<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen for mdet i gr er blevet omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , fortalte jeg om et kamera , der var stillet op uden for mdesalen , og hvis lys skinnede ind gennem en af drene ?
Og senere gik jeg ned ad korridoren i gr eftermiddag , mens en kameramand gik baglns og filmede et af medlemmerne .
Det var ikke kun til fare for kameramandens liv og lemmer , men ogs for medlemmernes liv og lemmer .
<P>
Jeg vil gerne bede Parlamentet og Dem , hr. formand , da jeg ved , at De behandler stedet her med en vis vrdighed - langt mere end jeg selv gr i nogle tilflde - undersge disse sprgsml og mske rdgive os om , hvordan denne praksis kan standses .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , tak for Deres oplysninger .
Heldigvis lader det ikke til at vre en generel praksis blandt parlamentsmedlemmerne eller tjenestemndene at lbe baglns , men vi vil undersge , hvad der er sket .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det er en bemrkning til forretningsordenen , artikel 41 , stk . 1. I mandags var der benbart en sproglig misforstelse mellem os .
Derfor m jeg endnu en gang vende tilbage til det .
Jeg protesterede i mandags mod , at sprgetiden til Rdet er udeladt i dag , onsdag .
De sagde , at da ingen gruppe rejste indsigelse imod det , blev dagsordenen vedtaget sledes .
I vores forretningsorden str der imidlertid :  Under hver mdeperiode er der sprgetid til Rdet og Kommissionen .
 Det vil jeg gerne ppege .
Jeg mener , at ogs selvom ikke en eneste gruppe har protesteret mod dagsordenen , skal forretningsordenen alligevel overholdes .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , dette er en sag , som altid afstedkommer problemer , for der str ogs i forretningsordenen , at sprgetiden skal finde sted p tidspunkter , som Parlamentet har fastlagt efter forslag fra Formandskonferencen .
Hvis Formandskonferencen foreslr , at der ikke afholdes sprgetid , hvilket er sket tidligere , desvrre for mange gange , kan jeg hverken modstte mig Formandskonferencen eller plgge den at fremstte et forslag .
Parlamentets praksis er i vrigt , at man altid srger for at afholde sprgetiden , men at den undtagelsesvis ligesom i dette tilflde , og hvis sagerne p dagsordenen forhindrer det , kan falde bort .
Jeg vil imidlertid notere mig Deres indlg og forelgge sagen for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , for at det kan fortlle os , om denne fortolkning , der indtil videre har vret den gldende , er acceptabel eller ej .
<P>
Jeg vil ogs gerne rette Deres opmrksomhed p , at vi i den forbindelse er meget presset af tiden , for normalt er Rdet kun til stede n dag i lbet af Strasbourg-ugen .
Jeg har allerede ivrksat en foresprgsel inden for trilogens rammer for at undersge , om det er muligt , at Rdet kan udvide sin tilstedevrelse med endnu en dag , sledes at vi kan afholde sprgetiden , selvom det ikke ndvendigvis bliver onsdag eftermiddag .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne tilfje noget til det , min kollega , hr . Falconer , sagde .
Jeg s ogs et filmhold i gr , der filmede nogle af vores medarbejdere , mens de var ved at flytte en kasse .
Jeg ved ikke , hvorfor det skulle vre s vigtigt .
Jeg formoder , at programmet ikke skal handle om det fantastiske arbejde , vi udfrer her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg skal bede GD III undersge , hvad der er sket , og jeg vil give oplysningerne videre til Dem og hr . Falconer , s snart vi fr dem .
<P>
Da der ikke er flere bemrkninger , betragter jeg protokollen som godkendt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg vil gerne informere Dem og alle kollegerne om , at vi temmelig sent i gr afsluttede forhandlingerne i Forligsudvalget om det femte rammeprogram .
Det var et meget vanskeligt arbejde - det var det fjerde mde - og jeg m sige , at den flles beslutningstagning med et Rd , der trffer afgrelser med enstemmighed , som sdvanlig er en ulige kamp .
Alle medlemmerne af delegationen og alle de politiske grupper tog dog denne kamp op med dygtighed , stdighed og stor iver .
Parlamentet skal tage stilling til delegationens arbejde i december , men jeg mener allerede nu at kunne sige , at alle har gjort en meget positiv indsats , og det er efter min mening rimeligt allerede nu ikke bare at gre opmrksom p det , men ogs at takke alle medlemmerne af delegationen , der har deltaget i forliget , for deres medvirken .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Imbeni .
Det synes jeg virkelig er en glimrende nyhed i betragtning af denne forhandlings srlige vanskeligheder .
Og ud over at takke alle parlamentsmedlemmerne , synes jeg , at vi br takke Dem i srdeleshed for den indsats , De har gjort for at f afsluttet forligsmglingen med et godt resultat .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg vil meddele , at Retsudvalget i gr aftes enstemmigt godkendte udkastet til vedtgten for medlemmerne af Europa-Parlamentet efter seks timers uafbrudt afstemning .
Jeg nsker alle medlemmer af udvalget , som har gjort en stor indsats p Formandskonferencen for at f aftalen i stand , tillykke , og jeg vil isr takke ordfreren .
Inden lnge skal vi alts fre en ben debat om udkastet til vedtgten for medlemmerne af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . De Clercq .
<CHAPTER ID=2>
Agenda 2000
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om retningslinjerne for Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=13 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer . Et centralt emne i det strigske formandskab , men ogs i Europa-Parlamentets diskussion , er Agenda 2000 .
I dag er en vigtig dag for Agenda 2000 , da dette plenarmde er afsat til at fastlgge Europa-Parlamentets holdninger .
Jeg glder mig derfor over denne lejlighed til ved debattens begyndelse kort at kunne redegre for den aktuelle situation i Rdets arbejde .
<P>
Lad mig begynde med endnu en gang at understrege , hvor vigtigt det er for det strigske formandskab med et konstruktivt samarbejde mellem Rdet og Europa-Parlamentet i dette sprgsml .
Vores institutioner spiller hver isr en overordentlig vigtig rolle ved udfrelsen af dette store reformvrk .
Kun ved en ben meningsudveksling og en effektiv koordinering af vores arbejde er det vre muligt for os at overholde den krvende tidsplan , der er fastsat af Det Europiske Rd i Cardiff .
<P>
Formandskabet lovede allerede i juni i r at holde sig orienteret om Europa-Parlamentets holdninger ved regelmssige kontakter med Parlamentet og ved sin sdvanlige deltagelse i plenarmder og de relevante mder i Parlamentets udvalg . Endvidere lovede formandskabet at sikre , at Europa-Parlamentet til stadighed underrettes om de fremskridt , der gres i Rdets arbejde , og det vil meddele Rdet resultatet af Parlamentets drftelser og indholdet af dets betnkninger , som Rdet derefter vil tage passende hensyn til .
<P>
Det glder mig i dag at kunne konstatere , at Parlamentet og Rdet med henblik herp nu har aftalt at indlede en uformel dialog om hele udviklingen inden for diskussionerne om Agenda 2000 .
Ogs Kommissionen vil deltage i denne dialog .
<P>
De frste mder p politisk plan om emneomrderne frtiltrdelsesinstrumenter , reform af den flles landbrugspolitik og reform af strukturpolitikken finder sted allerede i slutningen af november og begyndelsen af december .
De vil isr give Parlamentet lejlighed til at redegre for sine holdninger til Agenda 2000 , som det diskuterer i dag og vil beslutte i morgen .
For at bevare kontinuiteten , vil ogs det kommende tyske formandskab vre reprsenteret .
<P>
Det strigske formandskab betragter Agenda 2000 som en af sine centrale udfordringer .
Fra begyndelsen af har vi i betydelig grad intensiveret arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper og i COREPER .
Under hver samling af Rdet ( almindelige anliggender ) og hos finans- og landbrugsministrene er Agenda 2000 et vigtigt emne .
Der gr ikke en dag , hvor der ikke arbejdes intensivt p elementer af pakken .
<P>
Lad mig kort sammenfatte de vigtigste aspekter vedrrende situationen i forhandlingerne .
Hvad det finansielle overslag 20002006 angr , er der almindelig enighed om , at ved udarbejdelsen af det finansielle overslag skal der bde tages hensyn til kravet om budgetdisciplin , udgiftseffektivitet og ndvendigheden af at stille midler til rdighed for en passende videreudvikling af Unionens politikker .
Vi har kunnet opn enighed om en afgrnsning af de udgifter , der relaterer til frtiltrdelsen og tiltrdelsen .
Der er bred sttte til den generelle opstilling af det finansielle overslag under hensyntagen til den srskilte opfrelse og fordeling af udgifterne til frtiltrdelse og til de nye medlemsstater og den syvrige lbeperiode 2000-2006 med planlagt tilpasning p tidspunktet for de frste tiltrdelser , selvom nogle medlemsstater har den opfattelse , at det finansielle overslag skal revideres ved hver tiltrdelse .
<P>
De gennemsnitlige vkstrater , Kommissionen lgger til grund , skal til stadighed revideres ved hjlp af de seneste konomiske tal , da der i lbet af en periode p syv r kan opst betydelige svingninger i de rlige vkstrater .
Kommissionen gr ud fra den arbejdshypotese , at den vre grnse for Unionens bevillinger fra r 2000 br faststtes til en konstant vrdi p 1 , 27 % af EU ' s BNP .
Dette er der bred sttte til , men forhandlingerne herom er endnu ikke afsluttet .
<P>
De samlede belb i de forskellige udgiftsrubrikker kan der vel frst opns enighed om i slutfasen af forhandlingerne .
For tiden diskuteres der i de relevante organer ogs intensivt om konceptet til en stabilisering af udgifterne i det nye finansielle overslag .
Finansministrenes mder den 23. november og 1. december vil have stor betydning .
Her skal det dreje sig om en fortsttelse af diskussionen om de centrale sprgsml og om at identificere mulighederne for lsninger p dette omrde .
<P>
Rapporten om funktionen af de egne indtgters system blev forelagt af Kommissionen i Europa-Parlamentet den 7. oktober og i KOFIN den 12. oktober .
Denne rapport beskftiger sig med forskellige muligheder for at videreudvikle de egne indtgters system og lse problemet med for store ubalancer i budgettet .
De hidtidige diskussioner i KOFIN og i Rdet ( almindelige anliggender ) viste endnu ikke mange tegn p konvergens .
Der vil stadig krves betydelige anstrengelser her for at n til almindeligt accepterede lsninger .
<P>
Hvad den interinstitutionelle aftale angr , blev der i lbet af de sidste uger gjort gode fremskridt i forhandlingerne om Rdets holdning til en ny sdan aftale .
Dette har sat os i stand til at begynde den flles tekniske behandling af kommissionsforslaget sammen med Europa-Parlamentet den 12. november .
Jeg hber , at arbejdet skrider godt fremad .
<P>
Angende reformen af strukturpolitikken er der udfoldet ganske srlige anstrengelser under det strigske formandskab .
Jeg mener , at vi her som helhed har gjort gode fremskridt .
Der er principiel enighed om flgende punkter og de tilsvarende tekniske ordninger .
<P>
For det frste : Der er principielt bred sttte til konceptet om geografisk koncentration og reduktion af den omfattede andel af Fllesskabets befolkning .
Antallet af ml skal reduceres fra syv til tre .
<P>
For det andet : Programmernes planlgning og gennemfrelse skal forenkles og fremskyndes .
Beslutningstagningen skal foreg mere decentralt end hidtil , den finansielle forvaltning og kontrollen skal forbedres .
<P>
For det tredje : I den fremtidige strukturpolitik skal der ske en klar prioritering af jobskabelse og erhvervsevne samt af sikring af konkurrenceevne og bredygtig udvikling .
<P>
For det fjerde : Antallet af fllesskabsinitiativer skal reduceres betydeligt , idet Interreg br have en fortrinsstilling .
<P>
For det femte : Der skal vre overgangsordninger for de omrder , der ikke mere tilhrer ml 1 og ml 2 .
<P>
Rdets holdninger til forordningerne om Fonden for Regionaludvikling ( EFRU ) og Socialfonden ( ESF ) er allerede stor set frdiggjort .
Hvad Samhrighedsfonden angr , er det tekniske arbejde stort set afsluttet .
Uafklaret er fortsat det principielle sprgsml om sttteberettigelsen for deltagere i Den konomiske og Monetre Union .
Mere prcise fastlggelser af definition af og kriterier for de enkelte ml og afklaring af overgangsordningerne hrer til de centrale politiske sprgsml i de nuvrende forhandlinger .
Hertil komme dog de centrale finansielle sprgsml vedrrende strukturpolitikken , som sandsynligvis frst kan afklares i slutfasen af forhandlingerne .
<P>
Endelig skal jeg endvidere sige noget om frtiltrdelsesinstrumenterne .
Srligt positivt vurderer vi situationen i forhandlingerne om sprgsmlet om de tre lovgivningsforslag fra Kommissionen til en korordineringsforordning , et strukturpolitisk og et landbrugspolitisk frtiltrdelsesinstrument .
P dette omrde var der vanskelige sprgsml , som skulle afklares , isr fordelingen af bevillingerne efter de frste tiltrdelser og sikring af en solid finansiel forvaltning og kontrol med anvendelsen af midlerne .
<P>
Det glder os , at det nu i Rdet ( almindelige anliggender ) den 9. november er lykkedes at n til politisk enighed om de tre frtiltrdelsesinstrumenter med undtagelse af et forbehold vedrrende hjden af stttesatsernes maksimumsgrnse .
Dermed er en frste vigtig komponent til Agenda 2000 afklaret politisk , idet dette element naturligvis i overensstemmelse med Agenda 2000 ' s pakkekarakter afhnger af den samlede enighed om Agenda 2000 som helhed .
<P>
Dette fremskridt er frst og fremmest et positivt signal over for ansgerlandene , som af Unionen forventer handlekraftig sttte til deres reformbestrbelser .
Angende reformen af den flles landbrugspolitik skal jeg afst fra at resumere situationen i forhandlingerne , da min kollega , landbrugsminister Molterer , som De ved , vil give Dem en udfrlig redegrelse herfor i eftermiddag .
<P>
Alt i alt kan det utvivlsomt fastsls , at der i de sidste fem mneder er opnet konkrete fremskridt p mange omrder inden for Agenda 2000 .
Vi vil ogs i de nste intensive uger yderligere bestrbe os p at komme et godt stykke videre med afklaringen af de centrale sprgsml .
Vores ml skal vre , at der ved substantielle fremskridt frem til Det Europiske Rd i Wien skabes forudstninger for , at den afgrende slutfase af forhandlingerne om den samlede pakke som forventet kan indledes i begyndelsen af 1999 .
<SPEAKER ID=14 NAME="Santer">
Hr. formand , fru formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer , Deres plenarforsamling i dag markerer en vigtig etape ad det spor , som inden udgangen af den aktuelle valgperiode , skal fre os til vedtagelsen af alle de foranstaltninger , der er foreslet i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
Det Europiske Rds mde i Cardiff , og endda endnu mere for nylig , stats- og regeringscheferne udtrykte p deres uformelle mde i Prtschach den politiske vilje til at afslutte forhandlingerne om Agenda 2000 p et ekstraordinrt topmde i marts 1999 .
Jeg glder mig over , at den nye tyske kansler i Prtschach p fineste mde bekrftede sin beslutning om at gennemfre dette arbejde med et godt resultat .
<P>
Mine kolleger fra Kommissionen vil g i detaljer med vores reaktioner p Deres betnkninger .
Tillad mig for mit vedkommende at minde Dem om det politisk vigtige i Agenda 2000-pakken , hvis tre dele De kender : en omfattende reform af Unionens politik , forberedelsen af den mest ambitise udvidelse i Unionens historie og endelig faststtelsen af en passende og fornuftig finansiering inden for det loft , som blev fastlagt i Edinburgh-aftalen .
<P>
For Kommissionens vedkommende har det altid vret klart , at en reform af vores politikker samt en aftale om finansieringen inden for rammerne af de konomiske perspektiver var ndvendige for at forberede EU til det 21. rhundrede .
Udvidelsesperspektivet , som ligger foran os , forstrker yderligere vigtigheden af de samlede reformer , der omtales i Agenda 2000 .
<P>
Hr. formand , hvorfor afslutte i marts ? Flere grunde taler for dette .
For det frste er der det kommende valg til EuropaParlamentet , som vil pvirke aktiviteterne i vores forsamling fra marts-april mned . Dernst den skadelige virkning , en forsinkelse ville have p tilliden og trovrdigheden til Unionen , og endelig de praktiske overvejelser i forbindelse med tilrettelgningen af strukturfondene , en fastlggelse af politikken , men ogs den negative effekt en eventuel forsinkelse ville have p igangsttelsen af frtiltrdelsesinstrumenterne , og p selve tiltrdelsesprocessen .
<P>
Kan man afslutte i marts ? Mit svar er ja .
Ja , fordi alle data faktisk er tilgngelige . Kommissionens 19 detaljerede forslag , som behandles i Deres betnkninger , men ogs Kommissionens rapport om egne indtgter .
<P>
Kommissionen , som er bevidst om problematikken omkring finansiering af Unionens budget , har valgt at fremrykke sin rapport et r om , hvordan systemet for egne indtgter fungerer .
Denne rapport blev vedtaget af Kvstorkollegiet i starten af oktober .
Jeg siger det ligeud , i dette dokument fornyr Kommissionen sig . Den accepterer at analysere Unionens budgetsituation til bunds , ogs nr det glder det flsomme sprgsml om dens  nettosaldi  .
Hvorfor har vi s gjort det ?
Ikke fordi vi virkelig bryder os om dette koncept , som er s svrt at styre , som er begrnsende , men ud fra en vilje til at vre objektiv og vise fllesskabsindstilling , og for at diskussionen kan fres p et gennemskueligt og solidt grundlag .
<P>
Hvad er Europa-Parlamentets rolle i dette perspektiv ? Den udves frst og fremmest naturligvis p lovgivningsomrdet .
Samtidig med , at Parlamentet beholder en samlet indgangsvinkel , har det valgt at udnytte alle muligheder for at gre sit synspunkt gldende , og der , hvor traktaten bestemmer det fuldt ud , at udve alle sine befjelser .
Takket vre Deres holdning til samarbejde og Deres grundlggende bidrag gr mdet i dag det muligt at foretage betydelige fremskridt i disse sprgsml .
Kommissionen selv lytter opmrksomt til Parlamentet og forsger at svare grundigt p Deres bemrkninger .
<P>
Vi ved alle , at forbindelsen mellem Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse og udlbet af Deres valgperiode kan forrsage visse problemer .
Der findes et vist antal sager som udgr en del af Agenda 2000 , og som vil blive underkastet proceduren for medbestemmelse efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse .
<P>
Jeg anmoder alts om alle institutionernes ansvarlighed for hurtigt at f etableret en interinstitutionel aftale , som gr det muligt at sikre denne direkte overgang til medbestemmelsen .
En sdan aftale er i vrigt ndvendig helt generelt i alle de tilflde , hvor der er tale om en overgang fra samarbejdsproceduren til medbestemmelsesproceduren .
<P>
Men Parlamentets rolle er naturligvis ikke kun lovgivende .
Som en af budgetmyndighedens to grene bliver det underskriver af en ny interinstitutionel budgetaftale .
Den aktuelle aftale har vist sig at have en stor vrdi for at vedligeholde budgetfreden og for at garantere en moderat udvikling af omkostningerne .
For Kommissionens vedkommende er indgelsen af en ny aftale , som tilfredsstiller budgetmyndighedens to grene , en integreret del af Agenda 2000 .
Jeg glder mig over , at de frste tekniske forhandlinger om en eventuel ny aftale endelig har kunne begynde .
<P>
Hr. formand , vi tager ikke fejl .
Vi har ikke meget tid tilbage fr marts 1999 , og derfor m de grundlggende forhandlinger intensiveres .
Vedtagelsen af Agenda 2000-pakken er vigtig for den generelle EU-interesse .
Alle br tnke p , at konsekvenserne af ikke at have en aftale inden valget til Europa-Parlamentet med euroens indfrelse vil krve et nyt tillb for Unionen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg beder enhver af Dem om at intensivere arbejdet fra nu af og frem til Rdets mde i Wien for at sikre et godt udgangspunkt for de forhandlinger , som br afsluttes under det tyske formandskab .
<P>
Naturligvis bliver der ingen aftale om noget som helst , fr der kan indgs en aftale om alt .
Men med dette forbehold nsker jeg , at vi i Wien nr tre ml .
For det frste at n til enighed om det store antal aspekter , som jeg kalder tekniske i lovteksterne .
I den forbindelse glder jeg mig over den seneste positive udvikling inden for strukturfondene , inden for Samhrighedsfonden , frtiltrdelsesstrategien samt hvad angr de transeuropiske netvrk .
Dernst at forsge at skabe fremskridt p de mest politiske omrder . Her tnker jeg isr p visse aspekter af landbrugsreformerne og udviklingen i landdistrikterne , de strukturelle foranstaltninger og p  formatet  af de konomiske perspektiver .
Og endelig , at skitsere omridset af en frdig pakke , som isr br koncentrere sig om de konomiske virkninger af reformerne og hertil knyttede budgetsprgsml .
<P>
Hr. formand , idet det er min mening at fatte mig i korthed , har jeg blot opridset kernen i de sprgsml , som ligger foran os i de kommende mneder .
Kommissionen er fuldt ud bevidst om den vigtige rolle , som Parlamentet vil komme til at spille i den henseende inden valgperiodens udlb . De har mange gange tidligere bevist Deres nske om at spille denne rolle med al den ndvendige serisitet og ansvarlighed .
Mderne i dag indgr i dette nske . Kommissionen vil bidrage til dette med al den velvilje , som den ligger inde med .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , mine damer og herrer . Vi ved , at beslutningerne om Agenda 2000 er den centrale udfordring for Den Europiske Union i det nste halve r , og alts ogs for Europa-Parlamentet .
Fr vi kommer ind p enkelthederne i diskussionen om de enkelte betnkninger , skal jeg p min gruppes vegne redegre for nogle generelle punkter .
Hvad drejer det sig i hovedsagen om ?
<P>
For det frste : Det drejer sig om at hjlpe landene i Central- og steuropa til at blive egnede til tiltrdelsen .
Vi glder os over den frtiltrdelsessttte , Kommissionen har foreslet .
Vi glder os ogs - i hvert fald , hvad hovedtrkkene angr - over de instrumenter , der er udarbejdet .
Vi betragter ikke denne frtiltrdelsessttte som en belnning eller prmie til centralog steuropiske stater , men vi siger ogs , at denne frtiltrdelsessttte er i vores egen interesse , konomisk og politisk .
Men det er ogs klart , at de vigtigste bestrbelser p at blive egnede til tiltrdelsen skal foreg i ansgerlandene selv .
<P>
For det andet : Vi i Den Europiske Union er endnu ikke selv egnede til udvidelsen .
Der krves stadig betydelige anstrengelser for at blive egnede til udvidelsen .
I det koncept til Agenda 2000 , som Kommissionen har fremlagt , ser vi en overordnet plan til i lbet af det nste halve r at gre Den Europiske Union egnet til udvidelsen .
Det glder for reformen af politikkerne .
Det glder ogs for det finansielle overslag indtil r 2006 .
<P>
Jeg har i de sidste uger og mneder hrt megen kritik fra medlemsstaterne , ogs fra Europa-Parlamentet og ogs fra min egen gruppe , af enkelte forslag i Agenda 2000 .
Jeg mener , at det er normalt .
Det vil ogs vre tilfldet igen i dag .
Men n ting vil jeg gerne sige ved begyndelsen af debatten . Jeg har ikke fra nogen medlemsstat , fra noget organ i Unionen og heller ikke fra nogen gruppe her i Parlamentet indtil nu hrt et modkoncept , som er s afrundet , s sammenhngende og med s gode muligheder for at samle et flertal som det , Kommissionen har fremlagt .
Derfor vil min gruppe sttte grundtrkkene i Agenda 2000 , nrmere bestemt de vsentlige punkter , sdan som Kommissionen har foreslet dem .
<P>
Jeg skulle mske her forsge at nvne et punkt eller to .
For os er skabelsen af nye arbejdspladser , varig konomisk vkst og EU-regionernes konkurrenceevne de vigtigste ml for reformen af strukturfondene og Samhrighedsfonden , men ogs for den ndvendige reform af EU ' s landbrugspolitik .
<P>
Vi understreger , at foranstaltningerne fra strukturfondene og Samhrighedsfonden skal vre miljvenlige , mere miljvenlige end hidtil .
Vi nsker en styrket deltagelse af regionale og lokale organisationer , men ogs af befolkningerne ved planlgningen og gennemfrelsen af regionale programmer .
Vi nsker ogs en enklere og mere ansvarlig administration af fondene og af Kommissionens forslag .
PSE-gruppen har taget et klart standpunkt til en rkke omstridte punkter .
Gruppen sttter Kommissionens forslag til kriterierne for ml 1 , men fastholder dog , at Europa-Parlamentet nje skal efterprve ndvendige undtagelser .
Gruppen sttter Kommissionens forslag om at opretholde Samhrighedsfonden med en bevilling p ca . ECU 20 milliarder til de svagest udviklede medlemsstater .
Gruppen sttter udtrykkeligt mlet om at reducere antallet af fllesskabsinitiativer , ogs Interregs fortrinsstilling , men vi krver , at programmet Urban bibeholdes , og nsker , at der oprettes et initiativ for regioner , som udsttes for uventet hrde konomiske og sociale omstruktureringer .
<P>
Vi fastholder en gradvis nedtrapning af sttten til de regioner , som efter r 2000 ikke lngere er sttteberettigede , men vi siger ogs , at overgangsfasen br vre op til seks r , og at der s ikke i sig selv skal gres forskel .
<P>
Endelig sttter vi Kommissionens hensigt om at skabe strre sammenhng mellem de nationale sttteordninger og foranstaltninger og EU ' s foranstaltninger efter ml 2 .
Her har vi dog ogs behov for en hjere grad af fleksibilitet .
<P>
Det er de holdninger , som min gruppe er enige om , i hvert fald for et stort flertals vedkommende .
Lad mig dertil nvne endnu et generelt og principielt punkt . Hvis vi kun diskuterer , hvor meget nogle medlemsstater skal betale , og nogle andre medlemsstater modtage , s lever vi i Parlamentet og Rdet ikke op til dimensionen af den beslutning , vi str over for .
Alle reformer , ikke kun de institutionelle , som skal tjene udvidelsens forml , men ogs reformerne af politikkerne tager for os ikke kun sigte p udvidelsen af Den Europiske Union , de er i virkeligheden ogs en chance .
De er en chance for at f luftet ud i den hidtidige EU-politik .
I virkeligheden burde vi ogs gennemfre dem , selvom udvidelsen ikke stod for dren .
For at understrege det endnu en gang , drejer det sig for os i forbindelse med disse reformer om , at vi koncentrerer os om det , vi kan gre som Fllesskab og som Union .
Det drejer sig for os ikke om en massakre i medlemsstaterne , og det drejer sig for os ikke om en massakre p EU ' s politikker .
<P>
Fru rdsformand , De talte om konstruktivt samarbejde og koordinering af vores arbejde .
Lad mig sige et par stninger herom .
Jeg har ikke indtryk af , at alle medlemsstater , eller lad mig hellere sige regeringerne i Rdet har forstet Parlamentets ndrede rolle , og at de har forstet , at ved forordningen om reformen af strukturfondene og ved Samhrighedsfonden glder EuropaParlamentets medbestemmelse i form af godkendelse faktisk allerede i dag .
Det betyder , at ogs Rdet m have en interesse i umiddelbart efter denne frstebehandling at indg i en interinstitutionel dialog med Parlamentet , ikke kun om det finansielle overslag , det er jo rutine , det sker jo altid , men ogs om reformen af politikkerne og om den holdning i Europa-Parlamentet og Rdet , som i fremtiden skal udarbejdes .
<P>
Hvis den dialog , De talte om , fru rdsformand , kun bestr i , at Parlamentet rapporterer , og Rdet lytter , men i vrigt tier , som man formodentligt har tnkt sig det , s vil jeg sige Dem , at det er ikke nok for os !
Og s risikerer De at lbe panden mod en mur med de ndvendige reformer , som skal gennemfres .
<P>
Vi nsker at vedtage Agenda 2000 endnu i denne valgperiode , fr valget .
Vi er rede til at overholde tidsplanen .
Overhold den ogs i Rdet !
Vi behver Rdets holdning inden udgangen af marts , og lad nu vre med at spekulere i , at Parlamentet vil levere Dem et pskud for ikke at overholde Deres egen tidsplan !
Vi ved , at den politiske , konomiske , sociale og kologiske udformning af hele Europa ligger i vores hnder , i Kommissionens hnder , i Rdets hnder , men - sidst , men ikke mindst - ogs i Europa-Parlamentets hnder .
De kan vre sikker p , at vi er bevidste om det !
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger . At Agenda 2000 med de dermed forbundne ndvendige reformer bliver en succes er forudstningen for , at Europas samling her ved begyndelsen af det 21. rhundrede kan blive en succes .
Den 1. januar 1999 bliver den europiske mntunion til virkelighed - en historisk begivenhed , som mange mennesker i Europa endnu for f r siden ans for en umulighed .
Mntunionen er et eksempel p , at Europa kan gre store historiske fremskridt og er i stand til det , nr de politiske aktrer mobiliserer den ndvendige beslutsomhed til det .
<P>
Men de politiske aktrers beslutsomhed alene er ikke nok .
Befolkningerne i Europa skal kunne have tillid til Den Europiske Unions beslutninger .
Befolkningerne nsker egentlig ikke , at der skal vre mindre Europa , men de nsker mere Europa .
De nsker et overbevisende Europa , et Europa , der er handledygtigt udadtil og indadtil . Et Europa , som er frit for korruption og magtmisbrug , et Europa , som tjener menneskene og deres interesser .
P dette grundlag skal Agenda 2000 blive en succes .
<P>
Jeg skal omtale fire opgaver .
For det frste har udvidelsen af Den Europiske Union med de central- og steuropiske lande absolut hjeste prioritet .
Disse forhandlinger skal foreg i s hurtigt tempo , som det overhovedet er muligt , for at de 10 folkeslag i Europas midte kan tiltrde Den Europiske Unions vrdifllesskab .
Det betyder , at udvidelsesprocessen skal udformes fleksibelt og bent .
Det betyder , at de , der endnu ikke er med i den frste forhandlingsrunde , hurtigt kan rykke op i denne forhandlingsrunde , hvis de opnr fremskridt .
Der m ikke fremkaldes det indtryk , at befolkningerne i nogle ansgerlande er udelukket fra denne forhandlings- og udvidelsesproces , for det er vigtigt , at viljen til reformer og bevidstheden om snart at tilhre Den Europiske Unions vrdifllesskab er til stede .
<P>
Den anden store opgave er reformen af Fllesskabets politikker med henblik p landbrugs- og strukturpolitikken .
Landbrugspolitikken skal yde sit bidrag , for at effektive landbrugsbedrifter kan hvde sig i konkurrencen .
Men landbrugspolitik er ikke kun politik for landbruget , den skal i stadigt hjere grad inddrage landdistrikterne som et hele .
Betingelserne i Europa er anderledes end i USA .
Agenda 2000 skal derfor yde sit bidrag til at videreudvikle og dermed sikre den europiske landbrugsmodel .
<P>
Strukturpolitikken er solidaritet med de konomisk svage regioner .
Jeg sttter kraftigt den geografiske og indholdsmssige koncentration af disse bevillinger til fordel for de konomisk svage omrder .
Men vi mener ogs , at det er ndvendigt , at de omrder i de skaldt rigere lande , som mister sttten , p nationalt plan som led i en fornuftig konkurrencepolitik stadigvk fr en vis statslig sttte , nemlig fordi de konomisk svage omrder i disse lande sammenlignes med de rige regioner i de samme lande .
<P>
For det tredje : reformen af Den Europiske Unions institutioner .
Vi kender allesammen protokollen fra Amsterdam .
Men reorganiseringen af Kommissionen , den nye vgtning af stemmerne i Rdet er ikke det egentligt afgrende .
Det egentligt afgrende er udvidelsen af flertalsafgrelsen i Ministerrdet , for at Den Europiske Union kan vre handledygtig i nutiden og i fremtiden efter udvidelsen .
Dette er den grundlggende forudstning , flertalsafgrelsen i Ministerrdet i forbindelse med Den Europiske Unions lovgivning .
<P>
Lad mig nvne et fjerde aspekt .
I Forbundsrepublikken Tyskland er der indget en regeringsaftale , hvorefter begge poster i Kommissionen skal tilkomme regeringspartierne .
Man fraviger princippet om , at den ene post tilkommer oppositionen .
Hvis dette danner skole i Den Europiske Union , i medlemsstaterne , ville den politiske arkitektur i Kommissionen vre truet .
Europa-Parlamentet skal efter Amsterdam-traktaten spille en ny rolle .
Kommissionens formand skal vlges .
I samrd mellem Kommissionens formand og de nationale regeringer udpeges Kommissionen , som derefter som helhed skal modtage en tillidserklring fra Parlamentet .
Hvis vi i r 2000 , som ogs er begyndelsen p Agenda 2000 , skulle f en ensidig Kommission , s ville det ikke vre en god start , og det kunne fre til en konflikt med Europa-Parlamentet , i hvert fald med min gruppe .
Derfor siger vi , at vi skal opretholde ligevgten i Kommissionen .
I den skal alle politiske familier kunne mdes for sledes at yde et bidrag til stabilitet og fred i Europa i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , vi mener , at Agenda 2000 er et godt ml for den aktuelle sindstilstand og situation i Den Europiske Union og for Kommissionens kollektive visioner om udviklingen af det europiske projekt .
Som forslag betragtet er det tilstrkkeligt snarere end visionrt , minimalistisk , men med mulighed for at skabe enighed , midlertidigt af natur , men et skridt i den rigtige retning p den ndvendige rejse mod udvidelse , de primre konomiske udfordringer , som man erkender eksistensen af , men udstter til en anden god gang .
Trods alle begrnsningerne er Agenda 2000 det eneste tilbud i jeblikket , og ELDR-gruppen opfordrer Rdet til at gre hurtige fremskridt i Wien med henblik p at f programmet endeligt vedtaget i Kln i marts mned nste r .
<P>
Hvad angr de enkelte punker sttter ELDR-gruppen forpligtelsen om strre konomisk og social samhrighed med vgten p fremme af beskftigelse , lige muligheder og bredygtig udvikling og hilser i den sammenhng mlet p 0 , 46 % af EU ' s BNI velkommen , som foresls til strukturel finansiering .
<P>
Vi sttter forslagene om koncentration og forenkling af fondene og tilskynder til , at partnerskabsprocessen giver de lokale og regionale myndigheder en strre rolle , samt til en udvidelse af hringen af det civile samfund .
Regioner , der ikke lngere er sttteberettigede under ml 1 og 2 , br have en overgangsordning med gradvis afvikling af finansieringen , s de fr en bld landing , og vi sttter oprettelsen af fonde , som ansgerlandene kan bruge forud for tiltrdelsen .
<P>
Samtidig med , at vi er enige i , at fllesskabsinitiativerne br vre koncentreret om frre temaer ssom Interreg og Leaderprogrammerne , br det eksisterende Urban-initiativ bevares .
Vi sttter princippet om en reserve , der skal vre en garanti for forsvarlig forvaltning samt en effektiv anvendelse af strukturfondene i fremtiden .
<P>


Med hensyn til Samhrighedsfonden sttter ELDR-gruppen dens bevarelse for medlemsstater , hvis BNP falder til mindre end 90 % af gennemsnittet i Fllesskabet uden yderligere kriterier eller betingelser .

<P>
Vedrrende reformen af den flles landbrugspolitik mener ELDR-gruppen , at landbrugspolitikken ikke kan behandles separat i forhold til Unionens vrige ml .
Den flles landbrugspolitik skal kunne betales over budgettet , vre i overensstemmelse med realiteterne p verdensmarkedet og i samklang med de fremtidige behov og krav i forbindelse med udvidelsen .
I reformen af den flles landbrugspolitik br man anerkende og respektere en model for landbruget , der hovedsageligt er baseret i Europa og p familiebruget , men den br samtidig overholde hje standarder for fdevarekvalitet , dyrevelfrd og bredygtighed i forbindelse med miljet samt tilskynde til en get udvikling af landdistrikterne .
Vi gr ind for , at man flytter fokus i diskussionen vk fra varer , nedskringer og kompensation , den sidste generations diskussionsemner , og i stedet lgger strre vgt p mennesker og steder , den nste generations diskussionsemner . ELDR-gruppen er ben over for nye metoder til finansiering af den flles landbrugspolitik , men insisterer p , at sdanne forslag ikke m fre til , at forskellige emner gennationaliseres i et tilfldigt mnster .
<P>
Endelig m vi respektere behovet for retfrdighed og balance i medlemsstaternes bidrag til budgettet , men vi afviser p det bestemteste princippet om juste retour og beder staterne huske p deres europiske ansvar svel som deres nationale prferencer , fordi en aftale om de finansielle ordninger er ndvendig for dette projekt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , om Agenda 2000 kan jeg sige , at jeg ikke i den genfinder de historiske vrdier , som skabte iden om Det Europiske Fllesskab .
I stedet for vrdier har vi pengevrdier - en valuta - ider , som jeg faktisk ikke ser opretholdt , srlig ikke med hensyn til den sag , som jeg kender bedst , og som jeg skal tale om , og som har min gruppes interesse : den flles landbrugspolitik .
<P>
Der er nemlig ingen konkrete forslag , men et skamlst forsg p at tilintetgre et af den flles landbrugspolitiks grundlggende principper , mske det vigtigste , den finansielle solidaritet , som ogs er en moralsk solidaritet , gennem drligt kamuflerede forslag om at renationalisere den flles landbrugspolitik , hvad angr det enkelte lands budgetbidrag til okseog mlkesektoren .
<P>
Der er et ikkekamufleret nske om at viderefre negativ forskelsbehandling af de mindre produktive og mindre udviklede landbrug gennem en indeksering af beregningerne af prisudligningssttten til traditionelle produkter , hvad der vil opretholde et skizofrent Europa , delt i ekstremt fattige lande og lande , der p grund af naturen og deres historie ikke er det .
<P>
Som om Agenda 2000 og forslagene heri ikke var nok , angriber Kommissionen igen det europiske landbrug og de europiske landmnd , isr de svageste , ved i dens redegrelse om systemet for egne indtgter at foresl delvis refusion for udgifterne ved direkte sttte under den flles landbrugspolitik .
<P>
Vi ved alle , at den flles landbrugspolitik , som den eneste gte flles politik den har vret , er cementen i den europiske opbygning .
Og dt uden at nvne udvidelsen med de central- og steuropiske lande , uden at nvne Verdenshandelsorganisationens rtusindrunde , ogs uden at nvne udtalelserne i gr fra formanden for Revisionsretten , der tillod sig at g ud over sine befjelser som dommer for at udtale sig om sttte til hrd hvede i de fattigste lande , hvilket er at sammenblande forskellige magter , alt sammen imod det , som gamle Montesquieu og gamle Locke prdikede , hvad angr demokratiets forsvar .
<P>
Vi ser med andre ord , at i Agenda 2000 vil de ringest stillede omrder forblive ringe stillet og de bedst stillede stadig rigere .
Klften vil ganske givet blive strre , det er jeg ikke i det mindste tvivl om .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vi kan og br gennemfre mlet om udvidelse af Den Europiske Union under hensyntagen til de store mlstninger i opbygningen af Europa , isr hvad angr den sociale og konomiske samhrighed .
Derfor ser vi os ndsaget til at fremstte alvorlig kritik mod Agenda 2000 , som er en uigenkaldelig beslutning uden njagtige mngdeangivelser .
Det er ret paradoksalt , at man udarbejder Agenda 2000 , for at udvidelsen skal lykkes , og at man s bagefter knap nok tager hjde for den i forslagene og argumenterne .
<P>
Befolkningerne i medlemsstaterne opfatter det som en debat om egne indtgter og det utilstrkkelige loft p 1 , 27 % af Unionens BNP og om den omdiskuterede tildeling af solidaritet gennem strukturfondene .
Dette er en stor forskel i opfattelsen i forhold til Delors-etapen , hvor der blev foreslet succesive forgelser af ressourcerne og midlerne i strukturfondene .
<P>
Debatten har fundet sted p en upassende mde og uden at tage hensyn til , at vi ikke alene br opbygge et indre marked , men hovedsageligt fortsat strbe efter den sociale og konomiske samhrighed .
I stedet for at tale om nettoydere og nettomodtagere burde vi snarere forklare , hvem der har fet del i midlerne , og hvor meget de har fet , i en overordnet konomisk balance , idet de vsentligste konomiske politikker ikke er afspejlet i budgettet .
Og man kan ikke ignorere den betydelige fordel , nogle konomier har i det store indre marked , mens andre blot betaler deres konomiske og handelsmssige bidrag .
<P>
Med hensyn til den flles landbrugspolitik er vores grundlggende kritik , at der ikke er nogen overordnet strategi , og at den kun vedrrer visse produktionssektorer .
Reformen af de flles markedsordninger vil medfre betydelige prisfald , som kun i begrnset omfang kompenseres af indkomststtte og prmier til privat oplagring .
Det vil tiden vise .
<P>
De sociale og beskftigelsesmssige konsekvenser for de svageste landbrugere bekymrer os .
Indfrelsen af samfinansieringslogikken , som ikke lser problemerne , bekymrer os .
Lsningen burde komme i form af forslag om ndring af den direkte sttte , som er i stand til at rette op p de urimelige uligheder i den aktuelle situation .
<P>
Vores opfattelse af Kommissionens forslag er med al respekt , at det ikke er andet end en fantasifuld ndring , som udkrystalliserer de nuvrende uligheder .
Derfor er vi sikre p , at der stadig br gres en stor indsats for at n en solidarisk udvidelse og for forinden at lse de alvorlige modstninger og utilstrkkeligheder , som der er i vores samfundskonomiske og ogs institutionelle liv .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , efter de hjtidelige erklringer i Bruxelles , Luxembourg og London om den historiske betydning af udvidelsen virker det som om , Rdet gr ned i et lavere gear .
Der opstr benbart en slags stemning , som kunne fre til , at det tidligere jerntppe erstattes af et rgslr af flotte ord , som forsger at skjule Rdets egentlige hensigter , nemlig udsttelse af tiltrdelsen af nye medlemmer .
Vi er os bevidste om , at vi har at gre med en udvidelsesproces uden fortilflde , som stiller srligt hje krav til alle lande , svel til os som til ansgerlandene .
De udmrkede fremgangsrapporter , som Kommissionen forelagde i begyndelsen af november , viser , hvor stor en indsats ansgerlandene har gjort for at opfylde kriterierne fra Kbenhavn . Men der betales en hj pris for omstillingen , som er ndvendig der .
Store grupper af befolkningen betaler omstillingen med fattigdom , og alle , som kommer der reglmssigt , mrker det .
Derfor vil vi fstne opmrksomheden p , at dannelsen af en velfungerende markedskonomi alt for ofte reduceres udelukkende til et sprgsml om hurtig privatisering .
F.eks. lrer situationen i Rusland os , at privatisering , hvor et begrnset antal mennesker snupper de nationale rigdomme , absolut ikke er et sundt grundlag for et socialt-rettet frit marked .
Kommissionen og Rdet skal derfor ikke ensidigt insistere p hurtig privatisering , men p en ansvarlig privatisering , der er udstyret med de ndvendige mekanismer for politisk og social styring .
<P>
Over for ansgerlandenes store indsats str efter vores mening et alt for afventende Rd . For hvor str vi selv ?
Den institutionelle reform er blevet udskudt .
Landbrugsreformen er endnu ikke kommet , og det , vi ser , peger snarere i retning af , at man sidder fast i den gamle skure med nedsttelse af produktionspriserne , eksport af strukturelle overskud , og at der gres alt for lidt ved den integrerede landlige udvikling .
Vi fortstter , hvad finansieringen angr , med at sl til lyd for en ben holdning , som gr det muligt at tilpasse finansieringens volume , hvis det er ndvendigt .
Men ved siden af volume er vores ngleord : Deltagelse og decentralisering .
Decentralisering af midlerne er nu heldigvis en kendsgerning , men deltagelsen af ansgerlandenes reprsentanter i ledsageudvalgene , hvor beslutningerne om projekterne tages , er endnu ikke ordnet .
I Revisionsrettens nyligt offentliggjorte betnkning om atomsikkerhed fastsls , at Kommissionen ikke har vret i stand til at forbedre kraftvrkernes sikkerhed i ansgerlandene .
Faktisk blev sagen overtaget af den vestlige atomlobby , som havde for je at indstte deres egne dyre eksperter og at eksportere eget materiale med det katastrofale resultat , det havde til flge .
Koordineringsopgaven , som Kommissionen havde i den forbindelse , kan vi forst , men fra alle initiativerne , ssom Tacis , Phare , Bird osv . , blev der ikke medtaget tilstrkkeligt .
<P>
Vi sttter fuldt ud de positive forslag om hurtigt at starte forhandlinger , ogs med Letland , senere med Litauen og Slovakiet . Vi glder os meget , og vi kunne i Det Blandede Paritetiske Udvalg straks konstatere , at bningen til Tyrkiet giver resultat .
Man ser allerede nu , at de tyrkiske reprsentanter reagerer anderledes med hensyn til EU . Vi skal frst og fremmest undg , at Unionen bliver Grkenlands og Tyrkiets gidsel , for de lande opfrer sig ikke som mdre , men som nvenyttige svigermdre , som kun besvrliggr tingene .
Alle ved , at lsningen af det politiske problem p Cypern er en betingelse , uden hvilken tiltrdelsen bliver meget problematisk .
Derfor slr vi til lyd for , at Unionen udnvner en europisk mgler for at gre en dynamisk politik mulig med henblik p at finde en god lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , vi er i dag vldigt fristede til at sammenligne det , som kunne have vret vores debat om Agenda 2000 med det , den er blevet til , i mangel af tilstrkkelig politisk vilje .
Udvidelsen af Unionen gav os den enestende mulighed for at foretage en generel undersgelse af de principper , som udgr basen for EU , for at overveje en ny institutionel opbygning , som vil vre anvendelig for 25-30 stater , og for at planlgge de budgetreformer , som vil f betydning for en kontinental integration .
Efter arbejdet med denne reformering af Unionens grundlag , men frst bagefter , ville vi have kunnet undersge udvidelsens tekniske konsekvenser for f.eks. vores landbrugs - og regionalpolitik
<P>
I stedet for denne omfattende debat , vil De hele dagen komme til at hre klagesangen fra parlamentsmedlemmer , som med rette vurderer , at de i dag foreslede forholdsregler ikke hnger sammen med denne historiske udfordring . Man burde uden tvivl begynde blandt de 15 medlemslande og ansgerlandene med igen at fastsl - og ikke kun som i retoriske forord - de srlige vrdier : humanisme , solidaritet , retfrdighed og fred , som udgr EU-modellen og de mlstninger , som vi beslutter ved udvidelsen .
Hvis denne generelle aftale om de grundlggende principper og om den nye grnse udebliver , fr man det indtryk , at nogen med stor overlegenhed og politisk imperialisme deler ud af stumperne af deres velfrd , mens andre tror , de er inviteret indenfor i et supermarked . Hvordan kan vi s undg at genkalde os , at lejligheden udeblev ved Amsterdam , hvor vi i det mindste burde have skitseret en institutionel opbygning tilpasset kontinentet og resolut g ind i den fderale model i stedet for at lgge os fast p en s speciel konstruktion , som hver eneste dag viser sine begrnsninger ?
Hvordan kan vi undg at understrege tomheden af vores konomiske forpligtelser , som p en mde fjerner fornuften fra vores politiske engagement , hvor vi i vores egen interesse burde have vret generse og opfindsomme , og f.eks. endelig tnke p et direkte EU-skattesystem , som ville betyde en konkret dimension for et borgernes EU og et reelt ansvar til Parlamentet ? Vi har ikke engang anvendt alle de konomiske ressourcer , som de aktuelle traktater gav os befjelser til at bruge i udvidelsesfasen .
<P>
Jeg kender alle konomernes , regnskabsfrernes og statistikernes argumenter . Disse personer modsagde allerede disse argumenter ved den tyske genforening .
Uanset hvad tallene siger , kan man ikke komme udenom den simple fornuft , det er at konstatere , at med samme belb og undrede regler , vil et EU , som gr fra 15 til 20 , til 25 og s til 30 medlemmer , ndvendigvis blive et svkket EU .
Vi vil ikke overvre en udvidelse , men derimod gennem udvanding , et tthedstab i Den Europiske Union , og dette tab vil udlevere vores EU til den mest dogmatiske konomiske liberalisme og en til politisk afmagt , som danner grundlag for andre interesser .
<P>

Dette er alts grunden til , at Gruppen Europisk Radikal Alliance , der overordnet er imdekommende over for reformerne og nogle  mindre reformer  , som er blevet foreslet os , stadig afventer den store politiske debat om det kontinentale EU , den debat , som vi ikke kan udskyde i det uendelige .
I forhold til udvidelsen kan enhver mrke den historiske vind , men enhver kan ogs se , at ved denne store begivenhed mangler vores EU-projekt ganske enkelt inspiration .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til to fremtrdende medlemmer af Det Slovakiske Nationalrd , der blev valgt for nylig . Det drejer sig om hr .
Peter Weiss , formand for udvalget om udenrigsanliggender , som fremover vil vre medformand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Slovakiet og hr .
Frantisek Sebej .
<P>
Jeg nsker Dem held og lykke i Deres arbejde med at f Slovakiet frem af vejen mod tiltrdelse af Unionen .
<CHAPTER ID=4>
Frtiltrdelsesstrategi
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0397 / 98 af Barn Crespo for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- , og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om samordning af sttten til ansgerlandene som led i frtiltrdelsesstrategien ( KOM ( 98 ) 0551 - C40606 / 98-98 / 0094 ( CNS ) ) ; -A4-0382 / 98 af Walter for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Rdets forordning ( EF ) om oprettelse af et strukturpolitisk frtiltrdelsesinstrument ( KOM ( 98 ) 0138 - C4-0301 / 98-98 / 0091 ( CNS ) ) ; -A4-0388 / 98 af Tomlinson for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF , Euratom ) om ndring af forordning nr . 2728 / 94 ( EF , EURATOM ) om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande ( KOM ( 98 ) 0168 - C40302 / 98-98 / 0017 ( CNS ) ) ; -A4-0383 / 98 af Sonneveld for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , om forslag til Rdets forordning om fllesskabssttte til frtiltrdelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansgerlandene i Central- og steuropa i frtiltrdelsesperioden ( KOM ( 98 ) 0153 - C4-0244 / 98-98 / 0100 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=25 NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , Rdet er ikke til stede , og det nsker jeg frt til protokols .
<P>
Jeg vil fremlgge betnkningen om Rdets forslag til forordning om samordning af sttten til ansgerlandene som led i frtiltrdelsesstrategien .
Tillad mig , fru formand , at jeg starter med at erindre om noget meget grundlggende , men som jeg tror har en afgrende betydning : Udvidelsen er et vigtigt politisk projekt ikke kun i Agenda 2000 , men ogs for Den Europiske Union .
Og projektet gr ikke kun ud p , at vi i Unionen beskftiger os med at checke nogle lande , som nsker at blive medlem , som om der var tale om en lgeundersgelse , eller om at lade dem passere forbi en billetluge , men det er derimod en proces , der stttes , og som krver en flles anstrengelse , for at disse lande kan opfylde de krav , som str i traktaterne , og som er afspejlet i de skaldte Kbenhavn-kriterier , som grundlggende er : konsolidering af de demokratiske systemer i ansgerlandene , omstrukturering af deres konomier ikke blot for at tilpasse dem til vores fllesskabsret , men ogs for at f dem til at fungere som markedskonomier og fremme det gode naboskab og solidariteten mellem disse lande indbyrdes og mellem dem og os .
Det krver politisk vilje og klare mlstninger .
<P>
Jeg hber og nsker , at Det Europiske Rd i Wien viser en politisk bekrftelse i denne retning , og isr at der tages hensyn til processens omfattende og overordnede karakter for ikke at skabe nye forskelle og splittelser mellem ansgerlandene .
<P>
Jeg har ogs lagt mrke til noget , som det strigske formandskab har udtalt , og som jeg forstr betyder , at de tager Parlamentets forslag i betragtning .
Man har accepteret kategori 7 og fremhvet tiltrdelsen fremfor reformerne , hvilket er godt for klarheden , men mske knap s godt for gennemsigtigheden , for gennemsigtigheden kan ikke ses , men det kan klarheden . Jeg synes derfor , at man mske snarere skulle begynde at tale om klarhed i denne forbindelse .
Det accepteres ogs , at der foretages en revision af de konomiske udsigter - de 1 , 27 % er ikke fastlagt i nogen lov - og at der indfres en vis fleksibilitet .
Og det tror jeg kan hjlpe processen .
<P>
Idet jeg tilslutter mig Parlamentets grundlggende holdninger i forbindelse med frtiltrdelsesstrategien , vil jeg gerne sige , at vi mener , at en frtiltrdelsesstrategi skal tage hensyn til processens omfattende politiske dimension og ikke kun til disse undersgelser af hvert enkelt ansgerland .
Den br tage hensyn til dimensioner ssom aspekterne i det politiske og sikkerhedsmssige samarbejde , som er grundlggende .
Vi mener , at det er vigtigt , at strategien afspejles og udtrykkes i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne .
I den forbindelse insisterer vi p , at strategien br udvikles gennem vores instrumenter , som i bund og grund er fllesskabsaktionerne og de flles holdninger .
Det er vigtigt , at vi respekterer de regler , som vi selv har vedtaget , uden at Domstolen lejlighedsvis behver at erindre os derom .
<P>
I vrigt har vi foretaget en betydelig koordinering mellem de forskellige udvalg , der beskftiger sig med de tre grundlggende instrumenter , der fungerer i jeblikket .
Jeg m sige , at Kommissionen , som fremsatte forslagene til de tre forordninger om gennemfrelsen , har ndret kriterier , rettet op p sig selv og tillgger nu tilsyneladende Phare-programmet meget strre vgt .
I den forbindelse ville det vre p sin plads , at Kommissionen tog hensyn til Parlamentets bemrkninger og ndringsforslag for at gre disse mlstninger mere klare , og isr gre Phare-programmet mere klart , for det risikerer at blive splittet op i to-tre Phare-programmer : t for de lande , der allerede forhandler , t for dem , der str p trsklen og nsker at blive inviteret med til forhandlingerne , og t for dem , der endnu ikke er omfattet af programmet og ikke deltager i denne proces .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg gerne sige , at resultatet af koordineringen mellem de forskellige udvalg i forbindelse med Hughes-proceduren har gjort det muligt for os at stille ndringsforslag , som gr ud p at anerkende processens politiske og konomiske betingelser , insistere p samfinansieringen , overveje en assimilering og tilpasning af sttten inden for grnserne af budgetmyndigheden , decentraliseringen og kontrollen med hele processen samt en rlig rapport og Europa-Parlamentets tilknytning til hele denne udvikling og kontrol .
<SPEAKER ID=26 NAME="Walter">
Fru formand , mine damer og herrer . Europa-Parlamentet har allerede flere gange entydigt givet udtryk for sin sttte til udvidelsesprocessen .
Den vldige udfordring , vi nu str over for , lyder : Hvordan sikrer vi p den ene side , at ansgerlandene er egnede til tiltrdelsen ? Men hvordan gr vi p den anden side ogs Den Europiske Union og dens strukturer egnede til udvidelsen ?
Det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument for ansgerlandene , kort kaldet Ispa , udgr i den forbindelse et vigtigt forbindelsesled mellem internt og eksternt i Unionen , idet det hjlper ansgerlandene med strkt pkrvede investeringer og gradvist frer dem ind i den europiske strukturpolitiks virkemde og mekanismer .
<P>
Her vil frtiltrdelsesstrategiens succes i afgrende grad afhnge af , at alle instrumenter , der str til rdighed , det vil sige Ispa , Phare , frtiltrdelsessttte p landbrugsomrdet og ogs Interreg , koordineres optimalt som led i det grnseoverskridende samarbejde .
Overlapninger har vi ikke rd til .
De ville betyde undvendige ekstra belastninger for ansgerlandene , som i forvejen har rigeligt at gre .
Med henblik p koordineringsforordningen og de eventuelle tiltrdelsespartnerskaber med ansgerlandene skal det klart fastlgges , med hvilket instrument , hvor og hvordan der interveneres .
<P>
Bortset herfra skal det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument lse et grundlggende dilemma .
P den ene side er der i ansgerlandene et kmpemssigt behov for investeringer p alle tnkelige omrder .
Alene p miljomrdet belber omkostningerne til de 10 landes ndvendige bestrbelser sig efter eksisterende skn til over EUR 100 milliarder .
EU ' s finansielle bidrag , som for tiden ligger p forhandlingsbordet , er her nppe mere end en drbe i havet .
S meget mere prcist m vi anvende pengene .
Jeg mener derfor , og det har ogs den entydige afstemning i udvalget bevist , at fokuseringen p investeringer i miljinfrastruktur- og transportinfrastrukturomrdet i det vsentlige skal gre det lettere at opfylde acquis communautaire p disse omrder .
Vi m ikke sprede os over for meget .
<P>
P grund af de knappe finanser er det ogs rigtigt , som Kommissionen foreslr , at sttte projektorienteret p tilsvarende mde som ved Phare .
Det betyder imidlertid ikke , at de implicerede og relevante aktrer lokalt i landene og regionerne ikke skal inddrages fuldt ud i aktiviteterne .
Ud over investeringerne i infrastruktur vil der inden for rammerne af Ispa findes teknisk sttte .
Det ville her vre forkert , hvis Ispa skulle fremme den generelle forbedring af forvaltningskapaciteterne i ansgerlandene , for dette gr Phare .
I betragtning af de problemer og det efterslb , der stadig findes p forvaltningsomrdet , er det med henblik p en effektiv gennemfrelse af projekterne ndvendigt at sikre en projektrelateret sttte til de respektive implicerede forvaltningsorganer .
<P>
Fokusering betyder ogs koncentration om f projekter eller projektpakker , som har en relevant strrelsesorden .
Kommissionens forslag om at faststte et minimumsbelb for investeringer p EUR 5 millioner er rigtigt med den tilfjelse , at der indtil en vis procentdel af bevillingerne skal vre mulighed for at tildele mindre investeringsbelb til de sm ansgerlande og ogs i andre begrundede undtagelsestilflde .
Her er det ndvendigt med et rderum .
Prcision i forhold til mlet opnr vi desuden med princippet om samfinansiering .
Det srger for , at de europiske penge anvendes hensigtsmssigt , og ger disses multiplikatorvirkning i samspillet med de internationale finansieringsinstitutioner , som f.eks. Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument sammenlignes gang p gang med Samhrighedsfonden .
Det er rigtigt , hvis man ser p koncentrationen omkring transport- og miljprojekter .
Som i Samhrighedsfondens tilflde kommer det an p , at der er en afbalanceret ligevgt mellem de to omrder .
Miljet m ikke komme til kort ved vores sttte til udvidelsesinvesteringerne .
Men Ispa er mere end blot en kloning af Samhrighedsfonden .
Det skal ogs tjene til at gre det lettere for ansgerlandene af vnne sig til strukturfondenes mekanismer .
Af den grund krver vi , at der p omrdet gennemfrelse , forvaltning , og hvor som helst , det ellers er muligt , glder tilsvarende forskrifter som ved strukturfondene eller de videreudviklinger af strukturfondene , som nu diskuteres .
Partnerskabsprincippet skal s vidt muligt anvendes fra begyndelsen af .
<P>
Ispa er et godt tegn for Unionen p , at vi mener det alvorligt med frtiltrdelsesforanstaltningerne for de central- og steuropiske lande .
Der er i forbindelse med udvidelsen allerede sagt meget om tidsplaner , datoer og rstal .
Jeg mener , at vi her skal anlgge en realistisk mlestok .
Der er ingen mening i at vkke for store forhbninger , som ikke kan opfyldes , men vi m ogs gre det klart , at vi vil anvende vores instrumenter og ogs rent faktisk give finansiel sttte .
Ispa er det , vi kan stille til rdighed af finansielle midler .
Det er en hjlp til selvhjlp for ansgerlandene , hverken mere eller mindre .
For s vidt hilser vi Kommissionens forslag velkomment sammen med de ndringsforslag , der er indgivet af os , og som vi beder om m blive tilgodeset i det videre forlb af drftelserne .
<SPEAKER ID=27 NAME="Sonneveld">
Fru formand , alle ansgerlandene er i gang med tilpasninger p landbrugsomrdet for til sin tid at kunne tiltrde EU .
De , der nsker og tror hurtigt at kunne tiltrde , skal i denne sektor kunne fremvise betydelige resultater for uden alt for store problemer at kunne indpasse deres markeder , administrationer og institutionelle infrastruktur til EU ?
s . Hvis EU s skaber et nyt instrument for at kunne bist ansgerlandene i frtiltrdelsesprocessen , skal denne hjlp vre meget resultatorientet p kort sigt .
Derfor skal man ikke udvikle en alt for stringent spndetrje , fordi sagen er meget kompleks , og omstndighederne varierer fra land til land .
<P>
Kommissionsforslaget om at lade ansgerlandene vlge prioritetsprogrammer fra en liste med politiske omrder , som kommer i betragtning , er derfor en god mde at gribe sagen an p .
Derimod er forslaget om at forlange af ansgerlandene , at de inden 1. januar 2000 skal have opstillet en plan for udviklingen af landdistrikterne , hvori alle de valgte programmer skal indpasses , efter min mening ikke en god mde .
Ikke fordi sdanne udviklingsplaner ikke er nyttige og ndvendige , men fordi de umuligt p s kort sigt kan faststtes demokratisk og tilstrkkeligt integreret .
Det er en undvendig og ogs risikabel vanskeliggrelse af denne sttte .
<P>
Derfor har jeg bl.a. p vegne af Landbrugsudvalget indgivet et forslag p plenarmdet om ikke at stille denne plan om udvikling af landdistrikterne som betingelse , men forelbigt at lade en sdan planmssig ramme erstatte af en pragmatisk mde at tage fat p , som gr finansieringen af en rkke foranstaltninger , som alle kan indse nytten af , mulig .
Derfor slr vi til lyd for , at der nedsttes et rdgivende udvalg bestende af eksperter fra EU-15 og ansgerlandene .
Dette udvalg har to opgaver .
P den ene side skal det hjlpe til med at identificere disse former for nyttige foranstaltninger , og samtidig skal det srge for , at indsendelsen af projekter og behandlingen i Kommissionens tjenester forlber hurtigt og effektivt .
Denne rdgivning og sttte skal baseres p et indgende kendskab til acquis communautaire og til forandringsprocessen , som ansgerlandene befinder sig i .
<P>
Udvalgets tjenester skal st til rdighed for bde ansgerlandenes forvaltning og Kommisionens tjenester , dette selvflgelig i nrt samarbejde med EU ' s reprsentation i ansgerlandene .
Det sikrer en bedre kvalitet og hurtigere procedure og alts en forgelse af de mlelige resultater p kort sigt .
<P>
Den af Kommissionen foreslede liste med foranstaltninger , hvorfra medlemsstaterne helst skulle vlge deres prioriteter , har Landbrugsudvalget udvidet med bl.a. et system af landbrugskreditinstitutioner og med en hurtig indfrelse af et regnskabssystem for landbrugsbedrifter .
I Landbrugsudvalgets tekst er der til nogle af de eventuelle foranstaltninger knyttet betingelser vedrrende konkurrenceforvridning og tilpasning til Fllesskabets lovgivning .
Jeg mener , at det er mere logisk , at disse betingelser anfres i den dertil bestemte artikel 6 , der navnlig omhandler forenligheden og de betingelser , der knytttes til sttteforanstaltningerne .
<P>
Vedrrende koordinationen skal der s vidt muligt tilstrbes ensartethed i EU-reglerne for de forskellige sttteprogrammer . Dette glder f.eks. for reglerne i forbindelse med budgettering og kompatibilitet .
Endvidere skal der gre s meget mulig brug af eksisterende koordination og tilsynsstrukturer . Derfor kan jeg vre enig i det ndrende Kommissionsforslag om , at Phareudvalget skal vre det kompetente udvalg for denne landbrugssttte .
<P>
Ogs twinning- systemet mellem instanser fra bestemte medlemsstater i EU og nogle ansgerlande , f.eks. inden for veterinrog plantetilsynstjenesterne , fortjener stor sttte .
Det dertil nedsatte tilsynsudvalg kan ogs inden for den nye hjlperamme med vores sttte fortstte sit gode arbejde .
P denne mde kan der bygges videre p Phare-programmets lbende aktiviteter .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , det er meget passende , at vi ivrkstter denne seneste udvidelse af Den Europiske Union i r , hvor vi ogs fejrer 50-ret for luftbroen til Berlin .
Det var en bemrkelsesvrdig international indsats for at sikre fred , stabilitet og demokrati i Europa .
Det str allerede helt klart , at denne udvidelse af Den Europiske Union vil krve samme grad af international indsats , hvis den skal gennemfres med held .
Den vil krve selvopofrelse fra Den Europiske Unions medlemsstater og fra ansgerlandene .
Det er helt klart en kompliceret og yderst krvende proces .
Vi m engagere os i det endelige ml , som er et Europa med stabilitet og fremgang .
<P>
Nr det er sagt , skal alle lsningerne p disse problemer accepteres af Europas befolkning , bde vores egne vlgere og vlgerne i ansgerlandene .
S vores lsninger skal vre praktiske og acceptable .
Opinionsmlinger i Den Europiske Union viser , at folk i jeblikket enten er ligeglade med eller fjendtligt indstillet over for udvidelsen , s vi er ndt til at slge dette projekt , bde i Den Europiske Union og i ansgerlandene .
Samtidig med at vi bruger penge p infrastruktur og milj , m vi ogs tnke p menneskene .
Nr alt kommer til alt , havde Galbraith ret :  Penge er ikke vigtigere end demokrati  .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at man arbejder mere med den sociale dialog og med udviklingsprogrammer i disse lande for at hjlpe de mennesker , der berres af de konomiske forandringer .
<P>
Hvad angr det instrument , vi drfter her i dag , har hr . Barn Crespo ret , nr han siger , at der er behov for strre klarhed om , hvordan pengene bruges , og hvordan man opretter de udvalg , der forvalter disse midler .
I lyset af de seneste skandaler inden for Kommissionen m vi sikre os , at dette projekt ikke bliver plettet af nogen som helst tvivl om , hvordan pengene bliver forvaltet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , forordningen vedrrende koordinationen af bistanden til ansgerlandene inden for rammen af frtiltrdelsesstrategien er et vigtigt skridt i retning af udvidelsen af EU .
Faktisk befinder vi os i en proces , som forandrer EU ? s selvopfattelse betydeligt .
Frhen s vi hinanden som medlemmer af et Europisk konomisk Fllesskab . Oftere og oftere , navnlig i kontakten med ansgerlandene , drager vi den konklusion , at vi frst og fremmest er et forbund af demokratiske retsstater .
Det har selvflgelig sat sit prg p vores forhold til nogle ansgerlande , navnlig Slovakiet . Vi kan vre taknemmelige for , at den mde vi ud fra dette standpunkt har beskftiget os med Slovakiet , muligvis har haft indflydelse p det nye valg , som befolkningen der har truffet .
Vi er glade for , at den nye regering i Slovakiet frer en helt anden politik end forgngeren . Vi nsker derfor , at Slovakiet inden lnge kan profitere af perspektivet om et kommende medlemskab .
<P>
Fru formand , Rdet har haft je for Parlamentets nsker vedrrende procedurer i forbindelse med dets kontrolmuligheder med hele processen . Det er godt .
Den mde , som hjlpen organiseres p , er p sin vis et meget lrerigt eksempel p Unionens politiske og administrative problemer . Derfor er det et vigtigt element med henblik p at blive fortrolig med det kommende medlemskab af Unionen .
Ansgerlandene fr med tre finansieringsinstrumenter med velbeskrevne mlstninger at gre .
P den mde kommer den specifikke forvaltning af EU til sin ret , og man fr samtidig kendskab til , hvordan den koordineres .
Det er vigtigt at lgge vgt p Kommissionens ansvar .
Artikel 9 i Kommissionens notat er p dette punkt helt klar og udfrlig og skal derfor bestemt ikke svkkes .
Hvis medlemsstaterne er involveret i koordineringen , er det logisk , at de ogs inden for denne ramme koordinerer deres egen hjlp .
Jeg mener , at det er godt endnu en gang at understrege dette .
I tiltrdelsesdebatten , som vi havde med det britiske formandskab , krvede og fik vi en procedure , som sikrer EuropaParlamentet kontrol med ndringer eller tilfjelser til tiltrdelsesstrategien .
Den skal vi passe godt p . Derfor finder jeg ikke , at det er en god id at henvise dette forlb til den anden sjle , hvor vi i jeblikket ikke har megen indflydelse .
Det er meget godt , at vi via vores budgetkompetence har noget at skulle have sagt . Bl.a. derfor mener jeg , at ndringsforslag 15 af Swoboda og Titley , alligevel m frardes .
<P>
PPE-gruppen stemmer ogs imod ndringsforslag , der ger ansgerlandenes medbestemmelsesret over hjlpen . Det er godt , at forvaltningen i den sidste ende er i Den Europiske Unions hnder .
Det drejer sig i den sidste ende om borgernes skattepenge , som vi skal st til regnskab for .
Belbene til hjlpen er ikke ekstraordinrt store . De er nrmere overraskende sm .
Det er et under , at vi for s lav en pris kan virkeliggre s hjt et ideal .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , Den Liberale Gruppe sttter Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- , og Forsvarsanliggenders ndringsforslag til Kommissionens gode forslag om at samordne sttten til ansgerlandene . Unionen er meget opsat p at gre effektivt brug af stttefondene .
Budgettet er imidlertid begrnset , og derfor er efficiency naturligvis ndvendig . Koordination med medlemsstaterne og de internationale finansielle organisationer er her vigtigt .
Vi sttter ogs Kommissionens forslag om decentralisering af beslutningskompetencen for mikroprojekter , og hertil skal der s knyttes personalemssige og finansielle midler .
Vi er imod forslaget om at gre hele udvidelsen til en flles indsats inden for rammen af udenrigspolitikken .
Det lyder smukt i betragtning af , at udvidelsen ville blive eller er den strste begivenhed i Unionens udenrigspolitik . Men flles handling inden for rammen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik krver enstemmighed i Rdet og svkker derved Europa-Parlamentets stilling .
<P>
Forberedelsen af udvidelsen skal fortsttes med strre indsats . Det fremgr af Kommissionens progress-report .
Der er store forskelle mellem medlemsstaternes indsats og resultater med hensyn til forberedelsen af udvidelsen .
Det er i frste rkke op til ansgerlandene at gre deres arbejde godt , men derudover er det klart , at kvaliteten , men ogs kvantiteten af hjlpen er en faktor .
Ikke den finansielle porteflje , de 1 , 27 % af BNP , men kvaliteten af forberedelsen af udvidelsen skal vre bestemmende for hjlpens strrelse .
Den Liberale Gruppe glder sig over den objektive vurdering af alle ansgerlandene .
Med rette har Kommissionen fastslet , at de to grupper ikke er lukkede og endelige . Ansgerlandenes indsats skal belnnes .
Litauen , Letland og Slovakiet gr p deres egen mde gode fremskridt . Tjekkiet og Slovenien lader overraskende nok hovedet hnge for tiden .
Vi skal endnu ikke trffe beslutning om bestemte landes overgang fra gruppe II til gruppe I . Det er frst aktuelt til nste r og ikke om seks mneder , for vi kan ikke forvente en rapport fra Kommissionen hvert halve r .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , de herrer kommissrer , rede kolleger , jeg vil gerne takke hr . Barn Crespo - og de andre ordfrere - for deres arbejde .
Noget af det , der str i hans betnkning , er naturligvis ogs resultatet af arbejdet i Udenrigsudvalget , og vi takker ham mange gange for at have godkendt en hel rkke retningslinjer og forslag .
<P>
Der er efter min mening ingen tvivl om , at udvidelsen af Agenda 2000 er en stor udfordring for dette Parlament og for de europiske institutioner .
Det er en politisk og en srlig udfordring , der drejer sig om nogle lande , som for f r siden havde drmmen om Europa , myten Europa , det demokratiske Europa skabt p grundlag af frihed og rettigheder .
S at tnke p at reducere det hele til et regnskabsmssigt sprgsml om , hvor mange penge der skal flyttes fra den ene side til den anden for at hjlpe dem , som nsker at blive en del af denne store drm om frihed og demokrati , forekommer mig at vre ret indskrnket .
Vores trovrdighed i de kommende r afhnger sledes af denne politiske udfordring .
Det svarer til , at vi har en bil , der er bygget til seks passagerer , men hvor vi allerede har anbragt 15 personer , og hvor vi nsker at anbringe 25 personer til sidst .
Vi risikerer , at denne bil bryder sammen !
<P>
Derfor har vi efter min mening behov for at udvikle vores institutioner i denne frtiltrdelsesstrategi , og vi har navnlig behov for , at det med hensyn til disse lande , der nrmer sig Den Europiske Union , ikke drejer sig om et kvantitativt sprgsml om konomisk sttte , men hovedsagelig om en eksport af demokratiske modeller og borgerrettigheder .
<P>
Fru formand , man er i disse lande ved at opbygge en retsstat .
Hvis der er en vrdi , som Europa kan give disse lande , s er det selve konceptet med en retsstat , demokrati , borgerrettigheder og muligheden for at udve disse under alle former .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , med dagens forhandlinger gr vi ind i en afgrende fase , hvad angr faststtelsen af Fllesskabets kommende finansieringsramme og de retningslinjer og regler , der skal glde for nogle af de politiske omrder og nogle af de vigtigste instrumenter .
<P>
Jeg mener , at det er ubestrideligt , at disse forhandlinger pbegyndes under fuldstndig andre betingelser end dem , der prgede de forhandlinger , som vi havde om den frste og anden Delors-pakke .
Mere konkret og sammenfattende kan jeg sige , at det er lnge siden , at den konomiske og sociale samhrighed blev set som en ressag , og hvor vi ivrigt diskuterede de midler , vi skulle anvende for at n vores ml .
Det er rigtigt , at der findes et ml : udvidelsen .
Det er ogs rigtigt , at der er instrumenter , og vi har til bevis herfor de forskellige forslag , der er blevet fremlagt .
Der mangler imidlertid de ndvendige konomiske midler til en sdan mlstning og til sdanne instrumenter .
Vi har ingen principielle forbehold over for udvidelsen , men noget tilsvarende kan vi ikke sige om de veje , som Kommissionen har valgt til at fre den ud i livet .
<P>
Udvidelsen vil medfre naturlige udgiftsforgelser , ganske givet meget strre end de bidrag , som ansgerlandene vil kunne yde til Fllesskabets indtgter , af hvilken rsag Den Europiske Union stilles over for et valg mellem to alternativer : Enten tilvejebringes der yderligere finansielle midler , der modsvarer udvidelsen , eller ogs nedbringes de udgifter , der gr til de nuvrende mlstninger og politiske omrder .
<P>
For vores vedkommende gr vi klart ind for den frste mulighed .
Men det gr Kommissionen ikke : fordi den prioriterer drakonisk respekt for stabilitetspagten , vlger den metoden med at nedbringe udgifterne .
Det er det , der objektivt fremgr af dens forslag om at fastholde loftet for de finansielle overslag p de nuvrende 1 , 27 % af EU ' s BNI og flgelig at nedstte dette loft for de 15 nuvrende medlemsstater til 1 , 13 % eller begrnse strukturinterventionerne for den udvidede Union til de nuvrende 0 , 46 % af BNI .
Det er ogs det , der nu fremgr af dens forslag til renationalisering af udgifterne til den flles landbrugsordning .
Vi kan ikke acceptere et sdant valg fra Kommissionens side , og vi mener , at man ikke br krybe uden om dette helt afgrende sprgsml nu .
Af dette valg flger uundgeligt , at den konomiske og sociale samhrighed m ofres .
Vi forstr ikke , at der i en ny solidaritets navn skal ofres en anden solidaritet , der oven i kbet er indskrevet i traktaten .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger . Vi taler om , at udvidelsen af Den Europiske Union er den strste udfordring efter den kolde krig .
Vi taler om , at vi sammen med vores stlige naboer nu kan opn en ny stabilitet i Europa .
Rdets reprsentant taler om , at vores naboer venter p Den Europiske Unions sttte til at klare deres reformer og overtage acquis communautaire .
<P>
Men lad os se p den finansielle strrelseorden . Det er lommepenge , og det er beskmmende .
Virkeligheden er , at omkostningerne til frtiltrdelsesstrategierne praktisk talt alene afholdes af ansgerlandene .
Derfor anser jeg formynderiet over for disse lande i forordningen for uacceptabel .
Det kan da ikke vre rigtigt , at de kun er genstand for beslutningerne .
De skal omsider anerkendes som partnere .
Det mindste ville vre , at de er reprsenteret i samordningsudvalgene .
De Grnne afviser her udvidelsen som en proces , der kun gr i n retning , og krver en udvidelsesstrategi baseret p partnerskab .
<P>
Lad mig tilfje en bemrkning om ndringsforslagene , da afstemningslisten efter min mening er udformet forkert .
Hr . Barn Crespo vil acceptere , at vores ndringsforslag 17 udgr et supplement til hans ndringsforslag 7 , og vores ndringsforslag 19 tilsvarende til hans ndringsforslag 9 , og at de ikke er alternativer .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , hvad angr denne frtiltrdelsesstrategi , vil jeg gerne komme med nogle bemrkninger inspireret af min erfaring som ordfrer p emnet sammenslutning af visse central- og steuropiske lande i programmet for uddannelse , ungdom og kultur .
Med undtagelse af det audiovisuelle omrde , glder det her omrder , hvor EU ' s acquis communautaire er begrnset .
Og alligevel afslrer de visse forvridninger , som vores strategi lider under .
<P>
Allerfrst giver jeg min fulde sttte til vores ordfrers synspunkt .
For det frste kan man ikke imdese denne frtiltrdelsesfase uden at tage hensyn til det forhold , som eksisterer mellem visse EU-politikker og deres ndvendige udvikling .
For det andet gr sgningen efter sammenhng og effektivitet via en genbekrftelse af de politiske ml i udvidelsesprocessen .
Det er derfor beklageligt , at Phare-programmet i denne anden fase koncentrerer sig mere om tekniske indgreb p bekostning af de mere politiske reformforanstaltninger , f.eks. p det sociale eller det kulturelle omrde .
<P>
I vrigt frygter jeg , hr. kommissr , at man i dette stridsforlb , som ansgerlandene er underlagt , og som man rbart kalder integrationen af acquis communautaire , holder sig til overfladen , og at man ikke altid mler disse landes forpligtelse p EUpolitikken i dette begrebs fulde betydning , nr det handler om vrdiprincipper og filosofi .
Det er i srdeleshed rigtigt inden for transport og p miljomrdet , hvor man anvender dette nye Ispa-instrument .
Her igen m jeg indrmme , at jeg ikke er helt overbevist om , at det svarer til de tilstrbte mlstninger .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , med stor tilfredshed har vi fra Kommissionen erfaret , at der gres gode fremskridt ved optakten til forhandlingerne med ansgerlandene om tiltrdelse til Den Europiske Union .
En rkke kapitler i acquis er vedtaget , og resultaterne er opmuntrende , selvom der ogs er lande , der ikke er s hurtige til at finde den rette vej .
<P>
Der er imidlertid ogs mindre positive forlydender . Det bliver nu klart , at tilpasningen til EU-reglerne er en meget strre opgave , end man oprindeligt havde forestillet sig .
Jeg tilslutter mig de betnkninger , vi har behandlet i dag , men jeg vil gerne understrege et par ting .
Der krves mange ting af nye medlemsstater , hvilket ogs er ndvendigt for at kunne tiltrde , f.eks. respekt for de fundamentale friheder .
Kravet om tilpasningernes kvalitet m under ingen omstndigheder tjene som undskyldning for at lade nye medlemsstater trde til mindre hurtigt .
<P>
Endvidere viser betnkningerne Rdets manglende evne til at omstte flgerne af beslutningen om tiltrdelse til en politisk strategi .
Er den politiske vilje overhovedet til stede ?
<P>
Forhandlerne skal gre sig klart , at de tidligere stbloklande har meget f erfaringer med respekten for demokrati , menneskerettigheder og mindretal . Dette er ikke et forsg p at undskylde dem .
Europa-Parlamentet skal imidlertid ogs vurdere den positive side af sagen , at mange ansgerlande meget overraskende allerede er et godt stykke p vej ud ad det rigtige spor .
<P>
Betingelserne for , at landene i Central- og steuropa kan tiltrde , m ikke vre for strenge .
Disse lande hrer til Vesteuropa , og de fremstter efter en periode med kommunistisk overherredmme deres rimelige nsker vedrrende sikkerhed og velfrd over for de vesteuropiske lande .
Tiltrdelse til stabile sikkerhedsstrukturer i Den Europiske Union og NATO kan modvirke nye konflikter . Endvidere kan der vises de nye steuropiske demokratier en udviklingslinje .
Lad os derfor gribe denne mulighed og gre en indsats for , at tiltrdelsen kan ske s hurtigt som muligt .
<P>
Hvis det forventes , at ansgerlandene tilpasser sig , skal de europiske institutioner tage sig selv alvorligt og vise et godt eksempel .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , kre kolleger , s forbereder Den Europiske Union sig for femte gang p at modtage nye medlemsstater : Cypern og de ti central- og steuropiske lande .
<P>
Denne udvidelse vil vre meget mere omfattende end de tidligere .
EU med 15 medlemmer , som bliver til EU med 26 medlemmer bliver en million kilometer og hundrede millioner indbyggere strre .
Isr kan denne udvidelse mod st virke symbolsk med den endelige fjernelse af jerntppet , som gennem nsten et halvt rhundrede delte vores kontinent i to .
<P>
Siden Front National blev stiftet i 1972 , har vi uden ophr bekmpet dette jerntppe , som kommunisterne byggede for at indesprre de steuropiske folk i en enorm koncentrationslejr .
Jean Marie Le Pen fremhvede denne undertrykkelse i sin frste tale i Europa-Parlamentet .
I revis og med latterlige midler har vi forsgt at hjlpe vores brdre i steuropa . Dengang var vi temmeligt isolerede .
I Frankrig accepterede alle de andre partier fuldt ud denne kendsgerning . Kommunisterne , naturligvis , hvis leder , Marchais , gldede sig over de folkelige demokratiers positive situation , deres allierede socialister , men ogs RPR og UDF har med de herrer Giscard d ' Estaing og Chirac selv vret ovre og lgge blomster i Lenins mausoleum , den strste slagter i historien .
<P>
P samme mde var vores gruppe den eneste , der i 1991 stttede litauernes kamp mod Sovjetunionen og kroaternes mod Jugoslavien .
Dengang fordmte Delors , den amerikanske regering og alle de europiske ledere disse folk , som vovede at rejse sig mod de kommunistiske og fderalistiske regimer .
<P>
I dag er det de selvsamme , som vil se steuropa falde i klerne p Bruxelles .
Vi er imod en sdan udvidelse , som i vrigt vil koste vores nationer dyrt .
Kommissionen har vurderet sin konomiske omkostning til mere end FRF 500 milliarder mellem 1999 og 2006 .
Dette er ikke srlig overraskende .
Landene i Central- og steuropa er blevet ruineret af mere end 40 rs kommunisme .
Denne omkostning vil isr blive bret af Frankrig . Vi modtager kun lidt fra Bruxelles , hvortil vi betaler mere end 90 milliarder .
Frankrig vil endda i fremtiden modtage mindre . Landbrugspolitikken , som allerede er godt amputeret , vil blive det endnu mere .
Dens regionalsttte vil blive reduceret med 20 % .
Korsika og den franske Hainaut-region vil ikke lngere udgre sttteomrder under ml 1 .
<P>
Men pengetab kan nok forvindes .
Lech Valesa sagde til mig under hans besg i Bruxelles for nogle r siden :  Men det er jo en ny Sovjetunion , De er i gang med at opbygge  .
Han havde ret .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , selvom hr . Samland endnu ikke har talt , vil jeg frst og fremmest reagere p betnkningen af hr .
Tomlinson .
<P>
Jeg m sige , fru formand , at i hele denne debat viser det sig , at nr vi behandler problemet om udvidelsen , er idealisterne for lidt praktiske og praktikerne for lidt idealistiske .
Vi har lige hrt en rkke ider , der giver udtryk for meget stor idealisme , f.eks. den id som hr . Oostlander allerede har brugt til at bringe hele udvidelsen ind under den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og dermed forskyde den til nogle stridende diplomater .
Jeg mener , at FUSP er alt for vigtig til det .
<P>
S vil jeg fremhve den fond , der nvnes i betnkningen af hr . Tomlinson , som et eksempel , der er bde praktisk og idealistisk .
Det drejer sig om sttte til lande , der garanteres gennem ln , og her drejer det sig om garantier , som Unionen har afgivet . Jeg tror , at det har vist sig at vre en succes .
<P>
P et eller andet tidspukt viser det sig naturligvis , at en rkke lande ikke kan betale . S kommer den garanti , som Den Europiske Union har stillet , p tale .
Det er vigtigt .
Men det koster penge . Naturligvis havde Rdet i sin visdom ikke tnkt p dette .
Det tnkte , at garantien i sig selv gav en bestemt fordel , men p et bestemt tidspunkt skal der betales .
<P>
Takket vre Europa-Parlamentet er det lykkedes at skabe en fond , der mere eller mindre selv garanterer disse garantier . Denne fond skal suppleres .
Nu viser det sig , heldigvis , at der er brug for lidt mindre end oprindelig antaget , og at belbet kan nedsttes fra 10 til 8 % . Det er en fordel .
<P>
Men det betyder , at Unionen har skabt et meget praktisk instrument , et instrument der ogs virker , et instrument der p en eller anden mde er direkte anvendeligt i disse lande via de institutioner , som landene selv har skabt ved hjlp af deres centralbanker , og at det gr fremskridt .
Jeg kan tilfje , at vi har anvendt denne model til de europiske beskftigelsesprogrammer , hvor vi ogs har gjort brug af garantier og ln.Det er en meget god model .
Det er en meget bedre model end mange af de ting , der er blevet foreslet .
Det er endvidere en model , som jeg kan pvise kun er kommet i stand p grund af de trusler og pres , der er udvet af Europa-Parlamentets Budgetudvalg , og at , hvis den var kommet i stand p den mde , som nogle af medlemsstaterne nskede , nemlig p basis af ln , ville det ikke vre blevet noget , og at resultatet ville have vret , at vi p ny var blevet konfronteret med alle mulige bebrejdelser fra borgerne om , at der dsles med pengene .
Det er ikke tilfldet nu .
Jeg tror , at Parlamentet m gre sig klart , at hvis det slr fejl gennem diplomaterne , er det ikke dem , men os , der bliver draget til ansvar , og derfor skal vi bde vre idealitiske og praktiske .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , det er tvingende ndvendigt med en effektiv centralisering og koordinering af den hjlp , der gives til ansgerlandene via de tre forskellige sttteinstanser , for at opn den strst mulige nytte heraf .
Udgangspunktet for det vrige centraliseringsarbejde er en opfyldelse af kriterierne fra Kbenhavn .
Man m ogs bestrbe sig p at forene den hjlp , der gives til ansgerlandene , hvor der er tale om samarbejde , der overskrider EU ' s indre grnser , eller samarbejde , regeringerne imellem , med Interreg- og Tacis-programmerne sledes , at sttten udgr en koordineret helhed .
Den hjlp , der gives til forbedring af nuklearsikkerheden , skal realiseres centralt gennem n instans , eller i overensstemmelse med Phare-forordningen .
<P>
Inden for allokeringen til ansgerlandenes landbrug , har vi brug for fleksibilitet og en klar prioritering p grundlag af partnerskabsaftalerne .
En integrering i EU ' s indre marked og EU ' s standarder krver et omfattende udviklingsarbejde , hvis tyngdepunkt skal ligge inden for fdevarekvalitet , inden for kontrol , inden for sprgsmlet om planters og dyrs sundhed samt en mere omfattende og varig produktion inden for miljpolitikken .
Man m gardere sig mod flgerne af en omstrukturering af landbruget gennem en effektiv og vidtrkkende provinspolitik , som skaber ny alsidig entreprenrvirksomhed og nye arbejdspladser . Derfor har hjere uddannelse en helt central plads i udnyttelsen af den sttte , der gives til ansgerlandene .
<P>
Ogs en decentralisering af administrationen , bl.a. ved Kommissionens tilsyn med ansgerlandene , er en foranstaltning i den rigtige retning .
Man burde styrke de begunstigede staters deltagelse i udvalgsarbejdet , og ogs p anden mde understrege deres egen systematiske deltagelse i finansieringen af investeringer og i lokaliseringen af finansieringskilder .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg vil benytte denne behandling af betnkningen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om tiltrdelse af nye lande til at beskftige mig lidt med et stort politisk problem , der har berrt og bekymret mange borgere i mit land .
Det drejer sig om Republikken Cyperns optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Vi har set med strste bekymring p erklringen fra Frankrig , Italien , Tyskland og Nederlandene , hvor Cyperns endelige optagelse i Den Europiske Union kdes sammen med lsningen af det cypriotiske problem , hvilket ikke hnger sammen med de oprindelige standpunkter , som Den Europiske Union har indtaget i forbindelse med flere Europiske Rd .
Og med beklagelse ser vi regeringer som Dalema-regeringen og Schrder- og Jospin-regeringerne flge politikker , som er endnu vrre og ikke opfylder de forpligtelser , som f.eks. Berlusconi- , Jupp- og Kohl-regeringerne havde indget .
<P>
Ud fra denne betragtning vil jeg pst , at det vrste , vi kan gre med hensyn til lsningen af det cypriotiske problem , er at sige , at det er en politisk betingelse for Cyperns optagelse i Den Europiske Union , for dette vil anspore Tyrkiet , som ikke nsker en sdan optagelse , til at forholde sig passiv , ogs selvom det gerne ville lse det cypriotiske problem .
Derfor tror jeg , det er meget vigtigt , at vi holder os til den udtalelse , som hr. van den Broek engang fremsatte her i Parlamentet , og gr den til et princip , nemlig at Cypern og dets optagelse ikke kan tages som gidsel af nogen anden stat .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , EU ' s udvidelse med de central- og steuropiske lande rummer muligheder og risici , ikke kun for ansgerlandene , men ogs for EU .
<P>
Frst og fremmest p landbrugsomrdet glder det om , at vi ikke overfrer vores delggende tnkemde i de sidste rtiers landbrugspolitik til disse lande , men at vi sttter de eksisterende regionale strukturer , udbygger dem og giver dem lejlighed til modernisering og effektivisering .
Vi skal imidlertid modst tilbjeligheden til at sl ind p en udvikling , som under stikordet  strukturforbedring  starter en lignende negativ udvikling .
Derfor er jeg ikke indforstet med holdningen i betnkningen af Sonneveld .
Han siger , at der ikke m krves planer til en integreret udvikling af landdistrikterne .
Det vil sige , at han ikke nsker denne positive udvikling , som vi skal sttte , men at han fortsat nsker den gamle tnkemde med rationalisering af strukturer og dermed nedlggelse af arbejdspladser og en udvikling henimod en produktion , der ikke respekterer arternes naturlige behov , og en produktion , der ikke er miljvenlig .
<P>
Vi kan alts ikke tilslutte os disse ndringsforslag , hr . Sonneveld , ogs ud fra ansvaret for den landbrugspolitiske udvikling i EU .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , det er klart at stlandenes optagelse , og isr det store kristne Polen og Ungarn fra det tidligere strig-Ungarn , det er et stort og smukt projekt .
<P>
Jeg kunne tnke mig at undersge konsekvenserne af programmet Seapared set fra et landbrugsmssigt synspunkt .
Landbrugsbefolkningen i Vest vil stige med 50 % , vores jorder vil blive 30 % strre - det er godt at udbygge sin kulturarv .
I disse lande er 25 % af den erhvervsaktive arbejdsstyrke landmnd , en procentdel , som br falde til 6 % ligesom i Vesteuropa , landbrugspriserne er lavere - 30 % lavere for kd , 20 % lavere for kornprodukter , 15 % lavere for mel , disse lande har ogs problemer med overproduktion og plantesundhed , og de skal tilpasse sig normerne , isr hvad angr fdevaresikkerhed .
Med hensyn til omkostningen - ECU 500 millioner om ret - lad os ikke komme ind p det .
Det er her et sprgsml , som inden for en vis grnse vil kunne lses .
<P>
Problemet er imidlertid , at disse lande vil bevge sig ind i en veritabel skrsild , som vi har vret igennem i Vesten .
Det bliver ndvendigt at oprette flles markedsorganisationer , omlgge ejendomsretten , g videre med de veterinre og fytosanitre tilpasninger , og isr formindske antallet af landmnd .
Man skal formindske antallet af ungarske landmand , af ungarske tokay-vinbnder , vinenes konge , kongernes vin .
Man skal formindske antallet af polske landmnd .
Man vil skabe arbejdslshed .
Der bliver behov for strukturfonde . Man vil anvende Vestens landbrugsmodel , som desvrre er overproducerende , med et opdrt , som jeg vover at kalde koncentrationslejragtig og med de konsekvenser , man har set i Vesten .
<P>
Det , som jeg frygter mest , er , at stlandenes indtrdelse , som man kan vre enige om , fordi dette er et strategisk projekt , kun udgr et pskud for tre ting .
For det frste at snke priserne i Vesten i forbindelse med omlgningen af den flles landbrugspolitik og for at forberede forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen , WTO .
For det andet - og det er ved at ske nu - en omlgning af finansieringen ikke kun af den flles landbrugspolitik , med ogs af hele EU , med problemerne med at Frankrig mister for meget , Tyskland taber endnu mere og med en del af den flles landbrugspolitik , som skal nationaliseres med henvisning til omkostningen ved optagelsen af stlandene .
For det tredje skal tiltrdelsen af stlandene ikke vre et alibi for at stte sprgsmlstegn ved vores flles landbrugspolitik .
Den skal ikke bruges som et vben til at bekmpe landmndene i Vesten ved at fremhve , at i og med at deres omkostninger er hjere , skal de snke dem .
<P>
I vrigt kan man ikke spille p to heste p n gang .
Kan man samtidig spille p Mercosur-hesten , den transatlantiske hest , med alle dens omkostninger og p steuropas bning ?
<P>
Som konklusion kan man sige , at det naturligvis drejer sig om et stort strategisk projekt , som taler til hjertet , men som giver indtryk af at vret modnet for tidligt , drligt forberedt og af at have flere negative elementer for stlandene , som jeg ved vil vise sig , og endvidere negative elementer for os .
Mske burde man fortstte overvejelserne og planlgge mellemstadier ?
Enhver ved , at vejen til Helvede er belagt med gode intentioner , og at den bedste er den godes vrste fjende .
<SPEAKER ID=42 NAME="Samland">
Fru formand , frst en hjertelig tak til bde Dem og Parlamentet , fordi De uden ophvelser har ladet mig optrde som ordfrer nu .
Jeg kunne desvrre ikke vre her p det oprindelige tidspunkt , fordi jeg samtidig skulle tale med en af vores partnere angende samordningen i eftermiddag .
Det var problemet .
Desuden skal jeg bede om undskyldning for hr . Tomlinson , som i dag i sin anden funktion deltager i et vigtigt mde i Overhuset i Storbritannien .
Som De ved , str der dr en vigtig beslutning p dagsordenen for vores kolleger fra Storbritannien .
<P>
I henhold hertil skal jeg nu kommentere den betnkning , der er forelagt af hr . Tomlinson , om ndringen af forordning 2728 / 94 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande .
<P>
Hr . Pronk har netop henvist til , at denne garantifond i mange r har vret et af Europa-Parlamentets ml , for vi kunne ikke vre enige i , at medlemsstaterne af Den Europiske Union udstedte garantier , uden at disse garantier , frst og fremmest tab p eventuelle garantier , var sikret i form af en fond .
Det samlede budget kautionerede i fuldt omfang for de eventuelle tab , der kunne komme .
Derfor var vi meget tilfredse , da der i 1994 blev foreslet en sdan fond , og den blev accepteret af Rdet , fordi der dermed blev skabt et grundlag for at sikre garantierne i Central- og steuropa .
<P>
I den rapport , Kommissionen nu har fremlagt om udnyttelsen af denne fond og om de risici , der skal dkkes af denne fond , kommer man til det resultat , at mlbelbet for indbetalingerne skal snkes fra hidtil 10 % til 8 % .
Den begrundelse , som Kommissionen fremlgger herfor , er en flge af , at de mulige risikobehftede garantier bevger sig p et niveau , hvor vi ville kunne klare os med en lavere procentsats for indbetalingerne til fonden .
Hvor mange procent reducerer vi med ?
I dette tilflde ville den foreslede procentsats krve et rligt maksimumsbelb p EUR 150 millioner for at holde trit med det nuvrende udlnsniveau til tredjelande med et maksimum p ECU 2 , 5 milliarder .
Dermed skulle disse risici vre dkket i fonden .
<P>
Ordfreren og ogs Budgetudvalget er kommet til det resultat , at den rapport , Kommissionen har forelagt , er berettiget , og at de risikobehftede ln , som efter Kommissionens forslag indebrer mere end en normal risiko , iflge Kommissionens analyse af 1. juli 1998 udgr et samlet volumen p ca .
ECU 1 , 75 milliarder . De kan se dette af rapporten , opstillet efter de forskellige lande i SNG eller i Asien og Latinamerika .
P denne skringsdag rdede fonden over et volumen p ECU 1 , 186 milliarder .
Skulle der indtrffe det tilflde , at det samlede belb af de ln , ved hvilke man kan tale om en betydelig risiko , ikke tilbagebetales , s ville fonden faktisk vre i stand til at bre dette tab .
Det ville her ikke engang vre ndvendigt at rre det belb , der er afsat i budgettet til indfrielse af ln inden for regnskabsret - i regnskabsret 1998 er det ECU 338 millioner .
For s vidt var det rigtigt og fornuftigt at nedstte mlbelbet .
Ordfreren og udvalget flger Kommissionens forslag .
<P>
Vi har imidlertid to ndringsforslag , som vi gerne vil hre Kommissionens kommentar til fr afstemningen om denne betnkning .
Det ene ndringsforslag gr ud p , at Kommissionen regelmssigt fremlgger en rapport med det forml p ny at vurdere parametrene i forhold til udviklingen i udnyttelsen af lnene og fondene .
Jeg tror , at der p dette punkt er mindst afstand imellem os .
Her vil Kommissionen ogs kunne flge os .
Det er ndringsforslag 2 .
Men jeg vil gerne her have en bekrftelse fra Kommissionen .
<P>
Langt vigtigere er imidlertid ndringsforslag 1 .
Hvem skal forvalte fonden ?
Her har vi en fuldkommen anden opfattelse .
Jeg er snarere enig med hr . Pronk end med Kommissionen .
Kommissionen vil flytte fonden tilbage fra Den Europiske Investeringsbank til sin egen forvaltningsstruktur .
Vi mener , at dette ville vre et fuldstndigt forkert skridt .
Ordfreren har i sin begrundelse endnu en gang redegjort for , at han ikke gr ud fra , at Den Europiske Unions embedsmnd har bedre mulighed for at vurdere risikoen ved lngivningen end en bank , hvis niveau ikke er ringere end andre bankers niveau , og som skal vurdere kvaliteten af risici som ved en sdvanlig bankforretning , fr den indgr i lngivningen .
Vi vil derfor fastholde dette .
Det ville betyde , at ndringsforslag 1 vedtages .
Ved den finansielle forvaltning af fonden anmodes Kommissionen om at stryge denne del .
Vi vil gerne hre en kommentar hertil fra Kommissionen .
<P>
Jeg skal - som ogs ordfreren foreslr - sige Dem flgende : Hvis Kommissionen ikke skulle have en positiv vurdering af disse to forslag , vil vi anmode den om at sende rapporten tilbage til udvalget , fordi vi faktisk ikke vil vre med til dette skridt , hvis Kommissionen ikke imdekommer os i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Botz">
Fru formand , EU ' s udvidelse med de central- og steuropiske lande og Cypern finder ikke kun sted ved begyndelsen af det nye rhundrede , men det er ogs en helt enestende opgave .
En sdan opgave krver ogs en ekstraordinr kraftanstrengelse af alle implicerede .
Det er efterhnden ogs klart for alle , at denne i frste rkke krves af ansgerlandene .
I betragtning af de faktiske forskelle , f.eks. p det konomiske og sociale omrde , mellem os og ansgerlandene , mener jeg fortsat , at vi i Den Europiske Union endnu som helhed gr os for f anstrengelser i forhold til denne udfordring , ogs i konomisk henseende .
<P>
Men lad det nu vre .
Under de givne omstndigheder har Kommissionen efter min mening trods alt fremsat forslag , som i meget hj grad er gennemfrlige , og som i det mindste holder en mulighed ben for at styre denne store tiltrdelsesproces i Den Europiske Union og ogs give den en positiv udformning .
Jeg vil gerne komme ind p en detalje .
Jeg mener , at det i hjere grad end ved tidligere udvidelser er ndvendigt at gre offentlige forvaltninger p alle niveauer fortrolige med ml og procedurer inden for acquis communautaire - og ikke kun forvaltninger p det hjeste niveau , hvor dette utvivlsomt er sikret , men alts ogs p de lavere niveauer .
<P>
Efter min opfattelse sker der stadigvk en undervurdering af den situation , som flertallet af disse stater kommer fra , nemlig fra et diktatorisk system med tilsvarende forvaltninger .
Det glemmes ogs alt for tit , at der i de nedre lag af denne forvaltning stadigvk sidder de samme mennesker , som naturligvis gr sig umage for nu at arbejde under det nye system .
Men vi br udtrykkeligt i hjere grad , end det hidtil har vret tilfldet , lede nogle af vores frtiltrdelsesbevillinger over til omskoling af forvaltningen .
Derimod er det sandsynligvis mindre ndvendigt p ny at finansiere undersgelser p den vesteuropiske side .
Jeg tror , det er nok at analysere det , den foreligger p stedet .
<P>
Jeg vender endnu en gang tilbage til denne ganske enestende opgave .
Vi br s fair og afbalanceret som muligt ikke kun tage hensyn til interesserne i ansgerlandene , men naturligvis ogs til vores egne interesser .
Men vi br ogs som europiske demokrater frst og fremmest vre taknemmelige for , at vi kan deltage i denne historiske proces .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , kre kolleger . Jeg vil tilslutte mig kollega Botz ' sidste bemrkning .
Det er faktisk ikke ndvendigt at lave flere gennemfrlighedsundersgelser , men der krves operationelle midler , og jeg mener , at ogs Kommissionen i nogen tid har fulgt en tilsvarende vej .
Vi er gerne parat til at give Kommissionen en tilsvarende sttte til at styrke et sdant udgangspunkt .
Rigtige udgangspunkter er mlstningerne infrastruktur og milj , fremme af ledere og finansiering af investeringer , endvidere det vigtige tyngdepunkt at sttte demokratiet og retsstatsprincippet og arbejdsdygtige forvaltningsstrukturer samt et fornuftigt retsvsen .
<P>
Men disse bevillinger skal udbetales hurtigt og ubureaukratisk , s de kan virke relativt hurtigt .
Vi str foran en vanskelig opgave , nemlig at skabe konomisk og politisk ligevgt p et kontinent , som bde i konomisk og politisk henseende har vret ndeslst delt .
At sammenfje disse dele igen er den store opgave , som skal vre knyttet til denne tilnrmelsesproces .
Her m vi imidlertid ogs sige om os selv , at vi ofte glemmer , at det , som vi betegner som national interesse , i virkeligheden kan kombineres med den flles interesse .
Nr man ser p modstningen mellem nationale interesser , som ofte er kortsynede , s er der muligvis et eller andet kortsigtet problem , men i virkeligheden nsker vi udvidelsen , fordi den ogs er til vores egen fordel og ikke kun til fordel for ansgerlandene .
Hvis vi er bevidste om dette , hvis vi virkelig definerer vores interesser p det politiske , sikkerhedspolitiske og konomiske omrde , s er vi ogs i stand til at tilvejebringe den evne til kompromis og balance , der er ndvendig for at komme videre her .
<P>
n ting er klar : Hidtil har vi haft fordel af at udvikle handelsforbindelserne mellem Central- og steuropa p den ene side og Den Europiske Union p den anden side .
Hvis der opstr det indtryk i befolkningen , at det hele hidtil kun har kostet penge , s er det i virkeligheden snarere sdan , at vi har tjent flere penge p det , end vi har givet til disse lande , nemlig p grund af den manglende balance i samhandlen .
Jeg mener , at vi ogs skal sige dette til vores befolkninger for p den mde at opn den politiske sttte til tiltrdelsesprocessen .
<P>
Hertil kommer , at vi skal vre opmrksomme p tidsfaktoren , for tidsfaktoren er vsentlig , for at befolkningens sttte i ansgerlandene ikke skal forsvinde .
Det skal vre forbundet med programmernes srlige kvalitet .
Fru Schroedter , jeg synes , det er herligt , at De taler om , at der bevilges beskmmende f penge .
Jeg skal kraftigt anmode Dem om at opfordre Deres udenrigsminister og Deres kansler til at lytte til Deres ord , s vi kan f en bedre politik p dette omrde .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , et edderkoppespind holder sammen p de betnkninger , som de forskellige udvalg fremlgger i forbindelse med Agenda 2000 .
Alle gr dog godkendelsen af de foreslede reformer afhngig af , at man bevarer de fllesskabspolitikker , der bidrager til de 15 medlemsstaters samhrighed og til de foranstaltninger , som skal lette optagelsen af ansgerlandene .
<P>
Med hensyn til de betnkninger , der omhandler frtiltrdelsesstrategien , er vi enige med ordfreren og med dem , der mener , at man skal overholde de kriterier , som blev fastlagt i Kbenhavn , nemlig retsstaten , koefficienten for demokrati , markedskonomi og overholdelsen af acquis communautaire .
<P>
Vi mener , at de nye optagelser udgr en historisk mulighed for at genforene vores kontinent med dets fortid , og at de er ndvendige for fastlggelsen af Europas udseende i fremtiden .
Kommissionens forslag er dog stadig forsigtige og pragmatiske , da de skal tage hensyn til de store forskelle mellem staterne , forskelle , der understreger det , som Den Nationale Alliance har get ind for lnge , nemlig t stort Europa , hvor den politiske union er en forlber for den konomiske union .
Denne politiske union burde have vret klargjort , fr man indledte frtiltrdelsesforhandlingerne , netop for at kunne give de nye stater et prcist og nje fastlagt helhedsbillede .
I forslagene mangler der sledes et politisk aspekt , som efter vores mening er vigtigt , og som ville have dmmet op for det centrale problem , de nye optagelser foranlediger , nemlig den kommende finansiering af Europa .
Vi beklager sledes , at den mulighed , man stiller de seks lande i udsigt , ikke svarer til nogle prcise politiske valg , og vi har en mistanke om , at det kun er en ren regnskabsmssig beregning for at kunne gennemfre udvidelsen samtidig med at Fllesskabets budget holdes p de nuvrende 1 , 27 % af bruttonationalproduktet , og det indtil r 2006 .
<P>
Den europiske konstruktion skal samle alle sine folkeslag for at vre fuldstndig .
Vi m dog med en vis beklagelse bemrke , at institutionsreformerne , den kommende finansiering af budgettet og andre problemer stadig spger i kulissen , hvorimod en entydig politisk vilje ville have frt til et krav om , at regeringerne behandler europiske anliggender p en politisk mde og ikke som en rent konomisk og finansiel forhandling .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg fler i vores forhandlinger under t en vis klft mellem p den ene side en frtiltrdelsesstrategi , nobel og fuld af ambitioner , og p den anden side en Agenda 2000 , som burde stte Unionen i stand til at modtage ansgerlandene , og som faktisk under enhver forudstning er endnu et tilbageskridt for vores flles ndvendige politik .
<P>
Nr det drejer sig om frtiltrdelsesstrategien - for det er den , jeg nsker at tale om her til morgen - forekommer det mig , at vi p det grusomste mangler det samlede perspektiv , som gr , at udvidelsen , som vi forbereder os p , ikke er et simpelt regnestykke som et plus et .
Det er op til Unionen at minde vores ansgerpartnere om dette .
Vi kan ikke engagere os i en bilateral proces med hvert enkelt medlemsland .
Det er op til os at vurdere den overordnede virkning .
Nu , mindre end et r efter vedtagelsen af en liste over ansgerlande til optagelse , lande som Unionen kan f optaget frst , kan vi se , at tegningen allerede er blevet ndret . Malta har p ny indleveret sin ansgning .
Kommissionen imdeser den tyrkiske optagelse p nye vilkr . Og man ser ogs , at de to baltiske ansgerlande ind imellem dukker op p dagsordenen .
<P>
Mere end nogensinde forekommer det mig , at Europa-konferencen i sin rolle som forum for dette overordnede perspektiv er afgrende . Jeg tror , at vi skal vende tilbage til denne .
<P>
Endvidere er jeg ked af denne klft mellem perspektivet for en overordnet proces , inklusive det vi altid har nsket , og manglen p en samlet vision .
Vi har brug for en debat , et perspektiv om Unionens grnse , om de politiske ml for Unionen , om hvilke foranstaltninger , der skal besluttes , om at styre mere end 15 , om midler til at forsvare denne samling og om , at den gr sig gldende i verdenspolitiske sprgsml .
De ndringsforslag , som vores kollega Barn Crespo kommer med , gr i den retning , og jeg sttter dem fuldt ud .
Men lad os sammen passe p . Hvis djvlen er i detaljerne , kan vi risikere at blive kortsynede .
<SPEAKER ID=47 NAME="van den Broek">
M jeg begynde med at takke og udtale min respekt for ordfrernes arbejde .
Med en positiv udtalelse af Europa-Parlamentet tages der efter min mening et vigtigt skridt i retning af godkendelsen af den forstrkede pakke af sttteforanstaltninger for integrationen af ansgerlandene i Central- og steuropa i Den Europiske Union .
Jeg imdeser med stor interesse den bredere debat om udvidelsen og fremskridtsrapporten , som De har udarbejdet i begyndelsen af december , og selvflgelig vil jeg gerne have lejlighed til at komme ind p alle sprgsml , der knytter sig direkte hertil .
I dag vil jeg alts koncentrere mig om frtiltrdelsesinstrumenterne , hvorefter jeg som afslutning gerne vil sige noget om betnkningen af hr . Tomlinson .
<P>
Fru formand , hvad er den politiske betydning af frtiltrdelsessttten ?
Jeg minder lige om topmdet i Dublin , der i december 1996 anmodede Kommissionen om at forstrke frtiltrdelsessttten . I Agenda 2000 har vi fremsat forslag herom .
Finansielt foreslr Kommissionen at fordoble sttten til ansgerlandene til EUR 3 milliarder om ret for perioden 2000-2006 .
Jeg vil ogs til fru Schroedter sige , at sttten fra Unionen og medlemsstaterne naturligvis ikke begrnses hertil , der gres naturligvis ogs meget med hensyn til ln .
Bilateralt ydes der naturligvis ogs sttte fra Unionens medlemsstater , og jeg tror , at nr man tller det hele sammen for perioden 2000-2006 , at man s kommer nrmere 70 milliarder end kun fem eller seks gange 3 milliarder om ret .
<P>
Indholdsmssigt har Kommissionen foreslet en rkke vigtige fornyelser , der allerede for en stor del er gennemfrt , f.eks. partnerskaberne om tiltrdelse og deltagelse af ansgerlandene i Fllesskabets programmer .
Phare-programmet er omstruktureret og retter sig nu kun mod forberedelsen af tiltrdelsen ud fra to hovedprioriteter : p den ene side institution building og p den anden side investeringer for overtagelsen af acquis .
Ud over Phare-programmet har Kommissionen imidlertid foreslet to nye instrumenter , nemlig et for landbrugsudviklingen og en forlber for strukturfondene , kaldet Sapar og Ispa . Via disse to instrumenter skal halvdelen af de nvnte EUR 3 milliarder om ret anvendes .
De tre frtiltrdelsesinstrumenter gr os i stand til mlrettet at behandle en vigtig del af anbefalingerne fra 1997 og senere de problemomrder , der identificeres i de periodiske betnkninger .
Takket vre disse instrumenter kan ansgerlandene stttes ved f.eks. forberedelsen af gennemfrelsen af strukturelle programmer , som de hidtil kun har lidt erfaring med . Nglen til udvidelsesprocessens succes er koblingen mellem frtiltrdelsesstrategien og tiltrdelsesforhandlingerne .
Jo flere problemer der lses for det enkelte ansgerland inden tiltrdelsen inden for rammen af tiltrdelsesstrategien , desto mindre er behovet for overgangsforanstaltninger .
Jo mere bistand Unionen kan yde til ansgerlandene , desto smidigere og nemmere forlber tiltrdelsen til sin tid .
Kun p denne mde kan vi forsge at undg , at forhandlingerne bliver undigt belastet af mange anmodninger om overgangsperioder , der naturligvis ogs vil kunne sinke tiltrdelsesprocessen som sdan .
Med frtiltrdelsessttten hjlper vi selvflgelig ansgerlandene , men srger samtidig for , at virkningen af tiltrdelsen for Den Europiske Union dmpes .
<P>
Det rede medlem Barn Crespo har i sin betnkning givet udtryk for Europa-Parlamentets holdning vedrrende samordningsforordningen , hvilket jeg vil sige ham tak for .
Kommissionen har foreslet denne samordningsforordning for at bringe sammenhng og undg overlapning mellem de tre tiltrdelsesinstrumenter , for det frste Phare , for det andet det strukturelle instrument Ispa og for det tredje instrumentet for landbrugsudvikling Sapar .
<P>
Med hensyn til de indgivne ndringsforslag vil jeg srligt understrege flgende .
I en rkke af Parlamentets ndringsforslag stilles der forslag om at optage henvisninger til generelle principper , f.eks. retsstaten , respekten for retstaten , demokratiet og menneskerettighederne . Efter vores opfattelse er disse principper allerede beskrevet i Phare- , Ispa- og Sapar-forordningerne , hvorfor Kommissionen mener , at disse ndringsforslag er overfldige .
<P>

I overensstemmelse med Parlamentets og medlemsstaternes nsker indeholder forordningens artikel 2 , 3 , 4 og 5 nu en klar definition og adskillelse af de forskellige instrumenters opgaver , s der ikke er fare for overlapning .
<P>
Kommissionen er selvflgelig klar over den betydning , Parlamentet tillgger samfinansieringen med de begunstigede lande , artikel 7 .
Kommissionen mener imidlertid , at artikelteksten , som den er gengivet i forslaget , p en god mde giver udtryk herfor .
I overensstemmelse med Parlamentets og medlemsstaternes forslag bliver koordinationen af foranstaltningerne p grundlag af de tre instrumenter , srligt rettesnorene pr. land for frtiltrdelsessttten , tillagt Phare-udvalget som forvaltningsudvalg , sledes som det er fastsat i den nye artikel 9 , der er udarbejdet af Kommissionen .
Det er klart , at Kommissionen hermed opgiver sine tidligere indvendinger . Kommissionen mener i vrigt , at denne tunge struktur , for det er det , kan fre til forsinkelse ved programmeringen , men bjer sig for Parlamentet og medlemsstaterne i dette sprgsml .
<P>
For at imdekomme Parlamentet , der havde stillet som betingelse for at give decharge for 1996-budgettet , at Phare-bistanden skulle decentraliseres , har Kommissionen udarbejdet en ny formulering af artikel 12 .
Den reviderede version af denne artikel indeholder nu alle ndvendige kriterier og betingelser for en decentraliseret forvaltning og andre bestemmelser , der bidrager til , at de begunstigede respekterer alle EU-regler i forbindelse med udvlgelsen af projekter , udbud og kontrakter .
<P>
Parlamentet og Rdet vil blive holdt underrettet om resultaterne af evalueringen og tilsynet med forvaltningen af bistanden i de begunstigede lande ved hjlp af de i artikel 13 nvnte rapporter .
<P>
Jeg vil imidlertid kraftigt understrege flgende : Det er Kommissionen , der tager initiativ til at udarbejde regler om tilsyn og evaluering .
Det str klart i det finansielle reglement . Kommissionen har derfor ogs svrt ved at acceptere , at dette ansvar skal deles med andre myndigheder , som det foresls i ndringsforslaget til artikel 12 .
<P>

For at imdekomme Parlamentets anmodning om jvnlig information er Kommissionen villig til at overveje en tilpasning af artikel 13 , s rapporterne til Parlamentet og Rdet om forordningens virkning ikke tilsendes hvert andet r , men hvert r .
<P>
Jeg vil nu fortstte med at behandle betnkningen af hr .
Walter , og jeg vil gerne have lov til at lyknske hr .
Walter og andre , der har bidraget til hans betnkning om Ispa . Vi finder det meget positivt , at der lgges vgt p ndvendigheden af at anvende de disponible Ispa-midler s effektivt og mlrettet som muligt og at srge for kohrens og koordination mellem Ispa og de andre frtiltrdelsesinstrumenter , der drftes i dag .
<P>
Jeg vil gerne komme nrmere ind p de 67 ndringsforslag , som betnkningen indeholder .
De fleste er i mine jne meget konstruktive og sttter de generelle mlstninger i Kommissionens Ispa-forslag . For en mere detaljeret drftelse er det mske hensigtsmssigt at behandle forslagene i grupper alt efter de konklusioner , som Kommissionen har tnkt sig at drage .
<P>
Den frste gruppe omfatter en rkke ndringsforslag , som Kommissionen overvejer at optage i forslaget , i bemrkningerne eller i forordningens artikler .
Det drejer sig bl.a. om ndringsforslag 56 , 63 og 65 .
I disse forslag anmodes der eksplicit om at tage hensyn til aspektet beskftigelse , srligt gennem evaluering af den effekt Ispa har p vksten i beskftigelsen . ndringsforslag 67 , i samme kategori , om at skelne mellem de forskellige former for transport , nr vi indleverer rapporter om foranstaltninger i transportsektoren .
ndringsforslag 36 vedrrende en bedre koordination af Ispa-aktiviteterne med medlemsstaternes bilaterale aktiviteter . I transportsektoren at srge for kohrens med rettesnorene for de transeuropiske netvrker og ogs med den pan-europiske transportpolitik , herom i ndringsforslag 58 .
Til sidst omfatter den frste gruppe ndringsforslag 19 vedrrende princippet om lige muligheder .
<P>
Den anden gruppe af ndringsforslag omfatter de af Parlamentet fremsatte ndringsforslag , hvor Kommissionen kan sttte Parlamentets overvejelser , men som sandsynligvis ogs i betragtning af Rdets holdning , som sandsynligvis er villig til at overtage ndringsforslagene , men gerne ser en anden formulering .
I denne fase mener jeg ikke , at det er klogt at sttte ndringsforslagene formelt , men jeg tror , jeg kan sige s meget , at det generelle indhold deri vil vre at finde i den endelige tekst . Som eksempel nvner jeg flgende ndringsforslag : ndringsforslag 24 om fleksibilitet med hensyn til det minimale omfang p EUR 5 millioner pr. projekt , ndringsforslag 45 om nrmere forskrifter vedrrende den finansielle forvaltning og kontrol , ndringsforslag 7 og 31 om forbedring af koordinationen mellem forskellige instrumenter srligt med hensyn til grnseoverskridende aktiviteter og ndringsforslag 11 , strben mod et 50-50-forhold mellem p den ene side miljprojekter og p den anden side transportprojekter .
<P>
I den tredje gruppe af ndringsforslag drejer det sig imidlertid om ndringsforslag , der falder uden for Ispa ' s virkningsomrde , og derfor ikke kan accepteres .
Det glder f.eks. ndringsforslagene om aktioner , der vil blive ivrksat inden for rammen af Phare . I dette tilflde henviser jeg til mine bemrkninger til betnkningen af hr .
Barn Crespo .
Vi skal holde os til reglerne i samordningsforordningerne , der srger for koordination og kohrens mellem alle de former for sttte , der ydes inden for rammen af den samlede frtiltrdelsesstrategi . Her tnker jeg p ndringsforslagene om den tekniske bistand til den institutionelle udvikling , ndringsforslag 26 , om normeringen i transportsektoren , ndringsforslag 28 om deltagelse i Fllesskabets programmer , f.eks. det femte forskningsprogram og miljprogrammet Life , ndringsforslag 29 og 32 .
<P>
Til sidst er der en gruppe forslag fra Parlamentet , hvor Kommissionen foretrkker at holde fast ved sit oprindelige forslag . F.eks. synes anvisning af 2 % til teknisk bistand at vre nok .
Kommissionen nsker heller ikke at ndre sttteprocenten , der er i overensstemmelse med fremgangsmden for Samhrighedsfonden og nsker ikke at ndre behandlingen af Cypern , der er en genspejling af resultatet fra topmdet i Luxembourg .
Sammenfattende , fru formand , kan jeg meddele , at Kommissionen kan g ind for en indarbejdning af indholdet i ndringsforslag 19 , 39 , 43 , 51 , 55 , 56 , 58 , 63 , 65 og 67 enten i de foreslede artikler eller i pramblen .
Derefter er der de forslag , der i den nuvrende fase ikke kan stttes formelt . Parlamentet kan vre sikker p , at det generelle indhold i det ndringsforslag , som jeg tidligere har nvnt , vil komme til udtryk i Ispaforordningens endelige tekst .
<P>
Fru formand , det tredje frtiltrdelsesinstrument ud over Phare og Ispa er Sapar , der str for sttte fra Fllesskabet til frtiltrdelsesforanstaltninger til landbruget og udvikling af landdistrikterne . Jeg vil ogs gerne takke hr .
Sonneveld for det arbejde , han har lagt i denne betnkning .
Udkastet til Parlamentets standpunkt , som det kommer til udtryk i den gode betnkning , kommer meget belejligt , nu hvor der i Rdet den 9. november er gjort betydelige fremskridt . Situationen p landbrugsomrdet og i landdistriktstrukturerne i de central- og steuropiske lande , srligt den fremadskridende privatisering , produktivitetsniveauet , virksomhedernes omfang og kvaliteten af deres produktion , selvforsyningsgraden og den del af befolkningen , der arbejder i landbruget , i nogle tilflde op til 35 % , understreger hver for sig betydningen af dette instrument .
Denne situation krver en kompakt pakke af foranstaltninger , der er tilstrkkelig til at srge for det prioriterede behov for implementering af acquiset om den flles landbrugspolitik . En pakke , der endvidere gr de involverede lande i stand til at afhjlpe de mest akutte problemer og lette de ndvendige , indgribende og ofte hrde reformer ved at skabe alternativ beskftigelse i landdistrikterne med henblik p at modvirke affolkning og undg intern og ekstern flytning .
De pgldende foranstaltninger vil blive gennemfrt decentralt af ansgerlandene via operationelle programmer . Denne arbejdsmde giver endvidere landene mulighed for at gre sig fortrolige med Fllesskabets arbejdsmetode , med Kommissionens gode tilsyn og med det delte ansvar for kontrollen med forvaltningen af EU-bevillinger .
Ansgerlandene assisteres af et tilsynsudvalg .
Endvidere vil der blive truffet de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at kontrollen er effektiv , at der gribes ind over for uregelmssigheder , at uretmssige betalinger krves tilbagebetalt , og at den flles landbrugspolitiks betingelser og restriktioner samt konkurrencereglerne overholdes .
Den samfinansieringsprocent , som vi foreslr for Sapar , er den samme procensats , der ogs glder for de medlemsstater , der kommer i betragtning for ml 1 i strukturfondene . Jeg mener , at dette med henblik p politikkens effektivitet og for at forpligte ansgerlandene til at forvalte og anvende midlerne omhyggeligt er den bedste stttefod .
<P>
Med hensyn til fordelingen af midlerne til ansgerlandene gr jeg ind for forslaget om koncentration til de lande , hvor nden er strst .
Vedrrende de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , kan jeg sige , at der allerede er taget hensyn til ndringsforslag 6 , 7 , 16 , 20 , 25 , 28 , 37 , 38 , 39 , 42 , 43 , 46 , 47 og 50 og delvist til ndringsforslag 3 og 33 i den af Rdet ndrede tekst .
At ndringsforslag 3 , 13 , 15 , 19 , 36 , 40 , 45 og 49 behandles i andre forordninger , som f.eks. den nye samordningsforordning .
Endvidere imdekommes en lang rkke ndringsforslag allerede direkte eller indirekte i forslaget .
Det drejer sig om ndringsforslag 1 , 2 , 5 , 8 , 10 , 11 , 12 , 14 , 16 , 17 , 18 , 19 delvist , 21 , 22 , 29 , 33 delvist , 34 , 35 og 44 , og til sidst er der ogs nogle ndringsforslag , der angr forslagets indhold , og som Kommissionen ikke kan pvirke .
Det drejer sig om ndringsforslag 4 , 9 , 17 , 24 , 26 , 27 , 30 , 32 , 40 , 41 og delvist ndringsforslag om 19 , 23 og 33 .
<P>
Til sidst , fru formand , en kort bemrkning om garantifonden , betnkningen af hr.Tomlinson med tak til hr . Samland for hans bidrag .
Efter det udfrlige indlg om frtiltrdelsesinstrumenterne vil jeg sig nogle ord herom . Inden for rammen af evalueringen af de resultater , der er opnet siden oprettelsen af garantifonden , har Kommissionen fremsat forslag om tilpasning af forordningen om oprettelse af fonden .
Nu , hvor fonden har fungeret i en rrkke , har den fet en tilstrkkelig strrelse i forhold til de risici , der skal dkkes .
Kommissionen foreslr derfor at nedjustere fondens forskellige parametre . Opretholdelse af de oprindelige parametre vil fre til store overskud i fonden , og tillad mig derfor en kort bemrkning til ndringsforslagene i betnkningen af hr .
Tomlinson , s jeg p grundlag af disse ndringsforslag kan forklare standpunktet om forvaltningen af fonden .
<P>
I ndringsforslag 1 stryges Kommissionens forslag om at overdrage fondens finansielle forvaltning .
Med hensyn til det frste ndringsforslag er min reaktion , at Kommissionen er enig med ordfreren i , at Den Europiske Investeringsbank har lst sin opgave meget tilfredsstillende .
I praksis har det imidlertid vist sig , at Kommissionens tjenester har haft en vesentlig andel heri .
Bde med henblik p en forenkling af de administrative procedurer og p grund af de besparelser , der kan opns p godtgrelsen til Den Europiske Investeringsbank , mener Kommissionen , at det er vigtigt , at den selv ptager sig den finansielle forvaltning af fonden , herunder ogs investeringerne af fondens disponible midler . Kommissionen accepterer i den sidste ende ndringsforslag 2 under forbehold for redaktionsndringer .
Den sttter princippet om , at det er nskeligt rligt at undersge parametrenes egnethed i forhold til fondens mlstninger inden for rammen af rsberetningen om garantifonden .
<P>
Fru formand , jeg afslutter hermed Kommissionens indlg , idet jeg beklager den lange tale om et vigtigt emne og siger tak til ordfrerne .



<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , De har kunne konstatere at tilrettelgningen af vores morgenmde er foreget i forhold til det hjtidelige mde .
Derfor vil afstemningen begynde nu , og det er ogs grunden til , at vi desvrre ikke kan afslutte vores debat her til morgen , som vi havde kunnet , hvis vi ikke havde stemt fr til middag .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra Den Islamiske Republik Mauretaniens nationalforsamling , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
Delegationen ledes af formanden , Sid ' Ahmed Ould Baba , som er leder af den mauretanske delegation , og jeg skal nvne , at det er det andet interparlamentariske mde med den kompetente delegation fra Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne sige , at vores relationer bygger p venskab , samarbejde og partnerskab , og jeg nsker af hele mit hjerte , at dette andet mde vil betyde , at relationerne bliver endnu dybere .
<P>
Jeg takker Dem og byder Dem hjerteligt velkommen til Strasbourg .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg vil gerne bede Dem sammen med mig byde Helga Stevens velkommen p tilhrerpladserne . Hun kommer fra Den Europiske Organisation for Dve og Hrehmmede for at vre til stede ved denne afstemning p vegne af de 500.000 svrt hrehmmede i Den Europiske Union , hvor vi stemmer for at bekrfte Parlamentets sttte til den officielle anerkendelse af deres sprog - tegnsprog - i alle Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg ved ikke , om det er vores maskiner , der ikke kan flge med den skotske teknologi , eller om De er for hurtig for maskinerne , men der er en hel rkke her , der ikke fungerer ordentligt .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg tror , at det har noget at gre med De Liberale . Jeg er sikker p , at hr .
Watson - som en god skotte - har kunnet flge med .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg mener , at vi er ndt til at komme ud over den destruktive stammekultur , der kendetegner Deres sidste bemrkning .
<P>
Vi stemte om 12 ndringsforslag med en enkelt afstemning .
Jeg vil gerne hre , om det efter Deres vurdering tller som 12 afstemninger ved navneoprb eller ej .
<P>
( Munterhed )
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Det er en produktivitetsaftale , men jeg er bange for , at hver fingerbevgelse kun tller en gang .
<CHAPTER ID=7>
Velkomstord
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , jeg vil som formand for delegationen for forbindelserne med Japan gerne gre opmrksom p , at en stor delegation fra det japanske parlament og Andetkammer er til stede .
<P>
De er kommet langvejsfra , og jeg nsker , hr. formand , at vi byder dem velkommen .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Pompidou .
Jeg ville faktisk have overladt det til formanden at byde dem velkommen , men jeg vil med glde gre det selv .
<P>
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra det japanske parlament under ledelse af Taro Nakayama , som har taget plads i den officielle loge .
Dette er det 19. mde mellem vores respektive delegationer , og p Europa-Parlamentets vegne vil jeg gerne byde dem officielt velkommen til dette mde i Parlamentet og nske dem al mulig succes med besget .
<P>
<P>
( Mdet udsat p grund af hjtideligt mde og genoptaget kl.12.30 )
<CHAPTER ID=8>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , det er katastrofalt , at medlemmerne modtager disse ndringsforslag klokken 10 i dag . Gad vide , hvad der har taget De Liberale .
I den svenske tekst tales der nemlig om forkortet arbejdstid , mens De Liberale nsker fleksibel arbejdstid .
Man taler om lav inflation . Det er ikke med i oversttelsen , som er utroligt drlig !
Jeg var nemlig imod disse forslag , som dog str korrekt i originalen . Dette her gr ikke !
Der m gres noget ved situationen i oversttelsen !
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
De har helt ret .
Den eneste sikkerhedsforanstaltning , vi har , bestr i , at sprogtjenesten altid garanterer , at ndringsforslagene svarer til den oprindelige udgave .
Men der er et problem med at f ndringsforslagene rettidigt ud til folk .
<P>
ndringsforslag 2 :
<SPEAKER ID=59 NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , i ndringsforslag 2 vil jeg anbringe to sm , men for nogle mennesker vigtige ndringer , efter samrd med forskellige grupper .
I den frste del skal  Europisk investeringsprogram  ndres til  Europisk investeringsstrategi  , og  udvikle  skal ndres til  udvidelse  .
Det sidste er frst og fremmest en faktisk ukorrekthed .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=9>
Velkomstord
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Fr vi gr videre til nste afstemning , har jeg den store glde at byde velkommen til en delegation fra den sydafrikanske nationalforsamling , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af Frene Ginwala , som er formand for nationalforsamlingen , og besger os i forbindelse med det fjerde interparlamentariske mde med den relevante delegation fra Europa-Parlamentet .
<P>
Dette er et historisk jeblik i forbindelserne mellem Sydafrika og Den Europiske Union . Der forhandles i jeblikket om indgelse af en handels- , udviklings- og samarbejdsaftale , og vi hber , at forhandlingerne snart vil finde en vellykket afslutning .
Vores respektive parlamenter vil dernst blive hrt om aftalen , som vil bidrage til at bringe landene og de folk , vi reprsenterer , tttere p hinanden .
<P>
Jeg nsker den sydafrikanske delegation al mulig succes og et behageligt ophold her i Strasbourg .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=10>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , p baggrund af artikel 129 vil jeg p vegne af Gruppen De Grnne anmode om , at denne betnkning henvises til udvalgsbehandling .
I gr under debatten kom vores kollega Sainjon med mange argumenter , som retfrdiggr en sdan anmodning .
Desvrre kan han ikke selv vre til stede i dag , og det er derfor i fuldstndig enighed med ham , at jeg her gengiver hans anmodning .
De to argumenter bygger p aktuelle forhold .
<P>
Det frste argument : Vi stemmer faktisk om en meddelelse fra Kommissionen , som vi godt ved ikke lngere har noget forml .
Faktisk skal vi udtale os om en betnkning , som fru Mann med megen god vilje har vret ndt til at tilpasse den nye politiske situation .
Vi befinder os nemlig nu i en situation med et transatlantisk , konomisk partnerskab , for hvilket Kommissionen og Rdet har indget en aftale , og for hvilket Rdet endnu senere - det vil sige mandag for en uge siden - har indget en aftale om en handlingsplan , som vi aldrig har set .
Vi har modtaget en engelsksproget kopi af den i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser . Dette Parlament har aldrig kunnet debattere denne tekst .
Det er det frste aktuelle element , som gr , at vi risikerer at stemme om en tekst , som er forskudt i forhold til politikken og indsatsen , og som - endnu alvorligere mske - risikerer at resultere i , at Parlamentet indtager en forvirret eller endda selvmodsigende holdning .
Det ville ikke vre godt for os .
<P>
Det andet aktuelle element , som er mit sidste , er amerikanernes holdning til bananer .
Alle kender debatten , s jeg vil ikke hnge mig mere i den .
Jeg tror , at den sammenhng , hvori vi debatterede i udvalget , s sent som i gr , har ndret sig .
Vi kan ikke tillade os at vre imdekommende over for en medspiller , som viser os arrogance .
<SPEAKER ID=62 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , kre kolleger . De Grnnes forslag er desvrre absurd .
Hr dog her en gang !
Det , De vil opn , opnr De jo slet ikke med det .
Hvis De nsker , at Parlamentets stemme skal hres , og dt bde i Rdet , i Kommissionen og ogs hos amerikanerne , s er De ndt til at udtale Dem om det i dag .
I begyndelsen af december finder det nste topmde mellem USA og Europa sted , og s vil der ogs blive talt om netop denne betnkning .
Det vil sige , at hvis De i dag berver Parlamentet muligheden for at udtale sig om det , s opnr De overhovedet ingenting .
Se dog simpelthen realiteterne i jnene .
Den politiske virkelighed derude retter sig jo ikke efter De Grnnes holdning .
<P>
( Tilrb og bifald ) Vi har tilpasset det hele .
Vi trffer ikke beslutning om en gammel betnkning .
Alt det nye , som Rdet har besluttet , har jeg udtrykkeligt tilfjet .
Jeg har gjort opmrksom p , at Parlamentet nskede en ny betnkning .
Jeg har gjort opmrksom p , at disse betnkninger skulle behandles i alle udvalg .
Kommissionen har tilsluttet sig , Rdet har givet signal om , at det ligeledes vil tage hensyn til dette .
Det er det eneste , De kan gre .
P den mde kan De opn , at vi i fremtiden igen kan drfte denne beslutning udfrligt i Parlamentet og i udvalgene .
Hvis De sender den tilbage , fratager De os fuldstndigt muligheden for at komme med en politisk udtalelse .
Jeg beder mine kolleger her i Parlamentet om tilslutning til , at vi stemmer om den i dag , og jeg beder ogs om et positivt votum .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance er fuldstndig enig i anmodningen , som blev prsenteret af Gruppen De Grnne , og af hr . Lannoye , og vi sttter endvidere de motiver , han har fremlagt .
Vi har en fremragende begrundelse , fremkaldt af omstndighederne . Det handler i virkeligheden om bananaffren .
Den europiske organisation for bananmarkedet henter de afgrende regler fra vores Fllesskab , bde hvad angr den interne og den eksterne solidaritet , isr i AVS-landene , og i denne affre ligger vi under for et amerikansk diktat , som endnu ikke har fundet et passende modsvar fra EU .
Det er vores motiv , fremkaldt af omstndighederne .
<P>
Men vi har endvidere dybereliggende grunde og uden at ville fornrme noget i fru Manns flotte arbejde , deler vi ikke alle hendes prioriteter uden videre og specielt ikke de , der er indeholdt i beslutningsforslagets frste prmisser , og som bekrfter identiteten af samfundsmodellerne p begge sider af Atlanten .
Vi tror derimod , at disse modeller er forskellige og at bananaffren perfekt illustrerer forskellen mellem en samfundsmodel baseret p liberalisme og konkurrence , og en anden model baseret p humanisme og solidaritet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , det skal ikke blive til en regel her i Parlamentet , men i dette tilflde stemmer Det Europiske Folkepartis Gruppe fuldstndigt overens med den socialdemokratiske ordfrer .
<P>
Vi har frt en meget , meget udfrlig diskussion under fuld hensyntagen til relationerne mellem USA og Den Europiske Union .
I betnkningen har vi fremsat meget kritiske udtalelser om den amerikanske politik .
Hvis alle vores kritiske bemrkninger til den amerikanske optrden skal vinde gehr , skal det vedtages nu og ikke , nr der overhovedet ikke mere er mulighed for , at vores mening bliver hrt .
Derfor beder jeg om , at man forkaster dette forslag , idet man afviser De Grnnes ideologisk betingede , overdrevent kritiske holdning .
<P>
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hvis jeg havde svrt ved at forst oversttelsen af ndringsforslagene fra Den Liberale Gruppe i den forrige sag , er det endnu svrere at forst ndringsforslag 1 fra UPE-gruppen .
I den svenske udgave str der nemlig slet ingenting .
Jeg beder alts om undskyldning , hr . Pasty , fordi jeg ikke forstr det .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Det behver ikke vre oversttelsen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg synes , jeg hrte en kommentar fra Dem , som jeg opfatter som et personligt anliggende .
Som svar til fru Thors , sagde De , at hvad angr ndringsforslag 1 , kan dumheden ikke udelukkende komme af oversttelsen , men at forslaget mske i sig selv er idiotisk eller dumt .
S lste jeg det igennem igen , da jeg var blevet bevidst om det , og dette ndringsforslag siger ganske enkelt , at vi i forhandlingerne med USA br respektere acquis communautaire .
Nu lader jeg ganske enkelt Dem selv og plenarforsamlingen dmme den eventuelle dumhed i dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Hr . Pasty , jeg beklager , hvis mine bemrkninger virkede fornrmende .
Det var ment som en kd bemrkning i samme nd som bemrkningen til forretningsordenen .
Det var ikke ment som nogen fornrmelse mod Deres gruppe .
Det var en spg .
Nogle mennesker har svrere ved at forst en spg end andre .
<P>

<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , vores gruppe sttter beslutningen om tegnsprog . Vi gr ind for to mlstninger i dvepolitikken .
Frst og fremmest get tilgngelighed . Dermed mener vi lige adgang til undervisning og offentlige tjenester og lige muligheder for at deltage i offentlige mder og hringer .
Den Europiske Union har ca. en halv million dve .
Ved at forbedre tilgngeligheden for dve styrker vi demokratiet .
<P>
For det andet bedre integration af dve . For at n denne mlstning slr vi til lyd for fem punkter .
Frst og fremmest en bedre uddannelse af tolkene .
Integrationen af dve er udmrket mulig via tolke . Der skal vre tilstrkkelige uddannelsesmuligheder for hrende , der vil lre tegnsprog .
En generel anerkendelse af tegnsprog er vanskelig .
I Sverige , Danmark og Finland anerkendes tegnsprog allerede i undervisningen . De andre medlemsstater skulle flge dette eksempel .
Endvidere trnger en anerkendelse af tegnsproget sig p i kontakten med myndighederne og inden for omrderne beskftigelse og kultur , mske efter forbilledet af USA .
Endvidere skal vi srge for , at de dve fr lige adgang til information .
De har samme rettigheder som hrende . I USA er det en selvflge , det glder ofte ikke i Unionen .
Et slende eksempel er den manglende kompabilitet mellem teksttelefonsystemerne .
I mit land , Flanderen , har vi mindst tre forskellige systemer , der ikke er kompatible . Det siger allerede nok om inkompabiliteten i Europa .
Det er inden for rammen af det indre marked uacceptabelt .
Der findes ingen entydig norm for disse kommunikationssystemer . Derfor anvender de dve i jeblikket telefax , men det er ikke tovejskommunikation .
Nu undersger de dve mulighederne via Internet , der giver dem store muligheder for at forbedre kommunikationen med hrende .
Sprgsmlet er ogs her , om alle chat -systemer er kompatible , og om anskaffelsen af udstyret ligger inden for den enkeltes muligheder .
<P>
Til sidst vil jeg ogs understrege betydningen af anvendelsen af multimedier . Ved udbyggelsen af disse anvendelsesmuligheder skal de dve involveres .
Til sidst endnu en ting .
Fllesskabets kompetence p dette omrde er begrnset . Alligevel mener jeg , at vi som reprsentanter for de europiske borgere skal fortolke en halv million europiske dves nsker i Parlamentet .
Hvor det drejer sig om teksttelefonsystemernes manglende kompabilitet , er det klart et problem for det indre marked . Jeg hber , at vi p dette omrde kan regne med et initiativ fra Kommissionen .
I hvert fald hber jeg , at denne beslutning har strre virkning i medlemsstaterne end den for ti r siden .
<SPEAKER ID=70 NAME="Howitt">
Jeg glder mig over at kunne stemme for Europa-Parlamentets sttte til denne beslutning , som markerer tirsdagen for vores oprindelige beslutning med den frste opfordring til en officiel anerkendelse af tegnsprog for Europas 500.000 strkt hrehmmede borgere .
<P>
I dag er brugen af tegnsprog en forfatningssikret ret i Portugal og Finland .
Alligevel er tegnsprog ikke anerkendt i fire medlemsstater , og i andre er der stor forskellen mellem den juridiske ret til at bruge tegnsprog og situationen i praksis .
<P>
Jeg vil gerne nske Den Europiske Organisation for Dve og Hrehmmede tillykke med deres forskning i brugen af tegnsprog , som Parlamentet med glde nskede at finansiere , og resultaterne udgr grundlaget for en yderligere indsats i alle lande over hele Europa .
<P>
get bevidsthed om tegnsprog , flere tekniske muligheder for , at dve kan bruge tegnsprog inden for elektronisk kommunikation , samt betydelige midler til uddannelse af tegnsprogstolke er de yderst vigtige krav i Parlamentets beslutning .
Tegnet for  okay  i det britiske tegnsprog er en hnd , der vender tommelfingeren opad .
S lad os vende tommelfingrene opad for vores dve borgere og anerkende deres ret til at kommunikere p den mde , de selv vlger .
<P>
Betnkning af Murphy ( A4-0424 / 98 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Andersson og Sandberg-Fries">
Vi nsker at takke ordfreren for et veludfrt stykke arbejde med en vigtig betnkning .
Sprgsmlet om et direktiv med srlige bestemmelser for kretjer , der anvendes til personbefordring , med mere end otte sder ud over frersdet , er af stor betydning for de handicappedes muligheder for at f et godt liv , bl.a. muligheden for at benytte kollektiv transport .
Vi noterer med tilfredshed , at betnkningen i vid udstrkning indeholder forslag , der tager hensyn til de handicappedes srlige krav , nr de skal kunne benytte kretjer af den type , direktivet drejer sig om .
Vi mener , at de handicappedes rettigheder m g forud for de enkelte busproducenters interesser .
Sprgsmlet br ogs tages op gennem koordinering inden for Unionen , for hvis det overlades til medlemsstaterne at afgre sagen , alternativt at lade markedet selv lse problemet , vil de handicappede have ringere mulighed for at f tilgodeset deres krav .
<SPEAKER ID=72 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for betnkningen . Vi opretholder dog vores kritik - som vi har udtrykt i en tidligere stemmeforklaring - mod den lovgivningsteknik , som betnkningen reprsenterer .
Lovgivning skal vre principiel og styre mlene p forskellige omrder . De tekniske detaljer p fagligt plan skal phvile de sagkyndige myndigheder og indfres i srlige forordninger eller statutter .
<SPEAKER ID=73 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Murphy-betnkningen stter fokus p et af hovedproblemerne for Den Europiske Union og det indre marked .
For at kunne garantere den frie bevgelighed for varer er det nemlig en forudstning , at der enten defineres et minimumskrav for en vare , og at dette dernst glder for samtlige medlemsstater , eller at medlemsstaterne bliver enige om gensidigt at godkende hinandens varer .
I begge tilflde kan medlemsstater med hje minimumskrav tvinges til at snke kravene .
<P>
Det er imidlertid vores opfattelse , at de minimumskrav , der krves i Murphy-betnkningen , er s tilpas vidtgende , at de ikke indebrer nogen strre risiko for , at nogen af medlemsstaterne tvinges til at snke deres minimumskrav .
Hensigten med betnkningen er heller ikke at tvinge medlemsstaterne til at ndre gldende regler , sledes at allerede fungerende busser m bygges om .
I stedet bestemmes det , at et kretj , der opfylder betnkningens krav , automatisk skal vre typegodkendt i samtlige medlemsstater .
<P>
Af ovenstende grunde har vi valgt at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Lindholm">
Det burde vre en selvflge , at alle medlemsstater , producenter og operatrer vrner om trafiksikkerheden og passagerernes sikkerhed inklusive de handicappedes srlige problemer .
<P>
Nr der findes huller i medlemsstaternes lovgivning , br disse rettes til p nationalt plan .
Der er ingen grund til , at man gennem direktiver p EU-plan lovgiver om en total harmonisering og detaljeret regulering af bussers konstruktion , f.eks. om sdernes bredde , trappetrinnenes hjde , at standser-knappen skal kunne trykkes ned med hndfladen samt udgangsskiltenes strrelse og placering .
<P>
Det er vanvittigt , at politikerne skal tage stilling til 143 siders tekniske data , tegninger osv .
Det fremgr ogs i svel Kommissionens tekst som i betnkningen , at det er hensynet til det indre marked og handlen med busser , der er det primre og selve baggrunden for betnkningen og Kommissionens forslag .
Under henvisning til ovenstende har jeg stemt  nej  .
<P>
Derimod havde jeg gerne set , at Kommissionen af trafik- og passagersikkerhedsmssige rsager og med tanke p handicappedes problemer havde fremsat en henstilling til medlemsstaterne , som kunne have bidraget til at forbedre sikkerheden og tilgngeligheden .
<SPEAKER ID=75 NAME="Lindqvist">
Dette er sikkert en vigtig betnkning . Det er dog helt forkert , at Europa-Parlamentet skal behandle et s detaljeret sprgsml .
Man m kunne omorganisere Parlamentets arbejde , sledes at beslutninger om principper , ml og retningslinjer trffes af de folkevalgte i Parlamentet , mens beslutninger om detaljer vedrrende stole , sder , trin , dre og siddepladser trffes af specialister med en relevant uddannelse .
<P>
Betnkning af Soltwedel-Schfer ( A4-0401 / 98 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Andersson, Lw og Sandberg-Fries">
Med denne stemmeforklaring nsker vi at understrege , at vi mener , at udformningen af euromnterne br ske under hensyntagen til synshandicappede og ldre .
I sprgsmlet om forslaget om indfrelse af euromnter med vrdien 100 har vi valgt at flge vurderingen i vores gruppe . Vores egen indstilling til dette sprgsml er mere neutral .
<SPEAKER ID=77 NAME="Fayot">
Denne betnkning gr det muligt for mig at gre opmrksom p et problem , som begynder at optage offentligheden mere og mere , det er masseproduktionen af euromnterne .
<P>
Ud over de euromnter , som er blevet slet af hvert af de 11 lande , som er med i euroomrdet , ser det faktisk ud til , at de stater , som har en monetr aftale med en af medlemsstaterne i euroomrdet , beder om lov til selv at prge euromnter med nationale forsider .
Dette sprgsml kommer fra San Marino og Vatikanstaten for Italiens vedkommende , og fra Monaco for Frankrigs vedkommende .
<P>
Hertil vil jeg gerne sige , at denne foresprgsel er uhyrlig .
Den vil ikke alene bidrage til , at de lande , som ikke deltager i euroomrdet , og som dermed ikke skal opfylde de meget strenge forpligtelser , fr lov til at udstede euromnter , men ogs , sfremt det accepteres , medvirke til spredning af euromnter , som vil ge forvirringen i offentligheden , som allerede er omfattende nok , hvis man ogs tnker p det store antal mindemnter , som uden tvivl vil blive udstedt omkring 2002 for at fejre euroens indtog .
<P>
Desuden , som ministerprsident Jospin allerede har sagt , hvis Vatikanet var bemyndiget til at sl euromnter med billede af paven p den nationale side , ville man risikere at skabe problemer af konstitutionel art i de lande , som har en opdeling mellem kirke og stat .
<P>
Af alle disse rsager er det ndvendigt at begrnse udstedelsen af euromnter til det allermest ndvendige og at starte med at afvise at de nvnte tre stater fr ret til selv at sl mnter .
<SPEAKER ID=78 NAME="de Rose">
Rdets forslag om ndring af forordning om plydende vrdi og tekniske specifikationer for euromnter , som er bestemt til at sttes i omlb har to forml :
<P>
at ndre 50-centmntens vgt for at opfylde de krav , der stilles ved automatisk distribution , -at definere kanten p 50- og 10-centmnter for at gre anvendelsen af disse lettere efter et forslag fra Blindesamfundet.Vi sttter fuldt ud disse ndringer , da de forekommer os pragmatiske .
De skal dels gre svagtseendes dagligdag lettere , dels forebygge snyd . Det forhindrer os dog ikke i at stte sprgsmlstegn ved de omkostningsmssige konsekvenser , som disse ndringer i sidste minut kan have for den igangvrende produktion .
Det er da mrkeligt for at ikke sige forkasteligt , at disse ndringer kommer i sidste jeblik , nr prgningen af mnter allerede er i fuld gang og s i slutningen af en altomfattende kampagne , der markedsfrer euroen i hele EU efter adskillige tekniske undersgelser og et stort antal eksperthringer !
<P>
Endnu en gang har man spndt vognen for hestene .
Det er deprimerende at konstatere , at man endnu ikke har taget hensyn til de svage , og samtidig er de praktiske fremgangsmder stadigvk ikke fuldt ud definerede !
<P>
Alle har sin del af ansvaret - Rdet , Kommissionen , og Europa-Parlamentet .
Lidt mere fasthed fra starten ville helt klart have bidraget til at gre euroens indfrelse lettere .
<SPEAKER ID=79 NAME="Wibe">
Ordfreren foreslr , at man inden for MU ' en prger en guldmnt med vrdien 100.Selvom Sverige ikke er med i MU ' en , vil jeg p det bestemteste frarde dette , for denne mnt vil p ingen mde stabilisere guldprisen p det nominelle niveau 100 euro pr. mnt .
Guldprisen vil fortsat svinge op og ned .
Hvis prisen ligger under 100 euro pr. mnt ( vgt ) , vil der blive tale om omfattende prgning af nye mnter , alts forfalskninger , og hvis guldprisen ligger over den nominelle vrdi , vil mnterne blive smeltet om og forsvinde ud af omlb .
<P>
Endvidere er mntens vrdi s hj og mnterne s lette at forfalske , at en 100-euromnt vil vre en opfordring til omfattende bedragerier .
<P>
Derfor br forslaget afvises .
<P>
Betnkning af Hughes ( A4-0381 / 98 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Amadeo">
De hje arbejdslshedstal og de stadig frre ledige stillinger er de faste variabler , som begrnser virkningen af Den Europiske Unions socialpolitikker .
Paradigmet bliver mere kompliceret , nr der i vores undersgelse optrder elementer som den kommende konomiske og Monetre Union , befolkningens aldring eller den kommende udvidelse med de st- og centraleuropiske lande .
<P>
Det grundlggende princip i Unionens filosofi med hensyn til beskftigelses- og mobilitetspolitikkerne samt differentieringen af arbejdstypologierne br tage udgangspunkt i tre slags indfaldsvinkler . Den frste er at optimere indsatsen , den anden vedrrer omfanget af den finansielle sttte , og den tredje drejer sig om den lovgivning , der skal stadfste det nye sociale handlingsprogram .
<P>
Ligesom ordfreren m vi frst og fremmest beklage , at den udvende magt stdigt nsker at anvende nogle instrumenter , der ikke er juridisk bindende , mens et direktiv efter vores mening ville vre bedre egnet som lovgivning for omrder som f.eks. tilrettelggelsen af arbejdet , identificeringen af arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder samt fastlggelsen af de foranstaltninger , der skal tjene som social beskyttelse i forbindelse med markedskonomierne .
<P>
Den udvende magt kunne efter vores mening styrke sin indsats , sfremt den i det nye sociale program tilfjer en rkke foranstaltninger , hvoraf de vigtigste efter vores mening er at mindske skattebyrden for de sm virksomheder og at ge de ansattes ln ved at lade dem f andel i virksomhedens udbytte .
Vi mener , at det er nogle konkrete foranstaltninger , der uden tvivl vil skulle ledsages af initiativer , som njagtigt fastlgger , hvordan den sociale dialog skal se ud i fremtiden , og som fremmer vedtagelsen af et charter om de grundlggende sociale rettigheder , der ogs skal udvides til at omfatte de partnerlande , der endnu ikke har ratificeret det .
<SPEAKER ID=81 NAME="Andersson, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfreren for en godt stykke arbejde bde hvad angr den fremsatte betnkning og beslutningsforslaget .
Vi mener , at det nye sociale handlingsprogram er et dokument af stor betydning for Unionens udvikling p det social- og arbejdsmarkedspolitiske omrde .
<P>
Kommissionens forslag er i grunden udmrket , men bliver klart bedre gennem udvalgets ndringsforslag .
Vi tilslutter os de forslag , som fremsttes i betnkningen , bl.a. om get fokus p den sociale dialog , behovet for initiativer til indfjelse af den enkeltes rettigheder p det sociale omrde i traktaten , foranstaltninger til bekmpelse af diskriminering , lovgivning mod sexchikane , behovet for , at stress bliver omfattet af lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne samt om arbejdstagernes ret til information og reprsentation p arbejdspladsen .
Der er fremsat en rkke ndringsforslag til betnkningen , hvor vigtige sprgsml tages op , men som muligvis ville passe bedre i andre betnkninger , som bedre dkker de pgldende omrder .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi stemmer ikke for betnkningen af Hughes vedrrende det sociale handlingsprogram for 1998-2000 , da det indeholder direktivforslag vedrrende arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder og den sociale regulering , der vil tilsidestte det danske aftalesystem .
<SPEAKER ID=83 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer nej til betnkningen , da vi ikke mener , at lovgivning p EU-plan br anvendes i sprgsml vedrrende tilrettelggelse af arbejde samt arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder .
Arbejdsretten og dermed sammenhngende sprgsml skal hovedsagelig hre under nationalstaternes kompetence .
<SPEAKER ID=84 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi sttter mange af de forslag , som ordfreren fremlgger med henblik p at forbedre det nye sociale handlingsprogram , f.eks. forslagene om yderligere at fremme arbejdstagernes deltagelse i virksomhedernes beslutningsproces og styrkelse af arbejdstagerreprsentanternes rettigheder samt at ge betydningen af den civile dialog ( et forum to gange rligt er utilstrkkeligt ) .
<P>
Vi er derimod ikke enige i , at lovgivning via direktiver er det mest hensigtsmssige i forbindelse med bl.a. arbejdets tilrettelggelse , arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder , men mener , at forhandlinger og overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter er en velfungerende og lettere vej til at opn fremskridt inden for disse omrder .
<P>
Vi stiller os ogs tvivlende med hensyn til en juridisk bindende lovgivning om sexchikane .
<P>
Vi har derfor valgt hverken at stemme ja eller nej ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Lang">
Vi behandler i dag Det Sociale Handlingsprogram , som i den teknokratiske jargon i Bruxelles kaldes PAS - hvilket minder os om de triste hndelser i Frankrig , hvor den franske nationalforsamling behandler det allerede alt for kendte PACS-forslag - og som er blevet fremlagt til vores godkendelse i dag .
<P>
Vi har stemt imod .
<P>
Grundene er enkle og mange . Det handler hovedsageligt om selve opfattelsen af et socialt EU , og hvad dette br vre .
<P>
Et socialt EU er ikke det , som Maastricht- og Amsterdamtilhngerne gr ind for .
Det handler ikke om en generel minimumsindkomst , heller ikke om stemmeret til indvandrere .
Det er ikke afskaffelse af grnserne eller virksomhedsflytninger .
Det er ikke ultraliberalisme , frihandel eller globalisering .
<P>
Et socialt EU er frst og fremmest et nationernes EU , et EU med national prference og et EU med social sikring .
For at opn social fred , skal socialsikringen udvikles inden for nationalstaten og dermed hre ind under hvert lands ansvarsomrde .
<P>
I modstning til ordfreren mener vi , at sociale sprgsml inden for det indre marked br krve enstemmighed blandt medlemsstaterne .
De beslutninger , der tages p det sociale omrde , har meget vsentlige konsekvenser for arbejdsvilkrene generelt samt for det enkelte menneskes liv . Derfor er beslutninger , der tages ved kvalificeret flertal meget farlige for alle borgere , arbejdstagere og arbejdslse , da de er obligatoriske og derfor forpligter alle medlemsstaterne .
<P>
S nej , hr. formand , kre kolleger , nej , vi har ikke stemt for denne betnkning , som foruden at vre demagogisk ogs er farlig .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindqvist">
Den hjere prioritering af beskftigelsen er et positivt trk .
MU ' en , den flles valuta og den permanente inflationsbekmpelse vil f en negativ indflydelse p mulighederne for at ge beskftigelsen .
<P>
Det sociale handlingsprogram skal i frste omgang vre et ikkebindende instrument , som indeholder analyser af problemer og rsager til udstdelse , fattigdom , arbejdslshed og diskriminering .
<P>
Lovgivning inden for sociale sprgsml , den enkeltes rettigheder med mere skal i frste omgang finde sted i medlemsstaterne og ikke gennem bestemmelser i EU-traktaten .
<SPEAKER ID=87 NAME="Palm">
I punkt 2 udtrykker Parlamentet sin skuffelse over , at Kommissionen fortsat nsker at anvende ikke juridisk bindende instrumenter p det arbejdsretlige omrde .
I stedet foresls det i betnkningen , at  lovgivningen inden for tilrettelggelse af arbejdet , arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder og den sociale regulering af den frie markedskonomi br ske i form af direktiver ...
 .
<P>
Jeg er helt enig i betnkningens formulering om , at det er vigtigt med arbejdsmarkedslovgivning som grundlag .
Derimod vil jeg ppege , at disse love i vidt omfang er et nationalt anliggende , og at EU-kompetencen kun glder omrder i forbindelse med arbejdets tilrettelggelse og arbejdsmiljsprgsml .
I vrigt er det vigtigt at tage hensyn til de forskellige kulturer , der findes i de forskellige medlemsstater .
I Sverige har vi f.eks. ikke nogen lovbestemt mindsteln , men har valgt at lse dette gennem kollektive forhandlinger og overenskomster .
<P>
Jeg er positiv over for direktiver om minimumsniveauer vedrrende arbejdets tilrettelggelse og arbejdsmilj .
I mange medlemsstater kan det vre en god sttte for arbejdstagernes og deres reprsentanters muligheder for at skubbe den sociale udvikling p arbejdspladserne fremad .
Derimod stiller jeg mig meget tvivlende med hensyn til bindende fllesskabsdirektiver p det arbejdsretlige omrde .
<P>
Jeg betragter det ogs som vigtigt , at udviklingen med europiske aftaler mellem arbejdsmarkedets parter fortstter .
Aftaler har vist sig at vre klart det bedste middel til at opn et velfungerende arbejdsmarked .
Det giver en vigtig styrke p arbejdsmarkedet , at parterne tager det store ansvar for at n til enighed .
Man br frst gribe til lovgivning fra parlamenternes side , nr parterne erklrer , at de er uenige .
<SPEAKER ID=88 NAME="Theonas">
Med sit nye sociale handlingsprogram forsger Kommissionen dels at gre den seneste udvikling p det socialpolitiske omrde op , dels at opstille en overordnet ramme , en filosofi for fremtidige interventioner , samtidig med den kommer med en mindre liste med konkrete forslag .
<P>
I sin opgrelse ser den sig ndsaget til at erkende , at arbejdslsheden stdigt holder sig p et hjt niveau , og at beskftigelsesraterne er meget lave i mange lande , men fastholder dog de forskrifter , som den har fulgt de seneste r , nemlig ndvendigheden af at fremme  en ny balance mellem virksomhedernes behov for fleksibilitet og arbejdstagernes behov for sikkerhed  , som det s vittigt er formuleret i  Operation fejekost  , og det gr ud over arbejdstagernes erhvervede rettigheder .
<P>
Hvad Kommissionen angr , vil tre vigtige faktorer medvirke til en lettelse af den sociale lovgivning og fungere som alibi for det angreb p arbejdstagerne , der finder sted : MU og den flles valuta , den aldrende befolkning og udvidelsen af EU , der udnyttes til sttte for iderne om  fleksibilitet  og  tilpasningsevne  .
<P>
Kommissionen bemrker , at den politik , som EU og medlemsstaterne flger p beskftigelsesomrdet , har givet  nvnevrdige resultater  .
Den betragter det naturligvis som et  nvnevrdigt  resultat , at  beskftigelsesegnetheden  er blevet et udbredt begreb , hvilket vil sige , at ansvaret for beskftigelsen er frt over p arbejdstagerne og deres alsidige kompetence i stedet for at ligge hos staten og den beskftigelsespolitik , den frer .
Kommissionen ser det ogs som positivt , at der er indfrt deltidsbeskftigelse , at fnomener som fattigdom og social udstdelse breder sig mere og mere , og at arbejdstagernes levestandard daler , nr de p deres krop mrker den  nye beskftigelsespolitiks  forskrifter .
<P>
Kommissionen nvner specielt de bermte lokale beskftigelsesaftaler som et middel til at fremme jobskabelsen .
Og her undlader den naturligvis at komme ind p , at disse aftaler bruges som skalkeskjul for kuldkastelsen af de arbejdsmssige relationer .
I Grkenland er det sdan , at hvis man gr ind i en sdan aftale , flger der nogle middelalderlige arbejdsbetingelser med , og navnlig betyder det , at de kollektive overenskomster ikke anvendes ( et ml , som den grske regering srgede for at legalisere med den senest vedtagne lov om arbejdsmssige relationer ) , og at bestemmelser om sikkerhed , minimumsarbejdstid og atypiske ansttelsesformer omgs .
<P>
Vi vil ikke lgge skjul p , at der er forslag , der bekymrer os mere end andre .
Nr Kommissionen meddeler , at den vil udsende en ny meddelelse om styrkelse af  tilpasningsevnen  , at den vil tilskynde til  justerbare kontraktmssige bestemmelser  , og at den arbejder hen imod en  bedre harmonisering af erhvervsliv og familieliv  , siger vores erfaring , at der kommer nye foranstaltninger , flere nedskringer og et strkere angreb p selve den arbejdsretlige kerne .
Ud fra denne betragtning bekymrer det os ogs , nr betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender krver udvidelse af den bindende fllesskabslovgivning vedrrende tilrettelggelse af arbejdet og arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder .
I hvilken retning vil man da have , denne bindende fllesskabslovgivning skal g ?
<P>
Vi kan godt se , at nogle af forslagene er positive , f.eks. forslagene om at forbedre den sikringsmssige beskyttelse for grnsearbejderne .
Men for de vrige centrale sprgsmls vedkommende , der vedrrer arbejdsrelationer , arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og sociallovgivning i det hele taget , medfrer Kommissionens vej et direkte fald i beskyttelsesniveauet .
Selvom betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender indeholder flere positive kommentarer og forslag i forbindelse med enkelte sprgsml , accepterer den rammerne for den politik , der bestr af treklveret beskftigelsesegnethed , tilpasningsevne og  selvbeskftigelse  for de arbejdstagere , der mister deres job .
Derfor ser vi p den med store forbehold .
<P>
Betnkning af Wim van Velzen ( A4-0417 / 98 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Andersson, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfreren for et godt stykke arbejde med en meget vigtig betnkning .
I betnkningen kommer ordfreren p forbilledlig vis ind p de ndvendige justeringer af beskftigelsesretningslinjerne , som skal gennemfres , hvis man nsker at styrke disse retningslinjers effektivitet .
Vi nsker frem for alt at pege p betydningen af , at beskftigelsen knyttes sammen med den makrokonomiske politik i Europa .
Betnkningens bredde i denne henseende er yderst velkommen og stemmer fint overens med de muligheder for en magtfuld beskftigelsespolitik inden for rammerne af det europiske samarbejde , som den socialdemokratiske dominans i Rdet giver mulighed for .
<P>
Ordfrerens ndringsforslag 1 om behovet for at forhindre illoyal skattekonkurrence er srlig interessant set fra en svensk synsvinkel med tanke p de seneste oplysninger om Pharmacia & Upjohns overfrsel af overskud til Luxembourg .
<SPEAKER ID=90 NAME="Blak og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har stemt for en betnkning om beskftigelsesretningslinjerne for 1999 .
Vi er strke tilhngere af det nye europiske samarbejde om beskftigelse .
Udveksling af erfaringer og rlige karakterbger til medlemslandene vil forhbentlig bre frugt i form af flere beskftigede i Unionen .
Vi er ogs tilfredse med , at der bliver lagt vgt p kontinuitet i forhold til beskftigelsesretningslinjerne for 1998 .
De igangsatte initiativer skal have nogen tid til at fungere i praksis .
Ligestillingen er det indsatsomrde , som har haltet mest bagefter i medlemsstaterne i 1998 .
Det er derfor berettiget , at ligestillingen fr en mere fremtrdende plads i retningslinjerne for 1999 .
Vi skal have nogle kvantitative ml for ligestillingen .
Vi er ikke tilhngere af opfordringen til momsnedsttelse i punkt 2 .
<SPEAKER ID=91 NAME="Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk">
Betnkningen af Wim J. van Velzen indeholder en lang rkke retningsparametre for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 1999 , som vi ikke kan sttte .
Af betnkningen fremgr det , at det er en vigtig del af integrationsdynamikken i Den Europiske Union at sikre den sociale konvergens .
Samtidig fremhves betydningen af , at medlemsstaterne handler i overensstemmelse med Stabilitetspagten .
Vi mener principielt ikke , at social- og arbejdsmarkedspolitikken br vre et unionsanliggende .
Det skal overlades til de enkelte medlemslande suvernt at bestemme retningslinjerne inden for disse politikomrder .
Reguleringsmagten br sledes fortsat ligge p det nationale niveau , s tt p den enkelte borger som muligt .
<P>
I betnkningen pointeres ndvendigheden af at ge arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau samt integrere ligestillingspolitikken og fremme politiske tiltag , som tilgodeser handicappede .
Disse omrder er vigtige at prioritere , ikke mindst i betragtning af at der f.eks. stadigvk er en stor gruppe kvinder , der , p trods af at de udfrer det samme arbejde som deres mandlige kolleger , er drligere betalt .
Det er imidlertid problematisk , at EU kobler de ovennvnte tiltag sammen med forsget p at etablere flles europiske retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik og fremme den sociale konvergens i EU .
Vi mener , det er afgrende , at EU-systemet respekterer de forskellige social- og arbejdsmarkedspolitiske traditioner i medlemsstaterne .
Etableringen af social konvergens er derfor et skridt i den forkerte retning , fordi en rkke af Kommissionens forslag p lngere sigt for en rkke landes vedkommende vil medfre en gradvis afmontering af deres sociale sikringssystemer , og dermed reelt er med til at forringe f.eks. handicappedes og socialt udsatte gruppers situation .
<P>
I Kommissionens meddelelse fra 14.10.98 , KOM ( 574 / 98 ) , fremhves det sledes , at medlemsstaterne for at fremme beskftigelsen br :  ... nedbringe det samlede skatte- og afgiftstryk samt , hvor det er hensigtsmssigt , ...
gradvis nedbringe skattetrykket p arbejde og de indirekte lnomkostninger ...
 . Sammenholdt med den monetaristiske politik , der er indeholdt i Vkst- og Stabilitetspagten , med krav til medlemslandenes penge- og finanspolitiske politik , mener vi , at denne konomiske strategi p lngere sigt vil medfre , at den danske socialpolitiske model kommer under pres .
<SPEAKER ID=92 NAME="Fourans">
Jeg er glad for , at ordfreren rejser sprgsmlet om koordinering af de konomiske politikker og srligt om skatteharmonisering som et grundmiddel i kampen mod arbejdslsheden .
Det glder mig ligeledes , at man understreger ndvendigheden af at udvikle ivrkstternden , samt bruge strukturfondene mere mlrettet til fordel for beskftigelsen .
<P>
Derimod ville jeg nske , at man ikke kom med en masse urealistiske lsninger , der konomisk set er tvivlsomme .
Jeg er f.eks. bekymret over vores ordfrers vedholdende lidenskab for en nedsttelse af arbejdstiden via en centraliseret procedure .
En ting er , at man opfordrer virksomhederne til strre fleksibilitet med hensyn til arbejdstiden , s snart de har mulighed for dette .
Det kan man ikke forhindre . Men at man for enhver pris vil have , at denne beslutning skal tages p hjeste niveau i EU ' s institutioner , det er meningslst .
<P>
Der er et andet forslag , som srligt foruroliger mig . Det gr ud p at bruge de nationale centralbankers valutareserver for at f gang i investeringerne .
En slags europisk  New Deal  . Men uden i vrigt at skulle stte en debat i gang om hvorvidt et keynesiansk opsving er nskvrdigt eller ej , s vil en sdan foranstaltning blot accelerere dollarens fald og dermed modvirke et opsving i EU .
Jeg tror ikke , at dette er vores ml .
<SPEAKER ID=93 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
I denne betnkning om forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 1999 fremsttes der en rkke henstillinger til medlemsstaternes handlingsprogrammer .
<P>
Vi lgger alle vgt p , at medlemsstaterne samarbejder og koordinerer strategier for at skabe varig beskftigelse .
Ind imellem er det ndvendigt at  skubbe lidt til  medlemsstaterne , men undertiden nsker Europa-Parlamentet at g for langt .
Bl.a. forslaget i punkt 6 i van Velzen-betnkningen om en europisk pagt , der skal omfatte samordning af den konomiske og finansielle politik , gr efter vores mening over stregen .
<P>
Selvom vi stemmer nej til dette punkt og hverken ja eller nej til andre , stemmer vi alligevel for betnkningen , da de positive og beskftigelsesfremmende aspekter dominerer .
<SPEAKER ID=94 NAME="Habsburg-Lothringen, Pirker og Rbig">
Betnkningen af van Velzen indeholder nogle srdeles fornuftige forslag angende beskftigelsespolitikken .
Ganske vist anser jeg en strkere tendens bort fra sttteordninger og hen imod skattelettelser for hensigtsmssig .
<P>
Men jeg har absolut ingen forstelse for den ensidige fremme af kvinders lnafhngige arbejde , samtidig ledsaget af en diskriminering af de kvinder , der selv passer deres brn .
Vi skal omsider anerkende det hjt kvalificerede arbejde , det er at passe brnene i familien , som fuldgyldigt arbejde og honorere denne ydelse .
Relevante undersgelser viser ganske tydeligt , at et klart flertal af mdre har en hensigt om selv at passe deres brn , men p grund af materiel ndvendighed tvinges de ind i en lnafhngig arbejdsproces og m s dermed anbringe deres brn i brnepasningsordninger .
Arbejdet med at passe brnene i familien fortjener fuld anerkendelse som erhvervsmssig beskftigelse .
Nr det kommer til stykket produceres der herved vrdifuld humankapital , for nu at udtrykke det erhvervskonomisk .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lienemann">
Jeg vil stemme for van Velzen-betnkningen .
Europa-Parlamentet skulle dog have spillet mere klart ud med hensyn til at forge den makrokonomiske handlefrihed , der er ndvendig for at f gang i vksten .
Dette glder isr , nr det over for den franske og den tyske regering understreger , at det igen er ndvendigt at snke renten i euroomrdet , og det samtidig sttter den italienske regeringschefs krav om at lsne Dublin-stabilitetspagtens greb bl.a. for at fremme investeringerne .
<P>
Betnkningen skulle i hjere grad have understreget , hvor vigtigt det er hurtigst muligt at pbegynde store infrastrukturprojekter med fastsatte tidsrammer , samt foresl finansieringsformer ( et stort EU-ln f.eks. ) .
<P>
Man kan dog frygte , at denne id , som har vret fremfrt mange gange fr , forbliver i teksterne uden at blive realiseret , eller den bliver spredt over for lang tid , og da den ikke opnr en betydelig kritisk konomisk masse , nr den ikke sit ml , nemlig at skabe arbejdspladser .
<P>
Endelig er indlgget om nedsttelse af arbejdstiden ganske svagt uden kvantitative ml og tidspunkter ( de 35 timer er ikke nvnt direkte ) .
Det er endnu vrre med indledningen i punkt 19 , hvor  fleksibilitet  forbindes med nedsttelse af arbejdstiden .
Men enhver ved jo , at fleksibilitet i stedet for at ge antallet af arbejdspladser mindsker dette , anomale arbejdskontrakter opstr og ptvunget deltid og utryghed breder sig .
Derfor stemmer jeg imod dette afsnit .
<P>
S lnge Den Europiske Union ikke er udstyret med en rigtig traktat , der danner grundlag for det sociale EU , s lnge beskftigelse , iflge Amsterdam-traktaten , hrer ind under de nationale myndigheders kompetenceomrde , og EU ' s initiativer begrnses af stabilitetspagten , s lnge kan man frygte , at EU ikke kan gennemfre afgrende handlingsplaner for at reducere massearbejdslsheden .
<P>
Hvis den aktuelle vkst virkelig er s positiv , skal den underbygges , og hvis vi gr ud fra , at den forbliver , som den er , vil det tage os flere rtier at f den nuvrende massearbejdslshed til at falde mrkbart .
Hvad er der s at sige om fuld beskftigelse , som nr alt kommer til alt er det eneste holdbare ml for tilhngerne af den europiske sociale model !
<SPEAKER ID=96 NAME="Palm">
Det glder mig meget , at beskftigelsessprgsmlene fr en mere fremtrdende plads p EU ' s dagsorden .
Denne betnkning er et bevis p dette .
Betnkningen indeholder mange gode tanker om , hvordan vi skal kunne afhjlpe massearbejdslsheden , men der mangler ogs en rkke ting .
<P>
Efter min mening kan vi n frem til fuld beskftigelse gennem en samlet og strk indsats .
Det vigtigste er , at landene frer en konomisk politik for fuld beskftigelse , en konomisk stimuleringspolitik , hvis fornemste ml er at bekmpe arbejdslsheden .
<P>
Ud over , at den konomisk politik skal lgges om , s man frst og fremmest prioriterer kampen mod arbejdslsheden , ser jeg tre andre vigtige omrder i kampen for fuld beskftigelse : uddannelse , tryghed og solidarisk lnpolitik .
<SPEAKER ID=97 NAME="Seillier">
Den Europiske Union og medlemsstaterne har adskillige gange ptaget sig opgaven at fre en koordineret kamp mod arbejdslsheden. van Velzens betnkning minder os om de retningslinjer , som man har fremfrt mange gange :
<P>




forbedring af uddannelsessystemerne , -et omfattende investeringsprogram , -sttte til skabelse og udvikling af SMV ' er , -fremme af ivrksttertrangen , -tage hensyn til  den sociale konomis  muligheder for at skabe arbejdspladser.Alle disse ting er yderst rosvrdige , men vi risikerer , at de forbliver fromme nsker , hvis vi bliver ved med at glemme to parametre , der i vrigt er forbundne , og som er meget vigtige for velstanden i EU : familien og demografien .
<P>
Brn og unges fiasko i skolen er blevet en sand landeplage i EU , og dette skyldes ikke bare skolesystemernes mangel p at give brnene en almenviden og en tilpasset erhvervsuddannelse , men det skyldes i hj grad ogs mangel p opdragelse p grund af krise i familien og egoisme og ubetnksomhed fra forldrenes side .
De unge er ikke lngere ndeligt opdraget i tilstrkkelig hj grad til at kunne at klare de forskellige problemer , som mennesket mder p sin vej .
I betnkningen bliver det at forene familielivet med det personlige liv endnu en gang betragtet som de voksnes  brnepasningsproblem  .
Men den opdragelse , man fr i familien fra man er helt lille og op igennem ungdommen , er utrolig vigtig for ens senere arbejdsmssige og sociale forhold . Da vi nu skal sttte skabelsen af sm og mellemstore virksomheder , hvorfor s ikke betragte en brnefamilie som en lille uddannelsesvirksomhed , hvor moderen , der s er  uden beskftigelse  , leder og organiserer dette lille samfund som en rigtig virksomhedsleder .
Hun fortjener bde agtelse og ln , da hun bde i kvantitet og i kvalitet forger den absolut mest vrdifulde kapital i et land : den menneskelige kapital .
<P>


Hvornr lrer de konomisk og politisk ansvarlige , at fdre og mdre er et lands vigtigste investorer , og de skal derfor stttes og ikke udnyttes , som de bliver det i dag i ordets marxistiske forstand ?
<P>
Nr der sker en voldsom nedgang i fdselshyppigheden , er der ingen vedvarende konomisk vkst og dermed intet fald i arbejdslsheden .
 Ingen konomisk politik er isoleret fra socialpolitikken  , siger man gang p gang .
Det er i orden for mig , men p den betingelse at man tilfjer , at man for at komme vk fra styringen af den konomiske og sociale krise , der i nuvrende form leder et aldrende EU mod en stille dd ( euthanasi ) , skal fre en ambitis familiepolitik i hvert eneste EUland .
Dette er en ndvendighed , men det er stadig ikke nok til at skabe arbejdspladser samt n andre endnu vigtigere ml .
<SPEAKER ID=98 NAME="Theorin">
Jeg glder mig over betnkningens ambition om get beskftigelse .
Med hensyn til snkningen af skatten p arbejde vil jeg dog ppege , at der ikke er nogen sammenhng mellem dette og get beskftigelse .
Hverken teoretiske eller empiriske undersgelser viser , at en generel snkning af skatterne p arbejde vil give get beskftigelse .
Indholdet af omfattende og uafhngige undersgelser viser , at der hersker betydelig usikkerhed om , hvorvidt lavere skatter pvirker beskftigelsen .
Navnlig i de skandinaviske lande har undersgelser vist , at det ikke er muligt at pvise en sdan sammenhng .
<SPEAKER ID=99 NAME="Titley">
Jeg er glad for at kunne stemme for denne betnkning , idet jeg bemrker , at den medfrer , at der nste r oprettes 750.000 ekstra arbejdspladser i EU .
<P>
Men som vi alle ved , trues andre arbejdspladser af traditionelle problemer ssom mangel p frdigheder og af nye problemer som flgevirkningerne af krisen p finansmarkederne i stasien og andre dele af verden .
<P>
Det barske faktum , at mere end halvdelen af alle arbejdslse p 25 r og derover klassificeres som ufaglrte understreger strrelsen af den udfordring , vi alle str over for i EU , med at udbygge vores frdigheder og ge vores konkurrenceevne i verdenskonomien .
Jeg er glad for , at den New Deal , som mit eget lands regering har indfrt , skal udvides til de ldre arbejdslse som reaktion p denne udfordring .
Vi befinder os i en langvarig kamp mod arbejdslshed , og vi er ndt til at bygge bro over frdighedsklften , hvis vi skal vinde kampen .
<P>
I betnkningen krves der med rette flere brnepasningspladser af hj kvalitet , s de forldre , der nsker at arbejde , kan finde og beholde et arbejde og dermed selv ernre deres familie .
Ogs her vil jeg anbefale , at man i resten af EU kigger nrmere p den britiske regerings radikale og landsdkkende brnepasningsstrategi .
De enkelte lande skal naturligvis vedtage politikker , der afspejler de lokale arbejdslshedsproblemer , men jeg mener , at de store ndringer inden for britisk politik , der er indeholdt i New Deal og den landsdkkende brnepasningsstrategi , er de britiske svar p de flles , europiske problemer med manglende frdigheder og forldre , der er fanget i understttelsesflden , nr der ikke er mulighed for brnepasning .
<SPEAKER ID=100 NAME="Wibe">
I betnkningen fremfres det i Parlamentet s almindelige synspunkt ( punkt 2 og 3 ) , at en lavere beskatning af arbejdskraften er den sikre vej til get beskftigelse .
Iflge ordfreren glder dette navnlig , hvis man samtidig ger beskatningen p miljdelggende faktorer og f.eks. rvarer .
Denne pstand underbygges ikke af nogen konomisk teori eller af den empiriske virkelighed .
Jeg protesterer navnlig mod pstanden om , at lavere skat p arbejdskraftintensive tjenester skulle fre til flere arbejdspladser .
Hele denne anskuelse bygger p en meget snver analyse af konomien og tager ikke hensyn til , at skatteindtgter forvandles til eftersprgsel .
<P>
Jeg nsker ligeledes at give udtryk for mit forbehold over for pstandene ( f.eks. i punkt 21 ) om , at kortere arbejdstid giver flere arbejdspladser .
Kortere arbejdstid er udmrket af mange grunde , men det er ikke noget effektivt vben i kampen mod arbejdslsheden .
<P>
Betnkning af Peter ( A4-0392 / 98 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Andersson, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfreren for et godt stykke arbejde med en vigtig betnkning .
Vi mener , at udviklingen af den sociale dialog er af strste betydning , hvis vi skal kunne styre Fllesskabets politik med hensyn til beskftigelse , arbejdsmarkedets og arbejdslivets udvikling samt de sociale sprgsml .
Med udvalgets forslag tydeliggres den sociale dialogs betydning for information , hring og intensivering af forhandlinger , samtidig med at der sttes strre fokus p den sociale dialogs betydning i sprgsmlet om partnerskaber for beskftigelsen .
<P>
I forbindelse med ndringsforslag 3 om Rdet af Kommuner og Regioner i Europas medvirken i den tvrsektorale del om information , hring og forhandling vil vi gerne understrege , at vi ikke sttter dette forslag .
Vores stillingtagen er principiel . Vi mener , at med hensyn til forhandlinger inden for rammerne af den sociale dialog p tvrsektoralt niveau , som dette ndringsforslag drejer sig om , skal Unionens institutioner ikke blande sig i , hvilke reprsentanter der helt prcis skal medvirke ved parternes forhandlinger .
Det er et sprgsml , som parterne selv skal afgre , og hverken Rdet , Parlamentet eller Kommissionen br fratage parterne denne rolle .
Vi er ogs overbeviste om , at parterne om ndvendigt vil inddrage Rdet af Kommuner og Regioner i Europa i forhandlingerne inden for rammerne af den sociale dialog , men det vil i givet fald ske p parternes eget initiativ .
<P>
Vi vil gerne fremhve betydningen af betnkningens punkt 13 om antallet af reprsentanter i den ndrede udgave af Udvalget for Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Det virker ikke muligt at undg en reduktion af antallet af reprsentanter til 12 ( ikke frre ) , men hvis den nationale kompetence hos parterne skal vre reprsenteret , er der behov for yderligere foranstaltninger for at kunne tilgodese dette .
Dette fremhves i punkt 13 , men Kommissionen br se nrmere p , hvordan det kan lade sig gre i praksis .
<P>
Endelig vil vi gerne pointere betydningen af , at Udvalget for Beskftigelse og Sociale Anliggender ud over retningslinjerne for Unionens beskftigelsespolitik ogs fr mulighed for at drfte Unionens retningslinjer for den konomiske politik .
Sprgsmlet om at ge beskftigelsen i Europa rummer et tydeligt konomisk perspektiv ud over retningslinjerne for beskftigelsen .
Derfor er det ogs naturligt , at Udvalget for Beskftigelse og Sociale Anliggender fr mulighed for at drfte de konomiske retningslinjer .
<SPEAKER ID=102 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi kan ikke sttte betnkningen vedrrende tilpasning og fremme af den sociale dialog p fllesskabsplan , fordi vi mener , at udgangspunktet for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter p EU-niveau p lngere sigt er etableringen af egentlige EU-overenskomster .
Samtidig mener vi , at det er problematisk , at arbejdsmarkedets parter , iflge betnkningen , skal inddrages i  den konomiske politik som led i MU ' en  .
Danmark har en undtagelse fra MU ' ens tredje fase .
Denne undtagelse mener vi er vigtig , fordi vi ikke er enige i Unionens konomiske politik , der prioriterer inflationsbekmpelse p bekostning af arbejdspladsskabende initiativer .
<P>
Arbejdsmarkedet er specielt de senere r kommet i centrum for EU ' s regulering .
Denne regulering fr stadig strre konsekvenser for det danske aftalesystem , og den danske aftaletradition er dermed kommet under pres .
Vi mener , at det er vigtigt at bevare den danske aftalemodel , der sikrer fagbevgelsen en betydelig indflydelse via de forhandlede kollektive aftaler i modstning til aftalesystemet i EU , der baserer sig p centralt dikterede individuelle lovbaserede rettigheder .
Overfrelsen af kompetence til EU p dette omrde , som tidligere har ligget i det danske system , udgr et fundamentalt brud med det traditionelle kollektive aftalesystem , som har haft stor betydning for udformningen af den danske samfundsmodel .
Denne udvikling kan dermed p lngere sigt f konsekvenser for det danske arbejdsmarkeds- og samfundssystem .
<SPEAKER ID=103 NAME="Carlsson">
Arbejdsmarkedet ndrer sig hurtigt . Den sociale dialog bygger p en korporatistisk tankegang og risikerer at fastfryse gamle strukturer og skabe undvendige reguleringer p EU-plan .
<P>
Jeg ( og min gruppe ) er derfor skeptisk over for tanken om at fremme den sociale dialog . Den sociale dialog giver arbejdsmarkedets parter en srstilling i den europiske lovgivning og en urimelig stor direkte indflydelse p politikken - det i en tid , hvor frre vlger at engagere sig fagligt , mange str uden for arbejdsmarkedet , og der bliver stadig flere ivrksttere , sm forretningsdrivende , konsulentvirksomheder og nye typer af ansttelsesforhold .
<P>
De folkevalgte politikere har nu et ansvar for at reformere arbejdsmarkedslovgivningen , ikke at give parterne ret til at regulere endnu mere .
<P>
Derfor har jeg valgt at stemme imod ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Deprez">
Opbygningen af EU er en helhed , som alle EU ' s borgere skal blive en del af .
I perspektivet for en strre samhrighed skal den sociale dialog danne modvgt til opbygningen af Den konomiske Union .
I denne sammenhng kan jeg endnu en gang glde mig over , at den socialpolitiske protokol blev inkluderet i Amsterdam-traktaten .
Det skal dog alligevel understreges , at den rolle , man har tildelt Europa-Parlamentet , uden tvivl forbliver utilstrkkelig , eftersom det viser sig , at protokollen respekterer det generelle princip i fllesskabsretten der siger , at Europa-Parlamentet p dette omrde har ret til en samstemmende udtalelse .
<P>
Jeg glder mig derfor over Kommissionens erklring om , at den i god tid vil give Europa-Parlamentet fuld information , sledes at Parlamentet kan afgive sin udtalelse , inden Rdet tager sin beslutning .
Ligesom vores ordfrer mener jeg , at denne positive holdning hos Kommissionen kan fortolkes som det frste skridt mod Parlamentets fulde deltagelse i proceduren .
<P>
Vi m gre det klart , at der selvflgelig kun kan foreg en reel dialog mellem selvstndige parter , hvis de selv har valgt at stte sig ved samme bord og diskutere , lige s vel som det er en betingelse , at alle berrte parter virkelig skal deltage .
Ingen af aktrerne p det konomiske og sociale plan skal mod deres vilje holdes uden for den sociale dialog .
SMV ' erne skal alts deltage i den sociale dialog p samme vilkr som alle andre .
<P>
Det er i vrigt ndvendigt at udvikle den sociale dialog , hvis man harmonisk og i alles interesse vil lse de store sociale og konomiske problemer , som endnu ikke er blevet lst .
Det drejer sig selvflgelig frst og fremmest om beskftigelsen .
Selvom de seneste arbejdslshedstal fra Eurostat er opmuntrende , skal de ikke bruges til at skjule problemets vedvarende omfang .
<P>
Hvad jeg lige har sagt , glder ligeledes for ansgerlandene til EU ' s udvidelse .
Man kan derfor kun glde sig over Kommissionens nske om at udvikle den sociale dialog i disse lande .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lang">
Det er ndvendigt at tilpasse og fremme den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter , og vi er alle enige om dette punkt i Peter-betnkningen .
I denne tekst afgives der i vrigt store og smukke principerklringer om , hvilken rolle og hvilke opgaver der skal tildeles de sociale parter , og dette kan vi alle kun glde os over .
<P>
Alligevel har vi stemt mod denne betnkning , dels p grund af dens irrelevante aspekter , dels p grund af dens mangler og udeladelser .
<P>
Peter-betnkningen nvner nemlig intet om den forflgelse , der finder sted i forbindelse med de nationale fagforeninger i Frankrig .
I Frankrig er det sledes , at arbejderne ikke kan oprette nye fagforeninger , og de kan heller ikke frit stille op til erhvervs- og fagforeningsvalg , medmindre de selvflgelig er tilknyttet en af de fagforeninger , der er behrigt godkendt og omfattet af lovgivningen .
De krnkelser , der finder sted i forbindelse med arbejdernes frie fagforenings- og valgret , er alvorlige og forkastelige .
De officielle fagforeninger , der i vrigt bliver mindre og mindre reprsentative , spiller efterhnden kun den rolle at forbyde al konkurrence .
<P>
Vil min kollega Peter virkelig tilpasse og fremme den sociale dialog ? I s fald m han begynde at interessere sig for de ovennvnte krnkelser i forbindelse med fagforeningsfrihed , samt for hvad der virkelig sker i Den Europiske Unions lande .
Frst da kan dialogen og forhandlingerne mellem arbejdstagere og arbejdsgivere fungere uden falskhed og hykleri og uden den politiske korrektheds diktatur .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lindqvist">
Den sociale dialog skal i frste omgang tage udgangspunkt i samrd og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
Det er ingen selvflge med lovgivning , hverken p nationalt eller europisk plan .
<P>
De nationale myndigheder og EU ' s institutioner skal lgge vgt p at tilskynde til forhandlinger mellem selvstndige og uafhngige parter i stedet for lovgivning .
<SPEAKER ID=107 NAME="Palm">
Magten p arbejdsmarkedet er ulige fordelt .
Arbejdsgivernes reprsentant har fortsat en fordel frem for arbejdstagernes reprsentant .
Betnkningen rummer gode hensigter og vilje til at ivrkstte en reel dialog mellem arbejdsmarkedets parter , men den vigtige analyse af magtforholdet p arbejdsmarkedet mangler .
Uden at foretage denne analyse og erkende magtforholdet bliver vi aldrig i stand til at etablere en reel dialog i strre skala om de sociale forhold p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=108 NAME="Theonas">
Det er anden gang inden for et ganske kort tidsrum , at vi her i Europa-Parlamentet skal drfte den sociale dialog .
I denne anledning vil vi endnu en gang understrege , at vi ser positivt p udviklingen af en bred og givtig diskussion om den sociale dialogs ml , indhold , resultater og fremtid p fllesskabsplan , for s vidt som den munder ud i konkrete foranstaltninger for at styrke dialogen og vende den tendens , som EU og medlemslandene str for , og som bestr i en forringelse af dialogen eller en anvendelse af den som alibi for at fremme foranstaltninger og bruge den som stddmper for at afvrge sociale rystelser og reaktioner som flge af den konomiske og sociale politik , der fres .
<P>
Det centrale sprgsml for os er dels , hvor reprsentative de sociale aktrers reprsentanter , der deltager i hringsprocedurerne , er , dels hvor meget deres synspunkter tages med i betragtning , nr fllesskabsinstitutionernes og medlemslandenes holdninger udarbejdes .
F.eks. holdes de sm og mellemstore virksomheder stadig ude af alle former for dialog p fllesskabsplan .
<P>
Det bekymrer os isr , at den sociale dialog , som foregr i dag , i det fleste tilflde ikke kdes sammen med de centrale sprgsml , som optager arbejdstagerne i EU , bde generelt og inden for de enkelte brancher , sektorer og regioner .
Den fokuserer heller ikke p at finde konkrete lsninger p deres mest akutte problemer , p stadfstelsen og udvidelsen af deres individuelle og kollektive rettigheder , udarbejdelse af initiativer med henblik p imdegelse af den voldsomme krise , der plager EU , eller fremme af et progressivt alternativ til den liberalisering og globalisering , der foregr p de multinationales betingelser .
<P>
Prvestenen for alt dette m ndvendigvis vre imdegelsen af arbejdslsheds- og beskftigelsesproblemet , som naturligvis ikke kan lses ud fra Thatcher-modellen , der bare fordeler arbejdslsheden , eller ved at skabe  ledighed  , der er styret af arbejdsmssig og sikringsmssig dumping .
En reel social dialog kan ikke forbig de tragiske resultater af en politik , der liberaliserer markedet , af en politik , der signalerer MU-kriterier og af Stabilitetspagten .
En reel social dialog kan ikke undlade at behandle den kendsgerning , at en kuldkastelse af fagbevgelsens mest grundlggende landvindinger - frst og fremmest de kollektive overenskomster - er godt p vej .
<P>
Vi mener , at den mest grundlggende form , hvorigennem den sociale dialog kommer til udtryk og spiller sin rolle , er ved kollektive forhandlinger , der tager sigte p underskrivelse af kollektive arbejdsoverenskomster .
Kun p denne mde og med den hje retsgyldighed , der karakteriserer dem , kan arbejdstagerne beskyttes mod individualiseringen af ansttelsesforhold , mod forsget p at begrnse deres rettigheder for at  ge konkurrenceevnen  og mod den strkere konkurrence .
Erfaringen viser , at de erstatninger , der gennemfres hen ad vejen , udelukkende har til forml at begrnse arbejderbevgelsens forhandlingsevne , desorientere , splitte og undergrave dens kamp , f det til at se ud , som om man gr ind for samarbejde mellem klasserne og f arbejderbevgelsen til at opgive den rolle , som den skal spille set ud fra en historisk og en klassemssig synsvinkel .
<P>
Det , som arbejdstagerne og deres fagforeninger har brug for , er en styrkelse af de kollektive forhandlinger p EU- og medlemsstatsplan , at de gr sammen med alle , der bekmper kuldkastelsen af ethvert kollektivbegreb , og imod alle , der undergraver den kollektive , strukturerede og mlrettede dialog og det vigtigste middel til at markere arbejdernes krav , nemlig de kollektive overenskomster .
<SPEAKER ID=109 NAME="Wibe">
Jeg deler ikke synspunktet , som fremgr af punkt G , nemlig at Europa-Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen ( efter Amsterdam-traktaten ) bliver utilfredsstillende .
I lyset af Parlamentets overvejende borgerlige sammenstning tror jeg , at det vil vre godt for lnmodtagerne ( i det mindste i Skandinavien ) , hvis Europa-Parlamentet fr mindst mulig indflydelse .
<P>
Jeg har noteret , at man i punkt 7 foreslr , at der oprettes et antal nye  rdgivende udvalg  .
Dette med hele tiden at oprette nye kontorer og udvalg p EU-plan vil efter min mening udelukkende fre til get bureaukrati og giver ingen fordele for Europas indbyggere og lnmodtagere .
<P>
Betnkning af Erika Mann ( A4-0387 / 98 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den handelsaftale , som man via det transatlantiske konomiske partnerskab er ved at indlede med USA vil flge en procedure , som er meget uklar .
<P>
Da den bde omhandler de sektorer , der hrer under fllesskabets kompetence - varer og offentlige markeder - og sektorer , der hrer under medlemsstaternes kompetence - tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret - kunne man forestille sig , at medlemsstaternes reprsentanter skulle fre forhandlinger side om side med Kommissionen .
Men det er ikke den metode , man har valgt .
I henhold til et generelt mandat vil Kommissionen forhandle med USA i bde Kommissionens og medlemsstaternes navn .
Medlemsstaterne vil blive  inddraget i forhandlingerne  , siger man , nr det drejer sig om de sektorer , der hrer under deres kompetence , men man kan frygte , at de ikke kommer til at styre forhandlingerne - ikke engang nr det vedrrer deres egne sektorer .
Jeg finder det meget ufordelagtigt , at man har holdt fast ved denne procedure , da vi jo oven i kbet ved , at Kommissionen vil starte en frihandelszone med USA , og at Frankrig har haft de strste problemer med at forhindre det forrige forsg kendt under navnet NTM , Det Nye Transatlantiske Marked .
<P>
Denne fremgangsmde belyses p interessant mde i Amsterdam-traktatens nye artikel 133 , stk . 5 , som i jeblikket ratificeres i Frankrig .
I denne str der , at Rdet , der enstemmigt trffer afgrelse om Kommissionens forslag , kan overfre internationale forhandlinger , der omhandler tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret til Fllesskabets kompetenceomrde .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at denne procedure fratager det franske parlament retten til at godkende ratifikationen af traktaten som anfrt i artikel 53 i den franske forfatning . Proceduren forekommer at vre lige s forkastelig som den fuldstndigt tilsvarende procedure , der er nvnt i artikel 67 vedrrende personers fri bevgelighed , og som allerede er blevet forkastet af det forfatningsmssige rd i sin afgrelse af 31. december 1997 .
<P>
Nr man ved , hvordan Kommissionen frte forhandlingerne om varer i Uruguay-runden , kan man finde det uhensigtsmssigt ogs at overlade forhandlingerne om tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret til Kommissionen .
Den forhandlingsmetode , man har valgt i det transatlantiske konomiske partnerskab , viser jo tydeligt , at hvis man ikke stopper Amsterdam-traktaten nu , er der stor risiko for , at medlemsstaterne vil falde tilbage i det gamle spor .
<SPEAKER ID=111 NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , indholdet i vores kollega Erika Manns betnkning rejser en lang rkke sprgsml , bde p det konomiske omrde og i forbindelse med sikkerhed og forsvar .
<P>
Ligesom fru Mann synes jeg , at de parlamentariske instanser br deltage s meget som muligt i forhandlingsprocessen .
Jeg hber ikke , at vi havner i den samme situation , som vi gjorde i forbindelse med MAI-aftalen , hvor man rdspurgte de politisk ansvarlige , der er lovmssigt valgt , som de allersidste , og jeg vil vove at pst , at de blev anset som en strrelse , man ikke behver at tage hensyn til .
<P>
P samme mde m vi vre p vagt over for indholdet af denne fremtidige aftale , srligt nr det drejer sig om offentlig sttte .
Vi kan ikke tolerere , at nogle af vores partnere ptvinger os overordentligt strenge betingelser , mens de stter sig selv ud over disse pbud .
<P>
I disse forhandlinger skal Den Europiske Union fremst som en magt med fuld ret , der er i stand til at blive hrt uden at skulle underkaste sig ensidige beslutninger .
Dette er nok en af Unionens strste svagheder .
For at give et eksempel vil jeg minde jer om direktivet vedrrende skibsbyggeri , hvor vi forhastede os med at gennemfre foranstaltninger , der gik imod vores egne interesser , da vi var de eneste , der overholdt dem .
<P>
I den henseende finder jeg det meget beklageligt , at Kommissionen ikke har protesteret over de midler , som IMF har stillet til rdighed for at redde de koreanske skibsvrfter , som allerede fr meget sttte fra det offentlige .
<P>
Jeg kan godt forst , at man i betnkningen er bekymret for sundheden , forbrugerbeskyttelsen og miljet , men jeg er endnu mere betnksom og urolig , nr vi skal udarbejde fundamentale arbejdsnormer med USA .
Jeg indrmmer , at jeg ikke kan deltage i entusiasmen for dette land , som i mange r har vret den r ultraliberalismes anfrer , som hver dag viser sin umenneskelighed .
<P>
Den Europiske Union er for mange et relativt velafbalanceret udviklingsomrde , hvor man prver at bevare den konomiske dynamik og den sociale retfrdighed .
Lad os holde fast i dette !
<SPEAKER ID=112 NAME="Leperre-Verrier">
Det amerikanske diktat i forbindelse med den europiske bananimport viser , at oprettelsen af et konomisk partnerskab mellem EU og USA er indtruffet for tidligt .
Det er nu en forudstning , at vi ikke blot afslutter de igangvrende tvistemlssager , men ogs at vi viser , at vi er i stand til udvikle globale og velafbalancerede relationer .
<P>
Som vores nylige erfaringer har lrt os , er det ndvendigt at bne op for denne slags forhandlinger i hele det internationale samfund , isr inden for WTO , og nr man tnker p , hvad der skete med MAI-aftalen og NTM-projektet , burde dette f Kommissionen til at vre mere forsigtig .
<P>
Derfor , uanset de mange flles vrdier og interesser , der forener Den Europiske Union og USA , forbliver selve princippet om privilegerede transatlantiske relationer en illusion , da der er meget forskellige indfaldsvinkler , nr det drejer sig om udvikling , socialpolitik , miljbeskyttelse samt ndvendigheden af at bevare kulturel suvernitet p alle omrder .
<P>
P grund af alt dette har ARE-gruppen anmodet om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling , og vi afgav ingen stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=113 NAME="Lienemann">
Jeg stemmer ikke for Manns betnkning , selvom vores ordfrer har gjort et flot stykke arbejde og dannet de nskelige rammer for bilaterale relationer mellem EU og USA .
Men ak , virkeligheden er desvrre en anden , og Europa-Parlamentet br sige hjt og tydeligt , at det ikke deler USA ' s synspunkter , isr ikke efter de unilaterale beslutninger , som landet lige har truffet .
<P>
USA ' s holdning til bananmarkedet , faststtelse af ubegrundede protektionistiske regler og beskatning af stl p grund af pseudodumping viser , at for USA er markedsliberalisering godt , nr landet kan drage fordel af det og drligt , nr dets egne interesser sttes p spil .
<P>
Det er et bedrag , da dette land ikke forpligter sig rligt p velafbalancerede bilaterale aftaler .
Amerikanerne regner nemlig ikke kun med at drage fordel af deres dominerende rolle i verden , men ogs af EU ' s svaghed , da EU ikke kan reagere p en effektiv mde eller svare igen med egne protektionistiske regler , som baseres p en fast id om flles fremgang .
<P>
EU kunne f.eks. indfre sociale afgifter og afvise alle produkter , der er kommet til via brnearbejde eller uden den mindste overholdelse af ILO-normerne .
Problemet i forbindelse med miljnormerne er lige s vigtigt .
Den uacceptable holdning , USA udviste ved det sidste topmde i Buenos Aires om klimaet , viser , at landet er ligeglad med , hvad der er godt for planeten generelt , og det gr det helt klart , hvilke risici de transatlantiske aftaler kan have for EU ' s lovgivning p sundheds- og miljomrdet .
<P>
Der vil nemlig komme flere og flere produkter , der enten indeholder GMO ' er eller er blevet fremstillet uden overholdelse af vores miljlovgivning , og EU kan blive straffet , hvis man ikke opstiller miljkrav for importen , der er lige s hrde som de regler , der glder for producenterne i EU .
Til syvende og sidst har Kommissionens og Leon Brittans tvetydige holdning svkket EU i sine relationer til USA .
<P>
Heldigvis afviste Rdet MAI-aftalen og NTM-projektet , men for at beskytte sig mod nye udspil har det strammet overvgningen af Kommissionen , og dette stter faktisk Europa-Parlamentet ud af spillet , hvilket er meget alvorligt for fremtiden .
Derfor m Europa-Parlamentet i dag sige :  Alt dette kan ikke vare ved  .
Den amerikanske dominans og amerikanernes manglende overholdelse af reglerne kan ikke fortstte .
EU m reagere med de samme midler .
Vi kan ikke lngere acceptere en verdenshandel uden sociale og miljmssige normer .
Man burde ikke underskrive hverken multi- eller bilaterale aftaler uden sdanne normer .
Europa-Parlamentet kan ikke lngere st uden for disse forhandlinger .
<P>
Hvis Europa-Parlamentet vil have indflydelse , duer det ikke at blive holdt ude p sidelinjen under disse forhandlinger .
EuropaParlamentet skulle derfor hjt og tydeligt have stemt for en udskydelse af betnkningen .
Det gjorde det ikke .
Derfor viser jeg med min negative stemme til denne betnkning min store utilfredshed med EU ' s indrmmelser og overgivelser til USA .
<SPEAKER ID=114 NAME="Linser">
Det strigske liberale parti , FP , afviser betnkningen om det nye transatlantiske marked , da der frst br finde en omfattende og offentlig diskussion sted om et sdant partnerskabs ml og virkninger .
<SPEAKER ID=115 NAME="Theonas">
Forkastelsen af Brittan-planen skulle kaste blr i jnene p alle , der reagerede strkt p oprettelsen af et nyt transatlantisk marked , som ville bringe Europas arbejdstagere i en endnu mere ufordelagtig position .
Essensen i denne plan er uforandret i den nuvrende situation , og den eneste forskel er hastigheden , hvormed de konkrete planer gennemfres , og den gede fleksibilitet , der udvises i gennemfrelsen .
Ogs i den nye aftale er principperne om beskyttelse af storkapitalen og storkapitalens uhindrede bevgelighed , beskyttelse af monopolernes immunitet og de frie markeder og indskrnkning af nationalstaternes samt de europiske institutioners muligheder for indgreb og kontrol .
Disse foranstaltninger betragtes som ndvendige som forberedelse til den nye runde af multilaterale forhandlinger inden for WTO og drftelserne om den multilaterale investeringsaftale inden for OECD .
De forsger at skabe nye fait accomplier .
<P>
Den politiske aftale , der blev indget p det seneste topmde mellem de to parter , og Kommissionens handlingsplan for det transatlantiske konomiske samarbejde skaber alvorlig bekymring og stiller berettigede sprgsml , og vigtige ting , ssom offentlig sundhed , arbejdsrelationer og arbejdstagernes rettigheder , forbrugerbeskyttelse , sprgsml med relation til det frie udbud af tjenesteydelser og liberaliseringen af offentlige aftaler samt fremme af det lovgivende samarbejde og ophvelse af tekniske handelshindringer , vil blive besluttet langt fra den demokratiske , politiske kontrol .
F.eks. har Kommissionen for at komme eventuelle reaktioner i forkbet valgt metoden med enkeltaftaler / brancheaftaler , der medfrer en ikkebindende udtalelse fra Europa-Parlamentet , i stedet for rammeaftalen , som krver en samstemmende udtalelse . Herved undgs enhver mulighed for get kontrol og indblanding .
<P>
I vrigt er det ikke tilfldigt , at de bestemmelser , der er gldende for EU ' s handelspolitiske procedurer , ikke er ndret og sledes giver Rdet og Kommissionen mulighed for med forskellige metoder at underskrive vigtige aftaler uden for mange besvrligheder .
Den kendsgerning , at man har valgt denne metode efter de reaktioner , der opstod p nationalt plan og fllesskabsplan efter offentliggrelsen af forslaget til multilateral OECD-investeringsaftale og Brittan-forslaget , fr os uvgerligt til at konkludere , at arbejdstagerne og de folkelige bevgelser m holde jnene bne og intensivere deres kamp , da faren ikke er drevet over , men derimod er vokset , idet de forskellige erstatninger for de pgldende aftaler , som gennemfres , prsenteres som mere fornuftige og mindre ambitise i formulering og tidsplan , men de er lige s befolkningsfjendtlige .
<P>
Aftalerne om gensidig anerkendelse er en central del af den nye aftale .
Formlet er at skabe bedre vilkr for handlen , og her kommer teknokratiske udvalg til at spille en afgrende rolle uden nogen form for demokratisk kontrol .
P denne mde bekrftes de holdninger , der gr ind for , at lovbestemmelser om offentlig sundhed og milj er tekniske handelshindringer , og nsker en egentlig fjernelse af sikkerhedsbestemmelserne .
<P>
Ogs planerne om yderligere liberalisering af offentlige kontrakter og tjenesteydelser samt den planlagte samordning af den nye runde af multilaterale forhandlinger om investeringer , landbrug og intellektuel ophavsret vkker alvorlig bekymring .
<P>
Der mangler en behandling af problemerne omkring de sociale rettigheder , omkring strkere bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagerne og en slags lfte om at integrere de grundlggende ILO-konventioner i WTO-systemet .
De stadigt hyppigere bemrkninger om , at arbejdslovgivningen ikke kan fungere som et  protektionistisk  redskab , giver os en vished om , at nste punkt p dagsordenen efter frigivelsen af varehandlen og udbuddet af tjenesteydelser er en deregulering af arbejdsrelationer og begrnsning af de statslige befjelser p dette omrde via WTO , kort sagt fremme af de relevante bestemmelser i den multilaterale aftale om investeringer inden for det multilaterale handelssystem .
<P>
Vi mener ikke , at forslaget om det transatlantiske konomiske partnerskab reprsenterer arbejdstagernes interesser p begge sider af Atlanten .
Tvrtimod sttter det de store multinationale virksomheders behov , som inden for rammerne af den transatlantiske virksomhedsdialog siden 1995 har arbejdet for at fjerne bestemmelser , der begrnser deres virke .
Det er en aftale , som igen signalerer EU ' s underlegenhed over for USA og deres flles front for at fremme storkapitalens planer i et bredt angreb p arbejdstagerne .
Dette fremgr ogs tydeligt af aftalen om ekstraterritoriale love af Helms-Burton og D ' Amato , ligesom det ses i planerne vedrrende landbruget og den audiovisuelle industri .
<P>
Der er tale om en aftale , der afslrer de skaldte ligevrdige internationale handelsforhandlingers sande karakter .
Betnkningen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , som vi behandler her , har enkelte positive punkter , men generelt accepterer den de ovennvnte rammer , og vi vil derfor stemme imod den .
<SPEAKER ID=116 NAME="Theorin og Wibe">
Vi deler ordfrerens ambition om at forbedre handelsforbindelserne mellem EU og USA .
Det er en gennemarbejdet betnkning , som dkker store omrder inden for det nye transatlantiske marked .
Derimod er vi ikke enige i pstandene i punkt B og C samt i punkt 1 om , at EU og USA har de samme forsvars- og sikkerhedspolitiske , konomiske , politiske , kulturelle og miljmssige vurderinger .
Dette glder ikke mindst forsvars- og sikkerhedspolitikken , hvor Sverige som et neutralt og alliancefrit land ikke er medlem af NATO .
<P>
Vi glder os over den tydelige markering i punkt 25 om de uacceptable Helms-Burton- og d ' Amato-love og sttter fuldt ud opfordringen til , at de straks m afskaffes .
<SPEAKER ID=117 NAME="Titley">
Jeg stemmer med glde for denne betnkning af min kollega , Erika Mann .
Det er ofte sdan , at ttte forbindelser med andre lande har strst betydning , nr vi er uenige med dem .
Dette kunne ikke vre mere rigtigt end i denne uge , hvor den amerikanske kongres tilsyneladende nsker at indlede en handelskrig med EU p grund af utilfredshed med vores sttte til banandyrkere i tidligere britiske og europiske kolonier i Vestindien .
<P>
Som mange andre mener jeg , at vi br have et s frit internationalt handelssystem som muligt uden forhindringer for retfrdig og ben konkurrence .
Men fri handel skal ogs vre retfrdig handel som i tilfldet med de vestindiske banandyrkere .
En begrnset sttte til deres eksport til EU truer ikke den allerede massive markedsandel , som amerikansk ejede bananproducenter har i EU og i resten af verden .
<P>
Den form for tt dialog , som man opfordrede til p topmdet mellem EU og USA i London tidligere i r , br indledes hurtigst muligt for at hjlpe begge parter i det nye transatlantiske partnerskab med at lse op for problemerne og forhbentlig undg lignende uenigheder fremover .
Derfor opfordrer jeg mine kolleger til at stemme for Erika Manns fornuftige betnkning i dag og ikke udfordre de republikanske fanatikere i den amerikanske kongres , der ville elske det , hvis vi gav igen p deres braldren op med samme mnt .
En regelmssig dialog mellem EU og USA vil give os mulighed for at ppege fejlene i kongressens reaktion p EU ' s sttte til den vestindiske bananeksport til Europa , som holder deres konomier i gang med legal handel , og som fjerner den fristelse , som landmndene ellers ville have til at dyrke endnu flere hrde stoffer - og bde de amerikanske og EU ' s politikere ved , hvilken skade der kan ske p vores unge , nr disse stoffer kommer p gaden .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=11>
Frtiltrdelsesstrategi ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om frtiltrdelsesstrategien .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , selve titlen p Barn Crespos betnkning om forslag til Rdets forordning om samordning af sttten til ansgerlandene som led i frtiltrdelsesstrategien opsummerer ganske godt de fejl og mangler , der prger samarbejdet i EU , som ved indgangen til det 21. rhundrede fortsat vil st i stampe .
Endnu engang har man prioriteret konomien over politikken , og dette samarbejde ser ikke ud til at vre andet end en regional version af den konomiske globalisering .
Det er konomiomrdet , der splitter EU ' s befolkninger .
Det er kun inden for politik og kultur , at der er samhrighed .
Og alligevel fjerner EU ' s politiske enhed sig , jo mere vi nrmer os den .
Det er , som jeg fr har sagt , den moderne version af tantaluskvalerne .
<P>
P konomiomrdet synes jeg ogs , at vi gr den gale vej , nr vi opgiver at tage kampen op i den konomiske verdenskrig ved ikke at acceptere princippet om fllesskabsprferencerne , som Maurice Allais gik ind for , og som jeg ofte har forsvaret her .
<P>
Jeg er nu net til konklusionen , hr. formand , hvor jeg vender tilbage til det , der er vigtigt , nemlig politikkens prioritet over konomien .
Nu m EU alts spise for at leve og ikke leve for at spise .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , kre kolleger , og ogs udtrykkeligt velkommen til vores tilhrere fra de central- og steuropiske stater i tilhrerlogen . Det , der skal fuldbyrdes her i Den Europiske Union , er i grunden ikke en udvidelse , men en integrering af de central- og steuropiske stater , en integrering af dem , som naturligvis er europere og som man ikke hidtil har givet muligheden for at komme ind i dette Fllesskab .
<P>
De er alts partnere , som vi samarbejder med , og nr vi ser p den nuvrende udvikling f.eks. inden for omrdet konomisk udveksling , konstaterer vi , at der her desvrre eksisterer en dramatisk ubalance i ansgerlandenes disfavr , og at vi skal vre opmrksomme p , at denne dramatiske ubalance skal udlignes . Vi kan nemlig frst vre partnere , nr vi samarbejder med hinanden p lige fod ogs p det konomiske omrde .
<P>
Den polske prsident sagde i morges en bemrkelsesvrdig stning , som passer p begge sider :  Man renoverer ikke kun et hus , nr der kommer gster  .
Det vil sige , at ogs Den Europiske Union , ogs de 15 medlemsstater frst skal lave deres hjemmearbejde , frst og fremmest p et omrde , som altid gerne bliver skubbet til side , nemlig landbrugsomrdet .
Her er de central- og steuropiske stater i grunden i en absurd situation .
P den ene side skal de overtage en acquis communautaire , Den Europiske Unions regler , og p den anden side er Den Europiske Union endnu ikke kommet et stort skridt videre med overhovedet at bringe den nye landbrugspolitik ned p papir .
<P>
Hvis vi nu betragter os selv kritisk , og hvis det tempo , hvormed landbrugslobbyens hrdkogte interessereprsentanter behandler livsndvendige reformer , skulle vre et forbillede for de central- og steuropiske stater , s ville integreringen af disse stater f lov at vente endnu nogle rtier .
Ogs det m vi kritisk tage p vores egen kappe .
Vi m ogs g kritisk i rette med disse reprsentanter og sige , at hvis de ikke vil have en reform af den flles landbrugspolitik , s nsker de logisk set heller ikke en udvidelse af Den Europiske Union eller nsker blot en udvidelse efter middelalderligt mnster , hvor disse omrder er afstningsomrder eller kolonier . Dette er ikke en demokratisk udvidelse .
<P>
Socialpolitik spiller en stor rolle ved denne udvidelse .
Her skal det siges klart til partnerne og ogs understreges i diskussionen , at for jeblikket er det sdan , at hver medlemsstat af Den Europiske Union betaler sin socialpolitik selv , og at de medlemsstater , der nsker at komme til os , naturligvis ogs selv skal betale denne socialpolitik , f.eks. inden for omrdet arbejdsmarkedspolitik .
Dette er ikke diskriminering , men faktisk ogs en overtagelse af den flles holdning .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , 60 sekunders taletid tillader ikke en omfattende analyse .
Jeg vil derfor koncentrere mig om t aspekt i betnkningen af Barn Crespo .
Ordfreren vil med Phare-midlerne ogs finansiere aktioner p omrdet udvikling af landbruget .
Parlamentet har for nylig knyttet ca . ECU 200 millioner fra Phare-programmet for budgettet 1999 til andre omrder inden for forbindelser med tredjelande .
Begrundelsen herfor er , at de central- og steuropiske landes optagelseskapacitet er udtmt .
Er det s ikke absurd nogle f mneder senere at beslutte en yderligere Phare-sttte p ECU 1.560 millioner ?
Nr man tnker p , hvilke uregelmssigheder der er forekommet i forbindelse med Phare , er jeg imod at sttte landbruget i de central- og steuropiske lande med midler fra dette program , mens landmndene i EU m finde sig i massive tab p grund af Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , fru kommissr . Sdan , som min forgnger nu taler , kan man kun tale , hvis man tror , man kan dreje historiens hjul tilbage .
Den europiske integrationsproces gr videre , mske ikke med det tempo , som prsident Kwasniewski kom ind p her i dag .
Han redegjorde p vidunderlig mde for dynamikken i den polske udviklingsproces og sagde , at Polen sandsynligvis ikke behver overgangsfrister mere .
Jeg deler ikke denne opfattelse .
Jeg tror , at Polen sagtens kan f brug for overgangsordninger bde i konomisk henseende og angende miljpolitiske sprgsml , og ikke kun i sprgsmlet om arbejdskraftens frie bevgelighed .
<P>
Men det vil jeg ikke komme yderligere ind p nu .
Det er en kendsgerning - og jeg gr ud fra , at vi alle nsker denne integrationsproces - at kvaliteteten af EU-udvidelsesprocessen naturligvis i ganske hj grad afhnger af , hvordan kvaliteten af forberedelsen er .
Derfor er koordinering af sttten og af de strukturpolitiske instrumenter af strste betydning .
I Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er der specielt taget social- og beskftelsespolitiske foranstaltninger op .
Socialpolitisk mainstreaming skal fremskyndes .
Derfor er det af strste betydning at ikke blot institutionernes forvaltningsstrukturer , men ogs opbygningen af en social dialog styrkes .
<P>
I dette sprgsml drejer det sig om , at relationerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere skal opbygges , reguleres og fremmes i den europiske politik .
Det er ndvendigt for overhovedet at kunne gre europisk politik forstelig eller kunne gennemfre den .
Det kan bedst gres af arbejdsmarkedets parter .
Netop redskabet Phare , hvormed det i frste rkke er den institutionelle opbygning , der fremmes , leverer rammebetingelserne for p passende mde at fremme den sociale dialog .
Det blev berrt af kommissr Wulf-Mathies i gr , da vi drftede sprgsmlet om den sociale dialog i Europa , og blev ogs fremhvet af hr . Flynn .
Hvis det glder i Europa , s glder det ogs for integrationsprocessen .
Derfor skal den sociale dialogs form og naturligvis ogs dens opbygning stttes som led i udvidelsen .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Hr. formand , som medlem af Europa-Parlamentet og reprsentant for de portugisiske vlgere vil jeg gerne udtrykke nogle opfattelser ganske tydeligt :
<P>
vi er for udvidelsen af EU og de igangvrende forhandlinger ; -vi er for den institutionelle reform , der er ndvendig for at styrke Europa indadtil og dets reprsentation og tilstedevrelse udadtil ; -vi deltager engageret i diskussionerne om Agenda 2000 , reformen af den flles landbrugspolitik , en ny ramme for samhrighedspolitikken og den regionale udvikling , de egne midler osv.Hvad vi ikke kan acceptere , er , at nogen p usaglig mde forsger at nedbryde den interne solidaritet , der gr det muligt for de forskellige regioner og lande i Europa - isr dem , der stadig er bagefter og har udviklingsproblemer - at deltage p lige fod i det europiske projekt og tilbyde deres befolkninger rimelige forventninger om fremskridt i et politisk og konomisk samarbejdsomrde , hvor der ikke br vre frsteklasses borgere og andenklasses europere .
<P>
Her vil jeg gerne gre opmrksom p , at ndringsforslag af den art , som hr . Berend har fremlagt , og som bringer Samhrighedsfonden i fare , vil fre os lige lukt mod et brud uden vej tilbage , med ekstremt alvorlige konsekvenser til flge .
Der er mange andre punkter , som vi hber at kunne klargre i lbet af forhandlingerne , og som der kan forhandles om , men dette punkt kan ikke forhandles .
<P>
Mit land og de andre medlemsstater har gjort en enorm indsats for p tvrs af de frste forudsigelser at kunne deltage med fuld ret i euroen .
Vi hverken kan eller br straffes p en mde , der i vrigt er imod det , som traktaterne foreskriver .
<P>
Vi skal nok yde vores bidrag til at finansiere udvidelsen .
Men det kan ikke vre de fattigste , der skal betale den !
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , i denne forhandling er der tale om , hvad vi i Europa kan gre for at lette udvidelsen , der m vre en hjertesag for os alle .
I en tidligere opsplittet verden har vi nu chancen for at vise vores evne til at sl bro over vanskeligheder i forbindelse med et overordentligt vigtigt politisk skridt .
Af Sonneveld-betnkningen fremgr det tydeligt , at der afsttes betydelige midler , hele ECU 3 milliarder om ret , til at hjlpe ansgerlandene til p forskellig mde at tilpasse sig deres fremtidige indtrden i EU .
Efter min mening er der ikke tale om  lommepenge  . Jeg deler ordfrerens opfattelse af , at man alligevel m koncentrere ressourcerne om strategiske indsatsomrder .
<P>
I det forslag til beslutning , som vi skal diskutere senere i dag , krves der ogs yderligere analyser af den finansielle situation i EU efter de st- og centraleuropiske landes tiltrdelse . Vi skal naturligvis have et solidt grundlag for vores beslutninger .
Jeg vil alligevel fremhve den dynamiske virkning af udvidelsen af Unionen . Jeg er overbevist om , at de positive virkninger snart vil overskygge de budgetmssige konsekvenser .
<P>
Den landbrugsreform i EU , som Kommissionen har foreslet i Agenda 2000 , gr efter min mening stort set i den rigtige retning .
Den br medvirke til et sundere verdensmarked og give landbrugsbedrifterne i Den Europiske Union mulighed for at vre mere aktive p dette marked .
Det er desuden sledes , at reformen sandsynligvis vil lette udvidelsen , uden at det vil medfre en overdreven belastning af EU ' s budget .
Overgangsbestemmelser kan vre yderligere en metode til at lette processen .
Uanset de vanskeligheder , som vi alligevel vil mde , er det imidlertid vigtigt aldrig at glemme det altoverskyggende ml om at gre Europa endnu bedre og mere harmonisk gennem udvidelsen .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , Europa er p vej mod en reel integration , EU udvides med optagelsen af Cypern og de steuropiske lande , et plus syv lande , og dette er en historisk beslutning , der er truffet , og som ingen rejser tvivl om , da den ogs er i overensstemmelse med de gldende , klare Kbenhavn-kriterier .
Det er ikke lngere blot et politisk ml , som skal bruges til at opn noget , men et kolossalt foretagende , der allerede er sat i vrk og gr sin klare tidsmssige gang .
Jeg tror , at denne forhandling om Kommissionens forslag netop skal gre flgende :
<P>
vise , at en beslutning af en sdan historisk strrelsesorden kan fres ud i livet med en konkret strategi , som er ndt til at vre alsidig og detaljeret , men samtidig ogs sammenhngende , harmonisk og med klare mekanismer , procedurer og retsgrundlag ; -gre det klart , at Europa-Parlamentet har befjelser og ansvar i dette store sprgsml og formr at udve disse.Derfor er der brug for frtiltrdelseshjlp til ansgerlandene , get hjlp , hvor det er ndvendigt , og samtidig hermed interne reformer i Den Europiske Union .
Dette br vre Europa-Parlamentets budskab til Europas borgere i r 2000 , borgerne i de 15 medlemsstater og de et plus syv kommende medlemslande .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre fru kommissr . Det er uacceptabelt for os , nr Kommissionen i det mindste hidtil har krvet helt alene at afgrnse sttteomrderne ogs for regionale og nationale finansielle bevillinger .
Jeg har til min glde lst i Frankfurter Allgemeine Zeitung i sidste uge , at De er parat til at imdekomme os p dette punkt .
Jeg skal strkt opfordre Dem til virkelig at gre dette .
For stater som Tyskland og regioner som Bayern m det ogs i fremtiden vre muligt at kunne foretage en selvstnding prioritering af sttten .
Vores kollega Edgar Schiedermeiers ndringsforslag 47 krver netop denne , efter vores mening selvflgelige mulighed for selvstndigt at prioritere den sttte , der gives med egne penge .
Det kan ikke vre rigtigt , at vores hnder er bundne , nr det drejer sig om at anvende vores egne stttemidler dr , hvor vi ogs iflge vores egen analyse anser det for strukturpolitisk ndvendigt .
<P>
Her m Kommissionen ikke binde vores hnder fuldstndigt .
Vi er gerne parat til at vise solidaritet med konomisk svagere omrder .
Men vi forventer ogs som modtrk et minimum af solidaritet med vores problemer , isr da det her ikke drejer sig om EU-midler , men om vores egne stttemidler .
Jeg ved , at den egentlige beslutning herom frst trffes senere , men vi vil allerede nu give udtryk for , at vi ser en sammenhng mellem de betnkninger , der behandles i dag , og dem , der yderligere forventes .
Mine kolleger fra det tyske parti CSU og jeg anser dette aspekt for s vigtigt , at vi ogs lader vores stemmeafgivning til betnkningen af Hatzidakis afhnge af , at dette ndringsforslag 47 accepteres .
Jeg takker for opmrksomheden og skal gre opmrksom p , at jeg har brugt 10 sekunder mindre tid end tilladt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , Europa-rdets ml med at skabe et frtiltrdelsessttteprogram for ansgerlandene var at f skabt et smidigt system .
Under planlgningen af sttteprogrammerne m der tages hensyn til ansgerlandenes forskellige baggrund og behov .
Allerede i frstebehandlingens screening- og hringsproces er det blevet klart , at man i alle ansgerlandene , gennem Phare-programmet , m satse srligt p at udvikle administrationen , bde med hensyn til evnen til at realisere samfundsretten , og til en modernisering af retssystemerne .
Dette ml har igen dobbelteffekt p bl.a. udrydningen af korruption og kampen mod den organiserede kriminalitet .
<P>
Nr man diskuterer tilstrkkeligheden af den sttte , EU yder , er det godt at huske p , at den centrale reformationskraft i udvidelsesprocessen ikke er , og ikke m vre , den nuvrende unions bundlse konomiske satsning p sagen , men et nske , opstet i ansgerlandene , om hurtigst muligt at n op p det niveau , der krves for et EU-medlemskab .
Ansgerlandene finansierer selv strstedelen af de ndvendige ndringer .
Dette er den eneste mde at sikre bde den nuvrende unionsborgeres accept , og de trufne politiske beslutningers holdbarhed , nr man ser p hele udvidelsesprocessen .
<P>
Mlet med smidigheden ved froptagelse i fllesskabet betyder ogs , at Unionen har brug for nye politiske virkemidler til en uddybning af samarbejdet med ansgerlandene . En af de vsentligste hovedbninger m vre den udvidelse mod nord , som , p finsk initiativ , blev foreslet p topmdet i Wien .
En udvidelse mod nord gr det muligt at skabe et samarbejdsnet blandt stersstaterne bl.a. p milj- og atomsikkerhedsomrdet samt at koble Rusland med p et regionalt vidtrkkende sikkerhedsprojekt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , essensen i vores politik og storheden i det historiske og politiske tiltag , der hedder Den Europiske Union , samler sig og kommer til udtryk gennem den politiske , konomiske og sociale samhrighed og gennem det reelle udtryk for solidaritet over for de mindre begunstigede lande .
Det er i Unionens politiske og konomiske interesse , at der udstikkes en strategi for , hvordan man skaber et milj med sikkerhed og hb for alle omrder p det europiske kontinent , som ophver fortidens skillelinjer , som sikrer alle samfundsgrupper et vrdigt liv , og som bekrfter den europiske humanismes principper og vrdier som fred , lighed , demokrati og solidaritet .
Udvidelsen skal gennemfres med genersitet og vrdighed , med planlgning og hurtighed , med fantasi og visioner , med borgernes deltagelse og med vgt p bevarelsen og udnyttelsen af Europas multikulturelle rigdom .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at ethvert forsg p kursndringer med hensyn til betingelserne for Republikken Cyperns optagelse vil skabe mistillid til hele Unionens autoritet og vrdighed .
Og hvad udvidelsen angr , m vi heller ikke glemme - hvis vi virkelig nsker at overskride fortidens skillelinjer og bygge et forenet , strkt Europa - at det europiske kontinent bestr af samtlige lande fra Atlanterhavet til Uralbjergene .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer . I nogle dage har der fundet officielle forhandlinger sted om tiltrdelsen af seks - eller som vi altid siger : fem plus en - stater til Den Europiske Union .
Vi er blevet frdige med acquis screening af syv kapitler .
Man ser , at nr der arbejdes konsekvent , kan der ogs p dette omrde opns vsentlige fremskridt .
<P>
Mske skal vi se nogle eller mange r tilbage .
S ser vi , at der i Europa har vret problemer med diktatoriske systemer , at vi har haft krig , og at vi med oprettelsen af Den Europiske Union egentlig bestrbte os p at etablere et system i Europa baseret p demokrati , markedskonomi og sikkerhed .
Jeg mener , at man altid skal stte disse ml i centrum .
Det gjorde ogs paven i forbindelse med sit besg i Wien .
Han sagde , at vi ikke nsker en udvidelse af Unionen , men vi er Europa , og vi skal til stadighed bestrbe os p at forbedre lige principper i det flles Europa .
<P>
Jeg mener , at et omfattende koncept for tiltrdelsesstrategierne simpelthen er ndvendigt for at kunne forberede ansgerlandene til det indre marked og den politiske union .
Jeg er selv nstformand i delegationen Slovakiet-EuropaParlamentet .
Netop i dette land har man set , at ogs vores politik i vsentlig grad har bidraget til at ndre et system dr , som nu har klare holdninger , og som ligeledes egner sig fremragende til en tiltrdelse .
Jeg mener ogs , at vi igen og igen skal sige klart og tydeligt , at vi ikke vil presse p , men at dren til Europa str ben .
Det er op til landene selv , hvor hurtigt de kan opfylde de betingelser , som jo ligger klart fremme p bordet .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , alle erkender , at udvidelsen er en historisk udfordring og et historisk skridt .
Dette betyder imidlertid , at Den Europiske Union skal ptage sig et stort ansvar , og jeg er desvrre ndt til at ppege , at sknt alle medlemmernes betnkninger om de enkelte landes optagelsesegnethed taler om de betingelser , som landene skal opfylde , overser man den kendsgerning , at ogs Den Europiske Union , det vil sige de nuvrende 15 medlemsstater , har nogle forpligtelser at opfylde i den samme proces .
<P>
Den konstruktion , som vi nu vil til at udvide , m bde have et solidt grundlag og kunne fungere .
Men hvordan skal den kunne det , nr Den Europiske Unions mest vitale politik , den flles udenrigspolitik og forsvarspolitikken , lige siden Maastricht har fet det ene slag efter det andet og ikke er blevet gennemfrt ?
F.eks. udtalte fire EU-lande for nogle dage siden sig stik imod Den Europiske Unions lfter med hensyn til Cypern-sprgsmlet og gav udtryk for holdninger , som ogs er provokerende over for andre medlemslande .
Hvad er det , vi viser disse lande , som vi inviterer og ogs gerne vil hjlpe til at blive optaget , nr Den Europiske Union ikke engang kan overholde grundlggende politiske og institutionelle forpligtelser ?
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 09.30 .
<CHAPTER ID=12>
Strukturfondene
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A4-0391 / 98 ) af McCarthy og Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Rdets forordning ( EF ) om generelle bestemmelser om strukturfondene ( KOM ( 98 ) 0131 - C4-0285 / 98-98 / 0090 ( AVC ) ) ; - ( A4-0395 / 98 ) af Gerard Collins for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1164 / 94 om oprettelse af Samhrighedsfonden ( KOM ( 98 ) 0130 - C4-0289 / 98-98 / 0104 / AVC ) og
<P>
om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af bilag II til forordning ( EF ) nr .
1164 / 94 om oprettelse af Samhrighedsfonden ( KOM ( 98 ) 0130 - C4-0312 / 98-98 / 0118 ( CNS ) ) ;
<P>
( A4-0393 / 98 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Rdets forordning om Den Europiske Fond for Regionaludvikling ( KOM ( 1998 ) 0131 - C4-0286 / 98-98 / 0114 ( SYN ) ) ; - ( A4-0380 / 98 ) af Kellett-Bowman for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr .
2236 / 95 om generelle regler for Fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net ( KOM ( 98 ) 0172 - C4-0283 / 98-98 / 0101 ( SYN ) ) ; - ( A4-0398 / 98 ) af Jns for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om Den Europiske Socialfond ( KOM ( 98 ) 0131- C4-0287 / 98-98 / 0115 ( SYN ) ) ; - ( A4-0406 / 98 ) af Arias Caete for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om strukturforanstaltninger inden for fiskeri ( KOM ( 98 ) 0131 - C4-0288 / 98-98 / 0116 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=133 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at selvom det begreb , jeg vil tale om , er blevet drftet grundigt , er det noget , vi er ndt til at tage op igen i dag for at se p betydningen af det .
<P>
Jeg tnker her p den konomiske og sociale samhrighed , som har direkte tilknytning til nrvrende forhandling .
Den konomiske og sociale samhrighed er en af grundpillerne i Den Europiske Union og er direkte relateret til enhedsmarkedet og efter min opfattelse ogs til indfrelsen af den flles valuta .
Enhedsmarkedet kan gre de rige omrder rigere og de fattige fattigere under visse omstndigheder , og derfor opfandt Det Europiske Fllesskab allerede i 1980 ' erne strukturfondsmekanismerne for at sttte de svageste omrder .
<P>
Det samme gr sig gldende med den flles valuta .
En nominel konvergens er ikke nok , hvis Den Europiske Unions ml skal ns , og vi vil etablere en strk euro .
Der m ogs vre en reel konvergens , og konomipolitikken og den sociale samhrighedspolitik skal skubbe i denne retning .
<P>
I denne sammenhng spiller strukturfondene en meget vigtig rolle p nuvrende tidspunkt .
Det ville ikke vre fair , hvis jeg her forsgte at forklejne strukturfondenes rolle indtil nu .
De har leveret et vsentligt bidrag til alle omrder , regioner og lande , hvor de har trdt til .
De har hjulpet med konvergens , med erhvervsuddannelse og undervisning af de menneskelige ressourcer , men naturligvis er der altid en mulighed for at hjlpe endnu mere .
<P>
Og dette frer mig frem til selve kernen i denne forhandling .
Vi gr denne reform til et knudepunkt , som er identisk med udvidelsen , men det er identisk med det nste rtusind .
Derfor m man vre endnu mere forsigtig , tage ved lre af fortiden og lgge vgt p bestemte omrder .
Der m ske en klar begrnsning af de omrder , der er omfattet af strukturfondene .
Strukturfondene kan ikke dkke 52 % af Unionens befolkning .
Der m lgges vgt p de fattigste omrder . Der m lgges vgt p arbejdslshedsproblemet , p ligestillingsproblemet , og vi m ogs finde alternative metoder med hensyn til forvaltningen af fondene .
Vi er ndt til at foretage en simplificering af procedurerne og srge for at inddrage den private sektor mere i strukturfondenes aktioner , for med de samme penge fra Unionen side kan vi gre langt mere .
<P>
Ud over dette vil jeg gerne omtale nogle punkter i den betnkning , vi har udarbejdet sammen med fru McCarthy , punkter , som jeg finder srligt vigtige .
<P>
Jeg mener , at ml 1 br vre det punkt , der lgges strst vgt p .
Og derfor mener vi ogs , at ml 1 br have ikke omtrent , men njagtigt to tredjedele af midlerne .
Ligesom vi siger , at strukturfondsinterventionerne br have 0 , 46 % af midlerne , lige s klart m vi kunne tale om det belb , der skal afsttes til ml 1 .
<P>
Jeg mener desuden , at Den Europiske Unions fattige randomrder , det vil sige omrder med et BNP pr. indbygger p under 70 % af gennemsnittet i Fllesskabet , br have en hjere samfinansiering , helt op til 85 % , som det er tilfldet nu f.eks. for de yderste randomrder .
<P>
Jeg finder det vigtigt , at vi som led i Interreg-initiativet har et srligt underprogram for samarbejde mellem erne indbyrdes og samarbejde mellem fastlandsomrder og er , s vi kan realisere det , der blev vedtaget i Amsterdam , det vil sige den traktatndring , der giver omrderne srbehandling .
<P>
Desuden vil jeg gerne understrege , at vi er imod Kommissionens forslag om en resultatreserve p 10 % af midlerne .
10 % betyder ECU 20 milliarder , der svarer til hele Samhrighedsfonden .
Vi er derfor modstandere af dette forslag .
Det skaber usikkerhed i planlgningen , giver Kommissionen mulighed for uden kontrol at administrere et meget stort belb , og derfor mener vi ikke , Kommissionens forslag br vedtages .
Det samme glder Kommissionens forslag om , at de belb , der frigives efter to plus et r fra det tidspunkt , de bindes , skal gives til en anden medlemsstat .
Vi mener , at de , i hvert fald i frste omgang , br blive i den samme medlemsstat .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=134 NAME="McCarthy">
Hr. formand , som medordfrer for de generelle bestemmelser for reformen af strukturfondene glder jeg mig over forhandlingen her i dag og Parlamentets mulighed for at foretage en frstebehandling af hele pakken af forslag om Agenda 2000 .
<P>
Befolkningens sttte til europatanken er ofte strkest , nr borgerne kan se konkrete resultater af de europiske politikker , der giver fattige samfund og regioner mulighed for at f del i fordelene ved medlemskabet af Den Europiske Union gennem erhvervsuddannelsesprojekter , erhvervsudvikling , infrastruktur og nye muligheder for regionerne .
Europa drejer sig ikke om penge , men om at inspirere folk til at udvikle deres eget potentiale og deltage i genopbygningen af deres egne lokalomrder og -samfund .
Regionalpolitikkerne i Merseyside og Nordirland , omrder , der str mit hjerte nr , har f.eks. givet de lokale samfund mulighed for at skabe et nyt partnerskab .
Det har vret en katalytisk fornyelse .
Det er den slags borgernes Europa , vi nsker at skabe : et Europa , hvor folk inddrages i den politiske proces , hvor man kan se , at politikker og instrumenter gr en forskel for menneskers hverdag , og hvor vi giver de lokale myndigheder mulighed for at deltage i deres egen genopbygning .
<P>
I det nye rtusinde str vi over for mange udfordringer : udvidelsen , MU ' en og globaliseringen .
Dette vil skabe nye muligheder for nogle regioner , og for andre vil det indebre en proces med strukturtilpasning .
Den Europiske Union kan ikke forventes at lse disse problemer .
Men tiden er ikke inde til at svkke vores engagement i regionalsttte .
Vi m p ny bekrfte den positive rolle , vi kan spille med hensyn til genopbygning og jobskabelse .
<P>
Men der er behov for reformer .
Hvis reformerne skal nyde befolkningens sttte , skal de vre retfrdige , konomisk holdbare , gennemsigtige og fre til effektivitet .
Derfor sttter vi principperne bag Kommissionens reformforslag .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremhve nogle vigtige aspekter af Parlamentets tekst , som vi regner med vil danne grundlag for kommende diskussioner med bde Rdet og Kommissionen .
Vedrrende ml 1 , sttteberettigelse , forstr vi problemet med koncentration .
Meget af diskussionen har vret centreret om , hvorvidt indfrelsen af en vilkrlig grnse ved 75 % af BNP pr. indbygger uden hensyntagen til de underliggende tendenser er en fremgangsmde , der vil fre til en liste over faktiske prioritetsomrder .
Kommissionen gr ind for en ufravigelig 75 % -regel , men der findes dog undtagelser i Kommissionen afgrelse .
Punkt 5 i vores tekst er en politisk stillingtagen , hvor vi ikke argumenterer for fleksibilitet , men fastslr , at Parlamentet forbeholder sig ret til inden for rammerne at undersge undtagelserne og anmode om , at de optages i bilaget , fr vi giver vores godkendelse .
<P>
Med hensyn til ml 2 glder vi os over Kommissionens anerkendelse af , at genopbygningen skal vre bredygtig .
De helt grundlggende strukturproblemer i kulmineomrder , stlomrder og tekstilomrder som i min region - East Midlands - kan ikke afhjlpes hurtigt .
Vi glder os over kursen i retning af en reduktion af antallet af mennesker , der er omfattet af ml 2sttten .
Vi mener imidlertid , at sttten til omrder , der kommer ud af den automatiske regionalsttte p livstid , br udvides fra fire til seks r - samme overgangsperiode som for ml 1-omrder .
<P>

For at mlrette og dirigere sttten p disse omrder er vi ndt til at g videre end blot grove indikatorer .

Fleksibiliteten for medlemsstaterne skal modsvares af en rkke indikatorer til identifikation af behovet .
Arbejdslshed er naturligvis en prioriteret foranstaltning , men vi er ndt til at tage hensyn til faktorer som fattigdom og lavt BNP .

<P>
I vores betnkning har vi anmodet om yderligere to fllesskabsinitiativer . Vi nsker at bevare Urban-initiativet .
Kommissionen og Rdet har givet politikken for byomrderne hj prioritet i det program med handlingsplaner , der skal drftes p det kommende topmde i Wien .
Hvis den skal vre en del af den regionalpolitiske dagsorden og en prioritet for medlemsstaterne , fortjener den et srskilt fllesskabsinitiativ . Vi foreslr ligeledes et kriseinitiativ , som kan hjlpe regioner og sektorer med at reagere p uforudsete kriser og udvikle nyskabende foranstaltninger .
Dette giver strukturfondene et fremadskuende perspektiv , som er hensigtsmssigt til den nste finansieringsrunde . Det er ikke hensigten at dkke det omrde , Kommissionen har foreslet i artikel 49 C .
<P>
I Det Forenede Kongerige ser vi frem til de nye muligheder , som EF-finansieringen vil give vores regioner .
Med hensyn til resultatreserven gr vi ind for at forbedre resultaterne .
Vi nsker , at de offentlige midler ikke blot gives ud , men at det sker p en langt mere effektiv mde . Vi nsker at sttte vores lokaladministrationer i partnerskaber , men vi har aldrig nsket et EU-finanseringslotteri p 23 milliarder , som Kommissionen holder tilbage til senere fordeling under programmet .
Uanset om det er med rette eller med urette , er folkestemningen efter grsdagens beretning fra Revisionsretten og kritikken mod Kommissionens administrative systemer nok ikke positiv over for en centraliseret kommissionsmetode p dette omrde , og som hovedregel br vi decentralisere .
<P>
Vi har mulighed for at maksimere vores europiske midler og virkelig give genopbygningen et skub fremad .
Nu skal regionerne have udarbejdet deres planer .
Jeg vil bede Kommissionen og Rdet slutte sig til mig og acceptere et partnerskab mellem Parlamentet , Kommissionen , regeringerne og regionerne for at sikre , at fristerne bliver overholdt .
Vi ser frem til en fremtid med samarbejde og diskussion .
Vi lgger vgt p at holde tidsplanen og sikre , at regionerne fr mest muligt ud af denne nye finansieringsrunde .
<SPEAKER ID=135 NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , det er en stor glde for mig at fremlgge betnkningen om Samhrighedsfonden p vegne af Udvalget om Regionalpolitik .
I marts mned fremlagde Kommissionen sine forslag for Parlamentet til den nste programperiode , der lber fra 2000-2006 .
Disse forslag fremsttes i form af en rkke udkast til forordninger , og Kommissionen har fremsat to st ndringsforslag vedrrende Samhrighedsfonden .
<P>
Det frste st vedrrer artiklerne i forordningen , og det andet drejer sig om bilag II til forordningen , hvor man beskriver de nrmere bestemmelser for indfrelsen af de grundlggende principper .
I min betnkning om Samhrighedsfonden flger jeg de hovedretningslinjer , der opstilles i Kommissionens forslag , og jeg glder mig ogs over , at Kommissionens midler vil vre stort set undrede .
Som det fremgr af betnkningen vil medlemsstater med en BNI pr. indbygger p mindre end 90 % af fllesskabsgennemsnittet vre berettigede til sttte fra Samhrighedsfonden .
Dette fremgr udtrykkeligt af protokol nr . 15 til traktaten om konomisk og social samhrighed .
Jeg har den opfattelse , at p trods af de betydelige fordele , som samhrighedslandene fr fra denne fond og p trods af den strke konomiske vkst i de senere r , er der stadig et betydeligt infrastrukturunderskud i samhrighedslandene .
Disse lande - Spanien , Grkenland , Irland og Portugal - har simpelthen ikke det samme niveau af grundlggende infrastrukturfaciliteter , som kendetegner resten af Europa .
Der hersker stadig en forskel mellem dem og de mere udviklede regioner i Europa .
Kommissionens finansieringsforslag er derfor konsekvent med hensyn til at skabe vkst p lngere sigt og fremme konomisk og social samhrighed .
Der er fortsat behov for EU-finansiering for at bidrage til at konsolidere de hidtidige fremskridt .
Jeg hilser det meget velkommen , at dette anerkendes i forslagene til Agenda 2000 .
<P>
P trods af bemrkninger , der er fremsat fra nogle sider , afviser jeg kategorisk enhver forbindelse mellem Den konomiske og Monetre Union og Samhrighedsfonden .
Som irsk udenrigsminister deltog jeg rent faktisk i forhandlingerne om og underskrivelsen af Maastricht-traktaten , som indeholder aftalen om Den konomiske og Monetre Union .
Dengang blev det ogs besluttet , at Irland , Spanien , Portugal og Grkenland havde behov for get strukturfinansiering for at kunne n op p de gennemsnitlige konomiske resultater for EU .
Dengang blev der ikke indfrt nogen som helst forbindelse mellem Den Monetre Union og berettigelse til sttte fra Samhrighedsfonden , og jeg ser ingen grund til at indfre en sdan nu .
<P>
Visse nye foranstaltninger i Kommissionens forslag er i princippet korrekte .
Jeg glder mig over Kommissionens bestrbelser p at forbedre fondens funktion .
Men den praktiske anvendelse af den nye foranstaltning skal afklares yderligere .
F.eks. kan man sttte  forureneren betaler  -princippet med henblik p at sikre en hj miljstandard for projekterne .
Men det er ndvendigt at faststte retningslinjer for anvendelsen af dette princip , hvor man logisk set m tage hensyn til de srlige omstndigheder i de fire medlemsstater , som fonden finder anvendelse p .
<P>
Med hensyn til projektfinansiering er det for lidt med et enkelt forskud p 10 % som frste udbetaling .
Den indledende fase af et projekt er meget vigtig set fra et kvalitativt synspunkt , og det er normalt ndvendigt at bruge en betydelig del af de afsatte midler til at f sat projektet i gang .
Endvidere kan et lille forskud fre til diskriminering mod regioner , der er ude af stand til at finde tilstrkkelig startkapital fra deres egne ressourcer .
Selvom jeg er meget lydhr over for Kommissionens nske om at holde de samlede udgifter til planen og den rlige andel p linje med gennemfrelsen p den ene side og arbejdets fremadskriden p linje med de udbetalte forskud p den anden side , mener jeg stadig , at et forskud p 10 % er for lidt , og det vil betyde en for stor byrde for de mindre begunstigede regioner under den indledende projektfase .
<P>
I lyset af problemerne i lbet af den foregende programperiode med hensyn til finansielle korrektioner og mere prcis nedsttelse , suspendering eller annullering af sttte i tilflde af uregelmssigheder synes jeg , at den mest korrekte reaktion er kun at reducere eller annullere forskuddet i tilflde af uregelmssigheder og ikke hele projektet .
Uregelmssigheder kan hurtigt spores og rettes uden at bremse projektet som sdan .
I samme forbindelse br princippet om automatisk annullering af sttte , med andre ord annullering af alle forpligtelser , for hvilke der ikke er indgivet en betalingsanmodning ved udgangen af andet r , bestemt tilskynde medlemsstaterne til at ivrkstte deres projekter inden for fristerne .
Men det annullerede belb br tildeles samme medlemsstat , s man kun straffer den pgldende region eller endnu bedre bare det pgldende projekt , men ikke hele landet .
<P>
Endelig vil jeg gerne udtrykke min bekymring over konsekvenserne af en ufleksibel midtvejsevaluering i henhold til forslaget .
I min betnkning peger jeg p , at hvis en medlemsstat ophrer med at vre sttteberettiget p tidspunktet for denne midtvejsevaluering , vil det vre tilrdeligt at indfre en eller anden afviklingsordning , hvilket man ogs overvejer aktivt med hensyn til strukturfondene .
<P>
Sttteberettigelsens ophr inden for Samhrighedsfonden er naturligvis et sprgsml , der skal afgres p grundlag af de relevante statistikker .
Men en pludselig afbrydelse af finansieringen til et land , der har gjort god brug af midlerne , kan f alvorlige konsekvenser for landets konomiske velbefindende .
<SPEAKER ID=136 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , dagens forhandling under t er uden tvivl af allerstrste betydning .
I vores egenskab af demokratiske reprsentanter for borgerne og befolkningerne i Europa forhandler vi om retningslinjerne for Kommissionens politik i Europa i de nste syv r .
<P>
I mine jne har Europa-Parlamentet , og isr Udvalget om Regionalpolitik , vret p hjde med omstndighederne .
Vores bidrag , som Parlamentet vedtager i morgen , afklarer og forbedrer Kommissionens forslag .
Blandt disse forslag er EFRU langt det vigtigste konomiske instrument til regionaludvikling , og fonden tildeles i artikel 130 C i traktaten rollen som instrument til udligning af de strste skvheder i Fllesskabet .
<P>
EFRU er kendetegnet ved sin tilknytning til den centrale del af samhrighedspolitikken , som i henhold til artikel 130 A i traktaten har til forml at formindske forskellene mellem de forskellige omrders udviklingsniveauer og forbedre situationen i de mindst begunstigede landomrder , hvilket er grunden til , at mere end 50 % af bevillingerne til samhrighedspolitikken i perioden 1998-1999 er ydet gennem EFRU .
<P>
Kommissionens forslag indeholder ikke de store nyheder for en s overordnet og foranderlig fond som EFRU , der i store trk egentlig har fungeret ganske godt .
Europa-Parlamentet har efter min mening forbedret forslaget ved at afklare prioriteringerne og tilfje forskellige politiske hentydninger til de tekniske forslag , hvilket er resultatet af de forskellige parlamentariske gruppers og de forskellige udvalgs ndringsforslag , og det giver det samlede resultat en sammenhngende struktur , der uden tvivl i hjere grad svarer til de problemer , som foruroliger borgerne og de mindst udviklede omrder i Europa .
<P>
Europa-Parlamentets betnkning forbinder den lokale samhrighed i Europa med den sociale og konomiske samhrighed i udviklingen af den fysiske planlgning .
Fysisk planlgning betyder bedre kommunikation , strre incitament til industriel lokalisering , strre muligheder for vkst .
Kort sagt strre udvikling , beskftigelse og velfrd .
<P>
Lokal samhrighed betyder at kmpe for at afhjlpe de permanente geografiske skvheder p grund af beliggenhed i randog omrder og fremme opbygningen af forbindelser mellem disse regioner indbyrdes og mellem dem og de centrale omrder i Fllesskabet .
EFRU har et vigtigt ml p dette omrde , og for at fremme udviklingen af disse tilbagestende randomrder , som hovedsageligt er kystnre omrder , opfordrer Parlamentet til udvikling af stransporten , der er et uafklaret sprgsml i Fllesskabet , og som kunne lsne op for trafikpropperne p landtransportomrdet , fremme miljet og derigennem bidrage til udviklingen af de tilbagestende omrder .
<P>
Vores betnkning indeholder ogs en opfordring til eksplicit at medtage jobskabende kulturelle investeringer , der har til forml at beskytte den kulturelle arv og naturarven , og investeringer i udviklingen af bredygtig turisme , miljvenlig turisme og turisme med kulturelt sigte .
Vi har udvidet kommissionsforslaget til eksplicit at omfatte de investeringer , der har til forml at bevare eller retablere en regions industrigrundlag , og dem , som specifikt har til forml at fremme den lokale udvikling .
<P>
I betnkningen sttter vi bibeholdelsen af fllesskabsinitiativet Urban , som sammen med Interreg har medfrt en klar EFvrditilvkst .
Sttten til Interreg var enstemmig , og der stilles store forventninger til Interreg III med hensyn til svel dets traditionelle grnseoverskridende samarbejde , som Europa-Parlamentet nu anmoder om udvides til eksplicit at omfatte samarbejdet mellem er og p tvrs af de maritime grnser , som det nye afsnit c ) om transnational samarbejde mellem store europiske omrder , hvilket ogs i srdeleshed er forbundet med den fysiske planlgning .
<P>
Sluttelig anbefaler vi i betnkningen en overordnet udvikling af specifikke virksomhedsaktiviteter , der er rettet mod fremme af SMV ' erne og mod virksomhedssamarbejde , virksomhedsservice , vedvarende energikilder og respekten for miljet .
Kommissionen kan eller vil sige , at dens forslag allerede tillod medlemsstaterne at medtage bl.a. disse aspekter , men EuropaParlamentet har i kraft af sine forskellige politiske grupper nsket , at disse sprgsml blev klart specificeret for sledes at identificere os med de borgere og befolkninger , som vi reprsenterer , idet vi samtidig tilretter og prioriterer de aktioner , som p et tidspunkt skal indarbejdes i programmer , som er finansieret af Den Europiske Fond For Regionaludvikling .
<P>
Dokumentet , vi str med nu , er ikke kun et godt teknisk dokument , det er ogs et godt politisk dokument .
Jeg synes , at vi har gjort et udmrket stykke arbejde under frstebehandlingen , og nsker at slutte af med at takke de parlamentsmedlemmer i de forskellige politiske grupper og udvalg , som med deres ndringsforslag har samarbejdet og bidraget til at forbedre denne betnkning , som jeg har haft ren af at vre ordfrer for .
<P>
Lad mig afslutningsvis nvne de strukturelle aspekter for fiskeriet .
Jeg nsker srlig i dag p vegne af de fiskeriafhngige regioner , ligegyldig hvilket ml de hrer under , at give udtryk for min varme sttte til den holdning vedrrende den fremtidige FIUF-forordning , som Parlamentets Fiskeriudvalg over en bred kam har stttet .
Jeg vil gerne fremhve punkt 13 i betnkningen om den generelle forordning og sprge , hvorfor fiskeriet behandles anderledes end landbruget .
Fru kommissr , fiskeriet har brug for en eneste forordning , der er seris , njagtig og vandret , som omfatter alle foranstaltninger , og som giver dem , der kan drage fordel af den , juridisk sikkerhed .
Jeg hber , at De vil handle i tide , rette op p situationen og acceptere Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=137 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , dette er virkelig en typisk frstebehandlings-forhandling under Hughes-proceduren , og jeg m sige , at jeg glder mig til , at der kommer nye regler for Hughes-proceduren , og jeg hber , at andenbehandlingen vil finde sted i henhold til de nye regler .
<P>
Jeg fremlgger en betnkning og fem udtalelser p Budgetudvalgets vegne .
<P>
Betnkningen handler om nye regler for finansieringen af de transeuropiske net .
Det er en temmelig teknisk betnkning om , at Kommissionen finder ud af , at der er flere penge til rdighed til finansiering af allerede aftalte politikker .
Det er som sagt en teknisk betnkning , og jeg har til hensigt at afvise ndringsforslag , der drejer sig om politik og ikke om emnet for betnkningen .
Vi stemmer om den i morgen .
<P>
Det ville tage for lang tid at nvne alle de fem beslutningsforslag , til hvilke Budgetudvalget fremstter udtalelser i mit navn .
Budgetudvalget har p ingen mde til hensigt at gribe ind i de bevilgende udvalgs tilrettelggelse af politikken .
Men som Budgetudvalg lgger vi srlig vgt p to ting .
Formanden for Revisionsretten nvnte den ene ting i gr .
Han sagde , at for andet r i trk var antallet af uregelmssigheder inden for strukturfondene var stigende , mens de var faldende p landbrugsomrdet , som lnge har udgjort et problem .
Den anden ting er det regelmssige , rlige underforbrug inden for regionalfondene .
S Budgetudvalget hilser de nye regler , som Kommissionen foreslr p denne mde , velkommen .
<P>
ndringsforslagene vedrrer alle fem betnkninger og er af teknisk karakter .
Vi sger p ingen mde at ndre den politiske beslutningstagning i de bevilgende udvalg .
Den eneste undtagelse er muligvis Budgetudvalgets sttte til resultatreserven .
En anden betegnelse for resultatreserve er effektivitetsreserve .
Kunne De forestille Dem , at Budgetudvalget modstter sig tanken om effektivitet ?
Fordi jeg ogs er medlem af Regionaludvalget , ved jeg , at man ogs dr sger at fremme tanken om en resultatreserve .
Hvis Kommissionens forslag gr igennem , mener Budgetudvalget , at denne reserve br vre underlagt egentlige finansielle bestemmelser .
Parlamentets beslutningsorienterede indfaldsvinkel m p ingen mde tilsidesttes gennem anvendelse af resultatvurderingen , selvom det er fristende for et budgetudvalg at sge sttte til nogen sdant .
<P>
Store dele af Parlamentet har ikke vret tilfredse med ndringsforslagene .
Det er efter min mening en stor skam , og jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at lse dem .
Alle forslag om , at vi mske kan anvende finansforordningen , br ikke blive mdt med fjendtlighed .
Alle forslag om , at vi br flge de finansielle bestemmelser , burde ikke gre folk meget bekymrede , men jeg forstr , at adskillige medlemmer er bekymrede netop p grund af dette , og jeg vil opfordre dem til at lse disse ndringsforslag , fr de mder op til afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=138 NAME="Jns">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , kre kolleger . Reformen af Socialfonden er langt mindre omstridt end reformerne af de andre fonde .
Alligevel er der problemer . Men til en begyndelse skal det i hvert fald fremhves , at Socialfonden er det eneste arbejdsmarkedsinstrument , vi har p europisk plan .
Desuden udgr den hele 10 % af budgettet .
Netop fordi Socialfonden er vores eneste instrument til at ledsage en europisk beskftigelsesstrategi , skal vi ubetinget gre den i stand til at matche de nye store arbejdsmarkedspolitiske udfordringer .
Det vil sige , at vi med den skal bne nye beskftigelsesmuligheder , frst og fremmest i det tredje system , alts i den almennyttige sektor .
Jeg tnker p omrderne milj , kultur og sociale serviceydelser .
<P>
Det glder ogs om at skabe mere arbejde ved hjlp af lokale beskftigelsesinitiativer .
Derudover skal vi med Socialfondens sttte ikke kun udvikle nye arbejdsmnstre , men ogs i langt hjere grad afprve dem .
Det skal frst og fremmest ske i to retninger , nemlig for det frste rettet mod kvinderne for at gre det lettere at forene familieliv og arbejdsliv og for det andet rettet mod ldre arbejdstagere for at lette overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilvrelsen .
Endvidere skal vi i get grad beskftige os med en helt ny problemgruppe , nemlig arbejdstagere , som i dag er i midten af 40 ' erne .
De mister som regel som de frste deres job , og erfaringen viser , at kursusdeltagere , der flger Socialfondens foranstaltninger , uanset hvilken aldersklasse , klarer sig en tredjedel bedre i jagten p en arbejdsplads end jvnaldrende uden Socialfondens kurser .
<P>
Det er ligeledes nyt , at der i fremtiden i hele Unionen stttes foranstaltninger til almen uddannelse , som hidtil kun var mulige i ml 1-regioner .
Her glder det mig meget , at ogs Det Europiske Folkepartis Gruppe i gr kunne stemme for et kompromis . Der er sledes mulighed for at give hundredtusinder af unge i Europa bedre erhvervsmssige perspektiver ved hjlp af bedre almen uddannelse .
For mig er netop dette punkt srligt vigtigt , fordi der alene i Portugal f.eks. er 600.000 unge mennesker , der i den almene uddannelse drager nytte af Socialfonden .
I Spanien er det 152.000 unge , i Irland anvendes i indevrende sttteperiode ECU 380 millioner fra Socialfonden til den almene uddannelse .
<P>
Men ikke kun fattige medlemsstater har brug for denne sttte .
Ogs Det Forenede Kongerige , Frankrig eller Italien gennemfrer tilsvarende foranstaltninger .
Det er alts godt , at De , kre kolleger fra PPE-gruppen , her er kommet med i allersidste minut .
Det er altsammen nye tyngdepunkter for sttten , som vi er enige om p tvrs af grupperne .
Men der er ogs to ndringsforslag fra PPE-gruppen , som udvalget har afvist , og som min gruppe p ingen mde kan sttte .
Der hersker fundamentalt forskellige meninger i forbindelse med den prventive arbejdsmarkedspolitik og , hvordan skulle det vre anderledes , ved sttte til kvinder .
<P>
Nu angende det frste stridspunkt , nemlig at bruge 15 % af Socialfondens penge i hver medlemsstat til prventiv arbejdsmarkedspolitik .
Dette politiske initiativ indfrtes af Socialfonden i Europa i 1994 med s stor succes , at det helt selvflgeligt blev optaget i Luxembourg-retningslinjerne for beskftigelsespolitikken . S forstr jeg med min bedste vilje ikke , hvorfor De nu er imod det .
Allerede i dag er der en tilsvarende opdeling af midlerne mellem ml 3 og ml 4 .
Allerede i dag er der et forhold p 80 : 20 mellem midler til bekmpelse af langtidsarbejdslshed og midler til foranstaltninger med henblik p tilpasning til den industrielle ndring .
<P>
Nu angende det andet stridspunkt . Enhver ved jo , at mainstreamingprincippet for kvinder ikke er tilstrkkeligt til at fjerne diskrimineringen af kvinder p arbejdsmarkedet .
Hvis vi virkelig vil opn fremskridt ved gennemfrelsen af lige muligheder , skal Europa ogs her ptage sig en pacemaker-funktion , og s skal 50 % af Socialfondens penge vre disponible for yderligere , helt specifikke foranstaltninger til sttte af kvinder .
Jeg hber i hvert fald , at De , kre kolleger fra PPE-gruppen , her kommer til fornuft . De har jo stadig tid indtil i morgen .
<SPEAKER ID=139 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , mine damer og herrer , i 1994 blev fiskeriet for frste gang medtaget under strukturfondene , og der oprettedes et finansielt instrument til udvikling af fiskeriet , FIUF , hvis vigtigste ml var at restrukturere den kaotiske situation , som finansieringsordningen for strukturpolitikken inden for fiskeri befandt sig i p det tidspunkt , idet det var integreret p den ene side i strukturfondene og p den anden side i et instrument kaldet den europiske fond til udvikling af fiskeriet .
<P>
Denne situation medfrte alvorlige forvaltningsmssige vanskeligheder , administrativ stivhed , mangel p sammenhng og gennemsigtighed .
Det var ndvendigt at anskue sprgsmlet om finansiering af strukturforanstaltningerne inden for fiskeriet p en ny og anderledes mde gennem en forenkling af instrumenter med henblik p at afhjlpe de mangler , som det tidligere system havde medfrt .
<P>
Reformen i 1994 omfattede alle de omrder i Den Europiske Union , som var afhngige af fiskeri , fordi der var tale om en flles politik .
Fllesskabsinitiativerne optrdte ligeledes for frste gang inden for rammerne af denne reform .
Blandt disse blev fiskeriinitiativet skabt som supplement til strukturfondene .
<P>
Ikke desto mindre ser det nu ud , som om Kommissionen har glemt motiverne bag dens gennemfrelse af reformen , idet vi med den model , som nu foresls , lber en risiko for at vende tilbage til det absolutte kaos med hensyn til strukturpolitiske fiskeriforanstaltninger , foruden manglen p sammenhng i Kommissionens forslag til ny forordning .
<P>
Med Kommissionens forslag kommer vi ikke lngere frem ad den vej , vi pbegyndte med reformen i 1994 .
Det er uforsteligt , at vi forelgges et dokument , hvori man ikke engang prciserer de foranstaltninger , der skal trffes , og hvori man ikke beskriver den strukturelle indsats i fiskerisektoren p en klar mde .
Og resultatet af denne mangel er , at det ikke er fiskerisektoren , der drager fordel heraf , men derimod Kommissionen , idet dens befjelser udvides p utrolig vis i andre sektorer , f.eks. landbruget eller udvikling af landdistrikter .
Er fiskeripolitikken mske ikke lige s flles som landbrugspolitikken ?
<P>
I betragtning af manglen p sammenhng , modstningerne og forskelsbehandlingen , som Kommissionens forslag indeholder , er Parlamentets forslag noget s enkelt som n juridisk ramme , en horisontal forordning inden for rammerne af de nationale programmer med det forml at bibeholde den ndvendige sammenhng for at opfylde den flles fiskeripolitiks mlstninger .
En forordning , som er resultatet af en reorganisering og forenkling af alle de eksisterende instrumenter til strukturforanstaltninger inden for fiskeri , og som dkker alle fiskeriafhngige omrder .
<P>
Denne mere pragmatiske synsvinkel ville gre det muligt at inkludere alle strukturforanstaltningerne p den ene side og p den anden side alle de omrder , som virkelig har behov for anvendelsen af disse foranstaltninger , idet man ser bort fra overvejelser som den , Kommissionen indfrer med hensyn til udvlgelse af omrderne i det nye ml 2 p grundlag af beskftigelsemssige og ikke fiskerimssige kriterier .
Det vil uundgeligt medfre en betydelig forvrngning , idet man glemmer det endelige forml med strukturpolitikken inden for fiskeri , som er rettet mod de omrder , der er afhngige af fiskeri , og ikke kun mod dem , som har beskftigelsesmssige problemer inden for fiskeriet .
Det drejer sig om totalt forskellige begreber , som man ikke m forveksle .
Lad mig tilfje en oplysning : Generelt er arbejdslsheden i de fiskeriafhngige omrder ikke srlig stor .
Det er normalt andre problemer , som plager disse omrder .
<P>
En sdan forordning ville gre det muligt , at fiskeriet fik sin egen strukturpolitik , som kunne bevare sektorens konkurrenceevne og gre det muligt for medlemsstater at lse interne sprgsml under hensyntagen til visse sektorers srlige forhold .
<P>
Og sledes ville denne ordning muliggre en betydelig forenkling af programmeringen , idet mange nuvrende forordninger , som er komplicerede og ind imellem indbyrdes usammenhngende , ville forsvinde .
<P>
Det drejer sig afgjort om at udarbejde n juridisk ramme , der samler al fllesskabslig lovgivning vedrrende fiskeri , og som omfatter alle foranstaltninger vedrrende modernisering og omlgning af flden , blandede virksomheder , forarbejdning og afstning , samfundskonomiske foranstaltninger , akvakultur osv .
Kort sagt foranstaltninger , der gr det muligt at bevare fldens konkurrencedygtighed p det bne verdensmarked .
<P>
Mine damer og herrer , vi er ndt til at undg , at de hidtidige resultater tabes p gulvet med en reform , som frer os ud i en kaotisk og gammeldags situation .
Lad os ikke glemme resultatet fra Det Europiske Rd i Edinburgh , hvor det vedtoges at fre strukturforanstaltningerne for fiskeriet ind under strukturfondene .
Det forslag , som Kommissionen i dag fremlgger , er i modstrid med dette resultat , idet man har til hensigt at fjerne en del af strukturaktionen fra strukturfondene til skade for fiskeriet .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis komme med en kort kommentar om Samhrighedsfonden og understrege ligesom hr . Collins , at Samhrighedsfondens eneste forml er at bidrage til styrkelsen af den sociale og konomiske samhrighed og ikke at tjene som instrument for opnelse af nominel konvergens for at kunne opfylde kravene for deltagelse i den flles valuta .
Det forbliver et instrument , der tjener et forml , og som kun er forbundet med mlstningen om social og konomisk samhrighed og reguleret i det sidste afsnit af samhrighedspolitikken og ikke i afsnittet om Den konomiske og Monetre Union .
Derfor sttter jeg helt og aldeles hr . Collins ' kommentarer og Udvalgets forslag , som vi synes er de eneste , der er i fuld overensstemmelse med nden i traktaten .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre medlemmer af Kommissionen . Frst en tak p min gruppes vegne til ordfrerne for alle strukturfondsbetnkningerne , og nr jeg srligt nvner fru McCarthy og hr .
Hatzidakis , s skyldes det , at de har leveret broderparten .
<P>
Hvis den europiske regionalpolitik fortsat skal vre effektiv , m vi begrnse os til de vsentlige opgaver .
Mlstningen er at hjlpe de konomisk svage regioner , og vi anbefaler derfor den koncentration , der er foreslet af Kommissionen , om at sttte regioner med et udviklingsefterslb , nemlig ml 1-regionerne , som skal stttes bde fra en geografisk synsvinkel og ogs med njagtigt to tredjedele af Strukturfondens midler .
<P>
Vi plderer indtrngende for , at kriteriet om et regionalt bruttonationalprodukt pr. indbygger p under 75 % af fllesskabsgennemsnittet anvendes strengt ved udvlgelsen af de kommende ml 1-omrder .
Det er for os en helt vsentlig mlestok , som har betydning for den samlede vurdering af betnkningen .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at de , der i dette sprgsml anbefaler en fleksibilitet , truer den flles konsensus og hindrer en helstbt revision af strukturfondene .
Men samtidig vil jeg gerne i den forbindelse strkt opfordre Kommissionen til ved opdelingen af midlerne at sikre ligeberettigelse for ml 1-omrderne .
At tage hensyn til det nationale velstandskriterium ved strrelsen af de tildelte midler er efter min opfattelse i betragtning af den regionale orientering ikke velegnet til at etablere en ligebehandling .
Vi afviser derfor udtrykkeligt dette , da det skaber ny uretfrdighed .
<P>
Hvad Samhrighedsfonden angr , er der delte meninger i min gruppe .
n del , frst og fremmest kolleger fra de sydeuropiske lande , anbefaler ordfrerens og Kommissionens forslag om at viderefre Samhrighedsfonden i den hidtidige form .
En anden del , som jeg tilhrer , mener , at for de lande , som deltager i Den konomiske og Monetre Union , har Samhrighedsfonden opfyldt sit vigtigste ml og har i vsentlig grad bidraget til den nominelle konvergens .
Der er derfor efter vores mening ingen begrundelse for at viderefre den i den nuvrende form .
Sdanne europiske sttteprogrammer er midlertidige foranstaltninger , som ikke m betragtes som varige velerhvervede rettigheder , nr de har net deres ml .
Det er et grundprincip i det solidariske fllesskab , at solidaritet ikke som en ensrettet vej kun har n retning , nemlig modtage , men skal vre begrundet i en solidarisk forstelse af at give og tage .
Ellers bliver der trukket for store ensidige veksler p dette solidariske fllesskab , som vi udtrykkeligt gr ind for .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe vil gerne udtrykke sin sttte til princippet om at styrke den sociale og konomiske samhrighed i alle territorier , stater og omrder i Den Europiske Union .
Vi understreger p ny behovet for at bibeholde 0 , 46 % af BNI til strukturfondene .
<P>
Vi str foran en udvidelse af Den Europiske Union , og vi er ndt til at vre opmrksomme p omkostningerne forbundet hermed .
Til dette forml kan vi regne med EU ' s konomiske vkst .
Strukturfondenes vigtigste ml ud over den sociale og konomiske samhrighed er at fremme jobskabelsen , hvilket skal ske gennem fremme af de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Vi sttter koncentreringen af strukturfondene i Kommissionens forslag , som har til forml at gre dem mere effektive , og vi sttter ogs forenklingen af procedurerne med det forml at kunne gre forvaltningen af dem mere gennemsigtig .
Vi sttter subsidiaritetsprincippet og anerkendelsen af den vigtige funktion , som de regionale og lokale myndigheder udver , isr i de medlemsstater , hvis regioner ogs har lovgivende befjelser .
Vi sttter hringen af det civile samfund og de ikkestatslige organisationer i udarbejdelsen af programmerne .
Vi sttter ogs decentraliseringen og en mere fleksibel forvaltning af fondene , men vi er klar over , at dette krver en styrkelse af kontrolmekanismerne for at sikre en passende udnyttelse af disse .
<P>
Vi sttter ogs en reduktion af antallet af ml fra syv til tre , og det er vores opfattelse , at det er ndvendigt at gre statssttten i henhold til traktatens artikel 92 , stk . 3 , litra C , kompatibel med strukturfondene , nrmere betegnet i ml 2-omrderne , hvor de to sttteformer br vre kompatible .
<P>
Som jeg har sagt nogle gange p udvalgsmder , m vi ogs insistere p problemet med landdistrikterne , hvor en vigtig faktor er arbejdslsheden og befolkningsnedgangen .
Vi sttter Kommissionens synspunkt vedrrende udfasningsordningen .
Vi sttter ogs en reduktion af fllesskabsinitiativer og understreger den vigtige rolle , som Interreg spiller i det grnseoverskridende samarbejde , som tilfrer initiativet en virkelig europisk dimension .
Interregs indsats over for ansgerlandene br ogs styrkes .
<P>
Vores gruppe sttter uden forbehold faststtelsen af en procentsats for effektiviteten , en reserveprocentsats , for hvert ml og for hver medlemsstat for at fremme en strre effektivitet i anvendelsen heraf .
<P>
Fru kommissr , det er vores opfattelse , at reservefonden er en god id , og at den br stttes .
Vi kan drfte procentsatsen , men vi mener , at anvendelsen heraf er vigtig .
<P>
Sluttelig sttter vi ogs anvendelsen af Samhrighedsfonden i de stater , hvis BNI ligger under 90 % af EF-gennemsnittet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Baggioni">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , McCarthy-Hatzidakis-betnkningen glder sig med god grund over Kommissionens velbegrundede ml , der sigter p at forenkle reglerne for strukturpolitikken .
<P>
Det er Parlamentets opgave at gre Kommissionen og Rdet opmrksom p ndvendigheden af at knytte mlene om konomisk og social samhrighed og fysisk samhrighed i EU tt sammen , hvilket udtrykkes meget klart i Varelas betnkning .
<P>
Man skal foruden Unionens landdimensioner ogs tage hensyn til dens maritime dimensioner og som flge heraf vre tilstrkkeligt opmrksom p behovene i regioner , perifere regioner samt regioner omgivet af fremmed land .
EU skal ikke forfalde i dets periferi .
Det er desvrre den risiko , som disse regioner lber , nr man tager hensyn til de sociokonomiske faktorer , der karakteriserer dem , samt til de konomiske retningslinjer for markedet i EU , der hovedsageligt er koncentreret om en London-Paris-Bonn-akse .
<P>
Definitionen af det nye ml 1 , som er udformet i betnkningen om rammeforordningen , giver trods dens strenge ordlyd medlemsstaterne mulighed for at forbedre samhrigheden i nationale omrder , og den tolererer undtagelser i et vist omfang , s lnge proceduren er gennemsigtig , og s lnge en liste over de sttteberettigede regioner er vedlagt bestemmelserne .
P den mde kan forhindringerne for en sociokonomisk udvikling i de regioner , der har vedvarende strukturelle problemer , blive taget i betragtning som et prioriteret ml i strukturfondspolitikken .
Det er ligeledes med tilfredshed , at jeg konstaterer , at betnkningen om rammeforordningen afstter en srlig del af Interreg-initiativet til regionalt samarbejde med og mellem regioner .
Dette svarer til det lfte , som Kommissionen har afgivet , men som den indtil nu ikke har gjort noget for at holde .
<P>
Endelig synes jeg , at det er vigtigt at gre noget ved Kommissionens manglende forslag vedrrende forholdet mellem strukturfondene og udkastet til en fysisk planlgning for Fllesskabet .
Derfor vil jeg anmode om , at man sttter de to ndringsforslag , som vi har fremsat til McCarthy-Hatzidakis-betnkningen , sledes at der i rammeforordningen tages hensyn til den indsats , der er blevet gjort for at udarbejde en sammenhngende egnsudviklingsstrategi i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det centrale sprgsml , som betnkningen om strukturfondene stiller , er , om Parlamentet billiger , at de finansielle midler til strukturinterventionerne i de nuvrende 15 medlemsstater skal nedsttes fra 0 , 46 % til 0 , 34 % af EU ' s BNI inden for den kommende EF-sttteramme .
De , der er enige i en sdan nedsttelse og derfor ogs billiger en nedsttelse af strukturfondene - som for mit land vil betyde et tab i milliardklassen - vil stemme for betnkningen .
De , der mener , at det ikke br vre de nuvrende samhrighedslande , der alene skal finansiere udvidelsen , vil stemme imod .
Det vil vre tilfldet for vores vedkommende medmindre Parlamentet vedtager nogle ndringsforslag , der sigter mod at f sdanne retningslinjer afvist .
<P>
Og de delvis positive aspekter ved betnkningen - f.eks. de kraftige forbehold over for en skaldt resultatreserve , det , at Kommissionens retningslinjer for strukturinterventionerne kun skal glde for to tredjedele af bevillingerne til ml 1-regioner eller nsket om at bibeholde Urban-initiativet - m ikke f os til at glemme det vsentlige .
<P>
Betnkningen om Samhrighedsfonden flger p sin side op p det , som traktaten om Den Europiske Union allerede juridisk har fastsat , og som Agenda 2000 blot bekrfter , nemlig at alle lande med BNI p under 90 % af gennemsnittet i Fllesskabet br modtage sttte fra Samhrighedsfonden , uanset om de tilhrer gruppen af eurolande .
<P>
P den anden side slutter betnkningen sig til det , som vi altid er get ind for , og modstter sig sledes , at Samhrighedsfonden , sdan som Kommissionen foreslr det , er betinget af opfyldelse af stabilitetspagtens krav .
<P>
Vi hber , at indholdet af denne betnkning ikke bliver ndret radikalt som flge af ndringsforslagene fra hr . Walter og hr .
Berend fra PSE-gruppen og PPE-gruppen , der afslrer en total mangel p solidaritet med de nuvrende samhrighedslande , og som vil forhindre , at lande som Portugal , der er med i MU ' en , stadig kan drage fordel af Samhrighedsfonden .
<P>
Til slut vil vi gerne tilfje , at viderefrelsen af Samhrighedsfonden for disse lande ikke m fungere som et yderligere pressionsmiddel , sledes som hr . Berend just har forsgt det , og heller ikke m dkke over eventuelle reelle tab inden for strukturfondene , eftersom denne fond er traktatfstet og mske udgr et af de f positive elementer i Agenda 2000 .
<P>
Tilbage str at tilfje , at eftersom de vrige betnkninger omhandler forordninger af primrt teknisk art , kan vi g ind for dem i deres helhed .
Hvad angr FIUF , sttter vi betnkningens strategi om at samle forordningerne for denne sektor , uden at det dog synes os ndvendigt eller sagligt begrundet allerede nu at fremlgge en s komplet retsakt , hvis samlede mulige konsekvenser heller ikke er blevet tilstrkkeligt gennemdrftet ..
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr . De vil undre Dem over , at det netop er mig , der her som den frste og eneste fastslr , at Kommissionens forslag i betragtning af den snvre finansielle ramme er relativt afbalanceret .
Det er fornuftigt at koncentrere midlerne om de svageste regioner .
De Grnne sttter Kommissionens udkast , selvom vi naturligvis m konstatere , at heller ikke Kommissionen har vist bevgelighed internt , nr det drejer sig om ressourcegrnser p dens egne omrder . Her har den ikke forstet at udvikle sammenhngende strukturer .
<P>
Jeg konstaterer kun , at der ikke findes en ensartet stttestruktur for landdistrikterne .
Der er heller ikke noget forslag til en lsning af problemerne for de euroregioner , der har flles grnser med ansgerlandene , nemlig ved her at skabe mulighed for grnseoverskridende sttte .
Den flles fond er det eneste fornuftige udgangspunkt for en lsning , og Kommissionen er fortsat passiv .
<P>
Det er naturligvis umiskendeligt , at der er fremskridt .
Frst og fremmest i strukturfondsforordningen er det endelig lykkedes at indfre den bredygtige udvikling som central mlstning .
konomi , kologi og social sikkerhed skal igen bringes i balance , hvis regioner ikke skal vre afhngige af sttte i al evighed , men skal opleve en stabil udvikling .
Det er naturligvis afgrende for en sdan stabilitet , at lokale og regionale aktrer og samfundsgrupper deltager .
<P>
Strukturfondene har dette demokratiske udgangspunkt .
Parlamentet har i Regionaludvalget fremmet afgrende forbedringer p dette omrde . Disse muligheder kunne have foranlediget de samfundsmssige aktrer til p afgrende mde at deltage i udformningen af planerne .
Desvrre forbliver det ved  kunne have  , for det er klart for alle , at det nye retsgrundlag kommer alt for sent , og at planerne for lngst er frdige .
Derfor forventer jeg af Dem i dag , fru kommissr , at De fremstter et forslag for os om , hvordan det er muligt , at der i betragtning af dette dilemma virkelig rettidigt kan finde en demokratisk deltagelse sted , sledes som den er fastsat i strukturfondene .
<P>
Endnu et ord til kollegerne . Der er ingen mening i her p prangermaner at ville presse gamle erhvervede rettigheder igennem .
Strukturfondene er ikke en national selvbetjeningsbutik .
Det er vores opgave at sttte den tyske regering i sit forehavende om at afslutte Agenda 2000-pakken i marts .
Det er den senest mulige frist for virkelig at lade regionerne f del i sttten i januar .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg nsker p vegne af mig selv og 60 andre parlamentsmedlemmer fra grupperne PSE , PPE , UPE , GUE / NGL , V og ARE , som sammen har stillet ndringsforslag 49 , at henlede Deres opmrksomhed p et konkret punkt , som ikke er blevet behandlet i den betnkning , som vi nu forhandler om .
Til sammenligning tnker jeg p hvilken hn , det er at acceptere , at Kommissionen i ensartede problemstillinger kommer med lsninger , som ikke alene er forskellige , men ogs klart diskriminerende .
Det er desvrre tilfldet med Kommissionens forslag , hvad angr ml 1 .
<P>
Kommissionen foreslr som bekendt tre mder at f adgang til ml 1-midlerne p :
<P>
a ) for det frste , hvis man har en lav indkomst pr. indbygger .
Alle , jeg gentager , alle omrder i Europa med et BNP pr. indbygger p under 75 % af EF-gennemsnittet er omfattet af ml 1.b ) for det andet , hvis man betragtes som et randomrde .
Alle , jeg gentager p ny , alle omrder i Europa , som er randomrder , er omfattet af ml 1.c ) for det tredje , hvis man allerede er omfattet af ml 6 .
Det vil sige , at man har en meget lav befolkningstthed , men dette glder kun for de nordiske lande.Logisk nok lyder sprgsmlet straks : Hvordan kan det vre , at Kommissionen betragter den lave befolkningstthed som et tilstrkkeligt stort handicap til at f adgang til ml 1 i t bestemt omrde af Unionen ? Hvad ville De synes , hvis Kommissionen foreslog os , at kun nogle randomrder kunne omfattes af ml 1 , eller at kun nogle omrder med en BNP p mindre end 75 % af EF-gennemsnittet var sttteberettigede under ml 1 ?
Det er et grundlggende demokratisk princip , at man bruger samme lsning til samme problem .
Der er ikke sammenhng i , at nogle omrder i Unionen kan f adgang til ml 1 i kraft af deres lave befolkningstthed , mens andre ikke kan . Den sammenhngende lsning er den , som vi foreslr i ndringsforslag 49 , det vil sige en eksplicit medtagelse af kriteriet vedrrende lav befolkningstthed under ml 1 .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske alle ordfrerne med de betnkninger , der fremlgges her i dag .
Der er ingen tvivl om , at strukturfondene i mange r har betydet vigtig sttte til perifere og fattige regioner i mange dele af Den Europiske Union .
Vi befinder os nu p et tidspunkt , hvor der er behov for en reform .
De har vret en utrolig succes , og der er blevet gennemfrt mange projekter , som ellers aldrig ville vre kommet i gang .
<P>
Den Europiske Unions sttte til mit eget omrde i svre og farlige tider gav os hb om en bedre fremtid og hjalp os med at fastholde vores stilling i nsten 30 r .
<P>
Jeg kan godt forst , hvorfor der er behov for en grnse ved 75 % .
Jeg m sige til Kommissionen , at vi har behov for en vis grad af fleksibilitet for at sikre , at srlige omrder fortsat vil modtage sttte .
For mig , som kommer fra Nordirland , vil afskaffelsen af ml 1 sende det forkerte signal p et utrolig vigtigt og centralt tidspunkt .
<P>
Parlamentets betnkning er velafbalanceret , ansvarlig og realistisk .
Den giver mulighed for at f et bedre forslag end det nuvrende .
<P>
Jeg er enig i princippet om en resultatsreserve , men den er for stor : Den br ikke vre strre end 4 eller 5 % .
Der er ikke nok europisk ledede projekter .
Jeg kunne godt tnke mig , at Urban-programmet og andre europisk ledede projekter - fem , hjst seks - fortstter , s folk kan se , hvad der kommer fra Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg gr ud fra betnkningens prmis C , hvor det prciseres , at strukturfondene og Samhrighedsfonden er de vigtigste midler til at opn en konomisk og social samhrighed i EU .
Det havde dog vret interessant p systematisk vis dels at skelne mellem samhrigheden mellem staterne og den interne samhrighed inden for staterne , dels mellem land- og bydistrikter .
Hvad angr det frste punkt , samhrighed mellem staterne , er det svrt ikke at dele ordfrernes synspunkt om , at man skal koncentrere bevillingerne p nogle enkelte stater , for at de skal vre effektive .
Man skal dog ikke glemme ndvendigheden af grnseoverskridende samhrighed , da der stadig er meget at gre p dette omrde .
Bevillingerne til grnseoverskridende samhrighed skal ikke betale prisen for en ndring af mlene .
Det er rigtigt , at man i denne henseende med rette nvner Interreg-programmerne p side 14 .
<P>
Den interne samhrighed inden for staterne , som der mske tales mindre om , synes jeg , er meget vigtig , da samhrigheden mellem land- og bydistrikterne er meget vsentlig for de udviklingsfaser , vi gennemgr i dag , og som i hj grad skader landdistrikterne .
Desuden vil ml 5b forsvinde , hvilket absolut er meget beklageligt , og dette risikerer at hmme landdistrikterne .
Her tnker jeg f.eks. p en region , som jeg selv kender ganske godt , det nordvestlige Alsace , i Vosgesbjergene , ved Sundgau .
Ufrivilligt favoriserer man urbaniseringen af de regioner , der i vrigt er drligst stillede .
Det kunne vre interessant at kende den procentmssige fordeling af alle de midler , der gives til henholdsvis land- og bydistrikterne , samlet fra alle de forskellige fonde .
F.eks. gives sttte p det sociale omrde og til industriel omstrukturering hovedsageligt til bydistrikter .
Jeg sttter fuldt ud indholdet i afsnit 3 , hvor ordfrerne med rette antyder , at det er ndvendigt med en srlig indfaldsvinkel til en sammenhngende udvikling af landdistrikterne under ml 2 .
Jeg hber , at man i fremtiden vil tage hensyn til dette nske , og at landdistrikterne ikke skal betale prisen for en omlgning af fondene , som vi ser det for jeblikket .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , rede kolleger , med hensyn til fiskerisektoren nsker vi som Parlament en samlet planlgning for denne sektor .
Kommissionens forslag minder meget om en gang hakkemad . Man nsker nemlig hovedsageligt at opdele sektoren alt efter situationen i de forskellige omrder , og der bliver ikke mulighed for en samlet administration netop med hensyn til Fonden for Regionaludvikling , Den Europiske Investeringsfond , Den Europiske Garantifond og Den Europiske Socialfond .
<P>
Vi nsker en samlet planlgning , fordi vi mener , at der ikke m gres forskel p de forskellige fiskeriomrder , og vi er overbeviste om , at dette vil kunne ske ved hjlp af en forordning , i hvilken man p ligelig vis er i stand til at planlgge de aktioner inden for fiskerisektoren , der hrer under ml 1 , aktionerne under ml 2 samt de omrder , som netop ligger uden for ml 1 og ml 2 .
Vi risikerer at diskriminere , hvis der ikke er en samlet aktion .
Vi har derfor bestrbt os p at foresl en streng og seris forordning , der kommer Kommissionens forslag i forkbet .
Vi har sledes ikke behandlet fiskeriet udelukkende ud fra en produktions- og markedsmssig synsvinkel , men har vurderet de miljmssige aspekter , respekten for det sociale sprgsml samt genoprettelsen af de konomiske og sociale aktiviteter i forbindelse med denne sektor , og vi har ogs tnkt p markedet .
Vi har desuden overvejet muligheden for at oprette blandede selskaber i forbindelse med tredjelandene , idet man udnytter ngo ' erne og det ikkeindustrielle fiskeri fra mindre fartjer .
<P>
Vores forslag er kort sagt et serist , prcist og njagtigt forslag ; et forslag , som vi naturligvis havde hbet , at Kommissionen havde fremsat .
Kommissionen tager i virkeligheden sin tid til det , men vi er p en vis mde ogs s heldige , at Rdet ( fiskeri ) er ret konsekvent med hensyn til Parlamentets holdning . Vi er sledes ogs klar over , at Kommissionen vil foresl en forordning , der ligeledes tager hjde for de forslag , som Parlamentet selv har fremsat , og som Rdet ( fiskeri ) har fremhvet p en prcis mde .
Vi vedtager i dag dette forslag til forordning , og herefter , nemlig i april , vedtager vi forslaget til lovgivningsmssig beslutning , hvor det nye forslag fra Kommissionen skal vurderes . En andenbehandling vil sledes give os mulighed for at finde en samlet lsning for fiskerisektoren og sikre denne ligebehandling , s man undgr diskrimination , der virkelig ville vre negativt .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Hr. formand , mine damer og herrer . Som ordfreren , fru Jns , har redegjort for , drejer det sig i hendes betnkning om den indholdsmssige udformning af Den Europiske Socialfond .
Vsentlige ting skal reguleres i rammeforordningen , hvor det for nogle punkters vedkommende indtil nu ikke er klart , om de alligevel ikke kunne st i ESFforordningenens tekst .
Disse afgrnsningsproblemer br ikke mere forekomme i fremtiden .
Angende den indholdsmssige udfrelse var der frst store meningsforskelle mellem min gruppe og socialdemokraterne .
Gennem mange drftelser og forhandlingsrunder i en atmosfre af samarbejde blev der fundet kompromiser - i vrigt helt frem til i gr eftermiddags .
<P>
Jeg skal udtrykkeligt takke ordfreren for den vilje til samtale , hun har vist over for mig , og for hendes store indsats , og jeg skal udtrykke min respekt .
Hvad grundretningen angr , er vi enige .
ESF er det strukturpolitiske redskab til bekmpelse af arbejdslsheden .
Bekmpelse af arbejdslsheden er vores bedste socialpolitik .
Arbejdslsheden er vores strste konomiske og socialpolitiske problem , og bevillingerne til ESF er knappe .
Det er ud fra denne prmis , vi skal se de kompromiser , der er kommet i stand .
Dette er ogs budskabet til Kommissionen ved gennemfrelsen af teksten .
Ren almen uddannelse hrer derfor ikke med til ESF ' s interventionsomrder . De er utvivlsomt en forudstning for erhvervsevne og en kultur som livsvarig lreproces .
<P>
Det er ingen tvivl om , at Europa ogs br yde sit bidrag .
Men p grund af erfaringerne fra de sidste planlgningsperioder er vi blevet enige om ikke kun at tage ordet  koncentration  i munden , fordi det klinger godt , men ogs at gennemfre den konsekvent .
Det glder ogs for anvendelsen af ESF-midler , nemlig koncentration om aktiv bekmpelse af arbejdslsheden .
Her br vi allesammen p alle niveauer orientere os efter de beskftigelsspolitiske retningslinjer .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Jeg er ndt til at vre streng , da der er s mange talere .
Derfor bedes De afslutte indlgget nu , og De fr 30 sekunder .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Lad mig afslutningsvis hertil citere ordfreren :  ESF skal fremover sttte den europiske beskftigelsesstrategi og de flerrige nationale handlingsplaner for beskftigelsen , der skal udarbejdes som led heri  .
Det kan jeg fuldt og helt sttte .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske Kommissionen tillykke med at have udarbejdet et forslag , som i det store og hele ikke anfgtes af nogen af de 15 medlemsstater eller fra nogen side her i Parlamentet .
Det er ikke nogen ubetydelig prstation .
Jeg vil gerne fokusere p tre specifikke omrder : tidsplaner , kriterierne for ml 2 og adgangen til fondene .
<P>
For det frste vedrrende tidsplaner har vi lige haft et uformelt topmde om at bringe Europa tttere p borgerne .
Et af de centrale punkter vedrrende strukturfondene er at sikre , at vi leverer regional- og strukturmidler i tide .
Dette er et af de vigtigste omrder , hvor Den Europiske Union er trovrdig .
Vi skal naturligvis ogs gennemfre resten af Agenda 2000 , men vi m ogs vre til stede p topmdet i marts mned .
<P>
Den anden ting , jeg gerne ville sige , er , at der vil opst en betydelig flaskehals i begyndelsen af r 2000 , som vil gre det svrt at f disse programmer godkendt .
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvordan hun har til hensigt at lse den nsten umulige opgave , hvor hendes personale skal godkende DOCUP ' er og FSR ' er i tide for at f programmerne i gang .
<P>
For det andet vedrrende kriterier : Under ml 1 har vi en vldig god og prcis definition af , hvem der er berettiget til sttte under ml 1 , primrt baseret p BNP .
Men under ml 2 er BNP ikke et af kriterierne for sttteberettigelse .
Vil Kommissionen acceptere BNP som et af de supplerende kriterier under ml 2 ?
Det er det bedste fattigdomsindeks , s lad os bruge det .
<P>
For det tredje vedrrende adgangen .
Noget af det , jeg oftest hrer fra mine vlgere , er , hvor svrt det er at f fat i strukturmidler , isr for sm frivillige organisationer og virksomheder .
Jeg ved , at det i frste rkke er et nationalt problem , men hvordan kan vi sikre os , at organisationerne fr let adgang til EF-finansiering uden at blive afskrkket af bureaukratiet ?
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Arias Caete med fremlggelsen af hans meget fine betnkning .
Jeg vil ogs lyknske alle mine kolleger fra Fiskeriudvalget , fordi de har fremsat et st meget realistiske forslag .
Ved reformen i 1994 sikrede vi , at der anvendes samme metode for alle de omrder i Unionen , der er afhngige af fiskeriet .
Der er mange sdanne omrder rundt om i Unionen , hvor der ikke findes andre beskftigelsesmuligheder .
<P>
Disse foranstaltninger blev suppleret gennem de sociokonomiske foranstaltninger i 1995 , som jeg skitserede i min betnkning for Fiskeriudvalget .
Ved Edinburgh-topmdet stttede man ikke Parlamentets forslag om et separat ml for fiskeriet .
Men man accepterede imidlertid Parlamentets strke argumenter ved at krve , at der afsttes tilstrkkelige midler til kystregioner , der er afhngige af fiskeri .
Dette forslag fra Kommissionen er et skridt i den forkerte retning og vil ikke medfre nogen forbedringer for fiskersamfundene .
<P>
Forslaget er for generelt .
Det efterlader et tomrum , der ikke skal udfyldes af Parlamentet , men af Kommissionen .
Kommissionen hber at f vores bl stempel .
Jeg foreslr , at vi ikke gr det , fr vi kender de nrmere detaljer .
I henhold til de nye forslag skal de fleste fiskeripolitiske foranstaltninger frdiggres under garantisektionen for landbruget .
Jeg tvivler p , om det er korrekt at anvende denne sektion til finansiering af stukturforanstaltninger .
Landbrugsmidlerne afsttes for et r ad gangen , mens midlerne til fiskeriet tildeles for flere r ad gangen .
Selvom vi accepterer princippet bag Kommissionens forslag , m den acceptere at stte vandttte skotter omkring midlerne til fiskerisektoren .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr.formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg gerne sige , at der i interimsbetnkningen om forordningen om strukturfondene gres betydelige fremskridt , som vi sttter , i styrkelsen af samarbejdsprincippet gennem udvidelsen af den kreds af parter , der skal deltage i udarbejdelsen , gennemfrelsen og kontrollen af programmerne .
Og der sker ligeledes fremskridt i styrkelsen af gennemsigtigheden og sttten til rand- , og fjernomrderne .
<P>
Men der er vigtige aspekter , som jeg kun kan udtrykke min misbilligelse for , f.eks. godkendelsen af Kommissionens forslag vedrrende ressourcerne til strukturfondene , der er fastsat til 0 , 46 % af det rlige BNI for EU .
Der er overordentlig mange grunde til at frygte , at en sdan tildeling af midler p enhver mde vil vise sig at vre utilstrkkelig til opnelsen af social og konomisk samhrighed .
Og den interregionale solidaritet ville blive dybt rystet , hvis dette forslag godkendes .
<P>
Derudover er betnkningen endog modsigende .
Der nvnes i betnkningen et kriterium , der er i modstrid med oprettelsen af en resultatreserve som foreslet af Kommissionen , men det forhindrer ikke , at dren bnes p klem for denne oprettelse , blot med et bidrag p under 10 % .
Hvor er vi ?
Er man for eller imod resultatreserven ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , i det store og hele hilser jeg Kommissionens forslag velkommen , og jeg vil gerne komme ind p nogle konkrete punkter .
<P>
Som hr . Collins ppegede , br samhrighedsfinansieringen ikke kdes sammen med Den Monetre Union .
Samhrighedsmidlerne kan med held omdannes til et strukturinstrument , som ikke kdes direkte sammen med de transeuropiske net .
Her har vi udarbejdet et ndringsforslag om at holde struktur- og samhrighedsfondene p linje med de godkendte budgetforslag her i Parlamentet , som hr . Kellett-Bowman var inde p .
Vi prioriterer jernbaneinfrastruktur .
I mit eget land Irland befinder jernbanerne sig f.eks. i en farlig tilstand af forfald , mens de fleste midler er get til vejene .
<P>
I vores ndringsforslag understreger vi ogs betydningen af forbindelser p tvrs af grnserne .
Jeg vil gerne bede kommissren om i sit svar at understrege betydningen af den demokratiske indsats fra de lokale regioners side , navnlig de lokale regioner , der sger om ml 1-status .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg har til hensigt at appellere til hjertet hos de tilstedevrende kommissrer og medlemmer og forhbentlig ogs deres grupper for at f dem til at sttte ndringsforslag 49 , som er fremsat af min kollega hr . Escol Hernando og 60 andre , der allerede har sttte fra nsten 200 medlemmer , samt ndringsforslag 85 fremsat af hr .
Miller , som er underskrevet af nsten alle Labour-medlemmerne .
<P>
Gennem ndringsforslagene introduceres begrebet fjerntliggende og ringe befolkningstthed .
Highlands and Islands i Skotland er bestemt fjerntliggende og har en lav befolkningstthed p 8 , 9 , hvilket alle sikkert ved p nuvrende tidspunkt .
BNP er p 76 % af gennemsnittet i henhold til de oplysninger , jeg har i jeblikket .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to ting : den ene gjorde en af regeringernes ministre , Gus MacDonald , mig opmrksom p for nylig . Han indrmmede , at hvis det ikke var for oliearbejdernes - hvoraf kun meget f kommer fra mit omrde - lnninger , ville vi ligge et godt stykke under 75 % , og det er efter min mening en meget uretfrdig situation .
<P>
Vi er whiskyens land , men selvom den britiske statskasse fr milliarder ud af dette , fr vi ikke srlig meget i form af konomiske fordele .
<P>
Min valgkreds beskrives ofte som Europas sidste vildmark .
Det er en menneskeskabt vildmark .
Den blev skabt gennem folkedrab .
Vi befolkede landomrderne i Canada , fordi vi blev fjernet til fordel for fr , som var mere rentable .
<P>
Kommissionen har gjort et fantastisk stykke arbejde med at yde sttte til Highlands and Islands .
Vi har udnyttet det fuldt ud .
Vi har brugt pengene klogt , hvilket Kommissionen ogs m erkende .
Men man kan ikke forvente , at 150 rs forsmmelser og undertrykkelse kan kureres p fem r .
Det ville vre ironisk , hvis vi netop p det tidspunkt , hvor Kommissionens arbejde har givet os mulighed for for frste gang at bremse flugten af de klogeste og bedste unge mennesker fra Highlands and Islands , pludselig standsede det p grund af infrastrukturen .
Der er stadig mange ensporede veje i mit omrde med 80 kilometer til nrmeste benzintank .
Nr man nr derhen , finder man ud af , at benzinen er den dyreste i hele EU .
160 kilometer til nrmeste hospital - ja , jeg kunne blive ved .
Og vejret - jeg er sikker p , at De alle har medlidenhed med os .
Vi fik endda besg af orkanen Mitch - som det eneste sted i Europa - med 240 kilometer i timen hen over mit omrde .
Vi har subarktiske temperaturer om vinteren .
I to tredjedele af ret er alle overflader fugtige , husene skal vre strke , prisen for disse afstande er enorm .
Der er 90 beboede er - lngere end England , strre end Belgien eller Danmark - og omkostningerne ved denne perifere placering er enorme .
Jeg forsger at appellere til hjertet hos alle .
De bedes venligst notere en bemrkning til Deres koordinatorer : ndringsforslag 49 og 85 .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , Arias Caetes betnkning er et godt eksempel til efterflgelse .
I overensstemmelse med Fragas og min mening om regionalpolitikken og udviklingen af landdistrikterne viser den en klar beslutsomhed og enighed mellem de tre udvalg : Udvalget om Regionalpolitik , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt Fiskeriudvalget .
Disse udvalg er enige om , at det er ndvendigt at bevare en kraftfuld flles fiskeripolitik , der bygger p betydelige strukturelle foranstaltninger , der anvendes i hele Fllesskabet , og som vedrrer fiskeri , marinekultur , akvakultur , ogs inde i landet , samt aktiviteter lngere nede i kden som forarbejdning og handel .
<P>
Denne enstemmige holdning i Fiskeriudvalget , der blev vedtaget efter at have spurgt de ansvarlige p fiskeriomrdet i medlemsstaterne til rds , burde tiltrkke Kommissionens opmrksomhed - og navnlig kommissr Bonino .
Allerede i den udtalelse , som jeg har udarbejdet om Agenda 2000- meddelelsen , som ogs blev vedtaget enstemmigt i Fiskeriudvalget , advarede vi EU-Kommissionen om de risici for udflytning inden for EU , som hele fiskerisektoren lber , hvis Kommissionens frste forslag , som ville skabe forvridninger , ikke blev ndret gennem en forordning , som berettiger alle regioner i EU til sttte gennem strukturelle foranstaltninger .
<P>
P landbrugsomrdet har man udarbejdet en srlig lovgivning om udvikling af landdistrikter .
Man har omhyggeligt srget for , at denne lovgivning kan anvendes i alle regioner i EU for at bevare den flles landbrugspolitiks retfrdighed .
Hvorfor har dette ikke vret tilfldet med fiskerisektoren , der ligesom landbrugssektoren er underlagt anvendelsen af en flles politik ?
<P>
Da der ikke er nogen global horisontal lovgivning der samler alle de strukturelle foranstaltninger , der kan anvendes p fiskeriomrdet i hele EU , og da der ikke er noget finansielt instrument , der er tilpasset sektorens behov , hvad er der s tilbage af den flles fiskeripolitik ?
Et bundt begrnsninger , et antal foranstaltninger , der skal mindske fiskerflden , og en lindrende hjlp - disse rester fortjener ikke lngere at blive kaldt for flles politik .
Vi hber ikke , at EU giver op , men vi forventer , at der bliver udarbejdet en ambitis visionr politik , der tager hensyn til Den Europiske Unions maritime dimension , hvilket er en af Unionens mest fremtrdende egenskaber .
Med de ndringsforslag , som vi har fremsat , hr. formand , strber vi efter at n disse ml .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , delegationen fra Den Nationale Alliance mener , at man i mlstningen om at styrke den konomiske og sociale samhrighed skal tage hensyn til de srlige tilflde af strukturelle handicap , som f.eks. regionerne .
erne lider under nogle strukturelle ulemper , der p langt sigt ender med at f en negativ indflydelse p deres konomiske og sociale udvikling , og der er mange er blandt de forskellige omrder , som vil blive diskvalificeret fra programmerne under ml 1 .
Det betyder , at omrderne vil blive betragtet p linje med regioner , der ikke har brug for nogen srlig strukturel sttte .
Det er en selvmodsigelse .
Den nye forordning kan ikke tilsidestte angivelserne i den nye Amsterdam-traktat , som i artikel 130 A og i erklringen om erne omtaler og understreger ernes srlige karakter .
Det er derfor nskeligt at lade erne hre ind under ml 1 ved hjlp af en strre fleksibilitet i parametrene for BNP .
En opmrksom og omhyggelig undersgelse af situationen burde nemlig gre det klart , at det ikke kun er makrokonomiske rsager , der spiller ind , men navnlig forskellige rsager af geokonomisk karakter .
<P>
Med hensyn til ml 2 bemrker vi , at Kommissionens forslag ved at stte et vist befolkningsloft for de forskellige medlemsstater risikerer at skade visse regioner .
I Italiens tilflde vil Kommissionens forslag om at medregne de regioner under ml 2 , der ikke lngere vil hre under ml 1 , g ud over regionerne i det centrale Norditalien .
Koncentreringen af strukturfondene via en reduktion af den stttemodtagende befolkning br i stedet fordeles ligeligt mellem alle medlemsstaterne .
<P>
Hvad overgangssttten angr , br perioden efter vores mening faststtes til syv r for de regioner , der ikke lngere er under ml 1 , 2 og 5 b .
Vi beder ikke om strre bevillinger til de regioner , der kommer til at hre til denne gruppe , men blot om sttte fra strukturfondene i hele programperioden .
Jeg vil gerne pointere , at en italiensk region , nemlig Abruzzo , br kunne nyde godt af overgangssttten , selvom den holdt op med at hre under ml 1 i 1996 , ellers m man betragte medtagelsen under ml 2 som en yderligere forringelse for det centrale Norditalien .
<P>
Endelig er vi med hensyn til fllesskabsinitiativerne enige i , at deres antal skal reduceres fra 13 til tre , men vi mener , at det er vsentligt , at Urban-initiativet bevares , s der kan gennemfres en ensartet politik p hele omrdet .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , initiativerne Interreg , Urban og Leader er laboratorier for innovation p det konomiske og sociale omrde , og dem skal vi absolut bevare .
Interreg skal stimulere grnseoverskridende egnsudvikling i EU .
Dette glder ogs i EU ' s hjerte og ikke blot i de perifere regioner .
<P>
Hvad angr EU ' s hjerte , har I s nogensinde taget toget mellem Bruxelles , Luxembourg og Strasbourg ?
Langsommelighed , ubehag , mangel p punktlighed osv .
Og dog er tog det perfekte og mest miljvenlige transportmiddel for sdanne afstande .
Hvad der burde vre en symbolsk rute - fremtidens tog i EU ' s hjerte - er et gammelt tog , der ser ud til at stamme fra en anden tidsalder .
<P>
Og her kommer jeg til Interreg .
Det , der skulle have hjulpet regioner som Wallonien , Lorraine og Luxembourg og bnet grnser , viser sig at vre et tog , som ikke har udviklet sig de sidste hundrede r .
Det , der skulle have frt til en grnseoverskridende egnsudvikling kom aldrig .
Lad os derfor , hr. formand , gre noget alvorligt ved dette , da disse grnseregioner har et stort nske om at blive integreret og om at udvikle sig .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , jeg hber , De heller ikke ser p uret hos mig .
Vi har i formiddags allerede hrt srdeles meget om emnet udvidelsen .
Vi har ogs talt om , at det her ikke kun drejer sig om at udnytte en historisk chance , men at vi ogs m gre overordentligt meget for rent faktisk at kunne udnytte denne chance .
Vi har talt om tilpasnings- og frtiltrdelsesstrategi , hvor det drejer sig om , at vi s intensivt som muligt kan fremme ansgerlandenes konomiske og politiske tilpasningsproces til det flles Europa .
<P>
Vi skal imidlertid ikke kun gre srdeles meget i ansgerlandene , ogs hos os er der et arbejde , der skal gres .
Vi taler i den forbindelse meget ofte om , at vi behver institutionelle reformer .
Det er et vigtigt emne , men det er ikke det eneste .
Vi har ogs i vores omrde stadig en mngde konomiske omstruktureringsmuligheder med henblik p at sikre vores egne fremtidschancer .
I den forbindelse er der for mig et ganske srligt vigtigt stikord .
strig er som et land med sandsynligvis en af de lngste ydre grnser mod ansgerlandene interesseret i , at vi drager omsorg for disse grnseregioner , ogs p den mde , at overgangen og bningen af den flles grnse organiseres sdan , at der er overvgt af fordele p begge sider af grnsen , og at der ikke tilfjes nogen en skade .
<P>
I Udvalget om Regionalpolitik er der i lange diskussioner opnet srdeles meget .
Jeg takker isr regionalkommissr Monika Wulf-Mathies .
Vi havde i gr aftes som led i sprgetiden mulighed for kort at diskutere dette emne . Denne vilje til samarbejde er i dag ogs med rette blevet fremhvet fra alle sider i Parlamentet .
Den har frt til gode resultater . Men det kan stadigvk blive en smule bedre .
<P>
Der kan og der skal frst og fremmest gennemfres mere med sikrede penge p den ene side og med srdeles mange gode ider fra regionerne p den anden side .
Vi skal ikke altid vente p , at tingene bestemmes for os i Europa . Vi skal ogs tage tingene i egen hnd .
I den forbindelse kunne vi mske nske , at et og andet havde vret anderledes i de forslag , Kommissionen har fremsat , og som vi indholdsmssigt i virkeligheden er helt enige i , og som vi ogs vil sttte .
Mske kunne vi have nsket et srskilt ml  landdistrikter  . Men vi er ogs tilfredse med , at vi med sikkerhed ved , at disse landdistrikter med faste befolkningsandele p passende mde kan sikres .
<P>
Srligt vigtige for de nrmeste r og for overgangen er ogs udfasningsreglerne , en lang udfasning for de omrder , som efter de fremtidige kriterier ikke mere skal vre sttteberettigede , fordi de allerede har net mlet .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , det er let at tilslutte sig de centrale ml for en strukturfondsreform , nemlig at centralisere og effektivisere sttten , at rydde ud i bureaukratiet og at forenkle administrationen .
Nu er det efter min mening tvingende ndvendigt at sikre realiseringen af denne benhedslinje ogs i praksis .
I tillempningen af partnerskabsprincipperne skal vi have lavet en klar ansvarsdeling . Vi m ikke komplicere beslutningstagningen , men vi m have skabt et fleksibelt system , hvor man lytter til og forpligtes af de forskellige parter .
<P>
Jeg sttter Kommissionens forslag til ml 1 om udvalgskriterier og om en fondsreform .
Det strste omfang af sttte skal g til de svageste omrder , det vil sige de omrder , som ligge p under 75 % af bruttonationalproduktniveauet samt de omrder , der hrer ind under ml 6 iflge de kriterier , som allerede er vedtaget ved medlemsforhandlingerne .
I opgrelsen over befolkningsttheden i omrderne under ml 2 og i dens kriterier , ville jeg gerne have fleksibilitet i forbindelse med srlige omstndigheder .
F.eks. i Finland , det land i Europa med den strste del af befolkningen bosat i provinsen , accentuerer vanskelighederne ved landbrug i de nordlige egne og de store afstande behovet for en effektiv provinspolitik .
Arbejdslshedsog migrationstal som kriterier taler om ndvendigheden af udviklings- og sttteforanstaltninger .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den frste betnkning om samhrigheden afslrer , hvorledes strukturpolitikken i hj grad har virket udjvnende .
Srlig Samhrighedsfonden har spillet en fundamental rolle for konvergens mellem medlemsstaterne , selvom nogle endnu ikke har net de 90 % af BNI .
<P>
Det er en kendsgerning , at der i nogle samhrighedslande stadig er store mangler inden for infrastrukturen .
Konflikten mellem behovet for at investere i infrastruktur og behovet for at sikre budgettilbageholdenhed , bde for dem , der deltager i euroen , og dem , der ikke gr det , retfrdiggr , at denne fond bibeholdes .
<P>
P den anden side er Samhrighedsfonden fundamental for en bredygtig udvikling p miljomrdet , sledes som Amsterdam-traktaten foreskriver det .
Derfor glder vi os over Kommissionens beslutning om at bibeholde fonden p trods af samhrighedslandenes indtrden i euroen .
Det ville ikke vre retfrdigt , at de tre fattigste lande , der har ydet en vsentlig strre indsats for at opfylde konvergenskravene ved at ofre investeringer i fundamentale sektorer , nu skulle fratages samhrighedsinstrumentet .
<P>
Det er vigtigt ikke at blande nominel og reel konvergens sammen .
Men Samhrighedsfonden er ikke kun et udtryk for genersitet .
Man m ikke glemme , at den til gengld betyder en kapitaltilbagestrmning til de mere udviklede medlemsstater i form af kb af viden og kapitalgoder , der i tilflde som f.eks. Portugal nr op p 50 % .
<P>
Ud over at opfylde traktaterne er Kommissionens beslutning derfor i overensstemmelse med nden fra Edinburgh om et samhrigt og solidarisk Europa .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , det er ikke lykkedes strukturfondene at rette srligt meget op p den regionale uligevgt trods deres strre og strre post p EU ' s budget .
De har knapt nok kunnet rette op p de negative flger , som indfrelsen af det indre marked og forberedelserne af fllesmnten har bragt med sig .
<P>
Strukturfondenes effektivitet skal forstrkes .
For at gre dette , er det ndvendigt , at de koncentreres om de svageste regioner , og jobskabelse skal vre et af deres overordnede ml .
For at strukturfondene skal blive effektive , krves der deltagelse fra de folkevalgte , organisationerne , borgerne , det vil sige fra hele demokratiet .
Ud over strukturfondene er der problemet med den fremtidige finansiering af Den Europiske Union .
Jeg er mildest talt forbeholden over for hovedtrkkene i Kommissionens for nylig fremlagte dokument , hvor man vil bringe ligevgt i de nationale bidrag under pres fra Tyskland , som vil betale mindre og samtidig drage nytte af markederne i steuropa , der bliver bnet i nr fremtid .
<P>
I denne forbindelse vil jeg sige , at teorien om  retfrdig gengldelse  efter min mening er selve afvisningen af EUsamarbejdet , idet den ikke kan forenes med den solidaritet , som er uundvrlig for EU ' s eksistens : Solidaritet med de fattigste regioner , med sektorer i vanskeligheder , mellem EU ' s befolkninger , med ansgerlandene , med de sydlige Middelhavslande i et forsg p en flles udvikling .
<P>
I stedet for en ordstrid om de nationale bidrag skulle man s i stedet overveje en bedre brug af fllesskabsbevillingerne , lede efter nye ressourcer , f.eks. fra finansmarkederne , gennem en afgift p finansielle transaktioner , og s ville vi kunne tale om retfrdig gengldelse ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissrer . For det frste tak til Karin Jns , som ogs p en meget konstruktiv mde har optaget De Grnnes forslag .
Vi m virkelig ikke g et skridt tilbage - det har hun her prciseret , og jeg kan tilslutte mig hendes indlg .
De 15 % reprsenterer de nuvrende europiske erfaringer .
Specifik sttte til kvinder reprsenterer simpelthen det nuvrende stade i civiliseringsprocessen .
nsker vi virkelig at g under det , kre kolleger i Folkepartiet ?
Jeg mener , at de kristelige demokrater i Parlamentet skal gre sig klart , om de vil risikere et rd-grnt flertal her i Parlamentet i fremtiden , eller om de vil tilslutte sig fornuftige projekter .
<P>
( Tilrb fra hr . Schiedermeier ) Det vil vi snart f at se !
Fru Glase , koncentration er ikke reduktion af de indholdsmssige ml .
Det drejer sig om arbejdsmarkedspolitik , Luxembourg-processen , det drejer sig frst og fremmest om beskftigelsespolitik i det tredje system .
Men det drejer sig ogs om social reintegration , naturligvis suppleret med en fattigdomsbekmpelse , der lever op til sit navn .
<P>
Jeg m slutte her .
Men jeg vil blot sige , at synenergierne med de andre fonde har vi forankret ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger . De husker mske , at Klaus Hnsch i anledning af betnkningen af Oostlander sagde , at mange ville tale et helt andet sprog , nr det drejer sig om at give afkald .
Njagtigt dette punkt er vi net til nu .
De , der kender holdningerne til Struktur- og Samhrighedsfonden , ved ogs , at Klaus Hnsch med denne bemrkning har ramt hovedet p smmet .
Som s ofte er alle principielt set enige , men nr det drejer sig om detaljerne , nemlig nr det bliver alvor og drejer sig om at give afkald , s taler mange et helt andet sprog .
<P>
Jeg kommer til de enkelte punkter . For det frste angende Samhrighedsfonden .
Ogs jeg mener , at for de lande , der deltager i Den konomiske og Monetre Union , bortfalder berettigelsen til at f del i disse midler .
<P>
For det andet angende ml 2 : Kommissionen foreslr at bibeholde det hidtidige kriterium .
Jeg gr ind for , at dette overholdes strengt og ikke ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , med indfjelsen af et kapitel om beskftigelse i den nye traktat ivrksatte man en proces , der i november i Luxembourg mundede ud i vedtagelsen af nogle retningslinjer for beskftigelsen .
En af sjlerne i disse retningslinjer er netop beskftigelsen , som bygger p nogle forebyggende og aktive indgrebspolitikker med hensyn til udbuddet af arbejdskraft , og hvor det uddannelsesmssige aspekt spiller en vigtig rolle .
<P>
Det forslag til forordning om Socialfonden , som vi drfter i dag , er en del af denne nye tankegang .
Kommissionen har uden tvivl gjort en betydelig indsats for at gre fonden til et s smidigt instrument som muligt , uden dog af den grund at glemme ndvendigheden af , at den tjener til opfyldelsen af de europiske ml .
<P>
Jeg vil kort nvne disse ml : at udvikle aktive politikker p arbejdsmarkedet ; at fremme integrationen i samfundet ; at udvikle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at fremme livslang uddannelse ; at udvikle systemer og modeller for tilrettelggelsen af arbejdet , med henblik p at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke , der er i stand til at tage udfordringerne ved ndringerne op ; at sttte ivrksttervirksomhed samt den videnskabelige og teknologiske forskning ; og at ivrkstte nogle aktioner , der tager sigte p at fremme lige muligheder p arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg vil gerne fremstte et par bemrkninger om nogle af de aspekter , der er med i Kommissionens forslag , og som bliver styrket i den glimrende betnkning af fru Jns .
Den vifte af foranstaltninger , der kan finansieres , gr det muligt at medtage uddannelsesaspektet i en pakke med integrerede aktioner , der tager sigte p at lette den erhvervsmssige integration eller reintegration .
Det er vigtigt at fremhve , at der medtages en hel rkke forberedende uddannelsesforanstaltninger , der er rettet mod den gruppe mennesker , som ellers ville vre uigenkaldeligt tabt .
Man nsker herved at lse nogle problemer , der gr meget lngere end til den arbejdsmssige dimension , og som i stedet vedrrer hele personen , hvilket jeg tror , man br understrege .
I den forbindelse er det sledes vigtigt med forslaget om at afstte 1 % af Socialfondens midler til finansieringen af sm projekter , som administreres af de ikkestatslige organisationer , ved hjlp af formidlende organer og ud fra nogle forenklede procedurer .
<P>
Jeg minder om , at Kommissionen allerede har ivrksat et vigtigt forsg i den forbindelse .
Det er lige s vigtigt at fremme udviklingen af nye kilder til beskftigelse ved at udnytte den tredje sektor og socialkonomien , navnlig for at fremme og sttte den lokale udvikling .
Forslaget om udvidelsen af partnerskabet er i den forbindelse fundamentalt og br gres til en obligatorisk procedurebetingelse p nationalt plan , bde for regeringerne og for regionerne .
<P>
Jeg kommer nu til det sidste punkt , nemlig at det skal sikres , at kvinderne kan deltage i Socialfondens foranstaltninger med de samme rettigheder , og det skal ikke blot ske ved at forankre begrebet mainstreaming i forordningen , men ogs ved hjlp af specifikke foranstaltninger .
Det foresls derfor i betnkningen af fru Jns at fastlgge en mindstefinansiering p 15 % af Socialfondens midler for at sikre , at man bevarer prioriteringen af lige muligheder for kvinder og mnd , ogs i forbindelse med de nationale og regionale tjenesters gennemfrelse .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , fru kommissr , jeg kommer fra Bretagne , som er en region , hvor fiskeri er en stor konomisk og dynamisk aktivitet , udviklingens og beskftigelsens grundsten , en vigtig faktor i en velafbalanceret egnsudvikling .
Hos os har fiskerierhvervet get fra far til sn i rhundreder .
Fiskeri har pvirket vores livsstil og vores traditioner , og grunden til at det ellers meget barske erhverv stadig er s fremtrdende er , at det udgr en stor del af vores identitet .
Derfor , fru kommissr , finder vi forslagene til den nye forordning om strukturelle foranstaltninger i fiskerisektoren uacceptable , da de , som de ser ud i jeblikket og som vores ordfrer har fremhvet , p ny ville stte fiskerifllesskabet under debat .
Dette skyldes , at de strukturelle foranstaltninger ville blive spredt ud over forskellige forordninger , kystlinjens i dag gldende tankelre ville blive delagt , adgangen til sttte ville blive svrere for slutmodtageren , og vrst af alt ville man ikke kunne undg , at aktiviteter flyttes fra visse regioner til andre med en lysere fremtid .
Bretagne m som alle andre fiskeriregioner lgge penge fra for fortsat at kunne bygge nye og sikrere bde , fortstte moderniseringen af havnene og af fiskerisektoren , udnytte vores produktion og uddanne de unge til et nobelt erhverv , som , uanset hvad der til tider siges , er et profession for fremtiden .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg har til hensigt at tale om hr . Arias Caetes betnkning om fiskerisektoren .
De Grnne er enige i meget af den kritik , som ordfreren fremstter med hensyn til Kommissionens forslag , der s afgjort er utilstrkkeligt .
Fru McKenna har allerede haft lejlighed til at give udtryk for vores synspunkt under debatten i Fiskeriudvalget , og de forskellige ndringsforslag , som De Grnne havde fremsat , blev godkendt af udvalget .
<P>
Vi er dog ikke enige i alle de forslag , hr .
Arias Caete fremstter . Her hentyder jeg navnlig til det nye bilag III , hvor der tages hjde for nogle foranstaltninger til fordel for bygningen af nye fiskerfartjer .
De Grnne mener , at fllesskabsfinansieringerne i forbindelse med FIUF skal begrnses til de fartjer , der har en maksimal lngde p 24 meter .
Vores forslag tager bde hensyn til de miljmssige aspekter - et bredygtigt fiskeri er nemlig uforeneligt med en flde af store fiskerfartjer - og til de beskftigelsesmssige aspekter , da de store fartjer uden tvivl beskftiger frre fiskere .
Vi hber , at Parlamentet vil godkende vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , dette forslag til en reform af strukturfondene har som helhed betragtet nogle positive mlstninger .
De nuvrende syv ml reduceres til tre . Denne reduktion vil uden tvivl give mulighed for bedre administration af fondene , bde fra Kommissionens og fra regionernes side .
Med henblik p en bedre praktisk gennemfrelse nsker man nogle strre beslutningsbefjelser og en strre autonomi , ogs i provinserne , der reprsenterer de organer , som har et mere indgende kendskab til de lokale forhold .
<P>
Med hensyn til ml 2 er det efter min mening ndvendigt at vre meget opmrksom p antagelighedskriterierne .
Dette ml omfatter fire forskellige og forskelligartede aktioner , nemlig en aktion til fordel for byomrderne , en aktion til fordel for industriomrderne , en til fordel for land- og bjergomrderne og en til fordel for fiskeriet .
<P>
Hvis man ikke tager hensyn til antagelighedskriterierne , risikerer denne opdeling at g ud over de regioner , hvor der internt er nogle store forskelle p udviklingen i de forskellige sektorer .
Jeg kan f.eks. nvne regionen Lombardiet .
Den har en meget rig produktionsindustri , der ofte fr os til at glemme de fattige og gammeldags forhold i dens bjergomrder .
Den igangvrende affolkning og opgivelsen af dyreholdet er alvorlige symptomer p et uhelbredeligt onde , som er forrsaget af vores ligegyldighed over for bjergomrderne .
Afskaffelsen af fllesskabsinitiativet Leader , der var rettet mod landbrugsomrderne , er et tydeligt eksempel p den manglende interesse for bjergomrderne og bjergbefolkningen .
Jeg sprger mig selv , hvordan Kommissionen har tnkt sig at administrere denne situation p en retfrdig mde .
Med hensyn til Leader-programmet har man ogs sagt , at aktionerne under dette program som flge af finansieringsreformen vil blive finansieret gennem ml 2 .
Jeg er nysgerrig efter at se , hvordan fondene konkret vil blive administreret .
Jeg er overbevist om - og jeg er ikke s langt fra virkeligheden - at de lokale aktionsgrupper , som altid er blevet finansieret og planlagt inden for Leader-programmet , ganske vist til dels vil blive finansieret gennem det nye ml 2 , men jeg frygter desvrre , at mange af dem vil vre dmt til at forsvinde sammen med mange tilskud og meget sttte til udviklingen af landomrderne .
Vi str endnu en gang over for en god reform af ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , fru kommissr , bde Rdets , Kommissionens og Parlamentets reprsentanter har henvendt sig til hinanden om den tidsplan , der blev vedtaget i Cardiff . Hver gang har man hvdet , at i hvert fald den institution , som den talende reprsenterer , holder fast ved tidsplanen .
Vi har sledes signaleret , at vi er enige om dette .
Nu skulle vi s ogs kunne blive enige om , at nr Rdets beslutning er slet fast , senest i Bruxelles p topmdet i marts , s kan Parlamentet herefter til fulde deltage i beslutningstagningen .
Vi ved , at ogs her er der tale om tidsbegrnsninger , eller det skal besluttes , hvorledes det egentlig skal foreg .
<P>
Kommissionens redegrelse for Agenda 2000 har givet et godt og afbalanceret grundlag for en reform af regional- og strukturpolitikken .
Srlig vigtig er det at forenkle strukturfondenes administration , at stte sin lid til regionale og lokale myndigheder samt koncentrere midler til de omrder , hvor der er store udviklingsproblemer .
Beskftigelsessprgsmlet br have srlig hj prioritet .
Kommissionens forslag er baseret p Amsterdam-traktatens principper , hvor bl.a. de miljsager , som er vigtige for medborgerne , er blevet gjort mere centrale end fr .
Miljsprgsmlenes integration i regional- , struktur- og samhrighedsfondenes virke er dog ikke frt til ende i Kommissionens forslag .
I Parlamentets behandling er sagen til dels forbedret i forhold til dette .
<P>
Det er vigtigt , at miljmyndighederne har en ligevrdig rolle i udarbejdelse og valg af regionale initiativer .
Ogs medborgerorganisationers rolle m erkendes at vre en del af en strben efter strre benhed og offentlighed .
En styrkelse af miljmyndighedernes og medborgerorganisationernes synlige og gte partnerskabsrolle muliggr , at medborgerne bedre end fr kan deltage i regional- og strukturpolitiske initiativer .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , fru kommissr .
Kort og godt om de centrale punkter : De vre grnser p 1 , 27 % af bruttonationalproduktet p indtgtssiden og 0 , 46 % til strukturfondene p udgiftssiden m heller ikke i fremtiden overskrides .
Ved ml 1 : strengt 75 % !
<P>
Ml 6-omrder , rand- og omrder , ja , de str i traktaten , ellers ingenting ; udfasning kun i seks r , i intet tilflde syv , ellers har De dem liggende p bordet i det uendelige .
<P>
Ml 2 : Ikke enig med Dem .
Deres  gullasch  -ml bryder jeg mig ikke om , landdistrikterne kommer sandsynligvis til kort .
Jeg frygter , at arbejdslshed som eneste kriterium er for hrdt . Derfor er de blde kriterier vigtige for mig , for at vi kan f national medindflydelse p faststtelserne .
S nsker jeg en udfasning p ikke fire r , men af retfrdighedshensyn ogs i seks r som ved ml 1 , det ved De .
<P>
Sikkerhedsnet : ja .
<P>
Ml 3 : Horisontal sttte , ja .
Jeg str helt p Deres side angende de tre fllesskabsinitiativer .
Hvis De tillader yderligere , vil De opleve , at De hurtigt igen er oppe p de 13 , og det nsker jeg heller ikke .
<P>
Reserver : Ingen reserver , fru kommissr . Denne legeplads under jeg Dem ikke .
National sttte : Bedre , det er jeg for .
Frem for alt skal det fortsat inden for sudsidiaritetens rammer vre muligt , at vi i det mindste kan anvende egne midler , uden at Kommissionen til stadighed blander sig .
Derfor forhj venligst  de-minimis-reglen  , som De allerede har lovet .
Helst s jeg ECU 1 million . Det kunne vi godt leve med og afslutte disse ting med et ganske godt resultat .
<P>
Fru kommissr , selvom De allerede hrer om det rd-grnne flertal , hber jeg alligevel , at De accepterer fornuftige forslag fra den anden side , og da jeg er fagforeningsmand , hber jeg , at vi i det mindste kan komme til en forstelse p dette plan .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne byde begge kommissrer velkommen i Parlamentet og takke dem for deres tid og deres hjlp .
<P>
Jeg vil isr tale om socialfondsforordningen og takke fru Jns for hendes meget visionre og fremadskuende betnkning .
Vi m huske p , at nr Amsterdam-traktaten bliver ratificeret og trder i kraft , vil den indeholde et kapitel om beskftigelse .
P grund af problemerne med arbejdslshed , navnlig langtidsarbejdslshed i hele Europa , har vi brug for svel forebyggende som helbredende foranstaltninger for de langtidsarbejdslse .
<P>
Derfor hber jeg , at vi kan fastholde vores fokus p livslang uddannelse .
Det er vigtigt at forbedre og ajourfre folks frdigheder i en verden i stadig forandring rent teknologisk og konomisk .
Vi m ogs sikre , at der i skoler og gymnasier lgges strre vgt p at skue frem i tiden for at se , hvor der bliver behov for nye frdigheder om 10 r , s vi kan indfre erhvervsuddannelsesprogrammer med henblik herp .
<P>
Det vigtigste af alt er den lokale udvikling , hvor vi kan tilbyde mere og mere bistand samt mere og mere langsigtet beskftigelse , men for frre penge end det nuvrende niveau for statssttte og interventioner .
Jeg er glad for at se , at programmet for social kapital p lokalt plan vil f 1 % af de foreslede nye forordninger under ESF .
<P>
Endelig m vi aldrig glemme , at systemet ikke m vre stift , det skal vre fleksibelt , vi er ndt til at tilpasse os .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , hr og fru kommissr , rede medlemmer , vi sttter de fem betnkninger i deres helhed og vi lyknsker deres forfattere .
Srlig bifalder vi Collins-betnkningen , der er tro over for traktaternes bogstav ved at styrke Kommissionens forslag om at bibeholde Samhrighedsfonden for lande med mindre end 90 % af EU ' s BNI .
Der er tale om en retfrdighedshandling .
P sin side gr McCarthy-betnkningen i den rigtige retning ved at forbedre og uddybe Kommissionens forslag .
Vi har imidlertid nogle indvendinger , nemlig :
<P>
eftersom vi gr ind for de 0 , 46 % af EU ' s BNI til strukturpolitikken , kan vi ikke vre enige i , at omkostningerne ved udvidelsen frst og fremmest skal betales af dette belb ; -vi frygter for flgerne ved blindt at anvende kriteriet for sttteberettigelse p de 75 % for ml 1-regionerne . Disse indvendinger og tvivl forhindrer os dog ikke i at sttte McCarthy-betnkningen .
De finansielle overslag er imidlertid stadig meget tgede .
Vi ved ikke med sikkerhed , hvad vi skal fordele i fremtiden .
Dette sprgsml er en forudstning for alle de andre .
Vores sttte til denne betnkning er derfor forelbig , ligesom betnkningen selv.Ved andenbehandlingen vil vi afklare vores holdning definitivt .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , det er allerhjeste grad rimeligt at henlede opmrksomheden p den effektive indsats , som de medlemsstater , der modtager sttte fra strukturfondene , har gjort i lbet af disse fondes korte , men allerede tilstrkkelige levetid .
Derfor br alle de europiske institutioner vre forpligtet til at forbedre og styrke dem uden at glemme , at der ogs flyder en lind strm af kapital mod de mest industrialiserede medlemsstater .
Vil forordningerne blive bedre ?
Vi tvivler p det .
At gre betingelserne for at blive erklret ml 1-omrde mere smidige bevirker , at det hovedsageligt sociale og solidariske forml med afhjlpning af skvheder svkkes .
<P>
Man m ogs huske p , at erklringen fra Rdets Juridiske Tjeneste var meget overbevisende .
I Maastricht-traktaten fastlgges det legitime i , at lande som f.eks. Spanien , der klarede optagelsen til den tredje fase af MU ' en , oven i kbet p fornem vis , fortsat kan nyde godt af Samhrighedsfonden .
<P>
Hvis resultatreserven bliver gennemfrt , vil den i praksis blive et undvendigt instrument med en endog modsat virkning af den forventede , i hvert fald sdan som Kommissionens nuvrende forslag ser ud , hvor den er fastsat til 10 % .
Man burde have taget andre supplerende indikatorer med i betragtningen som f.eks. skvhederne p sundhedsomrdet , nedgangen i den erhvervsaktive befolkning eller miljproblemerne .
Ikke desto mindre glder det os , at arbejdslshedskriteriet er vsentligt .
<P>
Til sidst , hr. formand , er der en ijnefaldende ringe opmrksomhed p den bredygtige udvikling af energiressourcernes tilgngelighed og de lokale investeringer .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , selvom ingen gr imod selve princippet om eller ndvendigheden af en reform , s er det dens udformning , der giver anledning til sprgsml og bekymringer .
Jeg tnker f.eks. p min egen region , Nord-Pas-de-Calais , som i jeblikket er en del af ml 1 , 2 og 5b , og som risikerer at miste en stor del af den sttte , den har fet indtil nu .
<P>
Denne region er hrdt ramt af arbejdslshed , der p visse steder nr op p 25 % .
Der er en alvorlig krise , og bl.a. i mineomrderne er omstruktureringen langt fra gennemfrt .
Takket vre EU-sttte har vi kunnet igangstte en betydningsfuld udviklingsproces , som nu kan blive sat over styr , hvis man pludselig fratager regionen sttten .
Man har godt nok planlagt , at der skal vre en overgangssttteordning , men som alle andre steder er man utryg og nsker forsikringer .
Jeg insisterer derfor p , at en sdan overgangsordning er absolut ndvendig .
Vi glder os over , at den er planlagt , men vi nsker , at den udvides til at glde alle regioner , som ikke lngere hrer ind under ml 1 , 2 og 5b , og at den glder hele programperioden , det vil sige fra 2000 til 2006 .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , mine damer og herrer . Dette er den frste lejlighed for Parlamentet til at kommentere Kommissionens forslag til reform af strukturfondene og derved til at udsende klare signaler .
I den forbindelse holder vi tyske socialdemokrater med stor bekymring je med , om Parlamentet har kraft til at demonstrere virkeligt flles entydige principper .
Drftelserne har ganske vist vist , at vi alle i princippet nsker en koncentration af midlerne om det vsentlige og nsker mere mlrettethed , det vil sige ogs fortsat prioritering af sttten til de regioner , som har det strste udviklingsefterslb , men ogs bibeholdelse af en rimelig sttte i regioner i de rigere medlemsstater med omstruktureringsproblemer .
<P>
Vi er enige om , at vi skal koncentrere strukturfondene om at skabe arbejde og ogs bidrage til en forenkling af strukturpolitikken samt hjlpe de udtrdende regioner med overgangsordninger , s ophret ikke opleves som et chok .
De sidste ugers diskussioner har imidlertid vist , at der er grund til at frygte , at nationale interessereprsentationer og studehandler som flge heraf ogs vil gre sig gldende her i Parlamentet , et fnomen , vi hidtil kun kender fra Rdet .
<P>
Parlamentet risikerer at stte sit omdmme undigt p spil .
Vi vil stille ndringsforslag og forelgge dem til beslutning i morgen , og p to punkter skal jeg gre det klart , prcist i hvilken retning vi vil g .
Hvis vi ved ml 1 allerede ved frstebehandlingen bner dren for undtagelser fra 75 % -regelen , s giver vi Rdet et utvetydige signal om studehandler .
Prisen ville vre en lang liste af undtagelser og f penge til de virkeligt trngende regioner .
Vi kan da ikke stte de almindelige regnearter ud af kraft .
Hvis vi ikke gr den kage , vi vil fordele , strre , men giver den til flere mennesker , s er der mindre til dem , der har ganske hrdt brug for den .
Den kage , vi nsker at fordele , vokser ikke med sulten .
<P>
P den anden side m Samhrighedsfonden ikke via en bagdr gres til en tidsubegrnset finansiel udligningsmekanisme for alle medlemsstater under et vist velstandsniveau .
S vidt er vi endnu ikke kommet med integrationen i Den Europiske Union .
Strukturfondene er et udtryk for europisk solidaritet .
Samhrighedsfonden skal koncentrere sig om de medlemsstater , der har problemer med at opfylde de strenge kriterier .
Jeg beder om , at fleksibiliteten ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg skal begrnse mig til Fllesskabets initiativer . Parlamentet skal nu komme med en udtalelse .
Jeg er tilhnger af en reduktion af initiativerne . Jeg gr imidlertid ind for en nedsttelse fra 13 til fem , hvilket ogs er en betydelig forenkling .
Det er Interreg , der klart har en europisk mervrdi , Leader for at sikre udviklingen af landdistrikterne , Fllesskabets initiativer mod diskriminering ved adgangen til arbejdsmarkedet , altsammen udmrket .
Men ogs Urban er efter min mening af stor betydning .
At byer under ml 2 fr opmrksomhed , er en god ting . Det er imidlertid ikke nok .
Ogs de mellemstore byer , der falder uden for mlomrderne , skal have en chance . Det er muligt inden for rammen af Urban , der i vrigt har bevist sin effektivitet .
Vi ved alle , at udviklingen af byerne og ophobningen af problemer dr nsten er et verdensomspndende problem .
Det er godt i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne at vre meget opmrksomme p problemerne i byerne .
<P>
Sammen med fru McCarthy har PPE-gruppen p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe og PPE-gruppen indgivet et ndringsforslag , som jeg udtrykkeligt anmoder Parlamentet om at sttte .
I dette forslag gr vi ind for at gre det muligt at skabe et instrument p EU-plan , der kan anvendes i regioner , der er ofre for erhvervsprocesser , der nu om dage er meget omskiftelige .
Der er mindst tre forhold , der bevirker disse forandringer : For det frste den stigende globalisering , for det andet den enorme forandring som informations- og kommunikationsteknologierne medfrer og til sidst udvidelsen med Centralog steuropa .
<P>
For ikke at afskre os selv fra at kunne reagere fleksibelt , har vi vurderet , at det var ndvendigt at indgive dette ndringsforslag .
Endvidere bor vi om kort tid i euroland . Hvis der kommer en virkelig krise , er der i jeblikket ikke noget i strukturfondene , der kan hjlpe til med at lse problemerne i EU-landene .
Som en logisk flge af dette ndringsforslag foreslr jeg ogs en forhjelse af bidraget til 7 % for ikke at tage noget fra de andre initiativer .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , jeg skulle mske begynde med at sl fast , at den nuvrende fase i Den Europiske Unions regionalpolitiske udvikling efter min mening mske er vigtigere end nogensinde fr .
En af de opmuntrende ting , vi har set i de senere r , er , at forskellen mellem rige og fattige medlemsstater med hensyn til rigdom er blevet mindre .
P den anden side har vi set strre forskelle mellem Europas regioner med hensyn til velfrd .
Dette viser helt tydeligt , at vi mere end nogensinde fr har brug for en proaktiv regionalpolitik , der sikrer , at alle regioner i Den Europiske Union for det frste nyder godt af det indre marked og for det andet af oprettelsen af eurozonen .
<P>
Der er to ting , jeg gerne vil fremhve i forbindelse med betnkningen .
For det frste er der enighed mellem Kommissionen og Parlamentet og , tror jeg , Ministerrdet om , at vi har brug for en forenkling af forordningerne om strukturfondene .
Men der er ogs et udtalt behov for et bedre partnerskab mellem alle de involverede parter i den konomiske udviklingsproces : arbejdsmarkedets parter , lokale myndigheder eller regionale regeringer samt Kommissionen og centralregeringerne .
Vi har behov for et langt tttere samarbejde om identificerbare ml .
<P>
Det andet punkt drejer sig om koncentrationsprincippet .
Der er strke argumenter for koncentration .
Vi nsker at sikre , at strukturfondene fr den strst mulige konomiske virkning , og derfor m vi vre meget omhyggelige med at fokusere p de omrder , hvor behovet er strst .
<P>
Jeg vil gerne henvise til et omrde med identificerbare behov , mit eget land , Wales .
Der er en rimelig mulighed for , at store dele af Wales vil vre berettiget til ml 1-sttte .
Ressourcerne vil helt sikkert vre velanbragte der p grundlag af princippet om koncentration og partnerskab .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , sjldent har ordfrerne i et udvalg arbejdet s mlrettet mod samme ml som os i Fiskeriudvalget i forbindelse med reformen af strukturfondene , for vi har forsgt at undg , at strukturaktionerne inden for fiskeriet praktisk talt blev overladt til Kommissionens forgodtbefindende , og at neutralisere de modsigelser og enorme programmeringsvanskeligheder , som det aktuelle forslag indeholder .
<P>
Derfor har jeg som ordfrer for udtalelsen fra Fiskeriudvalget om rammeforordningen foreslet oprettelsen af et flles juridisk instrument , som muliggr udarbejdelsen af en forordning for strukturfondene inden for fiskeriet , FIUF , der horisontalt samler alle strukturaktioner for fiskeriet , ligesom Kommissionen allerede har gjort det for landbruget .
<P>
Parlamentets forskellige udvalg forstod hurtigt dette behov for et flles juridisk instrument af sektoriel art , og den foreslede ndring vil forhbentlig blive indarbejdet under frstebehandlingen .
Faktisk har fiskeriet brug for adgang til en rkke strukturforanstaltninger , som er ndt til at vre ens for hele sektoren , ligegyldigt hvilket omrde en given virksomhed er etableret i .
<P>
Det er derfor , at det juridiske instrument , der skal samle dem , br have en horisontal karakter .
Denne uundvrlige horisontale karakter bliver delagt med den regionale programmering , som Kommissionens forslag fastlgger for ml 2-omrderne .
Konsekvensen af det vil foruden enorme programmeringsvanskeligheder i fiskeriet vre en alvorlig risiko for flytning af virksomheder , da disse jo etablerer sig dr , hvor der er regionalprogrammer , eller hvor regionalprogrammerne er mest fordelagtige for dem .
<P>
Det var flgelig ndvendigt at rette op p denne tendens , sledes at medlemsstaterne rder over den ndvendige smidighed til at fastlgge et passende niveau for programmeringen i fiskeriet , uanset hvilket omrde det drejer sig om .
<P>
Fru kommissr , som De har set , har mange parlamentsmedlemmer talt om fiskeriet .
Fiskerisektoren er meget berrt ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , fru og hr. kommissr , jeg tror , at det nu er meget mere klart for Parlamentet og Kommissionen , at strukturfondene meget mere end tidligere skal anvendes til at styrke prioriteterne i Fllesskabets politik . En af de vigtige prioriter er for os lige muligheder for mnd og kvinder med hensyn til beskftigelse , social og regional politik .
Strukturfondene ville ogs vre et meget strkt trumfkort til at styrke de lige muligheder , hvis det i det mindste gres klart i reglerne .
Tidligere var der i reglerne en henvisning til lige muligheder , men den var s svag , at der i praksis ikke kom meget ud af det .
I uddannelses- og beskftigelsesinitiativer blev der gjort meget ud af kvinder , men begejstringen var ikke s stor i medlemsstaterne , nr det drejede sig om infrastruktur og om regional politik .
Jeg kunne godt tnke mig at f at vide , alts i tal , hvor meget der er spenderet p kvindelige erhvervsdrivende , p social infrastruktur , p forsoning af familie og erhverv eller til sttte af kvinder i landbruget .
<P>
Kommissionen har gjort sit bedste .
Den har organiseret to konferencer . Den organiserede information om good practice .
Rdet har endog stemt om en resolution i december 1996 , men jeg tror ikke , at det har hjulpet noget .
Vi er derfor meget glade for Kommissionens anstrengelser for at styrke lighedsprincippet i reglerne . Ogs med tosporsbehandlingen , der er indeholdt i Kommissionens forslag : P den ene side lige muligheder tvrs igennem alle strukturfonde , men p den anden side ogs specifik opmrksom for lige muligheder for mnd og kvinder .
Men alligevel , fru og hr. kommissr , mener vi , at opmrksomheden kan forstrkes yderligere , og at den skal forstrkes meget .
Jeg er hovedordfreren , Karin Jns , srligt taknemmelig , fordi hun har taget sprgsmlene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder meget alvorligt p dette punkt .
<P>
Vi nsker forstrkning i to spor .
For det frste skal mainstreaming gres klart synlig og mlelig . Det vil sige , at lige muligheder skal beskrives i klare mlstninger , klare statistikker og opdelt efter kn , gode indikatorer og evalueringer .
Det vil sige , at organisationerne skal kunne bevise , om og hvordan de har anvendt midlerne til lige muligheder for kvinder .
At f strukturpolitikken til at virke betyder ogs strre inddragelse af kvinder .
Det vil sige , at der skal kvinder i tilsynsudvalgene . Det betyder ogs , at de ansvarlige for lige muligheder skal deltage i alle faser af implementeringen af strukturfondene .
For det andet ud over mainstreaming nsker vi specifikke politiske foranstaltninger for at fjerne uligheder .
Derfor anser vi det for ndvendigt , at de gode initiativer , der meget nje blev startet op ud fra Fllesskabets initiativ , ogs fr en plads i Fllesskabets nye initiativer .
For det andet , som Karin Jns allerede har nvnt , krver vi , at 15 % af Socialfonden anvendes til lige muligheder .
Jeg m sige , at jeg ikke forstr PPE-gruppens modstand .
Kommissionen foreslr det ogs . Vi indser alle , at specifik aktion er ndvendig .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , strukturfondene har givet Europa stor succes i Irland .
Generelt er de fleste midler blevet anvendt rigtigt , selvom der har vret nogle tilflde , hvor de europiske midler er blevet anvendt til projekter , der truer med at underminere miljet .
Men nogle f korte mneder kan gre stor forskel .
Vores regering har sammensat en pakke , som ikke kan best Eurostat-prven for regionalmidler , hvor det krves , at sttteberettigede regioner skal have et BNP p mindre end 75 % af det europiske gennemsnit .
<P>
Strukturfondsmidlerne til Irland er i fare for at blive offer for denne plan .
Vi skulle have tilsidesat partipolitiske skel og fastsat prioriteter baseret p behovene i de sorte pletter p arbejdslshedskortet i bde land- og byomrder .
Planen kunne ogs have omfattet behovet for at integrere indvandrere og flygtninge .
I stedet har det eneste bidrag til den fremtidige regionalplanlgning vret en plan , der er s bizar , at den kun kan sl fejl .
Vi skulle have tilsidesat alle partipolitiske stridigheder .
Den irske regerings strategi er i bedste fald en partipolitisk aftale baseret p hensigtsmssighed .
I vrste fald er den et ondsindet forsg p at narre den irske befolkning .
At foresl en plan i sidste jeblik , der kun kan blive afvist af Bruxelles , tjener kun t forml : at kunne skyde skylden for afvisningen p Bruxelles .
Jeg vil gerne takke begge kommissrer for deres egne bidrag til succesen i Irland .
<P>
Vi har imidlertid betydelige grupper af gte underprivilegerede og underudvikling , navnlig i det vestlige Irland og i dele af Dublin og andre kriseomrder i byerne .
Vi har et alvorligt problem med analfabetisme .
Vi behver en revideret strukturfond for at lse disse og andre problemer og strre politisk enighed for at lse dem effektivt .
Jeg kan kun hbe , at Kommissionen og Parlamentet vil vise tilstrkkelig velvilje til at ignorere den irske regerings fjumren og fejladministration .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg er nu ndt til at afbryde debatten .
I m undskylde min strenghed , men vi har en time foran os og 50 talere .
<P>
Forhandlingen er hermed afbrudt .
Den genoptages i aften kl . 21 .
<CHAPTER ID=13>
Situationen i Mellemamerika og Den Europiske Unions aktioner
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Centralamerika og Den Europiske Unions aktioner .
<P>
Frst giver jeg ordet til fru Ferrero-Waldner fra Rdet .
<SPEAKER ID=184 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer . Adskillige af vores tids katastrofer er forudseelige .
De giver os dermed i det mindste en mulighed for at ivrkstte foranstaltninger til at forhindre dem eller reducere virkningerne .
Men adskillige katastrofer er ikke forudseelige med hensyn til deres omfang og kan ikke standses med menneskelige midler .
En sdan katastrofe har orkanen Mitch anrettet i Mellemamerika .
Orkanen Mitch hrer til kategori 5 .
Den var den hidtil kraftigste cyklon i Caribien i dette rhundrede .
Flgerne kender De alle , for s vidt de p nuvrende tidspunkt kan vurderes .
Jeg takker Europa-Parlamentet for initiativet til ogs at diskutere dette emne p plenarmdet i dag .
<P>
Endnu en gang str vi over for en situation , hvis omfang krver , at alle internationale aktrer samarbejder intensivt , koordinerer deres bestrbelser og mobiliserer alle disponible ressourcer .
Flgerne af orkanen Mitch ndvendiggr foranstaltninger p to planer . For det frste p planet humanitr ndhjlp og for det andet p planet langsigtet hjlp til genopbygning af de ramte lande .
For orkanen har anrettet skader , som intet af de ramte lande , og sandsynligvis i det hele taget kun f lande kan afhjlpe ved egen kraft .
<P>
De pgldende landes konomi ser ud til at vre sat r , ja mske rtier tilbage .
Uden storstilet og effektiv hjlp fra det internationale samfund kan de ramte lande ikke klare de kort- , lngere- og langsigtede flger af denne katastrofe .
Vi taler om ramte lande , men det er ikke kun ramte lande , det er vores direkte partnere , det er stater , som er vores venner og partnere som led i San-Jos-rammen .
<P>
Vi forstr frst og fremmest Den Europiske Union som et fllesskab baseret p vrdier og solidaritet , som et fllesskab , hvis medlemmer ikke kun skal vre solidariske med hinanden , men frst og fremmest med alle andre stater og deres befolkninger .
Det skal ikke kun vre tomme ord , det har ogs vist sig i den hurtige reaktion fra medlemsstaterne og fra Kommissionens kontorer p meddelelsen om denne naturkatastrofe .
<P>
P spansk nske , som det strigske formandskab srdeles beredvilligt har taget op , har Rdet ( almindelige anliggender ) allerede p sin samling den 9. og 10. november beskftiget sig med sprgsmlet om humanitr hjlp til de ramte lande .
Alle delegationer hilste dette initiativ og forslaget om ndhjlp velkomment .
Et rundsprge , som blev foretaget endnu p Rdets samling , viste , at Unionen stiller i alt ECU 100 millioner til rdighed , nrmere bestemt ECU 70 millioner direkt af medlemsstaterne og ECU 30 millioner af Fllesskabets midler .
<P>
Jeg er i stadig kontakt med kommissr Emma Bonino , som for tiden rejser netop gennem kriseregionen , hvor hun har haft kontakt med regeringerne , de internationale organisationer og de ikkestatslige humanitre organisationer og p stedet kan danne sig et indtryk af skadernes omfang og naturligvis af de ndvendige hjlpeforanstaltninger .
<P>
ECHO vil fremlgge en yderligere global humanitr plan , for at vi kan se , hvilke yderligere midler der er ndvendige .
Men det er ikke kun vigtigt , hvor mange midler der str til rdighed , det er ogs vigtigt , hvordan de anvendes .
Vi skal hindre sult , sygdom og epidemier i de omrder , der er hrdest ramt , og sikre en minimal forsyning med fdevarer , drikkevand , medicin og ndkvarter .
<P>
Anvendelsen af ndhjlpen skal kontrolleres strengt .
Ndhjlpen skal fordeles s hurtigt som muligt og direkte til den ndlidende befolkning .
Dette skal efter min mening ske af tre grunde , nemlig for at opn en strst mulig direkte virkning af den humanitre hjlp , som en forpligtelse over for skatte- og bidragsyderne , som kan krve , at deres bidrag anvendes i overensstemmelse med formlet .
En pinligt korrekt anvendelse af midlerne er ogs den bedste garanti for at hindre trthed i forbindelse med hjlpearbejde .
Det m i denne forbindelse ikke overses , at der for tiden ogs er et stort behov for humanitr hjlp i andre regioner i verden , f.eks. i Kosovo , men ogs Bangladesh .
<P>
Endelig glder det for det tredje om at opretholde social fred og politisk stabilitet i modtagerlandene .
Elendighed og fortvivlelse hos den ndlidende befolkning , fejl hos regeringerne ved forvaltningen af krisen , utilstrkkelige , langsomme og drligt organiserede hjlpeaktioner udgr - som vi alle ved - en social krudttnde , som let kan eksplodere .
Derfor br der drages passende konsekvenser af sammenlignelige erfaringer fra den nyere fortid .
Underslb af ndhjlp og deraf flgende social uro er desvrre snarere regelen end undtagelsen efter sdanne naturkatastrofer .
<P>
Samtidig er det allerede nu ndvendigt at gre sig serise overvejelser om en genopbygning og en udviklingsplan .
Isr skal man rette opmrksomheden mod sprgsmlet om ny skovrejsning , da orkanens virkninger benlyst er blevet forstrket som flge af skovrydning .
I Nicaragua synes katastrofen trods den traditionelle politiske polarisering at have bevirket en vis nytnkning henimod en mere saglig og mere konsensusprget politik med henblik p de forestende problemer .
Humanitr hjlp uden samtidig eftergivelse af i det mindste en stor del af glden i de strkest ramte lande Honduras og Nicaragua , som samtidig ogs er de mest forgldede lande i regionen - i Honduras udgr udlandsglden 92 % af dets BNP , i Nicaragua 300 % - forekommer utilstrkkelig og ogs ulogisk .
<P>
Der tillgges derfor de forvaltningsfonde til eftergivelse af de ramte landes multilaterale gld , som skal oprettes ved Den Interamerikanske Udviklingsbank og Den Internationale Valutafond , en srlig betydning . Disse br derfor stttes af os alle .
I strig forberedes der allerede p mit initiativ en lov herom .
<P>
Det internationale samfunds hjlpeforanstaltninger er allerede i gang .
Den Europiske Unions andel heri - medlemsstater og Fllesskab tilsammen - er anselig og afspejler p humanitr vis Unionens vgt og betydning .
Frst og fremmest br vi vise , at vi ogs har lrt af fortidens erfaringer ved afvikling af humanitre aktioner .
Men vi vil ogs samarbejde tt med de ramte regeringer , for disse har nu en chance for som led i genopbygningen at forbedre deres strukturer i konomisk , teknisk , men ogs i social , kologisk og politisk henseende .
Vi vil ogs stille krav om sdanne bidrag fra regeringerne .
<P>
Jeg har derfor ladet emnet stte p dagsordenen for det nste Ministerrd ( udviklingssamarbejde ) , som jeg jo selv skal lede den 30. november , og jeg forventer , at der her diskuteres konkrete overvejelser om de langsigtede hjlpeforanstaltninger .
Jeg takker for Deres opmrksomhed og str naturligvis til enhver tid til rdighed for yderligere sprgsml under diskussionen .
<SPEAKER ID=185 NAME="van den Broek">
Som De har hrt fra fru rdsformanden , foretager fru Bonino i jeblikket en rejse gennem katastrofeomrdet for personligt p vegne af Kommissionen at orientere sig om situationen p stedet .
Det er klart , at ud over de initiativer , som ogs formandskabet har taget , at Kommissionen har ment frst og fremmest at skulle prioritere hurtig hjlp til de mest srbare befolkningsgrupper i regionen .
Af den frste detaljerede vurdering fremgr det , at der er et akut behov for fdevarer , tpper , lgemidler og klor , men ogs kkkenredskaber og lignende .
Mens der afventes en mere fuldstndig analyse af behovene , har Kommissionen gjort brug af ndproceduren i artikel 13 i forordning om humanitr hjlp og hjlpeprogrammer p ca . ECU 7 millioner .
Kommissionen kunne allerede den 4. november i tide yde et betydeligt bidrag til den internationale hjlpeaktion .
Den frste katastrofeplan gennemfres af det tyske og spanske Rde Kors i samarbejde med deres ssterorganisationer i de katastroferamte lande og 11 europiske ngo ' er , der allerede gennemfrer ECHO-projekter i omrdet .
Mere detaljeret ser den frste fase ud som flger : Direkte sttte til nationale katastrofeplaner , ude i marken udfoldes der store koordinationsbestrbelser mellem nationale og internationale organisationer , FN ' s organer , Den Internationale Udviklingsbank , Verdensbanken , USAid og Kommissionen , fordi koordination er nglen til en s effektiv anvendelse som mulig af det menneskelige potentiel og alle finansielle midler , der sttes ind i regionen .
Endvidere bestr denne hjlp af en rkke aktioner koncentreret enten p regionalt eller sektorielt plan , som f.eks. redning af ofre , organisering af evakueringer under Rde Kors , men ogs oprettelse af vandforsyning og srligt foranstaltninger for at beskytte folkesundheden , vandrensningstabletter for at undg epidemier osv .
Organisationen  Lger uden grnser  er her meget aktiv og stttes af os .
Det Internationale Rde Kors stttes i forsget p at reparere det srbare og beskadigede kommunikationsnetvrk , hvilket er af vital betydning for distributionen af den frste varehjlp .
Endvidere er ogs lbende humanitre ngo-hjlpeprojekter omdannet for at afhjlpe de mest ptrngende behov . Disse ngo ' er var allerede til stede , og de kan derfor allerede nu give ndhjlp .
De har for ca . ECU 3 millioner omdannet eller tilpasset deres projekter til den nuvrende situation .
<P>
Den ndhjlp , vi sledes taler om i ECHO-regi , belber sig til ECU 10 millioner . Det samlede belb inklusive fdevarehjlp ligger i strrelsesordenen ECU 30 millioner .
I jeblikket leder ECHO-medarbejderne efter supplerende midler med henblik p et yderligere hjlpeprogram , og det supplerende hjlpeprogram , som der kan lgges sidste hnd p i de kommende uger , vil sandsynligvis vre af samme strrelsesorden .
<P>
Men denne ndhjlp , alts den anden fase , skal ogs omfatte en genopbygningsdel som forberedelse af overgangen til mere strukturerede genopbygningsarbejder og hjlp til den konomiske genopbygning .
<P>
Det fr mig til at komme med en enkelt bemrkning om udsigterne for genopbygningsprogrammerne p kort og mellemlangt sigt .
Der skal selvflgelig gennemfres en analyse af flgerne af denne forfrdelige naturkatastrofe for de mellemamerikanske konomier . Men der hersker ikke tvivl om , at der for nogle af de ramte lande er tale om enorme strukturelle skader .
De frste overslag omtaler srligt beskadigelse af nglesektorer som landbrug , vejnettet og transportsystemet .
<P>
Kommissionen undersger alle potentielle finansielle midler , der kan stilles til disposition for at yde et stort og hurtigt bidrag til de internationale genopbygningsbetrbelser .
Fra nu af er der tale om en indgangsvinkel , der ser ud , som flger : P kort sigt , det vil sige i december , vil Kommissionen ved hjlp af en hasteprocedure forelgge medlemsstaterne et finansieringsforslag , der indeholder en ramme for fremtidige aktioner .
Forslaget er baseret p endnu i 1998 at fastlgge resterende budgetanvisninger for genopbygning og teknisk og finansielt samarbejde .
S snart forholdene tillader det , vil der til de katastroferamte omrder blive udsendt en multidisciplinr teknisk evalueringsdelegation i nrt samarbejde med medlemsstaterne og koordineret med de nationale autoriteter og andre donorer .
<P>
De for 1999 fastlagte udviklingsprogrammer vil i nrt samarbejde med modtagerlandene blive undersgt og tilpasset i hvert enkelt tilflde .
Lbende projekter kan forstrkes eller omdannes med henblik p reparation eller genopbygning .
Som et supplement til disse initiativer kan en strategisk plan p mellemlangt sigt krve oprettelse af f.eks. en regional genopbygningsfond . Kommissionen kan efter samrd med alle involverede parter inklusive andre donorer og regeringerne i modtagerlandene indgive forslag herom til Rdet .
Det strste problem for denne strategi er de finansielle midlers i jeblikket endnu meget lave niveau under budgetposten , der tjener til genopbygning af Latinamerika , det er bugetpost B7-313 . I jeblikket er der kun tale om et meget lille belb p denne konto for 1999 , nemlig 4 , 25 millioner .
<P>
Selvflgelig kan budgetmyndigheden trffe beslutning om eventuelle supplerende finansielle anvisninger , srligt med henblik p forstrkning af den ovennvnte budgetpost .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg vil frst gerne takke Rdet og Kommissionen for ndhjlpen .
Det er mske ikke altid en selvflge her i Parlamentet , at vi gensidigt takker hinanden , men her vil jeg gerne udtrykkeligt rose dem .
Jeg synes ogs , det er godt , at fru Bonino har gjort Den Europiske Union synlig i Mellemamerika ved sin tilstedevrelse .
<P>
I den korte tid skal jeg kun sige nogle stikord .
Jeg skal anbefale - da dette desvrre ikke vil vre den sidste naturkatastrofe , vi oplever - at man ogs tnker p at opbygge sdan noget som en katastrofehjlp .
Der er en rkke lande i verden , som endda rder over et srskilt ministerium for katastrofer med srlig transportkapacitet , fly og mske endda satellitter til at forudse katastrofer .
<P>
Som andet punkt vil jeg gerne nvne , at den langsigtede opbygningshjlp i regionen ikke kun gives til de dervrende stater , men ogs bidrager til regionens integration .
Infrastrukturforanstaltninger , veje , telekommunikation , energinet osv. kan nu , efter at s meget er delagt , faktisk ogs bidrage til , at der af regionen , hvor der bor over 30 millioner mennesker , skabes en flles region .
Vi har i Europa-Parlament med sttte af Rdet og Kommissionen altid kmpet for , at denne region skal vokse sammen .
<P>
Den tredje bemrkning : Vi siger altid , at hjlpen skal vre ubureaukratisk .
P den anden side skal den vre velovervejet og langsigtet planlagt og s vidt muligt ske i offentligt udbud .
Det er cirklens kvadratur , det ved jeg godt .
Mske kan vi for en gangs skyld drfte , hvordan vi rent faktisk kan lave cirklen om til et kvadrat , for ellers fr vi igen vrvl med Revisionsretten ...
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , der er naturligvis ulykker , som man ikke br g i detaljer med , og jeg synes , at dette glder for den dramatiske sag med orkanen Mitch .
<P>
Det , det drejer sig om nu , er at handle .
Og indtil videre har Kommissionen handlet hurtigt og godt . Det er vi ndt til at erkende og , i vrigt , vurdere meget positivt .
Det , det drejer sig om nu , er at udarbejde en ambitis genopbygningsplan , som har en strategisk karakter .
Og det glder ikke alene om at udarbejde den , men ogs om beslutsomt at fastholde denne strategi .
Og denne plan , hr. formand , br i mine jne best af flere elementer .
<P>
Det frste element vedrrer den budgetmssige dimension . Den Europiske Unions svar br vre p hjde med det svar , som medlemsstaterne har givet .
Og hr m jeg sige , at jeg fler mig srlig stolt af det svar , som mit eget land , Spanien , den spanske regering og hele den spanske befolkning har givet .
Jeg synes , hr. formand , at Europa-Parlamentet i denne budgetmssige henseende er ndt til at vise genersitet og smidighed som budgetmyndighedens arm og give strst mulig sttte .
Kommissionens reprsentant , hr. van den Broek , har netop henvist dertil .
Denne plan skal ogs indeholde et meget vigtigt handelsmssigt element .
Parlamentet har i lbet af de seneste to r p det kraftigste opfordret til , at landene i Centralamerika fr adgang til fordelene i den generelle prferenceordning , som Andes-landene er berettigede til , herunder for industrivarer .
Og dette , fru rdsreprsentant , er man ndt til at g i gang med uden yderligere forsinkelse og uden yderligere betingelser , for jeg er ndt til at fortlle Dem , at den dobbelte betingelse , som Kommissionen stiller i sit forslag , i betragtning af omstndighederne er utilbrlig , diskriminerende og , i vrigt , i modstning til den filosofi , der har inspireret disse foranstaltninger .
<P>
Hr. formand , der er ndt til at vre et kreditmssigt element , og iflge min opfattelse br Kommissionen bestrbe sig p at benytte katastrofens strrelse til inden for denne strategiske plan at foresl en hel rkke foranstaltninger med det forml at ge Den Europiske Investeringsbanks midler til dette omrde .
Og planen skal selvflgelig indeholde et element , der henviser til glden , og hr kan man ikke gre gldende , at EU ingen kompetence har , hr. formand , for det str klart , at der ikke er noget til hinder for , at Kommissionen eller Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at gre klare indrmmelser i sprgsmlet om glden .
<P>
Ud over de elementer , jeg netop har nvnt , hr. kommissr , vil jeg bede Dem om , at Kommissionen bruger sin fantasi .
For i kampen mod modgang og ulykkelighed , og ofte mod virkeligheden , uanset hvor hrd den end er , er det vigtigste vben , om end det ikke synes sdan , ikke de ressourcer , som skal bruges effektivt og koordineret - sdan som fru Ferrero forklarede det .
Ofte spiller fantasien ogs en vigtig rolle i denne slags situationer .
<P>
Hr. formand , jeg vil opfordre Rdet til at mobilisere krfterne i den politiske dialog og indkalde til et ekstraordinrt mde p ministerniveau i San Jos-konferencen .
Det er min overbevisning , at denne ministerkonference p en eller anden mde kunne give den konference eller den eventuelle donorkonference , som Kommissionens reprsentant , hr. van den Broek , omtalte i sit indlg , et skub bagi .
Jeg synes , hr. formand , at det er p tide at kigge fremad , og denne katastrofe er mske en god lejlighed til at binde indbyggerne i Centralamerika tttere sammen , f dem til yderligere at strbe efter regional integration og ogs opn en hjere grad af solidaritet .
<P>
Kort sagt , hr. formand , vil jeg opfordre Kommissionen til , at den ikke skyr nogen ressourcer , og at den mobiliserer alle sine krfter .
Og De kan vre sikker p , hr. kommissr - og jeg anmoder Dem om , at De viderebringer det p denne vis til kommissren med ansvar for dette omrde , hr . Marn - at Kommissionen vil f Parlamentets opbakning , for vi vil aldrig anklage dem , der gr , hvad de kan , for ikke at gre , hvad de br .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , jeg vil blot tilslutte mig de argumenter , som mine kolleger fra bde PSEgruppen og PPE-gruppen har fremfrt i forbindelse med den presserende indsats - og ogs den efterflgende - som Den Europiske Union svel p rdsniveau som p kommissionsniveau br gennemfre i de katastroferamte omrder .
<P>
I juli havde jeg lejlighed til at besge de berrte lande , og jeg kunne konstatere , at landene oplevede en positiv genopbyggelsesproces efter de indre stridigheder og alvorlige konflikter , som de havde lidt under , og at de vitterlig var p vej mod en reel genopbygning i kraft af en gte samarbejdsvilje .
<P>
Naturen delagde brutalt og skbnesvangert p f timer de seneste rs arbejde .
Jeg synes , at vi fra vores privilegerede situation i Europa br vise den strst mulige solidaritet med de berrte samfund og befolkninger og tage hensyn til den presserende karakter af de aspekter , hvor de offentlige forvaltninger - p alle niveauer , lige fra EU ' s egen forvaltning til medlemsstaternes forvaltninger og den vrige administration , som er en del heraf - br have en meget direkte deltagelse sammen med de ikkestatslige organisationer .
Jeg vil gerne understrege , at revisionen af sprgsmlet om glden er af afgrende betydning , og at det ikke m udvikle sig til en tung byrde for den mulige genopbygning , samt at det ogs , som vi foreslr i vores flles beslutningsforslag , er af afgrende betydning at fastlgge et grundlag for en genopbygning p mellemlangt og langt sigt , som muliggr en konsolidering og genoprettelse af denne proces , som jeg som sagt havde lejlighed til personligt at konstatere var i gang .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , orkanen Mitch har hrget i Mellemamerika , og den har delagt alt p sin vej .
Dette ville blot have vret en forbigende hndelse , hvis ikke der bagved det hele gemte sig et grnselst menneskeligt drama , som desvrre vil forblive et gabende sr lnge endnu .
Som altid manifesterer naturen sig med sine overgreb , naturkatastrofer opstr , og dette sker desvrre alt for ofte i de regioner , der allerede er fattige .
Foruden konomisk utryghed frer den ogs umenneskelighed , sorg , elendighed , adskillelse , sygdom og angst for fremtiden med sig .
<P>
Som medlem af den interparlamentariske delegation for forbindelser med Mellemamerika fik jeg i maj mned mulighed for med nogle kolleger at komme til Honduras , hvor vi kunne se , hvor vigtig EU ' s sttte var for disse befolkningsgrupper , selv i hovedstaden Tegucigalpa , og dette var jo s inden orkanen .
I dag har vi ikke bare en forpligtelse over for dem , men en sand moralsk gld , som br munde ud i et langsigtet engagement .
<P>
Hele det internationale samfund reagerede jeblikkeligt , og denne spontanitet er meget positiv , nr man tnker p , hvad man har leveret af levnedsmidler , tj , transportmidler , vandfiltre , medicin og mobile hospitaler , og ligesom min kollega er jeg ogs stolt over at vre franskmand .
Og selvom jeg selvflgelig sttter alle former for ndhjlp til disse lande og rer de mnd og kvinder , som har engageret sig p stedet og gjort alt for at genopbygge en minimal infrastruktur for at modtage en befolkning , der er fuldstndig hjlpels , s frygter jeg , at man glemmer regionen efter denne ndhjlp .
<P>
Efter denne solidariske mobilisering m verdens rige lande ud over at afskrive gld i fllesskab ogs udarbejde en genopbygningsplan for regionen i samarbejde med landenes regeringer .
Lad os undg at falde i flden og tro , vi skal beslutte for dem , for jeg tror , at dette er en lejlighed til at sttte disse landes udvikling af demokratisk praksis .
Lad os udarbejde planerne i tt dialog ikke bare med regeringerne , men ogs med befolkningerne og organisationerne , da vi br sttte dem i at vre aktrer i deres egen genoprettelse .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg er helt og aldeles enig med den fungerende rdsformand , fru Ferrero-Waldner , nr hun siger , at orkanen var meget kraftig . Den var frygtelig , for den var nemlig p niveau 5 .
Men ikke desto mindre er man ndt til at tage i betragtning - og jeg tror , at der er mange ikkestatslige organisationer , som gr opmrksom derp - at hvis boligmassen havde vret bedre , hvis der havde vret et civilt netvrk , som havde forudset , at noget sdant kunne ske , hvis der endelig havde vret nogle mere konsoliderede menneskerettigheder i omrdet , ville flgerne af orkanen have vret mindre alvorlige . Og jeg er enig i mange af de sprgsml , som hr .
Salafranca og hr . Linkohr rejste , med hensyn til den generelle prferenceordning for disse lande .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne i min resterende taletid delagtiggre Dem i , hvad nogle diplomater og organisationer fra Centralamerika fortalte p et seminar i Bruxelles i sidste uge .
Deres bekymringer er som flger :
<P>
For det frste er man ndt til i denne forbindelse at revidere samarbejdsaftalerne og , som nogle kolleger sagde det , ndre deres tidsfrister til mellemlangt og langt sigt for genopbygningen af omrdet .
<P>
For det andet br det kontrolleres , at hjlpen nr frem til de berrte .
Desvrre har det ikke altid vret sdan tidligere .
<P>
For det tredje br man tage hensyn til kommunerne ved uddelingen af hjlpen .
Der findes sm kommuner med mange vanskeligheder , som kun rder over f midler til at lse vanskelighederne med .
<P>
For det fjerde er det ndvendigt at bede om eftergivelse af glden , der som bekendt er 300 % af bruttonationalindkomsten i Nicaragua , og som ogs i andre lande er betydelig .
<P>
Og for det femte er det ndvendigt , at eftergivelsen af glden ikke lindrer regeringernes bekymringer , men derimod afhjlper befolkningernes behov .
Og derfor er det ndvendigt , at gldsbelbet gr til konkrete genopbygningsprojekter i omrdet .
<P>
Jeg er ligesom hr . Salafranca ogs stolt af ikke blot den spanske regerings indsats , men isr af hele det spanske folks indsats , for det har udvist en stor solidaritet .
Men det er , hvad der sker lige nu .
Lad os se , hvad der sker i januar og februar .
Det er ndvendigt , at vi alle fortstter med at gre en indsats , ogs efter dette bevgende jeblik i forbindelse med katastrofen i Centralamerika .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , en katastrofe i dette omfang krver reaktioner , som gr langt ud over det hidtil eksisterende .
Tusinder af mennesker er dde eller har mistet alt , ogs fordi der ikke er truffet forebyggende foranstaltninger mod frembrusende orkaner , fordi de fattigste m bo p de mest usikre steder , og fordi hele landomrder er blevet ryddet for skov med henblik p industrielt landbrug .
Mellemamerika er lagt de , genopbygningen vil vare rtier .
Men for at denne genopbygning skal lykkes , har landene ikke kun brug for effektfuld aflevering af hjlpepakker .
Der skal udarbejdes en mere langsigtet opbygningsplan , ikke et lappevrk af gaver , der som sdvanlig siver vk i tvivlsomme og for regeringen passende kanaler .
<P>
En velkoordineret genopbygning skal frst og fremmest sigte mod at forbedre befolkningens situation .
Sundhed , uddannelse , boliger og ogs en grundig landbrugsreform skal prioriteres allerhjest .
Mellemamerika har brug for en komplet bilateral gldseftergivelse .
Frankrig er her get i spidsen med et godt eksempel .
De andre EU-lande br hurtigst muligt flge efter .
Men det drejer sig ikke kun om at afskrive det , som i forvejen ikke mere kunne inddrives .
Ogs den multilaterale gld skal eftergives .
IMF og Verdensbanken skal hjlpe med ln , men disse m ikke bindes til strukturtilpasningsforanstaltninger .
<P>
De europiske regeringer br derfor effektivt gre brug af deres vgtige stemme i IMF og Verdensbanken for at hindre en binding til betingelser .
Udsigterne for Chiquita er rosenrde , skriver The Guardian i dag .
De multinationale bananselskaber vil lade genopbygningen af deres anlg betale af forsikringsselskaberne , men deres arbejdere str uden tag over hovedet .
Multinationale koncerner , som f.eks. har vret i Honduras i revis nsten uden at betale skat , vil nu krybe uden om deres ansvar .
delggelser som flge af en orkan er ikke bare kun en naturkraft , som bryder ind over befolkningen .
delggelsen af ozonlaget , det hensynslse forbrug af naturens ressourcer og den forgiftning af miljet , der sker i et rasende tempo , alle har de deres andel i katastrofen .
Den vil ikke vre den sidste , hvis ikke netop vi i industrilandene tnker i radikalt nye baner .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , hver dag , der gr , og efterhnden som tabet af menneskelliv og de materielle skader efter orkanen Mitch bliver gjort op , bliver vi klar over katastrofens virkelige dimension .
Denne gang havde naturen ikke medlidenhed med de centralamerikanske lande , men det vil vre en god id at huske - som Parlamentet gr det - at det er mennesket , der med sin negligerende holdning har medfrt , at en klimandring forstrker naturkatastrofer som denne .
Vi br alle vre klar over - og isr de industrialiserede lande - at hvis vi ikke ndrer vores opfrsel radikalt , vil der efter Mitchorkanen komme andre orkaner med samme delggende virkninger .
<P>
I Centralamerika , mine damer og herrer , er det ligesom altid de svageste , der har mistet mest .
Derfor har vi en uundgelig pligt til at sikre os , at ndhjlpen anvendes p den mest mulige koordinerede og effektive mde , for at den hovedsageligt nr frem til dem , der har mest brug for den , og for at den ikke bliver genstand for korruption , som det desvrre er sket i lignende situationer tidligere .
<P>
Til sidst vil vi gerne offentligt vise vores tilfredshed med den fornemme solidaritet , som svel unionsborgerne individuelt som de institutioner , der reprsenterer dem , isr de europiske institutioner , har udvist .
Vi br lyknske hinanden med det hurtige svar , vi har givet i en situation , som krvede jeblikkelig handling .
Nr vi ved mange lejligheder har beklaget os over den bureaukratiske langsommelighed , som prgede Europas svar p problemer , br vi ogs i dag kunne udtrykke vores taknemmelighed .
Nu er det blot ndvendigt at flge handlingen op med en total eftergivelse af glden for de berrte landes vedkommende .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , vi er chokeret over den katastrofe , der har fundet sted i Mellemamerika .
Nr disse naturkrfter fr frit spil og efterlader en blge af delggelser , dde og srede , overmandes vi af en flelse af magteslshed .
Ogs i dette moderne samfund med dets mange tekniske muligheder bliver vi konfronteret med overraskelser i naturen . Der var ikke tale om en fuldstndig overraskelse , fordi man allerede kort tid forinden havde bemrket , at orkanen Mitch var p vej .
<P>
Flgerne af denne orkan var imidlertid uundgelige . Katastrofens omfang gedes p grund af omrdets indretning .
Fattige bnder blev af rigere storgodsejere fordrevet til hjereliggende bjergskrninger , hvor de mtte udve deres erhverv .
Det har haft alvorlige flger . Orkanen havde frit spil p de skovfrie bjergskrninger og tog alt med sig i en delggende strm af mudder .
<P>
I jeblikket er det vigtigste imidlertid , at der ydes en god hjlp .
Der er allerede gjort meget af lande fra alle verdensdele inklusive de europiske lande .
Eftergivelse af gld , sdan som Frankrig og Nederlandene har gjort , fortjener at blive fulgt op af andre europiske lande . Det samme glder udsttelse af betalinger til de finansielle institutioner og de internationale finansorganisationer .
<P>
P lngere sigt er det ndvendigt , at der opstilles et forsvarligt social-kologisk program for at hjlpe bnderne og for at genopbygge naturen .
Her skal storgodsejerne ogs hjlpe til med at skabe en vedvarende udvikling , hvilket bl.a. omfatter en god bekmpelse af erosion . Det vil vre klogt at involvere ngo ' erne aktivt i dette arbejde .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om omlgningen af glden med henblik p at puste nyt liv i konomien i de lande , der er ramt af katastrofen .
Man kan ikke benytte samme mlestok til alle landene - Guatemala og Salvador lader til at vre rigere end Nicaragua og Honduras , eller i det mindste ikke lige s fattige .
Nr vi har fastlagt kriteriet for eftergivelse af glden , er det netop forskellen mellem de forskellige nationalindkomster , der kunne tale for en forskellig behandling alt efter den konomiske og finansielle situation i det pgldende land .
For de bedst stillede lande kunne man sledes anvende de bestemmelser , der blev besluttet i Napoli ved G7-mdet i 1993 , og som tog hjde for en eftergivelse af 66 % af glden , mens man for de drligst stillede lande kunne anvende Lyon-aftalen fra G7-mdet i 1996 , det vil sige en eftergivelse af op til 80 % af glden .
<P>
Bde i Nicaragua og i Honduras venter man nu en forvrrelse af den vanskelige konomiske situation , med delggende flgevirkninger og en fattigdomsgrnse , som 60 % af befolkningen i dag befinder sig p , med en stigning i arbejdslsheden , der for tiden ligger p 53 % i Nicaragua og p 30 % i Honduras .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Hr. formand , den hurtige reaktion , der har vret i Fllesskabets institutioner og blandt borgerne , er et tegn p , at vi er kommet godt i gang .
Men vi er kun kommet i gang . Resten skal stadig gres , og Parlamentet venter med stor interesse p beretningen fra kommissren , fru Bonino , og p de forslag , hun vil stille os .
Katastrofen i Mellemamerika er nemlig ikke bare en naturkatastrofe og en menneskelig katastrofe , den er ogs og ikke mindst en politisk katastrofe .
<P>
Vi har i alle disse r taget udgangspunkt i en politisk enhed i Mellemamerika . Vi har taget udgangspunkt i denne med hensyn til den regionale fredsskabelse under de krige , der har vret delggende for Mellemamerika , og nu er der en risiko for , at den sociale klft opstr igen .
Vi har stttet PARLACEN , Mellemamerikas Parlament .
Vi har altid taget udgangspunkt i den indbyrdes afhngighed mellem regionerne .
Og nu m vi forsge at genskabe denne indbyrdes afhngighed i den anden fase af vores indgreb .
Vi skal tage udgangspunkt i den indbyrdes afhngighed bde med hensyn til den plan , der skal bekmpe den pludseligt opstede massearbejdslshed , og med hensyn til infrastrukturelle planer og den finansielle plan - i forbindelse hermed skal sprgsmlet om den bilaterale og multilaterale eftergivelse af glden faktisk bde tages op i de enkelte medlemsstater og i eurozonen , svel over for de ramte lande som over for de internationale organisationer - samt med hensyn til den multilaterale aftale mellem de bidragydende lande , der - som hr .
Salafranca sagde for lidt siden - naturligvis skal handle i overensstemmelse med San Jos-konferencen , s Unionens tilstedevrelse bliver konstant og ikke begrnser sig til disse ndsituationer .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne udtrykke min dybtflte medlidenhed og medflelse med indbyggerne i Centralamerika .
Jeg fortstter p tysk .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer . Vi har hrt det ofte .
Katastrofens omfang er enormt , og sdan noget har der aldrig fr vret i det mindste i den region .
Derfor m vi virkelig forsge alt for at tilrettelgge hjlpen s godt og omfattende som muligt .
Der br ikke vre noget tabu her .
Jeg har allerede sagt det p et mde i vores delegation .
Vi i Parlamentet skal sammen med Rdet meget hurtigt se , hvordan vi kan stille de ndvendige midler til rdighed i budgettet .
Her kan de midler , der er planlagt nu , kun vre en begyndelse , for vi skal i adskillige r bruge srdeles mange penge til genopbygningen .
Nicaragua og Honduras var allerede i forvejen to af de fattigste lande i verden , og nu er de blevet endnu fattigere .
Vi har alts brug for srdeles mange penge , og her m vi g meget konventionelt til vrks .
Derfor skal jeg endnu en gang foresl det , som jeg allerede foreslog p delegationsmdet . Vi m ogs serist overveje , om der ikke p grund af denne srligt vanskelige situation kan stilles midler fra Den Europiske Udviklingsfond til rdighed for katastrofen .
Naturligvis er Honduras og Nicaragua ikke AVS-stater , men her m vi tnke ukonventionelt .
Hvis der f.eks. findes penge , der ikke hves af AVS-staterne , br man mske stille dem til rdighed for kastastrofe- og genopbygningshjlpen .
<P>
P langt sigt mener jeg , at disse lande skal vre medlemmer af Lom-aftalen , for med hvilken berettigelse ngter vi egentlig disse fattigste lande i verden , som nu bliver endnu fattigere , begunstigelserne og de finansielle midler fra Lom ?
Der er overhovedet ingen berettigelse .
Hvis vi virkelig vil vre rlige , s skal vi ogs gre alt , hvad vi kan .
Det hrer med til det .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , kre kolleger . Situationen i Mellemamerika er delggende .
12.000 dde , 18.000 savnes . I Honduras er 90 % af bananhsten tilintetgjort , og 70 % af vejene delagt .
En stor del af de mellemamerikanske stater er sat r tilbage i udvikling .
Den humanitre hjlp fra Den Europiske Union er livsndvendig , ogs for at hindre en truende eskalering af den politiske situation i Nicaragua .
En effektiv anvendelse af ressourcerne , sledes som det krves i beslutningsforslaget , skal naturligvis hilses velkommen .
<P>
Ud over de humanitre aspekter , som vi alle her i Parlamentet slutter op om , og som vi ogs fortsat kraftigt vil opmuntre Kommissionen til , vil jeg som en tilfjelse til det , kollega Kreissl-Drfler anfrte , berre et yderligere aspekt .
Mange eksperter gr ud fra , at det hje udslip af drivhusgasser er en af de vsentlige rsager til denne miljkatastrofe .
Jeg kan under disse omstndigheder ikke forst , at man vedrrende klimatopmdet i Buenos Aires igen har udsat beslutningerne om en reduktion af drivhusgasserne i to r .
Jeg mener , at det netop i betragtning af sdanne naturkatastrofer er ubetinget ndvendigt , at Unionen eftertrykkeligt arbejder for en hurtig global reduktion af CO2 -emissioner .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , tak til Kommissionen og til Rdet for deres tilstedevrelse i dag .
<P>
I Centralamerika vil der g mere end en generation , fr man kommer sig over flgerne af denne forfrdelige orkan , Mitch , som har efterladt et ulykkeligt minde af strre dimensioner end det , vi i starten forestillede os .
Det ramte omrde er blevet sat flere rtier tilbage , og dets anstrengelser for at komme sig over de dybe sr fra nyere tid er skudt i snk .
<P>
De berrte lande er blevet konfronteret med deres egen virkelighed : en minimal evne og meget skrbelige statsstrukturer til at afhjlpe skaderne .
Vi ser samfund , som resignerede og p trods af alt ngter at miste hbet og give op over for de katastrofer , som regelmssigt rammer dem , som om det drejede sig om et kollektivt Sisyfosarbejde , som str og ser p , mens hans vrk gr i oplsning , lige som han var ved at lgge sidste hnd p det .
<P>
Jeg lyknsker Kommissionen oprigtigt for dens jeblikkelige svar , hovedsagelig i form af humanitr hjlp , og ogs medlemsstaterne , som reagerede lige s hurtigt .
Vores befolkninger - jeg kender den spanske befolknings svar - har vret solidariske og generse , og i nogle tilflde endog overget regeringernes svar , men selvom de foranstaltninger , der er blevet truffet indtil i dag , er betydelige , er de dog ikke tilstrkkelige .
Regeringerne br lse problemet med disse landes gld med en strengt retfrdig handling og som en nyttig mekanisme til at samarbejde om en reaktivering af disse landes konomier .
<P>
Jeg nsker , at min regering , den spanske regering , eftergiver glden til disse lande , at ogs resten af medlemsstaterne gr det , og at glden vil forvandle sig til fysisk , sundhedsmssig , uddannelsesmssig eller miljmssig infrastruktur .
Det vil vre ndvendigt , som det er blevet sagt , med en plan for bistand og regional genopbygning , som burde vre p plads i januar eller februar , og Den Europiske Unions institutioner br uden tvivl smidiggre sine konomiske og budgetmssige mekanismer med henblik p at sttte denne genopbygningsplan .
Orkanen har allerede forrsaget dd og delggelse , og nu har vi allesammen pligt til at lindre smerterne efter den og hjlpe de berrte til at opbygge en fremtid .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , som nstformand for PPE-gruppen og med ansvar for forbindelserne til Latinamerika , nsker jeg kort at udtrykke vores gruppes solidaritet med ofrene for tragedien og ogs vores tilfredshed , fordi den folkelige og officielle opbakning har vret af den omfattende karakter , som vi kender .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for vores tilfredshed med den hurtighed , hvormed Parlamentets Delegation for Forbindelserne til Centralamerika og Mexico samledes til et ekstraordinrt mde p foranledning af hr . Salafranca og med den store deltagelse af parlamentsmedlemmer , hr .
Marn , nstformand for EU-Kommissionen , og fru Bonino , medlem af Kommissionen . Og sluttelig er det ogs ndvendigt at prise den omfattende tilstedevrelse af europisk ndhjlp , ikke fra hver eneste medlemsstat , men derimod fra dem allesammen under t .
Mske kan denne hjlp symboliseres i de rejser , som den spanske kronprins , Felipe de Borbn , den franske prsident , hr . Chirac , og ogs fru kommissr Bonino har foretaget til omrdet .
Disse tre personer er sandsynligvis den bedste mde at afspejle den europiske ndhjlp , som naturligvis heller ikke vil mangle i fremtiden .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , landene i Mellemamerika , som blev delagt af orkanen Mitch , var allerede hrdt ramt af eftervirkningerne af flere rs borgerkrig .
Alle disse lande var kendetegnet af en hj grad af analfabetisme , delggende fattigdom og den tyngende byrde af den internationale gld , hvilket de af os , der har besgt omrdet , har set .
Nu er de blevet ramt af det vrste uvejr i dette rhundrede , utallige landsbyer , slumbyer , broer og veje er blevet skyllet vk , afgrderne delagt , husdyrbestninger decimeret , vandforsyningen delagt , og mange tusinder er dde .
Den Europiske Union og alle , der har sendt ndhjlp , er vrdige til den hjeste grad af lovprisning .
<P>
De skridt , der er taget for at lette gldsbyrden , er ligeledes af vital betydning .
Det vil imidlertid tage mange r at genopbygge konomierne i de lande , der i alle tilflde var ramt af desperat fattigdom .
Vi er ndt til se i jnene , at der er et presserende behov for ikke blot et moratorium for afbetalingen p glden , men ligeledes eftergivelse af gld .
Honduras og Nicaragua bliver aldrig i stand til at betale renterne p det , de skylder , og det er ikke nok at udskyde tilbagebetalingerne .
Endvidere m der ikke skres i den mellem- og langsigtede udviklingssttte , navnlig ikke til sociale behov .
<P>
Med hensyn til ejerforholdene for landbrugsjord er der alle mulige problemer .
Behovet for jordreformer er mere presserende end nogensinde .
Den Europiske Union har lnge vret dybt engageret i Mellemamerika , f.eks. gennem San Jos-processen .
Vi m fordoble vores hjlpeindsats .
Rdet , Kommissionen og Parlamentet br gre det lettere at anvende ubrugte midler p vores budget til ndhjlp .
<P>
Katastrofen minder os om behovet for en vidtgende international indsats for at begrnse miljdelggelserne fra klimandringer , som ellers vil forrsage stadig hyppigere katastrofer , hvoraf nogle vil vre endnu vrre end den , vi taler om i aften .
<SPEAKER ID=201 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer .
M jeg endnu en gang kort kommentere dette . Frst mange tak for den sttte , som her er kommet til udtryk i de forskellige indlg , og for de mange forslag og overvejelser ogs fra Parlamentets side , som helt sikkert vil vre en tilskyndelse for mig til endnu en gang at gennemg disse ting med henblik p Ministerrdet ( udviklingssamarbejde ) den 30.november .
<P>
Sammenfattende kan man sige , at der i frste rkke rejser sig sprgsmlet om at koordinere den humanitre hjlp - s vel som genopbygningen og udviklingshjlpen - og her vil vi i frste omgang foretage en koordinering mellem partnerne , en opgave , som formandskabet frst og fremmest skal lse p stedet .
For det andet er det naturligvis ganske vsentligt at komme ind p sprgsmlet om gldseftergivelse .
Ogs det er allerede diskuteret i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Vi vil frst og fremmest tage dette op i Ministerrdet ( udviklingssamarbejde ) , men derudover foregr der naturligvis ogs forberedelser af en donorkonference .
Den 10 . 11. december afholdes der en donorkonference i Washington .
Her skal det frst og fremmest inden for rammerne af Den Interamerikanske Udviklingsbank derudover fastsls , hvilke bidrag der yderligere kan krves .
En yderligere konference er nu fastsat i Stockholm allerede til marts , hvor frst og fremmest den langsigtede genopbygning skal forberedes .
<P>
Men hensyn til glden m man naturligvis skelne klart mellem den bilaterale gld - udviklingsln p den ene side og eksportkreditter p den anden side - og den multilaterale gld , frem for alt HIPC-initiativerne , som faktisk tilsigter enten at oprette en ny fond , hvilket vi naturligvis fra formandskabets side vil sttte og fremme , eller at trkke p fonde , der allerede eksisterer i Verdensbanken , hvilket vi eventuelt vil g ind for .
<P>
Ellers er der i diskussionen berrt alt det , jeg omtalte tidligere .
Mske kun et enkelt ord om klima-konventionen . Vi ved alle , at Den Europiske Union her naturligvis gr i spidsen , men at det ikke er let at f alle andre big players med .
<SPEAKER ID=202 NAME="van den Broek">
Ogs fra min side og p vegne af Kommissionen og den fravrende fru Emma Bonino og Manolo Marn , der sikkert gerne havde vret til stede , takker jeg for den store enighed og solidaritet , som vi her sammen har kunnet fremvise med hensyn til den umenneskelige naturkatastrofe , der har ramt s mange mennesker og lande i Mellemamerika .
Jeg vil kort komme ind p et par punkter , bl.a. p foranledning af hr . Salafrancas indlg .
Selvflgelig har Kommissionen ingen kompetence med hensyn til gldsproblematikken , men jeg tror , efter at have lyttet til formandskabet , at det str klart for enhver , at det ikke kan blive ved en humanitr indsats . At der ogs m gres noget af det internationale samfund for at lette den enorme gldsbyrde , og hvor det er muligt eftergive glden under de forhold , der nu er opstet .
<P>
For det andet , hr .
Salafranca har tidligere peget p dialogen i San Jos . Jeg husker den endnu lngere tilbage , Contadora-processen og lignende .
Jeg kan forestille mig , og jeg er overbevist om , at det ogs glder for hr . Marn og i vrigt ogs for formandskabet , at nr situationen i Mellemamerika engang er blevet mere overskuelig , og der er faldet finansielle beslutninger , og der ogs er kommet et reelt genopbygningsprogram i gang , at der s m tnkes p at ivrkstte en dialog mellem Den Europiske Union og landene i Mellemamerika i denne San-Jos-kontekst .
Det , mener jeg , er en meget konstruktiv id .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van den Broek .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag med henblik p at afslutte forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen .
<CHAPTER ID=14>
Udviklingen i fredsprocessen i Mellemsten
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om udviklingen i fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=205 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer . Den Europiske Union har altid fremhvet ndvendigheden af en omfattende , retfrdig og varig fredsordning i Mellemsten .
Grundlaget herfor er bl.a. indeholdt i de relevante resolutioner fra FN ' s Sikkerhedsrd .
I den forbindelse skal nvnes retten for alle stater i Mellemstregionen til at eksistere inden for sikre , internationalt anerkendte grnser , men ogs det palstinensiske folks ret til selvbestemmelse , hvor ingen option br udelukkes .
<P>
Unionen har derfor givet sin fulde sttte til indholdet i Madrid- og Oslo-aftalerne , som har igangsat den fredspoces for Mellemsten , der for tiden er i gang .
Med stigende bekymring har vi imidlertid siden begyndelsen af 1997 mttet iagttage den farlige stilstand i denne udvikling .
Denne vanskelige situation imdegik USA og Den Europiske Union ved at styrke alle deres mglingsbestrbelser , hvor frst og fremmest EU ' s srlige udsending i Mellemsten , Miguel Moratinos , flere gange over for konfliktparterne har fremfrt forslag med henblik p at sl bro over de divergerende holdninger
<P>
Den 23. oktober i r nede man s endelig efter vanskelige forhandlinger mellem ministerprsident Netanyahu og prsident Arafat frem til at underskrive en aftale i Wye Plantation ved Washington . USA og prsident Clinton , men ogs kong Hussein , havde en afgrende andel i tilvejebringelsen af denne aftale .
Den aftale , der nu er opnet , skulle betyde det lnge ventede gennembrud , som skal bringe fredsprocessen i gang igen efter over halvandet rs stilstand .
<P>
Med deres underskrift har konfliktens parter viderefrt Oslo-processen med en yderligere israelsk troppetilbagetrkning fra Vestbredden til gengld for omfattende palstinensiske sikkerhedsgarantier .
De to parter aftalte hurtigt at optage forhandlinger om den endelige status og om ikke at ville gribe til ensidige forholdsregler .
USA har med sin indsats for tilvejebringelsen af en aftale ptaget sig rollen som voldgiftsdommer samt endvidere garantifunktioner .
<P>
Aftalen i Wye Plantation kan imidlertid meget let komme i fare med den ringe tillid , der for jeblikket hersker mellem aftaleparterne .
Derfor synes det under de givne omstndigheder srligt vigtigt , at begge sider undlader alle ensidige aktioner , som ville kunne prjudicere resultaterne af forhandlingerne om den endelige status .
P den anden side er det bemrkelsesvrdigt og positivt , at den nuvrende israelske regering for frste gang ved sin underskrift udtrykkeligt har accepteret princippet om  land for fred  .
<P>
Den Europiske Union har udtrykkeligt accepteret det gennembrud , der er opnet i Wye Plantation , men p den anden side ogs bemrket , at succes eller fiasko afhnger af en hurtig gennemfrelse af aftalen .
Det israelske parlaments ratificering af aftalen i gr er derfor et overordentligt vigtigt skridt i denne retning .
<P>
Den Europiske Union vil sttte gennemfringen af Wye-memorandummet p alle de omrder , hvor den kan yde et konstruktivt supplerende bidrag .
Dette angr isr aspekter i den israelsk-palstinensiske interimsaftale , ssom bningen af lufthavnen og bygningen af havnen i Gaza og den sikre vejforbindelse mellem Vestbredden og Gazastriben .
Den Europiske Union gennemfrer allerede nu et antiterrorismesttteprogram for palstinenserne og forbereder et yderligere lille tilsvarende program herom som led i den EU / palstinesiske sikkerhedskomit .
<P>
Uafhngigt af fremskridtet i gennemfrelsen af aftalen i Wye Plantation udlber den frste periode p fem r for EU-sttte til palstinenserne til rsskiftet .
USA har indbudt til en ny donorkonference p ministerplan i Washington den 30. november 1998 for at sikre den fortsatte sttte til palstinenserne .
EU har allerede principielt besluttet ogs i en yderligere periode p fem r at opretholde det hje niveau for dets sttte til det palstinensiske folk .
<P>
Den strigske udenrigsminister , dr . Wolfgang Schssel , har som rdsformand med ledsagelse af Miguel Moratinos , den srlige udsending , og en reprsentant for EU-Kommissionen foretaget en rejse til Mellemstregionen fra den 12. til den 15. november og her besgt Jordan , Israel , de palstinensiske omrder , Syrien , Libanon og gypten og har her frt politiske samtaler .
Formlet med rejsen var at sondere mulighederne for en gennemfrelse af Wye Plantation-aftalen .
Tidspunktet umiddelbart efter underskriften af den nvnte aftale var srdeles gunstigt for dette forml .
Samtalerne med alle regionens parter var meget benhjertige og indholdsrige .
Det kunne her konstateres , at Den Europiske Unions rolle i fredsprocessen vrdsttes overalt , og at der mange steder er et nske om et endnu strkere europisk engagement , naturligvis ikke mindst ogs gennem EU ' s srlige udsending , Moratinos .
<P>
I Israel nsker man dog kun et sdant engagement inden for konkrete samarbejdsomrder og ikke p det politiske omrde , det blev sagt klart .
Ikke kun p israelsk , men ogs p palstinensisk side er der betydelig indenrigspolitisk modstand mod at gennemfre Wye-memorandummet .
Det ser nu som fr det ud til , at Israels holdning er ubjelig i sprgsmlene om Jerusalem , sikkerhedszonerne omkring Jerusalem og i Jordandalen samt angende udbygningen af eksisterende bosttelser .
Til gengld viste Israel vilje til pragmatisk samarbejde med den arabiske side p omrderne vand og infrastruktur - f.eks. ved bygning af jernbaner .
<P>
Samtalepartnerne i gypten , Syrien og Libanon udtalte sig ofte skeptisk om Wye-memorandummet og om Israels vilje til at gennemfre det .
Hos palstinenserne var en vis pessimisme ikke til at overse .
Hvad genoplivelsen af de multilaterale komponenter i fredsprocessen angr , som frst og fremmest Israel nsker , udtalte de arabiske samtalepartnere sig imod den , s lnge Wye-aftalen ikke er gennemfrt , og fredsforhandlingerne heller ikke er genoptaget p den syrisk-libanesiske akse .
<P>
I lyset af de nye udviklinger , der skabt med aftalen i Wye Plantation , og de indtryk , der er erhvervet under rdsformandens Mellemstrejse , melder der sig for os med hensyn til fredsprocessen i Mellemsten for jeblikket nogle presserende opgaver eller muligheder , som vi br udnytte eller opfylde for at sttte freden og styrke den europiske tilstedevrelse i denne region .
Sledes forekommer det at vre absolut ndvendigt , at der med henblik p den nvnte forestende donorkonference i Washington den 30. november udarbejdes en flles EU-holdning , s Unionen kan optrde med vgt .
<P>
Da Europa yder ca . 60 % af den konomiske sttte til palstinenserne , skal europerne p dette mde indrmmes en vsentlig indflydelse , som det glder om at udnytte til vores interesse .
Srdeles nskeligt som en vigtig tilskyndelse til foranstaltninger , der kunne sttte forhandlingerne om den endelige status , forekommer et firepartsmde mellem Den Europiske Union , USA , Israel og palstinenserne .
Her kunne man drfte sdanne stttende foranstaltninger inden for omrdet vand , flygtninge eller ogs infrastruktur .
Lige s vrdifuldt ville det vre at nedstte en bilateral arbedjsgruppe mellem Den Europiske Union og Israel om regionale vandsprgsml og -projekter .
<P>
Unionen br nu ogs i get grad bestrbe sig p at genoplive den syrisk-libanesiske inddragelse , hvor EU ' s srlige udsending , Moratinos , vil fortstte sine initiativer .
Rdsformanden , udenrigsminister Schssel , vil den 7. december i Rdet ( almindelige anliggender ) redegre for sin Mellemstrejse og ved denne lejlighed fremstte yderligere konkrete forslag til en mere effektiv rolle for EU i fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Netop i denne ualmindeligt vanskelige og komplekse proces m vi heller ikke lade os afskrkke af de tilbageslag , der gang p gang indtrffer .
Vi skal bde p det politiske plan og p alle andre omrder tage initiativ til , koordinere og sttte s omfattende og konkrete samarbejdsforanstaltninger som muligt .
Dermed kan vi bidrage til at skabe tillid , afsvkke eksisterende og potentielle konflikter og forhindre , at hele processen gr i st , for en sdan stilstand kunne vre begyndelsen til en ny spiral af vold og konfrontationer i Mellemsten , hvilket vi alle vil forhindre , ogs i vores umiddelbare egeninteresse .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru formand for Rdet , tak for Deres redegrelse .
I virkeligheden er der kun f gldelige tegn .
Dem skal man absolut anerkende , sledes netop ogs ratificeringen i gr i Knesset .
Hertil m man sige , at der her er foretaget et skridt , selvom der var bombeterror , hvilket for den israelske regering og parlamentet hidtil altid har vret en anledning til ikke at foretage sig noget i retning af freden .
Men p den anden side knyttes der betingelser til denne beslutning , og s er der regeringens aktion angende Jerusalem , frst og fremmest Har Homa .
Jeg vil gerne her udtrykke det endnu klarere og tydeligere end rdsformanden mske kan sige det : For os i Europa , i hvert fald for min gruppe , er det fuldstndigt uacceptabelt , at den israelske regering igen og igen forsger at inddrage alle dele af Jerusalem i den israelske stats territorium .
Her m der vre mere respekt , ogs over for den palstinensiske side og naturligvis ogs over for de internationale religioner .
<P>
For det andet mener jeg , at det er ganske vigtigt - og jeg er i det mindste bekendt med informationer om , at ogs den arabiske og palstinensiske side ser sdan p det - at Den Europiske Union p en vis mde foretager en overvgning ogs af gennemfrelsen af aftalen i Wye Plantation .
Vi skal strbe efter det , vi skal vre nje informeret om , hvad der sker .
Sledes som der allerede sker en overvgning med hensyn til bosttelserne , skal der nu vre en overvgning af den faktiske tilbagetrkning . Det er kravet fra min gruppe .
<P>
Jeg sttter fuldt ud det , rdsformanden sagde om investeringerne , som vi bde vil og skal sttte .
Det er Parlamentet ogs parat til .
Selvom det drejer sig om sm belb , vil jeg her henvende mig til kommissren , for at han kan bringe det videre , s der ogs gives tilstrkkelig og rettidig sttte til de israelske og palstinensiske ngo ' er , som gr et godt stykke arbejde p tvrs af grnserne , frst og fremmst ved people to people -kontakt .
Hr. kommissr og repsentanter for Kommissionen , se , hvor lang tid der gr hos de forskellige organisationer mellem tilsagn og finansiering .
Det er fuldstndigt uacceptabelt .
<P>
Det sidste og meget vigtige punkt : Den 4. maj 1999 kommer meget snart , som det ses af kalenderen .
Selvom min gruppe fuldt ud anerkender den palstinensiske sides ret til ogs ensidigt at erklre sin uafhngighed , hvis der ikke opns passende aftaler med Israel , br vi dog alle strbe efter , at der er aftaler , enten aftaler om uafhngigheden eller aftaler om en udsttelse af denne dato , sfremt Israel anerkender princippet om , at der skal vre en palstinensisk stat .
Den Europiske Union skal i den nrmeste tid arbejde p , at denne dato , den 4. maj 1999 , ikke bliver begyndelsen til en ny krise , men at der inden dette tidspunkt foreligger en flles erklring om uafhngighed , eller at der , hvis dette sker p et senere tidspunkt , er indget midlertidige aftaler , og at den israelske regering fuldt ud anerkender princippet om en palstinensisk stat .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren og rdsformanden for deres erklringer .
Jeg er lidt knuget , nr jeg tager ordet i dag , for jeg havde hbet , og jeg er sikker p , at mange kolleger havde hbet det samme , at vi ville vre meget lngere fremme med fredsprocessen i Mellemsten .
Selvom vi glder os over Yassir Arafats udtalelser om , at han ikke vil bruge vold for at n sine ml , ser vi alligevel , at volden fortstter .
<P>
Vi m ogs erkende , at Yassir Arafat har udvist et vist mod ved at arrestere nogle af Hamas-lederne .
Det m Parlamentet hilse velkommen som et stort fremskridt .
Jeg er ogs glad for , at Knesset har godkendt Wye-aftalen , og at vi med denne aftale forhbentlig kan bevge os hen imod strre sikkerhed .
Men de endelige statussamtaler er egentlig de vigtigste , vi str over for .
Det er af afgrende betydning - og jeg er enig med hr . Swoboda - at starten af maj mned bliver et vendepunkt .
Hvis resultatet af den manglende fredsproces og en manglende fredsaftale ved de afsluttende statusforhandlinger bliver en ensidig frihedsdeklaration , vil det vre en katastrofe for alle involverede parter .
Vi m kmpe meget hrdt for at sikre , at det ikke sker .
Desvrre ser vi stadig en vis grad af konfrontation p begge sider .
Jeg hber , at vi kan inddrage Syrien , Jordan , gypten og Libanon for at sikre , at vi snart kan se begyndelsen p enden af denne skrkkelig konfrontation .
Det er her , vi m forsge at opn vores resultater .
<P>
Det er af vital betydning at f gennemfrt de eksisterende aftaler .
Det understreges i den beslutning , som Parlamentet vedtager i morgen .
Vi m vende tilbage til Oslo-aftalerne , og forhbentlig , da vi nu kan se bevgelse som et resultat af Wye , kan vi vende tilbage til disse aftaler med det samme .
Vi m derfor skabe ny dynamik som et resultat af Wye-aftalen , og det er det , vi alle m forsge at opn .
<P>
Jeg tror , at Israel altid forsger at diskutere mere med USA end med Den Europiske Union .
Det er en tragedie .
Vi fr ry for kun at varetage palstinensernes interesser .
Vi m forsge at fjerne denne opfattelse hos den israelske regering og ppege , at vi forholder os ens til begge parter og p ingen mde tager side .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe er meget glad for Wye Plantation-aftalen . Clinton-regeringen fortjener ros for sin indsats .
Endelig kommer der en positiv melding fra Mellemsten . rlig talt , den slags nyheder er stadigvk sjlne .
Siden Netanyahu blev statsminister , har fredsprocessen , nr vi skal vre rlige , mere eller mindre ligget p ddslejet . Det var kun takket vre stort pres fra USA , at der kom en aftale i stand .
Jeg er enig med hr . Provan i , at USA spiller en rolle , skaldt proisraelsk , og vi en propalstinensisk , men det er alligevel amerikanerne , der har trukket israelerne over stregen , sdan ser det i det mindste ud .
<P>
Vi er ogs glade for , at den israelske regering i den sidste ende omend tvende er get med til at tilbagegive yderligere 13 % , og at palstinenserne har accepteret at arbejde nrt sammen med amerikanerne om sikkerhedsgarantier .
De forfrdelige attentater derefter viser , at israelernes krav om sikkerhed er legitime .
Hvis vi ikke tager hensyn til det , bliver der aldrig fred .
Menneskerettighedsorganisationerne har med rette peget p , at opretholdelsen af lov og orden ikke i stor mlestok m fre til overtrdelse af menneskerettighederne med negative flger for begge parter .
<P>
Siden udviklingen den 23. oktober er det klart , at det er ndvendigt konstant at opretholde et eksternt pres for at hndhve fredsprocessen .
Arafats og Sharons udtalelser har kun vret benzin p blet . De ekstra krav fra statsminister Netanyahu , som er taget ud af den bl luft , var uacceptable og ubehagelige , ogs for os liberale .
Ogs beslutningen om p ny at give tilladelse til at bygge flere huse i Har Homa og Hebron var et forkert signal . Det undergraver den gensidige tillid , der er ndvendig for en varig fred .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvordan det gr med den palstinensiske lufthavn og med havnen .
Kan kommissren endvidere oplyse , hvordan det str til med hospitalet i Gaza , der er bygget med EU-midler ?
Hvor meget sandhed er der i rygterne om , at bureaukratiet i Bruxelles bremser bningen af dette hospital ?
Jeg beklager , at jeg har stillet disse to sprgsml lidt for hurtigt , men vi gr ind for fred og retfrdighed .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , i Mellemsten har der i de forlbne dage fundet en krig med ord sted . En krig med ord mellem israelere og palstinensere , der skal fre til fred .
Hr. formand , jeg mener , at man i denne del af verden skal lgge mrke til handlingerne , og s ser jeg mellem linjerne , at man trods alt kommer hinanden nrmere med hensyn til overholdelsen af Wye Plantation-aftalerne .
Det er godt , at Parlamentet i dag i en srdebat endnu en gang yder sin kritiske , men positive sttte .
Jeg nsker herfra kollegerne i det israelske Knesset tillykke , fordi de har stttet Wye Plantation-aftalen .
Palstinenserne har ogs gjort en stor indsats , det har vi alle set . Det br p lngere sigt belnnes .
Jeg hber for dem , at de , nr det palstinensiske nationalrd holder mde i Gaza i december , definitivt fjerner paragraffen om delggelse af Israel fra deres manifest .
<P>
Hr. formand , planerne om en shavn i Gaza og en lufthavn fr p ny perspektiv . Men jeg har forstet , at det med hensyn til lufthavnen stder p tekniske problemer .
Jeg har for nylig vret dernede , og jeg har set , at bygningerne er perfekte , men at teknikken mangler .
Kan Rdets formand eller kommissren skabe mere klarhed om de problemer , der findes ?
EU ' s konomiske og finansielle rolle i Mellemsten er uundvrlig og vil vokse dag for dag .
I beslutningerne nvnes der specifikke omrder , som vi kan sttte . Det er jeg helt enig i .
Som nstformand for Underudvalget om Menneskerettigheder vil jeg srligt henlede opmrksomheden p fredsuddannelsen og programmerne for borgere , der har til forml at ge forstelsen mellem israelere og palstinensere .
<P>
Med vores enorme finansielle og mentale indsats i Mellemsten vil vores indflydelse i omrdet stige .
Min gruppe har ingen problemer med det forslag , der stilles i beslutningens punkt 12 , srligt om overvgning og om ndvendigt , at EU ptager sig rollen som dommer . Men man gr lngere og vil ogs blande sig i fredsaftalernes endelige status , og det finder jeg skaber stor forvirring .
For det er en opgave , som USA dels har ptaget sig i Wye Plantation-aftalen . Rdets formand angav ogs , at Israel helst er fri for denne indblanding , men gerne ser , at vi ger vores indsats p det konomiske omrde .
Det er forsteligt . Et land , hvis eksistens stadigvk trues , lader ikke s gerne sin eksistens afhnge af en partner , der med hensyn til udenrigspolitikken ikke kan tale med n stemme .
Det kan dette land ikke tillade sig og da bestemt ikke s lnge , der ikke eksisterer fredsaftaler med Libanon og Syrien .
Hr. formand , det gr langsomt i fredsprocessen , men det gr alligevel fremad .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , Wye Plantation-aftalen er s god , at den kan stte gang i nogle fredsforhandlinger , som , man ellers kunne frygte , var ved at d hen .
Denne aftale er selvflgelig af begrnset omfang , da de fleste af de palstinensiske omrder stadig er besatte .
Den indeholder nogle skadelige aspekter , ssom den rolle , der er blevet tildelt CIA .
Men trods dette udgr aftalen et skridt i den rigtige retning .
Og p den betingelse , at aftalen realiseres , kan den fre til positive ndringer i mange tusinder palstinenseres liv samt til frigivelse af flere hundrede fanger .
Knessets godkendelse er en positiv handling .
Men ak , de mange ekstremister opbygger forhindringer .
Den israelske regering har selv genoptaget en provokerende strategi med nybebyggelser .
Dette er hverken i fredens eller i den israelske befolknings interesse .
Endnu en gang risikerer man , at denne fredsproces vil blive delagt .
<P>
Den Europiske Union m udvise fasthed og bruge alle midler til at handle effektivt for at f realiseret denne aftale samt stoppe alt , der gr imod den .
Wye Plantation skal ikke betragtes som et slutsted , men som et udgangspunkt , der i Oslo-aftalens nd skal fre til en holdbar og fredelig lsning samt til en anerkendelse af palstinensernes ret til deres landomrder .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr . Det er for mig en personlig glde p min gruppes vegne at lyknske kollegerne i Knesset med deres succesrige vedtagelse af den aftale , der er indget i Wye Mills mellem premierminister Netanyahu og prsidenten for Den Palstinensiske Myndighed , Arafat .
<P>
Med denne aftale er det prciseret , at Oslo-aftalen , der er blevet krnket gang p gang , og den hermed indledte fredsproces er irreversibel .
Men samtidig er det min pligt over for det israelske folk , dets parlament og dets regering at udtale vores dybe bestyrtelse og deltagelse i anledning af nye terroristiske anslag .
Jeg gr begge dele i bevidstheden om , at fredsprocessen i Mellemsten ikke kun er et sprgsml om udenrigspolitik og Den Europiske Unions associationsaftaler , s vigtig begge dele end mtte vre isr som led i Barcelona-programmet .
<P>
Ved fredsprocessen i Mellemsten drejer det sig om et centralt sprgsml i vores politiske og religise kultur .
Vi er ndt til at besvare sprgsmlet om , hvor lnge det endnu skal lykkes terrorister og fundamentalister p begge sider at ptvinge den civiliserede verden deres dagsorden , idet de vender et grundlggende krav i den jdiske , den kristne og den islamiske tradition til sin modstning , nemlig kravet : Du m ikke sl ihjel .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , kre kolleger , s pbegynder vi en ny etape i kampen for fred i Mellemsten .
Hbet genopstr , ligesom fugl Fniks genopstod af asken , og alligevel ser hovedpersonerne sandt at sige ikke srligt entusiastiske ud .
Man kan ikke ligefrem sige , at de gr hinanden i mde med favnen fuld af blomster .
Den israelske regering gr med meget trtte skridt , presset af USA ' s prsident og allerede undsagt af halvdelen af sit parlamentariske flertal .
Hvad angr palstinenserne , er de trtte af at blive holdt for nar , s deres tiltro til dialogernes kraft er ikke lngere srlig stor .
Og dog m de aftaler , der er indget , hellere blive ordentligt overholdt .
Det er vigtigt , at attentater og mord fra alle sider stoppes , at man holder op med at opmuntre ekstremistiske nybyggere til provokation , at man gr en ende p de livstruende handlinger , og at man beslutter sig for at se hinanden i jnene , lytte til hinanden samt respektere hinanden .
<P>
Foruden at henvende os til den israelske regering og de palstinensiske myndigheder m vi parlamentarikere ogs henvende os til vores kolleger i Knesset og i det palstinensiske lovgivende rd .
Via disse henvender vi os s til den israelske befolkning , som har givet verden en kultur og ndelighed uden lige , og til den palstinensiske befolkning , hvor kristne og muslimer blandes i en nation , som er ved at blive fdt , og hvis fdsel er meget smertefuld .
Vr ikke bange , skal vi sige til dem , frygt ikke jeres naboer og heller ikke den verden , der iagttager jer .
EU , som desvrre mangler diplomatiske initiativer , EU , som alligevel er meget aktiv og tilstedevrende , nr det drejer sig om opbyggelsen af dette land , dette broderlige EU vil have jer som reelle partnere .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , reprsentanter for Rdet og Kommissionen , i Salmernes Bog siger kong David i salme 122 : Bed om fred for Jerusalem .
Selvom han skrev dette for 1.000 r siden , er hans bn stadig aktuel .
Gang p gang bryder fredsaftalerne sammen p grund af indbyrdes mistro og gensidig overtrdelse af aftalerne .
<P>
Selv efter den for nylig indgede Wye-aftale mellem Netanyahu og Arafat synes freden i Israel lngere vk end nogensinde fr .
I den forlbne uge blussede striden op p ny i al sin heftighed . Begge parter beskylder hinanden for at overtrde de indgede aftaler , og mske har begge parter ret .
Heldigvis har Knesset i gr aftes godkendt aftalen , men desvrre er freden dermed ikke inden for rkkevide .
Tvrtimod , efter det israelske parlaments godkendelse skal aftalens indhold ogs overholdes . Og det er kun en del af problemet , fordi det frst og fremmest er genopretningen af tilliden mellem folkene , der er brug for , og det opnr man ikke ved at indg en aftale .
<P>
Udgangspunkterne for en varig fred i Mellemsten er efter min mening : sikre og anerkendte grnser for Israel og anerkendelse af det palstinensiske folks selvbestemmelsesret .
Frst nr de arabiske lande opretter fulde diplomatiske forbindelser med Israel , kan der komme en varig fredsordning i stand .
Den Europiske Union skal indtage en tilbageholdende politisk holdning og i hvert fald koordinere sin politik med USA .
<P>
Ved alle fredsforhandlinger er faren for terrorangreb til stede , sdan som vi har set det p et marked i Jerusalem i sidste uge .
Terrorisme er den strste fare for en varig fredsordning , og den skal bekmpes gennem internationale aftaler , intensive grnsekontroller og foranstaltninger til bekmpelse af fattigdom .
Hjlpen fra Den Europiske Union skal fokusere p dette , idet det ogs skal udgre en vigtig del af de handelsaftaler , der indgs .
Sttten fra Den Europiske Union skal fremme et nrt konomisk samarbejde p omrder som vandforsyning , infrastruktur , turisme og sikkerhed .
<P>
Til sidst : Landene i Mellemsten skal tage aftalerne alvorligt . Kun p den mde kan der opns resultater .
Endvidere skal udenforstende vre tilbageholdende , alts ogs Rdet og Europa-Parlamentet .
For et godt forlb af fredsforhandlingerne er det ikke nskeligt , at Europa-Parlamentet blander sig i sprgsmlet .
Det kan i vrigt ikke optrde neutralt , fordi det tidligere har taget parti for palstinenserne .
Det er kontraproduktivt at beskylde en af parterne , nr der er fejl p begge sider .
<P>
Jeg indledte med at citere Biblens opfordring til at bede for Jerusalems fred .
Kildeteksten bruger ordet  shalom  . Dette ord har mange betydninger , herunder bl.a. det gode , byens sundhed .
Lad os sge denne sundhed for vores Mellemstenpolitik .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , man kan sige om Wye Plantation , at det er som et glas , der enten er halvt fyldt eller halvt tomt .
Man kan se aftalen som et fremskridt , men man kan ogs som jeg fle et ubehag og mene , at aktrerne bare vil trkke situationen i langdrag , selvom den allerede har varet ved alt for lnge .
Wye Plantation er en enklavepolitik , en  bosnisering  , en latterlig aftale , der er omgivet af konfetti .
<P>
Men jeg ved godt , at det ikke er let .
Det er ikke let , da man skal se virkeligheden i jnene , hvad angr situationen i Israel .
Jeg gjorde i gr opmrksom p en nyhed i den fremtrdende venstreradikale avis i min region , La Dpche du Midi , som var taget fra Sunday Times , og som jeg hber var forkert . I nyheden stod der , at man i israelske laboratorier arbejdede p , og jeg citerer :  produktionen af et etnisk bakteriologisk vben , som indeholder genetisk modificerede mikroorganismer , som rammer arabere og ikke jder .
Det hedder sig , at den hebraiske stats forskere prver at isolere araberes specifikke gener for at kunne fremstille en virus eller en bakterie , der udelukkende angriber denne befolkningsgruppe  .
Jeg hber , at dette bliver afkrftet , og at Sunday Times efter at have fet informationer fra den israelske ambassade vil fortlle os , at alt dette ikke passer .
<P>
Men den interne situation i Israel er i vrigt tragisk , og jeg indrmmer , at Benjamin Netanyahus rolle ikke er nem .
Man kan f.eks. i Tel-Avivs store dagblad , Yediot Haronot , lse den store forfatter Seffei Rachlevskys erklring om , at den kabbalamessianske revolution ser ud til at g fremad , og jeg citerer Yediot Haronot :  p en hrdhjertet mde for at f kontrol over det forjttede land  .
Man kan i vrigt lse i Tribune juive , at ordfreren for undersgelsesudvalgene om den stigende racisme og fremmedhad , Jean Kahn , beskriver mderne hos sefardiske jder i Israel , hvor talerne siger , at Hitler desvrre ikke fik afsluttet sit arbejde med ashkenaziske jderne .
<P>
Jeg lser ogs i den israelske presse , at falashaerne gr i optog i gaderne og rber :  Dd over de hvide  .
S virkeligheden i Israel er ikke nem : had , optrk til borgerkrig .
Den er ikke meget nemmere i Palstina , hvor Yasser Arafat ikke har srligt meget kontrol over situationen , og hvor hans dage til tider virker talte .
<P>
Jeg tror , at man for at komme ud af denne situation m se det hele fra oven og have meget klare ider .
Enten kan man tro p et Storisrael som Milosevics Storserbien og f en borgerkrig .
Eller man kan g ind for en bekendelsesfri Israel- og Palstinarepublik i lighed med dagens Sydafrika , for der er ogs muslimer og kristne i Israel , s hvorfor ikke ?
Endelig kan man tro p et frit Palstina , der suvernt og levedygtigt benytter sig af den ret til selvbestemmelse , som FN anbefaler .
Det er vores gruppes holdning , og vi mener , at dette i det lange lb kunne fre til en israelsk-palstinensisk forbundsstat , hvis folk udviser besindighed .
Men jeg mener ikke , at man ved endnu en gang at klamre sig til latterlige sm jordomrder kan opn en endelig fredsaftale .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand for Rdet , hr. formand , kre kolleger , for mit vedkommende vil jeg uforbeholdent og uden omsvb sige , at jeg som formand for delegationen EU-Israel er utroligt tilfreds med , at Wye Plantation-aftalen er blevet underskrevet .
Efter mneders forsumpning og vanskeligheder er denne aftale , der trods to attentater er blevet ratificeret i dag af den israelske regering og Knesset med stort flertal , en strre handling .
Selvom alt endnu ikke er fastlagt , er det alligevel et nyt skridt p vejen til fred .
Vi m ikke glemme , at denne aftale er blevet underskrevet af en israelsk hjreregering , der blev valgt p dens program , der var fjendtligt mod Oslo-processen , og dette betyder , at fredsprocessen i dag har en strre parlamentarisk sttte end nogensinde fr i Israel .
<P>
Jeg vil derfor rose Netanyahu og hans regering for deres mod .
Jeg vil lyknske Arafat og hans bekendelsesfri gruppe af palstinensiske ledere , som har udvist modenhed , koldblodig ro og gode evner til at bre det tunge ansvar , som hviler p deres skuldre .
Nu skal aftalens indhold hurtigst muligt realiseres i dens fulde omfang af begge parter .
Man skal ogs snarest muligt i gang med den efterflgende fase , der vedrrer den fremtidige palstinensiske stats endelige grnser og dens forskellige relationer med Israel , Jordan og gypten , for ikke at glemme problemet med Syrien .
Indtil da er det vigtigt at undg nye forhindringer , trusler om unilaterale erklringer fra den ene side og fortsttelse af nye bosttelser fra den anden .
Disse nye bosttelser er som tidsindstillede bomber for svel israelere som palstinensere .
<P>
I sidste uge organiserede De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Bruxelles mder mellem israelere og palstinensere .
Man kunne mrke god vilje fra begge sider , og de var stort set enige om de ml , der skal opns p langt sigt .
Man kunne ogs mrke , at der er lang vej igen , og mange forhindringer skal overvindes .
Men hvem ville i maj 1943 , et meget blodigt r for Europa , have troet , at der fem r senere ville blive opfordret til et forenet Europa i Haag , samt at Rom-traktaten , der lagde grunden til EF og fllesmarkedet , ville blive underskrevet otte r efter dette ?
<P>
Lad os derfor , kre europiske kolleger , i lyset af vores nyere historie vre tolerante og opmrksomme , og hvad der er endnu vigtigere , nr eller hvis der opstr nye vanskeligheder i Mellemsten , s lad os i stedet for at stille sprgsmlet  Hvis skyld er det ?
 , sprge os selv , hvad vi kan og br gre for at hjlpe israelerne og palstinenserne med at overvinde forhindringerne og p den mde komme et skridt tttere p freden og samarbejdet .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martin">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , det er beklageligt , at vi blot f uger efter Wye Plantation-aftalernes indgelse overvrer en proces med nedvrdigelser og trusler fra begge sider .
Selvom parterne i de seneste timer har trukket sig lidt tilbage , vil jeg betegne den som en meget farlig og uproduktiv proces , der finder sted , mens vi i dag glder os over det israelske parlaments ratificering af denne aftale .
<P>
Det er tydeligt , at de strste fjender for fredsprocessen i den nuvrende situation er de mest radikale fraktioner i begge lejre , som fortsat forsger at torpedere selv de mindste fremskridt , som bde palstinenserne og israelerne har kmpet for at opn .
Dette bevises af det faktum , at Netanyahu har haft brug for arbejderoppositionens sttte for at sikre ratifikationen af Wye Plantation-aftalerne , og af de vanskeligheder , som Arafat har med at styre de mest fundamentale og radikale krfter .
<P>
P trods af dette br vi huske p , at strstedelen af befolkningen , svel den palstinentiske som den israelske , bent sttter fredsprocessen , hvilket er den bedste garanti for , at processen kan komme vel i havn , og jeg hber , at en af disse havne vil vre Gaza .
I den forbindelse giver Europa-Parlamentet , som det udtrykkes i den beslutning , vi forhandler om i dag , sin fulde sttte til aftalerne fra den 23. oktober og understreger p ny behovet , for at Den Europiske Union udver politisk indflydelse i overensstemmelse med den konomiske og finansielle bistand , som man udfrer i omrdet for jeblikket , isr hvad angr anvendelsen af disse aftaler , herunder forslagene til nye formuleringer , som kan bidrage til fredsprocessens udvikling .
<P>
Nr vi er net dertil , vil jeg ikke undlade at nvne betydningen af , at begge parter undgr optrapninger af de verbale angreb som dem , vi har set i de seneste dage , med opfordringer til voldsanvendelse , hvilket p ingen mde bidrager til en tilnrmelse af holdningerne og sgningen efter kompromiser , men derimod kun til at ge forvirringen og fortvivlelsen i omrdet og over for omverdenen .
<P>
Den israelske regering burde overveje sin bosttelsespolitik , som det er blevet sagt , og tage de ndvendige skridt til at anvende Oslo- og Wye Plantation-aftalerne uden at give efter for presset fra de ultraortodokse krfter , hvis eneste ml er at sprnge fredsprocessen .
<P>
Med hensyn til de palstinentiske myndigheder br de koncentrere alle deres anstrengelser om at kontrollere de ekstreme fraktioner , som ogs er imod fredsprocessen , isr hvad angr kontrollen med og forebyggelsen af terroristhandlinger , der er blevet berygtede i de seneste r , og de br opfylde de sikkerhedsgarantier , som Israel krver .
<P>
I hele denne proces br EU spille en vigtigere rolle - og jeg glder mig over de ord og forslag , som den rdsformanden udtrykte i den forbindelse - og ikke kun vre konomisk donor .
For jeblikket frer de 15 medlemsstater en grundig drftelse om , hvordan man kan gennemfre det efterstrbte ml om at handle som n stemme i internationale sprgsml , s denne stemme kan vre strk og blive hrt i resten af verden .
<P>
Fru rdsformand , hr. formand , jeg synes , at dette er en enestende lejlighed til at lade Den Europiske Unions stemme hre i fredsprocessen .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg tilslutter mig naturligvis min partiflle hr . Ullmanns opfordring til ikkevold .
Netop derfor har jeg reageret kraftigt imod de seneste ugers manglende ligevgt i verdenssamfundets reaktioner p aftalebruddet i Mellemsten .
Over for Irak lagde man op til totale militre repressalier , som iflge The Washington Post ville have kostet 10.000 irakere livet , hvis de var blevet gennemfrt .
Men nr den israelske regering blot nogle dage efter Wye Plantation begynder at lbe fra sin egen underskrift , nr Ariel Sharon , den israelske udenrigsminister , opfordrer bosttere til at okkupere palstinensisk omrde , hvad sker der s ?
Ja , ikke meget - det bliver hjst til en beslutning her i Europa-Parlamentet .
<P>
Nu nsker jeg ikke for Israel , at det skal behandles som Irak .
Jeg nsker ikke , at titusinder af israelske brn skal bde med livet for deres lederes synder .
Men en eller anden form for politisk og konomisk pres burde vi vel snart begynde at overveje , hvis vi mener det alvorligt med vores beslutninger om , at palstinenserne har ret til deres egen stat .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg tilslutter mig dem , som har givet udtryk for deres sttte til Knessets ratifikation af Wye Plantation-aftalen , dog altid med den samme undtagelse : at der er tilfjet betingelser , som p sin vis nrmest er en anklage mod aftalen .
<P>
Men det faktum , at der har vret en s bred sttte , er et godt tegn p forventninger til fremtiden .
Selv reaktionerne p den opnede aftale er et godt tegn , hvormed jeg mener , at hver part har haft problemer med deres ekstremister , hvilket er det , der plejer at ske , nr aftaler , der er lige utilfredsstillende for begge parter , indgs .
<P>
I den forbindelse er der et sprgsml , som jeg synes , det er ndvendigt at gre opmrksom p , og som er noget , jeg personligt har oplevet : Man kan ikke give terroristerne , ligegyldig hvilken farve de har , muligheden for at st med nglen til processen .
<P>
Og hr. formand , jeg vil gerne nvne et punkt , som den rdsformand ppegede : Europas rolle .
For vi har en jeblikkelig udfordring .
Jeg tror , at det er ndvendigt at forsge med al mulig tlmodighed at forklare vores israelske venner , at det ikke er en normal fremgangsmde , at vi , som de ind imellem har sagt det - nu er der vist mere diskretion - blot skal betale og s ikke mere .
Jeg tror , at det er Europas nske at deltage i processen , der er get fra Venedig via Madrid over Oslo og indtil nu , fordi vi fler os moralsk og politisk ansvarlige , og fordi vi kan bidrage med en masse . Vi kan bidrage med en masse ikke kun i form af penge , men ogs i kraft af vores egen erfaring .
<P>
Og derfor er det efter min opfattelse ndvendigt ikke kun at sttte vores mgler , hr . Moratinos , i hans indsats , men det er derimod ogs absolut ndvendigt , at Den Europiske Union styrker sin rolle .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hendes erklring .
Det er altid en fornjelse at lytte til hende .
Jeg hber isr , at hun vil lade sig inspirere af det , hr . Caudron sagde .
<P>
Jeg mener , at vores engagement i denne situation ikke skal vre til fordel for den ene eller den anden side , men med henblik p at sikre en vellykket gennemfrelse .
Vi br vre solidariske over for begge sider set i lyset af de uundgelige tilflde af ekstrem terrorisme .
Vi br lgge pres p begge sider for at f dem til at overholde deres forpligtelser , og frem for alt m vi tilskynde begge sider til at tnke , om ikke det utnkelige , s i det mindste de tanker , der er politisk vanskelige .
<P>
Ja , vi m spille vores rolle inden for sprgsml som vand , handel og infrastruktur , hvor vores erfaringer og penge er vigtige , og hvor behovet er s ptrngende .
Men jeg vil pst , at der findes et langt vanskeligere omrde , hvor vi ogs kan yde et enestende europisk bidrag , og det er Jerusalem .
<P>
I 50 r har vi i Europa kmpet med sameksistens i ttbefolkede omrder .
Vi har lrt at vre kreative med arven , der bestr af suvernitet og symboler .
Denne europiske fascination af Jerusalem er ikke noget nyt eller forbigende lune .
Til nste r er det 900 r siden , at de kristne hre indtog Jerusalem i jeblikke af middelalderlig pragt plettet af myrderi .
Byen Jerusalem har vret central , hellig og vigtig for alle Biblens folkeslag , og vi br re denne interesse gennem juridisk og forfatningsmssig kreativitet af samme slags , som vi har udvist her i Europa i vores egne , hjemlige arrangementer inden for Unionen .
<P>
Til alle , der vlger at engagere sig positivt i disse forhandlinger , vil jeg sige , at vi fr brug for to store dyder .
Den frste er , at vi skal have je for djvlen i detaljen .
P en rejse til Ramallah fandt jeg ud af , at vores diplomater skal spise , sove og forhandle med en bykort over Storjerusalem i lommen .
De skal passe p hvert eneste ord .
F.eks. er en hovedstad i Jerusalem noget andet end Jerusalem som hovedstad eller hovedstaden .
For det andet , og det er det vigtigste , skal de besidde en absolut vilje til at sikre et resultat af samme slags , som prsident Clinton viste i Wye Plantation .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union ikke blot skylder Det Hellige Land en konomisk investering , men ogs en intellektuel investering i den endelige status over disse sprgsml .
Det er ikke noget , vi blot kan overlade til vores overbebyrdede formandskab .
Det er en udfordring til kreativiteten hos Kommissionen , hos Parlamentet og hos os alle som enkeltpersoner .
Jeg hber , at det ikke er for meget at tro , at den 4. maj nste r kan vi mske gentage rhundreders bn  Nste r i Jerusalem  og dermed mene en tusindrig fred i verdens navle .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , underskrivelsen af Wye Plantation-aftalen har vkket et nyt hb om at komme ud af den aktuelle situation og gre store fremskridt med hensyn til fred i denne del af verden .
Den Europiske Union br ved at mobilisere hele sit diplomati gre alt , hvad den kan for at sttte denne meget skrbelige begyndelse p en fredsproces .
Vi m endnu en gang konstatere , at den civile befolkning i Israel og p de palstinensiske territorier er ofre for vold uden forbehold , hvis ml det er at afspore ethvert forsg p forhandlingslsninger .
<P>
I Den Nre Orient og Mellemsten findes diverse konflikter og srinteresser , der nrer hinanden .
Hver konflikt i regionen har sin oprindelse og sine aspekter , og derfor krves der specifikke lsninger .
For at finde frem til disse krves dog en generel forstelse , og den opnr man kun efter en omfattende analyse , som senere vil kunne fre til en velafbalanceret aftale for hele regionen .
<P>
Hvis man prver at lse hver konflikt separat , er det som at udviske alle historiske , etniske , religise og kulturelle karakteristika , som nrer alle nationalistiske og ekstremistiske holdninger . Det ville ogs vre at glemme alle internationale strategier , der omhandler kontrol med adgangen til rstoffer og bevaring af interessesfrer ved hjlp af militre alliancer .
Alle de konkrete problemer , der skal lses i denne region , krver besttelsernes ophr , frigivelse af fanger og sikring af flygtninges fri tilbagevenden , anerkendelse af nationale minoriteters rettigheder , ophvelse af embargoer , ophr af militre aktioner , et organiseret samarbejde mellem regionens lande , normalisering af handel og eksport og en streng kontrol med produktion af og handel med vben .
<P>
Det var mit hb , at dette var en af Den Europiske Unions ambitioner , og at vi havde viljen til at sttte gennemfrelsen af en sdan proces , der ville fre til tryghed og samarbejde mellem alle landene i Den Nre Orient og Mellemsten , hvilket ville vre til gavn for alle .
EU skulle ligeledes sttte alle initiativer til regionale lsninger , hvilket er nglen til partnerskabet mellem EU og Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg tror , at den nye aftale fra Wye Plantation er vigtig . Det samme er resultatet af grsdagens afstemning i Knesset om aftalens gennemfrelse .
Ogs det strigske formandskabs aktiviteter for at understtte fredsprocessen er vigtige og betydelige , det vil jeg gerne komplimentere Dem for .
Samtidig er det imidlertid beklageligt , at denne aftale indgs i USA og i USA ' s regi og ikke i Salzburg eller Wien i EU-regi .
Der er ingen tvivl om , at fredsprocessen ville skride mere fornuftigt og tilfredsstillende frem , hvis Den Europiske Union var politisk involveret .
Samtidig med den omfattende konomiske og tekniske bistand er der ogs brug for Den Europiske Unions varige politiske tilstedevrelse netop nu i det omrde , som - og her m jeg desvrre vre uenig med Dem , fru formand - ikke eksisterer .
Og grunden til , at det ikke eksisterer , er , at Den Europiske Unions reprsentation ikke kan foreg udelukkende gennem en udsending , hr . Moradinos , som i vrigt ikke foretager sig ret meget .
<P>
Jeg vil foresl to handlinger : for det frste en opprioritering af Den Europiske Unions tilstedevrelse ved at vlge en personlighed , som man f.eks. gjorde , da Felipe Gonzlez blev udpeget til EU-reprsentant i Bosnien .
Denne person skal sttte sig til en ekspertgruppe . For det andet en institutionaliseret EU-tilstedevrelse inden for alle processer i forbindelse med gennemfrelsen og overholdelsen af selve Wye Plantation-aftalen .
<SPEAKER ID=222 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg har lyttet med stor opmrksomhed til denne interessante debat og tror , at der her hersker enighed p et vsentligt punkt eller om et vsentligt element , nemlig angende den rolle , den Europiske Union skal spille i fredsprocessen .
<P>
Vi ved , at det vil vre meget vanskeligt at gennemfre Wye Plantation , men jeg vil dog gerne endnu en gang fremhve , at det igen har vret en ny begyndelse og et nyt hb .
Jeg mener , at det er en ganske vsentlig faktor , at vi , Den Europiske Union , nu med styrke , tlmodigt , modigt , kreativt , som det ogs er sagt her , arbejder videre med gennemfrelsen og ogs arbejder videre ved de enkelte konferencer .
Jeg har tidligere omtalt donorkonferencen , som skal finde sted nu den 30. november i Washington .
Naturligvis ville vi gerne have afholdt den i Wien .
Vi tilbd ogs alt .
Vi forhandlede med amerikanerne , vi forhandlede med nordmndene , for tanken var i det mindste at have et medformandskab .
Alt dette har vi forsgt . Desvrre var det alligevel ikke muligt for os .
<P>
Nu kunne man naturligvis sige , at vi er kede af det , at vi er en lille smule fornrmede over det .
Jeg mener alligevel ikke , at det er den rigtige fremgangsmde .
Den rigtige fremgangsmde skal vre at indtrde her som en vigtig faktor , et vigtigt element i fredsprocessen , og hvad er for tiden vigtigere for begge parter end f.eks. at vre til stede ved donorkonferencen i Washington og dr fuldt ud udnytte Unionens betydelige rolle .
<P>
Vi er ikke i konkurrence med USA - man kunne nsten tale om en sknhedskonkurrence .
Det vigtige er , at der sker fremskridt henimod freden .
Nr det ikke er muligt p anden mde , og den ene part lytter mere til amerikanerne og den anden mere til Den Europiske Union , m man netop tage affre i fllesskab .
Jeg mener , at det er njagtigt det , som vi alle skal gre .
<P>
Man skal netop se p , hvor vores specifikke bidrag ligger , og jeg har forsgt at angive , at det er ndvendigt med en hel rkke opflgende initiativer .
Den politiske og den konomiske rolle kan ikke fuldstndigt skilles ad , for ogs bningen af lufthavnen er i virkeligheden en srdeles politisk sag , fordi det er det nste skridt .
Hvornr mon lufthavnen bliver frdig , hvis den ikke bnes ?
<P>
Principielt er det planlagt at bne lufthavnen den 20. november , alts i lbet af meget kort tid , og det sker i form af en nddrift .
Derefter skal lufthavnen hurtigst muligt frdiggres , men der er afgivet det politiske signal , at der nu endelig sker noget .
<P>
For det andet havnen : Her har udenrigsminister Sharon under samtalerne selv sagt til rdsformand Schssel , at man i lbet af ca. to mneder kan regne men en yderligere - jeg vil ikke sige - enighed , men med yderligere skridt .
Enighed forekommer mig selv mske at vre en smule for vidtgende .
Man skal vre forsigtig her .
Hvad der desvrre - og med rette - ogs blev berrt , er naturligvis sprgsmlet om , hvilke virkninger den 4. maj 1999 vil kunne f .
Der kunne en alvorlig krise og et nyt udbrud af voldsanvendelse faktisk true , hvis der ikke forinden er indledt forhandlinger , og en sdan krise og en ensidig erklring og reaktionen herp dermed kan afvrges .
Rdet har her allerede indledt interne konsultationer og har ogs taget kontakt med USA herom .
<P>
Det vigtigste , tror jer , er imidlertid , at vi som helhed foretager yderligere konkrete skridt .
Efter donorkonferencen er der ogs fra vores side taget initiativ til et quadrilateralt mde - det har jeg ogs nvnt tidligere i min redegrelse - hvor netop de fire vigtigste parter , EU og USA , men ogs Israel og Palstina fortsat drfter disse vigtige politiske og konomiske sprgsml .
Alt i alt mener jeg , at det er et betydningsfuldt nyt skridt p den lange og vanskelige vej mod en fred i Mellemsten
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , Kommissionen har en vigtig rolle at spille i denne sag .
Jeg finder det utnkeligt , at en mand af s legendarisk veltalenhed som kommissr Flynn ikke fler sig kaldet til at bidrage til afslutningen p denne forhandling .
Vil De ikke vre venlig at gentage Deres opfordring til ham om at tage ordet ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg kan ogs tilslutte mig hr . Spencers forslag .
<P>
Jeg hrte , hvad formanden for Rdet sagde , og jeg er bange for , at der er sket en misforstelse .
Jeg kritiserede ikke det strigske formandskab for , at Wye Plantation-aftalen ikke blev indget i Wien eller Salzburg . Jeg sagde blot , at jeg ville have det meget bedre , hvis den var blevet indget i Wien eller Salzburg , og det vil jeg st ved .
Jeg vil benytte lejligheden til at sige , at det strigske formandskab har gjort og gr et stort arbejde for at sttte fredsprocessen i Mellemsten .
Det vil jeg gerne gre helt klart .
<SPEAKER ID=225 NAME="Flynn">
Jeg vil tage ordet ganske kort , da jeg meget ndig vil skuffe hr . Spencer .
Jeg takker for hans venlige ord om min veltalenhed .
<P>
Jeg har lyttet meget opmrksomt til denne forhandling .
Det ser ud til , at den israelsk-palstinensiske interimsaftale fra Wye River virkelig giver fredsprocessen en meget tiltrngt chance .
Vi m erkende , at det skete p et tidspunkt , hvor den var meget tt p at bryde sammen , s jeg betragter det som en meget betydelig forbedring .
Det er rent faktisk det eneste vrktj til at sttte freden i Mellemsten , som det internationale samfund rder over i jeblikket .
Og netop fordi det er den bedste chance for den skrantende fredsproces , m den have vores fulde sttte .
Vi glder os meget over , at Knesset for nylig har taget de ndvendige skridt .
<P>
Der ligger mske endnu mange forhindringer foran os endnu med hensyn til aftalen , men der br ydes bde politisk og konomisk sttte til alle parterne for at bevare fremdriften .
Det er den vsentligste ting , der er kommet ud af forhandlingen .
Men nr alt kommer til alt , er selve gennemfrelsen nglen til det hele .
Jeg er helt enig i det , hr . Spencer selv fremfrte med stor veltalenhed .
Han sagde , at det krver fingerspidsfornemmelse hos de mennesker , der er p stedet , at tage hensyn til alle de signaler , der kan forekomme i denne meget flsomme del af verden .
Jeg har selv besgt omrdet og ved udmrket , hvordan et forkert ord brugt p det forkerte tidspunkt kan delgge alt .
Det m man bestemt tage hensyn til .
<P>
Vi kan yde et bidrag .
Vi br fokusere vores indsats p en rkke omrder med stor virkning .
Der er blevet nvnt nogle stykker .
Det er interessant , at man nvner hospitalet .
Hospitalet ligger der ; det er tomt .
Palstinenserne har tilsyneladende ikke mulighed for at drive det lige nu .
Men Kommissionen har sendt et administrationshold ned for at f det i gang .
S det er en positiv udvikling , som vi kan sttte .
<P>
Med hensyn til lufthavnen sagde Israel , at den vil vre klar til brug i denne uge .
Vi m nu vente og se , hvad der sker i lbet af de kommende par uger , om det lfte kan holdes .
<P>
Hvad angr havnen , er der stadig problemer med adgangsvejene .
Dem skal der findes en lsning p .
Man m forst , at selve anlggelsen alligevel bliver forsinket med tre eller fire r .
S her ligger der nogle forhindringer .
<P>
Men det , vi har hrt her , er , at der er enighed om , at vi nsker at give dette en chance , og vi str helt og holdent bag det strigske formandskab og fru Ferrero-Waldner p grund af alt det , man har gjort for at f det til at ske .
Kommissionen vil helt sikkert forflge samme ml .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget tre beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.40 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=15>
Strukturfondene ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandling under t om strukturfondene .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har ydet et vrdifuldt bidrag til betnkningen af hr . Hatzidakis og fru McCarthy .
Vi befinder os i et afgrende jeblik , hvor vi skal fastlgge fremtiden for Den Europiske Socialfond , eftersom det nye ml 3 , som foresls i forordningen , kun glder for Den Europiske Socialfond , og dens indsats er knyttet tt sammen med udviklingen af de nationale beskftigelsesplaner .
Vi ser positivt p den forenkling og koncentration , som sammenlgningen af de nuvrende ml 3 og 4 i ml 3 i de kommende syv r har bevirket .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og ligeledes Udvalget om Regionalpolitik taler for det horisontale princip , fordi det hnger sammen med karakteren af det nye ml 3 , der sttter politikken til udvikling af de menneskelige ressourcer i forvaltningen af resten af mlene , og fordi dets tilknytning til de nationale beskftigelsesplaner sikrer ivrksttelsen af aktive politikker p hele Unionens omrde og ikke kun i de regioner , der ikke er omfattet af ml 1 og 2 , som Kommissionen foreslr , hvorved de mest velstende omrder i de mindst udviklede regioner , som henhrer under ml 3 , diskrimineres .
<P>
I udvalget har vi ogs udtalt os om ndvendigheden af , at planlgningen og gennemfrelsen af strukturfondene i alle henseender samt fremme af princippet om lige muligheder sikres , men p en afbalanceret mde .
Det er rigtigt , at der p arbejdsmarkedet er store forvridninger p bekostning af kvinder og handicappede .
<P>
Jeg nsker ogs at fremhve , fru formand , hr. kommissr , at vi er enige i , at ressourcerne skal anvendes effektivt , men i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender - og som jeg forstr det , ogs i Udvalget om Regionalpolitik - mener vi , at Kommissionens forslag til automatisk at frigre bevillinger er for stramt , og vi mener , at man br bevare den privilegerede karakter af strukturfondenes bevillinger .
Det vil sige deres karakter af udgiftsml og ikke af udgiftsloft .
Og eventuelt omfordele de uudnyttede bevillinger til andre regioner i medlemsstaten , hvilket Udvalget om Regionalpolitik ogs selv har foreslet .
<P>
Med hensyn til EF-initiativerne er det endelig vigtigt , at der skelnes mellem EF-initiativernes interventioner og ml , og det er ogs ndvendigt , at Kommissionen udtaler sig om de kriterier , den agter at foresl for den nye generation af initiativer , som der str i betnkningen .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg tror , at der i debatten her i dag har vret en vsentlig overensstemmelse mellem Kommissionens retningslinjer og Parlamentets holdning med hensyn til koncentreringen , forenklingen , effektiviteten og partnerskabet .
Jeg mener dog , at der i Parlamentets holdninger er nogle punkter , som Kommissionen br tage hjde for under en debat , der skal finde sted i den nd , hr . Hnsch mindede om i morges , og ikke under en dialog , hvor den ene part har n holdning , og den anden part gr den modsatte vej .
<P>
Det forekommer mig , at vi er net frem til en vigtig enighed om principperne . I dag skal vi s forbedre visse punkter .
Det lader til , at Kommissionen allerede er villig til at tage forslaget om reserven op til fornyet overvejelse .
Man gr sig nogle overvejelser om programmerne p Fllesskabets initiativ , hvor Interreg naturligvis skal vre hovedprogrammet , men vi lgger lige s meget vgt p fastholdelsen af Urban-programmet som p en bedre fastlggelse af byernes rolle i forordningerne , bde i ml 1 og i de andre fllesskabsinitiativer , ssom Interreg-programmet .
<P>
Med hensyn til ml 2 kan sammenhngen med statssttten ns p to mder , nemlig enten ved hjlp af en strre fleksibilitet eller ogs ved at bede konkurrencen om at tage hjde for , at der , hvor strukturfondene griber ind , opstr der et sprgsml , og de to planer br sledes om muligt falde sammen .
Det er dog strukturindgrebet , der henleder opmrksomheden p , at det er ndvendigt med en lempelse i forbindelse med en vis forsinkelse og et vist problem i dette omrde .
<SPEAKER ID=230 NAME="Cushnahan">
) Fru formand , jeg ville gerne have holdt dette indlg p et generelt plan , men p grund af den seneste udvikling i mit eget land vil jeg koncentrere mine bemrkninger om vores fremtidige strategi .
Jeg er sikker p , at kommissren er bekendt med den irske regerings beslutning om at inddele Irland i to regioner : 15 distrikter fra Irlands vestlige og midterste del og nr grnsen , herunder to distrikter i min egen valgkreds , Kerry og Clare , som skal betegnes som regioner under ml 1 .
De resterende 11 distrikter betegnes som en overgangsregion under ml 1 .
<P>
Jeg kan forst , hr. kommissr , at De allerede har gjort det klart over for den irske regering , at denne strategi ikke vil resultere i ekstra sttte til Irland .
De har under alle omstndigheder besluttet at lade Eurostat afgre en eventuel godkendelse af de nye regioner p baggrund af den statistik , der er til rdighed .
Kan De bekrfte , om det er sandt , at Eurostat i lbet af de nste par dage vil fremlgge nye tal med de konomiske indikatorer for 1996-1997 ?
Hvis tallene viser en dramatisk fremgang i Irlands konomiske resultater , som jeg frygter , vil der s ikke vre fare for , at en strre del af de nyudnvnte regioner under ml 1 ikke lngere er kvalificerede ?
Vi vil ligge over grnsen , og vores nuvrende strategi vil ikke kunne fres ud i livet .
<P>
Ved anvendelse af bruttonationalproduktet som kriterium overvurderes Irlands reelle position .
Bruttonationalproduktet omfatter multinationale virksomheders fortjenester , der ikke bliver i vores konomi , og jeg vil gerne anmode Kommissionen om at lade dette indg i vurderingen af sprgsmlet om Irland .
Det vil vre mere retfrdigt at anvende bruttonationalindkomsten som kriterium .
<P>
Endelig vil jeg gerne anmode Kommissionen om at klarlgge overgangsstatussen i forbindelse med ml 1 .
Vil ndringen i samfinansieringen fra 75 % til 50 % f samme konsekvenser for bde EUGFL-projekter og projekter under ESF og EFRU ?
Hvordan vil situationen vre i forbindelse med prmieudbetalinger pr. dyr ?
Vil niveauet af prmieudbetalinger pr. dyr under ml 1 glde under ml 1 i overgangsregioner ?
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissrerne for deres tilstedevrelse og opmrksomhed under denne maratonforhandling , men jeg er bange for , at jeg har brugt min begrnsede tid til at tale om Kommissionens misforstelser : frst vedrrende den rigtige form for koncentration og forenkling .
Indgrebene i forbindelse med Fllesskabsinitiativet gr lidt for vidt .
Kommissionen kan ikke bare sige , at belbene er for sm i forhold til den hermed forbundne administration .
Sig det til befolkningen i min region , der har brugt ECU 30 millioner - GBP 25 millioner - inden for de seneste fem r .
Mindre programmer , der er mlrettede , kan faktisk fungere bedre .
<P>
Nr vi sttter initiativet vedrrende byomrder , vil vi ikke hre om dobbeltarbejde .
Hvad med de 60 % af befolkningen , der bor i sm og mellemstore byer , hvad med innovation , transnationale forbindelser ?
Der kan skrddersys et nyt Fllesskabsinitiativ til at imdekomme disse behov .
I forbindelse med ml 2 skal vi gre os klart , at sttte til de fattigste regioner ikke er ensbetydende med sttte til de fattigste mennesker .
Lad os hjlpe med at bekmpe fattigdom : t program , n region , men mlrettet ml 2-sttte inden for den region , der er under NUTS III-niveau .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om tjenester er en ledig bankkasserer eller hotelreceptionist lige s arbejdsls som en ledig fabriksarbejder .
Jeg hilser velkommen , at Kommissionen har stttet vores indlg om dette , men reglerne er stadig uklare .
<P>
Det var forkert af Kommissionen at udelukke miljmyndighederne fra at deltage i beslutningsprocessen .
Og der skal vre lige stor respekt for principper om antidiskrimination i forbindelse med regional sttte og social sttte .
<P>
Endelig vil jeg gerne i forbindelse med det sprgsml , som jeg selv har vret ordfrer for , nemlig retningslinjerne , have kommissrens forsikring om , at retningslinjerne vil blive offentliggjort i slutningen af ret , og at de ikke vil blive brugt til at plgge ndringer af lokale projekter i sidste jeblik .
Det vil vise , hvor stort Kommissionens engagement i virkeligheden er .
Lad os acceptere , at vi har en forpligtelse til at forhandle denne pakke til tiden .
Alt andet vil betyde forsinket sttte , korte tidsfrister og forhastede projekter i de nste syv r .
Vi har mulighed for at undg dette her og nu .
Vi m reagere nu .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , samhrighedspolitikken er et solidaritetsinstrument for de ugunstigt stillede omrder .
De regioner , der har frsteprioritet til sttte , er i henhold til Kommissionens definition dem i ml 1 , dem med en indkomst , der er under 75 % af det europiske gennemsnit .
Denne definition tager udgangspunkt i selvstyrende omrder eller regioner .
Proceduren kan synes retfrdig , men der krves en ndring .
Der er distrikter , der uden at vre regioner har objektive behov , og deres indkomst er desvrre under det fastsatte niveau .
Derfor er det pkrvet , at der findes naturligvis begrnsede undtagelser , sledes at disse distrikter hrer ind under ml 1 og har ret til at modtage sttte .
Der er adskillige i Den Europiske Union .
Jeg kan give Dem et eksempel : I Baskerlandet er der et distrikt , der bestr af venstre del af Nervin og Ayala .
Det har 350.000 indbyggere med en indkomst , der ligger under 75 % af det europiske gennemsnit , en ledighed p over 20 % , en sociokonomisk struktur , der hurtigt skal genoplives , og desuden er det et omrde , der er nabo til to selvstyrende regioner , som i dag hrer ind under ml 1 , Castilien-Len og Cantabrien .
<P>
En inddragelse af venstre del af Nervin og Ayala i ml 1 ville sledes ikke skabe en  p det europiske kort over stttede omrder .
Det ville vre en solidaritetsgerning over for indbyggerne og ndvendigt for at genoprette investeringerne og den konomiske aktivitet i distriktet og dermed skabelsen af arbejdspladser .
Det er derfor ndvendigt at overveje muligheden af gre undtagelser p ml 1-omrdet , sledes at de objektive og konkrete stttebehov fr plads i strukturfondene p trods af politiske og administrative begrnsninger .
<P>
Og der er et andet punkt i Kommissionens forslag , som vi br ndre .
Sttten til uddannelse og beskftigelse i det nye ml 3 kan g tabt for ml 2-omrder : industriomrderne .
Det ville vre fuldstndig meningslst .
Hvor er uddannelse af mennesker , af menneskelige ressourcer , mere vigtig end i omrder med industriel omstilling ?
Kun med en sdan ndring kan Baskerlandet i lighed med andre europiske industriomrder blive ved med at modtage omkring ESP 8 milliarder om ret .
<P>
Jeg hber , at afstemningen i Parlamentet i morgen falder ud til fordel for udnyttelsen af denne fond til uddannelse i ml 2omrder , alts i de omrder , der er i gang med industriel omstilling . For hvis det noget sted i Europa er ndvendigt med uddannelse for at sikre beskftigelsen , er det de steder med en hj ledighedsprocent , hvor man gr en stor indsats for industriel og teknologisk omstilling .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Fru formand , mit indlg drejer sig om forslaget til forordning vedrrende strukturforanstaltningerne inden for fiskeri .
Og i forbindelse med denne forordning er det i princippet umuligt ikke at have en kritisk holdning .
En kritisk holdning , der er berettiget p grund af den situation , som fiskerisektoren befinder sig i i jeblikket , og p grund af de forslag , der fremsttes i denne forordning , omend de ikke er srlig konkrete .
<P>
Det er vigtigt at understrege - det ved De udmrket - at den flles fiskeripolitik i jeblikket nsten udelukkende hviler p strukturfondene .
Og i den forbindelse er det umuligt ud fra svel et kvantitativt som et kvalitativt synspunkt ikke at have en kritisk holdning .
<P>
Fllesskabets fiskerisektor undergr i jeblikket store forandringer for at overleve og vre konkurrencedygtig i en globaliseret konomi .
De foranstaltninger , der gennemfres , krver , at der bevilges midler nok til finansiering af de forskellige aspekter af den flles fiskeripolitik : bevarelse og beskyttelse af ressourcerne , internationale aftaler , markeder , strukturforanstaltninger , sociale forhold osv .
<P>
En utilstrkkelig finansiering ville vre ensbetydende med nedlggelsen af en livsvigtig sektor i kystomrderne , der er arbejdskraftkrvende bde for fangst- og forarbejdningssektorens vedkommende , og nedlggelsen ville medfre store offentlige udgifter .
Ud fra en kvantitativ synsvinkel er der en rkke usikkerheder , som vanskeliggr dens fremtid .
<P>
Og ud fra en kvalitativ synsvinkel - jeg slutter nu - er der noget , som gentagne gange er blevet nvnt i Fiskeriudvalget : skabelsen af en ny strukturpolitik , hvor den horisontale karakter p fiskeriomrdet forsvinder .
Fiskeriet krver en forordning eller i det mindste et specifikt ml med horisontal karakter , og det krver , at der findes et retligt enhedsinstrument , en fond som den eksisterende FIUF , der skal styrkes og inspireres af de kriterier , som Kommissionen fastlgger i forslaget til oprettelse af en fond til udvikling af landdistrikter .
Det er det , vi beder om , fru formand , i vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , i diskussionen om samhrighedsfonden har ndringsforslagene om , at lande , der har tilsluttet sig euroen , ikke mere skal have adgang til denne fond , fet en s fremtrdende plads , at det retfrdiggr , at vi koncentrerer vores opmrksomhed om dem .
Det er forslag uden nogen rimelig begrundelse , eftersom det drejer sig om en strukturfond , der retter sig mod en reel konvergens for de lande , der har en BNI pr. indbygger under 90 % af EU ' s BNI pr. indbygger .
<P>
Da denne konvergens ville blive alvorligt pvirket af den restriktive politik , som den nominelle konvergens krvede , er det forsteligt , at der i alles interesse er blevet givet en yderligere sttte til den reelle tilnrmelse .
Behovet for en tilnrmelse af de mere tilbagestende lande slutter dog ikke med deres indtrden i euroen .
Det er faktisk en midlertidig mekanisme - som det er blevet sagt her i dag - men eftersom den ikke mere vil fungere , nr de 90 % er net ( den er alts forbigende ) , er disse mere tilbagestende lande alts derudover ndt til at viderefre en besparelsespolitik , der er bestemt af deres stabilitets- og vkstpagt .
<P>
Den foreslede fjernelse af fonden ville i vrigt have den paradoksale konsekvens at straffe dem , der har opfyldt betingelserne for overgang til euroen , og prmiere dem , der med en mindre streng politik ikke har evnet at gre det .
<P>
Men ud over disse vsentlige rsager er det vores trovrdighed , der str p spil i forhold til en traktat , der hvet over enhver tvivl faststter betingelserne for adgang til fonden : en BNI pr. indbygger under 90 % af EU ' s BNI og et program for nominel konvergens .
Det er en traktat , som vores Parlament uden forbehold har stttet p dette punkt , og som er blevet ratificeret af alle landene i Unionen .
Hvordan ville vi politikere - i dette tilflde medlemmerne af Europa-Parlamentet - tage os ud , hvis den uden nogen som helst begrundelse - i dette tilflde imod Kommissionen - ikke blev overholdt p vores initiativ ?
<P>
Traktaterne skal overholdes , lige som vi skal holde vores ord , ikke kun af landene mod syd , men ogs af landene mod nord , der jo i vrigt forsteligt nok har spillet en afgrende rolle i deres udformning .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Fru formand , fru kommissr , hr. kommissr , vi diskuterer en del af Agenda 2000 , der srligt berrer den europiske personlighed , for den drejer sig direkte om samhrigheden .
<P>
Jeg har lyttet til mange talere ved denne forhandling , og , nok fordi de er pvirkede af den korte tid , vi rder over , har de mske givet et indtryk , som jeg ikke er enig i , for de har forsgt at sige til Kommissionen , at dens forslag ikke er sammenhngende .
Jeg vil sige det modsatte - og dermed udnytte den korte tid , jeg har til rdighed - og det er , at vi har modtaget nogle virkelig positive dokumenter fra Kommissionen , som er prget af samhrighedprincippet og har givet os mulighed for at arbejde , og dem er vi ved at forbedre .
Men jeg er ikke s indbildsk , at jeg tror , at vores ndringsforslag forbedrer Kommissionens tekster .
Jeg mener , at samfundet er komplekst , og at vores ndringsforslag muligvis komplicerer Kommissionens tekst .
Og det er ndvendigt , for vi er parlamentarikere og reprsentanter for borgerne , men det sker p bekostning af , at det tekniske og taktiske niveau i Kommissionens tekst falder .
<P>
Jeg er dog klar over , at De i Kommisionen har vret positive og modige .
Modige ved at skabe strukturen for samhrighed , modige ved at foresl Samhrighedsfonden og finde frem til den retlige erklring , modige ved at foresl en afbalanceret og sammenhngende bevilling til Samhrighedsfonden .
<P>
Jeg beder Dem om , fru kommissr - og Dem specielt - at De i forbindelse med rammeforordningen forsger at sende os et nyt dokument , der netop inddrager den frugtbare debat , De har haft med Parlamentet , og som jeg ved , De har med Rdet .
Det ville vre fint , hvis denne forordning - som der allerede har vret masser af dialog omkring - blev erstattet af en anden , som var sidste hnd p vrket i den frugtbare dialog , vi har haft .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Fru formand , den finansieringsramme for transeuropiske net , som Kommissionen har foreslet for perioden 2000-2006 er nsten en fordobling i forhold til den for perioden 1995-1999 .
Jeg glder mig over denne forgelse af finansieringsrammen , men det br bemrkes , at perioden 2000-2006 er lngere end den foregende , at tallene br sammelignes i faste og ikke lbende strrelser , og at investeringerne i infrastruktur i Unionen er faldet fra 1 , 5 % af BNP til 0 , 9 % i de seneste r .
<P>
Derfor mener jeg , at tallet relativt er lige s lavt som det , der fremgr af Rdets forordning , som vi nu ndrer , og som jeg var ordfrer for .
Og allerede p det tidspunkt sagde jeg her i Parlamentet , at den planlagte finansieringsramme for transeuropiske net kun udgjorde 0 , 6 % af finansieringsbehovene for de infrastrukturer , der var planlagt for perioden 1994-1999 .
Vi befinder os i en lignende situation , til trods for at rammen fordobles i lbende strrelser , og der er derfor stadig en stor modstning mellem behovet for en gte fllesskabspolitik for infrastruktur og de midler , Unionen stiller til rdighed .
<P>
Og da jeg ogs har vret ordfrer for udtalelsen om Samhrighedsfonden , vil jeg ikke undlade at fremkomme med flgende betragtning .
I henhold til reglerne vil en medlemsstat , som modtager sttte fra Samhrighedsfonden , hvis den ikke opfylder konvergenskriterierne for f.eks. offentlig gld og offentligt underskud , f frataget sttten .
Sdan er reglerne .
P den anden side er der dem , der fastholder - og vi har hrt indlg om det i dag - at hvis en medlemsstat , som modtager sttte fra Samhrighedsfonden , har opfyldt konvergenskriterierne , skal den fratages sttten .
Det vil sige , at enhver medlemsstat , hvad enten den opfylder konvergenskriterierne eller ej , bliver straffet med ikke at f , hvad den er berettiget til fra Samhrighedsfonden .
En sdan absurditet gr enhver kommentar overfldig .
<P>
Jeg kan blot tilfje , at holdningen hos det midlertidige udvalg , der blev nedsat for at ivrkstte Samhrighedsfonden , ikke var sdan .
Og jeg har kendskab til sagen , for jeg havde ren af at vre medlem af det midlertidige udvalg .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Darras">
Fru formand , det dokument , der fremlgges for os i dag , er resultatet af mange timers debat og mange kompromiser .
Det er udarbejdet af vores to medordfrere , McCarthy og Hatzidakis , som jeg gerne vil takke for deres indsats .
<P>
Til trods for at vi er enige i det overordnede indhold i denne betnkning , der tilslutter sig de principper om koncentration , forenkling og decentralisering , som Kommissionen foreslr , kan vi ikke stemme for den endelige beslutning .
<P>
P trods af betnkningens positive punkter - horisontal anvendelse af ml 3 , bibeholdelse af Urban-initiativet , i hvilken forbindelse der for frste gang tages hensyn til de sm og mellemstore byomrder , ndvendiggrelse af et nyt initiativ til imdegelse af den konomiske og sociale krise , der fr beskftigelsen til at falde , og omfordeling af den af Kommissionen planlagte resultatreserve - forbliver vores udtalelse negativ .
<P>
For s vidt angr ml 1 , er vi enige i , at sttten i frste omgang skal tildeles de udviklingsforsinkede regioner .
Vi gr ind for en konsekvent overholdelse af kriteriet om de 75 % .
Vi kan ikke p nogen mde acceptere , at midler fra EUGFL ' s garantisektion , der anvendes til ml 2-forml , opfattes som ikkeobligatoriske udgifter .
Endelig ser vi en afvisning af vores ndringsforslag 46 , der med henblik p at opretholde gennemsigtigheden krver sikkerhed for en ikkediskriminerende anvendelse af strukturfondenes midler i de berrte regioner som vrende til skade for vores demokrati .
<P>
Derfor , fru formand , stemmer den franske socialdemokratiske delegation ved Europa-Parlamentet ikke for denne frstebehandling .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , fru kommissr , hr. kommissr . Det er et ganske vigtigt ml i Rdets forordning , at midlerne i Fonden for Regionaludvikling i stort omfang skal anvendes til beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Det er efter min mening srdeles vigtigt , og det var ogs emnet for vores diskussion i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Jeg vil gerne plukke et par vsentlige punkter ud , som vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender var enige om , ubetinget skulle realiseres .
For det frste ved vi , at nye mnstre for arbejdets udformning , for arbejdets organisation og fleksible modeller normalt ogs frer til mere beskftigelse .
Men vi ved ogs , at disse fleksible modeller meget ofte ikke kommer til anvendelse , bl.a. ofte fordi sm og mellemstore virksomheder ikke er i stand til at anvende disse modeller .
Derfor nsker vi at sttte eksempler p , hvordan sdanne nye , fleksible modeller ogs kan anvendes i mindre virksomheder .
<P>
Det andet punkt er , at mange sm og mellemstore virksomheder ikke har rd til at gennemfre teknologioverfrslen , at overfre alt det , der udvikles , til deres egen virksomhed .
Mit forslag skulle vre at oprette innovationsbrser , hvor innovative unge ivrksttere kan f den relevante viden , de relevante vejledninger til at skabe unge job i nye virksomheder .
<P>
Lad os for det tredje overveje , at der overalt ved alle projekter , og det fra begyndelsen af , ogs skal ses p , hvordan de menneskelige ressourcer kan udvikles optimalt i denne sammenhng .
Det fjerde punkt var en sag , der angik os alle . Ved planlgningen af de stttede infrastrukturforanstaltninger skal der tages srligt hensyn til de handicappedes behov .
Der var endnu mange punkter , men jeg mener , at det er de vsentligste punkter , som ville kunne bidrage til af skabe mere beskftigelse , og jeg beder om , at man gennemfrer disse punkter , som vi har vedtaget enstemmigt .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , mine damer og herrer fra Kommissionen . Det er lige netop en uge siden , at jeg i min hjemby , Cuxhaven , Tysklands vigtigste fiskeriby , arrangerede en konference om reformen af strukturforanstaltningerne inden for fiskerisektoren .
Den kritik , der blev fremfrt fra den regionale fiskeribranches side , var udtryk for en stor bekymring , som for jeblikket hersker i fiskerisektoren .
I december 1992 enedes Det Europiske Rd i Edinburgh om princippet om , at omrder , der er afhngige af fiskeri , skal modtage en privilegeret sttte inden for rammerne af strukturpolitikken .
Dette princip overholdes nu ikke mere af Kommissionen i den nye strukturfondsforordning .
Den delvise omgruppering til landbrugsfonden truer med igen at bringe fiskerisektoren i en direkte konkurrencesituation til landbruget . Isr dette aspekt medfrte meget stor uro p min konference .
<P>
Iflge Kommissionens planer er det fortsat sdan , at de samme foranstaltninger i de forskellige mlomrder stttes fra forskellige kasser , idet ml 1-omrder vil vre entydigt bedst stillet .
Er Kommissionen i den forbindelse klar over , at bedrifter fra en ml 2-region vil overveje at udvandre for at etablere sig i ml 1-regioner , ene og alene p grund af det forhold , at de dr fr bedre betingelser ?
<P>
Vi m vel afst fra vores oprindelige krav om et srligt ml 4 for landdistrikterne , som srskilt skulle omfatte de omrder , der er afhngige af fiskeri , men vi har brug for en ensartet struktursttte af horisontal karakter for at sikre mlene i den flles fiskeripolitik .
Kun dt er det rigtige udgangspunkt .
Vi m ikke bare g over til nste punkt p dagsordenen . En forkert beslutning undergraver yderligere tilliden til Den Europiske Union p dette flsomme omrde .
Dt m ikke blive resultatet af den nye europiske strukturpolitik .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Fru formand , fru kommissr , rede kolleger , Parlamentet str i dag over for det frste skridt i reformen af de strukturfonde , der vil f betydning for de 15 medlemsstaters samhrighedspolitik indtil r 2006 .
Jeg tror , at det hele vil ndre sig vsentligt efter denne dato , svel den flles landbrugspolitik som tilrettelggelsen og administrationen af strukturfondene og af Samhrighedsfonden .
<P>
Med hensyn til administrationen af den periode , der frer os direkte til Unionens udvidelse , foresls vi i de finansielle overslag at fastholde de 0 , 46 % af BNI for budgetkategori 2 p papiret , mens Kommissionen faktisk lover os en koncentrering og en forenkling , som reelt vil fre til en betydelig indskrnkning af kortet over regionerne og af den procentdel af den europiske befolkning , som vil vre omfattet af ml 1 og 2 .
<P>
Hvis de 0 , 46 % virkelig var 0 , 46 % , var denne koncentrering mske forstelig .
Men sdan forholder det sig ikke , da fondene til samhrighedspolitik ogs vil blive brugt til at finansiere frtiltrdelsen og sledes reducerer den udgiftsprocentdel , man planlagde i Edinburgh og stadfstede i Agenda 2000 for de 15 medlemsstaters samhrighedspolitik , med et halvt point .
<P>
Hvad fllesskabsinitiativerne angr , er reduktionen fra 13 til tre acceptabel , sfremt de tilbageblivende fllesskabsinitiativer virkelig har en mervrdi i forhold til de allerede eksisterende fonde og virkelig har den transeuropiske regionalkarakter , der burde ligge til grund for den slags initiativer .
<P>
Jeg bifalder henvisningen til , at det med hensyn til den generelle forordning om strukturfondene ikke er muligt at knytte denne til konkurrencepolitikken .
I betnkningerne om den generelle forordning og om Den Europiske Fond for Regionaludvikling er det af srlig betydning , at der henvises til nsket om at medtage kriteriet bde i ml 1 og i fllesskabsinitiativerne , idet der inden for det nye Interreg-program navnlig tages hjde for et nyt samarbejdsomrde , som klart rettes mod samarbejdet mellem erne .
<P>
Ved at vedtage disse forslag ved frstebehandlingen viser Parlamentet , at det er konsekvent i forhold til tidligere afstemninger - som flertalsefstemningen om min betnkning - og i forhold til Amsterdam-traktaten , der i sin grundlggende artikel om samhrighedspolitik foreskriver , at alle europiske regioner skal regnes med til de mest ugunstigt stillede regioner .
<P>
Endelig vil jeg sige , at jeg hber , at Kommissionen vil rette sig efter den konsekvens , som Rdet og Parlamentet har udvist lige fra Amsterdam .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Fru formand , allerfrst vil jeg takke fru Jns for hendes fortrffelige arbejde .
Jeg vil nemlig tale om socialfonden .
Jeg vil gerne specielt fremhve tre ting fra Beskftigelsesudvalgets fremstilling .
Som det frste , ndvendigheden af at gre socialfondens virke til en del af realiseringen af de flles beskftigelsesretningslinjer .
Dette er jeg enig med Kommissionen om .
For det andet , er der styrkelsen af kvindernes situation , og for det tredje , socialfondens mulighed for at vre med til at realisere Amsterdam-traktatens artikel 13 , eller diskriminationsartiklen .
Udvalget foreslr , at man foretager en ndring af artiklen , og tilfjer en konstatering af , at fonden skal befordre bekmpelsen af diskrimination p baggrund af kn , race , etnisk oprindelse , tro eller overbevisning , handicap , alders- eller knsbestemte faktorer .
Jeg hber virkelig , at Kommissionen vil tage dette forslag fra udvalget alvorligt .
Det er nemlig overordentlig vigtigt , da en diskriminationsforebyggende artikel uden ressourcer kan ende med kun at vre tomme ord .
Jeg hber , at Kommissionen virkelig forstr udvalgets hensigt .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Botz">
Fru formand , kommissrer . Et af de vigtigste ml for denne reform er koncentration .
Hvis man vil n dette ml , skal de eksisterende midler koncentreres om , alts fordeles p de virkeligt trngende regioner .
Jo flere regioner , der indplaceres i denne hjeste stttekategori i ml 1 , enten fordi man ikke vil acceptere 75 % -trskelen eller finder omveje til ikke at skulle acceptere den , desto mere bidrager man til , at vi opfylder denne vigtige flles mlstning drligt .
<P>
Det er ikke acceptabelt , hverken med henblik p det nuvrende Fllesskab af 15 lande eller med henblik p den kommende udvidelse .
Efter min mening er udfasing , sledes som Kommissionen har foreslet det , i sig selv en fair mde at behandle de regioner p , der har net niveauet p 75 % .
Hvis man vil tydeliggre dette med et eksempel , ville en region , der i 1999 nr op p 74 % , sledes modtage maksimal sttte i yderligere seks r og derefter til sidst blive omfattet af denne udfasningsprocedure frem til r 2011 .
<P>
Hvis jeg m sige det sdan : Nr man fr en s god behandling , kan man ikke med god samvittighed pst , at der er mangel p solidaritet i EU , tvrtimod .
Jeg skal minde om , at vi i dag har haft besg af en hjtstende gst , en prsident for en af de stater , som her str foran dren .
Nr det engang kommer s vidt - jeg ved naturligvis ikke , hvornr det sker , det er der ingen af os , der ved - at Republikken Polen under medlemskabet nr 75 % -kriteriet , hber jeg , at vores polske venner til den tid ikke vil insistere p at skulle forblive p den maksimale europiske sttte i vsentligt mere end 12 r fra dette tidspunkt at regne .
Lad mig derfor endnu en gang afslutningsvis drage en konklusion : Vi br virkelig som parlament endnu en gang overveje - og jeg hber , at beslutningen i morgen ogs frer til dette reultat - at vi virkelig br faststte et klart , eksakt kriterium , en definition af kriteriet for at tilhre ml 1 .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
Det var uden tvivl pkrvet og ndvendigt , selvom vi dermed har overskredet taletiderne flere gange .
Faktisk var der sammenlagt kun afsat 20 minutter til begge talere .
Men jeg har ikke afbrudt Dem , fordi jeg ans den udfrlige redegrelse for absolut rimelig .
<P>
Fru McCarthy vil stille endnu et sprgsml .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , det er meget enkelt .
Kommissionen gav udtryk for , at den ville ndre sit forslag vedrrende resultatreserven .
Betyder det , at vi skal forvente en ndret forordning eller simpelthen et ndret forslag vedrrende resultatreserven ?
Jeg vil gerne minde Kommissionen om , at vi - selvom vi er villige til at drfte resultatreserven - ikke har initiativret .
Vi vil gerne have flles beslutningstagning , vi vil gerne foresl vores egen resultatreserve , men det er ikke vores opgave .
Det er Kommissionen , der skal fremlgge et gennemtnkt og brugbart forslag .
<SPEAKER ID=246 NAME="Wulf-Matthies">
Fru formand , fru McCarthy , vi vil endnu ikke udarbejde et rigtigt lovgivningsforslag , men et papir , som vi gerne vil diskutere med Rdet og Parlamentet .
Jeg mener , at det er hensigtsmssigt , at vi , fr vi nu udvikler et nyt forslag til lovgivning , frst diskuterer med hinanden om , hvor vi s vidt muligt kan mdes .
Vi vil i s fald ogs overtage mange vrdifulde forslag fra Parlamentet , for jeg har bemrket , at De er parat til at acceptere grundiden med reserven .
<SPEAKER ID=247 NAME="Flynn">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke fru Jns for hendes meget grundige betnkning om vores forslag til Rdets forordning om Den Europiske Socialfond .
<P>
Vi er enige om nsten alle vsentlige punkter i Kommissionens forslag til fremtidig drift af Den Europiske Socialfond , vigtigheden af at forebygge og bekmpe arbejdslshed og den vigtige forbindelse mellem Socialfonden og den europiske beskftigelsesstrategi .
Jeg vil i denne nd med glde acceptere ndringsforslag 4 , 8 , 11 og en del af ndringsforslag 14 , der forstrker disse punkter .
<P>
Jeg ved ogs , at Parlamentet er betnkelig ved Kommissionens forslag om , at ml 3 - Socialfondens strste aktivitet - kun skal glde uden for ml 1- og 2-omrder .
Denne bekymring deles af mange medlemsstater .
Ved nrmere eftertanke accepterer vi derfor , at ml 3 skal intervenere med ml 2-omrder i fremtiden .
<P>
Men vi skal stadig fastlgge , hvordan det skal kres .
Vores oprindelige forslag p dette omrde er baseret p forenkling og fleksibilitet .
Vi skal sikre , at alternative arrangementer baseres p samme kriterier .
<P>
Vi er ogs enige om behovet for et strkt partnerskab inden for strukturfondene .
Det er meget vigtigt for Den Europiske Socialfond , som fokuserer p integration , udvikling af menneskelige ressourcer og inddragelse af lokale organisationer .
Jeg hilser betnkningens anerkendelse af betydningen af lokal udvikling og inddragelse af ikkestatslige organisationer velkommen .
<P>
Jeg vil med glde acceptere ndringsforslag 12 , den frste del af ndringsforslag 38 og ndringsforslag 63 , som klarlgger vigtigheden af partnerskaber , isr inddragelsen af ikkestatslige organisationer i fordelingen af mindre tilskud fra formidlende organisationer .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for den fortsatte sttte til vores forslag i artikel 4 ( 3 ) i forordningsudkastet om , at mindst 1 % af Socialfondens bevillinger skal anvendes til et sdant tiltag .
<P>
Vi mder nogen modstand fra medlemsstaterne i Rdet , der gerne vil udvande det til det meningslse .
Parlamentet har helt klart en bedre forstelse for jobskabelsespotentialet i forbindelse med lokal udvikling og lokal , social kapital .
Vi vil alle gre vores bedste for at fastholde bestemmelserne i forordningen om Socialfonden , og jeg hber , at De fortsat vil sttte os p dette vsentlige punkt .
Det er interessant , at vi har fet over 600 ansgninger i forbindelse med et pilotprojekt , som vi har ptaget os .
Det stter tingene i perspektiv , og jeg hber , at skeptikere noterer sig det .
<P>
Af hensyn til vigtigheden af lige muligheder for mnd og kvinder gr jeg ind for ndringsforslag 6 , som klarlgger strukturfondenes ml i forbindelse med lige muligheder for mnd og kvinder .
Jeg gr ogs ind for principperne bag ndringsforslag 19 og 60 om yderligere foranstaltninger til at fremme kvinders deltagelse , men der skal udarbejdes en tydeligere formulering .
<P>
Den generelle forordning understreger tydeligt princippet om , at der p alle omrder skal tages hensyn til aspekter omkring lige behandling af mnd og kvinder i alle Socialfondens interventioner .
<P>
Som flge heraf er ndringsforslag 47 , der omhandler lige muligheder p evalueringsniveau , allerede dkket af den generelle forordning og derfor undvendig .
Jeg er glad for , at der er bred sttte til de fem politikomrder , som vi har foreslet i artikel 2 i forordningen .
<P>
ndringsforslag 15 - frste del - og ndringsforslag 17 , 18 og 19 er i trd med Kommissionens hensigt , og jeg sttter dem med glde .
Ligeledes glder jeg mig over klarlggelsen af artikel 3 - sttteberettigede aktiviteter - ndringsforslag 21 og 24 og i princippet ndringsforslag 23 , 27 og 31 .
<P>
Der er imidlertid tre hovedgrupper af ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere .
Jeg vil komme med en kort forklaring .
Den frste gruppe omhandler tilbagevendingen til mlgruppeprincippet i det nuvrende ml 3 . Det ville naturligvis vre et tilbageskridt for os .
Hovedprincipperne bag vores forslag til den nye Socialfond er forenkling og fleksibilitet .
Hvis der fastlgges bestemte mlgrupper i starten af en syvrig periode , vil det medfre udelukkelse af andre grupper og fratage Socialfonden fleksibiliteten til at intervenere for at sttte andre srbare grupper , som mtte dukke op under programperioden .
Det er faktisk det stik modsatte af mainstreaming-princippet , som vi har forsgt at fremme .
Jeg kan derfor ikke acceptere den nye artikel 1 ( 2 ) i ndringsforslag 14 og 58 , anden del af ndringsforslag 15 og ndringsforslag 39 .
<P>
Lad mig imidlertid sl fast , at disse grupper fortsat vil modtage sttte .
Socialfonden skal sttte mere omfattende tiltag til bekmpelse af uligheder i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet .
Jeg gr ind for ndringsforslag 3 ( frste del ) , der understreger dette , og jeg gr ind for ndringsforslag 7 under forudstning af , at forslaget omformuleres .
Den anden strre ndring , som Kommissionen ikke kan g ind for , findes i ndringsforslag 20 .
Heri faststtes det , at mindst 15 % af alle interventioner skal vre i forbindelse med tilpasning og lige muligheder for mnd og kvinder .
Det betyder ikke , at vi ikke lgger stor vgt p disse to sprgsml .
Faktisk foreslr vi 15 % som vejledende tal i begrundelsen og faststter i forordningen , at der skal lgges srlig vgt p disse to omrder .
<P>
Faststtelsen af et tal i artikel 4 vil imidlertid fratage medlemssstaterne den ndvendige fleksibilitet til at reagere p behov , som er identificeret ved hjlp af deres ex ante -evalueringer og nationale handlingsplaner for beskftigelse inden for de rlige beskftigelsesretningslinjer .
<P>
Endelig er der den tredje gruppe af ndringsforslag , der omhandler teknisk assistance .
Det er et faktum , at omfanget af teknisk assistance er defineret inden for forordningen og ikke af budgetmyndigheden .
<P>
Som konklusion kan jeg fastsl , at jeg ikke har problemer med at acceptere 19 ndringsforslag .
Det drejer sig om ndringsforslag 1 , 2 , 3 ( frste del ) , 4 , 6 , 8 , 11 og 12 ( frste del ) , 14 ( anden del ) , 15 ( frste del ) , 17 , 18 , 21 , 24 og 34 ( frste del ) , 38 ( frste del ) , 45 , 52 og 63 .
Endvidere gr jeg principielt ind for yderligere seks ndringsforslag under forudstning af , at de omformuleres .
Det drejer sig om ndringsforslag 7 , 19 , 23 , 27 , 31 og 60 .
Jeg hber , at jeg har givet en fyldestgrende forklaring p , hvorfor Kommissionen ikke kan acceptere de vrige ndringsforslag .
<P>
Socialfondens grundlggende interesse er mennesker - disse menneskers beskftigelse , uddannelse og muligheder p arbejdsmarkedet .
Jeg mener derfor , at det er vigtigt , at Europa-Parlamentet har et vsentligt input i forbindelse med denne forordning .
Jeg har sat stor pris p samarbejdet med fru Jns og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og jeg ser frem til et fortsat tt samarbejde i fremtiden .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=16>
Den flles landbrugspolitik - EUGFL
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0702 / 98 af Colino Salamanca for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Rdet om Agenda 2000 - reform af den flles landbrugspolitik ; -B4-0703 / 98 af Colino Salamanca for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Rdet om Agenda 2000 - reform af den flles landbrugspolitik ; og betnkning ( A4-0405 / 98 ) af Grlach for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om sttte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EUGFL ) ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0297 / 98-98 / 0102 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=250 NAME="Colino Salamanca">
Fru formand , frst vil jeg byde formanden for Rdet velkommen .
Tak fordi De kom i aften .
Jeg synes , at det er et godt eksempel for fremtidige Rd .
<P>
Med hensyn til Rdet vil jeg fremfre vores bekymring over den mde , hvorp emnerne i Agenda 2000 behandles .
Af formandskabets program fremgr det , at De forventede aktivt at fortstte forhandlingsprocessen .
Og sandheden er , at hvis man stoler p det , der fremgr af det seneste referat fra Rdet fra den 19. og 20 . , kan man blive i tvivl om , hvorvidt Rdet virkelig fortstter denne aktive forhandling .
Det siger jeg , fordi jeg har haft lejlighed til at lse referatet fra det sidste rdsmde , hvor De lavede en liste over de vigtige punkter for hver af de sektorer , der skal underg reformer , og den lsning fr ikke en til at tro p , at vi en dag finder frem til en lsning .
Jeg har f.eks. lst om de overvejelser , Rdet gr sig i forbindelse med den horisontale forordning , og De nvner som vigtige punkter behovet for at integrere miljfaktorer , behovet for at justere sttten , behovet for at faststte et loft over den direkte sttte og behovet for at se , hvordan de budgetmssige ressourcer omfordeles .
For at gre dette arbejde ville det oprigtigt talt vre tilstrkkeligt at lse forordningen om dette .
Det giver en fornemmelse af , at der nu er get 4-5 mneder , og det eneste , Rdet har gjort , er at lse forordningerne .
Vi mente sandelig , at der burde vre sket mere p de 4-5 mneder .
Vi kan oven i kbet konstatere , at Rdet stadig diskuterer , hvorvidt forordningen om vin er eller ikke er med i reformen af Agenda 2000 .
Jeg troede , at det var afklaret , og at vi alle var enige om , at vi arbejder med Agenda 2000 med vinen indbefattet .
<P>
P Deres seneste Rd har De i hvert fald konkluderet , at De nu kan begynde at undersge lsningsmulighederne .
Det er meget fint .
Jeg vil isr gerne vide , hvornr De regner med at slutte drftelserne , for jeg mener , at efter fem mneder skulle man vre net lngere , isr hvis vi vil holde aftalen for Det Europiske Rd i Wien i december , og isr sledes at vi som planlagt til marts er i stand til at fremfre vores holdning til emnerne i Agenda 2000 .
<P>
Hvad angr Kommissionen - og jeg vil ogs takke hr . Fischler for hans tilstedevrelse - vil jeg sige , at der er et sprgsml , der p en eller anden mde forstyrrer debatten : den bermte samfinansiering .
Sprgsmlet opstod ikke fra begyndelsen - det opstod midt i debatten - og det har p en eller anden mde kompliceret emnet .
Jeg mener , at det er ndvendigt med flere oplysninger .
Nr der f.eks. tales om 25 % af sttten , hvilken sttte refereres der til ?
For der er masser .
Sttte til tobak , til humle , prmier pr. fr , sttte i henhold til reformen fra 1992 .
Det ville vre godt at f afklaret disse emner , s debatten kan skride frem .
Og ogs at f afklaret , om samfinansiering skal vre ens for alle , nr der - som De ved fra den undersgelse , Kommissionen har lavet - er berrte lande , som hrer ind under gruppen af samhrighedslande , og nr det ikke p basis af deres fremtoning synes , som om det er dem , der betaler gildet i en situation , der er skabt andre steder , som det er tilfldet med budgetsaldoerne .
<P>
Og det andet sprgsml , der skal fremhves i forbindelse med Kommissionen , er , at De for nylig har gjort undersgelserne fra Bonn og Amsterdam gldende , om flgerne af reformen for 1999 .
Jeg synes , at de er gode - jeg vil ikke forsge at vurdere dem , for jeg har ikke fuldstndig indsigt i dem - men der er en oplysning , som jeg har lagt mrke til : den mulige nedgang i beskftigelsen , som kan opst , samtidig med at landbrugernes indkomst bevares .
Det er en alvorlig oplysning , for der var allerede i 1992 en stor nedgang i beskftigelsen .
Det ville vre godt at finde ud af , hvilke foranstaltninger vi kan trffe for at undg det .
<P>
I henhold til mine oplysninger er beregningerne og sknnene rene fremtidsvisioner .
Nogle gange svarer de til resultaterne og andre gange slet ikke .
Men noget , der synes rigtigt , er oplysningen om , at ledigheden iflge undersgelsen kan stige med 2 , 23 , 7 % .
Hvis det blev sdan , ville det vre vigtigt at vide , om De har planer om at styrke afsnittet om udvikling af landdistrikterne .
Jeg mener , at hvis dette skn kan blive virkelighed , er det pkrvet , at vi med endnu strre styrke kan ivrkstte landbrugspolitikkens anden sjle , alts udviklingen af landdistrikterne .
Vi burde have et regelst klar , som giver os mulighed for at klare en situation , som ellers vil komme bag p os .
Derfor mener jeg , at det ville vre godt , om vi overvejede muligheden af at fremme udviklingen af landdistrikterne - ikke blot med hensyn til landbrugsemner men ogs andre emner - for at kunne markere de reformer , der nu er under behandling .
<SPEAKER ID=251 NAME="Grlach">
Fru formand , efter at kommissr Wulf-Mathies ' grundige tale har givet os lejlighed til at diskutere det ene eller det andet udenfor , kan vi mske indhente noget af tiden igen , s alle talere nr at komme til i aften .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har jo alle sat store forhbninger til Kommissionens reformforslag .
Det er hvet over enhver tvivl , at den samlede pakke , ogs sammenlgningen af flere direktiver til et enkelt for landdistrikterne og deres udvikling , indeholder virkelig vidtgende forslag og ogs nye ider .
Men - og det m jeg straks tilfje - mlt i forhold til forslagenes overskrifter og ogs i forhold til det , der redegres for , er det ikke alle overskrifter , der stemmer overens med det , der er trykt med mindre typer .
Vi skal passe p , at vi ikke vkker forhbninger , som derefter ikke kan opfyldes ved gennemfrelsen .
<P>
Jeg skal nu i koncentreret form komme ind p de nye forslag angende udvikling af landdistrikterne .
Vi har naturligvis alle i adskillige r vret prget af diskussionen om , at udvikling af landdistrikterne i virkeligheden - som ogs Kommissionen har sagt det - skal vre den anden sjle i landbrugsproduktionen ved siden af den klassiske , omend reformerede landbrugspolitik .
Jeg minder om den fremragende konference , som Kommissionen dengang afholdt i Cork , selvom man ved , at nr man sdan sidder sammen og ogs har lov at drmme sig lidt ind i fremtiden , er det ikke ikke det hele , der kan gennemfres . Sledes havde vi jo forhbninger om noget strre .
Det har ikke altsammen kunne indfries med de konkrete forslag .
<P>
Jeg ved ogs , at det er vanskeligt , men jeg mener , at Kommissionen ved en rkke af forslagene i alt for hj grad har haft Rdets saks i tankerne med henblik p medlemsstaternes mangfoldighed .
Naturligvis skal man srge for , at man fr et flertal , men enhver fagforening vil begynde med et krav p 6 % , hvis den nsker en lnforhjelse p 3 % .
Hvis man starter debatten med det mulige kompromis , skal man ikke undre sig , hvis man bliver presset yderligere ned netop i den landbrugspolitiske diskussion med mangfoldigheden af interesser .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p artikel 31 , for dr ligger jo det centrale punkt , som skal besvare sprgsmlet : Hvor langt kan vi i sttten tage hensyn til mulighederne for landdistrikterne ?
Naturligvis er det centreret omkring landbrugssektoren som krystalliseringspunkt - jeg siger bevidst landbrugssektoren og ikke kun landbrug - det er uklart formuleret .
Vi ved ikke rigtigt , hvor det frer hen .
Vi har ogs hrt mange udtalelser fra Dem , hr. kommissr .
Det beroliger os s igen .
Men jeg mener , at det skal formuleres mere klart .
Det skal siges mere klart , hvad vi vil gre , og der skal ogs vre et bedre perspektiv for de midler , der str til rdighed for os i fremtiden .
Vi som parlament kan ikke vre tilfredse med , at vi holdes hen indtil den konkrete udformning som led i gennemfreslsesbestemmelserne .
<P>
I lovteksten kan man ikke formulere alt en detail , det ved jeg ogs godt .
Det er jo endda det , jeg kritiserer i en helt rkke ndringsforslag fra mine kolleger i Parlamentet .
Mange gode detaljer kan man ikke indfje i en lovtekst , men en smule mere klarhed br der dog vre .
Nr det s prciseres i gennemfrelsesbestemmelserne , hvad der egentlig kan gres , br vi ogs , hvis det er muligt , finde en form , hvori Parlamentet ogs kan inddrages uden om skrevne traktater i en goodwillaktion fra Kommissionens side .
<P>
De to sjler er endnu ikke sjler .
I hvert fald er den anden sjle  udvikling af landdistrikterne  endnu ikke en sjle , det er stadigvk temmelig tyndt , dette sarte tr .
Det m vi gde godt , for at det kan f en lige s tyk stamme som den frste sjle .
Her har vi stadigvk forbandet meget at gre .
Parlamentet ved , at Kommissionen er p rette vej , men hvilken vej er endnu ikke ganske klart afstukket .
Lad os i fllesskab forsge at gre denne vej tydeligere og mske ogs finde en mde til at gre det begribeligt for de mangfoldige medlemsstater , at ved udvikling af landdistrikterne drejer det sig ikke kun om at finansiere aktiviteter , der ligger fjernt fra landbruget , men at det i sidste ende kommer landbruget selv og landbrugssektoren til gode , hvis landdistrikterne stabiliseres .
<SPEAKER ID=252 NAME="Molterer">
Fru formand , mine damer og herrer . Det glder mig i anledning af denne mundtlige foresprgsel om landbrugsdelen i Agenda 2000 at kunne fortstte den dialog med Europa-Parlamentet , som jo er begyndt i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , efter min mening p en meget positiv mde .
Jeg vil i betragtning af taletiden forsge i meget komprimeret form at redegre for de fremskridt , som Rdet ( landbrug ) har opnet ved sonderingerne med henblik p at omstte Kommissionens forslag til retsakter .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om de vigtigste politiske problemstillinger , som vil udgre kernen i de fremtidige drftelser .
Jeg skal gre Dem opmrksom p , at nogle sprgsml her naturligvis skal forsts med forbehold af drftelserne i Rdet ( landbrug ) i nste uge , idet der i dette Rd skal forsges at udarbejde et klart politisk standpunkt som bidrag til Det Europiske Rds mde i Wien .
<P>
De ved ogs , at det er formandskabets hensigt umiddelbart efter resultatet af det nste Rd at g ind i en ny drftelse med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Vi er alle bevidste om den udfordring , som Agenda 2000 som helhed er , og isr ogs om den srstilling , den flles landbrugspolitik indtager i denne forbindelse .
Det er i landbrugsministrenes kreds efterhnden almindeligt anerkendt , at den reformproces , der blev pbegyndt i 1992 , skal fortsttes , uddybes , tilpasses og suppleres .
Denne ndvendighed flger bde af de interne vanskeligheder i landbruget og ogs af de nye eksterne udfordringer , som f.eks. den forestende WTO-runde eller udvidelsen .
Det er derfor vores pligt som politisk ansvarlige for landbruget at handle hurtigt i flles ansvar for at udforme den flles landbrugspolitik og dermed give forhandlingerne p internationalt plan en bestemt retning .
Dette udgangspunkt er efter min opfattelse i hvert fald det bedste sammenlignet med et koncept , som ville best i at afvente for derefter som konsekvens heraf at mtte trffe beslutninger , som ville blive ptvunget os enten p grund af en forvrring af markedssituationen p den ene side eller p den anden side af vores partnere i tredjelandene .
<P>
P basis af dette synspunkt gr vi ud fra en rkke punkter , som de fleste kolleger har tilsluttet og kan tilslutte sig , og som skulle muliggre , at vi under tilfredsstillende betingelser og i landbrugets og forbrugernes klart definerede interesse kan gennemfre den ambitise plan om en reform af den flles landbrugspolitik .
Jeg tnker her i frste rkke p den europiske landbrugsmodel , som yderligere br udbygges , denne model for et landbrug , som p den ene side skal vre multifunktionelt og p den ande side bredygtigt og konkurrencedygtigt .
Det skal dermed vre et landbrug , som omfatter hele det europiske omrde , inklusive de regioner , der har specifikke problemer .
Denne europiske model er ikke ny for Dem , for den er ogs inspireret af Parlamentet .
Denne model er blevet bekrftet i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg .
<P>
Vi er endvidere i stor udstrkning enige om , at reformen af den flles landbrugspolitik skal fre til lsninger , der konomisk set er fornuftige og bredygtige samt socialt forsvarlige , som muliggr passende indkomster og et afbalanceret forhold mellem produktionssektorer , producenter og regioner , og som forhindrer konkurrenceforvridninger .
<P>
Endelig er det vores faste hensigt at respektere budgetdisciplinen , og vi er praktisk talt enige om den opfattelse , at landbrugsretningslinjen med forbehold af det , den dkker , principielt br opretholdes som maksimumsgrnse under bibeholdelse af de nuvrende beregningsmetoder .
I den henseende skal jeg imidlertid gre opmrksom p , at nogle delegationers holdning til landbrugsretningslinjen og tilbagefring af budgetbyrder fra den flles landbrugspolitik til medlemsstaterne har ndret sig .
<P>
Det Europiske Rd har i vrigt selv reprsenteret den opfattelse , at Kommissionens forslag udgr et grundlag for den yderligere reform af den flles landbrugspolitik .
Det betyder , at det med henblik p en afslutning af denne reform vil vre ndvendigt med tilpasninger af disse forslag .
<P>
I den forbindelse er det ndvendigt , at Det Europiske Rd i Wien i overensstemmelse med den tidsplan , der blev fastsat i Cardiff , gr betydelige fremskridt med hensyn til hovedkomponenterne i Agenda 2000 , for at der senest i marts 1999 kan opns politisk enighed om den samlede pakke af Agenda 2000 .
Det strigske formandskab regner her med EuropaParlamentets srdeles konstruktive samarbejde .
Hvad Rdet ( landbrug ) angr , hr. parlamentsmedlem , er der siden Det Europiske Rds mde i Cardiff opnet betydelige fremskridt .
Rdet har p den ene side afsluttet fasen med at afklare og fastlgge de sprgsml , der skal st i centrum af de fremtidige forhandlinger .
Dermed kan Rdet g over til den nste og mere vgtige fase , det vil sige forsget p at finde lsninger eller mulige optioner angende disse sprgsml .
<P>
Som jeg allerede sagde i begyndelsen af min tale , skal Rdet ( landbrug ) derfor p sin samling i nste uge vedtage en rapport til Det Europiske Rds mde i Wien .
Mlet er at afspejle de generelle retningslinjer , der hidtil er fremget af arbejdet , og de vsentlige fremskridt , der er opnet siden Cardiff , samt ogs klarlgge de sprgsml , hvor medlemsstaterne stadig har strkt divergerende opfattelser .
<P>
Efter min opfattelse skal det ogs prciseres , at efter Det Europiske Rd i Wien skal forhandlingerne fortsttes i et meget hurtigt tempo .
Da jeg gr ud fra , at kreplanen for behandlingen af Agenda , sledes som den er fastat af Det Europiske Rd i Cardiff , ogs bliver overholdt , anser jeg det for hensigtsmssigt , at der s hurtigt som muligt opns enighed i de sprgsml , der stadig er uafklarede , for at der p Rdets ( landbrug ) mde i marts kun skal forhandles om et meget begrnset antal centrale politiske sprgsml , hvis lsning , som De kan forestille Dem , kan pvirkes af udviklingen i forhandlingerne om andre aspekter af Agenda 2000 , herunder isr de finansielle betingelser .
Med henblik herp ville det vre srdeles nyttigt , at Europa-Parlamentets forelbige betnkninger foreligger rettidigt .
Jeg konstaterer i den forbindelse med stor tilfredshed , at dette i lbet af kort tid vil vre tilfldet for en ramme i denne reform , som er srlig vigtig , nemlig udviklingen af landdistrikterne .
<P>
Hvad reformen af de flles markedsordninger for korn , oksekd og mlk angr , skal jeg minde om , at Rdets ( landbrug ) mde i november var af den opfattelse , at det udgangspunkt , der blev anvendt allerede i 1992 , herunder isr en reduktion af prissttteforanstaltningerne , kombineret med direkte kompensationssttte og med ledsageforanstaltninger , i generel henseende fortsat glder .
Rdet mente endvidere , at det her skal undersges fra sag til sag med inddragelse af alle disponible interne og eksterne saglige informationer , om udgangspunktet er rimeligt i forhold til den specifikke situation , og frst og fremmest hvilke proportioner disse kombinationer af foranstaltninger hver isr skal have .
I lyset af det arbejde , der her har fundet sted , viser det sig imidlertid , at disse sprgsml om rimelighed vurderes forskelligt af medlemsstaterne .
<P>
Der er egentlig temmelig bred enighed om , at dette udgangspunkt br anvendes i agerdyrkningssektoren , med forbehold for omfanget af interventionsprisreduktionen og strrelsen af udligningsgodtgrelsen .
Angende oksekd anses dette udgangspunkt ligeledes af et stort flertal af delegationerne for brugbart , ogs her med forbehold for omfanget af interventionsprisreduktionen og strrelsen af udligningsgodtgrelsen .
Nogle delegationer betvivler imidlertid , at en gte styring af udbuddet er mulig alene ved hjlp af dette udgangspunkt , og anbefaler , at der ogs faststtes specifikke foranstaltninger til styring af udbuddet , hvilket ville betyde en lavere reduktion af interventionsprisen .
<P>
Hvad mlkeprodukterne angr , ligger delegationernes holdninger langt fra hinanden .
Nogle medlemsstater mener , at dette udgangspunkt , isr snkning af priserne , ikke er ndvendigt ved den nuvrende markedssituation .
Andre anser omvendt en grundlggende ndring af systemet for uundgelig .
<P>
Disse forskellige opfattelser er ogs en flge af de modstridende holdninger , som delegationerne har til sprgsmlet om mlkekvotens fremtid .
Mens et flertal af delegationerne nsker at bibeholde denne kvote , anmoder nogle medlemsstater om at afskaffe den i r 2006 .
Der var en rkke detailsprgsml til de enkelte markedsordninger , som vi gerne yderligere kan redegre for under diskussionen .
<P>
Med hensyn til reformforslaget til den flles markedsordning for vin , som blev fremsat i juli , foretages der for tiden den tekniske undersgelse for derefter hurtigt at kunne bestemme de centrale sprgsml p politisk plan .
Jeg kan derfor p nuvrende tidspunkt endnu ikke give Dem et detaljeret overblik over medlemsstaternes holdning .
<P>
Men jeg vil gerne sige to bemrkninger , fordi jeg mener , at de er vigtige .
P grundlag af den hidtidige diskussion og ogs den orienterende udtalelse i Rdet i september kan det konstateres , at medlemsstaterne generelt anser det nuvrende forslag fra Kommissionen for et betydeligt bedre diskussionsgrundlag end forslaget fra 1993 / 94 .
Isr det mere fleksible koncept og de generelle mlstninger vurderes generelt som et klart fremskridt .
<P>
Jeg fastholder desuden , hr. parlamentsmedlem , fordi De har stillet sprgsmlet , at dette forslag skal betragtes som en bestanddel af den samlede pakke som led i reformen af den flles landbrugspolitik og som led i Agenda 2000 .
For derfor at n dette ml er det ndvendigt at opn fremskridt s hurtigt som muligt .
Det ville vre til meget , meget stor hjlp - jeg retter denne appel til Parlamentet - at udtalelsen om dette forslag vedtages s hurtigt som muligt , for at vi ogs fra Rdets side kan gre fremskridt .
<P>
Meget , meget betydelige fremskridt er der opnet p omrdet udvikling af landdistrikterne .
Det drejer sig her om et sprgsml , der er yderst vigtigt for fremtiden for vores landmnd og for landdistrikterne som helhed .
Formandskabet har derfor ogs viet sit uformelle mde i St . Wolfgang til dette emne .
Der er fuld enighed i Rdet om , at der tilkommer politikken til udvikling af landdistrikterne en grundlggende rolle som den anden sjle i den flles landbrugspolitik .
Delegationerne er i det store hele ogs indforstet med det integrerede koncept , der er anbefalet med henblik p denne politik .
Ligeledes er der en meget bred enighed om de ml , der skal forflges med den sttte , der ydes til udviklingen af landdistrikterne .
Desuden var der ogs en positiv reaktion p iden om at udbygge skovbruget og i get grad inddrage det i pakken af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne , selvom jeg ikke skal lgge skjul p , at medlemsstaterne stadig har forskellige opfattelser angende omfanget af enkelte af disse foranstaltninger , fordi dette omrde jo i vsentlig grad hrer under medlemsstaternes kompetence .
<P>
Diverse vigtige sprgsml skal behandles mere indgende , fr de kan afklares endeligt .
Efter min opfattelse er det isr flgende : for det frste arten af de specifikke foranstaltninger , som kan gennemfres . Det drejer sig her om sprgsmlet om , hvorvidt disse foranstaltninger kun skal ang aktiviteter i forbindelse med landbrug i alle dets multifunktionelle aspekter , eller om der ogs kan tages multisektorale interventioner i betragtning til sttte af landdistrikterne uden for de landbrugsmssige aktiviteter i snvrere forstand .
<P>
For det andet : Den af Kommissionen foreslede forbindelse mellem udligningsgodtgrelsen til ugunstigt stillede omrder og overholdelse af bestemte miljforskrifter kommenteres af talrige delegationer sledes , at udligningsgodtgrelsen i frste rkke skal vre et sociokonomisk instrument til udligning af de naturlige ugunstige forhold .
<P>
For det tredje endelig sprgsmlet om finansieringskilderne og isr Kommissionens forslag om at flytte foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne fra EUGFL ' s udviklingssektion til EUGFL ' s garantsektion .
<P>
Hvad finansieringsforordningen angr , er det klart , at drftelserne herom logisk set frst kan bringes til afslutning i en senere fase , frst og fremmest ogs i lyset af forhandlingerne om andre dele af Kommissionens forslag , som skal give sig udslag i finansforordningens bestemmelser .
<P>
Om min opfattelse af sprgsmlet om de horisontale forordninger flgende : Disse forslag udgr fornyelser , som skal undersges meget , meget intensivt , fr de i praksis kan blive til flles politiske retningslinjer .
<P>
Hvad hensynet til miljpbud angr , er der almindelig enighed om ndvendigheden af at sttte miljml , hvilket i vrigt svarer til den europiske landbrugsmodel , som alle organer nsker at udvikle .
Men det skal stadig undersges nje , hvordan disse ml skal ns . Isr rejser der sig sprgsmlet om , hvorvidt det skal ske som led i den flles markedsordning eller eventuelt p basis af specifikke miljrammeordninger .
<P>
Hvad de kriterier , der er knyttet til beskftigelse af arbejdskraft , angr , er medlemsstaternes holdninger delte , bde principielt og vedrrende de nrmere omstndigheder .
Det drejer sig benlyst om et meget flsomt emne , som stadig behver en vis undersgelse .
<P>
Endelig angende den degressive udformning , afhngigt af bedriftens strrelse , af det samlede belb for den hjlp , der modtages af en bedrift : Her skal det konstateres , at delegationerne har forskellige opfattelser , idet flere delegationer principielt er indforstet eller er bne over for maksimumsbelbet , mens nogle delegationer p nuvrende tidspunkt stadig afviser Kommissionens udgangspunkt .
<P>
Jeg hber i al korthed at have redegjort for det nuvrende resultat af arbejdet i Rdet ( landbrug ) og om udsigterne for det videre forlb i forbindelse med landbrugsdelen i Agenda 2000 .
<P>
Jeg er fortrstningsfuld og tror , at denne dialog vil bidrage til at fremme de overvejelser , som ogs finder sted inden for Deres institutions rammer .
De kan vre forvisset om , at det strigske formandskab er parat til at yde det bidrag , der er ndvendigt for at overholde tidsplanen fra Cardiff og dermed n til en afslutning i maj 1999 , ogs i landbrugssektorens interesse , som behver klarhed over de fremtidige perspektiver .
Tak .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. minister .
<P>
Kre kolleger , jeg har netop regnet efter , og mdet vil fortstte til kl . 24.00. Den taletid , der er fastsat til de enkelte talere , er udmlt sdan , at vi kun kan klare det , hvis De alle er meget disciplinerede og holder sig til taletiden og s vidt muligt endda sparer lidt p den .
I den forbindelse vil jeg gerne stille et sprgsml til kommissr Fischler .
De skulle egentlig have ordet nu og s endnu en gang i tilslutning til forhandlingen . Kunne De holde Deres indlg til sidst , eller vil De tale nu ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Fischler">
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer .
Frst den gode nyhed : Jeg behandler det hele i fllesskab , s behver jeg ikke tage ordet endnu en gang til sidst .
Men jeg vil gerne takke for lejligheden til denne forhandling her i dag .
<P>
Jeg har tnkt mig , at jeg vil dele mit indlg i to dele .
Frst vil jeg kommentere den mundtlige foresprgsel fra hr .
Colino Salamanca og derefter komme ind p betnkningen af hr .
Grlach .
Men fr jeg gr dette , vil jeg gerne sige hjertelig tak til alle ordfrere og til alle , der har talt eller har udarbejdet arbejdsdokumenter , for deres arbejde .
<P>
Hvor str vi i reformdebatten ?
Situationen i diskussionen i Rdet har rdsformanden netop udfrligt redegjort for , det behver jeg ikke gentage . Kun n ting vil jeg endnu en gang understrege : Vi behver reformen , og vi behver den nu .
Vi behver ogs en virkelig reform . Med en halv reform , en skinreform eller en reform light nr vi under ingen omstndigheder de ml , vi har sat os , og som Parlamentet ogs har krvet .
Problemerne i Asien og ogs Ruslands krise gr , at der efterhnden ikke er mange , der tvivler p ndvendigheden af en reform og grundlaget for en reform af den flles landbrugspolitik . Vores antagelser angende udviklingen p verdensmarkedet er for optimistiske , hedder det , oven i kbet hyppigt fra de samme mennesker , som endnu for kort tid siden kritiserede vores vurderinger som alt for pessimistiske .
<P>
Lad mig derfor sige det tydeligt : Der er ikke sket nogen vsentlig ndring i de antagelser om udviklingen af udbud og eftersprgsel p mellemlangt og langt sigt , som ligger til grund for vores forslag .
Udgangspunktet for vores reform er kun blevet bekrftet af de nye undersgelser , vi har ivrksat .
En stigning i forbruget isr i de asiatiske nyindustrialiserede lande , forbundet med beskedne muligheder for at ge den dervrende produktion , vil stimulere handlen med landbrugsprodukter og priserne p verdensmarkedet .
<P>
Selvom der p kort sigt er lagt en dmper p den konomiske vkst som flge af problemerne i Asien og Rusland , vil den langsigtede udvikling ikke ndres vsentligt . Der vil alts absolut vre muligheder for vores landbrug , hvis vi er parate til at sl ind p reformkursen .
Og hvis vi ikke gr det ? Ja , for kornmarkedet viser vores analyse , at uden en ndring af vores politik stiger interventionslagrene fra 14 millioner t i dette regnskabsr til 51 millioner t henimod slutningen af r 2005 .
I oksekdssektoren bekrfter vurderingerne ligeledes det presserende reformbehov . Uden reform skal man i midten af det nste rti regne med et overskud p 1  millioner t .
<P>
I mlkesektoren er situationen ganske vist mindre dramatisk , men med den nuvrende mlkepolitik kan EU ' s mlkeindustri ikke profitere af de forventede gunstige udviklinger , isr ved osteeksporten .
Jeg anser det derfor for uundgeligt , at Fllesskabet forflger et langsigtet perspektiv og ikke lader sig irritere af kortsigtede problemer .
Hertil kommer , at det i hvert fald er uomgngeligt ndvendigt at bringe egne markeder i orden ved en reform .
<P>
Vores tre principper for reformen er undrede .
For det frste skal vi videreudvikle den europiske landbrugsmodel , idet vi klart forbedrer vores landbrugssektors konkurrenceevne .
For det andet skal vi integrere multifunktionaliteten i vores landbrugssystem for at styrke den europiske landbrugsmodel . Markedsreformerne skal derfor ledsages af en mere aktiv udviklingspolitik for landdistrikterne , og det skal ske overalt i Fllesskabet .
Af hensyn til sammenhngen og for at undg konflikter br udvikling af landdistrikterne og markedspolitik ogs forbindes strkere med hinanden , ved at finansieringen af udviklingen af landdistrikterne uden for ml 1-omrderne afholdes af EUGFL ' s Garantisektion . For det tredje har landbrugspolitikken fortsat brug for en sikkerhedsmargen for at kunne reagere p uforudsete udviklinger selv efter en bedre markedsorientering .
<P>
Netop de seneste konomiske kriser har vist , at verdensmarkedet ikke kun giver interessante eksportmuligheder , men ogs rummer en vis risiko , som vores landmnd m indstille sig p .
Men i srligt vanskelige r , f.eks. ved klimakatastrofer eller sammenbrud af store markeder , skal landmndene kunne stole p Fllesskabets solidaritet .
<P>
Hr . Colino Salamanca har vret inde p , at i diskussionen om finansieringen af Fllesskabets politik spiller rapporten om egne indtgter for tiden en strre rolle .
I den forbindelse vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , hr. parlamentsmedlem , at der findes en liste , hvori alle betalinger , som er omfattet af beregningerne , er nje opfrt .
Den er udarbejdet af Generaldirektorat 19 .
Jeg har allerede stillet den til rdighed for enkelte parlamentsmedlemmer . Jeg sender den gerne til Dem .
<P>
Vi har med denne rapport ikke nsket andet end at skabe og fremlgge et objektivt diskussionsgrundlag om , hvilke principielle optioner der eksisterer for bedre at kunne styre ubalancer i budgettet .
Det vil sige , at samfinansieringen for det frste ikke er den eneste mulige lsning , men det betyder ogs , at vi frst vil fremlgge et forslag , nr der findes en klar politisk vilje hertil i medlemsstaterne .
Men jeg vil ikke udelukke , at der i lbet af diskussionen ogs yderligere kan udkrystalliseres helt andre aspekter .
Sledes har nogle medlemmer her i Europa-Parlamentet allerede gjort det klart , at det f.eks. kunne blive ndvendigt at skabe en ny ligevgt mellem markedspolitik og politikken til udvikling af landdistrikterne .

<P>
Men n ting vil jeg dog advare Dem mod , nemlig mod den fejlagtige antagelse , at vi kan klare budgetproblemerne ved , at vi giver afkald p en reform og njes med kosmetiske operationer . For en lille reform ville berve landmndene deres fremtidsperspektiver .
En sdan strategi ville vre et farligt selvbedrag og ville g ud over landmndenes evne til at klare sig i fremtiden .
Hvis vi ikke nu bestrber os alvorligt p at n til enighed s hurtigt som muligt , er der fare for , at det finansielle rderum begrnses s strkt isr fra anden side , at reformerne senere skal gennemfres uden de kompensationsforanstaltninger , der er mulige nu . Sprgsmlet er , om vi nsker det , eller om De nsker det ?
<P>
Agenda-forslagene , sdan som de foreligger i dag , forudser foranstaltninger til indkomststtte , og den frygt , der fra organisationspolitisk side fremfres angende forslagenes indkomstmssige virkninger , er p ny blevet gendrevet .
I mellemtiden foreligger der nemlig udfrlige analyser fra to universiteter , hvori forslagenes konomiske virkninger er blevet undersgt .
Disse undersgelser er de mest omfattende , bredeste , men ogs mest uafhngige undersgelser , som hidtil er blevet ivrksat i denne forbindelse .
<P>
Modsat mange landbrugsorganisationer har de to universiteter ikke anvendt statiske , men dynamiske modeller , som ogs tager hjde for afhngigheder mellem de enkelte produktionssektorer , omkostningsbesparelser og den forventede strukturudvikling .
Flger man antagelserne i disse modeller , kommer man til det resultat , at sektorindkomsten nominelt stiger svagt frem til 2005 . Tager man p den anden side yderligere hjde for den sandsynlige strukturelle udvikling , skulle indkomsten pr. landmand ogs reelt udvikle sig klart positivt .
<P>
Hr .
Colino Salamanca har spurgt , hvilke strukturelle udviklinger der ligger til grund for disse undersgelser .
Jeg m gre Dem opmrksom p , at de gennemsnitlige nedgangsprocenter for antallet af bedrifter var strre fr reformen i 1992 end efter reformen i 1992 , og jeg m gre Dem opmrksom p , at for den periode , der er omfattet af vores planlgning , er den forventede nedgang pr. r i gennemsnit lavere , end den har vret i gennemsnit i den sidste periode .
<P>
Afslutningsvis skal jeg understrege , at det udmrket kan vise sig at vre ndvendigt at ndre forslagene for at skabe mulighed for en beslutning .
Men her er det ndvendigt , at vi fuldt ud opretholder de selvvalgte reformprincipper . Og dermed kommer jeg til betnkningen af Grlach .
Ved at de politikker , der hidtil har bestet af mange enkelte bestanddele , sammenlgges , og ved en presserende ndvendig udvidelse af aktiviteterne i landdistrikterne til et sammenhngende hele vil vi gre udviklingen af landdistrikterne til den anden sjle i den flles landbrugspolitik og samtidig vsentligt forenkle forskrifter , procedurer og stttekriterier .
Hr .
Grlach har ret i , at den anden sjle endnu ikke er s strk som den frste sjle , men vi - i hvert fald fra Kommissionens side - er absolut parate til at deltage i arbejdet p , at den bliver s strk som muligt .
<P>
Deres ndringsforslag , mine damer og herrer , gr det ogs klart , hvilke betnkeligheder der findes i Parlamentet .
Jeg hber , at jeg i den pbudte korte tid kan fjerne de fleste af disse betnkeligheder eller i det mindste kan prcisere , hvor og hvorfor vi har forskellige opfattelser .
Det vigtigste ml for politikken til udvikling af landdistrikterne er at gre det muligt at udarbejde sammenhngende programmer i hele Fllesskabet .
Hertil behver vi en ramme , som for det frste er fleksibel nok til at tage hjde for de forskellige behov og det rige potentiale i Europas landdistrikter , som for det andet muliggr et integreret udgangspunkt for planlgningen , og som for det tredje sikrer en positiv udvikling af et bredygtigt land- og skovbrug .
Jeg hilser det velkomment , at disse hovedml stttes af ordfreren .
<P>
De foreliggende ndringsforslag kan groft sagt inddeles i tre grupper .
Nogle af de foreslede ndringer sigter mod en ndring af kernen i vores forslag og er derfor i konflikt med vores grundlggende overvejelser . Sledes skal med en rkke ndringsforslag programmerne til udvikling af landdistrikterne uden for ml 1- og ml 2-omrderne alene begrnses til landmndene .
Selvom vi anerkender landmndenes centrale rolle , kan landmndene imidlertid ikke alene sikre landdistrikternes levedygtighed . Hvilke muligheder har s f.eks. sskende til den , der overtager grden ?
Er udvandring deres eneste udvej ? Af disse grunde har vi i artikel 31 foreslet at udvide foranstaltningerne til fremme af udviklingen af landdistrikterne .
Men valget af prioritering br overlades til medlemsstaterne eller regionerne . Jeg er sikker p , at ordfreren , hr .
Grlach , her deler min opfattelse .
<P>
Et yderligere sprgsml , som rrer ved grundlaget for den foreslede forordning , tages op i nogle ndringsforslag , som beskftiger sig med landbrugsmiljforanstaltningerne .
Efter Kommissionens mening drejer det sig her om et centralt element i vores forslag . Derfor er dette ogs den eneste del , som skal vre forpligtende for hele Fllesskabets omrde .
Men for disse foranstaltningers trovrdighed er det ndvendigt , at de virkelig bidrager til at forbedre miljet .
<P>
Isr to af de ndringsforslag , der foreligger i dag , nemlig 55 og 56 , ville imidlertid i vsentlig grad forringe de foreslede landbrugsmiljforanstaltninger . Et af forslagene ville bevirke , at alle landmnd , som driver ekstensivt landbrug , automatisk skulle modtage miljprmier , uden af nytten for miljet overhovedet blev undersgt .
Dette kunne f til flge , at landbrugsmiljforanstaltningerne kommer i konflikt med udligningsgodtgrelserne og ekstensiveringsprmierne som led i den flles markedsordning .
Jeg minder her netop om de betnkeligheder , som blev fremsat i sidste mned under forhandlingen om betnkningen af Iversen .
<P>
Med det andet ndringsforslag , som ville vre uforeneligt med vores forordningsforslag , skal der indfres en sttte til markedsfring af regionale produkter .
Jeg har intet imod denne gode tanke .
Den bliver ogs taget op af os , nemlig p et andet sted , men venligst ikke som led i landbrugsmiljkapitlet .
<P>
Det overvejende flertal af ndringsforslagene er i overensstemmelse med kommissionsforslagets grundlggende udgangspunkt , som i vrigt ogs stttes af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Ved de fleste forslag drejer det sig om forslag til redaktionelle forbedringer . Jeg er klar over , at som ved enhver lovtekst er der ogs her et og andet , der kan og skal forbedres .
I de fleste tilflde er formuleringerne dog fra Kommissionens side valgt omhyggeligt for at gengive ganske bestemte politiske mlstninger .
Jeg er derfor i dag endnu ikke i stand til ganske enkelt at overtage ndringsforslagene uden indgende undersgelse . Man m ikke glemme , at ogs nuancer undertiden kan vre vigtige .
<P>
Mange forslag understreger eller gentager blot sprgsml , som der allerede er taget hjde for .
Hvad sprgsmlet om en maksimumsgrnse for sttte angr , m vi undersge , med hvilken stttestrrelse den respektive nskede virkning opns , og samtidig sikre , at der leveres en passende modydelse .
Hvor som helst det er muligt , har vi foreslet en forhjelse af stttebelbene til forskellige foranstaltninger , f.eks. ved etableringssttte for unge landmnd .
Der eksisterer imidlertid efter vores mening ingen berettigelse for yderligere generelle forhjelser .
<P>
Endelig er der en rkke ndringsforslag - 22 , 27 , 31 , 35 , 38 og 65 - som omhandler medlemsstaternes eller Kommissionens kompetencer .
Hvis vi mener det alvorligt med subsidiaritet , br vi ikke i EU-lovtekster optage sprgsml , som lige s godt kan lses p nationalt eller regionalt plan .
Frst og fremmest skal sprgsmlet om , hvilke myndigheder eller institutioner der skal hres om programtilpasningen , virkelig ikke afgres p europisk plan .
Men Kommissionen vil undersge , om den kan tage visse tanker op i gennemfrelsesbestemmelserne .
<P>
Hvad Kommissionens kompetencer angr , tager jeg absolut den udfordring op at fremlgge gennemfrelsesbestemmelserne i lbet af seks mneder . Dog kan jeg ikke overtage ndringsforslaget i den form , det nu foreligger i , for vi har til hensigt at udarbejde gennemfrelsesbestemmelserne snarest muligt efter , at Rdet har vedtaget forordningen .
Hvad den interinstitutionelle ligevgt angr , er jeg ikke i stand til at ndre Kommissionens forpligtelser og kompetencer .
Det ligger uden for forordningsforslagets anvendelsesomrde .
Men vr forvisset om , at jeg vil holde Parlamentet srdeles nje ajour med situationen ved forberedelsen af gennemfrelsesbestemmelserne og udviklingen af programmerne .
<P>
Afslutningsvis kan jeg konstatere , at det er opmuntrende , at kommissionsforslagets vigtigste ml anbefales i betnkningen , og jeg hber derfor , at Parlamentet sttter grundtrkkene i vores politik til udviklng af landdistrikterne , sledes som de foreligger i vores forordningsforslag .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske vores kollega Grlach for hans betnkning .
Han har lagt meget overbevisning for dagen i dette emne , hvilket er i overensstemmelse med den opmrksomhed , som vores gruppe altid har vist politikken for landbrugsstrukturer og landdistrikter .
<P>
Vi er kede af , at denne anden sjle i den flles landbrugspolitik i virkelighed stadig er noget vaklende p trods af bekendtgrelserne og de store erklringer i Cork .
Forenklingen af procedurerne for landbrugsudviklingsprogrammerne er naturligvis et pnt skridt i den rigtige retning , og regionernes nye rolle samt styrkelsen af partnerskabet er ogs vigtig , men det strste af alle problemer er stadig finansieringsrammen , der er meget ringe , og som svarer til 10 % af alle udgifterne til den flles landbrugspolitik .
Det betyder , at landdistrikternes vrdier - denne vigtige fysiske og menneskelige kapital , som Europa rder over - stadig i stor udstrkning vil blive styret af den sdvanlige markedspolitik . Ved siden af markedspolitikkens strke midler og instrumenter ligner vores stakkels landbrugspolitik noget , der bare har en ledsagende rolle .
<P>
Jeg frygter i den forbindelse , at det berettigede forsg p at udvide landbrugspolitikken til at omfatte et strre omrde , der ikke er lige s knyttet til en rent landbrugsmssig sammenhng - som kommissren mindede om - risikerer at skabe nogle forhbninger og forventninger overalt , der ikke vil blive indfriet .
Vi vil ikke have mulighed for at stille de mange landbrugssamfund , der nsker at gre brug heraf , tilfreds .
Jeg tror , at dette er et tegn p de vanskeligheder og den usikkerhed , som denne reform af den flles landbrugspolitik fortstter med ; en reform , som efterhnden har vret bekendtgjort i alt for lang tid .
Og med vores forslag til beslutning om landbrugsreformen i Agenda 2000 forsger vi netop at gre en indsats i den sammenhng .
<P>
Der var to bekymringer , som fik os til dette . For det frste var der bekymringen for , at udviklingen i krisesituationen p de internationale markeder frer til en standsning af reformen , mens man venter p bedre tider .
Vi mener i stedet , at man br fortstte i en fast rytme og overholde den tidsplan , der var fastlagt for beslutningerne til nste forr .
Desuden skal man heller ikke udvande denne reform alt for meget og lave en slags kunstig reform - som kommissren sagde - navnlig ikke med hensyn til de innoverende aspekter i den horisontale forordning , som blev udrbt til at vre en lejlighed til at genskabe borgernes positive syn p den flles landbrugspolitik og retfrdiggre den hermed forbundne sttte og tankegang . Disse aspekter risikerer efter min mening at forsvinde lidt for meget i horisonten .
<P>
Hr .
Grlach har ret . Hvis Kommissionens forslag ogs p dette omrde havde vret lidt mere modigt og i lidt mindre grad rettet mod en subsidiaritet , der er lidt for bekvem , tror jeg ikke , at det ville vre kommet s vidt .
Men nu skal vi fortstte , vi m absolut ikke lukke af og forsvare tingene , som de er .
Jeg tror , at en europisk forskansning vil vre vre et meget drligt signal til de st- og centraleuropiske lande , som desvrre stadig m se dagen for deres optagelse rykke lngere vk .
<P>
Den anden bekymring er den , som denne debat om samfinansiering af indkomststtten vkker hos mig .
Hr. kommissr , jeg vrdsatte Deres strre forsigtighed ved det sidste mde med Landbrugsudvalget , for den tankegang med nettosaldi p budgettet - der ikke har noget som helst at gre med de egentlige sprgsml om reformen af den flles landbrugspolitik - risikerer faktisk at fremkalde en virus , der er farlig for hele den europiske konstruktion , og jeg hber ikke , at alt dette frer til et nyt ddvande for reformen .
Vores budskab - eller i det mindste det budskab , vi har forsgt at sende med dette forslag til beslutning - er , at det er en god ting at lgge kortene p bordet og ogs lade landbruget komme til orde , da det ikke bare skal vre et passivt vidne til beslutninger , der bliver truffet hen over hovedet p det .
Hvis man nsker at benytte debatten om budgetmidler til at tale om udgifter og sledes om den flles landbrugspolitik , er det helt i orden , men s skal det vre med henblik p den flles landbrugspolitiks problemer som sdan , det vil sige en ulige fordeling af dens goder , hvilket ogs formanden for Revisionsretten mindede om her i salen i gr .
<P>
Det er efter min mening ikke rimeligt at rejse en ideologisk mur mod den renationalisering , som medfinansieringen ville medfre , og at betragte denne som det onde selv .
Jeg mener dog , at det er lige s forkert at lade en rent regnskabsmssig tankegang vre dominerende med hensyn til den ligevgt , samhrighed og solidaritet , som den nye flles landbrugspolitik skal indeholde , og det i endnu hjere grad end den gamle .
Lad os sledes g i gang med debatten og forhandlingerne inden for disse rammer .
Jeg tror , at det vil vre det bedste for alle parter .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , jeg vil gerne komplimentere formanden for Rdet og kommissren .
Og hr . Grlach for hans fremragende betnkning .
<P>
Hvad er de store sprgsml , som optager Europa-Parlamentet , og som har fet det til at rejse denne mundtlige foresprgsel ?
Det er nok at betragte betnkningen om reformens generelle forhold , som Parlamentet vedtog i juli , og som jeg selv udarbejdede , Rdets erklring fra november 1997 samt erklringerne fra Det Europiske Rd i Cardiff og det strigske formandskabs erklring for nylig .
Jeg skal nu nvne , hvad de vigtigste sprgsml er .
<P>
For det frste : vise klogskab og mdehold i prisreduktionen , srlig inden for mlke- og oksekdssektoren ;
<P>
for det andet : bibeholde interventionsordningerne , om end under mere fleksible og operationelle former ;
<P>
for det tredje : sikre en mere ligelig behandling af forskellige produktioner , landmnd og omrder for sledes at opn , at den flles landbrugspolitik endelig kommer til at bidrage til den konomiske og sociale samhrighed inden for det europiske landbrug ;
<P>
for det fjerde : sikre en strre intern ligevgt inden for den flles landbrugspolitik gennem en styrkelse af landbrugsudviklingens skaldte anden sjle .
Det er faktisk uforsteligt , at man nsten ikke har ndret p de bevillinger , der gr til denne ekstremt vigtige sjle , nr ca . 10 % af retningslinjens ressourcer ikke anvendes ;
<P>
for det femte : bevare et vist antal landmnd inden for et omrde , hvilket er vanskeligere i de mindre gunstigt stillede , fjerntliggende og meget fjerntliggende omrder , da disse er i strre risiko for afvandring og rkendannelse .
<P>
Hvis reformen af den flles landbrugsordning faktisk , sdan som det er blevet foreslet , begrnser sig til prisreduktion og kompensation p grundlag af indekseret produktivitetssttte , vil vi lave en reform , der kun er til gavn for de mest effektive landmnd .
Det ville imidlertid vre i flagrant modstrid med den politiske mlstning om at forsvare den europiske landbrugsmodel og landbrugsomrdernes levedygtighed .
Mlstninger , som Kommissionen og Rdet altid er get ind for og til stadighed har gentaget .
Vi skal alts holde os vk fra politisk hykleri .
<P>
Efter at der er get 15 mneder fra prsentationen af Agenda 2000 og syv fra , at dens forslag blev frt ud i livet , ser vi ingen tegn p fremskridt trods kommissrens og formand Jacques Santers indsats .
Og som om dette ikke var nok , kommer nu forslaget om medfinansiering og forgifter hele debatten om den flles landbrugspolitik .
Vi nsker ikke at undg denne debat , vi nsker ikke at flygte fra den , men denne debat gr ud langt over sprgsmlet om den flles landbrugspolitik , og vi m tage den p et passende tidspunkt og ikke nu .
Der rder nemlig i Europa-Parlamentet bred enighed om den flles landbrugspolitik , men sprgsmlet om finansieringen m p dette tidspunkt ikke f lov til at forgifte vores forhandling og ikke f lov til at splitte os .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil gerne byde velkommen til isr formanden for Rdet , strigs landbrugsminister og hans mange medarbejdere , som er til stede her i aften .
Det er et godt tegn for det strigske formandskab . Jeg vil gerne nske hr .
Grlach tillykke med hans betnkning . Jeg tror , at det er en god begyndelse for landbrugspolitikken i Europa , som ogs min gruppe anser for at vre ndvendig .
I fremtiden skal det forsvares som en del af den bl ske , efter min mening isr p internationalt plan .
Mens vi p denne side af Atlanterhavet er i gang med en grundig reform af den landbrugspolitik , som efter vores mening er ndvendig , kommer der fra den anden side af Atlanterhavet helt andre signaler , hvor forsteligt det end m vre . Der stiger sttten pludselig kraftigt .
Det ville vre interessant , hvis Kommissionen engang analyserer , om denne ekstra hjlp passer enten i den bl eller i den grnne ske , og giver resultatet til Parlamentet ? Landdistriktspolitikken i Europa skal i fremtiden , som jeg allerede har sagt , klart puttes i den grnne ske .
Det er en uadskillelig del af den fremtidige europiske landbrugspolitik , som skal betales fra kategori 1 .
<P>
Det store problem med indtgtssttten i fremtiden vil vre , at nr landene i Central- og steuropa er medlemmer , vil de utvivlsomt ogs anmode om indtgtssttte . Det bliver virkeligt svrt .
Det vil ikke vre til at betale , og s kommer den flles landbrugspolitik virkelig i fare . Jeg er alts tilhnger af samfinansieringen under strenge betingelser .
Samfinansiering kun , nr der ikke opstr renationalisering , nr medlemsstaterne forpligtes til at betale , og hvis de ikke gr det , vil der blive ivrksat kraftige sanktioner .
Det vil ikke overraske Dem , at jeg endnu en gang vil sl et slag for kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter .
I min betnkning for et par mneder siden angav jeg allerede njagtigt , hvordan det skal vre , og jeg vil gerne , at det strigske formandskab bringer dette frem i de kommende diskussioner .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru formand , hr. minister , som kommissren for et jeblik siden meddelte som svar p den protesterklring , der er kommet fra flere medlemsstater , der bidrager til Fllesskabets budget , har Kommissionen netop udarbejdet en beretning om den Europiske Unions egne ressourcer med henblik p igen at bringe medlemsstaternes bidrag i balance .
<P>
Kommissionen fremlgger tre muligheder , herunder national samfinansiering af den direkte sttte til landbruget p 25 % .
Dette forslag er mske tillokkende ved frste jekast , da en sdan omfordeling trods alt ville have en vis virkning for de medlemsstater , der har en landbrugssektor , der er mindre end gennemsnittet .
P kort og mellemlangt sigt risikerer en national samfinansiering imidlertid at tynge de nationale budgetter for andre medlemsstater , som f.eks. Frankrig , som ville vre forpligtet til at ge landbrugsbudgettet markant , hvilket er i modstrid med den udgiftskontrolpolitik , der er ndvendig for at sikre en vellykket indfrelse af euroen .
<P>
Endelig udgr national samfinansiering en reel fare for den konomiske solidaritet mellem medlemsstaterne .
I tilflde af alt for stor ubalance mellem de 15 medlemsstater kan man frygte , at der vil opst et Europa i to tempi - et Europa for de rige medlemsstater og et Europa for de fattige medlemsstater .
Jeg er imod national samfinansiering .
Kommissionens forslag udgr en alvorlig trussel mod den flles landbrugspolitik og kunne meget vel blive begyndelsen p landbrugets gennationalisering og - p lngere sigt - dets forsvinden .
<P>
Den omsiggribende og fordgtige afvikling af den flles landbrugspolitik vil uigenkaldeligt stte sprgsmlstegn ved den europiske enhed , da den flles landbrugspolitik er den frste flles politik , der i de seneste 50 r p trods af de landbrugsmssige maratonlb har vret i stand til at vkke denne flelse af samhrighed og solidaritet , der prger vores Europiske Fllesskab .
Reformen af den flles landbrugspolitik , som er en helt klar ndvendighed , m ikke blive den sprngladning , der fr vores Europa til at falde sammen .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , for det frste mener jeg , at Cunhabetnkningen - en flot betnkning - har demonstreret selvmodsigelserne , ubalancerne og virkningerne af reformen fra 1992 .
Jeg synes , at det er forkert , at Kommissionen foreslr os Agenda 2000 uden at have opfyldt sin forpligtelse til at fremlgge en rapport , der evaluerer virkningerne af reformen fra 1992 .
<P>
Hr. kommissr , det er ikke tilstrkkeligt med rapporter fra universiteter , for Kommissionens politiske ansvar forpligtede Dem til over for Parlamentet at give en objektiv vurdering af virkningerne af den foregende reform for at ivrkstte en god debat .
Det var et af Kommissionens store ansvar .
<P>
Kommissionen har begrnset sig til at fremstte sektorielle reformforslag i mangel af et samlet projekt , og de reformer , den foreslr , er i store trk prisnedsttelser , der ikke kompenseres delvist med direkte indkomststtte , og en generel erstatning af interventionsopkb med sttte til privat oplagring .
<P>
Med henblik p udviklingen i den internationale finanskrise havde det ogs vret nskeligt at anvende mere specifikke analyseinstrumenter i forbindelse med disse foranstaltninger og de virkninger , som den internationale krise kan have p disse sprgsml .
<P>
Endelig vil jeg p min gruppes vegne lyknske hr . Grlach og gre opmrksom p udviklingen af landdistrikterne , hr. kommissr , for hverken de instrumenter eller finansielle foranstaltninger , der er blevet beskrevet i Kommissionens forslag , er tilfredsstillende , og de kan under ingen omstndigheder kompensere for de negative virkninger af resten af forslagene vedrrende samfundet og konomien i landdistrikterne .
<P>
Jeg vil tilfje nogle betragtninger vedrrende samfinansieringen .
Det , der foresls , er ikke en solidarisk politik , for de rigtige konomiske politikker - politikkerne for det indre marked og den flles handelspolitik - afspejles ikke i budgettet .
At fremlgge tingene som et sprgsml om nettosaldoer er derfor upassende og meget lidt prcist .
Her kan man mske fornemme en medlemsstats indflydelse , og Kommissionen br vre mere geners og ikke lade sig pvirke .
<P>
Tillad mig at fremkomme med en sidste betragtning : Det , der sker med Agenda 2000 , er et eksempel p et institutionelt spil inden for europiske rammer .
Det er meget vigtigt at overholde tidsplanerne , men det er lige s vigtigt at tage de rigtige beslutninger p en hensigtsmssig mde og med passende debatter og gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hr. kommissr , der er brugt mange penge inden for landbrugsomrdet , og man kan jo prve at forestille sig , at alle de penge , som i fortiden er tilflydt landbrugsomrdet , var get til den anden sjle , sledes som vi diskuterer det her .
<P>
Hr. kommissr , det er ikke til at forestille sig , hvilken udvikling i positiv betydning der kunne have fundet sted i landdistrikterne , hvor mange arbejdspladser der kunne have vret skabt og bevaret , hvor megen udvikling vi kunne have tilskyndet til ogs i de omrder , der er tilknyttet landbruget .
Nr man tnker p , hvor megen innovation der er opstet som flge af de spde programmer , vi har , og de spde belb , der er blevet tildelt Leader-programmer og ledsageforanstaltningerne , kan man nogenlunde vurdere , hvilken virkning disse programmer kunne have haft , hvis de havde vret udstyret med den forndne kapital .
<P>
Stadigvk er dt , den anden sjle ndebrer , kvalitativt set srdeles fornuftigt , men kvantitativt beskedent udstyret .
Her br vi vise mere mod , og frem for alt p de andre omrder , p de klassiske landbrugsomrder , ved sttteprmierne , som gives til gengld for prissnkning , tnke kvalitativt og tnke i kologiske og sociale baner , s der kunne ske en tilnrmelse og fastlgges en retning , s disse midler ogs p et eller andet tidspunkt strmmer ind i det , som i dag kaldes den anden sjle , og som derefter om fem , 10 r - man br mske ikke stte tallet for lavt - kunne blive den frste sjle .
<P>
Hvis vi anvender disse finansielle midler , som vi rder over , fornuftigt , hvis vi ikke lader dem forsvinde i finansministrenes kanaler , har vi store muligheder .
Jeg beder Dem , hr. minister , hr. kommissr , om at vise mere mod og om at vre lidt mere offensive ved Deres optrden i offentligheden , nr det glder om at forklare , hvilke store muligheder der ligger i denne retning .
Deres hjemland leverer her gode referencer og gode eksempler .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand Molterer , jeg skal begrnse mig til to punkter .
For det frste hrer man tit , at den flles landbrugspolitik har net de ml om selvforsyning , der blev fastsat i Traktaten .
Derefter begynder man straks at tnke p overproduktion , svind , braklgning , fald i landbrugskurserne osv . , og alligevel m det siges , at alt dette ikke giver et korrekt billede af virkeligheden .
Unionen mangler visse produktioner , som den sagtens selv kunne ptage sig .
Vi importerer 70 % af proteinerne til husdyravl , men ogs 50 % af al honning og en stor del af vores citrusfrugter , fisk , tr og endda fr , mens de kriseramte landdistrikter p samme tid forbliver uudnyttede .
<P>
For det andet er det , for s vidt angr budgettet , ikke et fald , men en stigning i sttteudbetalingerne , der skal til , uden at de oplses i hypotetiske samfinansieringsordninger , der fremmer national regnskabsegoisme p bekostning af Unionens grundlggende solidaritetsprincipper .
Reformen skal sikre en ligelig fordeling af produktionerne mellem de forskellige regioner , de klimatiske omrder og medlemsstaterne .
Reformen skal afvise en prioritering af intensiveringspolitikken .
Reformen m ikke have som dens fornemmeste ml at tilfredsstille de multinationale selskaber inden for landbrugsfdevareindustrien .
<P>
Det er forsteligt , at de europiske borgere ikke lngere vil finansiere et s fordrvet system .
Der findes en landbrugsmodel p europisk plan .
Den hviler ikke blot p Unionens evne til at eksportere eller p en generel snkning af priserne .
Den hviler p landbrugets multifunktionalitet og de mange forskellige egne , som vi skal forst at anvende i forbindelse med perspektiverne om en vedvarende og human landbrugsmssig udvikling , der kan skabe arbejdspladser .
<P>
Om vi skal deltage p verdensmarkedet ?
Ja selvflgelig , men ikke p bekostning af vores medborgere og deres sundhed og ikke p bekostning af deres milj !
Ogs det er den pris , vi m betale for vores europiske konstruktion .
Ogs det er den pris , vi m betale for en Europisk Union , der fungerer som en trovrdig og respekteret partner med en klar identitet i forbindelse med internationaliseringen .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Fru formand , forslaget til forordning om sttte til udvikling af landdistrikterne fra EUGFL vedrrer hele den eksisterende ordning , der drejer sig om ml 5A i strukturfondspolitikken .
<P>
Efter min mening er Kommissionens forslag ikke realistisk , og det tager ikke hjde for de negative konomiske virkninger , som reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 havde for landbruget .
Den vilde jagt p udbytte , produktivitet og udvidelse for at opretholde en indtgt , der ikke lngere giver mulighed for at foretage konomisk rentable investeringer , er et slende eksempel .
<P>
Vores gruppe har svel i udvalg som i plenum fremlagt en rkke ndringsforslag , der medtager alle landbrugets konomiske sektorer i sttteordningen , hvorved den ekstensive produktion bevares , og hvorved der kompenseres for ekstraomkostninger i forbindelse med landbrugsvirksomhed i ugunstigt stillede omrder .
<P>
Mange af disse ndringsforslag er allerede blevet vedtaget af forskellige flertal i Udvalget om Landbrug , hvilket sledes bde over for Kommissionen og Rdet ppeger den betydning , vi tillgger udviklingen af landdistrikterne som et led i bestrbelserne p at opn stabilitet i det europiske samfund .
<P>
For s vidt angr finansieringen af den flles landbrugspolitik , er vi imod enhver form for samfinansiering af en flles politik fra medlemsstaternes side - alene ud fra artikel 2 i Rom-traktaten , som omhandler det konomiske solidaritetsprincip .
Endvidere ville bestemmelserne for gennemfrelse af en national samfinansiering af disse kompensationer , som ville vre obligatorisk i det frste stykke tid , meget hurtigt blive valgfri og vre op til de enkelte lande .
Fru formand , gennem hele dette forslag til forordning stter jeg sprgsmlstegn ved Kommissionens hensigter .
Vil I virkelig bevare en flles landbrugspolitik , den eneste eksisterende ud over den flles fiskeripolitik ?
I modsat fald m det siges , at medlemsstaterne uden videre fr mulighed for igen at nationalisere landbrugspolitikken og dermed selv forsvare egne interesser .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Fru formand , angende reformen af den flles landbrugspolitik , der isr i Kommissionens jne blev plagt os af udenrigspolitiske hensyn , br det nu vre klart , at udviklingen p internationalt plan med krisen i Asien og Rusland skal give os et mere realistisk forhold til eksportperspektiverne for vores landbrugsprodukter .
Vi skal passe p med at vre for optimistiske p det punkt .
<P>
P samme mde br udvidelsen med landene i Mellem- og steuropa underkastes en meget omhyggelig undersgelse .
Det skal vre klart , at en sdan udvidelse ikke m ende med at udvande vores flles politikker og herunder isr den flles landbrugspolitik .
<P>
Det er i vrigt ikke uden interesse for os europere at betragte USA , der i dag igen er tvunget til at ge den offentlige sttte til landbruget .
Dette er endnu et argument , der beviser vrdien af vores flles landbrugspolitik og vores europiske landbrugsmodel over for Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) .
<P>
Men jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p mere interne aspekter i forbindelse med den forestende reform .
Vores landbrugspolitik har behov for igen at blive retfrdiggjort over for forbrugerne med hensyn til produktkvalitet , over for skatteyderne med hensyn til ligelig fordeling af Fllesskabets midler og over for vores medborgere med hensyn til sikring af den regionale balance og fremme af en vedvarende udvikling .
<P>
Det handler frem for alt om at f en sammenhng i vores flles landbrugspolitik , sdan som Cunha-betnkningen anbefaler det .
Ud fra dette synspunkt vil jeg gerne advare mod initiativer i retning af og positive holdninger over for en samfinansiering af den flles landbrugspolitik fra medlemsstaternes side , da et sdant tiltag , hvis det gennemfres , vil stte sprgsmlstegn ved princippet om konomisk solidaritet , som er en af grundstenene for den flles landbrugspolitik .
Det ville ligeledes medfre en gennationalisering af landbrugspolitikken , for fra det jeblik hvor de nationale parter skal stemme om midler til de nationale landmnd , hvordan skal det s kunne undgs , at de meget hurtigt vil komme til at gre det ud fra nationale kriterier ?
<P>
Derfor kan jeg ikke sige god for denne id om samfinansiering , og jeg vil anmode mine kolleger om at udvise rvgenhed i denne henseende .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , mine damer og herrer . Ogs jeg vil gerne frste takke ordfreren for hans samarbejde og vilje til kompromis .
<P>
En betnkning om finansiering af foranstaltninger med henblik p landdistrikterne er ikke kun srdeles vanskelig at tackle p grund af dens enorme mngde af ndringsforslag , men ogs p grund af de forskellige behov , som medlemsstaterne har .
Udvikling og fremme af landdistrikterne er en mrkesag for mig , da jeg er overbevist om , at Europa med sin mangfoldighed kun har en fremtid ved en mlrettet og effektiv sttte ogs af landdistrikterne .
<P>
Jeg beder derfor kollegerne om forstelse for , at jeg her i Parlamentet igen og igen udtaler mig til fordel for landdistrikterne , men jeg anser det for et srdeles vigtigt emne , som fortjener til stadighed at blive trukket frem og gjort forsteligt for alle borgere .
<P>
Ud over regionalpolitikken spiller landbrugspolitikken en vigtig rolle i udviklingen af landdistrikterne .
Mens regionalpolitkken med alle de midler , der str til rdighed for den , koncentrerer sig om at sttte landbefolkningen og infrastrukturen af sm og mellemstore virksomheder , str EUGFL ' s landbrugspolitik til rdighed for landbruget .
Denne fond skal nu sammen med de regionalpolitiske foranstaltninger frst og fremmest st til rdighed for landbrugsmssige behov og krav .
Jeg anser dette udgangspunkt for en integreret politik for landdistrikterne for srligt vigtigt , men vil i den forbindelse gre opmrksom p , at der skal srges for , at midlerne udnyttes effektivt .
Med andre ord : Foranstaltninger , som frst og fremmest angr landbruget , skal finansieres af denne fond , mens foranstaltninger , som ganske vist angr landdistrikterne , men overhovedet ikke har nogen sammenhng med landbrug og landdistrikternes multifunktionalitet , egentlig snarere br stttes inden for regionalpolitikkens rammer .
<P>
Jeg glder mig ogs over det positive forslag om god faglig praksis .
For landmndene skal den gode faglige praksis egentlig vre grundlaget for deres arbejde i landbrugsbedrifterne .
Alle ydelser , som derudover leveres til fordel for milj , dyrevelfrd , landskabspleje og for samfundet generelt , skal godtgres separat .
<P>
Jeg minder blot om Kommissionens politik , som gr i retning af en stadigt videregende liberalisering af priserne , hvorfor det for vores landmnd er s meget vigtigere , at de fr mulighed for endvidere at opn en indkomst ogs via supplerende ydelser .
<P>
Naturligvis gr jeg strkt ind for gennemsigtighed i produktionskden , for en miljvenlig produktion og for et hjt dyrevelfrdsniveau .
Men disse ydelser skal for landmndene dkkes af en passende indkomst , for at vi ogs i fremtiden kan have en europisk model for vores landbrug .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Fru formand , hr. ordfrer , hr. kommissr , mlstningen i Agenda 2000 muliggr EU ' s udvidelse mod st . Samtidig ruster man sig til de kommende WTO-forhandlinger .
P topmdet i Edinburgh vedtog man en tidsplan for Agenda 2000 . ELDR-gruppen nsker at forcere reformaftalen inden for den fastsatte tidsplan .
<P>
Omkostningerne ved en udvidelse er vurderet for forsigtigt .
Den globale konomiske situation er blevet svkket , og derfor er planen for finansiering af udvidelsen ndret .
Den nye situation fik da ogs Kommissionen til p egen hnd at udarbejde en rapport , hvori man som n lsning foreslog en delvis nationalisering til finansiering af landbrugsudgifterne .
Denne nationale finansiering af en flles landbrugspolitiks udgifter er allerede nu hverdag i f.eks. Finland . Finland fik retten til p nationalt plan at finansiere sttte bl.a. i overgangsperioden for at hjlpe det finske landbrug til at blive integreret i EU ' s flles marked .
Fllesfinansiering af miljsttten er ogs et faktum .
<P>
Den nationale finansiering af landbrugsudgifterne br vre nje reguleret , sledes at medlemslandenes landmnd fr en ligevrdig behandling .
Netop nr man arbejder i et fllesmarked med meget forskellige forhold , har man brug for at give fordele til de mindre produktive omrder gennem en flles landbrugspolitik .
Derfor burde man ogs i reformen af Agenda 2000 yderligere accentuere de svage produktionsomrders behov , sledes som Luxembourg-beslutningen ogs forudstter .
Jeg hber , at man vil tage mere hensyn til disse behov fremover .
<P>
Reformen af Agenda 2000 kalkulerer stadig med den samme andel af producenternes marked , hvilket er et meget alvorligt problem for de svage produktionsomrder .
Den direkte stttes andel af den finske landmands indkomstsammenstning er allerede blevet for stor .
Agenda 2000 gr kun situationen vrre . Jeg sprger s .
Hvorledes bevarer vi motivationen til at forsge sig med landbruget som nringsvej ?
<P>
Skovbrugssttten i Agenda 2000 er formuleret yderst uklart , og det er derfor svrt at skitsere , hvad den betyder f.eks. finansielt .
ELDR-gruppen modstter sig desuden en udvidelse af stttepolitikken inden for de skovbrugssektorer , som findes inden for frihandelsomrdet .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , det er ikke muligt inden for den tid , der er til rdighed , at drfte de mange udfordringer , som europisk landbrug str over for , eller landbrugets rolle som central del af landdistrikternes infrastruktur .
Det er heller ikke muligt at foretage en konomisk evaluering af denne rolle .
<P>
Trods gavmild EU-sttte , og det anerkender jeg , er familiebrug ved at forsvinde fra landdistrikterne .
Aldersfordelingen hos landmnd bliver mere og mere skv , og unge mennesker ser ikke lngere p landbrug som en holdbar karriere .
Hvordan skal den europiske model med familiebruget s overleve ?
Hvad vil konsekvensen vre for levnedsmiddelsikkerhed og -kvalitet p langt sigt , for ikke at tale om landmndenes rolle som forvaltere af miljet ?
<P>
Jeg vil gerne sige til de politikere , der ser landmnd som et legitimt ml for at fremme deres egne politiske karrierer med stemmer fra befolkningen i byerne , at de udviser en stor mangel p forstelse for den enestende rolle , som landbruget spiller i forbindelse med en bredere national politik og EU-politik .
De lukker jenene for det faktum , at levnedsmidler under nuvrende omstndigheder produceres med marginal indtjening - og i mange tilflde med en indtjening , der er lavere end produktionsomkostningerne .
<P>
I Irland er der helt klart en krise p kort sigt for producenter af fre- og oksekd , som ikke kunne vre forudset p tidspunktet for reformen i 1992 .
Den russiske konomis sammenbrud og problemerne i forbindelse med BSE er blot nogle af de problemer , der har pvirket vores oksekdsektor .
<P>
P lngere sigt og i forbindelse med Agenda 2000 m vi sikre , at familiebrug og deres individuelle foretagender stttes inden for de tilgngelige budgetressourcer .
Strre kommercielle foretagender br ikke have lov til at lgge beslag p sttte , der efter min opfattelse burde g til familiebrug .
<P>
Som konklusion sttter jeg fuldt og helt holdningen om , at der ikke br vre nogen samfinansiering af den flles landbrugspolitik .
Jeg er klar modstander af renationalisering .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , jeg vil gerne nske hr . Grlach tillykke med en god betnkning , hvor han ppeger , at udviklingen af landdistrikter risikerer at havne mellem to stole , det vil sige , at den mere eller mindre spilles vk , fordi der i henhold til Kommissionens forslag ikke lngere bliver tale om et enkelt ml .
Sprgsmlet er , om man har foretaget en ordentlig konsekvensanalyse .
<P>
Det er vigtigt at sttte og tilskynde til vekselvirkningen og gensidigheden mellem landsbyer og strre byer , de udgr nemlig hinandens ressourcer .
Udviklingen inden for landbruget - og her er EU medskyldig - har medfrt , at det for mange mennesker er umuligt at have familiebruget som hovedbeskftigelse og eneste indtgtskilde .
Det m ofte kombineres med anden beskftigelse , hvis folk skal kunne blive boende p landet .
Dette er srligt tydeligt i de tyndt befolkede omrder .
Stttekriterierne m derfor ndres . Ellers vil kun de strre enheder kunne klare sig fremover , mens de sm , miljvenlige landbrugsenheder ikke vil have nogen fremtid .
Det vil fre til fortsat affolkning og dermed til en pinefuld dd for smbyer og landsbyer , da det er de sm og mellemstore landbrugsenheder , der holder landsbyerne i live .
Der er sledes behov for fleksibilitet i EU ' s landbrugspolitik , hvis vi nsker levende landsbyer .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren .
Vi har alle stor respekt for ham i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og i Parlamentet .
<P>
Udvikling af landdistrikter betegnes i jeblikket som en anden sjle for landbrug .
Jeg sprger mig selv , om denne sjle vil vre til nogen nytte .
Den eneste mde , man kan styrke landbruget p , er ved at give tilstrkkelig sttte til landdistrikterne .
Jeg er meget bekymret for , at den anden sjle vil skabe en endog strre ujvnhed inden for Den Europiske Union .
Det vil give store svagheder , hvis det kun er tiltagene i forbindelse med landbrug og milj , der er obligatoriske .
Det giver medlemsstaterne mulighed for at vlge til egen fordel , og det er mske ikke i landets bedste interesse , isr ikke for de mennesker , der er afhngige af jorden som indtgtskilde .
<P>
Som foreslet kan det i jeblikket inden for udviklingen af landdistrikter ikke lade sig gre at lse de alvorlige problemer , som landdistrikterne i hele Den Europiske Union str over for .
Det vil ikke medfre beskyttelse af familiebrugsstrukturen , som vi har inden for Unionen .
Landmnd over hele Europa sprger sig selv , hvorhen de skal g , hvad de skal gre , og hvad de har gjort forkert .
Det er os i Kommissionen og Parlamentet , der har ansvaret .
Det er os , der skal vise vejen frem .
Det er os , der skal sikre , at der er en vej frem .
Desvrre er der i forbindelse med dette forslag ikke nok sttte til familiebrugsstrukturen inden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , vi m inden for Parlamentet prioritere en reform af den flles landbrugspolitik for det 21. rhundrede meget hjt . Hr .
Grlach har udarbejdet en fremragende betnkning om Kommissionens forslag til udvikling af landdistrikter og har fremlagt et mindre antal praktiske ndringsforslag for at bringe dem p linje med Corkerklringen , som Kommissionen har nedtonet en del .
<P>
Disse ndringsforslag er udarbejdet i bevidstheden om , at betingelserne for landbruget i det 21. rhundrede vil vre langt mindre arbejdskraftsintensivt og langt mere mekaniseret inden for nsten alle sektorer .
Det er derfor yderst vigtigt at se udvikling af landdistrikter som en sttte til yderligere jobskabelsesmuligheder i landdistrikter og ikke blot inden for landbrugsog levnedsmiddelforarbejdning , selvom disse beskftigelser stadig vil vre vsentlige elementer i sdanne omrder .
<P>
Det var derfor en skuffelse , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter fremlagde mange yderligere overdetaljerede ndringsforslag for at sttte landmndene frem for den bredere udvikling af landdistrikter .
Vi er ikke landmndenes udvalg , og vi har en forpligtelse til at se ud over personlige interesser og tnke p de borgere , der lever i landdistrikter , og som ikke kan finde arbejde inden for landbruget .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil afvise strstedelen af ndringforslagene , s vi i Parlamentet viser en realistisk og konstruktiv holdning i forbindelse med tilpasning af den europiske landbrugsmodel for nye konomiske og sociale betingelser som fastsat i den flles beslutning fra vores kolleger , hr . Fantuzzi og hr .
Graefe zu Baringdorf . Iflge dem er de vsentligste faktorer bredygtig udvikling , produktion af kvalitetslevnedsmidler , forbrugersikkerhed , beskyttelse af miljet og biodiversitet , dyrevelfrd og udvikling af landdistrikter .
For at opn det sidste m vi have programmer som Leaderprogrammerne til at assistere mindre foretagender i udviklingen af nye arbejdspladser inden for hjteknologi , turisme , traditionelt hndvrk og i forbindelse med miljfremmende projekter .
Ikke blot inden for ml 1 og 2 , men overalt , hvor landmiljet er plaget af stor arbejdslshed og social fattigdom .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , jeg har lyttet nje og deltaget aktivt i mange forhandlinger om de store sprgsml i Agenda 2000 .
Jeg er helt enig i , at Unionen skal planlgge sin kurs for fremtiden .
Men forslagene til reformen af den flles landbrugspolitik er baseret for meget p foranstaltninger til at mindske omkostningerne i forbindelse med udvidelse stp og til at imdekomme presset fra USA gennem WTO .
<P>
Det er helt tydeligt , at der er en strk tendens til at reducere landbrugspriser til de priser , der eksisterer p verdensplan og p steuropisk plan for at spare penge .
Denne tendens medfrer , at landmnd i EU m slge deres produkter til en pris under produktionsomkostningerne og hente en del af indkomsten ved delvis kompensation .
Det er ikke holdbart og br ndres .
Systemet er allerede under voldsom kritik fra landmnd , da belbene for disse udbetalinger bestemmes efter prisen p landmndenes produkter og af nogle opfattes som almisser .
Faktisk brugte De selv ordet sttte , hr. kommissr .
Revisionsrettens beretning i denne uge er et godt eksempel .
Den skabte i hvert fald store overskrifter om , at landmndene nrmest var kriminelle .
<P>
Systemet virker ogs afskrkkende p unge mennesker , der gerne vil have en karriere inden for landbruget .
Den miljmssige fordel af deres forvaltning , energi og uddannelse gr ogs tabt .
Jeg kan ikke finde nogen begrundelse for Kommissionens optimistiske id om , at landbrugsindtgterne vil stige , medmindre det sker p bekostning af et stort fald i antallet af landbrug .
Forslagene vil koste yderligere EUR 6 milliarder og gre landmndene endnu fattigere .
<P>
Jeg vil gerne appellere til Kommissionen om at modificere disse forslag og finde andre lsninger .
Landmndene i mit eget land m allerede leve med en stor indkomstnedgang .
Oksekdpriser er 40 % lavere end for to r siden .
Priser for svin og fr skraber bunden .
<P>
Til slut vil jeg gerne anmode Kommissionen om endnu en gang at undersge , hvorfor levnedsmiddelpriserne til forbrugerne ikke er faldet i takt med landbrugspriserne .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , hr , kommissr , rede minister , jeg mener , at det er yderst vigtigt , at vi , som foreslet i betnkningen af hr . Grlach og i Kommissionens forslag , udvikler en bred politik for landdistrikterne .
Hvorfor skal vi udvikle denne politik ?
Det er allerede sagt flere gange her i aften : fordi vi har brug for nye konomiske brere p landet .
I den forbindelse vil jeg fremhve to aspekter , som ikke er blevet nvnt ofte i aften .
80 % af befolkningen bor i byer .
Jeg tror , at man p landet skal vre klar over , at man ved udviklingen af landdistriktspolitikken skal stte en udvikling i gang , som retter sig mod befolkningen i byerne .
Det forstr jeg bl.a. ved en bred landdistriktpolitik .
<P>
Desuden vil jeg gerne have opmrksomheden rettet mod kvinderne p landet . De er ofte en strk motor for fornyelse .
Langt strre fornyelser end dem , som vi ser fra mndenes side . Jeg vil gerne , at de fr et skulderklap i forbindelse med denne landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Fru formand , vi er enige i , at det er ndvendigt med en reform af den flles landbrugspolitik som resultat af de nye konomiske omstndigheder og af den uheldige mde , den har fungeret p indtil nu .
Vi siger ja til en reform . En reform , der mindsker skvhederne mellem landene , mellem regionerne og mellem landmndene , en reform , der bidrager til en miljvenlig udvikling i landdistrikterne , en reform , der sttter landbrugsbefolkningen i vores lande .
Derfor sttter vi ogs de foranstaltninger , der foresls i Agenda 2000 , som gr i denne retning og stemmer overens med grundprincipper som samhrighed og finansiel solidaritet .
Men vi er ndt til at gre opmrksom p , at det ml , der hedder udvikling af landdistrikterne - som det er tilfldet med flere andre mlstninger - mere virker som nsketnkning , eftersom der ikke er knyttet nogen finansielle midler til det .
<P>
At der er behov for en reform af den flles landbrugspolitik m imidlertid ikke bruges som alibi til at fjerne denne .
Derfor kan vi heller ikke sttte forslag som forslaget om samfinansiering , om direkte landbrugssttte , som mske opfylder det krav , visse medlemslande har stillet om reduktion af deres nettobidrag til fllesskabsbudgettet , men som frer den flles landbrugspolitik i retning af renationalisering og stter sprgsmlstegn ved landbrugsretningslinjens omfang .
Samtidig vil en vedtagelse af samfinansiering have en negativ indflydelse p finansieringsstrmmen til strukturfondene , hvad angr de fattigste EU-lande , og sledes ge de allerede eksisterende skvheder .
<P>
Det er min opfattelse , at der er enighed om ndvendigheden af en reform .
Dette giver os mulighed for at skride bedre og mere opmrksomt til handling og arbejde os hen imod en fornuftig reform , som landbrugsverdenen har meget brug for .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Fru formand , hr. minister , hr. kommissr , rede kolleger , denne vigtige forhandling skal afsluttes med vedtagelsen af et dokument om reformen af den flles landbrugspolitik .
Jeg hber ikke , at vanskelighederne i forholdet mellem de politiske grupper frer til en forkastelse af de fremsatte forslag .
Det ville efter min mening vre en alvorlig ting for Europa-Parlamentet , der skal udtrykke sig klart og ikke blot overlade beslutningerne til andre .
Det er ndvendigt med en realistisk vurdering .
Medfinansieringen kan gre det muligt at lse den konflikt , der er opstet omkring medlemslandenes nettobidrag til landbrugsbudgettet .
<P>
Det , man skal undg , er en renationalisering af den flles landbrugspolitik og en formindskelse af den interne solidaritet .
Jeg er derfor enig i de forslag , som klart sttter alle disse principper , og jeg vil i den forbindelse gerne opfordre alle kollegerne , og ikke mindst de italienske kolleger , til at stemme konsekvent i morgen .
<P>
Kre kolleger , hvis vi ikke her bestemmer , hvilken linje der skal flges , og hvis Rdet ikke snart finder en lsning p problemerne , risikerer vi at overlade beslutningen til andre , f.eks. til KOFIN-Rdet , der bestemt ikke gr ind for at ge midlerne , hvilket ellers er ndvendigt for at sttte reformen af den flles landbrugspolitik .
Medfinansieringen kan sledes godt finde sted , nr blot kravene om ligevgt og intern samhrighed str fast .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , hr. kommissr , det meste af Europa , 80-90 % , bestr af landomrder .
En meget stor del af Sveriges areal bestr af landdistrikter , men kun en lille del af befolkningen , kun 10-20 % , bor der .
Hvis der ikke boede nogen der , ville det halve Sverige vre ubeboet .
Derfor er det vigtigt for os at sttte udviklingen af landdistrikter og landbruget .
Ml 6-sttten skal ind under ml 1 , og ml 5-sttten skal ind under ml 2 .
Kriterierne for denne sttte skal fortsat vre de samme .
<P>
Landdistrikter , mennesker , natur , marker og vand er ressourcer , som vi skal passe p i Europa .
Det er vigtigt at styrke lokalsamfundene , koordinere sttten , mlrette uddannelserne , yde sttte til milj og kologisk landbrug , satse p bioenergi og nye brndstoffer , f.eks. ethanol og methanol , samt p turisme og transport .
Alt dette skal dog tage udgangspunkt i de enkelte menneskers egne nsker , hvis udviklingen af landdistrikter skal foreg p en positiv mde .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Fru formand , hr. kommissr , hr. minister , Agenda 2000 er helt sikkert et af de emner , der har sat Europa-Parlamentet mest i bevgelse i lbet af de seneste 10 r .
De langvarige forhandlinger og det utal af mder , som samtlige Parlamentets udvalg har brugt p emnet , kunne tyde p , at der er tale om et ambitist projekt .
<P>
Endelig skulle vi , om jeg s m sige , fde Europa , det ideelle Europa , det sted , hvor vores brn skulle kunne leve i fred som frie borgere , fra Atlanten til Ural .
Vi ville bne os mod nye stater , der mske nok var fattige p penge , men rige p hb .
Vi var endelig holdt op med at vre bange , vi var p vej mod oprettelsen af en europisk stat .
Denne stat skulle blive et intellektuelt fristed , hvor mennesket skulle vre i centrum for de politisk og konomisk ansvarliges arbejde .
<P>
Vi overlod det hormonfyldte kd og princippet  profit for hver en pris  til amerikanerne og deres Verdenshandelsorganisation .
Vi var modne til den gte solidaritet , hvor vi , de rige , rakte hnden ud for at give og sttte og ikke for at tage og delgge .
Det var en drm , endnu en .
I morges , da jeg vgnede , lb det mig ikke koldt ned af ryggen , nej , den var blevet stivfrossen ved tanken om vores opfrsel .
Vi er igen klar til at give indtryk af , at vi hjlper de fattige , hver isr i vores lille medlemsstat , fuldstndig forhrdede af snversynethed .
<P>
Samfinansieringen vil - desvrre - p helt legal vis give vores rigeste stater mulighed for at hjlpe f.eks. deres landmnd .
Hvis der ikke er en strre solidaritetsflelse i Europa , hvis Agenda 2000 udelukkende har til forml at gre det muligt at sende de rige staters penge tilbage til dem selv , hvem skal s betale for de fattige i de fattige lande , hvad enten vi taler om landene i Sydeuropa i dag eller om stlandene i morgen ?
Endnu en gang gr vi det modsatte af det , vi burde gre . Sikken en skam for vores brn !
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , der er ingen , der er i tvivl om , at en reform er ndvendig , og ingen er i tvivl om , at den flles landbrugspolitik ikke fuldt ud udfylder de funktioner , som traktaten tilskriver den .
Nr man bedmmer denne politik ud fra dens bidrag til den konomiske og sociale samhrighed , nr kritikken af og til et skandalst niveau .
<P>
Men efter min mening er det mest bekymrende , at en reformproces , som i sig selv er enormt kompliceret isr p grund af mangelen p midler til udvikling af landdistrikter , er blevet vvet ind i debatten om Fllesskabets egne indtgter .
<P>
I den sammenhng er det helt sikkert , at Kommissionen har begrnset sig til at fremlgge en rapport med flere valgmuligheder , men erfaringerne i Fllesskabet har vnnet os til at vre p vagt over for de rapporter , hvidbger og grnbger , som Kommissionen udarbejder .
For i den sidste ende vil den mest stttede og velbegrundede valgmulighed i den liste , der fremlgges , med stor sandsynlighed nedfldes definitivt i fllesskabslovgivningen .
Og samfinansieringen af den direkte indkomststtte er ikke blot et brud p princippet om finansiel solidaritet , men ogs en krnkelse af princippet om tilstrkkelige midler , der er knsat i artikel F , afsnit 3 , i traktaten om Den Europiske Union .
Den er ikke et middel til forbedring af den flles landbrugspolitiks effektivitet , men en simpel mekanisme til omfordeling af udgiftsbyrden .
<P>
Forslagene er helt klart et tilbageskridt og rammer isr landene , der er omfattet af konomisk og social samhrighed , mens de tilgodeser de mest velstende lande med undtagelse af Frankrig og i mindre omfang Danmark .
Sledes opstr det paradoks , at udvidelsen sker p bekostning af samhrighedslandene , hvis andel i kategori 2 reduceres betydeligt , og desuden rammer finansieringsreformen af den flles landbrugspolitik igen disse lande .
Og det sker , hr. kommissr , uden at der tages hensyn til , at den liste over direkte sttte , som Generaldirektorat XIX har anvendt til sine beregninger , er meget kortere end de former for sttte , der betegnes som direkte og underlagt justeringer i den reform , som vi nu tager fat p i henhold til de oplysninger , Kommissionen forelagde i juni i r .
Derfor udgr forslagene et endnu strre tilbageskridt .
<SPEAKER ID=277 NAME="Iversen">
Fru formand , den flles landbrugspolitik blev etableret i 1950 ' erne , da der blot var seks medlemslande .
S godt som alle erkender , at denne politik ikke er klar til en udvidelse , der vil betyde , at Unionen kommer til at best af omkring tyve lande .
Kommissionen har forelagt sine forslag til konkrete ndringer i landbrugspolitikken , og vi behandler i jeblikket i flere udvalg i Parlamentet vores holdning til reformeringen af landbrugspolitikken .
Vi kender hovedtankerne : de generelle sttteordninger afskaffes , og de europiske landmnd m konkurrere p verdensmarkedet , hvor der er ved at ske en omfattende liberalisering .
Det vil betyde , at priserne m tilnrme sig verdensmarkedet , og det vil gre det forbi med mlkekvoter og overskudslagre .
Denne udvikling skal ikke ske p bekostning af de landmnd , der vil f svrt ved at klare sig i den frie konkurrence .
Tvrtimod skal den fremtidige landbrugssttte vre langt mere mlrettet .
Prissttten skal aflses af hjere direkte sttte til netop de landmnd , der virkelig har behov for hjlp .
Der vil ogs fortsat blive givet sttte til omrder og sektorer , der har srlige problemer .
<P>
Den nuvrende landbrugssttte er baseret p kvantitet frem for kvalitet .
Den tager intet hensyn til dyrevelfrd og miljhensyn og er i virkeligheden efter min mening helt ude af trit med den stigende vgt , de fleste forbrugere lgger p disse vrdier .
Landbrugspolitikken kan ikke fortstte undret , hvis europisk landbrug skal tage del i konkurrencen p verdensmarkedet .
Og den flles landbrugspolitik sluger i dag over halvdelen af EU ' s samlede budget , med udvidelsen bliver det endnu vrre .
<P>
Forbrugerne krver i stigende grad at f at vide , hvad deres mad indeholder , og hvordan den er produceret .
De nsker naturlige produktionssystemer , der beskytter dyrenes velfrd og ikke skader miljet .
Det er vigtigt at forst , at vi skal indrette vores flles landbrugspolitik , s den svarer til tidens krav , bde for de nuvrende medlemslande og ogs - og ikke mindst - for de kommende .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Botz">
Fru formand , hr. kommissr . Landbrugsvirksomhederne i de sttyske delstater flger som alle andre naturligvis med strste opmrksomhed beslutningsprocesserne vedrrende landbrugsreformen .
Selvom det endnu ikke er get op for alle - jeg ved , at det for lngst er get op for Dem - svarer disse virksomheder imidlertid for strstedelens vedkommende til den europiske landbrugsmodel .
De er multifunktionelle , de er bredygtige , og de er - i det mindste potentielt - konkurrencedygtige .
Vi ved alle , at de i de gunstigt stillede omrder til dels er srdeles konkurrencedygtige .
<P>
Om multifunktionaliteten , isr med henblik p fllesbedrifter , som jo dyrker strstedelen af vores arealer , isr i omrder , der p grund af deres beliggenhed er ugunstigt stillede , vil jeg sige flgende : De er ikke blot multifunktionelle , men - og det er vores vigtigste bekymring , og jeg tror ogs , at De ved det - i virkelige landdistrikter med en arbejdslshed mellem 30 % og 40 % som i Mecklenburg-Vorpommern og andre regioner , er de de eneste garanter for de arbejdspladser , der i det hele taget stadig eksisterer .
Hvad denne anden sjle angr , som vi alle glder os til , og som hurtigst muligt skal blive strk , m vi p ingen mde tillade , at der i forbindelse med rammebetingelserne for den frste sjle forsvinder disse sidste garanter for beskftigelsen i disse regioner .
<P>
Jeg tror , at det efterhnden ogs bliver forstet .
Nr det nu drejer sig om langsigtede perspektiver , vil jeg gerne helt bevidst bringe de genetablerede familiebrug i en efter vores opfattelse hensigtsmssig strrelse ind i diskussionen , for de er , hvad strrelse angr , orienteret efter en driftskonomisk overlevelsesevne for den nste generation , som skal overtage grden .
Ogs her er forstelsen for Kommissionens degressionshensigter stadigvk meget beskeden .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil begynde med det , som jeg fler mig tttest p i kommissrens erklring : Vi skal ikke lave en lille reform , men en reform , jeg kunne nsten sige en stor reform .
<P>
Problemet her ved rhundredets slutning er ikke produktionen .
Den har det godt og klarer sig fint i Europa .
Fra 1950 til nu er landbefolkningen faldet fra 35 % til 5 % , og produktionen er steget nsten otte gange , og som kommissren lige har sagt , vil reformen komme til at fjerne endnu flere folk fra landbruget .
Hvilket vil sige , at kommissren vil bruge halvdelen af Fllesskabets budget p et mindretal , og eftersom der hersker en grundlggende uretfrdighed i hele den flles landbrugspolitik , vil kommissren bruge 40 % af Fllesskabets budget p at tilgodese 1 % af de rigeste i Fllesskabet .
Hvis 20 % af landmndene fr 80 % , kan kommissren regne efter og se , at 1 % af de rigeste vil modtage 40 % af Fllesskabets budget .
For problemet er nemlig ikke produktionen .
Problemet er en retfrdig politik til at forsvare landbefolkningen .
Og dn politik er ikke omfattet eller diskuteret af Kommissionen .
Og det er dn , som det ville vre afgrende at diskutere , fordi det problem , som stiller sig i dag , er , hvordan kommissren eller Rdet vil gre fuldstndig slut p produktionssttten .
For den er nemlig i dag en fjende af kvalitet , en fjende af miljet , en fjende af arbejdet , fordi den produktion , som kommissren giver mest sttte , er den , hvor der er strst arbejdslshed - kornproduktionen tager i dag 43 % , og det er den produktion , der bruger mindst arbejdskraft i hele landbruget .
Og det er derfor , at den er en kmpe kilde til arbejdslshed .
Kommissren forpligter sig ikke over for graduering , loft og retfrdighed .
Og det er dette fundamentale sprgsml om retfrdighed , som vi burde diskutere , fordi produktionen har det godt og klarer sig fint .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , selvom jeg er den sidste taler her i nat , mener jeg ikke , det er en uvsentlig sag , jeg taler om , nr jeg fremdrager de synspunkter , som Udvlaget om Milj- og Sundheds- og Forbrugerbeskyttelse har fremsat i denne sag .
Mlstningerne for landbrugsreformen i teksten for Agenda 2000 gr principielt i den rigtige retning , idet de tager hensyn til de beslutninger , som blev truffet f.eks. p mderne i Amsterdam og i Cardiff .
Man har som mlstning , at landbrugspolitikken skal gres mere miljvenlig og tjene producenternes behov bedre .
<P>
I praksis er dette dog ikke lykkedes srlig godt .
Problemet er , at Kommissionen overlader disse ting til beslutning p nationalt plan .
P nationalt plan beslutter man , hvorvidt miljsprgsmlet skal bindes til indkomststtten .
Man vil ikke trffe flles beslutninger . Alligevel er dette en forudstning for , at vi kan ndre retning .
Landbruget er jo , som I ved , en af de vrste forurenere af jordbund og vand .
Vi nr frst frem til en virkelig forbedring , nr vi fr skabt gode flles regler for landbrugspraksis , som realiserer principperne for en varig udvikling , og nr kun de , der flger den gode praksis , kan blive en del af den flles landbrugspolitik og -finansiering .
<P>
Sprgsmlet om , hvad der sker med Den Europiske Unions fremtidige landbrugspolitik , er blevet drftet p adskillige topmder .
Ved siden af miljlinjen fra Cardiff m man ogs fremhve linjen fra Luxembourg , hvor det blev fastslet , at der ogs i fremtiden skal drives landbrug overalt i Den Europiske Union , sledes ogs nordp .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Myller .
<P>
Rdet og Kommissionen har signaleret til mig , at de afstr fra udtalelser , hvis der ikke er yderligere sprgsml , og det ser ikke ud til at vre tilfldet .
<P>
Tak til alle , fordi De holdt ud s lnge .
<P>
Jeg skal meddele , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har modtaget otte beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<P>
Til sidst skal jeg ikke undlade at takke tolkene for , at de jo har arbejdet meget lngere , end det oprindeligt var planlagt .
<P>
Kom godt hjem !
<P>
( Mdet hvet kl . 0.17 )
