<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 23. oktober 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Siden afslutningen p det sidste plenarmde har jeg mttet sende telegrammer , der udtrykker Parlamentets solidaritet og alle medlemmernes medflelse - og jeg mener at have fortolket alles flelser korrekt - frst til statsministeren og formanden for Rigsdagen i Sverige i forbindelse med den forfrdelige tragedie i Gteborg .
Umiddelbart efter at det skete blev kendt , henvendte jeg mig til disse to svenske myndigheder og tilkendegav vores medflelse og vores forfrdelse over det , der var sket , og udtrykte vores solidaritet .
<P>
Desvrre mtte jeg f dage senere sende meddelelser til regeringerne i henholdsvis Guatemala , Honduras , El Salvador og Nicaragua for ligeledes at give udtryk for Parlamentets bestyrtelse og medlemmernes medflelse , og jeg bad som i det foregende tilflde om , at vores sorg blev viderebragt til ofrenes familier og de relevante myndigheder .

<P>
Jeg kan fortlle Dem , at der her i eftermiddag er blevet arrangeret et mde mellem Parlamentets delegation for Mellemamerika og Mexico , ambassadrerne fra disse fire lande og Kommissionen med det forml at undersge , hvordan der bedst muligt kan ydes bistand til de lande , der er ramt af katastrofen .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne byde medlemmerne af det nye nordirske parlament velkommen i Europa-Parlamentet .
De sidder i den officielle loge sammen med David Trimble , der har modtaget Nobels fredspris .
P samme mde som vi forleden kunne lyknske og sttte vores kollega , John Hume , vil vi nu benytte lejligheden til at lyknske David Trimble .
<P>
( Stende bifald til hr . Trimble ) Vi hber , at medlemmerne af det nye nordirske parlament fr et udbytterigt besg i Bruxelles , og vi nsker dem held og lykke fremover .
<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 23. oktober 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , kan De sige mig , om mderne om fredagen fremover vil blive filmet til fjernsynet ?
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Vi vil tage sprgsmlet op i Prsidiet , men vi har vret ndt til at afholde ekstraordinre mder for at hndtere en meget lang dagsorden .
Jeg hber , at vi meget snart kan behandle sprgsmlet .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , p side 1 i mdeprotokollen fra forrige fredag forudsagde jeg , at briterne ville lslade general Pinochet .
Nr De sender Deres telegrammer , kan De skrive til briterne , at de kan sende ham til Spanien , hvor der er mange gode fngsler , der vil vre glade for at huse ham .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Parlamentet har haft mulighed for at diskutere dette sprgsml , og det har tydeligt redegjort for sine synspunkter .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det drejer sig om ndringen af dagsordenen , hvor man har opfrt betnkningen af Skinner om forslag til Rdets forordning om indfrelse af en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik p at bringe bestemte handelshindringer til ophr .
Jeg vil gerne sprge , hvorfor dette sprgsml tages op nu , da det jo ellers var opfrt p dagsordenen for den anden mdeperiode i november , og hvorfor behandlingen af det haster s meget .
Vi anmoder om , at det udsttes , eftersom teksten med Rdets politiske aftale ikke foreligger p alle sprog - jeg har i hvert fald ikke set den p mit sprog - og nr det behandles som uopstteligt sprgsml , kan man heller ikke n at stille ndringsforslag .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr .
Theonas , betnkningen af Skinner er opfrt , fordi Rdet ikke har sendt os de flles holdninger , der var planlagt til i dag , og for at udnytte den tid , vi har til rdighed - der jo er knap inden valgperiodens udlb - har vi opfrt betnkningen af Skinner , som allerede var klar .
<P>
Fru Pailler har ordet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , jeg tager udgangspunkt i det brev , som De i marts mned 1997 sendte til Tom Ridge , guvernr i Pennsylvania , angende ddsdommen og henrettelsen af Mumia Abu-Jamal .
I dag beder jeg Dem endnu en gang om at skrive et protestbrev til guvernren , der i sin valgkampagne lovede Abu-Jamals hoved p et slvfad , og at AbuJamal ville blive henrettet .
Abu-Jamal har netop tabt sin appelsag og kan derfor blive henrettet hvert jeblik , mske endda lige nu , hvor jeg taler til Dem .
Er det muligt , at De ogs kan skrive til den amerikanske ambassadr i Bruxelles ?
<P>
Jeg mener , at Parlamentet , der har vedtaget mange forslag om ddsstraf og mere specifikt om Abu-Jamal , forsat skal vise sin sttte og sit nske om , at menneskerettighederne overholdes , hvilket ikke var tilfldet for Abu-Jamal , og at ddsstraf endelig bliver bandlyst .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak , jeg vil skrive de breve , De har bedt mig om .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , i dag har jeg og mange andre parlamentsmedlemmer besg af en gruppe amerikanske mlkeproducenter .
Til trods for , at jeg har skaffet adgangskort til tilhrerlogen , er de blevet ngtet adgang .
Jeg s gerne , at De ogs bd mine gster velkommen p lige fod med gruppen fra det nye nordirske parlament .
De er imidlertid blevet ngtet adgang til tilhrerlogen , hvilket er skandalst i betragtning af , at jeg har fulgt de gldende procedurer .
Jeg forstr ikke , hvad der er sket .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Killilea , Europa-Parlamentet er s populrt , at tilhrerlogen er fuld .
Der er udelukkende tale om et pladsproblem .
Men jeg er sikker p , at Deres gster bliver lige s godt modtaget som alle andre besgende .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , i sidste uge sendte Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender et presserende brev til Dem med anmodning om at f mulighed for at f en redegrelse i dag fra kommissionsformand Santer om anvendelsen af bevillinger til menneskerettighederne .
Det var en enstemmig og presserende anmodning fra hele Udvalget om Udenrigsanliggender .
Jeg vil gerne have at vide af Dem , hvad der er sket med denne anmodning .
Det str benbart ikke p dagsordenen for i dag .
Har De et andet forslag ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Fru Aelvoet , jeg modtog det brev i gr , og det blev straks fremsendt til Europa-Kommissionen , fordi Udenrigsudvalget i brevet anmodede om , at Europa-Kommissionen blev opfordret til at afgive en redegrelse i henhold til artikel 37 i forretningsordenen .
Vi kan ikke krve det af den .
Opfordringen blev viderebragt endnu i gr , og EuropaKommissionen har ikke meddelt noget endnu .
Det vil sige , at hvis Europa-Kommissionen nsker at afgive redegrelsen , m den give besked om det , og s vil vi forsge at opfre den p dagsordenen .
<P>
Men det er ikke det vrste .
Det vrste er , at Kommissionen endnu ikke har afsluttet sin debat og truffet afgrelse om udvidelsen , og vi venter hvert jeblik , at kommissr van den Broek kommer og informerer os .
Men han kan naturligvis ikke informere os , hvis der ikke et truffet en beslutning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg og mine kolleger fra Nordirland har forstet Dem sdan , at vi har mulighed for at takke Dem for Deres velkomsthilsen til gsterne fra Nordirland og specielt medlemmerne af det nye nordirske parlament .
<P>
Jeg er overbevist om , at medlemmerne af Europa-Parlamentet har deres egen mening om denne sag .
Da man i Nordirland har lsladt omkring 200 dmte terrorister , uden at terroristerne har gjort noget for at indlevere deres vben , vil jeg imidlertid opfordre Europa-Parlamentet til som et demokratisk parlament at sttte dem , der nsker at g demokratiets vej , og opfordre dem til p demokratisk vis at indlevere deres vben og befri os for terrorismens plage p begge sider af skellet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem og medlemmerne af Europa-Parlamentet for Deres modtagelse af medlemmerne af det nordirske parlament .
Det er frste gang , at samtlige medlemmer af en parlamentarisk forsamling i Europa aflgger besg i vores mdeperiode , og det viser , at man i Nordirland er meget glade for Den Europiske Unions sttte til aftalen og fredsprocessen samt specielt til programmet for fred og forsoning .
Dagens besg er et klart udtryk for denne anerkendelse og det nordirske parlaments nske om at holde sig fuldt ud informeret om Unionens virke , s de kan f optimalt udbytte deraf , nr de tiltrder .
<P>
Hvad angr det emne , som hr . Paisley bragte p bane , er det fuldt ud dkket i aftalen , og det phviler alle parter at gennemfre alle aspekter af denne aftale .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne ganske kort byde medlemmerne af det nordirske parlament og min leder , David Trimble , velkommen her i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi husker alle , at vi ved mange lejligheder i renes lb har fordmt volden her i salen .
Vi m hbe , at det aldrig mere bliver ndvendigt .
Men Europa-Parlamentet skal vre opmrksom p , at der er et stykke vej endnu , inden vi nr vores endelige ml om fuldstndig fred og et normalt samfund i Nordirland .
Vi m skue fremad og ikke bagud .
Medlemmerne af EuropaParlamentet er ansvarlige for at sikre det nordirske folks fremtid .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har en kommentar til protokollen . Jeg mener , at vi stadig diskuterer den , og jeg bad om at f ordet for et stykke tid siden .
Jeg havde et indlg , som ikke er korrekt gengivet p side 10 .
Fredag den 23. oktober bad jeg ikke om en afstemning under t om resten af ndringsforslagene , men om en afstemning under t om de ndringsforslag , der havde samme forml som dem , der netop var blevet vedtaget .
Mine udtalelser er ikke gengivet korrekt i protokollen , og jeg nsker ikke , at der er tvetydighed .
<P>
Jeg undrer mig for vrigt over , at dette indlg ikke findes i det skaldte fuldstndige forhandlingsreferat , eftersom noget , der er fuldstndigt , rent faktisk br fremg i sin helhed .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , protokollen er naturligvis ikke fuldstndig , men hvis De mener , at Deres ord ikke er blevet korrekt gengivet , forslr jeg Dem at nedskrive den njagtige ordlyd af Deres indlg , og det vil blive rettet i protokollen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om dagsordenen , men frst vil jeg gerne tilslutte mig velkomsten af medlemmerne af det nordirske parlament og sige dem , at vi hele tiden har bifaldet den nye aftale i Nordirland .
Ingen af os nsker mere dd og ulykke i denne eller andre regioner i Den Europiske Union , specielt i tilflde , hvor situationen har vret s tragisk i s lang tid .
<P>
Jeg tog ordet for at bede Dem om at uddybe Deres skriftlige svar til et sprgsml , som jeg rejste for nogen tid siden .
Det drejer sig om den britiske kommissr med ansvar for velgrenhed , specielt direktren for neurofibromatosesammenslutningen og hendes oplysninger til Europa-Parlamentet , som hun efterflgende blev kritiseret for .
Jeg har ikke fet et svar .
Vi har skrevet til hinanden , men jeg rejser sagen , fordi jeg ikke synes , at jeg eller Europa-Parlamentet har fet et ordentligt svar .
Det drejer sig om Europa-Parlamentets privilegier .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Fru Ahern , jeg vil undersge sagen og skrive til Dem igen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , frst vil jeg gerne erindre om , at jeg for min gruppe har stillet en mundtlig foresprgsel om besget fra Veterinrkomiten i Portugal , fordi jeg gerne vil vide , hvad der er kommet ud af dette besg .
Vi ved , at der er blevet indfrt embargo , men jeg vil godt lige erindre Parlamentet om n ting , idet jeg pkalder mig forretningsordenen .
<P>
Der har vret indkaldt til ekstraordinrt mde i Landbrugsudvalget udelukkende for at forhandle en betnkning af Grlach om udviklingen i landomrderne , uden at der var en skriftlig dagsorden , fordi der var tale om en gentlemanaftale , hvis der vel at mrke stadig er gentlemen tilbage her i Parlamentet .
Sandheden er , at udvalget benyttede mdet til at tilkalde dr . Joachim Heine til at tale om sprgsmlet om de gale ker i Portugal , mens der ikke var nogen portugisiske medlemmer til stede .
Det er en skammelig lumsk , hemmelighedsfuld og kujonagtig facon , som udvalget ofte agerer p , selvom det mtte have ret .
Jeg siger ikke , at udvalget ikke har ret . Men det er ikke nok at have ret .
Man m ogs vre i stand til at have det , og dt er udvalget ikke , hvilket jeg finder dybt beklageligt .
Jeg beder formanden for Landbrugsudvalget , som faktisk er en gentleman , og som opfrte sig som sdan , om at srge for , at hr . Heine indfinder sig igen , s vi kan hre , hvad de tyske kolleger har sagt om Portugal , hvad enten de har ret eller ej .
De skal tale med omtanke og have mere omtanke i deres hoveder !
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Rosado .
Vi vil undersge , hvad der er sket i Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , da Parlamentet endnu en gang i anledning af de irske parlamentsmedlemmers besg korrekt brugte flere minutter p at udtrykke sin glde over aftalen , vil jeg sige , at vi deler denne glde , som ogs kom til udtryk p vores sidste mde .
Jeg har imidlertid bedt om ordet for at sige , at vi har draget en konklusion , som jeg tror , at Europa-Parlamentet kan gre til sin egen .
Det , som er foreget i rtier i Nordirland , er ikke helt det samme som det , der sker i Kosovo , men der bliver flere og flere ligheder .
Og i Irland har det ikke vret ndvendigt hverken med en ensidig amerikansk militrinvasion eller med indblanding fra NATO .
Vi har opnet en national ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , vi taler ikke om Kosovo nu , og vi vil ikke drfte Kosovo , fordi vi har besg fra Irland .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Jeg vil gerne sige tak for formandens indledende ord og for de kondolencer , som er blevet sendt til min hjemby , Gteborg , hvor 63 unge for ganske nylig omkom under en brand .
Jeg er overbevist om , at de ord varmede , og jeg tror , at vi alle skal tnke p de overlevende , bde de unge , som stadig befinder sig p brandstedet , og deres forldre .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg vil endnu en gang g tilbage til forretningsordenen og indlgget fra hr . Theonas .
Dette har forbindelse med betnkningen fra hr . Skinner .
Vi har her i Parlamentet indfrt ny datateknik , e-mail og alle muligheder for formidling af information , og desuagtet fik vi ikke at vide , at hr . Skinners betnkning skulle foreligge til behandling .
Det drejer sig om en absolut principsag .
Vi skal vide p forhnd , hvilke sager der skal behandles , s vi eventuelt ogs kan komme med ndringsforslag .
At vi frst fr det at vide samme dag , som mdet afholdes , er efter min mening ikke acceptabelt .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Fru Ojala , det vidste grupperne godt , og alligevel har deres generalsekretrer foreslet ndringen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Kommissionen er endnu ikke reprsenteret .
Jeg sprger de tilstedevrende tjenestemnd fra Kommissionen , hvornr de venter kommissr van den Broek .
<P>
Jeg har fet besked om , at mdet er slut , og at hr. van den Broek er p vej til Parlamentet i bil .
Derfor udstter jeg mdet i fem minutter , og om fem minutter fortstter vi med hr. van den Broeks redegrelse og forhandlingen .
Jeg beklager meget , at Kommissionen har optrdt sdan , og at vi befinder os i denne situation .
<P>
( Mdet udsat i fem minutter )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , da kommissren kom for sent , vil sprgetiden s vare en time fra det tidspunkt , hvor han tager ordet ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Der bliver tre kvarter , fordi sprgetiden vil blive efterfulgt af en redegrelse af Kommissionens formand Santer .
<CHAPTER ID=5>
Udvidelsen
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om fremskridtene i de lande , der ansger om tiltrdelse af EU .
<P>
Jeg giver ordet til hr. van den Broek .
Jeg forventer , at han giver en forklaring p Kommissionens holdning og p denne helt uacceptable forsinkelse .
Jeg mener , at der i respekt for Parlamentet br gives en forklaring og bedes om undskyldning .
<SPEAKER ID=35 NAME="van den Broek">
Hr. formand , jeg beklager naturligvis forsinkelsen og beder om Deres forstelse .
Jeg skyndte mig ud af Kommissionen , s snart vi havde frdigbehandlet de 12 regelmssige rapporter , som vi har sendt til Europa-Parlamentet og Rdet .
Det betyder , at resultaterne af Kommissionens forhandlinger netop nu er ved at blive inkorporeret i rapportens endelige tekst , og at jeg derfor ikke har teksten med her i mdesalen .
Som De sikkert allerede ved , vendte Kommissionens formand , Jacques Santer , frst her til morgen tilbage fra sit besg i Kina , og derfor startede Kommissionen sit mde en time senere end normalt .
Jeg hber imidlertid , at der efter min redegrelse om de regelmssige rapporter vil vre forstelse for den intensitet og de muligheder , vi har sgt at dkke med disse rapporter .
Det er nsten 18 mneder efter udtalelserne om ansgerlandene og 9 mneder efter den formelle ivrksttelse af EU ' s udvidelsesproces i London , at Kommissionen i dag har vedtaget sine frste regelmssige rapporter om situationen i de 12 ansgerlande samt et sammensat oversigtsdokument , der flger med de enkelte rapporter .
<P>
Disse rapporter vil udgre grundlaget for udvidelsesforhandlingerne p Det Europiske Rd i Wien i midten af december .
Jeg hber , at De vil modtage dem snarest muligt .
Det har vret en meget stor opgave at udarbejde disse rapporter .
Sidste rs udtalelser blev anerkendt som kvalitetsarbejde , og jeg er overbevist om , at vi i dagens rapporter har fet analyserne op p et endnu hjere plan .
Kommissionens tjenestemnd har fet mere erfaring .
Vi har arbejdet mere intenst med ansgerlandene .
Vi ved mere , og vi har fet en bedre forstelse .
Sidste r ville Kommissionen ikke have kunnet udfre dette arbejde uden oplysninger og vejledning fra ansgerlande , medlemsstater og internationale organisationer .
Europa-Parlamentet og specielt dets mange ordfrere har ogs ydet et professionelt og vrdifuldt bidrag til EU ' s udvidelsesarbejde .
<P>
Vores analyser er udfrt p baggrund af kriterierne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn samt af udtalelserne i fjor .
Spillereglerne er ikke blevet ndret .
Vores tjenestemnd har udfrt et kyndigt , objektivt , upartisk og politisk fordomsfrit stykke arbejde .
Rapporterne ser nje p den faktiske udvikling i ansgerlandene , nemlig p vedtagne love , p gennemfrte politiske beslutninger og p nyoprettede institutioner frem for intentioner eller lfter .
Det var den eneste objektivt retfrdige fremgangsmde over for alle lande .
Vi er udmrket klar over , at ansgerlandene har mange nye love i stbeskeen , og nr de er vedtaget og gennemfrt , vil de blive behandlet i de kommende regelmssige rapporter .
<P>
Rapporterne viser , at man er net langt , men at ansgerlandene stadig skal gre et stort stykke arbejde for at forberede sig til EU-medlemskab .
I rapporterne gr vi ikke noget for at slre de udfordringer , ansgerlandene str over for .
Vi ville ikke gre nogen en tjeneste - mindst af alle ansgerlandene - ved at gre det .
Alligevel afslrer vores undersgelser , at den omfattende udvidelsesproces , der involverer alle ansgerlande , stort set er p rette vej , og at landene bevarer deres entusiasme for udvidelsen .
Vores analyser giver ikke anledning til at invitere flere ansgerlande med til forhandlingerne i r .
Hvad angr Letland , Litauen og Slovakiet , vurderer vi , at der har vret et stort nok fremskridt til , at vi kan holde muligheden ben for at anbefale en indledning af forhandlinger med Letland ved udgangen af 1999 .
Hvad angr Litauen og Slovakiet , hber vi ogs p at kunne anbefale optagelse af forhandlinger inden for en rimelig tidsfrist .
<P>
Denne fremgangsmde er en klar politisk anerkendelse af Letlands og i mindre omfang Litauens fremskridt i forberedelserne til medlemskab i de seneste 18 mneder .
Hvad angr Slovakiet , er denne fremgangsmde en passende opmuntring til den nyvalgte regering , da den fremmer politikker og love , der bringer landet nrmere Den Europiske Union .
Jeg vil vende tilbage med en mere detaljeret begrundelse for at fremhve disse tre lande om et jeblik .
Ud over konklusionerne vedrrende Letland , Litauen og Slovakiet sender vi en kraftig pmindelse til forhandlingslandene og specielt Tjekkiet og Slovenien om , at de skal fremskynde deres vedtagelse og gennemfrelse af regelsttet .
<P>
Vi er bekymrede over den opbremsning , der har fundet sted siden vores udtalelser .
Der skal ikke herske tvivl om , at forsinkelser i gennemfrelse eller omstning af regelsttet til national lovgivning ikke kan lses ved overgangsperioder .
Vi giver ogs for frste gang et omfattende indblik i de enkelte ansgerlandes muligheder for at gennemfre regelsttet .
Det er et omrde , hvor alle kandidater skal styrke deres reformer .
En anden henstilling af en noget anden natur drejer sig om , at Ministerrdet atter skal bekrfte sit engagement i Den Europiske Konferences ml og udformning , sdan som det fremgr af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg .
Denne konference skulle definere den overordnede struktur for udvidelsesprocessen , specielt for sprgsml vedrrende sjle to og tre .
Vi mener , at den ikke br svkkes gennem adgang for flere ansgerlande .
<P>
Nu vil jeg gerne kort gennemg de vsentligste resultater af de regelmssige rapporter .
Jeg vil undlade at komme med en detaljeret beskrivelse af de enkelte landes fremskridt og de enkelte sektorer .
Det vil fremg af rapporterne for de enkelte lande , som forhbentlig vil foreligge i eftermiddag .
Hvad angr de 10 Central- og steuropiske lande , vil jeg kort beskrive vores vurdering af det politiske kriterium og de konomiske kriterier , der begge er betingelser for at indlede forhandlinger og vedtage regelsttet , samt de enkelte ansgerlandes administrative kapacitet .
Derefter vil jeg komme med nogle f bemrkninger om Cypern , Tyrkiet og Malta .
<P>
Jeg starter med det politiske kriterium fra Det Europiske Rd i Kbenhavn , der primrt handler om stabile institutioner , sikring af demokratiet , retsreglerne og menneskerettighederne samt respekt for og beskyttelse af minoriteter .
I udtalelserne fra i fjor konkluderede Kommissionen , at alle ansgerlande med undtagelse af Slovakiet i det store hele opfyldte det politiske kriterium for medlemskab .
Jeg vender tilbage til Slovakiet om lidt .
I dette rs regelmssige rapporter har Kommissionen atter set ud over lovens ord og analyseret demokratiets funktioner i praksis .
Vi er generelt positive i vores konklusioner , da ansgerlandene fortsat konsoliderer deres politiske stabilitet .
Seks af de centraleuropiske kandidater - Tjekkiet , Letland , Litauen , Polen , Ungarn og Slovakiet - har afholdt frie og reelle parlaments- eller prsidentvalg inden for de seneste 12 mneder .
<P>
I Letland skete der en markant forbedring af situationen for ikkestatsborgere med det positive resultat af folkeafstemningen om loven om statsborgerskab .
Det vil gre det lettere for de fleste russisktalende ikkestatsborgere og statslse brn at opn statsborgerskab .
En rkke konkrete mangler , som Kommissionen ppegede i udtalelserne i fjor , er endnu ikke blevet udbedret .
I de fleste ansgerlande er der f.eks. stadig behov for en markant styrkelse af domstolene , og i nogle tilflde skal de have strre uafhngighed .
Hvad angr sikring af minoriteternes rettigheder og andre politiske kriterier , giver situationen i ansgerlandene stadig anledning til bekymring .
<P>
Slovakiet krver en srlig kommentar .
I fjor vurderede Kommissionen , at Slovakiet var det eneste af ansgerlandene , der helt klart ikke opfyldte det politiske kriterium fra Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Dagens regelmssige rapport dkker udviklingen siden midten af 1997 - en periode , hvor der ikke skete meget , der kan ndre denne vurdering .
Efter sidste mneds valg til den lovgivende forsamling er der imidlertid dannet en ny regering , og der er skabt et nyt grundlag for politiske og konomiske reformer .
Denne nye situation giver ogs mulighed for at indlede forhandlinger p betingelse af , at institutionernes regelmssige , stabile og demokratiske funktion bekrftes .
Inden der indledes forhandlinger , vil det ogs vre ndvendigt at f bekrftet , at Slovakiet har ivrksat foranstaltninger til forbedring af den politiske situation , og at der er skabt strre gennemsigtighed i driften af landet .
Der blev fokuseret mindre p disse elementer i fjor , fordi der var massive politiske argumenter imod en indledning af forhandlinger , men de konomiske elementer blev ogs nvnt i rapporten .
<P>
De konomiske kriterier fra Det Europiske Rd i Kbenhavn omhandler primrt to emner .
For det frste en fungerende markedskonomi og for det andet evnen til at modst konkurrencen og markedskrfterne i Unionen .
For at best den konomiske prve skal et ansgerland allerede nu have en fungerende markedskonomi , og den skal kunne modst konkurrence p mellemlangt sigt .
Generelt set er der fortsat en betydelig udvikling i de konomiske reformer i ansgerlandene .
De fleste lande nrmer sig hele tiden ml som privatisering , omstrukturering og liberalisering , og vi mener , at de store variationer i de forskellige ansgerlande primrt forekommer af historiske rsager .
Vores undersgelser viser , at Tjekkiet , Estland , Ungarn , Polen og Slovenien ligesom i udtalelserne fra i fjor kan siges at have fungerende markedskonomier , og at de sandsynligvis vil kunne leve op til konkurrencekriteriet p mellemlangt sigt .
Ungarn og Polen ligger fortsat et godt stykke foran de andre ansgerlande p dette omrde .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , De har nu talt i mere end et minut mere end planlagt .
Vil De venligst afslutte Deres indlg ?
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Hr. formand , jeg vender gerne tilbage til Europa-Parlamentet for uddybende kommentarer .
Nu vil jeg gerne have lov til at sige lidt mere om de konomiske kriterier og regelsttet .
Jeg vil gre det s kort som muligt .
<P>
Litauen har ogs gjort betydelige fremskridt .
Jeg har tidligere nvnt Letland og Slovakiet .
Der er imidlertid behov for yderligere foranstaltninger , og nogle nye beslutninger skal afprves i praksis , inden Litauen kan siges at leve op til kriterierne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Nr det er sagt , vil vi ogs gerne lade muligheden st ben for en positiv anbefaling .
Hvad angr vedtagelsen af regelsttet , vil jeg gentage , at en rkke lande , der deltager i forhandlingerne , endnu ikke har vedtaget regelsttet .
Vi m gre det klart over for disse lande , at forhandlinger ikke i sig selv kan erstatte en vedtagelse af regelsttet .
Jeg vil kort kommentere den administrative kapacitet .
Der er selvflgelig ndvendigt at styrke den administrative kapacitet og den dmmende magt for ikke blot at vedtage , men ogs gennemfre regelsttet .
<P>
Jeg behver kun at sige ganske lidt om Cypern .
Forhandlingerne er genoptaget , og vi hber stadig , at situationen vil gre det muligt for de tyrkiske cyprioter at deltage i forhandlingerne .
De hidtidige undersgelser har kun drejet sig om den sydlige del af Cypern .
Vi har ogs udarbejdet en regelmssig rapport om Tyrkiet , og for frste gang har vi ogs foretaget en vurdering i forhold til kriterierne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Det kan ikke komme som nogen stor overraskelse , at sknt der er meget positivt at sige om konomien , er der mange mangler p det politiske omrde , specielt hvad angr det politiske systems funktion , militrets rolle , sprgsmlet om beskyttelse af menneskerettigheder samt andre emner , som EuropaParlamentets medlemmer kender fra vores tidligere rapporter .
<P>
Der vil sandsynligvis foreligge en rapport om Malta i midten af februar med en opdatering af konklusionerne fra 1993 , idet der tages hensyn til to rs afbrud i udvidelsesprocessen for Maltas vedkommende p grund af regeringsskiftet .
<P>
Dette har vret en kort gennemgang af godt 600 siders grundig analyse .
Oversigtsdokumenterne indeholder sammendrag af rapporterne .
Til slut vil jeg endnu en gang takke Europa-Parlamentet for dets bidrag , og jeg ser frem til at fortstte debatten om de regelmssige rapporter i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand , kommissr van den Broek har netop i forbindelse med de fremskridt , som Litauen har gjort , nvnt , at disse fremskridt imidlertid ikke m erstatte forhandlinger .
Mske kan kommissr van den Broek komme ind p dette endnu en gang og fortlle , hvad han mente med det ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Nr vi taler om de seks lande , der deltager i forhandlingerne , er det pfaldende , at der i nogle lande har vret en opbremsning i vedtagelsen af regelsttet .
Man kan kun gisne om rsagerne hertil , men vi synes , at rapporten ogs skulle indeholde et klart signal om - og jeg fremhvede Tjekkiet og Slovenien - at forhandlingerne ikke kan erstatte arbejdet med at omstte Fllesskabets bestemmelser til national lovgivning . Det var det primre budskab .
Det kan ikke p denne baggrund konkluderes , at lande , der ikke p nuvrende tidspunkt deltager i forhandlingerne , men som opfylder kriterierne , skal have adgang til forhandlingerne .
Nr vi lovpriser og roser forbedringer og fremskridt , finder vi det naturligt ogs at vre kritiske i de tilflde , hvor resultaterne ikke lever op til forventningerne .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , jeg hilser med glde kommissrens positive ord om den hurtige og stabile udvikling i Letland velkommen og gr ud fra , at det indebrer , at Letland inden for den angivne tidsfrist vil kunne forhandle om fuldt medlemskab .
Jeg nsker selvflgelig ogs , at dette skal glde for Litauen og Slovakiet .
<P>
Jeg vil gerne stille et sprgsml . Hvorfor har Kommissionen ikke i den konklusion , som den arbejder med , srskilt nvnt , at Estland har afskaffet ddsstraffen ?
Parlamentet har gjort det meget klart , at intet land , som stadig har ddsstraf , kan blive medlem af Den Europiske Union .
Gad vidst , om Kommissionen med tilstrkkelig kraft har udtrykt dette over for de stater , som forhandler om medlemskab , men som endnu har denne forfrdelige straf i sin lovgivning ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Det er klart , at vi endnu ikke taler om medlemskab .
Vi taler om forberedelse og udvikling .
Vi taler om at skelne mellem forberedelse af forhandlinger med fem lande og den igangvrende forhandling med seks lande .
Det er klart , at ingen af ansgerlandene i jeblikket helt lever op til kriterierne for medlemskab .
Derfor m den generelle forberedelse ogs fortstte .
Forberedelserne vil blive vurderet hvert r i de regelmssige rapporter p baggrund af fremskridt i de enkelte ansgerlande .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Der er noget galt med procedurerne her i Parlamentet , nr man afbryder kommissrens indlg om det emne , der i jeblikket er det vigtigste politiske sprgsml i Den Europiske Union .
Jeg forstr , at De skal flge dagsordenen , men vi kunne mske have bedt hr . Santer om at aflgge sin beretning p et senere tidspunkt og s have frdigbehandlet dette emne .
Vi var alle irriteret over , at kommissren ikke var her til tiden , men samtidig er vi alle glade for , at han kommer direkte fra Kommissionens mde .
Det ville vre lettere for andre at betragte os som et serist parlament , hvis vi havde en ordentlig debat om dette emne og lod kommissren frdiggre sit indlg .
Jeg beklager meget , at det ikke har vret tilfldet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg tror , at det er af strste betydning for Parlamentet og ogs for denne forhandling , at vi rder over en fuldstndig rapport fra kommissren .
Jeg opfordrer sledes ogs til , ligesom fru Green har gjort , at Parlamentet fr kommissrens fuldstndige rapport stillet til rdighed , og at han fr mulighed for at afgive en redegrelse om denne rapport .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Det var Kommissionen , der sagde , at den ville fremlgge sin beretning i dag .
Kommissionen ved , at den har 10 minutter .
Kommissren talt i 14 minutter i alt .
Jo lngere han taler , jo mindre tid har han til at besvare sprgsml fra Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg kan ikke lave mirakler , men jeg kan vlge mellem at lade ham holde et langt indlg eller besvare de mange sprgsml fra medlemmerne .
Jeg er ndt til at forsge at trffe det rigtige valg .
Jeg forstr Deres synspunkt , men hvis vi fulgte Deres opfordring , ville vi f indlg p 20 minutters varighed og ingen tid til at besvare sprgsml .
Og det er vigtigt at f besvaret sprgsml .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil hjlpe Dem , fru Green , og ogs vores formand lidt .
Snart behandles det arbejdsprogram , som hr . Santer forelgger .
Jeg m sige , at vi ikke har noget som helst dokument derom .
Ville det ikke vre godt , hvis vi fortstter denne forhandling om udvidelsen og derefter siger : Hr . Santer , det dokument eller de breve , som De gerne vil give os , giver De os dem p papir ?
Jeg er sledes fru Green taknemmelig herfor .
Giv os det blot p papir , s udstter vi denne forhandling .
Det forekommer mig at vre meget mere praktisk .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Jeg har ikke noget program .
Det er ikke mig , der udarbejder dagsordenen .
De har netop godkendt dagsordenen med disse ndringer .
Hvis De nsker at fjerne hr . Santers redegrelse fra dagsordenen for at skaffe mere tid , vil jeg stte det til afstemning .
<P>
( Parlamentet godkendte forslaget om at fjerne hr . Santers redegrelse fra dagsordenen )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , det glder mig , at vi nu kan f en tilbundsgende debat om dette vigtige emne .
Jeg bed mrke i kommissrens ord om Slovakiet - og han taler som anden nstformand i det blandede parlamentariske udvalg .
Han brugte ordene  optagelse af forhandlinger inden for en rimelig tidsfrist  .
Om Letland sagde han  ved udgangen af 1999  .
Skal vi fortolke  inden for en rimelig tidsfrist  som vrende fr eller efter udgangen af 1999 ?
Kan han ikke vre mere prcis af hensyn til vores forhold til Slovakiet ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Med al respekt vil vi ikke anbefale , at der indledes forhandlinger for at bevare et godt politisk forhold , for det var ikke indholdet af kriterierne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Som jeg sagde tidligere , vil vi dmme de enkelte lande p deres meritter i forhold til de politiske kriterier , som det var tilfldet i Slovakiet , samt de konomiske kriterier - bde kravene om markedskonomi og kravet om konkurrenceevne .
<P>
Hvad angr de perioder , der nvnes i konklusionerne i det sammensatte oversigtsdokument , kan det blive ndvendigt med nogle ndringer , nr De har haft lejlighed til at lse dokumentet .
Vi siger , at med hensyn til en kommende udvidelse af forhandlingerne nsker Kommissionen at fremhve Letlands bemrkelsesvrdige fremskridt .
Hvis Letland fortstter sine reformer med samme hastighed som hidtil , skulle landet nste r kunne leve op til de konomiske kriterier fra Det Europiske Rd i Kbenhavn , og vi vil kunne anbefale en indledning af forhandlinger inden udgangen af 1999 .
Vi m gre det klart , at der ikke er tale om en blankocheck .
I det kommende r vil vi kontrollere , om Letland fortsat lever op til de krav , der er beskrevet i rapporten .
<P>
Der er ogs gjort store fremskridt i Litauen .
Der er imidlertid behov for yderligere foranstaltninger , og nogle nye beslutninger skal afprves i praksis , inden Litauen kan siges at leve op til de konomiske kriterier fra Det Europiske Rd i Kbenhavn , sledes at Kommissionen kan anbefale , at der indledes forhandlinger med Litauen .
Vi nvner sledes forhandlinger og stter tingene i et klart perspektiv , og i den individuelle rapport har vi beskrevet , hvilke yderligere foranstaltninger der skal til for at udnytte disse muligheder .
<P>
Hvad angr Slovakiet , giver den nye situation efter valget ogs mulighed for at indlede forhandlinger , hvis landets institutioner kan bevare en regulr , stabil og demokratisk funktion .
Det skal bekrftes .
Inden vi kan indlede forhandlinger med Slovakiet , skal vi ogs have bekrftet , at Slovakiet har truffet de ndvendige foranstaltninger for at rette op p den konomiske situation , og at der er skabt strre gennemsigtighed i driften af landet .
Hvorfor siger vi det ?
Fordi man under den forrige regering kunne sige , at den lovgivningsmssige del af et markedskonomisk system var p plads , men at der var stor indblanding fra staten samt manglende gennemsigtighed , specielt i forbindelse med privatiseringsprocessen .
Den nye regering har allerede tilkendegivet , at den nsker at rette op p disse forhold , men vi er ndt til at kontrollere resultaterne , inden vi p baggrund af kriterierne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn kan anbefale , at der indledes forhandlinger med landet .
Vi stter dette i perspektiv , og man kan ikke misforst det politiske signal i denne konklusion .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg har lyttet opmrksomt til hr. van den Broeks redegrelse .
Og frst og fremmest er jeg overrasket over den mde , han opdelte landene p .
Jeg vidste , at der var en gruppe p seks prioriterede ansgerlande , nemlig de central- og steuropiske lande og Cypern .
Hr. van den Broek prsenterede os for en anden opdeling , og dette er et ret vigtigt sprgsml . De fem velkendte central- og steuropiske lande , nogle andre central- og steuropiske lande og derefter en gr zone , hvor Republikken Cypern , som ellers var i den frste rkke lande , sttes i gruppe med Tyrkiet , som man i Luxembourg besluttede ikke kunne komme p tale , og Malta , som ikke har nsket at g videre med optagelsesprocessen .
<P>
Jeg vil derfor sprge hr. van den Broek : Hvordan kan vi anbringe Tyrkiet og Republikken Cypern i den samme kategori ?
Er der ndringer i forholdet til Tyrkiet og holdningen til Agenda 2000 og til udvidelsen siden Det Europiske Rd i Luxembourg , hvor der blev opstillet konkrete betingelser for Tyrkiets optagelse ?
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Vi tnker ikke i forskellige kategorier .
Alle disse lande vil kunne kvalificere sig til at deltage i udvidelsesprocessen .
Sidste r informerede vi om udvidelsesprocessens drift samt om tiltrdelsesprocessen .
Det drejede sig primrt om de lande , vi udtalte os om i fjor .
Som hr . Alvanos sikkert husker , sendte vi i 1993 en lidt anderledes udtalelse til Cypern , fordi landet var lngere fremme end de andre ansgerlande .
Der var allerede etableret en markedskonomi , og landet er derfor med i forhandlingsprocessen .
Hvad angr Tyrkiet , opfylder landet prcist nskerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg og Cardiff .
Vi udarbejdede derfor en beretning p baggrund af artikel 28 og konklusionerne fra Cardiff , herunder vores kommentarer vedrrende fremskridt i den europiske strategi for Tyrkiet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hvis jeg har forstet Dem rigtigt , hvad angr Slovakiet , skal regeringen have planer efter nyvalget , som , hvis de bliver gennemfrt , giver mulighed for at indfre demokratiske processer og en retsstat .
Det er hidtil endnu ikke sket , og det er ogs allerede blevet kritiseret .
Det ville vre fint , hvis De ville bekrfte det endnu en gang .
Er det sdan , at formanden for Kommissionen modtager den slovakiske ministerprsident p fredag for ogs at gre en forskel tydelig over for den hidtidige regering ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Kommissionens formand , Jacques Santer , og jeg vil forhandle med Slovakiets nye premierminister , hr .
Dzurinda . Vi vil overbringe ham flgende besked : Vi byder naturligvis den nye regering velkommen .
Hvad angr Slovakiets rolle i udvidelsesprocessen , vil det glde os , hvis landet kan garantere stabile politiske institutioner , demokratiske tilstande samt overholdelse af menneskerettigheder og retsstatsprincippet , herunder overholdelse af minoriteternes rettigheder .
Vi vil endvidere gerne have regeringen til at udbedre de mangler , vi har ppeget vedrrende den konomiske situation .
<P>
Jeg forventer , at Slovakiets premierminister vil redegre for sine planer p dette omrde .
Han skal selvflgelig have en vis tid til at gennemfre de ndvendige foranstaltninger .
Vi vil nje flge udviklingen , og nr vi mener , at landet opfylder kriterierne for at indlede forhandlinger - og her tnker jeg primrt p de politiske kriterier , men ogs p en rkke konomiske kriterier - vil vi anbefale , at der indledes forhandlinger .
Det er en klar besked til Slovakiets premierminister .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , Kommissionen har ndret synsvinkel vedrrende fremgangsmden i forbindelse med forordningen om koordinering af frtiltrdelsesinstrumenterne .
Mine sprgsml er for det frste : Hvad er rsagerne til dette ?
Og for det andet : Medfrer det ikke , at alle bestrbelser centreres om Phare-programmet ?
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Jeg er ikke sikker p , at jeg forstr , hvad det rede medlem mener med at  ndre proceduren  .
Jeg kender ikke noget til ndrede procedurer .
Nr vi taler om koordinering af frtiltrdelsesinstrumenter , drejer det sig om ndringerne i tiden efter r 2000 , hvor vi vil have flere midler til rdighed , hvis budgetmyndighederne accepterer det .
Det ved hr . Barn Crespo .
Vi skal koordinere alle de forskellige instrumenter , der underbygger forberedelsen af ansgerlandenes tiltrdelse .
Jeg ved , at der er nogen debat i Rdet om de bestemmelser , vi har foreslet , men jeg hber , at vi kan drage de ndvendige konklusioner i den nrmeste fremtid .
Jeg tror ikke , at det har nogen politisk betydning .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. van den Broek , vi bifalder , at Kommissionen lgger en vis fleksibilitet for dagen og alligevel flger Parlamentets id om en startlinjemodel .
Men ser Kommissionen mske en fare for forhandlingerne og den snarlige tiltrdelse p grund af Deres forslag i protokollen om en udvidelse i tillgget til Amsterdam-traktaten og p grund af den kendsgerning , at der ikke er sket nogen fremskridt i forbindelse med de institutionelle reformer i EU ?
Hvad gr Kommissionen som motor for integrationen for hurtigt at fremskynde disse sprgsml og en institutionel reform i EU og for dermed ogs at lave sine lektier ?
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Det er helt rigtigt , at mens vi nu taler om vores nsker i forbindelse med ansgerlandenes forberedelser til et medlemskab af Unionen , fritager det ikke p nogen mde de nuvrende medlemsstater fra at bidrage til EU ' s egen reform .
Det er inkorporeret i alt , der har med Agenda 2000 at gre , herunder forslag om politiske ndringer , institutionelle ndringer og de finansielle rammer .
Nr vi opfordrer medlemsstaterne til at gre fremskridt med Agenda 2000 - og vi har allerede fremsat forslag desangende - br vi ikke true ansgerlandene og undergrave deres tillid ved at sige , at vi nu tager hjde for nogle forsinkelser i Den Europiske Union for ikke at tage dem med i forhandlingerne eller gre fremskridt med bedmmelsen . De har ganske ret i , at tingene skal afstemmes efter hinanden , og at EU ' s medlemsstater og Kommissionen selv skal tage et ansvar og forsge at holde trit .
<P>
Endelig ved De udmrket , at da Agenda 2000 blev prsenteret i fjor , refererede Kommissionen til Amsterdam-traktaten , og den foretrak at afholde hele den institutionelle debat p en regeringskonference inden den frste udvidelse og inden tiltrdelsen af de frste nye medlemsstater .
Der er endnu ikke truffet beslutninger , men det viser allerede , at Kommissionen nsker at fremskynde EU ' s institutionelle reformproces mest muligt .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Dette mde er en smule kaotisk , men jeg hber ikke , at selve udvidelsesprocessen er kaotisk .
Jeg vil i den sammenhng stille to korte sprgsml .
<P>
For det frste er det blevet sagt , at Letland kunne vre med i frste rkke . Men jeg vil gerne vide , hvordan situationen er for Estland .
Estland er med i frste rkke , men har landet gjort tilstrkkelige fremskridt i behandlingen af det russiske mindretal , og er Letland ikke ved at overhale Estland p dette omrde ?
<P>
Andet sprgsml : Kommissren blev afbrudt for et jeblik siden , men hvordan er situationen for Bulgarien og Rumnien ?
Hvis jeg har forstet det korrekt , er vi ved at g fra en udvidelsesproces med seks plus fem til en udvidelsesproces med seks plus , mske tre , plus to , og de to udstdte er Bulgarien og Rumnien .
<P>
Frygter I ikke , at denne fremgangsmde vil medfre alvorlige indenrigspolitiske problemer i de to lande , som p en mde er fuldstndig tilsidesat , selvom vi tilbyder dem frtiltrdelsesaftaler ?
Jeg tror , at vi risikerer at destabilisere disse to lande politisk .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
P baggrund af de principper , der blev accepteret i fjor i Agenda 2000 , er det fortsat muligt , at et land kan overhale et andet i tiltrdelsesforberedelserne .
Jeg siger ikke , at det er tilfldet med Estland og Letland .
Letland er endnu ikke p forhandlingsstadiet , sknt der som tidligere nvnt er sket betydelige fremskridt og er visse perspektiver .
Men Letland har gjort strre fremskridt end Estland i sprgsmlet om den russisktalende minoritet .
Jeg nvnte tidligere den nyligt afholdte folkeafstemning i Letland , hvor man vedtog loven om statsborgerskab og dermed gjorde det lettere at opn statsborgerskab , samtidig med at man forbedrede situationen for statslse brn .
Der mangler fortsat at blive vedtaget en lovgivning i Estland .
<P>
Hvad angr Bulgarien og Rumnien , nskede jeg ikke at gemme dem af vejen .
I mine noter til dagens indlg str der , at Bulgarien har gjort store fremskridt , men at landet starter et stykke efter mange af de vrige ansgerlande .
Vi er derfor positivt overraskede over den bulgarske regering , der p mange omrder yder en prisvrdig indsats .
Jeg kan desvrre ikke vre lige s entusiastisk i mine udtalelser om Rumnien , sknt jeg vil skynde mig at sige , at den nuvrende regering og specielt premierministeren selv har konkluderet , at reformerne er forsinket i Rumnien .
Vi arbejder tt sammen med myndighederne i Rumnien , herunder de internationale penge- og finansieringsinstitutter , i et forsg p atter at f motoren op i fulde omdrejninger .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Kommissr van den Broek startede med at sige , at han ville aflgge rapport om de 12 ansgerlande .
Kan man deraf konkludere , at Kommissionen betragter Tyrkiet som et ansgerland og ikke et potentielt ansgerland ?
Har Kommissionen fortolket Cardiff-topmdet derhen , at Tyrkiet er et ansgerland ?
<P>
Dernst vil jeg gerne sprge , om denne rapport har fet Kommissionen til at henstille til , at man ndrer p frtiltrdelsessttten for at styrke indsatsen p et omrde frem for et andet .
<P>
Endelig finder jeg det forkert at sige , at Letland kan indlede forhandlinger ved udgangen af 1999 .
Hvis Letland er parat , er det parat nu , og hvis ikke det er parat , m det afvente den nste rapport om et r .
Er det ikke farligt at sige , at vi vil indlede forhandlinger om 12 mneder ?
Det efterlader mange i skbnens vold .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Tyrkiet er kvalificeret .
Jeg vil ikke ngte , at der er en meget interessant ideologisk debat om , hvorvidt Tyrkiet skal kaldes ansgerland eller ej .
Som kommissr med ansvar for forholdet til Tyrkiet ved jeg prcist , hvordan denne sag skal hndteres .
Der fremgr klart af konklusionerne fra Luxembourg og Cardiff , og den europiske strategi for Tyrkiet er helt entydig , hvad angr forberedelserne til medlemskab .
<P>
Hvad angr Letland , kan man selvflgelig sige , at det enten opfylder eller ikke opfylder kriterierne .
Der er naturligvis en vis grzone , hvis man siger : Jeg er meget imponeret over de store forbedringer , men hvis jeg ser p samspillet mellem de konomiske parametre i forbindelse med kravet om markedskonomi og konkurrenceevne , er det ndvendigt med flere resultater for at vre sikker p , at kravene er opfyldt .
Det er situationen i Letland , bortset fra et par konkrete punkter , som er nvnt i rapporten , hvor vi gerne ser yderligere forbedringer .
Det drejer sig eksempelvis om tilsyn med det finansielle system .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , det er kendetegnende for et rigtigt parlament , at det er villig til at spise sit eget brd direkte fra ovnen .
Her i eftermiddag har vi set et eksempel p det fordjelsesbesvr , som det kan afstedkomme .
Jeg foreslr , at De og Deres kolleger i Prsidiet ser nrmere p , hvordan man kan forbedre plenarforsamlingens fleksibilitet over for bde Kommissionen og Rdet i sdanne situationer .
<P>
Hr. kommissr , det er p tide med nogle lyknskninger i denne debat .
De br i det mindste nskes tillykke med Deres intelligente og saglige bemrkninger vedrrende Letland , Slovakiet og Litauen .
Men De kom kun ganske kort ind p det strste og mest problematiske dossier , nemlig Polen .
Kunne De ikke tnke Dem at benytte lejligheden til at sige noget om Polen ?
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Polen er det ansgerland , der har den strste befolkning , og det er naturligvis et af de lande , vi frer forhandlinger med .
Der er en meget positiv ting at bemrke vedrrende dette land . Efter en lille episode med landet vedrrende forberedelsen og specielt visse projekter , som vi ikke flte blev gennemfrt i overensstemmelse med tiltrdelsespartnerskabet , har premierministeren og hans personale p overbevisende vis forstet at koordinere forberedelsesprocessen .
Det er tydeligt at se .
<P>
Det er ikke muligt umiddelbart at ndre p det faktum , at Polen stadig har en stor landbrugssektor og store miljproblemer .
Men jeg nsker ikke at fremhve Polen som det vrste tilflde , sknt et land af denne strrelse automatisk har problemer af en vis strrelse .
Det vil fremg af det oversigtsdokument , som De forhbentlig modtager senere i dag .
Vi har forsgt at f s meget som muligt med af vores generelle indtryk af hele processen - uden at springe noget land over .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at tilfje et vigtigt punkt , nemlig sidste rs forhandlinger med Europa-Parlamentet om de deltagende og de ikkedeltagende lande .
<P>
Det seneste r har for det frste vist - og jeg vil rose Parlamentet for at have opfordret os til at flge disse procedurer - at forskellen mellem disse to grupper er reduceret betydeligt .
Vi gennemgr dem alle , og i frste kvartal nste r overgr gennemgangen af de ikkedeltagende lande fra det multilaterale til det bilaterale system .
Det betyder , at den bilaterale gennemgang af de ikkedeltagende lande kommer til at ligge meget tttere p gennemgangen af de deltagende lande .
Det mindsker yderligere forskellen , og det betyder ogs , at nr de ikkedeltagende lande kommer til at deltage i forhandlingerne , vil deres handicap i forhold til de deltagende lande blive mindre , end det var i starten .
<SPEAKER ID=63 NAME="Haarder">
Hr. formand , endnu en gang gr historiens pust igennem huset her , for det er historisk , at Kommissionen i dag har besluttet at give udvidelsesprocessen en ny trovrdighed og en ny dynamik , idet den erkender , at Letland mske skulle have vret med i den frste runde , at det alts kunne vre en af de frste blandt de tidligere diktaturstater , som blev medlem af Unionen .
Jeg vil derfor gerne bede kommissren bekrfte , at Letland - hvis den igangvrende udvikling fortstter - meget vel kan vre med i den frste gruppe af lande , der bliver rigtige medlemmer i begyndelsen af det nste rtusind .
Jeg vil alts gerne bede kommissren bekrfte , at Letland nu har mulighed for at komme med i den allerfrste gruppe , og at Litauen og Slovakiet naturligvis s kan komme meget hurtigt efter .
Tak , hvis De vil bekrfte det , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Det er altid fristende at tale om helt konkrete datoer , men specielt nr det drejer sig om medlemskab , ved vi , at mange af de lande , der i jeblikket deltager i forhandlingerne , arbejder ud fra den hypotese , at de bliver fuldgyldige medlemmer i r 2002 eller - for de flestes vedkommende - i r 2003 .
Jeg taler her om de seks lande , der allerede deltager i forhandlingerne .
Jeg kan kun svare , at det hber jeg .
Men det er ansgerlandene selv , der skal opfylde betingelserne . Det samme glder for indledningen af forhandlinger , hvilket jeg tidligere har omtalt .
Det er klart , at Letland opfylder de politiske kriterier , mens det er ndvendigt at se flere resultater vedrrende opfyldelse af de konomiske kriterier . Alt tyder imidlertid p , at vi nrmer os punktet , hvor vi kan anbefale , at Letland kommer med i den frste gruppe .
Det fremgr af konklusionerne i oversigtsdokumentet , og alt andet vil vre det rene gtvrk .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Jeg hbede , at kommissren kom for sent , fordi han var ved at lgge sidste hnd p evalueringen af Malta .
Jeg er derfor ekstra skuffet over at hre , at De frst kan komme med en ny evaluering i midten af februar .
Kommissionen og Europa-Parlamentet kom trods alt med en positiv udtalelse om Maltas tiltrdelse i 1995 .
Jeg vil gerne bede Dem om at give os den virkelige rsag til denne forsinkelse , og samtidig vil jeg minde om , at man i Madrid i 1995 besluttede , at forhandlingerne med Malta skulle starte seks mneder efter afslutningen p regeringskonferencen .
Set i lyset heraf , er der s nogen reel grund til ikke at medtage Malta i frste blge ?
De vil sikkert give mig ret , men hvis ikke , s br De her og nu sige , at Malta opfylder de konomiske kriterier , og at landet p de andre omrder er foran de andre ansgerlande .
Jeg vil gerne have et klart svar i dag .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Hvis vi skal yde Malta retfrdighed under de nuvrende omstndigheder efter to rs afbrud i udvidelsesprocessen , skal vi opdatere vores udtalelse fra 1993 .
Det er prcist , hvad Rdet har bedt os om at gre .
Jeg har derfor sendt et brev til de maltesiske myndigheder , og landets udenrigsminister besger os i morgen .
Vi har bedt ham udfylde et sprgeskema ligesom de andre ansgere , s vi kan opdatere vores udtalelse .
Jeg nvnte ogs et tidspunkt , nemlig i starten eller midten af februar .
S det er meget nrt forestende .
Til fru Malone vil jeg sige , at det glder os , at Malta bringer nyt liv i deres ansgning , men vi hjlper bedst landet ved at opdatere situationen .
Jeg forventer ikke de store overraskelser , men det er ndvendigt med en verifikation , og p baggrund heraf vil vi se , hvordan Malta bedst kan deltage i de videre tiltrdelsesforberedelser .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Christodoulou">
Jeg er en smule forvirret efter dialogen mellem hr . Alavanos og Kommissionen om Cypern .
Lad os af hensyn til forhandlingerne her i Parlamentet antage , at der ikke er problemer med at f den tyrkiske minoritet til at deltage i drftelserne .
Jeg kan ikke forst , hvordan en minoritet skal kunne plgge et flertal at flge sine regler - et faktum , som benbart accepteres af Den Europiske Union - men hvis nu det ikke var et problem , hvor tt er Cypern s p at leve op til kravene for en tiltrdelse af Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
I rapporten om Cypern findes der ogs en konomisk analyse .
Det rede medlem vil vide , at Cypern tidligere har haft en ret beskyttet konomi , s det er ndvendigt at fortstte liberaliseringen .
Der er bestemt ingen grund til at advare Cypern om noget , sknt landet f.eks. kan forbedre banksystemet og visse juridiske forhold , hvilket er en del af pakken og noget , som alle ansgerlandene arbejder med .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den nordlige del , deler jeg det rede medlems nske om , at de tyrkiske cyprioters deltagelse bliver til noget af den enkle grund , at det er vores flles ml at srge for , at Cyperns medlemskab af Unionen bliver til gavn for begge samfund .
Det er nvnt 117 gange i konklusionerne fra topmdet .
Men vi kan ikke vride armen om p nogen - og da bestemt ikke hr .
Denktash . Det er hans ansvar , hvis han fortsat ngter at deltage i forhandlingsdelegationen .
I mellemtiden skal vi fortstte arbejdet med Cypern .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , kommissr van den Broek konstaterede i sit indlg med en henvisning til sigjnernes situation , at med hensyn til politiske kriterier og specielt minoriteternes stilling er der grund til bekymring for flere ansgerlandes vedkommende .
Det er vigtigt , at kommissren lagde mrke til situationen for minoriteter p flere millioner mennesker i ansgerlandene .
Vi er klar over , at bl.a. sigjnere fra Tjekkiet har sgt asyl i Storbritannien og Canada .
Jeg vil sprge kommissren , om Kommissionen har draget konklusioner om , hvad der nu krves af ansgerlandene med henblik p at forbedre situationen for sigjnerbefolkningen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Bortset fra opfordringen til regeringerne om at fortstte arbejdet med disse sprgsml omfatter en rkke af vores finansielle samarbejdsprogrammer - f.eks. Phare - programmer til forbedring af situationen for denne minoritet .
Som tidligere nvnt har vi hidtil konkluderet , at det ikke er en tilstrkkelig politisk prioritet i de berrte lande .
Det betyder , at vi i kontakten med landene fortsat vil bede om at f situationen forbedret , og at vi vil stille vores programmer til rdighed for at komme tttere p dette ml . Og kravet om en indsats p omrdet findes ogs i tiltrdelsespartnerskaberne .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg vil i hvert fald takke Kommissionen for , at den er kommet til Parlamentet med nyheden og ikke til pressen , og ligeledes for , at vi har kunnet konstatere , at individuelle lande afhngigt af deres reelle fremskridt ogs virkelig kommer videre , for s vidt angr forhandlingsmulighederne .
<P>
Hvad Bulgarien angr , er jeg tilfreds med at kunne konstatere , at der faktisk er gjort store fremskridt .
Jeg synes ogs , at dette skal fremhves .
Men jeg har t sprgsml , som har at gre med et af de meget vanskelige punkter i forholdet mellem Den Europiske Union og Bulgarien , og det er selvflgelig atomproblemet , problemet med Kosloduch .
Hvad det angr , m vi konstatere , at der ogs i regeringens seneste forslag foresls fuldstndig andre nedlukningsfrister end dem , der oprindeligt var lovet og fastlagt i en aftale allerede i 1993 .
Jeg vil sledes sprge Kommissionen , om den s njagtigt som muligt kan oplyse , hvor tungt dette atomproblem efter dens opfattelse vejer , nr Bulgariens tiltrdelsesmuligheder skal bedmmes .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Jeg er varsom , fordi jeg ofte forveksler atomkraftvrkerne i Bulgarien , Litauen og Slovakiet .
Men n ting er helt sikkert .
Nuklear sikkerhed er en overordentlig vigtig del af vores samarbejde med ansgerlandene .
Vi har gjort det helt klart , at hvad angr udlbsdatoer , regner vi med , at disse anlg lukker i overensstemmelse med de nukleare sikkerhedsaftaler , der tidligere er indget .
Man kan endvidere nogle gange strides om , hvor lang levetiden er for et bestemt element i et atomkraftvrk , og her lytter vi til eksperterne .
Det drejer sig om de eksperter , der er tilknyttet EBRD ' s konto for nuklear sikkerhed osv .
<P>
Mangel p konkrete data hindrer mig i at vre mere specifik , men De kan vre forvisset om , at vi i vores samarbejde fortsat giver hj prioritet til nedlukning af de atomkraftvrker , som efter vores overbevisning aldrig vil kunne leve op til de internationale sikkerhedsstandarder .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg anmodede om at stille et sprgsml , da kommissren lige var begyndt at tale .
Nu siger De , at forhandlingen er afsluttet , men jeg har ikke haft ordet .
Og jeg har bemrket , at der er medlemmer , som kom til , lnge efter at kommissren var startet , men som alligevel har haft ordet - det er naturligvis ikke rettet personligt mod dem .
Hvad er det , der foregr ?
Jeg har flere gange forstyrret den herre , der sidder ved siden af Dem , og han har hver gang sagt :  Bare rolig , jeg har skrevet dig p listen  .
Men nu siger De , at forhandlingen er afsluttet .
Jeg bad om ordet , lige efter at kommissren var begyndt .
Jeg protesterer !
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , jeg skal fordele taletiden ligeligt p nationaliteter og politiske grupper .
Der er to personer fra Deres politiske gruppe , der har haft ordet . En af dem er hr .
Alavanos , der har samme nationalitet som De . Der er mange personer , som har bedt om ordet , men som jeg ikke har kunnet give det .
Det beklager jeg meget .
Det er ulempen ved at mtte vlge ud .
<P>
Hr . Bonde har ordet .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Institutionelle og finansielle sprgsml vedrrende ansgerlandene er - hvis man ser p de tidligere forhandlinger - traditionelt forbeholdt den sidste del af forhandlingerne .
S svaret til det rede medlem er nej .
<P>
Hvad angr forhandlingerne med de seks ansgerlande , finder de frste ministerielle forhandlinger sted den 10. november .
De flles holdninger fra Rdet for Den Europiske Union vil blive udarbejdet p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 9. november .
<P>
Flere af landene har anmodet om overgangsperioder , specielt inden for telekommunikationssektoren .
Hvad bliver det prcise svar ?
Vi har anbefalet Rdet og formandskabet at bede om en prcisering , fordi vi ikke er helt sikre p , at de nskede undtagelser afspejler en korrekt forstelse af direktiverne vedrrende telekommunikation , det audiovisuelle omrde etc . Det er det bedste svar , jeg kan give i jeblikket .
Der er naturligvis tale om en lbende proces .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Mange tak .
Jeg takker kommissr van den Broek for hans vilje til at forlnge denne forhandling og for hans prcise svar p alle de sprgsml , der er blevet stillet .
<CHAPTER ID=6>
Partnership for integration
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om integration gennem partnerskab (  Partnership for integration  ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Bartenstein p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bartenstein">
Hr. formand , fru kommissr , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg glder mig over denne lejlighed til at kunne diskutere Rdets fremskridt med Europa-Parlamentet i forbindelse med integrationen af milj og bredygtighed i andre politikker siden Det Europiske Rd i Cardiff .
Tillad mig indledningsvis at forklare ndvendigheden af integrationen ved hjlp af et konkret eksempel .
Den klimandring , som vi mennesker har forrsaget , og dens negative pvirkninger af milj og mennesker udgr det strste miljproblem globalt .
I forbindelse med Kyotoprotokollen har alle industrinationer derfor forpligtet sig til at reducere antropogene , det vil sige af mennesker forrsagede , drivhusgasemissioner .
<P>
Medlemslandene i Unionen har i den forbindelse i fllesskab forpligtet sig til en emissionsreduktion p 8 % , der kun kan opns ved hjlp af en pakke , der bestr af flles foranstaltninger , som er afstemt efter hinanden .
En afgrende sektor vil i den forbindelse vre transportomrdet .
Den frivillige aftale med Sammenslutningen af Europiske Bilproducenter om indfring af 6-liters biler inden r 2008 skal bidrage med ca . 15 % til EU ' s reduktionsml .
Men p grund af den fortsat stigende trafik vil det uden trafikpolitiske styringsforanstaltninger ikke blot medfre , at der ikke bliver nogen reduktion af CO2 udslippet , men derimod ogs fre til en stigning p ca . 30 % .
Tekniske forbedringer skal derfor suppleres med konomiske instrumenter p europisk og nationalt plan .
Der skal gennemfres en styrket internalisering af eksterne omkostninger .
<P>
Forbedringen af jernbaneinfrastrukturen p nationalt og ogs p internationalt plan , f.eks. de transeuropiske skinnenetvrk , er en ekstra mulighed for at begrnse stigningen i personbils- og lastbilstrafikken og for at opfylde menneskets og erhvervslivets behov for mobilitet .
Dette lille udsnit af problemstillingen i forbindelse med klimabeskyttelsen viser , at det kun er muligt at gre fremskridt ved lsningen af de foreliggende problemer med et forsg , som er integreret i alle politikker .
Det vigtigste punkt i integrationen af milj og bredygtighed i andre politikker br i henhold til Kommissionens meddelelse ligge inden for rammerne af Agenda 2000 og post-Kyoto-klimastrategien .
<P>
De frste forsg p at integrere milj- og trafikpolitikken blev gennemfrt i fllesskab i uformelle og formelle rd mellem milj- og trafikministrene .
Jeg bifalder derfor fremsttelsen af et beslutningsforslag fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i Europa-Parlamentet .
Integrationen af Europa-Parlamentet i det partnerskab , som Kommissionen krver , udgr for os et vigtigt element med hensyn til , om dette flles projekt lykkes .
Bredygtig integration krver tilsvarende initiativer fra alle Fllesskabets institutioner , men selvflgelig ogs fra medlemslandenes institutioner .
<P>
I sidste ende og i forbindelse med subsidiariteten er de nationale regeringer og parlamenter ogs ndt til at gre integrationen af en bredygtig udvikling i nationale strategier inden for transport , landbrug , energi , skat osv. til deres ledemotiv .
<P>
Iden om en integration af miljet i andre politikker blev allerede fremlagt i det femte miljhandlingsprogram .
Det afgrende gennembrud for dette i sig selv overbevisende koncept udeblev dog lnge , og det skyldtes forskellige faktorer .
En p det tidspunkt endnu mangelfuld bevidsthed om de andre politikker vedrrende en hensyntagen til miljbeskyttelsen i beslutningerne var vel n af faktorerne .
Men den manglende retlige forpligtelse i handlingsprogrammerne og den manglende forbindelse mellem politikkerne var helt sikkert ogs en hindring .
I mellemtiden har en rkke af EU ' s beslutninger bidraget til at anerkende integrationen af eller konceptet vedrrende bredygtighed .
I den forbindelse er vedtagelsen af Amsterdamtraktaten , der p overvejende retligt plan fastlgger , at kravene vedrrende miljbeskyttelse skal inddrages i forbindelse med fastlggelsen og gennemfrelsen af Fllesskabets politikker og foranstaltninger isr for at fremme en bredygtig udvikling , uden tvivl meget vsentlig .
<P>
Med topmdet i Luxembourg har stats- og regeringscheferne taget emnet op og forpligtet sig til at opn substantielle fremskridt .
Naturligvis er vi miljpolitikere fortsat motor for integrationen .
Det er vores primre interesse .
Med opfordringen fra stats- og regeringscheferne til alle berrte rd om at udvikle deres egne strategier for den faktiske hensyntagen til miljinteresserne og den bredygtige udvikling p hver deres politiske omrde overdrages ansvaret for miljintegrationen fra nu af til sektorerne .
Disse strategier underkastes derefter en kontrol fra selve Det Europiske Rds side .
<P>
Det er meget gldeligt , at netop de tre sektorer - transport , energi og landbrug - efterkommer opfordringen fra Det Europiske Rd i Cardiff med engagement og udarbejder deres beretninger til topmdet i Wien .
Desuden vil der i den planlagte beretning fra Rdet ( almindelige anliggender ) om Agenda 2000 til Det Europiske Rd i Wien vre et kapitel om integration af miljaspekter i regional- og samhrighedspolitikken , alts strukturfondene , som led i Agenda 2000 .
Beretningerne fra rdene vedtages som konklusioner og forelgges umiddelbart for Det Europiske Rd .
<P>
Til omrderne landbrug og transport fremsatte formandskabet og Kommissionen i fllesskab forslag til beretninger i de pgldende rdsarbejdsgrupper .
I energisektoren foreligger der foruden Rdets beretning en selvstndig meddelelse fra Kommissionen .
De udkast , der foreligger i jeblikket , til de tre beretninger viser , at man har bestrbt sig p at opfylde de krav , som Kommissionen har nvnt i sin meddelelse , og som Det Europiske Rd i Cardiff har nvnt .
Alle beretninger vil nemlig p den ene side henvise til allerede gennemfrte foranstaltninger , men p den anden side ogs anfre fremtidsrelaterede aktiviteter .
Desuden nvnes den ndvendige udarbejdelse af bredygtighedsindikatorer og en mere vidtgende og omfattende strategi for den enkelte sektor i alle dokumenter .
De faglige rd skal i fremtiden vre srligt opmrksomme p udviklingen af indikatorer og definitionen af ml i forbindelse med kontrol .
<P>
Angivelsen af en konkret tidshorisont for udvlgelsen af indikatorer str for tiden stadig til diskussion p alle tre omrder .
Der br i den forbindelse tages hjde for FN ' s , OECD ' s , Eurostats og ikke mindst Det Europiske Miljagenturs lbende arbejde .
Men realistisk set er tiden for de omfattende koncepter med indikatorer mellem kun to Europiske Rd for kort .
Arbejdet p sektorstrategier med tidsplaner og konkrete foranstaltninger skal viderefres med henblik p De Europiske Rd i Kln og i Helsinki i 1999 .
<P>
Jeg vil ogs gerne lige kort komme ind p de tre sektorer med stikordsagtige bemrkninger .
Til punktet energi : I EU ' s energipolitik udgr miljbeskyttelsen uden tvivl en af de tre principper foruden forsyningssikkerhed og konkurrencedygtighed .
Isr p grund af forpligtelserne i Kyoto-protokollen er en tt sammenkdning af Energirdets opgaver med miljrelevante sprgsml givet .
Foranstaltninger til integration af miljbeskyttelsen i denne sektor af Fllesskabet blev allerede fastsat i forbindelse med det indre marked for energi og p omrdet for energieffektivitet , vedvarende energibrere og energirammeprogrammet .
<P>
Til punktet transport : Ogs her er der p fllesskabsplan konkret i miljrdet allerede truffet foranstaltninger til reduktion af miljbelastningen , f.eks. gennem Auto-Olie-programmet eller den allerede nvnte frivillige aftale med bilindustrien om indfring af 6-liters biler .
I den forbindelse skal Kommissionen have en stor tak for sine aktiviteter .
Den vedvarende eftersprgsel efter transporttjenesteydelser og mobilitet udgr dog fortsat en endnu ulst udfordring .
Alle tekniske fremskridt til reduktion af miljbelastningen bliver desvrre mere end blot kompenseret af en vedvarende vkst i trafikken .
Kommissionen har udarbejdet og fremsat en rkke forslag , der skal bidrage til en lsning af problemet , og Rdet vil tage dette op hurtigt .
<P>
Hvad angr landbruget , er der allerede truffet integrationsforanstaltninger p omrderne landskab , biologisk mangfoldighed , vand , jord og renere luft .
Den forestende reform af den flles landbrugspolitik under Agenda 2000 vil tage andre vsentlige integrationsskridt som f.eks. i forbindelse med den landlige udvikling .
Konkrete resultater afhnger dog ogs i hj grad af programmer og foranstaltninger p nationalt og ogs p regionalt plan .
Energi , transport og landbrug er uden tvivl srligt vigtige integrationssektorer , men naturligvis ikke de eneste relevante politikker .
I henhold til beslutningerne i Cardiff er ogs andre rd berrt .
Ved udviklingen af sektorstrategier br der efter min mening isr tages hensyn til de centrale , miljpolitisk relevante emner for de nste r som klimabeskyttelse , og det samme glder for vores followup p Kyoto samt udvidelsen af Unionen .
<P>
Uden at stte sprgsmlstegn ved enkelte rds ansvar for deres strategi br der dog p lngere sigt ogs vre tale om et tvrgende helhedskoncept for en bredygtig udvikling .
I anledning af det uformelle miljministerrd i Graz i juli 1998 aftalte vi i denne forbindelse at identificere best practice-modeller for integrationen i vores medlemslande .
P grundlag af disse modeller kan beslutningsstrukturerne p fllesskabsplan og i medlemslandene eventuelt kontrolleres .
P langt sigt skal miljet og den bredygtige udvikling bde integreres i strategierne og i vores beslutninger .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , at Europa-Parlamentets aktive og stttende rolle i partnerskab for integration sammen med Rdet og Kommissionen er af srlig betydning for det fortsatte og vellykkede forlb af denne proces .
Beslutningsforslaget indeholder talrige opfordringer til Det Europiske Rd og til Kommissionen .
Kommissr Bjerregaard vil redegre nrmere for , hvilket bidrag Kommissionen vil yde i fremtiden .
Jeg er sikker p , at De er enige med mig i , at processen dermed frst er begyndt , og at sdan et projekt naturligvis kun kan vre vellykket p langt sigt .
Af denne grund er det ndvendigt med et tt samarbejde mellem medlemslandene ud over formandskabet og med et samarbejde mellem institutionerne for , at det kan lykkes .
Indtil r 2000 , nr fortsttelsen af det femte handlingsprogram ogs str p dagsordenen , br vi have en omfattende strategi for integration og bredygtighed p bordet .
<P>
Followupprocessen efter Cardiff br i betydningen kontinuitet og samhrighed i den fremtidige europiske miljpolitik forbindes med udarbejdelsen af et andet miljhandlingsprogram .
Jeg er i den forbindelse fast overbevist om , at det kun er konceptet vedrrende integration af bredygtighed i alle politikker , der p langt sigt er velegnet til at opn substantielle fremskridt i forbindelse med lsningen af flles europiske og globale miljproblemer , til at forbedre vores levevilkr og til at bevare dem for kommende generationer .
Hvad angr andre fremskridt med henblik p integration af miljet p andre omrder , er det efter min mening uundgeligt , at der flges op p processen p hjeste politiske plan for stats- og regeringscheferne .
Succesen fra Cardiff skal fortsttes i Wien !
<P>
En vellykket integration krver dog ogs en langsigtet planlgning .
Tyskland og Finland som kommende formandskaber har allerede udtrykt , at de er parate til at fortstte arbejdet for at bibeholde dynamikken i processen ud over rtusindskiftet .
Vi har brug for en vision for den fremtidige udformning af den europiske miljpolitik .
Konceptet vedrrende integration af milj og bredygtighed i alle sektorer kan og skal vre et bredygtigt grundlag for udviklingen af en sdan vision for det nste rtusind .
Jeg glder mig over , at Rdet , Kommissionen og isr ogs Parlamentet vil tage denne udfordring op i fllesskab .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne takke Parlamentets Miljudvalg for fremsttelsen af dette beslutningsforslag om et af de vigtigste emner i miljpolitikken , nemlig integration af miljhensyn i Fllesskabets andre politikker .
Som vi alle ved , og som det er blevet drftet bde her i Parlamentet og i Rdet adskillige gange , har mange af vores miljproblemer udspring i andre politikker .
Det kan vre transport , det kan vre energi , og det kan vre landbrugssektoren , sdan som hr . Bartenstein allerede har nvnt .
Og vi skal gennemfre ndringer i disse politikker for at forbedre miljet .
Det forholder sig helt p samme mde , nr det drejer sig om at implementere Kyoto-protokollen .
Vi kan kun leve op til vores forpligtelser , nr vi involverer andre sektorer og fr ndringer i deres politikker .
<P>
Amsterdam-traktaten satte som bekendt skub i integrationsprocessen .
Kravet om en bredygtig udvikling har nu en helt central plads i traktaten , idet det er medtaget i en af de frste artikler .
Hermed er integreringen af miljhensyn blevet et centralt instrument til opfyldelse af mlstningen , og der hersker ingen tvivl om prioriteringen af miljhensyn .
Der er tale om en landvinding af betydning og forhbentligt et centralt vendepunkt for udviklingen af Fllesskabets tiltag p miljomrdet .
Jeg vil gentage , hvad Kommissionen konstaterede i meddelelsen til Cardiff-mdet : Integration er blevet en forpligtelse .
Det er ikke lngere blot en mulighed .
Jeg skal vre en af de frste til at indrmme , at mlet ikke bliver let at n .
Vi ved alle , hvor svrt det er at f de ansvarlige for de individuelle sektorer - hvad enten det er i Kommissionen , Rdet eller Parlamentet - til at tage fat p miljsprgsml , det vil sige at varetage miljhensyn samt - mske endnu svrere - at koordinere indsatsen .
Jeg har vret meget glad for Europa-Parlamentets indsats , for jeg ved , hvor svrt det kan vre at overbevise kolleger , der arbejder i andre sektorer , ssom landbrug og transport , om , at de skal tage hensyn til miljet .
<P>
Kommissionens meddelelse til Cardiff-topmdet og den klare positive respons fra topmdet har sat en proces i gang .
Opfordringen til alle sektorer i Rdet om at gennemg egne politikker og formulere fremtidens strategi for en bredygtig udvikling er en vsentlig ny dimension . Srlig fordi den er forbundet med et krav om identifikation af indikatorer , som kan bruges i overvgningsprocessen og i politikudviklingen .
De berrte tjenestegrene i Kommissionen samarbejder allerede med formandskabet om rapporter fra landbrugs- , energi- og transportsektoren til Wien-topmdet , som ogs Martin Bartenstein understregede .
Vi taler om de frste skridt i processen og m i lyset heraf afgre de efterflgende aktiviteter .
Valget af indikatorer og enigheden om mlstninger er vigtige faktorer for bedmmelsen af strategiernes succes .
I lbet af 1999 skal vi opn enighed om indikatorerne p de hjest prioriterede omrder .
Det er et arbejde , der er forbundet med vanskeligheder , fordi vi netop ved hjlp af indikatorer meget prcist kan f information om miljets tilstand , hvis vi forstr at bruge de rigtige indikatorer , og hvis vi bruger dem korrekt .
Samtidig er indikatorerne ogs , hvad man kunne kalde en slags sladderhanke om resultaterne af tidligere politiske valg .
<P>
Kommissionen har ogs selv ptaget sig forpligtelsen til at foretage miljmssige vurderinger af de vsentlige forslag , og De vil f den frste praktiske implementering heraf at se i Kommissionens arbejdsprogram for 1999 .
Vi har i hj grad vret aktive for at f miljsynspunktet integreret . Det ses meget tydeligt med forslaget til Agenda 2000 .
Jeg er overbevist om , at mange af disse forslag har vret banebrydende for integration af milj i andre politikker , f.eks. landbrug og strukturfondene .
Nu bestr s udfordringen i at sikre stadfstelse ved hjlp af endelige beslutninger p fllesskabsniveau , bde her i Parlamentet og i Ministerrdet , og her behver vi nok alle gode krfter for , at det skal lykkes .
<P>
Hr. formand , Kommissionen byder Parlamentets sttte i processen velkommen , idet Parlamentet i sit beslutningsforslag bredt sttter vores initiativer frem til i dag .
Der eksisterer - s vidt jeg kan se - kun en lille meningsforskel , og det drejer sig om Parlamentets nske om et direktiv p dette omrde .
Jeg forstr ikke helt , hvordan man forestiller sig , at det skulle kunne fungere i praksis , og jeg mener egentlig , at vores direktivforslag om strategisk miljvurdering allerede er et bemrkelsesvrdigt skridt fremad mod integreringen af den miljmssige dimension i medlemsstaternes planer og programmer .
Derfor arbejder vi jo ogs rigtig hrdt for at f forslaget vedtaget .
<P>
Jeg vil minde Parlamentet om , at Kommissionens meddelelse om partnerskab for integration ogs henvendte sig til Parlamentet med en anmodning om , at det gennemgr sin egen procedure med henblik p at se , hvordan Parlamentet kan styrke sit bidrag til integrationen .
Jeg er som flge af Parlamentets beslutningsforslag opmrksom p , at Parlamentet er i gang med en sdan undersgelse , og jeg ser frem til at samarbejde med Parlamentet om et hvilket som helst tiltag , som man beslutter at fremstte som svar p denne anmodning .
<SPEAKER ID=81 NAME="Collins, Kenneth">
Fru formand , denne debat er et eksempel p samarbejdet mellem Parlamentet og de vrige institutioner .
Det var klart for os , at det var ndvendigt med en offentlig debat , og det har vist sig muligt at have en sdan takket vre et samarbejde med bde fru Bjerregaard og hr .
Bartenstein . Jeg er meget tilfreds med deres bemrkninger i dag .
<P>
Det fremgr tydeligt af artikel 2 og 3 i Amsterdam-traktaten , at miljkrav indfres i definitionen og gennemfrelsen af alle Fllesskabets politikker og aktiviteter .
Kommissionens meddelelse om integration gennem partnerskab , der ogs nvner denne forpligtelse , er klart et skridt i den rigtige retning set fra vores synspunkt .
I lyset af udvidelsen , de aktuelle forslag om Agenda 2000 , Kommissionens strategi for gennemfrelse af Kyoto-protokollen og Kommissionens meddelelse om Det Europiske Fllesskabs biodiversitetsstrategi er det indlysende , at integration er vigtig , hvis vi skal opn bredygtighed .
<P>
Sknt jeg ikke nsker at tage modet fra nogen , husker jeg Jacques Delors ' udtalelse efter Rio-topmdet for nogle r siden .
Efter den oplevelse sagde Kommissionens formand , Jacques Delors , at topmdet i Rio handlede om , at statsoverhoveder mdte op og holdt taler ligesom de dle og de gode , der gr i kirke om sndagen og holder pgende prdikener om at gre noget for de fattige , og som s p vej ud af kirken lgger mindst muligt i kirkebssen .
Det er ikke tilstrkkeligt at tale om disse ting , uanset hvor rigtige ordene er .
Ordene skal ogs flges op af handling .
Det er ikke nok at sige , at der er brug for at gre noget .
<P>
Den Europiske Union spiller en uhyre vigtig rolle i denne forbindelse .
Ingen af medlemsstaterne kan alene lse problemerne med forurening og naturbevarelse .
Ingen af disse grnseoverskridende problemer kan lses af de enkelte medlemsstater .
Vi br derfor hndtere problemer med beskftigelse , industri , transport , landbrug med videre inden for det indre marked samt inden for rammerne for bredygtighed og integration . Den holistiske fremgangsmde er afgrende vigtig , hvis vi skal skabe gte bredygtighed som beskrevet i den femte miljhandlingsplan , der trods alt blev udarbejdet p baggrund af Brundtland i 1987 samt Rio i 1992 og Agenda 21 .
<P>
Miljpolitik skal tydeligt integreres i alle politiske omrder .
Der er brug for strst mulig deltagelse fra offentligheden , industrien og ikkestatslige organisationer .
Der er brug for et gte partnerskab .
Det betyder , at vi skal se nje p de aktuelle vkststrategier og omorganiseringen af aktuelle forbrugsmnstre .
<P>
Denne beslutning er et skridt i den rigtige retning .
Den vil stte yderligere skub i udviklingen hen imod den bredygtige udvikling , som vi alle nsker .
Desvrre er nogle lande gode til retorik og mindre gode til at handle .
Derfor er punkt 10 med formaningen til Ministerrdet om at overvge medlemsstaternes bestrbelser p at gennemfre meddelelsen og partnerskabet for integration vigtig .
Det er rart at hre hr . Bartensteins synspunkter .
Det er et forfriskende forsg p at gre medlemsstaterne bevidste om integration .
Det er imidlertid ndvendigt med en struktur , der kan sikre , at der ikke kun er tale om gode intentioner fra medlemsstaternes side , hvor ord erstatter konkrete aftaler og handlinger .
Der er behov for handlinger og tidsplaner , og jeg er glad for at hre , at arbejdet med at udvikle indikatorer skrider frem .
Det er der behov for af hensyn til den videre udvikling , og vi skal have en klar formening om , hvornr vi regner med at vre frdige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det er p tide at omstte disse ord til handling .
Der er ingen tvivl om , at Rdet og Kommissionen har Parlamentets fulde sttte , hvis de virkelig sttter integration som strategi .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , jeg mener , at vi alle kan glde os over denne flles forhandling mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Det er meget vigtigt at vise Fllesskabets lovgivende institutioners sande funktion over for borgerne .
Det er de tre institutioner , der ved trepartsforhandlinger fastlgger det endelige resultat .
Og det er ogs vigtigt , at vi beskftiger os med ivrksttelsen af det , som Amsterdam-traktaten , der m forventes snart at blive ratificeret af alle medlemsstaterne , allerede indeholder .
<P>
Miljpolitikken er holdt op med at vre en sektorpolitik og er blevet en flles dimension og et krav til de vrige politikker .
Det er den besked , vi skal give alle sektorer og isr alle myndigheder .
Derfor er aftalen fra Det Europiske Rd i Cardiff s vigtig .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at Rdet har husket sit ansvar for ikke blot at videregive disse krav til de nationale myndigheder , men ogs koordinere de regionale og lokale politikker .
Det er grundlggende , for hvis det ikke skete , ville vi ikke opfylde vores mlstning .
<P>
Og som et af nskerne mener jeg , at det ville vre af stor betydning , hvis Rdet , ligesom Kommissionen har ndret sin interne arbejdsmetode , og Europa-Parlamentet er i gang med at revidere forretningsordenen til den nste valgperiode , ogs lavede om p sine arbejdsmetoder .
Det skal ske p Rdets eget initiativ , men det er selvflgelig ikke nok med mder mellem miljministrene og andre ministre .
Jeg mener , at det skal ndre det interne system .
<P>
Og med henblik p at give de andre myndigheder , nemlig de nationale , regionale og lokale , nogle konkrete retningslinjer mener jeg , at planen i direktivet om miljrevision for virksomheder med stor succes kunne overfres til myndighederne p forskellige niveauer .
<P>
Hvad angr de konkrete politikker , har vi i Parlamentet i revis ventet p at f opfyldt den kendte mlstning om at erstatte lnudgifterne - eller en del af lnudgifterne - med miljafgifter .
Vi har stadig ikke fet et ordentligt svar fra Kommissionen - selvom den i visse tilflde har gjort forsg p det - der kan accepteres af Rdet , og det er en udfordring i fremtiden .
<P>
Det er ogs ndvendigt at stimulere forbrugsvaner , der er i overensstemmelse med en bredygtig udvikling , og her skal der ogs trffes konkrete foranstaltninger .
<P>
Med hensyn til alternativ energi mener jeg ikke , at vores indsats har vret stor nok , selvom vi i Fllesskabets institutioner har beskftiget os med sprgsmlet ved forskellige lejligheder .
<P>
Og endelig , fru formand , mener jeg ogs , vi kan glde os over , at Rdet nsker at fortstte sit arbejde og sine politikker hen over de skiftende , halvrlige formandskaber .
Jeg mener ogs , at vi allesammen er tilfredse med miljkommissrens arbejde , og vi glder os til , at hun bliver rask .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , jeg hilser allerfrst kommissr Bjerregaard velkommen hos os igen .
Det lader til , at hun atter udmrket er i stand til sammen med os at kmpe for miljet .
Velkommen .
<P>
Hvad vi her gr i Den Europiske Union , glder som et eksempel for medlemsstaterne .
Vi er i Unionen , Rdet , Kommissionen og Parlamentet som de frste begyndt at integrere bredygtigheden i andre politiske sektorer .
Derfor m vi gre det godt , for det betyder , at medlemsstaterne kan flge det gode eksempel .
Vi har gennemfrt , at integrationen af bredygtighed i andre sektorer ikke lngere er en mulighed , men en forpligtelse .
Derfor har vi ogs brug for retningslinjer og indikatorer for at kunne kontrollere denne integration .
Fru Bjerregaard talte om , at det vil vre vanskeligt at udvikle disse , men vi afventer , hvad Kommissionens rsprogram for 1999 meddeler derom .
<P>
Det er endnu mere vigtigt at kunne gre tanken om at integrere bredygtighed i andre sektorer operationel , fordi netop Amsterdam-traktaten , som mit land i dag trffer beslutning om at ratificere , fastlgger forpligtelsen til at inddrage miljkrav i alle andre former for EU-politik .
Vi m nu se , hvad vi fr ud af det .
Agenda 2000 , Kyoto-protokollen , biodiversiteten , disse eksempler skal vise , om vi i Den Europiske Union kan integrere bredygtighed i alle sektorer .
<P>
Vi har stillet en rkke krav .
Vi vil i det mindste hver sjette mned have et flles rdsmde med miljministrene , landbrugsministrene , trafikministrene osv .
Vi vil ogs have , at KOFIN og andre ministerrd rdfrer sig med miljministrene , nr de trffer beslutning om regionalpolitikken .
<P>
Til sidst har jeg et sprgsml til Rdets reprsentant .
P det snarlige topmde i Wien vil De igen se p , hvor langt De er kommet med integrationen i det forlbne halvr .
Det resulterer i et dokument , og vi ville i Parlamentet stte stor pris p at kunne disponere over dette rdsdokument og ligeledes at kunne give vores vurdering deraf .
Vil De srge for , at De tilsender Parlamentet det dokument , som De vil drfte eller har drftet i Wien , sledes at vi kan vurdere det ?
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , det glder mig , at De er hos os igen , og at det gr Dem bedre , og jeg er ogs meget glad for , at der nu tages konkret fat p dette emne under det strigske formandskab .
Den bredygtige , miljrigtige udvikling i Unionen er allerede blevet fastlagt som ml for flere r siden .
Vi har endnu ikke net dette ml , fordi der ofte er en stor klft mellem ord og handling , og fordi vi ogs har manglet de ndvendige strategier og mekanismer til at kunne integrere miljpolitikken tilsvarende p de andre omrder og dermed opn en bredygtig udvikling .
<P>
Jeg hilser derfor forslaget om partnerskab for integration velkommen og hber - jeg mener ikke , at hverken formanden for Rdet eller kommissren tnker det , men mske gr andre - at Parlamentet ikke kun bliver delagtiggjort som juniorpartner i dette partnerskab , men bliver ligeberettiget og arbejder sammen med de andre institutioner p en meget ben og klar mde p at integrere miljsprgsmlene bedre p de andre omrder .
<P>
Som eksempel vil jeg gerne anfre den efterflgende proces fra Kyoto her .
Vi har forpligtet os til et klart ml : 8 % reduktion i emissionerne inden for Den Europiske Union .
Vi skal , for at kunne n dette ml , ikke kun beslutte , hvordan byrdefordelingen skal se ud , men vi skal ogs i gang med at kontrollere , om emissionsbegrnsningerne , som medlemslandene har forpligtet sig til , virkelig sker .
Vi br ogs overveje , hvad man skal gre , hvis disse emissionsreduktioner ikke finder sted .
Jeg er , fru kommissr , ikke enig med Dem i , at man ikke behver nogle love hertil .
Jeg mener , at vi vil f brug for juridiske rammer for netop at opfylde Kyoto-mlstningen , for det handler ikke kun om indikatorer og ml , men ogs om foranstaltninger til at opn disse ml eller om sprgsmlet om , hvilke foranstaltninger der skal trffes , hvis mlene ikke kan ns .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , det er nemt at tilslutte sig de krav , som er foreslet bde af Kommissionen , Rdet og Parlamentet for virkelig at gre noget konkret ved at integrere milj i alle politikker .
Det er efter min mening ikke nok , nr vi generelt taler om en varig udvikling .
Vi skal finde den vej , som fremmer forbedringen af miljtilstanden .
<P>
Trafikken er uden tvivl t af de strste problemer , og forebyggelse af emissionerne fra trafikken spiller en central rolle i politikken , som vi forsger at forbedre miljtilstanden med .
Befolkningens forbrugeradfrd kan bedst styres ved at g i deres lommer , og i den henseende er Auto-Olie-programmet et godt eksempel .
Det forsger at fremme brugen af bedre brndstoffer og at gre brugen af brndstoffer af drligere kvalitet dyrere ved hjlp af stok og gulerod , gennem skattedifferentiering .
Anvendelsen af dette system kan ogs udvides til andre omrder .
<P>
Det kommende Agenda 2000-program , som foreligger til behandling bde i Parlamentet og i Rdet , er et konkret bevis p , hvad vi faktisk nsker at opn .
Hvad angr regions- og strukturpolitikken , er Kommissionens forslag godt p det verbale niveau , men de praktiske foranstaltninger forbliver mangelfulde .
Vi skal virkelig helt praktisk tage miljmyndighederne med i alle programaktiviteter p lige fod med andre aktrer .
I landbruget er det ikke nok , at vi konstaterer , at medlemsstaternes opgave er at srge for , at landbrugets miljmlstninger ns .
De skal udgre en aktivitet , som omfatter hele Unionen .
Sttte kan ikke ydes , hvis der ikke lgges tilstrkkelig vgt p miljsprgsmlene .
<P>
Forarbejdet er vigtigt ved udvidelsen , og vi skal virkelig fokusere p det , fordi vi ikke kan have en udgangsituation , hvor de kommende medlemsstater kommer ufuldstndigt med i miljsager og s senere fr brug for lange overgangsperioder .
Vi er klar over , at hvis udvidelsen gennemfres p den mde , svkkes miljtilstanden i det fremtidige Europa .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bartenstein">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige tak for denne korte , men meget vsentlige debat , fordi den foruden lidt kritik og foruden nogle impulser ogs har bragt et stort bifald for det , som er blevet udfrt og vil blive udfrt med hensyn til integrationsarbejdet i de seneste mneder udgende fra det engelske formandskab , nu under det strigske formandskab og derefter sikkert ogs under det tyske og det finske formandskab .
Det er helt klart , at hr . Collins har mere end ret , nr han citerer Delors for at sige , at tiden med sndagstaler m vre forbi !
Vi skal handle og har brug for de rigtige instrumenter til det forml .
Vi har brug for indikatorer , vi har brug for ml , og vi har ogs brug for mekanismerne til at kontrollere disse .
<P>
Men vi har samtidig ogs brug for en flelse af fllesskab .
Isr her - der var tale om et trepartsmde - skal Rdet , Parlamentet og Kommissionen samarbejde for at n mlet .
Det enkelte medlemsland er af konkurrencemssige grunde for det meste ikke i stand til at g frem her .
Kun Europa kan vre et forbillede med hensyn til en bredygtig udvikling , fordi vi ved , at udviklingen siden Rio isr uden for vores kontinent har vret alt andet end bredygtig .
Det er dog ikke tilstrkkeligt , hvis Rdet , Kommissionen og Parlamentet samt de nationale regeringer finder sammen her , men derimod er jeg endnu mere enig med Kenneth Collins - det er naturligvis ndvendigt at have den offentlige sttte , samarbejdet med industrien , alts den private sektor , og isr med ngo ' erne .
At fre miljpolitik uden dem anser vi alle for umuligt .
<P>
Miljpolitik skal i virkeligheden ikke lngere betragtes som sektorpolitik .
Vi har dr brug for partnerskabet fra vores kolleger i regeringerne , hvor vanskeligt det end mtte vre under dagens aktiviteter fra mandag til lrdag .
Uanset hvor vigtige de nye initiativer er , f.eks. de afholdte flles rd p transport- og miljomrdet , er de ikke det eneste saliggrende .
Vi har isr ud over sdanne flles mder ogs brug for en bevidsthed om at leve med milj og en bredygtig udvikling , og det glder ogs uden for miljrdene .
<P>
Det er vigtigt og godt og et godt eksempel for Den Europiske Union , at den frste store foranstaltning til gennemfrelse af Kyoto-protokollen i Europa blev opnet p europisk plan , p fllesskabsplan .
Jeg vil gerne gentage min tak til Kommissionen for de meget gode forhandlinger med den europiske bilindustri : Minus 15 % p vej mod Kyoto-mlstningen , en syvendedel , det er en god begyndelse .
Andre europiske , men ogs nationale foranstaltninger , skal flge efter her .
<P>
Selvflgelig skal Wien vre en ekstra milepl i forbindelse med fortsttelsen af denne proces , og der forventes et vigtigt svar fra vores stats- og regeringschefer p det , som de tre rd - og jeg har principielt vurderet deres arbejde positivt - har fremlagt og vil fremlgge .
Jeg er selvflgelig parat til omgende at videregive resultaterne fra topmdet i Wien til Europa-Parlamentet .
<P>
Der er en stor klft mellem ord og handling , sagde parlamentsmedlem Graenitz , og det er rigtigt .
Men jeg mener , at vi i det mindste har anledning til at hbe , at vi med integrationspolitikken nu har den rigtige strategi til ogs at lade ord flge af handling .
Vi har ikke bare den rigtige strategi , jeg anser den endda for den eneste mulige strategi .
Vi kender ikke nogen anden , vi kender ingen bedre .
Jeg mener , at den afgrende prve vil vre , hvorvidt en bredygtig udvikling nu vil genfindes i postKyoto-strategien , i vores klimabeskyttelsesarbejde og naturligvis ogs p de tre vigtige omrder i Agenda 2000 - jeg tnker p strukturfondene , landbrugets fremtid og udvidelsen af Unionen .
<P>
Vi skal vre ligeberettigede partnere , og fllesskabsniveauet vil spille en vsentlig rolle her .
Vi mdes om nogle dage til den nste klimabeskyttelseskonference i Buenos Aires .
Selvom man ikke skal forvente resultater dr som i Kyoto i betydningen strre fastlagte ml , skal det vre en milepl til at faststte spilleregler , som Den Europiske Union i hj grad er med til at bestemme , spilleregler , der gr det klart , at klimabeskyttelse er en af de vigtigste opgaver p vejen mod en bredygtig udvikling og samtidig en af de store udfordringer .
Jeg siger mange tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=87 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , m jeg allerfrst takke for de venlige bemrkninger til mit helbred .
Jeg synes heldigvis ogs , at det gr fremad .
<P>
Jeg er enig i de mange bemrkninger , der er faldet om , at vi bevger os i en retning , hvor vi skal gre noget , og at der er tale om en vis trthed i forhold til de mange taler og velmenende ord .
Jeg tror , at det var hr . Collins , der direkte pegede p Rio , og derfor er det selvflgelig vigtigt , at vi ogs har fet involveret Rdet og statscheferne direkte i dette projekt .
Jeg er enig med Parlamentet i , at det er godt , at formandskabet og Kommissionen har denne debat med Parlamentet i dag .
<P>
Jeg deler ogs hr . Collins ' opfattelse af , at opgaven ikke kan lses af de enkelte medlemsstater alene .
Det er et fllesskabsprojekt .
P den anden side - som hr . Collins understregede - er det selvflgelig en forudstning , at medlemsstaterne lever op til forpligtelserne , hvis det skal lykkes , og vi har i dag i hvert fald Martin Bartensteins ord for , at formandskabet vil gre sit hertil .
Jeg deler ogs hr . Valverdes opfattelse af , at milj ikke lngere er en sektorpolitik , og jeg er enig i de betragtninger , som de fleste har gjort om resultaterne af Amsterdam-traktaten .
<P>
Det er klart , at de konomiske midler spiller en stor rolle i miljpolitikken , men her i Parlamentet og for den sags skyld ogs i Rdet ved man jo udmrket , hvad det er for nogle vanskeligheder , vi er lbet ind i hver eneste gang , vi har prvet at n nogle fllesskabsresultater p dette omrde .
Vi har jo ikke kunnet fremvise de store succeser p dette omrde , men det skal ikke forhindre os i fortsat at arbejde med det .
Jeg kan bekrfte over for hr . Eisma , at vi arbejder med indikatorer , og , som jeg sagde i mit frste indlg , regner jeg med , at vi i lbet af 1999 vil kunne komme med noget langt mere konkret p dette omrde .
Jeg str ved , hvad jeg sagde i frste omgang , nemlig at det er en vanskelig opgave , men jeg er helt enig med hr . Eisma i , at opgaven br lses .
<P>
Fru Graenitz gjorde en del ud af ansvarliggrelsen af landene , og det hnger vel meget godt sammen med , hvad fru Myller var inde p , nemlig at de lokale myndigheder spiller en meget betydelig rolle i miljpolitikken .
Jeg vil godt igen understrege , at jeg synes , at vi med Agenda 2000 har nogle tiltag med hensyn til integration af miljomrdet , som det bliver meget vigtigt at fastholde , det glder p landbrugsomrdet - fru Myller var inde p det i sine bemrkninger - og det glder i realiteten ogs i forhold til udvidelsesprocessen , hvor vi efter min mening str over for strre problemer , end vi nogen sinde har set , hvad angr gennemfrelse af en fornuftig miljpolitik .
<P>
Jeg hber selvflgelig , at Parlamentet noterede sig formandskabets positive bemrkninger om aftalen med bilindustrien om CO2 -udslippet .
Det var en af de debatter , jeg havde med Parlamentet for ikke s lnge siden , hvor vi ikke var helt enige , men vi synes , at det er et vsentligt aspekt af klimaforhandlingerne , og at der hermed er givet et bidrag til lsning af klimaproblemerne .
Derfor har vi arbejdet meget aktivt for at n et resultat .
<P>
Lad mig slutte med at sige , at der jo ikke er nogen tvivl om , at integrationsvelsen er vanskelig , men den er p den anden side ogs ndvendig , nr vi skal finde lsningen p nutidige og fremtidige miljproblemer .
Det forudstter , at alle sektorer rent faktisk accepterer , at de bde udgr en del af problemet og en del af lsningen .
Kun gennem accept og forstelse fra alle implicerede parter kan vi hbe p en bedre beslutning .
Jeg synes , vi er kommet et stykke i processen , men vi er lige startet , og jeg er glad for det tilsagn , Parlamentet og formandskabet har givet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Jeg takker fru kommissr Bjerregaard og nsker hende god bedring .
<P>
Som afslutning p denne forhandling har jeg modtaget beslutningsforslag B4-0080 / 98 , der er fremsat i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Homopatiske lgemidler
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0378 / 98 ) af Chanterie for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet om anvendelse af direktiv 92 / 73 / EF og 92 / 74 / EF - Homopatiske lgemidler ( KOM ( 97 ) 0362 - C4-0484 / 97 ) .
<SPEAKER ID=90 NAME="Chanterie">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden september 1992 har vi i Den Europiske Union rdet over to direktiver , som betyder en supplering af tilpasningen af de ved lov og administrativt fastsatte bestemmelser om lgemidler og en faststtelse af supplerende bestemmelser med henblik p homopatiske lgemidler , bde bestemt til menneskelig og veterinrmedicinsk brug .
I den forbindelse str fire elementer centralt : for det frste adgangen til homopatiske lgemidler , for det andet disse lgemidlers kvalitet og sikkerhed , for det tredje information af brugerne af homopatiske lgemidler og for det fjerde bestemmelserne om fremstilling af og tilsyn med disse lgemidler .
<P>
P vegne af Udvalget om Milj og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vil jeg her srligt nvne fire punkter i betnkningen . For det frste anerkendelsen .
Artikel 6 , stk .
1 , faststter , at hver medlemsstat skal tage behrigt hensyn til de vrige medlemsstaters registreringer eller godkendelser .
For os er det uklart , hvad det betyder  at tage behrigt hensyn  .
Og hvem vurderer , om den ene medlemsstat  tager behrigt hensyn  til den anden medlemsstat ?
Det er en uklar formulering , og vi nsker at ndre den .
<P>
For det andet den srlige forenklede registreringsprocedure .
Den srlige forenklede registreringsprocedure begrnses til oral indgift eller udvortes brug .
Andre indgiftsmder ssom indsprjtninger , plastre , spraydser , drber , stikpiller og lignende er fortsat udelukket .
Dels mangler der videnskabelige argumenter for at retfrdiggre denne udelukkelse , dels anvender en rkke medlemsstater ogs denne srlige forenklede registreringsprocedure for visse indgiftsmder .
<P>
Dernst begrnser artikel 7 , stk . 1 , den srlige forenklede registreringsprocedure til tilberedninger med en fortyndingsgrad p maksimalt 1 / 10.000 af grundtinkturen eller maksimalt 1 / 100 af den laveste dosis , der eventuelt anvendes inden for traditionel medicin for lgemiddelstoffer , som kun udleveres mod recept .
Heller ikke her er der nogen videnskabelige argumenter for at anvende disse grnser . Og ogs her tillader en rkke medlemsstater tilberedninger , som ikke opfylder disse betingelser .
<P>
Et andet punkt i forbindelse med artikel 7 , stk . 1 , drejer sig om lgemidler til veterinrmedicinsk brug .
Dette begrnses til selskabsdyr eller eksotiske dyr og ikke til dyr , hvis kd eller produkter er bestemt til konsum .
Der findes ingen begrundelse herfor , hverken miljbeskyttelsen , folkesundheden eller forbrugernes interesser .
Derfor foreslr vi , at denne begrnsning til eksotiske dyr eller selskabsdyr udelades .
<P>
Det tredje element er etiketteringen .
Artikel 7 , stk . 2 , gr det forpligtet p etiketten eller i indlgssedlen at angive den videnskabelige benvnelse for den homopatiske stamme og sledes ikke anvende fantasinavne .
Patienter har imidlertid interesse i genkendelige produktbenvnelser og klare produktdefinitioner .
Vi er af den opfattelse , at fantasinavne skal tillades , i srdeleshed for kombinationsprparater , forudsat at der ikke suggereres eller indfres nogen terapeutisk indikation .
<P>
Endvidere plgger artikel 7 , stk . 2 , at det udtrykkeligt skal angives , at det drejer sig om  et homopatisk lgemiddel , hvis terapeutiske indikationer ikke er attesteret  .
Kommissionen konstaterer , at medlemsstaterne har gennemfrt bestemmelsen p temmelig forskellig mde i den nationale lovgivning .
Producenterne anfrer , at en sdan angivelse virker diskriminerende i forhold til andre lgemidler og heller ikke har nogen mening , da den terapeutiske indikation ikke indgr i registreringsproceduren .
<P>
Det foresls Kommissionen at erstatte denne formulering med en anden formulering .
I Udvalget om Sundhedsanliggender foresls angivelsen  anvendelse i overensstemmelse med den kliniske homopatiske lgemiddellre  .
Personligt ville jeg hellere have haft  registreret homopatisk lgemiddel  , men jeg tror , at vi stadig kan forvente yderligere indikationer fra Kommissionen .
<P>
S er der pligten til at advare om , at man skal konsultere en lge .
Jeg tror , at jeg fortolker det store flertal i udvalget , nr jeg siger , at vi er tilhngere af , at en lge skal konsulteres ved brug af et lgemiddel , og at vi faktisk ogs nsker at beholde denne advarselspligt .
Jeg tror , at vi ogs bedre kan formulere denne advarselspligt , og at vi har gjort os bestrbelser herp i denne betnkning .
<P>
Det sidste element vedrrer de srlige bestemmelser .
Artikel 9 , stk . 2 , gr ud fra , at homopatiske lgemidler , som ikke er omfattet af en srlig forenklet registreringsprocedure , vurderes og i givet fald godkendes p grundlag af fire andre direktiver .
I henhold til artiklen er medlemsstaterne imidlertid bemyndiget , men ikke forpligtet , til at indfre eller bibeholde srlige bestemmelser vedrrende farmakologiske , toksikologiske og kliniske afprvninger i overensstemmelse med de principper og den srlige praksis , der glder for homopati i den pgldende medlemsstat .
Visse medlemsstater har gjort det , men de fleste har endnu ikke gjort det eller har forsmt at gre det med konkurrencefordrejninger til flge .
Det forekommer sledes at vre p sin plads , at medlemsstaterne forpligtes til at realisere disse srlige bestemmelser , sledes at vi ogs der kan n frem til en fri udveksling af homopatiske lgemidler , for det drejer sig om ca. halvdelen af de homopatiske lgemidler .
<P>
Fru formand , hermed slutter jeg .
Dette er forslag , som blev fremsat i vores udvalg til ndring af det eksisterende direktiv .
Vi er meget interesserede i Kommissionens reaktion .
<SPEAKER ID=91 NAME="Hallam">
Fru formand , jeg vil gerne forklare noget om homopatiske lgemidler , som man mske ikke har en prcis forstelse for i andre europiske kulturer .
Der er meget forskellige opfattelser af homopatiske lgemidler og brugen af disse .
I Det Forenede Kongerige og Irland opfattes homopatiske lgemidler f.eks. som hrende til den ydre medicinske periferi .
Det er en af grundene til , at det vil vre forkert af os at indfre bindende aftaler og bestemmelser for alle medlemsstater .
Medlemsstaterne bevger sig med forskellige hastigheder .
<P>
Det understreges af Landbrugsudvalgets interesse i nogle af ingredienserne i de homopatiske lgemidler .
Her er der tale om tinkturer ssom arsenik , som vi bliver bedt om at pfre dyr i fdekden .
Der er benbart intet videnskabeligt bevis for , at disse tinkturer virker , og der findes kun f videnskabelige beviser for , at de er risikofri .
Vi vil gerne understrege , at alle grundtinkturer br underkastes strenge videnskabelige afprvninger for at fastsl , hvilke oplsningsgrader der er forenelige med sikkerheden i fdekden .
Vi er ogs bekymrede over brugen af fantasinavne .
De m ikke skabe forestillinger om terapeutiske virkninger , der ikke kan bevises efter strenge videnskabelige afprvninger .
Vi br ogs sikre os , at alle homopatiske lgemidler kun udleveres af kvalificerede lger .
<P>
Endelig - og det er vigtigt , at vi lser dette problem - er det ikke rimeligt , at afprvning og tilsyn foretages af folk fra den homopatiske industri .
Homopatiske lgemidler skal kunne tle strenge videnskabelige afprvninger fra andre dele af det videnskabelige samfund .
<SPEAKER ID=92 NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil takke ordfrer Chanterie for , at han har sat sig virkelig grundigt ind i sagen og ogs taget hensyn til udvalgenes holdninger .
Budgetudvalget har drftet sagen med hensyn til gennemfrelsen af det indre marked .
Medlemsstaterne har faktisk ikke efterlevet direktiverne fra 1992 , hvor det besluttedes , at medlemsstaterne skal harmonisere kravene til homopatiske lgemidlers adgang til markedet . Sledes kan man sige , at her drejer det sig om et problem , som skyldes mangel p fri bevgelighed .
<P>
Budgetudvalget har ogs lagt mrke til , at producenterne af de homopatiske lgemidler normalt er sm eller mellemstore virksomheder , som generes meget af mangfoldigheden i denne lovgivning og godkendelsesmetoderne i forskellige lande .
Budgetudvalget synes , at der br etableres en gensidig anerkendelse af disse prparater , sledes at sikkerhedskriterierne for anerkendelsen defineres p EU-niveau , og at den frste medlemsstat , prparatet registreres i , vurderer og dokumenterer , hvor godt de flles definerede kriterier er opfyldt .
Vi kan indfre en skaldt god fremstillingspraksis ( GMP ) og en god laboratoriepraksis ( GLP ) .
P den mde kan vi sikre , at der ikke opstr sikkerhedsrisici .
Budgetudvalget har ogs den holdning , at fantasinavne p homopatiske lgemidler er acceptable .
<P>
Hvad traditionen angr , er landene sikkert meget forskellige .
Men i de lande , hvor homopati kendes bedst , er det blevet konstateret , at disse lgemidler ikke medfrer bivirkninger .
De er billige , og selvom deres virkningsmekanismer ikke helt kan konstateres ved hjlp af de traditionelle metoder , virker de alligevel .
<SPEAKER ID=93 NAME="Breyer">
Fru formand , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi er naturligvis ogs berrt af sprgsmlet om homopatiske lgemidler , og meget af det , som ligger os p sinde , er allerede blevet taget op af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Frst vil jeg ogs gerne sige hjertelig tak til hr . Chanterie , der har taget de fleste af udvalgets krav op , egentlig alle .
P samme mde som konomiudvalget har vi ogs krvet et system af gensidig anerkendelse . Fru Hautala har allerede sagt det .
Det anser jeg for at vre helt vsentligt for virkelig at kunne sttte homopatiske lgemidler , naturligvis hvad angr god fremstillingspraksis p laboratorierne og mulighed for fantasinavne .
<P>
Som forskningsudvalg ligger det os naturligvis ganske srligt p sinde , at Kommissionen ogs aflgger beretning om studier og undersgelser med henblik p forskningen i homopatiske og andre ikkekonventionelle behandlingsformers effektivitet inden for rammerne af Fllesskabets forsknings- og udviklingsprogram for biomedicin .
Under dette femte forskningsrammeprogram br forskningsaktiviteter inden for ikkekonventionel medicin fremmes med udgangspunkt i de krav , der stilles i rapporten , isr under hensyntagen til individuelle og holistiske fremgangsmder samt ikkekonventionelle medicinske discipliners forebyggende rolle og srlige trk .
Hertil hrer naturligvis programmer vedrrende grundforskning i homopati , der skal gennemfres af biomedicinske institutter , isr med henblik p at klarlgge de homopatiske potenseringer og godtgre effektiviteten af homopatiske midler med et hjt potenseringsniveau , samt programmer til fremme af den internationale udveksling af erfaringer mellem eksperter i homopati .
<P>
For os var det et ganske srligt anliggende , for man br ogs tnke p , at eftersprgselen efter homopatiske lgemidler er steget i de senere r i de fleste europiske lande , og iflge Kommissionens oplysninger ligger deres andel af den europiske farmaceutiske industris bruttoomstning allerede p over 1 % , i mange lande endda p over 5 % , og jeg mener , at vi ogs skal tage hjde for dette p forskningsomrdet .
Derfor var det ogs Forskningsudvalgets anliggende , som jeg er hr . Chanterie taknemmelig for at have taget op , at intensivere forskningen p dette omrde .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Homopatiske lgemidler , antroposofisk medicin - mange af Dem , kre kolleger , og sikkert ogs af det publikum , der lytter til os , bruger ikke homopatiske lgemidler .
Mange er skeptiske med hensyn til deres effektivitet , eller ogs tror de ikke p den antroposofiske medicins videnskabelighed .
29 % af de europiske borgere har dog anvendt homopatiske lgemidler mindst n gang , og mange europiske borgere har tiltro til de behandlinger , som vi kalder alternative , supplerende eller utraditionelle .
Salget af homopatiske produkter er stigende ; det nr i gennemsnit op p 1 % af medicinsalget , og tallene er meget hjere i nogle lande .
Det er sledes rimeligt og ogs ndvendigt , at vi igen beskftiger os med dette emne med udgangspunkt i den njagtige rapport , som Kommissionen har forelagt for Parlamentet om gennemfrelsen af direktiverne fra 1992 .
<P>
Hr .
Chanterie mindede om , at Den Europiske Union med vedtagelsen af disse direktiver sikrede alle borgerne adgang til de lgemidler , de mtte nske , s man undgik en forskelsbehandling af de europiske borgere alt efter det land , de lever i - nogle lande er mere bne , nogle er tolerante , og nogle er sgar modstandere - og s man sikrede disse lgemidlers kvalitet og uskadelighed og gav brugerne nogle klare og prcise informationer og anvisninger .
Disse to mlstninger - alle europiske borgeres adgang til frit at kunne vlge lgemidler samt bekrftelsen af de ndvendige garantier med hensyn til disse produkters sikkerhed og deres korrekte brug - har vret ledetrd for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som jeg har den re at tale p vegne af under forhandlingen og afstemningen om den betnkning , vores kollega Chanterie med stor kompetence har fremlagt i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Der var f , men alvorlige sprgsml , der skulle tages op .
Hvordan kan man gre det billigere og mindre kompliceret bureaukratisk set at registrere et lgemiddel , som allerede er registreret i et andet land ?
Skal man for at forenkle lovgivningen ndre den fortyndingstrskel , der er angivet i de gldende direktiver , og de anfrte anvendelsesmder ?
Skal der i brugsanvisningen vre en pmindelse om , at det er ndvendigt at kontakte en lge under anvendelsen af produktet ?
Eller skal det i stedet anfres , at lgen kun skal kontaktes , sfremt symptomerne varer ved , efter at behandlingen har stet p i nogle dage ?
Eller skal lgen kontaktes , fr selve behandlingen pbegyndes ?
Skal der p etiketten blive ved med at st  homopatisk lgemiddel  uden nogen godkendte behandlingsanvisninger ?
Eller er det tilstrkkeligt med udtrykket  godkendt homopatisk lgemiddel  ?
<P>
Det forslag til beslutning , der er blevet vedtaget , giver et fornuftigt svar p disse sprgsml .
Overvejelserne skal genoptages , nr og hvis Kommissionen forelgger direktivforslaget for os , da dette br give et konkret svar p de sprgsml , der opstr som flge af undersgelsen af de gldende direktivers gennemfrelse .
<SPEAKER ID=95 NAME="Zimmermann">
Fru formand , kre kolleger , med den foreliggende betnkning hilser Europa-Parlamentet Kommissionens rapport om anvendelse af direktiv 92 / 73 og 92 / 74 velkommen .
P grundlag af disse direktiver blev homopatiske lgemidler for frste gang anerkendt som lgemidler , dog manglede disse retsakter at blive gennemfrt effektivt .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder opfordrer i den foreliggende udtalelse Kommissionen til at gre brug af sin initiativret til at anvende Kommissionens saglige kompetence inden for homopati .
<P>
Jeg vil nvne fem punkter , som Kommissionen br vre opmrksom p , sledes at de to direktiver kan anvendes med strre virkning .
For det frste : Det er nskeligt at opn en generel anerkendelse af homopatiske lgemidler , der allerede er godkendt i en anden stat .
Til dette forml skal der formuleres en klar og bindende ny udgave af direktivet .
Kun p denne mde kan statslig vilkrlighed i forbindelse med anerkendelse af homopatiske lgemidler udelukkes .
<P>
For det andet : Der skal opstilles srlige regler og forsg for p den ene side at sikre den frie adgang til markedet og p den anden side at tage hensyn til forbrugerbeskyttelsen .
For det tredje : For at fremme proceduren med hensyn til at anerkende homopatiske lgemidler br der udarbejdes forenklede registreringsprocedurer .
Heller ikke i denne forbindelse m forbrugerbeskyttelsen ignoreres .
For det fjerde : En udvidet anvendelse af homopatiske lgemidler i henhold til den forenklede registreringsprocedure br ogs gres mulig for brugsdyr .
Ved varetagelsen af forbrugerbeskyttelsesinteresser er det nemlig ikke til at forst , hvorfor brugsdyr skulle vre udelukket fra helbredelse ved hjlp af disse lgemidler .
<P>
For det femte : Der skal opns en ligebehandling af homopatiske og allopatiske lgemidler med hensyn til anvendelsen af fantasinavne p etiketter og indlgssedler .
Under hensyntagen til disse punkter kan vi g ud fra , at Kommissionen vil levere et diskussionsegnet forslag til os .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , der ligger en vigtig symbolik i , at to parlamentsbetnkninger inden for et r har behandlet den ikkekonventionelle medicin , og at fem af Parlamentets udvalg nu med Chanterie-betnkningen om homopatisk medicin er blevet bedt om at udtale sig om sagen .
Det bekrfter , at de europiske institutioner er bevidste om deres rolle for en bedre folkesundhed og sger at udvirke dette p basis af , hvad borgerne rent faktisk allerede gr , nr de i stadig stigende omfang tyr til disse former for supplerende medicin .
<P>
Strudsepolitikkens tid er ved at vre forbi i Unionen , svel p grund af pres fra Europa-Parlamentet som fra borgerne og deres organisationer .
Europa-Parlamentet har ofte vret pioner med kontroversielle og politisk flsomme emner , bde nr det f.eks. har drejet sig om gre kultur og uddannelse til Unionens opgaver , og nr det har vret for at diskutere sprgsml som genteknologi , ligestilling eller seksuel orientering .
Med anerkendelsen af den ikkekonventionelle medicins status gr EuropaParlamentet igen i spidsen .
Det er vigtigt , at en social adfrd , der omfatter omkring en fjerdedel af Unionens befolkning , som tilfldet er med brugen af homopatiske lgemidler , vinder genlyd i de europiske institutioner , sledes at den kan udvikle sig uden fare for brugerne og under rimelige betingelser for svel fagfolk som producenter .
Det er ligeledes vigtigt , at Unionens imdekommenhed vinder genlyd i medlemsstaterne , sledes at de kan handle med den hurtighed , som sund fornuft tilsiger med henblik p gensidig anerkendelse og flles registreringsprocedure for lgemidler og med henblik p at f gennemfrt undersgelser , der kan give et grundlag for den homopatiske praksis .
<SPEAKER ID=97 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil godt takke ordfreren for hans betnkning .
Det er jo et omrde , der pkalder sig meget stor almen opmrksomhed .
De fleste mennesker har en holdning til omrdet , og der fres mange lidenskabelige diskussioner .
Man kan sige , heldigvis har det indtil videre kun vret lidenskab p det mundtlige plan .
Disse holdninger afspejler sig s ogs i den mde , de forskellige lande har tacklet problemerne p , og som vi selvflgelig m tage hensyn til , nr vi skal kigge p , hvad vi videre skal gre i EU-sammenhng .
Jeg skal ikke komme ind p alle de betragtninger , som ordfreren har fremfrt , men bare helt overordnet give Den Liberale Gruppes holdning som retningslinje for Kommissionens og Rdets videre arbejde , for det er jo dybest set det , det drejer sig om .
<P>
For det frste vil det vre nskeligt med strre gensidig anerkendelse i praksis , men det vil s vre ndvendigt og en absolut forudstning for en sdan strre gensidig anerkendelse , at man kender de enkelte landes registreringsform .
Vi m jo konstatere , at det gr vi ikke i dag .
Der m alts vre tale om en veldokumenteret registrering p et s vidt muligt videnskabeligt grundlag .
Det , jeg har sagt , indebrer s for det andet , at vi m have krav om , at de enkelte lande offentliggr deres lister over de homopatiske lgemidler og dermed ogs oplyser , hvordan de er godkendt , f.eks. om de er godkendt i overensstemmelse med artikel 7 og 8 , for i s tilflde er vi kommet et godt stykke af vejen .
En forenklet registreringsprocedure br efter vores opfattelse ikke anvendes , hverken for lgemidler til human brug eller for lgemidler til veterinrmedicinsk brug , der kan komme i forbindelse med fdekden .
I stedet for synes jeg , man burde overveje en positivliste over uskadelige stoffer og fortyndingsstoffer .
Og for det sidste : Det er for vores vedkommende o.k. med fantasinavne , og der br ikke stilles krav om , at man skal sge en lge .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , vi diskuterer i dag betnkningen af Chanterie om homopatiske lgemidler .
<P>
Som lge vil jeg sige , at hvis de homopatiske lgemidler skal betragtes som anvendelige og effektive , m de opfylde visse betingelser angende fremstillingen af produkterne , deres godkendelse og deres anvendelse .
Ellers vil homopatien kun blive betragtet som et fantasiforetagende , der bruges af svindlere , hvilket ville vre meget skadeligt for dette fag , som forsvares af de farmaceuter og lger , der interesserer sig for det .
<P>
Flgende betingelser skal opfyldes : Homopatien skal tage klar afstand fra antroposofien , som visse har den frkhed at kalde antroposofisk lgevidenskab , ved endda at tilfje adjektivet  homopatisk  , for det drejer sig i bund og grund ikke om andet - med al respekt for hr .
Chanterie - om fantasipraksiser , der gerne vil sttte sig til et homopatisk grundlag .
Denne sammenblanding er p lumsk vis blevet indfrt af ordfreren , og den m entydigt hre op .
<P>
For det andet m godkendelsen heller ikke forpligte samtlige medlemsstater til at acceptere et lgemiddel , som er blevet accepteret af n medlemsstat , hvis anvendelsen heraf kan vre farlig og bringe patienterne i fare .
<P>
Vurderingen br derimod foretages i hver medlemsstat efter kriterier , der giver alle kvalitetsgarantier og garantier for uskadelighed med henblik p , og jeg gentager dette , beskyttelsen af de syge .
<P>
For det fjerde forekommer det ligeledes farligt at overlade godkendelsen af disse lgemidler til en fllesskabsinstans af  eksperter  , hvis videnskabelige kompetence ikke er sikret i den betnkning , som er blevet forelagt for os .
<P>
For det femte skal benvnelserne vre prcise .
Vi accepterer ikke fantasibenvnelser , og efter vores mening er den pviste terapeutiske indikation ganske velegnet .
<P>
Endelig er det vigtigt , at recepten p homopatiske lgemidler ikke bliver skrevet af hvilken som helst skaldt kvalificeret person - og hvem er vedkommende egentlig kvalificeret af ?
- men af en lge , mange lger er ogs homopater .
<P>
Det er indholdet i mit ndringsforslag , som i modstning til den fremsatte betnkning rder brugerne til kun at kontakte en lge , hvis symptomerne er vedvarende .
Jeg gr det klart , at patienten skal kontakte en lge for brugen af dette lgemiddel for at undg , at en sygdom , f.eks. cancer , bliver overset af en receptudsteder , der ikke er lge , og for at undg , at man frst kontakter lgen , efter canceren har bredt sig .
<P>
Man skal undg at bringe de patienter , der kontakter lger p denne mde , i fare .
Samfundet har med store udgifter uddannet fagfolk , og man skal derfor tage sig i agt for farlige amatrer .
Ville De stole p en piIot , der er uddannet af en hvilken som helst anerkendt forening og af ham selv ?
<P>
Til sidst vil jeg sige , at hvis disse betingelser ikke er klart udtrykt i betnkningen , vil vores gruppe stemme mod forslaget .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , de homopatiske lgemidler har stadig ikke et frit marked inden for Unionen til trods for , at direktiverne allerede eksisterer , og at der blev skabt lovmssige rammer i 1992 . Hr .
Chanteries betnkning opfordrer derfor med rette til en revision af disse direktiver p grundlag af en grundig evaluering af situationen .
<P>
Gennemfrelsen af direktivet er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat , og Kommissionen ans det selv for ndvendigt at forelgge dette for Domstolen , da direktiverne kun delvist er transformeret til national ret i Belgien , Frankrig , Portugal og Det Forenede Kongerige .
Det er ogs let at forst .
I visse lande , herunder Belgien , fres der stadig heftige diskussioner om vrdien af homopatiske lgemidler og om deres anerkendelse blandt tilhngere og modstandere .
P den anden side er formuleringen i direktiverne juridisk set s vag , at man m komme til forskellige fortolkninger , og de facto er de ogs for uforpligtende til at udelukke konkurrenceforstyrrelser .
<P>
Betnkningen opfordrer derfor med rette til en ny tekst , som udelukker fortolkningsproblemer , og som har en bindende karakter .
Det har ikke blot fabrikanterne interesse i , men ogs lgerne og forbrugerne .
Angivelsen af diskriminerende udtalelser p etiketten m undgs , og p den anden side skal der ikke blot ved homopatiske lgemidler , men ogs ved de traditionelle lgemidler , henvises til en lge ved langvarige symptomer .
<P>
Vi sttter hensigterne i betnkningen og ogs de konkrete henstillinger vedrrende proceduren for registrering og et effektivt system for koordinering og harmonisering .
Men ved punkt 7 i henstillingerne , hr. ordfrer , stter vi dog et sprgsmlstegn , nemlig ved medlemsstaternes forpligtelse til at anerkende godkendelser eller registreringer foretaget af andre medlemsstater , indtil der er indfrt et koordineringssystem .
Vi er dog enige i , at der arbejdes p fastlggelse af betingelser , p hvilke nationale godkendelser skal anerkendes af andre medlemsstater .
Men det forekommer os ikke srlig logisk i afventning af harmonisering og koordinering allerede nu at forpligte medlemsstaterne til gensidig anerkendelse , for noget sdant kunne faktisk fremme misbrug og slvhed .
Det kan naturligvis fortolkes som et pressionsmiddel , men det kan give anledning til misbrug , og det har forbrugerne ikke nogen som helst interesse i .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , af Kommissionens rapport fremgr ndvendigheden af et beslutningsforslag om ndringen af de pgldende direktiver .
Der er nemlig en rkke medlemsstater , som ikke tager behrigt hensyn til godkendelser eller registreringer , men handler efter eget forgodtbefindende .
At handle efter eget forgodtbefindende betyder i praksis , at man ikke tager hensyn til dem .
Dette medfrer et betydeligt spild af tid og penge .
Bedmmelsen af homopatiske lgemidlers virkning og skadelige virkninger foretages srskilt i hver medlemsstat .
ndring af de pgldende direktiver kan derfor anbefales .
<P>
Jeg har forstelse for den tven , som er med at behandle homopatiske lgemidler p samme mde som de konventionelle .
Det kan man heller ikke , for der ligger forskellige opfattelser med hensyn til mennesket , sygdom og helbredelse til grund herfor .
Inden for homopatien betragter man mennesket som en helhed . Jeg synes egentlig , at det er en god holdning .
Nu hvor det er videnskabeligt bevist , at der i homopatiske lgemidler er visse strukturer tilbage , har beskyldningen om , at homopatiske lgemidler kun har en psykologisk virkning , mistet en stor del af sit grundlag .
Jeg opfordrer derfor alligevel til en mere ensartet status for homopatien og den konventionelle medicin .
<P>
Det frste skridt , som vi nu m tage , er derfor udvidelsen af den forenklede registreringsprocedure .
Det er vigtigt , at medlemsstater har mulighed for selv at bestemme , hvornr et homopatisk lgemiddel kan omfattes af denne procedure .
Det m ikke vre sdan , at al mulig urealistisk frygt og strke lobbyer for konventionel medicin begrnser den frie rdighed over homopatiske lgemidler .
<P>
Desuden tror jeg , at det er godt at undersge , om vi kan n frem til et system med gensidig anerkendelse .
Det drejer sig her for mig frst og fremmest om den udgiftsbesparende fordel herved .
Der m dog formuleres klare kriterier , p grundlag af hvilke denne anerkendelse br finde sted .
Dette vil vre til gavn for gennemfrelsen af de pgldende direktiver . Jeg giver hr .
Chanterie en kompliment for denne betnkning .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg m rligt talt tilst , at jeg har visse vanskeligheder ved at tage klart stilling til et emne , som stadig er meget uklart og svrt at forst .
Nr man taler om sundhed , er det dog ogs korrekt , at man skal afholde sig fra at have uforsonlige holdninger , for forskningen har ofte tilbagevist nogle resultater , som man troede var sikre .
P den anden side m man ikke undlade at gre opmrksom p , at der i de farmakologiske og medicinske lrebger i Det Europiske Fllesskab - men ogs i resten af verden - i mange r har stet en grundstning , nemlig at man ved behandlingen af patienten skal anvende den strst mulige dosis i mindst mulig tid .
Denne grundstning bliver fordrejet og svigtet af homopatien , som gr ind for en meget lav , ja uendeligt lille dosis i en lang periode .
<P>
Det er sandt , at disse grundstninger flytter sig , sdan som det er tilfldet med hele videnskaben , men det er lige s klart , at videnskaben skylder ikke bare parlamentarikerne , men navnlig forbrugerne , et svar , og dette svar skal forene disse to forhold .
Videnskaben skal isr opklare det sprgsml vedrrende immunsystemet , der opstr under behandlingen som flge af et eventuelt traditionelt eller homopatisk valg .
Nogle hvder , at den lave dosis over lang tid holder immunsystemet beskftiget , og at det i s fald ikke kan tage sig af andet , hvilket medfrer en alvorlig helbredsrisiko .
Andre videnskabsmnd stter sprgsmlstegn ved denne pstand , idet de siger , at den uendeligt lille dosis ikke pvirker immunsystemet .
Da vi ikke er videnskabelige forskere , som er i stand til at opklare disse begreber , er det klart , at vi m forlange et klart svar fra forskerne , ligesom visse anmodninger fra professor Cabrol skal efterkommes , s homopatien kan anerkendes som lgevidenskab i enhver henseende .
<P>
Jeg vil tillade mig at fremstte nogle bemrkninger til den rent faktisk gode betnkning , som hr . Chanterie har udarbejdet , selvom jeg ligesom professor Cabrol m sige , at jeg stiller mig tvivlende over for visse passager .
Min frste bemrkning er , at bestemmelserne for tilladelse og registrering af lgemidler er forskellige i de forskellige medlemsstater .
Det er klart , at vi anser en harmonisering for at vre ndvendig , men den m ikke give sig udslag i , at man snker det nuvrende niveau for sikkerheden og beskyttelsen af sundheden .
Min anden bemrkning er , at kapitel IV og V i direktiv nr . 75 om principper og retningslinjer for god produktions- og laboratoriepraksis ogs br glde i deres fuldstndige form for alle homopatiske lgemidler .
Min tredje bemrkning er , at medlemsstaterne br fre en liste over de homopatiske midler eller ogs forbyde dem .
Min fjerde bemrkning er , at indtil det bliver videnskabeligt bevist , at homopatiske veterinrlgemidler ikke indebrer nogen risiko for menneskers sundhed , br den forenklede registreringsprocedure efter vores mening ikke anvendes , navnlig med hensyn til tinktur , som br underkastes nogle strenge videnskabelige prver med henblik p at fastsl de fortyndingsgrader , der garanterer fdekdens sikkerhed og beskyttelsen mod smittede prparater .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger , mit job som apoteker medfrer , at jeg meget ofte kommer i berring med emnet homopati .
Som De ved , vokser den overordentligt positive resonans hos patienterne , alts forbrugerne af disse lgemidler , i Europa kontinuerligt .
Vi er her i Parlamentet blevet opfordret til at flge og sttte denne udvikling gennem forberedelsen af en adkvat lovgivning .
Vores kollega Chanterie har allerede nvnt de vigtigste punkter i sin betnkning , og det takker jeg ham hjerteligt for .
For mig er det vigtigt at opn en gensidig anerkendelse af registreringer og godkendelser i medlemslandene i Den Europiske Union og at udvide anvendelsesformerne til parenteral dispensering med bevarelse af allerede gldende strenge afprvningsbetingelser vedrrende kvalitet og sikkerhed for forbrugeren .
<P>
Der findes videnskabelige studier og erfaringer erhvervet igennem rtier vedrrende uskadeligheden .
Her er jeg s allerede ved det nste vigtige punkt for mig , der ogs spillede en central rolle i vores udtalelse i Forskningsudvalget , nemlig forskningen .
Det gr dog ikke an , at argumentet , som vi netop lige har hrt , med hensyn til det manglende videnskabelige grundlag nvnes igen og igen , hvis vi samtidig de facto udelukker homopatien fra EU-stttede projekter .
Der findes allerede betydelige videnskabelige rapporter p dette omrde , og vi br fortsat udvikle og sttte disse tiltag .
Vi skal vre opmrksomme p , at homopatien fremover spiller en ligeberettiget rolle i det femte forskningsrammeprogram .
<P>
Lad mig afslutningsvis sl fast , at mine talrige samtaler med kolleger fra det veterinrmedicinske omrde har gjort det tydeligt , at det er uundgeligt med hensyn til biologisk landbrug , at homopatiske lgemidler til brugsdyr ikke lngere undtages fra den forenklede registreringsprocedure .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , homopatiske lgemidler har vret officielt anerkendt i visse medlemsstater i mange r , men kun tolereret i andre .
Sledes opstillede Kommissionen med direktiv 92 / 73 og 92 / 74 en retlig ramme , som gav patienter adgang til frit at vlge produkter . Samtidig blev der opstillet forholdsregler for at sikre produkternes kvalitet og sikkerhed .
<P>
Der har imidlertid vret problemer med at gennemfre disse direktiver i visse medlemsstater , og vi glder os derfor over Kommissionens aktuelle fremgangsmde .
Jeg glder mig ogs over denne betnkning af Chanterie .
Det er meget vigtigt , at vi tager dette emne op p grund af den stigende interesse for homopatiske lgemidler i srdeleshed og alternativ medicin i almindelighed .
I henhold til bestemmelserne for det indre marked har de europiske borgere ret til fri adgang til disse svel som til alle andre lgemidler i de enkelte medlemsstater , for s vidt som sikkerheden og effektiviteten er i orden .
<P>
I den henseende ville det vre meget nyttigt , hvis vi fulgte op p sprgsml vedrrende forskning under det femte rammeprogram , og Gruppen De Grnne har fremsat ndringsforslag herom under det femte rammeprogram og i budgettet .
Jeg hber derfor , at Kommissionen er opmrksom p , at der findes instrumenter til afprvning samt til kontrol med harmoniseringen af de terapeutiske indikationer af homopatiske lgemidler .
Set i lyset af de srlige problemer vedrrende afprvning af homopati sammenlignet med al opatisk medicin br der tages hjde for de srlige krav til homopati i afprvningen samt til den benyttede ekspertviden fra homopater .
Instrumenterne findes .
<P>
Jeg har fremsat visse ndringsforslag .
I Det Forenede Kongerige og Irland er de registrerede praktiserende lger ikke blot almindelige lger , og det er vores pligt at prcisere i betnkningen , at hvor en lge skal konsulteres i sprgsml om etiketteringskrav , er der tale om en homopatisk lge eller en registreret lge med speciale i homopati .
Det er gldende lov i min medlemsstat og i Det Forenede Kongerige , og vi nsker at fortstte denne praksis .
Derfor nsker jeg at anbefale mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bangemann">
Hr. formand , Kommissionen takker for den store interesse , som vores rapport har vakt , isr for ordfrerens bestrbelser .
Ved denne noget usdvanlige procedure , som vi har valgt , nemlig i stedet for at foresl en revision af de to gldende direktiver at stte en bred debat i gang frst og fremmest ved hjlp af en rapport , har vi haft til hensigt at f klarlagt Parlamentets og Rdets standpunkter .
Parlamentet har i dag og ved hjlp af betnkningen og diskussionen tydeligt vist sit standpunkt .
Det takker vi for , og vi vil sikkert ogs f lignende overvejelser at hre fra Rdet om kort tid .
<P>
Jeg vil her i begyndelsen af mit svar anfre en generel betragtning .
Vi har i denne diskussion ikke haft til hensigt at genbne den principielle debat , nemlig om , hvorvidt homopatiske lgemidler skal anerkendes som lgemidler og i givet fald p hvilke betingelser .
Eller vedrrer denne anerkendelse kun allopatiske lgemidler ?
Den brede anvendelse af homopatiske lgemidler taler dog for , at vi beskftiger os dermed .
Man kan ikke bare g ud fra , at det kun er et sideaspekt eller et eller andet , der er en smule esoterisk og hrer til sekter , men at det er en del af patienters generelle anvendelse af lgemidler .
Det kan man ikke komme uden om .
Det er en kendsgerning !
<P>
Men Kommissionen er ogs af den opfattelse , at begrebet videnskab , som er blevet brugt forskelligt i denne diskussion , er en smule apodiktisk , for den klassiske videnskab , der forsker i , tilvejebringer og bedmmer ikkehomopatiske lgemidler , faststter jo sine egne betingelser .
Til begrebet videnskab hrer , at det , som anerkendes som videnskabeligt , frst klarlgges ved hjlp af en definition .
Gennem de metoder og procedurer , som man anvender , fr man en dom over , hvorvidt noget er videnskabeligt eller ej .
Men det er en meget snver definition .
Fru Heinisch har fuldkommen ret . Man kan naturligvis ogs formulere begrebet videnskab meget bredere , og s fokuseres der ogs p andre fnomener , som ikke passer ind i disse klassiske og ortodokse videnskabsdefinitioner .
Det forekommer os , at hovedproblemet i denne principielle debat er , at der netop er lger , forskere , apotekere , som vil anvende denne snvre definition af videnskab og derfor siger , at fordi det er sdan , og fordi homopatiske lgemidler ikke falder ind under denne definition , mener vi ikke , at man skal beskftige sig med det .
<P>
Det er efter vores mening forkert , hvilket vi i vrigt ogs har gjort klart fra starten af , for af de tre kendetegn for lgemidler - sikkerhed , effektivitet og kvalitet - har vi ikke gjort kendetegnet effektivitet for homopatiske lgemidler til en betingelse .
Det vil nu ikke sige - denne logiske slutning kunne man fejlagtigt drage heraf - at et homopatisk lgemiddel ikke er effektivt , men det vil blot sige , at det ikke bliver gjort til en betingelse for , at det anerkendes som lgemiddel .
At det er effektivt , og at mange mennesker kan forvente og ogs opn gode resultater , ikke af de direkte kemisk dokumenterbare virkninger , men mere af de psykologiske - det er ogs defineret for snvert - af de samlede virkninger af et sdan medikament , det er jo almindeligt kendt .
Det omfatter meget .
Jeg mener , at behagelige debatter i Europa-Parlamentet med sde kvindelige parlamentsmedlemmer hrer f.eks. til de homopatiske doser , som kommissrer fra tid til anden absolut nsker sig .
<P>
Nu ved vi ogs , at den nuvrende tilstand ikke er tilfredsstillende .
Vi har hrt i diskussionen , at der er en rkke medlemslande , der stadigvk intet har gjort , vi skal alts gre mere .
Derfor hjlper denne tankeudveksling utroligt meget .
Betnkningen ligger alt i alt indholdsmssigt p linje med vores opfattelse .
Vi har alts ikke noget problem i den forbindelse , tvrtimod , vi fler , at vi fr sttte , og vi vil p flgende punkter helt sikkert g i den retning , som hr . Chanterie og kollegerne har antydet i diskussionen .
Det vil sige , at vi mere prcist br definere forudstningerne for en gensidig anerkendelse af registrerede homopatiske lgemidler og derefter gre princippet om den gensidige anerkendelse bindende .
Det er fuldkommen klart , at man kun kommer frem til en gensidig anerkendelse , hvis man faststter de minimumsbetingelser , under hvilke en sdan anerkendelse er bindende .
Derfor str og falder forpligtelsen til gensidig anerkendelse med yderligere prciseringer i den forenklede registreringsprocedure .
En udarbejdelse af f.eks. harmoniserede fortyndingslister og en oversigt over anvendelsesomrdet for den forenklede registreringsprocedure kunne vre en stor hjlp i den forbindelse .
<P>
Jeg deler ogs den opfattelse , at der ikke er nogen grund til at opretholde forbuddet mod registrering af homopatiske lgemidler for dyr , der anvendes til levnedsmiddelproduktion .
Ogs i forbindelse med etiketteringsreglerne er der bestemmelser , der kan omformuleres og gres mere forbrugervenlige .
Selvflgelig omfatter det ogs dosering af produktet , men ogs regler om navne .
Det kan og skal vre bedre , for absolut vildledende fantasinavne er lige s skadelige som indholdslse beskrivelser , som ingen kan f noget ud af .
Vi er ogs tilhngere af at gre bestemmelsen i artikel 9 , stk . 2 , bindende , det vil sige at indfre srlige regler for test og forsg .
<P>
Vi er ikke enige p flgende punkter i betnkningen .
I den nuvrende form omfatter direktiverne alle homopatiske produkter og tilberedningsprocedurer .
De forskellige skoler , der findes p dette omrde , beskftiger vi os ikke srskilt med , og det er der en god grund til .
Det ville efter min mening i virkeligheden snarere vre skadeligt for homopatiske lgemidler , hvis man indlod sig p denne skolediskussion .
Derfor forstr vi heller ikke , hvorfor kun n af disse skoler , den antroposofiske homopati , skulle nvnes srskilt i direktivteksten .
Dette er ikke nogen dom mod antroposofien , men betyder blot , at vi ikke vil blande os i denne skolediskussion .
Det anser vi for at vre lidt for vidtgende .
<P>
Som hr . Chanterie kan forestille sig , har Kommissionen absolut sympati for et flles organ , der ogs er aktivt i forbindelse med godkendelsen og bedmmelsen af etiketteringssprgsml .
Vi har jo de allerbedste erfaringer med agenturet i London for godkendelse af lgemidler .
Vi vil overveje , om man kan indrette det p lignende mde .
Til det forml ville vi naturligvis have brug for medlemslandenes medvirken .
Vi siger alts entydigt , p samme mde som Deres betnkning , at de foreliggende direktiver skal suppleres og forbedres , og vi takker for Parlamentets forslag .
Nu venter vi bare p Rdet .
S snart Rdets udtalelse foreligger , vil vi g i gang med arbejdet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Bestemmelser om produktansvar
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0326 / 98 ) af Roth-Behrendt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 85 / 374 / EF af 25. juli 1985 om tilnrmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar ( KOM ( 97 ) 0478 - C4-0503 / 97-97 / 0244 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , det ser ikke ud til , at jeg kan blive helt fri for den uendelige BSEhistorie .
Ogs i dag , selvom emnet er et helt andet , mrker vi stadig efterveerne af BSE-skandalen i Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet har i betnkningen fra undersgelsesudvalget opfordret Kommissionen til at udvide Den Europiske Unions direktiv om produktansvar , der trdte i kraft i 1985 , med basislandbrugsvarer .
Det gjorde Europa-Parlamentet , for at der i et tilflde som BSE-skandalen er et ansvar over for Europas borgere .
Kommissionen har efterkommet denne forpligtelse . Den har virkelig medtaget basislandbrugsvarerne .
Men Kommissionen har ikke tnkt tanken til ende . Det gr den godt nok for det meste , hr .
Monti , det er jeg overbevist om , men denne gang har den ikke gjort det , for det er ikke tilstrkkeligt at hndtere BSE-krisen og kun medtage landbrugsvarer i de ansvarsanliggender , der har forbindelse hermed . Man bliver ogs ndt til at foretage nogle ndringer i direktivet om produktansvar .
<P>
Det har Kommissionen ikke gjort .
Det har jeg gjort som ordfrer .
Jeg har ndret sprgsmlet om en vre grnse for ansvar , fordi den hidtidige ansvarssum ikke tager hjde for en skandale som BSE og skaderne for menneskene .
Jeg har desuden ndret sprgsmlet om forldelse , sprgsmlet om at gre skader gldende , for de hidtidige 10 r tager ikke engang hjde for inkubationstiden for den nye form for Jakob-Creutzfelds sygdom .
Jeg har desuden ikke omvendt sprgsmlet om bevisfrelse , sdan som nogle mske juridisk set mindre velfunderede mennesker tror . Jeg har derimod bragt bevisfrelsen i overensstemmelse med produktet .
Jeg har indfrt prima facie -beviset , for andet kan vi ikke gre i forbindelse med et produkt , som eventuelt allerede er blevet fortret adskillige r forinden og ikke lngere kan drages frem som bevismateriale .
<P>
Jeg har desuden sagt noget vedrrende udviklingsrisikoen , vedrrende noget , som allerede var indeholdt i Kommissionens oprindelige direktiv af 1985 , hvilket dengang ikke gik igennem hos Ministerrdet , og hvilket derfor er indeholdt i direktivet med en fakultativ klausul .
Medlemslandene kan optage det , nr de nsker det .
Nu er der nogle mennesker her i Parlamentet og i den europiske industris offentlighed , der mener , at det , jeg gr , juridisk set ikke er ndvendigt og ikke er korrekt .
Begge dele er forkert !
Hvis man vil vre herre over BSE-skandalen og en lignende situation , m man ud over at medtage basisvarerne ogs foretage yderligere ndringer .
Enhver , der bestrider det , indrmmer ikke virkelig , at vi m gre noget mere i et tilflde som BSE .
Kommissionen gr n ting , den spidser munden , men den fljter ikke , hr . Monti .
Jeg kunne imidlertid godt tnke mig at hre Dem fljte .
Mske kunne De gre det her i aften .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at det , jeg foreslr , er helt normalt i mange medlemslande .
Med undtagelse af tre medlemslande er der ingen vre grnse for ansvar i nogen af medlemslandene .
To medlemslande , Finland og Luxembourg , er endda get s vidt som til at udelukke indvendingen mod udviklingsrisikoen .
I alle andre lande bortset fra mit eget og i Spanien og Portugal er der ingen vre grnse for ansvar .
I vrigt er det ikke muligt at fremfre udviklingsrisikoen for fdevarer som en indvending i eksempelvis Spanien .
Interessant , det er netop det , vi taler om her .
For lgemidler er der i vrigt en srordning , hvad angr udviklingsrisikoen , i alle medlemslande .
Jeg forstr derfor ikke rigtigt , at den europiske industrilobby - der har min fulde sttte , for jeg er ogs interesseret i en velfungerende industri - tydeligvis var i stand til at  overbevise  nogle mennesker her i Parlamentet og ogs andre steder s massivt , at de virkelig tror , at man kan gennemfre det , som Parlamentet har krvet , med Kommissionens ndring .
Det kan man ikke .
Jeg mener , at man mske kan behandle sprgsmlet om den vre grnse for ansvar , sprgsmlet om at gre skaden gldende og sprgsmlet om udviklingsrisikoen forskelligt .
<P>
Jeg har sammen med en kollega fra en anden gruppe udarbejdet et kompromis i form af nogle ndringsforslag for EuropaParlamentets plenarforsamling for at tilbyde vores kolleger her i Parlamentet og ogs Kommissionen et alternativ .
Men jeg mener ikke , at vi kan st tilbage for det .
Det kan Europa-Parlamentet ikke tillade sig , ikke efter det , vi har prsteret , heller ikke over for Kommissionen og mod Kommissionen i forbindelse med BSE .
De , der i dag eller i morgen gr mindre , tager ikke hjde for det , vi har prsteret i de seneste r , og de vil nste r f svrt ved at retfrdiggre sig selv over for den europiske offentlighed .
Jeg mener , at vi ved den frstebehandling , vi er midt i for jeblikket , i en procedure med flles beslutningstagning som minimum skal gre det , der foreligger Parlamentet til afstemning i morgen .
Hr . Monti , jeg kunne tnke mig at hre Dem sige , at De ser det som en god start , og at De vil sttte disse forslag .
<SPEAKER ID=108 NAME="Casini, Carlo">
Hr. formand , i betragtning af den positive effekt for forbrugerbeskyttelsen gr Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ind for direktivforslaget , som ved at udvide anvendelsesomrdet for direktivet fra 1985 til ogs at omfatte landbrugsprodukter fr producentens produktansvar til at glde for alle lsregenstande .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har dog givet og giver stadig udtryk for sit forbehold med hensyn til antageligheden af ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse af flgende rsager : For det frste mener udvalget ikke - i overensstemmelse med bestemmelserne i Forretningsordenens artikel 124 , stk . 2 , og artikel 125 , stk .
1 , litra a ) , samt traktatens artikel 138 , stk . 2 - at Europa-Parlamentet uretmssigt kan fratage Kommissionen eneretten til lovgivningsinitiativet ved hjlp af ndringsforslag til lovgivningsforslaget .
Nr Parlamentet mener , at en retsakt br ndres , har det nemlig ret til at anmode Kommissionen om at fremlgge nogle passende forslag .
For det andet ivrkstter man i direktivforslaget til fulde Europa-Parlamentets henstilling i beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE af 7. februar 1997 .
For det tredje har direktivet fra 1985 i hj grad - selvom det kun er med hensyn til produktansvaret - ndret nogle vigtige elementer i medlemsstaternes privatret , ssom det civilretlige ansvar , bevisbyrden , skadeserstatning og fortabelse af rettighederne .
De lsninger , der tages hjde for i direktivet med hensyn til disse elementer , er stadig brugbare , da de forener de forskellige interesser og ud fra et rationelt kriterium skaber en ligevgt mellem parternes forskellige holdninger .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mener derfor , at Miljudvalgets ndringsforslag er uantagelige , da de gr ud over det , Parlamentet kan ndre i et forslag fra Kommissionen .
Efter vores mening er indholdet i disse ndringsforslag desuden uacceptabelt .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mener , at en vsentlig ndring af direktiv nr . 85 / 374 kun kan foresls af Kommissionen efter en grundig overvejelse , som inddrager Fllesskabets andre institutioner , medlemsstaterne og de berrte privatpersoner .
Et sdant forslag vil kunne finde sted efter behandlingen af Kommissionens nste beretning om gennemfrelsen af direktiv nr . 85 / 374 , der forventes at komme i r 2000 .
<P>
Der er kort sagt nogle strengt juridiske grunde til , at vi ganske vist gr ind for direktivet , men at vi ikke bifalder ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=109 NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , kre kolleger , det er os parlamentsmedlemmer , der har nsket dette forslag til retsakt og dette med god grund .
Den skandalse BSE-sag har medfrt , at vi har anmodet Europa-Kommissionen om snarest at fremstte et forslag , der vil udvide basisdirektivets anvendelsesomrde til basisprodukter , det vil sige landbrugsprodukter eller produkter fra fiskeri og jagt .
<P>
Vi kan i dag ikke afvise denne udvidelse , isr med henblik p den ekstreme mistro hos forbrugerne over for indholdet p deres tallerkener og den i jeblikket stigende industrialisering af metoderne i landbrugsproduktionen .
Under alle omstndigheder eksisterer begrebet 0-risiko ikke , og nr en producent bringer et ny produkt p markedet , ved han , at han lber en risiko , og at han kan udstte forbrugerne for en risiko , hvilket br vre forbundet med en ret til skadeserstatning .
<P>
Det er sandt , at det ikke vil vre rimeligt , hvis landbrugsprodukterne undgr denne generelle regel .
Forbrugeren br kunne nyde godt af den samme beskyttelse , uanset arten af det defekte produkt .
Vi skal huske p , at det der er vigtigt med hensyn til objektivt ansvar , er den handling at bringe et produkt p markedet . Det drejer sig ikke om at finde de skyldige , men om at finde de ansvarlige .
<P>
Landbrugsudvalget er fuldstndig klar over dette , ikke mindst fordi samfundet har behov for at f genskabt det gode forhold til landbrugssektoren , og fordi selve eksistensen af en sdan ordning under alle omstndigheder helt sikkert vil vre en sand tilskyndelse til at markedsfre sunde og sikre kvalitetsprodukter .
<P>
Forslaget er derfor acceptabelt for Landbrugsudvalget , men det m dog ikke medfre , at man glemmer landbrugsprodukternes srlige karakteristika .
Vi har derfor fremsat en rkke ndringsforslag - nogle er blevet vedtaget , og det er vi glade for - men vi beklager , at vi p grund af basislandbrugsproduktionens ekstreme afhngighed af ydre omstndigheder forslog at indfre en bestemmelse , der tog hensyn til dette forhold , idet den forhindrede direktivets gennemfrelse i forbindelse med landbrugsprodukter i tilflde af skader , der skyldes naturkatastrofer eller ulykkestilflde .
Vi synes heller ikke , at en sdan bestemmelse under nogen omstndigheder m anvendes som et illoyalt handelsinstrument af kunder , der nogle gange er eneaftagere af landbrugsprodukter .
<P>
Med hensyn til en vurdering af direktivet , som navnlig skal foretages af landbrugs- og jordbrugssektorerne , hber jeg , at de forslag , der gr i denne retning , faktisk bliver vedtaget , for p dette tidspunkt vil alle landbrugets karakteristika vre benbare for alle .
<P>
Mere generelt om det samlede direktiv kan vores gruppe - jeg taler om ARE-gruppen - ikke flge fru Roth-Behrendts forslag om det , som vi desvrre har opfattet som en omvendt bevisbyrde .
Det er den skadelidte , der skal bevise , at vedkommende er blevet skadet af et identificeret produkt .
Derimod vurderer vores gruppe som ordfreren , at ansvarsbegrnsningen skal vre p mere end de 10 r , der er foreslet af Kommissionen .
<P>
Vores gruppe sttter ogs fru Roth-Behrendt i endnu en gang at diskutere undtagelse fra ansvar i forbindelse med udviklingsrisici , en undtagelse , som efter vores mening ikke er rimelig i forbindelse med selve princippet om objektivt ansvar , der er knyttet til den handling at bringe et produkt p markedet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg nsker ikke at viderefre diskussionen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om , hvorvidt denne betnkning er i orden eller ej .
Min kollega fru Roth-Behrendt er sikkert lige s god en jurist som alle andre i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og det er rigtigt , at hun har fremsat betydelige ndringsforslag til forslaget fra Kommissionen .
Det betyder imidlertid ikke , at alle i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er helt enige med hende .
<P>
Det er der en helt enkel grund til .
Der er fordele og ulemper forbundet med den position , som fru Roth-Behrendt og de af os , der som den forrige taler har vret medlemmer af Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE , befinder os i .
P grund af betnkningen af Medina havde vi lejlighed til i en krisesituation at fremstte en enkelt reform .
Det drejede sig om at f direktivet til ogs at dkke basisprodukter .
Set i lyset af vores erfaringer fra BSE-skandalen og vores nuvrende viden om de farer , der i mange r kan vre knyttet til basisprodukter , er det p sin plads , at Kommissionen fremstter dette forslag , og at vi forsger at forbedre det , s godt vi kan .
<P>
Jeg har en lidt divergerende opfattelse af , hvorvidt vi har vret for vidtgende i vores bestrbelser p at forbedre og udbygge det .
Jeg er enig med ordfreren i synspunktet om , at ansvarsbegrnsningen p 10 r ikke er tilstrkkelig , og at de oprindelige belbsgrnser for skadeserstatning var utilstrkkelige i betragtning af den sammenhng , som betnkningen blev skabt i , nemlig rdslerne fra BSE-skandalen .
Jeg gr derfor ind for ndringsforslagene .
Jeg roser fru Roth-Behrendt for hendes forsg p i sidste jeblik at skabe en kompromislsning .
Som hun ved , har jeg problemer med at acceptere bevisbyrden , sdan som den er fremstillet i ndringsforslagene , samt sprgsmlet om udviklingsrisiko .
<P>
Hvad angr bevisbyrden og ndringsforslag 12 : Hvis man siger , at der er en rsagssammenhng , hvis der kan pvises en tilstrkkelig sandsynlighed , s synes jeg , at der er for stor en grad af tilfldighed .
Problemet er , at uanset hvor vanskeligt det kan vre at bevise et krav om skadeserstatning , s skal man kunne pvise , at et givet produkt fra en given producent har forvoldt en given skade .
Det kan tage lngere tid , men man kan ikke sige , at det er et sprgsml om en flgeslutning .
Det er et af problemerne med ndringsforslag 12 i dens nuvrende udformning .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at hvad angr udviklingsrisikoen , lider vi under det faktum , at det er en ndforanstaltning , der er indfrt i al hast .
Problemet er , at vi skal se nje p medlemsstaterne og deres civilretlige ansvar for at se , hvor udviklingsrisikoen frer os hen , hvis den medtages eller udelades .
Det er mere passende at gre det i forbindelse med revisionen i r 2000 .
<P>
Nr det er sagt , og mit synspunkt er sandsynligvis i mindretal i Miljudvalget , s beundrer jeg i hj grad ordfrerens arbejde .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , kre kolleger , vi har i dag diskuteret en udvidelse af anvendelsesomrdet for direktiv 85 / 374 / EF om produktansvar til ogs at omfatte landbrugsprodukter
<P>
Kommissionens forslag er godt , for det er et svar p en anmodning fra Parlamentet i forbindelse med krisen om kogalskab . Forslaget adskiller definitionssprgsmlene med hensyn til de forarbejdede produkter og landbrugsprodukterne , som man netop ville have ved gennemfrelsen af dette direktiv .
Problemet er betnkningen af fru Roth-Behrendt .
Under pskud af gavmildhed og ved at sttte sig til den flelsesmssige side af BSE-krisen ndrer hun fuldstndig grundlaget for direktivet fra 1985 ved at vende op og ned p bevisbyrden , ophvelse af klausulen om videnskabelig udvikling , ophvelse eller forlngelse af handlingsfristen for eventuelle ofre osv .
<P>
Ordfrerens forslag delgger balancen mellem beskyttelsen af forbrugerne og de erhvervsdrivendes retlige sikkerhed .
Selvflgelig har ordfreren mdt mange vanskeligheder - i vrigt er diskussionen om denne betnkning gentagne gange blevet udsat - og ordfreren har forsgt at moderere sine forslag .
Hun foreslr os ndringsforslag og kompromiser , men hvilke kompromiser drejer det sig om ?
Der har ikke vret noget kompromis med andre politiske grupper , og nogle ndringsforslag er kun underskevet af 29 medlemmer .
<P>
Dette er ren demagogi , nu hvor valgkampen nrmer sig , men forbrugerne er under alle omstndigheder ansvarlige personer , ofte er de selv producenter , og de ved , at direktivet fra 1985 ikke br ndres .
Der er i vrigt fare for , at domstolene overbelastes , da de vil f meget svrt ved juridisk at fortolke strstedelen af ndringsforslagene , som mildest talt er modstridende og for strstedelens vedkommende vage .
<P>
Hvem har i vrigt beregnet de konomiske konsekvenser af fru Roth-Behrendts ndringsforslag ?
Hvis man ser p de konomiske konsekvenser , opdager man , at de er overdrevne , og man tr ikke forestille sig flgerne heraf , ikke kun for hovedsektorerne som lgemiddelsektoren og forskningssektoren , men ogs for alle vores sm og mellemstore virksomheder og industrier og for vores landmnd , som vi har talt meget om i dag .
<P>
Lad os endelig vente p Kommissionens grnbog om dette direktivs gennemfrelse .
Kommissionen skal forelgge grnbogen for os efter at have rdfrt sig grundigt med de forskellige parter , og vi ved ogs , at grnbogen skal forelgges senest den 1. januar 2000 , og jeg vil i vrigt gerne vide , om Kommissionen har til hensigt at overholde denne frist .
Men s vidt jeg ved , er den 1. januar 2000 meget tt p .
Det ser for vrigt ud , som om fru Roth-Behrendt fuldstndig har glemt at rdfre sig med parterne i denne forbindelse .
<P>
Dette er grundene , som efter min mening er srlig alvorlige , til , at Det Europiske Folkepartis Gruppe nsker , at vi ikke handler i hast , at vi ikke hurtigt beslutter os for at ndre indholdet af et s vigtigt direktiv som dette .
Det er grunden til , at PPE-gruppen stemmer mod alle fru Roth-Behrendts ndringsforslag .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , forslaget om at udvide direktivet til ogs at omfatte landbrugsrvarer kom fra Parlamentet . Det er nu gldeligt , at det er gjort .
Roth-Behrendt har , som den ambitise politiker hun er , benyttet lejligheden til ikke bare at skrive om dette , men ogs om andre sager .
Jeg synes mske nok , at det er en frihed , som vi kan tage os . Det er p denne mde , at vi kan pvirke politikken .
Jeg vil kommentere disse sager lidt .
<P>
Hvad angr en forgelse af den maksimale begrnsning af ansvaret fra ECU 70 millioner til ECU 140 millioner , hvilket er med i det sidste ndringsforslag , tror jeg , at vi kan sttte dette .
Det samme glder i princippet ogs den forlngede forldelsestid , eftersom der er lange inkubationstider , og alt dette tager meget lang tid .
<P>
Forslaget om bevisbyrden , som nu mske ikke er omvendt , men i hvert fald delt p en anden mde end tidligere , er meget tiltalende .
Jeg vil gerne handle sdan , at jeg hjlper den lille mand imod den store virksomhed . Det er der brug for .
P den anden side ved vi ikke rigtigt , hvad virkningerne bliver af en sdan forandring , det vil sige , hvordan virkningerne bliver for erhvervslivet .
Det samme glder for udviklingsrisiciene .
Man skal fra industriens side , eller fra landbrugets side , vide , hvad man gr , selv nr man udvikler nye produkter .
Der m da vre en mulighed for at lbe visse risici , ellers sker der aldrig noget .
<P>
Disse to forslag er der ikke gjort tilstrkkeligt rede for i Roth-Behrendt-betnkningen .
Derfor vil jeg henvise til ndringsforslag 9 , hvor vi slr fast , at Kommissionen hvert femte r skal levere en rapport til Parlamentet og til Rdet .
Det skal sledes ske senest i slutningen af r 2000 . Hensigten skal da ogs vre at gennemfre en generel gennemgang af dette direktiv .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen virkelig tager denne debat og forslagene - selvom de ikke skulle blive vedtaget - ad notam og gennemgr virkningerne af disse ndringsforslag .
Siden kan vi diskutere dem her i Parlamentet igen .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , vi har fet forelagt et forslag fra Europa-Kommissionen om , og lg godt mrke til det , at udvide fllesskabsbestemmelserne om objektivt produktansvar til basislandbrugsprodukter og produkter fra jagt .
<P>
Jeg vil starte med at bemrke , at ordfreren skyder over mlet , for hun fr tilegnet sig et lovgivningsinitiativ .
Hun vil sledes diskutere alle bestemmelserne om defekte produkter og ikke kun om landbrugsprodukterne , hvilket ikke forekommer mig srlig rimeligt , isr fordi Europa-Kommissionen til nste r forbereder en ndring af direktivet om defekte produkter , og fordi visse medlemslande - som Frankrig - kun lige har gennemfrt det generelle direktiv i lovgivningen .
<P>
Ordfreren vil ogs gerne diskutere og ndre visse betingelser , der allerede er anfrt i det nuvrende direktiv .
Vi vil kun fremhve to af dem . For det frste ophver ordfreren begrebet objektivt ansvar , som medfrer , at ofret i forbindelse med et defekt produkt ikke lngere skal bevise rsagssammenhngen mellem defekten p produktet og skaden for , at producentens produktansvar trder i kraft .
<P>
For det andet nsker ordfreren , at klausulen om ansvarsfritagelse af den skaldte udviklingsrisiko udgr , hvilket betyder , at producenten bliver betragtet som ansvarlig , selvom den videnskabelige og tekniske viden p det tidspunkt , hvor produktet er bragt p markedet , overhovedet ikke har gjort det muligt for ham at opdage fejlen .
<P>
Fru Roth-Behrendt , hvis De har givet Deres brn et produkt , og De bagefter opdager , at produktet var drligt , sknt De ikke har noget bevis , vil De s ndre alt dette ?
<P>
Denne klausul om ansvarsfritagelse er blevet vedtaget af nogle medlemsstater , som sledes kan udvikle deres farmaceutiske forskning .
Europa-Parlamentets ophvelse af klausulen om ansvarsfritagelse af vil medfre en flytning af den europiske forskning og produktudvikling til konkurrerende lande , som ikke har accepteret en sdan bestemmelse , eller som endnu tilgodeser den .
Dette medfrer , at mulighederne for borgerne i Den Europiske Union for at anvende visse lgemidler vil blive forsinket , og man kan forestille sig , at forsikringsselskaberne ikke vil lbe denne risiko .
<P>
Klausulen om ansvarsfritagelse er i vrigt juridisk godkendt af Domstolen i en afgrelse af 29. maj 1998 .
Det forekom p det tidspunkt Domstolen urealistisk og ufornuftigt ikke at tage hensyn til denne klausul .
Fastholdelsen af klausulen om ansvarsfritagelse retfrdiggres endnu mere af , at den ikke bare lader ofrene uden mulighed for appel , idet det vil vre muligt at benytte sig af de rettigheder , der er anerkendt af bestemmelserne om kontraktmssigt , ikkekontraktmssigt eller socialt ansvar , som der str i artikel 13 i direktiv af 25. juli 1985 .
<P>
P grund af disse to ndringer og af mange andre , som vi ikke kommenterer , og som , og det skal vi huske , gr uden for rammerne af fru Roth-Behrendts opgave , gr ordfreren Europa-Kommissionens kompetence til lovgivningsinitiativer til sin . Disse ndringer giver ikke strre beskyttelse for forbrugerne , men truer i srlig grad producenterne og kan f alvorlige konsekvenser for visse producenters vaklende konomi og for arbejdspladserne .
Derfor stemmer vores gruppe imod fru RothBehrendts ndringsforslag .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , vi har som gruppe gldet os over Kommissionens forslag , men i endnu hjere grad over den virkelig ambitise og modige betnkning af fru Roth-Behrendt , fordi den er den eneste , der har draget konsekvenserne af BSE-skandalen .
S meget mere beklager vi , at flertallet af EU-parlamentarikerne ikke flger ordfreren , men at flertallet , isr de store politiske grupper , derimod lader sig misbruge af industrien .
Jeg kan overhovedet ikke forst de argumenter , der er frembragt p det seneste vedrrende den finansielle risiko for virksomhederne .
<P>
Nr landbruget siger , at det nsker at vre en virksomhed , s m det ogs opfre sig tilsvarende !
Her handler det jo netop om , at der med ansvaret skabes et instrument , sledes at industrien og landbruget langt om lnge ogs kan leve op til deres eget ansvar .
Vi m dog ikke skabe nogen indirekte subsidier her , idet vi frigr disse virksomheder fra forpligtelsen .
Det m jo vre et af retsstatens principper , at de potentielle ofre - og det er forbrugerne - beskyttes mere end de potentielle gerningsmnd , og det er nu engang industrien !
<P>
Nr man taler om strenge ansvarsbestemmelser , skulle det have betydet , at det ikke lngere er muligt at komme uden om .
Det ville have betydet beskyttelse af forbrugerne .
Det , man ptnker at gre nu , er at udvande betnkningen .
Den er godt nok stadig bedre end det , der sker i praksis i dag , og derfor vil vi stemme for med store mavesmerter , men den medfrer ikke nogen forbedring for forbrugerne .
Tvrtimod , den frer til guldrandede lnsedler til advokaterne fremover , og derfor mener jeg , det er s beklageligt , at det ikke lykkes os langt om lnge at gennemfre det , vi altid krver , nemlig ikke alene beskyttelsen af forbrugerne og forsigtighedsprincippet , men ogs det ansvar , vi i vrigt altid krver , industrien skal ptage sig .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang rette en hjertelig tak til ordfreren , som virkelig har gjort et ambitist forsg her , men jeg mener , at kompromisforslagene er meget udvandende .
Det er meget beklageligt , at det for os som Europa-Parlament ikke lykkes virkelig at give forbrugerbeskyttelsen frsteprioritet .
Jeg mener , det var det mindste , vi skulle have forsgt som parlament .
Det gr ikke , fru Grossette og hr . Olsson , at vi altid kun reprsenterer industriens interesser .
Vi skulle have forsgt - jeg hber , De indser det ved afstemningen i morgen - virkelig at give forbrugerbeskyttelsen og de potentielle ofre frsteprioritet .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , s sent som i dag meldes der om nye tilflde af BSE .
Der hersker derved blandt forbrugerne en tiltagende usikkerhed om kvaliteten af kd .
I dette lys er det godt , at vi beskftiger os med dette emne i dag .
Det var jo i anledning af BSE-krisen , at ndringen af direktiv 85 / 374 blev foreslet .
<P>
Kommissionens forslag forsger at fremkomme med en lsning p det stadig manglende ansvar for primre landbrugsprodukter . Det glder mig .
Landbrugsproducenter er ligesom deres kolleger i erhvervslivet ansvarlige for kvaliteten af deres produkter .
Produktansvar for primre produkter stimulerer landmnds ansvarlige adfrd .
Desuden lses med de foreslede ndringer uklarheden om sprgsmlet , hvornr et produkt har underget en frste bearbejdning eller forarbejdning .
<P>
Foruden en udvidelse af ansvaret til ogs at omfatte primre landbrugsprodukter henleder ordfreren ogs opmrksomheden p en rkke svage punkter med hensyn til det eksisterende direktiv .
Nu hvor vi alligevel beskftiger os med behandlingen af dette direktiv , er jeg tilhnger af med det samme at medtage disse lakuner i ndringen .
Det forebygger dobbelt arbejde .
Jeg roser derfor ordfreren for hendes njagtighed .
De foreslede ndringer srger for en bedre beskyttelse af forbrugerne . De er for vrigt mindre opsigtsvkkende , end mange reaktioner fra producenter fr os til at tro .
I en rkke medlemsstater er de pgldende ndringer allerede realiseret for en rum tid siden .
Jeg sttter disse ndringer , fordi jeg mener , at forbrugernes og producenternes stilling br vre ens .
Dette er til gavn for det indre markeds funktion .
<P>
Jeg vil til sidst komme nrmere ind p n af disse ndringer ved hjlp af et eksempel .
P grundlag af det nuvrende direktiv er det muligt , at en forbruger kber en vaskemaskine , som stter hele vedkommendes kkken under vand .
Forbrugeren kan vise , at der er tale om en mangel , at han har lidt skade og ogs rsagssammenhngen mellem skade og mangel .
Han kan imidlertid ikke f nogen skadeserstatning , fordi producenten har udbetalt det maksimale belb i skadeserstatninger .
Han er simpelthen uheldig , idet han ikke er den frste , men en af de utallige , som krver skadeserstatning .
Den slags situationer skal undgs .
Jeg opfordrer derfor til ophvelse af maksimumsgrnsen for skadeserstatninger .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at forbrugerne har krav p en fuldstndig beskyttelse , der dkker hele kden af fdevarer og ikke frst trder i kraft p et vist forarbejdningstrin .
Med andre ord : Jeg glder mig meget over den ndring af direktivet om produktansvar , som Kommissionen har foreslet som en konsekvens af BSE-krisen , og med hvilken man nsker at udvide direktivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte bedrageriprodukter fra landbruget .
<P>
Derimod er jeg ikke indforstet med , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har spndt buen for hrdt med sine forslag og ndringsforslag .
Jeg kan ikke bedmme , hvorvidt man her var bevidst om konsekvenserne for industrien , isr de sm og mellemstore virksomheder , og landbruget , som man nsten ikke kan vurdere , og ogs om det sagligt ubegrundede og til dels systemmodstridende indgreb i national civilret .
Jeg kunne godt have tnkt mig et andet jeml her .
Her tnker jeg p de problemer , der bliver fremhvet igen og igen , vedrrende bevisbyrden , udviklingsrisikoen og ogs fjernelsen af selvrisiciene .
Jeg mener i vrigt , at ordfrerens fremgangsmde understreger det berettigede i forslaget fra den strigske justitsminister , Michalik , som han fremsatte p det uformelle mde mellem justits- og indenrigsministerene i sidste uge , og iflge hvilket Rdet ( retlige og indre anliggender ) ogs br forhandle om retlige emner , der bliver behandlet i andre taler , for at f styr p disse retlige problemer .
Vi kan ikke flge ordfrerens forslag .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , kre kolleger , fru Roth-Behrendts opgave har vret yderst vanskelig .
Hun havde til opgave at opfylde Europa-Parlamentets og offentlighedens forventninger med hensyn til den triste sag om BSE , og den simple ajourfring af direktivet fra 1985 til at omfatte basislandbrugsprodukterne kunne benbart ikke opfylde disse forventninger .
Vi kan derfor kun beklage , at Kommissionen , for at tage hjde for denne kedelige oplevelse , ikke har taget initiativ til at opstille de punkter , der fortjente en hurtig ajourfring .
<P>
Fru Roth-Behrendt har opstillet punkterne p en liste .
I slutningen af udvalgsmdet fremkom et vist antal forslag , der ikke forekom os srlig afbalancerede , med hensyn til nogle bekymringer , der angr os alle , nemlig ligevgt mellem beskyttelse af forbrugeren , som har den strste prioritet , og det at producenten ikke bliver offer for , lad os sige , tilfldigheder og uretfrdige opfattelser , der systematisk gr ham imod , og en stor interesse for sprgsmlet om fremtiden for forskning og udvikling .
<P>
Fru Dagmar Roth-Behrendt har gjort en indsats for at lave et forlig , et kompromis .
Hun har gjort sig umage for at finde frem til en lsning , som kunne vre et fremskridt , og som ikke sr tvivl om den oprindelige balance i direktivet fra 1985 .
Jeg synes for en stor dels vedkommende , at disse forslag gr i den rigtige retning . Jeg har dog alligevel to forbehold .
<P>
Vi stemmer imod ndringsforslag 12 om bevisbyrden , fordi det er tvetydigt .
Fru Roth-Behrendt insisterer i sin forklaring p , at der ikke er omvendt bevisbyrde , men de formuleringer , der har til forml at gre forsvaret lettere for forbrugerne og de skadelidte , forekommer os juridisk set alt for vage . Jeg tnker isr p formuleringen :  ...
er det tilstrkkeligt , at den skadelidte dokumenterer skadens indtrden ( ... ) , og at der er en tilstrkkelig reel mulighed for rsagssammenhngen  .
Begrebet  reel mulighed  eksisterer ikke i fransk ret , og det forekommer mig svrt at definere begrebet .
<P>
Jeg vil ogs lige tilfje , at sprgsmlet om fristen ikke m udg , og selvom udtrykkene i ndringsforslag 13 om definitionen af skjulte fejl eller mangler skal forbedres , mener jeg , at den indstilling , som kan gre det muligt at forlnge fristen , i visse srlige tilflde , som ikke vil vre generelle tilflde , er ndvendig , og Parlamentet br ved frstebehandlingen sikre denne villighed til dialog , der kan fre til en tilfredsstillende situation for alle .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at give fru Roth-Behrendt en kompliment , for hun har jo med megen kreativitet og megen opfindsomhed , som det smmer sig for et rigtigt parlamentsmedlem , undersgt grnserne for det forslag , som Kommissionen har tilsendt os .
Det betyder ogs , at man kan stde p uforudsete problemer .
Jeg er egentlig ikke enig med medlemmerne af Retsudvalget , som siger , at en rkke ndringsforslag er uantagelige .
Hvorfor er jeg ikke enig med dem ?
Fordi jeg tror , at Europa-Parlamentet takket vre den kendsgerning , at vi altid har undersgt grnserne , ogs har kunnet opn et stort antal lsninger .
Det var det frste punkt .
<P>
Nu kommer jeg til indholdet . Jeg har netop sagt , at man ogs kan g for vidt i nogle tilflde .
Jeg tilslutter mig helhjertet Kommissionens forslag om ogs at lade primre landbrugsprodukter henhre under direktivets anvendelsesomrde . Jeg tror , at fru Roth-Behrendt ogs m vre tilfreds med , at resultaterne fra hendes BSE-udvalg dermed med rette gennemfres .
<P>
Vi har her at gre med et direktiv om produktansvar , hvilket ogs i 1985 var et dristigt foretagende , jeg har set efter i det fuldstndige forhandlingsreferat .
Det er nu netop disse grnser , som ordfreren , og jeg tror ogs Parlamentet , stder p .
Selvflgelig er der en rkke problemer .
Det , som ordfreren har gjort opmrksom p med hensyn til f.eks. ndring af bevisbyrden , den fuldstndige placering af udviklingsrisikoen og forlngelsen af ansvaret , er jo en rkke problemer , som skal lses .
Det betyder ikke , at vi kan gre det p nuvrende tidspunkt , fordi jeg tror , at den mde , hvorp forslaget ogs er drftet i vores respektive baglande , har vist , at en rkke ndringsforslag , sledes som disse nu foresls , endnu ikke er modne i jeblikket .
Det betyder ogs , at der med hensyn til Retsudvalgets forslag , det vil jeg ogs gerne bede ordfreren om , endnu en gang indbygges et evalueringsmoment , at vi endnu en gang undersger , om vi ved at hre begge sider ogs kan komme videre og se , om der er brug for yderligere tilpasninger , og om disse er hensigtsmssige , og at dette forslag tages op endnu en gang .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg har to fundamentale indvendinger imod forslaget til betnkningen og de stillede ndringsforslag .
Den frste er en formel indvending .
Jeg henviser i den forbindelse til Retsudvalgets udtalelse , hvori det foresls , at de af ordfreren stillede ndringsforslag er uantagelige .
Ikke fordi vi i Europa-Parlamentet skal begynde at begrnse vores egne befjelser , men fordi den institutionelle balance mellem de europiske institutioner skal bevares .
Dans la vie il faut connatre ses limites .
<P>
Den anden indvending vedrrer indholdet .
Udvidelsen til ogs at omfatte primre landbrugsprodukter bifalder vi , men de vrige yderligere foreslede ndringer af direktivforslaget er meget gennemgribende , og jeg sprger mig selv , om der er tnkt over konsekvenserne .
Jeg sprger mig selv , om det i forvejen er undersgt , hvilke konkrete flger de foreslede ndringer vil f p omrdet , bl.a. med hensyn til bevisbyrden , forldelsesfristen , fjernelsen af en finansiel fritagelse eller af et maksimum for skadebelb .
<P>
Jeg er bange for , at strengere foranstaltninger med hensyn hertil vil virke modsat .
En sdan udvidelse af ansvaret vil afholde producenterne fra at markedsfre varer , hvorom det ikke er absolut sikkert , at de er skadefri .
Dette vil have den konsekvens , at ogs forbrugerne bliver ofre i betragtning af , at vores virksomheders innovationsproces og sledes fremgangen i hj grad vil risikere at blive bremset .
For hvilken virksomhed vil stadig investere i ny forskning og udvikling , hvis udviklingsrisikoen ikke sikres ?
Herved vil ogs vores virksomheders konkurrenceevne p verdensplan aftage noget mere , hvilket igen kan have en overordentlig skadelig indflydelse p beskftigelsen .
<P>
Af alle disse grunde er jeg tvende over for det , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har fremlagt .
Ogs her glder il faut connatre ses limites .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i forbindelse med udvidelsen af direktivet om produktansvar til basislandbrugsprodukter og produkter fra jagt ans Udvalget om Milj - og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse det for rigtigt at vedtage ndringsforslagene ved for vrigt at genoptage bestemmelser , som var blevet diskuteret voldsomt under det forberedende arbejde til det oprindelige direktiv for til sidst at blive afvist .
Jeg tnker navnlig p den omvendte bevisbyrde og ophvelsen af klausulen om ansvarsfritagelse for udviklingsrisiko .
<P>
Vi har to vsentlige indvendinger . Den ene angr det juridiske aspekt , mens den anden vedrrer grundlaget og har med konomiske motiver at gre .
Man kan for det frste med rette sprge sig selv om berettigelsen for dette forslag , der bestr af en ndring af direktivet fra 1985 , og ikke af en begrnsning af formlet med det forslag til direktiv , som Kommissionen forelagde os .
<P>
Ordfrerens ndringsforslag 2-9 beskftiger sig sledes med dette oprindelige direktiv og ikke Europa-Parlamentets og Rdets forslag til direktiv , som er blevet forelagt os .
Ved at vedtage sdanne ndringsforslag tog Kommissionen i virkeligheden initiativ til lovgivning , som , indtil andet er bevist , er den enekompetence , som Kommissionen har .
<P>
Hvad angr grundlaget , er det klart , at de ndringer , som er blevet forelagt , p en fuldstndig ufornuftig mde vil gribe forstyrrende ind i de kontraktmssige forhold og plgge virksomhederne omkostninger - navnlig i forbindelse med forsikring for SMV - som nogle ikke vil vre i stand til at klare .
<P>
Angende kompromisforslagene forekommer disse mig ikke mere acceptable .
P den ene side indfrer de et hjst usikkert juridisk begreb , begrebet om reel mulighed for rsagssammenhng , som kunne vre kilde til adskillige tvistemlssager , og p den anden side gr de virksomhedernes omkostninger strre ved at fordoble foreskriftens varighed og den vre grnse for ansvaret .
Endelig kan man sprge sig selv , hvorfor man sdan skal forhaste sig uden at vente p Kommissionens grnbog om anvendelsen af direktivet fra 1985 ?
<P>
Alle disse grunde gr , at vi stemmer imod fru Roth-Behrendts ndringsforslag .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , frst vil jeg udtrykke min sttte til indlgget af min kollega , fru Grossette , og jeg vil ogs give udtryk for min fuldstndige sttte til Europa-Kommissionens forslag om at udvide dette direktivs anvendelsesomrde til at omfatte produkter fra landbrug og husdyrbrug som en foranstaltning til bedre beskyttelse af forbrugernes interesser .
P den anden side kan vi ikke sttte forslagene i ordfrerens betnkning , da vi ikke mener , at de er hensigtsmssige set ud fra et politisk synspunkt , og da de ikke er tilstrkkeligt juridisk begrundede , hvilket mange af mine kolleger allerede har givet udtryk for .
<P>
Men vi br alle lre noget af denne betnkning .
For det frste m vi ikke glemme , at da vi i sin tid forhandlede om dette direktiv om produktansvar , lod vi os pvirke , og vi udelod landbrugsprodukterne af dette direktiv .
I dag m vi erkende vores fejl og rette den .
<P>
For det andet har nogle pressionsgruppers juridiske tjenester i den senere tid oversvmmet medierne med pstande , der kan skabe forvirring om karakteren af Fllesskabets institutioner og vores arbejde ved f.eks. at pst , at Parlamentet ikke har befjelse til at fremstte visse ndringsforslag .
Og Parlamentet har ikke - det er vigtigt at understrege over for den offentlige mening - andre begrnsninger i at fremstte ndringsforslag end selve traktaten , og selv traktaten er en ben traktat , for den har en  gummiartikel  - artikel 235 - som giver Rdet mulighed for om ndvendigt at udvide kompetenceomrder , sfremt Kommissionen anmoder om det , og Parlamentet sttter det .
<P>
P den anden side anvendes fllesskabsretten - siges det gang p gang - parallelt med national ret .
Det drejer sig om en fejlagtig pstand , som De Europiske Fllesskabers Domstol afkrfter dag efter dag .
Fllesskabsretten kommer i frste rkke , som det allerede er bestemt .
<P>
Vi m ogs lyknske formanden for Parlamentet med den udmrkede beslutning om ikke at erklre , at ordfrerens ndringforslag ikke mtte fremsttes , selvom vi ikke bryder os om dem , og selvom han har mttet se bort fra selveste Retsudvalgets holdning , for det havde vret et politisk og retligt fejltrin .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , udvidelsen af ansvaret uden skyld , sledes som Kommissionen har foreslet , fr vores fulde sttte .
Som mine liberale kolleger allerede tidligere har understreget , kan imidlertid heller ikke jeg g med til den vidtgende udvidelse af ansvaret , sledes som ordfreren har foreslet .
Jeg er navnlig imod flytningen af bevisbyrden , imod ansvaret for de skaldte udviklingsrisici samt imod afskaffelse af forldelsesfristen .
<P>
Vi m regne med , at vi i Europa i modstning til USA har valgt en udvidet produktlovgivning .
P denne mde giver myndighederne forbrugerne en slags garanti for , at de produkter , som er p markedet , opfylder alle normer og som flge deraf er sikre og sunde .
<P>
Hvis vi sttter ordfrerens forslag , vlger vi en kombination af bde en omfattende produktlovgivning og et omfattende ansvar .
Et udvidet ansvar er i denne europiske sammenhng uigennemfrligt for producenten .
Det ville ikke blot betyde en alvorlig bremse for virksomhedernes innovationsproces , men det ville ogs yderligere fre til ubetalelige forsikringsprmier for producenterne , hvilket ville f omkostningerne i forbindelse med nye produkter til at stige .
Det er f.eks. uacceptabelt for den farmaceutiske sektor , hvor der konstant sges efter nye lgemidler .
<P>
Derfor vil vi stemme imod alle ndringsforslag , som vil udvide ansvaret overordentligt meget .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , direktivet om produktansvar , som forunderligt nok er fremlagt i den frste fase af forbrugerpolitikken , var et revolutionrt indgreb i ansvarsretten .
Men at det stammer fra fr Den Europiske Fllesakt og fra fr Maastricht , betyder ikke automatisk , at det er forldet .
Den , som er offer for en mangel ved et produkt , har siden direktivet ret til skadeserstatning fra producenten , uden at vedkommende skal bevise producentens forsmmelse , fejl eller skyld .
Hvis ingen producents fejl skal bevises , er der stadig en risiko tilbage .
Risikoen har siden direktivet ligget hos producenten af det mangelfulde produkt , som er rsag til skaden .
<P>
Dette vidtgende indgreb i den klassiske retslre retfrdiggjorde og retfrdiggr stadig , at der , idet man vil srge for en vis balance , stilles grnser for dette ansvar : grnser i tiden , en forldelsesfrist og bestemmelserne vedrrende de skaldte udviklingsrisici .
Der er ikke noget som helst tilstrkkelig grundigt argument for at ndre direktivet p disse omrder , i hvert fald ikke inden der har vret et grundigt samrd med alle involverede .
Dette er for vrigt ogs tilfldet , for s vidt angr bevisbyrden .
<P>
Afvigelser p disse omrder har Parlamentet heller aldrig bedt om .
Hvad vi har bedt om , har vi fet .
I Undersgelsesudvalget om BSE er vi get ud fra , at udelukkelsen af de primre landbrugsprodukter ikke lngere var accepteret eller acceptabel .
Mellem 1985 og i dag er landbruget selv grundigt ndret , og teknikken har ogs i denne sektor fet stor succes .
Men mellem 1985 og i dag har der ogs vret BSE-krisen .
Denne har skadet tilliden til fdevarers sikkerhed .
Ogs derfor er udvidelsen af direktivet om produktansvar forsvarlig .
Det betyder en ekstra beskyttelse , lad os heller ikke glemme det , af forbrugernes sikkerhed .
Det vil vre en stimulering til ogs at vinde forbrugernes tillid til landbrugssektoren tilbage .
I den forstand har ikke blot de europiske forbrugere , men ogs selve landbrugssektoren gavn af det .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , fru ordfrer , mine damer og herrer , jeg indrmmer gerne , at jeg ikke er bonkammerat med denne betnkning , men fru Roth-Behrendt , De er en intelligent kvinde !
Jeg str netop og forestiller mig , at vi ogs inddrager vildt .
Alle ved , at man kan blive meget alvorligt syg efter f.eks. en middag .
Man bliver syg efter indtagelse af en vildtmiddag .
Nu begynder jeg at tnke : Hvor er fasanen kbt ?
Hvem skd den ?
Hvilket jagtdistrikt har den opholdt sig i , eller er den endda fljet gennem forskellige jagtdistrikter ?
Eller har den mske krydset grnser ?
Jeg lever i en jgerfamilie tt p den hollandske grnse .
Havde denne fasan mske spist defekt korn , eller var det genetisk modificeret majs ?
P hvilken mark ?
Hos hvilken landmand ?
Eller mske defekt vildtfoder ?
Jeg stiller ganske enkelt sprgsmlene , fru Roth-Behrendt .
Emnet er meget alvorligt , men jeg mener , at vi i det mindste skal forsge at forklare , hvordan vi skal praktisere det , vi indfrer her .
<P>
Jeg har ogs nogle sprgsml angende forldelsen .
Emnet er meget alvorligt , men nr De har sagt , at 10 r er for kort tid , m jeg som lgmand ganske enkelt stille juristen sprgsmlet : Vil det s fremover betyde , at den , der overtager en landbrugsejendom , p en eller anden mde ogs skal overtage arveladerens , f.eks. faderens , produktansvar , eller hvordan forholder det sig ?
Jeg mener ganske enkelt , at Kommissionen har fremlagt et umodent forslag , der stadig skal revideres ganske betragteligt .
Jeg har skam lrt , at vi ikke kan indskrnke Kommissionens ret til at stille forslag , men det , vi meget vel kan gre , er at krve et revideret og bedre forslag fra Kommissionen end det , vi sidder med i dag .
<P>
Jeg mener , at hvis det kommer dertil , er det ret vigtigt for os set ud fra en landbrugsmssig synsvinkel , at man ogs inddrager de forudgende trin i hjere grad , fravlerne , de genetisk modificerede produkter osv .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , som reprsentant for landbruget vil jeg gerne gre opmrksom p , hvor vigtigt det er med en for landmndene fornuftig ordning for defekte produkter .
Kravet om fejlfri produkter af hj kvalitet er bde i forbrugernes og landbrugets interesse .
Hvad angr landmndenes ansvar for defekte produkter , skal det dog under alle omstndigheder sikres , at producenterne af landbrugsrprodukter - ssom ssd , plantebeskyttelsesmidler , gdning og dyrefoder i henhold til direktiv 85 / 374 / EF - hfter .
<P>
Landmndene som producenter af basislandbrugsvarer m under ingen omstndigheder drages til ansvar for fejl ved rprodukter , fordi de ikke har nogen indflydelse p dem .
Derfor er det isr vigtigt , at man udtrykkeligt holder fast ved , at der ved begrebet  producent  ikke kun forsts producent af det frdige produkt , men ogs producent af en rvare eller et delprodukt .
I den forbindelse skal der under alle omstndigheder tages hensyn til , at der ved rvarer til land- og skovbrugsprodukter ogs forsts den ssd og det genetiske materiale , der blev anvendt til produktionen af ssd .
<P>
Desuden skal der ved rvarer ogs forsts gdning , plantebeskyttelsesmidler og dyrefoder , der anvendes til produktionen af land- og skovbrugsprodukter .
Ud fra et landbrugsmssigt synspunkt er disse forudstninger for en ansvarsordning , der vedrrer landmndene , ogs absolut ndvendige af hensyn til forbrugerne og landmndene .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan fuldt ud tilslutte mig min kollega Casini som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og vil gerne gre opmrksom p , at der blev stemt om denne holdning nsten enstemmigt p tvrs af grupperne .
Derudover vil jeg gerne gre opmrksom p flgende : EuropaParlamentet har flere gange og p de forskelligste steder krvet , at vi har brug for en bedre lovgivning , og som et af de grundlggende krav har det opstillet den forudstning , at vi inden for lovgivningen har et presserende behov for at lytte til de relevante industrikredse og derefter skal bedmme omkostningerne i forbindelse hermed .
<P>
Det gr ikke , at Parlamentet bare stter sig ud over disse krav .
Jeg nsker slet ikke at komme ind p indholdet af fru RothBehrendts ndringsforslag .
Det er muligt , at det er hensigtsmssigt , at man ndrer grnserne for ansvar for i det mindste delomrder .
Det er muligt , at det er hensigtsmssigt , at forldelsesfristerne eventuelt ndres , eller at bevisfrelsen ndres .
Det nsker jeg slet ikke at vurdere i dag , men for mig er det en absolut og uundgelig forudstning , at vi overholder de krav , vi stiller til Kommissionen , som har initiativretten , i det mindste , hvad angr de ndringer , som vi selv foretager .
<P>
Jeg mener , at vi diskvalificerer os selv som medlovgiver , nr vi stter os ud over sdanne krav .
Det , der igen og igen gres opmrksom p , nemlig at en ordning , sdan som fru Roth-Behrendt forestiller sig den , ville betyde get beskyttelse for forbrugerne , er ikke tilstrkkeligt .
Hvis vi nsker get beskyttelse for forbrugerne , br vi da , for at vre p den sikre side , samtidig krve , at vi ikke lngere spiser kd , eller at vi slet ikke lngere producerer kd .
Men det ville helt sikkert ikke vre rimeligt .
Jeg mener , at det virkelig ville vre passende at argumentere noget mere sagligt her , noget mindre flelsesladet , det ville sagen have strre gavn af .
Vi fr lejlighed til at diskutere mere sagligt , nr Europa-Kommissionen som bebudet reviderer sit direktivforslag , og s vil alle disse argumenter kunne blive gennemget .
Det vil s vre det rigtige tidspunkt .
<SPEAKER ID=127 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror jo ikke , at jeg ndrer mening i aften .
De , der tror , at de kan overbevise andre i en sdan debat , er vel naive .
Men lad mig komme ind p nogle af de kritikpunkter , der er blevet fremsat , frst fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder - desvrre er hr . Casini der ikke lngere , men hr .
De Clercq og fru Mosiek-Urbahn er her . Jeg finder det interessant , at det kommer fra et udvalg , der ikke beskftiger sig med lovgivning s tit , i modstning til mit udvalg , men nr det s gr det , s gr det netop dt , De kritiserer mig for , nemlig videreudvikler lovgivningen .
<P>
Jeg henleder Deres opmrksomhed p , hvad De har gjort med patenteringsdirektivet .
De har lovgivet om noget , som ikke stod i Kommissionens forslag , og jeg henleder Deres opmrksomhed p , hvad De eksempelvis gjorde i forbindelse med designerbeskyttelsen , i forbindelse med harmoniseringen af fllesskabsretten for designede eller beskyttede produkter .
Dr opfandt De en helt ny godtgrelsesordning .
Ikke et ord om det i Kommissionens forslag !
Hvad er der galt med Kommissionens initiativret ?
Her prges man lidt af det at vre .
De udnytter det dr , hvor det er politisk opportunt for Dem .
Jeg har ikke noget imod , at De argumenterer med , at mine ndringsforslag er indholdsmssigt forkerte .
Det kan vi tale om .
Men kompetencen er egentlig ikke et plan , vi br diskutere p .
<P>
Lad mig sige noget om indholdet .
De , der siger , at jeg gr for vidt med det , jeg foreslr , glemmer n ting i den forbindelse : De kan ikke sige konsekvent , her og udenfor foran Deres vlgere : Ja , vi nsker at drage konsekvenserne af BSE-krisen , og s medtage lidt af det , Kommissionen gr , og i vrigt sige : Jeg kan ikke f mere med !
De , der kender mig , ved , at problemer er det sidste i verden , jeg frygter .
<P>
Vores kollega , der lige fr mente det , burde kende mig bedre .
Hun ved udmrket , at problemer snarere opmuntrer mig .
Jeg har ikke noget problem med at acceptere et afstemningsnederlag , min gruppe heller ikke .
Vi stemmer for , og vi kan ogs begrunde , hvorfor vi gr det .
Jeg kan selvflgelig godt forst , at der var nogle af vores kolleger , der sagde , at det ville vre forhastet .
Set med deres jne er det selvflgelig forhastet , for hvis en medlemsstat gennemfrer en lovgivning med 10 rs forsinkelse , ikke i 1988 , men frst i 1998 , nsker de ikke ubetinget en ny ndring et par mneder senere .
Det er heller ikke det plan , vi br argumentere p .
<P>
Jeg kan godt forst , at De siger , at vi jo nsker en grundig forhandling .
Det fr vi ogs .
Vi er ved frstebehandlingen .
Kommissionen skal holde mde med Ministerrdet , nr Parlamentet forhbentlig overtager nogle af ndringsforslagene , hvis ikke dem alle , med flertal i morgen .
S fr vi en flles holdning , og De kan vre sikker p , at Kommissionen s inddrager alle berrte parter ssom industrien og andre , der i vrigt selvflgelig for lngst har fet indflydelse , og som ogs har talt med mig .
Jeg synes ogs , det er fuldstndig legitimt at forsge at opn s stor en overensstemmelse som muligt , men overensstemmelse for alle berrte , ikke kun for industrien , men ogs for forbrugerne .
<P>
Jeg har ikke omvendt bevisbyrden .
De , der siger det , har ikke forstet det .
Jeg har kun ndret bevisbyrden i forbindelse med produkter , der ikke lngere eksisterer .
Den skadelidte har stadig bevisbyrden .
I morgen fr vi chancen for at bevise , at vi mente det alvorligt med BSE-skandalen , og i morgen beviser De med Deres stemme ved afstemningen ved navneoprb ogs , om De mente det alvorligt eller ej .
<SPEAKER ID=128 NAME="Monti">
Hr. formand , det direktivforslag , vi drfter i dag , tager sigte p at efterkomme en henstilling fra Europa-Parlamentet som flge af krisen i forbindelse med den bovine spongiforme encephalopati , BSE .
Det drejer sig om forslaget om inden udgangen af september 1997 at udvide den produktansvarsordning , der omtales i direktiv 85 / 374 / EF , til ogs at omfatte naturlige landbrugsprodukter og produkter hidrrende fra jagt .
Jeg vil gerne lgge vgt p denne frist i september 1997 , som Europa-Parlamentet netop gav os for at opfordre os til at handle meget hurtigt .
Kommissionen fandt det derfor hensigtsmssigt at fremlgge sit forslag inden for den angivne frist , og det gjorde den den 1. oktober 1997 .
<P>
Direktivet fra 1985 anerkender forbrugernes ret til erstatning for skader som flge af et defekt produkt uden at skulle bevise producentens skyld .
Ved at udvide denne ret til ogs at omfatte landbrugssektoren medtager Kommissionen - og det vil jeg gerne understrege - et aspekt , som allerede var med i Kommissionens oprindelige forslag fra 1976 .
Alle de parlamentariske udvalg , der har behandlet denne tekst , og navnlig Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , er tilhngere af dette princip .
Parlamentets kompetente udvalg mener dog , at forslaget br vedtages , fr man medtager de forskellige ndringsforslag , der i det store og hele kan opdeles i to grupper .
Jeg vil desuden gerne takke ordfreren , fru Roth-Behrendt , for sammen med hr . Lehne og andre parlamentsmedlemmer at have fremsat nogle kompromisndringsforslag , som vi har undersgt meget grundigt .
<P>
ndringsforslagene i den frste gruppe tager hovedsageligt sigte p at ndre basisdirektivet fra 1985 og gr meget lngere end den mlstning , der forflges i Kommissionens forslag , og som begrnser sig til at udvide direktivet til at omfatte de naturlige landbrugsprodukter . Det drejer sig om ndringsforslag 3-9 og 11-15 vedrrende bevisbyrden , risikoen i forbindelse med de nye udviklinger , psykiske skader , selvrisiko , forldelsesfrister , ansvarsbegrnsning og revisionen af direktivet i r 2000 .
I den anden gruppe af ndringsforslag finder man dem , der tager sigte p at prcisere nogle punkter , som udelukkende vedrrer landbrugsrvarer . Det drejer sig om ndringsforslag 1 og 2 om ansvaret for delprodukter og produktionsmidler og ndringsforslag 10 om forpligtelsen til at fremlgge en beretning om direktivets gennemfrelse i r 2002 .
<P>
Hvad angr den frste gruppe af ndringsforslag , forstr Kommissionen godt de bekymringer , der har fet fru Roth-Behrendt til at foresl en vsentlig ndring af basisdirektivet ; en ndring , som gr lngere end det aktuelle forslag og EuropaParlamentets oprindelige henstilling .
De sprgsml , der rejses i ndringsforslag 3-9 og 11-15 , krver dog en mere indgende behandling end den , der hidtil er blevet foretaget i betnkningen fra det kompetente udvalg .
En sdan behandling br ske i en strre sammenhng end BSE-krisen .
Kommissionen mener , at det rette jeblik og den rette mde vil kunne findes ved den nste beretning om gennemfrelsen af direktivet , som Kommissionen skal forelgge for Parlamentet og Rdet i r 2000 .
Forud for denne beretning vil der finde en omfattende hring sted ved hjlp af en grnbog ; en hring , som vil vre ben for alle de berrte sektorer .
Jeg vil sledes gerne bekrfte , navnlig over for fru Grossette , at vi udgiver denne grnbog inden den 1. januar 2000 .
To horisontale aspekter - nemlig udviklingsrisici , som er ukendte p det tidspunkt , hvor produktet bliver markedsfrt , og finansielle begrnsninger - vil blive behandlet srligt grundigt .
Andre aspekter , som vil vre genstand for en generel behandling , er de forskriftsmssige begrnsningsperioder , sporbarheden , bevisbyrden , de typer skader , der er dkning for osv .
Direktivets vigtighed set ud fra et sociokonomisk synspunkt - hvilket blev understreget i flere indlg - gr det ikke muligt at njes med nogle hasarderede lsninger .
<P>
Med hensyn til den anden gruppe - ndringsforslag 1 , 2 og 10 - vil jeg p Kommissionens vegne sige , at jeg er helt enig i de mlstninger , de forflger .
Disse ndringsforslag er dog efter vores mening overfldige , da en korrekt fortolkning af artikel 2 og 3 i direktivet fra 1985 - som indfrer et ansvar hos alle dem , der deltager i produktionsprocessen , herunder producenterne af produktionsmidler og delprodukter - og af artikel 21 , der omhandler Kommissionens forpligtelse til at fremlgge en beretning om direktivets gennemfrelse hvert femte r , gr det efter vores mening muligt til fulde at opfylde de angivne mlstninger .
Kommissionen kan derfor ikke godkende de nvnte ndringsforslag .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg hber , at mine betragtninger vil berolige dem , der med ndringsforslag 1 , 2 og 10 forsvarer landmndenes legitime interesser .
Jeg hber ligeledes , at Europa-Parlamentet vil vre enigt i denne indfaldsvinkel ved afstemningen i morgen , s vores medlovgiver , Rdet , for sit vedkommende fr mulighed for at fortstte behandlingen af forslaget med henblik p en flles holdning .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Kultur 2000
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0370 / 98 ) af Mouskouri for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om indfrelse af et enhedsinstrument for planlgning og finansiering af samarbejdet p kulturomrdet ( Program  Kultur-2000  ) ( KOM ( 98 ) 0266 - C4-0335 / 98-98 / 0169 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=131 NAME="Mouskouri">
Hr. formand , kommissrer , mine damer og herrer , det er mig en stor re og samtidig et stort ansvar , jeg har fet overdraget , nr jeg i dag fremlgger betnkningen om Kommissionens forslag vedrrende rammeprogrammet  Kultur - 2000-2004  .
<P>
Programmet ivrksttes samtidig med starten p det nye rtusind og betegner en ny epoke for Det Europiske Fllesskab og den europiske borger .
Mske berrer dette program mest af alle de unge europere , som er dem , der skal bygge vores fremtid p grundlag af den europiske kulturs mangfoldighed .
Med det nye program behandles kulturen for frste gang som en helhed inden for rammerne af et flles program , der erstatter de tre eksisterende programmer .
<P>
Det forslag , Kommissionen fremlagde , var ambitist , men ikke gennemskueligt og uden noget konkret indhold .
Derfor ville det nye program ogs vre vanskeligt at gennemfre , og det ville ikke vre srlig tilgngeligt for den europiske borger .
Med den betnkning , jeg her vil fremlgge for Dem , er det gjort forsg p at rette op p nogle fejl .
Jeg tror , at vi alle kan vre enige om , at kulturen ikke er vag og udefinerbar , men har et konkret indhold .
Og i dag , mere end nogen sinde fr , er kulturen en mangesidet industri , der skaber nye arbejdspladser .
Endvidere er kultursektoren direkte forbundet med undervisnings- og uddannelsessektoren .
Den europiske kultur har med sin mangfoldighed et akut behov for vores sttte , s den kan overleve og udvikle sig .
<P>
Den frste vigtige ndring vedrrer programmets titel : Udtrykket  kulturelt samarbejde  dkker hverken over indhold , struktur eller ml for det nye program .
Derfor foreslr vi , at man kalder det  kulturpolitik  . Med dette program lgger vi sledes grundlaget for en reel fllesskabspolitik for kultursektoren .
Med hensyn til programmets struktur foreslr vi , at de enkelte kulturelle omrder behandles separat med vertikale aktiviteter .
P denne mde vil de aktioner , der udvikles , blive mere mlrettede og vil tage hensyn til de enkelte kulturelle omrders srlige behov . Men der vil ogs vre horisontale synergier med henblik p et mere omfattende samarbejde med andre programmer .
<P>
Hvad programmets gennemfrelse angr , mener vi , at der br foreg et tt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Derfor foreslr vi , at der nedsttes et rdgivende udvalg bestende af en reprsentant fra hvert medlemsland .
Parallelt hermed arbejder et underudvalg bestende af eksperter foreslet af medlemsstaterne .
P denne mde involveres landene aktivt i programmets gennemfrelse .
En evaluering af programmet er absolut ndvendig af hensyn til gennemsigtigheden og synliggrelsen . Derfor foreslr vi ogs en jvnlig evaluering af programmets resultater foretaget af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil desuden sige et par ord om udviklingen af de europiske kulturmidler .
Hermed vil vi gerne p den ene side sikre en formidling af programmet p nationalt og regionalt niveau , s det ogs er tilgngeligt for lokale instanser .
P den anden side nsker vi ogs et samarbejde og en koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne . Dette er ndvendigt , hvis programmet skal have succes .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg gerne understrege to ting .
Den frste drejer sig om aftalerne om det kulturelle samarbejde .
Vi har flere gange anmodet Kommissionen om at vise os en prve p disse aftaler , da vi stadig ikke kender det njagtige indhold .
Den anden ting , jeg gerne vil nvne , er budgettet .
Det budget , Kommissionen har foreslet , er alt for lavt .
Med ECU 167 millioner vil programmet vre dmt til at mislykkes . Derfor foreslr vi , at man bevilger ECU 250 millioner , da vi ser dette belb som det absolutte minimum , hvis et s vigtigt program skal gennemfres .
Lad os ikke glemme , at det nye program vedrrer Europas kulturelle fremtid , og at vi har et stort ansvar for de unge europere og deres fremtid .
<P>
Mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har mange gange tidligere givet udtryk for , hvilken betydning det tillgger Europas kultur og kulturelle fremtid .
Med vedtagelsen af den betnkning , vi her fremlgger , giver vi kulturen den plads , den fortjener .
Samtidig bekrfter vi vores politiske vilje til at forstrke den kulturelle indsats i Den Europiske Union og skabe et flles europisk kulturelt rum , hvor landenes kulturelle sregenheder og vrdier kan komme til deres ret og udvikle sig .
<SPEAKER ID=132 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Mouskouri for det arbejde , hun her har gjort , og for resultatet af hendes indsats .
<P>
Mine damer og herrer , dette program er et ambitist program , der frst og fremmest er baseret p traktatens artikel 128 , og som jeg tror vil f langt strre betydning , end det ser ud til i dag , efterhnden som det udvikles .
Netop derfor tager programmets udformning som et flerrigt rammeprogram sigte p , p grundlag af subsidiaritetsprincippet , at sikre samhrighed og strre effektivitet .
Og naturligvis er dette ikke kun noget , der glder for de store programmer .
Ogs programmer , der fungerer p mere beskedne vilkr , kan udvikle sig i denne retning .
Og det br naturligvis bre prg af en vis fleksibilitet .
Det er et program , der vil udvikle sig .
Vi ved ikke njagtigt , hvilken endelig form det vil antage , for de aktioner , der vil blive ivrksat , er nye og banebrydende , og Europa-Parlamentets rolle er meget vigtig , da mange forslag br flges og overvges , s det foregr p den rigtige mde , og bevillingerne opbruges .
Netop derfor vil jeg gre opmrksom p , at den finansieringsramme , som i fru Mouskouris forslag forhjes fra ECU 167 til 250 millioner , ikke er det endelige udgiftsml , og at det er underlagt reglerne for god budgetforvaltning og budgetkontrol .
<P>
Endvidere br vi huske p , at den generelle budgetramme endnu ikke er godkendt .
Dette belb anvender vi fornuftigt , og med den fleksibilitet , som vi forsger at inddrage i de forslag , vi stiller , kan det vre et element , som vil udvikle programmet meget .
Og hvis det senere viser sig , at der er behov for flere midler , kan der foretages de ndvendige justeringer .
I henhold til erklringen af 6. marts 1995 udgr dette belb det primre referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den rlige budgetprocedure .
Derfor br strrelsen p det belb , der foresls , ikke blive genstand for uoverensstemmelser mellem Rdet og Parlamentet eller for polarisering internt i Rdet .
Jeg understreger , at Budgetudvalget ikke har forhjet det af Kommissionen foreslede belb . I stedet har vi i overensstemmelse med nden i erklringen af 6. marts 1995 foreslet , at der skal vre mulighed for at revidere belbet inden for rammerne af den rlige budgetprocedure med op til 20 % .
Hvis man ogs tager en mulig samfinansiering i betragtning , bliver belbet endnu strre .
<P>
Til sidst vil vi sige , at dette program , som Kommissionen var lnge om at udforme , endelig har taget form . Der er stillet forslag , og fru Mouskouris fremragende betnkning stadfster og kommer med forbedringer til det , der er foreslet .
Men det er af stor betydning , isr for de to programmer Kalejdoskop og Ariane , fordi der ikke sker en afbrydelse af disse programmer .
De aktiviteter , der er tilknyttet programmerne , fortstter , mens man afventer den endelige godkendelse af de generelle finansielle overslag , og p grundlag af disse hber jeg , at forholdene vil udvikle sig p den bedst mulige mde .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Sanz Fernndez">
Hr. formand , det forslag , som Kommissionen fremstter om oprettelse af Den Europiske Unions frste rammeprogram for kultur , er i overensstemmelse med bde Rdets og Europa-Parlamentets nsker .
Samtidig med at Kulturudvalget respekterer og er enigt i mlstningerne i Kommissionens forslag , har det vedtaget omfattende ndringer , isr hvad angr programmets struktur .
<P>

Stillet over for Kommissionens vage tekst nsker Kulturudvalget et program , der fastlgger , hvilke sektorer rammeprogrammet er rettet imod , sledes at man fra starten ved , hvilken vgt der i programmets gyldighedsperiode lgges p de forskellige kulturelle omrder - kulturarv , musik , litteratur osv. for sdan som Kommissionen har fremlagt programmet , ville det vre den , der under programmets gennemfrelse i de kommende fem r ensidigt kunne mlrette og bestemme den relative vigtighed af de enkelte sektorer .
<P>
Dog accepterer vi visse af Kommissionens innovationer , som f.eks. oprettelsen af et omrde for horisontale aktioner , hvor et enkelt projekt omfatter aktiviteter i flere forskellige kulturelle sektorer .
P den anden side mener vi til forskel fra Kommissionen - der i begrundelsen for sit forslag er meget kritisk over for resultatet af de eksisterende programmer - at hovedindholdet i disse programmer skal bibeholdes , fordi resultatet har vret tilfredsstillende , selvom forventningerne langt overgr det , som budgettet for programmerne giver mulighed for .
<P>
Derfor sttter Den Socialdemokratiske Gruppe sammen med Kulturudvalget - enstemmigt - det ndringsforslag , hvori der foresls et budget for fem r p ECU 250 millioner i stedet for de 167 millioner , som Kommissionen har foreslet .
<P>
I de senere r har der vret et fald i udgifterne til vigtige programmer vedrrende Fllesskabets kulturindsats .
Det er tilfldet med Raphael-programmet , hvor de forventninger , som Europa-Kommissionen selv havde til dette program i sit forslag fra 1995 , langt fra er blevet opfyldt .
I forslagets finansieringsoversigt havde Kommissionen regnet med en udgift p ECU 15 millioner i 1999 .
Europa-Parlamentet nskede at ge den med ca . 40 % .
Men nogle f medlemsstaters modstand medfrte som forligsresultat et meget reduceret budget , der for 1999 er p ECU 8 , 8 millioner , hvilket er meget lavere end de 15 millioner , som Kommissionen foreslog , men ogs lavere end niveauet for udgifter til kulturarv i rene forud for 1996 , alts mens vi arbejdede med pilotprojekter .
<P>
Det var det program , som kulturkommissren ans for at vre flagskibet i Den Europiske Unions kulturindsats .
Vi har mske ikke allesammen haft styrke nok til at gennemfre det forslag .
<P>
Vi socialdemokrater mener , at den europiske kultur og det europiske statsborgerskab nu endelig spiller en afgrende rolle for den europiske integration .
Derfor er det vigtigt , at dette program - som ikke er et ambitist program - stttes , og derfor vil Den Socialdemokratiske Gruppe sttte ndringsforslagene og betnkningen som helhed , der er fremlagt af fru Mouskouri , som vi gratulerer .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , frst vil jeg gerne lyknske fru Mouskouri for det glimrende arbejde , hun har udfrt , eftersom hun for at skabe effektivitet i dette rammeprogram om kultur for perioden 2000-2004 har foreslet en omrdeinddelt indfaldsvinkel , der tager hjde for hvert kulturomrdes forskellige behov .
Jeg er enig i , at det er ndvendigt at ge finansieringsrammen , som br sttes op til ECU 250 millioner for at gre det muligt at gennemfre disse aktioner .
Det er fundamentalt at betragte kulturarven som den vigtigste ressource for Den Europiske Union , som her p trskelen til r 2000 str med nogle store udfordringer , der skal tages op , nemlig udvidelsesprocessen , globaliseringsfnomenet , udviklingen af informationssamfundet , beskftigelsen og den sociale samhrighed .
<P>
Rammeprogrammet om kultur kan styrke kreativiteten , kendskabet til og udbredelsen af de europiske folks kultur ved hjlp af denne omrdeinddelte indfaldsvinkel , hvis fleksibilitet fremmer samvirket mellem de forskellige kunstneriske omrder og nye udtryksformer .
Programmet tager sigte p at fremme samarbejdet p regionalt plan mellem medlemsstaternes organisationer , aktrer og kulturelle institutioner , p at styrke den kulturelle kreativitet ved at sikre kunstneriske projekters levedygtighed og p at sttte aktioner , der i kraft af deres betydning og europiske karakter gr det muligt til fulde at fremhve den europiske kultur .
<P>
Aktionerne med hensyn til kulturarven er naturligvis de mest omfattende - ogs hvad angr de omkostninger , de medfrer - og jeg er derfor lidt forblffet over , at de er medtaget p fjerdepladsen .
I forbindelse med kulturarven er det desuden hensigtsmssigt at skelne mellem kulturgenstande og arkitektur .
Arkitekturen krver naturligvis strre bevillinger end kulturgenstandene , hvilket fremgr af de enkelte nationale ministeriers budgetter .
Til restaureringen af kulturgenstande krves der et bredt spektrum af frdigheder , ogs fra ikkeeksperter .
<P>
Endelig br programmet Kultur 2000 ved hjlp af et samarbejde mellem medlemsstaterne f det forml at styrke bevarelsen af kulturgenstande og arkitektur , idet man identificerer det flles europiske ophav , som har frt til de nationale kulturers forskellighed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , tillad mig frst at lyknske Nana Mouskouri med det glimrende stykke arbejde , men er en grsk sangerinde ikke den rette i vores udvalg til at udfre sdan et arbejde ?
<P>
Programmet  Kultur - 2000  indeholder kulturelle perspektiver for Den Europiske Union i de kommende r og p trskelen til det 21. rhundrede .
Jeg gr fuldt ud ind for de nye tendenser i et program , der beskftiger sig med samarbejde mellem landene p dette omrde .
Hvad foreslog Kommissionen ?
Den foreslog p n gang at genoptage Kalejdoskop- , Ariane- og Rafael-programmerne , som har gjort det muligt for 1.400 kulturelle projekter at f konomisk sttte fra Den Europiske Union .
Forskellige lande i Den Europiske Union , gensidige partnere , har sledes ved kulturelle og kunstneriske arrangementer kunnet fremhve rigdommen i vores nationale arv , mangfoldigheden i vores kultur og vrdien af dens komplementaritet .
<P>
Desvrre br det nvnes , at de 1.400 projekter , der modtog sttte , blev udvalgt blandt 9.000 projekter .
Jeg lader Dem udregne antallet af skuffede .
Hvordan kan det gres bedre , nr borgerne i vidt omfang kritiserer bde fordelingen p mange projekter og problemer med , at alle projekter kan f sttte ?
Komplementariteten mellem det arbejde som Kommissionen har forelagt , og det arbejde , som Nana Mouskouri har udfrt , der for vrigt blev enstemmigt stttet af hele Kulturudvalget , br vise et afbalanceret program for europerne , som giver store , mellemstore og sm projekter , hver p deres mde , mulighed for at overleve , og det glder jeg mig over .
Jeg tror , at det er den bedste vej til en strre deltagelse og en get adgang for alle til kulturen og alle dens bestanddele .
<P>
I et Europa , der synes mere og mere styret af banker og brser , er det s ikke ndvendigt at genfinde kulturens sande vrdi ?
Kulturen er et lager af nye arbejdspladser , og her er det for mig en mulighed for at sige , hvor meget jeg beklager , at EuropaParlamentet ikke har haft mulighed for at udtale sig om Kommissionens arbejdsdokument  Kulturindustri og arbejdspladser  , som understregede det enorme potentiale af arbejdspladser , der uden tven kan benyttes .
De mere specifikke omrder som radio og tv og turisme er i vrigt blevet defineret som de omrder , der ganske givet nres de strste hb for i denne sammenhng .
<P>
Til sidst vil jeg ikke undlade at minde om internationaliseringen af handlen og de kulturelle satsninger , der er knyttet hertil , og jeg vil derfor gerne fremhve fortsttelsen af en politik , der br sikre respekten for og fremme af den kulturelle mangfoldighed , svel for de central- og steuropiske lande som for udviklingslandene med hvilke Europa gennem konventioner vedligeholder en sttte til den kulturelle sektor som en ligevrdig og hel del af den konomiske udvikling .
Er den nye sejr for dem , der forsvarer den kulturelle undtagelse , ikke vundet p trods af OECD , der vil behandle investeringsprgsml uden at skelne til produkterne , og som vi har fet overbevist ?
<P>
For at opfylde min parlamentariske pligt vil jeg nvne de alt for begrnsede midler , der er afsat til denne politik .
Jeg hber , at de ECU 250 millioner , som Kulturudvalget har stemt om , bliver vedtaget af Ministerrdet .
Det har dette programs omfang fortjent .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke Kommissionen og det ansvarlige direktorat , som fik iden til og gjorde det frste arbejde med at integrere og samle de kulturelle interventioner , som var meget spredte og ikke styret af nogen flles logik eller en flles politik p kulturomrdet .
<P>
Jeg vil naturligvis ogs takke ordfreren , fru Mouskouri , som efter min mening lfter , forbedrer , udvikler og mske endda udvider perspektiverne i Kommissionens forslag .
Og jeg tror , at Europa-Parlamentet og Kommissionen med et godt samarbejde kan skabe et resultat p kulturomrdet , hvor der desvrre er et af de store tomrum , som Den Europiske Union har flere af .
Ofte njes vi med at beskftige os med det demokratiske eller det sociale tomrum , men vi har desvrre ogs et kulturtomrum , for hvis opbygningen af et forenet Europa med en multikulturel dimension , med befolkninger og ndelige og kunstneriske krfter med forskelligt udgangspunkt , forskellig historisk baggrund , forskelligt sprog og forskellige erfaringer , hvis denne opbygning har en historisk karakter , br den ledsages af en stor kulturel blomstring og rejsning .
<P>
Vi kan ikke sige , at der findes en kulturel demark i Europa , men desvrre bevger det kulturelle arbejde , og isr i forbindelse med de unge , sig i parallelle linjer , og derfor forenes de ikke med Den Europiske Union .
Ud fra denne betragtning br der tages vigtige initiativer af Den Europiske Union , s vi kan komme i kontakt med de kulturelle krfter , der ligesom Europa-Parlamentets beslutningsforslag og lovgivende arbejde , ligesom de konomiske regler , vi faststter , samt p deres helt egen uransagelige mde i hj grad vil pvirke formen , karakteren og personligheden af dette enestende tiltag af globale dimensioner og historisk dybde , som vi ivrkstter .
<P>
Herudover er jeg grundlggende enig i fru Mouskouris bemrkninger .
Jeg finder det meget vigtigt , at de bevillinger , der er afsat til sttte til dette program , forhjes til ECU 250 millioner .
Det er ogs vigtigt , at de aktiviteter , der skal foreg , registreres af hensyn til gennemsigtigheden . Og jeg vil gerne ud fra min erfaring som grsk medlem af Europa-Parlamentet og p baggrund af den massive skuffelse , jeg ser hos mange , som har foreslet deltagelse i programmer , men som ikke kommer igennem p grund af ingen eller for f midler , at det er meget vigtigt , at vi giver nogle flere krfter mulighed for at deltage og isr mske fritager dem fra en tung bureaukratisk kontrol fra Den Europiske Unions side , uden at dette betyder , at der ikke skal herske gennemsigtighed og vre konomisk kontrol .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske Nana Mouskouri tillykke med en glimrende betnkning .
Hun har allerede et stort navn inden for musik , og nu fr hun ogs et stort navn inden for europisk kulturpolitik .
Som formand for en forening af musikelskere har jeg vret meget stttende , og jeg har arbejdet sammen med Nana Mouskouri i udvalget .
Jeg vil specielt gerne rose afsnittet om musikpolitik .
Musik er meget vigtig i Den Europiske Union . Ca .
350.000 mennesker er beskftiget i musikindustrien , og den har en rlig omstning p mere end ECU 15 milliarder .
Denne betnkning vil bidrage til at styrke musikindustrien , hvad angr faglig uddannelse , uddannelse - hvilket er meget vigtigt - og sttte til musikprojekter , hvor Europa-Parlamentet har indtaget en frende stilling , bl.a. med det europiske ungdomsorkester .
For nylig besgte jeg EU-ungdomsoperaen i Baden Baden , og den er en stor succes .
For frste gang skal vi nu finansiere et europisk jazzorkester , og det initiativ hilser jeg ogs velkommen .
<P>
Der er naturligvis brug for flere penge , sdan som Nana Mouskouri siger i sin betnkning .
Vi skal finansiere store svel som sm projekter i Europa .
Det kan lade sig gre med et strre budget .
Vi br flge de gode rd fra European Federation for the Arts and Heritage ( EFAH ) , der netop har udarbejdet en konferencerapport .
Jeg hber , at kommissr Oreja har lst denne rapport , og at han vil lytte til de udmrkede forslag fra EFAH .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , som europisk borger glder jeg mig selvflgelig over indfrelsen af et nyt finansieringsinstrument til det kulturelle samarbejde i Europa .
Mske har Kommissionen endelig forstet det grundlggende faktum , at Europa er andet end et stort omrde for fri bevgelighed for varer ?
<P>
Men skyggen , der hviler over emnet , angr strrelsen .
De ECU 167 millioner for en femrsperiode , der er planlagt p budgettet , er virkelig latterlig .
Jeg deler fuldstndig ordfrerens synspunkt , der anmoder om en forgelse af midlerne til ECU 250 millioner med en fordeling , der fremmer en bedre udnyttelsen af vores europiske kulturarv , en strre deltagelse og en bedre adgang for borgerne til de kulturelle arrangementer , og som betragter kulturen som en bekrftende faktor af vores identitet over for andre .
<P>
Takke vre fru Mouskouri er vi , brn af Athene , ikke lngere forldrelse .
Derfor stemmer jeg uden forbehold og med entusiasme for betnkningen .
Denne afstemning er for mig , sammen med skabelsen af euroen og udvidelsen af Den Europiske Union med stlandene , den vigtigste , siden jeg blev medlem af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , ligesom alle andre vil jeg gerne rose ordfreren for hendes store arbejdsindsats .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for dens forslag til en flles ramme for kultur , der afspejler den politiske vilje i artikel 128 .
Som alle andre har sagt , er det p hje tid , at vi fr en flles fremgangsmde og samhrighed og flles ml i EU ' s kulturpolitik , der tilfrer mervrdi til de nationale aktioner .
Det er p tide , at vi giver klart udtryk for vores flles kulturindsats , og i den henseende sttter jeg fuldt ud hr . Alavanos .
<P>
Vi skulle have haft en lngere debat .
En konference var ikke helt nok .
Vi kunne ikke blot feje Ariane , Raphael og Kalejdoskop til side , og vi var ndt til at forene tilsyneladende modstridende ml .
P den anden side sagde Parlamentet med rette , at vi skal sttte mange sm projekter og operatrer .
P den anden side skal vi have langt strre synlighed , og kulturpolitikken skal synliggres i alle fllesskabsaktioner .
Det er meget vanskeligt , nr blot 17 % af de kulturelle aktioner stammer fra dette program .
Som vi ved , stammer strstedelen af kultursttten fra strukturfondene .
<P>
Nana Mouskouri har forsgt at f mest muligt ud af Ariane , Raphael og Kalejdoskop og samtidig tage hensyn til Kommissionens synspunkter ved at anlgge et horisontalt perspektiv , hvor der tages hjde for det samme forslag , som Kommissionen har fremsat for at fremme netvrk , tvrfaglige projekter og store symbolske projekter . Det er grunden til , at hun har fet sttte fra vores udvalg .
<P>
I min egen valgkreds er der noget , der hedder Summer University of East London .
Det er et af de mest fantastiske kulturelle uddannelsestilbud i hele London , men det har altid befundet sig mellem to stole , og det er ikke lykkedes at skaffe de ndvendige midler .
Det er den type initiativer , der br og kan f sttte fra den type forslag , som vi fremstter .
Derfor foreslr vi et kompromis med det bedste fra tidligere tider , men vi nsker ogs at f sat fokus p den europiske kulturindsats gennem store projekter .
Jeg er overbevist om , at der kan skabes enighed mellem institutionerne .
Det skal vre en del af hovedhjrnestenen i folkets Europa .
Det er helt afgrende , og jeg har altid sagt , at Den Europiske Union ikke kan leve af kommercialisering alene .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , et rammeprogram for kulturen er et skridt fremad i bekrftelsen af kulturens rolle som motor og krumtap i processen med at opbygge Europa .
Europa skal definere sig via en kulturpolitik , der gennemskrer alle de andre politikomrder horisontalt .
Dn skal vre dets kendemrke for det nste rhundrede .
<P>
Kommissionens program  Kultur 2000  havde mange positive aspekter , f.eks. flerrighed og sektorintegration , men ogs nogle alvorlige mangler .
Mouskouri-betnkningen har energisk og konstruktivt forsgt at udbedre manglerne , men har overset aspekter , som jeg gerne havde set inkluderet , af hvilke jeg vil nvne to : budgettet og den kulturelle mangfoldighed .
<P>
De europiske institutioners nylige opdagelse af , at kulturen fremmer den sociale udvikling , samhrigheden og unionsborgerskabet og gr Europa synligt ude omkring , modsvares uforklarligt nok ikke af det budget , som man tildeler den , hvilket er latterligt .
Det er en fejl at tro , at det at give en smule mindre til kulturen blot betyder , at der bliver lavet en smule mindre projekter .
Sagen er jo , at enten giver man tilstrkkeligt til , at der kan skabes et ordentligt grundlag for , at kulturen kan bringe frugt gennem individuel og social kvalitet , eller ogs vil det , som man giver , ikke forsl mere end en skrdder i helvede .
<P>
En Europisk Union , der lever op til sin egen historie og er bevist om de udfordringer , som den str over for , f.eks. udvidelsen og den globale konkurrence , er ndt til beslutsomt at ndre den logik , der gik forud for dens fremvkst .
Det er i dag - og ikke senere - at Den Europiske Union skal blive en konomisk og kulturel union .
Og den skal bekrfte denne politiske vilje ved at tildele kulturbudgettet en realistisk procentdel af fllesskabsbudgettet .
Til at begynde med mindst 250 millioner .
Dt vil vre et signal , som folk kan forst .
<P>
Hvad angr den kulturelle mangfoldighed , kan man ikke behandle kulturen som noget statisk og defineret n gang for alle .
Den er hele tiden i bevgelse og kender ingen grnser .
Hvis det europiske kulturprogram skal spille en nyttig rolle , m det vre bredt og fleksibelt , s det kan ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , jeg vil gerne isr takke Nana Mouskouri for det engagement , hun har investeret i arbejdet med Kultur 2000 . Jeg kan frem for alt tilslutte mig det vigtigste krav , nemlig kravet om at forhje bevillingerne .
For hvis - og det er nu min anmodning til Kommissionen og mit anliggende - vi tager det , som str i kulturprogrammet , alvorligt , at kultur nemlig er et centralt anliggende i den europiske integration , hvis kultur udgr en grundlggende vrdi for Europa , og hvis den er en af samfundets drivkrfter , s er det virkelig mere ret end rimeligt at forhje midlerne til ECU 250 millioner , sdan som vores udvalg krver det .
Den nuvrende procentandel p 0 , 003 % af budgettet er mere end beskmmende , og mange kulturelle aktrer skuffes , nr der ikke kan tages hensyn til deres ansgninger .
<P>
Jeg vil gerne isr understrege engagementet hos ikke alene vores formand , Peter Pex , der ogs kommer p talerstolen , engagementet hos hele Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , men ogs engagementet hos formanden for Rdet , dr . Peter Wittmann , der allerede p kulturministrenes uformelle mde i Linz forsgte at overbevise sine kolleger om ndvendigheden af at forhje budgettet .
Jeg hber blot , at Rdet ( kultur ) , der afholdes den 17. november , ligeledes vil godkende denne forhjelse af midlerne , sledes at vi kan n frem til en frste flles holdning .
<P>
Jeg sttter ogs vores kollega Mouskouris ndringsforslag om at opdele programmet efter kulturelle omrder i lighed med de tidligere programmer og at fremme isr de kulturelle netvrk , sm og nyskabende projekter , den langfristede sttte og den brede inddragelse af kulturelt udsatte befolkningsgrupper .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hvis jeg skulle starte forfra , ville jeg starte med kulturen .
Alene denne udtalelse fra den store europiske politiker , Jean Monnet , viser tydeligt , hvor stor en betydning kulturen har for den europiske enhed .
Den Europiske Union er ikke kun et konomisk fllesskab , men derimod et fllesskab baseret p vrdier , hvor mange sprog og kulturer er forbundet med hinanden .
Europa skal kunne opleves og gres begribeligt . Af den grund glder jeg mig meget over , at det i denne glimrende betnkning foresls at inddrage borgerne i de kulturelle aktioner .
Der tages rimeligvis ogs hensyn til anerkendelsen af kulturens beskftigelsespolitiske aspekter p europisk plan .
<P>
Ved sttten til begivenheder og kulturprojekter , der gennemfres som led i et partnerskab eller i form af netvrk , forudsttes der deltagelse af tre medlemslande .
I den forbindelse skal man dog sikre sig , at Kommissionen stiller den ndvendige infrastruktur til rdighed , s det ikke bliver en uovervindelig hindring at skulle sge efter en partner .
Et bedre udbud p Internet og i databaser ville kunne gre det lettere for ansgerne . De ville ligeledes f det lettere gennem get gennemskuelighed og bedre information om programmerne .
<P>
For at kunne gennemfre disse forslag er det helt sikkert ikke tilstrkkeligt med de ECU 167 millioner om ret , som Kommissionen har foreslet . De ECU 250 millioner om ret , som Europa-Parlamentet har krvet , er dog i betragtning af de belb , der gives ud til andre programmer , sandsynligvis ligeledes for lidt .
Til programmets gennemfrelse krver betnkningen med rette hring af kulturelle aktrer . Desuden skulle man fremme oprettelsen af europiske kulturpoler i medlemslandene , der sikrer den stadige kontakt til de enkelte sttteorganisationer .
Det ville vre endnu en vigtig bestanddel af en omfattende europisk kulturpolitik .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , jeg vil naturligvis ogs gerne give fru Mouskouri en kompliment for resultatet af hendes enorme indsats og det arbejde , som hun har gjort for kulturpolitikkens fremtid , for det er den , det drejer sig om i dag .
Jeg vil ogs over for medlemmerne af Kulturudvalget udtrykke min glde over , at vi takket vre deres indsats og samarbejde p rekordtid er net til behandlingen af dette vigtige forslag i dag .
Endelig vil jeg give kommissr Oreja og hans medarbejdere en kompliment for det kreative arbejde , som de har udfrt ved forberedelsen af denne beslutningsproces .
<P>
Men egentlig begynder arbejdet frst i dag .
Hvad vi har brug for , er et godt institutionelt samarbejde for at realisere de politiske planer , hvorom vi i dag vil vedtage , at de skal realiseres . Det er jeg overordentligt bekymret over .
For i virkeligheden har vi tre forslag . Et forslag fra Kommissionen , et forslag fra Parlamentet , og jeg har i denne weekend ogs set et forslag fra Rdet , som klart afviger fra det , som De har hrt her i aften .
<P>
Jeg er ogs bekymret over Rdets hensigter med hensyn til budgettet .
Hvad vil der komme ud af vores gode hensigter ?
Jeg ser , at kulturpolitikken skal blive den tap , som den europiske politik drejer om .
Jeg tr pst , at uden en god kulturpolitik kommer uddybningen og udvidelsen af Den Europiske Union i fare .
Derfor skal vi ogs samarbejde med de kulturelle institutioner i Europa , som jo har kendskab og energi til at gennemfre politikernes planer .
<P>
Jeg hber , at kommissren om lidt vil fortlle , at han sammen med os vil pvirke Rdet med henblik p at srge for , at vi snart opnr et godt resultat i et forsg p forlig og ikke havner i en srgelig situation , hvor vi m afvise politikken og s i sidste instans m vlge mellem det , som vi i Nederlandene kalder : Hvad er bedst , et halvt g eller en tom skal .
Jeg hber , at vi bliver enige med hinanden , og at vi snart , inden jul , vil n frem til et godt resultat .
<SPEAKER ID=144 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru ordfrer , jeg vil frst lyknske fru Mouskouri og Kulturudvalget med denne betnkning .
Det er et veludfrt arbejde , et detaljeret arbejde , som demonstrerer den betydning , Parlamentet tillgger den kulturelle sektor , og viser Parlamentets vilje til at konsolidere en europisk samfundsmodel , hvor kulturen fr den betydningsfulde plads , den fortjener .
Og i den forbindelse er det fornuftigt at skabe en ramme i Fllesskabet , der giver mulighed for at sttte denne sektor , som er s flsom og s vigtig for at opn en strre deltagelse fra borgernes side i den europiske integration .
<P>
Iflge artikel 128 i traktaten er det rammeprogrammets forml at fremhve den flles kulturarv , der skal fremme frembringelser , samarbejde og udveksling , beskytte og udbrede kendskabet til den flles europiske kulturarv og de europiske folkeslags historie samt stimulere formidlingen af medlemsstaternes kulturer .
Rammeprogrammet tager udgangspunkt i en global og gennemskuelig grundholdning , og sammenlignet med frstegenerationskulturprogrammerne har det nogle mlstninger og en struktur , der er mere generel og - synes vi - mere fuldstndig .
<P>
Kommissionen kan acceptere strstedelen af de 31 ndringsforslag , som Parlamentet har fremsat .
Srligt godtager den ndringsforslag 2 , 5 , 6 , 7 , 9 , 13 og 21 i deres helhed , fordi de forbedrer ordlyden af Kommissionens forslag .
Den accepterer holdningen i ndringsforslag 12 , 23 , 28 , 29 og 31 , og den accepterer delvist holdningen i ndringsforslag 10 , 15 og 19 .
Og endelig accepterer den delvist ndringsforslag 4 og 14 , da de er p linje med Kommissionens forslag .
<P>

Derimod fastholder Kommissionen sin holdning med hensyn til flgende 14 ndringsforslag : Hvad angr ndringsforslag 1 , 3 og 11 , kan Kommissionen ikke acceptere , at der i betragtningerne refereres til kulturpolitik og et flles marked for kulturen , fordi traktaten udelukkende omhandler en indsats til sttte for samarbejdet mellem medlemsstaterne og de kulturelle aktrer og dermed fremhvelsen af en kulturarv , der er flles for europerne .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 8 nsker Kommissionen at bibeholde hele stningen i betragtningen , fordi den er en integrerende del af Agenda 2000 .
<P>
I ndringsforslag 4 og 14 kan Kommissionen ikke godtage henvisningen til , at den europiske kultur er  en faktor , der kan styrke identiteten over for omverdenen  , og den foretrkker at begrnse sig til begrebet om en dialog med resten af verdens kulturer .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 17 og 20 om gennemfrelsen af programmet , mener Kommissionen , at samarbejdet med medlemsstaterne er givet og ikke behver at st i overskriften til artikel 4 .
Desuden srger Kommissionen inden for rammerne af sin ledelsesfrihed for at sikre jvnlige hringer af professionelle , og den nsker ikke at henvise srligt til det i artikel 4 .
<P>
Med hensyn til opflgningen af programmet er hring af Det konomiske og Sociale Udvalg ikke obligatorisk i kulturelle sprgsml .
Derfor godtager Kommissionen ikke denne henvisning og heller ikke den om opflgning af programmet , som ville vre en lang , kompliceret og dyr proces .
<P>
De vrige ndringsforslag , der er blevet delvist godtaget eller afvist af Kommissionen , kan henfres under fire hovedemner : aktionstyperne , budgettet , komitologien og gennemfrelsesforanstaltningerne .
<P>
Med hensyn til inddelingen af aktionerne i typer , hvilket behandles i ndringsforslag 15 og 23 - hvis holdninger accepteres delvist - og ndringsforslag 22 - der afvises - forstr Kommissionen Parlamentets interesse i at sikre , at hver enkelt disciplin inden for kunst og kultur optrder i programmet , og den accepterer at indarbejde omtalen af vertikale og horisontale aktioner i artikel 2 og ligeledes i bilaget til orientering .
<P>
Den mener dog , at tildelingen af procenter af budgettet til de forskellige kulturelle sektorer p den ene side kan vre til skade for kvaliteten af de projekter , der skal stttes , og p den anden side kan betyde , at tilrettelggelsen af programmet bliver for stram , og at det bliver vanskeligt at styre i praksis .
<P>
Hvad angr budgettet - ndringsforslag 16 - takker Kommissionen Parlamentet for igen at have vist sin interesse for og sttte til Fllesskabets kulturelle indsats .
Alligevel ser den sig ndsaget til at minde om , at det foreslede budget p 167 millioner blev udregnet p basis af den budgetplanlgning , der er godkendt af vores institutioner og kun kan ndres af begge grene af budgetmyndigheden , nemlig Parlamentet og Rdet .
<P>
Med hensyn til komitologien - ndringsforslag 18 - minder Kommissionen om , at dette emne i jeblikket er genstand for en horisontal forhandling inden for rammerne af en interinstitutionel aftale .
P den anden side mener Kommissionen , at det er en god id med et blandet udvalg for at sikre gennemfrelsen af rammeprogrammet , og den kan ikke acceptere indsttelsen af et underudvalg , som ikke flger nogen af de udvalgsmodeller , der er vedtaget af de tre institutioner .
<P>
Hvad angr gennemfrelsesforanstaltningerne - ndringsforslag 24 , 25 , 26 og 27 - plejer disse at blive offentliggjort af Kommissionen i De Europiske Fllesskabers Tidende , der viderebringer indholdet af de beslutninger , som er vedtaget af vores institutioner , til praktisk brug for de professionelle .
<P>
Ved i teksten at referere til en rkke detaljer vedrrende gennemfrelsesforanstaltningerne , hvor de procenter , som skal tildeles hvert enkelt kulturelt omrde , endog faststtes , indfrer Parlamentet nogle rammer , der kunne vre til skade for gennemfrelsen af programmet , for dets effektivitet og srligt for forenklingen af procedurerne , som svel de kulturelle aktrer som vores institutioner gr s strkt ind for .

<P>
Med hensyn til reduktionen fra ECU 50.000 til ECU 40.000 af mindstebidraget til bestemte aktioner mener Kommissionen , at sknt dette ndringsforslag har til forml at lette adgangen for sm kulturelle projekter , er der risiko for , at der prsenteres et for stort antal projekter af denne aktionstype i forhold til de budgetmssige rammer , og dermed for , at den spredning , man nsker at undg , forekommer .
Dette ville i den sidste ende skabe mere utilfredshed end tilfredshed hos aktrerne .
<P>
Dette er , hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens holdning .
Jeg vil igen takke Parlamentet for en seris og detaljeret betnkning og for den effektivitet , det har vist ved at arbejde p rekordtid .
Jeg hber , at alle disse bidrag giver mulighed for at konsolidere et fllesskabsprogram , der er meget bent over for borgerne , skaberne og de europiske kulturelle aktrer .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.27 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Fjernelse af handelshindringer
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0385 / 98 ) af Skinner for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning om indfrelse af en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik p at bringe bestemte handelshindringer til ophr (  Hughes  -proceduren ) ( KOM ( 97 ) 0619 - C4-0011 / 98-9348 / 98 - C4-0441 / 98-97 / 0330 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Skinner">
Hr. formand , det har vret en kontroversiel betnkning fra start til slut , og arbejdet er ikke frdigt endnu .
Det vil ikke komme som nogen overraskelse for Dem , at jeg mener , at vi br vre vedholdende som parlament .
Vi br ikke beskftige os med letkbt politisk poseren , men vi br engagere os direkte og rligt i et forsg p at gennemfre noget , der er til gavn for borgerne og virksomhederne i Den Europiske Union ved p effektiv vis at opbygge Unionens handel og velstand , s vi kan skabe job og p den baggrund mindske fattigdom og alle de andre vrste aspekter af vores samfund .
Jeg er overbevist om , at medlemmerne vil give mig ret .
<P>
Da jeg kommer fra den sydstlige del af Det Forenede Kongerige , har jeg imidlertid mttet erkende , at der er bde skidt og kanel fra EU ' s side .
Noget af det vrste har vret virkningerne af havneblokaderne , der giver forsinkelser .
<P>
( Afbrydelser fra hr . Kerr ) Hr. formand , jeg kan forst , at hr .
Kerr vil f lejlighed til at tale om et jeblik . Vi har haft nogle ret alvorlige problemer i Kent i det sydstlige England .
Der var f.eks. parkeret lastbiler langs M20 , hvilket ikke er godt for mange mennesker i det sydstlige England , hvor man finder den strste befolkningstthed i Det Forenede Kongerige .
Denne opfrsel fra EU ' s side giver ikke en sofistikeret EU-debat , og i stedet bliver folk i Det Forenede Kongerige og resten af EU bagkloge med hensyn til , hvad der kan gres for at medvirke til at sikre varernes frie bevgelighed .
<P>
( Afbrydelse fra hr . Kerr : Hvad med arbejdstagerne siger vi !
) Det forrige dokument , som Kommissionen prsenterede p Rdets opfordring , introducerede et konkret instrument for at gre det muligt for Kommissionen at handle meget hurtigt i sdanne tilflde .
Det indre marked indebrer , at handelshindringer afskaffes , og derfor har traktaten indfrt lovgivningsmssige rammer , der sikrer handlens frie bevgelighed .
Som tidligere nvnt sikrer denne forpligtelse ikke i praksis fri bevgelighed for handel .
I vrste fald ignores det , og i bedste fald glemmes det p belejlig vis .
Om det er britiske bjergbnder eller franske lastbilchauffrer , gr ingen forskel .
Det br ikke ske .
<P>
Kommissionens dokument omhandlede dette emne og vakte megen opmrksomhed p davrende tidspunkt .
Det fik naturligvis ikke bred opbakning i Parlamentet , primrt fordi det fejlede p to omrder : i subsidiaritetssprgsmlet , hvor de nationale domstole skulle holde deres regeringer ansvarlige p baggrund af deres fortolkning af fllesskabsretten , men ogs p grund af afsnittet om grundlggende menneskerettigheder , specielt retten til at aktionere og strejke .
Dokumentet blev derfor forkastet af Europa-Parlamentet og sendt tilbage til Rdet , og Rdet vendte senere tilbage med et revideret dokument .
I den nye tekst var der taget hjde for begge disse problemer , og derfor skal plenarforsamlingen nu tage stilling til en betnkning , hvor Parlamentet , Kommissionen og Rdet i fllesskab er blevet enige om en progressiv tekst .
Denne betnkning vil gre det muligt at fremskynde lovgivningsproceduren og respektere virksomhedernes og borgernes rettigheder i Den Europiske Union , uden at man skader det sociale netvrk , som Fllesskabets arbejdsmarkedsrelationer bygger p .
<P>
Det er vigtige overvejelser , nr vi skal undersge lovgivningen p omrdet samt handlens bevgelighed .
Vi skal huske p , at dette instrument falder ind under artikel 7 , stk. a. Det handler overhovedet ikke om den sociale dagsorden .
Vi br krve , at den sociale dagsorden ogs respekteres , og jeg opfordrer Kommissionen ...
<P>
( Afbrydelse fra hr . Kerr ) Hr. formand , jeg hber , at De forlnger min taletid p grund af afbrydelserne fra min kollega .
I betnkningen opfordrer jeg Kommissionen og Rdet til at indfre srlige bestemmelser for at skabe balance i EU og sikre ligebehandling af bde arbejdstagere og kapital .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , kan jeg tilslutte mig de forslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , der prciserer nogle punkter , samt forslaget om , at tiltag fra regeringer om at ndre situationen omgende offentliggres p Kommissionens webside i stedet for i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Det glder mig , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sttter mine synspunkter om ligebehandling af kapital og arbejdstagere .
Jeg finder det imidlertid bedre at udtrykke dette som en politisk erklring i stedet for at ndre p selve teksten .
Vi vil s kunne nde lettet op og f teksten vedtaget .
Jeg finder denne betnkning temmelig nyskabende .
Jeg tror virkelig , at den vil kunne gavne virksomhederne i Den Europiske Union .
<P>
( Afbrydelse fra hr . Kerr : Hvad med medarbejderne ?
) Og jeg tror , at de fleste i Den Europiske Union vil takke os for dette fornuftige og progressive fremskridt i stedet for de tilstande , vi har mttet leve med i de seneste rtier .
<SPEAKER ID=148 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , lad mig begynde med at nvne den fremragende ordfrer , hr . Skinner , som har kombineret godt arbejde og juridisk ansvarlighed med politisk tft og evnen til at lytte under hele denne betnknings komplicerede parlamentariske proces .
Jeg vil ogs henvise til hr . Wijsenbeek , hvis forslag i den frste arbejdsgruppe om udtalelse i Retsudvalget afspejler en beslutsom indsats for den europiske integration og en engageret bekymring for beskyttelsen af borgernes interesser .
<P>
Den forordning , vi gennemgr , skal , som ordfreren s rigtigt sagde , sttes i forbindelse med Kommissionens forslag fra november 1997 .
Det dokument rejste mange juridiske problemer , bl.a. en vis krnkelse af den institutionelle ligevgt , der er fastlagt i traktaten .
Derfor bifaldt Parlamentet det nye forslag fra Rdet , der blev fremlagt i juli i r , og som er rsagen til denne betnkning .
Den strste forskel er , at Kommissionens beslutningsinstrument , som var det , der rejste flest problemer , er udeladt .
<P>
Retsudvalget har primrt analyseret to forhold : Retsgrundlaget og forslagets nyttevirkning .
Med hensyn til retsgrundlaget foresls artikel 235 i traktaten , som i henhold til retspraksis er relevant , nr flgende betingelser er opfyldt : at der er tale om at virkeliggre et af Fllesskabets ml inden for fllesmarkedets rammer , at traktaten ikke indeholder fornden hjemmel hertil , og at handlingen er pkrvet .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder rejste sprgsmlet om , hvorvidt betingelse nummer to er opfyldt i denne sag .
Det mente imidlertid , at den ndrede tekst ikke indebrer harmoniseringsforanstaltninger som defineret i artikel 100 A .
Derfor accepterer Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fuldt ud , at retsgrundlaget udgres af artikel 235 .
<P>
Hvad angr ndringsforslagenes nyttevirkning , er Retsudvalget enigt i relevansen af ndringsforslag 11 , 13 og 14 , selvom det er klar over , at de ikke uden vanskeligheder kan integreres konstruktivt inden for rammerne af primrretten , fordi det er rigtigt , at artikel 191 kun forpligter til offentliggrelse af forordninger og direktiver af generel karakter .
Men jeg mener , at med den nuance , som hr .
Skinner udtrykker , vil der , hvad angr ndringsforslag 11 , kunne laves en helt forenelig fortolkning , isr nr vi tnker p , at der i Amsterdam-traktaten lgges vgt p gennemskuelighed , og at et af de vigtige midler til opnelse af gennemskuelighed er brugen af disse nye teknologier , der kan give alle de berrte parter kendskab til denne meget vigtige forordning og sikre en ben procedure inden for rammerne af forordningen .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 13 er det et faktum , at formaliteterne i traktatens artikel 169 er vsentlige , og det gr ikke at ndre dem i en tekst med afledt ret som denne .
Retsudvalget vurderede ogs , at den foreslede udformning er forenelig med forskriften , hvis den ikke fortolkes stramt , hvilket ogs , hr. formand , er i overensstemmelse med de principper , der sttter Fllesskabets store konstruktion .
<P>
Resten af ndringsforslagene har til forml at udvide forordningens anvendelsesomrde til de alvorlige forstyrrelser af arbejdskraftens frie bevgelighed .
Retsudvalget deler denne bekymring , men mener ikke , at dette er det rette instrument til inddragelse af disse regler af tre grunde .
<P>
For det frste : Vi m ikke glemme , at denne forordning er et resultat af et mandat fra Det Europiske Rd i Amsterdam i juli 1997 , der drejer sig om den frie bevgelighed for varer .
<P>
For det andet : Vi m ikke glemme arten af de hindringer for den frie bevgelighed for varer , som denne forordning sger at stte en stopper for .
Det drejer sig om handlinger p kanten af loven , om kendsgerninger , om fysiske hindringer .
Forstyrrelsen af arbejdskraftens frie bevgelighed er af en anden art .
Billedligt talt har blokaden af en lastvogn p en landevej , som ordfreren sagde , vret beklageligt hyppig , men - hvad jeg ved af - har det aldrig vret et problem , at arbejdere fysisk er blevet forhindret i at passere en grnse eller f adgang til et arbejde , hvilket ville vre en tilsvarende situation .
Det vil vre til skade for den indre sammenhng at forsge at omfatte to s forskellige situationer af et juridisk instrument , det vil sige til skade for lovgivningskvaliteten og dermed for retssikkerheden .
Vi ville gre borgerne en bjrnetjeneste , hr. formand , hr. kommissr , ved s at sige at blande skidt og kanel .
<P>
For det tredje : Dette er hverken pkrvet eller hensigtsmssigt , fordi vi har grundlaget , det rigtige instrument til formulering af disse bekymringer .
Det drejer sig om forordning 1612 / 68 om arbejdskraftens frie bevgelighed og om direktiv 68 / 360 .
Foran mig har jeg dokumenterne KOM 98 / 0229 , 98 / 0230 og 98 / 0231 , der som flge af den handlingsplan for arbejdskraftens frie bevgelighed , som blev fremlagt af Kommissionen , indeholder en reform af denne forordning og dette direktiv .
<P>
Hr. formand , dette er grundlaget .
Det er her , ndringsforslagene skal inddrages .
<SPEAKER ID=149 NAME="Ettl">
Hr. formand , ganske kort vedrrende den foregende taler .
Hvis Rdet plgger Kommissionen et hverv , med hvilket det konstaterer og siger  lad os uddybe de frie varebevgelser  , s er det ikke nok , fordi vi skal holde os konceptet om det indre marked for je og tnke lidt videre , nr det slet og ret handler om en uddybning af det indre marked .
Derfor m og skal vi ogs beskftige os politisk med disse sprgsml .
Men jeg siger frst , hvad jeg kan lide .
Jeg kan lide , at de frie varebevgelser uddybes efter princippet om , at der etableres reguleringsmekanismer , der hindrer illegale handlinger , der sikrer de frie varebevgelser , og som i dag foreligger i en sdan form , at man ogs kan g ind for det .
<P>
Til at begynde med vil jeg gerne sige , at jeg ikke misunder Peter Skinner den meget komplekse opgave , han har ptaget sig . Jeg mener ogs , at han har lst den ganske godt , ogs selvom vi ikke er af samme mening i alle sprgsml , det m jeg ogs sige i den forbindelse .
Jeg gr ud fra , at det er vigtigt at uddybe de frie varebevgelser , at hindre de protektionistiske foranstaltninger , der stadig findes i de enkelte medlemslande . Derfor hilser jeg ogs principielt dette forslag velkomment .
<P>
Der er dog et vanskeligt aspekt i denne komplekse sag , der skal tages hjde for , nemlig at det er svrt af afgre , hvornr en handling er illegal , og hvornr den er legal . Det har ogs medfrt problemer , fordi enkelte stater har billiget illegale foranstaltninger .
Derfor har vi i dag brug for en ordning , fordi enkelte stater ikke rigtig har forstet konceptet om det indre marked . Derfor har vi i dag brug for denne srlige ordning .
Men problemet , som opstod i den forbindelse , eller faren var , at man dermed eventuelt ogs kunne have hindret grundlggende rettigheder , ssom retten og friheden til at strejke eller forsamlingsfriheden eller retten til at demonstrere . Jeg glder mig derfor meget over , at det ogs blev gjort klart i forbindelse med hringsmekanismen mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen , at grundlggende rettigheder , ssom retten og friheden til at strejke , ikke bliver antastet .
Det er en vsentlig forudstning for at kunne sige ja til denne komplekse sag . Det blev efter min mening reguleret fint med vores medvirken .
<P>
Det , jeg ikke kan lide , er , at vi kun uddyber og forbedrer n af de fire frihedsrettigheder , mens vi ignorerer andre sprgsml .
Vi skaber i forbindelse med de frie varebevgelser en indgrebsmekanisme , der virker meget hurtigt , nemlig inden for fem dage .
Det er fint og godt sdan .
Det vil sige , at vi skaber et srligt retsbeskyttelsessystem for varebevgelserne .
Hvis jeg sammenligner de frie varebevgelser med arbejdskraftens frie bevgelighed , ser jeg dog en ret stor ubalance .
Vi har haft procedurer , der har varet lngere end seks r for arbejdstagere i Den Europiske Union . S lnge varede det , fr arbejdstagere fik gennemfrt deres ret p et sikkert retsgrundlag med De Europiske Fllesskabers Domstols medvirken .
Det vil sige , den aktuelle indgrebsmekanisme p fem dage str stadig over for den ugunstige situation for arbejdstagerne , der selvflgelig skal kunne bevge sig frit i Den Europiske Union .
Det betyder , at arbejdstagerne str foran et stort stykke retligt arbejde , fr de fr gennemfrt deres rettigheder .
<P>
Det kan betyde , at der er ulemper i forbindelse med pensionen , det kan betyde , at der skal ventes i revis p tillgspension osv .
Det er det , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender hovedsageligt gr opmrksom p .
Socialudvalget siger : Lad os ikke skabe ubalance mellem de fire frihedsrettigheder , men lad os forcere arbejdskraftens frie bevgelighed , og lad os p den mde uddybe konceptet om det indre marked .
S giver det hele mening , og sdan skal vores ndringsforslag forsts .
Det er i virkeligheden et budskab til kommissren om at fortstte i denne retning for ikke at foranledige en ensidig viderudvikling , der kun er baseret p industrien .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg vil forsge at fremkomme med nogle bemrkninger i trd med de foregende indlg , da et selvstndigt indlg ikke vil vre srlig relevant p denne tid af aftenen .
<P>
Det er blevet understreget i de forskellige indlg , at denne forordning har haft et uheldigt forlb .
Alle institutioner og alle politiske grupper er enige om , at der mtte gres noget for at sikre den frie bevgelighed for varer i Unionen og ogs for at stoppe de vandalske handlinger , der oftere og oftere i visse lande fandt sted imod varer eller produkter fra andre lande i Unionen .
<P>
Sprgsmlet er blevet behandlet af Domstolen , men der manglede en bestemmelse , der virkelig sikrede den frie bevgelighed , som traktaten knstter .
Og selvom alle var enige om , at der skulle gres noget , var det vanskeligt at finde ud af hvad ; at konkretisere foranstaltningerne .
Nogle af modstningerne har vist sig i aften . Resultatet af denne forhandling - her er jeg enig med hr .
Ettl - er , at det forslag , vi behandler , er et forslag , som ikke lever op til vores ambitioner .
Men selvom det ikke lever op til ambitionerne , er det et frste skridt p vejen , og derfor bifalder jeg det forslag , vi forhandler om .
<P>
Men der er isr i de seneste indlg nogle holdninger , som bekymrer mig , og som jeg vil kommentere . Hr .
Ettl glder sig over , at denne forordning respekterer visse grundlggende rettigheder - strejkeretten og organisationsretten .
Men det br der slet ikke herske tvivl om .
Ingen af Unionens bestemmelser kan krnke de rettigheder .
Det , jeg ikke kan forst , er , hvilken type aktioner der menes at vre forenelige med den ret og uforenelige med den frie bevgelighed for varer .
Efter min mening er der ingen form for udvelse af strejkeretten , der tillader at vlte lastbiler fra en anden medlemsstat .
Strejkeretten er en reguleret ret , hvad angr indhold og virkninger .
<P>
Jeg forstr ikke , hvorfor det antydes , at der kan vre konflikt mellem organisationsretten og forsamlingsretten og den frie bevgelighed for varer .
For udvelsen af forsamlingsretten ville aldrig tillade udvelse af vandalske handlinger som f.eks. at vlte lastbiler fra en anden medlemsstat .
<P>
Selvom jeg p det punkt er uenig med hr .
Ettl , er jeg enig i andre ting .
Jeg mener faktisk , at det er ndvendigt at gre to principper forenelige : princippet om at intensivere eller effektivisere den frie bevgelighed for varer med en vis opmrksomhed p arbejdskraftens frie bevgelighed .
Og derfor foreslog jeg i mit udvalg , at min politiske gruppe , PPE , stemte for ndringsforslagene fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , idet vi dog gjorde opmrksom p , at vi gik for vidt i forhold til mlomrdet for denne forordning .
Jeg har sendt et brev til ordfreren - som ikke er i salen i jeblikket - hvori jeg siger , at mden hvorp respekten for de to frihedsrettigheder - den frie bevgelighed for varer og arbejdskraftens frie bevgelighed - kan forenes , og hvorp vi samtidig ikke gr for vidt i forhold til forordningens mlomrde , ville vre et mundtligt ndringsforslag - jeg ved ikke , hvorvidt det vil blive accepteret - der opfordrer Kommissionen til at udarbejde en forordning , der kan f arbejdskraftens frie bevgelighed til at fungere .

Hvis kommissren sagde , at det vil blive gjort i et andet dokument , ville vi ndre ordlyden af vores ndringsforslag i konomiudvalget ved at g tilbage til den originale tekst og begrnse os til den frie bevgelighed for varer , men i form af en politisk erklring gre det klart , at vi har interesse i at fremme den anden form for fri bevgelighed , hvilket svel vores som Deres politiske gruppe er bekymret for , hr .
Ettl .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , en betnkning som denne om forslag til Rdets forordning om indfrelse af en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik p fjernelse af bestemte handelshindringer har fortjent en anden debat . Ikke denne debat , p dette tidspunkt , p dette sted i dagsordenens rkkeflge .
Jeg kunne nsten sige , at dette emne og denne betnkning har fortjent en debat og ikke alt det , der synes at vre blevet gjort , for at der ikke skal vre nogen debat , men derimod indfres en hurtig og effektiv interventionsmekanisme , hvilket jo ikke ligefrem er foreneligt med en adfrd , der fremmer og forener den demokratiske debat .
Fr der siges noget om indholdet i dette forordningsforslag , der er genstand for vedtagelsen af Parlamentets udtalelse , er det derfor ndvendigt at fremhve tre eller fire kendsgerninger , der er s vigtige , at yderligere kommentarer overfldiggres .
<P>
Skinner-betnkningen blev i sidste uge vedtaget i konomiudvalget .
Ordfreren fremsatte ikke ndringsforslag efter den frste fase og heller ikke i forhold til det , som Rdets reformulering kunne have retfrdiggjort , men ved afstemningen blev der indfrt ndringsforslag , der stammede fra udtalelserne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Retlige Anliggender .
Og s vidt vi kunne forudse , skulle betnkningen opfres p dagsordenen i anden mdeperiode i november eller i december . Ikke p t eneste dagsordenudkast til denne mdeperiode og heller ikke i den skaldte endelige udgave , optrder betnkningen som et punkt .
Senere , efter den oprindelige sidste frist , er betnkningen s ved en beslutning truffet i gr aftes af Formandskonferencen eller af et organ , der erstattede den , blevet opfrt p dagsordenen med den ndvendige tillgsbeslutning om , at der accepteres ndringsforslag indtil kl . 12 i dag .
<P>
Denne procedure er ikke normal . Den viser en uopsttelighed , som ingen kendte til eller havde nogen anelse om , og det har ikke engang vret muligt at drage dens tvivlsomme overensstemmelse med forretningsordenen i tvivl p grund af manglende oversttelse til nogle sprog og fristen til ndringsforslag .
<P>
Vi m erkende , at vi er overraskede og overrumplede af den forhastede mde , hvorp man her i Parlamentet afgiver udtalelser om et sprgsml som dette .
Det , det drejer sig om , er at finde frem til midler og instrumenter til effektivt at sikre varernes frie bevgelighed , herunder muligheden for at plgge medlemsstaterne sanktioner efter forslag fra Kommissionen og til opfyldelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser .
Er der tale om et ubetydeligt emne eller sprgsml ?
Selvflgelig ikke .
Er det et mtleligt emne eller sprgsml ?
Selvflgelig , fordi det handler om foreneligheden mellem forskellige rettigheder og om forskellige regelniveauer , og ogs fordi det - p en nsten , jeg havde nr sagt , brutal mde - pvirker forholdet mellem de nationale kompetenceomrder og suvernitet og indfrelsen af instrumenter p fllesskabsniveau og Fllesskabets bestemmelser .
<P>
Ordfreren fremhver i begrundelsen nogle relevante punkter , der afspejler det prekre i den interventionsmekanisme , som nskes indfrt .
Han ppeger srdeles udmrket , at denne forordning ikke har til forml at definere de borgerlige og kollektive rettigheder og friheder og heller ikke at lse eventuelle konflikter mellem forskellige rettigheder , friheder og interesser med samme lovlighed , da sdanne sprgsml hrer under de nationale retssystemers befjelser og i givet fald Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Definitionen af handelshindring m derfor ikke komme i konflikt med medlemsstatens rettigheder og forpligtelser til ikke at g lngere end  de ndvendige og relevante foranstaltninger  uden at krnke  udvelsen af grundrettighederne  .
Selvom hr . Skinner stiller sig tilfreds med , at den anden udgave efter hans mening fjerner  enhver tvetydighed i denne sag  , undlader han ikke om end kun i begrundelsen at pointere , at de arbejdskonflikter , der medfrte de handelshindringer , som fik Rdet og Kommissionen til at tage dette initiativ , ikke opstod tilfldigt , men p grund af mangelen p andre lige s vigtige love og bestemmelser , der vedrrer udvelse af erhvervsaktivitet .
<P>
Udtalelsen fra Socialudvalget ppeger meget rammende problemet om forholdet mellem de fire frihedsrettigheder vedvrende bevgelighed , der definerer det indre marked , og fremhver , at det konomiske aspekt endnu en gang har fet forrang , og at det forslag til forordning , som vi har fet forelagt , udelukkende vil styrke den frie bevgelighed for varer og derved yderligere forstrke denne udvikling , alts et kompliceret og mtleligt sprgsml , som man vil haste igennem p dette mde uden den mindste forberedelse .
Vi for vores del mener , trods forsg p at flge trop i dette rasende - og tvivlsomme , for ikke at sige suspekte - tempo , at det har gjort denne forhandling unskvrdig , nej , direkte uberettiget og uacceptabel , og vi kan derfor ikke give vores tilslutning til en betnkning , hvis vedtagelse vi p den mde skal ptvinges .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg mener , vi har et principielt problem her .
Jeg kender vores kolleger Skinner og Ettl som kloge mennesker med god dmmekraft , men jeg mener ikke , at denne fremgangsmde er blevet forstet helt korrekt .
Loven om overenskomstlige tvister har altid vret forsget p at skabe en retlig udgave af de overenskomstlige tvister , og det har altid kun fungeret , nr rettighederne p begge sider er blevet garanteret , og der er ikke tale om individuelle frihedsrettigheder eller ejendomsrettigheder , men derimod ogs rettigheder mod vilkrlig lockout og rettigheder mod strafforflgelse af strejkeaktivister .
Det har man overhovedet ikke tnkt p .
<P>
Vores kollega Skinner har subtilt frarvet Kommissionens oprindelige forslag dets illusioner . Det anerkender jeg .
Vores kollega Ettl har tilfjet et par punkter , der tydeliggr , at det ikke kan g i den retning , men alligevel vedbliver det oprindelige projekt med at vre et tvivlsomt projekt . Vi fr ikke nogen europisk civiliseret lovgivning om overenskomstlige tvister p denne indirekte mde , men derimod ved , at vi rent faktisk beskftiger os med , hvad europisk strejkeret , dens garantier og dens grnser kan best i .
Kun p den mde kan man virkelig tage fat i problemet , og for s vidt er vi stadig ikke lykkelige over resultatet .
Muligvis er vi i en tvangssituation , hvor man ikke mere kan gre andet , men det er og bliver en forkert indfaldsvinkel . Det kan hr .
Skinner ikke gre for .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , set fra vores synspunkt er det vigtigt , at Kommissionens oprindelige forslag , der indeholdt overdrevne muligheder for indgreb i medlemslandenes suvernitet , ikke blev vedtaget .
Rdets aktuelle forordning udgr et halvvejs acceptabelt kompromis .
Overenskomstlige tvister , der frer til de hindringer , der diskuteres her , opstr ikke uden grund og er nogle gange tt forbundne med mangler i det europiske retssystem .
Det skal selvflgelig s vidt muligt overlades til de suverne stater at sikre det indre markeds funktion .
<P>
Man m ikke stte sprgsmlstegn ved retten til at strejke som sdan . Det er uden tvivl ogs rigtigt , at man i vgtningen af de fire frihedsrettigheder prioriterer det konomiske omrde hjere .
Det forekommer mig dog ikke at vre sagligt korrekt at blande varebevgelser med socialpolitiske overvejelser , sdan som det kommer til udtryk i de foreliggende ndringsforslag .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , i de seneste r har der i EU vret mange eksempler p hindringer for varernes frie bevgelighed , enten p grund af overenskomstlige aktioner - f.eks. de franske lastbilchauffrers blokade , der forvoldte stor skade p den transeuropiske handel , eller blokaderne af de walisiske havne for nylig , hvor vrede landmnd protesterede mod forbuddet mod at eksportere oksekd p grund af BSE - eller p grund af faldende priser p fr .
Under alle omstndigheder blev lastvogne med kd og andre lastvogne fra Irland afskret fra at benytte vejene gennem Det Forenede Kongerige til kontinentet .
<P>
Det er vigtigt , at vi srger for at garantere en reel fri bevgelighed af varer overalt i EU uden at skade de personer , der lever af handel inden for Fllesskabet .
Jeg giver ordfreren ret i , at en stor del af problemet skyldes klften mellem de nuvrende frie afstningsforhold og en manglende harmonisering af bestemmelserne for arbejdsforholdene .
Uanset hvilke foranstaltninger der trffes for at sikre varernes frie bevgelighed , m de ikke undergrave retten til overenskomstlige aktioner eller fredelige protester fra EU ' s arbejdsstyrke .
Det er imidlertid af afgrende betydning , at vi har et hurtigt interventionssystem for at begrnse hindringer for den frie bevgelighed , samt at vi om ndvendigt giver kompensation til dem , der pvirkes negativt af sdanne foranstaltninger .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , frst vil jeg rose hr . Skinner , der er den perfekte budbringer for det nye Labour-parti .
Nu kan jeg godt forst , hvorfor han er opstillet som nummer et p listen til nste rs genvalg i den sydstlige del af Det Forenede Kongerige .
Han forsvarer de britiske lastvognsejere - nogle af de mest ubehagelige og reaktionre hjreorienterede mennesker , man kan forestille sig - og angriber de franske lastvognchauffrer , der kmper for kortere arbejdstid og bedre sociale forhold .
Jeg troede , at medlemmer af Labour-partiet ville sttte et sdant initiativ .
Men han er selvflgelig medlem af det nye Labour-parti .
<P>
Tidligere i aften talte vicepremierminister John Prescott her i Europa-Parlamentet om medlemmerne af det britiske Labourparti .
For 30 r siden stod han i spidsen for en smandsstrejke . Med hr .
Skinners love ville hr . Prescott blive fngslet .
Selvflgelig var hr . Prescott p davrende tidspunkt medlem af de internationale socialister .
I dag er han vicepremierminister for det nye Labour-parti .
Sandheden er den , at denne forordning fra Rdet primrt handler om at tilfredsstille hr . Blair , der p topmdet i Amsterdam klagede over de franske lastbilchauffrer .
Her i Parlamentet br vi beskytte arbejdstagernes forsamlingsfrihed samt deres ret til at aktionere og deltage i solidaritetsaktioner , og jeg s gerne , at hr . Skinner udviste strre interesse for arbejdstagernes rettigheder og arbejdstagernes frie bevgelighed frem for varernes frie bevgelighed .
<SPEAKER ID=156 NAME="Skinner">
Hr. formand , efter min mening opsummerede fru Palacio p glimrende vis det juridiske behov for , at vi accepterer , at dette instrument bruges til at lse markedets funktionsfejl , hvilket var meningen med det .
Der er naturligvis ingen protester imod dette , da det tydeligt fremgr af traktaten .
Hr . Ettl sagde , at den politiske balance er vigtig , og jeg giver ham helt ret .
Det er rigtigt , og det br vre vores langsigtede ml .
Men jeg er ikke overbevist om , at dette instrument ndvendigvis vil lse problemet fra den ene dag til den anden .
Det er ikke desto mindre det politiske budskab , vi skal fremstte .
Hr . Garca-Margallo y Marfil ved ogs , at det fra begge sider er vigtigt at samle frihedsrettigheder , og ligesom mig nsker han ogs et uafhngigt instrument , der kan gre noget ved dette en gang i fremtiden .
Det er noget , Kommissionen og Rdet br se nrmere p .
<P>
Jeg er ikke enig med hr . Ribeiro i , at det har taget lang tid for os at n til dette punkt .
Det er hurtigt kommet til plenarforsamlingen , men drftelserne har varet otte mneder .
Det glder mig at kunne sige , at mange af disse drftelser fandt sted med hr .
Ribeiros tilstedevrelse . Jeg er ikke herre over Parlamentets procedurer for at stte dette p dagsordenen .
I den forbindelse vil jeg sige til hr . Wolf , at retsgrundlaget for at sikre strejkeretten ikke er subtilt men helt grundlggende .
Det br vre en frihedsrettighed , som alle Unionens borgere kan nyde godt af , uanset om de er fagforeningsmedlemmer eller ej .
Det glder mig meget , at mange medlemsstater nu for frste gang erkender det .
Det glder mig , at hr . Wolf ikke fandt det subtilt men helt indlysende .
I Det Forenede Kongerige nvnes den retssikrede frie strejkeret nu for frste gang i forbindelse med denne forordning .
<P>
Jeg takker hr . Lukas for bemrkningerne , sknt jeg ikke ndvendigvis er enig i det hele .
Hr . Gillis talte om den franske lastbilblokade , britiske bjergbnder og problemerne i Irland .
Jeg er enig med ham og specielt i hans vgtning af sociale rettigheder .
Men hr . Kerr !
Det gr mig virkelig ondt .
Jeg ved , at han altid er god for en morsom bemrkning , og selv i denne sene aftenstund prver han p at more os .
Jeg er imidlertid ikke enig i noget af det , han siger .
<SPEAKER ID=157 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en oprigtig tak til Parlamentet , som yderst kompetent og meget flittigt har behandlet dette forslag til forordning . Jeg vil navnlig gerne takke hr .
Skinner , hr . Wijsenbeek , fru Palacio og hr .
Ettl , der , ligesom de respektive udvalg , har udvist en stor samarbejdsvilje og strk motivation .
Der er ingen tvivl om , at det ogs er takket vre dem , at vi er kommet s tt p det resultat , som vi forhbentlig snart vil opn .
<P>
Som hr . Skinner mindede om i sin betnkning , havde Det Europiske Rd i Amsterdam bedt Kommissionen om at udarbejde nogle forslag med det forml at fremme en hurtig og effektiv gennemfrelse af princippet om varernes frie bevgelighed .
I mine tidligere indlg i de forskellige parlamentariske udvalg , der skulle udtale sig i forbindelse med denne procedure , har jeg allerede haft lejlighed til at understrege , at det navnlig drejede sig om at finde nogle egnede lsninger p de restriktioner for import af varer , som indebrer , at selve varerne delgges og / eller boykottes , og som krver nogle hurtige interventioner for at forhindre dette fra den pgldende medlemsstats side .
I sdanne situationer risikerer den overtrdelsesprocedure , der omtales i artikel 169 i traktaten , som bekendt at vre en lsning , der ikke er tilstrkkeligt hurtig og effektiv .
<P>
Det forslag til forordning , som er fremsat af Kommissionen - sdan som det blev defineret i forbindelse med den principielle enighed , der blev opnet p Rdets mde om det indre marked den 18. maj 1998 - tager hjde for en specifik lsning , der bygger p medlemsstaternes pligt til at gribe ind med henblik p at fjerne de pgldende hindringer .
Til dette forml indfres der et srligt , jeblikkeligt alarmsystem , og Kommissionen fr mulighed for at give medlemsstaterne en formel advarsel , s de griber ind .
<P>
Nogle af de ndringsforslag , der drftes i dag , tager sigte p at udvide forordningens anvendelsesomrde til at omfatte hindringerne for arbejdstagernes frie bevgelighed , der foreskrives i artikel 48 i traktaten .
Det er uden tvivl en interessant id . Anerkendelsen af personers rettigheder og af deres bevgelsesfrihed og handlefrihed i det indre marked er i vrigt noget af det , Kommissionen lgger mest vgt p , og det ved jeg , at Parlamentet er klar over .
<P>
I dag skal Kommissionen dog hurtigt efterkomme en prcis anmodning fra Det Europiske Rd ; en anmodning , som udtrykkeligt er begrnset til det omrde , der hedder varernes frie bevgelighed .
Udvidelsen af forordningens anvendelsesomrde , navnlig en udvidelse til at omfatte arbejdstagernes frie bevgelighed , ligger sledes uden for det , som Rdet bad Kommissionen om .
Kommissionen havde dog - allerede i betnkningen om dens forslag til forordning - ikke udelukket muligheden for at udvide forordningens anvendelsesomrde til ogs at omfatte de andre friheder .
Jeg har p Kommissionens vegne noteret mig , at flere parlamentsmedlemmer hlder til denne opfattelse , og jeg mener faktisk , at det i fremtiden vil vre hensigtsmssigt at overveje denne mulige udvidelse yderligere .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p - forhbentlig til trst for dem , der har fremsat disse ndringsforslag - at der allerede i Rdets forordning nr . 1612 / 68 om gennemfrelsen af artikel 48 i traktaten er taget hjde for nogle mekanismer , der specifikt skal anvendes i tilflde af hindringer for arbejdstagernes frie bevgelighed , hvilket navnlig fru Palacio mindede om .
Disse mekanismer burde kunne fungere mere effektivt i dag takket vre medlemsstaternes og Kommissionens indsats i forbindelse med handlingsplanen fra 1997 om arbejdstagernes frie bevgelighed .
<P>
Det forekommer mig derfor , at forslaget om p nuvrende tidspunkt at udvide forordningens anvendelsesomrde til at omfatte arbejdstagerne ikke bare er i uoverensstemmelse med det , som Det Europiske Rd i Amsterdam anmodede om , men at det ogs risikerer at vre en gentagelse af en lsning , der allerede er taget hjde for i forordning nr . 1612 / 68 , og at det sledes ikke har nogen vsentlig mervrdi .
Kommissionen kan derfor ikke - p fllesskabsrettens aktuelle udviklingstrin - godkende de pgldende ndringsforslag .
<P>
I de andre ndringsforslag foresls nogle ndringer af den procedure , der fastlgges i artikel 5 i forordningen , og som omhandler den henvendelse , Kommissionen skal rette til medlemsstaterne .
ndringsforslag 11 tager sigte p at plgge Kommissionen at offentliggre henvendelsen i De Europiske Fllesskabers Tidende for at ge gennemsigtigheden og offentligheden af vores handlinger .
P trods af denne mlstning , som generelt er fornuftig , forekommer dette ndringsforslag mig ikke at vre acceptabelt , da det ville krnke den sknsret , som Kommissionen har med hensyn til overtrdelser .
Jeg vil desuden tillade mig at tilfje , at dette ndringsforslag ikke forekommer mig at vre uundvrligt .
De rede parlamentsmedlemmer skal nemlig vide , at jeg naturligvis vil gre brug af denne sknsret for at sikre , at henvendelsen offentliggres s tit som muligt .
<P>
Hvad angr henvendelsens offentliggrelse p Kommissionens hjemmeside , er der tale om et aspekt , der har intern betydning for Kommissionen , og det forekommer mig derfor en smule overfldigt og redundant sgar at nvne denne offentliggrelse i en af Rdets forordninger .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 13 vil jeg gerne gre det klart , at selvom det ogs forflger det prisvrdige ml at gre procedurerne hurtigere , hvad angr de krnkelser af det indre marked , der falder ind under forordningens anvendelsesomrde , s er det ikke muligt at godkende dette ndringsforslag , da det risikerer at medfre en uklarhed mellem nogle instrumenter , der bygger p to forskellige retsgrundlag .
Som flge af en forordning - det drejer sig her om den tidligere artikel 235 - er det nemlig ikke muligt at rre ved anvendelsesomrdet for artikel 169 eller ved den handlefrihed , som denne artikel giver Kommissionen .
<P>
Jeg er i vrigt yderst lydhr over for bevggrunden til det fremsatte ndringsforslag , og jeg vil derfor gerne gre opmrksom p , at jeg har til hensigt at foresl Kommissionen systematisk at sende den pgldende medlemsstat en henstilling i henhold til artikel 169 sidelbende med den henvendelse , der foreskrives i det forslag til forordning , vi behandler .
Dette vil f fristerne for overtrdelsesproceduren - der er beskrevet i den tidligere artikel 169 - til at lbe med det samme , og det vil give mulighed for hurtigt at indbringe sagen for Domstolen , sfremt det er ndvendigt .
ndringsforslag 14 belyser til gengld indholdet i artikel 5 , stk . 5 , og lader til at vre berettiget .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at det kompromisforslag , der var fuldstndig enighed om p Rdets mde om det indre marked den 18. maj 1998 , efter Kommissionens mening er i stand til at skabe den mervrdi , som Det Europiske Rd beder om .
Jeg behver ikke endnu en gang at understrege , at det efter min mening er ndvendigt , at de fremskridt , man har opnet hidtil takket vret Rdets og Parlamentets politiske vilje , hurtigst muligt udmnter sig i en konkret vedtagelse af forslaget til forordning .
<P>
Dette er mit nske og ogs min kraftige politisk indsats p et punkt , som ganske vist ikke er det eneste , men som er et af de mest afgrende for hele det indre markeds funktion .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg bemrkede , at kommissren ikke nvnte ndringsforslag 15 og 16 , disse glimrende ndringsforslag , der blev fremsat p vegne af Gruppen De Grnne i mit navn , og som handler om forsamlingsfrihed .
Bekymrer Kommissionen sig ikke lngere om forsamlingsfrihed , eller er den ligesom hr . Skinner mere optaget af frihed for varer end frihed for mennesker ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Monti">
Hr. formand , de rettigheder , som hr . Kerr omtaler , er af allerstrste betydning .
Vi mener imidlertid , at hele den foreslede forordning og dens srlige sprogbrug gr det undvendigt at tilfje de specifikationer , der findes i de nvnte ndringsforslag .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , kommissren har refereret til forordning 1612 / 68 , men ikke til , at Parlamentet er i gang med at behandle ndringsforslaget til forordningen - KOM 98 / 229 - og forslaget til direktiv , som jeg har refereret til - KOM 98 / 230 .
<P>
Hr. formand , jeg er enig i det , kommissren har sagt .
Vi har allerede det instrument , som alle de ndringsforslag , der vedrrer arbejdskraftens frie bevgelighed , som vi alle bekymrer os om , br tage udgangspunkt i .
Det er derfor ikke ndvendigt at bede Kommissionen om at udarbejde et nyt instrument , at tage et nyt initiativ .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Koordinering af aktiviteter til fordel for SMV og hndvrksfag
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0359 / 98 ) af Thyssen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om beretningen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet , Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om koordineringen af aktiviteterne til fordel for sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) og hndvrksfagene 1997 ( KOM ( 97 ) 0610 - C4-0019 / 98 ) .
<SPEAKER ID=163 NAME="Thyssen">
Hr. formand , SMV ' erne har allerede i nogen tid omtrent vret inkarneringen af hbet om get beskftigelse .
Kommissionen har gjort ivrkstteraktiviteter til en af grundpillerne i dens beskftigelsespolitik bde i 1998 og i 1999 , og den understreger dermed med rette det konomiske grundlag for beskftigelsespolitikken .
<P>
Det strigske formandskab har givet sit besyv med ved for frste gang efter det belgiske formandskab for et par r siden endnu en gang at afholde en rundbordskonference p hjt plan om SMV ' erne .
Kort sagt , SMV ' erne har i den seneste tid vret midtpunktet for interessen i alle politiske notater og i hensigtserklringer .
Det ser ud , som om der nu 15 r efter det europiske r for SMV hvert r p ny fokuseres p denne del af erhvervslivet .
Men det , som det glder om for menneskene , er ikke s meget diskussionen som svaret p sprgsmlet , om SMV-dimensionen er til stede p alle relevante politiske omrder , om den optimaliseres , og om alle bestrbelser herp koordineres perfekt .
<P>
Den betnkning , som vi behandler i aften , drejer sig netop om denne koordinering .
Vi har selv bedt om den , og vi forventer , at den er nyttig som politisk instrument .
Vi ved godt , at SMV-politikken forekommer at vre simpel .
De sm kommer frst , er en udtalelse , som ligger p lberne , og som ogs er en god salgsvare .
Men i virkeligheden er SMV-politikken naturligvis en vanskelig sektor , ikke blot fordi sektoren selv ikke er homogen , men ogs fordi politikken er et horisontalt anliggende med berringsflader og tvrsnit med de mest forskellige politiske sektorer , med befjelser , som ligger bde hos Kommissionen , hos Den Europiske Union og hos medlemsstaterne og med befjelser , som p hvert af disse politiske niveauer er spredt over forskellige departementer .
<P>
Dette gr naturligvis ikke kontrollen og evalueringen nem .
En koordineringsbetnkning er sledes nyttig . Nyttig for at vise , om og hvordan koordineringen mellem de forskellige politiske niveauer og sektorer forlber og for at undersge , hvor der er mulighed for forbedring , og hvor selve politikken skal justeres .
<P>
Det er i denne betnkning positivt , at det understreges , at der er en strre samfundsmssig psknnelse af den selvstndige erhvervsdrivende end tidligere , og at det fremgr , at man endelig har forstet , at SMV ' erne viser specifikke kendetegn , som gr , at man ikke kan njes med at behandle dem som store virksomheder i lommeformat .
SMV ' erne som norm og ikke som undtagelse er et udgangspunkt , som synes at have stadig strre succes .
Vi kan kun glde os over det , det er den eneste realistiske lsning .
<P>
Et instrument , som ved evalueringen og koordineringen af SMV-politikken er overordentlig nyttigt , er SMV-definitionen fra 1996 .
Denne definition gr det muligt at afmrke omrdet og systematisk at undersge , om instrumenterne ogs virkelig gavner mlgruppen . Denne definition er god , blot m den fremover anvendes mere systematisk .
Den frste vigtige chance herfor er den kommende programmeringsperiode for strukturfondene .
Af Revisionsrettens beretning fremgr det , at det fr i tiden ikke var usdvanligt , at store virksomheder lb vk med de sm virksomheders midler .
Ogs BEST-arbejdsgruppen beder om , at EU-programmer tilpasses SMV-formatet bedre . Dette kan kun lade sig gre ved at anvende SMV-definitionen mere og strengere .
Til trods for de signaler , som jeg mener at hre om , at nogle ville hve den vre grnse i disse definitioner , kan jeg kun anbefale Kommissionen ikke at give efter .
Det eneste , som dermed kunne opns , er , at de sm virksomheder , som vi nu endelig arbejder for , p ny udelukkes ved fordelingen af opmrksomheden og af midlerne .
<P>
Til sidst har jeg lige en rkke forslag og et par sprgsml .
SMV ' erne er en verden af mennesker med en praktisk indstilling . De har ikke noget ud af tykke betnkninger , som gr det klart , p hvor mange niveauer man aktivt beskftiger sig med dem .
De forstr frem for alt konkrete handlinger , ssom mindre bureaukrati , strre stabilitet i lovgivningen , lavere byrder p arbejde , strre retssikkerhed , lettere adgang til kredit og et indre marked uden hindringer . De vil tydeligt vide , hvem de skal henvende sig til for de forskellige ting .
Derfor vil jeg gerne bede Kommissionen om og foresl den , at den ikke blot ved enhver kommunikation om SMV-politikken systematisk oplyser , hvem der har befjelser til hvad , men at den ogs undersger , hvor megen arbejdstid der egentlig anvendes i Kommissionen p at udarbejde rapporter over den gennemfrte politik , og hvor megen arbejdstid der anvendes til den virkelige udformning , udtnkning og gennemfrelse af selve SMVpolitikken .
<P>


Endvidere vil jeg sprge Kommissionen , hvad den vil gre i fremtiden for at give os mere njagtige taloplysninger , for en rkke oplysninger i denne rapport er ikke tilstrkkelige til at varetage vores opgave med hensyn til at kontrollere og udarbejde forslag .


<P>
Til sidst vil jeg lige sige flgende , og dermed slutter jeg .
En god politik er ikke kun effektiv og handlekraftig , men ogs trovrdig .
Trovrdigheden fremmes ved at fre en politik i samrd og i dialog med de involverede .
Hvad konstaterer vi med hensyn til SMV-sektoren , at SMV godt m tale med , s lnge det drejer sig om en hring og en udtalelse , men s snart denne hring og denne udtalelse bliver til medbestemmelse og magt , udelukkes de . De forstr , hr. formand , at jeg er kommet til den europiske sociale dialog , og mit afsluttende sprgsml lyder endnu en gang som flger : Hvornr kan vi forvente konkret forandring i Kommissionens holdning p dette omrde ?
Hvornr vil Kommissionen endelig ogs gre sig bestrbelser p at hjlpe denne klare udtalelse om demokratisk underskud ud af verden ?
<SPEAKER ID=164 NAME="Cellai">
- ( IT ) Hr. formand , jeg har med beklagelse konstateret , at fru Thyssens betnkning overhovedet ikke har medtaget nogle vsentlige forslag , som var blevet fremsat af de parlamentsmedlemmer , der skulle udtale sig , ssom undertegnede .
Betnkningen er forsigtig og begrnser sig til at tegne et generelt billede af de sm og mellemstore virksomheder uden at fremstte nogen forslag , der kunne give et frisk pust .
I forbindelse med globaliseringsprocessen har SMV ' ernes rolle i stadig strre grad fet international betydning .
Det er efterhnden et vidt anerkendt faktum , at SMV ' erne er en nglesektor for den konomiske vkst og for den heraf flgende oprettelse af nye arbejdspladser .
Det nuvrende momssystem plgger i vrigt virksomhederne en alt for stor byrde og hmmer den grnseoverskridende handel .
<P>
Hvad angr nedsttelsen af de indirekte arbejdsomkostninger , der flger af de nationale lovgivninger , har Kommissionen gjort opmrksom p , at det er SMV ' erne , som rammes hrdest af skattebyrden og de relativt hje bidrag .
Alle de vigtigste politiske aktrer er nu i hj grad klar over , at det er ndvendigt at lette den skattebyrde , der er lagt p arbejdskraften .
Der er sledes tre retningslinjer , der skal flges for at forbedre konkurrenceevnen hos SMV ' ernes industri i hele Europa , nemlig en nedsttelse af den skattebyrde , der tynger arbejdskraften , en administrativ forenkling for SMV ' erne og en mulighed for at stte momsen ned p forsgsbasis .
<P>
SMV ' ernes adgang til verdensmarkedet sker i stadig strre grad i form af deres deltagelse i netvrk af virksomheder med henblik p kb og salg af produktionsfaktorer .
Samarbejdet mellem virksomhederne skaber rigdom , innovation og ny beskftigelse , og disse aspekter gr det lokale , interne potentiale til en udviklingsfaktor .
Endelig er det ndvendigt med et optimalt partnerskab mellem de europiske institutioner , medlemsstaterne , de regionale og lokale myndigheder , de faglige organisationer og SMV ' erne selv .
P denne mde vil vi kunne reducere den administrative segmentering .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , denne betnkning handler jo om sttteaktiviteter og koordinering af aktiviteter til fordel for sm og mellemstore virksomheder . Det handler alts om henstillinger , meddelelser og udveksling af erfaringer .
Det er en mde at stimulere medlemslandene til at gre en indsats .
Det er en god indfaldsvinkel , og det er ogs den rigtige indfaldsvinkel . Det er en fejl fra vores side at g ind med lovgivning eller at forsge med forordninger og direktiver .
<P>
Jeg har fire punkter , som jeg vil fremhve hver for sig .
Det frste glder en generel stimulans for sm virksomheder i det hele taget til at vurdere virksomheden som fnomen .
Virksomheden skal betragtes som noget godt og skal ikke mistnkeliggres . Der findes undertiden en del ildevarslende tendenser af den slags .
<P>
Det andet punkt vedrrer uddannelse , hvilket er helt afgrende . Jeg tnker her p uddannelse af bde virksomhedsledere og ansatte i sm virksomheder .
Det br prioriteres hjere . Jeg tnker isr p den tidlige uddannelse i grundskolen og i gymnasiet , at man dr beskftiger sig med ivrkstternden som et naturligt stadium i livet .
Man skal alts ikke bare uddanne folk , sledes at de kan tage et job et eller andet sted , men man br ogs uddanne folk , sledes at de kan skabe nye job , skabe ivrkstteraktiviteter , nr de kommer ud i arbejdslivet .
<P>
Det tredje punkt glder enklere regler og sttte til sm virksomheder , som ikke altid kan sidestilles med store .
<P>
For det fjerde skal de sm virksomheder vre med , nr strukturfondsmidlerne fordeles i medlemslandene , sledes at man lettere kan se , hvordan sttten skal kunne gives bedre til deres udvikling .
Vi fra Den Liberale Gruppe sttter denne betnkning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , rede kolleger , mlene for en hensigtmssig SMV-politik for rtusindskiftet erkendes klart og tydeligt i denne betnkning .
Fllesskabspolitikken skal i endnu hjere grad end hidtil inddrage SMV-dimensionen .
Bde p nationalt plan og ogs i form af EU-bestemmelser findes der stadig talrige eksempler , hvor hindringer skal nedbrydes , og de mellemstore virksomheder br aflastes .
For s vidt er jeg ogs taknemmelig for den detaljerede betnkning fra ekspertgruppen BEST , der har ydet et vigtigt bidrag til udformningen af et bedre europisk virksomhedsmilj .
Desuden sttter jeg mlet om at indhente passende informationer om sm og mellemstore virksomheder og stille dem til rdighed p de forskelligste politiske plan .
<P>
Vi er tilfredse med oplysningerne fra det europiske statistiske system om bde de mellemstore virksomheder og observationscenteret . I den forbindelse glemmer vi dog heller ikke , at indsamling af data stiller mange virksomheder over for problemer .
De administrative belastninger , netop for virksomheder med f ansatte , har net deres absolutte maksimum . Fra nu af m vi bestrbe os p at opn en effektiv deregulering af de statistiske rapporteringsforpligtelser .
Men ogs det andet initiativ i dagens forslag gr i den rigtige retning .
Sm og mellemstore virksomheder skal i hjere grad inddrages i fllesskabsprogrammerne . Jeg henviser her isr til det tredje flerrige rammeprogram , som ogs vil st bent for nogle tiltrdelseskandidater i det kommende r .
Nste uge bliver der truffet en anden vigtig og afgrende beslutning . P tirsdag holder Forligsudvalget mde for at diskutere det femte forskningsrammeprogram .
<P>
Jeg er overbevist om , at man i den forbindelse vil udnytte alle muligheder for at sikre , at dette program starter nste r , for her handler det isr ogs om de mellemstore virksomheder , der ud fra parlamentariske forestillinger isr skal stttes .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , man kan mrke en vis skepsis hos ordfreren angende den egentlige nytte af denne gentagende og fastsatte velse , som den beretning , Kommissionen udarbejder hvert andet r om koordineringen af aktiviteterne til fordel for SMV og hndvrksfagene , er blevet til .
Vi ved alle , hvilken vsentlig rolle SMV spiller , nr det glder nyskabelser , skabelse af arbejdspladser , fysisk planlgning , hvilket srligt finder sted i landbrugsomrderne .
I Frankrig arbejder f.eks. 37 % af lnmodtagerne i virksomheder med mindre end 20 ansatte , to ud af tre arbejder i virksomheder med mindre end 100 ansatte .
Hndvrksfagene udgr 13 % af arbejdsstyrken , og arbejdspladserne synes mere og mere at findes i SMV .
<P>
Hvorfor understreger ordfreren  at det er meningslst at gentage sig selv i en uendelighed og udarbejde svrt lselige og lange betnkninger  ?
Det er fordi , der p dette omrde med national kompetence er alvorlig tvivl om nytten af Kommissionens rolle som koordinator af struktursttten .
Angende struktursttten antyder Kommissionen , at betydelige summer af offentlige midler er til SMV , navnlig inden for rammerne af regionsfondene og visse fllesskabsinitiativprogammer .
<P>
Men i hvilket omfang bliver disse midler anvendt ?
Hvordan anvendes de og af hvem ?
Er denne sttte virkelig brugbar og effektiv ?
Ville andre former for cirkulation ikke vre mere konomiske og bedre tilpasset virksomhedernes reelle behov ?
Vi har ikke fet noget svar p eller nogen vurdering af disse grundlggende sprgsml .
En sdan usikkerhed , en sdan mangel p kontrol , er fuldstndig uacceptabel .
Vi kan ikke stille os tilfredse med , som ordfreren understreger det , at se Kommissionen  begrnse sig til - p grund af rent teoretiske data - at fastsl , at SMV ' erne fr den forndne opmrksomhed  . Det er politikersnak .
Revisionsrettens henstillinger kan ikke berolige os . De gr os opmrksom p , at de f oplysninger , Kommissionen giver os , ikke er trovrdige , og at store virksomheder har taget den sttte , der var bestemt for SMV .
<P>
Vi befinder os derfor i den strste uvished , og vi kan ikke lade vre med at undre os over betydningen af sdanne fllesskabssttteanordninger .
Det er underligt , at Kommissionen til gengld ikke undrer sig over udbredelsen af regler , som den selv plgger SMV , og heller ikke om det ndvendige i at beskytte SMV mod illoyal konkurrence , efterligninger , illegalt arbejde , social og miljmssig dumping og , hr. formand , mod risici for flytning af produktionen til andre lande .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , betnkningens grundlggende udsagn skal absolut hilses velkomment .
Fremover vil vi sledes ikke kunne undg virkelig at srge for , at strukturfondene i langt hjere grad kommer de sm og mellemstore virksomheder til gode .
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at bde Kommissionens koordineringsberetning og denne betnkning endnu en gang tydeligt viser , hvor meget vores sygelige trang til at yde subsidier styrer vores konomiske tankegang .
Det er p tide , at vi tydeligt og klart fokuserer p virksomhedernes selvstndighed . I den forstand kunne ogs vi EU-parlamentarikere absolut spille en konstruktiv rolle .
Vi burde eksempelvis igen og igen henvise til den skaldte EIG , det vil sige den europiske konomiske interessegruppe , i vores forhandlinger med de sm og mellemstore virksomheder .
Denne absolut interessante mulighed for et fuldstndig ubureaukratisk og fleksibelt grnseoverskridende samarbejde er hidtil kun blevet udnyttet i utilstrkkelig grad .
Der er her tale om en form for samarbejde , der ikke kun medfrer driftskonomiske fordele , men som ogs i srlig grad er i overensstemmelse med det indre markeds nd .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tilslutte mig ordfrerens krav til det strigske formandskab om at fre tilrettelggelsen af et mde om forbedringen af den europiske sociale dialog med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og de sm og mellemstore virksomheder til en positiv afslutning .
<SPEAKER ID=169 NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg ser , at min kollega professor Secchi ikke er her .
Vil De vre s venlig at give mig 30 sekunder af hans taletid til lige at henvende mig til ordfrerne for udtalelserne .
<P>
Med henblik p ordfrerne for udtalelserne har jeg her hrt en berettiget bemrkning , hvori hr . Cellai siger , at der kan genfindes meget lidt af de konkrete forslag , som er formuleret i udtalelserne .
Det er faktisk tilfldet , men jeg vil bede Dem om ikke at fortolke dette som en manglende respekt for det arbejde , som er udfrt i de andre udvalg .
Vi vil bestemt tage hensyn dertil i fremtiden i konomiudvalget , nr vi taler om SMV-politik .
Men det , som var vores problem , var flgende .
Vi har begrnset plads og mulighed for at skrive en udtalelse .
Vi har konstateret , at vi absolut ikke kunne udforme fornuftige ting og fornuftige , konkrete og detaljerede forslag om alle dele af denne SMV-politik .
Vi har udtrykkeligt forelagt det for vores kolleger , og vi har derefter i konomiudvalget konkluderet , at vi skulle begrnse os til metodologien i SMV-politikken hos Kommissionen og ikke lngere udtale os om selve politikken i alle detaljer .
Derfor genfinder De s lidt af Deres udtalelser , men tro mig og mine kolleger , vi vrdstter Deres udtalelser .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets konstante sttte til den indsats , Kommissionen gr for at fremme aktioner , der er rettet mod de sm og mellemstore virksomheder , og srligt for Parlamentets bidrag til Kommissionens beretning fra 1997 om koordineringen af Fllesskabets aktiviteter til fordel for de sm og mellemstore virksomheder og hndvrksfagene .
<P>
Det er af afgrende vigtighed , at de sm og mellemstore virksomheder kan benytte sig af de muligheder , fllesskabsprogrammerne giver dem for til fulde at udnytte deres muligheder for innovation og udvikling og navnlig for at skabe arbejdspladser , hvilket er vores flles ml og en absolut ndvendighed .
<P>
Jeg vil gerne rette en tak til fru Thyssen for hendes forslag til beslutning og hendes betnkning , som jeg anser for at vre nogle yderst nyttige og konstruktive tekster .
Jeg vil ligeledes gerne takke de andre parlamentsmedlemmer , der har bidraget til denne betnkning , nemlig hr . Cellai , hr .
Peter , hr .
Adam , hr .
Robles Piquer og fru Ferrer .
<P>
Kommissionens beretning giver en systematisk oversigt over Fllesskabets foranstaltninger til gavn for de sm og mellemstore virksomheder og hndvrksfagene , og den illustrerer de resultater , der er opnet takket vre den koordinerede infaldsvinkel , som Kommissionen har benyttet sig af for at sikre , at der i alle Fllesskabets politikker tages hensyn til SMV ' ernes interesser , men ogs for at lette disse virksomheders adgang til fllesskabsprogrammerne .
<P>
Europa-Parlamentets bidrag er som altid vigtigt - navnlig med hensyn til de sprgsml , der vedrrer SMV ' erne - og kommer i rette jeblik . Man har nemlig indledt forhandlingerne om forslagene til en reform af strukturfondene for programperioden 2000-2006 , men ogs for de nye programmer , ssom det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og det nye Leonardo-program .
<P>
Det er klart , at en effektiv koordinering vil medfre nogle konkrete fordele for SMV ' erne .
Jeg kan fortlle Dem , at der i virkeligheden allerede er sket et fremskridt , hvilket ogs understreges i fru Thyssens betnkning . Kommissionen har dog forpligtet sig til at n nogle endnu bedre resultater i fremtiden .
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at ogs at minde om den rolle , som gruppen af kommissrer for de sm og mellemstore virksomheder og ivrksttervirksomhed - hvis formand er kommissr Papoutsis - spiller .
<P>
Vores ml er en yderligere forbedring af koordineringen af Kommissionens aktiviteter i forbindelse med programmerne og aktionerne til fordel for SMV ' erne .
Jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen gr en indsats for at n dette ml . Jeg vil gerne bemrke , at vi i store trk er enige i de anbefalinger , der str i forslaget til beslutning .
<P>
Jeg vil isr gerne minde om , at der er tre sprgsml , som er af afgrende vigtighed .
For det frste er det ndvendigt reelt af anvende Fllesskabets definition af sm og mellemstore virksomheder i alle programmerne , bde p fllesskabsplan og p nationalt plan .
For det andet er det vigtigt at lette SMV ' ernes adgang til programmerne , navnlig i forbindelse med strukturfondene og forsknings- og uddannelsesprogrammerne . Og for det tredje - hvilket er lige s vigtigt - er det ndvendigt i hjere grad at inddrage de sm og mellemstore virksomheder i udarbejdelsen af de programmer , der vedrrer dem , ved at lade disse virksomheder vre direkte reprsenteret .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et par bemrkninger .
Der blev talt om en alt for omfattende lovgivning . Dette er en risiko , man altid br holde sig for je , men jeg vil navnlig gerne gre hr .
Souchet opmrksom p , at bde BEST-arbejdsgruppens aktiviteter og aktiviteterne i SLIM-grupperne ( Simpler Legislation and Internal Market ) - der , som Parlamentet ved , begynder at give de frste konkrete resultater - netop tager sigte p en forenkling af lovgivningen , idet de navnlig har de sm og mellemstore virksomheders krav i tankerne .
<P>
Hr . Cellai kom ind p et vanskeligt problem , nemlig skatten , der ender med at vre en byrde , ogs konomisk set , som ofte tynger de sm og mellemstore virksomheder uforholdsmssigt meget .
Dette er et godt eksempel p , hvordan visse af Kommissionens aktiviteter , selvom de ikke er direkte rettet mod de sm og mellemstore virksomheder , alligevel er rettet mod disse , nr det kommer til stykket .
Her tnker jeg p den bekmpelse af skadelig skattekonkurrence , som de femten medlemsstater har besluttet at ivrkstte efter forslag fra Kommissionen .
Bekmpelsen af skadelig skattekonkurrence har det forml at gre det muligt for medlemsstaterne at snke det samlede skattetryk internt i staterne , nr frst visse huller er blevet lukket og visse skatteparadiser afskaffet .
Mens det ofte er de store og ikke de sm virksomheder , der forstr at drage fordel af disse huller og disse paradiser , vil det navnlig vre de sm virksomheder , som vil f nogle klare fordele af denne snkning af skattetrykket , som bekmpelsen af skadelig skattekonkurrence giver mulighed for .
Jeg kan desuden nvne de ider , som Kommissionen har givet udtryk for med hensyn til muligheden for at lade nogle reducerede momssatser glde for aktiviteter med en hj grad af arbejdskraft ; en teori , som dette Parlament sttter , og som medlemsstaterne stadig ikke har taget endeligt stilling til .
<P>
Jeg vil gerne komme med nogle afsluttende bemrkninger vedrrende et punkt , som flere medlemmer har kommenteret , nemlig de sm og mellemstore virksomheders stilling i forhold til programmerne under strukturfondene . P grund af manglende detaljerede oplysninger har Kommissionen ivrksat en tematisk vurdering af strukturfondenes indvirkning p SMV ' er .
De endelige resultater vil foreligge inden udgangen af 1998 . De frste resultater af denne vurdering bekrfter de tidligere opskrivninger af strukturfondenes bidrag til SMV ' er og foranstaltningernes typologi .
Derfor kan vi ikke med rette sige , at oplysningerne ikke findes , sknt de mske ikke er tilstrkkeligt detaljerede i beskrivelsen af de nydelsesberettigedes strrelsesklasser , hvilket er vigtigt .
Kommissionen har endvidere ivrksat en analyse af finansieringstekniske ordninger i nogle lande , der skal bruges som retningslinjer for kommende programmer . Man skal huske p , at medlemsstaterne har det primre ansvar for at vurdere og analysere gennemfrelsen af deres strukturfondsprogrammer , og de skal opmuntres til at give mere prcise og detaljerede oplysninger om SMV ' ers deltagelse .
Den undersgelse , jeg nvnte for et jeblik siden , vil ikke komme til at samle stv p en hylde . Den skal ikke blot bruges til indsamling af brugbare data , men ogs til at udarbejde henstillinger til nste programmeringsperiode om forbedring af SMV ' ers foranstaltninger og deres gennemfrelse i kommende programmer .
<P>
Endelig synes jeg , at Kommissionen i 1999 br udsende retningsinjer , der kan hjlpe medlemsstaterne med at udarbejde deres kommende programmer , s de kan medfinansieres af strukturfondene .
I denne forbindelse vil der vre speciel fokus p sttte til udvikling af SMV ' er og virksomhedsnd .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.15 )
