<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , der var et punkt p dagsordenen sidste tirsdag .
Heri kom hr . Janssen van Raay med kommentarer om det frivillige pensionssystem .
Han sagde dr - jeg er meget hurtigt frdig -  Desvrre har en rkke nederlndere gennem deres reprsentanter accepteret denne ordning .
Det er det , jeg i gr nskede at f frt til protokols  .
Fru formand , jeg har spurgt hr . Dankert , om dette stemmer .
Han er dekan for de nederlandske 31 og har meddelt mig , at dette helt sikkert ikke kan vre sandt .
Jeg ville derfor modsige , hvad hr . Janssen van Raay tirsdag sagde her ved arbejdets begyndelse .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det tager vi til efterretning , fru Maij-Weggen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem om at srge for , at medlemmerne af Parlamentet fr stillet nederlndernes klage vedrrende patenteringsdirektivet til rdighed .
<P>
Vi har talt utrolig meget om gennemskuelighed i denne uge , men det gr ikke , at Europa-Parlamentet sagsges , mens de enkelte medlemmer ikke m modtage stvningen .
Jeg beder Dem alts om at srge for , at de medlemmer , der nsker det - og jeg tror , at der er en stor interesse for det her - fr udleveret stvningen s hurtigt som muligt , isr da Parlamentets juridiske tjeneste allerede er ved at udarbejde et svar .
Jeg mener , at vi ogs selv er ndt til at bevise vores trovrdighed , hvad angr gennemskueligheden .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Breyer , ogs dette tager jeg til efterretning .
Vi vil undersge , hvad der er muligt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg henviser til ndringsforslag 49 i betnkning af McCarthy .
Det er registreret , at jeg har stemt imod dette ndringsforslag , men i virkeligheden nskede jeg at stemme ja .
Det vil jeg gerne have frt til protokols .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet , hr . Hallam .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , jeg vil blot gerne ppege , at i ndringsforslag 7 til betnkning af McCarthy kom jeg ved en fejltagelse til at stemme for .
Jeg nskede faktisk at stemme imod .
Jeg har meddelt det til Prsidiet , men jeg ser det ikke afspejlet i protokollen , og jeg s gerne , at det stod i den .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det vil ogs blive rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , jeg skal gre opmrksom p , at der er en meningsforstyrrende trykfejl i forskellige dokumenter og i forskellige sprogversioner . Det formuleres rammende i selve betnkningen i ndringsforslag 5 til artikel 3 , stk .
2 , litra c :  ... dog sledes at varigheden ikke kan overstige tre r og efter fornyet afgrelse hjst kan forlnges med fem r .
 Disse tre r dukker op som fem r i nogle versioner og dokumenter .
At forlnge fem r til fem r , det er naturligvis meningsforstyrrende , som enhver kan se .
Vi anmoder om , at dette korrigeres i en egnet form .
Denne fejl dukker f.eks. ogs op i samlingen af ndringsforslag i forbindelse med ndringsforslag 5 , dr er det forkert . I hr .
Wiebengas original under nr . 5 er det rigtigt .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis tjenesterne kunne tage hjde for dette .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem for disse henvisninger , hr .
Nassauer . Det vil vi tage hensyn til .
<P>
( De to forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges i p hinanden flgende afstemninger )
<SPEAKER ID=12 NAME="Deprez">
Opbygningen af Den Europiske Unions ydre grnse er en absolut ndvendighed .
Den m ikke vre hullet som en si .
De vedtagne bestemmelser skal ikke desto mindre indfres efter Geneve-konventionens nd og bogstav og efter den europiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
En tredje sjle bliver fjet til disse to frste .
Det drejer sig om en supplerende foranstaltning , der er fastsat i Amsterdam-traktaten , som vil blive gennemfrt inden fem r fra datoen for dens ikrafttrdelse , og som vil gre midlertidigt ophold af humanitre grunde p Unionens omrde mulig , ikke kun for enkeltpersoner , men ogs for grupper af personer , der egentlig ikke lever op til bestemmelserne i de frnvnte konventioner , men hvor beskyttelse af den fysiske og moralske ukrnkelighed ndvendiggr en midlertidig beskyttelse i Den Europiske Union .
<P>
Foranstaltningen synes at vre virkelig ndvendig , navnlig p grund af Unionens manglende evne til at fre en ordentlig udenrigs - og flles sikkerhedspolitik , om det s er ved dens grnser !
<P>
Derfor m man vre entydig i forbindelse med den ndvendige deling af ansvaret , som flygtningestrmmen medfrer .
Det m hre op med de lange og vanskelige diskussioner , som skaber uenighed mellem de medlemsstater , der alle forsikrer , at de har gjort deres yderste i forbindelse med modtagelse af flygtninge og for det meste af tiden antyder , at de andre stater gr alt for lidt .
Der skal fastlgges prcise vurderingskriterier .
<P>
Lad os endnu en gang sl fast , at den midlertidige beskyttelsesordning naturligvis skal efterflges af en vurdering i rette tid af betingelserne og de ndvendige midler for at forberede en passende tilbagevenden og en vellykket reintegrering af de fordrevne , der vender tilbage til deres hjemlande .
Dette m man srge for ved gennemfrelsen af en sdan foranstaltning .
<SPEAKER ID=13 NAME="Iversen">
De danske socialdemokrater har stemt for flles regler for tildeling af midlertidig flygtningestatus , for minimumsrettigheder til sdanne flygtninge og for en mere solidarisk fordeling af flygtningene mellem medlemsstaterne .
Problemet er , at mange fordrevne personer , eksempelvis flygtningene fra krigen i det tidligere Jugoslavien , ikke opfylder de betingelser for flygtningestatus , der er fastsat i Geneve-konventionen , og at disse flygtninge bliver meget ulige fordelt mellem medlemslandene .
Vi har behov for flles regler for , hvem der skal have flygtningestatus , hvor lnge de skal have lov til at blive i Unionen , og hvilke vilkr de skal have , mens de er her .
Vi har stemt for , at en midlertidig beskyttelsesordning kun skal bruges i ndstilflde ved pludselig massetilstrmning af flygtninge .
Geneve-konventionen skal fortsat vre udgangspunktet , og menneskerettigheder skal respekteres .
<SPEAKER ID=14 NAME="Lindqvist">
Forslaget er i sig selv aldeles udmrket og ndvendigt .
Europa br tage et strre ansvar i forbindelse med flygtningekatastrofer .
Forslaget skal ses som et supplement til Geneve-konventionen , der altid skal overholdes .
<P>
Man kan ikke skabe solidaritet med flygtninge via love eller tvang .
Detaljerede regler eller tvangsbeslutninger via et kvalificeret flertal kan derfor ikke anbefales .
Fordelingen af flygtninge skal tage udgangspunkt i et flles ansvar , men bygge p frivillige aftaler .
<SPEAKER ID=15 NAME="Theorin">
Det er vigtigt at understrege , at de flles aktioner kun skal pberbes i ndsituationer , hvis der er tale om massetilstrmning af flygtninge .
Reglerne om midlertidig beskyttelse skal altid baseres p princippet om , at international beskyttelse er en pligt iflge den internationale asylret og menneskerettighedsreglerne .
Det er ogs vigtigt at understrege , at reglerne om midlertidig beskyttelse ikke m berve nogen adgang til asylproceduren .
<P>
Betnkning af Lehne ( A4-0408 / 98 )
<SPEAKER ID=16 NAME="Deprez">
Det er vigtigt , at problemet med procedurerne om adgang til omrdet for personer , der ikke er i besiddelse af nogen rejselegitimation eller ikke har noget dokument , der er anerkendt af den medlemsstat , hvortil der ansges om indrejsetilladelse , bliver lst p den mest fornuftige mde .
Ud fra dette synspunkt kan en ensartet udformning af et dokument , hvorp der kan anbringes et visum , vise sig at vre nyttig .
Jeg ser dog kun en sand interesse , hvis indfrelsen af sdanne dokumenter effektivt kan bidrage til , at der kommer en harmoniseret europisk politik angende visum .
Ud fra dette synspunkt kan en ensartet udformning af dokumenter kun vre et skridt p vejen .
<P>
Sammen med medlemmerne af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er jeg parat til at acceptere , at indfrelsen af et ensartet dokument til visum skal indskrives i fllesskabsretten , under henvisning til artikel 100 C i traktaten om De Europiske Fllesskaber snarere end til artikel K.3 , stk . 2 , i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Angende lufthavnstransit traf Domstolen afgrelse i den juridiske forhandling mellem Kommissionen , der blev stttet af EuropaParlamentet og Rdet , til Rdets fordel , fordi Domstolen ans , at dette sprgsml udelukkende henhrte under den tredje sjle .
Vi kan kun nske , at Domstolen ikke gr det samme i forbindelse med et ensartet dokument .
Det angr Parlamentets trovrdighed p omrdet .
<P>
Jeg vil klart fastsl , at opbygningen af Den Europiske Unions ydre grnser er en absolut ndvendighed , og at det er fuldstndig uhrt at lade hvem som helst komme ind p Unionens omrde p en hvilken som helst mde .
Jeg vil ligeledes sige , at jeg deler ordfrerens holdning om , at den uundvrlige ensretning af bestemmelsen de facto ikke udvander indholdet af bestemmelserne i Geneve-konventionen og i den europiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Da dette nu er slet fast , sttter jeg de to ndringsforslag .
<SPEAKER ID=17 NAME="Iversen">
De danske socialdemokrater har stemt for en flles aktion om ensartet udformning af ark til visum og om en ordning for lufthavnstransit .
Vi har imidlertid stemt imod udvalgets indstilling til , at den flles aktion skal erstattes af et direktiv og en forordning med hjemmel i sjle 1 .
Vi mener , at forslag som disse hrer hjemme under det mellemstatslige samarbejde i sjle 3 .
<SPEAKER ID=18 NAME="Lindqvist">
I Norden har man nsten et halvt rhundredes erfaring med den nordiske pasunion p mellemstatsligt niveau .
Denne model burde ogs kunne blive vejledende for EU . Amsterdam-traktaten er endnu ikke trdt i kraft , og den kan derfor ikke bruges som reference .
Retsgrundlaget br ikke ndres , s Rdet kan trffe kvalificerede flertalsafgrelser .
Jeg kan ikke sttte Kommissionens ambitioner om at blive en slags  regering  i EU .
Der skal i stedet gives get magt til medlemslandene og Rdet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , i gr kommenterede jeg det kamarahold , der havde fet adgang til mdesalen .
Jeg spurgte , om kameraholdet havde fet tilladelse til at filme i salen , og om det kunne undersges .
Deres sekretariat sagde , at det ville undersge sagen .
Kan De oplyse mig om , hvorvidt de havde fet tilladelse til at filme p den pgldende mde ?
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Iflge de oplysninger , jeg har fet , har et medlem af Parlamentet med tilladelse ladet sig filme oppe p tribunen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Det har ikke tidligere vret tilladt at filme i mdesalen eller p tribunen .
Jeg kan ikke forst , hvordan dette medlem har fet tilladelse til at blive filmet .
Jeg vil anmode Dem om at tage sagen op i Prsidiet , da det er meget vigtigt at behandle Parlamentet med en vis vrdighed .
Der lber kamerafolk rundt overalt uden for mdesalen , og hvis vi ogs giver dem adgang til selve mdesalen , vil den hurtigt blive oversvmmet med fjernsynskameraer .
Jeg vil anmode Dem om at overgive sagen til Prsidiet .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg tror ikke , at denne bekymring er helt s berettiget , men jeg skal srge for , at det bliver undersgt endnu en gang .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , det drejer sig om en lignende sag . Da jeg og flere andre medlemmer i gr forlod mdesalen efter afstemningen for at g til frokost , fik vi uden for dren stukket papirer i hnden af folk ifrt T-shirts med diverse slogans .
Nogle medlemmer var lige ved at falde , da de forlod mdesalen .
Vi blev opfordret til at underskrive en for mig at se helt acceptabel erklring , men en sdan demonstration hrer ikke hjemme p Parlamentets omrde .
Jeg vil p det kraftigste anmode Dem og formandskabet om at undersge , hvilke regler og bestemmelser der kan bringes i anvendelse for at forhindre sdanne demonstrationer p Parlamentets omrde og i selve mdesalen .
Folkene i gr og deres sag stdte mig ikke specielt , men nste gang kan det udmrket vre folk , som jeg og de vrige valgte medlemmer af Parlamentet kan fle os meget generet af .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Jeg har taget det til efterretning , og vi vil overveje , hvordan vi skal bre os ad i sdanne tilflde .
<CHAPTER ID=3>
Stoffer , der anvendes ved ulovlig fremstilling af narkotika
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0367 / 98 ) af Pirker for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 109 / EF om fremstilling og markedsfring af visse stoffer , der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer ( KOM ( 98 ) 0022 - C4-0081 / 98-98 / 0017 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=26 NAME="Pirker">
Fru formand , mine rede damer og herrer , kre kolleger , nu handler det om et instrument til bekmpelse af narkotika , det handler nemlig om et instrument , som br hjlpe os til s vidt muligt at gre det vanskeligt eller s vidt muligt at forhindre , at prkursorer anvendes til illegal fremstilling af narkotika .
Man har brug for disse prkursorer til fremstilling af narkotika , til fremstilling af heroin , kokain og isr syntetiske stoffer som ecstasy , ICE , LSD , amfetamin , for disse stoffer fremstilles udelukkende af prkursorer .
<P>
Baggrunden for , at vi har brug for sdan et instrument , er , at narkotikaforbruget vokser , ikke kun i Europa , men i hele verden , isr forbruget af syntetiske stoffer .
Jeg har fet udleveret de nyeste tal , der siger , at der i 1997 alene i Europa blev beslaglagt 2  millioner ecstasy-piller , halvdelen heraf i Nederlandene .
Samme r blev 267.000 LSD-doser beslaglagt , heraf var halvdelen igen i Nederlandene .
Disse tal vedrrende beslaglggelser er et tegn p , at narkotikaforbruget er tiltagende .
Men de er ogs et tegn p , at antinarkotikastrategier virker , og at politimssige foranstaltninger er effektive , fordi der netop beslaglgges flere syntetiske stoffer .
<P>
Disse syntetiske stoffer anvendes imidlertid efter forsigtige skn af mere end 5 millioner unge mennesker i Europa .
Det er alts en dramatisk situation , som vi ser her , isr fordi disse unge mennesker aldrig ved , hvilke indholdsstoffer de rent faktisk indtager med de syntetiske stoffer .
Indholdsstofferne varierer nemlig konstant , bde hvad angr prkursorerne og styrken af doserne .
Det vil sige , at de unge mennesker er udsat for en ekstrem fare , de er dermed ogs forsgskaniner for skrupellse forretningsfolk .
Netop af denne grund , nemlig for at beskytte de unge , skal vi gre alt , sge de bedste instrumenter , sledes at kampen mod narkotika bliver vellykket .
<P>
Vi har nu et forslag fra Rdet liggende om ndring af et direktiv , der stammer fra 1992 , og som indeholder et meget gennemfrligt forslag , der ogs kan vre lovende , isr hvis vi ogs medtager ndringsforslagene og tillggene fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , hvilket jeg anmoder om .
Forslaget blev udarbejdet under eksperthringer .
Vi havde reprsentanter for den kemiske industri og reprsentanter for myndighederne dr for at sondere de mest gennemfrlige modeller og drage konsekvenser heraf .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender er p nsten alle omrder ogs enigt med Rdet , fordi Rdets forslag simpelthen er meget konsekvent , meget lukket og meget gennemfrligt .
<P>
Hvad er de vsentlige punkter egentlig ?
Jeg vil gerne fremhve de fem vigtigste punkter i dette forslag .
For det frste : Vi har mttet vlge mellem to muligheder . Enten opstiller vi en fast liste , hvor alle prkursorer , der anvendes til fremstilling af narkotika , er rubriceret og kontrolleres .
For jeblikket er der tale om 22 , men vi burde , for at indfre en realistisk kontrol , udvide denne liste enormt , for de anvendte substanser har ndret sig , og der er mange substanser .
Hvis vi havde en fast liste , ville en kontrol faktisk vre umulig , og derfor er der truffet en beslutning i den anden retning .
Vi har faktisk centrale substanser , de er faste , og kan udvide listen fleksibelt og ndre den med de stoffer , der anvendes til fremstilling af narkotika her og nu .
<P>
Det vil sige , at der er tale om en liste med centrale substanser , der kan udvides og opdateres fleksibelt .
Vi kan dermed reagere optimalt p den aktuelle situation .
<P>
Det andet punkt : Denne liste m ikke vre officiel , for i s fald ville det vre ret let for producenterne helt at undg kontrollen , fordi alle jo alligevel ville vide , hvad der blev kontrolleret .
<P>
Det tredje punkt er at give staterne mulighed for at forbyde handel med prkursorer , hvis der allerede er en anledning til at antage , at disse prkursorer anvendes til fremstilling af narkotika .
<P>
Det fjerde punkt , og det er et meget vsentligt punkt , for ellers fungerer systemet sandsynligvis ikke , er , at samarbejdet mellem de erhvervsdrivende p den ene side - alts den kemiske industri - og myndighederne p den anden side sker p frivillig basis , at staterne imidlertid er ndt til at forberede sig p dette eventuelle frivillige samarbejde .
Det vil sige , at de erhvervsdrivende , den kemiske industri , selv br underrette om usdvanlige transaktioner eller ordrer , og p den anden side fr myndighederne naturligvis befjelse til at indhente oplysninger eller til uanmeldt at kontrollere de erhvervsdrivendes forretningslokaler .
<P>
Dette system med det frivillige samarbejde fungerer allerede i nogle lande , som strig , Tyskland , Nederlandene , Storbritannien og Irland , og det endda med stor succes .
Alene det sidste r har der vret 6.000 meddelelser i Tyskland , og disse blev fuldt op med succes for at forbyde den illegale anvendelse , det vil ogs sige for at forbyde fremstillingen af narkotika .
<P>
Det femte og meget vsentlige punkt er , at vi ved bekmpelsen af narkotika skal inddrage staterne i Central- og steuropa via Phare-programmet i forbindelse med kontrollen af prkursorer og opbygge kontrolsystemer .
I forslaget hedder det , at vi inviterer medarbejdere fra den kemiske industri og fra myndighederne til Europa og uddanner dem her .
Dermed sikres det for det frste , at pengene ikke anvendes forkert , hvilket ofte forekommer , og at vi uddanner folk sdan , som vi nsker det , og samtidig ogs har kontaktpersoner i disse stater .
Alts et kontrolsystem , som gr det praktisk umuligt at forskyde anskaffelsesstederne til disse lande , og som gr det muligt at f et godt samarbejde mod illegal anvendelse .
<P>
Med denne pakke hber vi , at vi ikke kun i Europa , men ogs , fordi det har vret muligt i to r , i hele verden opnr at f kontrol med den illegale anvendelse af prkursorer og dermed fr et instrument i hnden , som er meget vsentligt , sledes at kampen mod narkotika ikke fres forgves , men netop p en vellykket mde , og det for at beskytte vores unge .
Jeg anmoder om fuld sttte og uindskrnket gennemfrelse af dette forslag .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Fru formand , i den konstante larm fra rave parties og deres massevis af unge med benbart uudtmmelig energi sanser man effekten af den syntetiske narkotikas nye tider .
Det er p mode at skeje ud , at g amok , eksplodere , fre trancen ud over solopgang .
Det er techno- og house music-stammerne , der sger nye ritualer , hvor der dukker ledere op med sregen karisma , kaldet DJs .
<P>
Deres religion hviler p myten om , at den nye elektroniske musik kun kan nydes under pvirkning af narkotika .
I pludselige adfrdsforandringer hos tilsyneladende normale borgere , normale p deres arbejde og normale derhjemme , kan man finde virkningerne af mirakulse kapsler til spontan performance , til fysisk og psykisk vellyst .
Der er ikke sagt endeligt farvel til den traditionelle heroin , kokain eller marihuana .
Men der er en ny virkelighed , der bryder frem som en vulkan , p en verdensomspndende scene , der jager nye sanseoplevelser , ny radikalitet og et nyt brud med en selvmodsigende verden af overflod og elendighed , dannede og analfabeter , herrer og slaver , privilegerede og udstdte .
<P>
Det er om denne nye fare , om produktionen af syntetisk narkotika , som er flyttet nye steder hen , der skal afgres her i dag .
Det er ikke mere nok at kontrollere den gamle narkotikahandels forbindelseslinjer fra Sydamerika , Nordafrika og Fjernsten .
Fabrikkerne , der producerer ecstasy og lignende produkter , ligger side om side med forbrugerne som nye lokale keramikvrksteder .
Internettet udbreder opskrifter til fremstilling af denne supernarkotika med potentielt ddelig virkning .
Derfor er det vigtigt , at der er kontrol med de kemiske stoffer , der kaldes prkursorer , og som anvendes til den ulovlige fremstilling af narkotika .
Derfor er det ogs ndvendigt at forstrke det frivillige samarbejde mellem myndigheder og kemiske og farmaceutiske virksomheder for at afslre mistnkelige erhvervelser af de stoffer , der str p lister over produkter , som kan indg i sammenstningen af psykotrope stoffer .
Disse lister br ikke vre offentlige , og de br vre fleksible , for de benyttede sammenstninger er i konstant ndring med henblik p at finde nye prkursorer , der endnu ikke er optaget p listerne .
<P>
Ecstasy er allerede 10 r gammelt .
Alle kender til de uoprettelige skader , som det medfrer p misbrugernes hjerner .
Nyhederne p markedet hedder DOB , golden eagle , 4MTA eller flatliners , og sidstnvnte er 33 gange strkere end ecstasy .
De central- og steuropiske lande skal med i denne flles aktion , s de ikke bliver alternative markeder uden nogen som helst kontrol .
Og Europa-Parlament br deltage i evalueringen af dette frivillige samarbejde .
I denne sag , som stter vores samfunds fremtid og velfrd p spil , vil vi hverken vre uopmrksomme , slvede eller allermindst hallucinerede .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , naturligvis er det overordentlig vigtigt , at der kommer tilsyn med prkursorerne og srligt med handlen hermed , nr det angr nye syntetiske stoffer . Naturligvis kun nr det er ndvendigt , for der er ogs syntetiske stoffer , der ikke er skadelige .
Men hvis der er skadelige stoffer i , skal de opspores .
Derfor skal vi ikke betone problemet for kraftigt kun dr , hvor det er farligt .
Naturligvis er det ogs ndvendigt at oplyse ungdommen godt , s de ved , hvad de fr .
Jeg synes , at det er en god id at udvide dette frivillige samarbejde mellem myndighederne og markedsdeltagerne , som det allerede findes i vores land og forskellige andre lande , til andre lande i Europa .
Vi vil stemme for ndringsforslagene .
Blot forekommer det mig ikke srlig realistisk , at listen med stoffer ikke m offentliggres .
Jeg mener , at det er en illusion , at vi kan n dette .
Til sidst , fru formand , synes jeg , at det er meget vigtigt , at et nrt samarbejde med Central- og steuropa inden for rammen af Phare bliver bragt i orden .
Ellers er det bare en flytning af problemet fra Vest- til steuropa .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , jeg vil gerne nske Pirker tillykke med en god betnkning .
Kampen mod narkotika og narkotikamisbrug skal fres uafbrudt og overalt .
Ikke mindst den syntetiske narkotika udgr et stadigt strre problem , da det kemiske indhold - de skaldte prkursorer - meget let og hurtigt kan ndres , s man undgr konflikt med lovgivningen .
<P>
Kommissionens forslag til en ndring af det nuvrende direktiv er naturligvis ikke nogen lsning , men det kan vre et vigtigt skridt imod en bekmpelse af fremstillingen , sledes at udbuddet af narkotika begrnses .
Det er ogs et forslag , der er helt i trd med beslutningerne p FN ' s Generalforsamling i sommer i New York .
Det ligger i sagens natur , at en fleksibel liste ikke kan vre officiel , hvis den skal fungere .
Det glder mig specielt , at der er tale om et konstruktivt og frivilligt samarbejde mellem svel medlemslande som den kemiske industri .
Erfaringer fra lande med et system af denne type har nemlig vist , at det fungerer meget godt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske hr . Pirker med hans fremragende betnkning .
Han har i vrigt for vane at forelgge serise dokumenter , der er frugten af et grundigt arbejde .
<P>
Det behandlede emne er af strste vigtighed for den europiske ungdoms fremtid .
Det syntetiske narkotika - ordfreren har gjort os opmrksom p det - angr fem millioner unge , hvilket giver en id om farens omfang .
Faren er endnu strre , idet den kemiske sammenstning af disse narkotika varierer i det uendelige , og sledes risikerer vores unge at blive forsgskaniner , eksperimentsobjekter for srlig modbydelige narkohandlere .
<P>
En undersgelse , der er foretaget for nylig , om hashforbruget blandt elever viser , at kun 16 % af brugerne endnu gr i skole , nr de er 18 r , mod 75 % af resten af den skolesgende ungdom , og at 60 % af dem ikke nr over gymnasieniveau .
Dette stter p ny gang i debatten om den tvivlsomme skelnen mellem de skaldte blde stoffer og de vrige stoffer .
Denne vildledende skelnen glder selvflgelig ogs for de syntetiske stoffer , hvis farlighed er bevist , men bagatelliseret , det vil sige ngtet af visse kendte personer fra showbusiness eller den politiske verden , som er uhrt uansvarlige .
<P>
Jeg opfordrer i vrigt de personer , der svinger med fanen for den enkeltes frihed til at retfrdiggre fri brug af stoffer , til at tnke p , at den rigtige frihed er ansvarlig , og at den begynder med frigrelsen fra de fremmedgrende stoffers magt .
<P>
De forslag , der er fremsat af Kommissionen og i hr . Pirkers betnkning , forekommer faktisk realistiske .
Forslaget om et frivilligt samarbejde mellem erhvervsdrivende , industrivirksomheder og handlende synes at vre den rigtige vej . Forslaget er baseret p villigheden til at gre alle aktrer ansvarlige , og enhver politik , der har til forml at gre menneskene ansvarlige , er en god politik .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det i denne debat frst og fremmest er ndvendigt at tage hensyn til de unges velbefindende , som oftest er ofre for de syntetiske stoffer , p grund af et moralsk afsporet begreb af glder , der efter sigende er legende eller flles , alt dette af , jeg siger det uden omsvb , grundlggende handelsmssige grunde , og som virkelig lader hnt om de unges velbefindende .
Man m alts henvende sig til de unges flelse af ansvar , men ogs til ansvaret hos de personer , der p grund af et fejlagtigt frihedsbegreb opfordrer dem til at bagatellisere det faktum , at brugen af stoffer er fremmedgrende og nedvrdigende .
Det drejer sig faktisk om at forsvare de unges vrdighed , og denne kamp er for os ansvarlige politikere en brndende forpligtelse .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , vi har fulgt arbejdet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender her i Parlamentet og lagt mrke til , at udvalgets holdninger er meget liberale . Jeg hensiver til d ' Anconas betnkning .
Nu drejer det sig om en endnu alvorligere sag end milde narkotika nemlig om syntetiske narkotika og disses forstadier , kemiske stoffer .
Frivillig overvgning er en meget mild form for overvgning .
<P>
Jeg hfter mig alligevel ved , at ordfreren har foreslet et samarbejde med tredjelande , men kun med de central- og steruropiske lande .
Rusland grnser op til Finland .
Rusland tilhrer de skaldte SNG-lande , og samarbejdet med dem er alligevel mindst lige s vigtigt som med de central- og steuropiske lande .
Store mngder af transit- og andre varer kommer ad den vej til Den Europiske Unions omrde .
Jeg hber , at ordfreren tager hensyn til dette nste gang .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , vi diskuterer i dag endnu en gang forbedringsforslag i forbindelse med bekmpelsen af syntetiske stoffer .
Jeg har gentagne gange gjort opmrksom p den srlige fare ved disse stoffer .
Forslagene i betnkningen , isr med henblik p at gre listerne fleksible , er et fremskridt p den stenede vej .
Forhandlingen i udvalget blev som flge af de meget entydige udtalelser fra eksperthringerne vel ogs prget af en sjlden enighed , som jeg gerne vil tilslutte mig .
Denne enighed m dog ikke berolige eller aflede opmrksomheden fra den faktiske udvikling .
<P>
Jeg har nemlig med stor bekymring set , at den nye tyske regering vil starte modelforsg i Hamborg og Frankfurt med kontrolleret uddeling af hrde stoffer og vedtage juridiske rammebetingelser for uddelingen af heroin p forbundsplan .
Man skulle virkelig have lrt mere af fejlslagne pilotprojekter .
Stoffer udgr en farlig trussel mod vores brns sundhed . Liberaliseringen af dem forger den endnu mere .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , den foreliggende betnkning fra hr . Pirker tager fat i et meget aktuelt emne , narkotika .
Handlen med narkotika er vokset eksplosivt . Dette er en virkning bl.a. af den reducerede grnseovervgning .
Det er nemmere at smugle forbudte stoffer end fr .
Det vurderes , at kun en meget lille del af narkotikaene bliver konfiskeret .
<P>
Den Europiske Union har vret forkmper for vkst i den frie internationale bevgelighed .
Derfor har den ogs et exceptionelt stort ansvar for at forhindre bivirkningerne .
EU ' s anden sjle , samarbejde i indenrigs- og retssager , fr mske sin strste berettigelse netop i kampen mod narkotika .
Transport og handel med prkursorer for narkotiske og psykotrope stoffer viser ogs , hvor betydningsfuldt det er at udvikle det flles forsendelsessytem i EU .
Udviklingen af det vil ikke kun reducere unddragelse af told og skat , men det vil ogs fremme opflgning og kontrol af prkursorer for narkotika .
Det er ogs en grund til at fremskynde udviklingen af systemet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , brugen af syntetiske narkotiske stoffer som ecstacy er hurtigt blevet udbredt , specielt blandt de unge .
Dette kan bekrftes af det faktum , at de efter marihuana er de mest anvendte narkotiske stoffer i Den Europiske Union .
<P>
Det glder mig , at Kommissionen agter at udvide anvendelsesomrdet for 1992-direktivet om kontrol med ulovlig fremstilling af narkotika , s det ogs kommer til at omfatte de prkursorer , der anvendes til fremstilling af de nye narkotiske stoffer .
Jeg indrmmer , at det ikke er nogen let opgave , da kemiske prkursorer ikke blot anvendes til illegal narkotikaproduktion , men ogs har legale anvendelsesmuligheder .
Det er absolut ndvendigt med et samarbejde for at lse dette problem .
Den handlingsplan , der blev vedtaget p FN ' s Generalforsamling i juni 1998 , er et skridt i den rigtige retning .
Det m vi bygge videre p i Den Europiske Union .
<P>
Ordfreren understreger med rette betydningen af et internationalt samarbejde , specielt i forbindelse med Central- og steuropa , hvor vi kan f stor indflydelse .
Fremstillingen af syntetisk narkotika er i vkst i Central- og steuropa .
Som ordfreren nvner , kan vi udnytte Phare-programmet til at opbygge et passende kontrolsystem .
Vi kan imidlertid g et skridt videre ved at gre det klart over for de lande , der ansger om medlemskab af Den Europiske Union , at vi forventer deres fulde samarbejde og tilsagn om at gre en effektiv indsats .
Ellers vil det pvirke vores holdning til deres eventuelle tiltrdelse .
<P>
Jeg sttter denne betnkning og forslagene deri .
Jeg hber , at det bliver et vigtigt bidrag til bekmpelse af narkotikaproblemet , der delgger livet for mange af vores unge borgere .
<SPEAKER ID=35 NAME="Van Miert">
Hr. formand , tillad mig p Kommissionens vegne frst oprigtigt at lyknske hr . Pirker med betnkningens kvalitet og for hans , som det forekommer mig , meget overbevisende sttte til vores forslag til direktiv .
<P>
Det er bl.a. takket vre hans indsats , at dette forslag hurtigt er blevet fremlagt til frstebehandling i Europa-Parlamentet .
Udviklingen af syntetiske stoffer er virkelig et yderst alvorligt problem for det Europiske Fllesskab , men ogs for resten af verden .
Den nuvrende fllesskabslovgivning om prkursorerne til de syntetiske stoffer tillader kun kontrol af 22 kemiske stoffer , der er klassificerede i FN ' s konventioner .
Imidlertid anvendes der i den illegale fremstilling af disse narkotiske stoffer ofte andre produkter , der let kan erstattes , og som ikke er klassificerede .
Det ville imidlertid vre modproduktivt at udvide de strenge ordninger , der i jeblikket glder for de 22 klassificerede prkursorer , til andre potentielle prkursorer p grund af den store handelsmssige anvendelse af disse kemiske produkter .
<P>
Kun et passende system er holdbart .
Formlet med den ndring , som Kommissionen har foreslet , er alts at forpligte medlemsstaterne til at ivrkstte et samarbejde , hvor de erhvervsdrivende p frivillig basis skal meddele de kompetente myndigheder om mistnkelige handler med stoffer , der p nuvrende tidspunkt ikke er omtalt i direktivet , men som ikke desto mindre anvendes i stor stil i den illegale fremstilling af syntetiske stoffer .
<P>
Selvom antallet af ulovlige stoffer er meget hjt , er det fornuftigt med kun n mlrettet indsats .
En  prkursorkomit  , der allerede bistr Kommissionen i forbindelse med den nuvrende lovgivning , fr til opgave at opstille og ajourfre alle de produkter , der skal overvges , p lister .
Denne komits arbejde er naturligvis fortroligt .
<P>
Lad os nu se p de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet har foreslet .
Kommissionen , der deler Europa-Parlamentets nsker om mere sikkerhed i forbindelse med overvgning af prkursorer og stoffer , glder sig over det frste og tredje ndringsforslag og stemmer derfor for dem .
Vedrrende det fjerde ndringsforslag forstr Kommissionen Europa-Parlamentets bekymring om at rde over en instans , der kan vurdere kontrolmekanismen for stoffernes prkursorer .
Kommissionen udarbejder p nuvrende tidspunkt allerede , p grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne , en rsberetning til Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler , der , som De ved , er en instans under FN .
Kommissionen overvejer allerede nu grundlaget for anmodningen om en yderligere beretning , og om hvordan denne srberetning til Europa-Parlamentet adskiller sig fra den , som udarbejdes eller skal udarbejdes til Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler .
<P>
Man skal derudover vide , at de oplysninger , som medlemsstaterne i jeblikket giver , uheldigvis kommer enkeltvis , hvilket ikke gr det muligt at anerkende det eksisterende systems effektivitet inden for rammerne af det eksisterende direktiv .
Vurderingen af en mekanisme , der endnu ikke er operationel , vil kun s meget desto mere vre risikabel .
Kommissionen kan alts ikke i fremtiden ptage sig at udarbejde en sdan srberetning , men str naturligvis til rdighed for at give Europa-Parlamentet den rsberetning , som er bestemt til Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler .
I r har ordfreren i vrigt fet disse oplysninger .
<P>
Europa-Parlamentets bekymringer , der er udtrykt i det femte ndringsforslag , om hemmeligholdelsen af listerne over produkter , der skal overvges , er allerede indirekte genoptaget i Kommissionens forslag .
Denne tilfjelse synes overfldig , eftersom listerne udarbejdes af prkusorkomiten , hvis arbejde er fortroligt .
Den anden del af ndringsforslaget angende den fortsatte vedtagelse af fllesskabsforskrifter og nationale forskrifter , forekommer os derimod meget nyttig .
For Kommissionens vedkommende er det at acceptere ndringsforslaget , der tillader en frivillig ivrksttelse af en kontrolmekanisme , det samme som at udhule Kommissionens forslag .
Derudover vil et system , hvor nogle medlemsstater gennemfrer et direktiv og andre ikke , uundgeligt skabe konkurrenceforvridning p det indre marked .
Dette er grundene til , at Kommissionen ikke kan acceptere dette sidste ndringsforslag .
<P>
Hvad resten angr , vil jeg endnu en gang varmt lyknske ordfreren og hans samarbejdspartnere med betnkningen , som i dag er blevet forelagt for os p en yderst overbevisende mde .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Mine damer og herrer , inden vi gr videre til afstemning om betnkning af Pirker , vil jeg gerne give Dem en meddelelse , som jeg er sikker p De vil synes om .
Mandag den 16. november vedtog Prsidiet , at der skal trffes de ndvendige tekniske og budgetmssige forholdsregler , for at Parlamentets mder fredag formiddag ogs kan blive filmet .
Dette er et krav , som De gentagne gange har fremsat , og jeg synes , at Prsidiet helt rimeligt har reageret positivt p det .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
WTO : finansielle tjenesteydelser
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0420 / 98 ) af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om indgelse p Det Europiske Fllesskabs vegne , hvad angr anliggender under dets kompetence , af resultaterne af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om finansielle tjenesteydelser ( KOM ( 98 ) 0440 - C4-0489 / 98-98 / 0239 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg giver i frste omgang ordet til hr . Habsburg-Lothringen som stedfortrder for hr .
Kittelmann .
<SPEAKER ID=39 NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg taler som stedfortrder for hr . Kittelmann , ordfreren , der har behandlet denne betnkning meget indgende i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og til sidst ogs har gennemfrt den enstemmigt - det skal man holde fast i .
<P>
Nr man ser p betnkningen , nr man ser p udviklingen , hvor WTO-forhandlingerne har trukket ud , br man egentlig g ud fra , at det , som varer ved lnge , s ogs , heldigvis i det mindste i dette tilflde , ender godt .
<P>
Man har endnu en gang set , at det i begyndelsen var USA , der var meget imod p dette omrde , men som efter interimsaftalen fra 1995 s indtog en mere fleksibel holdning .
Man har set , at s snart der er blevet lagt et tilstrkkeligt stort pres p USA fra Parlamentets og Kommissionens side , har USA givet efter , har USA netop ikke , som det ellers er almindeligt p mange omrder af WTO , spillet verdenspoliti , men er derimod drejet ind p en fornuftig lsning .
<P>
Hvad handler det om i forbindelse med denne betnkning ?
Det handler principielt om at fjerne handelshindringer og om , at finansielle tjenesteydelser ogs kan tilbydes internationalt , uden at de ligger under for diskriminering .
Vi har her i Parlamentet allerede nogle gange i forskellige betnkninger gjort opmrksom p dette omrde , ikke mindst ogs i denne uge med betnkningen af Erika Mann om transatlantiske forbindelser .
Dr blev det afslutningsvis ogs slet fast , at der netop kun kan skabes en bedre situation for erhvervslivet og dermed naturligvis ogs for arbejdspladserne ved at fjerne handelshindringerne .
<P>
I sidste mned diskuterede vi f.eks. ogs betnkningen af Mosiek-Urbahn , hvor det handlede om forsikringsdirektivet , og som igen p stort set samme mde som ved et internt europisk problem var imod diskriminering .
Jeg tror , at det er meget vigtigt for os , at vi ikke kun anvender dette p EU-landene , men at vi ogs bestrber os p at tage det op i forbindelse med WTOforhandlingerne .
<P>
Betnkningen vedrrer udelukkende den rent tekniske gennemfrelse af WTO-aftalen .
Mske et par ord til proceduren : Foruden de generelle forhandlinger blev der diskuteret specifikke markedsadgangstilbud for enkelte tjenesteydelser , der glder som supplement til GATS-aftalen .
Der er isr tale om grundlggende telekommunikationstjenesteydelser og finansielle tjenesteydelser .
Allerede inden udlbet af fristen viste det sig , at USA ans de tilbud , der var blevet fremlagt af ca . 30 WTOmedlemslande - og i den forbindelse regnes de 15 medlemslande i EU for t land - for at vre utilstrkkelige og erklrede , at USA ikke var parat til at udvide sit tilbud i henhold til princippet om mestbegunstigelse til at omfatte alle WTO-medlemslande .
P det omrde har USA faktisk strittet meget imod .
Forhandlingerne om aftalen blev afsluttet med succes den 12. december 1997 .
70 medlemslande fremlagde forbedringsforslag vedrrende markedsadgang og national behandling .
<P>
Den samlede aftale i sin nuvrende form er en vsentlig forbedring i forhold til interimsaftalen fra 1995 .
Ud over , at USA er inddraget , deltager talrige WTO-medlemslande i aftalen , og omfanget er virkelig betragteligt .
Aftalen garanterer udenlandske finansieringsinstitutter overvejende fri markedsadgang og national behandling ved mere end 95 % af alle finansielle tjenesteydelser , der udveksles globalt .
Alene den aktiehandel , der er omfattet af liberaliseringen , udgr et enormt handelsmarked .
Aftalen er baseret p dataene fra 1996 . Dermed omfatter alene aktiehandlen USD 14 , 8 billioner , de samlede bankaktiver udgr i alt USD 41 , 2 billioner .
<P>
Samtidig sikres det ogs med aftalen , at EU ' s finansieringsinstitutter kan agere p tredjelandenes markeder p de samme gunstige betingelser , som det er muligt for tredjelandene inden for EU .
Kommissionens forslag om hring af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 228 , stk . 3.1 , i traktat om oprettelse af Det Europiske Fllesskab kan efter al sandsynlighed accepteres af Parlamentet i dette tilflde .
Jeg vil ikke tilfje s meget mere her , fordi begrundelserne ogs indeholder tilsvarende redegrelser .
<P>
Endnu t punkt vil jeg gerne have lov til at anfre .
Jeg anser det for srligt vigtigt , at Parlamentet i dag diskuterer det med succes , sledes at vi uden problemer kan overholde vores tidsforlb og tidsrammerne .
Det skal afsluttes hurtigt , sledes at den fastsatte dato for ikrafttrdelsen , den 31. marts 1999 , kan overholdes .
<SPEAKER ID=40 NAME="Iversen">
Hr. formand , verdenskonomien har ndret sig grundlggende i lbet af det sidste rti .
Markedskrfterne har frigjort sig mere og mere fra den politiske beslutningsproces .
Den aftale om de finansielle tjenesteydelser , vi behandler i dag , er efter vores mening grundlggende en god aftale .
Det er vigtigt , at de vrige aftaler , der indgs mellem EU og WTO , ikke frer til forringelser for de europiske forbrugere .
Det vil true den folkelige forstelse for de aftaler , der indgs mellem EU og WTO .
Jeg tror , at det er vigtigt at understrege netop dette punkt : den folkelige forstelse .
Denne aftale kommer i vrigt ogs p et godt tidspunkt .
De finansielle kriser , der i jeblikket har ramt de asiatiske lande , har gjort det endnu vigtigere at sende et signal om , at konomisk stabilitet er helt afgrende for , at der kan skabes fornyet vkst over hele verden .
Derfor er det specielt gldeligt , at det er et stort antal lande , der har indget denne aftale .
<P>
Det kan ikke understreges tit nok , at internationalt samarbejde er en ndvendighed .
Der er masser af eksempler p udfordringer , der bedst lses af det internationale samfund : Grnne skatter og afgifter , komrkning , handelsinstrumenter med et miljmssigt sigte , lettelse af markedsadgangen for ulandene , sikring af intellektuelle ejendomsrettigheder og kampen mod tekniske handelshindringer .
Vores ansvar som politikere er , at vi m vre garanten for , at der ikke gives kb p den enkelte forbrugers rettigheder .
Vi m derfor arbejde sammen om , at den demokratiske kontrol med WTO bliver lige s skrap som den demokratiske kontrol med EU .
Det er opgaven i fremtiden .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg synes , at vi i dag kan konstatere , at man ikke ville vre net frem til denne permanente aftale uden EU .
Vi m imidlertid ogs huske , at der tidligere fandtes en financial leaders ' group , der arbejdede med dette omrde p tvrs af grnserne .
Jeg tror , at det er en taktik , som vi skal overveje i de kommende WTO-forhandlinger .
Det er muligvis sdan , at det er lettere at samarbejde om de konomiske interesser , da der ikke gr s megen politiske prestige i disse sager .
<P>
Ligesom vores kollega , hr . Iversen , finder jeg det ogs vigtigt for stabiliteten .
Vi har nu et underligt marked , hvor der dels findes lukkede hjemmemarkeder , og dels er ganske store internationale kapitalbevgelser i spekulativ henseende .
Det er vigtigt med benhed og stabilitet , hvis man skal undg spekulation . Det er f.eks. vigtigt at f indenlandske opsparingsmuligheder i Sydstasien .
Denne aftale vil ogs f meget stor betydning for Europa , hvis vi f.eks. kan f adgang til at investere i Japans pensionsmarkeder , og med hensyn til de infrastrukturinvesteringer , der kan foretages p mange omrder .
<P>
Det er klart , at en sdan aftale ogs har stor betydning for de udviklingslande , der har en vis udviklingsgrad , og som kan opn get opsparing .
Det er imidlertid ikke problemfrit .
Jeg synes , at det er meget vigtigt , at vi ogs fr en kobling til sprgsml om hvidvaskning af penge , og at vi fr de internationale BIS-regler til at fungere .
Problemet i Japan var nemlig , at vi ikke kendte de gldende regler og deres implementering .
Det er jo det , der er meningen med en get konkurrence .
P den mde fr vi ogs at vide , hvad der glder .
Samtidig hber jeg , at vi faktisk kommer videre med et nyt forhandlingsmandat nste efterr , nr Finland har formandskabet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , politikernes opgave i dag ser nem ud .
Det ser ud , som om der kun er brug for os til at liberalisere handlen med varer og tjenesteydelser .
Vi skal hurtigst muligt nedrive s mange som muligt af de beskyttelsesforanstaltninger , som der er etableret for at beskytte mennesker og natur i forskellige lande .
Det ser smnd ud , som om det kun er mennesker , som man styrer med politikken , ikke anliggender eller formuer . Det er derfor , politikken har mistet sin plidelighed .
Frie borgere kan ikke stole p politik , som skrer alle mennesker over n kam , og som forvandler myndige borgere til simple forbrugere .
<P>
Nr der forhandles om liberalisering af handlen med varer og tjenesteydelser i WTO , er det det rigtige sted for internationale aftaler .
Derfor er det naturligt , at vi ikke har anden udvej end at acceptere den foreliggende aftale som det netop konstateres i hr . Kittelmanns betnkning .
<P>
Jeg vil alligevel i denne forbindelse henlede opmrksomheden p en anden side af sagen .
Det er ikke selvklart , at blinde markedskrfter p de frie finansieringsmarkeder overholder de alment godkendte spilleregler . Blandt dem er der ogs nogle , som begr svig og bedrag .
I den eksisterende realkapitalisme , som er global og elektronisk , har finansieringsinstitutternes overvgningsmetoder ikke net at udvikle sig i takt med markedernes frigrelse .
Derfor er markederne ikke frie .
Finansieringsmarkederne dikterer ogs markedskrfterne , for deres virke er ikke underlagt en reel officiel kontrol .
Dette er et problem , som der ikke tales om ved de internationale mder , og der findes ikke n FN-specialorganisation for det .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , kre kolleger , forestil Dem , at De bliver spurgt om Deres mening som parlamentsmedlem . Forestil Dem , at det handler om et vigtigt kapitel .
Mere prcist sagt , det handler om intet mindre end GATS , den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser under WTO , Verdenshandelsorganisationen , og her igen om de finansielle tjenesteydelser .
Forestil Dem s , at De kun skal vre en del af det klappende publikum .
Jeg er sikker p , at De ikke ville stille Dem tilfreds med det .
Men netop det er tilfldet i dag .
Der er tale om en nglefrdig aftale , som sikrer markedsadgang og national behandling ved mere end 95 % af de finansielle tjenesteydelser , der udveksles globalt .
<P>
Den uhmmede og ukontrollerede skalten og valten fra bankers og andre finansieringsinstitutters side er dermed kommet endnu et godt skridt videre , nemlig i prcis 102 lande i verden .
Men ikke kun det . Ogs aktierne kan rotere endnu hurtigere .
Hvordan , dt beskriver hr . Kittelmann s smukt , jeg citerer :  Alene den del af handelen , som er omfattet af liberaliseringstilsagnene , reprsenterede i 1996 USD 14 , 8 billioner .
De samlede bankaktiver i de lande , der er medlemmer af aftalen , udgjorde i 1995 USD 41 , 2 billioner .
 Her drives hele lande ud i ruin , fordi ukontrollerede finansstrmme lader statsbudgettet styrte sammen .
<P>
I de tilflde efterlyser vi ndvendige reformer i det internationale finanssystem .
I de tilflde taler vi om at ville opbygge sikkerhedsnet , oprette advarselssystemer , trffe flankeringsforanstaltninger eller ogs fremme udviklingspolitikken .
Samtidig skal vi uddele bifald , fordi det igen er lykkedes Kommissionen at foretage et liberaliseringsfremstd uden at sprge om vores mening .
Her er der et ptrngende reformbehov .
I Den Europiske Union har vi brug for parlamentarisk indflydelse p mandattildelingen og proceduren med samstemmende udtalelse i alle verdenskonomisk relevante aftaler .
WTO p sin side skal ligeledes reformeres .
WTO ' s eneste forpligtelse til liberalisering for enhver pris er en gal vej .
Den finansielle krise i de sidste mneder taler for sig selv .
Vi tilslutter os derfor ikke den forelagte betnkning , vi godkender den ikke .
<SPEAKER ID=44 NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr .
Kittelmann med hans udmrkede betnkning og hr . Habsburg-Lothringen med en meget overbevisende fremlgning .
<P>
De vellykkede GATT-forhandlinger om finansielle tjenesteydelser den 12. december 1997 var i sandhed en betydelig bedrift , der styrkede Verdenshandelsorganisationen som ramme for multilaterale forhandlinger om tjenesteydelser .
I dag kan vi se fordelene ved et sdant milj , hvor man kan diskutere og lse problemer i stedet for at arbejde med ensidige aktioner .
<P>
Ved at medtage finansielle tjenesteydelser p et permanent , ikkediskriminerende mestbegunstigelsesgrundlag mellem WTO-lande , hvilket er grundlaget her , og ved at sikre en effektiv markedsadgang til noget , der ligner 96 % af WTO ' s finansmarkeder , har EF net sit primre forhandlingsml .
<P>
EU ' s primre ml er herefter en ratificering og en efterflgende ikrafttrdelse af aftalen .
Vi tager alle de ndvendige skridt for at sikre , at aftalen straks ratificeres af bde EF og medlemsstaterne , s den kan trde i kraft p den aftalte dato , der er den 1. marts 1999 .
Vi forventer ogs , at de andre lande , der har deltaget i forhandlingerne , frdiggr deres interne procedurer inden fristen den 29. januar 1999 .
<P>
Liberaliseringen af de finansielle tjenesteydelser vil fortsat vre et vigtigt element i udviklingen af effektive finansielle tjenesteydelser p verdensplan , hvilket er en betingelse for en sund konomisk udvikling .
Vi er derfor overbevist om , at den konomiske krise i visse lande hverken nu eller fremover vil hindre de kommende forhandlinger , der starter i r 2000 , eller vil medfre yderligere protektionisme .
<P>
Jeg lyttede meget opmrksomt til indlggene fra nogle af de andre parlamentsmedlemmer .
Vi br skelne mellem frie markeder , der er skabt til at fungere godt og effektivt , og de ndvendige regler , der skal hndhves .
En del af problemet i Asien og andre steder skyldes manglende regler .
Hvis der findes regler , hndhves de ikke ordentligt .
Der mangler regler , selv i stater som Japan , og hidtil har de internationale institutioner ikke haft tilstrkkelige befjelser til at sikre , at de gldende regler hndhves ordentligt .
Det er en stor udfordring , men det br ikke fre til den konklusion , at vi ikke br fortstte en liberalisering af de finansielle tjenesteydelser .
Det er en helt anden historie .
Som nogle af jer har sagt , er der helt klart et behov for mere effektive regler p nationalt plan eller verdensplan samt for myndigheder - tilstrkkeligt uafhngige myndigheder - til at hndhve spillereglerne .
Det er den pris , der skal betales for at have et stabilt system og fuldt ud udnytte den liberalisering , som man har diskuteret og er blevet enig om .
<P>
Jeg vil gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for deres bidrag , og jeg vil afslutningsvis sige , at jeg tager det for givet , at alle medlemsstater og Den Europiske Union vil ratificere teksten , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , lad mig et jeblik fastholde Deres opmrksomhed . Jeg vil gerne gennem hr .
Habsburg-Lothringen p vores vegne lyknske hr . Kittelmann for kvaliteten af hans betnkning .
Men nr jeg nu nvner efternavnet Habsburg , vil jeg minde Dem alle om , at hr . Otto von Habsburg denne fredag meget mod sdvane ikke er blandt os .
Vi ved , at han ikke er her p grund af sygdom . Vi ved ogs , at han er ved at komme sig .
Men i dag er en meget srlig dag for hr . Otto von Habsburg .
Han har nemlig fdselsdag . Han fylder 86 herlige og udbytterige r .
P vegne af Dem alle vil jeg derfor nske ham tillykke og samtidig ogs nske , at han hurtigt kommer p benene , for vi har brug for ham her blandt os om fredagen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Van Miert .
<SPEAKER ID=47 NAME="Van Miert">
Hr. formand , p vegne af Europa-Kommissionen vil jeg gerne tilslutte mig Deres ord .
Jeg er overbevist om , at mine kolleger med rette vrdstter Deres bemrkninger , og jeg vil ogs slutte mig til dem .
<CHAPTER ID=5>
Tysklands og strigs fastprisordning for bger
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0704 / 98 af Hawlicek , Junker og Tannert for PSE-gruppen til Kommissionen om klageprocedure mod den grnseoverskridende fastprisordning for bger mellem Tyskland og strig ; -B4-0706 / 98 af Ebner , Gnther , Pack og Habsburg-Lothringen for PPE-gruppen til Kommissionen om Kommissionens klage mod den grnseoverskridende fastprisordning for bger mellem Tyskland og strig ; -B4-0707 / 98 af Frischenschlager for ELDR-gruppen til Kommissionen om klage vedrrende den grnseoverskridende fastprisordning for bger mellem Tyskland og strig ; -B4-0708 / 98 af Pailler for GUE / NGL-gruppen til Kommissionen om bogprissystemet ; -B4-0709 / 98 af Kerr , Soltwedel-Schfer , Voggenhuber , Cohn-Bendit , Lagendijk og Wolf for V-gruppen til Kommissionen om klageprocedure mod den grnseoverskridende fastprisordning for bger mellem Tyskland og strig.Jeg har modtaget tre beslutningsforslag , som er fremlagt i medfr af forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
I frste omgang giver jeg ordet til hr . Elchlepp som ophavsmand i 4 minutter .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , kre kolleger , ved frste jekast m fastprisordningen for bger i det tysksprogede omrde synes antikveret .
Men nr man tnker p , hvilke vidtrkkende konsekvenser en afskaffelse ville f , burde man omgs denne kulturpolitisk vigtige sag vsentligt mere flsomt .
Principielt havde jeg forventet af Kommissionen som fortaler for den kulturelle mangfoldighed og ogs som sttte af arbejdspladser i Europa , at Kommissionens konkurrenceretlige kontrol af fastprissystemet for bger tager hjde for alle ml i den europiske traktatsamling .
<P>
Konkurrencefrihed er jo ikke nogen absolut vrdi , ikke noget ml i sig selv .
Bevarelsen af den kulturelle mangfoldighed , fastsat i artikel 128 , stk . 4 , er for mig i dette tilflde et gode af hjere kvalitet .
Har Kommissionen i sin konkurrenceretlige analyse tnkt p , at der i boghandlens arbejdsintensive smstrukturer muligvis kan g op til 200.000 arbejdspladser og ogs tusinder af uddannelsespladser tabt ved ophvelsen af fastprisordningen ?
Endelig frygter man p baggrund af videnskabelige studier , at antallet af boghandler i tilflde af en ophvelse af denne ordning vil blive reduceret fra 4.000 til kun 800 .
Hr. kommissr , ogs i den landsby i Schwarzwald , hvor jeg bor , ville en boghandel sikkert heller ikke kunne kre lngere .
<P>
Ogs antallet af bogforlag ville falde drastisk , fordi strre indtgter fra prisfaste bestsellere reducerer den kommercielle risiko ved at fremme kulturgodet .
Et eksempel , der skal tjene til advarsel , br vre USA . Dr er ikke kun priserne p fagbger og sknlitteratur hjere end i Tyskland , dr er boghandlen ogs reduceret til et lille antal forhandlere , der tilhrer handelskder , der p deres side er afhngige af de store forlag .
<P>
Bger m alts ikke vre underlagt lovene om den uhmmede konkurrence !
Det kan da ikke vre det vigtigste ml at slge kultur billigere , det handler tvrtimod om at beskytte den kulturelle mangfoldighed .
Forbrugerne nsker kvalitet i rdgivningen , mange forskellige titler , og dt garanterer fastprisordningen .
Alene i mit land er der hvert r 75.000 nye udgivelser i forhold til kun 55.000 p det meget strre marked i USA .
Lserne nsker ogs en hurtig levering af bger , og det er garanteret ved vores system .
<P>
For at jeg ikke skal blive misforstet , hr. kommissr : Jeg er ikke modstander af EU-konkurrenceretten eller gennemfrelsen af det indre marked i Europa .
Men netop derfor er bevarelsen af fastprisordningen for bger ogs ndvendig .
Fastprisordningen giver mulighed for mange udbydere og titler og sikrer konkurrencen .
Den garanterer kulturel og litterr mangfoldighed p et markedskonomisk grundlag , i vrigt uden tilskud .
Jeg gentager : Det handler ogs om kulturel identitet i sprogomrderne og om kulturel mangfoldighed i Europa .
<P>
Der er desuden stadig stor tvivl om , hvorvidt Kommissionen br henvise til en rapport , som skaber flere sprgsml , end den har givet svar .
Kommissionen skal ogs forklare , hvorfor den ikke vil lade sig flge af et permanent rdgivende bogudvalg , som den egentlig ville allerede for 10 r siden .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis det skal g efter nogle handelskders hoved og desvrre ogs efter Europa-Kommissionens , skal den skaldte fastprisordning for bger ophves .
I strig og i nogle andre lande i Unionen har bogforlagene nemlig mulighed for at slge deres produkter til en fast mindstepris .
Dette ville vre i strid med nden i de europiske traktater , fordi det dermed ville fre til kartellignende konstruktioner .
Rent konomisk er denne argumentation vel rigtig .
Skaldte bestsellere giver p grund af de store oplag forlagene en betydelig omstning trods lavere priser .
Bger om specialemner ville heller ikke blive solgt til en lavere pris .
Alligevel er bogen ikke en vare som vrige husholdningsartikler .
Bger er en del af et lands kultur .
<P>
Siden forrige rhundrede har foreninger til arbejderes dannelse , biblioteker i byerne , skolebiblioteker , bogklubber og andre forsgt at motivere folk til mere dannelse via lsning af kvalitetslitteratur .
Mange bger ville ikke udkomme , hvis ikke forlag kunne opn avancer p bestsellere , som andre forlagsprodukter subventionerer .
Mangfoldigheden af litteratur er et tegn p ndelig selvstndighed .
P samme mde som hvert boligomrde har brug for nrforsyning med dagligvarer , hrer boghandleren til den ndelige nrforsyning .
Boghandleren er - som vi ville sige i strig - viktualiehandleren for hjernen eller i Tyskland den lille kbmandsbutik for hjernen .
Jeg undskylder denne ejendommelige udtryksmde over for overstterne .
<P>
I modstning til papirvaresupermarkederne tilbyder boghandleren ogs tjenesteydelser som faglig rdgivning eller bestilling af vrker , der ikke ligefrem tller blandt kassesucceserne .
Men uden faste priser ville boghandleren dog ikke vre i stand til at overleve , da han i modstning til de store kder ikke kan kbe ind p s fordelagtige vilkr og dermed kun kan kbe dyrere .
Bortset fra det er fastprisordningen for bger ikke bindende .
Der er bger , som kommer p markedet uden en fastprisordning .
I mange tilflde fs de allerede efter et r i en vsentligt billigere paperbackudgave .
Der er boguger , der er det moderne antikvariat , der er alts mange muligheder for at reducere de faste priser meget hurtigt .
<P>
Nr jeg holder en bog som denne her op , har jeg naturligvis frst og fremmest en vare i hnden .
Men s snart jeg slr op i bogen og begynder at lse i den , bruger jeg ikke lngere en eller anden husholdningsartikel , men jeg benytter mig af den kulturteknik , der hedder at lse , for at informere mig .
I dette tilflde er det en bog om telekommunikation skrevet af min kollega Paul Rbig , og det er temmelig tung kost .
Jeg kber den eventuelt , men ogs for at underholde mig , for at danne mig , af og til selvflgelig ogs for at irritere mig , men i hvert fald for at tilegne mig viden .
<P>
S lnge vi kun anser en bog for en vare , er det absolut berettiget at bekmpe eller at ophve fastprisordninger - uanset om det er nationalt eller p tvrs af grnserne .
Dette ville dog vre en meget begrnset mde at betragte tingene p , som ikke er retfrdig over for bgernes sande vrdi .
Det er netop ikke emballagen , der reprsenterer en bogs sande karakter , men indholdet , og det hrer entydigt til omrderne kultur og videnskab .
Man kber jo ikke ubetinget bger eller ikke altid p grund af et smukt billede p omslaget , men isr fordi man nsker at lse det trykte .
<P>
Bogmarkedets mangfoldighed er et udtryk for en udviklet kultur i et land og i et sprogomrde .
Men for at denne mangfoldighed kan vre til stede , krver det ogs , at der er mange forlag og boghandler .
Det er ikke enhver bog , der bliver bestseller .
Der er netop vrker , som kun henvender sig til et fagpublikum eller til en speciel interessegruppe .
Med sm oplag kan man ikke tjene nogen penge .
Det skal ske med de vrker , der slger godt .
Disse bestsellere subventionerer den kulturpolitisk ndvendige mangfoldighed i systemet .
<P>
Hvis en erhvervsdrivende i dag med en meget god marketingstrategi formr at slge en firkantet suppegryde og alle producenter af runde suppegryder derefter m lukke , har det ikke nogen indflydelse p den kulinariske mangfoldighed .
Men hvert forlag , der m lukke , betyder et tab af bger , som sledes ikke bliver trykt lngere , fordi andre forlag netop flger andre programmer .
Hver boghandler , der m lukke , fordi han ikke kan flge med den store papirvarehandlers udsalg , er et tab for regionens ndelige nrforsyning .
<P>
Hr. kommissr , De vil forst , at vi anmoder Dem - og jeg ved , at vi er sikre p nsten hele Parlamentets sttte - om virkelig at tage Parlamentets overvejelser med i betragtning , sledes at der tages hensyn til denne kulturelle dimension p vores kontinent .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , nogle gange virker det , som om der kun er n ting , der tller i Europa : vores konomi .
Hvis det bare kommer til at g godt med euroen , synes integrationen at vre tt p .
Selvom der da er s mange andre ting i Europa , der gr dette Europa unikt for vores borgere .
Sledes understreger Traktatens kulturparagraf , artikel 128 , ogs , at Europa drejer sig om mere end blot konomi .
Debatten om faste bogpriser trkker i langdrag .
Den Europiske Kommission har indtil nu meget ensidigt tilpasset den konomiske indgangsvinkel i sin stillingtagen .
Svel fastprisen for bger mellem Tyskland og strig som fastprisen for bger inden for selve Nederlandene gres i jeblikket til genstand for kraftig kritik af Kommissionen .
Det skal vre i modstrid med Traktatens konkurrenceregler .
Jeg har i revis vret fortaler for - og mange kolleger sammen med mig - ved hjlp af skriftlige sprgsml , artikler , breve og betnkninger , at en bedmmelse af fastprisen for bger skal underbygges ligevgtigt med en rkke argumenter , svel fra et konomisk som fra et kulturelt perspektiv .
Fordelene er allerede blevet udtmmende opsummeret af de to foregende kolleger .
Men tnker De ogs p de sm sprogomrder , hvor udbuddet af titler i boghandlerne ogs er srdeles vigtigt og skal vre stort , hvorved den kulturelle mangfoldighed garanteres til de srlige bger , der skal kunne fs , og ikke kun til de bestsellere , der alligevel slges .
Bekendtgrelsen af samt ogs den i praksis gennemfrte politik vil stimulere sm og mellemstore virksomheder .
Lige s snart vi frigiver fastprisen p bger - det er allerede blevet sagt af en kollega - vil de sm boghandler forsvinde .
Se blot p Det Forenede Kongerige .
Kort sagt fremmer fastpris p bger den kulturelle udvikling i Europa , uden at vi behver at bede om sttte .
Det er da ogs et argument , kommissren bliver ndt til at tage fat p .
Ikke sammenslutninger p bekostning af den kulturelle mangfoldighed .
Ulemper : Undersgelser har vist , at det ingen konomisk indvirkning har p bogmarkedet , om der findes en fastpris p bger eller ej .
Hvis der s rent faktisk er kulturelle fordele , hvorfor s afskaffe den ?
Heldigvis , det er vi glade for , besluttede Kommissionen s vel i det tysk-strigske som i det nederlandske tilflde at vente med en endelig udtalelse , indtil resultaterne fra denne undersgelse var kendt .
Jeg havde ogs eftertrykkeligt bedt om dette ved hjlp af skriftlige sprgsml .
Nu , kolleger , synes der mske at komme en vending .
Mske , siger jeg , da der ikke er truffet endelige beslutninger .
<P>
Kommissrerne Van Miert og Oreja har i et brev i anledning af en undersgelse ladet kulturministrene vide , at der af pviselige kulturelle rsager dog eksisterer en mulighed for at blive ved med at hndtere disse fastpriser p bger , ogs for grnseoverskridende aftaler i det samme sprogomrde .
Nationale ordninger , s som i Nederlandene , vil Kommissionen lade uforstyrret , hvis det kan pvises , at der ikke er nogen mrkbar virkning p handlen mellem medlemsstaterne .
Denne udvikling hylder vi s absolut .
Jeg hber , at kommissr Van Miert stter denne linje igennem ved hans beslutninger i begyndelsen af nste r .
<P>
Ogs min gruppe er for det rdgivende udvalg om bger .
Et permanent rdgivende organ bestende af interessenter fra alle sektorer , som Kommissionen rdgiver , er nyttigt .
Jeg hber oprigtigt , at Kommissionen vil lade tendensen fra den flles resolution fra fem grupper , herunder i srdeleshed Den Europiske Liberale Gruppe , trnge godt igennem til sig .
Det er ikke den frste gang .
Vi er helt klare og har altid vret det .
Fastprisen p bger , ogs grnseoverskridende i et og samme sprogomrde , skal i borgernes interesse vre mulig p baggrund af en undtagelse i kraft af Traktatens artikel 85 , stykke 3 .
<P>
Min sidste stning behver ikke at blive oversat af tolkekabinerne : Why do we only support agriculture and don ' t want to do anything for culture ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr Van Miert , jeg ved naturligvis , at markedets usynlige hnd , der lser alt , styrer alt , ikke finder noget mere troende fllesskab end Kommissionen .
Den er s at sige overhoved for den frie konkurrence , hvilket vkker associationer vedrrende Vatikanet , og jeg ved naturligvis , at De personligt er storinkvisator for denne frie markedskonomi .
Naturligvis ved jeg ogs , at denne storinkvisators strenge blik dagligt glider hen over det europiske marked for at opdage hretikere af enhver slags , tendenser til karteldannelse , forstyrrelser af den hellige konkurrence , og s snart det strenge blik falder p et eller andet irritationsmoment , p en eller anden , der endda vil forhindre dette markeds usynlige kraft , indledes processen med den hellige inkvisition .
<P>
Jeg kunne af og til nske mig dette skarpe blik , hr. kommissr , p sager vedrrende miljbeskyttelse , p det sociale omrde eller vedrrende borgerlige rettigheder .
Desvrre betragter Kommissionen ikke sig selv som Unionens storinkvisator i den forbindelse .
Nu er Deres blik alts faldet p en lille ting , der hedder bger .
Nu har Deres blik konstateret med sikkerhed , at der sker urene ting dr .
Det har De til flles med Vatikanets historie .
De stter nu denne bog p indholdsfortegnelsen over den frie konkurrence , for mennesket omgs ikke rigtigt med den .
Mennesket slger den ikke som tegnestifter eller computere , men har derimod et komplekst , hjst uigennemskueligt , for ikke at sige prekrt erotisk forhold til den .
<P>
Kre kommissr , da Beckett fik Nobelprisen for Vi venter p Godot , blev der solgt hele 300 eksemplarer af denne bog i det tysksprogede omrde .
Jeg forstr , at De mener , at arbejdet ikke kan betale sig , og at det vel havde vret bedre ikke at udgive disse 300 eksemplarer , da der benlyst ikke er nogen eftersprgsel efter bogen .
Nu har De ganske vist ret i , at bogen har noget til flles med varen , det er et udbud . Men den underkaster sig ikke eftersprgselen .
Snrklet og hemmelighedsfuld er bogen i sin sgen efter lsere .
Af og til varer det rtier , og jeg mener , at det er kulturlst at reducere denne komplekse sgen til en simpel markedssammenhng , og det , der er kulturlst , bliver hurtigt barbarisk .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Van Miert">
Man tillader mig at tale p mit eget kultursprog .
Det er virkelig en fordel , hvis man taler flere sprog .
Det er det ogs i europisk sammenhng , det har ogs at gre med et kulturperspektiv , at man ikke kun kan t sprog .
Det har virkelig ogs med kultur at gre .
Det ville jeg indrmme over for de , der tror , at man kun skal kunne tale t sprog for at vre kulturel .
Det flatterer mig naturligvis , at De sammenligner mig med paven .
Kedeligt nok er der allerede en anden kandidat .
Jeg har forstet , at Oscar Lafontaine nu ogs vil vre pave .
Jeg vil ikke prve at mle mig med ham , jeg har ikke lyst til at rivalisere med ham .
Lad os sige stop her .
Jeg ville gerne sige , hvad det prcist handler om .
<P>
For det frste er den holdning , som Kommissionen og jeg selv har indtaget , absolut den samme som Kommissionen tidligere har indtaget , hver gang bekrftet af Domstolens afgrelse .
Kommissionens vigtigste funktion i sdanne sager er virkelig at srge for , at Domstolens udtalelse respekteres .
Det er for nemt under kulturens dkke at bede om , at man ikke respekterer retten .
Derfor , frste anliggende , det er vores pligt at srge for , at de af Domstolens afgrelser , der er fremsat flere gange , respekteres .
For det andet , m jeg minde om , at vi er blevet mere aktive , fordi der er kommet klager , nrmere bestemt fra strig , ikke fordi mit velvillige blik en dag faldt p bgerne . Klager fra Libero , klager fra visse universiteter , der virkelig havde problemer med de hurtigt stigende priser p bger , som de skulle kbe .
Klagerne kom alts ogs fra videnskabelige cirkler , men ogs fra andre boghandler .
Nr disse klager er der , skal Kommissionen undersge dem .
Ogs dt hrer til vores hverv og vores opgave .
Hvad ville det vre for et retssystem , hvis jeg kunne sige : jeg lgger klager til side , vi behandler dem ikke ?
Hvad vil De nu ?
Lad os dog vre lidt rlige , vi lever i en retsstat og ogs i et retsfllesskab .
<P>
For det andet , i intet enkelt tilflde - jeg har nu i seks r vret ansvarlig for konkurrencepolitik - har vi taget os s meget tid , brugt s meget tid til at tale med de berrte .
Jeg har endda gjort noget , der mske var juridisk ukorrekt .
Jeg har n gang givet et comfort letter for en vis tid for at kunne tage tilstrkkelig tid , et par r , til at kunne tale om denne sag og finde lsninger , der ogs juridisk er i orden .
Hvad var takken for denne gode vilje fra Kommissionens side ?
For det frste , at man fra forlggernes side ikke har respekteret visse betingelser , der var forbundet dermed , og for det andet , at i lbet af to eller tre r , jeg tror , at det var tre r , det eneste , man gjorde , i stedet for at tilstrbe en lsning , var at udve politisk pres , udfre lobbyvirksomhed hos alle og enhver .
Udfre lobbyvirksomhed hos alle og enhver , for at Kommissionen skulle lukke sine jne for situationen , og bl.a. for Domstolens udtalelser .
N , men det er jeg ikke parat til .
Det skal vre klart og tydeligt .
Hvad vi er parate til , det har vi altid sagt , bde at gre status over det kulturelle perspektiv , og ogs over kendsgerningerne , som de er , ikke som de igen og igen fremstilles , som de er , virkeligheden .
N , ogs Domstolen , der dengang var rede , og jeg citerer her generaladvokat Lenz :
<P>
Sledes er det ogs for de henvisninger til , at Kommissionen , under vedtagelsen af dens beslutning , skulle tage hjde for de kulturelle aspekter i nrvrende sag .
Forpligtelsen til at tage hjde for disse aspekter er en flge af Domstolens retspraksis i henhold til traktaten om Den Europiske Union .
Denne forpligtelse er nu udtrykkeligt indskrevet i EU-traktaten .
Som det fremgr af beslutningens punkt 75 , har Kommissionen dog under ingen omstndigheder ladet hnt om disse kulturelle aspekter .
<P>
( NL ) Domstolen siger dette .
Lad os nu lige se p kendsgerningerne .
For det frste siger man , at hvis man ikke holder dette system krende , kommer udgivelsen af vrdifulde bger og litteratur til at lide gevaldigt herunder .
Dette forundrer mig , for der er ikke s f lande i verden , hvor der ikke eksisterer fastprisordning for bger , USA , nu ogs Storbritannien , og ogs en rkke europiske lande .
I andre er det ved at lse sig .
M jeg lige sprge , er der ingen litterr produktion p en strre skala dr ?
M jeg minde om , at 40 til 45 % af de litterre vrker , der publiceres i Tyskland , er oversttelser , frst og fremmest fra det engelsksprogede omrde .
Dette er kendsgerninger .
M jeg s stille det sprgsml , at hvis dette system da er s vrdifuldt , hvorfor plgger man s ikke forlagene nogen forpligtelse om at gre det ?
Der er ikke en eneste forpligtelse .
Der er en forlgger , der r og dag ikke har udgivet en bog , der har med litteratur eller vrdifulde ting at gre . Han har ogs gavn af denne fastprisordning for bger .
Der er ikke en eneste forpligtelse . Man vil s begynde at forpligte de forlggere , der har gavn af fastprisordningen for bger , til at udgive vrdifulde vrker .
Denne forpligtelse eksisterer ikke i dag .
<P>
S siger man , at blot med fastprisordningen for bger har man tilstrkkelig mangfoldighed i titlerne .
Jeg beklager , men kendsgerningerne beviser det ikke .
Med eller uden fastprisordning for bger bliver der heldigvis bragt flere og flere titler p markedet .
Det har at gre med teknologien .
Det er i dag lettere at producere bger og i mindre hje oplag end tidligere .
Fastprisordning for bger overalt eller ej , dette er tendensen .
Derfor er det ikke ndvendigt at have en fastprisordning for bger .
Det har man jo alligevel som en almen trend .
Endnu en gang skal jeg leve med kendsgerningerne , for fr vi kan tillade en undtagelse , skal vi have argumenter og kendsgerninger til at kune g mod Domstolens domme , hvis der er nye kendsgerninger , der gr , at vi kan bevise det .
Ellers ikke
<P>
S siger man ogs : Hvis der ingen fastprisordning for bger er , kommer mange mindre boghandler til at g fallit .
Mine damer og herrer , se p kendsgerningerne i alle lande .
Ogs hvor der er fastprisordning for bger , gr de sm bogforretninger tilbage , overalt , ogs i Nederlandene , ogs i Frankrig , overalt .
Det er tendensen .
Til min forundring har jeg endda kunnet afgre - jeg siger p en hvilken som helst mde til min forundring - at en rapport , der for nylig blev lavet af Francis Fishwick om situationen i Storbritannien , siger det flgende .
Jeg lser det for , hvad det er vrd , jeg prsenterer det ikke for Dem som sandheden , bare s vi forstr hinanden .
Hvad siger den helt nye rapport ? The main gain from abandonment of retail price maintenance in the UK has been an improvement in distribution , particularly through smaller booksellers who are now able to replenish stocks and fulfil special orders in a very short time through an expanded and revitalised wholesale system .
<P>
Mine damer og herrer , man har da bundet de sm bogforhandlere p hnder og fdder .
Hvorfor kan de virkelig , hvis en bog slger drligt , ikke tilbyde den til en bedre pris .
Hvorfor ikke ?
Hvorfor skal de stable den op i deres kldere ?
Hvorfor ikke give dem muligheden ?
Hvis det da handler om de sm bogforhandlere , hvorfor s ikke give dem strre lettelser i stedet for at give dem til de strste ?
Det ville vre godt , hvis man begyndte at fre en politik i de sm bogforhandleres interesse .
Men det gr man alts ikke .
<P>
M jeg ogs henlede Deres opmrksomhed p , at i lande , der har denne fastprisordning for bger , s som Frankrig , slges 25 % af bgerne i dag via de store varehuse .
I Spanien fastprisordning for bger de bger , der er billigere , og markedsandelen ges , slges gennem kioskerne .
For dette stramme system frer i lngden til metoder , der alligevel prver at omg denne sag .
De har talt om sammenslutning af virksomheder .
N , men i Nederlandene har Kommissionen modsat sig en stor sammenslutning .
Sandt eller ej ?
Den store sammenslutning der var planlagt mellem de store virksomheder , De alle sammen kender , Elsevier , Wolters , Kluwer , n , men det er Kommissionens indsats , der har srget for , at det ikke er get igennem .
Vi vil sandsynligvis inden lnge skulle holde os travlt beskftiget med den nye indsats fra Bertelsmann og Springer .
Denne sammenslutning , ogs af fastprisordningen for bger , gr under alle omstndigheder igennem .
De eneste , der kan spnde ben for dette , er Kommissionen .
Paven , Vatikanet , det er virkeligheden .
<P>
Mine damer og herrer , har De allerede tnkt over , hvordan det kommer til at se ud med Internet i morgen ?
Og jeg kan allerede nu konstatere , at en virksomhed som Bertelsmann , der i Tyskland tjener p fastprisordningen for bger , siger : Jeg vil vre nummer et i verden i forbindelse med salg af bger over Internet .
Jeg har ingen indvendinger mod det .
Men vil man s vre s rlig at tnke lidt over konsekvenserne , hvad der er ved at komme ?
De stemmer regelmssigt ved beslutninger for at fremme det .
Her vil man gre noget for at g imod dette , mens virksomhederne i landene selv er fuldt beskftiget med at komme ind p dette marked og erobre det .
Vil man lige se virkeligheden i jnene om de ting , der foregr ?
<P>
Jeg vil have denne debat .
Den har jeg bedt om i revis , og den er ikke kommet .
Man kommer med fastlagte ider .
Man forsvarer hellige ker .
Man undviger debatten p grundlag af kendsgerninger .
Jeg forbliver parat til , ogs i lyset af kulturparagraffen - jeg har gentaget det igen og igen - at sge efter lsninger , der ogs gr hen over grnserne , for de nationale systemer anvendes ikke .
Det har Kommissionen lnge accepteret .
Derfor gr det ikke .
Det handler om grnseoverskridende virkninger eller om metoder , der , som i Nederlandene , var fuldkommen uacceptable .
Det er et fuldkommen protektionistisk system til fordel for de nederlandske virksomheder .
Hvordan vil man have , at Kommissionen lever med dette , som om det ikke ogs handlede om konomiske interesser ?
Dette er realiteterne .
Hvis De vil have denne debat , str jeg til Deres disposition . Som jeg allerede i fem r har stet til disposition for at tale om det med forlggerne .
Men alt , hvad der kommer , er politisk pres , fordi Kommissionen ville lukke jnene bde for Domstolens domme og for kendsgerningerne .
Det er jeg ikke parat til !
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , hr. kommissr Van Miert , kre kolleger , hr . Voggenhuber har lige betegnet kommissr Van Miert som konkurrencens storinkvisator .
Det er naturligvis et meget smukt billede af Karel Van Miert .
Jeg tror ikke , at det er helt i overensstemmelse med virkeligheden , for jeg tror , at det , som Karel Van Miert gr , er en tjeneste for folk i Den Europiske Union .
Hvilket forml tjener konkurrencen egentlig ?
Konkurrencen tjener til , at monopolernes magt brydes , at der er forskellige udbydere af varer og tjenesteydelser , og at folk p denne mde betjenes med disse varer og tjenesteydelser p gunstige betingelser , og hertil hrer ogs bger .
For s vidt er jeg enig med Karel Van Miert .
<P>
Jeg vil derfor heller ikke betegne ham som storinkvisator , men som en slags voldgiftsdommer , som altid har vores billigelse , isr nr han kmper i folkets tjeneste mod monopoler . Kmper mod , at der kun er n udbyder af bestemte varer og tjenesteydelser , fordi det medfrer , at vi som borgere , som forbrugere , str magteslse .
Derfor vil jeg ogs gerne som formand for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik udtrykke min store anerkendelse for Karel Van Mierts arbejde .
Vi har mange diskussioner om dette sprgsml i konomiudvalget .
Sommetider er vi enige , sommetider er vi ogs uenige .
Det hrer med til demokratiet .
<P>
Jeg vil ved denne lejlighed gerne sige , at jeg ikke er enig med Karel Van Miert med hensyn til fastprisordningen for bger .
Personligt gr jeg ind for en fastprisordning for bger .
Det hnger sammen med en lang diskussion .
Vi har spurgt os selv igen og igen : Skal vi behandle kulturgoder p samme mde som varer og tjenesteydelser ?
Det var meget svrt at svare p f.eks. i forbindelse med tv .
Tv betragtes som et kulturgode .
Det er den herskende mening . Men nr jeg tnder for fjernsynet , er jeg af og til i tvivl om , hvorvidt man kan betegne det som et kulturgode .
Men ved bger er der ikke nogen tvivl om , at de er et kulturgode , at de hrer uadskilleligt til vores europiske kultur .
Jeg vil sige , ikke kun bger , men ogs de sm boghandler .
<P>
Jeg vil ogs gerne fortlle om min personlige interesse p dette omrde .
De eneste detailforretninger , hvor jeg gerne tilbringer lang tid , er i sm boghandler .
Jeg anser dem ogs for en meget vsentlig del af vores kultur .
Jeg tror , at disse sm boghandler er meget strkt afhngige af en fastprisordning for bger .
Jeg tror , at der er tale om en vis beskyttelse af disse sm boghandler i forbindelse med fastprisordningen for bger .
Derfor mener jeg , at vi br bevare fastprisordningen .
Det ville glde mig meget som formand for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hvis Karel Van Miert ville tnke grundigt over dette sprgsml endnu en gang .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Jeg hber , at De og kommissren efter i gr aftes med al den politiske ophidselse over ndringsforslag og afstemninger afsluttede dagen med et godt glas fransk , tysk , spansk , portugisisk eller italiensk vin , lidt landbrug .
Jeg formoder ikke , at De efter at have strukket benene igen for alvor satte Dem bag computeren for at surfe p Internettet .
Mske har De alligevel taget en bog , et stykke litterr sknhed , som man kun mder i kvalitetsbger .
Hvis ikke , vil jeg nu huske Dem p denne sknhed i form af et uddrag fra en bog , og jeg beder tolkene om at flge med mig .
Hr. formand , et slr af hjemve efter min bedstefar formrkede mine jne .
Jeg stod op fra den store lderstol og begyndte at vandre gennem vrelserne i mit hus .
Det var den store villa , jeg havde kbt , efter jeg var vokset op , havde begravet bedstefar og hans kammerater i frugthaven , var blevet rig og havde forladt landsbyen .
Denne ene stning ,  kun du og Baruch har stadig hinanden  , blev ved med at dukke op i min erindring og ngtede at synke mod bunden af min hukommelse .
Jeg hrte blgernes brusen , lb udenfor , gik ud og lagde mig p den mejede grsmark med mit ansigt vendt mod kysten .
<P>
Hr. formand , en oversttelse af den russiske roman af Meir Shalev .
Hr. formand , denne uge er der i det transatlantiske konomiske partnerskab blevet talt meget om ndvendigheden af at beskytte vores kultur .
I andre debatter , f.eks. om beskftigelsen , hykles respekt for sttte til de sm virksomhedsejere p grund af deres vigtige rolle i beskftigelsen .
Vel , hr. formand , efter min mening , ogs efter alt , hvad De har sagt , er det ddsstdet for den lille boghandel , for kvalitetsbogen , for beskftigelsen , hvis man slipper den faste bogpris fri .
Store bogkder overtager ved hjlp af priskrige kontrollen med sektorerne .
Hr. formand , i Nederlandene er der ikke tale om grnseoverskridende bogpriser , som vi nu behandler det .
Men man bekymrer sig om det .
Vi er allerede liberaliseret .
Kder som Bertelsmann og Smith er allerede i Amsterdam og Alkmaar .
Hr. formand , hr. kommissr , vi kan da ikke lade vores brn vokse op udelukkende med tegnserier , tv-serier , e-mail , Internet , frdigkogte ris og kartofler uden den fordybning , en god bog giver .
Jeg er bekymret over dette .
Jeg ser Dem , kommissr , ikke som den store inkvisator . Jeg ser Dem mere , som hr .
Von Wogau har sagt , som voldgiftsdommer .
De har sagt : Benyt liberalisering , men det m ikke sl igennem .
Liberalisering er , som kollegaen p den anden side af dette hus sagde , ikke et ml i sig selv .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , De har allerede sagt meget om den nederlandske situation .
Fordi der stadig krer en undersgelse omkring den faste bogpris i Nederlandene , vil jeg vide : Hvad vil Kommissionen nu mere ?
Vil De nu p ny tage denne fastpris for bger op til debat i Nederlandene ?
Hvad er situationen ?
De er en person fra mit sprogomrde . Jeg hber , at De vil svare p dette om lidt .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg syntes , at argumentet for flersprogetheden var det eneste rigtig smukke argument , jeg hrte fra kommissren .
Hvad det vrige angr , har han ikke kunnet overbevise mig .
Jeg er forkmper for fastprisen for bger , fordi jeg synes , at en bog i frste rkke er et kulturgode , et kulturprodukt , og i de fleste tilflde en kulturbrer .
Der er ogs mindre brende ting i bogordningen .
<P>
I Belgien er der aldrig kommet en fast bogpris , p trods af den kendsgerning , at Flandern dr i kulturel henseende havde al interesse i betragtning af , at det udgr en del af et lille sprogomrde .
Hele den flamske regering , der har befjelse for kultur , var ogs forkmper herfor .
De kan komme og se , hvad flgerne er .
En katastrofal tilbagegang for serviceydelsen i Flandern , hvad angr specialiserede bogforretninger , jeg siger ikke kun sm , jeg siger specialiserede bogforretninger og forlag , er flgen heraf .
For De finder ikke Nolens digte i en kiosk .
<P>
Vi udvikler os i retning af en situation , hvor bger slges i varehuse , og de specialiserede boghandlere forsvinder .
Dermed ogs muligheden for at finde kbere til specialiserede udgivelser .
Produktionen af mindre kommercielle og specialiserede udgivelser kommer derved under pres .
I den fransktalende del af Belgien havde man trods alt en modsat rettet interesse , og konomiministeren er fransktalende .
Som del af et stort sprogomrde , hvor man fandt et afstningsomrde for billige bger , som man eksporterede fra Belgien til det franske marked , fordi der dr er en fast bogpris .
Det skete i vrigt ogs fra Flandern .
Man importerede til Nederlandene , men egentlig var det skinimport , fordi det var nederlandske forlag , der kom og trykkede hos os for at forstyrre markedet .
Ud fra et kulturelt synspunkt har vi interesse i en fast bogpris .
At der ikke eksisterer en sdan bogpris i Belgien , har kun forstrket forstyrrelsen af konkurrencen p det nederlandske og det franske bogmarked .
Vi hber , at Kommissionen opgiver sine forsg p at angribe fastprisordningerne for bger , men derimod anskuer disse som et middel til integration af de sprogomrder , der ligger tt p hinanden , og til skabelse af et europisk kulturelt rum , hvori en europisk kulturs rigdom kan manifestere sig i sin forskelligartethed og i sin kvalitet .
<P>
Vi hber da ogs , at Rdet vil gre en aktiv indsats herfor , stimuleret af et formandskab , der nu gr kultur til en prioritet .
Markedet skal ikke kun korrigeres socialt , hr . Van Miert , det skal ogs korrigeres kulturelt .
Den faste bogpris er en absolut ndvendighed for grnseoverskridende ensartede sprogomrder som det nederlandske , der ogs udgr et markedsomrde for afstningen af bger p dette sprog .
<P>
Vi sttter derfor denne betnkning , selvom den kun gentager , hvad kulturministrene allerede s ofte har spurgt om , og som ogs str lidt for sig selv i forhold til , hvad der sker i de virkelige beslutningsorganer , fordi , hr. formand , vi debatterer her en betnkning , mens Rdsmdet den 17. november netop havde den faste bogpris p sin dagsorden .
Dog hber jeg , at dette Parlament ikke vil blive ude i den kolde sne .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , argumenterne har allerede ligget p bordet lnge .
I Wien er det ligefrem blevet en vittig bemrkning i advokatkredse , om man allerede har udarbejdet en rapport vedrrende fastprisordningen for bger .
Mange renommerede advokatkontorer har ytret sig som sagkyndige i denne sag , og omkring halvdelen er for og halvdelen imod , afhngig af ordregiveren .
<P>
Det alene tillader vel , at man drager slutninger om sagens indviklede beskaffenhed .
Hvis man sledes gr ud fra , at argumenterne p begge sider er lige gode , reduceres problemet til en vurdering af bogen enten som handelsvare eller som kulturgode .
<P>
Jeg ser p ingen mde mig selv som advokat for boghandlen , men kun som advokat for bogen .
Jeg har i diskussionen om konkurrence mod kultur besluttet mig til fordel for kulturen p grundlag af artikel 128 , stk .
4. Jeg vil nemlig fortsat gerne lade mig rdgive fagligt i boghandlen og ikke rode rundt i stabler af bger som i en fastfoodkde .
Jeg vil fortsat gerne kunne finde vrdifulde bger i boghandlen og ikke kun paperbackbestsellere .
<P>
Hr. kommissr , De kunne ikke overbevise mig om , at fastprisordningen for bger eller en ophvelse af ordningen ikke ville ndre noget herved .
Men mske har jeg ogs lst den forkerte halvdel af rapporten .
<P>
Nr man anerkender , at sammenvoksningen af Unionen til en konomisk magt har brug for kulturel mangfoldighed og forskellighed , kan man kun vre imod en ophvelse af fastprisordningen for bger , som jeg ville betragte som en kulturel falliterklring for Unionen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg har i lbet af de sidste fem r desvrre flere gange gjort den erfaring , at det synes at vre s utrolig svrt at diskutere sagligt herom .
Om jeg , fr jeg sover om aftenen , gr i gang med at lse endnu en bog , frue , dt har De intet med at gre .
Det er mit personlige anliggende .
Jeg har mit bibliotek , jeg kan virkelig godt lide at lse .
Men jeg fastslr ogs , hvis jeg gr til boghandlere , alle boghandler , at udbuddet af vrdifulde bger for det meste er begrnset , ogs i Europa .
Man lader det her se ud , som om alle bger er vrdifulde bger .
Hvad er det for en fejlbedmmelse af virkeligheden ?
Skulle vi ogs lige se nrmere p , hvad det prcis handler om ?
Har jeg nu her forstet af de mange mellemkomster , at dr , hvor der ingen fastprisordning for bger er , dr er menneskene ukulturelle , at der ikke er noget vrdifuldt udbud af bger dr ?
Rejs s lige en gang rundt i verden , De vil mrke , at virkeligheden er en helt anden .
S slr man fast , fastprisordning p bger eller ej , sammenslutninger finder sted overalt , de sm boghandler er i defensiven , og det ville jeg sige noget mere om . Kedeligt nok , hr .
Von Wogau , det er virkelig en af livets glder , hvis man har tid til at g lidt rundt , kigge i nogle bger , kbe nogle af dem og lse lidt i dem , eller hvis man krer til Strasbourg i bil , jeg har den fordel at have en chauffr , derfor kan jeg lse i bilen og behver ikke gre det , fr jeg gr i seng .
Det er en glde , det er en nydelse , det beriger kulturelt .
Men det kan man gre lige s godt i et land uden fastprisordning for bger .
Er det nu hensigten , at det ikke kan lade sig gre i Sverige eller i Finland , eller i Storbritannien eller i USA ?
Lad os dog til sidst lige debattere alvorligt .
S siger jeg : Ja , hvor er forslagene til fordel for den lille bogforhandler nu henne ?
Bortset at det bliver p hje tid , fru Maes , at holde op med de konkurrenceforvridende forretninger , der virkelig ogs forplanter sig fra systemet i Nederlandene til andre lande .
For Nederlandene havde et overordentlig protektionistisk system , frue .
Det var ikke kun fastprisordningen p bger , det var en slags indavl .
For man skulle hre til klubben , ellers kom man ikke til fadet .
Man skulle have de mest vrdifulde bger , hvis man ikke accepterede klubbens regler , for at sige det p den mde , kom man ingen steder , og man kunne heller ikke slge sine vrdifulde bger .
Sdan var systemet .
Heldigvis har man nu forstet dette , og man er begyndt at forandre det .
Hvorfor ?
Fordi Kommissionen virkelig undersger sagen .
Derfor , det er virkeligheden .
Nu er man begyndt at indfre ndringer , at trkke en rkke elementer ud , det er virkeligheden .
<P>
Jeg er gerne beredt til at tale med alle og enhver om , hvorfor det var ndvendigt , og hvorfor i den sidste ende ogs de nederlandske , de berrte organisationer , til syvende og sidst har sat sig i bevgelse . Det handlede for dem ikke om bogen , det handlede for dem om kulturen , det handlede om konomiske interesser .
Punktum .
Sdan var systemet .
Og nu , de sm bogforhandlere , jeg har allerede i revis bedt bogmesserne om at gre noget for de sm bogforhandlere , give dem mere fleksibilitet , at kunne udnytte kundernes behov bedre , og hvis det passer dem , virkelig at udbyde bgerne til noget billigere priser .
Har De allerede grundigt undersgt hos den offentlige mening , hvor svrt det er for en mngde mennesker at betale disse hje priser ?
M jeg ogs tnke lidt over kbernes stilling ?
Eller der gerne skulle kbe bger ?
Skulle vi ogs tage det med ?
Er det mske i den forstand , der blev sagt dr af Vatikanet ?
Skulle vi i det mindste tnke p de mennesker , der skal kbe bgerne ?
Ogs dt er et perspektiv , der skal tages med , og som , fru Maes , hvis man debatterer med kulturministre , alt for ofte bliver vk .
Man tnker p forlggere , man tnker p forfattere , man tnker for lidt p de , der skal lse bgerne .
Det er min erfaring .
<P>
Endnu en gang beder jeg Dem , lav for en gangs skyld en betnkning , der for alvor styrker de sm bogforhandleres stilling .
Giv dem mere fleksibilitet i stedet at plgge dem forpligtelser .
Giv dem strre rabatter , end man giver til de store .
M jeg bede Dem om det ?
Hvis man mener det alvorligt med de sm bogforhandlere , s gr noget , i stedet for at komme her og klage og angribe Kommissionen .
Det beder jeg Dem om , og , hr . Von Wogau , jeg gr gerne ind p Deres foresprgsel om at tale videre om det , men i mellemtiden , fru Maes , ligger der klager , Kommissionen trues med , at man vil fre os til Domstolen p grund af mangel p aktivitet , p grund af , at vi ikke opfylder vores ansvar .
Denne trussel hnger over vores hoved .
Det gr ingen forskel for mig , s lnge jeg har flelsen af , at vi kan finde endnu en lsning .
Men jeg har allerede i fem r bedt om at komme med forslag om virkelig at ordne de sager , mske s til fordel for de sm bogforhandlere , men jeg venter stadig .
Det eneste jeg fler , er stadig politisk pres for at lukke jnene for retten og for at misforst det indlysende .
Jeg har allerede sagt det : Det gr jeg ikke !
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , hr. kommissr , tillad mig at stille endnu et sprgsml : Er De parat til at tnke over det endnu en gang og ogs at tale med de pgldende om , hvorvidt en afskaffelse af fastprisordningen eventuelt kan pvirke sm boghandleres omkostningsberegning negativt , som det psts , og at der dermed ikke opstr mere konkurrence , men monopolagtige situationer via forhandlerkder , som det allerede er sket p andre omrder af detailhandlen ?
Vil De ikke ogs nok tage med i betragtning , at hvis det sker , ville utroligt mange boghandler i nrmiljet forsvinde , udbuddet af rdgivning ville blive forringet , og at utroligt mange - og det rammer netop mit land - uddannelsespladser , som vi har strkt brug for , og deltidsarbejdspladser ville forsvinde ?
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Tak , hr . Elchlepp .
Mine damer og herrer , der er andre , som ogs har bedt om ordet , men vi vil ikke genbne forhandlingen .
Forhandlingen er allerede afsluttet .
Under alle omstndigheder gav jeg rent undtagelsesvist hr . Elchlepp ordet som ophavsmand til foresprgslen , men vi vil ikke genbne forhandlingen .
<P>
Mine damer og herrer , med hr . Elchlepps indlg er forhandlingen afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Jeg meddeler Dem , at beslutningsforslag B4-0984 / 98 og B4-0986 / 98 er blevet trukket tilbage .
Jeg meddeler Dem ogs , at fru Maes p vegne af ARE-gruppen ogs er medunderskriver af beslutningsforslag B4-0991 / 98 , som jeg stter til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , da jeg ikke havde nogen anden lejlighed , mtte jeg gribe til instrumentet stemmeforklaring .
Jeg har ikke deltaget i denne debat , fordi jeg er personligt berrt , og da br man som regel holde sig tilbage .
Jeg var indehaver af en sortimentsboghandel i Tyskland i 12 r , fr jeg blev valgt ind i Parlamentet . Det emne , som De har talt s engageret om , berrer mig alts personligt .
Jeg m sige til Dem , at De har en anden opfattelse af Deres virkelighed , end jeg har af min .
Den centrale fejl , som De ligger under for - det vil jeg gerne give Dem med p vejen her - er flgende : Naturligvis beskyttes sm boghandlere ved hjlp af fastprisordningen , for det er helt klart , at i det jeblik konkurrenceudelukkelse , som der er i dag via prisen - man kan som lille ikke udkonkurreres af en stor via prisen - afskaffes , hvis fastprisordningen afskaffes , er der denne konkurrence .
S er der ikke nogen lille virksomhed , der har en chance mod Bertelsmann .
Sdan er det !
<P>
Nu siger De - og dermed har De i princippet ret : Hvorfor skal man ikke give den lille boghandler chancen for en strre rabatordning , sledes at han er fleksibel i forbindelse med den prismssige beregning ?
Ved De ikke , hvem der er ndt til at give rabatter til den lille boghandler ?
Det er Bertelsmann !
Og det er de store forlag , der yder disse rabatter !
<P>
Tror De mon , at de pludselig kun giver boghandlerne flere rabatter , fordi De afskaffer fastprisordningen ?
Resultatet vil vre flgende : Fastprisordningen afskaffes , mangelen p rabatter bliver ved med at vre , som den er i dag , og til sidst dr 5.0-6.000 boghandler i Tyskland .
Hvorfor ?
Sledes at ogs nichekulturen - det er jeg fast overbevist om - bevares til sidst .
Der vil fortsat vre dyre folianter , der vil fortsat vre dyre bger , men ved De , i hvilken form ?
Eksklusiv og dyrere end i dag !
Og dermed tnker De til sidst netop ikke p den , som De egentlig havde i tankerne - p forbrugeren - men til sidst driver De , selvom De egentlig slet ikke vil det , de store koncerners forretning .
Mske skulle De tnke over det endnu en gang .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schulz .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , tillad , at jeg , inden jeg afbryder mdeperioden , som traditionen byder , udfrer min behagelige pligt ved at sige nogle takkeord til alle Parlamentets tjenestegrene .
Som jeg af og til har gjort , vil jeg isr takke de medarbejdere , der ikke har nogen direkte forbindelse med os .
Tolketjenesterne ser vi rent faktisk , selvom de sidder inde i de sm  akvarier  , og p trods af disse varme akvariers kulde har vi dog en direkte forbindelse til dem og ligeledes til drvogterne , der beredvilligt opfylder vores mindste behov .
Tjenestegrenene under forsdets generaldirektorat forbedrer vores arbejde og srger altid for , at de fejl , vi begr , ikke bliver til s mange , som det ville vre tilfldet uden deres hjlp .
<P>
Men der er ogs medarbejdere , som vi ikke har en tt forbindelse til , og jeg tnker her p oversttelsestjenesterne , der dagligt overstter 4.000 sider , og ogs p de anonyme medarbejdere , som dag efter dag kmper med Regnbueudgaven for at gre vores indlg forstelige .
Til alle disse , og i srdeleshed til de sidstnvnte , vil jeg gerne udtrykke vores taknemmelighed .
<P>
Mine damer og herrer , et spansk mundheld siger , at et r med sne er et godt r .
I denne uge har det sneet , og jeg er en stor tilhnger af gamle mundheld .
Jeg er sikker p , at denne sne vil bringe os gode ting , ikke for et helt r - for det har faktisk kun sneet lidt - men i det mindste for denne weekend , som jeg hber vil blive behagelig for alle .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.42 )
