<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 5. november 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 5. november 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Jeg forlanger , at der udtrykkeligt i protokollen str , at jeg i Bruxelles har sagt , at jeg ikke kun af principielle grunde ikke mere nsker at deltage i afstemning ved navneoprb - hvilket jeg ikke har gjort lnge - men ogs af skattemssige grunde .
Jeg gentager : Nederlandske skatteforhold .
Det vil jeg gerne have frt til protokols .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Meget vel , hr . Janssen van Raay , det vil ske .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , jeg har ingen kommentarer til protokollen , men jeg kunne godt tnke mig at vide , hvornr det nye Parlament bliver frdigt .
Er IPE4 , som endnu er  forbudt omrde  , en science fiction-roman ?
Da vi endnu ikke kan anvende de nye lokaler , sidder vi stadig her i denne smukke mdesal , som vi ganske vist holder meget af .
Man hrer snakken i krogene og venter .
Hvornr skal vores bningsmde afholdes ?
Er det i december , februar eller sommeren 1999 ?
<P>
Hvad venter vi p ?
Vi kan acceptere en forklaring om , at den store flytning skal ske under bedst mulige vilkr , men jeg hber ikke , at det endnu en gang handler om politiserende politiske manvrer mod Strasbourg .
Hr. formand , vi forventer en klar melding med hensyn til denne vaklen i geledderne , der er til skade for den stringens , effektivitet og trovrdighed , der gerne skulle vre et varemrke for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det eneste , jeg kan sige , er , at bygningen endnu ikke er blevet godkendt .
Det er en kendsgerning , at det selskab , der er ansvarlig for bygningens opfrelse , skulle have overdraget den til Parlamentet sidste januar .
Parlamentet har intet ansvar for , at bygningen ikke er klar , da den endnu ikke er blevet godkendt af de kompetente tjenestegrene og arkitekterne .
Vi forsger at opretholde et tt samarbejde med Strasbourg by og den franske regering for at f bygningen frdig hurtigst muligt i henhold til gldende bestemmelser .
S snart det sker , skal vi frdiggre vores del af edb-arbejdet i det nye Parlament , hvorefter bningen vil finde sted s snart , det er muligt .
Men jeg kan ikke stte en dato p - det er ikke noget , vi bestemmer .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , i sidste uge tillod jeg mig at sende Dem en skrivelse vedrrende situationen i Mellemamerika .
For hver dag , der gr , bliver det tydligere og tydeligere , at de menneskelige tab og den materielle katastrofe i dette omrde er af bibelske dimensioner .
<P>

I min skrivelse til Dem foreslog jeg , at medlemmerne af Europa-Parlamentet som en symbolsk gestus , der kunne svare til den kmpemssige solidaritetsindsats , som borgere af begge kn fra vores lande - f.eks. Spanien - yder over for de mellemamerikanske folk , skulle vedtage at bne en srlig konto - og opfordre de nationale parlamenter til at gre det samme - til indsttelse af donationer fra ikkestatslige organisationer med tilstrkkelig prestige med henblik p at hjlpe med genopbygningen af dette land og sledes supplere - og jeg gentager , selvom det skulle vre symbolsk - den indsats , som Det Europiske Fllesskab yder i denne retning .

<P>
Hr. formand , jeg tror , at dette er en situation , hvor mnd og kvinder som medlemmer af Europa-Parlamentet br vre p blgelngde med borgerne i denne solidaritetsindsats .
<P>
Hr. formand , jeg ved ikke , om De har noget svar p den skrivelse , som jeg sendte til Dem i sidste uge .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Carnero .
Som De anmodede om i Deres brev , henviste jeg sagen til Parlamentets Prsidium .
Prsidiet mente , at det ikke var Prsidiet - eller institutionen som sdan - som burde bne en sdan konto - som endog kunne give anledning til problemer i forhold til finansforordningen - men hvis et eller flere af parlamentsmedlemmerne skulle tage et sdant initiativ for egen regning , ville vi informere om dette initiativ med henblik p , at alle parlamentsmedlemmer kunne blive bekendt med det og eventuelt sttte det .
<P>
Nogle af os har uden tvivl allerede bidraget via disse organisationer , ligesom mange af vores medborgere i medlemslandene har gjort , men et initiativ af denne art , som ikke kun br respekteres , men ogs hilses velkomment , br gennemfres for egen regning .
Det er ikke en parlamentarisk institutions opgave at gre det selv , men s vidt muligt at sprede kendskabet til ethvert initiativ , der mtte blive taget .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , jeg henvender mig til Dem i aften p dette offentlige mde som formand for Delegationen for Forbindelserne med Japan , idet vi i denne uge fr officielt besg i Strasbourg af en vigtig delegation p syv medlemmer fra det japanske parlament og fire medlemmer fra det japanske Andetkammer , heraf to forhenvrende ministre , som et led i vores bilaterale udvekslinger og mder , der planlgges af Europa-Parlamentet , herunder af Parlamentets justitskontor .
<P>
Hr. formand , der er iflge dagsordenen afstemningstid torsdag morgen .
Torsdag morgen er der imidlertid ogs arrangeret et mde , der er godkendt af justitskontoret , ja som endog er planlagt af Parlamentets justitskontor , og som tidsmssigt kolliderer med afstemningen om Agenda 2000 .
Jeg fler derfor , at jeg er fanget midt i en skizofren debat , der dog ikke personligt volder mig de store kvaler , da jeg har ptaget mig et ansvar og derfor vil deltage i dette mde som formand for Delegationen , men jeg risikerer jo at blive helt alene .
Medmindre mine kolleger bliver skret midt over , tvinges de til enten at vre uhflige over for vores japanske gster , eller at se stort p beslutningen om , at vi ikke m planlgge mder i Parlamentets officielle organer , der tidsmssigt falder sammen med en afstemning .
Jeg befinder mig i en helt skizofren tilstand , og selv som lge har jeg svrt ved at komme ud af den .
Jeg vil gerne have et svar desangende , hr. formand .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Pompidou , det er ikke normalt , at der er afstemningstid om torsdagen p det pgldende tidspunkt , undtagen nr det glder afstemninger vedrrende budgettet .
Der er tale om en helt srlig situation p grund af det store antal afstemninger , der er forbundet med Agenda 2000 .
Vi kunne ikke forudse dette p det tidspunkt , hvor mdet med den japanske delegation blev planlagt .
Vi undersger sprgsmlet for at se , hvad vi kan gre med s kort varsel . Jeg holder Dem underrettet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at notere i protokollen , at jeg i dag fandt mit kontor gennemrodet og med ituslede glas , og at der blev stjlet et radioapparat , selvom jeg efter sidste mde forlod kontoret i lst tilstand og interessant nok ogs genfandt det i dag i lst tilstand .
Jeg anmoder Dem om , at De ogs noterer mit sprgsml til Dem i protokollen : Hvornr kan vi snart udfre vores arbejde under betingelser , der gr , at vi ikke behver frygte korporlige angreb som i Bruxelles og indbrud p vores kontorer ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Nassauer , jeg hber , at De har givet sikkerhedstjenesten besked .
Jeg vil gerne sige til Dem , at indtil dato har Parlamentets sikkerhedstjeneste altid med meget f undtagelser fundet de ansvarlige i de tilflde , hvor der er sket hndelser af denne art .
Jeg hber , at dette ikke bliver en undtagelse , og at ophavsmndene til denne ugerning bliver fundet .
Og hvis der er behov for at styrke sikkerhedsforanstaltningerne , vil de naturligvis blive styrket .
Derfor takker jeg for Deres oplysning .
Det bliver frt til protokols , og vi giver besked til sikkerhedstjenesten , sledes at den hurtigst muligt kan trffe de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvornr man vil foresl at behandle den rapport , som blev bestilt af GD XIV - reference PEM / 306 - om den fysiske vekselvirkning mellem grsler , fiskeriudstyr og det ekstraordinre omfang af skader forvoldt af sler i den nordlige , nordvestlige og nu snart ogs den sydlige del af Atlanterhavet .
<P>
Det er p tide , at Kommissionen tager mod til sig og fremlgger rapporten og dens videnskabelige resultater i Parlamentet , s vi kan f klaret den sag .
Skader forvoldt af sler langs Irlands og Skotlands kyster udgr den samlede tilladte fangst plus 1 / 4 .
Der skal gres noget snart , og det er p tide , at vi tager fat i problemet .
Jeg beder Kommissionen reagere hurtigt .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Killilea , De ved udmrket , at sdan stiller man ikke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Der findes flere procedurer for , hvordan sprgsml stilles .
Dette er ikke det rigtige tidspunkt at stille sprgsmlet .
De kan stille det p en af de mder , som er angivet i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , i forlngelse af det , der netop blev sagt om arbejdsforholdene , vil jeg gerne meddele , at det nu er anden gang , min kuffert ikke er kommet med til Strasbourg .
Jeg srger hver gang for at lgge alle de dokumenter i den , som jeg skal bruge her , og nr jeg s kommer til Strasbourg , str kufferten stadig i Bruxelles .
Det er trods alt ret irriterende , da jeg har alle mine arbejdsdokumenter i den .
<P>
Der sker flgende : Jeg har kontor i en gang , og da det bestemt ikke er srlig smukt at have en stor kuffert stende foran dren , stiller folk den ind i fotokopieringsrummet .
Nr flyttefolkene kommer , glemmer de den naturligvis .
Derfor stillede jeg den frem og satte en seddel p den til de pgldende personer med besked om , at min kuffert ikke bliver taget med til Strasbourg , nr den str i fotokopieringsrummet .
Jeg forestiller mig , at flyttefolkene har set frste del af denne besked : ikke til Strasbourg .
Og jeg har stadig ikke fet min kuffert !
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Godt , vi tager kontakt til de pgldende tjenestegrene .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , for det frste vil jeg bede om undskyldning for min lidt forsinkede ankomst , men de vanskelige flyadgange til Strasbourg - hvilket er bemrkelsesvrdigt - har medfrt , at vi er mange , der er ankommet med tre timers forsinkelse .
<P>
For det andet vil jeg gerne viderebringe Dem min gruppes bekymring for hr . Abdullah calans arrestation i Italien , hvor han er i fare for at blive udleveret til Tyrkiet .
Vi kender alle Europa-Parlamentets politik i forbindelse med beskyttelse af menneskerettigheder , beskyttelse af politiske rettigheder i Tyrkiet og beskyttelse af det kurdiske folks rettigheder , og min gruppe finder det hensigtsmssigt , at de relevante foranstaltninger bliver truffet , for at Abdullah calan , som har erklret ensidig vbenhvile fra partisanbevgelsens side for nogle mneder siden , ikke bliver udleveret fra et europisk land til Tyrkiet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , som De ved , fremlagde jeg for nylig en betnkning i Parlamentet om forholdene p bananmarkedet .
Den fik overvldende sttte og blev mdt med generel enighed i Parlamentet , hvorefter den gik videre til Kommissionen .
Vi har nu modtaget en klage fra USA gennem Chiquita , som angriber Kommissionen og de forslag , som Kommissionen fremsatte efter den oprindelige klage fra WTO .
<P>
For god ordens skyld , vil Kommissionen vre villig til at komme og forklare os , hvordan de hndterer Chiquitas klage ?
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr .
Thomas , jeg har lige fortalt hr . Killilea , at det ikke er p denne mde , man stiller sprgsml til Kommissionen .
De kender fremgangsmden , s brug den .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg har , prcist som De sagde for lidt siden , stillet to sprgsml - et til Kommissionen og et til Rdet - om udgifterne til byggerierne i Strasbourg og Bruxelles ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
P nuvrende tidspunkt stiller man ikke sprgsml til hverken udvalget eller Rdet .
De fr ikke ordet .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Da der ikke er yderligere bemrkninger , godkendes protokollen .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg bad blot om ordet i forbindelse med forretningsordenen .
Jeg har jo skrevet et brev til Dem . Iflge det , jeg hrer , skal sprgetiden til Rdet bortfalde denne uge .
Jeg mener , at dette er i modstrid med bde forretningsordenens artikel 41 , stk . 1 , og i modstrid med den traktat , der i srlig grad garanterer vores sprgeret .
Sprgeretten er en af de vigtigste individuelle parlamentariske rettigheder , og ingen Formandskonference , og ikke engang dette Parlament , kan , tror jeg , bare afskaffe denne ret , for vi har ret til en mnedlig sprgetid til Rdet .
Mange kolleger har som jeg fremsat vigtige sprgsml til Rdet i rette tid .
Jeg vil gerne fastholde , at denne sprgetid gennemfres .
Hvis Rdet nsker at afgive forklaringer , der ofte ikke er andet end pressekonferencer , s er det o.k. med mig , men ikke i stedet for sprgetiden , der er en central rettighed for enhver parlamentariker .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , for at beskytte denne grundlggende rettighed giver forretningsordenen - som De pkalder Dem - de politiske grupper mulighed for at anmode om ndring af dagsordenen , hvis den er vedtaget af Formandskonferencen .
Der har ikke vret fremsat en eneste anmodning rettidigt om , at sprgetid til Rdet skulle indfres igen i denne mdeperiode .
Jeg beklager meget .
Jeg kan intet gre , hvis ikke der foreligger en formel anmodning om ndring af dagsordenen .
Det er ikke op til mig at gre det .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
Der er foreslet eller foretaget flgende ndringer :
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg har ingen indsigelser vedrrende forslaget til dagsorden for mandag . Det forekommer mig , at Formandskonferencen har taget stilling til retsgrundlaget for betnkningen fra Fabra Valls .
Er det korrekt ?
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Ja , hr . Dell ' Alba , og Formandskonferencen har konstateret , at artikel 206 ikke udgjorde det korrekte retsgrundlag i forbindelse med den pgldende betnkning .
Det er artikel 148 , der finder anvendelse , da der er tale om en initiativbetnkning . Denne betnkning sttes derfor under afstemning med simpelt flertal og ikke med absolut flertal og skal ikke godkendes eller forkastes af udvalgsledelsen .
Formandskonferencen har bedt mig meddele formanden , at der skal gres udtrykkeligt opmrksom p dette forhold , umiddelbart inden afstemningen finder sted .
De skal have tak for at have givet mig denne lejlighed til at gre det .
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
PPE-gruppen har anmodet om , at betnkning af Ferri om supplerende pensioner fremrykkes fra torsdag til tirsdag og opfres umiddelbart efter betnkning af Aoveros Trias de Bes om EF-patentet .
<P>
Hvem nsker at begrunde denne anmodning p PPE-gruppens vegne ?
<P>
Jeg giver ordet til fru Oomen-Ruijten .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , vi har fremsat denne anmodning , fordi betnkningen af hr . Ferri passer godt sammen med betnkning I og II af Aoveros .
Det er en meget vanskelig betnkning . Et meget indviklet emne om pensionerne .
Det er bedre , hvis vi ved afstemningen kan regne med , at s mange medlemmer som muligt er til stede .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Onsdag : ( ingen ndringer )
<P>
Torsdag :
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har anmodet om , at Kommissionens redegrelse om resultaterne fra klimatopmdet i Buenos Aires udsttes .
De har ogs anmodet om , at dagsordenen for torsdag ndres , sledes at betnkning af Lehne om lufthavnstransit , som er opfrt om fredagen , opfres efter betnkning af Wiebenga om fordrevne personer , sledes at dagsordenen bliver som flger : kl . 9.30-13.00 , kl .
15.0-16.00 og kl . 18.0-20.00 vil der frst vre afstemninger , derefter betnkning af Wiebenga og derefter betnkning af Lehne .
Kl .
16.0-18.00 vil der vre aktuel og uopsttelig debat , som reduceres til to timer i stedet for de normale tre timer .
<P>
nsker nogen at tale for forslaget ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg vil gerne begrunde forslaget om at tage afstand fra Kommissionens redegrelse for klimakonferencen i Buenos Aires med , at de kolleger , der deltog i denne konference som Parlamentets reprsentanter , og jeg har talt om , at det ville vre smartere at forberede en sdan udtalelse grundigt i de pgldende udvalg , hvilket s kunne munde ud i en beslutning , der ikke udarbejdes lige efter , at man har fet kendskab til resultaterne , men derimod efter omhyggelig og nje forberedelse .
Jeg beder om , at De flger min gruppe , sledes at vi som Parlament kan udtale os substantielt og ikke forhastet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg var leder af Parlamentets delegation til Buenos Aires .
Jeg sttter helt klart forslaget om , at vi tager lidt betnkningstid , inden vi reagerer p det meget komplekse resultat i Buenos Aires .
Bestrbelserne p at n frem til et resultat var tt p at mislykkes .
Hr . Linkhorst , en af de andre i delegationen , foreslog , at vi i stedet for at g direkte til en plenarforhandling skulle forsge at tage diskussionen op i hvert fald i de tre mest ansvarlige udvalg , udfrdige et grundigt beslutningsforslag og vende tilbage i december eller januar .
Det er i hvert fald kommissr Bjerregaards holdning , s jeg sttter iden .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vi har fremfrt denne sag p normal vis i sidste uge .
Den er blevet positivt behandlet p sekretrernes mde og p Formandskonferencen .
Enhver , som i dag flger medierne , men ogs i sidste weekend , ved , at debatten i offentligheden foregr nu og ikke i januar .
Jeg finder det utroligt , hvis Europa-Parlamentet ikke er i stand til at komme med en forelbig politisk reaktion om resultaterne fra Buenos Aires i denne uge .
Hvis vi i januar kommer med en meget gennemtnkt , en meget afblanceret og meget detaljeret erklring , er der ikke lngere nogen , der lytter .
Vi er udmrket i stand til p det foreliggende grundlag at komme med en kort , begrundet politisk udtalelse i denne uge , hvor sagen er aktuel , og ikke nr sagen er gemt og glemt.Vi skal reagere nu .
Det er Den Europiske Union , der har taget sit ansvar i denne sag , og Europa-Parlamentet m nu lade hre fra sig .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Aelvoet .
<P>
Jeg stter forslaget fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Fredag :
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har anmodet om udsttelse af de mundtlige foresprgsler vedrrende bovin spongiform encefalopati i Portugal .
<SPEAKER ID=36 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg vil gerne tilkendegive min mening som ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , for vi har allerede haft lejlighed til at fre denne debat i udvalget , frst i hr .
Heines tilstedevrelse , da Veterinrkomiten traf sin beslutning , og efterflgende for nogle f dage side i selve kommissrs tilstedevrelse i vores udvalg .
<P>
Jeg ved ikke , om der er nye oplysninger , der sttter denne anmodning om opfrelse p dagsordenen .
Efter vores opfattelse giver det ingen mening .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg har bedt om at f dette mundtlige sprgsml sat p dagsordenen , fordi jeg synes , at situationen i Portugal er tilstrkkelig alvorlig til at retfrdiggre det .
<P>
Sagen er nemlig den , at p trods af de mder , som vi har haft i Landbrugsudvalget , blev beslutningen om embargo af det portugisiske kd taget p et ekstraordinrt mde , hvortil hverken jeg eller flere andre kolleger fik den dagsorden , som indeholdt punktet om hr . Heines meddelelse , selvom udvalgsformanden nu hvder , at det blev sendt til alle medlemmer .
Hr . Heine dukkede op i sidste jeblik for at meddele rsagerne til embargoen .
Alle var klar over , at mange medlemmer ikke ville kunne deltage i det mde , fordi det var ekstraordinrt , indkaldt i sidste jeblik , og det er derfor , at jeg har bedt om , at der skulle vre forhandling nu .
<P>
Jeg mener , at det ville vre passende at f opklaret ikke blot det portugisiske sprgsml , men ogs den mde , hvorp Kommissionen handler i disse for alle portugisiske kdproducenter s alvorlige sager .
Dt er rsagen til det mundtlige sprgsml , som jeg her fremstter for min gruppe .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Rosado Fernandes .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf , nsker De at tale for eller imod ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg gr ind for , at dette bliver stende p dagsordenen , og vil gerne tilfje , at vores mundtlige foresprgsel endnu ikke str opfrt her .
Vi har godt nok fet tilsagn om , at den str opfrt i den endelige dagsorden .
Vi har alts ogs en mundtlig foresprgsel vedrrende BSE , og jeg gr meget ind for , at det bliver diskuteret .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Graefe zu Baringdorf .
<P>
Jeg stter PSE-gruppens forslag til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
MED-programmerne
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0404 / 98 ) af Fabra Valls for Budgetkontroludvalget om konsekvenserne af affren omkring MED-programmerne .
<SPEAKER ID=42 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , i sidste uge offentliggjorde den spanske statssekretr for samarbejde , hr . Fernando Villalonga , en storartet avisartikel med overskriften  Fld det rdne tr , og bevar skoven  .
Lad mig bruge dette gamle ordsprog til at forklare motivationen bag denne betnkning , som Parlamentet i beslutning af 31. marts i r overdrog mig at udarbejde .. Jeg kan forsikre Dem om , at det har vret en af de mest utaknemmelige opgaver , jeg har haft i mine 20 r som valgt medlem .
<P>
Det er indlysende , at Parlamentets , Budgetkontroludvalgets og undertegnede ordfrers hensigt ikke er og aldrig har vret at lamme politikken om et decentraliseret samarbejde i Middelhavsomrdet .
Et samarbejde , hvis forml er at styrke den direkte kontakt med universiteter , byer , lokalsamfund og journalister i disse lande , med henblik p at folk ved Middelhavets kyster fr mulighed for at lre hinanden at kende , tale sammen og forst hinanden bedre .
Vores hensigt har altid vret at sikre dette vigtige samarbejde ved at give det et bedre grundlag , et mere solidt fundament .
<P>
I denne sammenhng vil jeg minde om , at det var Kommissionen og ikke Parlamentet - det var selveste kommissr Marn - som - efter min mening helt rigtigt - gav ordre til at standse dette samarbejde i slutningen af 1995 som flge af en meget kritisk rapport fra Revisionsretten , hvori der som resultat af undersgelsen blev afslret meget graverende uregelmssigheder .
<P>
Siden denne rapport blev offentliggjort , har Parlamentet gjort alt , hvad der har vret ndvendigt for at genetablere trovrdigheden omkring denne politik , sledes at den kunne blive genindfrt , hvilket har kunnet ske siden april . Hr .
Liikanen , jeg vil gerne takke Kommissionen for dens anstrengelser i denne forbindelse .
Men , hr . Liikanen , og det br ogs siges , hvis vi virkelig nsker at bevare skoven , m vi vre sikre p , at alle de berrte trer er blevet fldet .
Og fr vi flder dem , m vi vre sikre p , at de alle er fundet .
<P>
Og i denne forbindelse vil jeg gerne klart understrege , at jeg p baggrund af den modtagne og analyserede dokumentation ikke finder berettigelse for strafansvar for de ledende medarbejdere i Kommissionens Generaldirektorat for Nord-Syd-Samarbejdet .
<P>
Takket vre oplysningerne fra hr . Marn ved vi , at Kommissionen har betalt ECU 600.000 for en revision af projekterne .
Det ved De ogs , eftersom De har haft resultaterne p Deres bord siden september .
De eksperter fra et firma i London , som har gennemfrt revisionen i henhold til kriterier defineret af Europa-Kommissionen selv , har alts fundet et belb p ECU 4 millioner i udgifter , som burde have vret tilbagesgt .
De har ogs fundet et andet belb p over ECU 20 millioner i udgifter , for hvilket det er ndvendigt at udfre yderligere undersgelser . Hertil br lgges endnu et belb p ECU 2 , 2 millioner , som skal tilbagesges fra kontorerne for faglig bistand .
Hertil kommer endvidere et endnu ukendt belb , hvis strrelse vi vil kende , nr de beslutter at oplyse os om Finanskontrollens revision af MED-LINK-kontorerne for faglig bistand .
<P>
Nu skal jeg nok slutte , hr. kommissr , men frst vil jeg bede Dem udvise en smule mod , tilstrkkeligt mod til at erkende , at De har taget fejl , eller at nogen har fet Dem til at tage fejl af problemernes virkelige omfang og de belb , der str p spil .
Nu har De muligheden for at meddele os , at De vil videregive alle sagens akter til retsmyndighederne .
Gr det , for det er hverken EuropaKommissionens eller Parlamentets opgave at fastsl , om der har fundet strafbare handlinger sted .
Dette hrer under retsmyndighedernes kompetence .
Der er tale om et enkelt og grundlggende princip , som Parlamentet endnu en gang har bekrftet i sin afgrelse om decharge af 31. marts i r .
Og endvidere er det en forpligtelse , der er blevet bekrftet af EFDomstolens domme i Luxembourg .
<P>
Der er dog ikke kun tale om en forpligtelse , men ogs om en ndvendighed , for det drejer sig om en meget kompleks sag med talrige implicerede parter og om , at UCLAF - med de midler og rettigheder , som afdelingen rder over , eller rettere , som den ikke rder over - umuligt kan gennemfre en undersgelse af denne kaliber uden retsmyndighedernes deltagelse .
<P>
Og hvis alt gr denne vej , vil jeg tillade mig at udtale mig for afgrelsen om decharge i forbindelse med denne sag , samtidig med at De fr chancen for at genetablere Kommissionens trovrdighed , som den gradvist har mistet i lbet af de seneste uger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , kre kolleger , ingen - heller ikke Parlamentet - vender tilbage til samme sag to gange uden grund .
Vi gr det ikke , fordi vi ellers ville kede os og ikke vide , hvad vi skulle bruge dagen til .
Det havde vret bedre , om vi havde afklaret alt det , der skal afklares , i n betnkning .
Efter vores mening var der dog vsentlige punkter , der ikke blev afklaret , og som desvrre heller ikke er blevet ordnet i mellemtiden .
Jeg kan godt understrege det endnu en gang , men min kollega Fabra Valls har sagt det hele .
<P>
Hvis vi gr ud fra , at det kun er n domstol eller den tilsvarende juridiske myndighed , der kan fastsl , om der overhovedet er tale om strafferetligt relevante forhold , skal de juridiske myndigheder vre i besiddelse af samtlige informationer .
S betyder samtlige desvrre virkelig samtlige , for hvem skal st for udvlgelsen ?
Kommissionens forhold til de juridiske myndigheder i medlemslandene er jo et andet , end hvis der var tale om et internt forhold i et medlemsland .
Der er et srligt forhold eller mske et for drligt defineret forhold mellem Kommissionen , Kommissionens ansatte , bygningerne , dokumenterne , som er i Kommissionens og de andre europiske institutioners besiddelse , og de pgldende nationale juridiske myndigheder - og det er jo kun nationale juridiske myndigheder , der kan beskftige sig dermed .
<P>
Vi har kendskab til disse problemer , ordfreren har ogs kendskab til dem og har inddraget dem i sine overvejelser .
Ikke desto mindre skal vi holde fast i , at beslutninger skal trffes dr , hvor de hrer hjemme , nemlig hos de nationale juridiske myndigheder .
Derfor endnu en gang , for sidste gang i denne form , en opfordring til at stille alt materiale til rdighed for de juridiske myndigheder og ikke sige - sdan som det igen er sket hos ECHO : Kommissionen siger frst , hvor der er en sag , og s trffer den ogs beslutning om , hvilke faktorer der er relevante med henblik p en lsning p eller en opklaring af denne sag .
<P>
Vi ville ikke vre s hrdnakkede - og det viser min henvisning til ECHO ogs - hvis der var tale om en enkeltstende sag .
Det er imidlertid et problem , som vi allerede har beskftiget os med gennem lngere tid .
Derfor ogs her vores hrdnakkethed , ordfrerens hrdnakkethed og ogs Budgetkontroludvalgets og i sidste ende Parlamentets .
<P>
Det er beklageligt for os alle , at vi hele tiden m forholde os sdan .
Vi hber , at vi nu kan fre sagen til ende og trffe en beslutning .
Jeg mener , at vi ogs vil og skal foretage en mske principiel revision af disse sprgsml i forbindelse med vores decharge .
Vi m tage udfordringen op , Kommissionen m tage udfordringen op , men ogs Revisionsretten m tage udfordringen op .
Jeg tror , at vi ogs i dag kommer til at diskutere vores forhold til Revisionsretten og diskutere , hvor hurtigt vi kan behandle sagerne .
Denne betnkning viser ogs , at det ikke er hensigtsmssigt , hvis man skal bruge for megen tid p formalia .
<P>
I udvalget har vi ofte nok stillet prcise sprgsml og mttet vente for lnge p at f svar .
Det har ogs frt til , at vi i en periode p mske et r har mttet komme tilbage til samme sag to gange .
Vi m finde andre former . De bliver mere prcise , men bestemt ikke mere uformelle .
<P>
Et sidste punkt mske , som denne betnkning gr opmrksom p ikke for frste gang , men for jeg ved ikke hvilken gang : Hvis man kritiserer gennemfrelsen af en bestemt politik , s forudsttes det altid , at man nsker at kritisere indholdet af dette politiske omrde .
Jeg mener , at det er utilstedeligt .
Sdan foregr det i offentligheden , men sdan foregr det ogs her i Parlamentet , og det bliver ofte blandet sammen i debatten .
<P>
Vores kollega Fabra Valls sagde helt i starten : Vi havde en interesse i , at MED-programmerne bliver genoptaget .
Vi har gjort alt for at give Kommissionen mulighed for at genoptage programmerne .
Det var vores primre ml .
Men det kunne ikke st tilbage for eller s at sige trde i baggrunden for , at vi ogs beskftiger os med , hvordan de er blevet gennemfrt tidligere , for kritikken af gennemfrelsen er af principiel karakter og har noget med forvaltningen af programmer generelt , noget med personalemanagement generelt at gre . S er MED-programmerne s at sige kun et eksempel p noget , vi kritiserer principielt .
S er ECHO kun et eksempel p noget , vi kritiserer principielt , s var turismesagen et eksempel p noget principielt , og vi m ogs alle lre , at vi kritiserer generelle strukturer , nr vi kritiserer et eksempel , og at denne kritik rkker langt videre end betnkningen .
<SPEAKER ID=44 NAME="Theato">
Hr. formand , mine damer og herrer , troede vi ikke alle , eller hbede vi ikke i det mindste alle , at den lange historie om MED-programmerne langt om lnge var slut , og at Kommissionen havde handlet , da vi for mere end et r siden vedtog en tilsvarende beslutning og eftertrykkeligt gentog vsentlige punkter herfra i den udskudte decharge i forret ?
<P>
Helt ved siden af !
Som ordfreren , hr . Fabra Valls , har redegjort for , har vi i stedet for forbedringer fet ny viden , der ser ud til at afslre en langt strre finansiel skade end hidtil antaget .
<P>
Dette kommer fra et britisk revisionsfirma , der , og det skal man takke Kommissionen for , af Bruxelles fik til opgave at gennemg de afsluttede MED-programmer og -projekter .
Revisorerne beskftiger sig med rundt regnet halvdelen af de afsluttede projekter og mener , at man kan krve ca . EUR 4 millioner tilbage .
Jeg sprger Kommissionen : Hvor meget har den rent faktisk hentet tilbage i mellemtiden ?
Er den anden del af projekterne blevet revideret nu , og hvor meget gemmer der sig i den i form af tilbagekrvninger ?
Hvilke konsekvenser drager Kommissionen af de alvorlige mangler , som revisionsfirmaet har fundet frem til , ssom projekter , der har fet for stor sttte , forsvundne bilag osv .
? Hvorfor blev UCLAF ikke inddraget i god tid , som ordfreren siger ?
Hvad angr den finansielle administration af ARTM , som Kommissionen benyttede sig af i sin tid , kommer det britiske revisionsfirma frem til en underkendende dom , sdan som det ogs var tilfldet med Revisionsrettens srberetning 1 / 96 .
<P>
Dermed skulle vi vre fremme ved et af de to primre problemer , der har vret medvirkende til at udskyde vores decharge for 1996 , nemlig sprgsmlet om , hvorvidt der ud over betydelige uregelmssigheder muligvis ogs er tale om lovovertrdelser .
Hvis ARTM , en international samling af belgisk lovgivning , af Kommissionen fr til opgave at revidere MED-projekterne uden retsgrundlag og uden stillingtagen fra Den Juridiske Tjeneste og finanskontrollen , hvis administratorerne samtidig leder kontoret for faglig bistand og medvirker ved tildelingen af projektmidler til dels uden licitation og i den forbindelse sikrer sig et stort stykke af den kage , der skal fordeles , ls : store , fede ordrer , s er det som minimum en sammenblanding af interesserne , og dn holdning har Revisionsretten og UCLAF ogs .
<P>
Kommissionen har hidtil tydeligvis ignoreret Revisionsrettens tydelige henvisning til , at et sdant forhold kan vre strafbart i henhold til belgisk ret .
Dette kan dog kun afklares retsligt , og derfor lyder vores krav til Kommissionen for tredje og sidste gang : Overdrag hele processen til domstolene med henblik p en afklaring af i hvert fald sprgsmlet om kompetenceomrder og s eventuelt med henblik p straf !
<P>
Den anden problemstilling , der er relevant for vores decharge for 1996 , er sprgsmlet om , hvordan Kommissionen hndterer den disciplinre forflgelse .
Vi mener ikke , at et administrivt undersgelseshverv og en administrativ procedure kan erstatte en disciplinr forflgelse og heller ikke , at dette er egnet til at bevise en muligvis skyldig persons uskyld .
<SPEAKER ID=45 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , lad mig indlede med at takke ordfreren for samarbejdet .
Specielt har jeg vret meget glad for den opbakning , der har vret til en rkke ndringsforslag , som vi har stillet , og jeg er glad for , at vi er enige om en linje , som gr p at f placeret ansvaret i Kommissionen og undlade at  pinpointe  bestemte embedsmnd , men krve , at det er Kommissionen , der ptager sig det politiske ansvar for situationen .
Det m nemlig vre sdan , at Kommissionen hverken m dkke over embedsmnd eller skubbe embedsmnd foran sig , men netop selv ptage sig ansvaret for , at tingene er , som de er .
<P>
Det er en ganske alvorlig sag , vi arbejder med i dag .
Hvor har vi brugt mange krfter og mange timer p denne sag , som vi hellere ville have brugt p andre ting !
Jeg m beklage det forlb , der har vret , for sagen er jo , at vi med denne betnkning ikke kan afslutte sagen , men endnu en gang m opfordre Kommissionen til at tage initiativer og endnu en gang m meddele , hvilke skridt vi m tage fra Parlamentets side , hvis Kommissionen ikke efterkommer de krav , vi stiller .
<P>
Derfor vil jeg sprge kommissren , om vi allerede i dag kan f et klart svar p , hvorvidt Kommissionen vil flge op p punkt 3 i betnkningen og tage de konkrete initiativer , der bliver bedt om .
Lad os allerede i dag f klarhed over , om man er parat til det , eller om man bare vil blse hjt og flot p de henstillinger , som Parlamentet kommer med .
Hvis der er noget , der kan rokke ved EU-borgeres tillid til EU-systemet , s er det netop mistanke om , at visse ting ikke er i overensstemmelse med reglerne , at der foregr uregelmssigheder , eller at der bliver dkket over visse personer .
Derfor , hr. kommissr , kan jeg ikke kraftigt nok opfordre til , at vi fr afsluttet denne sag , og at vi fr taget de ndvendige initiativer , sdan s at vi alle sammen rligt kan g ud og sige , at nu er der blevet rettet op p fejlene og manglerne og p de procedurer , der er ndvendige for , at Kommissionen kan leve op til sit ansvar .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med et indlg p vegne af hr . Giansily , der er optaget i et andet mde .
Betnkningen om konsekvenserne af affren omkring MED-programmerne er yderst mangelfuld p trods af det serise arbejde , hr . Fabra Valls har udfrt .
Det forekommer os , at denne betnkning i stedet for at belyse debatten om decharge 1996 blot forvirrer begreberne .
De uregelmssigheder , der er blevet pvist i forbindelse med forvaltningen af MED-programmerne , og som medfrte , at disse programmer blev afbrudt , inden Kommissionen genoptog dem i april , vedrrer mere end en tredjedel af de anmeldte udgifter , og det konomiske tab er strre end formodet .
<P>
Forvaltningen af MED-programmerne har vret prget af alvorlige ledelsesmssige uregelmssigheder , hvilket ogs ordfreren har pvist helt klart . Kommissionen brer det fulde ansvar for disse uregelmssigheder og forventes at tage konsekvenserne deraf , sledes som dette fremgr af traktaterne .
Denne sag indgr i den planlagte procedure , det vil sige dechargeproceduren , der er p dagsordenen i december .
Europa-Parlamentet rder over to instrumenter , i kraft af hvilke det kan vise sin misbilligelse og sanktionere Kommissionen , nemlig afvisning af decharge og censur .
Alt andet synes at forringe Parlamentets stilling i forbindelse med afstemningen i december , og jeg beklager , at undersgelsen af MED-programmerne ikke er medtaget i hr . Elles ' overordnede betnkning om decharge .
<P>
Hvad er mon i vrigt hensigten med den bn , ordfreren retter til Kommissionen i sin beslutning ? Europa-Parlamentet burde foretage en vurdering af Kommissionens konomiske forvaltning og ikke ledsage den gennem labyrinten af administrative undersgelser , der er alt for uigennemsigtige .
Det er en skam , at ordfreren har fjernet sammenhngen mellem de konstaterede uregelmssigheder og afvisningen af decharge , da det er dette forhold , der er debattens midtpunkt .
<P>
Hr. formand , mine kre kolleger , vi forventer en debat uden eftergivenhed om decharge for regnskabsret 1996 .
Vi forventer for det frste , at de rigtige sprgsml vil blive stillet - uden omsvb - om de uregelmssigheder og svigagtige handlinger , der har fundet sted i forbindelse med afviklingen af MED-programmerne , for hvilke Kommissionen m ptage sig det fulde ansvar .
For det andet forventer vi , at Parlamentet udver den magt , den er blevet tildelt af de europiske borgere , for er det ikke , nr alt kommer til alt , borgeren , der bliver snydt i denne sag ?
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , vi er enige med ordfreren , bde i hans vurdering af den foreliggende sag , i den kritik , som han fremfrer af Kommissionen , og i mange af de forslag , som han lgger frem .
Det er ikke frste gang , at vi udtaler os om denne affre , der kompromitterer Kommissionen politisk p grund af dens graverende karakter , og navnlig p grund af det slseri med Fllesskabets midler , som den reprsenterer - der helt sikkert er meget strre , end man i frste omgang har troet .
<P>

Og sdan forholder det sig , fordi man i dette som i andre tilflde burde kunne forvente en helt anden strenghed og et helt andet engagement i forebyggelsen af uregelmssigheder og bedrageri ; fordi man burde kunne forvente , at Kommissionen udviste langt mere fasthed og hurtighed med at indlede disciplinrsager eller retssager mod dem , der gr sig skyldige i uregelmssigheder og bedrageri , og ogs , at den , s snart der er mindste mistanke om , at noget sdant har foreget , udviste meget mere benhed og ikke mindst en helt anden samarbejdsholdning over for Europa-Parlamentet og - i srdeleshed - over for de retslige myndigheder , herunder navnlig myndighederne i de enkelte stater .
<P>
I den foreliggende sags nuvrende fase er det efter vores opfattelse srlig afgrende , at Kommissionen forelgger hele sagen for de belgiske , franske og italienske retsmyndigheder , alle MED-affrens sagsakter , og at Europa-Parlamentet , sfremt den ikke gr det , trder i stedet og stiller alle de oplysninger , som det er i besiddelse af , til rdighed for disse staters myndigheder .
<P>
Og Kommissionen br gre det snarest muligt , inden den 1. december , sledes som hr . Fabr Valles krver det .
Den br alts gre det hurtigst muligt , og hvis den ikke gr det , har vi efter min mening faktisk stadig en af de afgrende grunde til , at der ikke er blevet givet Kommissionen decharge .
Derfor m vi i afgrelsen om decharge lgge srdeles megen vgt p , om Kommissionen har handlet tilfredsstillende i denne s vsentlige sag .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Fabra Valls for hans udmrkede betnkning .
Mange mennesker er dybt berrt af dette sprgsml , bde i V-gruppen og i Parlamentet som helhed .
Det er vigtigt at understrege , at vi ikke diskuterer indholdet , men hndteringen af MED-programmet .
<P>
En af de forpligtelser , som vi her i Parlamentet har over for vores vlgere og medborgere i EU , er at vre et kontrolorgan .
Vi skal srge for en korrekt behandling af de sprgsml , der tages op i Parlamentet .
Det fremgr klart og tydeligt af EU-traktaten , at vi skal vre et kontrolorgan .
<P>
Siden dette sprgsml sidst blev behandlet er der kommet nye oplysninger frem om MED-programmet .
Samtidig har Kommissionen endnu ikke udleveret det materiale , som vi tidligere har anmodet om fra Parlamentets side for at kunne udfre vores opgave som EU ' s kontrolorgan .
Vi har brug for dette materiale i Budgetkontroludvalget for at kunne udfre vores arbejde .
Det er alvorligt , og man kan godt have Kommissionen mistnkt for at ville skjule noget - i vrste fald noget strafbart - da Kommissionens egne tjenestemnd kan vre indblandet .
Kommissionen kan kun rense sig for denne mistanke ved at lgge papirerne p bordet .
Det er ndvendigt bde for Europa-Parlamentet og for retsmyndighederne , og det er Kommissionens sidste chance .
<P>
Gruppen De Grnne sttter naturligvis de hrde , men benbart ndvendige konklusioner i betnkningen af Valls .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , i sidste mned indgav Budgetkontroludvalget en betnkning fra hr . Bsch p baggrund af forretningsordenens artikel 138 B .
Forsdet mtte meddele , at det pgldende retsgrundlag ikke fandt anvendelse .
I denne mned indgav udvalget en betnkning fra Fabra Valls p baggrund af artikel 206 , og forsdet mtte meddele , at det er et andet retsgrundlag , der finder anvendelse .
Jeg synes , dette brer prg af manglende overblik , og jeg vil gerne gre opmrksom p det , da jeg mener , at selvom det naturligvis kan accepteres en enkelt gang , s m der i fremtiden udvises strre omhu , inden en betnkning sendes til plenarmde .
<P>
Revisionsretten har udarbejdet omkring 40 srbetnkninger inden for de seneste fire eller fem r . Parlamentet har reageret p ti betnkninger , der er blevet behandlet p plenarmder .
For s vidt angr MED-affren , er der allerede udarbejdet to , og man plgger Kommissionen - f.eks. ved at krve fremlggelse af dokumenter inden for ti dage - overholdelse af tidsfrister , der er s stramme , at der mske vil blive udarbejdet en tredje MED-betnkning .
P denne mde vil man - ligesom Dollars og Dallas - f en MED-fljeton med al den omtale , det nu indebrer .
Jeg mener selv , at dette Parlament er i besiddelse af vigtige kontrolinstrumenter , og at det skal anvende dem fornuftigt .
Efter min mening skal det ikke forfalde til terapeutisk hrdnakkethed , hvilket efter min mening ikke er srlig fordelagtigt for den institutionelle ligevgt og ej heller for vores egen rolle .
Vi rder over instrumenterne , lad os beholde dem , men lad os for himlens skyld se at f denne saga afsluttet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Det fremgr bl.a. af vores beslutning af 31. marts , der oplyser Kommissionen om decharge 1996-betnkningen , at Budgetkontroludvalget skulle udarbejde en ny betnkning om MED-programmerne p baggrund af en beretning fra Kommissionen om den konomiske kontrol med disse programmer .
<P>
Det viser sig i dag , at tabet for fllesskabsbudgettet er betydeligt strre end oprindelig formodet , og der nvnes et belb p nsten ECU 10 millioner .
De uberettigede tilskud , der er blevet udbetalt , er i vrigt ikke fordelt jvnt p alle projekter . Der er projekter , der har modtaget belb p over 50 % af de tilskud , hvorom der hersker alvorlig tvivl .
<P>
Kontrolrapporten fra revisorerne ikke blot bekrfter den ynkelige kvalitet af ydelserne fra det agentur , Kommissionen havde overdraget den konomiske forvaltning af de transmediterrane netvrk , den viser ogs flere aspekter af agenturets arbejde og det forhold , det havde til Kommissionen .
Det viser sig sledes , at da agenturets to administratorer , der i vrigt deltog i ledelsen af de to kontorer for faglig bistand , blev bedt om at forlade ledelsesorganet for dermed at stte en stopper for den benlyse interessesammenblanding , stillede de krav om , at deres virksomheder fik tildelt nye kontrakter om faglig bistand , hvilket Kommissionen accepterede .
En undersgelse , der blev udarbejdet af Finanskontrollen , viste klare tegn p , at de pgldende udvlgelsesprocedurer kunne vre blevet manipuleret for at skaffe de nvnte bestyrelsesmedlemmers virksomheder kontrakterne .
<P>
Det er sledes lykkedes et netvrk af selskaber at bringe den konkrete gennemfrelse af et helt politisk omrde under deres kontrol med hjlp fra Kommissionens tjenestemnd , eller i det mindste med deres billigelse .
Kommissionen skal holde op med at hvde , at vi str over for enkeltstende tilflde af svig . Vi str slet og ret over for et etableret system , som i vid udstrkning har banet vej for udenforstende selskabers adgang til Fllesskabets midler .
Vi m derfor afvise decharge , og jeg vil bede hovedordfreren for decharge om at foresl en afgrelse i den retning .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske ordfreren hr . Fabra Valls med den styrke , han har fremvist ved at forfatte og forberede denne betnkning , som har fet massiv sttte fra nsten alle Budgetkontroludvalgets medlemmer .
Man m forst , at Budgetkontroludvalget tager disse emner op , fordi der til stadighed findes flere og flere srlige rapporter fra Finanskontrollen .
Deres antal er steget betydeligt , og det er ikke muligt for Europa-Parlamentet ikke at reagere p disse rapporter og beskyldningerne i dem .
Det skal flgeligt vre klart - isr fra Kommissionens side - at vi hverken er politi eller detektiver , men at vi m st ved vores ansvar med henblik p anklagerne af et officielt , institutionelt organ i EU .
<P>
Sagens detaljer er blevet analyseret og isr den rolle , som de kendte , belgiske selskaber har spillet , og som Kommissionen bruger og ser ud til at have brugt i stor udstrkning for at dkke over affrer ssom MED-programmerne .
Den generelle konklusion af denne sag , hr. formand , er , at der m ske en strukturel ndring i Kommissionens indre organisation , noget , som alle disse tilflde viser , er langt mere ndvendigt , end det ser ud til ved frste jekast .
Der m ske en omorganisering , en omstrukturering af den mde Kommissionen fungerer p , for ingen her i salen nsker at nedvurdere eller forklejne Kommissionen .
Det , der generer os , er en , jeg ville kalde det , ligegyldighed , en mangel p reaktion fra Kommissionens side p alle de beskyldninger , som svel Kontrolkonferencen som Europa-Parlamentet kommer med .
Jeg beder Dem indtrngende , reager og reager i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Liikanen">
MED-programmerne blev ivrksat i 1990 .
Rdet godkendte i 1992 retsgrundlaget for dem .
Formlet med MED-programmerne var at fremme kontakter og overfrsel af knowhow mellem civile aktrer i de forskellige lande i Middelhavsomrdet .
<P>
Mellem 1992 og 1995 finansierede Fllesskabet 496 decentraliserede projekter , som havde 2000 deltagere .
Tilsammen fik disse projekter tildelt ca . ECU 53 millioner .
Hvilken konklusion kan man drage heraf ?
Min konklusion er , at aldrig er s mange sm projekter blevet finansieret med s begrnsede midler og administrative ressourcer .
<P>
MED-programmernes forml og administrative krav stemte ikke overens med de menneskelige ressourcer , som Kommissionen rdede over .
Der var et betydeligt pres fra Parlamentet , som nskede , at de tildelte midler skulle bruges hurtigt .
Kommissionen indgik en forvaltningsaftale med agenturet ARTM i Belgien .
<P>
Som nvnt tidligere , gjorde en forelbig rapport fra Revisionsretten i oktober 1995 Kommissionen opmrksom p de formodede uregelmssigheder i ARTM ' s forvaltning af projekterne .
Kommissionen besluttede straks at indstille MED-programmerne og afbryde samarbejdet med ARTM for at klarlgge de faktiske forhold omkring de formodede uregelmssigheder .
P grundlag af revisionen fra Kommissionens finanskontrol og den endelige rapport fra Revisionsretten , som blev offentliggjort i maj 1996 , beordrede Kommissionen Afdelingen for Koordinering af Foranstaltninger til Bekmpelse af Bedrageri , UCLAF , til at ivrkstte en undersgelse bde inden for og uden for Kommissionen .
UCLAF ' s endelige rapport fra maj 1996 fandt ikke noget , der gav anledning til mistanke om svig blandt Kommissionens tjenestemnd .
<P>
Ordfreren anmodede Kommissionen om at forelgge hele MED-sagen for de kompetente nationale retsmyndigheder inden 1. december .
Der findes imidlertid bestemmelser om overfrsel af dokumenter til retsmyndigheder .
Der skal foreligge en tilstrkkelig formodning om svig , og dette er UCLAF ' s opgave .
Undersgelserne gav ikke anledning til nogen tilstrkkelig formodning om svig .
Det vender jeg tilbage til senere .
<P>
For at kaste lys over den formodede drlige forvaltning af MED-programmerne igangsatte Kommissionen en administrativ undersgelse .
Jeg vil gerne understrege , at drlig forvaltning ikke er det samme som svig .
Sidstnvnte indebrer , at der foreligger en hensigt om misbrug .
Formlet med en administrativ undersgelse er at fastsl de faktiske forhold for ansttelsesmyndigheden .
Undersgelsen udfres af en eller flere tjenestemnd med en hjere rang end den tjenestemand , som er under mistanke for drlig ledelse .
Udfaldet af undersgelsen er en rapport , som forelgges ansttelsesmyndigheden .
Den administrative undersgelse erstatter ikke en disciplinrsag .
Den giver blot de grundlggende informationer .
Ansttelsesmyndigheden afgr , hvornr en disciplinrsag skal indledes som anfrt i artikel 87 i vedtgten for tjenestemnd .
<P>
I sagen med MED-programmerne blev den indledende undersgelse udfrt af en generaldirektr fra Kommissionen .
Hans rapport tegnede et billede af en situation , hvor Kommissionens tjenestemnd , som gik engageret ind for mlet om , at programmerne skulle forvaltes under betydeligt politisk pres , altid var strkt belastede p grund af manglende ressourcer .
Denne situation har frt til brud p principperne for sund konomisk forvaltning , isr da man gjorde brug af ARTM ' s ydelser .
<P>
For at f et komplet billede af ledelsen af programmerne besluttede de kompetente kommissrer efter initiativ fra generaldirektren for personale at afslutte undersgelsen .
En supplerende undersgelse blev frt af tre generaldirektrer .
De konkluderede i deres rapport , at principperne for sund konomisk forvaltning ikke var blevet overholdt .
Det blev desuden bemrket , at der var tale om manglende erkendelse af risikoen ved at uddelegere de administrative og tekniske opgaver .
<P>
Med tanke p de vanskelige omstndigheder omkring forvaltningen af programmerne ville de tre generaldirektrer ikke anbefale , at man indledte en disciplinrsag .
Kommissionen gav sin tilslutning til rapportens konklusioner .
Et brev underskrevet af generalsekretren p vegne af Kommissionen blev sendt til de involverede tjenestemnd . Brevet udtrykte institutionens utilfredshed med deres ledelsesprstation .
Begge de ovennvnte rapporter er blevet sendt videre til Parlamentet .
<P>
Ordfreren bad Kommissionen forelgge Parlamentet referatet fra hringer foretaget i lbet af de administrative undersgelser .
Her er det meget vigtigt , at vi holder den rigtige balance mellem to forhold .
For det frste har folk , der bliver hrt i en administrativ undersgelse , ret til fortrolighed .
For det andet har Parlamentet ansvaret for at kontrollere gennemfrelsen af budgettet samt retten til at f oplysninger som anfrt i traktatens artikel 206 .
<P>
For at forene disse to forudstninger har Kommissionen henvendt sig til Parlamentet , for at de to institutioner sammen kan udfrdige et adfrdskodeks vedrrende aktindsigt .
<P>
Det frste mde mellem reprsentanterne for institutionerne vil finde sted i denne uge .
Formlet er at involvere begge institutioners juridiske tjenester i processen .
Kommissionen hber , at man kan n frem til en aftale p det hjest mulige niveau .
<P>
I tillg til de ovennvnte tiltag i forbindelse med forvaltningen af programmerne beordrede Kommissionen , som allerede nvnt , en ekstern revision med det forml at lokalisere alle de udgifter , der ikke var i klar overensstemmelse med kontrakter eller regnskabsprincipper .
De reviderede projekter udgr 70 % af nettoudgifterne .
Denne revision blev udfrt af et revisionsfirma .
Et privat firma kan ikke afgre , hvorvidt udgifterne er passende .
Det er en opgave for de bemyndigende tjenestegrene under Kommissionens finanskontrol .
<P>
P grundlag af den eksterne revisionsrapport , der forel sidst i august i r , har de bemyndigende tjenestegrene pbegyndt en undersgelse , projekt for projekt , af de informationer , der blev indsamlet af den eksterne revisor .
Resultatet af denne undersgelse vil som helhed betragtet blive verificeret af hele Kommissionens finanskontrol .
Kommissionen forelgger en interimsrapport om resultaterne for Parlamentet inden den 1. december .
<P>
P baggrund af det enorme arbejde med at undersge de 233 reviderede projekter , kommer interimsrapporten til at dkke ca . 50-70 projekter og fre til frste udstedelse af inddrivelsesinstrukser .
Arbejdet skal fortstte , og Kommissionens tjenestegrene forventer at afslutte det med udgangen af januar 1999 .
<P>
Hvis udgifterne findes uretmssige vil inddrivelsesinstrukser blive udsendt .
Kommissionen vil gre alt , hvad der str i dens magt for at sikre , at s mange penge som muligt bliver inddrevet .
<P>
Skulle der vre mistanke om svig fra en operatrs side , overgives sagen til UCLAF .
Hvis UCLAF s finder tilstrkkeligt belg for mistanken til en sigtelse , overdrages sagen til den kompetente nationale retsmyndighed .
Under alle omstndigheder bliver enhver operatr , der ikke har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser , udelukket fra at modtage sttte til nye programmer .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Bekmpelse af svig - Beskyttelse af euroen - Bekmpelse af organiseret kriminalitet
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A4-0396 / 98 ) af Schmid for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om I.meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet , Rdet , Den Europiske Centralbank og Det konomiske og Sociale Udvalg :  Rammer for en aktion vedrrende bekmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter  ( KOM ( 98 ) 0395 ( bilag 1 ) - C4-0455 / 98-98 / 0911 ( CNS ) ) II.meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet , Rdet , Den Europiske Centralbank og Det konomiske og Sociale Udvalg :  Rammer for en aktion vedrrende bekmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter  ( KOM ( 98 ) 0395 ( bilag 2 ) - C4-0455 / 98 ) III.Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Den Europiske Centralbank :  Beskyttelse af euroen mod falskmntneri  ( KOM ( 98 ) 0474 - C4-0527 / 98 ) ;
<P>
( A4-0376 / 98 ) af Cederschild for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om
<P>
udkast til Rdets resolution om retningslinjer og foranstaltninger vedrrende forebyggelse af organiseret kriminalitet med henblik p etablering af en samlet strategi for bekmpelse heraf ( 9986 / 98 - C4-0494 / 98 ) .
<SPEAKER ID=55 NAME="Schmid">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er to fejl , som svkker bekmpelsen af organiseret kriminalitet afgrende .
Den frste fejl gr ud p , at der her hovedsageligt er tale om narkokriminalitet .
Den anden fejl gr ud p , at der her hovedsageligt er tale om forbrydelser af srdeles grov karakter ssom mord .
Organiseret kriminalitet er i sandhed en kriminalitet , der foregr arbejdsdelt , systematisk , dagligt og hierarkisk organiseret , p samme mde som en virksomhed , blot med illegale midler .
Problemerne opstr ved , at skaderne hober sig op , ikke p grund af den enkelte sag , og problemerne opstr ved , at de illegale indtgter sluses tilbage i det normale konomiske kredslb gennem hvidvaskningsoperationer .
<P>
Som eksempel kan nvnes sviget med andre betalingsmidler end kontanter , det vil sige plasticpenge eller kreditkort .
Jeg vil gerne tydeliggre det med et eksempel : Hvis der bliver stjlet en pengepung i Bruxelles , kan der vre tale om en kriminel persons enkeltstende handling , fordi vedkommende ville skaffe sig penge , mske for at kunne kbe narkotika .
Men der kan ogs vre tale om flgende : Specialister , grupper af tasketyve bliver fljet ind fra Latinamerika - dr har man srlige skoler til det - bearbejder byen og forsvinder igen allerede om aftenen med fly .
De stjlne kreditkort bliver samme nat fljet med andre fly til andre verdensdele , bliver solgt dr , og de indkbte varer bliver via hlernetvrk igen forvandlet til kontanter , som s bliver sluset ind i det normale konomiske kredslb gennem hvidvaskningsoperationer .
<P>
Ud fra det , vi ved , er kriminalitet med kreditkort som oftest organiseret kriminalitet og en kriminalitet , der opererer p internationalt plan sdan , som det er beskrevet , og som verden over omstter for ca .
USD 3 milliarder om ret , hvoraf en fjerdedel kan tilskrives Den Europiske Union .
Der er alts behov for handling , og derfor er det godt , at Kommissionen har fremsat forslag til en flles aktion .
Disse forslag tager nemlig frst og fremmest sigte p at harmonisere lovgivningen , fordi strafferetten , hvad angr de beskrevne handlinger , ser fuldstndig forskellig ud .
For nu at give et eksempel : I det land , jeg kommer fra , var det ikke strafbart hverken at fremstille eller besidde forfalskede kreditkort indtil april i r .
Jeg kunne alts have bnet en fabrik for den slags og slge frit .
Ingen ville have generet mig .
<P>
For Kommissionen handler det om at lukke disse huller i lovgivningen , og det glder vi os over .
For det andet er der et stort behov for at gre betalingsmidler ssom kreditkort mere sikre .
Markedet skaber ikke automatisk optimal sikkerhed , branchen afvejer tingene , foretager en costbenefitanalyse mellem sikkerhed p den ene side og udgifter til sikkerhed p den anden side .
Derfor er resultatet ikke optimal sikkerhed , men derimod netop det punkt , der fremgr af costbenefitanalysen .
<P>
Af hensyn til en konsekvent bekmpelse af organiseret kriminalitet er samfundet imidlertid interesseret i en hj sikkerhedsstandard .
Parlamentet har i min betnkning derfor fremsat adskillige forslag .
Jeg vil nvne tre , der er umiddelbart ijnefaldende : Vi nsker , at der fremover vlges en bedre forsendelsesmetode for kreditkort , fordi postmetoden , sdan som den oftest foregr nu , er for usikker .
Sdanne kreditkort har sikkerhedskendetegn .
Alle kreditkortudstedere anvender forskellige kendetegn .
Ingen kasserer er i stand til at notere dem alle .
Vi nsker derfor , at de bliver standardiseret .
For det tredje : P langt sigt kan vi ikke komme uden om , at den underskrift , man anvender til at betale med sit plastikkort , bliver erstattet af en talkode , sdan som man ogs har det med eurocheckkortet , og en chip p kortet .
<P>
Et andet problem , som vi fr med at gre , er falskmntneri af kontanter .
Ogs her m vi skelne mellem to ting : Der er den skaldt lille falskmntner , som prver at efterligne penge med en farvekopimaskine .
Han er ikke vores problem .
Der findes imidlertid ogs falskmntneri i stor mlestok , der foregr som led i organiseret kriminalitet .
Ved indfrelsen af euroen som kontanter kommer vi til at st over for srlige risici .
For det frste fordi der er tale om en ny valuta , hvis udformning man endnu ikke har vnnet sig til .
For det andet fordi den organiserede kriminalitet hovedsageligt forfalsker valutaer , der hrer til de skaldte reservevalutaer , som man alts kan placere over hele verden .
For det tredje fordi retsforflgelsesmyndighederne og politiet i EU- medlemslandene har et forskelligt erfaringsgrundlag , hvad angr falskmntneri , fordi der modsat ogs findes valutaer , der hidtil stort set ikke er blevet efterlignet .
Derfor har de pgldende nationale myndigheder ikke s megen erfaring hermed .
Det er derfor godt , at Kommissionen fremstter nogle forslag i en meddelelse .
Meget af det er vi enige i .
Det faglige udvalg i Parlamentet , der er ansvarligt for bekmpelsen af kriminalitet , mener dog , at den srlige rolle , som Kommissionen tilskriver sig selv i denne meddelelse i forbindelse med den kommende beskyttelse af euroen mod falskmntneri , ikke finder vores billigelse .
Bag denne srlige rolle ligger iden om , at der p samme mde som ved svig til skade for Fllesskabet egentlig ikke foreligger nogen srlig interesse fra medlemslandenes side .
Ved svig til skade for Fllesskabet er der jo tale om penge , som gr tabt for Fllsskabets , og ikke de enkelte medlemslandes budget .
<P>
Med falskmntneri forholder det sig imidlertid noget anderledes .
Her er der ogs en udprget interesse fra medlemslandenes side .
Her har vi ogs store betnkeligheder ved at overdrage UCLAF for stort et ansvar , nr vi ser betnkningen af Bsch , der har beskrevet tilstanden i UCLAF med tilstrkkelig tydelighed .
Lad mig sige det polemisk , hr. formand : Euroen er for vigtig til , at man kan overlade den til UCLAF .
Vi foreslr alts at fortstte med det hidtil udmrkede system i form af et samarbejde mellem retsforflgelsesmyndigheder , politi , centralbanker og steder , der accepterer kontanter , og at berige dette system med en hurtig udveksling af informationer og med nye kompetenceomrder for Europol .
<SPEAKER ID=56 NAME="Cederschild">
Hr. formand , handlingsplanen for kampen mod organiseret kriminalitet blev behandlet i Parlamentet for et r siden .
Den fokuserede p bekmpelse , den akutte del af kriminalitetsbekmpelse .
Ved den lejlighed understregede jeg , at de forebyggende foranstaltninger ikke er mindre vigtige .
De langsigtede foranstaltninger har stor betydning . Det var en del af min kritik af Rdets mde at hndtere bekmpelse af kriminalitet p .
Hvilken betydning har ikke det civile samfund for menneskets muligheder for at blive strkt og modst kriminalitet og andre prvelser ?
Det er vigtigt , at familien har de ndvendige forudstninger for at lre brnene at foretage en fornuftig vurdering .
<P>
Rdet er nu vendt tilbage med en strategi netop p det forebyggende omrde , og det henviser til min betnkning som motiv for dette initiativ .
Det er frste gang , at det sker p omrdet for den tredje sjle .
Derfor vil jeg takke Rdet for , at vi nu er kommet i en situation , hvor vi selv p sjle 3-omrdet kan f en konstruktiv debat og et konstruktivt udbytte i disse sprgsml .
<P>
Jeg beklager , at kommissr Gradin ikke kunne deltage , men som vi alle ved , m man prioritere i denne branche .
Det giver imidlertid ogs et fingerpeg om , hvilke sprgsml , der skal sttes i frste rkke .
Disse sprgsml ligger mske mere p Rdets bord .
Derfor er det mske ogs mest rimeligt , at Rdet er til stede , hvilket glder mig , men jeg ville have sat pris p , at kommissr Gradin ogs havde vret til stede .
Det er imidlertid hyggeligt , at kommissr Liikanen er her .
<P>
Jeg vil takke mine udvalgskolleger for deres konstruktive bidrag samt for , at vi er net frem til et godt resultat .
Det handler om at udvikle en strategi for at skabe et europisk civilt samfund , der er bevidst om , hvor tidligt kriminaliteten starter , og hvor hurtigt den vokser , s vi kan vedtage rimelige foranstaltninger i de nationale , lokale og regionale forsamlinger , og s vi undgr at fremme en kriminel udvikling mod vores vilje .
Det handler om , at det civile samfund gennem organisationer , kirker , familier , venner og skoler skal udvikle individets styrke og modstandskraft mod forbrydelse .
Det kan ikke lade sig gre , hvis politikerne skal bestemme alt , og det enkelte menneske tror , at det er staten , der skal tage hnd om det , der er get skvt .
Den  sociale ingenirkunst  beskytter nemlig ikke mod forbrydelser , men kan snarere svkke modstandskraften .
Det synes jeg , at jeg har set eksempler p i mit hjemland , Sverige .
Det handler om at gre opmrksom p farerne ved den skaldte hverdagskriminalitet og skabe jeblikkelige modreaktioner , inden denne lette kriminalitet nr at knytte kontakter med den internationale tunge kriminalitet .
Det handler om at udvikle ansvarsflelse for hinanden og udvikle mulighederne for og viljen til at tage et sdant ansvar .
Det er softwaren til bekmpelse af kriminalitet , hvor bekmpelse er hardwaren .
<P>
Medlemsstaterne br ratificere de konventioner , der findes .
Man benytter ikke de tilgngelige instrumenter .
Man har heller ikke fulgt tilstrkkeligt op p handlingsplanen mod organiseret kriminalitet .
Af de 30 punkter , der indgr i denne plan , sakker 18 fortsat bagud , og mindre end halvdelen er gennemfrt .
Vi kan lre af hinanden og fremkalde de gode kriminalprventive eksempler og tilskynde hinanden til i fllesskab at skabe et samfund , hvor borgerne fler sig trygge og sikre .
Det er ikke mindst vigtigt for ansgerlandene , hvor presset fra kriminaliteten er endnu strre end her .
Allervrst er de mentale forandringer i et samfund , hvor kriminalitet bliver accepteret som en del af hverdagen , eller endnu vrre , nr kriminel adfrd bliver almindeligt accepteret , da det ellers giver store problemer for samfundet .
Selv ansgerlandene br inddrages i den kriminalitetsforebyggende strategi . Det er langsigtede foranstaltninger .
De berrer alle dele af Unionen .
Det drejer sig om via oplysning samt praktiske og menneskelige foranstaltninger at give Unionen en mental vaccine mod kriminalitet og gre den mere modstandsdygtig ved at styrke de grundlggende retlige vrdier , som vi alle har .
<P>
I nogle af de lande , der stder op til ansgerlandene , findes der et kriminalitetsniveau , som vi slet ikke kan forestille os her i Vesten .
Der er f.eks. tale om skaldt beskyttelse af virksomheder .
I et land , der ikke ligger langt herfra , betaler op mod 70 % af virksomhederne beskyttelsespenge til forbrydersyndikater .
Hvis kriminalitet skulle omfatte en s stor del af samfundskonomien , s ville bde markedskonomien og demokratiet blive ramt .
De grundlggende vrdier , som vi kender til , er sat fuldstndig ud af spillet , og man mister fuldstndigt relevansen i alle andre beslutninger .
Hvis det mislykkes for os , vil vi ikke kunne klare de andre omrder .
Vi er ndt til at bevare presset p alle Unionens medlemsstater .
<SPEAKER ID=57 NAME="Michalek">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne starte med at takke for , at jeg i dag fr lejlighed til at aflgge et besg i Europa-Parlamentets plenarforsamling .
Netop som et regeringsmedlem , der godt nok ikke tilhrer noget politisk parti , men som dog nu snart kan se tilbage p otte r som justitsminister i Republikken strig , har jeg den strste respekt for parlamentarikernes aktiviteter og ansvar og psknner i srlig grad Europa-Parlamentets betydning for videreudviklingen af ret og demokrati i den europiske integrationsproces .
<P>
Af den grund bestrber det strigske formandskab sig ogs p at pleje et tt samarbejde med Europa-Parlamentet .
Jeg vil dog ogs gerne benytte dette besg til at knytte nogle bemrkninger til emnerne i forhandlingen under t set ud fra det strigske formandskab .
Frst vedrrende andre betalingsmidler end kontanter : Den altid tilstedevrende mulighed for at gre brug af tredjemands ydelser uden brug af kontanter - isr ved hjlp af betalingskort - uden at skulle have et tilsvarende kontantbelb p sig har ikke blot frt til strre bekvemmelighed og fleksibilitet , men bner derimod ogs op for nye muligheder for misbrug .
<P>
Kommissionen har erkendt denne fare i god tid og fremsat forslag til at imdeg den .
Formandskabet hilser Kommissionens initiativ velkomment , vi mener ogs , at der absolut er behov for handling her .
I arbejdsgruppen om fllesskabsret og national strafferet har den frste udveksling af tanker om dette problem allerede fundet sted .
Selvom jeg ikke kan foregribe forhandlingerne i arbejdsgruppen , tror jeg , at det er meget nyttigt for det videre forlb , at Parlamentets udtalelse allerede foreligger nu p dette tidlige tidspunkt takket vre den bevidst hurtige overdragelse af Kommissionens meddelelse til Parlamentet , sledes at der kan tages passende hensyn til udtalelsen under forhandlingerne i Rdet .
<P>
En lignende betydning for fremtiden har ogs emnet i den anden meddelelse fra Kommissionen , som er genstand for Schmidbetnkningen - beskyttelsen af euroen mod falskmntneri .
Det strigske formandskab er enigt med Kommissionen og EuropaParlamentet i , at der skal gres alt for at beskytte euroen mod falskmntneri .
For det frste er passende prventive foranstaltninger i srlig grad vigtige her , for det andet skal det dog ogs sikres , at forflgelsen af falskmntnere fungerer s gnidningsfrit som muligt , s snart eurosedlerne og euromnterne bliver udstedt .
<P>
Et af de centrale sprgsml i denne komplekse sag bliver vel at afgrnse de involverede institutioners kompetenceomrder , som der til mit kendskab , hersker forskellige meninger om , s klart og omhyggeligt , at der sikres en effektiv beskyttelse af euroen . Her mener jeg ogs , at Europol skal spille en vigtig rolle .
<P>
Hvad angr strafferetten , kan jeg meddele Dem , at det ndvendige forarbejde allerede er pbegyndt i den pgldende arbejdsgruppe i Rdet .
Frst og fremmest skal der skabes et overblik over de gldende bestemmelser i medlemslandene , og det skal afklares , hvor stort behovet for en harmonisering af lovgivningerne er .
P grundlag af dette forarbejde skal der s foresls en retsakt , der tager sigte p en indbyrdes tilnrmelse af de nationale lovgivninger .
Mlet er , at bestemte handlinger skal vre strafbare i alle medlemslande .
En indbyrdes tilnrmelse af den strafferetlige holdning synes set fra formandskabets synsvinkel derimod at vre noget problematisk og kun lidt hensigtsmssig , s lnge de almindelige strafferetlige bestemmelser , isr anklagepraksis , sanktionskataloger , fuldbyrdelse af sanktioner og betinget strafeftergivelse er baseret p forskellige systemer .
Det skal dog under alle omstndigheder sikres , at der ikke stilles hindringer i vejen for et effektivt samarbejde mellem medlemslandene i forbindelse med retshjlp og udlevering .
<P>
Afslutningsvis endnu et par ord om den resolution om prventive foranstaltninger , som Rdet ptnker at vedtage .
Vi har fulgt meget opmrksomt med i , hvor indgende Europa-Parlamentet har beskftiget sig med handlingsplanen til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 1997 har motiveret os til som formandskab at foresl Rdet et supplement p dette vigtige omrde for forebyggelse af organiseret kriminalitet .
Vi har derfor ogs givet formandskabets udkast til en resolution om bekmpelse af organiseret kriminalitet i form af prventive foranstaltninger til Europa-Parlamentet til information , ogs selvom Parlamentet i henhold til Amsterdam-traktaten formelt set ikke skal beskftige sig med Rdets forslag til resolutioner .
<P>
Forslaget blev behandlet indgende i den multidisciplinre gruppe  Organiseret kriminalitet  og bliver formentlig vedtaget p justits- og indenrigsministrenes mde den 3. og 4. december .
Med denne resolution skal man forsge at komme til bunds i alle aspekter af forebyggelsen af organiseret kriminalitet .
Man vil isr understrege , hvor ndvendigt det er at sammenkoble statslige foranstaltninger og civilsamfundet i alle bestrbelserne p at mindske incitamentet til lovovertrdelser og at forebygge den organiserede kriminalitet .
P baggrund af , at de prventive foranstaltninger har karakter af horisontale bestemmelser , kommer man ind p omrder under Den Europiske Unions frste og tredje sjle , men man fremhver ogs medlemslandenes ansvar p nationalt , regionalt og lokalt plan .
<P>
Her er udarbejdelsen af nationale forebyggende programmer , oprettelsen af interdisciplinre og interinstitutionelle rd til forebyggelse af kriminalitet og frem for alt ogs evalueringen og bedmmelsen af prventive foranstaltninger af srlig stor betydning .
Jeg tror , at man med denne beslutning tager et frste vigtigt skridt , som jeg hber vil blive efterfulgt af flere .
Her vil jeg slutte og takke for Deres opmrksomhed og give udtryk for mit hb om et fortsat godt samarbejde mellem Parlamentet og formandskabet !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Hr. formand , efter at have lyknsket de to ordfrere og kolleger , der har gjort et godt stykke arbejde , vil jeg gerne fremstte en indledende bemrkning .
Det er efter min mening rimeligt at minde om , at det er hundrede og syttende gang , Parlamentet skal drfte nogle sprgsml i forbindelse med et temmelig nyt perspektiv , nemlig den institutionelle kamp og indsats for lovlydighed , det vil sige mod kriminalitet .
Jeg tror , at formanden for Rdet med sine ord bekrftede - og det glder mig meget - i hvor hj grad Parlamentets rolle og bidrag efterhnden bliver fremhvet .
Her efter Amsterdam - og navnlig som flge af en mulighed , man mske endda har undervurderet lidt , nemlig den et nyt instrument som samarbejdsomrdet for frihed , retsvsen og sikkerhed giver - skal Parlamentet p en mde spille , hvilket det allerede gr , en meget vigtig rolle ved tilrettelggelsen .
Det er nye omrder , men det er mske netop derfor - og jeg kan se , at ministerens anerkendelse er stor - at Parlamentet giver et bidrag i den forbindelse . Det njes nemlig ikke blot med at bede om og hbe , men forsger at finde nogle konkrete lsninger for at n nogle ml , der i hj grad vedrrer vores borgerskab , det europiske borgerskab .
<P>
Jeg understregede dette punkt , for i de to betnkninger er den forslagsfremsttende rolle , som Parlamentet nsker at spille , efter min mening meget vigtig , og ordfrerne har behandlet denne p en god mde i deres betnkninger .
Jeg vil navnlig komme ind p sprgsmlet om forebyggelse , det vil sige p betnkningen af Cederschild .
Jeg tror , at det , som Rdet godkendte i den frste betnkning om organiseret kriminalitet , og som det har genfremsat med dette forslag om forebyggelse , skal fremhves som et centralt punkt , idet forebyggelse som bekendt er alt det , man gr for at samle et samfund eller et fllesskab om nogle flles ml , og for at reducere kriminaliteten eller forhindre den i at opst . Vi har sledes mange aktione .
Man behver blot at tnke p den aktion , der drejer sig om korruption . Med hensyn til korruption skal den strste indsats gres inden for forebyggelsen .
Man skal bekmpe kulturen med de politiske vennetjenester , og man skal bekmpe den kultur , hvor den ene holder hnden over den anden . Man skal lade hovedregelen for det gode forhold mellem institution og borgere glde for en gennemsigtig mde at fungere p .
I et ndringsforslag , som vi har udarbejdet , har vi fremhvet alle disse forebyggende aspekter , aspekterne vedrrende adfrdskodeksen og den opmrksomhed , der ogs skal rettes mod de nye kategorier og de nye erhverv , der er lette ofre for korruption eller for organiseret kriminalitet .
Det har vi gjort , fordi vi med hensyn til ndringen nsker at understrege , hvor vigtigt det er med en forebyggende indsats .
<P>
Her vil jeg dog gerne minde om , at den forebyggende indsats - og det gres der opmrksom p i et andet ndringsforslag - ogs er en stor opgave , som institutionerne og borgerne skal samarbejde om .
Jeg vil navnlig gerne minde om opdragelsen til lovlydighed .
For to r siden havde vores udvalg en srlig hring af en italiensk organisation - organisationen  Libera  - som ca . 600 af borgernes foreninger sttter sig til , og denne organisation skildrede det arbejde , som den gr for at bekmpe organiseret kriminalitet i Italien .
De fortalte os , hvor meget de gjorde for at fjerne rdderne til denne kriminalitet , ogs i de omrder , hvor den er mest udbredt .
Vi hrte Rita Borsellino fortlle - hun er sster til dommeren Borsellino - og hendes indsats var et bevis p , hvor vigtigt dette er , ikke bare for broderens minde , men for at bekmpe mafiaen og for at kmpe ved at gre en stor indsats i samfundet ; en indsats , som tager udgangspunkt i at opdrage til lovlydighed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg njes med at minde om den forebyggende indsats mod kriminalitet i byerne , ogs mod smkriminaliteten .
I den forbindelse tror jeg , at man nu er blevet meget mere bevidst . Man er nu klar over , at straf , nr denne er ndvendig , skal ledsages af forebyggelse .
P dette omrde finder man i institutionernes og borgernes flles indsats et hb om at reducere denne strke kriminalitet , som er en stor fare og et element , der gr byerne og navnlig borgerne usikre . Iflge den seneste undersgelse fra 1996 hvder 33 % af borgerne , at de fler sig usikre i vores byer .
Men hvad kan man gre ?
Fylde byerne med politi ?
Nej , alt dette ville ikke nytte noget , og det ville mske ogs vre forkert og umuligt .
Man skal i stedet skabe en tt forbindelse mellem forebyggelsen , arbejdet inden for dette omrde , de konkrete foranstaltninger og kontrol- og overvgningsindsatsen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at det indre marked , informationssamfundet , den teknologiske udvikling , Internettet , diverse betalingsserviceordninger og den elektroniske handel har revolutioneret brugen af andre betalingsmidler end kontanter .
Alene de pengeoverfrsler , der skyldes kreditkort , overstiger USD 2 billioner om ret p verdensplan .
Dette store marked modsvares proportionalt af det nye informationspirateri og en kriminalitet , der er specialiseret i svig og forfalskning inden for den skaldte cyberkriminalitet , som det er yderst vigtigt at bekmpe af hensyn til dem , der udsteder , bruger , modtager eller erhverver disse nye betalingsmidler .
<P>
Deraf behovet for at harmonisere kontrol- og strafferetssystemerne i EU ' s medlemsstater , s der kan sikres trovrdighed og sikkerhed omkring brugen af euroen , ogs i overgangsperioden fra 1999 til 2002 .
Kommissionen skal lyknskes for de initiativer , som den har taget , og ordfreren , hr .
Schmid , fortjener vores sttte i det store og hele , for det er hans betnkning , som jeg vil tale om .
<P>
Der er imidlertid stadig grund til at vre p vagt .
I kampen mod forfalskning af eurosedler og -mnter forudser Kommissionens meddelelse et snvert samarbejde og gensidig sttte mellem UCLAF , ECB og Europol .
Men s skal UCLAF ' s fremtidige rolle defineres , for efter bedragerierne i ECHO , har Kommissionens formand , Jacques Santer , offentligt tilkendegivet , at UCLAF skal laves om til en OLAF , der er helt uafhngig af Kommissionen , og hvis undersgelsesomrde skal udstrkkes til alle Fllesskabets institutioner , idet Kommissionen dog beholder alt , hvad der vedrrer lovgivningsinitiativ og koordinering med medlemsstaterne i kampen mod den svig , der rammer Unionens interesser .
Dt indbefatter ogs forfalskning af euroen . Der er her en grzone og en mangel p definition , som det er vigtigt at f afklaret .
Hvem er det , der skal kontrollere hvad ?
Er det UCLAF , er det OLAF , eller er det Kommissionen ?
En permanent , vedvarende og aktualiseret indsamling og vurdering af data om metoder , kredslb og netvrk , der har med pengeforfalskning at gre , er jo vitterlig helt fundamental til beskyttelse af euroen .
<P>
Det er derfor meget bekymrende , at der endnu ikke foreligger nogen prcis id om , hvilken type informationer denne base skal indeholde , og man synes at vente p , at mntudstederne , juristerne , politimyndighederne eller bankerne skal finde ud af det .
Der nskes forslag , kunne man sige .
Men det haster .
De juridiske redskaber skal vre p plads allersenest r 2000 , for at det samlede beskyttelsessystem for euroen kan trde i funktion fra den 1. januar 2002 , og for at det kan vre afprvet , fr euroens sedler og mnter sttes i omlb .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke de to ordfrere for det arbejde , de begge har lagt i denne sag .
<P>
Bekmpelse af svig og indfring af et system for at undg forfalskning af betalingsmidler er af strste vigtighed ikke blot for regeringerne , men ogs for alle borgere i Den Europiske Union .
<P>
Meddelelsen fra Kommissionen om beskyttelse og forfalskning af euroen og de vedtagne ndringsforslag er et positivt og praktisk tiltag i forbindelse med bestrbelserne om at bekmpe svig .
Det er en begyndelse , det er ikke en afslutning . Et af de grundlggende ml er at sikre , at sdant svig behandles som en kriminel handling i alle medlemsstater .
Vi skal ligeledes have et effektivt system til beskyttelse af euroen .
Det er isr vigtigt at sikre , at euroen beskyttes p samme mde i hele Den Europiske Union .
<P>
Europols kompetenceomrder i forbindelse med bekmpelsen af falskmntneri br udvides .
Euroen har et enormt cirkulationspotentiale , hvilket medfrer risici for falskmntneri bde inden for og uden for Den Europiske Union .
Vi krver derfor en databank og hurtig dataudveksling mellem de tjenestegrene , det er blevet plagt at fre denne kamp .
<P>
Det er meget beklageligt , at ivrksttelsen af handlingsplanen for bekmpelse af organiseret kriminalitet er blevet forsinket .
Rdet skal srge for , at alle dets henstillinger trder i kraft og bliver taget i brug inden udgangen af 1999 .
<P>
Det eneste aspekt i fru Cederschilds betnkning , der bekymrer mig , er forholdet mellem de prventive foranstaltninger mod den organiserede kriminalitet og valgprocedurerne .
Dette er et upassende element i en betnkning , der ellers har min fulde opbakning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , jeg har tre korte kommentarer til disse betnkninger .
For det frste er det en kendt sag , at man mere eller mindre har mistet kontrollen med varetransporterne i Unionen . Det viser , at tesen om det skaldte grnselse Europa er en farlig illusion , der fremmer kriminalitet .
Det er ogs en kendt sag , at man kan have en god frihandel selv med serise og effektive grnsekontroller .
Den frie handel er jo ikke til for og skal ikke vre til for den kriminelle handel og den kriminelle virksomhed , men den skal beskytte lovligheden .
Derfor er det ndvendigt med en effektiv kontrol ved de nationale grnser i Unionen af bde varer og personer .
<P>
Dernst vil jeg sige noget om korruption og mafiavirksomhed .
Jeg synes , at vi skal begynde at sprge os selv , om ikke netop denne form for kriminalitet p effektiv vis kan bekmpes af en faktor , som vi ofte glemmer , nemlig offentlig indsigt og kontrol med forskellige administrationer og offentlige virksomheder .
I de nordiske lande findes jo det skaldte offentlighedsprincip , det vil sige den enkelte borgers og den enkelte journalists ret til at f kendskab til dokumenter og handlinger og f dokumenteret de konomiske anliggender inden for den offentlige administration .
Jeg tror , at det trods alt har en vis betydning for den beskedne korruption , som vi heldigvis finder i de nordiske lande .
Et sdant offentlighedsprincip har jo bde en opdagende rolle og en kriminalitetsforebyggende rolle .
<P>
For det tredje har vi nu tre politiorganisationer i Unionen : Schengen , Interpol og Europol .
Man kan s sprge sig selv : Er det effektivt p denne vis at opsplitte en kriminalitetsbekmpende organisation ?
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke begge ordfrere for deres arbejde .
Det er naturligvis det demokratiske retssamfunds opgave og pligt p alle mder at bekmpe organiseret kriminalitet og bedrageri i alle former .
Samtidig skal der vre en balance mellem en effektiv kriminalitetsbekmpelse og medborgernes frihed og retsbeskyttelse .
Kontrolsamfundet m have sin begrnsning .
Jeg tnker her p de omfattende personregistre , der f.eks. opbygges under Schengens eller Europols paraply , og som min partigruppe er utroligt kritisk over for .
Det glder ogs for store globale aflytningssystemer , som givetvis er glimrende til bekmpelse af kriminalitet , men som er helt uacceptable fra et demokratisk og et borgerligt synspunkt .
<P>
Hvad angr balancen mellem ml for og midler til bekmpelse af kriminalitet , vil jeg nske Cederschild tillykke med hendes betnkning .
Jeg er ogs helt enig med hende , nr hun krver flere forebyggende foranstaltninger og peger p , at der stadig mangler konkrete forebyggende foranstaltninger i handlingsprogrammet .
Jeg vil endvidere understrege betydningen af det civile samfund og de sigtede ml samt naturligvis benhed og indsigt .
Det er imidlertid ogs meget vigtigt , at der skabes flere arbejdspladser , bedre uddannelser og en mere ligelig fordeling af ressourcerne i samfundet , s klfterne ikke bliver strre .
<P>
Til slut vil jeg sige til Cederschild , at hun peger p kriminalitetsbekmpelse p europisk plan .
Vi ved imidlertid , at den organiserede kriminalitet strkker sig meget lngere end som s .
Jeg anbefaler , at man ogs benytter sig af Interpol og et internationalt samarbejde .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , jeg vil gerne rose fru Cederschilds betnkning , som understreger den ofte subtile skelnen mellem organiseret kriminalitet og mere banal kriminalitet , mellem prventive og repressive foranstaltninger , p trods af den sammenblanding , der ofte sker af alle disse begreber .
<P>
Vi stemmer selvflgelig for denne betnkning , selvom den p enkelte punkter nrmer sig det , man kunne kalde  hokus pokuspolitik  .
Naturligvis - og jeg citerer blot - skal borgernes beredvillighed til at udtale sig til og samarbejde med politiet og retsvsenet styrkes , vidnerne skal beskyttes , politiarbejdet skal bringes tttere p borgerne , de faktorer , der fremmer kriminalitet , skal svkkes , mens de faktorer , der dmper kriminalitet , skal styrkes , og integrationen af de marginaliserede grupper favoriseres .
Det er alle helt enige i .
<P>
Der er et mere specifikt omrde , der fortjener at blive defineret her , nemlig forebyggelsen af gentagelsestilflde .
Dette omrde ligger lige p grnsen mellem prvention og repression , og det er dette uhyre vigtige forebyggelsesarbejde , der ligger til grund for straffesystemets effektivitet og dets evne til at resocialisere lovovertrdere .
<P>
Der skal gennemfres omfattende tiltag p dette omrde , og de skal vre mlrettede .
Det vil komme til at koste penge og megen fantasi og intelligens , og vi skal under alle omstndigheder vre klar til at stille disse ressourcer til rdighed .
Det m vi alle sammen huske p .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , Den Europiske Union er kun berettiget , nr den handler med strre gennemslagskraft end medlemsstaterne hver for sig .
Den organiserede kriminalitet er et klassisk eksempel p de skadelige handlinger , der gr en indsats p europisk plan ndvendig .
<P>
Fru Cederschild lgger i sin betnkning med rette vgt p ndvendigheden af , at Rdet foreslr konkrete foranstaltninger og inddrager ansgerlandene i de prventive foranstaltninger , Rdet mtte gennemfre .
Vi ved desvrre , at disse lande , og isr landene i st- og Mellemeuropa , er blevet efterladt i et forfrdeligt moralsk og konomisk forfald af marxisme-leninismen .
Det er derfor oplagt allerede nu at inddrage dem i det arbejde , vi er i gang med i Den Europiske Union .
<P>
Ordfreren lgger endvidere med rette vgt p ndvendigheden af at inddrage det civile samfund i det prventive arbejde mod organiseret kriminalitet .
<P>
Samfundet skal medvirke i det prventive arbejde , men effektiviteten af dets medvirken afhnger af samfundets generelle opfattelse af verden , af en styrkelse af de vrdier , der alt for ofte gres til skamme , som f.eks. ansvarsflelse , pligtopfyldelse , rlighed , arbejdsomhed .
Kort sagt , det er ogs et sprgsml om kultur .
<P>
Den omgivende relativisme , tabet af faste holdepunkter , den anarkistiske opfattelse af frihed , individualismen i hjeste potens , den barnlige vilje til at afvise alt det , der kaldes anstandsregler , som vrende smborgerlige , alle disse faktorer giver i virkeligheden nring til den daglige kriminalitet , som igen er med til at undergrave grundlaget for fred borgerne imellem og fungerer som gdning for den organiserede kriminalitet .
Fru Cederschild lagde i vrigt ogs med rette vgt p de skadelige virkninger , en uhensigtsmssig byplanlgning kan have .
<P>
Vi sttter betnkningen bortset fra den mystiske sammenhng mellem stemmeret og forebyggelse af kriminalitet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , jeg kan tilslutte mig bekymringerne og de problemer , der gres opmrksom p i Schmid-betnkningen .
Der er ingen tvivl om , at det er ndvendigt med en koordineret indsats p europisk plan .
Jeg rettede et sprgsml til Kommissionen vedrrende sikkerheden for falskmntneri i forbindelse med euroen for lnge siden , men fik egentlig bare et undvigende svar .
Nr ordfreren mener , at euroen bliver en magnet for kriminel aktivitet , og nr ogs konomiudvalget mener , at euroen bliver et yderst attraktivt ml for falskmntneri , ser jeg min dom bekrftet .
<P>
Den samlede pakke af forslag til beskyttelse mod falskmntneri og svig ser dog ud til at vre et anvendeligt instrument til at f kontrol over problemerne .
I den forbindelse vil jeg gerne fremhve den nye reguleringsteknik til harmonisering af straffelovgivningerne , som jeg anser for meget hensigtsmssig .
At udstikke rammerne , at fastlgge de essentielle kendetegn , men at overlade formuleringen til medlemslandene under hensyntagen til deres strafferetssystemer er efter min mening et retningsgivende fremskridt .
De hidtidige forsg p at formulere gerningsindhold , der skal vre gldende i hele Europa , ssom i corpus juris , er forbundet med en rkke problemer og systemmodstridende forhold .
Jeg mener , at den nu foreslede reguleringsteknik til harmonisering af de forskellige , historisk betingede nationale lovgivninger er bedre , og at vi kan tilslutte os den - som alle andre punkter i betnkningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske de to ordfrere med deres to betnkninger og de tre tilhrende beslutningsforslag .
Hr . Schmid og fru Cederschild har udfrt et vigtigt arbejde og behandlet emner af afgrende betydning for Den Europiske Unions fremtid .
Jeg taler om bekmpelse af svig i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter , bekmpelse af forfalskning samt aktion imod organiseret kriminalitet .
<P>
De fleste af mine kommentarer er knyttet til hr . Schmids betnkning .
Der er tre hovedpunkter .
For det frste giver overgangen fra de nationale valutaer til euroen alle tiders mulighed for at fange de personer , der p nuvrende tidspunkt har store belb af ussel mammon liggende under madrassen eller andre steder , og som nu skal til at skifte D-mark , franc , pesetas og lire ud med euro .
Jeg hber , at vi kommer til at se en eller anden form for samordnet aktion p europisk plan for at udnytte denne mulighed .
Der er brug for srlige indberetningskrav i forbindelse med veksling omkring overgangen til euroen , og vi har brug for en organisation i europisk regi , hvor politi og toldere samarbejder med henblik p at finde ud af , hvor mange af de gr og sorte penge vi kan finde frem til , nr kriminelle skal veksle fra deres egen nationale valuta til euro .
<P>
For det andet , hvad angr svig med andre betalingsmidler end kontanter , er det godt , at vi i betnkningen kritiserer bankerne for deres manglende bekymring , fordi de sender regningen videre til kunderne .
Vi burde tage ny identifikationsteknologi i brug for at beskytte kunderne - f.eks. i form af nye biometriske mnstre .
Retinalmnstre er et meget effektivt middel til entydigt at identificere bilejere .
Dette kan bruges ved kontantautomater .
<P>
For det andet skal vi dog ogs have mulighed for at bruge den mest avancerede form for ubrydelig kryptering for at beskytte disse transaktioner .
Jeg kan forst , at Kommissionen i jeblikket forhandler med USA ' s regering om at begrnse vores muligheder for at kryptere elektroniske transaktioner .
Det er meget dumt i lyset af denne betnkning .
<P>
Hvad angr svig med kontanter , vil euroen vre rimelig godt beskyttet .
Vi har dog et problem med euromnterne . Vi str i en situation , hvor vi tillader nationale karakteristika p mnterne .
Medmindre vi har en plan for , hvordan vi sorterer mnterne og sender dem tilbage til oprindelseslandet , s vil den gennemsnitlige butik relativt hurtigt skulle kende forskel p 120 forskellige mnter , hvis vi skal have seks mnter fra de 15 medlemsstater i EU , og derudover ogs mnter fra Andorra , Monaco , San Marino , Vatikanstaten og Gibraltar .
Det synes jeg er et stort rod , og vi br senere forsge at ordne det via lovgivning , s butikkerne kun har et lille antal mnter at identificere frem for det enorme antal , som den tidligere ret dumme beslutning vil fre til .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi ved fra plidelig kilde , at ca . 30 % af alle forbrydelser kan kategoriseres som organiseret kriminalitet .
Hvis branchen rkker lige fra svindel med kreditkort over menneskehandel til hvidvaskning af penge , s er der absolut behov for handling ikke blot i medlemslandene , men ogs i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Bekmpelsen af den organiserede kriminalitet skal have hjeste prioritet , og det giver de to ordfrere ogs udtryk for .
Det , vi har brug for , er uden tvivl en blanding af repressive og prventive foranstaltninger .
Jeg vil her kun tage fat i tre punkter , der forekommer mig at vre srligt vigtige i bekmpelsen af kriminaliteten .
Det frste er , at vi , Det Europiske Fllesskab , langt om lnge gennemfrer de foranstaltninger , den handlingsplan , som Fllesskabet har udarbejdet .
Den nationale modvilje over for et samarbejde i hele Europa om bekmpelse af kriminalitet skal bringes til ophr , og de instrumenter , vi rder over , ssom Europol eller UCLAF , skal inddrages effektivt .
<P>
Det andet punkt er , at vi udvider retssamarbejdet .
Her starter vi fra bunden : Vi har taget nogle gode initiativer , men det , vi skal gre , er at harmonisere de strafferetlige bestemmelser inden for nye forbrydelsesomrder ssom svindel med kreditkort , hvidvaskning af penge , miljkriminalitet eller bander .
<P>
Som et tredje punkt forekommer det mig at vre meget vigtigt , at vi driver en sikkerhedseksport til ansgerlandene i Centralog steuropa , der strber efter at blive optaget i Den Europiske Union .
Vi br hjlpe med til , at disse stater bruger programmerne af hensyn til Europa og af hensyn til dem selv .
Bekmpelsen af organiseret kriminalitet skal intensiveres og udbygges .
Borgernes forventninger til Den Europiske Union gr i dn retning , og dette er absolut ndvendigt af hensyn til sikkerheden i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , det glder mig , at Den Europiske Centralbank vil etablere et Analysecenter for Forfalskning .
De relevante statistiske og tekniske data lagres i en database , som de nationale centralbanker har fuld adgang til .
P nuvrende tidspunkt foreligger der ikke mere prcise detaljer fra Den Europiske Centralbank , men jeg er sikker p , at det nok skal komme til sin tid .
<P>
Jeg synes , at det er positivt , at Centralbanken tager dette initiativ p s tidligt et stadium siden sin etablering .
Det er vigtigt , fordi 13 milliarder eurosedler skal trykkes inden januar 2002 , hvor de skal sttes i omlb i de 11 medlemsstater , som tilsammen omfatter 290 millioner mennesker .
Det er meget vigtigt , at dette Analysecenter for Forfalskning arbejder tt sammen med ikke blot de nationale centralbanker , men ogs med Europol og det nationale politi i de 11 medlemsstater , som deltager i den nye flles valuta .
<P>
Amsterdam-traktaten giver flere befjelser til Europol inden for rets- og politisamarbejdet og skal snart ratificeres .
Parlamentet skal sikre , at de konomiske ressourcer , som Centralbanken behver for at kre dette nye Analysecenter for Forfalskning , fr sttte i Parlamentet , sledes at muligheden for forfalskning af eurosedler elimineres .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , vi er , tror jeg , alle enige om , at kriminalitet skal bekmpes effektivt , men jeg m tilfje , at man ikke m fre naiviteten alt for vidt med hensyn til effektiviteten af alle mulige forebyggende foranstaltninger , som vi har en opremsning af i den anden af de foreliggende betnkninger .
Virkeligheden er , at der i mange store og mellemstore byer i Europa er hele gader og kvarterer , hvor politiet ikke tr komme mere , hvor der nsten ikke findes offentlige transportmidler mere , og hvor de resterende gode borgere , de , der ikke har rd til at flytte , reelt er overgivet til jungleloven .
Med andre ord , vi skal have mod til at bekende , at den fine forebyggelsespolitik er slet fejl .
Frst og fremmest i disse kvarterer er det ikke lngere lige fr , men der skal ganske enkelt gribes hrdt ind for om ndvendigt manu militari at genoprette lov og orden .
First things first , siger man p engelsk .
Forebyggelse er vigtigt , men hrd indgriben har for mig frsteprioritet i modstning til det , der fremgr af den foreliggende betnkning .
<P>
Jeg beklager ogs , at man i Parlamentet ikke har mod til at tale et klart sprog med hensyn til udlndingekriminaliteten .
Her gr man i den anden betnkning uden om den varme grd .
Vi er alle klar over , at den nvnte gadekriminalitet desvrre i de store byer for 90 % ' s vedkommende skyldes rodlse mennesker , rodlse udlndinge , ofte af anden eller tredje generation .
Dette kmpe problem vil man bestemt ikke kunne lse ved konstant at bengte det eller ved at forfalske statestikkerne gennem lempeligere naturaliseringsprocedurer .
Man lser det heller ikke ved at give aktiv eller passiv stemmeret , sdan som man nu har turdet foresl det til alles forbavselse , formoder jeg , i nrvrende betnkning .
Den eneste lsning p kort sigt er en modig politik , der overlader valget til de pgldende .
Enten lader man sig assimilere i vores samfund og repekterer dets love , skikke og kultur , eller ogs vlger man med sttte og vejledning at vende tilbage til ens egen kultur , hvor denne rodlshed endelig kan f en ende .
Det er ikke , fordi denne lsning er erklret for et tabuemne , at det ikke er en menneskevrdig og rigtig lsning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Schmid">
Hr. formand , det glder mig , at jeg fr lov til at fremstte endnu et par bemrkninger til problemet vedrrende forebyggelse af organiseret kriminalitet .
Med til kriminalitetsbekmpelse hrer repressive og prventive foranstaltninger p lige fod . Det glder ogs for organiseret kriminalitet .
Man m dog vre klar over , at de klassiske forestillinger om prventive foranstaltninger p dette omrde ikke er tilstrkkelige .
For at sige det klart og tydeligt : Den sdvanlige forestilling om , at man kan gre noget mod organiseret kriminalitet ved at bekmpe fattigdom og arbejdslshed , gr uden om det egentlige problem .
Organiserede kriminelle er som regel ikke fattige mennesker , tvrtimod !
<P>
Der er dog gode chancer , hvad angr de tekniske prventive foranstaltninger , det vil sige i forbindelse med foranstaltninger , der skal forhindre lovovertrdelser ad teknisk vej .
Det betyder foranstaltninger mod tyveri af biler i form af startsprrer , foranstaltninger mod svindel med kreditkort i form af strre sikkerhed for disse betalingsmidler , bedre regler inden for nogle omrder af skaldt hightech-kriminalitet og bedre foranstaltninger i form af kontrol med data f.eks. inden for svindel med socialforsikringspenge , sdan som det eksempelvis foregr i stor stil i USA .
<P>
Et andet omrde er udtrringen af markederne .
Organiseret kriminalitet har meget at gre med levering af illegale varer og tjenesteydelser .
Det vil man ikke kunne klare i alle tilflde .
Der er f.eks. i forbindelse med narkotika gode grunde til ikke at indfre en legalisering .
Men der er f.eks. overhovedet ingen grund til , at staten skal fastholde sit monopol p lotteri .
Der er heller ingen grund til , at vi i dn grad skubber en branche , der helt tydeligt har vret samfundsmssigt ndvendig i tusinder af r , nemlig prostitution - hvad man end mtte tnke i denne sag - ud i grzonen af det halvlegale , at den bliver en legeplads for organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil tale ganske kort om den del , der vedrrer euroen .
Og jeg vil isr tale om dette , fordi jeg ikke kan lide den igangvrende debat .
<P>
Der er behov for tillid til euroen .
Og alle disse indlg om risiko for forfalskning endog af mnterne , hvilket virkelig er vanskeligt , gr ikke denne debat srlig positiv .
Jeg synes , man br begynde med at sige , at Den Europiske Centralbank er garant for udstedelsen af sedler og mnter , og at Interpol og Europol og medlemsstaternes politistyrker samt medlemsstaterne i dag rder over strafferetlige og politimssige metoder til bekmpelse af bedrageri og falskmntneri .
Derfor , tillid .
<P>
Vores rolle er ikke at rbe vagt i gevr og tro , at euroens ankomst kan blive den chance , som alle internationale mafiaer sger til at narre os .
Vores rolle her i Parlamentet er at sttte og lette Kommissionens og Den Europiske Centralbanks opgave , f.eks. ved at srge for , at Europol har de ndvendige bemyndigelser til at koordinere de nationale politistyrkers og Interpols kamp .
Og vi m give vores sttte til Kommissionen , nr den har konkretiseret sine forslag og vender tilbage til Parlamentet .
Jeg mener , at befolkningen skal vide , at vi alle kender risiciene for falskmntneri , men at der i dette tilflde vil vre 15 politistyrker plus Interpol plus Europol i arbejde .
Og det , vi m gre , er at lette arbejdet p det juridiske omrde - som der str i betnkningen - sledes at der er en nje klassifikation af de strafbare handlinger .
<P>
Der er behov for tillid til euroen , og vi er her for at give denne tillid .
Og heldigvis afhnger bekmpelsen ikke kun af os , men ogs af mange andre .
<SPEAKER ID=72 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen er meget tilfreds med fru Cederschilds betnkning om midler til bedst at forhindre den organiserede kriminalitet i at sl rdder i samfundet .
Det er problemets kerne , der skal gribes fat i , og for at forebygge problemerne skal der etableres en strategi , hvor alle parter p det nationale og lokale plan i Fllesskabet deltager .
Kampen mod kriminaliteten lykkes kun , hvis alle retsstatens midler tages i brug i forebyggelsen .
Ordfreren understreger begrundet , at det er ndvendigt at styrke det civile samfunds bidrag til kampen mod den organiserede kriminalitet i en retsstat .
<P>
Hvad hvidvaskning af penge angr , har Kommissionen benyttet den frste sjles lovgivning til at hindre hvidvaskning af midler , som er skaffet via handel med narkotika .
I begyndelsen af 1999 udvides direktivet til ogs at glde for andre end mistnksomme transaktioner i forbindelse med smugling af narkotika .
Vedrrende telekommunikationen offentliggjorde Kommissionen i maj 1998 en bekendtgrelse om beskyttelse af mindrerige og menneskevrdighed i audiovisuelle medier .
Dette er et godt eksempel p et tilflde , hvor kriminaliteten ikke kan forebygges udelukkende gennem en national lovgivning , der er behov for foranstaltninger p unionsplan .
Som parlamentsmedlemmerne godt ved , har Kommissionen ivrksat flere projekter inden for Falcone-programmet sammen med medlemsstaterne og nationale organisationer .
<P>
Ordfreren fremhver specielt behovet for at styrke beskftigelses- , sundheds- , social- og familiepolitikken for at kunne forbedre sikkerheden i borgernes umiddelbare nrhed .
Disse ml fr fuld opbakning fra Kommissionen .
Dette glder ogs sttten til tjenester i nrheden af borgerne .
Emnet har vret fremme i forbindelse med bekendtgrelsen om bypolitikken , som fremlgges ved Det Europiske Byforum i Wien sidst i marts .
Kriminaliteten i storbyerne er et reelt problem , som udgr en grnseoverskridende trussel mod vores samfundssystem .
<P>
Kommissionens utvetydige forml er at skabe et omrde , hvor der hersker frihed , sikkerhed og retfrdighed , og som dkker hele unionen .
Dette forml kommer nrmere gennem ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
Stats- og regeringsoverhovederne har allerede aftalt et mde i Tampere i Finland i oktober 1999 for at diskutere de primre forml og frister for dette vigtige anliggende .
Betnkningen , udarbejdet af parlamentsmedlem Charlotte Cederschild , udgr en del af grundlaget , som Kommissionens kommende arbejde bygger p .
<P>
S til doktor Schmids betnkning . Jeg vil p vegne af Kommissionen gratulere ordfrer Gerhard Schmid , som klart fremlgger forbindelserne mellem Kommissionen forslag om rammer for en aktion vedrrende bekmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og svig og forfalskning specielt med euroen .
Antallet af svig med betalingsmidler andre end kontanter vokser hurtigt .
Kriminalitet i forbindelse med betalingskort medfrer et rligt tab p ca .
ECU 2 , 7 milliarder . Samtidig skal medlemsstaternes retsmyndigheder bekmpe disse lovovertrdelser med halv ydeevne helt enkelt , fordi der ikke findes lovgivning p omrdet .
Formlet med Kommissionens forslag er at udbedre denne situation .
Det foreslr en samlet indsats , som vil sikre , at al svig i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter betragtes som en strafbar handling i alle EU ' s medlemsstater .
<P>
Schmids betnkning er mod hvidvaskning af penge og indfjelsen af bestemmelser om indbyrdes undstning .
Han mener , at det udelukkende gennem horisontale bestemmelser , som dkker alle former for lovovertrdelser , er muligt at skabe tilfredsstillende resultater i disse vigtige anliggender .
Kommissionen er enig med ham i dette , men da sdanne bestemmelser desvrre endnu ikke er fastsat , skal der alligevel lovgives om dem i den flles aktion .
Kommissionen er ved planlgningen af sit kommende arbejde opmrksom p alle de forslag til foranstaltninger , som er stillet fra Schmid og andre .
<P>
Det andet emne i Schmids betnkning er beskyttelse af euroen mod falskmntneri .
Sagen er vigtig og uopsttelig .
Vi hber , at euroen bliver et internationalt betalingsmiddel .
Derfor kan det nemt blive et objekt for international organiseret kriminalitet .
Det er derfor , Kommissionen mener , at fr bningen af handlen med euroen skal der skabes et effektivt system til bekmpelse af forfalskning af euroen .
KOFIN-Rdet har for sin del understreget , at der skal skabes en effektiv beskyttelsesmekanisme fr indfrelsen af den nye valuta .
KOFIN lagde ogs vgt p Europols rolle i behandlingen af sagen og anmodede Kommissionen om at fortstte gennemfrelsen af initiativet .
<P>
I Kommissionens meddelelse fra juli faststtes hovedformlene for beskyttelsen i overensstemmelse med Kommissionens holdning .
Derved skal flgende forhold bringes i fokus : uddannelse , information , kommunikationssystemer og databaser , samarbejde og indbyrdes undstning ved undersgelser samt definering af en strafbar forfalskning og ibrugtagning af advarende straffeforanstaltninger .
Kommissionen mener , at de involverede institutioner : Den Europiske Centralbank , Europol , Kommissionen - i srdeleshed som initiativtager for lovgivning - medlemsstaterne , deres centralbanker , politistyrkerne samt domstolene alle har deres opgave .
<P>
Til sidst ogs om Europol .
Arbejdsfordelingen mellem Europol og henholdsvis Den Europiske Centralbank og Kommissionen er blevet drftet meget .
Alle har deres opgaver i det kommende system .
Det eneste princip , som styrer beslutningstagningen , er effektiviteten af beskyttelsen af euroen .
Som vi ved , kom Europol-aftalen i hus efter vanskelige kompromiser . Dette var forbundet med flsomheden ved det samarbejde , som i forbindelse med den internationale bekmpelse af kriminaliteten fres om straffesager og forseelser , fordi disse sager anses for at hnge tt sammen med den nationale selvbestemmelsesret .
Ansvaret for beskyttelsen af euroen ligger bde hos Fllesskabet og medlemsstaterne .
Derfor er der brug for en hensigtsmssigt fungerende lovgivningsramme , som kan g lngere end Europol-aftalen tillader .
Forelbig skal Europol bemyndiges til at bekmpe forfalskning af euroen inden for rammerne af de eksisterende befjelser .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke ordfrerne for et grundigt arbejde .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Mere sikker anvendelse af Internet
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0377 / 98 ) fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Rdets flles holdning ( C4-0535 / 98-97 / 0337 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af en flerrig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet ( Ordfrer : Gerhard Schmid ) .
<SPEAKER ID=75 NAME="Schmid">
Hr. formand , rede kolleger , der er et ordsprog , der siger , at  viden er magt  .
Hvis det er rigtigt , s oplever vi for jeblikket en magtforskydning , fra dem , der har monopoliseret lidt , til mange mennesker , der via Internettet fr adgang p en mde , vi ikke har oplevet fr .
Internettet er en kmpechance .
Vi ved imidlertid ogs , at det er forbundet med risici .
P Internettet findes der indhold , der enten er unsket eller strafbart .
Det var derfor rigtigt , at Kommissionen foreslog et program , der beskftiger sig med dette problem .
<P>
Vi godkendte dette program p de centrale punkter ved frstebehandlingen , men har foreslet ndringer .
De fleste af disse ndringer blev overtaget , men ikke alle .
Vores udvalg hndhver derfor nogle af ndringsforslagene fra frstebehandlingen .
Man kan i grunden opdele disse ndringsforslag i to grupper : De frste er rettet mod Kommissionen og vedrrer programmets gennemfrelse eller ting , som vi ikke ubetinget skal fastlgge bestemmelser om i retsteksten , hvorved Kommissionen imidlertid kan srge for , at de bliver gennemfrt .
Der er her for det frste tale om aktioner , hvormed Internettet ikke lngere kan anvendes til handel med kvinder eller misbrug af brn .
For det andet og frem for alt nsker vi undersgelser af forberedende karakter , der skal tjene til at gre det klart for alle involverede , hvad der er brug for i forbindelse med harmoniseringen af lovgivningerne .
Det er vigtigt , fordi enhver retsforflgelse , af f.eks. brnepornografi , er dmt til at mislykkes i praksis , s lnge vi har forskellige mindstealdre for brn , s lnge det er muligt at drive en server anonymt eller sende e-mails anonymt .
<P>
Hvis Kommissionen afgiver en , hvad gennemfrelsen angr , tilfredsstillende forklaring i lbet af denne debat , kan jeg trkke ndringsforslagene 1 , 2 og 6 tilbage med udvalgets godkendelse .
Det afhnger af , hvad hr . Liikanen vil sige nu .
<P>
Jeg vil derfor gerne bede om ordet endnu en gang til sidst , hr. formand , sledes at jeg kan udtale mig derom .
<P>
Den anden gruppe ndringsforslag er rettet mod Rdet .
Her er det lykkedes at finde frem til nogle kompromisformuleringer sammen med det strigske formandskab , som bde Rdet og vi nu kan tilslutte os .
De vedrrer iden om en kvalitetsmrkning til de udbydere af internettjenester , der frivilligt holder sig til en adfrdskodeks , som man har aftalt internt i branchen .
Det gr det f.eks. lettere for forldre at afgre , hos hvilken udbyder de skal hente internettjenester .
Det andet anliggende var , at der ved bevidstgrelsesaktiviteter trykkes p s lidt papir som muligt , og at man , om muligt , vlger den billigere elektroniske informationsmetode .
<P>
Vi er som sagt kommet frem til et kompromis med Rdet .
Det betyder , at ndringsforslagene 3 , 4 og 5 bliver trukket tilbage til fordel for ndringsforslagene 8 , 9 og 10 , der fremsttes som kompromisforslag i henhold til vores forretningsorden .
Der er flere ndringsforslag , som jeg afviser uden undtagelse , for hvis vi vedtager dem , betyder det , at vi skal indlede en forligsprocedure .
Sdan som vi hidtil har hndteret det , nemlig at opn enighed med Kommissionen og Rdet , undgr vi forligsproceduren og sparer derved ca. tre mneders tid .
Alene af den grund vil jeg frarde at vedtage de andre ndringsforslag fra nr . 12 og opefter .
Desuden er betydningen og kvaliteten af disse forslag ikke af en sdan art , at programmet ville lide afgrende under , at vi ikke vedtager dem .
<SPEAKER ID=76 NAME="Iversen">
Jeg er glad for , at vi er kommet s langt med denne handlingsplan , og jeg vil gerne rose ordfreren for en udmrket betnkning .
Internettet er jo frst og fremmest en fantastisk opfindelse , det nedbryder grnser og bner dre i et omfang , vi ikke ville have haft fantasi til at forestille os for bare ti r siden .
S Internettet er lidt af en revolution , der stter os i stand til at kommunikere med mennesker over hele kloden .
Men en meget anarkistisk organisering af Internettet betyder ogs , at forbryderiske og kriminelle personer har mere eller mindre frit slag til at sprede ulovlige billeder eller tekster , eksempelvis brneporno eller racistiske opfordringer . Det er meget svrt at komme til livs .
Det ved vi alle sammen . Jeg er glad for , at vi kan f gang i den europiske handlingsplan , der kan forsge at forebygge spredning af ulovligt materiale .
Brugere af Internettet skal have fuld kontrol og mulighed for automatisk at sortere den slags materiale fra , og der skal derfor vre fuldstndig gennemsigtighed .
<P>
Det er imidlertid meget vigtigt , at vi skelner mellem , hvad der er ulovligt , og hvad der er anstdeligt eller krnkende for moralen .
Hvem skal bestemme , hvad der er krnkende , og hvis moral er den bedste ?
Det smukke ved Internettet er jo netop , at der ikke findes en central censur .
Vi skal derfor efter de danske socialdemokraters mening ikke have et kvalitetsmrke , som uddeles af Kommissionen .
EU-Kommissionen skal ikke have patent p at bestemme , hvad der er moralsk rigtigt .
Vi skal heller ikke harmonisere civil straffelovgivning i medlemslandene , men vi skal i stedet arbejde og samarbejde om bekmpelse af eksempelvis brneporno .
Det er ulovligt i alle medlemslande , og vi kan alle sammen blive enige om , at det klart krnker brns rettigheder .
S lad os hurtigst muligt f igangsat en flles aktion om bekmpelse af brneporno og lad os f udvidet Europols kompetence , s vi bliver i stand til at bekmpe internationale netvrk for fremstilling , salg og distribution af brnepornografisk materiale .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , Internettet var nsten ukendt for blot et par r siden .
I dag er det til daglig glde for de fleste af os .
P Internettet kan man se nyheder og holde sig informeret , nsten uanset hvor i verden man befinder sig .
Det tror jeg er en trussel mod diktaturerne og et vrn for demokratierne .
Mange af os s jo Sarajevo online , hvilket var den eneste kontakt med Sarajevo i et stykke tid .
Jeg tror , at Internettet , selvom det kan lyde overdrevet , i historiebgerne vil f samme position som Gutenbergs trykpresser fik .
<P>
Hvad angr de konkrete forslag , s vil jeg udstede retningslinjer med oplysninger om ulovligt materiale p Internettet .
Jeg vil specielt understrege forslaget om selvregulering hos Internetudbyderne .
Jeg har i sprgsml herom foreslet en kvalitetsmrkning af de personer , der opfylder branchens adfrdskodeks . Det hber jeg , at Kommissionen ogs vil sttte .
Man var lidt usikker i starten , men efter en del diskussioner har jeg en fornemmelse af , at bde Kommissionen og Rdet sttter forslaget .
Jeg hber , at vi bliver enige om dette punkt .
Jeg tror nemlig , at en effektiv selvregulering faksisk er den bedste metode til at n frem til et holdbart resultat , da det er et internationalt foretagende .
Selvom den personlige integritet altid skal bevares og beskyttes , og forekomsten af ulovligt og skadeligt materiale altid skal bekmpes , s er det netop p denne mde , at man kan n frem til et resultat .
<P>
Jeg vil lyknske ordfreren hr . Schmid , da jeg synes , at han har gjort et vldig godt stykke arbejde .
Det har vret en fornjelse at arbejde sammen med ham . Jeg vil gerne rose ham for det udmrkede resultat .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , for det frste er det en skam , at Rdet ikke er til stede for at hre min beklagelse af , at Rdet ikke har vret villig til at ndre forslagene om et retsligt samarbejde .
Jeg opfordrer i stedet Kommissionen til at arbejde videre p dette omrde og udnytte Amsterdam-traktatens muligheder fuldt ud .
<P>
For det andet har jeg store forventninger til det femte rammeprogram for forskning , som vi har diskuteret .
Jeg tror , at det her vil resultere i mange forslag , som vil f stor betydning for en mere sikker brug af Internettet , for tilliden til det samt for mekanismer til beskyttelse af ophavsretten .
Jeg tror , at det er vigtigt med en koordinering mellem denne handlingsplan og de andre foranstaltninger , som man regner med .
<P>
Vi har et dobbeltsidet problem : P den ene side skal individet beskyttes , s man tr bruge Internettet og betale regninger og sende meddelelser .
P den anden side findes samfundets behov for at gribe ind .
Jeg synes , at vi i frste omgang skal sikre individets muligheder for at stole p Internettet , det vil sige beskytte individet i den henseende .
Der er meget , som Kommissionen burde gre for at fjerne hindringer vedrrende kryptering .
Vi har en medlemsstat , der ikke tillader fri salg og brug af krypteringstjenester , og USA opstiller ogs handelshindringer .
Kommissionens fremgangsmde har meget stor betydning for en mere sikker brug af Internettet .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ikke s underligt .
Man ser en stor nyskabelse som Internettet brede sig .
Publikum vokser i samme takt som forsgene p at kontrollere og censurere denne geniale opdagelse , og hr . Schmid , vores ordfrer , gr sig til talsmand for det .
<P>
Min gruppe er imod denne betnkning , da det ikke er med et nske om at beskytte srligt udsatte grupper - der tales om ofre for pdofile , narkotikaofre - man skal lse disse problemer .
Vi ved godt , at narkotikaproblemet skal lses ved at give medlemsstaterne mulighed for selv at regulere , lovgive omkring dette fnomen .
Vi ved godt , at de forskellige netvrk af pdofile - de netvrk , som domstolene i mange lande ikke forflger , se f.eks. de belgiske domstole - ikke arbejder via Internet , og man griber fat i noget , der ikke har noget eller kun meget lidt at gre med disse kriminelle fnomener .
Jeg mener derfor , at vi m se de virkelige problemer i jnene og begynde med at takle dem .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , i en tidligere tilvrelse har jeg vret formand for en komit for filmcensur i Manchester .
I min tid i den komit stemte jeg ikke n eneste gang for censurering af film .
Jeg er tilhnger af et minimum af censur , men det skal ikke fjernes helt .
Noget materiale br holdes vk fra brn , noget materiale skal mrkes , sledes at de , der , om man vil , gr videre med det , ved , hvad de fr .
Andet materiale - pdofilt materiale , visse former for pornografisk materiale , specielt snuff-film , og noget racistisk materiale - burde forbydes .
<P>
Hvis noget er ulovligt i skreven form , br det ogs vre ulovligt p Internettet .
Jeg kender argumentet fra biliotekarer om , at en bibliotekar ikke kan vide , hvad der str i alle bger , men nr det ppeges over for dem , hvad der str i nogle af bgerne , forventes det , at de tager affre .
Det samme burde glde for udbydere p Internettet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at STOA for nylig har udfrt en undersgelse af , hvorvidt materiale p Internettet kan kontrolleres rent teknisk .
Til vores overraskelse som medlem af STOA-panelet var der tilsyneladende gode tekniske muligheder for kontrol med materiale p Internettet , f.eks. pornografi , sledes at man kan lokalisere , hvilke omrder der skal efterforskes .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , for det frste vil jeg lyknske hr . Schmid med betnkningen .
Det er ikke frste gang , vi drfter dette emne her i Parlamentet .
Handlingsplanen er resultatet af det svar , Kommissionen fik , da den fremlagde dette problem frste gang , og det er blevet videreudviklet i koordination med Rdets henstilling om beskyttelse af mindrerige og menneskelig vrdighed under hensyntagen til Europa-Parlamentets beslutninger .
<P>
Jeg vil gerne fremhve de positive aspekter , som Parlamentet har forsgt at medtage i alle beslutninger vedrrende dette informationsnet , i betragtning af hvad Internet betyder for vores borgeres hverdag .
Som alle informationsmedier og isr p grund af den nemme adgang m det dog underlgges nogle sikkerhedsregler , isr til beskyttelse af brn .
Men som altid med fuld overholdelse af ytrings- og informationsfriheden , og de nye teknologiers fremskridt tillader af og til spredning af illegalt materiale , som kan gribe ind i andres rettigheder og frihed .
<P>
Dette problem er blevet drftet og har vakt stor interesse i internationale fora som Europardet og OECD , og ndringsforslagene under frstebehandlingen har medfrt , at vi i dag igen drfter dette emne .
<P>
Disse ndringsforslag gjorde det muligt for os at ndre retsgrundlaget og vedtage dette forslag til beslutning gennem den flles beslutningsprocedure og ikke blot ved hring og sledes ge Parlamentets indflydelse p et emne , som rent faktisk vedrrer beskyttelsen af internetforbrugerne og -brugerne , alts vores borgere .
Men som det fremgr af denne betnkning , vil jeg gerne endnu en gang insistere p ndvendigheden af et retsligt og politimssigt samarbejde , tilnrmelse af systemerne til forflgelse af disse forbrydelser inden for medlemsstaternes retsordninger og udarbejdelse af undersgelser om emnet , som kan bringe os nrmere p konkrete lsninger .
<P>
Ved at give budgetposten fuldt juridisk grundlag vil denne handlingsplan give os mulighed for at n frem til disse lsninger .
Derfor vil jeg gerne fremhve ndvendigheden af dette tvrinstitutionelle samarbejde , som gr det muligt at jvne vejen mod lsninger , der definitivt er til fordel for vores borgere .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den hurtige udbredelse af Internet fr mange meningsdannende ledere til at udtale sig p en mde , der minder om reaktionerne for 500 r siden , da bogtrykkerkunsten blev indfrt .
Den gang hed det ogs , at denne nye teknologi ville skabe forvirring hos svage sjle , og at den ville undergrave de faste vrdier og traditioner .
<P>
Det taler til gunst for Kommissionen , Rdet og Parlamentet , at handlingsplanen om mere sikker brug af Internet i hjere grad bygger p information , flsomhed , selvregulering og frivillige adfrdskodekser end p undertrykkelse og censur .
Hidtil er Unionen alts ikke bukket under for det efter sigende marxistiske princip - det m vre for regning af dem , der siger det - og det lyder : Tillid er godt , men kontrol er meget bedre .
<P>
Efter at have sagt det , er jeg ikke s naiv , at jeg tror , at Rdet af den grund har strget enhver henvisning til justits- eller strafferetsligt samarbejde .
Denne strygning viser , at medlemsstaternes regeringer frst og fremmest med ord gr ind for en flles lsning af den grnseoverskridende kriminalitet , men at de endog viger tilbage for at undersge et sdant samarbejde .
Nr man kun gr ind for mere sikkerhed med ord , men ngter at forberede de ndvendige handlinger , for slet ikke at tale om at gennemfre dem , vil det kun forstrke borgernes flelse af usikkerhedhed og truende forhold .
Kre kolleger , det er p lngere sigt meget undergravende for demokratiet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Parlamentet har udtrykt et nske om at ndre den flles holdning .
Kommissionen har ingen problemer med indholdet af de fleste af disse ndringsforslag .
Med sigte p overensstemmelse med Kommissionens holdning efter frstebehandlingen og dens oprindelige forslag kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 1 , 3 og 13 .
Kommissionen kan acceptere de resterende ni ndringsforslag .
Men nu er tiden en afgrende faktor .
Jeg anmoder Parlamentet om nje at overveje de fremsatte ndringsforslag for at undg eventuelle forsinkelser under hringsproceduren .
Der er ingen tvivl om , at der er overvldende flertal for handlingsplanen ; der er ingen strre uenighed , som forhindrer handligsplanen i at blive vedtaget uden yderligere forsinkelser .
<P>
I tre tilflde , ndringsforslag 1 , 2 og 6 , foreslr Kommissionen , at Parlamentets bekymring klares ved at fremstte flgende erklring :  Erstatningsansvar for formidlere af indhold p Internettet behandles i forslaget til direktiv om visse juridiske sprgsml vedrrende elektronisk handel , som Kommissionen har ptaget sig at fremstte .
Bekmpelse af vold samt misbrug af kvinder og brn er dkket af Daphne-programmet .
Kommissionen sikrer , at der tages passende hensyn til Parlamentets bekymring ved at gennemfre aktionslinje 1 og 3 , som omhandler vold samt misbrug af kvinder og brn p Internettet .
Som en opflgning p undersgelsen af kriminalitet og i forbindelse med den kommende meddelelse fra Kommisssionen vedrrende computerkriminalitet , vil Kommissionen ivrkstte undersgelser af vsentlige bestemmelser inden for strafferet , som anfrt i ndringsforslag 6 af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , under forudstning af , at budgetbevillinger samt den ndvendige godkendelse i henhold til finansforordningerne kan opns . 
<P>
Jeg hber , at dette vil muliggre vedtagelse af en godkendt formulering , s handlingsplanen bliver gennemfrt s hurtigt som muligt .
Set i lyset af det triste eksempel i sommer , hvor brnepornografi p Internettet fik stor opmrksomhed , er alle enige om , at der skal handles hurtigt .
En vedtagelse nu er yderst vigtig , hvis Den Europiske Union skal bibeholde sin frerposition inden for bekmpelse af ulovligt og skadeligt materiale p Internettet .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Schmid , for hans meget konstruktive hndtering af forslagene i handlingsplanen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Schmid">
Hr. formand , efter Kommissionens forklaring kan jeg trkke ndringsforslag 1 , 2 og 6 tilbage med udvalgets bemyndigelse .
De er indholdslse .
Jeg gr endnu en gang opmrksom p , at ndringsforslag 3 , 4 og 5 bliver trukket tilbage til fordel for kompromisformuleringen med Rdets ndringsforslag 8 , 9 og 10 .
<P>
Jeg bliver ndt til at fremstte endnu en formel bemrkning : Der er et ndringsforslag 7 , der har noget at gre med programmets ikrafttrden den 1. januar nste r , fordi 1. januar dette r er forldet .
Denne dato befinder sig ogs et andet sted i programmet , og her glder selvflgelig det samme .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Tak , hr . Schmid .
Der vil under afstemningen i morgen blive taget hjde for Deres bemrkninger .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Kliniske afprvninger
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0407 / 98 ) af Amadeo for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser om gennemfrelse af God Klinisk Praksis ( GCP ) ved gennemfrelse af kliniske afprvninger af lgemidler til human brug .
<SPEAKER ID=87 NAME="Amadeo">
Hr. formand , rede kolleger , Parlamentet skal i dag behandle et lnge ventet direktiv , der er meget vigtigt med hensyn til de konsekvenser , det fr for brugen af lgemidler , og som sledes har en betydelig vrdi for de europiske borgere og syge samt for sundhedsbeskyttelsen .
<P>
Det vkker mske forundring , at det p et tidpunkt - som jeg vil tillade mig at kalde vigtigt - i Europa-Parlamentets historie er et parlamentsmedlem fra gruppen af lsgngere , der er ordfrer .
Jeg anser dette for at vre et vigtigt tegn p Parlamentets demokrati , store respekt og upartiskhed , som jeg gerne vil fremhve , og jeg vil gerne rette en tak til alle kollegerne i Miljudvalget , navnlig til formanden , hr . Collins , og til de politiske gruppers koordinatorer , fordi de har givet mig mulighed for at udarbejde denne betnkning , og ikke mindst fordi de har gjort en usdvanlig indsats for at forbedre dens indhold ved hjlp af en rkke gennemtnkte og virkeligt prisvrdige ndringsforslag , der har kostet meget slid .
<P>
Jeg har nu til opgave at fortlle Parlamentet om det forlb , vi har vret igennem for at kunne n frem til dette plenarmde , og om indholdet i direktivet .
<P>
Frst vil jeg gerne tale om arbejdsmetoden .
Da jeg straks blev klar over vigtigheden af og forventningerne til gennemfrelsen af God Klinisk Praksis ved gennemfrelse af kliniske afprvninger af lgemidler til human brug , og da jeg mente , at det hovedsageligt mtte vre min opgave opmrksomt og objektivt at koordinere en rkke forslag fra dem , der udfrer arbejdet , ivrksatte jeg en rkke mder med europiske forbrugergrupper og -foreninger , patientgrupper af forskellig nationalitet , reprsentanter for de etiske komiter i de forskellige lande , uafhngige foreninger inden for frivilligt arbejde , forskergrupper fra universiteter og hospitaler og europiske reprsentanter for medicinalvirksomhederne , og samtidig lyttede jeg til alle de enkeltpersoner og grupper , som enten skriftligt eller via mder nskede at henvende sig til mig med srlige bemrkninger og betragtninger .
Endelig forsgte jeg at f alle de forskellige udtalelser , jeg havde hrt , til at g op i en hjere enhed i begrundelsen og i ndringsforslagene , som et vigtigt tegn p demokrati , gennemsigtighed og aktiv deltagelse i et forslag , der ikke skal komme fra oven , men som skal vre resultatet af en opfordring til et samarbejde , det vil sige hvor alle deltager .
<P>
Den grundlggende mlstning er , at den store forventning , som i mange r har vret kendetegnende for videnskaben i Den Europiske Union , skal indfries med vedtagelsen af dette direktiv , hvilket forudstter , at vi virkelig fr en harmonisering .
Det er med andre ord ndvendigt , at alle de 390 millioner europiske borgere med de samme rettigheder og de samme pligter kan benytte sig af resultaterne af de kliniske afprvninger p mennesker i Fllesskabet .
Samtidig er det ndvendigt , at alle aktrerne inden for forskningssektoren - hvad enten det drejer sig om offentlige eller private virksomheder - har de samme muligheder og korrekte indbyrdes konkurrencevilkr i Fllesskabets 15 lande .
<P>
Som det er i dag , er retningslinjerne for GCP , det vil sige God Klinisk Praksis , kun vejledende , og de anvendes ikke p samme mde i de enkelte medlemsstater , som er ansvarlige for lovgivningen .
Vores opgave skal best i at gre principperne og retningslinjerne til en bindende fllesskabsretsakt , idet vi har at gre med en aktivitet , som efterhnden finder hyppigt sted i de afprvningscentre , der opererer i de forskellige medlemsstater .
<P>
Min frste bemrkning er , at direktivet indeholder nogle forslag om kliniske afprvninger af lgemidler p mennesker og om gennemfrelsen af God Klinisk Praksis .
Der er tale om et dokument , som tager sigte p en ndvendig harmonisering inden for Fllesskabet af de administrative procedurer og dokumentationsprocedurer , der glder for de kliniske afprvninger , srligt med hensyn til multicenterafprvningerne .
Den mlstning , der gives udtryk for i forslaget , er at lette de administrative procedurer , som er ndvendige for pbegyndelsen af kliniske afprvninger , s Europa bliver mere konkurrencedygtig i forhold til f.eks. USA , samtidig med at det hje niveau for beskyttelsen af forsgspersonerne bevares .
<P>
Min anden bemrkning er , at vi mener , det er ndvendigt at sikre den kliniske forskning i Europa en lovgivningsmssig referenceramme , som er enkel og ensartet .
Europa br ge sin kapacitet med hensyn til at levere kliniske oplysninger , der har betydning for udviklingen og registreringen af lgemidler , idet man bl.a. sikrer , at svarfristerne og fristerne for den ndvendige dokumentation er ensartede , s afprvningerne kan pbegyndes p samme tid i de forskellige lande .
Selvom den er kontrolleret , er en hurtig adgang til kliniske afprvninger nemlig vrdifuld bl.a. af etiske rsager , da patienterne , og navnlig dem med alvorlige sygdomme , p et tidligt tidspunkt fr mulighed for at f gavn af de nye opdagelser inden for medicin .
Hertil kommer den videnskabelige vrdi , da muligheden for at offentliggre og drfte sine afprvninger giver de pgldende forskere mulighed for faglig udvikling .
<P>
Endelig skal den konomiske vrdi af de kliniske afprvninger understreges , da virksomhedernes investeringer p dette omrde kan vre betydelige , hvilket bidrager til finansieringen af den grundlggende forskning i de pgldende centre .
<P>
Min tredje bemrkning er , at det er ndvendigt at skabe overensstemmelse mellem de tekniske aspekter i det foreslede dokument og de tekniske aspekter i allerede offentliggjorte dokumenter eller i dokumenter , der er under udarbejdelse , og navnlig de dokumenter , der vedrrer ICH , GCP og lgemiddelovervgning .
<P>
Min fjerde bemrkning er , at der er et srligt svagt punkt i det nuvrende forslag til direktiv , og det er , at der i direktivet tages hjde for to mulige procedurer . Den ene procedure er baseret p en tilladelse , og den anden p en underretning .
Efter lange overvejelser har man fundet det ndvendigt at n frem til en harmonisering , hvor der kun er n procedure , og Miljudvalget gik ind for dette ved afstemningen om ndringsforslagene .
Det ville nemlig vre hensigtsmssigt , at der samtidig med den ansgning om tilladelse , der stiles til den etiske komit , kun skulle ske en underretning af myndighedsorganet , som s vil have 30 dage til at gre indsigelse , sfremt den anser dette for ndvendigt .
Med denne procedure opnr patienterne en dobbelt beskyttelse - bde fra den etiske komit og i kraft af myndighedsorganets mulighed for at gribe ind - men der skal fastlgges nogle klare og korte tidsfrister , eftersom tidsfristerne p nuvrende tidspunkt er det mest kritiske punkt for de kliniske afprvninger i Europa .
Opgaven er flles for alle : Vi skal harmonisere , det vil sige finde en ensartet procedure , der er baseret p underretningssystemet .
En sdan procedure sikrer for det frste en streng beskyttelse af patienten , da reglerne for God Klinisk Praksis skal overholdes , og da den etiske komit skal give sit tilsagn , og medlemsstaterne som planlagt har mulighed for at gribe ind senest 30 dage efter ved eventuelt at komme med en begrundet indvending . For det andet sikrer den tidsfristerne for pbegyndelsen af afprvningerne , og for det tredje sikrer den nogle ensartede procedurer i alle medlemsstaterne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at den opgave , vi som Europa-Parlament skal lse , ikke kun drejer sig om det i sig selv vigtige sprgsml om det indre marked og konkurrencen , men at den har en menneskelig dimension , som br f os alle til at fle , at vi skal gre en srlig indsats .
Det er mit nske , at det med den demokratiske styrke , Europa-Parlamentet giver udtryk for , skal lykkes os at trkke Kommissionen og Rdet i den rigtige retning , s vi fr nogle prcise regler , der er ens for alle Fllesskabets lande .
<P>
Hr. formand , lige en sidste bemrkning .
ndringsforslag 29 og 30 er medtaget for ogs at sikre afprvningerne i de centre , der ikke forsker med henblik p at registrere lgemidler .
Der br efter min mening stemmes om ndringsforslag 14 efter ndringsforslag 31 , der er mere fuldstndigt , og som , hvis det vedtages , br f ndringsforslag 14 til at bortfalde .
Der br stemmes om ndringsforslag 35 , fr der stemmes om ndringsforslag 16 , for hvis ndringsforslag 35 vedtages , fr det det sidste stykke i ndringsforslag 16 og hele ndringsforslag 17 til at bortfalde .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Tak , hr . Amadeo .
Da De var s hflig i starten af Deres indlg at rette en tak til alle grupperne for den mulighed , De har fet for at udarbejde denne betnkning , lod jeg Dem fremstte tre-fire bemrkninger til sidst og ikke bare n .
<SPEAKER ID=89 NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger , tilnrmelsen af disse bestemmelser skal ske i to retninger .
For det frste skal vi opn en sikring af patienternes beskyttelse , som er det primre anliggende for den gode kliniske praksis .
Til det forml gr vi i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi ind for , at der ved en investigator i henhold til direktivets ordlyd utvetydigt forsts en lge og ikke , som Kommissionen foreslr , en person , der er ansvarlig .
<P>
Med til en bedre beskyttelse af patienter hrer ogs sikringen af , at de midler , der er stillet til rdighed til farmaceutisk forskning , ikke bliver spildt p forldede eller andetsteds gennemfrte forsg .
Iagttagelsen af de standarder , der er etableret gennem God Klinisk Praksis , er en forudstning for , at der ikke finder den slags dobbeltforsg sted .
Vi m ogs holde os den farmaceutiske industris interesser for je , da det er den , der foretager de kliniske afprvninger .
Disse afprvninger er den ndvendige forudstning for at kunne markedsfre nye medikamenter .
Hvor nyskabende den farmaceutiske industri er afhnger i hj grad af effektiviteten af de administrative procedurer , man skal igennem for at foretage afprvningerne .
For at opn en stramning af de administrative procedurer har Kommissionen taget et vigtigt skridt , idet den tvinger de lokale myndigheder til at afgre inden for 30 dage , hvorvidt der m foretages en klinisk afprvning .
<P>
I nogle medlemslande - f.eks. Tyskland - har det nemlig allerede vist sig , at myndighederne udmrket kan trffe en saglig korrekt afgrelse i det tidsrum .
En yderligere stramning opns ved , at der gives mulighed for at trffe beslutning om bestemte kliniske afprvninger i en ren underretningsprocedure .
Det er desuden vigtigt , at direktivet tilpasses retningslinjerne for den internationale harmoniseringskonference , for kliniske afprvninger , der foretages i Europa , m ikke vre underlagt strengere krav end de , der foretages andre steder i verden .
P den anden side skal de dog vre i overensstemmelse med de internationale krav p dette omrde .
Det var vores forslag , og jeg vil gerne takke hr . Amadeo mange gange for hans betnkning .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , jeg hilser Kommissionens forslag velkomment denne aften , og jeg anerkender det arbejde , som hr . Amadeo har udfrt ved at udarbejde en meget gennemtnkt betnkning .
Han har vret meget hflig over for de andre grupper i aften , og vi kan alle sige , at vi psknner den tid og de krfter , han har lagt i at finde frem til et kompromis inden for srligt svre emner i denne betnkning .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at europisk lovgivning om kliniske afprvninger skal stemme overens med de internationale retningslinjer som er fastlagt i retningslinjerne fra den internationale konference om harmonisering af God Klinisk Praksis .
Dette skal medtages i direktivet for at sikre samordning .
Dette er en meget vigtig betnkning , hvis forml dels er at reducere bureaukratiet i forbindelse med udfrelse af og ansgningsproceduren for kliniske afprvninger , dels samtidig at sikre , at forsgspersoners helbred , sikkerhed og fortrolighed har den allerhjeste prioritet .
<P>
Tidsfristen for ansgningsproceduren har vist sig at vre en problemfaktor under drftelserne af dette emne , og det har isr bekymret medicinalindustrien .
Vi har kigget lidt nrmere p dette i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og det er isr problematisk i tilflde med multicenterafprvninger , hvor administrative procedurer kan fre til strre forsinkelser og forvirring fr selve afprvningen .
En vis rationalisering i denne betnkning skal sikre , at man i multicenterafprvninger , isr dem , der dkker flere EU-medlemsstater , bruger de samme informationer og produkter af samme hje kvalitet .
<P>
I udvalget blev vi enige om , at proceduren for ansgning om udfrelse af kliniske afprvninger skulle ses grundigt efter i smmene .
I jeblikket m virksomheder eller forskere foretage kliniske afprvninger uden at vre forpligtet til at underrette herom .
Vi foretrkker et system baseret p underretning frem for et system baseret p tilladelse , fordi i frstnvnte system skal de kompetente myndigheder underrettes , nr en ansgning forelgges den etiske komit , hvorefter forskeren kan pbegynde afprvningen . Hermed holdes bureaukratiet p et minimum .
Desuden vil den etiske komit have mulighed for at rejse sprgsml , som forskeren skal besvare og reagere p .
<P>
Jeg bifalder ogs ordfrerens holdning til den etiske komits rolle , og jeg er enig i , at patienternes sikkerhed og vrdighed har hjeste prioritet .
Indfrelsen af etiske komiter i henhold til EU-retsakter skal sikre forsgspersoners sikkerhed under sdanne afprvninger .
Nr bureaukratiet reduceres og forsgspersonernes sikkerhed beskyttes , isr gennem etiske komiter , kan EUborgere drage stor nytte af spndende nye lgemidler og opdagelser og innovative medicinalprodukter , som er resultatet af effektivt udfrte kliniske afprvninger foretaget p en mere tidssvarende mde end hidtil .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke ordfreren for det engagement , han har udvist med udarbejdelsen af en meget vedkommende betnkning , og jeg ser frem til en positiv reaktion fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , vi mener , at Kommissionens forslag er et udmrket forslag , som vi kan acceptere og sttte .
Imidlertid har vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , hvor vi i rimelig udstrkning har samarbejdet p tvrs af alle politiske grupper , fremlagt en del ndringsforslag .
Jeg vil gerne udtrykke min sttte til kollega Needles erklring , der viser , at udvalgsarbejdet har vret frugtbart , og at vi fremstr for plenarforsamlingen med en bredt accepteret holdning .
<P>
Til trods herfor blev der i udvalget vedtaget alt for mange ndringsforslag - som det er sket ofte i den senere tid - og nogle af disse ndringsforslag er ikke helt overensstemmende , og der er endvidere ikke mange muligheder for at inkorporere dem i en sammenhngende tekst .
Derfor har jeg mttet gentage ndringsforslag 31 , som ikke ndrer ved det , der blev vedtaget i udvalget , men som letter tekstens forstelse og juridiske sikkerhed .
<P>
Over for sektoren og over for patienterne selv mener jeg dog , at man her i Parlamentets plenarforsamling m gentage , at arbejdet vil blive lettere , og at forsgene vil blive harmoniseret med et ret effektivt system , der bestr af enkel meddelelse i begyndelsen af det kliniske forsg , en frist p 30 dage og kun n etisk komit .
Dette vil bringe fordele med hensyn til hurtigheden og ogs juridisk sikkerhed og i sidste ende sikre menneskers grundlggende rettigheder , hvilket er et emne , der har bekymret os alle siden begyndelsen .
Ligeledes sikrer forslaget en tekst , der er i overensstemmelse med de internationale standarder , hvilket var et andet af de ml , vi havde sat os .
<SPEAKER ID=92 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke ordfreren for det arbejde , han har lavet i udvalget , og jeg glder mig over den brede tilslutning til forslaget .
Forslaget indebrer jo en kodificering af Helsinki-erklringen , samtidig med at medlemsstaterne kan g videre med hensyn til styrkelse af patientsikkerheden , hvilket udvalgets ndringsforslag ogs understreger .
Der er tre centrale problemstillinger , som mske kan skille vandene .
For det frste er der sprgsmlet , om medlemsstaterne skal give tilladelse til en klinisk afprvning , hvis den etiske komit har sagt ja , eller om man i visse tilflde kan give afslag .
For det andet er der sprgsmlet , om man automatisk har en tilladelse , nr man har ansgt , og der ikke er kommet et svar , eller om man faktisk skal underrette , inden man s gr i gang med sine kliniske forsg , uanset at man ikke har hrt noget fra den officielle myndighed .
For det tredje er der de tidsfrister , hvorunder den etiske komit skal arbejde .
<P>
Frst vil jeg godt sige , at Den Liberale Gruppe sttter hovedlinjen i ndringsforslagene , mens jeg selv har lidt reservationer p de nvnte tre punkter .
Jeg mener , at det er fantastisk vigtigt at fastholde , at medlemsstaterne kan afsl en ansgning , selvom den etiske komit har sagt ja .
Jeg betragter det i virkeligheden ikke som et stort praktisk problem , fordi den etiske komit jo normalt ikke vil operere i et politisk tomrum .
Hvad angr sprgsmlet , om man automatisk kan g i gang , eller om man skal underrette eller have en positiv tilladelse , vil jeg godt understrege , at jeg mener , at dette er vigtigt ogs af hensyn til patientsikkerheden .
Jeg er ikke enig i de ndringsforslag , der er stillet om tidsfristerne .
Erfaringer fra eksisterende etiske komiter siger , at etiske overvejelser og afgrelser tager tid , og derfor br man ikke give alt for kort tidsfrist , nr en etisk komit skal arbejde .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , normerne for gennemfrelse af kliniske afprvninger glder fremover for de skaldte multicenterafprvninger , hvilket vil sige afprvninger , hvor der anvendes en enkelt protokol p 50-60 undersgelsessteder , hvorved der rekrutteres 2.0-3.000 patienter til et belb p ECU 300-500 millioner for en enkelt afprvning .
Det vil med andre ord sige det menneskelige , sociale og konomiske aspekt , der er forbundet med disse afprvninger , som har til forml at udvikle nye lgemidler , der er mere mlrettede og derfor mere effektive og lettere at tolerere for patienterne .
<P>
Uafhngigt af om de kompetente lokale myndigheder underrettes om afprvningen og af , om der anvendes en centraliseret fremgangsmde hos Det Europiske Lgemiddelagentur , skal et vist antal regler , der har vret til behandling i udvalg og genstand for en rkke ndringsforslag , overholdes .
Disse ndringsforslag , der stttes af vores UPE-gruppe , har forskellige ml .
For det frste at garantere de patienter , der har mulighed for at deltage i forsget , fuldstndige og objektive oplysninger om afprvningen .
For det andet at opn et skriftligt , underskrevet og dateret frivilligt samtykke fra patienten og sledes tage de ndvendige forholdsregler for mentalt hmmede patienter .
For det tredje at indhente udtalelser fra multidisciplinre og uafhngige etiske komiter , der er sammensat af lger og personer fra sundhedssektoren , der ikke deltager direkte i den kliniske afprvning .
For det fjerde at krve , at medlemsstaterne tager de ndvendige forholdsregler for at overholde god fremstillingspraksis og sledes garantere lgemidlernes kvalitet og sikkerhed .
For det femte at krve , at tredjelande , der eksporterer lgemidler til Den Europiske Union , kan dokumentere , at der i tredjelandet er foretaget kvalitetskontrol og givet produktgodkendelse for hvert enkelt batch for at sikre produkternes sporbarhed i tilflde af uheldige medicinske hndelser .
<P>
Der skal naturligvis gres opmrksom p enhver alvorlig unsket hndelse , der opstr i en medlemsstat , hvor afprvning finder sted .
Endelig skal investigator vre uddannet lge og ansvarlig for afprvningen og sledes vre i stand til at evaluere , om afprvningen gennemfres korrekt , og vurdere de konsekvenser , afprvningen har , for de patienter , der frivilligt deltager i undersgelsen .
<P>
Vi er for dette forslag til direktiv med de fremkomne ndringsforslag . Det handler i virkeligheden om at udarbejde en ramme , inden for hvilken avanceret klinisk forskning kan finde sted til gavn for patienten .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , hr . Amadeos betnkning er overordentlig interessant , den bliver dog p nogle punkter endnu bedre med visse af ndringsforslagene .
Men jeg mener dog , at man burde vre mere kritisk i udvalgets forslag over de huller og de udeladelser , som den har , samt at vi br vre mere modige med at fremstte forslag til mere konkrete , mere udviklede foranstaltninger til kontrolgennemfrelsen , svel forebyggende som repressive , men ogs til at krve sanktioner , hvor og nr man opdager kriminel hensigt for vindings skyld hos de meget strke , multinationale medicinsammenslutninger .
For , hr. formand , disse sammenslutninger sammen med de sammenfletninger , de har med andre interesser - ja selv politiske , som vi alle ved - anvender og udnytter p den mest hmningslse mde en hel rkke personer , f.eks. dem , der lider af uhelbredelige sygdomme , personer , der er lukket inde p forskellige psykiatriske hospitaler eller andre lignende institutioner p grund af psykiske sygdomme , eller endog personer , der er frataget deres frihed - jeg taler om fngslede , der bliver brugt som forsgsdyr uden deres egen vilje , for at nye lgemidler kan blive klinisk afprvet .
Disse personer skal naturligvis beskyttes , men dertil er det ikke nok med proklamationer , der krves konkrete foranstaltninger , og de mangler ulykkeligvis i udvalgets forslag .
Desvrre nr Amadeo-betnkningen ikke s langt som til at kritisere disse huller og udfylde dem .
<P>
Hr. formand , det gr indtryk p mig , at den nogle steder forudsiger betalinger og erstatninger , betalinger til dem , der indgr i forsgene , og erstatninger til dem , der p grund af forsgene af de nye lgemidler har fet mn p deres legemelige eller psykiske helbred .
Det betyder , at den menneskelige krop , menneskets sjl bliver til en handelsvare .
Vi ser , at loven hersker her , tabuet om fri konkurrence , rettigheden til industriel ejendom , at ugennemsigtigheden i programmerne , i forskningen , i finansieringerne hersker .
P foranledning af denne betnkning br vi overvinde alle disse ting , s denne kliniske afprvning af nye lgemidler mod sygdomme kan udvikle sig positivt for den menneskelige sundhed ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , vi er alle enige om , at beskyttelsen af patienterne skal sikres - og mange har her talt om et hjt beskyttelsesniveau , men jeg savner en meget mere udprget konkretisering af , hvordan dette beskyttelsesniveau for patienterne skal se ud .
<P>
Det handler ogs for mig om , at vi skal definere dette hje beskyttelsesniveau .
Det er ikke nok , at vi siger : Netop ved personer , der ikke er i stand til at give tilsagn om at deltage , skal det vre en anden person , der giver tilsagn .
Nej !
Derfor har vi fremsat et ndringsforslag , der helt klart foreskriver , at der ikke m foretages nogen forskning uden et direkte udbytte p personer , der ikke er i stand til at give tilsagn om at deltage .
Det er helt afgrende , for hvad ville det i modsat fald betyde ?
Hvis vi ikke sttter dette ndringsforslag , betyder det jo de facto , at der bare er en eller anden , der skal godkende p vegne af disse personer , der ikke er i stand til at give tilsagn om at deltage , og at der kan foretages forskning p disse mennesker uden noget udbytte .
<P>
Her er der virkelig tale om forsgskaniner med mennesker , som skal sikres et hjt beskyttelsesniveau .
Jeg mener , at vi her heller ikke m glemme , at vi risikerer at bne drene for eugenik , hvis vi ikke sikrer et direkte beskyttelsesniveau .
Erfaringerne har jo vist , at man ikke m foretage forskning p mentalt hmmede mennesker , der ikke er i stand til at give tilsagn om at deltage , uden at der er et direkte udbytte .
<P>
Derfor beder jeg indtrngende om Deres sttte til dette ndringsforslag fra De Grnne , sledes at netop dt bliver sikret .
Jeg vil isr gerne understrege det igen , da Europa-Parlamentet ogs har diskuteret bioetik-konventionen meget heftigt , det glder isr ogs mange samfundsgrupper .
Den tyske forbundsregering har ikke undertegnet bioetik-konventionen , af netop de grunde , jeg har nvnt .
Derfor m det vre vores fineste opgave , at vi ikke vedtager et direktiv , som ikke isr sikrer beskyttelsen af personer , der ikke er i stand til at give tilsagn om at deltage .
<P>
Derfor beder jeg om Deres vedtagelse af vores ndringsforslag , der helt klart giver udtryk for , at der kun m foretages forskning med et direkte udbytte , og at alt andet er udelukket .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , det er almindelig kendt , at standarderne for gennemfrelse af kliniske afprvninger i Den Europiske Union og p internationalt plan har vret fastsat i direktiverne for God Klinisk Praksis siden 1990 , og at globaliseringen af den farmaceutiske industri har frt til en ndvendig harmonisering af standarderne p internationalt plan inden for rammerne af Den Internationale Konference om Harmonisering .
<P>
Medlemsstaterne har imidlertid forskellig lovgivning eller administrative bestemmelser , hvad der medfrer betragtelige forsinkelser i de kliniske afprvninger , hvilket ndvendigvis ogs har forsinkelser i patienternes adgang til de pgldende prparater til flge .
<P>
Under forbehold af subsidiaritetsprincippet m der derfor arbejdes mlrettet henimod en rationalisering og harmonisering af de kliniske afprvninger .
Selvom den videnskabelige forskning skal stttes og befordres , m forsgpersonernes beskyttelse dog sikres , sledes at menneskerettighederne og den menneskelige vrdighed respekteres .
<P>
Derfor er det vigtigt , at der er etiske komiter , som skal vre bne og uafhngige .
En national etisk komit , som koordinerer de regionale og lokale komiter , vil muliggre n udtalelse pr. medlemsstat , idet de lokale komiter dog selvstndigt skal kunne godkende eller forkaste et forsg .
I alle undersgelsessteder skal der obligatorisk findes en etisk komit , hvis udtalelse skal vre bindende .
<P>
I formuleringen heraf skal der - ud over lger , der ikke har med afprvningerne at gre - vre deltagelse af sygeplejersker og andre sundhedsfagkyndige svel som ikkemedicinsk personale , sledes at bde patienterne og forsgspersonerne beskyttes .
Investigatoren , lge eller ikke - idet der i sidste tilflde skal vre lgeligt tilsyn - skal uden undtagelse sge informeret samtykke fra alle deltagere i afprvningen eller fra deres formyndere og sikre den ndvendige fortrolighed .
P denne mde fremmes forskningen samtidig med , at patienternes og den farmaceutiske industris interesser bliver varetaget .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne takke ordfreren .
To tredjedele af alle sygdomme kan stadig ikke behandles for jeblikket eller kan ikke behandles tilfredsstillende .
Der er her til dels tale om meget grusomme , ofte ddelige sygdomme .
Det gr medicinsk forskning og isr forskning i lgemidler ndvendig .
Det direktiv , vi forhandler om , kan bidrage til at forbedre den kliniske forskning i Europa .
De ensartede procedurer giver isr mulighed for at undg dobbeltarbejde .
<P>
Vi skal dog isr under alle omstndigheder sikre beskyttelsen af forsgspersoner i vid udstrkning .
Der skal navnlig tages hensyn til beskyttelsen af personer , der ikke er i stand til at give tilsagn om at deltage , f.eks. brn og mentalt hmmede .
Det tager Kommissionens forslag ikke stilling til i tilstrkkelig grad .
Her henvises i hjere grad til Europardets konvention om menneskerettigheder og biomedicin .
Denne konvention er imidlertid omstridt , og nogle medlemslande har endnu ikke besluttet , om de vil ratificere den .
Europa-Kommissionen br - kommissr Liikanen , giv det venligst videre - holde op med at inkorporere denne konvention i Den Europiske Unions retsdokumenter , efter mottoet  vi behver ikke bekymre os om de etiske sprgsml , det har Europardet jo gjort  .
<P>
Vi har brug for meget strenge bestemmelser til beskyttelse af personer , der ikke er i stand til at give tilsagn om at deltage .
Brn eller mentalt hmmede m i hvert fald ikke blive misbrugt som forsgskaniner .
Jeg vil dog ikke lade hr . Ephremidis udtalelse svve i luften , for jeg mener , at det store flertal af de ansvarlige i industrien og p klinikkerne ikke misbruger personer i forskningen , men at det overholder reglerne om beskyttelse af forsgspersoner .
Men vi m ogs klarlgge reglerne i forbindelse med dette direktiv .
Jeg kan ikke tilslutte mig ndringsforslaget fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , der vil udelukke de personer , der ikke er i stand til at give tilsagn om at deltage , fuldstndig fra forskningen , fordi jeg tror , at vi dermed ville standse forskningen netop inden for brnesygdomme .
Nogle brnesygdomme forekommer ikke hos voksne , og derfor kan man heller ikke foretage de tilsvarende undersgelser p voksne i fuldt omfang .
Derfor har vi brug for strenge regler , men ikke noget totalt forbud .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg ogs gerne takke vores kollega Amadeo for det glimrende arbejde , han har udfrt , samt for den usdvanlige og store mulighed for samarbejde mellem alle kollegerne i udvalget , for alle de ndringsforslag , han har godkendt , og for det samarbejde , han har accepteret .
Dette forslag til direktiv har en srlig betydning for det vanskelige omrde , det skal fastlgge reglerne for . Direktivet tager sigte p at ensrette standarderne for gennemfrelsen af kliniske afprvninger af nye lgemidler p mennesker .
Retningslinjerne for God Klinisk Praksis har allerede eksisteret siden 1990 , men de er som bekendt ikke bindende , og det er sledes ndvendigt med nogle nationale bestemmelser , som er harmoniserede .
Det er derfor hensigtsmssigt kun at tage hjde for n procedure . De bestemmelser , der glder for denne procedure , varierer i dag fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
Vi har valgt underrretningen i stedet for tilladelsen , og det er allerede blevet forklaret hvorfor .
Men det er endnu vigtigere at beskytte sundheden hos forsgspersonerne .
Til dette forml har jeg fremsat et ndringsforslag , som blev enstemmigt godkendt af kollegerne i Miljudvalget , og som tager sigte p en klar og tydelig definition af informeret samtykke : Fr deltagelsen i en klinisk afprvning skal forsgspersonen modtage alle informationerne om afprvningen p en let forstelig mde , og vedkommendes samtykke skal registreres ved , at denne skriver under p en protokol .
De etiske komiter spiller en srlig vigtig rolle for beskyttelsen af forsgspersonerne . Det er nemlig komiterne , der skal tage stilling til afprvningens relevans , protokollen i forbindelse hermed , forskernes egnethed og egnetheden af de strukturer , der er til rdighed .
De etiske komiter skal vurdere , om de skriftlige informationer er klare og fuldstndige .
Sponsoren og den etiske komit skal straks underrettes om eventuelle skader .
<P>
P denne mde har vi kort sagt en fuldstndig sikkerhed med hensyn til afprvningerne .
Medlemsstaterne vil desuden samarbejde til gavn for den europiske medicinalindustris forskning og sledes ogs til gavn for borgernes sundhed , da disse kan blive helbredt i rette tid med de nye produkter .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , p samme mde som min kollega Liese vil jeg gerne understrege endnu en gang : Trods den ubestridte succes med helbredelsen af sygdomme gennem brug af medikamenter er der i dag ca . 20.000 sygdomme , der ikke kan behandles med udsigt til succes .
Det er derfor ogs absolut ndvendigt med nye effektive og sikre lgemidler for fremtiden
<P>
Ved forskningen i og udviklingen af lgemidler er den kliniske afprvning , det vil sige undersgelsen af et lgemiddels potentielle virkning p mennesker , af allerstrste betydning .
Flere af vores kolleger har allerede gjort opmrksom p den internationale sammenfletning .
Vi mener , det er absolut ndvendigt , at vi ikke kun udvikler europiske fllesskaber , men ogs internationale aftaler .
Jeg har derfor fremsat tre ndringsforslag sammen med hr . Valverde , der skulle understrege det endnu en gang .
S meget vigtigere er det , at det i forbindelse med alle sikkerhedskravene - det er allerede blevet sagt - handler om beskyttelse af mennesker , og netop ogs om beskyttelse af umyndige eller begrnset myndige personer .
<P>
Vores gruppe nsker at opn , at folk beskyttes i vid udstrkning ved kliniske afprvninger , at de terapeutiske fremskridt permanent str til rdighed for alle patienter , at der imidlertid ogs gives og bevares plidelige og innovationsvenlige rammebetingelser for forskning , udvikling af produktion af innovative lgemidler i Europa .
Vores kollega Amadeo har ydet et vrdifuldt stykke arbejde i denne forbindelse , og vi kan sttte hans betnkning p de vsentligste punkter .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , af de medicinske produkter krver vi kvalitet , sikkerhed og effektivitet .
De vigtigste oplysninger om disse karakteristika fr vi gennem kliniske afprvninger p mennesker .
Jeg er sikker p , at det er helt klart for os alle , at disse kliniske afprvninger br gennemfres med strenge og ufravigelige regler , s man kan opn den strst mulige beskyttelse af de menneskers somatiske og psykiske integritet , der deltager , samtidig med at man fuldstndig sikrer deres privatlivs ukrnkelighed .
<P>
De fleste ndringsforslag , der kommer til afstemning i Europa-Parlamentet bestyrker endnu mere Europa-Kommissionens tekst angende en sikring , og tillad mig udtrykket , af det menneskelige forsgsdyr og af den kliniske afprvning med detaljerede bestemmelser , der stter faste rammer for svel dets fulde orientering om den kliniske afprvning og dets skriftlige samtykke som dets rehabilitering og erstatning i tilflde af skade eller dd .
<P>
Jeg vil gerne tro , at Europa-Kommissionen vil acceptere alle disse ndringsforslag .
Vi m nemlig ikke glemme , at vi skylder de frivillige personer , der gennemgr afprvningerne , meget , for takket vre dem kan man f en endelig vurdering af isr sikkerheden og effektiviteten af et lgemiddel , ligesom ogs en registrering af eventuelle bivirkninger ved det .
P denne mde har det menneskelige samfund vundet meget i fortiden , vinder meget i nutiden og vil vinde meget i fremtiden af kostbare mediciner , der vogter over mennesket helbred , men som ogs er redskaber til dets rehabilitering , nr helbredet bryder sammen .
<P>
Til sidst , hr. formand , det er selvforsteligt , at dette direktivs regler skal effektueres ufravigeligt i alle medlemsstater , hvis vi virkelig nsker en sikring af de kliniske afprvninger , samt ogs en ordentlig konkurrence i fremstillingen og handlen med mediciner .
Jeg vil gerne her takke ordfreren hr . Amadeo , som har vist en overordentlig samarbejdsvilje med Miljudvalget .
<SPEAKER ID=101 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Parlamentet har stillet sammenlagt omkring 30 ndringsforslag til forslaget til direktiv .
Kommissionen godkender halvdelen af dem , fordi de enten gr god fyldest eller forenkler Kommissionens oprindelige forslag .
Kommissionen godkender syv ndringsforslag uden forbehold .
Derudover kan otte ndringsforslag godkendes uden problemer ved at omformulere teksten en smule .
Kommissionen godkender ndringsforslagene 1 og 6 , punkterne 1 , 2 og 4 i ndringsforslag 10 , ndringsforslag 13 , 14 , 15 , 18 , 19 , 21 , 22 , 23 , 24 og 27 .
<P>
I sit forslag tager Kommissionen hensyn til flgende :
<P>
Kommissionen overvejer at tilfje ndringsforslagene 1 og 6 samt punkterne 1 , 2 og 4 i ndringsforslag 10 til sit ndrede forslag .
ndringsforslagene bidrager til , at beskyttelsen af de forsgspersoner , som deltager i kliniske afprvninger , effektiveres specielt ved at krve deres  informerede samtykke  , samt til beskyttelsen af sponsorer i ndringsforslag 19 .
Kommissionen er enig med Parlamentets korresponderende udvalg om , at den etiske komits status som modtager af visse informationer under udfrelsen af kliniske afprvninger skal styrkes , specielt hvad angr lgemiddelsikkerheden , ud over de opgaver , som er forbundet med styrkelse af klinisk afprvning .
Afprvningerne kan vare s lnge som 5-10 r .
<P>
Det mest betydningsfulde af forslagene fra Parlamentets korresponderende udvalg er forbundet med fjernelsen af den alternative initiativmetode ved kliniske afprvninger .
I det oprindelige forslag fra Kommissionen var alternativerne enten at underrette de kompetente myndigheder , hvilket er en almindelig procedure , eller at have en officiel tilladelse udstedt af den kompetente myndighed , hvilket foresloges for at gre opmrksom p visse srlige eller srlig afvigende situationer .
De kompetente udvalg i Parlamentet tilslutter sig udelukkende proceduren med underretning i henhold til ndringsforslagene 13 , 14 , 15 og 18 .
Kommissionen indtager denne holdning og ndrer sit oprindelige forslag derefter .
Desuden er det meningen med ndringsforslagene 23 og 24 at klargre og prcisere reglerne for en god fremstillingspraksis for lgemidler , som benyttes ved kliniske afprvninger .
<P>
Kommissionen godkender ikke ndringsforslag , som ikke forbedrer udformningen af teksten , som allerede er kompliceret i sig selv .
Dette glder ndringsforslagene 3 , 8 , 9 , punkterne 1 og 2 i ndringsforslag 12 samt ndringsforslag 16 , 17 , 20 , 25 og 26 .
Kommissionen kan heller ikke godkende de ndringsforslag , som i betydelig grad ndrer den oprindelige tekst og som ligger for langt fra dens nd eller retsgrundlag .
Dette glder ndringsforslagene 4 , 7 , punkt 3 i ndringsforslag 10 samt ndringsforslagene 11 og 20 , og ogs ndringsforslagene 28 og 36 , som gentager de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan godkende .
<P>
Jeg vil ogs fremhve , at Kommissionen er srdeles tilfreds med ordfrerens konstruktive stillingtagen over for dette forslag og stoler p det effektive samarbejde med Europa-Parlamentet , s forordningen bliver vedtaget forholdsvis hurtigt .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.30 )
