<CHAPTER ID=1>
Uddannelsesprogrammer
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0373 / 98 af Waddington for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram inden for erhvervsuddannelse Leonardo da Vinci ; -A4-0371 / 98 af Pack for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Sokrates ; -A4-0389 / 98 af De Coene for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ivrksttelse af et fllesskabshandlingsprogram for ungdomsanliggender .
<SPEAKER ID=2 NAME="Waddington">
Hr. formand , forslagene til et nyt Leonardo-program giver os lejlighed til at anerkende erhvervsuddannelsens stigende betydning for enkeltpersoner , virksomheder og konomien samt til at gre os kreative overvejelser om , hvordan Den Europiske Union kan give mervrdi til medlemsstaternes egne systemer og fremme innovation og tvrnationalitet .
Vi br glde os over Kommissionens forslag om at forenkle det nye programs ml og aktioner samt dens vilje til at samarbejde med Parlamentet og udvalgene i bestrbelserne p at indfre yderligere forbedringer .
<P>
Jeg vil ganske kort gennemg de omrder , der betyder mest for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og som findes i vores ndringsforslag .
For det frste har vi foreslet , at Leonardo-programmet skal pvirke de nationale erhvervsuddannelsesprogrammer ved at fremme innovation , livslang uddannelse , beskftigelsesegnethed og tilgngelighed .
Lren fra Leonardo II kan overfres til de vrige EU-programmer - specielt Den Europiske Socialfond - men der er brug for mere synergi , integration og koordination , end der findes i det aktuelle program .
<P>
Dernst har vi understreget behovet for at bekmpe diskrimination og fjerne hindringerne for deltagelse i programmet .
Den vre aldersgrnse for deltagelse i de tvrnationale mobilitetsprojekter er f.eks. blevet fjernet , og man har anerkendt de handicappedes srlige behov .
<P>
I lyset af erhvervsuddannelsens betydning - ikke blot for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter , men ogs for det civile samfund - har vi krvet mere samrd med ikkestatslige organisationer .
Innovation er et centralt element .
Det unikke ved Leonardo er muligheden for at afprve nye tvrnationale fremgangsmder inden for erhvervsuddannelse .
Programmets centrale ml er evaluering og udbredelse af Fllesskabets innovation og ikke blot finansiering af udveksling .
Derfor har vi foreslet , at en strre procentdel af budgettet skal bruges p innovative projekter .
For at fremme innovation , gennemsigtighed og mere effektiv forvaltning af programmet har vi kun foreslet to klart definerede udvlgelsesprocedurer , centraliserede og decentraliserede .
<P>
Jeg kan forst , at Kommissionen og Rdet stadig diskuterer forvaltningssprgsmlene , men jeg vil bede dem anerkende , at Kommissionen skal spille en vigtig rolle for at sikre innovation , tvrnationalitet , kvalitet , effektivitet og enkelthed i udvlgelsen af projekter og i programmets forvaltning .
Vi tror , at det kan gres uden overdreven bureaukrati .
<P>
Vi har ogs understreget evalueringens betydning i det nye Leonardo-program .
Evaluering br fra starten vre et krav for ethvert forslag , og evaluering br bruges som et vrktj til at pvirke og forbedre erhvervsuddannelsessystemer og - strategier .
Det aktuelle program har vret populrt , men der har vret fremsat kritik af indholdet , procedurerne og forvaltningen , hvorfor der er behov for flere undersgelser .
Jeg har skrevet til Kommissionens formand , Jacques Santer , om dette , og jeg hber , at man har lrt lektien .
<P>
Jeg har lyttet til og vrdsat synspunkterne fra en lang rkke organisationer - herunder arbejdsmarkedets parter - under udarbejdelse af forslagene til Parlamentet .
Vores flles forslag til en forbedring af det nye Leonardo-program giver p ny mulighed for at erkende potentialet af et europisk program inden for erhvervsuddannelse , der sammen med programmerne Sokrates og Ungdom for Europa yder et vsentligt bidrag til livslang uddannelse i Europa .
Leonardo kan primrt pvirke medlemsstaternes tilvejebringelsessystemer , fremme tvrnationalitet og innovation , skabe basis for mobilitet og give os stor tillid til fremtiden .
Vi ved , at erhvervsuddannelse fortsat vil vre et centralt element i Europas konomiske udvikling .
Programmet skal vurderes og ses som et laboratorium for innovation .
<SPEAKER ID=3 NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er ked af , at kommissren endnu ikke er kommet , men i disse dage kommer kommissrerne benbart for sent hver dag .
Det skyldes nok trafikken , det hber jeg i det mindste .
Ih , hvor dejligt , der kommer hun jo !
<P>
Jeg vil gerne indlede med at henvise til Jean Monnet , en af Europas fdre , som engang sagde : Vi forbinder ikke stater , men vi forener mennesker !
Dt forml skal ret beset tjene Den Europiske Union og i ganske srlig grad Europa-Parlamentet som den ledende id i vores politik .
Hbet samler sig her frst og fremmest om den unge generation , for den skal inden lnge udforme landets fremtid . Der skal derfor gives nring til det hb , at de unge virkelig finder en indgangsvinkel til den europiske integrationsproces .
En tt integration af ungdommen i Europa , f.eks. gennem uddannelsesnetvrk , vil skabe et Europa , som bliver strkere , mere enigt og strre , end vi kan forestille os .
<P>
Ikke mindst denne erkendelse har medfrt , at den europiske uddannelsespolitik i mellemtiden endog er blevet en central fllesskabsopgave i Den Europiske Union . Vi har derfor brug for en omfattende plan til fremme af den europiske dimension i uddannelsesvsenet .
Jeg vil gerne tilfje : Vi vil ikke ndre eller harmonisere de enkelte landes og nationers uddannelsespolitik . Men vi vil gerne have lov til at gre det , som nationerne og landene ikke kan s godt , som vi kan her i Europa .
Vi vil her blot gerne virkelig ge den europiske mervrdi .
<P>
Vi skal tnke p , at skoleuddannelse og uddannelse ogs er nglerne til Europas konkurrenceevne , og derfor er forbedringen af kvaliteten af uddannelsen og forberedelsen af de unge , s de kan g ind i erhvervs- og samfundslivet specifikke ml for vores uddannelsespolitik .
Det gr det ikke kun muligt for de unge at deltage i samfundslivet , men sikrer ogs deres position som deltagere i erhvervslivet .
Det nye Sokrates-program og de programmer , vi drfter her i dag , udvides til et regelret europisk borgerprogram , som , nr de knyttes sammen med andre erhversuddannelses- , forsknings- og ungdomsprogrammer , vil f langt strre effektivitet . Indtil nu har ca .
110.000 unge , 500.000 studerende og 60.000 professorer deltaget i Sokrates-programmets udvekslingsforanstaltninger , 30.000 sproglrere har deltaget i videreuddannelsesforanstaltninger , 1.500 universiteter har vret involveret sammen med 10.000 skoler , og jeg har ikke tal p dem , der kunne nvnes som deltagere i foranstaltninger i forbindelse med livslang uddannelse .
For fremtiden fr vi netop ogs i Sokrates-programmet en get decentralisering samt en forenkling af ansgnings- og udvlgelsesproceduren .
<P>
Dette program henvender sig til ca . 300 millioner borgere , fra skolestart til efter erhvervsarbejdets ophr , fra vugge til grav sdan lidt flabet udtrykt .
Derfor kan vi ikke tage os det let med dette program , vi bliver ndt til at arbejde meget omhyggeligt med det . Derfor har vi alligevel foretaget ndringer i et udmrket forslag fra Kommissionen - det vil jeg gerne fremhve her - ndringer , som vi i vores egenskab af borgernes reprsentanter daglig fr forelagt hjemme .
De ndringer , vi har foretaget , er for en dels vedkommende substantielle , for andres vedkommende blot nogle f mindre ndringer .
Men en meget substantiel ndring ved programforslaget er , at vi har reduceret de otte forslag til aktioner , som Kommissionen har fremlagt , til seks .
<P>
Vi finder det meget vigtigt , fordi vi - og det vil jeg gerne nvne her - simpelthen nsker at fremhve betydningen af de fem store aktioner mere .
Jeg nvner dem endnu en gang : Heldigvis begynder vi nu med Comenius-delen .
Det er skoleuddannelse , det er skolepartnerskaber , det er skolernes personale . Den anden aktion er Erasmus , det er videregende uddannelse .
Samarbejde mellem hjere lreanstalter i Europa , mobilitet for de studerende og for docenter .
Den tredje aktion er Grundtvig , det er andre uddannelsesforlb , uddannelse efter grunduddannelsen , nye uddannelsestiltag .
Den fjerde aktion er Lingua , sprogundervisning og sprogindlring .
Den femte aktion er efter mit nske Minerva og ikke Atlas , som Kommissionen foreslog , fordi jeg mener , at netop uddannelse og multimedier - og det er det , det drejer sig om i denne aktion - behver megen visdom , og derfor har jeg valgt Minerva som skytshelgen for denne del .
Aktion seks er horisontale foranstaltninger .
<P>
Vi har lagt stor vgt p , at de unges sprogkundskaber ges , og sagt , at det skal vre sdan , at de unge for fremtiden lrer to sprog ud over deres modersml . Det ene sprog skal vre et nabolands sprog , fordi de unge s langt bedre kan opleve det indre marked i nrheden .
Sprog nr. to skal vre et andet kommunikationssprog . I Comenius-delen har jeg talt Kommissionen imod .
Den gav sin tilladelse . Jeg er ikke af den opfattelse , at en skole , som nsker at deltage , skal forelgge en plan .
<P>
Kre fru kommissr , jeg er ikke begejstret for planer .
Opfyldelsen af planer str for det meste p papiret og bliver ikke til noget .
Derfor m De give mig lov til at fastholde - jeg gr stadig ind for det - at en lrer , der vil deltage her , m sende en individuel ansgning .
De m tnke p , at skolesystemet er et andet end det universitre system .
Jeg bifalder endvidere , at udveksling af skoleelever bliver mulig for fremtiden .
I Erasmus-delen har vi tilfjet noget , som mske tager sigte p at begrnse de f midler , nemlig til dem , der virkelig har et behov , hvis det da er muligt i henhold til de nationale retningslinjer for sttte .
Vi har i get grad forsgt at stte gang i meritoverfringssystemet ( ECTS ) her og anmodet om , at universiteterne gr ind i sagen .
<P>
Jeg vil gerne lige sige noget om emnet finanser .
Det er det vigtigste kapitel , og jeg siger tak til Budgetudvalget , fordi det denne gang igen er p vores side .
1 , 4 milliarder er for lidt !
Det er for meget til , at aktionen dr , og for lidt til , at den virkelig overlever .
Vi har krvet ECU 2 milliarder over fem r , det er til 15 stater og yderligere til 13 associerede , som skal deltage .
Her kan man kun sige : Dette er det eneste , vi virkelig kan gre , som gr borgerne klar til Europa .
Vores talrige informationskampagner er jo udmrkede , men det er ad hoc-foranstaltninger .
Disse uddannelsesforanstaltninger gr unge borgere i Europa til virkelige borgere , der fler og tnker intensivt europisk , og De m hjlpe os med at f overbevist Rdet om , at vi har brug for to milliarder til fem r !
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , fru Pack .
Sidste del af Deres indlg er grundlaget for den debat , der kommer til at finde sted i Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=5 NAME="De Coene">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , lige inden sommerferien forelagde De , fru kommissr , Deres handlingsprogram Ungdom 2000-2004 .
Vi er glade for , at der i dag er et omfattende program , hvor de aktioner , som henvender sig til denne mlgruppe , er samlet .
Det skaber get sammenhng mellem aktionerne , det modvirker opsplitning af de trods alt knappe midler , og det gr det muligt at fre en mere klar politik .
Denne politik vil vi , og det m De tillade os , i dag justere , blot nogle mneder efter fremlggelsen af Deres dokument .
Som ordfrer har jeg lige fra begyndelsen villet lgge vgt p flgende punkter .
<P>
For det frste at n ud til s mange unge som muligt med dette program , frem for alt de unge , som har strst behov for den slags programmer .
For det andet at indbygge en politisk dimension i programmet .
Dette program skal ogs inddrage unge i opbygningen af Den Europiske Union ved at styrke de unges europiske samfundsborgerskab .
I Deres forslag , fru kommissr , ligger hovedvgten fortrinsvis p begrebet anvendelighed af unge , det vil sige deres muligheder p arbejdsmarkedet .
Men Europa-Parlamentet vil udvide denne mlstning og dermed ogs gre programmet mere afbalanceret .
Jeg gennemgr lige de ndringsforslag , som Europa-Parlamentets Kulturudvalg i mellemtiden har stillet til Deres programmer .
<P>
Frst og fremmest en forhjelse af budgettet .
De har foreslet ECU 600 millioner , og vi anmoder om ECU 800 millioner , fordi dette skal vise , at Europa virkelig vil investere i sine unge generationer , og desuden har vi brug for disse penge for at realisere programmets ambitise mlstninger .
Forhjelsen er udmrket , men for os er en omfordeling af midlerne mindst lige s vigtig .
For i Deres forslag , fru kommissr , tag os det ikke ilde op , er det pfaldende , at Europisk Volontrtjeneste overalt dominerer .
Hvis vi lige lgger tallene sammen , s ser vi , at to tredjedele af midlerne i hele programmet gr direkte eller indirekte til Europisk Volontrtjeneste .
Vi er hverken for eller imod Europisk Volontrtjeneste , det er ikke det , det drejer sig om , men vi konstaterer , at de andre programmer , ssom udvekslingsprojekterne eller ungdomsinitiativerne risikerer at blive skubbet i baggrunden .
Derfor vil vi genoprette ligevgten uden at skabe nogen som helst panik , for det europiske frivillige arbejde vil stadig f flere penge , end fru Fontaine , som dengang var ordfrer , i sin tid her i denne sal p Parlamentets vegne anmodede om til Europisk Volontrtjeneste .
<P>
Vi har forskellige argumenter for denne ligevgt .
I Deres forslag , og det forstr vi , henvises der nsten udelukkende til forberedelsen til erhvervslivet , optagelsen i arbejdsprocessen og den sociale og erhvervsmssige integration .
Desvrre er begreber som de unges europiske samfundsborgerskab , samfundslivet og interkulturel indlring skubbet i baggrunden .
Vi er naturligvis overbevist om , at beskftigelsen er srdeles vigtig for de unge , men denne mlgruppe er lige s optaget af ting som miljet , fredsbevarelse og fredelige konfliktlsninger , europisk og internationalt samarbejde , samt unges stilling , rettigheder og ansvar i samfundet .
<P>
Vi er derfor af den opfattelse , at dette program skal imdeg fnomener som individualisme , nationalisme , usikkerhed og manglende tillid til andre og til fremtiden .
Derfor tror vi , at grundpillen udvekslinger af unge skal styrkes . Hvis vi oven i kbet forger og omfordeler midlerne , m det lykkes os at inddrage omkring halvanden million unge i de forskellige aktioner .
<P>
Vi har endnu en rkke andre punkter .
Vi mener , og vi har set lidt p det eksperiment , som De har risikeret med CFO , at volontrtjeneste ikke m trde i stedet for almindelige job , og desuden , at modtagerorganisationerne fuldt ud skal respektere Unionens spilleregler .
<P>
For det fjerde synes vi , at pengene frem for alt skal g til dem , som har mest brug for dem , og ved evalueringen konstaterer vi , ogs p grundlag af samtaler med unge og med de lokale kontorer , at de , som kender vejen bedst , ofte ogs er dem , som bedst kan nyde godt af midlerne .
Det vil vi gre en ende p netop til fordel for de unge , som altid lber i yderbanen .
<P>
Endelig vil vi have strre benhed ved bedmmelsen af projekterne , en bedre bekendtgrelse af programmerne , og vi vil udvise fleksibilitet ved faststtelsen af aldersgrnserne .
Parlamentets Kulturudvalg har frem for alt villet lytte til de unge selv og til de organisationer , som str inde for gennemfrelsen af programmerne .
Vi har haft kontakt med omkring 5.000 unge , og p grundlag af disse samtaler er der udarbejdet en rapport med flere mlstninger .
For det frste skal der investeres flere midler , hvorved ogs mange flere unge kan ns .
For det andet skal der skabes strre ligevgt mellem de forskellige aktioner , strengere retningslinjer og strre tilsyn med henblik p korrekt anvendelse af bevillingerne .
For det tredje skal adgangen til og gennemfrelsen af programmet gres mere demokratisk , og endelig skal unge have strre udsigt til en fremtid , men samtidig skal det europiske projekt ogs have en strre fremtid ved at involvere de unge mere .
<SPEAKER ID=6 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , som det ogs er tilfldet med programmet  Kultur - 2000  , som vi behandlede i gr , indfrer Kommissionen med de tre forslag , vi drfter i dag , et nyt helhedssyn og et forsg p at konkretisere de strategiske retningslinjer , der indgik i Agenda 2000 og i Kommissionens meddelelse af november 1997  For et kundskabernes Europa  .
<P>
Flles for de tre forslag er , at de alle , via en forbedring af viden og uddannelse , den almene svel som den faglige , tager sigte p - p direkte og indirekte vis - eller kan resultere i en forbedring af beskftigelsesniveauet og p mellemlangt og langt sigt i en mindskelse af arbejdslsheden .
Samhrigheden mellem programmerne er derfor af strste vigtighed , det er vigtigt , at de er forenelige , og at de kan fungere sammen med andre fllesskabsprogrammer og derved ge effektiviteten , og dette retfrdiggr ikke kun forlngelsen af de programmer , der allerede har vist sig vrdifulde , men ogs den nye ramme , de indgr i .
Der er sledes ikke kun tale om en kvantitativ forgelse , men ogs om en strk kvalitativ forgelse .
Dette har vi taget i betragtning i Budgetudvalget under drftelserne af , hvilken finansiel synsvinkel der skal anlgges .
Programmerne er ikke isolerede aktiviteter , og nrvrende forslag har til forml at indfre reelle fllesskabspolitikker inden for ungdom og uddannelse , sdan som det i vrigt foreskrives i traktatens artikel 126 og 127 .
<P>
Der er her tale om omrder , hvor medlemsstaterne har den strste kompetence , noget som jeg vil vende tilbage til senere .
Fllesskabet skal imidlertid , p basis af subsidiaritetsprincippet , supplere medlemsstaternes aktioner , tilfre dem en ny europisk dimension , koordinere de enkelte aktiviteter p overnationalt plan og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne , men ogs med tredjelande og internationale organisationer .
Det skal med andre ord gre det , som medlemsstaterne ikke ville kunne gre , eller det , som ikke ville have den samme virkning og samme mervrdi p fllesskabsplan , hvis medlemsstaterne var i stand til at gre det .
<P>
For nu at vende tilbage til det rent finansielle synspunkt m vi ikke glemme , at strrelsen p de pkrvede bevillinger og den nye finansielle ramme endnu ikke er besluttet . Det er noget , som stadig drftes .
Derfor mener jeg - og det er ogs Budgetudvalgets holdning - at en forhjelse fra ECU 1 , 4 milliarder til ECU 2 milliarder p nuvrende tidspunkt er for hj .
Jeg ved , at dette er noget , som de ansvarlige udvalg ikke vil g begejstret ind for , men der er ogs altid anden del af ndringsforslag 17 , som giver mulighed for en rlig justering p op til 20 % .
Dette giver mulighed for , at de programmer , der fungerer godt , kan finansieres mere bredt .
Under alle omstndigheder vil jeg minde om mine kommentarer i gr vedrrende programmet  Kultur - 2000  og belbenes vejledende karakter , nr de indgr i retsakter , samt om den rlige budgetprocedures rolle .
<P>
Der er to ting , vi m huske p .
Den frste er , at s snart belbene er opfrt , giver det Parlamentet og Kommissionen et stort ansvar for , at de programmer , belbene skal dkke , ogs gennemfres .
Et ansvar for , at der ikke bliver overskud , som skaber problemer af finansiel art de flgende finansr .
Den anden ting , vi m huske p , er , at rammeprogrammer ofte hrer under Parlamentets befjelser og den mulighed , Parlamentet har for at spille sin rolle som den ene af de to dele af budgetmyndigheden fuldt ud i forbindelse med den rlige behandling af EU-budgettet .
Nr vi kaster os ud i store rammeprogrammer uden mulighed for at foretage justeringer i forhold til resultaterne , gr det p en mde ud over Parlamentets rettigheder i forbindelse med finansrammen og budgettet .
Disse to ting br de ansvarlige udvalg tnke p , s vil de forst det forslag , vi stiller .
<SPEAKER ID=7 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , det foreliggende forslag fra Kommissionen om Sokrates-programmets anden fase er forbundet med en mere omfattende helhed .
Ud over Sokrates-programmet omfatter denne erhvervsuddannelsens Leonardo da Vinci-program og det nye handlingsprogram for ungdomsanliggender . Det nye handlingsprogram for ungdomsanliggende dannes ved at sammenlgge Ungdom for Europa og Den Europiske Volontrtjeneste for Unge .
Den sammenlagte finansiering af disse tre programmer i perioden 2000-2004 udgr EUR 3 milliarder .
Sammen med det andet nye program ,  Kultur-2000  , betyder disse programmer en mrkbar forstrkning af den kulturelle dimension i Den Europiske Union .
<P>
Fordi der stadig er mange programmer og deres tidligere ivrksttelse har vret usammenhngende , mener Budgetudvalget , at det er vigtigt at ge synergien mellem disse programmer .
Denne holdning var allerede fremme ved behandlingen af nste rs budget .
Ligeledes mente udvalget , at det er vigtigt at sttte skabelsen af arbejdspladser gennem disse programmer , ogs gennem samarbejde med forskningen og programmer for nye teknikker .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har taget iderne med i deres betnkning .
<P>
Sokrates-programmet er det strste af kulturprogrammerne .
Til finansiering af programmet i de nste fem r foreslog Kommissionen ECU 1 , 4 milliarder .
Budgetudvalget betragtede dette belb som den primre vejledning men nskede at have lidt spillerum inden for denne bevillingsramme og derfor er ndringsforslag 1 fremsat , hvor der foresls en margen p 20 % , s det er muligt at afvige fra bevillingsrammen , hvis der opstr objektive og varige foranstaltninger med klare og njagtige begrundelser .
<P>
Budgetudvalget mener , at de administrative , almene sttteforanstaltninger og den tekniske sttte skal holdes adskilt fra de egentlige aktivitetsudgifter . Disse br den budgetansvarlige godkende for sig .
De udgr en betydelig udgiftspost , ca . EUR 85 millioner , hvilket ellers betyder en nedsttelse af de egentlige aktivitetsressourcer .
<P>
Ud over ovennvnte ndringsforslag drftede Budgetudvalget enkelte andre detaljer , som er fremlagt i udtalelsen fra Budgetudvalget .
Sokrates-programmet er det mest succesrige af EU-programmerne .
Derfor har Budgetudvalget kraftigt stttet dette forslag fra Kommissionen og vil sttte det nu som tidligere .
<SPEAKER ID=8 NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , jeg taler i egenskab af ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og p grundlag af Hughes-proceduren , som vi har anvendt i udvalget til behandlingen af sprgsmlet vedrrende programmet  Ungdom for Europa  .
<P>
Jeg vil allerfrst slutte mig til dem , der har sagt , at de tre programmer , nemlig programmet for ungdomsanliggender , Leonardo-programmet og Sokrates-programmet , virkelig er et samlet hele , en overordnet ramme , som Den Europiske Union - og Europa-Kommissionen med sit konkrete forslag - skal opbygge og give liv og realisere som et tiltag for Kundskabernes Europa .
P denne baggrund finder vi rammen og ligeledes programmet for ungdomsanliggender srdeles vigtig .
Endvidere , hvad ungdommen angr , understreger Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender den betydning , som dette tiltag , der skal fremme en aktiv og ansvarlig borger inden for europiske rammer , har for arbejdet med at fremme de grundlggende vrdier som solidaritet og strre deltagelse .
<P>
Herudover er det vigtigt , at der , med en direkte og indirekte sammenkdning med beskftigelsen , erhverves nogle frdigheder og kompetencer .
Her vil jeg blot nvne , at de aktiviteter , der har med ungdom og beskftigelse at gre , pr. definition drejer sig om frivillig indsats p lokalt plan og fortrinsvis med foreninger og ikkekommercielle organisationer , det vil sige inden for det tredje beskftigelsessystem , som Europa-Parlamentet som bekendt tillgger stor betydning .
<P>
Desuden tror vi , at der for disse programmers vedkommende br fokuseres p aktiveringen af unge , der kommer fra en drlig social baggrund , s netop disse grupper fr mulighed for at komme til udtryk .
Og i lyset heraf har vi med en rkke ndringsforslag - omkring 20 - forsgt at lgge strre vgt p disse punkter .
Og jeg vil her gerne takke ordfreren for Kulturudvalget , hr . De Coene , fordi han har accepteret strstedelen af ndringsforslagene og gjort det muligt at fremlgge en form for flles tiltag til afstemning i dag .
<SPEAKER ID=9 NAME="Guinebertire">
Hr. formand , vi har her tre betnkninger med samme mlstning , nemlig borgernes Europa .
Det er , hvad man forpligtede sig til i Amsterdam-traktaten med henblik p en politik for viden og uddannelse hele livet igennem .
<P>
Nr der er enighed om de ml , der er net inden for en fllesskabsaktion , m man lyknske Kommissionen .
Jeg mener faktisk , at de tre programmer Sokrates , Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa har vret en succes , og derfor m man lyknske alle dem , der p det ene eller det andet tidspunkt har vret med til at ivrkstte disse programmer .
Af rationaliserings- og effektiviseringsgrunde planlgger Kommissionen nogle flles aktioner for disse tre programmer , selvom den sondring , der er mellem grunduddannelse og videreuddannelse , bliver mindre skarp , ligesom det er tilfldet med sondringen mellem formel uddannelse og uformel uddannelse .
Denne id med flles aktioner fr min fulde sttte , da jeg mener , at der er tale om en positiv nyskabelse .
<P>
Det er desvrre ikke det eneste , disse programmer har til flles .
De er nemlig ogs flles om deres pengemangel , og p trods af Sokrates ' nylige finansielle succes er det pengene , der mangler mest , eftersom vi bliver ved med at udvide programmernes anvendelsesomrde .
Til trods herfor vil UPE-gruppen dog sttte indholdet i de tre betnkninger , og jeg vil gerne takke ordfrerne for kvaliteten af det arbejde , de har leveret , og for deres benhed over for alle synspunkter .
<P>
Hvordan bliver anden generation af disse programmer s ?
Med Sokrates drejer det sig om at styrke den europiske dimension i uddannelsen p alle planer , fremme samarbejdet inden for uddannelse , fjerne hindringerne for dette samarbejde og fremme den uddannelsesmssige innovation .
Alle kender nu dette program godt , og p trods af de mange vanskeligheder og hindringer for mobiliteten er der stadig lige s mange ansgere , der nsker at f gavn af programmet .
<P>
Som Kulturudvalgets ordfrer for Leonardo da Vinci-programmet vil jeg gerne komme nrmere ind p dette program .
Leonardo da Vinci tager sigte p at styrke og forbedre de unges integration i samfundet og p arbejdsmarkedet ved at give dem adgang til efteruddannelse hele livet igennem .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre vsentlige punkter .
Det frste punkt vedrrer anerkendelsen af fordelene ved mobiliteten og nsket om ogs at skabe en virtuel mobilitet .
Det er jeg enig i , for jeg mener , at de nye kommunikationsteknologier br ophve afstandene , men jeg lgger samtidig vgt p det uerstattelige aspekt , som mdet mellem mennesker er .
De nye teknologier skal navnlig bringe landomrderne og byomrderne tttere p hinanden og bringe folk i nord tttere p folk i syd , og heri bestr hele programmets fortrin , nemlig i at forst at integrere og anvende disse teknologier uden at glemme mdet mellem mennesker .
<P>
Det andet punkt vedrrer de sm og mellemstore virksomheders rolle i processen med vekseluddannelse og erhvervsuddannelse og den stadig alt for forsigtige rolle , de har fet tildelt med hensyn til partnerskabet og den sociale dialog .
Vi br tage denne situation op til overvejelse igen , idet vi viser politisk vilje til en reel dialog .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om den reklame , der skal gres for programmet hos personer i alle aldre , vel vidende at man med mlstningen om uddannelse hele livet igennem ikke kan indskrnke sig til kun at tilbyde de unge disse programmer .
Endelig vil jeg gerne sige - og det giver mig s mulighed for at g over til en kommentar om programmet Ungdom for Europa og Den Europiske Volontrtjeneste - at anerkendelsen af den uformelle uddannelses resultater hurtigt br integreres i frdighederne hos de forskellige deltagere i disse programmer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p rammeprogrammet for ungdomsanliggender og dets strke og svage sider .
Ungdom for Europa fremmer de unges uformelle uddannelse ved at lette mobiliteten inden for Unionen og med tredjelandene , og det fremmer ligeledes de unges initiativ .
Dets strke sider er , at succesen for eksperimentet med Den Europiske Volontrtjeneste garanterer programmets succes , og at mlstningerne er prisvrdige og roste , men man bruger mange flere penge p dette program end p de andre aktioner inden for programmet for ungdomsanliggender .
Dets svage sider er naturligvis af finansiel karakter .
<P>
Jeg vil gerne sige her , at jeg med stor beklagelse konstaterer , at aktionen og den mulighed , man giver de unge for at tage et initiativ , engagere sig , erobre Europa og blive nogle gte europiske borgere , som er ansvarlige for deres egen fremtid og engagerede i at skabe deres eget job , negligeres finansielt , nr man tnker p den enorme rolle , denne aktion spiller .
<P>
Jeg har i vrigt fremsat to forslag i den forbindelse , nemlig at genskabe ligevgten i budgettet for disse aktioner og at oprette et organ med det forml at indsamle informationer , dokumentation , publikationer og srundersgelser om ungdommen , og som skal gre det muligt at udnytte programmerne til fordel for de unge , bde programmerne fra medlemsstaterne og Fllesskabets institutioner og programmerne fra ungdomsorganisationerne selv .
Dette organ kunne suppleres med en internetside , der administreres af Kommissionen , og som ville fremme samspillet i kommunikationen mellem de unge p de mest forskellige omrder , der i vrigt ogs godt kunne vre en del af de integrerede fllesskabspolitikker .
<P>
Vi skal give Europa til de unge , og de skal erobre Europa .
Det er vores opgave , og organet kunne f.eks. hedde  Europa 15-25  .
<SPEAKER ID=10 NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg var noget hindret af trafikken i morges , men det har flere andre kolleger nok ogs vret generet af .
Tak for Deres tlmodighed .
<P>
P vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender kan jeg sige , at denne anden generation af programmer og navnlig Sokrates er et stort skridt fremad med hensyn til sammenhng og forvaltning .
Vi har imidlertid konstateret , at der ikke er nogen strategisk ny plan .
Jeg tror alligevel , at vi , nr vi ser p beskftigelseseffekten af den slags programmer , m vre klar over , at den slags programmer er overordentlig vigtige for ogs at fremme f.eks. arbejdsmobiliteten inden for Europa .
Det begynder jo hos de unge , og hvis man er vant til at lre i et andet land , s kan man ogs nemmere acceptere at arbejde i et andet land .
Inden for disse programmer udvikles der ogs ofte udmrkede projekter med henblik p at fremme den slags .
<P>
Jeg vil nvne nogle sm punkter , hvorom jeg siger , at jeg hellere ville have haft , at det var anderledes .
Der m komme srskilte aftaler for Malta og Tyrkiet .
Jeg m konstatere , at Kommissionen stadig ikke kommer med forslag , heller ikke med henblik p det srskilte mde for at garantere adgangen for disse lande .
Netop nr vi vil give demokratiet i den slags lande en ekstra chance , her taler jeg navnlig om Tyrkiet , burde vi fremkomme med disse forslag .
De er nu trukket i langdrag i tre-fire r .
<P>
Desuden vil jeg gerne henlede opmrksomheden p informationssamfundet med henblik p samarbejde med lande som Japan og USA .
Det er overordentlig vigtigt , at unge ogs p grundlag af disse programmer kan blive udvekslet internationalt .
Et sprgsml , som nvnes i forslagene , men som endnu ikke er udarbejdet srlig udfrligt .
Jeg vil gerne bede kommissren om at lgge ekstra vgt herp .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke Kommissionen som helhed for forslaget til en ndvendig viderefrelse af Sokrates-programmet .
Jeg er enig i de ml , der her er blevet nvnt , koncentrering af og kontinuitet i sttteforanstaltningerne og imdekommenhed over for borgerne . I gennemfrelsen kunne jeg ganske vist have nsket en endnu mere effektiv koncentrering om omrder med en gte europisk mervrdi .
Men principielt : Sokrates og de vrige ungdomsprogrammer er i mellemtiden blevet en uundvrlig bestanddel af den europiske uddannelsespolitik , men desvrre tillige , det bliver jeg ndt til at sige , en bekvem undskyldning for medlemsstater til ikke selv at gre endnu mere for en europisering af deres skoler , hjere lreanstalter og uddannelsesinstitutioner .
<P>
Det ville derfor vre mere end konsekvent , hvis Parlament og Rd kunne forhandle sig frem til en langt bedre finansiering af programmet .
De to milliarder , udvalget krver , er det absolutte minimum for vores gruppe .
De 1 , 4 milliarder , Kommissionen har foreslet for fem r , er ikke en reel forhjelse , nr man tager de seneste udgifter , ekstraudgifterne til egentlig uddannelse af voksne , som nu er med , og den merbelastning , som bningen af Central- og steuropa betyder , i betragtning .
Og da slet ikke , nr man som Socialdemokraterne vil korrigere disse programmers skve sociale position .
De knappe finansielle midler til Sokrates og andre ungdomsprogrammer str p ingen mde i et rimeligt forhold til sknmaleriet om ndvendigheden af , at de unge i Europa fr strre muligheder for at mdes og indfrelsen af et gte europisk uddannelsesomrde .
Det kan da ikke vre rigtigt , det er man desvrre ndt til altid at gre tydeligt opmrksom p , at der rligt str frre midler til rdighed for ungdomsudveksling i EU , end der i forbindelse med landbrugssttten bruges p dyrkning af rter , bnner og lupiner .
<P>
Det glemmes imidlertid ogs , at Sokrates ud over integrationsaspektet tillige yder et fortrinligt , effektivt bidrag til beskftigelsen .
Alle unge br derfor i lbet af deres uddannelse have en chance for at indhste erfaring i udlandet og uddybe deres kendskab til fremmedsprog .
Det drejer sig her om lige muligheder .
I stedet for de 2 % studerende , der i dag deltager i Erasmus , burde det ud fra vores forventninger derfor snarere vre 10 % .
Det samme skal glde for unge under erhvervsuddannelse , af dem deltager i dag ikke engang 1 % i udvekslingsforanstaltninger inden for EU .
Min gruppe krvede derfor fra starten en bedre finansiering af programmet , fordi de enkelte stipendier er alt for sm . I forbindelse med Erasmus udbetales der f.eks. kun ECU 70 i gennemsnit .
Det er bestemt ikke noget , der ansporer unge fra socialt drligt stillede familier til at tilbringe et semester af studietiden i udlandet . Men de , der i forvejen har rd til det , tager lige det belb med .
<P>
P t punkt nsker vi , at programmet suppleres . Jeg anmoder om Deres sttte dertil .
Vi vil gerne til Comenius fje en ny finansieringsmulighed med henblik p sttte til lrere i form af tidsmssig begrnset anvendelse af unge arbejdslse lrere i et naboland .
Det tjener til at europisere undervisningen og leder unge arbejdslse pdagoger ind i erhvervslivet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , med Leonardo II er det vores hensigt ikke kun at supplere medlemsstaternes initiativer p europisk plan , hvad angr erhvervsuddannelse , men at fremme dem .
Vi vil bygge videre p et videnorienteret Europa og et Europa med innovation og forskning , udvikling og uddannelse .
Det er yderst pkrvet i betragtning af den udfordring , der ligger i globaliseringen . Men om , fru kommissr , de fastsatte midler p ECU 1 milliard til rene 2000 til 2004 er nok , er hjst tvivlsomt p baggrund af udvidelsesstrategien .
Derfor krver vi en budgetprocedure , hvor de finansielle midler hvert r faststtes p ny , og vi krver en udvidelse af Leonardo-programmet frem til 2006 med et tilsvarende strre finansvolumen .
Med henblik p at opn strre effektivitet skal midlerne knyttes sammen med andre europiske foranstaltninger .
De nye strukturfonde , fllesskabsinitiativer , uddannelsesprogrammet Sokrates og ungdomsprogrammet , en reduktion af programmlene fra 19 til 3 og af foranstaltningerne fra 23 til 6 er mere end en numerisk korrektur - den skaber forudstningen for endnu hjere effektivitet .
<P>
En god erhvervsmssig grunduddannelse skal omfatte kundskaber i f.eks. omgangen med de nye informations- og kommunikationsteknologier .
Gruppearbejde i praksis , gruppedynamiske indlringsprocesser og stor kompetence i at lse problemer er de forndne kvalifikationer i fremtidens job .
De unge skal have forbedret adgangen til erhvervslivet fra grunduddannelsen . Alle aldersklasser skal have adgang til videreuddannelse p et hjere niveau i overensstemmelse med vores plan om life long learning .
Der er stadig en tendens til , at de erfaringer , der erhverves med rene , vurderes for lavt , ja , hyppigt nedvurderes , selvom mange unge kunne have gavn af dem .
Der er mulighed for , at ldre arbejdstagere bliver ved med at vre motiverede og i stand til at yde noget .
Investeres der tilstrkkeligt og langsigtet i erhvervsuddannelsen , forbedres europernes chancer for p den ene side at kunne konkurrere internationalt og for p den anden side at styrke den sociale sammenhng uden , at den p nogen mde kommer i anden rkke .
<P>
Susan Waddington har p ny udarbejdet en fortrinlig betnkning og integreret nsten alle ndringsforslag fra Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Derfor nrer jeg det hb , at hun ogs vil overtage vores seneste ndringsforslag , hvori vi fremhver Leonardos betydning for den erhvervsmssige efter- og videreuddannelse .
Vi er enige om , at erhversuddannelsesordningerne skal satse p , at folk reintegreres p arbejdsmarkedet , og p at de , der ingen uddannelse har eller hvis uddannelse ikke lngere er tidssvarende , integreres erhvervsmssigt .
Leonardo bygger p artikel 127 , samarbejdsproceduren , Sokrates p artikel 126 , proceduren med flles beslutningstagning .
Her mangler der balance .
Leonardo for erhversuddannelsen og Sokrates for den almene uddannelse skal have samme rang !
<P>
Vores strste potentiale er og bliver humanressourcerne , som skal fremmes vedvarende og dermed tillige i erhvervsmssig henseende .
Gid det med Leonardo II m lykkes at videreudvikle fleksibiliteten og individets personlige udfoldelse i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , mine damer og herrer , at skolegang og uddannelse har noget at gre med konomisk konkurrence og fremadstrben , er almindelig kendt .
For os europere skal det imidlertid tilfjes , at hvis enheden skal realiseres , bliver vi ndt til ogs at strbe efter , at ungdommen fr en chance for at opleve Europa .
Det er den vigtigste politiske opgave i forbindelse med det europiske uddannelsesarbejde .
Jeg vil ikke fuldt ud tilslutte mig den evige jamren over , at der ikke er penge nok , men n ting er klar , ordet sknmaleri er faldet . Der er ikke n regeringskonference , hvor det ikke hedder , at der skal bruges flere penge til uddannelse og forskning .
Kendsgerningerne ser ofte helt anderledes ud . Jeg mener , at vi virkelig skal f regeringscheferne til at srge for , at deres finansministre ryster op med lidt mere .
Hvorfor ? Fordi uddannelsesarbejdet skal udvides og intensiveres .
<P>
I mit hjemland , strig , kunne der f.eks. i en periode p tre r konstateres en meget intensiv opadgende udvikling i retning af internationalisering blandt de studerende ; i mellemtiden er den dalet noget .
Det skal vi modvirke . Det er meget vigtigt , at vi stiller flere ressourcer til rdighed for at f ansgerlandene med i denne proces .
Helt uundvrlig er naturligvis intensiveringen af sprogundervisningen .
Her er hver eneste ecu virkelig en god investering i den politiske og konomiske stabilitets fremtid i EU-medlemslandene .
Men der er ogs helt konkrete praktiske problemer .
Jeg hrer igen og igen , at informationen i de nationale kontorer af og til giver anledning til klager , og at det tillige ofte forholder sig sdan , at informationen p universiteterne i Europa endnu ikke rigtig fungerer .
Fru kommissr , det er et sprgsml , om de er forbundet med hinanden og virkelig ajour med informationerne , s de kan videregive de korrekte oplysninger .
<P>
Det er ogs af betydning , at der udestr et par problemer af praktisk art . Jeg nvner blot problemerne med den sociale sikring , navnlig hvad angr sygesikringen .
Ogs boligproblemet er igen og igen og logisk nok et helt konkret praktisk problem .
Mske kan man komme lidt videre ved p europisk initiativ at indfre en flles infrastruktur specielt for boligomrdet .
<P>
Uddannelse er en europisk opgave .
Europa er et uddannelsesfllesskab . Det er en selvflge .
Lad os handle derefter , lad os stille rimelige ressourcer til rdighed for uddannelse .
Det er en god investering !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , en god erhvervsuddannelse er lig med forebyggelse af arbejdslshed , det ved vi .
Den skaber ikke i sig selv arbejdspladser , men den er central i den aktuelle situation med massearbejdslshed netop blandt de unge .
Europiske programmer kan ikke erstatte medlemsstaterne , der selv skal gre deres hjemmearbejde .
Det drejer sig om virkelig at gre mervrdiens europiske dimension gldende i forbindelse med den europiske beskftigelsespolitik , der blev indledt p topmdet i Luxembourg , med henblik p vejen hen imod et samfund baseret p viden , som netop takket vre den europiske mangfoldighed kan lre af samarbejdet , og med henblik p at f lukket op for den skatkiste af erfaringer fra hele Europa , vi har .
I disse programmer har vi brug for at f ryddet op i bureaukratiet .
Vi har ikke brug for en renationalisering .
<P>
Mlet skal vre , at 1 % af EU ' s budget virkelig anvendes til erhvervsuddannelse , for det er en investering i fremtiden og ikke blot en udgift til forbrug .
Da vi tilhrer Gruppen De Grnne har vi p punkterne den anden uddannelse , flgeforskning og bning af det tredje system fet ndringsforslag med i fru Waddingtons srdeles fortrffelige betnkning .
Jeg vil gerne fremstte og bliver ndt til at fremstte en bemrkning , inden jeg slutter .
Over de gode programmer , vi drfter i dag , hviler der , fru Cresson , en skygge .
Bring Deres eget hus i orden , s at Deres efterflger virkelig kan gennemfre det forbedrede Leonardo-program for fuld kraft , og jeg vil gerne tilslutte mig fru Waddingtons appel til hr . Santer om i den sammenhng at sttte Dem helt og fuldt .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , de udmrkede betnkninger , som vi har hrt om i dag , vil jeg ikke kommentere alle sammen p grund af tidnd , og ogs fordi jeg vil fokusere ekstra p ungdomsprogrammerne .
<P>
Jeg er p vores gruppes vegne fuldstndig enig i de forslag , som ordfreren fremstter .
Det ville vre godt , hvis der kommer flere midler , men det er frem for alt ndvendigt , at disse midler anvendes p en mere afbalanceret mde .
Det har chokeret mig , fru kommissr , at mtte hre , at der blev givet s mange penge til frivilligt arbejde inden for rammerne af verdensmesterskabet i fodbold i Frankrig .
Jeg sprger mig selv , om dette er den rette anvendelse af sdanne penge , og om det frivillige arbejde i frste rkke skal sigte mod sdanne reklameaktiviteter , som til syvende og sidst har at gre med en organisation , som udtrykkeligt er oprettet med sigte p fortjeneste .
<P>
Jeg vil fremhve betydningen af ungdomsprogrammerne for en strre udvikling af det europiske samfundsborgerskab .
De fleste af os er opvokset i en atmosfre af optimisme med hensyn til Europa .
Det er ikke ndvendigvis tilfldet for de unge af i dag .
Vi m kunne vkke de unges interesse for det europiske projekt p en ny mde .
Dette vil ske ved , at unge har kontakt med andre europiske unge p tvrs af landegrnserne og p trods af sprogforskelle og kulturforskelle .
Derfor er det vigtigt , at de aktrer , som p dette omrde kan samarbejde med os , opmuntres til at fortstte deres bestrbelser : kommuner og organisationer .
Men vi m ligeledes lgge vgt p de unge , som ikke er involveret i faste organisationsskemaer , og som ogs kommuner og organisationer meget vanskeligt kan n .
<P>
Jeg forstr de mange kolleger , som her opfordrer til erhvervsuddannelse .
Det har jeg al mulig forstelse for .
Men praksis med hensyn til udveksling viser jo , at unge under erhvervsuddannelse har mange flere problemer end studerende , der udveksles , alene af den grund , at sprogproblemet ved udveksling af studerende i meget mindre grad er et problem end for de unge , som er under erhvervsuddannelse .
Derfor opfordrer jeg ligesom ordfreren til et bredt ungdomsprogram , som absolut tager hensyn til den almene kulturelle dimension , sledes at der skabes et godt grundlag for europisk samfundsborgerskab og europisk begejstring .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , hvem ville ikke glde sig over den indsats , der gres i Kommissionens nye forslag for at undg , at programmerne overlapper hinanden , for at skabe en strre sammenhng mellem programmerne , for at fastlgge flere mere prcise mlstninger og for at forbedre evalueringen i marken samt over indsatsen for at overholde subsidiaritetsprincippet , det vil sige kun at foresl fllesskabsaktionen som en reel mervrdi til det , vi foretager os i vores forskellige lande ?
<P>
Selv glder jeg mig ogs over , at programmerne Leonardo og Sokrates bliver udvidet til ligeledes at omfatte voksne og ikke kun unge .
For det frste er sondringen mellem unge og voksne nemlig sknsmssig , og for det andet er uddannelse hele livet igennem som bekendt af afgrende vigtighed .
Med hensyn til programmet for ungdomsanliggender m jeg indrmme , at fordelingen - som jeg ved kritiseres strkt af mange af mine kolleger - mellem midlerne til Den Europiske Volontrtjeneste og til programmet Ungdom for Europa ikke er srlig let at fastlgge , da der er argumenter , som trkker i begge retninger .
Er det fordelagtigt med et kort ophold for de unge i et fremmed land , selvom antallet af disse unge er meget strre , og selvom kontakten er mere overfladisk ?
Det kan man naturligvis sprge sig selv om .
Det er dyrere med et meget lngere ophold og en lngere erfaring , som f.eks. ved volontrtjenesten , men p den anden side er virkningen strre , og det er sledes svrt at afgre .
Jeg tror dog , at det er nskeligt med en balance .
<P>
Men bortset fra disse nsten detaljerede - jeg havde nr sagt manipulerede - sprgsml , s sprger jeg grundlggende mig selv om filosofien bag disse programmer .
Selvom vi undertiden har nogle meget forskellige opfattelser af , hvordan den europiske konstruktion og vores landes flles europiske skbne skal se ud , kre kolleger - og det ved min gruppe bedre end nogen anden - s har vi alligevel brug for sammen at gre os nogle flere overvejelser , s vi nr frem til et flles grundlag med henblik p at forbedre filosofien bag ungdomsprogrammerne .
<P>
De vil ikke blive overrasket over , at jeg personligt kritiserer udtrykket  fremme af det europiske borgerskab  , som er alle vegne , men som ikke er defineret .
Til gengld er jeg overbevist om en ting , som jeg har kmpet for , lige siden jeg var 18 r - frste gang jeg kom til Bruxelles og Strasbourg var nemlig fordi , jeg beskftigede mig med en avis p mit gymnasium , og fordi vi havde et europisk mde i den forbindelse - og det er , at der i den europiske kultur skal lgges vgt p almen dannelse , som er et s ndvendigt grundlag for den tekniske uddannelse , for erhvervsuddannelsen og for vores udvekslingers succes .
Dette punkt er efter min mening uundvrligt for reelt at kunne forbedre ungdomsprogrammerne .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , i sine indledende bemrkninger sagde fru Pack , at vi ikke blot skal forsge at forene stater , men ogs mennesker .
Det er altafgrende , nr vi udvider Den Europiske Union .
Nu er der behov for en reel indsats i stedet for fine ord .
Andre har talt om budgettet for dette program , og jeg har blot en enkelt kommentar hertil .
Hvis vi brugte lige s mange penge p studerende og lrere , som vi bruger p velhavende landbrugere , s ville Fllesskabets penge gre mere gavn .
Jeg hber , at vi fremover bevger os i den retning .
<P>
Jeg vil gerne fremstte tre klare synspunkter .
Det frste drejer sig om anerkendelse af kvalifikationer .
Der skal gres en langt strre indsats for at f Fllesskabets skoler , lreanstalter , og uddannelsesinstitutioner til at overholde vores regler og flge vores mlstninger .
I jeblikket er der alt for mange , der ikke er villige til at acceptere frdighederne hos kolleger fra andre lande p lige fod med deres egne frdigheder .
Det er ikke gunstigt .
<P>
For det andet er det altafgrende , at Europas befolkninger lrer sprog .
Det er vigtigt , at vi anerkender andre sprog , specielt minoriteternes sprog .
Det er ekstra vigtigt i forbindelse med udvidelsen af Unionen .
Vi m f.eks. acceptere ansgerlandenes ret til at bruge deres egne sprog .
Vi skal i lige s hj grad tilskynde vesteuropiske studerende til at lre polsk eller tjekkisk som engelsk eller tysk .
<P>
Endelig skal vi srge for , at penge fra Sokrates og andre programmer ikke i al for hj grad gr i lommerne p dem , der allerede har nok .
Vi m sikre , at pengene fra Sokrates , Leonardo og Ungdom for Europa gr til mindrebemidlede studerende , studerende blandt de etniske minoriteter og drligt stillede personer .
I jeblikket gr alt for mange penge til middelklassen og velhavende omrder p grund af bureaukrati og ansgningsprocedurer .
<P>
Jeg glder mig meget over disse programmer , og jeg hber , at Kommissionen vil gre mere for at sikre , at flere europere fr en uddannelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , fru kommissr , de ungdomsprogrammer , vi drfter her , har ret beset allerede lnge vret hjt placeret p Den Europiske Unions dagsorden , og det vil de nok fortsat vre et stykke tid endnu .
Trods borgernes uhmmede rejselyst foretrkker stadig flere unge at lre andre lande at kende gennem projekter i praksis eller ved at tilbringe en del af deres uddannelsestid p uddannelsesinstitutioner i andre lande .
Nr talen falder p denne indsats , vil jeg imidlertid gerne bryde en lanse for dem , som mske ikke lige hrer til i den persongruppe , hr . Evans netop omtalte , for det er ogs magtpliggende for os , at vi i fremtiden har et lederpotentiale med europisk udsyn , ledere , som s kan vre med til at ptage sig ansvaret for de vrige .
Det er imidlertid forudstningerne p det sproglige omrde , som efter min mening absolut br indtage frstepladsen .
<P>
I mine jne kommer inddragelsen af medlemsstaterne mske lidt til kort i det foreliggende forslag .
Det nvnes i betragtning 13 a .
Vi er ndt til , nu som fr , at krve , at medlemsstaterne ptager sig et medansvar , for s bliver det mske ogs nemmere for os at komme igennem med kravet vedrrende den finansielle ramme .
Ved siden af det positive billede , vi har af programmernes udvikling , er netop dette punkt 2 , finansieringens omfang , jo srlig vigtigt , for omregner man det , sledes som fru Pack var inde p i sit indlg , nr vi mske frem til EUR 3 pr. ungt menneske i disse programmer .
I sammenligning hermed stilles der langt flere midler til rdighed p andre omrder - jeg vil ikke nu som andre absolut tage landbruget som eksempel - man kan ogs nvne Meda-programmet eller andre programmer .
<P>
Som nstformand for Malta-delegationen vil jeg imidlertid ogs gerne give udtryk for min forundring over , at der endnu ikke har vret overvejelser fremme om at inddrage Malta mere i disse programmer .
Det dervrende universitet forbereder sig p det , de unge venter p det , og man kan da ikke gre dem til gidsler for en torig regering , som ved en tidligere lejlighed lagde programmerne p is .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg hilser Leonardo II-programmet velkomment , specielt den betnkning , som fru Waddington forelagde her til morgen , der som sdvanlig er fremragende .
Jeg m sige , at fru Waddington er et af de f medlemmer , der faktisk selv skriver de fleste af sine betnkninger og udarbejder egne ndringsforslag i modstning til mange andre medlemmer , herunder undertegnede .
Hun er derfor en hjt respekteret ekspert p dette omrde .
Beklageligvis bringes hun i en situation , hvor hun muligvis ikke kan vende tilbage til Europa-Parlamentet nste r .
Det nye Labour-parti respekterer hende tydeligvis ikke lige s meget som medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Det glder mig i vrigt at hre , at Overhuset muligvis vil ndre p systemet .
<P>
Leonardo II-programmet er meget vigtigt , ikke mindst fordi det br f en central position i Den Europiske Unions strategi for arbejdslshedsbekmpelse , almen uddannelse og erhvervsuddannelse .
Hvis EU ' s arbejdsstyrke skal gres mere effektiv og beskftigelsesegnet , er specielt erhvervsuddannelse nglen til strategien for fuld beskftigelse , der nu skal vre i centrum for EU ' s strategi .
Det er specielt tilfldet efter at den rd / grnne storsejr i Tyskland har rykket Europa mod venstre og efterladt hr . Blair som den sidste reaktionre hjrestyrke i Europa .
<P>
For pokker !
Hr. formand , kan De ikke beskytte mig mod disse medlemmers utidige indblanding ?
<P>
Aktionerne i Leonardo er meget vigtige .
Der er imidlertid store problemer med tilsynet og evalueringen i forbindelse med Leonardo I , og jeg hber , at fru Cresson vil forholde sig til de stillede sprgsml .
Det har hun endnu ikke gjort .
Jeg hber ogs , at Kommissionens formand , Jacques Santer , vil forholde sig til de sprgsml , der er stillet til ham og se alvorligt p de vigtige sprgsml vedrrende administrationen og budgettet for Leonardo I og srge for en bedre forvaltning af Leonardo II-programmet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , mine damer og herrer , ved hjlp af drftelsen i plenum af Sokrates og Leonardo kan der meget anskueligt gres status over og isr foretages en sammenligning af de resultater , der er opnet indtil i dag . P siden med aktiver opfres Sokrates-programmet , der er orienteret i almendannende retning .
500.000 studerende , 30.000 sproglrere og mange unge , som med succes har gjort brug af dette program , tegner et entydigt positivt billede . P baggrund af denne udmrkede vurdering er det kun logisk , at yderligere finansielle midler er velbegrundede .
P siden med passiver , og det siger jeg helt bevidst , er aktionerne med henblik p faglig uddannelse samlet under programtitlen Leonardo . Jeg siger p siden med passiver , ikke fordi jeg f.eks. principielt anser Leonardo for drlig eller udformningen og iden for mindre god , men fordi det i praksis viser sig , at der er komplekse vanskeligheder i forvaltningen .
<P>
Svaret p sprgsmlet , hvorfor der foreligger en forskellig vurdering af programmerne , er ganske enkelt : Dr , hvor det drejer sig om den faglige uddannelse , det vil sige om praksis , stder programmer , der er ude af trit med praksis , hurtigt mod deres grnser , og for de mennesker , der deltager i programmerne , ligger den mlelige mervrdi i , om de kan gre brug af deres praktiske frdigheder og erfaring .
Jeg mener , det er ndvendigt at korrigere her for fremtiden .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , i dag er der allerede sagt meget vigtigt og rigtigt om betydningen af uddannelsesprogrammerne .
Jeg vil navnlig fremhve , at det er vsentligt generelt at gre adgangen til uddannelsesprogrammerne nemmere og bredere , isr for ungdommen fra landene i st- og Centraleuropa , men ogs for de socialt drligt stillede lag , der str fremmede over for uddannelse .
Uddannelses- og ungdomsprogrammerne udviser en entydig europisk mervrdi , en multiplikatoreffekt . Samtidig forbereder de ungdommen p at vre mobile og p et videnorienteret Europa .
Leonardo da Vinci-programmet bner mulighed for at udvikle en europisk faglig viden inden for erhvervsuddannelsen og for at ge mobiliteten .
Sokrates-programmet , som har bnet mulighed for en frste succesrig fase af et europisk samarbejde p omrderne hjere uddannelse , skoleuddannelse og sprogundervisning , udvides nu til ogs at omfatte voksenundervisning og personer uden afsluttende prve .
<P>
Det er endvidere meget vigtigt , at vi nr frem til , at alle unge i Europa er i besiddelse af en generel basisviden .
Derfor anser jeg i lighed med dem , der har haft ordet fr mig - navnlig fru Pack - kravet fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om , at midlerne til Sokrates-programmet ges fra ECU 1 , 4 milliarder til ECU 2 milliarder , for det vigtigste .
Lige s vigtig er forgelsen af antallet af unge til ungdomsprogrammet fra 600 til 800 , hvis der virkelig her , som Kommissionen nsker , skal ske en fordobling af antallet af de unge , der nyder godt af programmet .
Det er absolut ndvendigt med henblik p en forenkling af strukturerne og en forbedring af kommunikationen .
Jeg takker mine kolleger , navnlig fru Waddington og fru Pack , fordi de udarbejdede udtalelserne s hurtigt , at der sandsynligvis allerede under det strigske formandskab kan foreligge en frste flles holdning .
<P>
Det har gldet mig , at der p det uformelle ministermde i Baden allerede i vidt omfang var enighed om at forge midlerne og tillige om , at fremgangsmden i forbindelse med gennemfrelsen af uddannelseprogrammerne skal vre mindre bureaukratisk , mere gennemskuelig og mere decentral , s et samarbejde her mellem Parlament , Rd og Kommission - forhbentlig - bliver frugtbart for uddannelsen i Europa .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil gerne gentage de lyknskninger til fru Pack , som jeg allerede fremsatte sidste r her i Parlamentet .
Denne anden fase af Sokrates , Fllesskabets handlingsprogram for almen uddannelse , tager sigte p at forsge at lse to af de vigtigste problemer , vi stdte p under den frste fase , nemlig de finansielle midlers utilstrkkelighed og informations- og koordineringsvanskelighederne mellem medlemsstaterne , Kommissionen og borgerne .
Det er derfor vigtigt at ge finansieringsrammen for perioden 2000-2004 ved at stte denne op til ECU 2 milliarder og samtidig forenkle bde administrationen og ansgningsprocedurerne .
Det er fundamentalt at forflge programmets mlstning om at fremme kvaliteten af den almene uddannelse ved at styrke samarbejdet , ge mobiliteten og fremme den europiske dimension inden for alle uddannelsesomrder .
<P>
Sokrates er en milepl i den politik , der har til forml at skabe en Union , som er nrmere borgerne , og Sokrates er ogs et afgrende bidrag til den gradvise opbygning af et europisk samarbejdsomrde inden for uddannelse .
Desuden er udvekslingen af information og erfaringer gennem uddannelsessprgsml af flles interesse vigtig med henblik p at sikre alle de samarbejdsaktiviteter , der er planlagt i forbindelse med de forskellige aktioner .
I denne sammenhng drejer det sig navnlig om ORTELIUS , der er den database for hjere uddannelse i Unionens femten medlemsstater , som GD XXII og Ministerrdet har nsket siden 1993 , eftersom det er den eneste database i verden , som med n enkelt sgning og ved hjlp af en krydssgning giver mulighed for en samlet hentning af informationer om forskellige uddannelsesforhold , og som sledes samler den information , der er spredt p Nettet .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke hr . De Coene , som understregede , at det er ndvendigt at skabe en bedre balance mellem Den Europiske Volontrtjeneste og de andre aktioner , idet man samordner og integrerer disse samt fjerner deres opdelte karakter .
Programmet for ungdomsanliggender , der integrerer Ungdom for Europa og Den Europiske Volontrtjeneste , kan spille en afgrende rolle med hensyn til lsningen af problemerne i forbindelse med individualisme , nationalisme , usikkerhed og mistillid til andre .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , med den nye fase i de tre fllesskabsprogrammer for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender har vi en vigtig mulighed for p europisk plan at investere i udviklingen af de menneskelige ressourcer og navnlig i de unge generationer .
Vi ved godt , at disse programmer ikke m erstatte de srlige nationale politikker , som tvrtimod skal styrkes , men de skal blive et vigtigt holdepunkt bde med hensyn til udviklingen af den tvrnationale dimension i aktionerne for de menneskelige ressourcer og med hensyn til fortsttelsen af reformprocesserne , navnlig inden for uddannelsessystemerne i alle medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr programmet for ungdomsanliggender , s regnes der i Kommissionens forslag - sdan som det bliver ndret af Parlamentet - med en stor udvikling i de muligheder , der bde tilbydes de unge individuelt og de unge i foreninger .
Udvekslinger p tvrs af landene , uformel undervisning , frivilligt arbejde og sttte til kreativiteten hos de unge er trumfkortene i et program , som faktisk kan udgre en vigtig mulighed for individuel og kollektiv udvikling hos de unge generationer p vores kontinent .
<P>
Srligt Den Europiske Volontrtjeneste , som man allerede har fet positive erfaringer med i lbet af de sidste par r , kommer til at blive en af sjlerne i Fllesskabets politikker for at fremme det europiske borgerskab og for at stadfste praksisen med uformel undervisning .
Som helhed anmoder vi dog om , at de tre programmer bliver finansieret tilstrkkeligt , s de midler , vi har til rdighed , svarer til ndvendighederne .
Det er desuden vigtigt , at Parlamentet understreger ndvendigheden af at forenkle og afbureaukratisere administrationen af programmerne , s man i alle situationer sikrer de unges , foreningernes og lreanstalternes adgang til disse programmer .
Det er sledes kun ved at lgge vgt p de unges og uddannelsesomrdets energi og intelligens , at vi vil kunne skabe det retfrdige , demokratiske og effektive Europa , som det er umagen vrd at arbejde for .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , udvekslingsprogrammerne for studerende og forskere i Den Europiske Union er en af de mest vigtige fllesskabspolitikker , som henvender sig direkte til borgerne , og som fremmer den frie bevgelighed .
Betydningen af udvekslingsprogrammerne kan ikke undervurderes f.eks. i forhold til Unionens udvidelsesprocesser eller lighedsmlstninger for eksaminer .
Jeg mener , at det er vigtigt , at hve finansieringen af Unionens udvekslingsprogrammer til et hjere niveau , end det er tilfldet i dag . Det er positivt , at Kommissionen erkender behovet for en get finansiering i sin meddelelse om et kundskabernes Europa .
I srdeleshed ligger de steuropiske landes deltagelse i udvekslingsprogrammerne ekstra tryk p finansieringsrammerne . Risikoen er , at de nuvrende unionsborgere skal tage til takke med en meget mindre finansieringsdel end den eksisterende , nr EU ' s ansgerlande tager strstedelen .
<P>
Det er primrt vigtigt , at de unges deltagelse i forberedelsen af programmerne bliver sikret . Kommissionen br sledes srge for , at de deltagende unge bliver hrt i disse arbejdsgrupper , hvor der tages beslutninger om sprgsml i relation til indholdet og udformningen af programmerne .
P den mde kan det sikres , at ogs de fremtidige programmer bevarer deres succes .
Til sidst siger jeg tak til ordfrerne for et prisvrdigt arbejde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , det er frste gang , at disse tre programmer er samlet p denne mde for at skabe et kundskabernes Europa .
Jeg hber , at det vil give strre fleksibilitet mellem programmerne Ungdom for Europa , Sokrates og Leonardo .
Et af problemerne har tidligere vret manglende fleksibilitet .
Vi har forsgt at lette udvekslingen mellem programmerne ved at skabe sammenhng i budgettet , s vi kan skabe bedre forbindelser .
<P>
Det er tre af de mest vellykkede programmer i Den Europiske Union , men det er vigtigt for os at analysere , hvem der har haft gavn af programmerne , hvem der har deltaget i dem .
Jeg vil specielt fokusere p t aspekt af t af programmerne : Erasmus-programmet under Sokrates-programmet .
Det handler om udveksling af studerende .
Unionen har hjulpet tusindvis af unge med at f erfaringer fra studier i udlandet .
Oprindeligt regnede man med , at der kunne bevilges ca . ECU 5.000 pr. person .
I virkeligheden har der kun vret ECU 70 pr. person .
Det er helt til grin . Ingen kan leve for ECU 70 .
S forldrene har vret ndt til at spde til , og vi er uforvarende kommet til at skabe et program for eliten .
Det vigtigste ndringsforslag i Sokrates-betnkningen drejer sig om vigtigheden af at udvlge studerende bde p baggrund af ansgernes konomiske behov og deres meriter .
Vi nsker ikke kun at give rige studerende adgang til programmet .
<P>
Det vil ikke sige , at andre ikke kan deltage .
Vi nsker deltagelse af op til 10 % af de studerende i EU , og de kan vinde prestige ved at vre en del af dette program .
Men pengene skal gives til dem , der har brug for dem .
Vi har brug for flere penge .
Det er det vsentlige .
Vi vil kmpe for at f ECU 2 milliarder , og kampen begynder nu .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , fru kommissr ,  hvor finder De den europiske nd ?  spurgte nogle unge mig om i Parlamentet i denne uge .
Med de nye uddannelses- og ungdomsprogrammer giver vi svaret , sagde jeg , og med Sokrates , Leonardo og ungdomsprogrammet yder vi med volontrtjenesten et meget vigtigt bidrag til den europiske nds synergetiske effekt .
En god tilknytning til strukturfondene og til Hughes-proceduren er ndvendig , og vores ml er at integrere ungdommen i de europiske samfund , at bekmpe den uacceptabelt hje ungdomsarbejdslshed , at n frem til kulturforstelse i Unionen , at opdrage til tolerance og solidaritet , at srge for lige muligheder til piger og drenge samt at bekmpe racisme og fremmedhad .
Det er mlstningen . Europas ungdom skal gres klar .
Den er morgendagens brende kraft , og derfor er den kapital , vi investerer i den , den bedste kapital , den bedste konomiske investering i fremtiden .
Det er her , der tnkes i forkerte baner , for vi skal nemlig bruge flere penge p kultur- og uddannelsesprogrammer .
S lnge dyrkningen af oliven i Unionen er vigtigere for os end ungdommen , gr vi i den forkerte retning .
Her skal tnkeprocessen og ndringen stte ind .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , hvis Fllesskabet skal opfylde de unges behov , skal man vide , hvad disse behov er .
En ung britisk studerende gav udtryk for disse behov , da han fortalte mig flgende :  Vi har alle hrt om de tre u ' er - uddannelse , uddannelse , uddannelse .
Men jeg tror , at de unge i virkeligheden nsker fire ting : uddannelse , beskftigelse , milj og Fllesskabet  .
Jeg synes , at han rammer plet .
De frste tre nsker er indlysende .
I mit land er Fllesskabet derimod ofte et mindre indlysende valg .
Jeg vil hvde , at Fllesskabet primrt har betydning for unge , fordi det spiller en vigtig rolle for at sikre kvaliteten af de frste tre nsker - uddannelse , beskftigelse og milj - samtidig med at det skaber muligheder p det indre marked .
<P>
Alene i Storbritannien er der ca . 200.000 unge , der nyder direkte godt af EU-initiativerne i de kommende fem r .
Men eftersprgslen efter pladser er stadig langt strre end udbuddet .
Der er brug for andre organisationer i medlemsstaterne til at tage over , hvor EU har vist vejen .
Jeg vil nvne en velgrende institution ved navn Trident Transnational , som jeg er medlem af .
Denne institution skaffer arbejdsophold og erhvervsuddannelser til 150.000 studerende rligt .
Det er kun en tredjedel af de ca . 500.000 unge , der enten kommer til eller fra Det Forenede Kongerige i forbindelse med udvekslingsordninger .
EU skal ikke fle sig forpligtet til at gre alt dette alene , men den br tilskynde andre til at deltage i det arbejde , vi tror p .
<P>
Hvis det indre marked skal vre funktionelt , og det skal vre muligt at arbejde overalt i Europa , s br et studie- eller arbejdsophold i et andet EU-land ikke blot give mulighed for at opleve et andet land , men ogs fre til en opkvalificering af vedkommende .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martin">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske de tre ordfrere med de betnkninger , som vi i dag diskuterer her i salen .
Jeg mener , at vi i Parlamentet skal vre bevidste om , at ungdommen er og skal vre en af de vigtigste mlgrupper for Europa , for de reprsenterer Unionens nutid og fremtid .
<P>
Vi har nu - og det skal vi glde os over - nogle forslag , der er en virkelig omlgning af fllesskabsprogrammerne inden for undervisning , uddannelse og ungdomsanliggender for perioden 2000-2004 .
Jeg mener , at vi - i betragtning af den store erfaring , der er samlet p disse omrder - skal drage nytte af det udgangspunkt og de nyskabelser , som dette nye program for ungdomsanliggender reprsenterer .
I Kulturudvalget har vi haft til hensigt at udarbejde en betnkning , der inddrager de unges bekymringer og tager hensyn til deres nsker .
Vi har isr strbt efter at give dem mulighed for at rejse ud for at lre andres sprog og tnke i strre perspektiv , og vi har lagt srlig vgt p de nye teknologier .
<P>
At tage del i opbygningen af Europa er frst og fremmest at hente informationer for derefter at kunne g i gang med arbejdet og udnytte de nye muligheder .
Og det er , hvad der nskes opnet i dette nye program for ungdomsanliggender .
<P>
Efter min mening , mine damer og herrer , bner dette nye program for ungdomsanliggender endnu mere op for alle de unge i Europa .
Det giver unge europere med forskellig herkomst mulighed for at mdes og vurdere hinanden , samtidig med at de respekterer de kulturelle , sproglige og sociale forskelle , og det begunstiger noget , som vi sger at opn i Den Europiske Union : at skabe strre tolerance mellem de unge i Europa .
Programmet giver de unge mulighed for at f kendskab til foreningslivet og udvikle deres evne til at tage initiativer , hvilket vil vre en vigtig uddannelsesparameter for den fremtidige konomiske verden , som de skal indlemmes i .
Og den mulighed det giver de unge , br stttes af Parlamentet med dets fastlagte ml : at fremme solidariteten og sikre og udvide den fulde udvelse af det europiske statsborgerskab .
Det giver ogs de unge mulighed for at f adgang til en rkke vrdier , som giver et tilhrsforhold til et socialt og kulturelt samarbejdsomrde .
<P>
Forslagets budgetmssige rammer for disse programmer skyldes bl.a. Parlamentets holdning , og dermed har vi opnet , at programmets aktioner kan benyttes af dobbelt s mange unge som i de foregende versioner , det vil sige ca .
130.000 unge .
<P>
I Kulturudvalget har vi forsgt at skabe budgetmssig ligevgt mellem de forskellige aktioner , som programmet omfatter , ved at henholde os til gennemfrte hringer , ledelsesstrukturer og ungdomsforeninger , som har givet udtryk for deres behov , og vi fremstter sledes et ndringsforslag , som , vi mener , er mere realistisk .

<P>
Derfor mener jeg , at vi takket vre et godt samarbejde mellem alle de politiske grupper og ordfrerens gode ledelse har opnet at ndre Kommissionens tekst i positiv retning , og derfor beder Det Europiske Folkepartis Gruppe om sttte til dette program .
<SPEAKER ID=29 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , denne mdeperiode for Europa-Parlamentet markerer en meget vigtig etape med hensyn til vedtagelsen af beslutningerne om den nye generation af handlingsprogrammer inden for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender .
Frst vil jeg gerne lyknske og takke Parlamentets ordfrere - fru Pack for Sokrates-programmet , fru Waddington for Leonardo da Vinci og hr .
De Coene for programmet for ungdomsanliggender - for deres engagement og kvaliteten af deres arbejde med henblik p at n videre med drftelserne inden for Parlamentet og p at fremlgge deres betnkninger under dette plenarmde .
Jeg vil ligeledes gerne takke ordfrerne for udtalelserne fra de forskellige udvalg , navnlig fru Guinebertire , fru Boogerd-Quaak , hr . Virrankoski , hr .
Papakyriazis og hr .
Christodoulou . Takket vre deres indsats kan De i dag , i lbet af samme mdeperiode , udtale Dem om betnkningerne om de tre programmer .
Denne sammenhng i tidsplanerne er efter min mening meget vigtig .
Den bestyrker mig i mit nske om via disse tre forslag at udvikle en integreret indfaldsvinkel , der bidrager til at skabe et kundskabernes Europa , som er tilgngelig for alle borgerne og navnlig for de unge .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne fremhve formandskabets meget positive holdning med henblik p at n videre med arbejdet i Rdet og bedst muligt at sikre forbindelsen mellem de tre specialiserede arbejdsgrupper og med Parlamentet .
Det samarbejde , der er opstet mellem institutionerne for at n videre med forhandlingerne p de bedst mulige betingelser , er efter min mening eksemplarisk .
<P>
Kommissionen mener i den forbindelse , at strstedelen af de fremsatte ndringsforslag gr i retning af en bedre fastlggelse eller sgar en styrkelse af fllesskabsaktionen inden for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender , og at de derfor kan godkendes .
Vi godkender sledes helt eller delvist 33 ndringsforslag til Sokrates-programmet , 42 ndringsforslag til Leonardo-programmet og 36 ndringsforslag til programmet for ungdomsanliggender .
Der er dog nogle vanskelige punkter , som jeg gerne vil komme med nogle yderligere bemrkninger til .
<P>
For det frste mener jeg , at programmernes politiske synlighed br give sig udslag i nogle korte og klare mlstninger .
Vi har i vores forslag gjort en indsats for at samle mlstningerne og give dem et prcist indhold .
Det er mit nske , at man beholder et begrnset antal mlstninger for hvert program ; mlstninger , som skal udgre det budskab , Unionen giver de europiske borgere for at forklare dem sine aktioner .
Og jeg godkender de ndringsforslag , der gr i denne retning .
<P>
Jeg vil i den henseende gerne fremhve de flles foranstaltningers vigtighed for de tre programmer .
Disse foranstaltninger markerer programmernes bidrag til oprettelsen af et kundskabernes Europa og til udviklingen af et europisk samarbejdsomrde inden for uddannelse .
De tre programmer skal ligeledes bidrage til at fjerne de juridiske eller administrative hindringer , der er i vejen for de unge eller uddannelsessgendes tvrnationale mobilitet , og jeg godkender de ndringsforslag , som styrker disse foranstaltninger .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt at ge samspillet med strukturfondene med henblik p at g videre med de resultater , der opns i forbindelse med programmerne , navnlig Sokrates og Leonardo , og overfre disse resultater til en strre mlestok .
Jeg deler ogs til fulde Parlamentets bekymringer og er enig i de forslag , som Parlamentet har fremsat for at forbedre evalueringen af programmerne , bde med hensyn til aktionerne p fllesskabsplan og med hensyn til deres indflydelse p moderniseringen af uddannelsessystemerne .
<P>
De ndringsforslag , vi ikke kan godkende , kan vi principielt ikke godkende af institutionelle rsager , som f.eks. reglerne for komitologi , betingelserne for hringen af Fllesskabets institutioner , den eksterne politik eller budgetreglerne .
<P>
Med hensyn til programmernes varighed har Kommissionen taget hjde for de tidligere erfaringer og foreslet en varighed p fem r .
Mlet er at finde en rimelig balancegang mellem ndvendigheden af nogle programmer , der har en stabil tidsramme for at lette arbejdet , og s den forholdsregel , at mlstningerne og betingelserne for fllesskabsaktionen ikke br lgges fuldstndigt fast i en alt for lang periode .
Og jeg mener , at den rette balancegang er en periode p fem r .
<P>
Jeg noterer mig , at Parlamentet sttter en forgelse af budgetbevillingerne til disse programmer .
De senere rs erfaring viser , at der faktisk bliver flere og flere ansgere - sdan som flere af Dem understregede - bde fra skoler , lreanstalter og ungdomsorganisationer og blandt de unge og de europiske borgere selv .
<P>
Parlamentet har ved hver eneste rlige budgetafstemning givet udtryk for sin meget faste sttte .
I Kommissionens budgetforslag tages der hjde for en betydelig forgelse med henblik p at bekrfte den politiske prioritet , man giver disse programmer , alt imens kravene til de finansielle perspektiver overholdes , navnlig hvad angr rubrik 3 .
Jeg er glad for , at Kommissionens og Parlamentets indfaldsvinkler er ens med hensyn til dette nske om at ge budgetmidlerne , s de str ml med ambitionerne .
Jeg hber , at fortsttelsen af forhandlingsprocessen vil gre det muligt for Rdet ogs at vre enig heri .
<P>
Foruden de generelle kommentarer om de tre programmer vil jeg fremstte nogle srlige bemrkninger .
I forbindelse med Sokrates-programmet godkender vi mange ndringsforslag , der tager sigte p at styrke Kommissionens forslag , og de vil sledes kunne overtages , som de er , eller ogs vil tankegangen heri kunne overtages .
Jeg kan navnlig nvne de ndringsforslag , der vedrrer mlstningen i tal for den mlgruppe , der skal ns med programmet , princippet om at medtage knsaspektet i alle de foranstaltninger , der stttes , ogs ved hjlp af positive srforanstaltninger , den prioritet , man ved tildelingen af stipendier skal give de studerende , som p grund af deres finansielle situation har brug for en srlig sttte samt en bedre henvisning til ECTS , Det Europiske Meritoverfringssystem , nr det glder hjere uddannelse .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om Erasmus , og for at vende tilbage til det , der blev sagt for lidt siden , vil jeg gerne pointere , at det ikke er et eliteprogram .
Det er et program , der afspejler virkeligheden , som den ser ud for de studerende i medlemsstaterne .
Kommissionen har altid lagt vgt p , at de kompetente myndigheder gav stipendier til de drligst stillede studerende , og resultaterne af den igangvrende undersgelse om den konomiske og sociale situation vil blive forelagt for Parlamentet til februar .
<P>
Jeg bifalder forslaget om at kalde aktion V om multimedier for Minerva og sledes lade et kvindenavn vre knyttet til et uddannelsesprogram .
<P>
Jeg kan derimod ikke acceptere visse ndringsforslag , som risikerer at begrnse udviklingen af aktioner , der er flles for programmerne , og som er flles med andre fllesskabsaktioner .
Jeg vil gerne fremhve vigtigheden af disse flles aktioner , som er nogle nye foranstaltninger , der gr det muligt at forene midlerne i de tre programmer og andre aktioner , som bidrager til at skabe et kundskabernes Europa .
Hvad Leonardo angr , glder vi os over , at der udtrykkeligt henvises til ngo ' erne for at lette deres adgang til programmerne , men af komitologiske grunde kan de ikke deltage i selve udvalget .
Vi gr desuden med til at styrke det generelle princip om ikkeforskelsbehandling i forbindelse med adgangen til programmerne , men uden at rette dette princip mod nogen mlgrupper .
Jeg vil ligeledes gerne understrege , at Kommissionen er enig med ordfreren i , at man i hjere grad skal tage den dimension , der hedder lige muligheder , i betragtning .
<P>
Som svar p hr .
Wolfs og hr . Kerrs sprgsml om informationerne vedrrende administrationen af Leonardo vil jeg gerne sige , at jeg forelagde sagen for finanskontrollen i starten af ret .
Af sikkerhedsgrunde standsede jeg indgelsen af kontrakter i forbindelse med de projekter , der var blevet udvalgt efter indkaldelsen af forslag i 1997 , mens jeg ventede p resultaterne af denne undersgelse .
Efter at have foretaget denne kontrol konstaterede finanskontrollen , at der ikke havde vret nogen interessekonflikter , og mine tjenestegrene kunne indg finansielle aftaler til fordel for alle de udvalgte projekter .
Finanskontrollen gav ligeledes sin tilladelse til p tredje r at forny de projekter , der blev udvalgt i 1995 .
Hvad angr den mere generelle revision af programmets administration , er rapporten fra finanskontrollen endnu ikke frdig .
Jeg venter p at modtage denne rapport , s jeg kan beslutte , hvilke korrigerende foranstaltninger , der er ndvendige .
<P>
Med hensyn til programmet for ungdomsanliggender , s godkender Kommissionen alle de ndringsforslag , der vedrrer bidraget til et sandt europisk borgerskab og til den europiske konstruktions idealer om demokrati , tolerance og samhrighed , som navnlig hr .
De Coene fremhvede , vigtigheden af en information , der gr det muligt at n ud til samtlige unge , og af at programmet bliver mere tilgngeligt , sdan som hr .
De Coene og fru de Esteban understregede , den srlige indsats , der skal gres , navnlig for at anvende de ekstra ressourcer til integrationen af de unge , der har svrest ved at deltage i programmerne , indfrelsen af et organ , som er centreret omkring anvendelsen af de unges projekter , information og dokumentation om ungdommen og en dialog med alle de unge , sdan som fru Guinebertire foreslog .
I vrigt er brugen af Internettet , som fru Guinebertire foreslog , en god id med henblik p at fremme de unges adgang til programmet .
Det gr vi i vrigt allerede via projektet Eurodesk .
Fru Guinebertires forslag bestyrker os i nsket om at videreudvikle disse redskaber .
<P>
Jeg vil gerne sige til fru Maes , at volontrtjenesten er en stor succes hos de unge .
De unge , der deltog i organiseringen af VM , tilhrte generelt nogle svagt stillede grupper .
De var begejstrede for at deltage i denne enestende oplevelse , som fandt sted til allersidst i deres ophold . Opholdet selv foregik i nogle sportsstrukturer , som ligeledes svarede til deres nsker .
<P>
Kommissionen har til gengld ikke kunnet godkende de ndringsforslag , der vedrrer en ndring af aldersgruppen og en begrnsning af ungdommens bidrag til den europiske konstruktion .
For at vre njagtig , s godkender vi visse af dem helt eller delvist .
I Sokrates-programmet drejer det sig om ndringsforslag 2-8 , 10-13 , 18 , 20-23 , 25 , 27 , 29-39 , 41 , 42 , 44 og 46 .
I Leonardo-programmet er det ndringsforslag 1-5 , 7 og 8 , 11-19 , 22-24 , 27 , 29-35 , 37 og 38 , 41 , 42 , 46 , 47 , 49-55 , 57 og 58 .
Og i programmet for ungdomsanliggender er der tale om ndringsforslag 1-15 , 17-19 , 21 , 22 , 24 , 26 , 28-31 , 34 , 36 , 39-42 , 46 , 49 , 52 , 57 og 59 .
Som opflgning p Parlamentets betnkninger om de tre programmer fremstter vi nogle ndrede forslag p baggrund af Parlamentets ndringsforslag .
Disse forslag kan s tages i betragtning i de flles holdninger , som Rdet vedtager p sit mde om ungdomsanliggender den 26. november og p sit mde om uddannelse den 4. december .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi efter min mening er p rette vej , hvad angr Parlamentets mulighed for at indlede andenbehandlingen inden valgperiodens slutning .
Dette er vigtigt , da det gr det muligt for Dem - indtil Deres arbejdes afslutning - at give og bekrfte den permanente politiske sttte , som Parlamentet har vist disse aktioner , der er rettet direkte mod borgerne , og som giver dem nogle konkrete muligheder for at tage del i det kundskabernes Europa , vi sammen er begyndt at skabe .
Dette vil ligeledes give os mulighed for p den bedst mulige mde at forberede ivrksttelsen af programmerne i lbet af 1999 , med henblik p en egentlig indfrelse den 1. januar 2000 .
<SPEAKER ID=30 NAME="Waddington">
Hr. formand , jeg vil blot nvne et punkt , som fru Cresson bragte p bane , men da hun gik glip af min bningstale , svarede hun ikke p det .
Det gldede os at hre hendes kommentarer til undersgelsen af Leonardo , men jeg vil gerne opfordre hende til at besge Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , s vi kan diskutere resultaterne af denne undersgelse af Leonardo I .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en bemrkning over for kommissren .
Det forholder sig jo sdan , at den bedste mulighed for de unge for at finde arbejde er , at de unge er kvalificerede til det rigtige erhverv .
Vi ved nu , at en stor del af de unge , nemlig 80 % , uddanner sig til blot 11 forestillinger om et job og derfor meget ofte af netop den grund overhovedet ikke fr nogen mulighed for en frste ansttelse .
Derfor mit forslag om , at der gennemfres transnationale analyser af , hvilke erhverv der p mellemlangt og langt sigt vil eftersprge arbejdskraft .
Det br stttes , fordi det er forudstningen for , at de unge uddanner sig .
Kan det tnkes , at De vil fremme og sttte en sdan erhvervsanalyse , s vi omsider uddanner de unge til de omrder i erhvervslivet , hvor der reelt er en mulighed for at finde beskftigelse ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Cresson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige undskyld til fru Waddington .
Jeg var faktisk et par minutter forsinket , s jeg havde ikke den fornjelse at lytte til hendes tale .
Hvad angr revisionen af Leonardo og min tilstedevrelse i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , er det faktisk et forslag , der tiltaler mig meget , og jeg vil snarest muligt komme til dette udvalg for at drfte problemet .
<P>
Med hensyn til det , hr . Pirker sagde , s er det rigtigt , at man skal uddanne de unge til de fag , der tilbydes i dag .
Vejledningen af de unge er et stort problem , for i betragtning af teknologiernes meget hurtige udvikling har man et ret drligt kendskab til de prcise kvalifikationer , der bliver ndvendige .
Jeg mener desuden , at der ikke er noget , som erstatter en meget solid grunduddannelse og en god vejledning , og jeg vil gerne sige til hr .
Pirker , at disse tvrnationale analyser for at finde ud af , hvilke erhverv der bliver de mest tilgngelige , allerede eksisterer i forbindelse med omrdet for sociale anliggender i Kommissionen .
Men vi kan naturligvis godt rette vores indsats i hjere grad mod disse problemer , og jeg er helt ben over for alle forslag i den retning .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Vekseluddannelse
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0374 / 98 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( C4-0418 / 98-97 / 0321 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets beslutning om fremme af ophold i andre europiske lande som led i vekseluddannelse , herunder lrlingeuddannelse ( Ordfrer : Castagnetti ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Castagnetti">
Hr. formand , ophold i andre europiske lande som led i vekseluddannelse er et initiativ , der passer godt ind i debatten her til morgen om uddannelsesprogrammerne .
Det er , om man s m sige , et initiativ , der gr lngere end til udvekslingen af informationer og erfaring ; det er en kendsgerning og en mulighed for konkret erfaring og for vekseluddannelse og forskellig uddannelse , der ogs finder sted i andre lande ; det er et svar p den anmodning om nye ting , som Europas unge giver udtryk for over for os ; det er p en mde et billede p det , som uddannelsen i Europa br vre fremover .
Jeg vil gerne understrege , at jeg sagde ophold i andre europiske lande , og der er sledes ikke lngere blot tale om ophold i ens eget land , men om de studerendes mobilitet , undervisernes mobilitet og om at blande uddannelsessystemerne og -erfaringerne , og herefter skal vi tale om vekseluddannelse , det vil sige uddannelse , som ud fra dette synspunkt har en strre tilknytning til arbejdsmarkedet , og som er bedre egnet til at indsluse de unge p arbejdsmarkedet .
<P>
Vi lgger vgt p opholdet i andre europiske lande .
I forhold til den flles holdning lgger vi som Europa-Parlament strre vgt p opholdets vrdi og ikke kun p vrdien af det endelige bevis , EUROPASS .
Det er sandt , at traktaten beskytter de forskellige nationale uddannelsessystemers srlige karakter og autonomi , men det er ogs sandt , at vi i et Europa med fri bevgelighed for personer , autonomi og unges nysgerrighed med hensyn til uddannelse m fjerne og overvinde visse nationale stramme regler for i det mindste at kunne ivrkstte nogle f flles uddannelsesforlb .
Vi var derfor glade for , at Rdet i sin flles holdning ikke har tilfjet nogen vsentlige ndringer til den tekst , der var resultatet af frstebehandlingen , og at Rdet faktisk har accepteret , at dette initiativ med vekseluddannelse ikke kun glder for de lande , der planlgger praktikophold og uddannelsesforlb i udlandet , men for hele Unionens omrde og for alle de lande , der frivilligt gr med til at indfre dette initiativ .
<P>
Det er p grund af denne tilfredshed med den flles holdning , at vi har skret ned p vores ndringsforslag , netop fordi vi nsker en hurtig vedtagelse af denne tekst .
<P>
Vi var desuden glade for , at man i den flles holdning anser det for hensigtsmssigt , at Kommissionen kan spille en rolle og ikke er udelukket fra kontrollen og fra ogs at angive nogle flles principper for disse former for uddannelse .
Rdet har delvist overtaget forslaget om forberedelses- og informationsforanstaltninger , der skal rettes mod de unge , som har mulighed for disse uddannelser .
Vi har i udvalget ogs godkendt nogle ndringsforslag fra fru Waddington - som jeg gerne vil takke - navnlig med hensyn til de sikkerhedsbestemmelser , der skal glde for arbejdspladserne .
<P>
Kommissionens tekst , sdan som den var blevet godkendt af Europa-Parlamentet under frstebehandlingen , beskrev nogle mlstninger , nemlig at fastlgge indholdet og de flles principper for opholdet i andre europiske lande og indfre det endelige dokument , EUROPASS .
Det er sandt , at Rdet har forkastet den frste af disse mlstninger , men det er ikke desto mindre ndvendigt at sikre , at der glder nogle flles principper for beviset , og det er , hvad de ndringsforslag , vi har godkendt i udvalget , tager sigte p , navnlig ndringsforslag 1-6 og ndringsforslag 9 .
<P>
Vi har overtaget forslaget om ophold i andre europiske lande . Uden at forvanske indholdet i den flles holdning har vi med nogle beskedne ndringsforslag p en vis mde tvunget den i retning af en ny medtagelse og udnyttelse af ophold i andre europiske lande og ikke bare EUROPASS .
Vi hber derfor , at disse ndringsforslag , som blev enstemmigt vedtaget af vores parlamentariske udvalg , vil blive endeligt godkendt af Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=36 NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg glder mig over betnkningen af Castagnetti og Rdets svar vedrrende dette meget vigtige omrde om lrlingeuddannelser og ophold i et eller flere andre europiske lande .
Det er rart at tale for en fyldt mdesal .
Jeg hber , at medlemmerne vil lytte godt efter , for det er et meget vigtigt emne .
I forhandlingerne tidligere p dagen bemrkede hr . Evans , at mange af programmerne p uddannelsesomrdet ofte har gavnet brn fra den europiske mellem- eller overklasse .
Det glder specielt for Erasmus-programmerne for videregende uddannelser .
<P>
Her er en ordning , der kan vre til stor gavn for mange unge fra arbejderklassen , og vi nsker , at Den Europiske Union skal vre for alle borgerne i Europa .
Det er en ordning , der p en rkke meget kreative og innovative mder kan lette adgangen til alle omrder af Europa .
Det har tydeligt vist sig , at jo mere folk rejser rundt i Europa og mder andre mennesker og kulturer , desto mere positive er de over for Den Europiske Union .
Det passer godt sammen med vores tidligere diskussioner om den udmrkede betnkning af Waddington om Leonardo-programmet om erhvervsuddannelser og erhvervsrettet undervisning .
<P>
Mit sprgsml til Rdet lyder : Hvem skal betale regningen ?
Vi har allerede bemrket , at alle budgetter til uddannelse , erhvervsuddannelse osv. er under pres , ikke mindst i forbindelse med tiltrdelsen af ansgerlandene fra Central- og steuropa .
Rdet m gribe om nldens rod , og hvis Rdet mener det alvorligt med den almene uddannelse og erhvervsuddannelsen og med de unges ophold i et eller flere andre europiske lande , s m det bevilge flere midler til uddannelsesprogrammerne og gre det meget bevidst som en del af kampagnen for fuld beskftigelse i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Castagnetti for betnkningen , og fordi han er villig til at acceptere mange af ndringsforslagene fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Vi mener , at man bl.a. kan tilskynde folk til at deltage i en vekseluddannelse i andre medlemsstater ved at validere og anerkende erfaring overalt i Den Europiske Union .
Det er en af de vigtigste aspekter af ordningen .
<P>
Her i Parlamentet nsker vi at sikre kvaliteten af sdanne erfaringer samt af valideringen .
For at sttte og fremme sdanne muligheder , skal alle involverede parter forberede sig grundigt , og de forslag , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har genfremsat , indeholder centrale elementer for en sdan forberedelse .
De studerende skal f.eks. selv forberede sig , bl.a. om sundheds- og sikkerhedsrisici i et nyt og ukendt milj .
Der sker ofte ulykker , nr unge er ukendte med deres arbejdsmilj , og der kan opst nye farer , nr de flytter til et andet europisk land for at arbejde .
Derfor er det vigtigt at tage hjde for sundheds- og sikkerhedsrisici .
<P>
Det er ogs vigtigt at involvere og rdfre sig med arbejdsmarkedets parter p europisk plan og virksomhedsplan og gre alle potentielle deltagere , virksomheder og undervisere opmrksomme p mulighederne , s de selv kan informere andre .
Det er vigtige aspekter i forbindelse med kvalitet og mobilitetsfremme .
Vi hber , at Kommissionen og Rdet vil lytte til os .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg hilste Kommissionens meddelelse om get sttte til lrlingeuddannelsen velkommen , da den frst kom . Jeg er ogs af den opfattelse , at det kan vre en god hjlp til i hvert fald at nedbringe ungdomsarbejdslsheden .
<P>
I Sverige har vi jo egentlig ikke nogen lrlingeuddannelse , men siden starten af 90 ' erne har det vret sdan , at der p erhvervsuddannelserne veksles mellem klasseundervisning og praktik , hvilket indebrer , at 15 % af undervisningen foregr p en arbejdsplads og resten i et klasselokale .
I henhold til subsidiaritetsprincippet er det selvflgelig medlemslandene , der skal trffe beslutning om udformningen af lrlingeuddannelsen . Jeg mener imidlertid alligevel , at det er positivt og vrdifuldt , at man fr nogle flles principper for , hvordan man kan veksle mellem klasseundervisning og praktik p lrlingeuddannelserne i de forskellige medlemslande , og ogs , at vi fr en EUROPASS-uddannelse .
<P>
Jeg tilslutter mig Castagnettis opfattelse af , at man har fokuseret alt for meget p EUROPASS-uddannelsen og mere eller mindre glemt dette med europiske erhvervsbaner .
Vi sttter dog betnkningen i den form , som den er ndret i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , SMV er rygraden i europisk erhvervsliv , lrlingen er den fremtidige faglrte arbejder og han igen den fremtidige virksomhedsejer , forudsat at uddannelsen er praksisorienteret og opfylder erhvervslivets krav .
Den grundlggende id , at frdigheder ogs kan erhverves i andre europiske lande , skal hilses velkommen . Jeg er imidlertid bange for , at gennemfrelsen af denne id vil komme ud for store vanskeligheder i forbindelse med den faglige uddannelse .
Der vil vre omrder af erhvervslivet , hvor det ligefrem er logisk at indhste erfaringer internationalt . Et eksempel er kokke- og tjenerfaget .
Mervrdien af denne indlring kommer i sidste instans den virksomhed til gode , som lrlingen vender tilbage til . Det virker motiverende p den anden part , nemlig den , der uddanner eller mesteren .
Men der vil ogs vre omrder af erhvervslivet , hvor dette ikke bliver tilfldet , f.eks. for en lrling , der er under uddannelse til bogholder eller regnskabsfrer i lnningsafdelingen .
Hvilke frdigheder skal han erhverve i udlandet ?
<P>
For virkelig at stte liv i projektet Europa br de enkelte afsnit af uddannelserne frst gres sammenlignelige . P den anden side vil accepten indskrnke sig til visse sektorer af lrlingeuddannelserne .
<SPEAKER ID=40 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil benytte mig af denne lejlighed til at takke Parlamentet , og navnlig ordfreren , hr . Castagnetti , for den positive modtagelse , det har givet dette forslag , og for de ndringsforslag , der er blevet fremsat i forbindelse med andenbehandlingen .
<P>
Parlamentet foreslr 21 ndringer , hvoraf de 19 kan godkendes af Kommissionen .
Disse ndringsforslag forbedrer den flles holdning , der er vedtaget af Rdet , de gr den klarere , og de styrker den endda p visse punkter .
Vi godkender sledes de ndringsforslag , der tager sigte p at sikre en varighed , som passer til mlstningerne og til de frdigheder , man skal tilegne sig under opholdet i andre europiske lande , og som tager sigte p at sikre , at dette ophold svarer til en reel uddannelsesperiode .
<P>
Vi godkender ogs de ndringsforslag , der tager sigte p at sikre en god information og en mere omfattende ledsagelse med hensyn til de betingelser , p hvilke opholdet i andre europiske lande finder sted , navnlig hvad angr bl.a. sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , sfremt den uddannelsessgende er i en virksomhed under sit ophold .
Jeg vil gerne takke fru Waddington , som har henledt min opmrksomhed p dette vsentlige aspekt , der ligeledes bidrager til at sikre opholdets succes .
Vi godkender desuden de ndringsforslag , der har til forml at fremhve den rolle , som mangfoldigheden af partnere , vekseluddannelse og lrlingeuddannelse spiller . Endelig godkender vi de ndringsforslag , der prciserer Kommissionens kompentence til at foretage ivrksttelsen og evalueringen af opholdene i andre europiske lande .
Det var alle de ndringsforslag , som vi kan godkende .
<P>
Vi kan derimod ikke godkende de ndringsforslag , der vedrrer budgettet .
Jeg kan desuden forsikre Dem for , at de forslag , som De fremstter , navnlig med hensyn til formuleringen af beslutningen om EUROPASS-uddannelsen med programmet for erhvervsuddannelse , er blevet taget i betragtning .
I Kommissionens forslag om anden fase af Leonardo da Vinci-programmet , som ogs er p dagsordenen i dag , er det blevet besluttet at srge for fllesskabssttte til tvrnationale udvekslinger og beskftigelse , som bestr af ophold i andre europiske lande som led i vekseluddannelse , herunder lrlingeuddannelse .
<P>
Til sidst vil jeg gre Dem opmrksom p , at vi er i stand til at godkende ndringsforslag 1-5 og 7-20 .
P dette grundlag regner jeg med i lbet af de nrmeste par dage at kunne fremlgge et ndret forslag , s den endelige afgrelse kan blive truffet p Rdets mde om sociale anliggender den 2. december , og s vi i 1999 kan starte med det forberedende arbejde med henblik p denne beslutnings ivrksttelse den 1. januar 2000 .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
Tak for Deres tlmod .
Jeg undskylder medlemmernes stj .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , jeg havde anmodet om at f lov at fremstte en kort bemrkning til forretningsordenen inden afstemningen om artikel 5 og 119 .
Normalt flger jeg fru Fontaines procedure for at meddele , at jeg af principielle og skattemssige grunde ikke deltager i afstemninger ved navneoprb .
I dag har jeg en grund til at meddele det nu , sledes at det optages i protokollen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , under afstemningen sagde De , at Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa var ansvarlig for anmodningen om nsten alle de opdelte afstemninger , og det var som om , De gav denne stning en negativ betydning .
S jeg vil gerne takke Dem for den opmrksomhed , De retter mod vores gruppe og mod det arbejde , som den udfrer , men samtidig vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at det i dette tilflde ikke var vores gruppe , der havde bedt om de pgldende afstemninger , men derimod Gruppen Union for Europa , som skal have ren for dette arbejde .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Tak fordi De korrigerer mig , hr . Fabre-Aubrespy .
Det er sandt , at De ikke havde anmodet om srskilt afstemning for denne betnkning , det gjorde Gruppen Union for Europa .
Ved de foregende afstemninger var det imidlertid Dem , der i de fleste tilflde havde anmodet om srskilt afstemning .
Jeg sagde de fleste tilflde .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , De har uden tvivl holdt en vigtig tale .
Vi vil gerne have , at De gentager denne tale , men s vil jeg ogs gerne have den tolket til nederlandsk .
For desvrre er mit grske ikke tilstrkkeligt godt til at kunne flge helt med ordret .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Hr . Blokland , jeg er glad for , at De gr opmrksom p det , hvis den hollandske tolkning ikke kunne flge mig .
Jeg vil meget gerne - og det venskabsforhold , vi har , gr det muligt - forklare Dem efter mdet , njagtigt hvad jeg sagde , og hvad jeg mente med det .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne prcisere , at nr min gruppe vil stemme imod disse ndringsforslag , den del , der vedrrer fri bevgelighed for personer , er det ikke , fordi vi er uenige i de meninger , de dkker over .
Tvrtimod er vi helt enige .
Men vi mener ikke , at dette skal med i en betnkning , der omhandler varer og varehandel , det vil bare skabe forvirring .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg er sikker p , at ordfreren vil tale for sig selv , men denne gruppe finder det vigtigt at nvne arbejdstagernes frie bevgelighed , sknt det ikke behver at vre i hovedteksten .
Det er vores holdning .
<P>
Jeg vil ogs gerne bekendtgre , at vores gruppe stemmer imod ndringsforslagene fra Gruppen De Grnne , fordi de ikke er behandlet i et udvalg .
Hvis alle fremsatte ndringsforslag direkte til plenarforsamlingen , s ville plenarmderne vare 24 timer .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , som jeg har meddelt formandskabet , har jeg til hensigt at fremstte et mundtligt ndringsforslag , der fjer et punkt til forslaget til lovgivningsmssig beslutning , med flgende korte ordlyd :  Opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde et forslag til forordning , der effektivt sikrer medlemsstaternes arbejdskrafts frie bevgelighed inden for Den Europiske Union .

<P>
Med dette ndringsforslag , hr. formand , som skal st lige efter afsnit 3 , mener jeg at nsket om at forene forordningen om fri bevgelighed for varer med Parlamentets udtalte mlstning om at fremme arbejdskraftens frie bevgelighed opfyldes .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Hr . Garca-Margallo y Marfil , De har forelagt Prsidiet dette forslag , og jeg vil tage det op til forhandling , nr vi nr til forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
Parlamentet har allerede hrt Dem nvne det ; men vi vil behandle det , nr vi nr til dette punkt .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Jeg kan ikke forst det , for vi har ikke nu beklaget os over , at denne betnkning endnu en gang er blevet sat p dagsordenen med s kort frist , men man br alligevel bemrke det her .
S blev der oven i kbet sat en ny frist for at stille ndringsforslag , og den har vi , s vidt jeg ved , overholdt , ved at vi endnu en gang stillede udvalgets ndringsforslag .
At sige til os nu , det gr ikke , det er formelt ikke i orden , finder jeg nrmest utilstedeligt , og jeg vil gerne her protestere formelt imod , at der nu s at sige med brkjern gres forsg p at gennemtvinge et i forvejen problematisk anliggende .
<SPEAKER ID=52 NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg er imod alle mundtlige ndringsforslag fremsat af andre grupper .
Vi har haft otte mneder til at forhandle om denne betnkning .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Hr .
Skinner , vi vil se p det , nr vi nr dertil . S kan De give udtryk for Deres modstand .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe er som sagt for de ndringsforslag , der vedrrer arbejdskraftens frie bevgelighed .
Men Parlamentet har allerede modtaget forslaget til reform af forordning 1612 / 68 , der vedrrer arbejdskraftens frie bevgelighed , og juridisk set br disse ndringsforslag indarbejdes i dette forslag .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Fru Palacio Vallelersundi , vi kan ikke starte forfra p behandlingen af konkrete emner under afstemningstiden , s lad os stoppe nu .
<P>
ndringsforslag 11
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Gr nogen indsigelse mod , at ordfrerens mundtlige ndringsforslag sttes under afstemning ?
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Lataillade">
Hr. formand , det forekommer mig , at De har meddelt , at der ikke ville vre nogen godkendte mundtlige ndringsforslag under mdet .
Det er bare en pmindelse om , hvad formandskabet har sagt .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hr . Lataillade , jeg spurgte , om nogen er imod , at ordfrerens mundtlige ndringsforslag sttes under afstemning .
Da dette ikke var tilfldet , vil jeg stte det under afstemning .
<SPEAKER ID=60 NAME="von Wogau">
Hr. formand , der er jo ikke tale om et mundtligt ndringsforslag , men om , at en del af en artikel udgr .
Det kan man udmrket gre ogs med srskilt afstemning . Hr .
Skinner foreslr blot , at disse 5-6 ord udgr . Det kan man da godt stemme separat om .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , det kan gres p forskellige mder ; men ordfreren foretrak at stille et mundtligt ndringsforslag , sdan som han har ret til , og jeg har pligt til at stte det under afstemning .
De har ret i , at det ogs kan gres p andre mder ; men han gjorde det mundtligt , og Parlamentet accepterede dette .
<P>
Jeg vil lse teksten til det mundtlige ndringsforslag p fransk :
<P>
 opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde et forslag til forordning , der effektivt sikrer medlemsstaternes arbejdskrafts frie bevgelighed inden for Den Europiske Union  .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg er sikker p , at ordfreren vil acceptere dette mundtlige ndringsforslag , fordi Den Socialdemokratiske Gruppe og vores gruppe har gjort befjelsen til at fremstte mundtlige ndringsforslag til et meget flsomt emne .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne sprge ordfreren og naturligvis ogs forsamlingen , om det kan accepteres , at det mundtlige ndringsforslag sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=64 NAME="Skinner">
Hr. formand , mit mundtlige forslag var ment som en hjlp til Deres gruppe , ikke til min gruppe .
Deres ndringsforslag var udmrket .
Jeg forsgte at sttte det .
Men jeg kan virkelig ikke acceptere denne ndring .
Vi har allerede sagt nok om arbejdstagernes frie bevgelighed som en politisk erklring .
Derfor kan jeg ikke sttte dette mundtlige ndringsforslag , uanset hvor godt det mtte vre .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Gr nogen indsigelse mod , at det mundtlige ndringsforslag sttes under afstemning ?
Mindst 12 medlemmer skal rejse sig , for at man kan konstatere , at der gres indsigelse .
<P>
( Over 12 medlemmer rejser sig som tegn p , at de gr indsigelse ) Der gres indsigelse , og jeg kan derfor ikke stte forslaget under afstemning .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil blot bemrke , at ordfreren , hr . Skinner , er overordentlig ukammeratlig .
Vi stemmer for hans mundlige ndringsforslag .
Vi bliver siddende , og det gr De ikke .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , hvis vi skal til at diskutere sportsnd her i forsamlingen , tror jeg virkelig vi fr nok at gre med at se p , hvem der har sportsnd , og hvem der ikke har , og hvordan de har det .
S lad os hellere stoppe diskussionen her .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte ordfreren i det , han sagde , for jeg har som formand for udvalget frst lige fet hr . Garca-Margallos mundtlige ndringsforslag .
Der findes talrige direktiver om arbejdstagernes fri bevgelighed i Den Europiske Union . Her kan man ikke sige : t direktiv ; der findes mange direktiver om emnet .
Jeg synes ikke , man skal afgre sdanne anliggender p grundlag af et mundtligt ndringsforslag , og derfor er jeg enig med ham . Hr .
Skinner har allerede sagt , at han ikke vil acceptere et mundtligt ndringsforslag i denne sag . Det anser jeg for fornuftigt , og dermed er sagen s ogs afgjort .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , mine damer og herrer , jeg beklager , men vi kan ikke fortstte denne diskussion .
Alle har ret til at have en mening , og andre har naturligvis ret til at vre enige eller uenige hermed .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=70 NAME="Chanterie">
Hr. formand , med hensyn til ndringsforslag 1 fra UPE-gruppen til dette punkt vil jeg gerne sige flgende .
Professor Cabrol tillgger det stor betydning , at en lge konsulteres , inden man bruger et medikament .
Jeg tror , at vi alle sammen er enige heri .
Alts foreslr jeg , at en kombination af hans ndringsforslag og min tekst optages , og under disse omstndigheder kan jeg sledes sttte det .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=71 NAME="Caudron">
Betnkningen af vores kollega James Glyn Ford er interessant i mere end n henseende , og den er meget konsekvent og meget fast med hensyn til bekmpelsen af alle former for racisme .
<P>
Selvom det er legitimt at kde de forskellige instanser , der berres af problemet , bedre sammen , og selvom vi skal gre brug af oplysninger og undersgelser for at forbedre vores kendskab hertil og forst de problematikker og fnomener , der er forbundet med den stigende intolerance over for andre , s m vi ikke glemme det vsentlige , nemlig at bekmpe og gre modstand imod de racister og fascister , der baserer deres taler p had og udelukkelse !
Det er ndvendigt at gentage dette , og jeg vil gerne gentage dette meget kraftigt .
<P>
Vi m ikke holde op med at vre p vagt .
Vi skal tvrtimod forflge racisterne uafbrudt og ikke give dem noget pusterum , hverken i Europa eller i resten af verden .
Disse ider er farlige for demokratiet , krnkende for mennesket og uacceptable for de borgere og politikere , som vi er .
De breder sig desvrre som krft i alle dele af vores samfund , og selvom vi ikke har tabt vores kamp , s har vi langt fra vundet .
<P>
Her ved slutningen p et rhundrede , hvor racisme , fremmedhad og antisemitisme har kostet tusinder af menneskeliv , m vi ikke udvise nogen som helst tolerance over for fascister af enhver art , racister , fremmedhadere og deres medskyldige ... hvad enten de camouflerer sig eller ej .
<P>
Indstilling af Castagnetti ( A4-0374 / 98 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Med denne stemmeforklaring vil vi gerne understrege vores interesse for det , der nvnes i udvalgets forslag til en betnkning om sundheds- og arbejdsmiljsikkerhedsaspekterne for dem , der deltager i lrlingeuddannelse eller vekseluddannelse .
<SPEAKER ID=73 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har i dag stemt imod Castagnettis betnkning om fremme af ophold i andre europiske lande som led i vekseluddannelse , herunder lrlingeuddannelse .
Vi sttter , at personer kan blive udvekslet som led i deres uddannelse , hvad enten den er faglig eller universitr .
Det kan vre et forfriskende pust sammenlignet med hverdagens trummerum .
Men vi tager kraftigt afstand fra de politiske over- og undertoner , der gives udtryk for i betnkningen , som f.eks. nr det siges , at opholdet i et andet europisk land indgr som en integrerende del i den uddannelse , der gennemfres i oprindelseslandet , eller nr man taler om  EUROPASS-uddannelse  .
<P>
Betnkning af Roth-Behrendt ( A4-0326 / 98 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , i anledning af afstemningen om Roth-Behrendts betnkning nsker jeg frst og fremmest at komme med en reaktion og en protest med hensyn til proceduren .
Jeg er nemlig ikke modstander af det direktivforslag , der tager sigte p at ophve undtagelsen for landbrugsprodukter og produkter hidrrende fra jagt i artikel 2 i Rdets direktiv af 25. juli 1985 om tilnrmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar .
<P>
Jeg glder mig desuden over , at ndringsforslag 3 , 4 og 7 blev forkastet , hvilket skete ved navneoprb .
Det gr jeg for det frste , fordi ndringsforslag 3 ophver skadelidtes pligt til at bevise defekten eller rsagssammenhngen mellem defekten og skaden under visse omstndigheder , og denne regel er uforenelig med erstatningsretten .
For det andet fordi ndringsforslag 4 , der blev forkastet , ophver det , man kalder  udviklingsrisikoen  . Og for det tredje fordi ndringsforslag 7 tager sigte p at afskaffe den tirige forldelsesfrist , der lber fra salget af produktet .
<P>
Men jeg vil gerne gentage den bekymring , som Retsudvalget gav udtryk for .
Disse ndringsforslag - og andre ndringsforslag , som ligeledes blev forkastet , hvilket jeg glder mig over - havde ikke nogen direkte forbindelse med udvalget .
Ved at acceptere , at de blev sat under afstemning , uden frst at undersge deres antagelighed , satte man uden tvivl sprgsmlstegn ved den kendsgerning , at vores Parlament ikke har intiativretten .
<P>
Jeg bemrker , at der er en uoverensstemmelse og en forskel mellem den holdning , som formandskabets tjenestegrene indtog i den forbindelse , og s f.eks. deres holdning i en nylig betnkning om oprettelsen af OLAF .
Jeg mener , at det var uacceptabelt - sdan som hr . Casini antyder i udtalelsen fra Retsudvalget - at stte disse ndringsforslag under afstemning i dag .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fabre-Aubrespy .
For at kompensere for Deres utlmodighed gav jeg Dem et halvt minut ekstra , men vr s venlig at overholde Deres taletid bedre i fremtiden .
<SPEAKER ID=76 NAME="Bebear">
Forbrugerbeskyttelse har vret emnet for adskillige behandlinger af tekster i de sidste par mneder , navnlig betnkningerne af Kuhn og Roth-Behrendt .
Den ndring af direktivet , der blev forelagt for os i gr , er en del af denne tendens , men indeholder dog en uheldig overdrivelse , som jeg gerne vil fremhve her .
<P>
Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE har stet i spidsen for et udbytterigt arbejde med undersgelser og overvejelser omkring et srligt delikat emne , der kan bringe sindene i kog .
Man har forelagt de fremsatte ndringsforslag for os som en direkte flge af dette tiltag .
Som medlem af dette undersgelsesudvalg vil jeg gerne protestere imod sdanne overdrivelser .
<P>
Sammen med mine kolleger har jeg brugt flere mneder p at insistere p , at der blev truffet nogle foranstaltninger til gavn for de eksisterende og kommende skadelidte .
Der var ikke noget beskyttelsesdirektiv at henvise til .
Det var sledes uforsteligt , at man skulle blive ved med at ignorere de skader , forbrugerne af alle slags landbrugsprodukter led , nr alle andre fremstillede produkter var taget i betragtning i et direktiv .
<P>
Af denne i vrigt fornuftige grund foreslr man os en fuldstndigt ugennemfrlig og urealistisk udvidelse .
Hvordan skal man kunne genskabe forbrugernes tillid , hvis man tilbyder dem en falsk beskyttelse i form af retssager , der s at sige aldrig vil fre til noget resultat ?
Hvordan skal man i praksis kunne gennemfre producentens pligt til at bevise , at han ikke er ophavsmand til den skade , som forbrugeren har konstateret ?
<P>
Med al respekt for fru Roth-Behrendt , s forholder det sig ikke sdan , at de gode forbrugere og skadelidte str over for de onde og skyldige landmnd .
Omstndighederne ved BSE-krisen er tilstrkkeligt vanskelige til , at man br undg en sdan sammenblanding .
<P>
Det samme glder for afskaffelsen af enhver tidsbegrnsning for konstateringen af producentens ansvar .
Denne afskaffelse er lige s uantagelig .
Ved at godkende sdanne ndringsforslag giver man alle former for overdrivelse frit spil , og det glder ikke mindst nogle fuldstndigt ukontrollerbare skred i budgettet .
<P>
Jeg stemmer sledes nej til alle de ndringsforslag , der fremsttes i Roth-Behrendts betnkning .
Selvom de tager udgangspunkt i en korrekt opfattelse af situationen for forbrugerne af landbrugsprodukter , er de foreslede lsninger ude af proportion , og de krver en meget strre overvejelse og enighed med alle de berrte sektorer .
<SPEAKER ID=77 NAME="Blak, Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Dagmar Roth-Behrendt om produktansvar .
Det oprindelige direktiv om produktansvar fra 1985 indeholdt en undtagelse for landbrugsvarer .
Alle medlemslande udstrakte imidlertid direktivet til ogs at inkludere landbrugsvarer og jagtprodukter , med undtagelse af Portugal , Spanien og Tyskland .
Kogalskabssagen har dog fet Kommissionen til at stryge denne undtagelse .
Det er baggrunden for revisionen af direktivet .
<P>
Betnkningen indeholder tillige ret kontroversielle ndringsforslag , der vil udstrkke beskyttelsen af forbrugerne lngere end Kommissionens oprindelige forslag .
Det eneste punkt , de danske socialdemokrater ikke kan sttte , er forslaget om , at medlemsstaternes muligheder for at indfre selvrisici eller begrnsninger i ansvaret fjernes .
Det m stadig vre hovedreglen , at de regler - nationale eller europiske - der beskytter forbrugerne bedst , skal vre gldende .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bonde og Sandbk">
JuniBevgelsen har stemt for Miljudvalgets forslag til forbrugerbeskyttelse p produktansvarsomrdet .
Kun herved kan medlemslandene tage stilling til det i Ministerrdet .
Men vi vil ikke skjule , at vi har dybe betnkeligheder ved den valgte fremgangsmde .
JuniBevgelsen nsker ikke initiativretten flyttet fra Kommissionen til EU-Parlamentet , men nsker i stedet initiativretten placeret hos de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=79 NAME="Grossette">
Europa-Parlamentet har i dag udtalt sig om ndringen af direktivet fra 1985 om produktansvar .
Det drejer sig om en yderst vigtig tekst , som indfrer en fllesskabsordning for produktansvar , hvor blot det , at et produkt bringes i handlen , tller .
<P>
Som flge af kogalskabskrisen foreslr Kommissionen , p anmodning af Parlamentet , at landbrugsprodukterne medtages i direktivets anvendelsesomrde .
Dette vil , med hensyn til anvendelsen af denne ansvarsordning , gre det muligt at komme uden om problemerne med definitionen af forarbejdede produkter og rvarer ; problemer , som dommerne desvrre er stdt p alt for ofte indtil nu .
Dette er et sandt fremskridt for forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Ordfreren stillede sig ikke tilfreds hermed , og ved at spille p det flelsesmssige aspekt , der omgrder BSE , har hun fremsat nogle totalt overdrevne og urealistiske forslag .
De er overdrevne , fordi man simpelthen ikke kan vende op og ned p reglerne for produktansvar uden frst at have foretaget en undersgelse af konsekvenserne for alle de berrte sektorer og for forbrugernes beskyttelsesniveau .
Og de er urealistiske , for bag denne dle facade vil ordfrerens forslag i virkeligheden ikke ge forbrugerbeskyttelsen .
De vil tvrtimod gre dommernes opgave mere indviklet ( hvordan skal man f.eks. fortolke begrebet  sandsynlig rsagssammenhng  , som ordfreren slr til lyd for ?
) og medfre nogle forsikringsomkostninger for producenterne ( navnlig de sm og mellemstore virksomheder og industrier ) , som den endelige forbruger i den sidste ende vil komme til at betale gennem kbsprisen .
<P>
Det er fornuftigt af Europa-Parlamentet , at det har forkastet de seks mest ekstreme ndringsforslag , der var fremsat af ordfreren , som brystede sig af at have indget et acceptabelt forlig .
Men med hvem ?
Der har aldrig vret noget kompromis , for vores PPE-gruppe forsvarede en klar holdning , og der var ikke nogen af de ndringsforslag , der blev fremsat og sat under afstemning , som fortjente at blive vedtaget .
Det er der to grunde til .
Den frste grund er , at man aldrig skal overdrive med lovgivningen , og de ndringer , der vedtages i dag , vil kun sinke ivrksttelsen af Kommissionens forslag om landbrugsprodukter .
Den anden grund er , at kommissr Monti i gr lovede os , at Parlamentet i januar 2000 vil f tilsendt Kommissionens grnbog om gennemfrelsen af direktivet og navnlig dets gennemfrelse inden for landbrugssektoren .
Denne grnbog vil vre resultatet af en bred hring af alle de berrte sektorer ( producenter , forbrugere , forsikringsselskaber osv . ) , og denne hring er en arbejdsfase , der er uundvrlig for ethvert forslag til ndring af et s vigtigt direktiv .
<SPEAKER ID=80 NAME="Souchet">
Selvom jeg er enig i alle de bemrkninger , min kollega douard des Places fremsatte om sagens indhold , og navnlig i hans bemrkninger om ndvendigheden af at lade produktansvarsordningen glde for frste led , det vil sige for landbrugets leverandrer ( kvgfoder , ssd osv .
) , vil jeg gerne komme ind p de alvorlige juridiske problemer , som visse ndringsforslag medfrer .
<P>
Visse ndringsforslag tager nemlig sigte p at ndre den generelle opbygning af direktiv 85 / 374 / EF og er uden tilknytning til Kommissionens forslag til direktiv .
En behandling af disse ndringsforslag forudstter , at man frst afgr sprgsmlet om deres antagelighed .
Det er nemlig Kommissionen , der har initiativretten p lovgivningsomrdet .
<P>
Selvom vi i grunden kun kan vre enige i visse af de fremsatte ndringsforslag , s er det ikke acceptabelt , at en ndring af dette direktiv sledes sker p en tilfldig mde og endnu en gang krnker reglerne for de europiske institutioners funktion , uden nogen forudgende undersgelse og uden at medlemsstaterne har lejlighed til at drfte dette grundigt , med alle de ndvendige informationer til rdighed .
<P>
Vi stemmer derfor nej til ndringsforslag 3 , 4 og 7 i betnkningen .
<P>
ndringsforslag 3 tager sigte p at afskaffe skadelidtes forpligtelse til at bevise defekten eller rsagssammenhngen mellem defekten og skaden under visse omstndigheder , som ndringsforslagets uklare formulering gr det svrt at blive klar over .
ndringsforslaget er desuden uforeneligt med vores nationale ret og ndrer det generelle indhold i direktiv 85 / 374 / EF .
<P>
ndringsforslag 4 tager derimod sigte p at afskaffe en af undtagelserne for producentens ansvar , nemlig den undtagelse , der vedrrer udviklingsstadiet for den videnskabelige og tekniske viden , ofte kaldet  udviklingsrisikoen  .
Dette ndringsforslag vil ndre indholdet i direktiv 85 / 374 / EF betydeligt .
<P>
Endelig tager ndringsforslag 7 sigte p at afskaffe den tirige forldelsesfrist , der lber fra salget af produktet .
Ogs denne afskaffelse ndrer opbygningen af produktansvarsordningen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg bemrke , at nogle s grundlggende ndringer i forbindelse med et forslag til ndring af et direktiv kun br kunne finde sted med medlemsstaternes samtykke og aktive deltagelse inden for de forskellige fllesskabsinstitutioner , navnlig inden for Rdet .
Vi kan under ingen omstndigheder acceptere , at Europa-Parlamentet p denne mde forsger at trde i stedet for medlemsstaterne ved at tro , det kan lgge beslag p deres beslutningsret p lovgivningsomrdet .
<P>
Betnkning af Mouskouri ( 4-0370 / 98 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Blot">
Betnkningen drejer sig om omlgningen af Den Europiske Unions indsats p kulturomrdet og navnlig om oprettelsen af et enhedsinstrument for finansieringen .
I betnkningen kommer man ikke ind p et afgrende sprgsml , der underminerer kulturlivet i Europa , nemlig et lille oligarkis monopolisering af kulturen , og denne klike er i vrigt strk , da den er i stand til at samle hele den offentlige sttte .
<P>
Den store kunsthistoriker Ernst Gombrich mener , at en politisering af kunsten ikke kun er et srkende for de totalitre regimer , men ogs for de vestlige regimer .
Han konstaterer , at de kunstnere , der ikke underkaster sig modens tendenser til en kosmopolitisk , anti-klassisk og traditionsbrydende kunst , bliver udelukket fra de kommercielle kanaler .
Denne situation frer til , at sttten gives til kunst , som er forbeholdt et lille oligarki , der er afskret fra folkets nsker .
Den offentlige sektors rolle er i vrigt meget vigtig med hensyn til kunststtten , hvilket gr ud over den ndvendige kulturelle mangfoldighed .
<P>
Den Europiske Union m ikke vre ligeglad med denne situation , der frer til et monopol for produktionen og udbredelsen af kunst udelukkende til gavn for de kunstnere , der tilhrer de stttemodtagende kliker , og som lever i tt symbiose med kulturforvaltningerne .
Denne situation resulterer i en officiel kunst , der ganske vist er forskelligartet , men som udelukker mange kunstnere - navnlig dem , der er optaget af klassicismen - p en uretfrdig og udemokratisk mde .
Det er beklageligt , at denne problematik ikke tages op , ikke mindst i forbindelse med denne betnkning om programmet  Kultur-2000  .
<SPEAKER ID=82 NAME="Darras">
Jeg vil gerne takke fru Mouskouri for kvaliteten af det arbejde , hun fremlgger for os i dag .
Selvom Europa-Kommissionens indfaldsvinkel for denne nye generation af kulturprogrammer er prisvrdig , eftersom den bygger p gennemsigtighed og effektivitet , er der nemlig ingen tvivl om , at dens opfattelse af ivrksttelsen skulle revideres . Og det er netop , hvad fru Mouskouri med held har gjort .
<P>
For medlemmerne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier var det nemlig uforsteligt , at Kommissionen lod til dels at glemme den almindelige borgers deltagelse i og adgang til de kulturelle aktioner i sine mlstninger , og dels - med hensyn til ivrksttelsen - at glemme i hjere grad at fremme det , der udgr det europiske samfunds rigdom , nemlig de  sm  projekter , det vil sige de projekter , som inddrager borgerne direkte .
<P>
Kommissionen lagde for stor vgt p de store og allerede etablerede netvrk , som under alle omstndigheder ikke ville f nogen problemer med at svare p indkaldelserne af tilbud eller med at finde de ndvendige partnere , selv i seks andre medlemsstater !
Den lagde ligeledes for meget vgt p de store projekter og arrangementer , der krver en strk mobilisering , hvilket de sm foreninger ikke kan stille med .
<P>
Jeg stemmer derfor ja til fru Mouskouris betnkning , da hun har forstet at genskabe ligevgten til fordel for den almindelige borger og dem med de sm projekter , alt imens hun giver et mere fuldstndigt billede af de sociokulturelle aktiviteter , der vil kunne finansieres , og som sledes er betydningsfulde for udviklingen i vores samfund .
Det drejer sig f.eks. om plastisk kunst , brugskunst og virtuel kunst ( visuel kunst og multimedier ) , musik og kunstneriske udtryksformer ( eksisterende og kommende ) .
<P>
Jeg appellerer til Europa-Kommissionen om at revidere sin bedmmelse og godkende vores ordfrers synspunkt , som jeg hber vil blive hele Europa-Parlamentets synspunkt .
<SPEAKER ID=83 NAME="Deprez">
Alle er enige om , at kulturen skal vre en hjrnesten i den samling af Europa , som vi nsker os .
For at skabe et integreret Europa m vi ndvendigvis udnytte og fremme et europisk samarbejde p kulturomrdet , hvor mlstningerne for europisk samhrighed kun vil kunne ns fuldstndigt , sfremt alle europiske mnd og kvinder kommer til at fle sig som fuldgyldige deltagere og aktrer heri .
<P>
Den store fordel ved det af vores ordfrer ndrede rammeprogram  Kultur-2000  ligger i , at man i dette program godkender denne opfattelse og som flge heraf planlgger en ny indfaldsvinkel for indsatsen p kulturomrdet .
I programmet slr man faktisk i hj grad drene op for kulturelle aktioner , der bestr af unionsborgernes initiativer og aktive deltagelse , og kulturen anerkendes udtrykkeligt som beskftigelsesskabende faktor og som en faktor for borgerskab og social integration .
<P>
En anden stor fordel ved dette ndrede rammeprogram er , at det tager sigte p at sikre en optimal effektivitet i dets budgetter ved at bekmpe spredningen af bevillinger og ved at foretrkke en omrdeinddelt indfaldsvinkel , der bde fremmer samvirket mellem de forskellige omrder inden for kunsten og de nye udtryksformer og samvirket mellem disse omrder og andre fllesskabsprogrammer .
<P>
Nr jeg gr status over de perspektiver , der sledes bliver mulige , kan jeg ikke lade vre med at glde mig over det ndrede rammeprograms overordentlige demokratiske karakter og over vores ordfrers fremragende arbejde . Hun har forstet at f det bedste ud af det omfattende kultursamarbejde , som Kommissionen har gjort det forberedende arbejde til .
<P>
Det siger sig selv , at jeg giver min fulde sttte til det forslag til lovgivningsmssig beslutning , vi forelgges her .
<SPEAKER ID=84 NAME="Hyland">
Jeg kan fuldt ud sttte Nana Mouskouris nske om flere penge til  kulturprogrammer  .
<P>
Med det krkomne skridt hen imod strre EU-integration - og specielt i lyset af udvidelsen - er Europas store kulturelle mangfoldighed den strste ressource til beskyttelse af de enkelte medlemsstaters identitet og individualitet .
Den kulturelle mangfoldighed er endnu ikke fuldt anerkendt eller udnyttet set fra et konomisk perspektiv .
Der kan ikke herske tvivl om dens store betydning i den nye og stadigt voksende kulturturisme og landboturisme .
Intet andet EU-program stter folk og deres kulturelle rdder og traditioner i rette perspektiv .
<P>
Jeg kommer fra Irland , hvor vi er specielt stolte over vores rige og forskelligartede kulturelle tradition .
Det er vigtigt for Europa at beskytte og fremme den kulturelle tradition i de kommende generationer .
Jeg husker Gandhis ord :  Vi har ikke arvet denne verden af vores forfdre , vi har lnt den af vores brn  .
<P>
Til sidst vil jeg bede Kommissionen om at foretage en grundig undersgelse af de lokale myndigheders betydning for fremme af kulturelle programmer .
I Irland har vi haft positive erfaringer med at anstte kulturmedarbejdere , og jeg mener , at vi br styrke deres rolle , hvis alle mennesker skal nyde godt af vores rige kulturelle ressource .
Kulturen br ikke vre forbeholdt eliten .
<SPEAKER ID=85 NAME="Leperre-Verrier">
Ved at stemme ja til fru Mouskouris betnkning om programmet  Kultur- 2000  nskede ARE-gruppen at give sin sttte til dette forslag fra Kommissionen om indfrelsen af et politisk enhedsinstrument for indsatsen og samarbejdet p kulturomrdet .
<P>
 Kultur-2000  er nemlig et meget reelt fremskridt , der kan styrke kulturens rolle i den europiske konstruktion og give den et effektivt og konsekvent interventionsredskab .
<P>
Det er derfor - i betragtning af , at en opdelt stttetildeling og en fordeling efter discipliner inden for kunsten ville medfre , at man gik tilbage til den tidligere spredning - at ARE-gruppen ikke stemte ja til de ndringsforslag , der vedrrer forslagets bilag .
<P>
Eftersom ivrksttelsen af dette ambitise og lovende projekt krver nogle betydelige finansielle midler , sttter ARE-gruppen dog ordfrerens forslag om at stte budgetrammen op til ECU 250 millioner .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Holm og Schrling (V), Bonde, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Fru Mouskouris betnkning om indfrelsen af et enhedsinstrument for planlgning og finansiering af samarbejdet p kulturomrdet er endnu et forsg p at f kd p begrebet  EU-kultur  - en kultur , som ikke findes , og som vi heller ikke mener er nskelig .
Betnkningen lgger vgt p , at den vigtigste mlstning for samarbejdet er at sikre , at den kulturelle dimension kommer til at st i centrum og fungerer som drivkraft for den europiske integration , og at kulturen er en faktor for social og folkelig integration .
Og videre ved prioriteringen af udvlgelseskriterierne lgger man strst vgt p en skaldt  europisk mervrdi  .
<P>
Kultur kan ikke skabes kunstigt gennem politiske tiltag .
Den lokale , nationale og regionale kultur blomstrer , og det har den gjort i flere rhundreder , og vi nsker , at den skal fortstte med at s sine fr blandt de enheder , som fler et kulturelt fllesskab .
Vi mener , at det er utopi at tro p , man kan opfinde en EU-kultur eller en europisk kulturarv .
Det ville vre helt p sin plads at bruge subsidiaritetsprincippet p den rigtige mde , nemlig ved at give de lokale , regionale og nationale kulturer udfoldelsesmuligheder , og ikke gennem etableringen af kulturpolitik i EU .
<P>
Det er ud fra ovenstende betragtninger , at vi stemmer imod betnkningen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Mutin">
Betnkningen af fru Mouskouri har den fordel , at den p acceptabel vis fr to forskellige tankegange i forbindelse med kultur til at g op i en hjere enhed .
Ved at fremlgge et rammeprogram , der indfrer et enhedsinstrument for planlgning og finansiering , gr Ministerrdet og Kommissionen denne kultur og dens vigtige frembringelser til et strukturredskab for en europisk politik og identitet .
Der er tale om en mindre spredning end fr og om at samle bevillingerne p nogle vigtige europiske arrangementer eller dybtgende aktioner , der inddrager et strre antal europiske partnere ( seks eller syv ) end det eksisterende ( som regel tre ) .
<P>
Mange politikere mener , at dette kultursamarbejde risikerer at privilegere de store kulturelle netvrk , der allerede eksisterer , og at fjerne den kulturelle indsats fra borgerne .
De foretrkker derfor en mere omrdeinddelt indfaldsvinkel , og at man fremmer og fremhver nogle aktioner , der i hjere grad er rettet mod sm projekter .
<P>
Den debat , der er blevet skabt , har vret spndende .
Fru Mouskouris betnkning giver mulighed for et kompromis med hensyn til den pgldende periode , nemlig 2000-2004 .
Der er ingen tvivl om , at debatten ikke vil stoppe her , og at synspunkterne vil udvikle sig i takt med etaperne i den europiske konstruktion og i takt med den enkeltes nske om at skabe et sandt europisk fllesskab .
<SPEAKER ID=88 NAME="Palm">
Denne betnkning handler hovedsageligt om foranstaltninger p supranationalt plan . Mlet er , at vi ved at gennemfre en flles kulturpolitik styrker den flles europiske kulturelle identitet og anvender denne som drivkraft for kulturel integration .
<P>
Jeg kan godt se , at de foranstaltninger , der foresls , f.eks. at lse de problemer , der opstr p grund af medlemslandenes forskelligheder med hensyn til skattebestemmelser og arbejdsmarkedsregler , er de rigtige , hvis man nsker en supranational kulturpolitik , men jeg er ikke enig i , at dette er en god fremgangsmde .
Jeg gr i stedet ind for en mellemstatslig kulturpolitik .
<P>
Desuden br man tnke over , hvor vigtigt det egentlig er at vrne om den europiske kulturelle identitet .
Historisk set er det meget svrt at finde noget , man kan kalde en  flles europisk identitet  .
I dag skabes der desuden flere og flere kulturelle grupper p tvrs af lande- og kontinentgrnser .
Et ungt menneske i Stockholm oplever f.eks. at have mere til flles med unge mennesker fra samme sociale gruppe og med nogenlunde samme livsstil i New York , Paris og Barcelona end med gruppen  hele den europiske ungdom  .
<P>
For at undg , at der opstr fjendtlighed over for fremmede og mistnksomhed mellem mennesker fra forskellige dele af verden , og for at sprede ider om solidaritet og broderskab , mener jeg , at EU i stedet for at konstruere kunstige kulturelle identiteter br bestrbe sig p at skabe forstelse ud over de kulturelle grnser , som eksisterer i dag .
<SPEAKER ID=89 NAME="Vaz da Silva">
Der er en mangel i denne tekst , som jeg ikke kan undlade at ppege , da det drejer sig om et rammeprogram for kulturen .
<P>
Man kan ikke behandle kulturen som noget statisk og defineret n gang for alle .
Den er hele tiden i bevgelse og kender ingen grnser .
<P>
Hvis det europiske kulturprogram skal spille en nyttig rolle , m det vre bredt og fleksibelt , s det kan favne de nye fremvoksende kulturformer og de forskellige kulturskabere , der dukker op , forandrer sig og forsvinder igen som kometer .
Men der er ogs minoritetskulturer og -sprog og de grnseoverskridende kulturer , migranters og immigranters , der ikke er tilknyttet et bestemt omrde , og som er de mest glemte , fordi de ikke har nogen stat eller region til at reprsentere sig .
Og vi skal ikke glemme , at den europiske mosaik er skabt af dem alle sammen .
<P>
Betnkning af Waddington ( A4-0373 / 98 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfrer Waddington for et velgennemfrt arbejde med en betnkning , som har stor betydning for Den Europiske Union .
Waddington har vist et stort engagement p de omrder , vi mener er vigtige at fremfre i forbindelse med udviklingen af Leonardo da Vinci-programmet .
Frem for alt vil vi understrege ikkediskrimineringen i forbindelse med gennemfrelsen af projekter som led i programmet , betydningen af ikkestatslige organisationers rolle og sttten til erhvervsuddannelsens kvalitative og innovative indfaldsvinkler .
<SPEAKER ID=91 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har i dag stemt imod Waddingtons betnkning om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram inden for erhvervsuddannelse , Leonardo da Vinci-programmet .
Vi sttter , at personer kan blive udvekslet som led i deres uddannelse , hvad enten den er faglig eller universitr .
Det kan vre et forfriskende pust sammenlignet med hverdagens trummerum .
Men vi tager kraftigt afstand fra de politiske over- og undertoner , der gives udtryk for i betnkningen , som f.eks. fremhvelsen af den europiske dimension inden for den teoretiske og praktiske faglige uddannelse .
<P>
Der sls ogs til lyd for , at Leonardo da Vinci-programmet skal ses i sammenhng med en europisk beskftigelsesstrategi .
Vi mener , at arbejdslsheden skal bekmpes lokalt , regionalt eller nationalt , da der er mange forskellige grunde til , at folk mister deres job .
Strategierne til bekmpelse af arbejdslsheden m derfor ogs afspejle denne diversitet .
<SPEAKER ID=92 NAME="Caudron">
Betnkningen af vores kollega Susan Waddington indeholder flere forslag , der br gre det muligt at forbedre erhvervsuddannelsen og dens konsekvenser for beskftigelsen .
<P>
Mange af vores tekster , som tager arbejdslshedsproblemet op , anfrer uddannelsens kvalitet som en ndvendig betingelse for , at arbejdstagerne og borgerne kan blive beskftiget .
<P>
Det er sledes naturligt , at dette fllesskabsprogram frst og fremmest er rettet mod personer , som er truet af udstdelse .
Denne indsats br stttes og fortsttes , og jeg er enig i Kommissionens udtalelse om , at planen br forlnges til seks r .
Selvom denne retningslinje i den sidste ende hrer ind under Den Europiske Socialfond , er det en fordel at f tidsplanerne til at passe sammen for at ge sammenhngen og effektiviteten .
Hertil kommer , at man br srge for , at den ndvendige budgetramme er i stand til sikre programmets ordentlige forlb .
<P>
Et andet punkt , jeg er tilfreds med , er nsket om at lade partnerne deltage i ivrksttelsen af Leonardo .
Dette nske om gennemsigtighed gr Europa-Parlamentet re og er et udtryk for en strk vilje , der allerede er blevet understreget i andre af Europa-Parlamentets tekster .
<P>
Endelig vil jeg gerne give udtryk for et forbehold med hensyn til forslaget om , at Lenoardo kunne sttte nogle allerede eksisterende aktioner , navnlig i forbindelse med de studerendes og undervisernes mobilitet .
Meningen er god nok , men risikerer man ikke at gre systemet mere trgt ?
I stedet for at vise interesse herfor vil jeg foretrkke , at man ger de midler , der er sat af til Sokrates-programmet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Holm">
Lad mig frst fastsl betydningen af de handlingsprogrammer , der findes i bl.a. Leonardo da Vinci-programmet , og hvor grundlggende dette er .
De ml , man har sat sig , kan jeg for en stor dels vedkommende fuldt ud tilslutte mig .
<P>
Jeg har derimod indvendinger imod , at den interne undersgelse , som Kommissionen foretager netop nu vedrrende Leonardo da Vinci I-programmet , og som snart er afsluttet , ikke er blevet prsenteret i forbindelse med , at Europa-Parlamentet nu skal trffe beslutning om fortsttelsen .
Det er kommet frem , at der er benlyse problemer med styringen af og opflgningen p programmet , hvilket er alvorlige anmrkninger .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet burde udskyde behandlingen af denne betnkning , til den interne undersgelse af Leonardo da Vinci I er afsluttet og evalueret .
<SPEAKER ID=94 NAME="Titley">
Det glder mig at kunne stemme for denne betnkning af Sue Waddington , der er min kollega i Labour-partiet .
<P>
Mervrdien af EU ' s programmer for erhvervsuddannelse - eksempelvis Leonardo - skal sikres i de kommende r , og den m ikke trues af nedskringer .
Uddannelsen skal have tid til at bre frugt i form af nye job til folk , der deltager i kurser . Vi er ndt til at investere bde tid og penge i vores uddannelsesprogrammer .
<P>
I betnkningen anmoder man med rette Kommissionen om at oplyse om nye og innovative erhvervsuddannelser i hele EU .
Hvis vi p uddannelsesomrdet kan lre hinanden noget om , hvordan vi bedst uddanner os til morgendagens karrierer , s br alle lande informeres herom - man skal fokusere p det , der virker , og ikke p , hvilket land der kommer frst med iderne .
<P>
Alle offentlige , private og ikkeerhvervsmssige grupper br have adgang til Leonardo , og der br gives fortrinsret til EU ' s erhvervsuddannelsesprojekter for drligt stillede personer - f.eks. dem , der bde er arbejdslse og samtidig har et handicap eller tilhrer en etnisk minoritet .
<P>
Betnkning af Pack ( A4-0371 / 98 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har i dag stemt imod Packs betnkning om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram inden for almen uddannelse , Socrates-programmet .
Vi sttter , at personer kan blive udvekslet som led i deres uddannelse , hvad enten den er faglig eller universitr .
Det kan vre et forfriskende pust sammenlignet med hverdagens trummerum .
Men vi tager kraftigt afstand fra de politiske over- og undertoner , der gives udtryk for i betnkningen , som f.eks. europiske skoleplaner , uddannelsesprojekter med europisk dimension , Europa-moduler og etablering af europiske videnscentre .
<SPEAKER ID=96 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne lyknske fru Pack for klarheden i hendes betnkning og det rigtige i hendes forslag til en forbedring af Sokrates-programmet .
<P>
Denne fllesskabsaktion , der er rettet mod skoler og studerende , er en af Den Europiske Unions store succeser .
Den har gjort det muligt for tusinder af studerende at fuldende deres uddannelse , idet de har fet den dimension med , der hedder det europiske borgerskab .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi skal forbedre den eksisterende ordning , navnlig med hensyn til administrationen af dette program .
<P>
Det er selvflgelig frst og fremmest vigtigt at ge bevillingerne til Sokrates , ikke blot for at gre det muligt at ge antallet af dem , der fr gavn af programmet , men ogs - og mske frem for alt - for at gre det muligt at forhje belbet til den enkelte studerende .
<P>
Som betnkningen gr os opmrksom p , er omkostningerne ved denne mobilitet meget hjere end den tildelte sttte .
Jeg fr jvnligt henvendelser fra studerende , der har gavn af denne ordning , og som sprger mig , om de ikke kan f en ekstra sttte , s de kan leve ordentligt i det land , hvor de befinder sig .
<P>
Jeg mener sledes , at man br stte dette  mobilitetsstipendium  betydeligt op og tage hjde for de eksisterende forskelle i levestandarden i Unionen .
<P>
En sdan forhjelse ville gre det muligt at give mange flere studerende adgang til dette program : studerende , som undertiden er urolige over de ekstraomkostninger , et ophold i udlandet medfrer .
<P>
Jeg bifalder desuden det forslag , der udvider Sokrates-programmets kompetenceomrde til ogs at omfatte de voksne , der har forladt uddannelsessystemet uden at f en uddannelse .
Denne bestemmelse gr i retning af en bekmpelse af arbejdslsheden og er helt i trd med de retningslinjer , der blev fremsat p topmdet i Luxembourg om beskftigelse .
<SPEAKER ID=97 NAME="Deprez">
Jeg er enig med vores ordfrer i , at den frste fase af Sokrates , Fllesskabets handlingsprogram for almen uddannelse , p trods af sine handicap - ssom de finansielle midlers utilstrkkelighed eller en splittet struktur og funktion - har vret en succes , som i hj grad har bidraget til at forstrke flelsen af et flles tilhrsforhold inden for Unionen .
<P>
I en verden , hvor det bliver svrere og svrere at skelne mellem almen uddannelse og erhvervsuddannelse og mellem grunduddannelse og videreuddannelse , er den integrerede indfaldsvinkel for alle programmerne for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender uden tvivl en stor nyskabelse og en stor fordel ved Sokrates II-programmet .
<P>
Programmet kan naturligvis forbedres .
Det kan sledes blive mere effektivt og relevant .
En bedre overensstemmelse mellem de forkyndte mlstninger og de metoder , der skal ivrksttes , samt en mere njagtig definition af de forpligtelser , der plgges Kommissionen i forbindelse med dens opgaver , kan navnlig bidrage til en endnu strre succes for Sokrates II .
<P>
Under alle omstndigheder er jeg overbevist om , at udviklingen af en europisk uddannelse , der gr ud over de nationale grnser og giver vores kommende medborgere nogle nye perspektiver og nye horisonter , er en nglefaktor med henblik p at samle Den Europiske Union , og herigennem det europiske kontinent , til en fredfyldt og lykkelig helhed .
<P>
Den konomiske og Monetre Union alene kan nemlig ikke sikre et s ambitist forehavende succes .
Unionen vil i lige s hj grad - og mske endnu mere sikkert - blive skabt i tankerne og i de unge generationers opdagelse af et flles tilhrsforhold og et flles projekt , som dog er bne ud mod verden .
<P>
Dette er den grundlggende id bag Sokrates II-programmet , og den er jeg helt enig i .
Jeg giver derfor min uforbeholdne sttte til den udtalelse , som Europa-Parlamentet afgiver om dette emne i dag .
<SPEAKER ID=98 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfreren for en vigtig betnkning .
Udviklingen af Sokrates-programmet har stor betydning for den kommende europiske satsning inden for uddannelse .
Vi vil med denne stemmeforklaring understrege , at vi mener , at programmet ogs skal omfatte Tyrkiet .
Det er kontroversielt med tanke p Tyrkiets manglende overholdelse af menneskerettighederne , men samtidig br det noteres , at ndringsforslag 22 om bl.a. Tyrkiets medvirken i programmet ogs fremmer ES- og EFTA-landenes medvirken i programmet .
<P>
Vi mener , det er absolut ndvendigt , at Europa-Parlamentet udtaler sig , sledes at f.eks. Norge og Island kan blive omfattet af Sokrates-programmet .
Hvad angr Tyrkiet , glder ovennvnte indstilling ligeledes for sprgsml om handlingsprogrammet  Ungdom  .
<SPEAKER ID=99 NAME="Palm">
Da Tyrkiet 50 r efter undertegnelsen af menneskerettighedskonventionen stadig ikke overholder indholdet i denne konvention , sttter jeg ikke forslaget om landets medvirken i det handlingsprogram , der bliver behandlet i betnkningen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Heinisch">
I den ny udgave af Sokrates-programmet vil jeg gerne fremhve to punkter :
<P>
Gennem det ny Grundtvig-program inddrages forldreforeninger for frste gang i voksenuddannelsen som ligeberettigede partnere .
Som initiativtager til europiske forldreprojekter er jeg srdeles tilfreds dermed .
Vores uddannelsesprogrammer har et flles ml : Uddannelsen af en generation af unge europere , i hvis hnder vi vil lgge Fllesskabets fremtid .
Forldre har afgrende medindflydelse p denne skoling . Deres indbyrdes samarbejde p europisk plan , deres samarbejde med lrerne og deres egen videreuddannelse er derfor et vigtigt anliggende .
<P>
Jeg er ligeledes glad for , at det ny Sokrates-forslag skaber retsgrundlaget for , at ogs Tyrkiet kan deltage i programmet . Jeg ville nske , at det ogs gennemfres inden for en overskuelig tid .
Jeg anser medtagelsen af Tyrkiet for en chance til hos de tyrkiske borgere at udvikle bevidstheden om menneskerettigheds- og demokratitanken . P det grundlag har jeg ogs udarbejdet min betnkning om at medtage Tyrkiet i det Sokrates-program , der glder for jeblikket .
Den beslutning , der str i den betnkning , gr det muligt at begynde at forberede Tyrkiet p at deltage i programmet , og jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet nu ogs sttter denne betnkning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Darras">
Denne anden fase af Sokrates-programmet er ligesom de andre programmer for ungdomsanliggender og erhvervsuddannelse en del af en helhed , hvor der lgges vgt p almen uddannelse og erhvervsuddannelse for alle hele livet igennem .
<P>
Det drejer sig om at indfre et flles grundlag , der frer til oprettelsen af et europisk samarbejdsomrde inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse .
Dette program bygger naturligvis p den erfaring , man har fet under programmets frste fase , og de positive resultater bliver sledes styrket , alt imens der tilfjes nogle nyskabelser - hvilket er uundvrligt for vksten i ethvert samfund - samt et  passende  budget for 29 lande .
<P>
Denne betnkning fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier forekommer mig at vre acceptabel , sdan som den fremlgges for os i dag . Den er acceptabel , fordi Europa-Parlamentet foreslr et hjere budget , nemlig ECU 2 milliarder i stedet for de 1 , 4 milliarder , Kommissionen foreslog .
Hvis vi vil have , at dette program skal vre tilgngeligt for det strst mulige antal unge og voksne , der nsker at uddanne sig og / eller fortstte deres uddannelse , s er det et minimumsbelb , nr man tnker p , at programmet er tilgngeligt for borgerne i 29 lande i alt .
Betnkningen er ogs acceptabel , fordi der er taget hjde for aktioner , der er flles med de andre ungdoms- og uddannelsesprogrammer , og fordi den nye informationsteknologi er taget i betragtning som et undervisningsredskab og som ny viden .
Endelig er den acceptabel , fordi procedurerne er blevet forenklet , og fordi der er taget hjde for det lokale og regionale plan . Dette er naturligvis sket med henblik p en decentralisering , hvilket indebrer en bedre information , en bedre spredning af informationen og et bedre samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Det er en vigtig udfordring . Det drejer sig nemlig ikke bare om den europiske samfundsmodel , som vi nsker at forsvare , men ogs og ikke mindst om fremtiden for de unge og lidt ldre , og om muligheden for at tilbyde dem et arbejde og en plads i dette borgernes Europa , som vi nsker os .
<P>
Betnkning af De Coene ( A4-0389 / 98 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
I Danmark er der lang og god tradition for at udfre frivilligt arbejde i alle aldersgrupper , og ikke kun blandt unge mennesker , selvom aktivitetsniveauet nok er betydeligt hjere i denne del af befolkningen .
Danmark bliver ofte benvnt som  organisationernes land  , og i gennemsnit er hver enkelt dansker medlem af en organisation af en eller anden art , det vre sig et politisk parti , en ungdomsorganisation , en spejderbevgelse eller en beboergruppe .
Alle disse mennesker arbejder for at forbedre vilkrene for deres medlemmer og andre , som sympatiserer med deres sag .
Men det er et ftal , der vil arbejde for at udvikle den europiske dimension , fremme bevidstheden om et egentligt unionsborgerskab og fremme en europisk uddannelsessektor .
Vi stiller ogs sprgsmlstegn ved , om der overhovedet findes en  europisk dimension  .
Vi tager kraftigt afstand fra de politiske over- og undertoner , der gives udtryk for i betnkningen .
<P>
Ovenstende betragtninger udgr grundlaget for , at vi stemmer imod De Coenes betnkning .
<SPEAKER ID=103 NAME="Darras">
Jeg vil gerne lyknske Philippe de Coene for det glimrende stykke arbejde , han har leveret , og det er ikke blot , fordi jeg er enig i hans analyse , men ogs fordi den sandsynligvis  vender op og ned  p visse af Kommissionens og ikke mindst medlemsstaternes tjenester .
Jeg har nemlig altid vret af den opfattelse , at man for at forbedre tingene er ndt til at drfte alle de modtagne forslag grundigt og ikke standse op ved den frste forhindring .
Det er netop , hvad vores ordfrer foreslr os i dag .
<P>
Med hensyn til indholdet vil jeg sige , at forslaget om at genskabe balancen i aktionerne inden for programmet for ungdomsanliggender forekommer mig at vre meget positivt .
Som flge af deres situation og tankegang krver de unge nemlig mobilitet , viden , erfaring og deltagelse , eller kort sagt borgerskab .
Det er sledes en meget god ting at give nyt liv til alle de unges udveksling og bevilge sig selv de budgetre midler hertil .
De seneste gymnasiedemonstrationer i Frankrig er i den forbindelse hndelser , der sttter ordfrerens pstande .
<P>
Hvad angr Den Europiske Volontrtjeneste - et program , som jeg giver min fulde sttte , og som kommissren og hendes tjenestegrene skal have stor ros for - tror jeg i vrigt ogs , at dette kan forbedres , navnlig ved at vedtage Philippe de Coenes forslag om at give en njagtig definition af de stttemodtagende organisationer ( organisationer med ikkelukrativt forml ) og de stttemodtagende projekter ( aktiviteter , der ikke kan erstatte et arbejde ) .
Det er bedre at udtrykke sig klart fra starten , s man undgr misforstelser .
<P>
Det , vi nsker , er at vre tttere p de unge , informere dem bedre for bedre at f dem til at deltage , og bedre f dem til at deltage for at gre dem til medvirkende i et Europa , der skabes gennem dem og for dem .
Det er derfor , jeg stemmer ja til denne betnkning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Holm">
Det er af flere grunde godt , at man samler de forskellige projekter under t .
De fleste af mlene med programmet er ogs prisvrdige , f.eks. at der skal gives sttte til sprogkundskaber og de unges mobilitet , sledes at de kan lre nye og fremmede kulturer at kende .
<P>
Derimod kan jeg ikke sttte de ml , der er indeholdt i flere ndringsforslag , om at fremme et  gte europisk borgerskab  ,  Den Europiske Unions principper og regler  og  unges deltagelse i Unionens udvikling  .
Jeg mener ikke , at der her er tale om ml , som skal kombineres med dette ungdomsprojekt .
For mig handler det om at udvide det globale og internationale aspekt , hvilket er noget helt andet end den indskrnkede EU-identitet , en tanke , som gentages gang p gang p trods af , at den ikke har noget grundlag .
<SPEAKER ID=105 NAME="Palm">
Da Tyrkiet 50 r efter undertegnelsen af menneskerettighedskonventionen stadig ikke overholder indholdet i denne konvention , sttter jeg ikke forslaget om landets medvirken i det handlingsprogram , der bliver behandlet i betnkningen .
<P>
Betnkninger af Waddington ( A4-0373 / 98 ) , Pack ( A4-0371 / 98 ) og De Coene ( A4-0389 / 98 )
<SPEAKER ID=106 NAME="Amadeo">
Amsterdam-traktaten og Agenda 2000 gr uden tvivl hele kulturpolitikken , forsknings- og innovationspolitikken og uddannelsespolitikken , eller kort sagt kundskabspolitikken , til et centralt emne i Unionens fremtidige udvikling .
<P>
Det drejer sig i dag om at give den strst mulige adgang til uddannelse og permanent ajourfring af kundskaberne .
Ved at fremlgge sine tre forslag til afgrelse om almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender angiver den udvende magt retningslinjerne for en fllesskabsaktion , der tager sigte p at bidrage til oprettelsen af et europisk samarbejdsomrde inden for kultur og uddannelse .
<P>
Efter vores mening bliver det derfor vigtigt med et samvirke mellem disse tre forslag , der uundgeligt vil skulle bidrage til at udvikle kundskaberne , berige borgerskabet og fremme mulighederne for beskftigelse takket vre erhvervelsen af de srlige frdigheder , som er blevet ndvendige i dag .
<P>
I en verden i hastig udvikling , navnlig som flge af de teknologiske ndringer og informationssamfundet , br opdelingen mellem almen uddannelse og erhvervsuddannelse hele tiden blive mindre skarp , og dette er vores vigtigste opgave , nemlig at srge for en lovgivning , der sttter Unionens kulturpolitik p alle planer .
<P>
Vi mener , at ogs den traditionelle skelnen mellem grunduddannelse og videreuddannelse , eller mellem formel og uformel uddannelse , br fjernes ved at gre de bureaukratiske procedurer smidigere og ved at skabe en tt og fortsat forbindelse med strukturfondene , bde p fllesskabsplan og p nationalt plan , og navnlig med Den Europiske Socialfond , nr man tnker p , at samarbejdsaktionerne p ungdomsomrdet er et centralt element i de unges aktive integration og i styrkelsen af deres europiske borgerskab , og at Sokrates , som fremmer uddannelsens kvalitet og udvikler dens europiske dimension - hvilket vedrrer 4 millioner undervisere og 70 millioner unge - er et vigtigt acquis communautaire , srligt i forbindelse med , at Unionen skal vre nrmere borgerne , og med den europiske konstruktionsproces .

<SPEAKER ID=107 NAME="Blak, Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater i Parlamentet har i dag stemt for en viderefrelse og forbedring af de tre programmer med udgangspunkt i retningslinjerne i Agenda 2000 .
Programmerne bliver forenklet , og ligestillingsaspekterne bliver styrket , bde i forhold til ligebehandling mellem mnd og kvinder og i forhold til indslusning af marginaliserede grupper .
<P>
Vi sttter ogs i hovedtrk de foreslede ndringer af programmerne .
Der er dog enkelte formuleringer , som vi mener gr for langt med hensyn til at betone det overnationale element .
Det er vores holdning , at medlemsstaterne fortsat skal have hovedkompetencen p uddannelsesomrdet .
Den europiske uddannelsespolitik skal kun supplere og sttte den nationale uddannelsespolitik .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lindqvist">
Der er flere gode forslag om uddannelse og kultur i betnkningerne af Waddington , Pack , De Coene og Castagnetti . Det drejer sig om erhvervsuddannelse , lrlingesystemet , livslang uddannelse , uddannelse i andre lande , gstelrere osv .
<P>
Programmet hlder dog voldsomt i retning mod  europisk identitet  ,  europisk kulturarv  ,  EUROPASS-uddannelse  - alt sammen med henblik p at fremme den europiske integration .
Flere af programmerne vil bevilge nye midler .
Hvad angr Leonardo da Vinci-programmet , finder der for tiden undersgelser sted om bedrageri med EU-midler .
Det saglige indhold i flere af betnkningerne er godt , men de permanente  europiske  overbygninger savner folkelig forankring .
Sprgsmlet er , hvad der menes med en europisk kultur , og om der findes en sdan .
<SPEAKER ID=109 NAME="Seillier">
I anden fase af programmerne Sokrates og Leonardo tager man opfindsomhed og innovation i brug med hensyn til unges og voksnes erhvervsuddannelse og videreuddannelse  hele livet igennem  .
Eftersom mlstningen om  lige muligheder for mnd og kvinder  i vrigt fremhves kraftigt , ville det s ikke vre fornuftigt og rimeligt at foresl nogle selvstndige uddannelsesophold for unge kvinder ?
<P>
Som det ser ud nu , venter mange nemlig med at f deres frste barn , fordi de frst for enhver pris skal sikre sig erhvervskvalifikationer ( gennemsnitsalderen for den frste fdsel er i Europa 29 r ) , eller ogs afbryder de deres universitets-eller erhvervsuddannelse , liges snart de fr brn .
At de kvinder , der nsker det , kan forene brn med uddannelse , br vre muligt - og er meget nskeligt - for mange kvinder , par og brn , og sledes for den sociale samhrighed .
Ville det ikke vre en god id at skabe en sund konkurrence p dette omrde mellem vores forskellige europiske lande ?
<P>
Hvad angr det nye fllesskabshandlingsprogram for ungdomsanliggender , s mangler det kraft , inspiration og kulturelt perspektiv .
Eftersom der allerede eksisterer andre ungdomsprogrammer , der vedrrer udveksling , erhvervsuddannelse og lrlingeuddannelse , s ville vi godt have haft , at der i dette nye program var nogle forslag til at hjlpe de unge i vores forskellige lande til at f et bedre kendskab til deres flles kulturarv , som de ikke lngere lrer om .
For i alle Europas lande er den litterre undervisning og kendskabet til den grske oldtid , for ikke at tale om den romerske oldtid og de 10 rhundreders historie og kultur , som med urette kaldes Middelalderen , eller kort sagt den almene dannelse , desvrre get tilbage til fordel for nogle fag , hvis forml ikke lngere er kendskabet til menneskets situation .
<P>
Alle de store etaper i vores forskellige folks historie og kultur har haft en europisk dimension : Romerriget , Karl den Stores tid , det tyske kejserdmme , munkevsenet , ridderne , den romerske kunst , den gotiske kunst , universiteterne , pilgrimsfrdene , Renssancen , klassicismen , Oplysningstiden osv .
At gre det muligt for vores unge at f kendskab til mangfoldigheden af vores respektive arv p baggrund af en vigtig enhed , og at give dem mulighed for at tage den flles kultur til sig , ikke blot af krlighed til fortiden , men for at vre intellektuelt og ndeligt rustet til sammen at imdeg de store udfordringer i dag - det ville vre et delt ml at fremme .
<P>
Er den strste mangel i Europa her ved slutningen af rhundredet og rtusindet ikke manglen p humanisme , selvom Europa iflge Paul Valry er det kontinent , der har gjort sig de strste overvejelser om menneskets plads i naturen , i samfundet og over for Gud ?
<P>
Jo , hvis vi nsker det , vil det igen vre muligt at lade de unge i Europa begejstres over deres flles skbne .
<SPEAKER ID=110 NAME="Vaz da Silva">
Uddannelsessprgsmlet er s centralt i vores samfund , at det store antal , der har bedt om ordet i denne forhandling , har gjort det ndvendigt for mig at ty til en skriftlig erklring .
Jeg hilser denne forhandling under t om almen og faglig uddannelse og om ungdomsanliggender velkommen , fordi den afspejler den stigende tendens til en integreret politik for disse omrder , som jeg selvflgelig sttter .
Jeg har to bemrkninger , den frste til betnkningen af De Coene og den anden til Pack-betnkningen , der sammenfatter de ndringsforslag , som jeg har fremsat .
<P>
For det frste : Det er i gennemfrelsen af ungdomspolitikken vigtigt at undg at fremprovokere et brud mellem de unge og de voksnes verden og mellem de unge , der er medlem af en organisation og de vrige unge , som jo er de fleste .
Den rigtige ungdomspolitik er den , der i stedet for at gre sig selv synlig og skabe strukturer og rderum for flere unge tvrtimod gr sig usynlig for at skabe rderum for de unge inden for de andre politiske omrder .
<P>
For det andet : Der bliver ikke nogen europisk uddannelsespolitik uden en europisk sprogpolitik .
Det er en alvorlig overvejelse og en grundig debat vrd , om der p EU-niveau for alle brn lige fra frste klasse skal indfres undervisning i t og samme sprog , der skal tjene som kommunikationssprog .
Samtidig med en sdan beslutning skal der udvikles en aktiv politik til fremme af flersprogethed , fordi kun disse to linjer tilsammen kan udgre en realistisk europisk sprogpolitik .
<P>
Betnkning af Skinner ( A4-0385 / 98 )
<SPEAKER ID=111 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfrer Skinner for hans engagement i en vigtig sag .
Sprgsmlet om en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik p at bringe bestemte handelshindringer til ophr er tidligere blevet hndteret drligt af Kommissionen , isr hvad angr respekten for de faglige rettigheder og medlemslandenes selvbestemmelsesret .
Ikke desto mindre er det absolut ndvendigt at finde en lsning p problemet . Med den betnkning , der nu er forelagt plenarforsamlingen , mener vi , at sprgsmlene om de faglige rettigheder og medlemslandenes selvbestemmelsesret har fet en acceptabel lsning .
<SPEAKER ID=112 NAME="Berthu">
Det forslag til Rdets forordning , som forelgges for os i dag , tager sigte p at indfre en interventionsmekanisme for Kommissionen , der gr det muligt at tvinge medlemsstaterne til at fjerne visse interne handelshindringer .
Kommissionen fik denne id som flge af de franske landmnds demonstrationer fra 1993 til 1995 , hvor importerede produkter - navnlig lastbiler med spanske jordbr - blev standset og delagt af landmndene .
Den franske regering mente , at det i visse tilflde var bedre , at man ikke lod ordensmagten gribe ind , s man ikke riskerede nogle endnu alvorligere uroligheder - en holdning , som Bruxelles var forarget over .
Dette er rsagen til det aktuelle forslag til forordning , der har til forml at give Kommissionen de instrumenter , som kan sikre en bedre overholdelse af varernes frie bevgelighed . Vi har fet gentaget til bevidstlshed , bde i begrundelsen og i betragtningerne , at det drejer sig om et af de grundlggende principper i Det Europiske Fllesskab , men man glemmer dog at gre opmrksom p , at det ikke er det eneste , og at det trods alt er mindre grundlggende end visse andre principper .
<P>
Kommissionens forslag viser den skandalst udemokratiske mde , de europiske institutioner sdvanligvis anvender for at gre overstatsligheden mere fremtrdende .
Vi opfordres ogs til at gre os nogle overvejelser om medlemsstaternes ansvar med hensyn til den offentlige orden , hvilket netop er aktuelt i forbindelse med debatten om ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg vil frst komme ind p den udemokratiske metode .
Under frstebehandlingen af forslaget var der taget hjde for - og hverken mere eller mindre - Kommissionens ret til at trffe  beslutninger  med hensyn til medlemsstaternes indsats ( eller mangel p samme ) i forbindelse med handelshindringerne .
Disse beslutninger skulle herefter tjene som grundlag for dommene ved de nationale domstole eller fllesskabsdomstolene , der skulle plgge medlemsstaterne bder eller tvangsbod .
Da Rdet modtog et s enormt forslag , blev det alligevel overrasket . Kommissionens embedsmnd bad nemlig uden at blinke Rdet - men for dem er der selvflgelig tale om et naturligt skridt - om at give dem befjelse til at plgge medlemsstaterne sanktioner .
Selvom Rdet gerne ville , s kan det ikke give denne befjelse , af den simple grund , at det ikke rder over denne befjelse , undtagen nr der er tale om proceduren med de uforholdsmssigt store underskud .
<P>
Embedsmndene pberbte sig s konklusionerne fra Rdets mde i Amsterdam om handlingsplanen for det indre marked , og i disse konklusioner bad stats- og regeringscheferne Kommissionen om  at undersge , hvordan der effektivt kan sikres fri bevgelighed for varer , herunder muligheden for at plgge medlemsstaterne sanktioner  .
Ved den lejlighed opdagede Ministerrdet , at man p Rdets mde i Amsterdam havde fet stats- og regeringscheferne til at sige alt muligt , uden at vedkommende lagde mrke til det .
Vi hber i vrigt at have spillet en rolle ved ajourfringen af denne manipulation , for vi gjorde kraftigt opmrksom p den dengang .
<P>
Rdet ndrede sledes Kommissionens forslag , men kun meget lidt , s den andenbehandling af teksten , der fremlgges for os i dag , ikke er ret meget bedre end den frste .
Begrebet Kommissionens  beslutning  er nemlig blevet erstattet med begrebet  henvendelse  , som med vilje er uklart , og hvor det er svrt at sige , om overholdelsen heraf er frivillig , som ved en udtalelse , eller tvungen , som ved en beslutning .
Vanskelighederne bliver strre som flge af den totale mangel p et juridisk grundlag , s Kommissionen s sig ndsaget til at finde den uopslidelige artikel 235 frem ; en artikel , som vi har erklret for ubrugelig hundrede gange , fordi den giver Fllesskabet mulighed for at bevilge sig selv nogle befjelser , som traktaterne ikke har villet give det .
Alle disse grunde gr det i hj grad berettiget , at Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa i dag stemmer nej til forslaget til forordning .
<P>
Denne sag fr os dog ogs til at gre os nogle mere omfattende overvejelser om princippet om medlemsstaternes grundlggende ansvar med hensyn til den offentlige orden internt i medlemsstaterne .
Selvom denne fundamentale regel anerkendes i traktaten gentagne gange , f.eks. i artikel 36 , der netop drejer sig om varernes bevgelighed , s bliver den konstant tilsidesat , ogs af De Europiske Fllesskabers Domstol .
I en efterhnden gammel retspraksis ( dom i sagen om Rutili , den 28. oktober 1975 ) fastslr Domstolen , at dette begreb ( medlemsstaternes ansvar med hensyn til den offentlige orden internt i disse ) skal forsts i strengeste forstand , sledes at dets rkkevidde ikke kan fastlgges unilateralt af de enkelte medlemsstater uden kontrol fra Fllesskabets institutioner .
En kontrol , som selv er opstet som flge af nsket om at bevare fllesskabsrettens principper .
<P>
I sagen om landmndenes demonstrationer i perioden 1993-1995 rder vi nu netop over den dom , som Domstolen afsagde den 9. december 1997 . Denne dom gr i samme retning og sttter alle Kommissionens krav .
Frankrigs argumenter , som tog udgangspunkt i det nationale ansvar for den offentlige orden , blev fejet af bordet af Domstolen .
I dommen str der bl.a. , at medlemsstaterne , som alene er kompetente med hensyn til opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den indre sikkerhed , naturligvis rder over en sknsmargen , s de kan fastlgge , hvilke foranstaltninger der i en given situation er de mest velegnede til at fjerne hindringerne for importen af et produkt .
Der str endvidere , at det sledes ikke er fllesskabsinstitutionernes opgave at trde i stedet for medlemsstaterne med henblik p at plgge dem de foranstaltninger , de skal vedtage og ogs gennemfre for at sikre varernes frie bevgelighed p deres omrde .
Endelig str der , at det i de tilflde , hvor sagen indbringes for Domstolen , dog er domstolens opgave at kontrollere , idet den tager hjde for de nvnte sknsbefjelser , om den pgldende medlemsstat har truffet nogle foranstaltninger , der kan sikre varernes frie bevgelighed .
<P>
Med andre ord er nationalstaten ganske vist ansvarlig for sin offentlige orden , men denne kompetence finder sted inden for rammerne af fllesskabsprincipperne , som den ikke kan g imod , og som den tvrtimod skal tage udgangspunkt i .
<P>
Denne holdning fra Domstolens side , og fra de europiske institutioners side i det hele taget , kaster et meget interessant lys over debatten om ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
Tilhngerne af denne traktat pstr nemlig , at det ikke gr noget , at vi opgiver vores personkontrol ved grnserne til nabolandene , og at det heller ikke gr noget , at hele vores indvandringspolitik bliver bestemt af Fllesskabet , eftersom artikel 64 i Traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber udgr en beskyttelsesklausul , da den sikrer , at  dette traktatafsnit  ikke er  til hinder for , at medlemsstaterne kan udve deres befjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed  .
Vi kan godt se , hvad en sdan  beskyttelse  i virkeligheden betyder .
Der er tale om et optisk bedrag , der har til forml at lede borgerne p vildspor ved at f dem til at tro , at deres nationalstat beholder sine befjelser , selvom disse gradvist bliver taget fra den ved hjlp af Domstolens udemokratiske retspraksis .
Hvis Frankrig , efter at have ratificeret Amsterdam-traktaten , sledes gerne ville genoprette personkontrollen ved sine grnser en dag , p grund af en voksende fare for landets offentlige orden , ville Kommissionen svare , at vores land skal finde en mde at opretholde sin offentlige orden p , der ikke gr ud over det grundlggende fllesskabsprincip om personers frie bevgelighed .
Vi ville f en henstilling om at adlyde dette pbud , da vi ellers ville blive slbt for Domstolen , og Domstolens dom ville vre givet p forhnd .
<P>
Det , som Rdet i dag nsker at vedtage med dette forslag til forordning , og det , som man vil indfje i Amsterdam-traktaten , er den mest forfrdelige forbrydelse , man kan beg mod et folk , nemlig at forhindre det i at forsvare sig , nr det bliver angrebet .
<SPEAKER ID=113 NAME="Blak, Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for indfrelse af en interventionsmekanisme , der skal srge for at bringe bestemte handelshindringer til ophr .
Kommissionens oprindelige forslag var helt uspiseligt , da Kommissionen fik for stor magt til at gribe ind i faglige konflikter , og fordi forslaget kunne underminere fundamentale rettigheder ssom strejkeretten .
<P>
Det nye forslag , som vi har stemt for , er helt anderledes .
Kommissionen fr ikke lngere magt til at krve , at en medlemsstat griber ind i nationale strejker .
Det nye forslag forpligter kun medlemsstaterne til at holde Kommissionen informeret om eventuelle handelshindringer , og om , hvordan de agter at bringe dem til ophr . Der er ogs indsat en bestemmelse om , at strejkeretten er garanteret .
<P>
Vi har derfor valgt at sttte ordfreren , som har indstillet , at Kommissionens forslag br stttes i sin nuvrende form .
<SPEAKER ID=114 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har stemt mod betnkningen af flgende rsager :
<P>
En afgrelse risikerer at krnke grundlggende faglige rettigheder.-Det er lovgivningsmssigt uhensigtsmssigt at kombinere bestemmelser om varers bevgelighed med personers bevgelighed.-Kommissionen br ikke gives den form for befjelser , der foresls , da de hrer hjemme i Domstolen eller i forhandlinger om traktatens indhold .
Kommissionen br ikke have ret til at agere i anliggender , der vedrrer grnsedragningen mellem national ret og EU-ret .
<SPEAKER ID=115 NAME="Hager, Kronberger, Linser, Lukas og Raschhofer">
De liberale medlemmer stemmer ikke for ndringsforslagene 1-15 .
Selvom indholdet af disse ndringsforslag er rigtigt , forekommer sammenknytningen af det legitime anliggende arbejdstagernes fri bevgelighed med en forordning om indfrelse af en mekanisme , s Kommissionen kan skride ind og fjerne visse handelshindringer , ikke saglig korrekt .
Emnet arbejdstagernes fri bevgelighed br gres til genstand for en selvstndig betnkning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Lindqvist">
Betnkningen er udarbejdet med en umotiveret hj hastighed og taget op som en ekstra betnkning med kort varsel i denne mdeperiode .
Betnkningen er ikke gennemtnkt . P trods af , at det oprindelige - og endnu vrre - forslag er blevet nedtonet , er den uacceptabel .
Retten til at strejke er blevet indskrnket , der gres indhug i arbejdsretten , og den nationale lovgivning og aftalen for arbejdsmarkedets parter tilsidesttes .
Betnkningen br afvises .
<SPEAKER ID=117 NAME="Murphy">
PSE-gruppen sttter Skinner-betnkningen om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indfrelse af en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik p at bringe bestemte handelshindringer til ophr ( KOM ( 97 ) 0619 ) .
Det handler primrt om den frie bevgelighed for varer p det indre marked og ikke om den frie bevgelighed for personer .
PSE-gruppen har imidlertid henvist til den frie bevgelighed for personer i betragtningen til betnkningen p grund af dennes store betydning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Palm">
Denne betnkning omhandler muligheden for at intervenere , hvis  private lgger hindringer i vejen  for den frie bevgelighed for varer .
I og for sig str denne ret ikke over strejkeretten , men det kan alligevel f alvorlige konsekvenser for fagforeningernes arbejde .
F.eks. plgger forslaget de respektive stater vidtgende forpligtelser til at rydde hindringer af vejen , hvilket indebrer , at staten ikke lngere er neutral i forbindelse med konflikter p arbejdsmarkedet .
Desuden har forslaget den konsekvens , at enkelte staters regeringer skal handle p en mde , som iflge det svenske transportarbejderforbund opmuntrer til handlinger , som er medvirkende til strejkebrud i en konfliktsituation .
P den baggrund stemmer jeg mod betnkningen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Theonas">
Nu hvor EU har etableret det indre marked og styrer direkte mod euroens gennemfrelse , forsger det at indkapsle sin politik med foranstaltninger , som vil  sikre  den mod de europiske borgeres reaktioner og kampe .
<P>
Under pskud af den uhindrede gennemfrelse af princippet om varernes frie bevgelighed forsger det med nrliggende forslag til forordning at underminere de mest grundlggende sociale rettigheder .
<P>
Det pskud , der altid bruges , de famse  handelshindringer  , anvendes endnu en gang til en kvlende begrnsning af de europiske borgeres demokratiske sociale og individuelle rettigheder .
<P>
Med det frste forslag , som var symptomatisk for de holdninger , der hersker i Kommissionen - EU-institutionen med den totale  fderative  karakter og store udvende befjelser - fr private , efter Kommissionens beslutning , ret til at anlgge individuelle sgsml ved de nationale domstole og anmode om , at der trffes midlertidige foranstaltninger , tildeles erstatning og plgges bder .
Samtidig , for at  undg yderligere forstyrrelser  , forvandles det medlemsland , hvor aktionen finder sted , til et udvende politiorgan med pligt til i tide at trffe de  ndvendige  repressive foranstaltninger for at  fjerne hindringerne  , for ellers har man Damokles-svrdet , i form af EF-Domstolen , hngende over sig .
Arbejdstagerne vil st over for to fronter : den nationale statsmagt og de  krnkede personer  .
<P>
Med den politiske aftale , der blev indget i Rdet , skete en vis forbedring af den oprindelige tekst , idet retten til at anlgge individuelle sgsml p grundlag af Kommissionens afgrelse og af hensyn til de sikkerhedsmssige foranstaltninger fjernes .
Det juridiske og politiske pres p den pgldende medlemsstat om at fjerne  hindringerne  vil imidlertid fortsat eksistere .
<P>
P trods af de ndringer , der er foretaget , bner det pgldende forslag til forordning helt op for Aiolos ' sk og tilfrer de overenskomstmssige , arbejdsmssige rettigheder et ddbringende slag .
Retten til at strejke og retten til at organisere sig undergraves fuldstndig , og officielt indvarsles en ny periode , hvor disse rettigheder vil blive begrnset .
Det str klart , at monopolernes og bankfolkenes Europa ikke kan holde stand mod kravene fra de grske , franske og italienske landmnd , som kmper mod flgerne af EU ' s og medlemsstaternes landbrugsfjendtlige politik , og mod lastbilchauffrerne , som med deres aktioner krver en menneskelig arbejdstid og fjernelse af dumping .
Den  frie bevgeligheds  Europa kan ikke holde stand mod smndenes aktioner , nr de kmper mod indskrnkningen af deres arbejdsmssige rettigheder , der kommer til at ligne den tredjeverdens standard .
<P>
Endnu en gang gr hykleriet ud over alle grnser .
P den ene side henvises til den bermte subsidiaritet , der fremsttes store erklringer , og de grundlggende individuelle rettigheder pkaldes , men samtidig forvandles landene til mrke undertrykkere af arbejdskampen .
Den fordeling af befjelserne , som flger af den bermte subsidiaritet , giver medlemsstaterne rollen som skruebrkkere .
<P>
Der er ogs grund til bekymring over den rolle , som Schengen-informationssystemet skal spille p dette omrde , idet der lurer en fare for , at alle , der deltager aktivt i aktioner p arbejdsmarkedet , kommer p listen over  mistnkte  for forstyrrelse af den offentlige orden .
Herfra er der ikke langt til en genindfrelse af begrebet  samfundsfjende  , og afstanden bliver ikke mindre af det forstligt uklare begreb  bekmpelse af terrorisme  , som tilsyneladende er ved at blive en af uropols grundlggende aktivitetsomrder .
<P>
Vi stemmer kategorisk imod betnkningen .
Dette er et emne , som der ikke engang kan stilles ndringsforslag og rettelser til .
Men det er ikke tilfldigt , at nogle af de ndringsforslag , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender stillede , og som forsgte at indfre nogle sikkerhedsventiler i forbindelse med retten til at organisere sig og vurderingen af legitimiteten , ud fra et retligt synspunkt og udelukkende p grundlag af den nationale arbejdsret , ikke kom med i betnkningen .
Vi for vores vedkommende opfordrer Europas arbejdstagere til at kmpe imod og kassere sdanne bestemmelser samt kmpe for at stadfste og udvide deres rettigheder .
Og vi vil st ved deres side .
<SPEAKER ID=120 NAME="Titley">
Jeg er glad for at kunne stemme for denne betnkning af Peter Skinner , der er min kollega fra Labour-partiet .
Efter at de franske lasbilchauffrer med de seneste rs strejker har forvoldt stor skade for andre landes uskyldige virksomheder og selvstndige chauffrer , indeholder denne betnkning fornuftige forslag til begrnsning af sdanne problemer fremover .
<P>
Jeg sttter forslaget om en hurtig genoprettelse af den frie bevgelighed for varer i tilflde , hvor den hindres , og hvor det indre markeds funktion forstyrres .
<P>
Det er vanskeligt at finde en balance mellem de konkurrerende krav om p den ene side fagforeningernes ret til at protestere fredeligt i deres eget land og p den anden side behovet for at lade handlen fortstte p det indre marked , hvilket alle regeringer for lngst har forpligtet sig til .
<P>
Interne stridigheder som f.eks. de nylige blokader af havne i Frankrig br lses af de stridende parter i de pgldende lande .
Resten af os br uhindret kunne fortstte vores virke .
<P>
Det ville vre til stor hjlp , hvis der blev indfrt et tidligt varslingssystem mellem regeringerne og Kommissionen om mulige hindringer for den frie handel .
Regeringerne br sikre , at udenlandske statsborgere og virksomheder kan fortstte deres lovlige rinder , hvor en lokal tvist ikke har noget med dem at gre .
Jeg hber , at den balancerede fremgangsmde i denne betnkning vil gre det muligt at lse lovlige tvister i alle EU-lande , samtidig med at resten af EU kan sikres en fri og fair handel .
<SPEAKER ID=121 NAME="Wibe">
Jeg stemmer mod denne betnkning af flgende grunde :
<P>
For det frste siges det udtrykkeligt , at forordningen ikke skal sl fast , hvad borgernes frihedsrettigheder indebrer .
<P>
For det andet risikerer vi , at alle foranstaltninger p dette omrde vil medfre en indskrnkning af konfliktretten , eftersom alle grundlovsbestemte og lovlige aktioner p transportomrdet er en hindring for varernes frie bevgelighed .
<P>
For det tredje skelner forslaget ikke mellem lovlige og ulovlige aktioner .
<P>
For det fjerde plgger forslaget de respektive stater vidtgende forpligtelser til at fjerne hindringer , hvilket indebrer , at staten ikke lngere er neutral i arbejdsmarkedskonflikter .
<P>
For det femte har forslaget den konsekvens , at enkelte staters regeringer skal agere i en retning , som sttter borgere i andre lande i at arbejde , hvilket bidrager til strejkebrud i en konfliktsituation .
<P>
Den svenske grundlovs  2 , stk . 1 , garanterer de svenske borgere frihedsrettigheder og andre grundlggende rettigheder .
<P>
Den svenske grundlovs  2 , stk . 17 , siger desuden , at arbejdstagerforeninger samt arbejdsgivere og arbejdsgiverforeninger har ret til at trffe faglige kampforanstaltninger , medmindre andet fremgr af loven eller aftaler .
<P>
Betnkning af Chanterie ( A4-0378 / 98 )
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Dell Alba">
Hr. formand , jeg giver udtryk for min mening via denne stemmeforklaring , for jeg vil gerne have , at min stemme om hr . Chanteries betnkning - en stemme , der afveg fra resten af min gruppes stemme - bliver frt til protokols .
Jeg er meget stolt over at have stemt p denne mde , navnlig med hensyn til stk . 7 .
<P>
Jeg glder mig over vedtagelsen af denne tekst , og mens vi venter p , at Den Europiske Union indfrer foranstaltningerne til den fuldstndige harmonisering , som vi gr ind for , var det efter min mening meget fornuftigt af Parlamentet med et s stort flertal at anmode om , at artikel 6 , stk . 1 , i det eksisterende direktiv ndres sledes ,  at medlemsstaterne plgges en umiskendelig forpligtelse til at anerkende en anden medlemsstats registreringer eller godkendelser  med hensyn til homopatiske lgemidler .
<P>
Stemmen fra min gruppe , der ikke fulgte denne anbefaling , var efter min mening ikke hensigtsmssig .
Jeg stemte derfor p samme mde som flertallet i dette Parlament , og det nskede jeg at gre opmrksom p , s det kan blive frt til protokols .
Jeg glder mig af hele mit hjerte over denne afstemning om Chanteries betnkning , der er meget vigtig for de homopatiske lgemidlers fremtid .
<SPEAKER ID=123 NAME="Deprez">
Man m sledes konstatere , at der seks r efter vedtagelsen af de to direktiver i 1992 , der tilfjede bestemmelser til direktiverne fra 1965 , 1975 og 1981 om homopatiske lgemidler , stadig eksisterer konkurrenceforvridninger og markedsforstyrrelser inden for denne sektor .
Desuden har Kommissionen lagt sag an mod fire medlemsstater ved Domstolen for ikke eller kun delvist at have omsat de to nvnte direktiver til national ret .
<P>
Samtidig er der nu mere end en ud af fem europere , der benytter sig af homopati !
<P>
Der er ingen tvivl om , at det er trukket for meget i langdrag .
Det er sledes meget vigtigt at finde en hurtig lsning p denne situation , ikke mindst fordi producenterne af homopatiske lgemidler som regel er sm og mellemstore virksomheder , der lider under , at de stadig reelt er forpligtede til at registrere deres produkter separat i de enkelte medlemsstater .
<P>
Jeg sttter derfor det forslag , som vores ordfrer har fremsat om at ndre fllesskabslovgivningen , sledes at medlemsstaterne er forpligtede til - p nogle srlige betingelser , der endnu ikke er blevet fastlagt - at anerkende en anden medlemsstats registreringer eller godkendelser .
<P>
En sdan ndring af den gldende lovgivning forudstter naturligvis , at alle medlemsstaterne opfylder de strengeste sundheds- og sikkerhedskrav med hensyn til de nationale godkendelser og registreringer af homopatiske produkter .
Denne reelle liberalisering af markedet for disse produkter m ikke i nogen medlemsstat give sig udslag i , at niveauet for beskyttelsen af folkesundheden bliver ringere .
<SPEAKER ID=124 NAME="Lindqvist">
Interessen for og brugen af homopatiske lgemidler vokser .
For forbrugerne er det vigtigt , at homopatiske lgemidler og medicin anerkendes som medicin .
Det er vigtigt at foretage denne bedmmelse , s sikkerheden ikke pvirkes .
Folk skal kunne kbe og anvende homopatiske lgemidler og vre sikre p , at de ikke har nogen negativ indvirkning p sundheden .
<P>
Det er nskeligt for forbrugerne , at de fr strre klarhed , og at der kan gives en bedre beskrivelse af det produkt , de anvender . En strre gensidig anerkendelse af homopatiske lgemidler er derfor nskelig .
Samtidig er der mange forskellige nationale bevggrunde for medlemslandenes forskellige lovgivninger p omrdet . Den manglende samordning af hidtidige direktiver viser dette .
<P>
En strre gensidig anerkendelse krver dog , at hvert medlemsland har kendskab til de forskellige landes krav om registrering .
Disse krav og motiver skal derfor offentliggres , fr der kan foretages en sammenligning .
Hvert land skal derefter selv vurdere , om det vil anerkende andre landes homopatiske produkter .
Mens vi venter p , at dette kan ske , er der ingen grund til at tvinge medlemslandene til at registrere produkter , som er blevet godkendt i et andet medlemsland .
<SPEAKER ID=125 NAME="Palm">
I denne betnkning str der bl.a. , at den obligatoriske angivelse  homopatisk lgemiddel , hvis terapeutiske indikationer ikke er attesteret  p homopatiske produkters etiket har en nedsttende konnotation og har en diskriminerende virkning .
P den baggrund vil man udskifte teksten med  anvendelse i overensstemmelse med den kliniske homopatiske lgemiddellre  .
Desuden nsker man , at alle medlemslande skal tvinges til at anerkende andre medlemslandes godkendelser af homopatiske lgemidler , og at forbuddet mod fantasinavne p homopatiske lgemidler skal ophves .
<P>
Jeg mener , at dette kan f en negativ virkning .
Grunden til , at bestemmelserne om salg af homopatiske lgemidler er ret strenge , f.eks. hvad angr navn og advarsler , er , at forbrugerne ikke skal vildledes til at tro , at prparatet kan helbrede alvorlige sygdomme .
Isr i lande med hje afgifter p sygehusbesg risikerer man at forlede folk til at tage  lykkepiller  i stedet for at konsultere en lge med henblik p at blive undersgt og f en recept p et korrekt prparat .
I den forbindelse spiller f.eks. prparatets navn en stor psykologisk rolle .
<P>
Homopatiske lgemidler er et godt supplement til det traditionelle sundhedsvsen , men man m ikke havne i en situation , hvor folk anvender homopatiske lgemidler i stedet for at konsultere lgen .
<SPEAKER ID=126 NAME="Wibe">
Jeg kan ikke stemme for denne betnkning , eftersom den i alt for mange henseender forsger at forringe anerkendt medicinsk praksis til fordel for mere eller mindre dubise homopatiske lgemidler og kure .
Man vil eksempelvis i punkt 17 ndre den nu vedtagne tekst , som siger , at man ikke har kunnet pvise , at det aktuelle homopatiske middel har nogen ( positiv ) indvirkning til det helt ubegribelige  homopatiske lgemidler , hvis allopatiske virkninger ikke er dokumenteret  .
I punkt O str der videre , at  obligatorisk brug af den videnskabelige benvnelse p etiketter / ...
/ skaber uklarhed  .
<P>
Kort sagt , den aktuelle betnkning vgter efter min mening det uvidenskabelige alt for hjt , hvilket jeg ikke mener gavner den medicinske udvikling og omsorgen for folks sundhed p langt sigt .
<P>
Betnkning af Thyssen ( A4-0359 / 98 )
<SPEAKER ID=127 NAME="Blokland">
Fru Thyssens betnkning har jeg helhjertet stttet .
Med rette understreges betydningen af en god ekstern evaluering af Kommissionens aktiviteter .
I Kommissionens udfrlige rapport er det for ofte uklart , hvilke resultater der prcist er opnet .
P forskellige punkter indhylles mervrdien ved en EU-aktion i en tge .
Kommissionen har pligt til konkret at udforme subsidiaritetsprincippet i praksis .
Hvis der ikke er nogen mervrdi , er en EU-aktion ikke retfrdiggjort .
Man m da vre s ngtern , at man ophrer med den .
Kort sagt : Kommissionen skal gre mindre , men det skal vre bedre .
<P>
Punkt 20 i beslutningsforslaget peger p den mangelfulde integration af miljpolitikken i SMV-politikken .
Om denne forbindelse mellem SMV-politik og miljforvaltning konkluderede det uformelle miljministerrd i Amsterdam i midten af 1997 , at SMV foruden fremme af beskftigelsen ogs bidrager betydeligt til miljforureningen .
Jeg har indtryk af , at Kommissionen ikke tager forpligtelsen hertil i henhold til traktaten s alvorlig , at miljet virkelig bliver bedre af det .
I sektoren miljteknologi ligger der en lovende udfordring , bde med hensyn til vkst inden for beskftigelsen og inden for formindskelse af miljpresset .
<P>
Jeg hber , at Kommissionens nste koordineringsrapport vil give betydelig strre indsigt .
<SPEAKER ID=128 NAME="Deprez">
Alle er klar over de sm og mellemstore virksomheders rolle som drivkraft i en livskraftig , moderne konomi og i nettoskabelsen af arbejdspladser .
Det omfattende arbejde , som Unionens forskellige institutioner har udfrt i de sidste par r for at fremme de sm og mellemstore virksomheders udvikling , kan man med rette hilse velkommen .
<P>
Desvrre m man dog konstatere , at mange af disse virksomheder stadig har en kraftig mistillid til Den Europiske Union .
Og det er bl.a. fordi - hvilket vi allerede har beklaget flere gange her i Parlamentet - at disse virksomheder ikke er inddraget i den europiske proces med social dialog .
<P>
En anden rsag til de sm og mellemstore virksomheders mistillid til de europiske institutioner er den komplekse lovgivning , der ofte lader til at vre sammenblandet med de nationale bestemmelser med det resultat , at det bliver et uforsteligt virvar .
Jeg er ligesom vores ordfrer overbevist om , at en strre klarhed og prcision i Kommissionens meddelelser om SMV ' erne med hensyn til Kommissionens reelle befjelser p omrdet vil kunne fre til en hurtigere forstelse hos de pgldende virksomhedsledere .
<P>
En anden ting , som vores ordfrer fremhver , og som har fanget min opmrksomhed , er mangelen p njagtige oplysninger om de sm og mellemstore virksomheders reelle andel i strukturfondene .
<P>
Denne mangel p statistik p et s vigtigt omrde virker ulogisk , eftersom strukturfondene udgr en tredjedel af Fllesskabets udgifter , og eftersom alle er enige om - som jeg sagde fr - at SMV ' erne spiller en afgrende rolle for den moderne konomi og for oprettelsen af arbejdspladser .
<P>
Endelig er det efter min mening ndvendigt at lgge srlig vgt p de metoder , der kan fremme samarbejdet mellem SMV ' erne inden for alle de aktivitetsomrder , hvor der er mulighed for stordriftsfordele , nemlig administration , forskning og udvikling , uddannelse , markedsundersgelser osv .
<SPEAKER ID=129 NAME="Wibe">
Betnkningen indeholder mange gode forslag .
Jeg mener dog , at det forslag , som Piquet har inkorporeret , om en  europisk kvalitetsattest for sm og mellemstore virksomheder  , som oven i kbet skal indeholde  identiske kriterier for alle medlemslande  , gr alt for vidt i bestrbelserne p at regulere .
Der findes allerede kvalitetsattester i de forskellige lande , som selv sm virksomheder kan tilslutte sig .
Jeg tror , at alle forsg p at skabe en sdan europisk attest bare vil munde ud i et omfattende bureaukrati .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.40 )
