<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg er sikker p , at Parlamentet ogs vil fordmme afstemningen i aftes i det britiske Overhus , hvor man forkastede den britiske regerings forsg p at bringe Det Forenede Kongerige i trd med resten af Den Europiske Union gennem indfrelse af forholdstalsvalg i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Donnelly , det er en udtalelse om en afgrelse i et andet parlament .
Dette Parlament er ikke det rette sted at fordmme eller bifalde andre parlamenters afgrelser .
<P>
Vi m respektere de andre parlamenter .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksom p , at Tyrkiets premierminister i gr rettede et helt uacceptabelt og uvrdigt angreb mod den italienske regering i det tyrkiske parlament .
<P>
Jeg vil gerne anmode formanden om at gre den tyrkiske premierminister opmrksom p , at Europa-Parlamentet er krnket over og fordmmer beskyldningerne om , at den manglende udlevering af hr . Abdullah calan til retsforflgelse i Tyrkiet svarer til medvirken til mord .
Italien har en klar juridisk og forfatningsmssig forpligtelse til ikke at udlevere en person til lande , der endnu har ddsstraf .
I den forbindelse vil jeg sige , at Italien inkorporerer Europa-Parlamentets og Den Europiske Unions vrdier .
Italien er i jeblikket i frd med at gennemfre de demokratiske og forfatningsmssige processer , der er dikteret af landets forfatning .
Helt rligt s er det uacceptabelt , at et land , der aspirerer til at blive medlem af Den Europiske Union , opfordrer til demonstrationer og handelsembargoer mod en af vores medlemsstater .
<P>
Et sdant angreb p den italienske regering er et angreb p os alle i Den Europiske Union : p Unionens underliggende vrdier , p solidaritet og partnerskab , der er grundlggende for den europiske integration .
<P>
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at gre Tyrkiets premierminister og regering opmrksom p Europa-Parlamentets synspunkter og sende vores strke sttte til Italiens regering og premierminister , s landet fortstter de demokratiske og forfatningsmssige processer og lser aktuelle problemer p trods af chikanerierne .
Vi kunne mske bede det tyrkiske parlament om ikke at opfatte dette som en trussel , men som en mulighed for at starte en politisk dialog , hvilket er den eneste mulighed for at lse det kurdiske problem .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , p min gruppes vegne tilslutter jeg mig det forslag , som fru Green har fremlagt .
Vi mener , at de tyrkiske myndigheder og isr premierministeren har afgivet uacceptable erklringer om Italien ved at beskylde det for medskyld i terrorisme , hvis den kurdiske leder calan ikke udleveres .
Vi mener , at Italien har opfrt sig p en passende mde , og at de italienske myndigheder med respekt for en retsstats grundlggende regler inden for dramaet har anvendt grundloven , som forbyder , at man udleverer en person til et land , hvor ddsstraf endnu eksisterer .
Jeg tror , at dette Parlaments store flertal altid har vret imod alle former for terrorisme , hvilke former det end mtte vre , og at vi kan have tillid til Italien , medlemsstat i Den Europiske Union , som har vist en fundamental respekt for retstaten og retstatens grundlggende regler .
Det konkrete problem , som de konfronteres med , lser de i henhold til disse regler , det er vi sikre p .
Jeg tilslutter mig anmodningen om at protestere mod den tyrkiske regering og give vores sttte til den italienske regerings optrden .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg sttter fru Greens initiativ p vegne af ELDR-gruppen .
Vi mener , at den italienske regering overholder retsreglerne , at vi br vre solidariske med den igangvrende proces , og at vi skal tage afstand fra den tyrkiske premierministers misforstede politiske angreb p italienerne .
Vi tager afstand fra det synspunkt , at man ved at hndhve retsreglerne over for en person , der begres udleveret , giver direkte eller indirekte sttte til terrorisme .
Den italienske regering dmmer heller ikke personer p forhnd .
Vi nsker at udtrykke vores solidaritet med den italienske proces .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , i begyndelsen af ugen udtrykte jeg p min gruppes vegne vores bekymring for den tyrkiske regerings begring om udlevering .
Og det stod allerede dengang klart , sledes som andre formnd ogs har udtrykt det , at vi nskede politisk asyl for calan .
<P>
Nu er der en ny situation , som berrer Parlamentet .
Medformanden for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet , hr . Blent Akarcali , har p Tyrkiets vegne sendt et trusselsbrev til de forskellige italienske parlamentsmedlemmer .
I slutningen af brevet str der :  At yde politisk asyl til calan vil ikke kun pvirke de venskabelige forbindelser mellem Tyrkiet og Italien i negativ retning , men ogs skabe et terrorismeproblem for Italien , for Europa og for hele verden . 
<P>
Vi finder det uacceptabelt , at medformanden for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet , som vi opretholder en toldunion med , p institutionel og hjtidelig vis tillader sig at true parlamentsmedlemmerne og de italienske og europiske institutioner med terrorisme .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem p det kraftigste skrive til denne herre og forsvare dette Parlaments re , freden og demokratiet .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet tilslutter sig det , som er sagt .
Vi vil frst og fremmest understrege to ting .
For det frste at mden , hvorp Italien og den italienske regering er blevet behandlet af de tyrkiske myndigheder , er uacceptabel .
Det er ikke en konflikt mellem Italien og Tyrkiet , det er en konflikt mellem Europa og Tyrkiet , og jeg synes derfor , at det er meget godt , at Europa-Parlamentet , selvom det er lidt sent , tager denne sag op , for vi vidste allerede i mandags , at der var alvorlige problemer p vej .
<P>
For det andet har et bredt flertal i Parlamentet under hele debatten vret enige om , at det var ndvendigt at finde en politisk lsning p det kurdiske problem .
Alts hvad dette angr , er det vigtigt , at netop i en periode , hvor PKK , som min gruppe og alle grupper altid har taget afstand fra , at netop i det jeblik , hvor PKK ensidigt meddeler , at det stopper kampen for at finde en lsning p en anden mde , at man netop i den kontekst gr over til sdanne handlinger .
Vi mener alts , at der p ingen mde m lgges pres p Italien , at hele Europa skal vre solidarisk med Italien , og at der isr skal arbejdes i retning af en politisk lsning .
Det er klart , at man ikke m udve pres om udlevering af en person til dennes fjender , som tidligere har vist , at deres metoder ofte ikke er meget bedre .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , det vi er blevet bedt om i dag er ikke at flde dom over lederen af PKK .
For vrigt har Parlamentet ved flere lejligheder , ikke mindst i McMillan-Scott-betnkningen , udtalt , hvad det mener om denne bevgelse , som praktiserer terrorisme .
Nej , det vi er blevet bedt om at tage stilling til i dag er , om Italien skal udlevere hr .
calan eller ikke . Italien er en retsstat .
Italien har en forfatning og en retspraksis , som forbyder det at udlevere hvem det mtte vre til lande , der har bevaret ddsstraf .
Vi m vise , at vi har tillid til Italien som retsstat .
Italien skal gre sin forfatning og sin retspraksis gldende , og det er godt , at det er sdan .
Vi sttter de italienske myndigheder .
<P>
<CHAPTER ID=1>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg tror , at Europa-Parlamentet , som altid forsvarer retsstaten , og som altid har fordmt terrorismen , har tilstrkkelig moralsk autoritet til at sttte og udvise solidaritet med en medlemsstat , som strengt overholder disse regler , som respekterer den dmmende magts uafhngighed og anvendelsen af landets egne love .
<P>
Jeg vil derfor besvare de begringer , jeg har modtaget af langt strstedelen af reprsentanterne for de politiske grupper , ved at protestere heftigt p vegne af Europa-Parlamentet mod de angreb , som ingen ringere end premierministeren i et tredjeland har udsat de italienske myndigheder for .
Jeg vil samtidig p det kraftigste fordmme den mde , hvorp medformanden for et parlamentarisk udvalg henvender sig til Europa-Parlamentets medlemmer og fremfrer , hvad der kan opfattes som en trussel mod deres uafhngighed og frihed til udvelse af deres mandat .
<P>
Begge tilkendegivelser vil finde sted straks .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , iflge artikel F i traktaten om Den Europiske Union skal medlemsstaterne vre demokratier , en bestemmelse der om nogen er blevet styrket i Amsterdam-traktaten .
<P>
Under de nuvrende betingelser er jeg overbevist om , at et flertal i Europa-Parlamentet vil give mig ret i , at afstemningen i aftes i et ikkevalgt kammer ...
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , jeg har tidligere sagt , at det ikke er op til Europa-Parlamentet at udtale sig om medlemsstaternes parlamenter .
De har deres etablerede magtbefjelser .
Jeg vil ikke tillade yderligere debat om dette emne .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg hber , De er i fin form , for der er 760 ndringsforslag , og Jean-Pierre Cot og jeg vil prve at gre denne formiddag s behagelig for Dem som muligt .
<P>
Betnkning ( A4-0397 / 98 ) af Barn Crespo for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om samordning af sttten til ansgerlandene som led i frtiltrdelsesstrategien ( KOM ( 98 ) 0551 - C4-0606 / 98-98 / 0094 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 9
<SPEAKER ID=14 NAME="Walter">
Fru formand , jeg beklager , at jeg er ndt til at gribe ind allerede nu , men p min afstemningsliste str der , at hvis vi vedtager ndringsforslag 9 , bortfalder ndringsforslag 21 . I dette ndringsforslag 21 berres et sprgsml , som vedrrer bde hr .
Barn Crespos betnkning og hr .
Sonnevelds og min betnkning . Det er sprgsmlet om , hvorvidt tiltrdelseskandidaterne skal vre reprsenteret i det pgldende tilsynsudvalg eller ej .
Udvalget om Regionalpolitik gr ind for dette .
Vi mener , at disse stater br deltage i udvalget , i det mindste med rdgivende funktion .
<P>
Vi br g frem p samme mde i de tre betnkninger .
Hvis vi nu forkaster ndringsforslag 21 , s br vi hele vejen igennem sige , at vi ikke vil have disse lande reprsenteret i udvalgene .
Hvis vi siger ja her , ville det svare til holdningen fra Udvalget om Regionalpolitik , og s ville vi for alle tre betnkningers vedkommende mtte sige : De er med .
Min opfattelse er , at man skal give dem lejlighed til at deltage .
Men det m s afklares her , fordi det nu engang er frste punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Walter , jeg vil nu give ordet til hr .
Barn Crespo . Anmodningen fra Gruppen De Grnne har mske givet anledning til en smule forvirring .
Derfor vil jeg gerne have dette helt p det rene .
Jeg nskede at stte ndringsforslag 9 fra Udenrigsudvalget til afstemning frst .
Det ser ud til , at det er forkastet , men det fr vi en bekrftelse p .
Hvis det var blevet vedtaget , ville vi dernst have stemt om ndringsforslag 19 fra Gruppen De Grnne .
Derefter vil jeg naturligvis stte ndringsforslag 21 fra Udenrigsudvalget til afstemning .
<P>
Hr . Barn Crespo , er det ikke ogs sdan , De ser p det ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Barn Crespo">
Nej , fru formand , for jeg havde skriftligt forelagt denne sag for den skaldte Steering Committee , som ikke har svaret mig , og jeg forventede en afgrelse fra forsdet vedrrende dette emne .
<P>
Alle disse forordninger gennemgr vi her i Parlamentet i henhold til den skaldte Hughes-procedure , under hensyntagen til at Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender er det ledende udvalg i dette sprgsml .
Det , som min kollega , hr . Walter , netop har gjort , er at fiske efter stemmer , i betragtning af at holdningen i begge udvalg er anderledes end vores .
I Udenrigsudvalget er det vores opfattelse , at vores holdning har fortrin , fordi det er et sprgsml , der vedrrer Fllesskabets udenrigsforhold .
S lnge der ikke er noget svar fra forsdet , er det sledes vores opfattelse , at vores holdning br have fortrin .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 9
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Fru formand , De sagde fr afstemningerne , at De s ogs ville stte ndringsforslag 21 til afstemning .
Det frste delafsnit i dette ndringsforslag ...
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hvis ndringsforslag 9 var blevet forkastet , hr . Walter , det var det , jeg sagde .
Men nu blev det alts vedtaget , resultatet er utvetydigt .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , det er muligt , at Deres konklusion rent formelt er rigtig , men i praksis er det sdan , at dette ndringsforslag 21 udgr en tilfjelse , og jeg mener ogs , at der skal stemmes om det nu , isr da det var , hvad De sagde .
Mange nsker en anden form for deltagelse end den , der er indeholdt i vores ndringsforslag , og jeg tror , at de nu har indstillet sig p det .
Derfor m De nu lade en foretage en sdan afstemning .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Fru Schroedter , jeg har ikke sagt , at jeg under alle omstndigheder ville stte ndringsforslag 21 til afstemning .
Jeg har sagt , at jeg ville stte ndringsforslag 21 til afstemning , hvis ndringsforslag 9 blev forkastet .
Nu blev det vedtaget . Det er Parlamentets vilje .
Det er min personlige opfattelse , at ndringsforslag 21 er forldet .
Jeg vender mig om mod ordfreren , og hvis han er af samme opfattelse , vil vi g over til at stemme om de flgende ndringsforslag .
<SPEAKER ID=21 NAME="Barn Crespo">
Fru formand , det er indlysende , at dette ndringsforslag bortfalder , for det drejer sig om samme sag , som Parlamentet allerede har udtalt sig om , og jeg vil gerne i forbindelse med den sag , der blev rejst af min kollega , hr .
Walter , ppege , at det i henhold til Hughes-proceduren er min opfattelse , at medmindre der foreligger en holdning fra forsdet , markerer denne afstemning ogs holdningen i forhold til teksten i de andre to betnkninger fra henholdsvis Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Inden afstemningen om det sledes ndrede forslag fra Kommissionen
<SPEAKER ID=22 NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil gerne sprge hr. kommissr van den Broek , om han fastholder sin holdning imod Parlamentets ndringsforslag , sledes som han meddelte plenarforsamlingen i gr .
<SPEAKER ID=23 NAME="van den Broek">
Fru formand , jeg troede , at det efter mit indlg i gr i Parlamentet , var klart , at der er n kategori , hvorom vi har sagt : Det er vi enige i .
Der er en anden kategori , i hvilken vi klart respekterer overvejelserne .
Alligevel vil vi ikke sttte ndringsforslagene formelt , idet vi har p fornemmelsen , at Rdet hjst sandsynligt tilfjer en ndring her og der i formuleringen , som vi kunne vre enige i .
Derfor holder jeg mig til det , som jeg sagde i gr .
<SPEAKER ID=24 NAME="Barn Crespo">
Fru formand , p baggrund af kommissrens udtalelser anmoder jeg om , at denne betnkning i henhold til forretningsordenens artikel 60 , stk . 2 , henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil nu med Deres tilladelse lse hr . Barn Crespos mundtlige ndringsforslag hjt , s det er helt klart for alle .
Vi vil s stemme om det med det samme som en frste betragtning :  under henvisning til , at alle lande i tiltrdelsesprocessen ligeledes br drage fordel af tilsvarende programmer inden for den retlige og aftalemssige ramme for deres forbindelser med Den Europiske Union  .
<P>
Der er ingen indvendinger mod en afstemning om dette mundtlige ndringsforslag . Jeg stter det hermed til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
ndringsforslag 21
<SPEAKER ID=26 NAME="Walter">
Fru formand , formlet med det mundtlige ndringsforslag , som min kollega Barn Crespo fremsatte i begyndelsen af mdet , og som vi er blevet enige om , var resultatet af Hughes-proceduren mellem de tre involverede udvalg .
Her drejede det sig om , hvorvidt Cypern skulle optages p listen over begunstigede stater .
For Cypern findes der en srlig tiltrdelsesstrategi .
Med dette mundtlige ndringsforslag ville vi gre det klart , at der tages hensyn til alle frtiltrdelsesstater , og at Cypern derfor ikke lngere behver vre opfrt p listen p dette sted .
Derfor br der her foretages en srskilt afstemning om tilfjelsen af Cypern .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 21
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at forsdet har udvist en vis mangel p sammenhng , for ved at stemme om ndringsforslag 16 har Parlamentet netop udtalt sig imod , hvad der stod i min betnkning , selvom jeg havde advaret om det .
Parlamentet har i min betnkning udtalt sig i forhold til udvalgets sammenstning og har nu netop vedtaget den modsatte beslutning .
Efter min opfattelse er det den frste afstemning , der er gldende .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Ja , hr . Barn Crespo , det skulle Parlamentet have taget hjde for .
Det tilkommer ikke Prsidiet p eget initiativ at fjerne et ndringsforslag , der stod i hr . Walters betnkning , og som hr .
Walter ikke har ment , han burde trkke tilbage .
<P>
Inden afstemningen om forslag til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=29 NAME="Walter">
Fru formand , hr. van den Broek sagde i gr , at mange tal kunne overtages eller indarbejdes , men at nogle vigtige dele netop ikke kunne overtages , og jeg beder derfor om , at forslaget i henhold til paragraf 60 , stk . 2 henvises til fornyet behandling i udvalget .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Fru formand , jeg vil blot gerne efter Kommissionens utilfredsstillende svar - idet den ikke vil overtage ndringsforslag 1 , som vi netop har stemt om - gre opmrksom p , at vi under den ordinre behandling af dette dokument , som skal finde sted i januar , vil foresl , at betnkningen henvises til fornyet behandling i udvalget , medmindre Kommissionen til den tid har ndret sin holdning til ndringsforslag 1 .
Det vil jeg gerne gre klart og tydeligt opmrksom p .
Dermed giver vi Kommissionen tid til at tnke over , om ikke den vil revidere sin opfattelse af ndringsforslag 1 inden januar .
<P>
Inden endelig afstemning
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har taget ordet for igen at meddele Dem , at der vil opst et problem , som jeg advarede om i et brev til Steering Committee eller styringsudvalget og forsdet , og som jeg har gentaget i dag .
Fru formand , jeg beder Dem om ikke at plgge mig ansvaret .
Efter min opfattelse er Landbrugsudvalgets ndringsforslag 30 , hvis indhold er det samme som indholdet af det nvnte ndringsforslag 16 fra Udvalget om Regionalpolitik , bortfaldet , for hvis dette ikke er tilfldet , tjener Hughes-proceduren og vores koordination intet forml .
Som jeg har meddelt Dem rettidigt og formelt korrekt , anmoder jeg om , at forsdet og tjenestegrenene tager dette sprgsml alvorligt og ikke overdrager ansvaret til parlamentsmedlemmet .
Jeg synes , at vi br fungere i overensstemmelse med vores regler .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , det drejer sig ikke om at overdrage ansvaret til nogen som helst .
De ved udmrket , at dette Parlament er suvernt , det er et demokratisk princip .
<SPEAKER ID=33 NAME="Sonneveld">
Fru formand , jeg tror , at ndringsforslag 30 handler om noget andet end det , som hr . Barn Crespo netop har omtalt .
Det drejer sig her om et rdgivende udvalg med reprsentanter fra EU ' s medlemsstater og ansgerlandene . Men det er et rdgivende udvalg i forbindelse med forberedelserne af projekter , og det var kernen i min betnkning .
Det er bestemt noget andet end det , kollega Walter lige har fremfrt .
Jeg vil alts ikke lade det falde under samme regel , som lige er blevet fremfrt af hr . Barn Crespo .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Ja , hr . Sonneveld , det er ogs fuldt ud min opfattelse .
Og i denne situation er det godt , at Parlamentet har hrt hr . Barn Crespos bemrkninger , for s kan den trffe sin beslutning suvernt .
<P>
Efter afstemningen om det sledes ndrede forslag fra Kommissionen
<SPEAKER ID=35 NAME="Sonneveld">
Fru formand , jeg antager , at kommissren heller ikke nu kommer med gode nyheder og har ndret standpunktet , som han tilkendegav i gr .
I det tilflde anmoder jeg om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Jeg kan se , at kommissr van den Broek er enig .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges ) Interimsbetnkning ( A4-0391 / 98 ) af McCarthy og Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Rdets forordning ( EF ) om generelle bestemmelser om strukturfondene ( KOM ( 98 ) 0131 - C4-0285 / 98-98 / 0090 ( AVC ) ) .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 81
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , hvis vi skal have en hurtig afstemning , vil jeg foresl , at PPE-gruppen , hvis de fortsat agter at stemme imod deres egne ndringsforslag , viser mod til at trkke dem tilbage , inden vi fortstter mdet .
Det her er latterligt .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=38 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , i denne betnkning vil jeg ligeledes anmode om anvendelse af forretningsordenens artikel 60 , stk . 2 , i henhold til hvilken vi anmoder om fornyet udvalgsbehandling af denne betnkning af to rsager : for at kunne g videre til andenbehandling og for at kunne indlede samtaler med Rdet .
Jeg hber , at alle sttter denne anmodning .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=39 NAME="Grlach">
Hr. formand , eftersom kommissr Fischler i gr aftes eller rettere sagt i nat efter debatten har meddelt os , hvilke forslag Kommissionen under ingen omstndigheder kan godkende , og da jeg gr ud fra , at dette ikke har ndret sig , anmoder jeg i henhold til artikel 60 , stk . 2 om , at betnkningen henvises til fornyet behandling i udvalget .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , for at lette kollegernes arbejde har vores gruppe indgivet forslag om at stemme om den frdige betnkning af hr . Ferri p nstflgende mde .
Alts ikke i denne uge . S vidt jeg ved , er de fleste kolleger indforstet med dette .
Det er en indviklet betnkning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg foreslr , vi stemmer om de vrige betnkninger i aften , vi har allerede gjort det godt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , i forbindelse med afstemningen om McCarthy-betnkningen vil jeg sige , at min forklaring drejer sig om situationen i Irland .
Vi har modtaget megen sttte fra EU ' s strukturfonde og Samhrighedsfonden , og vi har anvendt midlerne fornuftigt .
Som flge deraf har vi nu en blomstrende konomi .
Hvad angr infrastruktur , halter vi imidlertid stadig et godt stykke efter vores europiske partnere , specielt hvad angr transport , telekommunikation og faciliteter til beskyttelse af miljet .
Vi har stadig enorme problemer med social udstdelse - specielt i ugunstigt stillede byog landomrder - og med tilbagestende omrder .
Alle disse problemer skal lses , og jeg glder mig derfor over Kommissionens forslag om , at sttten fra Bruxelles ikke skal skres bort fra den ene dag til den anden .
Den br nedtrappes gradvist .
Jeg tager imidlertid afstand fra den irske regerings kyniske opdeling af landet i regioner af partipolitiske hensyn uden at tage hensyn til strukturfondenes ml om at bidrage til konomisk og social samhrighed .
Dermed fratages de fattige i byen og p landet muligheden for at f det fulde udbytte af fondene og statssttten .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , angende betnkningen af McCarthy : Vi har stemt imod denne betnkning af flgende grunde .
For det frste angende ml 2 : Vi finder det ikke rimeligt , at kriteriet arbejdslshed har en s dominerende stilling .
Der er ptrngende behov for en udvidelse af disse kriterier , isr for at sikre landomrderne .
For det andet angende ml 1 : Det kriterium , som Kommissionen har fastlagt , m ikke opbldes og udvides af undtagelsesbestemmelser .
For det tredje understreger vi udtrykkeligt , at vi sttter alle de bestrbelser , som hjlper med til at afbde tilpasningspresset i grnseregionerne til de central- og steuropiske lande .
Derfor sttter vi de bestemmelser , som sigter mod at tilpasse fllesskabsinitiativet Interreg , men vi gr samtidig opmrksom p , at det kun i begrnset omfang vil vre i stand til at yde den hjlp , der hbes p .
<SPEAKER ID=44 NAME="Barros Moura">
Jeg har stemt for i den sidste samlede afstemning , fordi jeg mener , at fordelingen ikke skader Portugals specifikke interesser i forhandlingen om Agenda 2000 , og at den indeholder relevante elementer for den konomiske og sociale samhrighed .
Jeg har imidlertid stemt mod punkt 2 ( der skader den fremtidige beslutningsmulighed , hvad angr de finansielle overslag ) og mod punkt 5 , der efter vedtagelsen af ndringsforslag 7 kan tolkes som begrnsende for Rdets beslutningsmulighed vedrrende ml 1-regionerne .
<SPEAKER ID=45 NAME="Gallagher">
Jeg vil gerne starte med at sige , at jeg glder mig over den irske regerings beslutning i denne uge om at dele landet op i mindre omrder for at udnytte EU ' s strukturfonde i perioden 2000-2006 .
<P>
Det er kun ret og rimeligt , at de fattige omrder i Irland modtager et strre belb fra Regionalfonden og Den Europiske Socialfond for at rette op p den konomiske situation i alle disse omrder .
<P>
Der er meget klare fordele ved at have status som ml 1-omrde :
<P>
Regionaludviklingsfonden giver et strre belb til bekmpelse af den tilbagestende infrastruktur i de mindre velhavende dele af Irland.-Der gives mere statssttte til virksomheder , der etablerer sig i ml 1-omrder i Irland.-De fattige omrder i Irland kan opn status som ml 1-omrder , der modtager overgangssttte , efter 2006.Det faktum , at denne beslutning er truffet , betyder , at der vil blive etableret korrekte infrastrukturer , s en strre del af erhvervslivet etablerer sig i Irlands ml 1-omrder .
<P>
Siden gennemfrelsen af Den Europiske Flles Akt i 1987 har en af de centrale politikker i Den Europiske Union bestet i at sikre effektiv deltagelse for alle regioner i Europa i den flles europiske valuta og det indre marked .
<P>
Jeg vil gerne rose alle de folk , der er med til at skabe ml 1-status for de fattigste regioner i Irland i forbindelse med nste runde af EU ' s strukturfonde i perioden 2000-2006 .
<P>
Det vil lse store dele af problemerne med affolkning af landomrder i Irland , hvilket har net et stort omfang i de seneste r .
<SPEAKER ID=46 NAME="McCarthy">
Jeg vil gerne takke medlemmerne af Europa-Parlamentet for deres sttte til min betnkning i dag .
Jeg ved , at vlgerne i min valgkreds i East Midlands vil glde sig over , at Parlamentet gr ind for fortsat sttte til de centrale land- , by- og industriomrder i vores region , hvor lavere arbejdslshed dkker over underliggende strukturelle og sociale svagheder .
Ved at acceptere to rs ekstra finansiering ud over Kommissionens forslag for omrder , der er i frd med en omstrukturering , vil man sttte processen , specielt i kuldistrikter og landomrder .
<P>
Jeg er specielt glad for , at de seneste tal fra Eurostat viser , at fire regioner i Det Forenede Kongerige er p vej til at f status som ml 1-omrder .
Sknt der stadig skal forhandles og trffes beslutninger i de kommende r , vil tallene udgre grundlaget for sdanne forhandlinger .
I Merseyside i den nordvestlige region har man et BNP p 72 , 54 % af EU-gennemsnittet , hvilket er under grnsen p 75 % , og man har vedvarende strukturelle problemer , hvilket betyder , at omrdet fortsat har brug for at f status som prioriteret omrde .
<P>
Hvad angr status som ml 1-omrde , s har Europa-Parlamentet gjort det klart , at enhver undtagelse fra reglerne om , at BNP skal udgre mindre end 75 % af fllesskabsgennemsnittet , skal vedfjes som bilag til forordningen , inden vi kommer med en samstemmende udtalelse om Kommissionens forslag .
<P>
Europa-Parlamentet stemte ogs ja til et nyt Urban-fllesskabsinitiativ og et srskilt initiativ for fremtidige krisesektorer eller -regioner - en art omstruktureringsinitiativ .
I Manchester , Liverpool og Nottingham , hvor man har fet sttte fra Urbanprogrammet , bliver man glade for at hre , at Parlamentet har givet sttte til at fortstte dette initiativ .
<P>
Som ordfrer vil jeg nu fremfre holdningen fra frstebehandlingen i vores diskussioner med Rdet og Kommissionen , og jeg hber p at f opfyldt Parlamentets prioriteter , sdan som de fremgr af denne betnkning .
<SPEAKER ID=47 NAME="Collins, Gerard">
Vi m erkende , at levestandarden er steget i Irland , til dels p grund af bidrag fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling , Den Europiske Socialfond og Samhrighedsfonden , men jeg mener , at der fortsat skal gres en stor indsats , hvis de irske virksomheder , eksportrer og producenter skal have gode muligheder for at konkurrere p lige fod med den grnsefri handelsblok i Den Europiske Union .
<P>
Det glder mig , at Europa-Kommissionen erkender behovet for at indfre gradvise ndringer i EU ' s finansiering til Irland - hvilket er kendt som  den blde landing  .
Det er vigtigt med en fortsat EU-finansiering efter afslutningen p det aktuelle program nste r , hvis vi skal konsolidere de seneste rs hje konomiske vkstrater .
En pludselig afvikling af EU ' s finansiering ville kunne give vores konomi et stort chok og underminere vrdien af de seneste rs fremskridt .
<P>
Det er en prioritet for regeringen og Fianna Fail-gruppen i Europa-Parlamentet , at Den Europiske Fond for Regionaludvikling og Samhrighedsfonden fortsat skal kunne finde strst mulig anvendelse i Irland i den nste finansieringsrunde fra 2000-2006 .
Der er flgende grunde hertil : Vores vejinfrastrukturer lever stadig ikke op til standarden i de fleste regioner i Fllesskabet , vores perifere beliggenhed medfrer et forholdsvist strre behov for investering i havne og regionale lufthavnsinfrastrukturer . Endelig skal investeringerne leve op til kravene i Rdets direktiv om rensning af byspildevand , hvilket vil koste i alt GBP 1 , 6 milliarder at gennemfre i perioden 1994-2005 .
<P>
35 % af alle strukturfondsprogrammer i Irland handler i jeblikket om uddannelse og erhvervsuddannelse under Den Europiske Socialfond .
Mens det er sandsynligt med en delvis nedskring i perioden efter 1999 , s m man fortsat prioritere bedre uddannelses- og erhvervsuddannelsesfaciliteter for dem , der mangler de ndvendige frdigheder eller har problemer med at skaffe sig arbejde .
<P>
Den overgangsperiode , som Europa-Kommissionen foreslr for perioden efter 2000-2006 , betyder , at mange vigtige veje , ordninger til beskyttelse af miljet , industri- og turistprojekter samt projekter til udvikling af landdistrikter nu vil kunne fortstte som planlagt .
Denne beslutning betyder , at man i flere by- og landsamfund vil kunne udnytte EU ' s finansiering til projekter , der skaber nye job , forbedrer miljet og sikrer en fortsat konomisk vkst .
<SPEAKER ID=48 NAME="Darras">
Set i lyset af den igangvrende udvidelse af Den Europiske Union fr Kommissionens forslag til reform af strukturfondene en ganske srlig dimension for europiske borgeres fremtid .
Det drejer sig om at f slet fast , at Unionen ikke kun kan vre et stort marked , prisgivet liberalismens excesser , men at den skylder sig selv at indfre udlignings- og ledsagemekanismer , kort sagt solidariske mekanismer .
Lad os ikke glemme , at regionalpolitikken fortsat er et vsentligt element i bestrbelsen p at nrme os et borgernes Europa .
Vi er derfor ndt til at fortstte med at arbejde i denne retning for bedre at begribe , hvori udfordringen i udvidelsen bestr .
<P>
Det arbejde , der er blevet fremlagt for os her i dag , er resultatet af utallige timers diskussioner og kompromisser , udarbejdet af vores to ordfrer , som jeg takker for deres indsats .
Selvom vi kan skrive under p det generelle indhold af betnkningen , som tager de principper om koncentration , simplificering og decentralisering til sig , som Kommissionen har foreslet , samtidig med at den prciserer visse kriterier for udvlgelse ( procenten af unge arbejdslse , af langtidsledige , strrelsen af BNP ...
) i srdeleshed for ml 2 , og insisterer p behovet for gennemsigtighed , er vi alligevel ikke i stand til at stemme for den endelige beslutning .
<P>

Trods de positive sider ved betnkningen , ssom den horisontale gennemfrelse af ml 3 , som er af stor betydning for den sociale samhrighed , uddannelsen og kampen mod udstdelse , viderefrelsen af Urban-initiativet , for frste gang med inddragelse af de sm og mellemstore byer , ndvendigheden af at tage hjde for et nyt initiativ for at imdeg de konomiske og sociale kriser , som medfrer tab af arbejdspladser , omarbejdelsen af denne  prstationsreserve  , som Kommissionen opererede med , og som var ilde anbragt og uklar , er vi stadig negative .
<P>
Negative , hvad angr ml 1 , har vi ikke noget nske om at bne Pandoras ske igen .
Selvom vi er klar over de budgetmssige begrnsninger , alle m overholde , s holder vi fast ved , at hjlpen i frste rkke skal komme de svageste til gavn .
Derfor vil vi heller ikke fremover p vores fdrene jord have regioner , der siges at vre bagud i udvikling og af samme grund modtager bistand bevilget fra EU .
Vi nsker en stram overholdelse af 75 % -kriteriet , og dette princip m der ikke vre undtagelser fra .
<P>
Negative , for vi kan under ingen omstndigheder acceptere , at de bevillinger fra EUGFL ' s garantisektion , der benyttes i forbindelse med ml 2 , betragtes som ikkeobligatoriske udgifter . Det er i modstrid med Traktaten .
<P>
Og endelig er vi negative , for hvis vores ndringsforslag 46 til beslutningens paragraf 53 , som ud fra et nske om gennemskuelighed krver garanti for , at strukturfondenes bevillinger anvendes ikkediskriminerende i de forskellige berrte regioner , ikke skulle blive vedtaget af plenarforsamlingen , ville vi anse dette for at vre til skade for vores demokrati .
<P>
Dette er grundene til , hr. formand , kre kolleger , at delegationen af franske socialister i Europa-Parlamentet ikke vil stemme for ved denne frstebehandling .
<SPEAKER ID=49 NAME="Delcroix">
Aktionsprogrammet Agenda 2000 kan ikke anskues ude af sammenhng med beretningen fra Kommissionen om systemet af egne indtgter .
Det forekommer ligefrem mere rationelt frst og fremmest at tnke nrmere over en reform af de egne indtgter , eftersom en sdan vil fastlgge vilkrene for de tre omrder i programmet , nemlig budgettet , landbrugspolitikken og strukturfondene .
<P>
P langt sigt br systemet af egne indtgter omlgges i retning af strre effektivitet og rimelighed .
Det betyder , at man skal g bort fra momsindtgten , som frer til en urimelig fordeling af bidragene mellem medlemsstaterne , og vedtage en af de foranstaltninger , Kommissionen har slet til lyd for , nemlig indfrelsen af en skat p indkomst af vrdipapirer som n af de egne indtgter .
De vrige forslag fra Kommissionen ser ikke ud til at vre tilstrkkelige til at ge de egne indtgter , en CO2 afgift vil ikke indbringe meget , en harmonisering af selskabsskatterne vil rejse meget besvrlige tekniske problemer .
I den sidste ende vil der ogs kunne blive tale om flleseuropiske foranstaltninger over for spekulative kapitalbevgelser , som det alligevel en dag bliver ndvendigt at lovgive om .
Man skal tilstrbe , at hver medlemsstat deltager p retfrdig vis ud fra kriteriet om et bidrag sammenkoblet med bruttonationalindkomsten pr. indbygger .
<P>
P kort sigt er tiden inde til , at visse europiske lande hrer op med at sl til lyd for teorien om retfrdig gengldelse .
Denne er udtryk for en merkantil opfattelse af det europiske projekt , som ville gre forhandlingerne om udvidelsen betydeligt mere komplicerede .
Den retfrdige gengldelse er i virkeligheden udvidelsens antitese .
Man kan ikke tale for at optage lande , der er langt mindre udviklede rent konomisk end De Femten , og s samtidig reducere nettooverfrslerne inden for Unionen . Det giver ikke mening .
<P>
Og hvad s med omrderne under Agenda 2000 ?
<P>
For s vidt angr budgettet , er loftet p 1 , 27 % af Unionens bruttonationalindkomst et realistisk tal i den nuvrende situation , for der bliver ikke enighed om at stte det op , og dette tal indebrer den fordel , at det tvinger Unionen til en mere effektiv reform af de nuvrende udgifter .
Dette forhindrer ikke , at man stiller sprgsmlstegn ved , hvor realistisk denne position er p mellemlangt sigt , nr man om nogle r skal i gang med at integrere de baltiske stater og Polen .
Satsen p 1 , 27 % kan ikke vre en norm , der er knsat n gang for alle .
I mellemtiden gr denne lsning det uomgngeligt at faststte lofter for landbrugs- og strukturpolitikken .
Uden disse lofter er der risiko for , at man ikke lngere har bevillinger til de politikker , som i vores jne br have hjeste prioritet , nemlig forskning , beskftigelse , netvrk og forbindelser udadtil .
<P>
For s vidt angr landbrugspolitikken , glder det om at undg den oplagte flde , der gennem en revision af den flles landbrugspolitik ville fre Den Europiske Union til en de facto renationalisering .
Af samme grund skal man undg at give medlemsstaterne en for stor margen at manvrere inden for , nr det glder om at udnytte fondene .
En vellykket reform af den flles landbrugspolitik kan mles p dens evne til at sikre det europiske landbrug fornyet konkurrencedygtighed uden at ofre perspektiverne for en udvikling af landdistrikterne .
Sagt p en anden mde vil der blive tale om at valorisere den konomiske dimension af landbrugets virke , samtidig med at man bringer landbruget og samfundet p talefod gennem en model for udvikling , som er varig , som respekterer miljet , og som hovedsageligt er orienteret mod en opvurdering af livet p landet , mod produktkvalitet , mod forbrugersikkerhed , respekt for biodiversitet og dyrevelfrd .
<P>
Set i perspektivet for udvidelse med landene i Central- og steuropa br den nye europiske model ge decentraliseringen , nr det drejer sig om den daglige forvaltning , og dens juridiske grundlag m i vidt omfang forenkles .
Forenkling og subsidiaritet skal vre slagord for en vellykket udvikling af en ny integrationsdynamik .
<P>
For s vidt angr strukturfondene , er de to frste ml meget anderledes af natur end det tredje .
De koncentrerer deres aktioner om begrnsede geografiske omrder , hvor den konomiske og sociale udvikling er betydeligt svagere end gennemsnittet af Europas vrige omrder , dels fordi de er ugunstigt stillede , dels fordi de trnger til en omstilling .
Disse regioner er enten bagud i udvikling eller i industrielt forfald , eller ogs bestr de af land- eller byomrder , som er konfronteret med alvorlige problemer .
En massiv og mlrettet finansiel indsats skal prve at gre det muligt for disse regioner at afbde de uheldige virkninger af et bent marked , som bliver stadig mere dereguleret .
Strrelsen af disse regioner skal vre tilstrkkelig begrnset , hvis virkningen skal vre synlig .
<P>
Ml 3 er derimod meget anderledes af natur .
Her er der ikke lngere tale om at tilstrbe en punktuel helingseffekt , men om at skabe en samlet bevgelse i samfundet ved at udvikle de menneskelige ressourcer .
Der er tale om at investere i mennesker , snarere end i infrastrukturer .
Udviklingen af de menneskelige ressourcer br spille en central rolle i de europiske og nationale strategier for get beskftigelse , og man kan glde sig over , at et tvrgende , generelt ml er opstillet side om side med vertikale ml , centreret om punktomrder .
Man m sprge sig selv om , hvilke midler der er til rdighed for et s ambitist ml .
<P>
Uanset om det beslutningsforslag , fru McCarthy og hr . Hatzidakis har fremsat om strukturfondene , taler om den  horisontale karakter  af ml 3 og mener , at det br dkke medlemsstaternes samlede territorium , m det befrygtes , at man , af mangel p tilstrkkelig finansiering , indskrnker det til , som Kommissionen foreslr , kun at glde for territorier , som ikke er genstand for ml 1 og 2 .
For mig at se vil man derved miste dets mest nyskabende aspekt .
<P>
Vi ved , at forskellene er blevet strre mellem medlemsstaterne , bde hvad angr arbejdslshed - n ung europer ud af fem er uden arbejde , og der bliver flere og flere familier , som lever under fattigdomsgrnsen - og nr det glder uddannelse .
Og sidstnvnte er et helt afgrende element for de regionale konomiers konkurrencedygtighed .
Disse uligheder , som ogs kan konstateres inden for videnskabelig forskning og teknologisk udvikling , er ikke holdbare p det politiske og sociale plan , og de bringer Den Europiske Unions muligheder for at klare sig i konkurrencen i fare .
Som flge heraf plderer jeg for , at Europa vbner sig med hvad der skal til for fuldt ud at indfri ml 3 , som br dkke hele Unionens territorium .
<P>
Frst nr Europa har vist sin evne til at lse de store problemer i vores samfund - arbejdslsheden , fattigdommen og udstdelsen - vil den offentlige mening i fuld tillid sttte en styrkelse og en udvidelse af Unionen .
<SPEAKER ID=50 NAME="Ephremidis">
Med stor uro imdeser befolkningerne i EU ' s mindst udviklede omrder revisionen af forordningerne i strukturfondene og isr finanseringen af dem gennem EU ' s budget .
<P>
Selvom betnkningen fra Udvalget om Regionalpolitik bekrfter de foreslede 0 , 46 % af EU ' s BNI til strukturaktiviteter for perioden 2000-2006 , er der stadig ingen , eftersom sprgsmlet fortsat er uafklaret , der kender den samlede finansiering af EU ' s budget i disse r eller medlemsstaternes bidrag .
<P>
Utilstrkkeligheden i de indtil dato disponible bevillinger til at lukke klften mellem de mindst udviklede lande og de mere udviklede , er tydelig , eftersom det nskede resultat af en virkelig konvergens ikke blot er mislykkedes , men endog fremviser endnu strre afvigelser , som data fra f.eks. mit land , Grkenland , viser .
<P>
Sknt de disponible bevillinger alts er utilstrkkelige og sknt finansieringen af EU ' s budget endnu er uafklaret , tilfjer man til landene i ml 1 de fjerneste omrdet i fllesskabet ( blandt hvilke de giske er fuldstndigt absurdt ikke er medtaget ) og omrderne i det gamle ml 6 .
Samtidig er der direkte fare for , at visse omrder i lande , der hrer under Samhrighedsfonden , og hvor BNP pr. indbygger er lavere end 75 % af gennemsnittet i EU , bliver fjernet fra ml 1 .
Det vil sige , som man siger hos os ,  at der var ikke plads til musen i hullet , s den slbte grskar  .
<P>
Det er velkendt , at den ndvendige medfinansiering af de arbejder , der er placeret under EU ' s programmer , sluger nsten alle de samlede nationale midler , der str til rdighed for udviklingen .
S i den retning er forslaget om en forgelse af EU ' s deltagelse fra 75 % til 85 % rigtig .
Men det er stadig et faktum , at mulighederne for at praktisere en national udviklingspolitik , der ndvendigvis bevger sig inden for rammerne af EU ' s beslutninger , er voldsomt begrnsede p grund af den fuldstndige opslugning af nationale midler .
<P>
For at kunne kontrollere , at EU ' s beslutninger i endnu strre grad bliver fulgt , foreslr Europa-Kommissionen , at der bliver skabt en reservefond p 10 % af kreditterne samt at de kreditter , der ikke er blevet anvendt inden for to r , automatisk annulleres .
Udvalget om Regionalpolitik gr rigtigt i at forkaste forslaget om at skabe en reservefond samt i at fastholde , at de kreditter , der ikke er blevet brugt efter to r , stadig str til rdighed for det land , som de blev bestemt for .
<P>
Sknt EU ' s finansieringer kunne spille en hjlpende rolle til at mindske den afstand , der skiller de mindst udviklede fra de mest udviklede omrder af fllesskabet , s er der i virkeligheden tale om smpenge . Det er for at kaste blr i jnene p Europas folk , for at kbe sig samvittighed og for at skabe mekanismer til at fremme de store monopolinteresser , som i realiteten er dem , der virkelig drager nytte af EU ' s programmer , eftersom det er dem , der har den forndne udrustning og knowhow .
Det er en kendt sag , at en stor del , om ikke strstedelen , af bevillingerne , der stilles til rdighed for strukturhjlp , vender tilbage til andre , det vil sige de mest udviklede medlemsstater .
<SPEAKER ID=51 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har valgt at afst fra at deltage i den endelige afstemning .
Vi tilhrer kritikerne af EU ' s sttte under strukturfondene og mener , at fondene ikke har resulteret i de regionale udligninger , der var det oprindelige ml .
Strukturfondene br i stedet i det store og hele kunne overfres til nationalt niveau , hvor kontrol og efterlevelse er betydelig mere sikker , end det har vret tilfldet p EU-niveau .
Der findes imidlertid en vilje fra Kommissionens side til at forenkle og rendyrke sttten , hvilket vi ser som et skridt i den rigtige retning .
Det glder ikke mindst begrnsning af antallet af ml og fllesskabsinitiativer .
<SPEAKER ID=52 NAME="Kla">
Den europiske strukturpolitik har ganske vist bevist sin eksistensberettigelse , men den skal alligevel reformeres .
Det drejer sig om for de kommende syv r at f skabt en fornuftig strukturpolitik , som fremmer det konomiske og sociale sammenhold , og som lever op til det generelle krav om strre effektivitet og bedre gennemsigtighed .
<P>
Her er det malplaceret at ville holde fast i erhvervede rettigheder .
Den europiske strukturpolitik har til forml at give de fattigere regioner i Unionen mulighed for at tilpasse sig til de mere velhavende regioner .
Jeg vil blot som eksempel nvne Samhrighedsfonden , som blev skabt for at hjlpe de srligt struktursvage medlemsstater p deres vej til deltagelse i Den konomiske og Monetre Union .
Nr dette ml er net , har Samhrighedsfonden opfyldt sin opgave .
Der er derfor ikke grundlag for fortsat at finansiere medlemsstaterne Spanien , Portugal og Irland fra Samhrighedsfonden , og med henblik p udvidelsen af Unionen er det heller ikke holdbart .
<P>
Inden for rammerne af strukturfondssttten gives der ogs sttte til innovative initiativer .
Her str antallet af projekter , som indsendes til Kommissionen , imidlertid ikke i noget forhold til antallet af projekter , som i sidste ende vlges ud som sttteegnede .
Dette skyldes frst og fremmest de begrnsede stttemidler .
I perioden 1994-99 er 1 % af strukturfondsmidlerne reserveret til innovative initiativer .
Jeg hber meget , at Parlamentet vil udtale sig til fordel for en forhjelse af disse midler .
Disse projekter er af srlig betydning for menneskene , foreningerne , forbundene og organisationerne i alle Den Europiske Unions regioner , fordi de her kan undg den ofte komplicerede og langsomme vej gennem de regionale myndigheder .
<P>
Desuden m en koncentration af fondsmidlerne til de hrdest ramte omrder i Fllesskabet ikke betyde , at nationale sttteforanstaltninger kun er tilladt i disse regioner .
<P>
Den europiske strukturpolitik har bragt os et godt stykke nrmere mlet , at formindske forskellene i udviklingsniveauet og i den individuelle indkomst i medlemsstaterne og i regionerne .
Jeg er sikker p , at reformen af strukturfondene vil betyde en yderligere styrkelse af det sociale og konomiske sammenhold mellem Europas regioner .
P lngere sigt kan Europa kun vokse endnu tttere sammen , hvis de eksisterende konomiske og sociale forskelle overvindes permanent .
<SPEAKER ID=53 NAME="Lindqvist">
En absolut betingelse for en reduktion af antallet af ml og vrige ndringer vedrrende strukturfondene er , at landdistriktkriterierne under ml 6 overfres undret til ml 1 .
Kriterierne for ml 5b skal ogs vre undrede inden for rammerne for ml 2 .
Der bliver alts ikke tale om forringelser i de vilkr for tyndt befolkede omrder og landomrder , som Sverige forhandlede sig frem til under medlemsskabforhandlingerne .
<SPEAKER ID=54 NAME="Lw og Sandberg-Fries">
Strukturfondenes udvikling betyder utroligt meget for Den Europiske Unions udvidelse og uddybning .
Efter vores mening vil strukturfondenes udvikling kunne medvirke til at styrke det sociale og konomiske sammenhold i Europa , samtidig med at denne udvikling vil have en stor betydning for at opfylde Europas behov for get beskftigelse , get vgt p en vedholdende vkst og en strkere miljpolitik samt for vores muligheder for at leve op til behovet om en europisk solidaritet mellem fattige og rige regioner i Europa .
Strukturfondene er et finansielt instrument , der kan understrege Den Europiske Unions styrke som samordnende faktor p omrder , hvor der kun kan skabes en folkelig opbakning gennem en get samordning p tvrs af grnserne .
<P>
Efter vores mening er det ndvendigt med en sdan reform af strukturfondene .
Principielt finder vi det godt , at strukturfondene koncentreres om de virkeligt trngende omrder , at man koncentrerer sig om tre ml , og at strukturfondenes opbygning forenkles .
Vi finder det ogs vigtigt , at strukturfondenes anvendelsesomrde - det samme glder for den flles landbrugspolitik - justeres efter de udfordringer , som udvidelsen indebrer .
Reformen af strukturfondene skal ses som et instrument til fremme af udvidelsesprocessen .
I princippet vil vi ogs understrege behovet for , at den finansielle ramme p 0 , 46 % af BNI ses som et loft .
Vi mener endvidere , at struktursttten br gennemg en fleksibel , horisontal og decentraliseret omlgning for at give plads til partnerskab samt nationale , regionale og lokale initiativer .
<P>
Hvad angr ml 1 , br man vre omhyggelig med anvendelsen af 75 % -kriteriet , samtidig med at det tidligere ml 6 fr kriterier inden for det nye ml 1-omrde .
Hvad angr ml 2 , br det omfatte byomrder og hndteres ud fra princippet om , at medlemslandene skal have stor frihed til selv at bestemme fordelingen af sttteomrder .
Ml 3-omrdet br efter vores opfattelse have en stor bredde , s der bl.a. gives plads til sttte til almindelig uddannelse .
Strukturfondene br underkastes strenge finansielle regler .
<P>
Vores principielle holdning har vret vejledende for , hvordan vi har forholdt os til de forskellige forslag i afstemningen , samtidig med at vi i hj grad respekterer Socialdemokraternes holdning .
Vi har valgt i s lille udstrkning som mulig at flge vores strengt nationale interesser , da vores opgave som medlemmer af Europa-Parlamentet gr ud over de rent svenske interesser .
<P>
Nogle kommentarer til vores holdning : Hvad angr sprgsml om resultatfondens indretning og anvendelsesomrde samt en eventuel omfordelingen , s mener vi , at disse tre aspekter skal samordnes p en mde , som gr i hak med de forskellige ml under strukturfondene .
Vi mener , at forslagene i betnkningen og ndringsforslagene ikke p alle omrder lever op til dette krav . Vi har tidligere bemrket , at den finansielle ramme p 0 , 46 % skal ses som et loft .
Vi har derfor valgt at sttte de ndringsforslag , der stemmer overens med denne holdning . Hvad angr teksten til punkt 2 om finansielle overslag , s tolker vi dem p den mde , at denne tekst ikke skal ses som en erklring om en forhjelse af den finansielle ramme .
<P>
Hvad angr ml 6 og dets indfjelse i ml 1 , har vil valgt at sttte de ndringsforslag , som bedst tager hensyn til vores holdning i sprgsml om at indfre et kriterium om lav befolkningstthed .
Punkt 6 i betnkningen samt et antal ndringsforslag giver anledning til at rejse sprgsml om fordelingen i forhold til befolkningsniveau .
Vi finder en sdan fordeling interessant , men samtidig mener vi , at ekstra procentuelle fordelinger p den foreslede mde ikke er en helt korrekt lsning i den nuvrende situation .
<P>
Hvad angr punkt 31 og additionalitet , s synes vi , at forslagene om ogs at tage hensyn til bl.a. makrokonomiske forhold er formuleret p en sdan mde , at det er vanskeligt ud fra forslaget at vurdere effekten af en gennemfrelse af et sdant forslag .
Hvad angr sprgsmlet om fortsat at se strukturforanstaltningerne under udgiftsomrde 2 som et udgiftsml , s mener vi , at dette sprgsml br diskuteres , men med strre prcision end det er tilfldet for punkt 46 og tilhrende ndringsforslag .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 94 om evaluering , s mener vi , at det bygger p gode intentioner , men at det samtidig m konstateres , at den udformning , som evalueringen i realiteten skulle f iflge forslaget , faktisk vil kunne ge bureaukratiseringen .
Vi vil ogs fremhve , at vi ikke sttter forslaget om udformning af skilte i punkt 55 .
Der br vre tale om en skiltning , men udformningen br ikke vre beskrevet s detaljeret , som det foresls i betnkningen .
Vi er enige i forslaget om en ligelig knsfordeling i overvgningsudvalgene og de rdgivende udvalg .
<P>
Endelig vil vi understrege , at vi gr ind for de forslag i betnkningen , der styrker Europa-Parlamentets rolle .
<SPEAKER ID=55 NAME="Malone">
Irland er et af de lande , der har modtaget mest sttte fra EU ' s strukturfonde og Samhrighedsfonden i det seneste rti .
EU-sttten har medvirket til at stte gang i den irske konomi og skabe tusindvis af nye job .
Som flge af den konomiske udvikling er Irland nu net op p EU ' s gennemsnitlige velstandsniveau .
<P>
Hvad angr infrastruktur , halter vi stadig et godt stykke efter vores europiske partnere , specielt hvad angr transport og telekommunikation samt faciliteter til beskyttelse af miljet .
Og vi har stadig enorme problemer med social udstdelse - specielt i ugunstigt stillede by- og landomrder - og med tilbagestende omrder .
Alle disse problemer skal lses .
<P>
Jeg glder mig derfor over Kommissionens forslag om , at sttten fra Bruxelles ikke skal skres vk fra den ene dag til den anden .
Den skal nedtrappes gradvist .
<P>
Det er sandsynligvis sidste gang , at Irland modtager betydelig konomisk sttte fra EU .
Det er ikke et tegn p fiasko , men succes fra Irlands side .
Det er et tegn p , at vi har gjort god brug af den sttte , vi har modtaget .
<P>
Men der er beget fejl .
Der er get for mange penge til golfklubber og marinaer .
Vi m ikke gentage denne fejl .
Vi m srge for , at sttten i nste runde gr til de mest trngende , det vil sige til de drligt stillede by- og landomrder rundt omkring i landet .
De m have absolut prioritet i nste runde .
<SPEAKER ID=56 NAME="Palm">
Betnkningen er en del af den overordnede strategi for en reform af Unionens sttte under strukturfondene .
Jeg har valgt i det store og hele at sttte Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
Det glder mig , at strukturfondene koncentreres om og rettes mod de omrder , hvor der er brug for sttte i stedet for at blive kasseret og blive en del af Unionens efterbetalbar rabat til staterne .
Det glder mig ogs , at man begynder at se p de problemer , som struktur- og landbrugspolitikken kan f i forbindelse med en udvidelse , hvilket jeg bifalder .
<SPEAKER ID=57 NAME="des Places">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har nsket at manifestere sin mistillid i forbindelse med afstemningen om de forskellige betnkninger vedrrende reformen af strukturfondene .
Denne mistro er ikke s meget rettet mod selve betnkningerne og dem , der har skrevet dem , og som vi nsker tillykke med deres arbejde , men mod selve forslagene i Agenda 2000 .
De er ofte usammenhngende og undertiden farlige for ligevgten p medlemsstaternes territorium . De overser vanskelighederne for talrige europiske arbejdere , blandt dem i frste rkke fiskerne .
<P>
Under debatterne har hver isr lagt sig i selen for at forsvare sin regions eller sit lands interesser , hvilket alt taget i betragtning er sre legitimt .
De dygtigste til denne leg synes uomtvisteligt at vre vores tyske venner : De hvder nemlig over for enhver , som gider hre p dem , at de er nettobidragsydere til Det Europiske Fllesskabs budget .
Fr vores venner hinsides Rhinen krver en formindskelse af deres finansielle bidrag , ville det vre en god id , hvis de tnkte lidt over , at de , takket vre den EU-manna , der er blevet hldt ud over det tidligere sttyskland , er dem , som nyder strst gavn af regionalpolitikken .
<P>
Det ser endvidere ud til , at reformen af strukturfondene desvrre lader hnt om en rkke sprgsml .
F.eks. har man helt glemt regioner , der er afhngige af fiskeri .
P samme mde m man stille sig selv det sprgsml , hvad konsekvenserne af Agenda 2000 bliver for de landomrder , der hrer hjemme blandt de allermest skrbelige i Den Europiske Union .
Som det er nu , havde 9 % af befolkningen i Unionens medlemsstater gavn af mlene 5a og 5b . For fremtiden vil kun henved 5 % af befolkningen kunne komme i betragtning .
Mange landomrder vil blive udelukket fra at komme i betragtning , og det lige netop som reformen af den flles landbrugspolitik og en snkning af landbrugspriserne vil gre situationen prekr for vores landbrugere .
I Frankrig har der hidtil boet 9 , 7 millioner mennesker i de omrder , der er dkket af strukturtiltagene , for fremtiden vil det kun vre 7 , 1 millioner .
Det er omtrent 3 millioner franskmnd , som for langt strstedelens vedkommende bor og arbejder i landomrder , der sledes vil komme til at undglde for den ny reform . 20 % af Frankrigs territorium vil ophre med at kunne komme i betragtning ved tiltag via strukturfondene .
<P>
Lad os ikke i den forbindelse glemme , at landomrderne , som kompensation , opnede nogle endnu mere ambitise strukturelle bistandsforanstaltninger umiddelbart efter GATT-forhandlingerne og reformen af den flles landbrugspolitik , som var get hrdt ud over dem .
I dag sr reformen af strukturfondene tvivl om , hvor stort et geografisk omrde disse foranstaltninger dkker , p et tidspunkt hvor virkningerne af Uruguay-runden og af nedsttelsen af landbrugspriserne , som nu yderligere forvrres ved den ny reform af den flles landbrugspolitik , fortsat raser , og det endda med stadig strre styrke .
Der er her tale om en oplagt mangel p sammenhng .
<P>
Til overflod fungerer strukturfondene i virkeligheden som et instrument til fderalistisk omfordeling , hvis ml det i hjere grad er at gre modtagerregionerne til Kommissionens len end at give dem mulighed for at overvinde deres vanskeligheder .
<P>
Vi holder fast ved at benytte disse debatter til nok en gang at gre opmrksom p det nskelige i , at Unionen , i stedet for at hengive sig til en ufrugtbar stren om sig med offentlige midler , koncentrerer sine anstrengelser om de eksisterende flles politikker , den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik .
Det er desvrre ikke den vej , man har valgt , for der er nogen , som griber denne lejlighed til at prve at rage lidt mere magt til sig , til skade for nationerne og deres amter og kommuner , uden hensyn til subsidiaritetsprincippet , og alene til gavn for Bruxelles .
Der er sledes nogle , der krver  tilvejebringelse af en europisk strategi for fysisk planlgning  eller sgar , at man skal nedkomme med  en integreret bypolitik  .
<P>
Det ville i den forbindelse generelt vre at foretrkke , at Den Europiske Union , i stedet for hele tiden at prve at opn nye befjelser , gav sig af med at undersge flgevirkningerne af de eksisterende flles politikker , af de beslutninger den trffer , eller af de forhandlinger , den deltager i , bde inden for WTO og i forbindelse med internationale aftaler , for ligevgten p det europiske territorium , med henblik p at eliminere de negative aspekter .
Man m rent faktisk konstatere , at fllesskabstiltag undertiden har haft konsekvenser , der i hj grad var skadelige for den konomiske og sociale samhrighed , man s gerne vil delikatere sig med , men som i virkeligheden frst skal genskabes .
<SPEAKER ID=58 NAME="Schiedermeier">
Desvrre m jeg stemme imod ved den afsluttende afstemning , fordi
<P>
1.mit forslag 47 til forbedring af den nationale sttte blev forkastet og2.der er blevet foreslet mange udvidelser af ydelserne , som p langt sigt vil sprnge finansieringsrammen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Theorin og Wibe">
Af loyalitet over for vores partigruppe har vi i hovedtrk valgt at flge den socialdemokratiske afstemningsliste .
<P>
Det er vores faste overbevisning , at strukturfondene ikke er specielt effektive , og at strstedelen br fres tilbage til medlemslandene i form af lavere afgifter til Unionen .
Man kunne beholde en stor del - mske 20-30 % - og anvende den som sttte til de steuropiske lande , hvor der er et betydeligt strre behov for sttte end i Grkenland , Italien , Portugal og Spanien .
<SPEAKER ID=60 NAME="Titley">
Jeg stemmer for denne interimsbetnkning , da den efter min mening er udtryk for et fornuftigt svar fra Europa-Parlamentet p de utroligt komplekse og potentielt kontroversielle ndringer i Regionalfonden og strukturfondene , der er foreslet i Kommissionens Agenda 2000 .
<P>
Set i lyset af bekymringen hos folk i de omrder , der i jeblikket modtager EU-sttte , om deres fremtidige status , nr vi skal finansiere udgifterne til en udvidelse i det stlige og sydlige Europa , gr ordfrerne helt ret i at bede Udvalget om Regionalpolitik om at foretage en grundig kontrol af en kommende liste over sttteberettigede regioner og mulige undtagelser .
Der er ogs vigtigt , at interimsbetnkningen indeholder bestemmelser om en overgangsperiode for de regioner , der kommer til at miste sttte .
<P>
Jeg glder mig specielt over ordfrernes krav om , at faktorer som lavt BNP , velstandsforskelle inden for regioner og nedgang i den erhvervsaktive andel af befolkningen , skal medtages sammen med arbejdslshed , nr man vurderer , hvilke omrder der fremover skal finansieres under det nye ml 2 .
<P>
Jeg tror , at det vil styrke offentlighedens forstelse for de ndringer , der er ndvendige for at sikre morgendagens udvidede og mere velhavende EU , hvis Kommissionen og medlemsstaterne flger interimsbetnkningens rimelige og fornuftige forslag om at foretage en gradvis nedtrapning af sttten i stedet for at skre den helt bort fra den ene dag til den anden , og hvis man beslutter , hvilken EU-sttte , der skal g til hvilke omrder p baggrund af et afbalanceret st kriterier .
<SPEAKER ID=61 NAME="Trizza">
Reformen af strukturfondene , der srger for den konomiske og sociale samhrighed , skal tage hjde for den reelle konomiske situation i de lande , indgrebet er rettet imod .
I Italien , og navnlig i Syditalien , gr sameksistensen af forskellige situationer det ndvendigt med stringens ved udvlgelsen af mlomrderne , s man undgr nogle rene sttteforanstaltninger .
<P>
Den Nationale Alliance mener - og det mener jeg ogs selv - at vi derfor br holde os til flgende retningslinjer :
<P>
en geografisk koncentrering af indgrebene med det forml at forenkle procedurerne for adgangen til og administrationen af strukturfondene ; -en planlgning af indgrebene med et udvidet partnerskab , der foruden medlemsstaterne omfatter de regionale og lokale myndigheder , de konomiske og sociale aktrer samt de andre komptetente organer , srligt med hensyn til miljsprgsml og fremme af lige muligheder ; -en fleksibel anvendelse af kriteriet om de 75 % pr. indbygger ved fastlggelsen af omrderne under ml 1 , idet man medtager princippet om status for at sikre indgreb til fordel for de er , der er strukturelt handicappede som flge af deres geografiske karakter ; -en fleksibel anvendelse af den vre befolkningsgrnse i forbindelse med ml 2 og indfrelsen af yderligere indikatorer , ssom geografiske handicap og / eller miljsituationen ; indikatorer , der kan beskytte de lande - f.eks. Italien - som den strenge anvendelse af  sikkerhedsnettet  gr strkt ud over ; -principiel enighed i , at antallet af fllesskabsinitiativer reduceres til tre , idet man bevarer Urban-initiativet , som er det eneste instrument , der er i stand til at sikre en ensartet bypolitik i alle de europiske regioner , i forstelse med de pgldende lokale myndigheder ; -uenighed i oprettelsen af en effektivitetsreserve , bde efter den model , som Kommissionen foreslr , og i form af bevillinger til EFRU eller til andre strukturfonde inden for samme medlemsstat ; -en anvendelse af princippet om phasing out i syv r i de regioner , som ikke lngere hrer under ml 2 og ml 5 b , s der sker en gradvis fratagelse af den midlertidige sttte , ogs for Abruzzo , der for kort tid siden holdt op med at hre under mlene.Betnkning af Gerard Collins ( A4-0395 / 98 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Eriksson og Seppnen">
Vi har stemt nej til betnkningen om Samhrighedsfonden .
Denne fond er oprettet , for at Irland , Spanien , Portugal og Grkenland skal kunne opfylde konvergenskravene for deltagelse i MU .
Den br ikke medregnes i EU ' s regional- og strukturpolitik , da den faktisk er en direkte sttte til disse lande .
Sttten br falde bort , s snart landene opfylder MU-kriterierne .
De bidragsberettigede lande br derefter kunne sge sttte fra EU ' s strukturfonde .
Man m ophre med at forlnge sttten i al evighed , nr frst mlene er opfyldt .
<P>
EU ' s regionalpolitiske historiske udvikling er desvrre fyldt med forhandlingsaftaler , hvor der sidenhen er kommet skaldte biaftaler for at kompensere for andet end en udligning af regionale uligheder .
Et eksempel er EFRU ' s ( Den Europiske Fond for Regionaludvikling ) opdukken i 1975 . Den blev skabt for at lse Storbritanniens budgetproblem , ikke for at udligne regionale forskelle .
<SPEAKER ID=63 NAME="Lindqvist">
Hvis de nuvrende sttteregler for landbrugs- og regionalpolitik skal udvides til ogs at omfatte de nye medlemslande i Central- og steuropa , vil det enten betyde en markant stigning i medlemsgebyret for lande som f.eks. Sverige og Tyskland eller frre midler til landbrugs- og regionalpolitisk sttte .
<P>
Det er derfor ndvendigt med en total reform af landbrugspolitikken i retning mod mere betaling for arbejde og produkter og mindre sttte .
Det er uacceptabelt og usolidarisk , at Central- og steuropa skal have mindre sttte end det vrige EU .
Fremover skal der vre mindre EU-sttte og gede muligheder for national sttte .
I Sverige skal der vre en mere retfrdig fordeling af landbrugssttten mellem nord og syd .
<SPEAKER ID=64 NAME="Lw og Sandberg-Fries">
Sprgsmlet om Samhrighedsfonden er vigtigt for Europas konomiske og sociale samhrighed .
Man br absolut diskutere sprgsmlet om Samhrighedsfondens udvikling i forhold til de lande , der har kvalificeret sig til MU .
Efterhnden som den flles valuta bidrager til at styrke den sociale og konomiske samhrighed i Europa , bliver det ogs ndvendigt at tage Samhrighedsfondens fremtid og omfang op til fornyet overvejelse .
<P>
Vi mener imidlertid , at man ikke kan lave en direkte kobling mellem at opfylde konvergenskriterierne og muligheden for at oppebre sttte fra Samhrighedsfonden .
Lande , der har opfyldt konvergenskriterierne , har bestemt opnet et hjt niveau for s vidt angr de makrokonomiske indikatorer , men samtidig indebrer det ikke automatisk , at man har opnet en komplet social og konomisk samhrighed med og i disse lande .
Vi vil ogs understrege behovet for en effektiv konomisk forvaltning og kontrol .
<SPEAKER ID=65 NAME="Marinho">
Jeg har stemt for denne betnkning i den overbevisning , at den specifikke afstemning om forkastelse af Samhrighedsfondens begrnsning til lande uden for MU ' en , og den deraf flgende forskelsbehandling af Portugal , var i den grad overbevisende , med altid mere end 300 stemmer mod denne forskelsbehandling , at jeg tror , at der er skabt de ndvendige betingelser for , at det ikke kan lade sig gre at fratage Portugal Samhrighedsfondens fordele .
<P>
Parlamentet bekrfter sledes udtrykkeligt Kommissionens holdning , hvad der giver en mere favorabel situation for Portugals interesser .
<SPEAKER ID=66 NAME="Novo">
Forslaget om Samhrighedsfonden , indeholdt i Agenda 2000 , som Kommissionen fremlagde i midten af 1997 , bestemmer , at de , der skal kunne tilgodeses af denne fond , skal vre lande , som stadig har en BNI p under 90 % af EU ' s gennemsnit , uafhngigt af , om disse lande er med i MU ' en eller ikke .
<P>
Sidenhen har Rdets juridiske tjeneste udarbejdet et responsum , der i lyset af traktaten om Den Europiske Union bekrfter , at ikke kun Grkenland - der ikke indgr i den flles mnt - men ogs Spanien , Irland og Portugal - hvis regeringer besluttede at tage del i euroen - er berettigede til Samhrighedsfonden .
<P>
Dette har altid vret indlysende for os , og vi mener ikke , at nogen af Fllesskabets institutioner har lov til i denne sammenhng at vlte traktaten og princippet om den konomiske og sociale samhrighed , som skabelsen af fonden byggede p , og forhindre Portugal i at f adgang til Samhrighedsfonden .
<P>
Collins-betnkningen bekrfter dette synspunkt , af hvilken grund vi naturligvis har stemt for den .
Hertil kommer , at betnkningen i fortsttelse af det , som vi altid har stet for , ogs betvivler sammenhngen mellem fondens finansiering og opfyldelse af konvergenskravene , ligesom den modstter sig den forbindelse , som Kommissionen foreslr mellem fonden og stabilitetspagten .
<P>
Selvflgelig br vi understrege , at bibeholdelsen af Samhrighedsfonden for Portugal i denne sammenhng ikke kan betragtes som srskilt relevant , men snarere er bekrftelsen af det , der lnge har vret opnet i forhandlingsprocessen om den kommende EF-sttteramme .
Derfor afviser vi at lade bibeholdelsen af fonden tjene som et rgslr , der skal skjule de reelle tab , som Portugal kan f inden for strukturfondene .
Det afgrende er at ndre regeringens forhandlingsstrategi med henblik p at lse det fundamentale sprgsml om en forgelse af de samlede finansielle midler i forhold til de nye problemer og byrder , som udvidelsen vil fre med sig , og derved forhindre , at finansieringen heraf udelukkende kommer til at ske p bekostning af de nuvrende samhrighedslande og alene til skade for strukturfondsbevillingerne .
<SPEAKER ID=67 NAME="Theorin og Wibe">
Betnkningen er en del af den samlede strategi for en reform af Unionens strukturfondssttte .
Af loyalitetshensyn har vi valgt i det store og hele at sttte Socialdemokraternes forslag .
Vi er imidlertid overbevist om , at Samhrighedsfonden br afvikles , og at midlerne br overfres til medlemsstaterne .
Man kunne imidlertid beholde en stor del ( 20-30 % ) i Unionen og anvende den som sttte til de Central- og steuropiske lande , hvor der er et betydeligt strre behov for sttte end i Middelhavslandene , hvor man allerede har en acceptabel levestandard .
<P>
Betnkning af Varela Suanzes-Carpegna ( A4-0393 / 98 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Darras">
Kommissionen havde med sit forslag ikke til hensigt at indfre de store ndringer i mden EFRU fungerer p .
Mlet var at tydeliggre og at udvide fondens anvendelsesomrde .
<P>
I den forstand kan jeg kun sttte betnkningen , sdan som den fremlgges for os i dag .
De elementer , Parlamentet har tilfrt forslaget , tager i virkeligheden hjde for , hvordan den socio-konomiske situation har udviklet sig i Den Europiske Union , for de nye teknologier og for tjenester i lokalmiljet .
Altsammen nye omrder , som EFRU efter vores opfattelse br tage ansvar for .
<P>
Tilsvarende mener ordfreren , at sektorer som turisme og kultur br holdes inden for det omrde , hvor EFRU kan intervenere .
Rent faktisk er disse to sektorer af overordentlig stor betydning for oprettelsen af arbejdspladser ( for kulturens vedkommende3 , 1 millioner arbejdspladser i EU , eller 1 , 8 % af den erhvervsaktive befolkning ) , hvad angr turismen , reprsenterer den ofte en mulighed for forandring for de regioner , som lider under strukturel tilbagestenhed eller er strkt afhngige af andre sektorer , som er i tilbagegang .
<P>
Ligeledes , og p linje med fru McCarthys og hr . Hatzidakis betnkning , sttter jeg resolut fastholdelsen af Urban-initiativet for udviklingen af en europisk bypolitik
<P>
Endelig er det af fundamental betydning , at Parlamentet spiller en aktiv rolle i opflgningen p og kontrollen med gennemfrelsen af strukturpolitikkerne .
<P>
Af disse anfrte grunde vil jeg stemme for denne sledes ndrede betnkning .
<SPEAKER ID=69 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har valgt at afst fra at deltage i den endelige afstemning .
Vi tilhrer kritikerne af Den Europiske Fond for Regionaludvikling og mener , at fonden ikke har resulteret i de regionale udligninger , der var det oprindelige ml .
Denne type fond br i stedet p sigt i det store og hele kunne overfres til nationalt niveau , hvor kontrollen og efterlevelsen er betydeligt mere sikker , end det har vret tilfldet p EU-niveau .
Der findes imidlertid en vilje fra Kommissionens side til at forenkle og rendyrke sttten , hvilket vi ser som et skridt i den rigtige retning .
Vi ser ogs positivt p forslagene om at beskytte miljet og skabe lige muligheder for mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=70 NAME="Theorin og Wibe">
Betnkningen er en del af den samlede strategi for en reform af Unionens strukturfondssttte .
Af loyalitetshensyn har vi valgt i det store og hele at sttte Socialdemokraternes forslag .
Vi er imidlertid overbevist om , at Den Europiske Fond for Regionaludvikling br afvikles , og at midlerne br overfres til medlemsstaterne .
Man kunne imidlertid beholde en stor del ( 20-30 % ) i Unionen og anvende den som sttte til de Central- og steuropiske lande , hvor der er et betydeligt strre behov for sttte end i Middelhavslandene , hvor man allerede har en acceptabel levestandard .
<P>
Det er ligeledes vores klare opfattelse , at strukturfondsmidlerne reprsenterer en meget ineffektiv anvendelse af borgernes bidrag til Unionen .
Vi tror , at en nationalt baseret regionalpolitik er bde billigere og mere effektiv .
<P>
Betnkning af Kellett-Bowman ( A4-0380 / 98 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi kan ikke sttte det samlede tekstforslag til Rdets forordning om generelle regler for Fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net .
TEN-programmet fremstilles ofte som et program , der er sat i vrk for at fremme miljvenlige transportformer .
Med den mlstning for je m man konstatere , at programmet har vret en fiasko .
EUROSTAT ' s tal viser , at transportsektoren i dag har overhalet industrien som den strste enkeltforurener i EU .
Et andet vigtigt argumentationselement for TEN-programmet er , at udbygningen af infrastrukturen i de tilbagestende periferiregioner - ikke mindst ved at knytte dem til de mere udviklede ngleregioner - vil hjlpe de tilbagestende regioner op p de velstende centerregioners konomiske niveau .
Her viser igen EUROSTAT ' s tal , at forskellen mellem de rigeste regioner i EU og de fattigste regioner fortsat er lige stor - nr vi taler om velstand , arbejdslshed osv. p trods af at TEN-programmet efterhnden har eksisteret i mange r .
Nu er TEN-programmet udvidet til ogs at glde for de st- og centraleuropiske lande , og argumentationen for at legitimere TEN er fuldstndig den samme , som man har brugt inden for EU ' s egne grnser .
I realiteten drejer TEN-programmet sig frst og fremmest om at sikre EU ' s industri de bedst mulige adgangsveje til deres markeder , herunder de nye steuropiske .
<SPEAKER ID=72 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer nej til Kommissionens og ordfrerens forslag om at ndre de gldende bestemmelser om Fllesskabets finansielle sttte til transeuropiske net .
Kommissionen vil afstte ECU 5 , 5 milliarder som sttte til de transeuropiske netvrk i perioden 2000-2006 . Det er mere end en fordobling i forhold til perioden 1993-1999 .
<P>
Samtidig er de nationale investeringer i Unionen faldet fra 1 , 5 % af BNP i 70 ' erne til 0 , 9 % i 90 ' erne .
Medlemsstaternes stramme budgetter i de seneste r hnger i de fleste tilflde sammen med medlemsstaternes ambitioner om at opfylde de konomiske og monetre krav , der er en betingelse for at kvalificere sig til medlemskab af MU ' en .
De enkelte medlemslande har sledes ikke haft rd til at srge for gode transportmuligheder i og mellem de enkelte lande .
<P>
Betnkning af Jns ( A4-0398 / 98 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Blak, Iversen og Sindal">
De danske socialdemokrater har stemt for en reform af Socialfonden .
Med det nye beskftigelsesafsnit i traktaten er der behov for en sammenkobling mellem foranstaltningerne under Socialfonden og de rlige beskftigelsesretningslinjer .
Vi har stemt for en rkke ndringer til Kommissionens forslag : tilfjelser om , at der skal tages hensyn til en bredygtig udvikling , en understregning af hensynet til lige muligheder for mnd og kvinder og interventioner til fordel for ugunstigt stillede grupper ssom langtidsledige og handicappede .
Mindst 15 % af midlerne skal f.eks. reserveres til kvinder .
Vi mener , at alle medlemslandene skal vre forpligtet til at tage initiativer p ligestillingsomrdet .
Selv et land som Danmark , der er net langt med integreringen af kvinder p arbejdsmarkedet , skal stadig forpligtes til at gre en speciel ligestillingsindsats i overensstemmelse med Socialfonden .
<SPEAKER ID=74 NAME="Krarup">
Jeg har undladt at stemme om betnkningen om Den Europiske Socialfond , fordi fondens overordnede ml er at bidrage til den sociale konvergens i Unionen .
Den Europiske Socialfond er dermed et redskab til skabelse af en egentlig europisk socialpolitik og til at fremme den konomiske og sociale samhrighed .
EU br ikke forsge at regulere de nationale social- og arbejdsmarkedspolitiske systemer med henblik p en ensretning af de sociale sikringsordninger i medlemslandene .
Social- og arbejdsmarkedspolitikken skal vedblive at vre et nationalt anliggende .
<P>
I betnkningen opstilles der en rkke vurderinger og evalueringer af strukturfondsforanstaltningerne vedrrende fremme af lige muligheder for personer til at blive integreret p arbejdsmarkedet , styrkelse af uddannelsessystemerne og get inddragelse af kvinder p arbejdsmarkedet .
Fonden skal ligeledes bidrage til at fremme lokale og regionale beskftigelsesinitiativer .
P lngere sigt skal disse foranstaltninger hjlpe til at formindske forskellene mellem forskellige regioners udviklingsniveauer i EU .
Disse tiltag indeholder alle positive aspekter , men det er et problem , at disse bestrbelser kdes sammen med tilvejebringelsen af en europisk socialpolitik og fremme af den sociale dialog , som p lngere sigt skal medvirke til etableringen af en flles europisk arbejdsmarkedspolitik .
Samtidig indeholder betnkningen ogs bestrbelser i retning af en samordning af fllesskabsinstrumenter inden for uddannelsespolitikken .
<P>
Jeg er enig i , at underudviklede regioner i hele Europa br stttes .
Det er ogs vigtigt at fremme lige muligheder for personer , s de kan integreres p arbejdsmarkedet , men det skal ske uden politiske undertoner , og ikke som led i en strategi , der gr ud p at skabe social konvergens i EU .
<SPEAKER ID=75 NAME="Lw og Sandberg-Fries">
Vi glder os over den igangvrende revision af Den Europiske Socialfond , ikke mindst med tanke p det nye beskftigelseskapitel i Amsterdam-traktaten .
Den Europiske Socialfond spiller en meget vigtig rolle i beskftigelsesstrategien , da den sttter og supplerer de anstrengelser , der gres p nationalt niveau .
<P>
Vi har tidligere haft positive erfaringer med mindre bidragsudbetalinger til ikkestatslige organisationer , herunder Peaceinitiativet .
Vi sttter derfor forslaget , der skal srge for , at lokale projekter prioriteres i programplanlgningen af Socialfondens virksomhed .
<SPEAKER ID=76 NAME="Theorin og Wibe">
Betnkningen er en del af den samlede strategi for en reform af Unionens strukturfondssttte .
Af loyalitetshensyn har vi valgt hovedsageligt at sttte socialdemokraternes forslag .
Vi er imidlertid overbevist om , at Den Europiske Socialfond br afvikles , og at midlerne br overfres til medlemsstaterne .
Man kunne imidlertid beholde en stor del ( 20-30 % ) i Unionen og anvende den som sttte til de Central- og steuropiske lande , hvor der er et betydeligt strre behov for sttte end i Middelhavslandene , hvor man allerede har en acceptabel levestandard .
<P>
I betnkningen fremhves det , at der er behov for Den Europiske Socialfond for at bekmpe arbejdslsheden .
Men at tage penge fra medlemsstaternes budgetter og omfordele dem via EU ' s strukturfonde giver kun nye job for dem , der arbejder med selve omfordelingen .
Taberne er de ansatte i landenes respektive offentlige sektorer .
<P>
Beslutning om den flles landbrugspolitik
<SPEAKER ID=77 NAME="Barros Moura">
Jeg har i denne sag stemt ud fra min holdning til forslaget om de nationale budgetters medfinansiering af indkomststtten ( som navnlig fremgr af punkt 8 i det flles beslutningsforslag fra PSE-gruppen og Gruppen De Grnne ) .
Jeg stemte imod dette forslag - hvis virkning for den flles landbrugspolitik endnu ikke kan afgres - fordi jeg mener , at det grundlggende kommer til at betyde , at man foregriber en beslutning om de finansielle overslag , der svarer til en af de metoder , som Kommissionen har skitseret til at lse problemet om visse medlemsstaters skaldte nettobidragsydelse .
I det konkrete tilflde sger forslaget at korrigere situationen til fordel for Tyskland , isr til skade for Frankrigs aktuelle stilling i fllesskabsbudgettet , men uden at tage hjde for andre medlemsstaters situation , som f.eks. Portugal , der kunne blive ramt svel med hensyn til finansieringen af landbruget som , med hensyn til deres samlede nettoposition i forhold til fllesskabsbudgettet .
<P>
Et sdant forslag ville p en fuldstndig uantagelig mde betinge forhandlingen om de egne midler og ville begrnse Portugals forhandlingsmulighed a priori i relation til svel Agenda 2000 som de finansielle overslag .
<P>
P de vrige punkter sttter jeg de glimrende forslag til reform af den flles landbrugsordning , som beslutningsforslaget fra PSE-gruppen og Gruppen De Grnne indeholdt , idet jeg hber , at de bliver til virkelighed .
<SPEAKER ID=78 NAME="Collins, Gerard">
En yderligere integration af miljinitiativer skal medtages i enhver ny reform af den flles landbrugspolitik for tiden efter 1999 .
Jeg tror , at EU ' s ml om en bredygtig udvikling , integration af miljbeskyttelse med landbrugsinitiativer og anerkendelsen af landmnd som vogtere af landzonerne , skal gres til centrale begreber i den flles landbrugspolitik .
De fleste partier sttter en videre integration af miljpolitiske ml i den flles landbrugspolitik .
<P>
Positive miljresultater skal imidlertid evalueres og belnnes .
For at yde landmndene retfrdighed i deres pleje af landzonerne skal der tilfjes endnu et princip , nemlig princippet om aflnning af forvalteren .
Landmndene skal have Unionens sttte til at skabe mere miljvenlige landbrugsprocedurer i form af direkte betalingssttte .
<P>
Vi kender allerede til den hidtidige succes af den EU-ordning til beskyttelse af miljet i landdistrikterne , der startede i 1994 , og som bl.a. skal skabe en landbrugspraksis og kontrollerede produktionsmetoder , der afspejler den stigende offentlige bekymring om bevaring , landskabsbeskyttelse og andre miljproblemer .
Ordningen til beskyttelse af miljet i landdistrikterne skal ogs fremme miljvenlig produktion af kvalitetsfdevarer .
Denne ordning skal vokse sig strkere og strkere , og i 1997 var den mere end GBP 104 , 4 millioner vrd .
<P>
Under det operationelle program for landbrug , udvikling af landdistrikter og skovbrug for 1997 blev der bevilget GBP 67 , 176 millioner til direkte landbrugsinvesteringer .
Dette underprogram blev opdelt p flgende mde : forbedrede hygiejnestandarder i mejerisektoren , GBP 11 , 252 millioner ; forbedrede dyrevelfrdsstandarder , GBP 149.000 ; landbrugsforbedringsprogram , GBP 8 , 769 millioner ; ordning til kontrol med landbrugets forurening , GBP 47 , 006 millioner .
<P>
Dette program har bidraget meget til at mindske forureningen p vores grde samt til at fremme miljvenligt landbrug .
<P>
Jeg vil foresl en udvidelse af EU ' s sttte til landbrugsinvesteringer i nye ordninger under den flles landbrugspolitik for perioden efter 1999 .
Bekymring for miljet bliver generelt set tillagt stadig strre betydning i EU ' s politik .
Initiativer og sttteordningerne skal imidlertid ivrksttes via Den Europiske Union , s ndringer p dette omrde gennemfres p en rentabel mde .
Stadigt flere mennesker bruger landdistrikter til fritidsaktiviteter og rekreative forml .
Landbrugerne modtager ingen konomisk sttte til bevarelse og udformning af landzonerne .
<P>
Beslutninger vedrrende disse sprgsml br trffes af landbrugsorganisationer , den irske regering og Europa-Kommissionen , s eventuelle ndringer vil f goodwill og sttte fra de irske landbrugere samt nationale myndigheder og EU ' s myndigheder .
<SPEAKER ID=79 NAME="Damio">
Jeg erklrer , at jeg har stemt mod punkt 8 i Fantuzzi-betnkningen om Agenda 2000 og reformen af den flles landbrugspolitik , for som ordfreren siger det , s  tjener lsningen med medfinansiering ikke til at lse landbrugets problemer og behov , men har med landenes bidrag til budgettet at gre  .
<P>
Jeg beklager derfor at skulle stemme imod et fremragende dokument om landbrugspolitik , fordi jeg mener , at finansieringen af fllesskabsbudgettet skal diskuteres i det rette forum , i fuld benhed og uden omsvb .
<SPEAKER ID=80 NAME="Ephremidis">
Revisionen af den flles landbrugspolitik i 1992 frte til et betydeligt fald i de bevillinger i EU ' s budget , der stilles til rdighed for landbruget .
Den frte til udryddelsen af de sm og mellemstore familiebrug , isr i Fllesskabets sydlige egne , med et drastisk fald i antallet af brug og antallet af beskftigede til flge , idet den slyngede arbejdslshedsprocenten i landbrugsegnene i vejret , idet den forgede tempoet for affolkning af landet i farlig grad .
<P>
De nye forslag for europisk landbrug , som Kommissionen fremkommer med gennem Agenda 2000 , er mske det mest reprsentative bevis p EU ' s samlede hensigter for sin udviklingsmodel .
Landbrugsomrderne lider mest under de ndringer , som den mellemfristede strategiplan for monopolkapitalen dikterer , eftersom de udgr nogle af de mest kritiske omrder i omformningen af et nyt konomisk landskab og fordelingen af de verdensomspndende markeder .
<P>
Det , at man tvivler og til stadighed reducerer andelen af EU ' s budget til landbruget , sdan som det er indeholdt i forslagene i Agenda 2000 og i forslagene til reformen af den flles landbrugspolitik , stter i virkeligheden - og helt uden omsvb - sprgsmlstegn ved og undergraver den afgrende udviklingsrolle , som landbruget indtil i dag har spillet for strstedelen af Europas egne .
EU reducerer konstant sine eksisterende landbrugsressourcer , da det nu er dens erklrede ml , uden at spare p pengene , at forberede det rveriske forehavende , nemlig udvidelsen med lande i Central- og steuropa og at sikre flere muligheder for - med den kendte liggen under for USA ' s krav - at kunne leve op til det nye WTO system fra r 2000 og frem .
<P>
Vi str over for forslag , der er modstridende , farlige , uden nogen balance mellem den menneskelige faktor , produktionen og jorden , som sigter p en yderligere reduktion af landbrugsbefolkningen , et fald i priserne og produktionsomkostningerne til glde for konkurrencen , en generel ndring af indgrebene gennem sttte til fordel for privat henlggelse .
Disse forslag bevirker ikke blot ubalance i produktionen , men bevirker ogs en direkte fare for produkternes kvalitet , for miljbalancen , for selve landbrugsbeskftigelsen , for den sociale balance og sammenholdet .
<P>
Desuden er dette forslag en forlber for et utilladeligt tilbagegangsindgreb i medlemsstaternes budgetter , idet det indfrer underkastelsesbetingelser i form af obligatorisk medfinansiering til direkte sttte fra medlemsstaterne selv .
Noget sdant er ikke kun i modstrid med traktatens bestemmelser , men gder indirekte jorden for en vsentlig overfrsel af ndvendige udgifter i medlemsstaternes budgetter - uden at sprge de nationale parlamenter - til politikker og beslutninger , som bliver taget af EU ' s ledelse .
I en absurd , uden nogen form for solidaritet , skaldt rationalismes navn bermmes med rigt ml af hykleri og demagogi en falsk overskrift med navnet renationalisering , men som dog udelukkende og kun vedrrer udgifterne , mens Fllesskabet fortsat vil have monopol p at udforme enhver detalje i den flles landbrugspolitik - kvoter , tilskud til priser og eksporter , afgifter og andet , uden at overlade nogen manvremargen eller udkast til en landbrugspolitik til medlemstaten selv .
Det vil sige  bde flet og slet  !
<P>
Vi er kategoriske modstandere af Kommissionens forslag og det kan overhovedet ikke komme p tale med  en bedre forvaltning af den  , sdan som nogle siger for at pynte p den og og gre den mere  letfordjelig  .
Det er vores pligt bde over for landbrugerne og for den sociale ligevgts skyld at komme de ulykker i forkbet , som dette forslag lgger op til .
Vi m stte os imod og afvrge en politik , som er i modstrid ikke kun med EU ' s landbrugere , men ogs med alle arbejdere , som skal betale for flgerne af denne landbrugsfjendske politik fra EU ' s side gennem anvendelse af bevillinger i medlemsstaternes budgetter og det inden for rammerne af en politik , der betyder finansiel lydighed og intens njsomhed .
<P>
Det er Parlamentets synspunkt , at det er et absolut krav , at reformen af den flles landbrugspolitik bliver afstemt efter de interesser og nsker , som flertallet af befolkningerne nrer , og det er helt sikkert , at de vil forstrke deres kamp for at hindre og afvrge denne politik .
<SPEAKER ID=81 NAME="Garot">
Uanset vores sttte til den overvejende del af teksten i PSE-gruppen og Gruppen De Grnnes flles beslutningsforslag er det magtpliggende for den franske socialistiske delegation at markere sin uenighed med punkt 8 om medlemsstaternes medfinansiering af landbrugssttten .
<P>
Eftersom der er tale om et af de vigtigste aspekter ved den flles landbrugspolitik , ngter de franske socialister at indest for indfrelsen af en sdan mekanisme , som kan risikere at drage hele princippet om finansiel solidaritet , som er et af den flles landbrugspolitiks fundamenter , i tvivl og bane vejen for en renationalisering af den .
<P>
Europa-Parlamentets forkastelse af mit ndringsforslag angende dette afgrende aspekt medfrer , at de franske socialister vil afholde sig fra at stemme under den afgrende afstemning om det samlede forslag .
<SPEAKER ID=82 NAME="Marinho">
Jeg har stemt om dette beslutningsforslag udelukkende p baggrund af iden om medfinansiering , som ikke forekommer mig at vre et problem vedrrende den flles landbrugspolitik , men snarere et problem skabt omkring sprgsmlet om visse landes nettobidrag .
<P>
Hvis dette princip ikke havde lidt nederlag i Europa-Parlamentet , ville Portugals forhandlingsfrihed vre blevet kraftig beskret med hensyn til Agenda 2000 , og mlet med at bibeholde det samme niveau af finansiel sttte fra Fllesskabet i den af Agenda 2000 betingede kommende sttteramme ville a priori vre blevet begrnset .
Jeg anser derfor det samlede resultat af afstemningerne for srdeles tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=83 NAME="Mulder">
Den Liberale Gruppes afstemning er strkt pvirket af dens overbevisning om , at det fremover vil vre nskeligt med en samfinansiering fra medlemsstaterne af de punkter af landbrugsudgifterne , der drejer sig om indkomststtte .
Gruppens medlemmer har forklaret grundene hertil i forskellige indlg i forhandlinger om landbrugspolitik .
<P>
Den Liberale Gruppe har derfor stemt imod alle de ndringsforslag , der drejer sig om samfinansiering af landbrugsudgifter .
<P>
Den Liberale Gruppe stemte for forslagene fra PSE-gruppen og V-gruppen p grund af dens betingede godkendelse af indkomststtte til trods for det faktum , at forslaget indeholdt forskellige formuleringer ( betingethed vedrrende de forskellige sttteforanstaltninger ) , der ikke alle afspejlede gruppens holdning .
<P>
Af samme grund stemte gruppen ogs for PSE-gruppens forslag , og da begge ovenstende forslag blev forkastet , stemte gruppen naturligvis imod forslagene fra UPE-gruppen og EDN-gruppen .
<P>
Som det kunne forventes , stemte ELDR-gruppen for alle artikler i det flles beslutningsforslag med PPE-gruppen .
I forbindelse med den endelige afstemning skulle gruppen afgre , om den ville stemme for beslutningen p trods af det faktum , at punkt 14 med klausulen om samfinansiering blev nedstemt .
<P>
Et flertal i gruppen mener , at vi stadig kan stemme ja , da diskussionen om en finansiering af den flles landbrugspolitik kan fortstte med vedtagelsen af punkt 13 , specielt i lyset af de forskellig afstemninger om mundtlige sprgsml , der indikerede , at de ndringsforslag , der afviste samfinansiering , blev nedstemt af et meget stort flertal .
<SPEAKER ID=84 NAME="Querbes">
Min stemme er en stemme , som fordmmer en EU-landbrugspolitik , der helt overvejende tilpasser sig en logik , der gr ud p at snke priserne og tmme arbejdet for vrdi , en politik der i den grad er delggende , at den stter selve den flles landbrugspolitik p spil ved at foresl medfinansiering af landbrugsudgifterne .
<P>
Hvis man i dag vil indfri forhbningerne i de befolkninger , der har fordmt den ultraliberale politik , skal man ikke fjerne de eksisterende politikker .
Den flles landbrugspolitik skal ikke blot bevares og reformeres , den skal ogs have nye retningslinjer .
<P>
Rammerne for disse nye retningslinjer har Parlamentet allerede skitseret .
Det sttter iden om  et hjt beskftigelsesniveau  , herunder ogs i landbruget .
Det foreslr , at man trkker en grnse for produktivitetsrset .
Det vil levere svar p de nye udfordringer til menneskeheden inden for omrder som fdevarer , energi , milj , vandforsyning og varig udvikling .
<P>
Principperne har vi allerede med det indre , flles marked , den finansielle solidaritet og flleskabsprferencen , som kan fornys .
<P>

Det vigtigste finansielle redskab har vi med budgettet for den flles landbrugspolitik : betydelige , offentlige midler , som man frst og fremmest skal bruge , ikke til at producere overskudsvarer , der slges til spotpriser p det internationale marked , men til at tilfredsstille de indre behov i Unionen , give hver enkelt produktion mulighed for at styre markedet , rette op p uretfrdigheder mellem landbrugere , produktioner , regioner og lande , og udvikle internationale handelssamkvem , som alle parter har fordel af .
<P>
Man kunne skabe andre finansielle redskaber i form af billige kreditter , selektivt tildelt til beskftigelse , produktiv investering og varig udvikling , i form af beskatning af finansbevgelser og i form af instrumenter til retfrdig fordeling til alle omrder , af den rigdom , der skabes mellem den landbrugsmssige produktion og konsumet .
<P>
Sdan kunne en alternativ politik se ud .
<SPEAKER ID=85 NAME="Souchet">
Vores gruppe er imod , at medlemsstaterne p nogen mde er med til at finansiere den flles landbrugspolitik .
Dette sprgsml rejser i virkeligheden nogle grundlggende problemer .
<P>
For det frste bryder dette forslag fra Kommissionen med det fundamentale princip om finansiel solidaritet , som str i artikel 2 i den traktat , der dannede grundlag for Det Europiske Fllesskab , og som glder for samtlige flles politikker .
<P>
Der eksisterer for jeblikket kun to flles politikker : den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik .
I forbindelse med disse to politikker kan vi imidlertid iagttage en paradoksal opfrsel fra Kommissionens side , som selv stter sprgsmlstegn ved visse af deres konstituerende elementer .
Sledes foreslr Kommissionen p den ene side , at medlemsstaterne skal medfinansiere den flles landbrugspolitik , og p den anden side , at man fjerner den strukturelle hjlp til den flles fiskeripolitik for de dele af medlemsstaternes territorier , der ikke kan komme i betragtning til de ny ml 1 og 2 , som defineret i Agenda 2000 , med fare for at fremkalde alvorlige konkurrenceforvridninger mellem europiske operatrer inden for fiskerierhvervet .
<P>
Vi er yderst betnkelige ved denne udskejen fra Kommissionens side , som ikke lngere synes at ville respektere den grundlggende traktat , som Det Europiske Fllesskab bygger p , og i srdeleshed dens artikel 2 .
I mere end et r har Edouard des Places og jeg , i de forskellige udtalelser som Landbrugs- og Fiskeriudvalgene har plagt os at udarbejde om meddelelsen Agenda 2000 , uophrligt gjort opmrksom p de betydelige budgetmssige vanskeligheder , Den Europiske Union uvgerligt ville lbe ind i , dersom samtlige dens budgetmidler ikke var koncentreret om de to eneste eksisterende flles politikker , nemlig landbrugspolitikken og fiskeripolitikken .
<P>
I debatten om Kommissionens forslag Agenda 2000 , ppegede vi , at dersom man havde i sinde , i forbindelse med en reform af den flles landbrugspolitik og de vigtigste flles markedsordninger , at fastholde de grundlggende principper om fllesskabsprferencen og opretholdelse af landbrugernes indkomster gennem en 100 % kompensation for prissnkninger , s ville svel budgettet som retningslinien for landbruget , sdan som man forestillede sig dem , vre utilstrkkelige .
Iflge de frste analyser , der er gennemfrt i Rdet , accepterede samtlige ministre mlene for reformen af den flles landbrugspolitik , sdan som Kommissionen fremlagde dem , men alle udtrykte de kraftige forbehold over for de midler , der er foreslet for at ivrkstte reformen .
Dette budgetproblem kan kun lses , hvis der er en tilstrkkeligt strk politisk vilje til at beslutte en koncentration af samtlige vores midler om Unionens flles politikker , fremfor at str dem ud over tusind forskellige omrder for at opn politiske fordele .
<P>
Ved at g imod enhver form for medfinansiering afviser vores gruppe selve princippet om en kunstig forgelse af Den Europiske Unions budget , som er i modstrid med kompromisset fra Edinburgh , og fremvksten af en funktionel og finansiel deling , som ville vre specielt delggende , fordi den ville betyde , at Kommissionen alene besluttede en europisk politik , og at medlemsstaterne , i netop denne egenskab , ville se sig ndsaget til at medfinansiere en sdan politik , uanset om de allerede finansierer hele Den Europiske Unions budget .
Der ville sledes vre vendt fuldstndig op og ned p ansvaret .
<P>
Hellere end at se en sdan , yderst usund , adskillelse af dem , der beslutter og dem , der betaler , ville vores gruppe foretrkke , at man orienterer sig i retning af en fuldstndig renationalisering af den flles landbrugspolitik , hvilket ville give medlemsstaterne mulighed for at udarbejde deres egen landbrugspolitik til gavn for landbrugerne , for planlgningen af landdistrikterne og for forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Jeg er lykkelig over at konstatere , at Europa-Parlamentet , efter afstemningen i plenarforsamlingen i formiddags , klart har afvist de elementer i beslutningsforslaget , der opererede med indfrelse af en medfinansiering .
<P>
Betnkning af Grlach ( A4-0405 / 98 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Ephremidis">
Fem millioner arbejdspladser inden for landbruget er blevet tabt i EU fra 1980 til i dag .
Arbejdslshedsprocenten i landbrugsomrderne er hjere end i byerne , og landet bliver affolket i hurtigere og hurtigere tempo , og de frste , der forlader det , er de unge .
Det er den dramatiske situation , som de katastrofale politikker , der er blevet effektueret , har frt landbrugsomrderne og medlemsstaternes landbrugspolitik ud i .
<P>
Og nu taler vi om endnu drligere foranstaltninger , der som eneste ml har en intensivering af det tempo , hvormed de sm og mellemstore landmnd forlader deres landbrugsaktiviteter og jorden , og produktionen koncentreres p stadig frre hnder .
<P>
Denne politik skaber nye len , og vi beklager , at , selvom ordfreren selv er bekendt med den dramatiske situation , s er han med sin betnkning , med dens ndringsforslag , kun overfladisk modstander af den .
Han forsger at rette p dens ordlyd , men han berrer ikke , han modstter sig ikke , han griber ikke ind mod nden i forordningen , mens han p den anden side  lukker op for sluserne  , idet han giver sin velsignelse til , at landbrugsomrderne bliver bnet for andre alternative aktiviteter , ikke kun af landbrugerne , men af enhver anden , der interesserer sig for at  udnytte  den brndte jord , som den katastrofale , landbrugsfjendske politik vil efterlade sig .
<P>
Ordfreren glemmer , og han forsger at overtale landbrugerne til ogs at glemme det , at landbrugsomrderne , hvor 25 % af EU ' s befolkning lever , er tt sammenknyttede med landbruget og kvgavlen , og at landbrugerne er ubrydeligt forbundet med jorden og deres aktiviteter .
Det er ikke et sprgsml om at nyorientere , ls desorientere , landbrugerne ved at dkke over og mildne fjendske politikker .
<P>
Er det ikke farisisk at vise interesse for beskftigelsen p landet inden for rammerne af den benlyst landbrugsfjendske politik , der som sit hovedml vil intensivere tempoet for en reducering af landbrugsbefolkningen ?
Vrimler det ikke med hykleri i forslagene til at imdeg problemerne i fattigdomszonerne , nr alle er enige i den samlede politik , der netop skaber fattigdomszonerne ?
Er de ikke selvmodsigende , disse forslag om tilskyndelser til en fornyelse af landbrugsbefolkningen , nr de med stadigt lavere kvoter nrmest forbyder de unge at beskftige sig med landbrug ?
Er denne store interesse for miljbeskyttelse ikke hyklerisk , nr traditionelle landbrug samtidig udryddes , og man accepterer genetisk modificerede planter uden forudgende og afsluttet seris og grundig forskning af de miljmssige flger og flgerne for forbrugerne , ene og alene fordi de multinationale firmaer , der producerer genetisk modificeret , formeret materiale , beordrer det ?
Hvorledes realiseres i praksis de bnneskrifter om velstand p landet , nr de disponible finansielle midler konstant reduceres ?
<P>
Det , som de europiske landbrugere venter p og krver , er , at vi p enhver tnkelig mde forsvarer deres ret til uhindret og under de bedste forudstninger at fortstte deres aktiviteter og deres ret til at leve p en vrdig mde af dem .
Men det ml opnes ikke med hykleriske lappelsninger og smertestillende midler .
Det opnes kun gennem deres egen kamp , en kamp , som de f.eks. i mit land er i gang med netop i dette jeblik , hvor vi forhandler , og som vi uforbeholdent sttter .
Derfor vil vi stemme imod Rdets forordningsforslag , ligesom ogs betnkningen , der trods visse positive punkter ikke vover at ndre forslagets samlede , landbrugsfjendske indhold , sdan som den burde gre .
<SPEAKER ID=87 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer imod betnkningen om sttte til udvikling af landdistrikterne via EUGFL .
Kommissionen er ikke get tilstrkkeligt langt i forslaget om at reformere landbrugspolitikken inden for rammerna af Agenda 2000 .
Vi har generelt valgt at afst fra at stemme i sprgsml om skovpolitikken , da vi ikke mener , at der br fres nogen skovpolitik p fllesskabsniveau . Forholdene varierer alt for meget i de forskellige lande .
<SPEAKER ID=88 NAME="Novo">
Der er god mening i et instrument , der uafhngigt af stttemekanismerne til produktion og stttemekanismerne til omlgninger af direkte landbrugsinfrastruktur kunne sttte andre med landbruget nrt forbundne aktiviteter udfrt i det vsentlige af landmndene selv .
Der kunne bl.a. nvnes skovdrift , bekmpelse af skovbrande , miljog landskabsbeskyttelse , der , hvis de blev udviklet p en integreret mde , kunne bidrage til at bekmpe rkendannelsen og muliggre en konomisk differentiering af landbrugsomrderne .
Ved hjlp af dette instrument ville man endvidere kunne bidrage supplerende til en mindskelse af visse alvorlige og velkendte skvheder .
Alt dette findes nvnt i begrundelserne for Kommissionens forslag .
Der findes ogs den udmrkede hensigt om at samle de eksisterende spredte og adskilte bestemmelser om disse sprgsml .
Beklageligvis lever de konkrete forslag bagefter ikke op til de gode hensigter .
<P>
Man kan sledes konstatere , at dette instrument ikke rder over tilstrkkelige finansielle midler til at klare de problemer , der nskes lst , nr man ikke ligefrem konstaterer , at nogle af de midler , der skal stilles til rdighed , tages fra andre dele af landbruget , der allerede har utilstrkkelige bevillinger .
Med hensyn til foranstaltninger over for landbrugsmiljet faststter den nogle bestemmelser , der meget synes at afspejle nogle f medlemsstaters landbrugsstruktur og finansielle ydeevne i EU ' s nordlige og centrale del .
<P>
Betnkningen ndrer ikke disse landbrugsmiljmssige retningslinjer og fjerner heller ikke tendensen til , at konomiske aktrer , der hidtil ikke har vret tilknyttet landbruget , kan komme til at drage fordel af dette instrument .
Sdanne aktrer m stttes ad anden vej , og dette instrument br udelukkende vre rettet mod landmnd .
<P>
Der er positive aspekter i betnkningen som flge af de ndringsforslag , som vi har lagt frem , f.eks. fordoblingen af udligningsgodtgrelsen pr. hektar , muligheden for at sttte investeringer i kommunal og kollektiv ejendom ( brakjord ) , anerkendelse af regionale srforhold , krav om bedre balance mellem middelhavs- og kontinentale produktioner .
<P>
De samlede midler forbliver dog utilstrkkelige , og de centrale retningslinjer er ikke blevet ndret af den grund .
Derfor afholder vi os fra at stemme .
<SPEAKER ID=89 NAME="Theorin og Wibe">
Betnkningen er en del af den samlede strategi for en reform af Unionens strukturfondssttte .
Af loyalitetshensyn har vi valgt hovedsageligt at sttte Socialdemokraternes forslag .
Vi er imidlertid overbevist om , at landbrugsfonden br afvikles , og at midlerne br overfres til medlemsstaterne .
Man kunne imidlertid beholde en stor del ( 20-30 % ) i Unionen og anvende den som sttte til de Central- og steuropiske lande , hvor der er et betydeligt strre behov for sttte end i Middelhavslandene , hvor man allerede har en acceptabel levestandard .
<SPEAKER ID=90 NAME="van Dam">
Det er godt , at Kommissionen foreslr at anbringe foranstaltningerne vedrrende landbrugsstrukturen i en rammeordning .
Det giver mulighed for bedre at tilpasse de forskellige instrumenter til hinanden .
I Kommissionens forslag drejer det sig for en stor del om fortsttelse og forbedring af de eksisterende foranstaltninger . I det store og hele er vi indforstet med dette .
Isr de ledsagende foranstaltninger , som stimulerer landbruget til at g over til miljog naturvenlige landbrugsmetoder , anser jeg for meget vigtige .
<P>
Ordfreren havde i udkastet til betnkning til hensigt at udvide de nuvrende foranstaltninger , som hovedsageligt er rettet mod udviklingen af landbrugstrukturen , til andre aktiviteter p landet .
Disse ndringforslag blevt afvist i Landbrugsudvalget .
Dermed blev brodden taget af betnkningen , og vi har derfor kunnet stemme for betnkningen ved den afsluttende afstemning .
Landistriktpolitikken skal frst og fremmest blive ved med at vre en opgave for de nationale og regionale myndigheder .
De er bedre udstyret til dette end Kommissionen , som har begrnsede gennemfrelseskapaciteter og er langt vk fra problemerne i regionerne .
<P>
( Mdet udsat kl.13.05 og genoptaget kl . 15 )
<CHAPTER ID=3>
Fordrevne personer
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0399 / 98 ) af Wiebenga for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om
<P>
I.ndret forslag til en flles aktion vedrrende midlertidig beskyttelse af fordrevne personer ( KOM ( 98 ) 0372 - C4-0505 / 98-97 / 0081 ( CNS ) ) ( fornyet hring ) ; II.forslag til en flles aktion om solidaritet ved modtagelsen af fordrevne personer , der nyder midlertidig beskyttelse , og deres ophold ( KOM ( 98 ) 0372 - C4-0506 / 98-98 / 0222 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=92 NAME="Wiebenga">
Hr. formand , forslaget om en modtagelsesordning for fordrevne personer er et godt forslag .
Det drejer sig om de tilflde , hvor et stort antal personer skal modtages p samme tid , og s kan de almindelige asylprocedurer , i en sdan ndsituation kan man kalde det , ikke anvendes .
Gennem et ndringsforslag fra Europa-Parlamentet fastlgges , at denne ordning kun er et supplement til flygtninge-konventionen , der ikke tilsidestter denne konvention .
<P>
Der er tale om en interessant procedure .
For frste gang har Kommissionen inden for rammen af den tredje sjle gjort brug af sin initiativret , srlig med hensyn til lovgivning .
Ved den igangvrende andenbehandling har Kommissionen , kommissr Gradin , der sidder her , overtaget mange af Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Jeg nvner de vigtigste : indfrelsen af en slutfrist for modtagelsesordningen p maksimalt fem r , og endvidere udarbejdelsen af en ordning vedrrende fordelingen af byrderne for de fordrevne personer over de forskellige medlemsstater .
Disse tilpasninger , og jeg siger det med henblik p den tredje sjle , er en fjer i hatten p Europa-Parlamentet .
Det var de positive bemrkninger .
<P>
Nu til dagens realiteter .
Det er uforsteligt og uansvarligt , at EU , og hermed mener jeg alts Ministerrdet , nr det drejer sig om den tredje sjle , endnu ikke har fastlagt en rlig byrdefordeling af fordrevne personer og heller ikke nogen modtagelsesordning for fordrevne personer .
Vi ved alle , at det var for sent for de bosniske flygtninge .
De har vret afhngige og er det stadigvk af en rkke medlemsstaters velvilje , isr Tyskland , Nederlandene og Sverige , og andre medlemsstater har gjort meget mindre .
<P>
For jeblikket er det roligt i Kosovo . Heldigvis , selvom situationen selvflgelig er meget tragisk set fra et menneskeligt synspunkt .
Men skulle situationen forvrres igen , og skulle der uforudset , tilfjer jeg , komme mange kosovoalbanere til Den Europiske Union , s er der p ny ikke planlagt noget p europisk plan .
Det samme glder , hvis der et andet sted opstr problemer , som frer til en enorm menneskestrm , og jeg tnker f.eks. p Algeriet .
<P>
Sprgsmlet er , hvilke medlemsstater der ikke vil samarbejde om fastlggelsen af en sdan ordning i Rdet .
Der hviskes i krogene , at det er Spanien , Frankrig og Storbritannien , men vi er ikke sikre p det , for Rdet holder mde bag lukkede dre .
Jeg vil gerne fra kommissrens side have klarhed om dette .
<P>
Der skal ske meget p omrdet for asyl- og indvandrerpolitik .
Informationsudvekslingen fra Eurodac tager alt for lang tid .
Der er ingen aftaler om grnsebevogtning af de ydre grnser .
Der er ingen flles tilbagesendelsespolitik .
Ministerrdet har i de sidste par r befundet sig i et ddvande .
Derfor er det godt , det mener ogs Den Liberale Gruppe , at det strigske formandskab har taget initiativ til en planmssig mde at gribe asyl- og indvandrerpolitikken an p , isr i lyset af Amsterdamtraktatens ikrafttrdelse .
Men i lyset af denne traktat skal Kommissionen ogs gre mere , og jeg mener , at den nuvrende afdeling , antallet af embedsmnd , som str til rdighed for kommissr Gradin , p dette omrde er alt for begrnset i forhold til de muligheder , som Den Europiske Kommission skal have og udnytte efter ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten .
Jeg vil gerne vide , om der er planer om at forbedre dette .
<P>
Udkastet til en flles holdning i forbindelse med hjlp til fordrevne personer ser rimeligt ud efter at nogle af Parlamentets ndringsforslag er blevet vedtaget .
Den anden tilfjede flles holdning , det drejer sig isr om byrdefordeling , er et stort fremskridt , for en sdan ordning l der ikke engang p bordet for et r siden .
Byrdefordelingen skal dog foreg p en anden mde end den , som Kommissionen foreslr , det mener vores udvalg ogs .
Primrt skal de fordrevne personer fordeles ligeligt mellem medlemsstaterne , og frst derefter kan den finansielle kompensation fordeles .
<P>
Rdet er allerede alt for sent ude .
Hvis det nu p ny ikke lykkes at trffe en beslutning p kort sigt , fordi nogle medlemsstater ikke vil samarbejde , m der findes en anden lsning , og s m de medlemsstater , der godt vil tage et ansvar , samarbejde i en coalition of the willing .
<SPEAKER ID=93 NAME="Oostlander">
Hr. formand , i nogle nationale parlamenter delgges asyl- og indvandrerdebatten af et populistisk spil med racistiske flelser i hbet om at kunne score med det ved valgene .
Det nvnes ikke i betnkningen af hr . Wiebenga .
Han holder sig tydeligt til klassiske liberale principper , srger for en god tone og viser medflelse med de fordrevne personers skbne .
De forbedringer , som han foreslr til de to Kommissionsforslag , gr dette endnu mere klart og humant .
Ordfreren foreslr med rette at forstrke Parlamentets rolle .
Desuden sger han et strkere retsgrundlag for flygtningepolitikken , og som de fleste af os forsger han at undg afhngigheden af enstemmigheden ved afstemninger i Rdet .
Ud fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggenders perspektiv er det interessant , at han for en del tilskriver fnomenet massefordrivelse Rdets mislykkede udenrigspolitik .
Derfor supplerer han de regler om ansvarsfordeling , som Kommissionen gerne vil gennemfre , og det ved at betragte den indsats som medlemsstaterne , som kunne undg enorme fordrivelser , gr gennem militr intervention og andre konkliktforebyggende aktioner som dele af det flles ansvar .
Dette er meget vrdifulde suppleringer til Kommissionens forsg , der i sig selv er meget prisvrdige .
Men ordfreren sidder alligevel med det dilemma , som Kommissionen er stdt p .
Rdet har i de sidste par r ganske vist gentagne gange givet det indtryk , at det er sig bevidst om ndvendigheden af en reel byrde- og ansvarsfordeling vedrrende hjlp til fordrevne personer , men nr det kommer til stykket , er Rdet magteslst .
Kommissionen mener at have fundet en udvej ved at dele sit forslag op i en i Rdet opnelig og uopnelig del .
I alle tilflde optrder enstemmigheden ved afstemninger som et alibi for medlemsstater , der ikke interesserer sig for princippet om europisk solidaritet . Et princip som de samme medlemsstater meget gerne pberber sig , hvis det er til deres fordel .
Man kan sprge sig selv , om afvisning af medansvar ikke kan kompenseres i en eller flere fonde i EU .
Man kan nu engang ikke spise a la carte fra EU ? s krybbe .
<P>
Rbet om afskaffelse af solidaritet fra de medlemsstater , som ikke har lyst til at hjlpe med at bre dette europiske ansvar , hres meget tydeligt i de lande , der bidrager meget til Unionen .
Jeg beklager dette .
For uvillige medlemsstater glder , at de saver den gren over , som de selv sidder p .
Som det fremgr af begrundelsen tvivler ordfreren ogs meget p den mde , hvorp Kommissionen lser sit dilemma .
Sprgsmlet er , om der inden ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten kan ske fremskridt .
Er Kommissionens lsning ikke et selvbedrag , hvormed vi giver Rdet en undskyldning ?
Hr . Nassauer vil p PPEgruppens vegne sige det ndvendige herom .
Jeg mener , at isr fordi enstemmighedsbarrieren ved hver enkel aktion frst skal overvindes , tilbyder Kommissionen os mske ikke en tom skal , men mindre end et halvt g .
Jeg advarer imod , at vi lader os fange i et spil , som faktisk befrier Rdet , som kommer til os med vanskeligheder , for dets problemer . Hr .
Wiebengas tanke om trods alt at forsge at f det bedste ud af det , fortjener respekt .
Han har ogs formuleret sin betnkning udmrket .
Men jeg tror ogs , at hans tvivl , som tydeligt kommer frem i begrundelsen , deles af mange .
Til trods for al den agtelse , som vi har for den mde , hvorp han har lavet sin betnkning , bliver tvivlen ved med at nage , og p det grundlag skal vi ogs drage konsekvenserne .
<SPEAKER ID=94 NAME="Zimmermann">
Hr. formand , jeg hber , De har fet meddelelsen om , at jeg har fet hr . Schulz ' fire minutter .
Det glder mig , at fru Gradin er hos os i dag som den kommissr , der beskftiger sig med dette tema .
Det er efter min mening altid meget vigtigt , at kommissrerne er til stede under debatterne .
Jeg vil imidlertid ogs gerne give udtryk for min frustration over den mde , som betnkningen er blevet skubbet rundt p i denne uge .
Vi er ikke tilfredse med , at vi diskuterer denne betnkning p et tidspunkt , hvor det efter mange af medlemmernes opfattelse egentlig skulle vre den aktuelle og uopsttelige debat , der skulle st p programmet , og ikke et s vigtigt politisk sprgsml som dette .
Det drejer sig om flygtninge , som kommer til vores Union , flygtninge , som bliver behandlet meget skammeligt og lurvet , og hvor vi hele tiden har en fornemmelse af , at der er for mange af dem , at vi ikke har plads til dem og at vi faktisk hellere vil srge for s hurtigt som muligt at blive fri for disse mennesker igen .
<P>
Det afspejler sig ogs lidt i den mde , vi behandler denne debat p .
Denne debat finder sted p et tidspunkt , hvor mange kolleger er forhindret p grund af andre aftaler .
Det er nu engang ikke alle , der er berrt af den aktuelle og uopsttelige debat , og derfor fastlgges andre aftaler allerede meget tidligere end vores debatter .
Det er forklaringen p , at kun s f medlemmer er til stede .
<P>
Jeg m ogs undskylde , at der er nogle kolleger fra min gruppe , som egentlig ville bidrage til denne debat , men som ikke kan vre til stede , fordi de allerede for lang tid siden har fastlagt andre aftaler .
Det glder ogs for formanden for vores udvalg , som normalt altid er til stede under hele debatten og deltager i den , nr der er debatter fra vores udvalg her i salen .
I dag kan hun desvrre ikke deltage , fordi hun netop gennem lngere tid har haft aftalt et andet mde , som ikke kunne ndres .
<P>
Jeg vil gerne lyknske min kollega hr . Wiebenga hjerteligt med det arbejde , han har ydet med denne betnkning .
Der er ganske vist nogle punkter , som vi ikke uden videre er indforstet med , men det ved han ogs .
Men frem for alt finder jeg det vigtigt at srge for , at betnkningen er frdig fr Rdets mde i december , s Parlamentet efter Kommissionens ndrede forslag har mulighed for at forsvare sin mening og stemme om den .
<P>
Efter krigen i det tidligere Jugoslavien har Den Europiske Union flere gange stet i en situation , hvor man mtte modtage talrige flygtninge fra forskellige regioner , i den seneste tid isr fra Irak og Algeriet , som hr . Wiebenga ogs nvnte .
I ingen af disse tilflde har Den Europiske Union haft et instrument til sin rdighed , som p den ene side kunne lette modtagelsen for medlemsstaterne gennem solidariske foranstaltninger , og som p den anden side kunne yde bureaukratisk beskyttelse .
Tragedien for flygtningene fra Kosovo har endnu en gang benbaret vores regeringers manglende evne til at reagere p sdanne begivenheder p en mde , som svarer til deres egne moralske og menneskelige standarder .
<P>
Nu pgribes flygtningene fra Kosovo som illegale indvandrere ved Unionens ydre grnser , og i mange tilflde kriminaliseres de oven i kbet .
Det kan og m ikke fortstte .
Vi vil fortsat kunne tilbyde beskyttelse i Den Europiske Union til mennesker , som flygter fra en vbnet konflikt , konstant vold eller systematiske eller udbredte krnkelser af deres menneskerettigheder .
Vi opfatter det som rigtigt , at alle nuvrende og kommende medlemsstater deltager i denne humanitre forpligtelse .
<P>
rsagerne til flugten kan imidlertid ogs vre etnisk eller religis forflgelse .
I min gruppe er vi enige om , at disse rsager ogs skal optages .
Det fremgr ogs af min kollega Michle Lindepergs udkast til en initiativbetnkning , som vi snart skal debattere .
<P>
Vi bestrider ikke , at den restriktive fortolkning af Geneve-konventionen har frt til , at der er opstet et hul i beskyttelsen for borgerkrigsflygtninge i Europa .
Dette hul m lukkes , men ikke kun med de foreliggende forholdsregler .
Jeg plderer derfor for , at man vedtager nogle af de pgldende punkter i den tekst , der oprindeligt blev foreslet af Kommissionen , fordi der her er nogle punkter , som efter vores opfattelser er bedre end nogle af ndringsforslagene .
<P>
Det giver overhovedet ingen mening , at man i tilflde af massetilstrmning nok har en flles forholdsregel , som giver flygtningene beskyttelse i Unionen , men at man p den anden side ikke med disse forholdsregler fastlgger nogle regler for , hvordan disse mennesker rent faktisk kan komme ind i Unionen .
Hvis frst medlemsstaterne har besluttet at anvende de flles forholdsregler , er det kun en logisk konsekvens , at de s afstr fra visumbegrnsninger og fra at anvende princippet om sikre tredjelande .
<P>
Hvad angr byrdeudligningen giver Kommissionens forslag forrang til den finansielle udligning frem for udligning ved fordeling af personer .
Denne opfattelse kan jeg ogs tilslutte mig , for netop med flygtningene i Tyskland har man set , at mange er kommet til Tyskland , fordi de havde personlige relationer der , kendte sproget , fordi de engang havde vret der som gstearbejdere og derigennem havde fundet tilflugt hos familier .
Til dels er de p grund af deres tyskkundskaber blevet integreret , s de selv kunne srge for deres underhold .
Jeg tvivler p , at dette ogs ville have vret muligt , hvis vi fra starten med tvang havde transporteret disse mennesker hen til en region , hvor de f.eks. ikke ville have haft sdanne relationer .
<P>
En kvotering af flygtningene synes alts p baggrund af de hidtidige erfaringer snarere at vre kontraproduktiv , og den finansielle udligning er den rigtige vej .
Jeg tilslutter mig dog min gruppes opfattelse af , at der fr eller p tidspunktet for flygtningenes ankomst kan foretages en opdeling af flygtningene p enkelte medlemsstater .
Dette krver imidlertid en meget detaljeret planlgning , hvis man ikke skal fremkalde strre personlige og finansielle skader for flygtningene p den ene side og for borgerne i Den Europiske Union p den anden side .
Til slut vil jeg gerne sige , at jeg hber , at der findes konkrete forslag , som Rdet snarest vil vedtage .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , efter denne tale af den rede kollega Zimmermann vil jeg gerne sprge , om hun , som annonceret , afgav udtalelsen for Retsudvalget eller om hun talte for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg vil gerne bede fru Zimmermann opklare dette .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , jeg sagde jo fra starten , at jeg havde overtaget hr . Schulz ' fire minutter , og jeg talte sledes bde for Retsudvalget og for min gruppe .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Fru Zimmermann , jeg tror , at hr . Nassauer br vre tilfreds med Deres svar .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg antager , at jeg har fire minutters taletid , og jeg vil med det samme gre det klart for hr . Nassauer , at jeg taler p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne og ikke for t eller andet udvalg .
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg er selv meget lettet over , at det lykkes Europa-Parlamentet at behandle Kommissionsforslaget om en midlertidig vedtgt i denne mdeperiode . For det m vre klart for os alle , at tiden er yderst kostbar .
Mens alle erkender , at etniske albanere i Kosovo stadig forflges , at der i revis har eksisteret et kmpe politisk problem , og at en krig trnger sig p i kurdisk omrde , er der endnu ikke nogen europisk aftale om beskyttelse af flygtninge fra disse omrder .
Imidlertid konfronteres alle medlemsstaterne med disse flygtningenes forfrdelige situation .
Kosovoalbanere p flugt hentes ud af lastbiler nrmest i bundter , og i nogle tilflde tager medlemsstaterne ansvaret og starter asylprocedurer .
I mange andre tilflde udvises personerne og overlades til deres egen skbne .
Den eneste reaktion , som Schengenlandene kunne komme i tanke om , da bde med kurdiske flygtninge strandede p den italienske kyst , var at kalde Italien til orden og med det samme lukke deres grnser .
Det er alts , tror jeg , p hje tid , at Unionens medlemsstater sammen tager ansvaret og sammen godkender denne midlertidige vedtgt for fordrevne personer .
<P>
Kre kolleger , i denne debat er nogle advarsler p sin plads .
For det frste , denne midlertidige vedtgt har til forml at beskytte flygtninge og give dem sociale rettigheder , men kun i de situationer , hvor den store tilstrmning gr det umuligt at afhandle individuelle asylansgninger inden for et rimeligt tidsrum .
Det m ikke vre hensigten , at denne skaldte B-vedtgt , som giver flygtninge frre rettigheder , bruges til at udhule A-vedtgten i Geneve-konventionen .
Lad det vre klart : at fortolke Geneve-konventionen p en bred og humanitr mde er ikke at overhale indenom , sdan som det strigske formandskab med et slip of the tongue har sagt i sit frste dokument , men dkker derimod de fleste tilflde af fordrevne personer , fra interetniske konflikter og borgerkrige .
Problemet ligger frst og fremmest hos Rdet , som i marts 1996 selv har plagt en restriktiv definition .
Derfor bliver Europa-Parlamentet ved med at holde fast ved flygtningenes ret til at ansge om individuelt asyl , uagtet den midlertidige beskyttelse .
<P>
For det andet m den midlertidige vedtgt ndvendigvis g hnd i hnd med medlemsstaternes solidaritet ved modtagelsen .
Ikke kun finansiel solidaritet , men isr virkelig solidaritet ved at g ind for effektiv hjlp til flygtninge .
Det er naturligvis netop p dette omrde , at skoen trykker i Rdet ved godkendelsen af forslaget .
Mange medlemsstater vil hellere kbe sig til en god samvittighed , og det helst med penge fra den europiske flygtningefond , end at hjlpe flygtninge p en effektiv mde .
<P>
Kommissionen har imidlertid vurderet , at det er nyttigt at skille de to forslag fra hinanden for at give forslaget en chance .
Jeg har nu forstet , at kollega Nassauer og PPE-gruppen benbart vil have de to elementer tilbage i samme tekst igen .
P n eller anden mde er der noget fornuftigt i det .
Kre kollega Nassauer , vi ved alle , at hvis vi gr dette nu , stter det hele den midlertidige beskyttelse af fordrevne personer p de grske kalendre .
Det vil sige : Vi giver Rdet et godt argument for ikke at foretage sig yderligere .
<P>
For det tredje srger forslaget for , at den midlertidige beskyttelse kun kan ophre , hvis situationen p hjemegnen p ny er sikker .
Min gruppe vil hertil gerne fje to betingelser .
For det frste skal de involveredes menneskerettigheder respekteres , og ingen m diskrimineres .
For det andet skal flygtninge uden problemer kunne vende tilbage til den egn , som de kommer fra og ikke dumpes et eller andet sted i regionen .
Det er , tror jeg , ikke uden grund .
Jeg selv og mange andre kolleger er meget chokerede over forslaget fra nogle politiske partier i Nederlandene om at sende bosniere tilbage og dette , mens alle menneskerettighedsorganisationer siger , at der er en alt andet end sikker situation i Bosnien .
Det er de standpunkter , som vi vil nvne i betnkningen af hr . Wiebenga .
En sidste kommentar , hr. formand , vi hber , at vi i Parlamentet ikke giver Rdet et alibi for ikke at godkende denne midlertidige vedtgt , og jeg hber , at Europa-Parlamentet bestemmer sig dertil .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Fru Van Lancker , jeg m bede Dem , nr De sprger , om De kan f fire minutter , s at overholde dem og ikke at trkke dem i langdrag efter eget forgodtbefindende .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil gerne indlede med en tak til kollega Wiebenga , vores ordfrer , der , som det kunne forventes , har lavet en udmrket , omhyggelig og meget afbalanceret betnkning .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at det i modstning til det indtryk , som kollegerne Zimmermann og Van Lancker netop har forsgt at give , ikke drejer sig om , hvorvidt vi skal modtage flygtninge eller ej .
Selvflgelig modtager vi i Europa borgerkrigsflygtninge , i hundredetusindevis .
Problemet er fordelingen af byrderne .
Det , der her skjuler sig bag overskriften  Midlertidig beskyttelse af flygtninge  , er sprgsmlet , om to stater , som i tilfldet med det tidligere Jugoslavien , nemlig strig og Tyskland , skal modtage mere end dobbelt s mange flygtninge som alle andre tilsammen , eller om man kan finde en mere retfrdig byrdefordeling . Det er det politiske problem .
At der skal finde modtagelse sted under humane forhold , det er der ingen serise medlemmer her i Parlamentet , der vil bestride .
<P>
Problemet er presserende , efter at borgerkrigen i Jugoslavien har drevet hundredetusinde mennesker p flugt .
Efter denne tid er kravet om fordeling af byrderne opstet .
Kommissionen har , for lige kort at opresummere sagens forlb , for nogen tid siden efter lang tids tven og efter pres fra de berrte stater udarbejdet et frste udkast om dette tema .
Jeg vil ikke her begynde at undersge , hvorfor det var utilstrkkeligt efter vores opfattelse , om det var , fordi Kommissionen ikke havde mod til at gre mere , eller , hvilket jeg m sige til Deres undskyldning , fru Gradin , fordi den klart kunne se , at der ikke kunne opns mere .
<P>
Men om det egentlige vigtige punkt om byrdefordelingen stod der i dette frste udkast , at i tilflde af en massetilstrmning af flygtninge undersger Rdet egnede forholdsregler , alts ikke med det forml at vedtage hjlpeforanstaltninger .
Nej , det undersger egnede foranstaltninger , og dermed har det opfyldt sine forpligtelser .
Som ordning for byrdefordelingen var dette absurd , og derfor fik det heller ikke flertal i Rdet .
Kommissionen har udarbejdet sit papir og har fet en helt besynderlig id .
Den har foreslet to retsakter : Den frste retsakt om modtagelse af flygtninge og den anden om solidaritet ved modtagelse af flygtninge .
<P>
Hvis man nu ser lidt njere p det , hvilket jeg indtrngende vil anbefale , at man gr , s ser man , at modtagelse af flygtninge vedtages med kvalificeret flertal , alts om ndvendigt sgar kan vedtages imod den modtagende , srligt belastede stats vilje , men at de solidariske foranstaltninger , hjlpeforanstaltningerne , kun kan vedtages enstemmigt og heller ikke er obligatoriske , der er kun tale om en fravigelig bestemmelse , som her er skrevet ind i Kommissionens forslag .
Det er alt , alt for lidt .
Her er der ikke tale om solidaritet , som der str i overskriften , men benbart kun om solidaritet mellem dem , som vil modvirke en retfrdig fordeling af byrderne .
Derfor kan vi ikke acceptere disse to forslag i den foreliggende form .
<P>
Det , vi krver , og som der er behov for , er flgende : Modtagelse af flygtninge og fordeling af byrderne skal ske p n gang .
Nr flygtningene modtages , skal det straks st klart , hvilke lande der skal modtage dem i henhold til en fordelingsngle , som br tage hjde for modtagekapaciteten og den konomiske styrke .
Hvis det ikke sker , kommer der aldrig en fordeling af byrderne bagefter .
<P>
Der er ogs detaljer , som burde nvnes .
For os er det centrale punkt modtagelse af flygtningene i de forskellige lande , ikke finansielle hjlpeaktioner .
Vi beder Dem ogs undersge , fru Gradin , om det er rigtigt at stte den midlertidige modtagelse til fem r .
Fem r , det er snarere et kendetegn for indvandring end for midlertidig beskyttelse .
Min erfaring siger mig , at hvis man har vret i et land i fem r , bliver det meget svrt at forlade modtagelandet igen .
<P>
Alle de vrige detaljer skal vi sikkert diskutere .
Jeg vil henvise til problemet med familiesammenfring .
Det ville vre mere rigtigt at give den , der er udenfor , en chance for at komme ind , i stedet for give den , som er kommet ind i Unionen , mulighed for straks at hente hele sin familie hertil .
Det mangedobler modtagelsestallet og dermed de byrder , der skal bres i dette tilflde .
<P>
For os var der her tale om et politisk sprgsml , nemlig hvorvidt det fremskridt , der opns med dette forslag , er af en sdan strrelsesorden , at man trods al kritik kan tilslutte sig det , eller om det er s lille et fremskridt , at en tilslutning til det ville betyde , at man fremover ville kunne foreholde os , at det jo allerede er ordnet .
Vi siger , at det fremskridt , der opns her , er s minimalt , at vi ikke kan vre tilfredse med det .
Derfor , fru kommissr , m vi desvrre afvise disse to forslag .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , allerfrst vil jeg udtale mig anerkendende om vores kollega Jan Wiebengas arbejde om midlertidig beskyttelse af fordrevne personer .
<P>
Den betnkning han har forelagt os , og forslaget til lovgivningsmssig beslutning , ville , sfremt det blev vedtaget af Rdet , vre et godt redskab til at imdeg en udvandringsblge som den fra Bosnien-Hercegovina eller , mske endnu nrmere p os , en massiv bevgelse af fordrevne personer fra Kosovo med kurs mod Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Jeg benytter konditionalis af den simple grund , at man ikke kan tage tilstrkkeligt med oratoriske forbehold , al den stund Rdet , der allerede i december skal trffe afgrelse om det sprgsml , som her er genstand for vores debat , langtfra er enigt , nr det glder de forslag , som Jan Wiebenga her har gjort rede for .
<P>
Forslagene fra Kommissionen om en flles aktion til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer og solidariteten i modtagelsen af dem , som opnr denne beskyttelse , og under deres ophold , udgr en helhed .
Ordfreren har p udmrket vis anskueliggjort den karakter af supplement , som frste del af hans dokument har i forhold til Geneve-konventionen om flygtninge .
Vi er helt enige , og vi foreslr , at man opretholder presset p alle de internationale instanser , alle berrte myndigheder , med henblik p at pvirke international ret i dette sprgsml .
<P>
P den anden side viser erfaringen os , at det er en ulige fordeling af byrderne , der er skyld i et stort antal problemer i forbindelse med anvendelsen af asylretten eller med behandlingen af personer , som , af den ene eller den anden grund , ikke ser anden udvej af deres triste skbne end at overskride grnserne til Den Europiske Union .
<P>
Vi behver bare at huske p den - havde situationen ikke vret s alvorlig , ville jeg have sagt latterlige - opstandelse , som ankomsten af nogle kurdere gav anledning til , sidste r i Italien , som om tilstedevrelsen af nogle tusinde kurdere p Den Europiske Unions territorium skulle kunne destabilisere 350 millioner europere .
Det er helt klart absurd .
<P>
Hvis forslagene i denne betnkning , og i srdeleshed forslagene om fordeling af de byrder , der er forbundet med problematikken om fordrevne personer , havde vret i kraft p det tidspunkt , tr jeg godt vdde p , at det psykologiske drama , jeg netop har omtalt , aldrig ville have fundet sted .
<P>
Grundene til at det er vigtigt at fordele byrderne p en retfdig mde har med moral , med etik eller simpelthen med et elementrt behov for solidaritet at gre .
Eksemplet med tilstrmningen af nogle tusinde kurdere til Bari udstillede p udmrket vis svaghederne og hullerne i problematikken og i anvendelsen af de nuvrende regler .
Dette viser , at Europa , i tilflde af massiv , eller mere massiv , tilstrmning , ville vre drligt forberedt p at hndtere en lignende situation .
<P>
Jeg nsker dog ikke , at denne debat skal give anledning til , at vi taler forbi hinanden , for mellem alt eller intet er der trods alt plads til et serist fremskridt , og det er grunden til , at jeg beder Parlamentet om at vedtage de foranstaltninger , der er blevet s strkt anbefalet af vores ven , Jan Wiebenga , som jeg endnu en gang vil takke af hele mit hjerte .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , det er altid rart , nr en ordfrer forsger at gre et udmrket forslag fra Kommissionen endnu bedre .
Denne ordfrer har , ligesom tidligere da han gjorde det med succes , ogs forsgt at gre det denne gang . I det store og hele kan vi vre enige i hans forslag .
Det glder imidlertid ikke p et meget vigtigt punkt , nemlig ndringsforslag 5 til artikel 3 , om endnu en gang at forlnge den maksimale periode , som skal glde for denne ordning , i forslaget maksimalt fem r , med mske fem r .
Det har jeg strke indvendinger imod .
<P>
Den frste er , at jeg i forvejen fandt den frste periode p fem r meget lang for en midlertidig status .
Det drejer sig om en modtagelsesordning for midlertidigt fordrevne personer , og s er fem r meget lang tid , hvilket fremgr af alle de tilflde , som har vret fremme indtil nu .
Nr vi taler om en stabil integration , en stabil indlevelse i et samfund , s m det ikke vre sledes , at mennesker i fem r gr rundt med den tanke , at de den nste dag eller mske i slutningen af perioden endnu en gang kan f en anden og langt bedre status , eller at de endog efter de fem r fr lov til at g rundt i endnu fem r i en uacceptabel usikkerhed .
Vi afviser sledes helt ordfrerens forslag om en midlertidig status p maksimalt 10 r .
<P>
Et andet sprgsml , som ikke s meget er rettet til ordfreren , men til kommissren , er , at det stadigvk er uklart , hvilken rolle FN ' s Flygtningehjkommissariat egentlig spiller .
Der gres forskellige bemrkninger , men jeg lser f.eks. i det andet forslag om finansiel solidaritet i artikel 2 , stk . 2 , kan sprge FN ' s Flygtningehjkommissariat til rds .
Hvad os angr , skal det vre  skal  , og i nogle kommentarer virker det ogs , som om Kommissionen vil have det sdan .
Alts gerne klarhed fra kommissren angende det punkt .
<P>
Et godt punkt i forslaget er , at de midlertidigt fordrevne personer ikke kastes rundt i systemet .
Hvad det kan fre til , for gennem Dublin-aftalerne kan det nemlig ske med asylansgere , ser vi nu , fordi mange asylansgere , som flge af Dublinaftalerne er kommet til at st p gaden , selv i Nederlandene , fordi Nederlandene ikke vil modtage dem , idet de tidligere har opholdt sig i et andet europisk land .
Det forslag er heldigvis ikke fremsat her , og jeg er glad for , at det ikke er sket .
<P>
Til sidst vil ordfreren fjerne ordet  solidaritet  fra betnkningen .
Han har en god formel grund til det .
Jeg ville vre glad , hvis ikke begrebet  solidaritet  eller flelsen for begrebet  solidaritet  fjernes , men kun ordet .
<P>
Jeg er ndt til at sige , at det benbart er nemmere at fre en liberal asylpolitik i Europa end i Nederlandene .
Jeg henviser til hr . Wiebenga , der er spidskandidat for de liberale ( Folkepartiet for frihed og demokrati ) ved de kommende europiske valg , og jeg m sige , at hans klassiske liberale opfattelse , det er tidligere sagt , gr mig til hjertet .
Det glder ikke for hans parti i det nederlandske parlament .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance vil naturligvis give sin fulde sttte til den tekst , vores kollega Wiebenga har forelagt os , og vi nsker ham i forbifarten et stort tillykke med hans stdighed med dette emne .
Vanskeligheden bestr i dag i , at det p den ene side er ndvendigt , at flygtningene nyder godt af en nsartet beskyttelsesordning og p den anden side at de stater og regeringer , som tager imod dem , udfrer bestrbelser , der i det mindste er sammenlignelige , eller som i det mindste kompenseres over budgettet .
<P>
Alt dette synes imidlertid at g af sig selv .
Den egentlige vanskelighed ligger i Europas fravr .
For lidt siden gjorde vores veninde Zimmermann , som ikke er til stede - det er en skam - opmrksom p , at denne mdesal havde karakter af en rken , og det er prcis billedet af Europa i enhver af de aktuelle kriser .
Europa eksisterer ikke , eller for at vre helt tydelig , Europa har ikke udstyret sig selv med midlerne til at vre til stede og aktiv , Europa har ingen vgt i nogen af disse kriser .
Man ser det tydeligt i det stlige Middelhav , man s det i Bosnien , man ser det i Kosovo .
Europas fravr er en katastrofe , s meget mere som De Forenede Nationer ikke har vret i stand til at etablere en interventionsstruktur , der gr det muligt at opretholde freden , eller i det mindste at komme vbnede konflikter i forkbet og begrnse deres udbredelse , nr de bryder ud , og beskytte civilbefolkningerne .
<P>
Betyder det , at vi nsker at blive verdens politibetjent i lighed med hin anden stormagt ?
Nej , men det er til gengld vores pligt at tilvejebringe interventionsstrukturer for et internationalt politi , som ikke ndvendigvis behver vre europisk , og det er den retning , vi skal arbejde i .
I mellemtiden skal vi stille midlertidige ophold til rdighed , beskyttelse til flygtninge , vi vil give os selv god samvittighed , fr vi sender dem hjem til sig selv , den dag hvor den aktuelle situation har ndret sig , er blevet mindre glohed , og hvor vores drlige samvittighed er blevet flelsesls .
<P>
Vi slutter op om Wiebenga-betnkningen , men den er kun en begyndelse .
Det vsentlige mangler endnu at blive gjort .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
De skal have mange tak , hr .
Pradier . Jeg vil gerne bede vores venner p tilhrerpladserne om ikke at komme med udbrud under diskussionerne .
Det kan vi desvrre ikke tillade , og jeg vil ndig tvinges til at beordre tilhrerpladserne ryddet .
<P>
Sdan er det , s hvis talernes indlg giver Dem anledning till entusiasme , s hold den for Dem selv og giv den aflb et andet sted end her .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , jeg vil frst takke min kollega Wiebenga for hans arbejde .
Selvom jeg ikke altid er enig med ham - rent faktisk er jeg ikke enig i alle aspekter af hans betnkning - s anerkender jeg gerne , at det er en mand , der arbejder med stor alvor og med stor loyalitet .
Nr det er sagt , forekommer det mig at vre underligt at tale om en midlertidig beskyttelse af fem rs varighed , med mulighed for en fordobling , det vil sige til ti r , hvilket for mig at se er at g alt for langt .
I virkeligheden er der s ikke lngere tale om midlertidig beskyttelse , men om indvandring , og det var ikke det , vi skulle snakke om i dag
<P>
P den anden side synes jeg , det er srt , at man vil erstatte reglen om enstemmighed , som indtil nu har vret i hjsdet , nr der blev truffet afgrelser om solidaritetsmekanismer , med en regel om kvalificeret flertal .
Hvis man vil have , at systemet fungerer , s er de berrte stater ndt til at vre enige .
Men jeg kan tilslutte mig min ven Pradier , nr han siger , at dette sprgsml i virkeligheden rejser sprgsmlet om Europas internationale indflydelse .
Vi hrer hele tiden  Der er fred i Europa  , men der er ikke fred i Europa , for vi har jo desvrre set , at der er krig i Europa , og at Den Europiske Union lader USA klare de europiske konflikter .
<P>
For mig er sprgsmlet , om denne inddte vilje til at have en flles politik p det diplomatiske felt er den rigtige vej , og om det ikke havde vret at foretrkke , ikke mindst nr det drejede sig om at kontrollere den jugoslaviske konflikt , at man betjente sig af de kompetencer , traditioner og historiske relationer , visse europiske nationer nu engang har - eksempelvis Tyskland med Kroatien , Frankrig med Serbien - snarere end forgves at tilstrbe en enstemmig position , som i den sidste ende henviste Europa til en slags afmagt , som har vret begrdelig bde for de berrte lande og for Den Europiske Union selv .
<P>
Hvad angr flygtningene , er det klart , at det er vores pligt at tage imod dem .
Vi har en forpligtelse , ikke mindst over for Centraleuropa .
Jeg kan ikke tit nok gentage , at de lande , der udgr Den Europiske Union , har nydt godt af frihed og velstand , netop fordi de centraleuropiske lande i fyrre r levede i slaveri og elendighed .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , med omkring 90 sekunders taletid , og i parentes bemrket holder jeg fast ved , at Europa-Parlamentet latterliggr sig selv ved at begrnse taletiden for s vigtigt et emne som asylpolitik p en sdan mde , at talerne m begrnse sig til overfladiske bemrkninger , indskrnker jeg mig til to vigtige citater .
<P>
Det frste citat kommer fra de nederlandske liberales gallionsfigur , Frits Bolkestein , og daterer fra fr de forrige europiske valg .
Jeg citerer :  Flygtninge fra lande uden for Europa skal modtages i sikre lande i deres egen verdensdel .
S snart et land er sikkert igen , skal alle flygtninge sendes tilbage  .
Underligt nok finder jeg ikke denne nd hverken i betnkningen eller i ordene af vores nederlandske kollega Wiebenga , der ikke desto mindre er valgt p grundlag af samme program , antager jeg .
Alts sprger jeg mig selv : Er der mske to liberale programmer , t til vlgerne og t til de valgte , t til valgkampagnen og t til bagefter ?
<P>
Det andet citat kommer fra den flamske socialdemokrat Louis Tobback , som generelt beskriver flertallet af flygtningene , som flger i en valgbog :  Mger , som kommer her og sidder p lossepladsen , fordi det er nemmere end at fiske eller dyrke jorden derhjemme  .
Det er alts ikke mine ord .
Det er ikke en gang min overbevisning .
Det er den store socialdemokratiske boss for Flanderens ord og overbevisning .
Men ogs de valgte fra dette parti fljter en helt anden melodi i dette Parlament end deres partiledelse derhjemme gr over for deres vlgere .
Det er vlgerbedrageri , og det vil jeg blive ved med at stte i gabestokken .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Wiebenga med en positiv betnkning , der efter min mening indeholder nogle srdeles gode forslag .
Vi skal helt klart gre mere for at hjlpe i krisesituationer som dem , vi har oplevet i Kosovo og Bosnien i de seneste r - den midlertidige massetilstrmning .
<P>
Sknt jeg i hj grad gr ind for , at folk , der bliver forfulgt , skal bevare den individuelle ret til at sge asyl , sdan som det fremgr af Geneve-konventionen - en ret , der har eksisteret i mere end 50 r - s mener jeg , at der er behov for en kritisk gennemgang af , hvordan vi skal hndtere en situation , hvor folk ikke ndvendigvis flygter fra forflgelse fra deres regeringer , sdan som det var tanken i Geneve-konventionen , men flygter fra borgerkrig , fra det totale sammenbrud af lov og orden i de samfund , de lever i , eller fra forflgelse af samfundsgrupper , som deres regeringer enten ikke vil eller kan beskytte dem mod .
Det er en meget vigtig foranstaltning , og jeg hber , at den bliver vellykket .
Jeg har ikke desto mindre nogle forbehold , ikke s meget med frste del af betnkningen af Wiebenga , som jeg fuldt ud kan tilslutte mig , men snarere med anden del .
<P>
For det frste , hvad angr byrdefordeling : Hr .
Wiebenga henviste til det faktum , at visse regeringer i Den Europiske Union , herunder Storbritannien , har forbehold vedrrende byrdefordeling .
Byrdefordeling lyder som et godt princip , men p hvilken baggrund skal byrden fordeles ?
Skal de strste lande modtage flest ?
Skal de mest velhavende lande modtage flest ?
Skal de lande , der tidligere har modtaget flest , sknes lidt fremover ?
Der er en lang rkke detaljer og forviklinger , der skal lses i forbindelse med byrdefordeling .
<P>
Hvad angr det aspekt , der behandles i artikel 2 , stk . 1 , i forslagene , hvor det i ndringsforslag 10 foresls , at Rdet skal kunne vedtage foranstaltninger med et kvalificeret flertal frem for enstemmighed .
Det er ikke noget , som jeg selv eller de britiske Labour-medlemmer kan sttte , s vi er ndt til at stemme imod dette forslag , sknt vi er enige i store dele af betnkningen .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi fr lst disse sprgsml og problemer , s vi kan gre vores pligt og give asyl til de mange folk , der flygter fra forflgelse .
Vi ved , at det ikke er alle , der er gte flygtninge , men vi m sikre os , at vi i bestrbelserne for at sortere dem fra , ikke forsmmer at hjlpe dem , der virkelig er i nd , fordi de lider af forflgelse .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , fru kommissr , antallet af asylansgere er her i rets sidste mneder steget lige s strkt og dramatisk som i rene 1991 og 1992 .
Vi kan konstatere , at det er njagtig de samme lande , der igen er berrt af strmmen af asylansgere som i rene 1991 og 1992 .
Min kollega Nassauer har allerede gjort opmrksom p , at de to lande Tyskland og strig dengang modtog over halvdelen af flygtningene .
Belastningen for disse stater er stor .
Vi ved , at grnsen for , hvor meget et land kan belastes og hvor mange , det evner at integrere , vil blive net , hvis udviklingen fortstter p denne mde .
Derfor forlanger jeg virkelig eftertrykkeligt forstelse , s der fremover kan ske en personmssig fordeling af byrderne .
Det , der sker i jeblikket , er en uholdbar tilstand , og de forslag , der hidtil er lagt p bordet , bidrager ikke til virkelig at lse problemet .
<P>
En fordeling af byrderne er en absolut ndvendighed for Europa .
Det , der er fremlagt af forslag , vil jeg betegne som et trick , for at der ikke virkelig skal findes en lsning .
Modtagelsen skal ske med flertal , den kan alts ogs ske mod de berrte landes vilje .
Fordelingen af flygtningene , som jo derefter er vanskelig , er bundet til enstemmighed . Man kan alts g ud fra , at den ikke vil finde sted .
Det har den konsekvens , at det ogs i fremtiden vil vre de lande , der er strkest konfronteret med flygtningestrmmene , der berres .
Det hele har s desuden en selvforstrkende effekt , fordi det er til disse lande , som tidligere har modtaget flest gstearbejdere og integreret dem sammen med deres familier , at asylansgerne tager hen , fordi det er her , de har deres slgtninge , bekendte og venner .
Jeg er bange for , at hvis vi ikke hurtigt finder frem til nogle lsninger , vil vi ikke kun n grnsen for , hvor meget et land kan belastes , vi vil i nogle lande overskride denne grnse .
Det er der ingen af os , der nsker .
<P>
Det andet punkt er et absolut uacceptabelt forslag fra Gruppen De Grnne . Hr .
Voggenhuber mente , at flygtningen ogs skulle tage hele sin slgt med med det samme .
Vi ved allesammen , hvad det ville betyde . De kan regne med en fire- eller femdobling af tilstrmningen , og de problemer , det ville vre forbundet med , kan de fleste nok forestille sig .
<P>
Jeg forstr heller ikke , at der iflge forslaget kan gives en forelbig opholdstilladelse for fem r - og her har jeg fet sttte fra venstre side , det glder mig srligt .
Jeg ved af erfaring , at vi i strig under den seneste krise har modtaget over 60.000 asylansgere fra Kosovo og integreret en stor del af dem .
Men vi ved fra praksis , at det er vanskeligt at give mennesker , som allerede har opholdt sig i et land i tre r , mulighed for at vende tilbage , at give dem hjlp til reintegrationen .
Det bliver virkelig vanvittigt vanskeligt .
For virkelig at bne mulighed for denne reintegration br der derfor efter min mening gives en forelbig opholdstilladelse for i frste omgang maksimalt tre r , og kun i srlige situationer br der ske en faktisk forlngelse .
Dermed kan vi opn , at mennesker , som jo er blevet rykket op med rode og befinder sig i andre lande , kan vende hjem , og at man ikke fratager dem chancen for atter at blive en del af deres gamle samfund .
<P>
Betnkningen af Wiebenga har uden tvivl vist , at vi har behov for lsninger .
Det , der foreligger , er endnu ikke det koncept , der er behov for .
Jeg hber , der snart kommer en lsning p bordet , for det haster , og problemerne har vi allerede .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er meget ked af det , jeg hrer .
Jeg bliver ked af det , fordi jeg fornemmer , at der er ved at blive dannet en blasfemisk alliance - en alliance , som vi mske ogs ser i andre sammenhnge - der p den ene side hvder at have de bedste intentioner , men som alligevel bliver det godes fjende .
Der er en stor risiko for , at Europa-Parlamentet begr en stor brler , hvis vi forkaster dette forslag og ikke nr frem til et godt forslag .
S kan Rdet ogs sige , at vi ikke nsker at gre noget .
Er det det , som Parlamentet nsker ? I s fald m vi virkelig overveje vores rolle !
Jeg kan faktisk ikke lade vre med at synes , at det brer meget prg af den forhandling , der har vret om medlemsvedtgterne .
I den diskussion findes der personer , som med prcist samme argument har forsgt at forsinke arbejdet .
Hvornr skal vi gennemfre det , hvis ikke nu , hvor der er nogenlunde fred og ro ved vores ydre grnser ?
<P>
Jeg hber virkelig , at vi kan tage os sammen og godkende Wiebengas udmrkede initiativ .
Jeg synes , at noget af det vigtigste m vre , at vi skal kunne overg til flertalsafgrelser , da det betyder , at Europa vil kunne tage sig sammen .
Det er klart , at beslutningen skal trffes i samarbejde med de berrte medlemsstater , men det kan ikke forhindres af dem , der vil mindst .
<P>
Jeg ser ogs gerne , at mit land kommer til at deltage i dette samarbejde , Jeg hrer til dem , der synes , at Finland har taget for lille et ansvar i flygtningesprgsml og vret vldig kortsynet i sin politik .
Jeg vil som sagt gratulere Wiebenga med betnkningen . Jeg hber , at vi alle kan sttte den , s der ikke bliver en skandale i forbindelse med afstemningen .
Min lille anmrkning gr ud p , at vi snarere br henvise til Europardets resolution fra i fjor , 13 / 48 , hvor man faktisk anmoder EU og Kommissionen om at samarbejde i denne type forslag .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske Wiebenga .
En geners flygtningepolitik br vre en selvflge for alle demokratiske stater og dermed ogs alle EU ' s medlemslande .
Desvrre ved vi alle , at der er meget tilbage at nske .
Der er brug for et konstruktivt samarbejde for at hjlpe mennesker i nd og p flugt , et samarbejde , som ogs m indebre frivillige aftaler om en solidarisk fordeling af byrderne .
Det burde imidlertid ikke vre ndvendigt med en lovgivning . Det er pinligt !
Det handler faktisk om medmenneskelighed og humanitet , hvilket burde vre en selvflge .
<P>
For at n frem til en vellykket politik , der ogs har EU-borgernes opbakning , er det overordentligt vigtigt , at der trffes en enstemmig beslutning .
Vi i V-gruppen vil naturligvis gerne have sttte til vores ndringsforslag , og vi synes , at kommissr Gradin har taget et interessant initiativ med sit forslag til en flles aktion vedrrende midlertidig beskyttelse af fordrevne personer .
Betnkningen forstrker den humane dimension . Dette instrument m imidlertid ses som et supplement og et tillg til Geneve-konventionen om asyl og ikke som et alternativ hertil .
Det er vigtigt , at flygtninge fortsat kan nyde beskyttelse under konventionen - alt andet er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , man kan i intet land i Europa bne en avis uden at blive konfronteret med det dramatiske problem vedrrende asylansgerne og store diskussioner i regeringer i forbindelse hermed .
Det er nu en gang et enormt problem , og jeg m sige : at nr jeg i skolen har lrt at regere er lig med at se fremad , har man i de forskellige lande og i Europa regeret meget drligt den sidste tid .
For konflikten i det tidligere Jugoslavien mtte fre til en flygtningestrm .
Konflikten , som nu er i fuld gang i Kosovo , kunne man forudse allerede for to r siden .
Siden 1997 er man i gang med at diskutere ndvendigheden af en vedtgt for fordrevne personer .
Jeg er derfor ogs overbevist om , at vi skal lave en .
Jeg lytter med opmrksomhed til de forskellige tendenser og diskussioner og bekymringer fra alle her , men jeg vil dog pst , hr. formand , at det bedste ofte er det godes fjende .
Hvis man for jeblikket ikke har nogen europisk lsning , s betyder det , at man ikke har en lsning nogen steder .
For nr man i Tyskland har fundet en lsning , som er anderledes end den i Nederlandene , s forskubber strmmene sig simpelthen .
Vi skal alts have en europisk vedtgt , og vi skal oven i kbet srge for , at solidariteten fr en antagelig form .
Vi siger derfor  ja  til forslagene , selvom vi har lyst til at diskutere nogle aspekter , som er vigtige , men som vi alligevel ikke kan blive enige om , og som ikke m forhindre os i at gre , hvad der skal gres .
<P>
Men , hr. formand , jeg er stadigvk overbevist om , at det er en skandale , at vi ikke har en flles udenrigspolitik , som fortjener det navn .
Det er en skandale , at de europiske lande gemmer sig bag de virkelige rsager til disse strmme af mennesker , som leder efter sikkerhed og et bedre liv . Fordi vores udviklingssamarbejde ikke virker , og fordi vi lukker jnene for ndvendigheden af en mobilitetspolitik , som ogs omhandler mennesker og ikke kun kapital og varer .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , der er virkelig akut behov for en lsning p situationen for flygtningene fra Kosovo , en lsning , som isr omhandler en retfrdig personmssig fordeling .
strig har , som det ogs er blevet anerkendt her , reageret forbilledligt p de seneste rs krisesituationer og modtaget fordrevne isr fra kriseomrdet i Bosnien og integreret de fleste af dem i samfundet .
<P>
Nu er den strigske befolkning , som ogs hr . Pirker s prcist har sagt det , imidlertid net til grnsen for , hvad den kan bre .
Hvis ordet solidaritet ikke skal vre en tom frase i Den Europiske Union , er det p tide at omstte de flles ml til handling .
Ingen medlemsstat skal kunne kbe sig fri af forpligtelsen .
Enhver stat skal modtage fordrevne i forhold til landets strrelse og befolkningstal og dermed dokumentere den meget omtalte europiske bevidsthed .
<P>
Vi er af den opfattelse - af de grunde , som hr . Nassauer allerede har nvnt - at opdelingen af forslaget i to dele , hvorved sprgsmlet om fordelingen af byrderne rykkes i baggrunden , ikke er acceptabel .
Kun en vedtagelse af den samlede pakke s hurtigt som muligt lever virkelig op til de europiske borgeres interesser .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det var ikke min mening at forstyrre kollega Hager , jeg ville blot sige flgende : Jeg meldte mig med en kommentar til forretningsordenen tre minutter over fire .
Der er to muligheder : Enten begynder De p den aktuelle og uopsttelige debat prcis klokken 16.00 , eller ogs tager De efter klokken 16.00 imod alle anmodninger om taletid i forbindelse med betnkningen af Wiebenga . Men det gr ikke , at De giver nogle kolleger ordet efter kl .
16.00 og henviser andre til i aften . Enten eller !
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , den frste runde af talere fra alle de politiske grupper skulle slutte .
Derfor forsinkelsen p tre minutter .
<P>
Forhandlingen om Wiebengas betnkning er slut . Den vil blive genoptaget efter afstemningstiden om aktuelle sprgsml .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , jeg kan vel g ud fra , at kommissren , fru Gradin , ogs fr ordet i lbet af denne debat for at svare p vores punkter og sprgsml .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Hr . Wiebenga , De m forst , at dagsordenen er fastsat , og at vi flger den prcist .
Forhandlingen af Deres betnkning vil blive genoptaget efter afstemningstidens ophr .
<CHAPTER ID=4>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1002 / 98 af Vyrynen og Kjer Hansen for ELDR-gruppen ; -B4-1008 / 98 af Swoboda m. fl. for PSE-gruppen ; -B4-1018 / 98 af Patsy m. fl. for UPE-gruppen ; -B4-1019 / 98 af de Lassus Saint Genis for ARE-gruppen ; -B4-1030 / 98 af Schroedter , Lagendijk og Aelvoet for V-gruppen ; -B4-1034 / 98 af Provan m. fl. for PPE-gruppen ; -B4-1043 / 98 af Seppnen m. fl. for GUE / NGL-gruppen .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , sttte til Rusland . Den Liberale Gruppe nsker , at Unionen bevilger ndhjlp til Den Russiske Fderation .
Det er klart .
Landets befolkning befinder sig i en yderst svr , prekr og kold situation .
Vi m ikke lukke jnene for befolkningens skbne , og stdighed fra vores side p grund af regnskabsmssige forhold er ikke p sin plads set i lyset af de samme problemer .
Det betyder dog stadigvk , at den russiske regering skal forst , at dette positive signal fra vores side godt kunne besvares med et positivt signal fra deres side .
<P>
En ansvarlig finansiel politik og hrde aftaler med IMF er af stor betydning for at kunne finde varige lsninger p problemerne i den russiske konomi .
Jeg ved det , det er mange ord , simple ord , for en gigantisk sag .
<P>
At tage serist fat p svindel er ogs meget vigtigt .
Set i samme lys skal Unionen ved bevillling af ndhjlp s vidt muligt respektere det russiske marked , og derfor beder jeg Rdet om at bifalde Kommissionsforslaget om at stille ECU 400 millioner til rdighed for russerne .
Kommissionen er i sidste ende ndt til at rdfre sig med Europa-Parlamentet ved opstillelsen af et Memorandum of understanding .
Jeg takker for den ekstra taletid .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De ved , har vi kun kort tid til forhandling om aktuelle sprgsml .
Jeg beder Dem alts overholde den taletid , De hver isr har .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , vi taler i dag om et meget vigtigt problem , nemlig om fdevarehjlpen til Rusland .
Den er vigtig , fordi Rusland i de seneste uger og mneder ikke blot har oplevet en konomisk og finansiel krise , men ogs m leve med flgerne af en fejlslagen hst .
I 1998 har man kun bjrget halvdelen af den forventede kornhst , med kartoffelhsten ser det ikke meget bedre ud , og ogs i de smhaver , som de fleste russere har , og som de ogs har behov for til basisforsyningen af fdevarer , er der hstet vsentligt mindre udbytter .
<P>
Rublens sammenbrud har ogs gjort sit .
Flertallet af russerne har knapt nok rd til at kbe fdevarer .
De lever under eller lige p fattigdomsgrnsen .
Behovet for hjlp er absolut til stede , det har jeg selv kunnet overbevise mig om under besg i Rusland i de sidste uger .
Frem for alt brn og ldre mennesker har akut behov for vores hjlp .
Medierne har jo ogs allerede bragt de frste meldinger om ddsfald p grund af sulten .
<P>
Hvad angr den fdevarehjlp , som Rdet og Kommissionen vil give , er der imidlertid i jeblikket kun en ting , der er sikker , og det er , at der er tale om hjlp til de europiske landmnd , som p grund af devalueringen af rublen ikke lngere kan slge deres produkter p det russiske marked .
Om fdevarerne virkelig nr frem til brnehjemmene , skolerne , sygehusene , alts til de trngende , er stadig noget usikkert .
Landbrugsprodukterne skal slges til markedspriser , og indtgterne skal samles i en srlig fond i det russiske budget og senere anvendes til sociale forml .
<P>
Her er det utvivlsomt ndvendigt , at Kommissionen endnu en gang overvejer , om det virkelig er den rigtige vej at g .
Vi kan ikke tillade os , at fdevarer dukker op p det sorte marked eller sgar indgr i den russiske eksport .
Vi vil hjlpe Ruslands fattige , ikke mafiaen .
Derfor krver vi i forslaget til beslutning , at der foruden fdevarehjlpen ogs ydes humanitr hjlp .
Det russiske Rde Kors , kirkerne og ngo ' erne har lovet at vre behjlpelige med at kortlgge behovet og fordele fdevarerne og medicinen , og de rder ogs over de ndvendige fordelingssystemer .
<P>
Et andet sprgsml er , hvordan fdevarehjlpen skal finansieres .
Hvis det er sledes , at det ogs hjlper de europiske landmnd og giver dem sttte , s skal finansieringen efter vores mening ske fra kategorien landbrugspolitik , fra kategori I , og ikke belaste udenrigspolitikken , heller ikke selvom det er til et godt forml for Rusland .
Jeg opfordrer Kommissionen til at trffe sdanne beslutninger p dette omrde .
Fdevarehjlpen lser ikke Ruslands strukturproblemer .
Her m Rusland selv vre aktiv og langt om lnge fremlgge og gennemfre sdanne programmer .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , i Strasbourg er der 2- , og det har sneet , men vi har det dejlig varmt og har nok at spise .
Derfor synes jeg , at det er en selvflge , at vi hjlper russerne , som lever i ekstrem kulde , og som ikke har noget at spise .
Mit motto er : Hjlp russerne gennem vinteren .
<P>
Naturligvis har vi ikke glemt , at milliarder af ln til Rusland har skudt forbi deres ml , og en rig elite har nydt godt af det .
Det nylige besg af forbundskansler Schrder hos prsident Jeltsin viser , at det er slut med den tyske fleksibilitet med hensyn til bevillinger .
720 banker str til at blive lukket , og resten af bankerne kan ikke opfylde deres forpligtelser .
Rusland er ndt til at fre en anden politik , hvis det vil ud af den kritiske finansielle og konomiske situation .
<P>
Det ser det imidlertid ikke ud til , for minister Primakov har i sine nyeste planer , som han har afslret , talt om mere statsintervention .
Han har dermed ikke fulgt rdene fra hr . Schrder om at flge IMF-normerne .
Ikke desto mindre kan vi ikke afvise en opfordring fra det Internationale Rde Kors om fdevarehjlp til de fattigste i de afsides omrder .
Det er derfor udmrket , at Kommissionen har taget dette initiativ .
<P>
Russerne skal efter min mening vre indforstet med afgiftsfri indfrsel , kontrol med svindel og uhindret distribution .
Tiden trnger sig p .
Vi vil hjlpe russerne gennem vinteren , men de skal give os mulighed for at forklare de europiske borgere , at de europiske skattepenge anvendes uegennyttigt .
Vi hjlper russerne gennem vinteren , men med kontrol .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr . Bertens sagde det p en diplomatisk mde , men jeg tror godt , det kan blive sagt mere direkte .
Virkeligheden er den , at vi i dag er fanger af vores kreditter til Rusland .
Det er indlysende , at Gruppen Europisk Radikal Alliance , ansigt til ansigt med en s katastrofal humanitr situation , som den Rusland oplever , vil stemme for dette beslutningsforslag om humanitr bistand til Rusland .
Men sandheden er , at vi ikke har nogen politik i forhold til Rusland , og at vi heller ikke vil f n , fordi russerne , takket vre vores kreditter og takket vre den magt , disse kreditter indirekte giver dem over vores banker , er i stand til at gre , hvad de vil : De er dve over for Den Europiske Unions krav .
De gr ikke i gang med de privatiseringer , isr af jorden , som ville give Rusland mulighed for at producere , hvad det har brug for til sit eget forbrug .
Vi er med andre ord fuldstndig fastlste , ude af stand til at fremme og forstrke en reformpolitik i Rusland .
Dr ligger det egentlige problem : fravret af en europisk politik , nok en gang .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , i diskussionen om ndhjlp stilles sprgsmlet , om det nu virkelig er ndvendigt , ofte .
Er der virkelig mangel p fdevarer i Rusland ?
For at vre rlig er det svrt at besvare sprgsmlet generelt .
Jeg er dog overbevist om , at der bestemt er store regioner og grupper , som virkelig mangler fdevarer .
Vi skal da tnke p regionerne i Nordrusland .
Jeg lste her i morges , at selv eskimoerne i Nordrusland har stor mangel p fdevarer og trkker mod syd i massevis .
S er der grupper ssom enlige ldre , hjemlse og fanger , som helt sikkert mangler fdevarer .
Ud over fdevarer er det ogs klart , at der nsten overalt er mangel p lgemidler . Derfor finder vi , at det er en god id at yde denne ndhjlp .
Jeg har forstet , at det er Kommissionens hensigt ikke at tilbyde det gratis , men slge det og oprette en social fond med indtgterne .
Betingelsen synes da at vre , at priserne ikke m vre for hje , idet man ellers ikke nr ud til de grupper , som man henvender sig til , som for det meste er de folk med de frreste penge , men i stedet de folk , som har penge nok til at kunne kbe hjlpen .
<P>
Hvad omhyggeligt skal undgs , og det nvner jeg efter en ret intensiv kontakt de sidste par uger med folk i Rusland , er , at man i Rusland fr det indtryk , men ogs i Europa , at denne fdevarehjlp er en mde at komme af med overskuddene i Europa p .
At det isr drejer sig om en europisk interesse i at komme af med overskuddene , i stedet for vigtigheden af at srge for at nogle russiske regioner og nogle russere fr tilstrkkelig mad .
Det indtryk skal vi for enhver pris undg .
<P>
Til sidst , hr. formand , det er allerede sagt ofte : Distributionen er et stort problem .
Jeg kan forestille mig , at Kommissionen ikke er sikker p , at alt , som indfres , ogs nr frem til det rette sted .
Min forslag er at arbejde isr gennem regionerne og ikke forsge at f alt frem gennem en landsdkkende distributionskanal . For jeg er overbevist om , at den strste sikkerhed eller den strste chance for , at fdevarer og medicin kommer der , hvor der er brug for det , findes p regionalt plan .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det er ikke ofte , at nogen fra denne del af Parlamentet kan erklre sig helt enig i noget , der lige er blevet sagt af De Grnne .
Jeg glder mig meget over hr . Lagendijks indlg , for jeg er praktisk taget helt enig med ham .
<P>
De vil sikkert give mig ret i , at vi str over for en meget vanskelig situation .
Nogle af de aktuelle problemer forekommer , fordi vi ikke kan vre sikre p de oplysninger , vi modtager .
<P>
Da nogle af os besgte Moskva for nylig , overraskede det os , at mange af de ikkestatslige organisationer - og efter min tilbagevenden ogs verdenssundhedsorganisationen - mente , at der ikke i jeblikket er behov for fdevarehjlp i Rusland , mske i et par af regionerne , men ikke ndvendigvis en generel fdevarehjlp .
<P>
Den frste betingelse for at prve p at afhjlpe situationen m vre politisk og konomisk stabilitet i landet .
Som et resultat af den 17. august trnger alle mulige konomiske konsekvenser sig ind p livet af befolkningen .
Indtil den 17. august havde der ogs vret mange tilflde af bedrageri og store forekomster af kriminalitet .
Det er dybt beklageligt og noget , der skal udryddes , hvis der her og nu skal udvikles ordentlige hjlpeprogrammer til det russiske folk .
<P>
Det virkelige problem er manglende pensionsudbetalinger samt manglende betaling af soldater , lger og lrere .
Vi kunne nvne en rkke kategorier af folk , der ikke tjener tilstrkkeligt til at kbe de fdevarer , der muligvis findes inden for landets grnser .
<P>
Det er en kilde til mange genvordigheder i mange sektorer af befolkningen , og den manglende kbekraft har derfor betydning for fdevareforsyningen .
<P>
Vi skal ogs lse problemet med manglende kontanter til lgemidler , fordi den russiske befolkning er ved at f store sundhedsmssige problemer .
Regeringen har ikke lngere rd til at importere fdevarer .
Landet har hidtil fet 40 % af sine fdevarer fra udlandet , og det er det tomrum , vi skal forsge at udfylde .
Det er et konomisk problem .
Bankerne er get fallit .
Problemet er ikke ndvendigvis manglende fdevarer , og hvis vi skal have en ordentlig fordeling af fdevarerne , s m vi p EU-niveau sikre os , at hjlpen nr ud til de omrder , hvor der er brug for den .
<P>
Den anden betingelse for en lsning p problemet er et nrt samarbejde med USA om det program , vi mtte udvikle .
Det ville vre forkert af den russiske regering at praktisere en  del og hersk  -politik i den nuvrende situation , hvilket der er fare for .
Om muligt m vi lse problemet med fdevarer , sundhed , konomi og politisk stabilitet i t program .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , Rusland har foretaget et utrolig skarpt sving fra kommunisme til kapitalisme .
Det er som at foretage en U-vending i hj fart .
Folket er fljet fra sdet direkte ned i mudderet , men oligarkerne sidder i de statslige sikkerhedsseler og svinger med hattene .
Den frste betingelse for konomisk hjlp br vre , at den ikke lngere gr til mrkets mnd .
Der m sttes en stopper for korruption p regeringsniveau .
<P>
Og nu om denne fdevarehjlp : Nr problemerne er flles , er mulighederne ogs flles .
Jeg mener ikke , at hjlpen br gives via butiksnettet , og heller ikke p n gang , men lidt af gangen og ved hjlp af samfundssystemerne .
Sidste gang mistede vi nemlig penge , da vi distribuerede via butiksnettet .
Der er mange samfundsorganisationer og de har en vldig mngde mlgrupper .
Der er tilmed fjernsynsprogrammet VID , som er specialiseret i at hjlpe folk .
Lad os benytte os af omsorgskder som brnehaver og alderdomshjem , s nr vi frem , og vi fr tre gange kontrol : EU , staten og katastrofeministeriet , som har materiel og hjlpemidler .
<SPEAKER ID=127 NAME="Iversen">
Hr. formand , som vi har hrt , er situationen i Rusland alvorlig , og den finansielle situation indebrer , at mulighederne for at importere fdevarer er strkt begrnsede .
Det skal ses i sammenhng med , at Ruslands fdevareforsyning for 40 % ' s vedkommende er afhngig af fdevareimport .
Derfor er det gldeligt , at Kommissionen nu efter mneders pres fra bl.a. Europa-Parlamentet er klar til at foresl , at der gives fdevarehjlp til en vrdi af mere end 3 milliarder danske kroner .
Men det er helt , helt afgrende - ogs i lyset af den igangvrende decharge-diskussion - at denne aktion bliver gennemfrt p en forsvarlig mde .
Det betyder ogs , at vi krver , at fdevarehjlpen ikke m delgge det hjemlige marked , og at den bliver mlrettet og gives til de fattigste .
Jeg vil til slut gerne bede Kommissionen om at forst , at gennemfrelsen af denne fdevareaktion vil blive fulgt nje af Parlamentet , men ogs af offentligheden i Europa , og det er meget afgrende , at disse ting kommer til at foreg p en forsvarlig mde .
<SPEAKER ID=128 NAME="van den Broek">
Tak til de rede medlemmer for deres indlg , hvoraf jeg kan konkludere , at der er bred sttte til udarbejdelsen af et fdevareprogram for Rusland .
Jeg hilser indholdet af forslaget til beslutning velkommen , som ligger her p bordet , og som vi anser for at vre en vigtig sttte i vores arbejde p dette omrde .
<P>
Kommissionen har frst den 12. november i r modtaget en formel anmodning fra den russiske regering om et specielt fdevareprogram , selvom det lnge var klart , at en sdan anmodning var p vej .
Det er rigtigt , som det ogs er sagt i eftermiddag , at det er svrt prcist at fastlgge , hvor stort , hvor omfangsrigt behovet for fdevarehjlp virkelig er .
Dette varierer ogs strkt fra region til region .
For jeblikket tnkes der p et program i strrelsesordenen fra ECU 400 millioner til ECU 500 millioner til levering af forskellige produkter med en vrdi p ECU 400 millioner til ECU 500 millioner .
Gennemfrelsen af programmet , det er i eftermiddag med rette blevet sagt , er en kompleks opgave .
Derfor har vi som ekstra information for nylig sendt Parlamentet et Kommissionsdokument , som endnu en gang bringer baggrunden og udgangspunkterne for denne aktion klart frem .
Det er virkelig meget vigtigt , at den russiske regering s hurtigt som muligt fremlgger en detaljeret gennemfrelsesplan vedrrende trngende regioner , men ogs vedrrende distributionskanalerne og isr de kontrolforanstaltninger , som kan sttes ind .
Kommissionen har til hensigt at fastlgge nogle stringente betingelser , f.eks. at distributionen af varer skal stoppes jeblikkeligt , hvis der er tale om eksport af varer til markeder uden for Rusland .
Endvidere skal det vre pbudt at slge varerne til lokale markedpriser , og indtgterne skal overfres til en speciel konto p det russiske budget til finansiering af specielle programmer .
Inden lnge trder Kommissionen i forhandling med den russiske regering for at fastlgge et memorandum of understanding , der har allerede fundet forhandlinger sted .
Der har endvidere vret en delegation i Moskva .
I dette memorandum of understanding skal de netop nvnte udgangspunkter ogs faststtes .
I den forbindelse er det ogs meget vigtigt , at der etableres tt kontakt til vores amerikanske partnere , som ogs har opstillet et fdevareprogram .
<P>
Netop p grund af den ikke alene menneskelige betydning , men ogs politiske betydning af hele denne operation forelgges s hurtigt som muligt et specifikt udkast til forordning , som fastlgger alle disse udgangspunkter , til hring i EuropaParlamentet .
Jeg anser det for vigtigt at fortlle , at det ikke er en no risk -operation .
Dertil er hele programmet faktisk omgivet af for mange uklare forhold , som heller ikke kan fjernes .
Men det drejer sig om s vidt muligt at tage hjde for risici ved at stille betingelser og i forhandling med den russiske regering at komme frem til et memorandum of understanding og udveksle erfaringer med andre donorer som f.eks. amerikanerne .
Vi anser det for at vre en endnu strre risiko , hvis der overhovedet ikke gres noget p grund af de endnu eksisterende usikkerheder .
Det kan vi faktisk heller ikke tillade os .
<P>
Jeg anmoder Parlamentet om , at det , nr forordningen modtages , s inden for rammerne af hasteproceduren giver godkendelsen eller udtalelsen den ndvendige forrang , s vi s hurtigt som muligt kan komme videre med denne sag .
Vinteren er kommet , og forrdene svinder ind , og det er derfor vigtigt at vre parate s hurtigt som muligt .
<P>
Lige en bemrkning til den mere specifikke humanitre hjlp .
I denne uge fandt der i Rusland en ECHO-mission sted , og inden lnge stilles et belb p ECU 7 millioner til rdighed til fordel for finansieringen af nogle projekter , som allerede er forberedt af ikke-statslige organisationer .
I forhandling med en russisk minister , som snart kommer til Bruxelles , minister Bulkak , vil jeg endnu en gang forsge at finde en lsning for at fjerne de barrierer , der i jeblikket str i vejen for effektiv hlp , ogs gennem ngo ' erne .
Det er meningen , at denne hjlp hovedsageligt skal rettes mod hospitaler , plejeinstitutioner og lignende .
Vi hber dermed , hr. formand , i hvert fald at gre en gestus i russisk retning , men De kan vre sikker p , at vi vil anmode myndighederne i Rusland om at holde omhyggeligt je med gennemfrelsen af disse programmer .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0998 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen ; -B4-1009 / 98 af Theorin for PSE-gruppen ; -B4-1031 / 98 af Schroedter m. fl. for V-gruppen ; -B4-1035 / 98 af Cushnahan og Oostlander for PPE-gruppen ; -B4-1040 / 98 af Ewing og Maes for ARE-gruppen ; -B4-1044 / 98 af Carnero Gonzles m. fl. for GUE / NGL-gruppen .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe glder sig meget over initiativet til den skaldte New Agenda Coalition .
Otte lande fra fem forskellige kontinenter , der er meget forskellige med hensyn til strrelse og politiske bindinger , vil til at blande sig i den neukleare nedrustning .
Min gruppe nsker , at der nu tages initiativ til at bryde ddvandet i den nukleare nedrustning . Srligt nu , hvor verden ikke lngere lever bipolrt og er fastfrosset i en konflikt .
<P>
Vi er derfor meget glade for , at 12 af de 16 NATO-lande har haft mod til af afvige fra atomstormagternes standpunkt og til at vlge en uortodoks fremgangsmde .
De stiller med rette nogle sprgsml .
Hvornr ratificeres START II ?
Hvornr finder forhandlingerne om START III sted ?
Hvornr begynder kernevbenstaterne virkelige forhandlinger om atomnedrustning ?
Jeg er derfor glad for , at First Committee i FN med et overvldende flertal har stemt for en resolution , som krver ratifikation af aftalen om forbud mod atomprvesprngninger og det skaldte de-alerting af atomvben , samarbejde med IAEA og et moratorium for produktionen af atommateriale .
Det er ikke kontroversielt og ikke i strid med NATO-doktrinen .
Til sidst krver FN-resolutionen , at atomvbenstaterne undersger supplerende foranstaltninger , ssom deres lfte om ikke at vre de frste til at anvende atomvben .
<P>
Til sidst , hr. formand , vi sttter den oprindelige tekst , som sttter FN-resolutionen , men ikke De Grnnes ndringsforslag .
De Grnne gr et skridt videre end New Agenda Coalition . Det er uopneligt , og det bryder den brede koalition .
Denne resolution har til hensigt at opn et bredt flertal i FN ? s Generalforsamling .
Jeg tror , at ndringsforslagene fra De Grnne vil gre det usandsynligt . Jeg hber derfor , at De Grnne vil trkke deres ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , p vegne af fru Theorin og min gruppe vil jeg opfordre alle parlamentsmedlemmer til at sttte denne resolution .
<P>
Med deres resolution i De Forenede Nationer har Irland og Sverige taget dette initiativ i overensstemmelse med Canberraudvalgets forslag om en atomvbenfri verden .
Vi sttter deres krav om en skaldt de-alerting af alle atomvben .
Det er ufatteligt , at man bevarer et atomvbenberedskab ni r efter afslutningen p den kolde krig , og det udgr en risiko for os alle .
<P>
Som hr . Bertens sagde , s sttter Parlamentet de initiativer , som de otte lande har taget i forbindelse med koalitionen for nuklear nedrustning .
Europa-Parlamentet har hele tiden gjort det klart , at det nsker et serist engagement fra Den Europiske Union i atomnedrustning , og dette initiativ er endnu et skridt hen imod en global atomnedrustning .
<P>
I forbindelse med den detaljerede gennemgang af resolutionen vil vi opfordre alle de medlemsstater , der har undladt at stemme , til at stemme ja p FN ' s Generalforsamling .
Vi opfordrer lande med atomvben til at opfylde deres forpligtelse til at nedruste i henhold til artikel VI i ikkespredningstraktaten ( NPT ) .
Vi opfordrer ogs NPT-medlemmer uden atomvben til at opfylde deres traktatfstede forpligtelser ved at undlade at modtage , fremstille eller p anden mde erhverve atomvben eller andre nukleare eksplosive anordninger .
Jeg hber , at det vil f Parlamentets fulde opbakning .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , atomvbnene hrer til de massedelggelsesmidler , som udgr en trussel for hele menneskeheden .
Parlamentet har allerede i en tidligere beslutning tydeligt bekrftet dommen fra Den Internationale Domstol , som gav udtryk for dette , og derfor br vi ogs fortstte denne linje i vores beslutninger .
<P>
Vi ved allesammen , hvilken trussel atomvben udgr .
Det er absurd fortsat at ville holde fast i atomvben eller ligefrem i muligheden for frsteanvendelse .
Betydningen af den succes , som koalitionen for nuklear nedrustning havde i FN ' s 1. udvalg , m her understreges kraftigt endnu en gang .
12 af 16 NATO-stater stemte for eller undlod at stemme .
Det er et vigtigt signal til ogs at tage forsvarsstrategien i Den Europiske Unions medlemsstater op til fornyet overvejelse .
<P>
I denne forbindelse m vi beklage , at Slovenien nu er trdt ud af de ottes gruppe .
Landet ville spille en vigtig rolle for en ny sikkerhedsstrategi i Europa .
Det er vigtigt at afskaffe retten til at bruge atomvben frst , dette er en reminiscens fra den kolde krig , og jeg henviser her endnu en gang til koalitionsaftalen for den nye tyske regering , der mske som forbillede kunne tage et initiativ til at videreudvikle den flles sikkerheds- og udenrigspolitik .
Den nye tyske regering vil holde fast ved mlet om fuldstndig afskaffelse af alle massedelggelsesvben og vil i samarbejde med partnere og allierede deltage i sdanne initiativer .
Den vil forpligte sig til at prioritere den nukleare nedrustning som ml for sit virke og dermed en snkning af atomvbnenes alarmstatus og afkald p frsteanvendelse af atomvben .
Jeg tror , det er et vigtigt signal .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg glder mig over det initiativ , der er taget af koalitionen for nuklear nedrustning , New Agenda Coalition ( NAC ) .
Det er specielt vigtigt og belejligt , at en sdan udvikling forekommer i perioden efter den kolde krig .
Det glder mig specielt , at den nuvrende irske regering har spillet en central rolle for p fornem vis at fre dette initiativ ud i livet .
Det var opmuntrende , at De Forenede Nationers 1. udvalg vedtog NAC-resolutionen i fredags .
Det var betydningsfuldt , at medlemmerne af Den Europiske Union enten stemte for forslaget eller afstod fra at stemme .
Jeg hber , at de medlemsstater , der afstod fra at stemme og udviste benhed , vil kunne overtales til at stemme for resolutionen , nr den kommer til afstemning p FN ' s Generalforsamling i nste mned .
<P>
Der er utvivlsomt nogle medlemmer , der har nogle forbehold vedrrende denne resolution , specielt hvis de gr ind for tanken om en EU-forsvarspolitik .
Jeg vil gerne berolige dem .
Personligt gr jeg ind for en EU-forsvarspolitik .
Jeg ser det som et centralt element i en europisk integration , og jeg finder det ikke uforeneligt at sttte et sdant synspunkt , samtidig med at man arbejder for atomnedrustning .
Det er ogs vigtigt , at FN-resolutionen p ingen mde er i modstrid med eksisterende EUeller NATO-politikker .
<P>
Jeg glder mig over den brede tilslutning i denne presserende sag , men p vegne af min gruppe vil jeg gerne sige , at vi er meget imod de to ndringsforslag , der er fremsat af Gruppen De Grnne .
Jeg hber , at et overvldende flertal i Parlamentet ved afslutningen p forhandlingen vil sttte resolution , og at det vil virke som et incitament til at sttte den generelle resolution i FN ' s Generalforsamling .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , vi ser denne resolution inden for rammerne af de almindelige nedrustningsbestrbelser , nrmere bestemt er vi med hensyn til atomvben overbeviste om , at trusler om selvmord ikke er et godt forsvar .
Det glder ogs for dem , der fortsat bekender sig til dette gamle ideal om atomvbentruslen .
Det er ikke lngere serist . For i mellemtiden fortstter spredningen af atomvben uforstyrret .
De skal ogs indstille atomprver og alle undersgelser i forbindelse dermed .
Alt dette m ikke f os til at lukke jnene for de frygtelige virkninger fra andre vben , kemiske , som vi ogs vil have ud af verden .
I sidste uge blev jeg meget berrt af det , jeg s i medierne vedrrende udviklingen af biologiske vben .
Jeg nvner dette for at gre det klart , at en generel strben efter nedrustning inklusive de klassiske skaldte  lette vben  ikke m f os til at glemme , at de fleste af de lande , som nsker en ny verden , allerfrst vil have atomvbene ud af verden , men dette er kun en begyndelse .
<P>
S vi skal undersge , om vi i Europa ikke kan stte en grnse for vbensmugleri , som stadigvk foregr med de tilstedevrende medlemsstater .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , efter afslutningen p den kolde krig s det ud til , at atomoprustningen var forsvundet .
Ganske vist var den nok forsvundet fra regeringernes prioriteringsliste og desvrre ogs fra visse dele af offentlighedens prioriteringsliste , men i virkeligheden er den fortsat med at eksistere som hovedtrussel for denne planets overlevelse .
Nsten 10 r efter Berlinmurens fald fortstter atomoprustningen ufortrdent .
Vi har endda i den senere tid set , at Frankrig i 1995 udfrte prvesprngninger , og at andre lande - som Indien og Pakistan - har udfrt sprngninger for kort tid siden .
Det er derfor stadig ptrngende ndvendigt fortsat at forlange nuklear nedrustning .
<P>
I denne forbindelse m vi byde velkommen til de lande , der deltager i kampagnen for at f FN ' s Generalforsamling til at udtale sig klart om dette emne .
Derfor mener jeg , at vi fra Parlamentet og med denne beslutning vil sttte disse anstrengelser i overensstemmelse med den samlede offentlige mening i vores lande .
<SPEAKER ID=137 NAME="van den Broek">
Hr. formand , jeg bemrker , at dette udkast til beslutning ikke er stilet til Kommissionen , fordi vi p dette punkt ikke har nogen kompetence .
Jeg vil derfor indskrnke mig til at udtale min sttte til opfordringen til atomstaterne om fast besluttet at fortstte med de systematiske og progressive bestrbelser for at formindske antallet at atomvben i verden , med som endeligt ml at eliminere disse vben fuldstndigt .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Ytringsfrihed i Algeriet og Serbien -B4-0995 / 98 af Andr-Lonard for ELDR-gruppen ; -B4-1012 / 98 af Swoboda for PSE-gruppen ; -B4-1032 / 98 af Cohn-Bendit m. fl. for V-gruppen ; -B4-1036 / 98 af Soulier for PPE-gruppen ; -B4-1045 / 98 af Ainardi m. fl. for GUE / NGL-gruppen .
<P>
International straffedomstol -B4-1006 / 98 af Cars , Bertens og Nordmann for ELDR-gruppen ; -B4-1023 / 98 af Dell ' Alba , Dupuis og Hory for ARE-gruppen ; -B4-1027 / 98 af Aglietta m. fl. for V-gruppen ; -B4-1050 / 98 af Puerta m. fl. for GUE / NGL-gruppen .
<P>
Akin Birdal -B4-1000 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen ; -B4-1010 / 98 af Titley m. fl. for PSE-gruppen ; -B4-1016 / 98 af Caccavale m. fl. for UPE-gruppen ; -B4-1025 / 98 af Aelvoet , Roth og Tamino for V-gruppen ; -B4-1038 / 98 af Langen m. fl. for PPE-gruppen ; -B4-1051 / 98 af Pueta m. fl. for GUE / NGL-gruppen .
<P>
Teologisk fakultet i Chalki -B4-1013 / 98 af Roubatis for PSE-gruppen ; -B4-1017 / 98 af Daskalaki m. fl. for UPE-gruppen ; -B4-1033 / 98 af Aelvoet m. fl. for V-gruppen ; -B4-1039 / 98 af Christodoulou m. fl. for PPE-gruppen ; -B4-1049 / 98 af Alavanos m. fl. for GUE / NGL-gruppen .
<P>
Antisemitisme i Rusland -B4-1004 / 98 af Goerens m. fl. for ELDR-gruppen ; -B4-1007 / 98 af Barn Crespo og Colom i Naval for PSE-gruppen .
<P>
Ytringsfrihed i Algeriet og Serbien
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , det flles beslutningsforslag om pressefriheden i Algeriet opfatter sig selv som et vidnesbyrd om solidaritet med den algeriske presse .
Denne presse , som spiller en afgrende rolle i kampen mod den fundamentalistiske terror , der raser i landet , har ofte givet store ofre , og alt for mange journalister er dde , fordi de forsvarede friheden .
Det er ikke p nogen mde vores hensigt at blande os i indre anliggender , men vi er af den opfattelse , at det er vores pligt at forsvare , her og andetsteds , de grundlggende frihedsrettigheder , og dem kan pressefriheden naturligvis ikke adskilles fra .
<P>
Situationen er den , at man m konstatere , at den algeriske stat i flere uger har suspenderet udgivelsen af flere aviser , med henvisning til kommercielle retssager .
Disse aviser havde foretaget ubehagelige afslringer , som direkte implicerede personer , der str prsidentembedet nr , ssom general Betchine , der anklages for at have tilvendt sig penge i Benboualia-affren , og justitsministeren , hr . Adami , som skulle have lagt pres p domstolene .
Nr magten har mulighed for at lave den slags manvrer , er det fordi den sidder p et de facto pressemonopol , et monopol p papir , p trykning og p reklamer .
I en stat , som kalder sig demokratisk , skal pressen vre fri og kan ikke vre offer for statslig kontrol , heller ikke selvom den er indirekte .
<P>
Vi beder derfor Algeriet om at garantere pressefriheden uden nogen form for pression , heller ikke pression i form af monopoler eller forskrifter for informationer , og om uophrligt at g i gang med disse reformer .
Her nogle f mneder fr prsidentvalget i april 1999 appellerer vi kraftigt om , at de grundlggende frihedsrettigheder m sejre , og om at der , fr valget , kan finde en pluralistisk og gennemsigtig , demokratisk debat sted .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg kommer jo fra et land , hvor pressefrihed har vret noget , som vi ikke kendte til , og det led vi meget under .
Derfor fler jeg den strste solidaritet med journalisterne i Serbien og srligt i Algeriet .
<P>
Det er typisk for regeringer , som ikke lngere har befolkningens fulde tillid , at benytte et middel til at bevare deres magt , og dette middel hedder begrnsning af pressefriheden .
<P>
Det er ogs meget typisk og lige s forkasteligt , at pressefriheden s begrnses ved hjlp af metoder som papir- og trykkemonopol .
Jeg vil gerne p De Grnnes vegne udtrykke min solidaritet med journalisterne i Algeriet , som har mod til at forsvare sig imod dette og ofte betaler dette mod med deres liv .
<P>
Som Europisk Union , som stter demokratiet frst - fr de konomiske forbindelser - m vi insistere p , at pressefriheden genetableres fuldt ud bde i Algeriet og i Serbien som et centralt , demokratisk element .
Vi kan ikke lukke jnene for det og sige : O.k. , s kan vi lade aftalen trde i kraft , s kan vi fortsat sende konomisk hjlp til dette land , hvis ikke der frst etableres pressefrihed .
<P>
Jeg sprger hermed kommissr van den Broek , hvordan han forestiller sig , at Middelhavsaftalen med Algeriet skal udvikle sig , eller hvilke andre skridt , der forlanges af Algeriet .
<P>
For det andet sprger jeg Dem , hr. van den Broek : Hvordan vil De p baggrund af Dayton-aftalen reagere p de entydige begrnsninger af pressefriheden i Republikken Serbien ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , i r har jeg vret i Algeriet to gange , og algerierne har altid vret meget stolte af at kunne henvise til , at der er pressefrihed i Algeriet , man har sgar en meget mangfoldig presse , og det er ogs rigtigt .
S meget mere uforstelige og graverende var derfor begrnsningerne med hensyn til udgivelsen af nogle aviser .
Selvom jeg ved , at der jo ogs str en magtkamp bag - for ogs her udviser algerierne jo en vis stolthed , at to ministre mtte g af p trods af disse begrnsninger - s mener jeg dog ikke , at denne interne magtkamp m eller kan udkmpes p skuldrene af journalisterne og aviserne .
<P>
Demokratiet er udeleligt , og hertil hrer ogs pressefriheden .
Jeg hber , at den seneste udvikling , at disse aviser alle er begyndt at udkomme igen , vil vre holdbar .
Jeg appellerer til den algeriske regering om at srge for , at der hersker fuld frihed p dette omrde .
<P>
Personligt betragter jeg situationen i Jugoslavien som mere alvorlig .
Hver gang Milosevic har mttet give efter udadtil , har han get presset indadtil .
Det har han nu gjort med universiteterne og ogs med aviserne .
Det er helt uacceptabelt , og vi m gre alt for at hjlpe de mennesker , som i dette land udviser en sidste rest af frihed , af pluralitet .
I denne sammenhng vil jeg gerne anmode Dem , hr. kommissr , om her i dag at afgive en erklring om , at De vil gre alt , hvad der str i Deres magt , for at de penge og den hjlp , der er blevet lovet disse medier , ogs virkelig kommer frem i rette tid .
<P>
Desvrre har vi fra chefredaktrer fra Serbien , fra Jugoslavien mttet hre , at de har ventet meget , meget lnge .
S vidt jeg ved , har de indtil for nylig ventet p penge fra Europa-Kommissionen fra 1997 .
Det m ikke ske , at disse aviser ikke kan udkomme , ikke kun p grund af hr . Milosevic , men eventuelt ogs p grund af Kommissionens smleri .
Hr. kommissr , jeg beder Dem tale et tydeligt magtens ord her , s hjlpen bliver givet .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , meget hurtigt om Serbien , jeg tror personligt , at jeg vil afholde mig fra at stemme .
Der er endnu en gang tale om et  lunkent  beslutningsforslag , og jeg kan efterhnden vre bange for , at mine venner fra PPEgruppen er ramt af det socialistiske partis syndrom , der , som vi ved , bestr i aldrig at skabe rre og ikke besvre regeringerne .
Nu deltager PPE-gruppen ganske vist ikke lngere i ret mange regeringer , hvilket giver mig en smule hb .
Nr dette er sagt , begynder jeg at tro , at vi snart vil se et initiativ dukke op , gende ud p at tildele Nobelprisen til hr . Holbrooke og hr .
Milosevic . Dette blot for at lade Dem forst , hvor fortvivlende situationen er .
<P>
For vores eget vedkommende , vil vi fortstte vores kampagne for at f hr . Milosevic sigtet .
Der er ingen hjlp og ingen reform mulig i Serbien , s lnge denne mafioso er ved magten , og det bliver vi snart ndt til at se i jnene .
Vi er allerede 120 personer , der mener sdan her i Parlamentet .
<P>
Hvad angr Algeriet , er situationen absolut vanvittig .
Desvrre kommer vi til at tale om dette i fravr af en af vores store samtidige , hr . Daniel Cohn-Bendit , som er forfatter til dette beslutningsforslag sammen med andre , som f. eks. fru AndrLonard .
Han er ogs vores ordfrer for det algeriske sprgsml .
Det er det rene vanvid !
Man konstaterer , at grundene , der har frt til dette beslutningsforslag , forsvinder .
Man tmmer de oprindelige tekster for alle sprgsml , fordi de i mellemtiden er blevet lst af de algeriske forlggere , den algeriske regering og det algeriske parlament .
Denne holdning er ikke blot den algeriske ambassades vrk , man kan konstatere den i alle stttedokumenter .
Man tmmer dette beslutningsforslag for dets substans , men opretholder det p Parlamentets dagsorden .
<P>
Jeg mener , at denne fremgangsmde er p kanten af , hvad forretningsordenen tillader , og , med al respekt for min kre kollega og veninde , Anne Andr-Lonard , er pressens situation i Algeriet mrkbart bedre end i andre lande - end i Tunesien , som aviserne her til morgen taler om , og mske ogs end i det land , hun kommer fra .
Jeg mener faktisk , at der finder en vis form for indirekte censur sted i Belgien , det har vi og andre konstateret i et vist antal affrer , der fordrver dette land .
Det er ikke det eneste i Unionen i dette tilflde , men jeg tror , det er forud for de andre lande i Unionen med visse delggende udviklinger .
<P>
Vi gr sledes alt hvad vi kan for at svkke tilliden til et land , Algeriet , som har et enormt problem , som skal hamle op med overgangen fra et kommunistisk styre til et pluralistisk styre , og som har indfrt et betydeligt antal reformer .
Vi gr alt , hvad vi kan for at forhindre europiske investorer i at tro selv den mindste smule p muligheden for en anderledes fremtid for dette land .
Systematisk afsender vi absurde signaler , som hverken den algeriske offentlighed eller den europiske offentlighed forstr , for naturligvis slet ikke at tale om investorerne og dem , som kunne tilfre Algeriet noget positivt .
Det er det rene vanvid !
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Hr. formand , vores kollega , Andr Soulier , skulle have talt her i Parlamentet i dag .
Desvrre er han blevet forhindret af uopsttelige grunde , s derfor taler jeg i hans sted .
Enhver husker , at den delegation fra EuropaParlamentet , som begav sig til Alger i februar i r , ledet af netop Andr Soulier , konkluderede , at Algeriet var slet ind p en demokratisk proces siden valget af prsident Amin Zeroual .
<P>
Ved almindelige , frie valg lykkedes det at vlge et nationalt parlament , kendetegnet ved flere partier og diskussionsfrihed .
Nogle mneder senere gjorde nye valg , der ligeledes var almindelige og frie , det muligt at indstte kommunalrd i hele Algeriet .
Vores kollegers konklusion var , at vi skulle opmuntre de bestrbelser , der sledes blev udfoldet for at indfre demokrati i Algeriet .
<P>
Siden da har de forskellige missioner , der har begivet sig til landet , bekrftet vores kollegers vurdering , uanset om det drejede sig om eksempelvis spanske , franske eller canadiske parlamentsdelegationer , eller om det panel , De Forenede Nationer havde udpeget sidste r , og som blev ledet af den tidligere portugisiske prsident , Mario Soares .
Selvom alle forhindringer br fjernes p denne vej mod demokratiet , behver vi dog ikke af den grund fortie alle vores bekymringer eller afholde os fra venskabelige rd af den slags , der hrer sig til mellem parlamenter , som er fast besluttet p at udbygge deres relationer .
Det er sdan , det forholder sig med det beslutningsforslag , der i dag er lagt frem for forsamlingen .
<P>
Algeriet skal om nogle mneder vlge ny prsident .
Det er nskeligt og i svel landets egen som Den Europiske Unions interesse , at stemmeurnernes tale bliver utvetydig .
En lykkelig afslutning p forhandlingerne med henblik p en underskrivelse af associationsaftalen mellem Europa og Algeriet afhnger heraf .
Men n af forudstningerne for en demokratisk debat er pressefrihed .
Alle , der har vret i Algeriet , har bemrket den usdvanligt frie tone i de aviser , der udkommer der i landet , uanset om de er fransk- eller arabisksprogede .
Det er helt afgrende , at denne frihed opretholdes og garanteres .
Dette afhnger naturligt nok af de grundlovssikrede garantier , men ogs af de konomiske og finansielle vilkr , som br herske i denne fra demokratiet udadskillelige sektor .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , min gruppe er meget vred , for at sige det mildt , over Milosevics og parlamentet for Det Tidligere Jugoslaviens aktion mod ytringsfrihed .
Milosevic forsger ved at undertrykke alternative informationskilder at plgge befolkningen sin vilje og mening .
Milosevic er den gamle kommunismes og smalsporede nationalismes talerr , det ved alle , som var rsag til dramaet i Bosnien .
Hvis han fr chancen for at fortstte sin diktatoriske politik ustraffet , fr Kosovo-sprgsmlet lignende proportioner .
<P>
Jeg ved , og det er jeg glad for , at Kommissionen frer en aktiv politik for at fremme pressefriheden i Det Tidligere Jugoslavien .
Jeg har desuden forstet , at Unionens indflydelse p Milosevics politik ikke er srlig stor .
Dog hber jeg , at Kommissionen og medlemsstaterne kan yde en ekstra indsats til fordel for fri undervisning og frie medier .
Ministerrdet skal vre yderst rvgen med hensyn til den politiske og militre udvikling i Kosovo , og den militre trussel skal opretholdes , hvis vi vil stte kraft bag vores politik over for Milosevic .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , Milosevic har ikke bare frt krig i ni r , frst i Slovenien , Kroatien og Bosnien .
Han har ikke bare installeret et apartheidregime i Kosovo og er ikke bare ansvarlig for fordrivelse , krig og dd i denne region , han bringer ogs konstant ulykke over sit eget folk , serberne .
Han voldtager sit eget folk !
Efter at han er kommet til magten , hersker der vilkrlighed , angst og terror i Serbien .
Han har planmssigt delagt serbiske institutioner .
Serberne fler sig som pariaer .
To meget betydelige serbere har i et bent brev opregnet for hr . Milosevic , hvad han har gjort mod sit folk .
Han har gjort universitetet til en lokal bondeforening , skriver de .
Han har gjort akademiet for kunst og videnskab til en slags kollegium .
Han har devalueret medierne , parlamentet , lovgivningen og regeringen .
Altsammen citater fra dette brev .
Han har ladet borgerne forarmes , men beriget sin kone og hendes klike og sig selv .
Hundredetusinder af unge mennesker - intelligentsiaen - forlader landet .
<P>
Milosevic er frk , men Vesten er for bange og ude af stand til at stte en stopper for hans meritter .
Han bliver stadig smigret og ikke straffet , selvom han for det frste efter Holbrooks forhandlingsresultat , som egentlig ikke var noget resultat , ikke har fremmet en politisk lsning af Kosovo-problemet .
Den 4. november skulle forhandlingerne begynde - det har jeg ikke mrket noget til .
For det andet : Dagen efter disse forhandlinger forbd Milosevic alle uafhngige medier .
For det tredje : F dage senere piskede han den mest udemokratiske presselov gennem et fjeligt parlament , og denne lov gr nu enhver journalist mundlam .
For det fjerde : Universitetsloven indeholder en ensretning af lre og ideologi , og det har en stor betydning .
Det driver nemlig den ndelige elite ud af landet , og de , som bliver i landet , er get i indre eksil og er fjernt fra Europa .
<P>
Flertallet af serberne venter nu p et befrielsesslag , som atter giver dem frihed til at nde frit - frihed til at skrive , lse og se .
Det serbiske folk ville ved frste lejlighed fravlge disse kriminelle , hvis det ellers havde et alternativ eller kunne se et .
Denne lejlighed m vi hjlpe til med at skabe ved at sttte de uafhngige medier , som kan afslre Milosevic , og vi m isolere Milosevic som samtalepartner .
Den bedste vej til mlet ville imidlertid vre at anklage denne menneskeforagter som krigsforbryder i Haag .
Det ville vre et klart tegn .
Som tysker kan jeg sige , at med Hitler ville man ikke have kunnet opbygge et demokratisk Tyskland .
Med Milosevic kan Serbien aldrig blive til et demokrati !
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , lukningen af aviser , idmmelsen af bder , forflgelserne af jounalister kompromitterer igen prsident Milosevic over for det internationale samfund .
Den erfaring , vi har , viser dog , at foranstaltninger , der er rettet mod pressefriheden , med matematisk njagtighed fr eller senere vil vende sig mod netop de personer , der tager disse foranstaltninger .
Regeringen i Beograd br indse , at den taktik , som den flger , ikke bidrager til at lse de store problemer , der findes i omrdet .
P den anden side br vi hilse regeringsbeslutningen velkommen i Montenegro , en beslutning , der sikrer fuld ytringsfrihed i massemedierne , svel de lokale som de internationale .
<P>
Europa-Parlamentet beder Beograd om at ndre holdning .
Vi udtrykker vores solidaritet med de journalister og massemedier , der bliver forfulgt , og jeg vil gerne bede hr. van den Broek om at samarbejde med os , s vi kan hjlpe dem , der kmper for tankefrihed .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg betragter for s vidt undertrykkelsen af universiteterne og medierne i Serbien som et opmuntrende tegn , for det viser , at der dr findes frihedssgende krfter , som desvrre ses for lidt p det internationale niveau .
Nu som fr skrer man det serbiske folk og Milosevic over en kam med en tese om kollektiv skyld , som ogs andre folk har mttet lide under .
Jeg vil gerne knytte an til det , som fru Pack sagde .
Netop som tysker vil jeg gerne fremhve , at man m skelne mellem diktatorerne og folkene .
Vi m af al kraft sttte frihedsbevgelserne i det serbiske folk , og vi m mere intensivt end hidtil beskftige os med sprgsmlet om , hvad der skal blive af Serbien .
Besvarelsen af sprgsml som BosnienHercegovina og Kosovo , som har ret til en selvstndig udvikling , hnger nemlig eksistentielt sammen med dette sprgsml .
Der kan aldrig blive frihed og fred i regionen , hvis ikke Milosevic endelig forsvinder og kommer for den internationale domstol !
<P>
International straffedomstol
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Hr. formand , begivenhederne i disse dage , svel tilfldet Pinochet som tilfldene Priebke og calan , bekrfter - hvis der ellers er brug for at bekrfte dette - at det er ndvendigt , eller rettere tvingende ndvendigt , med en international straffedomstol , der kan straffe forbrydelser mod menneskeheden .
Den stadig mere konkrete svkkelse af FN ' s traditionelle rolle som verdensorganisation , der er i stand til at sikre fred og orden , gr det ndvendigt at oprette nogle nye internationale organer , der er mere fleksible - stadig under FN - og som skal kunne bekmpe uhyrlige forbrydelser , ssom folkedrab , fremmedhad , tortur og krnkelse af menneskerettighederne .
<P>
Den beslutning , der blev truffet den 17. juli i Rom om for frste gang i verden at oprette en international straffedomstol , er derfor af historisk betydning .
Det er sledes ikke lngere kun de strkeste eller vinderne , der har ret ; vi gr derimod i retning af en sand retfrdighed for verdens borgere , hvor alle endelig er lige og bliver stillet for en uafhngig dommer .
EuropaParlamentet , og mere generelt Den Europiske Union , skal derfor gre en indsats for , at de samfundsmssige bestrbelser p konferencen i Rom ikke er forgves , og med henblik p at opn en tilslutning fra de medlemsstater , der endnu ikke har underskrevet statutten , p at opfordre alle Unionens medlemsstater til hurtigt at ratificere traktaten , og p at ivrkstte nogle konkrete initiativer for at ge antallet af lande , der slutter sig til initiativet , ogs ved at gre Den Europiske Unions forbindelser til visse tredjelande afhngig af en sdan tilslutning .
<P>
Endelig skal alle Fllesskabets institutioner stille det hovedkrav , at man skal indfre alle de foranstaltninger , der er ndvendige for hurtigst muligt at oprette et forberedende udvalg ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr van den Broek , jeg er meget glad for , at vi har fet denne debat .
Der er ganske vist ikke s mange medlemmer til stede i salen - og det siger jeg ogs med henblik p afstemningen - men jeg hber , at Parlamentet , sdan som det har gjort tidligere , endnu en gang viser sin interesse for denne sag , og at det er ndvendigt at ratificere straffedomstolens statut , s den kan trde i kraft s hurtigt som muligt .
Det var ogs takket vre Kommissionen , og navnlig vores regeringer og de andre lande , at man med en historisk afstemning den 17. juli i Rom traf afgrelse om domstolens oprettelse .
Det er ndvendigt med 60 lande , og vi anmoder sammen med Parlamentet om , at den 31. december 2000 bliver sidste frist , s denne domstol bliver en realitet , og s den ustraffethed , som alt for mange tyranner og diktatorer i dag nyder godt af - ikke kun de pensionerede ligesom Pinochet , men ogs de aktive ligesom Slobodan Milosevic med flere - kan hre op via oprettelsen af en international straffedomstol .
<P>
Den Europiske Union har stet i forreste rkke i denne kamp .
I Rom har man med stor succes , ogs takket vre EuropaKommissionen , gjort en indsats , som ogs mange ikkestatslige organisationer bifaldt . Disse er i vrigt samlet her i dag takket vre et initiativ , vi har taget sammen med vores kollega Dupuis , Det Radikale Parti og bevgelsen  Non c '  pace senza giustizia  .
Lad os sledes ivrkstte en stor ratificeringskampagne , s domstolen kan blive oprettet den 1. januar 2001 !
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , jeg er fristet til at sige : Det er som om , djvelen leger med det , men i virkeligheden har der aldrig vret s mange gode grunde til hurtigt at oprette en permanent , international domstol .
Det er allerede sagt : Pinochet-sagen .
Det er mig klart , at i det tilflde , hvor der anmodes om udlevering p grund af forbrydelser mod menneskeheden , ville en permanent , international domstol vre p sin plads . Det aktuelle emne , som holder alle beskftiget , udlevering eller anmodningen om udlevering af hr .
calan , eks-leder af PKK , er et mere indviklet tilflde . Srligt fordi anmodningen kommer fra Tyrkiet , t af de syv lande , som har stemt imod Rom-traktaten .
Men ogs i denne sag er jeg overbevist om , at en international domstol ville vre nyttig , selvom det kun ville vre for at fastsl , hvad der er politik , og hvad der er strafferet i dennne sag .
Vi mener , at der er grunde nok til hurtigt at oprette denne permanente , internationale domstol .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol har vret en succes for , hvad jeg ville betegne som borgernes diplomati , en stor offentlig bevgelse , som i et stort antal lande har fet snesevis af regeringer til at deltage i konferencen i Rom og derfor har medfrt oprettelsen af denne domstol .
<P>
Faren er , at denne domstol , som fra starten er oprettet med utilstrkkelig magt og bemyndigelser , kan ende i det , man kunne kalde  de retfrdiges limbo  , hvis regeringerne ikke skynder sig at deponere det ndvendige antal ratifikationsdokumenter og naturligvis opretter de ndvendige mekanismer , for at det relevante udvalg kan f igangsat denne domstol .
<P>
Endvidere er det ndvendigt , at dette borgernes diplomati , denne offentlighed , som var rsag til det , vi opnede i Rom , fr nogle positive signaler i denne retning .
Dette glder isr , nr der er indlysende sager p bordet , som tydeligt viser , at Den Internationale Straffedomstol er fuldstndigt velegnet til at dmme f.eks. kriminelle som den chilenske diktator Augusto Pinochet , der i de seneste uger har sgt tilflugt i de nationale lovgivningers krinkelkroge - og jeg vil her benytte lejligheden til at sige , gid nste onsdag bliver en dato , vi kan mindes som den dag , hvor der blev truffet beslutning om , at Pinochet skal udleveres til Spanien og dr dmmes for de forbrydelser , han er tiltalt for , intet mere og intet mindre end folkedrab , tortur og terrorisme .
<P>
Der er virkelig behov for Den Internationale Straffedomstol , s straffrihedens panserglas kan blive nedbrudt .
Det er uhyrligt , at dette panserglas har eksisteret , for man vidste jo godt , hvem der var ansvarlig for forbrydelserne , men retfrdighedens lange arm kunne ikke n dem .
Derfor mener jeg , at Rdet og Kommissionen endnu en gang br anstrenge sig kraftigt for , at den traktat , der blev udarbejdet i Rom , bliver underskrevet , for at ratifikationsinstrumentet deponeres , og for at Den Internationale Straffedomstol dermed hurtigst muligt bliver en realitet .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , vi har nu talt om tre beslutningsforslag , frst om Algeriet , s om Serbien og nu om Den Internationale Straffedomstol .
For mig har det egentlig vre uhyggeligt betegnende , at begrebet Milosevic blev nvnt i nsten alle indlg , lige meget hvilket tema , der blev talt om .
Det burde egentlig vise os , at vi virkelig mangler en institution som en International Straffedomstol og en International Strafferet .
Vi har to  sm straffedomstole  , som beskftiger sig med Jugoslavien og Rwanda , men de har netop helt sikkert ikke de muligheder , som en velfunderet International Straffedomstol ville have .
De har ikke mulighed for , som det ville vre ndvendigt , at gribe ind i nationale anliggender , nr de ser , at det drejer sig om at tage sig af menneskerettigehder inden for visse rammer .
De har heller ikke mulighed for virkelig at blande sig aktivt i en begivenhed med en helt uafhngig anklagemyndighed .
<P>
Jeg tror , det er ndvendigt , at ogs vi netop som europere pvirker de stater , som endnu ikke har underskrevet Romtraktaten .
Storbritannien og Tyskland f.eks. hrer ogs til disse lande .
Vi har brug for de underskrifter .
Vi vil i gang med straffedomstolen i rette tid !
<P>
Akin Birdal
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Kommissionen har allerede i sin progress report on Turkey angivet , at der ikke har vret tale om en rlig proces mod menneskerettighedsaktivisten Akin Birdal .
Hvis denne sag er eller bliver retningsgivende for den tyrkiske regerings og justistsmyndighedernes holdning , tror jeg , at Tyrkiet forelbig kan glemme alt om tiltrdelse .
For tiltrdelsen er forbundet med strenge , klare , prcise og rlige kriterier .
Hvis Tyrkiet vil tiltrde , skal det arbejde p demokrati og menneskerettigheder .
Jeg hber , prsident Demirel bender hr . Birdal inden for rammen af demokratiet og det gode forhold mellem EU og Tyrkiet .
<P>
Desuden hber jeg , at det tyrkiske parlament p kort sigt gennemfrer den ndvendige lovndring , som det lnge har lovet , om demokrati , respekt for menneskerettigheder og garanti af en uafhngig retstat .
Min gruppe stoler p , at Kommissionen og Rdet vil foretage sig det ndvendige i forbindelse med dette .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg traf Akin Birdal for ca. to uger siden i Tyrkiet .
Jeg s , hvordan han endnu lider under de kvstelser , han fik ved attentatet .
Jeg hrte hans tale , som han holdt p menneskerettighedskonferencen i Ankara , og jeg svarede p den .
Det var en meget moderat tale .
Jeg vil anbefale den tyrkiske regering virkelig at udnytte den nuvrende situation til at tale med mennesker som Akin Birdal , som lgger en moderat holdning for dagen , og lse den interne krise i Tyrkiet , isr hvad angr sprgsmlet om kurderne .
<P>
Jeg tror , det vil vre i Akin Birdals nd , at jeg nu fremstter et par grundlggende bemrkninger om den aktuelle krisesituation .
Allerede i formiddags redegjorde Pauline Green og andre for , at vi afviser den holdning , som Tyrkiet i jeblikket indtager i sprgsmlet om hr . calan og hans mulige asyl .
Srligt jeg , som bestrber mig p at skabe et fornuftigt forhold mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , og som af denne grund har vret i Tyrkiet tre gange i r og frt forhandlinger , m afvise den tyrkiske holdning .
Jeg vil gerne endnu en gang opfordre den tyrkiske regering til at gribe chancen nu , for at alle parter , selvom der kommer et positivt svar p en asylansgning , afstr fra at anvende vold , ogs PKK og de kurdiske politiske reprsentanter .
Der br fres samtaler , som ikke ndvendigvis skal fres med PKK , men hvor ogs Akin Birdal kunne vre en mulig samtalepartner , s der kan findes en lsning med hensyn til sprogligt og kulturelt selvstyre inden for et flles Tyrkiet .
Ogs det kmper Akin Birdal og hans organisation for .
Jeg mener derfor helt i trd med Akin Birdal , at den tyrkiske regering skal gribe denne chance for at f det bedste ud af denne krisesituation og strbe efter en fredelig intern lsning p det kurdiske sprgsml .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , rede hr. kommissr , vi har her at gre med et specifikt tilflde .
Domfldelsen af Akin Birdal har faktisk til forml at udstede et politikforbud i Tyrkiet med hensyn til det kurdiske sprgsml .
Det blokerer virkelig situationen .
<P>
For det andet m vi ikke glemme , at der netop i det tyrkiske parlament er en proces i gang , som skal revidere straffeloven og afskaffe paragrafferne 312 og 159 , som Akin Birdal er blevet dmt efter , samt artikel 8 i antiterror-loven .
I denne situation er det for det frste politisk ndvendigt , at Tyrkiet udnytter den chance for dialog , som Akin Birdal altid har stet for , og for det andet humanistisk ndvendigt , at Akin Birdal , som blev et offer for mrke krfters attentat og stadig lider under flgerne , fr adgang til medicinsk behandling ogs i Europa .
I denne nd m vi som venner af Tyrkiet appellere til , at den tyrkiske regering ndrer sin holdning .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr seks grupper i dette parlament indgiver et flles beslutningsforslag og ogs vil vedtage det , s m det vre et signal til den tyrkiske regering og den tyrkiske prsident om , at dette sprgsml , nemlig domfldelsen af formanden for den tyrkiske forening for menneskerettigheder , som mange af os , f.eks. hr . Swoboda , kender fra mange samtaler i de forlbne r , ikke bare er en sag , som man taler om rent rutinemssigt her .
For os er denne sag tvrtimod en prvesten for Tyrkiets evne til demokrati og en prvesten for overholdelsen af menneskerettighederne .
Kommissr van den Broek fremlagde jo for kort tid siden en rapport om status for forbindelserne .
Vi kan alle stadig huske , da vi gik ind for toldunionen , hvilke lfter den davrende regering kom med med hensyn til tilpasning af forfatningen og udvelse af menneskerettigheder , hvilket dog hidtil ikke har fundet sted , s at vi efter min overbevisning ikke kan give Tyrkiet nogen udsigt til et konkret tiltrdelsesperspektiv , s lnge vi ikke kan opn konkrete fremskridt inden for disse grundlggende sprgsml om ytringsfrihed og menneskerettigheder .
<P>
Det siger jeg s klart , selvom jeg ved , at vi i de forlbne uger absolut har konstateret en forbedring af forholdet .
Det er ikke nok .
Der skal yderligere fremskridt til .
Den tyrkiske prsident Demirel , som blot for et par dage siden optrdte i Wien med krav med hensyn til optagelse i kredsen af tiltrdelseskandidater , m gribe chancen for at bende Akin Birdal .
Jeg tror , det ville vre en konkret test af Tyrkiets evne til at have tttere forbindelser til Europa .
Alt andet vil ikke bringe os fremad .
Derfor sttter vi som PPE-gruppe det flles beslutningsforslag .
Vi hber , det er et positivt signal og ikke vil fre til en yderligere skrpelse af forbindelserne mellem Europa og Tyrkiet som f.eks. i tilfldet calan .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , Birdals tilflde handler i frste rkke om en dom fra en tyrkisk kriminaldomstol .
Hr. kommissr , disse domstole karakteriseres i en rapport af Kommissionen desangende - benlyst pvirket af Deres erfaring , eftersom De flger udviklingen i Tyrkiet - som uegnede af natur til at kunne yde den anklagede mulighed for en retfrdig dom .
Af en sdan domstol er han blevet dmt .
For det andet er der ikke nogen mulighed for at appellere til en hjere instans .
Flgelig er der tale om en endelig dom . Alle de konsekvenser , der skader Birdal , vil flge ham resten af livet , endog at han ikke kan komme under lgelig pleje , indtil han er forsvundet biologisk , noget de ikke kunne opn ved mordforsget mod ham .
Den eneste udvej er , at Demirel bender ham , og den eneste mde er , at Kommissionen presser p , for at han fr denne bendning .
Hr. formand , det er en sag , der ikke kun vedrrer Birdal .
Det handler om det tyrkiske folks rettigheder , det handler om vores egne rettigheder .
Sagen om calan er tilsvarende .
Vi bliver ndt til at gre modstand , s den tyrkiske pression ikke fr nogen mulighed , og ej heller den amerikanske pression , for at myrde ham enten ved henrettelse eller ved at sende ham til Tyrkiets galejer , som man plejer .
Begge personer str som symboler for fred , frihed og demokrati .
Isr om Birdal vil jeg gerne fortlle Dem , at Tyrkiets Strafferet som grund til , at kriminalretten dmte ham , angav , at hovedindholdet , hovedretningen i hans virke var frihed og fred .
Han er blevet en fange af denne dom , og De i Kommissionen er medansvarlige , hvis De ikke griber ind , for at han bliver bendet .
<P>
Teologisk fakultet i Chalki
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , jeg bliver ikke lngere overrasket over den tyrkiske stats handlinger , sdan som dem vi forhandler i dag , og jeg er bange for , at det ikke er sidste gang , vi forhandler sdanne handlinger fra den tyrkiske stat .
Terror , fjendsk overtrdelse af menneskerettighederne og religionsfriheden , ulovlige og ubegrundede domme , ja selv bombeaktioner er nogle af de elementer , som udgr billedet af den tyrkiske stats taktik over for Det kumeniske Patriarkat , det vil sige det verdensomspndende ndelige center for 300 millioner ortodokse kristne .
De ortodokses historiske og traditionelle leder , den kumeniske Patriark Bartholomus , der som regel foretrkker en afdmpet politik , udtrykte flgende :  Vi er ikke indtrngere , omplantede eller fremmede , vi er et indfdt element p dette sted . Den lighed for loven , den retfrdighed og den religonsfrihed , som den tyrkiske retfrdighed taler om , glder kun p papiret .

<P>
Det er tydeligt , hvad Tyrkiet sigter til med denne taktik .
Den skal en gang for alle afslutte sagen om det teologiske fakultet i Chalki .
Den skal en gang for alle gre op med de kristne , der lever i Tyrkiet .
Den sigter til at terrorisere disse borgere , tyrkiske borger , der tilfldigvis er kristne .
Sagen om det teologiske fakultet i Chalki viser endnu en gang det generelle problem med respekten for menneskerettigheder i Tyrkiet .
EU kan ikke spille dv , nr der allerede fra frste dag foregik en international mobilisering mod og fordmmelse af disse uacceptable , tyrkiske handlinger .
EU , og nrmere bestemt hr. van den Broek , skal anmode om beskyttelse af Det kumeniske Patriarkat og det ortodokse samfund , sdan som det str i Lausanne-freden .
Unionen skal desuden ogs anmode om beskyttelse af selve det tyrkiske folk , som dagligt bliver offer for den tyrkiske stats taktik .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg tror , vi bliver ndt til at skelne her .
Vi br ikke tillgge Tyrkiet et vsen , som vi s tilskriver alt muligt .
Der stilles virkelig krav til Tyrkiet om handling i denne sag .
Den forvaltningsakt , som lukkede skolen , m trkkes tilbage .
Her m den tyrkiske regering gre det klart , at religionsfriheden , en grundlggende menneskeret , er sikret i Tyrkiet .
Det kumeniske Patriarkat krver , at denne forvaltningsakt trkkes tilbage , og her br Den Europiske Union med al tydelighed gre det klart , at dette er en elementr betingelse for den fortsatte dialog med Tyrkiet .
<P>
Der er trods alt tale om det hjeste uddannelsessted for det , man kunne kalde den ortodokse tros centrering omkring Konstantinopel , som jo eksisterer over hele verden , og set i lyset af , at man traktatmssigt har forpligtet sig til at respektere mindretalsrettighederne , er det ikke hndteret p en acceptabel mde .
Vi br imidlertid ogs huske p , at det ogs krnker islams love at forholde sig sdan , for ogs profeten Muhammed krvede udtrykkeligt religionsfrihed , og det br vi minde os selv og samtalepartnerne om .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , Det kumeniske Patriarkat og de nu meget f grkere i Konstantinopel har vret der i mange rhundreder , lnge fr frst Det Osmanniske Rige og siden Den Tyrkiske Stat opstod . De udgr - sdan som ogs Patriarken har udtalt og som hr .
Roubatis nvnte fr - et indfdt element p stedet .
De tilhrer dette sted , de er ikke kommet andetsteds fra . De er ikke fremmede eller tilflyttere , hvor meget det end er lykkedes Tyrkiet i lbet af rene at udradere det grske element ved systematiske fremgangsmder og med al slags vold .
Den sidste fremgangsmde i rkken er den ulovlige og ubegrundede afsttelse af de tilsynsfrende p det teologiske fakultet i Chalki .
Mlet er tydeligt : at fratage fakultetet sin formue og isr at forhindre , at det kommer til at fungere igen .
Der er i grunden tale om endnu en terrorhandling fra et lands side , der ikke respekterer menneskerettighederne og som ikke tver med at udslynge alle mulige trusler i alle retninger .
Vi sagde det ogs i formiddags under en lang forhandling om hvad , der foregr i Italien .
<P>
Jeg mener ikke , at det er ndvendigt at tale i lang tid for at understrege sagens alvor .
Vores flles beslutningsforslag viser det tydeligt .
Jeg vil blot til sidst sige , at hvis Tyrkiet fortsat opfrer sig frkt og fjerner sig fra de europiske idealer , s sker det bl.a. ogs , fordi Europa ved altid kun at prioritere konomiske interesser og kriterier ikke har givet det mulighed for i bund og grund at forst , at menneskerettighederne br have fortrinsret .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg tilhrer dem , der tror p et moderne og progressivt Tyrkiet , som vil finde sin europiske udvikling p et tidspunkt .
Men det er mit indtryk , at Tyrkiet ikke selv tror p det .
Et af de mange tegn , vi har herp , er , hvorledes det opfrer sig over for Det kumeniske Patriarkat i Konstantinopel , og hvordan det har opfrt sig i dette konkrete tilflde over for det teologiske fakultet i Chalki .
Tyrkiet skader sit eget billede , sknt det burde forst , at Det kumeniske Patriarkat i Konstantinopel tilfrer ikke kun selve Konstantinopel , men ogs Tyrkiet som stat en srlig glans .
<P>
Efter at Tyrkiet i realiteten har lukket fakultetet i Chalki , griber det nu ogs ind over for fakultetets tilsynsfrende , som var det sidste bevis p , at dette fakultet , om ikke andet , s frte en hensygnende tilvrelse .
Som De ved , har den amerikanske kongres gentagne gange beskftiget sig med netop dette emne .
Endelig i dag beskftiger det Europa-Parlamentet .
Hr. kommissr , jeg er af den mening , at det ogs br beskftige Europa-Kommissionen .
Jeg forstr den konomiske betydning , som Tyrkiet har . Jeg forstr den betydning , som handlen og de konomiske aftaler har - i vrigt findes der overalt forretningsfolk , der har forbindelser med Tyrkiet , selv i mit eget land , og det er rigtigt , at de har det - men derudover , ud over handlen findes der ogs menneskerettighederne , der findes ogs vores kultur , der findes ogs respekten for forskellighed .
Dette br ikke kun findes p papiret , men vi br krve det resolut af tyrkerne , eftersom det ser ud til , at de selv kun har det i deres grundlov for at kunne kigge p det , for at kunne pkalde sig , at de formelt respekterer menneskerettighederne , for i virkeligheden overtrder de dem .
<P>
Lad os alts reagere p Patriark Bartholomus ' invitation , denne mdeholdne , religise leder , lad os mobilisere os omkring dette emne .
Jeg mener , at det er vigtigt for vores kultur og for de vrdier , som EU tror p .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne sige , at eftersom vi enstemmigt stemmer for denne flles beslutning , s br Kommissionen og de vrige institutioner langt om lnge reagere , for , efter hvad jeg har hrt , har nu ogs Uncle Sam sagt ja , Kongressen reagerer .
Tv ikke , efterlign dem , nr de endelig gr noget positivt .
<P>
Det andet , jeg gerne vil sige , er , at denne handling fra den tyrkiske regerings side - jeg taler ikke om Tyrkiet , jeg holder Tyrkiet , det vil sige det tyrkiske folk , uden for det statslige totalitre styre , uden for det reaktionre , fascistiske , herskende styre - undergraver Patriarkatets virke , nr den afskrer det fra det driftsorgan , som fakultetet i Chalki er .
Et fakultet , hr. formand , - og jeg er tilfldigvis fdt p de kanter , s jeg ved det - der fremstod som et moralsk , kulturelt , religist og pacifistisk fyrtrn for alle de folk , der levede i Lilleasien .
<P>
S kom i bevgelse , glem jeres halve lsninger , glem jeres bortforklaringer , glem investeringerne , glem pipe-lines , olie og gas og husk langt om lnge p , at I gerne vil kaldes en demokratisk institution , en demokratisk organisation , Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , hr. kommissr , lukningen af fakultetet i Chalki i Tyrkiet er bare et led i en proces , som har foreget i revis .
Tyrkiet tager sig friheder , som ingen andre lande i Europa tager . Vi skal naturligvis reagere mod dette , der er et direkte brud p religionsfriheden , hvilket er helt uacceptabelt .
<P>
Det er prcist det samme , der sker i disse dage i Tyrkiet : forflgelse af kurdere og krigen mod kurderne siden 1984 .
Den tyrkiske regerings reaktioner i dag mod Italien er jo bare et udtryk for prcist samme sag .
<P>
Vi fra EU ' s medlemslande m reagere mod dette .
Nu er der en mulighed for at gre det ved at krve , at Tyrkiet opfylder sine forpligtelser i toldunionsaftalen - vi har jo en aftale med Tyrkiet .
Vi m srge for , at vi fra EU ' s side gr , hvad vi kan for at f gennemfrt denne aftale , for at f standset krigen mod kurderne og for at give calan asyl i Italien .
<P>
Antisemitisme i Rusland
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , den primitive , uansvarlige , ja gemene karakter i Makasjovs udtalelser oprrer og ngster os i mere end n forstand .
Den tidligere general Makasjovs ansporing til had mod jderne er en velkendt mekanisme .
Sknt den konomiske , sociale og politiske situation er alarmerende , er der nogle , der ikke kan modst fristelsen til at genskabe den politiske og nationale enhed ved at udbrede hadefulde budskaber , der anklager et mindretal , i dette tilflde det jdiske .
<P>
Det er frem for alt bekymrende at konstatere , at det kommunistiske parti i Den Russiske Fderation , i stedet for uden forbehold at fordmme antisemitiske udtalelser af n af deres egne , vlger at prioritere korpsnden hjest og ngter at leve op til det ansvar , der trnger sig p i en situation som denne : at gennemfre en mistillidsdagsorden mod Makasjov .
Det er s meget mere beklageligt , som det ikke skorter p internationale mekanismer for at vise Rusland , hvad det burde gre .
Jo mindre Dumaen tager afstand fra opfrsler af den art , jo mere fjerner den sig fra at overholde de principper , Rusland tilsluttede sig , da det blev medlem af Europardet .
<P>
Vi opfordrer derfor Dumaen til at genoverveje sin afgrelse og p ny tage stilling til en mistillidsdagsorden .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg m undskylde kollega Barros Moura .
Jeg vil imidlertid gerne sige et par stninger p min gruppes vegne .
Jeg mener , det er uacceptabelt , hvad der nu desvrre er sket igen .
Antisemitisme er en af racismens fremtrdelsesformer , som har anrettet s megen ulykke i Europa og ud over Europa , at vi m tilbagevise den slags ytringer p det skarpeste .
Jeg er srligt berrt af , at Dumaen og disse partivenner ikke har kunnet finde det rette svar .
Det kan ikke tles og tolereres , at vi i dag efter denne store katastrofe , som ramte den jdiske befolkning p dette kontinent , efter de mangfoldige antisemitiske gerninger og ytringer netop i steuropa og i Rusland , lader en antisemitisk ytring g uptalt hen .
Vi m derfor tilbagevise det p det skarpeste og appellere til reprsentanterne i det russiske parlament om klart og tydeligt at sige til deres kolleger : En antisemitisk ytring m ikke og kan aldrig tolereres .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , nr man ser , hvad der sker i Rusland i jeblikket , og hrer general Makasjovs udtalelser , lber det en koldt ned ad ryggen , for benbart er det de vrste kommunistiske reaktionre fra Stalintiden , der nu kommer frem igen , og der fremsttes antisemitiske udtalelser i en form , s de personer , der er berrt af det i Rusland , virkelig bliver bange .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om , at Rusland er et land , hvor der den dag i dag stadig findes et skaldt jdisk-autonomt omrde .
Det er den region , som Stalin i sin tid sendte mange jder til .
Den ligger i det stligste Sibirien , og her lever der den dag i dag en lille gruppe af disse jder , som virkelig fler sig truet , som m frygte for deres overlevelse .
Disse jder er blot et eksempel for mange andre , som lever i Rusland .
Vi kan ikke bare se stiltiende til !
I dette rhundrede har vi allerede set de vrste , mest gruopvkkende gerninger .
Vi kan ikke acceptere noget sdant , ikke bare se til en gang til !
<P>
Hr. kommissr , tidligere talte vi om fdevarehjlpen .
Mske kan man nvne dette emne i forbindelse med enhver samtale om fdevarehjlpen !
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , vi begyndte aktualitetsdebatten med den dramatiske fdevaresituation i Rusland , og vi slutter af med et tragisk aspekt fra det ndelige liv : antisemitismen .
Det berrer mig virkelig dybt , at der efter flere rhundredes pogromer og et umuligt liv i shettels , at Dumaen , vores kolleger , ikke er villige til at udtale sig imod voldelige former for antisemitisme .
Russiske politikere af jdisk oprindelse har svrt ved at gre karriere , hvis de har autentiske jdiske navne .
Derfor blev det frst for nylig kendt , at den nuvrende russiske premierminister af disse grunde tog navnet Primakov .
Siden maj sls rabbiner og jeshivah -studerende ned , og brandbomber smides i synagoger .
Parlamentet skal over for Dumaen insistere p , at den gr noget for at bekmpe racisme , fremmedhad og anvender lovlige instrumenter til det forml . Men , hr. formand , ogs inden for EU er forholdsreglerne mod politiske partier med lignende opfattelser ikke srligt effektive .
Finansielle straffe og frihedsstraffe hjlper ikke , at forbyde et parti med racistiske opfattelser frer udelukkende til oprettelsen af et nyt parti under et andet navn .
Et godt middel er efter min mening at afskaffe retten til passiv valgret .
Heller ikke i mit land eksisterer denne retsforanstaltning , men den franske dommer har helt bestemt forstet det .
Afskaffelse af passiv valgret for racistiske partier skal fremmes , og hos Dumaen , hr. formand , skal der fortsat insisteres p tese 9 mod antisemitisme i Rusland .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , ethvert menneske skylder ethvert andet menneske at anerkende hans vrdighed .
Det glder ligevel i konomiske krisetider og i gode tider .
Antisemitisme minder os om vores kontinents mrkeste tider og om tider , hvor disse vrdier blev trdt under fode af utallige mennesker .
Det er derfor vores generations flles opgave at kvle antisemitismen i dens vorden .
Det glder for vores lande som for vores partnere .
Derfor opfordrer vi Dumaen til at udvikle en hjere sensibilitet og til med bestemthed at afvise udtalelser , som krnker Ruslands jders vrdighed .
En s nederdrgtig populisme fra nogle politikeres side smigrer nemlig de ekstreme nationalistiske grupper i Rusland , og det er en fare for demokratiet i dette land .
<P>
Hr. van den Broek , vi ved , at det er grsrodsorganisationerne i Moskva , der forsger at gre noget p dette omrde .
Jeg sprger Dem nu : Er det ikke muligt at give de penge , som De endnu ikke har brugt inden for rammerne af Tacis-demokratilinjen , til netop disse grupper , s De virkelig bruger dem i overensstemmelse med det krav , som vi talte om i tirsdags ?
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg fordmmer antisemitisk had , uanset hvor det kommer fra .
Men lsningen af Deres Dumafjendtlige beslutningsforslag har oprigtigt chokeret mig .
Skal man virkelig for enhver pris give den ganske verden moralske lrestreger , nr der oven i kbet i de foreslede tekster er spor af en antirussisk og antislavisk racisme , som jeg finder helt og aldeles utilstedelig ?
Behver jeg erindre om , at slaverne var de frste ofre for Den Anden Verdenskrig , og at russerne nede op p flere dde end noget andet folk i kampen mod nazihren ?
Behver jeg erindre om , at Patriarken for Moskva og alle Ruslande for nylig hele to gange har fordmt det antisemitiske had ?
<P>
Det er uhrt , at visse af vores kolleger vil give den russiske stats Duma ordrer , som det er tilfldet i punkt 4 i det flles beslutningsforslag , som om udlndinge skulle kommandere rundt med folkets valgte reprsentanter .
Dumaen er suvern i sine afstemninger , og det er godt , det er sledes .
Hvad ville De mon sige , hvis de russiske deputerede ville give ordrer om , hvordan Europa-Parlmentets medlemmer skulle stemme ?
Det er for vrigt skandalst hele tiden og systematisk at sidestille den russiske patriotisme med antisemitisme .
Man sger ethvert muligt pskud for at svkke Rusland eller enhver anden nation , som yder modstand mod den ny , kapitalistiske verdensorden . Det er sdan , det forholder sig .
<P>
Endelig kan vi konstatere et beklageligt skred i brugen af selve termen antisemitisk .
Tidligere var det klart nok , en antisemit , det var n , der hadede jder . Hvilket br fordmmes , det er vi enige om .
Men i dag betegner man undertiden en person som antisemit , simpelthen fordi den israelske lobby ikke kan lide vedkommende .
Det er en mde at eliminere en person p , rent politisk . En sdan arrogance tjener hverken venskabet mellem folkeslagene eller demokratiets sag , og heller ikke den legitime kamp mod racehad .
Man opbygger ikke venskab mellem folkeslagene og mellem Europa og Rusland ved at opfre sig som aggressive farisere , optndte af foragt for Dumaen og hele det russiske folk .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , delegationen fra Den Nationale Alliance bifalder beslutningsforslaget i forbindelse med de blger af voldsom antisemitisme , der har vret i Rusland .
Desvrre lader det til , at historien ikke har nyttet noget , eftersom det ikke er frste gang , man i et kriseramt land giver de skaldte jdiske sammensvrgelser skylden .
Det er sledes ndvendigt at udvise den strst mulige fasthed , nr sdanne udtryk for politisk demens skal isoleres , og vi skal handle med alle de midler , vi har til rdighed , for at tage sdanne frembrud af had og diskrimination i oplbet .
Det er netop grunden til , at jeg lgger vgt p at supplere de oplysninger , De er i besiddelse af , ved at gre opmrksom p , at samme general Makasjov - og her citerer jeg en velanskrevet italiensk avis , Corriere della sera -  fik et stort bifald under demonstrationerne i forbindelse med 81-rsdagen for Oktoberrevolutionen  .
<P>
Ved disse demonstrationer var der delegationer til stede fra de to italienske kommunistpartier , nemlig Rifondazione comunista og Italiens Kommunistiske Parti .
Frstnvnte var en del af Prodi-regeringens flertal , og sidstnvnte har ministre i D ' Alemaregeringen .
Og det forekommer mig ikke , at den italienske regeringschef endnu har fremsat noget krav om forklaringer eller afstandtagen fra de personers side , der er med i hans regering , og som samtidig marcherer side om side med folk , som opfordrer til fremmedhad og religist had , hvad enten de er kommunister eller yderliggende nationalister .
<SPEAKER ID=172 NAME="van den Broek">
Hr. formand , debatterne her i Parlamentet om menneskerettigheder er alt andet end opmuntrende , men derfor ikke mindre vigtige .
Lad mig forsge kortfattet at reagere p de emner , som er blevet behandlet , jeg begynder med Algeriet .
<P>
Det er tydeligt for alle , og jeg har heller ikke hrt andre meninger i dette Paralament , at for s vidt der stadigvk er tale om en anelse fremgang p omrdet for demokratisering og pressefrihed i Algeriet , at der stadig er meget tilbage at nske .
Men det er ogs derfor , at Kommissionen og EU allerede i lngere tid anvender vigtige midler for navnlig at fremme pressefriheden i Algeriet .
De ved , at der stilles et betydeligt belb til disposition for Middelhavslandene , hvoraf en stor del gr til Algeriet .
Det er ironisk , at nr vi taler om pressefriheden , at den utilladelige og vedvarende stigning af volden i Algeriet ikke sttes i gabestokken samtidigt , for i de sidste par uger er der p ny koldblodigt blevet myrdet mange uskyldige borgere .
Det viser endnu mere , hvor meget der skal forandres i Algeriet , fr der kan tales om en demokratisk retsstat .
<P>
Vi ved , hvor kompleks det er . Vi ved ogs , at Unionen forsger at holde dialogen med Algeriet ben .
Selv for at komme frem til afslutning af en associationsaftale , som ogs vil institutionalisere den politiske dialog , men vi stder , hvad det angr , p en ret reserveret holdning fra Algeriets side . Jeg er enig i meget af det , som er sagt om Jugoslavien og prsident Milosevic .
Ogs det har vi tit drftet .
Det er dog ikke tilfldigt , at vi stadigvk skal holde fast ved en omfattende sanktionspolitik over for Jugoslavien .
Vores kritik og vores indvendinger omfatter ogs pressefriheden . De fleste medier i Forbundsrepublikken Jugoslavien , som der nu ogs lgges pres , ssom Radio Index , Donas eller Nasa Borba , har modtaget finansiel sttte fra Fllesskabet .
<P>
I 1997 blev der givet ca .
4 millioner i sttte til de uafhngige medier i Jugoslavien og i 1998 mere end 5 , 6 millioner af de 10 millioner , som vi havde til rdighed for det samlede tidligere Jugoslavien .
Det har alts al opmrksomhed .
<P>
De forstr , nr vi taler om Jugoslavien , at vi for jeblikket lgger vgt p bidrag , som kan fremme en lsning af det akutte problem i Kosovo , men det vil ikke sige , at vi sknker andre demokratiserings- og demokratiaspekter i Forbundsrepublikken Jugoslavien mindre opmrksomhed . Men ogs til dette punkt m jeg sige , at hr .
Milosevic ikke ret tit giver os grund til optimisme .
<P>
Jeg er enig i alt det , som er sagt om Den Internationale Straffedomstol . Kommissonen glder sig naturligvis over den succesrige afslutning p konferencen , hvor denne domstol blev oprettet .
Selvom der ikke kunne tages fuldstndigt hensyn til alle nsker , danner vedtgterne for denne domstol grundlaget for en mlrettet og trovrdig domstol , s de fleste forfrdelige forbrydelser mod menneskeheden ikke lngere behver at forblive ustraffet , og mulige kriminelle , og det er slet ikke mindre vigtigt , kan gres modlse .
Vi hber derfor ogs , at det krvede antal p 60 ratifikationer hurtigt ns .
<P>
Vi har ogs s tit drftet Tyrkiet , isr med hensyn til politikken og menneskerettighedssituationen i dette land .
Vi deler ogs Parlamentets bekymring over Akir Birdals dom , og den nylige fyring af ledelsen af det teologiske fakultet i Chalki .
Alle de , som allerede har set vores fremskridtsrapport om den politiske situation i Tyrkiet , kan tydeligt lse , hvor bekymrede vi er .
<P>
Jeg har for nylig haft kontakt med Tyrkiets udenrigsminister og har sagt : Se , De har anmodet Den Europiske Union om at bedmme Dem som fremtidigt medlem af EU p grundlag af Kbenhavn-kriterierne .
Hvad det angr : Noblesse oblige , se der , hvad den politiske prve har lrt os .
Lad os isr intensivere den politiske dialog for at forsge at forbedre denne ofte uacceptable situation . Det jeg her har nvnt , udgr en del heraf .
<P>
Til sidst er jeg helt enig i alt , hvad der er sagt om antisemitismen i Rusland , som her og der stikker hovedet frem igen . Utilladeligt og uacceptabelt er de eneste ord , som passer hertil .
Det er desvrre ikke frste gang i den russiske historie , at det forsges at gre medlemmer af den jdiske befolkning til syndebukke for en krisesituation .
Set p den baggrund er de antisemitiske udtalelser fra et medlem af Dumaen , tilhrende det kommunistiske parti , endnu mere uacceptable , isr nu hvor de samme medlemmer af det kommunistiske parti har forhindret , at det pgldende medlems immunitet kan ophves .
<P>
Der er heldigvis ogs andre meninger blandt fremtrdende personer , hvorunder Moskvas borgmester , Loesjkov , der har distanceret sig fra denne udtalelse , og sledes ogs nogle fremstende organisationer i Rusland .
Det er endvidere opmuntrende , og lad os ogs se p den positive side , at den russiske statsadvokat har meddelt , at han undersger sagen , og at tilfldet drftes i det russiske sikkerhedsrd .
<P>
Til sidst vender ogs Dumaen efter al sandsynlighed tilbage til sagen i nste uge , og jeg kan forestille mig , at ogs EuropaParlamentet , som har nr kontakt til medlemmer af Dumaen inden for rammerne af det parlamentariske samarbejdsrd under den partneraftale , som Unionen har med Rusland , vil forhre sig hos sine kolleger angende dette , sdan som vi vil gre i vores regelmssige kontakter med den russiske regering .
<P>
Mange tak , hr. formand , det var , hvad jeg ville sige om disse forhold .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Hr . Swoboda , De havde et sprgsml ?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg spurgte helt konkret kommissren , om han er indstillet p at gre alt , hvad der str i hans magt , for at de penge , der er stillet til rdighed for den serbiske presse eller medierne , faktisk ogs udbetales hurtigt .
Ellers vil nogle medier mtte lukke ikke kun p grund af Milosevic , men ogs fordi pengene kommer for sent .
Hr. kommissr , jeg beder Dem om kort at besvare dette .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , mit indlg drejer sig om den afstemning , der skal finde sted om et jeblik , for det er sdan , at der denne gang igen er sket noget , som jeg allerede har ptalt for flere mneder siden .
De flles beslutningsforslag foreligger ganske vist p alle sprog , men udgangsteksterne gr ikke .
Som De ved , sker der ofte det , at flles beslutningsforslag forkastes , og s skal der stemmes om udgangsteksterne . I henhold til artikel 102 , stk .
1 , er det imidlertid faktisk ikke muligt , fordi de ikke foreligger p alle sprog .
Efter min sidste klage hrte det da ogs op . I dag er det nu for frste gang igen sdan , at udgangsteksterne ikke foreligger , og jeg beder Dem srge for , at dette bliver bragt i orden nste gang !
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg forstr Deres indvending , men De m tnke p , at det drejer sig om en uhyrlig mngde oversttelser , som i givet fald skulle laves .
Jeg vil forelgge det en gang til , men i og for sig foreligger der allerede en beslutning om det .
<P>
Hr . Roubatis , De havde et sprgsml mere til hr. kommissr van den Broek ?
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Fru formand , under den foregende forhandling bad alle talerne hr. van den Broek om at gre noget specifikt angende lukningen af det teologiske fakultet i Chalki .
Hr. van den Broek fortalte os ikke , hvad han specifikt vil gre , hvilke specifikke tiltag han vil tage for at f de tyrkiske myndigheder til at tillade , at fakultetet kommer til at fungere p den mde , som det br fungere p .
<SPEAKER ID=179 NAME="van den Broek">
Fru formand , jeg lover , at jeg ved den flgende kontakt med Tyrkiet vil gre opmrksomhed p denne sag , og jeg ogs vil formidle Kommissionens flelser , som er i overensstemmelse med Parlamentets .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr van den Broek .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted umiddelbart efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=182 NAME="Andersson, Lw og Sandberg-Fries">
Med denne stemmeforklaring vil vi understrege vigtigheden af , at patentansgninger og al patenthndtering i vrigt kan foreg p alle medlemsstaternes officielle sprog .
Vi mener , at en anden ordning vil vre til skade for udviklingen af foretagsomhed og for opblomstring af innovative aktiviteter i Den Europiske Union .
Det glder os , at betnkningen fremstter sprgsmlet om patenthndtering og sprog p tilfredsstillende vis .
<SPEAKER ID=183 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Det europiske patentsystem baserer sig p Mnchen-konventionen fra 1973 , som er en mellemstatslig aftale .
Patenter udstedt i henhold til denne konvention kan have virkning i samtlige lande , der har ratificeret konventionen , det vil sige alle EU-landene samt en rkke andre lande .
Konventionen gr det muligt at opn patentbeskyttelse i mere end n stat via en centraliseret procedure , som administreres af Den Europiske Patentmyndighed .
Patenter udstedt i henhold til denne procedure er underkastet de enkelte landes nationale ret .
<P>
Man har senere forsgt sig med to andre patentkonventioner eller -aftaler , nemlig Luxembourg-konventionen om EF-patentet fra 1975 og aftalen om EF-patenter fra 1989 , som er et supplement til frstnvnte .
Disse to instrumenter er endnu ikke trdt i kraft .
Nu har man s planer om at lave endnu et EF-patent , som vil f gyldighed for hele EU ' s omrde .
Medlemslandenes domstole fr alene kompetence til at trffe afgrelse i sprgsml om krnkelse af EF-patenter , og appelorganet tnkes at blive EF-retten i Frste Instans .
<P>
Vi mener , at indfrelsen af et EF-patent er en helt igennem overfldig ordning .
Nr man engang har forsgt sig med aftaler om EF-patenter , som efter 23 r endnu ikke er trdt i kraft , hvorfor s gre samme fejltagelse en gang til ?
Et EF-patent vil tilmed vre gyldig i frre lande end et patent udstedt i henhold til Mnchen-konventionen .
Vi kan fuldt ud tilslutte os den betragtning i betnkningen , som siger ,  at den nuvrende kombination af den europiske patentkonvention og de nationale patentsystemer ... udgr et velfungerende patentsystem inden for ES  .
<SPEAKER ID=184 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Forslaget om at indfre et EF-patent er et eksempel p en undvendig regulering og dobbeltadministration p EU-niveau .
Som det fremgr af punkt E i betnkningen , s fungerer den nuvrende mellemstatslige og nationale ordning for patent i Europa fint .
Vi har derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=185 NAME="Lindqvist">
Der har i mange r eksisteret et europisk patentsystem p mellemstatsligt niveau .
Det fungerer udmrket og er koblet sammen med det vigtige standardiseringsarbejde .
Der er ingen grund til at opbygge nye systemer , blot for at de skal vre EU-mrkede .
Enhver reform br derfor bygge videre p de eksisterende patentsystemer , s de opdateres til den moderne industriverden .
<SPEAKER ID=186 NAME="Theorin og Wibe">
I punkt J str der , at  medlemsstaterne ikke br give afkald p at benytte deres nationale sprog  i forbindelse med patenter og patentretter .
Det br styrkes til , at man ikke skal give afkald p at benytte nationale sprog af de rsager , som omtales i samme punkt .
<P>
Vi m indrmme , at vi har lidt svrt ved at se pointen med at indfre endnu et niveau i patentproceduren , specielt da der i punkt 6 str , at EU-patentet skal eksistere sidelbende med de nationale systemer .
Vores eneste sprgsml er s , om det ikke er nok med et nationalt niveau , et europisk niveau og et verdensniveau . Er det virkeligt ndvendigt med et EU-niveau ?
<P>
Betnkning af Hoppenstedt ( A4-0362 / 98 )
<SPEAKER ID=187 NAME="Bbar">
Den Europiske Unions rygte inden for luft- og rumfartsindustrien er en kendsgerning .
Det er i dag en konkurrencedygtig og lovende , konomisk sektor , der tller topeffektive industrier , AIRBUS Industries f.eks. , som blev ssat i 1970 af Frankrig og Tyskland , disponerer sledes i dag , efter den asiatiske krise , over 50 % af verdensmarkedet inden for sin sektor .
<P>
Disse resultater m dog ikke f os til at glemme de konomiske realiteter : Nu hvor det nste rhundrede nrmer sig , er vi ved at tabe terrn .
Vores mylder af nationale virksomheder er ikke lngere i stand til hver for sig at holde trit med konkurrenceniveauet p verdensmarkedet .
Specielt de store amerikanske virksomheder frer en inddt og offensiv politik .
P den anden side oplever vi for tiden et fald i den nationale eftersprgsel efter militre fly og tilbageholdenhed med udgifterne til de nationale forsvar .
<P>
Det haster sledes faktisk strkt med en omstrukturering af denne sektor , som Hoppenstedt-betnkningen ogs understreger .
Det er den lsning , vi skal vlge , hvis vi vil indfre en virkelig koncentration af produktionen , en virkelig samvirken mellem de finansielle investeringer og optimere resultaterne af forskningen og af teknologioverfrslerne fra den militre til den civile sektor .
<P>
Den Europiske Union kan give denne kraftige impuls og give den hurtigt , for vi har kun kort tid til rdighed til at virkeliggre denne konomiske logik .
<P>
I denne henseende er vi i dag ndt til at tage initiativer , som blev taget for mere end ti r siden i USA , det vil sige ophve adskillelsen mellem de militre og civile strukturer , globalisere forsvars- og rumfartsaktiviteterne ...
Europa har sledes al mulig interesse i at ruste sig bedre , eftersom det er i besiddelse af et levedygtigt basispotentiale .
<P>
Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har arbejdet meget med dette sprgsml med srlig vgt p beskftigelsesaspektet .
Vi m ikke p noget tidspunkt glemme , at 700 virksomheder holder liv i nsten 370.000 familier i hele Den Europiske Union !
<P>
Vi kan derfor ikke lade denne jobsektor forsvinde lidt efter lidt .
Vi kan heller ikke give denne industri fra os , hvis vi desuden vil leve op til vores ansvar inden for udenrigspolitik og internationalt diplomati .
<P>
Flgelig tilslutter jeg mig min kollega Hoppenstedts betnkning og det frie valg af forholdsregler , som han overlader til bde virksomhederne og medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=188 NAME="Blak, Iversen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemte i dag for Hoppenstedts samlede betnkning om den europiske luft- og rumfartsindustri , fordi dette omrde vil vre en vigtig kilde til beskftigelse i fremtidens Europa .
Sledes beskftigede denne sektor i 1997 ikke frre end 377.510 personer , og dertil skal lgges den afledte beskftigelse i form af ansatte hos bl.a. underleverandrer .
<P>
Forslaget lgger op til , at man i hjere grad samarbejder inden for forskning og udvikling i den europiske luft- og rumfartsindustri , et samarbejde , som vi anser for at vre ndvendigt , hvis denne sektor skal overleve i konkurrencen mod den tilsvarende amerikanske industri .
Den amerikanske luft- og rumfartsindustri nyder nemlig godt af det amerikanske militrs store ordrer og ogs af den knowhow , som militret giver de private firmaer gratis .
<P>
Hoppenstedts betnkning indeholder dog ogs forslag til flles udvikling af militrfly og en omstrukturering af den militre svel som den civile luft- og rumfartsindustri med henblik p at fremme en konsolidering af forsvarsindustrien .
Dette forhold strider imod den danske holdning p det forsvars- og sikkerhedspolitiske omrde , og derfor har vi undladt at stemme om punkterne 6 og 7 , da vi ikke vil st i vejen for de andre medlemslandes skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=189 NAME="Holm">
Jeg mener , at man m skelne mellem den civile forskning og industri inden for luft- og rumfartssektoren og det militre omrde .
EU ' s aktiviteter br kun handle om civile sprgsml , og der findes i dag ikke noget grundlag i traktaten for at sl disse to dele sammen .
<P>
Jeg sttter sledes ikke Kommissionens meddelelse hvad angr luft- og rumfartsindustrien .
Jeg s helst , at man begrnsede denne industrivirksomhed og opsatte klare regler for , hvordan sdanne aktiviteter skal foreg .
Det betyder ikke , at jeg er helt imod forskning og industrielle aktiviteter p disse omrder , men jeg mener , at forholdet til de militre aktiviteter skal prciseres .
<P>
Jeg sttter heller ikke den grundholdning , som ogs findes i denne betnkning , og som kom frem , da seks af EU ' s forsvarsministre mdtes tidligere p ret for at diskutere en integration og reorganisering af forsvarsindustrierne .
Det er srligt beklageligt , at svenske forsvarsindustrier deltog i dette mde set i lyset af den svenske alliancefrihed og neutralitetspolitik .
<P>
Jeg har valgt at sttte ndringsforslagene fra V-gruppen , og i den endelige afstemning har jeg valgt at stemme imod betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=190 NAME="Lindqvist">
Det er naturligvis godt at styrke luft- og rumfartsindustrien .
For neutrale og alliancefri lande er det imidlertid vanskeligt og direkte umuligt at deltage i et arbejde , som kder luft- og rumfartsindustrien sammen med landenes forsvarsindustrier og FUSP .
<SPEAKER ID=191 NAME="Palm">
Der findes i dag ikke nogen militr trussel mod Den Europiske Union eller dens medlemsstater .
Man br derfor strbe efter at mindske vbenproduktionen , bde fordi det tager ressourcer fra andre vigtige omrder i medlemsstaterne , fordi det ved eksport tager vigtige ressourcer fra andre vigtige omrder i medlemsstaterne , og fordi det ved eksport tager vigtige ressourcer fra ulande , der primrt har brug for en social opbygning .
Desuden udgr en fortsat vbenproduktion i sig selv en trussel , da flere vben betyder strre muligheder for anvendelse af disse .
<P>
Hvis verdenssituationen fremover skulle udvikle sig p en sdan mde , at medlemsstaterne trffer en demokratisk beslutning om at udvikle flere vben , s ser jeg ikke noget til hinder for , at udviklingen af militrfly kan foreg p et monopollignende marked , hvilket nvnes i betnkningen .
<P>
Det er sledes yderst vigtigt , at Unionen og dens medlemsstater strber efter at mindske luftfartsindustriens strke afhngighed af militre ordrer . Hvis ikke man gr det , s kan produktionen leve sit eget liv , uanset hvordan den sikkerhedspolitiske situation ser ud .
<SPEAKER ID=192 NAME="Titley">
Som ordfrer for en tilsvarende meddelelse fra Kommissionen om forsvarsrelaterede industrier glder jeg mig meget over betnkningen af Hoppenstedt om luft- og rumfartsindustrien .
Disse to delmarkeder af EU ' s industri har s stor betydning for vores fremtidige konomiske succes , at nationale og partipolitiske forskelle s vidt muligt br gemmes vk , nr vi diskuterer disse sprgsml .
<P>
Jeg deler betnkningens nske om at se strke industrigrupper , der p EU-plan kan bygge luft- og rumfartjer , ikke blot for at sikre de mange job og hje frdighedsniveauer , men ogs for at bevare EU ' s mulighed for at vlge , hvornr man nsker at konkurrere eller samarbejde med USA p dette omrde .
Hvis ikke vi kan give de pgldende virksomheder klart grnt lys til at fortstte med deres omstrukturering p dette omrde , s kan vi kun takke os selv , hvis vi til sidst kun kan vlge mellem at kbe amerikanske luft- og rumfartsfartjer eller slet ikke at kbe noget .
<P>
Det glder mig , at de britiske virksomheder nu tilbageviser den traditionelle opfattelse af mit land som en nation af euroskeptikere ved at ptage sig en vigtig rolle i samarbejdet - ledelsen og personalet hos Westland og British Aerospace samarbejder med EU-partnere om at skabe et fornuftigt forretningsgrundlag i stedet for at flge den isolationspolitik , som de konservative tidligere har hvdet at fre p vegne af det britiske erhvervsliv .
<P>
Som det fremgr af denne betnkning , kan man i lbet af de nste 10 r forvente , at der opsendes op imod 1.500 satellitter - som politikere m vi give vores virksomheder de bedst tnkelige muligheder for at deltage i konkurrencen om disse kontrakter og ikke opstille bureaukratiske hindringer p affyringsrampen .
<SPEAKER ID=193 NAME="Verwaerde">
Jeg vil allerfrst lyknske vores ordfrer , hr . Karsten Hoppenstedt , med det glimrende stykke arbejde , han har udfrt .
<P>
Meddelelsen fra Kommissionen indeholder en analyse af den aktuelle situation i rumfartsindustrien .
Den giver mulighed for et helhedsbillede uden at fremhve de specifikke problemer i denne eller hin af de delsektorer , som tilsammen udgr denne europiske industri .
<P>
Denne synsvinkel er interessant .
Imidlertid har det europiske marked for rumfart udviklet sig , siden denne meddelelse blev offentliggjort , og Parlamentets betnkning har sat denne ndring i centrum .
Europa sidder inde med et virkeligt potentiale for fremtiden .
<P>
For at udnytte dette potentiale bedst muligt , br den europiske industri have srligt gunstige vilkr , isr med henblik p at indfre strategier for flles virksomheder .
Disse strategier vil gre det muligt for denne foregangssektor at konkurrere p lige vilkr med den amerikanske industri , som p sin side har den fordel , at den ikke skal kmpe med nationale fragmenteringer af markedet og at den nyder godt af en betydelig national sttte til forskning og udvikling .
<P>
Jeg deler fuldt og helt ordfrerens mening med hensyn til erklringen fra Tyskland , Frankrig og Det Forenede Kongerige af 9. december 1997 , og med hensyn til hensigterklringen fra Tysklands , Spaniens , Frankrigs , Italiens , Sveriges og Det Forenede Kongeriges forsvarsministre .
I virkeligheden er den forpligtelse , de har ptaget sig , om at begunstige konsolideringen af de forsvarsrelaterede industrier en vsentlig , politisk faktor og et positivt signal til de europiske industrier .
<SPEAKER ID=194 NAME="Wibe">
Ambitionen om at koordinere indsatserne inden for luft- og rumfartsindustrien er prisvrdig . Jeg mener imidlertid , at man ikke br koble det sammen med de militre projekter , hvilket f.eks. sker i punkt 6 , hvor man taler om behovet for en flles udvikling af nste generation af militrfly .
Jeg mener i stedet , at man br lgge vgt p at udvikle luft- og rumfartsindustrien helt uafhngigt af det militrt-industrielle kompleks .
<SPEAKER ID=195 NAME="Linser">
FP sttter det politiske indhold og de politiske hensigtserklringer i dette forslag til beslutning , men undlader dog at stemme , fordi den fornyede forhjelse af den finansielle og konomiske hjlp til dette omrde , som krves i forslaget , ikke forekommer at vre tilstrkkeligt struktureret og sikret i sin effektivitet .
<CHAPTER ID=6>
Fordrevne personer ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandlingen om betnkningen af Wiebenga .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , idet jeg gentager de ord , som mange andre talere allerede har udtalt , vil jeg gerne begynde med at lyknske hr .
Wiebenga for et vedholdende , effektivt og opmrksomt arbejde i mange mneder .
Nr dette er sagt , fru formand , vedrrer min frste overvejelse nogle indlg , der udelukkende fremviser en farlig demagogi , som kun har til forml at skade og bringe fare over den sag , der motiverer os - og det er os alle - som forstr , at vi br give et passende , effektivt og afvejet svar p problemet om at yde tilstrkkelig beskyttelse i et bestemt jeblik til dem , der har behov for det p grund af uroligheder i deres land .
Alts et svar , som er p hjde med det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi er ved at opbygge med den tredje sjle .
<P>
Fru formand , de , som endda gr s langt som til at sige , at struktur- eller Samhrighedsfondene br begrnses for de medlemsstater , som angiveligt obstruerer disse foranstaltninger , hjlper ikke denne sag .
For det frste fordi dette er en sag om hensigter , og for det andet fordi selvom disse lande gik ind for enstemmighed ved beslutningstagning , ville det overhovedet ikke give nogen mening , hverken juridisk eller politisk , at gennemfre denne form for hensigter , der som sagt i sidste ende er helt igennem skadelige for gennemfrelsen af denne betnkning .
<P>
Hvad angr Kommissionens to forslag , fru formand , m jeg lyknske kommissren .
Det er to interessante og velafbalancerede forslag , og jeg tror , de vil blive gennemfrt , og at vi - forhbentlig - i en meget nr fremtid vil se resultaterne af dem .
<P>
Og lad mig nu , fru formand , holde fanen hjt for os , der fastholder , at beslutninger p dette omrde skal trffes ved enstemmighed , og hvorfor vi gr det .
Det er ikke demagogi , overhovedet ikke , det drejer sig om , at vi ikke nsker disse foranstaltninger .
Sagen er ganske enkelt den , at fru Gradin ganske korrekt har baseret det frste forslag p artikel K.3 , stk.2 , litra b ) , fordi det er den , der er gldende ret .
<P>
Men vi br naturligvis tage hjde for , at Amsterdam-traktaten - der , selvom den endnu ikke er trdt i kraft , er en politisk beslutning af allerstrste format - faststter enstemmighed p dette omrde .
Vi kan derfor ikke se bort fra den .
Jeg forstr udmrket kommissrens holdning , men det m ikke blive sagt , at nr man nsker enstemmighed , er det , fordi man ikke nsker at g lngere .
Nr man nsker enstemmighed , viser man blot , at man er opmrksom p , at 15 medlemsstater ved en stor indsats er net frem til en pagt i Amsterdam , der faststter , at der i fem r p dette omrde skal vre enstemmighed .
Og eftersom vi virkelig nsker , at dette gennemfres , fremstter vi dette forslag , som er det , der skal ns frem til .
<P>
Min anden overvejelse gr i politisk retning .
Det er indlysende , at de 15 medlemsstater skal n til enighed , og kun hvis de 15 medlemsstater bliver enige , vil dette forslag blive gennemfrt .
Man m give hr . Nassauer ret .
Hvis en del af forslaget vedtages ved kvalificeret flertal , fordi det tillades i henhold til artikel K.3 , mens den anden del af forslaget imidlertid vedtages ved enstemmighed , fr vi i sidste ende en fuldstndig skv og uligevgtig situation , bde politisk og juridisk .
<P>
Derfor gentager jeg , fru formand : Vi , som har fremsat ndringsforslag til fordel for enstemmighed , nsker helt realistisk , at dette forslag bliver gennemfrt .
Vi vil sammen med vores regeringer politisk sttte , at dette forslag gennemfres , men det er vores opfattelse , at det kun kan gennemfres , hvis vi respekterer det , der blev aftalt i Amsterdam , og dette krver , at 15 medlemsstater bliver enige , ikke et kvalificeret flertal .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , den socialistiske side af dette parlament undergr for tiden en srdeles interessant forvandlingsproces .
Den har sit udgangspunkt i regeringerne , frst med en ny sans for realiteterne i asylsprgsmlet hos New Labour , som ganske vist endnu ikke er vidtgende nok , men som dog er til stede , fulgt af det diskussionsoplg , som den strigske indenrigsminister Schlgl har fremlagt - hr .
Schlgl er ogs socialist - og nu har vi den tyske indenrigsminister Schily , som pludselig siger , at indvandringen til Tyskland og tilstrmningen af asylansgere og borgerkrigsflygtninge har overskredet det omfang , man kan forventes at modtage eller kan kapere .
Han siger ikke en gang , at det er net ; han siger , at det er overskredet .
<P>
Det er ganske interessant at iagttage dette , for det str i kras modstning til det , der konstant forfgtes af venstre side her i Parlamentet .
Her ser man ganske enkelt forskellen mellem ideologi og praksis .
Praksis har naturligvis sit udspring i to faktorer .
For det frste i tallene , som kollega Pirker allerede har fremlagt her .
Jeg vil virkelig gerne sige , Tyskland f.eks. har i et gennemsnit over ti r modtaget 50 % af alle asylansgere og i perioder op til to tredjedele af alle borgerkrigsflygtninge .
Det er virkelig en ekstrem situation .
<P>
For det andet udspringer denne nye holdning hos nogle ministre naturligvis ogs af stemninger , og i politik m man indkalkulere stemninger realistisk .
Vi vil give forfulgte husly .
Vi vil give dem beskyttelse og sikkerhed , men netop hvis jeg vil det , har jeg brug for accept , og denne accept kan jeg kun opn , hvis der findes en personmssig byrdefordeling , som p retfrdig vis belaster de enkelte medlemsstater lige hrdt .
Det kan man ikke komme uden om med et par floskler , som i det foreliggende forslag , som er et pseudoforslag , vi har derimod virkelig brug for en personmssig byrdefordeling efter faste kvoter .
<P>
Bayerns indenrigsminister Gnther Beckstein har foreslet Dem , fru kommissr , at oprette en europisk central , som foretager denne faste kvotering og tildeler disse kvoter . Det ligger stadig langt ude i fremtiden .
Vi ville vre glade , hvis der her i det mindste blev taget et frste skridt i retning af mere Europa , men dette pseudoforslag , som er blevet forelagt os , er et skridt i retning af mindre Europa .
Det forsger nemlig at undg solidaritet og samtidig at lappe dette hul med ord .
Derfor m vi ogs forkaste de to foreliggende forslag , fordi vi er af den opfattelse , at de burde bre overskriften : Ramt ved siden af .
Jeg tror virkelig , at enhver medlemsstat kan blive ramt af en uforholdsmssig stor belastning , og det vil jeg gerne sige ogs til de spanske og andre kolleger : Dette er ikke kun et sprgsml , som angr Tyskland , strig , Holland og nogle f andre .
I morgen kan der eksplodere noget i Middelhavsomrdet , som s ogs angr Spanien , og ogs da vil der vre brug for solidaritet .
Solidaritet er imidlertid noget gensidigt , og denne problematik kan ramme alle medlemsstater i forskelligt omfang og p forskellige tidspunkter .
Derfor m der allerede nu oprettes et instrument til at fordele byrderne , fr katastrofen bryder ls over os , fr der opstr problemer , men jeg vil ogs gerne sige - og jeg er taknemmelig for , hvad kollega Pradier har sagt om dette emne - der skal naturligvis ogs forebyggelse til .
<P>
Vi m ikke bare st og se til , indtil flygtningestrmmene kommer , vi skal med rettidig indgriben , som f.eks. i tilfldet Kosovo , srge for , at der p stedet skabes forudstninger for , at menneskene kan leve sikkert i deres hjemegn .
<SPEAKER ID=199 NAME="Gradin">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen har med interesse deltaget i ordfrer Jan Wiebengas to betnkninger om Kommissionens reviderede forslag om midlertidig beskyttelse af fordrevne personer og forslaget om solidarisk fordeling af ansvaret for flygtningepolitikken .
Baggrunden for initiativerne er , at forhandlingerne om vores oprindelige forslag om midlertidig beskyttelse krte fast i Ministerrdet for et r siden .
Der var flere udmrkede synspunkter , og alligevel stod det klart , at vi ikke kunne komme lngere .
Der var en risiko for , at luften ville g helt ud af forhandlingerne , og det s ud , som om det davrende britiske formandskab helt ville lgge sprgsmlet p hylden .
Vi var alts tvunget til at gre noget , og jeg vurderede , at det ikke var tilstrkkeligt med mindre finjusteringer af det oprindelige forslag .
Der var dels behov for en ndring af teksten om midlertidig beskyttelse og dels behov for mere udviklede tanker om fordelingen af ansvaret for modtagelse af asylsgere i Unionen .
P den mde kunne vi ogs hurtigt indfre de mange udmrkede forslag til forbedringer , som er kommet frem under forhandlingerne .
Desuden kunne vi p naturlig vis justere forslaget i overensstemmelse med en del af de synspunkter , som Parlamentet havde fremfrt .
<P>
Som ordfreren har kunnet konstatere , er forslaget om midlertidig beskyttelse i stort omfang undret i forhold til tidligere .
Det primre sprgsml er fortsat , hvordan man skal behandle mennesker , der har brug for midlertidig beskyttelse .
Skal de have arbejde , hvilken pleje og omsorg skal de have , og hvilken uddannelse br de have adgang til ?
Efter min mening br man have et hjt ambitionsniveau , hvilket ogs fremgr af det nye forslag .
<P>
Anden del af forslaget bestr af en mekanisme , der gr det muligt at n frem til en beslutning om at indfre eller udfase midlertidig beskyttelse .
Formlet er at skabe bedre forudstninger for en flles hndtering af fremtidens asylkriser i Europa .
Hvad det angr er jeg forholdsvis ben .
I det ndrede forslag har vi forsgt at tage hensyn til de forskellige synspunkter , der hidtil er blevet fremsat .
Der findes naturligvis ikke kun n mulig model for opbygning af det ndvendige beredskab .
<P>
Fru formand , forslaget om en solidarisk fordeling af ansvaret for asylansgere er p mange omrder nyskabende .
Nr sprgsmlet er blevet taget op i Unionen , er diskussionen hidtil hver gang strandet p grund af uoverensstemmelser vedrrende sprgsmlet om personfordeling eller hvilke kriterier , der skal anvendes i forbindelse med konomisk sttte .
I vores forslag har vi forsgt at kombinere tanken om konomisk sttte med kravet om ogs at kunne omfordele mennesker .
For mig er begge aspekter vigtige .
Det er beklageligt , at debatten s ofte handler om enten eller .
Jeg mener , at man udmrket kan kombinere disse to strategier .
<P>
For to uger siden mdtes indenrigs- og justitsministrene til et uformelt Rdsmde i Wien .
Her diskuterede man bl.a. strategidokumentet om indvandrings- og asylsprgsml fra det strigske formandskab .
Der er meget at sige om indholdet .
Netop nu arbejdes der med at give dokumentet en udformning , der afspejler de synspunkter , som parlamentsmedlem Wiebenga ogs har efterlyst , og som blev fremfrt p mdet i Wien .
Initiativet har sledes bevirket , at vi for frste gang , siden jeg blev kommissr , har haft en ordentlig principiel diskussion om disse sprgsml , hvilket glder mig .
<P>
Debatten i Wien viste ogs , at samtlige medlemsstater har indset , hvad den nye traktat indebrer , og at der er blevet strre forventninger til konkrete resultater p migrations- og asylomrdet .
En rkke ministre understregede heldigvis behovet for at n et resultat , bde hvad angr midlertidig beskyttelse og byrdefordeling . Det strigske formandskab regner med i det mindste at kunne prsentere en situationsrapport p det formelle Rdsmde den 3. og 4. december .
Det viser endnu en gang , at samarbejdet p disse omrder gr langsomt . Det er betnkeligt p et omrde , der er s dynamisk som asylomrdet .
<P>
P det seneste har vi fet flere beviser for , at der er et stort behov for et mere effektivt samarbejde . Jeg tnker frst og fremmest p konflikten i Kosovo .
Det kan ogs vre vrdifuldt at minde om , at Kommissionen har lovet at omstte disse forslag til direktiver , nr den nye traktat er trdt i kraft . Det ser desvrre ud til at vare lang tid , inden Amsterdam-traktaten trder i kraft .
Hvis jeg har forstet det ret , s bliver det tidligst nste sommer .
<P>
Jeg har derfor med stor tilfredshed bemrket , at flere delegationer p det uformelle Rdsmde i Wien erklrede , at man nu m n frem til en aftale .
Desuden blev det flere gange understreget , at en flles lsning i Unionen ligeledes m indeholde et rimeligt niveau af sociale rettigheder for dem , der skal have midlertidig beskyttelse .
<P>
I Kommissionen har vi gjort , hvad vi kan for at lse knuderne og finde en farbar vej .
Nu er det op til formandskabet og medlemsstaterne at fuldbyrde forhandlingerne og n frem til en aftale .
Jeg havde hbet p helhjertet sttte fra Parlamentet , men det er tydeligt , at jeg m g skuffet herfra .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=7>
Visum - Lufthavnstransit
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0408 / 98 ) af Lehne for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om
<P>
I.udkast til flles aktion vedtaget af Rdet om ensartet udformning af ark , hvorp medlemsstaterne kan anbringe et visum til personer , hvis rejselegitimation ikke anerkendes af den medlemsstat , der udsteder arket , eller til personer , der ikke er i besiddelse af nogen rejselegitimation ( 10224 / 98 - C4-0525 / 98-98 / 0914 ( CNS ) ) ; og
<P>
II.udkast til flles aktion vedtaget af Rdet om en ordning for lufthavnstransit ( 10225 / 98 - C4-0526 / 98-98 / 0915 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=202 NAME="Lehne">
Fru formand , mine damer og herrer . Dette er nok ikke denne mdeuges mest betydningsfulde betnkning .
Derfor er det s meget desto mere interessant , at man fr syv minutters taletid til en relativt set s lidet betydningsfuld betnkning , mens taletiden nogle gange mangler andre steder .
rligt talt ved jeg ikke , hvad jeg skal fortlle Dem om denne betnkning i syv minutter , s jeg beder Dem have forstelse for , at jeg gr det lidt kortere .
<P>
Alene af titlen , som formanden har lst op , kan De se , at der i hovedsagen er tale om tekniske problemstillinger , men disse tekniske problemstillinger er dog ikke helt uinteressante , hvis man prver at se p , hvad Rdet har forelagt os til afgrelse .
Det begynder med , at Rdet med hensyn til delbetnkningen om dette flles ark til et visum benbart forsger , i modstrid med traktatens bestemmelser , at bringe sig selv i en gunstigere position for de enkelte medlemsstater , idet Rdet nemlig henfrer sprgsmlene om arkets form og disse visas form under artikel K.3 i traktaten , selvom der faktisk findes en specialbestemmelse til dette forml i traktaten , nemlig artikel 100 C .
Dermed er det heller ikke nogen flles aktion lngere , men skulle i princippet gennemfres som direktiv .
Netop dette har vi ogs skrevet i udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<P>
En anden problematisk ting ved Rdets forestillinger er det faktum , at det definerer sig selv som udvende myndighed i en hel rkke af artikler i denne flles aktion .
Her har vi srget for , at det i stedet er enten Kommissionen eller medlemsstaterne , der anfres som udvende myndighed , i hvert fald i henhold til vores betnkning .
Af den simple grund , at vi mener , at dette er mere rigtigt , end hvis Rdet , som jo egentlig er medlovgiver eller i dette tilflde fllesskabslovgiver , selv gr dette og dermed faktisk ogs stter sprgsmlstegn ved princippet om magtens tredeling .
<P>
Med hensyn til den anden delbetnkning , nemlig om transitvisa i lufthavne , drejer det sig til dels om den samme problematik .
Her er retsgrundlaget dog rigtigt valgt efter vores opfattelse .
Det drejer sig imidlertid i hovedsagen om harmonisering af tekniske bestemmelser til bekmpelse af illegal indvandring og om bedre kontrol i lufthavnene .
<P>
Jeg beder Dem vedtage de ndringer , som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har vedtaget , her i plenum , og dermed slutter jeg min udtalelse om denne ikke s betydelige , men nok heller ikke helt uvigtige betnkning .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , rede kolleger . Hvad angr den flles udformning af arket , er jeg enig med ordfreren i , at dette egentlig kan vedtages i den form , som vi ogs har vedtaget i udvalget .
Da der er tale om en formular , som ene og alene fremstilles med det forml at udstede et visum p den , er artikel 100 C i EF-trakten ogs det rette retsgrundlag , ogs selvom juristerne ikke har kunnet blive enige i deres vurdering af , om denne opfattelse er rigtig .
Vi har fet to vurderinger af det .
Jeg anser det for politisk ndvendigt at foretage den flles udformning af arket p grundlag af artikel 100 C .
<P>
Vi har som Parlament altid givet forrang til de procedurer , som giver mulighed for at trffe beslutning med kvalificeret flertal .
Med Amsterdam-traktatens ikrafttrden faststtes der ganske vist igen enstemmighed i sprgsml om visumordninger for en periode p fem r , fr der kan trffes en beslutning med kvalificeret flertal .
Retningen er dog klar .
P omrdet  Visa , asyl , indvandring og andre politikker vedrrende personers frie bevgelighed  vil Rdet inden for en overskuelig fremtid trffe afgrelser med kvalificeret flertal .
Jeg tror dog ikke , at Rdet efter fem rs enstemmighed vil have lettere ved at trffe afgrelser med kvalificeret flertal end i dag .
<P>
Jeg tilslutter mig derfor ordfrerens opfattelse , at vi er i frd med at foretage en flles regulering i Europa af omrdet under afsnit IV i Amsterdam-traktaten .
I denne forbindelse skal Europa-Kommissionens rolle styrkes tilsvarende .
Det betyder , at det phviler Kommissionen og ikke Rdet at fremlgge tekniske specifikationer for dette ark og at st til rdighed for medlemsstaterne som samtalepartner med henblik p produktionsstedet .
<P>
Med hensyn til transitvisum i lufthavne har Den Europiske Domstol givet Parlamentet et temmelig tydeligt forlg .
Retsgrundlaget i artikel K.3 forudstter p dette omrde kun et samarbejde med medlemsstaterne .
Dette blev vi klar over allerede i udvalget .
Vi nsker imidlertid at styrke Rdet i forhold til medlemsstaterne og dermed hjlpe med til flles handling , ogs i sprgsmlet om visa og illegal indvandring .
<P>
I udvalget har vi allerede gjort bestemmelserne for statslse og anerkendte flygtninge samt indfrelse af visumpligt afhngige af en flles beslutning i Rdet .
Dette vil vi ogs opn for ndringer af den flles liste .
Jeg plderer derfor ogs for at vedtage det pgldende ndringsforslag om at slette artikel 4 .
<P>
Med hensyn til positivlisterne fr hver enkelt medlemsstat med artikel 9 mulighed for i perioder at stte den ud af kraft .
Jeg har dog den opfattelse , at vi i lyset af flles ydre grnser har brug for flles regler for visa .
Hertil hrer ogs disse transitvisa .
Jeg tror , at netop hvis disse visa isr har til forml at bekmpe den illegale indrejse , er det fornuftigt med flles initiativer .
Sdan er det ogs fastlagt i Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg plderer derfor for , at vi flger den vej , Parlamentet allerede har betrdt , og ogs sletter artikel 9 .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne oplyse , at jeg tager ordet p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe for at lyknske ordfreren og for at sige , at Det Europiske Folkeparti vil flge hans anvisninger og generelt godkende betnkningen .
<P>
For det andet vil jeg gerne fremfre en overvejelse vedrrende disse to forslag til flles aktioner , som godt nok ikke udgr selve kernen i politikken i tredje sjle eller generelt politikken om oprettelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , men som jeg dog alligevel finder srdeles interessante , fordi de giver en forsmag p en situation , som vil blive gentaget i andre tekster .
Hvorfor henviser jeg til dette ?
Fordi det i bund og grund drejer sig om at fortolke tekster , generelle regler og undtagelser til restriktive fortolkninger .
<P>
Vi har dommen af 12. maj 1998 , som allerede er blevet nvnt , hvor EF-Domstolen giver en restriktiv , men efter min mening korrekt fortolkning af artikel 100 C i EF-traktaten gende ud p , at der i EF-traktaten tales om indrejsevisum og ikke transitvisum .
Og da denne artikel er en undtagelse til artikel K.1 , stk .
3 , skal den fortolkes p sine egne betingelser .
<P>
Men hvorfor sttter vi s , at det andet forslag - forslaget om en visummodel for undtagelsestilflde , nr den rejsende ikke er i besiddelse af noget dokument - har hjemmel i artikel 100 C ?
Fordi dette er Parlamentets funktion .
<P>
P samme mde som jeg tidligere sagde , at vi br henholde os til det , der er aftalt i Amsterdam-traktaten , nr vi skal faststte spillereglerne inden for det emne , vi drftede for nogle minutter siden , er Parlamentets funktion her at g s langt , som teksterne tillader .
Og det er jo korrekt , at dette visum for personer , der ikke er i besiddelse af korrekt , legalt og lovligt rejsedokument , er mere end et visum , men der er ikke tvivl om , at det udgr et tilbehr til et identifikationsdokument , og at det sledes fungerer som visum i henhold til forordning nr .
1683 / 95 .
<P>
Parlamentet br derfor udtale sig til fordel for en fortolkning af artikel 100 C , der omfatter noget , som ikke str udtrykkeligt i teksten , men det kan fortolkes , som at dette generelt er et srligt tilflde af indrejsevisum , og at det er korrekt at anvende artikel 100 C som retsgrundlag .
<P>
Fru formand , efter min opfattelse - og her taler jeg p egne vegne - br der derfor vre sammenhng i det , som dette Parlament gr , nemlig at bringe de juridiske tekster til fortolkningens grnser , men uden dog at forflge en steril voluntarisme , som kun frer til , at forslagene ikke krones med succes .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , i dag behandler vi to udkast til flles aktioner , som er fremlagt af Rdet , og som forsger at harmonisere nogle konkrete aspekter af visum- og lufthavnstransitpolitikken .
Selvom det drejer sig om ganske formelle aspekter , som ensartet udformning af ark til anbringelse af visum , m vi ikke glemme , at man bag disse formelle handlinger skimter nogle af de egenskaber , som udgr hovedlinjen i den indvandrings- og asylpolitik , som p det seneste er blevet frt af Fllesskabets myndigheder og af Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Hvad angr den flles aktion vedrrende en ensartet udformning af ark til visum , og isr hvad angr analysen af retsgrundlaget , er vi enige med ordfreren og Europa-Parlamentets Retsudvalg , som har undersgt det relevante retsgrundlag for denne aktion , i iden om , at forslaget burde komme fra Europa-Kommissionen og ikke fra Rdet .
Der burde vre tale om et udkast til direktiv og ikke til flles aktion , da det sledes kunne indg i en fllesskabspolitik om indvandring og asyl som knsat i Amsterdam-traktaten og ikke i en samarbejdspolitik mellem medlemsstaterne .
<P>
Hvis vi endvidere koncentrerer os om indholdet i forslaget , tjener det intet forml at beskrive den ensartede europiske visummodel i store trk , nr medlemsstaterne i sidste ende kan anfre de tekniske specifikationer , de nsker .
P samme mde br arket vre gyldigt for alle lande i Den Europiske Union uden nogen som helst mulighed for undtagelser .
Dette ville ikke vre en god mde at gribe en virkelig fllesskabspolitik p visumomrdet an p .
<P>
Ud over disse juridisk-politiske sprgsml vil jeg gerne insistere p , at harmoniseringen af disse aspekter af Fllesskabets visumpolitik ikke br fre til flere restriktioner og begrnsninger i indvandrings- og asylpolitikken , der dkkes gennem kravet om flere bureaukratiske sagsbehandlingsfaser eller komplicerede krav til opnelse af visum .
Vi kan ikke tillade , at dette frer os til en situation , der er endnu vanskeligere for flygtninge og asylansgere , der nsker at komme til et sikkert land .
<P>
Alt i alt br de bestemmelser , der vedtages for den ensartede visummodel og lufthavnstransit , hre ind under en virkelig fllesskabspolitik for indvandring og asyl , der sikrer demokratisk og retslig kontrol af de forskellige aktioner , som er inspireret af principperne om solidaritet og respekt for menneskerettighederne , og som altid har Geneve-konventionen og den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder som baggrundstppe .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , visumsprgsmlet er en stadig kilde til diskussion og debat i Europa-Parlamentet . Det skyldes bl.a. , at man endnu ikke er enige om , hvordan problemet skal lses .
Sprgsmlet og betnkningen om visum til borgere fra tredjelande er stillet i bero p grund af retlige problemer i udvalget .
Domstolen har ophvet Rdets beslutning om bl.a. den gr liste , hvoraf det fremgr , hvilke lande der krves visum fra .
Til trods herfor fungerer listen fortsat , og det har den gjort i ca. fem r .
I praksis betyder det f.eks. , at rumnske forhandlere skal have visum for at kunne deltage i forhandlinger i Bruxelles , da Rumnien er opfrt p den ophvede liste , som stadig glder .
Der er absurd !
<P>
Man har alts ikke fundet et svar p det overordnede og vigtige sprgsml om visumpolitik .
Samtidig skal vi nu tage stilling til udformningen og udseendet af selve papirerne , s de bliver ensartede og harmoniserede .
Jeg mener , at man starter i den forkerte ende .
Lehne har imidlertid et overordnet ml med sin betnkning , nemlig at ndre retsgrundlaget for sjle 3 og overfre det mellemstatslige samarbejde til sjle 1 og dermed overstatslighed .
Det siger svenskerne i V-gruppen nej til , da vi foretrkker det mellemstatslige samarbejde , mens de andre i vores gruppe har en anden mening .
<P>
Jeg vil endnu en gang minde om , at vi i Skandinavien med den nordiske pasunion har 40 rs samlet viden og erfaring om , hvordan man uden central styring og uden direktiver og harmonisering kan have en velfungerende pasunion og en udmrket visumpolitik p mellemstatsligt niveau .
Jeg beklager , at man ikke har vret mere interesseret i dette og lydhr over for vores erfaringer for eventuelt at bygge videre p disse tanker .
<P>
Til slut vil jeg minde om , at Amsterdam-traktaten faktisk endnu ikke er trdt i kraft , og derfor heller ikke kan anvendes som reference i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , hr . Lehne sagde rigtignok for lidt siden , at hans betnkning var meget teknisk , men bag ved tekniske betragtninger gemmer der sig altid andre problemer .
<P>
Jeg vil begynde med de tekniske aspekter ved dokumentet .
Jeg deler ikke dets syn p det juridiske fundament .
Efter min opfattelse var artikel K 3 i traktaten om Den Europiske Union helt igennem velbegrundet .
Jeg deler heller ikke hans synspunkter , der gr ud p at f Kommissionen til at spille den rolle , som fra starten var tildelt Rdet , i en flles aktion .
Men bag dette rent tekniske problem rejser der sig i virkeligheden et institutionelt sprgsml , som vi en dag bliver ndt til at tage fat i : Hvad er Rdets og Kommissionens respektive befjelser , og hvad br de vre ?
<P>
Jeg har den allerstrste respekt for Kommissionen , for kommissrerne og for de 15.000 tjenestemnd , som servicerer dem .
Det er dog ikke desto mindre en kendsgerning , at kommissrerne er udpegede , og at deres demokratiske legitimitet , om jeg s m sige , er langt ude .
I modstning hertil har Rdet , som er sammensat af reprsentanter for regeringerne , en vis demokratisk legitimitet .
Og i virkeligheden er det her , problemet ligger for en institutionel udvikling af Den Europiske Union .
<P>
Man vil kalkere de klassiske parlamentariske relationer , vi kender i vores nationer , over p de europiske institutioner og gre Kommissionen til en slags pseudo-regering .
Men Kommissionen er ikke nogen regering .
Kommissionen udspringer ikke af noget flertal .
Kommissionen stttes ikke af noget flertal i Europa-Parlamentet .
Kommissionen er en institution midtvejs mellem politik og teknokrati .
Og jeg kan derfor ikke flge hr.Lehne og i sidste ende et flertal her i Parlamentet , nr de med djvlens vold og magt , om jeg s m sige , vil anfgte Rdets befjelser , som rent demokratisk er fuldstndigt legitime , til fordel for en Kommission , der skulle vre den kommende regering i en kommende europisk stat , byggende p et hypotetisk europisk folk .
<P>
I virkeligheden er der mange folk i Europa , der er mange traditioner , mange historier , mange forskellige sprog .
Som flge heraf m vi absolut , nr vi arbejder med den institutionelle udvikling af Den Europiske Union , p den ene side gengive Rdet mere politisk autoritet og , p den anden side , ogs knytte de nationale parlamenter til det parlamentariske arbejde ved at give Europa-Parlamentet flere befjelser .
P den mde fr vi et virkeligt demokratisk Europa .
<SPEAKER ID=208 NAME="Gradin">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Lehne for hans vrdifulde betnkning om de to forslag til en flles aktion vedrrende lufthavnstransit og ensartet udformning af dokumenter til anbringelse af visa .
De to forslag er en del af en igangvrende proces .
Mlet er en harmonisering af reglerne for medlemsstaternes visumpolitik .
Ikke alle aspekter af visumpolitikken er dkket af artikel 100 C i traktaten .
Nogle aspekter er vedtaget p baggrund af Afsnit VI .
Nr Amsterdam-traktaten trder i kraft , vil den imidlertid omgruppere alle aspekter af visumpolitikken til sjle 1 under Afsnit IV .
<P>
Jeg vil gerne kort redegre for Kommissionens holdning til disse to udkast til aktioner .
For det frste har vi det nye forslag fra Rdet til en flles aktion om en ordning for lufthavnstransit baseret p artikel K.3. Dette forslag er en udvidelse og en udvikling af den eksisterende ordning fra 1996 .
I 1998 bekrftede Domstolen , at denne aktion falder ind under artikel K.3. Dette nye forslag til en flles aktion sigter p at indfje to ekstra elementer .
For det frste skal den flles indstillingsliste over lande udvides med Bangladesh og Pakistan .
For det andet indeholder forslagene bestemmelser om en undtagelse fra pbuddet om lufthavnsvisa for statsborgere i lande , der har opholdsdokumenter fra visse andre lande , f.eks. USA og Schweiz .
<P>
Kommissionen har ingen konkrete kommentarer i jeblikket .
Vi vil imidlertid undersge muligheden for at udforme yderligere forslag , nr Amsterdam-traktaten er trdt i kraft .
Vi m tage hjde for integrering af Schengen-aftalen i Unionens acquis .
<P>
Det andet forslag fra Rdet drejer sig om en flles aktion om ensartet udformning af ark , hvorp medlemsstaterne kan anbringe et visum .
Mlet er at opn et vist harmoniseringsniveau for at opgradere sikkerhedsstandarder i to specielle tilflde .
Det ene drejer sig om tilflde , hvor visummrkaten ikke kan anbringes i pas , der ikke anerkendes som gyldig rejselegitimation , og det andet drejer sig om personer , der slet ikke er i besiddelse af nogen rejselegitimation .
Kommissionen bekymrer sig om det retsgrundlag , der er valgt for dette forslag .
I EF-traktaten er der ikke anfrt klare kompetenceomrder vedrrende udlevering af sdanne ark til personer , der ikke er i besiddelse af nogen rejselegitimation .
Det kan imidlertid ogs hvdes , at et sdant ark udgr en integrerende del af selve det ensartede visumformat .
I det tilflde kan artikel 100 C i EFtraktaten muligvis finde anvendelse .
<P>
Diskussionen i Rdet bliver afgrende for Kommissionens endelige holdning .
Kommissionen vil muligvis blive anmodet om at fremstte en erklring i Rdet , og s vil Kommissionen selvflgelig afslre Europa-Parlamentets synspunkter over for Rdet .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.55 )
