<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg ville meddele , at der er forsvundet FRF 100 fra min postkasse .
Det er nu anden gang .
Jeg vil gerne bede Dem om at rette henvendelse til sikkerhedstjenesten for at f standset disse tyverier , som vi i gennemsnit har 10-15 af om mneden i Parlamentet .
Tak , fru formand !
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Som De ved , hr . Rbig , bestrber vi os for at gre sikkerhedsforanstaltningerne i Parlamentets lokaler s effektive som overhovedet mulig .
Tak for de oplysninger , De her har givet .
Vi skal skrpe foranstaltningerne yderligere .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , i gr fremsatte jeg et indlg her i Parlamentet , som blev referereret i regnbueudgaven , men ikke nvnt i protokollen .
Det eneste , der stod i protokollen , var , at jeg var til stede , og at jeg afholdt mig fra at stemme .
Jeg deltog i alle afstemninger i gr .
Derfor vil jeg gerne have protokollen ndret til at vise dette .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr . Falconer .
Vi skal rette de to fejl , De her ppeger .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , jeg har et sprgsml , som vi gerne hurtigst muligt vil have svar p fra Prsidiet .
Der har eksisteret og eksisterer et aktuelt pressereferat her fra Parlamentet med titlen Plenum aktuell .
Her er den tyske udgave bde tidligere og nu blevet ekstremt forkortet - jeg har ikke kontrolleret det ved de andre .
F.eks. blev der i pressereferatet vedrrende betnkningen af Spaak ud over kommissren og ordfreren overhovedet ikke nvnt andre .
Jeg ville gerne have en forklaring p , om det kun glder for sproget tysk , eller om der ligger generelle besparelsesforanstaltninger bag .
Netop fordi det her drejer sig om , at vi vil give offentligheden et indtryk af vores arbejde , mener jeg ikke , at sdanne foranstaltninger rent faktisk kan forsvares .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg kan ikke forestille mig , at der er tale om besparelsesforanstaltninger , hr . Rack .
Vi vil under alle omstndigheder undersge sagen .
Jeg finder det srdeles vigtigt , at referaterne er s njagtige som overhovedet muligt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig den forrige talers indlg om dette pressereferat i Plenum aktuell i gr .
Vedrrende krisen i de latinamerikanske finanscentre nvnes lige netop kommissr Bangemann og ellers ikke andre .
Hvis det bliver almindelig praksis i fremtiden , kan vi lige s godt holde op med at udgive denne avis , for p den mde har det ingen mening mere .
Den bidrager heller ikke til at bringe parlamentsmedlemmernes mening ud til offentligheden . Derfor denne anmodning !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg .
Jeg er ganske enig med Dem i Deres betragtninger .
Vi skal undersge ogs denne sag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , i forlngelse af de betragtninger , der er fremfrt af de to foregende talere , vil jeg gerne gre opmrksom p , at kun halvdelen af Europa-Parlamentets personale er til stede i Strasbourg i forbindelse med anden mdeperiode i oktober .
Det betyder givetvis besparelser p administrationskontoen .
Skal vi afvikle en del af Parlamentets mder her i Strasbourg , er det imidlertid afgrende , at vi har det forndne personale til rdighed og sledes kan udfre vores arbejde p forsvarlig vis .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=11 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , fr vi pbegynder denne vigtige afstemning , vil jeg gerne fremfre tre bemrkninger .
For det frste stemmer Parlamentet frst om ndringsforslag 888 om den strategiske reserve , hvis bevillinger eventuelt skal justeres til sidst i afstemningen .
For det andet br der i fire budgetposter - B2-517 , B3-4003 , B7-6201 og B7-6211 - foretages nogle smjusteringer af belbene , og jeg vil oplyse detaljerne , nr vi nr frem til afstemningen om disse poster .
For det tredje er der to poster , nemlig B3-301 og B3-309 , hvor bemrkningerne skal vre mere prcise .
Og endelig br der foretages nogle tekniske justeringer i anmrkningerne til ndringsforslagene til B3-4304 , B7-500 , B7-6602 .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak fru Dhrkop Dhrkop .
Jeg finder det hensigtsmssigt , at De i forbindelse med afstemningen fremkommer med de forndne nrmere oplysninger , sledes at Parlamentets medlemmer ved , hvad de stemmer om .
<SPEAKER ID=13 NAME="Samland">
Fru formand , for at det ikke senere ved afstemningen skal drukne i den almindelige uro , vil jeg udnytte tiden , mens man tager plads , til at takke Parlamentets tjenestegrene for det forbilledlige samarbejde , de har ydet , s forslag og dokumenter kunne lgges frem til os i rette tid p alle sprog .
Vi skal trods alt trffe beslutning om mere end 1.000 ndringsforslag , og i den forbindelse mener jeg , at det ogs hrer med , at man lyknsker tjenestegrenene og Parlamentet med , at det er blevet frdigt i rette tid .
<P>
<P>
ndringsforslag 714
<SPEAKER ID=14 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , jeg foreslr , at der tilfjes EUR 400.000 til forpligtelsesbevillingerne , alts at der stemmes om i alt 3 millioner i forpligtelsesbevillinger for denne post .
<P>
ndringsforslag 844
<SPEAKER ID=15 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , jeg s gerne , at det fremgik af anmrkningen , at der p forhnd er tildelt et belb p EUR 1 , 7 millioner til Europahuse .
<P>
ndringsforslag 738
<SPEAKER ID=16 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , jeg anmoder om , at flgende bemrkning indfres : Denne bevilling er ogs beregnet til finansiering af foranstaltninger til bekmpelse af vold mod kvinder 1999 .
<P>
ndringsforslag 741
<SPEAKER ID=17 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , jeg anmoder om , at der stemmes om yderligere EUR 3 millioner i forpligtelsesbevillinger , alts i alt 5 millioner for denne post .
<P>
Forslag til ndring nr . 584
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , jeg mener , det drejer sig om en fejltagelse .
Det er det oprindelige forslag fra min gruppe om at indstte en reserve p 30 % , og jeg vil gerne understrege , at det ikke drejer sig om den betingelse , at den skal oprettes som ny , men om de betingelser , vi havde i forbindelse med reserven p 100 % , fordi n betingelse , nemlig fremsendelsen af materialet til de belgiske anklagemyndigheder , endnu ikke er opfyldt .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg ved ikke , om jeg har forstet fru Mller ret .
nsker hun at fremstte et mundtligt ndringsforslag i forbindelse med en lang og kompleks afstemning , m jeg modstte mig det . Og jeg tror ogs , andre af Parlamentets medlemmer vil modstte sig noget sdant .
Lad os stemme om ndringsforslaget i den foreliggende form .
Det er eneste forsvarlige fremgangsmde i forbindelse med en s lang og kompleks afstemning .
<P>
Jeg anmoder sledes om , at fru Mllers oprindelige ndringsforslag sttes under afstemning i den foreliggende form .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Det er ogs min hensigt , hr . Dell ' Alba .
Tak for Deres indlg .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , burde vi ikke hre formanden for Budgetkontroludvalgets mening her ?
Han kan efter min vurdering bedst angive , hvad situationen bag ndringsforslaget helt prcist er .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nej , det mener jeg ikke , der er behov for , fru Maij-Weggen .
<P>
Vi gr nu over til afstemning
<P>
ndringsforslag 808
<SPEAKER ID=23 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , jeg anmoder om , at der stemmes om yderligere EUR 5 millioner i forpligtelsesbevillinger i forhold til det , der foresls i Budgetudvalgets ndringsforslag , alts i alt EUR 45 millioner i forpligtelsesbevillinger for denne post .
<P>
ndringsforslag 810
<SPEAKER ID=24 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , jeg anmoder om , at der for denne post stemmes om EUR 16 , 5 millioner i forpligtelsesbevillinger i stedet for det belb , der foresls i Budgetudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning om ndringsforslagene til sektion I .
<P>
Hr . Martens , jeg giver Dem ordet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , rede kolleger , p grundlag af artikel 115 , stykke 3 , beder jeg p vegne af vores gruppe , hvad angr ndringsforslag 899 , om frst at stemme om den femte paragraf , der i den forbindelse giver medlemmernes vedtgt .
Giv mig to minutter til at sige hvorfor .
<P>
I de sidste 20 r har vi haft et system med faste rejsegodtgrelser .
P grundlag af rapporten fra Revisionsretten er dette system ikke lngere gldende .
Men vi m ogs tilstrbe en retfrdig lsning , og den kan nemt findes ved at forbinde dem med medlemmernes vedtgt .
Vores gruppe er modstander af et kompliceret og ugennemsigtigt system , som p det seneste har vist sig at vre overordentlig svrt at forsvare over for den offentlige mening .
<P>
For det andet , og jeg beder om opmrksomhed herfor , frygter vi , at hvis vi accepterer en overgangsordning , bliver det for visse medlemmer af Rdet en grund til ikke at godkende vedtgten .
<P>
Denne vedtgt skal godkendes ved enstemmighed .
Parlamentet skal give et forslag , den Europiske Kommission skal give et rd , og Rdet skal vedtage enstemmigt .
Vi frygter , at den retfrdige lsning , der nemt kan ns til overensstemmelse om med medlemmernes vedtgt , ikke kommer i orden , hvis vi accepterer en overgangsordning .
Vi m derimod - og det er ogs en beslutning fra vores gruppe - p grundlag af Rothley-betnkningen udarbejde et forslag , som Parlamentet kan forelgge Det Europiske Rd den 11. og 12. december i Wien .
Vi indvilger alts i at godkende Rothley-betnkningen som grundlag for en interinstitutionel aftale .
Den eneste sikkerhed , vi har , er , at De , rede kolleger , forud skal acceptere at stemme for den femte paragraf og godkende den .
Jeg tror , at vi s er p den rette vej til for det frste ikke lngere at opretholde et uforsvarligt system og for det andet at bringe vedtgten i orden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , i gr her i Parlamentet gjorde strigs kansler Klima det klart , at hvis Parlamentet fremstter et forslag i tide fr topmdet i Wien i december , vil han forelgge det p topmdet .
Det slog han helt fast , ogs uformelt over for gruppeformndene , da han havde mde med os forleden dag efter invitation fra Dem , hr. formand .
Det , vi ser her , er et forsg p at forvirre og gemme sig bag denne tilgang .
Min gruppe gr ind for det .
<P>
( Stj ) Jeg lyttede til hr . Martens i stilhed .
Jeg venter , indtil der er ro .
<P>
Min gruppe gr ind for afstemning .
Vi stemmer om fri afstemning , s de enkelte medlemmer af min gruppe har mulighed for selv at tage stilling i denne afgrende sag .
Vi anmoder om , at afstemningen foretages i den angivne rkkeflge .
Vi gr alle ind for en statut for medlemmerne her .
Den eneste mde , vi fik det p dagsordenen i Amsterdam p - hvilket ndrede traktaten - var ved at ndre den politiske balance i Rdet .
Derfor tager vi en del af ren for , at det i det mindste kom p dagsordenen i Amsterdam og med i traktaten .
Vi mener nu , at vi er p rette vej mod en medlemsstatut .
Vi forflger sagen i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Som I ved , har vi ndret tidsplanen for at f det med p topmdet i Wien .
Men vi mener ogs , at det er vigtigt , at vi melder ud politisk om vores mandat og klart tilkendegiver , at vi frst handler efter Revisionsrettens nske og dernst , at vi i denne sag udviser fuldstndig benhed og gennemsigtighed .
I lyset af , at visse medlemmer i den modsatte side af salen her til morgen havde meget travlt med at fiske stemmer for hemmelig afstemning om dette , s er det da ironisk , at anmodningen kommer fra hr . Martens .
Vi gr ind for at beholde afstemningsrkkeflgen som angivet i tidsplanen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Har jeg forstet taleren ret , hr. formand , fremsttes denne anmodning med henvisning til forretningsordenens artikel 115 , der omhandler den rkkeflge , hvori ndringsforslag sttes under afstemning .
Efter min opfattelse er der imidlertid ikke basis for at ndre rkkeflgen i forhold til afstemningslisten .
<P>
Sprgsmlet har allerede vret rejst i Budgetudvalget .
Det punkt , man nu beder Dem stte under afstemning frst , blev i Budgetudvalget sat under afstemning som andet punkt i rkkeflgen .
Det frste punkt , vi skal stemme om , hnger ikke sammen med punktet om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Vi skal frst tage stilling til et princip , nemlig reglerne for udbetaling af rejsegodtgrelse .
En statut for Europa-Parlamentets medlemmer er et helt andet sprgsml .
Der er sledes hverken juridisk eller politisk belg for at anmode om en ndring af afstemningsrkkeflgen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne klart understrege p vegne af ELDRgruppen , at vi nsker at beholde den angivne afstemningsrkkeflge .
Vi ved allesammen i vores respektive grupper , at det er et vanskeligt sprgsml .
Det er svrt at finde en balance , og vi skal respektere og tolerere hinandens synspunkter .
Det skal vi gre p en sdan mde , at hver enkelt person klart , bent og gennemsigtigt str ved sit ansvar her i Parlamentet , hvor det bliver frt til protokols og offentliggjort , ikke fordi vi ikke respekterer , at forskellige mennesker kan have forskellige synspunkter , men fordi vi skal have de forskelle frem i lyset .
Vi m finde vores meningers mod og forsvare de forskelle .
<P>
Min gruppe mener , at vi skal acceptere og fremme parallelismen og den strke komplementaritet mellem en medlemsstatut og en reform af rejsetilskud .
Som landet ligger , tilfalder det dog Parlamentet selv at fastlgge sin egen ordning for rejsetilskud , mens det i statutsagen tilfalder andre at sikre , at Parlamentet tager sig sammen i god tid fr Wien .
Lad os i denne sag ptage os vores forpligtelser som Parlament p det omrde , hvor vi har fuldstndig bemyndigelse dertil , og lad os stemme i den angivne rkkeflge .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg tror , det er undvendigt at fortstte denne diskussion , for i henhold til artikel 115 , stk . 3 , afsnit 2 i forretningsordenen , hr .
Martens , skal formanden sikre sig , at der ikke gres indsigelse af mindst 29 medlemmer . Og jeg sprger Dem , om De fastholder Deres holdning , for jeg finder det helt tydeligt , at mindst 29 medlemmer vil gre indsigelse , men jeg har intet imod at tlle dem .
Hvis De siger , at De fastholder Deres holdning , vil jeg bede de medlemmer , der gr indsigelse , om at rejse sig , s vi hurtigt kan tlle dem .
Sig mig s , hr . Martens , om De fastholder Deres holdning ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Det er helt klart , at mere end 25 medlemmer er imod ndringen af afstemningen .
Jeg beder ganske enkelt om , at der under alle omstndigheder afstemmes separat om den femte paragraf .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Ja , hr . Martens .
Grupperne har rettidigt anmodet om denne opdelte afstemning , og sdan vil det blive gennemfrt .
<P>
( Efter afstemningen om ndringsforslag 899 og 537 )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , mine damer og herrer , for at undg enhver misforstelse ser jeg gerne , at vi prciserer konsekvenserne af afstemningsresultatet .
Det flger af afstemningsresultatet , at Prsidiets beslutning af 19. oktober vedrrende en overgangsordning for udbetaling af rejsegodtgrelse vil vre gldende .
Jeg er helt p linje med denne udlgning af resultatet , men nsker blot , at disse konsekvenser prciseres .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Det er helt korrekt , hr .
Pasty . Det flger af afstemningsresultatet , at der ikke nskes tilfjet bemrkninger , som ndrer Prsidiets beslutning .
Prsidiets beslutning vil sledes vre gldende .
Belbet er godkendt og vil blive anvendt i overensstemmelse med Prsidiets beslutning .
<P>
<P>
ndringsforslag 899
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , vi har forkastet nogle anmrkninger til visse budgetposter .
Disse selvsamme anmrkninger gengives som ndringsforslag til beslutningsforslaget .
Er det ndvendigt at medtage den foregende afstemning i beslutningsforslaget ?
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Naturligvis .
Parlamentet har allerede udtalt sig .
Der bliver ikke stemt om en tekst to gange , blot fordi den optrder to forskellige steder .
<P>
Jeg giver ordet til hr. ordfrer Viola , som vil tale om blok 28 .
<SPEAKER ID=37 NAME="Viola">
Hr. formand , nu , hvor vi skal til at stemme om blok 28 , vil jeg gerne sige , at Budgetudvalgets ndringsforslag 697 , som er indfjet i denne blok , navnlig vedrrer bevillingerne i kapitel 21 ,  Datamatik og telekommunikation  .
Dette ndringsforslag tog sigte p en delvis frigivelse af bevillingerne i reserven .
Betingelserne er nu til stede for at frigive alle bevillingerne i reserven til kapitel 21 ,  Datamatik og telekommunikation  , med Budgetudvalgets samtykke .
Desuden tager ndringsforslag 900 og 901 til kapitel 37 hjde for princippet om budgettets srlige karakter og for den nye kontoplan , som alle gruppeformndene allerede er blevet enige om .
Jeg beder derfor om , hr. formand , at disse ndringsforslag , nemlig 900 og 901 , ogs medtages i blok 28 .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til ordfreren .
<SPEAKER ID=39 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , fr vi gr over til at stemme om beslutningsforslaget , vil jeg gerne fremfre tre bemrkninger vedrrende den afstemning om sektion III , som vi lige har gennemfrt .
<P>
For det frste vil jeg gerne gentage det , jeg bemrkede fr afstemningen , og sige , at Parlamentet for det frste stemte om ndringsforslag 888 - den strategiske reserve - hvorfor betalings- og forpligtelsesbevillingerne nu skal justeres i forhold til grnserne for de konomiske forudsigelser , og sledes at der efterlades en margen i henholdsvis kategori 3 , 4 og 5 .
Jeg foreslr flgende belb : EUR 400 millioner i kategori 3 , EUR 990 millioner i kategori 4 og EUR 150 millioner i kategori 5 .
<P>
For det andet , hr. formand - og her ser jeg bort fra de tilstedevrende , som vi siger p spansk - vil jeg gerne takke fru Fontaine for at have ledet og p s glimrende vis lettet denne budgetafstemning .
Jeg vil ogs takke Parlamentets tjenestegrene og embedsmndene i Budgetudvalgets sekretariat for deres fremragende arbejde , uden hvilket denne budgetafstemning ikke var forlbet s glat .
<P>
Og s vil jeg sige til Rdet , at jeg mener , vi har stemt om et budget for de europiske borgere , og jeg vil endnu en gang anmode det om at finde sig til rette med Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=40 NAME="Samland">
Hr. formand , jeg vil gerne fastholde - det er en forslagsstruktur , der er foreslet af alle grupper - at vi med afstemningen om budgettet ogs har vedtaget ndringsforslagene til 3307 og 3308 .
Det drejede sig her om en skaldt  pipeline  , der er nyoprettet mellem budgetposterne 3307 informationspolitik og 3308 .
Alle gruppeformnd har bedt os om , at vi supplerende optager dette forslag .
Det har vi gjort og ogs koordineret det med alle grupper .
Jeg vil blot konstatere , at med den afstemning , der er foretaget her , er det ogs sket .
<P>
Punkt 21
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , punkt 21 i denne blok er i modstrid med det , vi har vedtaget under budgetafstemningen .
Jeg vil derfor gerne sprge ordfreren , om hun kan bede om at f trukket dette punkt tilbage , eftersom det er i modstrid med det , vi lige har vedtaget .
<SPEAKER ID=42 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , selvflgelig str det i modstrid med den afstemning , vi har gennemfrt . Denne modsigelse m fjernes fra dette punkt .
<P>
Punkt 30
<SPEAKER ID=43 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg synes ogs , at punkt 30 str i modstrid med den afstemning , vi gennemfrte for lidt siden , og efter min mening br det udelades fra beslutningen .
<SPEAKER ID=44 NAME="Samland">
Hr. formand , det drejer sig her om bananerne .
Det er faktisk rigtigt , som fru Dhrkop kar fastslet , at med den afgrelse , Parlamentet har truffet , er det ikke draget i tvivl , at der ogs stilles midler til rdighed for bananerne fra budgettet .
Det , der udtrykkes i disse formuleringer , er , at der ud over midlerne fra budgettet ogs stilles midler til rdighed fra EUF .
For s vidt er den tekst , der foreligger her , ikke i strid med vores beslutning under afstemningen .
Derfor beder jeg Dem om at stemme for den .
<P>
ndringsforslag 4
<SPEAKER ID=45 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg synes overhovedet ikke , at det er modstridende , og derfor foretrkker jeg , at det sttes til afstemning i Parlamentet .
<P>
Punkt 39
<SPEAKER ID=46 NAME="Viola">
Hr. formand , med hensyn til punkt 39 , som vi nu skal stemme om , vil jeg gerne have , at Kommissionen i den beretning , som den fremsender til budgetmyndigheden , giver nogle passende oplysninger ogs om situationen for de andre institutioner i forbindelse med det interinstitutionelle samarbejde .
For ikke at gre teksten lngere end ndvendigt mener jeg ikke , at der er nogen grund til ogs at nvne dette punkt i beslutningen om de andre institutioner .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Fru Dhrkop , hvad er Deres holdning til hr . Violas anmodning ?
<SPEAKER ID=48 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Jeg er enig med hr . Viola .
<P>
ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=49 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , efter min mening er dette ndringsforslag overfldigt , for det str allerede i hr . Violas anden beslutning , hvor alle institutioner nvnes .
Derfor vil jeg gerne bekrfte min holdning , selvom jeg naturligvis overlader resultatet til Parlamentets visdom .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=50 NAME="Viola">
Hr. formand , som De s rigtigt sagde for lidt siden , skal ndringsforslag 1 , 4 og 5 , der har at gre med budgetafstemningen for lidt siden , betragtes som bortfaldet , for de stemmer ikke lngere overens med det , vi netop har vedtaget .
Hvis De bekrfter denne pstand , vil jeg foresl Parlamentet , at man retter sig efter en afgrelse truffet af Budgetudvalgets koordinationskontor , det vil sige af alle koordinatorerne fra de forskellige grupper .
Det er en afgrelse , der netop vedrrer tilflde som dette , hvor intet ndringsforslag bliver godkendt .
Man blev dog enige om at indfje et mundtligt ndringsforslag i beslutningen om budgettet ; et ndringsforslag , der indskrnker sig til at nvne to punkter , som er to kendsgerninger , uden at tilfje noget .
Hvis De tillader det , hr. formand , vil jeg gerne lse dette mundtlige ndringsforslag op .
<P>
Den nye tekst til punkt 8 lyder som flger :  minder om , at det har opfordret Rdet til uden forbehold at sttte princippet om en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet , sledes som det faststtes i Amsterdam-traktaten ; minder om sin beslutning om resultaterne af Det Europiske Rd i Cardiff den 15.-16. juni 1998 , isr punkt 20 heri  .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand . Jeg giver ubetinget ordfreren ret , nr det glder betragtningerne vedrrende ndringsforslag 1 .
Der er tale om Budgetudvalgets ndringsforslag , og forslaget gentager den njagtige ordlyd af netop den tekst , der blev forkastet ved afstemningen .
<P>
Til gengld er jeg ikke enig med ordfreren , nr det glder betragtningerne vedrrende ndringsforslag 4 og 5 , alts de ndringsforslag , der er fremsat af henholdsvis vores gruppe og af ELDR-gruppen .
Disse ndringsforslag indeholder bestemmelser , der ikke tidligere har vret omtalt .
ndringsforslag 4 plgger Prsidiet en opgave , der er helt forskellig fra det , der er anfrt i ndringsforslag 1 .
Og ndringsforslag 5 - ja , undskyld , at jeg udtaler mig p vegne af ELDR-gruppen - omtaler nye godtgrelsesformer , nye vilkr .
Jeg mener sledes ikke , at de to ndringsforslag kan betragtes som bortfaldet .
<P>
Hvad angr hr . Violas mundtlige ndringsforslag , forbeholder jeg mig ret til at g imod dette forslag .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Det er indlysende , at denne tolkning er korrekt , og det er blevet kontrolleret af forsdets tjenestegrene .
ndringsforslag 4 og 5 er ikke berrt af den foregende afstemning , s jeg vil derfor stte dem til afstemning , nr sprgsmlet i ndringsforslag 1 er afklaret .
ndringsforslag 1 er bortfaldet , men nu fremfres der et mundtligt ndringsforslag .
Er der nogen , der modstter sig dette mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , nr det nu er sdan et vanskeligt og flsomt sprgsml , er jeg selv fristet til at stemme for det .
Hele sagen er imidlertid s kontroversiel , at det ville vre bedre , hvis vi slet ikke skulle stemme om noget i denne forbindelse .
Hvis vi accepterer , at ndringsforslag 1 fra Budgetudvalget er get tabt , som det var tilfldet tidligere , m vi bare acceptere , at det er get tabt og ikke gre noget ved det .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Det str klart , at mere end 12 medlemmer modstter sig dette mundtlige ndringsforslag , hvorfor jeg ikke kan stte det til afstemning .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , som fru Green sagde , er det klart , at vi nu er i en position , hvor vi har etableret principperne fra den tidligere afstemning , og det br vi nu forsge at tage hjde for .
Vi ved , hvor vi str , vi har frt afstemningen om de grundlggende principper i afstemningen om budgettet til protokols , og det ville vre smart , hvis vi kunne undg at behandle noget igen , som vi i al vsentlighed allerede har afgjort .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Ja , det ser ud til at vre klart , at der er modstand mod dette mundtlige ndringsforslag .
<P>
Punkt 31
<SPEAKER ID=57 NAME="Viola">
Hr. formand , jeg mener egentlig ikke , at dette ndringsforslag til punkt 31 , som er indgivet af Den Socialdemokratiske Gruppe , er aktuelt lngere efter den afstemning , vi har haft .
Jeg mener til gengld , at man br ndre punkt 31 i mit forslag til beslutning , det vil sige i Budgetudvalgets tekst , ved at man fjerner ordene  at oprette fire faste B5stillinger til korrekturlsere  , da denne oprettelse blev forkastet ved den forudgende budgetafstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=58 NAME="Viola">
Hr. formand , tillad mig - eftersom jeg ikke fik mulighed for det for lidt siden - at tilslutte mig den tak , som vores kollega Dhrkop Dhrkop rettede til hele staben i Budgetudvalget , som har vret mig en god og helt uundvrlig sttte i mit arbejde .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , jeg vil blot gre Dem opmrksom p , at vi allerede har forkastet indholdet af dette tredje led i forbindelse med budgettet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Der er tale om to forskellige beslutningsforslag , selvom de gr ud p det samme , og jeg skal stte begge til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Fru formand , jeg vil sprge , om De sagde , at der var en fejl i nogle sprogversioner .
Der er en fejl i den finske version .
Der tales om hrde trer og nletrer . Ikke desto mindre har udvalget hele tiden get ud fra , at vi taler om lvtrer , ikke om nletrer .
Jeg vil gre det klart for alle , at der er en fejl i den finske version .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Det er helt korrrekt , fru Ojala .
Der findes en rettelsesliste til den tyske , finske , spanske og svenske udgave og en anden rettelsesliste til den danske udgave .
Disse forhold skal vi nok kontrollere omhyggeligt .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=63 NAME="Andrews">
De forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet vil altid have forskellige meninger om , hvordan Det Europiske Fllesskabs budget skal fordeles p et givet tidspunkt .
Jeg vil gerne have frt til protokols her i Parlamentet , at der efter min mening hele tiden br vre tilstrkkelige finansielle ressourcer sat til side til at hjlpe de marginaliserede og drligt stillede i vores samfund .
For nu at tage et eksempel , er den irske regering ved at udarbejde en national udviklingsplan med prioritering af vores investeringer p det sociale og konomiske omrde i perioden 2000-2006 .
Vi har hrt , at Irland har brugt strukturfondsmidlerne fra den gldende fllesskabssttteramme 1994-1999 meget klogt med de deraf flgende konomiske fordele .
<P>
Der er mange i Den Europiske Union , isr fra Tyskland og Nederlandene , der fler , at Irland ikke br tildeles ekstra ressourcer under den nste runde af EU-strukturfonde 2000-2006 .
Den , der fandt p udtrykket  den keltiske tiger  , gjorde Irland en bjrnetjeneste .
I Dublin by og amt , hvor jeg er valgt , er der p nuvrende tidspunkt stadig 70.000 i registeret over arbejdssgende .
Den irske regering skal medtage konkrete forslag i sin nationale udviklingsplan , der nu fremsendes til Europa-Kommissionen , for at bekmpe dette problem , som er strkt koncentreret i Dublin by og amt .
<P>
Et af prioritetsomrderne skal vre at indfre mere innovative erhvervuddannelsesordninger med henblik p at bekmpe langtidsarbejdslshed en gang for alle .
<P>
Uanset at Irland som stat ikke er berettiget til ml 1-sttte i den syvrige periode efter 1999 , er Dublin by og amt stadig berettiget til EU-strukturfondsmidler til bestemte projekter .
Det skal til enhver tid fremg af EU ' s budget .
Den vigtigste prioritet br vre at sikre , at Den Europiske Socialfond er til rdighed for foranstaltninger til bekmpelse af ungdoms- og langtidsarbejdslshed .
Der er dog ogs andre omrder , der br tildeles sttte fra EU ' s Regionalfond . F.eks er der behov for at indfre et integreret transportsystem samt innovative tiltag til bekmpelse af vores voksende affaldsproblemer .
<SPEAKER ID=64 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
I afstemningen om budgettet har vi haft som mlstning at mindske EU ' s samlede budget , da vi finder det alt for omfattende .
Det glder bl.a. omrderne for strukturfondene og landbrugspolitikken .
Vi har ogs stemt imod alle forslag om penge til propaganda , bl.a. Prince-programmet .
<P>
Hvad angr afstemningen om rejsegodtgrelse til Europa-Parlamentets medlemmer , mislykkedes det endnu en gang at skaffe et flertal for det moralsk rigtige , nemlig udelukkende at give godtgrelse p basis af faktiske udgifter .
Det nuvrende system , hvor medlemmerne kan stoppe penge i egne lommer , fr alts lov at fortstte , hvilket vi er strke modstandere af .
Det burde vre en selvflge , at vi medlemmer kun fr en godtgrelse svarende til de faktiske rejseudgifter .
Den nye afgrelse , som Parlamentets prsidium har truffet , og som snart trder i kraft , resulterer i stort set det samme system , som vi har i dag .
Et flertal i Europa-Parlamentet har endnu en gang vist sig ude af stand til at lse dette vigtige sprgsml , hvilket mske siger mere om medlemmerne end om Europa-Parlamentet som institution .
<P>
Vi synes ikke , at det er godt , at medlemmerne fr en flles ln , og vi har derfor stemt imod dette forslag , det vil sige femte punkt i ndringsforslag 899 .
<P>
Vi finder ndringsforslaget om at give penge til et projekt til bekmpelse af vold mod kvinder meget vrdifuldt , og vi her derfor stemt for dette forslag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Graenitz">
Selvom jeg afviser en del budgetposter , isr sttten til kerneenergi og fusionsforskning , bidragene til hjtideligholdelsen af NATO ' s 50-rsdag og visse landbrugsprmier , stemte jeg for budgettet , fordi de fornuftige foranstaltninger , der finansieres af det , er i overtal .
<SPEAKER ID=66 NAME="Grosch">
Jeg har udtrykkeligt stemt for udbetaling af rejsegodtgrelse efter regning , uden i vrigt at kde denne beslutning sammen med en ny statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
En sdan statut er yderst vigtig for at opn klarere regler , men de to sprgsml kan ikke kdes sammen .
<P>
Jeg beklager , at Europa-Parlamentets afstemningsresultat indebrer , at Prsidiets beslutning nu fres ud i livet .
Beslutningen er forkert af mindst to rsager : For det frste trder den frst i kraft fra 1. maj 1999 ( en uge fr Parlamentet hjemsendes ) .
For det andet indebrer den , at de medlemmer , som i dag fr udbetalt de strste belb i rejsegodtgrelse , begunstiges med et nyt tillg .
<SPEAKER ID=67 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt nej til forslag , der medfrer  mere Union  .
Der er noget forkert i en organisation , der til stadighed ivrkstter store propagandakampagner til fordel for sig selv , f.eks. vedrrende euroen , som et surrogat for folkelig opbakning .
<P>
Jeg har stttet forslaget om en ndring i jordbrugs- og strukturfondspolitikken hen imod frre reguleringer og enklere regler , f.eks. meget af indholdet i Agenda 2000 .
<P>
Jeg har stemt nej til at bevilge EU-midler til Tyrkiet , eftersom Tyrkiet ikke har opfyldt betingelserne i toldunionsaftalen med EU om at standse krig mod samt tortur og forflgelse af kurderne og indfre menneskerettigheder , demokrati og ytringsfrihed .

<P>
Jeg har stemt ja til forslaget om , at rejsegodtgrelse skal udbetales mod kvittering og faktiske udgifter .
Jeg har stemt nej til den flles statut , common statute , og har dermed afvist forslaget om en flles EU-ln for parlamentarikere med lav EU-skat .
<SPEAKER ID=68 NAME="Reding">
De uigennemsigtige afregninger , proformaaftalerne og tilfldene af nepotisme inden for omrdet humanitr hjlp ( ECHO-programmet ) har vakt berettiget ophidselse .
Europa-Parlamentet har i henhold til sin kontrol- og informationspligt straks reageret og har p grund af den utilstrkkelige reaktion fra Kommissionen og p grund af den benlyse mangel p information til de valgte reprsentanter for befolkningen som frste skridt indefrosset midlerne til humanitr hjlp 100 % .
<P>
P grund af dette pres har Kommissionen givet efter og har lovet at udlevere samtlige dokumenter fra Bedrageribekmpelsesafdelingen UCLAF til Parlamentet .
Desuden har Kommissionen forpligtet sig til at overgive samtlige dokumenter vedrrende proformaaftalerne til justitsmyndighederne .
<P>
Problemerne er dog stadigvk langt fra lst allesammen .
Derfor ville det vre uforsvarligt nu at opgive presset p Kommissionen .
Tvrtimod skal der udnyttes alle de parlamentariske midler , der str til rdighed , for at der kan skabes fuld klarhed om denne pinlige sag .
<P>
Af den grund stemte jeg for forslag 584 fra Gruppen De Grnne , nemlig at 30 % af Tacis-midlerne br stilles i reserve , indtil de endnu ulste sprgsml ( uafhngig revision af ECHO , disciplinrsager , fremsendelse af dokumenter ) er afklaret .
Det ville i s fald krve af Kommissionen , at den inden andenbehandlingen af budgettet ( i december i r ) skal have tilvejebragt gennemsigtighed og skabt klarhed .
<P>
Jeg beklager overordentligt dybt , at oppositionen fra socialistisk side har bragt dette forslag til fald .
Derved har Parlamentet nu givet et effektivt middel fra sig til at gennemtrumfe de krav , som tjener en rlig og gennemsigtig europisk politiks interesser .
<SPEAKER ID=69 NAME="Swoboda">
Selvom jeg afviser en del budgetposter , isr sttten til kerneenergi og fusionsforskning , bidragene til hjtideligholdelsen af NATO ' s 50-rsdag og visse landbrugsprmier ( som f.eks. Herodes-prmien ) , stemte jeg for budgettet , fordi de fornuftige foranstaltninger , der finansieres af dette budget , er i overtal .
<SPEAKER ID=70 NAME="Willockx">
I lyset af de travle debatter om rejseomkostningsgodtgrelserne vil jeg sige flgende : SP-delegationen vedbliver at vre tilhnger af en ordning , hvor kun de virkligt afholdte og dokumenterede omkostninger godtgres .
Vi har i vrigt allerede indfrt en sdan ordning for os selv .
Anne Van Lancker , Philippe De Coene og jeg selv indkasserer ikke mere end de virkelitg afholdte omkostninger .
<P>
Det er sandt , at der er store lnforskelle mellem parlamentsmedlemmerne fra de respektive medlemslande .
Ved indfrelse af reelle rejseomkostningsgodtgrelser kan det derfor vre nskeligt at lave en fornuftig overgangsordning for kolleger fra bestemte medlemslande .
At lave bestemmelser om ordningen i beslutningen fra Det Europiske Parlaments Kontor er overdrevet , finanslovligt omtvisteligt og derfor uacceptabelt for SP-delegationen .
<P>
Parallelt med reformen af rejseomkostningsgodtgrelserne er en ny vedtgt for medlemmerne af Europa-Parlamentet ndvendig .
Men for at n til en lsning p en effektiv mde m disse to sager ikke forbindes med hinanden .
<P>
Betnkning af Dhrkop Dhrkop ( A4-0360 / 98 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , vi har stemt imod budgetforslaget . Jeg vil gerne uddybe hvorfor og dermed uddybe den begrundelse , jeg fremfrte under den generelle debat .
<P>
Vi gr ind for tre punkter i den fremlagte betnkning .
For det frste ndringsforslag 439 : Europa-Parlamentet har vedtaget at inddrage de reserver , der har vret hensat vedrrende Tyrkiet ; for det andet ndringsforslag 866 : Europa-Parlamentet har vedtaget at genoptage sttten til bananproducenter i AVS-staterne , hvilket vi bifalder .
Endelig glder det os , at EuropaParlamentet har vedtaget at inddrage de srlige reserver vedrrende udenrigspolitik .
<P>
Til gengld er der to beslutninger , vi finder srdeles uheldige .
For det frste har Europa-Parlamentet inddraget reserverne vedrrende humanitr bistand - det drejer sig om ndringsforslag 784 .
For det andet blev vores ndringsforslag 1 forkastet af Parlamentet .
<P>
Hvad angr humanitr bistand , m jeg endnu en gang konstatere , hvordan Europa-Parlamentet efter frst at have rbt vagt i gevr med hensyn til ECHO-skandalen , stiller sig tilfreds med en forklaring og et brev , og det til trods for , at vi i EuropaParlamentet endnu ikke , jeg gentager , endnu ikke , har modtaget UCLAF-rapporten , der startede hele denne sag .
<P>
Vores ndringsforslag 1 om informationsudveksling med de ansvarlige udvalg i de enkelte medlemslandes nationale parlamenter tog trden op i forhold til den oprindelige udgave af Drhkop Drhkop-betnkningen .
Vores ndringsforslag var udelukkende en gentagelse af betnkningens oprindelige ordlyd .
<P>
Fra alle sider mder vi krav om strre nrhed i forhold til de nationale parlamenter .
Denne betnkning indeholdt en enkelt bestemmelse om i forbindelse med udarbejdelsen af Unionens budget at inddrage de ansvarlige udvalg i de nationale parlamenter .
Vi har stadig strre problemer med at f fastlagt Unionens budget , der stilles stadig strre krav til de enkelte medlemslandes nationale parlamenter , og der er endog rster fremme om at fre finansieringen af visse udgiftsposter tilbage til medlemslandene . Hvordan kan vi i en sdan situation forkaste et forslag til et ndvendigt samarbejde med de nationale parlamenter ?
<P>
Vi har p denne baggrund stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , jeg stemte ikke for budgettets landbrugskapitler .
Ikke fordi jeg ikke vil have et landbrugsbudget . Jeg anser endda dette budget for ganske godt , bortset fra de belb , der anvendes til at sttte visse aktiviteter , som ikke kun jeg , men stadigt flere borgere i Den Europiske Union dels afviser , dels ikke forstr og simpelthen ikke mere bryder sig om .
Vi finansierer med budgettet 1999 p ny Herodes-prmien og sttter transporter af levende dyr .
Jeg tager helt og fuldt parti for de europiske landmnd , som har meget svrt ved at tjene til livets ophold ved deres ydelser til befolkningerne i Den Europiske Union .
Der skal ikke tages en eneste ecu fra de landmnd !
Men lad os dog sge metoder og muligheder til at lade landmndene komme til deres ret uden at finansiere den grusomme form for transport af dyr til Mellemsten og Herodes-prmien .
Med min stemmeafgivning ville jeg lade de mennesker komme til orde , som ellers ikke har nogen stemme her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=73 NAME="Alavanos">
Kommissionen , dens formand , den kompetente kommissr for eksterne anliggender fik i dag under afstemningen om budgettet et kraftigt politisk svar fra Europa-Parlamentet om den finansielle sttte til Tyrkiet .
Med 365 stemmer for og 135 imod begrnsede Europa-Parlamentet sig ikke kun til at anbringe den finansielle sttte til Tyrkiet under henlggelser , men den slettede den fra disse henlggelser .
Jeg hber , at vi vil give samme svar , nr Kommissionens nye forordninger , der desvrre udgr et institutionelt kup , kommer under afstemning .
Jeg hber ligeledes , at Tyrkiet snart vil realisere de forudstninger for demokrati og respekt for Den Internationale Domstol , som EuropaParlamentet har fremsat med henblik p , at denne finansielle sttte bliver frigjort .
<SPEAKER ID=74 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Mere end halvdelen af Fllesskabets budget gr til sttte til landbruget i medlemsstaterne .
Vi glder os derfor over ndringsforslagene fra EU ' s budgetmyndighed vedrrende nedskringer i den flles landbrugspolitik .
Det er et skridt i den rigtige retning .
Det er nu op til Rdet at lse problemet med , at retningslinjerne for landbruget er blevet et loft for ekstraudgifter , som ligger langt over de reelle behov .
I stedet burde retningslinjerne vre et middel til at begrnse stigningen i landbrugsudgifterne .
<P>
Vi er overbevist om , at det er ndvendigt med en vidtrkkende reform af den nuvrende flles landbrugspolitik , hvis Den Europiske Union skal kunne klare de store udfordringer i det nste rhundrede .
Det glder ikke mindst med henblik p en effektivisering og en udvidelse af Unionen .
Det nuvrende subventionssystem risikerer ellers at blive et problem for Unionens nye medlemsstater .
EU skal ikke fremme et bredygtigt landbrug med vedtagne operationelle miljnormer uden ogs at tage hensyn til forbrugernes interesser .
Vi finder det principielt forkert , at Unionen sttter tobaksdyrkning .
<P>
Det glder os meget , at Europa-Parlamentet via sine budgetprioriteringer fortstter finansieringen af beskftigelsesfremmende foranstaltninger i Unionen , samt at miljdimensionen forstrkes i de programmer og projekter , der gennemfres med sttte fra strukturfondene .
Vi ser ogs meget positivt p forslaget om at oprette en srlig budgetpost for stersomrdet .
Vi hber nu p , at Rdet finder et retsgrundlag for at bevilge budgetmidler til denne post .
<P>
Til sidst bekymrer det os meget , at Kommissionen i nogle tilflde ikke har kunnet forvalte Fllesskabets midler p korrekt vis .
Det er foruroligende , at Kommissionen ikke har fundet en fremgangsmde til at oplyse Europa-Parlamentet om bedrageri eller drlig forvaltning af EU-borgernes penge inden for egne rkker .
<SPEAKER ID=75 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi synes , at Europa-Parlamentets beslutning p flere punkter er for  tam  i forhold til Kommissionens igangvrende projekter .
Vi mener , at man burde have nvnt ECHO og Kommissionens mangler og fiaskoer p dette omrde , og at det skulle have budgetmssige konsekvenser .
<P>
Vi har en kommentar til , at EU opretter en srskilt flygtningepolitik , da vi ikke mener , at EU skal beskftige sig med disse sprgsml .
Det br medlemsstaterne tage sig af .
Med alle overvgningssystemerne og begrnsningerne af den personlige integritet er vi bange for , at EU ' s flygtningepolitik ikke kommer til at fungere p en god mde for flygtningene .
<P>
Vi beklager dybt , at ndringsforslag 1 ikke blev vedtaget .
Det burde vre i EU ' s interesse at involvere medlemsstaternes parlamenter i arbejdet med EU ' s budget .
I stedet synes et flertal i Europa-Parlamentet fortsat at ville afskre almindelige borgere og nationale beslutningstagere i de respektive parlamenter fra at f indblik i EU ' s omfattende budgetarbejde .
<P>
Endelig er vi kritiske over for de punkter , der handler om MU , punkt 3 , samt over for de afsnit , der handler om EU ' s  propagandamaskine  ( Prince-programmet ) .
<P>
Vi har derfor valgt at stemme nej til betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=76 NAME="Mendes Bota">
Jeg har stemt imod beslutningsforslag ( A4-0360 / 98 ) vedrrende Den Europiske Unions samlede budget for 1999 som en form for protest p grund af den mangel p opmrksomhed og den forskelsbehandling , som turistsektoren er blevet udsat for gennem forkastelsen af ndringsforslag 75 , hvilket ydermere forhindrer , at der bliver inkluderet en budgetpost for fllesskabsforanstaltninger til gavn for turismen , endog uden nogen belb tilknyttet .
<P>
Denne flertalsholdning i Europa-Parlamentet ligger i forlngelse af Budgetudvalgets forkastelse af et belb p ECU 3 , 5 millioner og viderefres i det forslag til en omstrukturering af Parlamentets udvalg , der for tiden er til diskussion , hvor det simpelthen foresls , at turismen skal forsvinde som emne for de fremtidige selvstndige udvalg ( for tiden findes Udvalget om Transport og Turisme ) .
<P>
Denne afvisende holdning , der modsvares af et flertal i Rdet , og som Europa-Parlamentet nu tilslutter sig , er en fornrmelse mod den sektor , der str for den vigtigste konomiske aktivitet i Den Europiske Union , bde med hensyn til beskftigelse , investeringer og BNP pr. indbygger , men som har problemer , der fordrer en specifik europisk tilgang .
<P>
Europa-Parlamentet bekymrer sig kun om at bne et budgetpost til fordel for kampen mod sexturismen i tredjelande ( B7-663 ) , men har efterladt den europiske turistsektor uden midler og retsgrundlag til at stte fllesskabsaktioner i gang til fordel for turismen .
<P>
Som portugisisk medlem af Europa-Parlamentet , fra et land , hvor turismen er en vital del af konomien , og stammende fra en udprget turistorienteret region som Algarve kan jeg ikke undlade at give udtryk for min skuffelse over en sdan holdning fra EU-institutionernes side og handle derefter ved at stemme imod .
<SPEAKER ID=77 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Udgifterne p landbrugsomrdet og de regionale strukturfonde hrer ind under de obligatoriske udgifter og er vedtaget af Rdet , selvom Parlamentets formand underskriver budgettet i sidste ende .
Vi mener , at der kan stilles sprgsmlstegn ved mange af EU ' s udgifter inden for disse to omrder .
Det er desvrre ikke muligt for os med vores stemmeafgivelse at pvirke de dele af udgifterne til landbrugs- og regionalpolitikken , som vi ikke er enige i .
<P>
Vi mener , at regionalpolitikken br gives tilbage til medlemsstaterne .
Ligeledes br der snarest muligt ivrksttes en vidtrkkende reform af den nuvrende flles landbrugspolitik , bde af hensyn til effektiviteten samt for at fremme en udvidelse af Unionen .
Endvidere br sttten til vin- og tobaksproduktion afvikles snarest muligt .
<P>
Der findes desuden en rkke tvivlsomme budgetposter , hvis ml iflge begrundelsen er at styrke  den europiske id  .
Vi vender os frst og fremmest mod budgetposter , der giver  bidrag til organisationer , der fremmer den europiske id  og  bidrag til projekter , der organiseres af sammenslutninger og forbund med europisk interesse  samt  forberedelse af og bistand til gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union  .
Vi gr indsigelse mod disse budgetposter .
<P>
Betnkning af Viola ( A4-0361 / 98 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , vi har stemt imod Viola-betnkningen . Jeg vil gerne uddybe hvorfor og i den forbindelse vende tilbage til forlbet i forbindelse med afstemningen vedrrende udbetaling af rejsegodtgrelse .
<P>
ndringsforslag 899 fra Budgetudvalget vedrrende dette sprgsml blev forkastet .
Kun 224 stemte for forslaget .
Den Liberale Gruppes ndringsforslag , som anbefaler godtgrelse udbetalt efter regning , fik 214 stemmer .
Vores ndringsforslag 4 til beslutningsforslaget fik 143 stemmer og Den Liberale Gruppes ndringsforslag 188 stemmer .
<P>
Hvert r i forbindelse med budgetforhandlingerne har vi gentaget kravet om , at udbetaling af rejsegodtgrelse sker efter regning .
Nr disse ndringsforslag forkastes , sdan som det var tilfldet i dag , vidner det om medlemmernes manglende ansvarlighed .
Hvordan kan vi dog bibeholde et system , der indebrer et tillg , som varierer i forhold til afstanden fra medlemmets bopl til Strasbourg og Bruxelles ? Og vel at mrke et tillg , som ikke har hjemmel i hverken traktaten eller fllesskabsretten i vrigt , og et tillg , som er fritaget for beskatning .
<P>
Man taler om problemet med en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , man taler om uligheder . Imidlertid er det de enkelte medlemslande , der har ansvaret for deres medlemmers vilkr .
Det enkelte medlemsland m selv afgre , om der skal differentieres i forhold til de vilkr , der er gldende for medlemmerne af det pgldende lands nationale parlament . Det tilkommer ikke Europa-Parlamentet at etablere et udligningssystem .
Det er ikke Europa-Parlamentets opgave . Et udligningssystem , som i vrigt blot ger ulighederne , idet godtgrelsen stiger i takt med den geografiske afstand til EuropaParlamentet .
Tillggets strrelse bestemmes ikke af medlemmernes aflnning i de enkelte lande .
<P>
Dette er baggrunden for , at vi er imod denne betnkning .
Prsidiets beslutning kan ikke anbefales .
Beslutningen institutionaliserer et system , iflge hvilket der udbetales godtgrelse for fiktive udgifter .
Vi er imod et sdant system og vil ogs fremover fastholde vores modstand .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , jeg har stemt imod Viola-betnkningen om Europa-Parlamentets udgiftsbudget , eftersom et flertal af Parlamentets medlemmer stemte imod de ndringsforslag , der anbefaler udbetaling af rejsegodtgrelse svarende til de faktiske udgifter , alts udbetaling efter regning .
Jeg stemte for disse ndringsforslag .
Afstemningsresultatet indebrer , at Prsidiets beslutning af 19. oktober nu trder i kraft . En beslutning , jeg finder bde uretfrdig og hyklerisk , og som vil betyde yderligere favorisering af medlemmer , som i forvejen fr udbetalt alt for store belb i rejsegodtgrelse .
Beslutningen indebrer , at medlemmerne vil f udbetalt et afstandstillg , som i virkeligheden er et lntillg , der vil blive udbetalt til de medlemmer , der i forvejen modtager hje lnninger fra de nationale parlamenter .
<P>
Jeg har derfor stemt for ndringsforslag 4 til forslag til beslutning om Europa-Parlamentets budget . En vedtagelse af dette forslag kunne gre skaden god igen .
ndringsforslaget ville indebre , at det blev plagt Parlamentet ikke at udbetale belb i rejsegodtgrelse , som oversteg de faktiske udgifter .
Desvrre stemte kun 143 af Parlamentets medlemmer for dette forslag .
De 275 medlemmer , der stemte imod , vidner sledes om det hykleri , som prger denne sag , og som jeg fortsat vil kmpe imod .
Det styrker ikke Parlamentets image , og i endnu mindre grad Prsidiets , hvor et flertal den 19. oktober vedtog denne hykleriske og uigennemsigtige beslutning . En beslutning , som indfrer et sandt tagselvbord for skatteydernes regning .
<SPEAKER ID=80 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
I forbindelse med rets budgetbehandling er der dukket visse sprgsml op om parlamentsmedlemmernes rejsegodtgrelse .
De gldende regler for rejsegodtgrelse giver de medlemmer , der rejser billigt , mulighed for at beholde forskellen mellem de faktiske rejseudgifter og det fastsatte belb .
Vi har tidligere anbefalet og stttet forslag om at erstatte de nuvrende rejsebidrag med et system , hvor betalingen baseres p faktiske rejseudgifter i stedet for et fast belb for den pgldende strkning .
Vi har tidligere forsgt at finde frem til reelle og dkkende lsninger .
<P>
Vi finder ikke de nuvrende lsninger tilfredsstillende .
Sprgsml om parlamentarikernes godtgrelser er et tillidssprgsml , der skal lses n gang for alle .
Vi har derfor p eget initiativ besluttet fra og med rsskiftet at indfre et system , hvor godtgrelser baseres p faktiske rejseudgifter . Overskydende belb skal betales tilbage til Fllesskabets budget .
Dette system sigter mod at skabe klarhed og mindske mistanken om , at godtgrelserne bruges til andet end det , de er beregnet til .
<SPEAKER ID=81 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Hvad angr det omdiskuterede sprgsml om rejsegodtgrelse , har vi naturligvis som ved tidligere lejligheder stemt for , at der udelukkende skal udbetales godtgrelse til dkning af faktiske udgifter .
Alt andet er amoralsk .
Det havde vret optimalt for os at stemme for ndringsforslag 1 , der blev fjernet med henvisning til den tidligere afstemning , og som langt hen ad vejen bygger p forslag fra V-gruppen .
Vi kan dog ikke sttte det afsnit , der handler om indfrelse af en flles statut for medlemmerne .
<P>
Vi stemte for ndringsforslag 4 og 5 , som var til afstemning i plenarforsamlingen .
Vi er imidlertid usikre p forslaget i ndringsforslag 5 om at indfre yderligere en godtgrelse for rejser i hjemlandet .
Det havde vi nok accepteret , hvis der havde vre tale om rejsegodtgrelse p baggrund af faktiske udgifter .
<P>
Europa-Parlamentet har alts endnu en gang vist sige ude af stand til at trffe de ndvendige afgrelser .
Det eneste rimelige og moralsk forsvarlige havde vret at indfre rejsegodtgrelse p baggrund af faktiske udgifter .
Nu bliver resultatet i stedet , at medlemmerne kan stoppe penge i egne lommer , hvis ikke de bruger hele deres rejsegodtgrelse .
<P>
Heller ikke ndringsforslag 3 om , at EU-institutionerne skal tilpasse forvaltningen efter omgivelserne , blev vedtaget , hvilket vi beklager dybt .
<P>
Da de vigtige punkter i denne betnkning ikke kom med , har vi valgt at stemme nej til betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=82 NAME="Ojala">
Ved plenarmdet stemte jeg for ndringsforslag 899 , stk . 1-4 , og for ndringsforslag 537 , hvorved jeg stolede p , at Parlamentet endelig er parat til at g over til den praksis , at rejseomkostningerne refunderes p basis af de reelle udgifter .
En sdan praksis svarer til borgernes retsbevidsthed og forventninger .
<P>
Situationen , som nu er opstet , at Prsidiets beslutning trder i kraft , medbringer ikke den eftertragtede forbedring men forvrrer tvrtimod situationen yderligere .
Parlamentet ser ikke ud til at forst , at sdanne skuespil og lsninger yderligere nedbryder vores trovrdighed , hvilket jeg er meget ked af .
<SPEAKER ID=83 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
EU ' s medlemsstater har gennem flere r vret hrdt ramt af nedskringer p det sociale omrde samt inden for omsorg og offentlig service som flge af konvergensprogrammet .
Samtidig ser det ud , som om arbejdslsheden i de 15 medlemslande har lagt sig fast p i alt ca .
20 millioner . Vi mener , at ogs EU ' s budget nu skal evalueres og diskuteres .
Der findes mange virksomhedsomrder i EU , som i forhold til de sociale virksomhedsomrder , der nu skres ned i medlemsstaterne , virker meget tynde , og som derfor frst br nedlgges i en prioriteringssituation .
Nr man i dag nedlgger plejeafdelinger p hospitalerne i Sverige , finder vi det yderst beklageligt , at der i EU bevilges store belb til institutioner , hvis resultater og eksistensberettigelse er strkt tvivlsomme .
<P>
Det er spild af ressourcer , at Parlamentet flytter mellem Bruxelles og Strasbourg .
Der er enorme udgifter forbundet med de nybyggerier , som i jeblikket afsluttes i begge disse byer .
Det er et ressourcespild , der trkker alvorligt ned i Unionens anseelse blandt borgerne .
<P>
Parlamentets udgifter til bygningerne i Bruxelles , Luxembourg og Strasbourg belber sig til i alt ECU 149.610.706. Situationen er efterhnden blevet helt absurd med store og undvendige udgifter til lokaler .
Ingen synes dog at kunne lse dette problem .
Vi har indvendinger mod flgende vrige omrder af Europa-Parlamentets budget , som vi gerne ser ndret :
<P>
Rejsegodtgrelse til medlemmer af Europa-Parlamentet kan skres ned , hvis man indfrer et rejsekort i stedet for som nu at udbetale rundhndede generelle godtgrelser .
Godtgrelser skal naturligvis udbetales mod forevisning af kvitteringer.-Europaparlamentarikernes pensionsfond skal under ingen omstndigheder have tilskud fra Fllesskabets almindelige midler , hvis ikke den hnger konomisk sammen .
Medlemmerne af pensionsfonden kan ikke bare f dividende , nr der er overskud , uden ogs at skulle dkke eventuelle tab .
Vi m krve tilbagebetaling af de penge , som hidtil er get fra EU ' s budget til pensionsfonden.Vi mener endvidere , at man br afvise alle forslag om at yde konomisk bistand til partierne p europisk niveau .
Det ser heller ikke godt ud , at politikerne i nedskringstider giver flere fordele til egne organisationer .
De aktiviteter , der sker p europisk niveau mellem de politiske partier , br finansieres af de deltagende partier .
<P>
Vi mener ogs , at man kan stille sprgsmlstegn ved Det konomiske og Sociale Udvalgs eksistens .
Udfrer dette udvalg et arbejde , som er udgifterne vrd ?
<P>
Stats- og regeringschefernes mde
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg stemte imod beslutningsforslaget , fordi det gr i den helt forkerte retning og fuldstndig ignorerer borgerne i medlemsstaterne og deres rettigheder samt de nationale parlamenters rettigheder , og de er meget tttere p folket end Europa-Parlamentet eller EU ' s institutioner .
Det er meget vigtigt , at medlemsstaterne giver deres borgere s stor indflydelse som muligt p beslutningsprocessen , og at de nationale parlamenter har ret til at granske alle EUinstitutioner .
Det er navnlig helt utroligt , at Parlamentet ikke kritiserer - eftersom det s ofte har kritiseret - sin rolle i forhold til Kommissionen , og at vi ikke br kunne afvise de enkelte kommissrer frem for Kommissionen som kollegialt organ , for Parlamentet vil jo aldrig bruge den magt .
<P>
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er det klart , at Parlamentet og EU-institutionerne er besat af tanken om at udarbejde en flles forsvarspolitik , selvom det str hen i det uvisse , hvem vi egentlig skal forsvare os imod .
Det er hovedsagelig af hensyn til militariseringen af Europa , hvilket p langt sit ikke er i folkets interesse .
Vi m beskftige os med demilitarisering af Europa og verden i stedet for at bevge os i denne retning .
Men dette beslutningsforslag tager ikke hjde for demokratiunderskuddet i Den Europiske Union og ignorerer totalt almindelige unionsborgeres rettigheder .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
I forbindelse med bningstalen i gr om Den Europiske Unions tilstand udtrykte EuropaParlamentets formand , hr . Gil-Robles , bekymring over Rdets manglende initiativer med hensyn til integration af Schengenreglerne i traktaten .
Som bekendt fremgr det af artikel 2 i protokollen om integration af Schengen-reglerne , som blev vedtaget under Det Europiske Rds mde i Amsterdam , at Rdet med enstemmighed fastlgger retsgrundlaget for de enkelte bestemmelser , der udgr Schengen-reglerne .
Rdet skal med andre ord trffe den endelige afgrelse om disses fordeling mellem frste og tredje sjle .
<P>
Denne fremgangsmde er ganske usdvanlig , og efter min mening i strid med den franske forfatning , eftersom den overlader det til Ministerrdet egenhndigt at afgre , hvorvidt en given del af Schengen-reglerne skal vre underlagt flertalsbeslutninger , eller om der fortsat skal krves enstemmighed . Og denne afgrelse krver ingen ratifikation , ligesom det heller ikke krves undersgt , om afgrelsen er forfatningsstridig .
Det er en af begrundelserne for , at Frankrig br afvise Amsterdam-traktaten .
<P>
Hvorom alting er , s foreligger der fortsat ingen konkrete resultater fra den arbejdsgruppe , der for et r siden blev nedsat af Rdet med det forml at forberede den nvnte fordeling .
Sfremt dette er situationen , ogs efter at Amsterdam-traktaten er ratificeret , vil alle Schengen-reglerne henhre under den tredje sjle , med stor juridisk usikkerhed og forvirring til flge . Indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed henhrer nemlig iflge Amsterdam-traktaten under den frste sjle .
<P>
Det er sledes forsteligt , at Europa-Parlamentets formand , hr . Gil-Robles , anmoder om , at Rdet i forbindelse med det nste mde i Wien fr sat skub i dette arbejde .
Men hvad kan Det Europiske Rd reelt gre ?
Den nuvrende fastlste situation omkring arbejdsgruppen viser , at Amsterdam-traktaten , sdan som den er udformet , p dette omrde er uanvendelig i praksis .
Hvordan har stats- og regeringscheferne dog kunnet godkende disse bestemmelser ?
Det m vi vente med at f opklaret til et senere tidspunkt . For nrvrende ville det vre befriende , hvis Frankrig ikke ratificerer Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=86 NAME="Andersson og Lw">
I tilflde af flertal for den oprindelige tekst :
<P>
Vi vil ppege , at vi i punkt 3 ikke tolker formuleringen  ett s kallat rttvist terflde  bogstaveligt .  Rttvist terflde  ( p fransk juste retour ) burde i denne sammenhng oversttes med  exakt  eller  precist terflde  p svensk .
<SPEAKER ID=87 NAME="Barros Moura">
Nr nu den sammenhng , inden for hvilken mdet er blevet indkaldt , nemlig som svar p Chirac-Kohl-brevet , er blevet ndret p grund af det tyske valg , hvad kan dette mde s gavne andet end , at Schrder og de 14 kan lre hinanden at kende ?
!
<P>
Det forslag , som Institutionsudvalget har udarbejdet , indeholder trods alt nogle gode retningslinjer , der - hvis der bliver taget hensyn til dem - vil kunne bringe topmdet frem til nogle konklusioner , der i europistisk politisk nd vil kunne tage fat p de tegn p krise og nationalistisk tilbageskridt , som bliver stadig flere , og som medvirker til at gre en allerede kompliceret politisk dagsorden endnu vanskeligere , med den internationale konomiske krise , udvidelsen mod st , Agenda 2000 og den fremtidige finansiering af EU .
<P>
Det , der ud fra mit synspunkt gr dette beslutningsforslag interessant - og som for en gangs skyld ikke gr EuropaParlamentets evige katalog over institutionelle krav helt banalt - er , at det knytter EU ' s politiske fremtid sammen med fire grundlggende betingelser :
<P>
EU , der ptager sig en bestemmende politisk rolle , der gr langt ud over markedet og den flles valuta , og som sigter mod en udenrigspolitisk indsats til fordel for menneskerettigheder og fred ; international konomisk og finansiel regulering til fordel for konomisk udvikling og social retfrdighed ( jf. det forslag , som Antnio Guterres p vegne af topmdet for iberoamerikanske stats- og regeringschefer forsamlede i Porto sidste weekend fremsatte om , at EU-topmdet den 24. og 25. oktober skal beskftige sig med den internationale finanskrise ) og skabelsen af en zone for frihed , sikkerhed og retfrdighed ; -Udvidelsen , der baseres p lige behandling og p opretholdelse af samhrighed mellem gamle og nye medlemsstater ; -Subsidiaritet hverken som pskud til renationalisering eller som centraliseringsspiral , men som  et dynamisk kriterium  til at afgre , hvem - medlemsstaterne eller EU - der skal udve de befjelser , der skal sikre , at traktatens mlstninger bliver net ; -En institutionel reform , der sikrer demokrati , benhed , borgernes deltagelse og strre effektivitet - forhold , som beslutningsforslaget denne gang klogt mener udtrykkeligt , ikke skal identificeres med sprgsmlet om stemmevgtning og andre sprgsml , der hnger sammen med de store medlemsstaters magtstatus.Det er et beslutningsforslag , der med sin fremhvelse af subsidiaritetsprincippet , sit forsvar af de nationale parlamenters umistelige ret til deltagelse og sin realistiske vurdering af Rdets afgrende rolle i en union af suverne stater viser , at det har tilbagelagt den vulgrfderalistiske teoretisering - der er helt uigennemfrlig , men altid er i stand til at fremmane de spgelser , som nationalisterne benytter sig af - til fordel for en gte fderal metode , der kan anvendes p de befjelser , der allerede er blevet overdraget , og som p dette niveau kan sikre deltagelse og demokrati , navnlig gennem en styrkelse af Europa-Parlamentet og af den politiske kraft i en Kommission , der er faktisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet .
<P>
Samtidig undlader beslutningsforslaget ikke at ppege , at den kraft , der mere end nogensinde er ndvendig for udviklingen af et forenet Europa , afhnger af , at der er rimelige institutionelle og finansielle midler til rdighed i forhold til traktaternes mlstninger - hvad der er det samme som at sige , at det er ndvendigt med politisk vilje fra regeringernes side !
<P>
Og sidst men ikke mindst , beslutningsforslaget stter den konomiske og sociale samhrighed og den europiske sociale model p lige fod med demokrati , menneskerettigheder og markedskonomi som grundlaget for en ny konstitutionel pagt under dannelse i EU .
Mere end rsager nok til , at vi stemmer for beslutningsforslaget samtidig med , at vi tager afstand fra de smtskrne interesser hos dem , der forveksler bogholderi med politik og derfor for enhver pris forsvarer den antifllesskabslige teori om det skaldte juste retour .
<SPEAKER ID=88 NAME="Delcroix">
Uanset hvilket udvalg vi sidder i , vedrrer Europas politiske fremtid os alle som medlemmer af Europa-Parlamentet .
Eftersom EU-topmdet i Prtschach er et uformelt mde , og Amsterdam-traktaten endnu ikke er ratificeret , har Udvalget om Institutionelle Sprgsml meget fornuftigt i sin beslutning valgt at fokusere p de emner , der er sat p dagsordenen for topmdet - nemlig subsidiaritetssprgsmlet og sprgsmlet om institutionernes demokratiske legitimitet .
Udvalget sender sledes et klart og koncentreret budskab til de 15 medlemslandes stats- og regeringschefer .
<P>
Denne pragmatiske holdning skal imidlertid ikke afholde os fra i Den Socialdemokratiske Gruppe at se lngere frem , frem mod den forestende , omfattende reform af institutionerne . De nste seks formandskaber for Unionen ligger alle i hnderne p regeringer , hvor socialdemokraterne sidder ved magten .
Vi m derfor stille os selv sprgsmlet : Hvad mener vi , nr vi i vores beslutning bruger begreber som  at g videre end gennemfrelsen af det indre marked og indfrelsen af den flles mnt , frem mod en egentlig politisk union  ?
<P>
Belrt af erfaringerne med 20 rs nyliberalistisk utopi ved vi , at udviklingen i retning af get internationalisering i konomisk og kommerciel henseende , friere kapitalbevgelser og monetr fanatisme krver internationalisering ogs i politisk henseende .
Udviklingen inden for Den Europiske Union betegner i denne forbindelse et afgrende skridt hen imod opbygningen af en egentlig supermagt .
Den aktuelle tendens inden for konomi , teknologi og udviklingen af informationssamfundet gr i retning af stadig stigende internationalisering .
Der er behov for en overnational politisk struktur , sfremt vi nsker samfundsmssige reformer , for derigennem at opveje de enkelte landes reducerede indflydelse p udviklingen .
<P>
Den Europiske Union gr det muligt at drage fordel af internationaliseringen , samtidig med at den beskytter os mod internationaliseringens ulemper .
Unionen har udviklet sig til en strk konomisk sammenslutning , hvilket sikrer erhvervslivet strre effektivitet .
Der er skabt et indre marked , som sikrer fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital , omend med visse forsinkelser .
Nationale hindringer for den fri samhandel er ryddet af vejen .
Fra 1999 erstattes de nationale valutaer efterhnden med euroen .
Unionen er blevet en stormagt i verdenshandelen og rder over en rkke midler , der stter os i stand til at hndtere de udfordringer , den internationale konomi stiller os over for .
<P>
Takket vre euroen bliver Den Europiske Union ogs en stormagt i monetr henseende .
Vi har en politik , der specielt tager sigte p at hjlpe de regioner i Europa , der befinder sig p et lavere udviklingsniveau end Unions-gennemsnittet .
Denne strukturpolitik har i store trk vret en succes .
Samtidig er Den Europiske Union garant for freden i Europa .
Dette er det mest bemrkelsesvrdige resultat af EU-samarbejdet , omend det stadig ikke er fuldendt .
I et halvt rhundrede har medlemslandene levet i fred .
Sammenstd er aflst af samarbejde .
<P>
Imidlertid er borgernes interesse for det europiske projekt faldende , hvilket skyldes den manglende balance i gennemfrelsen af det indre marked .
Alt for ofte overses forbrugeren , arbejdstageren , den arbejdslse , borgeren .
Traktatteksterne giver ganske vist institutionerne en klar opgave , men nr det glder social- , beskftigelses- , milj- , skatte- og sikkerhedspolitik , har institutionerne ikke formet at lse opgaven .
Der er kun i meget begrnset omfang udarbejdet en europisk politik p disse omrder .
Behovet er imidlertid ptrngende .
Og med indfrelsen af den flles valuta , ges behovet for en flles social- og skattepolitik .
Frst nr borgerne oplever , at Den Europiske Union lser lige netop deres problemer , fr de igen tillid til det europiske projekt .
Begrebet borgernes Europa giver kun mening , hvis Unionen virkelig bliver borgernr .
<P>
Raymonde Dury , som jeg aflste p denne post i Parlamentet , sagde ofte , at hvis Den Europiske Union krvede optagelse i Unionen , ville svaret blive nej , med henvisning til manglende demokrati .
Vi befinder os i en situation uden fortilflde , idet en helhed - Den Europiske Union - er mindre demokratisk end dens bestanddele - de enkelte medlemslande .
Derfor er hovedformlet med en reform af institutionerne da ogs at skabe et egentligt demokrati og opn strre effektivitet .
Disse ml , demokrati og effektivitet , ns kun gennem en fderalistisk model .
<P>
En sdan model indebrer , at Kommissionen bliver en egentlig regering .
Europa-Parlamentet bliver frstekammer og reprsenterer folket .
Rdet bliver andetkammer og reprsenterer medlemslandene .
Hele denne struktur tager udgangspunkt i en egentlig europisk forfatning .
Domstolen bliver en europisk forfatningsdomstol .
Demokratiseringsprocessen indebrer , at beslutninger skal trffes inden for rammer , som sikrer , at de grundlggende demokratiske principper ogs reelt er gldende : flertalsprincippet , principperne om myndighedernes politiske ansvar , om kontrol med de parlamentariske institutioner , om gennemsigtighed i beslutningsprocessen .
get demokratisering af institutionerne vil samtidig sikre get effektivitet i institutionerne og mindre bureaukrati .
<P>
Modellen indebrer for det frste get demokratisk kontrol inden for frste sjle og for det andet en samordning af regeringernes politik p fllesskabsniveau inden for de to mellemstatslige sjler .
Denne samordning vil i vrigt ogs styrke Domstolens rolle .
<P>
Demokratiseringsprocessen m sledes g hnd i hnd med en rationalisering , der tager udgangspunkt i grundlggende ndringer inden for de tre store europiske institutioner .
<P>
Hovedformlet med reformerne er get effektivitet .
EU ' s udvidelse krver en revurdering af de forskellige politikkers effektivitet .
I forbindelse med en udvidelse af Unionen til at omfatte 500 millioner indbyggere fordelt over hele kontinentet m alle europiske initiativer tages op til ny vurdering med krav om get effektivitet .
Det er i vrigt ogs den grundlggende id med subsidiaritetsprincippet .
Unionens rolle skal reduceres i visse situationer , men ges i andre .
Eksempelvis er der behov for at styrke Unionen , nr det glder indsatsen mod de negative flger af internationaliseringstendenserne , det vre sig sociale eller kulturelle flger .
Til gengld er der omrder , hvor Unionens aktiviteter ikke lngere forekommer relevante , ligesom der er visse kompetenceomrder , der m revurderes .
Disse omrder ger blot bureaukratiet og tynger budgettet uden at bidrage med vsentlige resultater .
<P>
Der er visse aktivitetsomrder , der m tages op til ny vurdering , eksempelvis kampen mod social udstdelse ; social- , miljog skatteomrdet samt landbrugspolitikken .
Samhrighedsfonden har i dens nuvrende form mistet sin eksistensberettigelse .
Den br omdannes til en vkstfond , der kan tilbyde medlemslandene ln og gre det lettere for dem at foretage finanspolitiske indgreb .
De vil sledes nemmere kunne opfylde konvergenskravene i tilflde af en konomisk krise .
<SPEAKER ID=89 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Beslutningen fra De Giovanni og Udvalget om Institutionelle Sprgsml indeholder en rkke punkter med henblik p det ekstra topmde i oktober .
De fleste af disse punkter er alt for vidtrkkende i sprgsml om integration og fderalisme .
I punkt 22 str der f.eks. , at vi nu skal skabe grundlaget for integration af WEU ' s befjelser i EU , hvilket naturligvis betyder en militarisering af EU , noget , som strider imod vores nsker om et fredeligt og afmilitariseret Europa .
<P>
Den alternative beslutning fra I-EDN-gruppen er betydeligt bedre , da den giver udtryk for en vilje til at forstrke demokratiet og subsidiaritetsprincippet , sdan som det blev formuleret p mdet i Cardiff .
<SPEAKER ID=90 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
I hele beslutningen argumenteres der for et get overstatsligt samarbejde og et  Europas forenede stater  .
Det Europiske Rd advares bl.a. i punkt 10 mod  fristelsen til at anvende subsidiaritet som et alibi for en renationalisering af fllesskabspolitikkerne  .
I punkt 11 pointeres det ,  at frygten for overdreven centralisering i Den Europiske Union er strkt overdrevet  .
<P>
Vores grundholdning er den , at EU skal vre et samarbejde mellem selvstndige stater .
Derfor gr det ikke an at stemme for denne beslutning .
Det er ogs forkasteligt , at Europa-Parlamentet skal have sin egen statut .
Koblingen mellem EuropaParlamentets medlemmer og de nationale parlamenter er principielt vigtig .
En flles statut for Europa-Parlamentet forstrker yderligere de fderalistiske bestrbelser .
Desuden vil en sdan statut uundgeligt medfre drastiske lnforhjelser for de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet .
Det vil vre en stor torn i jet p de mange EU-borgere , der i dag har det meget svrt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Spiers">
Det britiske Labour-partis gruppe i Europa-Parlamentet ( EPLP ) stttede Giovannibeslutningsforslaget , men med betydelige forbehold .
<P>
Det srlige mde i Rdet i denne mned er et velkomment forsg p at sl bro over den klft , der efter manges opfattelse eksisterer mellem EU ' s insitutioner og EU ' s borgere .
Formlet med mdet er at finde ud af , hvordan man kan bringe EU tttere p borgerne igen og beskftige sig med det , der bekymrer Europas folk , frem for at rode mere med de institutionelle rammer .
At koncentrere sig om EU-institutionerne og foresl institutionelle reformer p fremtidige regeringskonferencer - nr vi ved , at EU ' s eksistensberettigelse har lidt et knk p tidligere regeringskonferencer , hvor EU er forekommet endnu fjernere fra borgerne - er at lade hele formlet med det srlige mde i Rdet g hen over hovedet .
<P>
Hvad angr detaljerne i beslutningsforslaget , s afholdt EPLP sig fra at stemme om punkt 5 , som nsker , at MUmedlemslandene skal vre reprsenteret under t i internationale instanser .
<P>
EPLP stemte imod ndringsforslag 40 til 4. led i punkt 18 , som udvider Domstolens kompetence til alle EU ' s kompetenceomrder .
<P>
EPLP stemte imod 2. led i punkt 21 , som opfordrer til at udvide anvendelsen af afgrelser med kvalificeret flertal til at glde alle lovgivningsakter .
Vi stemte imod ndringsforslag 35 til dette punkt , som ville udvide anvendelsen af afgrelser med kvalificeret flertal til at glde alle udnvnelser fra Rdet .
<P>
EPLP stttede ndringsforslag 19 til punkt 22 , som opfordrede til mere effektiv fokus p krisestyring og konfliktlsning og bedre koordinering af EU-medlemsstaternes forsvarspolitikker med henblik p effektiv opfyldelse af Petersburg-opgaverne .
<P>
EPLP stemte imod punkt 23 , som krver , at fllesskabsmetoden tages i anvendelse med henblik p den nste traktatreform .
<P>
Betnkning af Correia ( A4-0353 / 98 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Bbar">
I henhold til de seneste oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen ( WHO ) stiger antallet af erhvervsbetingede krfttilflde inden for Den Europiske Union .
De vejer tungt i ddsstatistikkerne .
<P>
Man er blevet langt mere opmrksom p visse miljfaktorers betydning for udviklingen af krft . Opmrksomheden br ligeledes rettes mod erhvervsbetingede faktorer .
Hertil kommer , at visse personer er arveligt disponerede , og vi ved , at antallet af krfttilflde stiger drastisk , nr flere af disse faktorer optrder sammen .
<P>
Som lge har jeg haft lejlighed til nrmere at undersge dette sundhedsproblem .
Ud over det menneskelige aspekt er det et problem , som naturligvis indebrer betydelige konomiske og sociale omkostninger .
Aktuelt er det trbranchen , der er i sgelyset .
Imidlertid er det vigtigt , at der ikke stilles krav , som er for strenge , og som derfor ikke lader sig gennemfre i praksis .
<P>
Det er centralt at se p de konomiske aspekter af dette problem .
De konomiske og beskftigelsesmssige konsekvenser berrer flere hundrede europiske virksomheder inden for trbranchen .
Det glder derfor om at trffe forholdsregler , der beskytter arbejdstagerne uden samtidig at nedlgge en hel branche , der beskftiger mange mennesker .
Handler vi overilet og uden forstelse for rkkevidden af vores beslutninger , risikerer vi at bringe tusindvis af job i fare .
<P>
Europa-Parlamentet br derfor arbejde for en gradvis tilpasning af strengere standarder , nr det glder trstv .
Det er ligeledes vigtigt at sikre en harmonisering af sikkerhedsbestemmelserne i alle medlemslande og i alle virksomheder , uanset strrelse .
<P>
For at sikre , at disse sikkerhedsbestemmelser ogs bliver effektive , er det endelig helt afgrende at faststte en rimelig frist , inden for hvilken direktivets bestemmelser skal omsttes til og gennemfres i medlemslandenes nationale lovgivning .
Vores forslag er tilstrkkelig smidigt og giver mulighed for en gradvis indpasning af reglerne i national lovgivning .
<P>
Jeg har derfor stemt for Correia-betnkningen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har stemt for en ndring af direktivet om krftfremkaldende stoffer .
Kommissionens forslag er ikke godt nok .
Det foreslr kun , at direktivet skal udvides til at glde arbejde , der medfrer udsttelse for trstv fra eg og bg .
Der findes tilstrkkeligt med videnskabelig dokumentation til at retfrdiggre , at alle trsorter , bde blde og hrde , omfattes af direktivet .
I det praktiske arbejde p en virksomhed er det ogs vanskeligt at have forskellige sikkerhedsbestemmelser for forskellige trsorter .
Vi har derfor stemt for , at alle hrde og blde trsorter omfattes af direktivet .
<P>
Kommissionens forslag om en grnsevrdi p 5 mg / m3 er heller ikke acceptabelt .
Grnsevrdien er lavere i mange medlemslande , og Kommissionen har ikke videnskabeligt begrundet , hvorfor den netop har valgt 5 mg / m3 .
Vi har stemt for , at grnsevrdien br nedsttes til 1 mg / m3 , og at Kommissionen i vrigt skal tage sprgsmlet om grnsevrdier op til evaluering 2 r , efter at direktivet er blevet implementeret .
<P>
Betnkning af Paasilinna ( A4-0328 / 98 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Titley">
Som forbruger er jeg glad for , at den nye teknologi bner nye muligheder , f.eks. for at tale i telefon via Internettet .
Denne form for  konvergens  mellem forskellige sektorer inden for kommunikationsindustrien bner spndende muligheder .
Mske vil en sdan teknologisk udvikling bidrage til at gre systemerne mere tilgngelige for handicappede og andre , der har haft svrt ved at bruge tidligere systemer .
<P>
Det siger nsten sig selv , at vi skal regulere tjenester , der udbydes via Internettet , med let hnd , da Nettet jo er uden for enhver national og regional kontrol .
Som lovgivere er vi imidlertid i jeblikket ofte tvunget til at stole p , at industrien selv vil regulere og beskytte forbrugernes interesser , og det m ikke f os til bare at glemme forbrugernes behov .
<P>
Vi kan , og br , hvis det er pkrvet , reagere mod monopoler , der kan begrnse forbrugernes valg .
De nye udbydere af kommunikationstjenester br huske p , at hvor teknologien kan udvikles til at optimere indtjeningen , bliver andre eksperter , mske inden for den offentlige sektor , mske anmodet om at udvikle systemer til at kontrollere kvaliteten af de tjenester , der tilbydes de betalende kunder .
<P>
Jeg hber , at de berrte industrier inden for de nye kommunikationstjenester vil yde den bedste kundeservice , s der ikke bliver behov for at finde ud af , hvad de eventuelt kunne klage over af bureaukratiske regler - hvis de ikke gr det , skal vi gre noget for at sikre , at de nye kommunikationstjenester bliver til fordel for alle .
<SPEAKER ID=95 NAME="Wolf">
Det gavner sikkert klarheden , hvis jeg her kort opridser situationen for ndringsforslagene set fra mit synspunkt .
<P>
ndringsforslagene 1-15 er ikke andet end den ndvendige korrektur til et konservativt-liberalt  slagtegilde  , som flertallet i EMAC ivrksatte i betnkningen af Paasilinna .
Det venstrefljs- og kologiske flertal , som er muligt her i Parlamentet , vil forhbentligt korrigere dette .
ndringsforslagene 18 , 19 , 20 , 21 og 23 fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre er allerede dkket af betnkningens tekst eller af de nvnte ndringsforslag .
Derfor m det ikke opfattes som et udtryk for Parlamentets holdning til de behandlede saglige punkter , nr disse ndringsforslag forkastes med stort flertal .
Vi Grnne afviser dem i hvert fald , fordi vi ikke billiger den fremgangsmde , at man med supplerende ndringsforslag , som ikke bringer noget nyt , vil skaffe sig en nem politisk profilering p hjemmefronten .
Mske er det ogs bare sket  sdan uden videre  , men s kunne forslagene vel ogs lige s let vre trukket tilbage igen .
<P>
Det glder ikke for ndringsforslagene 16 og 17 , som gentager de rigtige synspunkter fra tidligere betnkninger , og 22 , som sagligt set er ubestrideligt .
Disse forslag vil vi sttte .
<P>
Betnkning af Giansily ( A4-0341 / 98 )
<SPEAKER ID=96 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
I dag stemte de danske socialdemokrater for Giansilys betnkning om valutareserver i MU ' ens tredje fase .
Det betyder dog ikke , at vi har opgivet de danske forbehold over for MU ' ens tredje fase , som stadigvk bestr , men at vi interesserer os for , hvad der sker p dette omrde , da MU ' ens tredje fase med eller uden vores deltagelse vil f stor betydning for Danmark .
<P>
Forslaget vil nemlig sikre , at Det Europiske System af Centralbanker ( ESCB ) har en betydelig valutareserve i overgangsfasen mellem euroens indfrelse og dens endelige implementering .
Derved sikres deltagerlandene , at deres valutakurser holdes stabile i overgangsfasen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Fourans">
Den foreliggende betnkning af Giansily rejser sprgsmlet om hndteringen af valutareserverne i forbindelse med MU ' ens tredje fase .
Med indfrelsen af euroen fra 1. januar 1999 overgr en del af de nuvrende reserver hos de enkelte landes centralbanker fra at vre valutareserver til i virkeligheden at blive en del af landenes interne  formue  .
<P>
Imidlertid vil de enkelte landes centralbanker fortsat ligge inde med betydelige reserver , isr i US dollar og guld , men ogs i form af reserver og srlige trkningsrettigheder i IMF .
Det ansls , at der er tale om USD 400 milliarder i hele eurozonen .
De enkelte landes centralbanker skal overfre , hvad der svarer til EUR 50 milliarder til Den Europiske Centralbank . Der vil sledes fortsat henst betydelige valutareserver hos de enkelte landes centralbanker .
<P>
Disse reserver anvendes i dag , nr der er behov for stabiliserende indgreb p valutamarkederne , eller de tjener til at dkke et eventuelt underskud p betalingsbalancen .
Med indfrelsen af den flles mnt vil der for eurolandenes vedkommende ikke lngere vre behov for indgreb i forhold til landenes nationale valutaer .
Hvad skal der s ske med de overskydende reserver ?
<P>
For det frste m dette betydelige belb formodes at kunne bidrage til at sikre en stabil euro og afvrge eventuel spekulation mod euroen .
<P>
For at sikre en stabil euro er det endvidere vigtigt ikke at skille sig af med disse overskydende reserver p en gang .
Det vil medfre en voldsom stigning i eurokursen i forhold til dollaren og dermed skade eurolandenes konkurrenceevne .
Nr vi ser p euroen som international valuta , m det tilstrbes at undg enhver undig uro p valutamarkedet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne vende tilbage til et forhold , der efter min opfattelse ikke blev behandlet tilstrkkelig grundigt af ordfreren : I henhold til statutten for Det Europiske System af Centralbanker vil de enkelte eurolandes centralbanker fortsat have mulighed for at anvende deres valutareserver , isr nr de skal opfylde deres forpligtelser i forhold til internationale organisationer .
Overstiger disse betalinger et vist belb , skal den enkelte centralbank indhente Den Europiske Centralbanks godkendelse .
Ordfreren burde ppege , at der er en latent risiko for , at dette system misbruges , og ligeledes ppege behovet for en nje kontrol med disse aktiviteter .
Bortset fra denne bemrkning finder jeg , at Giansily-betnkningen fortjener ros , og jeg stemmer da ogs for betnkningen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Da Sverige ikke deltager i indfrelsen af euroen i 1999-2002 , har vi valgt at undlade at stemme om denne betnkning .
Det er en sag for de medlemsstater , der skal indg i eurozonen .
<P>
Det er alligevel interessant at bemrke , at guldreserven flelsesmssigt betragtes som en selvstndig stats sikreste reserve i en ndsituation .
Ved en samordning af guldreserven tages yderligere et skridt hen imod en underminering af de demokratiske staters selvstndighed .
<SPEAKER ID=99 NAME="de Rose">
Giansilys betnkning rejser sprgsmlet om indfrelsen af euroen fra 1. januar 1999 og dens konsekvenser for de enkelte eurolandes nuvrende valutareserver .
<P>
I artikel 30 i protokol til traktaten vedrrende statutten for Den Europiske Centralbank bestemmes det , at de enkelte landes centralbanker skal overfre valutareserver til Den Europiske Centralbank i et omfang svarende til deres andel i Den Europiske Centralbanks kapital ( fastsat p grundlag af det enkelte lands BNP og befolkningstal set i forhold til Det Europiske Fllesskabs samlede tal ) . Disse valutaoverfrsler vil samlet belbe sig til ca .
ECU 50 milliarder .
<P>
Formlet med det sledes etablerede system er for det frste at kunne gribe ind og afvrge uro p valutamarkedet og for det andet at kunne dkke eventuelle underskud p betalingsbalancen .
<P>
Som hr . Giansily ppeger , skulle den konomiske og monetre zone , der bliver resultatet af MU ' ens tredje fase , imidlertid mindske behovet for valutareserver , omend vi i overgangsperioden m udvise den strste forsigtighed for at sikre , at euroen opnr en vis trovrdighed p de internationale markeder .
<P>
Ser vi eksempelvis p Frankrig , viser et hurtigt skn , at vi skal overfre godt FRF 50 milliarder til Den Europiske Centralbank .
Frankrigs valutareserver udgjorde imidlertid FRF 400 milliarder ved udgangen af februar mned 1998 ( heraf 150 milliarder i form af guldbeholdninger i den franske centralbank ) .
<P>
Efter indfrelsen af euroen vil Frankrig alts stadig have en overskydende valutareserve p knap 350 milliarder francs .
Herfra skal trkkes reserver i ecu ( ca . FRF 67 milliarder ) og reserver i nationale valutaer ( en af de 11 valutaer , der indgr i eurozonen ) , idet disse reserver omregnes til euro .
<P>
Nr vi ved , at Den Europiske Centralbank ikke kan anvende disse valutareserver til gennemfrelsen af euroen , melder der sig et grundlggende sprgsml om anvendelsen af disse reserver .
<P>
Der kan vre grund til at ppege , at behovet for valutareserver m vurderes i forhold til et lands samhandel med udlandet .
Jo strre samhandel , jo strre risiko og jo strre behov for valutareserver .
I takt med den konomiske integration i Europa og indfrelsen af euroen vil samhandelen med lande uden for EU falde og med den omfanget af transaktioner i fremmed valuta . Valutareserver p ca .
ECU 80 milliarder forekommer sledes overfldige !
<P>
Hvad kan vi konkludere p basis af disse tal ?
<P>
For de enkelte medlemslandes vedkommende vil der vre tale om mistede reserver og dermed indtgter , idet reserverne giver et renteafkast .
Den Europiske Centralbank njes imidlertid ikke med at berve landene deres konomiske midler - midler , landene kunne anvende til at begrnse eventuelle underskud p de offentlige finanser . Den Europiske Centralbank kommer ogs til at sidde p en sand  krigskasse  .
Hvad vil den anvende disse midler til ?
<P>
Vi kan p denne baggrund ikke g ind for hr . Giansilys betnkning , idet vi finder , at betnkningen undlader at behandle det grundlggende sprgsml om anvendelsen af disse reserver , ligesom den heller ikke ppeger , hvilke betydelige konomiske midler Den Europiske Centralbank kommer til at bestyre .
Midler , hvis omfang synes direkte proportionalt med den monetre suvernitet , de enkelte medlemslande reelt afgiver .
<P>
Vi m understrege , at mlstningen om overfrsel af konomiske midler til den almgtige Europiske Centralbank ikke kan skjule , at der er tale om delvis overdragelse af monetr suvernitet fra medlemslandene til dette fllesskabsorgan , som er blottet for enhver demokratisk legitimitet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Wolf">
Denne debat br egentlig ses i to bredere sammenhnge .
<P>
1.Bestemmelsen af det nye euroomrdes kommende internationale rolle , frst og fremmest inden for det globale finanssystem.2.Fastlggelsen af en europiske lnepolitik som ndvendig del af en finansieringsramme for bredygtige social-kologiske fremtidsinvesteringer.I begge henseender agerer ordfreren overforsigtigt .
At man p mellemlangt sigt har rdighed over bankmidler p USD 200 milliarder , er dog ikke nogen bagatel !
<P>
Vi har i vores ndringsforslag gjort forsg p i det mindste af bne en struktureret debat om , hvordan der - med al ndvendig omtanke og uden at handle overilet - skridt for skridt kan igangsttes de dermed mulige bidrag til at bekmpe massearbejdslsheden .
Det er dog det allermindste , som de over 27 millioner arbejdslse kan krve af os og egentlig af Parlamentet som helhed og af Kommissionen !
<P>
Naturligvis ville det i europernes klare egen interesse absolut ogs vre fornuftigt til dels at anvende disse reserver til at finansiere en struktureret og reguleret forstrkning af den globale finansielle arkitektur .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=3>
Aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning Arrestation af general Pinochet
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0975 / 98 af Green for PSE-gruppen , Cox for ELDR-gruppen , Puerta for GUE / NGL-gruppen , Aelvoet for V-gruppen og Lalumire og Escol Hernando for ARE-gruppen om arrestationen af general Pinochet i London ; -B4-0976 / 98 af Galeote Quecedo , Salafranca Snchez-Neyra og Palacio Vallelersundi for PPE-gruppen om arrestationen af general Pinochet i London .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , det er mig , der skal tale p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe for at forsvare et forslag til beslutning , som er fremlagt samlet af fem politiske grupper her i Parlamentet , nemlig Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , Gruppen Europisk Radikal Alliance , Den Liberale Gruppe , Gruppen De Grnne og min egen Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg mener , at der her er tale om en beslutning , der i sin udformning er meget velovervejet , og hvor vi ganske enkelt lyknsker os med arrestationen af general Pinochet i London og opfordrer den spanske regering til , nr retsmyndighederne formelt anmoder herom , at accelerere udleveringsproceduren med henblik p at sikre , at general Augusto Pinochet bliver stillet for de spanske domstole .
Der er en rsag til dette , og det er , at der blandt de talrige mord , der blev beget under Pinochets styre - der tales om ca . 3.000 mennesker , som blev myrdet i denne sorte periode i det charmerende land Chiles historie - er snesevis af spaniere .
I dette jeblik befinder vi os i et europisk strafferetligt omrde .
Grnserne i Unionen er blevet overskredet , fordi der bde i Maastricht-traktaten fra 1992 og i den nye Amsterdam-traktat fra 1997 faststtes principper for retsligt samarbejde , og isr i Amsterdam-traktatens artikel 31 faststtes et samarbejde i forbindelse med udlevering .
<P>
At tale om tal , om tusinder af forsvundne , afspejler ikke helt den rent menneskelige dimension af den tragedie , som Pinochets diktatur pfrte Chile .
Jeg vil kun omtale en enkelt sag , og jeg vil nvne denne sag , fordi den drejer sig om en person , som jeg har haft kontakt med .
Det drejer sig om Carmelo Soria , en international embedsmand for De Forenede Nationer .
Jeg lrte ham personligt at kende i FN , kort fr han tog til Chile .
Han gldede sig meget , for det var en bedre tid for Chile .
Han skulle arbejde som international embedsmand .
Og denne mand , hvis eneste forbrydelse var , at han var embedsmand i De Forenede Nationer og havde en noget liberal ideologi , forsvandt , blev torteret , mishandlet og myrdet , og s blev resterne af hans lig oven i kbet delagt for at f det til at se ud som en ulykke .
Han har efterladt en familie , han var spansk statsborger , og som international embedsmand var han under international beskyttelse .
De forsg , som har vret gjort i Parlamentet for , at ophavsmndene til denne forbrydelse bliver retsforfulgt i Chile , har p trods af visse lfter ikke frt til noget , og nu har vi muligheden for gennem et samarbejde mellem myndighederne i Unionens medlemsstater at stille den hovedansvarlige for dette og for ca . 3.000 andre mord for en fllesskabsdommer , for en spansk dommer .
<P>
At anmode om , at general Pinochet bliver stillet for en spansk domstol for at st til ansvar for disse forbrydelser , er efter min mening det mindste , vi kan gre her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr .
Medina , De ved , at ingen anden gruppe har som vores vret mere klar i sin fordmmelse af diktator Pinochets styre , men formlet med Den Socialdemokratiske Gruppes forslag til beslutning er at opfordre den spanske regering til at behandle en eventuel anmodning om udlevering , og dette er ganske enkelt undvendigt , for den spanske regering har allerede - og det ved De udmrket godt - gennem sin regeringsleder udtrykt sin respekt for retsvsenets og de kompetente domstoles beslutninger .
Nr det kommer til stykket - og jeg hber , at det ikke er undget nogens opmrksomhed - s er det de britiske myndigheder , som skal bevilge udleveringen , og derfor antager jeg , at ingen i Parlamentet vil modstte sig , at vi ogs anmoder Det Forenede Kongeriges regering om at samarbejde med retsvsenet . Jeg antager ligeledes , at ingen vil modstte sig , at vi endnu en gang bekrfter princippet om ikke-indblanding i retsvsenets handlinger , ligesom jeg gr ud fra , at ingen vil have noget imod , at vi gentager vores sttte til de demokratiske institutioner i Chile i processen med at konsolidere retsstaten .
Alle disse beslutninger og andre , der er indeholdt i de ndringsforslag , som fremlgges af min gruppe , men isr disse , hber og tror jeg , vil give anledning til sttte fra et flertal i Parlamentet .
Men hvis nogen derimod bag dette initiativ nrer et skjult , hemmeligt og uudtalt nske om at stille den spanske regering i vanskeligheder , m de vide , at det er meget srgeligt , og at det ogs er meget afslrende og samtidig fuldstndigt nytteslst .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , mod de uforldelige anklager , der er rettet mod Pinochet , kan hverken han eller hans tilhngere gre noget gldende , bortset fra en immunitet , som de britiske myndigheder i dette tilflde betragter som vrdils .
Det er at sammenligne med , hvis Belgien lige efter Anden Verdenskrig havde udnvnt Lon Degrelle til senator for livstid , for at han p den mde kunne slippe for retsforflgelse .
<P>
Den flles resolution anmoder de britiske myndigheder om at imdekomme en eventuel anmodning om udlevering af general Pinochet .
Dette vil gre det muligt for retten at g sin gang og vre en afgrende etapesejr for dem , der lige siden Nrnberg processen , Eichmann processen , oprettelsen af internationale domstole for Eksjugoslavien og Rwanda og ikke at forglemme den internationale domstol fortsat kmper mod , at de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden kan g fri .
Arrestationen af Pinochet og den efterflgende retsforflgelse er en afprvelse af trovrdigheden af ivrksttelsen af de internationale retsbestemmelser p dette omrde .
Derfor sttter min gruppe den flles resolution .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , arrestationen af general Pinochet i London p begring af spanske dommere har givet hb om , at hans forbrydelser ikke forbliver ustraffet .
For 25 r siden knuste Pinochet p voldelig vis det demokratiske system i Chile ved drabet p prsident Salvador Allende og p tusinder af chilenske og udenlandske statsborgere , heriblandt snesevis af spaniere .
Helt overlagt og systematisk blev der gennemfrt en massiv undertrykkelse af befolkningen og dens intellektuelle , politiske og faglige ledere .
Vi mindes nogle symbolske tilflde : sangeren Vctor Jara , FN-embedsmanden Carmelo Soria , general Carlos Prat i Argentina , diplomaten Orlando Letelier i USA .
Der var ingen grnser for Pinochets kriminelle handlinger , han respekterede ikke menneskerettighederne , demokratiets lovlighed eller nogen form for ekstraterritorial statut .
<P>
I dag gr de spanske og britiske dommeres handlinger det muligt at bekmpe denne relange straffrihed .
Det er blevet muligt , fordi mennesker og organisationer igennem lang tid ikke har mistet hbet og har arbejdet hrdnakket . Menneskerettighedsorganisationer , stiftelsen Fundacin Salvador Allende med Joan Garcs som formand og det spanske parti Izquierda Unida har lige fra begyndelsen fremsat forundersgelsesbegringer vedrrende sager om forsvundne spanske statsborgere i Chile og Argentina .
Begringen om arrestation og udlevering af Pinochet er baseret p en separat kendelse fra den femte undersgelsesdomstol under den landsdkkende spanske domstol for srlige straffesager og er fremsat af Izquierda Unida p baggrund af dokumenter fra den skaldte  Operation Kondor  p den sydlige del af Sydamerika .
<P>
P baggrund af dette forlb og i overensstemmelse med successive beslutninger fra Europa-Parlamentet og med Den Europiske Unions traktater , bde Maastricht-traktaten og den nuvrende Amsterdam-traktat , som er ved at blive ratificeret , fremlgger og sttter vores gruppe den flles beslutning og opfordrer retsmyndighederne og de berrte regeringer til at opfylde deres forpligtelser , s det bliver muligt at gennemfre en retfrdig retssag mod general Pinochet , der kan bringe en ende p hans arrogante straffrihed .
<P>
Gid denne lejlighed m blive udgangspunktet for en universel og effektiv beskyttelse af menneskerettighederne , som br hre ind under Den Internationale Straffedomstol .
Gid dette signal m hjlpe det chilenske folk til endeligt at f afsluttet sin demokratiseringsproces .
Fra Europa-Parlamentets side kan vi ikke endnu en gang tillade , at hbet holdes som gidsel .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , vi Grnne glder os over arrestationen af Chiles forhenvrende diktator Augusto Pinochet i London .
Man kan absolut have den opfattelse , at Pinochet-diktaturets myrderier skal vurderes som en forbrydelse mod menneskeheden og kan straffes af enhver domstol i verden .
De diskussioner , som nu kan ses i Chile , viser imidlertid ogs , hvor stor indflydelse denne grufulde diktator og hans hndlangere stadigvk har .
For os som medlemmer af EuropaParlamentet er det nu s meget mere ptrngende at sttte de demokratiske krfter i Chile , for at de kan bearbejde flgerne af dette diktatur .
Det er ogs en vigtig sejr for menneskerettighedsgrupperne i Chile .
Hvad m det ikke betyde for retsflelsen hos befolkningen i Chile og hos de prrende til ofrene , at den forhenvrende diktator Pinochet oven i kbet sidder som senator i Parlamentet p livstid og kan rejse rundt i verden , mens ofrene ikke kan vkkes til live igen .
Her er der stadig meget at gre .
<P>
Men denne arrestation betyder ogs , at mange af de hndlangere og generaler verden over , som deltager og har deltaget i mord og diktatur , egentlig ikke lngere kan sove roligt , for de kan jo rent faktisk ogs anholdes .
Der findes jo i Rom denne internationale domstol for straffesager , det ville ogs vre en afgrende institution for den fortsatte forflgelse af disse strafbare handlinger , ogs selvom der ikke sker nogen udlevering til Spanien , s han kan dmmes der , hvilket vi imidlertid strkt hber .
Man kan ogs stille det sprgsml , hvorfor diktatorer egentlig altid skal d i deres seng hjemme i deres villaer . Dette sprgsml ville jeg gerne rejse en gang .
Et yderligere punkt er mske ogs ganske vigtigt . Jeg mener , at der ogs kan finde en domfldelse og en retfrdighed sted fr dden !
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , tilfldet Augusto Pinochet er p alle mder afskrkkende .
Det er ret sandsynligt , at han ikke selv har myrdet nogen , i det mindste ikke efter at han tog magten .
Til gengld er det fuldstndig sikkert , at han har tilskyndet til , godkendt , opmuntret til og udtrykkeligt givet ordre til at torturere og myrde tusinder af borgere i hans eget land , ja endog i udlandet , som ikke havde samme syn p verden .
<P>
En spansk domstol , som er mere optaget af sine borgeres skbne end mange europiske instanser , har udstedt en international arrestordre mod Pinochet . Den stttes af Interpol , som ikke ligefrem gr for at vre en organisation af elskvrdige spasmagere .
<P>
De anklagepunkter , der rettes mod ham , har ikke alle samme vgt , isr kan anklagen for folkedrab sandsynligvis vise sig at vre anfgtelig .
Trods alle hans anstrengelser er Pinochet ikke blevet en Adolf Hitler .
Arrestationen er , nr man ser bort fra , at den varmer hjerterne hos dem , der hungrer og trster efter en upartisk retfrdighed , ogs en ndvendig advarsel til dem , der her i vores verdensdel har beordret , stttet og opmuntret til andre forbrydelser mod menneskeheden .
Det vil ikke vre klogt af dem at stikke nsen uden for deres eget land i de kommende r , lg vel mrke til det .
Den spanske domstol vil behandle sagen efter bedste evne , men styrken ligger i at erkende , at retsvsenet og politikerne p en uheldig mde vil forvikle sagen .
Aldrig er ndvendigheden af at etablere en permanent international domstol , som skal vre hvet over enhver pression , og som gr det muligt for fremtiden at lse denne type situationer p den bedste mde , fremget med s stor tydelighed .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg har alvorlige betnkeligheder ved , at vi overhovedet drfter dette emne her i eftermiddag .
Det er et retsligt , ikke et politisk anliggende .
Det br hndteres p en anden mde .
Selvom vi her i Parlamentet lufter vores synspunkter her i eftermiddag , har de ingen strre virkning p udfaldet .
Det hrer under myndighederne i Det Forenede Kongerige , som vil samarbejde med de spanske myndigheder , og jeg er sikker p , at de vil flge den korrekte procedure .
<P>
Vi anerkender samfundets strke meninger om Pinochet .
Jeg forstr kun alt for godt mine spanske kolleger her i Parlamentet .
Jeg er opmrksom p deres synspunkter .
Ligesom dem vil jeg ogs gerne gre det klart , at mange af de onde gerninger , som blev beget i hans regeringstid , fortjener gengldelse .
Jeg forstr kun alt for godt , hvordan de forsvundnes familier har det .
I mit eget omrde har der i de sidste 30 r vret familier , som har ventet p at f ligene af deres kre udleveret til begravelse .
Derfor forstr jeg dem .
Men nu m vi behrigt overlade det til den spanske regering og Det Forenede Kongeriges regering at lade retsmaskineriet kre .
Jeg er sikker p , at de omhyggeligt vil srge for det .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , det er passende , at vi drfter disse begivenheder her . Det drejer sig om meget vigtige begivenheder i forbindelse med et sprgsml , som vi her i Parlamentet har vret opmrksomme p i over 20 r , nemlig menneskerettighederne .
Begivenhederne i Chile pvirkede borgere fra nsten alle medlemsstater .
Mange medlemsstater har taget imod flygtninge fra Chile .
Der er al mulig grund til at drfte det her .
<P>
Begivenhedernes forlb er til at overskue : Efter initiativ fra en spansk dommer blev general Pinochet arresteret i Det Forenede Kongerige i henhold til en international udleveringsaftale . Han har ikke diplomatisk immunitet i landet .
Den spanske regering har 40 dage til at reagere .
Det er retssikkerhed . Retssikkerhed forlnger sommetider den tid , det tager at opn retfrdighed .
I dette tilflde er der get lang tid , fr retfrdigheden er sket fyldest .
Alle har dog ret til en rimelig og retfrdig rettergang .
<P>
Margaret Thatcher har ved sin skammelige indgriben forsgt at gre sagen til en varm politisk kartoffel i Det Forenede Kongerige .
Det m ikke ske .
Retsvsenet i Det Forenede Kongerige og Spanien skal flge den korrekte procedure .
Var der tale om forbrydelser ?
Ja bestemt - forbrydelser , der chokerede en hel verden !
Det drejede sig om tortur , mord , fngsling , kidnapning , tvang og pengeafpresning , som gik ud over folk i Chile og i vores lande .
<P>
Europa-Parlamentet er ikke en domstol .
Under vores debat falder der ingen dom over , hvad general Pinochet eventuelt har gjort .
Det er ikke os , der skal stille manden til doms .
En eller anden m dog p et eller andet tidspunkt tage straffen for disse forbrydelser .
Hvis denne proces - som jeg med stor fornjelse kan sige hidtil er udfrt i samarbejde mellem den spanske og britiske regering , som jeg er sikker p vil fortstte - er et middel til at se retfrdigheden ske fyldest for alle dem , der dde og blev tortureret , og dem , hvis liv har ndret sig , s glder det mig meget .
Jeg sttter helt sikkert alle dele af belutningsforslaget fra alle de berrte grupper .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , arrestationen af Pinochet i London har givet anledning til en blge af ophidselse og en strm af sttte i de brede befolkningslag i Europa og Sydamerika .
Den der , som jeg selv , i halvfjerdserne og firserne har stttet oppositionen i Chile , og som , som jeg selv , har vret mange gange i Chile for at hjlpe vores politiske venner i oppositionen , ved , hvordan Chile led i de r , og hvordan landet i de r blev flet i stykker .
Om Pinochet-styret kan det kun siges , at det var et ondskabsfuldt militrdiktatur , der begravede demokratiet , og som lod tusindvis af borgere fngsle , torturere , forsvinde og myrde .
Det kan der ikke gives nogen undskyldning for .
De spanske dommere , der vil have oprejsning for den uret , der ogs er blevet beget over for spanske borgere , fortjener vores sttte . At premierminister Aznar har erklret , at han , hvis de spanske dommere beder om udlevering , vil reagere positivt herp , beder virkelig ogs om sttte og respekt .
I den forbindelse er det engelske skridt at lade Pinochet arrestere et godt skridt .
At retten p den mde kommer til at g sin gang som svar p den forfrdelige uret , som Pinochet har gjort over for tusindvis af borgere i sit land .
<P>
Hr. formand , mange mennesker ville blive forbavset over den chilenske regerings holdning ; det ser ud , som om de tager Pinochet under beskyttelse .
Men det srprgede dilemma er , at de chilenske myndigheder som flge af deres grundlov , hvormed Pinochet nrmest tager regeringen som gidsel , frygteligt nok ikke kan gre andet . Deres stilling ville ellers vre i strid med grundloven .
Hvad det angr , er det godt , at Det Forende Kongerige og Spanien lser sprgsmlet om Pinochet for Chile .
Det er den samme koalition af kristlige demokrater og socialdemokrater i Chile , der dr i halvfemserne har genoprettet demokratiet .
<P>
Hr. formand , vi vil sttte den foreliggende resolution , men vi beder dog vores socialistiske kolleger om ogs at sttte vores ndringsforslag i den samme samarbejdsnd , der altid har eksisteret p dette punkt .
De fjerner ikke noget fra resolutionens politiske indhold . De beder frst og fremmest om at anvende loven , s Pinochet bliver stillet for en ret i stedet for at rejse rundt og blive ldre uden at blive straffet .
Pinochet hrer efter min vurdering til i et fngsel , hvilket i vrigt ogs glder for mange venstreorienterede voldelige militrdiktaturer .
Menneskerettigheder str politisk ikke til venstre eller hjre , menneskerettigheder er universelle . Det er vores pligt altid at sttte dem overalt , hvor de krnkes .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , at diktator Pinochet er arresteret , og at der er udstedt en arrestordre mod ham gennem spanske dommere , er efter min mening en vigtig og vidunderlig nyhed , for det er p tide , at en diktator , som har forvoldt mange forbrydelser - i dette tilflde i Chile - ikke fr lov til fortsat at g omkring ustraffet i sit eget land og i hele verden .
Og i denne forbindelse finder jeg beslutningen meget vigtig .
<P>
Vores gruppe har altid og vil altid sttte oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol for forbrydelser mod menneskeheden , men s lnge denne domstol ikke eksisterer , er enhver fremgangsmde , der sger at retsforflge diktatorer , efter min mening i denne forbindelse positiv .
<P>
Jeg for min del nsker i denne debat i Europa-Parlamentet at sttte de handlinger , der er gennemfrt , og opfordre til , at den fremfrte begring om udlevering opfyldes i henhold til de retslige beslutninger .
Jeg vil gerne mindes Joan Alsina , en catalansk prst , der blev drbt med maskingevr i Santiago i Chile under general Pinochets diktatur , og Joan Olidon fra Valencia , der forsvandt i de frste dage af Pinochets diktatur .
Jeg synes , at mindet om disse mennesker kan tjene os alle til at fordmme det , der skete dengang i Chile .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , med arrestationen af den chilenske diktator Augusto Pinochet i London efter en kendelse fra dommer Baltasar Garzn er der opnet to af de ml , som det meget store flertal af den europiske offentlighed har nsket : at stille en kriminel , der har forbrudt sig mod menneskeheden , til rdighed for retssystemet og at begynde at nedbryde det panserglas , der hidtil har omgivet straffriheden .
<P>
Fra Europa-Parlamentets side br vi sttte dommer Garzn fuldt ud i hans handlinger og krve fortsat samarbejde med hans handlinger og retfrdighed af Det Forenede Kongeriges regering og frem for alt krve , at den spanske regeringsleder , hr . Jos Mara Aznar , opgiver sin nuvrende uacceptabelt tvetydige holdning og offentligt og formelt forpligter sig til straks og betingelseslst at behandle begringen om udlevering af Pinochet til Madrid .
<P>
Aznar br tilkendegive over for anklagerne Cardenal og Fungairio , som rent faktisk er ophavsmnd til en doktrin om straffritagelse for det chilenske militrstyre , at de ikke m insistere p at ngte spansk retsvsen jurisdiktion i dette tilflde , og han br for sin del forsvare dette politisk fra regeringens side .
<P>
Og vi br ogs sende et dobbelt signal til Chile : Til prsidenten om , at han ikke behver anstrenge sig for at forsvare en person , som ville have slet ham ihjel , hvis han kunne , sledes som han gjorde med Salvador Allende , og til regeringen og folket om , at retssagen mod Pinochet ikke vil blive en forhindring , snarere tvrtimod , for et stadigt tttere samarbejde mellem Den Europiske Union og Chile .
<P>
Gid at det , der nu sker , endeligt m gre det klart , at der ikke glder nogen national suvernitet eller diplomatisk immunitet , nr det handler om beskyttelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at vi jo har hrt meget om retsstat her i eftermiddag .
Jeg hber , at general Pinochet , i de luksuse omgivelser p klinikken i London , tnker over , at han ikke magtede at lade retsstatsprincipperne glde for Chiles borgere i 1973 , da han blev indsat efter et kup foranstaltet af CIA i samarbejde , m jeg desvrre sige , med briterne .
Mske br vi tnke over , hvad der skete med prsident Allende , Chiles lovligt valgte prsident , hvis palads blev kraftigt beskudt og bombet af det chilenske luftvben .
Det giver for nogle af os stof til eftertanke om , hvordan general Pinochet bliver behandlet i jeblikket .
For de tusinder af mennesker , der blev sprret inde p Santiagos fodboldstadion , og som blev tortureret , slet og derefter forsvandt , var det det , retsstaten stod for under Pinochet , s jeg synes ikke , vi skal blive alt for bldhjertet over for ham nu .
<P>
Sprgsmlet er , hvad gr vi med ham nu ?
Jeg har lige talt med hr . Medina , som fortalte mig , at der i Spanien er en lov , som forbyder fngsling af personer over 80 r .
Derfor synes jeg ikke , at han skal sendes til Spanien .
Mske skulle vi prve at finde en mere kreativ og radikal lsning .
Vi kunne lade ham blive i England i et stykke tid , tage ham med p fodboldstadion hver uge og udstte ham for de engelske fodboldhooligans .
Det kan mske f ham til at tnke lidt mere over tingene .
<P>
Alvorligt talt , s m vi insistere p , at han bliver stillet til ansvar , enten i Storbritannien eller i Spanien , og p , at der bliver afsagt en passende dom .
Jeg er lidt bekymret for , om amerikanerne mon vil lgge pres p den britiske regering .
CIA , som jo oprindeligt indsatte ham i 1970 ' erne , srger jo for deres egne , og der er mistanke om , at amerikanerne nu lgger pres p den britiske regering om at lade ham tage ubemrket tilbage til Chile i nattens mulm og mrke .
Hvis det sker , m vi her i Parlamentet igen tnke over foranstaltningerne .
Lad retfrdigheden ske fyldest , og giv ham lovens strengeste straf !
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , det , der adskiller hr . Pinochet fra andre , der i lbet af historien ogs har vret moralske eller fysiske bdler over for tusinder af mennesker , er , at han ud over sine forbrydelser srgede minutist for at dkke dem til , ligesom han organiserede sin egen forfatningssikrede straffrihed .
<P>
Pinochet kunne have udfrt den perfekte forbrydelse , hvis det ikke havde vret for denne sidste udfordring , som han for at krone sin perverse politiske karriere nskede at stille de europiske juridiske institutioner over for , institutioner , der srger for retfrdighed og for retsforflgning af kriminelle .
Hvis Pinochet , blot fordi han er den , han er , ogs i Europa skulle vre fri for dom og straf , ville vi alle p grund af skamlshed miste det , der gr , at vi anser os for retsstater i det mindste siden Anden Verdenskrig .
Lov og ret har for Pinochet altid vret et ukendt , fremmed og uforsteligt begreb .
<P>
Heldigvis er historiens veje uransagelige , men ikke af den grund mindre retfrdige .
I den sidste del af sit liv er Pinochet snublet over retfrdigheden , som han altid har ladet hnt om til fordel for volden , som han altid har udvet .
Uanset udfaldet af hans arrestation i London vil i det mindste hukommelsens sejr over glemslen g over i historien , og der vil vre givet en oprejsning , om end kun symbolsk , til de retfrdige og de uskyldige , ofrene for Pinochets ideologiske skndsel , der nu i 25 r , hr. formand , har ventet p en smule retfrdighed .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg havde den re personligt at kende Chiles forfatningsmssige prsident , hr .
Salvador Allende , og jeg deltog endda , om end i beskedent omfang , i nogle forhandlinger , hvis frste fase fra chilensk side blev indledt af ham , hvorefter han tildelte mig en personligt underskrevet orden , som nu indtager respladsen i min beskedne levnedsbeskrivelse .
<P>
Hr. formand , De vil forst min sindsbevgelse , nr disse sager behandles , og nr vi med rette forsger at f retfrdigheden til at ske fyldest over for den person , der p s voldelig vis omstyrtede og drbte ham og forrsagede s mange mord .
<P>
Dette er dog ikke til hinder for , at jeg ogs har nogle andre bekymringer . For det frste at man ikke kun skal minde de spanske myndigheder , men isr de britiske myndigheder - hvilket i vrigt ikke fremgr af det beslutningsforslag , som vi har foran os - om , at det er dem , der i sidste ende br tage ansvaret for , at anmodningen om udlevering kommer i rette hnder .
<P>
Min anden bekymring er , om vi er i stand til at respektere retsvsenets uafhngighed .
Det er retsvsenet , som skal trffe den relevante beslutning , og vi hber alle , at denne beslutning rent faktisk bliver retfrdig .
Og med hensyn til nogle bemrkninger , jeg lige har hrt , der helt klart vedrrte spansk indenrigspolitik , m jeg sige , at regeringsleder Aznar allerede klart og tydeligt har sagt , at han vil respektere retsvsenets beslutning .
<P>
Og min tredje - og mske mest dybtgende - bekymring , hr. formand , er , om Parlamentet bidrager - og ikke snarere tvrtimod - til at styrke den politiske overgang i Chile .
Vi , der har gennemlevet og i nogle tilflde medvirket til en vanskelig politisk overgang , ved udmrket , at hvert land har sine regler , sine behov og sine problemer .
Og at f.eks. det at bidrage til at svkke den vanskelige chilenske proces indefra og den sameksistens , de har opnet , ved at betale en pris , som de ikke har nsket at betale , sikkert ikke er den bedste mde at hjlpe det chilenske demokrati p .
<P>
Derfor anmoder jeg om , at vi udviser fornuft og sindsro , nr vi skal acceptere nogle rimelige krav i form af ndringsforslag , som er fremlagt af min gruppe .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hver dag str vi igen over for nye udfordringer , der logisk flger af tidligere beslutninger .
I dag er det arrestationen af general Pinochet , manden , der i det nste rhundredes historiebger kommer til at st som symbolet p undertrykkelse , brud p mennskerettigheder og diktatur i Latinamerika .
Han fortjener denne forflgelse .
<P>
Vi kan lade os tilbageholde af juridisk ordklveri om immunitet , men det gr vi ikke . Naturligvis er der kontroversielle sider ved sdanne nye trin .
Mange jurister ville mske kunne f en doktorgrad i dette . Men vi m vove at tage skridtet nu .
<P>
Vi har ogs en arrestordre mod Karadzic og Mladic . Vi har trods alt ogs en international domstol .
Pinochet skal forflges for ugerningerne mod menneskeheden , og menneskerettigheder er , som fru Maij-Weggen allerede har sagt , universelle - ogs i og for Latinamerika .
<P>
Derfor lyknsker min gruppe , det er allerede blevet sagt , de spanske og britiske myndigheder med at have taget disse modige skridt .
Vi hber , at et effektivt samarbejde kommer til at finde sted , ikke kun imellem disse to lande , men ogs imellem landene i Unionen .
<P>
Det er ikke hensigten her at sge at pvirke de retslige fremgangsmder .
Retsstaten str forrest , men til slut er det en politisk beslutning fra den britiske regering om at tillade udleveringen .
Vi nsker denne regering mod og visdom .
Jeg er ogs glad for den reaktion , jeg s i International Herald Tribune fra de norske og canadiske udenrigsministre , der nsker os alt det bedste .
Jeg kan sige til fru Maij-Weggen , at ogs de liberale virkelig vil sttte ndringsforslagene p dette punkt .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , arrestationen af general Pinochet i London har ud over de juridiske detaljer en grundlggende betydning for demokratiet : en afslutning p straffrihed for dem , der i ly af magten krnker menneskerettighederne for de befolkninger , der er underlagt deres styre .
<P>
Principperne om suvernitet og ikke-indblanding i staternes indre anliggender glder ikke i disse tilflde af forbrydelser mod menneskeheden .
Faktisk er menneskeheden fra nu af beskyttet mod suvernitetsmisbrug .
Det m diktatorerne vide , de m vide , at den slags ting aldrig ender godt .
Det europiske strafferetlige omrde , der i praksis indvies med denne sag , kunne ikke f en bedre begyndelse .
Det strafferetlige samarbejde til beskyttelse af de grundlggende vrdier bag opbygningen af Europa er en forsmag p , hvad der sker , nr Den Internationale Straffedomstol er en realitet , og retfrdigheden ikke afhnger af , om den diktator , der str for tur , er p rejse i Europa .
<P>
Vi m lyknske os hermed og opfordre regeringerne til at udvise reel og ikke kun formel sttte til disse vrdier , nr tilfldet er inde , nr man eventuelt og p retsinstansernes begring skal anmode om udlevering .
Lad os ikke hermed - som PPEgruppen frygter - blande os i retsvsenets handling , for vi udver blot vores politiske funktion .
<P>
Hr. formand , dette tilflde giver os mulighed for utvetydigt at vise befolkningen , hvilken side vi hver isr str p , p menneskerettighedernes side eller p de juridiske pskuds side til fordel for dem , der krnker menneskerettighederne .
Vi socialdemokrater str p retfrdighedens side , og derfor stemmer vi for den flles beslutning fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe og fra andre grupper her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , der br ikke eksistere ustraffede mord .
General Pinochet er den verst ansvarlige for et diktatorisk styre , hvorunder tusinder blev myrdet , tortureret eller forsvandt .
Der hverken m eller br vre straffrihed i s benlyse tilflde af krnkelse af menneskerettighederne .
<P>
Desvrre har international ret i meget lang tid beskyttet denne form for handlinger , men samarbejdet bliver stadigt tttere , og vi er ved at opbygge en verden , hvor menneskers bevgelsesfrihed er ledsaget af strre politimsigt og retsligt samarbejde , der kan dmme op for kriminaliteten .
<P>
Pinochet er endvidere ansvarlig for , at snesevis af fllesskabsborgere , strstedelen fra Spanien , er blevet myrdet eller er forsvundet .
I denne henseende fortjener det spanske retsvsens handlemde - som jeg i hvert fald glder mig over - og det effektive samarbejde med det britiske retsvsen ros .
<P>
Arrestationen af Augusto Pinochet er en god nyhed , isr for hans ofre og for deres familiemedlemmer .
Jeg hber , at retsvsenet vil give dem den sejr , som historien ngtede dem , fordi kriminaliteten stod i vejen .
<P>
Vi vil naturligvis respektere retsvsenets beslutning , men det parti , som jeg reprsenterer - det baskiske nationalistparti PNV - ser gerne , at retsvsenet finder en passende juridisk mde til at krve udlevering af general Pinochet , s han kan stilles for retten i de forskellige sager , der er indledt mod ham i Spanien .
Og jeg hber ligeledes p strst muligt samarbejde fra den spanske og den britiske regerings side , hvis de spanske retsmyndigheder anmoder om udlevering .
<P>
Digteren Neruda kunne i denne situation have ndret lidt p et af sine digte og have sagt , at han p denne aften kunne skrive de gldeligste vers .
Jeg hber , at retsvsenet og det internationale samarbejde finder begrundelser for , at dette kan ske .
<P>
Til sidst og i hbet om , at der kommer en anmodning om udlevering , tilslutter jeg mig dem , der forlanger en international straffedomstol med jurisdiktion i disse sager , s diktatorer med bldtilslede hnder kan blive arresteret og f en retfrdig retssag , sdan en retssag , som deres ofre aldrig fik .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , general Pinochets juristers argument om , at hans arrestation i London med henblik p eventuel udlevering til Spanien er i modstrid med visse finere juridiske detaljer ville de ikke vre kommet langt med under hans regering i 1973 .
Prsident Allendes status som demokratisk valgt regeringschef , som han , general Pinochet , var forpligtet til at opretholde , afholdt ham ikke fra at bombe prsidentpaladset , hvilket medfrte prsidentens dd .
Chilenske borgeres rettigheder , herunder de folkevalgtes , blev ikke respekteret , da de blev sprret inde p fodboldstadion , tortureret og drbt .
Over 2.000 mennesker forsvandt og er aldrig set siden .
Udlndinge og indbyggere med dobbelt statsborgerskab fik ogs deres rettigheder overtrdt , og mange europiske statsborgere blev srgeligt nok mishandlet og nogle drbt .
<P>
Jeg var med til at organisere den frste protestdemonstration mod kuppet i 1973 , og jeg har aldrig glemt de hjerteskrende historier , jeg hrte fra flygtninge , der kom til Storbritannien , om lidelse , om at miste og om , at slgtninge blev brutalt myrdet .
<P>
Hvis menneskerettigheder overhovedet spiller en rolle , kan der ikke vre tale om straffrihed for dem , der organiserer et terrorregime .
Men i modstning til tusinder af general Pinochets ofre bliver hans egne rettigheder omhyggeligt respekteret , nr han retsforflges her i Europa .
Jeg gr strkt ind for det , der er gjort .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg er parlamentsmedlem , ikke advokat .
Jeg vil gerne have , at vi allesammen lige overvejer vores hensigter under debatten her i eftermiddag .
<P>
Gr vi efter retfrdighed for den enkelte , kollektiv hvn eller efter at finde ud af , hvordan man i fremtiden kan afskrkke militrdiktatorer ?
S vidt jeg kan se , er det politiske sprgsml her i eftermiddag ikke retsstaten , men retsmyndighedernes effektivitet globalt set .
Har vi en generel global jurisdiktion , nr det drejer sig om menneskerettigheder ?
Nsten .
Har vi de institutioner , der skal til for at hndhve dem i den globale jurisdiktion ?
Sandsynligvis ikke .
Men hvis vi stter al vores lid til og retter alle vores nsker mod sdanne institutioner , skal vi sikre os , at den globale retfrdighed er blind , at den globale retfrdighed glder alle , at den globale retfrdighed kan hndhves , og at den ikke smugkigger under bindet for jnene , uanset om det er med venstre eller hjre je .
Jeg er ikke overbevist om , at vi p nuvrende tidspunkt har de institutioner , der skal til for at stille sdanne diktatorer til regnskab .
Vi skal passe meget p , at vi ikke delgger denne blinde globale retfrdighed , som vi gr , hvis vi lader flelserne lbe af med os i en bestemt sag , for hvis vi lader dette glde for Pinochet , skal vi s arrestere Castro nste gang , han stter foden p europisk territorium ? Eller de kinesiske ledere ?
Eller en halv snes tidligere eller nuvrende afrikanske diktatorer ?
<P>
Jeg tror , at den britiske regering nok vil finde , at den har begivet sig ud i et meget vanskeligt juridisk minefelt .
Hvis den bare havde vret halvt s klog som den franske , havde den slet ikke ladet Pinochet komme ind i landet .
Jeg vil med interesse se p , hvordan den britiske regering opfrer sig .
Jeg regner med , at den vil opfre sig i overensstemmelse med retsstatsprincipperne og ikke i overensstemmelse med den slags korte og fyndige politik , som hr . Mandelsson var eksponent for i weekenden .
Det drejer sig ikke om en mands eller en regerings rygte . Det drejer sig om vores muligheder for at f en passende institutionel struktur her p kloden i fremtiden .
<P>
Retfrdigheden kan opns gennem domstolene .
Som politikere kan vi gre noget for at afskrkke fremtidige diktatorer , men hvnen er Guds .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Pons Grau">
Hr. formand , Europa-Parlamentet er et politisk organ .
Derfor er det ndvendigt for Den Europiske Union at have en udenrigspolitik , der er baseret p beskyttelsen af friheden , demokratiet og retsstaten .
P denne baggrund har Parlamentet tilskyndet til oprettelse af klausulerne om demokrati som betingelse i alle traktater , som Unionen har underskrevet med tredjelande .
Derfor sttter vi oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol , og derfor fastholder alle vores beslutninger tesen om , at forbrydelser mod menneskeheden aldrig forldes .
At afskaffe straffriheden p dette omrde er den bedste vaccine , den bedste metode til at forhindre fremtidige diktatoriske tiltag .
Det er ynkvrdigt , at man siger , at handlinger , som dem , Europa-Parlamentet i dag tager mod straffriheden , vanskeliggr nye demokratiers fdsel , ligesom det er forkert , at denne beslutning skulle vre en indblanding eller pression mod retssystemet i det ene eller andet europiske land .
Det er en politisk holdning , der ikke forpligter til nogen anden holdning .
Det kan vre , at andre fler sig fristet til at presse retsvsenet , enten direkte eller gennem forordninger , undskyldninger eller fortolkninger , at de forsger at skjule , hvad der ikke kan skjules , en politisk holdning .
Hvordan kan en europisk regeringsleder bede om , at en hndelse ikke politiseres , nr den er politisk i sig selv ?
Politik er at indtage en holdning , at tage parti , at tage del , og Europa-Parlamentet har taget parti for den demokratiske fornuft i modstning til dunkle statshensyn .
For , hr. formand , nr statshensynet str i modstrid med beskyttelsen af menneskerettighederne , beskyttes staten , men ikke retsstaten .
Parlamentet tager parti for borgerne , for dem , der blev undertrykt og ydmyget , dem , der altid m bje sig , dem , der omsider skimter retfrdigheden - ikke hvnen - og dem , som heller ikke nu i Chile benlyst kan udtrykke deres glde over arrestationen af Pinochet af angst for den sdvanlige modgang .
At krve , at de tier nu , er som at bede et offer om ikke at beklage sig , s hans skrig ikke forstyrrer bdlen .
<P>
Vi gr ind for fred , og fred er ikke andet end at kunne udtrykke sig i frihed , ro og uden angst .
Vi er vidende om de vanskelige tider , som Chile nu gennemlever . Det er et land , der str over for en smertende virkelighed , uden forstillelse og uden sminke , men som er p nippet til at f bugt med den smertelige tilfangetagelse og bne sig for livet og for minderne .
Vi ved i Parlamentet , at mange vil beskylde os for indblanding , men selv hvis strstedelen af befolkningen havde vret for Pinochet , havde dette ikke fritaget ham for ansvaret for forbrydelserne .
Forbrydelser mles ikke i flertal eller mindretal .
De dde har navne , familiemedlemmer og venner .
Nogle havde endda diplomatpas .
Det er disse familiemedlemmer og venner , som skal tilgive , hvis de da nsker at tilgive .
<P>
I dag hres et internationalt skrig om retfrdighed gennem en retskendelse og to ubevbnede bobbier , der str vagt foran dren til den gamle ddens mand .
Mske er de store boulevarder ved at blive bnet for frie mnd og kvinder , der mindes alle de Amanda ' er , Manuela ' er , Victor ' er , Mara ' er , Carmelo ' er og Salvador ' er , som verden har set .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , ud over nogle krav , der er lige s forstyrrede , som de er meningslse , hvilke ledetrde kan der s her ved afslutningen af denne debat udledes af denne beslutning ?
At beskyttelsen af menneskerettighederne , hr. formand , er grundlaget for vores ideologi og fundamentet for retsordenen , bde i Unionen og i de forskellige medlemsstater .
At den magt og det ansvar , som unionstraktaten giver denne institution , i dag afkrver os strenghed .
At Parlamentet n gang for alle m flygte fra enhver opportunistisk voluntarisme , der svkker styrken i en erklring , som , nr alt kommer til alt , forpligter nsten 300 millioner europiske borgere .
<P>
Derfor er det vigtigt at sige - og isr at sige det hjt og tydeligt til dette Parlament - at retsstaten bygger p den dmmende magts uafhngighed , og at dette princip og den deraf flgende samvittighedsfulde overholdelse af retsbeslutningerne har fortrin frem for enhver anden interesse , uanset hvor legitim den mtte vre .
Og denne institution br gentage sit forsvar af princippet om universel retfrdighed og sin kamp for Den Internationale Straffedomstol , og vi m ogs endnu en gang bekrfte vores utvetydige sttte til det chilenske samfund og Chiles demokratiske myndigheder i deres demokratiske konsolideringsproces .
Alt i alt m vi hve denne debat fra en uduelig politisk kamp til en udtalelse , der er dette Parlament vrdig .
<P>
Og i denne forbindelse m vi insistere p , at behandlingen af udleveringen phviler bde den spanske og den britiske regering ligeligt , og derfor m vi rette henvendelse til dem begge .
Og hvis jeg bliver generet , snarere den britiske , for enhver , der kender traktaterne , ved , at i henhold til gldende ret kan den ekstraterritoriale kompetence , som pberbes af den stat , der fremstter begringen , ved forbrydelser beget i et tredjeland politisk , ja nsten efter eget skn , bestrides af den stat , der modtager begringen .
Er det forklaringen p , at Den Socialdemokratiske Gruppe er klart imod , at ordene  den britiske regering  str i beslutningen ?
For , hr. formand , hvis dt er New Labour og den tredje vej , s er vi p spanden .
<SPEAKER ID=123 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer . For indledningsvis straks at gre n ting klart : EU-Kommissionen vender sig mod enhver form for totalitrt styre , uanset dets politiske orientering .
Mine kolleger og jeg er fast overbevist om , at et samfund kun virkeligt kan udvikle sig p demokratisk basis .
<P>
Det er almindeligt kendt , at under general Pinochets 15-rige styre i Chile blev menneskerettighederne til dels krnket p det groveste .
Vi har derfor den dybeste medflelse med alle dem , der mtte lide under det eller endda mistede livet , og med dem , der mtte forlade deres hjemland for at undslippe vilkrlig forflgelse .
Efter Traktaten om Den Europiske Union har EU-Kommissionen ingen direkte kompetencer p omrdet retsligt samarbejde i straffesager . Disse kompetencer er udelukkende forbeholdt medlemsstaterne .
Det er dermed de involverede medlemsstaters sag under hensyntagen til de udleveringsaftaler , der mtte finde anvendelse , og bestemmelserne i deres nationale lovgivninger at fremstte og behandle udleveringsbegringer .
<P>
Man skal imidlertid vre opmrksom p , at der i mellemtiden er vedtaget to konventioner om udlevering , men at disse i mangel af ratificering i medlemsstaterne indtil nu ikke er gldende ret .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Som De ved , m formanden normalt ikke komme med nogen kommentarer .
Tillad mig dog at sige , at Parlamentet efter min mening har gjort ret i at stte dette emne p dagsordenen , og at vi har udnyttet denne time virkelig godt .
<P>
( Mdet udsat kl . 15.50 og genoptaget kl .
16.00 )
<CHAPTER ID=4> Nedlukning af atomkraftvrker
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0354 / 98 ) ) af Chichester for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om nedlukning af atomkraftvrker og andre nukleare anlg .
<SPEAKER ID=126 NAME="Chichester">
Fru formand , formlet med denne betnkning er at gennemg den nuvrende situation i kerneenergiindustrien med hensyn til nedlukning , at ge opmrksomheden om strategierne , metoderne og omkostningerne ved denne del af den nukleare kredslb samt at foresl yderligere aktion p europisk plan .
<P>
Jeg har besgt seks anlg rundt omkring i Europa , hvor nedlukningsaktiviteter eller forskning i disse er i gang .
Fr jeg hrte om al den ekspertise og erfaring , man her i Europa har p omrdet , l ogs jeg under for nogle af de misforstelser og bekymringer , som de ofte gentagne myter har givet anledning til , nemlig at der ikke rigtig er nogen , der ved , hvad man skal gre med udtjente atomkraftvrker , eller hvor meget det vil koste .
I virkeligheden ved industrien ikke alene godt , hvordan man nedlukker atomkraftvrker , men nedlukningen til  grn  status er ogs sket sikkert og med vellykket resultat .
Erfaringerne med de mange , allerede udfrte nedlukningsprojekter viser , at omkostningerne er kendt og kan beregnes til omkring 15 % af byggeomkostningerne .
Det er ikke lige sdan , offentligheden opfatter det .
<P>
Hvad skal vi s gre ?
Betnkningen opfordrer til aktion p en rkke omrder , der falder ind under det generelle begreb bevidstgrelse af offentligheden .
Kerneindustrien skal selv leve op til sine forpligtelser om at vre ben og proaktiv i uddannelses- og informationsarbejdet .
Kommissionen skal gre mere for at ge offentlighedens viden , gre forskning og resultater mere tilgngelige og berolige den offentlige mening .
<P>
Betnkningen minder os ogs om , hvem der har ansvaret for nedlukning og finansiering heraf , nemlig operatrerne i medlemsstaterne .
Jeg finder det afgrende for offentlighedens tillid , at folk er klar over , at der er tale om oplysningspligt , og at ansvaret er genstand for grundig regulering af uafhngige inspektorater .
<P>
Betnkningen lgger meget vgt p , at krav i forbindelse med sundhed og sikkerhed skal vre de strengest mulige .
Folk bliver nervse , nr de hrer om strling og radioaktivitet , s det er berettiget at sl til lyd for de strengeste krav om beskyttelsesforanstaltninger .
Det er dog en kendsgerning , at nr frst brndslet er fjernet fra en reaktor , er langt strstedelen af det radioaktive materiale fjernet , og 90 % af det , der er tilbage i atomkraftvrkets konstruktion , er ikke radioaktivt og kan genanvendes sikkert .
Det drftes i jeblikket , hvilken strategi der skal anvendes , nemlig om man skal fortstte i faser over lngere tid , s den resterende aktivitet kan falde , hvorved demonteringen er forbundet med endnu lavere risici , eller om man skal anvende direkte eller fremskyndet nedlukning , for at n  grn  status s hurtigt som muligt .
Der er argumenter for begge fremgangsmder , og vi gr klogt i at afholde os fra at sige , at tingene kun kan gres p n mde .
<P>
Uanset metoden har operatrerne og lovgivningsmyndighederne pligt til at srge for tilstrkkelig finansiering af omkostningerne i forbindelse med nedlukning .
Betnkningen opfordrer Kommissionen til at undersge de forskellige muligheder med henblik p anvendelse i de central- og steuropiske lande , hvor hjlpen skal koncentreres .
I den forbindelse m vi ikke lne os tilbage og tro , at Vesteuropas frdigheder og ekspertise bare bevares af sig selv . Der er altid mulighed for at forbedre metoderne og udvikle nye , sikrere og billigere mder at hndtere nedlukningen p .
<P>
Dette aktivitetsomrde reprsenterer en god mulighed for beskftigelse i industrien i de kommende rtier .
Det er en utroligt vigtig chance for europiske virksomheder og europisk teknisk knowhow .
Uanset hvad man mener om kerneenergi , kan man ikke se bort fra eller luske sig uden om denne del af cyklussen .
Vi er forpligtet til at srge for , at alle atomkraftvrker , der har udtjent deres levetid , nedlukkes sikkert og effektivt .
<P>
Det vil jeg gerne have , som tilskyndelse til at bygge nye , moderne atomkraftvrker i fremtiden .
Den del af vores elektricitet , der stammer fra atomkraftvrker , er alt for stor til , at vi bare kan vende denne energiform ryggen .
Hvis vi skal have en chance for at opfylde mlene for CO2 -emissioner fra Kyoto , skal vi fortsat bruge kernekraft til at producere elektricitet , idet vi trygt kan stole p , at vi ved , hvordan et atomkraftvrk skal nedlukkes .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , det er ret srgeligt , at hr . Chichester valgte at slutte sit indlg med en opfordring til at bygge flere atomkraftvrker .
Det var ikke hensigten med denne betnkning , og han har misbrugt sin taletid p noget , der ikke er passende .
<P>
Tilbage i 1950 ' erne , da Euratom-traktaten var fremme , herskede der en optimisme omkring kernekraft , som rligt talt var urealistisk .
Kernekraften var tnkt som  elektricitet , der er s billig , at det ikke kan mles  .
Der var adskillinge problemer , som burde vre lst , men som ikke blev det .
For det frste den forholdsvis lille risiko for en meget alvorlig ulykke med omfattende konsekvenser .
For det andet hele sprgsmlet om bortskaffelse af nukleart affald .
For det tredje metoder , finansiering osv. i forbindelse med nedlukning .
Hvis man havde drftet alle disse ting , ville optimismen have vret langt mindre udbredt .
<P>
Det er ikke rigtigt at sige , som hr . Chichester antyder , at dette er fuldstndig lst , at alle ved njagtigt , hvordan det skal gres og hvad det koster .
Han behver bare at se p omrdet omkring det sted , hvor jeg er fdt , Trawsfynydd i det nordlige Wales .
Her er der ikke truffet nogen klar beslutning om , hvad der skal gres . Atomkraftvrkets grund er ikke bragt tilbage til en tilstand , hvor den kan bruges til andre forml , og vi har arvet nukleart affald , der vil blive i bjerget i lang tid .
<P>
Vi gr naturligvis strkt ind for benhed og gennemsigtighed .
Forbindelserne mellem kernekraftindustrien og kernevbenindustrien har i mange r resulteret i et overvldende hemmelighedskrmmeri og en manglende vilje til at indrmme , at der overhovedet kunne vre noget galt .
Der er visse tegn p , at det er ved at ndre sig , men hr . Chichester har ret i , at benhed og gennemsigtighed bestemt er forudstninger for tillid i offentligheden .
Det tilfalder for resten ikke Den Europiske Union at fortlle medlemsstaterne , hvorvidt det er hensigtsmssigt for dem at nedlukke deres atomkraftvrker fr tiden .
Det er helt op til medlemsstaterne at bestemme , om et atomkraftvrk skal tages ud af drift efter planen eller tidligere .
Det br ikke st i hans betnkning .
<P>
Vi ved , hvordan man skrer metal i stykker , og hvordan man transporterer stykkerne , men vi har ingen offentlig acceptabel lsning p , hvad der sker med den radioaktive del af atomkraftvrker .
Vi har i Den Europiske Union problemet med nedlukning af nukleare anlg p Det Flles Forskningscenter .
Vi har ikke beregnet omkostningerne ved den nedlukning det korrekte sted , og de sttes nu , fuldstndig ureglementeret , p et forskningsbudget .
Nedlukning af atomkraftvrker er ikke forskning .
Det er ikke det rigtige sted for nedlukningen af Det Flles Forskningscenters anlg .
<P>
Noget , der ligger mig strkt p sinde - og jeg nvnte det under debatten i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi - er visse atomkraftvrkers brug af kontraktarbejdere til den farligere del af arbejdet i forbindelse med nedlukning og ulykker .
Det er meget beklageligt .
Hvis hensigten med at bruge kontraktarbejdere er , at overvgningen , der skal vre langsigtet , s ikke er ndvendig , er det uacceptabelt .
Jeg kan heller ikke se relevansen i betnkningen af at tale om 50-60 rs forlngelse af atomkraftvrker . Hr .
Chichester har muligvis disse synspunkter , men de skulle ikke have vret med i betnkningen .
Hans sidste bemrkninger , som jeg har sagt tidligere , vedrrer opfrelsen af flere atomkraftvrker . Det er komplet upassende og har intet at gre med det emne , han blev bedt om at udarbejde en betnkning om .
Lad os lse det frste problem , fr vi gr noget sdant .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , jeg vil i hvert fald gerne lyknske hr . Chichester af to rsager .
For det frste for hans initiativ til denne betnkning - det er en initiativbetnkning - fordi jeg finder den overordentligt relevant , og for det andet p grund af dens hje kvalitet .
Endvidere sttter jeg alt , hvad han siger i begyndelsen og i slutningen , og jeg mener , at den er endt med at vre kort . Det er en skam , at fru McNally er ved at g .
Jeg nrer stor beundring for hendes arbejde - og ogs for hendes smukke engelske sprog - men ikke for de mange forvirrende udtalelser , hun netop er kommet med , som gjorde , at jeg rligt talt slet ikke forstod hende , for det hele var et stort sammensurium .
<P>
Jeg tror , at det vigtigste ved hele arbejdet i forbindelse med nedlukning og demontering af kernekraftvrker drejer sig om at afslutte kredslbet .
Fru formand , mine damer og herrer , gid vi i andre aktiviteter havde lige s meget klarhed over , hvad vi laver , som med kerneenergien .
Nogle lande siger , de vil nedlukke kraftvrker , men jeg tvivler meget p , at det sker fr om 30-40 r .
<P>
USA er ved at forlnge levetiden for sine kernekraftvrker til 40 og 60 r .
Det vil Europa ogs gre og ligeledes Japan .
Hvorfor det ?
Ja , fordi det er en ren energikilde , det er en sikker energikilde , det er en billig energikilde , og det er , hvad der er behov for p et liberaliseret elektricitetsmarked .
Det vil vre meget vigtigt , at man inden for enhver elektricitetsproduktion internaliserer omkostningerne ved demonteringen af anlggene .
Man vil f.eks. demontere olieplatformene , og der er allerede vedtaget nogle handlinger fra virksomhederne i Nordsen , og der foreligger nogle meddelelser fra Kommissionen herom .
N , men p det nukleare omrde , hvor otte lande i Den Europiske Union producerer elektricitet p kernekraftvrker , mine damer og herrer , er man ved at internalisere alle omkostninger i forbindelse med affaldshndtering og demontering af kernekraftvrkerne , og som hr . Chichester s udmrket sagde , er det meget lave tal , ret meget lavere end , hvad personer , som ikke undersger disse emner , hvder .
Hvordan kan jeg sige Dem , at de er lave ?
Fordi Spanien er ved at demontere et stort kraftvrk p grund af forldet teknologi - en fransk teknologi baseret p naturligt uran , som ikke har vist sig interessant , men ikke fordi der nogensinde har vret nukleare problemer - og jeg taler her om kernekraftvrket Vandells 1 p 460 MW . Det er et stort anlg .
Og demonteringsomkostningerne ligger endog meget under disse 15 % , som hr . Chichester nvnte , ligesom de ogs ligger meget under omkostningerne til affaldshndtering - her tales meget letsindigt uden at kende sagen og uden at have undersgt den .
Jeg tror , at hr .
Chichester har sat fingeren p et mt punkt , nr han siger , at denne hjteknologi , som skal bruges , er en ny mulighed for vores industrier , et nyt omrde for industriel aktivitet , som vi alle m udnytte , for man m vente 40 eller 60 r , men der er forskningscentre og kraftvrker , som p et eller andet tidspunkt skal demonteres .
Tillykke , hr . Chichester , og fortst med at arbejde med denne punktlighed .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , atomkraft er en forldet energiteknik .
Det fremgr tydeligt af betnkningen af Chichester .
Derfor var det undvendigt at begynde at tale om ny atomkraft , samtidig med at der i betnkningen str , hvordan nedlukningen nu fremskyndes rundt omkring i verden .
<P>
Atomkraft er forbundet med store risici - fra udslip af radioaktivitet ved uranbrydning over drift og transport til deponering . Desuden er der en risiko for spredning af plutoniumaffald ved anvendelse af atomvben .
Problemerne med deponering af atomkraftaffald er ikke lst .
Atomkraft br alts afvikles som energikilde p grund af disse risici i forbindelse med drift , transport m.m. , og fordi den hele tiden producerer ny affald .
<P>
De enkelte lande skal selv trffe afgrelse om nedlukning af atomkraft - hvornr og hvordan .
De enkelte lande skal ogs selv tage hnd om og ansvar for deres eget radioaktive affald .
Sverige og andre lande , der er net langt med forskning i affaldsmetoder , m ikke blive affaldspladser for alle Europas atomkraftvrker , og de enkelte stater skal derfor have ret til selv at trffe afgrelser om import og eksport af affald .
Atomkraftaffald skal behandles som atomkraftaffald og ikke som en tilfldig vare .
<P>
Betnkningen indeholder mange gode afsnit .
Jeg kan sttte det meste af det , der handler om forskning , forebyggende foranstaltninger , beskyttelse , benhed , nrkontakt med samfundet og eksport af viden om nedlukning til st- og Centraleuropa , hvilket er meget vigtigt .
<P>
Stadig flere atomkraftanlg bliver nedlagt .
I Sverige har vi besluttet at foretage en nedlukning af atomkraft . To af vores 12 reaktorer bliver taget ud af drift her i 1998 .
Derfor br Euratom-aftalen ogs afvikles p sigt og ndres til en aftale om udvikling af vedvarende og miljvenlige energikilder .
Hvad angr ndringsforslagene , kan jeg sttte samtlige ndringsforslag bortset fra 6 og 9 .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , i 1997 var 128 atomkraftvrker i Den Europiske Union i drift , og 39 var ved at blive nedlukket .
<P>
Betnkningen af Chichester p vegne af udvalget om forskning , teknologisk udvikling og energi understreger , at bestrbelserne p fllesskabsplan , isr vedrrende forskning i nedlukning af atomkraftvrker , har gjort det muligt at n et hjt ekspertiseniveau .
Men disse bestrbelser kan , som betnkningen viser , forbedres yderligere for at mindske helbredsrisikoen og fremme genbrug af nedlukningsmaterialer .
Betnkningen nvner ogs med rette , at standsning og nedlukning af atomkraftvrker af politiske rsager , inden den naturlige afslutning af deres levetid , ikke kan retfrdiggres ud fra konomiske grunde .
<P>
Efter min mening skal man p det for tiden meget omstridte kernekraftomrde undg to vanskeligheder , nemlig den blinde tillid og den irrationelle frygt .
Kernekraft , som bidrager med op til 35 % i gennemsnit af elektricitetsforsyningen i Europa - mere end 75 % i Frankrig - er et aktiv , man ikke skal bringe i miskredit , men tvrtimod stte pris p .
<P>
De vanskeligheder , der er forbundet med miljet , srlig prioriteringen af reduceringen af drivhusgasser , giver kernekraft , som forurener mindst , en ny chance .
P grundlag af den teknologiske udvikling og europisk knowhow skal der sttes yderligere ind p milj- , sikkerheds- og sundhedsomrdet .
Endvidere br man inddrage personalet p atomkraftvrker og befolkningen mere og mere snvert i denne proces .
Store investeringer er isr ndvendige i forbindelse med bortskaffelse af radioaktivt affald og nedsttelse af dette affalds radioaktivitet for at f det slutdeponeret , uden det er til fare for kommende generationer .
<P>
Endelig forekommer det mig meget vigtigt - stillet over for truslerne fra den igangvrende liberalisering af energisektoren med direktiverne om elektricitet og gas - at medlemsstaterne kan bevare eneretten til at vlge deres foretrukne energiform .
Jeg mener , at man m respektere et sdant valg .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , det er naturligvis bemrkelsesvrdigt og gldeligt , at der nu efter rtiers hmningsls sttte til atomteknologien ogs tnkes p , hvad vi skal gre efter afslutningen af driftstiden .
Det ville naturligvis have vret langt bedre , hvis vi , fr vi begyndte p det , i det hele taget havde gjort os tanker om , hvad der skal blive af det affald , der opstr .
For i sidste ende findes der globalt endnu ikke nogen sikker endelig deponering til hjaktivt og mellemaktivt affald .
Man strides endda stadigvk om , hvilken vrtsbjergart vi skal vlge , og i hvilken matrix vi skal indsmelte affaldet .
Nr hr . Chichester nu pstr , at der allerede er nogle , der er revet ned og jvnet med jorden , er det simpelthen ikke sandt .
Vi har nedrevet t eneste atomkraftvrk i EU , det var Niedereichbach , men det var kun i drift i 14 dage og var overhovedet ikke kontamineret .
S nedrives Lugmin i Greifswald , men det har slet ikke vret tilsluttet elnettet , og det i Reinsberg , som De mske oven i kbet har set , var en forskningsreaktor og kan dermed ikke sammenlignes .
For s vidt kan jeg sige Dem og konstatere , at vi hverken ved , hvilke teknologier vi skal anvende , eller har en endelig deponering .
Det betyder naturligvis omvendt , at vi , fr vi gr i gang med nedrivningen , frst skal overveje , hvad vi skal gre af det , og da vi p nuvrende tidspunkt endnu ikke ved dt , br der foretages en sikker indkapsling af de brugte atomkraftvrker , naturligvis fr brndselsstavene tages ud , og for at denne meningslse transport rundt i hele Europa kan ophre , br de blive i atomkraftvrket .
<P>
Hvad vi naturligvis yderligere har hrdt brug for , er et forbud mod genanvendelse og opblanding .
Det kan ikke vre rigtigt , at der f.eks. skal bygges veje med de kontaminerede materialer .
Hvad er det , vi vil byde arbejdstagerne ?
Jeg skal nemlig sige Dem , at stlindustrien og hele den finmekaniske og finteknologiske industri overhovedet ikke kan anvende det kontaminerede stl .
Det kommer yderligere til .
<P>
Desuden har vi behov for at ndre den europiske forordning om strlebeskyttelse . Med denne forordning kan man nemlig fremme sorteringen af nedlukningsaffald .
Det betyder desuden , at vi naturligvis har et presserende behov for en nedlukningsfond , naturligvis efter princippet om , at forureneren betaler .
Jeg siger ikke , at vi nu pludselig skal betale det .
Der er nogen , der i alle rene har tjent kmpeoverskud p skatteydernes bekostning , de har nemlig haft et monopol , s man var ndt til at betale prisen , og de har opbygget store reserver med skattefri milliarder - det skal naturligvis standses .
Men vi har brug for nedlukningsfonde til strlebeskyttelse .
Penge kan vi tage fra EKSF-budgettet , det udlber i r 2000 , og dr er der over 100 millioner .
Mulighederne er der alts allerede .
Men det vigtigste vil dog altid vre , at nr vi frembringer affald , er vi ogs ndt til at sige , hvad gr vi af det ?
Svaret herp er Deres problem , og det hnger indtil i dag frit i luften .
De siger altid , at det gr nok , vi jvner det hele med jorden , det koster overhovedet ingen penge , genanvendelse er ikke noget problem . Men virkeligheden og sandheden er en ganske anden , ellers ville vi jo ikke have bugnende midlertidige lagre overalt , og vi ville ikke have enorme bjerge af atomaffald ved oparbejdningsanlggene .
Jeg mener , at vi nu endelig m se sandheden i jnene , fr vi fortstter med at producere videre .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , den der hrer debatterne her mellem fortalere for og modstandere af atomenergi vil sikkert komme til den slutning , at det ikke er muligt at komme til nogen aftale imellem dem .
Og alligevel sidder vi med en rapport , der ppeger et flles behov over for os , nemlig nedlggelse under sikre omstndigheder , for det vedrrer befolkningens sundhed . Jeg m sige Dem , hr .
Chichester , at deres beroligende forklaringer i rapporten i forbindelse med Belgien er noget overdrevne , for i virkeligheden bliver affaldsproblemet sendt fra den ene instans til den anden som en varm kartoffel . Der er stadig ingen rigtig lsning .
<P>
Under indflydelse af en strk atomlobby er der overalt blevet opfrt atomanlg , p trods af den kendsgerning , at der ikke er nogen lsning for det hjradioaktive affald , hvilket her blev belyst p en velformuleret mde af den foregende taler .
I de kommende r skal en rkke anlg ikke desto mindre lukkes , den kolde krig er forbi , det er sledes ikke lngere ndvendigt at opretholde militre anlg , efter min mening slet ikke .
Der er ogs hb for , at man gr over til andre metoder for elektricitetsproduktion o.s.v. Endelig er kraftvrkernes levetid ogs begrnset , om end man naturligvis ogs kan have forskellige meninger , hvad varigheden angr .
Men i den sidste ende skal der nedlgges . Der er desvrre ikke nogen almene regler herfor .
<P>
Rapporten ppeger muligheden for en direkte nedlggelse , men ogs muligheden for en nedlggelse i faser , hvorefter sagen frst efter 135 r - ingen af os kommer til at opleve dette - helt kan afsluttes .
Dette er efter min mening uansvarligt .
<P>
Man m naturligvis tage de finansielle argumenter i betragtning . For det er sandt , at omkostningerne ved nedlggelsen p trods af advarslerne egentlig aldrig bliver inkluderet i prisen p kraftvrkerne eller p elektriciteten .
Modstanderne af atomudviklingen har til stadighed ppeget disse finansielle risici .
Nedlggelsen m ikke desto mindre ske med allerstrste omhu , og det vil rapporten ogs sttte , selvom vi m sige , at hver nedlggelse naturligvis ogs vil medfre endnu en hob af nyt affald , og ogs hjradioaktvt affald .
<P>
Jeg vil her ppege den uansvarlige risiko , som gamle og afskrevne anlg befinder sig i ud over andre , der endnu er i brug .
International lovgivning og lagring i kortere eller lngere tid skal stadig kunne kontrolleres , indtil risikoen er fuldstndig forsvundet .
Ud fra erfaringen med det tredje europiske program for nedlggelse viser det sig , at dette teknisk set er muligt inden for en periode p 15 r , regnet fra lukningen .
Det vedbliver at vre en dyr forretning , og der m samles midler sammen .
Af denne grund vil vi ogs stille internationale myndigheder over for deres ansvar , og vi fremsatte derfor et ndringsforslag til en europisk fond for nedlggelse .
<P>
Vi har besluttet , at vi kan underskrive den strste del af anbefalingerne i resolutionen , men vi fandt det dog ndvendigt , fru formand , at fremstte en rkke ndringsforslag ; hele ARE-gruppen vil dog ikke sttte disse .
Men som demokratiske nationalister og regionalister vil vi understrege , at vi forbereder en fremtid uden atomanlg , og sledes er vi ogs imod genbrug . Der er trods alt endnu ikke fundet nogen lsning for det hjradioaktive affald .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Fru Maes , jeg beklager , men jeg er virkelig ndt til at afbryde Dem nu .
De har overskredet tiden med halvandet minut !
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Fru formand , under en tidligere debat om kernekraft gav jeg udtryk for visse bekymringer i forbindelse med denne energiform , bl.a. for hvad jeg kaldte den konomiske risiko , det vil sige fristelsen til i en krisesituation at forlnge anvendelsen af atomkraftvrker ud over den normale levetid .
<P>
Da jeg lste afsnit 14 , gik det op for mig , at jeg var langt fra sandheden , eftersom denne fristelse allerede forekommer her og nu i en tid med relativ stor fremgang .
Vi m meget bestemt modstte os denne uacceptable hensigt .
For nogle r siden blev nogle uagtsomme luftfartselskaber ofre for en rkke sorte uheld .
Boeing-fly , som i stor udstrkning var forldede og langt over deres anvendelsesgrnse , faldt dengang ned med dramatisk regelmssighed .
Hvis vi begr samme fejl med nukleare anlg , fr vi uundgeligt lignende resultater .
S lad os for Guds skyld ikke komme ind p den vej .
<P>
For vrigt ville det vre en god id at informere borgerne bedre , ja endog uddanne dem i , hvordan de skal forholde sig i tilflde af alarm .
Det ville f.eks. vre en udmrket id at begynde at uddele jodtabletter for at forebygge risikoen for krft i skjoldbruskkirtlen .
<P>
Gennemsigtigheden i omkostningerne er ogs et grundlggende problem , for s lnge de samlede omkostninger til kernekraft ikke beregnes prcist , kan man ikke lave en reel sammenligning med de andre energiformer .
<P>
Jeg beklager , at forslag M gr ind for , og jeg citerer :  fremtidig udvikling af kernekraft  .
ndringsforslag 4 er udtryk for det modsatte synspunkt , der har flgende ml , og jeg citerer :  obligatorisk afskaffelse af kernekraft  .
Jeg ved ikke , om det drejer sig om en oversttelsesfejl ; man kunne have forventet udtrykket : nskelig afskaffelse , som jeg kunne have accepteret .
Hvis det ikke drejer sig om en fejl , vil jeg gerne have , at fru Bloch von Blottnitz prciserer , hvilken forpligtelse hun hentyder til .
<P>
Endelig er ndringsforslag 7 med samme ophavsmand i sig selv ganske udmrket , for vi m p det bestemteste modstte os denne genindfrelse af radioaktive materialer , selv meget svagt radioaktive materialer , i de normale kommercielle kredslb .
Det ville vre at starte en spredning og almindeliggrelse af radioaktivitet .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru formand , nr arkologer i dag vandrer gennem landskabet og finder knogler fra fortidens dinosaurer , glder de sig , og de kan ogs prparere og udstille dem , for de er ufarlige .
Men nutidens energidinosaurer kan vi ikke sdan bare slippe ls og sige , der sker ikke noget , men vi m tage vare p dem , fordi de jo brer en fare i sig , som ikke kun udgr en risiko for os , men ogs for generationerne efter os .
Det drejer sig alts om , at vi m omgs nutidens dinosaurer p en helt anden mde end de tidligere .
<P>
Jeg takker hr . Chichester for , at han har taget initiativ til at udarbejde denne betnkning , selvom hans forestillinger afviger meget fra dem , jeg har .
Det er klart , at der er et behov for endelig at bortskaffe disse energidinosaurer p en mde , s de er ufarlige for fremtidige generationer .
Jeg er lykkelig for , at dette behov vokser . Vi har ca .
130 atomkraftvrker i Den Europiske Union og 19 i Forbundsrepublikken Tyskland .
Lykkeligvis har den nye forbundsregering besluttet endelig at nedlukke disse risikofaktorer .
Der eksisterer et yderligere behov for nedlukningsteknikker , for metoder til at gre det , og hidtil er der endnu ikke udviklet teknologier .
<P>
For s vidt har vi brug for forskning , og vi har ogs brug for nedlukningsteknikker til forskellige typer af atomkraftvrker .
Men det er virkelige teknikker , vi har brug for .
Vi br ikke p nogen mde forsge at finde et eller andet smuthul . Hr .
Chichester , hvad det angr , har jeg absolut intet til overs for , at man siger , at det ogs er en slags nedlukning , nr man forlnger de resterende levetider .
Nej , vi skal vre konsekvente og sige , at vi nu endegyldigt vil stoppe denne dinosaurteknologi .
<P>
Hertil kommer naturligvis ogs , at vi m blive enige om omkostningerne og her ogs lgge rlighed for dagen .
Her er der energiforsyningsselskaber , som i revis , ja i rtier har tjent penge p disse tingester .
De er afskrevet , og virksomhederne kber telekommunikation eller alt muligt andet for pengene .
Nu kommer forslaget om bortskaffelse , og til nedlukningen skal vi nu endvidere oprette en nedlukningsfond for offentlige penge .
Nej , siger jeg , det gr ikke !
Regningen for finansieringen af nedlukningen af atomkraftvrkerne skal sendes til dem , der har tjent penge p dem .
<P>
Det principielt mest problematiske sprgsml er naturligvis , hvad der skal ske med affaldet .
Dette sprgsml er ulst .
Den endelige deponering er det centrale sprgsml , som vi skal beskftige os med .
Vi m ikke lngere rette vores opmrksomhed mod videreudviklingen af sikkerhedsteknologien , for at atomkraftvrkerne kan kre i 100 r endnu .
Nej , vi skal undersge , hvilken teknik til endelig deponering der er den sikreste .
Hertil hrer naturligvis ogs , at vi ikke mere kan tillade os at flytte atomaffald frem og tilbage tvrs gennem Europa , nrmest som en slags rutefart , og at dt skal vre en foregribelse af den endelige deponering .
Nej , vi m g i gang med at skabe konkrete foranstaltninger til sikker endelig deponering .
Det er det afgrende problem .
Frst nr vi har lst dette af hensyn til de fremtidige generationer , af hensyn til vores brn , kan vi ogs vre sikre p , at fremtidige generationer igen ubekymret kan dyrke arkologien .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres og mine kollegers opmrksomhed p nogle nu forldede kernereaktorer af sovjetisk udformning , som stadig er i brug , og som i dag udgr en fare for Europas befolkning .
<P>
F.eks. er driften af atomkraftvrket i Kozloduj i Bulgarien et evigt mareridt for mit land , men det udgr ogs en direkte trussel for hele Europa , fordi det rummer enorme farer p grund af sikkerhedsbetingelserne for dets drift .
Vrket indeholder seks tungtvandsreaktorer af sovjetisk udformning , af hvilke nr . 1-4 af typen VVR 440 230 er af de mest forldede og farligste .
De to andre reaktorer nummer fem og seks af typen VVR 1320 anses for mindre farlige , fordi sikkerhedskravene under deres opfrelse var strengere .
Til trods herfor er der blevet konstateret problemer ogs med disse reaktorer , og specialister forudser , at , selv efter at de er blevet forbedret efter vestlig standard , kan de ikke fungere sikkerhedsmssigt korrekt over to r , uden at der til stadighed foregr kontrolarbejder .
Det skal bemrkes , at den seneste ulykke p vrket blev noteret sidste maj og blev midlertidigt indplaceret p niveau 2 p ulykkesskalaen .
Fra 1991 har EU ydet mere end ECU 50 millioner gennem Phareprogrammet til forbedring af atomkraftvrkets sikkerhed og mere end 70 millioner til kortsigtede forholdsregler i tilflde af ndstilflde til det traditionelle energiomrde .
<P>
Det er alts tydeligt , at det er ndvendigt straks at indstille driften af vrket samtidig med en definitiv demontering af de farligste reaktorer nummer et til fire .
I vrigt har den bulgarske regering forpligtet sig hertil i sttteaftalen med Den Europiske Investeringsbank om renovering af enhederne fem og seks .
Enhver anmodning om forlngelse eller ndring af dette forlb vil vre en yderst farlig situation , og i s tilflde vil Bulgarien kunne underminere sine forsg p optagelse i EU og forvrre sine relationer til EU dramatisk .
Dette er allerede klargjort i en brev fra formand Santer til de bulgarske myndigheder .
<P>
Men EU br st som hjlper for Bulgarien , idet den ptager sig en aktiv rolle i reduktionen af landets afhngighed af kernekraft .
Med dette forml for je br Kommissionen , i stedet for passivt at holde je med ophobningen af de enorme , uanvendte bevillinger fra Phare-programmet , direkte medvirke til udviklingen og finansieringen af passende aktiviteter .
Der ligger desuden farer gemt i de anlg , der udvinder og forarbejder uran , de anlg , der producerer brndslet og oparbejder det brugte brndsel , og som lagrer atomaffaldet i Kozloduj .
Lagringskapaciteten for atomaffald er allerede opbrugt med det resultat , at det midlertidigt bliver lagret p vrkets omrde i Kozloduj .
<P>
Desuden er den radioaktive forurening af floden Nestos p begge sider af grnsen allerede et uomtvisteligt faktum .
Nu m EU ptage sig at handle med specifikke aktiviteter over for den bulgarske regering med det forml at f den til at samarbejde med at fjerne den radioaktive forurening p begge sider af grnsen .
<P>
Fru formand , intet er af strre vigtighed i dag for de europiske borgere end at undg et nyt Tjernobyl , som en forlngelse af driften af Kozlodujs farlige reaktorer kan fremkalde , men det glder ogs andre atomreaktorer af sovjetisk udformning , der i dag er i drift i Europa med alle de frygtelige konsekvenser , som vi allerede kender s ganske godt .
Flgelig m vi handle meget hurtigt , inden det er for sent .
Det ville alts vre godt , hvis Kommissionen vil fortlle os , hvad den har i sinde at gre i forbindelse med Kozloduj samt i forbindelse med alle de andre atomreaktorer af sovjetisk udformning og generelt alle de atomreaktorer , hvis livscyklus er tilendebragt , og som udstter Europas befolkning for ddelig fare .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , det forslag , som vi forhandler , indeholder helt sikkert nogle nyttige forslag til hvad , der skal gres , nr tiden kommer til , at et atomvrk definitivt skal ophre med at fungere .
<P>
Men det centrale problem , der optager mig , er det samlede udvalg af atomkraft til energifremstilling . Farerne og deres omkostninger .
Hvad disse sprgsml angr , hjlper hr . Chichesters betnkning kun indirekte til problematikken og svarene .
Den indeholder ogs formuleringer , som i hvert fald skaber undren , ssom formuleringerne om , at atomindustrien skal uddanne os , s vores bevidstgrelse bliver strre . Den forlanger ogs , at der skal tilskyndes til nedlgning af atomkraftvrker , som ikke er sikre .
Men hvor sikre er de vrige ?
Og ikke kun dem af sovjetisk fabrikat .
Hvilken mulighed for ulykke er accepteret , med hvilke omkostninger og med hvilket hb om genoprettelse , om hvor mange hundreder eller tusinder af r ?
Hvad har Kommissionen at sige i den forbindelse ?
<P>
Jeg tror desuden , at vi forhandler en betnkning , der undervurderer omkostningerne ved nedlgninger .
Vi har oplysninger fra Frankrig og Spanien , som stter omkostningerne til mange milliarder franc , og isr oplysninger , som siger , at der krves mange , helt op til 10 r , til en nedlgning . Det udgr ogs en omkostning , og den regnes ikke med .
Der mangler alts en sgen efter en anden strategi , fru formand , som skal erstatte alle atomkraftvrkerne , som i tide skal fremme andre energikilder , som der findes nutidig teknologi til , og til hvilken der sges investeringer , for at den kan udvikles .
Disse investeringer vil givet vre meget mindre end dem , der var ndvendige for at udvikle atomkraften , som nu viser sig ikke at vre billig .
Jeg mener , at vi skal hilse Unionens regeringer velkommen , i det mindste dem , der erklrer , at de engagerer sig i dette perspektiv , sdan som det for nyligt skete i Tyskland .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , jeg bifalder min kollega , hr . Chichesters , betnkning .
Tjernobyl-katastrofen ndrede offentlighedens opfattelse af kerneenergi , og mange af dem , der lever i skyggen af atomkraftvrker , er ngstelige over det nuvrende sikkerhedsniveau .
<P>
Det bekymrer isr europiske borgere , der deler grnse med de central- og steuropiske lande .
Det hjlper ikke , at industrien selv opfrer sig hemmelighedsfuldt , nr der opstr problemer .
Hvis den udviste mere benhed og gennemsigtighed , ville det vre mere beroligende for dem , der med rette er bekymret .
<P>
Denne debat om nedlukning kommer p et heldigt tidspunkt , og under drftelserne med ansgerlandene i udvidelsesprocessen skal vi presse p for at f nedlukket de usikre anlg .
Ikke desto mindre vil jeg gerne ppege , at dette glder medlemsstaterne i Den Europiske Union i lige s hj grad , som det glder de lande , vi deler grnser med .
Jeg vil isr gerne gentage den bekymring , mine irske landsmnd har givet udtryk for vedrrende Sellafield-THORP-anlgget .
Der har vret for mange hndelser , for mange forskrkkelser og for mange tilflde af sundhedsproblemer langs Irlands stkyst .
Fru formand , med regeringsskiftet i Tyskland vil landets kerneenergipolitik tydeligvis blive taget op til fornyet overvejelse .
Det kunne betyde , at de forsendelser af materiale til oparbejdning , der ellers er get til Sellafield-THORP , stoppes , hvorved der rejses sprgsml om dette anlgs konomiske levedygtighed .
<P>
Ud over den bekymring , der allerede er givet udtryk for , nsker jeg at henlede Kommissionens opmrksomhed p punkt 15 i min kollegas betnkning , der opfordrer Rdet og Kommissionen til at fremskynde nedlukningen af usikre nukleare anlg i Europa .
I den henseende vil jeg derfor bede kommissren om grundigt at undersge , hvorvidt Sellafield-THORP falder ind under den kategori .
<SPEAKER ID=139 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer .
Frst vil jeg gerne takke hr . Chichester hjerteligt for hans udfrlige betnkning , men jeg vil ogs takke Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi for behandlingen af denne betnkning og frst og fremmest ogs for , at samarbejdet med Kommissionens tjenestegrene har vret srdeles godt , hvilket sikkert har bragt forstelsen for de aktuelle problemer p dette bestemt meget vanskelige omrde et godt stykke videre .
<P>
Kommissionen er klar over , hvilke udfordringer industrien og kologien i vores medlemsstater str over for i forbindelse med nedlukningen af atomkraftvrker eller andre nukleare anlg .
I Den Europiske Union bliver der for jeblikket nedlukket ca . 110 nukleare anlg , hvor de forberende arbejder til disse nedlukninger befinder sig p vidt forskellige stadier .
Kaster man et blik p de eksisterende nukleare anlg i Vesteuropa , kommer man uundgeligt til den konklusion , at der i de frste rtier af det kommende rhundrede forestr nedlukning af et stadigt strre antal nukleare anlg af enhver art .
Indtil r 2020 skal der formentligt nedlgges mindst yderligere 150 nukleare anlg .
Med den planlagte udvidelse af Den Europiske Union vil problemerne blive yderligere skrpet , for s skal der nedlukkes nukleare anlg , som ikke ubetinget opfylder de almindeligt anerkendte sikkerhedskriterier .
Iflge de frste vurderinger i Kommissionens tjenestegrene skal der i disse lande ligeledes nedlukkes ca . 50 anlg .
Men s vil nedlukningen ikke lngere vre et anliggende , hvor der kan anvendes forskellige koncepter fra sag til sag .
Tvrtimod vil der deraf opst en proces i industriel mlestok , som titusinder af europiske arbejdstagere vil deltage i , og hvor der vil opst betydelige mngder af svagt radioaktivt materiale .
<P>
I betragtning af de store mngder og som led i bestrbelserne p at videreudvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne og ogs harmoniseringen inden for Unionen skal der efter Kommissionens opfattelse opstilles nogle generelle retningslinjer for nedlukning af nukleare anlg .
Derfor kan Kommissionen generelt i stor udstrkning tilslutte sig de synspunkter vedrrende nedlukning , der er fremfrt af hr . Chichester .
<P>
Lad mig imidlertid komme lidt nrmere ind p nogle af de punkter , der er berrt .
I nr . 3 og 5 opfordres Kommissionen til at srge for , at der er en hj grad af sagkundskab i Den Europiske Union , og at der sker en spredning og overfrsel af knowhow p dette omrde .
Hertil kan jeg sige Dem , at Kommissionen som led i sit nuvrende FTU-program fortsat vil oprette og videreudvikle databaser for at forenkle udvekslingen af informationer om teknologier og omkostninger mellem igangvrende nedlukningsprojekter .
<P>
I nr . 6 understreger ordfreren , hvor vigtigt det er med en langsigtet teknisk hjlp til landene i Central- og steuropa .
I den forbindelse finansierer Kommissionen for jeblikket en hel rkke undersgelser , som beskftiger sig med strategierne for og tekniske aspekter ved nedlukningen i de central- og steuropiske lande og de nye uafhngige stater , og som vil vre en stor hjlp til , at de pgldende stater kan udvikle deres egne strategier .
<P>
Til nr . 8 og 11 skal det bemrkes , at Kommissionen naturligvis deler den opfattelse , at offentligheden skal underrettes .
Kommissionen vil ogs i fremtiden bidrage hertil .
Kommissionens fjerde rapport om den aktuelle situation og udsigterne p omrdet bortskaffelse af radioaktivt affald i Den Europiske Union offentliggres formentligt endnu fr rsskiftet .
Kommissionen har ligesom De , mine damer og herrer , den opfattelse , at sprgsmlet om finansiering og ogs mulighederne for en reduktion af affaldsmngden og snkning af nedlukningsomkostningerne er vigtige emner , sledes som det berres i nr .
9. Kommissionen vil ved udarbejdelsen af sin meddelelse om nedlukningen tage hensyn til disse fakta .
P nuvrende tidspunkt er Kommissionen imidlertid ikke i stand til at foretage forudsigelser om den forlngelse af atomkraftvrkers levetid , som berres i nr .
14 . Som led i det femte forskningsrammeprogram vil der imidlertid blive gennemfrt undersgelser om emnet forlngelse af atomreaktorers levetid .
Resultaterne vil s forhbentlig hjlpe Kommissionen til at foretage en tilsvarende korrekt vurdering af situationen og udsigterne .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=5>
Miljvenlige produktionsmetoder i landbruget - Sttte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget - Bjergomrder
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0345 / 98 af Iversen for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af Rdets forordning ( EF ) nr .
2078 / 92 om miljvenlige produktionsmetoder i landbruget , samt om naturpleje ( KOM ( 97 ) 0620 - C4-0075 / 98 ) ; -A4-0346 / 98 af Otila for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af forordning ( EF ) nr . 2080 / 92 om en fllesskabsordning med sttte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget ( KOM ( 97 ) 0630 - C4-0076 / 98 ) ; -A4-0368 / 98 af Santini for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om en ny strategi for bjergomrderne .
<SPEAKER ID=142 NAME="Iversen">
Fru formand , jeg synes , at vi har opnet et godt kompromis om denne betnkning .
Vores opgave her i Parlamentet er jo , at vi skal se p , om vi fr opfyldt det , vi nsker skal ske .
Vi skal p den ene side gre en indsats for de programmer , der fremmer miljvenlige produktionsmetoder .
P den anden side skal vi se p , om vi fr nok for de penge , vi bruger .
Fr vi milj nok for de penge , som vi anvender til disse ordninger ?
Det er jo ikke smpenge , det drejer sig om .
Der er et samlet EU-tilskud p ECU 3 , 8 milliarder til dette program for 1997 , og dertil kommer medlemslandenes bidrag , som belber sig til ECU 2 , 5 millarder .
Der er alts tale om et vsentligt belb , og vi er selvflgelig ndt til at se p , hvordan vi anvender disse midler .
Fr vi milj nok for pengene ?
<P>
Det er EU-borgernes skattepenge , der er tale om , og det er derfor vigtigt at f fastslet , hvor godt dette program fungerer i praksis .
Man kan beklage , at der ikke er tale om en egentlig evalueringsrapport , men det var heller ikke meningen - det skal siges til Kommissionens forsvar .
Men eftersom det forholder sig sdan , s har det vret svrt som ordfrer at drage nogle endelige konklusioner om miljeffekterne af dette program .
Jeg har forstet p Kommissionen - som jeg i vrigt har haft et glimrende samarbejde med under udarbejdelsen af denne betnkning , hvilket jeg gerne vil takke den for - at den endnu venter p to af de nationale evalueringsrapporter , og at den vil have en samlet rapport klar til april nste r .
Det er godt , men det havde selvflgelig vret meget bedre , hvis vi havde kunnet udarbejde vores betnkning p baggrund af en egentlig evaluering fra Kommissionens side .
<P>
Det er nemlig vanskeligt at evaluere et program som dette , fordi det mangler egentlige ml eller succeskriterier .
Hvad er det , vi vil ?
Hvor langt vil vi g ?
Hvad er det , vi skal have , fr vi synes , at det her er godt nok ?
Jeg synes , at man skal tnke p , at en god evaluering krver eksplicitte evalueringskriterier , og jeg mener ogs , at man i fremtiden m gre sig mlstningerne mere klart , end man har gjort hidtil .
Jeg vil ogs sige , at der i Kommissionens rapport er en rkke meget , meget positive effekter p en lang rkke omrder .
Blandt andet er en del landmnd blevet opmuntret til at omlgge til kologisk landbrug , og det er jo ikke s ringe endda .
Men de tal , som vi allerede har , viser ogs , at der har vret en alt for lav udnyttelse af programmerne .
Det kan der vre flere grunde til .
Medlemslandene har oplyst , at det bl.a. kan skyldes startvanskeligheder , mangelfuld oplysning om programmerne , mangel p national medfinansiering , det kan skyldes , at landmndene ikke har mod til at binde sig i s lang tid , som det er ndvendigt , for at vre med i disse ordninger , og der har ogs vret klage over , at godtgrelserne ikke dkkede udgifterne til omlgningen af produktionen .
<P>
Kommissionen br alts efter min mening komme med forslag om , hvordan ordningen kan gres mere overskuelig for landmndene i fremtiden .
Der er i jeblikket tre forskellige sttteordninger for miljvenlige produktionsmetoder , og det kan vre svrt for den enkelte landmand at overskue , hvilke ordninger der er mest rentable for ham i den givne situation .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til ogs at tnke p , at information om ordningen er en vigtig forudstning for en succesfuld implementering i medlemsstaterne .
Men oplysning og information er ikke ndvendigvis tilstrkkeligt til , at potentielt interesserede landmnd vlger at deltage .
Den lave udnyttelse af programmerne er mest udtalt - og det beklager jeg meget - i omrder med mest intensivt landbrug .
Vi er alts i den situation , at der ikke rigtigt sker noget de steder , hvor disse ting burde gennemfres .
Vi ser , at der ikke rigtigt er nogen mulighed for at omlgge de intensive landbrug til ekstensive landbrug .
Det synes jeg er en stor mangel ved programmerne , eftersom det er i de omrder , der ville vre den strste miljeffekt .
Problemet med den nuvrende ordning er jo , at det benbart ikke kan betale sig for landmnd med intensive landbrug at benytte sig af disse programmer .
Og jeg tror , at vi er ndt til at tnke over , hvad det er for succeskriterier , og hvad det er for mlstninger , vi forflger .
<P>
Hvis jeg nu skal vre lidt kritisk , vil jeg sige , at jeg gennem de oplysninger , jeg har fet fra Kommissionen , som har vret meget ben om disse ting , har en fornemmelse af , at en rkke af de ting , som er blevet gennemfrt takket vre disse ordninger , bl.a. naturpleje , alligevel ville vre blevet gennemfrt .
Det vil sige , at der er nogle , der har fet penge for at lave noget , som de alligevel ville have lavet .
Derfor mener jeg nok , at man er ndt til - som jeg sagde fr - at tnke p succeskriterierne og mlstningerne .
Jeg mener ogs , at der skal vre mulighed for at graduere sttten , sledes at der bliver strre sammenhng mellem strrelsen af den konomiske sttte og landmndenes udgifter i forhold til miljeffekterne .
<P>
Vores opgave som Parlament - og det skal jeg slutte med - i denne sammenhng er p den ene side at varetage miljet og se p , om vi fr nogle miljforbedringer .
Det mener jeg , at vi fr .
Vi skal p den anden side ogs undersge , om de miljforbedringer , vi s fr , str i et rimeligt forhold til de udgifter , vi har .
Det kan vre svrt at sige helt eksakt , om det er tilfldet med disse ordninger , og derfor vil jeg sige endnu en gang , at vi ser frem til , at der kommer en egentlig evaluering .
Jeg har ogs vret glad for den imdekommenhed , der har vret , og jeg hber ogs , at kommissr Fischler her i dag kan bekrfte , at han vil give Landbrugsudvalget en frste evaluering , allerede inden julefreden snker sig over Unionen .
<SPEAKER ID=143 NAME="Otila">
Fru formand , Rdets forordning nr . 2080 / 92 / EF var en ledsageforanstaltning til reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 .
Dens vigtigste forml var at etablere skovrejsning som en alternativ udnyttelse af landbrugsarealer for at kunne reducere overproduktionen af landbrugsprodukter , som er politisk og konomisk skadelig for Fllesskabet .
Det var hensigten at betale landmndene erstatning for det indkomsttab , som lavere priser og produktionsreduktion medfrte .
Samtidig ville Flleskabet forbedre sine skovressourcer og den kologiske balance og kmpe mod drivhuseffekten .
Ordningen omfattede alts to sider : reduktion af landbrugsproduktionen samt en forgelse og en forbedring af Fllesskabets skovarealer .
Der ydes sttte til omkostninger ved skovrejsningen og ved startfasens plantebestandpleje og til forbedringen af landbrugets skovarealer .
I omrde et i den regionalpolitiske mlstning er andelen af finansieringen p 75 % og i andre omrder p 50 % .
<P>
Kommissionens aktivitetsrapport til Parlamentet svarer imidlertid ikke p sprgsmlet , om forordningens generelle mlstning er opnet .
Beretningen indeholder ingen oplysninger hverken om reduktionen af landbrugsproduktionen eller om de indkomsttab , som landmndene blev udsat for p grund af reformen i 1992 , og som er erstattet af sttten til skovrejsning .
Det konstateres i rapporten , at landbrugsarealet , som anvendes i dag , i tre lande er reduceret med ca . 0 , 95-1 , 35 % og i de resterende lande betydelig meget mindre end dette .
<P>
Den manglende evaluering medfrer , at Europa-Parlamentet ikke er i stand til at danne sig et billede af effektiviteten af de foranstaltninger , som har kostet Fllesskabet ca . ECU 800 millioner i rene 1993-1997 , og hvis totale omkostninger , medlemsstaternes bidrag medregnet , har vret p ca .
ECU 1 , 8 milliarder . Der er kun get kort tid siden ordningens ikrafttrden , s jeg forstr , at det ikke har vret muligt at lave en samordnet evaluering .
Som ordfrer for betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter krver jeg dog i denne sag , at der skal udarbejdes en behrig evaluering af ordningens gennemfrelse og funktionalitet .
Jeg mener , at Revisionsdomstolen skal give Parlamentet en beretning om de omkostninger og indtgter , der skyldes forordningen , s det bliver muligt at danne sig et helhedsbillede af funktionaliteten af et system , som allerede har kostet Den Europiske Union milliarder af ecu .
Endvidere skal der udarbejdes en sammenlignende analyse specielt om de muligheder , som forordning nr . 2078 / 92 / EF om landbrugets miljforanstaltninger og forordningen om jordudtagning til skovrejsning byder p .
Kollega Iversen har udarbejdet sin egen vrdifulde betnkning om ovennvnte forordning .
<P>
Den mske mest betydningsfulde side ved systemet tegner til at vre den ujvne fordeling af sttten .
Medlemslandene er forpligtet til at efterleve forordningen efter subsidiaritetsprincippet , men de kan tilpasse den efter deres egne prioriteter .
I praksis har forordningen vret en mrkbar faktor i fire medlemslande : Spanien , Britannien , Irland og Portugal , hvor skovrejsningen udgr 81 % af det totale omfang i EU eller ca . 500.000 ha .
Det totale forbedrede skovareal i EU i realiseringsperioden udgr ca . 185.000 ha .
, og der er anlagt nye skovveje med en lngde p i alt 7.312 km . Det virker som om , at medlemslandene virkelig har hndhvet forordningen efter mlstningerne for deres eget skovbrug og miljpolitik uden nrmere at tage hjde for forordningens oprindelige hensigt og landbrugspolitikken .
<P>
Der virker underligt , at Kommissionen i det hele taget har nsket at udarbejde aktivitetsrapporten p et s tidlig tidspunkt uden tilstrkkelige informationer .
De fleste af medlemslandene vedtog frst systemet i 1994 .
Desuden viste det sig i forbindelse med min udarbejdelse af betnkningen for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , at tallene forelagt i rapporten var mangelfulde og endda fejlagtige , hvilket nrmest skyldtes forsinkelsen af ivrksttelsen af forordningen .
Dette er alligevel ikke er tegn p , at ordningens omkostninger vil blive mindre end forventet , men snarere p , at ordningen ikke har fungeret eller ikke fungerer hensigtsmssigt .
Jeg mener , at det er retfrdigt at sprge , om foranstaltningerne i henhold til forordningen skal fortsttes uforandret , nr de nskede mlstninger ikke er net bortset fra nogle f undtagelser .
Vi skal vende tilbage til denne sag i forbindelse med forhandlingerne om lovforslagene vedrrende Agenda 2000 .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog forslaget til beslutning om Fllesskabets skovstrategi i januar 1997 . I forslaget til beslutning konstateres , at Rom-traktaten ikke omfatter skovpolitikken , hvorfor den heller ikke sortererer under Flleskabets befjelser .
Jeg vil ogs i forbindelse med denne betnkning minde om denne vigtige faktor .
Jeg mener , at skovindustrien ogs i fremtiden frst og fremmest br operere p markedskonomiske vilkr og ikke stttes med nye foranstaltninger .
En heftig skovdebat p unionsplan fres i jeblikket ogs om en eventuel skovstrategi og frst og fremmest om skovens forskellige certificeringssystemer .
Ogs i denne debat skal man holde begge ben fast p jorden og holde sig kendsgerningerne for je og ikke g med til miljorganisationernes finansieringsmekanismer .
<SPEAKER ID=144 NAME="Santini">
Fru formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne bemrke , at denne initiativbetnkning om en ny strategi for bjergomrderne i Europa har vret temmelig lnge undervejs og hnger sammen med det tidligere arbejde , som naturligvis havde behov for at blive ajourfrt .
Den har ogs vret lnge undervejs med hensyn til lovgivningen .
Jeg minder om , at vi den 27. januar 1997 afholdt en hring om bjergomrdernes problemer og navnlig om landbruget i bjergomrderne , i forbindelse med arbejdet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Europa-Parlamentets planlgningskontor har herefter udarbejdet en glimrende ajourfringsundersgelse .
Det er et meget nyt dokument , da det blev fremlagt for mindre end en mned siden , og jeg vil gerne takke alle dem , der har medvirket , for dette dokument .
Det er den undersgelse , som jeg str med her , og som De kan se , er den ogs meget omfattende . Den er en meget vrdifuld ajourfring for alle dem , der nsker at f kendskab til de europiske bjergomrder og ikke kun til deres landbrug .
Endelig har den opmrksomhed , der har vret rettet mod undersgelsen , og de undersgelser , som foretages af Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget netop i disse dage , ogs vret en vigtig tilskyndelse .
<P>
Som Europa-Parlament har vi derfor ikke villet st udenfor i denne enighed om analyser og ikke mindst om forslag , der tager sigte p at skabe en smule orden i indgrebene til fordel for bjergomrderne .
Bjergomrderne - og pas p , for her ligger ogs roden til en misforstelse - skal her forsts som en del af et generelt problem , der hedder Den Europiske Unions ugunstigt eller drligt stillede omrder .
Men jeg vender tilbage til dette emne , nr jeg kort kommer ind p de ndringsforslag , der er blevet indgivet .
<P>
Denne undersgelse tager - i vrigt ligesom dette initiativ - udgangspunkt i den betragtning , at bjergomrderne dkker 30 % af Unionens omrde og 20 % af det udnyttede landbrugsareal , og de udgr sledes en betydelig andel , hvor livet oven i kbet er forfrdeligt svrt .
Jeg vil blot minde om nogle af de aspekter , der gr livet svrt , nemlig hjden og ikke mindst hldningerne , der gr det vanskeligt at bruge landbrugsmaskiner , jordens fragmentering , jordens ringere frugtbarhed , affolkningen og aldringen af den fastboende befolkning , transport- og kommunikationsvanskelighederne , afstandene fra de beboede byomrder , den stadige miljrisiko - og sledes ogs usikkerheden , nr det glder planlgningen af fremtiden - samt mangelen p grundlggende infrastruktur , veje , skoler og almindelige tjenesteydelser .
<P>
Bjergomrderne spiller en gennemgende rolle , der ikke kun vedrrer dem , som bor der . Jeg tnker her p milljbeskyttelsen og omrdeplejen , den hydrogeologiske kontrol , landbrugsturismens fremme , rationaliseringen af den generelle anvendelse af ressourcerne , de balanceskabende indgreb for at beskytte dalomrderne - det er ikke en almindelig talemde at sige , at byerne netop skal beskyttes i bjergene - samt det grnseoverskridende samarbejde og forvaltningen af hyrdeaktiviteter i skovene , sfremt der foregr noget sdant .
<P>
Med udgangspunkt i disse forudstninger opstr der nogle forslag , for ikke at sige nogle sm reformpunkter , som almindeligvis gr i to retninger , der ligger hele det europiske institutionsapparat p sinde : Den frste er bevarelsen af arbejdspladser - og lad os bestrbe os p ikke at miste dem , der eksisterer , nr vi nu forsger at skabe nye arbejdspladser - og den anden er miljbeskyttelsen , som er en indsats , der gr igen i alle reformerne .
Men for at f succes skal indfaldsvinklen frst og fremmest vre global , integreret , sammenhngende og ikke tilfldig , det vil sige varig .
Som jeg antydede fr , skal det siges , at Den Europiske Union allerede har udtnkt en strategi for de ugunstigt stillede omrder , som ikke kun omfatter bjergomrderne , men ogs de arktiske omrder og kystomrderne , der er truet af rkendannelse .
<P>
Man kan sige , at denne initiativbetnkning baner vejen for to andre mulige uddybninger , idet den bekrfter , at det er lovgiverens opgave at ridse en hovedlinje op , hvorfra der s kan udg nogle andre linjer , som i hjere grad gr til bunds i sprgsmlet .
Bjergomrderne er et aspekt ved sprgsmlet , og de arktiske omrder - som er genstand for en initiativbetnkning , der vil blive fremlagt om meget kort tid af fru Anttila - er et andet aspekt .
Engang i fremtiden , mske i den nste valgperiode , vil nogle s ogs kunne tage sig af kystomrderne , som er truet af rkendannelse .
Der er sledes absolut ikke grund til at bringe sprgsmlets globalitet p bane hver eneste gang . Det ville vre et tilbageskridt og en metode til at fortstte med de store principerklringer og hensigter til indgreb uden dog konkret at give en detaljeret beskrivelse af de instrumenter , hvormed man skal g i dybden med sprgsmlet og ivrkstte nogle konkrete aktioner .
<P>
Og hvilke konkrete aktioner er s det ?
Jeg vil kun hurtigt nvne et par stykker af disse .
Det er frst og fremmest ndvendigt med en altomfattende indfaldsvinkel .
Vi skal opmuntre befolkningen til at blive i omrdet ved at give dem et fast tillg til deres faste indtgt for de miljmssige og sociale tjenester , der supplerer det , som skal blive ved med at vre den dominerende og vigtigste aktivitet , nemlig landbruget .
Vi skal samle alle de vigtigste forordninger , der vedrrer bjergomrderne , i n enkelt tekst , s vi fr en gte  bjergkodeks  for Den Europiske Union .
Det er ndvendigt med seminarer , hvor vi uddyber problematikkerne med en meddelelse fra Kommissionen til Rdet om Den Europiske Unions bjergomrder og med en tvrgende handlingsplan , der gr denne nye indfaldsvinkel operativ .
Vi skal benytte os af pilotprojekterne via Terra- og Leader-programmerne , og det er desuden ndvendigt med en hel rkke yderligere initiativer , som kommissr Fischler vil kunne undersge nje .
Det er ham , jeg som ordfrer giver denne undersgelse , s han kan tage hensyn til denne , nr han i Agenda 2000 angiver de nye retningslinjer for udviklingen af landdistrikterne .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , hr. kommissr , vores gruppe ser med tilfredshed p disse to beretninger fra Kommissionen om forordning nr .
2.087 og 2.080. Vores kollega Otila sagde , at det er to beretninger , der er alt for forhastede . Jeg er bange for , at det er det modsatte , der gr sig gldende , og at der er tale om beretninger , som er en smule sent p den .
Forordningerne vedrrende ledsageforanstaltningerne til den flles landbrugspolitik er nemlig fra 1992 . I dag skriver vi 1998 , og seks r efter er det frste gang , at vi foretager en fuldstndig vurdering af disse foranstaltninger .
Jeg tror , at det med hensyn til disse aktioner - der er s innoverende , at de havde en meget stor betydning , da de blev fremlagt - vil vre en fordel med en mere konstant overvgning , hvor der tages hjde for , at det er et omrde , som mere end nogensinde er under udvikling , og som har et stadigt behov for at blive ajourfrt og revideret .
<P>
Som hr . Iversen sagde , er problemet , at der mangler nogle kritiske vurderinger af disse foranstaltningers effektivitet , og vi m derfor udbedre denne mangel , da nogle sdanne vurderinger br ivrksttes .
Vi skal have alle de ndvendige oplysninger om , hvordan disse betydelige finansielle midler er blevet anvendt , ogs fordi vi allerede nu skal begynde at se p de nye forslag , og jeg tror , at tilhngerne af en greening af den flles landbrugspolitik har brug for nogle meget gode argumenter og oplysninger , da mange mennesker er modstandere af at ndre de traditionelle markedspolitikker i en mere miljvenlig retning .
<P>
Jeg vil opfordre kommissren til at g videre p baggrund af disse forelbige erfaringer .
Aktionerne i forordning nr . 2078 og 2080 er som bekendt medtaget i den nye forordning om udviklingen af landdistrikterne , men der er tre ting , der er betnkelige .
Den frste er , at finansieringsrammen for de nye ledsageforanstaltninger stadig er en smule utilstrkkelig , og det siger hr . Iversen ogs i sin betnkning .
Der er nogle situationer , hvor vi sandsynligvis fr nogle godtgrelser , som er alt for begrnsede i forhold til behovet , hvorfor man ogs kunne overveje nogle andre medfinansieringssatser for disse foranstaltninger .
Den anden betnkelige ting er , at der med hensyn til forordning nr . 2080 stadig er en uklarhed mellem Fllesskabets aktioner p skovomrdet alene - det er sandt , at der ikke eksisterer en direkte kompetence p fllesskabsplan , men i betnkningen af Thomas har vi givet udtryk for , at der kan indfres en hel rkke foranstaltninger p fllesskabsplan - og s indkomstgodtgrelserne for fremstillingen af non-food produkter , ssom tr .
Jeg tror , at dette henleder Kommissionens opmrksomhed p ndvendigheden af at fremlgge nogle forslag netop med hensyn til skovpolitik .
Den tredje ting , som er betnkelig , er , at der i de nye forslag i Agenda 2000 tages hjde for en cross compliance , der i lidt for hj grad er overladt til medlemsstaternes skn .
Subsidiaritet er efter min mening en god ting , men ikke i den grad .
Vi skal udnytte erfaringerne fra forordning nr . 2078 og 2080 , idet vi bevarer de flles regler , inden for hvilke vi s skal give medlemsstaterne rderum til selvstndige initiativer .
<P>
Hvad bjergomrderne angr , vil jeg gerne lyknske hr .
Santini . Jeg tror , at hans betnkning giver et billede af bjergomrderne , som ikke bare er dem , vi ser p postkortene , og som vi har mere brug for end nogensinde .
<P>
Der er fokuseret p mange punkter , og jeg vil blot tilfje , at disse initiativer ikke blot skal trffes p fllesskabsplan .
Jeg er tvrtimod stadig lidt bange for , at man forlanger for meget p fllesskabsplan .
Det skal vre aktioner , som bliver ivrksat p en sammenhngende mde af staterne og regionerne , for den nye tankegang i den flles landbrugspolitik er at give regionerne en strre frihed til at planlgge inden for deres omrde , idet de tager hensyn til alle de omrder , som har nogle fysiske og naturlige handicap , og som derfor skal hjlpes og tages i betragtning .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , hr. kommissr Fischler , Den Europiske Unions landbrugsmiljprogrammer har fundet meget forskellig genklang i medlemsstaterne .
En videnskabelig analyse i Tyskland af accepten af EU ' s landbrugsmiljprogrammer viser dette meget tydeligt .
I Deres hjemland , hr. kommissr , taler man om , at 86 % af landmndene accepterer sdanne programmer .
I Tyskland ligger vi p 30 % , i Frankrig p 17 % .
<P>
Tre r efter ikrafttrdelsen af denne miljforordning har Kommissionen nu forelagt Europa-Parlamentet og Rdet en opgrelse over anvendelsen af forordningen . Ordfreren , hr .
Iversen , som jeg hovedsageligt refererer til , har efter min opfattelse lagt en noget negativ tendens ind i den samlede betnkning .
Han henviser til , at mlene er utilstrkkelige , de har hehov for en strengere definition , og de krver ogs tydeligere angivelser af de kvantitative forbedringer , som landmndene skal opn ved anvendelsen af programmet .
Han krver bl.a. , at landbrugsmiljprogrammerne br vre langt mere resultatorienterede .
Hertil er det eventuelt igen ndvendigt med get sttte og incitamenter p bestemte omrder , mske ogs en smule mere demokrati .
<P>
For jeblikket er der vre grnser for den sttte , der medfinansieres af fllesskabsmidler .
Men det er muligvis ndvendigt at tilpasse disse vre grnser p baggrund af de eksisterende behov .
Efter min opfattelse har de medlemsstater , som allerede fr landbrugsreformen har udviklet og gennemfrt selvstndige landbrugsmiljprogrammer , et vist forspring i erfaringer .
Som grund for den forskellige accept af landbrugsmiljprogrammerne i EU er det ikke primrt landmndenes delvist manglende vilje til at deltage i programmerne , der skal nvnes , men snarere den finansielle vgtning og de organisatoriske muligheder i Fllesskabets medlemsstater for at projektere og udforme passende programmer .
<P>
I min region har landmndene allerede en del erfaring hermed .
Der var vel temmelig megen modstand i begyndelsen , men jeg mener , at man i dag i meget stor udstrkning har fet diskuteret emnet igennem .
Strstedelen af nyudvindingen af grundvand findes under arealer , der udnyttes til landbrug .
Hvem gr opmrksom p det ?
Produktion af drikkevand er ved opretholdelsen af et udbredt landbrug en yderligere vsentlig ydelse fra landbruget ud over produktionen af fdemidler og pleje og bevarelse af det kulturlandskab , vi altid taler om .
Derfor tror jeg ogs , det er hensigtsmssigt , at vi behandler disse betnkninger om skov- og bjergregioner ogs under disse synsvinkler .
Af disse vigtige grunde gr jeg ogs ind for , at landbruget skal bevares ogs i de ugunstigt stillede regioner .
Hertil er overfrsel af midler ndvendig og berettiget .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at landbrugsmiljprogrammerne bl.a. forflger det ml at styrke landbruget med dets mange funktioner , ogs i yderomrderne .
Forordning 2078 / 92 yder dermed et ganske vigtigt bidrag til at stabilisere landdistrikterne .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Fru formand , hr. kommissr , jeg gratulerer mine kolleger med en prisvrdig betnkning .
Aftalerne om miljforanstaltninger , indeholdt i CAP-reformen , dkker kun 17 % af alle landbrugsejendomme i EU . Miljsttten anvendes kun i fem medlemslande .
Derfor er det ndvendigt at ge ordningens tiltrkningskraft f.eks. ved at fastlgge vilkr for at opn sttten .
Miljsttten br ogs kunne anvendes til reduktion af den miljbelastende produktion .
Miljbeskyttelse og en varig udvikling bliver stadig oftere afgrende for forbrugerens beslutninger om fdevareindkb .
Med praktiske principper fra den gode europiske landbrugsproduktion skabes der et bredygtigt grundlag for europiske fdevarer i kvalitetsklasse , som det foresls i kollega Mulders betnkning om kvalitetspolitik for landbrugsfdevarer .
Den Europiske Union kan hste succes p de globale fdevaremarkeder udelukkende med kvalitetsprodukter .
<P>
Iflge kollega Otilas betnkning har skovrejsningsordningen ikke fungeret efter forventningerne .
Med Finlands og Sveriges indtrden i Unionen fulgte som en helt ny region det nordlige nleskovsomrde , hvor skovfornyelse og vedvarende anvendelse af skoven i flere rtier har vret n af rygradene i nationalkonomien .
Prcis som kollega Otila allerede konstaterede , skal skovindustrien ogs i fremtiden fungere p den frie konkurrences principper .
Fllesskabspolitikken br koordinere sdanne anliggender , som er til gavn , og som medfrer en vrdiforgelse ved en vedvarende anvendelse og udnyttelse af skovene i Unionens omrde .
Der er brug for EU ' s handlinger til bl.a. at sikre en uhindret adgang for produkterne fra trfordlingsindustrien til det globale marked under WTO-forhandlingerne .
Unionen br ogs srge for at definere kriterier for en vedvarende skovpleje og -fornyelse til skovindustriprodukterne i Unionens omrde , fordi det er den eneste mde , hvorp man kan undg miljorganisationernes for ensidige indflydelse , som ges ved indfrelsen af certifikatet .
Et certificeringssystem udvikles jo hele tiden af medlemslandene selv , og det er derfor , at en paraplyorganisation p unionsplan behves til medlemslandenes certifikationer .
De , hr. kommissr , har ogs fet forslag om dette , og jeg sprger : Hvornr fr vi et forslag om en europisk paraplyorganisation for medlemslandenes certifikationer fra Kommissionen ?
<P>
Kollega Santinis betnkning handler veldkkende om forskellige problemer i bjergomrderne .
Jeg ser mange flles problemer i dyrkning af jorden i bjergomrderne og i de arktiske omrder . Begge har jo en kort vkstperiode , lange afstande , tynd befolkning , vanskelige dyrkningsforhold osv .
Den Europiske Union kan fungere vedvarende ved at respektere forskellighed og ved at tage endnu mere hensyn til regionernes specielle behov end i dag .
Jeg synes , at de foreliggende betnkninger giver en udmrket lejlighed til at lgge endnu mere vgt navnlig p regionernes specielle behov , som ungteligt findes i det brede unionsomrde , som det prisvrdigt konstateres i betnkningen om bjeromrderne .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , hr. kommissr , jeg har fet tildelt et bjerg af minutter , og jeg nsker ikke at stige helt op til bjergets top , for jeg nsker ikke , at De alle skal blive trtte af at g med op .
Men jeg skal alts tale om tre betnkninger af Iversen , Otila og Santini .
<P>
Iversen-betnkningen viser naturligvis et dybtgende kendskab , isr om de landbrugsomrder , der kan tillade sig den luksus at have et mere intensivt jordbrug .
Det er ikke som i mit land , eller som i Grkenland , hvor der er visse omrder , hvor det , selv hvis man nsker at dyrke jorden intensivt - medmindre der oprettes svineindustribedrifter - ikke kan lade sig gre .
Der er alts enorme miljforskelle og enorme forskelle p miljets flger mellem de forskellige lande .
Hvordan skal man bedmme dt ?
Ved at undersge tingene nrmere , ved at bede universitetsinstitutter og andre om at give en faktisk bedmmelse af vilkrene .
<P>
For der er ikke tvivl om , at der er lande , som ikke kan forene deres udvikling med beskyttelse af naturen .
Der er andre , der skader naturen , fordi de udvikler sig for meget .
Hvem er det , der skal afgre det ?
Og problemet ligger altid her .
Skal det vre bureaukraten , der skal trffe afgrelse om min gode adfrd som landmand ?
Jeg er naturligvis enig med hr . Fantusi , nr han siger , at det er ndvendigt med flles regler for hele Europa .
<P>
Hvad angr Otila-betnkningen , omhandler den en srdeles nyttig opflgningsforanstaltning .
Vi ved imidlertid alle , at den ikke vil lse skovproblemet i Europa , men i det mindste i lande som mit eget kunne tage nogle marginale zoner ud af produktion .
Men her er der ogs behov for undersgelser : Man skal vide , hvilke arter der er plantet p drlig jord , vide , om disse arter vil have nogen konomisk vrdi i fremtiden , og finde nogen , der kan trffe beslutning desangende i samrd med de landmnd , der skal trkke disse marginalzoner ud af produktion .
Hvem skal afgre det ?
Der skal penge til , og der skal foretages en vurdering af , hvad der er blevet gjort i hvert enkelt land .
Og jeg er ikke spor enig i , at penge , der er blevet brugt drligt i t land , skal tages fra det for at blive givet til et andet land , der anvender dem bedre . Og jeg skal sige hvorfor : Fordi Kommissionen ogs kan have en pdagogisk funktion og samarbejde med de nationale regeringer .
<P>
Hvad angr betnkningen af min ven Santini , m jeg sige , at min ven Santini er mere tyroler end italiener .
Han tilhrer givetvis mere hr. kommissr Fischlers jodlezone end den italienske sangs .
Han har nemlig lavet en betnkning for bjergegnene , jeg siger ikke Tyrol , men de italienske bjergegne , der ligger i forlngelse af Tyrol .
Jeg kender til de fattige bjergegne , de trre bjergegne , de bjerge , der ikke har sne , de bjerge , hvor landmanden ikke kan vre skilrer .
<P>
Og jeg tillader mig derfor inden for det venskab , der binder mig til ham , og den store respekt , som jeg har for hans arbejde her i Parlamentet , at foresl , at han ogs overvejende en tur i bjergene i de trre og halvtrre regioner .
Og jeg har formet at f indfrt nogle ndringer , som han har taget imod .
Hr . Grlach har rigtig nok lavet en betnkning i den foregende samling om de trre og halvtrre omrder .
Men jeg mener , at de burde vre genstand for strre opmrksomhed , for normalt beskftiger videnskaben sig med de rige omrder , fordi det er dem , der betaler den .
Videnskaben beskftiger sig ikke med de fattige omrder , for disse har ingen penge at give den .
Det er derfor , at jeg beder Kommissionen om at interessere sig for undersgelser , der p en mere afbalanceret mde beskriver Europas virkelighed .
Jeg er kommet op p toppen af bjerget , s nu vil jeg ikke g lngere op .
Og jeg giver et minut gratis til alle dem , der ikke nsker at kede sig over det , som jeg har sagt .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Fru formand , hr. kommissr , de tre betnkninger , der er forelagt , forekommer mig isr vigtige for vores overvejelser af disse politikker i Unionen .
De rejser faktisk sprgsmlet om , hvilke landbrugs- og skovbrugspolitikker der vil vre mest kologiske og sikre udnyttelsen af jorden samt bevarelse og udvikling af menneskelige aktiviteter .
<P>
Disse sprgsml er centrale i forbindelse med vores samfundsproblemer .
Det er de blevet , fordi man har forkastet den produktionsfremmende politik , som har forringet kvaliteten af produkterne og miljet , betydet et stort tab af arbejdspladser og flugt fra drligt stillede omrder .
Der burde gres alt , for at disse alternative politikker kan gennemfres med et godt resultat , men det er ikke meldingen fra ordfrerne til trods for , at Kommissionens oplysninger er utilstrkkelige .
De konstaterer faktisk , at mlene ikke er net .
Tilbagegangen i landbrugets aktiviteter har ofte omdannet landbrugsomrderne til brakjord og vilde skove , som ikke udnyttes og er meget flsomme over for brand , srlig i Sydeuropa .
Bjergomrder og drligt stillede omrder bliver stadig mere affolket .
Omrder med intensiv produktion , som pvirker miljet , er ikke blevet berrt af landbrugsmiljforanstaltningerne .
Denne fiasko er en konsekvens af den flles landbrugspolitik , som underlgger landbruget og skovbruget reglerne p et marked , som presser priserne og menneskene i bund .
<P>
Der findes alternative politikker .
Betnkning af Cunha , der er vedtaget af Parlamentet som lovmssig retningslinje for det franske landbrug , opfordrer til en reform af den flles landbrugspolitik , der skal remrke de offentlige tilskud til udvikling af en kvalitetsproduktion , der udnytter jorden , respekterer miljet og skaber beskftigelse .
I drligt stillede bjergomrder skal priserne og prmier sikre en anstndig indkomst i de mindre produktionsstrukturer .
Der skal overalt vre loft p tilskuddene for hver enkelt bedrift for at standse kaplbet om produktivitet og finansiere driftskontrakter , der faststter ml for kvalitet , beskftigelse og milj .
<P>
I den strste dyrkede skov i Unionen i det sydvestlige Frankrig kunne indfrelse af nye teknikker til produktion af knopper , ligesom i skovene i Middelhavsomrdet , betyde , at de i dag affolkede omrder bliver genbefolket .
Disse tre projekter er lige efter nden i en politik , der ville gre det muligt at f de konomiske midler i Unionen til at svare til samfundets behov .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , mange tak for de 10 minutter .
Jeg havde i forvejen t fra kollegaen , s er det 11 .
Jeg begynder med mine tre .
<P>
Punkt 1 : Vi m endnu en gang gre os mlstningen for disse ledsageforanstaltninger , alts 2078 og 2080 , klar .
Hr . Fischler , De var dengang endnu ikke kommissr , og strig var endnu ikke medlem af EU .
Mlstningen var ikke at skabe et innovationsprogram , men mlstningen var , som navnet siger ,  ledsageforanstaltninger  til en prisreduktion , som fejlagtigt blev foretaget inden for interventionssystemet , og som har presset visse omrder , der ikke hre til de mest hjtydende , ud i periferien af deres rentabilitet .
Her br der skabes en udligning og en mulighed for med 2080 at foretage en skovrejsning der , hvor jorder tages ud af produktion .
Det var mlstningen , som var baggrunden for disse miljforanstaltninger .
<P>
At dette - og det er punkt nr. to , hr . Fischler - er blevet til et innovationsprogram , har ikke noget med mlstningen at gre , men er blevet udnyttet p den mde af de involverede .
strig er et godt eksempel herp .
Det er kommet senere til og har straks udnyttet dette program , idet det har udnyttet den srlige produktionsmde , der flger af disse miljpbud , i markedsfringen som en srlig kvalitet ved produkterne .
Tilsvarende glder for de biologiske bedrifter , som ogs er kommet med som berettigede efter dette program , og som derfor har kunnet leve med de temmelig lave udligningsbetalinger p miljomrdet , fordi de har kunnet opn hjere priser p markedet .
Nr det her i betnkningen af Iversen str , at bedrifter og regioner , som er omfattet af berettigelsen , ellers ikke har udnyttet dette program , s skyldes det jo netop , at disse foranstaltninger og de betalinger , der er givet , ikke ville have udlignet indtgtsnedgangen inden for disse omrder .
Alts , det var en ledsageforanstaltning . De implicerede har gjort det til et innovationsprogram .
<P>
Det tredje punkt : sprgsmlet om finansiering .
Det var jo et program , som hrer under de obligatoriske udgifter .
Jeg har for nylig talt med den baskiske landbrugsminister .
Han var i strig og var ganske forbavset over , hvor meget strig trkker ud af dette program .
S siger jeg , hvorfor har I ikke gjort det i de seneste r ?
Det drejede sig om et program , som skulle notificeres af Kommissionen .
Det skulle have vret betalt , fordi det hrte under de obligatoriske foranstaltninger og kom fra EUGFL-garantien .
Sledes kunne udvidelsen af disse finanser have fundet sted , og vi ville i dag have haft et strre budget og behvede ikke at gre os anstrengelser for denne udvidelse .
<P>
Det sidste punkt : Det drejer sig om et perspektiv for dette program .
P dette punkt er jeg enig med Dem .
Dette program skal integreres i den anden sjle , ved at det , der nu fuldbyrdes i praksis , og ved at det , der er fremlagt som et miljprogram og er blevet til et innovations- og markedsfringsprogram med srlig produktion , nu sammen med et strukturprogram sammenfattes til en integreret udvikling af landdistrikterne .
P det punkt stemmer jeg alts overens med Dem .
Jeg stemmer naturligvis ikke overens med Dem i , at De ogs som kommissr gr den fejl , ...
<P>
( Afbrudt af formanden )
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , denne debat skal ses i generel sammenhng med reformen af den flles landbrugspolitik .
De nuvrende bestemmelser om landbrugsmiljforanstaltninger og om foranstaltninger til genplantning skal have en fremtrdende plads i denne debat .
Lige s sandt det er , at disse bestemmelser i 1992 var i overensstemmelse med de faktiske bestrbelser p at indarbejde betragtninger , der lagde mindre vgt p at fremme produktionen , lige s foruroligende er det i dag at se , at status herfor er svkket , ja endog negativ .
<P>
Med Agenda 2000 burde der gennemfres en grundlggende reform for at styrke fdevaresikkerheden , srlig for s vidt angr kd .
Med en mangel p 70 % protein til dyrefoder er Den Europiske Union til stadighed prisgivet eventuelle internationale embargoer .
Samtidig gr et stadigt stigende antal landmnd i gang med at dyrke nye kvalitetsproduktioner , tager mere hensyn til miljet og prioriterer de lokale markeder og omrder i stedet for ubekendte mnger til eksport .
Dette m pny sttes under grundlggende debat , for at beskftigelsen i landbruget , fdevaresikkerheden , produkternes kvalitet og beskyttelsen af miljet i landdistrikterne kan blive centrale i reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Man skal ikke lngere stille sig tilfreds med ledsageforanstaltninger , som ofte kun er figenblade for et landbrug , som er orienteret imod produktivitet , fortsat prisfald , liberalisering og verdensmarkedet .
Den flles landbrugspolitik skal omfatte bde konomiske og sociale overvejelser samt overvejelser i forbindelse med miljet og planlgning af landdistrikter i Unionen .
<P>
Ja , hr . Iversen , De har ret , nr De beklager , at Kommissionen begrnser sig til at gre status i stedet for at foretage en rigtig vurdering .
Kommissionen har ikke villet drage de operationelle konklusioner , som er ndvendige for fremtiden .
Landbrugsmiljforanstaltningerne vil ikke kunne forvandles til yderligere indtgter for landmndene .
At slge landbrugsprodukter under produktionsomkostningerne til de europiske producenter er ikke en holdbar udvikling .
<P>
I stedet for at indfre flere tvungne regler om kologiske betingelser for landmndene br man i udbudsbetingelserne lade indg betingelser for ydelse af tilskud i forhold til den sundheds- , samfunds- og miljmssige fordel , samfundet kan drage af et nyt landbrug f.eks. med srlige foranstaltninger for bjergomrder , som hr .
Santini foreslr , eller endog for drligt stillede omrder . For s vidt angr bedrifter af industriel art , som ofte forurener , br de orienteres mod systemer af typen  forureneren betaler  med miljbetingelser og loft p tilskudene .
<P>
Og endelig samme bekymrende logik i forbindelse med den betingede fiasko med ordningen med tilskud til skovbrug i landbrug .
Den har vret anvendt meget uensartet i de enkelte lande og har ikke haft en reel betydning for udviklingen i landdistrikterne , selvom den har haft en funktion som arealanvendelsesplan og begrnsning af dyrkede arealer .
Det er tilstrkkeligt , hvis en enkel europisk skovbrugsstrategi tilskynder til en varig produktion af tr i Europa , og at man ngter at importere tropisk eller nordligt tr , som ofte stammer fra en skov , der er blevet ryddet helt .
<P>
Vi skal selvflgelig sttte en delvis forhjelse af de konomiske midler , men en gte politisk vilje i Den Europiske Union er pkrvet for at garantere , at disse foranstaltninger lykkes og integreres i almindelighed .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , det er ikke nemt at fremme miljvenlige produktionsmetoder i landbruget .
Det bliver endnu svrere , nr det er indtjeningen , det glder .
Det krver flere penge at g ind p nye produktionsomrder p grund af udgiften til nye bygninger .
Vi er derfor ndt til at vre realistiske og fornuftige med hensyn til det , vi i sidste ende hber at opn .
<P>
Det er ogs meget tydeligt , at hvis der er en bestemmelse om dispensation , vil mange nationale regeringer ikke stille de relevante midler til rdighed med det resultat , at forslaget ikke ivrksttes .
Det er det virkelige problem , der skal afhjlpes , nr vi ser p reformpakken .
Jeg mener , at vi risikerer at skabe en meget ulige fordeling .
Vi er ndt til at sikre , at det ikke sker i Den Europiske Union .
<P>
Hr . Santinis betnkning - som jeg bifalder - fokuserer p bjergomrder .
Det er helt fint .
Det har jeg ikke noget problem med .
Men det er mit indtryk , at disse bjergomrder meget ligner de ugunstigt stillede omrder .
Parlamentet og dets udvalg udvikler nu tilsyneladende nye mder til opnelse af sttte til omrder som erne , randomrderne og bjergomrderne , men vi risikerer at sprede os for meget , s vi egentlig ikke hjlper dem .
De generelle strukturer , der er til rdighed , br da kunne klare dette .
<P>
Handling i forbindelse med randomrderne skal derfor baseres mere bredt .
Fremtiden for de ugunstigt stillede omrder er utrolig dyster for jeblikket med et alvorligt fald i indkomsten .
Det er det , vi skal beskftige os med , og det er det , vi skal rette vores forslag mod i fremtiden .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Mange tak .
Vi afbryder nu forhandlingen under t , som genoptages efter afstemningerne .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , jeg har den re at optrde som ordfrer for de fem grupper , der har opstillet den foreliggende beslutningsforsalg , nemlig Socialisterne , de Grnne , GUE , ARE og naturligvis de liberale .
Jeg vil meddele Dem , at disse grupper kun er enige i to ndringsforslag fremsat af PPE , nemlig ndringsforslag 5 og 8 . ndringsforslag 8 kun under forudstning om , at denne nye tekst kommer som paragraf 2 .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg vil gerne minde om bestemmelserne for grundlaget for  102 , da ndringsforslagene til denne resolution ikke er til rdighed p fransk .
Det falder mig let at sige dette , da jeg gerne stemmer for denne resolution , men jeg mener , at det er fuldstndig umuligt at udtale sig , nr ndringsforslagene ikke er til rdighed p alle sprog .
Jeg ventede 10 minutter i ekspeditionen .
De sagde , at de var udget for ndringsforslag p fransk , at det var umuligt at skaffe flere , og de rdede mig til at vente .
Jeg ventede s lnge , det var ndvendigt , indtil mdet begyndte .
Vi mangler alts ndringsforslagene p et af de sprog , der anvendes i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg har sammen med hr . Dupuis og andre underskrevet en rkke ndringsforslag , som krver foranstaltninger mod talrige andre diktatorer og forhenvrende diktatorer .
Jeg kan ikke finde nogen af disse ndringsforslag i vores materiale og hrer nu , at administrationen s at sige har erklret dette for uantageligt .
Mit sprgsml er : Siden hvornr bestemmer administrationen , hvilke diktatorer og forhenvrende diktatorer vi m angribe og hvilke ikke ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , De gr Dem skyldig i en misforstelse .
Det er ikke administrationen , der afgr , om et forslag er antageligt eller ej . Det gr formanden selv .
Det drejer sig i denne forbindelse kun om anholdelsen af general Pinochet og ikke om andet .
For s vidt er alle forslag , der gr ud over dette emne , uantagelige .
Forslagsstillerne har ogs , s vidt jeg ved , modtaget skriftlig meddelelse herom .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg har aldrig bestridt , at ndringsforslagene findes i en fransk version af ndringerne .
Jeg sagde blot , at denne version ikke var tilgngelig .
Men takket vre hjlpsomhed fra en af vores kolleger , som optrdte som bud , har jeg lige fet dokumentet p fransk , efter at jeg havde taget ordet .
<P>
Det glder mig .
Men bortset fra alt dette sprger jeg mig selv om , hvorfor man trffer beslutter , og om hvilken myndighed der beslutter , at ndringsforslag vedrrende visse diktatorer er til rdighed , mens ndringsforslagene vedrrende andre diktatorer ikke er til rdighed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
De kan indgive s mange ndringsforslag , De vil , men denne gang drejer det sig kun om n enkelt person og derudover ikke andet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , jeg accepterer hr .
Bertens ' forslag , men nr nu tidspunktet for afstemningen af denne tekst er kommet , vil jeg gerne fremstte et mundtligt ndringsforslag , som , jeg er sikker p , vil blive accepteret af Den Socialdemokratiske Gruppe . Derfor beder jeg Dem om at give mig tilladelse til at fremfre det her .
<P>
( Fr afstemning om ndringsforslag 8 )
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , nr vi her endnu en gang bekrfter vores forpligtelse over for princippet om universel retfrdighed , og vi i henhold hertil opfordrer de kompetente myndigheder til at fortolke det i overensstemmelse med grundlaget i Den Europiske Unions traktater , vil jeg gerne efter  kompetente myndigheder  have tilfjet ordene  navnlig Det Forenede Kongeriges og Spaniens  , som er de lande , der er involveret i denne sag .
<P>
Jeg er overbevist om , at Den Socialdemokratiske Gruppe vil forst , hvorfor det er helt igennem logisk , at det er de spanske myndigheder , bde de retslige og de regeringsmssige - som for regeringens vedkommende har befjelsen til at overdrage begringen til dommerne - og de britiske - som har befjelsen til at bevilge udleveringen - der er involveret i denne sag , og at de derfor naturligvis vil acceptere denne prcisering .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Det glder nu punkt G . Der anmodede vi om afstemning om de enkelte dele .
Jeg vil gerne sprge hr .
Chichester - det kan jo vre , at der er noget her , der er oversat forkert , for her str :  Det hidtil foreliggende radioaktive affald er hovedsageligt medicinsk affald  .
Det er naturligvis sagligt og fagligt 100 % forkert .
Hvis det er forkert oversat , s o.k. , hvis ikke , m vi naturligvis stryge udtrykket  hovedsageligt medicinsk affald  . For det passer ikke , det er noget vrvl , det ved enhver !
<SPEAKER ID=163 NAME="Chichester">
Fru formand , dette ndringsforslag blev oprindeligt fremsat af Gruppen De Grnne p udvalgsplan , s jeg er ikke klar over , hvad de har s travlt med nu .
Vi er da vel endnu ikke net til afstemningen .
Vi afholder separat afstemning om de tre dele i punkt G , s hvorfor stemmer vi ikke bare ?
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , vi er tilfredse med indholdet af beslutningsforslaget og rapporten , hvori hr . Chichester giver en realistisk og objektiv beskrivelse og bedmmelse af problematikken .
Vi kunne derfor g ind for beslutningsforslaget .
<P>
Nedlggelse af atomkraftvrker bliver i fremtiden en mere og mere vigtig industriel aktivitet .
I resolutionen lgges med rette vgt p den prventive beskyttelse af den offentlige sundhed ved alle aktiviteter omkring nedlggelsen af atomkraftvrker .
<P>
P grund af alle mulige store forskelle inden for og uden for Unionen er harmonisering af nedlggelsen ikke gennemfrlig . Ansvaret for nedlggelsen kommer herved frst og fremmest til at ligge hos medlemslandene og atomkraftvrkernes driftsherrer .
Disse foretager selv valget mellem direkte altomfattende nedlggelse og ogs nedlggelse i faser . Ved beregningen af kostprisen for elektricitet medtages omkostningerne ved nedlggelsen af anlgget selvflgelig ogs .
<P>
Udvekslingen af viden og erfaring skal vel udvikles mere , lige s vel som undersgelses- , undervisnings- og oplysningsaktiviteter .
Ved at gre det klart over for den brede offentlighed hvorfor og hvordan et atomanlg skal nedlgges , fr offentligheden en bedre indsigt i problemerne omkring nedlggelse og oplagring af radioaktivt affald . Vi anbringer ikke desto mindre en kritisk randbemrkning ved overvejelse N .
At social accept af nedlggelse og lagring af radioaktivt affald skulle vre betingelse for den fremtidige udvikling af atomenergi , gr for vidt for os . Derfor har vi stemt imod det .
<SPEAKER ID=165 NAME="Holm">
Iflge overskriften skal betnkningen udelukkende handle om nedlukning af atomkraft , men indholdet er mere et forsvar af atomkraft .
Det finder jeg uacceptabelt .
Atomkraft er ikke sikker og skal derfor nedlukkes .
Denne betnkning burde derfor i hjere grad handle om , hvordan nedlukningen skal foreg , frst og fremmest rent teknisk , og hvordan nedlukningen bliver sikker i forhold til bl.a. strling .
<P>
Jeg beklager derfor , at et flertal i Europa-Parlamentet ikke nskede at sttte de vigtige ndringsforslag , der blev fremsat af V-gruppen .
Flere medlemsstater i EU har besluttet at pbegynde en nedlukning af atomkraft , bl.a. Sverige og Tyskland , men det nvnes ikke i betnkningen .
Jeg har derfor stemt nej til betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=166 NAME="Titley">
Som reprsentant for en valgkreds i et omrde , der i mange r har spillet en frende rolle inden for civil brug af kerneenergi , bifalder jeg hr . Chichesters initiativ med at udarbejde denne betnkning om nedlukning af atomkraftvrker i fremtiden .
<P>
Kerneenergi fremkalder bde helhjertet sttte og kritik .
Her er der mske et nukleart emne - hvordan nukleare anlg tages sikkert ud af drift , nr de nr slutningen af deres levetid - der kan forene os alle !
<P>
Jeg anerkender kerneenergiarbejdernes frdigheder , f.eks. de mange mennesker i det nordvestlige England , der arbejder i denne sektor og bidrager til at holde hjulene i gang i den moderne konomi .
Jeg har tiltro til deres evne til at hndtere nedlukningen af gamle anlg i fremtiden , lige s vel som de tidligere har klaret udfordringen om oparbejdning af brugt brndsel .
<P>
Jeg sttter princippet i denne betnkning om , at dette arbejde bedst overlades til de nationale myndigheder og industriens ekspertise , frem for EU .
<P>
Ikke desto mindre gr betnkningen ogs rigtigt i at sprge , som inden for forskning , hvor EU kan spille en nyttig rolle i nedlukningen . Det br vre en selvflge at inkludere mange central- og steuropiske lande , hvis nukleare anlg fra kommunisttiden krver hjlp til sikker nedlukning .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Miljvenlige produktionsmetoder i landbruget - Sttte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget - Bjergomrder ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Vi genoptager nu den tidligere afbrudte forhandling under t .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Wilson">
Fru formand , i forbindelse med landbrug og miljvirkningerne i forskellige typer omrder , m jeg sige , at alle hr . Santinis argumenter i lige s hj grad glder ugunstigt stillede omrder .
Affolkning af landdistrikterne er et problem , srligt i mit land , Wales .
Unge mennesker - brnefamilier - forlader landdistrikterne for at tage til byerne , og i stedet kommer der pensionister eller dem , der bruger landdistrikterne som overnatningssteder , mens deres konomiske aktivitet finder sted inde i byen .
Det har katastrofale flger .
Ungdommens konomiske vitalitet erstattes med de ldres rekreation .
Skoler og forretninger lukker , og busruter nedlgges .
<P>
Vi er ndt til at opstille nye metoder til at holde de unge mennesker i landdistrikterne .
Vi er ndt til at sikre , at folk har rd til de offentlige ydelser i alle disse landdistrikter .
En mulig lsning er at finde bedre metoder til at kompensere beboerne i landdistrikterne for miljydelser .
De britiske godtgrelser for husdyrbrug i bjergomrderne br anvendes som kompensation for naturlige handicap og ikke til opnelse af miljmssige ml .
Srordninger til fremme af intensivt landbrug , f.eks. Tircymen i Wales , br finansieres gennem separate miljvenlige landbrugsordninger .
<P>
Identiteten hos folk i tyndt befolkede omrder skal ogs respekteres .
Vi m ikke opfatte landdistrikterne som legepladser for besgende fra byerne .
Vi vil gerne have de konomiske fordele ved turismen , men vi har ogs brug for investeringer i forsrgerjob .
Vi skal til enhver tid vre opmrksom p , at al udvikling har en miljvirkning .
Men vi skal ogs vurdere de konomiske virkninger af alle vores miljmssige overvejelser .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger . Jeg taler af erfaring , nr jeg taler om dette program , fordi vi p min grd har arbejdet med dette program siden 1993 .
Derfor er de ting , jeg fremfrer her , afledt af praksis , og jeg vil ogs straks berre et par punkter , som vi mske kunne forbedre .
<P>
I min delstat , Baden-Wrttemberg , er dette program i hj grad blevet accepteret , men medfinansieringen p 50 % er meget hj .
Min delstatsregering stnner under denne andel .
Den pstr ogs , og det kan jeg kun give den ret i , hr . Fischler , at den har alt for lidt medbestemmelse .
Nr den betaler 50 % og yderligere ogs skal foretage kontrollen , br den have en strre medbestemmelsesret .
Det vil jeg ogs gerne sttte .
Her kan man ogs omstte subsidiaritetsprincippet i praksis .
Hidtil har de lokale myndigheder haft mere rderum i forbindelse med anvendelsen af programmet .
Kommissionen giver imidlertid stadigt flere plg og indfrer stadigt mere bureaukrati , og frst og fremmest gr den ved den nye godkendelsespraksis meget strkt i retning af naturbeskyttelse og ikke s strkt i retning af dyrkning af de mindre frugtbare jorder .
<P>
Hr. kommissr , De vil give mig ret , nr jeg siger , at Schwarzwald og vores mellembjerglandskab br bevares med den karakteristiske andel af grsningsarealer og ikke br ndres .
Jeg tror ogs , De er enig med mig i , at ekstensivt landbrug er meget billigere end erhvervsmssig landskabspleje .
Derfor br vi sttte dette .
Landmnd , som deltager i programmet , skal forpligte sig for en periode p fem r .
Det giver ogs sikkerhed i planlgningen .
Hos os findes der imidlertid landmnd , som har srdeles mange forpagtede arealer , og som ikke har indflydelse p fluktuationen af disse forpagtede arealer .
Derfor br man kunne udforme programmet en smule bedre p lokal basis .
<P>
Landmndene yder hos os noget p forhnd . Det er der ingen , der har talt om .
De giver afkald p strforkortelsesmidler og p den sene gdskning , for de beskytter virkelig landskabet og skner grundvandet .
Frst og fremmest giver de afkald p maksimale udbytter , og vi radrenser vores majs .
Det koster mere , og til gengld giver vi afkald p plantebeskyttelsesmidler .
Det kalder jeg egentligt miljvenligt landbrug , uden af vi straks forfalder til det ekstreme .
<P>
Lad mig nvne endnu fire punkter .
Forordningen 2078 / 92 har stet sin prve .
Det regionale rderum skal fre til en hj accept , og nytten skal kunne ses lokalt .
For det andet forsmmer Kommissionens restriktivt anvendte godkendelsespraksis i nogen grad det vigtige omrde pleje og bevarelse af kulturlandskabet ved ekstensive dyrkningsformer .
For det tredje br der p nogle omrder glde mere fleksible gennemfrelsesbestemmelser med henblik p en bedre regional tilpasning .
Landbrugsmiljforanstaltninger br ikke udelukke lovbestemte miljplg .
For det fjerde , og det er meget vigtigt , hr. kommissr : Den strenge bestemmelse om programmernes indkomstmssige virkning p hjst 20 % iflge forordning 746 / 96 forringer accepten ved mange foranstaltninger .
Et strre spillerum ville derfor vre nskeligt .
<P>
Mange tak , fru formand , for Deres overbrenhed , selvom jeg har talt lidt lngere , men jeg ved nu engang meget om dette og vil gerne bringe det frem , i det mindste over for kommissren !
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , hr. kommissr , Kommissionens rapport om skovbrugsforanstaltninger som en alternativ udnyttelse af landbrugsjord er virkelig ndvendig at behandle , inden der tages beslutninger om en mrkbar udvidelse af sttten til skovbruget som en del af landdistrikternes udvikling i et forslag vedrrende Agenda 2000 .
<P>
Ordfrer Jyrki Otila har fuldstndig ret , nr han konstaterer , at Kommissionen undlader at svare p det vsentlige sprgsml , om de fastsatte mlstninger om reduceringen af landbrugsproduktionen er opnet ved hjlp af de omfattende sttter .
Alt i alt er der behov for en dkkende og grundig redegrelse om forholdet mellem udgifterne og indtgterne fra skovbrugsforanstaltningerne , om reelle gevinster og deres allokeringer samt miljpvirkninger i vid udstrkning .
Det vil sige , at uklarheder og svagheder i ordningen skal rettes , fr stttepolitikken udvides .
Jeg nsker virkelig , at Kommissionen nu svarer mere klart p de stillede sprgsml end f.eks. i det svar , som jeg modtog for 14 dage siden p mit skriftlige sprgsml om evalueringen af skovsttten .
<P>
Ordfreren henviser flere gange i sin betnkning til Parlamentets skovstrategiforslag .
Det fremhves i Parlamentets forslag , at skovindustrien fortsat skal fungere p markedskonomiske vilkr uden konkurrencefordrejende sttte og frst og fremmest underkastet den nationale lovgivende magt .
Den Europiske Unions rolle som mervrdigiver i skovpolitikken skal njagtigt begrnses til foranstaltninger , som sttter skovenes alsidige anvendelse og konomiske udnyttelse i overensstemmelse med den vedvarende udvikling .
Et eksempel p den type foranstaltninger kan vre sttte til certificeringen af europisk familieskovbrug , som fremmer tranvendelsen , som et alternativ til FSC-ordningen , der nsker at opn monopolstatus .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , der findes ikke nogen flles skovpolitik inden for Fllesskabet , ikke kun fordi den hverken er anfrt i de oprindelige traktater eller i de efterflgende reformer , men fordi 30 rs praktisk erfaring har vist det : Altid kommer Fllesskabet - dets institutionelle organer - med forelbige og konjunkturmssige foranstaltninger for at stoppe de huller , der er opstet .
Det , jeg vil sige , er , at denne fllesskabspolitik for skove og skovbrug er den moralske bagmand , skovenes ildspstter .
Ti tusinder af hektarer bliver hvert r delagt inden for EU ' s omrde , isr i de sydlige egne , og mest bittert og delggende i Grkenland .
<P>
Betnkningen af Otila , der forsger at tilnrme sig dette emne , bevger sig inden for de samme rammer , fru formand , og tilmed p en negativ mde , idet den siger : Genskovning er en alternativ lsning for anvendelse af landbrugsjorden ; det vil sige , at genskovningen skal udbrede sig der , hvor der bliver dyrket .
Det er hykleri , fru formand , for der mangler genskovning p tusinder af hektarer , og de bliver ikke gennemfrt , og s vi vil foretage genskovning dr , hvor jorderne er dyrkbare !
<P>
Fru formand , hvis det ikke bliver besluttet , at der skal vre en organiseret skovpolitik med de passende konomiske midler til forskning , videnskab og teknologi til forebyggelse og bekmpelse af brandene , er alt det , vi forhandler her , tom luft , og der vil opst smertelige , katastrofale , konomiske , sociale og kologiske ulykker .
Katastrofer , der med fremtiden kan blive en slags holocaust .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , tak til Santini for en udmrket betnkning .
En fjerdedel af EU ' s areal er bjergomrder .
Jorden er mager , og der bor f mennesker i disse omrder - i Sverige blot fem indbyggere pr. km3 .
Det handler om sm landbrugsbesiddelser , hvor det er ndvendigt med en kombination af land- og skovbrug - ofte deltidslandbrug - for overhovedet at kunne overleve .
Afvandringen er hj , der er mange ldre , og de unge flytter p grund af de hrde levevilkr .
Dertil kommer vanskelige klimatiske forhold .
I Skandinavien varer vinteren syv mneder , det er mrkt fire mneder om ret , og vkstperioden er p blot 160 dage .
Men det er et enestende milj med biologisk mangfoldighed .
Landbruget her er miljvenligt , og omrdet er rigt p natur , kultur og meget , meget andet .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at vi indser , at landbruget i bjergomrderne ikke kan konkurrere med landbruget i lavlandet .
Der er behov for srlige og fleksible foranstaltninger samt for hensyntagen til forholdene i bjergomrderne , der er vsensforskellige fra forholdene i resten af landbrugsomrderne .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , hr. kommissr , fremme af landbrugsmetoder , der ikke er skadelige for milj , natur og landskab , fortjener stor opmrksomhed .
Unionens forholdsregler for landbrugsmiljet kan derved udfylde en stimulerende rolle .
Halvvejs igennem budgetret 1997 var der indget aftaler med 17 % af landbrugsbedrifterne i medlemsstaterne . Dermed er denne forordning vokset til et vigtigt styringsomrde inden for den europiske landbrugspolitik .
<P>
Kommissionens rapport viser , at ordningen kmper med en rkke brnesygdomme .
Sledes ligger udgifterne langt under de planlagte udgifter , bl.a. som flge af programmernes langsomme start . Forskellige medlemsstater gr endnu ikke , eller kun i begrset omfang , brug af ordningen .
Det er naturligvis beklageligt , og rsagerne m da ogs grundigt analyseres , srligt for at undersge om den kendsgerning , at medlemsstaterne ogs selv skal medfinansiere , slr igennem dr .
Ogs i forbindelse med diskussionen om muligheden for ogs ved indtgtssttte at indfre medfinansiering , forekommer dette mig vigtigt at vide .
<P>
Desvrre indeholder Kommissionens rapport ingen analyse af forholdsreglerne for landbrugsmiljets positive effekter p natur og landskabs tilstand .
Hvis landbrugsaktiviteter der ogs ville blive udfrt uden subsidier , virkelig blev subsidieret , som ordfreren formoder , skal forordningen revideres .
Jeg opfordrer derfor indtrngende Kommissionen , s hurtigt som muligt at komme med en grundig evalueringsrapport , i hvert tilflde fr endelige beslutninger om et nyt program .
Landbrugsmiljsubsidierne m ikke give anledning til tilslret indkomststtte . I den forbindelse tillgger jeg stor vigtighed til tydeliggrelse af kravene i forordningen samt bedre tilsyn med efterlevelsen .
<P>
En sdan rapport om forholdsreglerne for landbrugsmiljets effekter er ogs ndvendig i lyset af de kommende WTO-forhandlinger .
Unionen skal kunne vise , at subsidierne giver miljfordele , s disse kan forblive i den skaldte  green box  .
Der er alts alle rsager til at indstte disse subsidier til genopretningen af natur og landskab .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , det er vist passende , at vi i dag har en gruppe tilhrere p tilhrerpladserne fra det smukke Skotland , som er vores vigtigste skovbrugsregion i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg vil dog stte et lille sprgsmlstegn ved hr . Otilas betnkning , og det er , at vi altid tager det for givet , at vi vil have flere trer .
Jeg har trer i min have , jeg har plantet trer i min have , og jeg kan lide at se trer , nr jeg er ude at kre .
Jeg sprger simpelthen : Er vi helt sikre p , at vi fr brug for de trer til trproduktion i fremtiden ?
<P>
I min valgkreds , Shropshire og Herefordshire , er trindustrien tydeligvis under enormt pres i jeblikket .
Nogle af savvrkslederne siger , at det er den vrste situation , branchen har oplevet i 45 r .
Markedet for britisk tr - og kun en lillebitte del af det britiske marked fr tr fra Det Forenede Kongerige - er faktisk skrumpet med omkring 25 % .
I Sydengland har otte savvrker mttet lukke i de sidste tre mneder .
Mske er vores trindustris fremtid alvorligt truet .
En del af problemet er tilsyneladende , at jerntppet er faldet .
Det tidligere Sovjetunionen slger tr til latterligt lave dumpingpriser simpelthen for at f udenlandsk valuta .
<P>
Jeg siger ja , lad os endelig plante flere trer , men vi m i det mindste have en vis konkret id om , hvorvidt der i fremtiden vil vre et marked for det tr , vi producerer .
P et eller andet tidspunkt i fremtiden vil det mske blive ndvendigt at suspendere markedsfring af trer under denne ordning , s vi ikke skader trindustrien i fremtiden .
Vi har mske brug for afgifter p import fra lande uden for EF for at beskytte vores eget marked .
<P>
Det bekymrer mig , at vi flger denne kurs , og at der er fare for overproduktion , s jeg vil bestemt gerne hre kommissrens svar p det punkt .
Det er mske frste gang nogensinde , at nogen er stet frem og har stillet sprgsmlstegn ved , om vi skal plante flere trer .
I lyset af den nuvrende situation for i det mindste den britiske trindustri , men ogs for trindustrien andre steder i EU , er det et sprgsml , der m stilles .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg hilser alle tre betnkninger velkommen og mener , at disse ordninger alle supplerer de overordnede ml inden for landbrugspolitikken .
Miljordningen har til forml - ganske rigtigt , mener jeg - at generere supplerende indkomster i omrder , hvor indkomsterne er s lave , at mange flere ville flytte , hvis ordningen ikke eksisterede .
<P>
Den tjener et forml i forhold til turismen ved at gre landdistrikterne mere attraktive , og min erfaring med ordningen viser , at den bestemt er ved at virke .
Den var lidt lnge om at komme i gang , som hr . Iversen har pointeret , i det mindste i Irland , men det var , fordi vi ikke havde nok uddannelse eller erfaring og havde brug for rdgivere til landmndene .
Ordningen er nu kommet godt fra start , og dens bemrkelsesvrdige virkning kan efterhnden ogs ses i landskabet .
Den har ogs en virkning p landmndenes indkomster .
<P>
Jeg hrer ikke til dem , der mener , at vi br rette vores ressourcer mod produktion af kologiske fdevarer .
Jeg mener ikke , at kologiske fdevarer automatisk er sundere og bedre end fdevarer , der er produceret med mere intensive metoder .
Jeg mener ikke , at det automatisk gavner det generelle milj , at vi skal reducere alt til de kologiske niveauer , vi havde fr i tiden .
Jeg kan godt huske , da landbruget nsten udelukkende var kologisk .
Det var ikke nogen behagelig verden - der var flere sultne mennesker dengang , end der er i dag .
Hvis man f.eks. pljer en hektar jord for at f fire tons hvede , er det mere miljvenligt , end hvis man pljer fire hektar for at f fire tons hvede .
Vi m ikke automatisk tro , at fordi vi bruger mere energi , bruger traktorer og oplever get erosion i det mere intensive landbrug , er det mindre miljvenligt .
Hvis man gr ud fra det nederlandske eksempel , krves der et areal p strrelse med Frankrig , Nederlandene og Belgien for at brdfde alle borgere i Europa , og s er resten af Europa til fri afbenyttelse til miljforml .
Jeg siger ikke , at det er vejen frem , men det er ikke ndvendigvis farligt eller skadeligt for miljet .
<P>
Hvad angr skovrejsning , er visse aspekter populre hos dem , der bor p landet .
I Irland beklagede vi tabet af vores skove for 200 r siden , og i dag er landmndene imod skovrejsning og ser det som et onde .
Den skovbrugsordning , som Kommissionen har indfrt , har ikke desto mindre tilskyndet skovbrug i landbrugssektoren og har forbedret - og vil fortstte med det - miljet . Den vil ogs bidrage til at mindske overskud overalt i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , den foreliggende miljpakke for landbruget , tre betnkninger , er en meget interessant helhed .
Jeg takker ordfrerne for de grundige betnkninger .
I denne sammenhng tager jeg kun fat i Otilas betnkning om skove .
<P>
Ordet skov har forskelligt indhold i forskellige dele af Europa .
I Finland og Sverige er skovene et normalt levemilj .
Markomrderne er kun sm er inde i skoven .
Skoven er ogs en meget vrdifuld , vedvarende naturressource .
Jordomrderne , som ikke dyrkes , dkkes af skov af sig selv , og dette sker ogs i fldede og afbrndte omrder .
I Centraleuropa er skovene nrmest rekreationsomrder og parker , som giver sit oplivende bidrag til mennesker og landskabet .
I omrder ved Middelhavet er skoven en central faktor i natur- og landskabsbeskyttelsen .
Skoven beskytter terrnet mod erosion , udjvner regn og virkninger af den samt forbedrer klimaet .
<P>
P grund af disse aspekter er skovens pleje forskellig fra land til land .
Den pvirkes af kologiske , sociale og konomiske faktorer . Det er derfor skovpolitikken ogs er forskellig fra land til land .
De grundlggende mlstninger , begrundelser og midler kan ikke vre ens . Derfor er det heller ikke muligt at harmonisere skovpolitikken , fordi forskellige forhold krver forskellig skovpolitik .
Det er sikkert ogs en overvejende grund til , at Rom-traktatens EU-befjelser ikke indeholder skovpolitikken .
<P>
P grund af ovennvnte kan jeg ikke samtykke med det punkt i Otilas betnkning , hvor der anbefales at strbe efter en harmonisering af de nationale skovpolitikker , men jeg er for hans eget ndringsforslag 3 og ligeledes hans andre ndringsforslag .
Vi skal fremme skovenes flles udvikling , men at tage skoven med i fllesskabspolitikken vil medfre bureaukratisering af branchen og virvar i finansieringen .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at jeg lste hr . Otilas betnkning og de bemrkninger , den har gjort , med stor uro .
<P>
Min uro gr for det frste p , at denne betnkning ser ud til at have lille og fuldstndig varierende succes i de enkelte lande , og det , mener jeg , er naturligt ud fra det synspunkt , at den var en foranstaltning til at reducere landbrugsproduktionen , og udviklingen af skovene blev brugt som en anledning til denne reduktion .
Det var alts det centrale ml og foranledningen til at forge visse bnders indtgter .
I denne betydning mener jeg , at den fra begyndelsen kun har haft begrnset succes i forhold til skovene og den skovmssige udvikling i EU .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil nvne , er , at det er srgeligt , at EU ikke har en skovpolitik , og samtidig med at EU ikke har nogen skovpolitik , er der lande , som f.eks. Grkenland , hvor skovene brnder , og disse lande har heller ikke nogen skovpolitik .
Min foregende kollega sagde , at der foreligger uensartethed , forskellige tilstande .
Selvflgelig findes der forskellige tilstande .
Men EU har f.eks. en politik for er .
Storbritannien er en  , Irland er en  , og min lille  i gerhavet er en  .
Det betyder ikke , at man har den samme politik over for alle er .
Og det er et stort tab , isr nr den skovene i Middelhavsomrdet i dette jeblik delgges , og halvdelen af Europas milj forringes med flger for turismen , for kulturen , for historien , som gr i oplsning i hele Europa .
<P>
Derfor kan jeg ikke vre enig i betnkningen af Otila og nrmere bestemt i punkt otte , der som et faktum viser , at der ikke findes nogen skovpolitik inden for EU .
Jeg mener derimod , at vi skal forsge at f sprgsmlet om skovene ind i Traktaterne .
Det betyder selvflgelig ikke , at det er de samme foranstaltninger , der skal tages i Finland som i Grkenland .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Fru formand , jeg vil i mit bidrag give nogle kommentarer vedrrende de ledsagende forholdsregler til gavn for beskyttelsen af miljet samt naturforvaltning .
Medlemslandene gr i stigende grad brug af den slags forholdsregler , der har til forml at belnne landbrugerne , der srligt beskytter miljet og naturen gennem anvendelse af ekstensive landbrugsmetoder .
Lande , der benytter denne forholdsregel over gennemsnittet , er blandt andre strig , Finland og Sverige . jensynligt blev denne mulighed for ydelse af sttte srligt ppeget over for disse lande under tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
En vigtig betingelse for at benytte denne sttte fra fllesskabet er , at der ligeledes skal stilles betydelige nationale budgetmidler til rdighed .
I betragtning af at beredvilligheden ikke overalt er lige stor , varierer udnyttelsen af EU-midlerne , der er til rdighed hertil ogs .
Egentlig vedrrer det her et smukt eksempel p et delt politisk og finansielt ansvar for et stykke landbrugspolitik mellem EU og medlemslandene .
Det handler her om sttte til landmnd , der gr en ekstra indsats i forbindelse med milj og natur . Men det er ogs landbrugspolitik .
Det handler her om de ekstensive landbrugsmetoder , der er gennemfrt temmelig langt . Men man kan forestille sig , at man med bibeholdelse af denne sttte , som vi drfter her i dag , ogs kunne anvende dette delte politiske og finansielle ansvar mellem EU og medlemslandene p en del af indkomstkompensationerne inden for rammen af prisstttesnkningerne fra 1992 , og derefter fra Agenda 2000 .
I dette tilflde burde de miljbetingelser ikke have s kraftig forbindelse til det ekstensive landbrug , men til alle de landbrugsbedrifter , der samvittighedsfuldt holder sig til , hvad vi nu kalder god landbrugspolitik .
Der ville ogs kunne tilfjes sociale kriterier hertil .
For det kan vi lre af forordning 2078 : Der kan leveres bedre hndvrk med et system med samfinansiering og nationale kriterier for milj og sociale nsker , end med et ensartet system af indkomstkompensationer , der udelukkende tildeles centralt af Bruxelles .
<P>
I vrigt synes forordning 2078 heller ikke kun at vre inspireret af milj- og naturkriterier , men ogs af social ndvendighed .
En lignende metode vil desuden automatisk kvalificere den slags forholdsregler til WTO ' s skaldte green box .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Fru formand , hr. kommissr , en alvorlig mangel i europisk politik er evnen til at se problemet for de borgere , der bor p landet og ligeledes i bjergomrder , i jnene .
<P>
At f bl.a. en landbrugsbefolkning til at blive i drligt stillede omrder koster naturligvis meget dyrt .
Men disse borgeres flugt , som forlader deres fattige omrder for at tage ind til byerne og forstderne , hvor de kun finder f jobs , koster ligeledes meget dyrt .
Des flere fattige , der er i byerne og forstderne , som ofte kaldes blikbyer , des hjere bliver usikkerheden , og des flere betjente eller vagter ansttes der , hvilket ogs koster meget dyrt .
<P>
At man har opgivet landbruget i bjergomrder har ligeledes betydet , at antallet af laviner er steget , srlig i de nordlige omrder .
Dette medfrer menneskelige tragedier . Hvert r koster lavinerne talrige ofre .
At man har opgivet grsgange og at vedligeholde underskoven ger risikoen for skovbrande , som forrsager flere og flere delggelser , som bliver vrre og vrre , srlig i Sydeuropa .
Forestil Dem , hvad alt dette koster .
<P>
Man burde belnne hyrderne for de tjenester , de har gjort miljet . De burde have ln for disse store besparelser .
Driften af skovomrder skal ligeledes ses i perspektiv af produktion af alternative grnne energiformer fremfor nogen .
Der skal forskes for at finde hurtigtvoksende arter , ssom eucalyptus , og udvikle anlg til direkte forbrnding af disse planter , eller ved hjlp af methan , som kunne udvindes for at lave andre termiske anlg .
<P>
Sdan burde vre muligt - i stedet for at spare p budgettet uden positivt perspektiv - at integrere de drligt stillede omrder i den konomiske udvikling p tvrs af en strre konomisk indsats , som De har gjort det s godt hos Dem i strig , hr. kommissr .
<P>
Endvidere ville det i forbindelse med den vldige udvikling af kommunikations- og udvekslingsteknik vre muligt at tilskynde til oprettelse af kvalitetsjob i disse omrder f.eks. ved hjlp af fjernarbejde , og hvorfor ikke ved at sende nogle af de ansatte i Kommissionens forskellige generaldirektorater ud i disse drligt stillede omrder for at lave almindeligt kontorarbejde .
<P>
Hr. kommissr , jeg regner ligeledes med Dem og samfundets forstelse for , at dette skal lykkes , og fra at have vret en ddvgt at gre det muligt at gre landomrderne i almindelighed og de drligt stillede omrder i srdeleshed til drivkraften i landenes harmoniske udvikling overalt i Europa .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , jeg vil gerne kort sige et par ord om betnkningerne af Iversen og Otila .
Det er bemrkelsesvrdigt , at begge ordfrere slr til lyd for alternative landbrugsmetoder , mens de begge konkluderer , at Kommissionen ikke har udfrt nogen evaluering .
Det er uheldigt , for det er svrt at fremme dem som foranstaltninger , fr der foreligger en eller anden form for evaluering .
<P>
Jeg kan helt sikkert g ind for miljvenlige landbrugsmetoder , men jeg har dog mistanke om , at en del af problemet skyldes , at det er ret dyrt at indfre .
Mske skulle Kommissionen se nrmere p tilskudsniveauerne .
<P>
Hvad angr skovbrug , har jeg altid stttet det .
Af den grund , at jeg har opfattet det som en mulighed for at supplere landmndenes indkomster , isr hvis de har drlig jord .
Men det er ndvendigt at sprge : Hvis det er hensigten , er det s dem , der nyder godt af det ?
Det forekommer mig , at i forbindelse med mange af de skovbrugsordninger , der krer i Irland , er det spekulanterne , der hster de fleste fordele , isr dem i udlandet .
Jeg stiller sprgsmlstegn ved , om det er en fornuftig retning for skovbrugspolitikken .
Jeg foretrkker klart , at udbyttet tilfalder landmndene selv .
<P>
Der er ogs alvorlige sprgsml i forbindelse med planlgning , fordi en del af skovrejsningen er uskn .
Det br vores lokale myndigheder mske se nrmere p , nemlig om der skal krves godkendelse fra planlgningsmyndighederne i forbindelse med skovbrugsordninger .
<P>
Det er mine bemrkninger til de to betnkninger .
Jeg opfordrer kraftigt Kommissionen til at udfre en evaluering p disse to omrder for at se , om de har mere potentiale som initiativer inden for landbrugsaktiviteter ..
<SPEAKER ID=182 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer . For enkelhedens skyld vil jeg behandle de tre foreliggende betnkninger i den givne rkkeflge , det vil sige begynde med betnkningen af Iversen , derefter i anden del af min redegrelse komme ind p betnkningen af Otila og til sidst kommentere betnkningen af Santini .
<P>
Betnkningen af Iversen vidner p den ene side om en indgende forstelse for de komplekse problemstillinger , det her drejer sig om .
Men p den anden side er det ogs en meget kritisk betnkning , og kritikken er bde rettet mod de myndigheder i medlemsstaterne , som udarbejder og gennemfrer programmerne , og mod Kommissionen .
Det vigtigste anliggende for betnkningen er imidlertid sprgsmlet om evalueringen .
Det er ogs samtidig den strste bekymring for Kommissionen selv .
Men fr jeg kommer nrmere ind p dette sprgsml , vil jeg frst henvise til nogle grundlggende kendsgerninger vedrrende landbrugsmiljpolitikken , som ligeledes anerkendes og bekrftes i Iversen-betnkningen .
<P>
For det frste : Det vigtigste princip for vores politik er , at landmndene ogs br betales for deres miljydelser , og ikke i form af den skaldte indkomststtte , men som betaling for det ydede arbejde , som godtgrelse for gede omkostninger og som kompensation for indkomsttab .
<P>
For det andet : Takket vre overvgningen af programmet har vi konkrete beviser for , at der ved begrnsningen af nringsstoftilfrslen og ved naturbeskyttelsen utvivlsomt er opnet resultater som flge af vores miljforanstaltninger .
Dette anerkendes ogs i betnkningen .
<P>
For det tredje : Udformningen og administrationen af programmerne skal fortsat forbedres .
<P>
For det fjerde : De forskellige foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og de markedspolitiske foranstaltninger i den flles landbrugspolitik skal generelt integreres og koordineres bedre med hinanden , sledes som vi ogs har forudset det i vores forslag til Agenda 2000 .
<P>
Til disse hovedpunkter , som er nvnt i betnkningen , vil jeg gerne fje endnu nogle punkter , nemlig for det femte : Det europiske kulturlandskab er i hj grad afhngigt af land- og skovbruget .
Nyere forskningsresultater bekrfter , at artsdiversiteten og det kulturlandskab , der er udformet gennem rhundreder , kun kan bevares ved hjlp af egnede metoder inden for land- og skovbrug .
<P>
For det sjette : Holdningerne i Det Europiske Fllesskab , men ogs hos landmndene , skal ndres , vi m tydeliggre vores standpunkt med henblik p en forbedring af miljbeskyttelsen , for kun p den mde kan vi p langt sigt retfrdiggre de udgifter , der plber .
Vores fremtidige strategi beror principielt p to overvejelser .
For det frste skal landmndene opn en vis minimumsstandard som forudgende betingelse for udligningsbetalinger .
Dette er selvflgeligt i enhver erhvervsgren og svarer ogs til befolkningens forventninger .
Efter min opfattelse skal denne minimumsstandard vre god landbrugsmssig praksis .
For det andet skal de landmnd , som er villige til at g ud over denne minimumsstandard og levere ekstra ydelser til gavn for miljet , have godtgrelse fra samfundet for de indkomsttab eller ekstra ydelser , der herved opstr .
I en verden , som i stigende grad er prget af konkurrence , er landmndene tvunget til at minimere deres omkostninger .
Det kunne fre til , at ydelser til gavn for miljbeskyttelsen , som de tidligere til en vis grad har leveret gratis , ikke mere vil vre mulige i fremtiden .
Derfor behver vi godtgrelsen for landbrugsmiljforanstaltninger .
Mange landmnd er parat til at indg en kontrakt om at levere disse miljbeskyttelsesydelser .
Men netop ogs kun , hvis de fr en rimelig betaling for det .
<P>
Lad mig nu komme ind p det tidligere nvnte sprgsml om evaluering .
Jeg er glad for Parlamentets interesse for dette sprgsml , for det hjlper os meget , nr vi skal give vores standpunkt strre vgt over for de nationale og regionale myndigheder .
Kommissionen har allerede ivrksat vigtige initiativer med henblik p evaluering af landbrugsmiljforanstaltningerne .
Vi har kraftigt henstillet til de nationale og regionale myndigheder , at der nu frst og fremmest skal gennemfres sdanne evalueringer .
Vi har ogs forsynet disse myndigheder med relevante oplysninger .
S har vi endvidere optaget en bestemmelse i gennemfrelsesforordningen , som entydigt fastlgger medlemsstaternes forpligtelse med hensyn til evaluering .
Endelig har vi med forskningsmidler som led i Phare-programmet og med andre undersgelser til stadighed arbejdet p sprgsml i forbindelse med evalueringen .
Naturligvis forstr jeg den delvist kritiske holdning hos de nationale og regionale myndigheder .
De fleste af de programmer , der er gennemfrt af dem , er jo frst pbegyndt i 1995 ellert 1996 , og det er logisk , at der skal en vis tid til , fr resultaterne ogs faktisk viser sig , s de kan mles .
Desuden m man indrmme , at miljbeskyttelse er et komplekst emne , og at f.eks. overvgning af artsdiversitet eller overvgning eller registrering af nringsstoftilfrsel ogs er opgaver , der teknisk set er svre at hndtere .
Alligevel har vi opnet , at vi har modtaget ikke mindre end 158 evalueringsberetninger fra medlemsstaterne . 53 af disse er ganske vist frst blevet frdige i r og foreligger forelbigt kun som udkast .
Vi forventer derfor en hel rkke yderligere beretninger i det kommende r .
<P>
Hvad resultaterne fra disse beretninger angr , kan jeg godt forst Parlamentet , nr det venter utlmodigt p resultaterne af disse vigtige foranstaltninger .
Jeg kan imidlertid i dag meddele Dem , at denne ekstra beretning vil vre frdig allerede i lbet af de nrmeste dage og derefter i lbet af kortest mulig tid vil blive tilsendt formndene for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Budgetudvalget .
<P>
Hr . Funk har henvist til , at han krver mere medbestemmelsesret for medlemsstaterne eller for de regionale forvaltninger .
Hr . Funk , jeg m gre Dem opmrksom p , at udarbejdelsen af programmerne allerede ligger hos medlemsstaterne eller i regionerne .
Nr det er sdan , er det Kommissionen , der har en medbestemmelsesret , mens selve udarbejdelsen af programmerne ligger i regionerne .
Sdan er det , hr . Funk !
<P>
Dermed kommer jeg til den anden del , til betnkningen af Otila .
Den indeholder talrige relevante punkter , hvoraf nogle allerede er indget i Kommissionens forslag til Agenda 2000 .
<P>
I sit forslag til en ny forordning om udviklingen af landdistrikter har Kommissionen overvejet en rkke ndringer i sttteordningen . Disse ndringer er identiske med nogle af betnkningens konklusioner .
Isr foreslr Kommissionen at ophve den sondring mellem fuldtidslandmnd og deltidslandmnd , der findes i den nuvrende forordning , da denne sondring hyppigt har hindret en succesrig anvendelse af ordningen .
<P>
Desuden foreslr Kommissionen , at gennemfrelsen af foranstaltningerne i medlemsstaterne br vre valgfri og ikke som nu obligatorisk .
Ganske vist kan Kommissionen ikke tilslutte sig alle konklusioner i Parlamentets betnkning .
Vi mener , at man br vre forsigtig med hensyn til de afsluttende konklusioner om anvendelse af forordning 2080 .
Som vi ogs har anfrt i vores beretning , er skovrejsningen p landbrugsarealer en langsigtet proces .
Derfor er det vel virkelig forhastet efter s f r at ville vurdere allerede nu , hvordan forordningen virker , eller isr i hvilket omfang den bidrager til en reduktion af landbrugsproduktionen og til en forbedring af skovbrugsressourcerne .
<P>
I vrigt m jeg i den anledning bemrke , at lagrene af tr i Den Europiske Union ikke gr tilbage , men vokser r for r .
Der er derfor ingen , der behver at vre bange for en for kraftig udnyttelse af skovbrugsressourcerne.Vi mener , at foranstaltningerne til skovrejsning p landbrugsareler p langt sigt vil bidrage til at udvikle landdistrikterne ved , at de vil fremme en diversificeret erhvervsaktivitet , et dynamisk koncept for udnyttelsen af jorden og en passende bevarelse af landskabet .
Derudover er vi overbevist om , at ordningen vil have positive virkninger for miljet .
<P>
Kommissionen er enig med Parlamentet i , at det er ndvendigt med en evaluering af gennemfrelsen af forordning 2080 .
Jeg kan ogs forsikre Dem , at vi vil stte alt ind p at gennemfre det tilsvarende arbejde og fremlgge resultaterne for Parlamentet .
Hertil behver vi imidlertid frst plidelige og reprsentative oplysninger .
Men hvad Fllesskabets skovbrugsstrategi som helhed angr og isr ogs sprgsmlet om , hvorvidt der skal vre fllesskabsretlige ordninger for skovbruget , vil Kommissionen ligeledes snarest trffe en tilsvarende beslutning om en sdan skovbrugsstrategi og derefter ligeledes fremsende den til Parlamentet .
Men jeg vil ogs allerede nu sige , at jeg personligt - uden her at ville foregribe Kommissionen - ikke gr ind for , at skovbrugspolitikken harmoniseres .
<P>
Nu til den tredje del , betnkningen af Santini .
Jeg mener , at hr . Santini har taget et srdeles vigtigt emne op , og jeg vil ogs gerne takke bde ham og alle de andre ordfrere hjerteligt .
I Unionen blev emnet bjergvrksdrift og bjergomrder frste gang taget op for nu over 20 r siden , og allerede dengang blev der skabt en ramme for de mindre begunstigede omrder .
Inden for denne ramme blev der isr givet bjergomrderne en fremtrdende stilling .
De vanskelige arbejdsvilkr for landmndene i bjergomrderne berettiger til en srlig hensyntagen i den flles landbrugspolitik .
Men det m heller ikke overses , at der ogs er andre regioner , som m kmpe med specifikke problemer , som f.eks. de nordiske regioner , trre omrder og forskellige andre ugunstigt stillede omrder .
Vi m derfor ikke beg den fejl ved behandlingen af dette emne at betragte de ndvendige behov og landmndenes nsker i bjergomrderne isoleret fra alle andre mindre begunstigede omrder .
Det kommer ogs klart til udtryk i nsket fra enkelte parlamentsmedlemmer om en udvidelse af denne betnkning til de trre og halvtrre eller arktiske zoner .
I vrigt ville en for individualiseret betragtningsmde af de srlige forhold i landdistrikterne modarbejde ndvendigheden af en forenkling af vores politik .
<P>
Tillad mig som svar p den foreliggende betnkning at redegre for , hvordan vi i Agenda 2000 vil g ind p bjergomrdernes problemer , og hvilke lsninger vi tilbyder .
Vi vil indfre mere fleksibilitet og mere subsidiaritet i udviklingspolitikken for landdistrikterne , for at medlemsstaterne bedre kan opfylde deres ml med henblik p at sttte landdistrikterne .
Begge principper bner efter min mening interessante perspektiver for bjergomrderne . I fremtiden vil det nemlig vre muligt ved at samle de hidtidige delprogrammer og foranstaltninger til et enkelt program at foretage en klar prioritering og blandt de mange muligheder udvlge dem , der garanterer den bedste udvikling .
Dermed kan der opns synergieffekter , og der kan bedre tages hensyn til bjergomrdernes specielle behov .
Ved den nye udformning og udvidelse af udligningstilgget bnes der strre spillerum for godtgrelsen af de specifikke ydelser , der ydes af de landmnd , der lever i de ugunstigt stillede omrder .
Bjergomrderne vil derfor ogs have deres sikre plads i de nye bestemmelser om udvikling af landdistrikterne .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hr . Fischler , De har ikke sagt noget om finansieringssprgsmlet .
Vi har indgivet et ndringsforslag , som siger , at der i alt skal faststtes en medfinansiering p 25 % for medlemsstaterne og 75 % for EU . P tilsvarende mde har vi diskussionen ved de andre prmier , udligningsprmierne , som jo hidtil altid er blevet betalt 100 % .
Jeg mener , at den politiske bedmmelse af disse foranstaltninger , som vi taler om her , hyppigt afhnger af disse 50 % , og vi br her komme frem til en lavere medfinansiering for landene , s programmerne ogs bliver accepteret .
<SPEAKER ID=184 NAME="Fischler">
Fru formand , jeg skal frst helt generelt henvise til , at miljpolitik og miljforanstaltninger i landbruget jo ikke kun kan vre et anliggende for Fllesskabet , men ogs skal vre et anliggende for medlemsstaterne og regionerne .
Til syvende og sidst lever vores befolkninger jo i disse regioner .
<P>
Hvad derfor medfinansieringen angr , vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi i ml 1-regionerne allerede har en fllesskabsfinansiering p 75 % , og i de andre omrder har vi 50 % .
Da vi tilstrber at udvide disse foranstaltninger , og da jeg ogs har indtryk af , at medlemsstaterne bliver mere og mere opmrksomme p dem , har vi i Agenda 2000-forslagene , iflge hvilke disse miljforanstaltninger skal integreres i hele udviklingsprogrammet for landdistrikterne , forudset at miljforanstaltningerne i hvert fald beholder en medfinansiering p 50 % , fordi satserne for Fllesskabets medfinansiering for f.eks. de ugunstigt stillede omrder eller bjergomrderne i mange lande p andre omrder er vsentligt lavere end 50 % .
Set p den mde har i hvert fald miljforanstaltningerne uden for ml 1-regionerne i fremtiden en bedre samfinansieringsprocent end andre foranstaltninger inden for udviklingen af landdistrikter .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
EUGFL : 26. finansberetning
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0298 / 98 ) af Rehder for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om den 26. finansberetning om Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EUGFL ) , Garantisektionen - regnskabsret 1996 ( KOM ( 97 ) 0589 - C4-0112 / 98 ) .
<SPEAKER ID=187 NAME="Rehder">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger . Man studser naturligvis lidt , nr man lser den noget kryptiske titel , men den beretning , der forelgges her , er vsentligt mere interessant , end titlen lader formode .
Denne beretning er udarbejdet , fordi Europa-Parlamentet som reprsentant for de europiske skatteborgere har ret og pligt til at fre fuldstndig kontrol med Unionens budget .
I overensstemmelse med de konomiske dyder - mandlige eller kvindelige dyder - skal der iagttages en sparsommelig omgang med skatteydernes penge , misbrug skal konstateres og straffes , det vil sige , der skal her gres noget imod det .
<P>
Dette landbrugsbudget betragtes med srlig interesse i offentligheden alene af den grund , at det udgr nsten halvdelen af Den Europiske Unions budget , og fordi dette budgetprincip om en sparsommelig og korrekt omgang med skattemidlerne desvrre , og Gud bedre det , ikke altid er blevet tilstrkkeligt efterkommet i fortiden .
Vi ved , at Revisionsretten altid har lagt en srlig streng mlestok , ikke kun i Den Europiske Union , men ogs i medlemsstaterne .
Trods denne ndvendige strenghed kan der stadigvk konstateres klare fejl .
<P>
En del af ptalerne og misforholdene skyldes uden tvivl den uigennemtrngelige ansgningsjungle , som ogs bevirker , at mange ansgere utilsigtet begr fejl .
Kre hr. kommissr , det ville faktisk vre en opgave at f ryddet op i dette bureaukratiske vildnis , hvor De ville have samtlige miljbeskyttelsesfolk p Deres side .
S kunne vi dyrke frit blomstrende planter , som ogs kunne skabe deres egen natur og ikke permanent skal bringes i kontakt med papirkurve .
Men vis medlidenhed med de mennesker , som jo ikke er uddannet til at udfylde skemaer , men er erhvervsdrivende inden for landbrug , og som har et krav .
<P>
Men ogs svindelen med sttte udgr en vsentlig andel i disse uheldige forhold , og ofte ogs - det glemmes lejlighedsvis her i Parlamentet - medlemsstaternes manglende vilje til at forflge og om ndvendigt straffe misbrug med EU-midler med samme nidkrhed , som hvis det var overtrdelser af deres egen nationale lovgivning . Og dette sker , selvom Den Europiske Union endda selv stiller penge til rdighed for medlemsstaterne til kontrol af disse foranstaltninger .
Det er en fuldstndigt uholdbar tilstand .
Det er ogs uholdbart , at p grund af de stadigvk utilfredsstillende kontrolinstrumenter er det kun en brkdel af de uretmssigt modtagne stttemidler , der krves tilbagebetalt , som Den Europiske Revisionsret har fastslet .
Hvis dette skete i en normal kommune , i et budget for en amtskommune eller et bystyre , ville kommunens borgmester eller forvaltningen kunne imdese at blive suspenderet fra tjenesten .
<P>
I den forbindelse ville det alene af opdragelsesmssige grunde vre tilrdeligt , at der i fremtiden ogs foreskrives en medfinansiering p EUGFL ' s omrde .
Af opdragelsesmssige grunde , fordi det dermed endnu mere hndfast end hidtil kunne prciseres over for medlemsstaterne , at det jo i grunden er deres egne penge eller borgernes , skatteydernes penge , man her omgs s ubekymret med og - jeg er ndt til at sige det s skarpt - ofte ogs lemfldigt .
<P>
Kritiseres skal ogs den omstndighed , at der stadigvk i betydeligt omfang findes budgetmidler , som ikke bliver udbetalt .
Nr vi ser p denne beretning , konstaterer vi , at det kun var p grund af BSE-katastrofen , som krvede betydelige ekstra midler , at dette belb i regnskabsret 1966 kun udgjorde ECU 1 , 3 milliarder ; i 1995 var det ECU 3 , 5 milliarder .
For en skatteyder er det mange penge .
Nu kommer jeg igen til skovbrugspolitikken . De penge kunne vi med sikkerhed have brugt bedre i Tyskland i de sidste otte r .
<P>
Disse voldsomme overskud viser , at den ndvendige forsigtighed , som skal udvises p ethvert politisk omrde , er blevet praktiseret for intensivt .
Efter den nuvrende retstilstand - det er egentlig ulempen ved hele denne sag - skal disse midler g tilbage til medlemsstaterne igen .
For en del medlemsstater - jeg kommer fra en af disse - har landbrugsbudgettet udviklet sig til en slags sparebsse , som hvert r giver mulighed for at bruge disse tilbagebetalinger til at udfylde selvforskyldte huller i skatteindtgterne og give indtryk at , at det er den nationale skattepolitik , der gr , at det nogenlunde hnger sammen .
<P>
Men landbrugsbudgettet er ikke en sparebsse , men det vigtigste middel til at bevare landdistrikterne i Europa , ogs for deres beboere .
Derfor er hver re faktisk ndvendig , for vi skal ogs forsge at rde bod p fortidens synder .
I betnkningen har jeg derfor foreslet , at der af landbrugsbudgettet hvert r skabes en reserve p ECU 1 milliard .
<P>
Denne reserve br nemlig i tilflde af manglende udnyttelse anvendes til at forbedre infrastrukturen i landdistrikterne som helhed og frem for alt til at bekmpe den arbejdslshed , som naturligvis ogs findes i landdistrikterne .
Kollega Mulder har taget denne id op og som erfaren budgetekspert yderligere perfektioneret den .
En hjertelig tak for det .
Det viser nemlig , at dette flles arbejde p tvrs af grupperne , kollega Mulder , er effektivt og ogs bringer os videre , nr vi ikke altid har disse skillelinjer bde i vores hoveder og i arbejdet .
Dette er langt bedre i Europa-Parlamentet , end det desvrre ofte er tilfldet i andre parlamenter .
<P>
Af al magt , og nu kommer jeg til et negativt punkt , men gudskelov hidtil uden resultat , har andre medlemmer af Parlamentet kmpet mod , at den egentlige krftskade i stttepolitikken p landbrugsomrdet p ny blev nvnt offentligt ved navn . Det er nemlig det forhold , at det stadigvk er sdan , at ca .
80 % af landbrugssttten gr til kun 20 % af landmndene , og oven i kbet til de mest velhavende og ikke til dem , der har mest brug for den .
Det har faktisk overhovedet ikke noget at gre med social retfrdighed mere . Derfor , kre hr. kommissr , er jeg Dem egentlig taknemmelig for , at De over for en vantro Thomas - hans fornavn er ikke Thomas - fra CDU-gruppen ogs sidste r som svar p en skriftlig foresprgsel p ny bekrftede , at intet i grunden har ndret sig ved denne utlelige tilstand .
<P>
Frst nr vi har fjernet denne krftskade , finder vi ogs sttte hos de europiske skatteborgere for en ny og fremtidssikret politik i landdistrikterne .
Det har vi brug for , ogs i betragtning af de 20 millioner arbejdslse , og vi har brug for et stttesystem , som omsider stopper det vanvid , at en landmandsmillionr , hvis millioner jeg ikke misunder ham , fordi jeg ved , at han ender p njagtig samme mde som jeg , men at denne landmandsmillionr ikke har brug for sttte fra skattemidler , mens der er andre i landdistrikterne , som har hrdt brug for den . Sm landmnd f.eks. , som i grunden nu udelukkende m arbejde efter princippet selvudnyttelse .
<P>
Vi har i s fald brug for , at der er en effektiv vre grnse for sttten , og at den kun br udvides , nr vi igen praktiserer gamle krav om solidaritet , nemlig at alle har krav p en anstndig arbejdsplads .
Nr dette yderligere er opfyldt , kan vi begynde at tnke videre frem .
Vi har ogs brug for - og det har vi jo diskuteret i dag - en ny integreret politik for de ugunstigt stillede omrder .
Her fremhver jeg alt dette , hr. kommissr , som De og andre kolleger ogs har sagt , at her kan vi ikke igen begynde at tnke i opsplittede enkeltomrder . S er der et bjergomrde her , et somrde der , her et moseomrde og der et vandomrde .
Altsammen rigtigt .
Disse omrder har allesammen et flles problem . De er ikke konkurrencedygtige , og alligevel skal de bevares .
Derfor advarer jeg mod at viderefre denne politik med opdeling i forskellige klienteller .
De tanker , jeg hidtil har lst i Kommissionens redegrelser , er egentlig fornuftige .
<P>
En integreret politik i landdistrikterne skal desuden srge for , at der skabes flere arbejdspladser der .
Det er ikke kun arbejdspladser med tilknytning til landbruget , det er ogs hightech-arbejdspladser .
Hightech skader ikke landdistrikterne .
Derfor skal det ogs vre muligt , at der kan ligge en chipfabrik i Untermagerbein , det er der , hvor jeg bor .
De behver ikke altid at vre i centrene , de kan ogs vre andre steder .
<P>
Vi har egentlig allerede talt tilstrkkeligt om alle disse principper .
Vi vedtog i 1996 min betnkning med stort flertal , og det ville glde mig , hvis alle kolleger ville vre parat til ikke bare at stemme om disse ting og bagefter sige , at de kun stemte for , fordi diskussionen skal afsluttes , men at de omsider omstter det til konkret politik hjemme hos dem selv .
For nogle , som sad her lige nu for et jeblik siden , ville det faktisk vre en god opfordring at gre dette hjemme hos dem selv .
<P>
Det , at mange landsbyer langsomt uddr , hos Dem og hjemme hos mig , frer jo i sidste ende ogs til undergang for landdistrikterne som helhed .
Disse landdistrikter udgr 80 % af vores Europa .
Og vores Europa har kun en fremtid , hvis ogs landdistrikterne har en fremtid .
Det lykkes kun , hvis vi omsider holder op med at kun at producere papir .
Lad os skabe en fremtid for landdistrikterne , s bevarer vi Europa .
<SPEAKER ID=188 NAME="Iversen">
Fru formand , jeg synes , det er en spndende og fin betnkning , Klaus Rehder har lavet om finansberetningen om Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget .
Det er altid vigtigt - det diskuterede vi ogs tidligere i dag - at sikre , at EU-skatteborgernes penge bliver brugt p en ordentlig mde .
Jeg synes ogs , at det er vsentligt , at vi i Parlamentet str som dem , der lgger en kritisk linje i forhold til det , vi ser .
Det m vre vores opgave som folkevalgte , og det er der ogs tale om i Klaus Rehders betnkning .
<P>
Kommissionens beretning om landbrugsudgifterne for finansret 1996 er p mange mder en udmrket beretning .
Den redegr for faktorer , der har pvirket udgifterne til landbruget det pgldende r : udvidelsen af Unionen til femten lande , implementering af hjlp under 1992-reformen og udgifter forbundet med BSE-krisen .
Derudover redegr Kommissionen ogs for implementering af en ny faktor , som jeg mener er meget vigtig , nemlig en plan til at undg svindel med landbrugssttte .
Planen indeholder oprettelse af en database , registrering af sttteansgninger , registrering af kontrolsystemer , identifikation og en grundigere registrering af bestninger .
Fint nok !
Der er selvflgelig nogle , der kommer i klemme , ogs i mit eget land , som flge af det , man kalder overdrevent bureaukrati , men det er fint nok , at vi har disse ting .
Nr vi giver penge ud , skal vi ogs sikre os , at der er kontrol .
<P>
Men jeg synes p den anden side , at der i beretningen ikke tages ordentlig stilling til kontrollen med midlernes anvendelse i medlemslandene .
Problemet med kontrollen er , at den stadig varierer meget fra medlemsland til medlemsland .
Man kan med andre ord ikke forvente , at man bliver behandlet ens i Unionens forskellige lande , selvom det er ens regler , der faktisk er gldende .
Og det duer alts ikke !
Det kan ikke g i lngden .
Vi bliver ndt til at have en ordentlig kontrol med anvendelsen af alle disse midler .
Jeg ved selvflgelig godt , at Kommissionen da vil sige : Vil I have mere bureaukrati ?
Vi I have det endnu vanskeligere ?
Og der er vi selvflgelig lidt i klemme .
Vi er ndt til at lave et system , som ogs kan fungere .
Derfor er det selvflgelig ogs vsentligt , at man med landbrugsreformen kommer i retning af at f et mere gennemsigtigt system , end vi har i dag .
<P>
Jeg vil s sige til allersidst - det var ogs noget af det , som Klaus Rehder var inde p - at den sociale skvhed i fordelingen af midlerne jo er helt benbar .
Det er helt benbart , at vi kan se - og det skriver beretningen ikke noget om , men det kan vi jo se - at 80 % af midlerne gr til 20 % af landmndene .
Hvad skyldes det ?
Der er sikkert mange forklaringer , men jeg synes nok , at Kommissionen skylder os et svar p , hvad den ser som forklaringen .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , hr. kommissr , tillad , at jeg efter at have hrt hr . Rehders udredning ved fremlggelsen af hans betnkning endnu en gang gentager titlen p den betnkning , som vi her forhandler .
Vi taler om den 26. finansberetning om Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , Garantisektionen og regnskabsret 1996 , som Kommissionen har fremlagt p baggrund af artikel 10 i forordning 729 , og endvidere er budgetperioden ndret , eftersom den ikke lngere svarer til kalenderret , men fra 1987 lber fra 15. oktober til 15. oktober .
<P>
Vi vil derfor holde os til det emne , som vi taler om .
For hvad drejer det sig egentlig om ?
Det drejer sig grundlggende om at se , om det , der er givet ud , svarer til det , der er budgetteret , og derudover har vi lst nogle uforudsete situationer , der er opstet .
Jeg tror , at dette er blevet opfyldt for de almindelige og meget grundlggende poster .
Derfor er jeg enig i Kommissionens meddelelse vedrrende de endelige bevillinger p i alt ECU 40.828 millioner , der er sammenfaldende med landbrugsguidelinen for 1996 , som er det r , vi taler om .
<P>
Og hvad angr udgifterne , er ECU 39.107.800 millioner fordelt p tre grundlggende ting :
<P>
1.Fuld betaling af sttte under den flles landbrugspolitik.2.Overgang fra 12 til 15 lande.3.Den uforudsete BSE-krise.Men alligevel er landbrugsudgifternes andel af det almindelige budget faldet med 1 , 2 % , da den er reduceret fra 51 , 7 % til 50 , 5 % .
<P>
Jeg er ogs enig i fordelingen af udgifter alt efter konomiske egenskaber : restitutioner , intervention osv .
, samt revision af kontrolsystemerne i nogle sektorer .
Og nr man gennemgr det , som Kommissionen har sendt os , opdager man her nogle sm gemytligheder .
Jeg vil f.eks. gerne sprge kommissren , hvordan strig p kun tre r nsten er net op p Tysklands niveau i forbindelse med forordning 2078 . Landet er faretruende tt p Tyskland , hvad angr ledsageforanstaltningerne p landbrugsmiljomrdet og overskrider Frankrig og de vrige lande ret meget .
N , men dette er blot en lille anekdote .
<P>
Alt dette og meget andet har jeg dog fortalt ordfreren , men jeg beklager , at jeg ikke er enig med ordfreren med hensyn til afsnit 11 , 12 , 13 , 14 og 15 i betnkningen , og at hverken jeg eller min gruppe vil sttte dem , da vi mener , de ikke har nogen relation til den betnkning , som vi drfter , og at de endvidere forsger at indfre subjektive udtalelser , der ikke er positive hverken for den flles landbrugspolitik eller for vores landmnd eller kvgopdrttere , og ogs guideliner for den fremtidige flles landsbrugspolitik , f.eks. emnet vedrrende samfinansiering , der ikke hrer ind under denne betnkning .
<P>
Hr. kommissr , jeg er altid meget taknemmelig for Deres tilstedevrelse her i mdesalen , for De undlader aldrig at mde op og udholde lange og kedsommelige mder , som nr man f.eks. ser , hvem der er til stede her i dag . Jeg vil slutte med en stning fra side 43 i Deres meddelelse , hvor der str , at Fllesskabet udgr et konomisk enhedsomrde for landbrugsprodukter .
<P>
Hr. kommissr , nu mere end nogensinde tidligere hber og nsker jeg , at De m fortstte som kommissr .


<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , lad mig i frste omgang sige , at jeg finder det et godt punkt , at ogs Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter udtaler sig om landbrugsudgifterne for 1996 . Normalt er det Budgetkontroludvalgets domne .
Men jeg tror , at det er meget vigtigt , at ogs landbrugssektoren selv gr alt , for at landbrugsudgifterne foretages korrekt , for jeg mener , nr vi taler om uregelmssigheder og bedrag i landbrugssektoren , at disse ikke frst og fremmest skyldes landmndene og erhvervsgartnerne , men frst og fremmest andre landbrugssektorer .
Hvis vi vil forbedre sttten til landbruget i Europa , og det vil vi alle sammen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , s m vi se til , at anvendelsen af penge finder sted p korrekt vis . Jeg tror , at rapporten fra hr .
Rehder har givet et bidrag dertil .
Den foregende taler har allerede givet en kompliment til hr . Fischler , om at han er blevet siddende her s lnge .
Jeg vil tilfje nok en kompliment dertil .
Han er ikke alt for vant til dette i denne sal , men jeg vil alligevel gre det . Vi har vrdsat det meget , at Kommissionen har opfyldt Budgetkontroludvalgets krav vedrrende decharge for 1992 , der s forekommer indirekte i rapporten fra 1996 , at der er blevet ansat 15 ekstra embedsmnd til at forbedre kontrollen , og at der desuden i tilflde af at medlemslandenes ikke udfrer landbrugsudgifterne korrekt , bliver lagt en ekstra bde p 25 % oven i .
Jeg tror , at det er en af mderne at forbedre kontrollen .
<P>
Hvad de andre punkter i rapporten fra hr . Rehder angr , er jeg ogs enig med den foregende taler - p trods af den kendsgerning at han helligede mig venlige ord - at der forekommer en rkke punkter i rapporten , der egentlig intet har at gre med den finansielle rapport fra 1996 .
Vi kommer i de kommende mneder nok til at give os i kast med al problematik fra Agenda 2000 - om forholdet nu prcist er 80 / 20 eller ikke , mener jeg , at det er uundgeligt , at bestemte sektorer altid modtager mere end andre sektorer . For det er nu en gang sdan , at bestemte sektorer altid er bundet til jord .
Hvis vi vil vedligeholde landskabet , s m det pr. definition modtage flere penge end et drivhus , eller hvad ved jeg .
Man kan ikke bare sige : Alle sektorer skal have en lige stor procentdel af landbrugsbudgettet .
Dette er en beregningsmde , jeg ikke er enig i .
<P>
Endnu et sidste punkt om ledsageforanstaltningerne .
Jeg hrte netop , at rapporten vil blive udgivet i den kommende tid , mske allerede i nste uge .
Det synes jeg er fremragende .
Jeg mener , at et af de vigtigste punkter til den fremtidige debat skal vre : Hvordan kan vi forene milj og landbrug ?
S er jeg nysgerrig efter at vide , hvordan man vil forklare , at kun fem af de 15 medlemslande gr brug af disse ledsageforantstaltninger .
strig er et godt eksempel , men det kan sandsynligvis forklares , fordi kommissren sidder her .
Men jeg ville gerne vide , hvordan det kan vre , at visse miljforholdsregler i visse lande er succesfulde , og i andre ikke .
Hvis vi kan f hemmeligheden fra andre , om hvordan de skal tilpasses i lande , hvor den ikke er en succes , s synes jeg , at vi er p den rigtige vej med hensyn til at bevilge landbrugsmidlerne .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , nu vil jeg ikke kaste g over det hele , men jeg vil gerne tage trden op fra hr . Mulder og rose kommissren for hans tlmodighed og udholdenhed ved at blive her s sent og lytte til det , vi siger om ham .
Jeg nsker ordfreren tillykke med den tankevkkende betnkning om EUGFL . Hr .
Rehder tager mange vigtige sprgsml op , og dem kan vi uden tven give os i kast med her i aften .
<P>
En af de ting , der blev nvnt , og som jeg straks faldt over , er hvor kompliceret det hele er blevet for landmndene , fordi de nu skal udfylde s mange formularer .
De fleste landmnd er parate til at udfylde s mange formularer , det skal vre , for at f den sttte eller bistand , de har brug for , men der tales for , at formularerne skal vre nemmere at udfylde .
Jeg er sikker p , at kommissren godt ved , at der findes meget komplicerede og tekniske formularer .
Jeg ved , at disse formularer hjlper med til at bekmpe svig , men der br vre mere fleksibilitet p lokalt plan .
Jeg fr regelmssigt klager fra folk i min valgkreds , som har lavet gte , uskyldige fejl i deres ansgnings- eller andre formularer , og som derfor fr afslag p tilskud .
De henvender sig til mig , som reprsenterer dem i Europa-Parlamentet , fordi de har fet at vide , at der p lokalt plan ikke er mulighed for at f fejl anerkendt som gte fejl .
Det er et af de omrder , vi kan se nrmere p for at gre systemet mere brugervenligt for landmndene .
<P>
I jeblikket modtager Nordirland ingen struktursttte .
Det pgldende program var s populrt , at det blev overtegnet , s der blev ikke godkendt flere ansgninger .
Det viser betydningen af denne sttte i lokalsamfundet p landet og for landmndene , isr i disse vanskelige tider . Vi er ndt til at gre noget ved nogle af de punkter , som hr .
Rehder og hr . Mulder fremhvede , med hensyn til reformpakkens fremtid p langt sigt .
<P>
Hr . Mulder rejste det interessante sprgsml om , hvorfor nogle nationale regeringer er bedre end andre til at indfre miljforanstaltningerne .
Svaret er , at visse regeringer bare ikke vil indfre disse foranstaltninger .
S enkelt er det .
De er ikke villige til at stille tilstrkkelige midler til rdighed for at f foranstaltningerne ivrksat .
Det har vi hrt tidligere i forhandlingen .
Derfor har vi nu et godt grundlag for en debat og for at finde den bedste vej frem .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Rehder for betnkningen .
Han fremhver udgifterne i forbindelse med den flles landbrugspolitik .
Ja , de udgr i jeblikket ca . 40 % af Fllesskabets budget , men det siger mere om omfanget af Fllesskabets budget , end om landbrugsudgifterne .
Den Europiske Unions strrelse , antallet af berrte landmnd og problemerne taget i betragtning , s tegner den flles landbrugspolitik sig for 0 , 4 % af BNP .
Det er den pris , vi betaler for at forsge at holde befolkningen i Den Europiske Union i landdistrikterne .
<P>
Hvis politikken ikke fandtes , hvis markedskrfterne fik lov til at styre det hele , er der ingen tvivl om , at affolkningen fra landet ville stige markant .
Det er naturligvis skuffende , at vi ikke har kunnet stabilisere befolkningens strrelse i landdistrikterne .
P tilsvarende mde bruger vi i dag nsten samme belb p denne politik som for 15 r siden , men til kun det halve antal landmnd .
Jeg forudser , at om ca . 10 r - f.eks.nr det nste program udlber - vil der nok vre fire millioner landmnd i stedet for de nuvrende syv millioner , og vil vil endda bruge flere penge .
<P>
I lyset af dette samt at 80 % af midlerne gr til 20 % af landmndene , m vi sige , at tiden mske nu er inde - jeg vil ikke adskille det helt fra produktionen - til at overveje mange forskellige ordninger - og helt sikkert , hvordan vi kan bruge midlerne mere bredt .
Efterhnden som sektoren omstruktureres , vil der nok vre alt for f , der modtager alt for mange penge , og visse meget store producenter fr den udligning , der forudses i en omstruktureret politik .
<P>
Det bekymrer mig lidt .
Jeg s gerne en rkke forskellige politikker , som er baseret mere p programmer ssom Leaderprogrammet - jeg ved , at vi vil beholde og styrke det .
Men for at f befolkningen til at blive i landdistrikterne krves der mere end blot at se p det direkte forhold til produktionsmngder .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Fru formand , hr. kommissr . Jeg er den sidste taler i aften , men jeg vil ogs gerne udnytte mine to minutter og takker for , at De stadig er her .
Hvad taler vi om i aften ?
Vi taler om sttteforanstaltningerne , om udligningsforanstaltninger til vores landbrug i Europa .
EUGFL , Garantisektionen , finansierer hovedsageligt udgifterne i forbindelse med den flles landbrugsmarkeds- og landbrugsprispolitik .
En stor del angr interventionerne til regulering af landbrugsmarkederne .
<P>
I regnskabsret 1996 belb landbrugsguidelinen sig til ECU 40.828.000 millioner , det vil sige 50 , 5 % af EU ' s samlede budget .
Vi havde ganske vist en stigning i udgifterne i landbrugsguidelinen , netop fordi - p grund af de nvnte kriterier - den sttte til medlemsstaterne , der blev indfrt som flge af reformen af den flles landbrugspolitik , for frste gang blev udbetalt fuldt ud i 1996 , og fordi Den Europiske Union den 1. januar 1995 blev forget fra 12 til 15 medlemsstater .
Men mlt i forhold til det samlede budget , som ligeledes voksede , kan vi konstatere en tilbagegang for landbrugsudgifterne p 1 , 2 % .
Sparsommelig omgang med offentlige midler er altid p sin plads , og udgifterne skal ses i relation til den stillede opgave .
<P>
Nr den flles europiske landbrugspolitiks komplicerede omrde skal bearbejdes , krver det ogs en passende finansiel udrustning , og landbrugspolitikken er det politiske omrde , som mest omfattende flges , ja overtages af Den Europiske Union .
Ud over de kompenserende sttteordninger til de producerende bedrifter varetages i ledsageforanstaltningerne ogs ansvaret for miljet og for de mennesker , der er berrt af strukturndringen .
Disse foranstaltninger er vigtige , og jeg glder mig over de forslag inden for dette omrde , som De , hr. kommissr , har fremsat i Agenda 2000 .
Jeg sttter ordfrerens krav om mere gennemsigtighed og frst og fremmest om en forenkling af den komplicerede ansgningsprocedure .
Den fremtidige udformning af EUGFL inden for rammerne af Agenda 2000 vil vi sikkert ogs f rigelig lejlighed til at diskutere her i Parlamentet , og det er derfor min opfattelse , at punkt 11 til 12 ikke hrer hjemme i denne betnkning om regnskabsret 1996 .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Kla .
Det er forbavsende , hvad jeg har kunnet opleve som nstformand her i aften .
Alle tilstedevrende har i aften udvist en hensynsfuldhed , som faktisk er enestende !
<P>
Afslutningsvis giver jeg ordet til hr. kommissr Fischler .
<SPEAKER ID=195 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer . Jeg skal heller ikke p nuvrende tidspunkt stille for store krav til Deres tlmodighed .
Jeg vil gerne frst hjerteligt takke hr . Rehder for betnkningen og ogs Landbrugsudvalget for den interesse , der er vist denne 26. finansberetning om EUGFL ' s Garantisektion for regnskabsret 1996 .
<P>
Hr. ordfrer , tak , fordi De sttter reformen af den flles landbrugspolitik .
Men jeg mener ikke , at det i den aktuelle kontekst er ndvendigt , at vi nu frer endnu en debat om Agenda 2000 .
Det vil vi f lejlighed til mange gange , og det samme glder for beretningen om Fllesskabets egne midler .
Men nr jeg er blevet spurgt , hvorfor miljforanstaltningerne og ledsageforanstaltningerne har fet s stor succes i det land , som jeg kender bedst , s mener jeg , at der er to argumenter , der er afgrende .
Det frste argument er , at vi allerede i 1987 startede med en fuld information og diskussion om ndvendigheden af et multifunktionelt landbrug , og at vi derfor mske har udviklet en del ting noget tidligere , end det var tilfldet andre steder .
For blot at nvne et lille eksempel , havde jeg i nogle r ansvaret for landbrugssektoren dr .
Da jeg selv begyndte som minister i 1989 , fandt jeg i budgettet ATS 2 millioner til det bioligske landbrug , og da jeg forlod ministeriet , var der afsat ca . 270 millioner i budgettet til denne sektor .
<P>
Det andet punkt , som spiller en rolle her , er simpelthen den kendsgerning , at der er en samfundsmssig konsensus i landet om , at der ogs skal varetages et passende nationalt ansvar for at bevare landskabet og sikre et bredygtigt landbrug .
I strig har det faktisk aldrig vret et problem at stille de ndvendige medfinansieringsmidler til rdighed for disse foranstaltninger
<P>
Nu til det egentlige tema .
Jeg vil her begrnse mig til nogle hovedpunkter , som har direkte forbindelse med finansberetningen .
Frst sprgsmlet om omfanget af de uudnyttede midler .
Her vil jeg gerne fastsl , at disse immervk er halveret i 1996 i forhold til det foregende r , og i det flgende r , regnskabsret 1997 , er de uudnyttede midler get yderligere tilbage til ca .
ECU 400 millioner . Dette svarer til Fllesskabets betalingsforpligtelser inden for landbrugssektoren p ca. to dage .
P grund af forskellige uforudsigelige faktorer vil der netop i denne sektor altid vre en vis margen i forhold til udgiftsoverslagene , fordi ingen med absolut sikkerhed kan forudberegne vejret og markederne .
<P>
Til sprgsmlet om udgiftskontrollen deler jeg fuldt ud ordfrerens opfattelse .
Hvad afslag p betydelige udgiftsbelb som led i regnaskabsafslutningen angr , vil jeg gerne indrmme , at disse delvist er betinget af komplicerede ansgningsprocedurer samt af utilstrkkelige kontroller i medlemsstaterne .
Men en stor del af afslagene skyldes ogs , at gennemfringsbestemmelserne for den flles landbrugspolitik er blevet fortolket anderledes i medlemsstaterne end i Kommissionen.Vi vil rydde disse problemer af vejen og har derfor ogs ivrksat en rkke foranstaltninger .
Vi bestrber os p at forenkle de pgldende bestemmelser og at formulere dem mere klart , s disse tvivlsomme fortolkninger s vidt muligt kan undgs .
Det sker p den ene side som led i Agenda 2000 , men p den anden side frst og fremmest som led i projektet SEM 2000 .
<P>
Derefter sttter vi medlemsstaterne ved lsningen af deres kontrolproblemer , idet vi finansierer passende foranstaltninger inden for rammerne af budgetkonto B 13600 .
Derudover gr vi os yderligere anstrengelser ved regnskabsafslutningsproceduren , og vi vil ogs i fremtiden fortsat anvende de generelle korrektioner og guidelines for regnskabsafslutningen .
<P>
Til sprgsmlet om den manglende ligevgt ved den konomiske sttte , som flere talere har vret inde p , skal jeg understrege , at vi har taget fat p dette problem i vores reformforslag .
Vi tolererer simpelthen ikke lngere , at en lille procentdel af landbrugsbedrifterne modtager strstedelen af sttten .
Jeg vil germe fremhve , at et af mlene for den flles landbrugspolitik er en rimelig indkomst for producenten .
For at opn dette ml m bedrifterne imidlertid ikke kun vre henvist til sttte .
Vi har brug for mere markedsorientering , frst og fremmest for bedre at kunne udnytte mulighederne for de aktive landmnd og for forarbejdningsvirksomhederne fuldt ud .
Ved mange produkter , og jeg tnker isr p vin , frugt , grntsager eller andre frst og fremmest specialprodukter , er der en god og afbalanceret markedssituation , som giver producenterne en rimelig indkomst ved salg af produkterne .
<P>
Ved de mere finanstekniske sprgsml om budgetguidelinen og udgiftsoverslaget mener jeg , at forslaget om at oprette en generel budgetreserve via det finansielle overslag , men inden for rammerne af guidelinen , er interessant .
Endelig skal det ved sprgsmlet om tilbagebetaling af uudnyttede midler til medlemsstaterne tages i betragtning , at det ved EUGFL p grund af landbrugsmarkedernes srlige situation drejer sig om forelbige finansielle overslag .
I den forstand har den tilbagebetalingsregel , som er fastsat i forordningerne , sin berettigelse , og det ville formodentligt vre meget vanskeligt at foretage en ndring af denne regel .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl.19.45. )
