<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 20. november 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg har fornjelsen af at byde velkommen til en gruppe fra USA ' s Kongres under ledelse af hr . Kolbe , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
Parlamentet udtrykker sin glde over dette besg .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Valdivielso de Cu har ordet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil henvise til noget , som vi altid plejer at bede om under mderne : at der ikke anvendes mobiltelefoner , for de forstyrrer mdernes afvikling .
<P>
Jeg anmoder formanden om , at der trffes konkrete og specifikke foranstaltninger gldende for svel plenarmder som udvalgsmder , der kan forhindre , at vores grundlggende opgave med at behandle de sprgsml , som vores vlgere plgger os , forstyrres af telefonopkald .
<P>
Desuden modtager vi allesammen heldigvis nogle penge , og vi har et budget , der gr det muligt at have assistenter , og hvis der opstr et presserende sprgsml , kan assistenten sende en besked , og vi kan tage affre .
<P>
Jeg beder venligst om , at der findes en endelig lsning , der kan gre en ende p disse forstyrrelser .
Mange tak .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr . Valdivielso .
Vi vil bede Kvstorkollegiet om at trffe passende foranstaltninger til lsning af problemet .
<CHAPTER ID=3>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Dagsordenen for mdet i dag , onsdag , og i morgen , torsdag , er fastsat .
Der er dog blevet foreslet flgende ndringer :
<P>
Onsdag Betnkningen af hr . Tillich og lord Tomlinson om forslag til tillgs- og ndringsbudget 1 / 98 til Sektion III - Kommissionen , der under sidste mdeperiode blev opfrt p dagsordenen for mdet i dag , behandles ikke i dag , fordi Rdet ikke har vedtaget forslaget til budget .
Den udsttes derfor til mdeperioden i december i Strasbourg .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , det er i forbindelse med det frste punkt p dagsordenen i dag , at jeg p min gruppes vegne gerne vil stille et forslag . Det er nemlig sledes , at hr .
Santer i sprgetiden vil komme med et forslag i forbindelse med et nyt instrument til bekmpelse af bedrageri inden for Den Europiske Union .
Problemet er , at Budgetkontroludvalget for lnge siden har anmodet Kommissionen om den 1. december at fremstte fuldt udarbejdede forslag til Budgetkontroludvalget .
Det er ikke sket .
I mellemtiden mder Kommissionen op i sprgetiden , hvor der ikke kan fres en egentlig debat .
Derfor foreslr vores gruppe , at nr Kommissionens formand , hr . Santer , er frdig med sin redegrelse , fr hver gruppe tre minutter til i det mindste at tage stilling til forslaget .
Jeg siger Dem , hr. formand , at der i Budgetudvalget var enighed om , at det er meget uheldigt , at et sdant fundamentalt emne ikke behandles i en rigtig debat .
Jeg anmoder Dem derfor om at forelgge mit forslag for forsamlingen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Theato">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg hilser dette forslag velkommen .
Vi modtager netop det skriftlige materiale , som er grundlaget for det nye kontor for bekmpelse af svig . Vi er meget overraskede over , at vi fr det nu , efter at vi holdt et meget intensivt mde i gr og i forgrs .
<P>
Jeg vil ikke holde strengt fast ved en dato , men eftersom det er trykt s fint og foreligger p alle sprog , havde det vel vret rigtigt at stille dette forslag til rdighed for Budgetkontroludvalget som kompetent udvalg i forgrs eller senest i gr , sledes at vi havde kunnet forberede en debat om emnet .
Dette er et kriterium , der tller ved dechargen for 1996 . Jeg m sige , at jeg er meget skuffet over , at man har valgt denne procedure , eftersom dokumenterne jo foreligger i fuldstndig og forberedt form .
Derfor ville en rigtig debat vre p sin plads !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru Theato , jeg har fet oplyst , at dokumentet er blevet vedtaget af Kommissionen i formiddag .
Nr vi har modtaget det officielt , vil den sdvanlige fremgangsmde blive anvendt , det vil sige , at det bliver sendt til Budgetkontroludvalget , og senere vil Parlamentet behandle udvalgets betnkning .
Men det , vi ikke kan , er p nuvrende tidspunkt at negligere den sdvanlige behandling og erstatte udvalgsbetnkningen med dens ndringsforslag og efterflgende forhandling med en improviseret forhandling nu , hvor hver af de politiske grupper fr tre minutter .
Det er ikke i overensstemmelse med forretningsordenen , og det kan jeg ikke gre .
<P>
Men formanden for Kommissionen beder om ordet , og jeg giver ham det , fordi der er blevet sigtet til ham .
<SPEAKER ID=10 NAME="Santer">
Hr. formand , jeg er lidt forbavset over tonen i disse taler .
S lnge jeg har vret her , det vil sige fra 1995 , har man altid forlangt af Kommissionen , at den informerer Parlamentet fr alle andre om de beslutninger , der tages hver onsdag morgen i kommissionsregi .
Og det er det , som vi gr i dag . Parlamentet er den part , der frst bliver inddraget i diskussionen .
Skulle jeg mske hellere have informeret pressen i morges eller her om lidt , og s have ventet med at informere Parlamentet til i morgen eller i overmorgen ?
Parlamentet er alts inddraget i denne diskussion fr alle andre , men jeg tror ligeledes , at vi skal srge for ogs at overholde de institutionelle og parlamentariske bestemmelser , som de er fastsat i vores medlemsstater .
<P>
Torsdag
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg minder Dem om , at hele formiddagen er afsat til afstemninger . Flgende nye punkter skal fjes til afstemningerne :
<P>
i henhold til forretningsordenens artikel 66.7 , indstilling ved andenbehandling om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om gdning , for s vidt angr markedsfring i strig , Finland og Sverige af gdning , der indeholder cadmium ( Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ) ; -i henhold til forretningsordenens artikel 99 , betnkning ( A4-0434 / 98 ) af Schierhuber om indlandsskibsfarten ( Udvalget om Transport og Turisme ) ; -i henhold til forretningsordenens artikel 99 , betnkning ( A4-0440 / 98 ) af Langen om forlngelse af den midlertidige undtagelse for Tyskland og strig ( Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ) ; -betnkning ( A4-0400 / 98 ) af Ferri om supplerende pensioner ( Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ) ( afstemningen blev udsat i mdeperioden i november ) ; -forslag til beslutning om diverse budgetposter om menneskerettigheder og demokrati i kapitel B7-70 ( forhandlingen fandt sted den 17. november ) .Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg ndringerne som godkendt .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
I henhold til Parlamentets forretningsordens artikel 97 har Rdet anmodet om anvendelse af uopsttelighedsproceduren til udkastet til Rdets forordning om kravene til gennemfrelsen af udviklingssamarbejdsaktioner , der bidrager til de generelle ml , udvikling og befstelse af demokratiet og retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder ( 9581 / 98 - C4-0507 / 98-97 / 0191 ( SYN ) ) .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har allerede vedtaget en betnkning p omrdet af hr . Torres Couto , og den er planlagt til nste mdeperiode .
<P>
Hr . Rocard har ordet p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som er korresponderende udvalg .
<SPEAKER ID=13 NAME="Rocard">
Hr. formand , Udvalget om Udvikling og Samarbejde befinder sig i en lidt vanskelig situation , nr det drejer sig om sagens uopsttelighed .
Jeg kan med bestemthed sige bde Dem og mine kolleger , at hr .
Torres Coutos betnkning er en vigtig betnkning , som vi har diskuteret meget og ndret mange gange , men vi er stolte over at kunne forelgge dette arbejde for plenarforsamlingen .
Vi synes samtidig , at det er vigtigt , at den bliver vedtaget s hurtigt som muligt med henblik p Den Europiske Unions politiske retningslinjer .
<P>
Da vi hrte , at det strigske formandskab i hj grad nsker at afslutte formandskabet med denne sag og alts vedtage beslutningen inden formandskabets ophr , stttede vi dette .
Vi bakkede det strigske formandskab op og hbede p , at dette fuldt ud ville kunne lade sig gre p trods af Parlamentets betnkningstid .
Her vil jeg endnu en gang understrege sagens uopsttelighed for jer . I vrigt blev der i udvalget ved et ekstraordinrt mde i gr - hvilket jeg takker Dem for at have gjort muligt , hr. formand - stemt enstemmigt for dette .
<P>
Men det viser sig , at der er rigeligt p dagsordenen , og at ordfreren alligevel ikke er helt klar til at lede debatten p en sdan mde , at tingene skrider frem s hurtigt som muligt .
Som formand for udvalget ser jeg mig i den grad ndsaget til at sige til udvalgets medlemmer , som i gr stemte for sagens uopsttelighed , at de samvittighedsfrit kan stemme , nu hvor de str over for det uforenelige i at afholde en hderlig debat af hj kvalitet , hvilket der ikke er tid til , og samtidig skal tnke p Parlamentets effektivitet , hvilket kan fre til afstemning nsten uden forudgende debat .
Stemmefrihed til udvalgets medlemmer , det er alts alt , hvad jeg kan sige , og hvad angr resten af forsamlingen , udtrykker jeg tillid til Deres dmmekraft .
<P>
Vi har understreget sagens uopsttelighed og det strigske formandskabs nske om at afslutte denne sag . Hvis dette skal kunne lade sig gre , skal vi debattere i aften og stemme i morgen .
Da omstndighederne ikke helt er til dette , stoler jeg p , at forsamlingen kan lse dette problem p ret vis .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Er der nogen , der nsker at give udtryk for en anden holdning ?
<P>
Hr . Galeote , De har ordet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg mener , at hr .
Rocard meget klart har givet udtryk for hovedargumentet mod anvendelse af uopsttelighedsproceduren , og det er , at ordfreren , hr . Torres Cuoto , ikke er til stede ved dette mde , fordi det ikke var planlagt , at der skulle stemmes om hans betnkning p dette mde .
Derfor mener jeg ikke , om s det kun er af hflighed over for ordfreren , at vi kan fremskynde proceduren s meget .
<P>
Men jeg vil som et yderligere argument nvne et grundlggende sprgsml .
Europa-Kommissionen har via kommissr van den Broek i sidste jeblik fremlagt et problem vedrrende finansieringen af de skaldte Bureaux d ' Assistance Technique , som f.eks. Den Europiske Menneskerettighedsfond , der ikke kan lses med en tilfjelse til de anmrkninger til budgettet , der allerede findes , der krves derimod en udtrykkelig ndring .

Ndvendigheden af at finde en lsning p det problem gr det derfor pkrvet , at vi har tid nok til at drfte et s alvorligt sprgsml , og derfor mener jeg , at det er uhensigtsmssigt i morgen at stemme forhastet om en s vigtig beslutning .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak , hr . Galeote .
<P>
Jeg stter forslaget om uopsttelighedsprocedure til afstemning .
<P>
( Uopsttelighedsprocedure forkastedes )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenens artikel 99 , stk . 2 , har jeg modtaget 31 medlemmers indsigelse mod at anvende proceduren uden forhandling p betnkning af Porto .
Betnkningen vil derfor i overensstemmelse med nvnte artikel blive opfrt med forhandling p dagsordenen for en kommende mdeperiode .
<CHAPTER ID=4>
Fremtidens Kommission
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om  Fremtidens Kommission  .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for Kommissionen , hr . Santer .
<SPEAKER ID=19 NAME="Santer">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er egentlig kommet for at prsentere to sager , der har vret stor diskussion om det sidste stykke tid , og som i hjeste grad interesserer denne forsamling , efter hvad jeg har hrt i de forudgende diskussioner .
Det drejer sig om UCLAF ' s fremtid og decharge-proceduren for 1996 .
Da disse to emner er direkte forbundet med Kommissionens virksomhed og organisation , vil jeg benytte lejligheden til at pminde Dem om det store interne reformarbejde , som jeg har pbegyndt , og som jeg vil afslutte i 1999 .
Vi m g ud fra et grundlggende synspunkt . Det gr godt i EU , det gr fremad med de store projekter , og det opnede integrationsniveau er utroligt hjt .
Denne succes udfordrer os og krver tilpasninger i vores funktioner og i vores fremgangsmder .
Samlingen af EU skal hele tiden opbygges og konsolideres .
Institutionerne er sjlen og vrktjet i denne proces .
Dette er endnu en grund til , at vi skal sikre , at der er en tillidsvkkende atmosfre mellem institutionerne , og at alle p ansvarlig vis srger for , at forholdet institutionerne imellem forbliver godt .
Det bekymrer mig , nr jeg mrker atmosfren ved visse debatter .
Jeg vil for mit vedkommende gre hvad jeg kan for at genskabe en atmosfre , der er klar og positiv over for vores flles ml , nemlig et EU , der vender blikket fremad .
<P>
Hr. formand , i debatten om Bsch-betnkningen i oktober i r blev der sat sprgsmlstegn ved Den Europiske Unions fremtidige bekmpelse af svig .
Der er sandt at sige blevet gjort store fremskridt p dette omrde siden 1995 .
Man har udvidet UCLAF ' s befjelser , i 1997 fik UCLAF Taskforce-status .
I juli 1998 vedtog vi en overordnet ramme for organets aktiviteter , som om nogle dage vil blive fulgt op af detaljerede metoder for organets funktion .
<P>
Takket vre UCLAF ' s effektive arbejde har man opdaget flere sager , hvor tjenestemnd fra Kommissionen har vret indblandet .
Trods dette har Parlamentet flere gange rejst sprgsmlet om , hvorvidt undersgelseskommissionens medlemmer er uafhngige .
Jeg bekrfter endnu en gang hjt og tydeligt , at disse medlemmer altid har arbejdet fuldstndigt selvstndigt .
<P>
Det er dog klogt at skelne mellem de der kontrollerer , og de som bliver kontrolleret . For at fjerne al tvetydighed nytter det ikke noget at stoppe op halvvejs .
Man m i stedet for fre diskussionen om uafhngighed fuldt ud og drage alle logiske konklusioner . Vi er derfor net frem til , at oprettelsen af et fuldstndigt uafhngigt organ , der hverken er underlagt Kommissionen eller nogen anden institution , er den mest effektive og forsvarlige lsning , s vi kan n det ml , som er anfrt i Bsch-betnkningen , som vi sttter .

<P>
Hr. formand , jeg vil give to supplerende oplysninger , der er af stor vigtighed .
Frst og fremmest skal det prciseres , at det fremtidige kontrolorgan skal have som eneste hverv at indlede undersgelser i medlemsstaterne , og i alle EU ' s institutioner og organer .
Kontrolorganet skal ikke beskftige sig med hverken lovgivningsforslag eller koordinering af foranstaltninger mod svig , der er til skade for Den Europiske Unions og medlemsstaternes finansielle interesser .
Disse to omrder hrer iflge traktaten stadig ind under Kommissionens kompetence .
<P>
For det andet vil jeg understrege , at det nuvrende UCLAF , indtil omstruktureringen er sket , fortstter sit arbejde med at bekmpe svig inden for de rammer , som Kommissionen fastlagde i juli mned i r .
<P>
Vores forslag , som blev godkendt i gr aftes , er nu sendt videre til Parlamentet og Rdet .
Foruden mlene med det nye organ samt dets administrative struktur behandler vi i dette forslag ogs grundprincipperne for undersgelsers ivrksttelse , organets forhold til de forskellige institutioner , samt kontrollen med lovligheden i organets aktiviteter .
Nu m vi alle ptage os vores ansvar . Jeg har ptaget mig mit .
Det er nu op til Parlamentet og Rdet at ptage sig deres .
Hvis den politiske vilje ellers er til stede , kan beslutningen blive truffet i lbet af de kommende seks mneder .
Jeg blev glad for , at mit indlg i Prtschach vedrrende denne problematik fik s stor opbakning fra stats- og regeringscheferne .
Jeg er ogs sikker p , at Parlamentet , som har gjort bekmpelsen af svig , der sker til skade for Den Europiske Unions interesser , til et af sine hovedml , vil gre alt for at der gres fremskridt i denne sag .
<P>
Hr. formand , bekmpelsen af svig er et af de aspekter , der nvnes i debatten om decharge-proceduren . Vi fr lejlighed til at diskutere denne procedure under december mneds plenarforsamling .
Men jeg vil alligevel sige et par ord om den i dag , nu da den offentlige debat allerede er i fuld gang .
<P>
Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 31. marts 1998 stillet adskillige betingelser i forbindelse med decharge-procedurens anvendelse for finansret 1996 . Nogle af disse er knyttet specielt til det nvnte finansr , mens andre er af mere generel karakter .
<P>
Kommissionen har afgivet meget klare og konstruktive svar p hver af Deres foresprgsler . Den har ligeledes vedlagt en informationsnote med detaljerede oplysninger , der er til Deres disposition .
Jeg kan ikke se , hr. formand , at der skulle vre noget i vejen for at dele denne note ud til alle Europa-Parlamentets medlemmer , tvrtimod .
<P>
Der er dog to eller tre kontroversielle punkter , hvor jeg ikke kan flge Europa-Parlamentets krav .
Som De ved , har vi , hver gang UCLAF har opstillet en formodning om svig , indbragt sagen for retten .
Jeg er aldrig get p kompromis , nr det glder dette princip og det vil jeg heller ikke gre fremover .
Hvad angr MED-programmet , kan jeg ganske simpelt ikke acceptere at overgive hele sagen til de juridiske myndigheder , da UCLAF ikke har oprettet en formodning om svig .
Det ville vre at frasige os vores ansvar og i vrigt imod min opfattelse af en retsstat .
<P>
Hvad angr Parlamentets ret til information for at kunne udfre sin kontrol , s drejer det sig helt klart om et urrligt princip i vores demokrati . Jeg er personligt meget knyttet til dette princip .
Jeg gr ind for en maksimal gennemsigtighed , men den skal samtidig vre forenelig med loven og en god afvikling af sagerne .
Jeg er get meget langt p dette omrde . Jeg har videregivet dokumenter til Europa-Parlamentet , der , og jeg taler her af en ganske lang erfaring , ikke p nationalt plan videregives til nationale parlamenter .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt , at man skelner mellem to situationer .
Den frste situation er Europa-Parlamentets generelle ret til information , en rettighed som det besidder i dets egenskab af kontrolorgan . Den anden situation er de sager , der krver en srlig fortrolig behandling .
<P>
Nr det drejer sig om Europa-Parlamentets generelle ret til information , bekrfter jeg Kommissionens vilje til at samarbejde fuldt ud med Parlamentet , sledes at det kan ve kontrol p det politiske og budgetmssige omrde .
Dog m jeg , nr det drejer sig om sager , der er underlagt retslige og disciplinre procedurer , minde Dem om et retsprincip , som er kendt af alle : Princippet om tavshedspligt under undersgelsen .
Der skal ikke lbes nogen risiko , der kan stte afviklingen af disse procedurer i fare .
Det samme glder for sager , der er underlagt fortrolighedsregler i forbindelse med erhvervshemmeligheder og privatlivets fred , hvor Kommissionen har et srligt ansvar , som den ikke kan frasige sig .
<P>
Det er ogs derfor , at man i UCLAF ' s rapport om ECHO , hvilken vi har overdraget til Dem , har skjult alle navne .
Jeg indrmmer , at dokumentets form har kunnet give anledning til kritik . Jeg har derfor fet lavet en ny version for at lette lsningen .
Kommissionen har p ingen mde forsgt at skjule noget som helst .
Jeg vil i vrigt minde jer om , at hele sagen har vret stillet til svel ordfrernes som formanden for Budgetkontroludvalgets disposition p stedet .
<P>
Jeg konstaterer , at forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen de sidste mange r har vret baseret p en gensidig tillid i forbindelse med adgang til information .
Vi m ikke lade de sidste mneders problemer f os til at glemme , hvad det er , der er vigtigt .
Det er nu p tide , at vi stter disse hndelser i rette perspektiv og fr genoprettet tilliden .
<P>
Det er i denne konstruktive nd , at jeg har foreslet Dem , hr. formand for Parlamentet , at udforme en kodeks om god adfrd , der kan klargre situationen og opfylde de to institutioners respektive behov .
<P>
Hr. formand , diskussionerne om decharge for 1996 har nu varet i flere mneder .
I henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 206 , der taler om en henstilling fra Rdet , tilkendegav KOFIN-rdet sin holdning den 9. marts .
Rdets anbefaling var positiv . Det er p hje tid nu at gre en ende p denne sag .
Selv mener jeg , at alle objektive vilkr for at give Kommissionen decharge er til stede .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , de sprgsml , som jeg lige har nvnt , er direkte forbundet med initiativet Fremtidens Kommission , som jeg vil give hj prioritet i 1999 .
Dette initiativs grundlggende trk stammer faktisk helt tilbage fra 1995 og fra begyndelsen af min mandatperiode .
Jeg tnker her p forbedringen af den finansielle styring og af kontrollen med de offentlige midler inden for SEM 2000 ( sound and efficient management ) .
I den forbindelse har vi f.eks. foretaget et skarpt skel mellem henholdsvis beslutningstagere og finansielle administratorer .
Det er frste gang , at dette sker i vores organisation .
Vi har ligeledes oprettet en fllesstruktur for hjlp udefra .
<P>
Jeg vil ogs nvne MAP 2000-programmet ( Modernisation of Administration and Personnel ) , der blev lanceret i 1997 , og som ger generaldirektrernes uafhngighed i forbindelse med organigrammer , udnvnelser og ledelse .
Dette er et stort skridt frem mod mere ansvar i vores tjenestegrene .
<P>
Men det er isr siden dette rs begyndelse , at vi er kommet frem til mere omfattende lsninger med strre sammenhng og benhed , som mere direkte involverer hele personalet .
Mlet med initiativet Fremtidens Kommission er enkelt : at fjerne vores institutions svagheder og fremhve dens styrke , s vi kan give vores efterflgere ordnede forhold .
<P>
Vores overvejelser gr p tre omrder . Det frste er Kommissionens rolle og hverv i fremtiden , det andet er Kommissionens struktur og mde at fungere p og det tredje er den interne forvaltning .
<P>
Hvad angr det frste omrde , mener jeg , at vi skal svare p et antal fundamentale sprgsml , der , mutatis mutandis , i vrigt ogs er rettet til alle institutionerne og til medlemsstaterne .
Hvordan bevarer vi det hje integrationsniveau , som Den Europiske Union har net ?
Hvordan administrerer vi de nye aktivitetesomrder som beskftigelse , sundhed , retlige og indre anliggender ?
Hvordan faststter vi den udvidede unions prioriteter ?
Hvordan giver vi begreberne subsidiaritet og proportionalitet et intelligent indhold ?
<P>
Det er i lyset af disse overvejelser , at jeg har ivrksat en undersgelse af Kommissionens struktur .
For at bane vejen har jeg igangsat en strre screeningsproces . P den mde kan vi f et klart og fuldstndigt overblik over den aktuelle situation .
Jeg vil i lbet af frste halvdel af 1999 udarbejde et samlet koncept vedrrende kommissrernes ansvarsomrder og tjenestegrenenes organisation .
Jeg er nemlig net frem til den konklusion , at denne slags reformer skal forberedes i meget god tid .
Strukturerne skal tilpasses udviklingen i de forskellige hverv .
<P>
Jeg kommer nu til det tredje omrde , vi har overvejet i forbindelse med Kommissionens fremtid : Den interne styring i udtrykkets bredeste forstand .
Her har man gjort meget de seneste r .
Hvad angr den finansielle styring , vil det , takket vre de igangvrende reformer , lykkes Kommissionen lbende at afskaffe de arbejdsgange , som den store forgelse i arbejdsopgaver samt i bevillinger har frt med sig .
I denne forbindelse vil jeg henlede Deres opmrksomhed p et vigtigt punkt .
Man kan ikke blive ved med at krve af Kommissionen , at den skal udfre nye opgaver uden at give den mulighed for at anstte det ndvendige personale .
Det er sandt , at Kommissionen selv alt for ofte har set bort fra dette .
Vi har alle en del af ansvaret .
Jeg nsker , at vi sammen skal finde ud af , hvordan vi lser problemerne i forbindelse med den manglende tilpasning mellem ml og middel .
Den fremgangsmde , som man for nylig har benyttet i forbindelse med retsgrundlaget og minibudgetterne , synes for mig at vre den rigtige .
Der findes en gylden regel , som vores handlinger br flge : Absolut gennemsigtighed og klare regler .
<P>
Styringsreformen handler selvflgelig ikke kun om de finansielle aspekter .
Vi diskuterer i jeblikket med personalet og dets reprsentanter , hvordan man kan forbedre ansttelsesprocessen , uddannelsen , bedmmelsen , den interne kommunikation , disciplinrprocedurerne og mange andre forhold .
Der er netop i Kommissionen blevet uddelt en meget interessant rapport fra en flles arbejdsgruppe med reprsentanter fra svel personalet som administrationen , og der foregr nu et ekstensivt samarbejde om denne .
I vrigt er de andre institutioner nu ogs blevet kontaktet angende dette emne .
Ogs her regner jeg med i lbet af det frste halvr af 1999 at drage de ndvendige konklusioner , inklusive en eventuel ndring af vedtgten .
<P>
Hr. formand , dette var en kort gennemgang af de reformer , som jeg er i gang med at forberede med mine kolleger , og flere af dem er i vrigt til stede her i dag .
Efter traktatsndringerne , indfrelsen af euroen , beskftigelsesstrategien og Agenda 2000 regner jeg med at frdiggre denne anden store udfordring .
Jeg gr dette , fordi det er ndvendigt , fordi jeg tror p Kommissionens centrale rolle og fordi jeg tror p , at der er en fremtid for EU ' s offentlige hverv .
Jeg har ptaget mig mit ansvar som formand .
Jeg har pbegyndt reformerne .
Jeg tror godt , at jeg kan sige , at vi er p rette spor , og jeg har ikke til hensigt at skifte .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , De startede med at sige , at De nsker et Europa , der er orienteret mod fremtiden .
Men jeg vil sprge Dem : Hvornr nsker De dette Europa , der er orienteret mod fremtiden ?
Hvornr kan vi lse den information , De sender til os , med en tolk og et medlem af Parlamentets administration ved vores side ?
Hvornr reagerer Kommissionen uden at afvente Parlamentets pres ?
Hvornr kan UCLAF udfre sit arbejde uden Kommissionens pres ?
<P>
Hr. formand for Kommissionen , De klagede over , at Parlamentet udver et enormt pres .
Jeg kan blot sige , at hvis institutionerne ikke har en modvgt , gr de uvgerligt selvdestruktionen i mde .
<SPEAKER ID=21 NAME="Santer">
Rent politisk kan jeg uden besvr svare hr . Fabra Valls , at vi koncentrerer os om fremtiden .
Om mindre end tredive dage bliver euroen realiseret , hvilket gr det muligt for EU at hvde sig over for omverdenen og spille en rolle p internationalt plan .
Vi besluttede ligeledes p KOFIN-rdets mde i gr , hvordan euroen skal reprsenteres eksternt .
Dette er fremtidens EU , som udver sin indflydelse p internationalt plan .
<P>
Med hensyn til Deres sprgsml vedrrende information ngter jeg at tro , at Kommissionen , og jeg har talt med UCLAF ' s direktr om dette , skulle have lagt pres p UCLAF .
Jeg siger derfor flgende : Skulle dette alligevel vre tilfldet , lad os gre , som jeg lige har foreslet , nemlig oprette et UCLAF , der er fuldstndigt uafhngigt af alle institutionerne , men som ligeledes har kompetence over alle institutionerne .
P den mde har vi alle en garanti , De i Parlamentet , vi i Kommissionen , de andre i de andre institutioner , for at der virkelig findes en neutral instans .
<P>
Derfor , efter lange og grundige overvejelser og med hjlp fra Europa-Parlamentet , og det m jeg sige , eftersom det var her i begyndelsen af oktober under debatten om Bsch-betnkningen , at jeg afgav mit svar , er vi kommet p rette spor i forbindelse med information i fremtiden .
Dette er lige prcis formlet med vores forslag om et nyt UCLAF .
Jeg vil ikke komme ind p , hvad det skal hedde , jeg vil hellere tale om dets fremtid som et uafhngigt og neutralt organ , og de institutioner , som det rdsprger , skal ligeledes forholde sig neutralt til det .
<P>
Sdan koncentrerer vi os om fremtiden . Og sig s ikke , at EU ikke tnker fremad .
EU er i dag , og jeg ved , hvad jeg taler om , i en bedre situation end det var , da jeg blev formand for Kommissionen i januar 1995 .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand for Kommissionen , nr informationspolitikken er s vigtig for Dem , vil jeg gerne sprge Dem , hvorfor Deres forslag , som vi naturligvis vil efterprve omhyggeligt , ikke indeholder nogen forholdsregler , der forklarer os , hvordan Europa-Parlamentet i det hele taget vil blive informeret af det nye kontor , der skal oprettes .
Det er da vel et sprgsml , der straks trnger sig p .
Hvordan kan man tilstrbe en forbedring med det nye kontor , hvis Parlamentet p informationspolitisk plan stilles drligere ?
<P>
Mit andet punkt , hr. formand for Kommissionen : Kernen i Deres forslag er artikel 3 vedrrende dette kontors undersgelsesret .
Dr er der en mrkvrdig modsigelse . I artikel 3 , stk .
1 , hvor det handler om den eksterne kontrol , str der , at kontoret selv kan anmode Kommissionen om at gennemfre en undersgelse hvor som helst i et medlemsland .
Men stk . 2 er meget mere interessant , ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=23 NAME="Santer">
Jeg forstr ganske udmrket , at det rede medlem endnu ikke har haft tid til at undersge forslagets indhold nrmere . Det er derfor , at hun stiller disse sprgsml .
Vi er i vrigt her for at svare p de stillede sprgsml , da de omhandler nogle vigtige punkter , som vi ogs har haft overvejelser omkring .
Tro ikke , at vi ikke skulle have tnkt over disse sprgsml .
Derfor har vi ogs besvaret dem .
<P>
Frst og fremmest vil jeg sige , at Europa-Parlamentet ligesom de andre institutioner er fuldt medlem af bestyrelsen , og hvis De lser forslagets andre bestemmelser - og eftersom De citerer dem , virker det som om , De allerede har lst dem - str der i artikel 9 , sidste afsnit , at bestyrelsen hvert r udarbejder en aktivitetsrapport , og det er bestyrelsen , som Parlamentet ogs er en del af , som overdrager denne til institutionerne .
Det nye kontrolorgan , dets direktr og dets forskellige tjenester vil naturligvis fortsat st til disposition for Parlamentet , men ogs for de andre institutioner , da disse ligeledes kan anmode om kontrol og ivrksttelse af undersgelser .
<P>
Med hensyn til Deres andet sprgsml vil det nye organ kun vre ansvarligt for undersgelsernes forlb .
Kommissionen vil fortsat vre politisk ansvarlig for at henvende sig til organet og for at flge op p undersgelserne .
Dette er anfrt i bestemmelserne .
Jeg vil derfor opfordre Dem til at stte Dem grundigt ind i de forskellige forslag , som nje er blevet udarbejdet i samarbejde med vores juridiske tjeneste , og derigennem kan De f en id om den ny organismes generelle opbygning .
<P>
De kan vre sikre p , at vi har villet n Bsch-betnkningens ml , nemlig et uafhngigt og selvstndigt organ til at bekmpe svig .
Det var vores ml . Vi forsger at finde mder samt midler til at opn dette .
Jeg kan derfor ikke se , at der skulle vre nogen forskel p Europa-Parlamentets og vores holdning .
Jeg tror tvrtimod , at dette organ kan hjlpe os i fremtiden med at bekmpe svig mere effektivt og sikre en strre gennemsigtighed .
Vi skulle p den mde kunne undg en sdan kritik , som vi netop har mdt , hvis indhold jeg bengter og fortsat vil bengte , nemlig at Kommissionen skulle have udvet pres - og fortsat skulle gre det - p UCLAF .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , vi vil sige til hr . Santer , at det er gldeligt , at han foreslr visse reformer .
Det er selvflgelig vigtigt , men det er ogs meget vigtigt at have et flertal bag sig .
Set i lyset af grsdagens beslutning i KOFIN , hvor et flertal bestende af ni medlemsstater stemte ja eller afstod fra at stemme i sprgsmlet om en forlngelse af den afgiftsfri handel , vil Kommissionen nu give efter for presset fra dette flertal og foretage den lnge ventede undersgelse af , hvilken betydning en ophvelse vil f for beskftigelsen .
Det er specielt relevant i lyset af udtalelserne fra den franske finansminister om en ophvelses indvirkning p beskftigelsen og det kommende tyske formandskabs erklrede nske om at udskyde ophvelsen i lang tid .
Kommissionen kan mske oplyse os om , hvordan den vil lse dette dilemma , nu hvor den helt klart har mistet forbindelsen til folket .
<SPEAKER ID=25 NAME="Santer">
Jeg ville kunne tale lnge om dette problem .
Heldigvis undersges duty free endnu ikke af UCLAF . Dette forhindrer mig dog ikke i at svare p sprgsmlet .
<P>
Det er lidt ligesom Loch Ness , der kommer igen i tide og i utide .
Men jeg vil minde Dem om , at duty free blev afskaffet enstemmigt ved finansministrenes beslutning i 1991 ,
<P>
som skal gennemfres i 1999 .
Man har alts sat en frist p otte r , s man netop kunne n at lave alle disse undersgelser og omstillinger .
Dette var meningen med de bestemmelser og den tidsfrist , som de tolv finansministre indvilgede i p davrende tidspunkt .
Jeg husker denne diskussion ganske godt . Jeg fulgte den p meget nrt hold , da beslutningen kunne have vret taget under vores formandskab .
Men jeg gentager , ved enstemmighed .
<P>
Nu da jeg er p den anden side af bordet , nemlig som formand for Kommissionen , m jeg sige jer , at Kommissionen er traktatens vogter , og den skal udfre de beslutninger , som Ministerrdet enstemmigt har truffet .
Hvis man enstemmigt nu besluttede noget andet , s ville jeg vre den sidste til at modstte mig dette . Men jeg konstaterer , at der ikke er enstemmighed i Rdet til at trffe en anden beslutning .
Nej ! Men det var enstemmigt , at direktivet blev vedtaget i 1991 , og De har godkendt det her .
S lad os vre konsekvente over for os selv , vores institutionelle bestemmelser og lad os forblive trovrdige .
Vi skal gennemfre de beslutninger , som er blevet truffet .
Hvor er vi henne , hvis Kommissionen hver gang en beslutning er truffet , og hver gang et direktiv er vedtaget , skal se , hvordan man kan forvrnge direktivet eller undersge , hvordan det skal anvendes ?
Jeg tror , at vi har en traktatmssig og institutionel rolle at spille , og det er den rolle , som vi vil ptage os .
Kommissionen tager ingen nye initiativer i den retning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , 2000 normerede stillinger var ubesat i begyndelsen af 1998 . Det var alts ikke p grund af manglende stillinger , at De ikke kunne gennemfre en kontrol .
For det andet har et medlem af Kommissionen udtrykt over for mig , at UCLAF arbejder efter Stasi-metoder . Stasi var det sttyske sikkerhedsapparat i DDR-tiden .
Jeg tror ikke , at han a ) kan bedmme det , og jeg tror , at han b ) br lade vre .
Jeg opfatter dette OLAF-forordningsforslag som en straf for det arbejde , som UCLAF indtil nu har gennemfrt , og som Deres tjenester ikke har bemrket .
Derfor tror jeg simpelthen , at De anser os for at vre dumme , for en kontrol efter Kommissionens anvisning , alts frst da at foresl aktivering af OLAF , betyder fjernelse af enhver kontrol i det mindste inden for Deres institution , som De forsger at reklamere for her med hensyn til gennemskuelighed .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvordan de reelt vil sikre denne gennemskuelighed ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Santer">
Jeg kan sige Dem helt klart og tydeligt , at jeg aldrig nogensinde i mit liv - og jeg har en lang politisk fortid , jeg blev regeringsmedlem i 1972 - har anset et parlamentsmedlem for at vre dum !
Det vil jeg gerne sige helt klart og tydeligt !
Jeg har stor respekt for Parlamentet som sdant , og som formand for Kommissionen har jeg ogs respekt for EuropaParlamentet . Derfor nsker jeg ikke , at man skyder mig noget sdant i skoene , det vil jeg gerne gre fuldstndigt klart !
<P>
Hr. formand , jeg talte tysk , s der ikke var brug for oversttelse .
Jeg vil meddele jer , at jeg personligt aldrig har kritiseret UCLAF ' s arbejde p nogen mde .
Tvrtimod var det i 1995 , da jeg blev formand for Kommissionen , at UCLAF blev funktionsdygtigt . Og vi har takket vre samarbejdet med Parlamentet hele tiden forbedret dets arbejde .
Vi besluttede i 1997 at oprette en Taskforce , for at UCLAF kunne udfre sit arbejde .
Jeg har aldrig kritiseret UCLAF for at skulle arbejde med Stasi-metoder .
<P>
Hvis man siger sdan noget , m man ogs have beviser .
Jeg har stor respekt for det svre arbejde , som Kommissionens tjenestemnd udfrer , og jeg kan godt fortlle jer , at vi kan takke UCLAF for , at visse undersgelser har givet anledning til diskussioner i Europa-Parlamentet , ikke bare her , men ogs i pressen , da det er UCLAF , der via disse undersgelser har opdaget tilflde af svig , som gr tilbage til tiden fr den nuvrende Kommission .
Det er alts p grund af vores egne tjenestegrenes aktivering , at vi har sat os selv i denne situation , der nu kritiseres af et antal parlamentsmedlemmer .
I min dialekt findes et ordsprog - jeg vil her gentage det p tysk , da De taler tysk og derfor forstr det meget bedre : Gutheit ist ein Stck von Dummheit .
<P>
Det er nok det , der er sket for os .
Vi er p en mde blevet ofre for vores egne initiativer .
Det er derfor , at jeg beder jer om med klarsyn og fuldstndig uafhngighed , men ogs uden forudfattede meninger at gennemlse de forslag , som vi har forelagt jer , og hvis retningslinjer Rdet i princippet har godkendt , og som stats- og regeringscheferne har fundet rimelige .
S dm eftertnksomt uden forhndsmening , s snart I har undersgt indholdet i Kommissionens meddelelse grundigt .
<SPEAKER ID=28 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , der er ikke megen overensstemmelse mellem det forslag , Kommissionen nu fremlgger , og det krav , som Parlamentet med et meget bredt flertal har stillet om en styrkelse af UCLAF .
Det , der undrer mig sre , hr. formand , er , hvordan De kan tale om et uafhngigt kontor .
Hvordan kan det nye UCLAF vre uafhngigt , nr det fortsat vil vre Kommissionen , der vil bestemme , hvilke undersgelser der skal foretages overhovedet ?
Hvordan kan man tale om et uafhngigt kontor , nr det fortsat vil vre Kommissionen , der vil bestemme , hvordan undersgelserne skal flges op ?
Der er jo ikke tale om nogen som helst uafhngighed , men om , at Kommissionen fortsat helt vil styre , hvad der skal foreg af efterforskning .
Er der ikke snarere tale om , hr. formand , at man vil gre sig ansvarsfri og forsge at lbe vk fra det ansvar , man netop har i forbindelse med eksempelvis de sager , som vi har beskftiget os med i den sidste tid ?
Derfor , hr . Santer , det er dybt skuffende , at De ikke har villet tage en debat med os om det forslag , der nu er blevet fremlagt .
<SPEAKER ID=29 NAME="Santer">
Selvflgelig , hr. formand , Parlamentet vil selvflgelig f masser af tid til at diskutere dette punkt grundigt .
I vil s kunne konstatere , nr I undersger dette punkt njere , at UCLAF virkelig er et selvstndigt organ med egenskab af juridisk person , og organet har som hverv at udfre undersgelser , som en del af bekmpelsen af svig , der er til skade for fllesskabsbudgettet . Dette glder bde inden for medlemsstaterne , i institutionerne samt i de uafhngige fllesskabsorganer .
Dette er definitionen .
Kommissionen er ikke den eneste institution , der kan anmode UCLAF om at udfre undersgelser , selvom det er den institution , der er mest interesseret i disse undersgelser .
I jeblikket foretager UCLAF i vrigt hovedsageligt undersgelser i medlemsstaterne . Dette er alts dens hovedaktivitet .
Vi har derfor fundet det ndvendigt ogs at integrere Rdet i UCLAF .
Alle institutioner har ret til at anmode UCLAF om undersgelser , og p eget initiativ kan det fremtidige UCLAF ogs selv indlede en undersgelse .
<P>
Jeg synes , det er vigtigt , at De lser dokumentet , og De vil da forst , at Deres pstande rligt talt ikke er retfrdige , og det vil jeg gerne understrege .
De skal gennemg dokumentet grundigt . Det er blevet udarbejdet af jurister , og det omhandler alle de forhold , som De anfgter .
Kommissionen har ikke villet tiltage sig en forret til at anmode UCLAF om undersgelser . Alle institutionerne har ret til at gre dette , lige s vel som alle institutioner i almindelighed er reprsenteret i bestyrelsen .
Dette er det bedste bevis p kontrolorganets neutralitet og selvstndighed , og Parlamentet har lige som alle andre institutioner i vrigt et ord at skulle have sagt .
Jeg tror , at dette er den bedste mde at sikre den nye institutions effektivitet p .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr . Santer , det , som De henviser til her , nemlig Bsch-betnkningen , har jeg aldrig skrevet , for det , Som De har fet ud af det , har overhovedet intet til flles med den Bsch-betnkning , som Parlamentet har vedtaget !
Jeg vil gerne fortlle Dem lidt om fremgangsmden og om grunden til , at man har vret ophidset .
Kommissr Gradin lovede os allerede i juli , at vi i Parlamentet ville blive inddraget i en eventuel reform af UCLAF .
Vores parlamentsformand gjorde Dem skriftligt opmrksom p det endnu en gang , jeg tror , det var i slutningen af november i r .
Det er intet sket !
Vi konfronteres i dag med et forslag , og De siger : Ls dog frst , hvad vi har skrevet .
Er det den mde , De vil genetablere tilliden mellem institutionerne p , hr. formand ?
<P>
Et andet punkt vedrrende indholdet .
Vi har krvet en styrkelse af UCLAF i denne Bsch-betnkning , som De citerer .
De delgger og oplser Kommissionens hidtidige antisvigarbejde .
Er det den mde , De vil genetablere borgernes tabte tillid til Kommissionens antisvigpolitik p ?
Det var de to sprgsml .
<SPEAKER ID=31 NAME="Santer">
Jeg kan meget let svare p disse sprgsml .
Det ml , som De er get efter i Deres rapport , hvilket jeg sttter , og det har jeg sagt adskillige gange , selv her under debatten i oktober mned , bestr i at sikre UCLAF ' s uafhngighed . Dette er Deres ml .
Men UCLAF ' s uafhngighed kan ikke blive sikret , s lnge denne organisme forbliver en af Kommissionens tjenestegrene , der styres af Europa-Parlamentet .
Dette er ikke holdbart , og det kan ikke fungere , hverken fra et juridisk eller institutionelt synspunkt .
Det er derfor , at vi er get lidt lngere end Deres forslag , samtidig med at vi strber efter det samme ml .
Kig lidt nrmere p det . Vi gr uden tvivl ud over Deres forslag , men det sker inden for en interinstitutionel ramme , hvilket jeg synes er meget vigtigt .
Det drejer sig ikke om at foretage interne undersgelser inden for Kommissionen .
UCLAF udfrer i jeblikket mere end 900 undersgelser i medlemsstaterne , hvor der er flest undersgelser at gre .
Inden for Kommissionen udfres kun 27 undersgelser .
Strstedelen af undersgelserne omfatter alts medlemsstaterne .
<P>
Rdet og alle de andre institutioner skal derfor integreres i dette nye organ , og jeg kan ikke se nogen forbindelse mellem Deres sprgsml og vores forslag , som netop strber efter at n Deres ml og oven i kbet gr ud over Deres forslag for at placere det i en interinstitutionel ramme og p den mde giver borgerne en langt strre tillid til kontrolorganerne . Sdan vil det fremtidige UCLAF komme til at se ud , dette EU-kontrolorgan til bekmpelse af svig .
Det bliver en selvstndig organisme med egenskab af juridisk person , der fr bistand fra dygtige eksperter , som vi vil kalde uafhngige , da det er eksperter p et meget hjt niveau , som garanterer alle former for uafhngighed .
Jeg tror nemlig , at det er p den mde , at UCLAF og dets uafhngighed bliver styrket .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , for et r siden stemte dette Parlament for en ndring i budgettet i forbindelse med et mindre sprgsml , der omhandlede udnvnelsen af en vicedirektr i et organ , der hrer under Kommissionen .
Hverken kommissr Papoutsis , der er ansvarlig for den omtalte organisme , eller kommissr Liikanen , som har personale som ansvarsomrde , er i stand til at pvirke denne direktr , som ngter at gennemfre en beslutning truffet i vores forsamling .
En sag som denne krver ingen undersgelse fra UCLAF ' s side , men den viser ganske simpelt , at nogle af Deres kommissrer ikke kan f deres tjenestemnd til at adlyde en ordre , og beslutningerne fra vores forsamling rager dem en fjer .
Derfor er vores gruppe i jeblikket ikke indstillet p at give Kommissionen decharge , da vi mener , at den svig , der er blevet konstateret , blot afspejler det almgtige teknokrati , der er afskret fra virkeligheden , og som til en vis grad handler , som det vil .
<P>
Og her kommer mit sprgsml : Hvis vi afviser at give Kommissionen decharge , er De s klar til at krve , at den kommissr , i hvis porteflje man har opdaget et reelt underslb , og jeg tnker her p ECHO , skal g af ?
Med andre ord , er De klar til at straffe inkompetencen , for lige i dette tilflde tror jeg p den pgldende kommissrs personlige hderlighed .
<SPEAKER ID=33 NAME="Santer">
Undskyld mig , men jeg kan desvrre ikke svare p sprgsmlet om den pgldende udnvnelse af vicedirektren .
Der m vre en grund til , at man har handlet , som man har gjort .
Jeg vil undersge sagen og give Dem begrundelserne for vores udnvnelser .
Men De m vre klar over , at det ikke er en beslutning fra EuropaParlamentet , der ligger til grund for udnvnelsen af en direktr .
Der findes en adskillelse mellem de forskellige kompetencer . Udnvnelserne i Kommissionens tjenestegrene varetages af Kommissionen , og den blander sig ikke i , hvem der udnvnes til direktrer i Europa-Parlamentet .
Der er visse interinstitutionelle regler , der skal overholdes .
<P>
Hvad angr Parlamentets manglende decharge til Kommissionen , kan jeg meddele , at dechargen sker i henhold til bestemmelserne i artikel 206 i traktaten .
I denne artikel er det anfrt , at Parlamentet giver Kommissionen decharge efter indstilling fra Rdet .
Jeg har lige nvnt for Dem , at Rdet anbefaler Parlamentet at give decharge .
KOFIN-rdet , som ved , hvad det taler om , har allerede udarbejdet en indstilling til Europa-Parlamentet .
Man m ikke glemme , at Rdet er en del af budgetmyndigheden .
<P>
Med hensyn til et vist antal kommissrers afgang er traktatbestemmelserne meget klare , og jeg holder mig til fllesskabsbestemmelserne og de interinstitutionelle bestemmelser i traktaten .
Kommissionen er traktatens vogter , og jeg bjer mig for traktatens bestemmelser . Hverken mere eller mindre .
Det er min pligt og min ret , og det indordner jeg mig efter .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg har p fornemmelsen , at De prver p at lukke stalddren , efter at hesten er lbet lbsk .
I eftermiddags sagde De til Parlamentet , at De har overfrt dokumenter til Parlamentet , som ingen ville have overfrt til nationale parlamenter .
Intet nationalt parlament ville nogensinde acceptere en rapport med stjerner eller bureaukratisk censur over for et direkte valgt parlament .
<P>
I forbindelse med dechargeproceduren for 1996 , som jeg er ordfrer for , gives der udtryk for , at de ledelsesorganisatoriske mangler i Kommissionens top har resulteret i en lang rkke uregelmssigheder og mindre lovovertrdelser p lavere niveau i forbindelse med gennemfrelse af politikker .
Vi har fremsat nogle forslag om screening .
Vi bad om en screening i 1995 , og nu nrmer vi os hastigt 1999 .
Vi har ikke engang set en rapport om vedtgterne , hvilket vi bad om p det sidste parlamentsmde .
Vi har aldrig set noget i den retning .
<P>
De sagde , at de indstiller hjtstende tjenestemnd .
Vi ved alle , at der sker en ublu favorisering af partifller i forbindelse med udnvnelser til topstillinger .
Mange medlemmer af Europa-Parlamentet har en fornemmelse af , at de sidder i deres embede uden at have kontrol med det overordnede system .
Derfor kan vi vanskeligt have tillid til , at De nste r kan gennemfre alle de reformforslag , som De har fremlagt for Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=35 NAME="Santer">
Jeg tror fortsat , hr. formand , at vi har givet Parlamentet nogle rapporter , som vi ikke ville have givet til de nationale parlamenter . S enkelt er det .
Jeg bevarer mit standpunkt , hr .
Elles . Jeg har vret parlamentariker lnge nok til at vide dette .
Man skal ogs respektere undersgelsers hemmelighedsholdelse og beskytte privatlivets fred , nr der ivrksttes undersgelser , der involverer privatpersoner eller tjenestemnd .
Dette glder i alle lande .
Det ville undre mig meget , hvis Storbritannien , som ogs er vogter over menneskerettighederne , ikke overholdt sdanne regler .
<P>
Jo , jo .
Det mener jeg stadig , og jeg str inde for det .
De kan fremstte et mistillidsvotum mod mig , hvis De vil , men jeg str inde for det .
<P>
Og nu til sprgsmlet om tjenestemandsvedtgten .
I denne henseende kan man ikke trffe afgrelser ved magtbud , det skal ske i samarbejde med personalereprsentanter og fagforeninger .
Vi har oprettet et paritetisk sammensat udvalg , hvis formand er den forrige generalsekretr Williamson , og han har lige for et par uger siden indgivet et forslag .
Jeg beklager , at det er lidt sent , men vi trdte i funktion i 1995 , og screeningsprocessen kunne ikke afsluttes allerede i 1995 . Man skal trods alt lige bevare fornuften .
Og dette vil jeg til tider ogs bede parlamentarikerne om at gre .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til det dokument om OLAF , som De har fremlagt for os , da der er en vis usikkerhed og manglende forstelse omkring dette .
Kunne De mske gre det helt klart for os , hvordan dette organ skal kunne indlede sine undersgelser ?
Som det er i dag , kan UCLAF indlede en undersgelse p eget initiativ , hvilket den ogs gr .
Tilsyneladende mener nogle af mine kolleger , at UCLAF iflge rapporten kun vil kunne indlede en undersgelse , nr det har fet instrukser om det af den institution , der skal kontrolleres .
Jeg , personligt , lser ikke dette ud af rapporten , men jeg vil alligevel bede Dem om , at klargre dette punkt for os .
<P>
Med hensyn til fortroligheden er jeg ret bekymret , da jeg har p fornemmelsen , at det UCLAF , som vi har i dag , flere gange har krnket denne fortrolighed , og visse dokumenter er sluppet ud fra UCLAF .
Jeg vil derfor gerne vide prcist , hvilke sikkerhedsforanstaltninger , der anvendes af UCLAF selv for at garantere undersgelsernes fortrolighed ?
<SPEAKER ID=37 NAME="Santer">
Hr. formand , det er et meget prcist sprgsml .
Jeg vil ogs svare meget prcist ved at henvise til artikel 3 i den bestemmelse , hvor det er anfrt , at Kommissionen p eget , en medlemsstats eller UCLAF ' s initiativ kan plgge UCLAF at indlede en undersgelse .
Men der str ligeledes i tekstens afsnit 6 og 12 , at organet grundigt delagtiggres i undersgelsernes ivrksttelse , og - nu da De taler om ivrksttelsen - er det iflge afsnit 6 ogs muligt at organet indleder en undersgelse p eget initiativ .
Organet kan alts indlede en undersgelse p eget initiativ .
Alle institutionerne kan naturligvis ogs plgge organet at indlede en undersgelse . Og som De kan se i de andre bestemmelser i organets vedtgt , er der et antal forholdsregler , som skal overholdes , for at organets fortrolighed bevares .
<P>
Vi har ved at se p , hvordan UCLAF fungerer , erfaret , at dets aktuelle vedtgt har visse fejl , som vi har forsgt at rette op p . Det er det dokument , som ligger foran Dem .
Benyt Dem nu af lejligheden til at gennemg det , efterforske det , kommentere det og komme med ndringsforslag til det , s vores flles arbejde kan give et flles resultat .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , De sagde tidligere , at De tager Deres ansvar som formand for Kommissionen alvorligt , og vi nsker at tage vores ansvar som parlament alvorligt .
Det er bl.a. vores opgave at drage Kommissionen til ansvar .
Det er meget vanskeligt , nr vi ikke modtager de ndvendige dokumenter .
Kan De her og nu love os , at De fremover regelmssigt vil give os en liste over alle undersgelser af pstet svig og korruption i stedet for den nuvrende modstrbende og sporadiske information ? Kan De endvidere fortlle os , hvornr det nye bedragerikontor senest vil vre driftsklart ?
Hvordan kan vi vre sikre p , at De ikke bare sparker bolden ud af banen ?
Vil det begynde arbejdet i denne Kommissions tirige periode , og i givet fald hvornr ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Santer">
Hr. formand , jeg tror godt , at jeg kan sige , at der ikke er noget i vejen for at give Dem listen over de undersgelser , som UCLAF har indledt .
Hvorfor ikke ?
Men det betyder ikke , at de opfrte undersgelser ndvendigvis frer til opdagelse af uregelmssigheder eller svig . Denne liste skal dog ikke ubetnksomt udspredes .
Ivrksttelsen af en undersgelse betyder nemlig ikke ndvendigvis , at der er tale om uregelmssigheder , svig eller noget andet .
Sommetider er det disse uklarheder , der spredes ud til befolkningen , og det pvirker UCLAF ' s virksomhed i en negativ retning .
Vi har nsket at tage hensyn til alt dette i vores forslag .
<P>
De nsker ogs at f at vide , hvornr OLAF vil kunne starte op .
Jeg har bedt om lidt god vilje fra alle institutionernes side , s vi kan gre organet funktionsdygtigt . Hvis den gode politiske vilje er til stede , regner vi med , at OLAF kan starte op om seks eller syv mneder .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand for Kommissionen , jeg har med stor interesse lst den betnkning , som er blevet udgivet i Deres navn , nemlig  Fremtidens Kommission  .
Jeg lagde mrke til , at Kommissionen p side 4 nvner , at den i de kommende r har til hensigt i hjere grad at koncentrere sig om de strre vigtige politikker , forbindelser udadtil , valuta , intern sikkerhed , det indre marked , konomisk og social samhrighed og de flles politikker , hvilket reelt vil sige de befjelser , der hrer under en regering for en suvern stat .
<P>
Jeg vil nu sprge Dem , hr. formand , hvad der i lyset af dette s er tilbage af de nationale demokratiers befjelser ? Og i det efterflgende afsnit , hvori man nvner , at det br overvejes at foretage en strre uddelegering af de mere enkle administrationsopgaver , er det s til de nationale demokratier , at man vil foretage denne uddelegering ?
<SPEAKER ID=41 NAME="Santer">
Dette dokument , hr. formand , giver et helhedsbillede af Den Europiske Unions fremtid .
Jeg vil meget gerne lave et indlg om dette , jeg har i vrigt allerede gjort det under unionsdebatten .
Men efter min mening vil fremtidens Union altid forblive forenet med medlemsstaterne , der med deres nationale identitet vil blive integreret i den politiske union .
Vi nsker ikke at lave Europas forenede stater efter samme model , som man har Amerikas forenede stater .
Dette er ikke vores ml .
Man kan harmonisere de konomiske bestemmelser og p den mde oprette et ensartet indre marked . Men man vil aldrig kunne harmonisere nationerne .
Den nationale identitet vil derfor altid vre integreret i den fremtidige union .
<P>
Men takket vre Den Europiske Union har medlemsstaterne mulighed for at overfre en del af deres suvernitet til overnationale organer , ssom Kommissionen og Den Europiske Centralbank , for i fllesskab og p lige fod at kunne udve deres magt og p den mde blive strkere og bekrfte sig yderligere p den internationale scene .
Det er ikke kun p det administrative omrde , at medlemsstaterne vil have sine befjelser , tvrtimod .
Med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet , der er de vigtigste byggestene i vores EU-arkitektur , m man indse , at medlemsstaterne ogs vil have deres rolle at spille i fremtiden .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , jeg har to sprgsml .
De svarede fr p vores kollega Fabras sprgsml om Europas fremtid med flgende : euroen .
Tror De virkelig , at euroen er Europas fremtid ?
For det andet sagde De i Deres tale , at med den mde , vi tackler sprgsmlet vedrrende retsgrundlaget - det handler det ikke om nu - og minibudgettet p , er vi p rette vej .
Ved De , at det allerede i forbindelse med budgettet for 1993 blev aftalt at afskaffe minibudgettet mellem budgetmyndighederne , nemlig Rdet og Parlamentet p den ene side og Kommissionen p den anden side , og at vi ikke befinder os p rette vej , men p en uacceptabel mde er kommet bagud ?
<SPEAKER ID=43 NAME="Santer">
Selvflgelig er EU ikke kun euroen og ikke kun det indre marked . EU er mange andre ting .
Men euroen er alligevel en vigtig faktor i EU ' s konomiske integration , frst og fremmest for at fuldende det indre marked , eftersom jeg ikke kan forestille mig , at et indre marked skulle kunne fungere i denne verden uden nogen form for konkurrenceforvridning med fjorten forskellige mntenheder .
Euroen er ligeledes en vigtig faktor for den politiske integration , da den giver EU og det indre marked en europisk identitet , og endelig bidrager den til at opbygge et omrde med stabil valuta .
Den vil alts vre en stabilitetsfaktor i vores internationale valutaforbindelser . Af alle disse grunde er euroen en magtfuld integrationsfaktor .
Vi er meget glade for , at euroen kan blive realiseret i praksis i elleve af vores medlemsstater .
Vi hber selvflgelig , at den ogs vil sprede sig til de sidste fire medlemsstater , som endnu ikke er medlemmer af dette valutaomrde .
<P>
Hvad angr minibudgetterne , s er det rigtigt , at det var i 1993 , at et vist antal beslutninger blev truffet .
Det er i vrigt fra det jeblik , at man opdagede tilflde af svig .
Minibudgetterne eksisterede , og det er p grund af disse , at UCLAF opdagede tilflde af svig i fire af ECHO ' s kontrakter .
Den procedure , der i sin tid blev indledt for at afskaffe disse minibudgetter progressivt under meget vanskelige forhold , blev gennemfrt via et samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen . Lad os fortstte p den mde .
<P>
Hvis De i vrigt lser rapporterne fra medlemsstaternes revisionsretter , vil De ligeledes opdage mange uregelmssigheder .
Jeg fik den id at lse den tyske revisionsrets rapport , og jeg s ikke den store forskel mellem den og rapporten fra Den Europiske Revisionsret .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , ved henstillingen om decharge skal De ikke henvise til Rdet .
I foretagendet Europa er De formand , og vi er medlemsforsamlingen . Derfor siger jeg endnu en gang : Det , som er formuleret i artikel 3 i forslaget , forbigr Parlamentets oprindelige forslag og kan ikke accepteres af os !
<P>
Jeg nsker ogs at sprge Kommissionen om den omtalte gennemskuelighed . Hr. formand , kan De bekrfte eller dementere , at der p baggrund af foresprgsler fra de belgiske myndigheder har vret en henstilling fra Kommissionens Juridiske Tjeneste til Kommissionens embedsmnd , iflge hvilken det ved sprgsml om , hvorvidt der i forbindelse med arbejdskontrakter mellem virksomheder og Kommissionen er prsteret sociale ydelser , er bedre at holde fast ved immuniteten og ellers at fortstte kontrakterne sdan ?
Findes disse dokumenter ?
I givet fald er De s parat til at lade Budgetkontroludvalget f kendskab til dem i fortrolighed ?
<SPEAKER ID=45 NAME="Santer">
Hvad angr det frste sprgsml , vil jeg blot sige til det rede medlem , at Rdet er en af Den Europiske Unions institutioner . Det skal man ikke undervurdere .
Og Rdets reprsentant er til stede her i dag . Som De sikkert har fundet ud af , findes der flere forskellige institutioner .
Jeg retter mig efter institutionerne og den rolle , som de spiller inden for Den Europiske Union . Det er i vrigt min ret og min pligt at gre dette .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml , m jeg meddele Dem , at jeg ikke kender til denne sag og derfor ikke kan sige noget om det .
Hvis De har andre oplysninger , har De lejlighed til at give dem her .
Men som formand kan jeg ikke svare Dem .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand .
<P>
Frste punkt p dagsordenen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Det Europiske Rd
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om forberedelsen af Det Europiske Rds mde den 11. og 12. december 1998 i Wien .
<P>
Formanden for Rdet , fru Ferrero-Waldner har ordet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , om lidt over en uge kulminerer det strigske formandskab med afholdelsen af Det Europiske Rd i Wien .
Dette rd har som det frste Europiske Rd , der finder sted i strig , naturligvis en helt srlig betydning for os .
I betragtning af de store sprgsml , som for jeblikket diskuteres og behandles i alle organer i Unionen , men som isr ogs er af umiddelbar og stor betydning for borgerne i vores lande , fr dette Europiske Rd ligeledes betydning for alle medlemslandene .
<P>
Ved mange af disse sprgsml forestr der principielle beslutninger , som bestemmer Europas kurs i de kommende r og rtier .
Den Europiske Union har i de senere r dog allerede truffet en rkke retningsgivende beslutninger , som nu skal gennemfres .
I den forbindelse bliver 1. januar 1999 en historisk dato .
Med den nrt forestende indfrelse af den flles valuta opnr vi en ny kvalitet i den europiske enhed .
Euroen , den eneste valuta , der , som den tyske forbundsprsident Herzog har udtrykt det , allerede fr indfrelsen er den mest stabile i verden , udgr kulminationen p en succeshistorie , der snart har varet i fem rtier .
<P>
Hvad er egentlig de centrale elementer i dette enestende eksperiment i vores kontinents historie ?
Enhed ved bevarelse af mangfoldighed og solidaritet i stedet for dominans samt flles udvelse af suvernitet i flles institutioner .
Men med indfrelsen af euroen er vores opgave langt fra udfrt , for p trods af Unionens og medlemslandenes enorme indsats , som vi med rette er stolte af , er forestillingerne om den flles fremtid i dag meget diffuse .
Europas nye ordning efter overvindelsen af st-vest-konfrontationen og den stadig hurtigere globalisering har sat en uhyggelig dynamik i gang .
Inden for f r er vores politiske verdensordens hjrnesten vltet .
Dag for dag ndrer det internationale konomiske landskab sig .
Nye teknologier og pvirkninger af mennesker og milj krver foranstaltninger fra landenes og statsfllesskabets side .
Sociale ndringer og en uhyre international mobilitet oplser strukturerne .
<P>
Dagligt opstr der dermed nye udfordringer , som opskrifterne fra fortiden ikke lngere kan bruges p .
Hvis vi i en tid med radikale omvltninger vil bevare det , vi har opnet gennem fem rtier , skal vi vre bne for reformer og tilpasninger .
Den sande fare - og det vil jeg gerne understrege - ligger ikke i forandringen , men i fastholdelsen , i en forbliven p stedet .
Unionen har derfor brug for nye impulser .
Unionen har brug for en ny faststtelse af det strategiske koncept .
Her ser jeg frst og fremmest meningen og formlet med den diskussionsproces om Europas fremtid , som blev indledt i Cardiff , og som blev viderefrt under det strigske formandskab p det ekstraordinre mde i Prtschach i oktober .
<P>
Denne refleksionsproces har efter min mening vist to klare retninger .
For det frste : en klar bekendelse til den dynamiske fortsttelse af den europiske enhedsproces .
De forestende udfordringer krver mere og ikke mindre Europa .
Men vi har ogs brug for strre handlekraft , bedre instrumenter og strre villighed til at bruge dem solidarisk .
<P>
For det andet : Vi skal i hjere grad koncentrere Unionens handling om de emner , som umiddelbart vedrrer den europiske borger , og som ogs interesserer ham eller hende .
Men hvis vi vil sikre os borgernes sttte til videreudviklingen af Unionen , skal vi , og det skal netop vre hjt prioriterede opgaver , stte arbejde , rent milj og sikkerhed verst p den europiske dagsorden .
Disse overvejelser er ogs afgrende ved forberedelserne af Det Europiske Rd i Wien den 11. og 12. december i r .
I Wien vil der derfor vre en bred vifte af vigtige emner at behandle .
<P>
Beskftigelsen har fortsat hjeste prioritet .
Her tegner der sig endelig et skifte til det bedre .
Arbejdslsheden i Europa ligger nu under 10 % .
I det sidste r er der derfor blevet skabt flere arbejdspladser i Europa end i USA .
Det giver ikke grund til at give efter i vores bestrbelser , men er et tegn p , at det kan g op ad bakke .
Den koordineringsmekanisme , der blev aftalt i Luxembourg , har derfor overstet sin prvetid .
Den flles vurdering af gennemfrelsen af de nationale beskftigelsesplaner viser , at regeringerne gr sig store anstrengelser for at realisere deres planer .
Denne opmuntrende udvikling skal vre en tilskyndelse for os til konsekvent at fortstte ad den vej , vi er slet ind p .
<P>
Den fremtidige beskftigelsesstrategi i Unionen br baseres p tre sjler .
For det frste : Retningslinjerne for beskftigelsen , der skal styrke arbejdstagernes fleksibilitet og tilpasningsevne og gre det lettere at skabe arbejdspladser i nye virksomheder .
Det Europiske Rd i Wien vil f udleveret forslaget om de beskftigelsespolitiske retningslinjer for 1999 , der omfatter videreudvikling af og vgt p ligeberettigelse mellem mnd og kvinder , livslang uddannelse , ldre arbejdstagere og styrkelse af ivrkstternden .
<P>
For det andet : konomiske strukturreformer , som skal ge konkurrenceevnen for vare- og arbejdsmarkederne og fremme innovationskapaciteten .
For det tredje : En makrokonomisk politik , der sttter og fremmer vksten effektivt .
<P>
Et meget vsentligt konomisk-politisk emne er Unionens reprsentation udadtil i anliggender vedrrende Den konomiske og Monetre Union .
Europa skal tale med n stemme i de internationale finansieringsinstitutter og i G7 og f endnu strre konomisk gennemslagskraft end hidtil .
F uger fr ikrfttrdelsen af det tredje trin skal dette vigtige sprgsml lses endeligt .
For jeblikket er der - som De ved - intensive forhandlinger i gang mellem finansministrene .
Vi forventer , at der foreligger konkrete resultater inden Det Europiske Rd .
<P>
Indfrelsen af euroen forstrker ogs ndvendigheden af en bedre koordinering af skattepolitikken .
Vi forventer impulser fra Wien til fremskyndelse af arbejdet med disse sprgsml .
Det Europiske Rd vil ogs f stillet en rapport til rdighed fra finansministrene om reformen af den internationale finansielle arkitektur .
I de forlbne mneder har det tydeligt vist sig , at vores kapacitet til styring af finansielle kriser langt fra svarer til udfordringerne i forbindelse med en globaliseret verdenskonomi .
Europa skal yde et vigtigt bidrag her .
Bedre finansieringsinstrumenter til de transeuropiske net samt yderligere skridt til fuld gennemfrelse og udnyttelse af det indre marked er andre konomisk-politiske emner p topmdet i Wien .
<P>
Inden for miljpolitikken vil Det Europiske Rd isr beskftige sig med konceptet vedrrende integration af miljsynspunktet i Unionens forskellige politikker .
De frste rapporter om trafik , energi og landbrug foreligger nu .
I Wien skal man beslutte , hvordan denne vigtige proces skal fres videre .
<P>
Naturligvis er Agenda 2000 et centralt arbejdsomrde for formandskabet .
I en erklring i Europa-Parlamentets plenarforsamling den 18. november kunne jeg i den forbindelse berette om de opnede fremskridt .
I formiddags havde jeg selv en samtale med reprsentanter for Europa-Parlamentet om frtiltrdelsesinstrumenter for at intensivere dialogen og informationsudvekslingen mellem Rdet og Parlamentet , som vi havde lovet p trepartsmdet .
<P>
I forbindelse med frtiltrdelsesinstrumenterne , TEN og garantifondforordningen er der meget bred enighed i Rdet .
Det tekniske arbejde med disse retstekster er nsten afsluttet .
P det strukturpolitiske omrde er der en rkke politiske nglesprgsml , og i det mindste er konturerne af en lsning dr .
Ogs rapporten fra landbrugsministrene , der blev vedtaget den 23. november , viser klare tendenser , sledes at en enighed br vre inden for rkkevidde inden marts 1999 .
Ved de finansielle overslag var det vigtigt for os , at man fandt muligheder for lsninger , der tager hjde for den dobbelte udfordring , nemlig budgetdisciplin p den ene side og sikring af de ndvendige midler til videreudvikling af Unionens politik p den anden side .
Med konklaven af udenrigsministre den 6. december vil vi bestrbe os p at komme et stykke videre i afklaringen af de centrale elementer og sledes skabe et godt grundlag for drftelserne p Det Europiske Rd i Wien .
<P>
Ved Agenda 2000 som samlet pakke er det naturligt , at det ikke kan fre til de vsentlige afgrelser om enkelte substantielle sprgsml i Wien .
Men vi tror , at de fremskridt , der er opnet under det strigske formandskab , alt i alt danner grundlag for , at den afgrende end game i forhandlingerne kan indledes umiddelbart efter starten af 1999 .
<P>
Udvidelsesprocessen er skredet godt fremad i de seneste fem mneder .
Starten p de konkrete tiltrdelsesforhandlinger med de  fem plus en  , fremskridtene i acquis -screening med de 11 og gennemfrelsen af tiltrdelsespartnerskaberne viser , at bde Unionen og vores fremtidige partnere tager denne store udfordring op med energi og omtanke .
Kommissionens rapport om kandidaternes fremskridt indeholder en ben og solid analyse af , hvorvidt Kbenhavn-kriterierne er opfyldt , og er blevet modtaget positivt bde af medlemslandene og af kandidaterne .
<P>
Denne rapport kommer ogs til at udgre et vsentligt grundlag for drftelsen af udvidelsen i Wien .
Vi vil helt tydeligt angive retningen for Unionens engagement i en vellykket udvidelse , for opmuntring af vores partnere til positivt og aktivt at fortstte deres reformbestrbelser .
<P>
Strre europisk handlekraft inden for indre sikkerhed og p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde - dette var ligeledes en vsentlig del af budskabet i Prtschach .
Det Europiske Rd i Wien fr stillet tre rapporter fra indenrigs- og justitsministrene til rdighed .
For det frste en rapport om en handlingsplan til oprettelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
For det andet en rapport om gennemfrelse af en handlingsplan til bekmpelse af organiseret kriminalitet og for det tredje en rapport om narkotika .
Desuden vil det handle om integration af Schengen-aftalen i EU-traktaten og om impulser til styrkelse af samarbejdet inden for indvandrerpolitikken .
Det mde , som finder sted i Tampere , og som blev aftalt i Prtschach for anden halvdel af ret , vil bidrage til , at den indre sikkerhed vil f ganske srlig opmrksomhed i 1999 .
P det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde vil det p den ene side handle om vigtige indholdsmssige emner i Wien , som f.eks. situationen i Rusland eller fredsprocessen i Mellemsten og udviklingen p Vestbalkan .
Men p den anden side skal man behandle strukturelle sprgsml , forberedelsen til at gennemfre de nye instrumenter i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er fastsat i Amsterdam-traktaten , og fortsttelsen af diskussionen om sikkerheds- og forsvarspolitiske sprgsml , som har fet ny dynamik under det strigske formandskab .
<P>
Det var s en kort oversigt over de vigtigste emner p topmdet i Wien .
Som De ser , er det et omfattende og krvende program , hvor det kommer til udtryk , hvilken dynamisk fase af integrationsprocessen vi nu befinder os i .
I denne forbindelse vil jeg personligt gerne sige tak for det gode samarbejde med Europa-Parlamentet under det strigske formandskab .
Den ambitise europiske dagsorden har givet os rig lejlighed til at arbejde sammen .
Jeg tnker i den forbindelse isr p den regelmssige meningsudveksling om aktuelle udenrigspolitiske sprgsml , p den uformelle dialog om Agenda 2000 , p informationsudvekslingen om , hvor langt man er kommet i udvidelsesprocessen , men ogs p enigheden om det femte forskningsrammeprogram .
Jeg hber ogs , at vi i rette tid fr rsskiftet kan vedtage det flles budget for 1999 .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , jeg mener , at det er ubetinget ndvendigt at holde je med de store ml og vores borgeres interesser , hvad angr forbindelserne mellem institutionerne , og ikke at hmme arbejdet med de problemer , der kunne vre undget .
Til det forml er det ndvendigt med en ben diskussion , hvor jeg ogs gerne str til rdighed nu .
<P>
Der bliver stillet krav til Unionen i dag som aldrig fr i de forlbne rtier .
Unionen har frhen igen og igen bevist sin evne til at vise den ndvendige kreativitet og vilje til at klare store udfordringer .
Jeg er overbevist om , at dette ogs vil vre tilfldet nu p trskelen til det nye rtusinde , og hber , at Det Europiske Rd i Wien vil yde sit bidrag hertil .
<SPEAKER ID=49 NAME="Santer">
Hr. formand , fru formand for Rdet , mine damer og herrer , Det Europiske Rds mde i Wien markerer afslutningen p det strigske formandskab .
<P>
strig har for frste gang varetaget formandskabet , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min uforbeholdne anerkendelse af formandskabets arbejde .
En vigtig begivenhed i det forlbne halvr var stats- og regeringschefernes uformelle topmde i Prtschach , hvor der skete en tilnrmelse mellem landenes holdninger , nr det glder EU ' s fremtid .
Den 21. oktober afsluttede jeg mit indlg her i Parlamentet vedrrende Prtschach-topmdet med flgende ord :  Den strste udfordring ligger nu , som det har vret tilfldet fra Fllesskabernes oprettelse , i at omstte tankerne om Europas fremtid i konkret handling .
 Lad os kort se p de vigtigste af de omrder , hvor der i det forlbne halvr er net resultater - resultater som Det Europiske Rd p det forestende mde vil kunne stadfste eller afrunde .
<P>
Frst EU ' s udvidelse , naturligvis .
Det Europiske Rd vil , som besluttet p topmdet i Cardiff , f forelagt Kommissionens frste rapport om de fremskridt , der gres i de enkelte ansgerlande .
Det fremgr af Kommissionens rapport , at hele processen nu er sat i gang .
Kommissionens analyse viser ogs , at der er store forskelle de enkelte ansgerlande imellem .
Og den understreger , at der er tale om en dynamisk proces .
De enkelte ansgerlandes fremskridt vurderes p baggrund af Kbenhavnkriterierne og de kriterier , som blev opstillet p topmdet i Madrid .
Rdet vil givetvis minde om , at alle ansgerlande m gre en varig indsats for at opn medlemskab af Unionen .
<P>
Sidelbende med forberedelserne til udvidelsen spores der nu , bl.a. takket vre et godt samarbejde med Europa-Parlamentet , fremskridt i forhandlingerne om Agenda 2000 .
Vi str over for en afgrende fase , idet vi inden udgangen af denne samling skal vedtage alle de foranstaltninger , der foresls inden for rammerne af Agenda 2000 .
P Det Europiske Rds mde i Cardiff svel som senest p det uformelle topmde i Prtschach har stats- og regeringscheferne udtrykt politisk vilje til at afslutte forhandlingerne om Agenda 2000 i forbindelse med det ekstraordinre topmde , der afholdes i marts 1999 .
<P>
Hvorfor skal forhandlingerne afsluttes i marts 1999 ? Det er der flere rsager til .
For det frste vil det forestende valg til Europa-Parlamentet gribe forstyrrende ind i Parlamentets arbejde fra marts-april 1999 , ja vi mrker allerede nu , at det kommende valg har indflydelse p medlemmernes arbejde . For det andet vil en forsinkelse skade Unionens trovrdighed .
For det tredje er der en rkke praktiske hensyn i forbindelse med fastlggelse af strukturfondsindsatsen og vedtagelsen af politikker , som taler for en afslutning i marts . Endelig vil en eventuel forsinkelse med hensyn til de planlagte frtiltrdelsesinstrumenter medfre en forsinkelse af selve tiltrdelsesprocessen .
<P>
Man m s naturligvis sprge , om det er muligt at afslutte forhandlingerne i marts 1999 .
Efter min vurdering er svaret ja . Beslutningsgrundlaget er til stede i form af Kommissionens 19 detaljerede forslag samt Kommissionens rapport om egne indtgter .
Europa-Parlamentet vil i kraft af dets budgetbefjelser vre medunderskriver af en ny interinstitutionel budgetaftale .
Indgelsen af en sdan aftale , som er tilfredsstillende for svel Europa-Parlamentet som Rdet , er naturligvis en afgrende forudstning for Agenda 2000 .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at stats- og regeringscheferne p det forestende topmde i Wien vil vre i stand til at sikre et godt udgangspunkt for de beslutninger , der skal trffes under det tyske formandskab .
Uden enighed om alt , ingen enighed om noget .
Med dette forbehold , er det mit hb , at vi i Wien nr en afklaring p tre omrder .
For det frste at vi nr til enighed om de mange aspekter af teknisk art i forbindelse med EU ' s regelst .
Jeg glder mig i den forbindelse over de fremskridt , der er noteret p det seneste med hensyn til strukturfondene , med hensyn til Samhrighedsfonden , frtiltrdelsesstrategien og de transeuropiske net .
For det andet at vi forsger at komme videre , nr det glder det politiske omrde .
Jeg tnker her eksempelvis p dele af landbrugsreformerne og udviklingen af landregionerne , p strukturpolitikken og p de finansielle aspekter .
Endelig for det tredje at stats- og regeringscheferne i Wien skitserer et slutdokument , som br fokusere p reformernes finansielle flgevirkninger og de hermed forbundne budgetsprgsml .
<P>
Hr. formand , to emner af umiddelbar interesse for borgerne er p dagsordenen for det forestende topmde : Beskftigelsen og indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Lad mig begynde med beskftigelsen .
I Wien skal statsog regeringscheferne for frste gang vurdere de enkelte landes fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af de nationale handlingsplaner for beskftigelsen , som indgr i den europiske beskftigelsesstrategi , der blev vedtaget p topmdet i Luxembourg .
Hvem troede vel for to r siden , at vi skulle opleve en sdan sttte til dette initiativ bde fra medlemsstaternes side og fra arbejdsmarkedets parter ? Hvem troede vel , vi ville n til enighed om europiske retningslinjer og nationale handlingsplaner ?
Hvem troede vel , at medlemsstaterne ville acceptere , at deres beskftigelsesfremmende initiativer bliver undersgt og evalueret af andre medlemsstater ? Ja , at disse endog kan afsige dom over de fremlagte initiativer ?
Hvem troede vel , der ville udvikle sig en s forbilledlig og dynamisk proces , som vil kunne tjene som lftestang for nye EU-initiativer ? Beskftigelsesstrategien har frst vret drftet med de enkelte medlemsstaters regeringer , og vi har sammen med dem etableret opflgnings- og udvekslingsprocedurer og er net til enighed om de skaldte benchmarks .
<P>
P baggrund af Wien-topmdets resultater vil Kommissionen udarbejde forslag til en justering af retningslinjerne for 1999 .
Jeg vil godt understrege , at der er tale om minimale retningslinjer .
Efter min opfattelse m vi frst og fremmest sikre en konsolidering af processen .
De nationale handlingsplaner indgr i en strategi p mellemlangt sigt . De nye initiativer er imidlertid helt afgrende .
Vi tilstrber med vores strategi isr at skabe et Europa prget af ivrkstternd og at skabe et paneuropisk marked for risikovillig kapital , som vil kunne sikre europiske virksomheder nogle af de fordele , amerikanske virksomheder nyder godt af . Dette er ligeledes formlet med bestrbelserne for at sikre bedre udnyttelse af ny informationsteknologi .
Endvidere har vi anmodet medlemsstaterne om at justere deres systemer for arbejdslshedsgodtgrelse og deres skattesystemer samt ikke mindst anmodet dem om at revurdere deres frtidspensioneringspolitik .
<P>
Hvad angr indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , blev det , som det vil vre bekendt , besluttet p mdet i Prtschach , at der den 15. oktober 1999 , alts under det finske formandskab , afholdes et mde i Det Europiske Rd , som vil vre viet dette sprgsml .
Jeg har fra frste dag i mit embede som formand for Kommissionen udtrykt nske om at opprioritere netop dette emne .
Med Amsterdam-traktatens ikrafttrden og det styrkede Europol-samarbejde er der skabt mulighed for reelle fremskridt , nr det glder det retlige samarbejde og politisamarbejdet , men ogs nr det glder asyl- og indvandringspolitik . Omrder hvor borgerne har store forventninger til EU ' s indsats .
For alle disse omrder , der fortsat vil vre nationale anliggender , glder det , at politikkerne m fastlgges i et europisk perspektiv . Vi har de seneste mneder oplevet en rkke konkrete problemer i forbindelse med asyl , indvandring , politisamarbejde og ja , udleveringssager .
Alle vidner de om , at disse problemer m lses p fllesskabsniveau . Det er mit hb , at den handlingsplan , som Rdet og Kommissionen forelgger i forbindelse med topmdet i Wien , vil bringe forberedelserne til topmdet i Tampere et skridt videre .
<P>
Hr. formand , p dagsordenen for topmdet i Wien str ogs en debat om svel den europiske som den internationale konomiske udvikling .
Flere medlemsstater har oplevet regeringsskift , og den internationale konomiske krise blev forvrret efter begivenhederne i august i Rusland . Vi har derfor ogs i efterret oplevet en livlig debat om den konomiske politik , svel finans- som pengepolitikken , og en debat svel p europisk som p internationalt niveau .
Den internationale krise har nu fundet et roligere leje , men den er ikke overstet , og vi m derfor ogs fortsat flge udviklingen med stor opmrksomhed , ligesom vi m have resultaterne af efterrets debat i stadig erindring .
Lad mig kort opridse disse resultater , som givetvis ogs vil blive drftet p Wien-topmdet .
<P>
For det frste vil jeg pege p debatten om rentesatserne . Der er nu enighed om , at alle betingelser er til stede for et lavt renteniveau straks fra indfrelsen af euroen .
Der er allerede indledt en dialog med Den Europiske Centralbank , som viser , at det takket vre den stramme budgetdisciplin vil vre muligt at fre en pengepolitik , som ud over at opfylde den primre mlstning om prisstabilitet ogs mere generelt vil kunne tilpasses den konomiske situation .
P baggrund af de frste drftelser i Euro 11-Rdet kan jeg konstatere , at der synes at vre bred enighed om denne vekselvirkning mellem de forskellige politikker . Jeg fler mig overbevist om , at dialogen vil fortstte p tilfredsstillende vis , ogs efter at euroen er indfrt .
<P>
For det andet vil jeg pege p , at der er bred enighed om og vilje til at fremme samordningen af den konomiske politik , finansog pengepolitikken , og der sker efter min opfattelse reelle fremskridt p dette felt , bde inden for Euro 11-Rdet og i Ministerrdet .
Samtidig er der klare tilkendegivelser af en vilje til at koordinere landenes skattepolitik .
S sent som i gr blev stillingen gjort op p dette felt i KOFIN-Rdet , og der kunne konstateres tydelige fremskridt , omend det altid er tilrdeligt at anlgge en behersket holdning , nr det drejer sig om skatteanliggender .
<P>
For det tredje har efterrets debat fokuseret p de konomiske infrastrukturer og disses betydning samt betydningen af offentlige investeringer p dette felt .
Det glder mig , at debatten har understreget vigtigheden ( og omfanget ) af sdanne investeringer , samtidig med at der ikke er sat sprgsmlstegn ved principperne for stabilitets- og vkstpagten . Debatten har imidlertid udstukket retningslinjerne for de instrumenter , der kan anvendes for at pvirke investeringerne .
Og jeg hilser derfor Kommissionens beslutning om et sdant instrument velkommen . Beslutningen blev truffet denne morgen og vil naturligvis blive forelagt for Det Europiske Rd under mdet i Wien .
<P>
Jeg har tre bemrkninger i denne forbindelse .
For det frste en bemrkning vedrrende Den Europiske Investeringsbank .
P baggrund af successen i forbindelse med det srlige handlingsprogram , der blev vedtaget i Amsterdam , tror jeg , Den Europiske Investeringsbank vil kunne styrke sin indsats og udvikle nye instrumenter , som kan sttte infrastrukturprojekter , i srdeleshed transeuropiske net .
Et muligt instrument ville vre oprettelsen af en srlig afdeling med ansvar for bankens forskellige fremtidige initiativer rettet mod svel den private som den offentlige sektor . Initiativer som skal fremme en fordeling af risici de to sektorer imellem og dermed ge de to sektorers deltagelse i finansieringen af infrastrukturprojekter .
I denne forbindelse vil det vre hensigtsmssigt at udvide Den Europiske Investeringsfonds valgkriterier , hvilket vil ge fondens betydning for udviklingen af infrastrukturerne i bredeste forstand .
<P>
For det andet m vi se i jnene , at der er transeuropiske infrastrukturprojekter , som p grund af manglende rentabilitet ikke lader sig gennemfre uden offentlige tilskud .
I forbindelse med Agenda 2000 drftes i jeblikket Kommissionens forslag til ny finansieringsordning for transeuropiske net .
Forslaget rummer , ud over betydelige bevillinger til formlet , ogs flere nyskabelser .
Jeg tnker isr p tankerne om at indfre flerrige budgetbevillinger , tankerne om anvendelse af risikokapitalfonde og mulighederne for at samfinansiere projekter med indtil 20 % af de samlede omkostninger mod nu 10 % .
For det tredje vil jeg pege p de eksisterende hindringer for oprettelsen af et egentligt paneuropisk marked for investeringsmidler . Projektet blev ssat i forbindelse med Cardiff-mdet , og et sdant marked vil have en betydelig beskftigelsesfremmende virkning , idet det vil kunne skaffe kapital til innovative virksomheder .
<P>
Hr. formand , ser vi p den internationale situation , er der efterhnden bred enighed om , at Den Europiske Union med indfrelsen af euroen m ptage sig et strre ansvar i forhold til det internationale finansielle system , ligesom Unionen m kunne tale med n rst p den internationale scene .
Der er enighed om , at Det Europiske Rd p mdet i Wien m trffe afgrelse om alle uafklarede sprgsml vedrrende reprsentation af euroen udadtil , herunder sprgsmlet om Kommissionens deltagelse i internationale fora .
Jeg glder mig i den forbindelse over , at KOFIN-Rdet nede til enighed om dette sprgsml i gr , og alts inden Det Europiske Rds mde . Ligeledes glder jeg mig over Europa-Parlamentets sttte til Kommissionen i denne sag .
Jeg tnker ikke mindst p vores ansvar i forhold til de internationale finansielle institutioners virksomhed og vores ansvar som den strste bidragyder , nr det glder udviklingsbistand .
<P>
Vi m imidlertid ikke udelukkende se p de konomiske aspekter . Det er mit hb , at vi p topmdet i Wien fr mulighed for at se p en rkke emner fra en bredere synsvinkel .
Jeg tnker p EU ' s rolle i forhold til den globalisering , der pvirker alle dele af samfundet . Med euroen og med Amsterdam-traktaten er Den Europiske Union styrket , og Unionen kan ikke forholde sig tavs , nr verden venter et svar .
Svar fra et EU som taler med n rst .
<P>
Hr. formand , jeg har her skitseret de vsentligste emner , som vil blive drftet p Det Europiske Rds mde i Wien .
Jeg kan dog ikke slutte mit indlg her i Europa-Parlamentet uden at nvne , at vi i Wien selvsagt ogs vil markere 50-rs-dagen for underskrivelsen af verdenserklringen om menneskerettighederne .
Det vil vre en anledning til at opfordre til , at Den Europiske Union optrder med beslutsomhed , nr det glder respekt for menneskerettighederne .
Topmdet i Wien vil sledes vre prget af konkrete , men ogs helt grundlggende sprgsml . Sprgsml som m finde en lsning for at sikre , at vi er i stand til at tage de udfordringer op , det 21. rhundrede vil frembyde .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil begynde med at lyknske det strigske formandskab med det store arbejde , som det har udfrt i de seneste mneder .
Jeg vil isr sige , at det ekstraordinre topmde i Prtschach var en gldelig overraskelse for parlamentsmedlemmerne , for i forhold til tidligere Europiske Rd , talte man i Prtschach om mere Europa i stedet for mindre Europa .
<P>
Wiens navn er meget fascinerende , og mske bliver dette en lejlighed til , at Europa p Det Europiske Rd vedtager en erklring med meget generelt indhold , men i henhold til det strigske formandskabs indlg drejer det sig om at opn konkrete ml .
<P>
Det strigske formandskab har givet udtryk for , at det vigtige nu er borgerne , vores borgere , dem som har stemt p os og forventer , at problemerne bliver lst .
Og som det strigske formandskab har nvnt , er ledigheden det strste problem . Det er Den Europiske Unions frsteprioritet i jeblikket .
Med 10 % arbejdslse , med nsten 20 millioner mennesker uden arbejde kommer andre problemer i anden rkke .
<P>
Det ekstraordinre topmde i Luxembourg , som blev ivrksat af Kommissionens formand , hr .
Santer , betd selvflgelig betydelige fremskridt p omrdet , men der manglede midler til finansiering .
Og jeg mener , at de midler , der blev tilbudt i Luxembourg , de ECU 10 milliarder fra Den Europiske Investeringsbank og de ECU 450 millioner p tre r fra Fllesskabets budget , er for lidt .
Det er klart , at hvis vi nsker at bekmpe arbejdslsheden , er det ndvendigt at bruge andre midler .
<P>
Og det sprgsml , jeg stiller Rdet , er flgende : Er det ikke muligt at overveje nogle forslag til mobilisering af konomiske midler , nrmere bestemt Jospins forslag - som er en genoptagelse af tidligere forslag fra Delors - om anvendelse af et europisk ln til de store transeuropiske net , som det strigske formandskab ogs har refereret til , eller ganske enkelt Prodis forslag om mobilisering af centralbankernes ressourcer eller reserver , nr euroen er indfrt ?


<P>
Det er klart , at vi i jeblikket har brug for ressourcer til investering .
Og dette rejser desuden tvivl om et af de elementer , der syntes at vre en trosstning i den europiske konstruktion : Euroens tilknytning til en stabilitetspagt , hvor det vigtigste var inflationen .
I en tid hvor problemet ikke synes at vre inflation , men deflation , hvor verden synes truet af en konomisk krise , er det sprgsml , vi stiller os selv i Parlamentet , Rdet og Kommissionen , om der ikke burde trffes foranstaltninger , der kan fremme investeringerne .
<P>
Er det fornuftigt , at vi skrer ned i udgifterne - ogs i investeringsudgifterne - og at f.eks. investeringerne bremses via stabilitetspagten ?
Jeg mener , at stabilitetspagten br suppleres med en beskftigelsespagt , som kunne give mulighed for mobilisering af ressourcer til bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
Og endelig har formanden for Rdet ogs talt om de finansielle perspektiver .
Den fare vi i Parlamentet ser i forbindelse med de finansielle perspektiver , fru formand for Rdet , er , at vi gr i retning af mindre Europa i stedet for mere Europa .
<P>
Jeg hber , at Det Europiske Rd i Wien i lyset af de halvofficielle konklusioner fra Det Europiske Rd i Prtschach arbejder sig hen imod mere Europa , for uden mere Europa vil det ikke vre muligt at skabe det Europa , som Fllesskabets borgere nsker .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
De herrer formnd , rede kolleger , det uformelle topmde i Prtschach for nylig har efter vores mening desvrre vist , at Europa stadig leder efter sin identitet .
Selvom Europa konomisk set allerede er en anerkendt verdensmagt i dag - som ogs fr en flles valuta om kort tid - s er vores regeringer alt for forsigtige og usikre , nr det glder om at give Europa en mere dynamisk og mere politisk rolle , bde p internt og p internationalt plan .
I den forbindelse vil jeg gerne p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe gre opmrksom p problemet med reprsentationen af de 11 lande i eurozonen - som det strigske formandskab i vrigt mindede om - s man sikrer en passende reprsentation i de internationale organer .
Man er hidtil kun net frem til enighed om et enkelt af de drftede emner , nemlig ligevgten mellem stabilitet og vkst .
Flere lande har faktisk udtalt , at det er ndvendigt med en dialog med Den Europiske Centralbank .
Nu sprger vi s Rdet , om dette er en eufemisme for at skjule et vanskeligt forhold mellem regeringerne og Centralbanken , eller om det - hvilket vi hber - er en bekrftelse af nsket om at beskytte dette organs rolle og uafhngighed .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne gre opmrksom p , at de store ofre , som alle landene har mttet bringe med henblik p indfrelsen af en strk og plidelig flles valuta , hverken kan eller skal vre forgves som flge af meningsndringer eller - vrre endnu - som flge af nogle farlige indblandinger , der risikerer at medfre en svag valuta uden en solid fremtid .
Regeringerne ved nemlig godt , at en fornuftig valutapolitik er en forudstning for at skabe et solidt grundlag for vkst og udvikling , men det er klart , at det ogs er ndvendigt med nogle hensigtsmssige og samordnede konomiske politikker for at skabe et konomisk opsving og navnlig for at skabe fremgang i beskftigelsen , der er en sand og stor ndvendighed i Europa .
Det er netop denne opgave , som regeringerne absolut ikke m undlade at udfre .
<P>
Hvad angr de andre punkter p dagsordenen , levede det uformelle topmde desvrre ikke op til vores forventninger .
Bortset fra hensigterne og lfterne kom der ikke nye kendsgerninger frem med hensyn til udenrigspolitik , f.eks. den flles sikkerhedsog forsvarspolitik , selvom premierminister Blairs benhed over for WEU ' s medtagelse i Den Europiske Union m siges at vre positiv . Der var faktisk ikke noget om retsvsenet og de interne anliggender , eller om kriminalitet og illegal indvandring , og der var heller ikke noget om pbegyndelsen af institutionsreformer .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne tilfje , at vi som flge af omfanget af de udfordringer , der vil beskftige os i de kommende r , har brug for en politisk vision og for et nyt skub i den rigtige retning .
Vi hber derfor , at det nste Europiske Rd i Wien vil leve tilstrkkeligt op til vores og alle borgernes forventninger og sledes bekrfte de nsker , som det strigske formandskab gav udtryk for .
Jeg mener dog , at ogs Europa-Parlamentet , som er den demokratiske stemme , der reprsenterer vores folk , br spille en igangsttende og afgrende politisk rolle i den forbindelse , naturligvis sammen med de andre institutioner .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , fru formand , fru statssekretr , De har anfrt en lang liste over emner .
Intet emne , som er af bare nogen betydning , er blevet udeladt de facto .
Det sker selvflgelig p bekostning af vigtige punkter .
Jeg tror , at det er meget afgrende , at topmdet i Wien fr et politisk gennembrud i det mindste i t centralt sprgsml , og det er Agenda 2000 .
Vi skal have afsluttet dette vigtige emne om udvidelsen , men ogs om de 15 EU-landes interne sammenhold i det halve r fr valgkampen op til valget til Europa-Parlamentet .
Det anser jeg for det afgrende sprgsml , og jeg hber , at det vil ske med succes .
<P>
For det andet et emne , som De ikke har nvnt , og som tilsyneladende kun berrer os parlamentsmedlemmer s strkt .
Det er statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
Det er ganske afgrende , at topmdet i Wien afslutter dette emne p en vellykket mde . Det er p den ene side Parlamentets ansvar , men i sidste ende ogs Rdets ansvar .
Det handler ikke kun om at skabe et fornuftigt arbejdsgrundlag for parlamentsmedlemmerne .
Vi er imidlertid i en vanskelig fase .
Der er skandaler og bebrejdelser .
Fru formand , det er afgrende , at vi som parlamentsmedlemmer kan g ind i valgdiskussionen ved dette demokratiske valg med ryggen fri , og at vi ikke er ndt til at beskftige os med bebrejdelser , men derimod med europiske emner .
Jeg beder Dem om at tage dette emne alvorligt og at srge for den 12. december , at dette emne kan streges fra dagsordenen p en fornuftig mde fr valget , og det i vores nd , hvilket Parlamentet forhbentlig vil foresl i morgen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , Det Europiske Rd er i henhold til traktaterne ikke et besluttende organ , men det er en vigtig drivkraft i forbindelse med nye politiske initiativer i EU , og dets legitimitet er uomtvistelig , eftersom alle stats- og regeringschefer str direkte til ansvar over for de respektive medlemslandes parlamenter .
<P>
Forud for et mde i Det Europiske Rd kan vi blot give udtryk for vores nsker .
Vi skal ikke opstille en udtmmende liste over emner , vi nsker behandlet , hvilket uundgeligt vil give anledning til skuffelser og desillusionering . Lad os i stedet begrnse os til nogle hovedpunkter .
Jeg vil for mit vedkommende fremhve tre punkter .
<P>
Frste punkt : reformen af Agenda 2000 og den fremtidige finansiering af Unionen .
Hjtstende kilder i et stadigt stigende antal medlemslande , herunder nogle af de strste lande , giver udtryk for , at et medlemslands bidrag til Unionens budget br ligge p niveau med landets konomiske fordele ved medlemskabet .
Princippet om  noget for noget  , som i sin tid gjorde fru Thatcher bermt , synes at vinde udbredelse , hvilket imidlertid er en mildt sagt besynderlig form for solidaritet i et EU , hvis regeringer alle tragter efter frerpositionen i den sociale overbudspolitik .
Aldrig har der i Den Europiske Union vret s mange regeringer under socialdemokratisk ledelse eller med socialdemokratisk deltagelse , og aldrig har man i den grad forngtet solidaritetsprincippet , i alt fald hvis man skal tro hensigtserklringerne . Solidaritetsprincippet er ikke desto mindre bindemidlet i alle fllesskabsinitiativer og forudstningen for velstand i alle Unionens medlemslande .
<P>
Jeg m p det kraftigste advare mod den nedbrydning af den flles landbrugspolitik , som bliver konsekvensen af en samfinansiering af denne politik .
Jeg m ligeledes advare mod at reducere bevillingerne til strukturfondene , til Den Europiske Socialfond og til Samhrighedsfonden , idet vi dermed risikerer at forstyrre den konomiske og sociale ligevgt regionerne imellem .
<P>
Andet punkt : EU ' s udvidelse .
Udvidelsen er , som vi tidligere har understreget , uden fortilflde , bde nr det glder dens politiske symbolvrdi , og nr det glder de sociale , konomiske og handelsmssige udfordringer .
Lad os ikke udelukke nogle lande p et diskutabelt grundlag , og dermed skabe en kunstig opdeling af ansgerlandene .
Lad os heller ikke undervurdere de betydelige vanskeligheder , der venter svel ansgerlandene som de konomiske aktrer i de 15 EU-lande .
<P>
Det tredje punkt , jeg nsker at fremhve forud for Det Europiske Rds mde , er de institutionelle reformer .
Disse reformer er ulseligt knyttet sammen med udvidelsen og m ndvendigvis gennemfres forud for en sdan udvidelse . De m imidlertid ikke tjene som pskud for at forhale udvidelsen .
Det er nu stats- og regeringscheferne , der har udspillet .
Kre kolleger , lad os vre fordringsfulde p dette felt . Lad os indtrngende anmode stats- og regeringscheferne om fordomsfrit og uden bagtanker at diskutere de grundlggende institutionelle reformer , som m gennemfres , sfremt EU fortsat skal best og udvikle sig .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig med fru Ferrero-Waldner i , at Det Europiske Rd i Wien bliver afgrende for forsget p at lse den europiske konstruktions hovedproblemer .
Frst og fremmest arbejdslsheden .
Derfor insisterer vores gruppe p en sttte til beskftigelsespolitikkerne , der gr ud over samordningen mellem de nationale politikker og Fllesskabets retningslinjer .
<P>
Vil det efter topmdet i Wien vre muligt at f en europisk beskftigelsespolitik ?
Vi m lgge samme ihrdighed i det , som det var tilfldet i bestrbelserne p at opn den flles mnt , fordi stabilitetspagten og den fasthed , hvormed den anvendes , efter vores mening bremser jobskabelsen og er i modstning til borgernes interesser .
<P>
Vi er ikke enige i den nylige erklring fra regeringslederne i Storbritannien og Spanien , Tony Blair og Jos Mara Aznar , om en strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet og en nedsttelse af arbejdslshedsunderstttelsen for at undg , som det siges , at de ledige hnger fast i understttelsen .
Med denne filosofi og med disse opskrifter bliver beskftigelsespolitikkerne ikke fremmet og den europiske sociale model ikke stttet .
<P>
Vi ser mere positivt p den franske regerings filosofi med de 35 timer og Oskar Lafontaines forslag , som sammenlagt kunne betyde store investeringer srligt i europiske net til transport , kommunikation og energi .
Kommissionen , som vi s ofte kritiserer , har selv fremsat interessante forslag - som indtil videre er blevet blokeret af Rdet - og lad mig nvne nogle af dem : nedsttelse af momsen for arbejdskraftkrvende serviceydelser , indfrelse af miljafgifter med henblik p jobskabelsespolitikker .
<P>
Hvad angr Agenda 2000 , fru formand for Rdet , er vi foruroligede over fiaskoen p KOFIN ' s mde .
Hele Agenda 2000 og isr rapporten om egne indtgter , programmeringen af fondene og den eksterne reprsentation af euroen er blevet forsinket .
<P>
P den anden side mener vi , at det strigske formandskabs forslag om at fastfryse udgifterne i procent og faststte dem til ECU 85 milliarder for det kommende r er et tilbageskridt for den interne solidaritet , og vi skal ikke kunne sige , om der tages hensyn til forslag fra nogle medlemsstater om at nedstte Fllesskabets budget i reelle tal , som s ville snkes til 1 , 10 % af Fllesskabets BNP .
Dette ville gre udvidelsen meget usikker , en udvidelse , der endnu ikke har en klar udformning og en tidsplan , som garanterer , at det vil lykkes .

<P>
Jeg slutter nu , hr. formand , med at henvise til behovet for at udforme klare retningslinjer for forbindelserne til Tyrkiet og for at reagere strategisk og solidarisk p de enorme problemer i Mellemamerika .
<P>
Og til sidst vil jeg nvne problemet med Europa-Parlamentet .
Vi m n gang for alle have en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , s der eksisterer en serisitet og en gennemsigtighed for os selv og den europiske offentlighed .
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Jeg vil byde velkommen til formanden for Letlands delegation til Det Blandede Parlamentariske Udvalg Den Europiske Union / Letland , hr . Gundars Bojars , og formanden for Udvalget om Europiske Anliggender , hr .
Edvins Inkens , som har taget plads i den officielle loge og er kommet for at flge forhandlingen om betnkningerne fra Udenrigsudvalget om optagelsen af de lande , der har ansgt om tiltrdelse . Velkommen .
<P>
<CHAPTER ID=7>
Det Europiske Rd ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , fru formand for Rdet , flere og flere mennesker i Europa ser med skrk p , hvordan det 19. rhundredes ansigt mder dem p trskelen til det 21. rhundrede .
En stadig mere aggressiv neoklassisk konomisk ideologi forsger benbart at tvinge os til dette tilbagetog i fortiden .
Denne neoliberalisme betragter ligefrem arbejdslshed som en indikator for modernisering , arbejdstagernes faldende indkomster som et fremskridt .
Deregulering er ligefrem blevet til et pseudoreligist bud .
Finansmarkederne reagerer imidlertid ikke p noget med s stor eufori som p meddelelsen om personalenedskringer og afskedigelser .
Hvad denne ideologi har anrettet af delggelser i de senere r i Sydstasien , i de nyindustrialiserede lande eller i Rusland , efterlader benbart nsten ikke noget indtryk .
Den , som ikke vil tilbage til det 19. rhundrede , stemples som reaktionr .
<P>
Politikerne har i mange r vist sig at vre bekymrede over massearbejdslshed og stigende fattigdom .
Men ud over politisk bekendelseslitteratur og social poesi er der kun blevet produceret lidt .
Man kan ikke undg at f det indtryk , at dele af den europiske politik ligefrem skal forsts som hjlpeorgan for denne aggressive ideologi .
Vi krver derfor eftertrykkeligt , at der sttes konkrete handlinger p dagsordenen p topmdet i Wien , og at man holder op med at gre de centrale reformsprgsml til tabu .
Vi forlanger kvantificerede og kvantificerbare ml med klare frister og evalueringsprocedurer .
Endvidere afslutning af den ruinerende europiske skattedumping , harmonisering af skattesystemerne , forsg p at udarbejde en kologisk skattereform , pmindelse om Den Europiske Centralbanks pligt til at sttte de europiske konomisk-politiske ml i forbindelse med prisstabiliteten .
<P>
Vi forlanger en regulering af finansmarkederne og en ikkemodregning af arbejdspladsskabende investeringer i forbindelse med stabilitetspagten .
Endelig forlanger vi en diskussion om en retfrdig fordeling af arbejdet gennem en forkortelse af arbejdstiden .
Lad os nu g fra politisk poesi til ansvarlige handlinger !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , EU ' s borgere , og i srdeleshed de arbejdslse og de unge , forventer sig meget af EU ' s sociale dimension , og de hber , den historiske chance , der nu byder sig , vil komme dem til gode , idet der nu i hovedparten af medlemslandene er socialdemokratiske regeringer ved magten .
Disse regeringer kan ikke forsvare at skuffe borgerne ved ikke at gennemfre en politik , der lever op til forventningerne .
Det er ikke lngere nok med flotte eller deltagende ord , nr vi konfronteres med kendsgerningerne .
<P>
Tiden er inde til p topmdet i Wien at fuldende det sociale Europa og sikre , at borgerne fler sig inddraget i et ambitist socialt projekt - jeg fristes til at sige : et projekt som er vores demokratiske rdder og fremskridtsorienterede traditioner vrdigt . Det , som isr berrer borgerne , er imidlertid arbejdslsheden .
Ministeren var inde p dette sprgsml . Det er p dette felt , der br sttes hrdt ind , ogs selvom vi for jeblikket kan glde os over , at arbejdslsheden i Europa er faldende .
De forslag , som blev fremsat p beskftigelsestopmdet i Luxembourg i november 1997 , m nu omsttes til handling . Isr er der grund til at understrege mlstningen om , at alle unge skal tilbydes job eller uddannelse , fr de har vret ledige i seks mneder , voksne fr de har vret ledige i et r .
Lad os fortstte ad denne vej og g skridtet videre , s vi skaber en ny velfrdsstat , som fremmer beskftigelse og livslang uddannelse for enhver borger i Den Europiske Union .
<P>
Lad os sikre , at enhver afskedigelse , enhver ledighedsperiode , automatisk udlser adgang til lnnet , forpligtende uddannelse - og det skal vel at mrke ikke blot vre en  opbevaringsordning  .
Efter min opfattelse kan vi p den mde helt bandlyse ordet arbejdslshed fra vores ordforrd .
Vel er det undertiden ndvendigt med offentlig sttte , men denne sttte er ikke meningsfyldt , medmindre den er led i et aktiverings- og uddannelsesforlb .
Den enkelte skal livet igennem veksle mellem erhvervsaktivitet og uddannelse , uden unskede afbrydelser .
Det er det ambitise og nyskabende projekt , som EU-landenes regeringer br arbejde for , ikke blot p topmdet i Wien , men ogs i forbindelse med det forestende valg til EuropaParlamentet i juni 1999 .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , rede kolleger , udenrigspolitikken er et omrde , der hrer ind under denne forhandling , og for at understrege Fllesskabets mangel p udenrigspolitik vil jeg tillade mig p symbolsk vis at tage calan-sprgsmlet op . Venstrefljens Europa lgger ud p den vrst tnkelige mde .
Visse af den italienske regerings reprsentanters amatragtighed og demagogi er nemlig blevet modsvaret af den tyske regerings hykleri og fejhed , sdan som det fremgik af Frankfurter Allgemeine Zeitung . Selvom retsvsenet havde udstedt en international arrestordre for PKK ' s leder , foretrak den tyske regering at lade sorteper g videre til de italienske fremskridtsvenlige kammerater .
Hertil kommer , at den grske premierminister Kostas Simitis - hvis regering tidligere havde afvist at modtage samme calan , selvom det ikke var officielt - har givet udtryk for at vre tilhnger af , at PKK ' s leder fr politisk asyl , idet han dog overlader denne  re  til Italien , som efter hans mening  administrerer sprgsmlet p en udmrket mde  .
<P>
Jeg fr lyst til at sige , at hvis det er udenrigspolitisk solidaritet mellem de partier , der hrer til samme Socialistiske Internationale , s m man hbe , at denne lidet rosvrdige form for solidaritet ikke bliver overfrt til administrationen af fllesskabspolitikkerne .
I forbindelse med calan-sagen er der problemerne med pression , trusler og terroristiske handlinger , som organiserede etniske og religise grupper med en massiv tilstedevrelse p europisk omrde enten har udfrt eller blot truet med at udfre . En af de hjintellektuelle fra den tyske venstreflj , Peter Schneider , gr opmrksom p dette , idet han udtaler , at  det er klart , at Tyrkiet strber efter at styre det tyrkiske mindretal i Tyskland som en slags femte kolonne .
Det lader til , at kurderne opfrer sig p samme mde  .
<P>
Det skal tilfjes , at disse indvandrere ikke blot risikerer at blive ansporet til en voldelig adfrd , men at de ogs ved en afstemning vil vre tilbjelige til uden betnkeligheder at give deres stemmer til de borgere eller de koalitioner , der varetager deres interesser bedst , eller som lover at varetage deres interesser bedst .
<P>
Delegationen fra Den Nationale Alliance mener sledes , at calan-sagen har synliggjort den aktuelle fllesskabskonstruktions begrnsninger , det vil sige dens mangelfuldhed med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og dens mangler inden for retsvsenet og international ret . Det er nsten en gavnlig krise , der er opstet .
Det er en krise , som har vist de enkelte medlemsstaters utilstrkkelighed og deres manglende vilje til at behandle nogle problemer og hver for sig at forsge at lse disse problemer , der risikerer at f nogle meget negative konsekvenser for den offentlige orden og de diplomatiske og handelsmssige forbindelser .
Det er sledes endnu en rsag til , at vi langt om lnge br indfre en sand flles udenrigspolitik og oprette en ordentlig europisk domstol , som man kan overlade den juridiske afgrelse af sager som calan-sagen til .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til det egentlige emne igen , nemlig topmdet i Wien , og komme ind p to punkter , der for mig at se er meget afgrende for , om topmdet bliver en succes eller ej , nemlig beskftigelsen og udenrigspolitikken .
Hvad angr beskftigelsen , har nogle allerede taget stilling hertil .
Det skyldes ikke , at der ikke falder os noget bedre ind , men da dette emne er s overordentlig vigtigt for Europa med den uacceptabelt store arbejdslshed , er vi ndt til igen og igen at komme med nye initiativer i forbindelse med beskftigelsen .
<P>
Takket vre Amsterdam-traktaten har vi opnet noget .
I Cardiff og isr i Prtschach er det blevet bekrftet , at denne beskftigelsespolitik skal spille en mere central rolle .
De nationale beskftigelsesplaner i de enkelte medlemslande er blevet gennemget af Kommissionen .
Jeg m sige , at de er blevet behandlet meget blidt , og jeg ved ogs , at Kommissionen kunne have taget noget hrdere fat i nogle medlemslande .
Jeg hber , at det kun var blidhedens frste blge , for jeg er absolut overbevist om , at Kommissionen og sandsynligvis ogs Rdet er ndt til at tage hrdere fat i nogle medlemslande , som faktisk sakker bagud med deres planer , med deres forestillinger , med deres mlstninger .
<P>
Vi skal trffe foranstaltninger , hvilket der ogs allerede har vret tale om , isr fra Manolo Medinas side .
Hvordan gr det med investeringerne i Europa ?
Bliver de foranstaltninger , som man bebudede i Prtschach , og som allerede er indeholdt i Delors-hvidbogen , nu ogs virkelig gennemfrt ?
Hvordan gr det med landenes samarbejde p skatteomrdet ?
Er der virkelig en koordinerende skattepolitik , der inkluderer konomien ?
Jeg har af og til det indtryk , at medlemmer af Rdet og enkelte lande er bange for deres eget mod .
Man siger , at man vil gre noget , men nppe er der et konkret forslag p bordet , fr man finder tilstrkkeligt med undskyldninger for at snige sig vk derfra igen , og jeg vil gerne endnu en gang klart og tydeligt sige : Jeg anser beskftigelsespolitikken , klarere retningslinjer for beskftigelsen og strengere kontrol af de enkelte lande fra Kommissionens side for absolut vigtige punkter .
<P>

Udenrigspolitik : Der er allerede blevet sagt noget til det punkt , og det er godt , at i hvert fald kommissr van den Broek er her . Det kan mske glde ham p kort sigt , hvis han ikke fr nogen kolleger fra Rdet inden for udenrigspolitikken .
Men jeg vil gerne minde om , at flgende blev sagt klart i Cardiff : I Wien skal hr. eller fru FUSP vedtages .
Det blev bekrftet i Prtschach .
Imidlertid hrer jeg nu rygter om , at man ganske vist nsker det i princippet , men ikke kan enes om navne , og at Rdet igen farer forskrkket tilbage fra en afgrelse om virkelig at udnvne en verste ansvarlig person .
Enten er Rdet klar over , at det er vigtigt at udnvne sdan en verste ansvarlig person - s skal denne person udnvnes nu , nemlig efter alle de negative erfaringer - eller ogs er det ikke vigtigt for Rdet , og s skal Rdet strege disse bestemmelser fra Amsterdamtraktaten .
<P>
Det andet er fuldstndig uacceptabelt , ogs for Parlamentet .
Der siges flgende : Ja , hr. eller fru FUSP er en vigtig personlighed .
Vi skal binde den sammen i en pakke med kommissionsformanden og andre personer .
Jeg sprger : Ved Rdet ikke , ved landene ikke , at kommissionsformanden fremover ogs vlges af Parlamentet , og at det frst er tilfldet p et senere tidspunkt ?
Har Rdet ikke forstet , at beslutningsforholdene er anderledes , og at Rdet skal trffe den vigtige afgrelse om den person , der skal reprsentere udenrigspolitikken fra Rdets side , som alts er kontaktperson og partner for van den Broeks kolleger og for de andre kolleger i Kommissionen ?
Denne afgrelse skal trffes nu .
Det ville vre et meget tydeligt tegn p svaghed fra Rdets side , det ville vre en fortsttelse af Rdets hidtidige ubeslutsomhed i udenrigspolitiske sprgsml , hvis Rdet ikke trffer disse afgrelser i Wien , og jeg mener , at Parlamentet skal sige klart og tydeligt : Hvis Den Europiske Unions udenrigspolitik skal ndres og gres effektiv , har vi brug for en verste ansvarlig fra Rdet , som skal vlges nu i Wien !
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , det er virkelig en skam , at formanden for Rdet ikke er her lngere .
Vi har efterhnden en tradition for at spille for galleriet .
Jeg vil gerne tale om to emner .
Det ene handler om de konomiske aspekter af Agenda 2000 .
Hvis KOFIN ' s beretninger i gr og i forgrs er korrekte , s har det Europiske Fllesskab desvrre visse problemer .
I Agence Europe str der , at Spanien stillede store sprgsmlstegn ved udkastet til de sprgsml , der skal behandles p det Europiske Rd i Wien .
Det viser , at der ikke er udsigt til de store fremskridt p dette omrde .
Hvis formanden for Rdet havde vret her , ville jeg have bedt hende om at redegre for formandskabets strategi i den henseende .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den tredje sjle : I Cardiff snakkede man meget om fremskridt inden for retlige og indre anliggender .
Men helt rligt , s er der sket meget lidt siden da .
Det er et vigtigt sprgsml .
I gr var vi samlet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , hvor ministeren for indre anliggender talte .
Indfrelsen af Schengenaftalen i EU-traktatens rammer her ca . 16 mneder efter underskrivelsen i Amsterdam burde nu vre p plads .
Det er ikke tilfldet .
I jeblikket ved vi stadigvk ikke , hvad der hrer ind under frste og tredje sjle .
Hvis vi ratificerer Amsterdamtraktaten , uden at der er sket noget , er der en fare for , at alt bliver i tredje sjle .
For at fje spot til skade ser det nu ud til , at man i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender er ved at nedstte et srligt udvalg , der skal overvge retlige anliggender , hvilket der ikke tages hjde for under den frste sjle .
I den frste sjle findes COREPER , Kommissionen , men ikke K4-udvalget , og det srlige udvalg for retlige og indre anliggender .
Hvad er formandskabets holdning hertil ?
Kan det st imod ?
Hvad er Kommissionens holdning ?
Jeg kan se kommissr van den Broek i mdesalen .
Jeg hber , at han kan svare , at Kommissionen ikke vil acceptere illegale situationer vedrrende retlige og indre anliggender .
For dette udvalg er det temmelig vigtigt , at det er i den traditionelle struktur frem for sjle tre-struktur og regeringsstruktur .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , beskftigelsen er det sprgsml , som optager sindene i Den Europiske Union . En effektiv indsats for at bekmpe arbejdslsheden er helt afgrende , ikke mindst en indsats rettet mod unge og mod langtidsledige .
Det uformelle topmde i Prtschach varslede en kursndring , der ld nye toner om at stte fokus p vkst og beskftigelse .
Vi har set , hvordan vlgerne i en rkke EU-lande p det seneste har vraget liberalismen og har udtrykt nske om et mere menneskeligt samfund .
<P>
Hensigtserklringerne m nu omsttes i handling . Det er , hvad borgerne forventer af topmdet i Wien .
Jeg lyttede med interesse til kommissionsformandens redegrelse .
Men ser man nrmere p de retningslinjer for beskftigelsespolitikken i 1999 , som Kommissionen vil forelgge for stats- og regeringscheferne , er der efter min mening grund til en vis bekymring .
Kommissionen prioriterer fortsat de foranstaltninger hjest , som fremmer arbejdskraftens fleksibilitet , og der manes til tilbageholdenhed under henvisning til virksomhedernes konkurrenceevne .
Jernbanepersonalet har netop gennemfrt en europisk aktionsdag i protest mod Kommissionens liberaliseringsbestrbelser og med krav om offentlige institutioner , som lever op til tidens krav og behov .
Det netop afholdte fransk-tyske topmde bekrftede p ny nsket om at styrke EU ' s sociale dimension .
Der tales endog om at opstille bindende og verificerbare ml .
Med andre ord : Ingen tvivl om , at topmdet i Wien m omstte ord til handling .
<P>
Skal der vre overensstemmelse mellem ord og handling , forudstter det efter min opfattelse , at tre betingelser opfyldes .
For det frste m Den Europiske Centralbanks befjelser og ansvarsomrder omdefineres , og svel Europa-Parlamentet som de enkelte landes parlamenter m sikres demokratisk kontrol med ECB ' s virke .
For det andet er det udmrket at snke renteniveauet , men rentesnkningen br vre selektiv og rettet mod beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
For det tredje m den nuvrende stabilitetspagt erstattes med en egentlig vkst- og beskftigelsespagt .
<P>
Lad mig afslutningsvis understrege , at ethvert fremskridt p dette felt forudstter , at borgerne inddrages i processen .
Det er helt afgrende at fremme den sociale dialog , at skabe en ben offentlig debat om de udfordringer , beskftigelsessprgsmlet frembyder for Den Europiske Union .
En rlig konference om den konomiske politik og beskftigelsespolitikken ville vre et vsentligt bidrag til en sdan offentlig debat , idet den ville bne mulighed for en gennemgang af de opnede resultater og mulighed for at stille forslag om en tilpasning af beskftigelsespolitikken , om ndvendigt suppleret med bindende og kvantificerbare kriterier .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , i betragtning af mngden af vigtige indholdstunge emner , der str p dagsordenen for topmdet i Wien - og rdsformanden har sandelig prsenteret et potpourri for os - nskes det strigske formandskab mod til diskussion og succes .
Det vil vre afgrende , at der tages de rigtige skridt p nogle f vigtige omrder , f.eks. i sprgsmlet om udvidelsen og Agenda 2000 .
I betragtning af de mange ulste , men vigtige kernepunkter p struktur- og landbrugsomrdet sprger jeg mig selv , hvordan tidsplanen mon kan overholdes .
Jeg sprger ikke mindst om dette , fordi det jo , og det gr det s vanskeligt , handler om interesser i stedet for visioner .
<P>
Det strigske formandskab skal alts srge for , at der sttes i det rigtige gear , og at rattet peger i den rigtige retning .
Det er en vanskelig opgave .
Ved at gre beskftigelsespolitikken til et emne befinder man sig p den rigtige vej , dog mangler politikken at blive gennemfrt effektivt .
Der mangler ikke analyser eller dokumenter .
Ogs her er tiden knap , for der er endnu en lang og besvrlig vej fra vedtagelsen til de konkrete resultater , der hedder : mere beskftigelse og frre arbejdslse .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , selvom vigtige reprsentanter for formandskabet fra strig ikke er til stede , vil jeg alligevel gerne vise min respekt for det arbejde , det strigske formandskab har udfrt hidtil .
De har bragt mange ophobede problemer videre og bidraget til , at det ved overdragelsen af depechen til det tyske formandskab nu ogs hurtigt kan fre til resultater og beslutninger .
Det forekommer nsten at vre umuligt med dn mngde af opgaver , det siger mange kolleger her , men jeg vil gerne gre eftertrykkeligt opmrksom p , at der ikke m opst nogen tvivl , og slet ikke i Wien , fr overdragelsen af rdsformandskabet , om , at tidsplanen for Agenda 2000 skal overholdes i frste halvr .
Vi i Parlamentet vil udforme vores arbejde sledes , at der ikke er nogen undskyldning fra Rdets side .
Det vil blive vanskeligt , man er ndt til at tage sig sammen , men det forventer vi ogs .
<P>
Med Agenda 2000 , med de mange problemer , der skal lses , br - og det ville vre godt , hvis det blev gjort helt klart i Wien - det kommende formandskab ikke glemme at udfre et forarbejde , heller ikke i forbindelse med de ndvendige institutionelle reformer .
Vi ved , at de frst kan afsluttes og gennemfres p en ny regeringskonference , men man m ikke vente , indtil tidspunktet for en ny regeringskonference kommer .
Der skal allerede tages fat p arbejdet nu .
Der skal forslag og alternativer p bordet for at fremme de interne reformer , isr hvad angr de institutionelle reformer .
For hvad hjlper det , at vi klarer Agenda 2000 ved landbrugs- og strukturfondene - selvom det bliver som et kompromis - og forhandlingerne er s vidt , at man kan tale om optagelse af de nye medlemmer p et eller andet tidspunkt , hvis de institutionelle reformer endnu ikke er gennemfrt ?
Parlamentet vil f sit hyr med det , og vi kender diskussionen i alle vores grupper om , at netop ogs de institutionelle reformer skal afsluttes p forhnd ved den frste optagelse af nye medlemmer .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et andet punkt : Naturligvis kommer beskftigelsen igen til at st p dagsordenen i Wien .
Men det ville vre godt , hvis alle institutioner og alle medlemmer kunne bidrage til , at den temmelig ubeskrivelige diskussion i Storbritannien , oppisket af en del af pressen , faldt bort .
Der er ikke tale om en skatteharmonisering her i betydningen ligestilling .
Det handler ganske enkelt om , at medlemslandene ogs finder en mde i forbindelse med beskftigelsen , hvorp de kan blive enige , og hvormed , naturligvis ogs ved hjlp af skattepolitikken , man kan forsge at fremme investeringerne .
Det skal klarlgges , hvordan faktoren arbejde i hjere grad kan befries fra den betydelige skattemssige byrde , som der er tale om i mange lande , med en fornuftig , aftalt , flles indsats p skatteomrdet , sledes at det kan betale sig at skabe beskftigelse , ikke kun via investeringer , men ogs via investeringer plus beskftigelsestal .
Det br man forsge at gre tydeligt i fllesskab .
Hvis vi er rlige , gr det jo ikke meget anderledes til i Den Europiske Union , end det af og til gr i nabokommuner .
Man forsger hver isr at jage investorerne vk med lave gebyrer og billig fast ejendom .
Det har vi ikke brug for i Den Europiske Union , vi har derimod brug for en aftale om , at alle bliver tilgodeset p beskftigelsesomrdet , det er en bitter ndvendighed !
<P>
Jeg vil give min kollega Swoboda helt ret .
Rdet br s hurtigt som muligt udpege den ansvarlige for den flles udenrigsog sikkerhedspolitik p Rdets side .
Ganske vist skal det g s hurtigt som muligt , men Rdet br ikke forsge at pakke alt det , der skal afklares personalemssigt , sammen i en kmpemssig pakke i de kommende mneder .
Rdet br ikke gre regning uden vrt , og vrten er i nogle personalemssige afgrelser - takket vre Amsterdam-traktaten - faktisk Parlamentet .
Rdet br tnke p det , for vi har valg til Europa-Parlamentet til juni nste r .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg vil gerne starte , hvor hr . Grlach sluttede , nemlig med nste rs valg til Europa-Parlamentet .
Topmdet i Wien vil f stor betydning for dagsordenen for de frste seks mneder af nste r .
Det drejer sig ikke kun om dagsordenen for det tyske formandskab .
I Wien skal vi ogs vise , at Den Europiske Union engagerer sig i at knytte det europiske folk sammen .
<P>
Fra vores medlemsstater ved vi , at det ikke er lykkedes i de seneste r .
Derfor skal beskftigelsessprgsmlet , der blev diskuteret p det uformelle topmde , vre et afgrende emne p topmdet i Wien .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe insisterer p indfrelse af konkrete foranstaltninger vedrrende livslang uddannelse og uddannelsesinitiativer , s befolkningen fr en bedre grunduddannelse samt de ndvendige frdigheder til at udfre specialiserede job .
Beskftigelsen skal st verst p dagsordenen .
<P>
Hvis vi nsker at engagere unge mennesker i EU-projektet , s skal vi srge for at tilbyde dem noget .
De fleste unge i Den Europiske Union - uanset om de bor i Tyskland , Finland , Det Forenede Kongerige eller Sydeuropa - bekymrer sig om deres fremtid , deres kommende job og deres fremtidige rolle i samfundet .
Vi hber derfor , at man p topmdet i Wien kan finde frem til konkrete foranstaltninger vedrrende de enkelte medlemsstaters beskftigelseshandlingsplaner , s vi kan nedbringe arbejdslshedstallet - specielt langtidsledigheden og ungdomsarbejdslsheden .
<P>
Det er ogs vigtigt at se p vores globale rolle , nr vi prver p at knytte den europiske befolkning sammen .
Vi har lidt under den globale konomiske krise i de seneste mneder og det seneste r .
Der har vret store problemer p mange markeder rundt omkring i verden , og selvflgelig har vores egen konomi ogs lidt under flgerne heraf .
Det er meget vigtigt , at der p topmdet i Wien udsendes et strkt signal om , at Europa vil medvirke til at stabilisere verdenskonomien .
<P>
Det vil sige , at vi p topmdet i Wien atter skal presse p for at f skabt get gennemsigtighed og fleksibilitet i det internationale konomiske system .
Vi skal forbedre overvgningsprocesserne for de nationale politikker .
Vi skal definere , hvordan de kommende markedskonomier kan beskytte sig selv mod stor konomisk ustabilitet .
Europa kan ikke njes med at kigge indad p disse mder , vi m ogs se p den omkringliggende verden .
Med den kommende euro vil Den Europiske Union blive et stabilt centrum for den globale konomi .
<P>
Jeg vil ogs sige noget om arbejdsmarkedet og behovet for et fleksibelt arbejdsmarked .
Der er stor debat i Den Europiske Union om , hvorvidt vi har brug for fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
En af mine kolleger nvnte det for et jeblik siden .
Det er ndvendigt med et fleksibelt arbejdsmarked i en dynamisk global konomi .
Der er behov for beskftigelsesegnethed .
Det vil give strre arbejdslshed , hvis arbejdsmarkedet fungerer p samme mde som for ti eller fem r siden .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p beskatningssprgsmlet , som hr . Grlach nvnte i sit indlg .
Vi ved , at det strigske formandskab har forsgt at forflge visse foranstaltninger om koordinering af skatter , og jeg ved ogs , at det tyske formandskab vil bestrbe sig p at styrke koordineringen af skatter .
Men ordet er  koordinering  - ikke  harmonisering  .
Det glder mig , at kommissr Mario Monti har ndret den europiske dagsorden p dette punkt .
Vi nsker ikke en flles valuta og et indre marked med en skattemssig harmonisering .
Vi nsker en koordinering , hvor det kan gavne beskftigelsen og investeringerne .
Jeg tror , at det ville vre til stor gavn , hvis specielt de britiske medier kunne lre forskellen mellem koordinering og harmonisering , da begge ord findes p engelsk .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg har kun et par minutter og derfor kun to bemrkninger og et sprgsml , som jeg stiller som formand for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Den frste bemrkning vedrrer de involverede ministres beredvillighed .
Ministrene Michalek og Schlgl har hele tiden taget sig tid til at drfte tingene med os .
Det sker uden for og under mderne i vores udvalg , selv i foregrs rejste begge ministre til Bruxelles for at tale med udvalget .
<P>
Men tilfredsheden over denne uformelle indsats glder desvrre ikke for den mere formelle side af sagen .
I modstning til det , der er fastsat i Maastricht-traktatens artikel 6 og i modstning til forholdene under de forrige formandskaber , er vi ikke blevet hrt i nogle vigtige sager .
Vi er ikke blevet hrt i et s vigtigt og aktuelt sprgsml som asyl- og flygtningepolitikken .
Det skaldte  strigske strategidokument  fik vi tilfldigvis fat p .
Hvordan kan man tro , at man kan undvre Parlamentets mening i en s mtlelig sag ?
<P>
Det andet eksempel er endnu mere sigende .
Det drejer sig om en handlingsplan med det forml at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Alts en fremtidsplan . Men p ny blev Parlamentet ikke hrt .
Kort sagt , i de fire sager , der str p dagsordenen p topmdet i Wien , som vi lige har hrt , og det drejer sig ud over de to nvnte endvidere om narkotika og organiseret kriminalitet , er Parlamentet ikke blevet hrt .
Det er i strid med Maastricht-traktatens artikel 6 .
Derfor er mit sprgsml til rdsformanden , som desvrre er get , hvornr vil Parlamentet blive hrt srligt vedrrende handlingsplanen , men ogs med henblik p det vigtige strategidokument ?
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg har tre bemrkninger .
<P>
For det frste mener jeg , at topmdet i Wien br beskftige sig serist med alle de sprgsml , der er rejst af den tyske , den franske , den italienske og andre regeringer vedrrende en korrigering af kursen efter Maastricht , sprgsml vedrrende forholdet mellem den frte politik og bankverdenen , sprgsml vedrrende renteniveauet , sprgsmlet , om det udelukkende drejer sig om monetr stabilitet eller om vkst og beskftigelse , beskatning af bevgelig kapital osv .
Der er startet en debat , og medlemslandenes regeringer har pligt til i fllesskab at tage fat p at udstikke nye retningslinjer i Wien for Den Europiske Union .
<P>
For det andet er der Agenda 2000 . Det er et sprgsml , som ganske givet ikke bliver afklaret .
Men jeg vil gerne sige , at hvis man nsker en udvidelse af Den Europiske Union mod Central- og steuropa - hvad der ogs vil vre fornuftigt - m man vre parat til at bre en stor del af omkostningerne og ikke lade det sydlige EU bre dem ved at fjerne erhvervede rettigheder .
<P>
Min sidste bemrkning er , at der br ske en drejning inden for udenrigspolitiske sprgsml , isr med hensyn til Tyrkiet .
Cardiff var en ubehagelig parentes , og vi br vende tilbage til de konkrete kriterier fra Luxembourg vedrrende det kurdiske sprgsml - et meget aktuelt sprgsml - Cypernsprgsmlet , forholdet til nabolandene og menneskerettighederne .
Dette tror jeg , man er ndt til at gre p topmdet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Alavanos .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Ansgninger om medlemskab
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0430 / 98 af Caccavale for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Letlands ansgning om medlemskab af Den Europiske Union med henblik p Det Europiske Rds mde i Wien ( den 11 .
12. december 1998 ) ( KOM ( 97 ) 2005 - C4-0377 / 97 ) ; -A4-0428 / 98 af Bernard-Reymond for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Rumniens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union med henblik p Det Europiske Rds mde i Wien ( den 11 . 12. december 1998 ) ( KOM ( 97 ) 2003 - C4-0375 / 97 ) ; -A4-0427 / 98 af Wiersma for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Slovakiets ansgning om medlemskab af Den Europiske Union med henblik p Det Europiske Rds mde i Wien ( den 11 .
12. december 1998 ) ( KOM ( 97 ) 2004 - C4-0376 / 97 ) ; -A4-0431 / 98 af Kristoffersen for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Litauens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union med henblik p Det Europiske Rds mde i Wien ( den 11 .
12. december 1998 ) ( KOM ( 97 ) 2007 - C4-0379 / 97 ) ; -A4-0429 / 98 af Aelvoet for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Bulgariens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union med henblik p Det Europiske Rds mde i Wien ( den 11 .
12. december 1998 ) ( KOM ( 97 ) 2008 - C4-0380 / 97 ) .
<SPEAKER ID=69 NAME="Caccavale">
Hr. formand , rede kolleger , frst en indledende bemrkning af generel karakter .
Med hensyn til tiltrdelsesprocessen har Kommissionen taget fejl , og jeg er glad for at se kommissr van den Broek her i salen .
Europa-Parlamentet havde klart givet udtryk for , at det var en fejltagelse at dele ansgerlandene op i to grupper , selv med visse sproglige kompromiser mellem  in  og  pre-in  .
Jeg tror , at alle er klar over dette . Ogs Kommissionen har indrmmet det , og det glder vi os naturligvis over .
<P>
Med hensyn til Letland er der ingen tvivl . Dette land har gjort nogle usdvanlige konomiske fremskridt i de seneste r .
Det har haft en vertikal nedgang i inflationen , som i dag ligger p omkring 7 % . Vksten i Letlands bruttonationalprodukt ligger p mellem 8 % og 9 % , og landet har i de sidste to r haft balance p budgettet , hvilket jeg ogs ville nske for mange af staterne i Den Europiske Union .
Endelig har Letland meget hurtigt ivrksat og ogs nsten afsluttet privatiseringsprocessen . Jeg mener sledes , at Letland til fulde opfylder alle kravene for straks at kunne indlede tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Hvad angr de politiske kriterier , mener jeg , at demokratiet i Letland nu er en kendsgerning . Det er det ikke blot , fordi der fortstter med at vre valg , som finder sted under absolut fredelige forhold , og hvor de demokratiske kriterier overholdes fuldt ud .
Det er det ogs i lyset af begivenhederne i forbindelse med den meget omtalte folkeafstemning i de sidste par uger . Med denne folkeafstemning gav man borgerne mulighed for at vlge mellem at stadfste den nye lov om statsborgerskab - som faktisk gav de skaldte statslse strre muligheder for at f lettisk statsborgerskab - eller at ophve denne lov .
<P>
Det var en meget modig handling , der viste en stor demokratisk styrke , og som var et vigtigt bevis p demokratiet .
Jeg gad vide , hvor mange af Den Europiske Unions lande , der ville have vret i stand til at overlade et s kildent sprgsml til borgerne ; et sprgsml , der berrer alle indbyggerne i Letland , svel statsborgerne som dem , der ikke er statsborgere .
<P>
Der er selvflgelig stadig nogle problemer , der skal lses .
Dem , der ikke er statsborgere , er endnu ikke blevet integreret helt , og der er sledes stadig 25 % af indbyggerne , der ikke har noget pas , og som stadig befinder sig i en uklar situation i forhold til den gamle sovjetiske situation . Forvaltningen er stadig gammeldags og er ikke i stand til at leve op til borgernes krav , og retsvsenet er endnu ikke helt velfungerende , da lovene skal til at skrives om , og da den herskende klasse af dommere og advokater endnu ikke er p hjde med deres opgave .
Der er kort sagt tale om en retsstat , der stadig er under opbygning .
<P>
Hr. formand , vi m ikke glemme , at det i Letland kun er syv r siden - syv r , og ikke 70 r - at Sovjetunionens rde flag med hammer og segl vajede fra den hjeste flagstang .
Landet var en integreret del af Sovjetunionen og sledes af et styre , der reelt havde slet en streg over alle befolkningens rettigheder ; som havde kvalt enhver mulig udvikling , og som naturligvis har efterladt sig en forfrdelig arv .
Hvis man ikke er klar over dette - og sledes heller ikke over deporteringerne og den militre besttelse af landet - kan man ikke forst , hvorfor statsforvaltningens og retssystemets arv har vret s delggende og s negativ .
<P>
Det er derfor , hr. formand , at der i Riga blser en europisk vind , som mske er meget kraftigere og meget mere intens og klar end den vind , der blser i Rom , Paris og London .
Hr. formand , det er efter min mening en fantastisk udfordring for os at give disse lande mulighed for straks at begynde p tiltrdelsesprocessen via forhandlingerne .
Nr man siger , at forhandlingerne begynder , s betyder det ikke , at de vil blive afsluttet i morgen , men det betyder , at vi lader disse lande tage plads ved forhandlingsbordet p lige fod med de andre lande , det vil sige p lige fod med Polen , Den Tjekkiske Republik , Estland , Ungarn osv .
P dette punkt , hr. formand , giver min betnkning - med vedtagelsen i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender - Rdet og Kommissionen et prcist fingerpeg , s de kan ndre deres vurdering af Letland og uden yderligere tven indlede forhandlingerne med dette land .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bernard-Reymond">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Rumnien befinder sig i jeblikket i en forholdsvis vanskelig fase .
Hvad angr konomien , m vi konstatere , at nedgangen i bruttonationalindkomsten , som i 1997 var p mere end 6 % , desvrre er fortsat i 1998 .
Trods vsentlige forbedringer er inflationen stadig meget hj , og landets valuta er siden januar 1998 faldet i vrdi med 25 % .
Underskuddet p de offentlige finanser vokser , udlandsglden er stigende , og det sociale klima forvrres .
De makrokonomiske indikatorer er sledes lidet opmuntrende , hvilket gr det endnu vanskeligere at gennemfre de strukturreformer , som er helt ndvendige og srdeles ptrngende , men som fortsat lader vente p sig .
<P>
Den vanskelige situation m primrt tilskrives den tunge arv , landet m lfte . Rumnien er i s henseende det af de tidligere steuropiske folkedemokratier , der str over for de strste udfordringer .
Men situationen skyldes ogs , at regeringen stder p vanskeligheder i bestrbelserne for at fre en sammenhngende og vedholdende politik . Dels fordi den siddende koalitionsregering er heterogen i sin sammenstning , dels fordi det flertal i parlamentet , regeringen baserer sig p , er ustabilt .
Det er p denne baggrund , vi m vurdere Rumniens situation , dels i forhold til Kbenhavn-kriterierne og dels i lyset af Kommissionens rapport af 4. november 1998 .
<P>
Nr det glder den politiske udvikling , har Rumnien afgjort ydet en ganske betydelig indsats , og vi kan da ogs konstatere , at landet , hvad dette kriterium angr , er tt p at opfylde tiltrdelseskravene .
Der skal dog stadig gres fremskridt med hensyn til beskyttelse af gadebrn , politiets kontrol med den dmmende magt , journalisters uafhngighed , vilkr for varetgtsfngslede , kampen mod korruption og beskyttelse af mindretal .
Der hersker imidlertid ikke tvivl om regeringens vilje til at gre en indsats p de nvnte omrder , og vi fler os overbevist om , at situationen r for r vil forbedres p dette felt .
<P>
Nr det glder de konomiske reformer , m vi konstatere , at de lovgivningsmssige rammer for omstillingen til markedskonomi endnu langtfra er p plads , omend regeringen har snket toldsatserne , liberaliseret valutamarkedet og de fleste priser samt truffet beslutning om at stte mere skub i privatiseringerne .
Nr det glder overtagelsen af acquis communautaire , kan det fastsls , at Rumnien ogs p dette felt har gjort en prisvrdig indsats . Men de grundlggende reformer str endnu tilbage .
<P>
Under de her skitserede omstndigheder er der behov for , at Rumnien udstikker en overordnet politisk kurs , der koncentrerer indsatsen om fire hovedomrder .
For det frste skal Rumnien have genskabt den grundlggende balance i konomien , hvilket er en forudstning for al videre udvikling .
For det andet m Rumnien sidelbende hermed uden vaklen fortstte de strukturelle konomiske reformer , isr sikre en viderefrelse af privatiseringerne , gennemfre reformer inden for banksektoren , gennemfre en omstrukturering inden for industrien og en modernisering af landbruget .
For det tredje m de nvnte strukturelle reformer flges op p det sociale omrde . Det vil sige , at der m gennemfres administrative reformer , korruptionen m bekmpes , og der m sikres en sammenhngende politisk indsats .
De tre indsatsomrder , jeg her har nvnt , er helt ndvendige vrktjer , hvis Rumnien skal gre nye fremskridt i forberedelserne til medlemskab .
<P>
Som det fjerde omrde vil jeg pege p , at Rumnien , som nvnt for et jeblik siden , m fortstte moderniseringsbestrbelserne med henblik p at opfylde det frste af Kbenhavn-kriterierne . Der er i denne henseende tale om en endnu uafsluttet proces .
Som det vil vre fremget af denne redegrelse , er det endnu for tidligt at indlede tiltrdelsesforhandlinger med Rumnien , hvilket vi meget beklager .
Rumnien er et europisk land , hvad kultur , historie og geografi angr , og nu ogs et land med et stabilt demokrati . Der er ingen tvivl om , at Rumnien p sigt vil opn medlemskab af EU , men der er endnu et stykke vej , der skal tilbagelgges .
Den rumnske regering m fortstte de igangvrende initiativer og ivrkstte nye , omfattende reformer med solid sttte fra Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=71 NAME="Wiersma">
Hr. formand , for et r siden bestemte vi her i Parlamentet , at Slovakiet ikke var tilstrkkeligt demokratisk til at tiltrde den gruppe af ansgerlande , hvormed der ville blive frt forhandlinger om medlemskab af EU .
Landet opfyldte alle vrige kriterier undtagen det ene , det vigtigste , det var en srgelig dag for Slovakiets borgere , tror jeg .
Jeg tror , at Parlamentets og ogs Kommissionens og Rdets beslutning var retfrdig .
Den davrende regering tog det s at sige let med demokratiet , og det var for os en grund til at stemme for beslutningen om ikke at optage Slovakiet , i gruppen af lande , som man senere begyndte at forhandle med , selvom det opfyldte de konomiske kriterier p det tidspunkt
<P>
Men i gr , og vi er nu kommet et r frem , var jeg i Bratislava til stede under parlamentets debat om Slovakiets europiske ambitioner i et nyvalgt parlament med en ny regering , som gr alt for at f os til at glemme den gamle .
Slovakiet str igen p det europiske landkort efter valget i september , hvor regeringskoalitionen , som vi havde s mange problemer med , blev skubbet til side .
Den slovakiske vlger valgte Europa og ikke isolation .
<P>
I dag drfter vi igen Slovakiet og sikke en forskel .
For mens vi sidste r tog kritisk afstand , er vi nu i stand til at engagere os positivt .
Vores kritik var delvis medvirkende til forandringen .
Det forpligter os nu til at afgive et positivt signal .
Diskussionen om Slovakiet har derfor i dag politisk karakter og skal have en politisk understregning ogs p grund af Parlamentets forhistorie med dette land i de forlbne r .
<P>
Den nye regering har ikke siddet ret lnge , men dens frste handlinger peger i den rigtige retning .
Regeringens hensigter , se koalitionsaftalen , er meget lovende .
Slovakiet slr ind p en anden kurs med normale demokratiske forhold , hvor grundloven respekteres , med plads til oppositionen , med en direkte valgt prsident , med et gennemskueligt samfund , hvor der er plads til alle borgere , inklusive det ungarnske mindretal , som er reprsenteret i den nye regering og , det er meget vigtigt , med en ben holdning til Den Europiske Union .
<P>
Den nye regering stter fart i sejlene .
Den har et konstitutionelt flertal .
Vi skal sttte den , hvor vi kan .
Men ikke bare demokratiet skal genopbygges , ogs konomien krver opmrksomhed .
Den forrige regering havde p uansvarlig vis skabt et underskud og havde faktisk efterladt en konomisk giftpille .
Med hjlp fra EU og andre og stttet af relativt gunstige makro-konomiske indikatorer skal Slovakiet lse de konomiske problemer .
Vi forventer derfor ogs , at regeringen hurtigt trffer foranstaltninger , sdan som Kommissionen har anbefalet det .
Det drejer sig om at tage fat p de finansielle problemer , den drligt fungerende banksektor , gennemskueligheden i konomien og fremskyndelsen af forarbejdningen af EU ' s acquis .
<P>
Jeg vil her gre en bemrkning til min betnkning , som ogs drejer sig om den konomiske situation .
Vi anmoder den slovakiske regering om en kritisk energipolitik . En energipolitik , der ogs er rettet mod at lukke usikre atomreaktorer .
Jeg mener , at det er et vigtigt punkt .
Men jeg har set , at det kun er angivet i betnkningen om Bulgarien .
Det er vigtigt for mig at vide , at hvis jeg accepterer dette punkt i min betnkning , s kommer det ogs frem i andre betnkninger for at undg at give det indtryk , at vi kun anmoder om opmrksomhed for Slovakiet og Bulgarien vedrrende dette punkt .
Jeg mener , at det ogs m glde for andre lande .
Men det er lige en indskudt bemrkning .
<P>
I Slovakiet s man gerne , at vi nu ville anbefale Rdet at starte forhandlinger om medlemskab .
Der er intet , jeg hellere vil , men udvidelsen er en alvorlig sag , hvor hensigterne skal vurderes p grundlag af politikken .
Det sidste er for jeblikket umuligt , og det er ikke en anklage mod nogen .
Den slovakiske regering begynder i dag med at omstte ord i handling .
Hvis jeg er rigtigt informeret , finder der p dette tidspunkt eller i aften i det slovakiske parlament en tillidsafstemning sted om den nye regering .
Kommissionen anbefaler derfor med rette at vente et stykke tid .
Men ventevrelserne i Bruxelles er store , og ventetiden er uvis .
Jeg mener , at Slovakiet har krav p en aftale , p en ekstra chance .
Til en sdan aftale hrer en klar tidsangivelse og ikke : Mske i r 2000 .
Den nye slovakiske regering vil tage de ndvendige skridt .
Over for dette skal EU foresl en ekstra evaluering i forret 1999 .
Det er den udtalelse , som gennem min betnkning er forelagt Parlamentet .
<P>
Slovakkerne er bevidste om risiciene , men vil gerne have den ekstra chance .
Efter negativt pres er der nu behov for positiv stimulans .
Knyt derfor ikke Slovakiets skbne sammen med situationen i Litauen eller Letland , men med den slovakiske befolknings handlekraft , som fortjener individuel behandling .
Det drejer sig om resultaterne pr. ansgerland . Hvor vi kan fremme tempoet , skal vi bestemt gre det .
<SPEAKER ID=72 NAME="Kristoffersen">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , det er jo i virkeligheden den europiske genforening , som det drejer sig om nu med udvidelsen af Den Europiske Union , og denne europiske genforening omfatter ogs de baltiske lande ved stersen .
Det er de tre baltiske lande , der blev anbragt i den sovjetiske interessesfre , da Hitler og Stalin i slutningen af 1930 ' erne delte Europa op med den berygtede Molotov / von Ribbentrop-aftale , undertegnet af de to udenrigsministre fra Moskva og Berlin .
Nu er bningen der mellem st og vest , det er jo snart et rti , siden Berlin-muren faldt , og vi har nu en platform , der kan bidrage til , at Europa kan komme til at hnge sammen igen , hvis man vel at mrke har mod til det og virkelig politisk vilje til at bruge denne platform med udvidelsen af Den Europiske Union .
Det er den klare vej , som vi skal vise her i Europa-Parlamentet med adresse til det forestende topmde i Wien .
<P>
For mig som dansker er det naturligt at rette blikket hen over stersen , det hav , der igen er blevet forbindelsernes hav , samarbejdets hav .
sters-omrdet er i rivende udvikling , og hertil hrer de tre baltiske lande Estland , Letland og Litauen . Dem alle .
De har genvundet og genfundet deres identitet som selvstndige lande efter et halvt rhundrede i sovjetisk okkupation .
Som ordfrer for Litauens ansgning om medlemskab af EU ser jeg , hr. kommissr og rede kolleger , ingen grund til at placere Litauen anderledes end de to andre baltiske lande , selvom der naturligvis er tale om individuelle forhandlinger , og det ikke ndvendigvis er sdan , at de bliver medlemmer alle p samme tid .
<P>
For Litauen er det af strste vigtighed - politisk og psykologisk - at den positive holdning , den positive atmosfre opretholdes , og det er da ogs berettiget at sende et klart signal til Litauen om , at EU fuldt anerkender de betydelige fremskridt i den konomiske reformudvikling , den demokratiske kvalitet og landvindingerne ogs p det administrative omrde , selvom der stadig vk er noget at gre p det felt .
Ja , der er i det hele taget tale om en udvikling , som stter Litauen i stand til at opfylde kravene i det , vi kalder Kbenhavn-kriterierne , og dermed ogs bidrager til sikring af den regionale stabilitet i dette omrde .
<P>
I den beslutning vedrrende Litauen , som er indeholdt i den betnkning , jeg har udarbejdet , er der ogs en henvisning til ndvendigheden af , at der sker fremskridt med hensyn til Litauens langsigtede energiplanlgning .
Her drejer det sig i hjeste grad om atomkraftvrket Ignalina , og hvad der skal ske med det .
Den litauiske regering - vil jeg gerne oplyse - er fuldt ud klar over alvoren i denne sag , og den litauiske regering nsker at indg i et samarbejde med EU om etablering af en ekspertgruppe , som skal bedmme mulighederne i denne sammenhng .
Mine seneste oplysninger fra Vilnius gr ud p , at regeringen vil forelgge det litauiske parlament et forslag om oprettelse af en ekspertgruppe , og diskussionen peger netop ogs p muligheden for at lukke vrket eller nedstte aktiviteten , men samtidig skal der ogs foretages en bedmmelse af mulighederne for at forbedre sikkerheden .
Debatten om Ignalina er i hvert fald inde i en meget konkret fase .
I dialogen med regeringen i Vilnius rejses ogs sprgsmlet om , hvorvidt EU er villig til og har mulighed for at deltage i de finansielle omkostninger .
Samtidig forventer man , at den endelige afklaring og afgrelse om Ignalina ikke skal vre en forbetingelse for optagelse af intensive forhandlinger om Litauens medlemskab .
Derfor opfordrer jeg i min betnkning ogs til , at der sker en fremskyndelse af tiltrdelsesprocessen , s intensive forhandlinger kan begynde om kort tid .
<SPEAKER ID=73 NAME="Aelvoet">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , analysen af de forskellige ansgerlandes fremskridt finder uden tvivl sted i en ny atmosfre .
Efter det uformelle topmde i Prtschach har mange observatrer , og efter min mening med rette , bemrket , at man havde det indtryk , at Rdet snarere trdte p bremsen end speederen med hensyn til udvidelsen .
Vi skal derfor med nogen bekymring vre opmrksomme p , hvad der sker p mdet i Wien .
Desuden ser vi ogs , at udvidelsesprocessen finder sted under en international finansiel og ogs konomisk krise , som ikke kun berrer Sydstasien , Rusland eller Japan og Latinamerika , men som langsomt begynder at berre hele verden .
Det er faktisk lnge siden , at man har hrt s mange stemmer helt op p IMF- og Verdensbanksplan , der slr til lyd for klare , verdensomspndende spilleregler , som skal afmrke og afgrnse den ramme , som markedskrfterne har frit spil inden for .
Endnu tydeligere hres ogs borgernes efterlysning , ogs i EU , af at gribe ind fra myndighedernes eller statens side , ikke for at ordne alt , men for at faststte regler .
Denne internationale baggrund er ogs en anmodning om , at vi er meget opmrksomme p de svre og krvende overgangsprocesser , som ansgerlandene har med at gre .
<P>
I kriterierne fra Kbenhavn er der ud over politiske kriterier , som retsstat , menneskerettigheder , demokrati , ogs tale om en velfungerende markedskonomi .
Den private sektors andel skal i de fleste lande vokse effektivt , ellers kan der ikke blive tale om et frit marked .
Det er dog meget vigtigt , at den privatiseringsproces , som foregr der , foregr p en gennemskuelig og politisk mere social forsvarlig mde .
nsket om hurtig privatisering kan ellers nemt fre til far west -forhold , hvor nogle f snupper de nationale rigdomme , mens flertallet gr strkt tilbage .
Se i den forbindelse p Rusland .
Vi mener , at Rdet og Kommissionen skal vre opmrksomme p privatiseringens forlb .
<P>
Vi var meget tilfredse med Kommissionens meddelelse i begyndelsen af november i anledning af rapporterne om ansgerlandene og de dertil knyttede forslag om tiltrdelsen .
Europa-Parlamentet gldede sig over , at Kommissionen vil opretholde tempoet ved at stille bl.a. Letland , Litauen og Slovakiet forhandlinger i udsigt p relativ kort sigt .
Jeg hber , at Rdet vil flge dette tempo .
<P>
Med hensyn til Kommissionsrapporten om Bulgarien er jeg som ordfrer for Bulgariens ansgning om medlemskab af EU meget glad for , at man belnner landet for den indsats , det har gjort : Den makro-konomiske stabilisering er nsten afsluttet , inflationen er drastisk reduceret , banksektoren er under kontrol , landbrugsreformen og fremme af SMV ' er skal placeres hjere p dagsordenen .
Vedrrende forvaltningsreformerne er alt p niveau med den nye lovgivning godkendt af Parlamentet .
Det , det drejer sig om nu , er at f gennemfrt disse reformer p omrdet uden at give det indtryk , at omstruktureringen fuldbyrdes p grundlag af partitilhr .
Der er taget vigtige lovgivningsinitiativer ogs for at gre decentralisering mulig .
<P>
To ting er stadigvk et stort problem i forholdet mellem EU og Bulgarien .
Fr det frste udgr visapligten et problem .
Hvad det angr , har Parlamentet og Kommissionen nu samme holdning , men en politisk lsning i Rdet er ikke umiddelbart forestende .
Parlamentet bliver ved med at afgive klare politiske signaler om en politisk lsning , men vi ved , at der hjst sandsynligt skal arbejdes p en maksimal forvaltningsmssig forenkling for at kunne gre tingene nemmere for borgerne i Bulgarien , mens der ventes p en global politisk lsning .
<P>
Det andet problem er naturligvis Bulgariens energipolik .
P det punkt anerkender Parlamentet den indsats , der er gjort for i det mindste at udarbejde en energipolitik p mellemlangt sigt , men vi godkender under ingen omstndigheder regeringens nske om at udstte lukningen af reaktorerne p de fire frste enheder i Kozloduy til 2012 , det er helt uacceptabelt .
Det er efter vores mening vigtigt for den bulgariske befolknings sikkerhed , men naturligvis ogs for alle andre europiske borgeres , at der arbejdes p en konkret og korrekt anvendelse af Nuclear Safety Account fra 1993 .
<P>
Vi nsker den bulgarske regering og befolkning en dynamisk tiltrdelsesproces og hber , at det Europiske Rd i Wien vil flge Kommissionens tempo , og at det ikke bliver til en udsttelse , men en fremskyndelse af udvidelsen .
<SPEAKER ID=74 NAME="van den Broek">
Hr. formand , den 4. november havde jeg den re her i Parlamentet at bekendtgre offentliggrelsen af det frste st regelmssige rapporter om de 12 ansgerlande , der stiler mod et EUmedlemskab .
Kommissionens rapporter er siden den 4. november blevet gransket nje , specielt af ansgerlandene , men ogs af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet .
Jeg er glad for at kunne sige , at bortset fra et par mindre og til dels forstelige mishagsytringer fra nogle af ansgerlandene , s har der kun vret positive reaktioner p Kommissionens arbejde .
Ansgerlandene har overvejende vret indstillet p at svare konstruktivt p Kommissionens analyse .
<P>
Jeg glder mig over denne mulighed for at f en mere dybtgende forhandling om udvidelsen i Parlamentet .
Jeg glder mig meget over de betnkninger , der er blevet prsenteret af ordfrerne her i eftermiddag .
Ordfrerne har prsenteret deres forslag til beslutninger om hver af de fem ikkedeltagende lande fra Centraleuropa .
<P>
Nu vil jeg gerne sige noget om Kommissionens standpunkt vedrrende disse fem ansgerlande , og jeg vil ogs gerne svare p sprgsml fra de rede medlemmer ved afslutningen p denne forhandling .
Jeg vil starte med at minde om , at udvidelsen er en proces , der ikke kun berrer fem lande , men 13 lande .
I den henseende vil jeg sige til hr . Caccavale , at forskellen mellem deltagende og ikkedeltagende lande ikke fr os til at tnke p forskellige ansgerrunder .
Jeg vil vende tilbage til det punkt sidst i indlgget .
<P>
Som flge heraf har Kommissionen offentliggjort 12 regelmssige rapporter om de 10 ansgerlande fra Central- og steuropa , Tyrkiet og Cypern .
Det 13. land , Malta , fornyede sin ansgning om medlemskab i september .
Det kan vi naturligvis kun glde os over .
Som De ved , er det tidligere blevet sagt , at vi regner med at afslutte opdateringen af konklusionerne fra 1993 om Malta midt i februar 1999 .
<P>
Hvad angr de regelmssige rapporter om de Centraleuropiske lande , s vil jeg gerne fra starten understrege , at Kommissionens analyse blev foretaget p objektiv og upartisk vis uden politisk forudindtagethed .
Vores vurderinger blev baseret p prcist de samme kriterier fra Kbenhavn og Madrid som sidste rs udtalelser .
For at sikre en retfrdig behandling af alle ansgerlande omfatter disse rapporter kun beslutninger eller foranstaltninger , der faktisk er truffet eller gennemfrt efter sidste rs udtalelser .
Den lovgivning , der i jeblikket er p trapperne , vil blive behandlet i kommende rapporter , nr den er blevet vedtaget .
Vores analyser viser , at den altomfattende udvidelsesproces fortsat er p rette vej , og at ansgerlandene i store trk fortsat fastholder tempoet i udvidelsesprocessen .
<P>
Jeg vil nu komme med en kort gennemgang af resultaterne for de enkelte lande .
Generelt set er Kommissionen meget opmuntret af resultaterne fra de pgldende lande .
Jeg vil tage Slovakiet frst .
I fjor fandt Kommissionen , at Slovakiet var det eneste ansgerland , der ikke opfyldte de politiske kriterier fra det Europiske Rd i Kbenhavn .
Efter sidste mneds valg til den lovgivende forsamling er der imidlertid dannet en ny regering , hvilket er en oplagt lejlighed til at gennemfre en politisk og konomisk reform .
Det var ogs vores indtryk , da reprsentanter for den nye regering besgte Bruxelles for nylig , herunder den nye ministerprsident hr .
Dzurinda . Den nye politiske situation i Slovakiet efter valget for nylig bringer landet et stort skridt nrmere et EU-medlemskab .
Jeg vil imidlertid understrege , at Slovakiet fortsat vil blive behandlet p prcist samme mde som de vrige ansgerlande , nemlig p baggrund af kriterierne fra Kbenhavn .
<P>
Som flge heraf vil Kommissionen anbefale , at der indledes forhandlinger , sfremt de politiske institutioner viser sig i stand til at fungere p stabil og demokratisk vis .
Inden vi indleder forhandlinger , skal vi frst kontrollere , at Slovakiet har ivrksat foranstaltninger til udbedring af den konomiske situation , og at landet ogs har indfrt strre gennemsigtighed i sit virke .
De ved , at det var et af de vsentligste kritikpunkter vedrrende den konomiske situation i vores rapport - eller vi sagde i det mindste , at den nye regering skal lse de problemer , den har arvet .
<P>
Set i lyset heraf , og til trods for at jeg forstr og glder mig over hr . Wiersmas anmodning om at f en forelbig beretning fra Kommissionen , s vil det vre meget vanskeligt for os at udarbejde en forelbig beretning om aktiviteter , der skal starte i de kommende mneder , og n frem til prcise konklusioner om de konomiske sprgsml , der i jeblikket forhindrer os i at anbefale en indledning af forhandlinger .
Jeg er helt enig med ordfreren i , at de politiske ndringer efter valget til den lovgivende forsamling giver os anledning til at hbe - hvilket vi har konkluderet i rapporten - at vi inden for en overskuelig fremtid kan anbefale , at der indledes forhandlinger .
Jeg henviser til rapportens konklusioner p dette punkt .
<P>
Hvad angr Letland , s konkluderede Kommissionen i sin udtalelse i fjor , at dette land opfylder de politiske kriterier for medlemskab , sknt vi fandt en rkke mangler , specielt vedrrende integrering af ikkestatsborgere .
Det nvnte ordfreren ogs .
I r har vi i rapporten fremhvet det positive resultat af folkeafstemningen om loven om statsborgerskab , der var en vigtig saltvandsindsprjtning for integrationsprocessen .
Det vil bestemt gre det lettere for de fleste ikkestatsborgere og statslse brn at opn statsborgerskab .
Det udsendte vi en erklring om efter folkeafstemningen .
<P>
Hvad angr konomien , s har Letland gjort imponerende fremskridt i lbet af de seneste 12 mneder .
Der er en hj vkst i BNP , og inflationen er fortsat faldende .
Letland er tt p at opfylde kriteriet om at have en fungerende markedskonomi .
Men landet har stadig ikke vist tilstrkkelige resultater , hvad angr reformer .
Det skal stadig have lukket huller i lovgrundlaget , specielt i finanssektoren , og det skal ogs forenkle det lovgivningsmssige milj for virksomheder og konsolidere den makrokonomiske stabilitet .
Men hvis Letland fastholder tempoet i reformprocessen , s skulle det vre muligt nste r at bekrfte , at Letland opfylder de konomiske kriterier , og at man derfor ogs kan indlede forhandlinger med landet .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren i , at Litauen har gjort betydelige fremskridt p det seneste .
Kommissionen bekrftede sit synspunkt i udtalelsen om , at Litauen opfylder de politiske kriterier , sknt det br intensivere kampen mod korruption og gennemfre reformer af domstolene .
Der var fremskridt i den konomiske reform , sknt det er rimeligt at sige , at vores eksperter efter analysen nede frem til den konklusion , at Litauen endnu ikke helt opfylder de konomiske kriterier , specielt fordi mange politiske beslutninger er truffet for nylig , og fordi der mangler resultater p reformomrdet .
Det er derfor ndvendigt at gennemfre ekstra foranstaltninger og afprve den seneste udvikling i praksis .
Der skal f.eks. gennemfres en privatisering , og konkurslovgivningen har ikke fungeret tilstrkkeligt lnge , til at man kan vurdere virkningen af denne meget vigtige nye lov .
<P>
Hvad angr Ignalina-atomkraftvrket , s blev Kommissionens generelle konklusion om Litauen ikke baseret p situationen vedrrende dette kraftvrk .
Jeg har kort anfrt grundene til , at Litauen stadig ikke opfylder de konomiske kriterier for en forhandling .
P den anden side hber vi , at Litauen vil prsentere en tilpas omfattende energistrategi og genfremstte et tilsagn om ikke at lave nye kanaler i Ignalinas enhed 1 .
Jeg m imidlertid gentage , at det ikke var kraftvrkets tilstand , der fik os til at konkludere , at forhandlingerne ikke skal startes endnu .
Nr man ser p konklusionerne vedrrende Litauen i vores rapport , s kan man se , at der er et klart initiativ , der bner mulighed for forhandlinger inden for en overskuelig fremtid .
<P>
Bulgarien opfylder de politiske kriterier og gr fremskridt vedrrende de andre kriterier for medlemskab .
Landet har gjort fremskridt , specielt i kampen mod korruption og retlige reformer , men det er ndvendigt at udvide indsatsomrdet .
Det har ogs fremskyndet forberedelserne vedrrende gennemfrelse af acquis communautaire og gjort tydelige fremskridt vedrrende hndhvelse af immaterielret og finansielle tjenester , hvilket var blandt kritikpunkterne i fjor .
Men generelt set skal Bulgarien sikre gennemfrelsen af den vedtagne lovgivning . Ordfreren , hr .
Aelvoet , nvnte energisektoren , og vi hber , at Bulgarien vil ge sine bestrbelser p at tilpasse denne sektor i forbindelse med en EU-integration . Man har heller ikke levet op til forpligtelserne vedrrende en lukning af Kozloduy-kraftvrket endnu .
Vi har tt kontakt med de bulgarske myndigheder for at n frem til de rette konklusioner om dette .
<P>
Bulgarien opfylder endnu ikke de konomiske betingelser , og der ligger et stort stykke arbejde og venter .
Samtidig glder det os , at der er gjort betydelige fremskridt , specielt hvad angr en stabilisering af konomien .
Regeringen udviser fortsat beslutsomhed , hvad angr tilsagnet om reformer .
I den kommende periode br man bl.a. prioritere en gennemskuelig privatisering og en industriel omstrukturering .
<P>
Sidst men ikke mindst s opfylder Rumnien de politiske kriterier , men landet skal yde en koncentreret indsats for at udrydde korruption og styrke den offentlige administration .
Der br ogs gres en srlig indsats for at forbedre domstolenes arbejde og beskytte individuelle frihedsrettigheder og Roma-folkets rettigheder .
I forbindelse med Roma-folkets rettigheder vil jeg skynde mig at sige , at mange af ansgerlandene stadig skal gre et stort arbejde for at afskaffe social udstdelse og diskrimination .
Den rumnske konomi er desvrre blevet svkket siden denne udtalelse .
Det var ogs den konklusion , som ordfreren , hr . Bernard-Raymond , nede frem til , og den regelmssige rapport indeholder en detaljeret beskrivelse af , hvad der skal gres .
Vi ved , at de rumnske myndigheder er opmrksomme p problemets uopsttelighed og betydning , og vi arbejder tt sammen med de rumnske myndigheder for at hjlpe dem med at ivrkstte de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Jeg kunne selvflgelig g mere i dybden , men de rede medlemmer er i besiddelse af de meget detaljerede rapporter , s jeg vil slutte med at sige , at Kommissionen p baggrund af de forskellige vurderinger ikke fandt det ndvendigt at lave nye anbefalinger , inden der indledes forhandlinger .
Kommissionen har imidlertid forsgt at komme med klare vurderinger i den henseende , og de blev optaget i vores konklusioner .
Vi kan sige , at ansgerlandene har bestrbt sig p at bevare entusiasmen , og at Kommissionen ogs har spillet sin rolle og fortsat vil gre det .
Jeg vil gerne gentage , at man kun kan bevare processens trovrdighed - for ikke at nvne Kommissionens trovrdighed - ved at fortstte arbejdet p baggrund af de vedtagne retningslinjer om , at de enkelte ansgerlande dmmes p deres egne meritter .
I den forstand vil jeg gentage , at vi ikke taler om deltagende og ikkedeltagende lande som to forskellige grupper , der altid vil vre adskilt .
Vi skal anbefale en indledning af forhandlinger , nr ansgerlandet har gjort de ndvendige forberedelser .
Det samme glder naturligvis for medlemskab , der frst kan komme p tale , nr de enkelte ansgerlande er klar til det .
<P>
Ligesom ordfrerne hber jeg meget , at topmdet i Wien i nste uge vil vre en yderligere tilskyndelse , og at man p dette mde vil give udtryk for nsket om at fastholde tempoet i udvidelsesprocessen og bekrfte forpligtelserne vedrrende denne proces .
Jeg hber , at medlemsstaterne i de kommende mneder under det nste formandskab vil blive klar over , hvilke forberedelser de skal gre i forbindelse med en udvidelse .
Det vil vre det mest opmuntrende signal til ansgerlandene , fordi de gennem aviserne kunne f det indtryk , at Den Europiske Union er s fokuseret p interne problemer , at den ikke kan fastholde tempoet og svare positivt p ansgerlandenes bestrbelser p at holde hele udvidelsesprocessen p sporet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at Socialdemokraternes Gruppe hilser en udvidelse velkommen og mener , at det br vre en altomfattende proces uden forbehold og lukkede grupper , hvor de enkelte lande kun bedmmes p deres egne meritter , uanset hvad der sker andre steder .
Vi m imidlertid erkende , at der ikke er tale om et 100meter lb , men et maratonlb .
Et land , der lgger hrdt ud , vil mske ikke kunne st distancen .
P samme mde kan lande , der i jeblikket er sakket agterud , siden hen overhale de andre lande .
<P>
Vi m derfor ikke blive overdrevent pvirket af pludselige kortsigtede initiativer , men br i stedet udelukkende foretage vores vurderinger p baggrund af regeringernes langsigtede foranstaltninger og reformprogrammernes bredygtighed .
Alt andet vil skabe urealistiske forventninger bde i ansgerlandene og blandt befolkningen i Den Europiske Union .
Vi m erkende og huske , at vores lsninger skal kunne accepteres af befolkningen i Den Europiske Union og ansgerlandene , og at de ofte frst skal godkendes ved en folkeafstemning .
<P>
Slovakiet har gjort enorme politiske fremskridt , hvilket vi m anerkende .
Men vi m se , om den nye regering kan leve op til sine forpligtelser .
Letland har ligeledes gjort enorme fremskridt , specielt i forbindelse med folkeafstemningen om statsborgerskab .
Men her m vi igen se , om den nye regering kan fastholde fremskridtet .
Letland og Litauen har gjort enorme konomiske fremskridt , men som kommissr van den Broek har antydet , s m vi se , om landene kan fastholde udviklingen .
Bulgarien har ligeledes gjort store fremskridt efter en drlig start , men iflge Kommissionens udtalelse er det begyndt at g tilbage for Bulgarien .
<P>
Vi m sikre os , at acquis communautaire gennemfres og hndhves .
Det er ikke tilstrkkeligt at vedtage lovgivningen , den skal ogs hndhves .
Det er grunden til , at jeg ikke er enig med dem , der hvder , at vi br indlede forhandlinger med Letland og Litauen her og nu .
Vi br vre fleksible ; vi br benytte lejligheden til at indlede forhandlinger snarest muligt , men vi skal ikke forhaste processen med fare for at underminere den .
<P>
To sprgsml har afgrende betydning .
Frst og fremmest nuklear sikkerhed .
Vi ved , at de russisk designede reaktorer i Central- og steuropa ikke kan opgraderes sikkert til en rimelig penge .
Alle lande skal have en omfattende energistrategi , der helt og holdent lever op til aftalerne om kontoen for nuklear sikkerhed , inden de kan blive medlemmer af Den Europiske Union .
Hr . Kristoffersen nvnte Ignalina .
Litauen er get med til at gennemfre en permanent nedlukning af Ignalina , nr trykrrene skal udskiftes .
Ekspertgruppernes udtalelser m ikke f os til at glemme det .
Der kan ikke blive tale om at lave nye kanaler .
<P>
Endelig vil jeg fremhve hr. van den Broeks udtalelser om korruption .
Borgerne vil ikke acceptere et udvidet Europa , hvis det blot giver bedre muligheder for korrupte tjenestemnd , narkobaroner , forbrydere og pdofile .
Der skal gres en indsats p dette omrde .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , rede kolleger , p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe vil jeg gerne rette en tak til kommissr van den Broek for hans effektive arbejde i Kommissionen .
Tillad mig dog ogs at fremstte en lyknskning , en lyknskning til den nye regering i Slovakiet , men isr til den slovakiske befolkning , der har valgt denne regering p demokratisk vis .
Siden oktober er tiltrdelsesperspektiverne begyndt at ndre sig . Den nye regering under ministerprsident Dzurinda erklrede i sin frste udtalelse i Europa-Parlamentet i Strasbourg , at den nskede at fremskynde tiltrdelsesprocessen .
Vi skal nu psknne disse bestrbelser tilsvarende .
<P>
De demokratiske krfter i Slovakiet har brug for klare signaler fra De Europiske Fllesskaber , som bekrfter dem i , at de er p rette vej . Det forestende topmde i Wien er den rigtige anledning til det .
Det er herfra , vi skal sende signalet om , at Slovakiet med en bredygtig politisk stabilisering ogs kan blive optaget i gruppen af lande , som der allerede er indledt forhandlinger med , s hurtigt som muligt .
Kommissionen br ikke udarbejde en endelig rapport om Slovakiet , Rdet br derimod fremstte sin mening om tiltrdelsesansgningen som led i en tillgsberetning til Kommissionen i lbet af de frste seks mneder af 1999 .
<P>
Kriterierne fra Kbenhavn , som hidtil har vret et afgrende punkt i evalueringen af tiltrdelsesansgningen , br opfyldes s hurtigt som muligt .
Jeg tror , at vi med Slovakiet har opnet et virkeligt gennembrud i europisk historie !
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe har udelukkende rosende ord til overs for Kommissionens arbejde , fremskridtsrapporten om ansgerlandene gr det med rette klart , at ansgerlandene stadig har meget arbejde at gre .
Indledningen af forhandlingerne er ikke ensbetydende med tiltrdelse .
Det er kun et tegn p respekt for fremskridtene . Den tjekkiske og slovakiske regering skal i vrigt indse , at de endnu ikke har net mlet .
Kommissionen advarer mod at lne sig for hurtigt tilbage i stolen .
Med rette . Den valgte systematik frer til strre dynamik og gennembryder vanskeligt ddvande f.eks. om borgerskabet i Letland .
<P>
I Parlamentet er der nogen forvirring omkring forhandlingernes fremskridt .
Vi skal passe p , at vi ikke giver ansgerlandene forkerte signaler .
Vores svar skal vre stimulerende , men skal ogs vre baseret p reelle forventninger .
I overensstemmelse med vores egen beslutning for njagtigt et r siden udkommer der hvert r en fremskridtsrapport .
nsket fra nogle grupper i Parlamentet om at f en rapport hvert halve r skyldes efter min mening kun manglende beslutsomhed .
Min gruppe er imod undvendigt arbejde , og jeg tror , at Kommissionen har for travlt til at lave en sdan rapport hvert halve r .
Desuden m vi ikke vkke det indtryk , at deltagelse i gruppe 2 betyder , at ansgerlandene er lagt p kl .
Det fremgr af fremskridtene i Litauen og Letland .
<P>
Efter afvejelse af alt dette vlger min gruppe at indlede forhandlingerne med Letland og Litauen nu .
De er jo net p Estlands niveau fra juli 1997 .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , i september mned blev der afholdt valg til den lovgivende forsamling i Slovakiet . Valgresultatet bekrfter , at demokratiet og respekten for de grundlggende frihedsrettigheder er rodfstet i de slovakiske politikere og i det slovakiske folk , hvad jeg personligt aldrig har tvivlet om .
Har tonen mellem regering og opposition undertiden vret hrd og den seneste tids meningsudvekslinger vret heftige , er det s ikke netop et bevis p , at demokratiet lever , hvilket vi m glde os over ?
<P>
P denne baggrund vil jeg som ogs ordfreren , hr . Wiersma , udtrykke hb om , at Slovakiet inden udgangen af frste halvr 1999 kan slutte sig til de central- og steuropiske lande , som Den Europiske Union officielt indleder tiltrdelsesforhandlinger med .
Vi ved alle , at det helt overvejende flertal af slovakkerne nsker dette medlemskab , eftersom landet historisk og kulturelt tilhrer det udvidede EU , vi sammen nsker at opbygge .
<P>
Det vil f katastrofale flger bde psykologisk og politisk , sfremt tiltrdelsesforhandlingerne med Slovakiet og dets nrmeste nabolande ikke indledes p samme tid . Den situation m vi derfor undg for enhver pris .
Der er efter min opfattelse ikke nogen tvivl om , at det slovakiske folk nsker at leve op til de betingelser for medlemskab , der blev fastsat p topmdet i Kbenhavn .
Nr det glder beskyttelse af mindretal , i srdeleshed det ungarske mindretal , m jeg gre opmrksom p , at dette mindretal altid har vret reprsenteret i det slovakiske parlament , og det i et omfang der afspejler dette mindretals strrelse i forhold til den samlede befolkning . Dette er ikke altid tilfldet , nr vi ser p mindretals vilkr i andre af de centralog steuropiske lande .
<P>
Det er rimeligt at krve , at dette mindretals rettigheder respekteres , herunder ikke mindst dets sprog .
Men mindretallet m s ogs vise vilje til integration i det slovakiske samfund og aflgge enhver irredentistisk tilbjelighed . Jeg glder mig derfor over , at der er reprsentanter for det ungarske mindretal i den nydannede regering .
Som i de vrige ansgerlande mangler der i Slovakiet fortsat en omfattende reformindsats , fr landet har gennemfrt omlgningen fra plankonomi til markedskonomi . Det er vores ansvar i EU at sttte vores slovakiske venner , som str over for disse vanskelige opgaver .
<P>
Afslutningsvis konstaterer jeg med glde , som ogs ordfreren , at vejen nu er banet for , at Slovakiet kan rykke op i frergruppen blandt ansgerlandene .
Vi m hjlpe vores slovakiske venner med at overvinde de sidste forhindringer i s henseende , fordi jeg fler mig overbevist om , at slovakkerne selv er parat til at yde den ndvendige indsats for at opn medlemskab .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg agter at tale om situationen for sigjnere i de foreliggende ansgerlande .
Nogle af disse betnkninger fremlgger situationen for sigjnere og andre etniske minoriteter , og hvad angr forholdene i Rumnien , er situationen for minoriteter med anden seksuel orientering ogs fremlagt .
Jeg er alligevel bange for , at vi kommer i vanskeligheder , hvis vi ved udvidelsesforhandlingerne udelukkende drfter situationen for sigjnerne specifikt for hvert land .
Sigjnerne er en meget bred , europisk minoritet .
Alle ansgerlande , ogs Letland , som var reprsenteret her i dag , har en sigjnerbefolkning , dog er den meget lille i Letland .
Sigjnernes problemer vkker alligevel megen bekymring .
F.eks. har Tjekkiet , som ligger blandt toppen af ansgerlandene , meget store problemer .
Jeg hber , at Den Europiske Union kan ge samarbejdet med Det Europiske Rd for at forbedre sigjnernes situation .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , for nylig udtrykte Letlands prsident Ulmanis i en artikel i Dagens Nyheter stor uro over visse EU-landes stadig mere lunkne interesse for EU-udvidelsen mod st .
Srligt den vilkrlige opdeling af ansgerlandene i to grupper har vakt irritation , ikke mindst nr det glder Baltikum .
<P>
Da Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender behandlede betnkningerne af Caccavale og Kristoffersen , var ordfrerne p udmrket vis net frem til , at man ikke lngere kan konstatere nogen nvnevrdig forskel mellem Estland p den ene side og Letland og Litauen p den anden .
Derfor fremsatte man forslag om skrpede krav om , at disse lande hurtigst muligt skal flyttes op p  frsteholdet  .
Desvrre mislykkedes dette forsg , frst og fremmest p grund af en uhellig alliance mellem reprsentanter for det britiske Labour og de svenske liberale .
<P>
De Grnne er naturligvis for de mest baltervenlige formuleringer - i Litauens tilflde dog naturligvis under forudstning af , at atomkraftvrket Ignalina lukkes . Men det er tydeligt , at stadig flere begynder at f kolde fdder med hensyn til udvidelsen , der kan give EU dobbelt s mange medlemsstater som i dag .
Mske bliver den nye blge af EU-medlemmer ikke lige s  lydig  som den tidligere . Sdan kan man i hvert fald tolke bde Ulmanis artikel i Dagens Nyheter og den polske prsident Kwasniewskis tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg for nylig .
<P>
For mit eget vedkommende er jeg overbevist om , at EU vil have meget godt af en blge af nye medlemsstater , som tr vre lidt ulydige og stille krav i stedet for at gre som mit eget hjemland , der lader sig nje med at logre med halen i hb om at f et klap p hovedet af Rdet og Kommissionen .
Jeg vil opfordre alle til at stemme for lige behandling af Letland og Litauen under tiltrdelsesforhandlingerne .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har med interesse lst Kommissionens rapporter om de fem ansgerlande , der af Kommissionen er placeret i anden udvidelsesblge , omend kommissren afviser dette udtryk .
<P>
De fremlagte rapporter understreger de betydelige fremskridt , der er gjort , i alt fald i de fire af disse ansgerlande . Rumnien har desvrre stadigvk store problemer .
De gode fremskridt , der er gjort , betyder , at forskellene mellem de to grupper af ansgerlande efterhnden mindskes , hvilket glder mig meget .
Jeg har gentagne gange udtrykt min beklagelse over denne opdeling , som Kommissionen har foretaget , og som blev stadfstet af Det Europiske Rd i Luxembourg i 1997 . En sdan opdeling kan skabe nye rivaliseringer og konflikter , kan skabe modlshed og dermed udgre en fare for stabiliteten i denne del af Centraleuropa .
<P>
Kort sagt , udviklingen gr i retning af en opbldning af de skarpe skel .
Lykkeligvis , vil jeg tilfje . Det er mit hb , at vi snarest kan indlede forhandlingerne med disse nye lande , omend vi , som De ppeger , hr. kommissr , m afvente en ny rapport fra Kommissionen .
P denne baggrund , som m betegnes som tilfredsstillende , fremhver de enkelte ordfrere forskellige trk , som kendetegner de enkelte ansgerlande : bemrkelsesvrdige konomiske fremskridt i Bulgarien ( der var ogs lang vej ) , den politiske opbldning i Slovakiet , som bner nye perspektiver for landet , Litauens ihrdige indsats for at forbedre vilkrene for det russiske mindretal osv . Kort sagt , der meldes om fremskridt overalt .
<P>
De mange positive meldinger kan imidlertid ikke skjule , at der endnu er lang vej . Vi gr derfor ansgerlandene en bjrnetjeneste , uanset om de tilhrer frergruppen eller bagtroppen , hvis vi sidestiller de igangvrende fremskridt med den endelige opfyldelse af mlene .
Et er at vedtage reformer , noget andet er at gennemfre dem i praksis .
<P>
Dette glder eksempelvis reformerne af de offentlige forvaltninger .
Det krver tid at aflgge fortidens vaner i form af politisk pression og politisk bestemte udvlgelseskriterier .
Imidlertid m vi konstatere , at s lnge disse administrative reformer lader vente p sig , kan landene ikke p tilfredsstillende vis forberede forhandlingerne med Kommissionen og udarbejde de rapporter , der skal tilg Kommissionen .
Samme pessimistiske tone m ansls , nr det glder juridiske reformer . I nogle af ansgerlandene har tanken om den dmmende magts afhngighed srdeles vanskeligt ved at fste rod .
<P>
Afslutningsvis vil jeg godt ppege endnu et forhold .
Der krves en ganske betydelig indsats fra ansgerlandenes side , og vi risikerer , at Den Europiske Union opleves som den hovedansvarlige for de ofte meget store vanskeligheder , borgerne i ansgerlandene udsttes for .
EU som syndebuk er ikke noget ukendt fnomen .
Hr. kommissr , ville det ikke vre muligt i hjere grad at mlrette EU ' s stttte til ansgerlandene , sledes at den kommer de svageste befolkningsgrupper til gode ?
En vellykket udvidelse af EU-familien forudstter , at brede dele af befolkningen ikke oplever EU som synonym for lidelse og nd .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , efter tiltrdelsesprocessen blev indledt den 30. marts 1998 i Bruxelles under det britiske formandskab , har EU ' s udvidelsesproces taget fart .
Den oprindelige frygt for en opdeling mellem deltagende og ikkedeltagende lande er blevet erstattet af screeningsprocessens logik og EU ' s pr-tiltrdelsesstrategi .
Der br ikke forekomme forskelsbehandling af ansgerlandene , nr de forsger at leve op til kriterierne fra Kbenhavn , gennemfre acquis communautaire og forberede sig til det indre marked og euroen .
<P>
Som det fremgr af dagens betnkninger , og som Kommissionen har anfrt i sin situationsrapport og i de regelmssige rapporter , s bevger ansgerlandene sig ikke med samme hastighed hen imod en opfyldelse af medlemskabskriterierne .
Nr jeg f.eks. ser p de baltiske lande , s kan jeg ikke acceptere argumentet om , at det handler om tre helt ens lande .
Estland , Letland og Litauen har forskellige kulturer , traditioner , konomier og erfaringer , sknt de samarbejder og har megen flles historie .
<P>
Vi m anerkende fremskridt , sdan som kommissren sagde tidligere .
Med dette i tankerne , s finder jeg det rimeligt at fremhve Letlands fremskridt , s man kan beslutte at indlede forhandlinger med Riga , inden udlbet af det tyske formandskab .
Letland har gjort store fremskridt vedrrende loven om statsborgerskab , konomien , administrationen og forberedelserne vedrrende gennemfrelsen af acquis communautaire .
Litauen har ogs gjort bemrkelsesvrdige , men mindre imponerende fremskridt inden for kerneenergi , privatisering , institutionsbygning , domstolene og oprettelse af et standard- og certificeringssystem .
Estland gr fortsat fremskridt inden for de fleste omrder , men der er gjort skuffende fremskridt vedrrende den retslige behandling af den russisktalende minoritet .
<P>
EU m p sin side presse p med reformer for at skabe grundlag for en udvidelse .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om den nukleare sikkerhed , som er en af prioriteterne i Agenda 2000 .
<P>
Med Tjernobyl-ulykken og det mareridt , som nsten hele Europa gennemgik , afslredes , hvor store risiciene ved atomkraftvrker i virkeligheden er , og vigtige sprgsml omkring driftssikkerhed , opbevaring og hndtering af radioaktivt affald blev bragt op .
Dette affdte et behov for udformning af en mere konkret politik for kernekraftsikkerhed , og sprgsmlet er blevet mere presserende i forbindelse med optagelsesprocessen og aftalerne med de tidligere sovjetstater .
<P>
Kommissionens holdning , som kommer til udtryk i dens meddelelse til ansgerlandene om dette emne , er , at de reaktorer , som ikke opfylder sikkerhedskravene og ikke kan forbedres , s de kommer op p et acceptabelt niveau , skal indstille driften .
Bulgarien var det frste land , som modtog finansiel sttte , der imidlertid var ledsaget af en klar , juridisk bindende forpligtelse til at foretage kortsigtede forbedringer og en indstilling af driften af fire reaktorer inden r 2000 .
Bulgarien har nu anmodet om at f taget aftalen op til revision med henblik p udsttelse , og Kommissionen har med rette afvist anmodningen .
Vi kan ikke tillade os bare at sidde med hnderne i skdet .
Europa-Parlamentet krver , at aftalerne vedrrende lukningen af de farlige reaktorer i Kozloduy overholdes , og dette br under alle omstndigheder tages op af Det Europiske Rd i Wien .
Vi m gre det klart over for den bulgarske regering , at et krav om udsttelse eller ndring er en meget farlig holdning , som kunne underminere landets bestrbelser p at blive optaget i Unionen .
For intet er mere vigtigt for de europiske borgere end at undg et nyt Tjernobyl .
<P>
En anden ting drejer sig om Rumnien .
Vi vil herfra opfordre den rumnske regering og det rumnske parlament til at finde en endelig og retfrdig lsning p sprgsmlet om tilbagelevering af ejendom .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , den nye socialdemokratiske forbundskansler Gerhard Schrder og hans  grnne  udenrigsminister Joschka Fischer har fremsat udtalelser om , at udvidelsesprocessen ikke m g for hurtigt .
Jeg finder disse udtalelser foruroligende .
Det er min egen og andre liberales bestemte opfattelse , at udvidelsesprocessen snarere gr for langsomt end for hurtigt .
<P>
Kommissionen gr nu en vrdifuld indsats for at sttte ansgerlandenes bestrbelser p at opbygge deres retssystemer , deres administrationer og deres konomier .
Vi stter pris p dette arbejde .
S snart ansgerlandene opfylder disse grundlggende forpligtelser , skal dren til EU st helt ben for dem .
Derfor m EU nu fremskynde sit eget reformarbejde .
De politikere , der ser det som deres opgave at kaste grus i EU-maskineriet , br taget dette til sig .
Fejl inden for EU m ikke betyde , at nogen holdes udenfor .
<P>
Vi europapolitikere m ogs forsge at overvinde den tvivlende , undertiden endda negative , indstilling , der findes blandt borgerne i flere af vores medlemsstater .
Vi m pege p de meget store fordele , som udvidelsen medfrer for alle .
<P>
Vi liberale hber , at Schrder , Fischer og andre anslr nye og mere positive toner , og at Kommissionen ikke trttes i sine anstrengelser for at skabe et helt og helet Europa .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , som medlem af det blandede parlamentariske udvalg vedrrende Rumnien , vil jeg gerne knytte et par kommentarer til den fremragende betnkning af Bernard-Reymond .
Jeg tilslutter mig i enhver henseende betnkningens analyser , som tegner et objektivt billede af situationen i Rumnien . Jeg beklager sledes ogs , at de strukturelle konomiske reformer lader vente p sig , hvilket giver sig udslag i den skitserede forvrring af de makrokonomiske ngletal .
<P>
I nsten et halvt rhundrede har konomisk magt vret ensbetydende med politisk magt i Rumnien , og landet er derfor p nuvrende tidspunkt nppe klar til at overtage acquis communautaire og omstille sig definitivt til markedskonomi .
Jeg vil gerne understrege , at prsident Constantinescu fortjener ros for sin ihrdige og aldrig svigtende indsats for at bringe Rumnien i takt med Den Europiske Union .
Det er ligeledes prisvrdigt , at skiftende regeringschefer , frst Victor Ciorbea og siden Radu Vasile , i to r har bevaret samme person , nemlig Alexandru Herlea , p den vanskelige post som minister for europisk integration . Alexandru Herlea har opbygget et godt forhold til bde Kommissionens rdgiver og til EuropaParlamentet .
Et forhold som bygger p gensidig respekt og grundlggende tillid kombineret med stor indsigt og en absolut prisvrdig loyalitet .
<P>
P baggrund af de fremlagte analyser konkluderer ordfreren , at Europa-Parlamentet ikke kan anbefale , at der indledes tiltrdelsesforhandlinger med Rumnien .
Jeg vil imidlertid godt anmode om , at EU fra 1999 i forbindelse med Phareprogrammet gr en srlig indsats for at sttte Rumnien .
Rumnien har som det eneste af de tidligere Warszawa-pagt-lande det handicap ikke at have noget grnsefllesskab med et eller flere af de 15 EU-lande . Landet har vret isoleret , eftersom det fra begyndelsen af 1950 ' erne frem til 1990 p alle sider var omgivet af Moskvas vasalstater - Bulgarien , Serbien , Ungarn , Ukraine .
Ingen af dem kunne tjene som forbillede for en demokratisk udvikling .
Vi har sledes en srlig forpligtelse over for Rumnien .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg synes , det var meget vigtigt , at kommissr van den Broek endnu en gang understregede , at vi opfatter tiltrdelsesprocessen som en dynamisk proces .
Der m ikke vre nogen lukkede grupper og isr ingen opdeling af lande i forskellige kategorier .
Det vil jeg gerne understrege , isr i forbindelse med Rumnien og Bulgarien . Det er det ene .
P den anden side kan vi tilslutte os Kommissionens kritik af Rumnien , der gr ud p , at landet virkelig er sakket agterud , hvad angr de politiske bestrbelser .
Vi ser med bekymring p indskrnkningen af pressefriheden . Men i endnu hjere grad kritiserer Europa-Parlamentet kriminaliseringen og diskrimineringen af homoseksuelle i Rumnien .
Her krver vi , at landet tager beslutsomme skridt til , at disse personers menneskerettigheder og vrdighed kan genetableres .
<P>
Ogs fra Kommissionens side krver vi tydelige signaler om en partnerskabsforhandling og ikke kun pne ord .
Et sdant tydeligt signal kunne best i , at visumpolitikken over for Rumnien snart genovervejes , og at man p dette punkt ogs etablerer partnerskab og ligeberettigelse .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Det enorme projekt , som hedder udvidelsen af Den Europiske Union , et projekt af historiske dimensioner , hvorfra der ikke lngere er nogen vej tilbage , br vre en beslutning , der er truffet , og som nu gennemfres , og ikke en vision , som skal gennemfres engang ud i fremtiden .
For mig ser det ud , som om den proces , vi befinder os i i dag , bekrfter , at dette er det rigtige valg , og jeg tror ogs , det vil blive gjort officielt p topmdet i Wien .
<P>
Denne procedure bekrfter ogs , paradoksalt nok , at Europa-Parlamentet gr ret i at insistere p , at optagelsesproceduren br omfatte alle , alle 11 ansgerlande , hr. van den Broek , med et flles udgangspunkt .
Den gruppe lande , som vi taler om i dag under t , beviser ogs , at dette er det rigtige at gre .
<P>
Hvad Bulgarien angr , glder jeg mig over at f bekrftet Europa-Parlamentets sttte til Bulgariens ansgning om optagelse , ligesom Kommissionens positive fremskridtsrapport fremhves .
Bulgarien fortjener ros , den bulgarske regering , men ogs alle politiske partier , det bulgarske samfund , de bulgarske borgere .
Vi m imidlertid ikke glemme det store arbejde , der stadig venter .
Tre punkter angiver retningen : For det frste udfrdigelse og gennemfrelse af lovgivningen om den offentlige administration og de retslige befjelser , s disse ting er reelle , effektive , uafhngige , gennemsigtige og retfrdige . For det andet social beskyttelse og socialpolitik og etablering af en reel social dialog og for det tredje naturligvis Kozloduy , hvor Bulgarien har forpligtet sig politisk over for Den Europiske Unions principper vedrrende en gradvis lukning af de fire anlg , som ikke kan forbedres eller udskiftes .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , mine damer og herrer , som leder af Europa-Parlamentets delegation i det blandede parlamentariske udvalg mellem Den Europiske Union og Letland vil jeg gerne starte med at takke ordfreren . Hr .
Caccavale har givet en meget prcis beskrivelse af den seneste udvikling i Letland p dets vej ind i Den Europiske Union . Han har begrundet de ndvendige konklusioner klart og tydeligt .
Derfor skal hans betnkning og beslutningsforslaget ogs stttes uden forbehold . I betnkningen gres der med rette opmrksom p de fremskridt , Letland har opnet netop i de seneste mneder og r .
Isr den 3. oktober i r skal ses som en vigtig , mske endda historisk dato . P denne dag fandt ikke alene parlamentsvalget sted , landets borgere blev samtidig ogs opfordret til at give deres mening om den ptnkte ndring af nationalitetsloven til kende i en folkeafstemning .
Det positive resultat af denne afstemning kan absolut betragtes som et bevis p politisk modenhed . Det giver mulighed for en bedre integration af den relativt store russiske befolkningsgruppe end hidtil .
<P>
Alle bestrbelser p at ge antallet af loyale statsborgere og modvirke desintegrationen fortjener vores sttte .
Beslutningen om at gre det lettere at opn statsborgerskab er helt klart fremtidsorienteret . Set i lyset af denne beslutning fr det endnu strre betydning , nr man betragter den mrke og tragiske historiske baggrund , for indbyggernes etniske sammenstning er ikke mindst et resultat af en besttelse gennem rtier .
Derfor er den klare flertalsbeslutning for lempelser i nationalitetsloven ikke kun et udtryk for politisk modenhed , denne beslutning vidner ogs om menneskelig storhed .
Netop fordi de lettiske borgeres beslutning var s kompliceret , fortjener den vores anerkendelse .
Derfor fortjener Letland vores sttte , men ogs af hensyn til os selv .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , hr. kommissr van den Broek , kre kolleger , jeg vil gerne takke vores kollega Wiersma og det udenrigspolitiske udvalg mange gange for den betnkning , som de har udarbejdet om Slovakiet og vores forbindelser til Slovakiet .
Den beskriver p fremragende vis den nye situation , vi str i efter det slovakiske valg til Nationalforsamlingen i slutningen af september .
Hr. kommissr , hvis vi betragter udvidelsesprocessen som dynamisk og ben , sdan som Kommissionen jo ogs altid har dokumenteret det , s tror jeg , at netop denne model i tilfldet med Slovakiet er i stbeskeen .
Hvorfor skulle vi ikke vre dynamiske og bne , nr et land som Slovakiet med en valgdeltagelse p 85 % dokumenterer , at det vil ud af isolationen og derhen , hvor nabolandene er , nemlig ind i frste rkke af udvidelseslande ?
<P>
Vi har forstelse for , hr. kommissr , at den evaluering , De har fremlagt for os , ikke kunne inddrage den seneste udvikling i den slovakiske politik og det slovakiske samfund . S meget vigtigere og mere betydningsfuldt er vores ordfrers krav - jeg er sikker p , at Parlamentet vil flge ham med stort flertal - om , at vi bliver enige om at foretage en ny evaluering af den slovakiske situation til forret for dermed virkelig at kunne tage hensyn til de nye forhold i Den Slovakiske Republik .
Det vil jeg gerne invitere Dem til .
Jeg mener , det er i hele Unionens interesse , og at det frem for alt vil gavne en positiv udvikling i Den Slovakiske Republik .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , Den Europiske Union har prvet ansgerlandene i alle ender og kanter .
Alene med vores udtalelse har vi givet dem de frste karakterer . Med vores screeningprocedure flger nu endnu en evaluering af fremskridtene i disse lande .
Jeg kunne godt tnke mig , at de central- og steuropiske lande kunne blive enige om at fre krigen over i fjendens lejr og fremstte en udtalelse over for Unionen , en udtalelse , hvori de bedmmer , hvordan det forholder sig med de ndvendige reformer og tiltrdelsesforudstninger hos os , hvordan vi har skabt tiltrdelsesforudstningerne .
Jeg tror , at en sdan bedmmelse af Unionens bestrbelser fra tiltrdelseslandenes side med rette ville falde temmelig beskmmende ud .
En sdan udtalelse ville formentlig indeholde talrige forsmmelser , den stadigvk forhalede institutionelle reform - vi er i virkeligheden ikke engang get i gang med den - trgheden i de frem- og tilbageskridende forhandlinger om landbrugsreformen eller EU ' s manglende evne til at reagere passende p en ny udvikling som den , vi oplever i Slovakiet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , allerede i Rom-traktatens prambel sls det fast , at der skal skabes grundlag for en stadig snvrere sammenslutning mellem de europiske folk , og at de skranker , der deler Europa , skal fjernes .
Det er en triumf for Den Europiske Union , at man er net s langt , at 10 lande , der ligger bagved det tidligere jerntppe , nu strber efter at forankre deres demokrati , deres frihed og deres reformer i EU .
Vi har givet rettigheder og udstedt lfter til disse lande . Vi m ikke skuffe dem .
<P>
Kommissionens vurderinger er velkomne .
Det land , der har gjort de strste fremskridt gennem de seneste 18 mneder , nemlig Letland , vil til nste r , medmindre der indtrffer noget helt uforudset , blive indbudt til aktive forhandlinger om medlemskab .
Man er ogs opmrksom p fremskridtene i Litauen .
Dette giver yderligere stimulans til reformanstrengelserne i de andre lande i st- og Centraleuropa , der endnu ikke er net s langt .
<P>
At alle disse lande forsger at kvalificere sig til medlemskab af EU har allerede givet landene i Den Europiske Union store fordele .
Bestrbelserne p at forbedre demokrati og menneskerettigheder har skabt et fredeligere Europa .
Vi skal vre klar over , at det ikke kun er i det tidligere Jugoslavien , at der findes en etnisk mosaik , der har kunnet udlse svre konflikter .
Vellykkede reformer har givet mere stabile konomier og bedre markeder .
Budgetudgifterne i forbindelse med studvidelsen er bagateller sammenlignet med de konomiske og politiske fordele for dem og for os .
<P>
Jeg hber , at Ministerrdet , der nu er domineret af socialistregeringer , ikke vlger at bremse udvidelsesprocessen .
Det er ildevarslende , at ledende politikere , som ogs har vret modstandere af Tysklands samling , nu anslr et tonefald , der - med rette eller urette - generelt tolkes som et nske om at udskyde studvidelsen .
Socialister har mske vanskeligere end liberale og kristelige demokrater ved at se den triumf og de fordele for fred og velstand , der ligger i , at kommunismen udkonkurreres af markedskonomierne .
Det er derfor en vigtig opgave for Europa-Parlamentet at presse p med studvidelsen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , som medlem af det blandede parlamentariske udvalg for Rumnien vil jeg gerne give udtryk for nogle af mine tanker .
Som ordfreren , hr . Bernard-Reymond , siger i sin udmrkede betnkning , s har Rumnien haft en rkke problemer , og landet er nok ikke kommet s tt p en tiltrdelse , som vi eller de havde hbet p .
Jeg har besgt Rumnien flere gange i lbet af de seneste ti r , og i lyset heraf er det umuligt ikke at anerkende og bifalde de enorme fremskridt og massive ndringer i det rumnske samfund , erhvervsliv og uddannelsessystem , primrt i samarbejde med EUpartnere og f.eks. Tempus-programmet .
<P>
Ordfreren har allerede nvnt den konomiske situation , men hvad angr parlamentet , s skal Rumnien trffe mange vanskelige beslutninger .
Lovgiverne er endnu ikke tilstrkkeligt progressive til at lse de kommende udfordringer .
De skal f.eks. vre indstillet p at ophve artikel 200 .
De skal forbedre lovgivningsprocesserne , og i modstning til fru Schroedter , s mener jeg , at de kan komme EU i forkbet ved at afskaffe visumpligten for EU-borgere , der nsker at besge Rumnien .
Nr det er sagt , s er Rumnien ubestrideligt europisk hvad angr historie , kultur og sprog .
Landet har en turbulent fortid , men nu er det kommet over det vrste , og jeg hber p stadig at vre medlem af Europa-Parlamentet , nr vi byder vores rumnske kolleger velkommen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , dynamikken og hensigterne hos den nye slovakiske regering under ledelse af de kristelige demokrater tager sigte p en snarlig optagelse i gruppen af ansgerer , som der fres tiltrdelsesforhandlinger med . Vi br sttte regeringen meget handlekraftigt i den forbindelse .
Deres reformprogram er velegnet til at styrke institutionerne i deres retsstatslige struktur og til at give det pluralistiske samfund og erhvervslivet nye impulser .
Det er vigtigt , at vi nu giver al ndvendig sttte i forbindelse med den demokratiske opbygning af statsorganerne og administrationen med midlerne fra Phare-programmet .
Dannelsen af de demokratiske strukturer skrider hurtigt frem . Viljen til reformer er benlys .
Nu handler det om at sttte og gennemfre reformerne hurtigt og sagligt korrekt og ogs at fastlgge en statut for mindretallene .
<P>
Vores konomiske sttte br koncentrere sig om etableringen af virksomheder , om bedre muligheder for at starte sm og mellemstore virksomheder .
Den meget store vilje hos den slovakiske administration til at overtage acquis communautaire s hurtigt som muligt br stttes effektivt gennem intensiv undervisning og tilsvarende information om vores management- og forvaltningshjskoler .
Nu handler det om , at Kommissionen allerede p topmdet i Wien skal sende det politiske signal , s man kommer hurtigt videre med de politiske reformer .
Kommissionen br heller ikke tve med endnu en gang at bekrfte den konomisk set positive udvikling i en interimsrapport i de kommende mneder , sledes at man hurtigt kan optage landet i den frste gruppe af tiltrdelseslande allerede til sommer .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , den debat , vi frer i dag , er vigtig .
Den er vigtig , fordi vi gr det klart , at EU ikke ser med stor interesse p bare seks , men 11 tiltrdelseslande . Et af disse lande er Rumnien , og jeg mener , det er vigtigt , at vi ogs ser nje p dette land .
Det er rigtigt , at kraften i reformerne er aftaget , isr i de konomiske reformer .
Det er rigtigt , at der igen er mere korruption og mere mneskinsarbejde i Rumnien .
Det er rigtigt , at reformerne af de konomiske strukturer er forsinkede . Det er rigtigt , at Den Internationale Valutafond har sprret for ln her .
Men det er ogs rigtigt , at Rumnien og ogs befolkningen i Rumnien har viljen til at blive medlem af Den Europiske Union . Jeg mener , at vi br sttte denne proces i Unionen efter evne .
<P>
Vi har brug for viljen til at ledsage denne udvikling konstruktivt , og det er ikke altid kun et sprgsml om penge .
Jeg mener , at vi altid skal gre det klart , at nr der opstr normale problemer i tiltrdelseslandene , m disse problemer ikke misbruges som argument af dem , der ikke mente det godt med Den Europiske Unions udvidelsesproces , og som altid har vret ude p at forhale tingene .
For s vidt er jeg meget fortrstningsfuld og mener , at Rumnien nok skal blive medlem af Den Europiske Union p et eller andet tidspunkt - det er der alle chancer for - og at vi som Europisk Union gr det , som vi altid har villet , nemlig at gre Den Vesteuropiske Union til en flleseuropisk union .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg glder mig over den foreliggende betnkning om Slovakiet , fordi den forholder sig positivt til dette lands tiltrdelse .
Slovakiet er en srlig kr nabo til strig og dermed til Den Europiske Union . Jeg nsker , at vi fr en tiltrdelse s hurtigt som muligt .
Der er dog to problemer : Mochovce og Bohunice .
Mochovce vil ikke undg vores opmrksomhed . Bohunice er en kilde til stadig bekymring og angst hos befolkningen .
Jeg er imod , at vi ser nedlukningen af Bohunice som en forhndsbetingelse for , at der indledes tiltrdelsesforhandlinger . Men jeg kan helt sikkert ikke forestille mig , at dette Parlament vil godkende Slovakiets tiltrdelse af Den Europiske Union , s lnge Bohunice ikke er nedlukket .
<SPEAKER ID=96 NAME="van den Broek">
Hr. formand , en meget kort bemrkning fra min side .
For det frste siger jeg tak for Parlamentets meget konstruktive indlg , hvoraf jeg konkluderer , at vi kan sige , at Parlamentet sttter hovedlinjerne i rapportens konklusioner og ogs indholdet og analyserne .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , ogs i retning af tiltrdelseslandene , hvis det kombineres med et signal til yderligere opmuntring , s tror jeg p , at det kan bevare og konsolidere processens dynamik og fremdrift .
<P>
Jeg har bidt mrke i den bekymring , som her og der stadigvk hres , om former for differentiering , forskellige grupper og lignende .
Lad mig sige flgende : Bortset fra , at vi fastholder , sammen med Parlamentet gr jeg ud fra , princippet om , at alle ansgere bedmmes efter egen fortjeneste og belnnes efter egne fremskridt , og hvad det angr ikke tvinges til at blive tilbage sammen med dem , som ikke gr fremskridt s hurtigt , er vi helt enige i , at netop de , som uden egen skyld har mere at gre , f.eks. for at kunne begynde forhandlingerne , fortjener ekstra opmrksomhed og sttte fra vores side .
Jeg minder Parlamentet om , at jeg sidste r sagde , at vi netop til dette forml har skabt denne indhentningsfacilitet ogs i Phare-programmet , the catch up facility .
<P>
Endvidere kan jeg meddele , at de ansgerlande , som ikke frer forhandlinger i det frste kvartal , ogs med hensyn til screeningsprocessen , overgr fra den multilaterale screening til den bilaterale , og p den mde have en proces , der ligner den proces , som finder sted i den frste gruppe , hvis jeg m sige det sdan .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at det drejer sig om , hvad landene selv prsterer , og at Parlamentet ikke m udelukke , og her tilslutter jeg mig lidt det , som hr .
Titley lagde for med i aften , at der mellem de lande , som er i gang med forhandlinger , hurtigt vil vise sig forskelle mellem dem , som hurtigere gr fremskridt i forhandlingerne end andre .
Hvor det nu er sdan , at man taktisk flger hinanden parallelt , svel hvad angr antallet af kapitler , som behandles , som antallet af kapitler der afsluttes og lignende , kan der i lbet af ret opst en differentiering , og der kan vre forhandlingslande , som gr strre fremskridt end andre .
Det skal ogs belnnes , og Kommissionen og Rdet , og srligt dem , der frer forhandlingerne , skal efter vores mening tilpasse sig en sdan differentiering .
Herom er der alts ikke uenighed .
<P>
En sidste bemrkning : De forskellige ordfrere har i aften endnu en gang peget p vigtigheden af at lukke usikre atomkraftvrker .
Jeg kan kun forsikre Parlamentet om , at de tre tiltrdelseslande , som konfronteres med dette fnomen , der medfrer vanskelige politiske , konomiske og sociale implikationer , er helt klare over , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen insisterer p , at der tages alvorligt fat p programmer om lukning af disse kraftvrker .
Vi vil ogs p det punkt i samrd med disse ansgerlande arbejde p en god lsning .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr . Tak for Deres klare svar .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00
<CHAPTER ID=9>
Forbindelserne EU / Tyrkiet
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0432 / 98 ) af Swoboda for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om den videre udvikling i forbindelserne til Tyrkiet ( KOM ( 97 ) 0394 - C4-0490 / 97 ) og Kommissionens meddelelse til Rdet om en europisk strategi over for Tyrkiet - de frste operationelle forslag fra Kommissionen ( KOM ( 98 ) 0124 - C4-0634 / 98 ) .
<SPEAKER ID=99 NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det har i sandhed ikke vret nogen let betnkning , og det er heller ikke noget srlig let tidspunkt , jeg fremlgger denne betnkning p i dag .
Jeg vil mske nvne 10 punkter , som jeg mener karakteriserer eller skal karakterisere denne betnkning , og jeg hber , at det ogs falder sdan ud .
<P>
For det frste : Jeg mener , at forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet trods de nuvrende problemer skal blive mindre anspndte , og jeg giver Kommissionen ret i , at disse forbindelser skal baseres p grundlaget for toldunionen og Kommissionens strategipapir .
Kommissionens strategipapir er ogs blevet modtaget absolut positivt i Tyrkiet , og det br vi g videre med .
<P>
For det andet : Tyrkiet br ogs virkelig indse , og det nvnes i betnkningen , at drene str bne for Tyrkiet .
S entydigt er det , og det br Tyrkiet tage til efterretning .
For det tredje : Vi nsker ogs , at Tyrkiet bliver medlem , fordi vi mener , at Tyrkiet kan yde et vigtigt bidrag til udformningen af den flles sikkerhed og udviklingen i det europiske erhvervsliv og samfund .
<P>
For det fjerde : P denne baggrund m der ogs vre ordnede finansielle forbindelser mellem Tyrkiet og Europa .
Jeg hilser det velkomment , at Kommissionen har fremsat nogle forslag , som Parlamentet skal evaluere srskilt , og jeg foreslr ogs , at vi fortstter med at undersge , hvilke EU-programmer , isr for de steuropiske tiltrdelseskandidater , vi ogs kunne anvende i forbindelse med Tyrkiet .
<P>
For det femte : Jeg vil gerne understrege , at kriterierne fra Kbenhavn selvflgelig ogs glder helt entydigt for Tyrkiet .
For det sjette : Vi , det vil sige Rdet , Kommissionen og Parlamentet , ser i fllesskab store - nogle siger endda strre og strre - i hvert fald store mangler i opfyldelsen af de politiske kriterier fra Kbenhavn , isr hvad angr demokrati , retsregler og respekt for mindretalsrettigheder , uanset om der er tale om store mindretal ssom kurderne eller mindre mindretal ssom armenerne og grkerne .
Denne respekt skal Tyrkiet lade alle sine medborgere vederfares .
<P>
For det syvende : Min betnkning gr ud fra , at Tyrkiet selv skal fremstte forslag til , hvordan og hvornr og p hvilken mde landet nsker at nrme sig Europa og Den Europiske Unions standarder , isr hvad angr de politiske kriterier .
Jeg vil gerne vk fra , at vi stiller krav og s skal undersge : Er det nu o.k. med Tyrkiet ? Hvad har Tyrkiet foretaget sig ?
Nej , Tyrkiet skal selv , hvis landet anerkender - og det er forudstningen for ansgningen om medlemskab af Den Europiske Union - at kriterierne fra Kbenhavn skal opfyldes , i den kommende tid udarbejde forslag til , hvordan det ptnker at nrme sig disse kriterier og opfylde dem , hvad angr de enkelte demokratiske plan , retsreglerne og anerkendelsen af mindretalsrettigheder .
<P>
For det ottende : Det er meget vigtigt for os , at Tyrkiet plejer et godt naboskab til alle sine naboer , selvflgelig ogs isr til Grkenland .
Jeg har gentagne gange sagt , at Tyrkiet , netop Tyrkiet , der jo har forstelse for familire relationer og for betydningen af familien , ikke skal undre sig over , at vi sttter et familiemedlem , nemlig familiemedlemmet Grkenland i Den Europiske Union , i landets bestrbelser p at have et godt og fair naboskab .
Jeg sttter ogs Grkenlands forslag til , hvordan man her kan bilgge striden eller stridspunkter , og de er absolut acceptable og fair over for Tyrkiet .
<P>
For det niende : Problemet med Cypern er et problem , som vi nsker at give os i kast med , og i den forbindelse har vi brug for , at Tyrkiet samarbejder .
Vi gr ind for en fair afklaring af Cypern-sprgsmlet . Vi gr ikke ind for en ensidig afklaring af sprgsmlet .
De tyrkiske indbyggere p en skal have alle muligheder for at medvirke , for at udve deres medbestemmelsesret , men det skal ske som led i en flles lsning for den grske og tyrkiske befolkning , og det skal ogs st klart , at Parlamentet fuldt ud sttter Cyperns bestrbelser p at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
For det tiende : Problemet med kurderne , der desvrre er blevet srlig aktuelt i lbet af de sidste dage .
Jeg vil gerne sige det helt entydigt : Vi gr ind for en fredelig lsning p problemet med kurderne . Vi forkaster enhver form for terrorisme .
Vi forkaster enhver form for vold . Vi forkaster ogs enhver lsning , der kan hindre eller delgge Tyrkiets enhed og integritet .
Vi anerkender fuldt ud Tyrkiets ret til og interesse i at have en samlet stat , men i denne samlede stat skal den kurdiske befolkning have mulighed for at tage vare p deres kulturelle rettigheder , isr hvad angr sprog og udtryksformer gennem medier , bger osv .
<P>
Jeg mener , at der trods krisen om calan kan findes en vej , s Tyrkiet kan f en definitiv lsning p sit problem med kurderne , og s landet fr sttte fra Den Europiske Union til en fredelig lsning p kurdersprgsmlet og til bekmpelsen af terrorismen .
Vi , Den Europiske Union og Europa-Parlamentet , vil helt sikkert ikke sttte terrorismen , isr fordi Tyrkiet er parat til at finde en fredelig lsning p kurdersprgsmlet . Det er p den baggrund , jeg har udarbejdet min betnkning .
P den baggrund tror jeg , at det er muligt at starte forfra , at der kan blive lsnet op for mange anspndte forhold , og at man kan finde frem til et bent forhold til Tyrkiet , men Tyrkiet skal vre klar over flgende : De politiske og konomiske kriterier skal opfyldes , hvis Tyrkiet nsker at blive medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=100 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , det er benlyst , at den tyrkiske ministerprsident , Mesut Yilmaz , ikke gr det let for os at diskutere udviklingen i forbindelserne til Tyrkiet uden flelser og at formulere sammenhngende forslag sine ira et studio over for Den Europiske Unions organ .
Trusler over for regeringen i et medlemsland ssom Italien , boykot af italienske varer og politiske angreb p Den Europiske Union er - det tror jeg , vi alle er enige om - ikke et velegnet middel til at lette tilnrmelsen for det strste af de lande , vi er associerede med , Tyrkiet .
Den udmrket formulerede betnkning af vores kollega Swoboda , der kunne angive retningslinjer for en partnerskabsstrategi , br dog p den anden side ikke overlsses med reaktionerne p sprgsmlet om udleveringen af kurdernes leder calan .
<P>
Jeg glder mig ogs over det nye tiltag , at Kommissionen udarbejder den allerede eksisterende rlige rapport om forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet i form af en fremskridtsrapport , der ogs glder for de andre ansgerlande .
Dette frer til en klar oplistning af de fremskridt , men ogs af de mangler , der er afgrende for de politiske , konomiske og samfundsmssige forhold i Tyrkiet .
For os i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser handler det om at styrke og intensivere det konomiske og politiske samarbejde med Tyrkiet p mellemlangt frist skridt for skridt og under partnerskabsformer .
<P>
For Den Europiske Union betyder det - det er Unionens andel i denne partnerskabsopgave - at opfylde sine finansielle forpligtelser i toldunionen , at inddrage Tyrkiet i de europiske programmer ssom Leonardo , Sokrates eller Ungdom for Europa og at koordinere politikkerne inden for energi , trafik , milj og narkotikabekmpelse .
Her br vi , og jeg vil gerne tilslutte mig det , hr . Swoboda allerede har redegjort for , ikke plgge Tyrkiet et katalog med krav , landet br derimod ganske enkelt vre bedre til at koordinere de samlede bestrbelser inden for demokratisk udvikling , retsregler og menneskerettigheder og rammebetingelser for erhvervslivet , overtagelse af acquis communautaire i en handlingsplan for Europa og gre disse bestrbelser mere synlige som retningslinjer for et samarbejde , der bliver mere og mere intensivt .
<P>
Hvis Swoboda-betnkningen kan tage fat i lsningen af de problemer , der er mellem Tyrkiet og Den Europiske Union , som hidtil p en konstruktiv mde , hvis den bliver vedtaget i Europa-Parlamentet i morgen ved en positiv afstemning , kan vi godkende denne betnkning og betragte den som en retningslinje .
Vi mener dog , at den er overlsset og egentlig kontraproduktiv .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , i jeblikket sker der noget meget vigtigt i forholdet mellem EU og Tyrkiet .
Det kommer muligvis som en overraskelse for parlamentarikerne , at det ikke foregr her i mdesalen , men i Tyrkiet , hvor Galatasaray i jeblikket spiller mod Juventus .
Hvis det giver anledning til pblens overfald p italienske statsborgere , s vil jeg hvde , at det kan stte forholdet mellem EU og Tyrkiet langt tilbage .
I betragtning af , hvad der skete med Manchester United , da de besgte Tyrkiet for et par r siden , s frygter jeg det vrste i aften .
<P>
Socialdemokraternes Gruppe fordmmer p det kraftigste den hysteriske stemning mod Italien , som visse dele af det tyrkiske samfund har pisket op i forbindelse med calan-sagen .
Vi fordmmer enhver indblanding i domstolenes afgrelser i en medlemsstat , der ledes efter retsstatsprincippet .
Jeg vil gerne understrege , at de af os , der nsker en mere positiv politik over for Tyrkiet , vil blive bragt til tavshed , hvis den tyrkiske regering eller det tyrkiske samfund tilskynder gadens parlament til at ytre sig over for borgere fra Den Europiske Union .
Et angreb p t EU-land er et angreb p os alle .
<P>
Nr det er sagt , s glder vi os over betnkningen af Swoboda , og specielt over ordfrerens brug af ekspertise fra forskellige tyrkiske organisationer - herunder fagforeninger og menneskerettighedsgrupper - for at komme med et positivt og konstruktivt bidrag til udviklingen af forholdet mellem EU og Tyrkiet .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har vret vedholdende i sin holdning til Tyrkiets ansgning om medlemskab af EU .
Vi mener , at Tyrkiet kan komme med et vrdifuldt bidrag til freden og sikkerheden i vores region .
Vi accepterer ikke religise eller kulturelle grunde som en hindring for Tyrkiets tiltrdelse af Den Europiske Union .
Tyrkiet skal imidlertid dmmes p samme grundlag som ethvert andet land .
Det skal opfylde kriterierne fra Kbenhavn , og det fremgr tydeligt af Kommissionens rapport , at det ikke er tilfldet .
Jeg giver ordfreren ret i , at det nu er op til Tyrkiet at udarbejde en tidsplan for konkrete reformer for at vise , hvor alvorligt de mener det med deres ansgning .
Tyrkiet skal ogs acceptere EU ' s ret til at indlede optagelsesforhandlinger med ethvert land , det mtte nske .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at vi ikke forholder os passive i forholdet til Tyrkiet .
Vi skal forsge at bidrage til en politisk lsning p det kurdiske problem , der p mange mder er rsagen til en stor del af den tyrkiske paranoia og usikkerhed .
Vi ved , at Tyrkiets problem er en svag regering og en strk stat .
Vi br derfor forsge at styrke regeringen ved at sttte reformen af den offentlige forvaltning , give bedre fortolkningsmuligheder og sikre den demokratiske organisations grsrodsarbejde .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske hr . Swoboda med den afbalancerede , taktfulde og grundige betnkning , som han har fremlagt .
Den gr det klart , hvordan Den Europiske Union vil omgs Tyrkiet .
For det frste konstateres det , at Rom-traktaten i princippet ogs er ben for Tyrkiet , sdan som den er ben for demokratiske retsstater i henhold til de politiske vrdier , som vi deler i Unionen .
Det udelukker p ingen mde en stat med en stor islamitisk befolkningsgruppe .
Heller ikke hvis vi f.eks var negative over for et Bosnien , som med en stor islamitisk befolkningsgruppe engang vil sge om medlemskab af EU .
Jeg anser det for vigtigt at nvne dette , s ingen kan mistnke , at det mske kunne vre en vanskelighed fra EU ? s side .
<P>
Men vi kan forvente , at et land , som vil tiltrde , ogs opfylder kriterierne herfor , sdan som alle andre lande .
For vi tiltrder ikke et andet land , men andre lande tiltrder Unionen .
Unionen forventer , at lande , som siger , at de vil vre medlemmer , ogs tager skridt i den retning og det ikke kun p det konomiske omrde i forbindelse med landets konomiske struktur , men frst og fremmest med hensyn til retsstatens og demokratiets politiske vrdier .
<P>
Der skal gs konstruktivt til vrks ved lsning af egne mindretalsproblemer .
Der skal gs konstruktivt til vrks med hensyn til at bidrage til den internationale fred og retsorden .
P det omrde er der i jeblikket meget at udstte p Tyrkiet . For i mellemtiden undertrykker man landets egne mindretal , der er problemer ved stgrnserne og man har overhovedet ingen konstruktive bidrag til en lsning af Cypern-sprgsmlet .
<P>
Den tyrkiske regering skal ikke forvente , at den kan krve medlemskab af EU p egne betingelser .
Man m ikke lukke jnene for de skridt , der endnu skal tages .
<P>
Jeg tror , at det er godt , hvis Tyrkiet anmodes om at opstille en tidsplan , sdan som betnkningen ogs foreslr , der omfatter en plan om at tage de ndvendige politiske skridt i retning af Den Europiske Union .
Hvis de ikke gr det , bliver det ikke til noget , men hvis de gr det , s er de engang hjerteligt velkomne .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , hr. kommissr , en vigtig konstatering i betnkningen af hr . Swoboda er , at Tyrkiet kommer i betragtning for tiltrdelse til EU , hvis det opfylder de konomiske og politiske kriterier .
I den forbindelse er analysen af situationen i Tyrkiet ikke vsentligt forandret siden indgelsen af toldunionen .
<P>
Der er endnu en gang fremlagt en nskeseddel , som vi af erfaring og efter tre tyrkiske regeringer ved ikke bliver opfyldt hurtigt , uanset ndvendigheden .
Derfor bifalder jeg Kommissionens initiativ til en europisk strategi for Tyrkiet .
Kommissionen og , det skal siges , isr kommissren har efter min mening hele tiden spillet en yderst kritisk og positiv rolle i det vanskelige forhold til Tyrkiet .
Det har frt til , at Unionen og Tyrkiet aldrig helt er get fra hinanden .
Jeg hber , at denne rolle p kort sigt brer frugt .
<P>
Hr . Swoboda leverede for en time siden sit bidrag til forberedelserne af topmdet i Wien , men jeg har ikke hrt ham , som ordfrer , sige noget om prioriteten af at drfte en europisk strategi for Tyrkiet p topmdet .
Jeg anser det bestemt for at vre en prioritet , ellers truer alle de velegnede operationelle forslag og uddybelse af toldunionen med at forsvinde ud af billedet .
<P>
PKK-lederen calans ankomst til Rom bevirker hjst sandsynligt , at sprgsmlet om , hvorvidt denne terroristleder eventuelt skal stilles for retten , vil komme til at dominere debatten p mdet .
Derfor skal denne hindring fjernes inden mdet ved at gre det , som en EU-retsstat burde gre , isr Tyskland som kommende formand for Unionen , nemlig at gennemfre arrestationen af calan .
Returnering til Moskva er meget fejt , og det vil kun forvrre og frustrere forholdet til Tyrkiet endnu mere .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , ordfreren gjorde et beundringsvrdigt forsg p at pynte p betnkningen . Jeg synes ikke , det lykkedes .
Hans betnkning er partisk , fuld af mistnkelige undladelser og gennemsyret af en uhrt og ubegrundet velvilje over for den tyrkiske faktor .
<P>
Skal jeg nvne nogle af undtagelserne ?
Ikke et ord er der om de uheldige konsekvenser af de millioner tyrkere , der vil oversvmme Fllesskabets arbejdsmarked , hvis der indledes forhandlinger , og Tyrkiet optages .
<P>
Tales der om forfatning og om straffelovgivning ?
Ikke et ord er der om tortur , om forsvundne personer , om mord p fngslede , som alt sammen finder sted under den gldende forfatning , den gldende straffelov .
Det cypriotiske problem nvnes , ligeledes det kurdiske , og det er godt . Men betnkningen gr forstligt uden om Tyrkiets provokationer i Det giske Hav , som ledsages af trusler om voldsanvendelse .
<P>
Det er ogs typisk , at betnkningen forsger at legalisere den gldende de facto-position , som den tyrkiske militrmagt har i Tyrkiets offentlige liv , nr den i punkt 18 krver , at de vbnede styrker deltager i optagelsesforhandlingerne osv .
Hvor har man foreslet sdan noget fr ?
I hvilket land ?
Hvorfor foreslr De dette om den tyrkiske militrmagt i punkt 18 ?
<P>
Af disse og mange andre grunde , som jeg ikke kan n at gre rede for p et minut ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , netop fordi vi ikke nsker tortur og henrettelser i Tyrkiet , vil jeg gerne takke hr . Swoboda for hans velovervejede betnkning og de klare mlstninger .
Med den bnes drene for Tyrkiets medlemskab af Unionen , og den opfordrer til , at der udarbejdes en tidsplan for de demokratiske reformer i Tyrkiet .
Den udpeger dermed meget konkret de grundlggende forudstninger for et medlemskab af Unionen .
Jeg beklager meget , at det ikke var muligt at udarbejde et s klart koncept for et r siden i Luxembourg .
I Tyrkiet har det styrket de krfter , der ser korstogsnden afbildet i Unionen , og som nsker et andet Tyrkiet . Det var de demokratiske krfter , der blev svkket .
<P>
Medlemslandene fr nu i Wien igen muligheden for at sende et signal om styrkelse af demokratiet i Tyrkiet . Jeg hber , at de lader sig lede af hr .
Swobodas betnkning . Jeg mener , at det nu er Tyrkiets tur .
Efter en sdan betnkning m Tyrkiet bekende kulr . Derfor glder jeg mig meget til , at vi nu endnu en gang fr denne mulighed .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Tak , hr . Ceyhun , og tillykke med Deres frste tale her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , den forelagte betnkning af Swoboda er afgjort et skridt i den rigtige retning .
Imidlertid fler jeg et vist ubehag , nr det glder den generelle kritik af Tyrkiet som retsstat . Der kan i flere af de lande , som i dag er medlemmer af EU - og hr .
Ephremidis skal i den henseende ikke fle sig truffet , det er ikke specielt hans land , jeg har i tankerne - vre grund til selvransagelse , nr det glder retsstatens vilkr . Jeg tnker ikke mindst p vrtslandet for dette Parlament .
<P>
Nr dette er sagt , m det konstateres , at den fremlagte betnkning af Swoboda helt undlader at kommentere Rdets klodsede optrden i forhold til Tyrkiet , nr det glder sprgsmlet om EU ' s udvidelse , hvor Tyrkiet helt ubegrundet er blevet udelukket fra listen af lande , der indbydes til at blive optaget i EU .
Jeg m ogs p det kraftigste tage afstand fra forslaget om at annullere EU ' s modydelse i forbindelse med den indgede toldaftale .
Nr der er indget en aftale , kan den ene af parterne ikke ensidigt ophve en del af aftalen og kun bevare den del , der , som vi jo har konstateret , kommer Den Europiske Union til gode .
<P>
Jeg mener imidlertid , betnkningen indeholder en rkke positive elementer . Isr vil jeg fremhve hr .
Swobodas forslag om at faststte en tidsplan . Det er helt afgrende , at EU ' s forhold til Tyrkiet tager afst i en tidsplan for gennemfrelsen af de reformer , som kan fre til Tyrkiets medlemskab af EU .
Jeg opfordrer derfor til , at der snarest udarbejdes en sdan tidsplan , hvilket jeg fornemmer er p linje med Kommissionens holdning . Den uvished , der alt for lnge har rdet i forholdet til Tyrkiet , vil p baggrund af en sdan plan kunne aflses af en mlrettet indsats .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest komplimentere hr .
Swoboda for den grundige betnkning , han har udarbejdet , og det serise arbejde , han har gjort . Han har udfrdiget en betnkning , der gr i den rigtige retning , for vores ml er ikke at gre det besvrligt for Tyrkiet .
Vores ml er at gre det let for landet . At gre den proces let , som det selv har anmodet om at f indledt , s det engang kan blive regnet for en seris kandidat til optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Men hvad er i grunden Den Europiske Union ?
Det er Tyrkiet nok ndt til at forst .
Det er ikke kun et konomisk fllesskab . Det er frst og fremmest en union bestende af frie stater og deres borgere , som deler nogle flles vrdier .
Hvilke vrdier er s dette ?
Demokrati , respekt for individet og dets rettigheder , tankefrihed , beskyttelse af minoriteter , respekt for forskellighed .
Jeg er bange for , at der er folk i Tyrkiet , der ikke forstr , hvad disse vrdier betyder , og jeg tror , betnkningen vil hjlpe dem til at forst det .
<P>
Europa led under krigen .
Tyrkiet forholdt sig neutralt i den sidste krig og forstr mske ikke , hvad freden betyder for os .
Mske er det grunden til , at Tyrkiet s tit og ofte truer freden og truer endog medlemmer af Den Europiske Union med krig .
Vi i Den Europiske Union er ganske vist ikke fuldkomne , nr det glder beskyttelse af borgernes rettigheder . Men vi anerkender noget , som Tyrkiet ikke anerkender : At demokratiets vigtigste bud er at respektere vores borgere , at undlade at udstte dem for diktatur , tortur , forsvindinger , at undlade at bruge mord som vben til at undertrykke minoriteter .
Som sagt har Tyrkiet selv anmodet om at blive medlem af Den Europiske Union .
Selvflgelig har det ret til at ndre holdning .
Men hvis det ikke vil ndre sin ansgning , m det respektere de principper , jeg her har nvnt .
<P>
En anden ting er , at det m tage konkrete skridt til at opgive krigen , acceptere Den Internationale Domstol i Haag og dennes arbejde og indse , at det er ndt til at ophre med at fre krig mod dets egne borgere . S vil det opdage , at det har venner her i Den Europiske Union .
At det har venner , der er interesseret i at hjlpe det med at gre fremskridt . At det har venner , som er interesseret i at se den tyrkiske befolkning gre fremskridt , s den bliver parat til at komme tttere p Europa .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere hr .
Swoboda endnu en gang . Dette er en meget vigtig betnkning , og jeg hber ikke , den vil blive mistolket i Tyrkiet , for den er skrevet af folk , der nsker at hjlpe landet ind i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , jeg vil benytte mig af vores kollegas sidste ord til at sige , at det er vores hensigt at hjlpe Tyrkiet med at komme tttere p Den Europiske Union .
Jeg mener i vrigt , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen altid har gjort en indsats med henblik herp .
<P>
Vi er klar over Tyrkiets centrale geopolitiske placering og over den rolle , som dette land kan spille , ogs med hensyn til opstillingen af fredsbetingelserne i et srligt vanskeligt omrde .
Det er dog ogs ndvendigt , at Tyrkiet forstr grundene til de indsigelser , den modstand og de kritiske bemrkninger , der er blevet fremsat under forhandlingerne .
Et af de bne sprgsml , som naturligvis ikke kan skjules , er stadig det kurdiske sprgsml . Selvom vi forsvarer Tyrkiets territoriale integritet , kan dette sprgsml ikke blot betragtes som et internt problem , ogs fordi der er tale om et emne , som er vigtigt for beskyttelsen af minoriteternes rettigheder .
P den anden side kan man heller ikke lse sprgsmlet ved at have en hrd og uforsonlig holdning , som f.eks. den ikke altid acceptable sprogbrug , Tyrkiet har anvendt over for Italien .
<P>
Vi mener ikke , at det er den rigtige mde at lse disse problemer p .
Det er kun gennem en dialog og ved at bilgge konflikterne , at man kan n disse ml , som man beslutsomt og enigt br fortstte med i Den Europiske Union . Jeg m sige , at vi undertiden har flt os alene .
Selvom Kommissionen og Det Europiske Rd , via det strigske formandskab , til sidst gav udtryk for deres solidaritet , drejer det sig om problemer , som vi kun kan lse i fllesskab .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , hr . Swobodas betnkning er efter min mening en god betnkning , eftersom den er fornuftig , klar og ogs bestemt , nr dette er ndvendigt .
Vi mener alle - jeg tror ikke , der er nogen meningsforskelle p dette punkt - at vi skal holde dren til Den Europiske Union ben for Tyrkiet , og at Tyrkiets politiske bidrag til Den Europiske Union i teorien er vigtigt , sdan som hr . Bianco lige sagde .
Problemet er dog , at der i dag stadig er nogle hindringer , og det er netop dette sprgsml , vi skal fokusere p .
Der er navnlig nogle meget store hindringer p det politiske plan og med hensyn til de demokratiske garantier , retsstaten og minoriteterne .
Vi m sige , at den interne situation i Tyrkiet alt i alt er uacceptabel . Den er uacceptabel for os , og den er uacceptabel i forhold til Kbenhavn-kriterierne .
Det er Tyrkiets problem , og det er Tyrkiet , der skal ndre sine strukturer og sin adfrd .
<P>
Hr . Swoboda har ret , nr han s rigtigt siger , at vi skal sprge Tyrkiet og dets regering om , hvad de har til hensigt at foretage sig samt hvordan og hvornr .
Vi br nu g ind i en anden fase , hvor vi ikke lngere njes med principerklringerne og med at sige , at Tyrkiet er vigtigt , og at vi holder drene bne for Tyrkiet . Nu er det Tyrkiet , der - hvis det nsker at indtrde i Den Europiske Union - konkret skal sige , hvad det har til hensigt at ndre samt hvornr og med hvilke foranstaltninger , og hvordan det agter at ndre sine strukturer , der er i modstrid med Kbenhavn-kriterierne .
Det er sagens kerne !
<P>
Tyrkiets nylige holdning over for Italien er efter min mening en alvorlig fejl fra den tyrkiske regerings side og det tyrkiske samfund i det hele taget , ikke blot fordi denne aggressive og uforsonlige holdning har givet et meget drligt indtryk i Italien , men ogs fordi Tyrkiet har givet et sdant indtryk i hele Den Europiske Union , og det p et vanskeligt tidspunkt for Tyrkiet .
Ud fra dette synspunkt er der sledes tale om en alvorlig fejl .
Den italienske regering har gjort sin pligt , hvilket alle har erkendt .
Den arresterede calan , fordi Tyskland havde udstedt en international arrestordre , og den har vret konsekvent i forhold til sin retsstat , idet ingen udlevering har vret , er eller vil vre mulig til et land , der gr ind for ddsstraf , og som ikke giver tilstrkkelige garantier for overholdelsen af menneskerettighederne .
Dette er Italiens holdning , og det er ogs holdningen i alle Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Tyrkiet har et problem mere end dem , jeg lige har nvnt . Tyrkiet kan nemlig ikke sige , at der kun eksisterer et problem med terrorismen og ikke et kurdisk problem .
Dette er et afgrende sprgsml , for s lnge Tyrkiet ikke indrmmer , at der eksisterer et kurdisk problem og ikke kun et problem med terrorismen , vil Tyrkiet ikke kunne lse problemerne i forbindelse med Kbenhavn-kriterierne , og det vil ikke kunne give os nogle overbevisende svar .
Der er ogs andet end det kurdiske sprgsml , men dette er karakteristisk for Tyrkiets holdning .
Og det er en lejlighed til at rette en prcis kritik mod Tyrkiet og til at forlange nogle svar .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg havde lejlighed til at lytte til den tyrkiske udenrigsminister Cem i anledning af Den Vesteuropiske Unions parlamentariske forsamling i gr i Paris .
Tyrkiet er tydeligvis meget lykkelig over enhver mulighed for at f et europisk forum , hvor landet kan optrde .
Det var signifikant , at den tyrkiske udenrigsminister har registreret en holdningsndring til fordel for Tyrkiet i den seneste rapport fra Kommissionen , hvor Tyrkiet beskrives som kandidat og ikke - som det pludselig skete i Luxembourg - som  ikkekandidat  , der p en eller anden mde frst skulle stille sig bagest i ken .
Det var s at sige det indtryk , han tog med hjem dengang . Dette er et positivt signal om , at forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet er blevet bedre .
<P>
Det var samtidig pfaldende , at den tyrkiske udenrigsminister p ingen mde var parat til at afvige fra karakteristikken og definitionen af terrorproblemet , og han tog ikke n eneste gang ordet  kurderproblemet  i sin mund .
Derfor synes jeg , det er meget vrdifuldt , at Europa-Parlamentets betnkning p tydelig vis kommer ind p dette sprgsml og ogs afkrver Tyrkiet en klar holdning , for Tyrkiet skal mles efter samme mlestok som alle andre ansgerlande .
Jeg mener , at der netop nu er en god chance for at lse kurderproblemet politisk , for efter aftalen mellem Tyrkiet og Syrien , den eksisterende aftale mellem Tyrkiet og Israel og den faktiske afvisning af calan er der egentlig en chance for , at den guerillakrig , der gennem 15 r har krvet enorme ofre af Tyrkiet og kurderne , kan afsluttes , og at drene nu bnes , sledes at sprgsmlet kan lses politisk .
Jeg mener , at vi ogs skal gre alt for at opfordre Tyrkiet til at nvne dette problem ved navn og sge efter en politisk lsning .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , jeg mener , at enhver foranstaltning , der kan forbedre forholdet til Tyrkiet , er rigtig og passende . For s vidt kan jeg fuldt ud sttte de vsentlige dele af Swoboda-betnkningen , og det glder ogs for det , Kommissionen har fremsat i form af forslag hertil , inklusive fremskridtsrapporten .
Jeg har kun betnkeligheder p tre punkter .
Det er for det frste den manglende benhed , som vi praktiserer over for Tyrkiet . Derfor har jeg betnkeligheder ved formuleringen af stk .
1 og 29 i betnkningen af hr . Swoboda , i hvilke der igen stilles et medlemskab i sigte , der efter alle kendsgerninger , efter alle realistiske overvejelser igen frer p vildspor .
Enhver er sikkert enig med mig i , at Tyrkiet hrer til i de vestlige demokratiers familie og ogs skal vre med dr .
Men derfor skal landet jo ikke igen ubetinget holdes hen med snak om fremtiden , som potentielt medlem , som tiltrdelseskandidat . Der str godt nok i Ankara-aftalen fra 1963 , der blev undertegnet for 35 r siden , at mulighederne for Tyrkiets tiltrdelse af Fllesskabet bliver undersgt .
Den indeholder ingen forpligtelser , men kun viljen til at undersge . Men hvis vi nu igen giver indtryk af , at Tyrkiets tiltrdelse er nrt forestende , s frer vi p vildspor , er ikke rlige og bne og flger igen , som s ofte i Europa-Parlamentet , en helt forkert vej i vores forhold til Tyrkiet .
<P>
Jeg gr ind for , at vi opbygger et srligt forhold til Tyrkiet .
Jeg har kmpet massivt for toldunionen i Parlamentet og er medlem af det blandede parlamentariske udvalg , men at anvende for stor en mlestok igen og at stille en tiltrdelse i sigte igen med en meget strre mlestok , end det var tilfldet med alle de andre tiltrdelser , det er urealistisk og forkert !
Betnkningen mangler endnu et punkt .
Det ville klde Parlamentet at melde klart ud , hvad angr blokaden af finansprotokollen fra toldunionen .
Hvordan vil vi stille krav til Tyrkiet , nr vi ikke er i stand til at nedbryde vores egne hindringer i form at den vedvarende blokade af Grkenland ?
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , utallige er de gange , jeg her har understreget , at ingen af de 15 EU-lande ville vre mere lykkelig end Grkenland , hvis Tyrkiet optages i Den Europiske Union .
P grund af sin geografiske beliggenhed er Grkenland dmt til at vre nabo til Tyrkiet , og hvis de to lande havde et tt samarbejde , eftersom de indtager vitale positioner ved knudepunktet mellem Europa og Asien , mellem Balkan og Middelhavsomrdet , kunne et sdant samarbejde vre vrdifuldt , frugtbart og konstruktivt for hele Europa , ja for sikkerheden i hele verden .
<P>
Men det siger sig selv , at det er en forudstning , at relationerne mellem de to lande er venskabelige og baseret p de folkeretlige principper .
Selvom Grkenland ikke tvede med at undertegne toldunionen sammen med de 14 vrige lande , opfrer Tyrkiet sig nsten uforskammet derefter og bliver mere provokerende , aggressiv og grov over for Grkenland og kommer ligefrem med gede territoriale krav .
Derfor er det ikke bare tilfldig chikane , nr Grkenland ngter at undertegne finansprotokollen .
Det skyldes , at betingelserne i beslutningen truffet af Rdet i Luxembourg ikke er opfyldt . Iflge disse betingelser skulle Tyrkiet bevise , at det virkelig er orienteret mod Europa .
<SPEAKER ID=114 NAME="van den Broek">
Hr. formand , m jeg begynde med at takke hr . Swoboda for hans grundige og i mine jne afbalancerede betnkning .
Jeg tror , at jeg kan sige , at Kommissionen overvejende er enig i ordfrerens analyse og konklusioner .
<P>
Jeg har endvidere set frem til denne debat med blandede flelser i betragtning af den seneste udvikling i forholdet til Tyrkiet og srligt anholdelsen af PKK-lederen hr . calan .
Ikke desto mindre skal vi efter min mening se lngere frem og konstatere , at Den Europiske Union i den forlbne periode srligt fra 1995 med indgelsen af en toldunion , men ogs for nylig med udviklingen af en europisk strategi for Tyrkiet , bl.a. p foranledning heraf ogs har valgt at vurdere situationen i Tyrkiet p grundlag af kriterierne fra Kbenhavn . Det er ogs det grundlag , som Tyrkiet nsker at bliver anerkendt p som ansgerland .
Der er udarbejdet en fremskridtsrapport , med andre ord har Den Europiske Union , mener jeg , klart vist sin gode vilje og ogs sin politiske overbevisning , nemlig at det er vigtigt at udvikle et vedvarende institutionelt forhold ogs til Tyrkiet .
Vi kan selvflgelig i sagens natur , og det er der fremlagt forslag om , forsge med assistance og samarbejde at forbedre den konomiske situation , udvide og uddybe toldunionen , videreudvikle harmoniseringen med lovgivningen i Den Europiske Union , men n ting kan vi ikke , og det er at plgge Tyrkiet , hvordan det nsker at omgs med kriterierne fra Kbenhavn .
Unionen har p det punkt stillet de samme krav til alle ansgerlandene .
Noblesse oblige .
Det glder i dette tilflde ogs for Tyrkiet .
<P>
Af hensyn til tiden konkluderer jeg som flger : Jeg hber meget , at et af de vigtige sprgsml , kurderne , der med hensyn til vurderingen af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet giver os mange problemer , hvis jeg m sige det sdan , at der nu vil blive taget hul p dette sprgsml , s grunden kan lgges til en politisk lsning , en lsning , der i sagens natur kun kan findes , hvis problemet som sdan erkendes .
S langt er vi endnu ikke kommet med Tyrkiet .
Men ogs p dette punkt m Den Europiske Union kunne sige , at den er villig til sammen med Tyrkiet at finde en lsning p dette vigtige problem .
Hvis der blev stillet en lsning i udsigt , s ville det betyde et enormt fremskridt i forholdet mellem Tyrkiet og Den Europiske Union , det ville vre en stor forbedring af forholdet , der ogs ville medvirke til lsningen af andre vigtige problemer , uanset om det nu drejer sig om Cypern , forholdet til Grkenland eller gerhavet .
<P>

Til slut vil jeg gre opmrksom p , at den sidste udvikling og komplikationerne omkring anholdelsen af PKK-lederen i hvert fald har gjort to ting klart . For det frste , hvor vigtigt det er , at der oprettes en international domstol , der kan tage sig af disse sager , og for det andet , hvor vigtigt det er , at man nu gr i gang med at finde en politisk lsning p det kurdiske problem .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Jeg tror , at hr . Swoboda kan vre tilfreds med denne debat .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Medlemmernes statut
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0426 / 98 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om udkast til statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fabre-Aubrespy , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , i henhold til forretningsordenens artikel 128 fremstter jeg forslag om ndring af dagsordenen , idet jeg begrer nste punkt p dagsordenen afvist af formelle grunde . Der er tre begrundelser :
<P>
Frste begrundelse : Betnkningen tager udgangspunkt i Amsterdam-traktaten , jf. begrundelserne B , D og E . Denne traktat er imidlertid ikke ratificeret , og den er sledes heller ikke trdt i kraft .
Nr man , som det sker i denne betnkning , anvender traktaten , endnu inden den er ratificeret , er det en hn mod bl.a. medlemmerne af den franske Nationalforsamling og det franske Senat , der s sent som i gr diskuterede den forfatningsndring , som er forudstningen for Frankrigs ratificering af traktaten .
<P>
Anden begrundelse : Det udkast til statut , som betnkningen indeholder , fjer nye bestemmelser til traktaterne om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , den europiske flles akt fra 1976 og protokollen om privilegier og immuniteter , hvilket der ikke er hjemmel for .
Derfor m sdanne bestemmelser afvises , herunder de bestemmelser , der tager sigte p at straffe medlemmer af Europa-Parlamentet med dobbeltmandater .
<P>
Tredje begrundelse : Den foreliggende betnkning er en initiativbetnkning .
Den skal derfor vre i overensstemmelse med artikel 148 , der anfres som det juridiske grundlag , og artikel 50 , der finder anvendelse i henhold til forretningsordenens artikel 6 .
Betnkningens udkast til statut skal derfor , og jeg citerer ,  respektere subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlggende rettigheder - hvilket ikke er tilfldet med den foreliggende betnkning - og respektere stk .
4 i denne artikel . Sfremt det stillede forslag har konomiske konsekvenser , skal Europa-Parlamentet anfre , hvordan forslaget ptnkes finansieret  .
Denne bestemmelse er tydeligvis ikke overholdt . Det foreliggende udkast til statut vil belaste EU ' s budget , men det er ikke i betnkningen anfrt , hvorledes det tnkes finansieret .
<P>
Af de her anfrte rsager begrer jeg betnkningen afvist og anmoder om , at vi gr over til nste punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fabre-Aubrespy .
Forsdet mener , at betnkningen opfylder betingelserne for behandling , fordi Rdet udtrykkeligt har anmodet om vores holdning til dette sprgsml , og det er i overensstemmelse med forretningsordenen , at vi gr sdan .
Formandskabet finder sledes , at den ikke skal afvises , og da den ikke skal afvises , vil vi nu g over til forhandlingen og p et senere tidspunkt afstemningen om den .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Deres synspunkt er interessant , men ikke anvendeligt i forbindelse med mit forslag om afvisning af denne sag .
De kan , jf. forretningsordenens artikel 128 , sprge , om der er nogen , der nsker at udtale sig for forslaget , og om der er nogen , der nsker at udtale sig imod forslaget , hvorefter dette straks sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Hr .
Fabre-Aubrespy , jeg ved , at De har et indgende kendskab til forretningsordenen . Men det er formandskabet , der administrerer den , og formandskabet finder , at der ikke er anledning til forhandling og afstemning om Deres forslag , fordi betnkningen opfylder betingelserne for behandling .
Hvis De , hr . Fabre-Aubrespy , ikke er enig , kan De henvende Dem til Udvalget for Forretningsordenen , som De er ikke blot medlem af , men et meget betydningsfuldt medlem af .
<P>
Mine damer og herrer , formandskabet har truffet en beslutning . Denne beslutning , hr .
Fabre-Aubrespy , kan vre fejlagtig . De ved , hvordan De kan gre indvendinger imod den .
Men under alle omstndigheder indleder formandskabet forhandlingen , fordi det mener , at betnkningen opfylder betingelserne for forhandling .
Jeg har nvnt rsagerne : Selvom alle medlemsstaterne endnu ikke har ratificeret traktatndringerne fra Amsterdam , er Parlamentets udtalelse om fremtiden berettiget , i srdeleshed nr Rdet har anmodet om Parlamentets holdning til sprgsmlet .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Rothley .
<SPEAKER ID=121 NAME="Rothley">
Hr. formand , kre kolleger , statutten er en chance for Parlamentet .
Parlamentet kan antage en ny form : mere uafhngighed , mere selvstndighed , myndighed . Et parlament , hvis medlemmer er forpligtede over for deres vlgere og Den Europiske Union .
Til denne nye parlamentsform hrer ogs , at medlemmerne bliver betalt af EuropaParlamentet selv .
Lige ln for lige arbejde .
Dermed str vi med det frste problem .
Der vil altid vre regeringer og medlemmer af de nationale parlamenter , der siger : Medlemmerne af Europa-Parlamentet m under ingen omstndigheder tjene mere end medlemmerne af det pgldende nationale parlament .
Og der bliver flere og flere medlemmer af EuropaParlamentet , der siger : Det kan ikke vre rigtigt , at vi tjener mindre end nationale parlamentsmedlemmer .
Sdan er det nu , og det bliver ikke anderledes om to , om fem , om 20 r .
<P>
Derfor m vi tage fat i problemet nu .
Jeg tror ikke , det er muligt for os at klare det hele p n gang .
Derfor foreslr vi , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , et overgangssystem .
De parlamentsmedlemmer , der bliver valgt for frste gang ved nste valg til juni , skal have et gennemsnitsbelb , obligatorisk for alle , der bliver valgt for frste gang .
Hvorfor ?
Gennemsnittet er et udtryk for respekt for de nationale parlamenters demokratiske beslutninger .
Det giver ingen mening , nr den italienske regering angriber det spanske parlament og siger : I betaler jeres parlamentsmedlemmer for lidt .
Det giver heller ingen mening , nr den spanske regering angriber det italienske parlament og siger : I betaler jeres parlamentsmedlemmer for meget .
Det giver ingen mening .
<P>
Europa kan ikke fungere ved , at man ptvinger alle andre ens eget system : Det vil sige , at gennemsnittet er et udtryk for demokratisk respekt .
Det giver problemer for de parlamentsmedlemmer , der bliver genvalgt , pensionsretlige problemer , skatteretlige problemer , og derfor br de have mulighed for at vlge - enten det nye system eller det gamle , dog kun i fem r .
I lbet af nste valgperiode skal vi s trffe en beslutning , som s glder for alle for sjette valgperiode efter r 2004 .
<P>
Hvis vi nsker , hvilket jeg virkelig gerne vil , at vi fr en statut fr valget til juni , skal Parlamentets forslag vre moderat , det skal vre umiddelbart indlysende , det skal vre evident fornuftigt , det skal ikke vre ndvendigt at forklare det , fordi man straks kan forst det .
Hvilke andre forslag er der ?
Her bliver der sagt : orientering efter en dommers eller en kommissrs ln .
Nsten alle regeringer murrer over tjenestemndenes eller dommernes lnninger .
Hvis vi siger , at vi nsker en andel af en tjenestemands , en kommissrs eller en dommers ln , skifter lyskurven hos Rdet straks til rdt .
Den , der ikke nsker , at vi fr en statut , skal alts stille dette forslag .
<P>
Der er endnu en grund : Et parlamentsmedlem er en selvstndig politisk aktr , der har forpligtelser over for sine vlgere og Den Europiske Union .
Jeg er langt fra dommer hos De Europiske Fllesskabers Domstol , og jeg nsker aldrig at blive det !
<P>
At gemme sig bag en tjenestemands eller en dommers ln , at gnide sig i hnderne , gud ske lov , tjenestemndenes eller dommernes ln er steget igen , jeg har ikke noget med det at gre , det er mske snedigt , men det er ikke klogt .
EuropaParlamentet br trffe frie , selvstndige og selvbevidste beslutninger om parlamentsmedlemmernes ln .
Kun dt er i overensstemmelse med Parlamentets vrdighed .
Ulempen ved denne anden lsning er , at der ikke nvnes noget belb .
Sdan kan vi imidlertid ikke lse Europa-Parlamentets problem , og Europa-Parlamentet har et problem .
Det er blevet genstand for sladder , det m ikke f et drligt ry .
<P>
Rejseudgifter : Vi skal langt om lnge lse problemet .
Vi m ikke give indtryk af , at vi kun gr det , vi bliver pryglet til .
Vi kan dog kun lse problemet , hvis vi taler om lnnen .
Ingen kan forvente af et parlamentsmedlem , at han eller hun vil arbejde her for ECU 2.827. Det gr ikke !
Derfor er lnnen og reguleringen af godtgrelsen af rejseudgifter forbundet uadskilleligt med hinanden .
Derfor skal vi nvne et belb , og derfor skal vi optage flgende stning i beslutningen : Prsidiet skal trffe beslutning p baggrund af statutten .
S , hvis vi har en statut , kan vi ogs indkalde Parlamentet .
Det vil sige , at forslagets politiske logik er , at vi er parate til at lse vores problem , og nu er det op til Rdet at yde dit bidrag hertil .
Det er forslagets politiske logik .
<P>
Nogle siger : Der er for mange detaljer .
Det hollandske skattevsen skrller huden af vores kolleger , og nogle siger : Det er detaljer , det interesserer os ikke .
Nej , der er ikke tale om latterlige detaljer .
Vi har fet nok af de fine ord .
Vi har fet nok af den politiske lyrik .
Vi skal lse et problem .
Det er politikernes opgave at lse et problem .
Det er det , vi er her for .
I disse dage har jeg ofte tnkt p Churchills fine udtryk om , at demokratiet er den drligste af alle statsformer , bortset fra alle andre .
Det vil jeg ogs sige om dette forslag .
Det er det drligste forslag , bortset fra alle andre , og derfor beder jeg om Deres godkendelse .
<P>
( Munterhed , bifald )
<SPEAKER ID=122 NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg hber , at denne statut , der i dag er et udkast , bliver meget bedre end den eksisterende efter de 109 ndringsforslag , som vi skal stemme om i morgen .
Jeg har tiltro til , at det bliver sdan .
Og jeg har tiltro til det af n rsag : fordi denne statut er meget vigtig for Parlamentet .
Denne statut er en sejr for Parlamentet , som prioriterede den hjt under forhandlingerne af Amsterdamtraktaten .
Derfor opnede vi , selvom ingen troede det , at f kravet om en statut ind i traktaten .
Det var den frste sejr .
<P>
For det andet : fordi statutten er meget vigtig for Parlamentet , fordi den er dets grundlov .
Statutten vedrrer meget andet end ln .
Statutten angiver de spilleregler , som de direkte valgte parlamentsmedlemmer skal flge .
<P>
Og derfor m det forslag , som vi skal fremstte over for Rdet , der skal vedtage det enstemmigt , som hr .
Rothley har sagt , vre et fornuftigt forslag , for hvis det ikke er det , vil det falde for kravet om enstemmighed .
Og s vil den sejr , der er opnet , forvandles til en fiasko .
<P>
Udvalget om Institutionelle Sprgsml - som jeg har ren af at reprsentere - har i sin holdning anmodet om tre ting : for det frste , at de regler , der vedtages , er gennemsigtige , alts at borgerne kender spillereglerne for Europa-Parlamentets medlemmer , for det andet , at alle de eksisterende regler konsolideres i en tekst , og for det tredje , at alle parlamentsmedlemmer behandles ens .


<P>
Eftersom alle de valgte parlamentsmedlemmer har de samme opgaver , mener jeg ikke , at der er meget fornuft i den nuvrende situation , der er baseret p situationen fr i tiden .
<P>
Jeg mener derfor , hr. formand , at hvis vi i morgen stemmer for en fornuftig tekst , vil vi have overbevisningens styrke , den politiske styrke , som vi opnede i Amsterdam .
Jeg hber , at det lykkes for os .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , min gruppe mener , at denne betnkning har overordentlig stor betydning for udviklingen af Europa-Parlamentets demokratiske berettigelse og trovrdighed .
Sdan br det naturligvis ikke vre .
Vi br dmmes p vores arbejde , p lovgivningen , p kontrollen med Kommissionens og Rdets arbejde og p udarbejdelsen af Unionens budget .
Desvrre er dette arbejde , som efter min mening er udviklet og gennemfrt p en konstruktiv og progressiv mde i denne valgperiode , blevet tilslret af en sprreild af kritik i alle medlemsstater i de seneste r .
<P>
Denne kritik , der nr et klimaks i vores presse med ensformig regelmssighed , koncentreres om systemet med vederlag og godtgrelser til medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne hylde Parlamentets to formnd i denne valgperiode .
Klaus Hnsch og siden hen Jos Maria Gil-Robles har arbejdet med at indfre de reformer , der er ndvendige for at genoprette Europa-Parlamentets vrdighed og offentlige accept .
<P>
Det er frste gang , jeg her i Parlamentet har taget ordet p vegne af min gruppe om dette emne .
Jeg har gennem de seneste fire et halvt r deltaget i diskussioner med min egen gruppe og med mine kolleger i de andre grupper i Parlamentet for at sikre , at vi nu kan trffe de ndvendige grundlggende beslutninger for at lse problemet .
Efter min mening er det Parlamentets sidste chance for i denne valgperiode n gang for alle at gre en ende p denne meget skadelige offentlige bagvaskelse .
<P>
Jeg hber meget , at Parlamentet i morgen vil vedtage en passende reformpakke .
Vi ved alle , at der altid vil vre nogen , der vil hvde , at uanset hvad vi gr , s er det ikke nok .
Desvrre har der i de seneste r vre nogen her i Parlamentet , som med vilje og p urlig vis har bidraget til debatten ved at komme med vildledende oplysninger .
<P>
Lad os derfor gre , hvad vi finder rigtigt , hvad vi mener at kunne forsvare , og hvad borgerne finder fornuftigt .
Lad os vre helt bne .
Det er klart , at sprgsmlet om udgiftsordningen ikke kan lses , fr vi lser problemet med lnforskelle for parlamentarikerne .
Det er naturligvis uacceptabelt , at der er store forskelle i lnningerne til medlemmer , der udfrer identisk arbejde under lignende omstndigheder , hvad angr rejser , arbejdstid , familiemssige afsavn osv .
Det var derfor af stor betydning , at man p regeringskonferencen i Amsterdam i juni 1997 blev enige om at bede Europa-Parlamentet fremstte et forslag til en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Rothley-betnkningen er vores svar p denne anmodning .
<P>
Min gruppe finder det uacceptabelt at foresl en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , hvor man blot samler de forskellige betingelser , immuniteter og privilegier i Den Europiske Unions 15 nationale parlamenter , sammenholder dem og derefter kalder resultatet for en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Hvis denne statut skal have integritet og trovrdighed , skal den se p den rolle , som medlemmerne af Europa-Parlamentet har .
Vi skal definere en statut , der passer til det arbejde , vi udfrer , til det milj , vi arbejder i , samt til rejserne , der er en integrerende del af jobbet og den deraf flgende uforenelighed .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr . Rothley med det srdeles effektive stykke arbejde , han har udfrt i den henseende .
Jeg m sige , at der sandsynligvis ikke er noget medlem af Europa-Parlamentet , som vil vre tilfreds med alle aspekter af hr . Rothleys forslag , og jeg konkluderer derfor , at han er net frem til et rimeligt resultat .
Vi kan ikke knibe uden om det vigtige sprgsml om medlemmernes ln , s jeg vil foresl , at vi kigger p det nu .
Det er ganske enkelt en kendsgerning , at medlemmerne af Europa-Parlamentet br have samme ln .
I ethvert lignende milj , hvor arbejdskolleger samles , ville det vre uacceptabelt med sdanne lnforskelle .
Det er imod enhver logik , og det er rsag til mange af vores problemer .
<P>
Det store sprgsml har vret , hvad der er en passende ln for MEP ' er .
Hr . Rothleys forslag om et gennemsnit af lnningerne i de nationale parlamenter er en snild lsning .
Det er ikke ndvendigvis den strste ln i de nationale parlamenter eller den hjeste ln , vi kunne have foreslet .
Men alligevel er det en passende ln .
Forslaget har det fortrin , at det er gennemsigtigt og forsteligt , og min gruppe afviser andre formuleringer som vrende uigennemsigtige og befordrende for kritik om , at vi prver p at tiltuske os en ekstra stor og oppustet ln .
<P>
For at mindske problemerne for de kolleger , der vil komme til at g meget ned i ln under dette system , foreslr hr . Rothley en overgangsperiode , hvor genvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet i den nste valgperiode enten kan vlge mellem den nye ln eller den nuvrende ln .
Sknt nogle af os ikke er begejstrede for en sdan overgangsordning , m man erkende , at der for nogle medlemmer er tale om en betydelig nedgang i den personlige indkomst .
En sdan overgangsperiode vil i det mindste give dem mulighed for at planlgge deres fremtid .
Nye medlemmer vil naturligvis straks skulle have ln i overensstemmelse med det nye system .
<P>
I henhold til denne betnkning skal den nye flles ln ledsages af en ny ordning for flles beskatning p Fllesskabsplan .
Det er et kontroversielt forslag , som antageligvis vil dele de fleste af Parlamentets politiske grupper i to , og min gruppe er ingen undtagelse .
Mange medlemmer nsker fortsat at betale den samme skat som de medborgere , de reprsenterer .
Andre mener , at de modtager en EU-ln , og at de flgelig skal betale den skattesats , der er gldende for andre , der er direkte ansat af Den Europiske Union .
Jeg tror , at det vil komme for en dag fr eller siden , det vil sige , at det er vanskeligt at forudsige resultatet af afstemningen om dette emne her i Parlamentet .
<P>
Det andet aspekt af et ensartet mnedligt vederlag for alle parlamentsmedlemmer er et system til godtgrelse af rejseudgifter p baggrund af faktiske udgifter .
For mig at se er det helt grundlggende .
Jeg kan ikke acceptere , at vi vedtager en flles ln og i samme ndedrag fortstter en udgiftsordning , der er baseret p alt andet end faktiske udgifter .
Jeg tvivler ikke p , at et sdant forslag vil vre helt uacceptabelt for borgerne , vlgerne og regeringerne . Hr .
Rothleys forslag i den forbindelse er glimrende , og jeg hber , at de bliver vedtaget .
Med ordfrerens aktive sttte vil kompromisndringsforslaget fra min gruppe og Den Liberale Gruppe efter min mening give strre gennemsigtighed og klarhed vedrrende sprgsmlet , og jeg hber , at det bliver vedtaget .
<P>
Den anden vigtige del af dette udkast til en statut handler om uforenelighed og andre elementer , der definerer vores rettigheder og ansvarsomrder , vores mandat og vores uafhngighed som medlemmer af Europa-Parlamentet .
Mange grupper - herunder min egen - har fremsat en rkke ndringsforslag , der gr betnkningen mere afbalanceret , og jeg hber , at de ogs vil blive vedtaget .
<P>
Hvis det i morgen lykkes os at udarbejde et udkast til en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , vil vi have taget det frste vigtige skridt i retning af at lukke dette gamle og bne sr .
S vil det vre op til Rdet at anerkende EuropaParlamentets og dets medlemmers engagement og vilje til at trffe de barske beslutninger , som vi forhbentlig vil kunne trffe i morgen .
Det vil s vre op til Rdet at tilkendegive , at de er villige til at give grnt lys for nste trin , det vil sige detaljerede interinstitutionelle forhandlinger , s en statut kan blive en realitet inden valget til Europa-Parlamentet i juni 1999 .
Tiden er knap .
Det er specielt vanskeligt at skabe konsensus om et emne af denne karakter .
I morgen vil det forhbentlig lykkes os at sikre det ndvendige flertal .
Lad os ligeledes hbe , at det samme bliver tilfldet p Det Europiske Rd i Wien .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , kre kolleger , den her forelagte betnkning af Rothley har de seneste uger fet mange til at fare i blkhuset , og mange har udtalt sig herom .
Hvad der i denne sag frst og fremmest burde vkke undren , er imidlertid et forhold , som i den seneste tids debat p det nrmeste er forbiget i tavshed . I nsten 20 r har EuropaParlamentets medlemmer , der som bekendt vlges ved direkte valg , forgves ventet p en flles statut .
Der eksisterer en statut for kommissrerne , for EF-Domstolens dommere , for Revisionsrettens medlemmer , for ombudsmanden , og vi har selv foranstaltet en statut for embedsmndene . Naturligvis eksisterer der en statut for medlemmerne af de enkelte landes nationale parlamenter , men nr det drejer sig om medlemmerne af Europa-Parlamentet , har Rdet ikke fundet anledning til at udarbejde en statut .
<P>
Ikke desto mindre befinder Europa-Parlamentets medlemmer sig i en situation , som er kendetegnet ved betydelig kompleksitet , hvorfor man kunne have forventet , at den fra frste frd blev taget op til vurdering , sledes at der kunne trffes passende forholdsregler .
Europa-Parlamentets medlemmer befinder sig i en kompleks situation i flere henseender .
Nr det glder aflnning , behandles de p lige fod med deres kolleger i de enkelte landes nationale parlamenter , men som enhver ved , er der stor spredning i lnniveauet landene imellem . Der er sledes lande , der aflnner med det dobbelte eller tredobbelte af , hvad andre lande betaler .
Uretfrdighederne forstrkes af det forhold , at medlemmerne af de nationale parlamenter i nogle medlemslande modtager en direkte godtgrelse , eftersom de p papiret synes at vre de drligst lnnede i Unionen - en godtgrelse som deres kolleger i Europa-Parlamentet imidlertid ikke har ret til .
<P>
Et andet forhold , som bidrager til at gre medlemmernes situation uensartet og kompleks , er afstanden .
Nogle medlemmer bor tt p eller i Bruxelles eller Strasbourg .
Andre bor fjernt fra vores arbejdssteder . De bruger derfor en dag eller endog mere p at n frem og m anvende flere forskellige transportmidler .
<P>
At Europa-Parlamentets medlemmer heller ikke vlges efter samme valgsystem affder yderligere uretfrdigheder - vi ser i denne henseende frem til hr . Anastassopoulos ' betnkning .
Der er sledes medlemmer , som er valgt i medlemsstater , hvor det takket vre landenes strrelse er forholdsvis overkommeligt at n ud til vlgerne .
Andre er derimod valgt i meget store valgkredse , som de m kmpe for at dkke p tilfredsstillende mde , ikke mindst fordi det er de personlige stemmer , der tller .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg nsker med disse bemrkninger blot at ppege over for dem , der den seneste tid blodtrstigt har kastet sig over denne sag , at det ville have tjent dem til re , om de havde anlagt en lidt mere objektiv synsvinkel og ogs havde beskftiget sig med de her omtalte aspekter .
Men det er mske for meget forlangt af dem , der tydeligvis ser det som et ml systematisk at bringe Europa-Parlamentet i miskredit .
Alle i Parlamentet nsker oprigtigt , at der skabes gennemsigtige regler for alle former for godtgrelser .
Som ogs fru Green understregede for et jeblik siden , er alle enige om , at det ikke er holdbart , at der er s store forskelle i medlemmernes vilkr , nr de dog sidder i samme parlament og udfrer det samme , ofte anstrengende arbejde . Et arbejde , som desvrre kun  de indviede  kan vurdere , eftersom det p ingen mde nyder mediernes bevgenhed .
<P>
Vi er alle kommet til den konklusion , at en flles statut for Europa-Parlamentets medlemmer er den eneste mde , hvorp kravene om gennemsigtighed og lige behandling kan opfyldes . Krav , vi alle er enige om .
Det glder mig derfor - og det skal vre min afsluttende bemrkning , hr. formand - at Rdet omsider har accepteret , at princippet om medlemmernes statut skrives ind i Amsterdam-traktaten .
Europa-Parlamentets formand , Jos-Mara Gil-Robles , fortjener ros for at have opnet dette resultat .
Jeg glder mig over , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og dets ordfrer har arbejdet i samme retning , ligesom ogs PPE-gruppen .
Tak til de kolleger , som aktivt har deltaget i de arbejdsgrupper , der har vret nedsat .
Det er mit hb , at vi i morgen fr vedtaget en tekst , som kan samle et bredt flertal , og at Rdet efterflgende godkender denne tekst og dermed omsider vedkender sig sit ansvar og styrker Europa-Parlamentets omdmme .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , min gruppe giver hjeste prioritet til denne betnkning og til det arbejde , som vores kollega , hr . Rothley , har udfrt .
Vi gr det af politiske og institutionelle grunde og ikke af personlige grunde , for nogen vil vinde , og andre vil tabe under dette system .
Om vi s slet ikke fik betaling , ville der stadig vre nogen , der havde ondt af det , og der ville stadig vre kommentatorer til at stille sprgsml .
Vi m ogs erkende , at Europa-Parlamentet konstant er blevet forfulgt gennem svkkende og negativ omtale , specielt i sprgsmlet om ln og medlemmernes udgifter .
Det er skadeligt for vores trovrdighed .
Det reducerer vores legitimitet i borgernes jne , og vi m bekmpe det .
Alt for ofte gr mange af os en febrilsk indsats for at forsvare et system , som vi i virkeligheden ikke tror p , og som mange af os finder uforsvarligt .
Det aktuelle system er komplekst og afspejler det faktum , at iden blev fostret for 20 r siden med direkte valg .
Nu har vi befjelserne fra Amsterdam-traktaten , og det glder mig at se , at vi med voksende hastighed har taget udfordringen op fra Cardiff-konklusionerne .
Jeg hber , at vi ved den endelige afstemning i morgen kan give vores formnd en strk meddelelse fra Europa-Parlamentet om , at vi har grebet udfordringen fra Cardiff , at vi har vret opmrksomme , og at bolden nu ligger hos Rdet .
<P>
Jeg nsker specielt at lyknske ordfreren .
Mange troede , at det her ikke kunne lade sig gre , og at det i hvert fald ikke kunne lade sig gre inden for tidsfristen .
Han har gjort det .
Han har gjort det sammen med kollegerne og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Jeg vil ogs lyknske min egen kollega , Willy De Clerq , for hans rolle som mdeleder .
<P>
Hvad angr detaljerne , nsker min gruppe at tilfje andre dimensioner end den konomiske , og at nu er det helt klart et sprgsml om konsensus .
Min gruppe nsker at sttte den endelige afstemning om statutten , ogs selvom der er ting , som vi gerne havde set ndret , fordi vi nsker at f budskabet igennem .
Min gruppe vil sttte den eksplicitte ln , som ordfreren omtaler , og et flertal i min gruppe vil sttte indfrelsen af en flles EU-beskatning .
Vi gr generelt ind for lige ln for arbejde af samme vrdi .
Der er andre detaljer , men dem vil jeg springe over .
<P>
I sidste ende sttter vi dette udkast , fordi det forhbentlig giver os politikere mulighed for inden nste valg at flytte vlgernes fokus vk fra misundelse over ln og udgifter over til EU ' s politiske arbejde , der er vores erhverv og mission .
For at fremme denne udvikling har jeg allerede via min gruppe ivrksat en rkke mder med hjtstende medlemmer af Rdet , fordi de forhbentlig fra i morgen skal tage deres del af ansvaret for at hjlpe os af med et g , som vi har bret rundt p i al for lang tid .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg taler i dag p vegne af min gruppe om det forslag , der er fremlagt for Parlamentet .
Jeg vil gerne starte med en srlig hyldest til ordfreren , hr . Rothley , der har haft en meget vanskelig opgave , og som har fremsat sin egen rlige mening med hensyn til , hvad det er muligt at opn i den overordnede sammenhng .
Jeg kan desvrre ikke helt tilslutte mig det , han har skrevet i sin betnkning .
Jeg vil imidlertid gerne fastsl , at min gruppe fuldt ud sttter tanken om en flles statut for medlemmer af Europa-Parlamentet og tanken om at fremstte et beslutningsforslag om en flles statut .
<P>
Vi er ikke helt enige , hvad angr indholdet i den endelige beslutning og udkastet til en statut .
Hvad angr principsprgsmlet , er der bestemt ikke noget medlem af Europa-Parlamentet , der har s lidt selvrespekt , at vedkommende ikke mener , at han eller hun br have an ordentlig ln , der br vre den samme for os alle .
P grund af fortidens fejl og manglende politiske vilje - ikke i Europa-Parlamentet , men i Rdet - har vi desvrre ikke tidligere fundet en lsning , hvad angr en flles ln og en flles situation .
<P>
Parlamentet er blevet udsat for megen negativ omtale , og noget af den er kommet fra medlemmer af Parlamentet for deres egen politiske vindings skyld og fra tidligere medlemmer , der har angrebet Parlamentet for selv at f en hjere national profil med henblik p at f kabinetposter m.v. Vi m udvise respekt for os selv ved til enhver tid at vre villige til at faststte retningslinjer og sikre opbakning fra Rdet og derefter beslutte , hvad lnnen prcist skal vre .
Ved at stte tal p , hvad vi synes , det flles gennemsnit br vre , giver vi Rdet mulighed for at sige : Det er for meget .
Med en overgangsperiode vil vi lade ulighederne fortstte , sledes at nogle af de medlemmer , der i jeblikket tjener to eller to en halv gange s meget som jeg , i tilflde af genvalg vil kunne fortstte denne uretfrdige praksis .
Hvis vi alle har et reelt nske om en flles statut , br der ikke vre nogen overgangsordning .
Der er andre aktuarmssige metoder og regnskabsmssige metoder til hndtering af pensionsbidrag , sundhedssprgsml osv .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre medlemmerne opmrksom p endnu et emne .
Den afstemningsliste , som vil blive forelagt os i morgen , er udarbejdet p en meget usdvanlig mde .
P afstemningslisten er der sprgsml vedrrende udkastet til en statut og sprgsml vedrrende bilaget .
Men ndringsforslagene vedrrende udkastet til en statut og principsprgsmlene vedrrende udkastet til en statut er overfrt til bilagssiden , og sprgsmlene vedrrende bilagssiden er sat over under udkastet til en statut .
Vi fr sledes ikke mulighed for frst at afgre , om vi er enige i princippet eller ej for derefter at stemme om alle ndringsforslagene .
Jeg vil anmode Parlamentets tjenestegrene om at srge for , at vi fr en ordentlig afstemningsliste i morgen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , det ville vre vanskeligt at referere til betnkningen om udkast til statut for parlamentsmedlemmerne uden frst at erkende , at ordfreren har mttet udarbejde den under tidspres .
Og til trods for dette har han udfrt et arbejde , hvor han med dygtighed har indfrt en sikkerhed - som jeg er enig i - for uafhngighed og gennemsigtighed , hvilket er helt ndvendigt .
<P>
Men ligesom det er p sin plads at anerkende vrdien af hans arbejde og det , vi er enige om , er det ogs p sin plads at give udtryk for de ting , jeg er uenig i , og det er flgende tre grundlggende sprgsml : hans forslag til fastlggelse af vederlag til medlemmerne , iden om en ekstern vurdering til fastlggelse af vederlaget og etableringen af en valgfri overgangsordning for den femte valgperiode .
<P>
Hvad er rsagerne til min uenighed ?
Hvad angr hans forslag til aflnning af medlemmerne , m vi ikke , selvom jeg er enig med ordfreren i behovet for at opn ligebehandling , glemme , at hans metoder i visse medlemsstater genindfrer uligheden mellem Europa-Parlamentets medlemmer og de nationale parlamentarikere .
<P>
Med hensyn til den eksterne vurdering kan aktiviteterne i Parlamentet ikke vurderes med de parametre , der glder for en virksomhed , for Parlamentet er ikke en virksomhed .
Og det at ty til en ekstern vurdering kan opfattes som et middel til at unddrage sig ansvaret for det fastsatte vederlag .
<P>
Endelig er jeg uenig i sprgsmlet vedrrende overgangsordningen , fordi jeg mener , at den samme titel , i dette tilflde egenskaben af valgt parlamentariker , giver anledning til forskellige rettigheder .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg ikke kan stemme for denne betnkning , hvis ndringsforslagene vedrrende disse sprgsml ikke vedtages , selvom jeg anerkender dens vrdi .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , det allerdrligste , der kan ske os , er , at vi fortstter med at traske rundt i den eksisterende ordnings mudderpl , der ikke kan forsvares , fordi den frer til ulige indtgter for lige arbejde og endvidere er koblet sammen med enorme rejsegodtgrelser , der giver nogen to eller tre lnindtgter , som der ikke betales skat af .
Dette kan ikke forsvares .
Lad os nu vedtage et godt og korrekt system .
Jeg hber sledes , at hr . Rothleys forslag vedtages , og at det kan tjene som model for den gennemsnitlige ln , fordi det ikke er klogt , hvis vi gemmer os bag en eller anden procentsats af noget andet , ikke klogt og ikke modigt , og endvidere hber jeg ogs , at immunitet og uforenelighed vil indg i statutten .
<P>
Selvflgelig indeholder statutten en rkke vigtige punkter , der krver , at vi har meget brede skuldre for at bre dem , men vi er villige til at gre det i denne situation for at komme bort fra det drlige system , som vi nu har , f.eks. overgangsperioden , det forhold , at vi bliver ved med at gre rejsegodtgrelsen afhngig af godkendelsen af statutten og den frivillige supplerende pension .
Jeg hber , at vi vinder i morgen , og s kan vi mske bruge brusekabinerne til at skylle mudderet vk .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr . Rothleys forslag har den store fordel , at det eksisterer .
Det giver selvflgelig anledning til diskussion , og vi har ogs et par bemrkninger .
P vegne af vores gruppe bakker vi klart op om forsvarerne af den flles europiske statut for Europa-Parlamentets medlemmer ganske enkelt af respekt for det parlamentariske mandat , som vi beklder , og som vores efterflgere skal beklde .
Vi er overbevist om , at Europa-Parlamentet sls med et imageproblem , men vi mener , at Rdet nu m have forstelse for ndvendigheden af , at dette princip om lige ln for lige arbejde nu ogs finder anvendelse for Europa-Parlamentet n gang for alle .
Endvidere mener vores gruppe , at vedtagelsen af en sdan statut klart viser viljen til europisk integration og ogs den store symbolske betydning , som Europa-Parlamentet , et rigtigt parlament som afslutningen p den europiske enhed , kan have .
<P>
Derfor mener vi , at det er ndvendigt med en gennemskuelig ordning , hvor grundlaget er en godtgrelse af de virkelige udgifter , og hvor misbrug udelukkes .
Man kan stille sprgsml ved , og det har flere af vores gruppes medlemmer ogs gjort , hr . Rothley , om det var ndvendigt at medtage s mange detaljer i betnkningen .
Havde det ikke vret bedre at behandle dem i et bilag ? P den anden side forstr vi godt , at der ikke m vre tvivl om grundlnnen , at et gennemsnit , sdan som De forslr , for mange i vores gruppe er et acceptabelt forslag , ganske vist sammenkoblet med et europisk skattesystem , for ellers fr man lige ln , men uligheden kommer p ny frem p grund af forskellene mellem de forskellige nationale beskatningssystemer .
<P>
Slutteligt kan vi ikke acceptere en overgangsordning .
Jeg forstr , at De har taget den med af pragmatiske grunde , men vi mener principielt , at den , der nste gang lader sig opstille til Europa-Parlamentet , gr det med fuldt kendskab til den nye statut .
Med hensyn til de supplerende pensioner har De fremsat tre forslag .
Faktisk nsker flere af os , herunder undertegnede , at den supplerende pensionsordning bortfalder .
At der ikke ordnes og betales noget af Europa-Parlamentet , men at en god social statut , sdan som De ogs foreslr , selvflgelig skal udgre en del af statutten .
<P>
Hr. formand , for os og for alle medlemmer af Europa-Parlamentet er pengene vel ikke det vigtigste .
Medlemskab af EuropaParlamentet er et vigtigt mandat .
I fremtiden skal det vre endnu vigtigere .
Parlamentets magt skal vokse , og udeblivelsen af en statut har hidtil vret en klods om benet for denne vkst .
Vi hber , at det valg , vi skal trffe i morgen , vil blive et valg i enighed for en flles statut , og at vi hen over vores forskellige opfattelser i det mindste kan leve op til dette pricipielle valg .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , kre kolleger , Parlamentet er forsamlet denne onsdag aften under en minisamling i Bruxelles , klokken nrmer sig 21 , og offentligheden er ikke til stede . Emnet er vores fremtidige statut .
<P>
Et smukt eksempel p gennemsigtighed , p demokratisk legitimitet . Et ganske usdvanligt forlb er get forud for denne debat , og jeg tnker i denne forbindelse ikke p den noget nonchalant omgang med forretningsordenen , som jeg ppegede for et jeblik siden .
Nej , vi har set et forlb , hvor Formandskonferencen tre gange har mttet gribe ind .
Frst for at godkende , hvad vi kun kan betegne som en initiativbetnkning , jf. artikel 148 .
Dernst for at plgge udvalget at fremskynde tidsplanen , hvilket bl.a. har givet sig udslag i et seks timer langt mde i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i Strasbourg den 17. november .
Endelig var Formandskonferencen indkaldt til ekstraordinrt mde onsdag i sidste uge her i Bruxelles klokken 20.15 for helt bogstaveligt at lse korrektur p den betnkning , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har udarbejdet . Hertil kommer , at ogs generalsekretrerne har afholdt flere mder om dette emne .
<P>
Hvorfor dette hastvrk ?
Hvorfor en sdan interesse for denne sag ?
Hvorfor en sdan ngstelse hos gruppeformndene ?
Fordi , kre kolleger , der for enhver pris skulle foreligge en tekst inden topmdet i Wien , uanset hvilket indhold den s mtte f .
Bolden skulle spilles tilbage til Rdet for p denne mde at skjule vores egen manglende evne til at ndre de nuvrende regler for rejsegodtgrelse - regler som i vrigt med god grund kritiseres - og for p denne mde at give Rdet ansvaret for , at situationen forbliver undret .
<P>
Det er , hvad man forventer af os , alt imens man forsynder sig imod eksisterende regler , tager en traktat i anvendelse , som endnu ikke er ratificeret , fjer bestemmelser til helt grundlggende retskilder .
Kort sagt , alt imens vi langtfra lever op til vores fremtidige ansvar .
En statut br selvsagt ikke kun omhandle konomiske sprgsml , men ogs sprgsml som uforenelighed af funktioner i n og samme person , sprgsml som privilegier og godtgrelser , sprgsml som adfrdsregler .
En statut br sikre det forndne juridiske grundlag - et sdant eksisterer ikke i dag - for reglerne om udbetaling af ln og godtgrelse for udlg i forbindelse med udvelsen af vores mandat . Den skal samtidig sikre , at disse regler bliver gennemsigtige , hvilket langtfra er tilfldet i dag .
<P>
Det var mlet for det udkast til statut , vi fremlagde som ndringsforslag 106 .
I stedet prsenterer Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder et st usammenhngende og p visse punkter bde skandalse og latterlige bestemmelser .
Bestemmelserne m betegnes som usammenhngende , nr det i begrundelse A anfres , at der ikke m ske diskriminering p grund af nationalitet , alt imens der i betnkningen henvises til nationale ordninger , hvor disse er de mest fordelagtige for medlemmerne .
Bestemmelserne m karakteriseres som skandalse , nr det anfres , at det enkelte medlems situation ikke m forvrres drastisk , at velerhvervede rettigheder eller rettigheder , vi er p vej til at erhverve , skal bevares takket vre en overgangsordning , takket vre en dobbelt lnningsskala .
Ingen tvinger Europa-Parlamentets medlemmer til at lade sig genopstille . Og , kre kolleger i den socialistiske eller socialdemokratiske lejr , I vil sikre Europa-Parlamentets medlemmer rettigheder , som I ngter at give arbejdstagerne i jeres respektive hjemlande .
Endelig er betegnelsen latterlig berettiget , nr det - for alle eventualiteters skyld - bestemmes , at ln udbetales forud . Normalt er det arbejdsindsatsen , der berettiger til aflnning .
Her kvitteres der for lnnen , ved at der ydes en arbejdsindsats .
<P>
Det fremlagte udkast til statut sikrer ikke Europa-Parlamentets omdmme .
Aldrig har jeg set nationale interesser udtrykt s tydeligt og p s parodisk vis . Aldrig har jeg oplevet en sdan fokuseren p personlige interesser .
Og aldrig har jeg oplevet strre afstand mellem Europa-Parlamentet og borgerne .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Hr. formand , Parlamentet belaver sig p at foretage en meget modig og langsigtet handling .
At rde over en statut , der fastlgger europaparlamentarikernes rettigheder og pligter , deres mandats karakter og de hermed forbundne privilegier samt de konkrete mder , hvorp dette mandat kan udves , er en mlstning , der har vret aktuel i lang tid , og som nu endelig kan ns .
Dette bliver muligt som flge af Amsterdam-traktaten , der , selvom den ikke er trdt i kraft , er udgangspunktet for vores forhandling og for det energiske og lidenskabelige arbejde , som ordfreren , hr . Rothley , har udfrt .
Han er i vrigt specialist i vanskelige sager .
<P>
Den opgave , som vi nu skal udfre , er vi forpligtede til over for os selv . Ogs beslutningen om den flles valgprocedure og det heri indeholdte forslag - som hr .
Anastassopoulos var ordfrer for - har vret et vigtigt fremskridt med hensyn til at understrege ndvendigheden af at give vores parlament autonomi og sledes en autonom form for demokratisk anerkendelse . Vores parlament , der ikke lngere blot er en samling af nationale reprsentanter , men som er talerr for vores europiske folk i et solidarisk og fderalistisk system .
En flles valgprocedure er i virkeligheden en forudstning for , at hver enkelt parlamentarikers arbejde er sammenligneligt .
Hvad vil Rdet gre i den forbindelse ?
Sprgsmlet er ikke uvsentligt .
<P>
Den beslutning , som vi nu gr os klar til at trffe , er vi ogs forpligtede til over for offentligheden og det europiske samfund .
Vores parlament - eller nogle af os - har alt for ofte vret genstand for ondskabsfulde insinuationer og bagtaleriske og skadelige pressekampagner .
Det er sledes ndvendigt med den strst mulige gennemsigtighed p alle omrder , ikke som en forsvarsreaktion , men fordi der ikke skal vre noget at hemmeligholde eller skjule .
Endelig er vores handling en udfordring til Rdet og Unionens institutioner , der ogs br kaste lys over betingelserne for udfrelsen af de opgaver , som overlades til de politisk udnvnte medlemmer og til systemets embedsmnd i alle grene og i alle hverv .
<P>
Da jeg er enig i den overordnede opbygning af de tekster , der fremlgges her , vil jeg kun komme ind p visse punkter , som fr mig og andre medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe til at rejse krav om integration , til at tvivle og til at vre uenige , navnlig med hensyn til overgangsperioderne for de beskrevne systemer .
Dette punkt vil jeg dog ikke komme ind p .
<P>
Det ville desuden vre hensigtsmssigt med en mere njagtig kasuistik over de uforenelige hverv , der ikke kun br omfatte hvervet som medlem af et nationalt parlament , men f.eks. ogs hvervet som borgmester for en by eller en kommune med over 100.000 indbyggere .
Jeg ved godt , at der er tale om et sprgsml , der skal lses i forbindelse med valglovgivningen , men det er dog vsentligt at fastlgge nogle retningslinjer i den forbindelse .
Her tnker jeg f.eks. p det fremsatte ndringsforslag 89 . Det er klart , at bestemmelserne i bilagene br trde i kraft , nr statutten er trdt i kraft , i betragtning af det , der kommer til at st heri , og den skal ikke trde i kraft p mekanisk vis .
<P>
Med hensyn til parlamentsmedlemmernes vederlag mener jeg ikke , at det er rigtigt at vedtage kriteriet med det matematiske gennemsnit af de gldende vederlag i dag , heller ikke midlertidigt , eller nr man fastlgger belbet i de nationale parlamenter .
Hvorfor skulle et gennemsnit af nogle s forskellige vrdier eller for nogle funktioner , der er s forskellige fra vores , p mirakuls vis give et retfrdigt og acceptabelt resultat ?
Det er at foretrkke , at man lader beregningen vre knyttet til de vederlag , der udbetales for de opgaver eller det ansvar , som man har i en af de europiske institutioner , og til en specifik , rimelig , velovervejet og fornuftig vurdering , der er ens for os alle , og som er underlagt Fllesskabets beskatning . Jeg tnker her p ndringsforslag 13 , som efter min mening er meget nyttigt .
Der kan sttes tal p belbet - og det er ikke sandt , at det ikke vil blive fastsat - nr Parlamentet har stemt .
<P>
Formlet med det , jeg klart og tydeligt understreger , er at n nogle generelle ml , som ingen af os m undervurdere .
Nr vi stemmer , m vi ikke glemme den stolthed og vrdighed , vi skal fle ved at reprsentere de europiske folks tanker og holdninger .
Hvis man ser bort fra demagogi , drlig propaganda eller egennyttig moralisme , er det fundamentalt at gre det muligt at udfre dette hrde og komplekse arbejde ved hjlp af en ordentlig sttte , der er ens for alle - for alle parlamentsmedlemmerne , som lever under forskellige forhold og accepterer nogle forskellige ulemper , selvom de har det samme ansvar - og at srge for , at vores parlament virkelig bliver sdan for alle , det vil sige mere funktionsdygtigt , mere effektivt , mere gennemsigtigt og endelig mere demokratisk ; et parlament , der virkelig nsker at vre et Europa-Parlament for alle .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , jeg vil frst - og det er ikke en klich - oprigtigt lyknske min kollega , hr .
Rothley , for selvom jeg ikke er enig med ham , er det ikke ensbetydende med , at jeg ikke beundrer ham , for han har forstet at gre fremskridt under de vrst tnkelige betingelser i strste hast og udsat for pres fra alle sider .
<P>
Det er rigtigt , at vores formand skal medbringe et dokument til Rdet i Wien , som der kan forhandles om .
Men det er ogs rigtigt , at der i dette tilflde er tale om en bekrftelse af mundheldet  skomagerbrn har de drligste sko  - som jeg sagde i gruppen her til morgen .
Nr det drejer sig om et s vigtigt emne , som interesserer os , og som virkelig betyder noget for os , er vi kommet sent i gang , og vi er ved at lave noget makvrk .
<P>
Selvflgelig sttter vi statutten .
Vi sttter den resolut .
Men jeg er bange for , hr. formand , at det , som vi skal stemme om i morgen , i virkeligheden ikke er statutten for Parlamentets medlemmer .
Det , som vi i virkeligheden skal stemme om , er bilaget om medlemmernes ln .
Det synes som om , at det kun er vigtigt , hvor meget vi kommer til at tjene og i hvilken egenskab .
Det er den eneste statut i verden , der indeholder s mange tal og detaljer .
Og det er ikke gennemsigtighed .
Det er misforstet gennemsigtighed .
Der er ingen grund til , at statutten indeholder et bilag som en del af statutten .
Et bilag , der begrebsmssigt er defineret i statutten , skulle hellere faststtes senere af Parlamentet selv og p det tidspunkt udstyres med den gennemsigtighed , der mtte vre ndvendig .
Det er det retligt korrekte , og det ved De , hr . Rothley , lige s godt som jeg .
<P>
Men vi har lejlighed til at forbedre udkastet med ndringsforslag . Og hr .
Rothley har vret utrolig ben i den henseende , for der er emner , der ikke er egentlig konomiske , men som alligevel er vsentlige i statutten .
Jeg tnker f.eks. p overgangsperioderne , beskatning , pensioner og uforeneligheder .
<P>
Men vi skal ogs forsge , hr. formand , at undg en indlysende risiko : at mange af vores kolleger skades alvorligt .
Hvis vi har fremhvet statutten med dens gennemsigtighed , dens upartiskhed og dens solidaritet , er det absurd og selvmodsigende , at der kan opst urimelige og tabsgivende forskelle .
<P>
Jeg vil gentage , at vi skal gre brug af de mange fornuftige ndringsforslag , der medvirker til , at der bliver udformet en fornuftigere tekst .
Vi m ikke glemme , at vi er ved at fastlgge fremtiden for os selv og vores efterflgere .
Gid vi ikke skal skamme os over , at vi p grund af en misforstet gennemsigtighed skaber nogle regler , som ikke blot er ugunstige , men ogs er til alvorlig skade for os .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , i morgen har vi mulighed for at vise , at vi vil gre vores del af arbejdet med at skabe klarhed og entydighed .
Trods megen modstand er det lykkedes Den Liberale Gruppe at skubbe processen fremad , s vi nu kan fremstte vores forslag .
Det er med glde , at jeg i aften konstaterer , at dette er den generelle holdning ; sdan var det ikke , da vi begyndte i juli .
Dermed kan vi stille sprgsmlet til Rdet : Vil Rdet f sprgsmlet lst , vil man f afsluttet dette punkt p dagsordenen ? Det vil Europa vre tjent med .
<P>
Jeg er glad for , at vi tilsyneladende fr et bredt flertal i morgen , og at alle udviser s meget demokratisk sindelag , at man vil stemme for .
Vores ml er et system , hvor vi har uafhngige reprsentanter og ikke en auktion , hvor den lavestbydende vinder .
Overgangsreglerne er rimelige , idet mange kandidater allerede har besluttet , om de vil stille op eller ej .
<P>
Som vi har konstateret , er vores gruppe delt i sprgsmlet om beskatning .
Jeg tilhrer mindretallet , som mener , at national beskatning ogs br glde i fremtiden .
Jeg mener , at det er rigtigt , at vi vedtager det som generelt princip .
Vi skal alts ikke trffe nogen beslutning om os selv , men beslutningen skal glde det nste parlament .
Jeg hber , at vi kan g ind for at gennemfre reformer i andre sprgsml , reformer , som vi selv kan trffe beslutning om .
<P>
Endelig vil jeg sige , at vi ind imellem har vret tvunget til at gre oprr mod ordfrerens stdighed , men p den anden side har hans stdighed vret en af grundene til , at vi kan drfte et forslag og stemme om det i morgen . Det vil jeg takke ham for .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , nr vi nu er valgt af 15 befolkninger til en overnational institution , br vi s ikke have en flles statut ?
Utvivlsomt .
Mske fordi vi er alt for optaget af massemedierne , demonstrerer vi vores mangel p evne til at sende det signal , som Rdet behver for at n til den enighed , som Parlamentet selv er s langt fra .
<P>
Et grundlggende sprgsml : Forudstter en flles statut ens aflnning ?
Selvflgelig ikke .
Vores holdning , der er srdeles velovervejet , og som har vret offentligt kendt i snart to r , og med al respekt for den modsatte holdning , er , at vores lnninger br afspejle det land og det folk , som vi er , og hvorfra vi kommer .
Betnkningen ville i vrigt , hvis den blev vedtaget som foreslet , fre til den absurditet , at den p vejen til ens aflnning - om end kun midlertidigt - ville tillade forskellig aflnning til medlemmer fra samme land !
<P>
Et sidste ord , hr. formand , om en sag , der lnge har vret varm . Man skal ikke forfalde til moraliserende demagogi over rejsegodtgrelserne , for medlemmerne kommer langvejs fra til de steder , hvor der holdes mde .
Hvis der er rgslr , som forhindrer udsynet , viser det ogs , at der har vret en brand .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , rede kolleger , der er meget i Den Europiske Union , som langt fra er europisk .
Det glder ogs for Europa-Parlamentet .
Dets medlemmer er i deres arbejde stadig underlagt bestemmelser , der stammer fra en tid , hvor Parlamentet udelukkende var en parlamentarisk forsamling af medlemmer af medlemslandenes parlamenter .
Det , vi har at gre med nu , er ikke andet end en europisering af de preuropiske forudstninger for Europa-Parlamentets arbejde .
De debatter , vi har frt , har vist alle og enhver , hvilke flsomme omrder der berres af dette skridt - omrder inden for sociale standarer og biografiske forhold , ja hjst forskellige personlige og individuelle dilemmaer .
Hvor skal vi tage kraften til dette skridt til en europisering fra ?
<P>
Unionstraktaten siger det .
Europa-Parlamentet bestr af reprsentanter for befolkningerne i de stater , der har sluttet sig sammen i Fllesskabet .
Vi er ikke bare reprsentanter for folket , vi er reprsentanter for befolkningerne .
Jeg anbefaler dem , der ikke ved , hvad det er , at henvende sig til Udvalget for Andragender , hvor de kan se , at vi ikke blot skal reprsentere n , men derimod alle befolkninger i Den Europiske Union .
Men samtidig reprsenterer vi folket af unionsborgere , som nu forventer af deres delegerede , at de tager det skridt , der viser , at de er reprsentanter for befolkningerne .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , for mere end 20 r siden plagde Rdet sig selv pligt til at udarbejde en statut for medlemmerne af Parlamentet .
Den er aldrig blevet til noget .
I sig selv er det ikke s slemt , fordi en flles status kan give anledning til at styrke tanken om , at Parlamentet reprsenterer t folk .
Den Europiske Union bestr imidlertid af en rig afskygning af forskellige folk .
Vi vlges af befolkningen i vores eget land og skal ogs tage hensyn til de nationale interesser .
<P>
Ikke desto mindre har interimslsningen med national aflnning og europiske godtgrelser frt til en forvridning af helheden , hvor enorme rejsegodtgrelser , utilsiget brug og endog misbrug bestemmer billedet .
Selvom det er betnkeligt , at medierne er meget mindre interesserede i vores debatter end i godtgrelserne , er det i sig selv rigtigt , at de stter misbrug i gabestokken .
<P>
For at gre rent bord skal der srligt gres en ende p den situation , at godtgrelse af rejseomkostninger mere end overstiger de virkeligt afholdte udgifter .
Konkurrencen inden for luftfarten har bidraget til , at det i mange tilflde er muligt at flyve billigere end med en full fare -billet .
P kortere afstande , hvor der er hurtige togforbindelser , skal Parlamentets medlemmer foreg med et godt eksempel og tage toget i stedet for flyet .
Selvflgelig skal godtgrelsen vre i overensstemmelse hermed .
Godtgrelser for brug af bil skal vre i overensstemmelse med objektivt fastsatte omkostninger for et godt og sikkert kretj , som f.eks. tjenestebiler .
<P>
Hr. formand , vi har i mange r slet til lyd for , at der ikke godtgres mere end de afholdte udgifter .
Ordfrerens forslag omfatter i den henseende en sammenhngende helhed .
Derfor sttter vi ogs betnkningen og de ndringsforslag , der gr ind for en sober og omkostningsdkkende godtgrelse .
ndringsforslag , der p ny forsger at pynte p ordningen , sttter vi ikke .
<P>
Mnedslnnen er et problem af en helt anden type .
Reglen er , at medlemmerne af Europa-Parlamentet fr samme ln som medlemmerne af deres nationale parlament .
Som nederlnder finder jeg det i vrigt tvivlsomt , at mit nationale parlament har koblet aflnningen af nederlandske europiske parlamentarikere fra aflnningen af dets egne medlemmer .
Nederlandene reducerer lnnen med ca . ECU 1.000 om mneden .
Sandsynligvis handler Nederlandene herved i strid med traktaten .
<P>
Vi foretrkker ikke i frste instans lige ln i betragtning af vores nationale mandat , selvom forskellen mellem aflnningerne i medlemsstaterne , sdan som ordfrerens kortlgning viser , er meget stor og vanskelig at retfrdiggre .
Jeg formoder , at medlemskab af Parlamentet i medlemstater med en meget lav godtgrelse sansynligvis ikke betragtes som et heltidsjob .
Et medlem af Europa-Parlamentet , der tager sit arbejde alvorligt , har imidlertid mere end et fuldtidsjob .
45 mdeuger om ret er der vel ikke noget enkelt land , der tilnrmelsesvis nr op p .
Akkumulering af medlemskabet af Europa-Parlamentet med et andet politisk mandat anser jeg derfor ogs for at vre i strid med omfanget og betydningen af dette arbejde .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne anbefale ndringsforslagene fra Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa .
Hvis disse ikke vedtages , vlger vi som det nstbedste de ndringsforslag , der gr ind for soberhed , og som sttter ordfreren , der har gjort et godt stykke arbejde for at komme ud af denne hvepserede .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , efter mange rs arbejde er vi nu net til denne forhandling om betnkningen af Rothley , og jeg hber oprigtigt , at vi nrmer os begyndelsen p enden .
<P>
Der skal nu indfres en flles statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Vi er nogle , der har kmpet hrdt for dette i mange r .
Af ganske simple rsager : Den flles statut ville kunne stte en stopper for de provokerende uligheder , der er mellem medlemmerne .
Grundprincippet om lige ln for lige arbejde har vret tilsidesat og tilsidesttes stadig i EuropaParlamentet , og de forsg , vi har gjort p at rette op p nogle af ulighederne , har givet os andre problemer og udsat os for urlige og til tider ondskabsfulde angreb .
Sledes har behovet for lsninger , som ikke indebrer alvorlige ulemper , vokset sig strre og strre .
<P>
Ud fra disse betragtninger anmodede Europa-Parlamentets Prsidium i Egon Klepschs formandsperiode , med den davrende formand for kvstorerne , den belgiske socialdemokrat Ernest Glynn , og undertegnede som ordfrere , Rdet om at indfre en flles statut og foreslog at ligestille medlemmerne af Parlamentet med de europiske dommere , som det ogs er tilfldet i flere af EU-medlemslandene .
Rdet accepterede imidlertid ikke forslaget , og problemet er forblevet uafklaret .
Sidste r tog den nuvrende formand for Parlamentet , hr . Gil-Robles , initiativ til at tilfje en ny bestemmelse i Amsterdam-traktaten , da den skulle ratificeres , for at tilskynde os til at tage problemet op igen .
<P>
Ud fra David Martin-arbejdsgruppens konklusioner forsger betnkningen af Willi Rothley nu at komme med lsningsforslag .
Vores kre tyske kollega har arbejdet hrdt for at udforme forslag , og mange af disse er meget originale . Og han har virkelig arbejdet under et hrdt tidspres , for at vi kunne fremlgge den frste skitse p topmdet i Wien .
P trods af dette pres mener jeg dog , at han burde have udvist strre fleksibilitet for at finde nogle lsninger , der var mere acceptable .
I s alvorlige sprgsml er jeg ikke den eneste , der har den opfattelse , at vi ikke kan komme med forslag , som er baseret p tilfldige flertal p nogle f stemmer . Jeg hber , at vi undgr dette under morgendagens afstemning .
<P>
Nr den flles statut har fet Rdets godkendelse , skal den gennemfres snarest muligt . Men her er der nogle ting , vi m gre os klart n gang for alle , ogs her i elvte time .
Vi er nogle , der har kmpet i revis for denne flles statut , men det har aldrig vret vores ml at f en flles statut for enhver pris .
Der er en grnse for , hvor meget vi vil give os , hvor meget vi vil slge ud af vores principper , hvor meget vi vil g p kompromis .
Det er et sprgsml om beskyttelse af vores vrdighed , som hverken kan diskuteres eller forhandles . Det er Rdet ndt til at indse .
De uetiske angreb , som nogle forsger at arrangere gennem medierne , m ikke f os til at fravige dette princip .
Vi kan ikke krve ligestilling med de i vrigt udmrkede tjenestemnd i kategori B2 . Og hr .
Rothley m undskylde , at vi ikke er enige i hans tankegang , men hlder mere til tankegangen i Det Europiske Folkepartis ndringsforslag .
Men der m ikke vre nogen grunde , pskud eller undskyldninger , som foranlediger , at Rdet tager fejl omkring dette sprgsml .
Vi har kmpet hrdt her i Europa-Parlamentet for reformer og har gennemfrt vigtige reformer gennem de sidste r , fordi vi tror , det er ndvendigt med radikale reformer . Men ikke p grund af presset fra ofte ondskabsfulde angreb i medierne .
<P>
Jeg tror , at vi som demokratisk forsamling har pligt til at tage os af alle former for ondskabsfuld kritik .
Men p samme mde m vi ogs tage afstand fra angreb , som bunder i antieuropiske flelser og har til forml at bagvaske Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner .
Vi kan ikke rystes af forsg p at terrorisere os , ligesom vi heller ikke kan skjule den sorg , vi fler , nr nogle enkelte af vores kolleger har deltaget i disse angreb med demagogiske anklager af deres egne kolleger og ved at fre sig frem som de eneste hderlige medlemmer , s de er sikre p genvalg .
<P>
Vi nsker den flles statut . Men ikke en ydmygende statut , som skader vores vrdighed .
Og p dette grundlag str vi urokkeligt fast og er rede til at fortstte vores kamp .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , vi er valgt til at lede dette parlament som medlemmer for valgkredse i vores hjemlande , hvis vlgere vi reprsenterer .
Jeg ser derfor ikke noget behov for at erstatte nationale regler om vores forhold med en flles statut .
<P>
I begrundelsen for dette forslag fremfres det , at vi skal have lige vilkr , f.eks. lige ln .
Forslaget indebrer imidlertid , at vi fortsat vil have ulige vilkr .
Derimod fr mange af os en kraftig lnforhjelse , som er helt umotiveret .
Der er ingen grund til , at vi skal have hjere ln end medlemmerne af vores nationale parlamenter .
<P>
Endnu mere urimeligt er forslaget om , at vi skal have en srlig , meget lav EU-skat .
Vi br prcis som andre hjtlnnede , hvilket vi er , betale skat der , hvor vi bor og lever .
Jeg hber ikke , at nogen af dem , der stemmer for forslaget om EU-skat vil argumentere imod skattedumping i andre sammenhnge .
For hvad indebrer dette forslag andet end , at vi , en meget privilegeret gruppe , bevilger os selv strre formuer ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , i henhold til traktaten er EU et samarbejde mellem 15 suverne stater .
EuropaParlamentets medlemmer reprsenterer vlgerne i deres egne medlemsstater og ikke andre .
Det er klart , at lnniveauet i s tilflde skal bestemmes af medlemsstaterne i henhold til nationale regler , og det er klart , at skatten skal betales der , hvor man bor og lever , selvom man er medlem af Parlamentet .
<P>
Det vigtige ved betnkningen er imidlertid de institutionelle ndringer , der ville ske gennem dette skridt , idet medlemmerne ville f fjernet forbindelsen til deres vlgere og nationale parlamenter og blive til en slags satellitter .
Mon ikke medlemmernes misfornjelse med lnnen bare er simpel misundelse fra en rkke forskellige sider ?
Ingen af os sulter jo !
Det er denne misfornjelse , der nu bruges som begrundelse for , at man vil indfre en politisk status , der indebrer , at hj ln , skat og pension faststtes af EU .
<P>
Med hensyn til rejsegodtgrelsen og kritikken af denne havde dette sprgsml kunnet klares for lnge siden , hvis Parlamentets Prsidium havde villet det .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordfreren har taget udgangspunkt i kravet om at ville lse et problem , ikke at ville blive fri for et problem .
I september forelagde han Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder en liste af emner i form af et arbejdsdokument , som skulle diskuteres i et af ham foreslet eksternt studie om evalueringen af EP-medlemmernes opgaver .
Resultatet heraf skulle s foreligge tre mneder efter traktatens indgelse eller ratifikationen .
I dag er der ikke get tre mneder , siden arbejdsdokumentet blev forelagt .
Vi har godt nok ikke noget studie , men til gengld vil vi allerede vedtage en komplet statut , og det uden overhovedet at kunne vre sikker p , om Amsterdam-traktaten , der jo i det hele taget er retsgrundlaget , trder i kraft , fr sessionen til maj er slut .
<P>
Jeg har protesteret flere gange mod denne form for lynprocedure i lbet af debatten . Uden held !
Det bjer jeg mig for , men jeg kan ikke frigre mig for flelsen af , overbevisningen om , at vi ikke lser noget problem , at vi kun bliver fri for det .
Strst mulig gennemskuelighed for alle bestemmelser , der har at gre med statutten , dt er vores frste grundstning . Hr .
Fabre-Aubrespy har allerede vret inde p det . Tidspunktet , det valgte tidspunkt p dagen - eller rettere - om natten til behandling af betnkningen i Europa-Parlamentet , der s at sige automatisk udelukker offentligheden , taler for sig selv .
Er det i overensstemmelse med vores forestillinger om gennemskuelighed , eller skal barnet hellere fdes i dlgsml ?
Ogs her mener jeg , at vi ikke nsker at lse noget problem , men egentlig bare nsker at blive fri for det .
<P>
Trods alt dette anerkender jeg uden forbehold , at en flles europisk statut har en uhyre stor betydning for EuropaParlamentets vgt .
Den er et helt tydeligt bidrag til get integration .
Den styrker isr Europa-Parlamentets demokratiske legitimitet .
Det er dog vigtigt , at en sdan statut bliver vedtaget med et tydeligt flertal .
Der skal tilstrbes absolut flertal , for det er ikke forsteligt , at vi stiller os tilfredse med et mindre flertal , hvis vi samtidig forlanger absolut flertal for en ndring - der er nok s ubetydelig - af forretningsordenen .
<P>
Jeg forstr ikke helt , hvorfor ordfreren reagerer s flsomt p , at nogle af vores kolleger foreslr at orientere godtgrelsen efter dommernes ln .
Jeg synes isr , det er snedigt , nr han foreslr et gennemsnit .
Det er efter al sandsynlighed en mde at opn den mindst mulige modstand p , men det er frst og fremmest snedigt .
Jeg synes dog isr , det er vigtigt , at vi i sidste ende str med en lsning , som vi kan forklare for alle og enhver - for os selv og offentligheden .
Jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren for hans bestrbelser p at opn et sdant ml .
Han har fortjent en tak for sine anstrengelser .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , nr Parlamentet tager fat p en hvilken som helst betnkning eller en retsakt , skal vi huske , at vi reprsenterer de europiske borgere , og at vi tillige er lovgivere .
Som reprsentanter for de europiske borgere har vi forpligtelser over for borgerne .
Som lovgivere skal vi lave en god retsakt , der er retligt korrekt og af hj kvalitet .
<P>
Den frste af de forpligtelser , som jeg har nvnt , er speciel i dette tilflde .
Det er helt sikkert , at offentligheden har forventning om , at Europa-Parlamentet sikrer en flles statut for medlemmerne , der er fastlagt med udgangspunkt i lighed mellem alle medlemmerne , og ender med systemer , som gennem tiden har hngt ved netop som en flge af disse uligheder .
<P>
Hr. formand , det frste , der skal understreges , er , at ordfreren , da han tog fat p problemet , udviste courage og mod til ikke at gemme sig bag det retlige , bag den brede vifte af rettigheder og forpligtelser , som en statut indebrer , men at g ubeskyttet i arenaen for beslutsomt at tage fat p det centrale problem .

<P>
Og jeg m sige , at jeg har diskuteret meget med ham , og han har selvflgelig altid haft en konstruktiv holdning , selvom vi nogle gange ikke er blevet enige om konkrete retlige punkter .
Og jeg vil klart give udtryk for min anerkendelse af det mod , som han har udvist .
<P>
Hvad angr de retlige aspekter - som jeg frst og fremmest vil beskftige mig med - er det blevet nvnt , at Amsterdamtraktaten ikke er trdt i kraft .
Det er rigtigt , men der er intet , der forhindrer os i at g i gang med det forberedende arbejde for sammen med Rdet og i overensstemmelse med dets analyser at afslutte proceduren , nr Amsterdam-traktaten trder i kraft - og jeg er blandt dem , der har fuld tiltro til , at det bliver sdan , og hvis jeg ikke havde tiltro til , at Amsterdam-traktaten trdte i kraft , ville jeg stte sprgsmlstegn ikke blot ved denne betnkning , men primrt ved mange andre .

<P>
For det andet er det blevet sagt , at overgangsordningen medfrer uligheder ved  overgangsordningens overgang  - det har hr .
Rothley nvnt - for den giver mulighed for , at Parlamentets medlemmer i den kommende valgperiode har forskellige ordninger .
Men vi er lovgivere , hr. formand , og vi ved , at enhver strre lovreform medfrer overgangsordninger , der er helt forskellige fra det , der reguleres , og det er sdan i alle vores retssystemer og naturligvis i Fllesskabets retssystem .
Derfor kan hr . Rothleys fremgangsmde ikke kritiseres .
Man kan vre mere eller mindre enig med ham , men det er en fremgangsmde , der er flles for enhver strre lovreform , og det er , hvad der er tale om i dette tilflde .
<P>
Jeg har fra begyndelsen vret for et gennemsnit af lnningerne . Af den ene grund , hvilket jeg sagde p davrende tidspunkt og gentager i dag , at jeg ikke kan finde p noget bedre .
I det sprgsml er jeg uenig med nogle kolleger , der mener , at en sammenligning med en hjtstende tjenestemand ville vre bedre .
Det mener jeg ikke .
<P>
P det retlige omrde har jeg haft nogle store rent tekniske uenigheder med ordfreren .
Jeg nsker ham p det omrde held og lykke i forhandlingen med Rdet .
Jeg mener , at der er visse ting , der retligt set kunne forbedres , og jeg hber , at de bliver forbedret med ndringsforslagene .
<P>
Hr. formand , jeg vil ende , som jeg begyndte : med at udtrykke min beundring og taknemmelighed for ordfrerens arbejde .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , efter den tumult der har vret omkrig godtgrelserne og medlemmernes lnninger , ser i morgen ud til at blive en positiv dag .
Det forholder sig jo sdan , at det , der i mange r har vret umuligt , lige ln for alle medlemmer af Europa-Parlamentet uanset nationalitet og et omkostningsdkkende godtgrelsessystem uden risiko for misbrug , efter 20 r endelig lykkes .
Det er positivt , fordi de ulige lnninger og misbruget af godtgrelserne har delagt atmosfren i og uden for Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne nske hr . Rothley , der p en fremragende mde har lst den vanskelige opgave med at udarbejde en flles statut , tillykke .
Jeg tilslutter mig endvidere fru Green , der har nsket hr . Gil-Robles og den forhenvrende formand hr .
Hnsch tillykke .
De og ingen andre har startet denne udvikling . Det formodes ganske vist ind imellem , at det har vret andre parlamentsmedlemmer , men det er dem , der har gjort det , og som fortjener ren .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg gerne p vegne af den nederlandske CDA-gruppe ( kristlige demokrater ) pointere et par ting , fordi vi ved den fri afstemning i vores gruppe gerne vil angive nogle linjer .
Vi gr ind for forslaget om lige ln p grundlag af gennemsnittet af de nuvrende nationale lnninger .
Vi finder , at det princip er bedre end det gamle forslag om en bestemt procentsats af lnnen for en dommer ved Domstolen .
Vi sttter hr . Rothley .
<P>
Vi gr ind for muligheden for at lade det gamle system glde i endnu fem r for dem , der har vret i dette system i mange r .
Vi mener , at det er en klog mde at behandle den gamle situation p .
Vi mener ogs , at det er godt , at de supplerende pensioner nedtrappes .
Om det sker i 1999 eller i 2004 er et personligt valg .
Men det er godt , at det ikke fortstter for lnge .
<P>
Med hensyn til beskatningen gr vi ind for en europisk facilitet for et europisk system og for en national facilitet for nationale systemer .
<P>
Til sidst vedrrende rejsegodtgrelserne . Vi har altid vret for omkostningsdkkende rejsegodtgrelser .
Vi er glade for , at det nu bliver ordnet p en god mde .
<P>
I morgen er en vigtig dag , og jeg hber inderligt , at betnkningen af hr . Rothley vedtages med stort flertal , s vi langt om lnge kan stte punktum efter denne ubehagelige diskussion .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , rede medlemmer , vi har savnet en medlemsstatut i mindst 20 r - hvilket mange af kollegerne mindede om - og man m sledes hilse et forslag om en sdan statut velkommen .
Selvom vores kollega Rothley har gjort en kraftig indsats , er forslaget efter min mening utilfredsstillende , da man i forslaget forveksler sprgsmlet om parlamentarikernes status - som er et omfattende og komplekst sprgsml , der drejer sig om rettigheder og pligter - med sprgsmlet om parlamentarikernes vederlag .
Dette er yderst indskrnkende , og jeg tror ikke , at det er set fr i de parlamentariske statutter nogen steder i verden .
Selvom man i forslaget hovedsageligt begrnser sig til de konomiske sprgsml , forsger man desuden at lse disse ved at tage gennemsnittet af de aktuelle vederlag , som er fastlagt af de enkelte medlemsstater .
<P>
Personligt mener jeg , at det ville vre mere rimeligt at lade vederlaget knytte sig til vederlaget for et andet fllesskabsembede , og at Parlamentet sammen med de andre institutioner samtidig gjorde en indsats for at f en politik med en generel reduktion af Fllesskabets lnninger , der objektivt set er alt for hje .
Men man har ikke foretaget sig noget p dette punkt - som jeg og andre af vores kolleger tog op allerede i 1995 - og man agter heller ikke at foretage sig noget .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremstte en sidste bemrkning . Den foreslede reform bevarer den diskutable frivillige supplerende pensionsfond , som medlemmerne har p nuvrende tidspunkt ; en fond , der overvejende finansieres med offentlige midler , men som administreres privat p en rligt talt uansvarlig mde .
Jeg gjorde allerede opmrksom p denne beklagelige situation i 1995 , hvor jeg forlod denne fond sammen med andre af vores kolleger , da jeg var blevet klar over , hvordan den fungerede .
Jeg beklager dog , at man ikke har benyttet sig af denne lejlighed til at afskaffe selve fonden eller til at bestemme , at de medlemmer , der nsker at deltage i denne , skal finansiere den helt og holdent af deres egen lomme .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Florio .
<P>
Fr forhandlingen afsluttes har hr . Fabre-Aubrespy bedt om ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , tillad mig at fremstte en kort bemrkning med henvisning til forretningsordenens artikel 19 og artikel 22 , der omhandler formandens og Prsidiets opgaver .
<P>
Ogs embedsmndene er blevet inddraget i denne debat .
Dette har jeg drftet med vores nstformand , hr . Anastassopoulos , som anfrer , at det har vret p tale at bringe medlemmernes aflnningssystem p linje med embedsmndenes , hvilket imidlertid betegnes som en krnkelse af Parlamentets vrdighed .
<P>
Jeg m sige , at jeg blev dybt chokeret over dette udsagn , hvorfor jeg ogs har valgt at bringe sagen frem her i salen . Jeg anmoder Dem om som medlem af Prsidiet , der har ansvaret for den administrative tilrettelggelse af Parlamentets arbejde , over for embedsmndene at tilkendegive , at Parlamentets medlemmer nrer den strste agtelse for embedsmndenes indsats .
Der er lande , hvor ministres og regeringschefers aflnning faststtes i forhold til embedsmndenes aflnning . Jeg er ikke tilhnger af et sdant system .
Imidlertid finder jeg , at det er en hn mod embedsmndene , som hjlper os , og som tjener almenvellet , at hvde , at et aflnningssystem , som bringer medlemmernes aflnning p linje med embedsmndenes , vil vre en krnkelse af Parlamentets vrdighed .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fabre-Aubrespy .
Deres ord vil fremg af det fuldstndige forhandlingsreferat og af protokollen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=11>
Euro : ekstern reprsentation
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0439 / 98 ) af Herman for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens forslag til Rdets afgrelse om reprsentation af Fllesskabet og fastlggelse af dets holdning p internationalt plan i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union ( KOM ( 98 ) 0637 - C4-0638 / 98 ) .
<P>
Jeg giver frst ordet til ordfreren , hr . Herman .
<SPEAKER ID=148 NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , hvem skal kunne reprsentere euroen udadtil ?
Dette interessante sprgsml har flere gange vret drftet i Europa-Parlamentet . Nu synes der imidlertid at vre fundet en lsning i form af et kompromis , der blev indget i gr , endnu inden der foreligger en udtalelse fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hvem skal kunne tale p vegne af euroen ?
Direktren for Den Europiske Centralbank vil naturligvis tegne euroen , eftersom der fremover er en flles pengepolitik . Man m derfor sprge , hvilken rolle direktrerne for de enkelte landes centralbanker i denne sammenhng skulle kunne spille i de forskellige internationale fora .
Imidlertid er der jo tale om en konomisk og monetr union .
Hvem skal kunne tegne den konomiske del af Unionen ?
Hvem vil bedst kunne lse denne opgave ?
Efter Rdets opfattelse br det vre formanden for Rdet , eftersom det er Rdet , der har ansvaret for koordineringen , nr det glder den konomiske politik .
<P>
Vi tillader os at stte sprgsmlstegn ved denne afgrelse .
Skulle den konomiske koordinering udelukkende bero p Rdets indsats , ville der ikke ske nogen koordinering p dette felt .
De ministre , der er medlemmer af Rdet , forsvarer primrt nationale politiske interesser .
Det er deres opgave , det er de valgt til , det betales de for at gre . Ingen af dem fler sig kaldede til at forsvare Fllesskabernes interesser .
Det er ikke deres opgave .
Endvidere er Rdet ikke en permanent institution .
Formanden for Rdet udpeges for en periode p et halvt r , og der er store forskelle de skiftende formandskaber imellem .
Bedst som en formand har sat sig ind i de verserende sager og har opnet en vis autoritet p omrdet , m han vige pladsen for efterflgeren , der s kan begynde at stte sig ind i emnerne .
Resultatet er ingenlunde tillidvkkende , hvilket enhver kan forvisse sig om ved at se tilbage p de situationer , hvor Rdets formand har optrdt p vegne af Den Europiske Union i forbindelse med forholdsvis krvende forhandlinger .
Nr det ikke er Kommissionen , der frer sdanne forhandlinger , er resultatet ynkeligt - vi s det i Geneve , vi har set det i andre sammenhnge . rsagen er , at der i Rdet ofte kun kan opns enighed om  den mindste fllesnvner  .
<P>
Endelig kan det konstateres , at formanden for Rdet kun vanskeligt kan skelne mellem opgaven som formand for en EUinstitution og opgaverne p den nationale scene .
Et eksempel : Fra 1. januar 1999 overtager Oskar Lafontaine formandskabet for KOFIN-Rdet . Hr .
Lafontaine er i dag kendt verden over for sine forholdsvis kontroversielle og uheldige bemrkninger om forskellige emner . Bemrkninger som p ingen mde afspejler Unionens flles holdning .
Jeg skal ikke beskylde hr . Lafontaine for at vre skizofren , men blot pege p , at det nppe skaber goodwill , og at det i alt fald ikke ger Den konomiske og Monetre Unions trovrdighed i internationale finanskredse , hvis hr .
Lafontaine tager til Washington og udtaler sig p vegne af Unionen og der fremstter synspunkter , som p afgrende vis adskiller sig fra de synspunkter , han fremfrer som tysk finansminister .
<P>
Det er baggrunden for , at jeg ikke kan g ind for Rdets holdning i denne sag . Den bygger p en svag og rent formel argumentation .
Efter min opfattelse ville det vre mere hensigtsmssigt at lade Kommissionen varetage Fllesskabernes interesser , sdan som det generelt er Kommissionens rolle som EU-institution .
P den mde vil ogs den forndne kontinuitet vre sikret .
Jeg beklager sledes meget , at disse argumenter , der bygger p sund fornuft og i vrigt forekommer at vre efter traktatens nd , ikke har vundet genklang . Vi bevger os i stedet hen imod et kompromis , hvor Kommissionen tildeles en birolle som teknisk rdgiver og observatr .
Alene en rolle som den , der leverer de forndne akter til ministrene , som frer ordet .
<P>
Det er en afgrelse , som jeg meget beklager .
Jeg hber , fornuften og realitetssansen vil sejre . At kravet om kontinuitet kombineret med det barske internationale forhandlingsklima vil vise , at de bedste resultater ns , hvis vi styrker Kommissionens magt p dette felt .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , p baggrund af den uklarhed , som Maastricht-traktaten har efterladt , er den afklaring , der nu giver Den Europiske Union en korrekt reprsentation p internationalt plan , af strste vigtighed .
Hr . Fernand Hermans betnkning er et relevant bidrag i denne retning .
<P>
Den strategi , der skal flges over for IMF , skal naturligvis overvejes senere .
Iflge dens statutter kan der jo kun vre national reprsentation , men det str blot tilbage at prcisere Fllesskabets ndvendige opflgning herp .
Men ogs i fremtiden m det overvejes , om en ndring af statutterne vil vre p sin plads , eftersom IMF griber ind p budgetpolitikomrdet , der stadig er et enkeltstatsligt domne , hvorfor vi ikke br tabe af syne , at vores indflydelse derfor er strre .
<P>
P trods af de institutionelle uklarheder kan vi dog glde os over , hvor afklarede vi er med hensyn til den fleksible politik , der skal til for at sikre euroens trovrdighed og stabilitet , s der undgs chok med meget negative konsekvenser .
Lad os derfor hbe , at de seneste regeringsskifter , srlig skiftet i Tyskland , som hr .
Herman netop har omtalt , ikke frer til en ndring af denne plan ud fra et naivt og flygtigt hb om p den mde at skaffe sig en hurtig folkelig sttte .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , euroens indfrelse vil f stor betydning ikke kun for EU ' s borgere , men ogs for det internationale monetre og konomiske system .
Euroens indfrelse vil give Fllesskabet en monetr tilstedevrelse , der svarer til dens konomiske og kommercielle indflydelse p verdenskonomien .
Jeg beklager , at visse medlemmer af den nye tyske regering strber efter politiske overskrifter om skattesprgsml , og at de dermed har givet euroskeptikerne en festdag , p et tidspunkt hvor det er ndvendigt med fodslag og konsensus .
<P>
Det er helt afgrende , at Fllesskabet taler med n stemme internationalt , nr man diskuterer og afgr sprgsml vedrrende MU ' en .
Det er et alt for vigtigt emne til distraherende og splidskabende sololb i skattesprgsml , der helt klart hrer ind under omrdet for enstemmighed og nationale regeringer .
Der skal vre n stemme og n holdning .
Iflge forslaget til Rdets afgrelse skal Fllesskabet i sprgsml vedrrende MU ' en p internationalt plan reprsenteres af Rdet og Den Europiske Centralbank med deltagelse af Kommissionen .
Hver af disse institutioner har sin egen specifikke konkurrenceevne .
ndringerne i forbindelse med euroens indfrelse vil pvirke stillingtagning og reprsentation p internationalt plan .
<P>
Vi kan sttte forslaget til Rdets afgrelse , men min gruppe finder det ikke fornuftigt .
Vi sttter en rolle til Kommissionen i trd med hr . Hermans forslag .
Euroen skal snart indfres , og det er vigtigt , at vi taler med n stemme , og derfor br der vre kontinuitet p internationalt plan , sdan som hr . Herman anbefaler .
<SPEAKER ID=151 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte ordfrerens holdning meget eftertrykkeligt , fordi det ogs ligger gruppen p sinde og ikke kun er i overensstemmelse med formlet og nden om at se Den Europiske Union reprsenteret p passende vis .
Derfor er det fuldstndig rigtigt , at Den Europiske Union ikke kun er reprsenteret i internationale finansielle institutioner ved Den Europiske Centralbank , ikke kun ved Euro 11-Rdet , men ogs ved Europa-Kommissionen .
Europa-Kommissionen har til opgave at vre integrationens motor . Den har til opgave at vre traktaternes vogter .
Derfor skal der reguleres p njagtig samme mde i verdensfinansordenen som i verdenshandelsordenen .
Europa-Kommissionen skal spille sin srlige , fremhvede rolle .
<P>
Derfor skal grsdagens beslutning p konomi- og finansministrenes mde i hj grad beklages .
Den er heller ikke fremtidsorienteret , hvad angr fremtidige beslutninger , fordi det ikke kan garanteres , at Den Europiske Union rent faktisk - ogs hvis den kun agerer som konomisk og Monetr Union - taler med n stemme .
Det skal imidlertid vre vores ml .
I Den Europiske Union har vi betalt bittert for , at man ikke har talt med n stemme i verdenshandelsforhandlingsrunderne . Netop inden for verdensfinansordenen skal det vre tilfldet .
Af demokrati- og integrationspolitiske rsager ville det i allerhjeste grad vre passende at flge forslaget fra hr .
Herman , ordfreren , og at indrmme Europa-Kommissionen dens rette plads og ikke plads nr . 2 i reprsentationen af Den Europiske Union og Euro 11-zonen .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg sad i aftes i Underhuset og lyttede til statssekretren for Det Forenede Kongeriges og Nordirlands regering .
Han sagde ligeud , at hans regering vil modst ethvert forsg p at fjerne et veto om beskatning .
I denne uge har talsmnd fra Frankrig og Tyskland erklret , at de nsker et veto ophvet , og vi befinder os sledes p kollisionskurs .
Det hjlper ikke vores konomi , specielt eftersom den kommer under stadig strre pres .
Det , der er sket i Det Fjerne sten , kan ske et andet sted i morgen - selv i USA og Europa .
I dag er vi p kollisionskurs .
Lad mig gre det klart , at jeg altid har troet p , at Unionens fremtid ligger i et samarbejde mellem suverne nationale stater og ikke i at transformere nationale stater til en enkelt international superstat .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , for 12 mneder siden blev Euro 11-Rdet oprettet som et uformelt organ , der ganske vist ikke skal st til ansvar for nogen , men som heller ikke kan trffe formelle beslutninger .
Allerede nu oplever vi , at formanden for Euro 11-Rdet skal reprsentere eurozonen eksternt i G7 , IMF og missioner til srskilte lande .
Ikke alene gives tohastighedskonceptet , som vi med Schengen-aftalen i Amsterdam-traktaten netop vil af med , en kraftig impuls p en bl mandag , men endnu vigtigere , vi ser en regeringsmodel introduceret , hvilket er det mest vidtgende flles skridt i den frste sjle .
I den anden sjle forsger vi rdvildt at give Unionens udenrigspolitik t ansigt og n stemme med hr. og fru FUSP .
Endvidere lgger vi ikke den eksterne reprsentation af MU ' en hos Kommissionen , traktatens vogter og forvalter , men hos et halvrligt skiftende formandskab for det officielt ikkeeksisterende og ukontrollerede Euro 11-Rd .
<P>
Her , mine damer og herrer , er der noget galt .
Her afspores MU ' en , inden den er etableret .
Her hvner det sig , at for mange beslutninger i dagens Europa overlades til finansministrenes snversyn , suffleret af de endnu mere indadvendte kredse i Det Monetre Udvalg .
n eurozone krver n reprsentation .
Men Henry Kissingers nske om t europisk telefonnummer opfyldes ikke med et halvrligt skiftende formandskab .
I praksis ringer amerikanerne til den ikkeskiftende formand for Det konomiske og Finansielle Udvalg eller til et af de permanente medlemmer af G7 uden i vrigt at vide p vegne af hvem , den pgldende kan tale .
Hvis eurozonen tager sin forpligtelse til ansvarlig handling alvorligt , burde Kommissionen vre telefonnummeret .
Den europiske koordination skal ivrksttes i s god tid som muligt , s Europa virkelig kan tale med n stemme .
<P>
Kommissionen skal ngte at medvirke til de nuvrende forslag fra KOFIN , hvor Kommissionen fr lov til at vre Euro 11 formandens hjlper .
Derfor skal forslaget trkkes tilbage .
I det nuvrende G7 kan ingen reprsentere Den Europiske Union .
Det er bedre at ophve G7 og begynde forfra med et G3 .
<SPEAKER ID=154 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig , at Europa-Parlamentet har sat dette punkt p dagsordenen .
Emnet er aktuelt , netop som Rdet har truffet sin afgrelse . Det vil mske undre nogle af de tilstedevrende , men jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for at have bidraget til en frugtbar debat og for at have stttet Kommissionens forslag .
Europa-Parlamentet har i hj grad bidraget til , at konomi- og finansministrene i gr p deres mde nede et godt resultat . Det skal jeg komme tilbage til om et jeblik .
Jeg vil godt understrege , at jeg som nvnt er taknemmelig for Europa-Parlamentets indsats i denne sag .
<P>
Det var en tilfredsstillende afgrelse , Rdet nede frem til i gr . Det er en politisk afgrelse .
Den bygger p de grundlggende elementer i Kommissionens forslag om reprsentation af Fllesskaberne udadtil i forbindelse med euroens indfrelse . Denne reprsentation vil vre treleddet .
Inden jeg nrmere beskriver indholdet i afgrelsen og kommer ind p de konkrete bestemmelser , vil jeg gerne erindre om dens forml .
Mlet er ambitist , eftersom der er tale om at give euroen mle , sikre , at Fllesskaberne er reprsenteret p den internationale scene i monetre anliggender , og sikre , at Fllesskabernes interesser forsvares . Det er mlet at sikre , at Fllesskaberne kan bidrage til at lse og afvrge konomiske kriser og i det hele taget bidrage til den ndvendige justering af det internationale monetre system .
Med euroens indfrelse fr EU en monetr identitet .
EU fr en plads p den internationale scene , som i hjere grad svarer til Unionens konomiske betydning .
<P>
Lad os se nrmere p afgrelsens indhold .
Og lad mig understrege , at det er en god afgrelse . Til alle , der har udtrykt tvivl herom , m jeg sige , at i denne sag er det bedste det godes fjende .
Der er tale om en forelbig afgrelse og en realistisk afgrelse , som blev truffet fr den 31. december , alts fr indfrelsen af euroen , hvilket for blot f dage siden langtfra var nogen selvflge .
Der er to aspekter , som jeg finder br fremhves .
For det frste br det understreges , at Unionens flles holdning fastlgges .
Forud for ethvert mde i et internationalt forum fastlgges Unionens flles holdning , idet der sker en koordinering mellem medlemslandene . Denne koordinering varetages naturligt nok af formanden for Euro 11-Rdet .
Koordineringen kan i vrigt gennemfres meget hurtigt , eftersom det er besluttet at anmode Kommissionen om at etablere et videokonferencesystem mellem Kommissionen , Den Europiske Centralbank og de enkelte medlemslandes finansministerier .
<P>
Lad mig tilfje , at Rdets holdning forud for ethvert mde af betydning i et internationalt forum vil blive forberedt i Det konomiske og Finansielle Udvalg , alts p baggrund af Kommissionens bidrag , eller eventuelt p baggrund af et forslag stillet af Kommissionen .
Det er med andre ord sikret , at Den Europiske Unions holdning , eurozonens holdning , fastlgges i forhold til en given hndelse , i forhold til en given forsamling .
<P>
For det andet br det understreges , at der nu er truffet en afgrelse om reprsentation af Fllesskaberne .
Den valgte reprsentationsform gr det muligt for EU at tale med n rst , idet de berrte institutioners kompetence respekteres .
Der er en konomisk pol , og der er en monetr pol .
Det er helt naturligt , at den flles rst betjener sig af flere stemmebnd , hvilket i vrigt ligger helt p linje med den holdning , stats- og regeringscheferne gav udtryk for p Det Europiske Rds mde i Luxembourg i december 1997 .
I henhold til den afgrelse , der blev truffet i gr , kommer Rdet til at spille en rolle , Den Europiske Centralbank kommer til at spille en rolle , og Kommissionen kommer til at spille en rolle .
Der bliver tale om en treleddet reprsentation , som ogs ppeget af ordfreren .
De tre led er ulseligt knyttet sammen , men de er ogs hver isr uundvrlige , hvis vi skal sikre , at Den konomiske og Monetre Union bliver velfungerende .
<P>
Jeg skal udtrykke mig mere prcist , ogs for at rydde eventuelle misforstelser af vejen .
De skyldes formodentlig grsdagens pressekommentarer . Jeg deltog imidlertid i hele forhandlingsforlbet og kan derfor berette , hvad der helt prcist blev besluttet .
Jeg vil indskrnke mig til tre forhold .
For det frste , reprsentation i formelle fora som G7 og G10 . Det er i overensstemmelse med Kommissionens forslag besluttet , at Unionen vil vre reprsenteret ved formanden for Euro 11-Rdet , direktren for Den Europiske Centralbank og et medlem af Kommissionen .
De tre udgr den delegation , der deltager p vegne af Fllesskaberne .
Kommissionen har i denne sammenhng ikke en birolle .
Intetsteds i afgrelsen anvendes udtrykket  teknisk rdgiver  som betegnelse for den rolle , Kommissionen kommer til at spille .
Kommissionen deltager og yder - helt naturligt - sin bistand og sin sttte for p den mde at spille en nyttig og effektiv rolle .
Og , hr. ordfrer , De kan vre overbevist om , at Kommissionen er klar til og har viljen til at spille en sdan rolle .
<P>
For at sikre kontinuiteten i lyset af de skiftende formandskaber for Rdet vil en minister fra et af G7-landene altid indg i delegationen og sttte formanden for Euro 11-Rdet .
<P>
For det andet , reprsentation i formelle internationale organisationer som eksempelvis IMF . De nuvrende bestemmelser sikrer her Kommissionen observatrstatus i Interimskomiten .
Herudover giver Rdets afgrelse ECB observatrstatus i interimsudvalget og i bestyrelsen .
Endvidere bnes der mulighed for , at det bestyrelsesmedlem , som reprsenterer formandskabet for Euro 11-Rdet , assisteret af et medlem af Kommissionen , over for bestyrelsen kan give udtryk for Unionens flles holdning .
Det betyder helt konkret , at Kommissionen fr adgang til alle de informationer , den mtte behve for at kunne spille den rolle , der forventes af den , ikke mindst i forbindelse med den multilaterale overvgningsprocedure .
<P>
For det tredje , reprsentation i forbindelse med bilaterale opgaver . Opgaver i tredjelande prciseres af formandskabet for Euro 11-Rdet eller KOFIN-Rdet , og afgrelse om reprsentation trffes fra sag til sag .
Efter min opfattelse den eneste fornuftige lsning p dette felt .
<P>
Disse bestemmelser vil , nr de er godkendt af stats- og regeringscheferne , p basis af forslag udarbejdet af Kommissionen blive omsat til en beslutning i henhold til artikel 109 , stk . 4 , og vil blive drftet med de berrte tredjelande .
Jeg kan i denne forbindelse oplyse , at formanden for Europa-Kommissionen , Jacques Santer , allerede nu har meddelt , at han sammen med Rdets formand , kansler Klima , vil tage emnet op i forbindelse med det forestende topmde mellem EU og USA den 18. december 1998 .
<P>
Afslutningsvis skal det understreges , at det er en vigtig afgrelse , der her er truffet .
Det er en forelbig afgrelse . Beklageligvis er vi ikke 15 eurolande , men kun 11 .
Beklageligvis lader det sig ikke gre p et par uger at gennemfre en ndring af IMF ' s vedtgter .
Afgrelsen er ikke desto mindre et positivt skridt . Nok er afgrelsen forelbig , men den stter os i stand til under de bedst mulige vilkr at tage hul p MU ' ens tredje fase fra 1. januar 1999 .
Jeg kan forsikre , at Kommissionen som altid vil holde Europa-Parlamentet nje underrettet om udviklingen i drftelserne og om euroens udvikling p den internationale scene .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=12>
Den finansielle og monetre krise
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0441 / 98 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om de internationale monetre og finansielle kriser og deres indvirkning p Den Europiske Unions konomi .
<P>
Jeg giver frst ordet til ordfreren , fru Randzio-Plath .
<SPEAKER ID=157 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger , de konomiske og finansielle kriser har vist dette gamle kontinent , Europa , og Den Europiske Union , hvor ndvendigt det er at etablere en ny verdensomspndende arkitektur .
Bretton Woods-institutionerne er mere end 54 r gamle , og de er ikke gearet til at arbejde med de udfordringer , vi str over for som flge af globaliseringen .
Derfor skal der skabes en ny verdensomspndende finansiel arkitektur , der frem for alt skal starte med en reform af Den Internationale Valutafond .
Interimsudvalget er som rdgivende og administrativt organ forldet og skal erstattes af et politisk rd .
Denne institutionelle reform er absolut vigtig , fordi vi har brug for et politisk rd , der trffer beslutninger , selv ptager sig ansvaret for de finansielle beslutninger og ikke spiller dette ansvar i hnderne p tjenestemndene , hvis tingene gr galt .
<P>
Vi nsker , at ogs de finansielle beslutninger bliver truffet i politisk regi .
Desuden mener jeg , at Den Internationale Valutafond , Den Internationale Betalingsbank , Verdensbanken og ogs Verdenshandelsorganisationen skal have et tttere og mere koordineret samarbejde .
Vi har alts brug for en institutionel reform , og denne reform vil med sikkerhed heller ikke g uden om G7-runden .
G7-mderne omfatter trods alt ikke alle verdens regioner .
Vi har smerteligt mttet opleve , at det ikke er godt , nr de pgldende regioner rent faktisk ikke inddrages i beslutningsprocessen ved lsningen af kriser .
Derfor skal det overvejes , om ikke et konomisk sikkerhedsrd i FN-regi kunne lse og i den forbindelse understrege problemet med reprsentation af alle verdens regioner , hvilket i dag betyder sikkerhed , isr konomisk og social sikkerhed .
<P>
I den forbindelse m reformen af de eksisterende institutioner selvflgelig ikke undervurderes .
Her skal Den Internationale Valutafonds arbejdsmde ogs ndres .
De hidtidige betingelser og den skematiske tilpasning af dem har i hjere grad frt til en skrpelse af krisen end til en bremsning eller overvindelse af den .
Man m dog ogs helt sikkert sige : En reform af arbejdsmden er den ene side af medaljen , men det handler isr om , at Den Internationale Valutafond har en fornuftig budgetramme .
De seneste G7-beslutninger peger i den rigtige retning , men jeg mener , at vi stadig ikke har fundet frem til en adkvat arbejdsmde og heller ikke en budgetramme for Den Internationale Valutafond .
<P>
Reglerne for Den Internationale Valutafond skal ogs udformes , ndres og udnyttes bedre , sledes at man kan vise , at der kan ydes og organiseres hurtig hjlp i forbindelse med likviditetskriser , der har vret en rsag til krisen i de forgangne mneder og r .
Der skal vre benhed her for at kunne indlede en gldssaneringsplan vedrrende moratorier , finansielle beskyttelsesklausuler og stilstandsaftaler , der egentlig altid er blevet overvejet for sent i kriserne , og som egentlig heller ikke passer ind i konceptet .
Her skal det ogs overvejes at organisere en slags tidsbegrnset kontrol af udgende kapitalbevgelser ud over overvgningen af kortfristede indgende kapitalbevgelser .
<P>
For os i Den Europiske Union er det ogs vigtigt med nye retsinstrumenter , der sikrer , at der etableres get gennemskuelighed og organiseres mere plidelige finansielle informationer p finansmarkederne .
Der bliver brug for en globalisering af regelst og tilsynssystemer i en tidsalder , hvor der bliver dereguleret , og hvor kapitalbevgelserne ogs bliver liberaliseret .
Markedskonomien har jo verden over vist os , at det rent faktisk ikke har vret muligt at organisere velfungerende konomiske og finansielle forbindelser uden et regelst .
Derfor skal vi isr holde je med kortfristede internationale kapitalbevgelser , der har frt mange lande ud i kriser .
En fuldstndig overvgning af disse indgende kapitalbevgelser er ndvendig .
Men desuden skal regeringerne langt om lnge med positive tilskyndelser motivere til , at der bliver flere langfristede kreditbevgelser .
<P>
Siden krisen i Mexico har der vret et problem med de moralske risici .
Investorer og grundejere lber strre og strre risici i deres sgen efter gevinstoptimering .
Her stoler de p , at Den Internationale Valutafond mestrer problemet i forbindelse med en likviditetskrise , fordi de finansielle krisers negative indvirkning p den reelle markedskonomi , erhvervsliv , vkst , investeringer og beskftigelse er for stor og for uberegnelig , og der derfor kan mobiliseres skattepenge med henblik p at minimere de private investorers risici .
Der skal langt om lnge findes frem til nogle rammer , sledes at den private sektor kan bre sin del af omkostningerne ved overvindelsen af kriserne .
<P>
Et andet punkt : Der skal ogs aktiveres og gennemfres et effektivt system til tilsyn med og overvgning af finansielle aktiviteter med henblik p hele tiden nye finansielle produkter , der bidrager til finansmarkedernes fragilitet og volatilitet .
Vi kan ikke forbyde derivater , men vi skal se til , at de ogs er underlagt tilsyn og kontrol .
Ud over tilsynet med banker har vi ogs brug for et tilsyn med ikkebanker .
Her er der behov for et tt samarbejde mellem Den Internationale Valutafond , de nationale regeringer og Den Internationale Betalingsbank .
Vi har her ogs brug for endegyldige , globalt gldende kvalitetsstandarder for finansinformationerne , men ogs for andre systemer .
<P>
Der vil altid vre finansielle kriser .
Muligheden for kriser skal mindskes , fordi kriserne p finansmarkederne i dag berrer det reelle erhvervsliv .
Derfor skal vi srge for , at disse kriser bremses i deres indvirkning p vkst , investeringer og beskftigelse , ikke alene i de kriseramte lande , men ogs i de nyindustrialiserede lande , i udviklingslandene og i de industrialiserede lande .
Derfor krver det ogs koordinering i det politiske samarbejde i forbindelse med organiseringen af et ensartet konjunkturforlb mellem Europa og USA samt samarbejde mellem Den Europiske Centralbank og den amerikanske centralbank .
Vi skal ogs sikre stabilitet i valutakursrelationerne mellem de vigtige verdensvalutaer .
Vi skal i eurotidsalderen bidrage til , at de regioner , der kan sikre stabiliteten i de internationale valutarelationer , ogs yder deres bidrag , sledes at der ogs kan gives et svar p globaliseringens udfordringer ved hjlp af et mere retfrdigt finansielt verdenssystem .
Desuden handler det om en mere retfrdig lsning p fordelingsproblemet .
Den kan kun opns , hvis Den Europiske Union ved , at den gennem europiske handlingsplaner ogs kan yde et bidrag til denne strategi til overvindelse af kriser , til styring af kriser , og det ikke kun ved , at Unionen overvinder kriser , men ogs ved , at den bidrager med prventive foranstaltninger , sledes at kriser kan undgs .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , jeg vil indskrnke mig til det , som EU kan gre ved den finansielle krise .
For det frste skal vi bne for importen fra de lande , som er ramt af den finansielle krise .
Det kan vi ogs , fordi Europa hidtil har profiteret af krisen , fordi renten p kapitalmarkedet i Europa er faldet meget p grund af kapitalflugten fra den tredje verden til EU .
P grund af de lave rstofpriser , forrsaget af vigende eftersprgsel , er inflationen i Europa faldet til et historisk lavpunkt .
Den europiske vkst overstiger af den grund forrets forventninger .
Hvis eksporten fra de kriseramte lande med deres devaluerede valutaer stiger , kan vi ikke umiddelbart st p bremsen med antidumpingafgifter .
Hvis disse lande ikke kan komme af med deres produkter i Europa , der har overskud p handelsbalancen , hvor s ?
<P>
For det andet skal Europa hjlpe til med at gre kontrollen med hurtig kapital mulig i udviklingslandene .
Hndhvelse af internationalt aftalte forsigtighedsregler , som muligvis skrpes , er derfor et vigtigt frste skridt .
<P>
For det tredje skal IMF koncentrere sig mindre om at kbe vestlige privatbanker ud p regeringernes og i den sidste ende p befolkningens bekostning i skyldnerlandene og mere om at opretholde kbekraften , produktionen og selvhjlpsmulighederne i skyldnerlandene .
Hvis den private banksektor finansielt gres medansvarlig for at imdeg og bekmpe kriser , er en sdan finansiel politik ogs mulig uden at udvide IMF ' s midler .
Den omstilling af IMF , der er ndvendig , kan nppe forventes af IMF ' s interimsudvalg , der bestr af konservative bankfolk og finansministre .
Jeg har derfor svrt ved at forst , hvordan en opvurdering af interimsudvalget eller en fusion af IMF ' s og Verdensbankens udvalg kan vre et instrument i en sdan ndvendig forandring .
<P>
For det fjerde skal EU hjlpe til med at f indfrt standardklausuler i kontrakterne , som gr det muligt at forlnge betalingsfristen mod betaling af en bde .
Med sdanne klausuler havde det vret muligt at undg en stor del af den nuvrende elendighed i skyldnerlandene .
<P>
Til sidst skal der forandres meget i nogle af skyldnerlandene .
Men at vre bagklog og bagefter sige , at det mtte g galt , hrer ingen steder hjemme .
Mange af de ramte lande fik gode karakterer af alle relevante internationale organer og eksperter .
Hukommelsestab er i den forbindelse usundt og hmmer den selvkritik , som jeg har savnet meget i debatten hidtil .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , verdenskonomien befinder sig virkelig i en absolut nvnevrdig krise .
Alligevel er tallene for Den Europiske Union ekstremt positive .
For landene i Den konomiske og Monetre Union kan vi forvente en gennemsnitlig inflationsrate for 1998 p 1 , 5 % , et statsligt budgetunderskud p 2 % og en konomisk vkst p 3 % , makrokonomiske tal , som vi ikke har set mage til i lang tid .
Vi br trods alle diskussionerne om kriserne verden over understrege , at det er Den Europiske Union , der er verdens stabilitetsvogter , ikke mindst , fordi vi har besluttet os for euroen , hr. kommissr de Silguy .
Det er de fakta , vi skal diskutere .
Det m vi ikke glemme !
Betnkningen af vores kollega Randzio-Plath indeholder mange positive initiativer , men p nogle punkter kan vi overhovedet ikke give vores tilslutning .
Jeg vil nvne dem i lbet af kort tid , da jeg ikke forventer at f s meget ekstra tid som kollegerne fra den anden side .
<P>
For det frste : Sprgsmlet om kortfristet kapitalkontrol frer efter vores mening overhovedet ikke til noget .
For det andet : Dannelsen af et konomisk sikkerhedsrd i FN-regi er ikke andet end fantasteri !
For det tredje : Fru Randzio-Plath , Deres kompromisforslag 5 , som De har pduttet os , med hensyn til en manglende hensyntagen til investeringer op til en 3 % -grnse , hvad angr budgetunderskud , i stabilitets- og vkstpakken .
S pnt havde De slet ikke behvet at bukke for hr . Lafontaine !
<P>
Alligevel har vi brug for get gennemskuelighed p dette omrde .
Jeg vil nvne de tre punkter kort .
For det frste : Vi har brug for gennemskuelighed p nationalt og internationalt plan , fordi markederne ellers ikke kan fungere .
For det andet : Vi har brug for en multilateral overvgning , isr med henblik p den finansielle politik .
For det tredje : Vi har brug for reformer af de nationale finansmarkeder .
De udsvingsmargener for yen , dollar og euro , som hr . Lafontaine har foreslet , bringer os overhovedet ikke videre , for noget sdant kan man kun krve , hvis man har gjort sig fortjent til det p forhnd med en sund konomisk , finansiel og monetr politik .
Her er Den Europiske Union p rette vej .
Derfor hilser vi den vej , som Kommissionen har foreslet , velkommen .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Goedbloed">
Hr. formand , den internationale finansielle krise har chokeret verden , og mange er overraskede .
Vi har konstateret , og det kommer ogs frem i betnkningen af fru Randzio-Plath , at der findes en rkke rsager . Hr .
Metten siger : Vi skal ikke grde over spildt mlk . Men vi har ogs mttet konstatere under hringen af de finansielle eksperter , at der er mangler ved vores informationssystem .
IMF er ikke i tide blevet informeret om en rkke tal , fordi tallene er uplidelige , og fordi det er klart , at forskellige lande mler med forskellige ml .
Lande i Asien , som har haft meget stor vkst , og som er vigtige for Europa og USA , blev pludselig ramt af den asiatiske influenza .
<P>
Asien var sygt , Europa bliver smforklet , hvis vi ikke passer p , og Europa har klaret sig rimelig godt med euroen .
De lande , der desvrre endnu ikke er med i euroen , har endnu et problem .
Gennemskuelighed , god kontrol og samdrgtige regler er derfor meget vigtige .
Derfor mener Den Liberale Gruppe , at det er vigtigt , at man anvender de samme standarder , men at det ikke er nogen hjlp at arbejde med en form for et finansielt sikkerhedsrd eller med en beslutningskompetence inden for IMF .
Det frer blot til endnu flere snakkeklubber , og jeg som troede , at vi havde nok talkshows i fjernsynet .
Det drejer sig om handling .
Det drejer sig om entydighed og om klarhed .
Markedet skal ogs have del heri .
Markedet skal ogs lbe en risiko .
<P>
Hvis der srges for en god konomisk politik , for en god revision , og der tages hensyn til kulturelle forskelle , for de er til stede i Asien , er det muligt , og det skal Europa vre opmrksom p , netop med en europisk rolle at srge for , at stabiliteten genoprettes s hurtigt som muligt for at skabe mere beskftigelse og strre vkst i de lande , men ogs i Europa .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg tror ikke , vi kommer videre med den gamle mde at tnke p , hr . Langen .
Det er virkelig tiltrngt med en ny mde at tnke p .
Det er farligt , hvis Europa og europerne tnker som De , nemlig at vi befinder os p de saliges  og farisisk kan glde os over , at vi hidtil er blevet sknet .
Det handler snarere om , at Europa udnytter sin gunstige position til at yde et aktivt bidrag til , at ogs andre igen fr fast grund under fdderne .
Til det forml har vi brug for en stabilisering af valutakurserne , tilsyn , gennemskuelighed , kontrol og i sidste ende en socialkologisk omstrukturering af verdenskonomiens institutioner .
<P>
Fru Randzio-Plath har fuldstndig ret , vi har til det forml ogs brug for en grundlggende politisk konsensus .
Den skal udarbejdes i FN , hvor vanskeligt det end er , og hvor svrt det end er at forestille sig efter 20 r med neoliberal politik .
Men ogs og netop i finansverdenen er det , hr . Langen , herredmmets dialektik , der glder .
De herskendes arrogance forbereder altid sit eget fald !
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Jeg er dobbelt taknemmelig , hr . Wolf , for Deres ord og for den njagtighed , hvormed De har udnyttet den tid , De havde til rdighed , som kun var et minut .
<P>
Jeg giver ordet til hr .
Langen , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , m jeg gre Dem opmrksom p , at vores kollega fra Den Liberale Gruppe , hr . Goedbloed , netop har holdt sin jomfrutale .
De , der er en kommunikativ formand , har glemt det .
Vil De venligst psknne det ?
Klokken er immervk 23.20 .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Langen .
Formandskabet er altid taknemmelig for medlemmernes hjlp . Derfor takker jeg Dem for , at De har orienteret mig .
Hr . Goedbloeds indlg var s fremragende , at jeg ikke tnkte p , at det var hans frste .
Jeg troede , at det var et af de medlemmer , der er mere vant til at tale i Parlamentet . Det er forklaringen p , at jeg ikke var opmrksom p det .
Under alle omstndigheder , hr . Goedbloed , er jeg sikker p , at Deres indsats her i fremtiden bliver fremragende , hvilket Deres indlg har vist .
<P>
Fru Randzio-Plath , en bemrkning til forretningsordenen ?
Vr venlig ikke at indlede en ny debat .
<SPEAKER ID=165 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , fordi min kollega fra Det Europiske Folkepartis Gruppe har fremsat en bemrkning til en tysk politiker , vil jeg gerne anfre , at mit ndringsforslag 5 er i overensstemmelse med EuropaParlamentets holdning , som jo blev vedtaget forrige r i forbindelse med principperne i den konomiske politik , og det af Europa-Parlamentets plenarforsamling .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Tak , fru Randzio-Plath .
P denne tid af aftenen har vi mulighed for at vre generse med bemrkningerne til forretningsordenen .
Men vi vil under ingen omstndigheder indlede en ny debat , og nu har hr . Lukas ordet i t minut .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , det er en skam , at vores kollega m holde sin jomfrutale ved midnat for en tom sal .
Men det er endnu mere en skam , at denne s vigtige og udmrkede betnkning frst kan blive diskuteret nu .
Jeg mener , den er udmrket , selvom jeg ikke kan tilslutte mig den p alle punkter .
Det ville jo ogs vre latterligt at ville komme ind p alle punkter p t minut .
Jeg vil blot sige , hvor meget jeg beklager - og her gr jeg ikke fejl af temaet - at problemerne med brnearbejde og brnemisbrug ikke bliver nvnt med t eneste ord i denne betnkning .
Disse to problemer er med deres moderne intensitet ogs et resultat af globaliseringen . Krisen i Asien har stor indflydelse p disse misforhold .
De , der kender til de sociale strukturer i disse lande , ved det .
Isr brnesexturismen vokser som flge af valutaens forfald .
Man kan efter min mening tale om en globalisering af perversionerne .
Den Europiske Union br ogs udtale sig om dette aspekt af krisen !
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p diagnoserne her , da disse allerede i stor udstrkning er blevet behandlet , men i stedet g over til tre punkter i forbindelse med prognoserne for det , der skal gres .
For det frste forekommer det mig helt klart , at der er to synspunkter , som str i ret stor kontrast til hinanden . Der er nemlig nogle , som understreger , at det er ndvendigt med en strre kontrol og med statsindgreb , mens det for andre lader til at vre meget vigtigere at f markedet til at fungere bedre .
Sidstnvnte tankegang er efter min mening den mest overbevisende , ogs p baggrund af , at de seneste finansielle begivenheder har vist , at det er ndvendigt at vre mere agtpgivende , at ge gennemsigtigheden og forbedre informationsstrmmene og sledes at fastlgge nogle regler , der passer bedre til den nye praktiske situation .
Forslaget om bde direkte og indirekte at kontrollere de finansielle strmme synes tvrtimod ikke bare at vre utopisk , men ogs at fre til en meget ineffektiv fordeling af midlerne .
<P>
For det andet vil jeg med hensyn til volatiliteten gerne understrege , at dette problem , der er bestemt til at fortstte , navnlig krver nogle passende instrumenter for at fjerne de risici , der flger heraf , i stedet for nogle ineffektive kontrolforanstaltninger , som ikke har nogen mulighed for at fungere i lyset af de mngder og de funktionsvilkr , der karakteriserer finansmarkederne i dag .
Det vil vi ogs f at se i de kommende uger , f.eks. med hensyn til sprgsmlet om vekselkursen mellem euro og dollar .
Jeg tror i vrigt ikke , at der er nogen , der mener , at vi i dag har betingelserne til at gentage sdan noget som det gamle Bretton Woods-system , som vi alle godt husker .
<P>
Jeg vil blot understrege det tredje punkt med en enkelt stning .
Lad os tage os mere af de svageste led i kden - hvilket ordfreren netop gr i sit forslag - og af de konomier , ssom Latinamerikas og navnlig Brasiliens konomi , der befinder sig i en vanskelig situation , de kun delvist selv er skyld i , og som krver den strst mulige sttte fra vores side , bde i deres og i vores egen interesse .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , i slutningen af 1996 nede Dow Jones-indekset 6.400 point i Wall Street .
Fra rekord til rekord nede det , indtil den 17. juli , op p 9.337 point . Siden da har det vret deroute .
En dominoeffekt , der har ramt alle brser i verden , uden undtagelse , en generaliseret panik p finansmarkederne , en rkke lande p kanten af konomisk sammenbrud , IMF , OECD og Den Europiske Union , der hastigt m nedjustere de mirakulse forventninger om konomisk vkst , som de havde fremsat for 1998 og 1999 .
<P>
Tilsyneladende har den verdensomspndende finanskrise overrasket alle .
Doktorer i konomi , forretningsverdenens skribenter , finansanalytikere , politiske beslutningstagere , der for fire mneder siden i kor enstemmigt besang det globale finansmarkeds velsignelser , er alle af deres mangel p forudseenhed blevet fanget i en monumental fiasko .
Sagen er jo , at Japan lnge har vret p tynd is .
Den russiske konomi har lnge vret lige s syg som sin prsident , og alligevel har de europiske banker begravet USD 48 milliarder i et land , der er holdt op med at kontrollere sin egen valuta .
De skaldt nye markedskonomier har lnge sat sig i gld ud over det forsvarlige .
Det er rs sikre forvisninger , der med t alle sammen synes uden vrdi .
Grsdagens ultraliberalistiske apostle betvivler i dag , at markederne kan regulere sig selv , og at der kan vre vkst uden kapitalens totale bevgelsesfrihed .
Det er dette back to business , denne tilbagevenden til en strre interventionisme fra stat og finansorganisationer , der tydeligt fremgr af denne betnkning og dette beslutningsforslag .
Pludselig er finanslgebogen blevet fuld af ord som kontrol , gennemsigtighed , reformer , offentlige investeringer , garantier , risici , koordinering , kodekser , adfrd , etik , beskyttelse , tilsyn , balance , planer og handling .
Den herskende klasse har endelig gjort sig klart , at en globalisering af markederne uden en politisk-juridisk ramme og uden hensyntagen til dens sociale flger udgr en trussel for stabiliteten i verden .
<SPEAKER ID=170 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer . Tak til fru Randzio-Plath for den forelagte betnkning , som opfordrer til en indgende drftelse af et srdeles alvorligt problem : de finansielle kriser og de konsekvenser , vi m drage heraf .
Det er afgjort et problem , vi br beskftige os med .
Jeg vil derfor gerne takke for det initiativ , De har taget i denne sag . Vi noterer os i Kommissionen de anbefalinger , betnkningen indeholder .
Lad mig understrege , at Kommissionen p igen mde indtager en passiv holdning . Kommissionen er sig fuldt ud bevidst , at Den Europiske Union m spille en srlig rolle i denne sammenhng , ikke mindst i lyset af indfrelsen af euroen og af hensyn til dennes fremtidige udvikling .
<P>
Jeg vil tillade mig at tage tre sprgsml op , som blev rejst af ordfreren .
For det frste , hvordan afhjlper vi den aktuelle krise ? Hr .
Langen ppegede , at krisen ikke m f os til at stte sprgsmlstegn ved princippet om kapitalens frie bevgelighed .
Det er efter min mening en fornuftig vurdering .
Erfaringen har vist , at enhver form for kontrol med kapitalbevgelserne er uvirksom og nrmere virker modsat hensigten .
Kapitalen strmmer ud , men vender ikke tilbage .
Imidlertid har udviklingslandene behov for kapitaltilfrsel for at sikre fortsat udvikling .
Men frihed ledsages af ansvar . Ogs den private sektor har sledes , som det blev understreget , et ansvar i denne sammenhng .
Dette ansvar kommer til udtryk i tre krav , vi m stille , nr det glder kapitalens frie bevgelighed : gennemsigtighed , overvgning og forebyggelse .
<P>
Hvad angr kravet om gennemsigtighed , kan det konstateres , at det langtfra er opfyldt .
Der findes i dag investeringsfonde , som rder over midler i strrelsesordenen flere hundrede milliarder euro , uden at de er forpligtede til at indberette deres transaktioner til nogen tilsynsfrende myndighed endsige underrette deres aktionrer herom .
Denne manglende gennemsigtighed er efter min opfattelse farlig , hvilket den aktuelle krise ogs vidner om .
Den manglende gennemsigtighed er ogs chokerende , eftersom de pengepolitiske myndigheder udsttes for stigende pres og forventes hurtigt at kunne levere stadig mere prcise oplysninger om omfanget af den officielle internationale likviditet .
Vi m derfor overveje , hvilke forholdsregler der m tages for at skabe get gennemsigtighed og bringe denne asymmetri til ophr .
<P>
Dernst kravet om overvgning . Samtidig med at der skabes get gennemsigtighed , m vi videreudvikle vores overvgningsprocedurer .
Cooks ngletal betegnede i sin tid et stort fremskridt i denne sammenhng . Det har sandsynligvis afvrget mangen en krise , men jeg tror , vi i dag m erkende dets begrnsninger , herunder at det er et instrument , som kun finder anvendelse p pengeinstitutter .
Vi m derfor finde nye metoder til at styrke overvgningen af off balance sheet transaktioner , ligesom vi m overveje , hvordan regnskabspraksis kan strammes op p visse punkter .
Jeg tnker her p omfanget af dubise fordringer . Den igangvrende saneringsproces i Asien har allerede tydeligt afdkket situationens alvor .
<P>
Det tredje krav , vi m fremhve , er forebyggelse .
Vi m blive bedre til i fllesskab at forebygge finansielle kriser .
Vi ved eksempelvis i dag , at vi br udvikle en multilateral overvgningsprocedure rettet mod de makrokonomiske politikker , i srdeleshed nr det glder valutakurser og kortfristede kapitalbevgelser .
Tilgiv mig , at jeg p dette ene punkt ikke er enig med ordfreren , der foreslr et sikkerhedsrd for konomiske anliggender i FN-regi .
Hvorfor er jeg uenig heri ?
Fordi vi rent faktisk allerede har et organ i FN-regi , nemlig IMF . Efter min opfattelse er det relevante sprgsml derfor , hvordan Den Internationale Valutafonds opbygning kan justeres , sledes at Fonden i hjere grad bliver i stand til at afvrge og hndtere kriser .
Nr det glder , hvad De , hvis jeg har forstet Dem ret , betegner som det  politiske ansvar  , mener jeg , at tanken om eventuelt at omdanne IMF ' s interimsudvalg til et besluttende og globalt organ , som ogs kan varetage overvgningsopgaver - en tanke , som for nylig blev fremfrt af bl.a. den franske prsident , Jacques Chirac - er en tanke , som fortjener at blive undersgt nrmere .
<P>
Det andet sprgsml , jeg gerne vil tage op , er sprgsmlet om EU ' s rolle .
EU skal spille en dobbelt rolle .
For det frste skal EU fremst som et godt eksempel . For det andet skal EU bidrage til debatten .
Sandt er det , at de store udfordringer ligger p det globale niveau , ikke inden for kontinentets rammer . Alligevel kan EU udmrket yde sit bidrag til en justering af det internationale monetre og finansielle system .
Det sker ogs , og EU ' s bidrag antager mange forskellige former . Lad mig ganske kort omtale nogle eksempler .
Jeg tnker p den beretning , Mario Monti fremlagde for nylig vedrrende finansielle tjenesteydelser med titlen  Udarbejdelse af handlingsplan  . Den forventes i juni 1999 udmntet i konkrete foranstaltninger og en tidsplan p flere omrder med det forml at skabe en hjere grad af finansiel stabilitet .
Jeg tnker ogs p det nyetablerede FESCO-udvalg ( Federation of European Securities Commission ) under Kommissionen og p banktilsynet under Det Europiske System af Centralbanker .
Begge betegner de skridt i den rigtige retning .
Det er ikke mindst vigtigt at sikre en hurtig og sikker informationsudveksling mellem de tilsynsfrende myndigheder og de pengepolitiske myndigheder .
Nr det glder regnskabsaflggelse , sttter Kommissionen arbejdet med at etablere en internationel regnskabsstandard ( International Accounting Standard ) , og Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne tage bestemmelserne vedrrende finansielle institutioners egenkapital op til ny vurdering under hensyntagen til Cook-kommissionens arbejde .
Nr det glder det kommercielle aspekt , minder jeg om , at det var Kommissionen , der tog initiativ til en ny runde af multilaterale forhandlinger ( betegnet Millenium Round ) , og sikrede , at disse ogs kommer til at omfatte finansielle tjenesteydelser .
Det var blot en kort prsentation af nogle af de mange omrder , hvor EU gr foran og viser et godt eksempel .
<P>
EU skal bidrage til debatten .
Det var den anden rolle , jeg nvnte . Kommissionen har deltaget aktivt i debatten og har ikke mindst deltaget aktivt i de seneste G7-initiativer .
Det er Kommissionen , som har forberedt den meddelelse til Det Europiske Rd , som i gr blev vedtaget i KOFIN-Rdet , om en styrkelse af det internationale finansielle system .
Det understreges i den omtalte meddelelse , at Unionen fremover m spille en central rolle inden for de nye strukturer , der tegner sig for det internationale finansielle system , ligesom Unionen m spille en central rolle i forbindelse med et styrket konomisk og finansielt samarbejde med de nye lande og med udviklingslandene .
<P>
Forebyggelse .
Ogs den private sektor m inddrages og ptage sig sin del af ansvaret , nr kriser skal afvrges eller lses .
Men lad mig understrege , at EU ' s bidrag til den internationale debat ikke mindst forudstter en effektiv reprsentation udadtil . Vi drftede sprgsmlet for et jeblik siden , og jeg skal ikke gentage , hvad jeg sagde i den forbindelse .
<P>
Det tredje sprgsml , jeg ville tage op , vil jeg udelade i betragtning af det fremskredne tidspunkt .
Jeg havde forventet , det ville blive rejst i lbet af debatten , eftersom det er omtalt i den forelagte betnkning . Jeg hber , der bliver mulighed for at komme ind p sprgsmlet ved en senere lejlighed .
Lad mig her blot nvne , at det drejer sig om en eventuel flleseuropisk plan med henblik p at fremme investeringerne .
Jeg kan sige , at Kommissionen p min foranledning s sent som i morges vedtog en meddelelse om dette emne . Meddelelsen peger p en rkke muligheder , der tegner sig for EU i s henseende , alt imens kravet om budgetdisciplin naturligvis fastholdes .
Jeg hber , vi fr lejlighed til at komme nrmere ind p dette emne i lbet af de nste uger .
<P>
Som det fremgr , deler Kommissionen i vid udstrkning Europa-Parlamentets synspunkter , og jeg kan forsikre EuropaParlamentet om , at Kommissionen vil flge udviklingen p dette felt nje , bl.a. i forbindelse med Kommissionens anbefalinger vedrrende konvergens- og stabilitetsprogrammerne .
Afslutningsvis vil jeg understrege over for Parlamentet , at Kommissionen fuldt ud er sig sit ansvar bevidst og aktivt deltager i den igangvrende debat om en ny struktur for det internationale monetre system .
Med indfrelsen af euroen stilles der yderligere krav om , at EU spiller en aktiv rolle p dette omrde .
Jeg fler mig overbevist om , at den afgrelse om Fllesskaberners reprsentation udadtil , som blev truffet i gr , giver os det ndvendige vrktj og stter os i stand til at gre vores synspunkter gldende .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Fr jeg nsker Dem et velfortjent og styrkende hvil , vil jeg sige til Dem , at i morgen torsdag den 3. december 1998 bnes mdet kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
