<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , det nederlandske skattevsen beskatter ikke kun Parlamentets bidrag til de frivillige pensioner , men ogs til de udbetalte pensioner .
Jeg er fru Fontaine taknemmelig for , at hun spontant har protesteret herimod , og hr . Rothley , fordi han har indgivet et ndringsforslag for at gre en ende p disse misforhold i Nederlandene .
Desvrre har en rkke nederlndere gennem deres reprsentanter accepteret denne ordning .
Det er det , jeg i gr nskede at f frt til protokols , og jeg takker Dem for , at det er blevet gjort .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , jeg vil bare gerne sige , at jeg var til stede i gr , men af uforklarlige rsager optrder mit navn ikke p tilstedevrelseslisten .
Jeg ville vre glad , hvis der kunne blive gjort noget for at rette op p dette .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Det vil vi undersge , og Deres navn vil blive opfrt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det samme skete for mig i gr .
Jeg var sikkert s koncentreret om Rothley-betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , at mit navn ikke kom med p tilstedevrelseslisten .
Jeg vil gerne anmode om , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det vil ogs blive undersgt og rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , vi har med spnding ventet til , vi havde lommekalenderen for 1999 , og jeg er taknemmelig for , at vi i gr kunne hente den .
En af de vigtigste datoer i 1999 er valget til Europa-Parlamentet .
Som De ved , er der ogs i Parlamentet talt meget om , p hvilke dage valget skulle finde sted .
Det er derfor ogs en stor skuffelse for mig at konstatere , at det i kalenderen fejlagtigt angives , at der kun i tre EU-lande ikke stemmes om sndagen , men senere , og at dette angives for mit eget land , Nederlandene .
<P>
Det er helt forkert , at valget finder sted om sndagen .
En af Nederlandenes gode traditioner er , at valget finder sted i lbet af ugen , og fejlagtigt er Nederlandene ikke opfrt ved den 10. juni .
Hvordan har De tnkt Dem at rette denne fejl for at undg , at valgdeltagelsen bliver endnu lavere ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
rede medlem , jeg mener , at De skal stille de hollandske myndigheder det sprgsml .
Som De ved , afhnger valgdatoen ikke af , om den fremgr af Parlamentets dagsordener , men af de enkelte landes myndigheders beslutning inden for en fastsat tidsramme , som kan ndres af Rdet , men ikke af Parlamentet .
Hvis valget i Nederlandene finder sted p en bestemt dato , er det , fordi myndighederne i landet har besluttet det , formodentlig i henhold til subsidiaritetsprincippet .
Men det er naturligvis ikke Parlamentet , der faststter valgdatoerne , og det kan heller ikke ndre dem .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er ikke det , det drejer sig om .
Valget finder ganske enkelt sted i Nederlandene den 10. juni .
Det er ikke det , der er problemet .
Men i kalenderen er det angivet forkert .
Det skal rettes .
Det er det , hr. van Dam anmoder om .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Vi vil undersge , om der har vret en fejl fra vores side i dagsordenen .
Men under alle omstndigheder kan De vre sikker p , at valget i Nederlandene ikke afholdes i henhold til vores dagsorden , men i henhold til det , myndighederne har besluttet .
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=11 NAME="Forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning (EF) nr. 355/94 af 14. februar 1994 og om forlngelse af den midlertidige undtagelse for Tyskland og strig (KOM(98)0473 - C4-0516/98-98/0251(CNS))">
<P>
Formanden .
Hr. von Wogau har ordet p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som er det korresponderende udvalg .
<SPEAKER ID=12 NAME="von Wogau">
Hr. formand , der er tale om en fremgangsmde , vi allerede n gang har beskftiget os med .
Det problem , Kommissionen taler om , har eksisteret siden januar i r .
Men vi fik frst dokumenterne tilsendt i september .
Derfor forstr jeg ikke , at Kommissionen nu to gange i trk anmoder om uopsttelig forhandling , for i tiden forud har den jo givet sig god tid . Hr .
Langen er netop ved at udarbejde en betnkning , som vi skal stemme om p mdet i november . I december vil den s blive forelagt for plenarforsamlingen .
Derfor foreslr jeg , at vi afviser anmodningen om uopsttelig forhandling .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg stter det fremsatte forslag om uopsttelig forhandling til afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=3>
Forelggelse af Revisionsrettens rsberetning
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse af Revisionsrettens rsberetning .
<P>
Jeg vil sige velkommen til Rettens formand , hr . Friedmann , der som ved andre lejligheder har vret s venlig at komme og forelgge den for Parlamentet .
<P>
Hr . Friedmann , De har ordet .
<SPEAKER ID=15 NAME="Friedmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af Den Europiske Revisionsrets kollegium vil jeg gerne sige mange tak , fordi jeg i denne tidlige morgentime m aflgge beretning om vores arbejde sidste r .
En ting er vi sikkert enige om : Penge er ganske vist ikke alt , men af mden , hvorp pengene behandles , ser man , om en politik lykkes eller ej .
<P>
De har mske allerede konstateret , at den foreliggende rsberetning er langt tyndere end i de forudgende r .
Det skyldes ikke , at vi har arbejdet mindre , tvrtimod .
Vi har sidste r udarbejdet mange srberetninger , 25 i alt .
Dermed vil vi ret beset ogs lette arbejdet for Dem , idet vi hellere fordeler disse rsberetninger jvnt over ret , s De ogs kan fordele Deres arbejde tilsvarende bedre .
Jeg erkender blankt , at der stadig er behov for forbedringer , men p vores side er viljen dertil til stede .
<P>
P indtgtssiden er der sidste r igen get umdelige milliardbelb tabt for Fllesskabet , og det glder bde told og moms .
Hvad told angr , skyldes det , at de nationale toldmyndigheder fortsat ikke samarbejder optimalt .
Den moderne informationstekniks muligheder udnyttes ikke tilstrkkeligt .
Hvert land har sine egne risikoanalysemetoder med deraf flgende forskellige resultater .
Det kan undre , at medlemsstaternes regeringer ikke ser njere p det , for i det omfang budgettet ikke finansieres via told , bliver medlemsstaternes bidrag jo ndvendigvis hjere .
Jeg appellerer derfor til medlemsstaterne om at tillgge den korrekte registrering af tolden strre betydning - i deres egen interesse .
<P>
Hvad moms angr , gr der , som jeg netop anfrte , umdelige belb tabt .
Modelberegninger med ni stater som eksempel - for rene 1991-1993 - viser , at der i disse ni stater rligt indgik ECU 70 milliarder for lidt i momsafgifter .
Dette sker ganske vist i medlemsstaterne , men med indirekte virkning p Den Europiske Union .
Vi har fortsat det utilfredsstillende forhold , at p det indre marked glder princippet om bestemmelseslandet , det vil sige , at varen fra oprindelsesstedet til bestemmelsesstedet er uden afgift , og det frister naturligvis til uregelmssigheder .
<P>
P udgiftssiden har vi i overensstemmelse med budgettets struktur igen koncentreret os om landbrugspolitkken og strukturpolitikken .
Om landbrugspolitikken har vi udarbejdet nogle srberetninger , f.eks. om BSE , kogalskab , og om afslutningen af kontiene .
I selve rsberetningen kommer vi bl.a. ind p hrd hvede .
Hvorfor ?
Fordi det er en kornsort , der ydes srlig megen sttte til .
Til hrd hvede udbetales der ikke kun den normale hektarsttte , men der udbetales yderligere sttte , som kun kan begrundes politisk .
Hvis man tog forskellen i udbytte i forhold til andre kornsorter med i sine betragtninger , ville man kunne konstatere , at der p fire r kunne have vret sparet ECU 3 milliarder i sttte .
<P>
I en anden srberetning har vi behandlet eksporten af newzealandske mejeriprodukter til Storbritannien .
Under forudstning af , at visse kriterier - navnlig med hensyn til fedtindholdet - overholdes , m New Zealand nemlig eksportere nrmere fastlagte kontingenter af mlk og ost til Storbritannien med prferencer . Efter hvad vi har konstateret , er disse kriterier ikke altid blevet overholdt .
Det har betydet , at Fllesskabet i renes lb har mistet toldindtgter til et belb af ECU 410 millioner . En stor del af disse toldindtgter er allerede forldede .
Men der kan stadig tilbagesges ECU 110 millioner . Vi har opfordret Kommissionen til at gre det .
<P>
S meget om denne del af landbrugspolitikken .
Som De ved , lgger Den Europiske Revisionsret ogs stor vgt p miljpolitikken .
Det fik vi for kort tid siden tildelt miljprisen  Europische Naturerbe  for .
I en srberetning gr vi opmrksom p , at de 40.000 rensningsanlg , som findes i EU , og som delvis er blevet medfinansieret af EU , er behftet med alvorlige mangler .
I Belgien trnger en tredjedel , i Italien endog halvdelen til at blive repareret .
Vi har navnlig bemrket , at nogle af de nye rensningsanlg slet ikke er blevet taget i brug , fordi driftsherren enten ikke er i besiddelse af den tekniske knowhow eller ikke har penge til at betale driftsudgifterne med .
Det skal man vide , fordi der frem til 2005 skal bygges yderligere 40.000 rensningsanlg .
<P>
Vi har endvidere kastet et kritisk blik p de vedvarende former for energi . Det er sket i forbindelse med Joule- og Thermie-programmerne .
Her har vi bl.a. konstateret , at 50 % af de planlagte stillinger ikke er blevet besat i overensstemmelse med formlet med dem .
Vi har endvidere konstateret , at der blandt det personale , som skal trffe beslutninger p lederniveau , er betydelige interessekonflikter , hvilket isr skyldes , at dette personale tidligere har arbejdet et andet sted , som skal ses i sammenhng med tildelingen af ordrer .
<P>
Vi ved alle , at Den Europiske Union igen og igen str over for nye udfordringer .
Det er ofte en vanskelig opgave for Kommissionen , nr den fra den ene dag til den anden i stort omfang m tage fat p nye opgaver .
Et eksempel herp er den humanitre bistand , som vi har udarbejdet en srberetning om , der udkom i marts i fjor .
I 1991 blev det vedtaget , at der i programmets lbetid 1992-1997 skulle anvendes ca . ECU 4 milliarder til humanitr bistand .
Der er allerede anvendt mere end 3 milliarder .
Bistanden er ogs net frem til dem , der har brug for den .
Problemet ligger i den centrale styringsenhed for den humanitre bistand - den hedder ECHO - i Kommissionen .
<P>
Allerede i fjor gjorde vi i vores srberetning opmrksom p , at personalepolitikken , navnlig for s vidt angr dette kontors eksterne personale , ikke er gennemskuelig .
Vi krvede skriftligt supplerende oplysninger fra Kommissionen .
Oplysningerne var ikke i orden .
Den debat , det udlste , og hvor stikordet var  ubde  , kender De jo udmrket .
Men det er ikke kun i forbindelse med ECHO , der er tale om problemer med eksternt personale . Det glder ogs for Phare- , Tacis- og Med-programmerne , hvor det er tilladt , at en del af de operationelle midler kan anvendes til sttte for programmerne , det vil sige til eksterne eksperter .
<P>
Procentsatsen - den hedder  Liikanen-facilitet  og er opkaldt efter den , der sidder ved siden af mig , hr. kommissr Liikanen - er fastsat til 2 % i Phare , 3 , 5 % i Tacis og 3 % i Med .
Vores indledende revision viste , at disse procentsatser er overskredet med mindst det dobbelte .
Jeg anmoder Dem , Europa-Parlamentet , om at vre kritisk og srlig opmrksom p dette punkt , s det bliver bragt i orden .
<P>
Blandt aktiviteterne under Phare og Tacis er , som De ved , ogs den nukleare sikkerhed .
Derom vedtog vi i sidste uge en srberetning , som nu ogs er offentliggjort .
I den sammenhng konstaterede vi noget .
Frst skal man vre klar over , at Fllesskabet siden 1990 har afsat hele ECU 850 millioner til Central- og steuropa .
Til denne bistand fra Den Europiske Union kommer desuden den bistand , som det internationale samfund stiller til rdighed oveni , navnlig fra gruppen af G7- eller G24-landene .
Dertil kommer yderligere de ln , som steuropabanken i London yder .
<P>
Hvad er det , vi kritiserer ?
Af de ECU 850 millioner , der er stillet til rdighed , er til dato kun ca .
ECU 300 millioner blevet udbetalt . Det peger i retning af , at denne politik ikke fres med den ndvendige konsekvens og stringens .
Vi kritiserer , at Kommissionen kun i utilstrkkelig grad koordinerer G7- og G24-landenes aktiviteter .
Kommissionen siger ganske vist , at det ikke er dens opgave alene , men det skal st klart , at den skal koordinere disse aktiviteter .
<P>
Vi ptaler , at Kommissionen ikke har en samlet strategi for lukning af ldre kernekraftvrker og for fjernelse af radioaktivt affald .
Jeg mener , at det er et meget vigtigt punkt .
Vi ptaler endvidere , at af de penge , der er afsat til teknisk bistand , er ca. en tredjedel , det er ECU 200 millioner , blevet tildelt uden offentligt udbud , det vil sige helt direkte .
<P>
Det var selv med den bedste vilje ikke muligt i slutningen af sidste r at komme med en samlet bedmmelse af , hvorledes Kommissionens indsats med henblik p den nukleare sikkerhed i Central- og steuropa skal vurderes .
Jeg vil rette en indtrngende appel til Dem i Deres egenskab af beslutningstagere p det politiske omrde , men tillige til Kommissionen og Rdet om at vise denne yderst vigtige opgave , der er som en tikkende , tidsindstillet bombe , den opmrksomhed , der tilkommer den .
<P>
Vi er gentagne gange blevet spurgt om , hvor vidt vi gr i forbindelse med afslringen af svig , nr der er tale om europiske penge .
Jeg vil for en sikkerheds skyld endnu en gang over for Dem fastsl vores position .
Vi skal som Europisk Revisionsret efterprve lovligheden og den formelle rigtighed samt sikre os , at den konomiske forvaltning har vret forsvarlig .
Det vil sige , at vi hverken er politi- eller anklagemyndighed .
Men vi fokuserer navnlig p risikoomrder , som vi udvlger efter bestemte kriterier .
Det vil sige , at vi frst og fremmest ser det som vores opgave at forebygge svig , bidrage til , at svig ikke forekommer , og endvidere komme med ider , der p forhnd gr svig uinteressant .
<P>
Men i det omfang vi under gennemfrelsen af vores helt normale revisionsopgaver stder p uregelmssigheder eller svig , henvender vi os naturligvis til de nationale justitsmyndigheder - og ogs til UCLAF - s sagen kan g sin gang .
Inden for f.eks. omrdet turisme samarbejder vi med anklagemyndighederne i flere lande og inden for det omrde , jeg netop nvnte - New Zealand Dairy Report - samarbejder vi med de britiske myndigheder - det er en selvflge .
Vi reviderer ogs UCLAF , for UCLAF er jo en af Kommissionens tjenestegrene .
Det forelagde vi for nogle uger siden en beretning om , som fandt genklang ogs i Europa-Parlamentet , det vil jeg gerne sige Dem tak for .
<P>
Vi kritiserer bl.a. , at UCLAF ' s databaser ikke er fuldstndige og derfor ikke fuldt ud operationelle .
Det er ikke helt klart , hvem der egentlig har adgang til disse databaser , og det er jo et sprgsml om sikkerhed .
Vi kritiserer , at halvdelen af UCLAF ' s personale bestr af midlertidigt ansatte , hvilket medfrer , at disse folk , nr de har sat sig ind i arbejdet , allerede skal forlade stillingen igen , hvorved vigtig viden gr tabt .
<P>
Fordi databaserne kun kan bruges i begrnset omfang , sker det af og til , at penge , som Fllesskabet kunne forlange tilbagebetalt , ikke bliver det .
Det er heller ikke helt klart , hvilke befjelser UCLAF har i det mindste i Kommissionen , nr den nu ingen befjelser har over for andre institutioner .
Det skal gres klart i Kommissionen .
<P>
Vi har med stor opmrksomhed registreret , at der hos Dem er indledt en debat , der fres under stikordet OLAF .
Det glder for Dem om at udvide UCLAF ' s befjelser , om at videreudvikle dem .
De har endvidere undersgt sprgsmlet om , hvorvidt der skal oprettes en selvstndig institution .
Alt det har vi fulgt med stor opmrksomhed , isr da De i Deres argumentation delvis bygger p vores beretning .
Vi er som Europisk Revisionsret af den mening - og p det punkt er vi enige med Dem - at Fllesskabets institutioner naturligvis kan videreudvikle deres forvaltning og organisation .
Det er i overensstemmelse med traktaten og krnker ikke medlemsstaternes ret , og derfor kan vi som Europisk Revisionsret forestille os , at UCLAF ' s uafhngighed ogs kunne ges ved , at det som OLAF fr en uafhngig stilling , noget i retning af finansinspektrens i Kommissionen .
Men det er Deres afgrelse !
Selv er vi naturligvis rede til at samarbejde med enhver enhed , der oprettes af den lovgivende myndighed .
<P>
Som De ved , opfordres vi som Revisionsret ofte til at afgive skaldte avis .
Alle institutioner kan anmode os om en udtalelse , navnlig nr emnet har noget med budgettet at gre .
Den seneste omfattende avis i den henseende drejede sig om Agenda 2000 .
Rdet anmodede os om en sdan udtalelse .
Naturligvis drfter vi ogs landbrugspolitikken i den , og hvorledes Kommissionen planlgger den for fremtiden .
<P>
Som De ved , foreslog Kommissionen , at de garanterede mindstepriser snkes , for oksekds vedkommende med 30 % , for korns vedkommende med 20 % og for mlks vedkommende med 10 % .
Det er mit indtryk , at Kommissionen har udarbejdet denne plan p et tidspunkt , hvor det fulde omfang af kriserne i Asien , Rusland og Latinamerika endnu ikke kunne erkendes .
I mellemtiden str det fast , at p grund af kriserne i disse regioner er kbekraften dalet , ogs nr det glder europiske landbrugsprodukter .
For at forhindre , at der herved nu igen kunne opst lagerbeholdninger , som ville krve eksportrestitutioner og store udgifter til oplagring , ville det vre fornuftigere at snke mindstepriserne endnu mere , end Kommissionen har foreslet , men s til gengld tillgge den direkte sttte strre betydning .
<P>
Som De ved , har Kommissionen foreslet at reducere den direkte sttte med 20 % gldende fra ECU 100.000 og med 25 % gldende fra ECU 200.000 .
<P>
Vi anmoder selv om , at det tages op til overvejelse , om det ikke i betragtning af , at 80 % af den direkte sttte udbetales til 20 % af landbrugsbedrifterne , ville vre fornuftigere at lgge loft over den direkte sttte , f.eks. ved et belb p ECU 100.000 , sledes som vi har gjort opmrksom p .
<P>
Kommissionen har forudsat , at der ikke skal udbetales direkte sttte til de nye medlemsstater , som tiltrder EU .
Vi er som Europisk Revisionsret af den mening , at det nppe er i overensstemmelse med virkeligheden , og vi har derfor foreslet , at der for en sikkerheds skyld ogs kalkuleres med direkte sttte til de nye medlemsstater .
Det ville betyde , at der rligt skal opfres ECU 3 , 3 milliarder p budgettet til de nye lande .
<P>
Hvad struktursttten angr , er vi i vidt omfang enige med Kommissionen .
Vi anser det for rigtigt , at Fllesskabets sttte p strukturomrdet koncentreres noget mere .
Vi anser det for rigtigt , at der oparbejdes en reserve p 10 % til de srligt effektive lande .
Vi anser det endvidere for rigtigt , og dt er meget vigtigt , at forpligtelser , som ikke inden for en overskuelig tid medfrer udbetalinger , automatisk bortfalder . Det er meget vigtigt i vores jne .
Det vil sige , at Kommissionens udgangspunkt i forbindelse med struktursttte - jeg ville gerne tilfje : mske ogs for s vidt angr skabelsen af flere arbejdspladser - i vidt omfang falder sammen med vores egen vurdering .
Jeg vil endvidere gerne bekrfte , at relationen mellem engagements ( forpligtelsesbevillinger ) og paiements ( betalingsbevillinger ) er blevet uhyre fornuftig og udmrket .
Men det er ikke det egentlige problem i forbindelse med struktursttten .
Problemet er flgende : P topmdet i Edinburgh blev det vedtaget at anvende ca . ECU 175 milliarder til struktursttte inden for de forskellige fondes rammer .
Af dem er der imidlertid til dato kun anvendt 85 milliarder , det vil sige , at mere end 90 milliarder stadig venter p at blive udbetalt .
Dertil kommer yderligere ECU 5 milliarder fra den foregende programperiode , og det er illusorisk at tro , at dette belb p ECU 95 milliarder kan n at blive udbetalt i de to r , der er tilbage .
Disse udbetalinger skal foreg i de flgende r .
<P>
Jeg vil gerne i korthed gre opmrksom p , at vi ogs fortsat og endnu mere dybtgende samarbejder med de nationale revisionsinstitutioner .
Det er mere end en formel procedure , for derigennem sikres det , at argumenterne fra de medlemsstater , der er blevet revideret , i hjere grad indgr i vores beretninger .
Vi havde sledes for f dage siden formndene fra alle 15 EU-stater hos os for at kollationere disse arbejder , og i begyndelsen af ret fandt der en konference sted i Warszawa , hvor formndene for de nationale revisionsinstitutioner i Central- og steuropa deltog under forsde af den polske revisionsinstitution og Den Europiske Revisionsret .
Resultatet heraf er , at de steuropiske revisionsinstitutioner nu indbyrdes har en samarbejdsstruktur , som nje svarer til vores struktur i EU .
Det er vigtigt , fordi de bliver vores kommende kolleger i Central- og steuropa , og fordi de steuropiske revisionsinstitutioner i stadig hjere grad vil f befjelse til at revidere pengene fra Den Europiske Union lokalt .
<P>
Til allersidst vil jeg gerne sige mange tak for det vrdifulde samarbejde , vi har haft med Europa-Parlamentet .
Jeg siger Dem tak p vegne af vores kollegium og retter en srlig tak til Budgetkontroludvalget med dets livlige , meget kloge og vise formand , fru Diemut Theato , og jeg siger endvidere tak til den ordfrer , hr .
Brinkhorst , som har ansvaret for dette emne , og til allersidst siger jeg tak til Dem alle , fordi De har lyttet til mig i denne tidlige morgentime .
<P>
( Bifald ) Jeg vil gerne lige komme med en tilfjelse .
Ogs i r afgiver vi en revisionserklring dels om det almindelige budget og dels om Den Europiske Udviklingsfond .
I modstning til tidligere r stter vi ikke lngere tal p de uregelmssigheder , vi har konstateret .
I stedet for en revisionserklring med tal forelgger vi en erklring om kvaliteten .
Vi vil undg , at procentsatserne frer til fejlfortolkninger .
<P>
Generelt kan jeg sige , at dette rs revisionserklring om det almindelige budget i alt vsentligt frer til de samme konklusioner som i de foregende r . Det vil sige , at ser man bort fra de fortsatte problemer med konteringen af aktiver , passiver og likvide midler , giver regnskaberne for regnskabsret 1997 efter Revisionsrettens opfattelse et korrekt billede af Fllesskabets indtgter og udgifter og af den finansielle situation ved rets udgang .
De transaktioner , der ligger til grund for indtgterne , er som helhed lovlige og formelt rigtige .
Hvad angr told og landbrugsafgifter , er det ikke muligt at garantere , at alle toldpligtige indfrsler faktisk er blevet deklareret og tolden betalt .
Ogs de transaktioner , der ligger til grund for forpligtelserne , er efter Revisionsrettens opfattelse lovlige og formelt rigtige , selvom nogle forpligtelser er blevet indget enten uden de forndne budgetbevillinger eller uden retsgrundlag .
Med hensyn til de transaktioner , der ligger til grund for udbetalingerne , kan Revisionsretten i lighed med de foregende r ikke afgive nogen positiv erklring , da der er konstateret for mange uregelmssigheder .
<P>
Revisionserklringen om den 6. og 7 . Europiske Udviklingsfond i regnskabsret 1997 er derimod som helhed positiv , ogs hvad angr de transaktioner , der ligger til grund for udbetalingerne .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Mange tak for denne tilfjelse , hr . Friedmann .
<P>
Fru Wemheuer har ordet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , hr. formand Friedmann , De ved , at et af de fem punkter , som har fet Europa-Parlamentet til endnu ikke at give meddelelse om decharge for regnskabsret 1996 , men udstte den , var Kommissionens personalepolitik .
Jeg nvner det , fordi personalepolitikken spiller en rolle i nsten alle Deres beretninger .
Jeg starter med det ekstreme tilflde , ECHO , hvor der var tale om forfalskede kontrakter .
Jeg siger virkelig , at det er et ekstremt tilflde , men sprgsml som minibudgetter , overtrkkelse af Liikanen-faciliteten , som De netop nvnte , og sammenblanding af interesser forekommer igen og igen , lige som en for hj grad af overdragelse af befjelser til eksternt personale med alle de flger , det indebrer bde i finansiel og i politisk henseende .
De skriver i Deres beretning om nuklear sikkerhed , at endog Kommissionens trovrdighed og autoritet undergraves af sdanne forhold .
Det er alts et meget vidt felt .
<P>
Jeg mener imidlertid , at det ikke kun er et sprgsml om personalepolitik , men at det ogs reelt har finansielle virkninger .
Derfor et sprgsml og en anmodning til Dem .
Sprgsmlet lyder : Kan De nu og her endnu en gang fra samtlige srberetninger med henblik p en vurdering af situationen sammenfatte , hvorledes De bedmmer Kommissionens personalepolitik ?
For det andet : Kan vi forvente , eller kan vi opfordre Dem til at forelgge os en srberetning derom ?
<SPEAKER ID=18 NAME="Theato">
Hr. formand , hr. formand Friedmann , som indledning vil jeg gerne give Dem den tak for vrdifuldt samarbejde igen , som De gav udtryk for over for Budgetkontroludvalget og hele Parlamentet .
<P>
Vi har gjort forbindelserne meget intensive og i renes lb egentlig stadig tttere , og jeg tror , at det er gavnligt med henblik p at f belyst , om den konomiske forvaltning og budgetforvaltningen er i orden og stte fingeren p de mme punkter dr , hvor det er ndvendigt , hvor det ikke fungerer . Det sker ikke for at fremmane skandaler eller udtvre dem .
Det drejer sig , som De klart understregede , snarere om p grundlag heraf ogs at f udviklet nogle forebyggende foranstaltninger .
Hvor der ydes sttte , er svig desvrre ogs altid mulig , for ikke at sige indbygget .
<P>
Og nu til sprgsmlet om forelggelsen af Revisionsrettens beretning for 1997 .
Dermed giver De startskuddet til dechargeproceduren , som vi nu indleder .
Det er i to henseender bemrkelsesvrdigt , at der er en dechargeprocedure , som vi endnu ikke har afsluttet , nemlig den for 1996 , og allerede indleder vi den nste dechargeprocedure .
Vi skal passe p , at vi ikke blander tingene sammen , men der er naturligvis ogs berringspunkter mellem de to . Det er ikke til at tage fejl af .
<P>
Det andet karakteristikum er , at De i r har forelagt os vsentlig flere enkeltberetninger , srberetninger for 1997 , hvoraf nogle ogs gr tilbage til 1996 .
De fremhvede , at rsberetningen simpelthen var blevet for omfattende , og det hobede sig s op omkring et tidspunkt , hvor det hele skulle behandles , og dermed faldt naturligvis et og andet gennem nettet .
Vi bliver ndt til nu at indrette vores arbejde derefter , for vi kunne praktisk talt udfylde alle rets debatter i plenarforsamlingen med at g ind p disse beretninger fra Revisionsretten .
Vi har imidlertid vedtaget at sammenfatte dem lidt , fordi det simpelthen ikke er muligt .
Men jeg sttter helt klart det , fru Wemheuer netop sagde her .
Hendes kritik rejser sprgsmlet : Hvorledes skal vi hndtere personalepolitikken ?
Det er et sprgsml til Kommissionen , men det er ogs et sprgsml til budgetmyndigheden .
Hvorledes skal vi fremover bre os ad med anvisning af personale , med godkendelse af stillinger ?
Det har De ogs nvnt i Deres beretning .
<P>
Jeg er Dem navnlig taknemmelig , fordi De igen meget klart fremhvede sprgsmlet om de egne indtgter .
P baggrund af de penge , vi mister , bl.a. i told - det konstaterede vi jo meget klart i vores undersgelsesudvalg om svig i forbindelse med transitproceduren - rejser sig det sprgsml : Hvad gr der tabt her p grund af , at man ganske enkelt ikke arbejder koordineret ?
Vi beskftiger os fortsat med at fremme disse ting hos os , og jeg anmoder Dem om fortsat at vre opmrksom p det .
<P>
Jeg har endnu et sprgsml om forelggelsen af rsberetningen .
Vi ville gerne have denne rsberetning tidligere , det ved De .
Vil De for fremtiden kunne arbejde hen imod at forelgge den allerede i oktober ?
<P>
Lige til slut et par ord til hr . Liikanen .
Jeg lyttede i gr meget omhyggeligt til det , De sagde om Med-programmerne .
Jeg bliver desvrre ndt til at sige til Dem , at jeg ikke fandt , at det i srlig grad kastede lys over noget og heller ikke , at det var srlig lovende , hvad angr sprgsmlet om decharge for 1996 .
Det skal vi drfte nrmere .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , som altid er det en stor fornjelse at lytte til hr. formand Friedmanns forelggelse af Revisionsrettens rsberetning - denne gang for 1997 .
<P>
I de kommende mneder vil vi have lejlighed til at f en mere indgende drftelse af alle detailpunkterne , og det er helt klart vigtigt at bemrke , at der har fundet en rkke forbedringer sted .
<P>
I de f minutter , jeg har til rdighed , vil jeg gerne koncentrere mig om et meget centralt punkt , som der br lgges mere vgt p i fremtiden .
Hr. formand Friedmann udtaler med rette , at der ligger et meget stort ansvar hos medlemsstaterne , bde hvad ressourcer og udgifter angr .
100 % af ressourcerne kommer fra medlemsstaterne .
Han udtalte lige nu , at EF-medlemsstaternes toldmyndigheder stadig ikke samarbejder efter 40 r .
Han sagde ogs , at medlemsstaterne , hvad momsen angr , har 70 milliarder - nsten samme belb som Fllesskabets samlede budget - udestende .
Det betyder , at 80 % af udgifterne ogs bruges af medlemsstaterne .
De forskellige sager , han nvner - hrd hvede , newzealandsk smr , miljpolitik - relaterer alt sammen til en manglende indsats p dette omrde .
<P>
Jeg er meget glad for at hre ham sige , at samarbejdet med de overordnede nationale revisionsorganer er blevet bedre .
Men jeg vil gerne komme ind p nogle mere konkrete punkter .
Kan Revisionsretten indg konkrete aftaler med de overordnede nationale revisionsorganer , sledes at de ogs udfrer opgaver for EF-budgettet ?
Jeg ved , at der er alle mulige forfatningsmssige problemer - flsomhed , national stolthed , og guderne m vide hvad - men hvis de tal , han angiver , bare er tilnrmelsesvis tt p virkeligheden , er det utleligt , at Fllesskabet stadig er afmgtigt , hvad medlemsstaterne angr .
Det er den almindelige borgers opfattelse , at Den Europiske Union dsler med pengene , og at Den Europiske Union ikke gr sin pligt , det vre sig i relation til nuklear sikkerhed , milj eller landbrug .
Men rent faktisk ligger en stor del af ansvaret hos medlemsstaterne .
Jeg vil bede formanden her og kommissr Liikanen om at gre det klarere over for omverdenen , at vi frst , nr medlemsstaterne er rede til at lgge gammeldags ider om national suvernitet bag sig , virkelig kan f gennemfrt betydelige forbedringer p miljomrdet og i relation til nuklear sikkerhed og svindel .
Dette er det centrale punkt .
Jer ser gerne , at formanden kommer nrmere ind p dette srlige punkt , for det vil vre relevant hele nste r , hvor vi skal drfte den srlige revisionserklring .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg har specielt interesseret mig for det afsnit i Revisionsrettens beretning , som omhandler indtgtssiden . Der er tale om et sprgsml , som er centralt forhold til de politiske problemer , som vil blive drftet , eller som allerede har vret genstand for drftelser i Det Europiske Rd i forbindelse med debatten om Unionens fremtidige finansiering .
Beretningen er p dette punkt strkt foruroligende . Revisionsretten pviser sledes et indtgtstab i strrelsesordenen ECU 70 milliarder , hvilket er en fordobling i forhold til sidste revision .
<P>
Der er tale om et overordnet skn , hr. formand for Revisionsretten .
Vi ville vre srdeles interesserede i at vide , om Revisionsretten er i stand til at prcisere , hvorvidt de omtalte 70 milliarder fordeler sig forholdsmssigt og rimeligt mellem de forskellige medlemslande .
Er der med andre ord nogle medlemslande , som er mere forsmmelige end andre med at opkrve indtgter , der tilfalder Den Europiske Union ?
Skulle dette vre tilfldet - sdan som jeg har en vis formodning om - er jeg helt klar over , at det politisk kan vre vanskeligt at ppege dette forhold .
Ikke desto mindre vil det vre vrdifuld viden for Europa-Parlamentets medlemmer , nr de skal tage stilling til den fremtidige debat i Rdet , og da ikke mindst sfremt der er medlemslande , der anbefaler en ren saldo .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , mange tak for forelggelsen af Revisionsrettens beretning .
Specielt kapitlet om udenrigspolitik interesserede mig .
De ved , at vi i beslutningen om at udstte meddelelsen af decharge for 1996 navnlig fokuserede p Phare- , Tacis- og Meda-programmerne .
Nu har jeg lst Revisionsrettens nye beretning for 1997 og isr vret opmrksom p vores kritik vedrrende 1996 , 1995 og tillige 1994 , fordi jeg gerne ville have flgende at vide : Er der egentlig nogen tendens til forbedring p det udenrigspolitiske omrde i omgangen med vores penge ?
<P>
Jeg fler , at den nye beretning for 1997 bekrfter mig i , at det benbart fortsat falder Kommissionen svrt at omstte de vanskeligheder , der en gang er blevet pvist i - jeg vil udtrykke mig helt neutralt - omgangen med disse store programmer Phare , Tacis og Meda , til et handlingsmnster , som gr det muligt for os at sige : Ja , til nste r bliver det faktisk bedre .
Derfor er mit sprgsml naturligvis isr stilet til Kommissionen : Hvorledes skal Parlamentet f tillid til , at forsikringerne om , at det bliver gjort bedre til nste r , rent faktisk realiseres ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , De skal ikke undre Dem over , at salen ikke er helt fuld , og at der mske heller ikke er s mange journalister p tilhrerpladserne . Det er fordi , vi endnu en gang har lst meget mere i aviserne om denne beretning i de sidste par dage , end vi har hrt af nyheder her i salen i dag .
Jeg vil derfor gerne starte med at sige , at der slipper nyheder ud om Revisionsretten , som meget ofte giver et delvist billede af dens beretninger . Revisionsretten kunne godt vre mere opmrksom p dette aspekt , der forekommer mig at vre vigtigt , hvis det er sandt , at det er her i Parlamentet , beretningen skal offentliggres .
<P>
Hr. formand , De kom med rette med mange henvisninger til personalesprgsmlet og til ECHO , og det er De i Deres gode ret til .
Vi har behandlet Deres beretning om ECHO , og Parlamentet har drftet og godkendt den , ligesom det godkendte en af Deres tekster i begyndelsen af ret .
Hvis vores oplysninger er korrekte - selvom De siger i Deres beretning , at Kommissionen ikke giver tilstrkkeligt med midler - forekommer det mig , at Kommissionen er den strste bidragyder i verden , og De fremhver i Deres beretning , at vi str over for et problem med det eksterne personale .
Jeg vil blot sige - og jeg hber , at De er enig , ogs fordi Deres sidemand vil kunne give Dem de seneste oplysninger - at det her ikke drejer sig om ECHO ' s ubde , men det er en ubdsflde , som vi - og mske ogs Revisionsretten - eventuelt burde tage i betragtning i sin helhed .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , det fremgr af Revisionsrettens rsberetning for 1997 , at der er gennemfrt revision af et udsnit bestende af 100 informations- og kommunikationsprojekter , som er ivrksat af Europa-Kommissionen . Der vil blive udarbejdet en srberetning , beretning nr .
23 . Vi imdeser med strste interesse den omtalte beretning .
Imidlertid anfrer Revisionsretten i sin rsberetning nogle bemrkninger vedrrende budgetpost B3-300 . Ganske vist er der kun tale om en enkelt side i rsberetningen , hvor Revisionsretten fremkommer med forskellige kritikpunkter .
Kritikken vedrrer isr uprcise mlstninger for projekterne eller endog manglende systemer til opflgning og evaluering ; systemer , som kunne tages i brug , nr man str over for tilsyneladende konkurrerende mlstninger .
<P>
Revisionsretten anfrer , at der er visse projekter , som har modtaget finansiel sttte fra EU ' s budget , men som ikke har nogen pviselig forbindelse til informationspolitisk virksomhed .
Vi har da ogs i vores gruppe i flere r ppeget den mangel p gennemsigtighed , sammenhng og demokrati , som prger Den Europiske Unions skaldte informationspolitik .
<P>
Jeg vil p denne baggrund gerne sprge , hvilke henstillinger Revisionsretten mere prcist vil rette til Europa-Kommissionen for at sikre , at Kommissionen stter en stopper for de ideologiske vildfarelser , der er kendetegnende for budgetposterne B3-300 og B3-306 ?
Hvad mener Revisionsretten helt prcist med formuleringer som  lighed for slutmodtagerne  og  politisk og finansiel planlgningsmssig ramme med det forml at definere de generelle mlstninger for informationspolitikken  .
Disse vendinger , der er hentet fra Revisionsrettens beretning , lader formode , at der vil ske ndringer med henblik p at bringe disse uregelmssigheder til ophr .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , Revisionsretten ppeger , at Den Europiske Union , nr det glder indsatsen udadtil , er blevet en af verdens strste bidragydere med ECU 6 milliarder , eller nsten FRF 40 milliarder .
Imidlertid ppeger rsberetningen nogle srdeles alvorlige mangler , isr nr det glder udbudsprocedurer , nr det glder modtagernes egenskaber , og nr det glder opflgning p indsatsen .
<P>
Mener De ikke , hr . Friedmann , at der under disse omstndigheder er en betydelig risiko for , at EU ' s bistand i visse modtagerlande - jeg tnker eksempelvis p landene i det tidligere Sovjetunionen - i stedet for at hjlpe befolkningen i virkeligheden bidrager til get korruption og til at styrke mafiaen ?
Ville det under disse omstndigheder ikke vre fornuftigt at reducere denne form for bistand , der mere skader end gavner , indtil der er etableret egentlige kontrolprocedurer , som kan sikre , at EU ' s bistand bliver bde effektiv og hderlig ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Lord Tomlinson">
Hr. formand , jeg hilser hr . Friedmann velkommen og takker ham og Revisionsretten for deres beretning .
<P>
Vil han mon give mig ret , hvis jeg pstod over for ham , at de ret s alarmerende overskrifter om svindel for GBP 3 milliarder ikke bekrftes i rsberetningen og de ledsagende srberetninger ?
Jeg er sikker p , at han forstr det , hvis jeg koncentrerer resten af mine bemrkninger om indtgtssiden af budgettet .
<P>
Det frste , jeg vil sige til ham - og jeg hber , at han vil tage det i den nd , det er sagt - er , at det ikke rigtig er Revisionsrettens ansvar at drage Fontainebleau-aftalen om Det Forenede Kongeriges budgetmssige rabat i tvivl .
Enhver ndring af afgrelsen om de egne indtgter krver enstemmighed i Rdet mellem de involverede parter , og Revisionsretten er ikke en af disse parter .
<P>
Er han , hvad de egne indtgter angr , enig med mig i , at det er et yderst alvorligt billede , der males ?
I traditionelle egne indtgter ser vi beviser p problemer med opkrvningen og en hang til svindel .
Men nr vi ser p den meget vrdifulde analyse , der er foretaget omkring opkrvningen af moms i medlemsstaterne , ser vi dette alarmerende tal , hvor der er en afgrund mellem den teoretiske momsindtgt og den faktiske opkrvning p ECU 70.000 millioner om ret .
Det har ikke blot en indvirkning p medlemsstaterne , men ogs p BNP og de momsbaserede indtgter .
<P>
Endelig er det rimeligt at sige - og det , hber jeg , hr . Friedmann vil give mig ret i - at der ikke br ske nogen vsentlige stigninger i de egne indtgter , fr alle indtgter er opkrvet , og fr vi atter kan blive forsikret om , at alle indtgter ikke blot har en hjemmel , men ogs bliver anvendt ordentligt , effektivt og produktivt .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Friedmann og de vrige medlemmer af Revisionsretten , som befinder sig i tilhrerlogen , for deres tilstedevrelse .
Jeg mener , at Revisionsrettens beretningers betydning for meddelelse af decharge til Kommissionen anskueliggres af dechargeprocessen for 1996 , hvor Parlamentet endnu ikke har givet decharge .
Under alle omstndigheder vil denne meddelelse af decharge udmnte sig i vigtige instrumenter og vben , som Parlamentet kan bruge til finansiel kontrol af andre institutioner , isr af Kommissionen , og specielt med henblik p at kunne anmode om de dokumenter og oplysninger , som vi har brug for .
<P>
Hr. formand for Revisionsretten , jeg vil nu komme med nogle bemrkninger og sprgsml vedrrende afsnittet om strukturfondene .
En tilbagevendende kritik fra Revisionsrettens side vedrrer det store antal administrative uregelmssigheder i strukturudgifterne .
De taler om , at der er meget lidt koordinering mellem medlemsstaterne og den ret , som De er en glimrende formand for .
<P>
De hber , at de frste rapporter fra medlemsstaterne vedrrende anvendelsen af den forordning , der samler bestemmelserne om finansiel kontrol af medlemsstaterne ved medfinansierede aktioner , foreligger i 1998 .
Har De allerede modtaget disse rapporter ?
Og hvis De har , hvad er Deres vurdering af dem ?
<P>
Desuden fremkommer De med nogle meget detaljerede konklusioner vedrrende antallet og sammenstningen af de substantielle fejl i strukturfondene .
Men det synes at vre i modstning til det , De siger om medlemsstaternes mangelfulde koordinering .
Jeg mener - og det er et sprgsml , som jeg har stillet Dem andre r - at det er umuligt at n frem til plidelige vurderinger , hvis De ikke har en meget velfungerende koordineringsprocedure sammen med de nationale kontrolinstitutioner .
Jeg sprger : Er der gjort fremskridt ?
Eksisterer denne koordinering i dag ?
<P>
Og endelig , hr. formand for Revisionsretten , vil jeg minde om , at det er i denne sidste del af programmeringsperioden , at strstedelen af strukturfondene virkelig anvendes .
Jeg mener ikke , at dette fremgr af Deres synspunkter , og De kunne mske forvirre nogle af de mest uskyldige sjle i Parlamentet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand for Revisionsretten , p topmdet i Edinburgh blev det vedtaget , at der skulle vre flerrig budgetplanlgning for udgifterne , indtil de finansielle overslag ophrer ved afslutningen af regnskabsret 1999 .
<P>
Iflge Revisionsrettens undersgelse er ECU 70 milliarder ikke blevet brugt .
Hvad er grunden til den forsinkelse ?
Drlig administration i Kommissionen ?
Ringe vilje fra medlemsstaternes side , der gennem udgifterne til strukturfondene udver den politik , som franskmndene kalder for juste retour ?
Hvilke medlemsstater skal vi udnvne til klassens slemme drenge ?
Jeg mener , at Edinburgh-aftalen skal respekteres , fordi opretholdelsen af de strukturforanstaltninger , som disse fonde gr mulige , er nglen til ligevgt i Sydeuropa .
Til slut et sidste sprgsml : Disse ECU 70 milliarder , kan de stadig anvendes , eller kan de ikke ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , man m jo ligefrem vre lykkelig over , at kun ECU 300 millioner af de ECU 850 millioner , der var afsat som Phare- og Tacis-midler til nuklear sikkerhed , er blevet brugt , fordi 80 % af pengene p skandals vis er blevet forvandlet til tvivlsomme undersgelser af sikkerheden , til papir .
Og s forblev de oven i kbet i vestlige lommer . Der var ingen metodik , ingen evaluering og ingen aftaler , og de steuropiske lande blev ikke underrettet om resultaterne af undersgelserne .
I sidste ende penge smidt ud ad vinduet , uden at vi har fet blot et gran mere sikkerhed .
Det er den egentlig skandale , og her vil jeg meget gerne have at vide af Kommissionen , hvorledes den agter at rde bod p det i fremtiden .
<P>
For det andet et eksempel p , hvorledes der dsles med penge .
Med henblik p tvivlsomme undersgelser er der blevet udarbejdet en undersgelse , pris ECU 170.000 , om bevarelsen af den sibirske tiger .
Undersgelsen blev udarbejdet i Italien , undersgelsen forsvandt ned i en skuffe , og man konstaterede : Tja , nu uddr tigeren alts .
Det var s dt .
Med de penge kunne man have lavet noget andet .
P den mde dsles der med penge i Kommissionen til undersgelser , uden at der bagefter sker noget .
Derfor vil jeg gerne have at vide , hvad der s nu skal ske med de ECU 550 millioner , vi stadig har til nuklear sikkerhed , om der igen kommer undersgelser af tvivlsom vrdi , uden at der bagefter gres noget !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , det er s sandelig utroligt , at formanden for Revisionsretten m aflgge beretning om Kommissionens tab af millioner .
Kommissionen indtager , samtidig med at den lader dette ske , en helt anden holdning til svineproducenterne i Nordirland .
Det har vret ndvendigt at give de kriseramte svineproducenter dr en konomisk sttteordning , sledes at de kunne f unskede dyr fjernet fra deres bedrifter .
<P>
Nu siger Kommissionen , at landmndene skal betale disse penge tilbage , der forebyggede dyremishandling .
Kommissionen lader millioner g tabt , men tager ikke hensyn til dem , der befinder sig i de mest desperate omstndigheder .
Jeg ser gerne , at protokollen her i dag tilfjes en opfordning fra de nordirske medlemmer i Parlamentet , om at man ophrer med at forvrre vores svineproducenters desperate situation .
Der er nogle af dem , der allerede er s desperate , at de er blevet drevet til selvmord .
<SPEAKER ID=30 NAME="Blak">
Hr. formand , da jeg fik Revisionsrettens rsberetning i gr , lste jeg den med stor interesse .
Som dansker er man selvflgelig interesseret i , hvad der str om Danmark .
Jeg har lst beretningen utallige gange i nat , og jeg kan ikke finde noget om Danmark .
Det glder mig selvflgelig , at vi har orden i vores sager i vores eget land .
Det er jo altid dejligt at kunne tage det som udgangspunkt .
<P>
Jeg har konstateret , at der er kommet en del srrapporter , og jeg vil gerne sige , at en af dem , der virkelig har gjort indtryk p mig , er den , som pressen har skrevet om de sidste fjorten dage , og som vedrrer sikkerheden p atomkraftvrkerne . Jeg vil gerne bede hr .
Friedmann og ogs hr . Liikanen og Kommissionen om ikke bare at fokusere p atomkraftvrkerne i stlandene .
Man skulle mske ogs se p forholdene i Murmansk , hvor der ligger et par hundrede ubde , der er skrottet , men som stadigvk har aktive reaktorer , og hvor man har dumpet et antal reaktorer i Barentshavet .
Jeg synes virkelig , at vi fortjener at f en srrapport om dette omrde , og jeg synes , at vi i stedet for at blive ved med at snakke om disse ting og anstte dyre konsulenter og meget andet , selv burde anstte folk og sende dem derover og g i gang med den ndvendige proces .
Det krver selvflgelig , at der er et samarbejde med medlemsstaterne .
Jeg ved , at det er svrt , men vi bliver ndt til at gre noget ved det .
Den strste tikkende bombe , vi har , er atomkraftvrkerne og de ubde , der ligger rundt omkring .
Alt det andet smsvindel , der sker rundt omkring , ja , det skal vi ogs tage fat p , men det m ikke f den hjeste prioritet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Friedmann og Revisionsretten for deres bestsellerberetning igen i r .
Da han fremlagde den i gr aftes for Budgetkontroludvalget , var lokalet fuldt - folk sad i vindueskarme og p borde , ja selv p gulvet .
Medierne var naturligvis ogs til stede for at se , om de kunne f je p  s ' -ordet , men ordet svindel var omhyggeligt udeladt af beretningen .
<P>
Jeg var srlig skuffet over stningen om , at de  betydelige fejl i transaktionerne , der ligger til grund for betalingerne  var i samme strrelsesorden som de tidligere r .
<P>
Jeg blev noget opmuntret af efterskriften til hr. formand Friedmanns tale her til formiddag , hvor han sagde , at der var nogle forbedringer .
Det er det , vi er ude efter - forbedringer .
<P>
Under punkt 1.18 er der et citat fra transitberetningen , hvori vi udtrykte vores nske om , at Fllesskabets toldmyndigheder skulle samarbejde og handle som en enkelt administration .
Den klft , der er imellem dem , giver os dette belb p omkring 70 milliarder i tab for medlemsstaterne p et r , hvilket er 35-40 gange det belb , som EF-budgettet rent faktisk bliver bedraget for .
Jeg ville nske , at finansministrene tog dette til efterretning .
<P>
Jeg er interesseret i kapitel 6 om administrationsudgifter .
Tak for de forskellige beretninger , vi har modtaget fra agenturerne .
De nvnte konkret Torino Instituttet , og at ECU 380 millioner fra Phare- og Tacis-programmerne , som dette agentur har brugt , ikke er med i deres regnskaber .
Man m hbe , at dette belb er gemt et eller andet sted i Kommissionens regnskaber .
<P>
Hvad skolerne angr , vil jeg gerne ppege , at det rejser et problem , at fire af skolerne har flere eksterne elever end elever fra Fllesskabet .
Mon vi burde overfre nogle af pengene til overfyldte skoler andre steder ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , hr. formand Friedmann , kre kolleger , angende UCLAF - De sagde det allerede p den interparlamentariske konference i sidste uge , De gentog det i gr - De anser oprettelsen af endnu en institution til bekmpelse af svig for problematisk .
Som vi hrer , er det imidlertid prcis det , Kommissionen for jeblikket er ved at forberede .
Et forslag til forordning p basis af artikel 235 i EF-traktaten om oprettelsen af et skaldt eksternt forundersgelsesagentur er benbart under udarbejdelse i Kommissionen for jeblikket .
Dermed giver Kommissionen det forkerte indtryk , at den efterkommer Parlamentets krav om et OLAF , et kontor for bekmpelse af svig .
Jeg vil gerne gre det klart , hr. kommissr Liikanen , at det ikke er tilfldet .
<P>
Det , Europa-Parlamentet med stort flertal krvede i begyndelsen af oktober , er ikke endnu en institution .
Vi krver derimod , at den nuvrende UCLAF erstattes af et kontor for bekmpelse af svig med fuld operationel uafhngighed , men ikke som en satellit et eller andet sted uden for EU-institutionerne .
Den eksterne lsning er ikke noget vrd , s lnge vi ikke har en europisk anklagemyndighed .
Nej , OLAF skal ogs etableres i Kommissionen , og alle Unionens vrige institutioner skal vre med .
Nu mit sprgsml til Dem , hr. formand Friedmann : Har det nogen interesse for Revisionsretten at vre med i et sdant kontor , hvor den kunne se af sine erfaringer ?
Har Revisionsretten allerede en mening derom ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Fru formand , jeg vil gerne fremstte nogle bemrkninger om planlgning og gennemfrelse af bistanden til tredjelande .
Omfanget af fllesskabsaktiviteter p dette omrde er i de forlbne r steget bestandigt , bde hvad angr det politiske og det finansielle volumen .
De to , volumen og betydning , vil heller ikke i de kommende r blive mindre .
Efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten m man snarere forvente det modsatte .
S meget desto mere foruroligende er indholdet af Revisionsrettens rsberetning , som i alle faser af Kommissionens forberedelse , gennemfrelse og opflgning af aktionerne pviser betydelige mangler i ledelsen .
<P>
Resultatet af en costbenefitanalyse ligger langt under , hvad der er muligt , og det er ikke klart , om foranstaltninger i form af en omstrukturering i Kommissionen , som f.eks. oprettelsen af en tjenestegren , der er flles for al bistand til tredjelande og ECHO , kan vre lsningen p alle disse ledelsesproblemer .
Desvrre medfrer afkoblingen af den flles tjenestegren ganske vist p den ene side en forbedring af ledelseskapaciteten , men ogs afstand mellem politiske referater og referater om den konomiske politik og gennemfrelsen af politikkerne .
<P>
Mit sprgsml til Revisionsretten lyder : Er Revisionsretten af den mening , at oprettelsen af den flles tjenestegren RELEX vil medfre klare forbedringer , eller er det navnlig med henblik p Unionens fremtidige opgaver inden for dette omrde ndvendigt at tnke p helt nye lsninger ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Friedmann">
Fru formand , mange tak ogs for de mange ret s interessante sprgsml .
Fru Wemheuer - og det passer tillige til det , fru Krehl netop var inde p - De ser kritisk p personalepolitikken .
Det er p den ene side forbavsende , at Den Europiske Unions administrationsudgifter alt i alt udgr ca . 5 % af budgettet inklusive personaleudgifter .
Men det siger ikke meget , da Den Europiske Unions politik skal gennemfres af medlemsstaternes forvaltninger .
Som De ved , fru Wemheuer , gjorde vi allerede for nogen tid siden opmrksom p , hvor kritisk de davrende minibudgetter skulle bedmmes .
Parlamentet tog heldigvis emnet op igen og klarede sagen ved generst at tildele Kommissionen stillinger til fast personale .
Men det har i mellemtiden vist sig , at de operative midler alligevel igen i get omfang anvendes til en decentraliseret personalepolitik og navnlig til brug af eksterne konsulenter og eksterne eksperter .
Derfor har jeg kritisk trukket disse Liikanen-faciliteter frem , som overskrides .
Hvad det angr , er jeg enig i Deres negative syn p Kommissionens personalepolitik .
Om vi kan behandle emnet separat i en srberetning , og hvorledes det passer ind i planlgningen , vil jeg drfte med vores kollegium .
<P>
Fru formand Theato , mange tak for det , De sagde .
Jeg forstr , at De gerne vil have rsberetningen lidt tidligere .
Det egentlige problem er den tid , der er ndvendig , for at de reviderede institutioner kan svare p Revisionsrettens bemrkninger . Her tller sommerferien jo ikke engang med i den aftalte frist .
Her bliver vi ndt til at g ind i intensive drftelser - vi var inde p det i Budgetkontroludvalget i aftes - med Kommissionen for at f klarhed over , om denne frist kan gres kortere , og om finansforordningen dernst skal ndres i overensstemmelse hermed .
<P>
Hr . Brinkhorst , hr. ordfrer Brinkhorst , De lgger af en bestemt grund vgt p samarbejdet med de nationale revisionsinstitutioner .
Vi har udarbejdet en bestemt procedure . Nr vores revisorer kommer tilbage fra medlemsstaterne , udfrdiger vi en sektorskrivelse , det vil sige , at den sektor , der har ansvaret for revisionen , skriver til medlemsstaten og til dennes nationale revisionsinstitution og meddeler dem resultaterne .
Medlemsstaten kan s svare os , det sker for det meste via den nationale revisionsinstitution , og hvis vi ikke svarer inden to mneder , betyder det , at vi er enige i medlemsstatens svar .
Det vil sige , at nr begge parter overholder fristen , er der taget hensyn til de revideredes argumenter i vores rsberetning og i srberetningerne .
<P>
Hr . Pasty , De gjorde i lighed med flere af Deres kolleger opmrksom p de 70 milliarder , der gr tabt i forbindelse med momsen .
De 70 milliarder vedrrer i modelforsget ni stater og er et rsgennemsnit for en periode p fire r .
Vi har udregnet det p den mde , at vi har adderet de faktisk betalte momsafgifter , og det belb sammenholdt vi med den sum , der fremgr af den nationalkonomiske beregning af den samlede bruttonationalindkomst .
Resultatet heraf er strrelsen af det belb , der ikke er blevet betalt .
Man kan dernst godt begrunde det i enkeltheder , men i frste omgang mangler medlemsstaterne naturligvis afgifterne , og indirekte mangler ogs Fllesskabet dem i et vist omfang , det er klart .
Skal vi gre os strrelsesordenen klar , er der tale om et belb i strrelsesordenen Den Europiske Unions budget , som medlemsstaterne mister i form af manglende indtgter p basis af momsen .
<P>
Fru Mller , angende udenrigspolitikken og sprgsmlet om , hvorvidt der er en tendens til forbedring .
Helt rligt bliver jeg ndt til at sige til Dem , at vi ikke kan afvarsle , for vi gr altid i god tid opmrksom p tingene , men vi kan ikke sige , at alt i dag er i den sknneste orden .
<P>
Hr . Dell ' Alba , jeg forstr godt Deres rgrelse over avisreferater .
Jeg m imidlertid gre Dem opmrksom p to ting .
P den ene side er mange avisreferater en fremstilling af de srberetninger , vi allerede har offentliggjort .
Af og til kan man f det indtryk , at det var en foregriben af rsberetningen . Angende selve rsberetningen er jeg ikke bekendt med en eneste for tidlig offentliggrelse .
Men jeg forstr , hvad De mener , og i Den Europiske Revisionsret er vi generelt af den opfattelse , at De som Parlament har ret til at blive informeret som de frste .
<P>
Hr . Fabre-Aubrespy , De nvnte informationspolitikken .
Dr har vi gjort opmrksom p nogle ting .
Indholdet af informationspolitikken unddrager sig vores revision .
Vi ser det ikke som vores opgave at censurere , hvad Kommissionen mener , at den skal meddele , men vi insisterer p , at delegationerne eller en hvilken som helst anden skal informeres i overensstemmelse med de krav , den plagte opgave stiller dem .
<P>
Hr . Le Gallou , det drejer sig om det sprgsml , hvorvidt man skal skre belbene ned , nr s mange penge , som De siger , ikke nr frem til dem , der har behov for dem .
Det er et politisk sprgsml , men ud fra mit personlige syn p sagen anmoder jeg Dem om at tnke p , at det s sandsynligvis bliver de allerfattigste blandt de fattige , der kommer til at bde for , at andre ikke er rlige .
Det br vel indg i Deres afgrelse .
<P>
Lord Tomlinson , De gr opmrksom p , at der i den britiske presse str , at svig for 3 milliarder ikke dkkes af indholdet i vores rsberetning .
Vi taler , som De ved , helt bevidst om uregelmssigheder , og jeg vil gerne gre det klart - og det er vi enige om - at Den Europiske Revisionsrets beretning ikke er nogen beretning om svig . Vi efterprver snarere lovligheden og den formelle rigtighed og sikrer os , at den konomiske forvaltning har vret forsvarlig .
<P>
Jeg forstr , at De som britisk medlem i Deres indlg refererede til Fontainebleau .
Det punkt var vi inde p i vores srberetning om Fllesskabets egne indtgter .
Vi mener ikke , at det er vores opgave at sige til politikerne , hvorledes en eventuel forskydning i medlemsstaternes bidragsbyrde br ske .
Dog mindede vi om , at der i Fontainebleau blev sagt , at hvis korrekturer skal besluttes politisk , skal udgiftssiden medtages , idet man ndrer politikken dr .
<P>
Hr . Garriga Polledo , De omtaler strukturfondene og sprger , om vi har fet beretningerne fra medlemsstaterne , og om hvorledes koordineringsmekanismen med medlemsstaterne fungerer .
Ret beset finder der lbende en meningsudveksling sted med medlemsstaterne netop om sttteordningerne p strukturomrdet .
Senere kommer det ogs frem , hvorfor der er opstet disse restancer i programplanlgningsperioden - en af Deres kolleger nvnte det ogs .
Jeg bliver ndt til at henlede opmrksomheden p flgende : I begyndelsen af en planlgningsperiode er der altid brug for en vis tid , inden alt er sat i gang .
For tiden ser vi det helt tydeligt hos de nye medlemsstater , s ved programperiodens slutning hober tingene sig op .
<P>
Men problemet medfinansiering har uden tvivl ogs spillet en rolle i medlemsstaterne , for nr vi krver medfinansiering , er staterne ofte ndt til at stte sig i ekstra gld .
Man m forst , at det ikke har vret helt let , nr blikket var rettet mod Den Monetre Union .
Der er sledes flere faktorer , som tilsammen forklarer , hvorfor denne ophobning har fundet sted .
Efter min mening skal pengene s betales via budgettet uden for programperioden .
<P>
Hr .
Rosado Fernandes , De henviste ogs til Edinburgh og spurgte , hvorledes denne restance er opstet i forbindelse med 90 milliarder : Jeg hber , at jeg har svaret p sprgsmlet i mit svar til hr .
Garriga Polledo . Fru Bloch von Blottnitz , De nvnte den nukleare sikkerhed .
Det er virkelig et problem , hvorledes underleverancer er blevet tildelt via firmaer .
Leverandrer har i nogle tilflde afregnet honorarer til vestlige eksperter , selvom stlige eksperter lavede arbejdet .
Honoraret til vestlige eksperter er ca . 15 gange strre end honoraret til stlige eksperter .
<P>
Men De har ret - og jeg tror , at hele Europa-Parlamentet mener det samme . En strategi for nuklear sikkerhed er uomgngelig ndvendig , det skal prioriteres hjst .
Hr . Blak , De gjorde opmrksom p , at ubdene i Murmansk udgr et stort problem .
Dr drejer det sig , som De ved , om militrt omrde , og dr har vi som Europisk Revisionsret ikke nogen direkte kompetence .
Vi kan i forbindelse med EU-budgettet kun revidere - vi har allerede drftet det i Revisionsretten , og jeg vil tage det op til drftelse endnu en gang - men p stende fod kan jeg kun gre opmrksom p , at disse ubde i Murmansk vedrrer den militre del , og den har ikke nogen direkte sammenhng med os .
Jeg kender Deres betnkeligheder , vi vil drfte det endnu en gang .
<P>
De gjorde endvidere opmrksom p , at i Danmark var alt i orden .
Kre hr . Blak , det glder mig , hvis De tror at kunne drage den konklusion , men den omstndgihed , at vi ikke kritiserer noget , betyder omvendt ikke , at s er alt i orden .
Det er jo klart .
<P>
Hr . Kellett-Bowman , De har ret i , at Fllesskabet gr glip af mange toldindtgter i forbindelse med transitforsendelser .
De gr med rette opmrksom p , at der i Europaskolerne er flere eksterne elever end elever , der er brn af ansatte ved EU , og i betragtning af det store underskud er det et sprgsml , der skal ses nrmere p .
Vi har gjort opmrksom p det i vores srberetning derom .
<P>
Hr . Bsch , De stillede mig et meget vanskeligt sprgsml , nemlig om vi er indstillet p at acceptere , at OLAF p en eller anden mde tilknyttes Den Europiske Revisionsret .
OLAF ' s opgaver er ikke lig med vores , det er man ndt til at indse .
Jeg gentager , og vi er jo enige : Den Europiske Revisionsret er ikke nogen anklagemyndighed og ikke noget politi .
Det er meget fornuftigt , for mange af vores revisioner tager jo i sidste ende sigte p rdgivning .
Jeg forstr godt Deres tanke , at De , nr en sdan uafhngig enhed skal have kompetence over for alle institutioner , uden at den selv bliver en ny institution , har behov for en eksisterende institution , som De kan knytte OLAF til .
Jeg kan her under denne debat kun gre opmrksom p , at opgaverne ikke er de samme , de er forkellige .
De skal trffe en politisk beslutning , og vi skal som Revisionsret acceptere det , lovgiveren beslutter .
<P>
Til slut , fru Krehl , mener jeg , at jeg allerede har besvaret Deres sprgsml om , hvorledes det str til med denne afkobling af den flles tjenestegren , med personalepolitikken og forvaltningen .
Til slut endnu en gang mange tak for Deres store interesse .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=35 NAME="Liikanen">
Fru formand , Revisionsrettens arbejde hjlper os i vores fortsatte bestrbelser p at forbedre Fllesskabets budgetforvaltning .
Jeg vil gerne udtrykke min tak til hr . Friedmann og hans kolleger i Revisionsretten for deres arbejde .
Nsten halvdelen af de 24 srberetninger i r beskftiger sig med den flles landbrugspolitik eller strukturfondene .
De tegner sig for hovedparten af fllesskabets udgifter , og vores interesser er sammenfaldende p dette punkt .
<P>
Kommissionen har vedtaget og fremlagt adskillige forslag , der sger at forbedre hjemlen og kvaliteten i forbindelse med landbrugs- og strukturfondene .
Deres oprindelse ligger ofte i de henstillinger , som Revisionsretten har fremsat i sine tidligere rsberetninger , og den har ogs bemrket det i denne beretning .
<P>
Hvad revisionserklringen angr , er vi glade for at bemrke Revisionsrettens bekrftelse af , at regnskaberne med nogle f forbehold giver et retvisende billede af Fllesskabets indtgter og udgifter og den finansielle stilling ved rets udgang .
Med nogle undtagelser har Revisionsretten ogs fundet , at de transaktioner , der ligger til grund for indtgterne , svel som forpligtelsestransaktionerne i ret var lovlige og formelt rigtige .
Hvad betalingerne angr , var Revisionsretten ikke i stand til at afgive revisionserklringen .
Det er naturligvis Kommissionens ml at f en positiv revisionserklring fra Revisionsretten i alle henseender .
<P>
Jeg vil gerne drage to konklusioner af Revisionsrettens beretning og indstillinger .
For det frste forekom et flertal af bde de formelle og faktiske uregelmssigheder inden for landbrugs- og strukturprogrammerne , der hovedsagelig forvaltes i medlemsstaterne .
Vi m fortsat have et tt samarbejde med medlemsstaterne for at forbedre fllesskabsbetalingernes vederhftighed .
For det andet m vi fortstte vores bestrbelser p at gre fllesskabslovgivningen og -reglerne klare og gennemsigtige .
<P>
Kommissionen har haft og vil fortsat have et intensivt samarbejde og en intensiv koordinering med medlemsstaterne inden for rammerne af SEM 2000-programmet , hvori en reprsentant fra Budgetkontroludvalget og ogs en fra Revisionsretten har deltaget .
Dette frte til vedtagelsen af de frste reformforslag i 1997 .
Revisionsretten bemrker , at de fleste faktiske uregelmssigheder i strukturfondsbetalingerne er af administrativ art som flge af mangelfuldt kendskab til fllesskabsreglerne , hvilket frer til , at der medtages belb , der ikke er sttteberettigede , i medlemsstaternes regnskaber .
<P>
Kommissionen har tacklet dette sprgsml ved at indfre kriterier for sttteberettigelse i maj 1997 , som Revisionsretten siger det i sin beretning .
Disse kriterier prciserer , hvilke udgifter der er berettigede til fllesskabsmedfinansiering .
Kommissionen vedtog ogs en forordning i 1997 , der etablerer minimumsstandarder for medlemsstaternes finanskontrol af strukturfondsfinansieringen .
<P>
I Agenda 2000-forslagene brer medlemsstaterne hovedansvaret for finanskontrollen af strukturfondsbistanden .
Nr medlemsstaterne opdager uregelmssigheder og foretager de ndvendige finansielle korrigeringer , har de lov til at genanvende de dermed udlste fllesskabsmidler .
Men nr mangelfuldheder i forvaltnings- eller kontrolsystemerne forrsager systematiske uregelmssigheder , vil Kommissionen foretage de ndvendige korrigeringer ved at fraregne dem i den bistand , der er til rdighed for den pgldende medlemsstat .
<P>
Her m jeg desvrre sige , at der er stor modstand mod disse yderst vigtige forslag om bedre finansiel forvaltning , kontrol og korrigeringer i Rdet .
Hvad dette grundlggende sprgsml angr , er Revisionsretten og Kommissionen enige , og vi hber , at vi i forbindelse med Agenda 2000 kan etablere nogle enkle , gennemsigtige og klare retlige rammer for strukturfondene efter r 2000 .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan skabe et system , der er ensartet over hele Fllesskabet .
<P>
I Kommissionens Agenda 2000-forslag er strukturfondsudgifterne mere direkte rettet mod og mere koncentreret om de regioner , der har de strste stttebehov .
Der foresls ligeledes et yderligere skift i landbrugsudgifterne fra prissttte til direkte indkomststtte .
Begge forslag ville medfre en mere effektiv anvendelse af de knappe budgetressourcer .
Og der er stadig to andre strre reformer p tegnebrttet .
Den frste er en meddelelse om en grundig gennemgang af den finansforordning , der blev fremsat i juli 1998 .
Revisionsretten bad om dette for et r eller to siden , og vi hber , at vi kan gre fremskridt , sledes at Kommissionen kan fremstte det vsentlige forslag .
<P>
Den anden strre reform , der er ved at blive drftet i Kommissionen , er et skift til en aktivitetsbaseret budgettering , der sger at fremme omkostningsbevidsthed , og som fremstter driftsudgifter i den samme globale sammenhng .
Jeg hber , at vi vil vre i stand til at tage de frste skridt i processen inden budgettet for r 2000 .
Det vil ikke vre nemt , for det er det r , hvor budgetmyndigheden skal vlges og en ny Kommission udnvnes .
Men vi nsker at tage de frste skridt da .
<P>
Der er ved at blive gjort store fremskridt med hensyn til fllesskabssttten .
Den seneste meddelelse fra Kommissionen berammer klare minimumsregler for reklame for og flles beslutningstagning om alle former for fllesskabssttte .
Det er resultatet af mange parlamentsinitiativer .
De vil tilvejebringe et grundlag for orientering af og drftelser med faktiske og potentielle stttemodtagere .
Der finder et generelt seminar for ngo ' er sted om dette emne i Bruxelles i nste uge .
<P>
Reformer tager tid , men nogle af dem er begyndt at bre frugt .
1997 var det andet r , man anvendte de nye procedurer for godkendelse af regnskaberne i EUGFL ' s garantisektion .
I 1997 svarede den fejlprocent , som Revisionsretten fandt i garantibetalingerne inden for landbrugssektoren , i store trk til de endelige korrigeringer , som blev plagt af Kommissionen .
Det nvnes i beretningen , og det betyder , at der ikke var nogen finansiel indvirkning p budgettet i den sektor .
<P>
Fllesskabets bistandsprogrammer til fordel for tredjelande er blevet drftet bredt .
I dag er Kommissionens eksterne bistandsprogrammer meget brede .
Bistand til tredjelande hidrrer fra 75 budgetposter med 87 retsgrundlag .
Der er ni forskellige komiter .
Vi har omkring 10.000 kontrakter om ret og omkring 3.000 offentlige udbud .
Vi har stadig 47 forskellige procedurer .
Der er et meget stort behov for standardisering , harmonisering , forenkling og gennemsigtighed .
Derfor nedsattes der i september i r et nyt organ , der skal forvalte alle bistandsprogrammerne til fordel for tredjelande .
<P>
Dette nye organ - Den Flles Tjenestegren for Eksterne Forbindelser - vil f ansvaret for den finansielle forvaltning af programmerne og dens vsentligste opgave er , som jeg sagde , at etablere standardiserede , ensartede , enkle og gennemsigtige systemer til hndtering af Fllesskabets bistand til tredjelande .
Vi gennemgr lige nu en meget vanskelig overgangsperiode , men jeg er overbevist om , at vi vil f de frste resultater at se til nste r .
<P>
Hr . Friedmann er her kommet med en rkke kommentarer til personalepolitikken .
Sprgsmlet om , hvad der skal varetages af de offentlige myndigheder , og hvad der kan udliciteres , er et meget vsentligt sprgsml .
I Kommissionens meddelelse fra sidste sommer lagde vi vgt p , at beslutningstagningen og finanskontrolansvaret br ligge hos den offentlige sektor , mens kortsigtede opgaver kan udliciteres , isr nr der er behov for srlig ekspertise i programmets lbetid .
Jeg hber , at vi kan vende tilbage til sidste sommers meddelelse .
<P>
For det andet har vi nu drftelser i gang med Budgetudvalget og ordfreren for minibudgettet .
Vi har indtil nu aflagt mundtlige beretninger om sprgsmlet , og vi afgiver alle de nrmere oplysninger , budgetpost for budgetpost , hvor vi finder , at der er behov for eksternt personale .
Jeg hber , at alt dette kan blive klarlagt inden udgangen af november inden andenbehandling af budgettet , sledes at der enten bliver indfrt en budgetanmrkning i B-delen , hvor man kan anvende eksternt personale fra driftsbudgettet , eller at man overfrer denne del af de administrative udgifter til del A , eller at vi opgiver iden fuldstndig .
S denne klarlggelse er yderst vigtig , og nr det frst er blevet fastsat for 1999-budgettet , vil det ikke vre muligt at trffe foranstaltninger , som ikke er fuldt ud i overensstemmelse med budgetmyndigheden .
<P>

Og endelig er der ressourcesprgsmlet .
Vi befinder os altid under et stort arbejdspres .
<P>
Det er s et sprgsml , om vi vil vre i stand til at lse alle problemerne ved hjlp af nye ressourcer .
Jeg vil sige , at vi for de eksterne programmers vedkommende , som Revisionsretten sagde , m have en klarere id om , hvordan vi skal forvalte dem : enkle projekter , en begrnsning af antallet af procedurer , standardiserede kontrakttyper m.v. Dette vil give os en bedre mulighed for at forvalte dem ordentligt .
<P>
For det andet vil en decentralisering til delegationerne vre en logisk konsekvens af en forenkling af ordningerne .
Men jeg er sikker p , at vi stadig vil have et behov , navnlig i relation til finansforvaltningen .
Vi er i gang med at drfte dette sprgsml og udfre en screeningoperation i hele Kommissionen .
<P>
En bemrkning , som jeg gerne vil fremfre her , er , at vi normalt , nr vi har et problem , tror , at den bedste mde at lse det p , er at ge antallet af controllere og inspektrer .
Den skole tilhrer jeg ikke . Det er vigtigere at have enkle , klare regler og ansvarlige ledere og en strk ledelse .
Der er behov for controllere , men en strk , ansvarlig ledelse er nglen .
<P>
Jeg m sige , at beretningen giver en korrekt beskrivelse af arten af de reformer , vi er ved at gennemfre , og der kan ses forandringer inden for landbruget .
Hvad strukturfondene angr , hber jeg , at kriterierne for sttteberettigelse , der blev godkendt sidste r , vil f en indvirkning p gennemfrelsen af budgettet for 1998 .
Men den vsentligste forenkling , der findes inden for Agenda 2000 , mangler stadig , fr vi kan slappe af , og alle i Unionen kan forvalte fllesskabsprogrammerne i henhold til reglerne og fortolke disse regler p samme mde .
<P>
Jeg m sige , at en decentralisering af aktiviteterne i Fllesskabets programmer til fordel for tredjelande vil hjlpe os meget .
Den store opmrksomhed omkring problemerne , vi har oplevet fra budgetmyndighedens side , har naturligvis get Kommissionens bevidsthed om sprgsmlet .
Der er blot n ting , jeg er lidt bange for , og det er , at vi har haft s mange problemer , at embedsmndene mske vil drage de forkerte konklusioner , tabe modet og ikke vove at tage risikoen , nr de skal underskrive kontrakterne .
Det ville vre det vrst tnkelige resultat .
Jeg hber , at vi vlger decentraliseringen , gr i retning af mere ansvar til delegationer og embedsmnd og skaber klare regler , sledes at de ved , hvad der er hvad , og at vi ikke vender tilbage til det system , hvor vi skal have 15 underskrifter , sledes at alle er dkket af en anden .
<P>
Jeg er fuldt ud klar over , at der stadig er et behov for en fortsat udvikling og forbedring af vores metoder og vrktjer .
De vsentligste reformer , som er vedtaget af den siddende Kommission , er kort beskrevet i dokumentet  Reform af den finansielle forvaltning siden 1995  , der blev fremlagt i sidste uge . Kommissionens forslag i forbindelse med Agenda 2000 udgr en vsentlig del af vores reaktion p fremtidens udfordringer .
Vi skal have mere for pengene , for hver enkelt euro , der lgges ud af Fllesskabet - det er det overordnede ml .
Der er tale om krvende ml , der krver en stor indsats .
Revisionsrettens beretning er , selvom jeg m indrmme , at det ikke altid er behagelig lsning , stadig af stor betydning ogs for os .
Og det samme glder betnkningerne fra Budgetkontroludvalget .
<P>



Som svar p fru Bloch von Blottnitz om programmerne for nuklear sikkerhed hber jeg nu , hvor Revisionsrettens beretning og Kommissionens svar er offentliggjort , at alle kan se , at de to dokumenter skaber en god balance omkring sprgsmlet .


<P>
Jeg vil gerne komme med en kommentar om undersgelserne . Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling har besluttet , at den ikke vil lne penge ud til modernisering af atomkraftvrker , medmindre der gennemfres en undersgelse .
S der skal en undersgelse til for alle disse anlgs vedkommende , fr der kan trffes nogen foranstaltninger . Jeg har talt med nogle eksperter herom , og de siger , at det er yderst vigtigt , fordi vestlige og tidligere sovjetiske eksperter arbejder sammen p de samme anlg for at analysere situationen .
Lokale eksperter skal naturligvis anvendes s vidt som overhovedet muligt , eftersom denne fremgangsmde er billigere . Men problemet er , at vestlige standarder og prioriteringer omkring sikkerhed er anderledes .
Det er meget vigtigt for modtagerlandene , at de begynder at vnne sig til de sikkerhedsstandarder , vi faststter .
<P>
Vi m huske p , at hele genopbygningen og moderniseringen af atomkraftvrker af den sovjetiske type er et usdvanligt dyrt projekt . Det vil lbe op i mindst EUR 50 milliarder .
Vi har nu brugt EUR 700-800 millioner p programmerne , hvilket er en meget lille del af det samlede belb . En fuld modernisering og genopbygning krver en kmpeindsats fra modtagerlandenes og de internationale bidragyderes side .
Vi er endnu ikke net til vejs ende , men vi m ikke give op .
<P>
Og endelig drives programmerne for nuklear sikkerhed i Ukraine , Rusland og andre lande under meget vanskelige omstndigheder .
Tnk bare p de internationale bistandsprogrammer i Rusland for nylig , og hvad der skete med IMF-bistanden , der skulle sttte den russiske valuta .
Jeg gad vide , hvad der egentlig kom ud af dette .
<P>
For det andet str Kommissionen nu over for sprgsmlet om fdevarebistandsprogrammet til Rusland . Vi ved alle , at sdanne programmer er uhyre vanskelige at overvge .
Derfor m vi forsge at vlge en metode , hvor vi kan informere budgetmyndigheden om alle vores problemer , og hvis vi trffer beslutninger , gr vi det i fuld viden om alle de eventuelle konsekvenser og risici , sledes at min efterflger , nr han om fire r lser Revisionsrettens beretning , vil vide , at vi kendte til risiciene .
Vi vil vende tilbage til dette russiske problem en anden gang .
<P>
Endnu en gang mange tak , hr. formand , for en god debat .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Beskftigelsen i Unionen
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0417 / 98 ) af Wim van Velzen for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse - Forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 1999 ( KOM ( 98 ) 0574 - C4-0587 / 98 ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="van Velzen, Wim">
Fru formand , nr vi ser p , hvad der er sket et r efter faststtelsen af de frste reningslinjer , mener jeg , at man med rette kan tale om en stille revolution .
Den oprindelige modstand mod en aktiv arbejdsmarkedspolitik , den nsten ensidige tro p MU ' en og den beskftigelse , som den giver , er faktisk forsvundet .
Der findes ikke en eneste medlemsstat , der ikke har knyttet sine konklusioner til retningslinjerne i Luxembourg .
Det er en meget positiv ting .
Men det kan blive endnu bedre .
Nr vi ser p evalueringen , i vrigt en udmrket evaluering af Kommissionen , kan man se , at medlemsstaterne har handlet meget frit i retningslinjerne , og at de ofte har valgt ud p en uafbalanceret mde og har lagt for stor vgt p employment and entrepreneurships .
<P>
Samtidig kan man imidlertid ogs konstatere , at de retningslinjer , der var mest prcise og njagtige , ogs er udarbejdet bedst . Det er derfor ogs et argument for at fortstte denne strategi .
Her har jeg et problem med de forslag , som Kommissionen har fremlagt .
Jeg finder , at Kommissionen i de nuvrende forslag i utilstrkkelig grad holder processen skarp .
Med skarp mener jeg at srge for , at s mange som muligt af de kvantificerede mlstninger er baseret p benchmarking .
Det er den rigtige mde at srge for , at medlemsstaterne gr noget .
Jeg er helt uflsom over for medlemsstater , der siger : Vi har allerede s meget arbejde . Lad os f lidt mindre at lave og kom ikke med nye mlstninger .
Personligt mener jeg , at det er noget vrvl .
Det arbejde , vi tilfjer , er det arbejde , som de normalt ogs skal udfre.Vi forsger blot p EU-plan at fokusere p flles ml , som vi engang har udviklet .
<P>
Den nuvrende proces , der er udviklet i Luxembourg , retter sig meget mod hjlp til de mennesker , der allerede er arbejdslse .
Det var rigtigt p davrende tidspunkt , men jeg mener , at tiden nu er inde til ogs at rette opmrksomheden mod , hvordan vi , mens vi hjlper de arbejdslse , undgr , at der stadigvk strmmer nye arbejdslse til .
Hvordan srger vi for , at opmrksomheden rettes mod forebyggelse ?
Det har efter min mening store konsekvenser for uddannelsen .
Derfor anmoder jeg om , at der formuleres en ekstra mlstning for de mennesker , der allerede er i beskftigelse , men som skal efteruddannes for at srge for , at de ikke falder af vognen ved nye udviklinger .
<P>
Et andet problem , som jeg personligt synes , er for drligt reprsenteret i mlstningerne , er deltagelsen , deltagelsen i arbejdsprocessen .
Der er store grupper , der stadigvk har vanskeligt ved at trnge igennem p arbejdsmarkedet , ogs i mit eget land , Nederlandene , der er kendt for sin succes .
Der ser man ldre mennesker over 55 r , tilflyttere og stadigvk kvinder , der har vanskeligt ved at finde arbejde .
Det er ikke anderledes i andre lande i Unionen .
<P>
Det er altsammen arbejdspolitik , ikke uvigtigt , tvrtimod , men det er kun den ene side af medaljen .
Den anden side er : Og hvad gr vi med den konomiske side ?
Hvad gr vi med den konomiske koordination ?
Hvad gr vi med uddybningen af den proces , der er pbegyndt med MU ' en ?
Hvordan anvender vi disse muligheder ?
Jeg mener , at vi allerede har passeret det tidspunkt , hvor vi skal begynde .
Men eftersom vi nu drfter denne betnkning , mener jeg , at vi straks skal anmode Rdet om s hurtigt som muligt at fremlgge en ramme , hvori den konomiske koordination kan gives reel form .
Andre talere vil komme nrmere ind p dette emne .
<P>
Jeg vil her pege p et aspekt , som Kommissionen ogs har angivet , nemlig at der i Europa i hj grad er tale om manglende investeringer .
Hvor er planerne , hvor er Kommissionens forslag til at tackle dette problem ?
Hvor er mulighederne for at udvide den finansielle indsats p medlemsstatsplan ?
I mit land - jeg har lige nvnt det - synes det at vre en succes .
Der har man p grund af pengemangel besluttet at reducere det program , der gik ud p , at eleverne skulle have mere computerorienteret undervisning . I stedet for koncentrerer man sig nu om nogle f eksperimenterende skoler , der fr computerne tildelt , og alle andre skoler m s vente i revis , inden de fr computere .
En latterlig ikkeinvestering !
Der , hvor vi burde investere i fremtiden , viser det sig , at et af de bedst prsterende lande i Europa ikke er i stand til at skaffe midlerne .
Jeg mener , at det m fre til overvejelser p rdsplan med henblik p at undersge , hvad vi kan gre for at give medlemsstaterne mere rum .
Jeg vlger ikke det ene eller det andet forslag .
Det er en pakke af forslag , og jeg mener , at man m foretage et serist valg .
<P>
Til sidst er jeg meget forbavset over PPE-gruppens ndringsforslag , som jeg har set , i vrigt meget sent , for vi har ikke ret megen tid .
De har p ny indgivet alle de ndringsforslag , som de havde indgivet i Socialudvalget .
M jeg gre opmrksom p , at PPE-gruppens koordinator uopfordret har meddelt mig under mdet , at jeg havde gjort et godt stykke arbejde ved at tage deres forslag med i min betnkning , at der kun var en uenighed tilbage , og at det drejede sig om et omrde inden for investeringspolitikken , men at han i vrigt var meget tilfreds .
Nu indgiver man uset alle ndringsforslagene p ny , ogs de ndringsforslag , der allerede str i min betnkning .
Det finder jeg ubegribeligt .
Jeg hber , at jeg sammen med PPE-gruppen kan finde en bedre lsning , fordi jeg betragter dette som et belastning for et eventuelt samarbejde .
<SPEAKER ID=39 NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , mine damer og herrer , den udtalelse , jeg har udarbejdet for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og som blev vedtaget enstemmigt , er vanskelig at sammenfatte p to minutter .
Grundiden er , at jobskabelsen , en strre beskftigelse i Europa , kun kan blive fast , stabil og varig , hvis den baseres p en virkelig konkurrencedygtig konomi og - selvom Den Europiske Union desvrre endnu ikke har det konkurrenceniveau , som en ben konomi krver - p det , vi kalder en global konomi eller en internationaliseret konomi .
<P>

Derfor lgger vi vgt p nogle behov , der er opstet i de senere r , som f.eks. behovet for at fjerne de barrierer og beskyttelsesforanstaltninger , der endnu findes i vores konomis nglesektorer , at ge viden og uddannelsesniveauer , isr inden for teknisk og faglig uddannelse , at reducere de forhold , der isr ud fra et skattemssigt synspunkt forhindrer skabelse af nye arbejdspladser , samt at se p muligheden for at nedstte momsen i de sektorer , der bidrager med flest arbejdspladser - de skaldte arbejdskraftkrvende sektorer .

Og jeg kan tilfje behovet for at overveje en ny og bedre holdning , der kan sikre bedre adgang til finansiering srligt for de sm og mellemstore virksomheder med det forml at skabe et bedre erhvervsklima .
<SPEAKER ID=40 NAME="Torres Marques">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske hr. van Velzen for hans glimrende betnkning , som nu forelgger i dens endelige udgave , og som han nu fremlgger .
I Udvalget om Kvinders Rettigheder er det vores opfattelse , at det er meget betydningsfuldt , at stats- og regeringscheferne har besluttet , at mindst to nye begreber i Amsterdam-traktaten , beskftigelse og mainstreaming , alts princippet om lige muligheder for mnd og kvinder inden for alle sektorpolitikker , straks skulle omsttes i praksis , selv fr den almindelige ratificering af traktaten .
<P>
Det er to politikker , hvis konkretisering var i den grad vigtig , at den ikke kunne afvente den langsommelige ratificeringsproces .
Borgerne i Europa , kvinder som mnd , ville ikke kunne forst det .
Den metodologi , som topmdet i Luxemburg valgte , forekommer os faktisk at have vret den rigtige .
Nr nu beskftigelsen , arbejdslsheden og endog ligestillingen varierer fra land til land , og herindenfor fra region til region , har beslutningen om , at hvert enkelt land skulle fremlgge sine egne forslag , men under fire flles sjler , vret srdeles fornyende og med resultater , der lover godt for de kommende rs planer .
<P>
Det er indlysende , at ikke alle lande i den frste beskftigelsesplan for 1998 har lagt lige stor vgt p alle fire sjler og har fundet lsninger p alle retningslinjerne .
Men det er betydningsfuldt , at disse planer er blevet lagt frem p s kort tid , fra november 1997 til april 1998 .
Og vi synes , at det er meget positivt , at alle medlemsstater er forpligtede til at overveje og med kvantitative ml sge at lse arbejdslshedsproblemet .
<P>
P den anden side kan det i de nationale beskftigelsesplaner konstateres , at de lsninger , som man har fundet under de fire sjler , i de fleste tilflde mangler balance .
Mens alle medlemsstater har truffet foranstaltninger under de to frste sjler - beskftigelsesevnen og ivrkstternden , der p sin vis hviler p evnen til individuelt initiativ - er de ofte svagere , hvad angr de to andre sjler - omstillingsevnen og de lige muligheder - hvor initiativerne mere afhnger af regeringerne end af virksomhederne .
<P>
Med hensyn til Kommissionens forslag for 1999 ser vi fremskridt i :
<P>
omdefinering af den fjerde sjle som sjlen for lige muligheder for kvinder og mnd ; -styrkelse af retningslinjen om kombination af arbejde og familieliv ; -mainstreaming af lige muligheder for mnd og kvinder under alle sjlerne.Strsteparten af forslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder er blevet optaget direkte i den endelige udgave af hr. van Velzens betnkning eller er blevet integreret i mere omfattende punkter , som f.eks. styrkelsen af mainstreamingpolitikken under de tre frste sjler og positiv srbehandling under den fjerde sjle , kombination af arbejde og familieliv , individuel beskatning , knsrelateret statistisk behandling og faststtelse af kvantificerede ml og budgetforpligtelser .
<P>
Det er vigtigt at nvne , at opflgningen af de nationale beskftigelsesplaner skal underkastes en obligatorisk analyse p alle fremtidige topmder for stats- og regeringschefer , hvilket vil gre det muligt for alle - regeringer , parlamenter , arbejdsmarkedets parter og ngo ' er interesserede i denne udvikling - at flge disse forhold tt og regelmssigt , hvilket er s afgrende for den europiske sociale model , som vi nsker at opbygge .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. van Velzens udmrkede betnkning , som PSE-gruppen sttter , satser med rette p strategier , der er bredygtige i lngden , for bekmpelse af massearbejdslsheden , men derudover p en innovativ tilpasning af retningslinjerne for beskftigelsespolitikken .
Srligt vigtige er de strukturelle elementer til fremme af strukturndringen p arbejdsmarkedet , ndvendigheden af en bedre balance mellem de fire sjler i retningslinjerne for beskftigelsespolitikken og fremhvelsen af gender mainstreaming .
Men samtidig skal det helt utilstrkkelige opsving i beskftigelsen opfattes som en udfordring til Unionen og medlemsstaterne om , at de skal n frem til en bedre og mere afbalanceret policy mix og forbedre koordineringen af den konomiske politik , finans- og beskftigelsespolitikken .
<P>
Her f uger fr , Den Monetre Union trder i kraft , er det p hje tid at integrere retningslinjerne for den konomiske politik og for beskftigelsespolitikken p en sdan mde , at virkningen p beskftigelsen bliver kriteriet for koordineringen af politikkerne i god tid , inden budgetforhandlingerne indledes p nationalt plan , og hovedvgten bevidst lgges p denne virkning .
Det skal Europa-Parlamentet omsider deltage i via en interinstitutionel aftale .
<P>
Der er endvidere behov for en aktion fra parterne i lnoverenskomsterne , en aktion , der i Den Monetre Unions tegn skal begynde at harmonisere produktivitetsorienterede opgrelser af lnnen med henblik p at undg faren for lndumping , som ville vre i modstrid med Fllesskabets grundid .
<P>
En revision af grundtrkkene i den konomiske politik og en koordinering af den konomiske politik , som fortjener dette navn , m p ny efterlyses .
Den Europiske Union kan trods den gunstige prognose fra Kommissionen i efterret ikke tillade sig at st stille .
Selv roen p valutaomrdet , som skyldes de perspektiver , der ligger i euroen , m ikke lokke nogen til at lne sig mageligt tilbage !
Allerede i dag mrker vi alle virkningerne af krisen i Sydstasien p de europiske arbejdspladser .
Kemi- , maskin- og elektronikbranchen mrker det allerede i dag ved , at ordrerne svigter , og priserne falder .
Det rammer europiske arbejdspladser !
<P>
Foranstaltninger , der udelukkende er udbudsorienterede , er ikke nok !
Der er behov for at stimulere eftersprgslen ved at give forbrugerne get kbekraft og srge for , at der hersker strre tillid til Den Europiske Unions fremtid .
Derfor fremdrages i betnkning af van Velzen med rette en omlgning af roret i form af skattereformer og skattemssig aflastning af faktoren arbejde .
Men vi har ogs brug for en lnudvikling , der er orienteret efter produktiviteten , samt gede investeringer som et vigtigt bidrag til stabiliseringen af den europiske konomi .
<P>
Med det investeringsvolumen , vi har i dag , og som er alt for lille - de offentlige investeringer andrager knap 2 % af BNP - opns der ikke en vkst med en positiv virkning p beskftigelsen .
Strukturndringen p arbejdsmarkedet skal stttes af en ny udsigt til vkst .
Arbejdspagter kan med held ledsage denne proces .
Der mangler stadig moderniseringsoffensiver , der omfatter hele Europa , med investeringsprojekter inden for omrderne kommunikation , transport , milj , energibesparelser , forskning , udvikling , innovation og kvalificering .
I den forbindelse skal der i en fart en prsentationsliste p bordet , som ogs bner mulighed for en kombination af offentlige og private investeringer .
EU ' s finansministre opfordres til i Maastricht-traktatens nd at holde sdanne investeringer uden for underskuddet p de offentlige finanser , s lnge EU befinder sig et sted mellem massearbejdslshed og stabilitetspagt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , jeg mener , at de store diskussioner om beskftigelsessituationen i Europa nu har net bunden .
Vi har allerede nogle europiske retningslinjer - Amsterdam-traktaten indeholder et srligt afsnit om beskftigelse - og vi har allerede en europisk strategi , der flyder over med nationale aktionsplaner for beskftigelse .
<P>
Vores kre kollega van Velzens betnkning brer prg af hastvrk og har midlertidig karakter , men det vil jeg ikke klandre ham for .
Vi modtager som nsten altid Kommissionens beretning for sent , og den er ogs prget af , at Kommissionen ikke selv er i stand til at udarbejde nogle serise og njagtige analyser i jeblikket .
Men det er helt sikkert , at der er lande i Den Europiske Union - som f.eks. Spanien , mit land - som benytter fremgangsmder , der giver srdeles gode resultater i jobskabelsespolitikken .
Resultaterne , mine damer og herrer , er : ledigheden ned med fire procentpoint , mere end 800.000 nye arbejdspladser og en social dialog , der giver mulighed for en gennemgribende reform af arbejdsmarkedet og en strre stabilitet i beskftigelsen .
For nylig er fagforeninger og regering blevet enige om vigtige sprgsml , som f.eks. deltidsbeskftigelse og indfrelsen af et nyt begreb - supplerende tid - som giver en strre elasticitet i planlgningen af arbejdstiden og erstatter overtid .
Jeg tror , det kunne vre meget interessant at analysere denne ny fremgangsmde .
<P>
Jeg vil ogs kort komme ind p to sprgsml , der er relevante for enhver form for beskftigelsespolitik .
For det frste sprgsmlet vedrrende den forbindelse , der br eksistere mellem uddannelsen og arbejdet .
Det frste job afhnger i stor udstrkning af , om der er tilstrkkelig sammenhng mellem uddannelsesstederne og arbejdsmarkedets behov .
Der er for mange tilflde af uddannelsesmssige fiaskoer , mangelfuld uddannelse og akademikerarbejdslshed i det europiske samfund .
Og hvad der er endnu vrre : Der er en underbeskftigelse , som er ensbetydende med manglende udnyttelse af de menneskelige ressourcer .
<P>
Og for det andet et aspekt , som ikke nvnes i betnkningen , og som jeg synes er vigtigt , og det er , at der er stor modstand mod geografisk mobilitet inden for Unionen og i medlemsstaternes regioner , svel hos dem , der sger deres frste job , som hos de ledige .
Og det har at gre med svel indkomstpolitikkerne som de sproglige problemer eller det lille udbud af boliger , der er tilgngelige for den gruppe .
Fravret af mobilitet og migration fra nogle regioner til andre gr arbejdslsheden strukturbestemt og destabiliserer priser og omkostninger med negative virkninger for virksomhedernes konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke hr. van Velzen , fordi han har medtaget punkt 9 i sin betnkning .
Det drejer sig frst og fremmest om evalueringen af den risikokapital , som vi yder via Investeringsbanken .
I morges behandlede vi her Revisionsrettens rsberetning , hvoraf det fremgr , at det ikke gr s godt med ydelsen af denne risikokapital .
Kriterierne er for generelle , der er ingen sammenhngende politik , og anvendelsen af rentemargenerne er uklar .
Men frst og fremmest , og det vil jeg gerne understrege , Kommissionens rolle indskrnker sig til informationsudveksling .
<P>
Hr. formand , Kommissionen , jeg tror , at der , hvor vi selv er involverde i en betnkning , hvor vi srligt anmoder medlemsstaterne om at foretage sig noget , skal vi selv have orden i tingene .
Jeg anmoder derfor ogs alvorligt kommissren om hurtigt at komme med en evaluering af dette punkt til Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Hvis det ikke stilles i udsigt , vil jeg selv stille sprgsml herom i udvalget .
Kre kolleger , det er allerede nvnt af flere : Oprettelsen af Den konomiske og Monetre Union krver foranstaltninger p mange politiske omrder .
Denne betnkning angiver , at medlemsstaterne flger denne vej , bde med hensyn til en reform af de skattemssige og sociale systemer , men ogs med hensyn til en lang rkke foranstaltninger , der fremmer arbejdsmarkedet .
Her er der et punkt , som jeg gerne vil fremhve : Langsomt , men sikkert forskydes kompetencerne fra det nationale til det europiske plan .
Det mrker borgerne ikke noget til .
Naturligvis gr vi ind for de fleste af de foranstaltninger , der nvnes i betnkningen af hr.van Velzen .
Vi kan ikke leve med en arbejdsdeltagelse p 60 , 5 % .
Men det er p hje tid , at der ogs fres en demokratisk debat i medlemsstaterne om disse foranstaltninger , og at vi ikke , sdan som det ofte hres i Europa-Parlamentet , tror , at det er op til medlemsstaterne , og at Europa-Parlamentet ikke m vre involveret i denne proces , og at der heller ikke er nogen tilbagekobling fra denne proces fra Europa til borgerne .
Med valget lige for dren er det et must , og jeg sprger derfor Kommissionen om , der med hensyn til information om dette punkt kan gres en ekstra indsats .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske kollega hr . Wim van Velzen med hans betnkning .
Men desvrre retter denne smukke betnkning opfordringer og udtrykker nsker svel til Ministerrdet som til Kommissionen . Men , hr. van Velzen , det er et sprgsml , om der findes rer enten i Rdet eller i Kommissionen til at hre p de ting , De skriver i Deres betnkning .
Jeg m erindre Dem om , at der i Amsterdam ikke blevet taget nogen vsentlig beslutning angende beskftigelsen .
I Luxembourg blev bolden spillet over til medlemsstaternes regeringer .
Jeg m erindre Dem om , at i Maastricht-aftalens kriterier for MU ' en blev sprgsmlet om arbejdslsheden med vilje ikke inkluderet .
Jeg m ogs erindre Dem om , at svel i 1998- som i 1999-bugettet , som vi skal stemme om om en mned , er udgifterne til imdegelse af arbejdslsheden , til det sociale Europa , til personer med specielle behov og til den tredje alder stagnerende eller endog ligefrem faldende , og alt dette sker p et tidspunkt , hvor , som De skriver i Deres betnkning , der bliver stadigt frre fuldtidsstillinger , og hvor der kun skabes deltidsstillinger .
Vi har alts frre indtgter i et Europa , hvor omkostningerne stiger , derfor er antallet af nyfattige ogs steget til over 15 % .
Jeg beklager , men alt dette sker med Parlamentets samtykke . Det parlament , der 2. maj 1998 overgav det sociale Europa i hnderne p ledende bankmnd og MU ' en .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Fru formand , nu har den europiske venstreflj i hele sin mangfoldighed en chance for at vise , at den mener det alvorligt med forbedring af beskftigelsen .
I 13 af 15 europiske lande er venstrefljen p en mde med i regeringen .
Min opfattelse er , at europiske vlgere hos venstrefljen sger tryghed mod pengemagt og ustyrede markeder .
Er venstrefljen i stand til at opfylde disse forventninger fra vlgerne ?
Recepterne i de europiske venstrefljsregeringer virker meget modstridende .
Mens der i Storbritannien stoles p , at markedet skaber arbejdspladser , stiles der i Frankrig og Italien efter en forkortelse af arbejdstiden og offentlige investeringer for at forbedre beskftigelsessituationen .
Ogs de betingelser , som EU-landene tidligere har aftalt for Den konomiske og Monetre Union , forsinker kursen i at vende .
<P>
Nu er der behov for at udarbejde et genoplivnings- og beskftigelsesprogram for fire vigtige faktorer .
For det frste er det nedsttelsen af renteniveauet for at kunne hindre krisen , som hrger i verden , adgang til Europa .
Desvrre ser det ikke ud til , at Den Europiske Centralbank , som styres af de sidste par rtiers konomiske lre , er parat til at nedstte renten for at forbedre produktivitet og beskftigelse .
For den andet skal beskatningen ndres til fordel for arbejdsudfrelse .
Den eksisterende beskatning favoriserer formue , investering og den dovne valuta for meget og straffer arbejdsudfrelsen .
For det tredje skal de offentlige investeringer ges , frst og fremmest for at forbedre trafik- og kommunikationsforbindelserne .
Det er ogs p hje tid at holde op med at betragte offentlige investeringer som skadeligt slseri og anerkende betydningen af dem bde som beskftigelsesskabere og som skaber af den ndvendige infrastruktur .
For det fjerde skal der tages fat i planerne for en generel forkortelse af arbejdstiden .
Hvordan forkortelsen skal fres ud i livet , kan variere fra land til land og fra branche til branche , men formlet m vre flles .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , vi lgger jo alle stor vgt p , at medlemsstaterne samarbejder , at de samordner deres strategier for at skabe varige arbejdspladser , og at retningslinjerne for beskftigelsespolitikken ogs gennemfres i disse nationale handlingsprogrammer .
Ind imellem kan det ogs vre ndvendigt at opfordre medlemsstaterne til at gennemfre de eksisterende henstillinger .
Man skal ogs gre sig klart , at der er stor forskel mellem medlemsstaterne , og at der er behov for bde tid og diskussioner , fr disse henstillinger kan vedtages og gennemfres i medlemsstaterne .
<P>

I sin betnkning viser hr. van Velzen tydelige tegn p utlmodighed og nsker at presse p , nogle gange mske endda for meget , f.eks. gennem forslaget om koordinering af den konomiske og finansielle politik , hvilket jo er utroligt vidtgende .
<P>
De fleste forslag er vldigt gode , navnlig de , der drejer sig om kortere arbejdstid og fleksibel nedsttelse af arbejdstiden , og dette kan blive en del af kampen mod arbejdslsheden .
Jeg vil ligeledes anbefale kollegerne at stemme for vores ndringsforslag , som gr lidt lngere end Wim van Velzens med hensyn til en forkortelse af den almindelige arbejdstid i Europa .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , arbejdslsheden i Unionen er alt for stor p trods af den gunstige konomiske udvikling , som vi har oplevet i de seneste r , og det srligt for de lavest uddannede , de langtidsledige og blandt dem ogs kvinderne .
Ikke kun i Europa , men i hele verden stiger presset fra den verdensomspndende arbejdslshed .
Jeg henviser srligt til de mange millioner arbejdslse blandt ungdommen i den tredje verden .
Det mrkes i hele Europa , og det udgr en risiko for forvridning af samfundet og fattigdom .
Problemerne med asylansgerne er kun delvist en flge heraf .
Fremme af beskftigelsen skal sledes erkendes i medlemsstaterne , Unionen og ogs i de internationale organisationer som det primre ml .
I lyset af den faldende konomiske vkst er dette endnu mere vigtigt .
<P>
Betnkningen af hr. van Velzen illustrerer dette srligt tydeligt , og det vil jeg gerne sige ham tak for .
Den Europiske Unions prstationer med hensyn til arbejdslsheden er sm , lser vi i betnkningen .
Forskellene mellem og i medlemsstaterne er fortsat store p trods af strukturfondene .
Evalueringen af de nationale handlingsplaner indeholder ganske vist positive punkter , men ogs mange huller og mangler .
Jeg nvner f.eks. , at man i mit land ikke har vret i stand til at reducere byrderne p arbejde .
Det glder ogs manglerne i de fire sjler .
EU-lederne har desvrre for sent erkendt , at der skal vre strre ligevgt mellem et monetrt Europa og beskftigelsespolitikken .
Sammen med ordfreren hr. van Velzen siger vi ja til kvantificerede mlstninger , ja til uddannelse og deltagelse .
Vi siger ogs , at valget af et europisk investeringsprogram , er et godt valg .
Vi stemmer for betnkningen , men der str for meget i den , hr. formand . Vi mener , at man efterhnden ikke kan se skoven for bare trer .
Hvis Europa ikke gr beskftigelsen til en prioritet , har det ingen fremtid for sine brn , og s har det selv ingen fremtid .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , rede kolleger , betnkningen af van Velzen giver et prcist billede af den konomiske situation i Europa i det sidste r . Vi har p den ene side en forsigtig optimisme , der skyldes den positive udsigt til Europas flles mnt , og som skyldes en let , men pviselig konomisk vkst , og p den anden side har vi et klima med mistillid og ustabilitet , der skyldes de mange internationale finanskriser i Asien , steuropa og Latinamerika , som har negative flgevirkninger for det europiske marked .
Desuden er der arbejdslsheden , som stadig er det strste sociale problem p vores kontinent , navnlig for kvinder og unge .
<P>
Principielt er vi sledes enige i betnkningens retningslinjer med henblik p at ivrkstte nogle effektive beskftigelsespolitikker i medlemsstaterne .
Jeg vil isr gerne understrege vigtigheden af erhvervsuddannelse , som dog skal forbedres meget og tilpasses arbejdsmarkedets krav . Der er et stort modstningsforhold med hensyn til erhvervsuddannelse .
Det er sandt , at de midler , der er til rdighed , ikke er tilstrkkelige , men man m ogs sige , at mange af investeringerne anvendes p en drlig mde , nemlig til kurser af meget ringe kvalitet , der kun har en meget lille indvirkning p beskftigelsen .
Mere generelt er det ndvendigt at forlange , at medlemsstaterne foretager en ordentlig reform af skolesystemerne .
Revisionsretten gjorde for nylig opmrksom p , at der i Italien er en stor procentdel af akademikere , som har svrt ved at finde et arbejde , netop p grund af skolesystemets utilstrkkelighed og navnlig p grund af de utilstrkkelige universiteter , hvor der gres alt for lidt ud af det praktiske og anvendelige aspekt af den teoretiske undervisning .
<P>
Den anden bemrkning , jeg gerne vil fremstte , vedrrer kvinderne .
Det er dem , der diskrimineres mest p arbejdsmarkedet , ogs fordi det er dem , der har ansvaret for familien og eventuelt ogs for at pleje og hjlpe de ldre og de handicappede .
<P>
Parlamentet har navnlig - og ved mange lejligheder - mindet Kommissionen om , at det er ndvendigt at sikre de kvinder , der arbejder , og ikke mindst de enlige kvinder , nogle hensigtsmssige sociale forsorgsstrukturer , da retten til et arbejde ellers bliver en sand illusion .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme ind p et andet forslag i betnkningen , nemlig den mere fleksible tilrettelggelse af arbejdstiderne .
Sfremt de konomiske vilkr muliggr dette , kan det faktisk vre fornuftigt og nskeligt at stte den ugentlige arbejdstid ned og navnlig at indfre deltidsarbejde for at skabe nye arbejdspladser .
Man skal dog ikke glemme , at enhver nedsttelse af arbejdstiden skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter , s man undgr nogle lovmssige pbud , der blot ville medfre en uhensigtsmssig og skadelig mangel p fleksibilitet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , van Velzen-betnkningen er afbalanceret og af hj kvalitet .
Det er resultatet af ordfrerens vilje til at finde en konsensus , der omfatter de mangfoldige sociale forhold i Europa i den aktuelle konomiske situation .
Investeringsbekymringer , sttte til SMV ' erne , et beskatningssystem , der prmierer ivrksttervirksomheder , arbejdsvilkr , gradvis nedsttelse af arbejdstiden og en bedre fordeling af denne , lnninger , social beskyttelse , reelt kvalificerende uddannelse og relevante undervisningssystemer giver alt sammen social mening til omstillings- og beskftigelsesevnen , der uden denne orientering ville vre kyniske ml , rent konomiske , hvilket jeg gerne vil have , at Kommissionen skal vre klar over .
<P>
Arbejdslsheden er ikke uundgelig , men jeg nsker ikke for andre lande i EU den lsning , som man har fundet i store omrder af Portugal , hvor tre generationer arbejder for at sammenskrabe en spansk mindsteln , en halv belgisk , en kvart tysk , med nsten fuld beskftigelse .
En verden , hvor borgere , nr de er arbejdslse , isr hvis de er kvinder , mister 50 til 100 % af deres indtgt , og hvor de , for at f adgang til livsforndenheder , er afhngige af familiens solidaritet , den svage solidaritet fra det offentlige og jeres solidaritet via samhrigheden .
<P>
Min sttte til denne betnkning er faktisk baseret p , at den er et sikkert og afgrende skridt henimod at give substans til beskftigelsesevnen .
Vi nsker ikke for de lande , der har en hj arbejdslshed , en lsning , der svkker den enkelte borger og den europiske sociale model .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , der var premiere for fire r siden : P topmdet i Essen blev der vedtaget en omfattende strategi for p europisk plan at gribe mere aktivt ind i bekmpelsen af arbejdslsheden under nje overholdelse af subsidiaritetsprincippet .
Der var premiere for et r siden : P beskftigelsestopmdet i Luxembourg blev der aftalt retningslinjer med henblik p at sikre et hjt beskftigelsesniveau .
Der er premiere i dag : Vi vurderer offentligt , hvad der er net og ikke net i de nationale handlingsplaner .
Der er navnlig underskud p uddannelsesomrdet med for f efteruddannelsesforanstaltninger , for ringe deltagelse af ldre arbejdstagere , med uddannelsesforlb , der ikke i tilstrkkelig grad satser p nye teknologier og med uddannelsessystemer , hvor der ofte mangler relation til praksis , gruppearbejde og kendskab til forholdene i andre lande .
P den mde kan forbedring af evnen til integration p arbejdsmarkedet - den frste sjle i handlingsplanerne - nppe bringes i stand .
<P>
Ogs den fjerde sjle - styrkelse af ligestillingspolitikken p arbejdsmarkedet - tillgges stadig for ringe vgt .
Hr. kommissr , dr , hvor der mangler brnepasning - vuggestuer , halv- og heldagsbrnehaver - har isr kvinder ingen mulighed for at komme ud p arbejdsmarkedet .
Men der er lyspunkter : Stadig flere medlemsstater , eksempelvis Tyskland , tilpasser sig ndrede erhversstrukturer .
Rammevilkrene for initiativtagere forbedres , og en aktiv beskftigelsespolitik er omsider ved at aflse den passive .
Nu glder det om at institutionalisere dialogen mellem KOFIN-Rdet , ECB , aktrerne inden for socialpolitikken , arbejdsmarkederts parter , Rdet , Kommissionen og Europa-Parlament med henblik p at afstemme den konomiske politik og den monetre politik , herunder den strengt ndvendige stabilitetspagt , bedre med beskftigelsespolitikken .
<P>
Det kommende topmde i Wien skal prioritere rigtigt i stedet for at vkke falske forhbninger f.eks. i stil med det skaldte omfattende investeringsprogram med milliardbelb , som medlemsstaterne jo alligevel ikke finansierer .
I s fald , nemlig hvis det er realistisk , er der store chancer for , at ogs de , der er ramt af arbejdslshed og udstdelse , mrker , at Europa overvinder forhindringer og passivitet , forstr at koordinere og giver vsentlige impulser og nye ider .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det tempo , som udviklingen foregr i i dag , kan ikke absorbere den hje arbejdslshed .
Den konomiske udvikling i EU var i 1997 2 , 7 % og forventes at vre omkring 2 , 8 % i 1998 , mens reallnninger blev forget med knap 1 % . Til trods for det blev arbejdslshedstallene ikke lavere .
Antallet af fuldtidsstillinger bliver frre , mens det kun er deltidsbeskftigelsen , der stiger .
Fattigdomsspgelset og den sociale isolations spgelse rammer allerede eller truer direkte millioner af Unionens borgere .
I sandhed hvor meget optimisme tillader disse fakta ?
Beskftigelsespolitikken viser sig efter vores mening at vre utrovrdig og en faktor til at tilspidse krisen .
Det er den konklusion , som EU ' s borgere kommer til .
Og selvom sagerne forholder sig p den mde , s prioriterer Kommissionens meddelelse industriens og handlens konkurrencevilkr , stabilitetsaftalen , den monetre stabilitet , fremme af deltidsbeskftigelse og uformelle arbejdsformer og det at st til rdighed for arbejdsmarkedet - et pfund , der flytter ansvaret for at f arbejde fra staten og dens politik til arbejdstageren .
<P>
Hr. formand , arbejderne forkaster denne politik .
De venter sig intet af den . Og det eneste , de kan gre , er at intensivere deres kamp for at kuldkaste den .
Til det forml vil de finde os p deres side .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , nr vi taler om det sociale Europa , vil jeg for det frste gerne takke hr. van Velzen , og i vrigt undtagelsesvis ogs Kommissionen , for indsatsen vedrrende konsultation af arbejdstagerne .
Med Vilvorde og senest Levis i frisk erindring er det bydende ndvendigt at styrke arbejdstagernes ret til information og hring , bde nr en virksomheds investeringsstrategi fastlgges , og nr der skal trffes beslutning om udflytning af en virksomhed .
En indsats for at sikre get information - ja , jeg vil g s vidt som til at tale om medbestemmelse - er et skridt i den rigtige retning .
<P>
Til gengld m jeg sige , at Kommissionens sociale handlingsprogram generelt lader meget tilbage at nske , nr det glder ambitionsniveau og overordnet mlstning .
Ganske vist henvises der , med rette , til nedsat moms p arbejdskraftintensive tjenesteydelser , til reducerede byrder for sm og mellemstore virksomheder , til fleksibilitet og undervisning m.m. Jeg m imidlertid sprge : Hvad er der blevet af de lfter , der blev givet p beskftigelsestopmdet i Luxembourg i november 1997 ?
Det er politisk helt afgrende , at et ambitist projekt ser dagens lys , et projekt , som kan styre indsatsen p dette omrde .
Der er i virkeligheden behov for en ny velfrdsstat , som fremmer beskftigelse og livslang uddannelse for enhver borger i Den Europiske Union .
Med andre ord , en velfrdsstat , som sikrer enhver kvinde og enhver mand , fra Lissabon til Berlin og fra London til Rom , samme rettigheder i tilflde af ledighed .
<P>
Personligt drmmer jeg om at se ordet arbejdslshed bandlyst fra vores ordforrd . Og det er ikke blot tom tale .
Konkret drejer det sig om , at enhver afskedigelse , enhver ledighedsperiode , automatisk skal udlse adgang til lnnet , forpligtende uddannelse - og det skal vel at mrke ikke blot vre en  opbevaringsordning  .
Det drejer sig om at omstte ordene fra beskftigelsestopmdet i Luxembourg i november i handling - ord , alle 15 medlemslande godkendte : Det prioriteres hjt , at alle unge skal tilbydes job eller uddannelse , fr de har vret ledige i seks mneder , voksne , fr de har vret ledige i et r .
<P>
Skal vi virkeliggre tankerne om et hjt beskftigelsesniveau , m vi g endnu videre og foresl , at den enkelte hele livet igennem veksler mellem erhvervsaktivitet og uddannelse , uden afbrydelser og alts uden arbejdslshedsperioder .
<P>
Hr. formand , der er tale om et ambitist projekt , men ogs et projekt , som ville betyde , at Europa igen ptog sig at vise vejen , nr det glder fremskridt p det sociale omrde .
Finansieringen af projektet kunne hentes dels fra de FRF 2.300 milliarder , der hvert r anvendes til bekmpelse af arbejdslsheden , dels fra strukturfondene , der - forudsat de var mindre opsplittede - fint ville kunne tjene dette forml .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , de seneste statistikker viser et fald i antallet af arbejdslse .
Ved en nrmere undersgelse viser det sig imidlertid , at arbejdslshedstallet ganske vist er faldet , men i langt ringere omfang , end konomien er vokset i samme periode . Ogs det faktum , at ca .
23 millioner europiske borgere lever p et eksistensminimum , giver stof til eftertanke . Det giver ligeledes stof til eftertanke , nr den foreliggende betnkning advarer mod billige Mc-jobs og krver opretholdelse af en stabil valuta .
Retningslinjerne fra topmdet i Luxembourg for en positiv beskftigelsespolitik er rgerrige .
Ingen vil for alvor modstte sig alternativer til beskatning af arbejde . Ingen vil g imod foranstaltninger til en forbedring af investeringsklimaet eller af uddannelsen og videreuddannelsen .
Men disse opskrifter er jo ikke nye .
Allerede p topmdet i Essen blev hvidbogen om beskftigelse drftet , og det var njagtig de samme foranstaltninger .
<P>
Men det virker desillusionerende at se , hvor lidet konkrete disse foranstaltninger i de nationale handlingsplaner for beskftigelse er .
I talrige nationale handlingsplaner faststtes der sledes ingen eller kun mangelfulde konkrete ml og finansielle midler .
Der mangler adkvate indikatorer , tal p budgetmidlerne , opstilling af prioriteringer og disses virkninger over tid .
Hvorledes skal en rlig evaluering af beskftigelsespolitikkens fremskridt og resultater f.eks. foreg ?
Jeg vil blot sige , at jeg godt kan hre budskabet , men jeg tror ikke p det , hvis medlemsstaterne ikke gennemfrer mlene .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg tilslutter mig de kolleger , der har sagt , at den proces , der blev sat i gang i Luxembourg , er positiv , men at der i Wien skal tages klare skridt fremad .
Jeg vil fokusere p t for mig meget vigtigt aspekt , hr. kommissr .
Det er p hje tid , at medlemsstaterne stter lighedstegn mellem mere arbejde og lige muligheder for kvinder .
I betnkningen af hr. van Velzen gr vi meget klart ind for en halvering af klften mellem knnene .
Det krver et srligt engagement af medlemsstaterne gennem alle retningslinjer , og det er ogs et engagement for positiv handling .
Et par eksempler : Det drejer sig om , at kvinder er oftere og lngere ledige , og det er godt , hr. kommissr , at medlemsstaterne har valgt forebyggelse af langtidsledighed .
Men det betyder ogs , at kvinder skal tilgodeses proportionalt i aktiveringsforanstaltningerne .
Det betyder ogs , at medlemsstaterne , ikke som de nu gr , fjerner al opmrksomhed fra langtidsledigheden , hvor kvinderne er overreprsenteret .
Nej , de to ting skal g hnd i hnd og komplementere hinanden .
<P>
For det andet anmoder vi ogs om et klart engagement i flere uddannelsesmuligheder for dem , der nu er i beskftigelse .
Kre kolleger , jeg finder , at det er en skandale , at kvinder p deltid i de fleste uddannelsesplaner i virksomhederne udelukkes fra uddannelsesmuligheder .
<P>
For det tredje krver det ekstra opmrksomhed ved lnforhandlingerne for den uacceptable lnklft p 20-30 % mellem mnd og kvinder .
Konsekvensen m vre , at lnstigningerne ved lnforhandlingerne frst og fremmest gr til de undervurderede kvinder .
Det forudstter ogs , at medlemsstaterne ikke kun stirrer sig blinde p deltidsarbejde , men ogs ivrkstter en diskussion om mere familievenlige former for arbejdsfordeling og nedsat arbejdstid , som f.eks. en firedages arbejdsuge .
Vi gr i vrigt ogs ind for , at Kommissionen p ny fremstter forslag om at skrpe det eksisterende arbejdstidsdirektiv .
<P>
Til sidst , hr. formand , opstillingen af konkrete mlstninger har allerede vist sig nyttig .
Vi skal styrke denne politik for alle retningslinjer , og et vigtigt sprgsml for min gruppe er , at Kommissionen hurtigt faststter bench marks for hensigtsmssigheden af den sociale beskyttelse .
Vi skal srge for , at mere arbejde samtidig betyder mere kvalitetsarbejde , alts arbejde med en god social beskyttelse .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg giver min ikke jvne og retoriske tak til ordfreren , og jeg vil forsge at anskueliggre fire ider , fire overvejelser , som efter min mening kan berige betnkningen .
<P>
For det frste savner jeg en henvisning til samordningen af de konomiske politikker med den monetre politik , alts til samordningen mellem Rdet ( konomi og finans ) og Den Europiske Centralbank .
Den nyere litteratur , og isr Krugmann , begynder at stte sprgsmlstegn ved , om det er fornuftigt at blive ved med at give prisstabiliteteten frsteprioritet , nu hvor jobskabelsesniveauet er historisk lavt .
Og selvom jeg mener - og som Carlos Gasliba har sagt - at konomisk stabilitet er grobunden for jobskabelse , mener jeg ogs , at det er ndvendigt med en strre samordning og en opmrksomhed fra Den Europiske Centralbanks side i den henseende .
<P>
For det andet beklager jeg , at de erfaringer , Parlamentet hstede , da der blev lavet en sammeligning , benchmarking , mellem jobskabelsen i Europa og i USA , ikke er blevet udnyttet .
Bortset fra nogle ider , som er blevet gentaget her af visse talere - fleksibilitet og liberalisering af visse markeder , srligt markedet for tjenesteydelser og arbejdsmarkedet - stod der i rapporten , at en af de grundlggende rsager til , at USA er foran med hensyn til jobskabelse , er den strre vgt , de lgger p forskning og udvikling , den strre deltagelse fra det private initiativs side i de flles bestrbelser samt lsningen med at begunstige F & U gennem skattelettelser i stedet for med direkte sttte , sledes at der er forbindelse mellem projekterne og opnelsen af fordele .
<P>
For det tredje tales der p afgiftsomrdet om moms i sektorer , der er arbejdskraftkrvende .
Jeg synes , det er p tide at sprge sig selv , om der er fornuft i at fortstte med en mervrdiomstningsafgift som den , der s dagens lys i 1967 , hvor der var overskud af arbejdspladser , og hvor der manglede arbejdskraft i Europa , og om det ikke er ndvendigt at undersge , om det stadig er fornuftigt straks at fratrkke den afgift , som belaster kapitalgoderne og dermed begunstiger udskiftningen af arbejdskraft med anlgsaktiver .
<P>
Og en sidste bemrkning . Jeg er enig i det , der vedrrer transeuropiske net , men det er p tide at gre fremskridt og sige , om vi vil finansiere dem p basis af overskudsreserver , ved gldsstiftelse eller p anden vis .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det synes , som det fremgr af van Velzens betnkning , at vre bevist , at der ikke er en direkte sammenhng mellem konomisk fremgang og jobskabelse .
Der er blevet skabt job , men ikke job nok , og de sociale betingelser i Europa er heller ikke blevet forbedret : 15 % af arbejdsstyrken lever under fattigdomsgrnsen .
<P>
Europaraplyen , Den Monetre Union , som siges at skulle beskytte Europa imod de finansielle og konomiske udsving i verden , synes heller ikke at kunne forhindre , at visse virkninger nr kontinentet .
Derfor mener vi , at der skal lgges vgt p visse dele af hr. van Velzens betnkning .
<P>
En af disse vedrrer dogmatismen omkring stabilitetsbegrebet , den stabilitetsplan , der absolut skal opfyldes .
Vi mener , at denne dogmatisme m hre op , for jobskabelse er uhyre vigtig nu , hvis vi ogs nsker , at konomien skal forbedres .
Den stabilitetsplan beskftiger sig mere med den monetre stabilitet end med stabilitet i beskftigelsen .
<P>
Og endelig , hr. formand , vil jeg henlede opmrksomheden p to af de fire sjler , som beskftigelsesstrategien omfatter : sjlerne for omstillingsevne og lige muligheder .
<P>
Men hensyn til omstillingsevnen m arbejdsmarkedets parter deltage for bl.a. at drfte arbejdstid og nedbringelse af overarbejde .
<P>
Og hvad angr lige muligheder , har vi ved mange lejligheder sagt , at kvindernes adgang til arbejde og deres ln er meget mindre end mndenes , og denne fjerde sjle har vret meget svag i alle medlemsstaternes strategier .
Derfor skal det stttes , at der er tjenester , der sikrer kvindernes adgang og tilbagevenden til arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr. van Velzen , der har forstet at tage de fundamentale emner op i forbindelse med dette vigtige aspekt af konomien , som beskftigelsen er .
Det har han gjort i en periode , der er kendetegnet af usikkerhed , da der ikke er nogen tvivl om , at vi i forhold til de konklusioner , som medlemsstaternes regeringer nede frem til i november 1997 , i dag har en situation , der har ndret sig radikalt , bde inden for Fllesskabet - hvor den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union i mellemtiden er begyndt , og hvor vi har fet stabilitetspagten med alle dens konsekvenser - og i resten af verden , hvor man ikke kan bengte , at der er sket nogle meget alvorlige ndringer netop her p det seneste .
Der er nemlig uden tvivl ved at ske en tilbagegang , der rammer mindst 40 % af verdensbefolkningen , sdan som ordfreren gjorde opmrksom p . Europa og Nordamerika er indtil videre ikke blevet revet med af denne blge , men der er dog ingen garantier med hensyn til fremtiden .
<P>
Den vkstrate , vi har i Europa , er faktisk utilstrkkelig i forhold til behovet for vkst i beskftigelsen , og vi har som flge heraf en forskel , der skal rettes op p .
Vi er overbeviste om , at man ikke kan lse beskftigelsesproblemet ved hjlp af retsakter og dekreter om beskftigelsen .
Man skaber ingen arbejdspladser gennem et dekret ; man skaber arbejdspladser ved at fremme den konomiske vkst , og det er derfor ndvendigt , at alle gr en indsats for at fremme denne vkst ved hjlp af nogle hensigtsmssige politikker , navnlig af skattemssig karakter , og ved hjlp af en hensigtsmssig sttte til den konomiske udvikling .
<P>
Der er sledes sprgsmlet om investeringerne , som s vidt muligt skal vre produktionsfremmende , og som derfor skal vre samlet dr , hvor de kan f en virkning .
Ingen af de investeringer , der udelukkende er af social karakter , vil give noget resultat .
Jeg hber , at dette vil vre den indfaldsvinkel , der bliver taget i betragtning p det nste topmde i Wien , som hele Europa retter sin store opmrksomhed imod .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , betnkningen af van Velzen er en fremragende betnkning .
Det er en betnkning med prcise forslag , der ligger tt p virkeligheden uden bidrag til demagogi og med nogle opfindsomme ider .
Hvis jeg personligt skulle fremhve noget , m det vre afsnittet om forebyggelsesstrategien .
Jeg hber og nsker , at denne betnkning fr den strst mulige sttte her i Parlamentet .
<P>
De millioner af ledige i Den Europiske Union betyder ikke , at denne forhandling er overfldig , tvrtimod .
Og takket vre denne og andre diskussioner ges beskftigelsen under alle omstndigheder omend langsomt som en flles politik , der ndvendigvis skal vre samordnet med de konomiske politikker .
<P>
Ledigheden skaber forskellige former for udelukkelse , usikkerheden hindrer den personlige udvikling , og mangelen p personlige forventninger gr , at den ledige arbejdskraft fr et afhngighedsforhold til dem , der kan skaffe et job .
<P>
De offentlige myndigheder har forpligtelse til ikke blot at vrne om principperne om solidaritet , lige muligheder og ligeln , de skal ogs fremme aktive politikker og skabe grundlggende betingelser , der kan svkke den strste bekymring i vores samfund , nemlig ledigheden .
De offentlige myndigheder skal , som det str i betnkningen , vedtage en konomisk politik , der styrker eller fremmer investeringsstyret vkst , ger forbrugernes tillid og opretholder eftersprgslen efter forbrugsvarer p hjemmemarkedet .
<P>
Det er pkrvet , at de offentlige myndigheder indtager en meget mere energisk rolle med henblik p udvikling af aktive arbejdsmarkedspolitikker , og et vist vovemod ville vre nyttigt for at kunne gribe den eksisterende situation an .
Stillet over for en vis bevarelse af dereguleringsbegrebet , som plejer at blive brugt som det store argument , vil vi fortsat tale for forslag , der kombinerer fleksibilitet med sikkerhed .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , jeg vil naturligvis gerne lyknske ordfreren , hr. van Velzen .
Man bemrker i hans betnkning , at der iflge de oplysninger , vi har til rdighed , faktisk har vret et fald i arbejdslsheden i lbet af ret , men dette skal ikke give os for store forhbninger , for det er kun en marginal positiv tendens , vi ser i Europa .
Hvis vi begynder at analysere den reelle situation i de enkelte medlemsstater , kan vi i vrigt se , at der er store forskelle inden for de 15 medlemsstater .
F.eks. ligger arbejdslsheden i Italien fortsat p ca . 12 % .
<P>
Hvad er det for nogle lsninger , vi har fastlagt ?
Det er naturligvis at reducere arbejdsomkostningerne og at fremme ivrksttervirksomhed , navnlig i forbindelse med de sm og mellemstore virksomheder .
Det er allerede blevet fremhvet , hvor vigtig uddannelsen og de faglige kvalifikationer er , s jeg vil ikke komme nrmere ind p dette emne .
Jeg vil blot understrege en ting , som allerede str i betnkningen , og som efter min mening er yderst vigtig , nemlig forslaget om en reduktion af momsen for de tjenesteydelser , hvortil der anvendes meget arbejdskraft .
Dette forslag blev allerede fremsat af Rdet den 21. oktober 1997 .
Det ville vre en god id at tage dette forslag op igen p en vigtig og afgrende mde , ligesom det ville vre en god id igen at opfordre Den Europiske Investeringsbank - der allerede havde givet sit tilsagn - til at finansiere projekterne , ogs til satser , der er lavere end markedssatserne , naturligvis under forudstning af , at disse projekter reelt skaber beskftigelse , og at de sledes er vigtige set ud fra dette synspunkt .
<P>
Og hvorfor ikke foresl en ndring af Centralbankens vigtige rolle ?
Dette nye instrument , der blev skabt for at holde inflationen nede i de 15 medlemsstater , kan og br f et andet vigtigt ml , nemlig at holde arbejdslsheden under kontrol .
I USA har Federal Reserve en lignende rolle . Dette instrument burde sledes tage sig af den ogs i Europa meget vigtige opgave at holde je med beskftigelsen .
Jeg tror , at den samfundsmssige betydning af disse nye institutioner , der er ved at blive skabt , fortjener at blive understreget .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse handler om beskftigelse . Om beskftigelse i Europa i 1998 .
Den handler om beskftigelsessprgsmlet og ikke om arbejdslshedsproblemet og arbejdslshedsstatistikken .
<P>
Hr. van Velzen har dog srlig i de begrundelser , som ledsager beslutningsforslaget , vret godt tt p at opklare , hvorledes der er strre behov for at tale om beskftigelsens kvaliteten end om de alvorlige arbejdslshedstal og den bekymring , som de afstedkommer .
Det skal ogs fremhves , hvorledes nogle af ordfrerens iagttagelser om yderligere konomisk vkst kan synes pass , da den ikke er blevet til virkelighed .
Det er jo ikke hans skyld , men den mde , som konjunkturen har udviklet sig p .
<P>
Som en sidste bemrkning , som tiden tillader , nemlig , at det ikke er negativt i sig selv , at Kommissionen bringer terminologien om sjlerne over i hans betnkning om beskftigelsen .
Men den tvetydighed skal afvises , der ad dn vej og srlig gennem begrebet om beskftigelsesevnen - selvflgelig den frste sjle - vil gre de arbejdslse og deres ringe kvalifikationer ansvarlige for arbejdslsheden .
Og endnu mere erklre et samfundssystem for uskyldigt , der skaber og bruger den strategisk .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det store arbejde , han har udfrt , og for den betnkning , som han p s kort tid har lagt p bordet .
<P>
Det er umuligt at arbejde under disse forhold .
Det forklarer muligvis hans angreb p vores ndringsforslag .
Der var naturligvis nogle punkter i betnkningen , som vi ikke var enige i .
Vi har ogs holdt os tilbage p udvalgsmderne .
Vi har derfor flt os tvunget til p ny at indgive de ndringsforslag , der drejer sig om disse punkter .
Det betyder naturligvis ikke , at alle kompromisser dermed bortfalder .
Men vi befandt os i en meget vanskelig situation , hvor vi skulle lave ndringsforslag til en endnu ikke eksisterende betnkning .
Det betyder ganske enkelt , at vi i fremtiden skal finde en anden lsning , selvom jeg godt er klar over , at ordfreren ikke kan gre noget .
<P>
Med hensyn til emnet : Ledigheden falder heldigvis for frste gang lidt , men det betyder naturligvis ikke , at det fortstter i fremtiden .
Der er mrke skyer i horisonten .
Vi skal sledes fortstte den pbegyndte strategi .
Faktisk mener jeg , at denne stategi har haft strre succes , end nogen havde kunnet forudse .
Der har vret meget kynisme om denne strategi , men den viser sig alligevel at virke .
Den viser sig virkelig at fre til forandringer i medlemsstaterne .
Ikke i tilstrkkelig grad , men alligevel .
<P>
Nu er der risiko for nogle ting , der ogs delvist er nvnt i betnkningen af hr. van Velzen .
Punkt 7 om det brede investeringsprogram er noget , som vi ikke kan acceptere , fordi vi s vender tilbage til diskussionen om den samlede strategi .
Vi har tidligere afvist et bredt investeringsprogram , a ) fordi der ikke er penge til det , og b ) fordi det ikke virker p europisk plan .
Vi har vanskeligt ved nu at skulle acceptere det , uanset at der nu er 11 socialdemokratiske statsministre i EU .
Det betyder ikke , at vi straks ndrer standpunkt .
<P>
Det andet punkt , som jeg ogs gerne vil fremhve , er sprgsmlet om skatterne .
Jeg mener , det er rigtigt , at ordfreren henleder opmrsomheden herp .
Det er meget beklageligt , at diskussionen herom , og srligt med hensyn til momsen , er slet helt fejl i Rdet , og at regeringer , der var for , ikke gr mere ved sagen , og at de par regeringer , der var imod , benbart fr deres vilje .
Det beklager jeg meget .
Jeg hber , at Parlamentet er i stand til at f sat sagen p dagsorden p ny .
<P>
Det var de vigtigste punkter .
Vi kan p visse betingelser tilslutte os , hvis vi ikke gr det til noget helt andet , og sfremt tilstrkkelig mange af vores ndringsforslag vedtages .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , det er muligt , at der samlet i EU et forekommer en tilbagegang i arbejdslsheden , selvom jeg ikke ved , om man er blevet sygdomsfri , nr feberen falder fra 41 til 40 , 5 .
Det , jeg gerne vil nvne som en erfaring fra mit eget land , er en intensivering af arbejdslsheden , isr blandt unge og kvinder . Den falder sammen med og forlber parallelt med Grkenlands forsg p opfylde kriterierne for sin optagelse i Den konomiske og Monetre Union .
Og i den betydning mener jeg , at vi er kommet frem til selve essensen i bekmpelsen af arbejdslshedsproblemet i dag .
For nogle f r siden fik vi hvidbogen  Arbejdslshed , Udvikling , Konkurrenceevne  .
Jeg ved ikke hvad , der kom ud af alt det , mske kom der noget ud af det , men der kom ikke det ud af det , som vi forhandlede her i salen , endsige hele den alarm , der blev slet i Europa-Parlamentet og overalt .
Men i dag mener jeg , at hvis vi nsker , at svel hr. van Velzens positive ider som kommissr Flynns og den samlede Kommissions forsg p at skabe en strategi , der lgger op til visse bastioner mod arbejdslsheden , skal f nogle resultater , s m den udvikling , der er skitseret i Maastricht-traktaten , ndres .
En ndring , der betyder , at der bliver inkorporeret sociale og arbejdslshedskriterier i udviklingen mod Den konomiske og Monetre Union , som betyder , at investeringerne ikke indplaceres inden for de offentlige underskud , og som betyder , at Den Europiske Centralbank i hvert fald ogs flger samme kurs som Federal Reserve i USA .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , for det frste mener jeg , at den strategi , der blev startet i Luxembourg , giver gode resultater , og at det er starten til strukturelle forandringer p det europiske arbejdsmarked .
Vi forventer dog , at retningslinjerne bliver justeret og skrpet i Wien , s medlemsstaterne skal engagere sig endnu mere konkret med kvantitative udgifter .
Vi forventer , at Kommissionen forbedrer forslagene i den henseende .
<P>
For det andet kan det ikke ngtes , at antallet af arbejdspladser er steget med 750.000 i 1997 p basis af konomisk vkst , der nu bringes i fare af finansielle kriser andre steder i verden .
Derfor er det ndvendigt at styrke den konomiske vkst med et bredt europisk investeringsprogram .
Der er allerede talt nok om TEN ' s .
Nu skal der trffes klare beslutninger .
<P>
For det tredje sttter jeg de kolleger , der gr ind for strre deltagelse p arbejdsmarkedet af kvinder , ldre og ogs af handicappede .
Sidste element , hr. formand , reduktionen af arbejdsbyrderne er en meget ptrngende sag .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , selvom konomien i Europa i de senere r udvikler sig i forholdsvist mere tilfredsstillende tempo - f.eks. havde vi i 1997 en udvikling p 2 , 7 % - s kan man ikke konstatere et tilsvarende fald i arbejdslsheden .
Der er tale om et fald i arbejdslsheden , men det er lille , overordentlig lille , og i visse stater har arbejdslsheden bidt sig fast og stiger markant som f.eks. i mit land .
Det betyder , at udviklingen ikke i sig selv skaber nr s mange arbejdspladser , som vi har brug for .
Vi har samtidig brug for strukturelle foranstaltninger p arbejdsmarkedet , og det er i den retning , vi skal rette vores opmrksomhed .
<P>
Hr. formand , da det er et faktum , at arbejdslsheden er et paneuropisk fnomen , krves der en koordinering af medlemsstaternes politikker for samlet og effektivt at modst problemet .
En lsning p arbejdslshedsproblemet og en beskftigelsesfremme br virkelig vre en europisk sag .
Men det er vigtigt , at enhver form for koordinering gr i den rigtige retning . For vi kan alle koordinere , vi kan fre den samme politik og alligevel ende med at forge arbejdslsheden .
Men her vil jeg gerne sige - sknt det fremkalder allergi hos visse kolleger - at vi m se p , hvad der sker i Amerika , vi m se p , hvad der sker i Japan .
Det er ikke ndvendigt , at vi efterligner det amerikanske eller det japanske forbillede , men vi m se p , hvorfor arbejdslsheden dr er lavere , og lre noget af det . Ligesom vi ogs kan lre noget af visse lande inden for EU , som allerede har en overordentlig lav arbejdslshed .
Men jeg er sikker p , at der inden for disse rammer findes strre smidighed p arbejdsmarkedet , at der gennemfres foranstaltninger , ssom modernisering af skatte- og lovgivningssystemet angende beskftigelsen , at der gives skattemssige og andre tilskyndelser til at investere i virksomheder , isr i de sm og mellemstore , at det indre marked er gennemfrt , og at arbejdskraftens frie bevgelighed stttes , at fordelingen af arbejdstiden er smidig , at omkostningerne ud over lnningerne er reduceret , at effektive beskftigelsespolitikker bliver fremmet , at der ikke kun bliver lagt vgt p arbejslshedskasserne , og endelig at man anvender bevillingerne og mulighederne for uddannelse og efteruddannelse gennem den europiske socialfond , om hvilken jeg nrer stor tvivl , om i hvor vid udstrkning den har den effektivitet , som den kunne have , hr. formand .
<SPEAKER ID=65 NAME="Flynn">
Jeg takker Dem , hr. van Velzen , for Deres betnkning .
Det er et stimulerende dokument , der indeholder en grundig gennemgang af de vsentligste arbejdsmarkedsproblemer i Den Europiske Union , og det indeholder helt bestemt en rkke meget gode og interessante forslag til fremtidige foranstaltninger .
<P>
For et r siden forelagde jeg Parlamentet det frste st retningslinjer for beskftigelsen .
Det glder mig at kunne oplyse Dem om , at vi har net meget betydelige fremskridt og stor succes siden da .
Alle medlemsstater har levet op til de politiske forpligtelser , de indgik i Luxembourg sidste r .
Kommissionen har i sit udkast til en flles rapport for 1998 behrigt genspejlet dette fremskridt ved at gre de nationale beskftigelsespolitikker mere strukturerede og gennemsigtige f.eks. ved at berette om konkret finansiering for de nationale beskftigelsespolitikker og om strukturer for overvgning og vurdering .
Dette fremskridt er i klar overensstemmelse med forslagene i hr. van Velzens betnkning .
<P>
Jeg er navnlig glad for at se , at budskabene om forebyggelse og aktivering som ledende principper for beskftigelsespolitikken er trngt ind i de nationale myndigheders og arbejdsmarksparters mde at tnke p .
Sdanne principper er begyndt at blive udmntet i konkrete foranstaltninger , som medlemsstaterne allerede har pbegyndt i r .
Jeg anerkender og bifalder dette fremskridt .
<P>
De ved godt allesammen , at et tidligt indgreb for at forebygge ungdomsarbejdslshed , langtidsledighed og overgangen fra en behandlende til en forebyggende tilgang er meget centralt for strategien .
Kernen i de argumenter , hr. van Velzen har fremfrt , er , at vi m anlgge en forebyggende tilgang til problemet .
<P>
Der er ogs blevet truffet konkrete foranstaltninger , f.eks. med at reducere antallet af unge , der forlader uddannelsessystemet uden de forndne kvalifikationer .
Dette understreges meget kraftigt af hr. van Velzen og hr . Thomas Mann , og det kan jeg tilslutte mig af hele mit hjerte .
De vil bemrke , hr. van Velzen , at livslang uddannelse er et nglepunkt i vores henstilling til 1999-retningslinjerne , der skal behandles i Wien .
Det , vi siger i de nye retningslinjer , er , at vi nsker , at flere skal f adgang til arbejdsmarkedet og navnlig ldre arbejdstagere .
Dette punkt er ikke blevet tildelt tilstrkkelig opmrksomhed , og betnkningen sttter os heri .
<P>
Jeg skal blot henlede Deres opmrksomhed p en bemrkning i beretningen om beskftigelsestal om , at hje beskftigelsesprocenter afhnger af uddannelsesniveauet .
Dette m vre et vsentligt trk i medlemsstaternes udvikling af disse politikker .
<P>
Vi taler om at forbedre miljet for ivrksttere , tilskynde til og bist ved etablering af nye virksomheder , koordinering mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne , bevidstgre arbejdsmarkedsparterne mere om deres potentielle bidrag , udvikle sjlen for omstillingsevne , indfre skattereformer for at reducere skattebyrden p arbejdskraft , tilskynde til strre bevidsthed om , hvordan man undgr knsadskillelse og lette adgangen til arbejdsmarkedet for alle .
Her vil jeg gerne henvise til fru Van Lanckers kommentarer om kvinder p arbejdsmarkedet .
Rent faktisk behandler beretningen om beskftigelsestal netop dette sprgsml .
Fru Van Lancker , jeg vil blot gerne henlede Deres opmrksomhed p , at lige muligheder nu er et vsentligt element i vores strategi .
De vil bemrke , at vi ikke kun taler om integrering af ligestillingsaspektet , vi taler om et horisontalt sprgsml og er ikke kun afhngige af den fjerde sjle som sttte for Deres argument .
Der er blevet taget fuldt ud hensyn til Deres og Parlamentets kommentarer .
<P>
Udkastet til en flles beretning fastslr disse opmuntrende udviklinger , men det er kun begyndelsen , og der er lang vej tilbage .
Vi m inddrage arbejdsmarkedets parter mere p alle niveauer og fremme og udvikle en strk partnerskabstilgang p lokalt plan , der fremmer ivrkstternden og lokal konomisk udvikling , navnlig inden for servicesektoren .
Jeg er helt enig i det , fru Ojala sagde om servicesektoren .
De vil bemrke , at hovedsprgsmlet i beretningen om beskftigelsestal , hvor vi drager sammenligninger mellem det , der sker i USA , og det , der sker i Den Europiske Union , er , at vi ikke har udviklet servicesektoren , som de har gjort det i USA .
I Den Europiske Union er 39 , 2 % og i USA 54 % beskftiget i servicesektoren .
Det er den store forskel .
<P>
Vi m udarbejde nye muligheder for at snke skatten p arbejde , der er forenelige med den overordnede makrokonomiske strategi for stabil vkst og for at ge beskftigelsen i MU ' en , og vi m udtnke og gennemfre mere konkrete foranstaltninger for at ge indsatsen for lige muligheder p vores arbejdsmarkeder for kvinder , handicappede og indvandrere .
<P>
I Deres betnkning , hr. van Velzen , fremstter De en lang rkke forslag om en yderlige udvikling af strategien .
Jeg tror , at det vil ske .
Den drivende kraft er til stede .
Jeg er glad for at fortlle Dem , at mange af Deres forslag og ider allerede er blevet medtaget i vores forslag for 1999 .
Det vil De se afspejlet i resultatet af topmdet i Wien .
<P>
I sit forslag til retningslinjer for beskftigelsen for 1999 har Kommissionen sgt at konsolidere den politiske fremdrift , der er net i r .
De sagde selv , hr. van Velzen , at der foregr en stille revolution .
Jeg kunne godt have tnkt mig , at den ikke var s stille .
Men fremdriften er til stede , medlemsstaterne har ptaget sig deres forpligtelse , og jeg tror , at det vil blive styrket meget efter topmdet i Wien .
<P>
For at sikre konsekvens og kontinuitet er der meget f justeringer af betydning i forslaget for 1999 .
Det bevarer strukturen med de fire sjler og de tre operationelle ml for hele Europa .
Ikke desto mindre indarbejder det retningslinjerne fra Det Europiske Rd i Cardiff , og det sttter sig til vurderingen af den flles beretning om beskftigelsen for 1998 og beretningen om beskftigelsestal for 1998 .
En rkke vsentlige tilfjelser og i nogle tilflde nye retningslinjer sigter p at lgge srlig vgt p aktive foranstaltninger i 1999 : at udvikle livslang uddannelse , at gre arbejdsmarkedet mere bent for alle ved p alle mder at udnytte servicesektorens beskftigelsespotentiale og kombinere arbejds- og familielivet p en bedre mde .
<P>
Kommissionen har ogs identificeret en rkke horisontale sprgsml .
De omfatter en ligestillingspolitik med integrering af ligestillingsaspektet , informationssamfundet , sort arbejde , strukturfondenes og navnlig socialfondens rolle , lokal udvikling og behovet for at forbedre flles indikatorer og kvantitative ml .
At bevge sig i denne retning krver realisme og ambition .
Flles ml krver sammenlignelige statistikker p europisk plan , og konkrete foranstaltninger for at forbedre statistikken , sdan som den ser ud i dag , vil blive foreslet af Kommissionen i en srlig rapport , der vil blive forelagt topmdet i Wien .
<P>
Dette rs revision af retningslinjerne er imidlertid en god anledning til at udvikle denne dimension af strategien yderligere .
Kommissionen har foreslet et nyt ml , som medlemsstaterne individuelt skal stte sig for at ge antallet af arbejdstagere , der nyder gavn af livslang uddannelse .
Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at stte sig konkrete ml for andre retningslinjer i overensstemmelse med deres nationale prioriteter og muligheder .
<P>
Fru Boogerd-Quaak og fru Todini nvnte Fllesskabets finansieringsinitiativer for EIB og EIF .
Jeg vil gerne sige , at EIB ' s Edinburgh-lnefacilitet p ECU 5 milliarder til generelle infrastrukturprojekter stadig er i kraft .
Kbenhavn-faciliteten for SMV er p plads og er blevet optaget fuldt ud .
Vkst- og miljpilotprojekterne er p plads med ln p mske ECU 1 , 6 milliarder . EIF er bemyndiget til at forpligte op imod 20 % af dens egne midler .
EIB ' s srlige Amsterdam-handlingsprogram p ECU 1 milliard til finansiering af srlige foranstaltninger er ligeledes p vej .
Vi vil med glde drfte disse p et givet tidspunkt i fremtiden .
<P>
Den flles beretning om beskftigelsen for 1999 vil for frste gang forsge at vurdere indvirkningen af de nationale handlingsplaner for beskftigelsen .
Det vil vre en prve for os alle .
Det vil give vores medlemsstaters borgere en konkret demonstration af , at vi har bevget os fra ider til handling og konkrete resultater .
S den stille revolution , hr. van Velzen , er ved at f lidt af en politisk fremdrift .
Strategien er der , og vi har ml , en tidsplan og en konvergenspolitik .
Vi har behov for bedre implementering , men jeg tror , at det vil lykkes for os .
<SPEAKER ID=66 NAME="van Velzen, Wim">
For det frste , hr. kommissr , jeg er virkelig en heldig mand , fordi alt det , jeg foreslr , allerede er medtaget i Kommissionens planlgning .
Men det er ikke det , jeg vil pointere .
De har hrt mange talere beklage sig over den mde , vi har skullet udarbejde denne betnkning og komme med ndringsforslag .
Det skyldes den meget korte frist , der er givet Europa-Parlamentet .
Jeg vil meget gerne hre kommissrens mening om mit forslag herom i punkt 30 i min betnkning .
Hvordan har De tnkt Dem at lse dette problem i fremtiden ?
<SPEAKER ID=67 NAME="Flynn">
Hr. formand , vi har meget stramme tidsrammer til at behandle alt dette .
Det vil helt klart skulle overvejes yderligere , nr traktaten er blevet ratificeret .
Jeg kan faktisk ikke sige nu , hvordan vi skal f passet alt dette ind i planen .
<P>
Nr man ser p de beretninger , der kommer nste r i juni - forberedelsen af den flles rsberetning , den flles beretning om beskftigelsen - og overholdelsen af alle tidsfristerne , herunder beretningen om hringen i henhold til traktaten sammen med Parlamentet senere p ret , kan jeg endnu ikke se , hvordan vi skal f plads til det alt sammen .
Der vil skulle indgs nogle nye aftaler mellem institutionerne for at gre det muligt for os at overholde tidsplanen , sledes at vi kan vre frdige til topmdet i december hvert r .
Vi er ndt til at overveje nje , hvordan dette kan gres .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=5>
Det sociale handlingsprogram 1998-2000
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0381 / 98 ) af Hughes for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om Det Sociale Handlingsprogram 1998-2000 ( KOM ( 98 ) 0259 - C4-0343 / 98 ) .
<SPEAKER ID=70 NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans og hans tjenestegrenes samarbejde og for den mde , hvorp medlemmerne af dette Parlament og mere konkret medlemmerne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har fet lejlighed til at bist med at udforme indholdet i denne nye sociale handlingsplan .
<P>
Begrundelsen i min betnkning opridser tidsplanen og beskriver , hvordan udvalgets koordinatorer ved en rkke lejligheder i slutningen af 1997 og begyndelsen af 1998 var i stand til at mde reprsentanter fra kommissrens kabinet og embedsmnd fra GD V for at drfte programmets indhold og bist mig med at udarbejde et arbejdsdokument , der skitserede , hvad vi mente skulle med .
<P>
Det , der her foregik , er en god model for samarbejde mellem vores to institutioner , og det er ikke overraskende , at det har frt til udarbejdelsen af en meddelelse fra Kommissionen , som jeg i store trk er tilfreds med .
<P>
Lighederne mellem meddelelsen og vores arbejdsdokument er forklaret nrmere i bilaget til betnkningen .
<P>

Der er imidlertid nogle f punkter , hvor der er forskelle - det glder enten ting , der mangler i meddelelsen , eller som efter vores mening er mangelfuldt dkket . Tre af disse ting er efter min mening af srlig betydning .
<P>
Den frste vedrrer den civile dialog .
Vi havde anmodet om en meddelelse om den civile dialogs fremtid som en vedvarende proces , men meddelelsen giver n det indtryk , at den vil fortstte med ikke at best af meget mere end socialpolitiske fora to gange om ret .
<P>
Det andet vedrrer vores krav om et rammeinstrument for social beskyttelse for at gre brug af de nye muligheder i artikel 137 , stk . 3 , i Amsterdam-traktaten .
Vi mener , at indsatsen p dette omrde er strkt fragmenteret , og at den i bedste fald er sammenstykket . Dette krav bliver ikke opfyldt p passende vis .
<P>
Det tredje vedrrer behovet for at indlede et forberedende arbejde om et handlingsprogram til bekmpelse af forskelsbehandling i medfr af artikel 13 i Amsterdam-traktaten og et nyt program om social integration baseret p artikel 137 , stk .
2 , sledes at der kan fremsttes forslag herom umiddelbart efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten til nste forr . Dette er ikke specifikt dkket i Kommissionens meddelelse , og de henvisninger , der mtte vre , synes at relatere alt for specifikt til integrationen p arbejdsmarkedet .
<P>
I min begrundelse sagde jeg , at jeg , hvis kommissren kunne give os en garanti omkring disse punkter , ville henstille til godkendelse af det sociale handlingsprogram .
Det forekommer mig , at arbejdet i Kommissionen er skredet frem p disse punkter , isr hvad angr den civile dialog og de imdesete programmer til bekmpelse af forskelsbehandling og social udstdelse , og jeg hber , at kommissren kan give os disse garantier .
<P>
Ud over disse vsentlige punkter , er der en rkke specifikke punkter , der mere har karakter af uafsluttede sager , og som jeg hber , at Kommissionen vil vre villig til at medtage .
Nogle flger af tidligere tilsagn fra Kommissionen , ssom forslaget om beskyttelse af arbejdstagere , der arbejder hjemme , forslaget om seksuel chikane samt forslaget om fuldstndiggrelse af de lovgivningsmssige rammer for ligebehandling af mnd og kvinder i sociale sikringsordninger .
Andre forslag vedrrer behovet for at revidere eksisterende bestemmelser , ssom behovet for at vurdere virkningen af reglerne for god praksis i forbindelse med sikring af lige ln for arbejde af samme vrdi og behovet for at ndre direktiv nr . 86 / 613 og udarbejde den evalueringsrapport , der skulle have vret udarbejdet forlngst , om direktivet om sundhed og sikkerhed for gravide kvinder p arbejdspladsen .
<P>
Endelig ved jeg , at Kommissionen inden for sundheds- og sikkerhedsomrdet er engageret i konstant at holde je med risiciene og fremstte forslag , hvor dette mtte vre forndent .
Vi er glade for at se dens engagement , nr det glder sprgsmlet om belastninger i forbindelse med skader fra ensidigt , gentaget arbejde , men vi mener ogs , at der nu er tilstrkkelige beviser for Kommissionen til ogs at skride ind , nr det glder stress p arbejdspladsen .
<P>
En fagforening - GMB - er tilstrkkelig urolig over personalenedskringer inden for sundheds- og sikkerhedsenhederne til at have sendt et udkast til direktiv om arbejdsrelaterede lidelser , som jeg vil give til Dem efter forhandlingen .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg er glad for Kommissionens meddelelse .
Da jeg udarbejdede arbejdsdokumentet tidligere i r , prvede jeg at finde et handlingsprogram , der indtog en mere holistisk og politisk holdning end de checklister , vi tidligere har set , et program , der tager hensyn til de nye muligheder , der er skabt af Amsterdam-traktaten , og den rolle , som den sociale dialog skal spille , og et program , der koncentrerede sig om de nye beskftigelsesretningslinjer og beskftigelsesstrategien , samtidig med at det stadig beskftigede sig med sprgsml og grupper , der ikke ndvendigvis er tilknyttet arbejdsmarkedet .
Meddelelsen gr alle disse ting .
Hvis kommissren kan give mig de garantier , jeg har bedt om i relation til nogle f punkter , som jeg har rejst , vil jeg med fornjelse henstille til , at Parlamentet godkender den .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet og vil blive genoptaget kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=72 NAME="Schmid">
Hr. formand , jeg henleder Deres og Europa-Parlamentets opmrksomhed p , at ndringen af datoen i ndringsforslag 7 ikke refererer til artikel 1 , stk . 3 , men til artikel 1 , stk .
2. Der er i begge tilflde tale om den samme dato .
Det er blot et sprgsml om logik .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=73 NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg nsker blot at fremstte tre bemrkninger med hensyn til afstemningen om ndringsforslagene .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 29 og 30 blev de medtaget , fordi udtrykket  ikkeinterventionsafprvninger  er uforsteligt i den italienske udgave , og tilfjelsen  observationsundersgelser  giver ogs de centre , der ikke forsker med henblik p registreringen af lgemidler , mulighed for at forske .
<P>
Min anden bemrkning er , at ndringsforslag 14 gr teksten i artikel 7 , stk . 2 , uforenelig med artikel 7 , stk .
3 . ndringsforslag 31 retter op p denne mangel p sammenhng uden at ndre tankegangen i ndringsforslag 14 , og jeg mener derfor , at det er hensigtsmssigt at stemme om ndringsforslag 31 , fr der stemmes om ndringsforslag 14 .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at artikel 35 fr artikel 17 til at bortfalde , sfremt den bliver vedtaget .
Samtidig mener jeg , at den br tages i betragtning fr artikel 16 , da den ville f det sidste stykke i artikel 16 , hvor der str  sponsorerne underretter de kompetente myndigheder p det tidspunkt , hvor de trffer sdanne foranstaltninger  , til at bortfalde .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , det drejer sig om en sproglig tilpasning i ndringsforslag 1 og 10 .
I udvalget benyttede vi den tyske tekst som grundlag for afstemningen , og i udvalget anmodede jeg om , at den engelske version blev tilpasset .
Men i forbindelse med forelggelsen af ndringsforslagene p plenarforsamlingen er nu ogs den tyske originalversion blevet ndret .
Det er bydende ndvendigt , at det gres klart , at der her stemmes om det , som udvalget ogs har vedtaget i den tyske originalversion .
Det drejer sig om begrebet  gesetzlicher Vertreter  ( den lovlige reprsentant ) .
Her skal det vre helt entydigt , at for personer , der ikke selv er i stand til at give tilsagn om at deltage i kliniske afprvninger , skal den lovlige reprsentant give sin tilladelse .
Hvis det kan misforsts p engelsk p grund af oversttelsen , kan den engelske version tilpasses med legal responsable person , men p tysk m der ikke st andet end  der gesetzliche Vertreter  , sledes som der blev stemt om i udvalget .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , nu da vi er i gang med generelle bemrkninger og for ikke bagefter at afbryde afstemningen , vil jeg sige , at der er forskellige versioner af ndringsforslag 7 .
Nr begrebet  doktor  , som bruges i daglig tale , anvendes her , skal det forsts som lge , en uddannet inden for medicin .
Der findes doktorer inden for arkitektur , kemi , ingenirvidenskab osv .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , da vi med ndringsforslag 28 , som vi vedtog med stort flertal , her har truffet den principielle afgrelse , at der kun m foretages kliniske afprvninger p personer , der ikke selv er i stand til at give tilsagn , hvis der er sikkerhed for , at de er direkte gavnlige , vil jeg lige anmode om , at vi fr den endelige afstemning endnu en gang sprger Kommissionen om , hvorledes den forholder sig til dette ndringsforslag .
Jeg tror , at det vil vre helt afgrende ogs for de fortsatte afstemninger , bde for Kommission , Rd og Parlament .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Fru Breyer , Deres bemrkning er ret uortodoks , for sdanne ppegninger hrer ordfreren til og ikke andre kolleger .
Jeg ville ikke fortstte , men jeg skal notere dem i referatet .
<P>
Efter vedtagelsen af Kommissionens forslag
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg nsker blot at sige tak og at anmode Kommissionen om at vre lydhr over for Parlamentets nsker .
Et meget stort flertal i Parlamentet har fremsat visse krav og udver sledes et pres , som jeg mener , der br tages hensyn til .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=79 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg vil afklare to ting vedrrende ndringsforslag 1 og 2 .
I begge tilflde drejer det sig om genindfrelse af tekster , der fandtes i dokumentet fr afstemningen i udvalget .
Men der er en vigtig forskel p de to ndringsforslag .
ndringsforslag 1 gr ud p at genindfre en tekst , som jeg selv tog ud som flge af en aftale , jeg lavede med den socialdemokratiske talsmand , fru Wemheuer .
Jeg beder derfor om Parlamentets sttte til at kunne holde aftalen , og derfor anbefaler jeg at stemme nej til ndringsforslaget .
<P>
ndringsforslag 2 drejer sig ogs om genindfrelse af en tekst i betnkningen .
Men det drejer sig om en tekst , der blev taget ud af betnkningen som flge af vedtagelsen af et andet ndringsforslag , der sljfede den tekst .
I dette tilflde er det ordfrerens holdning , at man stemmer , som man vil .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , en generel bemrkning , da jeg ved , De lgger stor vgt p proceduresprgsml : To grupper har i forhold til den foreliggende tekst anmodet om henholdsvis 13 og 23 srskilte afstemninger .
Lad mig for god ordens skyld understrege , at anmodningerne ikke er fremsat af vores gruppe .
Som De ser , kan alle grupper gre brug af de rettigheder , de har i henhold til forretningsordenen .
<P>
For at vende tilbage til ordfrerens indlg vil jeg godt gre opmrksom p , at ndringsforslag 1 er en tilfjelse til forligsteksten .
ndringsforslaget er sledes ikke i strid med forligsteksten , som er vedtaget i udvalget .
Hvad angr ndringsforslag 2 , har der , s vidt jeg kan vurdere , indsneget sig en fejl i den tyske udgave af teksten , idet det franske verbum  prvient  er oversat til  stellt  ( af verbet  stellen  ) , mens det rettelig burde oversttes til  warnt  ( af verbet  warnen  ) .
Jeg mener , at den tyske udgave br rettes p dette punkt .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Mange tak for indlgget , hr .
Fabre-Aubrespy . Lad mig understrege , at jeg p ingen mde har nsket at antyde , at Deres gruppe er ene om at anmode om srskilt afstemning .
Ogs andre grupper fremstter anmodning herom .
Jeg beklager , hvis jeg har udtrykt mig uprcist og derved efterladt et fejlagtigt indtryk .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg har to sm bemrkninger .
Min frste bemrkning er , at nr De henviser til Formandskonferencens beslutning om , at denne betnkning ikke kan henvise til artikel 206 , s betyder det , at denne henvisning skal fjernes , da man ellers skaber en situation , hvor vi citerer henvisningen uden at stemme med absolut flertal , sdan som artikel 206 foreskriver .
Eftersom artikel 188 C i traktaten netop omhandler dette , br det st i betnkningen .
<P>
Min anden bemrkning er , at der er et sprogligt problem i punkt T . Det franske udtryk ladite enqute administrative bliver p italiensk oversat med  den skaldte administrative undersgelse  , hvorved ladite bliver til la soi-disant .
Jeg beder Dem om at srge for , at denne rettelse bliver indfjet i den italienske udgave .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , jeg noterer deres bemrkning .
<P>
Vi gr videre med afstemningen , og for at hr . Fabre-Aubrespy ikke skal bekymre sig , vil jeg gerne nvne , at de fleste srskilte afstemninger denne gang sker efter anmodning fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , jeg vil blot stille Dem et sprgsml til forretningsordenen . Er det i overensstemmelse eller i modstrid med forretningsordenen , at medlemmer frer lange telefonsamtaler p deres mobiltelefoner .
Hr . McMillan-Scott gr det hele tiden , og jeg vil gerne henlede Deres opmrksomheden p dette .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Hr . Evans , De har fuldstndig ret .
Bde andre af mine kolleger og jeg selv har gentagne gange fra denne talerstol bedt om , at der ikke under afstemningerne samtidig bliver frt telefonsamtaler over vores mobiltelefoner .
Jeg ved ikke , hvor presserende telefonsamtalen var for hr . McMillan-Scott , men nr det er absolut ndvendigt , kan kollegerne g ud af salen , s de ikke ringer , mens afstemningen foregr .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , vores gruppe stemte imod den forelagte betnkning af Fabra Valls .
Jeg ppegede i gr , i hvor hj grad denne betnkning vidner om den efterhnden velkendte skandale i forbindelse med MED-programmerne , og jeg begrundede i mit indlg i gr , hvorfor vi var enige i indholdet i denne betnkning , som imidlertid m ndres , sledes som vi netop har anfrt , for at vende tilbage til den tekst , der blev fremlagt af ordfreren .
<P>
Skandalen har vret kendt siden forret .
To gange har Europa-Parlamentet anmodet Kommissionen om at overgive sagens samlede akter til de nationale domstole og sledes lade disse afgre , hvorvidt sagen henhrer under deres kompetence .
Hidtil har Kommissionen kun videregivet en del af sagens akter .
Dette vkker mistanke om , at Kommissionen nsker at dkke over ulovligheder , fordi nogle af Kommissionens egne ansatte kunne vre involveret i disse .
<P>
Kommissionen har imidlertid i henhold til traktatens artikel 206 pligt til at gre sit yderste for at efterkomme de bemrkninger , der fremsttes i forbindelse med dechargeproceduren . Her er vi ved sagens kerne .
Vil et flertal i Europa-Parlamentet drage konsekvenserne af de erklringer , der gentagne gange er fremsat i denne sag , eller lader man det blive ved tomme trusler ?
I betnkningen lser vi , at Parlamentet nu vil overveje at anlgge passivitetssgsml mod Kommissionen , og vi konstaterer , at man afviser vores ndringsforslag 1 - et ndringsforslag , som blot gentager advarslen til Kommissionen om , at Europa-Parlamentet vil ngte at give decharge , sfremt Kommissionen ikke efterkommer vores krav . P denne baggrund fornemmer vi , at Europa-Parlamentet endnu en gang er p vej til at bje af .
<P>
Jeg glder mig sammen med mine kolleger over , at 102 af Europa-Parlamentets medlemmer har stemt imod denne betnkning , formodentlig med samme begrundelse .
I Budgetkontroludvalget stod jeg alene med mit synspunkt .
De pgldende 102 medlemmer har sledes ved stemmeafgivningen tilkendegivet , hvilken rolle de nsker , Europa-Parlamentet skal spille .
<P>
Betnkning af Pirker ( A4-0390 / 98 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Palm">
Denne betnkning indeholder et forslag om oprettelse af et toldinformationssystem , som bl.a. Europol skal have adgang til .
Eftersom jeg ikke kan se noget positivt ved dette fderale politi uden demokratisk kontrol , kan jeg ikke g ind for , at det udstyres med sdanne befjelser .
En mere detaljeret begrundelse findes i min stemmeforklaring til betnkning A4-0396 / 98 .
<SPEAKER ID=88 NAME="Theorin og Wibe">
Denne betnkning indeholder et forslag om oprettelse af et toldinformationssystem , som bl.a. Europol skal have adgang til .
Eftersom vi ikke kan se noget positivt ved dette fderale politi uden demokratisk kontrol , kan vi ikke g ind for , at det udstyres med sdanne befjelser .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Schmid ( A4-0377 / 98 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Andersson og Lw">
Vi vil gerne takke ordfreren for et godt stykke arbejde med en vigtig betnkning .
Den globale informationsstrm , som Internettet giver mulighed for , skal i grunden betragtes som fri og ben kommunikation , der knytter mennesker sammen uden regler .
Den regulering , som omtales i betnkningen , er en indsats for en ndvendig selvjustits , hovedsageligt for at hindre kriminelle aktiviteter , der finder sted p Internettet , f.eks. brneporno .
<P>
Den betnkning , som fremlgges her , er en yderligere forbedring af Kommissionens oprindelige forslag , og vi vil navnlig fremhve betnkningens forslag om europisk kvalitetsmrkning og behovet for flles minimumsbestemmelser for definitioner af ulovligt materiale .
Sidstnvnte skyldes , at forskelle mellem medlemsstaterne ikke m fre til , at bander , der f.eks. formidler brneporno , kan udnytte disse forskelle til at fortstte deres umenneskelige og groteske virksomhed .
<SPEAKER ID=90 NAME="Blak og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for et EF-handlingsprogram , der skal fremme selvregulering , udvikle filtrerings- og klassificeringssystemer og tilskynde til oplysningsaktiviteter og sttteforanstaltninger .
Vi er i hj grad tilhngere af at yde konomisk sttte til initiativer , der skal begrnse vold og porno p Internettet .
Men vi har stemt imod et flles europisk kvalitetsmrke , som uddeles af Kommissionen .
Det er ikke Kommissionens opgave at afgre , hvad der er amoralsk materiale .
Vi har ogs stemt imod en harmonisering af civil- og strafferetten i medlemslandene .
Retspraksis i medlemsstaterne er udtryk for de forskellige nationale kulturer og traditioner for , hvad der br censureres , og hvorledes der br straffes .
Det er vigtigt at skelne mellem , hvad der er ulovligt , og hvad der er anstdeligt eller krnkende for moralen .
<P>
Vi skal have et europisk samarbejde om bekmpelse af ulovligt materiale som brneporno .
P det omrde skal vi hurtigst muligt have udvidet Europols kompetence , s vi bliver i stand til at bekmpe internationale netvrk for fremstilling , salg og distribution af brnepornografisk materiale .
<SPEAKER ID=91 NAME="Blokland">
Det er med blandede flelser , at jeg har modtaget Rdets flles holdning .
<P>
P den ene side er jeg glad for , at der arbejdes p en s effektiv som mulig bekmpelse af  forurening  p Internet .
Samarbejde mellem medlemsstaterne p dette omrde er absolut ndvendig .
<P>
P den anden side er jeg meget kritisk med hensyn til den kunstige skelnen mellem  ulovlig  og  skadelig  , sdan som det sker generelt .
Brnepornografi er ulovlig , mens voksenpornografi kun er skadelig for brn .
Det enorme og afskyelige omfang af seksuelt misbrug af kvinder og brn burde gre os mere realistiske .
<P>
Jeg har stttet ndringsforslaget om det europiske hjemmesidegodkendelsesmrke .
Nr udbydernes selvregulering og personligt ansvar for Internetbrugere prioriteres , skal det gres s nemt som muligt .
<P>
ndringsforslaget om juridiske sprgsml p EU-plan har jeg ikke stttet .
Grnserne for ytringsfriheden i lovgivningen i de forskellige medlemsstater er s store , at jeg finder det spild af energi at forsge at ndre Rdets holdning p dette punkt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Buffetaut">
Internettets hastige udvikling rejser allerede nu det vanskelige sprgsml : Hvordan undgr vi , uden at indfre egentlig censur p Nettet , at dette nye kommunikationsmiddel kommer til at tjene som formidler af ulovlige aktiviteter , ssom prostitution , pdofili eller udbredelse af rekrnkende pstande eller holdninger ?
<P>
Det eneste realistiske svar er at gribe ind i forhold til Internetudbyderne . Det er ogs udgangspunktet for den forelagte EF-handlingsplan .
Planen lgger hovedvgten p adfrdskodekser , som skal udarbejdes af Internetudbyderne selv . Der skal alts vre tale om selvregulering .
<P>
Europa-Parlamentet havde i forbindelse med frstebehandlingen stillet forslag om en europisk kvalitetsmrkning for Internetudbydere , der overholdt sdanne adfrdskodekser .
Kommissionen har afvist dette forslag , hvilket vi finder beklageligt .
Vi sttter derfor ndringsforslaget om at tage denne tanke op igen .
<P>
Indholdet p og anvendelsen af Internettet rejser nogle srdeles vanskelige juridiske sprgsml , hvorfor Rdet forbeholder sig ret til om ndvendigt at indkalde ekspertbistand med henblik p en vurdering af disse problemer .
Europa-Parlamentet nsker at g et skridt videre og gre en sdan eksperthring obligatorisk . Rdets holdning forekommer mest hensigtsmssig .
Efter vores opfattelse br sdanne vurderinger kun ivrksttes , sfremt der viser sig et reelt behov herfor .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at det jo er med Internettet som med alle kommunikationsmidler . De afspejler en kultur og en tnkemde .
De afspejler til dels vores samfund med dets spndinger , dets modstninger , dets hedonisme og amoralitet , men ogs dets kreativitet og den enkeltes behov for at bryde den ensomhed og elendighed , som kun alt for ofte er resultatet af denne tids materialisme og individualisme .
<P>
Tegner Internettet undertiden et usknt billede , br vi sprge os selv hvorfor .
<SPEAKER ID=93 NAME="Seillier">
Det er med Internettet som med alle menneskelige frembringelser : De kan tjene s vel gode som drlige forml .
Den forelagte betnkning af Schmid indeholder en handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet .
Mere sikker p hvilket omrde ?
Lad os sige det bent og rligt : p det moralske omrde . Andre betnkninger beskftiger sig med beskyttelse af forbrugernes interesser i forbindelse med elektronisk handel .
Det drejer sig her kort sagt om at beskytte i srdeleshed de unge brugere af Internettet mod pornografi , skjulte tilbud om prostitution og risiko for menneskehandel .
Og med al respekt for de af vores kolleger , der har talt om censur i forbindelse med denne handlingsplan : Disse risici er srdeles reelle .
<P>
Det forekommer under alle omstndigheder ndvendigt at fremme en hj grad af selvregulering blandt Internetudbyderne i form af deklarationer og adfrdskodekser . Endvidere br vi fremme forskningen med henblik p at finde effektive metoder til at flge elektroniske spor og sledes finde frem til de ansvarlige .
Ophavsmndene til det ulovlige indhold p Internettet skal holdes ansvarlige og med dem udbyderne . Ingen skal kunne unddrage sig ansvar ved at sige :  Jeg er blot udbyder af adgang til Nettet .

<P>
Vi m endvidere endnu en gang understrege , at enhver form for pornografi br betragtes som ulovlig , ikke kun brnepornografi .
Det er anstdeligt , at menneskekroppen betragtes som en genstand og seksualitet som udnyttelse af den anden , og det uanset om det drejer sig om brn eller voksne .
<P>
Betnkning af Amadeo ( A4-0407 / 98 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg stemte hverken ja eller nej til Amadeo-betnkningen , selvom jeg finder betnkningen som sdan udmrket .
Dermed ville jeg protestere imod forkastelsen af ndringsforslag 36 , som navnlig De Europiske Socialdemokraters Gruppe stod for .
ndringsforslaget gik ud p , at i tilflde af , at den lge , der str for de kliniske afprvninger , overtrder bestemmelserne , sammenkaldes der en form for disciplinrudvalg under lgernes organisation eller en komit i lgernes nationale organisation .
Jeg mener , at ogs lger , der gr s meget for os alle , har ret til , at deres organisation i tilflde af et problem informeres , hres og kan bist lgerne .
Jeg beklager den lgefjendtlige holdning i De Europiske Socialdemokraters Gruppe og har med min stemmeadfrd villet protestere imod den .
<SPEAKER ID=95 NAME="Blokland">
 I Europa er der forskellige kulturelle traditioner , men ogs forskellige religioner .
 Jeg citerer Kommissionens forslag til et direktiv om indfrelse af en god klinisk praksis .
Denne udtalelse var for mig afgrende for min indstilling til clinical trial directive .
<P>
Retten til at vurdere , om kliniske prver er etisk forsvarlige , er forbeholdt medlemsstaterne netop p grund af disse kulturelle og religise forskelle .
Det drejer sig her om et vigtigt emne , og beslutninger , om hvorvidt kliniske prver skal tillades , kan ikke trffes uden videre .
Etiske udvalg kan aldrig opn s stor kompetence som de nationale myndigheder .
<P>
Endvidere har alle medlemsstater udviklet deres eget system , der udgr grundlaget for , om der m foretages prver .
Industrien kender disse regler , og man er bange for , at et EU-direktiv ved at skabe uklarhed bliver et ekstra led i beslutningsprocessen om kliniske prver .
P den mde gr vi det europiske marked mindre tillokkende .
<P>
Disse overvejelser fik mig til , nu hvor ndringsforslag 13 , 14 og 15 er vedtaget , at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bonde, Lis Jensen og Sandbk">
Vi har i dag stemt imod Amadeos betnkning om gennemfrelse af god klinisk praksis ved gennemfrelse af kliniske afprvninger af lgemidler til human brug .
Vi mener , at medlemsstaterne selv skal kunne bestemme sundhedssystemernes indretning , og at sundhedspolitik ikke br harmoniseres p EU-niveau .
Vi kan sledes ikke give vores tilslutning til , at medlemsstaternes kompetence p omrdet bliver undermineret af et EU-direktiv , og at velfungerende nationale systemer bliver undermineret p grund af et nske om at lovfste standarder p EU-niveau .
Vi kan ikke stemme for et forslag , der vil indebre get bureaukrati og gede omkostninger for allerede eksisterende og velfungerende nationale systemer for behandling af ansgninger om tilladelse til afprvninger af lgemidler til human brug .
Vi har dog valgt at stemme for de ndringsforslag , som udelukkende omhandler beskyttelse af forsgspersoner og deres rettigheder .
<P>
Betnkningen rummer alt for mange uklarheder med hensyn til procedurerne i forbindelse med ansgning om pbegyndelse af en klinisk afprvning , og vi mener ikke , at det er forsvarligt , hvis udelukkende de nye etiske komiter , uden samrd med de nationale myndigheder , kan give tilladelse til afprvninger .
De i betnkningen anfrte tidsfrister for meddelelse af tilladelser er urimelig korte og har som resultat , at der ikke kan foretages en grundig og ndvendig vurdering af ansgningerne .
Vi kan derfor ikke sttte forslag om , at de kliniske afprvninger af lgemidler kan pbegyndes , hvis der ikke ved tidsfristens udlb endnu ikke er givet tilladelse .
Vi kan ikke acceptere , at kliniske afprvninger af lgemidler til human brug under nogle omstndigheder kan pbegyndes uden direkte tilladelse fra medlemsstaterne , men blot efter underretning af myndighederne .
<P>
Forslaget vil medfre en forringelse af sundhedsbeskyttelsesniveauet i de tilflde , hvor medlemsstaterne p grund af tidsfristerne i direktivet bliver ndt til at give tilladelse til afprvningen , selvom de nationale myndigheder endnu ikke har afsluttet en mere grundig vurdering af ansgningen .
At EU ' s regulering p sundhedsomrdet p denne mde skal bevirke et lavere sundhedsbeskyttelsesniveau i medlemsstaterne , vil vi til enhver tid modstte os .
Som det helt korrekt er ppeget i Kommissionens forslag til direktiv , s afspejler etiske principper folkenes kultur , traditioner og forventninger , og dette mener vi ogs , at Kommissionen skal respektere .
Vi vil ikke bidrage til , at EU kan harmonisere nationale etiske vurderinger .
<SPEAKER ID=97 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Der findes ingen begrundelse for at krve tilladelser , sledes som Kommissionen foreslr i forbindelse med ansgninger om klinisk afprvning m.m. Det burde i stedet vre tilstrkkeligt blot at anmelde disse tilflde .
<P>
Betnkning af Schmid ( A4-0396 / 98 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Andersson og Lw">
Vi vil gerne takke ordfreren for et godt stykke arbejde med denne betnkning .
Kriminalitet i forbindelse med bedrageri og forfalskning er et omrde , hvor der findes et klart behov for samarbejde med henblik p at kunne bekmpe grnseoverskridende kriminalitet . Behovet for samarbejde bliver endnu tydeligere , nr der er tale om at forhindre forfalskninger af euroen .
Betnkningen er meget fremsynet med hensyn til de forandringer , der er ndvendige for at gre de forskellige forslag fra Kommissionen mere prcise .
Med hensyn til de ndringsforslag , som bl.a. drejer sig om Europols indsatsomrde , mener vi , at de er begrundede i de sammenhnge , som tages op i betnkningen vedrrende beskyttelse af betalingsmidler mod bedrageri og forfalskning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Caudron">
I betragtning af den udvikling , vi ser med hensyn til elektronisk handel p Internettet , kommer den foreliggende betnkning af Schmid p det rette tidspunkt , sfremt vi skal imdeg den risiko for bedrageri , der allerede tegner sig .
<P>
Jeg mener , at den forelagte tekst vil vre et godt redskab til at begrnse svig , omend den ikke i sig selv kan afvrge ethvert forsg i den retning .
<P>
Det er endvidere afgrende , at medlemsstaterne koordinerer deres retspolitik , da denne form for kriminalitet uden tvivl vil brede sig p det globale Net .
Er det i vrigt ikke allerede tilfldet ?
Vi m derfor ogs stte gang i forhandlingerne med vores partnere i WTO .
<P>
Det er ikke urimeligt at antage , at de lande , som i forvejen er srdeles gstfrie over for personer med tilknytning til den grovere kriminalitet , ogs vil vise sig imdekommende over for denne nye type kriminelle .
Skal denne form for kriminalitet bekmpes effektivt , m det internationale samfund ikke alene bringes i beredskab , men ogs udstyres med de forndne midler til at gennemtvinge en efterlevelse af et st minimumsregler gldende for alle stater .
<P>
Det er ndvendigt at sikre en koordinering mellem alle aktrer , som kommer i berring med disse nye betalingsmidler , men det er ogs afgrende at fremme udviklingen af krypteringssystemer til brug i forbindelse med betalingsydelser .
Ligeledes kan anvendelsen af kreditkort i hjemmet gres mere sikker ved hjlp af individuelle terminaler .
De frste forsg inden for dette felt tegner lovende .
<P>
Men meget mangler endnu at blive gjort ... og det haster ...
<SPEAKER ID=100 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi mener ikke , at MU ' en er nogen god id , og s helst , at MU ' en slet ikke blev gennemfrt , idet det vil vre et vigtigt politisk skridt i opbygningen af stormagten EU .
Men eftersom MU ' en efter al sandsynlighed vil blive gennemfrt i 11 af EU ' s 15 medlemsstater , er vi klar over , at visse flgeproblemer skal lses bedst muligt .
<P>
Med hensyn til denne betnkning om beskyttelse af euroen mod forfalskninger finder vi det ndvendigt , at sprgsmlet behandles korrekt , s det ikke bliver muligt at forfalske sedlerne .
Et tt samarbejde mellem de nationale politimyndigheder og med Interpol - idet euroen ogs vil blive udbredt uden for de 11 deltagerlande - er af strste betydning .
Vi finder det logisk at sttte disse forslag , selvom vi alts ikke sttter MU ' en som politisk projekt .
<SPEAKER ID=101 NAME="Lindqvist (ELDR), Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Bonde, Lis Jensen og Sandbk (I-EDN)">
Vi kan ikke sttte denne betnkning .
Vi er imod harmonisering p det retlige omrde og ser betnkningen som begyndelsen til et strafferetligt samarbejde .
Vores betnkeligheder hnger bl.a. sammen med forslaget om en flles , europisk definition af , hvad der er kriminelle handlinger .
De forskelle , der i dag er p definitioner , afspejler kulturelle forskelle og forskellige retstraditioner - disse forskelle br vi bevare .
<P>
Vi er desuden dybt betnkelige ved den del af forslaget , der handler om , at medlemsstaterne skal udveksle oplysninger om personer , der er dmt for lovovertrdelser inden for dette omrde .
Det dokument fra Kommissionen , som betnkningen er lavet ud fra , indeholder mange fornuftige elementer , hvor medlemslandenes suvernitet p det strafferetlige omrde respekteres .
Det ndrer desvrre ikke ved , at andre elementer kan danne basis for , at der p sigt udvikles et strafferetligt samarbejde i EU . Et sdant samarbejde vender vi os imod .
<SPEAKER ID=102 NAME="Palm">
( Del AI ) .
I Parlamentets ndringsforslag 4 ( artikel 3.1.1 ) til denne betnkning findes der en formulering om , at medlemsstaterne kan lovgive om , at indgriben ad rettens vej , nr en sdan forbrydelse ( det vil sige bedrageri ) er sket inden for familien , kun skal finde sted , nr der foreligger en anmeldelse fra skadelidte .
<P>
Dette er et temmeligt kompliceret sprgsml .
P den ene side bevares mellemstatsligheden gennem denne formulering , idet landene fr mulighed for at bestemme selv .
P den anden side kan man undre sig over , hvorfor sprgsmlet overhovedet er taget med .
Ved at indfre en sdan formulering understreger man betydningen af at kunne have en lovgivning af denne art .
Det er forkert efter min mening , jeg kan nemlig ikke sttte en sdan lovgivning .
<P>
Hvis man beslutter sig til , at den skadelidte selv skal foretage en anmeldelse , fr der kan gribes ind ad rettens vej , vil det nemlig ramme kvinderne hrdest .
P samme mde som kvinder tver med at anmelde deres egen mand eller samlever for voldtgt eller mishandling , vil de ogs tve med at anmelde ham for bedrageri .
P den mde kan manden drage fordel af kvindens underordnede position til at udnytte hende .
Det fremmer naturligvis ikke ligestillingen .
Det m vre muligt ogs for andre nrtstende personer at srge for indgriben ad rettens vej , hvis der er tale om uregelmssigheder .
<P>
( Del AIII .
) Betnkningen indeholder en formulering om , at man nsker , at ECB opbygger og driver en database med tekniske oplysninger om forfalskning af euroen , som skal vre tilgngelig for bl.a. Europol . Selvom Europol-konventionen er ratificeret og trdt i kraft , mener jeg , at man br forsge at skrue udviklingen tilbage og afskaffe Europol og i stedet satse p et styrket politisamarbejde inden for rammerne af Interpol .
Det er vigtigt , at politisamarbejde af enhver art str under demokratisk kontrol og ikke udvikler sig til fderale organer .
Europol-konventionen er endnu et led i udviklingen af en europisk stat , som desuden risikerer at blive en kontrolstat i stil med Sovjetunionen .
Iflge konventionens artikel 10.1 skal der oprettes et hemmeligt efterforskningsregister , som kan komme til at omfatte et meget stort antal personer ( vidner , mulige vidner , ofre for kriminalitet , mulige ofre for kriminalitet samt personer , der kan bidrage med oplysninger om de forbrydelser , der efterforskes ) . Flsomme oplysninger om politiske synspunkter , hudfarve , seksuel orientering og religis overbevisning kan registreres , hvilket indebrer en stor trussel mod medborgernes personlige integritet , og retssikkerheden erstattes af retslshed .
Europol-betjentene kan ikke selv stilles for retten , selvom de begr alvorlig kriminalitet .
Der er ingen parlamentarisk kontrol af Europol , og myndigheden kan heller ikke stilles til ansvar over for nogen domstol .
Den eneste forpligtelse er en rlig beretning til Europa-Parlamentet om aktiviteterne .
<P>
Jeg vil ikke have et  statslst  , europisk politik uden mulighed for demokratisk kontrol .
Derfor kan jeg heller ikke stemme for , at et sdant politikorps fr adgang til visse registre - det ville vre en anerkendelse , som jeg ikke er parat til at give .




<P>
Betnkning af Cederschild ( A4-0376 / 98 )

<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe og tillige p den strigske og enkelte andre gruppers vegne - f.eks. ogs gruppen af luxembourgere - vil jeg sige , at vi har stemt imod Cederschild-betnkningen eller for nogles vedkommende hverken stemt ja eller nej , fordi vi er af den opfattelse , at denne betnkning med vedtagelsen af det socialistiske ndringsforslag om valgret for udlndinge er blevet uacceptabelt .
Det krnker i denne passus vores egen forfatning og traktaterne , fordi vi overskrider vores befjelser , samt forfatningen i en rkke medlemsstater , f.eks. den tyske forfatning , som udtrykkelig udelukker dette , og det er en skam , at man dermed gjorde fru Cederschilds vigtige anliggende og hendes gode betnkning en bjrnetjeneste .
Vi var derfor ndt til at vende os imod denne betnkning , selvom vi er helt enige i det , betnkningen vil .
Denne passus , som slet ikke hrer hjemme dr , bliver vi imidlertid ndt til at afvise som helt uacceptabel .
Vi er af den mening , at den ret beset er retsstridig , fordi den er i modstrid med Den Europiske Unions og en rkke medlemsstaters retsorden .
<SPEAKER ID=104 NAME="Andersson og Lw">
Behovet for en flles indsats til bekmpelse og forebyggelse af den organiserede kriminalitet kan ikke undervurderes . Derfor hilser vi Rdets initiativ p dette omrde velkomment .
Vi mener , at udvalgets beslutningsforslag p glimrende vis forbedrer Rdets forslag .
<P>
Gennem denne stemmeforklaring nsker vi at give udtryk for vores tvivl om ordfrerens forslag til punkt 6 i betnkningen .
Vi mener , at det kan vre meget uheldigt , sdan som det sker i punkt 6 , at begrnse massemediernes selvflgelige frihed til selv at vurdere indholdet i deres rapporter .
<SPEAKER ID=105 NAME="Berthu">
Den forelagte betnkning af Cederschild om bekmpelse af kriminalitet er fyldt med gode hensigter , blot m man beklage , at disse ikke i hjere grad efterleves i Den Europiske Union .
Vi lser f.eks. , at der br arbejdes for  get samfundssind  ved at styrke  familier , brnehaver , skoler , kirker og fritidsforeninger  ; at der br arbejdes for  indprentning af normer og vrdier i forbindelse med den familire socialiseringsproces  , samt at der br arbejdes for at styrke rodfstelsen i det nre milj og sledes skabe en  flelse af at hre til  , som bevirker , at borgerne i hjere grad fler sig ansvarlige for , hvad der sker i deres flles omrde .
<P>
Henstillinger , der alle vidner om de bedste hensigter , og man m blot beklage , at Den Europiske Union handler stik modsat , nr den sger at destabilisere enhver form for fllesskab , lige fra nationen ( ved at arbejde for ensretning og integration ) til familien ( ved at kmpe imod diskriminering p grund af  seksuel orientering  ) .
Ligeledes m man sprge , hvordan det skulle vre muligt at fremme det lokale rodfste , nr Den Europiske Union priser international mobilitet som den strste dyd og i vrigt frer en politik , der fremover vil gre en sdan mobilitet helt ndvendig .
<P>
Til gengld kan vi ikke g ind for den del af Cederschild-betnkningen , der vedrrer indvandrere - og betnkningen er i vrigt p dette punkt forvrret af et ndringsforslag .
Det hedder , at Europa-Parlamentet nsker , at disse sikres  opnelse af valgbarhed og valgret p kommunalt plan efter et lovligt ophold af en bestemt varighed i overensstemmelse med de procedurer , som finder anvendelse for statsborgere i Den Europiske Union  .
Vi ser her en velkendt tanke skinne igennem , fostret i visse fderalistiske kredse , nemlig tanken om , at borgere fra tredjelande skal have en del af de rettigheder , der tilkommer europiske statsborgere .
Vi er imidlertid af den opfattelse , at personer , som nsker at have stemmeret i et land , uanset til hvilken forsamling , m antage det pgldende lands nationalitet .
Vil man deltage i et lands beslutningsproces , m man ogs vre solidarisk med landets skbne , alts vre statsborger i landet .
<SPEAKER ID=106 NAME="Blak og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har stemt for en betnkning om forebyggelse af organiseret kriminalitet .
Vi har stemt for en opfordring til medlemsstaterne om at udvikle nationale programmer inden for jobskabelse , sundhed , uddannelse og socialpolitik , og for , at det eksisterende europiske samarbejde p omrdet skal fungere bedre .
Vi mener imidlertid , at denne betnkning er lidt overfldig .
Den er ikke srlig ambitis , og i stedet er det p tide , at man kommer videre med et praktisk og forpligtende samarbejde , der virkelig kan forebygge organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=107 NAME="Hager">
Jeg sttter principielt alle foranstaltninger til bekmpelse af den organiserede kriminalitet - de vre sig af repressiv eller prventiv art .
Det omfang , den organiserede kriminalitet i mellemtiden har fet , ndvendiggr alle tnkelige initiativer .
Alligevel er jeg af den opfattelse , at betnkningen p nogle punkter skyder over mlet , som er at formulere retningslinjer for og foranstaltninger til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Mange steder i punkt 7 sker der f.eks. en sammenblanding af forebyggende foranstaltninger mod organiseret kriminalitet med foranstaltninger mod dagligdagens mere almindelige kriminalitet .
<P>
Bortset fra , at det efter min mening ikke er Den Europiske Unions opgave at udtale sig s detaljeret om disse sprgsml , er jeg ogs imod indholdet af nogle af punkterne ( valgret til udlndinge ved kommunalvalg , prioritering af bekmpelse af kriminalitet i forbindelse med reformen af strukturfondene , get vgt p diversionelle reaktionsformer ) .
Ved den endelige afstemning stemte jeg alligevel for betnkningen , fordi der set ud fra mit synspunkt er flest positive aspekter , men jeg vil gerne gre det klart , at dette samtykke ikke glder hvert enkelt punkt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Jensen, Lis">
Vi kan ikke sttte Cederschild-betnkningen , p trods af at vi fuldt ud sympatiserer med betnkningens opfattelse af , at bekmpelse af kriminalitet ikke kun drejer sig om selve bekmpelsen af den eksisterende kriminalitet , men ogs om eksempelvis social forebyggelse .
I den forbindelse kan vi kun beklage MU-politikkens negative sociale konsekvenser for store dele af EU ' s befolkninger , samtidig med at MU-konvergenskravene til de nationale offentlige budgetter netop vil gre det vanskeligt for medlemslandene at efterleve mange af de gode forslag , som Cederschild-betnkningen indeholder .
Vi stemmer ja til alle de gode henstillinger i betnkningen til medlemslandene , men vi vender os p det strengeste mod alle de elementer i betnkningen , der signalerer en EU-harmonisering af dette omrde nu eller i fremtiden .
<SPEAKER ID=109 NAME="Palm">

Dette er for store deles vedkommende en udmrket betnkning , der beskftiger sig med mange af de problemer , der vedrrer den organiserede kriminalitet . Der er dog to store mangler i Cederschild-betnkningen .
<P>
Den frste , jeg vil gre opmrksom p , er , at betnkningen slet ikke indeholder noget om de store sociale problemer , der er grunden til kriminaliteten .
Jeg savner en analyse af , hvorfor den organiserede kriminalitet opstr , nemlig p grund af gede indkomstforskelle og massearbejdslshed .
<P>
Den anden mangel hnger sammen med den frste .
Gennem en mangelfuld analyse nr man undertiden frem til forkerte konklusioner , hvilket er sket i visse tilflde her .
I betnkningen peges der p det skaldte civile samfund og private lsninger som vigtige til at begrnse den organiserede kriminalitet .
Efter min mening er det fuldstndigt virkningslst .
Det , der er brug for til at mindske kriminaliteten , er tryghed og lighed .
<SPEAKER ID=110 NAME="Theorin og Wibe">
Denne betnkning rummer mange gode forslag og interessante tanker .
Ordfreren kommer imidlertid ikke ind p de vigtigste rsager til svel organiseret som ikkeorganiseret kriminalitet , nemlig fattigdom , social elendighed , store indkomstforskelle og - naturligvis - arbejdslshed .
<P>
I punkt 7 giver ordfreren udtryk for , at den organiserede kriminalitet kan bekmpes ved at ge den frivillige indsats for samfundets ml og gennem private systemer som f.eks. skoler , daghjem .
Det er muligt , men det vil vre en betydeligt bedre metode at opbygge en strk og skattefinansieret offentlig sektor , der gennem sit udbud srger for , at alle fr del i de grundlggende samfundstjenester . Velfrdssamfundet er den bedste metode overhovedet til at bekmpe forekomsten af kriminalitet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Det sociale handlingsprogram 1998-2000 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandlingen om betnkning af Hughes om meddelelse fra Kommissionen om Det Sociale Handlingsprogram 1998-2000 .
<SPEAKER ID=113 NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , et forbillede for politisk handling i Europa er markedskonomien , ganske vist den sociale markedskonomi .
Et element i opbygningen af enheden er samhrigheden , den konomiske og sociale samhrighed .
Og det indre marked , som gennem euroen bliver til et hjemmemarked , er frst gennemfrt , nr den sociale dimension er med .
Det sociale handlingsprogram fra Kommissionen har sledes allerede ud fra princippet om hj prioritet ikke kun for de arbejdslse , udstdte , handicappede og drligt stillede .
Det opstiller rammebetingelserne for nye befjelser i socialpolitikken og frst og fremmest i beskftigelsen .
<P>
S meget desto kedeligere er det , at det kun er udarbejdet p mellemlangt sigt frem til 2000 .
Chancen for at udvikle et perspektiv p langt sigt frem til 2006 er blevet spildt . Et sdant perspektiv er der ellers behov for i betragtning af udvidelsen af EU og aldersstrukturen , der hastigt ndrer sig .
Lige muligheder er en af de fire sjler i de nationale handlingsplaner .
Kommissionen nvner dem kun spredt og giver dem ikke et selvstndigt kapitel .
Ogs mainstreaming kommer til kort .
Det egner sig ikke til smukke ord og er for betydningsfuldt til at blive reduceret til kun at omfatte beskftigelse og social sikkerhed .
Knsspecifik mainstreaming hrer med til sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , til demografi , til en omlgning af arbejdet og mere til .
<P>
Vi takker ordfreren for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , Stephen Hughes , for hans gode betnkning .
Han har ogs overtaget nogle af vores krav fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , f.eks. direktivet om ligebehandling af mnd og kvinder i ordningen om social sikkerhed , statutten om social sikkerhed til medarbejdende gtefller eller evalueringsberetningerne om gravide kvinders sundhed og sikkerhed og om lige ln for lige arbejde .
Andre emner har vi allerede kunnet integrere i betnkningen om Leonardo og i betnkningen om Den Europiske Socialfond .
<P>
Vi satser p , at Kommissionen tager nogle initiativer med henblik p brnepasning i medlemsstaterne , forbedring af kvinders adgang til uddannelsesforanstaltninger og nye informationer om kvindernes situation p arbejdsmarkedet og i samfundet i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne p min gruppes vegne takke Stephen Hughes for hans gode og afbalancerede betnkning , sledes som vi er vant til det fra hans side .
Kommissionens meddelelse indeholder derimod en blanding af indtil nu realiserede gode ider , men meget beskedne planer for fremtiden .
Mske er den store diskrepans mellem bilag I og bilag II symptomatisk .
Debatten om det nye sociale handlingsprogram foregr i dag p basis af Amsterdam-traktaten , det vil sige , at de nye instrumenter - som f.eks. afsnittet om beskftigelse , sociale bestemmelser , artikel 13 om bekmpelse af forskelsbehandling og instrumentet social dialog - for fremtiden br give den europiske socialpolitik en ny kvalitet .
<P>
Men ser jeg p Kommissionens planer , bliver jeg meget skeptisk .
De indeholder for mange uforpligtende foranstaltninger i stedet for nye forslag til udbygning af europisk lovgivning .
Konsekvenserne af Den Monetre Union , af euroen og af udvidelsen mod st mangler , selvom vores udvalg ofte har krvet at f noget at vide derom .
Afstemningen af retningslinjerne og af den konomiske politik er uprcis og uforpligtende .
To af de tre centrale punkter er ligeledes helt utilstrkkelige .
Med til emnet arbejdsmilj i forbindelse med moderniseringen hrer for os at se , at arbejdstagerne involveres , men for jeblikket ser det for mig ud , som om debatten om information til og hring af arbejdstagerne er forsvundet i Rdets bermudatrekant .
<P>
Emne nr. to : Udstdelse .
Vi har p dette punkt mistet megen tillid i befolkningen p grund af Rdets uansvarlige adfrd , og derudover mangler ogs forelggelsen af den betnkning om fattigdom , som Europa-Parlamentet har vedtaget .
<P>
Punkt tre : Arbejdspladser og mobilitet . Her vil jeg gerne give udtryk for ros af Kommissionen .
En hel rkke punkter er allerede drftet i formiddag i betnkning af van Velzen .
Den modige afgrelse om fri bevgelighed , som Kommissionen har truffet , er virkelig den rigtige vej .
Hvis De fortstter p den mde ogs i anden lovgivning , kan De regne med vores udvalgs og min gruppes sttte .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. ordfrer , jeg vil ogs gerne takke hr . Hughes for det store arbejde , han har lagt i denne forholdsvis lille betnkning .
Jeg tror , at det er en ny proces .
Han har ogs selv sagt det i morges , en ny proces i vores samarbejde med Kommissionen , nemlig at vi p forhnd undersger , hvad sdan et handlingsprogram skal indeholde , hvorefter resultatet overgives til Kommissionen , der s p grundlag heraf laver deres eget handlingsprogram eller medtager det som et element .
<P>
Jeg mener , at det er lykkedes .
Jeg tror heller ikke , at der er ret mange problemer .
Vi har et ndringsforslag , der drejer sig om en relativt lille detalje .
Med hensyn til betnkningens hovedindhold er der alts ikke uenighed .
Faktisk er jeg enig i det , som fru Weiler har sagt , nemlig at Kommissionens forslag er meget tynde , og at der faktisk ikke str ret meget i dem .
<P>
Her kommer vi til den eneste store uenighed , vi har med Kommissionen , nemlig tidsplanen for dette handlingsprogram .
Tidsplanen , der nu frst og fremmest er begrnset af det , der er omfattet af Kommissionens nuvrende mandat , er for kort .
Vi ved ikke njagtigt , hvornr Amsterdam-traktaten trder i kraft .
Vi ved , at traktaten giver mange nye muligheder netop p det meget flsomme og vigtige sociale og beskfttigelsesmssige omrde .
Det tages faktisk ikke med .
<P>
Det , der er s mrkeligt , og det vil jeg udtrykkeligt rette en foresprgsel til kommissren om , er : Hvordan er det muligt , at Kommissionen har meget vidtgende planer med hensyn til Agenda 2000 ? De er s vidtgende , at det for Rdet er umuligt at blive enige , men p dette relativt simple og overskuelige omrde ngter man at g lngere , end mandatet strkker .
Jeg mener ikke , at det stemmer overens , fordi den sociale politik ikke kun spiller en rolle i den nuvrende Europiske Union , den spiller ogs en rolle sammen med de nye stater , der tiltrder Unionen i begyndelsen af det nye rtusinde .
Og hvis vi ikke har orden i sagerne , hvis vi ikke har rammet acquis communautaire godt ind , s kommer der meget store problemer .
Disse problemer vil kunne blive meget strre end de problemer , som vi drfter s indgende p alle andre omrder .
Derfor gr vi nu glip af en chance .
Jeg havde faktisk meget hellere set , at Kommissionen havde overtaget det , vi har foreslet , nemlig at tage udgangspunkt i en lngere tidshorisont .
S kan vi helt tage Amsterdam-traktaten med , og hvis vi tager den helt med , kommer vi p det sociale omrde noget lngere , og vi fr mulighed for virkelig at vise befolkningen noget p det sociale og beskftigelsesmssige omrdet , ikke kun det , der er nu , men ogs hvad der sker p lngere sigt .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Hr. formand , frst vil vi p det kraftigste understrege betydningen af , at beskftigelsen og arbejdspladserne lftes op p det niveau , de fortjener , inden for det europiske samarbejde , et niveau , hvor andre EU-sprgsml , f.eks. konkurrence , marked og handel , har vret dominerende alt for lnge .
<P>
Der er dog et problem .
Jeg taler mske ikke p hele min gruppes vegne , men jeg tvivler p , at MU ' en er den rette instans eller det rette organ til at lse problemet med arbejdspladser .
Der er tvrtimod risiko for , at man gennem en permanent antiinflationspolitik i situationer som den nuvrende , hvor der er lav inflation i stort set hele Europa , skaber flere problemer for beskftigelsen , end man lser .
Derfor tror jeg , at man m finde andre metoder , fremfor alt samarbejde mellem konomisk politik og beskftigelsespolitik , hvis man overhovedet skal kunne forbedre beskftigelsessituationen .
<P>
Den sociale dialog , det sociale samarbejde og handlingsprogrammet har stor betydning som middel til at tage politiske sprgsml op og analysere problemer og rsager til udstdelse , fattigdom , arbejdslshed , diskriminering , globalisering , og til at forsge at identificere de store , langsigtede sprgsml , s vi kan bevare et godt samfund socialt set .

<P>
P dette punkt har jeg mske en noget anden opfattelse end den , som er fremherskende i udvalget .
Min opfattelse ligger snarere p linje med Kommissionens .
En stor del af vores gruppe er mske af den opfattelse , at disse beslutninger i frste omgang skal tages af de enkelte medlemsstater .
Beslutninger om individets rettigheder hrer frst og fremmest hjemme der .
Jeg tror endvidere , at sprgsmlet om partnerskab , sttte og stimulering samt demonstration af gode eksempler har mindst lige s stor betydning som lovgivning p europisk plan .
Dette kan give de samme gode resultater , hvis bare det gres p den rigtige mde .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske formanden for vores udvalg med denne srdeles vigtige betnkning og tilslutte mig betnkningens positive holdning til Kommissionens meddelelse om det nye sociale handlingsprogram , hvori der anfres en rkke vsentlige indsatsomrder .
Jeg tilslutter mig ordfrerens forslag og takker specielt for forslaget om at vedtage et st grundlggende sociale rettigheder i forbindelse med nste traktatndring , sdan som adskillige foreninger krver det , og sdan som vores medborgere krver det .
Jeg kan i alt fald forsikre Dem om , at den franske prsident ser med stor velvilje p et sdant forslag inden for rammerne af den traktatndring og den ndvendige tilpasning af EU-institutionerne , der skal gennemfres i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at det for os er vigtigt at sttte enhver indsats , som gr i retning af get social dialog og get dialog borgerne imellem i Europa .
Vi mener sledes , at man ville opn et mere reprsentativt forum for den sociale dialog , sfremt man inddrog de sm og mellemstore virksomheder , idet disse virksomheder i Frankrig tegner sig for 66 % af samtlige arbejdspladser .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil godt ppege endnu et aspekt i forbindelse med arbejdstagernes ret til medbestemmelse .
Det drejer sig om arbejdstagernes deltagelse i virksomhedernes overskud , i srdeleshed arbejdstagernes ret til at tegne aktier , hvilket betegner den mest udbyggede form for medbestemmelse .
Dette aspekt berres ikke i handlingsprogrammet , men efter min opfattelse er udviklingen p dette felt et afgrende element i en modernisering af arbejdslivet .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at fremme udviklingen af denne form for medbestemmelse , hvilket bde vil vre til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne og srdeles vrdifuldt for arbejdstagerne .
<P>
Dette var mine bemrkninger p vegne af UPE-gruppen til denne srdeles vigtige betnkning .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren for det arbejde , han har lagt i denne betnkning .
Jeg deler hans opfattelse , nr han kritiserer , at handlingsplanen kun dkker en trerig periode og ikke som tidligere planlagt en periode helt frem til r 2006 .
Jeg tror , at der er brug for en mere langsigtet planlgning og en mere proaktiv indstilling .
<P>
Jeg er ogs lidt skuffet over , at man ikke har indset behovet for den sociale dialog . Jeg vil virkelig pst , at den er ndvendig .
I stedet stiller Kommissionen sig tilfreds med , at de konferencer , der afholdes om den europiske social- og arbejdsmarkedspolitik , blot finder sted hvert andet r , hvilket jeg bestemt ikke finder tilstrkkeligt .
Jeg er ogs skuffet over , at der ikke tales om hjemmearbejde og hele problemstillingen p ligestillingsomrdet , som ogs tages op i et ndringsforslag fra min gruppe .
<P>
Jeg deler ikke ordfrerens utilfredshed med Kommissionen om get anvendelse af den skaldte blde lovgivning .
Jeg tror , at det er en brugbar metode , det vil sige den  blde lovgivning  , allerhelst kombineret med en satsning p den civile dialog .
<SPEAKER ID=119 NAME="Jensen, Lis">
Hr. formand , da jeg lste Kommissionens sociale handlingsprogram for 1998-2000 og Hughes ' betnkning om det samme , kom jeg til at tnke p en i Danmark meget anvendt talemde : Man bruger det ene skridt til at tage de nste to med .
Og hvorfor gjorde jeg egentlig det ?
Jo , det er jo sdan i Den Europiske Union , at har man sagt A , s varer det ikke ret lnge , fr hele alfabetet er brugt .
Det er denne betnkning ogs et klart eksempel p , som nr ordfreren anfrer , at der er behov for et handlingsprogram , der ligner :  et klart politisk dokument i stedet for blot en fortegnelse over ptnkte aktioner  .
Og nr der fra tid til anden anvendes et begreb som  den europiske socialmodel  , s har man for mig at se bevget sig alt for mange skridt i den forkerte retning .
For hvad er den europiske socialmodel ?
Den findes ikke i virkeligheden , men sikkert nok i de fleste parlamentsmedlemmers fantasi .
Men det bliver den alts ikke mere virkelig af .
Der er en utrolig stor afstand mellem fantasi og virkelighed i dette system , og det br alle se i jnene , fr de nste skridt tages .
Tnk p befolkningen ude i medlemslandene , der ikke kan leve sig ind i EU ' s fantasiverden og vel p mange mder knap nok aner , hvad der foregr hernede .
<P>
Forskellen fra nord til syd i EU er meget stor . Det er forskelle , der er svel konomisk som kulturelt bestemt .
Der er stor forskel med hensyn til f.eks. kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet og pasningstilbud til brn og gamle .
Der er forskel med hensyn til udgangspunktet for det enkelte lands socialpolitik .
I nogle lande er dette strkt baseret p det familiemssige og private , mens det i andre lande er baseret p det offentlige .
I Danmark og det vrige Norden er det det solidariske princip , der er det dominerende - endnu , m jeg sige .
Men vi oplever ogs i Danmark , hvordan dette ndres til noget mere individuelt , hvor det er op til den enkelte selv at forsikre sig og selv at spare op .
Det er en ny og ikke srlig heldig udvikling efter min opfattelse .
Og en udvikling , som ikke kun er sket ud fra et folketingsflertals nsker og vilje , men ogs ud fra , at Danmark er medlem af EU og derved prver at tilnrme den danske socialpolitik til det begreb , man kalder den europiske socialmodel .
Det er en gal og en forkert udvikling , og en udvikling , der er farlig for det enkelte lands demokrati .
<P>
Det anfres i Kommissionens oplg og i betnkningen , at indfrelse af den europiske socialmodel er vigtig i forhold til det indre marked og MU ' en .
Jeg vil betakke mig for et socialt princip , der bygger p det indre markeds principper , hvor det er hensynet til konkurrenceevnen , der er afgrende for , hvad for en socialpolitik man fr .
Det er ikke specielt solidarisk .
Og til allersidst vil jeg gerne sige , at det fortsat skal vre det enkelte medlemsland , der selv afgr , hvad for en form for socialpolitik , der skal fres i landene .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte mig til de andre og lyknske ordfreren .
Jeg vil ogs gerne byde kommissr Flynn , som har vret utrttelig i sine bestrbelser p at tilskynde til en meget tt dialog mellem Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Kommissionen p dette omrde , velkommen .
<P>
Jeg vil gerne komme med nogle f kommentarer til Hughes-betnkningen og det sociale handlingsprograms fremtid .
I en tid med politiske forandringer uden fortilflde i Europa br vi ikke kun konsolidere , men ogs styrke den sociale dimension og tilpasse den til det nste rhundrede .
Vi str for nrvrende over for tre kolossale udfordringer i Den Europiske Union , nemlig Den konomiske og Monetre Unions komme , udvidelsen og politikken til bekmpelse af den store arbejdslshed .
Nr vi lgger dette til de demografiske tendenser inden for Den Europiske Union , globale konomiske forandringer og teknologisk nyskabelse , kan vi se , at vi str over for betydelige udfordringer .
Jeg er enig med Bartho Pronk og Barbara Weiler i , at det er beklageligt , at Kommissionen faktisk kun har planlagt et handlingsprogram for tiden op til r 2000 , der blot ligger 18 mneder ude i tiden .
Vi har brug for noget mere langsigtet , isr eftersom Amsterdam-traktaten - der endnu ikke er blevet ratificeret i alle medlemsstater - har strre kompetence inden for det sociale omrde end nogen tidligere traktat .
<P>
Det sociale handlingsprogram br indtage en central plads p Europas socialpolitiske dagsorden .
Som alle andre bifalder jeg den vgt , Kommissionen lgger p jobskabelse , men dette er ikke kun et universalmiddel for Den Europiske Union .
Vi br arbejde p at udvikle politikker , der hjlper mennesker , der er arbejdslse , udstdte eller mindre begunstigede .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , rede medlemmer , selvom Hughes-betnkningen , som vi nu har under forhandling , glder sig over Kommissionens nye sociale handlingsprogram , foreslr den s vidtgende ndringer , at den nsten omskaber emnet til en debat om den europiske socialpolitik i den mest omfattende betydning .
At skabe et gte europisk velfrdssamfund , med en bedre livskvalitet og en strk social samhrighed , forudstter udarbejdelsen af et politisk dokument og en efterflgende omsttelse til praktisk handling , der afspejler den nye status , som det allerede anerkendes , at social- og beskftigelsespolitikken har fet i Den Europiske Union .
<P>
Desvrre er tidsrammen for dette nye sociale handlingsprogram , der ikke kan udstrkkes til 1998-2006 , men kun til 1998-2000 , strkt begrnsende for beskftigelse og sociale anliggender inden for Fllesskabets politik .
Den nye konomiske ramme for Den Europiske Union , der flger af det indre marked og den nye pengepolitik , der snart skal sttes i vrk , gr det stadig vigtigere at skabe et samspil mellem den konomiske politik og socialpolitikken og understreger behovet for at styrke forbindelserne mellem Den konomiske Monetre Union , det indre marked , samhrighedspolitikken og en effektiv social og beskftigelsespolitik .
<P>
Det nye sociale handlingsprogram , forstet som en strk bestanddel i den europiske socialpolitik , skal antages af alle de europiske institutioner , af medlemsstaterne og af arbejdsmarkedets parter , og det bliver vigtigt , at den sociale dialog i fremtiden finder mere objektive og bindende former .
<P>
Betnkningen fremhver behovet for at styrke de nuvrende juridiske rammer , navnlig inden for tilrettelggelse af arbejdet , arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder og den sociale regulering af den frie markedskonomi .
Man m imidlertid ikke glemme den juridiske ramme for de tunge problemer , der stadig findes som flge af bl.a. demografiske tendenser , racisme , fattigdom og social udstdelse .
Betnkningen har vores sttte , og den giver efter vores opfattelse anledning til fornyet og grundig overvejelse over den europiske socialpolitik .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , kollega Hughes har udarbejdet en god betnkning .
Vi vil p vegne af De Grnne fuldstndiggre den med et par ndringsforslag , som drejer sig om ligestillingen mellem kvinder og mnd .
Jeg mener , at det vil vre bedst , hvis der i betnkningen fremhves , at al socialpolitik nu har brug for et ligestillingsstandpunkt , og at denne mainstreaming ogs skal spille en central rolle i socialpolitikken .
Vi vil ogs gerne have , at Parlamentet husker betydningen af brnepasning , for uden den sker der ingen fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mnd .
Vi er godt klare over , at kommissr Flynn ihrdigt har kmpet for denne sag , og vi nsker , at ogs Parlamentet vil sttte ham i det .
<P>
Til sidst er der grund til at minde om , at vi er midt i en udvidelsesproces , og det er bekymrende at se , hvor lidt ansgerlandene pointerer ligestilling mellem kvinder og mnd .
Vi ser gerne , at dette bliver styrket i udvidelsesforhandlingerne .
<SPEAKER ID=123 NAME="Blak">
Hr. formand , nr man lser en rapport , s er det vigtigt , at man er klar over , at det er det sorte , der er bogstaverne .
Det kneb benbart for min danske kollega , der kommer fra bevgelsen af de evighedsutilfredse .
Men jeg vil godt starte med at rose Stephen for en meget fin betnkning .
Den stter fokus p de udfordringer , vi str over for inden for arbejdsmarkedspolitikken de nste par r .
Det nye sociale handlingsprogram adskiller sig fra de tidligere handlingsprogrammer ved ikke at indeholde konkrete direktivforslag om f.eks. arbejdsmilj og social beskyttelse .
Jeg synes , det er rgerligt , at handlingsprogrammet ikke indeholder flere konkrete arbejdsmiljforslag .
Vi har stadigvk brug for at hjne arbejdsmiljet .
Alt i alt er det nye handlingsprogram et udmrket grundlag for EU ' s sociale arbejdsmarkedspolitik de nste par r .
Der er enkelte mangler , bl.a. nvner Kommissionen ikke hjemmearbejdspladser .
Jeg er derfor glad for , at vi opfordrer Kommissionen til at tage initiativ p dette omrde .
Vi skal srge for , at de syv millioner mennesker i Fllesskabet , som arbejder derhjemme , ikke stilles ringere end det vrige arbejdsmarked .
Vi skal ogs opfordre Kommissionen til at tage initiativ til , at de eksisterende direktiver ogs kommer til at dkke hjemmearbejdspladser .
<P>
Beskftigelsesafsnittet kunne ogs godt have vret lidt mere ambitist .
Vi skal ikke bare flytte arbejdspladser rundt mellem medlemslandene .
Det fr vi ikke flere beskftigede af .
Nogle medlemslande har desvrre benyttet sig af tricket med at lokke virksomheder til lande med tilbud om skattefritagelse og lav selskabsskat .
Kommissionen br derfor tage initiativ til at lgge et mindsteniveau for selskabsskatten .
I jeblikket arbejder man p at udforme et adfrdskodeks for beskatningen af virksomhederne .
Det er ikke nok .
Vi skal have forpligtende regler p omrdet .
Derfor er der behov for et meget ambitist og forpligtende samarbejde om social- og arbejdsmarkedspolitikken i fremtiden .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , det nye sociale handlingsprogram for perioden 1998-2000 , som Kommissionen foreslr , baserer sig ganske vist p retningslinjerne for beskftigelse , sdan som disse blev aftalt ved Det Europiske Rd i Amsterdam og Luxembourg .
Men forslagene kunne helt bestemt godt vre mere dristige .
Det er f.eks. ndvendigt med en mere aktiv deltagelse fra arbejdernes side i beslutningsprocesserne p virksomhederne og en forstrkning af arbejderreprsentanternes rettigheder .
Men i de sm og mellemstore virksomheder br man tackle situationen p en sdan mde , at den tager hensyn til deres egenart og behov .
Det er ligeledes ndvendigt , at Kommisssionen prciserer den mde , som den agter at bruge for at udnytte de muligheder , som det nye lovgrundlag tilbyder inden for omrdet social beskyttelse .
Det er desuden pkrvet , at de straks pbegynder det forberedende arbejde for handlingsprogrammerne mod den sociale forskelsbehandling og til fordel for den sociale optagelse . Jeg vil isr betone den opmrksomhed , som vi skal give personer med specielle behov .
Det er ndvendigt at sikre , at den gldende sociallovgivning ndvendigvis bliver overholdt i de direktiver , der angr de offentlige overenskomster .
Til sidst kan jeg kun vre enig med ordfreren i , at Kommissionen burde have valgt tidsrummet 1998-2006 og ikke det korte tidsrum 1998-2000 , som den endte med at vlge , eftersom det frste tidsrum ville forstrke beskftigelsens og de sociale sagers basale rolle i Unionens politik .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , hr. kommissr , tillad mig at begynde med , at jeg anser denne forhandling , der nu foregr p basis af den fremragende betnkning af vores kollega hr .
Hughes , for en meget vigtig og symbolsk forhandling . Ordfreren og formanden for Udvalget om Sociale Anliggender viser i sin begrundelsesbetnkning hele det historiske forlb for kontakten og samarbejdet med Kommissionen og hele det historiske forlb af udviklingen efter de frste skridt fremad i Amsterdam og ved topmdet i Luxembourg .
Vi befinder os i EU i dag foran en ny virkelighed , som endelig accepterer , som endelig anerkender , at beskftigelsen og socialpolitikken har frste prioritet i Europa , og jeg anser det sociale handlingsprogram , hr. kommissr , som udvalget foreslr , for et vigtigt skridt .
Det er virkeligt et vgtigt politisk dokument for EU .
Jeg mener , at dette br fortsttes , og jeg vil gerne understrege , at den vgt , der lgges p dialogen med borgernes samfund i de forskellige fora , er yderst vigtig , men endnu vigtigere er den sociale dialog med sociale parter , en ting , der ganske vist ikke lngere er p mode .
<P>
Sidste lrdag , hr. formand , foregik der i Athen et meget vigtig arrangement , hvor hr . Delors var til stede , og hvor han bl.a. gentog , at for vores Europa er det mest ndvendige netop , at vrdien af den sociale retfrdighed og solidaritet bliver fremhvet .
Jeg er af den mening , at det ogs for os br udgre den basis , som skal give EU , vores Europa , den forndne styrke og virkeliggre drmmen .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , om betnkning af van Velzen vil jeg gerne p grundlag af debatten i formiddag lige konstatere flgende : Beskftigelsen er i frste linje fortsat medlemsstaternes opgave .
Retningslinjer og koordinering er rigtigt og godt . Ogs jeg hber , at vi derigennem kan fremme og videreudvikle beskftigelsen .
Men vi skal vogte os for at lade , som om vi , sledes som vi gjorde i formiddag , centralt ville kunne lse arbejdslshedsproblemet fra EU ' s side alene .
P den mde giver vi bare de ansvarlige nationale politikere chancen for at give sorteper videre til EU eller Den Europiske Centralbank , hvis den nationale arbejdsmarkedspolitik mislykkes .
For vrigt , den , der stter sprgsmlstegn ved stabilitetspagten , fremmer ikke beskftigelsen , han er en fare for den !
<P>
Angende det sociale handlingsprogram 1998-2000 opfordrer jeg Kommissionen til i hjere grad at tage sig af opflgningen af de sociale mindstestandarder .
Den europiske socialpolitiks principielle ml er udarbejdelsen af en europisk ramme for social ret , som sikrer et flles grundlag af bindende sociale mindstestandarder , som kan indbringes for et ankenvn . De m ikke overbelaste de svageste stater og ikke hindre veludviklede nationalkonomier i at bibeholde eller videreudvikle deres sociale standarder .
Det er , hvad jeg har lrt , hr. kommissr .
<P>
De i konomisk henseende svageste stater har imidlertid udviklet sig i positiv retning , siden mindstestandarderne blev fastlagt . Derfor endnu en gang : Der skal for alvor tages fat p videreudviklingen af de sociale mindstestandarder .
Endvidere skal de huller , der stadig eksisterer , som f.eks. integration af hjemme- og fjernarbejde samt dem , der er ansat for en begrnset periode , og udbygningen af informations- , hrings- og deltagelsesprocedurer flges op i form af nye direktiver .
Disse huller skal udfyldes !
<P>
Nu blot et par ord om den sociale dialog . Jeg sttter hr .
Peter i hans krav om , at den sociale dialog skal foreg p en bredere basis af organisationer , og trods Deres optimisme , hr. kommissr , er de hidtidige resultater af den sociale dialog en skuffelse .
Jeg er af den mening , at der skal ske noget her , om ndvendigt m vi bde p det med direktiver .
<SPEAKER ID=127 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Hughes for hans betnkning og alle dem , der blev og bidrog til debatten .
Jeg ser betnkningen som en betydelig opbakning for Kommissionens sociale handlingsprogram .
Som hr . Hughes siger , afspejler programmet et meget vrdifuldt tidligere input fra ham selv og hans kolleger .
Det er blevet meget positivt kommenteret af alle , der deltog .
Jeg vil gerne i al benhed sige , at den konstruktive mde , hvorp vi har samarbejdet i udviklingen af dette program , set fra Kommissionens perspektiv har vret ret s eksemplarisk og har bragt os godt p vej i udviklingen af relationerne mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Det sociale handlingsprogram for perioden 1998-2000 , der blev vedtaget af Kommissionen den 29. april , giver et strategisk overblik over de prioriteter , som vi finder vsentlige , for den fremtidige udvikling af en europisk socialpolitik .
De europiske borgere nsker helt bestemt en meget strk , dynamisk og fremadskuende socialpolitik , og dette program leverer de rammer , som alt dette kan ns inden for .
Programmet er en reaktion p det meget betydelige potentiale , der er givet den nye Amsterdam-traktat inden for det sociale omrde .
<P>
Som hr . Hughes meget rigtigt siger , placerer programmet beskftigelsen i centrum for socialpolitikken , idet det uddrager komplementariteten mellem den nye europiske beskftigelsesstrategi og den bredere socialpolitiske dagsorden .
Beskftigelsen er det vsentligste middel , vi kan bruge til at tackle mange sociale problemer og bevare kernevrdierne i den europiske socialmodel .
Sociale beskyttelsesordninger - ssom lovgivning , hvad angr tilrettelggelsen af arbejdet og sundheds- og sikkerhedsbestemmelser - er produktive faktorer , der bidrager til at forbedre den konomiske ydeevne , og som sikrer en rimelig deling af de goder , der resulterer heraf .
<P>
Vi er allerede kommet langt med gennemfrelsen af bestemmelserne i Amsterdam-traktaten inden for beskftigelsesomrdet .
Selvom vi stadig mangler at gre meget for at leve op til vores borgeres forventninger , er der tegn p , at vores beskftigelsesstrategi bliver en succeshistorie .
P meget kort tid har medlemsstaterne indledt en proces med henblik p at gre deres beskftigelsesstrategi systematisk , konsekvent og rimeligt gennemskuelig .
Statscheferne har mulighed for at tage yderligere skridt ved topmdet i Wien og derefter i deres interne budgetafgrelser .
<P>
Mens beskftigelsen er central for vores vision , gr programmet endnu videre end blot til arbejdsmarkedet .
Det skitserer en afbalanceret , ambitis og fremadskuende vision af socialpolitikken som et vsentligt element i den nste udfordrende fase af den europiske integrationsproces .
Det er mig en overordentlig stor fornjelse at give et tilsagn her om at komme tilbage og aflgge regelmssige beretninger om programmets gennemfrelse og bevare den samarbejdstilgang , vi har fulgt hidtil , og som har vist sig s nyttig for udviklingen af hele den europiske socialpolitik .
Kommissionen er allerede i gang med at forberede gennemfrelsen af de vrige bestemmelser i Amsterdam-traktaten , s snart den er ratificeret .
Jeg vil sge Parlamentets sttte til udviklingen af denne nye og spndende del af dagsordenen .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om den debat , vi havde i Rdet den 27. oktober , om det sociale handlingsprogram .
Det var ret opmuntrende , og jeg tog adskillige budskaber til efterretning , der kom fra Rdet ved dette mde .
For det frste var der en uforbeholden sttte for vores tilgang , som jeg har skitseret , og en fornyet bekrftelse af , at beskftigelsen er Europas topprioritet .
Udvidelsen blev bebudet meget strkt som den vsentlige sag .
Jeg er overbevist om , at medlemsstaterne gerne ser , at der bliver lagt mere vgt p socialpolitikken i vores udvidelsesdrftelser , og jeg forventer , at det vil ske .
Jeg kan berette , at nden fra Amsterdam stadig lever og har det overordentligt godt .
Jeg blev isr opmuntret af tilskyndelsen til at fremstte forslag inden for omrdet ikkeforskelsbehandling i medfr af artikel 13 .
Der var et strkt budskab fra Rdet ( sociale anliggender ) om ndvendigheden af at styrke den sociale dialog .
Jeg vil ikke skjule for Dem , at den sociale dialog har lang vej at g .
Vi har gjort nogen fremskridt , men de har vret ret s begrnsede , og jeg m til at arbejde lidt mere intenst p det sammen med arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg vil nu besvare en rkke sprgsml , der synes at give anledning til bekymring .
Nogle medlemmer rejste sprgsmlet , hvorfor tidshorisonten for programmets vedkommende ikke er lngere .
Lad os vre klare her .
Der vil helt bestemt vre behov for et nyt socialt handlingsprogram efter r 2000 .
Men til den tid vil vi have langt strre klarhed omkring mange af de vsentlige sprgsml , vi nu taler om , f.eks. udviklingerne inden for globaliseringen og navnlig den sociale indvirkning af Den konomiske og Monetre Union .
Det potentiale , der flger af den nye traktat , vil ogs vre klarere for os til den tid .
Vi vil vre kommet lidt lngere i vores forhandlinger om udvidelsen , og vi vil vre bedre i stand til at fokusere p de vsentlige sprgsml til den tid .
<P>
Der vil vre indvirkningen af beskftigelsesstrategien .
Vi vil vre kommet lngere i hele evalueringen af de nationale handlingsplaner og vil sledes vre bedre i stand til at f et mere langsigtet perspektiv for det nste program .
Som de rede medlemmer har sagt , er socialpolitikken under forandring , og der vil vre et nyt fokus , navnlig nr traktaten er blevet ratificeret .
Strategien vedrrende beskftigelsen vil ogs vre kommet lngere .
Fru Schrling udtrykte det meget godt , da hun sagde , at vi er ved at tage de frste skridt til at tage yderligere skridt .
Det er en god mde at se hele sagen p .
<P>
Der er meget at gre , og jeg vil hvde , at Parlamentet fr meget , meget travlt fra nu af og til afslutningen af denne Kommissions og dette Parlaments embedsperiode med de lovgivningsmssige programmer , der nu er ved at vre klare , og ogs med de ikkelovgivningsmssige foranstaltninger .
Socialpolitikken er en vedvarende proces , og vores evaluering vil hjlpe os med at udvikle den bedre , som tiden gr .
<P>
Hr . Hughes gjorde sin sttte betinget af , at visse sprgsml blev besvaret , s jeg vil komme med nogle f yderligere bemrkninger .
Hvad den civile dialog angr , fik vi ikke , hvad vi havde hbet p i traktaten .
Men vi vil offentliggre resultatet fra det socialpolitiske forum meget snart .
Vi har en budgetpost til at gre alt dette for i 1999 , s vi vil fortstte med at udvikle det .
Hvad angr forberedende foranstaltninger i relation til artikel 13 og 137 , vil De blive glade for at hre , at arbejdet er godt p vej .
Rent faktisk offentliggjorde vi et offentligt udbud til forberedelse af artikel 137 i september , s vi bevger os pnt fremad p dette punkt .
Hvad sundheds- og sikkerhedspersonalesprgsmlet angr , har vi nu agenturet i Bilbao , og jeg forsger at dele arbejdet p en mere ligelig mde , s vi fortsat vil f de bedst mulige resultater .
<P>
Hr . Hughes kom med nogle bemrkninger om social beskyttelse og investeringsrammen .
Vores plan indeholder tre elementer .
Om nogle ganske f uger offentliggr vi en redegrelse om henstillingen fra 1992 om minimumsindkomststtteordninger inden for de sociale velfrdssystemer , og til nste r har vi planer om at offentliggre en ny meddelelse om den sociale beskyttelses fremtid .
P dette omrde har vi haft to tidligere tekster fra 1995 og 1997 , men det er vigtigt , at vi gr det igen .
Som vi skitserede i handlingsprogrammet , nsker vi at gre brug af artikel 137 til at udvikle en ramme for de nationale politikker , herunder de sociale beskyttelsesordninger , med henblik p at bekmpe social udstdelse .
<P>
Sprgsmlet om seksuel chikane blev ligeledes rejst .
<P>
Jeg er enig i , at sprgsmlet om seksuel chikane er et reelt problem .
Jeg vil snart vre i stand til at give Dem to undersgelser vedrrende seksuel chikane og dens udbredelse i organisationer i alle de EU-lande , der har deltaget i undersgelsen .
Det er min vurdering , at flertallet af medlemsstater ikke for nrvrende er interesserede i lovgivning herom .
Som De ved , kunne arbejdsmarkedets parter heller ikke n til enighed om sagen , s jeg befinder mig i lidt af et dilemma p dette punkt .
Jeg vil bede Dem om tlmodighed og om at give mig tid til at reflektere mere over dette .
Mske kan vi tale om sagen igen , nr de to undersgelser er blevet offentliggjort .
<P>
Hvad angr stress som et sundheds- og sikkerhedssprgsml , der br ses nrmere p , er der ikke noget problem med det .
Det er allerede udtrykkeligt nvnt p side 9 i midtvejsrapporten om Fllesskabets programmer vedrrende sikkerhed , hygiejne og sundhed p arbejdspladsen .
<P>
Hvad angr de arbejdstagere , der arbejder hjemme , vil jeg gerne fortlle Parlamentet , at Kommissionen snart vedtager en meddelelse om en modernisering af arbejdstilrettelggelsen .
Det hber vi at gre den 25. november .
Der er tale om et rammedokument , der giver arbejdsmarkedets parter og andre en lejlighed til at komme med kommentarer til , hvordan vi nu skal g videre med alle arbejdstilrettelggelsessprgsmlene . Jeg kan fortlle Dem , hr .
Hughes , at sprgsmlet om hjemmearbejdspladser vil vre behandlet heri .
<P>
De nvnte ogs sprgsmlet om et direktiv om ligebehandling mellem mnd og kvinder i de sociale sikringsordninger i 1998 .
Vores program indeholder et tilsagn om at gre dette i 1999 , og arbejdet hermed pgr , og der er allerede nu gjort pne fremskridt .
Vi har endnu ikke drftet det p kommissionsplan , men arbejdet hermed er ret fremskredent .
Hvad angr sprgsmlet om gennemfrelsen af direktivet om gravide arbejdstagere , er rapporten om dette srlige sprgsml ved at blive udarbejdet .
Vi kan mske n at f den vedtaget inden rets udgang .
<P>
Jeg vil gerne sige til fru Hautala , at der kommer en meddelelse henimod slutningen af december eller i hvert fald helt bestemt en gang inden midten af januar om sprgsmlet om de eksterne aspekter af socialpolitikken .
Den vil komme ind p udvidelsen .
<P>
Vi har frygtelig meget arbejde at gre fra nu af og indtil nste rs udgang .
Der er efter min mening helt bestemt taget en rkke ret s dramatiske skridt inden for det socialpolitiske omrde .
Vi vil f utroligt travlt med lovgivningen , hvor der stadig er en rkke uafklarede punkter , og med ikkelovgivningsmssige sprgsml sammen med hele beskftigelsesstrategien .
Jeg beder om Deres sttte til planen .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Den sociale dialog
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0392 / 98 ) af Peter for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om tilpasning og fremme af den sociale dialog p fllesskabsplan ( KOM ( 98 ) 0322 - C4-0513 / 98 ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Peter">
Hr. ordfrer , frst lige en teknisk bemrkning .
Man har gjort mig opmrksom p , at der i den svenske version af betnkningen i betragtning D har indsneget sig en meningsforstyrrende oversttelsesfejl .
Jeg anmoder Dem om at lade det undersge .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , i fllesskabstraktaterne er mlet kohrens mellem den konomiske udvikling og den sociale udvikling .
Det klare plg til Kommissionen , at den skal fremme den sociale dialog , den europiske socialpagt , de sociale bestemmelser , der nu er medtaget i Amsterdam-traktaten , afsnittet om beskftigelse i samme traktat og sidst , men ikke mindst , virkningerne af den umiddelbart forestende Monetre Union giver den sociale dialog en betydning , den aldrig tidligere har haft .
<P>
Konsensus og ikke konflikt var og fortstter med at vre sjlen i den sociale dialog .
I betragtning af de meget forskellige interesser , arbejdsmarkedets parter har , afhnger viljen til konsensus ikke mindst af parternes ligevrdighed .
Den reprsentativitet , de forskellige sammenslutninger skal pvise , er absolut ndvendig , men skal bindes til klare kriterier og lbende aktualiseres . Sammenslutningerne er autonome .
Det vil i dette tilflde sige : De bestemmer selv , hvem de inden for en given reprsentativitets rammer vil stte sig til forhandlingsbordet med og i givet fald indg aftaler med .
De bestemmer endvidere inden for den givne ramme , hvad de vil trffe aftaler om .
En direkte indvirkning fra administrationen eller fra politiske organer p sammenstningen af arbejdsmarkedets parter m alene af respekt for sammenslutningernes autonomi ikke finde sted .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sttter p alle vsentlige punkter de forslag , Kommissionen har udarbejdet med henblik p at ge effektiviteten af den strukturerede sociale dialog i Europa , sledes som de blev fremlagt i meddelelse af 20.5.1998 om tilpasning og fremme af den sociale dialog p fllesskabsplan .
De ndringsforslag , udvalget har godkendt , er ingen hindring .
<P>
Dernst et par bemrkninger om selve sagen : Den sociale dialog er uden tvivl en del af det , man kalder den europiske socialmodel .
For virkelig at leve op til dette krav er det bl.a. ndvendigt - og det vil jeg gerne pege p endnu en gang - at Kommissionen helt og fuldt gr ind for det .
Det vil sige , at der ikke m vre nogen vilkrlig indsnvring , s det f.eks. kun falder ind under socialkommissrens eller nogle f andre kommissrers klassiske ansvarsomrde .
I forbindelse med socialrelevante sprgsml skal den sociale dialog hinsides alle ansvarsomrder tages alvorligt p hvert enkelt niveau .
<P>
I Det Stende Udvalg for Beskftigelse skal fremover ikke kun retningslinjerne for beskftigelsen drftes , men tillige EU ' s konomiske retningslinjer .
Rdets samlinger af de forskellige fagministre skal have resultaterne af drftelserne tilsendt i s god tid , at resultaterne kan indg i deres forhandlinger og beslutningstagning .
Det synes at vre en selvflge , men ud fra det , vi tidligere har erfaret , er det netop ikke nogen selvflge .
<P>
Inden for rammerne af frtiltrdelsesforanstaltningerne vedrrende de central- og steuropiske stater skal det sikres , at der frem til tidspunktet for optagelsen i Fllesskabet etableres strukturer i disse stater , der er velegnede til en social dialog .
Jeg kan kun henstille til Parlamentet , at det stiller det som betingelse for sit samtykke til optagelsen .
<P>
Kommer det ved hjlp af den sociale dialog i EU p grundlag af Rdets beslutning til en generel effektiv lovgivning , er der p grund af Parlamentets manglende deltagelse et problem i form af manglende demokratisk legitimation af en faktisk eksisterende retsakt .
<P>
Ikke mindst p grund af de bestemmelser , der for fremtiden kommer til at glde i alle medlemsstater , og Kommissionens pligt til at forelgge alle lovgivningsmssige initiativer p det sociale omrde for arbejdsmarkedets parter til afgrelse af , om de selv nsker at forhandle om emnet , skal Parlamentet nu udtrykkeligt krve ligestilling med Rdet ogs i denne procedure .
Efter at Kommissionen klart har sagt , at den er rede til interinstitutionelle forhandlinger , er det nu op til Rdet , om det virkelig kommer s vidt .
Hvis Parlamentet ogs fremover holdes helt uden for denne lovgivningsprocedure , mens Rdet fortsat fr det sidste ord , er og bliver det en alvorlig fejl , som heller ikke kan udlignes ved , at den flles beslutningsprocedure udvides p andre omrder .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , den europiske integrationsproces br , navnlig efter Den konomiske og Monetre Union , i hjere grad karakteriseres af en indsats til gavn for den bredygtige vkst og udviklingen og en indsats inden for social-og arbejdsmarkedspolitik . De betnkninger , der er blevet fremlagt i morges og i eftermiddags , gr i vrigt netop i denne retning .
<P>
I den forbindelse skal arbejdsmarkedets parter i Europa spille en vsentlig rolle ; en rolle , som traktaten udtrykkeligt tildeler dem .
Medlemsstaterne skal nemlig handle , idet de tager hjde for de grundlggende sociale rettigheder , og deres mlstning er bl.a. at fremme den sociale dialog .
Ogs det nye kapitel i traktaten , der blev indfjet i Amsterdam , og som omhandler beskftigelsen , indeholder en udtrykkelig henvisning til hringen af arbejdsmarkedets parter .
Traktaten giver desuden arbejdsmarkedets parter befjelse til at indg rammeaftaler p europisk plan om vsentlige socialpolitiske sprgsml , som hrer ind under deres kompetence .
Netop p grund af den sociale dialogs stadig strre betydning vil jeg sledes gerne komme ind p tre sprgsml , der blev rejst i Kommissionens meddelelse , og som ogs blev omtalt i betnkningen af hr . Peter .
<P>
Frst er der sprgsmlet om organisationernes reprsentanter og reprsentative status .
Det er et sprgsml , der ogs begynder at opst i medlemsstaterne , da disse med rette mener , at dette sprgsml br tages op p europisk plan .
I den henseende vil den undersgelse , der er ivrksat af Kommissionen , og som vi hber snart vil vre frdig , uden tvivl vre et vigtigt redskab til konkret at styrke den sociale dialog i Europa og s vidt muligt undg den slags stridigheder , ogs retsstridigheder , der har fundet sted tidligere .
<P>
Det andet sprgsml er sektordialogen .
Udviklingen i den sociale dialog og sektordialogen kan spille en afgrende rolle for planlgningen og forvaltningen af de industrielle omlgninger inden for Fllesskabet , give mulighed for yderligere fremskridt og forbedre de kvantitative og kvalitative resultater .
<P>
Endelig drejer det sidste sprgsml sig om Europa-Parlamentets rolle .
Selvom jeg er glad for , at Kommissionen er villig til fortsat at informere Parlamentet i forbindelse med den lovgivningsprocedure , der foreskrives i protokollen , mener jeg , at vi hurtigt br n frem til en interinstitutionel aftale , der tager sigte p , at Parlamentet - der er den eneste institution , som er valgt direkte af borgerne - skal deltage p lige fod i den lovgivningsprocedure , der omtales i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Hr. formand , mine damer og herrer , proceduren med en social dialog er endnu temmelig ny i Den Europiske Union .
Efter to heldigt gennemfrte prvekrsler , forldreorlov og rammeaftalen om deltidsarbejde , foreligger der nu en meddelelse fra Kommissionen , der skal glde som revision og fastlggelse af en ny retning .
Kommissionen har ikke forelagt noget afgrende nyt .
Ordfreren , hr . Peter , som jeg gerne vil takke mange gange for samarbejdet , har lagt et stort arbejde i sin betnkning .
Alligevel kan man ikke undg at lgge mrke til , at det er fagforeningerne , der har frt pennen i denne uhyre vigtige tekst .
Det behver man ikke engang at vre modstander af , hvis bare balancen og ligebehandlingen opretholdes under forhandlingerne .
<P>
Det er uforsteligt , hvorfor Kommissionen ensidigt kun skal sttte arbejdstagernes reprsentanter i get grad .
EFS ( Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation ) har nok ikke brug for supplerende undervisning i og srlig sttte til sit arbejde .
Endvidere turde de finansielle strmme , der tilflyder EFS fra Kommissionen , vre tilstrkkelige .
<P>
Nu vil jeg gerne tage et centralt problem op .
De , der stadig deltager i den sociale dialog , udgr en trekant , som mange af dem stder sig p , der ikke kan vre direkte med ved forhandlingsbordet .
Kommissionen har ikke kunnet lave et tilfredsstillende forslag .
De kristelige fagforeninger str stadig uden for dren lige som mange reprsentanter for sm omrder og faggrupper .
P trods af , at 80 % af UNICE ' s ( Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa ) medlemmer er sm og mellemstore virksomheder , har UEAPME ( Den Europiske Organisation for Hndvrk og Sm og Mellemstore Virksomheder ) som direkte og selvstndig reprsentant for SMV p europisk plan hidtil mttet indtage en helt uacceptabel position inden for den sociale dialogs rammer .
<P>
Vi har som gruppe gentagne gange protesteret imod det og krvet , at UEAPME tages med .
Nu str UNICE og UEAPME over for en skriftlig aftale , som skal gre det muligt , at reprsentanter for SMV kan deltage direkte i forhandlingerne inden for den sociale dialogs rammer .
Jeg siger udtrykkelig  skal  . Vi m vente og se , hvorledes det fungerer , og om reprsentanterne fler sig accepteret af UEAPME .
<P>
Dermed ville s et af problemerne vre lst s nogenlunde . De resterende er fortsat ikke med i forhandlingsrunden .
Vi har nu hrdt brug for den undersgelse af reprsentativiteten , som Kommissionen bebudede i 1996 . Dr skal det endnu en gang meget klart drftes , hvem der skal deltage i den sociale dialog .
Senest p det tidspunkt skal s tillige Europa-Parlamentets position som det eneste demokratisk legitimerede organ i Den Europiske Union tages op igen . Vores rolle i den sociale dialog er lige s utilfredsstillende .
Det er alts , hvad der resterer - to store problemer i den sociale dialog , der flger os som to gamle bekendte .
<P>
I vores gruppe har vi besluttet fortsat at g ind for , at de to problemkomplekser lses .
Det skylder vi de sm sammenslutninger .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Hr. formand , nu skal vi drfte den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter , som i frste omgang skal foreg mellem disse parter .
Den munder efterhnden ud i en eller anden form for overenskomst , hvor man regulerer forskellige sprgsml , ofte bedre end gennem lovgivning .
Det er en gammel skandinavisk model , som vi gerne ser gennemfrt ogs p europisk plan .
Det er dog vigtigt , at man ikke forestiller sig , at lovgivning skal vre en ndvendig flge af den sociale dialog og kollektive aftaler .
Det kan vre tilfldet , men det er ikke nogen selvflge .
<P>
De nationale myndigheder skal derimod ligesom EU ' s institutioner opfordre til samarbejde mellem parterne p arbejdsmarkedet , mellem selvstndige og uafhngige parter , som det f.eks. fremgr af punkt 8 .
Det kan man gre ved at fungere som mgler . Man kan rette henvendelser , hjlpe parterne frem til drftelser og fungere som mgler .
Der er mange mder at gre det p i stedet for at tro , at det er absolut ndvendigt med lovgivning .
<P>
Endnu tre ting : For det frste skal man i Det Stende Udvalg for Beskftigelse drfte retningslinjerne for beskftigelsen sidelbende med retningslinjerne for den konomiske politik , hvis der skal vre tale om en sammenhng mellem disse to , hvilket jo er ndvendigt .
<P>
For det andet skal den sociale dialog forstrkes i st- og Centraleuropa , som lnge ikke har haft de samme muligheder som i andre lande for at udvikle samarbejdet mellem parterne p arbejdsmarkedet .
<P>
For det tredje skal kommuner og amter , som er store arbejdsgivere , deltage mere naturligt i dialogen og samarbejdet og have plads der , s man ogs fr de store arbejdsgivere p lokalt plan med .

<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med hans betnkning og ogs hylde kommissr Flynn for hans engagement inden for hele dette omrde .
<P>
Inden for enhver model for social dialog og socialt partnerskab tilfalder rettighederne til at forhandle , afholde hringer og komme frem til de rammeaftaler , der skal gennemfres p et europisk grundlag , arbejdsmarkedets parter .
Men ved siden af disse rettigheder er der ogs forpligtelser .
Et meget vigtigt aspekt , der mske undertiden overses af dette Parlamentet , er forpligtelsen til at komme til forhandlingsbordet med en reel forhandlingsposition og ikke blot tage opstilling foran kameraerne .
Det er isr ndvendigt at udvide partnerskabet til ogs at omfatte de sektorer , der for nrvrende ikke er med , og her navnlig SMV-sektoren .
<P>
Vi br ogs se p sprgsml som handicapsektoren , uddannelsessektoren og betydningen af livslang uddannelse og almen uddannelse og erhvervsuddannelse for beskftigelse og andre problemer i relation til social udstdelse , som vi drftede her til formiddag , nr vi taler om van Velzen-betnkningen og Kommissionens svar .
Mske burde vi nu se nrmere p , hvordan vi kan f flere mennesker med i den sociale dialog .
n mde , hvorp vi kunne gre dette , mske p forsgsbasis , er med en tredje form for tilrettelggelse af arbejdet , der ogs inddrager Det konomiske og Sociale Udvalg .
Det ville vre mere reprsentativt og kunne bruges som en clearingcentral for nogle af de mindre detaljer og forslag .
<P>
Jeg er bekymret over Parlamentets rolle i hele denne proces .
Undertiden har vi i Parlamentet en flelse af , at vi bliver prsenteret for et fait accompli , som arbejdsmarkedets parter er net til enighed om , og at dette er politisk afpresning - vi kan ikke modstte os det , for arbejdsmarkedets parter er net til enighed om det .
Derfor m der findes en rolle til Parlamentet i vekselvirkningerne mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Men med disse punkter i erindring vil jeg anbefale denne betnkning for Parlamentet , og min gruppe vil sttte ordfrerens holdning .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , Kommissionen har jo til opgave at udvikle den sociale dialog p europisk plan i henhold til artikel 118 B .
I denne dialog mangler en af Europas strste arbejdsgivere , nemlig de mere end hundrede tusinde kommuner og regioner i Europa .
<P>
De kommunale og regionale arbejdsgivere inden for EU ser det som et kolossalt problem , at de p europisk plan ikke behandles som fuldgyldig part i den sociale dialog p det overordnede plan .
Det er bemrkelsesvrdigt , nr man tnker p , at den reprsentative , europiske organisation , Rdet af Kommuner og Regioner i Europa , som allerede blev dannet i 1951 , reprsenterer mere end hundrede tusinde kommuner og regioner og mske over 14 millioner fuldtidsansatte og op mod 30 millioner , hvis de deltidsansatte tlles med .
<P>
Medlemmerne af Rdet af Kommuner og Regioner i Europa er i hj grad aktive i deres nationale arbejdsmarkedsstrukturer og har ofte forhandlingsansvar .
De har stor erfaring inden for de forhandlingstraditioner , som har vret anvendt med succes inden for den sociale dialog p nationalt plan .
Derfor finder jeg det rimeligt , at man ved udviklingen af den sociale dialog overvejer at gre en sdan organisation til fuldgyldigt medlem .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren for en god og meget velskrevet betnkning .
Den sociale dialog vil fremover f stadig strre betydning for udformningen af EU ' s politik , ikke mindst med tanke p det , der er sket i den nye traktat , nemlig at social- og arbejdsmarkedspolitikken og den fremtidige beskftigelsespolitik er kommet med .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om tre punkter .
For det frste vil jeg komme ind p sprgsmlet om reprsentativitet , som fru Schrling netop talte om , og som er meget vigtigt .
Men hvordan skal man kunne ge reprsentativiteten ?
Skal vi som politikere srge for det , eller skal det overlades til parterne ?
Jeg mener bestemt , at det er en sag mellem parterne , hvilket ogs er i overensstemmelse med den svenske tradition .
Det er i frste omgang parterne selv , der skal srge for at blive reprsenteret . Arbejdstagersiden har klaret det - her er de offentligt ansatte med .
Det er op til arbejdsgiversiden at srge for , at arbejdsgiverne ogs bliver reprsenteret .
<P>
For det andet kan jeg forst , at man nu snker antallet af medlemmer i Det Stende Udvalg for Beskftigelse , men det giver ogs visse ulemper .
Hvordan skal man kunne forankre det , der sker i Det Stende Udvalg ude i medlemsstaterne ?
Det bliver et problem at srge for , at det ikke bare bliver noget , der sker i Bruxelles .
Jeg beder Dem vre opmrksom p punkt 13 i Peter-betnkningen , som netop drejer sig om dette sprgsml .
<P>
For det tredje vil jeg komme ind p sprgsmlet om Det Stende Udvalgs opgaver .
Beskftigelsespolitikken er ikke isoleret fra den konomiske politik .
Det er vigtigt , at Det Stende Udvalg for Beskftigelse ikke bare skal beskftige sig med retningslinjer for beskftigelsespolitikken , men ogs med makrokonomiske sprgsml , alts retningslinjerne for den konomiske politik .
Endelig vil jeg lige som alle andre fremhve Parlamentets rolle i denne proces .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , for nogle dage siden meddelte formndene for UNICE og UEAPME , at de med respekt for hinandens autonomi vil anerkende hinanden som samtalepartnere ved de fremtidige europiske forhandlinger , og at de i den forbindelse vil styrke deres samarbejde .
UNICE anerkender allerede , at UEAPME er den mest reprsentative til at reprsentere SMV ' ernes interesser i Europa , og gr ogs straks plads ved forhandlingsbordet .
<P>
Nr denne aftale den 4. december bekrftes af de beslutningstagende organer i begge organisationer , vil der vre taget et stort skridt i retning af det , som PPE-gruppen har slet til lyd for siden Maastricht-traktaten , herunder srligt ligevrdig deltagelse af en specifik SMV-partner i den europiske sociale dialog .
<P>
Vi er er tilhngere af en social dialog , hr. formand , men som demokratisk valgt organ kan vi kun godkende voksende autonomi hos de sociale partnere , hvis de er tilstrkkeligt reprsentative , og her dukker dette ord op p ny .
Det forudstter bl.a. , at disse partnere sammen har tilstrkkelig dkningsgrad , der sikrer , at de forskellige interesser kommer til orde i tilstrkkelig grad ved forhandlingerne .
Med denne aftale tages der i den henseende derfor et meget vigtigt skridt .
Jeg opfordrer Kommissionen til , at den honorerer aftalen ved at faststte de lnge ventede reprsentationskriterier .
Vi kan ogs formulere det sledes , hr. formand .
Faktisk er der proklameret en forlovelse , der hjner den sociale dialogs legitimitet .
Den , der nu stikker en kp i hjulet for at forhindre brylluppet eller for at gre samlivet umuligt , brer et meget stort ansvar .
<P>
SMV ' er er vigtige jobskabere .
De skal have mulighed for gennem deres egen sociale partner at deltage i forhandlingerne ved det europiske forhandlingsbord og ad den vej give deres ansvarsflelse form .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , Irlands version af den sociale dialog , som vi kalder socialt partnerskab , er veletableret og har spillet en vsentlig rolle i den konomiske succes , som vores land har opnet i de senere r .
<P>
Vores version af socialt partnerskab er p mange mder forud for den sociale dialog .
De traditionelle arbejdsmarkedsparter - fagforeningerne og arbejdsgiverne - er helt bestemt centrale partnere i processen , men andre er kommet med : landmnd , kvinder , handicappede , arbejdslse og andre marginaliserede grupper .
Jeg s gerne dette udvidet til ogs at omfatte dem , der reprsenterer udviklingsomrdet .
<P>
Fordelene af ndringen fra en tilgang , hvor partnerne var modstandere , til en konsensuel tilgang er meget klare for alle .
Men der har vret vanskeligheder for mange i Irland , og det viste Ryanair-konflikten tidligere i r klart .
Mens vi har haft held til at n frem til enighed om sdanne sprgsml som ln og beskatning , er sprgsmlet om medarbejderkonsultation i virksomheder endnu ikke blevet udforsket tilstrkkeligt .
Derfor bifalder jeg i allerhjeste grad den beslutning , som Kommissionen traf i sidste uge .
Kommissr Flynn skal lyknskes for at vre kommet frem med et direktivforslag om medarbejderkonsultation i virksomheder med over 50 ansatte .
Jeg ser , at kommissren med rette er tilfreds .
Dette er en anden succes , og jeg hber at komme til at udarbejde betnkningen .
<P>
Jeg er overbevist om , at Ryanair-konflikten i Irland ville have vret lst for lnge siden , hvis dette direktiv havde vret p plads .
Irland passer ind et sted mellem den kontinentaleuropiske og den angelsaksiske socialmodel .
Arbejdstagerkonsultation og - orientering er en vsentlig del af frstnvnte , men relativt ukendt i sidstnvnte .
Men det er mrkeligt , at mange virksomheder i Irland , der ikke forhandler med fagforeninger , der reprsenterer deres egne arbejdstagere p lokalt plan , ikke synes at have de store problemer med at have med fagforeninger at gre p nationalt eller europisk plan .
<P>
Jeg vil derfor opfordre alle arbejdsgivere til at vre konsekvente i deres tilgang til den sociale dialog og til at indtage en positiv holdning til det nye direktiv .
En get arbejdstagerdeltagelse bidrager til at n frem til en mere tilfreds , mere motiveret og mere produktiv arbejdsstyrke .
Og er det ikke det , arbejdsgiverne gerne vil have ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere hr . Peter med hans udmrkede betnkning .
Nr aftaler mellem arbejdsmarkedets parter i Europa gennem en form for erklring om , at de er alment bindende , nemlig en beslutning truffet af Rdet , fr karakter af lov for Den Europiske Union inden for omrdet arbejde , vil ikke mindst de sm og mellemstore virksomheder blive berrt deraf , for det er hos dem flertallet af arbejdstagere i Europa er beskftiget .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender forlanger med rette , at SMV i hjere grad involveres i udformningen af den sociale dialog i Europa , og dermed imdekommer den Det Europiske Folkepartis Gruppe i en sag , som er vigtig for os , hvilket ogs klart fremgr af vores ndringsforslag 9 .
<P>
Social dialog er ndvendig p europisk og p nationalt plan .
Den er tillige gavnlig p virksomhedsplan .
Det viser det europiske samarbejdsudvalgs succes og den positive udvikling i drftelserne af det europiske selskab .
Det er i hvert fald , hr. kommissr , den information , jeg sidder inde med .
Opskriften gr i begge tilflde ud p , at arbejdsmarkedets parter skal forhandle sig frem til lsninger , hvad angr faststtelsen af arbejdstagernes muligheder for medindflydelse .
<P>
I sidste uge fandt der i Wien en konference sted , som var arrangeret af det strigske formandskab , og hvis emner var den europiske socialmodel og den sociale dialog .
Der blev anstillet sammenligninger med andre modeller , f.eks. med ren og skr markedskonomi i bl.a. de nyindustrialiserede lande i Sydstasien .
Men netop fordi tigerstaterne forsmte den sociale dimension , er de ogs i konomisk henseende i flere tilflde blevet til tamme og lamme huskatte .
Det effektive svar p globaliseringen er den europiske model , den sociale markedskonomi med partnerskab og social dialog som grundlag .
I den nd vil Det Europiske Folkepartis Gruppe stemme for den foreliggende Peter-betnkning .
<SPEAKER ID=140 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke hr . Peter for hans betnkning , der har vret meget nyttig .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om , at Kommissionen i 1996 indledte en strre konsultationsprocedure om den sociale dialogs fremtid via meddelelsen om tilpasning og fremme af den sociale dialog .
Dengang udarbejdede Parlamentet et omfattende forslag til beslutning om dokumentet , og jeg var til stede her i Strasbourg for at drfte det med Dem i sommeren 1997 .
<P>
Kommissionen har arbejdet meget hrdt p at f alle Deres kommentarer med ved udarbejdelsen af denne anden meddelelse .
Den nye Amsterdam-traktat leverer midlerne til en fornyet forpligtelse for arbejdsmarkedets parter over for en modernisering og styrkelse af den sociale dimension i Europa .
Hvis dette skal vre muligt , m den sociale dialog hjlpes p vej .
Den m hjlpes til at spille sine fulde rolle inden for rammerne af de stttende og effektive informations- , samrds- og forhandlingsprocedurer .
<P>
Som De sagde i Deres forslag til beslutning i 1997 , er der en rkke vigtige sprgsml , som vi er ndt til at tage os af , og der er tre i alt .
For det frste er der behovet for en reform af Det Stende Udvalg for Beskftigelse . I betragtning af det nye fokus , der er sat p beskftigelsen , og den nuvrende strukturs uhndterlighed , har det ikke fungeret tilfredsstillende og m gres til genstand for en reform .
For det andet er der betydningen af at skabe mere sammenhngende og effektive rammer , som sektordialogen kan udvikle sig inden for , og endelig er der sprgsmlet om reprsentativitet .
<P>
Kommissionens meddelelse om tilpasning og fremme af den sociale dialog p fllesskabsplan blev vedtaget den 20. maj i r .
Den beskftiger sig med disse tre sprgsml og stter sig som ml at styrke den sociale dialog p europisk plan og gre den mere smidig , sledes at vi kan inddrage det arbejde , der gres af arbejdsmarkedets parter , mere i udviklingen og gennemfrelsen af alle vores EU-politikker .
<P>
Jeg vil indlede med sprgsmlet om reprsentativitet , da det er blevet rejst af en rkke medlemmer - fru Ghilardotti , fru Glase , fru Schrling og fru Thyssen - og jeg er taknemmelig for Deres interesse .
Det er klart , at institutionerne fuldt ud m respektere arbejdsmarkedsparternes automi under deres forhandlinger .
Det er arbejdsmarkedets parter , der i denne sammenhng er ansvarlige for at sikre tiltrkkelig reprsentativitet .
Men hvad konsultationerne angr , m institutionerne ptage sig deres ansvar og sikre den bedst mulige reprsentativitet .
Det m erindres , at Retten i Frste Instans for nylig stttede denne tilgang i en skelsttende dom .
<P>
Vi tager bestemt princippet om parternes autonomi meget alvorligt .
Som flge af Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at behandle en reform af Det Stende Udvalg for Beskftigelse som en hastesag , vedtog Kommissionen en parallel til meddelelsen , nemlig et forslag til Rdet om at reformere den nuvrende struktur .
Det , vi nsker at gre hermed , er at give hvert enkelt formandskab valget mellem enten at indkalde en trojka af stats- og regeringschefer eller et rd til et mde med arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af Det Stende Udvalg for Beskftigelse .
Arbejdsmarkedets parters delegationer ved disse mder br begrnses i antal , men altid omfatte de vsentligste arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer .
Kort sagt foreslr Kommissionen Rdet at etablere t eneste gennemsigtigt og reprsentativt forum til at fre en dialog om beskftigelse p hjt niveau .
S bolden ligger reelt nu hos Rdet , og det er op til det at sikre , at den reelle dialog om beskftigelse ikke blot begrnses til en lille kerne af arbejdsmarkedsparter .
<P>
Hvad angr de vrige konsultationsprocedurer , indfrte meddelelsen et kontaktforum , der indebrer kvartalsvise konsultationer af alle anerkendte europiske arbejdsmarkedsparter om politiske sprgsml .
Det frste af disse fora har allerede fundet sted og har vist sig at vre en srdeles nyttig velse .
Desuden vil nye fleksible sektorudvalg p sektorplanet erstatte de mange eksisterende og tungt arbejdende strukturer .
Denne beslutning gav til at begynde med anledning til en del frygt for , at sttten til sektordialogen ville blive indskrnket .
Mange af Dem har vret i personlig kontakt med mig for at hre nrmere om denne strukturs praktiske beskaffenheder .
Jer vil atter her fremhve , at dette ikke er nogen indskrnkning , men snarere en ny begyndelse for sektordialogen , hvor alle sektorer , der nsker at yde et meningsfuldt flles bidrag p europisk plan , kan deltage p lige vilkr .
Der vil ikke lngere vre nogen begrnsning i den formaliserede sttte til aktiviteter , hvor Fllesskabet har enekompetence .
S behovet for at drfte industrielle omstillinger inden for beskftigelsessprgsmlet er til stede i dag inden for alle aktivitetssektorer .
<P>
Blot nogle f ord om Peter-betnkningen .
Det er atter en gang lykkedes for hr . Peter og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender at finde en rimelig balance mellem de forskellige involverede interesser .
Dette er en meget god betnkning .
Jeg vil blot gerne gentage betydningen af at respektere arbejdsmarkedets parters autonomi .
Jeg vil derfor rejse tvivl om , hvorvidt det er politisk , ja eller juridisk , muligt at inddrage nogen former for rdgivende udvalg i forhandlingerne mellem parterne eller at inddrage nogen nationale organisationer direkte p europisk plan .
<P>
Hvad meddelelsens hovedtema angr , finder jeg betnkningen meget stttende , og det glder ogs , hvad angr reformen af Det Stende Udvalg for Beskftigelse , de nye sektordialogudvalg , sprgsmlet om reprsentativitet og betydningen af at udvikle en social dialog med ansgerlandene .
Dette br ikke komme som nogen overraskelse , for som jeg allerede har nvnt , tager holdningen til disse sprgsml i meddelelsen i hj grad hensyn til Europa-Parlamentets holdning .
S hele velsen udgr efter min mening et eksempel p et meget godt samarbejde og en forstelse mellem vores institutioner .
<P>
Hr . Crowley rejste sprgsmlet om Europa-Parlamentets inddragelse i beslutningsprocessen forud for vedtagelsen af lovgivning , der er baseret p europiske aftaler .
Jeg vil gerne sige til ham , at Kommissionen i alle henseender arbejdede for Parlamentets inddragelse ved regeringskonferencen .
Som fremhvet i vores udkast til rapport gentages dette standpunkt klart i vores meddelelse , og jeg ved , at der er forhandlinger i gang mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen med henblik p at lse dette srlige sprgsml .
De ved , hvor jeg str , og hvor min sttte ligger , hvad dette punkt angr .
<P>
Jeg vil gerne sige til fru Thyssen , at UNICE er i dialog med UEAPME omkring sprgsmlet om reprsentativitet .
Vi forstr , at der gres store fremskridt , og det sttter jeg helt bestemt .
Jeg vil gerne sige til hr . Lindqvist om sprgsmlet om udvidelsen , at jeg ved alle mine besg i ansgerlandene har opsgt arbejdsmarkedsparterne for at tale med dem .
Der er reelle problemer dr .
Gennem Phare-programmet forsger vi at bist med udviklingen af dialogen dr .
Vi ser p , hvor langt de er net med den sociale dialog i forbindelse med vores screening af hver enkelt ansgerland , men det er et meget mt punkt , og vi vil helt bestemt vende tilbage til det .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til fru Schrling , at lokale myndigheder er del af CEEP , og jeg forstr , at de overvejer en sektordialog .
Hvis det er tilfldet , har det min fulde sttte .
<P>
Jeg takker hr .
Peter . Det har vret en meget nyttig debat , og jeg glder mig til fortsttelsen og styrkelsen af den sociale dialog .
Fru Malone , det , der i sidste uge skete omkring information og konsultation , var et enormt fremskridt .
Vi ser frem til at drfte dette sprgsml i Parlamentet p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Det nye transatlantiske marked
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0387 / 98 ) af Erika Mann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg : Det nye transatlantiske marked ( KOM ( 98 ) 0125 - C4-0271 / 98 ) .
<SPEAKER ID=143 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , kommissr Brittan , kre kolleger , frst vil jeg gerne g ind p nogle principielle aspekter , inden jeg nr frem til betnkningen .
Debatten i dag bliver prget af amerikanernes trussel om at lgge straftold p produkter fra stater i Den Europiske Union , navnlig fra Frankrig og England , for at f den nugldende forordning om markedsordningen for bananer til at vakle inden den 1. januar 1999 og fremkalde uro blandt medlemsstaterne .
Det er mere end ironisk , at Rdet ( almindelige anliggender ) traf sin afgrelse om at vedtage handlingsplanen vedrrende Transatlantic Economic Partnership den 9. november 1998 nsten samtidig med afgrelsen fra amerikansk side om at indlede unilaterale sanktioner mod Den Europiske Union .
<P>
I kraft af dette skridt fra amerikanernes side bliver trovrdigheden af WTO ' s tvistbilggelsesprocedure som helhed sat p spil .
Amerikanerne er i deres gode ret til ikke at vre indforstet med den nye forordning om markedsordningen for bananer .
De er i deres gode ret til at mene , at heller ikke denne forordning er i overensstemmelse med WTO ' s regler .
Men de har ikke ret selv at trffe afgrelse derom .
Wildwestmetoder fremkalder , hvor tiltrkkende de end er ud fra et nationalt synspunkt , voldsomme modreaktioner .
Amerikanernes tiltagende nervsitet er ganske vist forstelig og kan for strstedelens vedkommende forklares med deres for jeblikket relativt store handelsunderskud .
Vi br sledes se mere roligt p fremtiden .
<P>
Vi vil handle klogt ved at befste og udbygge det politiske og konomiske fundament mellem os .
Bananstriden bliver ikke vores sidste opgr om handlen - de nste str allerede for dren : hormoner og stl .
Vi er ndt til at acceptere realiteterne .
Siden 1989 og 1990 har vi vret inde i en principiel ndring af vores forbindelser .
Gamle selvflgeligheder er forsvundet , vi er blevet til globale konkurrenter .
Den konomiske politik og handelspolitikken bestemmer i hjere grad end fr det , der sker politisk hos de to verdensmagter .
Alligevel m vi ikke glemme , at vi strides p et solidt venskabs grund .
Og lad os heller ikke glemme , at en omorientering og intensivering af de konomiske forbindelser sikrer arbejdspladser p begge sider af Atlanten .
Den gigantiske fusion mellem Daimler og Chrysler er kun et forvarsel om , hvad der venter os i den nrmeste fremtid .
<P>
Den foreliggende betnkning om handlingsplanen  Transatlantisk konomisk partnerskab  sttter udtrykkelig Kommissionens og Rdets initiativ .
De husker sikkert alle , at Rdet - navnlig Frankrig - s sent som p det sidste topmde i London mellem Den Europiske Union og USA afviste at g ind for Kommissionens davrende udkast og forelagde et nyt , mindre rgerrigt koncept .
Da processen var ovre , stod man s med et transatlantisk konomisk partnerskab og ikke lngere med det transatlantiske marked .
Rdet frygtede , at Kommissionens forslag om at krve en rammeaftale med et generelt forhandlingsmandat ville medfre en ukontrolleret afvandring af nationale beslutningsprocesser og spillerum .
For Europa-Parlamentet ville en rammeaftale have betydet den fordel , at det blev hrt formelt .
Som det er nu , bliver vi kun informeret .
<P>
Handlingsplanen om et transatlantisk konomisk omrde foreslr for det frste en koordinering af de multilaterale aktiviteter og for det andet en koordinering af en bilateral agenda for flgende omrder : for det frste , fjernelse af tekniske handelshindringer ; for det andet , intensivering af arbejdet med tjenesteydelser ; for det tredje , udvidelse af EU ' s og USA ' s virksomheders adgang til markedet for offentlige indkb ; for det fjerde , get beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret ; for det femte , uddybning af dialogen og etablering af sociale samarbejdsstrukturer p levnedsmiddelomrdet , om planters og dyrs sundhed , p omrdet bioteknologi samt angende nedsttelsen af en miljgruppe .
Jeg mener , at der hermed er fremlagt et pnt stykke arbejde , og dt br vi sttte .
<P>
Dog skal ogs etableringen af en organisatorisk ramme med .
Mange af de emner , der behandles , vedrrer de skaldt nye mtlelige emner , som f.eks. bioteknologi .
Denne organisatoriske ramme skal endvidere afstikke formerne for de involverede institutioners og procedurers institutionelle samarbejde og i mange tilflde bne dren for aftaler af typen gensidig anerkendelse af certificerings- og testprocedurer .
For at det kan komme til at fungere p disse for forbrugeren til dels yderst mtlelige omrder , er absolut gennemskuelighed i processen , fuldstndig information og omfattende hring af de berrte industrier , eksperter , faggrupper og forbrugere ndvendig .
<P>
Der skal opbygges en institutionel tillidsproces med henblik p at sikre et bredt samtykke i offentligheden .
Den frygt , som mange eller nogle kolleger og ogs forbrugersammenslutningerne deler , at offentligheden her forbigs af os , nrer jeg ikke .
Vi har erhvervet en bred institutionel viden , og det er ikke lgfolk , der handler p europisk plan , hverken i Kommissionen , Rdet eller Europa-Parlamentet .
Vi kan p god og fremragende vis lede denne proces .
<SPEAKER ID=144 NAME="Cushnahan">
Hr. formand , forholdet mellem EU og USA er meget vigtigt .
Vi deler mange flles vrdinormer og interesser , og selvom samhandels- og investeringsforbindelserne mellem os udgr verdens strste konomiske partnerskab , ville det vre forkert at indskrnke drftelserne til kun at handle om handel og konomiske sprgsml .
<P>
Jeg er ked af , at de mere ambitise planer , som Sir Leon Britton har foreslet under overskriften  Det nye transatlantiske marked  blev mdt med s stor modstand i Rdet og derfor ikke blev drftet med de amerikanske myndigheder .
Sledes frte Rdets obstruktive holdning til , at der blev fremsat langt mindre omfattende forslag inden for rammerne af det transatlantiske konomiske partnerskab .
<P>
Da Europa-Parlamentet drftede Souchet-betnkningen i januar i r , udtrykte vi et nske om et mere omfattende samarbejde .
Punkt 3 i Souchet-beslutningsforslaget pegede p behovet for en uddybelse af dialogen om retlige og indre anliggender .
Punkt 5 opfordrede til en styrkelse af samarbejdet om krisestyring og anvendelsen af fredsbevarende styrker .
<P>
Den udtalelse , som jeg har udarbejdet for Udenrigsudvalget , forsger at gengive Parlamentets , og jeg hber ogs Sir Leon Brittons , nsker om at sikre , at sikkerheds- og forsvarsrelationerne bliver en vsentlig del af dialogen mellem EU og USA .
<P>
Der vil om ikke s lnge blive afholdt et topmde mellem EU og USA , og det er vigtigt , at vi er i stand til at se nrmere p , hvor vi str i vores respektive relationer , og til at lse eventuelle problemer , herunder de problemer p sikkerheds- og forsvarsomrdet , der er blevet understreget af den nuvrende krise i Golfen .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren med hendes betnkning , og jeg takker hende for heri at medtage det srlige forslag , der er indeholdt i Udenrigsudvalgets udtalelse om dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=145 NAME="Peijs">
Hr. formand , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har i hj grad stttet det transatlantiske konomiske partnerskab og den gode betnkning , som fru Mann har skrevet herom .
Jeg tror , uden at ville underkende betydningen af multilaterale forhandlinger , at det er godt , at de to strste spillere p verdensmarkedet forhandler om fjernelsen af barrierne for den frie handel .
De to handelsblokke kan sammen fungere som svinghjul for at f den diskussion i gang , der er ndvendig for i den sidste ende at f en multilateral aftale i stand .
Det m naturligvis ikke betyde , at EU og USA sammen danner en magtblok , hvorved andre lande konfronteres med fuldbyrdede kendsgerninger inden for WTO .
Men tilstrbning af regionale handelsblokke passer ind i WTO ' s politik .
<P>
Ud over gamle sager , der benbart er vanskelige at lse , er der to aktuelle sprgsml , der bekymrer mig i handelsforholdet mellem EU og USA .
For det frste er det metric only -direktivet .
I mellemtiden har kommissr Bangemann i det Interne Markedsudvalg lovet , at han hurtigt , uden at angive hvor hurtigt , vil komme med forslag om at udstte kravet om , at der kun m etiketteres efter det metriske sytem .
Dette forslag skulle allerede vre frdigt for flere mneder siden .
Jeg har allerede rykket kommissren mange gange .
Europa er der for at sende erhvervslivet ud p markedet med strre styrke , ikke for at hindre det i at fungere .
<P>
konomiudvalget har i et ndringsforslag gjort indgelsen af det transatlantiske konomiske partnerskab afhngig af , om USA gr over til det metriske system .
Det var nje gennemtnkt .
Vi har beklaget , at REX-udvalget har svkket vores ndringsforslag , s det hverken er fugl eller fisk .
Jeg hber , at signalet alligevel gr klart igennem til hr . Bangemann .
Det m vre slut med de problemer , som det europiske erhvervsliv mder p grund af USA ' s afvisende holdning . Jeg mener , at hr .
Bangemann og hr . Brittan skal stte USA under pres .
<P>
Min anden bekymring drejer sig om antidumpingforanstaltningerne i EU og i USA .
Fru Mann ofrer et helt punkt p dette emne i sin betnkning , og den europiske stlindustri klager over hrd behandling af det europiske erhvervsliv .
Selv USA ' s kongres udtaler i en tyk rapport , at forholdet sidste r var 35 amerikanske og kun to europiske antidumpingsager .
<SPEAKER ID=146 NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , disse forhold er ogs vigtige inden for rammen af beskftigelsen .
P vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at EU investerer 59 % af dets investeringer i udlandet i USA , og at dette omvendt er 44 % , alts inden for rammen af beskftigelsen af stor betydning for begge parter .
I en globaliserende verdenskonomi findes der imidlertid mere end kun handelsforhold .
Man er ogs ansvarlig for en flles holdning om vigtige emner med hensyn til ting , der bl.a. kan fre til en ny erklring fra den internationale arbejdsorganisation om grundlggende arbejdsnormer , som f.eks. foreningsfrihed , ret til kollektive forhandlinger , ikkediskrimination , afskaffelse af tvangsarbejde og brnearbejde .
Begge parter kan her spille en rolle i de kommende WTO-forhandlinger .
Der er imidlertid flere ting , der berrer den sociale og beskftigelsesdimensionen .
Jeg nvner nogle : f.eks. de europiske bedriftsrd .
En lang rkke virksomheder i Europa med moderselskaber i USA er omfattet af direktivet om det europiske bedriftsrd , udveksling af information mellem amerikanske og europiske virksomheder , og myndigheder er her p sin plads .
Et andet punkt er sprgsmlet om pensionsfondene .
Europa er langt bag ud med hensyn til at tilbyde investeringskreditter .
Ogs her er samarbejde , sammenligning og samrd nskeligt .
<P>
Til sidst , hr. formand , en ikke uvsentlig hindring ved de transatlantiske forhandlinger er landbruget .
Dette kan efter min mening forbedres , hvis bde myndighederne i EU og i USA i hjere grad tager hensyn til sociale og beskftigelsessprgsml i landdistrikterne .
Optimal konkurrence frer ikke altid til det bedste for alle parter i verden .
Det er ndvendigt med ligevgt .
Som det allersidste punkt vil jeg pege p , at vi i udannelses- og efteruddannelsesprogrammerne ogs skal skabe plads til udveksling med USA .
<SPEAKER ID=147 NAME="Brittan, Sir Leon">
Frst vil jeg gerne lyknske fru Mann med hendes glimrende betnkning og ogs med den mde , hvorp hun har placeret bananstriden i dens rette perspektiv .
Det vil jeg vende tilbage til p et senere tidspunkt , men jeg er fuldt ud enig med hende i , at vi ikke m lade den fuldstndig fordreje vores overvejelser omkring forbindelserne mellem EU og USA , der ogs omhandler mange andre ting .
Nogle af disse er allerede blevet nvnt af de foregende talere .
<P>
Jeg er hr . Cushnahan taknemmelig for hans venlige bemrkninger om gradueringen af forslagene om det nye transatlantiske marked .
De var mere ambitise .
Det undskylder jeg ikke .
Ikke desto mindre har de helt bestemt informeret det transatlantiske konomiske partnerskab .
Men uanset hvor vigtigt det transatlantiske konomiske partnerskab er , har fru Peijs ganske ret , nr hun siger , at dettes multilaterale aspekt ikke br f os til at give indtrykket af , at vi er ved at rotte os sammen mod resten af verden .
Vi samarbejder for at prve at gre hurtigere fremskridt i de multilaterale forhandlinger , vi forsger ikke at ptvinge et diktat og endnu mindre et fait accompli .
<P>
Fru Boogerd-Quaak har ret , nr hun siger , at de drftelser , vi har med USA , br omfatte bde sociale og beskftigelsessprgsml , og hr . Cushnahan har ligeledes ret , nr han siger , at der er en meget vigtig sikkerheds- og forsvarskomponent i vores forhold , selvom dette vil skulle forflges uden for det transatlantiske konomiske partnerskab .
<P>
Ikke desto mindre er det transatlantiske konomiske partnerskab det seneste indslag i forholdet , der hidrrer fra det nye transatlantiske marked . Det blev , som fru Mann henledte vores opmrksomhed p , godkendt af Rdet i sidste uge i form af en handlingsplan .
Retningslinjer for forhandlingerne er blevet godkendt , s Kommissionen kan indlede bilaterale forhandlinger om en rkke aftaler vedrrende tekniske barrierer for handel med varer , tjenesteydelser , offentlige indkb og intellektuel ejendomsret .
<P>
Det er et strre initiativ at skulle konsolidere og styrke de transatlantiske forbindelser , der omfatter bde multilaterale og bilaterale elementer .
Bilateralt er kerneelementet tacklingen af handelssprgsml , ssom lovgivningsmssige hindringer , der er den vsentligste nuvrende hindring for handlen p tvrs af Atlanten , samtidig med at der bevares et hjt beskyttelsesniveau , nr det glder folkesundheden , forbrugerne , sikkerhed og milj .
Hvis vi kan n en grad af fremskridt i tacklingen af disse hindringer , lover det nye konomiske muligheder for europiske virksomheder og forbrugere .
Hvis vi kan stimulere til yderligere multilateral liberalisering , tror jeg , at vi vil vre i stand til at gre store fremskridt i det nye rtusinde og spare en masse tid .
<P>
Europa-Parlamentet har spillet en ledende rolle i denne proces , frst med dets opfordring i januar i r til en ny fremdrift i de transatlantiske forbindelser og derefter gennem dets engagement i udviklingen af det transatlantiske konomiske partnerskab .
Jeg er meget glad for , at vi har vret i stand til at samarbejde om dette .
Dette m fortstte , ikke blot som flge af den trussel , som bananstriden udgr , men ogs nr det glder om at tackle f.eks. de uretfrdige og urigtige pstande , der for nylig er blevet fremfrt om , at Den Europiske Union ikke ptager sig sin del af byrden fra den yderligere asiatiske eksport .
<P>
S jeg bifalder fru Manns meget operationelle betnkning og takker hende for den sttte , hun og Parlamentet har ydet udviklingen af forholdet .
<P>
Jeg kan give Dem nogle forelbige reaktioner p betnkningen .
Vi deler fuldt ud Deres nske om at se positive resultater inden for sdanne omrder som aftaler om gensidig anerkendelse ( MRA ) , fdevaresikkerhed , offentlige indkb , intellektuel ejendomsret , overholdelse af internationale regler i liberaliseringsprocessen og mange andre omrder .
Jeg bifalder Europa-Parlamentets nske om at styrke dets deltagelse i det arbejde , der skal gres med hensyn til det transatlantiske partnerskab .
<P>
Desvrre er alt dette p det seneste blevet overskygget , ikke blot af USA ' s holdning til eksporten fra Asien , men mere end noget andet af den seneste bananfejde .
Situationen er faktisk ganske enkel .
WTO afsagde en kendelse imod visse aspekter af vores ordning og fastslog , at vi inden 1. januar nste r skulle efterkomme kendelsen .
Vi har truffet foranstaltninger til at efterkomme den fuldt ud , og en revideret ordning , som efter vores mening er i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne , vil trde i kraft den 1. januar .
<P>
USA har ret til at vre uenig med os om vores nye ordnings forenelighed med WTO-reglerne .
Det har ret til at gre indsigelser imod den , hvis det skulle nske det , men kun i overensstemmelse med de procedurer , der er etableret af WTO , og som netop er der for at beskftige sig med denne form for uenighed .
Ingen WTO-medlemmer har ret til ensidigt at dmme et andet medlems mde at efterkomme reglerne p og ej heller at gre sig til dommer og jury i deres egen sag .
Ved at ty til ensidige forholdsregler stter USA sig over loven og sger tilflugt til princippet om , at  magt er ret  .
<P>
Dette truer med at skade det system , som begge parter har bidraget til at skabe .
Det vil alvorligt underminere WTO-medlemmernes tillid til det system .
Derfor har vi offentligt opfordret USA til at afholde sig fra ensidige forholdsregler og sge at lse vores uenigheder via de legitime multilaterale kanaler , der netop er der til det samme , og som er det eneste middel , et lovlydigt land br vlge .
<P>
Vi er rede til at samarbejde med USA for at gre noget ved vores uenigheder omkring WTO-reglerne og -procedurerne , men vi vil ikke gre det under trusler om ulovlige ensidige forholdsregler .
Medmindre USA afholder sig fra dette , kan vi ikke se noget andet alternativ end at g til WTO og indlede overtrdelsesforanstaltninger mod USA for dets ulovlige forholdsregler .
<P>
Jeg beklager , at dette sprgsml - i det mindste i avisoverskrifterne - har overskygget det bredere og vigtigere arbejde , vi gr .
Det er , som fru Mann s rigtigt har sagt , ironisk , at dette skulle vre tilfldet .
Jeg stoler p , at Europa-Parlamentet vil st fast i sit forsvar af Europas interesser , hvor de bliver angrebet , men ogs at det kaster et bredt blik p det , vi har at gre for fremtiden .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det ser ud til , at sprgsmlet om handelsmssige og konomiske forbindelser mellem EU og USA hrer til blandt de sprgsml , der skaber meget livlige diskussioner og intense flelser , kunne man kalde det .
Det sker , fordi der til dato ikke er blevet opbygget gensidige tillidsforhold og rlig kommunikation til trods for de langvarige drftelser og forhandlinger , til trods for planlgningen af et ambitist program og til trods for de serise forsg fra svel Kommissionen som vores ordfrer , vores udsgte kollega fru Erika Mann , som jeg gerne vil lyknske med hendes betnkning .
<P>
Hr. kommissr , det fremgr tydeligt af Deres udtalelser , at vi foran os har en svr samtalepartner , der ydermere er belastet med handlinger , der tydeligt har vist , at USA , med henblik p udelukkende at fremme sine egne interesser , ikke tver med at overtrde selv de internationale regler og det til skade for de fattige og svage lande .
Sandheden i mine ord ses tydeligt af det faktum , at de problemer i den amerikanske lovgivning , der omhandler udenlandske omrder , endnu er ulste , mens konkurrencen over for Unionen hele tiden bliver mere skarp .
Med udsigt til det kommende transatlantiske topmde br Europa-Parlamentet allerede i dag sende nogle meget klare signaler .
<P>
For det frste kan den tosidige tilnrmelse accepteres i den grad , at den ikke forhindrer de multilaterale forhandlinger p WTO-plan og ikke skaber hindringer for tredje landes tilgang til Unionens og USA ' s markeder .
<P>
For det andet skal respekten for reglerne i den internationale ret sikres , og der skal findes en endelig lsning i striden om lovene om de udenlandske omrder .
<P>
For det tredje skal alle de forpligtelser , der bliver indget , vre forenelige med EU ' s prcedens , isr med den flles landbrugspolitik , ligesom ogs med de handelsaftaler , vi har indget , isr med vores traditionelle partnere .
De skal desuden vre forenelige med de forpligtelser , som Unionen har ptaget sig ved Lom-konventionen og udvidelselsesprocessen med landene i Central- og steuropa .
<P>
For det fjerde skal samarbejdet indeholde og lgge vgt p emner af social karakter , ssom sikring af arbejdernes rettigheder og sikring af kollektivforhandlingerne , afskaffelse af brnearbejde og tvangsarbejde , skabelse af nye arbejdspladser samt ogs gensidig anerkendelse af eksamensbeviser .
<P>
For det femte skal enhver aftale vre forenelig med de i Unionen gldende hje normer for sundhed og sikkerhed , beskyttelse af forbrugerne samt desuden beskyttelse af miljet , det naturskabte og det menneskeskabte .
<P>
For det sjette skal samarbejdet fre til , at der bliver indfrt regler for , hvordan penge- og kreditinstitutioner fungerer i alle landene , samt for ordninger for international kapitalbevgelse - disse omrder p grund af den nuvrende konomiske og brskrise .
<P>
Til sidst , hr. formand , skal Europa-Parlamentet konstant orienteres om forhandlingerne og i srdeleshed om emner , der hrer ind under medbeslutningsprocesserne .
Der skal vre benhed og fuld orientering , sdan som vores ordfrer , fru Mann , udtrykte det .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , Det Europiske Folkeparti bifalder fru Manns betnkning og gratulerer hende med hendes gode argumenter , som fremsttes p 43 sider og til en vis grad stilles i skyggen af aktuelle begivenheder .
<P>
Vi prioriterer alle sammen forbindelserne med USA hjt , og vi vil ogs fremover lgge vgt p , at vi trods alle de konflikter , som vi dels selv og som navnlig USA er rsag til i de bilaterale forbindelser , ikke glemmer , at vi er afhngige af hinanden .
<P>
Bananer , hormoner , stl , USA ' s handelsunderskud , det er foruroligende .
Noget , der i stigende grad generer mig i vores forhold til USA , er den omstndighed , at det igen og igen er parlamentarikere , som stter deres regering under pres , og at regeringen ofte er for fej til at rette sig efter WTO , fordi den er ndt til at give efter indenrigspolitisk .
Det er for os i vores egenskab af medlemmer af Europa-Parlamentet netop det , der m f os til at skrpe kontakterne til Kongressen - ikke kun via Kommissionen , der som modargument hovedsagelig fr at hre : Vi kan ikke gre noget , det er medlemmerne af Kongressen , som gr det !
<P>
Ogs Helms Burton-loven og D ' Amato-loven kom jo , i modstrid med folkeretten , fra medlemmer af Kongressen .
Heldigvis blev D ' Amato ikke genvalgt ; s har vi n mindre i den sag .
Jeg siger det , fordi det skal st klart , og det har Sir Leon ogs sagt : Mlestokken for vores bestemmelser er WTO .
Det er WTO , der er mlestok for den frie konkurrence , og i den frie konkurrence mler vi os med hinanden .
<P>
Konkurrencen vil blive skrpet stadig mere , grnserne vil blive stadig mere flydende . Teknologi og navnlig investering vil til dels blive uoverskuelig for os parlamentarikere .
Vi kan ikke altid se , hvor de pgldende konflikters arnested er .
S meget desto mere skal vi sttte Kommissionen i , at den ikke drfter sagerne alt for lnge og sger efter kompromiser , men hyppigt slr til med det samme .
<P>
Det forholder sig sledes , at USA ofte bebrejder os , at vi jo bare er papirtigre eller mtter , de andre kan trre deres fdder af p , fordi vi ikke reagerer skarpt nok , nr USA selv bliver skarp .
Det skal vi ogs for fremtiden give udtryk for noget hurtigere i forbindelse med de nye foranstaltninger .
Som Parlament kan vi mske komme med skarpere formuleringer end Kommissionen .
<P>
Den bebrejdelse har vret fremme , at bningen af de asiatiske markeder ikke ville ramme os s meget , og USA ville komme til at lide under , at det tager imod alle de billige produkter .
Vi er flles om problemerne , selvom et og andet i vores handelspolitik - og dt har ikke noget med USA at gre - i sidste instans ligeledes er tvivlsomt .
Det bliver vi ogs ndt til at kontrollere og ikke kun ud fra nationale interesser anse den ene form for protektionisme for god og den anden for drlig .
Der behver vi bare at se p alle 15 lande !
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at jeg er sikker p , at forstelse for politik i begge parters interesse altid er en fordel , nr man hrdt og konsekvent gr ind for de interesser , som er vigtige for den europiske konomi .
Jeg tilskynder os til igen at gribe ind i den aktuelle drftelse af en handling fra USA ' s side , som er i modstrid med folkeretten .
Det var denne betnkning en god anledning til .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg nsker kollega Mann tillykke med hendes gode betnkning .
Kre kolleger , det transatlantiske konomiske partnerskab , sdan som det nu er aftalt , kan gre en ende p de mange handelskonflikter , der har prget de sidste r .
Tnk blot p bioteknologiske bananer og mange andre ting .
Aftalen er et eksempel for resten af verden .
Den Europiske Union og USA er de to strste handelsblokke i verden og endvidere hinandens vigtigste handelspartnere .
Bilateral enighed mellem to toneangivende handelsblokke gr Unionen og USA i stand til at udvikle en handelsmodel , der kan overdrages , og som er i overensstemmelse med den multilaterale handelsramme og srligt med WTO ' s regler .
<P>
Min gruppe beklager imidlertid meget , at Rdet har givet Kommissionen et forhandlingsmandat og allerede har vedtaget en handlingsplan uden at afvente Parlamentets holdning .
Jeg er enig med fru Mann og hr . Kittelmann .
<P>
Et nyt transatlantisk konomisk partnerskab har store konsekvenser for borgerne og virksomhederne i form af beskftigelse og velfrd .
Demokratisk kontrol er i den forbindelse absolut ndvendigt . For kun p den mde er det muligt at skabe det ndvendige bregrundlag i befolkningen .
Min gruppe er derfor ogs glade for fru Manns forslag om at oprette et parlamentarisk paritetsudvalg , fordi det gang p gang viser sig , at lsninger p konflikter , der er opnet p embedsmands- eller regeringsplan , hver gang bliver skudt ned af USA ' s Kongres .
Strukturelt samrd mellem parlamentre delegationer og mellem parlamentarikere kan mske gre en ende p dette .
Derfor anmoder jeg Kommissionen og Rdet om ikke kun p deres niveau at tale med amerikanerne , men i hjere grad at involvere Parlamentet og om ikke hele tiden at vedtage planer uden at afvente Parlamentets udtalelse .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , hr. kommissr , efter initiativet om den transatlantiske agenda er forholdet til USA blevet mere synligt .
Jeg fastslr imidlertid , at den ikke er tilstrkkelig konkret , og det kan denne handlingsplan forbedre .
Desvrre er handlingsplanen kommet i stand uden samrd med Parlamentet , og derfor sttter jeg ogs fru Manns forslag om at oprette et paritetsudvalg bestende af reprsentanter for USA ' s Kongres og Europa-Parlamentet som den sidste demokratiske modvgt i dette nye forhold .
<P>
Jeg nsker fru Mann tillykke med udformningen og indholdet i betnkningen .
Det nye partnerskab kan modvirke , at bilaterale handelskonflikter munder ud i trusler om sanktioner som i EU-bananpolitikken .
Alligevel savner jeg nogle ting .
Der gs for lidt ind p den audiovisuelle klft .
USA profiterer i den henseende af det europiske marked , mens man selv ikke giver noget spillerum .
Det kan EU med s mange gode kulturer ikke godtage .
Det er uacceptabelt !
<P>
Endvidere hber jeg , at fremtidens politiske og konomiske dialog srligt vil tage emnet antidumping op .
Fru Peijs har allerede vret inde p dette .
Min grupper nsker endvidere at holde fast ved acquis communautaire og srligt ved tjenesterne af almen interesse , der for en stor del pvirker vores sociale og konomiske sammenhng .
De aspekter m ikke gemmes vk under bordet .
<P>
Til sidst , hr. formand , bidrager partnerskabet til beskftigelsen .
Fru Mann har allerede nvnt det : Daimler Benz / Chrysler p begge sider af Atlanten .
Jeg hber ikke desto mindre , at dette initiativ ikke kun vil fremme de konomiske forhold , men frst og fremmest de vrdier og kulturer , der findes i forholdet USA-Europa .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , oprettelsen af en transatlantisk forbindelse , som vil vre i svel EU ' s som USA ' s interesse , og i vrigt en fordel for resten af verden , udgr en grundlggende politisk udfordring . Der m stilles tre betingelser .
Der m for det frste arbejdes for en samhandel , som i hjere grad er forenelig med en bredygtig udvikling og social velfrd . For det andet m multilaterale relationer og forpligtelser overholdes .
Endelig m der sikres en reel demokratisk kontrol .
<P>
Flere europiske lande har i forbindelse med afvisningen af forslagene om en multilateral investeringsaftale og et transatlantisk frihandelsomde givet udtryk for disse krav og har udtrykt misbilligelse af den mde , hvorp udenrigsanliggender hndteres .
Den Europiske Union m i hjere grad handle selvstndigt og solidarisk , og vi m krve , at USA viser strre loyalitet over for indgede aftaler .
USA optrder p en mde , der giver nring til nye handelsmssige spndinger , og overholder ikke London-aftalerne vedrrende ekstraterritoriale love .
Vi m minde om , at USA ' s store underskud p betalingsbalancen hnger nje sammen med , at USA som det eneste land tillader sig vkst finansieret af andre lande .
<P>
Europa-Parlamentet str derfor over for to tilsyneladende uforenelige strrelser : p den ene side USA ' s tilbagevenden til en aggressiv handelspolitik og p den anden side EU ' s bestrbelser for get dialog . Vi m under disse vilkr utvivlsomt tnke i andre politiske initiativer .
I frste omgang noterer vi os forslaget om et transatlantisk konomisk partnerskab med tilhrende handlingsplan .
Det glder os , at det fremlagte forslag ikke genoptager forslaget om et nyt transatlantisk marked .
Forslaget om et nyt transatlantisk marked fandt vi srdeles betnkeligt , dels fordi det omfattede en mlstning om oprettelse af et frihandelsomrde for tjenesteydelser , dels fordi det prioriterede en bilateral ordning hjest , hvilket indebar en risiko for at kvle de multilaterale fremskridt .
<P>
Vi er ligeledes tilfredse med , at Rdet har fjernet forskellige bestemmelser i det forelagte forslag til handlingsplan , isr bestemmelsen om en bilateral standstill -aftale , der ville have fastfrosset udviklingen i fllesskabsretten .
Og vi er tilfredse med , at Rdet ptager sig sin del af kontrolfunktionen og sikrer , at bilaterale forhandlinger fres p basis af et forhandlingsmandat .
<P>
Endelig vil vi understrege , at der er behov for , at EU udvikler en ny politisk holdning , dels nr det glder indholdet i forhandlingerne , dels nr det glder den demokratiske kontrol .
Vi er villige til at drfte de fremtidige forhandlinger i WTO med USA . Men har vi set virkningerne af Uruguay-runden ?
Ved vi , hvilken holdning vi vil indtage i forhold til nye samfundssprgsml og nye reguleringsforanstaltninger ?
Vi m ikke inden for partnerskabets rammer lgge grunden til en aftale mellem de to store , USA og Europa , en aftale , som forventes klar inden rtusindskiftet .
Dialogen br fortsat vre ben , og vi m ikke glemme hensynet til alle vrige handelspartnere .
<P>
Hvad angr de bilaterale forhandlinger , nsker vi at tage disse op til drftelse fra sag til sag .
Vi m tage hensyn til beskftigelsen og til vores virksomheder , hvorfor solidariteten m styrkes p disse omrder forud for bilaterale forhandlinger .
<P>
Jeg vil afslutningsvis understrege , at de procedurer , der er fastlagt inden for de nuvrende institutionelle rammer , vidner om et politisk og demokratisk underskud .
Vi m krve , at svel Rdet som Kommissionen informerer og konsulterer Europa-Parlamentet forud for og undervejs i dialogen og forhandlingerne .
Der eksisterer i dag ikke procedurer , der krver , at folket skal hres , men det m der tages initiativ til at ndre . I den forbindelse m Europa-Parlamentet spille en fremtrdende og aktiv rolle i forhold til virksomheder , faglige foreninger , diverse andre foreninger og den offentlige mening .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , for straks at forebygge enhver form for misforstelse er et godt forhold til USA os meget magtpliggende .
Dog ikke sledes som De tror , Sir Leon Brittan .
For Dem drejer det sig frst og fremmest om at f fjernet skaldte handelsskranker , og herindunder hrer vel for Dem ogs politiske befjelser til medindflydelse .
Hvad angr NTM , fik De i forret endnu en skarp afvisning fra Rdet , nu ligger der allerede en reduceret version af TEP p bordet , sdan lidt i retning af en beskret MIA .
<P>
Men hvorfor skulle vi udtrykke begejstring for aftalt spil ?
Forhandlingsmandatet til TEP er for lngst givet .
Vi i udvalget fik det ganske vist frst at se , da afstemningen var ovre .
Det er absurd !
Men endnu mere absurd er indholdet p mange punkter .
Der str intet om udarbejdelse af flles programmer for en bredygtig udvikling af verdenskonomien , for en forpligtelse til bedre livskvalitet , for mindre forbrug af naturgivne ressourcer eller for en styrkelse af det multilaterale system .
Tvrtimod , den 28. juli sagde Charline Barschifsky , hvad det virkelig drejede sig om for USA : om den amerikanske industris rettigheder , om gennemfrelsen af amerikanske patentlove , om at f ram p europiske beskyttelsesrettigheder inden for bioteknologi , om amerikanske bananproducenters koncerninteresser , om Helms Burton , om hormonbehandlet kd og genmanipulerede levnedsmidler p europiske borde .
<P>
De , Sir Leon Brittan , vil vel i overensstemmelse med Deres neoliberale filosofi helst ofre alle europiske og nationale standarder p frihandlens alter .
I stedet for hele tiden at udpnse nye projekter skulle De tage og lave Deres hjemmearbejde !
I forbindelse med Helms Burton gav De efter i stedet for at satse p WTO .
Resultat : I mellemtiden verserer der 5.911 sager fra USA mod europiske firmaer .
Nu bekymrer USA sig ikke om WTO og truer med at lgge 100 % p europiske produkter , hvis EU ikke i USA ' s interesse giver efter i bananstriden .
Siden september har vi ventet p et svar fra Dem om Echelon , dette unvnelige kapitel om den hemmelige tjeneste EU / USA .
Vi , De Grnne , vil i hvert fald ikke have , at stadig flere nationale og europiske love , som mjsommeligt er kommet i stand til beskyttelse af forbrugerne , i frihandlens hellige navn sttes ud af kraft via tvivlsomme handelsaftaler .
Vi kan kun stemme for betnkningen , hvis vores ndringsforslag vedtages .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg vil naturligvis gerne lyknske fru Mann med en generelt velafbalanceret betnkning .
Et nyt partnerskab er klart at foretrkke frem for enhver tanke om et fllesmarked mellem Den Europiske Union og USA . En tanke Rdet da ogs med rette afviste i april mned .
Den handlingsplan , Kommissionen nu foreslr med henblik p at skabe en sdan dialog , er da ogs en god ramme for de kommende mneders forhandlinger .
<P>
Eksempelvis er det efter min opfattelse vigtigt at fastlgge en flles strategi mellem Den Europiske Union og USA for at f udarbejdet et st sociale minimumsregler inden for svel WTO som ILO .
Det kan vre nyttigt at tage emner som tjenesteydelser eller elektronisk handel op til drftelse , forudsat der ikke rokkes ved staternes kulturelle interesser . Jeg tnker naturligvis p det audiovisuelle omrde .
Det er efter min opfattelse alt for tidligt at begynde at tale om et globalt konomisk samarbejdsomrde i forbindelse med elektronisk handel , i srdeleshed nr man betnker , hvilken magtposition USA indtager i forhold til Internettet .
<P>
Inden for rammerne af den omtalte handlingsplan m der sledes ske en klar afgrnsning . Hvad vil vi gre til genstand for drftelser , nr det glder det sociale omrde , miljomrdet eller det kulturelle omrde ?
Der eksisterer ganske vist allerede tilsvarende handlingsplaner , som danner grundlag for drftelser mellem EU og andre lande , ssom Canada , New Zealand eller Japan .
Der er imidlertid en afgrende forskel mellem disse lande og USA . Vi str i forhold til disse lande ikke under trusler om tvang .
USA truer som bekendt endnu en gang med at indfre en straftold p 100 % , hvilket for visse europiske virksomheder indebrer , at deres eksistens er truet .
Som ved et tilflde importeres de varer , der nvnes i forbindelse med en sdan straftold , netop fra de bananproducerende lande i EU .
<P>
Efter de meget omtalte Helms-Burton-love spiller USA p ny med musklerne . Det kan vi ikke acceptere .
Vi skal ikke undervurdere den rolle , de multinationale amerikanske selskaber bag Clinton-regeringen spiller .
Jeg tnker her p Chiquita , nr det drejer sig om bananer . Men jeg tnker ogs p de amerikanske olieselskaber , som presser p for at f gennemfrt bombeangreb mod Irak .
<P>
Jeg mener derfor , at tanken om et partnerskab br stilles i bero , og jeg anmoder Kommissionen om at udarbejde en liste over gengldelsesforanstaltninger , som vil ramme udvalgte amerikanske virksomheder .
Vi skal ikke fortsat vre s naive !
nsker USA at klage , m USA henvende sig til WTO , og lad os s hbe , at organisationen afgr konflikten ved at trffe en klar afgrelse om banankvoterne .
Den foreliggende og i vrigt udmrkede betnkning af Mann br derfor efter vores gruppes opfattelse henvises til udvalget , indtil en sdan afgrelse foreligger .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , den seneste udvikling br fre til , at den optimistiske tone i den forelagte betnkning af Mann dmpes kendeligt .
Det har ordfreren i vrigt ogs selv erkendt .
De helt uantagelige trusler om handelssanktioner , der ulovligt fremsttes af den amerikanske Kongres mod flere af EU ' s medlemsstater i forbindelse med  banansagen  , helt uden om WTO ' s procedure for afgrelse af tvister , vidner om vores samhandelspartners fortsatte hang til unilaterale initiativer , selvom USA ved , at en lsning p banankonflikten er afgrende for at sikre eksistensgrundlaget for visse omrder i Den Europiske Union , og i srdeleshed for de franske oversiske departementer og territorier .
<P>
Den 21. oktober vedtog den amerikanske Kongres et ekstraordinrt ndringsforslag til finansloven , nrmere bestemt til artikel 211 , med det forml at forbyde enhver transaktion i forbindelse med varemrker , der betragtes som konfiskerede . Der er tale om en bestemmelse , som helt klart har ekstraterritorial rkkevidde .
Den omtalte bestemmelse har til forml at bremse Pernod-Ricards kommercielle udvikling p det amerikanske marked , og den er endnu et vidnesbyrd om , at USA p ingen mde har opgivet unilaterale initiativer , men tvrtimod fortsat ynder sanktioner med ekstraterritorial rkkevidde .
<P>
Denne krnkelse , som vi oplever mindre end seks mneder efter underskrivelsen af London-aftalen , m f os til at stille sprgsmlstegn ved trovrdigheden af de aftaler , Kommissionen har indget med USA .
Og det s meget mere som den amerikanske Kongres ikke synes at vre indstillet p at vedtage de undtagelsesbestemmelser , som forudsttes i London-aftalen , omend denne aftale i realiteten ikke lser problemet med amerikansk lovgivning med ekstraterritorial rkkevidde .
Sammenholder man denne anvendelse af unilaterale initiativer , som ikke kan undg at pvirke et transatlantisk konomisk partnerskab , med det forhold , at forhandlingerne om offentlige indkb og intellektuel ejendomsret synes at vre krt fast , sammenholder man den med de divergerende holdninger til de fremtidige forhandlinger om multilateriale handelsaftaler og med USA ' s fastlste holdning p klimakonferencen i Buenos Aires for nylig , ja , s m den nuvrende situation betegnes som strkt foruroligende , og der er behov for , at vi optrder med den strste beslutsomhed .
<P>
Rdet har optrdt med en sdan beslutsomhed , ikke mindst nr Rdet i forbindelse med det transatlantiske konomiske partnerskab har sikret , at det audiovisuelle omrde holdes uden for denne aftale , ligesom Rdet klart har afvist en status quo-lsning , nr det glder tjenesteydelser .
Vi hber , at Kommissionen vil vise samme grad af beslutsomhed .
Muligvis nrer Rdet en vis bekymring p dette punkt , eftersom det har flt sig foranlediget til udtrykkeligt at anfre ,  at Kommissionen ikke uden Rdets godkendelse kan forpligte Den Europiske Union i forbindelse med de fremtidige forhandlinger om multilaterale handelsaftaler , i srdeleshed ikke p det audiovisuelle omrde  .
<P>
Hr. formand , det er beklageligt , at ordfreren i begrundelsen njes med at beklage den institutionelle asymmetri og ikke omtaler disse forskellige og srdeles vigtige faktorer , som vkker bekymring , og som , sfremt de ikke fra EU ' s side hndteres med den forndne beslutsomhed , kan f vidtrkkende konsekvenser for udviklingen i handelsrelationerne til USA og for gennemfrelsen af det transatlantiske konomiske partnerskab .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , temaet USA-Europa er ikke nyt .
Der er imidlertid tre forhold , hr. kommissr , som foranlediger , at vi tager emnet op igen i dag : Det frste forhold er USA ' s handelsunderskud , som alle har omtalt . Det andet forhold er forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen .
Der er som bekendt tale om multilaterale forhandlinger , hvorfor det kan vre vanskeligt at forst , at dette bilaterale tema inddrages , medmindre man tnker tilbage p de oplevelser , Deres kollega , Franz Andriessen , havde i begyndelsen af halvfemserne i forbindelse med Blair House-aftalen . Endelig som det tredje forhold er der USA ' s tradition for at fre magtpolitik .
Denne er senest kommet til udtryk i forbindelse med angreb p Irak , imperialisme p det audiovisuelle omrde og egoisme p konferencen i Rio . Forhold , som alle bidrager til at s tvivl om USA ' s trovrdighed .
Der er i de forskellige indlg , herunder hr . Sainjons , opregnet en rkke eksempler :  banansagen  , den ensidige straftold p 100 % , Helms-Burton , Libyen , Iran , Pernod-Ricard etc .
<P>
P denne baggrund fler jeg mig foranlediget til at stille Dem to sprgsml , hr. kommissr .
For det frste : Hvilken strategi , hvilket princip , hvilken filosofi anlgger vi ?
Er globale handelsaftaler en forudstning for at sikre nationernes velstand ?
GATT- aftalen blev underskrevet i 1994 .
Sikrede den velstand i Japan , i Brasilien , i Korea eller i Thailand ?
Er arbejdslsheden reduceret ?
En multilateral investeringsaftale blev omvendt ikke indget .
Har nogen lidt under det ?
Nej , ingen .
Sandheden er , at verdenshandlen , modsat alle forlydender , kun spiller en underordnet rolle .
Tag eksempelvis markedet for oksekd .
Det udgr mindre end 10 % af vores samlede produktion .
Frte vi en anden politik end den , der er fastlagt i artikel 104C i Maastricht-traktaten , frte vi ikke en stram konomisk politik , en rationeringspolitik , ville vi have en indenlandsk eftersprgsel ( inden for EU ) , som ville sikre , at vi slap for al fabuleren om afstningsmuligheder p eksportmarkederne .
<P>
For det andet : Hvordan kan vi have en selvstndig handelspolitik , nr vi ikke har en selvstndig udenrigspolitik , nr vi ikke har en selvstndig sikkerhedspolitik , nr vi optrder , som vi har gjort i Irak , i hjemlandet for Hammurabis lovsamling , i Babylons land ?
Jeg var for tre uger siden sammen med Tarek Aziz , og han stillede flgende sprgsml :  Jeg tilbyder Europa de bedste olielejer syd for Irak .
Hvorfor tager Europa ikke imod tilbuddet ?
 Hr . Sainjon gav svaret i sit indlg : Nr markedet er globalt , frer man ikke bilaterale forhandlinger .
Vi er et parlament , vi er ikke kbmnd , vi er ikke et handelskammer , vi er folkets reprsentanter .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg tager ordet for at give min udtrykkelige sttte til fru Manns betnkning .
Eftersom denne forhandling isr fokuserer p det klima , betnkningen forelgges i - mere end p indholdet - vil jeg sige , at det i princippet kan synes , som om vi rkker hnden ud , mens vores amerikanske venner graver stridsksen op .
Og jeg tror ikke , det er sdan , for mange af de argumenter , vi bruger i forbindelse med den nordamerikanske imperialisme , kunne vi europere have brugt imod hinanden frhen .
<P>
Men jeg mener , at vi skal give vores nordamerikanske venner og allierede klar besked om to ting : for det frste at den organisation , der er kendt som det transatlantiske partnerskab , grundlggende betyder , at vi deler ikke blot det bilaterale , men ogs det multilaterale ansvar i en globaliseret verden , og at vi ikke kun taler om handel .
Det drejer sig om handel , men det drejer sig ogs om et flles ansvar , og isr som verdenen og den finansielle situation ser ud i jeblikket kort fr euroens indfrelse .
<P>
Jeg mener , at det er den frste besked , vi skal give , og jeg har naturligvis aldrig vret tilhnger af systematisk at vre i defensiven .
Jeg synes , at vi europere er i vores gode ret til og har meget gode argumenter for at sige , at et marked og en forbindelse skal vre noget civiliseret og bilateralt , og man kan ikke bare underlgge sig den ene parts lov i et klima - hvis jeg m henvise til filmverdenen - som i  Sheriffen  ( High Noon ) , hvor sheriffen bestemmer , hvad der er lov og ret .
Jeg mener , at vi er og skal vre to ligevrdige partnere .
<P>
Den anden bekymring - og det mener jeg ogs , at vi m udtrykke meget klart over for vores nordamerikanske venner - er , at vi ikke deler det unilaterale synspunkt om managed trade - administreret handel - som USA holder fast ved , og som fremgr ikke blot af lov 301 og super 301 , men af ekstraterritoriale love - som Helms-Burton-loven og D ' Amato-loven - foruden handlinger , der krnker Verdenshandelsorganisationens regler .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning afspejler vores filosofi .
Det er klart , at vi skal gre mere .
Det frste , vi skal gre , er f.eks. at samordne Kommissionen , Rdet og Parlamentet - som i jeblikket ikke er samordnede .
Rdet , som desuden er fravrende , tager beslutninger uden at hre Parlamentet .
Og jeg mener , at vi skal vise , at vi er i stand til at have en flles holdning ligesom USA .
Og nr vi kan gre det , vil de helt sikkert lytte til os .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , frst vil jeg takke fru Mann for betnkningen , som har vores sttte , og jeg vil ogs takke for kommissrens indsats for at sikre , at vi kommer bedst muligt ud af det med dem p den anden side af Atlanterhavet .
<P>
Desvrre er den gode id med den transatlantiske dagsorden mske blevet lidt betydningsls , siden Rdet i april besluttede at tage nogle beslutninger , som vi mske ikke er enige i . Jeg er meget enig i det , hr .
Enrique Barn lige har sagt , om at vi skal komme godt ud af det med hinanden , s godt som muligt .
De sagde , hr. kommissr , at den , der har magt , ikke har ret .
Men med euroens indfrelse , med Den Europiske Unions institutionelle udvikling , med unionen af de 11 lande - som senere bliver flere - fr vi at se , hvem der har magten .
Under alle omstndigheder skal retten bero p organerne , som vi skal kunne bruge til lsning af konflikterne .
<P>
Som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har sagt , er det vigtigt at bestrbe sig p at fjerne de hindringer , der findes , og vores situation er naturligvis ikke den bedste .
Den asiatiske eksport og banankonflikten er ikke netop eksempler , der motiverer os , men vi skal vre i stand til at lave multilaterale aftaler inden for rammerne af WTO , som er forenelige med vores fllesskabsret , den flles landbrugspolitik , Lom-konventionen og associerings- og udvidelsesaftalerne .
<P>
De skal vide , hr. kommissr , at Parlamentet vil sttte Dem , s vi kan vre dus med vores amerikanske venner , s langt retsreglerne tillader det , men der br ikke vre tvivl om , at det vil vre ndvendigt at inddrage Parlamentet mere .
I det omfang Parlamentet kan sttte Deres krav , kan De forhandle bedre , vi kan forhandle bedre .
Det er ikke rimeligt , at vores virksomheder stadig har problemer med at f adgang til offentlige indkb i USA - og sledes er der en lang rkke problemer , som vi ikke skal g i detaljer med nu .
<P>
Vi er enige i betnkningen , og vi hber , at der er datoer for mlene , og at vi finder en mde , hvorp vi kan komme bedst muligt ud af det med amerikanerne .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg nsker udelukkende at koncentrere mig om t omrde .
Jeg har kun lst meget f rapporter - selv fra Kommissionen - der har vret s propfulde af akronymer med tre eller fire bogstaver .
Der mangler et , og det er GMO ' er .
Hvis der er t omrde , hvor den amerikanske og europiske offentlige mening str i modstning til hinanden , er det her .
I Den Europiske Union gr forbrugerne srlig modstand mod genetisk modificerede fdevarer , og Luxembourgs og strigs regeringer bevger sig imod den nuvrende europiske politik .
I USA p den anden side bliver der flere og flere genetisk modificerede afgrder , og andelen af majs , der nu dyrkes under GM-betingelser , er ret s stor .
<P>
Og s er der dette modige forsg p at fjerne handelshindringer mellem disse to store handelsblokke .
Mit sprgsml til kommissren er : Hvordan beskytter vi europiske borgeres prferencer p folkesundheds- og miljomrdet p et marked som det , han foreslr , som det illustreres af GMO-sprgsmlet ?
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , de eksisterende forbindelser mellem USA og Den Europiske Union indtager en srstatus .
Vi tegner os sledes for verdens vigtigste handelsrelationer .
Forslaget om et nyt transatlantisk konomisk partnerskab er derfor ogs lfterigt for begge parter . Forslaget bekrfter p ny mlstningen om et multilateralt samarbejde p tvrs af Atlanten .
<P>
Den konomiske globalisering ndvendiggr en sdan lbende dialog , men p baggrund af den seneste udvikling m jeg frygte , at den styrkelse af partnerskabet , vi efter mneders forhandlinger er enedes om , sttes over styr , sfremt en af parterne ikke overholder de principper , partnerskabet bygger p .
<P>
USA ' s trusler om ensidige handelssanktioner , som vil ramme europiske produkter , og i srdeleshed bananer og oksekd , er strkt foruroligende .
Der br findes en lsning p denne tvist ad lovlig vej inden for WTO ' s rammer .
<P>
Vi kan under ingen omstndigheder acceptere , hvis USA gennemfrer ensidige handelssanktioner rettet mod europiske produkter , og et sdant skridt vil i hj grad skade det tillidsforhold og det samarbejde , vores relationer bygger p .
<P>
Jeg tilslutter mig ordfrerens bemrkninger og vil gerne takke denne for et fremragende arbejde . Lad mig understrege , at det er afgrende , at Europa-Parlamentet inddrages i videst muligt omfang og lbende holdes orienteret om udviklingen i de transatlantiske forbindelser .
I vrigt tilslutter jeg mig fuldt ud forslaget om oprettelse af en interparlamentarisk gruppe ( USA-Europa ) .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i OECD vltede den franske venstrefljsregering MIA-aftalen , som den betragtede som en trussel mod selvbestemmelsesretten i sociale , arbejdsmarkeds- og miljsager .
Tak til Frankrig for det .
I den nye bogstavkombination TEP , Transatlantic Economic Partnership , forelgges de samme problemer som i MIA .
TEP er en fordkt MIA , konstaterede hr . Kreissl-Drfler , og han har ret .
Det er det samme skelet , vi her stter kd p .
<P>
Frihandel , som ikke betyder menneskers men markedets frihed , er ofte et angreb mod beskyttelsesforanstaltninger , som er indfrt for menneskers og naturens vel i de nationale stater .
De er indfrt med gode hensigter .
Markedskrfter kender hverken socialt eller kologisk ansvar .
Forbrugeres holdninger til sunde fdevarer i f.eks. Europa og USA er grundlggende forskellige .
Vi vil ikke spise hormonkd .
Vi vil ikke spise giftholdig genmanipuleret soja , majs eller kartofler eller andre nye fdevarer fra USA .
Et srligt problem er aftalen om den gensidige godkendelse af produkterne : godkendt et sted , godkendt over det hele .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg har flgende bemrkninger til dette emne : For det frste undrer det mig , at USA indfrer ensidige sanktioner rettet mod Den Europiske Union .
Helt benbart sker det i forbindelse med bananhandlen .
Det undrer mig , at man udtrykker overraskelse i den anledning .
Sagen er trods alt ikke uden fortilflde . USA har lnge dyrket denne sport , og uden i vrigt at gre mig til talsmand for en perspektivls fjendtlig holdning over for USA vil jeg dog minde om den omfattende Helms-Burton-sag , hvor Den Europiske Union indtog en srdeles krysteragtig holdning .
Vi trak sgar vores klage tilbage fra Verdenshandelsorganisationen , uvist af hvilken rsag og i medfr af hvilket princip og hvilke bestemmelser . Sagen vidner imidlertid om tvetunget tale : p den ene side uforsonlighed , p den anden side bldagtighed .
Jeg mener derfor , at det er p tide , at vi bringer denne dobbelthed til ophr , fordi - jeg vil alligevel tilfje dette - fordi USA netop p ny har udmrket sig ved at indtage en stejl og uforsonlig holdning i Buenos Aires , hvor en konference om sprgsml , som er helt afgrende for jordens fremtid , kuldsejlede p grund af USA ' s holdning .
<P>
For det andet vil jeg gerne kommentere Parlamentets rolle i den proces , vi i dag diskuterer .
Skal vi fortsat finde os i denne behandling , mned efter mned ?
Personligt kan jeg ikke acceptere , at vi sigter efter et ml , som bestandig flytter sig .
Det drejer sig for det frste om den multilaterale investeringsaftale , hvor jeg tror , at det er lykkedes ved flles indsats at afvrge faren .
For det andet drejer det sig om det nye transatlantiske marked , som Rdet har afvist , hvorp vi nu prsenteres for det transatlantiske konomiske partnerskab .
Nr jeg ser p indholdet i det fremlagte forslag , kan jeg ikke ganske tilslutte mig de positive tilkendegivelser , der er kommet fra flere af Parlamentets medlemmer .
Jeg mener , at der grundlggende er tale om at styrke og udvide det bilaterale samarbejde med USA , omend man i forslaget ogs tillgger den multilaterale dimension betydning .
Det drejer sig i denne sammenhng om at udbrede anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse , hvilket jeg finder srdeles farligt inden for omrder som bioteknologi , fdevarekvalitet , milj og social sikring .
Sfremt Parlamentet ikke forstr at komme en sdan debat i forkbet , latterliggr vi os selv , efter min opfattelse , og bringer os selv i miskredit hos befolkningen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , forbedringen af handelsforholdet til USA er gldelig .
I betragtning af den stigende tedens til globalisering er et godt forhold til handelspartnere med tilsvarende interesser vrdifuldt .
De enkelte medlemsstaters stilling er forholdsvis svag i et mulitilateralt handelssystem , ikke mindst efter oprettelsen af WTO .
Derfor har EU her en opgave , srligt hvor det drejer sig om at finde ligesindede handelspartnere .
Jeg vil dog knytte et par bemrkninger til det nye transatlantiske marked .
<P>
Tidligere p ret vedtog Parlamentet en beslutning om aspekterne milj , sundhed og beskyttelse af forbrugerne inden for verdenshandlen .
For det transatlantiske marked er de af stor betydning .
I Kommissionens meddelelse er der taget for lidt hensyn hertil .
Jeg er derfor ogs enig med ordfreren , fru Mann , der udtrykkeligt fastslr , at der ikke m rykkes ved den europiske lovgivning p dette omrde .
<P>
Den anden bemrkning , som jeg vil gre til det nye transatlantiske partnerskab , drejer sig om Den Europiske Unions plads i multilaterale organisationer og aftaler .
Unionens stilling heri skal vre uafhngig af forholdet til USA , srligt nr det drejer sig om debatten med eller om udviklingslandene .
Jeg hentyder her ikke til de skaldte bananprferencer , der nvnes i ndringsforslag 4 .
Det drejer sig for mig om at sikre , at Den Europiske Union p grund af dette nye transatlantiske marked ikke forhindres i at tilstrbe en vedvarende udvikling og en rlig fordeling af velfrden verden over .
Det nye transatlantiske marked m heller ikke fre til en udvidelse af modstningerne mellem nord og syd .
Det samme glder for andre samarbejdsinitiativer mellem udviklede lande , som f.eks. den multilaterale investeringsaftale .
<P>
Til sidst henleder jeg opmrksomheden p de kulturelle emner p den transatlantiske agenda .
P det omrde er der vigtige forskelle mellem Den Europiske Union og USA .
F.eks. har medlemsstaterne i Den Europiske Union et andet system for beskyttelse af ejendomsretten .
P sprgsmlet om , hvorvidt der skal krves afgifter af bger , der offentliggres p Internet , m svaret ikke dikteres af USA .
Europas kulturelle identitet m ikke prisgives det frie marked .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , den forelagte betnkning er srdeles afdmpet i omtalen af den grundlggende asymmetri , der prger de konomiske og handelsmssige relationer mellem Den Europiske Union og USA .
<P>
Imidlertid har alle ordfrerne i deres udtalelser berrt denne asymmetri ( jf. udtalelser vedlagt som bilag til betnkning af Mann ) . Det drejer sig om den dominerende indflydelse , USA ensidigt udver i forhold til Europa .
Og sprgsmlet om USA ' s dominerende indflydelse er ikke opstet som en pludselig indskydelse .
Faktisk var sprgsmlet for nogle r siden genstand for teoretisk undervisning p den videnskabelige hjskole i Paris ( Collge de France ) , forestet af Franois Perroux .
<P>
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender kommer ganske vist slet ikke ind p dette sprgsml , omend det mske netop er i forbindelse med forsvars- og rustningssprgsml , Europa mest markant mrker USA ' s frerposition , og det i en sdan grad , at vi accepterer , at USA udver sin magtpolitik over for en europisk stat , senest i Jugoslavien .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har meget relevant ppeget , at det i forbindelse med drftelserne med USA om et transatlantisk marked m sikres , at der ikke sker en krnkelse af l ' acquis communautaire , isr nr det glder landbrugsomrdet , ligesom ogs associeringsaftalerne og Lom-konventionen skal overholdes , hvilket langtfra er nogen selvflge .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder minder om , at ensidige love som Helms-Burton og D ' Amato-Kennedy rejser sprgsml , som endnu ikke er lst .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender frygter , at de transatlantiske forhandlinger vil resultere i faldende beskftigelse inden for landbruget i Europa .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse udtrykker under punkt 4 i udvalgets udtalelse bekymring for diskrimination vendt mod den europiske industri .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier ppeger under punkt 5 , at europiske TV-programmer kun tegner sig for 2 % af det amerikanske marked , mens amerikanske produktioner helt dominerer denne branche i Europa .
Der er i hj grad tale om ensidig handel , hvor Europa optrder i rollen som  koloni under amerikansk herredmme  .
<P>
Endelig ser vi , at de enkelte stater ikke altid fler sig forpligtede til at overholde aftaler , som er indget med regeringen i Washington .
Vi har set eksempler herp , ikke mindst inden for elektronikbranchen , hvor der for nogle r siden var store problemer .
<P>
Det fremgr sledes tydeligt , at Europa i virkeligheden kun er at betragte som en satellitstat i forhold USA . Den foreliggende betnkning burde derfor fokusere p dette forhold .
De transatlantiske forhandlinger burde have til forml at genoprette balancen parterne imellem .
Det er ikke tilfldet .
Forslaget om et transatlantisk marked bidrager i dets nuvrende form blot til yderligere kolonisering af Europa , som ser sig underlagt strke konomiske interesser i USA .
Forslaget br derfor forkastes .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , dette er en fremragende betnkning , men jeg m sige , at jeg beklager dens sammenfald med den dybe bekymring , som mange af os har udtrykt her i dag omkring truslen mod vores bananordning .
<P>
Kommissr Brittan , jeg hrte Dem sige p BBC sidste fredag , at den strid , vi har med USA , rent faktisk ikke handler om bananer , men om handelsregler og forpligtelsen til at efterkomme dem .
Jeg m sige - og jeg ved , at De er klar over det - at de fattige jordbrugere i Caribien ikke vil blive imponerede over noget , som de mske vil se som en noget teknokratisk tilgang .
De er desorienterede og bange over det , de ser som et ubarmhjertigt , voldsomt angreb p bananordningen fra amerikansk side .
Hvis de skal til at dyrke en anden afgrde , som det er blevet foreslet , vil de - som De selv har sagt - sandsynligvis ty til at dyrke narkotika .
<P>
Derfor er principperne her meget , meget vigtige .
Som De s rigtigt sagde tidligere , er USA ' s sabelraslen og truslerne om sanktioner mod Den Europiske Union noget , vi beklager dybt og da isr , eftersom der ikke hersker nogen trussel overhovedet mod USA ' s egen konomi .
<P>
Der er en rkke sprgsml , som vi m stille .
Er det rigtigt , at denne strid handler om regler ; eller handler den om hormoner i oksekd eller om demokraternes afregning med Chiquita bananer ?
De caribiske bananer , der kommer ind p det europiske marked , udgr kun 7 % af EU ' s bananmarked , og hvis denne kvl er om artikel 13 i WTO-aftalen , er der andre Nord-Syd-ordninger , der heller ikke har det s godt med artikel 13 .
Det hber jeg ogs , at USA kan indse .
<P>
Dette er forhbentlig sidste akt i det banandrama , der har udspillet sig i mange r .
Det br vises frem for , hvad det er .
Jeg hber , at Den Europiske Union vil st fast og sige , at der er et moralsk sprgsml her , et sprgsml om forpligtelse og ansvar over for vores traditionelle leverandrer i Caribien isr .
Jeg hber , at De fortsat vil kmpe for reel retfrdighed for befolkningen i Caribien over for noget , som alle her opfatter som en fuldstndig uacceptabel holdning hos USA til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage de generelle ting , alle har sagt om betnkningens kvalitet , for den omfatter alt , hvad der er vsentligt - jeg nsker fru Mann tillykke med det .
Men p den anden side savner vi mekanismer , der kan forhindre , at USA gennemfrer unilaterale aktioner , der er i modstning til Verdenshandelsorganisationen og skader de bilaterale forbindelser .
Jeg vil ikke tale om bananer .
Det har alle talt om .
<P>
Der mangler ogs mekanismer , der giver mulighed for at gennemfre samlede aktioner over for tredjelande som i tilfldet med Kina og Japan .
Emner s vigtige som beskyttelse af databaser , patentbeskyttelse , kunstnerrettigheder osv. er ikke blevet inddraget i forhandlingen .
Jeg savner liberaliseringen af international telekommunikation , produktansvar , harmonisering af toldforhold og standardisering og forenkling af de ndvendige oplysninger ved handel .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , vi er overbeviste om , at de transatlantiske forbindelser kan udgre en mulighed for Europa , navnlig i betragtning af de problemer , der stadig eksisterer .
Det er vsentlige problemer , hvis vi tnker p hindringerne for handel og investeringer , og ikke mindst hvis vi tnker p lovgivningen og bestemmelserne , der udgr den strste vanskelighed , og som altid har vret rsag til de talrige bilaterale konflikter , der er opstet i renes lb .
<P>
Det nye transatlantiske marked kan faktisk tjene til at beskytte forbrugernes interesser med den erklrede mlstning at afskaffe alle de eksisterende afgifter p industriprodukter inden r 2010 og med sttte fra de nye indgede aftaler om gensidig anerkendelse , de skaldte MRA ' er , som efter vores mening burde gengive det niveau for forbrugerbeskyttelse og miljbeskyttelse og -sikkerhed , som Unionens bestemmelser sikrer inden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , jeg vil gerne frst understrege , at jeg altid vil vre den frste til at forsvare stadig tttere forbindelser med USA . Der er tale om de to strste blokke i verden med et srligt ansvar .
Vi tror , at vi ud over de bilaterale forbindelser , der forener os , br indrette os efter hinanden og styrke de multilaterale instrumenter , eftersom det kun vil vre inden for denne ramme , at vi ud over USA ' s og Europas interesser ogs kan tage hensyn til de mindre landes interesser .
<P>
Naturligvis kan jeg ikke undlade her at fremhve det tilbageskridt , der er sket i banansprgsmlet .
Og her er det srlige forhold , der br fremhves , den mangel p proportioner mellem de forholdsregler , der er truffet , og det , der str p spil .
Hvad angr bananer , er det bananerne fra Madeira - af hvilken grund jeg som portugiser ikke kan lade vre med at tale om dette sprgsml - fra De Kanariske er og fra nogle AVS-lande , der str p spil .
Det er sociale forhold , der str p spil , og som der ikke er noget alternativ til .
Hvis der ikke er en lille sttte til bananproduktionen , er det ikke muligt at finde alternativer .
<P>
Et sidste ord for at sige , at det er et drligt tegn - lad os hbe , at der ikke dukker andre op , sledes som det i vrigt ogs frygtes af ordfreren , fru Mann , som jeg nsker tillykke .
Jeg hber , at vi kan klare problemet , og at samarbejdet mellem USA og Europa kan blive styrket , til fordel bde for disse to omrder og for verden som helhed .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Der er tre grunde til , at jeg gerne vil sttte ordfreren , fru Manns fremragende betnkning og det modige forslag , der er fremsat af vores kommissr her i dag .
<P>
For det frste vil det transatlantiske konomiske partnerskab give os en mulighed for at finde de rigtige rammer til drftelse af multilaterale sprgsml med USA .
Alle , der deltager i multilaterale forhandlinger , er klar over , at medmindre Den Europiske Union og USA virkelig er rede , vil sdanne forhandlinger som grundlag for verdenshandlen , som vi forventer i rtusinderunden , ikke finde sted .
Det er den frste grund .
<P>
For det andet nsker vi , nr man ser mere langsigtet p de bilaterale forbindelser , at se et bredere partnerskab .
Det er ikke amerikansk kolonialisering af europiske beslutninger , det er et partnerskab baseret p bredere konomiske aspekter , der vil omfatte monetre anliggender og en rkke sikkerhedsaspekter , nr Amsterdam-traktaten er undertegnet .
<P>
Den sidste grund er , at dette , som vores ordfrer sagde , ikke vil fungere , medmindre vi har en parlamentarisk dialog - en lovgivningsmssig dialog , for de problemer , vi har haft omkring Cuba , og de problemer , vi har haft omkring bananer , udspringer i den amerikanske Kongres , og derfor skal der en parlamentarisk dialog til baseret p lighed , balance og substans , for at dette vigtige initiativ skal kunne lykkes .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske fru Mann med den fyldestgrende og velfunderede betnkning , og jeg vil udtrykke min anerkendelse over for kommissr Brittan for den klarhed og fasthed , hvormed han udtrykte sig i sin erklring i sidste uge og i dag her i salen .
<P>
Desvrre forstr vores nordamerikanske venner og partnere kun et fast og overbevisende sprog .
Det er virkelig bemrkelsesvrdigt , at mens Rdet for Den Europiske Union i sidste uge vedtog handlingsplanen med henblik p at slutte det transatlantiske konomiske partnerskab , overrrasker vores venner i USA os med en rkke unilaterale foranstaltninger og overholder dermed ikke spillets regler samtidig med , at de klart bryder lfter , der er givet i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Erfaringen har desvrre vist , at USA kun tager Den Europiske Union alvorligt , nr den handler med fasthed , klarhed og overbevisning , som f.eks. nr den anmoder om nedsttelse af et panel i Verdenshandelsorganisationen i forbindelse med ekstraterritoriale love , som det var tilfldet med Helms-Burton-loven .
De respekterer os derimod ikke , nr vi lader fristen lbe ud .
<P>
Jeg mener , at USA ved at brillere med en udtalt mangel p ansvarlighed - som hr .
Brittan s rigtigt sagde i dag - har sat sig ud over loven , og de har fet eller rettere nsker at f magten til at sejre over retten .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at vi med vores aktion , med Den Europiske Unions aktion vedrrende de transatlantiske forbindelser har udvist meget omtanke , genersitet og god vilje , og derfor , hr. formand , mener jeg , det er p tide , at Kommissionen bruger samme vben , og at vi bliver i stand til at indstille forhandlingerne , indtil den sunde fornuft og logikken fr overtaget .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Salafranca .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 1130 .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0705 / 98 ) .
<SPEAKER ID=174 NAME="Flynn">
I sin egenskab af traktaternes vogter vil Kommissionen gerne ppege , at artikel 107 i traktaten garanterer ECB ' s og de nationale centralbankers uafhngighed under udfrelsen af de opgaver og pligter , som de har fet tildelt i denne traktat og ESCB-statutten .
Kommissionen vil gerne her henlede opmrksomheden p , at ESCB ' s hovedml er at fastholde prisstabilitet .
Artikel 105 i traktaten tilfjer , at ESCB , uden at mlstningen om prisstabilitet derved berres , sttter de generelle konomiske politikker i Fllesskabet med henblik p at bidrage til gennemfrelsen af Fllesskabets ml som fastsat i artikel 2 .
<P>
Disse ml gr bl.a. ud p at fremme en bredygtig og ikkeinflationsskabende vkst og et hjt beskftigelsesniveau og socialt beskyttelsesniveau .
Kommissionen behver ikke at fremstte et nyt forslag .
I overensstemmelse med traktaten har den altid fokuseret p investeringsudgifternes srlige andel i regeringernes generelle underskud , som det fremgr af dens henstilling af 25. marts 1998 om medlemsstaternes forudstninger for deltagelse i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Kommissionen vil imidlertid gerne ppege , at bredygtig vkst ikke er muligt uden en mindskelse af underskuddene p de offentlige budgetter , at mindskelsen af underskuddene p de offentlige budgetter ikke er uforenelige med et bredygtigt investeringsniveau , og at den gyldne regel om , at underskuddet p de offentlige budgetter br vre mindre end de samlede offentlige investeringer , er et princip for en solid finanspolitisk adfrd .
I denne forbindelse kan jeg oplyse Dem om , at Kommissionen er i frd med at udarbejde en rapport om den konomiske , fiskale og investeringspolitiske strategi til Det Europiske Rd i Wien , der flger efter Det Europiske Rd i Prtschach .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot sprge Dem , om De har allerede har hrt om de ord , der faldt p det seneste tysk-franske topmde mellem hr . Strauss-Kahn og hr .
Lafontaine , hvor det sprgsml blev rejst , om den skaldte stabilitetspagt om nogle r skal stilles til disposition . Hvorledes forholder Kommissionen sig til det sprgsml , og hvorledes forholder den sig overhovedet til Den Europiske Centralbanks uafhngighed ?
Er der her behov for supplerende sikkerhedsforanstaltninger ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg ligger ikke inde med de njagtige enkeltheder om det sprgsml , De refererer til .
Mske ville det vre bedre , hvis min kollega , kommissr de Silguy , besvarede sprgsmlet skriftligt .
Jeg vil blot sige , at Kommissionen ville vre glad for en drftelse mellem ECB og finansministrene .
Det er ganske forsteligt , for uafhngighed betyder ikke ndvendigvis isolation .
Jeg vil med glde viderebringe Deres synspunkt til kommissr de Silguy .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Robert Evans ( H-1023 / 98 ) :
<P>
Om : Gensidighed i ldres fordele og rabatter inden for EU
<P>
Er Kommissionen ikke enig med mig i , at ldre , der rejser til andre EU-lande , br kunne forvente at have de samme fordele og rabatter , isr p rejse- og kulturomrdet , som ldre fra det land de besger ?
<P>
En af mine vlgere var for nylig i Italien , og da han s , at adgangen til et monument var gratis for pensionister , anmodede han om at f gratis adgang .
Han blev meget chokeret , da personalet fortalte ham , at det kun gjaldt for italienske pensionister .
<P>
Et anerkendt kort for personer over tres kunne bidrage til at undg dette problem og sikre , at pensionister har de fordele og rabatter , de er berettiget til overalt i EU .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om der er sket nogen fremskridt efter vedtagelsen af Kommissionens henstilling af 10. maj 1989 ( 89 / 350 / EF ) om dette sprgsml ? Hr .
Flynn , De bedes besvare hr . Evans ' sprgsml .
<SPEAKER ID=178 NAME="Flynn">
Kommissionen er enig i det rede medlems synspunkt om , at det ville vre nskvrdigt , hvis pensionister , der rejser til andre EU-lande , fik lettere adgang til at gre krav p de fordele og rabatter , der er til rdighed for pensionister fra det land , de besger .
Beklageligvis ved Kommissionen , at sdanne fordele og rabatter ikke altid er frit tilgngelige for statsborgere fra andre stater end den , der tilbyder disse fordele og rabatter .
<P>
Domstolen har behandlet adskillige klager om forskelsbehandling af statsborgere fra andre medlemsstater som modtagere af tjenesteydelser , ssom nedsatte billetpriser eller gratis adgang til museer og andre offentlige bygninger og nedsatte billetpriser ved brug af offentlige transportmidler .
Domstolen har med hjemmel i artikel 6 om forskelsbehandling , der udves p grundlag af nationalitet , og artikel 59 om den fri udveksling af tjenesteydelser , konsekvent fordmt forskelsbehandlende praksis .
<P>
Kommissionen vil fortsat vre rvgen , nr det glder om at hndhve overholdelsen af de grundlggende principper i fllesskabsretten og vil overalt , hvor det er forndent , tage sin tilflugt til Domstolen .
Desuden har Kommissionen i nsten 10 r forhandlet med medlemsstaterne om indfrelse af et EU-kort for personer over 60 , som det foresls i Kommissionens henstilling af 10. maj 1989 .
<P>
Gennemfrelsen af denne henstilling er blevet forhindret af praktiske vanskeligheder i en rkke medlemsstater .
For at komme videre med sagen stttede Kommissionen en frste forundersgelse om sprgsmlet i forbindelse med Det Europiske ldrer i 1993 .
Kommissionen igangsatte en anden forundersgelse i 1995 , der havde til forml at ajourfre og uddybe den frste .
Den endelige rapport om denne undersgelse er modtaget , og eksemplarer af den er givet til medlemmerne af Europa-Parlamentets tvrpolitiske gruppe om alderdom .
Rapporten er ogs blevet forelagt ngo-medlemmerne i kontaktgruppen for ldre .
Konklusionerne og henstillingerne i rapporten er endnu ikke undersgt eller yderligere drftet med reprsentanter for medlemsstaternes regeringer .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Samtidig med , at man godt kan finde nogen grund til optimisme i kommissrens svar , er der ogs grund til nogen bekymringer .
Dette er et vigtigt sprgsml om at bygge et Europa for folk , og nr folk ngtes rabatter , fordi de ikke er bosat i en bestemt medlemsstat , er dette meget skadeligt for hele Europas image .
Kommissren henviste til Kommissionens 10 r gamle henstilling , men den bliver ikke gennemfrt lige med det samme .
Dette er noget , der br stttes , og som vi alle br nske virkeliggjort .
<P>
Jeg ser ligeledes p et lignende projekt , nemlig et europisk kort for unge .
Da der ikke er noget , der tyder p , at vi ikke om 10 r stadig sidder og behandler sprgsmlet om et kort for personer over 60 , kan kommissren s i det mindste give mig grund til optimisme omkring et europisk kort for studerende ?
For jeblikket synes vi at bevge os lige s meget tilbage , som vi bevger os frem .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg ville ikke vre alt for optimistisk , hr . Evans .
Jeg ville bestemt ikke holde vejret alt for lnge i henseende til det sprgsml .
Jeg har forsgt i en rkke r , og jeg har ikke haft meget held med mig .
Der er to hovedhindringer for et kort for ldre .
Arten , formen og administrationen af det varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat .
Hele sprgsmlet omkring subsidiaritet og proportionalitet rrer p sig , hver gang jeg forsger at komme videre med sagen .
<P>
Nogle medlemsstater har et kortsystem , andre har ikke noget .
Betingelserne for at f det varierer . I nogle medlemsstater er alder alene tilstrkkelig , i andre er det alder kombineret med indkomst eller endog bopl .
Minimumsalderen ligger mellem 58 og 67 .
Mange medlemsstater har decentraliseret administrationen og kortudstedelseskontorerne , s dette nu foregr p lokalt plan .
<P>
Det andet problem er , at billedet konstant ndrer sig .
Der er en masse kommercialisering og privatisering , navnlig inden for transportomrdet , og en stor del af ansvaret ligger i hnderne p private og halvprivate organer .
<P>
S det er ikke get godt , og jeg finder det yderst vanskeligt at n et punkt , hvor vi kan samordne hele systemet .
Jeg ville gerne tro , at det kunne ske , men , som De siger , har det vist sig umuligt indtil nu , og jeg nrer ikke nogen store hb for den umiddelbare fremtid .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar p hr . Evans ' sprgsml .
Jeg hber helt bestemt , at Kommissionen vil overveje at fremstte detaljerede forslag om et kort for personer over 60 inden for en overskuelig fremtid , selv til trods for vanskelighederne .
<P>
Kunne kommissren tnke sig at benytte sig af denne lejlighed til at fordmme den aldersdiskrimination , der er almindelig udbredt over hele Den Europiske Union , og som stadig er et stort problem ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg vil blot gerne sige , at Kommissionen allerede har udtrykt sine intentioner i det sociale handlingsprogram for perioden 1998-2000 om at indlede en debat om anvendelsen af den fremtidige artikel 13 .
Artikel 13 srger for de foranstaltninger , der skal til for at bekmpe forskelsbehandling p grund af kn , race og etnisk oprindelse , religion , tro , handicap , alder eller seksuel orientering .
Derfor ser vi p muligheden for at indfre en lovgivning herom , s snart traktaten er ratificeret .
<P>
Jeg har lige bebudet vores intention i henhold til programmet om at fremstte en meddelelse om de sprgsml , De har nvnt , som en del af vores bidrag til nste rs FN-r .
Vi vil have en mulighed for at drfte sprgsmlet yderligere til den tid .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr . Flynn , hvis De holder vejret alt for lnge , kan De komme til skade , og s kan det vre De fr brug for sundhedskortet .
Jeg ved ikke , om De husker , at vi for nogen tid siden som Parlament var drivkraften bag et initiativ , og jeg prsenterede Dem for en model af det sundhedskort , som De forsikrede mig om , at De ville arbejde for .
De fortalte mig , at man i Republikken Irland overvejede at indfre sundhedskortet .
Eftersom det blev nvnt af min kollega , hr . Evans , hvor langt er man s net med indfrelsen af et sundhedskort ?
Jeg vil minde Dem om , at en af de muligheder , jeg foreslog , var , at vi fremfor at vlge en hightech version , blot valgte noget , der var en meget flot udseende blanket E111 .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
De ved , at jeg sttter indfrelsen af dette kort .
Jeg har brugt megen tid p at forsge at f det indfrt .
Det har vret yderst vanskeligt p grund af de vanskeligheder , jeg har skitseret for Dem , men det kan godt vre , at vi vil vre i stand til at gre nogen fremskridt .
Mske kunne der gres en strre indsats p europisk plan for at hjlpe med til at ge informationsstrmmen .
Det kunne mske ogs vre nyttigt at f de eksisterende rabatordninger ajourfrt og forsge at fremme faststtelsen og udvekslingen af bedste praksis .
<P>
Kommissionen kunne overveje at sttte udviklingen af en webside om de rabatordninger , der findes for ldre borgere i Unionen .
Jeg ved ikke , om De finder dette nyttigt , men det kunne vre et frste skridt til at komme ud af ddvandet .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Bernie Malone ( H-0925 / 98 ) :
<P>
Om : Aflysning af 1999 som r til bekmpelse af vold mod kvinder
<P>
Det forlyder , at 1999 p medlemsstaternes opfordring er blevet aflyst som r til bekmpelse af vold mod kvinder .
<P>
Kan Kommissionen i betragtning af , at Parlamentet selv i en beslutning i 1997 har slet til lyd for at gre 1999 til europisk r til bekmpelse af vold mod kvinder , oplyse , hvorfor den bde finansielt og organisatorisk var utilstrkkelig forberedt p at gennemfre dette projekt ?
Fru Wulf-Mathies , vi byder Dem velkommen og beder Dem besvare fru Bernie Malones sprgsml .
<SPEAKER ID=186 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , fru Bernie Malone , Parlamentet fremsatte sit nske om f et europisk r til bekmpelse af vold mod kvinder ret sent , s Kommissionen ikke mere havde tid til at fremstte et formelt forslag , sikre en passende finansiering og planlgge aktiviteterne omhyggeligt .
Kommissionen har bestrbt sig p alligevel at tage hensyn til Parlamentets nske , idet den har foreslet en kampagne med emnet  vold mod kvinder  .
Foranstaltnigerne til den er i mellemtiden blevet sat i gang efter et forberedende mde , der fandt sted endnu under det britiske formandskab i juni 1998 .
<P>
Fra den 1. til den 4. december finder en frste konference sted under strigsk formandskab om politiets rolle i bekmpelsen af vold mod kvinder , navnlig imod indvandrerkvinder .
Dette arrangement finansieres delvis af Daphne-programmet .
Endnu en vigtig konference , som Kommissionen arrangerer i samarbejde med det tyske formandskab , finder sted til nste forr .
P den skal der bl.a. fremlgges en rapport med en analyse af medlemsstaternes statistikker desangende .
Denne rapport bliver for tiden udarbejdet i fllesskab af eksperter fra samtlige medlemsstater og den europiske kvindelobby . Ogs dette arbejde finansieres af Daphne-programmet .
<P>
Den konference , der afslutter kampagnen , arrangeres i samarbejde med det finske formandskab .
Kommissionen har desuden planer om en udstilling og flere seminarer . Derudover vil den udarbejde og distribuere informationsmateriale , der frst og fremmest skal anvendes i forebyggende jemed .
Medlemsstaterne opfordres til i deres eget land at gennemfre arrangementer , som henvender sig bde til den brede offentlighed og til ikkestatslige organisationer .
Kommissionen har endvidere tilskyndet til , at der i medlemsstaterne indledes et Eurobarometerrundsprge om dette emne .
Til den afsluttende konference skal der endvidere udarbejdes en rapport , som sammenfatter alle de aktioner , der er blevet gennemfrt eller indledt under kampagnen i medlemsstaterne .
Det ville vre rart , hvis ogs ansgerlandene ville deltage i denne kampagne .
<P>
Der kan ligge en begrnsning i , at gennemfrelsen , arten og omfanget af foranstaltningerne bestemmes af strrelsen af de finansielle og personalemssige ressourcer , De faststter for 1999 .
Derfor kan Kommissionen frst vedtage kampagnen definitivt efter vedtagelsen af det samlede budget i december 1998 .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Jeg takker kommissren for hans svar .
<P>
Jeg stiller normalt ikke sprgsml , for jeg kan ikke lide at spilde tid , men jeg har meget strke flelser for denne sag .
Jeg er skuffet over , at vi ikke har vret i stand til at gre yderligere fremskridt .
Jeg kunne godt lide at vide , om grunden til , at De ikke havde ressourcer nok til Deres rdighed , havde noget at gre med den beretning , der blev offentliggjort i gr af Revisionsretten , og som siger , at en hel del arbejde bliver besvrliggjort af folk , der er ansat p korttidskontrakter .
Det hber jeg ikke , er tilfldet her .
<P>
Deres planer er meget rosvrdige , og kampagnen og de argumenter , De har fremsat , er meget gode .
Men vi m ogs tage kampagnen ud til skolerne , for uddannelsesmssigt input er meget vigtigt .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , i frste omgang var problemet simpelthen , at vi skal overholde bestemte frister , nr Rdet skal trffe sdanne afgrelser , og derfor kom vi for sent .
Det har imidlertid ikke noget at gre med beskftigelsesforholdene i Kommissionen .
De kender imidlertid Kommissionens meddelelse  on a medium-term Community action programme on measures providing a Community - wide support to Member States action relating to violence against children , young persons and women  .
Der er her tale om et program , som skal lbe fra 2000 til 2004 , og hvor det bestemt vil vre fornuftigt ogs at inddrage skolerne .
De ved jo , at en del af denne meddelelse og af handlingsprogrammet er at gre folk bevidste om problemet .
Jeg er enig med Dem i , at det skal ske s tidligt som muligt , for at der generelt oparbejdes en stemning og et oplysningsstadium i befolkningen , s vold mod kvinder ikke lngere accepteres , og flles aktioner endvidere muliggres .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Gerard Collins ( H-1029 / 98 ) :
<P>
Om : EU-sttte til indkb af computere i skolerne
<P>
I Shanagolden Primary School i Limerick i Irland er der netop bnet et nyt computerrum med otte computere , som vil gre det muligt for lrerne at arbejde med eleverne , herunder elever , der har behov for srlig sttte , og forbedre undervisningen gennem anvendelse af ny teknologi .
Dette var kun muligt , fordi der p forskellig mde blev tilvejebragt konomiske midler , og ved hjlp af et rentefrit ln .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilken sttte - om nogen overhovedet - der er til rdighed p EU-plan til indkb af computere og / eller indretning af computerrum i grundskoler og p gymnasier ?
Fru Wulf-Mathies , De bedes besvare hr . Collins ' sprgsml .
<SPEAKER ID=190 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Collins , Kommissionen deltager intensivt i at forbedre europiske skolers adgang til nye informationsteknologier .
Blandt de aktioner , der allerede er startet eller for jeblikket er ved at blive indledt , kan isr nvnes flgende . For det frste : Formlet med handlingsplanen om indlring i informationssamfundet er at koble europiske skoler p et net , at uddanne lrere og at udvikle strategier for udarbejdelsen af indholdet .
<P>
For det andet : Arbejdsgruppen  Undervisningssoftware og multimedia  sammenfatter de didaktiske aktiviteter fra otte forskellige fllesskabsprogrammer .
I den sammenhng blev der i december 1996 offentliggjort en flles indkaldelse af forslag til  didaktiske multimedier  , hvori navnlig Sokrates- , Leonardo da Vinci- , TEN- og tre forskningsprogrammer deltog .
Af de 46 projekter , der blev udvalgt , skal projektet European Schoolnet nvnes , hvori medlemsstaternes undervisningsministerier deltager .
Sokrates tager sigte p det europiske samarbejde p uddannelsesomrdet og fremmer samarbejdet om disse emner , navnlig inden for rammerne af aktionen ben undervisning og fjernundervisning .
Forslaget til Sokrates II omfatter en ny aktion , som skal fremme den kritiske og ansvarsbevidste anvendelse af informationsteknologier i skoler og p hjere lreanstalter .
<P>
Endelig findes der i forskellige forskningsprogrammer talrige forsknings- og udviklingsaktioner , som tjener til at udvikle en infrastruktur og midlerne til at udnytte den , at skaffe nye vrktjer som simulationer eller virtuelle klassevrelser samt at fremme ben undervisning og fjernundervisning .
<P>
I Fllesskabet finansieres anskaffelsen af edb-materiel til skoler , navnlig computere , i henhold til subsidiaritetsprincippet via medlemsstaternes eller kommunernes budgetter .
De omrder , der kan f sttte fra strukturfondene , fr ekstra midler fra de forskellige strukturfonde , som delvis har finansieret anskaffelsen af computere til erhvervsskoler og videreuddannelsesinstitutioner ogs i Irland .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies .
Hr . Gerard Collins er tilfreds med Deres svar .
<P>
Sprgsml nr . 46 af Marie-Paule Kestelijn-Sierens ( H-0968 / 98 ) :
<P>
Om : Tilladelse til forbrndingsanlg i Drogenbos i modstrid med europisk lovgivning
<P>
Den 21. november 1997 gav det flamske miljministerium tilladelse til opfrelse af et forbrndingsanlg i Drogenbos ( flamsk Brabant ) .
Med opfrelsen af dette forbrndingsanlg overtrdes bl.a. nrhedsprincippet , forsigtighedsprincippet og direktiv 80 / 779 / EF om grnsevrdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svvestv og 85 / 337 / EF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning p miljet .
Finder Kommissionen den klage , som de omkringboende har indgivet , berettiget , og hvilke skridt vil den i pgldende fald tage ?
Fru Wulf-Mathies , De bedes besvare fru Kestelijn-Sierens ' sprgsml .
<SPEAKER ID=192 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , Kommissionen undersger for tiden flere klager i forbindelse med forbrndingsanlgget i Drogenbos , som er genstand for dette sprgsml .
P grundlag af disse klager har Kommissionens tjenestegrene i slutningen af august anmodet den belgiske regering om oplysninger . Kommissionen gennemgr for jeblikket svaret fra de kompetente belgiske myndigheder .
Bekrfter den igangvrende undersgelse , at der er tale om en overtrdelse af Fllesskabets miljret , afgr Kommissionen , om sagen i henhold til artikel 169 skal indbringes for Domstolen .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru kommissr , jeg takker for svaret , men jeg vil gerne vide njagtigt , hvornr der kan forventes en beslutning fra Kommissionen .
Det drejer sig trods alt om et meget vigtigt problem , der haster meget , fordi det drejer sig om en forbrndingsovn , der opfres i et omrde , hvor der er samlet 1 , 5 millioner mennesker , og hvor grnsevrdierne for stvpartikler og kadmium allerede er net .
Jeg anmoder Kommissionen om at undersge denne sag som en hastesag .
Mske kan De i det mindste oplyse , inden for hvilken frist Kommissioen trffer en beslutning .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Fru Kestelijn-Sierens , vi er klar over , at der her er tale om et mtleligt emne .
Derfor har vi ogs anmodet den belgiske regering om oplysninger , og dem modtog vi i oktober .
De m ikke nu forvente af mig , at jeg helt konkret kan sige Dem , hvor lnge undersgelsen varer .
Vi ved imidlertid godt , at det er et emne , som foruroliger beboerne p egnen , og derfor har de krav p , at vi s hurtigt som muligt konstaterer , om der foreligger en overtrdelse af miljbestemmelserne eller ej .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af John McCartin ( H-0945 / 98 ) :
<P>
Om : Lokalsamfundsbaserede partnerskaber i Irland
<P>
Er Kommissionen klar over , at de lokale partnerskaber ( der modtager sttte under det operationelle program for lokal udvikling i byer og landdistrikter i forbindelse med underprogrammet for integreret udvikling af angiveligt ugunstigt stillede omrder og andre omrder ) er nervse for , at programmet vil blive skret ned , nu hvor det netop er blevet sat i gang ( har kun fungeret siden 1996 ) ?
<P>
Vil Kommissionen i betragtning af vigtigheden af at f rettet op p manglerne gennem en sdan lokal fllesskabsindsats forpligte sig til at medtage et sdant program i de nye strukturfondsforordninger ?
Fru Wulf-Mathies , De bedes besvare hr . McCartins sprgsml .
<SPEAKER ID=196 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . McCartin , de bekymringer angende de lokale partnerskaber , De nvner , er set med vores jne ubegrundede .
Kommissionen har hverken planer om en omprogrammering eller om en nedskring af bevillingerne .
Tvrtimod , p basis af de oplysninger , vi har fet fra tilsynsudvalget om det operationelle program for lokal udvikling i byer og landdistrikter , er Kommissionen overbevist om , at det vil lykkes de lokale partnerskaber helt at fordele de programbevillinger , der str til rdighed inden for rammerne af programmet TAI II , p forskellige projekter inden udgangen af 1999 .
Det glder navnlig i betragtning af muligheden for , at de bevillinger , der er opfrt til de enkelte projekter , frst bruges helt op ret efter .
<P>
Kommissionen ville hilse det velkomment , hvis de nationale myndigheder ville medtage forslag i deres plan for den regionale udvikling til , hvorledes fremme af den integrerede udvikling kan fortsttes inden for rammerne af programplanlgningen for den nste planlgningsperiode .
Den psknner de fremskridt , der er opnet inden for det lbende program i forbindelse med fremme af den lokale sociokonomiske udvikling og i forbindelse med afbdning af ulemper , og den er ben over for forslag til , hvorledes den lokale udvikling og navnlig bekmpelsen af social udstdelse kan fremmes ogs i den kommende tid .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes meget fuldstndige svar .
En af mine bekymringer gr rent faktisk hverken p dette r eller nste r men p det nye program , der begynder i r 2000 .
Dette begyndte ikke med det nuvrende strukturfondsprogram , for der var en forsinkelse med at f det sat i gang , og navnlig i Irland .
<P>
Folk er frst nu begyndt at at finde ud af , hvad det drejer sig om og er ved at f deres program i gang , og nu er de bekymrede over , at det mske ikke fortstter efter udgangen af 1999 .
Vil De fremstte forslag , for at det fortsttes i det nye program , sledes at de har endnu seks r ?
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg forstr bekymringen .
Ad 1 : Det glder kun om at gennemfre alle forpligtelsesbevillinger inden udgangen af 1999 , og det betyder , at der stadig kan finansieres foranstaltninger i 2000 .
<P>
Ad 2 : Principielt er Kommissionen interesseret i ogs at sttte lokale partnerskaber i den nste programperiode .
Det ville blot vre at g for vidt allerede nu , hvor den irske regerings forslag til programmer endnu ikke er kendt , at sige , at de ogs kommer til at indg i fremtidige programmer .
Men da vi tillgger lokale initiativer , navnlig lokale beskftigelsesinitiativer , stor betydning i de nye forslag til strukturfondsreformen , gr jeg ud fra , at det bliver et flles anliggende fortsat at kunne sttte sdanne eller lignende foranstaltninger ogs som del af et fremtidigt program .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 48 af Konstantinos Hatzidakis ( H-0973 / 98 ) :
<P>
Om : Byggesjusk i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabssttterammen til fordel for Grkenland
<P>
I henhold til oplysninger , der for nylig blev offentliggjort i Grkenland , har man konstateret byggesjusk og misligholdelse af fllesskabsnormerne i forbindelse med en stor del af de projekter , og navnlig vejprojekterne , som udfres inden for rammerne af den anden fllesskabssttteramme til fordel for Grkenland og samfinansieres over Fllesskabernes almindelige budget .
<P>
Disse oplysninger kom for dagens lys efter offentliggrelsen af en rapport fra ESPEL ( instans for kvalitetskontrol , som er nedsat af den grske stat ) , der havde konstateret , at i alle de kontrollerede vejprojekter forekom der byggesjusk i et omfang fra 26 % til 95 % .
Sprgsmlet er srdeles alvorligt bde p grund af det store antal tilflde af byggesjusk , og ogs fordi disse forsmmelser i vid udstrkning er rsag til det store antal trafikulykker og trafikddsfald i Grkenland .
<P>
Da disse projekter er blevet gennemfrt med fllesskabsbevillinger , bedes Kommissionen oplyse , om den mener , at et s stort antal tilflde af byggesjusk er naturligt , og navnlig i sammenligning med forholdene i de vrige medlemsstater ?
Hvor placerer Kommissionen ansvaret , og hvad har den til hensigt at gre for at stte en stopper for denne uacceptable situation ?
Fru Wulf-Mathies , De bedes besvare hr . Hatzidakis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=200 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Hatzidakis , i henhold til gldende fllesskabsret phviler gennemfrelsen af de projekter , der medfinansieres af strukturfondene , udelukkende medlemsstaterne , det vil sige , at efter gldende ret skal medlemsstaterne sikre den foreskrevne kvalitet .
Tilsynet med dette arbejde er derfor underlagt nationale retsforskrifter .
P det tidspunkt , da Fllesskabets plan for sttte til Grkenland i perioden 1994-1999 blev godkendt , lovede den grske regering Kommissionen at trffe foranstaltninger til at afhjlpe de svage punkter , som ved tidligere lejligheder gentagne gange var dukket op i forbindelse med gennemfrelsen af offentlige arbejder .
Det var navnlig vigtigt for Kommissionen p baggrund af det strkt gede antal af nye projekter .
<P>
Blandt foranstaltningerne var , at der skulle indsttes en uafhngig srlig rdgiver for kvalitetskontrol i forbindelse med projekter , der medfinansieres af Fllesskabet .
Den frste kvartalsrapport fra denne instans , ESPEL , konstaterer faktisk , at der stadig er problemer med kvaliteten .
Kontrollen med projekterne i form af stikprver muliggr imidlertid endnu ikke udpegningen af bestemte projekter .
Derfor fremsatte det flles stende udvalg , som ogs reprsentanter for Kommissionen er medlem af , det forslag - som de grske myndigheder accepterede - at kvalitetskontrollren fra den 1. juli 1998 ikke lngere skulle kontrollere projekterne ved hjlp af stikprver , men skulle kontrollere dem systematisk og grundigt .
<P>
Resultaterne af anden ESPEL-kontrolrunde skal fremlgges om to dage , nemlig den 19. november , p det nste mde i kontroludvalget for Fllesskabets sttteplan .
Frst da bliver det muligt at fastsl hvert enkelt projekts mangler med hensyn til kvalitet og finde frem til de ansvarlige og i den forbindelse navnlig g ud fra tre grupper : nemlig projekter med sekundre mangler , som virksomhederne skal afhjlpe ; projekter med betydelige mangler , som dog ikke har nogen betydning for sikkerheden , f.eks. trafiksikkerheden , men forrsager store vedligeholdelsesudgifter .
Disse ekstra udgifter skal afregnes med de pgldende virksomheder . Den tredje kategori : Projekter med alvorlige fejl , som ikke kan udbedres , skal gs efter af virksomhederne for egen regning .
<P>
Der foreligger ingen oplysninger for Kommissionen , som kunne gre det muligt for den at foretage en sammenlignende bedmmelse af kvalitetsproblemer i de enkelte medlemsstater .
Kommissionen bifalder imidlertid den gede uafhngige kvalitetskontrol i Grkenland , og den er i tt kontakt med de grske myndigheder .
Den vil gennemg resultaterne af den anden ESPEL-kontrolrunde og sammen med de ansvarlige nje flge udviklingen , for s vidt angr afhjlpningen af mangler ved projekterne .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg ved ikke , hvor jeg skal starte , for emnet er for bredt til blot et minut .
Jeg siger Dem , fru kommmissr , selvom De udmrket er klar over , at alle vi EU-parlamentarikere kmper for vores omrder og for en rigtig anvendelse af den anden fllesskabssttteramme , for at f flest muligt penge til Santer-pakken , som den flger , s sker der faktisk ikke en rigtig anvendelse , og det fordmmer vi .
Der er tale om en skandale .
Jeg har data for tredje kvartal fra den rapport , der er offentliggjort af den srlige instans for kvalitetskontrol . I den kan man bemrke byggesjusk i meget stort tal : kvalitet af inaktive armeringsmaterialer 77 % , kvalitet af inaktivt underfundamenteringsmateriale 91 % , kvalitet af fundamenteringsmateriale 95 % og s fremdeles .
Der er tale om en skandale , fru kommissr , og jeg havde oprigtigt talt ventet en klarere svar .
I forbindelse med det skriftlige sprgsml , som jeg stillede for et stykke tid siden , om anlgsarbejdet Patra-Athen-Thessaloniki , svarede De mig , at skaderne ikke er blevet repareret , sknt De havde bedt herom , og at forsinkelsen var foruroligende .
Jeg beder Dem alts fortlle mig , hvad De konkret agter at gre over for den grske regering , samt ogs at fortlle mig , eftersom De nvnte , at De har sammenlignelige data , hvad der sker andre steder .
Har De overskridelser , har De sdanne problemer af strrelsesordenen 95 % i andre lande ?
Oprigtigt talt vil jeg gerne bede Dem om et mere konkret svar , for det er et emne af frste prioritet for mit land .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , rede medlem , jeg har ikke nogen tal fra andre medlemsstater , men De ved naturligvis , at vi i revis har arbejdet p at fremskynde forbedringen af udbudsproceduren for offentlige indkb , og De ved ogs , at reformen af offentlige indkb har krvet lovndringer , som jo nu engang ogs skal igennem et parlament i en demokratisk procedure .
Derfor har alt dette varet meget lngere , end ogs vi syntes om .
For jeblikket er vi imidlertid godt p vej til nu at f virkelig sikre data .
Det ville vre rart , hvis vi i fllesskab - De i Deres egenskab af parlamentsmedlemmer og vi i vores egenskab af Kommission med det ansvar , det indebrer - nu afventede mdet i tilsynsudvalget og s kunne foretage en evaluering af den seneste relevante undersgelse .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , fru kommissr , for det frste ville jeg gerne hre fra Dem prcis , hvad det er for nogle arbejder , vi debaterer , hvem er entreprenrerne , og hvem er de ansvarlige i de forskellige tjenester i den grske stat , som skulle holde opsyn med disse arbejder .
Det er umuligt for os at f konkrete detaljer .
For det andet vil jeg gerne bede Dem fortlle mig hvilke tiltag der er blevet taget til straffesanktioner for forsmmelser , for i et svar , som De gav mig skriftlig , nvner De , at det vil komme til straffesanktioner , men jeg har intet hrt om noget tiltag hertil .
Ptnker De noget i den forbindelse ?
For det tredje , hvis disse forsmmelser , som er meget store , viser sig at vre sande , vil pengene s blive krvet tilbagebetalt ?
Er der alts mulighed for , at mit land bliver ndsaget til at returnere summer til EU og til Kommissionen ?
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg skal gerne forsge .
Jeg har jo netop gjort opmrksom p , at vi nu har indledt en helt konkret undersgelse , og resultaterne af den skal drftes i tilsynsudvalget den 19. november .
Jeg beder Dem forst , at jeg ikke her og nu vil foregribe mdet i tilsynsudvalget .
Men jeg har gjort det klart , hvad konsekvenserne bliver , hvis der entydigt kan pvises mangler .
Det er s i frste omgang ikke noget , som Kommissionen krver af virksomhederne , men noget , medlemsstaterne er forpligtet til , fordi det er medlemsstaten , der skal fre kontrol .
Vi kan ikke blande os i en medlemsstats mde at regere p . Og det vil vi heller ikke .
<P>
Der er ikke kun subsidiaritetsprincippet , men ogs ndvendigheden af at holde befjelserne adskilt , men det er klart , at der i de flles forsamlinger - det glder bde for tilsynsudvalget , hvor Kommissionen har sde , og for dette flles udvalg , der blev nedsat , fordi vi konstaterede , at offentlige indkb ikke fungerer optimalt , som ordningen er - at der i disse udvalg finder en drftelse af de ndvendige konsekvenser sted .
Jeg skal gerne ogs p grundlag af drftelsen i dag i Parlamentet give vores reprsentant i tilsynsudvalget den anvisning med , at vedkommende p dette punkt ikke kun omhyggeligt skal sge oplysninger om , hvilke problemer der helt konkret har vret , men ogs srge for , at de over for virksomhederne fr passende konomiske konsekvenser og , hvis det er pkrvet eller givet p forhnd , naturligvis tillige strafferetlige konsekvenser .
Blot skal jeg frst kende fakta , fr jeg begynder at bringe strafferetten ind i billedet .
<P>
Jeg vil sledes benytte denne drftelse til endnu en gang at tilskynde Kommissionens reprsentanter til at bruge den som udgangspunkt p mdet i tilsynsudvalget den 19. november .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Glenys Kinnock ( H-0980 / 98 ) :
<P>
Om : Tidsplan for forhandlinger om strukturfondene
<P>
Kan Kommissionen give en oversigt over tidsplanen for de resterende forhandlinger om strukturfondsforordningerne og den forventede periode for forhandlinger om programmerne mellem Kommissionen og medlemslandene for Ml nr . 1 og Ml nr .
2 ? Fru Wulf-Mathies , De bedes besvare fru Kinnocks sprgsml .
<SPEAKER ID=206 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , fru Kinnock , tidsplanen for forhandlingerne om strukturinterventionerne i den nye planlgningsperiode for programmerne afhnger naturligvis hovedsagelig af , hvornr de nye strukturfondsforordninger bliver vedtaget .
Det Europiske Rd i Cardiff har om dette emne sagt , at der senest i marts 1999 skal vre politisk enighed om de samlede foranstaltninger .
Kommissionen har med tilfredshed taget til efterretning , at det tyske rdsformandskab vil overholde tidsplanen fra Cardiff , sledes som det kom til udtryk i forbundskansler Schrders regeringserklring den 10. oktober .
Forholder det sig sledes , ville Parlamentet inden udgangen af den nuvrende valgperiode kunne stemme for navnlig forslaget til en forordning med generelle bestemmelser om strukturfondene .
Den endelige vedtagelse ville s kunne ske i maj 1999 .
<P>
I henhold til Kommissionens forslag skal fortegnelsen over ml 1-omrder udarbejdes umiddelbart efter vedtagelsen af forordningen .
Nr man tager hensyn til den tid , det tager at udarbejde regionaludviklingsplanerne og forhandle Fllesskabets planer for sttte p plads , kan Kommissionens afgrelser om , at fondene skal vre med under ml 1 , sledes foreligge i frste kvartal af 2000 .
<P>
Hvad angr ml 2 , kan fortegnelsen over de omrder , der er berettiget til sttte , vedtages af Kommissionen i tredje kvartal af 1999 , fordi drftelsen her vil tage lngere tid p grund af den indfrte fleksibilitet .
<P>
I tredje kvartal af 2000 kan Kommissionen udarbejde programplanlgningsdokumenterne for ml 2 og trffe afgrelser om fondenes deltagelse .
Det forudstter imidlertid , at forordningerne vedtages af Parlamentet endnu i denne valgperiode , det vil sige i maj , og at alle deraf flgende beslutninger - for dernst skal tingene jo konkretiseres - ogs trffes hurtigt .
Derfor er det efter min mening meget vigtigt , at Parlament og Rd udsender et klart signal om , at de agter at overholde denne tidsplan .
Jeg hber meget , at i det mindste Parlamentet i morgen ved frstebehandlingen af strukturfondsreformen vil srge for , at det sker .
De kan vre forvisset om , at det er Kommissionen meget magtpliggende at opfordre alle til , at de nu helt konkret overholder deres forpligtelser , for at de regioner , der har brug for vores sttte , ikke kommer til at lide under , at der her er opstet en flaskehals .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Jeg takker kommissren for et meget omfattende svar .
Kan kommissren fortlle os , hvilken opskrift Kommissionen vil bruge i forbindelse med dens tildeling af strukturfondsmidler til ml 1-omrder for perioden 2000-2006 ?
Vil Kommissionen i benhedens interesse - og det falder mig meget fjernt at hvde , at Kommissionen ikke altid nsker benhed omkring disse sprgsml - gre os den tjeneste at offentliggre den opskrift , den har i sinde at gre brug af ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Det gr jeg gerne , for vi er faktisk enige om det principielle sprgsml om gennemskuelighed .
Vi vil gerne gre det klart , at beregningsgrundlagene og indikatorerne er gennemskuelige og kan kontrolleres af alle .
Derfor er vi for jeblikket ved at udarbejde et dokument , som stilles til bde Rdets og s naturligvis ogs det kompetente udvalgs disposition .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Jeg har to opflgningssprgsml . Det frste sprgsml drejer sig om ml 6-omrdet .
Jeg vil gerne vide , hvor langt man er net med diskussionerne om ml 6-omrdet for Sverige og Finland , som jo blev taget op i forbindelse med forhandlingerne om medlemskab i 1992 .
Kommer kriterierne fra dengang , som stadig glder , med , og vil de bliver overfrt undret til ml 1 ?
<P>
Den anden ting er , at jeg tror , at det generelt ville vre godt , hvis vi fr klarlagt bestemmelserne for strukturfondene i medlemsstaterne , fr valget til Europa-Parlamentet i juni nste r , s der ikke rder en masse uklarhed p dette omrde .
Det vil nok vre en god id for os og for offentligheden at f det afklaret - hvis det kan lade sig gre . Derfor vil jeg gerne hre kommissrens mening om dette .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
De ved , at det ikke skyldes Kommissionen , hvis der skulle opst forsinkelser , og jeg hber stadig , at det ved en flles kraftanstrengelse lykkes os at f afsluttet ogs forhandlingerne om strukturfondene i maj , det vil sige , inden De indleder valgkampen .
Kommissionen forelagde jo allerede i marts i r sine forslag , og derfor kunne man ogs allerede vre net frem til konkrete resultater , hvis man bare havde villet .
Det skyldes jo nu engang Rdet , og jeg hber , at Rdet i sidste instans lever op til sine beslutninger fra mdet i Cardiff .
<P>
Hvad angr ml 6 , bibeholdes principperne for Finland og Sverige , som ogs var omhandlet i Finlands og Sveriges tiltrdelseskontrakt , med n undtagelse , nemlig at en region i Finland bliver et egentligt ml 1-omrde og derfor vil blive stillet bedre .
Men som sagt er det Kommissionens forslag . Rdet og Parlamentet skal acceptere det .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 50 af Reinhard Rack ( H-1011 / 98 ) :
<P>
Om : Det fremtidige indhold af fllesskabsinitiativet Interreg
<P>
Der aftegner sig allerede meget konkrete detaljer med hensyn til de fremtidige rammebetingelser for de nye ml 1 , 2 og 3 .
Det forholder sig anderledes med hensyn til fllesskabsinitiativerne .
Kommissionen bedes i den forbindelse isr besvare flgende sprgsml hvilke vigtige punkter vil det fremtidige Interreg-initiativ indeholde , og vil et af disse vigtige punkter vre fremme af regionerne ved EU ' s ydre grnser , hvilket Europa-Parlamentet har krvet med stort flertal ? Hvilken form for foranstaltninger vil iflge Kommissionen kunne modtage sttte som et led i fremme af regionerne ved EU ' s ydre grnser til de central- og steuropiske lande ?
Fru Wulf-Mathies , De bedes besvare hr . Racks sprgsml .
<SPEAKER ID=212 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Rack , Kommissionen har foreslet , at fllesskabsinitiativet Interreg viderefres og styrkes .
Det skal efter dens mening for fremtiden omfatte tre former for samarbejde .
<P>
For det frste : samarbejdet mellem grnseregioner med flles grnse med henblik p at udvikle henholdsvis sammenhngende , grnseoverskridende , konomiske og sociale omrder og et grnseoverskridende tt samarbejde ogs om alle andre sager .
For det andet : transnationalt samarbejde mellem regionale og nationale myndigheder med henblik p at fremme den konomiske integration af randomrder samt en get integration af Europa og en uddybning af samarbejdet om den fysiske planlgning .
For det tredje : interregionalt samarbejde med henblik p at udveksle erfaringer og metoder , der har bevist deres egnethed , samt fremme overfrslen af knowhow mellem de pgldende regioner .
<P>
Inden for rammerne af Interreg kan som bekendt kun foranstaltninger i medlemsstaterne finansieres .
Dog knyttes Interreg-foranstaltningerne i grnseregionerne ind til ansgerlandene sammen med Phare-grnseoverskridende foranstaltninger , inden for hvis rammer det grnseoverskridende samarbejde i Phare-landene finansieres .
Herindunder falder et stort antal foranstaltninger p omrder som konomisk samarbejde , miljbeskyttelse , infrastruktur , politik angende sm og mellemstore virksomheder , turisme etc .
<P>
Kommissionen har ivrksat en reform af Phare-CBC-bestemmelserne .
Mlet med denne reform er at gre det grnseoverskridende samarbejde mere effektivt og ge foranstaltningernes grnseoverskridende karakter gennem flles strukturer og flles programmer .
Hvad angr arten af de gennemfrte foranstaltninger , skal Phare-CBC-bestemmelserne tilpasses Interreg-procedurerne , s et gte grnseoverskridende samarbejde bliver nemmere , og Phare-CBC-instrumentet - om De vil - gres til et Interreg-instrument med henblik p frtiltrdelse , hvorved man ogs sammen kan lre dette grnseoverskridende samarbejde .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru kommissr , det , De resumererede i Deres svar , viser , at vi netop med hensyn til dette for regionerne , men ogs for Dem som den ansvarlige kommissr , vigtige emne allerede er kommet meget langt og navnlig i den rigtige retning .
Det sprgsml , der naturligvis altid kan stilles i denne sammenhng , er : hvor meget ?
Interreg har hidtil vret et af de 15 fllesskabsinitiativer , og det har derfor i den forlbne sttteperiode ikke vret sdan , at bevillingerne fld srlig rigeligt her .
Hvorledes ser det , s vidt det allerede nu kan overskues , ud for den kommende stttepriode ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr .
Rack , bevillingerne vil i hvert fald blive get , for De ved , at Interreg for fremtiden ikke mere er et af 13 initiativer , men iflge Kommissionens forslag - og her kan jeg kun anmode Parlamentet om at modst fristelsen til at splitte fllesskabsinitiativerne op - et af tre .
Kommissionen har indtil nu hele tiden vret af den mening , at Interreg skal vre det mest betydningsfulde af disse tre , og det kunne betyde , at ca . 50 % af midlerne til fllesskabsinitiativerne - alts af den andel p 5 % , som fllesskabsinitiativerne udgr af hele kagen - skal tilflyde Interreg .
<P>
Men det forudstter : for det frste , at medlemsstaterne accepterer procentsatsen p 5 % .
Det hersker der for jeblikket uenighed om i Rdet .
For det andet , at vi modstr alle fristelser til at lgge yderligere initiativer oveni , for det er klart , at der s automatisk skulle stilles midler til rdighed til flere initiativer med den konsekvens , at Interreg s ogs ville komme til at lide under det i finansiel henseende .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , med dette sprgsml af hr . Rack har vi opbrugt den tid , der var afsat til sprgsml til kommissr Monika Wulf-Mathies .
Vi takker Dem for Deres tilstedevrelse .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgsml til kommissr Wulf-Mathies , er udlbet , besvares sprgsml nr . 51 af hr .
Schrder skriftligt .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 52 af Jos Salafranca Snchez-Neyra ( H-0923 / 98 ) :
<P>
Om : Forbindelserne mellem USA og Cuba
<P>
Er Kommissionen bekendt med den skrivelse af 3. august 1998 , som den amerikanske udenrigsminister Albright har stilet til formanden for det amerikanske Senats udenrigsudvalg , Helms , og som har vret offentliggjort i flere forskellige medier ?
<P>
Agter Kommissionen at reagere eller give udtryk for sin holdning i denne sag ?
<P>
Finder Kommissionen , at den amerikanske udenrigsministers fortolkning af betingelserne i erklringerne af 18. maj er i overensstemmelse med nden i den ansvarlige kommissrs tilkendegivelser over for Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender i maj ?
<P>
Er Kommissionen enig i , at denne aftale er en ekstraordinr fornyet bekrftelse af de principper , der ligger til grund for  Liberty Act  ? Vi byder Dem velkommen , hr .
Brittan , og beder Dem besvare hr . Salafrancas sprgsml .
<SPEAKER ID=217 NAME="Brittan, Sir Leon">
Kommissionen er bekendt med brevet fra udenrigsminister Albright til senator Helms vedrrende aftalen om investeringsdisciplin .
Vi har drftet det med udenrigsminister Albright under ministermdet i Wien i september , og Kommissionen informerede hende om , at der var adskillige dele af det brev , som Kommissionen ikke ville have skrevet .
Kommissionen mener ikke , at det er nskvrdigt eller nyttigt at fokusere p uenigheder i forelggelsen af aftalen om investeringsdisciplin .
Aftaleteksten som sdan er detaljeret og tydelig .
Det er en tekst , som vi vil overholde og gennemfre , nr der vedtages en tekst om frafaldelse af Helms-Burton-loven .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. kommissr , jeg vil gerne g i dybden med to forhold , som jeg beder Dem besvare med strste prcision .
<P>
Da De mdte op i Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender dagen efter Rdet ( almindelige anliggender ) , hvor betingelserne i erklringen fra det transatlantiske topmde om ekstraterritoriale love , nrmere bestemt Helms-Burton-loven , blev behandlet , sagde De , at hvis USA ikke opfyldte sin del - og jeg refererer her til ndringen af afsnit IV - ville disse aftaler falde bort .
Og i givet fald udelukkede De ikke muligheden for p en eller anden mde at genoptage sagen i Verdenshandelsorganisationens instanser .
<P>
Det sprgsml , jeg vil stille , hr. kommissr , er flgende : Hvilken frist er iflge Kommissionen passende , fr det tages op , om USA har gennemfrt ndringen af afsnit IV i loven ?
Prsident Clintons embedsperiode ?
Kommissionens embedsperiode ?
Eller mske embedsperioden for den kommende prsident for USA ?
Hvilken embedsperiode tnkes der p ?
<P>
Det andet forhold , hr. kommissr .
Jeg vil gerne vide , om De under Deres seneste besg i Washington havde lejlighed til at mde formanden for Kongressens udenrigsudvalg , senator Gilman , og kongresmedlemmet Bob Menndez , og jeg vil hre , om De kan bekrfte , at man bad Dem - eller Europa-Kommissionen - om skriftligt at tage stilling til indholdet i skrivelsen fra fru Albright til senator Helms .
Jeg vil gerne vide , hr. kommissr , om De fra den amerikanske Kongres har modtaget en skrivelse , hvori Kommissionen anmodes om at give udtryk for sin holdning nrmere bestemt til indholdet af denne skrivelse .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan, Sir Leon.">
Situationen er den , at vi ikke vil gennemfre vores del af aftalen , hvis USA ikke gennemfrer sin .
Vi har ikke fastsat nogen tidsfrist .
Jeg havde en rkke mder med ledende medlemmer af Kongressen , herunder med hr . Gilman , under et besg i USA for nylig , hvor jeg redegjorde for vores holdning , og USA syntes mere rede til at forst den .
Frem for alt er grunden til , at vi ikke har beskftiget os med at stte en tidsfrist den , at USA for nrvrende ikke frer nogen sag imod nogen europiske virksomheder i henhold til afsnit 3 eller afsnit 4 i aftalen , og det har angivet , at ikke blot vil Total f en aftale om frafaldelse , men enhver anden virksomhed , der investerer i Iran p lignende vilkr , vil ligeledes f en frafaldelse .
De gennemfrer ikke deres lov , og vi er ikke underkastet den .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Kommissren har fortalt os , at USA ikke for nrvrende gennemfrer Helms-Burton-loven i visse henseender . Men er han klar over , at mange europiske forretningsfolk er blevet skrmt til at opgive at lbe nogen risici for at blive holdt til ansvar i henhold til afsnit 3 og afsnit 4 i forslaget , og hvis de har haft forbindelser til USA , har de foretrukket at indskrnke deres relationer med Cuba eller ikke have nogen overhovedet ?
<P>
Vil der ikke under disse omstndigheder komme et tidspunkt , hvor der , selvom der ikke er fastsat nogen tidsfrist , vil skulle trffes yderligere foranstaltninger for at beskytte europiske forretningsfolk fra virkningerne af denne situation ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan, Sir Leon.">
De synes at vre temmelig godt beskyttet af den forstelse , vi har , for store horder af dem synes at strmme til Cuba .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 53 af Jonas Sjstedt ( H-0976 / 98 ) :
<P>
Om : Forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale ( MIA )
<P>
For nogen tid siden blev forhandlingerne i OECD om den multilaterale investeringsaftale genoptaget .
Det udkast , der dannede grundlag for forhandlingerne i forret , er blevet kritiseret kraftigt bl.a. af Europa-Parlamentet .
Hvilke ndringer nsker Kommissionen gennemfrt i aftalen i forhold til det udkast , der blev forhandlet i forret ? Hr .
Brittan , De bedes besvare hr . Sjstedts sprgsml .
<SPEAKER ID=223 NAME="Brittan, Sir Leon">
Dette er selvflgelig et kompliceret sprgsml .
Siden det blev rejst , er jeg fremkommet med en udtalelse fra Kommissionen ved plenarmdet den 20. oktober .
Det er stadig en akkurat udtalelse , der giver et godt billede af stillingen lige nu , og jeg vil henvise til den .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg siger kommissren hjertelig tak for det ikke alt for lange svar .
Mit sprgsml er jo til dels uaktuelt , idet det blev stillet inden den gldelige nyhed fra den franske regering om , at den har trukket sig ud af MIA-forhandlingerne .
<P>
Nu virker det sandsynligt , at der bliver tale om nye forhandlinger inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen WTO .
Mit sprgsml er s , om Kommissionen mener , at indholdet af det aftaleforslag , man forhandlede sig frem til inden for rammerne af OECD , skal danne grundlag for forhandlingerne inden for WTO ?
Eller mener man , at man skal starte helt forfra , idet der glder nye forudstninger for forhandlingerne ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan, Sir Leon.">
Som jeg forklarede under forhandlingen , er stillingen den , at vi foretrak en aftale i OECD-regi .
Forhandlingerne er ikke afsluttet , men jeg var rlig om det og angav , at udsigterne ikke var gode .
Hvis vi havde haft en aftale i OECD-regi , eller hvis vi fr en , forekommer det mig at vre en god optakt til forhandlingen i WTO , som man endnu ikke er net til enighed om , men som vi har argumenteret for .
Hvis vi ikke nr frem til en aftale i OECD , tror jeg stadig , at det vil vre det rette at begynde forhandlinger inden for WTO .
S det er den kurs , vi vil g ind for , uanset hvad der sker i OECD .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 54 af Richard Howitt ( H-1031 / 98 ) :
<P>
Om : Verdenshandelsorganisationen og den multilaterale aftale om investeringer
<P>
Vil Kommissionen nu p baggrund af de seneste skridt fra den franske regerings side sttte , at drftelserne om den multilaterale aftale om investeringer ( MIA ) flyttes fra OECD og overfres til Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) ?
Vil kommissren sikre , at der i en sdan aftale vil blive lagt lige s stor vgt p investorernes forpligtelser som deres rettigheder over for nationalstaterne ? Hr .
Brittan , De bedes besvare hr . Howitts sprgsml .
<SPEAKER ID=227 NAME="Brittan, Sir Leon">
Som jeg sagde under den forhandling , jeg nvnte i mit svar p det foregende sprgsml , har jeg altid ment , at WTO var det bedste sted p langt sigt , hvis der skal skabes forudselige rammer for investeringsdisciplin .
Jeg er glad for , at vi har gjort nogen fremskridt ved at dreje ind p den rette vej ved WTO-ministermdet i Singapore .
Det er vigtigt , at vi ved mdet nste efterr fortsat presser p for at f forhandlinger og i sidste ende en aftale om investering i WTO .
I mellemtiden har der vret forhandlingerne om MIA i OECD-regi .
Vi har deltaget i disse forhandlinger , men mulighederne for at n frem til en succesfuld afslutning ser ikke alt for lovende ud for nrvrende .
S vi br overveje , hvad der vil vre den bedste vej frem nu for at gre noget ved situationen og f gang i forhandlingerne i WTO under alle omstndigheder .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
M jeg mon bede formanden for Rdet om at kommentere anden del af mit sprgsml , og navnlig behovet for at inkorporere bindende lovgivningsmssige standarder , isr inden for sdanne omrder som arbejde , milj , investeringsincitamenter og restriktiv forretningspraksis i enhver ny multilateral aftale om investering ved siden af investorernes rettigheder ?
Jeg er meget glad for , at den britiske regering , som nvnt i The Guardian den 13. november , har udtalt , at ministrene har vedtaget , at vejen frem er at tage arbejdsstandarder og miljsprgsml med lige fra begyndelsen .
Jeg hber , at Kommissionen vil indtage den samme holdning i dens forbindelser med WTO .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge kommissren , om han vil sikre , at der , for s vidt angr WTO , foretages en fuld konsultation af det civile samfund og ngo ' erne , og at der tages hensyn til arbejdsmarkedssprgsml .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan, Sir Leon.">
Der foreligger ikke nogen aftale om , at der skal foreg nogen forhandling i WTO-regi .
Jeg hber meget strkt , at vi fr en sdan forhandling , men der hersker strk modstand imod det blandt en rkke udviklingslande .
S det vil alt i alt vre for tidligt at tale om arten af vores forhandlingsmandat ved en forhandling , der ikke for nrvrende eksisterer .
Det korte svar er , at der ikke er noget lige nu , men der vil skulle vre et , nr tiden er inde .
Hvad hringen af det civile samfund angr , er det meget vigtigt .
Kommissionen afholdt et meget stort mde med reprsentanter fra et meget stort antal ngo ' er svel som andre berrte i gr i Bruxelles om hele rkken af WTO-forhandlinger .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Da hr . Barton ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
55 .
<P>
Sprgsml nr . 56 af David Bowe ( H-1034 / 98 ) :
<P>
Om : Stl
<P>
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet som reaktion p den nyligt afsluttede retssag i staten Ohios hjesteret i USA , hvis benbare forml er at forhindre udenlandsk stl adgang til denne stats marked , en handling , som forekommer at vre i direkte strid med USA ' s egen samt international lovgivning ? Hr .
Brittan , De bedes besvare hr . Bowes sprgsml .
<SPEAKER ID=231 NAME="Brittan, Sir Leon">
Den 27. oktober anlagde en stlproducent i Ohio en sag for staten Ohios hjesteret om ufair konkurrence fra billigt importeret stl til staten .
Med denne sag havde stlproducenten til hensigt at f indfrt restriktioner for import til staten fra en rkke handelsselskaber samt fra russiske og japanske stlproducenter .
Dette er et meget usdvanligt skridt fra den amerikanske stlindustris side , der allerede var begyndt at indgive en rkke antidumping- og antisubventionsklager p fderalt plan som reaktion p krisen i Sydstasien og Rusland .
<P>
Den 17. november 1998 afviste staten Ohios hjesteret , som havde fet sagen forelagt , imidlertid den sag , der var blevet anlagt af Ohio-koncernen .
Dommeren fandt benbart , at klageren ikke var berettiget til afhjlpning i henhold til statens lovgivning .
Kommissionen flger med i , hvad der videre sker i sagen , da der meget vel kan flge et forsg p at f afhjlpning ved en fderal domstol .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Jeg takker kommissren for dette svar , som jeg fandt meget interessant .
Jeg vil ogs henlede hans opmrksomhed p nogle nyere begivenheder .
I stlindustriens tidsskrift , The Metal Bulletin , af 12. november kunne man lse , at amerikanske stlvirksomhedsledere og fagforeningsreprsentanter nogle f dage fr havde haft et mde med prsident Clinton for at f sat gang i deres sag om srlig beskyttelse mod import af stl .
Selvom artiklen fortstter med at sige , at der endnu ikke er truffet nogen beslutning , presser virksomhederne p for at f ndret skadestandarden i den skaldte markedsgarantiregel nr . 201 , der vil gre det nemmere for amerikanerne at lukke deres marked for import uden at overtrde WTO-reglerne .
<P>
Hvis den amerikanske regering giver efter for denne form for pres , hvad vil Den Europiske Union - og navnlig Kommissionen - s gre for at beskytte sine stlvirksomheder ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan, Sir Leon.">
Jeg finder det uklogt at spekulere p , hvad vi ville gre i tilflde af en vis hypotetisk begivenhed , men jeg kan fortlle Dem n ting .
Vi ville bestemt nske at sikre , at USA handler i overensstemmelse med WTO-reglerne .
Hvad Europa angr , har EUROFER vret p besg hos mig og har angivet , at den vil indgive en klage om , at der har fundet dumping og muligvis ogs andre ulovlige handelsaktiviteter sted i stlindustrien .
Hvis vi modtager denne klage , vil vi helt klart se alvorligt p den .
Men den rette procedure ville skulle undersges nrmere , og jeg kan ikke her og nu udtale mig om , hvad resultatet heraf ville blive .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 57 af Graham Watson ( H-1035 / 98 ) :
<P>
Om : Forholdet mellem Kina og Taiwan
<P>
Hvilke drftelser har Kommissionen p det seneste haft med de kinesiske myndigheder om Kinas forhold til Taiwan ? Hr .
Brittan , De bedes besvare hr . Watsons sprgsml .
<SPEAKER ID=235 NAME="Brittan, Sir Leon">
Den seneste kontakt , vi har haft med kineserne om Taiwan , var i juli 1998 , da Kommissionens vicegeneraldirektr i GD I , hr . Grard Depayre , forklarede indholdet i og formlet med vores bilaterale WTO-markedsadgangsaftale , som jeg underskrev - referatet af forhandlingerne af - sammen med den taiwanske minister Wang i Bruxelles den 23 , juli , til en udsending fra den kinesiske delegation ved EU .
Siden da har der ikke vret nogen officielle kontakter med de kinesiske myndigheder om Taiwan-sprgsmlet .
<P>
Vi anerkender ikke Taiwan som en srlig suvern nation , men snarere som et srligt toldomrde , som vi har haft stadig mere intense konomiske og kommercielle forbindelser med .
Vi lgger stor vgt p vores konomiske og kommercielle forbindelser med bde Kina og Taiwan , s vi m vre rede til at drfte disse relationer , nr og hvis dette viser sig ndvendigt .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Tillad mig at komme med en interessetilkendegivelse .
Jeg var sammen med en gruppe medlemmer af dette Parlament fra forskellige lande og forskellige politiske grupper p besg i Taiwan i sidste uge efter at vre blevet inviteret af deres udenrigsminister til at optrde som observatrer i forbindelse med deres valgkampagne .
Jeg var delegationsleder for en lignende gruppe dertil i 1995 .
Taiwan er et frit og bent demokrati .
Landet har gjort formidable fremskridt henimod demokrati .
Det er verdens 14. strste handelsnation .
Det er kommet godt ud af finanskrisen , fordi det er et frit og bent demokrati med en ben konomi .
<P>
Vil De ikke give mig ret i , hr. kommissr , at Taiwan er demokratiets ledestjerne i regionen , og at isolationen af Taiwan er mere og mere unormal ?
Vil Kommissionen sttte Taiwans tidlige optagelse i WTO og gede forbindelser mellem Den Europiske Union og Repulikken Kina ?
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan, Sir Leon.">
Hr . Watson kender godt Kommissionens , ja og ogs medlemsstaternes , officielle holdning til Taiwan .
Vores forbindelser med Taiwan er meget strke .
Men det er konomiske og kommercielle forbindelser .
Under disse omstndigheder tror jeg ikke , at det vil vre passende , at jeg kommenterer de politiske udviklinger i Taiwan .
<P>
Men jeg vil med hensyn til de andre punkter , der er blevet fremfrt , sige , at vi forhandler i god tro og med ganske godt held med Taiwan om dets optagelse i WTO .
Vi har gjort ganske gode fremskridt i sprgsmlet om markedsadgang .
Der er andre aspekter , der vil skulle overvejes .
Vi vil forhandle med Taiwan om disse andre aspekter med det samme og sge at n frem til en gensidigt acceptabel aftale .
<P>
Mere generelt er jeg , hvad de konomiske og kommercielle forbindelser med Taiwan angr , fuldstndig enig i det , der er blevet sagt .
Det er et omrde , der har haft meget stor konomisk succes selv under de nuvrende problemer i Asien .
Der er et enormt yderligere potentiale for udvikling af konomiske og kommercielle forbindelser med Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 58 af Paul Rbig ( H-0924 / 98 ) :
<P>
Om : Direktivet om anerkendelse af eksamensbeviser og diskriminering af tekniske ingenirbureauer
<P>
Det frste og andet direktiv om anerkendelse af eksamensbeviser indeholder bestemmelser om retten til adgang til erhvervsaktivitet eller bevis for , at en person er berettiget til at udve et autoriseret erhverv i en EU-medlemsstat .
Begrebet  eksamensbevis  omfatter ikke kun afgangsbeviser fra skoler og hjere lreanstalter men ogs en rkke uddannelses- og eksamensbeviser , sledes som det f.eks. krves i strig som bevis p kvalifikationer med henblik p at opn tilladelse til udvelse af et autoriseret erhverv .
<P>
Nogle medlemsstater - som f.eks. Italien - fortolker direktivet meget restriktivt . Sledes anerkender man ved godkendelse af tekniske ingenirbureauer kun eksamensbeviser fra universiteter og hjere lreanstalter .
Denne fremgangsmde har endog medfrt retssager mod strigske statsborgere p grund af angivelig ulovlig udvelse af ingenirerhvervet .
Hvorledes agter Kommissionen at reagere p denne eventuelle diskriminering af tekniske bureauer i forbindelse med erhvervsudvelse i det indre marked ?
Vi byder Dem velkommen , hr. kommissr Monti , og beder Dem besvare hr . Rbigs sprgsml .
<SPEAKER ID=239 NAME="Monti">
Som det rede medlem har bemrket , kan et eksamensbevis , sdan som det forsts i direktiv 89 / 48 / EF og 92 / 51 / EF , ikke blot omfatte et afgangsbevis , men ogs aspekter af erhvervserfaring og / eller en erhvervseksamen .
I direktiverne om det generelle system for anerkendelse af eksamensbeviser tages der ikke hjde for en samordning af uddannelsen eller for en automatisk anerkendelse af faglige kvalifikationer .
Det tilkommer den enkelte medlemsstat at bestemme , hvilke kvalifikationer der skal forlanges for at kunne udve et erhverv eller en erhvervsaktivitet p medlemsstatens eget nationale omrde .
Italien har sledes ret til at lade udvelsen af erhvervet som teknisk ingenir vre forbeholdt dem , der har en universitetseksamen eller en eksamen fra en hjere lreanstalt .
<P>
Den behandling , som erhvervsudvere fra andre medlemsstater fr , skal svare til den , man giver de italienske statsborgere .
Overtrdelsen af de gldende bestemmelser i de enkelte medlemsstater kan medfre retsforflgning . Eventuelle domme skal dog st i forhold til overtrdelsens alvorlighed .
<P>
De strigske statsborgere , der har til hensigt at drive et teknisk ingenirbureau i Italien , skal ingive en ansgning herom til de kompetente myndigheder .
Sfremt der konstateres en vsentlig forskel mellem de kvalifikationer , som italiensk lov krver , og de kvalifikationer , der forlanges af de strigske statsborgere for at kunne udve et sdant erhverv , kan de italienske myndigheder plgge den strigske statsborger at vlge en kompenserende foranstaltning , der f.eks. kan best i en praktikperiode eller en egnethedsprve .
Hvis de strigske erhvervsudvere , sdan som det lader til at vre tilfldet , kun har et eksamensbevis p et lavere niveau end den slags eksamensbevis , der foreskrives i direktiv 92 / 51 / EF , har de italienske myndigheder mulighed for under alle omstndigheder at forlange en kompenserende foranstaltning .
Ud fra det , jeg har fortalt , kan man konkludere , at de italienske myndigheders generelle holdning ikke er i modstrid med fllesskabsrettens bestemmelser .
Jeg kan tilfje , at ligesom p andre omrder , hvor specifikke tilflde udgr et problem , er Kommissionen villig til at undersge disse tilflde for at konstatere , om de er i overensstemmelse med fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i praksis er det jo sledes , at en ingenir i strig har lov til at prstere en tjenesteydelse , som s ogs er lovlig p markedet , men at det , hvis han prsterer den samme tjenesteydelse i Italien eller et andet land , ikke lngere er lovligt .
Hvorledes agter De for fremtiden at reagere p disse problemer , som jo udgr hindringer for det indre marked ?
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Her glder den sondring , der blev indfrt p topmdet i Fontainebleau helt tilbage i 1984 .
Efter topmdet i Fontainebleau er den omrdeinddelte og vertikale indfaldsvinkel - det vil sige srdirektiverne - for specifikke erhverv og erhvervsaktiviteter nemlig blevet erstattet med en generel og horisontal indfaldsvinkel , det vil sige det generelle system , der er baseret p en halvautomatisk anerkendelse af kvalifikationerne uden forudgende harmonisering af uddannelses- og erhversuddannelsessystemerne .
<P>
Kommissionen mener ikke , at det generelt er hensigtsmssigt at foresl nye srdirektiver , og i disse tilflde har vrtslandet sledes ret til at lade udvelsen af et bestemt erhverv vre forbeholdt dem , der har en universitetseksamen eller en eksamen fra en hjere lreanstalt .
Som jeg mindede om , kan den statsborger , der kommer fra en anden medlemsstat , desuden vlge , om han eller hun vil g op til en egnethedsprve eller gennemfre en praktikperiode .
Alternativet til dette system m vre en meget , meget begrnset lovgivning , der er hensigtsmssig for visse specifikke erhversaktiviteter , men ikke for andre .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 59 af Antonios Trakatellis ( H-0940 / 98 ) :
<P>
Om : Afgrelse vedrrende klagen over metroen i Thessaloniki og hndhvelse af Fllesskabets retsakter om offentlige kontrakter
<P>
Nsten fire r efter pbegyndelsen af metroen i Thesaloniki  inden for rammerne af interventionen  , forbedring af levevilkrene ,  der henhrer under den anden fllesskabssttteramme ( 1994-1999 ) for Grkenland , og nsten to r efter klagen til Europa-Kommissionen over overtrdelse af Fllesskabets retsakter om offentlige kontrakter , har det eneste resultat vret , at der er blevet overfrt 26 millioner af de ECU 60 , 7 millioner , der skulle vre Fllesskabets samlede bidrag .
P baggrund af de oplysninger Kommissionen gav i juli , og hvoraf det fremgr , at den har truffet afgrelse om klagen , beder jeg Mario Monti , medlem af Kommissionen , om flgende oplysninger :
<P>
Har Kommissionen truffet endelig afgrelse om klagen og i givet fald hvilken , og er det muligt at genoptage sagen med nye modbeviser ?
Hvis dette er tilfldet , hvorledes kan man s sikre en hurtig behandling af sagen , navnlig i lyset af , at Kommissionen bare for at offentliggre en meddelelse om klagen brugte 18 mneder ?
<P>
Er der , i betragtning af at det grske ministerium for offentlige arbejder har erklret , at kontrakten bliver underskrevet , mulighed for at pbegynde projektet uden yderligere vanskeligheder , selvom der er flge af uvished om kontrakten ?
Kunne der ved behandlingen af klagen konstateres en manglende hndhvelse af Fllesskabets direktiver om offentlige kontrakter i forbindelse med dette projekt , og hvorledes vil Kommissionen i givet fald sikre , at man i fremtiden overholder Fllesskabets retsakter ? Hr .
Monti , De bedes besvare hr . Trakatellis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=243 NAME="Monti">
Kommissionen vil gerne meddele det rede medlem , at den har henlagt sagen om metroen i Thessaloniki med afgrelse H / 98 / 3262 af 27. august 1998 , da den ikke har konstateret en overtrdelse af princippet om ligebehandling .
De kompetente grske myndigheder er blevet informeret herom i et brev , der er dateret den 18. september 1998 .
Fr afgrelsen om at henlgge sagen blev truffet , bad Kommissionen de grske myndigheder om en garanti - som den ogs fik - for , at kommende licitationsprocedurer , og navnlig dem , der vedrrer kontrakter af en tilsvarende vigtighed , bliver tilrettelagt og gennemfrt med den strste omhyggelighed , s man undgr de vanskeligheder og forsinkelser , der har vret under licitationsproceduren for metroen i Thessaloniki .
<P>
Kommissionen gr opmrksom p , at som det altid er tilfldet , kan Kommissionen , sfremt den skulle komme i besiddelse af andre og nye oplysninger vedrrende en overtrdelse af fllesskabslovgivningen , trffe beslutning om at ivrkstte en ny procedure for at efterprve lovmssigheden .
De oplysninger , som Kommissionen har fet hidtil , berettiger dog ikke en sdan handling .
Sfremt der i fremtiden skulle komme en gyldig grund til at genoptage proceduren - og jeg vil gerne gentage , at det ikke er tilfldet i jeblikket - vil Kommissionen uden tvivl skulle bruge betydeligt kortere tid p at vurdere de nye oplysninger , eftersom alle undersgelserne med hensyn til sagens realitet allerede er blevet foretaget .
<P>
Endelig mener Kommissionen med hensyn til projektets reelle fremadskriden , at det udelukkende er de kompetente grske myndigheder , der er ansvarlige for enhver yderligere udvikling i projektet .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. kommissr , jeg vil gerne takke mange gange for Deres svar .
For det frste vil jeg gerne bede Dem fortlle mig flgende : De har allerede fortalt , at , for s vidt der tydeligvis opstr nye data i den kontrakt , som det grske offentlige skal underskrive med entreprenren , kan vi klage til Kommissionen med nye data .
Jeg sprger Dem alts : I tilflde af rekurs kan arbejdet s begynde , og kan der ske udbetalinger , eller skal vi frst afvente Kommissionens beslutning , og derefter kan arbejdet s g i gang ?
For det andet , da det er et faktum , at der har vret en brevudveksling mellem Dem , hr . Monti , og den grske regering , vil jeg gerne for den parlamentariske kontrols skyld have en kopi af i hvert fald Deres brev til den grske regering , for det er et sprgsml om benhed .
Endelig nrmer tiden sig ndeslst , hr. kommissr , for udlbet af den anden fllesskabssttteramme .
Hvornr kan dette arbejde pbegynde og udbetalingerne ske ?
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg vil gerne sige til hr . Trakatellis , at som jeg sagde , er det altid muligt at genoptage en procedure , hvis der fremkommer andre og nye oplysninger i en sag .
Jeg vil gerne understrege , at vi i dette tilflde med hensyn til de oplysninger , vi har fet hidtil , ikke har konstateret noget , der berettiger en sdan handling .
Set ud fra Kommissionens synspunkt er den foretagne henlggelse af sagen sledes en henlggelse ligesom alle andre , det vil sige , at den pgldende procedure er afsluttet .
Det er ndvendigt med andre og nye oplysninger for at kunne beslutte at genoptage proceduren , men det er ikke tilfldet i jeblikket .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. kommissr , De har sagt , at De ville arkivere sagen , indtil De fik nye data , men De udtalte samtidig til de grske myndigheder , at de i fremtiden br undg at bruge samme mde , som de behandlede kontrakten p metroen i Thessaloniki p .
Den konklusion , jeg drager , er alts , at de procedurer , der blev fulgt , har haft nogle huller .
Politisk var procedurerne ikke bne .
Juridisk set - jeg er nemlig jurist - kan De godt arkivere sagen , men bemrkningen om , at den slags praksis i fremtiden skal undgs , betyder , at den anvendte praksis ikke var rigtig , ikke var ben , ikke var i overensstemmelse med EU-reglementerne . Alts kan en eller anden g til domstolen p basis af ene og alene det , som De nu sagde , og sprnge kontrakten i luften .
Sprgsmlet er flgeligt : Vil arbejdet skride frem ?
Hvordan forekommer mine tanker Dem , for De kan ikke bde give Deres godkendelse og samtidig sige , at den grske regering skal undg den slags praksis i fremtiden .
Vi m trffe et valg .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
I det sprgsml , vi drfter , var det vores holdning , at vi skulle vurdere , om vi str over for en overtrdelse af den europiske lovgivning om offentlige kontrakter .
Ved undersgelsen af sagen fremhvede Kommissionen , at den omfattende dokumentation vedrrende kontrakten indeholdt bestemmelser , der kunne fortolkes p forskellig mde af tilbudsgiverne med hensyn til de srlige betingelser , der forlanges .
I betragtning af det komplekse ved proceduren og ved dokumentationen i forbindelse med kontrakten endte Kommissionen dog med at n frem til den konklusion , at den ordregivende myndighed ikke kunne beskyldes for at ville gennemfre en ikke reelt konkurrencemssig procedure .
Det var i den forbindelse ikke muligt at pvise eksistensen af en klar overtrdelse af princippet om ligebehandling , hvilket ville have ndvendiggjort en genoptagelse af den pgldende sag .
Med hensyn til fremtiden kan jeg sige , at de garantier , Kommissionen bad om , bestr af den grske statsforvaltnings og dennes konsulenters modne erfaring med at tilrettelgge og fuldfre et sdant projekt , og det er garantier , der ledsages af en fast forpligtelse vedrrende deres optrden fremover .
Vi vil naturligvis vre opmrksomme i fremtiden .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 60 af Sren Wibe ( H-0951 / 98 ) :
<P>
Om : Parallelimport til ES
<P>
En kendelse afsagt af Domstolen i sommeren 1998 forhindrer bl.a. import af mrketj fra lande uden for ES .
Sverige har i Rdet protesteret mod denne dom , da den rammer svel de svenske forbrugere som detailhandlen .
P rsbasis slges der i Sverige parallelimporterede varer for SEK 30 milliarder .
Parallelimporten er derfor meget vigtig for de svenske forbrugeres private konomi .
<P>
Kommissionen har nu genoptaget en undersgelse ( som iflge Svenske Dagbladet af 25.9.1998 var get i st ) , om fordele og ulemper ved parallelimport , som senere skal forelgges Ministerrdet .
<P>
Hvornr bliver denne undersgelse afsluttet ?
Hvad sker der indtil da ?
Mener Kommissionen ikke , at det ville vre mere rimeligt af kmpe for forbrugernes interesser og ikke generalagenturerne ? Hr .
Monti , De bedes besvare hr . Wibes sprgsml .
<SPEAKER ID=249 NAME="Monti">
Med dommen den 16. juli 1998 i Silhouette-sagen fastslog Domstolen princippet om , at indehaverne af varemrker i Fllesskabet p grundlag af disse mrker har ret til at modstte sig parallelimport i Den Europiske Union af produkter , der oprindeligt er bragt p markedet uden for Unionen .
Dette stadfster Kommissionens fortolkning af direktivet fra 1989 om varemrker .
Importrer og detailhandlere kan derfor ikke importere nogen produkter i Fllesskabet , som er beskyttet af et mrke , uden samtykke fra indehaveren af det pgldende mrke .
Det betyder ogs , at medlemsstaterne skal anvende den gldende fllesskabslovgivning om mrker i overensstemmelse med Domstolens fortolkning i sin nylige dom .
<P>
Jeg har kendskab til de reaktioner , som denne dom har fremkaldt i nogle f lande , navnlig i Sverige .
Man gav i den forbindelse udtryk for sin bekymring over , at forbrugerne bliver frataget muligheden for at kbe mrkevarer til en lavere pris takket vre parallelimporten .
Disse bekymringer er dog kun delvist berettigede .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret er af grundlggende vigtighed for innovationens udvikling i Europa .
De europiske producenter investerer nogle store belb og bruger meget knowhow for at skabe nye produkter af hj kvalitet , gre deres mrker prestigefyldte og organisere deres egne salgsnet .
Det skal i den forbindelse bemrkes , at selvom parallelimport p kort sigt giver forbrugerne mulighed for at f gavn af de lavere priser , s vil den ringere fortjeneste p lngere sigt kunne afholde indehaverne af mrker i at investere i deres mrker eller i at konkurrere aktivt med andre mrker , hvilket vil f negative konsekvenser for hele sektoren .
<P>
Der er dog et punkt , der skal sls helt fast , og det er , at parallelimport inden for Fllesskabet og - i strre mlestok - inden for Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde er et centralt element i det indre marked , og det er ikke dette grundlggende aspekt , det drejer sig om i de aktuelle drftelser om mrkerettigheders udlb , der kun vedrrer parallelimport fra lande uden for Fllesskabet .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om , at man for at kunne danne sig et fuldstndigt billede af situationen har ivrksat en undersgelse , der vil blive afsluttet i frste halvdel af 1999 , og som drejer sig om de konomiske konsekvenser af mrkerettighedernes udlb i Fllesskabet .
Der vil i denne undersgelse blive taget hjde for de forskellige aspekter ved beskyttelsen af mrker og de mulige konsekvenser af en ndring af udlbsordningen , navnlig med hensyn til de produkter , der er til rdighed , kundeservice , forbrugerrdgivning , investering i nye produkter , prismssig konkurrence og beskftigelse .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Det er et helt kort opflgningssprgsml . For det frste kan jeg konstatere , at jeg ikke har samme opfattelse som kommissren med hensyn til parallelimport .
Jeg ser dette som et direkte forbud mod videresalg .
Jeg har meget svrt ved at se det konomisk rationelle i dette , selv for den producerende virksomhed .
<P>
Mit sprgsml er flgende : Hvis denne parallelimport til forskellige detailhandlere i Sverige fortstter , har Kommissionen da til hensigt at indfre retlige sanktioner mod Sverige ?
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Som flge af det , der blev stadfstet af Domstolens dom , har indehaveren af mrkerettigheden mulighed for at forlange et sagsanlg i den forbindelse .
Det er ikke Kommissionens opgave . Kommissionen skal blot srge for , at indehaveren af mrket har mulighed for at udve denne rettighed .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Jeg er meget glad for at se kommissren her .
Jeg troede ikke , at De ville vre i Strasbourg i dag , eftersom De ikke deltog i mdet i den tvrpolitiske gruppe om den toldfri handel .
Vi var ndt til at aflyse det , selvom De tidligere havde sagt , at De ville komme .
<P>
Jeg bad om ordet for at sige , at det er synd og skam , at vi ikke nu kan se p de to punkter om den toldfri handel , der er p dagsordenen , og som der er nogen af os , der er kommet hertil for at gre noget ved .
Vi fr meget lidt anledning til at tale med kommissren .
Vi forsger meget hrdt p at f ham p andre tanker i dette sprgsml med en meget vigtig betnkning til KOFIN-ministrene , der lige er blevet frdiggjort af Kommissionen .
Jeg kunne godt tnke mig at krydsforhre kommissren om denne betnkning om den indvirkning , ophvelsen af den toldfri handel har p beskftigelsen .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Fru Malone , hr . Monti , dette ligger ikke inden for rammerne af det stillede sprgsml , og desuden har vi overskredet tiden .
Men hvis De nsker det , hr. kommissr , kan De f ordet .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Det er efter min mening et meget vigtigt emne , og jeg har i vrigt haft lejlighed til at drfte det her i Parlamentet og i forskellige parlamentariske udvalg . Emnet ligger dog helt uden for hr .
Wibes sprgsml , og jeg har derfor ikke noget nske om at tale om dette emne , hr. formand .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
Hr .
Gallagher beder ogs om ordet til et supplerende sprgsml til sprgsmlet af hr . Wibe .
Jeg beder Dem venligst holde Dem inden for rammerne af hr . Wibes sprgsml .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg er godt klar over den stramme tidsplan , men jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed , mens kommissr Monti er i Parlamentet .
Han har ved adskillige lejligheder nvnt strukturfondene som et instrument , der kunne bruges til at overvinde konsekvenserne af afskaffelsen af den toldfri handel .
<P>
Jeg vil gerne sige til kommissren , at jeg ligger inde med en kopi af Kommissionens arbejdsdokument om forslagene .
Der er absolut intet nyt deri .
Jeg mener , at jeg optrder fornuftigt og retfrdigt , nr jeg siger , at dette dokument er et paradenummer .
Der er intet mere i det , end der har vret i tidligere dokumenter .
Dette er ikke nogen kommentar til formanden eller til kommissren .
Mske kommissren ville give nogle af os , som har stillet sprgsml her i aften , en lejlighed til at mde ham inden for den nste uge eller to .
Dette er et rent og skrt paradenummer , og det tager sig ikke af problemerne .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Tak , hr . Gallagher .
Formandskabet har ikke frataget Dem ordet , for det har det ikke for vane , men jeg har meddelt Dem , at vi har overskredet tiden og emnet meget . Hvis hr .
Monti nsker det , kan han f ordet .
Han meddeler , at han ikke nsker ordet .
<P>
Derfor kan jeg meddele Dem , mine damer og herrer , at sprgsml nr . 61-119 vil blive besvaret skriftligt , da tiden for sprgsml til Kommissionen er udlbet .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Budgetposten  Menneskerettigheder 
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en redegrelse fra Kommissionen om gennemfrelsen i 1998 af forskellige budgetposter vedrrende menneskerettigheder og demokrati i kapitel B7-70 :  Europisk initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne  .
<P>
Jeg giver ordet til hr. kommissr van den Broek .
<SPEAKER ID=259 NAME="van den Broek">
Fru formand , jeg takker Dem for muligheden for her i aften at dele vores flles bekymring med Parlamentet om de foruroligende beretninger , der cikulerer om den mde , hvorp menneskerettighedspolitikken bliver gennemfrt .
Jeg tror , hvad det angr , at det er godt at skabe klarhed p en rkke punkter og til sidst ogs at forsge at indg nogle aftaler , der kan vre nyttige for alle involverede parter , hvor det drejer sig om at sikre den meneskerettighedspolitik , der ligger Parlamentet , men ogs Kommissionen meget p hjerte . Det glder selvflgelig ogs for alle de involverede organisationer , der gr en stor indsats for at beskytte og fremme respekten for menneskerettighederne .
<P>
M jeg have lov til at begynde med at klargre , hvordan situationen er nu , og samtidig besvare sprgsml og bemrkninger , sdan som de f.eks. er medtaget i et brev fra nstformanden for Udenrigsudvalget , hr . Mendiluce , til formanden for Parlamentet , hr .
Gil-Robles . Nr vi taler om menneskerettigheder , i det mindste for s vidt de direkte er omfattet af mit ansvar , taler vi om en del af et samlet budget p 97 , 4 millioner , det vil sige , at vi taler om en del p ECU 44 a 45 millioner , der forvaltes af Generaldirektorat IA , og det drejer sig s om budgetpost B7-7 .
Vi taler s srligt om demokratiprojekter , fremme af den demokratiske udvikling i steuropa , ogs i de nye uafhngige stater i det tidligere Sovjetunionen .
Vi taler om mere almene menneskerettighedsemner , men ogs om sttte til ofre for tortur .
Vi taler om sttte til en rkke internationale domstole - jeg tnker p Jugoslavien- og Rwanda-domstolene .
Vi taler om observatrer ved valg .
Det samlede belb for disse projekter belber sig til ECU 44 , 7 millioner .
<P>
Til og med maj i r blev der til forvaltningen af disse midler ydet vrdifuld og vigtig ekstern assistance af den kendte European Human Rights Foundation .
Denne fond var involveret ved evalueringen af projektforslagene , havde som sdan ogs nr kontakt til ansgerne og srgede ogs for evalueringen bagefter og den finansielle afvikling af en lang rkke af disse projekter .
At denne assistance ikke forlnges er uden tvivl en af de vigtigste rsager til den bekymring , der er opstet vedrrende forvaltningen af budgetposten  Menneskerettigheder  .
<P>
Inden jeg kommer nrmere ind p den situation , der er opstet , fordi denne eksterne assistance bortfalder , og inden der svares p sprgsmlet om , hvordan man under disse forhold bedst kan sikre en god forvaltning , vil jeg frst informere Dem om , hvordan situationen er med hensyn til gennemfrelsen af denne budgetpost .
Til i dag er der modtaget 315 ansgninger , projektforslag , om sttte fra 1998-budgettet .
Alle disse forslag er blevet vurderet .
Hidtil har Kommissionen af belbet p 44 millioner godkendt 19 , 1 millioner . Det drejer sig om ca .
35 projekter , idet forberedelserne til beslutningstagning i Kommissionen for ECU 18 millioner , det vil sige 41 projekter , er nsten afsluttet . Vi forventer sledes , at Kommissionen om ca .
3 uger vil have truffet beslutning om ca . 76 projekter , der samlet omfatter et belb p ECU 37 millioner - jeg taler stadigvk om 1998 .
Af det samlede belb p 44 , 7 millioner bliver der alts ca . 5-6 millioner tilbage , der allerede er remrkede til civil society -projekter i Kosovo .
Gennemfrelse heraf sker hurtigst og mest effektivt ved at overfre belbet til budgetposten  Genopbygning af Det Tidligere Jugoslavien  .
<P>
Indsenderne af projektforslag , der ikke kan imdekommes , vil s hurtigt som muligt f besked .
M jeg dertil understrege , at afvisningen af et projektforslag udelukkende er baseret p overvejelser , ssom projektets kvalitet , og selvflgelig ogs den prioritet , det skal gives .
Disse kriterier blev ogs anvendt i tidligere r ved bedmmelsen , og som i de foregende r var det kun muligt at imdekomme en del , en tredjedel til en fjerdedel , af alle ansgningerne , med andre ord : Der har i alle r vret flere ansgninger end dem , der kunne imdekommes p grundlag af budgettet .
Det er i sig selv ikke s overraskende .
<P>
Kommissionens godkendelse af disse projekter har selvflgelig kun mening , hvis en follow up , det vil sige kontrakteringen og gennemfrelsen samt den finansielle afvikling , er sikret .
Det kan ikke skjules , at det uforudsete bortfald af den eksterne assistance , som jeg har omtalt , har vret en flelig reladning .
Men jeg vil gerne sige flgende om bortfaldet af den eksterne assistance .
<P>
I slutningen af 1997 blev det af hensyn til gennemskueligheden og for at fremme rlig konkurrence besluttet at hente hjlp udefra gennem en offentlig licitation , alts public tendering .
Hensigten var at henlgge omkostningerne for den eksterne hjlp under budgettets del B , det vil sige under de operationelle bevillinger .
Men inden den offentlige licitation kunne gennemfres blev alle nye tilsagn vedrrende budgetposten  Menneskerettigheder  , udsat som flge af Domstolens kendte afgrelse fra maj i r .
Derefter fulgte vores samrd , den interinstitutionelle aftale , fra slutningen af juli , der blev indget for den resterende del af indevrende budgetr , og som alts gjorde det muligt at ptage sig nye forpligtelser .
Toget blev alts efter Domstolens afgrelse p denne mde sat i gang igen .
<P>
For en ny assistancekontrakt p basis af den udskrevne licitation opstod der imidlertid problemer om , hvorvidt Kommissionen var berettiget til at hente ekstern assistance under budgettets del B .
De medlemmer af Parlamentet , der havde sde i Budgetudvalget , husker denne diskussion .
<P>
I betragtning af den forlangte assistances karakter med hensyn til gennemfrelsen af budgetposten  Menneskerettigheder  og her sttte bde til de begunstigede , alts ngo ' erne , og til Kommissionen , det vil sige diskussionen om bureau assistence technique mixte , kunne der ikke gres brug af de operationelle bevillinger .
Bemrkningerne til 1998-budgettet dkkede ikke dette , og af samme grund var det udelukket at gre brug af budgetpostens del A .
Licitationsproceduren krte alts fast og dermed ogs muligheden for ekstern assistance .
<P>
Hvordan kommer vi nu videre ?
Eftersom godkendelsen af den af Kommissionen foreslede forordning , der skal tjene som juridisk basis for udgifterne inden for rammen af menneskerettighedspolitikken , lader vente p sig - den drftes endnu af Rdet og Parlamentet - skal der forelbigt ogs i 1999 , og hvad os angr s hurtigt som muligt , indgs en interinstitutionel aftale .
I modsat fald har vi intet retsgrundlag for 1999 .
<P>
For det andet skal ogs budgetmyndighederne anmodes om at give budgetposten  Menneskerettigheder  bemrkninger , der gr os i stand til at indhente ekstern assistance ved gennemfrelsen af disse projekter .
Her drejer det sig igen ikke kun om assistance til modtagerne , men ogs til Kommissionen .
Kommissionen indgiver anmodning herom inden andenbehandlingen af budgettet .
<P>
Disse udsigter , det vil sige bde den interinstitutionelle aftale p den ene side og budgetbemrkningerne , der gr ekstern assistance mulig , p den anden side , kan ogs vre en lsning p kort sigt .
Hvis de rigtige budgetbemrkninger vedrrende den eksterne assistance sledes kan opns , kan Kommissionen undersge alle muligheder for p kort sigt og eventuelt gennem direkte kontrakter at indkalde den eksterne assistance .
Dermed vil der til udgangen af det flgende r for alle involverede opns strre sikkerhed om en rigtig udvlgelse og gennemfrelse af menneskerettighedsprojekterne .
<P>
1999 kan s benyttes til at trffe velovervejede beslutninger om , hvordan vi fra r 2000 skal organisere vores menneskerettighedspolitik . I denne mellemliggende periode kan indsigten s ges , f.eks. i hvilken del af gennemfrelsen skal f.eks. den nye service commun deltage , og samtidig kan man ogs undersge , hvordan menneskerettighedspolitikken bedst kan finde en plads inden for rammen af den reorganisation af de eksterne forhold , der er under forberedelse i Kommissionen , og som skal trde i kraft fra r 2000 .
<P>
Nr vi taler om den fremtidige organisation af menneskerettighedspolitikken , er varianter som oprettelsen af et menneskerettighedskontor tnkelige .
Men jeg vil gerne drfte de alternative muligheder med Dem p et senere tidspunkt , fordi vi fler , at vores frste prioritet er at skabe sikkerhed for resten af ret og for 1999 gennem en interinstitutionel aftale og via budgetbemrkninger .
<P>
Det var , hvad jeg gerne ville forelgge Parlamentet i frste instans , idet jeg gerne vil tilfje , at det er klart , at der hver gang og p ny opstr spnding mellem p den ene side Parlamentets og ogs menneskerettighedsorganisationers rimelige henstilling om ikke frst og fremmest og udelukkende at give de store projekter en chance , men srligt ogs at give de sm organisationer og dem , der virkelig beskftiger sig med grassroots civil society -udviklingen , en chance i vores programmer og p den anden side det konstante pres , der forsteligt nok udves over for os af Budgetudvalget ud fra deres ansvar om srligt at begrnse den eksterne assistance til Kommissionen s meget som muligt .
For det er den diskussion , der har fundet sted i de forlbne mneder ikke mindst i retning af Kommissionen .
<P>
Jeg slutter af med : Give us the tools if we are to do the job .
Vi kan ikke bde fortstte i lille mlestok , hvilket automatisk betyder et stort antal projekter , alts en forholdsvis stor fragmentering , hvilket ofte ikke er til at undg , men samtidig ogs ngte hjlp ude fra til gennemfrelsen af disse projekter .
Jeg gentager : Vi befinder os i en overgangssituation med hensyn til service commun , fordi jeg i jeblikket ikke helt kan vurdere , hvor meget arbejde service commun befrier os for .
Service commun er oprettet for at opn en vis stordriftsfordel ved gennemfrelsen af forskellige hjlpeprojekter .
Jeg tror , at det , vi nu forelgger , er den bedst mulige lsning og giver den bedst mulige garanti for perioden til udgangen af det kommende r .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Fru formand , problemet er faktisk trefoldigt , legal base-problematikken , der kommer til os fra Rdet , sprgsmlet om minibudgetter , hvor Parlamentet altid har presset for , at aftaler skal overholdes , og til sidst ogs den noget uklare prioritering af politik og ledelse , som vi kender i Kommissionen .
GD I A er , hvis man slr op i Revisionsrettens beretning , et eksempel p god ledelse .
Forelbig er der ikke meget , vi kan gre ved legal base .
Afvente , jeg er helt enig med kommissr van den Broek , indtil vi har ordnet sagen gennem en forordning , og det betyder , at lovgivningsmagten frst skal lse sin opgave , inden vi kan opn en lsning p lngere sigt .
Sprgsmlet om minibudgetterne vil fortsat vre et omstridt emne , men der er dog et aspekt , der i modstning til det , kommissren gr , skal peges p .
Vi er i stigende grad indviklet i en konflikt med Rdet om minibudgetterne , fordi der er fare for , at de skres ned p det operationelle budget .
Srligt ved disse smprojekter vejer de administrative byrder naturligvis forholdsvis tungt . Med andre ord : Nedsttelsen af det operationelle budget bliver temmelig stor .
Her m der derfor efter min mening findes andre lsninger end blot ekstern hjlp p bekostning af politikken .
<P>
Fru formand , det skal ikke komme fra det operationelle budget efter min mening , selvom jeg vil medgive kommissren , at vi mske ikke kan finde den rigtige lsning p kort sigt .
Jeg tror , at der er bedre muligheder med den langtidspolitik , som der srligt sls til lyd for af Kommissionens budgetkommissr , men for jeblikket anser jeg det for vanskeligt .
<P>
Det er de problemer , vi konfronteres med , men det drejer sig om lsningerne .
Jeg tror , at p lngere sigt , og jeg er enig med kommissren , er ad hoc-lsninger ikke acceptable .
Vi skal finde en struktur , som vi ogs p lngere sigt kan arbejde inden for .
Jeg medgiver gerne , at det endnu ikke lykkes i 1999 , men jeg finder , at basisen for den videre udvikling skal etableres i 1999 .
Jeg er meget imod ad hoc-lsninger , fordi vi s p ny kommer ud i de rkeslse diskussioner , som f.eks. nu med ECHO eller Meda , og det er ikke godt , ikke for os , for Kommissionen eller for Den Europiske Union .
Alts , langfristet stabilitet .
<P>
Fru formand , det betyder , at jeg mener , at Kommissionen i r skal lede efter mere personale inden for GD I A for at skaffe resten af problematikken af vejen , for jeg ved ikke , m jeg rligt erkende , om civil society i Kosovo kan realiseres allerede i r .
Jeg tror , at tilstanden dernede er for ustabil til , at der kan gennemfres strre projekter allerede nu .
Jeg foretrkker nok alligevel problematikken om menneskerettighederne p en mere overskuelig basis .
Jeg sprger ogs mig selv , fru formand , om det ikke er muligt inden for det nuvrende apparat at gre mere brug af delegering .
I Revisionsrettens beretning findes ogs gentagne henvisninger til , at vi faktisk decentraliserer for lidt .
Kommissren ved udmrket , at i Nederlandene har ambassadrerne med henblik p udviklingssamarbejde sm fonde til disposition , som de kan anvende p bestemte betingelser .
Jeg mener , at der for disse sm projekter skal skabes lignende muligheder .
Det ville hjlpe os .
S har vi forslaget om en budgetbemrkning .
Det er noget besvrligt at indfje en ny bemrkning under andenbehandlingen af budgettet , men hvis vi kan n til en interinstitutionel aftale herom , m det vre lsningen p vores problemer i 1999 . Endnu en gang , med alle mine reservationer vedrrende minibudgetterne , der s automatisk bliver en flge heraf .
Men endnu en gang , fru formand , den eneste lsning er en lsning p lngere sigt , og jeg forventer derfor p meget kort sigt et forslag herom fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil ikke give Dem skylden for , at mdesalen er tom i aften , det er vores skyld .
Men nr menneskerettighedspolitikken ikke fungerer , er begge parter skyld deri !
Det er det , vi vil debattere i aften , og jeg vil ikke uden forbehold erklre mig enig med hr . Dankert .
For mig er det ikke kun et budgetproblem .
<P>
Jeg vil endvidere spnde rammen lidt videre , fordi jeg p vegne af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har vret med til at drfte disse sprgsml .
Under hele drftelsen i de sidste dage eller uger - og det fik De ikke rigtig ryddet af vejen - har det for os drejet sig om sprgsmlet om menneskerettighedspolitikken i 1998 , om gennemfrelsen - den sagde De noget om - og om planlgningen af budgettet for 1999 - det kunne De ikke sige ret meget om .
<P>
Vi har foreslet et budget , hvor vi ret beset i samme omfang har fet noget , der igen har sknhedsfejl , og det vedrrer naturligvis ikke kun budgetposten  Menneskerettigheder  , men derudover tillige Bosnien , Kosovo , Latinamerika , Meda , Mellemsten etc .
<P>
Vores punkt er et andet : I to r har vi forsgt at f en dialog i stand med Kommissionen om forskellige beslutninger for at finde nye strukturer , og vi har savnet denne dialog .
Og det er grunden til , at den skrivelse , der egentlig burde stiles til Kommissionens formand , blev affattet .
Denne dialog har ikke fundet sted .
Vi har forsgt - frst og fremmest med Dem , vil jeg sige - at indbyde formanden og ogs kommissr Liikanen samt generalsekretren .
Disse besg har imidlertid aldrig fundet sted , og det er bl.a. det , der rgrer os .
<P>
Heller ikke de instrumenter , der indtil nu er blevet taget i brug , har fungeret sdan , som vi egentlig forestillede os det , da man har sagt det til os i et r .
Her hedder det hele tiden - hr .
Liikanen sagde det ogs i formiddags - at programmerne skal vre mere gennemskuelige .
Det glder naturligvis ogs for demokratiprogrammerne .
Men nr vi hrer , og det dementerede De ikke fuldt og helt , at makroprojekterne herefter gr til store organisationer - OSCE , Europardet etc. s betyder det for os , at der skal foreligge interinstitutionelle aftaler derom , af hvilke det klart fremgr , hvilken rolle EU og Europa-Parlamentet spiller med deres bevillinger .
<P>
Det nste er : Hvis De fremover kun overlader EU-delegationer mikroprojekter uden central kontrol i Bruxelles , hvor ogs ngo ' er kan deltage , hvis De inden da udelukker det agentur , der har bistet Dem , hvilke grunde De end mtte have dertil - det sagde De jo et og andet om - kan det ikke ligefrem glde os .
For det er personer , som bistr os med at udbrede Den Europiske Unions id om menneskerettigheder og demokrati , og som naturligvis her 1 / 2 r fr valget isr kunne falde os i ryggen , hvis vi gennem en omorganisering trak netop et af Den Europiske Unions mest menneskelige trk tilbage igen .
Jeg erkender , at det er meget vanskeligt alt sammen , men det burde man mske drfte i fllesskab engang .
Nr jeg tnker p , at sdan noget som studiet til Master ' s Degree of Human Rights igen bortfalder , og at Rdet mske p et topmde etablerer et European Human Rights Monitoring Agency , som vi virkelig slet ikke bryder os om , fordi vi s overhovedet ikke mere kan se , hvad pengene gr til , vil jeg gerne indtrngende henstille , at vi her endnu en gang finder sammen i en bedre dialog .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , hr. kommissr , De har allerede besvaret en rkke sprgsml , som jeg om et jeblik vil stille Dem p ny .
Den Liberale Gruppe anmoder om klarhed vedrrende gennemfrelsen af menneskerettighedspolitikken af Dem eller Kommissionen .
Det virker alligevel som om , der bag de smukke og veludtalte ord , hr. kommissr , skjuler sig en meget hrdere virkelighed . En virkelighed om manglende evne , magteslshed og mske bureaukrati .
Hvordan kan det vre , at Kommissionen bogstaveligt talt kun har halvanden embedsmand til at gennemfre mere end 1000 projekter , og hvordan stemmer det overens med , at 200 projekter ikke gennemfres ?
Hvorfor har Kommissionen ikke gjort brug af den disponible tekniske assistance fra Den Europiske Menneskerettighedsfond ?
I de forlbne mneder er det af de beretninger , vi har modtaget , blevet klart , at kaos og drligt kontrollerede projekter bliver ved med at eksistere , uden at der trffes gode foranstaltninger som flge af , jeg bliver ndt til at sige det , administrative uretmssigheder .
Vi taler om menneskerettigheder , vi taler om mennesker fra den anden side , ikke af verden , men den anden side af samfundet .
Jeg mener ikke , at det kan vre sdan , at Kommissionen selv har ret til at lege hermed .
Ikke at det er hensigten , men det er det , der sker .
<P>
Derefter vil jeg gerne vide fra Kommissionen , hvorfor der anvendes penge fra de skaldte store fonde , Europardet og FN .
Jeg mener ikke , at vi har opstillet vores budget for at lade udviklingspenge strmme via Europardet til sm projekter .
Den konstante reorganisation i Kommissionen skader og har skadet Unionens menneskerettighedspolitik .
Kommissionen kaster lige netop ikke Unionens gode rygte med hensyn til menneskerettighederne i grams , men bringer det i fare . Dette gode rygte skyldes ogs Kommissionens tidligere arbejde .
<P>
Den Liberale Gruppe foretrkker mikroprojekter for at n ud til s store dele af befolkningen som muligt . Endvidere er en god forvaltning af fondene naturligvis af essentiel betydning .
Jeg nsker Dem held og lykke hr. kommissr .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Fru formand , fru van Bladel er forhindret p grund af et mde om menneskerettighedssager , og hun har anmodet mig om i det mindste at vre til stede her , inden de egenlige betnkninger , der vedrrer juridiske forhold , skal behandles . Jeg har kun bemyndigelse fra hende til at sige en ting , og det er en reaktion p det kommissr van den Broek lige har sagt .
Hr. van den Broek , der er en spnding mellem p den ene side vores tilbjelighed til at gre os til talsmnd for sm projekter , fordi de mere direkte pvirker menneskerettighederne i de lande , der har brug for det , og p den anden side Kommissionens kontrol .
Der er lige opstet en ny sag i Nederlandene , jeg nvner ikke hvilken . De vil f mit sprgsml om den sag , der er blevet berrt i avisen NRC , om misbrug af fonde i Sydafrika osv .
, men det kommer jeg ikke nrmere ind p , men det er meget vigtigt , at De , og heri sttter jeg helt hr . Bertens , rder over den ndvendige knowhow og kontrolbemyndigelse med henblik p at srge for , at de sm projekter kontrolleres godt .
Jeg nsker Dem held og lykke og siger tak for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , hr. kommissr , jeg synes , at det er beskmmende , at vi p 50 rs-dagen for FN ' s charter om menneskerettigheder i november i Europa-Parlamentet drfter det sprgsml : Hvad er det , der er i vejen med ledelsen i GD I A ?
Jeg vil gerne sige til Dem , at nr De indleder Deres tale med at konstatere , at der verserer rygter , er De selv en del af rsagen til , at der gr rygter .
For mindst fem , om ikke for seks uger siden sendte jeg personlig en skrivelse til Dem om mine bekymringer i denne sag , og jeg har til dato desvrre ikke fet noget svar p denne skrivelse .
Jeg sidder ved telefonen og skal besvare opkald som f.eks. i dag fra en kollega i en organisation Women in Black i Beograd , som i 1997 indgik en aftale med Kommissionen om et projekt , gennemfrte det , skrev en afsluttende rapport og siden begyndelsen af 1998 har ventet p den sidste udbetaling , fordi ingen i Kommissionen er i stand til at lse den afsluttende rapport , godkende den og sige o.k. Organisationen har gennemfrt projektet efter reglerne , alts skal den have den sidste udbetaling !
<P>
Hvad skal jeg da sige til de mennesker i telefonen , om jeg m bede ?
Skal jeg sige , at der verserer rygter , men alt gr strlende i Kommissionen ?
Eller skal jeg sige , at det hele ikke er s strlende endda ?
Vi ved begge helt prcist , hvorledes virkeligheden ser ud .
Jeg vil gerne sige til Dem , at det ikke kan g an , at vi afgr sprgsmlet om retsgrundlag og minibudgetter , som er et mtleligt omrde , p ngo ' ernes bekostning !
<P>
Og , hr. van den Broek , det er ikke p nogen mde pres fra Budgetudvalget , der kunne betyde noget med hensyn til minibudgetterne , for det er et sprgsml om korrekt anvendelse af finansforordningen , som faststter , at penge fra del B ikke kan anvendes i del A og omvendt !
Her kan De ikke sige , at Budgetudvalget udver pres .
Kommissionen har siden 1991 vidst , at minibudgetter ikke er tilladt , og har alligevel gjort brug af dem .
<P>
I det konkrete sprgsml er jeg helt enig med Dem i , at der skal findes en lsning nu .
I den henseende glder Deres ord mig , at vi sammen med Rdet og med Dem , Kommissionen , under budgetproceduren for 1999 skal finde en lsning for det kommende r , og jeg hber endvidere , sledes som De antydede , ogs for indevrende r .
Men det forholder sig under alle omstndigheder sledes : Bag alt dette - og det er det , der gr dette rygte s fordgtigt - skjuler sig uudtalt en ndring i Kommissionens politik !
Derfor bliver De ndt til at svare p , om De er enig med hr . Burghardt , som den 22. oktober 1998 skriver : For 1998 og 1999 vil betalinger til Europardet , OSCE etc. f frsteprioritet .
Hvis det er Kommissionens nye politik vedrende menneskerettigheder , kan vi lige s godt opgive vred , og s starter frst for alvor en ny debat om , hvad opbygning af et civilt samfund og forsvar af demokrati og menneskerettigheder i og uden for Den Europiske Union virkelig betyder !
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , i denne sag m vi konstatere : Der er intet nyt under solen .
Kapitel 7 er rent faktisk vores  opfindelse  , hvilket vi er stolte af .
Hvert r anmoder vi om flere penge , om gede bevillinger .
Eksempelvis har jeg hvert r fremsat ndringsforslag for at anmode om mere personale til at varetage den interne administration af denne budgetpost . Men forslaget er aldrig blevet vedtaget i Budgetudvalget .
<P>
Kommissionen har pillet ved nogle detaljer hist og her i et system , som i store trk fungerede . Lige indtil man nu finder det meget uheldigt , at eksterne krfter arbejder for at fremme disse aftaler .
Nr jeg siger , at der er intet nyt under solen , skyldes det , at vi faktisk som de frste pegede p , at det ikke er muligt at anvende et sdant system .
Der tilfres imidlertid ikke ekstra personale , og s er det jo nemt nok at give Kommissionen skylden .
Skulle vi ikke i Europa-Parlamentet gribe i egen barm og sprge , hvor mange af de ekstra budgetposter , som i strid med vores anbefalinger er  listet ind  i budgettet , vi kunne have sparet , sfremt der havde vret frt en ben dialog , og sfremt vi havde prioriteret mere forstandigt med hensyn til anvendelsen af de midler , som Kapitel A i budgettet ( den  noble  del af budgettet ) stiller til rdighed ?
<SPEAKER ID=266 NAME="Soulier">
Fru formand , De fornemmer nok , at alle tilstedevrende fler et vist ubehag ved denne sag , som tilsyneladende ikke har vret hndteret med den forndne omhu . Sagen vedrrer et system , som har fungeret fuldt tilfredsstillende svel p det praktiske plan som i finansiel og regnskabsmssig henseende .
Revisionsretten har da ogs udtrykt tilfredshed hermed . Nu str vi s i en srdeles vanskelig situation , hvor der endog kan blive tale om budgetmidler , som ikke kan anvendes .
Det m imidlertid understreges , at Den Europiske Union indtager en central position , nr det glder indsatsen for udvikling og befstelse af demokratiet overalt i verden .
Begrundelsen herfor skal sges i de rdsler , vores kontinent har gennemlevet , og som visse af medlemslandene desvrre har bidraget til . P baggrund af disse rdsler nsker vi at sige til alle andre lande :  Dette m aldrig gentage sig !
Tvrtimod . Her stod menneskerettighedernes vugge , og vi kan ogs hjlpe jer p en rkke punkter  .
<P>
Nu str vi imidlertid magteslse . Vi mangler de forndne midler , eftersom andre stter sig p vores bevillinger .
Vi m hurtigst muligt finde en lsning p dette problem , idet vi m erindre om , at vi i dette anliggende har et globalt ansvar : Den fattige , den ulykkelige , den landflygtige , den uretmssigt strafforfulgte , det vre sig enkeltpersoner eller grupper , ingen af dem kan vente p , at vi bliver enige om regler og procedurer .
Vi kan ikke sige til dem :  Beklager , vi har nogle procedurer , som er uhensigtsmssige . Vent venligst , til vi fr lst problemet i r 2000 .

<P>
Vi m i fllesskab gre en ekstra indsats og sikre , at vi kan handle hurtigt , ogs selvom der er regler , vi m overholde , ogs selvom det forndne retsgrundlag m tilvejebringes .
Og det kan jo lade sig gre ! Vi har netop oplevet , hvordan det internationale samfund straks var klar med hjlp til de omrder i Mellemamerika , som blev ramt af orkanen Mitch .
Hvorfor gr vi ikke noget tilsvarende i den foreliggende sag ?
Der er stillet forslag om at oprette en observationspost , mere prcist et agentur . Der er stillet forskellige andre forslag .
Alt sammen udmrket .
Det afgrende er , at der handles hurtigt . Det anmoder vi Dem indtrngende om , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. kommissr , jeg kan ikke af Deres redegrelse se , om de penge , som skal bindes i r , nu virkelig kommer de ikkestatslige organisationer til gode i form af mindre projekter vedrrende menneskerettigheder .
Jeg har den mistanke , at De p grund af personalemangel i Kommissionen simpelthen vil give pengene for i r til internationale organisationer via brede kanaler .
Men det er efter min mening i modstrid med det budgetmssige forml med disse midler , nemlig at opbygge og styrke de demokratiske grsrodsbevgelser i modtagerlandene .
Det ville glde mig , hvis De kunne rydde denne mistanke af vejen .
<P>
Endnu et sprgsml : Hvilke problemer har De haft med den eksterne sttte ?
Hvorledes bedmmer De Deres skaldte problemer i Kommissonen , hvor Revisionsretten da p den ene side udtrykkelig roser dette samarbejde som den eneste mulighed , de mindste organisationer har for overhovedet at f del i disse penge ?
Helt rligt m jeg sige , at jeg anser det for ndvendigt , at vi fr svar p disse sprgsml her , fordi Europa-Parlamentet ellers efter min mening bliver ndt til at drage mere omfattende konsekvenser .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , hvad punktet om den interinstitutionelle aftale angr , vil jeg gerne sprge kommissren , hvem det var , der gav bemyndigelse til , at den interinstitutionelle aftale , hvorunder der var et rdgivende udvalg med medlemmer fra Parlamentet , Kommissionen , Europardet og G24 , blev ensidigt ophvet den 9. januar i r .
Jeg plejede at reprsentere Parlamentet i dette udvalg , og der var ogs embedsmnd fra Parlamentet i udvalget .
Vi fik at vide , at det nu var ophrt med at eksistere .
Siden da er der ikke sket nogen fremskridt med demokratiprogrammerne .
Det er vigtigt at vide , om Kommissionen dengang besluttede at ptage sig alle disse sprgsml selv .
Og ydermere , som svar p en rkke sprgsml her , hvorfor er kontrakten i brochuren om det offentlige udbud , der blev rettelig indget , og som blev vundet af Menneskerettighedsfonden , aldrig blevet frt ud i livet ?
Resultatet heraf er , at demokratiprogrammerne , som vi alle sttter her , og menneskerettighedsprogrammerne nu er ved at lbe ud i sandet .
<SPEAKER ID=269 NAME="van den Broek">
For at begynde med det sidste sprgsml er hr . McMillan-Scott vidende om , at det ikke mere er sdan som tidligere , at ansgninger kom ind to gange om ret , men at ansgningerne kan indsendes ret rundt , og at det derfor ikke havde noget forml at opretholde en vurdering af ansgninger to gange rligt .
Fru formand , lad mig begynde med at rydde en anden misforstelse af vejen , der ogs synes at vre meget hrdnakket .
Den gr , som om vores politik skulle vre forandret i den retning i det forlbne r , ud p , at vi nu koncentrerer os om de store organisationer , OSCE og Europardet .
Jeg kan meddele Dem , at hvis vi betragter den forlbne periode , udgr den andel , der er get til disse organisationer , ca . 10 % .
Lad mig tilfje , og det har jeg ikke hrt nogen nvne her i aften , at ogs disse projekter er menneskerettigheds- og civil society -projekter , der isr gennenmfres for de baltiske stater sammen med Europardet , endvidere ogs i Albanien , hvor vi alle er klar over , hvad der foregr , og i Ukraine .
Med andre ord gr det ikke an at betragte disse projekter som mindre vrdifulde og koncentrere alt om sm projekter .
Vgten ligger stadigvk p de sm projekter , men med alle de problemer , det indebrer .
Jeg vil ogs gerne bede om forstelse for , at det for os ikke var s vanskeligt at beskftige sig med de sm projekter , s lnge vi kunne regne med ekstern hjlp . Ikke udelukkende og kun til modtagerne , ngo ' erne , men ogs til Kommissionen , der umuligt med sin faste stab kan forvalte og gennemfre flere hundrede , til tider tusinder af kontrakter .
Jeg vil til fru Mller sige : Fru Mller , jeg husker udmrket Deres brev , og jeg troede , at dette brev indeholdt en anbefaling af frem for alt at indg direkte kontrakter med Human Rights Foundation .
Fru Mller ved ogs , at vi i det forlbne r netop er krt fast med licitiationsproceduren med hensyn til Human Rights Foundation p grund af den snvre fortolkning , som man er begyndt at give vedrrende muligheden for at anvende ekstern assistance , hele diskussionen om debatter osv .
Med andre ord , det er enten det ene eller det andet , fru formand , enten bliver vi enige om , at Kommissionen ikke uden ekstern assistance kan klare den type og her srligt sm projekter , eller vi siger : Nej , De fr ikke ingen ekstern assistance .
De m selv finde ud af , hvordan De klarer Dem internt , men s er jeg tvunget til at lgge vgten p strre projekter , hvilket jeg ikke gr i jeblikket .
S lad os blive enige om dette .
<P>
Fru formand , det , vi nu foreslr , er rent faktisk p kort sigt at srge for , at der via en interinstitutionel aftale i det mindste p ny skabes et retsgrundlag , mens vi afventer vedtagelsen , formaliseringen af det nye reglement .
Det drftes som bekendt mellem Rdet og Parlamentet , og som det nu ser ud med alle de ndringsforslag , der foreligger , vil vedtagelsen af denne forordning tage nogen tid .
Vi har sledes brug for en interinstitutionel aftale for at kunne forlnge retsgrundlaget .
For det andet , og det er i dette tilflde lige s vigtigt , skal vi have udarbejdet en budgetbemrkning , der gr os i stand til , som jeg nvnte i mit frste indlg , eventuelt via direkte kontrakter alligevel at f den eksterne assistance for 1999 , som vi har brug for .
Jeg ser ingen anden mulighed for at genoprette det positive rygte , vi havde opbygget .
Det er bestemt heller ikke sdan , at vi har halvanden mandkraft siddende p denne sag , hr . Bertens , jeg har ogs lst disse beretninger i aviserne , og om 200 projekter , der flyver rundt et eller andet sted , og som ikke skulle vre blevet vurderet .
Ogs det er urigtigt .
Vi er net s langt , at vi med hensyn til 1998 kan sige , at vi om nogle f uger ikke kun har vurderet , men ogs , hvad Kommissionen angr , har vedtaget og godkendt alle projekterne .
Men s mangler vi selvflgelig hele kontrakterings- , betalings- og evalueringsproceduren .
Det kan Kommissionen ikke selv klare uden ekstern assistance .
Jeg taler mske ogs med hvet stemme herom , fordi det ogs for os er en hjertesag .
Denne menneskerettighedspolitik er for Kommissionen meget vigtig , sdan som den ogs er vigtig for hele Unionen .
Vi har , hvad det angr , ogs jvnlig kontakt med mange organisationer , der arbejder hermed .
Srligt har et omrde som steuropa , hvor hele civil society -udviklingen naturligvis indgr som en del af bestrbelserne p at fremme en god integrationsproces , vores fulde opmrksomhed . Men vi kan ikke alene gres ansvarlige for , at der sidste r to gange kom en kurre p trden .
Den ene gang skete det , fordi muligheden for at skabe et retsgrundlag faldt bort , Domstolens afgrelse . Den anden gang skete det , fordi der blev givet en meget restriktiv tolkning af muligheden for at f ekstern assistance p grund af hele debatten om debatter og lignende .
Jeg finder det pinligt , fru formand , at vi r efter r fra Revisionsretten har hrt , at vi aldrig vil vre i stand til at gennemfre hjlpeprogrammerne , Phare og Tacis nvner jeg ved navn , med det personale , vi har , og at vi i r i en beretning fra Revisionsretten bebrejdes , at der er gjort overdrevent brug af ekstern assistance , idet der hermed hentydes til den debat , der har fundet sted i Parlamentet .
S sprger jeg bare : Hvordan skal jeg s gre det ?
Hvodan kan jeg gennemfre disse projekter , hvis jeg ikke m udvide min kapacitet , og det anmoder jeg ikke engang om ?
For nr projekterne er forbi , er sprgsmlet , om man har brug for alle disse mennesker .
Der er sledes brug for en vis fleksibilitet .
Vi m forsge at finde en lsning p dette problem , og jeg vil bestemt ogs medtage de ider , der er fremsat p lngere sigt om agences og lignende , i evalueringen .
<P>
Dermed slutter jeg af , fru formand , i vrigt med tak for de uden tvivl konstruktivt mente bemrkninger .
Jeg hber , at vi p kort sigt via budgetbemrkningerne i hvert fald kan finde en lsning for det kommende r .
I s fald er ngo ' erne og de , der nyder godt af ngo ' erne , ikke sorteper , og s har vi mere tid til at forhandle om , hvordan problemet lses p lngere sigt .
Jeg siger til fru Lenz , at jeg allerede tidligere i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , hvor jeg er en meget hyppig gst , har tilbudt en eller to gange om ret at drfte menneskerettighedsstrategien .
Ikke med hensyn til ledelse og operationelle sager , det hrer hjemme i en debat som her i aften . Men om de store linjer og for at hre , hvordan Parlamentets holdning er .
Det har jeg ingen problemer med , men vi skal nu frst se at finde en tilfredsstillende lsning .
Jeg mener , at det har hjeste prioritet .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr van den Broek .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen findet sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
EF-patentet
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0384 / 98 ) af Aoveros Trias de Bes for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Grnbog om EF-patentet og det europiske patentsystem - Patentering som innovationsfremme ( KOM ( 97 ) 0314 - C4-0342 / 97 ) .
<SPEAKER ID=272 NAME="Aoveros Trias de Bes">
Fru formand , hr. kommissr , den grnbog , vi behandler , forflger tre vsentlige ml : at give et fuldstndigt overblik over situationen , hvad angr beskyttelse via patentsystemet , at undersge behovet for nye EF-initiativer og at vurdere sdanne nye initiativers form og indhold .
<P>
Patentet , hr. kommissr , indtager en central placering blandt de forskellige tilgngelige foranstaltninger til beskyttelse af innovation .
Alligevel har det eksisterende system , set ud fra Deres synspunkt , tre alvorlige ulemper : Det er kompliceret - fordi det nationale patent og EF-patentet eksisterer side om side - det er dyrt , og det giver ikke en ensartet beskyttelse i alle medlemsstaterne .
<P>
P grundlag af ovenstende rejser grnbogen sprgsmlet om , i hvilket omfang de berrte parter vil vre rede til at anvende et EF-patentsystem p basis af en forordning i henhold til artikel 235 i traktaten i stedet for en regeringsaftale som Luxembourg-konventionen fra 1975 eller den aftale , der blev undertegnet i 1989 , som ikke er trdt i kraft .
En forskrift af den type vil give brugerne et tilgngeligt system , der skaber retssikkerhed og ikke medfrer for store omkostninger .
<P>
I forbindelse med fremtiden for EF-patentet behandles andre tekniske sprgsml : harmonisering , informationssamfundets indvirkning , elektronisk handel osv .
Arbejdstagernes opfindelser , anvendelse af patentagenter og anerkendelse af faglige kvalifikationer nvnes bl.a. i grnbogen .
<P>
Endelig rejser grnbogen sprgsmlet om , hvordan afgiftssystemet kan tilpasses patentsystemet , sledes at det svarer til de ydede tjenester uden at virke som en bremse p beskyttelsen af innovationen .
<P>
I det beslutningsforslag , der er vedtaget af Retsudvalget , har man overvejet at harmonisere denne ret i Den Europiske Union med det forml at konsolidere det indre marked isr forud for udvidelsen .
Luxembourg-konventionen og aftalen fra 1989 sikrer ikke en ensartet patentbeskyttelse i Den Europiske Union .
Dette EF-patent skal ndvendigvis eksistere side om side med nationale patentsystemer .
Det er ligeledes ndvendigt at sikre , at et EF-patent kan ndres til et europisk patent , samt at udtnke et system , som kan garantere for muligheden for omvendt at ndre et europisk patent til et EF-patent .
Den Europiske Patentmyndighed br varetage den tekniske administration af patentet i samarbejde med de nationale myndigheder .
<P>
Retsudvalget finder , at medlemsstaterne ikke br give afkald p at benytte deres nationale sprog , eftersom patentet er et instrument til information om teknologiens aktuelle niveau og retssikkerheden .
Vi er , hr. kommissr , derfor enige i princippet om sproglig ligestilling , og De skal vide , at vi anbefaler en procedure , der sikrer denne ligestilling og mangfoldighed af sprog , dog sledes at det ikke medfrer urimelige udgifter .
<P>
Hvad angr domstolskompetence , skal de nationale domstole vre kompetente i forbindelse med ugyldigheds- eller krnkelsessgsml i lighed med den ordning , som glder inden for varemrkeretten .
Det er vores synspunkt , at der i hver medlemsstat br vre to retsinstanser af praktiske grunde og p grund af den strre smidighed og de lavere omkostninger srligt af hensyn til de sm og mellemstore virksomheder .
De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans br vre kassationsinstans .
<P>
Vi mener , at reglerne vedrrende arbejdstagernes opfindelser br fastlgges af medlemsstaterne .
<P>
Vi finder , at de relevante institutioners gensidige anerkendelse af patentagenter ogs br overvejes .
<P>
Endelig , fru formand , hr. kommissr , anmoder Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder kommissren om at nedstte en arbejdsgruppe , som skal udforme en eller flere modeller for en retshjlpsforsikring p patentomrdet .
Arbejdsgruppen br bl.a. overveje sprgsmlene om finansieringen af en sdan ordning , forsikringens dkningsomrde , prmiestrrelser , kontrolmyndighed osv .
<SPEAKER ID=273 NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske Kommissionen og den ansvarlige for denne grnbog om EF-patentet , kommissr Monti , samt ordfreren for Retsudvalget , hr .
Aoveros Trias de Bes , for det fremragende arbejde , de har udfrt p et omrde , der tydeligvis er vigtigt med hensyn til retsbeskyttelse , men ogs set ud fra et konomisk synspunkt .
<P>
Grnbogens undertitel er  Patentering som innovationsfremme  .
Nr man vurderer betydningen af innovation , og man forsger at mle den p de forskellige omrder , er et af de ml , man mange gange bruger , det eksisterende antal patenter .
Og det er klart , at vi i Den Europiske Union har en svaghed , og det er den utilstrkkelige harmonisering , der skyldes , at der ikke findes et europisk patent .
Hr . Aoveros Trias de Bes har allerede sagt , at vi stadig befinder os inden for rammerne af Mnchen-konventionen om meddelelse af europiske patenter fra 1973 , og at Luxembourg-konventionen om EF-patentet fra 1975 og aftalen om EF-patenter fra 1989 endnu ikke er fuldt ud gldende .
<P>
Vi har behandlet dette emne i konomiudvalget , og vi har enstemmigt vedtaget en rkke anbefalinger i form af ndringsforslag , som isr vedrrer tre grundlggende omrder :

<P>
For det frste : at lette indfrelsen af EF-patentet ved hjlp af afgifter p fllesskabsplan .
<P>
For det andet : at lette medlemsstaternes nationale patenters overgang til EF-patenter .
<P>
For det tredje noget , vi gentagne gange har foreslet p forskellige omrder - som for brugsmodeller eller p andre omrder vedrrende beskyttelse og opfindelser - og som findes i Japan og USA : muligheden for at patentere edb-programmer eller software .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , nr vi sdan en tirsdag aften mdes her for at diskutere patenter , er der sikkert mange , der finder det meget kedeligt .
Men som min kre gruppekollega , hr . Gasliba i Bhm , konstaterede , er det et meget vigtigt emne , bde for de enkelte lande og for Unionen som helhed .
Det er vigtigt for konkurrenceevnen , at vi fr et system for fornyelser , der fungerer .
Jeg tror ligeledes , at det er et vigtigt regionalpolitisk sprgsml , ogs med hensyn til lige muligheder for borgere i alle dele af Unionen .
Jeg hber ogs , at vi fr et system , der betyder , at patentkontorerne kan opfylde deres servicefunktioner - at udbrede viden .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har udtalt sig til fordel for et fremtidigt system med sproglig ligestilling , som hr . Aoveros Trias de Bes konstaterede , og hvor alle virksomheder kan f god service .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage hensyn til dette forslag , og at patenter kan blive et instrument for bde information og teknik , og som giver retssikkerhed .
Jeg er overbevist om , at udvalgets forslag vil give dette resultat .
<P>
Jeg hber ogs , at kommissren vil tage hensyn til alle de kreative forslag , som vi fremstter i bde punkt e og punkt 2 vedrrende samarbejdet mellem det europiske patentkontor og de nationale patentkontorer .
Jeg har i anden forbindelse gjort kommissren opmrksom p , at den nye teknik rent faktisk giver mulighed for en decentraliseret model , og jeg hber , at den vil leve videre .
<P>
Jeg vil ogs takke ordfreren for et godt samarbejde .
Jeg plejer ikke at takke generelt , men denne gang vil jeg med glde gre det . Han har nemlig udfrt et meget fint stykke arbejde .
Endelig vil jeg sige , at det glder min nordiske sjl , at ES-omrdet fr srlig omtale i denne beslutning .
Alt for ofte glemmer vi , at de direktiver , vi vedtager , mange gange glder i Norge og Island .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Fru formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke Kommissionen for det initiativ , den har taget med sin grnbog .
Hvis vi vil sikre den europiske konkurrenceevne , er vi ndt til at fremme nyskabelser .
Finansiel sttte til forskning er en del af en innovationsvenlig politik .
Derudover er det imidlertid af afgrende betydning at sikre en effektiv retlig beskyttelse i hele EU .
I denne sammenhng skal vi isr have fundet ud af , hvilke valgmuligheder der er med henblik p at omforme den europiske patentret , hvilket Kommissionen opfordrer til med sin grnbog .
<P>
Et vigtigt punkt , som jeg p Forskningsudvalgets vegne lgger vgt p , er en forbedring af patenbeskyttelsen af computersoftware .
I henhold til artikel 52 , stk . 2 , i aftalen om EF-patentet og iflge de tilsvarende nationale patentlove i Den Europiske Union , er computerprogrammer ikke patenterbare .
Hvis vi ikke vil miste vores konkurrenceevne inden for computersoftwareteknologier , bliver vi ndt til at ndre denne juridiske situation .
Vi skal derfor lade computerprogrammerne udg af bestemmelserne i artikel 52 , stk . 2 , i aftalen om EF-patentet .
Derudover skal et europisk direktiv harmonisere de tilsvarende nationale forskrifter .
Ved en sdan omformning kunne vi undg at sakke agterud i forhold til USA og Japan , som allerede har en vidtgende retlig beskyttelse af softwareprogrammer parat .
<P>
Endnu et punkt , der skal omformes , omhandler problemerne med hensyn til oversttelse .
Ordfreren gr her ind for en lsning , som jeg ogs har stttet i min udtalelse til Forskningsudvalget .
Den gr ud p , at en oversttelse af hele patentet kun skal udfrdiges , hvis der opstr strid om den retlige beskyttelse .
Derved kunne de gennemsnitlige udgifter til oversttelse snkes fra hidtil DEM 22.500 til DEM 4.000. Endnu en gang mange tak til ordfreren .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , patentpolitikken er et meget vigtigt instrumentarium i erhvervspolitikken , og licenspolitikken er direkte afledt af patentpolitikken .
Det vil sige , at man med forskning og udvikling kan skabe nye produkter , og derom blev der engang meget trffende sagt , at den aktuelle forsknings- og udviklingspolitik er fremtidens socialpolitik .
<P>
Forskningspolitikken kan man navnlig sttte gennem en god patentpolitik .
Vi skal vide , at der p den ene side er sm opfindere , hvis problem er at f markedsfrt en opfindelse , de har gjort .
Hvis der ikke fandtes patenter , ville det vre nemt for et stort firma at overtage og udnytte denne id .
Vi kender mange forskere , opfindere , der arbejder for sig selv , som i flere r , ja mske rtier har tumlet med nogle ider .
P den anden side har mange multinationale koncerner forskningsfaciliteter , som forsynes med milliardbelb , og naturligvis skal denne investering i sidste instans kunne betale sig .
<P>
Derfor sttter jeg harmoniseringen af de nationale forskrifter , fordi det er vigtigt bde for sm virksomheder og for koncerner , at der er rammebetingelser , som muliggr en ensartet fremgangsmde .
Vi ved , at opfindelseshjden er et vigtigt emne .
Nr japanerne gr en meget lille opfindelseshjde gldende , og vi i Europa en meget stor , vil der vre mange patenter i Japan , men ikke i Europa , og status over licenser vil udvikle sig i overensstemmelse hermed .
Derfor bifalder jeg i hj grad Kommissionens forslag , da netop den internationale patent- og licenspolitik er et meget vigtigt instrument for Europa .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Fru formand , De kan trkke mit tidsforbrug fra de tre minutter , jeg havde til betnkningen af hr . Ferri .
Jeg er heller ikke fru Schaffner , der skulle have talt og ej heller fru van Bladel .
Men jeg vil gerne p vegne af min gruppe sige bde hr . Aoveros og kommissren tak for dette for Europa s vigtige projekt , fordi det nemlig for enkeltheden i den beskyttelse , som vi her tilsigter , er meget mere tilgngeligt end de store projekter , der stder p mange flere problemer , og kommissr Monti er klar over dette .
Jeg hber alts , at det lille projekt , der er meget vigtigere end de store projekter for styrkelsen af de sm europiske virksomheders konkurrenceevne , nu hurtigt trder i kraft og gennemfres , og jeg takker endnu en gang begge herrer for deres indsats i denne sag .
<SPEAKER ID=278 NAME="Monti">
Fru formand , patentsystemet spiller en fundamental rolle for udviklingen i innovationen , vksten og beskftigelsen i Fllesskabet .
For at kunne spille denne rolle til fulde har det europiske patentsystem brug for en gennemgende modernisering og forbedring .
Patentsystemet har , navnlig hvis vi sammenligner det med det nordamerikanske og det japanske system , to meget indlysende svage sider : Det er dyrt , og det er ufuldstndigt .
<P>
Som det blev sagt meget klart i betnkningen af hr . Aoveros Trias de Bes - som jeg gerne vil lyknske for kvaliteten af hans arbejde - eksisterer der en direkte forbindelse mellem virksomhedernes konkurrenceevne og varernes og tjenesteydelsernes frie bevgelighed i det indre marked .
I den forbindelse er et konsekvent og effektivt fllesskabssystem for patentbeskyttelse et vigtigt element .
<P>
Kommissionens grnbog har med held net mlstningen om at skabe en meget bred generel debat om dette emne ; en debat , som de berrte parter deltog i med stor interesse .
Det generelle budskab , der flger af disse drftelser , er , at det er ndvendigt at gre patentsystemet mere effektivt ved til fulde at tage hjde for brugernes praktiske krav .
Som det med rette blev fremhvet i det forslag til beslutning , vi drfter i dag , er det desuden vigtigt , at en sdan omlgning af systemet finder sted fr udvidelsen af Den Europiske Union .
Det fremgik navnlig klart - og det var der fuldstndig enighed om - at den vej , man skal g , nr systemet skal ndres , er at indfre et enhedspatent for Fllesskabet , helst gennem en fllesskabsforordning , sdan som man gjorde i 1994 med EF-varemrket .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne minde om , at Kommissionen i slutningen af januar 1998 organiserede et mde med eksperter fra medlemsstaterne . Det fremgik p mdet , at et meget stort flertal af disse eksperter er villige til at g gang med juridiske og tekniske drftelser i forbindelse med planlgningen af EF-patentet .
Det konomiske og Sociale Udvalg har for sit vedkommende nsten enstemmigt vedtaget en helt og holdent positiv udtalelse om alle forslagene i grnbogen , herunder indfrelsen af EF-patentet . Jeg er glad for at kunne konstatere , at de forslag , som hr .
Aoveros har fremsat , er i trd med de nvnte retningslinjer .
Der er tale om forslag , som er yderst velformulerede og fornuftige . Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil undersge disse meget nje ved forberedelsen af de retsakter , der er ndvendige for indfrelsen af EF-patentet .
Jeg vil ogs gerne sige , at hvad angr forsikringssystemet med henblik p at dkke omkostningerne ved tvister i forbindelse med patenter , vil Kommissionen undersge , hvordan man bedst kan fremme dette system gennem Fllesskabet , og inddrage Europa-Parlamentet i dette arbejde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at Kommissionen er net frem til den faste overbevisning , at ndringen af patentsystemet br foretages snarest muligt .
Denne ndring skal dels vre baseret p , at vi ved hjlp af en forordning indfrer en EF-patentbeskyttelse , og dels p en modernisering og harmonisering af de nationale bestemmelser p visse punkter , herunder patenterbarheden af opfindelser i forbindelse med computerprogrammer , sdan som man gjorde opmrksom p i nogle indlg .
Denne nye ramme kunne i vrigt omfatte en fllesskabsaktion med henblik p at sttte den indsats , som de nationale patentkontorer gr for at fremme innovationerne .
<P>
Det er efter min mening vigtigt , at udviklingen af systemet sker inden for Fllesskabet og ikke , sdan som det oprindeligt var planen , gennem en international aftale .
Dette kan ikke undg at medfre , at Unionen str strkere , nr de internationale aftaler skal forhandles . Det Europiske Patentkontors rolle med at varetage den tekniske administration af EF-patentet ville dog vre sikret .
Kommissionen vil om kort tid udarbejde en meddelelse om opflgningen p grnbogen . En meddelelse , der nje vil gre status over hringen , og som vil omtale de specifikke konkrete foranstaltninger , Kommissionen har til hensigt at prsentere p dette vigtige omrde i den nrmeste fremtid .
Europa-Parlamentet vil naturligvis blive inddraget i denne nye etape i arbejdet , men jeg vil gerne takke Parlamentet allerede nu for den meget konstruktive mde , hvorp det har deltaget i den foregende fase af dette arbejde .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Supplerende pensioner
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0400 / 98 ) af Ferri for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens grnbog om supplerende pensioner i det indre marked ( KOM ( 97 ) 0283 - C4-0392 / 97 ) .
<SPEAKER ID=281 NAME="Ferri">
Fru formand , hvordan kommer det til at g med de europiske pensionister ?
Det sprger man sig selv om i den meget veludfrte grnbog , som Kommissionen har udarbejdet . Og det sprger man sig selv om p en ansvarlig mde , p samme mde , som vi i Europa-Parlamentet sprger os selv om det , her i en generel krise , hvor det netop er pensionisternes konomiske fremtid og de unges beskftigelse , der er de to grundlggende og mest foruroligende emner i hele det generelle system .
Der er derfor blevet skabt en debat , der i vrigt blev tilrettelagt af Kommissionen , som jeg gerne vil rette en tak til , navnlig kommissr Monti .
Kommissionen tog nemlig et initiativ , hvor ogs Parlamentet blev inddraget p en positiv mde , og som frte til offentlige hringer med de strste eksperter fra forskellige lande i Europa . Og jeg tror virkelig , at dette har givet os mulighed for at uddybe mange aspekter .
<P>
For det frste er vi alle overbeviste om , at den frste sjle - den med social og offentlig beskyttelse - skal blive ved med at vre hjrnestenen og hovedpunktet i systemet .
Men det er ikke tilstrkkeligt , der er noget , der mangler , og det kan ikke sikre den konomiske fremtid .
Pensionsfondene bliver sledes det centrale punkt sammen med livsforsikringen , som man allerede har tilrettelagt , lagt i faste rammer og opstillet regler for .
Der mangler dog en fllesskabsramme . Kommissionen forsgte at skabe en sdan ramme allerede i 1991 , men forslaget blev trukket tilbage , og der kom et fortolkningscirkulre - fra Kommissionen , hvis jeg husker ret - som , om jeg s m sige , blev underkendt af retten .
Nu prver vi s igen . Vi anmoder om , at Kommissionen - der jo kom s godt fra start - reelt nr frem til et direktiv , som netop tager hjde for de forskellige aspekter , man har forsgt at fremhve .
<P>
Naturligvis er der ogs det centrale punkt , der hedder euroens stabilitet . Euroen vil faktisk ndre referencerammen for pensionsfondene og for de supplerende pensionsordninger generelt , og p mange punkter vil den lette investeringerne og lette arbejdstagernes mobilitet p tvrs af grnserne .
I den forbindelse vil jeg tilfje , at der er et andet og meget nyt direktiv , som p en meget hensigtsmssig mde har taget sprgsmlet med de opnede rettigheder op . Dette er ogs et meget vigtigt aspekt , der medtages i forslaget her i aften .
Forslaget tager desuden sigte p at behandle de forskellige generelle aspekter . Det drejer sig om skatten , det vil sige de skattemssige uligheder , s man fjerner den risiko for dobbeltbeskatning , der uden tvivl er til stede , og som i dag er en plage og ofte gr fremtiden usikker for dem , der tager arbejde eller allerede arbejder i et multinationalt selskab , og s flytter eller forflyttes - selv midlertidigt - og risikerer at blive beskattet to gange , ogs ud fra et pensionsmssigt synspunkt .
Det drejer sig ogs om administrationen af fondene med en administrator , administrativ forvalter og investeringsadministrator , hvilket ogs er et meget vanskeligt punkt , hvor vi har taget hjde for arbejdstagernes kontrol og deltagelse og sikret ligebehandling af mnd og kvinder . Vi har lagt vgt p dette aspekt flere gange , og ogs Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder har lagt vgt p dette i de udtalelser , vi har fet .
S er der naturligvis ogs de organisationsmssige aspekter . Her foresls der et pensionsforum , som jeg tror vil vre nyttigt netop med henblik p en bredere debat , og det skaldte  europiske pas  samt en sttte til de sm og mellemstore virksomheder , der faktisk skal udfre en investeringsopgave , som er vigtig og meget vanskelig , men som ogs er meget interessant og meget stimulerende .
<P>
Alt dette skal sledes realiseres ved hjlp af kapitaliseringsprincipperne og den fornuftige familiefaders princip .
Her har vi et vigtigt og interessant punkt .
Jeg var til et mde i Mnchen om pensionsfonde , og jeg m sige , at vi havde en lang diskussion om begrebet  fornuftig familiefader  .
Vi har tilladt os at skabe en ramme og en slags ledetrd med nogle retningslinjer .
Det er selvflgelig svrt at definere en fornuftig familiefader , men p dette vanskelige omrde m man give ham frie hnder , for det er klart , at han bliver ndt til at tilpasse sin administration efter det srlige historiske og konomiske tidspunkt , hvor han arbejder .
Der er dog nogle enkle regler , som vi ogs er blevet enige om i Retsudvalget , og jeg mener , at disse regler er ret interessante , og at de overholder principperne om etableringsfrihed , grnseoverskridende investeringsfrihed osv .
Vi mener sledes kort sagt , at vi ved hjlp af denne pakke , hvis tekst ogs er bedre opbygget , kan foretage en vigtig drejning inden for det konomiske system og borgernes grundlggende rettigheder , og jeg vil endnu en gang rette en tak til kommissr Monti for hans lydhrhed og opmrksomhed og til alle dem , der har deltaget i dette arbejde .
<SPEAKER ID=282 NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , hr. kommissr , allerfrst vil jeg takke Kommissionen for , at de supplerende pensioner og dermed hele pensionsproblematikken bringes frem p en gennemskuelig mde via grnbogen . Det er endvidere vigtigt , at pensionerne sttes p dagsordenen p EU-plan .
Hvis vi trkker livstrenden igennem , sdan som den nu er , skal der i fremtiden to arbejdende til at underholde en pensionist , hvor der nu er fire arbejdende .
Det skyldes bl.a. , at en stor del af pensionerne i Den Europiske Union finansieres via pensionsordninger , der balancerer fra r til r .
Det er derfor meget ndvendigt , at vi finder andre lsninger , for ellers er det mske en bombe under euroen .
Det har jeg allerede tidligere fremfrt i Parlamentet , og jeg tror , at vi meget nje skal overveje dette .
<P>
Bortset herfra tror jeg , at det bliver meget svrt at foreskrive medlemsstaterne , hvilket system de skal vlge .
Men det er i det mindste muligt via benchmarkundersgelser at forelgge de bedste systemer i Unionen for medlemsstaterne , sdan som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ogs foreslr .
<P>
Endvidere finder Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender det vigtigt , at der indfres knsneutrale pensionssystemer , og at der sker en forbedring af forrentningen af pensionsordningerne .
Det kan medvirke til at reducere de indirekte lnomkostninger , hvorved der skabes strre beskftigelse i Europa .
<P>
Det samme glder med hensyn til gennemtnkte regler for pensionsforsikringselskaberne .
Hvis de hurtigt kan udarbejdes , betyder det efter min mening en bedre forrentning af pensionsfondenes investeringer .
Det er noget , der ogs er godt for beskftigelsen i Europa .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , jeg mener , at vi skal vende tilbage til punktet om pensionerne som et bredere emne p et senere tidspunkt .
Derfor anmoder jeg kommissren om p ny at stte hele sprgsmlet om pensionerne p dagsordenen , ogs basispensionerne .
<SPEAKER ID=283 NAME="Lulling">
Fru formand , den forelagte grnbog udmrker sig efter min opfattelse isr ved , at den , i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , overlader det til medlemsstaterne at afgre , hvilken rolle hver af de tre sjler , som pensionssystemet for lnmodtagere og selvstndige bygger p , skal spille i den enkelte medlemsstat .
<P>
Fllesskabsinitiativer , som har til forml at sikre , at der udvikler sig et egentligt fllesmarked for pensionsfonde , br efter min mening begrnses til afskaffelse af hindringer for frit valg af pensionsfond , hindringer for personers frie bevgelighed og hindringer for fri bevgelighed for tjenesteydelser .
<P>
Lad mig understrege , at den lovgivning , der er gldende i visse medlemsstater , og som er dikteret af tilsynsmssige hensyn , er helt overdreven i forhold til mlet om at skabe sikre rammer for fondenes virke . I vrigt forhindrer den fondenes administratorer i at anlgge den optimale investeringsstrategi .
<P>
Hvad angr pensionsfondenes investeringspolitik , br der ad lovgivningens vej stilles krav om en diversificering af portefljen .
Imidlertid kan skatteforhold lgge hindringer i vejen for den frie bevgelighed for svel personer som tjenesteydelser .
Efter min opfattelse br der sledes p dette omrde ske en harmonisering af skattelovgivningen inden for Den Europiske Union , sledes at der bliver skattefritagelse eller fradragsret , fra rettigheden stiftes , og sledes at ydelserne beskattes hos modtageren i henhold til den enkelte medlemsstats personbeskatningsregler .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg som ordfrer for Udvalget for Kvinders Rettigheder understrege kravet om ligebehandling af mnd og kvinder i forbindelse med supplerende pensioner .
Ganske vist er den forventede levetid generelt lngere for kvinder end for mnd , men knsdifferentierede forsikringsberegninger m ikke fre til , at der rejses tvivl om princippet om lige bidrag og lige ydelser for mnd og kvinder .
<P>
Lad mig benytte lejligheden til at gre opmrksom p det ptrngende behov for en revision af direktivteksterne med henblik p at sikre lige behandling af mnd og kvinder , nr det glder socialsikringsordningerne , det vre sig lovbestemte eller branchebestemte ordninger . En sdan revision er en forudstning for alle videre initiativer , ssom individuelle pensionsordninger , en fleksibel pensionsalder for mnd og kvinder , faststtelse af regler vedrrende lngstlevende gteflles eller fraskiltes rettigheder i forbindelse med skifte af pensionsrettigheder , som er erhvervet under gteskabet , eller initiativer med henblik p selvstndig social sikring for medhjlpende gtefller til selvstndige erhvervsdrivende inden for hndvrk , handel , landbrug og liberale erhverv .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , at De vil lade disse bemrkninger g videre til Deres kollega , kommissr Flynn .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren for at have udarbejdet denne betnkning , for det er en meget vigtig betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for at have fremlagt dokumentationen , selvom jeg mske nok har nogle f kritikpunkter at fremfre undervejs .
<P>
En af de mest berigende oplevelser , jeg har haft i Europa-Parlamentet , er at se p de strukturer , der har styret Europa konomisk siden 1945 .
Det har frt til enorme konomiske fordele for befolkningerne p det europiske fastland .
Medbestemmelses- og medindflydelsespolitikken , der betd , at lokalsamfund , arbejdstagere og erhvervsfolk samarbejdede om at genopbygge Europa efter 1945 , blev ikke efterlignet i Det Forenede Kongerige .
I Det Forenede Kongerige valgte man den angloamerikanske form for struktur .
I 50 ' erne oplevede vi fremvksten af pensions- og forsikringsfonde i Det Forende Kongerige .
Tallet str nu og vipper omkring GBP 1 , 3 billioner , hvilket svarer til omkring ECU 1 , 6 billioner , et efter alle forhold kmpemssigt belb .
Og dog har vi siden 1979 , hvor fru Thatcher fjernede valutakontrollen i Det Forenede Kongerige , oplevet en investeringsflugt og en portefljeinvesteringsflugt fra Det Forenede Kongerige til andre dele af verden : fra 6 til 31 % ud af EF , hvilket Kommissionen nu indrmmer er det faktiske tal .
<P>
Bidragyderne har ikke nogen effektiv kontrol med disse midler .
De bliver lagt til den ene side , mens fondsforvalterne gr brug af det enorme finansielle vben , de fr i hnde i forbindelse med virksomhedsovertagelser , sammenslutninger og lnforhjelser til de magtfulde herrer i Londons finansverden .
<P>
Hvis man kaster et tilfldigt blik p The National Association of Pension Funds i mit land , skal man sge lnge og ihrdigt for at finde en medarbejderreprsentant , og dog er der mange reprsentanter fra Londons finansverden .
Sammenlign dette med Holland , Tyskland , Sverige , Belgien og de andre lande , hvor samarbejde , medbestemmelse og konsultation er dagens orden .
Og alligevel er Kommissionen i sin hvidbog ikke kommet med nogen som helst henvisninger til bidragydernes eventuelle inddragelse .
<P>
Jeg hber og stter min lid til , at der , nr Kommissionen fremstter det direktiv , som jeg forstr , at det har overvejelser om , vil vre en klar forsikring om , at bidragyderne til disse kmpemssige fonde vil blive inddraget .
<P>
Socialdemokraterne vil sttte den europiske markedsmodel med medbestemmelse og medindflydelse .
Vi afviser det kortsigtede og forventer finansielle og konomiske gevinster for vores borgere .
<P>
Jeg har nu i en rrkke studeret det politiske demokratis udvikling .
En af de personer , som jeg sgte inspiration hos , var Tom Paine , der var med i to revolutioner , en i Amerika og en i Frankrig , og som strbte efter politisk demokrati .
Jeg mener , at tiden nu er inde for os til at bevge os fremad for at give Europas borgere konomisk demokrati .
Jeg mener , sammen med Socialdemokraterne , at demokratiet er bedst tjent med den europiske sociale markedsmodel .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Kuckelkorn">
Fru formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har p vsentlige punkter fulgt ndringsforslagene fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og har dermed p fornuftig vis suppleret grnbogen .
Der er fem punkter , der skal fremhves , og som Kommissionen br efterkomme i forbindelse med yderligere fllesskabslovgivning p basis af grnbogen .
<P>
For det frste : Den frste sjle , det vil sige den lovfstede pension efter udgiftsfordelingsproceduren , kan kun reformeres med hensyn til omfang og struktur p nationalt plan og skal derfor fortsat hre ind under den nationale kompetence .
Efter min mening har Fllesskabet ingen kompetence , hvad angr nationale traditionelle generationsaftaler .
<P>
For det andet : Ogs supplerende pensioner aftegner sig i det indre marked ved det mangeartede udbud af dem og de mange former for pensionsinstitutter .
En fllesskabslovgivning m ikke stille pensionsinstitutter ringere , hverken hvad angr bestemmelser om tilsyn eller beskatning .
<P>
For det tredje : Investeringsrestriktioner kan kun gres mere fleksible , hvis ensartede bestemmelser om tilsyn sikrer pensionsmodtagernes kontrolmulighed og deres paritetiske medbestemmelse samt at der tegnes forsikringer mod insolvens .
<P>
For det fjerde : De skattemssige rammevilkr for supplerende pensioner skal harmoniseres og forbedres i hele det indre marked for i get grad at anspore pensionspotentialet i det indre marked og ge dets kapacitet .
Den opsatte beskatning af pensionskrav skal vre et princip , der glder for hele Fllesskabet .
<P>
For det femte : Ved overfrsel og opretholdelse af pensionskrav samt i forbindelse med frister for , hvornr de forfalder , skal der gennemfres en hjere grad af konvergens i Fllesskabet .
<P>
Jeg vil gerne gratulere ordfreren og tillige Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder med , at de stemte for forslagene fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om en fornuftig ndring af grnbogen .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , vi taler om fremtiden , og fremtiden er meget vigtig for alle .
De , der bliver fdt i dag , kan regne med at blive 100 r !
Vi ved , at et af de vigtigste ml for vores fremtid er at bevare et godt helbred i alderdommen .
Det vil sige , at vi er ndt til allerede i dag at gre os tanker om , hvorledes vi kan bevare niveauet for de ldre .
Vi har i dag princippet om generationsaftalen , s de unge srger for det , de ldre bruger , og det skal vi supplere p fornuftig vis med princippet om opsparing .
<P>
Det drejer sig om at f de offentlige pensioner til at harmonere rimeligt med de private og med dem , der betales af virksomhederne .
Hvis vi opstiller rammebetingelser for et indre marked for pensioner i Europa , kan vi ogs fulde af hb se fremtiden i mde .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , jeg vidste ikke , at jeg ville f et minut til , men inden for det ene minut vil jeg gerne trkke sprgsmlet om arbejdstagernes frie bevgelighed frem .
I jeblikket har mindre end 2 % af alle arbejdstagere i Europa et job i en anden medlemsstat .
Det skyldes frst og fremmest den sociale sikkerhed , og pensionerne spiller ogs en meget stor rolle .
Jeg mener , at vi kan lse dette problem ved f.eks. at undersge muligheden for et europisk pensionspas nrmere .
<P>
Det direktiv , som vi har i jeblikket , er et skridt i den rigtige retning , men ogs hvis vi ser p fleksibiliseringen af arbejdsmarkedet , vil vi kunne opn et meget mere arbejdsvenligt pensionssystem ved ganske enkelt at bestemme , at man kan tage sin pension eller sit pensionsforsikringsselskab med , hvis man skifter job eller rejser til et andet land .
Jeg tror , at det er muligt p EU-plan at skabe regler om vrdisikring af pensionerne og rettigheder for de pensionsberettigede .
Pensionsfondene , sdan som de f.eks. fungerer i mit land , er , hvad det angr , tilbageholdende .
Jeg anmoder kommissren om at udarbejde dette punkt nrmere .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Fru formand , ordningerne er baseret p tre sjler .
For det frste basisordningerne , staten , hos os den almindelige alderspensionslov ( AOW ) , de supplerende pensionsordninger , arbejdsmarkedets parter med fuld medbestemmelsesret for arbejdstagerne , og den tredje sjle , frivillige supplerende pensionsordninger .
Jeg nsker kommissr Monti held og lykke med hans mission practically impossible med henblik p at gennemfre dette .
Jeg vil gerne understrege , at der i Nederlandene er opstet stor uro p grund af den italienske statsministers udtalelser . Andre talere og ogs ordfreren , hr .
Ferri , har nvnt det : Hvis der rres ved euroens vrdifasthed , og vi har i Nederlandene med rette eller urette forstet kommissr Montis og hr . Ferris udtalelser sdan , at der af politiske grunde kan pilles ved euroen vrdifasthed , vil det stde p stor modstand hos dem , der har faste pensioner .
Jeg anmoder kommissr Monti om at fjerne den uro , der er opstet i Nederlandene , og berolige de pgldende med hensyn til hans ellers udmrkede grnbog .
Jeg takker ordfreren , hr . Ferri , for det store arbejde , han har udfrt .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Fru formand , under pskud af den stigende gennemsnitsalder i befolkningen kombineret med , at arbejdsstyrken ogs af andre rsager bliver stadig mindre , baner Kommissionens grnbog vejen for pensionfonde i forbindelse med supplerende pensioner .
Der er imidlertid tale om et srdeles uhensigtsmssigt initiativ , som helt tager luften ud af de mange bestrbelser for at ge beskftigelsen og nedstte pensionsalderen .
Endnu inden hringsproceduren vedrrende grnbogen er afsluttet , anbefaler kommissr Monti , at der udarbejdes et EU-direktiv med det forml at liberalisere pensionsfondenes virke inden for Den Europiske Union .
Et direktiv , som  sikrer pensionsfondene svel investerings- som forvaltningsfrihed  .
<P>
Slr vi ind p denne kurs , risikerer vi imidlertid at f et system , som bygger p private forsikringer , som gradvist vil erstatte den sociale sikringsordning , vi kender i dag .
Pensionsydelser og ydelser i forbindelse med sygdom vil ikke lngere vre rettigheder , men bliver goder , som er underlagt de frie markedskrfter .
Mlstningen for pensionsfondene vil primrt best i at lede opsparingen ind p kapitalmarkederne .
De franske parlamentsmedlemmer i min gruppe er derfor imod tanken om pensionsfonde .
Et sdant system , som bygger p kapitalopsparing , er srdeles betnkeligt og uretfrdigt , eftersom det vil begunstige de rige , som har mulighed for at spare op , mens de , der ikke har denne mulighed , bliver ladt i stikken med en ussel pension .
<P>
Vi er derfor imod den forelagte betnkning af Ferri for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , idet den ligger i forlngelse af Europa-Kommissionens forslag . Vi gr tvrtimod ind for et fordelingssystem .
Det er det eneste system , som sikrer lnmodtagernes rettigheder .
Det er det eneste system , som sikrer lnmodtagerne ret til en pension , som bygger p national solidaritet , p solidaritet mellem arbejdsstyrken og pensionisterne , solidaritet generationerne imellem og solidaritet mellem nation og lnmodtagere . Vi erkender , at der er behov for at f tilfrt flere ressourcer til den sociale sikringsordning og behov for at hve pensionsydelserne , som ofte sakker agterud i forhold til leveomkostningerne .
Der har i den seneste tid vret flere demonstrationer i Frankrig , hvor pensionisterne har ppeget dette forhold . Vi foreslr derfor , at der opkrves et pensionsbidrag p finansielle instrumenter i lighed med det bidrag , der i dag opkrves p lnninger .
<SPEAKER ID=290 NAME="Monti">
Hr. formand , der var hovedsagelig to mlstninger i grnbogen om supplerende pensioner i det indre marked . Det drejede sig for det frste om at indlede en s bred debat som muligt om de midler , der kan sikre , at medlemsstaternes pensionsordninger er konomisk bredygtige .
Den forlngede levetid og faldet i fdselstallet risikerer faktisk at vre en trussel mod de ordninger , der udelukkende er baseret p en fordeling .
Disse ordninger blev faktisk indfrt , dengang der var fire eller fem arbejdstagere for hver pensionist .
I r 2015 vil dette forhold vre to til en , eller sgar endnu mere ugunstigt i visse medlemsstater .
Det er medlemsstaternes opgave at tage hjde for denne udvikling og tilrettelgge deres pensionsordninger , s de ldres indkomstniveau bevares , samtidig med at de offentlige udgifter holdes under kontrol .
<P>
Den anden mlstning i grnbogen er , at vi p unionsplan skal gre en indsats for , at de supplerende pensionsordninger , der er baseret p kapitalisering , til fulde kan udnytte fordelene ved det indre marked .
Sdan forholder det sig bestemt ikke p nuvrende tidspunkt . Vi m nemlig konstatere , at pensionsfondene ofte er underlagt nogle meget strenge restriktioner med hensyn til investeringer .
Det anfres i grnbogen , at nogle af disse restriktioner - kun nogle af dem , ikke dem alle - ikke kan begrundes med forsigtighedshensyn , og de begrnser fondenes afkast og medfrer en forhjelse af pensionsomkostningerne .
<P>
De nvnte restriktioner hindrer integrationen af Unionens kapitalmarkeder til skade for vksten og beskftigelsen .
Pensionsfondene kan ikke frit benytte sig af en hvilken som helst autoriseret administrator i Unionen , hvilket begrnser fordelene ved en sund og effektiv konkurrence inden for Unionen .
Den erhvervsmssige mobilitet hindres som flge af den hyppige mangel p gensidig anerkendelse af beskatningsordningerne og ordningerne for overfrselen af retten til supplerende pension .
<P>
Endelig kan livsforsikringsselskaberne og pensionsfondene p grund af den manglende koordination af beskatningsordningerne ikke frit tilbyde deres tjenester p hele Unionens omrde .
Denne situation er meget utilfredsstillende i betragtning af , at de supplerende pensionsordninger er i konstant udvikling i Unionen .
Pensionsfondenes aktiver i medlemsstaterne udgr allerede 25 % af Unionens bruttonationalprodukt , og et stigende antal medlemsstater benytter sig af disse ordninger for at imdeg den demografiske og budgetre udvikling .
<P>
Der er desuden stadig flere arbejdstagere , der nsker at arbejde i forskellige stater i Unionen , og det er vigtigt , at de kan benytte sig af denne frihed uden at risikere at miste deres ret til supplerende pension .
Kommissionen har fet nsten 100 svar p grnbogen ; svar , der kommer fra medlemsstaterne , Det konomiske og Sociale Udvalg samt finansielle og sociale aktrer .
I strstedelen af svarene understreger man ndvendigheden af at fastlgge en juridisk ramme p fllesskabsplan for de supplerende pensionsordninger ; en ramme , der giver dem mulighed for at udvikle sig i hele det indre marked .
P denne mde vil de til fulde kunne bidrage til at styrke den sociale beskyttelse og sikre pensionisternes indkomst , idet man tager hjde for den ndvendige lighed mellem mnd og kvinder - og her henvender jeg mig srligt til fru Lulling . Det er nemlig vigtigt , at kvinderne ikke forfordeles .
<P>
Jeg konstaterer med stor tilfredshed , at man i den glimrende betnkning af hr . Ferri ogs nr frem til den konklusion , at det er ndvendigt og presserende at fastlgge en juridisk ramme p fllesskabsplan for de supplerende pensionsordninger , og at man anmoder om , at der udarbejdes et forslag til direktiv om administrationen af pensionsfonde og om en bedre koordination af beskatningsordningerne .
<P>
Man nede i vrigt ogs frem til denne konklusion i forbindelse med den handlingsramme for finansielle tjenesteydelser , som Kommissionen foreslog den 28. oktober i r .
Kommissionen er fast besluttet p at handle i denne retning , og den vil f brug for Parlamentets aktive sttte .
Kommissionen er generelt meget positivt stemt over for betnkningen af hr . Ferri og over for de forslag , som betnkningerne fra de andre parlamentariske udvalg indeholder .
Dette arbejde har beriget den hring , der blev ivrksat med grnbogen , i betydelig grad , og det vil vre yderst nyttigt for os i forbindelse med kommende initiativer .
<P>
I begyndelsen af nste r vil Kommissionen offentliggre en meddelelse , der drager de politiske konklusioner af hringen .
Herefter har vi til hensigt at foresl et direktiv , der sikrer , at pensionsfondene med optimale sikkerhedsbetingelser kan nyde godt af de principper om investeringsfrihed og tjenesteydelser , der omtales i traktaten .
<P>
Endelig vil Kommissionen ivrkstte et tt samarbejde med medlemsstaterne for at fjerne de vigtigste skattemssige hindringer for indfrelsen af et indre marked for supplerende pensioner .
<P>
Jeg vil slutte af med en bemrkning til hr . Janssen van Raay .
De supplerende pensionsfonde er uden tvivl et af de grundlggende instrumenter i et Europa , der tager hensyn til de kommende generationer , ogs for p langt sigt at garantere en stabil finansiel ligevgt .
Til fru Elmalan vil jeg gerne sige , at medlemsstaterne naturligvis bevarer den fulde kompetence til at bestemme , hvilken rolle de vil give de forskellige sjler i det sociale sikringssystem .
Det er sandt , at den retningslinje , som Kommissionen foreslr med hensyn til de supplerende pensionssystemers rolle , gr ud p en betydelig liberalisering af aktiverne og administrationen , men med nogle nje fastlagte forsigtighedsbestemmelser .
Hvis vi er interesserede i en get beskftigelse i Europa - og det er fru Elmalan uden tvivl - kan vi ikke undg at tage hjde for den kendsgerning , at et indre marked for pensionsfonde med hensyn til risikoen vil gre det muligt at opn et strre afkast fra pensionsfondenes aktiver , og det vil sledes gre det muligt at mindske bidragene til den pension , man nsker at sikre , ligesom det vil gre det muligt at reducere de ikke lnmssige omkostninger , det vil sige de arbejdsomkostninger , som ikke er ln .
Alt dette spiller naturligvis en vigtig rolle i beskftigelsespolitikken .
<P>
Efter min mening er der sledes ikke ret mange emner , som er lige s centrale for mange af problemerne i forbindelse med Europas konomiske og sociale system som dette emne , og jeg vil endnu en gang takke Parlamentet for det vigtige bidrag , det har givet os .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om ordet for en kort bemrkning .
Da hr . Monti talte om sin grnbog , blev der ikke sagt noget om , hvordan bidragyderne til disse fonde , det vil sige de folk , der skyder deres penge i dem , skal inddrages i beslutningsprocessen .
Kan han mon give os en forsikring om , at nogle af disse meddelelser eller direktiver vil indeholde noget af det , der er holdt i hvd , nemlig de europiske markedsvilkr med medindflydelse og medbestemmelse ?
<SPEAKER ID=292 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne kort svare hr . Falconer ved at oplyse , at den eventuelle inddragelse af bidragyderne i forvaltningen af de supplerende pensionsordninger og pensionsfondene naturligvis er vigtig , men at det henhrer under medlemsstaternes snarere end under Fllesskabets kompetenceomrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve sondringen mellem en virksomhed , der producerer varer og tjenesteydelser , hvor der i det mindste i nogle medlemsstater findes former for inddragelse af de arbejdstagere , der er ansat i virksomheden , og en finansiel virksomhed i bred forstand som en supplerende pensionsordning .
Det er ikke regelen hos finansielle virksomheder , at modparterne deltager i ledelsen .
For mig er den bedste garanti for bidragyderne , at passende forsigtighedsbestemmelser er fastsat og bliver gennemfrt i praksis .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Kretjer med flere end otte siddepladser
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0424 / 98 ) af Murphy for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om srlige bestemmelser for kretjer , der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over frerens plads , og om ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF ( KOM ( 97 ) 0276 - C4-0545 / 97-97 / 0176 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=295 NAME="Murphy">
Hr. formand , i betragtning af bussers ry i det mindste i Storbritannien for altid at vre forsinkede og i betragtning af , at denne srlige betnkning kommer tilbage til os for anden gang efter at vre blevet forhalet siden april i r , er det formentlig passende , at vi indleder forhandlingen lidt sent her i aften .
Nr dette er sagt , vil jeg gerne i fuld benhed takke personalet i Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og ikke mindst tolkene og overstterne , der har haft noget af en opgave med denne srlige betnkning .
De har gjort et beundringsvrdigt stykke arbejde .
Jeg vil ogs gerne takke mine kolleger i konomiudvalget , og navnlig hr . Rbig , der er til stede her i aften , for deres hjlp med at bringe os s langt , som vi nu er net .
<P>
En af mine venner fortalte mig om en person , hun havde mdt ved et busstoppested i min hjemby , Wolverhampton , en ung mor med et barn i en barnevogn .
En bus stoppede for at samle hende op , men hun kom ikke med , hun lod den kre .
Min ven spurgte hende , hvorfor hun ikke stod p bussen .
Hun sagde , at hun ikke kunne komme op i denne srlige bus , men at der ville komme en lavtgulvsbus om et jeblik .
P t plan forklarer det , hvad vi forsger at gre her i aften , nemlig at sikre , at folk kan komme p og af busser .
Men p et andet plan forsger vi helt klart at lgge en yderligere vigtig brik p plads i gennemfrelsen af det indre marked .
Busser og rutebiler er vigtige produkter af motorindustrien , og vi m have visse acceptable standarder , sledes at de kan bevge sig frit omkring i det indre marked .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil acceptere , at selvom det forslag , vi har fremsat , er et radikalt forslag , er det ikke desto mindre brugbart .
Jeg kan mindes en kort samtale , jeg havde med kommissr Bangemann her i april , om fravigelserne i Kommissionens oprindelige forslag om at tage visse kretjer ud af direktivets anvendelsesomrde .
Han bestred , hvorfor det skulle vre tilfldet .
Jeg fortalte ham , at mine forslag ville have fjernet disse fravigelser , fordi medlemmerne af dette Parlament i alt vsentligt accepterer , at de fleste kretjer er sikre og burde tildeles typegodkendelse , ikke kun p deres nationale markeder , men ogs p det europiske marked .
Vi er vendt tilbage til dette forslag i denne betnkning .
<P>
Et meget vigtigt omrde , i hvert fald for denne side af Parlamentet , er tilgngelighed og bestemmelserne om adgangsmuligheder .
For at n dette har konomiudvalget indlagt visse definitioner af , hvad en passager er .
Vi har ogs indlagt visse tekniske standarder , som vi ville forvente , at en teknisk arbejdsgruppe ville anse som obligatoriske , f.eks. det frste trins hjde , srlige specifikationer for indstigningshjlpemidler , rullestoles adgang til kretjerne og passagernes sikkerhed inde i kretjerne .
P samme mde har Udvalget ogs srget for , at nationale prferencer og regionale forskelligartetheder kan fortstte , samtidig med at det accepteres , at der krves visse standarder for adgang til kretjerne .
<P>
Et andet omrde , som Udvalget har taget i betragtning , er hele sprgsmlet omkring sikkerheden for freren .
Hvis vi skal have sikre kretjer for Den Europiske Unions borgere , m vi ogs sikre , at frerne trives og er sikret mod enhver risiko .
Derfor anmoder vi Kommissionen om at fremstte et forslag seks mneder efter direktivets indfrelse , der srligt beskftiger sig med sikkerheden for freren .
<P>
Jeg indrmmer , at den betnkning , som konomiudvalget fremlgger for Dem her i aften , er noget af en udfordring for Kommissionen og noget af en ny tilgang .
Ikke desto mindre mener jeg , at den fortjener alvorlige overvejelser fra Kommissionens side .
Jeg vil opfordre Kommissionen til at acceptere det , konomiudvalget forsger at gre , nemlig at imdekomme borgernes behov og imdekomme vores forpligtelse til at gennemfre det indre marked , samtidig med at vi fremstter en betnkning , der er anvendelig , og som beskftiger sig med noget , der er brug for , og mske ikke s meget med det , embedsmndene nsker at se .
<P>
Jeg indrmmer , at det er en radikal udfordring - noget , som Kommissionen mske ikke har beskftiget sig med fr , men jeg er overbevist om , at vi , hvis Kommissionen er villig til at acceptere denne nye tilgang , vil komme tttere p en gennemfrelse af det indre marked , vi vil respektere nationale og regionale forskelligartetheder , hvad busser og rutebiler angr , og den type historie , som jeg indledte med her i aften , om en ung mor , der ikke kunne komme p et kretj i min hjemby , vil formentlig aldrig gentage sig .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , den udmrkede betnkning af Murphy gr langt ud over det , sagsmappens titel angiver .
Det drejer sig ikke mere kun om kretjer med flere end otte siddepladser .
Med de ndringsforslag , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har stillet , giver vi startskuddet til en ny ra for lovgivningen p det tekniske omrde .
<P>
Hidtil har forslagene vret uhyre detaljerede .
Jeg vil gerne her fremvise forslagene , for at man kan se , hvilket enormt omfang den tekniske lovgivning har antaget , bare for s vidt angr kretjer med flere end otte siddepladser .
S er det lovgiverens sag at afgre , om indstigningshjden i en bus skal andrage 240 , 260 eller 280 mm .
Men det kan og skal ikke lngere vre en opgave for Europa-Parlamentet og dets medlemmer .
Vi skal snarere fastlgge de politiske retningslinjer og grundprincipper .
En bus skal vre sikker og stabilt konstrueret samt give nem adgang for personer med begrnset mobilitet .
De nrmere detaljer skal med disse principper som grundlag aftales af dem , det rent faktisk vedrrer : fabrikanter , vognmnd og passagerer og blandt sidstnvnte navnlig gamle og handicappede .
I denne sammenhng vil jeg gerne udtrykkelig sige hr . Murphy tak , fordi han har lagt srlig vgt p dette omrde .
<P>
Derfor foreslr vi ogs , at der nedsttes en stende arbejdsgruppe , som skal tage sig af gennemfrelsen .
Den skal p den ene side sttte sig pragmatisk tt til de allerede eksisterende bestemmelser inden for rammerne af FN ' s konomiske Kommission .
P den anden side involveres de europiske standardiseringsorganisationer , som allerede har stor erfaring med denne form for lovgivning .
<P>
Men s lnge der ikke er opnet enighed om detailsprgsml , skal det indre marked og den frie bevgelighed for varer sikres p anden mde .
Derfor glder subsidirt princippet om gensidig anerkendelse .
Er en bus n gang godkendt i n medlemsstat , kan den godkendes i hele Europa .
Det sikrer tillige den ndvendige fleksibilitet og imdekommenhed af kunderne .
En bus p Sicilien skal leve op til helt andre krav end en bus i det nordlige Finland eller i en storby som London eller en lille by som Oberplattling i Bayern .
Jeg mener , at vi er ndt til at tillade denne frihed p markedet , s kunderne kan sige , hvad de vil have , og konstruktrerne , som har lrt faget , kan tilbyde det , kunderne vil have .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">

Hr. formand , Murphy-betnkningen er ikke blot et stykke lovgivning , men efter min mening ogs et gennembrud , et gennembrud , der viser , hvordan vi skal regulere og lovgive i EU , hvordan vi her i Parlamentet skal have tillid til de forskellige aktrer p markedet og det , man forventer af os folkevalgte .

<P>
Jeg undlod at stemme ved den frste afstemningsrunde i udvalget i forret .
I det omfattende direktivforslag var der formler og matematiske detaljer , som jeg ikke forstod og endnu mindre kunne forklare mine vlgere .
Dertil kom 135 ndringsforslag , som udvalget skulle behandle .
Min gruppe , PPE , brugte sine stemmer ved den frste afstemning her i plenarforsamlingen til at f henvist forslaget til fornyet udvalgsbehandling .
Det kan vi frst og fremmest takke hr. von Wogau for . Han er en erfaren politiker , som ofte ptager sig omfattende lovgivningsforslag og udtalelser .
Jeg synes , at det var godt , at han , at vi alle , endelig ville og kunne stte sprgsmlstegn ved det rimelige i detaljeringsgrad og omfang .
<P>
Jeg vil ogs takke hr .
Murphy for den indsigt , han har opnet , og for at han som Parlamentets ansvarlige for SLIM-projektet formodentlig har indset , at vi ikke bare skal  snakke  , men ogs gennem handling vise , at vi nsker at forenkle lovgivningen og gre den bedre og mindre omfattende .
Jeg vil naturligvis ogs takke hr . Rbig , som ikke bare har stillet sprgsml , men ogs virket som en kontstruktiv opbygger i denne sag .
<P>
Nu hber jeg , at industrien , som ofte taler om mindre , men bedre regulering , ikke fler sig snydt , nr vi foretager s radikale ndringer .
Der er interesser , som formodentlig ville have tjent p et detaljeret forslag , og som generelt siger t , men gr noget andet p grund af srinteresser .
Jeg ser frem til , at Kommissionen bider rgrelsen over , at Parlamentet nu fjerner s meget af det mjsommeligt udarbejdede forslag , og tager ved lre af Murphy-betnkningen .
<P>
Det er mit nske , at vi i Parlamentet nu har udfordret Rdet og Kommissionen i en konkurrence om , hvem der lever bedst op til lftet om at forenkle og forbedre EU , hvem der bedst kmper for flles rammer , men lader subsidiaritetsprincippet og markedet f mulighed for at udvikle standarder og eventuelle detaljer .
Parlamentet vil i denne uge med sin beslutning have vist , at vi nsker et mindre detaljereguleret , men bedre fungerende EU .
Dette sker p opfordring fra borgerne i en tid , hvor de med rette stter sprgsmlstegn ved et i mange henseender omstndeligt , reguleringsprget og dermed bureaukratisk EU .
<SPEAKER ID=298 NAME="Monti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Murphy for den indgende behandling af forslaget til direktiv om busser .
Som De ved , har forslaget til direktiv at gre med Fllesskabets system for godkendelse af motorkretjer , hvis regler er fastlagt i rammedirektiv 70 / 156 / EF .
Direktivet fuldender den tekniske harmonisering af denne type kretjer og skaber sledes et indre marked for alle kretjer .
Forslaget flger den traditionelle , detaljerede indfaldsvinkel , der anvendes p omrdet for motorkretjer , bde p fllesskabsplan og p internationalt plan .
<P>
Der eksisterer talrige internationale bestemmelser om indretningen af bybusser og rutebiler i forbindelse med ndringen af aftalen fra 1958 fra FN ' s konomiske Kommission for Europa , som Den Europiske Union frst sluttede sig til i marts 1998 .
Kommissionens forslag bygger p disse bestemmelser og tilfjer nogle forbedringer , der er blevet vedtaget efter en forudgende hring af alle eksperterne p dette omrde . Forslaget tager hjde for alle den offentlige transports konomiske og sociale flgevirkninger , og ud fra dette synspunkt vrdstter vi den fasthed , som hr .
Murphy lgger for dagen i det frste forslag til udtalelse . Forslaget indeholdt over 100 ndringsforslag , hvoraf kun nogle kunne vre blevet godkendt .
Den drastiske reduktion til 12 ndringsforslag , som fandt sted i hr . Murphys anden betnkning , kunne godt se ud til at vre et glimrende resultat , da det holdt sig p et mere politisk plan og ikke var s rettet mod de tekniske detaljer .
De aktuelle 12 ndringsforslag er dog meget langt fra Kommissionens forslag , og de kan efter vores mening ikke godkendes af flgende grunde .
<P>
For det frste falder den foreslede undersgelse ikke helt ind under den traditionelle og detaljerede indfaldsvinkel for lovgivning p bilomrdet , og den falder heller ikke helt ind under den nye indfaldsvinkel , der er koncentreret om de vsentlige krav .
De ndringsforslag , som ordfreren har fremsat , lader i virkeligheden til at vre inspireret af den nye indfaldsvinkel , da de afskaffer de detaljerede tekniske specifikationer i bilagene .
De tager dog hjde for anvendelsen af arbejdsgrupper og af et forskriftsudvalg , som i hj grad er den traditionelle indfaldsvinkels udvalg .
<P>
For det andet planlgger man i betnkningen at oprette en ny gruppe , Technical working party , der skal best af reprsentanter for brugerne , fabrikanterne , standardiseringsorganerne og forbrugergrupperne , herunder reprsentanter for de bevgelseshmmede personer .
Denne Technical working party er kopieret efter den traditionelle forskriftsudvalgsmodel .
Ved at give denne gruppe til opgave at opstille de detaljerede tekniske specifikationer for at hjlpe Kommissionens tjenestegrene ville man blot gre forvirringen strre med hensyn til befjelserne , og vedtagelsen af de harmoniserede tekniske specifikationer ville blive endnu mere forsinket .
<P>
For det tredje vil jeg gerne bemrke , at Kommissionens forslag i vrigt sikrer en ligevgt - der ikke har vret let at n frem til - mellem industriens interesser , Fllesskabets transportpolitik , sikkerhedskravene fra de endelige brugere af busserne og Fllesskabets socialpolitiske aspekt , navnlig med hensyn til bevgelseshmmede personer .
Endelig m vi ikke glemme , at dette direktiv fuldstndiggr det overordnede system for godkendelse af denne type kretjer . Det ville sledes vre uhensigtsmssigt at ndre harmoniseringsmetoden for de nationale bestemmelser netop i slutfasen af fuldendelsen af det indre marked for kretjer .
<P>
Kommissionen kan derfor ikke gre andet end at forkaste de 12 fremsatte ndringsforslag . Vi vil naturligvis gerne fuldende Fllesskabets lovsystem sammen med Europa-Parlamentet , som er den lovgivende magt , inden for rammerne af den flles beslutningstagning .
Vi har til hensigt at fortstte denne opgave med ordfrerens og Parlamentets konstruktive bistand , s alle de berrte parter bliver tilfredse .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=15>
Luft- og rumfartsindustri
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0362 / 98 ) af Hoppenstedt for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om den europiske luft- og rumfartsindustri - Den globale udfordring m imdegs ( KOM ( 97 ) 0466 - C4-0547 / 97 ) .
<SPEAKER ID=301 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , Unionen har i flere r indgende beskftiget sig med den europiske luft- og rumfartspolitik , som det klart fremgr af de mange meddelelser fra Kommissionen .
Den foreliggende betnkning behandler ganske vist ikke kun et af de mange aspekter ved dette fremtidsorienterede omrde , men analyserer den aktuelle situation som helhed og opridser p det grundlag en kohrent europisk politik for fremtiden .
<P>
Den europiske luft- og rumfartsindustris betydning som uhyre vigtig konomisk sektor i fremtiden er i mellemtiden blevet almindeligt accepteret i Europa .
Dette konomiske potentiale kan ganske vist kun udnyttes optimalt , hvis den for jeblikket opsplittede europiske luft- og rumfartsindustri som en konsekvens af de forskellige luft- og rumfartsprodukters stadig voksende kompleksitet ger sin konkurrenceevne p verdensmarkedet gennem en omstruktureringsproces .
<P>
Det er s meget desto vigtigere , nr man ser p denne sektors betydning for beskftigelsespolitikken med mere end 377.000 direkte arbejdspladser i 1997 .
Den omstndighed , at den europiske luft- og rumfartsindustri i de sidste r har vret prget af skrpelsen af den internationale konkurrence , nedskringen af de offentlige midler og den rivende teknologiske udvikling , gr ikke processen nemmere .
I den europiske industri begyndte alarmklokkerne at ringe i juli i fjor , mske endda fr , i forbindelse med fusionen af Boeing-McDonnell Douglas .
Det amerikanske eksempel p omstrukturering viser klart , hvilken vej ogs europerne skal g inden for denne sektor .
<P>
I lbet af kun fem r er der i USA opstet tre kmpekoncerner ved fusion og opkb .
De samler i en teknologisk og konomisk nsten ideel kombination alle omrder af den militre og civile luft- og rumfart samt forsvarsteknikken under t tag .
Det stter dem i stand til at sprede deres risici mest muligt , ge deres uafhngighed af konjunktursvingninger og udnytte de teknologiske og fagspecifikke synergieffekter mellem de forskellige omrder fuldt ud .
<P>
Men selvom den europiske luft- og rumfartsindustri p grund af de opsplittede nationalt orienterede politikker givet har en anden udgangsposition end f.eks. USA , har den alligevel netop i fjor gjort meget positivt p europisk plan .
Som eksempel tjener her projektet European Aerospace and Defense Company , som vel entydigt viser viljen til omstrukturering bde hos den berrte industri og hos de nationale regeringer .
Resultatet af flere mder er et klart koncept fra Daimler Benz Aerospace , Arospatiale , Casa og British Aerospace for mlene med , omfang og operativ struktur af en flles civil og militr luft- og rumfartspolitik .
<P>
Det frste skridt i denne retning bliver oprettelsen af Airbus Single Corporate Entity til nste r .
Selvom det betyder et stort skridt fremad , er det imidlertid ikke det eneste .
F.eks. ser for jumbojetflys vedkommende 1998 ud til at blive et rekordr for Airbus .
For frste gang kan de i frste halvr af 1998 med en markedsandel p nsten 50 % notere flere ordrer end den direkte konkurrent , Boeing-McDonnell Douglas .
Den civile luftfartssektor er givet i finansiel henseende den betydeligste inden for luft- og rumfartsindustrien , men ogs inden for andre sektorer skal der gennemfres en europisk langsigtet strategi .
Derfor skal p kommunikationssatellitomrdet projekter som f.eks. Sky-Bridge hilses velkomment som det europiske svar p Teledesic sammen med Ariane-programmets succes inden for opsendelsessektoren og udbygges , og med programmer , som opbygger navigationssatellitter og -systemer , er vi p rette vej .
<P>
Her skal det ogs noteres som noget positivt , at tilsvarende aktioner er fastsat i EU ' s femte rammeprogram for forskning under emnet konkurrence- og bredygtig vkst , som feks. aktionerne vedrrende nye perspektiver for luftfarten .
Ydermere sikrer rammeprogrammet en specifik koordination af aktiviteterne inden for de forskellige tematiske programmer vedrrende luft- og rumfartsteknologi .
Den kortlgning , der foretages i betnkningen , gr det klart , at Europa kun kan vinde ved at engagere sig konsekvent i fremtiden .
P grundlag af de udviklinger og eksempler , der beskrives , viser den , at Europa er i besiddelse af et stort startpotentiale .
Industrien skal blot tage udfordringen op med sttte fra de nationale regeringer og de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=302 NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , som ordfrer for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med betnkningen af Hoppenstedt , og jeg vil blot komme ind p to vigtige punkter , nemlig samarbejdet og Europas dialog med de lande , der er blevet industrialiseret for kort tid siden , som f.eks. Kina , og Kommissionens indsats i de internationale forhandlinger om sikkerhed og om tildelingen af rumfartsressourcer og det eletromagnetiske spektrum .
<P>
Ud fra en lidt bredere synsvinkel vil jeg gerne sige , at luft- og rumfartsindustrien med en rkke aftaler er kommet ud af det ddvande , den befandt sig i for cirka et r siden , men den har endnu kun delvist gennemfrt omlgningsprojektet .
P institutionsplan og med hensyn til ejendomsplanlgningen er retningslinjerne for privatiseringerne i Frankrig blevet fastlagt for nylig , men der er stadig meget , der skal gres .
Vores kollega Hoppenstedt nvnte problemet med de europiske selskabsvedtgter , som Airbus har brug for . Det Europiske Vbenagentur mangler , og de nationale rumfartsagenturer er p udkig efter en ny opgave , mens ESA stadig ikke har fet et klart hverv og en klar befjelse i forhold til Den Europiske Union og Kommissionen .
<P>
Jeg glder mig faktisk over to ting , nemlig bevillingerne til rumfartssektoren i det femte rammeprogram , der nsten er fordoblet i forhold til det fjerde , og den stadig strre enighed i Europa , bde p politisk plan og inden for industrien , om programmet for satellitnavigation .
Det forekommer mig at vre de to mest positive budskaber fra Unionen . Hvad resten angr , frygter jeg , at den hastighed , hvormed det europiske luft- og rumfartssystem ndrer sig , stadig ikke er stor nok til at vi kan f succes med at tage den globale udfordring op , som kan f betydning for vores vej mod informationssamfundet .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr. ordfrer , alle er i dag enige om , at den europiske luft-og rumfartsindustri er en succeshistorie for Europa , en succeshistorie , som pvirker vores konomiske styrke og dermed ogs vores politiske styrke i positiv retning .
<P>
Indledningsvis vil jeg tilslutte mig ordfrerens bemrkninger og udtrykke glde over den fransk-tyske erklring af 9. december 1997 .
Som ordfreren mener jeg , at der er et ptrngende behov for p europisk plan at omstrukturere luft- og rumfartsindustrien , svel den civile som den militre .
Der er efterhnden ogs bred enighed herom .
<P>
Der er p dette felt behov for et strkt og integreret erhvervsliv . Det samme forhold gr sig i vrigt gldende inden for mange andre grene af industrien .
Jeg sprger mig selv , hvorfor man i andre grene af europisk industri ikke har vist samme vilje til i tide at gennemfre tilsvarende omstruktureringer og omlgninger .
Lad mig eksempelvis nvne vrftsindustrien og til en vis grad ogs tekstilindustrien .
Jeg tillader mig at nvne dette problem , fordi jeg efterhnden har fulgt udviklingen inden for industrien i nogle r , og jeg m undres over - men ogs beklage - disse forhold , ikke mindst p vegne af flere hundrede tusind arbejdstagere , som har fundet beskftigelse inden for disse brancher , men som i dag i alt for stort omfang er at finde i de arbejdslses rkker .
<P>
Nr jeg nvner problemet , skyldes det ogs , at vi kan pege p adskillige andre grene af industrien , som str over for de samme problemer .
Ingen kan lngere lukke jnene for problemerne , endsige bengte deres eksistens .
Jeg benytter lejligheden til at gentage , hvad jeg tidligere har ppeget : Vi m i Europa ophre med i liberalismens hellige navn at plgge os selv regler , bnd og begrnsninger , som vores konkurrenter ikke er underlagt , og som de derfor kan drage konkurrencemssig fordel af p verdensmarkedet .
<P>
For at vende tilbage til luft- og rumfartsindustrien og den udmrkede betnkning af Hoppenstedt , bifalder jeg , som ogs ordfreren , at der sker en styrkelse af Airbus Industrie gennem den planlagte omdannelse .
Ogs jeg beklager de ppegede svagheder og hber , at det lykkes at finde en lsning , nr det glder kommunikations- og navigationssatellitter . Jeg vil afslutningsvis understrege to forhold : For det frste m vi i fllesskab udvikle nste generation af udstyr og fly til militrt brug .
For det andet m vi i Europa aldrig glemme , at den civile og militre luft- og rumfartsindustri spiller en afgrende rolle ogs i forhold til socialpolitiske sprgsml . Ikke mindst takket vre de mange arbejdstagere , som direkte eller indirekte finder beskftigelse inden for denne gren af industrien .
Der m sledes ogs hurtigst muligt nedsttes europiske samarbejdsudvalg .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , vi har her en vellykket sag , en vellykket betnkning , en sag , vi i Europa kan vre stolte over , og som andre grene af europisk industri efter min opfattelse br tage ved lre af .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige tak til min kollega , hr . Hoppenstedt , for hans fortrinlige betnkning .
Han er en anerkendt ekspert p det omrde , og det skal vi efter min mening psknne .
Vi behandler en mangfoldighed af emner , og nr nogen har sat sig s godt ind i et emne , er det af helt srlig betydning .
<P>
Lad os nu g over til hans betnkning .
Jeg mener , at vi er ndt til at skabe betingelserne for , at der kan udvikles en europisk luft- og rumfartsindustri , men endnu vigtigere er det , at virksomhederne i den europiske rum- og luftfartsindustri virkelig slr sig sammen p fornuftig vis , og her er der stadig en del bne sprgsml .
Jeg mener isr , at et europisk foretagende inden for luft- og rumfart , som bestr af forskellige virksomheder , der hidtil har vret organiseret nationalstatsligt , i lngden ikke tler nogen statslig deltagelse .
Jeg mener , vi skal organisere denne sektor p privatkonomisk basis , og det glder i srlig grad for navnlig t land .
<P>
For det andet , hvad angr sprgsmlet om forsvarsteknik , skal vi virkelig samarbejde for ikke at sakke agterud i forhold til vores konkurrenter .
Der er naturligvis stadig en del meget mtlelige sprgsml , der str bne her , og vi bliver ndt til at erkende , at alt efter , hvor hvad udvikles , skal det ogs fordeles i overensstemmelse med de forskellige virksomheders markedsandele .
Men jeg vil lige gre opmrksom p , at hvad vi end laver i form af et europisk flles foretagende inden for luft- og rumfart , er vi bestemt ogs ndt til at gre det for at klare konkurrencen fra USA , men i bestemte dele af markedet br vi absolut samarbejde med USA , da nogle af de virksomheder , som slutter sig sammen i en europisk luft- , rumfarts- og forsvarskoncern , naturligvis ogs vil have forbindelser med USA og virksomheder dr .
Derfor alts : Opbygning af en strk position , men tillige samarbejde med virksomheder i USA .
<P>
Lige et par ord om satellitnavigationssystemet .
Hr. kommissr , vil De godt lytte nje til , hvad jeg siger om det punkt ?
Jeg er ikke sikker p , om vi i Europa-Parlamentet , De i Kommissionen og medlemsstaterne virkelig har gjort sig problematikken i forbindelse med det globale satellitnavigationssystem klar .
Vil vi virkelig gre os afhngige af USA ved , at vi sammen med amerikanerne udvikler et system , som de imidlertid ensidigt kan koble fra ?
Her bliver vi ndt til at overveje nrmere , hvorledes vi kan f vores egen europiske identitet , for dette sprgsml om den globale satellitnavigation er ikke kun vigtigt for luft- og rumfarten , det er vigtigt for hele transportpolitikken , og her skal europerne efter min mening st endnu strkere sammen .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , luft- og rumfartsindustrien beskftiger direkte 350.000 personer . Nr underleverandrvirksomheder tlles med , nr vi op p ca. en million beskftigede og en omstning p EUR 50 milliarder .
Luft-og rumfartsindustrien er imidlertid truet af konkurrencen fra USA , hvor denne gren af industrien modtager betydelig sttte til teknologisk udvikling , og hvor man i vrigt har formet i tide at tage hjde for den gede internationale konkurrence .
Den forelagte betnkning af Hoppenstedt kommer sledes p det rette tidspunkt .
<P>
Vi m i Europa handle hurtigt og effektivt , hvis vi vil opretholde vores placering inden for luft- og rumfartsindustrien .
Indsatsen br samle sig om fire hovedmlstninger .
Vi skal bygge videre p de frste vellykkede opsendelser af Ariane V .
Vi skal udvikle et langdistanceunderlydsfly af Airbus-typen , A3X .
Vi skal sikre , at udviklingen af de europiske navigationssatellitsystemer , GNS 1 og 2 , lykkes , svel rum- som jordsystemerne . Endelig skal vi , nr det glder forskning og udvikling , satse p satellitter , som er billigere og lettere , men som har stor ydeevne , sledes at de er tilpasset behovene inden for omrder som telekommunikation og observation , ligesom de skal kunne lse opgaver af forebyggende art ( der tnkes her primrt p beskyttelse mod naturkatastrofer ) .
<P>
For at imdeg konkurrencen fra USA m europisk luft- og rumfartsindustri sledes styrkes .
Der br tilstrbes en langt mere omfattende tilnrmelse mellem de involverede virksomheder .
Kun ad den vej kan Den Europiske Union vinde nye sejre inden for luft- og rumfartsindustrien og udnytte eksisterende viden og erfaringer i forbindelse med udviklingen af nye aktiviteter .
Teknologiske landvindinger inden for luft- og rumfartsindustrien er ensbetydende med get beskftigelse .
Derfor m vi vre srligt opmrksomme p at styrke denne gren af industrien .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , den forelagte betnkning sttter , i forlngelse af Europa-Kommissionens meddelelse , de igangvrende omstruktureringer inden for den europiske luft- og rumfartsindustri .
Jeg vil koncentrere mit indlg om dette sprgsml .
Airbus har vret en stor international succes . Ikke desto mindre finder jeg de igangvrende omvltninger srdeles risikable .
Kravet om at imdeg udfordringen fra Boeing anfres som vsentligste begrundelse for , at man nsker og finder det ndvendigt at danne en stor europisk koncern inden for luft- og rumfartsindustrien .
Jeg er enig i , at der er behov for en styrkelse af Airbus-gruppen , men vi m konstatere , at der foregr en hrd kamp om lederrollen i den nye Airbus-koncern mellem de fremtidige deltagere , der hidtil har vret medlemmer af en firmagruppe .
Ogs selvom en midtvejsrapport for nylig er tilget regeringen .
<P>
Jeg mener absolut , at det er ndvendigt , at den europiske luft- og rumfartsindustri bevger sig ind i en ny fase , men omfanget af og mlstningerne for de igangvrende omstruktureringer er os ikke ligegyldige .
Nr disse omstruktureringer primrt bygger p konkurrence- og rentabilitetshensyn , m det give anledning til bekymring for luft- og rumfartsindustriens fremtid . En industri , hvor der krves langsigtede investeringer , som ikke straks giver afkast .
En industri , hvis succes i vidt omfang afhnger af erfaring , uddannelse og anerkendelse af de ansattes kvalifikationer . Og i vrigt en industri , som i Frankrig altid har nydt godt af at henhre under den offentlige sektor , omend dette vkker mishag hos nogle af tilhrerne .
<P>
Endelig vil jeg tilfje , at vi jo ser en eksplosiv vkst i den globale eftersprgsel efter den civile luft- og rumfartsindustris ydelser . Dette stiller industrien over for udfordringer , som langt overgr , hvad vi hidtil har set , nr det glder begrnsning af miljgener , og nr det glder finansieringsomkostninger og demokrati .
Den konomiske krig , som er den kurs , vi er slet ind p , er efter min opfattelse nppe egnet til at imdeg disse udfordringer .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , det virker grotesk , at vi her har en betnkning , der iflge ordlyden handler om konkurrenceevne , men i virkeligheden handler om en sektor , hvor der er en tendens til , at sttten bliver stadig strre .
50 % er militr produktion , som udelukkende holdes i live med penge fra det offentlige .
Betnkningen taler om effektivitet .
Jeg siger Dem , at effektivitet og konkurrenceevne navnlig kunne opns , hvis omorganiseringen af luft- og rumfartssektoren blev knyttet til nedrustningsstrategien og ikke , som det foresls her , ved hjlp af en op- og omrustningsproces .
<P>
De Grnne nrer isr store betnkeligheder ved , at der gennem den ubeskyttede fusionsaktivitet i luft- og rumfartsindustrien sttes en proces med europisk militr oprustning i gang , som ikke lngere gr det muligt at vende om , og alt det sker uden gennemskuelighed og demokratisk kontrol .
Her bliver forsknings- og udviklingspenge anvendt forkert .
Det ville i betragtning af klimandringerne vre langt mere p sin plads at anvende dem p omrder som vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus Saint Genis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke hr . Hoppenstedt for den forelagte betnkning og i forlngelse af de indlg , vi allerede har hrt , understrege behovet for en omstrukturering af den europiske luft- og rumfartsindustri .
I de enkelte lande og virksomheder er man imidlertid opmrksomme p dette behov og arbejder i jeblikket p at finde en lsning , som er tilfredsstillende for alle parter .
<P>
Europa-Parlamentet br flge dette arbejde , som det skrider frem , men ogs sikre , at der gres fremskridt p det sociale omrde , i srdeleshed nr det glder nedsttelse af europiske samarbejdsudvalg , sdan som det ogs blev understreget for et jeblik siden .
Hr. kommissr , der er helt oplagt tale om en gren af industrien , som har stor strategisk betydning , dels i kraft af dens forsvarspolitiske betydning , dels i kraft af de perspektiver , den rummer for p globalt plan at udvikle nye luft- og rumfartsteknologiske ydelser inden for en tidshorisont p 50 r .
Vi m derfor heller ikke vurdere den igangvrende omstrukturering ud fra en rent liberalistisk eller kapitalistisk synsvinkel .
Det er s store kontrakter , der indgs inden for denne gren af industrien , at de selvsagt har betydning for levestandarden i Europa .
Den Europiske Union br derfor ikke foretage nedskringer i sttten til forskningen p dette felt , men tvrtimod sttte industrien . Ogs USA ' s regering yder en betydelig sttte til en omstrukturering af den amerikanske luft- og rumfartsindustri .
<P>
Sttten br , som hr . Hoppenstedt foreslr , vre af tilskyndende art , men vi m under ingen omstndigheder reducere sttten , hvad enten den hidrrer fra medlemsstaternes budgetter eller fra EU .
Der er grund til specielt at nvne A.3XX-projektet. Projektet er rigtignok forbundet med uhyre store omkostninger , men svre langdistancetransportfly er den afgrende prvesten , som vidner om luftfartsindustriens knowhow , og en flytype , som vil have stor PR-vrdi for en hel produktserie , p samme mde som model 747 har haft det for Boeing gennem de seneste 20 r .
<P>
Vi kommer derfor ikke uden om dette projekt .
Jeg vil gerne understrege , at vi har fuld tillid til , at alle de involverede virksomheder , og i srdeleshed Arospatiales medarbejdere og udviklingsafdeling i Toulouse , vil kunne fuldfre dette enestende projekt .
Vi br imidlertid ogs i forbindelse med dette finansielt ambitise program sge at organisere og sprede underleverandrvirksomhederne p en mere hensigtsmssig mde og derigennem udnytte dette flagskib i europisk industri til gavn for industriens udvikling i alle de berrte omrder i Europa .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , ingen hilser luft- og rumfartsindustriens succes med strre tilfredshed end Den Nationale Front , og vi glder os over det forbilledlige samarbejde , der foregr i forbindelse med svel Airbus-projektet som Ariane-projektet .
<P>
Der er grund til endnu en gang at understrege , at disse succesprojekter p ingen mde er EU-institutionernes fortjeneste . Succeserne kan alene tilskrives de virksomheder , de ingenirer og de arbejdere , der alle yder en stor indsats i forbindelse med projekternes afvikling .
Vi glder os endvidere over de bestrbelser , der udfoldes for at undg , at vores land overlades til den amerikanske gigantvirksomhed Boeing-McDonnells dominans . Ja , inden for visse segmenter har denne gigant endog monopoliseret markedet .
Men den skjulte dagsorden , som anes bag den forelagte betnkning af Hoppenstedt , finder vi foruroligende .
Under dkke af konomiske fordele og det altfavnende begreb integration bevger vi os hen imod en privatisering og europisering af forsvarsindustrien .
<P>
Under dkke af privatisering bevger vi os dels hen imod en situation , hvor Kommissionen i Bruxelles kontrollerer medlemslandenes forsvar , dels risikerer vi at se en svkkelse af vores militrindustri , som bliver et bytte for alle tnkelige overtagelsestilbud .
Srligt foruroligende er det , at man p intet tidspunkt synes at knytte disse problemer inden for industrien sammen med sikkerhedspolitiske og overordnede hensyn og interesser i de enkelte stater , end ikke i en tnkt europisk superstat .
Integration af civil og militr luft- og rumfartsindustri har i virkeligheden ikke til forml at opn en synergieffekt , at opn teknologiske fordele eller bedre muligheder for sttte til forskningsaktiviteter . Mlet er udelukkende at gre rustningsindustrien til en del af EU ' s fllesgods , overlade den til markedskrfternes frie spil og EU ' s faste greb .
<P>
Nr det glder den civile luftfartsindustri , m jeg p det kraftigste advare mine franske kolleger mod flgerne af den planlagte omdannelse af den konomiske firmagruppe Airbus til et selskab .
Umiddelbart vil det betyde en flytning af hovedkontoret til Holland og p lngere sigt ogs en udflytning af produktionsenhederne .
Stordriftsfordele og mindre fragmenterede markeder kan opns ad andre veje , end de her anviste , hvor vores virksomheder overlades til privatkapitalen og fllesskabsretten .
Hr. formand , det er afgjort ikke Kommissionen , vi skal henvende os til for at finde sdanne andre veje .
National sikkerhed og strategisk vigtige industrier er sprgsml , som er alt for vigtige til , at de br overlades til Kommissionen .
Vi har i Frankrig ikke glemt Kommissionens bemrkelsesvrdige indsats , nr det glder skibsvrfterne .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , ordfreren pegede meget tydeligt p den betydning , den europiske luft- og rumfartsindustri har som virkelig vigtig konomisk faktor i fremtiden .
Jeg husker stadig debatterne i Europa-Parlamentet om andre meddelelser fra Kommissionen , hvor der igen og igen blev gjort opmrksom p , at Den Europiske Unions konkurrenceevne og fremtidschancer ogs og netop inden for industripolitikken afhnger af udviklingen inden for denne sektor .
Det udelukker naturligvis ikke , at man er ndt til endnu en gang at fremhve og tage hensyn til den politiske side af sagen , som trder klart frem netop i sammenhng med denne sektors civile og militre komponenter .
<P>
Man br virkelig stille sig det sprgsml , om markedet p dette omrde virkelig er organiseret , og om det er muligt . Om alts sttte til den militre sektor som i andre af verdens regioner rent faktisk frst bner mulighed for gode civile produkter , som er konkurrencedygtige .
Nr jeg gr opmrksom p , at vi i Den Europiske Union jo fortsat har en meget lille andel af verdensmarkedet , og nr vi ser , at vrdien af den luft- og rumfartstekniske eksport i 1996 kun lige androg ECU 15 milliarder , som kun svarer til ca . 3 % af den samlede EU-eksport , bliver vi klar over , at Den Europiske Union i betragtning af denne sektors betydning p trods af alle de positive resultater skal n mere .
<P>
Den europiske luft- og rumfartsindustri str over for store udfordringer .
Det gode ved Kommissionens meddelelse og ved Hoppenstedt-betnkningen er , at de klart fremhver det og netop , hvad angr produktion til civile forml , noterer , hvor hrd konkurrencen er p et globalt marked .
Langt den strste konkurrent p verdensmarkedet er og bliver USA - det er ikke nyt - med en andel p 58 % .
Hertil kommer , at virksomhedsstrukturerne i USA er anderledes .
Heller ikke det er nyt , og derfor kan Europa-Parlamentet kun sttte de krav , der igen en gang blev fremhvet under debatten i dag , nemlig at splittelsen i luft- og rumfartsindustriens industrielle strukturer skal bringes til ophr .
Det store antal luft- og rumfartsvirksomheder p et relativt lille indre marked medfrer en opsplitning af forsknings- , produktions- og salgspotentialet , hvilket absolut ikke er uden indflydelse p Den Europiske Unions konkurrenceevne .
<P>
I modstning til de amerikanske virksomheder ser europiske producenter sig nppe i stand til at dkke de stadigt voksende udviklings- og finansieringsrisici .
Ogs derfor er det vigtigt at n frem til nye former for virksomhedssamarbejde ogs for at f stordriftsfordele og udnytte teknologiske og fagspecifikke synergieffekter mellem de forskellige omrder inden for luft- og rumfart .
Derfor er det vigtigt at vinde terrn og ikke fortsat tabe terrn .
<P>
Situationen er srlig kritisk , fordi den europiske luft- og rumfartsindustri principielt rder over et stort og velkvalificeret beskftigelsespotentiale .
Branchen er blandt de 15 strste industrigrene , beskftiger i alt mere end 370.000 mennesker og srger derudover for tusinder af arbejdspladser i underleverandrindustrien og p andre omrder af hjteknologisektoren .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til , at den i dette dokument om industripolitikken og ogs i andre af de industrielle arbejdsgruppers dokumenter omsider i hjere grad redegr for og gr det klart , at arbejdstagerrettigheder har deres plads i videreudviklingen af industrigrene og navnlig ogs fastslr princippet om sdanne industrisektorers medbestemmelse .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , undskyld , jeg trkker p smilebndet , men det er rart , nr man i denne sene time ogs frer en politisk drftelse .
Jeg vil imidlertid rette en srlig tak til hr . Hoppenstedt , fordi han forstr konsekvent og udholdende at fremme vigtige emner som f.eks. udviklingen af et globalt satellitnavigationssystem ikke kun p den ene side af Atlanten , men ogs p den anden .
<P>
Det er vigtigt , at der er konkurrence ogs i forbindelse med disse teknologier , s man ikke er afhngig af kun n udbyder , for nr vi tnker p , at vi for fremtiden kan knytte dette satellitnavigationssystem sammen med UMTS ( mobil og trdls kommunikation ) , bner der sig helt nye perspektiver .
Derfor vil jeg i min egenskab af medlem af Budgetudvalget opfordre Kommissionen til omsider at forelgge en prcis finansramme for udviklingen af dette system . S fr vi nemlig brug for den relevante hardware , software og mainware .
Det vil give mange nye arbejdspladser i Europa .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg vil omtale et aspekt , som ikke udtrykkeligt nvnes i denne udmrkede betnkning , nemlig sprgsmlet om underleverancer .
Luft- og rumfartsindustrien er ordregiver for hundreder af sm og mellemstore virksomheder i de fleste af Den Europiske Unions medlemsstater .
Nr f.eks. Airbus slger mange fly , betyder det en god forretning for mange underleverandrfirmaer , og det sikrer mange arbejdspladser .
Alene af den grund kan der ikke gres nok for den europiske civile luftfart og for rumfarten .
<P>
For virkelig at f registreret denne sektors betydning er det vigtigt , at Kommissionen udarbejder en undersgelse af disse underleverancers omfang .
Den skulle navnlig ogs omfatte andelen af sm og mellemstore virksomheder og antallet af beskftigede i underleverandrindustrierne .
Det ville endvidere vre interessant at f registreret , hvilke markeder underleverancerne kommer fra og p det grundlag kunne bedmme , om f.eks. Airbus virkelig er et paneuropisk fly .
<SPEAKER ID=313 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , den forelagte betnkning af Hoppenstedt indeholder en grundig analyse af situationen inden for den europiske luft- og rumfartsindustri .
Der er tale om en fremragende betnkning , som jeg p vegne af Kommissionen vil udtrykke tak for . Ogs fordi betnkningen inddrager de vsentligste af de begivenheder , som har fundet sted siden september 1997 , hvor Kommissionens meddelelse blev vedtaget .
Jeg minder om , at formlet med Kommissionens meddelelse er at gre opmrksom p det ptrngende behov for en omstrukturering og omlgning af den europiske luft- og rumfartsindustri .
Som det vil vre bekendt , vil globalt set kun ganske f producenter kunne overleve p lidt lngere sigt , hvilket dels skyldes denne sektors srlige karakter , dels den hrde internationale konkurrence p dette felt .
<P>
Den amerikanske luft- og rumfartsindustri har p nuvrende tidspunkt allerede gennemfrt en sdan omstrukturering .
Den tller i dag kun fire virksomheder mod ca . 20 i 1980 .
Til hr .
Malerba : Kommissionen ser afgjort positivt p et samarbejde mellem USA og Europa . Der kan da i vrigt ogs nvnes gode eksempler herp .
Jeg tnker p samarbejdet mellem Snecma og General Electric . Men vi skal indg som partnere i et sdant samarbejde , ikke som underleverandrer .
Forudstningen for et samarbejde er derfor , at den europiskeluft- og rumfartsindustri opnr samme styrke som den amerikanske p det internationale marked .
Den aktuelle virkelighed ser imidlertid ganske anderledes ud , som ogs ordfreren har understreget . Den europiske luft- og rumfartsindustri er fortsat strkt fragmenteret , bde geografisk og i henseende til produkter .
<P>
Som det blev nvnt af fru Randzio-Plath , tror jeg , str europisk luft- og rumfartsindustri over for tre store udfordringer . Den frste m tilskrives de omhandlede produkters kompleksitet .
De strkt stigende udviklingsomkostninger og finansielle risici overstiger selv de strste europiske virksomheders midler .
Den anden udfordring hnger sammen med markedsvilkrene .
Rustningsindustrien finder ikke i noget EU-land afstningsmuligheder , der mler sig med det amerikanske marked .
Det samme glder mulighederne for sttte til forskning og teknologisk udvikling , som ikke tler sammenligning med den sttte , amerikanske virksomheder modtager fra regeringen .
Den tredje udfordring beror p det forhold , at europiske virksomheder ikke kan opn de samme stordriftsfordele som deres amerikanske konkurrenter .
<P>
Medlemslandene m derfor se i jnene , at den europiske luft- og rumfartsindustris fremtid hnger nje sammen med de strukturer og den gensidige afhngighed , der eksisterer inden for Den Europiske Union .
Vist skal virksomhederne udgre drivkraften i den omtalte omstrukturering , men ogs medlemslandenes regeringer kommer til at spille en vsentlig rolle i processen .
Regeringerne skal sikre virksomhederne smidige rammer og tilbyde egnede sttte- og uddannelsesstrukturer for derigennem at bidrage til , at der etableres nye virksomheder p europisk plan .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse forudstter en vellykket omstrukturering en hj grad af integration p europisk plan , bde af de forskellige brancher inden for luft- og rumfartsindustrien og af civile og militre aktiviteter .
Som flere af Europa-Parlamentets medlemmer har ppeget , m frste skridt p vejen mod en sdan omstrukturering best i en omdannelse af Airbus Industrie . Omdannelsen er i vrigt allerede vedtaget og betyder , at der stiftes et selskab bestende af de virksomheder , som i dag deltager i den konomiske firmagruppe .
De europiske virksomheder vil endvidere nyde godt af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og af fllesskabsretlig regulering af offentlige indkb p det rustningsindustrielle omrde .
<P>
Til fru Ainardi vil jeg godt sige , at den civile luft- og rumfartsindustri , som i 1980 tegnede sig for ca .
30 % af den samlede omstning inden for europisk luft- og rumfartsindustri , i dag udgr 60 % .
Der er sledes sket en mrkbar udvikling p dette felt . De civile aktiviteter dominerer i forhold til de militre , og denne dominans m forventes at blive endnu mere markant i takt med den stigende civile eftersprgsel .
Problemer med en omstrukturering af forsvarssektoren m sledes ikke f os til at udskyde indsatsen p det civile omrde .
<P>
Som svar p fru Randzio-Plaths og hr . Caudrons indlg vil jeg gerne ganske kort tilfje et par bemrkninger vedrrende beskftigelsesproblemet .
I Kommissionens meddelelse indgr ogs hensynet til beskftigelsen inden for luft- og rumfartsindustrien , omend indirekte .
Den styrkelse af luft- og rumfartsindustriens konkurrenceevne , Kommissionen anbefaler , indebrer selvsagt ogs en styrkelse af beskftigelsen , ikke alene inden for luft- og rumfartsindustrien , men ogs i andre grene af industrien .
Det er netop indsatsen for at styrke konkurrenceevnen , som har gjort det muligt at bremse den nedgang i beskftigelsen , vi har oplevet siden 1990 .
Beskftigelsestallet er i dag stabiliseret og ligger p ca . 380.000 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , srligt henvendt til hr . Malerba og hr. de Lassus , at Kommissionen rent faktisk tager initiativer med henblik p at fremme forskning og teknologisk udvikling .
Kommissionen tager endvidere initiativer inden for omrder som luftfart og navigationssatellitter .
De vil erindre , at disse sprgsml var emne for en meddelelse fra Kommissionen i januar 1998 .
Kommissionen vil i frste halvr 1999 udarbejde en ny meddelelse , som vil indeholde konkrete forslag til en indsats p omrdet navigationssatellitter . Meddelelsen vil ogs omfatte forslag til finansiering af nvnte indsats .
Kommissionen har endvidere taget initiativ til og fremlagt forslag om standardisering og oprettelse af en flles myndighed med ansvar for luftfartssikkerheden .
<P>
Som tidligere nvnt er det imidlertid altafgrende , at virksomheder og medlemsstater i Den Europiske Union yder en integreret indsats og ad den vej skaber de rammer , som er ndvendige for at sikre , at den europiske luft- og rumfartsindustri overlever og fortsat udvikles .
Hr. ordfrer , den fremlagte betnkning er et vgtigt bidrag i denne henseende , og Kommissionen takker herfor .
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=16>
Euromnterne
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0401 / 98 ) af Soltwedel-Schfer for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 975 / 98 om plydende vrdi og tekniske specifikationer for euromnter , som er bestemt til at sttes i omlb ( KOM ( 98 ) 0492 - C4-0597 / 98-98 / 0270 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=316 NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , hr. kommissr de Silguy , mine damer og herrer , den forordning , der skal ndres i dag , fastlgger den plydende vrdi og de tekniske specifikationer for de euromnter , som er bestemt til at sttes i omlb .
Dernst vil jeg gerne i forbindelse med Den Monetre Union sige noget til min ministerkollega Fischer , som er i Rom .
Det kommer til slut .
<P>
De sprgsml , der skulle trffes bestemmelser om i betnkningen , var antallet af mnter , der skal indfres , deres plydende vrdi og endelig valg af materiale og de tekniske specifikationer .
Under frstebehandlingen gik Europa-Parlamentet ind for at reducere de foreslede otte vrdier af euromnterne til seks og ge svagsynedes og blindes mulighed for at skelne mellem mnterne ved at lade mntens strrelse vokse i takt med strre plydende vrdi .
Efter at Rdet desvrre har afvist dette og andre ndringsforslag , heriblandt dem , der gik ud p at udelukke anvendelsen af nikkel p mnternes overflade , opfordrer Parlamentet i andenbehandlingen p ny Rdet til at tage hensyn til udtalelsen fra sammenslutningen af de blindes organisationer og reducere antallet af mnter .
<P>
Men ogs denne gang har vi desvrre prdiket for dve ren . I dag m vi derfor i forslaget til forordning om ndring af en forordning , som kun lige er et halvt r gammel , lse , at automatindustrien krver en tydelig forskel p 50 cent- og 20 cent-mnten for at udelukke risikoen for svigagtig anvendelse af manipulerede 20 cent-mnter i stedet for 50 cent-mnter .
Sammenslutningen af de blindes organisationer i Europa er ikke tilfreds med muligheden for at skelne imellem 50 cent- og 10 cent-mnten , da de ville kunne forveksles p grund af for store ligheder i de tekniske specifikationer .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vedtog med et knebent flertal , at jeg som ordfrer ikke p ny her skal foresl , at en af de plydende vrdier udgr .
Vi skal alligevel forholde os til et ndringsforslag herom , der er vedtaget med stort flertal , ved afstemningen i morgen .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik var ganske vist for indfrelsen af en guldmnt med en plydende vrdi af EUR 100 , og naturligvis m metalvrdien af og omkostningerne ved fremstillingen af denne mnt ikke i nvnevrdi grad overstige dens vrdi , hvilket betyder , at mnten p EUR 100 mske kunne f samme strrelse som en fransk mnt med en plydende vrdi af 20 centimer .
<P>
Det vil jeg ikke g ind p i detaljer , men jeg vil anmode hr. de Silguy om ikke s meget at tnke p , om nogen taber ansigt , men snarere tnke p , at denne euromnt af guld kommer alligevel .
Det er kun et sprgsml om tid .
Med henblik p at ge den symbolske vrdi af denne mnt p EUR 100 for et enigt Europa og en strk flles valuta br den i modstning til de vrige mnter ikke have en national side , men ens for alle et symbolladet motiv med relation til Den Europiske Union .
Det kunne f.eks. vre kendte mennesker .
Det tror jeg , man ville kunne enes om .
<P>
Jeg indledte med at sige , at jeg i dag ogs vil komme ind p resultaterne fra Rom . Til slut vil jeg gerne sige noget til min tyske udenrigsministerkollega Fischer .
Situationen er den , at hr . Fischer i dag i Rom har knyttet Den Monetre Union sammen med Den Vesteuropiske Union eller den skaldte forsvarsunion .
Efter at Den Monetre Union s at sige er lykkedes , det frste skridt er taget , kan der nu aktivt etableres en udenrigs- og sikkerhedspolitik og Vesteuropisk Union .
Hr . Fischer farer for hurtigt frem .
Den Europiske Monetre Union er det frste skridt .
Det andet skridt er en social- og miljunion .
Kun sledes kan europisk konomi udformes .
Det er vsentligt .
<P>
Min kollega fra partiet De Grnne tager desvrre det andet skridt fr det frste .
Derved kommer vi og han til at snuble .
Overlsser man Den Monetre Union , og det er det , der sker her , er der risiko for at snuble .
Ikke alle europiske nationer , som er med i Den Monetre Union , er tillige med i Den Vesteuropiske Union .
Det anmoder jeg indtrngende om , at alle er opmrksomme p ! Det glder f.eks. for strig , Finland og Irland .
Her rejser sig det sprgsml , om neutralitet skal byttes med euro , et meget prekrt og mtleligt emne .
Er det nu den tyske udenrigspolitik ?
<P>
Jeg understreger , at Irland , Finland og strig p ingen mde vil vre indforstet med sdanne tanker , og det vil jeg som reprsentant for De Grnne fra Tyskland for vrigt heller ikke .
Den , der behandler europiske nationers neutralitet for overfladisk , bevirker , at tilliden til den europiske tanke og Den Monetre Union forsvinder .
Jeg har fremhvet det s kraftigt , fordi det har taget lang tid og fremover vil tage lang tid at skabe tillid til den europiske valuta .
Den m vi ikke stte p spil ved , at nogen , det vre sig den grnne udenrigsminister eller en hvilken som helst anden , overlsser Den Monetre Union med andre ml .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er klar over , at vi , som det ogs er ppeget af ordfreren , p nuvrende tidspunkt kun har strkt begrnsede muligheder for at f gennemfrt forbedringer af euromnterne .
<P>
Jeg tnker naturligvis p de forbedringer , som er omtalt i den foreliggende betnkning , og som nskes gennemfrt af hensyn til blinde og svagtseende , men ogs af hensyn til andre befolkningsgrupper .
Jeg sttter derfor forslaget om helt at lade 20 cent-mnten udg , hvilket vil lse en del af de problemer , der ppeges .
Jeg sttter ligeledes forslaget om at ndre 50 cent-mnternes og 10 cent-mnternes tekniske specifikationer , hvilket ogs vil lse en del af de problemer , der ppeges .
<P>
I vrigt vidner det sprgsml , der her rejses , endnu en gang om , hvor megen tid og hvor mange penge vi kunne have sparet , hvis man i hjere grad havde konsulteret borgerne og Europa-Parlamentet og lyttet til vores anbefalinger .
Tillad mig i denne forbindelse endnu en gang at udtrykke min beklagelse . Jeg beklager , at man har besluttet at udstede alt for mange forskellige mnter og sedler .
Nr hertil kommer den helt latterlige beslutning om , at euromnterne skal have en side med nationalt prg , fr vi som resultat en alt for lang fremstillingstid , alt for hje omkostninger og alt for stor risiko for forveksling og bedrageri .
Havde vi truffet beslutning om en enklere og mere fornuftig lsning , kunne vi have forkortet overgangsperioden , der strkker sig over perioden fra 1. januar 1999 til 1. januar 2002 .
Denne overgangsperiode er efter min opfattelse for lang og vil indebre en undig risiko for fejl , svig og bedrageri , hvilket gr ud over de svageste grupper i befolkningen .
En kortere overgangsperiode ville have vret en klar fordel for bde svagtseende og alle andre borgere .
<P>
Ordfrerens forslag betegner et skridt i den rigtige retning , og jeg sttter da ogs disse forslag . Endvidere sttter jeg forslaget om , at der indfres en guldmnt p EUR 100 .
Det vil vre en god id ud fra en konomisk betragtning .
Endvidere vil det vre en mnt , som har symbolvrdi , og som i vrigt givetvis ogs rummer flelsesmssige vrdier .
P denne baggrund sttter jeg den forelagte betnkning og de ndringsforslag , som ordfreren har fremlagt , og som udvalget i vrigt har vedtaget med stort flertal .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerede for et r siden formulerede vi vores principper i Europa-Parlamentet : Der indfres en euro af guld , og antallet af mnter med forskellig plydende vrdi reduceres til seks , idet mske 2 og 20 cent udgr .
Derved kunne vi p den ene side lige som i forbindelse med bestemmelsen om mnternes nationale bagsider ge borgernes positive instilling til den nye valuta og p den anden side opn praktiske forenklinger .
<P>
I tiden efter den definitive indfrelse skal vi for vrigt fortsat absolut holde je med de praktiske virkninger for det daglige betalingssystem eller mske udarbejde en undersgelse deraf .
Sledes trder den laveste pengeseddel med plydende vrdi EUR 5 , hvilket svarer til ca . ATS 70 og er lig med to af de mest benyttede strigske pengesedler , nemlig 20 og 50 schillingsedlerne .
Disse belb vil snart skulles afvikles i mntform , det vil sige , at vi for fremtiden skal have store pengeskke i stedet for tegnebger .
Eller er udviklingen af electronic money inden da s langt fremme , at disse problemer kan undgs , eller er det ndvendigt at lade en seddel p EUR 1 eller 2 trde i stedet for sedlen p EUR 200 ?
Det er mske ikke noget , der skal drftes i forbindelse med den direkte indfrelse , men jeg mener bestemt , at disse ting br indg i vores fremtidige overvejelser .
<P>
Endelig bifalder jeg de seneste udtalelser om , at der ikke m sttes sprgsmlstegn ved Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Denne uafhngighed skal under alle omstndigheder bibeholde sin helt centrale position i Den Monetre Unions struktur med henblik p at sikre en fornuftig og frem for alt stabil monetr politik . For det er kun den strategi , som ogs fremover kan vinde de europiske borgeres tillid .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. kommissr , kre kolleger , benbart er nogle af de foreslede mnter nemme at forfalske og vanskeligt genkendelige for blinde .
Ikke desto mindre krvede Parlamentet i december 1997 , at antallet af mnter skulle vre s lille som muligt , og at mnternes vrdi skulle sammenkobles med deres diameter , netop for at undg falskneri og for at gre det nemmere for blinde .
Flertallet i Parlamentet , hvilket ordfreren allerede har understreget , forstod alts ikke , hvorfor der absolut skulle bringes otte forskellige mnter i omlb , srligt fordi elektroniske penge om kort tid vil erstatte mnten .
S vidt jeg ved , findes der ikke andre mntsystemer i Europa med s mange forskellige mnter .
Rdet og Kommissionen gjorde os imidlertid opmrksom p , at vi skulle skynde os , fordi mntproduktionen skulles sttes i gang .
Mske mente man , at design og produktion var et teknisk anliggende , som Parlamentet ikke havde forstand p .
Hverken Kommissionen eller finansministrene vedtog vores forslag om at lade 2 og 20 cent-euroen bortfalde .
Hvad kan vi nu fastsl ?
Heller ikke eksperterne har haft held til at designe mnter , som svagtseende let kan genkende , og som er sikret mod forfalskning .
Vi har ikke tabt tid , fordi Parlamentet ville indgive ndringsforslag , men fordi det hele nu skal gres om .
Det ser umiddelbart ikke ud til , at de involverede instanser denne gang vil tage hensyn til vores mening .
Jeg hber , at jeg tager fejl , hr. kommissr . Vi medgiver gerne , at det er klogt af Kommissionen at lytte til det europiske blindeforbund og til automatindustrien .
Jeg bakker helt op om fru Schfers forslag , og jeg takker hende for den mde , hun har behandlet denne sag p .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg er helt enig i indholdet af ordfrerens bemrkninger , hvad angr mnternes socialpolitiske komponenter .
Rdet har i dette sprgsml ikke vist social forstelse .
Indfrelsen af euroen ville vre en enestende chance for at bevise , at Den Europiske Union er rede til at rkke de medborgere , som skbnen har handlet ilde med , en hjlpende hnd .
I forvejen befinder mange medlemsstater sig stadig i middelalderen , nr det glder faciliteter til handicappede , i det mindste i forhold til USA .
Lejligheden til at udforme disse mnter sledes , at ogs blinde og svagsynede nemt kan fle sig frem til deres vrdi , er desvrre blevet forsmt .
P den mde kunne man ellers s at sige have givet euroen en menneskelig dimension .
<P>
Jeg gr ind for , at der indfres en guldmnt med en plydende vrdi af EUR 100 , for derved , som ordfreren s smukt siger i sin betnkning , tilfres den nye valuta et symbolladet aspekt .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Kommissionens ndringsforslag m bifaldes , da de er en gevinst for de svagsynede , for forbrugerbeskyttelsen og for sikkerheden mod forfalskning . Det har ordfreren allerede med rette gjort opmrksom p .
Dog m jeg helt rligt sige , at Europa-Parlamentet allerede for et r siden var net til denne erkendelse , og det udarbejdede uhyre fornuftige forslag .
Kommissionen vurderede ogs , at de var gode , men at de ikke kunne gennemfres p grund af tidsforlbet og tidspresset .
Jeg finder det p den baggrund beklageligt , at det s i r gennem lobbyarbejde lykkedes at ndre forslaget til forordning .
Jeg synes nu engang , at vi i Europa-Parlamentet stadig er forbrugernes og borgernes egentlige reprsentanter .
<P>
Jeg anser det for rigtigt , at 50 cent-mnten gres 0 , 8 g tungere , s automater bedre kan skelne mellem 50 cent og 20 cent .
Jeg anser det for rigtigt , at 50 cent- og 10 cent-mnternes rand udformes anderledes , da de to mnter hidtil har vret vanskelige for svagsynede at skelne fra hinanden .
P den baggrund skal der stemmes for forslaget , men det er svrt at se , hvorfor netop Parlamentets forslag ikke kunne gennmfres , idet vores erkendelser vel er lige s gode som sammenslutningernes .
Nu skal alt sttes ind p , at disse mnter accepteres , ikke kun af finansmarkederne og finansaktrerne , men ogs af befolkningen , og netop fordi valutastabilitet er af s stor betydning for alle borgere , skal fremstillingen p nuvrende tidspunkt ogs kunne gre det klart , at sikkerheden mod forfalskninger er garanteret ogs i forbindelse med denne ndring , for jeg mener , at det var et af argumenterne imod Europa-Parlamentets forslag .
<P>
Jeg sttter endvidere ordfreren i , at vi har brug for en form for stabilitetssymbol i Den Europiske Monetre Union , som bliver et stabilitetsfllesskab .
Hvad taler for at prge en mnt p EUR 100 i guld ?
Efter min mening alt !
Forslaget harmonerer ogs med den beslutning , Det Europiske System af Centralbanker har truffet om kun at have 15 % af valutareserverne i guld .
P baggrund af de nationale centralbankers store beholdninger af guld er dette forslag sledes fornuftigt , bde hvad angr den monetre politik og i konomisk henseende , fordi negative virkninger af den mulige oplsning af guldreserverne p markedspriserne p guld undgs .
<P>
En euromnt af guld kan endvidere bidrage til at skabe tillid til Den Monetre Union som et stabilitetsfllesskab , det er givet en vigtig grund .
Mange europiske regeringer har nemlig tidligere benyttet metal og dets vrdi til at bevise deres engagement i stabilitet .
En euromnt af guld kan sledes viderefre denne gode tradition .
Derfor opfordres de europiske finansministre og centralbanker til omsider at beslutte sig for euromnten af guld , for medmindre centralbankernes modstand overvindes , gr det heller ikke i dette tilflde .
<P>
Kommer der uventet - og det glder tillige som en beroligelse - en voldsom eftersprgsel efter disse mnter , som medfrer et misforhold mellem markedsvrdien og den nominelle vrdi , kan prgningen af guldmnten indstilles .
Det er ogs sket med andre mnter , f.eks. den franske slvmnt .
Men i frste omgang har engagementet ogs i dette tilflde bidraget til at stabilisere valutaen .
Finansministrenes argument for , at der ikke m eksistere en mnt p EUR 100 , fordi der allerede findes sedler p EUR 100 , er efter min mening ogs forkert .
I mange stater er man ogs ved andre belb get frem i to spor .
Endelig kan al konkurrence mellem pengesedler og mnter af samme strrelsesorden undgs .
Mnten p EUR 100 er desuden efter Napoleon-mnten p FRF 200 , som cirkulerede overalt i Europa , omsider et pengestykke af omstning og vrdi , og det vil mske f manges hjerte til at banke endnu varmere for euroen .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er blevet sagt alt sammen , bare ikke af alle og navnlig ikke af mig .
Derfor vil jeg kun sige nogle f ord om hele emnet .
Jeg synes at det er fremragende , at fru Soltwedel-Schfer har bakset s flot med denne betnkning og stadig gr det ogs i dag , selvom prgningen af mnterne for lngst er get i gang og bringer det op , vi drfter her i dag .
Jeg synes endvidere , at det er godt , at alle de ting , vi allerede n gang har fremsat , nu ogs tages op af Kommissionen , navnlig det emne , som berrer de 11 millioner svagsynede .
Jeg synes , at det her bliver klart , at vi ogs i disse befolkningsgrupper sger at opn tillid til den nye valuta .
Jeg mener , at her f uger fr indfrelsen af euroen er netop tillidsskabende foranstaltninger pkrvede , og det bidrager netop dette til .
<P>
Jeg er egentlig relativt rolig ved , at - som ogs hr . Rbig klart gjorde opmrksom her - den tyske finansminister nu omgende gr ind i mlkurven og ligeledes forsvarer tillidsskabende foranstaltninger i stedet for at drage Centralbankens suvernitet og uafhngighed i tvivl gennem uoverlagte udtalelser .
<P>
Jeg kan kun udkrystallisere det , som ogs her hos os er uomstridt : Kun hvis Den Europiske Centralbank bevarer sin uafhngighed - og det gr den , det er heller ikke blevet gjort klart , at den ikke skal bevare den - kan den gennemfre sit verste ml at sikre prisstabilitet .
<P>
Prisstabilitet er jo nu engang , som vi alle ved , en af de konomiske rammebetingelser , som begunstiger investeringer og dermed fremmer vkst og beskftigelse .
For endnu en gang at citere hr . Duisenberg , som ogs har sagt det her , er valutaens stabile vrdi den monetre politiks bedste bidrag til bredygtig konomisk vkst og til afskaffelse p langt sigt af arbejdslsheden .
God nat !
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg vil gerne fremfre nogle personlige synspunkter .
Jeg forstr ordfrerens hensigter med at afskaffe en af mnterne . Derimod vil jeg fremstte en forsigtig advarsel mod at prge s stor en mnt som 100 euro i guld .
<P>
Denne advarsel bunder i to ting .
For det frste vil det ikke fungere som en mnt .
For det andet opfordrer det til svel forfalskninger som bedragerier .
Det er nemlig helt umuligt at forestille sig , at man gennem prgningen af denne guldmnt vil stabilisere guldprisen p lngere sigt .
Guldprisen vil variere med udbud og eftersprgsel . Hvis guldprisen s stiger til mere end dette nominelle niveau , vil alle disse euromnter forsvinde ud af omlb .
Hvis guldprisen derimod falder til under den nominelle vrdi , vil folk vre tilskyndet til at kbe guld i metalform og stbe eller prge sdanne mnter .
Vi skal vide , at det er langt , langt enklere at forfalske en mnt end at forfalske en seddel .
<P>
Dette , hr. formand , er ogs den anden grund , nemlig , at selvom guldprisen - mod forventning - skulle blive liggende p omtrent det niveau , som denne mnt er prget for , er det faktisk langt enklere at forfalske denne type mnt .
Bly har f.eks. omtrent samme vgt som guld .
Det er sledes ingen kunst at stbe en blymnt og belgge den med et tyndt lag guld og p den mde hente store fortjenester p bedragerier .
Min lille , stille advarsel er alts blot , at jeg ikke tror , at man kan forestille sig en fungerende EUR 100 guldmnt .
<SPEAKER ID=324 NAME="de Silguy">
Hr. formand , i betragtning af det fremskredne tidspunkt skal jeg bestrbe mig p at fatte mig i korthed .
<P>
Indledningsvis vil jeg gerne takke fru Soltwedel-Schfer for den forelagte betnkning og takke for udvalgets sttte til Kommissionens forslag . Jeg vil gerne kort besvare de to sprgsml , der er blevet rejst under denne debat .
Dels er der sprgsmlet om indholdet i den foreliggende forordning .
Dels er der sprgsmlet om udstedelse af en EUR100 guldmnt . Sidstnvnte sprgsml blev berrt allerede under frstebehandlingen af Kommissionens forslag i november 1997 .
<P>
Men frst begrundelsen for og indholdet i det foreliggende forslag . Det er udelukkende tekniske rsager , der forklarer , at vi foreslr en ndring af den oprindelige forordning .
Vi nsker ikke en fornyet debat om de sprgsml , vi drftede sidste r , hverken sprgsmlet om en mntside med nationalt prg eller sprgsmlet om antallet af mnter .
Vi nsker med forslaget at lse nogle problemer af rent teknisk art , som vi er blevet gjort opmrksomme p efter forordningens vedtagelse , og som vedrrer to af mnterne , nemlig 50 cent-mnterne og 10 cent-mnterne .
<P>
Hvorfor foresls de nvnte mnter ndret ?
For det frste for at gre det nemmere for blinde og svagtseende at hndtere disse mnter .
De nvnte grupper har anmodet om en ndring , og der er ingen begrundelse for ikke at efterkomme deres nske , sledes at det bliver lettere at skelne de to mnter fra hinanden .
For det andet nskes der ndringer , som skal sikre , at mnterne identificeres korrekt i automater .
Disse vanskeligheder blev vi gjort bekendt med , efter at medlemslandenes pengefremstillende virksomheder med udgangspunkt i forordningen af 3. maj 1998 havde udarbejdet de prcise tekniske specifikationer til brug i forbindelse med mntfremstillingen . Der blev pvist problemer , efter at man havde haft mulighed for af udtage prver af de frste seriefremstillede mnter og gennemfre en afprvning af disse .
<P>
Kommissionen foreslr alts med det forml at lse to tekniske problemer , at der p to punkter gennemfres i vrigt meget begrnsede ndringer i forhold til den oprindelige forordning .
For det frste , at 50 cent-mntens vgt ges en smule , sledes at det bliver nemmere at skelne den fra 10 cent-mnten . For det andet , at definitionen af randen p 50 cent-mnten og 10 cent-mnten ndres fra grov rifling til sinusformet rand .
Det bliver herved nemmere at identificere de to mnter ved berring .
Til fru Kestelijn-Sierens vil jeg sige , at Den Europiske Blindeorganisation har erklret sig tilfreds med de foreslede ndringer , som jo i vrigt er foranlediget af en direkte henvendelse fra denne organisation .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , der er rejst under denne debat , nemlig sprgsmlet om en guldmnt p EUR 100 , m jeg sige , at dette sprgsml efter Kommissionens opfattelse ikke falder ind under forordningen om plydende vrdi og tekniske specifikationer for euromnter . Men sprgsmlet br afgjort undersges nje .
Kommissionen , der som bekendt bl.a. har til opgave at overvge , at traktaterne overholdes , m med henvisning til artikel 105 A , stk . 2 , minde om , at forordningen udelukkende vedrrer harmonisering af mnter , som er bestemt til at sttes i omlb .
Sfremt en guldmnt p EUR 100 sttes i omlb , vil det indebre en risiko for uhensigtsmssig opsparing i guldmnter , en risiko for forvirring og uklarhed og en risiko for bedrageri . Hr .
Wibe forklarede p udmrket mde hvorfor i sit indlg for et jeblik siden . Ikke mindst m det tages i betragtning , at der i forvejen findes en euroseddel p EUR 100 .
En euromnt p EUR 100 kan meget vel have en strre indre vrdi ( materialevrdi ) end markedsvrdien , afhngigt af hvordan guldprisen udvikler sig .
Endvidere sknnes det , at en euroguldmnt i virkeligheden m have en plydende vrdi p EUR 300-400 for at kunne hndteres rent praktisk og stetisk .
<P>
Jeg har imidlertid forstelse for synspunktet om det flelselsesmssige aspekt , ligesom jeg har forstelse for , at udstedelsen af en sdan mnt kan tillgges en vis symbolvrdi . Vi br derfor undersge sagen sammen med alle berrte instanser og uafhngigt af den her forelagte forordning , der som nvnt har hjemmel i artikel 105 A , stk .
2. Det forhold , at en sdan mnt ikke bliver omfattet af forordningen , udelukker imidlertid ikke , at de medlemsstater , der mtte nske det , har mulighed for at udstede en guldmnt , ligesom de tekniske specifikationer for en sdan mnt vil kunne harmoniseres efter flles aftale , men p frivillig basis .
I henhold til gldende lovgivning er mnter udstedt som erindrings- eller samlerobjekter underlagt de enkelte landes nationale lovgivning .
En sdan mnt vil alts kunne opn status som lovligt betalingsmiddel inden for hele eurozonen , men beslutningen herom kan kun trffes i det enkelte udstederland .
<P>
P min foranledning har den ansvarlige afdeling i Kommissionen s sent som i gr vret i kontakt med direktrerne for medlemslandenes pengefremstillende virksomheder , med Den Europiske Centralbank og med Det Monetre Udvalg .
Jeg kan p baggrund heraf konstatere , at de pengefremstillende virksomheder udtrykker stor interesse for en sdan mnt , mens svel landenes finansministerier som Den Europiske Centralbank udtrykker et vist forbehold .
De tekniske problemer i forbindelse med udstedelsen krver en nrmere undersgelse og kan ikke afklares p nuvrende tidspunkt .
Endvidere m udstedelsestidspunktet vlges med omhu , sledes at man undgr enhver risiko for uklarhed og forveksling i forbindelse med indfrelsen af euromnter og -sedler , som er bestemt til at sttes i omlb .
<P>
Lad mig afslutningsvis understrege , at vi i Kommissionen finder udvalgets forslag srdeles vigtigt , og selvom det ikke direkte henhrer under Kommissionen , vil vi gerne forelgge sprgsmlet for Rdet og i vrigt sge at lette de undersgelser , der skal foretages for at vurdere , om forslaget kan gennemfres i praksis . Det vre sig undersgelser foretaget af de pengefremstillende virksomheder , af de pengeudstedende myndigheder , af finansministerierne , af de enkelte landes centralbanker eller af Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=325 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.10 )
