<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , det drejer sig ikke om protokollen , den er jeg tilfreds med .
Men under behandlingen af betnkningen af hr .
Viola i gr blev et ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe af ubegribelige grunde afvist .
ndringsforslaget gik ud p at gre institutionerne mere miljvenlige .
I den forbindelse anmoder jeg Dem om flgende : Hvis De vil fremme cyklismen her i Strasbourg , skal De srge for tilstrkkelig overdkket plads til cykler . I parkeringsklderen er der overhovedet ikke plads nok til medlemmernes og medarbejdernes cykler .
Jeg anmoder Dem om at udvide antallet af cykelstativer i garagen p bekostning af mske to bilparkeringspladser .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Eisma .
Jeg har bemrket mig Deres kommentar og vil viderebringe den til Prsidiet og isr til Kvstorkollegiet , for at dt , som De lige har fortalt os , kan blive undersgt fra en mere positiv synsvinkel .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil gerne pege p et forhold vedrrende protokollen for mit indlg i gr .
Jeg nvnte i slutningen af mit indlg om Pinochet , at jeg frygtede , at den britiske regering ville sl en handel af om at slippe ham fri .
I The Guardian i dag rapporteres det , at det netop er det , der er ved at ske .
Jeg vil blot gerne bekrfte , at min forudsigelse var korrekt .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Kerr , De kender dette forsdes velvilje , isr fredag morgen , som er en fredelig dag .
Men dette har intet med protokollen at gre .
<P>
Jeg bemrker , at der ingen indsigelser er til protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg har ved flere lejligheder om fredagen nvnt den kendsgerning , at mdet denne dag , som ofte er et meget godt mde , ikke sendes i fjernsynet .
Tv-selskaberne kan ikke komme til at bruge det , og det er ikke tilgngeligt i arkiverne .
Endnu en gang vil jeg gerne presse p vedrrende dette og sprge , hvornr mdet denne dag sendes i fjernsynet og behandles som ethvert andet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr .
Hallam , jeg bemrker mig Deres bekymring , som jeg deler , fordi jeg som formand ville komme mere i fjernsynet , men under alle omstndigheder , hr . Hallam , vil jeg overdrage sagen til den rette instans .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=8 NAME="Santini">
Hr. formand , jeg bad blot om ordet for at komme med en forudgende oplysning og forklaring om de ndringsforslag , der er blevet indgivet .
Denne betnkning blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , efter at man var net frem til et kompromis med visse grupper , der havde fremsat nogle ndringsforslag om et vigtigt emne .
Betnkningen om strategien for bjergomrderne er en uddybning af en generel betnkning fra sidste valgperiode om de ugunstigt stillede omrder i bred forstand .
Snart - om nogle f dage - vil vores kollega Anttila fremlgge en betnkning her i Parlamentet om de arktiske omrder .
I nste valgperiode er der s nogle andre , der vil fremlgge en tilbundsgende betnkning om rkenomrderne og de trre omrder , som allerede blev fremlagt for mange r siden .
<P>
Jeg kan nu se , at det her i Parlamentet kun er en enkelt gruppe , nemlig I-EDN-gruppen , der fremstter nogle ndringsforslag . Det er de samme ndringsforslag , som vi var blevet enige om i betnkningens tekst , og som tager sigte p endnu en gang at generalisere problemet , hvilket er et tilbageskridt .
Vi har i dag mulighed for at uddybe emnet i n retning , mens det vil vre muligt at uddybe det i andre retninger i nogle andre betnkninger .
Vi har sledes endelig mulighed for konkret at gre noget ved forskellige problemer uden hver gang at blive hngende ved de store principerklringer , som er udmrkede , men som ikke er srlig konkrete eller praktiske .
Jeg kan derfor kun godkende visse af ndringsforslagene , nemlig dem , der ikke gr ud over det konkrete og pragmatiske aspekt i denne betnkning , og som ikke mindst svarer til betnkningens titel .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek har bedt om ordet angende et forslag i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , da denne uge har vret meget hrd med tre afstemningsdage , beder jeg Dem i henhold til artikel 121 ikke om en hemmelig afstemning , men om en mere stilfrdig afstemning .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , under henvisning til forretningsordenen beder jeg Dem indtrngende om at respektere stilheden af hensyn til hr . Wijsenbeek og mig selv .
<SPEAKER ID=12 NAME="Santini">
Hr. formand , jeg tror , at jeg br kommentere resultatet af denne afstemning .
Den var uden tvivl et smukt bevis p det parlamentariske demokrati .
Vores kollega Fabre-Aubrespy havde ret : Vi stemte udelukkende om tilfjelsen af tre ord , hele tiden de samme tre ord , i alle ndringsforslagene .
Og det er de tre ord , der ikke stemmer overens med den oprindelige tankegang i denne betnkning , som udelukkende skulle omhandle bjergomrderne , eftersom - og det vil jeg gerne gentage - vi allerede har talt om de trre omrder , og eftersom vi skal tale om de arktiske omrder om en mned her i Parlamentet .
<P>
Det ville svare til , at jeg genfremsatte alle mine ndringsforslag om bjergomrderne om en mned i vores kollega Anttilas betnkning .
Endnu en gang nogle flotte erklringer , men stadig en total mangel p evnen til at dykke ned i de konkrete problemer .
Der er ikke noget , der ndrer sig , og betnkningen er stadig helt i orden - derfor bad jeg ikke min gruppeformand om at stemme imod - men det er endnu en gang bare blndvrk .
Vi er ikke i stand til at skabe nogle konkrete love , hvor borgerne kan genkende sig selv .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Santini , jeg har ikke taget ordet fra Dem , for det plejer jeg ikke at gre , men De m tnke p , at Deres indlg nsten er en stemmeforklaring og genbningen af en forhandling .
Jeg vil imidlertid ikke genbne forhandlingen .
Vi har allerede stemt om dette forslag , og afstemningen er jo netop Parlamentets mest demokratiske udtryksmde .
<SPEAKER ID=14 NAME="Souchet">
Vores gruppe har stemt for Iversen-betnkningen om fremme af miljvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje , idet vi er klar over de problemer , der opstr ved gennemfrelsen af den flles landbrugspolitik og de internationale aftaler , enten inden for rammerne af WTO eller inden for rammerne af de frihandelsaftaler , som findes i Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand , jeg minder om , at Kommissionens forslag til en reform af den flles landbrugspolitik , som er fremsat i Agenda 2000 , faktisk forpligter landmndene til at strbe efter den hjst mulige produktivitet af deres produktionsapparat .
Udviklingen inden for intensivering og specialisering af landbrugene i visse omrder af Den Europiske Union er ikke andet end konsekvenserne af den flles landbrugspolitiks skadelige virkninger .
Reformforslagene , som vi kender dem i dag , kan kun forstrke denne tendens , og dette sker endda p trods af fllesskabslovgivningen om miljbeskyttelse og naturpleje .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne gre opmrksom p , at GATT-aftalerne ikke omfatter de sociale og miljmssige dimensioner .
Forgelsen af frihandelsaftalerne fremmer en billig landbrugsproduktion med lave produktionsomkostninger .
For at vre konkurrencedygtige er de europiske landmnd ndt til at strbe efter en maksimal produktivitet , selvom det betyder , at de ikke vil vre i stand til at leve op til de europiske miljkrav .
<P>
Som konklusion , hr. formand , nsker vores gruppe at minde om , at fllesskabspolitikken , bde udenrigsmssigt og landbrugsmssigt , er uforenelig med den europiske politik om milj og dyrs velbefindende .
De europiske landmnd befinder sig i en ugunstig situation , der begrnser dem og frer til deres udryddelse .
De kan ikke p n gang leve op til miljkravene og til kravene om at strbe efter en produktivitet med stadig lavere landbrugspriser , som er konsekvensen af ophvelsen af fllesskabsprferencen .
<P>
Betnkning ( A4-0346 / 98 ) af Otila
<SPEAKER ID=15 NAME="Lindqvist">
Det er vigtigt , at landmnd og skovbrugere kan finde et levebrd , nr markerne ndres .
En mulig lsning kan vre en overgang til skovrejsning p landbrugsarealer .
Samtidig skal naturressourcen jord bevares i en sdan mngde , at der kan produceres mad nok .
En ndret markanvendelse skal ledsages af milj- og naturressourceanalyser samt skovbrugscertificering for at skabe et bredygtigt skovbrug .
Land- og skovbrugserhvervenes brancheorganisationer skal engageres i arbejdet , og man skal evaluere omkostninger , nringsndringer og indvirkninger p miljet .
Jeg har stemt ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=16 NAME="Titley">
Jeg stemmer for denne betnkning med en blanding af stolthed og bekymring .
<P>
Stolthed fordi Det Forenede Kongerige er et af de fire lande , der gr det bedst inden for EU ' s ordning om fremme af skovrejsning som en alternativ udnyttelse af landbrugsarealer .
Men bekymring over , at betnkningen antyder , at programmet for sttte til skovbrug ikke har frt til store ndringer , nemlig skovrejsning i stedet for endnu flere afgrder , der fjes til Europas fdevarelagre .
<P>
De vrige bekymringer i betnkningen om de hje omkostninger pr. hektar i programmet for skovrejsning frer ogs til tvivl om , hvorvidt det gennemfres .
<P>
Da det er vigtigt at fremme skovbruget , f.eks. den meget vellykkede britiske bevgelse for kommunalskove , som jeg bedst kender fra Red Rose Forest i min egen valgkreds , er det vigtigt , at der gres noget ved den bekymring , der gives udtryk for i denne betnkning om andre modtagere af EU-sttte til skovbrug .
Derfor sttter jeg betnkningen og hber , at Kommissionen svarer med en tidlig evaluering af EU-ordningen til sttte for skovrejsning .
<P>
Betnkning ( A4-0368 / 98 ) af Santini
<SPEAKER ID=17 NAME="Ephremidis">
Til trods for deres forskellighed , store variation og specielle srkender har Unionens bjergomrder et flles kendetegn : drlige udviklingsvilkr .
Dr , hvor Unionens strste kologiske arvemasse og biodiversitet er koncentreret , en uvurderlig miljrigdom og traditionelle aktiviteter , dr ophober der sig samtidig fortsat akutte problemer med isolation , underudvikling , de bliver forladt og hendr .
<P>
Bjergomrderne bliver udsat for flger af de forbryderiske politiske valg , der fremskynder deres nedgang .
Disse omrders naturmssige , demografiske og konomiske problemer er blevet behandlet og bliver behandlet med stive , fragmentariske og isr symptologiske politikker .
F.eks. nr der - gennem den flles landbrugspolitik og GATT - bliver praktiseret politikker , der medfrer en fortsat reduktion af landbrugsaktiviteterne af de mest basale omrder inden for beskftigelse og bevarelse af befolkningen p landet og i bjergomrderne , en ndvendig aktivitet for opretholdelsen af det naturlige milj , og som medvirker til bevarelsen af det naturlige omrde og landskab , hvorledes er det s muligt , at udviklingen af landet , af bjergomrderne og regionerne bliver bevaret og styrket ?
<P>
Nr der til stadighed bliver plagt kvantitative begrnsninger p produktionen af basale landbrugs- og kvgavlsprodukter fra bjergene , hvilket er et problem , der isr er akut for sydens produkter , der ikke kan erstattes med andre aktiviteter inden for den primre sektor p grund af jordbundsmssige og klimatologiske faktorer , er der kun lille mulighed for at fastholde befolkningen , isr de unge , i disse omrder p grund af mangel p beskftigelsessikkerhed , tilfredsstillende midler og vrdige levevilkr .
Det er ikke tilfldigt , at Ipiros i Grkenland , et virkeligt bjergomrde , udgr den fattigste region i EU og er en hovedperson i srgelig forfatning for ml 1 .
Og mens alt dette foregr , forbereder forslagene til Agenda 2000 en yderligere reduktion af landbrugskonomien og fremmer betydelige , begrnsende ndringer for sttte gennem strukturfondene .
<P>
Samtidig frer disse regioners som regel store afstand fra byerne , de srligt vanskelige klimatologiske betingelser , manglen p infrastruktur og egnet teknisk sttte , vejnettets utilstrkkelighed og uegnethed til isolation af disse regioner , de begrnser mulighederne for udnyttelse af de lokale produkter , for at de lokale markeder fungerer i tilstrkkelig grad , for udviklingen af nye konomiske aktiviteter , og for udformningen af et tilfredstillende niveau for sundhed , undervisning og kulturel aktivitet .
<P>
Disse problemer bliver ikke kun ikke behandlet , men de intensiveres .
Der er en tendens til , at de bliver behandlet som permanente , iboende , ja sgar  pittoreske  naturlige ulemper .
Det er nu ndvendigt med en revurdering af de gldende politikker og planlgning af andre , der er egnede til at behandle , til at vende det farlige tempo , som bjergomrderne i EU bliver forladt og lagt de p , og at der bliver givet virkelige incitamenter til udvikling af disse omrder . Incitamenter til at holde p befolkningen , til beskftigelse og indtgt , til udvikling af den primre og sekundre produktion .
Hjnelse af infrastrukturen , forbedring af vejog transportnettet , organisering og ydelse p hjt niveau af tjenester inden for sundhed og undervisning .
<SPEAKER ID=18 NAME="Souchet">
Nr vores gruppe har fremsat 31 ndringsforslag til denne initiativbetnkning , s er det fordi , vi har haft til hensigt at skabe strre forstelse i Kommissionen og Rdet for alle de ugunstigt stillede omrder og de svage kologiske omrder , som , sammen med bjergomrderne , er de skrbeligste landbrugsomrder i forbindelse med den flles landbrugspolitik og isr med reformforslagene til den flles landsbrugspolitik inden for rammene af Agenda 2000 .
<P>
I lbet af flere rtier har der i disse omrder vret en betydelig tendens til affolkning , fordi landbrugsproduktiviteten er lavere og det er vanskeligere end andre steder at kompensere for de regelmssige prisfald i landbrugsprodukter .
<P>
Gennem forskellige landbrugs- og jordbundsmssige , klimatiske og miljmssige vanskeligheder , som findes i disse omrder , har lsningen p den landbrugsmssige aktivitet , hvad angr udvikling , vist sig p forskellige mder .
I visse omrder er forgelsen af landbrugsproduktiviteten fundet sted gennem en udvidelse af landbrugsbedrifterne og for andre omrder er landbrugssektoren blevet bredere ved at landmndene selv har integreret supplerende aktiviteter som f.eks. landboturisme .
Disse udviklinger fastslr de srlige behov som befolkningen i landdistrikterne har ( behov for offentlige tjenesteydelser , behov for infrastruktur for at fremme kommunikation og undg isolerede omrder ... ) .
Selvflgelig er det ndvendigt , at der inden for strukturfondene bliver taget hensyn til disse behov , men hvad angr landbrugsvirksomhed i egentlig forstand , krver den specifik sttte , som i virkeligheden er udligningsordninger for handicap .
<P>
Der skal kompenseres for forskellen i produktionen mellem de ugunstigt stillede omrder og lavlandsomrderne , for det er fremtiden for disse omrder og fremtiden for landsplanlgningen .
<P>
I forhold til de flsomme omrder , som vdomrderne , skal de specifikke miljmssige pvirkninger , som disse omrder er udsat for , tages til efterretning , for de skader ogs landbrugsbedrifternes produktivitet .
I disse vdomrder skal landmndene f. eks. tage hensyn til kanaler , som begrnser deres udstykninger , men de skal ogs , og det m vi ikke glemme , vedligeholde den samlede infrastruktur , som det ofte er blevet gjort gennem flere rhundreder .
Hvis landbruget forsvinder i disse omrder , frer det til , at alle konomiske aktiviteter til vedligeholdelse af landskabet ogs forsvinder , men den miljmssige balance , der er en del af disse regioners kultur , vil ogs forsvinde .
<P>
Som konklusion anmoder vi Kommissionen og Rdet om at vedtage en reel flgepolitik for landdistrikterne , som gr det muligt at kompensere for de handicap som findes i de ugunstigt stillede omrder og de kologiske svage omrder i Den Europiske Unions medlemslande .
Det er ndvendigt , at Den Europiske Unions landbrugspolitik tager hensyn til landdistrikerne og til mangfoldigheden af de agronomiske , pedologiske , geomorfologiske , klimatiske og miljmssige forhold .
<P>
Betnkning ( A4-0298 / 98 ) af Rehder
<SPEAKER ID=19 NAME="Lindqvist">
Landbrugssttten er meget ulige fordelt .
Store landbrug og store grde i velstende landbrugsomrder fr megen sttte , mens sm landbrug og grde i yderomrder og udprgede landomrder fr lidt sttte .
<P>
Stttesystemet er indviklet og for tids- og ressourcekrvende for den enkelte landmand samt for samfundet som helhed .
Stttesystemet skal derfor gradvist ndres hen imod strre betaling for produkterne , frre reguleringer og mindre kontrol .
Det vil vre forkert yderligere at udbygge Fllesskabets kontrol med medlemsstaternes kontrolindsats , sdan som det foresls i betnkningen .
Hele tanken om get kontrol og en get indsats over for overtrdelser af  EU-retten  er forkert og vil blot ge mistilliden til bde EU og de hjemlige landbrugsadministrationer .
<P>
Vi skal i stedet g den modsatte vej med mindre regulering og kontrol samt get markedsgennembrud med betaling efter kvalitet .
<SPEAKER ID=20 NAME="van Dam">
Vi sttter af flere grunde ikke betnkningen af hr .
Rehder . Den vigtigste grund er udtalelsen om EUGFL ' s  uudnyttede  bevillinger .
Ordfreren foreslr , at man undersger muligheden for ikke at skulle tilbagebetale disse midler til medlemsstaterne , men i stedet for stille dem til disposition for den europiske landbrugspolitik .
Hvis ordfreren med  uudnyttede  bevillinger mener de midler , der er budgetteret i et bestemt r , men som ikke er blevet brugt i det r , har jeg ingen indvendinger .
Men det er ikke tilfldet i betnkningen af hr . Rehder .
Af betragtning F fremgr det , at ordfreren under  uudnyttede  bevillinger forstr forskellen mellem landbrugsguidelinen og landbrugsudgifterne . Og den samlede forskel vil hr .
Rehder anvende til den europiske landbrugspolitik . Det betyder rent faktisk , at udgiftsloftet for landbruget ses som en udgiftsmlstning .
Og det kan vi umuligt acceptere .
<P>
Desuden er denne betnkning ikke det rette sted til at fremstte sdanne udtalelser . Betnkningen indeholder flere vidtgende udtalelser om den fremtidige europiske landbrugspolitik og finansieringen heraf .
Sdanne udtalelser hrer ikke hjemme i denne betnkning , men skal behandles inden for rammen af Agenda 2000-forslagene .
<P>
Til sidst har vi problemer med fremstillingen af eventuelle uligevgtigheder i landbrugspolitikken .
Iflge ordfreren er det nuvrende landbrugssystem socialt uligevgtigt , fordi 80 % af sttten gr til kun 20 % af landmndene .
Denne opfattelse giver det indtryk , at formlet med landbrugspolitikken er at give alle landmnd lige megen sttte . Det kan da ikke vre meningen .
Den ene sektor kan let fungere rentabelt inden for et frit marked , mens andre sektorer har hrdt brug for statssttte .
<CHAPTER ID=3>
Bibliotekernes rolle
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0248 / 98 ) af Ryynnen for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om bibliotekernes rolle i en moderne verden .
<P>
Mine damer og herrer , fr jeg giver ordet til fru Ryynnen , tillader jeg mig at erindre om hr . Wijsenbeeks henstilling .
Jeg beder Dem derfor om at vre stille , mine damer og herrer , for jeg vil gerne lytte til fru Ryynnens indlg .
<P>
Fru Ryynnen , De har som ordfrer ordet i fem minutter .
<SPEAKER ID=22 NAME="Ryynnen">
Hr. formand , hr. kommissr , i et informationssamfund er viden en central ressource og information et vigtigt rstof .
Nu er det som et tyngdepunkt i debatten p hje tid at medtage bibliotekerne , hvis betydning og muligheder ikke endnu klart er forstet som et knudepunkt for informationssamfundets mange fnomener .
<P>
En af de strste trusler for informationssamfundet er vksten af inkompatibilitet .
Netop bibliotekerne kan garantere , at alle fr adgang til den viden og kultur , de nsker , hvad enten den s findes i den ene eller den anden emballeringsform , fra den traditionelle trykte form til de nyeste netmuligheder .
Nr kendskabet til Nettet bliver almindeligt , vil bibliotekernes rolle ndres , men ikke nedsttes .
Bibliotekernes kundskaber vil udgre en srlig vigtig del som arrangr af netdata .
Der er brug for vejledning og vejskilte i denne flodblge af informationer , s alle kan f svar p deres sprgsml .
Demokrati , benhed og aktivt borgerskab kan kun realiseres , hvis alle har adgang til materialer som love og andre forvaltningsbeslutninger inklusive EU-materialet samt til blade og aviser , som holder os ajour .
Erfaringerne med Europa-informationer i forbindelse med bibliotekerne har vret gode .
Det br vre mere almindelig sikret at have gratis adgang til materialer , hvis produktion er betalt af skattemidlerne .
At lave fortegnelser , landkort og statistikker i netform kan lette den generelle adgang vsentlig , fordi det kan gres med meget sm fordelingsomkostninger .
<P>
Afgiftsfrihed for grundlggende tjenester p de offentlige biblioteker var allerede indeholdt i UNESCO ' s biblioteksmanifest , og erfaringerne med lneafgifter har ingen steder frt til gode resultater .
Resultatet har vret en anvendelsesnedgang eller en lav udnyttelse af den indsamlede kulturejendom , og bibliotekernes konomiske problemer lses ikke med smindkomster .
Finansieringen af bibliotekerne skal revurderes i Europa .
Med de eksisterende midler har de ikke rd til svel deres alsidige , traditionelle kultur- og oplysningstjenester som informationssamfundets nye udfordringer .
Alligevel er der en konstant vkst i kravene til en mere effektiv udnyttelse af bibliotekernes alsidige materialer og fagkundskab i et informationssamfund med livslang uddannelse .
Efter- og videreuddannelse i biblioteks- og informationsbranchen udgr den centrale udfordring , hvor et europisk samarbejde kan fre til gode resultater .
Informationsteknologiske investeringer i bibliotekerne skal ses som en vsentlig del af den grundlggende infrastruktur i informationssamfundet .
Nr information udvikler sig til en alt vigtigere produktionsfaktor , kan det betale sig at investere offentlige midler i dens udbredelse .
Det konomiske pres p bibliotekerne udgres af f.eks. licensudgifterne for de elektroniske materialer og omlgning af fortegnelser og originalmaterialer , hele den omfattende kulturarv , til digital form .
<P>
Bibliotekerne vil fungere mest effektivt , nr de er grnseoverskridende ogs internationalt .
Dannelsen af netvrk i Europa er stadig langt fra afsluttet .
Det er sledes vigtigt , at bibliotekernes Telematics for Libraries-program , som siden dets start i 1990 har ivrksat mange udmrkede samarbejdsprocesser , fortsttes i det femte rammeprogram for forskning og teknologi .
For at koordinere udviklingen af den europiske biblioteksbranche og for at fremme branchens forskning og efteruddannelse behves der et europisk ekspertforum for bibliotekerne .
I jeblikket mangler der sammenlignelige data om bibliotekstjenester i Fllesskabets omrder .
Bibliotekssamarbejdet fr en vigtig rolle ogs i strategierne for informationssamfundet og i konsolideringen af det demokratiske borgerskab i de central- og steuropiske lande .
<P>
I den aktuelle debat om ophavsret , reprsenteres borgernes og brugernes synspunkter af arkiverne og museerne .
Sikring af ophavsrettighederne og hindring af den ulovlige udbredelse er en retfrdig og vigtig mlstning ogs for bibliotekerne .
Den eksisterende balance mellem ophavsindehaverens og brugernes rettigheder skal klarlgges .
Derfor er det vigtigt klart at formulere dispensationer , som giver rettigheder til brugeren og bibliotekerne , fra den eksklusive ophavsret .
Brugertrskelen til de digitale data- og kulturprodukter br ikke sttes op .
Hvis der sttes for strenge grnser for biblioteksanvendelse f.eks. ved at udelukke den frivillige uddannelse , er dette i strid med princippet om en livslang uddannelse .
En for snver lovgivning om ophavsretten kan p trods af de modsatte hensigter reducere produktiviteten af intellektuelt arbejde i Europa .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen under udarbejdelsen af grnbogen om bibliotekernes rolle i informationssamfundet tager hjde for aspekterne i denne betnkning og agerer derefter for at udvikle et demokratisk informationssamfund for borgerne .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , fru Ryynnen , tak for den elegante betnkning .
Vores centrale bekymring i informationssamfundet er , at vi opdeles i dem , som har rd til informationen og i dem som ikke har , med andre ord i de oplyste og de ikke-oplyste .
Denne grnse skal minimeres med alle midler .
Vi har i Finland og i enkelte andre lande gjort dette gennem biblioteksvsenet med succes .
Vi er et af verdens mest belste folk .
Folkebibliotekets vsentlige , grundlggende opgave er sikringen af udviklingen i det kulturelle system , og det er specielt vigtigt for sm sproggrupper , hvilket de store sproggrupper har meget svrt ved at forst .
<P>
I henhold til direktivet om ophavsret m elektronisk materiale ikke fremvises for bibliotekets besgende , alts for det store publikum , p computerskrmen uden en speciel aftale med ophavsmanden .
Dette udgr en trussel mod den moderne biblioteksservice og et stort problem bde for ligeberettigelsen og dannelsen i et informationssamfund .
Jeg betragter dette som en lapsus , en fejl eller en ufattelig operation , som truer aktiviteterne p en institution , som i den kulturelle sektor har vist sig at vre srdeles omkostningseffektiv . S kan biblioteket ikke opfylde sin opgave som informationsformidler .
Det er gratis for alle borgere . Det hjlper prcis dem , som ikke har mulighed for at kbe produkterne .
Dette er vi vant til .
Biblioteket har udviklet sig til en form for kulturkirke .
Folk har brug for et bibliotek , og de anvender det .
Hvis denne funktion nu hindres af en tilfldig henvisning til digitalisering og gentagelser , er der tale om et stort og trist tilbageskridt p dannelsens vej , som alle tvrtimod br strbe efter at udvikle krligt og retsindigt .
Fordi jeg tror , at dette skyldes uvidenhed , gr jeg ud fra , at vi ndrer direktivet om ophavsret , sledes at biblioteket kan fortstte sin egen egalitetsfremmende , fornuftige og retfrdige dannelsesopgave .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke Det Europiske Folkepartis Gruppes uforbeholdne sttte til ordfreren , fru Ryynnen , og hendes glimrende betnkning , og jeg vil hr kun komme ind p en enkelt ting : Om fredagen plejer vi at fortlle gode nyheder , og isr nr kommissr Fischler reprsenterer Europa-Kommissionen , men i dag , hr. formand , er vi i forbindelse med forhandlingen om biblioteker ndt til at fortlle offentligheden , at vores biblioteker er ved at d en langsom dd .
<P>
Millionvis af bger p vores biblioteker er langsomt ved at blive delagt .
Vores biblioteker er alvorligt syge , isr de nyeste af dem .
Vi er forpligtede til at redde vores biblioteker , og det er ikke en overdrivelse .
<P>
Hr. formand , lad mig minde parlamentsmedlemmerne om noget , de allerede ved : En tredjedel af de bger , der er offentliggjort i de sidste 150 r , er ved at blive delagt af sig selv .
Problemet er det papir , der er brugt til fremstillingen af dem .
Indtil 1803 blev papiret fremstillet af hr- eller bomuldsfibre , som gav stabilitet og lang holdbarhed .
I midten af det 19. rhundrede bevirkede den store eftersprgsel efter papir , at der blev indfrt skaldt syreholdigt papir fremstillet af cellulosepasta fra tr .
Erfaringen har vist , at denne type papir kun kan holde i nogle rtier .
Omfanget af beskadigelserne i bibliotekernes samlinger er alarmerende .
Man har regnet ud , at ca. en tredjedel af bgerne i de store bibliotekers samlinger er beskadiget .
<P>
Vi taler om biblioteker som f.eks. Kongressens bibliotek i USA eller Det Nationale Bibliotek i Paris med 11 millioner bger .
Der er derfor tale om et alvorligt problem .
<P>
Problemet er heller ikke nyt .
Siden 1990 har vi opfordret Kommissionen til at vedtage flles beslutninger og standarder vedrrende brugen af holdbart papir og forbrugeroplysning .
<P>
Hr. formand , vi vil gerne vide , hvad der sker med disse projekter , som vi har anmodet Kommissionen om i nsten otte r .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , den foreliggende betnkning fra Ryynnen danner et udmrket billede af bibliotekets rolle i et moderne samfund .
Samtidig kortlgger den glimrende de talrige muligheder og udfordringer , som biblioteksvsenet i de kommende r har foran sig .
Betnkningen er udarbejdet omhyggeligt og med snilde , efter de bedste finske folkeoplysningstraditioner og det vil jeg sige min kollega , fru Ryynnen , mine hjertlige gratulationer og tak for .
<P>
Uddannelse er en forudstning for udvikling .
Den er ogs den eneste sikkerhed for mindre lande .
Nr f.eks. EU udarbejder sine udviklingsprojekter , kan det ske , at de mislykkes p grund af det svage niveau af folkeoplysningen i modtagerlandene .
Bibliotekerne har vret strke forgngere for folkeoplysningsarbejdet . De har bragt et helt spektrum af den menneskelige kultur og dens bedste frugter til nydelse for folket .
De har p en forstelig og alsidig mde formidlet ogs videnskabens og kundskabens nye opfindelser samt applikationer fra forskellige omrder .
Bibiliotekets betydning for den vestlige civilisation og velfrdsvkst er kolossal .
<P>
For vrigt er viden ogs magt .
At beherske viden betyder magt og mangel p viden betyder mangel p indflydelse .
Hvis der ikke srges for folkeoplysningen , bliver resultatet en tilspidsning af den samfundsmssige uligevgt .
Nglen til bibliotekernes udvikling er definering af de immateriale rettigheder .
Ophavsrettighederne er en meget vigtig del af det vestlige retssystem . De sikrer rettighederne til ophavsmnd , udvere af videnskab eller kunst .
De sikrer ogs fremtiden i flere brancher .
Fru Ryynnens fremgangsmde er i denne henseende rigtig .
Idet den sikrer , at bibliotekets udvikling forbliver brugervenlig , og at biblioteket ogs forbliver det bedste kulturinstitut for den mindrebemidlede i et moderne samfund , lser den behrigt den fremtidige ophavsretlige udvikling .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil ogs virkelig gerne lyknske fru Ryynnen for denne betnkning om et initiativ , som , jeg tror , vil bne for de store muligheder , som EU har for at tage initiativ til en rkke sprgsml om kundskab og kultur svel i dag som i fremtiden .
Vi sttter fuldt ud fru Ryynnens forslag .
Jeg vil gerne nvne to punkter , to dimensioner , om De vil , som har forbindelse med vores nationale virkelighed .
<P>
For det frste er muligheden for at kunne tilbyde biblioteker ikke kun et sprgsml med konomisk dimension .
Mange gange bidrager undervisningssystemet til , at de unge eller ldre sger tilflugt i bibliotekerne , mange gange indfanger det dem og stter begrnsninger for dem i brugen af denne store databank over menneskehedens kundskaber .
Grkenland er et sdant karakteristisk tilflde , og jeg indrmmer , at jeg flte en vis misundelse , da jeg hrte , hvad der foregr i Finland .
Det er karakteristisk , at gymnasieeleverne med henblik p at deltage i optagelsesprverne til de videregende uddannelser p universiteterne til hvert fag skal have lrt en bog udenad , en eneste bog !
Hvis en elev tilfldigvis ved prverne skriver af fra den bog , eller endog fra en anden bog , s er det sikkert , at han ikke bestr .
Hvis en elev kan alle de kommaer og alle de punktummer og alle de tankestreger , der str i skolebogen , s fr han topkarakter .
Et karakteristisk billede i de grske familier hos de elever , der afslutter gymnasiet , er om aftenen , nr faderen eller moderen kommer hjem fra arbejde , s sidder barnet , 17-18 r gammel , og fortller dem sin udenadslren af bogen . For han skal ikke selv undersge .
Flgelig kan uddannelsessystemet bidrage meget til brugen af biblioteker enten p en positiv mde , sdan som i Finland , eller p en negativ mde , sdan som i Grkenland .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil anfre , har forbindelse med det srlige forsg , vi skal gre for at fremme biblioteker i EU ' s storbyer , der har forbindelse med kultur , civilisation , kundskab til andre folk og andre sprog i EU .
Jeg nvner dette , fordi vi desvrre f.eks. ser , at mange lrestole p universiteter , der har forbindelse med biblioteker , med hele dette lager af kundskab , f.eks. med nygrske studier i storbyer , i Berlin , i Mnchen , i andre byer i Tyskland , forfalder , at de frer en hensygnende tilvrelse og str i fare for fuldstndigt at forsvinde .
Derfor mener jeg , at et sdant generelt fremstd for bibliotekernes sag , som vil lgge srlig vgt p biblioteker , der har forbindelse med andre EU-landes sprog og kulturer , er meget positivt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , en af de tidligere finske talere sagde , at biblioteker er meget vigtige i Finland .
Jeg er betnkelig ved at antyde , at det er fordi , der ikke er andet at lave end at lse bger i lbet af de lange , mrke vintre .
Jeg ved faktisk fra mine besg i Finland med fru Ryynnen , at man kan lave mange andre ting , ikke mindst besge den vidunderlige operafestival i Savonlinna .
Jeg blev meget imponeret over bibliotekerne og deres vigtighed i Finland , og jeg anbefaler fru Ryynnens betnkning .
Det er en fremragende betnkning fra et fortrinligt medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
Vi har haft mange gode diskussioner i Kulturudvalget om denne betnkning , og jeg hber , at Kommissionen fster sig ved den , nr den fremlgger sit direktiv .
Den udgr et fremragende grundlag for grnbogen .
<P>
Bibliotekerne er uhyre vigtige for vores civilisation og kultur i Europa .
Personligt har jeg draget stor nytte af dem .
Jeg gik ud af skolen som 15-rig , kom p universitetet i en alder af 20 som voksenstuderende og var i stand til at gre dette , fordi jeg havde en ven , der var bibliotekar .
Han srgede for , at jeg havde mit eget lille omrde p det lokale bibliotek , forsynede mig med bger , fandt rapporter for mig og hjalp mig med at genopbygge mine studier .
Det hjalp mig til at fortstte og tage adskillige grader og i sidste ende blive universitetslektor .
I Skotland kommer jeg til at st i spidsen for det nye skotske socialdemokratiske parti - jeg syntes , jeg ville f det nvnt i regnbueudgaven , vi annoncerede det i sidste mned - og jeg har sikret mig , at vi gr strkt ind for de offentlige biblioteker i partiets politik .
<P>
Det er vigtigt i Det Forenede Kongerige , da vi i de sidste 18 r har vret vidne til nedskringer i biblioteksressourcerne og - bestemmelserne fra den konservative regering .
Og jeg m sige , at dette fortstter under det nye Labour-parti , der hykler for viden og uddannelse , men fortstter med at skre ned p de lokale myndigheders biblioteksressourcer .
Bibliotekerne er under stort pres i Det Forenede Kongerige .
Jeg hber derfor , at denne betnkning fr betydning .
<P>
Med en mere munter bemrkning vil jeg gerne slutte af med at sige , at bibliotekskort til tider kan vre meget nyttige som identifikation .
Min skotske kollega Hugh McMahon har fortalt mig , at han engang kom til Ungarn ved at bruge sit bibliotekskort som identifikation .
Men p det tidspunkt fulgtes han med Otto von Habsburg , det kan have hjulpet .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Kerr . Apropos hr .
Otto von Habsburg er han her undtagelsesvis ikke i dag , for han er syg .
Jeg benytter mig af lejligheden til p Parlamentets vegne at nske hr. von Habsburg en snarlig bedring .
Vi har brug for ham hr om fredagen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg er enig i alle anbefalinger i denne betnkning , for den viser klart , hvordan det p nuvrende tidspunkt str til med problemerne .
Nr jeg hrer diskussionen i Parlamentet , konstaterer jeg ogs , at situationen er meget forskellig i medlemsstaterne , og nr jeg s lser de endelige beslutningstekster , er jeg lidt skuffet .
Jeg er en meget stor tilhnger af subsidiaritetsprincippet . Jeg mener derfor ogs , at Europa-Parlamentet ikke s ofte skal lfte den faderlige pegepinger p omrder , hvor det alligevel ikke har midler eller kompetence til at gre noget ved tingene .
<P>
Noget andet er selvflgelig , hvordan anbefalingerne lyder i Kommissionens rer . Her m jeg fastsl , at der ikke er sket ret meget konkret .
Jeg vil derfor gerne sprge kommissren for kultur , hvor langt ophavsretten og de bekymringer , der kommer til udtryk i denne betnkning , rkker , for vi ved , at bibliotekerne har udviklet sig .
De er ikke lngere udelukkende bogmagasiner , de er blevet til rigtige infoteker med internetadgang for kunderne , med stor omsorg for det learning society , informationssamfundet , som vi alle skal leve i i morgen .
Jeg er derfor glad for betnkningen og anbefalingerne , men jeg distancerer mig lidt fra den beskyttende tone , der som udgangspunkt har , at ingen steder fungerer tingene som de skal .
Jeg tror snarere , at der skal skabes en form for informationsudveksling , som angiver , hvor langt vi allerede er net i nogle lande .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , bibliotekernes rolle i det moderne samfund har ndret sig enormt .
Tidligere s man p biblioteket imponerende lange rkker af bger som man kunne tage ned fra hylderne , lade datostemple og tage med .
Nu til dags str der ingen bger mere p det moderne universitetsbibliotek , men computere , hvor man kan sge og finde bger ved hjlp af stikord .
Et kvarter senere kan man tage bogen med hjem .
I den nrmeste fremtid vil de fleste biblioteker vre virtuelle biblioteker , hvor man kan f alle former for information .
Denne udvikling kommer p en god og informativ mde frem i betnkningen af fru Ryynnen . Anticipationen af denne udvikling ser jeg som en god ting .
<P>
Jeg erkender ndvendigheden af , at bibliotekerne skal samarbejde p europisk plan . Det vigtigste sprgsml for mig er , hvilken institution , der skal beskftige sig med dette p europisk plan .
P grundlag af betnkningen er det mig ikke klart , hvorfor Kommissionen og Europa-Parlamentet skal indlade sig p dette .
Er det ikke mere nrliggende , at overlade det til Europardet og UNESCO ?
Er der ikke tale om en overlapning af kompetence ?
Jeg mener derfor , at argumentet for at behandle denne initiativbetnkning i Europa-Parlamentet er noget svagt .
<P>
I vrigt er der i forslaget til beslutning tale om en beskeden opsats og mde at gribe tingene an p . Der er her benbart tale om et omrde , hvor  Europa  ikke nsker at vkke for store forventninger .
<P>
Under henvisning til ovenstende har jeg mest besvr med det stykke i beslutningen , der opfordrer Kommissionen til at skynde sig med grnbogen om bibliotekernes rolle .
<P>
Emner som ophavsretten , licenserne og et europisk biblioteksnetvrk er vigtige ting , men ogs de hrer efter min mening hjemme i Europardet eller UNESCO .
Ved at behandle disse emner i Europardet fr samarbejdet p grund af antallet af lande oven i kbet et bredere bregrundlag .
I forbindelse med ophavsretten savner jeg i betnkningen en henvisning til direktivet om ophavsret fra World Intellectual Property Organisation , den skaldte  WIPO-traktat  .
<P>
Jeg erkender problemet med det syreholdige papir . En europisk norm om brug af  varigt  papir er en god ting .
En anbefaling fra Europa-Parlamentet herom sttter jeg , men at anmode Kommissionen om at udarbejde et direktiv , inden grnbogen foreligger , gr for jeblikket alt for vidt .
<P>
Jeg mener ikke , at Europa-Parlamentet skal stille finansielle midler til rdighed for at fremme samarbejdet .
Samarbejde mellem bibliotekerne er udmrket , men jeg synes , at medlemsstaterne primrt skal bre ansvaret for at fremme dette .
<P>
Beslutningen indeholder imidlertid ogs mange vrdifulde ting . Betnkningen understreger med rette bibliotekernes vigtige rolle i samfundet .
Som det fremgr af betnkningen , er biblioteker vigtige kulturbrere , vidensinstitutioner , informationscentre og sociale fora .
Det skal vi vrne om .
<P>
Bibliotekerne skal ogs flge med tiden .
At g fra udelukkende bger til alle mulige former for information , som f.eks. kassetter CD ' er og netvrk , er et stort skridt .
Efter min mening er der ingen tvivl om , at de nye medier fortrnger de gamle , som det bemrkes i kommentaren . I forbindelse med bibliotekerne ppeger jeg betydningen af den trykte bog .
Det hnger sammen med mit syn p overgangen fra den bibliografiske tidsalder til den virtuelle .
Den amerikanske kulturfilosof , Neil Postman , har skrevet noget vrdifuldt om dette i sin bog Amusing to Death , udgivet p nederlandsk under titlen Wij amuseren ons kapot ( Vi dr af grin ) .
Hvad er sknnere end at sidde foran pejsen med et glas vin og en lnt bog fra biblioteket ?
Det tiltaler mig mere end at sidde ved skrivebordet og se alle mulige elektroniske dokumenter p skrmen .
Men jeg har allerede sagt det : Bibliotekerne skal ogs flge med tiden .
<P>
Hr. formand , min konklusion er : En udmrket betnkning med gode og informative kommentarer , men behandlingen af den hrer ganske vist hjemme i denne sal , men p et andet tidspunkt , nemlig i Europardet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , denne betnkning er et vigtigt og udfrligt arbejde om bibliotekernes rolle .
Som medlem af PEN-klubben glder det mig altid , nr Parlamentet beskftiger sig med sdanne marginale temaer i forhold til den store verdenspolitik .
Men jeg kan ikke lade vre med ogs at undersge bibliotekstankens historiske rdder nrmere .
Der har vret to vigtige grunde , nemlig for det frste at gre det muligt for det brede publikum at lse , uden at man skal kbe bogen , og for det andet at finde en bog , som det simpelthen ikke var muligt at f i de mange sm boghandler dengang .
Begge betingelser har ndret sig .
I dag er bger vsentligt billigere , og de moderne skaldte mega-butikker har nsten enhver bog p lager .
Det drejer sig derfor ikke kun om et kvantitativt krav - her kan ogs betnkningens svaghed konstateres - men om et kvalitativt bidrag til at lse dette problem .
Vi mangler koncepter til at opfylde den moderne forbrugers behov .
<P>
Hvorfor , m vi sprge os selv , gr stadigt frre mennesker p biblioteket ?
Hvis der ikke mere er et behov hos forbrugeren , har bibliotekerne og ingen anden den opgave at vinde disse forbrugere tilbage igen .
Som det nvnes i betnkningen , har et bibliotek sandsynligvis aldrig vret et overskudsgivende foretagende .
Med de har ansvar for at vkke forbrugernes interesse , s disse kommer tilbage igen og beskftiger sig med at lse .
Mske drejer det ikke kun om lsning , mske kan et bibliotek i fremtiden vre en intellektuel database , som stilles til rdighed for befolkningen .
Moderne biblioteker kan via de moderne elektroniske netvrksteknikker vre forbundet med alle biblioteker og alle arkiver i verden , og p den mde er der global adgang til de dokumenter , artikler og bger samt andet materiale , som str til rdighed .
Det ville f.eks. vre en tjenesteydelse , som ingen selv nok s stor boghandel kunne tilbyde forbrugeren , og her kunne der ogs findes en vis strre konkurrenceevne .
Vi taler igen og igen om problemet med den livslange lreproces .
Her er der et krav , som vi m indstille os p .
De konomiske forskelle er i dag ikke defineret ved , at enkeltpersoner har rd til at kbe en bog , og andre ikke .
Den tid er for lngst forbi .
Det drejer sig snarere om adgangen til elektroniske informationsmidler . Her kan moderne biblioteker ved en demokratisering af lreprocessen ogs bidrage til , at den livslange lreproces bliver mulig for alle mennesker .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , ogs jeg vil gratulere fru Ryynnen for en srdeles dkkende betnkning og for , at der er som udgangspunkt er valgt fremtid , for hvis biblioteksvsenet ikke reagerer p nyskabelser , mister det sin betydning .
Bibliotekerne skal leve i nutiden og helst lidt foran .
Bibliotekerne br ogs have den nyeste viden , nemt tilgngelig for alle .
<P>
Gratis service for biblioteksbrugere br vre en af det offentlige biblioteks grundlggende principper .
Jeg er uenig med den forrige taler om , at bogpriserne ikke vil udgre en hindring for adgang til viden .
I hvert fald i Finland er bgerne s dyre , at temmelig f mennesker kan kbe alle de bger , de skal bruge til studier eller til f.eks. kulturelle interesser .
<P>
Biblioteket skal ogs efter sit navn opfattes som et sted , hvor der opbevares og udlnes bger , men der har allerede i flere rtier eksisteret nye opbevaringsmetoder , og disse nye elektroniske tjenester og netservices vokser hele tiden .
Viden overfres i nettene og befinder sig ikke mere kun p bibliotekets hylder .
Denne form for viden skal ogs i lighed med andet materiale vre tilgngelig for alle .
Direktivet om ophavsret og andre systemer , som beskytter tilsvarende rettigheder , m ikke udgre en hindring for borgernes adgang til viden .
F.eks. i Finland , hvor eksemplerne her i vrigt er hentet fra , findes et skaldt biblioteksudligningssystem , hvorigennem ophavsmndene jvnbyrdigt betales for , at deres produkter er offentlig tilgngelige .
Anvendelsen af denne metode og dens udbredelse til ogs at glde for anden form for viden , er vrd at drfte .
<P>
Biblioteksvsenet er grundlagt for at tjene borgerne og deres forskellige informationsbehov .
Biblioteket er ogs borgernes mest anvendte kulturinstitution , en skaldt hvermands og -kvindes oplysningsbank .
Dette er srlig vigtigt med henblik p udviklingen af ligeberettigelse og demokrati i samfundet .
<P>
Jeg hber , at der i fremtiden vil blive mere grnseoverskridende virksomhed i forbindelse med udviklingen af biblioteksvsener , de nye teknikker krver allerede dette .
Samarbejdet skal frst og fremmest begrundes med , at det forsger at lede efter metoder , som er til at tilpasse med de andre lande .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , tak for Deres venlige ord til min fader .
Jeg vil ringe til ham om et jeblik og viderebringe ham Deres og Parlamentets hilsner .
<P>
Ogs jeg vil gerne sige hjertelig tak til ordfreren for den betnkning , hun har udarbejdet p et tidspunkt , hvor den efter min mening er srlig vigtig , fordi Parlamentet for tiden har en strre diskussion om de nye teknologier og copyrightsprgsmlene .
Jeg mener ogs , at det er meget vigtigt , at denne betnkning behandles her i Parlamentet , fr betnkningen af Barzanti sidst p ret eller ogs min egen betnkning om World Intellectual Property Organization kommer op p plenarmdet .
Mine ndringsforslag , som jeg stiller til betnkningen af Barzanti , beskftiger sig specifikt med sprgsmlene vedrrende biblioteker .
Jeg mener , at vi i den forbindelse simpelthen ikke m glemme , hvilken uvurderlig rolle bibliotekerne har spillet igennem historien .
Nr man tnker p , hvilket tab delggelsen af biblioteker i Alexandria og frem til Sarajevo har betydet for menneskeheden , m man vel ogs g ud fra , at disse biblioteker spiller en meget , meget stor rolle i fremtiden .
Jeg tror , hr . Valverde Lpez havde meget ret , da han de facto talte om en biblioteksdd .
<P>
Jeg mener , vi skal gre os n ting klart , nemlig at man sandsynligvis ikke kan genoplive et dende biblioteksvsen alene ved hjlp af flere konomiske midler .
Det , man har brug for , er bedre ider , og disse bedre ider findes ogs .
Der findes en helt rkke undersgelser , som f.eks. MIT , Massachusetts Institute of Technology , eller ZKM i Karlsruhe , men ikke mindst ogs den kongres , som ARCH-Foundation afholdt herom i Salzburg i slutningen af sidste r , og som gav forskere og ogs samtidens kunstnere mulighed for at sige noget om , hvordan man kan overfre fortidens vrker til nutiden , hvordan man bedre kan bevare dem , og hvordan man kan beskytte dem .
Jeg mener , at der her findes en helt rkke af ider , og betnkningen af Ryynnen leverer bestemt ogs et vsentligt bidrag hertil .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg har i dette Parlament af kollegerne fra de sydlige lande lrt , at halvdelen af indlgget bruges til gratulationer af ordfreren , og at det egentlige indlg s starter med ordet  men  .
Sledes gr jeg nu det samme og gratulerer ordfrer Ryynnen for arbejdet , hun har gjort for dannelsen og kulturen .
Under vores lange , samtidige virke i Parlamentet har jeg lrt hende at kende som et menneske , som ansvarsfuldt arbejder for dannelsen .
<P>
Det hrer til den nordiske lsetradition , at man kan lse , og at der er noget at lse i .
Bibliotekerne hjlper til med at fordele dannelsen lidt mere jvnt blandt borgerne .
Afgiftsfrihed er vigtig . Afgiftsfriheden er imidlertid i strid med det eneste nuvrende alternativ , det er den hos os eksisterende nyliberalistiske nationalkonomi .
Nyliberalisme er barbari .
Efter den skal ogs helbred og dannelse mles efter pengepungen .
Den form for konomisk politik slr biblioteker ihjel .
Bibliotekerne hjlper alligevel til i kampen mod det eneste alternativ og ligeledes mod den elektroniske forvirring .
Borgernes grundlggende ret til oplysning krver , at mennesket selv kan skelne mellem det vsentlige og det uvsentlige .
Bibliotekspersonalets vigtige opgave er at lre folk at skelne mellem det vsentlige og det uvsentlige .
<P>
Alt dette var gratulationer til ordfreren .
Nu kommer dette  men  .
Men ordfreren krver ivrksttelse af EU-informationen i forbindelse med biblioteksvsenet over hele Europa .
Det mener jeg ikke er klogt .
P den mde gres europropaganda officiel .
Europa-Parlamentet er et eksempel p indoktrinarisk oplysning .
F.eks. modtager Euro News konomisk sttte , hvormed der produceres elektronisk europropaganda .
Nr jeg har fulgt forskellige betnkninger , udarbejdet i Parlamentet , ser det ud til at generalsekretren er lederen af propagandaafdelingen .
<P>
Bibliotekerne skal vre uafhngige af Den Europiske Union , af Europa-Parlamentet og andre institutioner .
Menneskene skal selv have lejlighed til at opdage andre alternativer .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger .
Jeg tilslutter mig det , ordfreren og de forrige talere har sagt , nemlig at de offentlige biblioteker naturligvis ogs i fremtiden vil have en central social- og informationspolitisk ngleposition i informationssamfundet , og man kan kun igen og igen minde om og krve , at de bevarer deres funktion gende ud p at formidle mere demokrati og politisk dannelse , at enhver har gratis adgang - det er meget vigtigt - og at kvaliteten forbliver hj ogs i landdistrikterne .
<P>
Derfor var det helt rigtigt , at vi ved diskussionen om ophavsrettighedsdirektivet pressede p for , at der inden for ophavsrettens rammer skal gives bibliotekerne udstrakte rettigheder til kopiering .
I modstning til den forrige taler vil jeg srligt fremhve to punkter .
Bibliotekerne br ogs ptage sig nye opgaver , og hvad os selv angr , vil jeg sige , at de offentlige biblioteker i langt hjere grad kunne ptage sig den opgave at informere om Den Europiske Union , naturligvis som selvstndige organer , og jeg vil gerne i den forbindelse henvise til det srdeles velorganiserede Public Information Relais -netvrk i Storbritannien , som forbinder offentlige biblioteker , som tilbyder specielle EU-informationer .
<P>
Jeg hber , at vi i forbindelse med decentraliseringen af EU ' s pr-virksomhed ogs i hjere grad kunne f bibliotekerne til at varetage denne opgave .
Derudover mener jeg , at bibliotekerne i hjere grad nu ogs kunne ptage sig rollen som knudepunkter for formidlingen af den samtidige europiske kultur , forstet helt praktisk som gensidig rdgivning , anskaffelse af bger og videomaterialer i et andet land , men ogs som direkte grnseoverskridende indbyrdes udveksling af bogbestande og multimediematerialer .
Det ville vre vigtigt med henblik p benhed og tolerance .
<P>
Jeg tror , at biblioteker ogs udmrket kunne vre internetcentre for skoleelever og unge , som vil opbygge sm europiske kulturelle kommunikationsnet , og netop her ville det vre vigtigt , at adgangen til nettene er gratis til uddannelsesforml .
Tillad mig til sidst en lille bemrkning : Hvis bibliotekerne fortsat skal muliggre gratis adgang til kulturgodet bger , s er en beskyttelse af mangfoldigheden i udbuddet af bger ved hjlp af det velprvede middel prisbinding for bger uundgeligt i visse sprogomrder .
Jeg sprger Dem : Skal der i fremtidige europiske biblioteker kun st amerikanske bestsellere i paperbackformat p hylderne ?
Jeg beder alts indtrngende Kommissionen om her ikke at forfalde til en liberaliserings- og konkurrencedogmatisme , der er i modstrid med borgernes interesser , men ved dens fremtidige beslutninger at tage mere hensyn til private selvregulerende mekanismer .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne lyknske fru Ryynnen for det glimrende arbejde , hun har udfrt .
Bibliotekerne br uden tvivl vre genstand for en tilstrkkelig bevgenhed i forbindelse med Den Europiske Unions kulturelle strategi , og her tnker jeg srligt p informationssamfundet .
De skal have lov til at spille en aktiv rolle for at sikre adgangen til information og for at viderebringe viden .
<P>
En af bibliotekernes grundlggende opgaver er at tilbyde alle borgerne nogle elementre kundskaber og vsentlige informationer ved hjlp af vrker , der kan bidrage til kendskabet til de forskellige identiteter og rdder , som muliggr den kulturelle integration , vi strber efter i vores specielle europiske kontruktion .
Bibliotekerne bidrager i vrigt i betydelig grad til bevarelsen , tilrettelggelsen , foreneligheden og videresendelsen af den information , som her i edb-nettenes tidsalder br stttes med alle finansielle midler af de enkelte medlemsstater .
<P>
Oprettelsen af telematiknettet er ganske vist stadig i den indledende fase , men der eksisterer en form for samarbejde mellem de nationale og parlamentariske biblioteker samt mellem de europiske biblioteksorganisationer , sdan som det fremgr i initiativet Telematics for libraries .
Det er sledes ndvendigt at fremme dette samarbejde og overveje mulighederne for bibliotekstjenester af forskellig karakter for at f kendskab til de egentlige og reelle muligheder , der tilbydes , ogs ved at styrke de mindre biblioteker , der spiller en srlig rolle , og som kendetegnes ved deres strke lokale identitet .
De udgr et mdested for de personer , der besger dem , eftersom de giver mulighed for at dyrke forskellige sociale aktiviteter .
<P>
I det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling br Kommissionen overveje at oprette et europisk biblioteksnetvrk , bl.a. med det forml at fremme de tekniske forbindelser og ikke mindst for at forske i fremstillingen af en type varigt papir , der ikke delgges med rene , s den nuvrende biblioteksskat , der er rig p registre og arkiver , kan bevares i fremtiden .
<P>
Endelig er det vigtigt at oprette et europisk bibliotekscenter , der skal have til opgave at koordinere sprgsmlene inden for dette omrde , og hvis personale skal vre godt uddannet , ogs med henblik p at skabe nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg hilser denne lejlighed til at diskutere betnkningen om bibliotekernes vigtighed i Den Europiske Union velkommen .
Jeg er enig med ordfreren , nr hun angiver , at bibliotekerne udgr et af de vigtigste systemer , der giver adgang til informationer og kultur .
Betnkningen indeholder en rkke interessante henstillinger , hvoraf nogle er komplekse og givetvis vil skabe problemer , mens andre er mere ligetil .
<P>
Jeg sttter fuldt ud forslaget om , at medlemsstaterne skal inkorporere de offentlige biblioteker i deres generelle initiativer vedrrende informationssamfundet .
Det gr vi i Irland , og kommissionen for informationssamfundet anerkender klart de offentlige bibliotekers vrdi .
<P>
Nogle medlemsstater kan meget vel modstte sig henstillingen om , at Kommissionen klart skal tage hensyn til bibliotekerne og deres rolle som informationskilde for medlemmer af offentligheden , nr der skal lses tvister om ophavsrettigheder .
Desuden kan forslaget om en multinational fremgangsmde i forbindelse med lovligt udln ogs lbe ind i sproglige vanskeligheder .
<P>
Anmodningen om , at Kommissionen skal ge bidraget til bibliotekssektoren ved at oprette et ekspertforum , der skal samordne arbejdet i bibliotekerne og fre tilsyn med udviklingen , bifaldes dog generelt .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren med hendes betnkning , det er et belejligt tidspunkt at diskutere den p , srligt forud for Kommissionens grnbog om emnet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer . Frst vil jeg uforbeholdent lyknske Dem hjerteligt med Deres initiativbetnkning , fru Ryynnen .
Betnkningen viser betydelig indsigt i de tekniske , konomiske , kulturelle og uddannelsesrelevante problemer , som bibliotekerne str over for .
Bibliotekernes stadigt vigtigere rolle for organisationen af adgangen til viden fortjener vores srlige opmrksomhed .
I betragtning af det hurtigt voksende udbud af information af enhver art er der i virkeligheden i hele Europa et stort behov for at udbygge offentlige biblioteker til et netvrk tt p borgerne , som - f.eks. sammenligneligt med skoler og andre institutioner - formidler viden og kultur .
<P>
Som ordfreren fremhver , har Kommissionen aktivt fremmet udviklingen af nye serviceydelser for bibliotekerne , isr som led i telematikprogrammet .
Det er gldeligt at se , at mange medlemsstater nu delvis som resultat af et samarbejde i hele Europa begynder at etablere moderne biblioteksserviceydelser , der er tilknyttet netvrk og er let tilgngelige for deres brugere .
Som Deres analyse viser , fru parlamentsmedlem , er det et meget bredt spektrum af problemer , som bibliotekerne konfronteres med .
I det femte rammeprogram vil vi vre i stand til at sttte forskningsprojekter vedrrende mange af disse nvnte tekniske aspekter , isr med hensyn til normer for bearbejdning , bevarelse og formidling af informationer og etablering af forbindelser ved hjlp af fllesskabsprojekter .
<P>
Andre aspekter som f.eks. sprgsmlet om ophavsret eller den universelle adgang skal ses i en strre sammenhng .
Nr f.eks. det ophavsrettighedsdirektiv , som er til debat , for tiden diskuteres i flere udvalg , br det bidrage til , at der , som det krves i betnkningen , ved behandlingen af ophavsretten tages hensyn til , at der skal vre balance mellem de forskellige interessegrupper .
<P>
Med betnkningen anmodes Kommissionen om at fremskynde arbejdet p en grnbog om bibliotekernes rolle i informationssamfundet .
Siden marts sidste r , da betnkningen af Morgan blev vedtaget , har vi gjort gode fremskridt med at udforske og indplacere relevante udviklinger i medlemsstaterne , og vi har samlet baggrundsmateriale til de fleste af de berrte emner .
Kommissionen mener derfor , at den allerede nu skal udarbejde en meddelelse om bibliotekernes rolle . Denne meddelelse kunne vre grundlaget for en afstemning om alle de vigtige aspekter , som angr biblioteks- og informationsserviceydelser samt adgangen hertil for alle borgere .
Denne meddelelse skulle derfor behandle en rkke srligt vigtige emner , som er specielle for biblioteker , som f.eks. den livslange lreproces , ophavsrettigheder , fremme af lsning , regionale informationstjenster og et vidtgende samarbejde mellem offentlige biblioteker med hensyn til adgangen til viden og kultur .
Derudover kunne denne meddelelse yderligere kommentere bibliotekernes deltagelse i kapitlet  brugervenligt informationssamfund  i det femte rammeprogram og berede vejen for fremtidige initiativer med det ml at hjlpe borgere i alle aldersgrupper og alle samfundslag til at kunne udnytte digitale informationer og tjenesteydelser hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Jeg lyknsker ordfreren med , at hendes betnkning blev enstemmigt godkendt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , dette kan ikke vre blevet vedtaget enstemmigt .
Jeg afholdt mig fra at stemme af symbolske grunde .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Tak , fru Maes .
Det vil blive frt til protokols , at der ikke var absolut enstemmighed .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Ved det seneste navneoprb havde jeg til hensigt at afst fra at stemme .
Jeg ved ikke , om jeg var for sent ude , eller om det bare ikke fungerede .
Det vil jeg gerne have frt til protokols .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , det er ikke ndvendigt at forklare hvorfor man afstr fra at stemme .
Det er tilstrkkeligt at notere , at beslutningen er blevet truffet med stort flertal .
Jeg vil gerne berolige alles samvittighed .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , der var ikke enstemmighed , for jeg stemte imod .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg har allerede korrigeret min oprindelige begejstring og noteret , at beslutningen blev truffet med et stort flertal og med de to nvnte ikke afgivne stemmer og Deres stemme imod .
<CHAPTER ID=4>
Tegnsprog
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0489 / 98 ) af Hughes for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til Kommissionen om tegnsprog .
<SPEAKER ID=48 NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , da vores kollega Eileen Lemas for 10 r siden forelagde sin betnkning om tegnsprog p plenarmdet , havde hun i tilhrerlogen en gruppe gster , som fik vores diskussion oversat af en tegnsprogstolk .
Det var en demonstration , der gjorde et stort indtryk , og den underbyggede kravene i betnkningen og gjorde dem levende for os alle .
Jeg selv har - det m jeg tilst - endnu ikke lrt tegnsprog , selvom European Union of Deaf People har tilbudt det til os parlamentsmedlemmer .
Det var i forbindelse med et projekt om tegnsprog , som blev gennemfrt i 1996-1997 , og som kulminerede i en konference i september 1997 og forelggelsen af en udfrlig betnkning om tegnsprog i Den Europiske Union .
Projektet blev i vrigt finansieret af EU inden for rammerne af Helios II-programmet , og resultatet og den forbilledlige sammenstilling af 16 nationale rapporter , som muliggr et udfrligt overblik , beviser endnu en gang , hvor vigtigt og nyttigt Helios-programmet var .
Jeg skal blot endnu en gang opfordre Kommissionen til at udfolde hele sin fantasi for inden for rammerne af den nye Amsterdam-traktat at finde en lsning , det vil sige et retsgrundlag , for at der ogs i fremtiden kan stttes sdanne nyttige programmer eller projekter , som ikke kun tager sigte p beskftigelse .
<P>
I forordet til betnkningen om tegnsprog hedder det afslutningsvis , jeg citerer efter indholdet :  Det er ndvendigt at foretage en opflgning af dette projekt , for at resultaterne ikke skal g tabt  .
Kravet om officiel anerkendelse af tegnsproget som selvstndigt sprog er allerede for 10 r siden stillet i Europa-Parlamentet .
I mellemtiden er der sket en del , og Kommissionens konomiske sttte til projektet er bestemt et skridt fremad , men det er ikke tilstrkkeligt .
Der rejser sig det sprgsml , om det ikke er en opgave for Kommissionen som led i ligestillingen af alle EU-borgere at udarbejde et direktiv om officiel anerkendelse af tegnsproget .
Jeg tager i denne forbindelse ikke ordet subsidiaritet for gode varer . Det er desvrre for en stor del af vores medlemsstater en god undskyldning for at hindre , at Fllesskabet handler , for derefter selv at gre ingenting .
<P>
Jeg ser i vrigt et lille lyspunkt i mit eget land , Forbundsrepublikken Tyskland .
Dr var og er situationen med hensyn til anerkendelse af tegnsproget i udprget grad vanskelig .
I koalitionsaftalen for den kommende nye tyske regering str der imidlertid en stning :  Det prves , hvorvidt det tyske tegnsprog kan anerkendes og opn ligestilling  .
Nu er alle problemer jo langt fra lst , hvis blot tegnsprogene blev anerkendt , og der overalt stod tilstrkkeligt mange tolke til rdighed .
Den letteste del ville i s fald vre at f fjernsynsstationer til at underlgge et mindste antal udsendelser med tegnsprog .
Men fjernsynet er som bekendt ikke det eneste moderne informationssystem .
Der findes i vores medlemsstater syv forskellige systemer til teksttelefoner , og de er ikke kompatible .
Ogs her kunne Kommissionen tage affre med en rammeretsakt .
Der burde i det hele taget fra Kommissionens side srges for , at alle multimedieapparater fra begyndelsen var udformet sdan , at hrehmmede personer ikke er udelukket fra at benytte dem .
<P>
Jeg vil nvne et eksempel , nemlig mobiltelefoner .
I USA er mobiltelefoner takket vre den dervrende antidiskriminationslov kompatible med hreapparater .
Men i Europa er der godkendt apparater , hvor benyttelsen af mobiltelefoner bevirker , at hreapparaterne omdannes til stjsendere .
Tekniske hindringer skal undgs , men ogs de bureaukratiske hindringer . Her tnker jeg f.eks. p nedbrydning af bureaukratiske hindringer ved hrehmmede personers deltagelse i EU-programmer .
Der findes ganske vist konomisk sttte til at lre et udvekslingslands sprog , men under udvekslingen finansieres der ikke en tolk , det vil sige heller ingen tegnsprogstolk .
Sdan noget burde dog kunne reguleres .
<P>
Dette eksempel viser ogs , at der stadig er srdeles meget at gre for at nedbryde barriererne , de faktisk eksisterende barrierer , men ogs barriererne i vores hoveder . Det m vi selv arbejde p .
Men vi opfordrer Kommissionen til , at den ved aktivt at fremlgge retlige rammer og nedbryde bureaukratiske forhindringer gr det muligt for os alle - med eller uden handicap - at leve sammen uden diskriminering .
<SPEAKER ID=49 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer . Kommissionen er meget bevidst om tegnsprogets betydning for hrehmmede personer .
Den har energisk stttet det forskningsprojekt , der er udfrt af Birmingham University i tilslutning til Parlamentets beslutning .
Denne undersgelse har vist , at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne , hvad udviklingsniveau , disponibilitet og tegnsprogets officielle status angr .
Der er her utvivlsomt et stort behov for forbedringer , og Kommissionen vil ogs fortsat altid engagere sig der , hvor der ved fllesskabsforanstaltninger kan gres yderligere nytte .
Ganske vist ligger hovedansvaret efter Kommissionens opfattelse hos medlemsstaterne , og derfor planlgger den ingen specifikke forslag i denne sag .
<P>
P uddannelsesomrdet stttes dog f.eks. Lingua-Surda-projektet inden for rammerne af det tidligere Lingua-program .
Yderligere samarbejdsprojekter i forbindelse med den almene og faglige uddannelse af personer med specielle uddannelsesbehov ville kunne udvikles inden for rammerne af Socrates eller Leonardo .
Hvad sprgsmlet om fjernsynsudsendelser angr , finder de retlige rammebetingelser anvendelse , som aktuelt glder i Fllesskabet , og som isr har deres retsgrundlag i direktivet  fjernsyn uden grnser  , artikel 57 , stk . 2 , og artikel 66 i EF-traktaten , hvori der er forudset en koordinering af medlemsstaternes lovgivninger , hvis forskellene mellem disse hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser .
Dette er for tiden ikke tilfldet ved de enkelte staters bestemmelser om fjernsynsprogrammer p tegnsprog .
Der er faktisk problemer med inkompatibilitet ved de forskellige teksttelefonsystemer , der anvendes i EU .
Kommissionen mener , at dette misforhold bedst kan afhjlpes med aftalte normer , og den sttter derfor det arbejde , der gres her .
European Union of Deaf People har tydeliggjort sin opfattelse , nemlig at der br glde en flles standard for teksttelefoner for hele EU .
Fordelene ved konceptet  Design for alle  blev i forbindelse med multimedieanvendelser fastslet allerede i Kommissionens meddelelse om lige muligheder for handicappede fra 1996 .
For tiden arbejder Kommissionens tjenestegrene p en undersgelse om  Design for alle  og integrering af handicappede og ldre i informationssamfundet , og hertil hrer ogs , at multimedieanvendelser er tilgngelige .
<P>
Det glder mig at kunne meddele Dem i dag , at Kommissionen den 22. september i r til Kommissionens eget brug udstedte en adfrdskodeks for beskftigelse af handicappede personer .
Den nrmere anvendelse af denne kodeks omfatter bl.a. bevidstgrelse af Kommissionens personale om handicapproblematikken , herunder ogs de hrehmmedes problemer .
Tegnsprogstolke stilles til rdighed p samme grundlag som andre tolke for at gre mder tilgngelige ogs for dve .
Men det er klart , at vi - da enhver lrer sit eget sprog - i fremtiden vil have njagtigt lige s mange dvesprog , som vi har talte sprog .
Det ville jo vre en yderligere diskriminering af hrehmmede personer , hvis man ville krve af dem , at de fra nu af kun skulle kommunikere p et flles dvesprog .
Kommissionen vil i hvert fald ogs fortsat sttte en bred vifte af foranstaltninger , som skal tjene beskyttelsen af dves interesser , isr ved at sttte European Union of Deaf People .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , et samfunds tilstand ser man ikke af dets behandling af dets strke , men af dets svage medlemmer .
Dve udvikler som s mange mennesker med indskrnkede muligheder en udprget energi til at overvinde grnser , og de har hjtudviklede sanser .
De ser ofte mere prcist og er derfor bedre end mange andre i stand til at se bag om tingene .
Men det har altid vret vanskeligt for dem at deltage i de tekniske videreudviklinger af tekstbehandlingsudstyr eller videotelefonteknik henimod anvendelse af multimedia og intensiveret kommunikationsudveksling .
<P>
Europa-Parlamentet kunne g i spidsen med et godt eksempel og overfre debatter til dve eller til hrehmmede , f.eks. via en specialmonitor i tilhrerlogen .
Hvor levende tegnsproget er , ser vi i fjernsynsudsendelser , nr det sagte eller viste tolkes p delt skrm eller i et indsat vindue .
Ganske vist forvises disse udsendelser for det meste til eftermiddagstimerne , hvor seertallet er lavt , og er begrnset til informationsprogrammer .
Hvad mener Kommissionen om en kvoteordning p tidspunkter med klart hjere seertal , og hvordan kan dette realiseres i medlemsstaterne , hr . Fischler ?
<P>
Personer , som ikke kan hre , er imidlertid ikke af den grund uden sprog .
Derfor appellerer Det Europiske Folkepartis Gruppe til Kommissionen om absolut at anerkende tegnsprog som sprog i EU og at udarbejde et direktivforslag herom .
Kommissren har netop henvist til nogle vanskeligheder , nemlig at vi skal tage hjde for forskellige tegnsprog .
Det ved jeg udmrket godt , men hvis vi kunne begynde med t sprog , mener jeg , det mske ville vre det mest fornuftige initiativ , som vi kunne tilbyde .
Det ville ogs vre et element til at opn strre ligevrdighed .
<P>
Dermed ville vejen vre banet for uddannelse af flere kvalificerede tolke til dette sprog og for en tilstrkkelig sttte med europiske midler .
Vi kunne s bevise endnu en ting , nemlig at der findes en europisk mervrdi , og den skal naturligvis ogs komme de skaldte minoriteter til gode .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , hvis ikke de forskellige medlemslande officielt anerkender tegnsprog som de dves sprog , s indebrer det i princippet og i realiteten , at vi ikke mener , at der skal findes et sprog for dve .
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt at anerkende tegnsprog , hvis ikke det ogs praktiseres i praksis i langt strre udstrkning , end det er tilfldet i dag .
De dve skal have mulighed for at deltage i samfundsdebatten .
For at f det , skal de dels informeres om , hvad der sker , og dels have adgang til nyheder og debatter .
Det krver frst og fremmest flere uddannede tegnsprogslrere og tegnsprogstolke .
<P>
I Sverige findes der i dag nyhedsudsendelser p tegnsprog .
Endvidere simultantolkes vigtige tv-transmitterede politiske debatter i den svenske rigsdag til tegnsprog , hvilket naturligvis er helt fint .
Der kunne imidlertid godt vre flere programmer , og selvflgelig skal flere tv-kanaler have pligt til at sende politiske debatter og nyhedsprogrammer p tegnsprog .
Jeg synes , at det burde inkorporeres i de forskellige kanalers sendetilladelse .
<P>
I frste omgang synes jeg , at Kommissionen skal sttte medlemslandene og opmuntre dem til at vedtage foranstaltninger , da hovedansvaret jo ligger hos dem .
Vi kan naturligvis gre vldig meget her i Europa-Parlamentet , og Kommissionen kan gre vldig meget for at sttte og opmuntre , s flere lande anerkender tegnsprog , har tv-transmissioner og debatter p tegnsprog og uddanner flere lrere og tolke .
Man kunne jo starte med at foreg med et godt eksempel her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , p vores gruppes vegne vil jeg gerne udtrykke vores sttte til diverse sprgsml , som blev stillet af fru Schmidbauer ved begyndelsen af dette mde .
Jeg har opmrksomt lyttet til kommissren , og jeg tror , at vi kan vre enige med Dem i , at det strste ansvar ligger hos medlemsstaterne .
Men ikke desto mindre har De selv angivet , hr. kommissr , at der skal trffes nogle foranstaltninger i forbindelse med koordineringen , ensartetheden og specielt vedrrende samkringen af teksttelefonsystemerne .
Jeg tror , at hvis De gennemfrer disse konkrete ting , vil det vre en stor hjlp .
Alligevel mener jeg , at det fortjener opmrksomhed at gre en symbolsk anerkendelse af tegnsprog i Unionen mulig , ogs af Kommissionen , s de hrehmmede i Europa-Parlamentet ikke fler sig diskrimineret , at der trffes de ndvendige foranstaltninger , s de ogs kan kommunikere med Europa-Parlamentet p deres eget fortrolige sprog .
Tegnsprog har allerede alt for lnge vret anset for uligevrdigt . Nu , hvor dette ndrer sig , skal vi hurtigt give impulser for at gre denne anerkendelse officiel og anvende den i praksis .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Maes .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag den 18. november .
<CHAPTER ID=5>
Sene udbetalinger fra Kommissionen
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0490 / 98 ) af Pex for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier til Kommissionen om skader forvoldet af Kommissionen p grund af sene udbetalinger .
<SPEAKER ID=55 NAME="Pex">
Hr. formand , at jeg i dag stiller dette sprgsml i Parlamentet , er mske mrkvrdigt , fordi jeg som formand , der er i god kontakt med Kommissionen , selvflgelig nemt kan ordne en masse ting .
Men det drejer sig nu om s mange organisationer , der har fet problemer , at jeg mener , at det er en god ting , at stille dette sprgsml offentligt .
<P>
Jeg mener , at formlet med at udbetale statssttte er at muliggre aktiviteter , som vi anser for nskelige , og formlet er ikke at beskftige nogle embedsmnd , der s i deres hjertes godhed udbetaler sttte ved rets udgang .
Det er statens pligt at srge for og opretholde retssikkerheden .
Det betyder i dette tilflde , at nr man bevilger sttte , skal det ske i tide efter at ansgningen er indsendt , og at betalingen skal foreg s hurtigt som muligt efter meddelelsen .
<P>
Jeg giver Dem to eksempler .
For det frste et lille projekt i Det Forenede Kongerige i 1997 .
Der udbetales ECU 15.000 i december 1997 efter en personlig indsats fra min side .
Disse mennesker har alts ikke kunnet gennemfre deres projekt , fordi de ikke havde midlerne til at finansiere det .
<P>
Et andet eksempel : En organisation med flere ansatte har fet sttte i en rrkke .
Det drejer sig om ECU 500.000. Den 30. juli i r modtager man et brev om , at tilskuddet er bevilget .
Den 30. juli , der er p det tidspunkt allerede get et halvt r , som man selv har mttet finansiere , og belbets frste rate udbetales i slutningen af august , efter at jeg har gjort en personlig indsats herfor .
Den flgende rate udbetales efter en sdan indgriben ret hurtigt .
<P>
Renteudgiften for det andet projekt belb sig til ECU 24.000. Og jeg kan nvne mange andre eksempler .
Jeg kan ikke nvne navne , fordi organisationerne har bedt mig s mindeligt om ikke at gre det , fordi de er bange for , at det vil skade deres stilling i fremtiden .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at nr mennesker tvinges til at lne penge til at finansiere aktiviteter , fordi de stoler p , at Kommissionen holder sine lfter , at de s ogs kan vre sikre p det .
Hvis de mod forventning pdrager sig renteudgifter , skal de vide , at renterne refunderes .
I r er situationen alvorligere end i de forlbne r , og det skyldes , at Kommissionen p foranledning af Domstolens afgrelse har besluttet at standse udbetalingerne .
Forestil Dem , hvad der sker .
En organisation henvender sig til en bank med et brev underskrevet af Kommissionen . P grundlag af dette brev udstedes et ln .
Efter nogle mneder bliver banken nervs .
Den henvender sig til samme Kommissionen og fr at vide : Vi betaler ikke mere .
Det betyder alts , at organisationerne kommer i store problemer , ikke alene i likviditetsproblemer , men de fr ogs problemer med deres banker .
Det er mig fortalt og forsikret , at nogle organisationer har mttet standse deres aktiviteter .
<P>
Jeg finder , at det er en skandale , at dette er muligt , og jeg anmoder derfor Kommissionen - jeg har ikke brug for s mange ord til at gre det - for det frste om at forsikre Europa-Parlamentet om , at vi i regnskabsret 1999 , alts til nste r , kan forvente to ting , nemlig at lfterne om finansiering ekspederes i rets frste kvartal , og at betalingerne finder sted umiddelbart derefter , s aktiviteterne kan pbegyndes til tiden .
Vi har vore budgetkonti , som vi fastlgger i Europa-Parlamentet .
De involverede organisationer ved , at s snart andenbehandlingen har fundet sted , skal de indsende deres ansgninger inden rets udgang og kan s forvente , at de kan handle hurtigt .
Vi plgger organisationerne disse aktiviteter , fordi vi mener , at vores politik skal gennemfres af dem . Det er faktisk vores politik , som vi lader udfre af privatpersoner , private organisationer og nogle gange af virksomheder .
Det er fuldstndig skrt , at vi gr det p en mde , som gr det umuligt at vre sikker p , at vores planer kan gennemfres i det pgldende regnskabsr .
<SPEAKER ID=56 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer . Den betaling af tilskud til foranstaltninger p det kulturelle omrde , som er nvnt af hr .
Pex i hans mundtlige foresprgsel , mtte faktisk udsttes til september . Med henblik p at bevilge disse tilskud offentliggjorde Kommissionen allerede i januar en opfordring til at indsende forslag .
P grund af den dom , der i maj blev afsagt af EF-Domstolen om retsgrundlaget , s Kommissionen sig tvunget til at udstte proceduren .
<P>
Til den pgldende budgetpost , som var tilvejebragt af Europa-Parlamentet , var der ikke udstedt det ndvendige retsgrundlag , hvilket i vrigt blev bekrftet p trilogmdet i midten af juli .
I henhold til beslutningerne p dette mde kunne Kommissionen udbetale midlerne p grund af de legitime forventninger hos tilskudsmodtagerne , som allerede var udvalgt , fr dommen blev afsagt .
Takket vre den opfordring til at indsende forslag , som var udsendt allerede fr rsskiftet , kunne Kommissionen alts bevilge disse tilskud .
Vi er udmrket klar over , at de pgldende organisationer har befundet sig i en vanskelig situation som flge af , at midlerne blev sprret .
Udbetalingerne skete som aftalt inden 60 dage efter , at kontrakterne var underskrevet .
En erstatning var dermed ikke berettiget . Desuden er der heller ikke afsat midler hertil .
<P>
I det kommende r , hr. parlamentsmedlem , vil dette problem ikke mere forekomme , for en sprring af midler af denne art skulle der forhbentlig ikke mere blive tale om .
P trilogmdet blev det klart fastslet , under hvilke betingelser budgetposter kan udfres uden retsgrundlag . Det vil vi holde os til .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , mine damer og herrer . Som medlem af Budgetudvalget hilser jeg EF-Domstolens og Kommissionens afgrelse velkommen .
Siden den europiske integrations frste begyndelse har EF-Domstolen altid spillet en vigtig rolle .
Den har sikret og videreudviklet fllesskabsretten .
Alt i alt har der vret mange afgrelser med stor rkkevidde .
Den 12. maj afgjorde EF-Domstolen p baggrund af et sagsanlg fra flere medlemsstater , frst og fremmest Storbritannien , at - jeg mener , det er bemrkelsesvrdigt - at udbetaling af midler fra EU-budgettet krver et dobbelt grundlag , nemlig p den ene side finansieringen med forpligtelse og bemyndigelse , og p den anden side et tilstrkkeligt retsgrundlag .
Som flge deraf standsede Kommissionen alle betalinger , som ikke opfyldte disse kriterier , efter min mening fuldkommen korrekt .
<P>
Kommissionen sprrede 100 budgetposter i et omfang af EUR 920 millioner for at kontrollere deres retsgrundlag .
56 poster , nemlig EUR 390 millioner , blev fuldstndigt sprret , 19 poster med EUR 170 millioner delvist frigivet , og 16 poster med EUR 340 millioner var i pipelinen , det vil sige blev besluttet af Parlamentet .
Det gik frst og fremmest ud over ngo-projekter inden for omrderne familie , brn , ldre , men isr ogs inden for kulturomrdet .
Jeg lyknsker her i frste rkke det strigske rdsformandskab , men ogs Kommissionen , under hvis forsde det den 17. juli i r lykkedes at opn en interinstitutionel aftale , en frigivelse af midler og en bredygtig beslutning om retsgrundlaget .
<P>
Lad os her ikke glemme , at der i Europa-Parlamentet og isr i Budgetudvalget i 16 r er krvet en sdan ordning .
Nr man ser , at man kan diskutere et vsentligt krav i 16 r , og det s kan gennemfres i lbet af f dage , s ser man , at EF-Domstolens afgrelse i vsentlig grad har bidraget til at tilvejebringe et korrekt retsgrundlag for aftalerne og i sidste ende ogs beslutningerne mellem institutionerne .
<P>
Kommissionens position efter offentliggrelsen af dommen og frem til kompromiset var bestemt ikke let .
Mange budgetposter uden tilstrkkeligt retsgrundlag angik de allerede nvnte programmer inden for omrderne kultur , uddannelse , ungdom , men ogs familier .
Vi parlamentsmedlemmer har modtaget srdeles mange henvendelser , fordi de berrte organisationer naturligvis ikke lngere kunne vre sikre p , om de ville f pengene p det rigtige tidspunkt .
Men jeg er glad for isr ud fra en aktuel synsvinkel at kunne sige , at de fleste midler i mellemtiden er blevet frigivet igen .
<P>
Men Kommissionen skal nu ikke alene bre flgerne af sin adfrd .
Nr alt kommer til alt har den i henhold til EU-retten fulgt en dom i Unionens hjeste domstol .
Som kommissr Fischler netop har erklret , er betalingerne jo sket inden for de 60 dage .
<P>
Jeg mener ogs , at denne diskussion og den hurtige lsning er et klart fremskridt for Det Europiske Fllesskab .
Samtidig har vi ogs et direktiv om forsinkelse med betalingen lbende . I dette direktiv drejer det sig om , i lbet af hvilke tidsrum der skal betales .
Jeg mener , at dette direktiv bestemt ogs ville vre godt for Den Europiske Union . Vi br ikke kun vre et forbillede ved indtgterne , hvor vi reagerer meget hurtigt med straffebestemmelser og meget skrappe midler .
Vi br som Europisk Union ogs vre et forbillede ved udbetalingerne , en plidelig partner , som er et forbillede for Europa .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , som formand for musikkens venner i Europa-Parlamentet modtager jeg ofte anmodninger , indtrngende telefonopringninger og opfordringer fra organisationer inden for musikbranchen , der afventer udbetalinger fra Kommissionen .
Sagen ved De Europiske Fllesskabers Domstol har gjort det vrre i r , men jeg m sige , at det i mine fire et halvt r i Parlamentet har vret det samme hvert r med Kommissionen .
Vi trffer hvert r beslutningerne i november , p budgettet , vedrrende hvilke organisationer der skal modtage midler , og hvert r udbetaler Kommissionen pengene til dem , hvis de er heldige , i oktober det flgende r .
<P>
Det er en fuldstndig uacceptabel forsinkelse , hvad angr udbetalingen af penge .
Lsningen synes at vre , at vi har brug for flere flerrige programmer - som jeg hber det nye kulturelle rammeprogram vil ivrkstte - s store organisationer som det europiske ungdomsorkester , det europiske operacenter osv. faktisk modtager deres penge p et fast betalingsgrundlag med overvgning og evaluering af Kommissionen og ordentlig revision osv . , men p en trovrdig og regelmssig mde , de kan regne med .
<P>
Hvis forsinkelserne opstr som flge af fejl i Kommissionen , br vi krve , at Kommissionen betaler de renter , som de skal betale i bankerne som flge af forsinkelsen .
Jeg ser , at kommissr Fischler griner , og jeg formoder , at det er ensbetydende med et positivt svar .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , det drejer sig her p en vis mde om et moralsk punkt til forretningsordenen .
t eksempel skal jeg nvne , for hvilket der efter min mening ikke har vret nogen afgrelse ved EF-Domstolen . Det drejer sig om forsinkelse af en betaling i nu snart t r .
Frivillige og ulnnede personer ville bygge en skole i Chile til hjemlse brn .
De henvendte sig her og fik et retligt bindende tilsagn , og nu har de ventet et r p pengene .
Heldigvis har de kunnet skaffe en mellemfinansiering .
Alt dette er i sig selv allerede utleligt . Men endnu mere utleligt og et tegn p arrogance og langsommelighed i Kommissionen er det faktisk , at alle skrivelser , hvori man har bedt om en forklaring , enten ikke er blevet besvaret , eller ogs indeholdt svarene bare intetsigende bemrkninger .
Hr. kommissr , jeg beder Dem om at videregive dette til de pgldende instanser , ellers vil jeg forelgge det for den europiske ombudsmand .
P den mde kan man ikke behandle borgere i Europa !
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr . Rehder , dette var ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Det var et indlg . Jeg vil vre Dem taknemmelig for , at De fremover gr Deres yderste for at blive opfrt p listen over talere .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget et forslag til beslutning med henblik p afslutning af forhandlingen .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Der er ikke flere punkter p Parlamentets dagsorden .
Protokollen for denne mdeperiode vil blive forelagt til Parlamentets godkendelse i begyndelsen af nste mdeperiode .
<P>
Mine damer og herrer , tillad mig , fr vi slutter af , at udtrykke min taknemmelighed som sdvanligt over for Parlamentets tjenestegrene .
Denne uge har vret prget af anspndte og intense stunder , hvilket er en af de alvorlige forpligtelser , som forhandlingen om og godkendelsen af budgetterne medfrer , og - vi er ndt til at indrmme det - det hele er get godt takket vre effektiviteten i Parlamentets tjenestegrene , ordfrernes kvalitet og - hvorfor skulle vi ikke indrmme det - fru Fontaines misundelsesvrdige evne til at lede afstemningerne .
<P>
Mine damer og herrer , ugen startede i fredens tegn .
De frste ord fra Europa-Parlamentets formand , hr . Gil-Robles , var en hilsen til den retfrdige tildeling af Nobels fredspris til to af de store ledere i fredsprocessen i Nordirland .
Og vi afslutter den ogs i fredens tegn , for disse fredag morgen-mder er ekstraordinrt fredelige , faktisk s fredelige at jeg nrmest har lyst til at indstille dem som kandidater til den nste Nobels fredspris .
Forhbentlig vil det lykkes mig , mine damer og herrer .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.15 )
