<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Hr . Schierhuber har ordet .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , mit navn er Schiedermeier !
<P>
Hr. formand , frst i gr eftermiddags fandt jeg mdeprotokollen fra den 19 . , det vil sige mandag , i min boks , og selvom jeg var til stede og har skrevet under , str jeg desvrre ikke p tilstedevrelseslisten .
Jeg anmoder om , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Schiedermeier , vi m bede Dem undskylde for to ting .
For det frste fordi jeg p grund af afstanden og min alder ikke genkendte Dem , og for det andet fordi der ganske rigtigt er en fejl i protokollen , som vil blive rettet .
Mange tak .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , mit navn mangler i listen over de tilstedevrende i gr , til trods for at jeg selvflgelig var til stede .
Derfor beder jeg om en rettelse .
Tak .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Udmrket , fru Lalumire . Fejlen skal blive rettet .
De skal komme til at figurere p listen .
<P>
Og nu skal jeg s som sdvanlig give mig selv ordet for at indlede debatten om Unionens tilstand .

<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Unionens stilling - Stats- og regeringschefernes mde den 24.-25. oktober
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , mine damer og herrer , dette er den sidste forhandling om Unionens stilling , inden valgperioden slutter , alts inden valgene i juni 1999 .
Alligevel vil jeg ikke falde for fristelsen til at gre status over denne valgperiode .
Det er for tidligt , og p otte mneder kan der ske meget .
<P>
Jeg vil heller ikke foregribe det , der ville vre Parlamentets holdning til stats- og regeringschefernes uformelle mde .
Jeg vil takke kansler Klima for indkaldelsen til det og for den invitation Parlamentet for frste gang har fet til at deltage i et af disse uformelle topmder .
Det vil vre en lejlighed til at gre sig de frste overvejelser om Unionens fremtid i det nste rhundrede , og forhandlingen i dag kan medvirke til fastlggelsen af Parlamentets bidrag .
<P>
Forhandlingen i dag foregr p et tidspunkt , hvor de strlende udsigter for nogle mneder siden overskygges af to kriser - den asiatiske og den russiske - og af faren for , at der bliver en dominoeffekt i andre dele af verden .
<P>
Dertil kommer , at det p et tidspunkt var som om , der ikke var nogen ledelse i verden .
De seneste dages nyheder indikerer dog , at reaktionsmekanismerne er blevet ivrksat , og at faren for generel konjunkturnedgang bliver mindre .
Unionen har klaret valutauroen godt takket vre indfrelsen af euroen og den forudgende proces med konomisk sanering og konvergens .
<P>
Enheden har derfor gjort denne del af Europa til en konomisk og handelsmssig blok , der er magtfuld , fast og stabil .
Dette resultat m hverken glemmes eller undervurderes .
<P>
Men denne enhed har ikke gjort og kunne heller ikke gre os usrlige .
En ben konomi , hvilket Unionens allerede er , ville ikke kunne blive ved med at ekspandere , hvis resten af verden havde lavkonjunktur .
Derfor skal vi i egen interesse indtage en aktiv og ikke en passiv rolle og bruge al vores styrke p at skabe stabilitet i de omrder , hvis kriser ogs kunne ramme os .
<P>

Jeg tnker frst og fremmest p Rusland , vores nrmeste magtfulde nabo , som vi skal tilbyde strst mulig sttte til , at det kan gennemfre overgangen til demokrati og markedskonomi , en overgang der er meget lngere , mere besvrligt og mere kompliceret end frst antaget .
<P>
Men vi skal ogs energisk sttte processerne hen imod samling og liberalisering af Latinamerika , ikke blot for at skabe et stadig mere interessant marked , men ogs for at konsolidere de fremskridt , der er opnet med hensyn til landenes tilbagevenden til demokratiet .
<P>
For at denne aktive politik kan gennemfres , er det ndvendigt , at Rdet trffer de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at euromedlemsstaternes omrde bliver reprsenteret p internationalt plan p en effektiv mde og dermed opfylder mandatet fra Det Europiske Rd i Cardiff .
<P>
Det er ikke ndvendigt at opfinde komplekse strukturer og heller ikke en ny hr . Euro .
Uhyrerne med to eller tre hoveder er kun frygtindgydende i eventyrene .
Det er tilstrkkeligt ogs p dette omrde at bruge Rom-traktatens institutionelle system , som indtil videre har vist sig at vre det , der passer bedst til et forenet Europas behov .
<P>
Dette system har efter nogle rs forlb tydeligvis visse uhensigtsmssige funktioner .
Nogle af disse kan ndres uden en ny regeringskonference , og der er ingen tid at spilde .
Unionen har brug for en politisk ledelse hurtigst muligt .
<P>
Europa-Parlamentet - og jeg starter med os selv i denne gennemgang af de uhensigtsmssige funktioner - skal tilpasse sine midler til de befjelser , som Amsterdam-traktaten giver det .
<P>
Parlamentet er allerede net langt med tilpasningen af forretningsordenen og af de administrative strukturer .
Det har udarbejdet et forslag til en europisk valgordning , der tager udgangspunkt i flles principper , og der er planer om at have et forslag til medlemmernes flles statut klar i begyndelsen af december .
Parlamentet har alts ikke ventet til traktatens ikrafttrdelse med at udarbejde de regler , der skal lette dets arbejde , eller de , der skal styrke medlemmernes uafhngighed og demokratiske synlighed .
<P>
Jeg hber , kre formnd , at Rdet og Kommissionen genglder denne holdning til samarbejde og foranstaltninger og hurtigst muligt gr i gang med at analysere og diskutere forslagene .
<P>
Parlamentet har vret liges forberedt p traktatens ikrafttrdelse , hvad angr samarbejdet med de nationale parlamenter .
Deres gode vilje har givet mulighed for , at dette samarbejde er blevet intensiveret og styrket gennem det sidste r , og at det ogs omfatter forberedelserne til den planlagte reform af traktaterne , som bliver emnet for et topmde mellem parlamenterne umiddelbart fr Det Europiske Rd i Wien .
<P>
Det er klart , at denne holdning om fremskyndelse understreger behovet for ratificering af Amsterdam-traktaten .
<P>
Parlamentet har planlagt sit arbejde sledes , at Agenda 2000 kan blive drftet og vedtaget ved andenbehandling i henhold til traktatens bestemmelser .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at det ikke er ndvendigt at ndre traktaterne for med en interinstitutionel aftale at oprette et system med hring af Parlamentet fr de store beslutninger , som Rdet ( konomi og finans ) skal tage inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Den aktuelle situation er et klart udtryk for manglende demokrati , der ikke kan tolereres p et s flsomt omrde .
Kun Parlamentets deltagelse kan udfylde det tomrum .
<P>
I 1958 var Rdet en bestyrelse p seks medlemmer .
I 1998 er det blevet en komit p 15 , der snart vil vre 21 og senere 27 eller 30 .
Det er med andre ord en gruppe af komiter , hvis antal ogs vil stige .
<P>

Hvis det skal fungere ordentligt , skal der trffes foranstaltninger , som krver en traktatreform , f.eks. en ny beslutningsprocedure med flertalsbeslutninger og indfrelse af et effektivt formandskab , som nok ikke kan vre det eksisterende , der varetages p skift hver sjette mned og er fordelt mellem mange ministre .
<P>
Men det er klart , at man uden at vente p reformen kan fortstte med koordineringen af Rdene og forberedelserne af deres beslutninger .
Jo strre de politiske enheder er , desto strre er behovet for koordinering .
<P>
Den  polysynodale  karakter af den beslutningsprocedure , alts mangedoblingen af specialiserede rd , som ikke formr at koordinere deres aktiviteter , indebrer ineffektivitet , som det allerede skete i Spanien i det 16. rhundrede .
Vi m tage ved lre af historien .
<P>
Noget lignende kan ske i Unionen , hvis koordineringen af de forskellige sammenstninger af Rdet ikke styrkes .
Jeg glder mig over , at det nuvrende formandskab er get i gang med arbejdet , selvom jeg sprger mig selv , om det kan blive ved med at vre udenrigsministrene , som koordinerer de rd , der tager beslutninger om sprgsml med vidtrkkende konsekvenser for medlemsstaternes interne politik .
<P>
Tendensen kommer snarere til at vre , at denne funktion i realiteten overtages af Det Europiske Rd , hvis medlemmer er de eneste , der har den ndvendige magt til at gennemfre de krvede ndringer , svel internt som inden for Unionen .
<P>
Men det er ikke nok , at Rdet forbedrer sin funktion .
Det er ogs pkrvet , at det inden Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse tager beslutninger med vidtrkkende betydning , f.eks. om integrationen af Schengen-reglerne i Unionens struktur og den nye rammes institutionelle og organisatoriske aspekter .
<P>
Det er ikke for meget at opfordre til , at disse beslutninger , der er grundlggende for gennemfrelsen af det europiske samarbejdsomrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed , vedtages af Det Europiske Rd i Wien .
Det vil sandsynligvis vre for sent , hvis det sker senere .
<P>
Hvad angr Kommissionen , er det ndvendigt , at den indtager den nye rolle , som Maastricht- og Amsterdam-traktaterne har tildelt den .
Det er de nationale parlamenters holdning .
De krver p den ene side politisk , lovgivningsmssig og budgetmssig ledelse og p den anden side en loyal og reel accept af Parlamentets kontrolfunktion .
<P>

Med andre ord : en ivrksttelse uden fordrejninger eller forsinkelser af de korrigerende foranstaltninger , der er vedtaget som flge af kontrollen - f.eks. i tilfldet med kogalskaben - og en ubetinget accept af minimumskravet til enhver kontrol , nemlig at det er kontrolorganet , Parlamentet , der beslutter , hvilke informationer og dokumenter , det har brug for for at udfre sin opgave .
Informationer og dokumenter der skal fremsendes uden diskussion .
<P>
Det er ikke mindre vigtigt , at Kommissionen udver sine opgaver i hele Unionens interesse .
Der kan spores en vis tendens - som kunne vre farlig - til , at kommissrerne bliver reprsentanter for nationale interesser og holdninger og dermed ptager sig den samme rolle som Rdet til ingen verdens nytte .
<P>
Kommissionen udfylder sin rolle - og det mener jeg aldrig , vi m glemme - nr den er i stand til at foresl europiske lsninger p europiske problemer og skaber en europisk politik , som pr. definition ikke kan vre en politik , der udelukkende eller overvejende favoriserer en enkelt stat eller en gruppe af stater .
<P>
Her er institutionelle reformer ikke ndvendige . Det er nok at genfinde Unionens oprindelige nd .
<P>
Kre formnd , kre kommissrer , mine damer og herrer , Unionen eksisterer , fordi en gruppe bermte europere kunne se , at for at komme ud af det tomrum , som krigen havde efterladt os i , var det ndvendigt at vre flles om ressourcer og politik .
I de 40 r , der er get , har vi haft held med frst at gre handelen flles , derefter valutaen , landbruget og en stor del af industrien .
Vi har vundet fremtiden sammen , og ingen har vundet p bekostning af andre .
<P>
P denne mde har vi kunnet bibeholde og konsolidere den konomiske og sociale europiske model , som er en model med strk samhrighed , der er baseret p social og territorial solidaritet .
<P>
Nu str vi over for store udfordringer : udvidelsen af Unionen med landene i Central- og steuropa , med Cypern og Malta , styrkelse af den indre sikkerhed med henblik p at skabe dette store samarbejdsomrde for frihed og retfrdighed og styrkelse af vores internationale aktioner .
<P>
Vi kan ikke klare dem , hvis vi gr bort fra den linje , der har frt til succes , og lader os overtale af de misforstede nationale interessers logik ved at skre ned p solidaritetsforanstaltninger og renationalisere politikker og ressourcer .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet fortsat vil vre vogter af denne moral om flles fremskridt og tager fat p Agenda 2000 ' s vanskelige sprgsml vedrrende de nye finansielle perspektiver og bekmpelsen af arbejdslsheden med en holdning om social og budgetmssig retfrdighed og strber efter en union , der finansieres p basis af den enkelte borgers konomiske formen .
<P>
Dette vil sikre , at udvidelsen bliver en styrkelse af Fllesskabets bnd og ikke en oplsning af det .
<P>
At kunne tilbyde europerne en mere gennemskuelig og bedre fremtid er isr et sprgsml om politisk vilje .
Parlamentet hber , at denne vilje viser sig p mdet i Prtschach .
<P>
Men jeg mener , at man fra nu af kan gre meget for , at Den Europiske Union ptager sig det lederskab , som den er berettiget til i international politik , fortstter med at vre et omrde med stabilitet og konomisk vkst og samtidig opretholder solidaritets-og samhrighedsprincippet .
<P>
Mange tak for Deres opmrksomhed .
<P>
Formanden for Det Europiske Rd , hr . Klima , har ordet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Klima">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , kre kommissrer , mine damer og herrer , det er mig en srlig glde og re for frste gang at f ordet i Europa-Parlamentet og tale til Dem om Unionens situation , om den aktuelle drftelse af Unionens fremtid f dage fr stats- og regeringschefernes uformelle mde i Prtschach .
<P>
Det glder mig endvidere , hr. formand , at De har sagt ja til min indbydelse til at drfte Europa-Parlamentets overvejelser med Unionens stats- og regeringschefer ; det er noget , jeg gr ind for , idet jeg anser et godt samarbejde mellem alle europiske institutioner for srlig vigtigt for vores flles succes .
Vi har i de seneste r opnet vigtige positive resultater .
Jeg vil gerne her i min egenskab af formand for Det Europiske Rd takke ogs Helmut Kohl for alt det , han har gjort for vores flles Europa .
<P>
Det er positive resultater , som mange indtil for f siden ikke ville have anset for mulige : konomiernes konvergens og en bred gruppe af staters deltagelse i Den konomiske og Monetre Union , indledningen af nye medlemsstaters tiltrdelsesproces og de frste skridt til at gennemfre en flles beskftigelsesstrategi .
Den europiske integration har dermed fet en ny kvalitet , som ogs stiller vores flles politik over for nye udfordringer og gr det ndvendigt , at vi definerer integrationens videre vej p en ny mde .
<P>
Sprger vi i dag os selv , hvor vejen skal fre hen , er n ting klar : Den proces , som den konomiske integration har vret og som nu nrmer sig sin afslutning , kan ikke betyde afslutningen p projektet europisk enhed .
Dt projekt var fra starten et politisk projekt , et projekt , hvor det drejede sig om at sikre freden og ligeledes om at virkeliggre de vrdier , som isr kendetegner Europa : Vrdierne demokrati , social udligning og kulturel mangfoldighed .
<P>
Vejen hen imod et nyt Europa er derfor ikke en vej ud i det uvisse , for vi har med disse europiske vrdier allerede et afgrende holdepunkt .
Jeg er af den faste overbevisning , at den europiske konomiske og sociale model er den bedste retning for den videre udvikling af vores kontinent .
Vi skal ganske vist ogs vise innovationsvilje til at tilpasse denne model til nutidens udfordringer .
Netop i disse tider med internationalt opererende virksomheder og et globaliseret erhvervsliv bliver politikken ndt til at finde overnationale handlingsniveauer for at sikre , at en harmonisering af de sociale og miljmssige standarder ikke kommer til at betyde en forringelse , men en forbedring for befolkningerne , f.eks. ogs ved at Europa indtager flles holdninger under WTO-forhandlingerne .
<P>
De positive resultater hidindtil viser , at vi har god grund til at vre optimistiske , hvad angr fremtiden .
De har vist , at det er muligt at realisere ambitise ml , nr den ndvendige politiske vilje er til stede .
Det er ikke os , der drives af den internationale konomiske udvikling , selvom vi naturligvis alle ved , at handlingsmargenerne for de enkelte staters politik i dag er mindre end fr .
Men i fllesskab er vi - p nationalt , europisk og globalt plan - i stand til at gribe formende ind , og det er vi ogs ndt til at gre af hensyn til beskftigelsen og befolkningerne .
<P>
Hvad er nu nogle af de store udfordringer ?
Man kan med rette sige , at euroen har bestet sin frste ilddb , allerede fr den indfres officielt .
Den har p baggrund af finanskriserne i Asien og Rusland og nu ogs i Latinamerika vist sig at vre en stabilitetspol i det internationale monetre system .
Vi m ganske vist ikke forlade os p , at Europa helt kan undg at blive pvirket , dersom udviklingen p finansmarkederne forvrres .
Det vil sledes vre ndvendigt for Europa at ptage sig sit verdenskonomiske ansvar og yde et bidrag til bekmpelsen af den finansielle krise og til styrkelsen af vksten i verdenskonomien .
Dermed sikrer vi tillige i vores egen interesse forudstningerne for stabilitet og vkst i Unionen .
Med henblik herp har vi brug for en egnet reform af den internationale finansarkitektur .
Der ligger allerede nogle forslag p bordet , og her br der opns enighed i en fart .
Jeg tror bestemt , at finansministrene hurtigt forelgger os henstillinger herom .
Men vi har ogs brug for en policy mix inden for den konomiske politik , som er effektiv nok til at udnytte vkstpotentialet i Europa fuldt ud .
<P>
Skal euroen blive en succes , vil det vre ndvendigt at benytte chancerne for yderligere konomiske reformer til sammen med alle relevante involverede parter at opn en bedre koordinering af den konomiske politik og til ogs i den monetre politik at fre den dialog , der forekommer mig meget vsentlig , naturligvis uden at drage Den Europiske Centralbanks uafhngighed i tvivl , og til hurtigt at finde en lsning p reprsentationen af euroomrdet udadtil samt sidst , men ikke mindst , naturligvis ogs til at fortstte stabilitetskursen .
Vi vil i Prtschach indgende drfte stats- og regeringschefernes sprgsml og forventninger desangende .
<P>
Man kan uden at overdrive sige , at ogs 1998 vil indg i Unionens historie .
Den tiltrdelsesproces , der indledtes i marts under britisk formandskab , giver for frste gang borgerne i Den Europiske Union og borgerne i de kommende medlemsstater mulighed for at fre Europa sammen i fred og frihed efter utallige konflikter .
I dag , kun f r efter bningen mod st , forekommer det allerede selvflgeligt , at der i de central- og steuropiske lande er etableret demokratiske , retsstatslige systemer .
Demokrati og stabilitet er uden tvivl frst og fremmest de central- og steuropiske befolkningers fortjeneste .
Men jeg tror ogs , at udsigten til at komme med i Den Europiske Union har bidraget dertil .
<P>
Vi skal fremme denne proces hurtigt og med den ndvendige omhu .
strig er meget stolt over , at det allerede , mens det har formandskabet , vil lykkes - nemlig allerede den 10. november - at indlede de konkrete forhandlinger om de frste kapitler med seks ansgerlande .
Deri ser vi et vigtigt signal , og tillige et signal for Europa-Parlamentets vedkommende .
Men vi skal ogs srge for , at denne proces udvikler sig bent og efter objektive kriterier , ben for de stater , der i lyset af kriterierne fra Kbenhavn lever op til betingelserne i beslutningerne fra Luxembourg , objektivt i overensstemmelse med de prstationer , de enkelte ansgerlande yder for at opfylde tiltrdelseskriterierne .
Det Europiske Rd i Wien vil ogs drfte samtlige ansgerlandes fremskridt med hensyn til opfyldelsen af tiltrdelseskriterierne .
<P>
Ansgerlandene er vores partnere i udvidelsesprocessen og vores kolleger i morgendagens Union .
De har allerede net meget og der venter dem stadig vanskelige opgaver , og dr har de brug for vores flles sttte .
Vi holder os i den forbindelse altid for je , at udvidelsen af Unionen er til gensidig fordel for os og for ansgerlandene .
Vi m ikke skuffe de forhbninger , borgerne i ansgerlandene nrer , men i forbindelse med mlstningerne br vi fortsat vre rlige og realistiske .
Det skal vre klart for alle , at udvidelsen af Den Europiske Union skal gennemfres efter en omhyggelig plan , for at bde de nuvrende medlemsstater og ansgerlandene kan forberede sig p den .
Jeg gr ud fra , at der p flsomme omrder , f.eks. fri bevgelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser , bde af hensyn til ansgerlandene og til medlemslandene kommer passende overgangsperioder .
<P>
Morgendagens Union , som ansgerlandene bliver medlem af , skal og vil se anderledes ud end Unionen i dag .
Den flles landbrugspolitiks fremtid , en afbalanceret strukturpolitik , den konomiske sttte til ansgerlandene og en for Unionen effektiv anvendelse af de finansielle midler i de frste syv r af det kommende rhundrede er forhandlinger , som uden tvivl bliver en prvesten for vores solidaritetsfllesskab .
I Cardiff satte vi os for at gre store fremskridt , hvad angr foranstaltningernes hovedindhold , inden Det Europiske Rd i Wien .
Det strigske formandskab arbejder meget engageret p at fremme forhandlingerne for at leve op til dette ml .
Men jeg vil helt klart gre opmrksom p , at der her er brug for alle medlemsstaters vilje og solidaritet .
<P>
Jeg ved , at De i Europa-Parlamentet beskftiger Dem meget intensivt med samtlige aspekter af Agenda 2000 for derved at kunne bidrage til en planmssig afslutning , og jeg vil gerne understrege , hvor vigtigt samarbejdet mellem Rd og Parlament er netop i denne proces med henblik p endnu i det nuvrende Parlaments valgperiode at kunne afslutte Agenda 2000 med et positivt resultat .
<P>
Den udfordring , der i borgernes jne er den vigtigste for integrationens videre vej , er nok en vellykket beskftigelsespolitik .
Den , der husker , hvor stor modstanden imod en flles beskftigelsesstrategi var hos nogle af medlemsstaterne forud for topmdet i Luxembourg , kan i dag med glde - hber jeg - konstatere et tydeligt meningsskift .
Beskftigelsespolitik er i dag blevet en fast bestanddel af den europiske konomiske politik .
<P>
( Bifald ) Den overbevisning bliver stadig strkere , at vi skal fre beskftigelsespolitik p alle niveauer , globalt svel som europisk og nationalt .
Det , der nu skal gres , og som Europas borgere venter af os , er , at vi viser den samme beslutsomhed og konsekvens , som vi viste i forbindelse med gennemfrelsen af konvergenskriterierne .
De nationale arbejdsmarkeders struktur og problemer er som bekendt ikke ens .
Den beretning om beskftigelsen , som Kommissionen i sidste uge skitserede , viser derfor ogs , at medlemsstaterne har truffet meget forskellige foranstaltninger , som er tilpasset de forskellige problemer .
Men det ndrer efter min mening intet ved , at vi skal udarbejde en overvgningsprocedure , som tydeligt giver udtryk for , hvor alvorlig hele processen er , og ogs i den henseende er der srdeles positive tiltag i Kommissionens beretning om beskftigelsen .
<P>
Jeg ville imidlertid nske , at vi for fremtiden betrder en vej , der gr ud over det allerede opnede .
Som De ved , var ikke alle medlemsstater enige i den konkrete prcisering af kvantitative ml sidste r i Luxembourg .
Argumentet var dengang , at der ikke m vkkes urealistiske forventninger , og at beskftigelsespolitikken ikke er noget , kun regeringerne har indflydelse p , men som ogs bl.a. arbejdsmarkedets parter har indflydelse p .
Jeg forstr disse argumenter , men beder Dem om at tnke p , at klare ml ogs godt kan vre realistiske ml .
Det har medlemsstaterne allerede vist med deres nationale handlingsplaner for beskftigelse .
Klare ml kan ogs godt vre ml , man selv har valgt , og ved hjlp af hvilke den specifikke problematik i de forskellige medlemsstater ogs kan ydes retfrdighed .
Klare ml skal sikre en effektiv og gennemskuelig overvgningsproces , uden at medlemsstaterne plgges begrnsninger i valget af deres specifikke foranstaltninger .
Klare ml udelukker p ingen mde , at arbejdsmarkedets parter ogs inddrages i ansvaret for beskftigelsespolitikken .
Tvrtimod : En effektiv beskftigelsespolitik forudstter efter min mening en effektiv social dialog , forudstter forstelse af , at samarbejde bringer begge parter mere , end konflikt gr , og derfor bliver det ogs ndvendigt , og det er vores flles hensigt , at videreudvikle denne sociale dialog i Europa og styrke den .
<P>
( Bifald ) De ved , at en beskftigelsespolitik behver et bredt grundlag , at der ikke lngere findes patentmedicin og at det derfor er ndvendigt , at vi undersger alle omrder inden for politik med henblik p , hvor effektivt de virker p beskftigelsen .
Dertil hrer f.eks. som et af ngleomrderne get sttte til forskning og teknologi .
Europa har et stort forskningsmssigt og teknologisk potentiale .
Vi skal blot udnytte dette potentiale bedre for fremtiden .
Vi skal udnytte det ved at skabe de rigtige betingelser for , at forskningsresultaterne fra de hjere lreanstalter ogs kan omsttes til nye produkter og processer og dermed til nye arbejdspladser .
Vi skal udnytte det flles Europas , det flles markeds strrelse og synergieffekter bedre .
Derfor hber jeg , det lykkes for os snarest at finde en lsning p afslutningen af det femte rammeprogram for forskning og teknologi , i hvilken sammenhng netop dette punkt er det vigtigste for os .
Det drejer sig ikke kun om teknologi , det drejer sig om fremtidens arbejdspladser .
<P>
Hr. formand , jeg fulgte Deres redegrelse med stor interesse .
Nr vi om fire dage mdes med stats- og regeringscheferne , formanden for Kommissionen og Dem i Prtschach , vil De ogs f lejlighed til at gre status og komme ind p sprgsmlene om , hvilke forbedringer der skal til , for at borgerne i hjere grad kan acceptere Unionen .
I Cardiff indledte vi en drftelse af Europas fremtid , en proces , der skal uddybes i Prtschach og viderefres p Det Europiske Rds mde i Wien og af de kommende formandskaber .
Der vil set fra min synsvinkel - og deri er alle de stats- og regeringschefer enige , som jeg har besgt i de sidste dage p min tour des capitales - udg et signal fra Prtschach om , at t marked og n mntfod ikke er den selvtilfredse slutning p det europiske projekt .
<P>
( Bifald ) Det glder drftelsen af en tidsplan for styrkelsen af den konomiske stabilitet og af beskftigelsen , af den indre sikkerhed og af Europas politiske rolle i verden .
Det er emner , som direkte vedrrer borgerne og hvor de forventer , at vi gr fremskridt .
Det er en politik med mere nrdemokrati .
Dertil har vi naturligvis brug for funktionsdygtige institutioner , som effektivt og demokratisk trovrdigt fremmer de omrder inden for politik , hvor mere Europa er i borgernes interesse .
Sdan opfatter jeg subsidiaritet .
<P>
Jeg vil gerne tage to punkter op , som det nok ikke kommer til at dreje sig om i Prtschach .
Det kommer ikke til at dreje sig om at standse integrationsprocessen eller endog vende den eller om at angribe institutioner eller svkke dem .
Det kan heller ikke komme til at dreje sig om allerede nu at indhente de institutionelle reformer , som der endnu ikke kunne opns enighed om i Amsterdam , inden Amsterdam-traktaten blev ratificeret i alle medlemsstater .
Det skal ogs dreje sig om at overveje fremtiden p institutionernes omrde , men i endnu hjere grad om at fylde liv i Amsterdam-traktaten , som jo allerede indeholder mange nye foranstaltninger til en Union med nrdemokrati .
Jeg har i min egenskab af formand for Det Europiske Rd indbudt Dem , hr. formand , til Prtschach , fordi jeg er overbevist om , at vi alle i fllesskab skal bestemme denne nye vej for Europa , fordi jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet kan yde et vigtigt bidrag dertil og ogs vil gre det .
<P>
Europa skal i det nye rtusinde til sin konomiske styrke lgge politisk styrke .
Og naturligvis er vi i dag stadig langt fra en velfungerende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Men vi skal huske p , at ogs andre store integrationsprojekter som f.eks. den flles mnt i startfasen af mange blev affrdiget som utopi .
Personlig er jeg overbevist om , at Den Europiske Union for fremtiden skal have en get flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den bliver et vigtigt instrument til sikring af freden i verden .
<P>
Europa skal vre synlig udadtil og tale med n stemme for at vre handledygtig sammen med sine partnere .
Derfor har vi ogs sat os for at tage det frste skridt i den rigtige retning og s vidt muligt i forbindelse med topmdet i Wien beskikke den i Amsterdam-traktaten fastsatte person , Herrn eller Frau GASP , Monsieur eller Madame PESC , Mr. eller Mrs . CFSP alias hr. eller fru FUSP .
Yderligere skridt vil og skal flge , for udarbejdelsen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er af afgrende betydning for Unionens fremtidige kvalitet .
De transatlantiske forbindelser vil altid komme til at spille en vigtig rolle i den .
Men det drejer sig ogs om en europisk dimension , for kun da kan og vil Europa vre en strk partner for sine venner .
<P>
Borgerne forventer af os , at vi ikke hovedsagelig betragter det 21. rhundredes udfordringer som en risiko , men at vi ser p dem som en chance for , at vi udformer dem bent p grundlag af de europiske vrdier .
Lad os i fllesskab bygge videre p vores store projekt Europa , som giver sikkerhed og stabilitet .
Lad os bygge videre p det fundament , som de , der grundlagde Det Europiske Fllesskab , tilvejebragte .
Lad os sammen benytte denne chance .
Der ligger stadig meget arbejde foran os !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer . Det er tredje gang vi mdes for sammen at gre Unionens tilstand op .
Debatten i dag gr forud for det uformelle mde i Prtschach , der omhandler Unionens fremtid .
Jeg ved , at De i Parlamentet frer en lbende og vsentlig debat om dette emne .
Tidspunktet forekommer mig srlig velegnet til at gre sig forestillinger om morgendagens EU : Det indre marked er ved at vre gennemfrt , euroen trder i kraft om mindre end 100 dage og bner for en ny fase i integrationen i Fllesskabet , optagelsen af nye medlemsstater begynder at tage form og reformer i vores udgiftspolitik og de fremtidige konomiske perspektiver str p dagsordenen .
<P>
I lyset af fyrre rs samarbejde i EF og EU fremstr fllesskabsmetoden som uafviselig .
Og til trods for det er det slende at konstatere , i hvor hj grad EU-landenes befolkninger samtidig med at psknne de fordele , der er opnet igennem EF- og EU-samarbejdets enhedsbestrbelser , forbliver kritiske over for visse sider af unionssamarbejdet .
Hvis de politiske aktrer p en mere ansvarsbevidst mde gjorde rede for , hvad der virkeligt foregr i Bruxelles , Strasbourg og Luxembourg , og hvem der foretager sig hvad , ville den politiske ansvarlighed ligge mere klar .
Isr ville det kunne undgs , at der opstod konflikter mellem enkelte medlemsstater og Unionen , og det ville ikke lngere vre sdan , at Unionen og dens institutioner , startende med Kommissionen , kom til at optrde i rollen som bekvemme syndebukke , og der ville blive sat en stopper for mytedannelsen omkring EU .
De politisk ansvarlige i de forskellige medlemsstater m srge for at vise sig deres opgave voksen .
<P>
Desuden er der mange sider af denne utilfredshed , der ikke alene afhnger af Unionen . Den mde , de forskellige medlemsstaters demokratier fungerer p , er ligeledes udsat for kritik .
Kendsgerninger som arbejdslshed og utryghed rokker ved tilliden , og disse fnomener virker indirekte p de enkelte borgeres holdning til EU .
Og alligevel , lad os se det i jnene , har fllesskabsprojektet ogs brug for fornyelse .
At erkende dette er ikke ensbetydende med at stte sprgsmlstegn ved dets berettigelse , men indebrer omsider at g ind p en pragmatisk drftelse af projektet , hvor vi p den ene side ser bort fra de helt gldende overbevisninger og skrsikre henvisninger til en ndvendig historisk udvikling , og p den anden side fra den systematisk modstand .
<P>
Vi kender meget vel den sdvanlige kritik , der gr p det demokratiske underskud og teknokratiet .
Mange gange er der tale om hastigt formulerede paroler , der slr igennem i den offentlige debat .
Alle gentager dem , men de hjlper ikke med til bedre at forst utilfredshedens virkelige karakter , og tit og ofte tilslrer de de virkelige rsager hertil .
Lad os se kendsgerningerne i jnene .
P visse felter er det ndvendigt med mere EU .
Det glder beskftigelse , udenrigspolitik , interne anliggender og retsvsen .
P andre felter er det mindre EU , der er brug for , at EU ikke blander sig i alt p en pedantisk mde og ikke griber s meget ind i de enkelte landes kulturelle srprg . Der er behov for andre mder at handle p , der tager mere hensyn til de nationale politiske traditioner .
<P>
Det er disse virkeligt ptrngende problemer , som jeg nsker bliver taget op i Prtschach den 24 .
25. oktober .
Bag dette gemmer sig tre sprgsml : Hvordan brer vi os ad med at tilpasse vores arbejdsmetoder til den hje grad af integration , Unionen er net frem til ?
Hvordan brer vi os ad med at gre virkelige fremskridt p de omrder , der angr de enkelte medlemslandes borgere direkte , eller p omrder hvor de med rette ikke forstr vores magteslshed ?
Og hvordan reformerer vi institutionerne , s disse bliver mere effektive og med henblik p udvidelsen ?
<P>
Det frste sprgsml , vi m tage op , er forvaltningen af den hje integrationsgrad , vi har opnet .
Gennem de seneste traktater er Unionens kompetenceomrde blevet udvidet , s dette nu omfatter de fleste af de opgaver , der phviler de offentlige myndigheder .
Der er sledes ikke lngere tale om at anmode om at f tillagt ny kompetence p fllesskabsniveau .
Desuden er hovedparten af lovgivningsarbejdet for det indre marked forlngst overstet . Hovedparten af de 300 forslag til direktiver og forordninger , der var indeholdt i hvidbogen fra 1985 er vedtaget .
I perioden fra 1995 til 1998 har antallet af nye lovforslag , optaget i Kommissionens arbejdsprogram vret for stadig nedadgende .
Alt dette for at fremhve flgende : Lad os ikke kritisere Unionen , som den er i dag , med grsdagens argumenter .
<P>
Lad os i stedet hellere se p de nu foreliggende og de fremtidige realiteter .
Frst glder det om at frdiggre de igangvrende opgaver .
I kraft af Kommissionens handlingsplan for det indre marked har vi gjort reelle fremskridt for at afslutte disse .
Den konomiske og Monetre Union er teknisk set klar .
Tilbage str nu at fre den praktisk ud i livet .
Der m opns enighed om de konomiske perspektiver i henhold til Agenda 2000 .
<P>
Bagefter m vi drage konsekvenserne af den hje integrationsgrad , der er opnet mellem medlemslandene indbyrdes .
Euroen trder i kraft den 1. januar 1999 .
Medlemsstaterne m selv n frem til en erkendelse af , at Mntunionen indvirker p skattesystem og arbejdsmarkedsfleksibilitet .
Det er absolut ndvendigt at forholde sig konsekvent , nr man n gang har valgt at indg i Mntunionen , herunder i forbindelse med ekstern reprsentation .
Og endelig m vi overveje en modernisering af Fllesskabets arbejdsmetoder .
Handling via lovgivning forbliver en mulighed , der mange gange er ndvendig , men ikke den eneste og heller ikke i alle tilflde den mest effektive .
<P>
Lad os tage EU ' s beskftigelsesstrategi som eksempel .
Metoden med EU-retningslinjer har skabt en dynamik , som intet direktiv kunne have fremkaldt .
Og hvorfor det ?
Fordi der her er tale om et omrde , hvor kompetencen i vidt omfang er og vil forblive national .
Fordi situationen her veksler betydeligt fra det ene land til det andet , og det derfor ville vre meningslst at have en harmoniseret enhedsmlstning .
Dette glder i varierende grad ogs for andre af EU ' s handlingsfelter .
Indre sikkerhed , sundhedssektoren og miljet vil i vidt omfang krve nye handlemder .
P alle disse omrder vil det vre vigtigt at fastlgge vrdiforgelsen og koncentrere sig herom , samtidig med at man klart fastlgger , hvem der er ansvarlig for hvad .
<P>
Ja , Kommissionen er og forbliver den afgrende og drivende kraft for de store sagers vedkommende .
Men Kommissionen er ikke alene om arbejdet .
Den arbejder i spnd med de vrige institutioner , deriblandt Europa-Parlamentet .
Og den arbejder sammen med medlemsstaterne , deres offentlige forvaltninger , retsvsener og toldvsener , for blot at nvne nogle eksempler .
EU ' s forvaltningssystem omfatter samtlige offentlige aktrer , og denne ansvarsfordeling skal gres mere synlig , s alle kan ptage sig deres andel af arbejde og ansvar . For at det hele kan fungere bedre , for at befolkningerne kan hste alle fordelene , og ogs for at de bedre skal kunne gennemskue , hvem der udfrer de forskellige arbejdsopgaver .
<P>
Dette krav om gennemskuelighed glder ogs med hensyn til at kunne fastsl , hvor Kommissionens forslag stammer fra .
Heller ikke p dette punkt sidder Kommissionen og udfrer sit arbejde i et elfenbenstrn .
Nok er det den , der er politisk ansvarlig for at udve den ret til et udspil , den har fet tillagt , men desuden er den udsat for kraftig pression med hensyn til lovgivning .
Af de tal , vi har offentliggjort denne uge i meddelelsen  Subsidiaritet og proportionalitet  fremgr , at 35 % af Kommissionens forslag til love er en konsekvens af internationale forpligtelser , at mindst 20 % af forslagene har deres oprindelse i anmodninger fra andre aktrer , andre institutioner , herunder navnlig Rdet og Parlamentet , medlemsstater og konomiske operatrer .
<P>
Man kan ikke p n og samme gang anmode Kommissionen om at spille ud , og derefter , nr man er tilbage i sin egen medlemsstat , ikke ptage sig ansvaret for disse anmodninger over for dem , der p ens hjemmebane kritiserer EU ' s optrden .
Hvad der isr er brug for er en smule mere flles selvbeherskelse og rvgenhed .
Subsidiaritet og proportionalitet i fllesskabsforanstaltninger kan ikke tilpasses enhver efter smag og behag .
Men der er med subsidiaritet og proportionalitet tale om et ansvar , der br deles , lige som det glder for hderlig og rlig information .
<P>
Jeg siger dette ganske klart , eftersom der ogs findes omrder , hvor Unionens foranstaltninger af EU ' s medborgere opfattes som simpelthen utilstrkkelige , og hvor de nsker en kraftigere indsats fra EU ' s side .
Det er p disse omrder , vi br koncentrere anstrengelserne om opdyrkning af nye felter , hvor jeg kan nvne flgende : beskftigelse , flles udenrigspolitik og indre sikkerhed .
<P>
Det frste omrde er det konomiske og sociale felt .
For frste gang har vi nu gennem et rs tid haft en virkelig EU-strategi for beskftigelse . Den er i frd med at st sin prve .
Det hnger sammen med , at der nu i EU findes en virkelig politisk vilje til i fllesskab at afstikke en model for konomisk og samfundsmssig vkst . En model , der skaber arbejdspladser , idet den frigr de initiativtagende krfter og udnytter de igangvrende konomiske forandringers potentiale .
En model , der fastslr alles deltagelse i denne dynamik gennem uddannelse og udvikling af erhvervsevnen som den bedste solidaritetsgaranti , indbefattet , naturligvis , et sikkerhedsnet for dem , der har svrest ved at indpasse sig eller klare sig i den daglige tilvrelse .
Denne solidariske vkst fremstr i dag som kendetegnende for en europisk konomisk og samfundsmssig model .
Det er vores opgave at srge for en modernisering af denne model i medlemslandene og sl til lyd herfor i internationale forsamlinger .
<P>
Dette frer mig frem til at sige et par ord om den internationale krise , vi i dag er stillet over for .
Er der tale om en krise , der hnger sammen med visse landes konomiske adfrd ?
Eller er der tale om en systemkrise ?
Uden tvivl lidt af begge dele .
I hvert fald kan vi konstatere , at der med globaliseringen er tale om et spil , der krver et minimum af tillring fra spillernes side , klare spilleregler , en dommer der srger for at spillereglerne overholdes og en ndudgang , nr der sker ulykker .
Disse begreber br tages i betragtning ved en revision af Bretton-Woods-systemet .
<P>
Lad os tage et emne , der har vret livligt diskuteret de sidste dage , kapitalbevgelser , navnlig de kortfristede .
Alle lader til at have glemt , at kapitalbevgelser i EU frst fik frit spillerum den 1. januar 1990 .
Er der noget besynderligt i , at en for tidlig liberalisering i de nye industrilande , hvor det skorter p konomisk gennemskuelighed , prcise tilsynsregler og en god offentlig og konomisk forvaltning , ikke er holdbar i enhver situation ?
Hertil vil jeg fje , at EU ' s model kan tjene som eksempel p en hj integrationsgrad i konomiske og finansielle relationer mellem stater indbyrdes .
Nr EU i dag udgr et stabilt omrde p verdensplan , skyldes det , at overvgningsmekanismer og indsats for bedre skik og brug har bret frugt .
Det er ikke for ingenting , at disse mekanismer gennem Amsterdam-traktaten anvendes p beskftigelsesomrdet .
<P>
Hermed nr jeg frem til EU-borgernes forventning nummer to , udenrigspolitikken .
Indledningsvis skal jeg bemrke , at jeg undertiden har en flelse af frustration p dette punkt .
Her har vi en Union , der har vist sig i stand til at foretage en grundlggende ndring i forholdet mellem medlemslandene indbyrdes og til nabolandene .
En Union , der indtager frstepladsen med hensyn til verdenshandel . Den strste bistandsyder i verden .
En Union med et marked , der er enestende i hele verden .
En Union bestende af stater , der sidder inde med diplomatisk erfaring uden sidestykke .
Og til trods for alt dette samtidig en Union , der frer sig famlende frem , der har svrt ved at finde ud af at tale med n stemme , en Union , der udvander sit budskab ved obskure bureaukratiske kvlerier .
Jeg anmoder blot om n ting , at stats- og regeringscheferne bliver sig det fantastiske potentiale bevidst , Den Europiske Union sidder inde med , og at de trffer en flles beslutning om at gre den til hovedaktr p den internationale politiske scene .
<P>
Hertil er der selvsagt brug for politisk vilje .
Ligeledes bliver det ndvendigt at udvikle en sammenhngende udenrigspolitik , der sttter sig til de redskaber , vi rder over .
Og endelig m der ske en styrkelse af det politiske aspekt gennem en flles udenrigs-og sikkerhedspolitik , der er dette navn vrdig .
Det m undgs , som det desvrre er sket efter Maastricht , at de enkelte landes bureaukratiske apparater frer den politiske vilje ud p et sidespor .
Alle nrer nske om en aktiv og effektiv Union .
Men alt for mange gange ser man forvaltningsapparaterne i medlemsstaterne i realiteten modstte sig en udvikling i denne retning .
For vil man handle effektivt , er det ensbetydende med at acceptere en reel samordning og at trkke p samme hammel .
I Wien hber jeg , hr. rdsformand , at vi kommer til at udpege en hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er det frste skridt p vejen , men derudfra skal de nye redskaber bringes p plads i en ny nd .
<P>
Dette frer mig frem til en anden betragtning .
Euroens tilsynekomst fjer en ny dimension til debatten om EU ' s plads i verden .
Efter den betydelige indsats , vi alle har gjort for at virkeliggre euroen , er jeg fristet til at sige : Endnu en lille kraftanstrengelse , rede medlemmer , for euroen ndsager os til at vedkende os vores ansvar p internationalt plan , at samordne vores holdninger og srge for reprsentation af euroen eksternt .
Det er utnkeligt , at Den Europiske Union er fravrende i organisationer som Den Internationale Valutafond eller G7-konomigruppen .
Dette glder ikke blot for de monetre sprgsml , men ogs for de konomiske .
Sommetider har jeg en fornemmelse af , at der er nogle , som glemmer , at vi har skabt en konomisk og Monetr Union .
Dette sprgsml om den eksterne reprsentation bringer jeg tit p bane . Jeg fr undertiden det svar , at jeg udtrykker et nske fra Kommissionens side om at tilrane sig magt .
Dette er en komplet misforstelse .
Jeg sidder ikke inde med nogen patentlsning , jeg siger bare , at det bliver ndvendigt at finde en lsning , og at det m ske hurtigt .
<P>
Det tredje og ptrngende aspekt , EU ' s borgere forventer , at Unionen tager op , er de retslige og indre anliggender .
Dette er noget , der til stadighed og i stigende grad lgger beslag p alle vores medborgeres opmrksomhed .
Atter her er der fra befolkningernes side et nske om mere EU , men dette glder ogs for aktrerne p forskellige omrder : politifolk , fremmedpoliti og dommere .
Alle anmoder os om at videreudvikle vores evne til at handle hurtigt , solidarisk og operationelt .
Personligt har jeg altid , og allerede i min tiltrdelsestale her i Parlamentet , behandlet dette som noget overordentlig vigtigt .
Den nye traktat anerkender betydningen af denne fremgangsmde .
Fllesskabsmetoden udvides til omrder , som hidtil har hrt ind under det pgldende lands nationale myndigheder .
Formlet hermed er s sandelig ikke at harmonisere disse omrder i stil med , hvad vi havde vnnet os til at gre inden for de klassiske interventionsomrder i Fllesskabet .
Der er ingen , der har i sinde at prve p at gre politikorpsene i de forskellige lande ens eller at oprette en flles indvandrertjeneste i Bruxelles .
Her er der sledes et andet typisk omrde , hvor Fllesskabets nye handleformer skal sttes i vrk , navnlig fordi en gensidig tillid mellem de forskellige aktrer er s vsentlig .
<P>
Kommissionen og Rdet vil p Det Europiske Rds mde i Wien fremlgge en handlingsplan for de retslige og indre anliggender .
Denne har brug for at blive bakket op af en gte politisk vilje .
Er der tale om en sag , der ligger EU ' s borgere meget p sinde , br det ogs ligge stats- og regeringscheferne meget p sinde .
Jeg foreslr , at afholde et srligt mde for stats- og regeringscheferne i 1999 for at tage sig af dette betydningsfulde emne .
Disse ledere br desuden srge for , at deres nationale forvaltningsapparater overvinder de gamle nationale reflekser og golde opdelinger mellem medlemsstater og Fllesskabet .
<P>
Hr. formand , jeg er nu net frem til det tredje arbejdsomrde for Unionens fremtid , den institutionelle reform .
Jeg skal undlade endnu en gang at konstatere , at Den Europiske Union ikke kan tillade sig at vige uden om en drftelse af , hvordan dens institutioner fungerer .
Institutionerne er de samme i 1997 , som de var i 1957 .
Men nu er det ikke mere seks medlemsstater , der samles omkring bordet til ministerrdsmder .
Det er 15 , og snart vil det vre 20 eller flere .
Den nrt forestende udvidelse af medlemstallet ndsager os til hurtigst muligt at foretage en ndring af den mde , institutionerne fungerer p .
Amsterdam-traktaten mangler stadig at blive ratificeret af nogle af medlemsstaterne , men der er et vist antal foranstaltninger , som ikke krver traktatndringer , og som kan ivrksttes umiddelbart .
Dette er baggrunden for , at Kommissionen anbefaler medlemsstaterne at gribe sagen an fra to sider .
<P>
Den frste handler om at f institutionerne til at fungere bedre .
Jeg er overbevist om , at meget kan og br sttes i vrk med det samme .
Hver enkelt institution br tnke nrmere over den mde , den fungerer p .
Det er mig en glde at kunne konstatere en voksende bevidsthed om det ndvendige i at srge for en langt bedre koordination , bde p rdsplan og hos Rdet ( almindelige anliggender ) .
Kommissionen er for sit eget vedkommende yderst bevidst om det ansvar , der phviler den .
Siden 1995 er der gjort meget for at forbedre den interne forvaltning og budgetdisciplinen .
Siden 1995 er der , som jeg allerede tidligere har nvnt , sket en nedsttelse i antallet af nye lovforslag .
Siden 1995 er forslagene fra Fllesskabets side i hjere grad fremsat efter forudgende samrd .
Inden Amsterdam-traktaten trder i kraft , agter Kommissionen formelt at ndre sine retningslinjer for lovgivningspolitikken .
<P>
Med initiativet  Kommissionen i fremtiden  , har vi besluttet os til at tage et strre skridt og anbringe moderniseringsbestrbelserne i et omfattende reformperspektiv for denne institution , et perspektiv med tilpasning og forsg p at leve op til de nye udfordringer .
Denne reform har vi til hensigt at videreudvikle i hele 1999 ved hjlp af en tilbundsgende overvejelse af Kommissionens opgaver og rolle i fremtidens Union , en detaljeret undersgelse af de interne strukturer med henblik p en omorganisering af disse nye hovedopgaver , og endelig ved hjlp af en dybtgende indsats for at modernisere vores forvaltning .
Det er afgjort min hensigt at tage de nye magtbefjelser i anvendelse , Amsterdam-traktaten udstyrer kommissionsformanden med , til at fuldfre denne omfattende opgave .
<P>
I vrigt foreslr jeg , at de vrige institutioner ligeledes foretager en dybtgende undersgelse af deres funktionsmde , og at de udarbejder et moderniseringsprogram .
Ogs her er der tale om en deling af ansvaret .
Enhver m ptage sig sit anvar og holde sig for je , at mange af svarene p de rejste sprgsml i lige s hj grad afhnger af den daglige adfrd som af topmdebeslutninger .
<P>
Den anden indfaldsvinkel omhandler selve de institutionelle reformer .
Den uvidelse , der tegner sig nu , gr til gengld virkelige institutionelle reformer ndvendige . Amsterdam-protokollen taler om ndvendigheden af sdanne reformer .
De store afgrende trk ved denne reform er allerede slet fast : en nedsttelse af antallet af kommissrer og en ny vgtfordeling af stemmerne i Rdet , og derudover en almindelig udvidelse af afgrelser truffet med kvalificeret flertal .
Men det bliver utvivlsomt ndvendigt at g endnu videre , hvis Unionen skal virke mere effektivt .
Som Kommissionen har slet fast i Agenda 2000 , er det sikkert for tidligt at starte p detailovervejelser , inden ratificeringen af Amsterdam-traktaten er afsluttet .
Men det er p tide , vi starter p at overveje indholdet af og en tidsplan for disse reformer , og allerede i 1999 m der sttes klare tidsfrister .
Kommissionen vil fremkomme med sine overvejelser om dette p et passende tidspunkt .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , dette er i korte trk det budskab , jeg agter at fremlgge i Prtschach og siden hen .
Som altid i Fllesskabets historie bestr den strste vanskelighed i at omstte overvejelserne angende EU ' s fremtid i konkret handling .
Det er dette , vi vil bestrbe os p i tiden mellem Prtschach og Wien .
Det er mit nske , at vi op til Det Europiske Rdsmde i Wien srger for at udarbejde klare mlstninger med klart angivne tidsfrister .
<P>
Nr jeg kaster blikket p den vej , der er tilbagelagt i lbet af den seneste tid , har jeg stadig tillid til vores flles vilje og evne til at gre Unionen til et forbillede p en samfundsmodel i det 21. rhundredes verden .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det er med stor glde , at jeg p min gruppes vegne kan byde den strigske kansler , som har formandskabet i Det Europiske Rd , velkommen til Parlamentet .
Jeg vil gerne takke ham mange gange for at deltage i vores rlige forhandling om situationen i Unionen og lytte til vores synspunkter om Europas fremtid .
<P>
Det er efter min opfattelse et udtryk for tiden , at vores stats- og regeringschefer mdes til en uformel session for at drfte situationen i Europa .
Det er et tegn p sikkerhed - strre sikkerhed og udvikling inden for Unionen - at mdet den kommende weekend vil fokusere p at give Europas borgere en fornemmelse af tilhrsforhold i Unionen , en fornemmelse af , at det partnerskab , som vi er en del af , er vrdifuldt for dem .
Og det er det naturligvis .
<P>
Vi har mange gange , isr i lbet af det seneste r , talt om behovet for at give Europa tilbage til borgerne , at skabe et borgernes Europa .
Flotte ord , men hvad betyder de ?
For mig betyder borgernes Europa fred , velstand og sikkerhed .
Hvis Prtschach kan puste nyt liv i visionen om et forenet Europa ved at vise vejen for disse tre koncepter - fred , velstand og sikkerhed - vil det stte en ny og relevant dagsorden for de kommende r .
<P>
Denne weekend tager vi trden op efter den fantastiske start i Amsterdam sidste r .
Med Amsterdam viste vi nogle signaler om det fremtidige borgernes Europa , da vi fastlagde Unionens rolle med henblik p jobskabelse , undertegnede den sociale dimension , skabte en bred kompetence mod diskrimination , styrkede miljmssige , forbruger- og sundhedsmssige muligheder og fastsatte krav om strre samarbejde mellem hndhvelsesmyndigheder med hensyn til terrorisme og narkotika .
Det er alle sprgsml , der pvirker borgernes liv , og sprgsml , som vi rejste i Amsterdam .
I denne stadig mere ustabile verden , bde konomisk og politisk , er det p tide at bygge videre p Europas strke sider og p de omrder , hvor borgerne forventer , at vi er aktive og kreative .
F.eks. har det aldrig vret tydeligere , at der som tidligere nvnt er behov for en dynamisk flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
P tsklen til det mest spndende og innovative monetre vovestykke i nyere tid - euroens indfrelse - har Den Europiske Unions 15 konomier brug for overordnet konomisk koordination for at hndtere global konomisk turbulens og for at stimulere intern vkst .
<P>
Europa er ikke et ml i sig selv .
Europa er et vrktj til lsning af de problemer , som vi str over for p tvrs af kontinentet og i global sammenhng .
Det er derfor det rette jeblik .
I lbet af de seneste uger og mneder har vi oplevet et desperat behov for politisk lederskab i verden .
I en tid med konomisk turbulens fra Det Fjerne sten til Rusland , med get pres p de latinamerikanske konomier og valutaer har vi vret vidne til mangelfuld politisk ledelse .
Japansk politik har bevget sig fra den ene krise til den anden .
Prsident Jeltsin har kmpet for at beholde en regering - en hvilken som helst regering - i Kreml , og vi har alle fulgt med i den amerikanske prsidents personlige og institutionelle traume .
Det er Europa , der gr foran i forbindelse med de globale og monetre strukturer .
Det er euroen , der skaber et betydningsfuldt nyt element til Europas fordel i denne konomiske turbulens .
Og det er Europas ledere , der formulerer behovet for ny global regulering og reform af globale strukturer for at skabe form , sammenhng og rationalitet i det globale marked .
<P>
Men det er ogs nu , at tilliden i verden er begrnset , og hvor mange ikke kan se , hvor det globale marked frer dem hen .
Det er nu , vi har mulighed for at demonstrere , at vi i Europa kan vise vejen i en ustabil verden .
Det er de samme sprgsml , der rejses overalt i medlemsstaterne og i de europiske drftelser : Hvordan skabes der arbejde i et globalt marked , hvordan reformeres Europas sociale velfrdssystemer , uden at hjlp og sttte fratages dem , der virkelig har behov for det , hvordan redder man miljet i fremtiden , hvordan bekmper man racisme , narkotika og terrorisme , hvordan uddannes og videreuddannes individer til at klare udfordringen med hensyn til informationsteknologi , kort sagt , hvordan skaber vi en dynamisk og fremgangsrig konomi med social retfrdighed ?
<P>
Jeg tror p en strk Europisk Union .
Jeg mener , at Europas institutioner skal vre effektive .
Vi skal forny , finpudse og demokratisere vores institutioner , hvis vi nsker at skabe politik inden for Unionen og blandt Unionens tjenestemnd skabe en ben kultur og villighed til at tilpasse sig det moderne samfund .
Men blandt befolkningen i medlemsstaterne er den institutionelle debat for lngst forstummet .
Det er og bliver vigtigt for os , og sdan skal det ogs vre .
Vi arbejder inden for institutionerne .
Vi er bundet af deres regler og lses ofte fast af en politisk og administrativ kultur , der er forldet og ofte mangelfuld .
<P>
Det er derfor uundgeligt og rigtigt at skabe fornyelser , og det glder alle parlamenter , isr nye som vores .
Men det er p tide , at vi gr det klart , at Europas ml ikke er at opbygge institutioner .
Mlet er at sikre et bredere , mere stabilt og fredeligt europisk kontinent for os alle .
Vi skal ikke opbygge institutioner , men opbygge et fllesskab baseret p flles vrdier . Vi skal ikke opbygge institutioner , men opbygge en fremtid for ungdommen .
<P>
Vi bliver ofte drillet med og kritiseret for , at vi ikke har en overordnet mlstning .
Europa er en overordnet mlstning , hvis oprindelse og motivation ikke er mindre end i starten .
Som John Hume sagde i gr i sin bevgende redegrelse til Parlamentet , er Europa det bedste eksempel p konfliktlsning i verden .
I dag har Unionen imidlertid en endnu strre mission .
Hvis man kaster et nrmere blik p det globale milj , kan man ikke undg at se , hvilken betydning Den Europiske Union har : Muligheden for at arbejde sammen p vegne af sine 370 millioner borgere , den potentielle konomiske magt , der flger med en flles valuta , muligheden for at give en samlet chance til ungdommen gennem flles aktioner i forbindelse med beskftigelse i fremtiden , Unionens tradition for tolerance og benhed og Unionens sofistikerede sociale model .
Hvis alt dette kan sikres med en strre og udvidet samarbejdsmodel inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik , s tragedier som i Bosnien og Kosovo kan undgs - ikke blot stoppes , nr de er begyndt , med undgs - s har vi virkelig noget at byde p i fremtiden .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg tror , vi kan g ud fra , hr. rdsformand , at alle her er enige i Deres positive holdning til en europisk social og markedskonomisk model .
Vi er ligeledes enige i , at Den Europiske Union ikke skal njes med et indre marked og en flles europisk mnt .
Den har brug for et nyt tilskud af europisk energi .
Men frem for alt har Den Europiske Union brug for , at borgeren finder den trovrdig .
P min gruppes vegne er jeg Dem meget taknemmelig for , at De klart har redegjort for mlstningerne i Prtschach .
Parlamentsmedlemmerne har ikke altid vret rigtig klar over , hvad det drejer sig om p dette topmde .
De var klar over , hvad det ikke kommer til at dreje sig om .
Man vil ikke kunne trffe afgrelser , man kan ikke foregribe institutionsreformer , men man kan udarbejde retningslinjer for topmdet i Wien , og naturligvis tillige udsende signaler , signaler , som skal styrke Den Europiske Unions trovrdighed .
Det hber jeg i hvert fald .
<P>
Der er mulighed for - og vi er naturligvis alle meget spndt - at De vil modtage den nyudnvnte tyske forbundskansler i Prtschach .
De har indbudt ham , og man forventer naturligvis isr oplysninger fra ham om hans mlstninger vedrrende den konomiske politik , og om i hvilken retning den vigtigste og strkeste nationalkonomi i Den Europiske Union vil g under hans ledelse . De har indbudt hr .
Schrder , og efter den nyeste udvikling kunne man nsten mene , at det ville have vret godt ogs at indbyde superministeren , det vil sige hr . Oskar Lafontaine , fordi man ikke er helt klar over , hvem der nu reelt skal fre ordet i den konomiske politik i Bonn .
Gerhard Schrder eller Oskar Lafontaine ? Det , der i denne sammenhng interesserer borgeren , er naturligvis denne konomiske politiks trovrdighed , navnlig den europiske mnts trovrdighed , den mntfod , der ogs for Dem str i centrum af overvejelserne .
Vi bliver ndt til p topmdet i Prtschach - og det forventer jeg af Dem - at stille sprgsmlet : Hvorledes stiller den nye regering i Bonn sig til Den Europiske Centralbanks uafhngighed ?
Fler den sig fristet til at blande sig ?
Hvorledes stiller man sig til en aflastning af erhvervslivet , en aflastning af de sm og mellemstore virksomheder , som betaler mest i skat og kan skabe de fleste arbejdspladser ?
Vores udgangspunkt skal jo , hr. rdsformand , vre , at konjunkturprognoserne er blevet revideret verden over , Europa str her stadig ret godt placeret .
Euroen har allerede vist at vre et bolvrk mod finansiel uro , men det glder om at ge borgerens tillid til denne euro .
Hvis der ikke i Prtschach klart tages stilling for en vedvarende stabilitetskultur , for en uafhngig Europisk Centralbank samt for en budgetpolitik med besparelser og ikke kun for , at euroen skal reprsenteres med n stemme i WTO og internationale fora , er jeg bange for , at borgerens tillid til den flles mnt mske svkkes eller endog forsvinder helt .
<P>
Det glder ogs for Den Europiske Union om at opn trovrdighed , nr man stter fokus p sikkerheden .
Borgeren har brug for en flelse af sikkerhed .
Sikkerhed mod international kriminalitet , sikkerhed mod ukontrolleret indvandring .
Her betyder det et fremskridt , at visum- , asyl- og indvandrerpolitik overgr til fllesskabsretten .
Men der skal gres mere her .
De strafferetlige systemer skal koordineres endnu bedre allerede forud for ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
Ogs processen med udvidelsen af Den Europiske Union skal betragtes som en sikkerhedspolitisk faktor .
Indledningen under det strigske formandskab af konkrete forhandlinger om syv kapitler er virkelig , sledes som De sagde , et positivt signal .
Det er nskvrdigt , hr. formand , om der p topmdet i Prtschach kan vedtages en erklring om mlet med udvidelsesprocessen , nemlig at vi vil udvide omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed for at styrke Europa fra midten .
Et projekt af den strste betydning p baggrund af situationen i Rusland .
Har vi dette ml , som er eksport af sikkerhed , klart for je , kan vores medborgere ogs nemmere identificere sig med udvidelsesprocessen .
<P>
Europas borgere , som vi reprsenterer i Europa-Parlamentet , vil ogs nemmere kunne identificere sig med en flles udenrigs-og sikkerhedspolitik .
Den Europiske Unions beviser p afmagt p Balkan eller i Mellemsten er ikke netop egnede til at styrke borgernes tillid til denne Union .
Men jeg advarer mod den illusion , at problemerne lses med beskikkelsen af en hr. eller fru FUSP .
Bag en hr . FUSP skal der st en flles politisk vilje .
I denne sammenhng appellerer jeg til Dem om ikke kun at se personpolitisk p det , men ogs at se p indholdet .
I sidste instans skal ogs den europiske borger kunne gennemskue og danne sig en forestilling om afgrelserne .
Det oprindelige motto for topmdet i Prtschach , subsidiariteten , er i mellemtiden kommet lidt til kort , s hurtigt ndrer hovedpunkterne i den europiske politik sig netop .
Men Europa-Parlamentet har gjort sig nogle overvejelser om emnet subsidiaritet .
Subsidiaritet m navnlig ikke - som De nvnte - vre et alibi for renationalisering .
Der skal vre bedre og flere afgrelser i Rdet , som bygger p kvalificeret flertal .
Europa-Parlamentet skal vre med til at trffe dem .
Det permanente samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal sikres .
Det glder frst og fremmest om igen at give EU som helhed og EU-institutionerne trovrdighed .
Det er meget ptrngende p baggrund af uregelmssighederne i Kommissionen og tillige i Parlamentet .
Jeg anmoder Dem om at give emnet en vedtgt for Europa-Parlamentet hjeste prioritet .
Lad os tnke p nogle ord , der mske er lidt usdvanlige for en konservativ kristelig demokrat , men som stadig er gyldige i denne sammenhng , nemlig Lenins udsagn : Tillid er godt - kontrol er bedre !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , vi har en Union , der har vist sig at kunne n langt med kombinationen af visioner og politisk vilje .
Unionen har ogs vret rsag til stor skuffelse , nr disse kvaliteter har manglet .
Visioner og politisk vilje vil bringe os frem til indfrelsen af euroen om 71 dage .
Vores konomiske forbindelser - bde internt og eksternt - vil n et helt andet plan .
Som en stabil zone kan vi ve stor indflydelse p den globale scene , isr i disse krisetider .
<P>
Min gruppe mener , at det kun kan lykkes , hvis formandskabet udarbejder forslag til at sikre , at Den Europiske Centralbank sammen med Euro 11-rdet med Kommissionen hjlp og Parlamentets godkendelse frdigbehandler den eksterne reprsentation af euroen .
Vi m ikke mindske euroens internationale virkning ved en mangel p vision og vilje , nr vi har arbejdet s hrdt for at skabe denne strke monetre kapacitet .
Efter vores bestrbelser p at understrege Den Europiske Centralbanks internationale rolle forventer min gruppe ogs strre gennemsigtighed i bankens formulering af politik .
Uden det frygter vi , at der vil opst spndinger mellem de politiske og monetre myndigheder , isr hvis den konomiske udvikling gr langsommere .
ELDR-gruppen vil strkt anmode de medlemsstater , der opfylder kriterierne , nemlig Danmark , Sverige og Det Forenede Kongerige , om at sige ja til euroen .
<P>
Der er kun f omrder , hvor vores politiske prtentioner og reelle bidrag str i strkere kontrast end p omrdet flles udenrigs-og sikkerhedspolitik .
Endnu en gang har Kosovo-krisen afslret afstanden mellem hensigt og resultat .
Trods nylige fremskridt er Kosovo stadig faretruende tt p en humanitr katastrofe .
Vbenhvilen og de politiske udsigter er usikre , og ELDR-gruppen mener , at Unionen og det internationale fllesskab fortsat skal lgge pres p hr .
Milosevic og om ndvendigt vre forberedt p at underbygge dette med et trovrdigt lfte om militr intervention .
Det er underminerende for Den Europiske Unions trovrdighed , at Europas borgere skal vre vidne til det , der foregr i Kosovo , og som de aldrig forventede at se igen i Europa .
Min gruppe mener , at udenrigspolitik er et omrde , hvor vi har brug for et strkere Europa , et Europa med en sikkerheds- og forsvarskapacitet .
<P>
Med udvidelsen bliver vi alle tvunget til at genopdage Europas vsentlige opgave .
Den store fordel , som flger med udvidelse , er politisk og sikkerhedsmssig stabilitet i store dele af kontinentet .
ELDR-gruppen hilser beslutningen om at bne konferencen om tiltrdelse p ministerielt niveau i nste mned .
Selvom vi str over for en vanskelig debat om den fremtidige finansiering af Unionen og Agenda 2000 , m vi ikke fortabe os i en ufrugtbar og snver debat om finanspolitik , som tvinger os bort fra de bredere visioner .
Det samme glder i forbindelse med institutionelle reformer , mens vi afventer ratifikationen af Amsterdam .
Det er vigtigt at vise den strke Union , som vi nsker , at ansgerstaterne skal deltage i .
For ELDR-gruppen er dette en bde bredere og dybere Union med en politisk , social og konomisk mission , men ogs med den institutionelle evne til at gennemfre det .
<P>
Vi hilser det grnne lys for Cypern velkommen , men nu krver det et strre engagement fra EU for at lse problemet under FN ' s ledelse .
Der krves en upartisk kapacitet til at hndtere alle de regionale politiske krfter .
I denne forbindelse m vi dybt beklage Rdets manglende evne til at levere den konomiske protokol for Tyrkiet og m i dag stille sprgsmlet om , hvorledes formandskabet vil afhjlpe denne ulykkelige situation .
Under topmdet i Wien behandles kravene fra andre ansgerstater .
Min gruppe finder isr de baltiske landes fremskridt prisvrdige - p det konomiske omrde i Litauen og p menneskerettighedsomrdet i Letland .
Vi noterer os ogs med glde , at situationen er ved at ndre sig i Slovakiet og Malta .
<P>
Et strre samarbejde inden for indvandrings- og asylpolitik vil vre meget positivt .
Samordnede aktioner kan have en positiv virkning under forudstning af , at de ikke grundlgges p baggrund af tilbagetog fra Geneve-konventionen fra 1951 , hvis grundlggende holdning til asylansgning var , at det er en individuel menneskerettighed .
Vi hilser den banebrydende statut til etablering af en international strafferet som en permanent struktur til retsforflgelse af de personer , der er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden , velkommen , og anmoder om straks at indlede det forberedende arbejde .
<P>
Endelig ser vi stadig med bekymring p kampen mod svindel inden for Unionen , et sprgsml , der kan underminere institutionerne alvorligt.Vi mener , at det er vigtigt at opretholde en sans for proportioner , men vi mener ogs , at man skal sikre fuld ansvarlighed i forbindelse med forsmmelser , som desvrre indtil nu har vret enten mangelfuld eller modstrbende .
Det er ndvendigt med en mere uafhngig undersgelsesproces .
Situationen i Unionen er , at vi nr langt med politiske visioner og vilje , men ikke s langt uden disse kvaliteter .
Lad os tage ved lre af dette .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , det uformelle topmde for stats- og regeringschefer , der af -holdes i slutningen af denne uge i Prtschach , br markere et vigtigt stadium i EU-samarbejdets historie .
<P>
P et tidspunkt , hvor EU er get i gang med en ny udvidelsesproces , der i omfang og med hensyn til konsekvenser overgr alle tidligere , er der et strkt behov for at indstte hele visionen for EU-samarbejdet i et politisk perspektiv .
Der er ikke lngere blot tale om at tilpasse institutionerne til en ny geografisk realitet , nu drejer det sig om selve formlet med EU-samarbejdet , der m omdefineres , s det bliver forsteligt for alle Unionens borgerne .
<P>
Det ganske enkle sprgsml , vores medborgere i dag stiller , er : Hvad er hensigten med Unionen ?
Den metode , der bestod i at oprette en fllespulje for kul- og stlressourcer , frst mellem 6 lande , og derp at opbygge et stort indre marked mellem 15 medlemslande , som nu snart udvides med en mntunion , har ganske rigtigt den fordel at have udstyret os med en ikke ubetydelig acquis communautaire .
Men metoden har nu vist sin begrnsning .
<P>
I mangel p et politisk projekt , som det general de Gaulle havde i tankerne , da han foreslog det , der er blevet kaldt  Fouchet-planen  , er Unionen i dag blot en konomisk kolos p lerfdder og en politisk dvrg .
Tanken om solidaritet , ja om politisk union er , om vi ikke tager os i agt , p vej mod hastigt at smuldre under pres fra nationale konomiske og finansielle interesser , sledes som det desvrre tydeligt fremgr af den nye diskussion om de budgetmssige nettosaldi , i forbindelse med drftelsen af Agenda 2000 , hvilket er ensbetydende med at afvise enhver forestilling om gevinst opnet i kraft af Fllesskabet .
<P>
Det er mildest talt beklageligt , at Kommissionen - der burde vise vejen med hensyn til europisk sindelag - ved at stille forslag om en delvis tilbagefring af finansieringen af den flles landbrugspolitik til de enkelte stater bliver talerr for en tanke , der meget vel kunne g hen og vil delgge EU ' s regeringers mjsommelige bestrbelser gennem de sidste 40 r .
<P>
En fornyet bekrftelse af solidariteten som grundlag for Den Europiske Union er den eneste modgift , der findes over for omgivelsernes konomisme , der truer acquis communautaire langt mere end flgerne af den udvidelse , der nskes af nogle , samtidig med at de frygter den , fordi de er ude af stand til at have en storsindet og sammenhngende vision for et stort Europa .
<P>
Den Europiske Union br , nr den s har fet flles mnt , som det er bydende ndvendigt at bruge som middel i kamp for beskftigelse og vkst , og nr den er udvidet i midten og i den stlige og sydlige ende af vores verdensdel , vise vilje til , sfremt den fortsat nsker at best , at spille en rolle p den internationale arena , der str i forhold til dens konomiske styrke og historiske og kulturelle arv .
<P>
Overalt i verden , i Maghreb-landene , i Afrika , i Mellemsten , Asien , Latinamerika findes der en rodfstet forventning til et Europa , der er i stand til at forsvare de vrdier , der udspringer af vores civilisation og humanisme , og som har lagt grunden til dets bermmelse gennem rhundreder .
Dette er langt vigtigere for folk i dag end almindelig gennemfrelse af frihandel . Det europiske Europa , som general de Gaulle for 40 r siden nskede skulle tage form , mangler vi stadig at skabe .
Det kan kun blive til virkelighed , sfremt Europa har vilje til at opbygge en autonom forsvars- og interventionsstyrke , der er i stand til at operere uden for Europas grnser , nr den flles interesse og fredens bevarelse krver det .
<P>
Denne debat om politisk at skabe et autentisk Europa m vi have ansgerlandene i Central- og steuropa med i , for det er dem , der i frste rkke berres af sikkerheden ved Unionens ydre grnser , p samme mde som det i dag er tilfldet med Grkenland .
<P>
EU-landene kan ikke blive ved med at vige uden om sprgsmlet : Hvilken form for omgende og effektiv aktion ville de vre i stand til at ivrkstte , hvis en medlemsstats grnser eller territoriale ukrnkelighed truedes af et tredjeland ?
I jeblikket er svaret klart : ingen som helst uden USA ' s forudgende godkendelse og deltagelse , sledes som det endnu en gang er kommet tydeligt til udtryk i forbindelse med krisen i Kosovo .
<P>
Dette er , kre kolleger , de vsentlige sprgsml , stats- og regeringscheferne br tage op , sfremt de virkelig , som det m formodes , har til hensigt at puste nyt liv i planen om en politisk europisk Union .
Undlader de dette , har vi svrt ved at forestille os , hvordan det bliver muligt om nogle mneder i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet at vkke begejstring og opn tilslutning fra vores medborgeres side .
Mtte denne appel blive hrt !
<P>
De retningslinjer , De for lidt siden angav , hr. formand , gr i den rigtige retning , forudsat de prciseres nrmere .
Viel Glck , Herr Prsident !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , Europa gr ind i en fase , der er afgrende for dets fremtid , og et nyt politisk incitament er ptrngende ndvendigt .
<P>
Det er vores gruppes holdning , at Den Europiske Unions institutioner skal lgge vgt p tre ting : at opbygge en samfundsmodel , at g i gang med den institutionelle reform med henblik p Den Politiske Union og at styrke den interne solidaritet ved at lade den omfatte de lande , der tiltrder Unionen ved udvidelsen .
<P>
En samfundsmodel med de store mlstninger om fuld beskftigelse , beskyttelse af miljet og demokratisk styring af konomien .
Denne model omfatter forslaget om 35 timers arbejdsuge i Frankrig og udsigten til en ny energipolitik i Tyskland , som kunne have en europisk dimension , der gr ud over den eksisterende monetre union , som har nogle betingelser , der str i modstning til den sociale dimension .
<P>
Med hensyn til de institutionelle reformer forventer vi mere end en retorisk meddelelse af det kommende topmde .
Vi gr ind for gennemskuelighed og deltagelse .
Vi nsker aftaler om ligevgt - en ny ligevgt - mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , om styrkelse af den demokratiske legitimitet og skabelse af et rigtigt europisk borgerskab , der altid er foreneligt med medlemsstaternes eksistens .
Inden det kommende europiske valg br der vre et institutionelt og politisk forslag klar , s borgerne kan give udtryk for deres holdning ved valget .
<P>
Den Europiske Union skal konsolidere sin rolle i verden med en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der kan fremme dens egne holdninger og sikre freden og overholdelsen af menneskerettighederne i Europa og p alle kontinenter uden de finansielle og militre overherredmmer , der i dag bestemmer globaliseringen .
En fred , der allerede er ved at blive opnet i Nordirland med terrorismens ophr og den politiske dialog , som vores kollega og nylige nobelpristager , John Hume , har vret bannerfrer for .
<P>
Vi skal ogs sige , at hbet er vkket i Spanien og isr i Baskerlandet , efter at terrroristerne ophrte med deres voldelige og kriminelle handlinger for kort tid siden .
Hvis dette er endeligt , bnes der mulighed for fuldt ud at opn demokratisk normalisering .
I den kommende weekend afholdes der valg i Baskerlandet i et fredeligt klima , som vi sttter fuldt ud , og som Europa-Parlamentet br sttte .
<P>
Til sidst vil vi sige , at udvidelsen ikke kan gennemfres p bekostning af den interne solidaritet .
Det ville vre en alvorlig fejl , der kunne udgre en fare for selve Unionens overlevelse .
Derfor er vi uenige i det dokument om systemet med egne indtgter , der blev fremlagt af Kommissionen for nylig .
Efter vores mening er det et forslag , der renationaliserer politikker , der i dag er flles , og lgger hindringer i vejen for den europiske konomiske og sociale samhrighed .
<P>

Hr. formand for Rdet , vores gruppe sttter Dem strkt i Deres holdning om en europisk beskftigelsespolitik , men vi vil ogs sige til Dem , at planlgningen af et forslag for fremtiden er den strste udfordring for det strigske formandskab , som ikke skal affinde sig med at blive husket som optakten til det tyske formandskab .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. kommissionsformand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , nsten alle valg i det forlbne r viser utvetydigt , at Europas befolkning nsker nye politiske flertal , som tager afstand fra myten om , at politiske myndigheder skal gre s lidt som muligt , og at markedskrfterne nok vil lse samfundsproblemerne i forbindelse med fleksibilisering , liberalisering og deregulering .
Den kommende rdgrnne regering i Tyskland fjer sig dermed til Storbritannien og Frankrig .
De politiske organer skal srge for , at samfundet stadig er vrd at leve i for alle dets medlemmer med udsigt til arbejde , et sundt milj og emanciperede medbestemmelsesrettigheder .
Vi vil se flere kvinder p Unionens familiebilleder , der tages , nr der er topmde et eller andet sted i Europa .
For isolerede nationale stater er det umuligt at gennemtvinge politiske beslutningsmuligheder i en verdenskonomi , som nppe justeres , og hvis der er n ting , der i de seneste mneder er blevet tydelig , s er det , at dette er en absolut ndvendighed .
Netop der m den politiske union anvende sin magt til ogs politisk at gennemtvinge bestemmelser p verdensplan .
Det glder os derfor , at den multilaterale aftale i sin nuvrende form med hensyn til investeringerne takket vre den franske regering er smidt i papirkurven , og det str ogs tydeligt i den nye tyske regeringsaftale .
Hvad det angr , fru Stenzel , har ogs et flertal her i Europa-Parlamentet klart sagt , at der m kunne indledes en dialog med Den Europiske Centralbank .
Hvis selv det er for meget for de konservative , s ved jeg ikke lngere , hvad det er for en tid vi lever i .
<P>
Afsluttende vil jeg sige , at vores kollega , hr . Voggenhuber , vil tale om topmdet i Prtschach , men jeg vil gerne slutte med to elementer .
Det udenrigspolitiske drama , som igen bliver synligt med hensyn til Kosovo , er , at der egentlig ikke er nogen flles udenrigspolitik .
P den anden side vil vi have , at Kommissionen - og jeg tror , at Parlamentet p det omrde har gjort et udmrket forarbejde - er mere gennemsigtig og bedre ledet , sledes at tilfldene af bedrageri begrnses .
Hvad det angr , er det af strste betydning , at Kommissionen har mod til at kmpe for en effektiv , veludviklet og demokratisk kontrollerbar administration .
Kun en godt ledet administration , som ikke permanent anvender i hundredvis af rdgivere og underleverandrer af enhver slags , kan klare dette .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen . Her umiddelbart inden det uformelle topmde i Prtschach , det frste topmde under strigsk formandskab , hvordan forholder det sig da med Unionens tilstand ?
<P>
Allerfrst vil jeg rose de bestrbelser , der er udfoldet fra det strigske formandskabs side inden for et antal omrder , jeg gerne ville komme nrmere ind p , hvis tiden tillod det .
Det glder sledes f.eks. menneskerettighederne .
For kort tid siden var vi flere medlemmer fra Parlamentet , der i Wien deltog i ceremonierne i anledning af halvtredsret for verdenserklringen om menneskerettighederne , som strig tog del i , og vi kan bevidne de anstrengelser , der udfoldedes af dette land .
Ligeledes bestrber strig sig p at opn fremskridt for flere sager inden for det kulturelle og audiovisuelle omrde .
Denne liste kunne udvides , men isr vil jeg gerne understrege de sprgsml , der uundgeligt dukker op og for hver dag der gr , i stigende grad vkker vores bekymring .
<P>
I Prtschach vil De , hr. kansler , som De netop har udtalt , tale om Unionens fremtid , om dens mlstninger og eksistensberettigelse .
Udmrket .
Disse grundlggende overvejelser er ndvendige , men vi ved allerede nu , at en af faktorerne i forbindelse med fremtiden er den kommende udvidelse .
Imidlertid kan der blandt beslutningstagerne og i den offentlige mening spores en vis forlegenhed og ngstelse .
De selv , hr. kansler , udtalte i Luxembourg i marts i r , at denne udvidelse nok er en ndvendighed , men at det ikke er noget , der vkker udelt begejstring .
<P>
Uden at lgge slr over vanskelighederne , er det s ikke i dag ndvendigt at lgge mere vgt p de fremskridt , der er gjort , og p de positive sider ved udvidelsen ?
Jeg vil gerne efterlyse et budskab fra Deres side af denne art .
I formiddags kom De allerede med starten p en sdan optimistisk melding uden af den grund at lgge realismen p hylden .
<P>
Angende den ndvendige institutionsreform , der skal ses i sammenhng med udvidelsen , ved jeg , at De afventer endelig ratifikation af Amsterdam-traktaten , fr De gr virkelig i gang med dette sprgsml .
Men det forekommer mig at vre p tide at komme med nye ider omkring Ministerrdets mde at fungere p uden at glemme den ndvendige koordinering mellem de forskellige ministerrd indbyrdes .
Hvad angr Europa-Parlamentets funktionsmde - og her vil jeg understrege ndvendigheden af en statut for Parlamentets medlemmer - og Kommissionens egen mde at fungere p - s udtalte kommissionsformanden sig herom for lidt siden .
Det glder ligeledes en forstrket samordning af de konomiske politikker , navnlig inden for euroomrdet , med de ndvendige institutionelle hjlpemidler til rdighed for denne samordning og med reprsentation for euroomrdet uden for vores grnser .
<P>
Inden for et tredje omfattende felt , Unionens finanser , kan det strigske formandskab yde et vrdifuldt bidrag , hvad enten det drejer sig om indtgter eller udgifter .
For udgifternes vedkommende , lad mig da med stor vgt understrege den ndvendige solidaritet , der br forblive et af Unionens ledende principper .
Det er klart , at der ikke i solidaritetens navn skal gives grnt lys for at dsle med ressourcerne , men de stramme budgetter m ikke g ud over solidariteten , hvortil jeg fjer en fordring , der ligger Dem p sinde , om social retfrdighed .
<P>
P indtgtssiden er tidspunktet inde til at overveje en eventuel ndring i beskatnings- og afgiftsgrundlaget .
Skal momsen bevares , eller skal vi i stedet finde frem til indtgtsbaserede ressourcer ?
Dette er et alvorligt sprgsml , der er aktuelt i dag .
Hvordan undgr vi at lgge de flles politikker , og navnlig landbrugspolitikken , tilbage i nationalt regi , hvilket efter vores opfattelse ville vre et fejlgreb ?
Br der optages et stort EU-ln til jobskabende investeringer , nr vi ved , at beskftigelsen udgr vores hovedmlstning ?
Og kommer vi endelig uden om at foretage ndringer i beregningsmetoden for de forskellige landes medlemsbidrag ?
Der er her tale om vsentlige sprgsml , som hurtigt br tages op til overvejelse .
<P>
Afslutningsvis skal jeg , hr. formand , komme med en kort bemrkning om FUSP .
Endnu en gang har Unionen de sidste mneder glimret ved tvende optrden eller fravr p den internationale politiske scene .
Lad os hbe , at udpegningen i december af en mandlig eller kvindelig politiker - her lgger jeg vgt p det politiske aspekt - med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik som sit srlige omrde , vil give en frisk impuls til denne politik , der er vigtig for Unionens fremtid .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , topmdet i Prtschach fr svrt ved at lse op for den hrdknude , Unionen har viklet sig ind i omkring de institutionelle problemer .
<P>
Den flles mnt kommer til at trde i kraft midt under det konomiske rre , samtidig med at flere foranstaltninger , som ligger logisk i forlngelse heraf , men som de pgldende stater tilsyneladende ikke har vret opmrksom p , endnu ikke er sat i vrk .
Udvidelsen er ikke mulig , uden at der rokkes ved EU ' s prg af en sammentmret helhed og ved acquis communautaire , der i vrigt forbedres dag for dag .
<P>
Navnlig , og dette er den strste modsigelse af alle , lader det til , at Unionen vil forsge at slippe uden om sine problemer ved i hast at udvikle sig til en superstat med deraf flgende forget demokratisk underskud , hvilket ikke er nogen  mytedannelse omkring EU  eller  en hastigt udformet parole  - sledes som De formulerede Dem , hr. kommissionsformand - men en realitet , der kendes af hele EU ' s befolkning .
<P>
Over for disse omfattende institutionelle problemer bevger Amsterdam-traktaten sig i en uheldig retning , mod en superstat , der forringer kvaliteten af den demokratiske kontrol i EU .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mener tvrtimod , at det mest ptrngende ndvendige skridt er at genindfre borgernes kontrol med Unionen .
Desvrre giver den slags forslag sig altid udslag i flere administrative procedurer fra Fllesskabets side , flere standardiserede regler for borgerne , mere tilsidesttelse af de enkelte lande .
Dette er ikke nogen god metode , idet den kun gr ondt vrre .
<P>
Vores opfattelse gr tvrtimod ud p , at vi br lgge strre vgt p de enkelte landes demokratiske systemer , da det er dem , der i hjere grad fr borgerne til at deltage , og ud fra de enkelte landes demokratiske systemer f bedre styr p Unionen .
<P>
Vores anskuelse er s forskellig som nat og dag fra den , Parlamentet her i dag gr ud fra , at vi har anset det for umuligt at njes med at stille ndringsforslag angende dette eller hint punkt i det forslag fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , der skal stemmes om ved afslutningen af denne debat .
Derfor har vores gruppe fremsat en udtalelse , der indeholder detaljerede forslag , som er afgrende anderledes , og som i realiteten desuden er et program for et Nationernes Europa , der bygger p de enkelte landes demokratiske systemer , der alene er i stand til p en tilfredsstillende mde at reprsentere vores vrdinormer i morgendagens verden .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , rede kolleger , der er mindst to mder at bedmme den aktuelle situation i Unionen p .
Den frste mde er den , som fru Spaak tog afstand fra i gr , nemlig den bureaukratiske og rent formelle mde , hvorp man nvner lovgivningsaktiviteterne eller de andre udfrte aktiviteter i den pgldende periode . Den anden mde er den , hvor man bedmmer Unionens processer under henvisning til den internationale situation og til den konomiske og sociale situation i medlemslandene for at gre sig nogle overvejelser om det europiske projekts politiske natur og for bedre at kunne definere mlstningerne .
Hvis vi gr ud fra det sidstnvnte synspunkt , m vi med bitterhed konstatere , at der ikke er sket noget fremskridt .
Amsterdam-traktaten er en af rsagerne til denne stilstand og til denne politiske lammelse , men den er ikke den eneste rsag . Den anden rsag er regeringernes manglende vilje , og den mellemstatslige metode har ikke vist sig at vre egnet til at overvinde den vanskelighed , der er p institutionsplan .
<P>
Som vi allerede har haft lejlighed til at sige , s er Amsterdam-traktaten et af de mest indholdstomme resultater , som det middelmdige britiske formandskab nogensinde har frembragt . Mlstningerne for Unionen br i stedet omdefineres og tilpasses p grundlag af den store forandring , som den flles valuta og udvidelsen skaber .
Hvis vi nsker at begrnse os til en formel opremsning af de ting , der er blevet gjort , s br vi klart og tydeligt gre opmrksom p det totale ddvande inden for beskftigelsen , hvor der ikke er sket nogen fremskridt , undtagen i regeringernes - desvrre kun verbale - erklringer .
<P>
Unionen har endnu en gang ikke vret i stand til at give et flles svar p anmodningerne i forbindelse med krisen i Kosovo . Der er ikke blevet fremlagt noget flles diplomatisk forslag for at forsge at lse problemet , og der er ikke blevet taget noget konkret initiativ for at give Unionen indflydelse i forhandlingerne .
FN trffer beslutningerne , og NATO er garant - dette er nsten alle regeringernes udgangspunkt , og det er nsten som om , de nsker at undg at blive stillet direkte til ansvar .
Men hvad med Europa ?
Og hvad med vores udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Hvad blev der af den nskede planlgnings- og analyseenhed , der skulle arbejde ud fra et gte flles perspektiv for at gre vores politik sammenhngende og effektiv og for at gre Unionens udenrigspolitik mere synlig i offentlighedens jne ?
<P>
Lige indtil vi pbegynder den politiske union , vil vi hvert r skulle gentage denne symbolske ceremoni med den overfldige forhandling om situationen i Unionen .
Vi br langt om lnge tage sprgsmlet om situationen i Unionen op ved at fre en flles europisk politik .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg tror , at Prtschach er en vigtig lejlighed til at genoptage den politiske og institutionelle debat .
Vi ved alle sammen godt , at der ikke bliver truffet nogen beslutninger i Prtschach , og at der er tale om et uformelt topmde , men dette faktum kan p en vis mde gre det lettere at konstatere den politiske vilje til en udvikling af Unionen .
Efter min mening ville det allerede vre et vigtigt resultat , hvis man i Prtschach , efter euroen og lige fr udvidelsen , tog fat p de emner , der hedder Unionens uddybning og Europas nye plads i verden , for det er klart , at vi bde skal tage fat p problemerne med Europas reprsentation over for resten af verden og med en sammenhng mellem stabilitet og udvikling .
Nr vi kan tale om beskftigelsen som en af vores mlstninger , hvordan kan vi s skabe en sammenhng mellem Europa og beskftigelsespolitikkerne , hvis vi ikke skaber en sammenhng mellem stabilitet og udvikling ?
<P>
Jeg tnker her p et friheds- , sikkerheds- og retsfllesskab , hr. formand , hvor det er mennesker af kd og blod , der bevger sig , og ikke blot varer ; mennesker og deres problemer med arbejdet , rettighederne , jurisdiktionsgarantierne , sikkerheden og de grundlggende rettigheder .
Hvordan skal man bre sig ad med at f alt dette til at indg i en ny balance mellem den nationale dimension og den overstatslige dimension , der begge er ndvendige ?
Det er det , der er sagens kerne !
<P>
Fru Green talte om ndvendigheden af , at borgerne fler et tilhrsforhold til Europa , men det er netop i et friheds- , sikkerheds-og retsfllesskab , at et sdant tilhrsforhold konkret kan komme til udtryk p den bedst mulige mde .
Det glder sledes om at fremme oprettelsen af det europiske demokrati og om at skabe en ny balance mellem alle Unionens institutioner .
Man skal vide , hvem der gr hvad .
<P>
Det er derfor , at vi i vores forslag til beslutning , som ogs flger det arbejdsprogram , der blev fastlagt i Cardiff , har understreget subsidiaritetsprincippets betydning for tilrettelggelsen af demokratiet . Vi har ikke fremstillet det som roden til alt ondt , men vi har sat nogle grnser .
I det forslag til beslutning , som vi skal stemme om i morgen , har vi sagt nej til at bruge subsidiariteten som alibi for en renationalisering af politikkerne , nej til blot at give Unionen den resterende kompetence ; og nej til en eventuel subsidiarietetsegoisme , og vi har belyst forholdet mellem subsidiaritet og solidaritet samt forholdet mellem subsidiaritet og samhrighed .
Vi har sendt et vigtigt politisk budskab til de nationale parlamenter , idet vi har arbejdet p dette forslag til beslutning sammen med reprsentanterne for disse parlamenter .
Dette indebrer en forandring , for vi skal overvinde den gamle og gensidige mistillid .
Jeg tror , at det er yderst vigtigt at begrnse grzonerne og lgge vgt p samarbejdet .
<P>
Endelig talte vi om , hr. formand - og det gjorde hr . Santer ogs - en ny definition af et politisk institutionsprojekt .
Jeg er enig i hans formulering : Der er bde behov for mere Europa og for mindre Europa .
Efter min mening er der ligeledes behov for et politisk Europa .
Med hensyn til udenrigspolitikken er det f.eks. ndvendigt med nogle egnede institutioner , og med hensyn til beskftigelsen skal vi have mulighed for at trffe beslutninger p europisk plan , men vi har ligeledes brug for flere befjelser til at gennemfre beslutningerne , netop for at skabe en ny balance mellem medlemsstaterne og Unionen , da denne balance udgr et reelt problem .
Der skal sledes ikke vre s meget administration uden samflelse . Alle institutionerne skal vre mere demokratiske og mere effektive , og det er ikke tilfldigt , at vi har lagt vgt p forholdsmssigheden .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at visse ting kan lade sig gre uden at ndre traktaterne , mens andre ikke kan .
ndringen indebrer en ny metode til en revision af traktaterne , og vi hber p - og kmper for - at Kommissionen efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten tager initiativet til en aftale mellem de forskellige institutioner om en revision af traktaterne .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , nu , hvor vi diskuterer Unionens stilling , er det passende at drage en sammenligning mellem Unionen og en gotisk domkirke , og formanden for Rdet ved udmrket , hvad en gotisk domkirke er , for han har en af de smukkeste gotiske domkirker i Europa .
De gotiske domkirker blev til gennem mange generationer .
Man begyndte i n stil og sluttede i en anden .
Jeg mener , at Den Europiske Union faktisk i jeblikket er en gotisk domkirke , fordi den desuden er ved at blive bygget op : Vi har sjler , som der ikke er noget , der sttter sig til , vi har gangbroer , der ingen steder frer hen , og desuden har vi omrder , der ikke er dkket af nogen form for fllesskabsfond .
<P>
Man siger desuden , at Den Europiske Union vokser i kriseperioder , det vil sige , at den under normale forhold udvikler sig langsomt , og nr der er en krise , accelererer den og bliver strkere .
Jeg mener , at der i de forskellige indlg - indlgget fra formanden for Parlamentet , indlgget fra formanden for Rdet og indlgget fra formanden for Kommissionen - er blevet givet udtryk for , at netop en af de strukturer , som vi byggede op med et andet forml , nemlig euroen , har gjort det muligt for os at modst den internationale finanskrise .
Euroen blev skabt med noget andet for je , men takket vre euroen har vores brser og vores valutaer klaret sig , og derfor tror jeg ogs , at denne pstand er sand , for Det Europiske Fllesskab er vokset , og finanskrisen har styrket Unionens grundstruktur i disse dage .
<P>
Men Fllesskabets store problem er selvflgelig , at det , som en god gotisk domkirke , endnu ikke er frdigt .
Jeg mener , at der vil g mindst to eller tre generationer , og i jeblikket har vi behov for at udvide dets strrelse .
De gotiske domkirker begyndte med sm romanske kirker , som senere udbyggedes mere og mere og endte med at dkke hele den gamle bys udstrkning , som det f.eks. er tilfldet med domkirken i Wien .
Vi m alts nu udbygge vores domkirke , s den kommer til at omfatte landene mellem stersen og Middelhavet - det drejer sig om lidt over 100 millioner mennesker - som har ret til at vre med , og vi skal srge for , at de kommer ind .
<P>
Der er en meget forenklet lsning , nemlig at sige  jamen , nr der ikke er plads til disse mennesker i vores domkirke , river vi den ned , og vi er alle p ben mark  .
Formlen er , at sige  lad os afvikle den flles landbrugspolitik , afvikle fllesskabsfondene , afvikle fllesskabspolitikkerne , og vi vil have en ben mark , hvor vi allesammen kan vre  .
Det vil - med et tysk udtryk - vre at smide barnet ud med badevandet .
S oprigtigt talt , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , er vores bekymring , at hvis vi fortstter denne linje , har vi til sidst hverken domkirke eller lagerbygning .
<P>
I jeblikket er der diskussioner om bittesm brkdele af Fllesskabets budget .
Der er f.eks. lande , der havde en national havn , som nu er blevet en flles havn , der klager over , at de bidrager med for meget til Fllesskabets budget .
Jeg mener , hr. formand , at det ikke er tidspunktet for at diskutere bittesm brkdele , men at fortstte med vores store projekt med det forml at bygge et rigtigt hus til hele Europa .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissionsformand , jeg byder Dem p vores gruppes vegne hjertelig velkommen , det er frste gang , De taler her i Parlamentet .
Jeg vil ogs takke Dem for , at De har rost forbundskansler Helmut Kohls historiske vrk .
<P>
Denne forhandling om Unionens stilling finder sted i en usikker atmosfre .
Internationalisering og globalisering vkker bekymring , den finansielle uro , frst i Sydstasien , derefter i Japan , Latinamerika og Rusland , men ogs p Amerikas og Europas brser giver indtryk af , at verdenskonomien ikke lngere kan styres .
<P>
Markedet reagerer stadig mindre rationelt og beviser , hvordan de konomiske systemer er blevet afhngige af hinanden .
Men alligevel , til trods for denne almene krisefornemmelse , dmpes pessimismen ved , at Europa omkring sit euroomrde har kunnet opretholde en hj grad af stabilitet .
Hvem ville for nogle r siden have troet , det var muligt , at de svageste valutaer i Det Europiske Monetre System ville holde stand mod spekulationer og dollarens kursforskelle ?
Vores lande har sammen genvundet den monetre suvernitet , som de hver isr havde mistet .
<P>
Selvom der herskede skepsis hos nogle , fjendtlighed hos andre og ligegyldighed hos endnu flere , kan vi vre lykkelige for , at vi har rettet vores bestrbelser mod denne monetre union . Jeg tror , at vi nu er i stand til at indg nye forpligtelser .
Vi m nu give de 11 medlemsstater , som deltager i den flles valuta , euroen , en status uden for vores grnser , navnlig med hensyn til G7 , hvorved euroen virkelig begynder at tlle med inden for verdenshandelen . Jeg anmoder ogs om en politisk impuls med henblik p udvidelsesforhandlingerne .
Jeg hber , at bevidstheden om gensidig betydning fortsat vil eksistere . Unionen , som p det konomiske , monetre og sociale omrde er ved at blive en strk struktur , men stadig er en dvrg med hensyn til alle diplomatiske og strategiske beslutninger , m nu , hvor vi ser , at Balkan mere end nogen sinde er et eksplosivt omrde , sprge sig selv , om anvendelsen af bestemmelserne i Amsterdam-traktaten , som muliggr flles diplomatisk optrden , ikke skal fremskyndes .
<P>
Jeg tror , at vores medborgere ogs fortsat vil tillgge de to elementre friheder , frihed og sikkerhed , stor betydning .
Fri bevgelighed for personer og arbejdstagere , uden at behve vre bange for kriminalitet og manglende sikkerhed .
Dette ligger til grund for vores demokratiske system . Vores gruppe sprger , om det ikke er muligt , at harmoniseringen af lovgivningen om den nationale sikkerhed fremskyndes .
<P>
Prioriteterne med henblik p Prtschach og Wien er meget tydelige for os . Vi er klar over , at Unionen uden strke og demokratiske institutioner i fremtiden med 27 medlemsstater brer spiren til forringelse af det , der er opbygget i lbet af halvtreds r .
Parlamentet har altid - og det har hr . De Giovanni sagt - kraftigt opfordret til EU-metoden , idet de tre politiske institutioner og de nationale parlamenter inddrages i reformerne .
Vi er stadig overbevist om , at kun flertalsbeslutninger i Rdet kan beskytte Rdet mod lammelse . Kommissionen er fortsat en uundvrlig institution .
Dens uafhngighed og initiativret skal sikres .
<P>
Vi forventer , at Parlamentet vil f nye lovgivende befjelser , og at det brer det nye ansvar for udnvnelsen af Kommissionen .
Vi synes , at det ville vre rimeligt , at Rdet accepterer , at forhandlingerne indledes om statutten for medlemmerne af Parlamentet .


<P>
Jeg vil slutte p en optimistisk mde . Vi afholder i de tre institutioner altid en positiv debat om Unionens stilling .
Jeg synes , at der i gr ogs her er bragt et rrende budskab af John Hume , som har vret med til at realisere den historiske betydning af forsoningen i Europa . Jeg p min side vil i dag hylde ham og sige , at hans budskab m accepteres af os alle sammen som et virkeligt , vsentligt budskab til Europa .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , der er mening i at gre status i dag om Den Europiske Unions situation og om fremtiden og nrdemokrati , fordi utilfredsheden er stor .
Det er efter min mening ikke tilstrkkeligt at afholde store konferencer , hvor der kun udveksles slagord , det er ganske vist tv-egnet , men resultatlst .
Derfor vil jeg gerne , hr. forbundsklansler og hr. rdsformand , klart fastholde n ting om Prtschach : Den Europiske Unions ml , tidsplaner og konkrete projekter er jo alle en given ting . Det , der mangler , er modet til at trffe beslutninger , nemlig de nationale regeringers mod .
Den Europiske Unions problem er ikke den s ofte nvnte centralisme i Bruxelles , men de nationale regeringers og dermed Rdets svaghed , nr det glder beslutninger , og manglende evne til at lse problemerne .
<P>
Det , jeg nsker af Prtschach , er klare politiske signaler om hovedproblemerne .
Et klart ja til udvidelsen af Den Europiske Union , og det skal ske p de betingelser , vi selv har opstillet i Europa , p et tidspunkt , hvor landene er i stand til at opfylde disse forpligtelser , selvom det kommer til at koste noget politisk og finansielt .
En klar bekendelse til en reform af institutionerne , til en forbedring af vores beslutningsstrukturer , s vi fortsat kan vre beslutningsdygtige , og et klart ja til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som virkelig fortjener dette navn , af hensyn til freden p dette kontinent og i verden .
<P>
Den Europiske Unions magtcentrum er Rdet , regeringscheferne og de nationale regeringer .
De bliver ndt til at handle , de bliver ndt til at trffe beslutninger , og det er her , vores nuvrende situation har en brist .
Derfor min appel om , at De under Deres formandskab blotlgger disse grundlggende brist .
Vi , Europa-Parlamentet , medlemmerne og Kommissionen vil gerne i alle borgeres interesse bist med at fremme projektet europisk integration .
Men det er primrt op til Dem og de nationale regeringer .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Fru formand , resultatet af denne debat om finansiering af Den Europiske Unions rsbudget er af grundlggende betydning for Unionens fremtidige retning i de kommende r .
Den drejning , som debatten har taget , er meget deprimerende for de af os , der nsker en Union , som har en positiv virkning p udviklingen , ikke blot for de nuvrende 15 medlemsstater , men ogs for de nye demokratier i Central- og steuropa , som har ansgt om medlemskab af Unionen .
<P>
Genopstandelsen af den gamle Thatcher-model om at f pengene tilbage - selvom denne model nu afspejles i andre nationale kapitaler end i fru Thatchers tid - kan stadig medvirke til undermineringen af Unionens grundpiller , som det skete i 1980 ' erne .
<P>
Unionens strste succes i forbindelse med flles politik har vret og er fortsat den flles landbrugspolitik .
Denne politik vil blive gennemget og reformeret som del af de overordnede Agenda 2000-forslag .
Imidlertid er der tiltag til at underminere den flles landbrugspolitik , og det netop som landmndene i alle vores lande befinder sig i de strste vanskeligheder nogensinde .
<P>
Forslaget om at renationalisere 25 % af budgettet for den flles landbrugspolitik er intet mindre end en delvis delggelse af den flles landbrugspolitik .
Det ville vre forkert og vildledende at fremstille det p anden mde .
En s grundlggende ndring af Unionens flles politikker br forhindres , ikke blot af dem , der sttter udviklingen af landbruget i Europa , men ogs af dem , der sttter grundprincipperne i Den Europiske Union . Agenda 2000-forslagene vil medfre en strre gennemgang af bde strukturfondene og den flles landbrugspolitik .
Denne gennemgang br fre til en reform af bde den flles landbrugspolitik og strukturpolitikkerne som forberedelse til udvidelsen , men ogs for bedre at tjene interesserne for de personer , der beskftiger sig med disse politikker i vores medlemsstater .
<P>
Overlevelsen af familielandbrug i alle vores lande trues af en rkke alvorlige faktorer , som f.eks. BSE-krisen og den ofte uretfrdige konkurrence fra tredjelandenene .
<P>
Den flles landbrugspolitik og andre af Unionens instrumenter br mobiliseres for at beskytte vores landmnds og fdevareproducenters interesser .
I en tid , hvor politikker vedrrende udvikling af landdistrikter og beskyttelse af det nationale milj fr endnu hjere prioritet , br man sprge sig selv , om der vil vre nogen tilbage i landdistrikterne til at gennemfre disse politikker .
Landbrug og fdevareproduktion er de vsentligste elementer i konomien for landdistrikter overalt i Unionen .
<P>
Endelig er den flles landbrugspolitik af afgrende betydning for familielandbrugene , og vi m forhindre forsg p at delgge eller renationalisere denne politik .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Fru formand , vi er glade for den fungerende rdsformands vilje til at g i retning af en gte politisk union for at fremme beskftigelsen og udvikle en social samfundsmodel .
Men hvordan kan man lade vre med at understrege den manglende overensstemmelse mellem hans intentioner og vores institutioners adfrd i forhold til de foreliggende problemer ?
Vi anser det for srlig pkrvet , at EU ' s institutioner lever op til deres ansvar i forhold til den internationale konomiske krise og den meget betydelige opbremsning i vksten , der bliver flgen .
<P>
De forskellige medlemsstater har opretholdt en skandals opstemthed ved at sige , at p grund af euroen kunne vi nu slappe af oven p anstrengelserne , og at euroen ville yde os varig beskyttelse .
Der er her tale om en fuldstndig fejlvurdering , og vi risikerer at den kommende tid bringer svie og smerte .
Derfor er det Parlamentets pligt at ruske op i Rdet og Kommissionen .
Situationen tvinger os til at omvurdere flgerne af pagten om budgetstabilitet og EU ' s pengepolitik ud fra de nationale forskelligheder .
Fllesskabet vil blive ndt til at tage initiativer for at stimulere den konomiske aktivitet og navnlig til at udarbejde en plan for en bredygtig udvikling .
Det er derfor ndvendigt med en egentlig koordinering af de konomiske politikker under demokratisk kontrol .
Vi m mobilisere de solidariske redskaber , og Unionen m hurtigst muligt fastlgge sin holdning til en regulering af verdenskonomien .
<P>
For at arbejde hen mod disse ml gr vi kraftigt ind for en ansvarsfordeling mellem Rd , Kommission og vores egne parlamentariske organer .
Beslutningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml gr med rette ind for at trffe beslutninger med kvalificeret flertal og for at subsidiaritet skal opvejes med solidaritet .
Men efter vores opfattelse er det uheldigt , at det tillgger Kommissionen hovedparten af den udvende magt .
Kommissionen kan ikke lse opgaverne uden et Rd , der lever op til sit politiske ansvar .
Parlamentet har til opgave at uddybe den offentlige debat om de grundlggende valg af konomisk , finans- og socialpolitik i samarbejde med medlemmerne af de forskellige landes parlamenter og det borgerlige samfund .
Denne opgave har Parlamentet her ikke vist sig voksen .
Derfor br vi tage vores forpligtelse over for borgerne og de sociale og faglige aktrer op til ny overvejelse , s disse bliver i stand til bedre at tage del i vores institutionelle system .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , p det ekstraordinre topmde i Prtschach skal Europas fremtid tages op til overvejelse , sagde De .
Men emnelisten viser os , at man nok snarere vil tale om alt og ingenting .
Mange af os er bange for , at dette mde vil g over i Unionens historie som den dyreste sejltur .
<P>
Hr. rdsformand , nr politikkere gr sig overvejelser om fremtiden , br de huske p de lfter , de har givet befolkningerne , og p de opgaver , som nutiden stiller dem .
I Unionen er der bestemt ingen mangel p brudte lfter og ikke fuldfrte opgaver .
Siden Maastricht har man lovet os at overvinde det alvorlige demokratiunderskud i Unionen og at styrke parlamentarismen og de retsstatslige principper .
Befolkningerne venter stadig , mens Rdet end ikke er i stand til at srge for , at dens lovgivning foregr i fuld offentlighed .
<P>
Den Europiske Unions demokratiunderskud har stadig et navn . Det hedder : Rdet .
Siden Amsterdam har man lovet os at overvinde de indre barrierer for en udvidelse af EU .
Vi ved , at det krver en omfattende reform af EU ' s institutioner .
Men Rdet har til dato end ikke opstillet en bindende tidsplan .
I stedet gives der ikke sjldent ny nring til bekymringerne over udvidelsen mod st .
<P>
Siden beslutningen om Den Monetre Union har man lovet os at give den europiske enhed en social dimension og at udvikle en politisk union , et socialt omrde p grundlag af pengenes og markedets Europa .
Men til dato er de politiske taler om bekmpelse af massearbejdslsheden ikke blevet fulgt op af handling .
Til dato ikke nogen koordineret konomisk politik og ingen ende p skatte- og socialdumping i hele Europa !
Rdstopmder bliver stadig oftere til basarer for nationalistiske interessekampe .
<P>
Hr. rdsformand , vi ved et og andet om Europas fremtid .
Vi ved , at den kun kan lykkes som et europisk demokrati , at den skal overvinde Europas deling og at den kun kan trives i et Europa med social fred .
Topmdet i Prtschach vil blive mlt p , om det gennem konkrete handlinger bner den dr , der str p klem ud til denne fremtid , en lille smule mere op .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen . Fra r til r leverer rapporten om Unionens tilstand det samme budskab , der lyser langt vk af selvtilfredshed .
Man vil have os til at tro , at  euroland  anbringer Frankrig i ly for de urolige forhold ude i verden , for truslen om international recession , for kurssvingningerne p valutamarkedet .
Den virkelige situation er , at prognoserne for den konomiske vkst er i frd med at blive ndret i nedadgende retning , ikke bare i Frankrig , men ogs i Tyskland , og det er et bent sprgsml , om kriteriet med 3 % underskud p de offentlige udgifter bliver overholdt i 1999 .
<P>
Angende de internationale konomiske relationer vil jeg i vrigt minde om , at det under Uruguay-runden blev meddelt , at denne i lbet af det kommende tir ville skabe ekstra rigdomme til en vrdi af 100 eller 200 milliarder dollars , navnlig i Sydstasien og de nye industrilande , noget Europa utvivlsomt ville hste fordel af . Ligeledes minder jeg om , at hr .
Delors i 1994 , som svar p et sprgsml , jeg stillede , svarede med en forsikring om , at den forberedende fase for euroen ikke ville antage karakter af en recession , og at den gldeshymne , der blev afsunget d . 2. maj i r , kun blev forstyrret af skyggen fra Trichet , der kl .
15 prcis skulle love os guld og grnne skove .
<P>
Men til alt held er vi jo beskyttet af Maastricht- og Amsterdam-traktaterne , takket vre hvilke de EU-lande , der har opgivet vred hver for sig , nu er i stand til sammen at foretage sig alt det , de ikke mere agter at gre alene .
Hvorom alt er , med eller uden henvisning til traktater , s er De nu alle klar over , at de franske politiske ledere str parat til at slge ud af franske interesser , for bagefter med hnden p hjertet at bedyre , at det altsammen sker med landets fordel for je .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , Deres budskab forekommer mig imidlertid prget af en vis mathed , eftersom ingen er uvidende om det kunstige ved EU ' s europiske korthus .
Den dag kommer , hvor De ikke mere kan vige uden om det egentlige sprgsml : Hvad nytte er det altsammen til ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , mine damer og herrer , da kansler Kohl og Jacques Chirac for nogle mneder siden sendte en skrivelse til Tony Blair , i hvilken de efterlyste mere nrdemokrati , var det som talt ud af mange menneskers hjerte .
Unionens liste over mangler er lang i offentlighedens bevidsthed .
Tag blot de seneste overskrifter .
En Union med sager om svig og hemmelige rdsmder , en Union , der er ude af stand til at gribe ind som en udenrigspolitisk helhed med en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . En Union , som stiller en best practice -model op over for 18 millioner arbejdslse .
<P>
De forventninger , der blev vakt af subsidiaritetsskrivelsen , til denne politiske melding har ledsaget os frem til det ekstraordinre topmde i Prtschach .
Hvilke signaler vil der komme fra dette ekstraordinre topmde ?
I Prtschach drejer det sig ikke lngere om nrdemokrati .
Med det drbende argument renationalisering blev en debat om indholdet af subsidiariteten allerede p forhnd lagt i graven .
I Prtschach drejer det sig om Unionens fremtid , har jeg lst .
Dog ville man ikke have stridigheder om Agenda 2000 eller nettobidragsyderne .
Men dt er fremtidens sprgsml , som skal holdes uden for debatten .
I Prtschach kan man ikke tale om den institutionelle reform , da Amsterdam-traktaten endnu ikke er ratificeret .
I virkeligheden , formoder jeg , er det nok slet ikke s ubelejligt for rdsformandskabet , at det med dette argument slipper for at bne Pandoras ske .
I Prtschach , er jeg bange for , har ingen lyst til at brnde sig p varme emner .
Ergo udelukkes de .
<P>
Og der er endda meget , der skal reformeres , ogs uden traktatndring .
Her var der en mulighed for med noget mere mod at hejse et signal for Europa .
Skulle Prtschach blive de spildte muligheders topmde , tnk da p , hr. rdsformand , den trovrdighed , der mistes , og den skuffelse , der munder ud i sprgsmlet  hvad nytte er det til  .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger . Hvad afhnger Unionens fremtid af ?
Uden tvivl er den afhngig af fremskridt p to vsentlige punkter .
For det frste er det ndvendigt , ved hjlp af en demokratisk afstemning af fastlgge , kodificere og validere karakteren af den kontrakt , der er indget mellem Unionen og dens borgere , omkring den europiske samfundsmodel og de dermed forbundne vrdinormer .
Der er behov for at afstikke en klar mlstning for atter at f opbakning fra EU ' s borgere , for at legitimere vores handlinger , for at skaffe ndvendig folkelig tilslutning til de dristige beslutninger , der m tages , for at skaffe klarhed om vilkrene for optagelse af nye medlemmer .
<P>
Desuden m vi stte os i stand til at leve op til vores ansvar og ptage os en aktiv rolle i en kaotisk verden for at bidrage til en bedre regulering .
<P>
I dette langsigtede fremtidsperspektiv , hvad venter vi os da p kortere sigt af Prtschach ?
Ingen store erklringer .
Der er tale om et uformelt EU-topmde .
Udmrket !
Hold endelig uformelt topmde , hr. formand , det er netop hvad vi forventer af Dem . Der er masser af opgaver at tage fat p .
Vi glder os over dette uformelle topmde .
Der bliver brug for flere af samme slags . Der er kun tale om starten p en lngere proces .
Derefter er det vigtigt , at mdet i Wien bliver vellykket , med tunge punkter p dagsordenen , deriblandt de nationale handlingsplaner for beskftigelse og sprgsmlet om reprsentation for euroen udadtil .
Det er fuldt tilstrkkeligt , og dagsordenen br ikke belastes med yderligere sager .
<P>
Ud over dette uformelle EU-topmde om de store linjer , m De ogs drfte disse sager med den nye Kommission og det kommende Europa-Parlament .
Der er meget at huske p .
<P>
Hvilke forventninger nrer vi til mdet i Prtschach ?
Det bliver sikkert ndvendigt at tage hul p de fremtidsproblemer , der gemmer sig bag sprgsmlet om institutionerne .
Og kom ikke med det svar , at vi br vente til alle har ratificeret Amsterdam-traktaten . For De er udmrket klar over , at for nogle landes vedkommende , og det glder isr mit eget land , er det ikke tilstrkkeligt at sige : I skal frst ratificere , og s kan vi bagefter forhandle .
Vi er klar over , at de sprgsml , det her handler om , er tunge sager , at fristen er kort , og at udvidelsesproceduren allerede er sat i gang .
Nogle lande , og det glder mit eget , har , for at ratificere Amsterdam-traktaten , brug for garantier med hensyn til den kreplan og de metoder , der vil blive anvendt i forbindelse med institutionsreformen , da det der i dag er indeholdt i Amsterdam-traktaten ikke er os nok .
<P>
Lad os nu komme med et par ord om de store retningslinjer for disse institutioner , sdan som vi nsker os dem p grundlag af forslagene fra formanden for vores Udvalg om Institutionelle Sprgsml .
Ja , Rdet ( almindelige anliggender ) har brug for en reform , og de er get i gang med at overveje sprgsmlet .
Udmrket !
Vi br tage skridtet fuldt ud , omdanne Rdet ( almindelige anliggender ) til et Rd alene for udenrigspolitik og forsvar , samt oprette et regulrt koordinationsorgan med hjtstende ministre , der mdes en gang om ugen .
Dette skal tildeles stor indflydelse . Den indflydelse , KOFIN-rdet har fet , skal afbalanceres .
Det er ikke fordi jeg har noget imod konomi- og finansministrene , men de udgr ikke drivkraften i den samfundsmssige forandringsproces .
<P>
Derefter br vi , hvad angr balancen mellem Rd og Kommission , holde os til den balance , der oprindeligt var tiltnkt af traktatens ophavsmnd . Det er en rimelig balance .
Lad os ikke overfortolke den ene eller anden traktatbestemmelse til fordel for den ene eller den anden af de to .
Det har stats- og regeringscheferne ikke gjort hidtil , og det er rigtigt sdan .
Vi har ganske enkelt brug for en strk Kommission og et strkt Rd .
I den forbindelse har vi behov for , at Kommissionen genfinder en samarbejdsholdning , der nr videre end til vbnet neutralitet , en holdning , vi undertiden fornemmer hos den .
<P>
Jeg skal undlade at komme med bemrkninger angende Eurordet , selvom der er meget at sige , isr om den dialog , vi br indlede med dette .
<P>
En sidste kommentar til subsidiariteten .
Dette princip br ikke tjene som pskud for en tilbagelgning i nationalt regi .
Det br derimod tjene til at opn effektivitet og samhrighed , men det er ikke ved at fastlgge kompetenceblokke , dette vil lykkes for os .
Der findes talrige eksempler der viser , at vi br handle p alle niveauer , hver isr p sit kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , i forbindelse med denne forhandling om Unionens stilling og det uformelle topmde i Prtschach mener jeg , at der er to sprgsml , der skal stilles .
Det frste er , hvordan Unionens stilling i virkeligheden er , og det andet er , hvad der kan forventes af dette uformelle topmde i Prtschach for at komme ud af den situation , vi befinder os i .
<P>
Jeg mener , fru formand , at efter de seneste valghandlinger i en medlemsstat og efter erklringerne fra regeringschefen i en lille , men rig medlemsstat , ogs i Den Europiske Union , hvor han truede med at nedlgge veto imod hele Agenda 2000 , hvis han ikke fr en check som den britiske check , er det mindste man kan sige , at vi er vidner til en renationalisering af fllesskabsdebatten .
<P>
Jeg mener , fru formand , at vi lgger for meget vgt p en synsvinkel - hvilket er legitimt - p Europa , om nettoresultatet , om nettoyderen , om nettomodtageren , om det hndgribelige Europa i klingende mnt .
Men Europa , fru formand , er mere - med Madariagas ord - end resultatet af kul og stl .
Men sagen er , at nr vi lgger for meget vgt p dette - jeg gentager - legitime syn p Europa , ligger vi under for en overudvikling af det umiddelbare , en overudvikling af nutiden , og vi glemmer det fundamentale , som er vrdiernes Europa , fredens Europa , forstelsens Europa , enighedens Europa og solidaritetens Europa . Ja , ogs solidaritetens Europa , hr .
Santer , for De har i dag her i Parlamentet hrt , at vi er mange , der mener , at Kommissionens rapport om fremtiden for de egne indtgter , hr . Santer , er et brud p solidaritetslinjen , et tilbageskridt for Kommissionens traditionelle holdninger og et forvirrende dokument , hvor indtgter og udgifter blandes sammen , og hvor De , nr De henviser til fllesskabspolitikker , angriber Parlamentets befjelser .
<P>
Europa skal ud af sin dvale og tage et skridt i den rigtige retning , og hvordan kan det gre det ?
Ved at styrke sin interne dimension ved hjlp af sine varianter af indre marked og konomisk og monetr union og ved at bekrfte sin internationale projektion , for Den Europiske Union skal vre mere end et organ , der betaler og underskriver checkene til de store samtidsdramaer .
<P>
Hvad kan man forvente sig af topmdet i Prtschach ?
Sandheden er , at der ikke er grund til for meget optimisme .
For det frste vil der ikke vre operative konklusioner , for det er et uformelt topmde .
Og det , som Parlamentet i realiteten nsker , er , at fllesskabsmetoden anvendes .
Formanden for Parlamentet har forklaret , hvilke forpligtelser frst og fremmest Parlamentet har .
Kommissionen p sin side skal afholde sig fra indre stridigheder - lad os ikke glemme , at ECHO-sagen har udlst sknderier mellem fire kommissrer - og beslutsomt indg i et harmonisk samarbejde med Parlamentet for at markere en ny kurs for den europiske integration .
Rdet skal prioritere de ml , der skal ns , det skal srge for lidt sammenhng og konsekvens i deres forskellige erklringer , og det skal forst n gang for alle , at hvis de enkelte medlemsstater ikke sger deres fordele i de flles fordele , m vi overdrage dele af suverniteten til andre magter , der er helt klar over de fordele , som union og integration medfrer .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i de fleste af de mlstninger , som formanden for Rdet har formuleret , jeg vil blot komme med en lille rettelse til det , der vedrrer myten .
Myten er grundlggende i menneskets liv , men det , vi skal gre , er at erstatte de falske myter med sande myter , og sande myter er dem , som respekterer virkeligheden og samtidig ikke stiller sig tilfreds med den , som ikke udver vold mod det , den er , men som strber efter mere , og som ikke anser det , der eksisterer , for tilstrkkeligt , men som supplerer det med det , vi forestiller os og med det , vi nsker , fru formand , og det , vi nsker , er , at Europa - som formand Martens sagde - ikke kuldkaster sin strben efter frerskab i verden i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , jeg vil gerne sige et par ord om beslutningsforslaget fra De Giovanni og Udvalget om Institutionelle sprgsml .
Det er jo en meget fderalistisk beslutning .
Hvis den skal gennemfres , skal Unionen i praksis tage et skridt p vejen mod  Europas Forenede Stater  .
Hvad er problemet s med det ?
Jo , problemet er , at det ikke er det , man nsker i medlemsstaterne .
I det nordlige Sverige f.eks. , hvor jeg kommer fra , hrer man nsten aldrig krav om at styrke Kommissionen eller integrere WEU i EU .
Mler man det svenske folks indstilling til Den Europiske Union , er det kun en brkdel af selv de mennesker , der stiller sig positivt til medlemskabet , der nsker en sdan udvikling .
<P>
Det , der derimod altid fremstr som Unionens egentlige problem , er manglen p et reelt demokrati og demokratisk kontrol med lovgivningen .
Jeg mener ogs , at man nu i forbindelse hermed br fremstte krav om en gennemgribende demokratisering .
En sdan skal baseres p , at det er de nationale parlamenter , der inden for en overskuelig fremtid skal have kontrollen med det egentlige lovgivningsarbejde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , De Giovanni-beslutningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml indeholder en rkke punkter forud for det ekstraordinre topmde . P de fleste punkter gr man ganske langt i sin integrationsiver .
I punkt 22 siger man f.eks. , at vi nu skal lgge grunden til en integration af WEU i EU , alts en militarisering af EU , hvilket er i klar modstrid med den opfattelse , som flertallet i V-gruppen har om det fredelige og demilitariserede Europa , vi nsker at opbygge .
<P>
Den alternative beslutning , som den danske Junibevgelsen bl.a. har fremlagt , vil vi , de svenske grnne bl.a. , stemme for , da den i hjere grad udtrykker viljen til at forbedre den demokratiske legitimitet og virkeliggre subsidiariteten , som det blev udtrykt p topmdet i Cardiff .

<P>
Desvrre er flere af ndringsforslagene fra min egen gruppe af en sdan beskaffenhed , at jeg og mine kolleger ikke kan stemme for dem , bl.a. forslaget om at give EF-Domstolen kompetence i indenrigsanliggender og retlige anliggender .
Eftersom disse befjelser ligger hos medlemsstaterne , kan vi naturligvis ikke stemme for sdanne ndringsforslag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest minde om , og det er vigtigt i denne forhandling om Unionens stilling , at der eksisterer sdan noget som dommen fra Domstolen i Karlsruhe , hvoraf det fremgr , at Den Europiske Union er en sammenslutning af stater og p ingen mde en europisk superstat i sin vorden .
Jeg tror , at denne kendsgerning og denne dom ikke kan gentages og bekrftes nok i denne sal .
<P>
For det andet vil jeg henlede rdsformandskabets opmrksomhed p den kendsgerning , at temmelig mange dele af den europiske beslutningsproces ikke kun er utydelige og uigennemsigtige , men ogs fundamentalt udemokratiske .
Det glder f.eks. den for store magt til hjtstende embedsmnd , nemlig Kommissionen , som er udnvnt af politiske koalitioner , men det glder ogs for tilvejebringelsen af utallige europiske direktiver .
I mit land , Flandern , eksisterer der f.eks. stadig et enormt problem med hensyn til omstningen til belgisk ret af det europiske direktiv af 19. december 1994 om stemmeret til europiske borgere .
Bde Maastricht-traktaten og selve det bindende direktiv blev i mit land godkendt med almindeligt flertal , selvom en grundlovsndring om stemmeret i Belgien kun kunne vre foretaget med et flertal p to tredjedele i parlamentet .
Denne faktiske forrang for et europisk direktiv frem for den belgiske grundlov betyder sledes , at et europisk niveau kan ignorere medlemsstaternes grundlove , hvilket i hvert fald i mine jne ikke kan vre i overensstemmelse med en korrekt udformning af Unionen som en sammenslutning af stater i den bindende Karlsruhe-doms nd .
<P>
Konkret opstr der i Flandern det problem , at stemmeretten til EU-borgere i Bruxelles og i det flamske Brabant i praksis vil fre til en virkelig etnisk udrensning til ulempe for de nederlandsktalende flamlndere .
Ingen i denne sal kan derfor vre overrasket , nr det vil vise sig , f.eks. ved valget til nste r , at Europa desvrre vil have et srdeles drligt omdmme i Flandern .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissionsformand , det , der af nogen blev anlagt som et topmde , der skulle svkke Den Europiske Union , kan , br , ja skal ligefrem slutte som et topmde , der styrker Den Europiske Union .
Ikke at Den Europiske Union skal overtage rub og stub , nej , vi skal endog klart se , hvad der forbliver nationale eller regionale opgaver .
Men det , som Unionen kan og skal overtage , bliver den ndt til at udfre med strre engagement og effektivitet .
<P>
Et af omrderne er f.eks. udenrigs- og sikkerhedspolitikken , som der allerede er blevet sagt en del om i dag .
Netop i den sidste tid har vi af flere eksempler set , at Den Europiske Union kan f succes , nr den har en flles , klar og tydelig linje .
Om Kosovo - vi har flere gange drftet det her : Da Den Europiske Union enedes , og da det kom til en koordination med NATO , opnede ogs Den Europiske Union , at Milosevic bjede sig .
Hvis vi ogs fremover er enige , vil - tror jeg - Milosevic og tillige UCK bje sig og indlede fredelige samtaler .
<P>
Om udvidelsesprocessen : Vi har sagt til befolkningerne i Slovakiet og i Letland , ja , vil vil forhandle med jer , men I skal tage endnu nogle skridt i retning af demokrati , overholdelse af menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder .
Det har begge befolkninger i mellemtiden gjort , og det viser , hvor megen succes vi havde .
Det viser ogs , at vi s nu er ndt til at signalisere , at vi ogs har forstet denne befolknings bestrbelser , og at vi respekterer og sttter dem .
<P>
Hr. rdsformand , De talte om den vigtige afgrelse at beskikke en hr. eller fru FUSP .
Ogs jeg mener , at det er en vigtig afgrelse .
Det skal st klart , at vi har brug for en strk personlighed , men ogs for en personlighed , som kan indg i en koordination med og trffe aftaler med Kommissionens medlemmer og de enkelte lande .
En ukoordineret fremgangsmde ville her gre mere skade end gavn .
Ogs dt skal fru eller hr . FUSP vre klar over .
<P>
Hr. rdsformand , De gjorde det klart , at den sociale markedskonomi er en model , en model , vi ikke kun har stillet op for os i Europa .
Jeg kom s sent som i gr tilbage fra Rusland , hvor jeg lagde mrke til , hvorledes ultraliberale rdgivere , for det meste af amerikansk herkomst , har forvirret og vildledt ikke kun russerne , men ogs Europa , s vi nu i fllesskab bliver ndt til at korrigere meget af det .
Rusland skal naturligvis ogs selv korrigere , Rusland har vret med til at give den helt frie markedskonomi indpas ; det bliver landet ndt til i betragtning af de vilkr , der har hersket i Rusland i de sidste r .
<P>
Lige en sidste bemrkning , hr. rdsformand . Hr .
Medina sammenlignede Den Europiske Union med en gotisk domkirke . Af og til forekommer den os imidlertid mere at vre en postmoderne bygning med grske sjler , med italienske pladser rundt omkring , med patioer fra Spanien og Portugal , med engelske og franske haver , med tysk gotik og med strigsk barok .
Ogs et sdant bygningskompleks kan bestemt vre attraktivt , men der skal i den sidste ende en samlende plan til .
Jeg hber , hr. rdsformand , at det netop i Prtschach lykkes at overbevise de mange bygherrer , der findes i Europa - der er desvrre mske for f kvindelige pendanter - om , at de med alle deres stilarter alligevel skal opfre en samlet flles bygning .
<P>
I den nd nsker jeg Dem held og lykke i Prtschach !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Fru formand , det forekommer mig , at der navnlig i rdsformandens indlg var et nyt tonefald med hensyn til et meget vigtigt problem , nemlig arbejdslsheden , som er et problem , der berrer alle udviklede samfund , eller som rettere sagt berrer disse i srlig hj grad .
Det er noget nyt , for indtil i gr sagde man svel her i Parlamentet som uden for , at beskftigelsesproblemet er et nationalt sprgsml , der vedrrer de enkelte stater og ikke Unionen , som naturligvis har andre ting at tnke p .
Endelig opdager man - eller rettere opdager man igen - at ogs Unionen har noget at sige og ikke mindst noget at gre .
Den politiske fornuft forsger at vende tilbage til det sted , som ideologien - denne gang den liberalistiske ideologi - havde forsgt at jage den vk fra .
Vi er ganske vist kun ved at blive klar over eksistensen af et problem , og retningslinjerne for en lsning mangler stadig , men det er da altid noget , eller rettere sagt , s ville det da altid vre noget , hvis man udryddede den ideologiske overbevisning , der gr de offentlige institutioner til simple vogtere over det , som markedet er i stand til at gre selv , som om den konomiske politik ikke var ndvendig for indfrelsen af den flles valuta .
<P>
Rdet gr i stedet opmrksom p - og jeg vil gerne lyknske Rdet - at det er ndvendigt at lade euroen blive efterfulgt af en harmonisering af de konomiske politikker , der foruden stabiliteten netop har arbejdslshedsbekmpelsen som mlstning . Arbejdslsheden tager modet fra dem , den gr ud over , men den gr ogs de institutioner og personer skyldige , som mske flder en tre over problemet , men som ikke bruger hjernen .
I Bibelen str der , at det ikke er den , der siger  Herre , Herre  , men den , der retter sig efter Herrens vilje ...
<P>
Alt dette rejser ogs problemet med de fungerende institutioner igen ; et problem , der dog ikke har lige s meget at gre med reformer af det eksisterende som med at oprette det , som endnu ikke eksisterer .
Unionens udenrigspolitik , som hidtil hjst har vret begrnset til fromme nsker , er et tydeligt bevis p dette : S lnge institutionerne forbliver hmmede - og desvrre sker der ikke rigtigt noget i den retning - er der ikke grund til at gre sig store forhbninger .
En udenrigspolitik uden en egentlig regering og uden en flles hr vil hjst vre en verbal velse , hvor den utlelige afmagt straks vil vre givet p forhnd .
<SPEAKER ID=34 NAME="Klima">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige tak for denne lejlighed til en detaljeret drftelse med henblik p at kunne inddrage Deres mening , Deres holdning forud for topmdet i Prtschach i stats- og regeringschefernes overvejelser angende et bestemt emne .
Der er stor flles forstelse for , at det ikke skal eller m vre renationalisering , men at det , som allerede nvnt i Cardiff , skal dreje sig om Europas fremtid .
<P>
Der er ogs et stort flertal i Europa-Parlamentet , som gr ind for , at vi skal drfte de nvnte politiske hovedpunkter , som er en bedre koordinering af den konomiske politik med henblik p Europas stabilitet og beskftigelsen i Europa , og tillige overvejelser angende Europas ansvarsbevidste bidrag til stabiliteten p finansmarkederne og de internationale konomiske markeder samt sprgsmlet om den indre sikkerhed ; her er jeg ikke tilfreds med fremskridtstempoet i det europiske omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Men vi br ogs drfte det flere gange nvnte sprgsml om et selvbevidst Europa inden for rammerne af en get flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg er godt klar over , at beskikkelsen af en politisk personlighed , der er s god som mulig til at koordinere og tillige er handlekraftig , til high commissioner for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , ikke ordner alt .
Men vi er ndt til at tage denne proces alvorligt , og der skal tages yderligere skridt til virkelig at styrke Europas rolle i verden .
<P>
Jeg er , hr . Frischenschlager , heller ikke enig med Dem i , at vi p alle omrder inden for politik allerede nje har bestemt den flles retning og fastlagt prcise tidsplaner .
Jeg mener , at det f.eks. er vigtigt , tillad mig denne bemrkning , at vi anmoder finansministrene om over for os i sprgsmlet om en trinvis harmonisering af skatte- og afgiftspolitikken at redegre for perspektiverne og de realistiske tidsrammer . Ikke fordi jeg synes , at vi i Europa skal tilstrbe at gre skatte- og afgiftssatserne ens , men fordi jeg synes , at vi skal indfre et system , som gr det muligt , at ikke kun de , der ikke kan stte sig til modvrge , nemlig forbrugerne og arbejdstagerne , for fremtiden bidrager til finansieringen af statsopgaverne , men at vi finder frem til et system , hvor et element , som i dag er uhyre mobilt , nemlig kapitalen , ogs yder et fair bidrag til finansieringen af vores flles stats- og europaopgaver .
<P>
Jeg mener , at vi i Prtschach naturligvis ogs skal drfte sprgsmlet om et bedre samarbejde , en bedre koordination og tillige sprgsmlet om get effektivitet , ligesom indledningen af en proces hen imod get demokratisk legitimitet , men ogs - og det siger jeg helt klart , fru kollega - sprgsmlet om subsidiaritet , der ikke er taget af bordet .
Kun subsidiaritet forstet som en vej i retning af renationaliering har aldrig vret vores tanke .
Subsidiaritet betyder at styrke den flles politik dr , hvor borgerne i Europa fr fordele , fr en europisk mervrdi af flles afgrelser .
Det betyder imidlertid ogs , at f.eks. p det kulturpolitiske omrde kan europisk nationalitet , europisk sjl vre en mervrdi , fordi vi netop har denne postmoderne domkirke , som bestr af mange kulturbyggeklodser , men det betyder ikke , at regional og national kulturel identitet br eller skal tilintetgres .
<P>
Vi fr i henhold til protokollen om subsidiaritet i Amsterdam-traktaten den flles opgave at puste liv i den og i forbindelse med alle afgrelser undersge , om de giver borgerne en europisk mervrdi .
En opgave , som Kommissionen har plagt sig selv .
En rlig subsidiaritetsberetning fra Kommissionen kan bestemt drftes i de nationale parlamenter , for her at fjerne en efter min mening af og til uberettiget fornemmelse af , at der i Europa trffes for mange afgrelser , som ud fra et rationelt synspunkt ikke burde trffes p europisk plan .
<P>
Jeg mener , at vi skal forberede os godt p topmdet i Wien , og jeg lover endnu en gang , at det strigske formandskab vil gre alt for at opn et vsentligt fremskridt i forbindelse med Agenda 2000 , og jeg appellerer til den flles vilje i medlemsstaterne til ogs at tillade dette fremskridt .
Jeg mener , at det ogs ville vre godt for de europiske parlamentsmedlemmer , om dette sprgsml blev lst i fllesskab som et positivt tegn i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet p evnen til at n frem til lsninger og ikke som et svaghedstegn , nemlig at vi ikke er rede til og ikke i stand til at gennemfre de ndvendige interne reformer .
<P>
Jeg mener endvidere , at vi ud over tegnet p en positiv indstilling til udvidelsesprocessen ved indledningerne af forhandlingerne i Wien i november vil f en meget ben og rlig debat om Kommissionens beretning om fremskridt .
Jeg er meget glad for , uden at jeg vil blande mig i Slovakiets indenrigspolitik , at borgerne i Slovakiet ved valget isr gik ind for demokratiets og retsstatslighedens vej og dermed bagefter bekrftede det , som Europa-Parlamentet ogs har stttet , nemlig ikke at isolere Slovakiet , som vrende Europa-Parlamentets fornuftige politiske standpunkt .
Jeg mener endvidere , at hvis der til den tid findes en vedtgt for medlemmerne , skal vi drfte den og beskftige os med den i Wien .
Vi vil stte drftelsen deraf i gang , fordi det er fornuftigt at vre net frem til bestemmelser om medlemmerne inden valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Tak for denne debat .
Vi har mange flles opgaver .
Jeg nsker for os den succes , den europiske tanke fortjener , og jeg glder mig til i december for anden gang at drfte de s allerede afsluttede topmder i Prtschach og Wien med Dem .
Mange tak !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem mange gange for indlgget , hr. kansler , og jeg tror , formanden for Kommissionen ogs nsker at sige nogle ord .
Jeg giver ham med fornjelse ordet med det samme .
<SPEAKER ID=36 NAME="Santer">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer . Jeg skal indskrnke mig til ganske enkelt at svare p nogle f sprgsml for at rette nogle misforstelser , der har fet flere af de rede parlamentsmedlemmer til at ytre sig .
<P>
For det frste indeholder den rapport , Kommissionen har fremlagt i forbindelse med beslutningen om egenressourcer , hverken forslag eller retningslinjer fra Kommissionens side med hensyn til de fremtidige egenressourcer .
Derimod har Det europiske Rds mde i Cardiff plagt Kommissionen at kigge nrmere p nogle forskellige tanker og ider , netop med henblik p at lette debatten om forhandlingerne vedrrende de reformforslag , der er indeholdt i Agenda 2000 .
<P>
Kommissionen har sledes overhovedet ikke p eget initiativ stillet forslag om en gennationalisering af den flles landbrugspolitik .
Liges lidt har den foreslet at tage nettosaldi i betragtning ved fastlggelse af nettobidrag .
Kommissionen har blot srget for at lgge nogle ider p bordet for at lette forhandlingerne i forskellige medlemsstater .
<P>
Skulle det ske , at der p medlemsstatsplan blev opnet enighed om hele pakken og om de konomiske perspektiver , da , men ogs frst da vil Kommissionen anvende sin initiativret og stille konkrete forslag .
Men indtil nu er Kommissionen blot over for forhandlerne kommet med nogle ider i den ene eller den anden retning , der kan overvejes .
Nu er det s op til medlemsstaterne og Rdet at udtale sig .
<P>
Herved ville jeg fjerne enhver misforstelse .
Hvad det vrige angr , fru formand og rede medlemmer , s er jeg enig med alle dem , der har udtalt , at Den Europiske Union for at sikre sin egen fremtid br srge for strre nrhed til den enkelte borger .
Som De ved , var dette allerede temaet i min indsttelsesdebat her i Europa-Parlamentet , og jeg sttter hele det strigske formandskabs indsats i den henseende .
EU er ikke kun et marked , og euroen er ikke et ml i sig selv , men der er her tale om vigtige redskaber til at afstikke og fremme en europisk samfundsmodel , en model for vkst , der bygger p en flelse af solidaritet , hvor den konomiske og sociale samhrighed forbliver en af EU-samarbejdets grundpiller .
Det er i denne nd , subsidiaritetsdebatten skal anskues . Efter min opfattelse , er subsidiaritet og solidaritet to sider af samme sag , og uadskillelige , hvis man virkelig nsker at opbygge et EU , der er tttere p borgerne .
<P>
Hvad resten angr , hr. rdsformand , s er jeg overbevist om , at EU er i stand til at leve op til sit ansvar p internationalt plan , i den sammenhng , De har nvnt .
Imidlertid frygter jeg , at Unionen atter en gang ikke formr at gribe chancen , nr den viser sig , og at de projekter , de fleste af Dem er flles om , skal forsumpe i bureaukrati .
Dette er den store fare , den store risiko , og jeg ved , hvad jeg taler om med baggrund i de debatter , der finder sted p forskellige ministerrdsmder .
<P>
Det er her , Rdet m gribe ind , idet overvejelser , der er sat i gang af stats- og regeringscheferne , kan give en frisk impuls , netop for at EU skal blive i stand til at leve op til ansvaret over for sine egne borgere , og foruden det ogs i forhold til sine partnere p internationalt plan .
Hvis vi gr ad den vej i Prtschach , s vil EU f strre trovrdighed over for befolkningen !
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Jeg siger tak til kommissionsformand Santer .
<P>
Jeg har modtaget to beslutningsforslag i henhold til forretningsordenes artikel 40 , stk . 5 .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , forhbentlig er indlggene , som fremlgges efter Kommissionens og Rdets beslutningsindlg , ikke mindre vrd end dem , der er fremlagt fr .
<P>
Det er virkelig vigtigt at konstatere , at vi ikke lever i et frdigt Europa , men under konstante forandringer .
Vores succes er afhngig af , hvordan vi formr at reagere p de fremtidige udfordringer .
Sledes er det ndvendigt vedvarende at diskutere , om den linje , vi har valgt , fungerer , som vi nu gr her .
<P>
Europa har klaret sig tydeligt bedre gennem de voksende globale konomiske problemer end andre verdensdele .
I en verden , delagt af kriser , bliver den europiske stabilitet respekteret ogs af dem , som af forskellige grunde har vret modstandere af det europiske samarbejde .
Dette kan bl.a. ses i opinionsundersgelser , idet populariteten af den flles valuta vokser , mens tilslutningen til Den Europiske Union , moderen til euroen , reduceres i befolkningen .
<P>
For at garantere en god udvikling ogs i fremtiden krver den flles konomiske og monetre politik en endnu strre koordinering af den konomiske politik af medlemslandene .
I den konomiske politik skal der lgges specielt megen vgt p omrder , som borgerne respekterer i det europiske samarbejde .
Vi skal fremme en europisk samfundsmodel , som omfatter en bedre samordning af sociale , kologiske og konomiske aktiviteter end det er tilfldet i jeblikket .
Det skal vre centralt for den konomiske politik at strbe efter en bedre beskftigelse .
I den henseende kan jeg takke det forrige formandskabsland , Storbritannien , og ogs det nuvrende , strig , der har taget mere fat p sagen end fr .
<P>
Den internationale konomiske krise lgger desvrre ogs et pres p Europa .
Vi hber specielt , at i vores nromrde vil Rusland hurtigst muligt lse deres aktuelle konomiske og politiske krise .
Det initiativ om EU ' s nordiske dimension , som skal behandles endnu i r , skaber det forndne langsigtede og planmssige samarbejde mellem Rusland og EU .
I forbindelse med det konomiske samarbejde med Rusland skal ndvendigheden af de strukturelle ndringer i bl.a. bank- og forvaltningssektoren undersges . Derfor er der brug for en omfordeling af midlerne i Tacis-samarbejdsprogrammet med Rusland .
Nu er det p hje tid at udvikle Tacis-programmet i forhold til de aktuelle krav .
Nedfrysning af Tacis-midlerne er ikke den rette linje , jeg gentager , det er en bedre fordeling af dem .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Jeg takker fru Myller , og til de kolleger , der tager del i denne debat , vil jeg sige , at kansleren og formanden for Kommissionen absolut blev ndt til at g .
Det er grunden til , at de nskede at komme med deres indlg p dette tidspunkt , men udenrigsministeren er til stede og lytter , svel som kommissr Fischler , meget opmrksomt til det , mine kolleger har at sige .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , vi opfordrer Dem til at rbe i rkenen , for det er vi vant til her i Parlamentet . Jeg kan konstatere , at man mder fine folk i denne rken , eftersom ministeren er at finde her .
<P>
Jeg vil godt bruge de to eller tre minutter , der er til min disposition , til simpelthen at formidle et budskab .
Vi har i dag fornemmelsen af , at der p det institutionelle plan er ved at ske noget meget besynderligt med denne Europiske Union .
Vi kan til en vis grad notere en voksende enighed i opfattelsen af , at det er ndvendigt med institutionelle reformer , men p samme tid er der en tendens til , at denne konsensus begrnses til meget afgrnsede aspekter .
Faktisk er det sdan , at jo mere vi debatterer de institutionelle sprgsml , jo mere fr man indtryk af , at det , som skal reformeres , udviskes og forsvinder for jnene af os i en sdan udstrkning , at processen reduceres til  en mindre modifikation  med hensyn til beregningen af stemmer , en mikroskopisk udvidelse af det kvalificerede flertal og en forbedring af Kommissionens organisationsplan .
<P>
Jeg mener , at denne dobbeltsidige udvikling er bekymrende , og at vi ikke kan acceptere discountreformer .
Faktisk er det , det drejer sig om i denne Europiske Union ikke bare tre institutioner , der skal indrettes s godt som muligt , men den overordnede id med Unionen .
Hvordan kan vi fungere , hvad er det vi skal gre sammen , hvilke midler skal vi gre brug af , og hvilken politik vil vi , nr alt kommer til alt , skal vre flles ?
Denne mangel p grundlggende overvejelser medfrer de vildledte tendenser , som jeg omtalte for et jeblik siden , minimalistiske tendenser i retning af s godt som ikkeeksisterende reformer .
<P>
Jeg tror , det er p tide , at man begynder at tage denne vildledte tendens alvorligt , at man protesterer mod denne bekymrende udvikling , for udvidelsen krver , at vi forestr en grundlggende reform , ikke kun af teksternes formulering , men af vores vaner , vores forvaltning og vores politiske vilje .
Som den tidligere franske premierminister Raymond Barre sagde :  I EU er det sdan , at jo vildere det bliver , jo mindre griner man  .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Fru formand , nste weekends uformelle topmde , og det i december , fr overordentlig stor betydning for EU-politikken .
I vrigt nrmer de europiske valg i juni 1999 og udskiftningen af Kommissionen sig .
I EU tager den politiske debat sledes fart .
<P>
Grundlggende mener jeg , at de seneste nationale valgresultater tydeligt viser , at borgerne nsker en viljefast politik , f.eks. hvad angr beskftigelse , hvor man afviser at overlade de vsentligste politiske beslutninger til markedet , hvor man krver , at en social model , der er hrdt tilkmpet takket vre arbejdernes kamp i dette rhundrede , bevares og udvikles .
Man br sledes stille borgerne over for egentlige samfundsmssige valg , svel p nationalt som p EU-niveau .
Til det forml br vi ogs tildele os selv politiske redskaber , og jeg er enig med hr . Santer , nr han siger , at forvaltningen af EU vedrrer alle aktrer , bde de nationale og dem i EU .
Jeg vil gerne g nrmere ind p fire aspekter af denne EU-forvaltning .
<P>
For det frste , er der stadig ikke , hvad der kan betegnes som egentlige politiske partier p EU-niveau .
Artikel 138 A i Maastricht-traktaten er s godt som virkningsls .
Man ved , at i national politik , er det partierne , der strukturerer og dynamiserer dette politiske liv .
Sdan er det ikke p EU-niveau .
Hvis skyld er det ?
Ansvaret ligger hos de nationale partier .
Disse burde vre bevidste om ndvendigheden af at danne strke partier p EU-niveau , der er i stand til trffe flertalsbeslutninger , og som er i besiddelse af gennemslagskraftige partiapparater og demokratiske strukturer .
<P>
For det andet har det europiske statsborgerskab , der er et andet aspekt af demokratiet i EU , store vanskeligheder ved at trde i karakter .
I alle Unionens lande stemmer EU-borgere , der ikke residerer i deres hjemland , ikke i tilstrkkelig grad ved de europiske valg og kommunalvalg .
Og det er virkelig et minus for demokratiet i EU .
<P>
For det tredje er der ingen , der tror p , at man kan forge demokratiet ved at indstifte flere forsamlinger , ved f.eks. at fje endnu en forsamling , bestende af nationale medlemmer , hvis opgave det er at kontrollere , at subsidiariteten overholdes , til de forsamlinger , vi allerede har .
Det er absurd .
Det eneste , det ville medfre , ville vre at gre processen endnu mere uigennemskuelig .
<P>
For det fjerde , hvordan kan man , hvis man bruger fantasien en smule , gre EU-politik mere interessant uden at ndre ved traktaterne ?
Fru formand , foreningen Vores EU , som er ledet af Jacques Delors , har foreslet , at EU-partierne under den kommende valgkamp skal forpligte sig p et forslag til , hvem der skal vre Kommissionens nste formand .
Hverken Jacques Delors eller foreningens medlemmer , hvori jeg indgr , er , hvad man kan betegne som skruptossede .
Nr vi har foreslet dette , er det fordi , vi kan konstatere en nedgang i valgdeltagelsen .
Men skal vi flge tidens lsen , ville det vre en fordel at personliggre EU-politikken , og den mest politiske synlige EU-personlighed er og bliver , og i hjere og hjere grad , formanden for Kommissionen .
Og jeg mener , det har en uheldig indvirkning p demokratiet , at udpegelsen til dette hverv unddrages den demokratiske proces .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , jeg tager med glde trden op fra hr . Bourlanges ' indlg og bemrker , at der str absolut stigende forventninger hos borgerne til Den Europiske Union over for Unionens minimalistiske reformtiltag .
Europa opfattes stadig mere som et flles omrde .
De indre grnser er faldet , og i overensstemmelse hermed forventer borgerne ogs en grad af indre sikkerhed , beskyttelse mod organiseret kriminalitet og beskyttelse mod illegal indvandring , der kan mle sig med nationalstaternes .
<P>
Vi har allerede lnge oplevet Europa som et flles konomisk omrde med succes , men indtil nu har der manglet et retsomrde , der svarer til dette konomiske omrde og som p en socialt retfrdig mde regulerer og beskytter den konomiske styring .
I den retning gr borgernes forventning .
Vi anser udvidelsen mod st for at vre en enorm historisk chance for at omordne Europa , men dertil skal vi knytte den forventning , at vores sikkerheds- , rets- og demokratinormer overfres til ansgerlandene , og at de stlige mafiaers operationsbase ikke bare udvides .
<P>
Amsterdam-traktaten er givet et stort fremskridt , men den betyder ogs et stort arbejdsprogram for Den Europiske Union .
Vi bliver i sidste instans ndt til at erkende , at den ikke kun har givet Parlamentet flere befjelser , men at den ogs betyder et mrkbart tab af demokratisk legitimation .
I denne traktat overfres vsentlige indenrigspolitiske omrder til Fllesskabet og unddrages de nationale parlamenters direkte lovgivningsmssige kompetence for at overg til Rdet , som kun indirekte er demokratisk legitimeret ; Europa-Parlamentet fr ikke nogen nvnevrdig medbestemmelsesret .
Et demokratiunderskud , som skal tages op til behandling .
<P>
Kommissionen fr i den nye traktat en udvidet initiativret , efter fem r endog initiativmonopol , og den bliver ndt til at tnke p , at den skal anvende dette monopol i alles interesse og ikke kun i nogles interesse .
Den midlertidige beskyttelse af flygtninge m f.eks. ikke kun generst udvide familiesammenfringen , men skal ogs srge for en retfrdig fordeling af byrden .
Derfor har et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed brug for get solidaritet i forbindelse med friheden og get sikkerhed for borgerne , og det m ikke strande p en stdig fastholden af national suvernitet !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Fru formand , kre kolleger , Europas fremtid rejser store sprgsml , som ikke m besvares smligt .
I debatten i dag taler vi om de virkelige problemer og foretager med rette ingen skinfgtninger .
At gre EU klar til det 21. rhundrede indebrer trinvis at viderefre den pbegyndte integrationsproces ogs med institutionelle reformer og at undlade at fastholde status quo og indebrer ikke p nogen mde renationalisering .
Problemet i subsidiaritetsdebatten er , at Maastricht-og Amsterdam-traktaterne har forrykket magtstrukturen i EU til fordel for flere fllesskabspolitikker , og at dette faktum simpelthen endnu ikke er blevet erkendt i den nationale politik .
Europiske emner er i mellemtiden for det meste indenrigspolitiske sprgsml , som skal lses sammen med EU .
Navnlig regeringerne br bent sige til deres borgere derhjemme : ja , vi vil og skal trffe afgrelser i fllesskab p europisk plan , fordi det er godt for vores land , og fordi vores land ikke lngere kan lse centrale sprgsml alene .
<P>
Den skepsis over for Europa , der er fremherskende i dele af befolkningen , er en flge af holdningen hos dem , hvis motto er : Hvis solen skinner i morgen tidlig , er det vores fortjeneste , men hvis det er sne og sjap , er det EU ' s skyld !
Det glder Europas selvhvdelse !
Kun et fllesskab med strke instrumenter kan forme og ve indflydelse p globalisering og get international arbejdsdeling .
Vi har p mange omrder brug for , at politikken vender tilbage , for i 80 ' erne og 90 ' erne troede man for meget p liberalisering og ren markedslsning .
Den europiske model er jo da ogs en statslig model .
Euroen var en milepl , den flles beskftigelsespolitik skal vre den nste .
Jeg nsker det strigske rdsformandskab held og lykke p vejen og slutter med et hjerteligt  lykke til  !
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , Den Monetre Union vil ndre Europa , den vil danne en ordenspolitisk ramme om det europiske indre finansmarked og den vil derudover bane vejen for en politisk union .
Uden den klarer Den Europiske Union heller ikke gennemfrelsen af Agenda 2000 og udvidelsen mod st .
Men vi har endvidere brug for en udbygning af fllesskabsnden .
Den tyske forfatter Peter Schneiders forhbning til hans drmmekvinde Europa skuffes igen og igen af , at dynamikken p det indre marked , som nu kan fungere takket vre den flles mnt , ikke flges op af noget tilsvarende inden for andre politiske omrder .
Men alle markeder har brug for en ordensramme , hvis samfundet ikke skal tage skade , og jeg vil gerne gre opmrksom p , at der er penge til folk .
Derfor frembyder Den Europiske Union med Den Monetre Union den historiske chance at kunne klare flgerne af globaliseringen med bravour .
<P>
Kriserne i Rusland og i andre dele af verden p den ene side og den positive udvikling i prisstabiliteten p den anden side understreger euroens srlige betydning for den europiske og den internationale monetre stabilitet .
Eurozonen med de 11 er som et fyrtrn i det oprrte hav af monetr og finansiel uro .
Men vi m ikke lne os tilbage i Unionen , vi skal tvrtimod ud over den monetre stabilitet opbygge social stabilitet .
Ikke kun markederne , men ogs befolkningerne har brug for at kunne nre tillid til Europa .
Derfor glder det nu om at udforme og koordinere Den Monetre Union i henseende til den konomiske politik , beskftigelsespolitikken og socialpolitikken .
Her appellerer jeg til rdsformandskabet og tillige til Kommissionen , at de omsider inddrager Parlamentet som ligeberettiget partner i koordineringen af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken og omsider indgr den interinstitutionelle aftale med os , s vi her kan deltage i de vigtige fremskridt i Unionen , vi har brug for .
Vi har som Parlament opbygget den demokratiske dialog med Den Europiske Centralbank , den frste monetre dialog har fundet sted , men nu skal der ogs ske fremskridt p det politiske plan ligesom p det internationale plan .
Ikke kun hvad Den Europiske Centralbank angr , men ogs dr skal Den Europiske Union , navnlig eurozonen med de 11 , tale med n stemme , og ogs Rd og Kommission skal deltage .
<P>
Vi har brug for foranstaltninger imod skatte- , social- og miljdumping , mod skattely og til en minimumsbeskatning af virksomheder .
Euroen vil udfolde en selvstndig dynamik og sl igennem p markederne og hos befolkningen .
Vi har endvidere brug for at tilrettelgge foranstaltninger med henblik p den virkelige konomi , for at eurozonen med de 11 pr . 1. januar 1999 kan bist os med , at Unionens situation til stadighed forbedres .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Kre formnd , rede kolleger , jeg er i stor udstrkning enig i de foregende taleres betragtninger i denne debat .
Jeg vil dog gerne understrege , at 1998 uden tvivl har vret ret , hvor der er blevet sat en historisk milepl i Den Europiske Unions historie . I 1998 blev den flles valuta nemlig til , og den er et afgrende skub i retning af en strre integration mellem vores lande , der gr meget lngere end til den allerede store betydning af dette resultat .
Dette er naturligvis sket takket vre formanden Santer , som sammen med kommissr de Silguy har overholdt fristerne for forpligtelserne i Maastricht-traktaten .
Der skal desuden rettes en tak til regeringerne , som har forstet at afgive en del af deres suvernitet med henblik p opnelsen af et vigtigt og historisk flles ml , og her skal der frst og fremmest rettes en tak til kansler Kohls regering . Efter 16 r har Kohl ganske vist forladt roret i sit eget land , men han er blevet en vigtig del af Den Europiske Unions historie .
<P>
Endelig skal der rettes en srlig tak til Unionens borgere , som i visse lande har mttet bringe store og yderligere ofre for at disse lande kunne overholde konvergenskriterierne .
Denne succes skal dog ikke aflede vores opmrksomhed fra den kendsgerning , at Unionen skal st mere solidt for at kunne spille en vigtigere og mere afgrende rolle .
Der er faktisk tale om de bermte sjler , hr. formand , som vi stadig ikke kan betragte som sjler , der brer det samlede institutionssystem , og som vil gre Unionen politisk p verdensplan og ikke blot konomisk .
Det alvorlige arbejdslshedsproblem , den utilstrkkelige flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den stadig manglende reform af vores institutioner udgr efter min mening de sande udfordringer , som vi endnu ikke har taget op i tilstrkkelig grad .
<P>
Det er sledes denne indsats , vi skal stte allerverst p Unionens dagsorden , ogs fordi vi skylder vores borgere og tredjelandene det .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at jeg stadig finder Unionens opmrksomhed over for middelhavsomrdet utilstrkkelig , og jeg vil gerne minde om , at de internationale forbindelser ikke kun br fremmes p grund af handelsmssige interesser .
Der er faktisk nogle velbegrundede sociale , etniske , kulturelle og strategiske motiver , som br give sig udslag i en mere hndgribelig politik , der tager sigte p at lse de problemer , som alt for lnge vret kendetegnende for middelhavsomrdet .
<P>
Fru formand , tillad mig at tale i et blot et par sekunder endnu for i den forbindelse at give udtryk for min tilfredshed med indfrelsen af det europarlamentariske Forum for middelhavsomrdet og med Maltas tilbagevenden i den europiske integrationsproces .
Jeg hber , at denne integration vil ske s hurtigt som muligt for Maltas vedkommende , s de indhenter det tabte og det , de ikke opnede frhen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne debat prges af Agenda 2000 , af fortsat hje ledighedstal og af bekymrende tegn p konomisk tilbagegang .
<P>
Om Agenda 2000 er det vigtigt at understrege , at den kun giver mening , hvis den bidrager til at styrke den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union .
Men de forslag , der ligger p bordet , fr os til at frygte , at det vil g i den modsatte retning .
Den flles landbrugsordning skal ndres , hvis den skal modsvare alle de forskellige typer europisk landbrug , srlig i de fjerntliggende og ugunstigt stillede omrder , som er dem , der trues mest af Verdenshandelsorganisationen .
Hvis dt ikke sker , risikerer vi at lave en reform for de mest effektive landmnd og dermed at bringe den europiske landbrugsmodel i fare .
<P>
Finansieringen af udvidelsen mod st m ikke ske p bekostning af strukturfondene , alts de fattigste regioner og borgere i Unionen .
De foreliggende forslag beroliger os heller ikke p dette punkt .
De finansieringsforslag , som Kommissionen for nylig har lagt frem , gr i retning af en renationalisering af fllesskabspolitikkerne , hvad der synes at afslre en minimalistisk holdning fra Europa over for den styrkelse og uddybning , der skal til .
<P>
Hvad angr arbejdslsheden , m man sige , at der endnu ikke er set nogen konkrete tiltag af et omfang , der kan ndre p den dramatiske situation .
Den tven , der har gjort sig gldende mellem keynesianske og monetaristiske lsninger , m vi lgge bag os , og der m findes en policy mix , der effektivt kan afhjlpe krisen . Til slut den konomiske tilbagegang .
Til forskel fra den sidste tilbagegang , har denne endnu ikke ramt Den Europiske Union lige s dramatisk som dens vigtigste konkurrenter .
Uvisheden om , hvordan situationen vil udvikle sig , tilrder imidlertid en skrpet opmrksomhed fra Unionens side , s den ikke bliver overrumplet .
Og den tilrder ogs medlemsstaternes regeringer , sledes som tilfldet er i mit land , til at lade vre med at holde rosenrde taler om den konomiske situation , som vi befinder os i .
P grund af alt dette forventer vi os meget af det strigske formandskab og af statschefernes topmde i nste uge .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen tidlig .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Der bliver nu en kort afstemningstid , for p grund af de politiske gruppers strm af anmodninger om opdelte afstemninger om det ekstraordinre topmde er vi ndsaget til at udstte afstemningen om dette emne til i morgen .
Og det m bekymre de politiske grupper , for jeg mener , at det nok er ndvendigt , at vi faststter en kortere tidsfrist for indlevering af anmodninger om opdelte afstemninger .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , De vil naturligvis notere Dem , at jeg er i mdesalen .
Jeg henvender mig direkte til Dem , for jeg ved , at det er et sprgsml af stor betydning for Dem .
Det drejer sig om kommunikation .
Jeg sendte i torsdags en e-mail fra Parlamentets nye computer i Bruxelles til mit kontor .
Efter at have inddraget en del af administrationspersonalet i sagen ankom min e-mail endelig p mit kontor i dag .
Jeg mener ikke , at det er godt eksempel p fremskridt i Unionen , at en e-mail er nsten 5 dage om at komme fra Bruxelles til mit valgkredskontor .
Jeg har forstet , at det skyldes den server , som Parlamentet bruger til dette forml .
<P>
Da nstformand Haarder allerede er i frd med at undersge sagen , kunne han mske ogs undersge , om vi fr valuta for pengene , og om der har vret andre klager p dette omrde .
<SPEAKER ID=50 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
Dette forslag er en del af EU ' s samlede politik inden for luftforureningsomrdet .
Det omhandler stationre anlg , der afgiver organiske oplsningsmidler .
Hovedvgten i forslaget er lagt p luftforurening og flgerne for folkesundheden .
Imidlertid er de aspekter , der kan vre forbundet med arbejdspladsens indre milj , arbejdsmiljet , ikke inddraget .
Derfor har de danske socialdemokrater stttet udvalgets ndringsforslag om de mulige virkninger p menneskers sundhed i almindelighed og den erhvervsmssige eksponering i srdeleshed .
<SPEAKER ID=51 NAME="Lindqvist">
Jeg sttter betnkningen .
Der er behov for strengere krav i sprgsmlet om de organiske oplsningsmidler , frst og fremmest inden for de store anvendelsesomrder rengring samt oplsnings- og konserveringsmidler .
<P>
Jeg sttter betnkningen under forudstning af , at de enkelte medlemsstater skal have ret til at opretholde og indfre strengere bestemmelser , det vil sige under forudstning af , at ndringsforslag 6 gr igennem .
Forsigtighedsprincippet det vil sige , at man ikke m anvende kemiske stoffer , hvis der er formodning om den mindste milj- eller sundhedsrisiko , samt substitutionsprincippet , det vil sige at bruge mindre farlige stoffer , hvis sdanne findes , br vre gldende .
<SPEAKER ID=52 NAME="Rovsing">
Erfaringerne fra sundhedsvsnerne i alle lande har vist , at flygtige organiske forbindelser i sig selv er skadelige for folkesundheden .
Ydermere bidrager disse forbindelser til dannelse af ozon , som ogs giver anledning til sundhedsmssige problemer .
En reduktion af disse stoffer er derfor et meget vsentligt initiativ i forbindelse med forebyggelse af en lang rkke sygdomme , isr i luftvejene .
Parlamentet har bidraget meget positivt til forbedringen af dette forslag p en rkke punkter under sin frstebehandling .
Det glder navnlig kravet om , at der ogs tages hensyn til organiske oplsningsmidler stammende fra maling .
Det er gldeligt , at Rdets flles holdning opfylder de vsentligste af kravene fra frstebehandlingen i Parlamentet .
<P>
Betnkning ( A4-0364 / 98 ) af Lange
<SPEAKER ID=53 NAME="Fitzsimons">
Forslaget til et direktiv om reduktion af emission af forurenende luftarter fra tunge erhvervskretjer er del af en overordnet Fllesskabsstrategi og flger op p direktiverne om reduktion af emission af forurenende luftarter fra passagerkretjer og lette erhvervskretjer , der blev vedtaget for nylig af Parlamentet og Rdet i en forligsprocedure .
<P>
Denne nye lovgivning har resulteret i renere luft i Europa .
De vedtagne forslag rkker langt ud over den oprindelige tekst i Europa-Kommissionens henstillinger og garanterer , at nye passagerkretjer og lette erhvervskretjer vil forurene mindre i fremtiden .
Det er ogs lykkedes Europa-Parlamentet at faststte bestemmelser om bedre brndstofkvaliteter i denne nye reviderede tekst .
<P>
Svovlfattigt brndstof er et integreret element i disse forslag til reduktion af emissioner fra dieselmotorer .
<P>
Indholdet af svovl i brndstof vil blive reduceret kraftigt , og den nye type brndstof vil let kunne tilpasses den nye teknologi i forbindelse med reduktion af emission fra erhvervskretjer og systemer til rensning af udstdningsgasser .
<P>
Vi m huske , at der p Kyoto-konferencen blev fastsat et strengt globalt tidsskema for reduktionen af CO2 -emissioner og beslgtede skadelige forurenende luftarter for at afhjlpe nedbrydningen af ozonlaget og klimaet .
<P>
Legaliseringen i dag er en reel del af det reformprogram , der gennemfres af Den Europiske Union for at overholde de retningslinjer , som blev fastsat p Kyoto-konferencen .
<P>
CO2 -emissioner fra tunge erhvervskretjer er en fortsat stigende procentdel af den samlede emission fra vejtrafikken .
Disse kretjer skal derfor dkkes af Fllesskabets strategi for nedsttelse af CO2 -emissioner s hurtigt som muligt .
<P>
Endvidere skal der indfres skattemssige incitamenter for at sikre , at erhvervskretjer opfylder de nye krav om , at ldre kretjer skal eftermonteres , sledes at de stramme tidsfrister i denne nye lovgivning opfyldes .
<SPEAKER ID=54 NAME="Lindqvist">
Betnkningen om strengere regler for emissioner fra dieselkretjer er velkommen .
Den kompletterer de tidligere beslutninger , som Parlamentet har taget om lavere udslip fra og bedre kvalitet af brndstof m.m. til personbiler og mindre lastbiler .
<P>
Betnkningen er stort set i orden , og jeg har stemt for den .
Jeg har stemt ja til ndringsforslag 26 fra Hautala , der sigter p en yderligere nedsttelse af emissioner med et nyt skringsr nemlig r 2005 .
Det har tidligere vist sig , f.eks. i forbindelse med diskussionen om tidspunktet for indfrelse af katalytisk rensning , at hvis bilindustrien stilles over for en beslutning og en dato for , hvornr det skal vre gennemfrt , s klarer man ogs det .
<P>
Betnkning ( A4-0357 / 98 ) af Spaak
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru Spaaks betnkning om Unionens fremskridt i 1997 opfordrer til , at den nste justering af EU-traktaterne med henblik p udvidelsen , giver lejlighed til at forsge sig med en beslutningmetode , der tager mere hensyn til Fllesskabet , under pvirkning fra vismandsudvalgene .
Betnkningen foreslr , at Kommissionen , der sledes tilsyneladende regnes for at hre til blandt de vise , udarbejder et frste reformudkast inden udgangen af dette r .
Medlemmerne af min gruppe finder , at den fremgangsmde , hvor man gr brug af vismandsudvalg , br anfgtes kraftigt .
For det meste anvendes den , nr man sger at konfrontere borgerne med kendsgerninger , der skal fremst som en hjere sandhed .
I vrigt forstr jeg ikke , at denne id ikke er at finde i De Giovanni-beslutningen om Unionens politiske fremtid .
Mske havde formanden De Giovanni ogs sine tvivl .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentet , har det ikke nogen retmssig medbestemmelse i forbindelse med en sdan revision , eller ogs tjener Parlamentet som sdvanlig kun til at sttte de mest fderalistiske pressionsgrupper .
Til gengld angr dette nationerne .
De nationale parlamenter skal fremstte forslag og ved afstemning , alt efter hvilken fremgangsmde , der anvendes i hvert land , n frem til en udtalelse inden det afsluttende rdsmde , hvor hvert lands regering eksplicit tildeles et forhandlingsmandat . Det er sdan , at Kommissionens rolle i dette anliggende kun br vre udvende og ikke initiativtagende .
Men eftersom det ser ud til , at den nuvrende Kommission i det foreliggende tilflde har udarbejdet reformudkast for de traktater , som kommer efter Amsterdam-traktaten , og at disse offentliggres , kan man s vre sikker p , at i hvert fald franskmndene , som inden lnge vil skulle debattere ratificeringen af denne traktat , bliver oplyst om de egentlige intentioner , sdan som de fortolkes i Bruxelles ?
<SPEAKER ID=56 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi er ikke parat til at fravige princippet om et styrket samarbejde , der beskrives i Amsterdam-traktaten .
Derfor kan vi ikke sttte indholdet af punkt 11 .
<P>
Vi mener heller ikke , at samordningen af forsvarspolitikken skal ske p andre mder end det , der anfres i Amsterdam-traktaten .
Vi mener , at Unionen i frste omgang skal samarbejde om fredsbevarende indsatser med sttte fra WEU .
NATO-medlemskab udgr ingen hindring for , at Den Europiske Union kan handle selvstndigt p dette omrde . Visse medlemsstaters alliancefrihed udgr heller ikke nogen hindring .
Derfor kan vi ikke sttte indholdet i punkt 20 , 4. afsnit .
<SPEAKER ID=57 NAME="Bbar">
Det er allerede nogle mneder siden , vi pbegyndte tiltrdelsesforhandlingerne . I fremtiden vil vi sledes skulle indrette os p omkring 13 nye medlemslande .
Derfor bliver det for hver dag mere og mere uomgngeligt , at man helt njagtigt faststter de regler , der skal sikre en ny ligevgt .
<P>
Det forekommer mig , at af alle de risici , vi lber , er den alvorligste , at der vil ske en spredning af de besluttende organer og en udvanding af svel Den Europiske Unions beslutninger , som den flles EU-politik .
<P>
Det er derfor , jeg bifalder de bemrkninger , der fremsttes af Spaak-betnkningen , i srdeleshed nr det fremhves , at det er ndvendigt s hurtigt som muligt inden den nste tiltrdelse at srge for en institutionel reform af Den Europiske Union .
<P>
Der br faststtes en stram tidsplan , som skal udbedre de negative virkninger , som regeringskonferencen foranledigede hos borgerne i EU .
Dette br i vrigt tilskynde os til at finde ud af , hvem der bedst kan fre den type forhandlinger : er det medlemslandene i fllesskab , eller skal de fres direkte af et demokratisk valgt organ p EU-niveau ?
<P>
Den mde , hvorp forhandlingerne indtil nu er blevet frt , har vist sig at vre uegnet til at opn det fastsatte ml .
Nu er der sledes brug for konkrete fremskridt , ellers kan man ikke intensivere nogen form for forberedende foranstaltninger .
<P>
Det er ndvendigt at tiltrdelsesforhandlingerne og forhandlingerne om institutionelle reformer ivrksttes samtidig .
Hvis man lader regeringskonferencens fiasko have den mindste afsmittende effekt , vil det vre skbnesvangert for de forhandlinger , der allerede er get i gang , og det vil stte en stopper for alle ansgernes anstrengelser .
<P>
Jeg stemmer sledes for Spaak-betnkningen , men gr kraftigt opmrksom p , at det er af allerstrste vigtighed at genfinde den institutionelle ligevgt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Blak, Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har i dag undladt at stemme for betnkningen af Spaak .
P enkelte omrder er vi uenige i de nsker , der fremlgges .
Vi synes , at Amsterdam-traktaten er god , og vi vil se , hvordan den virker i praksis .
Institutionelle reformer skal ikke stoppe udvidelsesprocessen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Gallagher">
I den betnkning , som forelgges Europa-Parlamentet i dag , taler ordfreren , fru Spaak , for institutionel reform fr den eventuelle udvidelse af Den Europiske Union .
Vi ved , at der i november indledes forhandlinger mellem Den europiske Union og de seks eventuelle medlemmer fra st- og Centraleuropa , der skal tiltrde Den Europiske Union frst i det nste rhundrede .
Formanden for Kommissionen , Jacques Santer , har allerede fastslet , at der afholdes endnu en regeringskonference med henblik p reform af de eksisterende europiske traktater for at sikre , at udvidelsesprocessen kan ske p en strukturel mde .
Det , han egentlig siger , er , at beslutningsproceduren skal ndres , hvis Den Europiske Union skal fungere effektivt , nr Polen , Tjekkiet , Ungarn , Slovenien , Estland og Cypern tiltrder EU .
<P>
Jeg er helt enig i det generelle princip om , at beslutningsprocedurer inden for Den Europiske Union skal reformeres , men enhver reform skal foreg afbalanceret og bent .
Med loven om det indre marked fulgte samarbejdsproceduren , og Amsterdam-traktaten har medfrt strre vgt for Europa-Parlamentets procedure med flles beslutningstagning inden for mange politiske , konomiske og sociale aktiviteter .
Jeg sttter fortsttelsen af denne proces .
<P>
Det har imidlertid i de senere r vret foreslet i Europa-Parlamentets betnkninger , at Europa-Kommissionen skulle reduceres .
Jeg husker Bourlanges-betnkningen fr regeringskonferencen i 1996 , hvori det blev foreslet , at Europa-Kommissionen skulle reduceres til 10 medlemmer .
Konsekvensen af disse drftelser i forbindelse med Amsterdam-traktaten er , at fem strre medlemsstater i Den Europiske Union vil miste en af deres to kandidater til Europa-Kommissionen ved nste runde af udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Jeg tror , at det er meget vigtigt , isr set fra mindre medlemsstaters perspektiv , f.eks. Irland , som anerkender vigtigheden af at opretholde en kandidatpost til Europa-Kommissionen .
De irske kommissrer har siden 1973 haft s vidtrkkende og vigtige portefljer som f.eks. Generaldirektoratet for Sociale Anliggender , Generaldirektoratet for Landbrug , Generaldirektoratet for Konkurrence og Generaldirektoratet for Transport , og det vil vre fuldstndig uretfrdigt , hvis Irland taber kandidatposten til sin kommissr ved en fremtidig dato .
Det , jeg siger her i Parlamentet i dag , er , at enhver fremtidig regeringskonference skal opretholde bestemmelsen om mindre medlemsstaters ret til at indstille en kandidat til Europa-Kommissionen til enhver tid .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen og Sjstedt ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Krarup og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
1997 var ret , hvor bl.a. Amsterdam-traktaten blev underskrevet , og hvor over 50.000 mennesker protesterede mod EU i Amsterdam , mens forhandlerne - bag lukkede dre - mente , at de varetog befolkningens interesser .
Vi mener , at 1997 bragte tilbageskridt og ikke fremskridt inden for de omrder , betnkningen behandler , det vil sige Amsterdam-traktaten , euroen , FUSP og retlige og indre anliggender for blot at nvne nogle , og vi kan derfor p ingen mder sttte Spaaks betnkning .
<P>
Amsterdam-traktaten er , som allerede beskrevet , ikke et folkenes projekt , ligesom MU ' en heller ikke er det .
Der var i 1997 en udbredt modstand mod euroen , en modstand , som stadig blomstrer her i slutningen af 1998 , blot f mneder fr mntens introduktion .
Den lovgivningsmssige magt skal flyttes tilbage til de nationale parlamenter og ikke overdrages til en EU-domstol , som i mange henseender er mere lovgivende , end den er dmmende .
Vi vender os mod , at man vil gennemfre visse bestemmelser i Amsterdam-traktaten , inden den er ratificeret .
Vi mener , det er et udtryk for manglende respekt for parlamenterne og dermed befolkningerne i de lande , hvor traktaten ikke er ratificeret .
Hvordan kan EU-Parlamentet hvde at reprsentere den  europiske  befolkning , nr man ikke vil respektere deres demokratiske processer ?
<SPEAKER ID=60 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Vi mener , at EU-samarbejdet br finde sted p mellemstatsligt plan og kan ikke sttte betnkningens tydelige prference for en udvikling hen imod et  Europas Forenede Stater  .
<P>
I betnkningen krves det , at flere beslutninger skal trffes med kvalificeret flertal i Ministerrdet , samt at der gives get indflydelse til Europa-Parlamentet , hvilket frer til tvivl om , hvem der er ansvarlig for politiske beslutninger i alle EU ' s medlemsstater .
<P>
Ogs med hensyn til den flles udenrigs- og forsvarspolitik gr betnkningen lngere end det , der foreskrives i Amsterdam-traktaten .
Vi sttter et samarbejde i henhold til Petersberg-erklringen i form af fredsbevarende , konfliktlsende og humanitre indsatser , men ikke et flles militrt forsvar og heller ikke gennem oprettelse af flles civile og militre interventionsstyrker .
<SPEAKER ID=61 NAME="Souchet">
Den tynde betnkning , som det er vores opgave at vurdere , og den smule indhold , der er i den , fr n til at sprge sig selv om , til hvad nytte det er med en procedure , der for Parlamentets vedkommende bestr i at udtale sig i plenarforsamling om Unionens  fremskridt  , seks mneder efter Rdet fremlagde en mindst lige s tynd rapport , der ogs omhandler foregende finansr .
<P>
Denne opgrelse over  Den Europiske Unions fremskridt i 1997  , indeholder naturligvis et kapitel om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er klart , at man her finder den sdvanlige begrdelse over FUSP ' s medfdte afmagt og opskrifterne p , hvorledes dette kan afhjlpes : FUSP ' s viagra vil vre fremtidige institutionelle reformer og  en fremskyndet gennemfrelse af bestemmelserne i Amsterdam-traktaten  .
Vil det sige , at vores befolkningers ratificeringer af traktaten , der blev underskrevet i Amsterdam , er overfldige ?
Det er rigtigt , at hr . Santer netop her til morgen har meddelt os , at Rdet ved mdet i Wien vil blive bedt om at udtale sig om udnvnelsen af FUSP ' s verste ansvarlige , inden vores befolkninger har truffet afgrelse om traktaten , der instituerer denne post .
Er det ogs Den Europiske Unions intention p denne mde at oprette en ny juridisk kategori , der med en parafrasering af Hayek , kunne kaldes  den retmssige anticipering af en ikke-ratificeret traktat  , og som er fritaget for enhver folkelig sanktion .
<P>
Det br siges klart og tydeligt : man er p afveje med den slags manvrer , der vil fre til en situation , hvor retsstaten ophrer med at eksistere .
Som sidste udvej  krver  Spaak-betnkningen til allersidst  at medlemslandene udviser en strkere politisk vilje  ...
S kan der blses fanfare .
Men ikke helt .
For at fuldende vrket mangler man stadig at  danne europiske civile og militre interventionskorps  ( men det gik plenarforsamlingen ikke med til ) og oprette ( og det gik plenarforsamlingen med til )  diplomatiske EU-reprsentationer i tredjelande , hvor frre end fire medlemsstater har diplomatiske reprsentationer  .
Denne kvote har fru Spaak fastsat .
Hvad kan en sdan en gang gentagende , konventionel og uvirkelig tom snak dog bidrage debatten med ?
<P>
For diplomatiet er ikke et regnestykke .
De , der med en overdreven og afvbnende hang til forenkling foregiver , at alene den strrelse og vgt , som akkumuleringen af magt og formen , giver Den Europiske Union , vil transcendere nationernes diplomatiske evner , tager fejl .
Den kendsgerning , at Den Europiske Union er ikke-eksisterende , p den internationale scene , afslrer blot Unionens mangel p politisk eksistens , hvilket hnger sammen med dens beskaffenhed .
<P>
Man skal sledes ikke forlange noget af FUSP , som den ikke kan opfylde .
Man skal ikke overvurdere sine muligheder .
FUSP kan p nuvrende tidspunkt og langt ind i fremtiden ikke vret andet end et beskedent supplement til de nationale diplomatiske foranstaltninger .
Hvis FUSP prver at overskride denne rolle for at blive en ptvungen indretning , vil den tilskynde til drlige selvcensurerende reflekser og forvandle sig til et selvintimiderende system , der er indbyrdes neutraliserende , selvblokerende , handlingslammet og uden begejstring , til selvglad tom snak uden politisk vilje .
Den vil f de , der kunne vre nyttige i aktion , til at afst fra at handle .
Man br alts tage sig i agt for , at indretningen af FUSP ikke som det eneste kun frembringer en slags limpind , der vil fre til en delggelse af medlemslandenes aftagende vilje , der kun hbede p at blive fri for de pligter , der flger med suvernitet , at kunne hengive sig til afmagtens glder og flles uansvarlighed og at overlade det til andre at forsvare egne interesser .
Det vil ikke gre det ud for flles udenrigspolitik .
<P>
Hvis Den Europiske Union er tavs i international sammenhng , s er staterne til gengld mere nrvrende end nogensinde fr .
Det er dem , der er liv i , de er de eneste strrelser , som inden for den diplomatiske verden anerkendes som egentlige aktrer , fordi staterne i den forbindelse giver udtryk for indsatsen .
Hvad kan vi lre af de seneste kriser ?
At nr EU ikke reprsenteres af sine store diplomatiske nationale aktrer , er EU overhovedet ikke reprsenteret .
I den henseende er den anden irakiske krise et godt eksempel p , hvorledes EU her , i modstning til under den frste krise , p egne vegne spillede en overordentlig vigtig rolle med hensyn til at undg en overhngende konflikt .
Det var de to ldste nationer i EU med et hundredrigt diplomati , Frankrig og Storbritannien , som handlede i overensstemmelse med deres traditioner og nationale interesser , der i vrigt var forskellige , men som samtidig anss for at vre bedre end forpligtelsen p at holde sig til en flles EU-tilbageholdenhed , som Christophe Rveillard ganske rigtigt sagde .
Det var dem , der sikrede , at EU virkelig markerede sig og spillede en reel rolle i forbindelse med krisens afvikling .
Og alt i alt var resultatet ikke s drligt for det internationale fllesskab .
<P>
Det giver ingen mening hrdnakket at arbejde hen imod en afgivelse af medlemsstaternes suvernitet og begrde EU ' s diplomatiske svaghed .
Det ene frer det andet med sig .
Strke , motiverede og aktive diplomatier er udtryk for uafhngighed , der er indbegrebet af viljen til eksistensberettigelse og den ttte forbindelse til befolkningerne , der er interesserede i at bevare deres identitet , fremme egne interesser og bidrage til international ligevgt .
At forngte nationernes vilje til uafhngighed i kraft af proceduren med flertalsafstemninger er endnu farligere inden for udenrigspolitik end p alle andre omrder .
<P>
EU-landene er strkt medtagne af globaliseringen af de konomiske , finansielle og kulturelle aktiviteter , det er get hrdt ud over deres suvernitet , de er underlagt en invaliderende konomisk og monetr integration og har s godt som ingen plads til endnu at kunne udfolde sig frit , undtagen p det udenrigspolitiske omrde .
I det mindste en god del af landene vil ikke acceptere , at man bestrider deres vilje til uafhngighed , der fortrinsvis kommer til udtryk gennem deres diplomatiske initiativer , og hvis EU forsger at fratage landene disse , vil man give afkald p enhver mulighed for inden for EU at kunne handle uafhngigt i udenrigsmssige sammenhnge .
For jeblikket er den eneste mde , hvorp man inden for EU kan udtnke og foranstalte udenrigspolitiske tiltag , at sttte sig til de nationale demokratier .
Jo mere hrdnakket man forsger at tage livet af sidstnvnte , jo mere svkkes det grundlag , der gr det muligt at ivrkstte den slags flles tiltag .
<P>
Det er den type sprgsml , som Spaak-betnkningen burde vre kommet ind p i forbindelse med diskussionen af FUSP .
Det gr den langt fra . Under disse omstndigheder kan det ikke komme som en overraskelse , at vores gruppe forkaster denne betnkning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Spiers">
Det britiske Labour-Partis gruppe stttede Spaak-betnkningen , men med alvorlige forbehold .
<P>
Vi sttter ikke afsnit 8 , hvori der anmodes om udvidelse af afstemning med kvalificeret flertal , sledes at alle beslutninger , undtagen beslutninger af forfatningsmssig art , omfattes .
<P>
Det britiske Labour-Partis gruppe har forbehold med hensyn til betnkningens afsnit om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi sttter ndringsforslag nr . 1-3 af Gary Titley p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<P>
Parlamentets afvisning af ndringsforslag nr .
2 var overraskende . I ndringsforslaget understreges det , at EU ' s manglende evne til at afhjlpe krisen i Kosovo skyldes mangel p politisk vilje og ikke institutionelle hensyn .
I afsnit 20 - som vedtaget af Parlamentet - antydes det , at Den Europiske Union er medlem af NATO .
Det er den ikke .
<SPEAKER ID=63 NAME="Theonas">
EU ' s fremtid berrer direkte borgerne i dets medlemsstater , men ogs borgerne i Europa generelt .
Isr dem , der er de frste ofre for EU ' s folkefjendske , arbejderfjendske nyliberale politik . De millioner af arbejdslse , de millioner af fattige og forslummede , kvinder og unge , de hundreder af millioner af arbejdere , der str over for EU ' s angreb over n front for at afskaffe deres basale og elementre rettigheder .
<P>
Men Europa-Rdet holder , til trods for dets meget opreklamerede socialdemokratiske flertal , trofast fast p sine monetre , nyliberale opfattelser og fortstter den samme politik som sine forgngere .
Selve Rdets udgangspunkt er gennemfrelsen af det indre marked og Den konomiske og Monetre Union , en nje anvendelse af Stabilitetspagten og fastholdelse i Maastrichts nominelle indekser . Det vil sige gennemfrelsen af mlstningerne for et angreb mod folkets indkomster , den sociale sikkerhed og arbejdernes rettigheder .
<P>
Lederne i EU er ikke kun blevet uflsomme over for den folkelige reaktion og arbejderklassens modstand . De har ikke kun ikke uddraget de rigtige konklusioner af den krise , der hrger verdenskonomien , og de skrpede situationer i en rkke lande og omrder s som Rusland , Sydstasien og Latinamerika , men de forsger endog at sikre monopolerne og de store virksomheder svel mod deres indre fjende , det vil sige mod de folkelige bevgelser og arbejderklassen , som mod deres internationale konkurrenter , men ogs mod de konkurrenter , der er i selve medlemsstaterne , som inden for rammerne af udvelsen af deres suvernitetsrettigheder kunne stte hindringer i vejen for , at deres valg blev sat i vrk .
<P>
Centrale sprgsml for Europa-Rdet er derfor sprgsmlene om den indre sikkerhed gennem fremme af integrationen af Schengen-aftalen , som blev besluttet i Amsterdam-traktaten , og styrkelsen af repressive politimyndigheder p europisk plan , styrkelsen af KEPPA og fremme af de ndvendige systemndringer , der skal institutionalisere principperne for den variable geometri , afskaffelsen af vetoretten og enighed og en udbredelse af regelen om almindeligt flertal .
<P>
Med EU ' s udvidelse og valget af Agenda 2000 forsger man at sl to fluer med et smk .
P den ene side at skabe nye markeder for europisk kapital , at formindske Unionens  omkostninger  via den drastiske nedsttelse af de hjst udviklede landes bidrag , at formindske de yderst utilstrkkelige bevillinger , som EU stiller til rdighed for udvikling og landbrug , at flytte ansvaret for flgerne af den konomiske politik til medlemsstaterne , hvilket - samtidig med den plagte finansdisciplin - betyder en reduktion af udgifterne til omrder ssom undervisning , sundhed og socialpolitik , og en disponering af konomiske midler til de store monopolvirksomheder .
<P>
P den anden side tilstrber man at fratage de folkelige bevgelser og medlemsstaterne deres modstandsmidler p nationalt og internationalt plan , og at fremme nye , folkefjendske , internationale aftaler ssom Den Multilaterale Investeringsaftale om , som fremmer suverniteten af fremmede investeringer over for statsmagten , og som befster  investorernes  interesser i stedet for arbejder- og folkebevgelsens krav .
<P>
Ofre for disse bestrbelser er ogs folkene i de lande , der str for at blive optaget i EU , eftersom det er en ndvendig forudstning for deres optagelse , at disse staters regeringer godkender den skaldte  EU-hvd  , det vil sige EU ' s institutionelle , juridiske og funktionelle ramme .
<P>
Der er kun n vej for arbejderne i alle Unionens medlemsstater , lige som for dem i de kommende medlemslande , nemlig at gre modstand mod disse valg og denne politik .
Arbejdernes kamp skal give svaret p monopolernes valg og skal bne vejen for et andet Europa , fremtidens virkelige Europa , som skal tjene deres egne interesser , nemlig menneskelige interesser og ikke kapitalinteresser .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg har som ordfrer om fartjer p indre vandveje anmodet om ordet for at sige flgende .
Der er benbart sket en ndring , hvad angr Europa-Parlamentets referater til pressen .
Der var f.eks. overhovedet ingen henvisninger til betnkningen om fartjer p indre vandveje i pressetjenestens referat p tysk mandag eftermiddag .
Det har i mellemtiden allerede medfrt protester fra tyske journalister her .
Jeg vil gerne forstrke og offentliggre denne protest , ogs p de tysksprogede parlamentsmedlemmers vegne .
Der er benbart her sket en ndring , som er besluttet af generalsekretr Priestley alene , og som ikke kan accepteres i den foreliggende form .
Det er os , der i Parlamentet bestemmer , hvorledes referaterne til pressen skal gennemfres !
Jeg anmoder indtrngende om , at det ndres s hurtigt som muligt , s det for fremtiden ikke sker mere !
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Hr . Konrad , jeg har meget nje noteret de bemrkninger , som De fremsatte , og naturligvis vil vi undersge det og se til , hvad der kan gres , for at der ikke i fremtiden opstr problemer , som dem De nvnte .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte hr . Konrads indlg .
Jeg har gjort den samme erfaring .
Den tyske presseinformation vedrrer budget , ordfrere og eksterne konomiske forbindelser .
Heller ikke her kan man lngere f je p dette arbejde .
Jeg anmoder indtrngende om , at pressereferaterne p tysk i lighed med den engelske og franske udgave igen bliver fuldstndige og tillige omfatter det , ordfrerne siger .
Jeg anser det for meget uheldigt , at dette pressereferat uden videre pludselig kobles af .
Det vil vi ikke finde os i !
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Schwaiger , jeg har allerede haft lejlighed til at svare hr .
Konrad , at jeg har gjort notat om det , han sagde . Personligt , om De vil , eftersom jeg har et vist ansvar inden for rammerne af formandskabet for at informere , har jeg aldrig vret i tvivl om , at det er et omrde , hvor vi desvrre endnu har mange problemer .
Jeg har altid sagt det bde til Formandskabet og i de rapporter til mine kolleger , som De alle har modtaget .
Jeg ved udmrket godt , at vi endnu har mange problemer p dette omrde .
Det er et af de meget store emner , hvor det desvrre endnu ikke lykkedes os at vre effektive og korrekte , og vi vil betragte denne side med stor opmrksomhed .
Jeg beklager , at de tyske kolleger har disse problemer .
De er ikke alene , men under alle omstndigheder er det yderst ubehageligt , at kolleger , der bruger meget tid p at fremlgge gode betnkninger eller andre arbejder her i salen , ikke kan opn blot et elementrt fremstd .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , mange tak for dette indlg !
Jeg vil ogs gerne takke Dem , fordi netop De er kendt som en af de nstformnd , der kan srge for , at vi fr benhed , at vi forsger at bringe vores arbejde ud til offentligheden , for at den almindelige interesse netop ikke begrnses til at omfatte emner som rejseudgifter , skandaler og lignende .
Journalisterne skal informeres af os i tilstrkkelig god tid , og netop De som nstformand har gjort et stort arbejde for det , og den oplysning , De netop har givet os , opmuntrer os .
Vi vil gerne benytte lejligheden til at videregive den personlige erklring , De netop har afgivet , til journalisterne .
Jeg anser det for et opmuntrende og godt tegn , og vi hber meget , at De gr videre i njagtig dette spor .
Derfor er det mig en srlig glde , at De frte forsdet i dag under forhandlingen om dette emne , og jeg tror , det var med god grund , at vi henvendte os netop til Dem derom .
Mange tak !
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Kosovo .
<P>
Fru Ferrero-Waldner har ordet p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , siden vi sidst for njagtig to uger siden i Europa-Parlamentet drftede emnet Kosovo , er der sket en udvikling , som i det mindste giver anledning til hb .
Den Europiske Unions og hele det internationale samfunds beslutsomme holdning , sledes som den kommer til udtryk i resultaterne af drftelsen i Balkan-kontaktgruppen og navnlig i de skaldte act -beslutninger af 13. og 16. oktober , har gjort det klart for Beograd , at det internationale samfunds tlmodighed med den politik , der fres angende Kosovo i Beograd , nu definitivt er slut , sledes som jeg allerede antydede under den sidste drftelse her .
<P>
Jugoslavien m regne med alvorlige konsekvenser , dersom det ikke opfylder de forpligtelser , det har ptaget sig .
I den aftale , som prsident Milosevic den 13. oktober indgik med USA ' s srlige udsending Holbrooke , jner vi et grundlag for en politisk lsning p problemet Kosovo , ikke mere , men heller ikke mindre .
<P>
NATO ' s beslutning af 16. oktober om at forlnge den frist , Milosevic har til at trkke hrenheder og specialpoliti ud , frem til den 27. oktober , viser , at en jugoslavisk afvigen fra forpligtelserne ikke vil blive tolereret .
<P>
De vigtigste punkter i aftalen , der blev godkendt af OSCE ' s Permanente Rd den 15. oktober og undertegnet af udenrigsministrene Geremek og Jovanovic den 16. oktober , er for det frste : I lbet af de kommende uger stationeres der en gruppe ubevbnede iagttagere p ca .
2.000 personer i Kosovo , den skaldte Kosovo Verification Mission ( KVM ) under ledelse af OSCE i tt samarbejde med NATO .
KVM skal overvge , at resolution 11 / 99 , der blev vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsrd den 23. september , overholdes .
<P>
EU yder et vsentligt og srdeles synligt bidrag til Kosovo Verification Mission og til lindring af den humanitre nd .
Den Europiske Union deltager aktivt i forberedelserne til gennemfrelsen af aftalen og har omgende taget de frste ndvendige skridt til at muliggre et gnidningslst forlb .
Netop i disse timer afholdes der et mde i Rdets politiske komit , hvor Den Europiske Unions videre foranstaltninger drftes .
EU vil med 1.000 eller endog endnu flere iagttagere stille med hovedparten af KVM .
Det bliver isr vigtigt at srge for iagttagernes sikkerhed p stedet .
<P>
For OSCE , der har sit hovedsde i Wien , er gennemfrelsen af Kosovo Verification Mission en stor udfordring .
En hel rkke EU-medlemsstater har allerede givet tilsagn om kontingenter , strig stiller med ca .
50 personer . Den hrde kerne i KVM udgres af Kosovo Diplomatic Observer Mission ( KDOM ) .
De ved , at Den Europiske Union deltager med ECMM , European Community Monitoring Mission .
Denne overvgning p jorden suppleres med NATO ' s overvgning af luftrummet , der allerede er i gang .
<P>
For det andet foreligger der en njagtig tidsplan for vejen frem til indgelsen af en midlertidig aftale mellem centralregeringen i Beograd og reprsentanter for kosovoalbanerne .
Senest den 2. november skal der foreligge en aftale om grundelementerne i en politisk lsning .
Grundlaget for den er det dokument , EU ' s Balkan-kontaktgruppe og OSCE ' s formandskab har udarbejdet om Kosovos status .
<P>
For det tredje skal der inden den 3. november faststtes en procedure og regler for afholdelsen af almindelige valg i lbet af de kommende ni mneder til et provinsparlament og lokale selstyreorganer samt for domstole under OSCE ' s opsyn .
<P>
For det fjerde skal Serbien garantere kosovoalbanerne og andre befolkningsgrupper i Kosovo fuldstndig ligeberettigelse for alle nationale og religise rettigheder inden for Jugoslaviens retssystem .
Af en helt srlig betydning bliver ogs med henblik p at skabe tillid i den albanske befolkning og med henblik p et funktionsdygtigt selvstyre oprettelsen af lokale politienheder , som skal vre underlagt kommunerne og sammensttes p grundlag af den etniske proportion .
<P>
Den humanitre situation i Kosovo var en af de vsentlige grunde til , at det internationale samfund s sig tvunget til hurtig og resolut handling .
At forhindre det vrste her er noget , det strigske formandskab prioriteter hjt .
strig prsenterede i gr i Wien de pbegyndte og yderligere planlagte EU-aktiviteter med henblik p flygtningenes hjemvenden .
Vi hber , at disse foranstaltninger vil f bred opbakning p den nste samling i Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
De hjemlse flygtninges tilbagevenden , foranstaltninger med henblik p den forestende vinter , bistand til mennesker , som har fet midlertidigt ophold hos bekendte , og elementr hjlp til de kommende vintermneder prioriteres ligeledes hjt .
Om alle disse aktiviteter lykkes , afhnger imidlertid i sidste instans af , om det vil vre muligt at skabe sikre omgivelser til dem , der gerne vil vende tilbage .
Det vil vi satse meget strkt p .
<P>
Den Europiske Union har i lang tid krvet , at blodsudgydelserne skal standses s hurtigt som muligt .
For os er en lsning via politiske forhandlinger den eneste gangbare vej .
Naturligvis skal volden virkelig ophre helt , det vil sige , at en om end i frste omgang uformel vbenstilstand skal overholdes til punkt og prikke af begge parter .
Samtidig skal den humanitre situation forbedres hurtigt og grundlggende .
Frst nr disse to forudstninger er opfyldt , kan det pregnes , at den tredje prioritet , nemlig indledningen af fornuftige forhandlinger mellem de to parter , kan gennemfres .
<P>
Angende den frste prioritet : Den 23. september vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsrd resolution 11 / 99 , som umisforsteligt opfordrer Beograd til at standse fjendtlighederne i Kosovo samt til at trkke hrenheder og specialpoliti ud .
NATO er nu rede til militr indgriben , dersom prsident Milosevic ikke inden den 27. oktober frer de indrmmelser , han har gjort p papiret , ud i livet .
<P>
Angende den anden prioritet , nemlig den humanitre situation : Den opgave , der phviler EU ' s srlige udsending , formandskabets ambassadr Wolfgang Petrisch , bestr frst og fremmest i at koordinere Den Europiske Unions humanitre indsats med de internationale humanitre organisationers og samtidig fungere som kontaktperson bde for regeringen i Beograd og mellem den og den politiske ledelse i Kosovo .
Med henblik p en koordinering af de internationale aktiviteter har formandskabet nedsat arbejdsgrupper i Beograd og i Geneve .
Formlet er gennem en samordnet og p stedet afstemt procedure at finde frem til landsbyer og mindre byer , hvortil de fordrevne , som for jeblikket lever under ben himmel , kan vende tilbage i sikkerhed og med vrdighed .
Det vil i hj grad lette ndhjlpsarbejdet .
Jeg har allerede fremlagt formandskabets project home , som skal gre det muligt for de fordrevne at vende tilbage .
De konkrete arbejder i forbindelse med projektet er i mellemtiden blevet indledt .
<P>
Hvad er der net i de sidste uger ?
P baggrund af de gentagne bebrejdelser - for vrigt fra begge sider - om , at der begs alvorlige krigsforbrydelser lige fra massehenrettelser ved skydning til krnkende overgreb mod kvinder og brn , har formandskabet allerede i mnedsvis krvet , at der sendes et hold erfarne internationale eksperter i retsmedicin til Kosovo for at opklare disse alvorlige bebrejdelser .
<P>
Indbydelsen fra jugoslavisk side af et hold retsmedicinere fra universitetet i Helsinki er , m jeg sige , en succes for formandskabet .
Det indledende hold kom til Beograd i gr og skal i dag have de frste informationssamtaler med formandskabets ambassadr .
Allerede i overmorgen pbegynder han sit arbejde i Kosovo .
<P>
Nu til et andet punkt , der forekommer mig vigtigt , undertrykkelsen af de uafhngige medier i forbundsrepublikken Jugoslavien .
For f dage siden lukkede regeringen med truslen om militr indgriben udefra som pskud nogle uafhngige radiostationer og dagblade .
Formandskabet reagerede omgende derp med en erklring den 15. oktober og en protest fra formandskabets ambassadr til udenrigsministeriet i Beograd den 16. oktober .
Nu str reprsentanter for de uafhngige medier i stadig kontakt med formandskabet , forskellige ambassader , NATO , FN og OSCE .
<P>
Vi skal gre det klart for Beograd , at sdanne foranstaltninger ikke er forenelige med et medlemskab af internationale organisationer som Europardet eller OSCE , og at de fordmmes meget skarpt af det internationale samfund .
Den nye medielov , som i gr blev vedtaget af det serbiske parlament , indeholder en rkke bestemmelser , som begrnser mediernes frihed .
Det er urovkkende .
<P>
Det internationale samfunds resolutte og koordinerede fremgangsmde har omsider givet resultater .
Ganske vist drejer det sig nu om , at aftalerne ogs overholdes af prsident Milosevic , og at kravene i Sikkerhedsrdets resolution 11 / 99 ogs opfyldes .
Bliver de det ikke , opretholdes den permanente trussel om mlrettede militre angreb mod ml i Serbien .
Ansvaret for , om det kommer s vidt med alle de konsekvenser , det kan f for Jugoslaviens befolkning , ligger hos Milosevic .
Det har vi med al nskelig tydelighed gjort ham klart .
<P>
Det internationale samfund og netop ogs Den Europiske Union , som str bag de forskellige beslutninger om sanktioner , vil ikke lngere se p , at flygtninge er ved at fryse ihjel eller d af sult , at civilbefolkningen fordrives eller at der endog forekommer massakrer og andre gruopvkkende ting .
Vi hber , at vi i forbindelse med den nste debat om Kosovo i Europa-Parlamentet allerede kan berette om konkrete fremskridt .
Det vil vre ndvendigt for sdanne fremskridt , at Den Europiske Union , Rd , Kommission og Parlament , OSCE , NATO og FN samt alle de vrige internationale aktrer , der er involveret i stabiliteten i denne region og i de derboende menneskers skbne , fortsat handler i fllesskab .
<SPEAKER ID=71 NAME="van den Broek">
Hr. formand , Jeg skal fatte mig i korthed efter formandskabets velformulerede fremstilling og begrnse mig til at sige , at Kommissionen ogs arbejder hrdt i tt samarbejde med formandskabet for at finde yderligere bidrag til den humanitre situation , som naturligvis har hjeste prioritet .
Vi har midlerne , det er et sprgsml om koordination .
Som formandskabet lige har nvnt , holder vi os i tt kontakt , ogs med hjkommissren for flygtninge , for at sikre , at tilbageleveringen af fejlplacerede personer og flygtninge kan komme i gang .
Det er en langsom og svr proces , fordi det ogs krver et trygt milj .
Selvom vi er overbevist om , at den vrste vold og uro er overstet efter aftalen med hr . Holbrook og prsident Milosevic , kan vi ikke vre sikre p , at situationen er holdbar - overvgning er absolut ndvendigt .
Vi mener , at Den verstkommanderende for de allierede styrker i Europa , general Clark , har gjort det fuldstndig klart over for prsident Milosevic , hvad der helt prcist krves rent militrt , isr i forbindelse med tilbagetrkningerne , som indtil nu ikke er foretaget , og s lnge det ikke er tilfldet , er der stadig fare for , at fjendtlighederne blusser op igen med al de menneskelige lidelser , som det mtte medfre .
<P>
P anmodning fortstter Kommissionen i mellemtiden med at udarbejde forslag til Rdet med henblik p at skrpe de sanktioner og politikker , der allerede har vret plagt i et stykke tid , men som indeholder smuthuller , som skal fjernes .
Vi arbejder forstsat p dette .
<P>
Ligesom formandskabet fordmmer vi den lov , der blev vedtaget af Jugoslaviens parlament i gr , og som forbyder offentliggrelse af en rkke uafhngige aviser og radiostationers transmission af undervisningsprogrammer p serbisk fra udenlandske radiostationer .
Det udtrykker helt klart det politiske klima i Jugoslavien i disse dage , hvor grundlggende rettigheder og frihed - isr pressefrihed - har vret genstand for konstant undertrykkelse , og denne undertrykkelse fortstter .
<P>
Jeg kan kun sammen med formandskabet hbe p , at situationen stabiliseres , og at der vil ske tilbagetrkninger .
Det er ikke blot en forudstning for , at flygtninge og fejlplacerede personer kan vende tilbage under fredelige omstndigheder , men det er ogs en absolut ndvendighed at lade hjlpearbejderne gre deres arbejde uden fare for deres liv .
Det er meget vigtigt , at den store mission p 2000 personer kan arbejde under sikre forhold .
<P>
Sidst , men ikke mindst , vil det ogs vre voldens ophr og prsident Milosevics opfyldelse af forpligtelser , der bestemmer det politiske klima , hvori en politisk lsning i sidste ende skal forhandles .
<P>
Jeg er enig med formandskabet i , at vi ikke kan finde anden lsning p Kosovo-problemet end en politisk lsning .
Det eneste sprgsml er , hvorvidt det ogs glder prsident Milosevic .
Det vil vise sig .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , det er klart , at vi i De Europiske Socialdemokraters Gruppe er begejstrede for de fremskridt , som formanden for Rdet har kunnet rapportere .
Vi lyknsker formandskabet med alle de seneste ugers tiltag .
<P>
Vi er yderst tilfredse med , at vi nrmer os en lsning i Kosovo , og at prsident Milosevic tilsyneladende endelig har accepteret princippet om selvstyre for Kosovo , og derfor har vi nu basis for fremskridt .
<P>
Vi er naturligvis alle interesserede i at sikre , at de signaler , som Parlamentet udsender , tydeligt viser , at vbenhvilen skal glde alle sider i Kosovo .
Mordet p fire serbiske politifolk i weekenden - tilsyneladende beget af UCK - er kun til gavn for dem , der nsker at underminere denne proces .
S vi m gre det helt klart , at alle sider skal overholde vbenhvilen .
Vi skal ogs vre klar over det , man kunne kalde CNN-faktoren , det vil sige , at vi tror , problemet er lst i det jeblik , vi slukker for fjernsynet .
<P>
Vi skal ogs understrege , at vi kun er ved begyndelsen og ikke afslutningen af en proces .
Det vil krve en kmpemssig indsats at f Milosevic til at holde sin del af aftalen , og , som vi har set , og som formanden for Rdet og kommissr van den Broek har nvnt , har en af Milosevics frste handlinger vret at forbyde de uafhngige medier i Jugoslavien , og det er helt klart et tegn p , at han stadig ikke er til at stole p .
<P>
Vi m ikke glemme , at det udelukkende var den hndgribelige trussel om militr indgriben , der tvang Milosevic til forhandlingsbordet , og denne trussel m opretholdes .
Derfor er det vigtigt at overholde tidsfrister , isr den 2. november .
Vi m heller ikke glemme , at truslen om bred militr indgriben medfrer en risiko for , at Milosevic leger katten efter musen .
Hvornr gribes der ind ?
Derfor er det s vigtigt at overholde tidsfristerne .
<P>
Vi er ogs kun ved begyndelsen , fordi vi nu har brug for - som i Bosnien - det internationale samfunds fulde sttte til genopbygninen af Kosovo og til at skabe stabilitet og sikkerhed i landet .
Landene kan ikke bare vende sig bort i den tro , at nu er problemet lst . Vi er ikke en gang begyndt .
Jeg vil gerne - ligesom kommisr van den Broek - se en stramning af sanktionerne og udarbejdelse af en ny FN-resolution , som gr ud over 1199 , og som understreger , at der vil blive tale om militr indgriben , hvis Milosevic ikke overholder aftalen .
Hvis vi ikke gr det , vil vi se , at han om et halvt r igen spiller os et puds .
Jeg nsker ikke en gentagelse af tragedien , isr de sidste 3-4 ugers tragedie , da hele situationen accelerede i et omfang , som man ikke kan acceptere at vre vidne til .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre fru formand for Rdet , jeg er ikke rede til s hurtigt som den , der havde ordet fr mig , at se fremskridt , hvor der ingen er .
Derfor vil jeg gerne sige : Jeg ser ikke nogen afvarsling , og jeg ser ikke noget vendepunkt i nden i Kosovo .
Alle vestlige politikere er igen hoppet p Milosevics limpind .
Hvorledes ser da Holbrooks forhandlingsresultat ud ?
Dette forhandlingsresultat kunne tidligst og senest have givet noget i forret i r .
I denne tid , hvor landsbyer i Kosovo fortsat bliver bombet og mennesker fortsat gres til flygtninge , sender vi 2.000 OSCE-observatrer dertil .
Hvad skal de og hvad kan de gre ?
<P>
Den lovede eventuelle tilbagetrkning af serbisk militr kan de jo reelt ikke holde je med .
Hvem fr os til at tro det ?
Hvorledes kan de da bevise den ?
Tilbageblevne soldater uden uniform kan de ikke identificere .
Endvidere bliver serbiske politistyrker , som i revis har udvet den samme morderiske profession , i landet .
OSCE-observatrerne er ubevbnede .
Beskyttelsen af dem er ikke sikret , for slet ikke at tale om beskyttelsen af de albanere , de skal observere .
Rekrutteringen af disse observatrer forekommer mig ogs yderst tvivlsom .
Hvem er de egentlig ?
Hvilke kvalifikationer har de ?
Jeg undersgte det engang i Tyskland .
I Tyskland hyres de for DEM 6.000 om mneden plus USD 100 om dagen , det bliver DEM 10.000 om mneden til hver observatr .
<P>
Der er mange , der lader sig lokke af sdan noget og drager ud i det uvisse .
Jeg har sagt til mange , der har spurgt mig : Lad vre .
Er der virkelig nogen , der tror , at de NATO-fly , der flyver ind over Kosovo , giver dem nogen beskyttelse ?
Et forbandet dj vu , allerede igen .
Den skbne , FN-soldaterne i Bosnien-Hercegovina fik , og de var endda bevbnet , s de kunne beskytte sig selv - og OSCE-observatrerne er ikke bevbnede , ikke engang s de kan beskytte sig selv - maner til eftertanke .
Men lad os nu antage , at observationen skulle forlbe uden de vanskeligheder , jeg beskrev , og naturligvis ogs uden resultat , hvad nu enhver ved .
Der er lovet valg om ni mneder , men hvad skal befolkningen dr da vlge , hvilken forsamling ?
Er der noget fornuftigt menneske i eller uden for Parlamentet , der tror , at der kommer et acceptabelt resultat ud af forhandlingerne mellem Milosevic og albanerne inden fristens udlb ?
De forhandlinger er Milosevics taktiske forhandlingsmasse , hans politiske overlevelsesstrategi .
Han vil blive ved med at forhandle , indtil vi til sidst bliver trtte af , at de stdige albanere ikke vil give sig .
Vi vil fjerne vores mulighed for at true , men de serbiske soldater kan vre tilbage i Kosovo p seks timer , hvis Milosevic vil have det .
NATO skal igen bruge et halvt r , inden det fr sig kmpet igennem til et standpunkt .
<P>
Hvor blinde er de vestlige politikere egentlig , siden de tror Milosevic , nr han siger , at han vil give efter i Kosovo , nr han samtidig , sledes som De begge beskrev det , forbyder alle uafhngige medier i sit eget land og i gr i al hast fik en lov igennem parlamentet , som gr det strafbart blot at videregive meldinger fra CNN p tv og  Deutsche Welle  i radioen ?
Sdan optrder en mand ikke , hvis han agter at respektere albanernes menneskerettigheder .
Han respekterer ikke engang sine egne serbiske landsmnds menneskerettigheder .
Han trder dem under fode .
<P>
Kre fru rdsformand , Deres tro p , at man kan garantere noget som helst inden for Jugoslaviens retssystem , i et Jugoslavien , der er s langt borte fra demokratiet , at man slet ikke kan forestille sig det , milevidt , ja nsten evigheder borte .
Det er virkelig en smule naivt , og det er uansvarligt over for albanerne .
Nr det siges her , at De har et hb om , at De nste gang kan fortlle os noget bedre : Hb kan man altid nre , men det er ubegrundet , for som det allerede glder i Kosovo : Milosevic er problemet , ikke problemlseren .
<SPEAKER ID=74 NAME="Haarder">
Hr. formand , fru Pack har desvrre fuldstndig ret .
Der har vret en fortvivlet stemning her i salen , nr vi har drftet disse ting , og med god grund .
Eftertiden vil huske vores afmagt i Bosnien og i Kosovo p samme mde , som vores forldre husker afmagten i Hitlers frste r , da han udnyttede vestmagternes svaghed .
Picasso gav tragedien form med sit Guernica .
En maler vil mske om nogle r male et tilsvarende maleri , han vil kalde Srbrenica .
Hvor ufatteligt det end lyder , er Srbrenica jo vrre end Guernica , og det skete i vores levetid , mens vi var valgt til at tage vare p vores verdensdel .
Og det var vores tropper , der svigtede og blev svigtet .
Hvis det bryder ls igen p grund af Vestens svaghed i Kosovo , s vil vi igen sprge : Hvor mange lig skal der p bordet , fr hjlpen kommer frem ?
<P>
Jeg ved godt , at det er NATO og ikke EU , der str med de militre pressionsmidler .
Men nsten alle vores lande er jo med i NATO , og vi har jo noget , vi kalder en politisk union , vi har en vision om , at vi skulle tale med n stemme .
Hvad har vores lande gjort for at f NATO til at handle hurtigere ?
Vi kan ikke skyde skylden p NATO og slet ikke p USA .
Tvrtimod m vi love og takke det USA , der heldigvis - i modstning til os - er i stand til at tage affre , nr vi gr i oplsning p grund af splittelser og nationale srinteresser .
Jeg hber , at Ministerrdet tager en grundig storvask og lrer af de tragiske flger af denne splittelse .
Det ene medlemsland ville end ikke overholde de sanktioner mod flytrafikken , som der var blevet enighed om , og et andet medlemsland har p ejendommelig vis vret forbeholdent og virket som bremseklods .
Ja , hr. formand , det er Storbritannien og Frankrig , jeg tnker p , men mit eget land , Danmark , er ikke bedre .
Danmark har p grund af en tabt folkeafstemning i 1992 slbt rundt p et perspektivlst forbehold , som endog forhindrer vores regering i at vre med til at trffe beslutning om minerydning og evakuering og humanitre aktioner , s vi er ikke en pind bedre .
<P>
Det ufattelige er , at der stadig er nogle , der frygter , at samarbejdet bliver til for meget .
Enhver kan jo se , at risikoen er det stik modsatte , at det bliver til ingenting . Og at vi alene kan finde ud af at feje op og tlle ligene , nr ulykken er sket , samt modtage enorme flygtningestrmme , hvorved vi jo gr Milosevic den allerstrste tjeneste .
Kre kommissr , kan vi nu vre sikre p , at der gres alt for at hjlpe s mange som muligt ogs i bjergene , og ogs selvom UCK og serberne begynder at skyde p hinanden ?
Kan vi vre sikre p , at det ikke ender med et nyt Srbrenica , hvor de , der skulle hjlpe , ved den mindste trussel bare forlader pladsen for at overlade folk til deres skbne .
Jeg tager til Kosovo p lrdag , hr. kommissr , jeg ved , at der gres et fremragende arbejde dernede , men fr de ogs den opbakning , de skal have ?
Det vil jeg gerne have svar p .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , forhandlingerne om det , der er dukket op efter Jugoslaviens oplsning , er ofte karakteriseret af hje toner .
<P>
Kosovo er det mest akutte problem i jeblikket .
Det indeholder farer for stabiliteten og sikkerheden i hele omrdet , det truer med at berre selve EU , hvis urolighederne breder sig mod syd .
Det er alts pkrvet med den strste ngternhed , for meget ofte hres de hjeste stemmer fra sider , som ikke str over for nogen direkte fare .
<P>
Vi har en 10-dages forlngelse af NATOs ultimatum og en skrbelig aftale , som mske ikke er fuldkommen , den kan overtrdes fra begge sider , men den er et positivt frste skridt , det understregede ogs rdsformanden .
Vi br sttte den og krve , at den bliver respekteret .
At fanatikere altid vil reagere p sdanne aftaler og forsge at underminere dem , er en kendt sag . Det er endnu en grund til , at vi skal insistere .
Der skal ikke herske nogen tvivl om de voldsomme , serbiske angreb p civilbefolkningen , om overtrdelsen af menneskerettighederne , om Beograds forsg p at give pressen mundkurv p .
Men ogs den skaldte albanske befrielseshrs uforsonlighed , som begrnser mulighederne for det moderate Rugova , er et faktum .
<P>
Vi m ogs tnke p , om mon den af Vesten frte , systematiske marginalisering af hele det serbiske folk ikke simpelthen har styrket fanatikerne og nationalisterne , og om det , som den ikke-nationalistiske opposition siger om Milosevic , glder , nemlig at han vedligeholder den overbevisning , at alle er imod serberne , og at de bliver ndt til at kmpe for at overleve .
<P>
EU m med alle mulige diplomatiske pressionsmder sttte den aftale , der er opnet , og krve , at de demokratiske principper og menneskerettighederne bliver respekteret , samt de reformer , der er omtalt i Kosovo .
Alle , ogs den engelske udenrigsminister nvnte det i gr , er enige i , at der ikke kan blive tale om selvstndighed .
Men en militr indgriben fra NATOs side i et suvernt land uden Sikkerhedsrdets mandat og uden en enig beslutning fra alle dets faste medlemmer er ikke nogen helt let sag .
Der findes ogs andre former for indgriben , som rdsformanden antydede og nvnte meget forsigtigt .
Hvis vi viser stabilitet , vil der blive opnet bde politisk enighed , og Kosovo-indbyggerne vil blive rehabiliteret gennem de nye aftaler , og det serbiske folk vil lettere slippe af med fortidens spgelser , som behersker det .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Det er et faktum , hr. formand , at der er tale om en aftale med visse punkter og visse tidsplaner .
Det er interessant , om den om s blot midlertidigt kan standse blodsudgydelserne og volden , selvom den undertiden fra begge sider bliver overtrdt af uansvarlige fanatiske elementer .
Men , hr. formand , denne aftale har nogle skampletter , den har nogle mangler .
Det er en aftale , som er blevet plagt efter ydre pres , under truslen om anvendelse af ekstrem vold , endog om ydre militr indgriben .
For det andet er den mrket af partiskhed , for , nr vi taler om sammenstd , tnker vi kun , og vi indstifter og forudser forpligtelser - ogs her i salen - kun p den ene side , og vi ser bort fra den anden .
Det vil sige , som om der ikke eksisterer to sider , som p godt og ondt stder sammen retfrdigt eller uretfrdigt for den ene eller den anden side .
Til sidst , hr. formand , vil denne aftale afhnge af , hvordan den udvikler sig i virkeligeheden , for at vi kan hilse den velkommen , ligesom vi i forgrs hilste aftalen for Irland velkommen : Hele Parlamentet klappede stende i ti minutter over denne aftale .
En sdan aftale er der brug for , en oprigtig aftale , som sigter mod en fredelig og politisk lsning , retfrdig for alle parter og ikke ensidig .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , som jeg allerede havde lejlighed til at sl fast her i Parlamentet for en mned siden , s sker der i dag stadig det , nr en aftale skrider frem , at Den Europske Union ikke foretager sig noget .
Desuden skal det siges , at der i over 10 r ikke har vret gjort nogen reel indsats for at sttte freden og navnlig den albanske befolknings ikkevoldelige indsats under prsident Rugovas ledelse .
Ud fra denne betragtning m vi sige , at vi efter 10 r med den albanske befolknings forsg p tvang og ikkevold for at opn nogle ukrnkelige rettigheder har fet nogle sammenstd , som praktisk taget var uundgelige .
Og her kan vi ikke lade vre med at understrege , at Den Europiske Union ikke har spillet nogen rolle af betydning i krisen . Man har faktisk overladt befjelserne til USA og til NATO .
Dette skal naturligvis ses i en strre sammenhng , nemlig den manglende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden for Den Europiske Union , men vi kan ikke lade vre med at gre opmrksom p Unionens manglende rolle .
<P>
Heller ikke i denne fase har man udnyttet mulighederne fuldt ud . Hvorfor stod den europiske forhandler Gonzlez f.eks. ikke ved den amerikanske forhandler Holbrookes side ?
Mske var Unionen ikke bekymret over flygtningenes vilkr , men kun over risikoen for , at de albanske flygtninge fra Kosovo skulle komme ind i Europa ?
Er det vores eneste bekymring ?
Dette viser naturligvis , at vi ikke er srligt opmrksomme p , hvad der sker i balkanomrdet , og at vi mangler en sand politik , der inddrager hele balkanomrdet i den kommende udvidelsesproces , som udvider Den Europiske Union mod st .
<P>
Disse er efter min mening de reelle problemer , som vi br sl fast .
Men nr det er sagt , m vi selvflgelig se positivt p den kendsgerning , at der den 14. oktober blev indget en frste aftale , og at denne indebrer en jeblikkelig vbenstilstand , en tilbagetrkning af de jugoslaviske styrker fra omrdet samt tilstedevrelsen af 2000 observatrer .
Vi m ganske vist sige , at 2000 observatrer forekommer os at vre et lidt lille antal til at kunne n denne mlstning .
Efter vores mening er det dog betnkeligt , at dette ikke er resultatet af en reel forhandling , men blot resultatet af NATO ' s trusler om bombning . Dette viser desvrre Milosevics vilje og ringe evne til dialog .
Vi mener , at det er ndvendigt at sikre en fuldstndig og jeblikkelig tilbagetrkning og at forsge at undg enhver form for sammenstd . Vi m derfor sl fast , at det ikke kun er Milosevics ansvar , nr dette sker , men ogs UCK ' s .
Vi hber , at vbenstilstanden ikke blot er et forml i sig selv , men at den vil vre en sand forudstning for en dialog , der frer til en endelig lsning p Kosovo-problemet , hvor der tages udgangspunkt i Kosovos selvstyre , og en forudstning for at forsge at lse alle problemerne i balkanomrdet , nr man tnker p , hvad der sker i Serbien i dag - nemlig lukningen af visse uafhngige aviser - og hvad der sker i Makedonien , hvorfra der kommer nogle alt andet end opmuntrende signaler .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , Jeg vil frst og fremmest sige til Titley , at man skal vre ret modig for at sige , at man i disse dage har fundet frem til en lsning p Kosovo-problemet , og at der er gjort fremskridt .
<P>
Jeg synes , at vi efter alle de forsg , som nogle af os har gjort de sidste par mneder , skal bje os for fakta og mske f Rdet og Kommissionen til at holde sig til kendsgerningerne .
Disse kendsgerninger indebrer , at dagens Europiske Union giver op over for tragedien i Kosovo og Serbien , p samme mde som Europa gav op over for , hvad der skete i Tjekkoslovakiet , i strig og andre steder i  30 ' erne .
Jeg synes , at det er en skandale , at det er amerikanerne , der tager affre i Kosovo , mens Den Europiske Union ser ud til at give afkald p alle former for indblanding , politik og politiske ml .
<P>
Slnge denne hr . Milosevic er i Beograd , bliver der ingen fred hverken for albanere , serbere , ungarere , sigjnere eller nogen i den lille republik Jugoslavien .
Vi m i dag gre noget ved dette problem , vi m organisere os , s vi kan sl dette national-kommunistiske regime ned .
Med al respekt for vores socialistiske kolleger , der med rette glder sig over retsforflgelsen af Pinochet , er det p tide , at de tr pbegynde arbejdet med at fre Milosevic for domstolen i Haag hurtigst muligt , s alle serbere og albanere kan genopbygge et demokrati og lse deres problemer , der vedrrer det at skulle leve sammen .
Vores problem er derimod , og det gentager jeg , hvorvidt vi vil sttte et national-kommunistisk regime eller ej .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , rede kolleger , situationen i Kosovo er stadig problematisk og forvirret , og Milosevic er fuldstndig uplidelig .
P trods af NATO ' s opmrksomme observation og enkelte OSCE-observatrers tilstedevrelse i omrdet er skydningen i Kosovo blevet genoptaget iflge pressen i de sidste par dage .
Der er sledes tale om flere tragedier og flere personer , der er tvunget til at forlade deres hjem og sge tilflugt i skovene .
P grund af genoptagelsen af kampene er FN i vrigt ogs blevet ndt til at holde op med at sende vogntog med humanitr hjlp ud i omrdet .
<P>
Iflge albanske kilder er serberne , i stedet for at trkke deres tropper tilbage , sgar ved at sende nye styrker til Kosovo , hvorved de overtrder betingelserne i resolutionen fra FN ' s Sikkerhedsrd fuldstndigt .
Imens bliver krisen hele tiden alvorligere og vanskeligere for de ca . 60.000 flygtninge , der har sgt tilflugt i skovene , og for alle de andre , herunder mange brn , der sger sikkerhed og fred gennem en massiv udvandring til de centraleuropiske lande og til Italien .
Alene i Italien er der i lbet af de sidste par uger faktisk get mere end 1.500 indbyggere fra Kosovo i land ved Puglias kyster , hvilket naturligvis har skabt vanskeligheder med hensyn til modtagelsen og hjlpen .
<P>
Unionen , der har overladt sin indflydelse til andre internationale organer , har endnu en gang ikke haft modet eller vret i stand til at fastlgge den mindste europiske strategi for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Unionen har vist , at den ikke er i stand til at have en sammenhngende og skarp holdning til denne krise .
Alt er overladt til FN og NATO .
<P>
En italiensk avis bringer i dag et interview med Tony Blair , hvor han - mske ogs for at provokere - understreger , at det er tvingende ndvendigt at finde n enkelt person , som reprsenterer Den Europiske Union i NATO , og som skal vre en slags udenrigsminister for Den Europiske Union .
Det eneste konkrete bidrag fra Den Europiske Union er til gengld stadig opgaven med observatrer fra OSCE , som i vrigt tver med at installere sig i Kosovo .
Der var tale om 2000 observatrer , men s vidt jeg kan se er de kun 200 eller 300 , s de udfrer under alle omstndigheder ikke deres opgave .
<P>
Europa er rent faktisk fravrende , mens de serbiske styrker er lnge om at trkke sig tilbage , idet de spiller p modstningsforholdene og polemikken inden for NATO , mens Mladic og Karadzic fortstter med at holde sig skjult og undslippe det internationale retsvsen , og mens man bliver ved med at tillade de serbiske myndigheder at lukke munden p pressen , idet de bruger pskud for at lukke alle de aviser , der er uenige med regimet .
<P>
Vi sprger os selv , hvorfor Den Europiske Union , der ellers er s opmrksom p menneskerettighedssprgsml , ikke udtnker en mere effektiv og fast politik ?
Mens et helt folk udsttes for utrolige lidelser og uretfrdigheder , bliver vi bare ved med vores sterile og uendelige forhandlinger , protester , verbale fordmmelser og arbejdsgrupper .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi skal tage nogle meget kraftigere initiativer .
Jeg er enig med hr . Dupuis , som nsker , at man endelig udsteder en international arrestordre mod Milosevic for at f bragt denne krigsophidsende - jeg vil endda sige kriminelle - politik til ophr .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg synes egentlig , at atmosfren indtil nu har vret lidt pfaldende her under diskussionen .
Der tales lidt dystert om det , som Holbrooke har tilvejebragt ogs med vores medvirken , som om der ikke skulle vre gjort nogen fremskridt i de forlbne uger .
Det afviser jeg .
Jeg tror , at hvad vi nu ser , med al den tvivl , som De kan have , bestemt er en slags fremskridt , og jeg ville bestemt ikke have betegnet bombardementer som et fremskridt .
Jeg er glad for , at det ikke er kommet s vidt .
For to uger siden stod jeg endnu her med den ngstelige forventning , at NATO ville gribe ind i Kosovo-konflikten .
Vi gav ogs da udtryk for vores sttte til den hrde kurs over for styret i Beograd , men vi hbede alligevel samtidig , at dette ikke ville fre til et brud inden for De Forenede Nationer , og at der mske alligevel ville blive fundet en politisk lsning .
Jeg vil endnu en gang understrege dette .
Vi har hele tiden sagt : frem for alt fortstte med at strbe efter en politisk lsning .
Det har vret vores holdning , og det er fortsat vores holdning .
Imod vold , vold skal kun vre den sidste udvej .
<P>
To uger senere kan vi vre forsigtige optimister .
Truslen om en militr intervention og Holbrookes forhandlingskvalitet har i sidste jeblik fet Milosevic p bedre tanker , selvom han selv , som sdvanlig , fremstillede det som en sejr , og selvom han en passant greb ind over for de uafhngige medier .
I nste uge skal de serbiske tropper vre forsvundet fra Kosovo .
Det forlber mjsommeligt , det kan vi se , og der er stadig en risiko for , at grupper , som har interesse i det , igen lader konflikten blusse op .
Den militre trussel fra NATO skal derfor fortsat vre der , men der m ogs udves pres over for UCK , for at de ikke skal krnke vbenstilstanden .
Begge parter er ansvarlige for gennemfrelsen af aftalerne .
Provokation , uanset mod hvilken side , afviser vi .
Serberne m skabe muligheder for et autonomt Kosovo , men det skal endnu en gang gres klart over for albanerne , at der efter vores opfattelse ikke er nogen mulighed for uafhngighed .
P dette grundlag kan der efter fuldstndig gennemfrelse af FN-resolution 11 / 99 indledes forhandlinger om Kosovos fremtid , uden forhndsbetingelser .
<P>
Det er nu vigtigt , at OSCE hurtigst muligt kan installere sig .
Det haster med at udstationere observatrerne for at formindske risikoen for episoder .
Jeg er enig med dem , som har udtrykt bekymring over de risici , som observatrer selv skaber .
Jeg tror , at man i de kommende uger skal se ordentligt p , hvordan disse mennesker kan sikres bedst muligt .
Vi er ogs glade for , at Unionen har stillet penge til rdighed for den humanitre sttte .
Vi hber , at Rdet ( almindelige anliggender ) hurtigst muligt vil give det ndvendige retsgrundlag herfor , men denne hjlp m ogs samtidig komme i gang hurtigst muligt .
<P>
Hvad der nu er opnet , kunne man betegne som den mindst drlige lsning , men det er dog en lsning , som kan betyde en begyndelse til en proces , hvori ogs problemerne omkring Kosovo kan lses .
Det er i hvert fald en lsning .
Jeg har ikke fra de kritiske kolleger omkring mig hrt , hvilken lsning der s ville have virket .
Det er en skrbelig lsning , vagtsomhed er derfor pkrvet , og gennemfrelsen deraf kan ikke blot overlades til konfliktparterne .
En varig involvering af det internationale samfund og frem for alt ogs af Den Europiske Union er ndvendig og nskvrdig .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , De m ikke tage mig det ilde op , at jeg ikke kan dele Deres om end forsigtige optimisme , fordi jeg har visse problemer med det .
De sidste r og navnlig hr . Milosevics adfrd i de sidste r har lrt os en del .
Ret beset burde vores egen adfrd i de sidste mneder ogs lre os noget .
Hvis vi dengang , da situationen i Kosovo forvrredes , ligeledes havde vurderet den s meget desto mere alvorligt , ville vi ogs nu meget nemmere kunne dele optimismen .
Men vi gav ham slappe tjler i alt for lang tid , i alt for lang tid reagerede vi praktisk talt overhovedet ikke eller kun meget lidt .
Vi ventede , til huset virkelig brndte , med at tilkalde brandvsenet .
Heldigvis kan vi nu konstatere , at ilden efterhnden begynder at d ud af sig selv .
Men branden er der uden tvivl stadig , og det ville ret beset vre vores opgave igen og igen at gre opmrksom p , at huset rent faktisk stadig brnder , og at ilden endnu ikke er get ud .
<P>
I denne sammenhng gr det mig egentlig ogs meget ondt , at jeg ikke n eneste gang under denne debat har hrt begrebet folkenes selvbestemmelsesret .
Jeg mener , at vi til stadighed skal holde dette begreb op og puste nyt liv i det som princip - som sdant er det jo ogs forankret i OSCE og ikke hos os .
Vi undlod i forbindelse med den krig , der kom , da det tidligere Jugoslavien begyndte at g i oplsning , at anvende principperne om folkenes selvbestemmelsesret i rette tid , og nu gr vi det igen .
<P>
Hr . Wiersma , det gr mig ondt at mtte sige Dem , at nogle af de begreber , De anvender , er ren neokolonialisme , fordi De laver en liste over forud fastsatte betingelser for folk i Kosovo , betingelser , som de ret beset selv skal bestemme .
De opstiller forud fastsatte betingelser og siger , at De ikke kan forestille Dem en selvstndighed i uafhngighed , men det er ikke vores opgave at trffe afgrelse herom , det er det de pgldendes egen sag at gre .
Vi skal vre meget forsigtige her , dersom vi i praksis foregriber dette .
<P>
Lige et par bemrkninger mere : Vi skal nu samle vores krfter om de faktorer , som er stabile i denne region , og sttte dem .
Sidste sndag var der valg i Makedonien , og dr blev det gammelkommunistiske regime vltet .
Der kommer med stor sandsynlighed - der kommer en ny valgrunde om to uger - en ny regering , som allerede straks ved indledningen af valgkampen sagde , at den naturligvis ville opbygge et helt andet forhold til den albanske befolkning i Makedonien .
I rigtig mange valgkredse sejrede makedonske kandidater - navnlig fra den demokratiske alternative liste - og jeg hber , at vi her i umiddelbar nrhed af Kosovo for fremtiden fr en region med stabilitet .
Det skal vi fra europisk side sttte p passende vis .
<P>
Til slut vil jeg lige udtale det ceterum censeo , som er utrolig ndvendigt for os : Vi m ikke glemme , at rsagen til hele miseren faktisk hedder Milosevic , og at man ikke kan forhandle med ham , men kun om ham , og det skal foreg i Haag !
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , endelig har det internationale samfunds beslutsomme handlinger givet resultat . Jeg mener , at vi europere endnu en gang br takke USA for det .
Jeg kan prsentere Den Liberale Gruppes vurdering af aftalen mellem Holbrooke og Milosevic med observatrer og det hele .
Men jeg bemrkede det , kommissr van den Broek sagde om , at den militre tilbagetrkning endnu ikke er afsluttet , og , tilfjede han , at begrnsningerne af medie- og ytringsfriheden i Beograd skrpes .
Derfor er det meget fint , hvis NATO nu er parat til at gribe ind militrt , hvis Milosevic ikke opfylder sine forpligtelser senest den 27. oktober . Kan vi stole p det ?
Eller er der risiko for endnu en forlngelse af tidsfristerne ? Jeg vil vre taknemmelig , hvis ministeren vil besvare disse sprgsml .
<P>
Det er nu meningen , at der skal indledes forhandlinger mellem Milosevic og lederne i Kosovo .
Men , fru rdsforman , lederne fra Kosovo gr vel ind i disse forhandlinger med den ene hnd bundet p ryggen ?
M de have frihed og selvstndighed som ml ?
Svaret p det sprgsml er sikkert nej !
De m forhandle om get selvstyre , men EU og Nato tvinger dem til som udgangspunkt at acceptere Milosevic som statschef .
Sdan er det vel netop , fru rdsformand ?
<P>
Vi europiske liberale havde nsket , at forhandlingerne skulle ske uden forudstninger . Vi mener , at det er en stor fejl , at det ikke er blevet sdan .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , rede kolleger , her efter to uger har vi en situation , der er en smule anderledes : Man har endnu en gang foretrukket at forhandle med Milosevic og betragte ham som en del af lsningen p Balkans problemer , i dette tilflde p problemet i Kosovo , ligesom det var tilfldet med Bosnien frhen og med Kroatien endnu lngere tilbage .
<P>
Man har efter min mening endnu en gang valgt den forkerte lsning , for det frste fordi Europa endnu en gang har vret klassens nummer sjok og hrt til dem , der bare stod og kiggede , og som ventede p , at deres amerikanske far skulle komme og lse deres problemer .
Europa har endnu en gang vret en politisk dvrg og ude af stand til at give udtryk for sin selvstndige evne til at tage et politisk initiativ med hensyn til et problem , som er lige ved siden af os .
For det andet tror jeg ikke , at vi med denne aftale , som vi med nd og nppe fik fravristet Milosevic , vil kunne f ham til at opfre sig ansvarligt .
Milosevic har allerede foretaget en etnisk udrensning i Kosovo ; han har allerede angrebet indbyggerne i Kosovo og jaget dem bort , og han har brndt mindst 700 landsbyer i omrdet .
Jeg sprger mig selv - og jeg sprger Dem - hvordan man kan genoprette status quo ante , og om vi kan stole p en mand , som endnu en gang har vist sig , her under de seneste begivenheder , at vre en forbryder , som massakrerer kvinder og brn ; en mand , som har vist , at det ikke er ham , der er en del af lsningen , men at han i virkeligheden udgr problemet , Balkans egentlige problem , Kosovos egentlige problem og Jugoslaviens egentlige problem ?
<P>
Der bliver ikke fred , hverken i Kosovo eller andre steder , s lnge Milosevic str i spidsen for det jugoslaviske styre .
<P>
Jeg anmoder endnu en gang om , at vi str urokkeligt fast over for Milosevic , og at Europa foreslr , at han retsforflges for krigsforbrydelser og stilles for Den Internationale Domstol i Haag for krigsforbrydelserne i det tidligere Jugoslavien .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg er meget i tvivl om , hvorvidt vi kan glde os over det , som det internationale samfund har gennemfrt i de seneste uger , og jeg mener , at flgende passive stning burde vendes om :  Milosevic er blevet tvunget til at forhandle .
 Er det ikke snarere Milosevic , der har tvunget det internationale samfund til at forhandle ?
Der er ikke engang blevet forhandlet med Milosevic om opfyldelsen af Sikkerhedsrdets resolution 1199 , men om de punkter , som han har fundet belejlige .
Faktum er , at der ikke er sket nogen forandringer efter indgelsen af aftalerne .
Vil f.eks. de kontrollrer , der sendes til Kosovo , ikke blive gidsler ?
Lad os forestille os , at Beograd ikke opfylder aftalerne . Vil det internationale samfund , NATO , turde gribe ind militrt med 2000 kontrollrer i omrdet ?
Det ville ganske enkelt vre vanvittigt .
Det er en flde og en flde , der kan vre ddbringende .
Husker Rdet mlet om at demokratisere Jugoslavien ?
Vil det for en gangs skyld lytte til hr . Gonzlez ?
Eller skal vi vre fanger i hr . Holbrookes labyrint ?
Men denne gang er det sikkert , hr . Dupuis - jeg er enig med Dem - Milosevic er en international forbryder og skal dmmes ved Domstolen i Haag .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har allerede udtrykt min og mine venners mening om Kosovo og mindet jer om to ting , dels Milosevics store ansvar , men ligeledes EU ' s og franske myndigheders ansvar - Delors , Santer , Mitterand - som i den fderalistiske ideologis navn opmuntrede Milosevic til at g imod det slovenske og kroatiske folks nsker , dels den ulovlige indblanding fra NATO ' s side , som fr i tiden har vogtet sig for at sttte folk , der kmper mod kommunismen .
En sdan indblanding ville kun gre det hele vrre , og situationen i Balkan ville blive endnu mere indviklet .
<P>
Jeg lyttede i gr til den ros , der blev givet til vores kollega Hume , der netop har modtaget Nobels fredspris for sin indsats i forbindelse med fredsaftalen i Nordirland .
I hans gribende svar , som blev hyldet af alle , inklusive os , p trods af vores forskelligheder p andre omrder , erklrede han , at man uanset hvor i verden problemerne er , skal lade vre med at udsende soldater og bombekastere og i stedet for acceptere hans filosofi om at respektere forskelligheder og dermed komme frem til en lsning svarende til den i Nordirland .
Dette kan give os store vanskeligheder , men det er blot endnu en god grund til at komme i gang med arbejdet .
<P>
Jeg foreslr derfor , at EU under Humes overvgning eller dennes direkte ledelse ptager sig den mission at stifte fred og p den mde lser konflikten i Mellemsten . Da EU jo har s gode forbindelser med Israel og palstinenserne , kan de ikke afvise os .
Der skal naturligvis kmpes for gennemfrelsen af FN ' s resolutioner vedrrende Libanon .
Der skal ogs arbejdes for fred i Sudan , som er vidne til sande folkedrab , hvor kristne og animister dr af hungersnd i syd , og borgerkrigen hrger i nord .
<P>
Men det er jo Kosovo , der er tttest p os .
Man br sende en Hume-mission dertil hurtigst muligt .
Jeg er ikke i tvivl om , at vores Parlament , hvilket bifaldet i gr ogs er et bevis p , er strkt opsat p at ve indflydelse p Rdet , ikke blot for at skne det serbiske folk for delggelser og dd , men ogs for at undg , at hele regionen kommer til at st i brand .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg er enig i mine kollegers tilfredshed med aftalen og i deres fordmmelse af de forbrydelser , der er blevet beget , og jeg hber , at vi ikke skal vente 25 r p at stille forbryderne for en domstol .
De punkter , jeg er uenig i , er til gengld analysen og fremtiden .
Ud fra dette synspunkt er vi en smule mangelfulde , og det glder bde Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Efter min mening m nogle s vigtige institutioner ikke begrnse sig til at fordmme og til at skrive under p den aftale , der navnlig kom i stand takket vre USA ' s mellemkomst , og s gre en indsats - som De s rigtigt sagde - for at gennemfre aftalerne .
<P>
Vi bidrager som sdvanlig med penge og mandskab , men problemet er , at vi efter min mening flger Balkan-sprgsmlet lidt efter lidt .
Og det er her , vi narrer os selv .
Hvis vi tror , at problemet vedrrer to parter , nemlig Milosevic og Kosovo , s narrer vi os selv .
Vi ved , at det dramatiske problem er , hvorvidt man skal give et folk frihed til at udtrykke sig helt , med dets menneskerettigheder og dets politiske , borgerlige og sociale rettigheder og med udgangspunkt i den grundlggende rettighed , nemlig kulturen og sproget .
Men det , som efter min mening ikke er overbevisende , er , at man mener , at problemet er lst , lige s snart vi er kommet af med Milosevic , om jeg s m sige .
Det er ikke tilfldet !
Balkan-sprgsmlet bliver ved med at eksistere som et modstningsforhold - det vil sige et sammenstd - mellem nationalismer af forskellig karakter , der bliver ved med at ligge og ulme .
Den ene er mske Milosevics kommunistiske nationalisme , og den anden det store Albaniens nationalisme - og vi s godt , hvad der skete i Bosnien .
<P>
Sprgsmlet er sledes , hvorledes Den Europiske Union kan tage freds- og stabilitetsproblemet p Balkan op med en anden strategi .
Vi m undersge dette og tnke over ndvendigheden af at behandle dette sprgsml i sin helhed , mens vi bestrber os p at gennemfre de aftaler , vi med mje og besvr har opnet , og p at srge for , at der indfres en reel vbenstilstand , og at der reelt sker en fuldstndig tilbagetrkning af Milosevics specialstyrker .
Hvorfor ikke begynde at overveje en international konference om Balkan-sprgsmlet i sin helhed , der tager hjde for alle parterne , det vil sige mange forskellige lande - Serbien , Albanien , Makedonien , Montenegro og Bosnien - samt minoriteterne i disse lande ?
Efter min mening er det p den mde , at vi kan begynde at give et bidrag .
Man kan ikke forlange , at Den Europiske Union skal gre mere , og s samtidig holde fast ved en alt for snver analyse .
<SPEAKER ID=87 NAME="Ferrero-Waldner">
Muchissimas gracias , Seor Presidente , mine damer og herrer , der er her blevet sagt meget om , at aftalen med Milosevic ikke er fuldkommen .
Det er sikkert rigtigt .
Men : Vi bliver ndt til at betnke , at Milosevic ganske vist ved tidligere lejligheder flere gange har brudt sit ord , men af og til har han ogs - naturligvis under pres - holdt ord .
Jeg henleder opmrksomheden p Dayton-aftalen .
Det er derfor vanskeligt at vurdere , hvorledes hans aktuelle eftergivenhed i konflikten i Kosovo skal bedmmes .
Jeg mener , det m vre et krav til hele det inernationale samfund at vise beslutsomhed og netop trffe passende foranstaltninger , dersom aftalen ikke overholdes .
Truslen om militr indgriben fra NATO ' s side er jo heller ikke ophvet , og det var den og kun den , der bragte aftalen i stand .
Jeg mener , at det politiske pres fortsat skal opretholdes .
Ogs Kosovo Verification Mission er meget vigtig .
Den er der ikke blevet talt srlig meget om under denne debat .
Men , ved De hvad , 2.000 personer i Kosovo er et stort antal , og herudover vil jeg gerne sige , at det af forskellige medlemmer er blevet antydet , at EU ikke er tilstrkkelig synlig . Den Europiske Union fr mere end 1.000 personer med i denne Verification Mission , mens amerikanerne kun bidraget med ca .
200 . Heller ikke her er det rigtigt , hvad der bliver hvdet .
<P>
For det andet er det under drftelsen gentagne gange blevet sagt , at det kun er amerikanerne , der har handlet her .
Det er rigtigt , at det er Holbrooke , der har forhandlet denne aftale p plads , men Holbrooke har ogs handlet p grundlag af instrukser fra os , nemlig , som De ved , fra kontaktgruppen .
Det sidste mde i kontaktgruppen fandt sted i Londons lufthavn , hvor EU og USA nje kalkuleret i fllesskab vovede dette sidste forsg .
Hvorfor ?
For ogs at f SNG med , for det er naturligvis ogs af politisk betydning .
Nu har vi imidlertid denne politiske aftale , og jeg anser det naturligvis for meget vigtigt , at det militre pres opretholdes .
<P>
Dernst vil jeg kort komme ind p , at denne Kosovo Verification Mission ikke er synlig nok .
Det er endvidere gang p gang blevet nvnt , at EU er for lidt synlig her .
Jeg vil ogs nvne , at sprgsmlet om , hvem der skal lede denne Mission , endnu ikke er endelig afgjort .
Det bliver ganske vist en amerikaner , der fr formandskabet , men i Bruxelles drfter den politiske komit for jeblikket , om der ikke ogs her skal vre en stedfortrdende leder fra EU med .
<P>
Jeg vil ogs komme ind p sprgsmlet om observatrernes sikkerhed .
Ogs den har vret fremme under drftelsen .
Jeg mener , at det er et ganske srlig vigtigt og mtleligt aspekt af Kosovo Verification Mission .
Naturligvis er observatrerne ubevbnede .
Derfor forekommer det mig ganske srlig vigtigt , at OSCE og NATO arbejder tt sammen .
Men n ting bliver man ndt til at se : Milosevic har jo accepteret , at der er tale om en suvernitetsindskrnkning .
Det er i det mindste et frste skridt .
Ud over overvgning p jorden er der NATO ' s overvgning fra luften , ogs her er der igen tale om en flles aktion .
For vrigt - det nvnte det britiske medlem her - er Storbritannien i frd med endnu en gang at forelgge et forslag til en resolution i Sikkerhedsrdet ; det blev allerede drftet i aftes , og der en vis mulighed for , at en sdan resolution fra Sikkerhedsrdet vedtages allerede i aften , og den vil s give os alle et vist fortsat grundlag .
<P>
Hr. formand , jeg resumerer endnu en gang : Vi ved alle , at aftalen ikke er fuldkommen , men under de givne omstndigheder er det en form for lsning , som frem for alt muliggr n ting , nemlig at flygtningene vender tilbage .
Det er jo da en vigtig sag , som fortsat stttes af den militre trussel .
Vi hber - vi er ikke alle sikre - at Milosevic indser situationens alvor og bruger tiden til at forhandle og ikke til at bryde ogs denne aftale .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Mine herrer , kre kolleger , jeg nsker at protestere over , at formanden for Rdet forlader salen .
Jeg ser ikke nogen grund til at fortstte mit indlg , for hverken den kompetente kommissr eller Rdet er til stede .
Flgelig , for ogs at gre det lettere for mine kolleger , protesterer jeg , fordi vi parlamentsmedlemmer , som tilfldigvis er tilbage som de sidste , ikke fr ret til i det mindste at f et svar enten fra Rdet eller fra Kommissionen , eftersom hverken kommissr Van den Broek er her , eller fru rdsformanden er her , hun , som komfortabelt redegjorde for alle sine synspunkter , mens der kun var to talere fra Europa-Parlamentets side .
Mange tak , og under protest giver jeg afkald p min taletid .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg kan ikke flge forhandlingen , sdan som den foregr med banaliteter og tgesnak , og hvor hvert land srskilt giver udtryk for sine synspunkter , som om det var EU ' s synspunkt .
Det , som er sket i Kosovo , er mske et positivt skridt , mske ingenting .
Mske er det en fejltagelse .
Det samme sprgsml stilles ogs om Bosnien , og i morgen vil det blive stillet om Tetovo , og i overmorgen vil det blive stillet om andre egne , som de hrer om for frste gang , alle de heftige talere , der her lser problemerne for os i lbet af nul komma fem med et pennestrg .
Jeg , hr. formand , jeg savner en samlet , sammenhngende politik - en ramme for Sydsteuropa eller , som vi ogs siger , Balkan .
Det har Rdet ikke , det har Kommissionen ikke .
Det burde den lave s hurtigt som muligt , den har lavet det samme for andre , meget fjernere egne , og det skal selvflgelig vre en politik med langsigtet perspektiv , en europisk og EU-politik .
S kan de enkelte sager blive bedmt . Ellers vil vi hele tiden reagere krampagtigt .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Sarlis , den kommissr , der er til stede her som reprsentant for Kommissionen , er ikke til at overse .
Mine damer og herrer , jeg vil gerne frst sttte Rdets og rdsformandskabets standpunkt fuldt ud .
Ikke fordi det er et strigsk standpunkt og da slet ikke af partipolitiske grunde , men fordi det for mig virkelig bygger p de rigtige overvejelser .
Jeg har allerede i lngere tid sagt , at uden en trussel om militr indgriben kommer der ikke en fredelig lsning i Kosovo .
Nr ganske vist nogle her mener , at en sdan militr indgriben under alle omstndigheder skal gennemfres , anser jeg denne holdning for forkert .
Ingen ved , hvad der flger efter et luftangreb .
Alt det , vi nu er ndt til at gre , ville vi ogs vre ndt til at gre efter et luftangreb med de mange , mange ulemper , der ville vre forbundet dermed og som man m tage med i kbet , hvis der ikke kommer en anden lsning .
<P>
En af ulemperne er - det vil jeg gerne udtrykkelig nvne her , jeg var i Moskva i mandags og talte ogs med medlemmer af dumaen , med formanden for det udenrigspolitiske udvalg og andre - at vi nu , hvor jerntppet og kommunismen er faldet , bliver ndt til at gre alt for at integrere Rusland i et europisk sikkerhedssystem .
Alligevel sagde jeg , at selvom Rusland nedlgger veto , skal man i givet fald vre indstillet p militr indgriben .
Dog er det naivt for ikke at sige farligt , en leg med ilden , at tro , at man under alle omstndigheder kan holde Rusland udenfor , fordi Rusland kun ville reagere , hvis det blev provokeret .
<P>
De nationalistiske krfter i Rusland venter jo kun p et sdant slag for ogs i Rusland at ndre klimaet p samme mde .
Vi ved alle for nu at bruge eksemplet med en bjrn , at en sret eller svkket bjrn ofte er farligere end en strk bjrn .
Bevidst at tirre Rusland anser jeg for helt forkert .
S vidt det kan lade sig gre at f Rusland med , som fru Ferrero-Waldner ogs sagde , at involvere det i en fredslsning uden derfor at opgive mlene , anser jeg for det rigtige standpunkt .
Det er Rdets standpunkt .
Derfor skal vi efter min mening fastholde dette standpunkt .
<P>
Det skal vre klart , at de , der sttes ind i Kosovo , er beskyttet .
Opstr der problemer dr , skal der vre relevant militr og politimssig beskyttelse af disse organer , af hjlperne .
Vi m ikke stte hjlpernes liv p spil .
Det skal endvidere vre klart , at i jo mindre grad vi sger at n dette ml ved hjlp af militret , i jo hjere grad vi kan n det ved hjlp af civile krfter , desto bedre er det .
Man m jo heller ikke glemme , hvad der sker i et land eller en befolkning , der bombarderes .
Det ville jo ikke kun , som jeg allerede har nvnt , sttte de nationalistiske krfter f.eks. i Rusland , men mske endog f Milosevic til at sidde endnu fastere i sadlen .
Det skal med i overvejelserne , hvis vi slr ind p den vej .
Derfor skal vi ikke lege med ilden , hr. formand , vi skal kun fastholde en fornuftig , men samtidig hrd linje , sledes som vi tidligere har gjort .
Denne flles linje skal vi fastholde !
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg hber , at der ogs fra Rdet er personale til stede til i hvert fald at se p , hvad vi i selve rdsformandens fravr har sagt .
Kommissren understregede for lidt siden med rette , at han egentlig ingen tillid har til aftaler med Milosevic . Han har sandelig ret .
Han har allerede set s mange underskrifter fra Milosevic , og han ved bedre .
<P>
Med rette siger han ogs , at bistandsmedarbejdere kommer til at udfre srdeles farligt arbejde .
Desto mere sprger jeg mig selv , hvem den gruppe , som vi i jeblikket kalder kontrollrer , er ?
Til min overraskelse fortalte min praktikant , en pige p 22 r , at hun ved et besg i NATO havde hrt : I kan vre med .
Kom bare med som kontrollrer .
Det forekommer mig da at vre temmelig uansvarligt uden videre at lade mennesker udfre farligt arbejde , med henblik p hvilket der ikke engang har vret en militr trning , og s tilmed ubevbnet , og s , sledes som vi ogs kan hre , med en opfordring til serberne om i ndstilflde at hjlpe med at evakuere dem .
Nota bene , s appellerer man til dem , som selv spiller en overordentlig farlig rolle , til eventuelt at evakuere ubevbnede unge mennesker , utrnede osv .
De er naturligvis rene gidsler .
Dem vil vi lege en sjov leg med . Sledes forholder det sig naturligvis egentlig .
Vi sendte i sin tid FN-soldater .
De var da militrpersoner .
Men ogs p en mde , sledes at de let kunne tages som gidsler .
Nu gr vi det endnu vrre .
Jeg sprger mig selv , om dette virkelig er en god politik , og om Holbrooke bl.a. p Den Europiske Unions vegne , sledes som jeg har forstet , ikke var i stand til at opn et bedre resultat .
Jeg tror desvrre , at vi m indse , at Milosevic og lignende kun kan overbevises af en endnu tydeligere strk holdning , selvom ogs jeg selv slet ikke er vild med at anvende vold , hvis det p nogen mde kan undgs .
Vi m da indse , at penge og smukke ord ikke hjlper ret meget p Balkan .
Jeg synes derfor , at det er temmelig rgerligt , at Parlamentet stadig er s splittet .
Sledes var det ogs i de forlbne r under krigen i Bosnien .
Altid forholdt det sig sledes , at socialdemokrater , stttet af den yderste venstreflj , jo altid har frt en politik , som mere eller mindre sknede Milosevic .
Jeg forstr det simpelthen ikke .
Der ligger en antimilitr tendens bag , men jeg vil gerne sige : Forsvaret af retsstaten krver da egentlig mere .
Jeg hber , at Parlamentet p et vist tidspunkt finder en lsning p denne uenighed .
<P>
Rdsformanden har for vrigt en srdeles ubehagelig opgave .
Hun har nota bene mttet sige her : Tlmodigheden er opbrugt , ligesom for to uger siden .
Nu sprger jeg mig selv : Hun har nvnt datoer , den 27. oktober og den 3. november , s m der vre sket alle mulige ting .
Hun vil da ikke komme til os igen den 4. november ?
Tlmodigheden er opbrugt , ligesom det ogs var tilfldet for to uger , for fire uger og for seks uger siden .
Det er da overordentligt utrovrdigt .
Jeg m sige : Jeg synes derfor , at det er srdeles rgerligt , at hr . Wiersma i sin tale uden videre siger : Befolkningen i Kosovo kan ikke f nogen uafhngighed .
Det lyder for mig for patriarkalsk .
Under et kriminelt diktatur kan man ikke leve , selvom vi gerne ville have , at Kosovo fortsat udgjorde en del af Jugoslavien .
Det kan man da ikke sige .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg har nogle bemrkninger .
<P>
For det frste er det nu blevet bevist , at diplomati har muligheder , nr blot der udvises tlmodighed , nr blot der udvises stdighed .
Det har muligheder i Jugoslavien , i Palstina , i Irland og det er ikke ndvendigt , at vi med den strste lethed griber til vben .
<P>
For det andet var det igen USA og ikke EU , selvom Jugoslavien ligger lige ved siden af os , der gik ind i dette vedholdende og svre forhandlings- , relations- og pressionsspil , og lsningen , der ikke omfatter militr indgriben , opstod .
<P>
Det tredje punkt , som jeg gerne vil betone , er , at der findes helt sikkert magter , som nsker at undergrave ikrafttrdelsen af den pakke , der blev net til enighed om fra bde den ene og den anden side , det s vi med mordet p serberne for f dage siden .
Derfor m det internationale samfund , alle de magter , der griber ind i denne proces , se p begge sider . Ikke kun p den ene .
<P>
For det fjerde er det af betydning , at vi holder fast p den ramme , inden for hvilken udviklingen i Kosovo vil bevge sig , og som p den ene side betyder fuld selvstndighed , men p den anden respekt for de grnser , der allerede eksisterer p Balkan-halven .
<P>
Det sidste punkt er til hr . Bangemann .
Jeg vil gerne sprge , hvorfor EU og Kommissionen og vi allesammen stter os i bevgelse og endog bruger militre trusler over for Kosovo , over for Kosovo-albanerne , men nr det drejer sig om Cypern , som er besat , eller om kurderne , s er Kommissionen parat ikke kun til trusler , ikke kun til politisk pression , men den laver endog kup med henblik p at kunne komme til at tilfre Tyrkiet penge .
Det er srgeligt , det er en skamplet for EU , det er en skamplet for hr . Santer og for alle kommissrerne .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Cushnahan .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Den konomiske krise i Latinamerika
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om den konomiske krise i Latinamerika .
<P>
Hr . Bangemann har ordet p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bangemann">
Hr. formand , den aktuelle konomiske , men navnlig finansielle situation i verden giver anledning til en del turbulenser , som naturligvis ogs indvirker p Latinamerika .
Der er forskel p den reelle konomiske situation og situationen p finansmarkederne .
Denne forskel er srlig tydelig i lande , der som f.eks. Latinamerika har en i og for sig relativt stabil konomisk situation med fremtidsudsigter , men som samtidig trues af finansielle usikkerhedsmomenter .
Men da det er sdan , da denne forskel eksisterer , skal vi ikke overreagere p baggrund af disse usikkerhedsmomenter .
<P>
Vi konstaterer naturligvis ngternt , og det er der jo heller ingen , der kan overse , at usikkerheden p de globale finansmarkeder i bestemte egne af verden , herunder Latinamerika , har frt til hjeksplosive situationer .
Men samtidig skal vi gre opmrksom p , at den aktuelle konomiske situation og udsigterne i de latinamerikanske lande absolut skal vurderes positivt , det vil sige , at der findes to forskellige bedmmelser af situationen afhngig af , hvilke elementer man gr ud fra .
Noget , der mske kan forene de to , er erkendelsen af , at vi ikke br bidrage til en self fullfilling prophecy , det vil sige , at vi ikke p baggrund af de finansielle usikkerhedsmomenter skal bedmme ogs Latinamerikas konomiske udsigter negativt og dermed vre medvirkende til , at Latinamerikas realkonomiske situation forvrres , for dataene viser et helt andet billede .
<P>
I 1997 var Latinamerikas konomiske prstation den hjeste i rtier .
Den gennemsnitlige vkst i regionen var p mere end 5 % .
Bruttonationalproduktet pr. capita steg med mere end 3 % , og inflationen var vigende i alle landene , selvom den ikke l p et niveau , som vi lgger til grund hos os , men det er vigtigt , at denne tendens kunne noteres .
Det hele var udtryk for gede investeringer , for en massiv tilstrmning af kapital .
Jeg gr opmrksom p , at p den tid , hvor man talte om en lost decade , var udstrmningen af kapital ganske stor .
I dag har vi den modsatte situation , og derfor er der p baggrund af dataene absolut anledning til at tale anderledes derom , end hvis man kun ser p den finansielle situation .
<P>
Alle latinamerikanske regeringer har ogs det ml ved hjlp af reformer at n frem til stabilitet i den samlede konomi , og det overvldende flertal af disse regeringer har til dels gennemfrt radikale reformer , som bygger p en sund finansforvaltning og konomisk benhed .
Derfor er Kommissionen af den mening , at vi kan tale om et solidt fundament , og med det som udgangspunkt kan der findes en lsning p de nuvrende finansielle problemer .
Naturligvis har den konomiske nedtur i Asien - i mindre grad i Rusland - indvirkning p regionen .
Det falder forskelligt ud alt efter landenes konomiske forbindelser med den asiatiske region .
12 % af Brasiliens eksport gr til Asien , for Chiles vedkommende drejer det sig om 25 % og for Perus om 13 % .
<P>
Det betyder , at nogle lande nok rammes hrdere af den konomiske nedgang i Asien , og at eksporten af rstoffer trods get spredning og den stigende betydning af den forarbejdende industri og af tjenesteydelsessektoren fortsat spiller en vigtig rolle og dermed ogs er grunden til , at nogle lande er mere udsat i konomisk henseende end andre .
Derfor m den konomiske nedtur i Asien ndvendigvis give sig udslag p disse landes handels- og tjenesteydelsesbalance .
Men faren ligger ikke dr .
Vi er overbevist om , at ogs denne nedgang kan afbdes .
Den umiddelbare fare ligger i muligheden for en svkkelse af de latinamerikanske valutaer .
<P>
P grund af den mistede tillid til de internationale kapitalmarkeder og tillige p grund af den gede risikobevidsthed har bde den asiatiske og ogs den senere russiske finanskrise get truslen mod de latinamerikanske valutaer fra kapitalbevgelser , der kan virke destabiliserende .
Derfor har Brasilien allerede truffet skrappe foranstaltninger mod spekulationer , og ogs Chile , Mexico og Columbia flger sikkert dette eksempel .
Den beslutsomhed og det tempo , hvormed denne reaktion kom , viser , at regionen er bedre rustet end tidligere til at tage kampen op mod de udfordringer , en globalisering af finansmarkederne rummer .
Argentina er bl.a. et udmrket eksempel p , hvorledes flles internationale bestrbelser kan bist et land dermed .
<P>
Vi er trods den langsommere vkst i de sidste mneder ogs for Argentinas vedkommende af den mening , at dette land rder over solide konomiske grundlag , og at de reformer , der blev indfrt tidligere i dette rti , nu kan mrkes p en absolut positiv mde .
Alligevel var der i begyndelsen af denne mned stor bekymring for , at den verdensomspndende mangel p finansiel stabilitet ville vre for meget for denne nationalkonomi .
Derfor bevilgede Verdensbanken den 5. oktober med henblik p at berolige investorerne og p grund af udenlandske bankers tven over for at stille de ndvendige midler til Argentinas rdighed ln til et belb af USD 5 , 7 milliarder .
Derigennem sikres det , at Argentina kan efterkomme sine finansielle forpligtelser frem til slutningen af marts nste r .
<P>
Det er et entydigt tegn p , at det internationale samfund ogs vil bist andre lande - hvis det er ndvendigt - s vi har al mulig grund til at bedmme Latinamerikas konomiske fremtid realistisk og dermed ogs positivt .
Ganske vist skal dybtgende politiske og navnlig konomiske reformer , der siden slutningen af 80 ' erne er blevet indledt i mange af de latinamerikanske lande , ogs gennemfres helt . At drage den konklusion af disse vanskeligheder , at disse reformer nu skal ophre , og at man skal indlede en ny politik , ville vre det rene selvmord .
Derfor vil Kommissionen sttte alt , hvad der bidrager til at viderefre disse reformer .
Det er den enste chance , det sydamerikanske kontinent har .
De ved , at vi p mange omrder udformer disse bestrbelser meget praksisorienteret : inden for omrdet industrielt samarbejde , naturligvis inden for omrdet klassisk samarbejde bde politisk og derudover tillige finansielt , hvis det er ndvendigt .
<P>
Vi vil med denne tilkendegivelse bidrage til , at der ikke sker et sammenbrud , som ikke ville kunne begrundes ud fra fornuftige realkonomiske grunde , men som kun kunne hidrre fra en overreaktion .
At bidrage til , at denne overreaktion ikke finder sted , forekommer os at vre det vigtigste ved denne debat .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , jeg vil takke kommissren for de oplysninger , han netop har givet os .
Denne forhandling er i virkeligheden en passende lejlighed til at gennemg relationerne mellem Den Europiske Union og Latinamerika , og det faktum , at man er ved at skabe kontakter for at forberede de sidste aftaler om liberalisering af handelen med MERCOSUR , Chile og Mexico , viser , at Unionens interesse for at betone og uddybe aftalerne er reel og ikke blot en vilje til tilnrmelse .
Den indsats , de latinamerikanske konomier har gjort for at modernisere sig , bekmpe inflationen og opfylde deres internationale forpligtelser , som f.eks. at betale glden , er ogs reel .
Netop i slutningen af dette rhundrede begyndte vksten at blive hjere , og der var forventninger om et kraftigt konomisk opsving .
Flere internationale investeringer , strre vkst , integrationskrfternes gode optrden , en stor politisk stabilitet og den demokratiske rodfstelse gjorde det muligt at forudse , at fordelingen af ressourcerne ville kunne svkke de latinamerikanske samfunds konfrontationsdrama .
Alligevel er en stor del af disse ressourcer p f uger - kommissren omtalte det - forsvundet som flge af en krise , som helt sikkert har nogle potentielle elementer , som har bidraget til at intensivere panikken .
I nogle tilflde er flgerne fortvivlende for disse konomier , som stadig har strukturelle problemer , og som i nogle tilflde ikke engang var begyndt at mrke den fremgang , som den imponerende vkst i andre lande havde forrsaget .
Efter et rti med intensivering af vores relationer kan det konstateres - det er sandt - at der er en gensidig tillid , og at Latinamerika forventer mere end en smuk hensigtserklring fra vores side .
<P>
I min gruppe er vi bekymrede for borgerne , den sociale stabilitet og demokratiet .
Derfor nsker vi , at der gives udtryk for en aktiv politisk vilje .
Hvad menes der med det ?
At vi n gang for alle tager fat p diskussionen af det internationale finanssystem i en konomi , der praktisk talt er globaliseret .
Den flles beslutning gr i den retning , og den er i det mindste et positivt bidrag til at skabe ro og tillid p de markeder , der er hrdest ramt af krisen .
Men denne beslutning skal gennemfres hurtigt .
Min gruppe opfordrer Kommissionen til at tage et initiativ , fordi dimensionen af vores konomi , vores finanssystem , vores globale markedsandel , vores sociale udvikling og vores ressourcer - for det skal der ogs tales om - giver os et lederskab , som vi ikke skal tvivle p at udve netop i situationer , som den vi analyserer i jeblikket , der medfrer global uro og mistillid p grund af de internationale monetre institutioners utilstrkkelige tiltag til lsning af denne krise , og fordi der altid gribes til de traditionelle lsningsmodeller .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , den konomiske krise , der har sit udspring i de asiatiske lande , og som her spredt sig til Rusland og nu smitter af p Latinamerika , er en kendsgerning , og det er ikke af objetive rsager , som kommissr Bangemann meget klart sagde .
Hvad kommissren ikke sagde , er , at i den tid har Den Europiske Union , dens flles institutioner og de fleste af medlemsstaterne ikke taget del i diskussionen og selvflgelig heller ikke bidraget med lsninger , men de har udvist en tavshed , som ingen kan forst og endnu mindre vores latinamerikanske partnere .
For hvis det er alvorligt , at Europa-Parlamentet indtil nu ikke har haft lejlighed til at drfte situationen , s er det endnu alvorligere , at Europa-Kommissionen har vret fuldstndig uden initiativ , og at Rdet ikke har kunnet vedtage nogen afgrelse om sprgsmlet .
<P>
Det ville vre en stor modsigelse at gre krav p en rolle i den internationale orden som den strste konomiske magt , som vi er , og som flge heraf at strbe efter at ptage sig det ansvar og den hovedrolle , som euroen kan give os i verdenskonomisk sammenhng og samtidig ikke at have det forndne overblik , som den globaliserede verden , som vi lever i , krver af os eller endda at glemme den opfattelse , der er sammenfaldende med vores interesser , om , at Latinamerika er det eneste frembrydende marked , der indtil videre ikke er blevet rystet af krisen .
Og vi m huske p , at Kommissionen her til morgen har nedvurderet vores vkstprognose for det kommende r med 0 , 6 % .
<P>
De strukturreformer , som disse lande har gjort sig store anstrengelser for at gennemfre i hele dette rti , har gjort det muligt for dem at imdeg spekulationsangrebene med nogle stabile konomiske fundamenter , som er resultatet af sunde konomiske politikker .
Budgetdisciplinen , den monetre disciplin , liberaliseringen og den regionale integration har vret de vsentlige fundamenter i de konomiske politikker i Latinamerika i de seneste r .
Uden dem havde man p indevrende tidspunkt allerede betalt en uvurderlig pris .
Netop nu skal der insisteres og lgges vgt p behovet for at modst fristelsen til at lgge hindringer i vejen for de frie kapitalbevgelser og dermed gre brug af protektionistiske foranstaltninger , som er forldede i det 20. rhundrede .
<P>
Det er rigtigt , at udbredelsen af verdenskonomiens globalisering i vores jne har en begrnsning : demokratiets vrdier , solidariteten og den sociale samhrighed .
Og netop i denne konjunktur kan vi ikke undlade at fremhve de sociale flger , som den finansielle ustabilitet tillige medfrer .
<P>
Og derfor bifalder vi i min parlamentariske gruppe de stemmer , der p det nyligt overstede topmde mellem stats- og regeringschefer i Latinamerika , Spanien og Portugal hjlydt forlangte , at der indledes en diskussion , som giver os mulighed for at faststte minimumsregler for adfrd med hensyn til de store bevgelser i forbindelse med konomiske og finansielle aktiviteter .
<P>
I den sammenhng er frigivelsen af det nordamerikanske bidrag til Den Internationale Valutafond sammen med rentenedsttelsen uden tvivl elementer , der er positive , men ikke tilstrkkelige .
<P>
Spanien har p sin side bidraget med USD 3 milliarder til oprettelsen af en reservefond eller en risikofond til Latinamerika .
Derfor vil De kunne forst , at jeg glder mig over , at dette initiativ er blevet optaget i det flles beslutningsforslag , der afslutter denne forhandling i den hensigt at udvide det til hele Unionen og medlemsstaterne .
<P>
Europa-Kommissionen har nu ansvar for at g i dybden med initiativerne og foresl andre foranstaltninger .
I forbifarten vil jeg nvne , hr. kommissr , den meget lille del af fllesskabsbudgettets midler , der anvendes p Latinamerika - knap 2 % i de frste seks mneder af ret .
<P>
Og vi m opfordre Rdet til , at det beslutsomt tager fat p de bne processer om gensidig og gradvis liberalisering af handelen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg takke for redegrelsen og for den interesse , som kommissr Bangemann og Kommissionen har vist for en sag , der har indvirkning p den internationale konomiske og finansielle stabilitet .
Jeg har spurgt mig selv om rsagen til den fremadskridende virkning af denne internationale konomiske og finansielle krise , som har pvirket de latinamerikanske konomier s direkte .
For det frste kan vi konstatere deres skrbelighed .
Det er konomier , der stadig er i gang med at frigre sig fra en lang periode med interne konflikter , med overdreven gldstning , og som har gjort en stor indsats , hvilket er blevet fremhvet her , for p den ene side at opn stabilitet ved at indfre demokratisk styre og p den anden side at sanere deres konomier , idet de desuden har gjort sig store bestrbelser p at vise benhed over for udlandet .
<P>
Denne benhed over for udlandet var indtil nu frugtbar , nr den var forenet med adgang til de udenlandske markeder , og desuden har investeringsstrmmen , som kommissr Bangemann sagde , vret meget positiv .
<P>


Men iflge en rkke oplysninger - rstofpriserne er f.eks. faldet med 32 , 9 % for gummi , 31 , 8 % for uld , 9 , 3 % for majs og 14 , 6 % for bomuld - har der p den ene side vret en voldsom nedgang i forventningerne til den konomiske vkst , som er faldet til halvdelen fra sidste r til i r , og p den anden side en nedgang i deres andel i handel og produktion , som f.eks. er blevet p en tredjedel for eksporten i Chile eller 23 % for eksporten i Peru .
<P>


Det er klart , at det er ndvendigt at rette op p denne situation , og det er isr ndvendigt at sikre , at den internationale tillid til disse konomier genoprettes p det finansielle omrde , og det - mener vi - skal gres med udgangspunkt i to ting : For det frste drejer det sig under ingen omstndigheder om at forsge at g bort fra markedernes internationaliserings- og bningsproces p det internationale omrde , og for det andet er det ndvendigt at sikre en reel politisk , social og konomisk stabilitet , som allerede er pbegyndt , ved at holde fast i gennemsigtighed og sttte til disse konomier .
<P>
Derfor , og jeg slutter her , vil jeg tilslutte mig opfordringerne til , at fllesskabsinstitutionerne og Europa-Kommissionen , som desvrre og til trods for , at der er kort tid til , at euroen indfres , endnu ikke er behrigt reprsenteret i de internationale finansielle institutioner , griber mere effektivt ind .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. kommissr Bangemann , De vil lgge mrke til , at alle de medlemmer , der indtil videre har fremkommet med indlg , taler spansk , for vi har selvflgelig en srlig interesse for Latinamerika , som , vi ved , deles af mange kolleger i Parlamentet , men vi taler til Dem ud fra en europisk dimension .
Vi er ikke katastrofeprofeter .
Og vi nsker ikke ud fra vores forudstninger som europere - i mit tilflde som talsmand for en gruppe til venstre - at fremkomme med katastrofeovervejelser , men vi vil gerne give udtryk for vores bekymring .
<P>
Efter det skaldte tabte rti i firserne anvendte Den Internationale Valutafonds strukturtilpasning en tvangsmekanisme , der gav en illusion om opsving og vkst .
Nu kan vi konstatere , at virkeligheden er meget anderledes , og at der er stor skrbelighed i Latinamerika over for den russiske og asiatiske krise .
Ikke blot psykologisk skrbelighed , men ogs strukturel skrbelighed .
Denne situation lover ikke godt for lande , der har vret underlagt en lang rkke autoritre regimer .
Vi mener , at de ansvar , som vi har pdraget os p basis af vores europiske dimension , forpligter os til at reagere p disse store udfordringer med reelt produktionstab , faldende beskftigelse og lavere lnninger . Og ikke nok med det .
Dette ledsages af kapitalflugt , af udenlandske eller eksterne investorers frygt for insolvens i den private sektor og af en vis svkkelse af den sociale struktur , som er ved at ske , og som ikke giver mulighed for at forestille sig lovende perspektiver i et omrde , der af historiske og sociale rsager er meget tt p den europiske virkelighed .
<P>
I min gruppe mener vi , at krisens flger inden for rammerne af globaliseringen kan medfre en meget voldsom social forvrring i omrder , der lige har overstet i nogle tilflde blodige konflikter , og som i mange tilflde er i gang med meget vigtige interne genopbygningsprocesser .
Derfor appellerer vi til Kommissionen , og vi accepterer Parlamentets ansvar for ikke blot at gre sig overvejelser , men at handle .
Vi br arbejde ansvarligt og ikke kun ud fra eurocentrisk egoisme , selvom det er helt sikkert , at den latinamerikanske krise kan blive en yderligere usikkerhed for den europiske konomi , hvis vores solidariske holdning ikke kommer til udtryk i hurtige og beslutsomme handlinger for fremtiden .
<P>
Den Europiske Unions tilstedevrelse kan desuden betyde en ligevgt i forhold til Japans og USA ' s tilstedevrelse , og dette kan bidrage til at forbedre globaliseringsrammen for konomien .
Vores gruppe er ikke fortaler for en forsimplet holdning om at overlade de konomiske politikker til politikken og solidariteten .
Vi sttter en social tilpasning med en human dimension , men vi ved , at hvis vi ignorerer konomien , vil vi f stigende omkostninger og intet overskud .
Derfor er vi enige i den beslutning , som Parlamentet skal stemme om i dag , og vi opfordrer Kommissionen til aktivt at deltage i alle processer vedrrende regional integration med en beslutsom og solidarisk sttte til Latinamerika , der giver mulighed for stabile og demokratiske samfund med en hj grad af udvikling .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , den krise , der for jeblikket rammer stadig flere regioner i verden og dermed ogs Latinamerika , er ikke en sygdom , men den logiske flge af en verdenskonomi , der er get af lave .
Der er derfor heller ingen smittefare , som vi kan immunisere med nye finansindsprjtninger , sledes som forskellige gruppers kompromisforslag nsker .
Tvrtimod , sdanne finansindsprjtninger er kun vand p de menneskers mlle , som i revis hmningslst har beriget sig i Latinamerika .
<P>
Det , der i de sidste r er foreget alene i de brasilianske banker af fiduser og manipulationer , kan ikke lngere betegnes p anden mde end som vrende kriminelt .
Jeg gr blot opmrksom p den bermte affre med den rosa mappe for to r siden .
I den str politikere som Antnio Carlos Magalhes og lige op til den tidligere prsident Sarney opfrt , som i revis illegalt modtog overfrsler , og det var kun , fordi de selv samme politikere stemte imod et undersgelsesudvalg , at det ikke kom til en retssag .
Store private banker kollapsede p stribe , staten overtog glden , balancer blev skrupellst forfalsket , og smsparerne mistede deres penge .
<P>
Den , der i en sdan situation krver endnu mere liberalisering , endnu mindre kontrol og intet i retning af foranstaltninger for , jeg citerer ,  at genvinde investorernes tillid  , stter rven til at vogte gs .
Den , der kun tilbyder fonde , for at den eksterne gld kan f sit , gr kun ondt vrre .
Det ville p baggrund af den voksende armod i Latinamerika vre kynisk , om vi endnu en gang forpassede lejligheden til at f monteret bremser p finanskarrusellen .
Fresh money , nye investeringer skal blive i Latinamerika eller skal i det mindste bindes i en minimumsperiode , og de skal i den tid sttte den lokale produktion og fremme det lokale forbrug .
<P>
P det latinamerikanske topmde i Lissabon sidste weekend var selv prsident Cardoso p baggrund af krisen rede til at huske p sin egen fortid p venstrefljen .
Det var ham , der krvede skat p kortfristede kapitalbevgelser , og at provenuet skulle g til programmer til bekmpelse af fattigdom .
Det er netop det , der ogs er meningen med den skaldte Tobin-skat .
Dermed vinder man ganske vist ikke de uansvarlige spekulanters tillid , men man vinder helt bestemt de investorers tillid , der tnker langsigtet .
<P>
Hvis De vil vre med til at sttte vores ndringsforslag herom , kre kolleger , er vi rede til ogs sttte Deres beslutning .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , hr. kommisr , tak for Deres redegrelse .
Mine damer og herrer , lad os forestille os en situation , hvor der i et land er en stor rentestigning , et svimlende fald i brskurserne , en stigning i udlandsglden , panik hos de finansielle investorer , trussel om devaluering af valutaen , alts en virkelig tillidskrise og en nedbrydning af de igangvrende konomiske reformer .
Dette imaginre scenarium blev virkelighed i mange asiatiske lande sidste r , det har bredt sig til Rusland i sommer , og det afspejler nu den situation , Brasilien str over for med fare for afsmitning p andre lande i Latinamerika .
<P>
Frygten er fri , mine damer og herrer , og den finansielle frygt i endnu hjere grad .
Hvis vi ikke bremser denne dominoeffekt , er der intet , der kan garantere , at USA eller selve Den Europiske Union ikke bliver ramt til trods for , at det drejer sig om solvente konomier .
Lad os p den anden side have tillid til , at denne mulige dominoeffekt bliver lammet takket vre det strke og solidariske konomiske fundament i hele Sydamerika , der er opnet med sttte fra de forskellige aftaler med Den Europiske Union .
<P>
Efter vores mening , mine damer og herrer , er det ndvendigt at trffe foranstaltninger svel p langt sigt med reformen af den institutionelle ramme for det internationale finanssystem , der var et resultat af Bretton Woods , som p mellemlangt sigt ved at fremme strre gennemskuelighed og regulering af de finansielle organismer og med foranstaltninger p kort sigt med formler for jeblikkelig finansiel sttte som dem , den spanske stat har ivrksat ved at oprette en finansieringsfond til Brasilien , et forslag , som USA straks har fulgt op ved at tilbyde kreditter til de lande , der er i fare for finanskrisen , og som vi hber , at Den Europiske Union ogs overbevisende og meget hurtigt vil flge op .

Og jeg siger overbevisende , fordi det er ptrngende at handle p grund af muligheden for en systematisk krise i Latinamerika , som kan medfre en samlet tilbagetrkning af den udenlandske kapital og skabe en kraftig konjunkturnedgang p regionalt plan .
Man regner med , at der i jeblikket trkkes ESP 1 million pr. sekund ud af den brasilianske brs , og denne situation , mine damer og herrer , kan ikke vare ved .

<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , den finansielle krise , som rammer alle landene i Latinamerika , eftersom den rammer stort set alle lande med kraftig konomisk vkst , samt krisens konsekvenser for europiske konomier , srligt for lande i euroomrdet , har indtil nu vret strkt undervurderet fra EU ' s side .
Man , selv folk her i Parlamentet , har konstant fyldt os med tom snak om euroens skjold og EU som undtagelse , som om EU kunne forblive stabilt og uberrt . Dette skyldes en fejlagtig fortolkning af , hvor vigtig EU ' s indre handel er .
Det virker , som om man forsger at mane krisen og dens virkninger bort fra os med en optimistisk facade , som er bde barnlig og uansvarlig . Vores frste opgave som ansvarlige parlamentarikere bestr tvrtimod i at erkende krisens omfang , ogs selvom dette kan besvrliggre euroens indfrelse og mske ligefrem fre til tvivlssprgsml om , hvorvidt det er hensigtsmssigt at indfre en ny valuta , nr der internationalt er s stor turbulens p det finansielle marked .
<P>
Kommissr Bangemanns erklring vedrrende Latinamerika udgr i det mindste delvist en milepl til denne absolut ndvendige tilbagevenden til virkeligheden , som vi efterhnden ser flere og flere tegn p .
F.eks. den luxembourgske premierminister Junker , som erklrer , at euroen ikke er et evigt skjold .
Eller 1998 ' s nobelpristager i konomi , Amartya Sen , som er urolig over de katastrofale konsekvenser , en flles pengepolitik , der udelukkende fres i antiinflationens navn , kan have for EU , som str over for et vedvarende fald i de amerikanske rentesatser .
<P>
Den finansielle krise i Asien og Latinamerika og dennes indvirkning p dollarens vrdi ville nemlig kunne fremkalde det frste asymmetriske chok i euroomrdets forskellige lande .
Deres konomier er , jeg gentager , endnu langt fra homogene .
En strre latinamerikansk krise vil derfor ramme konomierne p den iberiske halv frst og i hjere grad end i de andre lande .
Det er i denne konjunktur , at man vil kunne vurdere , om euroen virkelig spiller sin rolle som skjold , eller om alle euroomrdets lande kan klare den store klft , der er mellem fllesmntens strke krav og de chok , som de forskellige lande vil f i forbindelse med en krise , der varierer i omfang , sektorer og varighed .
<P>
Man kan heller ikke lade vre med at stille sig sprgsmlet , hvorvidt det er et godt tidspunkt for de forskellige lande , der er blevet udvalgt til at danne euroomrdet , at blive udelukket fra at benytte smidigere pengepolitiske instrumenter , som kan tilpasses krisekonjunkturen , mens vi gennemgr en meget stor finansiel verdenskrise !
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , den konomiske situation i de latinamerikanske lande er ikke god .
Den er ikke god i bananrepublikkerne , der bliver groft udnyttet af de nordamerikanske truster , og den er ikke god i de lande , hvor de kommunistiske guerillaer knuser , voldtager og drber .
I Peru massakrerer den skaldte  Lysende Sti  hele landsbyer .
I Colombia , isr i Cagun , fr de revolutionre bevbnede styrker fra det ekstreme venstre penge fra narkohandlerne , for hvem de beskytter jorder og handel .
<P>
Kun i t land , som for flere r siden kom p rette spor til en god konomi , er situationen god inden for alle sektorer .
Dette land er Chile .
Og denne chilenske model udgr et for fremtiden godt eksempel , ikke bare for andre latinamerikanske lande , men ogs for lande i Afrika og for Rusland .
<P>
Jeg lste i gr p Internettet Den Franske Ambassades bulletin , og heri str nvnt , at vksten er vedholdende , lige s vel som man bekrfter en stabilitet p pris- og pengeomrdet samt i de offentlige finanser .
Chile er et land , hvor man investerer , og landets finansielle reserver ges .
I 1973 var det anderledes .
P det tidspunkt havde den marxistiske diktator Allende ruineret landet , og landet oplevede efter lastbilchauffrernes strejke husholdernes oprr .
Overalt var der voldelige bevbnede bander fra det ekstreme venstre , og de fik antallet af drab til at stige kraftigt .
Det var ligesom i Spanien i 1936 , hvor det borgerlige flertal fra Gil Robles parti , CEDA , fik mundkurv p , og dets ledere og tilhngere blev myrdet , for slet ikke at tale om de anti-katolske grusomheder .
<P>
Da trder en republikansk officer frem : general Pinochet .
Han trder frem p samme mde , som Franco gjorde det for at undg kommunismens overtagelse , der her lige som andre steder gr sig klar til at opbygge arbejdslejre og fylde kirkegrdene op .
Hren og politiet gr nu ls p den samfundsomstyrtende vold og terrorisme med krigsmetoder og alle former for beklageligt misbrug .
Og med det pskud , at torturen er blevet institutionaliseret og i stor udstrkning praktiseres i Israel , bereder man sig s p i morgen , i London eller Madrid , at fngsle Benjamin Netanyahu , hvis hr har drbt flere palstinensiske modstandsfolk , end Chiles hr har drbt revolutionre ?
Vil man arrestere general Sharon i Washington eller i Paris p grund af de grusomme afstraffelser , som han har kunnet dkke over via sin autoritet ?
<P>
Vi bliver ved med at krve en retsstat , men det spansk-engelske komplots baghold mod Pinochet er en kynisk overtrdelse af den internationale lovgivning .
Alligevel har man hverken oprettet nogen undersgelseskommission eller en folkedomstol for at dmme 80 rs rd terror i verden og de ansvarlige for 200 millioner dde , hvis man tilfjer krigsofre til de 100 millioner , der er dde af arrangeret hungersnd eller af kommunismens massehenrettelser - det vrste eksempel p moderne slaveri .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg vil gerne lige sige et par ord til hr . Kreissl-Drflers bemrkninger .
Han har naturligvis fuldstndig ret , nr han anfrer korruption som en af rsagerne til ogs konomiens manglende stabilitet .
Men sdan er det bare , der findes jo korrupte stater - man kunne ogs kalde dem militrdiktaturer . Hr .
Antony nvnte for et jeblik siden et land , som tidligere har vret et sdant militrdiktatur .
De er absolut stabile i konomisk henseende .
Men der findes ogs stater , der regeres ordentligt , som er konomisk udsatte .
Der er mange grunde til , at det kan forekomme .
Vi oplever det for jeblikket i Latinamerika .
Der findes en finansmarkedernes psykologi , som benbart ikke lngere har tillid til de faste valutakurser i f.eks. Brasilien . Kapital strmmer ud ligesom i Asien eller Rusland .
Det er en psykologisk grund .
Der er ikke noget konomisk grundlag for den .
Det gjorde hr . Bangemann med rette opmrksom p .
<P>
Men der er ogs noget andet , som staterne ofte slet ingen indflydelse har p , nemlig faldet i priserne p rstoffer .
Den fordel , Europa for jeblikket har af billig olie , er simpelthen en katastrofe for Mexico , Venezuela og andre stater .
Det har intet med korruption at gre , men det er et fald i priserne p rstoffer , som ret beset br give os anledning til eftertanke .
Hvorledes kan vi stabilisere priserne p rstoffer ogs i lngden ?
<P>
Det er imidlertid ogs den omstndighed , at Latinamerika har mistet de asiatiske markeder , hvilket landene dr jo heller ikke kan gre for .
P grund af bortfaldet af de asiatiske markeder og de devaluerede valutaer fr varer fra Latinamerika oven i kbet konkurrence fra billige varer fra denne region .
Derfor mener jeg , at vi her absolut skal gribe dette problem praktisk an .
Set ud fra et praktisk synspunkt betyder det , at lige nu skal Brasilien stabiliseres .
Brasilien er det konomiske ngleland i Latinamerika .
Jeg henviser til punkt 9 i vores forslag , hvori vi krver en srlig fond - noget sdant drftes jo allerede - som stttes af internationale finansinstitutioner , og som skal hjlpe Brasilien ud af den jeblikkelige vanskelige situation .
Falder Brasilien , skulle Brasilien blive ndt til at devaluere , ville hele regionen komme til at lide under det .
Vi ville befinde os prcis dr , hvor vi var i begyndelsen af 80 ' erne , nemlig i en katastrofal situation , som simpelthen betyder , at almindelige mennesker , at befolkningen i Latinamerika skal betale prisen for finansfolkenes manglende evne til at holde orden i verdens lande .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at vi stemmer for forslaget og dermed ogs sttter alle de bestrbelser , som Kommissionen , Rdet og tillige andre gr sig for netop nu at tage hnd om den brasilianske nationalkonomi .
Det fritager dem ikke for det hjemmearbejde , der skal gres i disse lande , og som vi gerne vil bist dem med .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil som altid takke for kommissr Bangemanns positive og aktive tilstedevrelse .
<P>
I de senere r efter gldskrisen har de latinamerikanske lande gjort en stor ikke blot politisk , men ogs konomisk strukturtilpasningsindsats , der har haft enorme sociale omkostninger .
<P>
Tilfldet vil , hr. formand , at disse lande , til trods for at de i deres samarbejdsaftaler med Den Europiske Union har accepteret demokratiklausulen , er dem , der behandles drligst i fllesskabsbudgettet i absolutte tal .
Og ikke nok med at de ikke nyder godt af disse budgetmssige fordele , de nyder heller ikke godt af den handelsprferenceordning , som f.eks. landene inden for Lom-aftalen nyder godt af .
<P>
P basis af denne krise er de latinamerikanske lande blevet straffet to gange : De har ikke blot vret ofre for tilpasningen , men ogs for det system , som de har vret ndt til at tilpasse sig for at flge vores rd .
Det er klart , at lsningen af denne krise gr ud over Den Europiske Unions formen og begrnsninger , men det er ogs klart , hr. kommissr , at man kan gre meget p fllesskabsplan .
Den ansvarlige kommissr , hr . Marn , ved , at han har haft og stadig har dette medlems ganske vist beskedne sttte til de initiativer , han har nsket at ivrkstte med det forml at styrke forholdet mellem Den Europiske Union og Latinamerika .
<P>
Men jeg m sige til Dem , hr. kommissr , at jeg i dette tilflde har savnet et hurtigt , effektivt og prcist svar fra Kommissionen .
I denne vanskelige tid hverken kan eller br Den Europiske Union undg at samarbejde eller svare med tavshed .
<P>
Det er beklageligt , hr .
Bangemann , at Kommissionen uden at tage hensyn til de nye aftaler med Chile , Mexico og MERCOSUR , de udfordringer , som Rio-topmdet til nste r skaber , og denne krisetilstand , som de latinamerikanske konomier befinder sig i , r efter r foreslr de samme belb p de vigtigste budgetposter for Latinamerika og ikke engang overvejer den vegetative vkst , som det ville medfre at tilpasse dem inflationen .
<P>
Derfor deler jeg fru Mirandas bekymring , og jeg hber , at de politiske grupper , der har deltaget i denne forhandling - f.eks. hr .
Puertas eller fru Mirandas egen , eftersom hovedordfreren for budgettet tilhrer hendes politiske gruppe - kan sttte de ndringsforslag , som svel fru Miranda som jeg selv har fremsat til budgetforslaget for det kommende r , og som min gruppe naturligvis har gjort til sine , som den har gjort det i de forrige regnskabsr .
<P>
Og jeg hber ogs , hr. formand , at Kommissionen efter denne forhandling udviser lidt entusiasme og fantasi over for emnet og overvejer mulighederne for p fllesskabsplan at foresl , ikke en redegrelse , men en samling budgetmssige initiativer til investeringer , forgelse af Den Europiske Investeringsbanks kreditter , ydelse af fllesskabsgarantier og ogs handelsgarantier , og at den p en eller anden mde viser solidaritet med den gamle verden , med sine gamle og i srdeleshed tlmodige venner i Latinamerika .

<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Hr. formand , hr. kommissr , den konomiske og finansielle krise i Latinamerika er uden tvivl forbundet med krisen i Asien og i Rusland , da den er en konsekvens heraf , men den har nogle specifikke aspekter .
Der er en tydelig klft mellem alle de gode hensigter , befjelserne og magten hos dem , der handler , nemlig det internationale samfund , Valutafonden , Den Europiske Investeringsbank og Verdensbanken , og s de helt utilstrkkelige resultater , man har opnet . Det er et tegn p , at det mske ikke er den rette kur .
Jeg tror ikke , at man skal blive ved med at fylde Latinamerika med aspirin , som har nogle delggende virkninger , men mske skulle man ordinere en antibiotikakur , det vil sige benytte sig af en anden indfaldsvinkel , sdan som vores kollega Kreiss-Drfler sagde .
<P>
Det er ndvendigt at trffe nogle strke valg og bryde den onde cirkel , hvor glden hele tiden skaber mere gld , og at nulstille glden n gang for alle .
Det er ndvendigt med nogle indgreb , hvor menneskrerettighederne overholdes , og det er ndvendigt at respektere den bredygtige udvikling bde i Europa og i Latinamerika , uden at man bruger to forskellige mlestokke .
Endelig er det ndvendigt at undg en overdreven liberalisering , der blot forvrrer de negative konsekvenser , og at holde op med at yde betingelseslse garantifonde , da disse har bidraget til katastrofen i Rusland .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , for ikke s lnge siden gik Latinamerika for at vre et af de omrder , verdenskonomien nrede forventninger til .
I dag har den konomiske og finansielle krise i dette omrde ikke kun meget alvorlige flger for befolkningen .
De latinamerikanske lande er i srlig grad afhngige af udviklingen i rstofpriserne , og det str fast , at de internationale finansmarkeder rystes voldsomt af denne krise .
Vi fremhver igen og igen med rette , at eurozonen hidtil har reageret p kriserne , som internationalt er indbyrdes forbundne , ved at forblive relativ stabil .
Men vi er ndt til at gre os klart , at det store antal internationale konomiske problemer ogs vil f virkninger p Den Europiske Union , hvis der ikke trffes internationalt koordinerede foranstaltninger .
<P>
Det bliver ndvendigt at tage fat p rsagen til problemerne for at klare dem og n frem til et nyt opsving i verdenskonomien .
Realrentesatsernes niveau er for en dels vedkommende for hjt .
Det glder om internationalt at forbedre kvaliteten af ledelsessystemerne , af tilsynssystemerne og frst og fremmest af finansieringssystemerne .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , kre kolleger , kommissr Bangemann , det betyder ikke s meget , at realkonomien grundlggende er sund , som De nvnte i begyndelsen af Deres tale , for i en monetr konomi , en markedskonomi , kommer sygdommen altid fra pengesiden .
Det er pengesiden , vi skal kurere , hvis vi skal stoppe den konomiske krise , inden den overvlder realkonomien .
<P>
Sprgsmlet er , hvordan vi opnr det ?
Svaret er , at vi - den udviklede verden - ikke gr noget srligt . Men vi beder alligevel Latinamerika om at bre byrden i forbindelse med justering .
Hvad gr Latinamerika ?
En hel del .
Brasilien har hvet sine renter til 50 % .
Man kan godt forestille sig , hvilken effekt det vil have p landets realkonomi .
Nste r vil Brasilien have en negativ vkstprocent p -2 eller -3 % .
Man kan godt stte sig ind i , hvordan det vil ge den fattigdom og elendighed , der i forvejen er stor i det pgldende land .
Nu beder vi dem om at yde mere .
Vi beder Brasilien om at reducere et underskud p 7 % til 2 eller 3 % , som om de skulle deltage i euroen .
Man kan godt forestille sig , hvad dette vil gre ved deres offentlige tjenesteydelser . Det vil tage maden ud af munden p i forvejen sultende brn .
Det vil vre resultatet af denne pression .
<P>
Vi truer dem med en gentagelse af det spekulationsprgede angreb p deres valuta .
Vi fortller dem , at spekulanterne venter p at f at se , hvad vi vil gre den 25. oktober efter valget , nr de nye foranstaltninger fremlgges .
Hvad kan de gre ?
De sulter allerede , hvad kan de mere gre for at redde det vestlige konomiske system , hr. kommissr ?
<P>
Hvad kan vi gre for at redde vores system ?
Prsident Cardoso talte for indfrelsen af en Tobin-skat , og vi har ikke gjort nogen fremskridt .
Vi m srge for midler til at redde dem .
Hvor store midler ?
Mellem USD 40 og 100 millioner siger eksperterne - penge , som ikke findes i de finansielle institutioner , hr. kommissr .
<P>
Det er fejlagtigt at tro , at vi taler om deres interesser alene .
Hvis Brasilien gr ned , vil enhver med en ansvarsfuld position kunne fortlle , at Wall Street vil g ned , og hvis Wall Street gr ned , vil det f frygtelige konsekvenser for Europa .
Hr. kommissr , det er vores interesser , vi skal forsvare , og vi br forsvare dem for egne omkostninger , ikke andres omkostninger .
Nr vi hrer de ildevarslende lyde fra Latinamerika , skal vi ikke sprge  Hvem ringer klokkerne for ?
 - de ringer for os .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , efter disse overvejelser angende den konomiske politik og politik som sdan vil jeg gerne henlede opmrksomheden p et andet aspekt .
Vi ndede alle lettet op , da det i begyndelsen af 90 ' erne forld , at det konomiske opsving havde net Latinamerika , at 80 ' ernes lost decade var forbi .
Sidelbende med det konomiske opsving , som ganske vist var meget forskelligt fra land til land , blev der imidlertid , og dt , mener jeg , er meget vigtigt for os , i alle lande - med undtagelse af Cuba - stabiliseret demokratiske regeringer .
<P>
Det foregik bestemt af og til under store politiske smerter , under sociale kriser og stadig med mange krnkelser af menneskerettighederne .
Men det var vigtigt , at demokrati og konomisk opsving fandt vej og efterhnden ogs nede ud til befolkningerne , i det mindste i form af en vis politisk stabilitet .
Nu har den asiatiske konomiske og finansielle krise ogs ramt Latinamerika , og de endnu svage strukturer er igen svkkede og udsatte .
Det m ikke ske , at befolkningerne p grund af nye finanskriser ogs begynder at tvivle p de demokratiske strukturer , som i forvejen til dels stadig er utilstrkkelige .
<P>
Skuffelsen , nr kden demokrati , retsstat og velstand ikke holder , hvad befolkningerne forventede af den , burde vi kende i Europa .
Europa , EF og de demokratiske partier ydede i sin tid megen hjlp .
Trods alle de problemer , som omvltningen i st medfrte for os , og som jo flges op af lignende problemer , br vi ikke glemme disse partnere og navnlig ikke de risici , som er forbundet med en sdan skuffelse .
Hvor tynd fernissen er , viser den aktuelle debat om Pinochet , selvom der her er tale om et demokratisk velfunderet land , nemlig Chile .
<P>
Det fremadstrbende MERCOSUR m lige s lidt blive et offer .
Her stod ogs vi fadder og skal kritisere de overtrdelser af menneskerettighederne , som flger i enhver konomisk og social krises klvand , selvom det tilsyneladende er adskilte omrder .
Markederne i Latinamerika er givet ogs fremtidsmarkeder for os .
Vi anmoder Kommissionen om at tage hensyn til ogs disse kendsgerninger i de initiativer , der nu kommer , isr da det i mellemtiden er rygtedes ogs i de skaldte verdensomspndende og internationale finansinstitutter , at der er disse sammenhnge .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , p trods af optimismen i kommissrens indlg er der ingen tvivl om , at den finanskrise , der rammer Latinamerika , uundgeligt fr alarmklokkerne til at ringe og vkker bekymring i Den Europiske Union . Ikke blot p grund af den ndvendige rolle , som Europa skal spille i processen vedrrende det internationale valutasamarbejde , men ogs fordi Den Europiske Union har vret knyttet til dette store omrde i det centrale Sydamerika via flere rhundreders kulturelle , sproglige , religise og samfundsmssige bnd , og mske har man ikke gjort alt , hvad der var muligt indtil nu for at styrke det privilegerede forhold til dette marked .
<P>
Vi gr naturligvis ind for forslaget om en finanspakke til Latinamerika ; en pakke , der ogs tager sigte p at skabe nye arbejdspladser og skabe vkst i det interne forbrug .
Med lige s stor tilfredshed flger vi den tendens til vkst , der er blevet registreret i de senere r , men der er ingen tvivl om , at reformerne for at opn konomisk stabilitet og finansiel gennemsigtighed efterhnden er blevet en ndvendighed og ikke lngere kan udsttes . Vi skal holde je med , at finansmarkedernes mistede tillid ikke svkker de latinamerikanske valutaer .
<P>
Hvordan skal man tage de kommende udfordringer op ?
Verdensbanken har allerede hjulpet Argentina , og det kunne den ogs godt gre med de andre stater , det er klart .
Men Den Europiske Union m ikke undlade at gre sin del ved at styrke det politiske samarbejde , trffe beslutning om et mere effektivt indgreb og srge for , at kapitalbevgelserne ikke gr i st i Latinamerika , men at der bliver indfrt strenge kontroller for at undg spekulation .
Endelig skal Den Europiske Union opmuntre nye investorer ved hjlp af mlrettede incitamenter , navnlig til gavn for de sm og mellemstore virksomheder , og holde je med , at menneskerettighederne respekteres , og at de demokratiske betingelser genindfres .
<P>
Hvis Den Europiske Union ikke er i stand til at spille en hovedrolle i oprettelsen af et nyt internationalt monetrt system , risikerer den hjt besungne indfrelse af euroen at vise sig at vre et halvt nederlag , en slags Ferrari uden motor , der godt kan st i udstillingsvinduet , men som aldrig vil kunne begive sig ud p den internationale solidaritets lange vej .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , den konomiske krise i verden i dag viser tydeligt , at kun f lande er immune over for konsekvenserne af konomiske chok i andre dele af verden .
Asien er vigtig , men Latinamerika sender kun 1 % af sin eksport til Rusland .
Latinamerika blev imidlertid voldsomt pvirket af kapitalflugten p grund af situationen i Rusland .
Hvis Latinamerika havner i en dyb krise , vil det have alvorlige konsekvenser for den amerikanske konomi og medfre en trussel om den alvorligste verdenskrise siden frkrigsrene , som ville delgge Europa .
<P>
Der var hb om , at de lave inflationsrater og forbedrede vkst i Latinamerika ville give grobund for fremskridt , og som hr . Bangemann sagde , var den gennemsnitlige vkstprocent over 5 % i 1997 .
Dette skyldtes iflge mange observatrer den liberalisering , privatisering , deregulering osv . , som bidrog til import af kapital .
Den nuvrende krise har imidlertid vist , at sdanne politikker medfrer srbare punkter i forbindelse med hndelser uden for deres kontrol .
Som IMF ' s direktr , Michel Camdessus , udtrykker det :  Ind imellem kan man godt f det indtryk , at markeder ikke skelner nok mellem de gode spillere  .
Selvom det ville vre en stor fejl at overveje at vende tilbage til lukkede konomier eller stram protektionisme , er der behov for flles internationale forskrifter for at hindre store og pludselige kapitaloverfrsler , isr af kortfristet kapital , og for at arbejde henimod globalt koordinerede renter .
Man br ogs overveje en omlgning eller afskrivning af en stor del af den udenlandske gld , som for Latinamerikas vedkommende steg fra USD 83 milliarder i 1975 til USD 267 milliarder i 1996 .
<P>
Strukturndringsprogrammer , liberaliserings- og skattereformer har ogs ofte omfattet nedskringer i udgifter til sundhed , uddannelse og bekmpelse af fattigdom , og dette skulle have vret undget i fortiden og ogs i fremtiden , hvis fattigdommen ikke skal stige , og eftersprgslen ikke falde yderligere .
<P>
Det er Europas pligt at indfre politikker til f.eks. nedsttelse af renter , fremme af vkst og tilvejbringelse af konomisk sttte - men ikke bare til hjlp for de rige og spekulanterne .
<P>
Krisen i Latinamerika og i verden som helhed br bne vores jne for ndvendigheden af at stte sprgsmlstegn ved de neoliberale politikker , der blev den konventionelle ledetrd , og forsge at konstruere en ny udviklingsmodel , der omfatter global regulering , nye internationale konomiske aftaler , reform af internationale finansielle institutioner og en ny formel til at vende tendensen med den stadigt voksende uligevgt mellem stor rigdom og voldsom fattigdom .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , jeg satte stor pris p kommissr Bangemanns introduktion , og jeg tror ikke , at der er nogen grund til , at jeg understreger , hvordan de voldsomme finansielle forstyrrelser , der har ramt alle markederne i de seneste mneder , og som er fremkaldt af frst den asiatiske krise og derefter den russiske , risikerer at f nogle srligt alvorlige konsekvenser for konomien i Latinamerika - det har alle kollegerne , eller nsten alle kollegerne , allerede sagt .
Denne mulige udvikling er endnu mere bekymrende set i lyset af den indsats , som strstedelen af landene har gjort i de seneste r for at gre deres konomier stabile og skabe betingelserne for en tilfredsstillende deltagelse p verdensmarkederne .
Disse tilpasningsprocesser har krvet store ofre af de latinamerikanske befolkninger , ogs med hensyn til nedsttelsen af realindkomsten og levestandarden .
De frste positive resultater begynder dog at kunne skimtes , og som bevis herp er det velkendt , at de konomiske aktrer viser en tiltagende interesse for omrdet , bde med hensyn til de finansielle strmme , handelen og de produktionsfremmende investeringer .
<P>
Desvrre er bedmmelsen ikke lige s positiv med hensyn til de stater , der kalder sig Latinamerikas venner , og navnlig Den Europiske Union .
Som eksempel kan man tage det ddvande , som den planlagte samarbejdsaftale med MERCOSUR og Chile befinder sig i , bortset fra aftalen med Mexico .
Trods indsatsen fra Kommissionen og sttten fra vores Parlament forhindrer visse medlemsstaters egoisme og snversynethed - de er mere interesserede i at beskytte bestemte landbrugsinteresser end i en langsigtet vision med konomiske og sledes ogs politiske fordele p verdensplan - nemlig , at der bliver taget initiativer , som kunne f nogle meget vigtige flgevirkninger , frst og fremmest for Latinamerika , men ogs for Europa .
<P>
Det er ndvendigt at gre kraftigt opmrksom p denne uacceptable stilstand , og vi skal ligeledes opfordre Kommissionen og Rdet til , at der bliver gjort mest muligt - ogs ved hjlp af finansielle foranstaltninger - for at sikre de resultater , man har opnet , og undg , at Latinamerikas indsats giver sig udslag i et nyt og uudholdeligt dcada perdida , et tabt rti .
F.eks. og her henviser jeg til de tal , som vores kollega Katiforis nvnte - synes det at vre helt i modstrid med et hvilket som helst princip for sund konomisk politik at bruge de europiske centralbankers eventuelle overskudsreserver til interne forml ; reserver , som kunne opst , nr euroen frst er blevet indfrt . Det synes i stedet at vre fornuftigt , at en del af disse belb bliver anvendt til en ekstraordinr finansiel sttte til Latinamerika , efter aftale med de andre internationale institutioner , s man undgr , sdan som det allerede er blevet sagt , at disse landes problemer meget hurtigt ogs bliver vores problemer .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , vi kan lre tre ting af dette : For det frste m vi i en verden , hvor lande er gensidigt afhngige og dermed risikerer at smitte hinanden , frst og fremmest prve at oprette brandblter , hvis jeg m udtrykke mig sdan .
Vi disponerer over knappe ressourcer , nemlig Den Internationale Valutafonds midler .
Vi har dslet med dem .
Det var dselt at hjlpe Jeltsin under de gldende forhold .
Og disse midler har vi ikke nu til at anvende i lande , som viser , at der hos dem findes en stat , en markedskonomi , der ikke er perfekt - ingen er perfekte - men som er noget helt andet end det vakuum , man ser i Rusland .
Den frste ting , vi m lre os , er alts frst og fremmest at stoppe smitten .
<P>
Dernst m vi lre , at problemer med betalingsbalancen eller kreditsammenbrud ikke kun handler om kreditproblemer eller adgang til ndvendige likvide midler .
Der skal vre en ramme , en kultur og fungerende institutioner .
Et marked er ikke en jungle .
Et marked er resultatet af en civiliseret juridisk og politisk konstruktion .
Dt er et marked .
<P>
Det tredje , vi m lre , vedrrer de personer , som , p grund af at de fiaskoer , vi har set , forrsaget af ukontrolleret kollektiv optrden , vil afskaffe det anklagede system og erstatte det med et andet . De siger ikke , hvad de vil erstatte det med , men vi ved , at de tnker p systemer , der ikke lser noget som helst .
Det protektionistiske system , som man i 20 r har kaldt  tredjeverdenspolitik  , har ikke givet noget resultat .
Man har brugt milliarder p at hjlpe regimer , der ikke har gjort noget for at fremme befolkningens udvikling . Og dette har man gjort i den gode samvittigheds navn .
<P>
Jeg tror , at integration i en verdensomspndende konomi , der flger helt klare regler , er den bedste lsning p langt sigt for at garantere udvikling .
Chile er et eksempel herp .
Der findes andre eksempler , og det faktum , at der p et givet tidspunkt opstr problemer af specifikke rsager , m ikke f os til at give op .
Man ved godt , hvorfor tingene er get galt i Japan , Thailand og andre steder .
rsagen er ikke s meget en drlig styring af disse lande , men nrmere en tilstrmning af kortsigtet kapital , som forsvinder , s snart der er problemer i luften . Gennem en kdereaktion frer dette til en svr situation .
Det m vi gre noget ved , og det m vi drage lre af .
Man skal ikke smide barnet ud med badevandet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 modtaget fem beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=6>
Konvergens mellem telekommunikationssektorer
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0328 / 98 ) af Paasilinna for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen : Grnbog om konvergensen mellem telekommunikationssektoren , mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmssige implikationer heraf ( KOM ( 97 ) 0623 - C4-0664 / 97 ) .
Ordfrere for udtalelser ( Hughes-proceduren ) : Plooij-van Gorsel , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , Hory , ordfrer for udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , Kuhne , ordfrer for udtalelse fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
<SPEAKER ID=117 NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg fik i efterret ren at blive nomineret til ordfrer for Parlamentets betnkning om grnbogen om konvergens mellem telekommunikations- , medie- og informationsteknologisektoren .
Kommissionsdokumentet var meget teknisk og indeholdt mske for mange udlbere .
Jeg forsger for min del at indskrnke betnkningen .
En for omfattende betnkning vil mske slet ikke fre til nogle foranstaltninger . Man kan ikke skyde p fremtiden med en haglbsse .
Konvergensen er en s kompliceret og uberegnelig sag , at den i hvert fald ikke br kompliceres mere med en betnkning .
<P>
Mit primre udgangspunkt er et bent , europisk informationssamfund for alle . Der tillades ikke en opdeling i de oplyste og de mindre oplyste .
Information er ikke en almindelig forbrugsvare .
Den har uanset forsendelsesmden en stor social og kulturel vrdi .
Bittene er ikke neutrale .
Jeg krver , at adgang til netverdenen skal vre en moderne , europisk borgerrettighed . Det vil ogs medfre bredest mulige markeder .
Det skal sledes vre et grundlggende krav , at den beskftigende SMV-sektor fr en fleksibel adgang til det nye , integrerende milj .
Konvergensen behver ikke ndvendigvis betyde , at de forskellige sektorer smelter sammen . Det ser snarest ud til , at udviklingstendensen er at overskride grnser .
Da vil de nye og delvis overlappende ydelser og tjenester fungere side om side .
<P>
For at sikre nettenes tilgngelighed , udskiftelighed og multifunktionalitet skal netkommunikationen have en flles lovgivningsramme .
De lovgivningsmssige implikationer skal svare til udfordringerne for bde borgerrettighederne og beskftigelsen . Samtidig skal de svare til de nye konomiske strategiers behov og virksomhedernes synergifordele .
Fordi brancherne udvikler sig hurtigt , skal ogs vi lovgivere vre hurtige og moderne .
En model med fleksibel regulering er min tanke .
Den vil ikke genere , men vre behjlpelig med hensyn til konkurrenceevnen for den europiske industri .
Selvom en sektor krer af sporet , skal reguleringen kunne anvendes .
Jeg er ikke get med til at forhale udfrdigelsen af betnkningen , fordi vi p grund af konkurrenceevnen tvrtimod skal skynde os .
Jeg forventer sledes hurtige lovforslag fra Kommissionen , s vi kan gennemfre dem under Finlands formandskabsperiode .
<P>
Den eksisterende lovgivningsramme er alts tilstrkkelig , men konvergensen er allerede i gang nu , og overgangsperioden er kort .
Konkurrencen f.eks. mellem telefoni og kabel-tv-nettene samt mellem fast og mobil telefoni er allerede en realitet .
Internet byder p musik og fjernsynsprogrammer .
For denne tekniske transmissionsmetode skal der skabes et nyt , separat regelst , som erstatter de mange eksisterende ordninger .
En europisk kontrolmyndighed skal under ingen omstndigheder have nogen befjelse med hensyn til indhold eller tjenester .
Det er sager , som naturligt tilhrer medlemslandene i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Mobiltelefonens rolle er der mske lagt for lidt vgt p i grnbogen .
Allerede nu kan man f.eks. i mit land , Finland , se deres eksplosive vkst , som ikke er p vej ned .
Ved hjlp af en mobiltelefon betales der regninger , surfes p Nettet og spilles computerspil . Snart ser man ogs tv-programmer .
Mobiltelefonen er fr alt andet blevet konvergeret .
Det er en livsform : Du er altid tt p , men altid fri .
<P>
Nr der tages hjde for nettenes lighed , skal der sikres balancerede og retfrdige fordelingsvilkr ogs for tjenesteudbyderne .
Derfor skal auktion af mobilkommunikationsfrekvenserne bekmpes kraftigt .
En auktion vil fre til monopoler . Da vil kmpekoncerner fra USA og Europa begynde at fordele frekvenserne indbyrdes .
Det vil vre i modstrid med alles interesser , specielt forbrugernes , for forbrugerpriserne vil g op .
En koncerns store finanser fortller ingenting om , hvor god en service den er i stand til at yde .
Efter Amsterdam-traktaten skal radiofoniens mestbegunstigelsesklausul altid omfatte specielle betingelser for programmernes indhold og kvalitet .
Ud over en tilstrkkelig lovgivning er der behov for kraftige investeringer i uddannelse , europisk indholdsindustri og beskftigelse .
Frst og fremmest skal begrebet et bent informationssamfund for alle fremmes .
<SPEAKER ID=118 NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne frst og fremmest takke ordfreren for det behagelige samarbejde med henblik p at n frem til en sammenhngende betnkning om grnbogen om konvergens p vegne af alle involverede udvalg .
<P>
Konvergensen mellem telekommunikationssektoren , mediesektoren og informationsteknologisektoren udgr en stor udfordring for dem , der udformer politikken , og for lovgiverne .
P grund af den vedvarende konkurrence mellem de forskellige teknologier er det imidlertid vanskeligt at forudsige situationen i fremtiden .
Det er helt sikkert , at informationsmarkedet som helhed p grund af indfrelsen af nye tjenester vil blive strre .
Dette vil medfre nye muligheder for konomisk vkst og beskftigelse .
<P>
Nye omstndigheder for kommunikationstjenester giver ligeledes muligheder for at forbedre livskvaliteten for de europiske borgere gennem flere valgmuligheder og nedsttelse af udgifterne for forbrugerne .
Anvendelsesmuligheder og tjenester bliver uafhngige af den infrastruktur , som brer dem . Det er tydeligt , at teknologien udgr drivkraften for forandringerne .
<P>
Sttte til forsknings- og udviklingsaktiviteter p ICT-omrdet gennem det femte rammeprogram kan yde et vigtigt bidrag til konvergensprocessen .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi beklagede derfor i hj grad , at de budgetmidler , som Rdet har foreslet til programmet om informationssamfundets teknologier , er lavere end i det fjerde rammeprogram .
Dette stemmer ikke overens med den konomiske og sociale betydning , som i grnbogen om konvergens med rette tilkendes informationsteknologien .
<P>
Teknologiske udviklinger har indflydelse p lovgivningsrammerne og omvendt .
Lovgivning m ikke vre en hindring for de forskellige teknologiers interoperabilitet og br derfor minimalt vre teknologineutrale og ikke diskriminerende .
Desuden br lovgivning fortrinsvis anvendes p verdensplan .
<P>
Konvergens af telekommunikation , medier og informationsteknologi er uundvrlig for en blomstrende elektronisk handel .
P grund af forholdsvis hje udgifter til data og telekommunikation i Europa og den mangelfulde sikring p Internettet har elektronisk handel indtil nu hovedsageligt vret begrnset til den erhvervsmssige dataudveksling mellem store virksomheder og deres leverandrer og kunder .
Lavere telekommunikationsudgifter under indflydelse af liberaliseringen og de muligheder , som Internettet byder , vil gre adgangen til den elektroniske handel lettere for de sm og mellemstore virksomheder og for forbrugerne .
<P>
Materiale om fakta , eller egentlig gode statistikker , til at bedmme tempoet og retningen , hvori brugen af ICT-tjenester i erhvervslivet andre steder i samfundet vil udvikle sig , er overordentligt sparsomme .
Mlingen af f.eks. brugen af computere eller af Internettet er kun n af mlevrdierne .
Gode benchmark-prver p fortrinsvis internationalt eller europisk plan er ndvendige for at kunne bedmme , om det er nskeligt at udarbejde lovgivning .
Vi m lre at leve med den kendsgerning , at myndighederne ikke kan flge med i udviklingerne p det juridiske omrde .
<P>
Endelig , hr. formand , er konvergens ikke noget ml i sig selv .
Det drejer sig om at fjerne barrierer for udbud og anvendelse af ICT-produkter og tjenester .
National lovgivning kun for telekommunikation eller kun for informationsteknologi eller trykte medier br derfor tilpasses .
I den forbindelse br evnen til fornyelse og mulighederne for at lbe risici bevares og ikke hindres af en overflod af regler , som har til forml at lede konvergensen ind i de rette baner .
<SPEAKER ID=119 NAME="Kuhne">
Hr. formand , mine damer og herrer , det kunne vre sjovt , om vi engang mere udfrligt drftede , hvorledes en ubestrideligt positiv , teknisk proces bliver offer for en dereguleringsideologi styret af interesser uanset konkurrenceevne eller bruger- og seeradfrd , ja , endog uanset alt , hvad der anses for ndvendigt for den konomiske styrkelse af europisk indholdsproduktion og udnyttelse deraf og alt , hvad der er kendt .
<P>
Ud fra det synspunkt , Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har , skal den fremlagte betnkning ud over understregningen af den offentligretlige radiofoni og Amsterdam-protokollen herom , det vil sige med en programopgave , som ikke fastlgges af en EU-kommissr , ogs omfatte flgende punkter : skaldte must carry -forpligtelser til dem , der driver nettene , til fordel for offentlige programudbyderes programmer , en afbalanceret justering af medier , telekommunikations- og konkurrenceret som grundlag for investerings- og retssikkerhed , permanent gyldighed af lovgivningsprincipper som pluralisme , kulturel mangfoldighed , beskyttelse af ungdommen samt produktion og distribution af kvalitetstilbud , ogs i en verden uden mangel p frekvenser , samt krav om forelggelsen af et forslag til direktiv om besiddelse af medier og til sikring af pluralisme , netop fordi det p baggrund af , at alle overfrselsveje vokser sammen , for alle former for elektronisk kommunikation bliver vigtigt at f adgang til rettigheder med henblik p opbyggelsen af magt p markedet , hvorfor denne adgang fortsat skal vre underlagt demokratisk kontrol .
Jeg mener , at endnu nogle opgaver venter os , f.eks. at supplere og korrigere den foreliggende beslutning fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<SPEAKER ID=120 NAME="Wolf">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg stiller mig selv det sprgsml , hvorfor denne ejendommelige kombination af vulgrmarxisme og spekulantmentalitet altid dukker op , nr vi drfter informationssamfundet .
Teknologien er udviklingens motor , fru Plooij-van Gorsel , nej , sdan er det ikke .
S enkelt er det ikke med de produktive krfter og produktionsforholdene , for vrigt heller ikke hos Marx , men det er et andet emne .
Heller ikke gode statistikker alene hjlper os videre .
Vi har brug for kvalitative undersgelser .
Vi bliver ndt til at indse , hvad det er , der sker .
Fr man har forstet det , kan man overhovedet ikke udarbejde statistikker .
<P>
Vage formodninger om , hvor der eventuelt er chancer for et marked , hjlper ikke med til at bne markeder , nej , det , der hjlper med at bne markeder , er god lovgivning , investeringssikkerhed og klare bestemmelser .
God lovgivning m ikke tjene som undskyldning for fortsat at hndtere dereguleringsideologien p samme mde som hidtil .
I den henseende bifalder jeg hr . Paasilinnas betnkning .
Gennem sin specifikke behandling af emnet og sin ligeledes klart definerede konvergensbetnkning tilvejebringer han for det frste lidt lys i det mrke , som Kommissionens meddelelse desvrre har udbredt , og skaber dermed i det hele taget grundlaget for en drftelse , som virkelig kan give svar p sprgsmlet om , hvad der her er god lovgivning .
Lige et par ord : Information og kommunikation kan i virkeligheden vre en guldmine , et vben eller en lftestang for demokratisk deltagelse .
Det afhnger imidlertid af , hvorledes det fungerer p hvert enkelt omrde , hvilke behov og forventninger folk har , og hvilke behov og forventninger man skal sttte , skabe eller reducere , for naturligvis ville det vre vulgrliberalt at tro , at man bare skal lade det kre , s kommer der nok noget godt ud af det .
Sdan er virkeligheden heller ikke .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg tager ordet som stedfortrder for hr . Hory fra ARE-gruppen , der er ordfrer for udtalelsen fra Retsudvalget .
Jeg kan tilslutte mig alt det , han siger , og jeg vil tale fransk , for det er det sprog , vi har diskuteret dette indlg p .
<P>
Hr. formand , med denne udtalelse har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder sat sig som det vigtigste ml at se nrmere p de juridiske problemer , som konvergens kan forrsage .
Dette fnomen skyldes hovedsageligt den teknologiske udvikling som f.eks. digitalisering og kompression , der gr det muligt med forskellige infrastrukturer uafhngigt af hinanden at overfre indhold af forskellig karakter .
Denne ikke-specialisering af infrastrukturerne flger ikke den traditionelle opdeling mellem telekommunikation og radiospredning , og dette lgger op til en debat om , i hvilken retning lovgivningen i denne sektor skal g .
<P>
Det har derfor vret vigtigt for Udvalget om Retlige Anliggender at finde frem til en funktionel indfaldsvinkel , som ikke kun begrnser sig til de tre valgmuligheder i Kommissionens grnbog .
Derfor har vores udvalg foreslet en fremtidig model , der , samtidig med at den bevarer den traditionelle opdeling mellem infrastruktur og indhold , strber efter en forenkling af lovgivningen .
<P>
Den nye lovgivningsramme , som vi foreslr , er delt op i fem forskellige dele .
Del et , oprettelse af en infrastruktur : adgang til informationer og betingelser for forbindelse .
Del to , et netvrks funktion : rutestyring og transport af meddelelsens indhold .
Del tre , styring af adgangssystemerne : tildeling af numre og internetadresser , navigationssystemer , inklusive elektroniske programvejledninger .
Del fire , det generelle indhold , det vil sige indhold i tv- og internetprogrammer , inklusive intellektuel ejendomsret .
Del fem , det specifikke indhold , det vil sige ydelse af tjenester som stemmetelefoni og adgang til Internettet .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender understreger ligeledes , at det p grund af de hurtige teknologiske forandringer ikke lngere er tilstrkkeligt med denne ene anvendelse af fllesskabslovgivningen p konkurrenceomrdet med tilbagevirkende kraft for at kunne gre noget ved dannelsen af karteller og misbrug af dominerende positioner og at reagere effektivt over for den store blge af alliancer og vertikale integrationer i industrien .
<P>
Vores udvalg finder det derfor ndvendigt at udvide reglerne for tilrdighedsstillelse af bne net ( ONP ) , hver gang en flaskehals risikerer at begrnse konkurrencen mellem virksomheder og kompromittere forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Vi beder derfor Kommissionen om at gre , hvad den kan for i fremtiden at garantere kompatibilitet mellem digitale fjernsynsdekodere i Europa samt udarbejde et direktivforslag , der kan afhjlpe de forsmmelser , der stadig findes , srligt i forbindelse med forbrugerlovgivningens beskyttelse af forbrugere af varer og tjenester udbudt via nye teknologier .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Paasilinna for en fremragende betnkning .
Grnbogen og betnkningen har defineret konvergens som sammensmeltning af kommunikationsnet og -kanaler samt integration af bestemte teknologier i form af applikationer og tjenesteydelser .
De omhandler ogs indholdskonvergens , som jeg vil vende tilbage til senere .
<P>
Fortidens inddeling i tekniske omrder af taletelefoni , transmission og nye tjenesteydelser har frt til en kompliceret lovgivningsmssig og regulerende ramme p grund af anvendelsen af en lang rkke forskellige teknologier .
Disse teknologier gjorde forskellen mellem et telefonopkald , en tv-transmission og internetadgang mere udprget i forbindelse med levering og indhold .
Disse tjenesteydelser vil fortsat blivet leveret p samme mde som i dag , men teknologierne vil hovedsageligt vre digitale frem for analoge og fortrinsvis fiberoptiske og sattelitbaserede frem for elektriske , kabel- og jordbaserede .
<P>
Derfor vil leveringsmekanismerne ikke pvirke mden , hvorp disse tjenesteydelser leveres eller konsumeres , voldsomt .
De vil imidlertid yde og tilbyde nye tjenesteydelser , som kan nedbryde de traditionelle grnser mellem de nuvrende former for kommunikation .
Dette vil betyde , at traditionelle former for indhold kan lagres , transmitteres og modtages af samme medie og p samme mde .
Indholdet vil blive behandlet ens - i hvert fald af teknologien .
<P>
Hvorfor skulle vi ogs som reguleringsinstans diskriminere mellem forskellige former for indhold ud over at stte pris p mervrdi , beskytte ophavsret og yde sikkerhed , nr grnserne mellem de traditionelle former for indhold nedbrydes ?
Faktisk har vi indholdskonvergens .
Er en videokonference mellem fire personer et telefonopkald med vision ?
Er der tale om en tv-udsendelse til multipunktdestinationer ?
Er det en tjenesteydelse , der ikke br dkkes af europisk telefoni- eller udsendelsesregulering , men behandles som en ny tjenesteydelse ligesom shopping via Internet ?
Jeg mener ikke , at det er nogen af ovenstende eksempler .
<P>
Kommissionens gennemgang til nste r af kommunikation i forbindelse med samlet regulering hilses velkommen .
P baggrund af grnbogen om konvergens og Parlamentets reaktion i form af Paasilinna-betnkningen kan der skabes en ramme , der indeholder lette og enkle regler til fremme af konomiske og industrielle ml , som f.eks. konkurrence og interoperabilitet .
Det vil ogs forstrke konceptet og gennemfrelsen af en universel tjeneste , s alle fr udbytte af informationerne , og alsidigheden opretholdes .
<P>
Kommissionens grnbog og Parlamentets reaktion fremkommer med disse argumenter .
Jeg anbefaler hr . Paasilinnas betnkning til Parlamentet .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , globalisering og konvergens er blandt de fremherskende slagord i denne tid .
Derfor har grnbogen fastslet , at en revision af de traditionelle lovgivningsmssige rammer med henblik p , om de dur ogs i fremtiden , er den vigtigste udfordring .
Kommissionen gav startskuddet til denne drftelse i december i fjor .
Den umdelig store deltagelse af reprsentanter for medierne , brugersammenslutninger og industrien i den hring , der blev arrangeret i tilknytning hertil , med 270 bidrag samt med mere end 80.000 , der besgte internetsiden , viser klart , hvor stor interessen , men ogs behovet for handling er i denne sammenhng .
Hvorledes skal vi reagere ?
De foreslede lsninger gr alt efter de pgldendes forskellige interesser lige fra tillid til det frie markeds selvregulering , over partielle bestemmelser om specifikke omrder til udeladelse af omrder inden for visse tjenester , der vedrrer public service .
<P>
I denne drftelse har jeg det standpunkt , at vi str ved begyndelsen af en udvikling , hvis virkninger vi selv med den bedste vilje endnu ikke klart kan overskue .
Prognoserne for de digitale tjenesters fremtidige brugsadfrd er alt andet end logiske .
Det er for tidligt at komme med entydige udtalelser , da der stadig er for mange ukendte variabler .
Derfor skal vi passe p , at der ikke p grund af en ensidig vgtning opstr en skvhed i drftelsen , hvorved vi sprrer os selv ude fra et potentielt marked for Europas fremtid .
<P>
Jeg vil gerne gratulere ordfreren hjerteligt med hans frste betnkning i Europa-Parlamentet , i den har han bestrbt sig p at skabe balance mellem de forskellige krav .
Han opfordrer Kommissionen til , jeg citerer :  At der indtages en forsigtig holdning med hensyn til lovgivning i forbindelse med nye tjenester . Der br kun lovgives , hvor og nr det viser sig pkrvet for at sikre forbrugernes og offentlighedens interesser ,  og jeg citerer videre ,  og hvis industriens selvregulerering baseret p disse principper ikke forekommer at vre tilstkkelig effektiv  .
Det kan jeg kun vre enig med ordfreren i .
Der er dog ogs nogle , om end f punkter , hvor jeg er af en anden opfattelse .
En overdreven lggen sig fast ved at fokusere debatten om sprgsmlet om konvergensens indvirkning p indholdet kan p dette stadium af drftelsen f negative flger .
<P>
Naturligvis gr jeg , hr . Kuhne , ind for , at den nuvrende bedmmelse af den offentligretlige radiofoni anerkendes , men alle omrder skal inddrages i denne drftelse , og det skal ske med samme vgt .
Der skal skabes et positivt klima , for at alle kan finde deres plads i forbindelse med den fremtidige udvikling , og dermed mener jeg ogs den offentligretlige og den private radiofonis fremtidige rolle i de ndrede omgivelser .
Drftelsen befinder sig stadig i sit frste r , og den vil takket vre de foranstaltninger , Kommissionen har planlagt , komme til at strkke sig over yderligere 2-3 r .
Derfor gr jeg i dette begyndelsesstadium ind for , at vejen ikke sprres for yderligere drftelser p grund af for prcise retningslinjer .
Vi str frst ved begyndelsen af vores sgen efter de bedste lsninger for alle berrte omrder .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , lad mig komme med to aktuelle eksempler p konvergens .
I dag gennemfrtes verdenshistoriens eller i hvert fald Europas frste direkte transmission af en parlamentssamling over Internet , nemlig fremtidsdebatten i den finske rigsdags plenum .
P min brbare computer kunne vi flge den her i Strasbourg i realtid .
<P>
I Lapland i Finland har krfterne bag den samiske radio oprettet en internetside , som betyder , at samer i Sverige , Finland og Norge enkelt og billigt kan udarbejde programmer og holde kontakt med hinanden p tvrs af grnserne .
Samerne udgr 4.0-5.000 af de 5 millioner indbyggere i Finland .
<P>
Jeg nvner disse eksempler , for at vi inden for mediesektoren skal slippe den tankegang , at efterabning af amerikansk tankegang frer til fremskridt .
I stedet m vi modigt , som bl.a. danske filmproducenter , g vores egne veje og dermed garantere mangfoldighed og adgang til alle grupper .
Det er endvidere vores opgave at garantere mindre gruppers adgang til kanaler , at satse p journalistik og give plads til mindre producenter .
Mangelen p kanaler bliver ogs et forbigende fnomen , og vi anser get specialisering for en realistisk mulighed .
<P>
Vi br vre indstillet p mindre regulering , hvilket flere talere har vret inde p .
De generelle EU-regler skal i hjere grad kunne vre gldende for de berrte sektorer .
Men kre venner , det forudstter ogs , at en del af telesektoren bliver mere gennemsigtig , f.eks. priserne .
<P>
Jeg deler opfattelsen af , at dette er et spndende omrde , at alle svarene endnu ikke er klar , og at udviklingen kan vre hsblsende .
Det er grunden til , at ELDR-Gruppen og jeg selv ikke kan sttte ordfrerens ndringsforslag 13 om , at tv fortsat vil vre det primre medie til indhentning og bearbejdning af information .
Jeg konstaterer ligeledes , at vi desvrre ikke skal drfte Ryynnens betnkning om biblioteker og informationssamfundet i dag , men frst p fredag .
<P>
Endelig vil jeg sige til Dem , hr. formand , og til ordfreren , at oversttelserne af ndringsforslag 1-4 er totalt uforstelige p mit modersml , svensk .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Thors .
Vi vil notere os Deres bemrkning vedrrende ndringsforslagene p svensk .
Vi skal srge for , at de bliver undersgt .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfreren for udarbejdelsen og prsentationen af betnkningen .
Vi kan ikke ngte , at udviklingen inden for telekommunikationsindustrien og i informationsteknologisektoren er enestende .
Eksempler p nye produkter er homebanking og homeshopping over Internet , tale over Internet , e-maildata og Worldwide Web-adgang over mobiltelefonnet og anvendelse af trdlse links til privat og erhvervsmssig brug til opkobling til det faste telekommunikationsnet samt websider med nyheder , sport , koncerter og andre audiovisuelle tjenester .
En sdan udvikling reprsenterer konkrete eksempler p et informationssamfund , der har potentialet til at n ud til alle borgere i Unionen .
Udviklingen understreger ogs den store ndring , udvalget og alsidigheden af traditionel telekommunikation og medietjenester .
<P>
De ndringer , der beskrives i grnbogen , har potentialet til at forbedre livskvaliteten for alle Europas borgere .
De vil ogs kunne bidrage til integrationen af Europas regioner i hjertet af den europiske konomi .
Der skal indfres lovgivning ved hjlp af regulering for at overvge arbejdet i den nye sektor e-handel , for det generelt gode bliver ikke altid beskyttet , hvis markedsreglerne er for lse .
<P>
Vedrrende det separate , men alligevel beslgtede emne , mediepluralisme , sttter jeg den irske regerings nye initiativ til at opretholde fri adgang til strre sportsbegivenheder for alle seere .
Det er et program af stor betydning for den irske regering , og der vil blive udarbejdet lovgivning med hensyn til dette vigtige sociale ml .
<P>
Sport skal fortsat kunne nydes af alle mennesker , uanset klasse eller baggrund .
Der skal udarbejdes en lovgivning , som sikrer princippet om lige adgang for alle potentielle seere til vores vigtige nationale sportsbegivenheder , som f.eks. hurling og fodbold , All Ireland-finaler og Irlands Grand National , naturligvis .
<P>
Vi m anerkende , at de nye multimediekoncerner hele tiden forsger at opkbe rettighederne til mange sportsbegivenheder i verden .
Unionens medlemsstater skal ikke glemme , at kulturmssig og regional alsidighed kun kan beskyttes , hvis nationale sportsbegivenheder er tilgngelige for alle interesserede seere .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , debatten her i salen om Paasilina-betnkningen har fet en drejning , som vi finder meget vigtig og gerne vil trkke frem .
<P>
Denne betnkning blev vedtaget i udvalget med 49 stemmer for , n , der undlad at stemme , og to stemmer imod ( fra vores gruppe ) .
rsagerne til , at vi stemte imod er meget klare .
Konvergensen mellem telekommunikationssektoren , mediesektoren og informationsteknologisektoren br ikke vre en mde til at behandle det hele som rene og skre varer , sledes at kulturelt srprg og identitet fjernes , og der sttes sprgsmlstegn ved forfatterens vrk og rettigheder , intellektuel ejendom og den helt grundlggende offentlige service .
<P>
Fordi vi er bekymrede over disse forhold og mener , at vores holdninger er rigtige , har vi her i salen fremsat otte ndringsforslag , der afspejler rsagerne til , at vi mtte stemme nej , benbart alene over for de vrige kolleger .
<P>
Ejendommeligt og betegnende nok har ordfreren haft mod til at fremstte 16 ndringsforslag til sin betnkning , og det takker vi ham for : Nogle af dem giver udtryk for de bekymringer , som er vores , men med formuleringer , som vi ikke helt kan identificere os med .
Men de offentlige myndigheders rolle , jeg citerer  en vsentlig bestanddel i den offentlige service  , og bevarelsen af den kulturelle forskellighed er til stede som noget , man lgger vgt p , og det er vi glade for .
<P>

Derfor forbeholder vi os vores endelige stillingtagen med hensyn til den skbne , som iflge forsamlingen skal tiltnkes de ndringsforslagene , som afspejler et perspektiv , der gr ud over blot konomiske , kommercielle , sociokonomiske eller finansielle betragtninger , og som i et vist omfang giver oprejsning til de holdninger i Kultur- og Socialudvalgene , som ikke blev vedtaget i udvalget .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , i morgen skal vi svare p det vigtige sprgsml i Kommissionens grnbog : Hvilken virkning vil den audiovisuelle og telekommunikationssektorens brug af de flles og meget revolutionre teknologier have ?
Man skal ikke vre srligt kyndig for at kunne forestille sig de konsekvenser , en s frembrydende teknologi vil have for vores hverdag . Dette glder ikke bare konomiske og juridiske konsekvenser , men ogs kulturelle og sociale .
<P>
Opgavens omfang m ikke f os til at give op , tvrtimod , og jeg er glad for at se , at Udvalget om konomi har erkendt , at det er ndvendigt med en EU-lovgivning .
I den forbindelse vil jeg gerne rose bidraget fra Kuhn , ordfrer for Udvalget om Kultur , hvis arbejde er udfrt med klarhed og prcision . Jeg vil ogs rose Hory for hans arbejdsindsats i Udvalget om Retlige Anliggender , hvor han med intelligens og klarsyn har undersgt sagens juridiske aspekter .
<P>
Det er sledes ndvendigt , at der er en klar adskillelse mellem lovgivning vedrrende infrastruktur for elektronisk kommunikation og lovgivning vedrrende indholdet .
Hvis vi holder fast ved iden om en fllesskabslovgivning og oprettelsen af en mere smidig lovgivning for de blandede interaktive serviceydelser p Internettet , opfylder vi de krav , der er i samfundets interesse , og vi tager hensyn til kulturen .
<P>
Dette resulterer alts i , at man prioriterer en sammenstilling af mulighed 1 og 2 i grnbogen , som det ogs blev bebudet p konferencen i Birmingham .
Men vi skal vre p vagt , for teknologien udvikler sig hurtigere end de politiske beslutninger , og nr vi str over for s store forandringer , er fristelsen til at stramme konkurrencelovgivningen eller underkaste sig ultraliberalismen stor .
<P>
Desuden risikerer Den Europiske Union , som allerede har tabt et slag til Hollywood , at tabe krigen om Silicon Valley , hvis ikke vores forskellige medlemsstater indser , at vi hurtigst muligt skal genvinde styringen af teknologien ved at indfre en flles multimediepolitik .
Vi modsiger da udsagnet fra Clintons rdgiver , Irina Magaziner , som sagde :  Internet er ikke en international ressource , men snarere frugten af amerikanske investeringer  .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske min kollega , hr . Paasilinna , med betnkningen .
Jeg ved , hvor meget forberedelse og arbejde , der er lagt i hans betnkning .
<P>
Kolleger , det er normalt under drftelse af sprgsml som dette at kaste et blik p fremtiden .
Men jeg vil gerne illustrere mine egne kommentarer til hr . Paasilinnas arbejde ved at dykke ned i fortiden til en bog skrevet af Mark Twain med titlen A Connecticut Yankee in the Court of King Arthur .
Connecticut Yankee var en telefoningenir i USA , der fik et slag i hovedet og blev frt tilbage til kong Arthurs tid .
Han brugte sine evner og viden til at intervenere i den tids krige , mest af hensyn til sig selv og ikke ud fra filantropiske betragtninger .
Han vidste af egen praktisk erfaring , at adgang til netvrk og tjenester er vsentlig .
Han vidste - som hr . Paasilinna - at disse forslag ikke kun omhandler teknologi , de omhandler ogs teknologiens opfyldelse af borgeres og forbrugeres behov .
Men denne telefoningenir forstod ogs - og jeg citerer fra et forslag til beslutning :  mener , at konvergens mellem telekommunikationssektoren , mediesektoren og informationsteknologisektoren m komme til udtryk i EU-lovgivningen p en sdan mde , at interoperabilitet mellem de forskellige teknologier ikke hindres  .
Det var det helt afgrende i kong Arthurs tid og helt afgrende - ikke blot i fremtiden - men nu .
<P>
Grnbogen og ordfreren kan kun gtte sig frem til tidsfaktoren for ndringerne .
Andre talere har kommenteret de ndringer , der er sket p kort tid inden for denne verden af telekommunikation , transmission og overfrsel af data .
Det virker oplagt , at markedet kan leve op til meget af det , men der er uden tvivl brug for klare regler p europisk niveau for at sikre , at industrien i Europa er p forkant med disse ndringer .
<P>
Connecticut Yankee bekymrede sig ikke om konkurrenceregler .
Han havde alle oplysningerne og holdt dem forsteligt nok for sig selv .
Men ordfreren - samt Parlamentet og Kommissionen - lgger vgt p , at der er klare regler , at der bdes for antikonkurrencemssige foranstaltninger , men at man samtidig prioriterer borgernes og forbrugernes behov hjt .
<P>
Jeg vil gerne anbefale hr . Paasilinnas betnkning .
Jeg vil ogs gerne anbefale bde kommissren og ordfreren - og alle andre , der er interesserede - at lse Mark Twains bog .
Det er en meget fremsynet bog , som man kan lre meget af .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , grnbogen om konvergens tager et meget vigtigt emne op , og det centrale sprgsml er efter min mening valget mellem tre muligheder ved den ndvendige ndring af den lovgivningsmssige ramme . Den frste mulighed er at tilpasse den eksisterende lovgivning , idet man stadig bevarer adskillelsen mellem de forskellige sektorer ; den anden mulighed er at fastlgge en ny trinvis lovgivning for de tjenester , der efterhnden bliver stillet til rdighed ; og den tredje og mere ambitise mulighed er at fastlgge en ny overordnet ramme .
<P>
Jeg er enig i vores kollega Paasilinnas retningslinjer , og her tnker jeg srligt p punkt fire i konklusionerne , der er rettet mod den tredje mulighed , nemlig den flles ramme .
Jeg mener faktisk , at vi inden for et fornuftigt stykke tid , men mske ikke alt for hurtigt , skal g bort fra en lovgivning , der er knyttet til sendemediet - til hardwaren - til transaktionens art og sledes til brugeren , og g over til en lovgivning , der er knyttet til transaktionens vrditilvkst .
For at kunne gre dette m man dog ikke holde op med at arbejde p at ajourfre den eksisterende lovgivning eller p at fastlgge de nye krav til den lovgivningsmssige ramme , som de nye medier krver , og her tnker jeg p det initiativ , som kommissr Bangemann har taget med hensyn til Internettet , som vi i vrigt netop skal tale om ved det nste plenarmde .
<P>
Kort sagt - eftersom tiden er en tyran - hvad er det s for to holdepunkter , vi ikke m glemme , nr vi gr imod et flles lovgivningssystem ?
Det frste er interoperabiliteten , hvor vi sledes fremmer de bne systemer og standardplatformene .
Selvom Europa ikke spiller en hovedrolle inden for denne sektor , br vi alligevel fastholde vores format , og det tror jeg , at det femte rammeprogram vil hjlpe os med .
Det andet holdepunkt er konkurrencen .
Selvom den store sendekapacitet , som de digitale teknologier har gjort mulig , vil give mulighed for at fjerne noget af presset med hensyn til mangelen p sendemedier og den offentlige nytte , vil der p den anden side kunne opst nye former for offentlige og private monopoler , og her tnker jeg srligt p Microsoft-sagen , som vi er opmrksomme p i disse dage . Jeg vil ikke udelukke , at konkurrencereglerne br efterses netop p grund af de nye muligheder , som teknologien giver for at tilrettelgge alliancerne p denne mde .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , i Kommissionens grnbog prsenteres bne muligheder , men de underbygges af en grundlggende holdning , nemlig den , at konvergens mellem transmissionsmidler vil fre til konvergens mellem indhold .
Dette er det samme som at behandle kultur som en hvilken som helst vare .
Disse liberale retningslinjer er isr farlige , da de vil skade skabertrangen , informationen og den offentlige medieservice , og de ender med at stte sprgsmlstegn ved kulturpolitikken , ophavsretten og den intellektuelle ejendomsret .
<P>
Paasilinna-betnkningen erkender , at der er visse risici og farer ved denne drejning , men den koncentrerer sig mest om konkurrencelovgivningen .
Det er i vrigt bemrkelsesvrdigt , at de positive ndringsforslag fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kultur er blevet afvist .
Min gruppe har derfor fremsat nogle ndringsforslag , som alle gr ud fra samme princip , nemlig at kulturelle vrker , srligt film- og fjernsynsprogrammer ikke kan blive behandlet som andre produkter .
Det er yderst vigtigt at bibeholde en srlig lovgivning for den audiovisuelle sektor , der er baseret p ytringsfrihed , pluralisme , kulturel mangfoldighed , minoritetskulturer og bevaring af almen interesse .
<P>
Den aktuelle lovgivning skal forbedres og ikke ophves , og man br supplere den med et direktiv vedrrende pluralisme og mediekoncentration , som tager hensyn til alle former for kommunikation .
For at re Bangemanns ofte viste fransksindethed vil jeg citere n af hans landsmnd , Walter Benjamin , og undskyld min udtale :  Lader man tingene g sin gang , ender det med en katastrofe  .
Det er ham , der siger det , men jeg holder med ham .
<P>
Ved at vedtage disse ndringsforslag viser Parlamentet sin vilje til at stte sig op mod Kommissionens ultraliberale retningslinjer , ligesom det bidrog til at stoppe MIA , og jeg vil minde jer om , at et af formlene med denne aftale var at liberalisere den audiovisuelle sektor .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg henvender mig i frste omgang til Dem , som har lang erfaring med parlaments- og regeringsarbejde , og jeg vil henlede Deres opmrksomhed p den latterlige situation , som vi befinder os i .
<P>
Vi er i gang med at behandle Paasilinna-betnkningen , hvortil en vis Paasilinna har fremsat omkring 20 ndringsforslag for socialistgruppen .
Jeg gad vide , hvem der er den rigtige , Paasilinna I eller Paasilinna II ?
Ligesom i filmene : Rambo I og Rambo II .
Det m vre en nordisk saga , som jeg ikke forstr .
Men mske vil den rigtige Paasilinna i morgen fortlle os , hvilken holdning ordfreren Paasilinna har til hensigt at have i forbindelse med Paasilinnas ndringsforslag til Paasilinna-betnkningen .
I m give mig ret i , at det er svrt at flge med i informationsteknologiens verden !
Personligt er jeg for Paasilinna I og imod Paasilinna II .
Jeg siger det , for at det skal vre klart for alle .
<P>
Ud over denne ikke retoriske men lidt selvmodsigende udfoldelse m De give mig ret , Paasilinna , nr jeg siger , at selv Paasilinna I , som jeg personligt sttter , ikke synes at n frem til , hvad man kunne forvente .
Vi str over for en verdensomfattende udfordring .
I Europa har vi 20 millioner computere .
I USA er der 70 millioner .
Silicon Valley er i gang med at snuppe vores bedste hjerner , som min kollega Leperre-Verrier meget rigtigt sagde , og her str vi og overvejer , om vi eventuelt skulle ...
<P>
Vi burde have givet hr . Bangemann meget strre frihed , s dette punkt blev sat verst p dagsordenen .
Dette er jo af interesse for vores lande , forskningen osv .
Jeg synes , at vi med denne lille betnkning sigter for lavt . Jeg hber , Bangemann , at hvidbogen bliver lidt mere ambitis , og at den kan beskrive den store udfordring , vi str over for .
Vi m tage udfordringen op , for ikke ogs p dette omrde at blive domineret af amerikanerne , hvilket allerede er tilfldet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren hr .
Paasilinna for et meget gedigent stykke arbejde . Dog m jeg sige , at den svenske oversttelse i visse passager er vanskelig at forst .
Det er meget vigtige sprgsml , der behandles her , nemlig udviklingen i retning af informationssamfundet . Jeg vil blot komme ind p tre aspekter af dette , som ligeledes behandles i betnkningen .
<P>
Det frste sprgsml drejer sig om den forskel i udviklingen , vi kan konstatere mellem USA og Europa . USA har et tydeligt teknologisk forspring .
Amerikanske virksomheder er langt mere succesrige end deres europiske konkurrenter .
Man kan sprge sig selv , om denne forskel i konkurrenceevne skal opvejes ved hjlp af en slags udviklingsprogram for den europiske industri , s den kan indhente de amerikanske virksomheders forspring .
Det mener jeg ikke .
Det er helt naturligt og i overensstemmelse med teorien om relative fordele , at et land er overlegent inden for visse sektorer .
Denne overlegenhed modsvares af andre landes overlegenhed inden for helt andre sektorer .
I Norden har vi f.eks. i jeblikket to af de frende virksomheder p markedet for mobiltelefoni .
At Amerika s har et forspring med hensyn til Internet og computere , synes jeg ikke , vi behver vre bekymrede over .
<P>
Det andet aspekt drejer sig om regulering af sektoren .
Jeg er helt enig med ordfreren i , at al regulering ikke er af det onde og bremser den tekniske udvikling .
I selve vrket er det veldokumenteret , at regulering i mange tilflde kan fremskynde innovationskraften inden for denne branche .
Jeg mener ogs , at man frem for alt br forsge at regulere hndteringen af Internet , ikke p grund af Internet selv , men fordi Internet bruges til mange former for kriminalitet .
Nr der er tale om den normale anvendelse af Internet , tror jeg imidlertid , at det er meget svrt at finde nogen form for meningsfyldt regulering .
Det svarer omtrent til at forsge p at forhindre samtaler mellem mennesker i en stor folkemngde .
Det krver i princippet en person til at overvge hvert enkelt menneske .
En fuldstndig overvgning af Internet krver i princippet overvgning af hver enkelt computer , hvilket naturligvis er helt umuligt .
<P>
Det tredje aspekt , som jeg gerne vil komme ind p , er public service -virksomhedernes rolle .
Jeg er helt enig med ordfreren i , at vi har brug for en strk public service -sektor , s de kommercielle virksomheder , og dermed ogs ofte den drlig smag , ikke tager over .
Desuden findes der rundt om i Europa og USA skrmmende eksempler p , hvordan privatejede medier , navnlig fjernsyn , bruges med et specifikt , politisk forml .
Man behver ikke vre paranoid for at se , at denne ejerkoncentration indebrer en mulig risiko for demokratiet .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , bde kommissren og hr . Paasilinna har givet sig i kast med et meget vanskeligt emne ; jeg vil gerne rose dem for deres indsats og arbejde p dette omrde .
Teknologiske udviklinger gr s hurtigt , at pc ' er , fjernsyn osv. kan begynde at overtage funktioner , hvilket vi indtil for kort tid siden ans for at vre umuligt .
Men naturligvis er der ogs konvergens mellem det faste og det mobile net , og naturligvis ser vi , at vi kan telefonere via kablet osv .
Kort sagt er den traditionelle lovgivning ved at forskubbe sig .
Svaret er ofte teknologiuafhngig lovgivning , men jeg vil gerne bede kommissren om at nvne en rkke punkter , som teknologiuafhngig lovgivning s bestr af .
<P>
Hr. formand , markedsaktrer er i mellemtiden i alle mulige integrationsprocesser ssom fusioner , alliancer osv .
Vi m naturligvis forhindre , at der opstr store monopoler eller aktrer med en dominerende markedsstilling .
Forbrugernes valg m ikke begrnses , og det er navnlig vigtigt , nr adgangen til kunder gr gennem adgangsstyringssystemer eller endda dekodere .
Jeg sprger sledes kommissren , om han p dette punkt vil anvende den strenge gennemfrelse af konkurrencereglerne .
<P>
UMTS , efterflgeren af den for Europa s succesfulde GSM-telefoni , er et eksempel p et system med konvergens .
Ved kommissren i jeblikket , hvordan det gr med fordelingen af frekvenserne i medlemsstaterne ?
Det forekommer mig af vsentlig betydning .
Men konvergens , hr. formand , drejer sig ogs om international afstemning .
Det er meget vigtigt , at erhvervslivet p dette punkt nu er i gang inden for rammerne af internetcharteret .
Men hvad gr vi med hensyn til det offentlige omrde ?
Hvilken rolle spiller politikerne ?
Kan kommissren oplyse , hvordan det nu str til med politikernes rolle p dette omrde ?
<P>
Det drejer sig , nr alt kommer til alt , om forbrugernes tillid med hensyn til privatlivet .
Jeg tror sledes , at det er af stor betydning , at direktivet om elektronisk underskrift hurtigst muligt kommer igennem Parlamentet , og jeg hber , at der arbejdes ihrdigt p det .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg er enig med vores ordfrer i , at sprgsmlet om konvergens ikke er teknisk , lovmssigt eller konomisk .
Det er frst og fremmest politisk og angr de personlige rettigheder , beskftigelsen , den kulturelle mangfoldighed , beskyttelsen af forbrugeren , emner , der ikke bare kan overlades til markedet .
Men under betingelser med oplsning af det offentlige inden for de konvergerende omrder , i forbindelse med den intensiverede centralisering og skabelsen af uhyre store - p jordisk plan - monopolkomplekser , med de opkb og fusioner , der foregr , s intensiveres uroen over borgerrettighedernes skbne .
<P>
I skret af disse udviklinger burde grnbogen frst og fremmest undersge og fremhve konvergensens forbindelse med , hvordan monopolinteressernes kontrol af markedet foregr , fremtidsudsigten til en total integration af dette omrde , plggelsen af restriktive politikker og kontrol af kritiske midler og tjenester , flgerne for beskftigelsen og de arbejdsmssige relationer , ppege beskyttelseforanstaltninger for den almene tjeneste og borgernes ret til adgang til et bredt spektrum af tjenester , en afvrgelse af en kunstig opsvulmen af omkostningerne osv .
<P>
Hr. formand , teknologisk fremgang er ndvendig , og den vil under alle omstndigheder skride frem .
Men i dens hellige navn kan man ikke ophve borgernes rettigheder og fremme markedets og monopolernes interesser .
<SPEAKER ID=136 NAME="Bangemann">
Hr. formand , hr . Dell ' Alba har p udmrket vis resumeret de flelser , jeg har haft under drftelsen her .
Det kunne han naturligvis ogs langt bedre gre end jeg , for hvis jeg ville sige det p samme mde som han , ville ordfreren , der har afleveret et udmrket stykke arbejde , og andre blive fornrmede .
Under denne drftelse har jeg imidlertid tnkt tilbage p den frste drftelse om det , vi har kaldt informationssamfundet .
Dengang var det njagtig de samme argumenter : De , der sidder inde med informationer , og de , der ikke gr , de offentligretlige monopolers sociale rolle , sprgsmlet om , hvorledes konkurrenceretten br anvendes , en hel rkke bekymringer , som i dag , nr man ser tilbage p dette omrde af informationssamfundet , alts hovedsagelig telekommunikationen , har vist sig at vre helt ubegrundede .
Et godt eksempel fra Mark Twain : Med markedsmekanismers succes er det jo som med Huckleberry Finn , der er ndt til at male sit stakit .
Det gr han med en sdan ildfuldhed og begejstring , at alle de venner , der ser p , er af den mening , at det er en meget stor fornjelse at male dette stakit , og de giver ham s nogle cent for ogs selv at f lov til at male .
<P>
Det vil sige , at det , vi nu har foran os , ikke er sprgsmlet om lovgivning , men en udvikling , som er en flge af folks behov og af teknologien .
Der er ingen , hr . Kuhne , der kan definere konvergens .
I Deres betnkning str der , at vi ikke engang har givet en definition .
Det er det typiske standpunkt for en jurist , der frst vil have en definition , fr han kan behandle noget , i stedet for at beskftige sig med livet , med det , der rent faktisk sker .
Konvergens er jo ikke Kommissionens opfindelse og heller ikke min , selvom jeg er ultraliberal , men det foregr dagligt .
Den pstand , at konvergensen , hvis den da overhovedet er til stede , ene og alene vedrrer teknikken og ikke kan have noget med indholdet gre , er grundlggende forkert !
Allerede i dag kan De p det omrde , man tidligere kaldte telekommunikation , naturligvis finde indhold , som tidligere udelukkende forekom inden for tv ' s omrde .
Et af problemerne er , hr . Kuhne , hvis jeg m have lov til til at sige det til Dem , at de offentligretlige tv-stationer i disse drftelser altid er reprsenteret af folk , som under en eller anden form p et eller andet tidspunkt har haft noget at gre med dem .
Forbundsforfatningsdomstolens referent har vret direktr i Norddeutscher Rundfunk , en offentligretlig tv-station .
Det er til hinder for drftelsen .
Hvorfor ?
De siger f.eks. , at kvaliteten skal bestemme .
Jeg kan kun svare Dem , at hvis De vil anlgge en mlestok for kvaliteten - og jeg er rede til at bruge tid p , ogs sammen med fru Pailler , srlig gerne med fru Pailler , igennem flere ntter at se p indholdet af de offentligretlige stationers tv - hvis De alts vil bruge kvalitet som mlestok , bliver De ndt til at forbyde halvdelen , mindst halvdelen !
Her er jeg meget optimistisk .
Walter Benjamin var helt igennem individualist .
Han var ganske vist , om man vil , lidt unuanceret udtrykt hjemmehrende p venstrefljen .
Han ville imidlertid aldrig vre blevet ansat p en offentligretlig tv-station .
Aldrig !
Fordi han var langt mere individualistisk end disse mennesker .
S siger hr . Wibe , som er get - det er altid s rart , nr man i en drftelse med Kommissionen efterlader sig et eller andet argument og s gr .
Det er umuligt at drfte noget p den mde !
Han sagde alts , n ja , vi har jo brug for de offentligretlige stationer , for at de kan vurdere politisk neutralt .
Der findes naturligvis private sendere , som frer politik .
Det har vi jo set i Italien .
Men der findes ogs offentligretlige sendere , som frer politik , hr . Kuhne !
Nr jeg om morgenen ikke lukker op for fjernsynet , men for radioen og allerede efter tre sekunder ved , at det kun kan vre WDR , skyldes det denne stations politiske kulr !
Forskn mig derfor venligst for det argument , at man har brug for den offentligretlige radiofoni p grund af dens politiske neutralitet .
Det er en ren myte , intet andet , for ikke at sige , at det er vildledning af befolkningen !
<P>
Det , vi har nu , er noget helt andet .
Jeg har jo allerede en gang under en frste drftelse med Parlamentet forsgt at gre opmrksom p , at vi ikke br indlade os i drftelsen .
De offentligretlige tv-stationer har frst og fremmest ret til at vre der .
Naturligvis har de det , nr de udfrer en opgave .
Dersom De lser Amsterdam-protokollen nje , vil De helt prcis se , hvad der blev sagt dr , nemlig at ingen artikel i traktaten m sttes ud af kraft ; det kan heller ikke g .
Konkurrencebestemmelserne forbliver i kraft .
Hvis medlemsstaterne vil gre brug af retten til at drive offentligretlige stationer , skal de frst definere , hvad det offentligretlige forml overhovedet er .
Men jeg vil ikke g videre med det nu , ellers begr jeg den samme fejl som De , nemlig ikke at koncentrere mig om dette sprgsml .
<P>
Det er noget helt andet , det drejer sig om .
Vi ser , at ikke kun teknikken p de forskellige omrder af medier og kommunikation vokser sammen , men som flge heraf ogs indholdet .
Jeg ved ikke , hvem det var , der sagde det under drftelsen , jeg tror , det var fru Thors , og hr . Hendrick gjorde ogs opmrksom p , at man i dag naturligvis kan f alle mulige former for indhold via Internet .
Man kan telefonere via Internet .
Det sprgsml , der nu interesserer os , vedrrer ikke garantien for offentligretlige tv-stationers besten .
Det er som med en drftelse af landbrugspolitikken inden for rammerne af den konomiske politik , hvor alle landmnd sprger en : Har min sn en fremtid som landmand ?
Gr De i dag ind p en tv-station , vil alle journalister sprge Dem : Har vi stadig en fremtid ?
Kan min sn stadig blive redaktr eller afdelingsleder i en offentligretlig tv-station ?
<P>
Jeg ved ikke , hvad det er , hr . Wolf , for kort tid siden kritiserede jeg Dem for vulgrmarxisme .
Det har De benbart taget Dem meget nr .
Hvad det er , ved jeg ikke , mske vulgrkorporatisme eller noget i den retning .
Men det er ikke det , det drejer sig om .
Det drejer sig om , hvorvidt vi , nr der udbydes og modtages telefontjenester via Internet , kan anvende de regler , vi i dag har om telefonen .
Det drejer sig om , efter hvilke regler der f.eks. kan indgs kbsaftaler p Internet .
Det gjorde hr. van Velzen rigtigt opmrksom p , og det er ret beset problemerne !
Og forekommer noget af det i betnkningen ?
Intet , slet intet .
De drfter fantomer , ting , der overhovedet ikke vil ske !
Som jeg sagde i forbindelse med liberaliseringen af telekommunikationen , sker det ikke , at forbrugeren fr ulemper deraf .
Tvrtimod : Ser man p telefontaksterne i dag - det er jo ikke takster lngere , men priser - ser man p de forskellige tilbud , konstaterer man , at alle har enorme fordele af det .
I mellemtiden er endog det tab af arbejdspladser i de tidligere monopolvirksomheder , som indtraf , fordi der var tale om uproduktive arbejdspladser , blevet udlignet .
Selv for deres vedkommende har vi i dag en positiv status .
<P>
Fru Pailler , som medlem af et kommunistisk parti bliver De jo virkelig ndt til at overveje dette sprgsml .
Vi regner med , at der p f omrder , herunder netop ogs inden for telekommunikation , skabes et betydeligt antal arbejdspladser i de kommende r . Vi har allerede i dag ca .
500.000 nye arbejdspladser i Unionen , og frem til 2005 regner vi med yderligere 1 , 5 millioner arbejdspladser .
Hvis vi ikke skaber forudstningerne derfor , vil det bare vre andre , der lber med dette marked .
Hvis De i dag vil acceptere et tilbud p Internet , kan De praktisk talt ikke mere se , hvor tilbuddet kommer fra , og hvis vi vil gre alt det umuligt , fordi vi vil anvende de restriktive bestemmelser angende den klassiske telefoni , kan vi lige s godt sige farvel med det samme !
S sker det ikke her hos os .
Det er det egentlige problem .
Det har vi stillet sprgsml om i grnbogen .
Jeg indrmmer , at ogs de , vi har sendt grnbogen til , snarere er konservative i deres holdning .
De er - n ja , jeg vil ikke igen fornrme nogen - men jeg fornrmer Dem ikke af personlige grunde .
Jeg vil jo gerne samarbejde med Dem , blot er det svar , De har givet p grnbogen , bortset fra nogle f argumenter , ikke tilstrkkeligt til at sttte os i vores anliggender .
<P>
Hr . Gallagher ?
Han er der heller ikke mere .
Alle de sportsbegivenheder , han med stor aplomb nvnte her endnu en gang , har vi allerede fastsat bestemmelser om .
Der har i over et r eksisteret en EU-bestemmelse , som overlader det til medlemslandene at erklre bestemte vigtige sportsbegivenheder for frit tilgngelige .
Det skal ikke nvnes her mere .
Det fremlgges med stor aplomb som et indlg i drftelsen , og nogle klapper , fordi det netop er s godt .
Man kan sige , at nr Newcastle United spiller mod - jeg kan ikke lige komme i tanker om en irsk klub - lad os sige Dublin et eller andet , skal det vre tilgngeligt for alle .
Naturligvis , det har vi jo allerede vedtaget .
Det er ikke det , der er problemet .
Problemet er : Er denne kamp , dersom den skal vre frit tilgngelig , henvist til kun at blive gjort frit tilgngelig af en offentligretlig station , eller kan en privat station ogs gre det ?
Det er sdanne sprgsml , der dukker op .
<P>
S blev det sagt , at vi frst skal se , hvorledes tingene udvikler sig , og s skal vi reagere s hurtigt som muligt .
Det er rigtigt nok .
Men vi har to tendenser , vi ikke kan beherske her .
P den ene side teknologiens hurtige udvikling og p den anden side det , Carsten Hoppenstedt sagde , nemlig at vi lever i et globalt system .
Det vil sige , at vi ikke lngere kan faststte bestemmelser , der glder for os alene .
De har endnu ikke indset - hvis det m vre mig tilladt at sige det - at den almene klassiske lovgivning , som str til vores rdighed , ikke slr til her af to grunde .
For det frste fordi vi aldrig kan vre lige s hurtige som det tekniske fremskridt .
Vi skal bruge mindst to r til at f et direktiv igennem , og s kan det hele igen vre helt anderledes .
<P>
For det andet : Selvom det skulle lykkes os at holde trit med tempoet , ville vi aldrig finde frem til en global lovgivning .
Derfor bestrber vi os ogs p nu at bringe globale bestemmelser i stand om Internet med privates medvirken .
Det ville have vret svar eller indlg i drftelsen , som kunne have hjulpet os videre .
Jeg hber , det bliver muligt i forbindelse med de kommende drftelser .
<SPEAKER ID=137 NAME="Paasilinna">
Hr. formand , tak til kommissren for et farverigt indlg , som holdt os vgne .
Jeg vil bare sige , at der ikke findes et informationssamfund uden rettigheder , hverken europisk eller globalt .
Det er det , vi gerne vil holde fast i .
Det er derfor , der findes trafikregler og andre regler .
Betnkningen indeholder ikke de spgelser , som De henviste til , for vi har nu enormt store , internationale , globale virksomheder , som opererer p dette omrde og anvender strre pengebelb end flere af EU ' s medlemslande .
Det store sprgsml er , hvordan vi skal arbejde sammen , s bde kultur og handel og store som sm virksomheder kan fungere .
Det er derfor , vi har behov for en form for ramme .
Jeg tror ikke , at vi er uenige om dette .
Det er vigtigt .
<SPEAKER ID=138 NAME="Bangemann">
Hr . Paasilinna , jeg har ikke sagt , at vi ikke har brug for et regelvrk .
Jeg sluttede selv af med at sige , at vi har brug for et regelvrk , som er tilpasset det tekniske fremskridt , tempoet og globaliseringen .
Det er , hvad vi har brug for .
Det er et regelvrk .
Det er imidlertid noget andet end de klassiske bestemmelser , direktiver og forordninger , som vi normalt udarbejder her .
Det er dt , der er problemet .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=7>
Tredje fase af MU ' en
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0341 / 98 ) af Giansily for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om valutareserver i MU ' ens tredje fase .
<P>
Frst har hr . Giansily ordet i fem minutter som ordfrer .
<SPEAKER ID=141 NAME="Giansily">
Kre kolleger , hvad er formlet med centralbankernes valutareserver ?
Dette sprgsml var substratet i debatten i det monetre underudvalg og i Udvalget om konomi , hvad angr denne initiativbetnkning , som jeg hermed har ren at fremlgge for Dem .
<P>
Disse reservers primre forml er at muliggre intervention p valutamarkedet , nr der opstr voldsomme forstyrrelser og isr angreb mod den udvalgte valuta . Det drejer sig isr om omfattende salg , som fr kursen til at falde .
Det sekundre forml hnger sammen med dkningen af underskud p betalingsbalancens udenlandske poster .
Nr dette er sagt , skal vi nu se p , hvad traktaten , som har stiftet den Europiske Centralbank , siger .
I artikel 30.1 fastslr den , at Den Europiske Centralbank af de nationale centralbanker har fet befjelse til at have andre valutareserver end fra medlemsstaterne , at have ecu , at have reservebeholdninger hos Den Internationale Valutafond og srlige trkningsrettigheder op til en samlet vrdi svarende til EUR 50 milliarder .
<P>
Naturligvis kan afskaffelsen af ndvendigheden af at have valutareserver mellem de 11 valutaer , som ved anvendelse af funktionalitetsprincippet bliver underinddelinger af euroen pr . 1. januar 1999 , give flelsen af , at en stor del af de indberettede reserver bliver uanvendelige , og at dette formodede overskud i reserverne skulle kunne anvendes til noget andet .
Med andre ord , og s snart reserven p EUR 50 milliarder er en realitet , faktisk ligesom EUR 50 milliarder var fastsat til de 15 , er denne sum blevet reduceret til EUR 40 milliarder til de 11 , og hvis man skal vre helt prcis , 39 , 46 milliarder , kan man sknne , at den overskydende sum , som er tilbage i kasserne i de banker , som er medlemmer af ESCB , er p omkring USD 400 milliarder .
<P>
Det er grunden til , at man gennem en lidt forenklet analyse kan forestille sig , at disse midler kan omfordeles i det konomiske kredslb gennem en massiv satsning p valutareservemarkederne , som sledes er blevet uanvendelige .
Jeg stttede den modsatte holdning ved debatten i det monetre underudvalg og i Udvalget om konomi , og jeg takker mine kolleger , som er medlemmer af udvalget , for at have fulgt mig p dette punkt , og isr Fernand Herman , som har forbedret mit forslag , uden egentlig at ndre det .
<P>
Faktisk skal man ikke tro , at euroen vil blive en tilfjelse til de 11 valutaer , som bliver optaget . Euroen bliver noget andet .
Den bliver frst og fremmest verdens anden store valuta , som den franske prsident , Jacques Chirac , har kaldt den , og dens rolle som stabilisator for valutakurserne vil blive den frste virkeligt positive handling i det monetre system siden prsident Nixons ensidige ophvelse af Bretton Woods-aftalerne den 15. august 1971 .
Den nye valuta , som blev vel modtaget af de globale aktrer , lige fra den blev sat i omlb , dukker op som et sandhedsbevis . Euroen kommer til at befinde sig p det globale valutamarked , frst og fremmest i konkurrence med dollaren , selvom ESCB har 400 milliarder af dem i reserve .
Massiv markedsfokusering p den amerikanske mnt med risiko for , at den falder i vrdi og dermed forger konkurrenceevnen for produkter fra den globale industri og landbrugsmarkederne fra vores strste konkurrent , ville p det konomiske plan vre fuldstndigt uproduktivt .
<P>
Derfor m vi udvise den strste forsigtighed og sledes ikke miste det faktum , at euroens egenskab fr vrdi iflge tre hovedkriterier , af syne .
Det frste af kriterierne er de 11 regeringers evne til at respektere stabilitetspagten og dermed til at holde liv i Maastricht-nden , skulle jeg vove at sige .
Dernst er evnen hos lederne af Den Europiske Centralbank og af ESCB til at give forvaltningen af denne valuta trovrdighed , isr gennem mngden af udestende p de ydede kreditter .
Endelig som kautionisten for reserver i tilflde af  manglende tillid  til vores nye valuta .
I prcis dette tilflde er misundelse bedre end medlidenhed , og det er bedre at beskytte og bevare det , man har .
<P>
Jeg vil konkludere med to punkter .
Vores udvalg godkender alts beslutningen af 8. juli i r om at foretage en startoverfrsel i guld p 15 % af beholdningerne fra de nationale centralbankers valutareserver til Den Europiske Centralbank .
Det andet punkt er , at vi ligeledes nsker , at der i r bliver slet en euromnt i guld , hvis belb stadig ikke er fastslet , men som i de kommende r skulle vre en markering af stor vigtighed i det generelle kaos , som alt for lnge har rdet p de internationale kapitalmarkeder .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , en af de store forandringer , som indfrelsen af euroen medfrer , er , at 11 konomier , som i meget hj grad er underkastet udenrigshandel og sledes valutarisici , pludselig bliver til t konomisk omrde , hvor dette kun i meget ringe grad er tilfldet .
Den gennemsnitlige udsttelse for valutaudsving formindskes med faktor tre , men valutareserverne forbliver de samme .
Det er en luksussituation .
Heller ikke den vigtigste anden grund til at opretholde valutareserverne , nemlig et underskud p betalingsbalancen , findes i euroomrdet med de 11 deltagere .
I modstning til USA med deres gigantiske underskud p betalingsbalancen har EU endda et overskud .
I forhold til USA ' s store betalingsbalanceunderskud er landets valutareserve forholdsvis beskeden . Underskuddene p betalingsbalancen rdes der bod p med nytrykte dollar .
Det gr godt , s lnge der ikke er noget alternativ for dollaren som verdensvaluta .
Med euroen kommer der imidlertid et sdant alternativ , sledes at USA skal se mere kritisk p sit betalingsbalanceunderskud .
I jeblikket , med verdenskonomien p randen af en krise , udgr dette betalingsbalanceunderskud , som kun er et symptom p et endnu strre underskud p USA ' s handelsbalance , verdenskonomiens vigtigste lokomotiv .
Uden USA ' s underskud ville resten af verden ikke vre i stand til at opbygge overskud .
Privilegiet at vre en verdensvaluta medfrer sledes ogs forpligtelser over for verdenskonomien .
I praksis srger USA for likviditet inden for verdenshandelssystemet , selvom dette s for en stor del sker p bekostning af resten af verden , den skaldte seigniorage , som hrer med til udstedelsen af verdensvalutaen .
<P>
Sprgsmlet er nu , om Europa ville vre rede til og i stand til at overtage denne rolle fra USA , om det s bare er delvist .
Euroen vil bestemt gre en ende p dollarens eneret .
Euroen vil blive handels- og reservevaluta samt valutaenhed .
Der vil opst seigniorage , euro vil i hele verden forsvinde i bankbokse og sokker .
Euroomrdet vil blive beriget p bekostning af resten af verden , men giver vi resten af verden noget til gengld bortset fra en stabil valuta til at spare op med og til at betale med ?
Svaret kunne vre ja , hvis euroen ville stige yderligere i vrdi .
Selvom det ikke er rart for den nationale konomi , for vores konkurrencestilling forvrres , kunne det mske vre ndvendigt p grund af vores globale ansvar .
Det er den hurtigste vej til en situation , hvori ogs Europa yder et bidrag til genopretningen af konomierne i Asien , det forhenvrende Sovjetunionen og Latinamerika .
Med en dyrere euro kan vores handelspartnere fra den anden og den tredje verden nemmere eksportere sig selv ud af elendigheden , sledes som Europa selv for nylig har gjort det takket vre den dyre dollar .
<P>
Hvad har disse filosofiske betragtninger at gre med Giansily-betnkningen ?
Temmelig meget , for de enorme mngder af valutareserver hos Det Europiske System af Centralbanker , USD 400 milliarder , ville uden tvivl gre euroen dyrere , hvis de bringes p markedet i betydelige mngder .
Giansily-betnkningen opfordrer til forelbigt ikke at gre dette , bl.a. fordi en dyrere euro ville vre unsket .
Jeg opfordrer til , at reserveoverskuddene bringes hurtigere p markedet , for at en dyrere euro for den internationale konomi kan udfylde en supplerende lokomotivfunktion , som er nskvrdig hurtigst muligt .
Da euroomrdet er en meget mere lukket konomi end de 11 enkelte landes konomi , kan euroomrdet ogs bedre klare sin dyrere euro .
n ting er imidlertid tydelig .
Euroen vil ikke af sig selv blive en verdensvaluta .
Vi m ogs gre os fortjent til det , og det gr vi ved at turde ptage os vores globale ansvar .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Giansily for den meget fine betnkning , han har lavet , og det forsg , han har gjort , for at behandle et vanskeligt emne .
<P>
Hr. formand , ikrafttrdelsen af MU ' en og flgelig ogs Den Europiske Centralbanks overtagelse af valutapolitikken falder sammen med en periode med valutauro og pressioner , som jeg gerne vil tro , er midlertidige , men som tilsyneladende ikke er et isoleret fnomen , men p en eller anden mde et generelt fnomen , som krver omhyggelig og besindig behandling .
<P>
Som flge heraf fr forvaltningen af valutareserverne stor betydning lige fra begyndelsen .
Tacklingen af krisen krver virkeligt koordinerede handlinger og internationalt samarbejde , hvad der desvrre ikke ser ud til at ske i jeblikket , isr mellem de lande , hvis valutaer har en vigtig plads i den internationale konomi .
Faststtelsen af den bedste strrelse valutareserver vil alts i stor grad afhnge af bestrbelserne p at skabe en stabil euro , isr over for dollaren .
Det er vigtigst at indfre tydelige regler for udvelse af de kompetenceomrder , der gennem traktaten overdrages til de nationale centralbanker med henblik p , at en decentral udvelse af valutaindgreb bliver effektiv og ikke modarbejder de tilstrbte ml .
Belbene er ganske vist ikke ret store , og undertiden kan man godt tnke , at med den meget store valutamasse , der cirkulerer internationalt , er valutareserverne alt for sm til , at de kan modst vanskeligheder .
<P>
Jeg ville gerne , om De bemrkede , kre kolleger , at p de frste stadier af et spekulationsangreb kan et godt og koordineret indgreb fra centralbankerne resultere i , at det til en begyndelse forbyder spekulationen at tage sdanne dimensioner , s den ikke kan hndteres .
Og det er netop her , at valutareserverne spiller en stor rolle .
Derfor m vi alts ikke skynde os med at foretage reduktioner .
Reduktionerne vil komme , og de vil komme fra de nationale banker , alt efter betingelserne : hvis de ser , at betingelserne er sdan , at de plgger eller tillader en reduktion af valutareserverne , vil de gre det .
Hvis betingelserne ikke er sdan , vil de naturligvis beholde disse reserver selv .
Flgelig er jeg af den mening , at vi nok br behandle dette emne mere besindigt , det vil sige , s vi ikke foreslr reduktioner af valutareserverne , fr end situationen er afklaret , og vi er i stand til at konstatere , at der ikke er grund til indgreb , som dem jeg anfrte fr , s de alts nr at blive bedmt mere generelt .
<P>
Nu angende sprgsmlet om valutareservernes anvendelse til andre forml , kre kolleger , m jeg sige , at valutareserverne ikke er noget , der ligger gemt i en skuffe , og som man kan tage op og bruge til hvad som helst , s snart man nsker det .
Valutareserverne ligger allerede inden for rammerne af den finansielle cirkulation , de bliver anvendt , staterne har investeret dem , og derfor er de ikke disponible som noget nyt , sendt fra himlen , som kan anvendes til en hvilket som helst brug .
Flgelig er jeg af den mening , at vi br vre mere konservative i de ndringsforslag , vi forelgger , og derfor vil min gruppe , efter at have vret i kontakt med ordfrerne for disse ndringsforslag , foretrkke ikke at behandle problemet p en mde , der muligvis kan synes overfladisk og nrmest for tidlig .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommisr , vi behandler i dag noget , der i og for sig er sensationelt , nemlig at vi har penge i banken og egentlig alle erkender , at de p en mde er tilovers .
At man ikke uden videre kan f dem ud af banken , har man livserfaring nok til at vide .
Det er ogs helt rigtigt , hvad hr . Christodoulou siger : Man skal vre opmrksom p , hvad der sker , og ikke handle overilet .
Men man br da virkelig tage de argumenter op , som hr . Metten allerede har fremfrt her , nemlig at et konomisk omrde , som ophver de gamle begreber udenrigs- og indenrigshandel og derefter , hvis man ser realistisk p det , kun er afhngig af en udenrigshandel p under 10 % , har brug for valutareserver i et andet omfang end et konomisk omrde , der , som det er tilfldet fr euroen , har en udenrigshandelsandel , der ligger oppe omkring 60 % .
<P>
For det andet er betalingsbalancen simpelthen positiv , i hvert fald strukturelt , og det er ikke nogen tilfldighed nu .
Derfor er det vigtigt at gre sig flgende klart : Ved denne sammenlgning opstr der en mulighed for , at Det Europiske System af Centralbanker kommer til at ligge inde med overfldige penge .
Man vil naturligvis ikke kunne f dem ud ved hjlp af et brkjern - det ville ogs vre uklogt - men man skal have dem frigjort , og de skal bruges til forml , f.eks. inden for Den Europiske Investeringsbanks rammer , som er forenelige med den stabiliseringsopgave , vi har i euroomrdet .
Jeg mener , det er dt punkt , vi taler om i dag .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi deler hr . Giansilys synspunkt , som er imod en reduktion af beholdningerne i ESCB ' s valutareserver i overgangsperioden for euroens indfrelse .
Men vi deler synspunktet p baggrund af en analyse , som ikke helt passer sammen med ordfrerens analyse .
<P>
Hr . Giansily udtrykker faktisk , eller slutter sig i hvert fald til en mening om , at et beholdningsniveau i valutareserverne p USD 400 milliarder ville vre overdrevet i forhold til internationale normer .
Men man kan sprge sig selv om beskaffenheden eller om relevansen af de normer , som han refererer til .
Det er klart , at nr euroen trder i kraft i hele det geografiske omrde , hvor handelsudvekslingerne hovedsageligt finder sted blandt deltagere , vil behovet for dkning af eventuelle udenlandske underskud blive reduceret .
<P>
P den anden side forekommer det os , at behovet for befjelse til at intervenere med henblik p at forhindre forstyrrelser p valutamarkedet , er sat for lavt .
Frst og fremmest i forhold til den konomiske risiko , som valutaforstyrrelserne reprsenterer , nr de er forbundet med afdriften af strre private kapitalstrmme - lad os huske p , at man sknner , at fordampningen af rigdommene reprsenterer vrdiforringelser i aktiverne p mellem USD 1.600 og 3.500 milliarder som flge af krisen , der startede i Asien for lidt mere end et r siden - og endvidere for lavt sat , hvad angr den rolle , som efter vores mening burde vre euroens , som stabilisator af valutaforholdene i verden , som f.eks. genoprettelse af det internationale valutasystem .
<P>
En betydelig mngde af valutareserverne er af en art , som udgr et effektivt afskrkkelsesvben i mdet med valutaforstyrrelser .
Dette er endnu en vigtig grund , som fjes til hr . Giansilys allerede nvnte , til at overvge , at man ikke giver efter for fristelsen til at reducere valutareserverne hos ESCB .
<P>
Der str tilbage , at sammensmeltningen af valutaerne vil ndre en del af de nationale centralbankers valutareserver til interne beholdninger .
Iflge os kunne den del med fordel i det enkelte tilflde udlgges til at reducere de offentlige underskud eller til nyttige investeringsomkostninger til sttte for udvikling og arbejdslshedsbekmpelse .
Dette ville p en mde vre en fanfare ved indgangen til euroen , sledes at den nemmere blev accepteret af borgerne i de deltagende stater og sledes , at de endnu tilbageholdende stater blev opmuntret til at tage del ogs .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , hr. kommissr , Giansilys betnkning beskriver vldigt godt , hvordan en del af de nationale centralbankers valutareserver bliver lagt sammen i det fremtidige system med den flles mnt , og hvordan relationerne mellem disse banker og Den Europiske Centralbank vil blive organiseret , hvad angr forvaltningen af denne .
<P>
Her nsker vi ikke desto mindre at bede om klarhed p to punkter .
For det frste , hvad bliver det njagtige forhold mellem Den Europiske Centralbank og de nationale centralbanker , hvad angr forvaltning af de frie reserver , det vil sige de reserver , som ligger i margenen af de EUR 39 , 46 milliarder , som iflge statutten bliver sat til disposition for Centralbanken ?
Artikel 31 i ESCB ' s statut giver mulighed for at tillade Den Europiske Centralbank at foretage meget store dispositioner for de nationale centralbanker .
Denne tilladelse hjemles i traktaten , men det er en temmelig overdreven procedure , som handler om de resterende reserver , som i princippet er medlemsstaternes fulde ejendom .
Vi kunne godt tnke os at kende grnserne i det mindste .
<P>
For det andet , bliver valutareserverne i guld fysisk overfrt til Frankfurt , ja eller nej ?
Giansily-betnkningen er slet ikke entydig p dette punkt .
Den efterlader frihed til flere fortolkninger .
De ved , hr. kommissr , at den franske konomiminister , Dominique Strauss-Kahn , selv har taget et helt klart standpunkt i den franske nationalforsamling .
Da han den 31. marts i r af Udvalget om konomi i vores forsamling blev spurgt , erklrede han p en meget overbevisende mde , at , jeg citerer :  De ECU 50 milliarder , som svarer til summen af centralbankernes andele af Det Europiske System af Centralbanker , forbliver de forskellige medlemstaters ejendom  .
Derefter tilfjede han , at og jeg citerer igen :  det var kun forvaltningen af reserverne , der var blevet flyttet , og at det for valutaerne og tilsvarende vrdipapirer drejede sig om simpel talbehndighed , mens guldet skulle forblive nede i den franske nationalbanks kldre - alts uden at blive flyttet fysisk  .
<P>
Jeg ville sledes stte pris p , at man ligeledes forsikrede os p samme mde p EU-plan , og at man bekrfter over for os , at en fysisk flytning ikke vil finde sted , hvilket i vrigt ogs ville forekomme mig undvendigt for et velfungerende system , set fra et teknisk synspunkt .
<P>
Endelig vil jeg benytte lejligheden til at minde om , at der to mneder fr euroens indfrelsen stadig er nogle meget vigtige forhold , som ikke er blevet belyst , f.eks. Rdets njagtige grad af involvering i definitionen af valutakurspolitikken , den demokratiske kontrol med Den Monetre Union , og hvordan man lser likviditetskriserne .
Disse tvetydigheder afspejler efter min mening naturligvis nogle strukturmangler .
Den Internationale Valutafond har netop udtrykt sin bekymring om det ved at omtale en forgelse af systemrisici , som hviler p banksystemet i det jeblik , den flles valuta indfres , p grund af det store antal vigtige beslutninger , som endnu ikke er blevet taget .
<P>
Jeg konkluderer som flger : Vi ved ikke , hvor vi bevger os hen , men vi er p vej .
Hvad angr den flles valuta , synes dette at vre vores politikeres slagord , fanget i maskineriet af deres skaldte uigendrivelige bindende lfter om fllesvalutaen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere hr . Giansily med hans afbalancerede betnkning , og jeg er enig med ham i , at de meget store valutareserver i overgangsperioden kan udgre en ndvendig sikkerhedsfaktor .
Et vellykket angreb i spekulationsjemed p den flles valuta i denne fase ville kunne f alvorlige indvirkninger p den europiske konomi og anrette stor skade .
Men det er klart , at overfldige valutareserver i strrelsesordenen op til USD 200 milliarder ikke m st ubenyttede hen .
Jeg er af den mening , at det derfor er helt igennem legitimt allerede i dag at gre sig tanker om , hvorledes disse pengebelb skal anvendes p baggrund af de hje arbejdslshedstal i Europa .
Det kan i hvert fald ikke forsvares at lade dem st ubenyttede hen lngere end absolut ndvendigt .
<P>
Det er almindelig kendt , at der bde p fllesskabsplan og i de fleste medlemsstater stilles for f penge til rdighed for forskningen .
P dt omrde er situationen klart bedre i USA og i Japan .
Gennem get forskning og mere innovation kunne det lykkes at ge virksomhedernes konkurrenceevne og dermed give beskftigelsespolitikken nye impulser .
P denne mde kan navnlig SMV , som er EU ' s konomiske rygrad , styrkes i teknologisk henseende og f get deres konkurrenceevne .
Til slut gr jeg derfor ind for at anvende de overfldige valutareserver mlrettet til konkrete forskningsprogrammer , nr tiden er inde , for sledes med held at bekmpe vores vsentligste problem , som er den store arbejdslshed .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , hr . Castagnde har ret , reserverne er ikke kun ndvendige for afviklingen af de internationale betalinger .
De er ogs ndvendige for at kunne intervenere p markederne , og de tjener ligeledes som modvgt til pengeudstedelsen .
Nr folk s tror , at man kan genindstte disse reserver i finansloven for at bruge dem til noget andet , tager de fejl .
Disse penge er ikke statens penge , og ikke finanslovens , det er bankernes penge .
Selv nr bankerne er fuldstndigt statsejede , skal man , for at reducere reserverne , reducere tilsvarende i pengestrmmen .
S lad os for Guds skyld huske lidt p valutaens oprindelige funktion i EU .
Fr vi bruger penge , som ikke er der , til politiske forml , br vi tage hensyn til virkeligheden i det aktuelle banksystems funktion .
<P>
Nr det er sagt , sttter jeg fuldt ud hr . Giansily , isr i det punkt , som siger , at det i starten , hvor vi endnu ikke ved , hvordan tingene vil udvikle sig , er fundamentalt at have et minimum af reserver for at kunne operere p markederne .
<P>
Jeg ved , at det i hjere grad vil vre gennem ndringer i rentesatserne , at man vil kunne pvirke kurserne , men vi ved ogs , at vi hellere m srge for at have flere strenge p buen end blot en enkelt .
Hvis den ene springer , har man nemlig ingenting .
Hvorimod vi her , med store reserver , kan intervenere , hvis brugen af eller ndringerne i rentesatserne ikke er tilstrkkelige til at undvige visse spekulative angreb mod den fremtidige euro .
<P>
Det er alts derfor , hr. formand , at jeg giver hele min sttte til Giansily-betnkningen og derfor , at vi vil stemme for hovedparten af de ndringsforslag , som er blevet fremsat , uden at tage hensyn til , at nogle af dem ville kunne ndres i takt med de internationale konjunkturer .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , oprettelsen af euroomrdet medfrer , at medlemsstater med en relativt meget ben konomi pludselig begynder at deltage i en relativt lukket konomi .
Derved bliver en stor del af de nuvrende officielle eksterne reserver overfldige p lngere sigt .
Disse kan man sledes skille sig af med til sin tid .
Men det skal dog ske p en sdan mde , at der ikke optrder nogen markedsforstyrrelser .
Kort sagt : Vi skal vre forsigtige .
Det Europiske System af Centralbanker skal passe p .
Der er ikke nogen som helst grund til at antage , at ESCB ikke vil gre det .
I denne henseende udgr det foreliggende beslutningsforslag en sttte til den planlagte politik .
<P>
En del af problemet lser sig selv .
Godt en fjerdedel af de nuvrende officielle eksterne reserver findes i valuta , som omsttes til euro .
Disse hrer fra 1. januar 1999 ikke lngere ind under disse reserver , men under de interne midler .
Anvendelse til afbetaling af statsglden er ikke mulig .
Monetr finansiering er jo forbudt iflge traktaten .
<P>
I denne forhandling m vi vogte os for , at vi ikke ensidigt er optaget af en for strk eurokurs i forhold til den amerikanske dollar . En forholdsvis strk euro stimulerer faktisk den amerikanske import og bremser den europiske eksport .
Men i mellemtiden er det med en svag euro meget tillokkende for amerikanske virksomheder at fusionere med europiske virksomheder eller at overtage disse . Og det er heller ikke den tilsigtede effekt .
<P>
Der er for os kun n konklusion : Euroens interne prisstabilitet br hele tiden vre det vigtigste .
Euroens eksterne vrdi er resultatet af den monetre politik .
Alt efter de muligheder , som udviklingerne p det internationale valutamarked giver , kan omfanget af de officielle eksterne reserver bringes ned p et lavere niveau .
Betalinger til internationale organisationer , ssom De Forenede Nationer og Den Internationale Valutafond , er i den forbindelse en prima anvendelsesmulighed .
Vi m til enhver tid vre agtpgivende over for den indflydelse , som disse har p valutakurserne .
Mutatis mutandis glder dette ogs for afviklingen af guldreserven .
En euromnt i guld synes jeg imidlertid ikke om , fordi dette vidner om en mrkvrdig europisk enhedssymbolik .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg vil gerne give hr . Giansily en kompliment for hans forsigtige betnkning .
Betnkningen kommer til den konklusion , at de 330 milliarder i udenlandske reserver p lngere sigt kan nedbringes .
Det er jeg enig i .
Den amerikanske Federal Reserve Bank ligger til sammenligning inde med meget mindre reserver , medens den amerikanske situation i fremtiden vil kunne sammenlignes med den europiske .
Federal Reserve Bank flger med hensyn til dollarens eksterne vrdi en politik , der gr ud p benign neglect , der kan sammenlignes med Den Europiske Centralbanks forventede fremtidige fremgangsmde .
Den amerikanske konomi kan ogs , for s vidt angr benhed og eksport som en blok sammenlignes med det fremtidige euroomrde .
For vrigt har centralbankerne selv et incitament til at ligge inde med en hensigtsmssig mngde udenlandske reserver , for ogs i fremtiden vil en del af udbyttet af udenlandske reserver blive tilfjet nationalbankernes reserver .
I Nederlandene ligger forholdet p 95 og 5 % .
95 % gr til staten , en mindre optimal blanding vil fre til , at der afsttes frre reserver .
<P>
Alligevel er de udenlandske reserver ndvendige .
I slutningen af december 1998 kan det vre muligt i vid udstrkning at gribe ind over for de aftalte kurser p valutamarkederne .
Indtil det tidspunkt kan tyske mark , franske francs osv. anvendes .
Derefter vil Den Europiske Centralbank indlede sin monetre politik .
Tilgodehavenderne i tyske mark og franske francs bliver s automatisk indenlandske tilgodehavender .
Alligevel er der stadig en betydelig del tilbage i dollar og guld .
Med henblik p bankens stabilitet og trovrdighed kan det vre vigtigt at have betydelige reserver i baghnden .
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvorvidt han har fet signaler om , at de finansielle markeder tror p de fastsatte kurser .
<P>
Lige et meget presserende sidespor , hr. kommissr .
I Nederlandene finder der allerede p nuvrende tidspunkt en diskussion sted om , hvordan euromnterne og -sedlerne bliver indfrt .
Ogs i det af det nederlandske parlament stttede scenarium med legal big bang er det ndvendigt at distribuere euromnter og -sedler inden den 1. januar 2002 , selvom de endnu ikke er et lovmssigt betalingsmiddel , ligesom en turist kber pesetaer , inden han rejser til Spanien .
Han kan endnu ikke betale med dem .
Med henblik p denne skaldte frontloading er der brug for tilladelse fra Centralbanken .
Vil Kommissionen tilskynde Den Europiske Centralbank til snarligt at trffe en positiv beslutning p dette punkt ?
For vrigt gr jeg ind for guldmnter , netop af denne grund , hr . Blokland .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren for denne fremragende betnkning .
Hr. kommissr , det er blevet sagt med en lidt fransk overdrivelse , at indfrelsen af euroen er den vigtigste begivenhed i Europa siden 1917 .
Det er dog rigtigt , at vi europere har vret meget optaget af euroens interne aspekter , og at vi meget sent er begyndt at beskftige os med dens eksterne aspekter .
<P>
Siden Washington-konferencen for to r siden , hvor man for frste gang gik i gang med disse rapporter , og endda siden forret , hvor de lande , der er i den frste gruppe , blev udpeget , har de eksterne og interne betingelser forandret sig .
Den asiatiske krise , den russiske krise , den latinamerikanske krise og dollarens fald har - som kommissren har haft lejlighed til at sige her i dag - medfrt , at de sknnede tal for vksten er blevet nedjusteret .
Under disse betingelser er det prisvrdigt , at der i betnkningen anbefales forsigtighed ved hndteringen af reserverne .
Sprgsmlet under disse betingelser er , hr. kommissr : Hvilke skridt skal der tages for at sikre , at euroen ikke bliver for dyr , ikke fordyrer vores eksport og ikke skader beskftigelsen ?
Men nu er forsigtighed ved hndtering af reserverne ikke nok til ikke at skabe disse virkninger i en udvikling , der allerede er bremset tilstrkkeligt op .
Det er i jeblikket ndvendigt - som det siges i betnkningen - med en strre koordinering mellem de implicerede regeringer og mellem de europiske regeringer og regeringerne i udlandet ved hndteringen af det internationale valutasystem .
Denne koordinering vil vre vanskelig , s lnge der p det politiske omrde ikke er en euro i udlandet , og en revision eller etablering af et nyt Bretton Woods-system vil vre vanskelig , s lnge euroen ikke har en politisk autoritet , der styrer den , en kaptajn , som str ved roret p det skib , som vi er ved at sstte .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Jeg begynder med at lyknske hr . Giansily for hans helt fremragende betnkning , som jeg ogs er enig i .
Ud over problemer af mere teknisk karakter ved opbygningen af reserver i Den Europiske Centralbank m den store mngde dollars , som banken kommer til at rde over , faktisk vkke bekymring .
<P>
Det drejer sig om et enormt belb , ca . USD 400 milliarder , med  arven  fra de forskellige pengeudstedende nationalbankers reserver .
Et belb , som ikke umiddelbart kan finde nyttig anvendelse , idet der jo ikke mere vil vre eksterne transaktioner mellem landene i eurosamarbejdet .
Realistisk set kan man forudse behov , selv lngere ude i fremtiden , p kun mellem USD 50 og 200 milliarder , alts kun mellem en ottendedel eller , hvis hjt sat , halvdelen af det , som man rder over .
<P>
Vi m dog ikke af en eller anden rsag , hvor del den end mtte vre , lade os lede til straks at anvende disse reserver , da det ville fre til et kraftigt stigende salg af dollars p verdensmarkedet med et dermed flgende fald i dollarens vrdi over for euroen .
<P>
Det er en konsekvens , der jo kunne have det tiltrkkende ved sig at lade euroen fremst som mere vrdifuld , med den deraf flgende prestige .
Men vigtigere end dt er det at fastholde den europiske konomis konkurrenceevne , der ville blive skadet - vi m vre realister - af en for dyr euro .
Der ville komme en negativ reaktion fra vores erhvervsfolk , med mrkbare fald i investering og beskftigelse til flge .
<P>
En valutas trovrdighed afhnger i vrigt ikke af , om den er overvurderet .
En virkelig og varig trovrdighed er snarere betinget af en korrekt vrdi eksternt , og dette afhnger p sin side af dens stabilitet internt , hvilket berettiger hele den indsats , der er blevet gjort for at sikre dette , navnlig gennem opfyldelse af vkst- og stabilitetspagten , sledes som ordfreren ogs s rigtigt fremhvede det i sit indledende indlg .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
...
den er p banen , men dens planer for anvendelse af en del af reserverne i eurozonens nationalbanker , der i vrigt deles af Lionel Jospin , med henblik p at lancere et stort politisk initiativ , der kan stte konomisk gang i Europa og skabe arbejdspladser , maner snarere til skrpet forsigtighed .
<P>
Ogs fordi det endnu ikke , med blot et minimum af njagtighed , er blevet bestemt , hvor stor den del af valutareserverne i Det Europiske System af Centralbanker , som ligger over det optimale niveau for valutareserveaktiver , egentlig er .
Det er rigtigt , at med euroen og MU ' ens tredje fase vil risikoen ved transaktioner i national valuta blive vsentligt reduceret .
Det er ogs rigtigt , at en stor del af den nuvrende udenrigshandel bliver til intern handel , fordi den kommer til at foreg inden for eurozonen , hvilket drastisk vil mindske behovet for valutareserver som middel til internationale betalinger .
<P>
Men det er endnu ikke njagtigt bestemt , hvori dette resterende belb bestr .
Nogle taler om USD 50 milliarder , andre om USD 300 milliarder .
Og det kan ikke engang tages for givet , at reserverne faktisk er resterende . Frst og fremmest , fordi der blev opbygget betragtelige reservebeholdninger i tyske mark , der automatisk bliver til euro fra den 1. januar og derved ikke mere kan betragtes som valutareserver .
Det vil blot vre midler , der str til rdighed internt .
<P>
P den anden side bliver det ikke let at imdeg den store autonomi , som nationalbankerne fr til at forvalte deres reserver og ptvinge dem specifikke anvendelser p baggrund af politiske beslutninger taget af medlemsstaternes regeringer .
Derfor peger alting p , at det vil vre en rigtig strategi kun moderat at gribe ind i forvaltningen af valutareserveaktiverne i Det Europiske System af Centralbanker for p den mde at undg en voldsom vrdiforringelse af dollaren over for euroen , hvad der jo ville vre en katastrofe for Den Europiske Unions eksport .
<P>
At beholde en betragtelig valutareserve i dollar og yen vil givetvis vre den bedste beskyttelse mod spekulationsorkaner , der vil kunne hrge de internationale finansmarkeder i overgangsfasen til euroen , fordi det vil gre det muligt at gribe ind med stabiliserende foranstaltninger og bidrage til euroens prestige som garant p verdensplan for soliditet og valutarisk trovrdighed .
<SPEAKER ID=154 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg lover Dem at vre s kortfattet som muligt , idet jeg takker Dem for at have accepteret at forlnge denne debat lidt .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , i det jeblik hvor Den Europiske Centralbank bestemmer reglerne for , hvordan den skal fungere , er det med rette , at hr . Giansily beder os overveje problemet med valutareserverne i MU ' ens tredje fase .
<P>
Frst vil jeg sige , at jeg her naturligvis udtaler mig uden hensyn til den omstndighed , at Den Europiske Centralbank iflge artikel 105 er ansvarlig for forvaltning af reserverne .
Jeg vil ikke skride ind i denne institutions uafhngighed .
<P>
Overordnet er Kommissionen enig med hovedindholdet i ordfrerens analyse .
Dog er der et punkt , hvor jeg kunne tnke mig at skride ind , idet det kan give os problemer ; det er vedrrende sprgsmlet om det optimale niveau for beholdningerne i valutareserverne .
Ganske vist vil der ikke lngere skulle interveneres p valutamarkederne for at stabilisere valutakurserne mellem de deltagende landes valutaer , hvilket jo heldigvis fjerner behovet for at fastholde reserverne med dette forml .
Men derfra og s til at udlede , at den totale reserve , som besiddes af ESCB , bliver hjere end dets optimale niveau af indestende i valuta , er der et stort skridt at tage , og jeg tver med at tage det , fordi vi sprger os selv , hvordan man kan fastsl et optimalt niveau for reserverne . Hr .
Wolf , valutareserven er ikke overskydende penge , som sover i de nationale centralbankers bokse .
Og lige som - jeg tror , det var hr . Herman - helt rigtigt anfrte , m man hverken overdrive belbets strrelse eller undervurdere dets anvendelighed .
<P>
Jeg tror , at inden for euroomrdet ndvendiggr svaret p dette sprgsml , at man overvejer en rkke elementer .
For det frste , selv efter indfrslen af euroen vil valutareserverne i euroomrdet pr . 1. januar 1999 stadig vre vsentligt mindre end de , som de strste asiatiske lande ligger inde med .
Jeg tnker f.eks. p Kina , hvis valutareserver p udenrigshandel forholdsmssigt vil vre dobbelt s store , som de vil blive i euroomrdet .
Men Kina har dog ikke en konvertibel mnt .
<P>
Et andet punkt : I det mindste for de industrialiserede lande glder det , at det traditionelle forhold mellem volumen af international handel og det ndvendige niveau for valutareserverne er utroligt svrt at faststte af en grund , som i vrigt hnger sammen med den frie bevgelighed og frigivelsen af kapitalbevgelser .
Jeg har konsulteret en hel rkke undersgelser for at prve at vurdere og at kvantificere niveauet af de overskydende reserver i ESCB .
Jeg har set resultater , som varierer fra nul til EUR 200 milliarder - USD 200 milliarder - det vil sige unjagtighedsmargenen .
<P>
Det tredje vigtige punkt : De nationale centralbanker tilpasser deres betalingsbalance , nr euroen kommer .
Alts vil overgangen til euroen helt automatisk reducere de europiske centralbankers reserver , og det vil udelukkende ske af tekniske grunde - isr afskaffelsen af de valutareserver , som vil skabe ubalance i euroen f.eks. reserver i D-mark hos den franske nationalbank .
<P>
For det fjerde : de store valutareserver er en effektiv mde at fastholde banksystemet i et strukturelt behov for likviditet .
Men pr. definition er dette behov ikke ndvendigt for pengepolitikkens gode adfrd og faststtelsen af rentesatsen .
<P>
Et femte punkt : Et hjt niveau af reserver i ESCB bidrager til dens trovrdighed . Det er helt afgrende i starten .
Det ville vre ubelejligt i dag at stte denne trovrdighed over styr , isr nr man tager de forstyrrelser , som vi kender fra de finansielle markeder , i betragtning .
Jeg minder Dem om - og isr hr . Metten - at det at pvirke ESCB ' s trovrdighed ville pvirke euroens trovrdighed og kunne dermed definitivt resultere i en stigning i rentesatserne , det vil sige et resultat , som er fuldstndigt modsat det , vi nsker at opn med euroens indfrelse .
Tro mig , reserverne er ikke til for at gre EU til et internationalt lokomotiv , men sfremt der er et behov for at sprjte likviditet ind i systemet , er der andre midler end at likvidere reserverne , hvilket ville pvirke trovrdigheden af disses egen valuta .
I vrigt tror jeg , at dette punkt p det kraftigste og med rette er blevet understreget af Deres ordfrer .
<P>
Som konklusion vil jeg , samtidig med at jeg roser hr .
Giansily for hans serise analyse og hans vise konklusioner , minde om , at det inden for omrdet , som hr . Christodoulou , tror jeg , understregede - han , som er mere kompetent en mig p omrdet idet , han har vret direktr for centralbanken - kun er erfaringen , som gr det muligt at udtale sig om et passende niveau for valutareserverne , og at dette frst og fremmest er ESCB ' s arbejde og ansvar .
<P>
Som flge heraf har Kommissionen fuld tillid til medlemmerne af Centralbankens Styrelsesrd , hvad angr lsning af opgaven .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.25 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Beskyttelse af arbejdstagerne
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0353 / 98 ) af Correia for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets direktiv om anden ndring af direktiv 90 / 394 / EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer ( KOM ( 98 ) 0170 - C4-0310 / 98-98 / 0093 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=157 NAME="Correia">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , den betnkning , der her fremlgges til diskussion , omhandler et forslag fra Kommissionen om for anden gang at ndre direktiv 90 / 394 / EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer .
<P>
Det , som forslaget i sin essens nsker , er at det nuvrende direktiv fr udvidet sit anvendelsesomrde til ogs at omfatte stv fra ege- og bgetr , mutagener i kategori 1 og 2 samt vinylchloridmonomer .
<P>
EF-traktatens artikel 118 A foreskriver , at Rdet gennem direktiver faststter minimumsstandarder for at fremme forbedrede arbejdsvilkr med henblik p at sikre et bedre niveau i beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed .
Vi bemrker med glde ethvert initiativ i denne retning , og dette er t af dem .
Det er blot synd , at Kommissionen ikke har benyttet denne lejlighed til at udvide dette direktivs anvendelsesomrde endnu mere med henblik p at befste bestemmelserne i direktiv 83 / 477 / EF om trstv ved ikke at foresl ndringer i den foreliggende lovgivning , sledes at der p den mde skabes problemer , hvis medlemsstaterne eller Domstolen vlger en strengere fortolkning af dens bestemmelser .
Det kan yderligere tilfjes , at omtalte artikel foreskriver , at man - og jeg citerer - skal  undg at skabe administrative , skattemssige og juridiske hindringer , som kan bremse oprettelsen og udviklingen af sm og mellemstore virksomheder  .
<P>
Under udarbejdelsen af denne betnkning meddelte Kommissionens reprsentant , at der var blevet gennemfrt en undersgelse af virkningerne af de netop nvnte forhold , men vi har faktisk ikke set den offentliggjort , og derfor er vi uvidende om , hvilke konsekvenser offentliggrelsen af dette direktiv vil f for SMV ' erne .
<P>
Det var i denne sammenhng , at vi med vrdifuld hjlp fra andre af Parlamentets medlemmer forsgte at forlige arbejdstagernes umistelige ret til sundhed med virksomhedernes nske om konomisk sundhed , idet vi lagde srlig vgt p SMV ' erne , men uden at glemme de store virksomheder i denne sektor .
Vi m nemlig ikke glemme , at der i Den Europiske Union findes mere end 42.000 industriforetagender , hvoraf langt den strste del er SMV ' er , der beskftiger ca . 1 , 9 millioner arbejdstagere .
I en tid , hvor der lgges stor vgt p arbejdslshedsbekmpelse , m vi skabe incitamenter , hvad enten de er af skattemssig , konomisk eller dispensatorisk art , sledes at de omkostninger , der flger af implementeringen af dette direktiv bliver s sm som mulige og ikke direkte rammer virksomhedsejerne , eftersom dette jo indirekte ville berre arbejdstagerne , der som flge af eventuelle konkurser ville komme til at st over for arbejdslshed .
<P>
Hvad angr beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed , som er et kernepunkt i denne sag , mener vi , at Kommissionen br sigte imod - sledes som den ogs s rigtigt foreslr det - gennemsnitsvrdier af dem , der betragtes som grnsevrdier for erhvervsmssig eksponering .
Det br i denne forbindelse nvnes , at der ikke eksisterer prcise videnskabeligt beviste vrdier , idet opfattelserne svinger mellem 2 og 10 mg pr. km3 .
Valget af 5 mg / m3 , sknt dt heller ikke er videnskabeligt baseret , forekommer mig rimeligt .
Det samme vil vi dog ikke sige om de typer trsorter , som dette direktivforslag medtager .
Selvom det kun er videnskabeligt bevist , at stv fra eg og bg kan vre krftfremkaldende , da det ved indnding kan forrsage krftsvulster i nsen , mener vi p grund af de biokemiske ligheder mellem de hrde trsorter og baseret p en sandsynlighedsberegning , at ogs de forskellige hrde trsorter burde medtages i dette direktiv , idet der dog stadig br forskes i de mulige krftrisici ved indnding af trstv fra alle typer tr .
<P>
Det er p grundlag af de her givne forudstninger , at vi fremstter ndringsforslagene til Kommissionens tekst .
Nr nu Kommissionen ved , at afstemningen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender viste enstemmighed , hber vi , at den accepterer dem og ndrer sit oprindelige forslag i overensstemmelse hermed .
Jeg vil gerne slutte af med at takke alle dem , der har bidraget til denne betnkning .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Jeg bifalder denne betnkning af hr . Correia , fordi jeg ved , at den er grundigt gennemarbejdet .
Sundhed og sikkerhed er ikke det mest populre tidsfordriv i Europa-Parlamentet , men i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har hr . Correia brugt en del tid p at udvikle , hvad jeg hber vil blive en fremtidig karriere inden for dette omrde .
Udvalget har opnet visse kompromiser , som efter min mening nok vil f de stemmer , de fortjener , i denne uges mdeperiode .
<P>
Som vi lige har hrt , er Den Europiske Unions medlemsstater alvorligt bekymret over hrde trsorters krftfremkaldende virkninger .
Nu er alle hrde trsorter medtaget i dette direktiv , og det er en fornuftig start .
De fastlagte grnsevrdier glder , som hr . Correia siger , for en flles europisk standard .
Naturligvis kan de enkelte medlemsstater fastlgge meget hjere standarder - det er op til dem , men n ting er klar : Dette omrde vil blive revideret i de kommende r , og jeg er sikker p , at vi alle gerne vil tage det op igen for at stte de hjeste standarder for arbejdstagere i industrien over hele Den Europiske Union .
Dette er ikke desto mindre en begyndelse .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at hvad angr disse kompromiser , kan finansiel sttte til sdanne ndringer mske give anledning til bekymring , og mske vil Kommissionen reagere p netop dette .
Vi har klart tilkendegivet , at vi ikke lngere kan tolerere de krftfremkaldende virkninger inden for disse bestemte industrier , hvor masseproduktion af trstv , som folk indnder , helt klart medfrer dannelse af de mutagener , der hvert r forrsager uidentificerede sygdomme og lidelser i stort omfang inden for Fllesskabet for mange af vores ubeskyttede arbejdstagere .
<P>
Jeg vil gerne slutte her med en hurtig bemrkning om , at hr . Correia har brugt tid og krfter p modigt at drfte dette i udvalget fra tid til anden , og jeg anbefaler hans betnkning til alle her i dag .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , sikkerhed og sundhed er meget vigtigt for enhver .
Det betragtes af de europiske borgere som et af deres strste goder .
Den Europiske Union har inden for rammerne af den sociale politik ogs lagt uhyre stor vgt p sikkerhed og sundhed .
Der er udarbejdet talrige direktiver , og dette er et af dem .
Hvert direktiv srger for , at der tages fat p en del af det , som der endnu ikke er fastlagt bestemmelser om , og som skader sundheden .
<P>
Alligevel er det nu for den uskyldige lser noget indviklet at finde vej gennem virvaret af direktiver .
Jeg har derfor , inden jeg gr over til resten af betnkningen , et sprgsml til Kommissionen .
Ville det ikke vre muligt , at Kommissionen fr foretaget en undersgelse , f.eks. af universitetet i Firenze - jeg ser hr . Monti sidde her , og det fr mig jeblikkeligt til at tnke p universitetet i Firenze - for at se , om det ikke er muligt at gre hele direktivet noget mere tilgngeligt og arrangere det p en anden mde ?
Jeg ved , at Firenze har forsgt det med den europiske traktat , faktisk med stor succes , desvrre har politikerne ikke fulgt det .
Jeg ville egentlig foresl noget sdant ogs med hensyn til denne sag , og jeg vil gerne sprge Dem , om det er muligt at lade en undersgelse foretage deraf .
<P>
Med hensyn til direktivet vil jeg takke hr .
Correia mange gange for hans store arbejde .
Jeg tror ogs , at det er meget vigtigt , at han har forsgt at gre det noget bredere . Det var et vanskeligt punkt , han netop talte om , sprgsmlet er , om det allerede nu er videnskabeligt bevist eller ej .
Jeg tror , at han har fundet udmrkede kompromiser .
Jeg synes ogs , at det er et sprgsml , som han skal have en kompliment for .
Det forholder sig ikke sledes , at vi har tilsluttet os alle ndringforslag . Vi har ikke tilsluttet os to ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 1 og 2 .
ndringsforslag 1 , fordi det ikke er tydeligt , hvad der menes med en overgangsperiode . Er det den normale overgangsperiode , eller er det en overgangsperiode , som glder efter dette direktivs ikrafttrdelse ?
Det er overhovedet ikke tydeligt .
Det giver anledning til forvirring . ndringsforslag 2 er endda principielt forkert , fordi medlemsstaterne deri anmodes om finansiel sttte til virksomheder i vanskeligheder .
Den slags problemer skal lses i vores system af direktiverne selv . Ogs her vil jeg selvflgelig hre Kommissionens mening .
Den vil vi uden tvivl hre .
<P>


Resten af udtalelsen har jeg overhovedet ingen indvendinger imod , men glder jeg mig over .

Dog ville jeg gerne have , at disse frste to ndringsforslag forsvinder .
Jeg hber , at flertallet her i Parlamentet er enig med mig heri .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , Kommissionens forslag om , at der til krftdirektivet tilfjes eksponering af trstv fra eg og bg , er godt .
Det er netop sledes , vi skal arbejde .
Direktiverne skal fuldstndiggres efterhnden , som der fremkommer videnskabelige eftervisninger som nu om eg og bg .
Men angende andre lvtrer kan det p basis af udfrte redegrelser siges , at de sandsynligvis ogs er krftfremkaldende for mennesker , men dette er endnu ikke epidemiologisk afgrende eftervist .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har her besluttet at hndhve forsigtighedsprincippet og foresl direktivet gldende for alle lvtrer .
<P>
Til gengld findes der ikke tilsvarende eftervisninger om nletrer .
Nletrerne er betydeligt bldere end lvtrerne , hvilket gr deres stv mindre risikabel .
Der findes ikke videnskabelige eftervisninger om krftfremkaldende stoffer i f.eks. trsorter som fyr , gran og birketr , som er de mest betydningsfulde trsorter for den finske trindustri .
Det er naturligt , at direktivet skal justeres vedrrende disse trer , sfremt ny viden fremlgges .
Det er imidlertid omsonst p nuvrende tidspunkt at udvide direktivet til at omfatte alle trsorter , fordi en sdan eftervisning ikke eksisterer .
<P>
Vi skal dog ikke glemme , at de eventuelle risici for krftfremkaldende stoffer ikke er det eneste problem med trstvet .
Al trstv forrsager sundhedsmssige problemer bl.a. allergi . Men det vedkommer ikke dette direktiv .
<P>
Udvalgsforslaget satte grnsen for lvtrstvet til 5 mg pr. m  , og den er meget hj .
I flere lande medfrer den ingen ndringer i situationen .
Vores udvalg sluttede sig alligevel til den hje grnsevrdi , efter at den fra Kommissionen havde fet garantier for , at grnsevrdien bliver ndret nedad .
Vi fik nys om , at der i lbet af to r kommer et forslag om det .
<P>
Kravet om beskyttelse af sundhed p arbejdspladsen br i grunden g ud fra , at menneskerne helt enkelt ikke udsttes for krftfremkaldende stoffer p deres arbejdsplads .
Alene det at faststte en hvilken som helst grnsevrdi , selvflgelig bortset fra nul , betyder allerede , at vi accepterer en situation , hvor arbejdstagerens sundhed er udsat for fare .
Der er altid tale om et kompromis ved faststtelsen af grnsevrdier , mellem arbejdstagernes sundhed p den ene side og de konomiske og tekniske konsekvenser , som skyldes beskyttelsen af arbejdstagerne , p den anden side .
Nu , hvor trstvet er indfrt i direktivet om krftfremkaldende stoffer , kan vi kun hbe , at Kommissionen hurtigst muligt fremlgger nye forslag bde for at fyldestgre direktivet og for at nedstte grnsevrdierne .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , selv min gruppe , De Grnne , hilser det naturligvis velkomment , at man udvider dette direktiv til ogs at glde trstv og alle hrde trsorter .
Jeg synes , at betnkningen er blevet rigtig god , bde i ordfrerens udgave , men ogs efter behandlingen i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Jeg synes bl.a. , at teksten om faststtelse af grnsevrdier er god , da der altid findes en risiko for arbejdstagerne .
Der findes s mange undersgelser , hvor dette pvises , ikke kun for de trsorter , der nvnes i Kommissionens forslag , men alle hrde trsorter .
Vi ved jo stadig heller ikke , som fru Ojala var inde p , om selv blde trsorter kan vre krftfremkaldende .
Det m vi naturligvis finde ud af og s tilfje det senere , hvis det bliver ndvendigt .
<P>
Jeg synes , at det er lidt uheldigt , som det str i ndringsforslag 1 , at man stiller beskftigelse op over for arbejdstagernes sundhed .
Overgangsordninger , dispensationer osv. m jo aldrig bruges som pskud for ikke at gre nok eller for at slippe for de investeringer , virksomhederne mske skal foretage for at afhjlpe denne slags problemer .
I stedet bliver det jo samfundet , som skal st for disse udgifter - for ikke at tale om udgifterne mlt i menneskelige lidelser .
Jeg bryder mig alts ikke om formuleringen af ndringsforslag 1 .
<P>
Pronk var inde p , at man ikke skulle yde sttte til ombygning og tilpasning i virksomhederne .
Det finder jeg helt forkert , eftersom det indgr i Unionens politik om forsigtighedsprincippet .
Vi mener , at det er utroligt vigtigt , at man respekterer forsigtighedsprincippet .
S kan man mske i visse tilflde yde denne form for sttte for at f gennemfrt forsigtighedsprincippet og srge for , at der ikke findes krftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljet .
V-gruppen vil sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=162 NAME="Blak">
Hr. formand , der er stadigvk brug for minimumsdirektiver p arbejdsmiljomrdet , og jeg er derfor glad for , at Kommissionen har taget dette initiativ .
Men Kommissionens forslag til ndring af krftdirektivet er langt fra godt nok .
Kommissionen foreslr , at direktivet skal udvides til at omfatte arbejde med trstv fra bg og eg .
Det er helt uacceptabelt .
Det Videnskabelige Udvalg har konkluderet , at stv fra andre trsorter hjst sandsynligt ogs er krftfremkaldende .
Jeg vil derfor opfordre kollegerne til at stemme for , at stv fra alle trsorter omfattes af direktivet .
Hvis man bliver udsat for trstv , er der en alvorlig risiko for at udvikle nsekrft , kronisk bronkitis og allergi .
Vi br vre med til at sikre , at de europiske arbejdstagere fr en reel beskyttelse imod denne risiko .
Hvis der er tvivl om et stofs krftfremkaldende virkning , br vi bruge forsigtighedsprincippet .
Desuden er det vanskeligt i det praktiske arbejde p en virksomhed at have forskellige sikkerhedsforanstaltninger for forskellige typer trstv .
<P>
Kommissionens forslag om en grnsevrdi for trstv p 5 mg pr. m3 er ogs sundhedsmssigt uforsvarligt .
Kommissionen kommer ikke med nogen forklaring p , hvorfor den er landet p netop 5 mg . Det Videnskabelige Udvalg har ikke udtalt sig om sprgsmlet .
Det er sledes ikke muligt at bruge dets vurdering ved faststtelse af en grnsevrdi .
Det er derfor oplagt at skele til grnsevrdierne i medlemslandene .
I mange medlemslande er grnsevrdien meget lavere end de 5 mg , som Kommissionen foreslr .
Erfaringerne fra disse lande viser , at det rent teknisk er forholdsvist enkelt at overholde disse grnsevrdier .
konomisk kan det ogs betale sig .
Danske undersgelser viser , at man ved en halvering af grnsevrdien fra 2 til 1 mg sparer store udgifter til bl.a. hospitaler , sygefravr og efterln .
Nu er det jo et minimumsdirektiv , s medlemslande med lavere grnsevrdier bliver ikke tvunget til at stte deres grnsevrdier op , men vi skal altid arbejde p at sikre arbejdstagere i hele Europa den allerbedste beskyttelse , isr nr vi taler om en s alvorlig sygdom som krft .
Vi skal derfor som et minimum forpligte Kommissionen til at tage sprgsmlet om en nedsttelse af grnsevrdierne op til en evaluering , allerede to r efter at direktivet er blevet implementeret .
<P>
Vi har ogs opnet et rimelig godt kompromis i udvalget , og jeg vil derfor gerne opfordre kollegerne til at stemme for betnkningen , da den p mange mder er en forbedring i forhold til Kommissionens forslag , og jeg vil ogs gerne rose ordfreren for det gode stykke arbejde , han har gjort .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , jeg vil gerne sige mange tak til ordfreren . Jeg synes , han har lavet et godt stykke arbejde .
Beskyttelse af sundheden prioriteres hjt af Europa-Parlamentet . Det glder ogs for anden ndring af dette direktiv .
Medens de vrige problemer her er forholdsvis nemme at faststte bestemmelser om , er problemerne i forbindelse med stv fra hrdt tr meget vanskelige .
Medlemsstaternes strenge udlgning af dette begreb , s vidt det er teknisk muligt , kunne bde medfre lukning af mbelfabrikker og blive en fare for mbelhndvrket .
<P>
EU kan ikke inden for globaliseringens rammer tilintetgre arbejdspladser p grund af overdrevne krav , s der f.eks. i tredjelande skabes endnu flere arbejdspladser med get risiko for arbejdstagernes sundhed .
Det ville vre ufornuftigt .
Derfor skal det ressourceforbrug , der krves til den tekniske side af sagen , st i et rimeligt forhold til resultatet , hvad angr sundhedsbeskyttelsen .
Yderligere forskning med henblik p en eventuel forbedring af faststtelsen af grnsevrdier er givet fornuftig .
En lsning er kun mulig , hvis der bliver en overgangsperiode .
<P>
Finansiel sttte fra medlemsstaternes side kan blive ndvendig , anfrer ordfreren i sit ndringsforslag .
De SMV , det berrer , er dog langtfra hjulpet dermed . Hvis nemlig en medlemsstat i den sammenhng sttter sine virksomheder i vidt omfang og andre hverken kan eller vil gre det , kan det fre til en enorm konkurrenceforvridning .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at srge for , at de tekniske krav og grnsevrdier holder sig inden for realistiske ml , og mener , at Unionen s skal yde relevant sttte , for at vilkrene bliver s ens som mulig overalt , og for at det ikke ender med , at arbejdstagerne ganske vist takket vre den nye udgave af direktiv 90 / 394 nyder fremragende beskyttelse af deres sundhed mod krftfremkaldende stoffer og stv fra hrdt tr , men samtidig kommer i den situation , at de ikke mere kan eller skal arbejde , fordi deres virksomhed bliver ndt til at lukke p grund af de for hje krav .
Det kan ikke vre formlet med denne ndring af direktivet .
Men jeg vil naturligvis stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , sprgsmlet om trstv som krftfremkaldende stof , rejst i betnkningen , overskygger fuldstndig et endnu vigtigere stof , asbest .
Brugen af det er tilladt f.eks. i Belgien .
Det var ogs nemmere at stvsuge Berlamont for trstv i stedet for at pakke den ind i lagener .
Hvad er situationen ved parlamentshuset med hensyn til asbest ?
<P>
Som bekendt er asbest et meget farligt stof .
Sygdomme forrsaget af det , frst og fremmest lungekrft , vil krve ikke mindre end godt 10.000 menneskers dd pr. r i starten af 2000-tallet .
Asbest kan fuldt ud erstattes med andre midler , og derved opns de samme egenskaber p en betydelig sundere mde .
Hvorfor er det alligevel ikke sket ?
Det er allerede forbudt i de nordiske lande , Tyskland , Nederlandene og Frankrig fremover at anvende asbest .
Af en eller anden grund har Europa-Kommissionen alligevel trukket beslutningen om asbestforbud i langdrag .
Sfremt Europa-Kommissionen lader brugen af asbest fortstte , er det ikke lngere med de nationale beslutninger muligt at hindre import af udstyr og maskiner , som indeholder en asbestrisiko .
<P>
Jeg har spurgt Kommissionen om , i hvilken fase udarbejdelsen af direktivet om forbud af nyanvendelse af asbest befinder sig i .
Det haster med beslutningerne , netop fordi asbesten er s farlig .
Desuden anvender producenterne asbest som konkurrencemiddel mod de ufarlige men dyrere materialer , som kan erstatte asbesten .
Menneskesundhed br prioriteres hjst og afstedkomme hurtige beslutninger for en gangs skyld .
Direktivet er under udfrdigelse , men der anvendes for megen tid til redegrelsesfasen .
Erfaringer med de materialer , som kan erstatte asbest , har allerede eksisteret i revis i flere lande .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , hvis vi sttter Den Europiske Unions sociale dimension , skal det udmntes i praksis ved at opprioritere beskyttelsen af arbejdstageres sundhed og sikkerhed .
Jeg sttter udvidelsen af det eksisterende direktiv om krftfremkaldende stoffer til ogs at omfatte stv fra eg og bg , mutagener i kategori 1 og 2 samt vinylchloridmonomer .
Jeg sttter ogs ordfrerens synspunkt om , at direktivet br omfatte stv fra alle hrde trsorter .
<P>
Nogle vil mske sige , at dette ikke i tilstrkkelig grad er videnskabeligt bevist .
En sdan holdning anfgter jeg .
Ofte bliver der frst gjort noget for sikkerhed og sundhed , nr det er for sent .
I denne sammenhng er det bedre at vre ultraforsigtig .
Kort sagt mener jeg , at det er bedre at forebygge p kort sigt end at helbrede p langt sigt .
<SPEAKER ID=166 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Correia for den glimrende betnkning , han har fremlagt , og jeg vil ligeledes gerne takke Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for den konstruktive mde , hvorp det har behandlet forslaget til ndring af direktivet om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for at vre udsat for krftfremkaldende stoffer .
Forslagets mlstninger er relativt simple .
For det frste har vi til hensigt at udvide direktivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte stv fra visse trsorter samt mutagener i kategori 1 og 2 .
Dette er et vigtigt initiativ inden for rammerne af Fllesskabets indsats for at sikre , at arbejdstagerne beskyttes bedre mod at vre udsat for krftfremkaldende stoffer i deres erhverv .
Med henblik p en forenkling benytter vi for det andet lejligheden til at medtage bestemmelserne fra Rdets direktiv om vinylchloridmonomer i direktivet om krftfremkaldende stoffer .
<P>
Jeg glder mig over at kunne konstatere , at vi er enige i strstedelen af Parlamentets ndringsforslag , der bidrager til at gre forslaget mere effektivt , og som derfor kan godkendes af Kommissionen .
Jeg hentyder her til ndringsforslag 3 , frste del af ndringsforslag 5 samt ndringsforslag 6 , 7 , 8 , 10 og 11 .
Jeg vil kort komme ind p rsagerne til , at vi til gengld ikke kan godkende de andre ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 1 foreskriver , at bestemmelserne om trstv frst skal glde for de eksisterende arbejdspladser efter en overgangsperiode .
Det er et emne , som blandt andre hr . Pronk kom ind p .
Kommissionen mener , at den tid , man i forslaget til direktiv giver virksomhederne til at foretage de tekniske tilpasninger af deres arbejdspladser , er passende .
<P>
I ndringsforslag 2 , som blandt andre hr . Skinner og fru Schrling kom ind p , foresls det , at medlemsstaterne yder finansiel sttte til virksomhederne for at hjlpe dem med at overholde deres forpligtelser .
Hvis en fllesskabsbestemmelse plgger medlemsstaterne en sdan udgift , vil det vre i strid med subsidiaritetsprincippet .
Det ville i vrigt vre en begivenhed uden fortilflde og efter vores mening ogs en fejltagelse at foresl , at arbejdsgiverne skal modtage finansiel sttte for at leve op til deres ansvar over for arbejdstagerne med hensyn til sundhed og sikkerhed .
<P>
ndringsforslag 4 foreskriver , at grnsevrdien for trstv faststtes til et niveau , der udelukker enhver risiko for arbejdstagerne .
Vi har den strste forstelse for den tankegang , der ligger bag dette forslag , men i betragtning af de krftfremkaldende stoffers egenskaber br man ikke faststte en urealistisk grnsevrdi .
Kommissionens forslag indeholder i den forbindelse en brugbar grnsevrdi .
<P>
Anden del af ndringsforslag 5 anses for at vre overfldigt , eftersom Kommissionen godkender frste del af ndringsforslaget .
<P>
Min sidste bemrkning drejer sig om ndringsforslag 9 . Kommissionen kan ikke godkende dette ndringsforslag , da datoen for direktivets ikrafttrdelse skal stemme overens med datoen for ophvelsen af det direktiv , der erstattes .
Endelig noterer jeg mig det interessante forslag fra hr . Pronk om at undersge , om det kan lade sig gre at samle flere direktiver .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=9>
Forsikring
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0307 / 98 ) af Mosiek-Urbahn for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om udkast til Kommissionens fortolkningsmeddelelse : Fri udveksling af tjenesteydelser og begrebet  almene hensyn  inden for forsikringssektoren ( SEK ( 97 ) 1824 - C4-0049 / 98 ) .
<SPEAKER ID=169 NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , hr. kommissr , mine herrer , for at sige det med det samme : Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder hilser Kommissionens initiativ velkomment .
Det europiske indre marked har oprettet et integreret finansmarked , hvilket har medfrt get konkurrence og fri bevgelighed for personer og kapital i Europa .
Det har naturligvis ogs indvirkninger p forsikringsbranchen , hvor eksisterende forhindringer gradvis skal fjernes .
<P>
Siden den 1. juli 1994 , da tredje generation af forsikringsdirektiverne trdte i kraft , har forudstningerne vret til stede for , at forsikringsselskaberne kan arbejde i hele EU-omrdet .
Det indre marked for forsikringer bygger p principperne om gensidig anerkendelse og ensartet autorisation og giver forsikringsselskaber , som er etablerede og autoriserede i en af medlemsstaterne , mulighed for at arbejde i enhver anden medlemsstat inden for rammerne af etableringsfriheden og retten til at levere tjenesteydelser .
Den tidligere kontrol med betingelserne for aftalen og med prmiesatserne bortfalder , medens det finansielle tilsyn med forsikringsselskaberne er blevet skrpet i det land , hvor de er etablerede .
<P>
Selvom noget tyder p et mere integreret marked og flere konkurrenceorienterede rammebetingelser p det europiske indre marked navnlig i forbindelse med forsikringsprodukter til virksomheder med skaldte store risici , er det indre forsikringsmarkeds effektivitet fortsat begrnset af en rkke juridiske , skattemssige og landspolitiske hindringer .
For kort understreger samtidig betydningen og ndvendigheden af det foreliggende udkast til en fortolkningsmeddelelse .
<P>
En af de rsager , der afholder forsikringsselskaberne fra at gre brug af EF-traktatens grundlggende frihedsrettigheder , ser Kommissionen helt rigtigt i den usikkerhed , der stadig hersker , hvad angr fortolkningen af grundlggende begreber som fri bevgelighed for tjenesteydelser og almene hensyn .
Det vage juridiske begreb almene hensyn anvendes i de tredje forsikringsdirektiver bde i relation til tjenesteydelser og i relation til etableringsfriheden og betyder , at det i forbindelse med alle grnseoverskridende forsikringsforretninger skal undersges , om det er velbegrundet at anvende interne statslige forskrifter p udenlandske tjenesteydere , fordi almene hensyn krver det .
<P>
Den Europiske Domstol har i en omfattende domspraksis allerede flere gange taget stilling dertil og fra sag til sag afgjort , ud fra hvilke forudstninger legitime , ikke-konomiske interesser skal anerkendes som grund til almene hensyn .
Bestemmelserne om almene hensyn skal glde alle aktive personer og virksomheder p vrtslandets territorium , men kun for s vidt som de almene hensyn ikke allerede er tilgodeset i form af retsregler , som tjenesteyderen er underlagt i den stat , hvor han eretableret .
<P>
Disse krav skal ogs vre sagligt ndvendige med henblik p at sikre , at bestemmelser om professionen overholdes , og at de interesser , som er formlet med disse bestemmelser , beskyttes .
Nytten af denne meddelelse bestr frst og fremmest i , at Kommissionen giver et overblik over de vigtige og typiske tilflde af fortolkningsvanskeligheder .
Den Europiske Domstol har dels allerede skabt klarhed gennem domme , dels verserer der stadig sager , og dels er sagerne ikke eller endnu ikke blevet indbragt for Den Europiske Domstol .
Dermed giver meddelelsen de berrte kredse en meningsfuld og nyttig orientering .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder bifalder udtrykkelig , at Kommissionen i sit udkast til fortolkningsmeddelelsen selv gr det klart , at dens meddelelse ikke kan foregribe Den Europiske Domstols mulige fortolkning af de omtalte sprgsml og heller ikke har normativ kvalitet .
I et andet tilflde er en meddelelse fra Kommissionen engang blevet erklret for ugyldig af Domstolen , nemlig meddelelsen om pensionsfonden .
<P>
Jeg er ikke enig i kritikken af , at Kommissionen i sin undersgelse nvner praktiske eksempler , hvor fllesskabsretten efter dens opfattelse er blevet overtrdt , men som stadig verserer .
Kommissionens rolle som traktaternes vogter plgger den snarere i god tid og uden forbehold over for offentligheden at tilkendegive dens retsopfattelse , som naturligvis kan behandles af Domstolen .
Jeg er enig i Kommissionens konstatering af , at det til dels kan have rent virksomhedspolitiske rsager , at den grnseoverskridende levering af tjenesteydelser inden for forsikringssektoren kommer s langsomt i gang .
Indtil nu foretrkker de fleste europiske forsikringsselskaber benbart at etablere sig i udlandet gennem overtagelse og udbygge deres EU-net ved hjlp af datterselskaber .
<P>
Indfrelsen af euroen fr imidlertid stor virkning p forsikringsmarkedet i Europa .
Det skal nok forenkle det grnseoverskridende salg af tjenesteydelser i form af forsikringer , gre en sammenligning mellem disse produkter nemmere og fre til en snkning af udgifterne .
Det m sledes forventes , at euroen i betydelig grad vil fremme den grnseoverskridende forretning med forsikringer , som i dag stadig ofte m betegnes som vrende mangelfuld .
Det er en grund mere til at forelgge meddelelsen netop nu .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , Jeg er advokat og har ogs arbejdet inden for forsikringsindustrien , men jeg havde ikke forventet at skulle tale for socialdemokraterne i denne sag her i aften .
Hr . Rothley kmper jo stadig med sin besvrlige opgave med en statut for medlemmerne osv .
<P>
Dengang for lnge siden , da min karriere i forsikringsverdenen begyndte - for nsten 30 r siden - havde jeg vret i firmaet i under en uge , da chefen sagde til mig :  Den nste store udfordring for os er , at vi skal ruste os til at klare konkurrencen fra Europa !
 Jeg kunne ikke vide , at vi 30 r senere ikke ville vre net videre , og jeg hber , at det samme vil gre sig gldende for det toldfrie salg .
<P>
Som vi ved , har vi i lbet af de seneste r vedtaget en lang rkke retsakter med henblik p at f det indre marked til at fungere inden for denne sektor .
De har dog ingen reel virkning .
Vi kan jo se , at det indre marked bare ikke fungerer i denne sektor , isr nr man tnker p , hvor dyr bilforsikring er i mit land , Irland .
Unge mandlige bilister f.eks. skal betale mindst dobbelt s meget i forsikring som i andre EU-lande , og det er jo oven i de allerede hjere bilpriser i Irland .
Det er ikke det indre marked : ingen konkurrence , ingen hjlp til forbrugerne .
<P>
Medlemsstaterne har fet advarsler nok .
Kommissionen skal i fuldt omfang udnytte sine befjelser i henhold til EU-traktaterne , isr artikel 169 , til at bne markedet .
Medlemsstaterne tilfjer alt for mange besvrlige krav til EU-direktiverne , s det bliver svrt for forsikringsselskaberne at drive virksomhed i andre medlemsstater .
<P>
I Irland har forsikringsselskaber , der har forsgt at drive virksomhed i andre medlemsstater , understreget visse problemer over for mig , bl.a. forskellige satser for skattefradrag af prmier betalt til lokale forsikringsselskaber , krav om at udpege skattemssige reprsentanter - fiskale agenter ( vi kender ikke rigtigt dette begreb , og de fleste virksomheder er ikke forpligtet til at udnvne sdanne agenter ) - samt at udfylde detaljerede sprgeskemaer . S er der ogs problemerne med forskellige sprogregler og endelig det besvrlige sprgsml om minimumsvilkr i policer .
<P>
Efter min mening behver forsikringsselskaberne ikke at frygte konkurrencen fra andre europiske forsikringsselskaber p deres hjemmemarkeder .
Det indre marked br opfattes som en mulighed og ikke som en trussel .
Det vil naturligvis gre det nemmere for andre virksomheder at komme ind p markedet , men det vil ogs gre det nemmere for irske selskaber at drive virksomhed i udlandet .
Jeg vil gerne erklre mig enig med ordfreren i , at forbrugernes interesser skal sikres , og det indebrer konkurrence .
Jeg vil gerne nske hende tillykke med betnkningen .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg har meget omhyggeligt noteret mig , hvad min irske kollega sagde .
Jeg er meget overrasket over , at hun arbejdede for et forsikringsselskab for 30 r siden . Jeg troede ikke , hun var s gammel , hun ser jo yngre ud .
<P>
Jeg hilser Kommissionens initiativ p dette omrde velkomment .
Mange af os havde hbet , at det indre marked ville have medfrt strk konkurrence i forsikringssektoren og dermed lavere prmier for forbrugerne .
Det er desvrre ikke sket , og der er p nuvrende tidspunkt benbart slet ikke tale om noget indre marked inden for forsikring .
Jeg er enig med det rede medlem i , at det er en skuffelse , isr for de unge i Irland .
De skal betale skyhje prmier for bilforsikring , og jeg havde , som mange andre , hbet , at konkurrencen ville have tvunget priserne ned .
Jeg opfordrer kraftigt Kommissionen til at undersge prmiernes strrelse for unge under 25 i Irland for at sikre , at der ikke er tale om markedsmisbrug .
Jeg bifalder , at Kommissionen er ved at undersge , om der er tale om misbrug af bestemmelsen om  almene hensyn  .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , at vi med dette initiativ fra Kommissionen og indfrelsen af den flles valuta vil opleve get gennemsigtighed , at forbrugerne kontakter flere forsikringsselskaber samt efterhnden et fungerende indre marked inden for forsikring .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , de usikkerheder , som begrebet almene hensyn skaber p grundlggende omrder vedrrende den frie udveksling af tjenesteydelser og konkret anvendelsen af direktiver inden for forsikring , forpligter til at gre sig overvejelser om faren for en mulig brug af dette begreb som et instrument til diskriminerende restriktion .

<P>
Det er en kendsgerning , at den harmonisering , der er opnet i henhold til direktivet af 5. april 1992 , ikke har forhindret , at det krves , at de enkelte medlemsstaters bestemmelser , som er urimelige over for forsikringsselskaber , der nsker at udvide deres aktiviteter til andre stater end dem , hvor de har hjemsted , opfyldes , som det str i betnkningen .
<P>
Det er rigtigt , at fiaskoen med skabelsen af et indre marked for forsikringer ikke kun skyldes tendensen til at bruge begrebet almene hensyn egennyttigt , men ogs skyldes virksomhedernes egne interne problemer med at fungere .
Men en afgrnsning af begrebet er under alle omstndigheder ndvendig .
Om det skal gres ved hjlp af  subtraktion ,  som Kommissionen siger - og som ordfreren er enig i - eller p en anden mde , mener jeg ikke , er relevant , men det er det at opn retssikkerhed p dette omrde .
<P>
Alts er det vigtigt for retssikkerheden , at de vigtigste bestemmelser vedrrende forsikringsaftaler og forsikringsvilkr samordnes , s det sikres , at borgerne kan f adgang til et bent forsikringsmarked og kan vlge i overensstemmelse med deres egne interesser og ikke i overensstemmelse med virksomhedernes interesser .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , bde i Kommissionens meddelelse og i fru Mosiek-Urbahns betnkning drejer det sig om et centralt begreb i forbindelse med fortolkningen af artikel 59 og 60 i EF-traktaten om fri bevgelighed for tjenesteydelser .
Den Europiske Domstol karakteriserede som bekendt i sin forsikringsdom af 4. december 1986 almene hensyn som en grund , der berettiger til en restriktion af denne art , hvad angr fri udveksling af tjenesteydelser .
Ogs lgmand kan straks indse , at et s bredt formuleret begreb som almene hensyn ved hjlp af fortolkning skal beskyttes mod misbrug .
Det er netop det , der er hensigten med Kommissionens initiativ .
<P>
Vi br flge ordfreren , som sttter Kommissionen deri , men jeg er af den mening , at vi ogs skal flge ordfreren , nr hun tilskynder Kommissionen til at genoptage de fastkrte bestrbelser p at harmonisere bestemmelserne om forsikringsaftaler samt til , trods verserende sager , ikke at holde sin retsopfattelse for sig selv .
Jeg hber , at det bidrager til , at rigtig mange forsikringstagere for fremtiden kan takke bde Kommissionen og ordfreren for deres indsats for fri udveksling af tjenesteydelser .
Mske kan endog fru Cushnahan glde sig derover .
<SPEAKER ID=174 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Mosiek-Urbahn , som jeg lyknsker for hendes betnkning .
Nsten fire r efter de tredje forsikringsdirektivers ikrafttrdelse har det europiske passystem , som disse indfrte , allerede haft nogle betydelige konsekvenser for markedets funktion .
Afskaffelsen af kontrollen af forsikringsprmierne og den forebyggende kontrol med policebetingelserne har givet mulighed for en get konkurrence p de nationale markeder , navnlig med hensyn til visse former for virksomhed , som fr var afskret fra konkurrence .
Kommissionen har dog konstateret , at alle mulighederne ved det indre marked for forsikringer sikkert endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud , og det er en ting , som de forskellige parlamentsmedlemmer har belyst grundigt i deres indlg .
<P>
Kontakten med de konomiske aktrer - forsikringsselskaber , mellemmnd , forsikringstagere og forbrugere - gr det muligt at konkludere , at hovedrsagen til denne manglende integration er de forskellige mder , som medlemsstaterne fortolker to grundlggende begreber inden for fllesskabsretten p , nemlig den frie udveksling af tjenesteydelser og almene hensyn .
Disse fortolkningsforskelle forrsager ikke alene som regel en betydelig retsusikkerhed , hvilket hmmer markedets udvikling , men bidrager ogs til at bevare de nationale barrierer , der forhindrer det indre marked i at fungere ordentligt .
Det er klart , at der findes nogle legitime mlstninger , som medlemsstaterne kan beskytte ved at pberbe sig grunde , der vedrrer almene hensyn , og her er den vigtigste grund forbrugerbeskyttelsen .
Jeg vil gerne have lov til at forsikre Dem , at Kommissionen ikke har til hensigt at stte sprgsmlstegn ved den rlige interesse for forbrugerbeskyttelse .
<P>
Det er dog lige s tydeligt , at medlemsstaterne i mange tilflde gr en overdreven brug af den sknsret , som begrebet almene hensyn giver dem , for at retfrdiggre anvendelsen af hele deres nationale lovgivning over for udenlandske tjenesteydere .
Bestemmelserne om almene hensyn er nemlig ikke blevet harmoniseret p fllesskabsplan , og dette ville p den anden side heller ikke vre muligt , eftersom de nationale interesser varierer fra den ene medlemsstat til den anden .
Begrebet almene hensyn br dog fortolkes meget snvert , da det medfrer en indskrnkning af de grundlggende friheder , der fastlgges i traktaten .
En uretmssig brug af dette begreb fra medlemsstaternes side kan undgs ved at overholde de kriterier , der er blevet fastlagt af Domstolens retspraksis , nemlig ikke-forskelsbehandling , proportionalitet , ndvendighed og ikke-fordobling .
Disse kriterier for den skaldte efterprvning af almene hensyn faststter grnserne for den retmssige brug af dette begreb .
<P>
For at afhjlpe denne situation har Kommissionen fundet det ndvendigt at udfrdige det pgldende forslag til en fortolkningsmeddelelse , der beskriver Kommissionens forslag til fortolkningen af begreberne fri udveksling af tjenesteydelser og almene hensyn .
P denne mde har Kommissionen til hensigt at skabe en strre klarhed og retssikkerhed , nr det glder de to begrebers anvendelsesomrde .
Jeg m sige - og det ved De allerede - at et lignende initiativ for banksektoren faktisk har vist sig at vre meget nyttigt .
<P>
Efter sledes at have sat Europa-Parlamentets betnkning i perspektiv vil jeg gerne have lov til kort at kommentere den .
Jeg vil gerne endnu en gang takke de rede parlamentsmedlemmer og srligt ordfreren , fru Mosiek-Urbahn , for at have taget del i denne hring og for at have foretaget en grundig analyse af vores fortolkningsmeddelelse .
Den betnkning , der fremlgges af Udvalget om Retlige Anliggender , er hovedsagelig centreret om problemet med almene hensyn , som faktisk udgr hovedsprgsmlet i meddelelsen .
I betnkningen bekrftes Europa-Kommissionens mening om , at medlemsstaternes forskellige fortolkninger udgr en betydelig hindring for , at det indre marked for forsikringer kan fungere ordentligt .
Endelig gr man i betnkningen ind for brugen af praktiske eksempler og forsvarer Kommissionens ret til at give udtryk for sin egen lovmssige holdning som traktaternes vogter .
<P>
Desuden vil jeg gerne endnu en gang understrege , at formlet med vores meddelelse er at forbedre gennemsigtigheden og gre fllesskabslovgivningen klarere , idet retssikkerheden samtidig fremmes .
Det er dog klart , at Kommissionens fortolkning hverken kan vre bindende eller plgge medlemsstaterne nogle nye forpligtelser , og den krnker navnlig ikke fortolkningen fra Domstolen , som naturligvis har det endelige ansvar for en korrekt fortolkning af fllesskabslovgivningen .
Jeg vil ligeledes gerne minde om , at Kommissionen ogs er forpligtet til at anvende overtrdelsesprocedurerne over for medlemsstaterne i tilflde af alvorlige overtrdelser af fllesskabslovgivningen .
<P>
Eftersom vi fr sttte fra dette forslag til beslutning fra Europa-Parlamentet , vil vi i stadig hjere grad vre i stand til at fuldende vores arbejde , idet vi vedtager den endelige udgave af denne fortolkningsmeddelelse .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=10>
Toldprferenceordningerne
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0262 / 98 ) af Nordmann for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse om forvaltningen af toldprferenceordningerne ( KOM ( 97 ) 0402 - C4-0447 / 97 ) .
<SPEAKER ID=177 NAME="Nordmann">
Hr. formand , den betnkning , som jeg skal fremlgge p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , omhandler nogle sprgsml , der gr temmelig meget lngere end til Unionens udviklingspolitik , eftersom det drejer sig om at nvne de forbedringer , der skal foretages af administrationen af de toldprferenceordninger , som Unionen giver en rkke handelspartnere under forskellige former , nemlig i form af aftaler , det vil sige de samarbejdsaftaler , der er forhandlet med en rkke lande , naturligvis isr i forbindelse med Lom-konventionen , men ogs i form af selvstndige toldprferenceordninger , som f.eks. den generelle prferenceordning , der bevilges unilateralt af Unionen .
<P>
Det viser sig , at disse prferencetariffer er genstand for svindel , og de uregelmssigheder , som f.eks. blev opgjort for 1996 , nr op p det nok s vsentlige belb p ECU 220 millioner .
Svindelen vedrrer tekstiler , fiskerivarer , industriprodukter og landbrugsprodukter , og det gr i vrigt ikke Kommissionens meddelelse ringere , at den opremser de varer , hvor denne svindel eksisterer .
Systemet i denne svindel hnger naturligvis sammen med misbrugen af de oprindelsescertifikater , som handelspartnernes toldmyndigheder udsteder , og som svarer til , at der trkkes det samme antal checks p Unionens finanser .
Der er bare det ved det - og her hrer sammenligningen op - at der ikke er nogen betaling , sfremt checks er dkningslse , men det er der til gengld s rigeligt , nr det glder Unionens finanser og dermed dens skatteydere .
<P>
Bekmpelsen af svindel , som er hovedemnet i Kommissionens meddelelse , skal ske ved hjlp af en rkke forbedringer af systemet og en rkke kontrolforanstaltninger , der skal ledsages af uddannelse , navnlig i partnerlandene , som man m indrmme ikke altid har den tekniske og administrative infrastruktur , der gr det muligt at bekmpe svindel , nr der - det m man ogs indrmme - ikke indbydes til denne svindel .
Kommissionen gennemgr i sin meddelelse en rkke aktioner , der skal ivrksttes .
Hertil vil vi i vrigt gerne fje en strre bevidstgrelse og en strre indsats fra Kommissionens delegationer i partnerlandene , som br vre drivkraften p dette omrde .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde hber ligeledes , at man snart vil kunne foresl den frste evaluering af virkningerne af den skaldte procedure med  bindende oprindelsesoplysninger  .
Denne br gre det muligt for Unionens importrer at sikre sig , at varerne reelt har lov til at nyde godt af toldprferenceordningerne , fr de gr i gang med toldformaliteterne .
Denne procedure med bindende oprindelsesoplysninger giver p en vis mde varerne en toldgyldighed i tre r .
<P>
Det er ligeledes vores nske , at det sanktionssystem , der blev indfrt i 1995 , reelt vil kunne anvendes , nr der er behov for det .
Det har hidtil kun vret benyttet en enkelt gang og det i en sag , som havde at gre med sociale problemer og ikke med problemer i forbindelse med handelssvindel .
Det er vores nske , at dette system kan tages i brug .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at navnlig under en meget interessant hring af Budgetkontroludvalget - som dog ikke afgav nogen udtalelse om dette sprgsml til sidst , og det er en skam - har debatten kredset om en forbedring af importrernes retssikkerhed .
Der er i den forbindelse en forskel p synsvinklen i betnkningen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde , der nvner denne sikkerhed , som skal forbedres , og synsvinklen i udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som lgger utrolig stor vgt p dette problem .
Vi mener , at ansvaret skal fordeles , og at formuleringen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde uden tvivl er fornuftigere end udtalelsen - og det er der ikke noget at sige til , nr den kommer fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser - der udelukkende lgger vgt p sprgsmlet om importrernes sikkerhed .
De retningslinjer , jeg har givet med hensyn til ndringsforslagene , gr i den retning , og det nskede jeg blot at pointere her .
<SPEAKER ID=178 NAME="van Dam">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vedrrende dette emne har jeg lst hr . Nordmanns betnkning med stor interesse .
Med rette understreger han i begyndelsen af sin betnkning betydningen af toldprferenceordningerne for den europiske handelspolitik .
Deres vigtigste ml , stimulering af udviklingen af lande , som udvikler sig mindre , ssom Lom- og AVS-lande , samt forberedelsen af ansgerlande med henblik p tiltrdelsen af Den Europiske Union , fortjener al mulig sttte .
<P>
Problemet er imidlertid , at gennemfrelsen deraf er meget mangelfuld .
Det er ikke uden grund , at Rdet i maj 1996 anmodede Kommissionen om en undersgelse af dette emne med forslag til forbedring af systemet .
Kommissionen peger i sin meddelelse p svindel med oprindelsesreglerne , og en betydelig del af hr . Nordmanns beslutningsforslag , de frste ni punkter , kommer nrmere ind herp .
Svindel skal med rette bekmpes intensivt , bde i Den Europiske Unions interesse og i de begunstigede landes interesse .
Kommissionen lgger frst og fremmest vgt p direkte bekmpelse af svindel gennem kontrolinstanser og sanktionsordninger .
Efter min opfattelse skal der lgges strre vgt p indirekte bekmpelse af svindel .
Toldprferenceordningen skal fungere bedre .
Det kan der mske vre meget strre fordel ved end ved sanktioner , kontrolordninger og alt muligt andet administrativt papirarbejde .
Jeg tnker her p en lempelse og en forenkling af oprindelsesreglerne samt et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og de begunstigede lande .
Ogs det skaldte early warning -system , hvor importren allerede p et tidligt stadium orienteres om eventuelle uregelmssigheder , kan vre nyttigt .
Men s skal det nuvrende mangelfulde system arbejde hurtigere og mere plideligt , sledes som ogs hr . Nordmann opfordrer til i sin betnkning .
<P>
Et andet punkt , der skal lgges vgt p , er beskyttelsen af importrer i Den Europiske Union .
Det har skuffet mig , at der i Kommissionens meddelelse mangler en ordning for den importr , der er i god tro .
Dette var netop en af Rdets vigtigste grunde til at anmode Kommissionen om en meddelelse .
Rdet ville have , at importrernes tillid og oprindelsescertifikaternes gyldighed skulle beskyttes . De skulle ikke lngere have at gre med trnhje afgifter og lbe nogen risiko for at g konkurs .
Netop p dette punkt svigter Kommissionen .
Det er uberettiget .
Hr . Nordmann kommer indirekte ind p det i sin betnkning i punkt 10 , men dette punkt m tages tydeligere op .
Vores udgangspunkt br vre , at risiciene ikke udelukkende skydes over p importrerne .
Derfor har jeg i forbindelse med punkt 10 stillet ndringsforslag 3 og 4 .
De kommer fra den enstemmigt vedtagne udtalelse , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har fremsat om dette emne .
ndringsforslag 5 kommer ogs fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og passer til Rdets anmodning .
Det vedrrer de importrer , som ved brug af toldprferenceordningerne stilles ugunstigt p grund af uregelmssigheder i de begunstigede landes beslutninger .
Jeg beder Kommissionen om at fremstte et forslag med henblik p at beskytte dem , hvis det ikke er rimeligt at tro , at de havde kendskab til dem .
<P>
Endelig synes jeg , i betragtning af prferenceordningernes mlstning , at det er vigtigt , at disse ogs kommer de mindst udviklede lande til gode .
Derfor beder jeg Kommissionen om at fre tilsyn med , at markedsadgangen for disse mest srbare lande virkelig forbedres af ordningerne .
ndringsforslag 6 , der ligeledes kommer fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , kommer ind p dette .
Jeg hber , at ordfreren , hr . Nordmann , vil optage disse afgrende ndringsforslag i sit i vrigt udmrkede beslutningsforslag .
De forbedringer , som jeg har opfordret til , er af stor betydning for prferenceordningernes fortsatte eksistens .
Kommissionens meddelelse er vrdifuld , men hvad angr de ovennvnte punkter , ufuldstndig .
Det er derfor op til Europa-Parlamentet og Rdet at handle .
Den nuvrende situation er bde uheldig for de mindst udviklede lande og for virksomheder i Den Europiske Union .
Det forekommer mig , at vi i denne situation , uanset politisk farve , m komme til den konklusion , at det nuvrende system er ineffektivt og uretfrdigt .
Lad os handle ud fra dette kendskab .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , hr . Nordmann og hr. van Dam har frst og fremmest grebet hele dette emne an ud fra deres eget udvalg og har derfor ogs i hj grad fremsat tekniske bemrkninger .
Jeg vil gerne fremstte nogle mere politiske bemrkninger til dette forslag , ogs til denne betnkning af hr . Nordmann .
<P>
For det frste bemrker jeg , at det p overfladen mske ser ud , som om prferenceordningen er lavet for at give en rkke lande i den tredje verden en bedre stilling ved import af produkter til de europiske medlemsstater .
Virkeligheden er naturligvis noget anderledes .
Virkeligheden er , at disse produkter konkurrerer med produkter fra Den Europiske Union , og at det frem for alt er det , der er grunden til , at produkter fra den tredje verden plgges importafgifter .
Vi afhjlper s igen dette lidt ved at nedstte disse importafgifter .
Jeg nvner blot dette , fordi man efter min opfattelse ser p denne prferenceordning fra Den Europiske Unions side , som om den er en slags indrmmelse til udviklingslandene , men fra udviklingslandenes side betragter man den frem for alt som en lille indrmmelse , eftersom Den Europiske Union er temmelig besvrlig og plgger alt for hje importafgifter , frst og fremmest p grund af landbrugsprodukterne fra Den Europiske Union selv .
Egentlig er det , med al respekt , et temmelig hyklerisk system .
Dette punkt vil jeg frst nvne .
Det er et almindeligt politisk punkt .
<P>
Nr vi s tilmed konstaterer , at der fra udviklingslandenes side benbart svindles temmelig meget med systemet , m vi sandelig sprge os selv , om et sdant kompliceret system egentlig er nyttigt og ndvendigt .
ECU 220 millioner , det er i nederlandske gylden en halv milliard : Det er temmelig mange penge , hvis det virkelig er det samlede belb , der er svindlet for .
<P>
Nr vi s tilmed ved , hvor de er - navnlig inden for tekstil , fiskeri , landbrug og navnlig i de asiatiske lande - sprger jeg egentlig mig selv , om der ikke kan gribes meget mere fundamentalt ind i dette system .
Jeg tnker her f.eks. p , at oprindelsesreglerne skal tilpasses ordentligt , men mske kunne vi koncentrere hele systemet noget mere om de virkelig fattige lande , og mske br vi ikke lngere anvende dette system p denne mde .
<P>
Jeg sprger mig selv : Hvis vi alligevel mere af humanitre grunde har en sanktionsmetode , hvorfor kan vi s ikke ogs anvende disse sanktioner ved misbrug ?
Hvis prferenceordningen virkelig misbruges , kan man efter min mening ogs bruge sanktionen dertil .
Jeg vil gerne have at vide af hr . Monti , hvad han synes om denne id .
<P>
Endelig er jeg enig med hr. van Dam i , at hvis importrerne tilmed er ofre for dette system , er det da fuldt ud en grund til at se ordentligt p hele metodikken .
<P>
Hr. formand , dette er mine kritiske politiske kommentarer til hele systemet , men fundamentet i min kritik er alligevel , at det er et hyklerisk system , fordi vi frst plgger varer fra den tredje verden afgifter for derefter igen at give lidt indrmmelser , og alt dette p grund af den store beskyttelse af landbrugsprodukter og ogs tekstil og fiskeriprodukter i Den Europiske Union .
Der er temmelig meget hykleri , temmelig megen svindel og benbart f muligheder for Kommissionen for at gre noget ved det .
Man kan mske bedre fundamentalt helt afskaffe systemet .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Toldprferenceordningerne , hvad enten det er Lom-aftalen eller GSP , udnyttes stadig langt fra i fuldt omfang p grund af modstridende politikker inden for Den Europiske Union .
P den ene side anerkender den disse ordninger som et vben i kampen for at sttte udviklingslandene , et centralt element i samarbejdspolitikken , og p den anden side lgger den s megen vgt p kravet om oprindelsesoplysninger og det bureaukrati , der er forbundet dermed , at disse ender med tage form af protektionisme fra de europiske industriers side til skade for deres konkurrenter i udviklingslandene , som jo skulle have gavn af disse bestemmelser .
<P>
Der er mange underudviklede lande , der ikke har nogen som helst muligheder for at konkurrere p et bent marked af globalt omfang .
At kaste dem i klerne p Verdenshandelsorganisationen er at dmme dem til elendighed og lidelse for altid .
At gre en ende p toldprferenceordningerne er helt udelukket .
De er ndvendige , og en forbedring af dem br vre en af Den Europiske Unions hovedopgaver .
Men dette er ikke ensbetydende med at g ind for svig eller mangel p samarbejdsvilje eller serisitet fra de prferenceberettigede lande .
Men der kan ikke vre kontrol af svig , hvis der ikke findes et effektivt og gennemfrligt sanktionssystem .
Suspension af prferenceordningen , indtil dato kun sat i vrk over for Myanmar , br ikke kun omfatte svigagtig handelspraksis , slaveri og tvangsarbejde eller forbindelser til narkotikahandel .
<P>
Der er lande med hjt indkomstniveau , som drager fordel af GSP .
Der er lande , hvor brnearbejde og diskrimination af kvinder er almindeligt , som stadig drager fordel af GSP .
Men vi skal alligevel ikke overbetone dette her .
De ECU 220 millioner , som den afslrede svig svarer til , udgr jo kun 0 , 25 % af Fllesskabernes budget .
Alvorligere er det alt for store ansvar , der hviler p de europiske importrer , hvad angr sandfrdigheden i oprindelsescertifikaterne , og som ikke medvirker til at fremme handelssamkvemmet med de lande , der nyder godt af disse ordninger med ingen eller frre toldafgifter .
Dette ansvar br , som ordfreren har sagt det , fordeles p flere .
Derfor tilslutter vi os den enighed , der er skabt mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet om de foranstaltninger , der skal trffes med henblik p at styrke informationsudveksling , kontrolmekanismer , overvindelse af administrative barrierer og en strre smidighed i gennemfrelsen af hele systemet .
Det er med andre ord p tide at skride til handling .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , som medlem af Budgetudvalget er det vigtigt for mig igen og igen at g ind for fair rammebetingelser .
Jeg vil gerne vende tilbage til det , fru Maij-Weggen sagde .
Jeg mener principielt , at vi fra tid til anden skal overveje , om visse bestemmelser er meningsfyldte , og prve p at opstille objektive kriterier for , hvor bestemmelser stadig er pkrvede , og hvor man kunne annullere dem .
<P>
Omrdet egne indtgter er for os et meget flsomt omrde , fordi det her drejer sig om belb , som er af betydning for Den Europiske Union .
Jeg tror , at det ofte er meget nemt at anvende falske attester for oprindelse , fordi det er vanskeligt at kontrollere strmmene af varer - som for det meste foregr uafhngig af finansstrmmene - ekspeditionen af de dertil hrende papirer og de personer , der handler .
De grupper , der har specialiseret sig i svig , kender naturligvis vores systems svage punkter og er i stand til med en tidsmssig velberegnet rkkeflge af disse fire strmme at holde deres transaktioner hemmelige .
<P>
Jeg mener , det er ndvendigt at tilbyde en bedre uddannelse p dette omrde .
Der er allerede noget under opsejling , men jeg mener , at det er ndvendigt her netop ogs p statistikomrdet at udvikle stadig mere prcise metoder til at kunne efterforske i de fire forskellige strmme , hvor det er mest sandsynligt , at der foregr noget ulovligt .
Dernst vil jeg gerne gre opmrksom p vores krav om , at OLAF skal kontrollere effektivt i samarbejde med Revisionsretten .
Derudover er der s sprgsmlet om myndighedsomrdet . Og hvem trffer virkelig de foranstaltninger , som leder os til fair rammebetingelser ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , Den Europiske Unions image har i den sidste tid lidt stor skade p grund af de seneste skandaler omkring svig .
Hvis ikke vi lukker de smuthuller , der muliggr svig , forvrrer vi vores problemer med get kynisme og fjendtlighed over for Den Europiske Union til flge .
Det er derfor skrmmende , at Kommissionens rsberetning for 1996 konkluderer , at der var uregelmssigheder for omkring ECU 220 millioner i EU ' s prferenceimportsystem .
<P>
Hr . Nordmann - jeg nsker ham tillykke med betnkningen - anfrer ganske rigtigt , at der er behov for at stramme efterforskningssystemerne for svig i oprindelseslandene .
Desvrre giver prferencetoldordningerne mulighed for at importere varer til EU fra underudviklede lande enten toldfrit eller med lavere toldsatser .
Der forekommer desvrre svig i form af forfalskning af oprindelsescertifikaterne .
<P>
Kommissionen gr ret i at foresl en sdan forenkling af oprindelsesreglerne . Jeg er enig med ordfreren i , at EU-importrerne ikke skal ptage sig alle risici , samt i at de fattigste lande ikke skal straffes i en eventuel reform .
<SPEAKER ID=183 NAME="Monti">
Hr. formand , toldprferenceordningerne er blevet et vigtigt grundlag for Kommissionens , jeg vil endda sige Den Europiske Unions , eksterne konomiske forbindelser . De er vanskelige at administrere , da det er ndvendigt at forene de politiske og de konomiske interesser .
Som ansvarlig kommissr for bde toldpolitikken og det indre marked er det et sprgsml , der ligger mig srligt p sinde . Jeg vil gerne give udtryk for min oprigtige tilfredshed med det arbejde , som ordfreren , hr .
Nordmann , og Udvalget om Udvikling og Samarbejde har udfrt . De har gjort meget tydeligt opmrksom p , at den kommende udfordring i forbindelse med forbedringen af det nuvrende system er at finde en balance , der svarer bedre til kravene i den konomiske situation i dag .
<P>
Nr man drfter prferenceordninger , skal man tage hjde for alle de aspekter , der er forbundet med disse , nemlig handelspolitik , udviklingssttte , offentlige midler , toldbestemmelser , industrielle interesser , importrernes ansvar osv . For at finde en lsning p de eksisterende problemer er det ndvendigt at tage denne helhed i betragtning .
At gribe ind i isolerede tilflde og med hensyn til de enkelte faktorer vil kun bidrage til at ndre systemet , og man risikerer , at det til sidst gr ud over trovrdigheden .
Alle systemets aktrer har nogle forpligtelser , de skal overholde .
Modtagerlandet skal srge for , at de eksporterede varer opfylder godkendelseskravene og navnlig oprindelsesbestemmelserne - og apropos modtagerlande vil jeg gerne i forbindelse med fru Maij-Weggens og hr . Cushnahans indlg minde om , at Den Europiske Union er den , der bevilger det strste antal toldprferencer ; med srforanstaltninger og undtagelser giver Unionen de mindre udviklede lande nye adgangsmuligheder .
Importren skal for sit vedkommende ptage sig den almindelige handelsrisiko , der er forbundet med enhver handelsaktivitet .
Importlandet skal srge for , at der ikke begs svindel , og at de offentlige midler beskyttes .
<P>
Jeg ved godt , at de konomiske aktrer har flt , at det er get srligt ud over dem i visse af de tilflde med uregelmssigheder , der har vret tidligere .
Kommissionen har opmrksomt noteret sig dette , og jeg vil derfor gerne tage sprgsmlet op om importrernes ansvar .
Jeg minder om , at der findes to slags toldlovgivning . Den frste er noget forldet og har ikke vret benyttet af Fllesskabet og medlemsstaterne i lang tid , og den bestr i at kontrollere hver eneste import ved fortoldningen .
Denne besvrlige procedure , der kun kan anvendes i tilflde af en ringe cirkulation af varer , har dog en fordel : Lige s snart varerne bliver fortoldet , ved importren , om alt er , som det skal vre set ud fra et lovgivningsmssigt synspunkt .
Det er sledes ikke ndvendigt at foretage efterflgende kontroller .
<P>
Den anden slags lovgivning , der er meget mere moderne , og som blev indfrt med toldkodeksen i 1992 , tager sigte p at lette handelen .
De importerede varer bliver ikke lngere systematisk kontrolleret , og deres cirkulation forsinkes sledes ikke .
Kun en lille procentdel bliver kontrolleret ved fortoldningen .
Denne frihed krver dog til gengld , at importrerne er juridisk ansvarlige .
Det er derfor , at Fllesskabets toldmyndigheder har befjelse til at forlange told for import , der har fundet sted tidligere , i en vis periode , nemlig tre r . For nylig foreslog Kommissionen i vrigt Rdet , at man nedstter denne periode til to r .
<P>
Samtidig er jeg bevidst om manglerne ved administrationen i visse tredjelande ; mangler , der skaber usikkerhed blandt aktrerne , bde ud fra et konomisk og et juridisk synspunkt .
Vi er ved at overveje , hvilke foranstaltninger der kan forbedre situationen .
Jeg nsker blot at fremhve de vigtigste retningslinjer , som vi mener , at vores indsats skal flge .
Det er de retningslinjer , der str i meddelelsen fra juli 1997 , hvis politiske linje var at prioritere en global indfaldsvinkel for dette sprgsml , idet man gik ud fra - sdan som jeg sagde for lidt siden , og som det forekommer mig , at denne interessante debat her i aften har belyst - at det ikke ville fre srligt langt at koncentrere sig om et enkelt , isoleret aspekt og udelade de andre aspekter .
<P>
Jeg minder om , at den samme retningslinje blev godkendt af Rdet p dets mde om det indre marked den 18. maj 1998 .
Kommissionen mener derfor , at man for det frste skal gre alle disse ordningers aktrer ansvarlige ved at fremme et bedre samarbejde mellem dem ; for det andet skal lovgivningen forbedres med hensyn til oprindelsen ; for det tredje skal man gre modtagerlandene mere lydhre og tilbyde deres toldforvaltninger assistance ; og for det fjerde skal man sammen med medlemsstaterne overveje , hvilke foranstaltninger der skal trffes med hensyn til toldbestemmelser og finansielle bestemmelser .
Endelig er det efter Kommissionens mening vigtigt at gre en indsats for at forbedre de ordninger , der tager sigte p at gre handelen mere sikker .
Her tnker jeg srligt p indfrelsen af nogle effektive sanktionsbestemmelser i prferenceordningerne , og indfrelsen af disse bestemmelser skal ledsages af et system til en systematisk information af importrerne , ligesom det system , Kommissionen prsenterede i det nylige forslag om den nye generelle prferenceordning .
Jeg hentyder ogs til foranstaltninger , der tager sigte p i hjere grad at fremme anvendelsen af proceduren med bindende oprindelsesoplysninger .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne gentage det , jeg sagde i starten : Vi skal ikke udtnke aktioner , der kun vedrrer et enkelt af systemets aspekter , f.eks. ved simpelthen at udvide det begreb , der hedder importrernes gode tro .
I den forbindelse kan jeg med tilfredshed konstatere , at betnkningen af hr . Nordmann giver en beslutsom politisk sttte til de initiativer , som Kommissionen har taget til at forny administrationen af prferenceordningerne .
Fremtidens udfordring er , at vi skal bekmpe svindelen mere effektivt og samtidig ptage os vores ansvar over for tredjelandene og de konomiske aktrer .
Jeg er glad for at kunne konstatere , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde stort set er enig i den linje , som Europa-Kommissionen har til hensigt at flge p dette vanskelige omrde , og jeg hber , at hele Parlamentet vil bifalde denne retningslinje .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , lige et sprgsml mere .
Vi har jo mulighed for sanktioner p dette omrde .
Tror De ikke , vi ville komme videre med incitamenter , og at sanktionerne i tidens lb kan omstilles til incitamenter ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Monti">
Hr . Rbig , vi anser assistance- og samarbejdsaktionerne mellem forvaltningerne og sanktionerne - som sidste udvej - for at vre komplementre .
Som De ved , befinder vi os i en fase med en kraftig udvikling af systemet , som vi netop forsger at forbedre med denne indfaldsvinkel , der berrer de forskellige aspekter - og jeg tror , at man ikke m se bort fra nogen af disse aspekter , heller ikke muligheden for sanktioner .
Vi mener med rette , at dette aspekt af samarbejdet og assistancen er et skridt i den rigtige retning p et omrde , som , jeg gentager og understreger , er et af de mest komplekse , og som viser , at det et ndvendigt at tage hensyn til nogle krav og interesser , som ogs afviger meget indbyrdes .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige tak for de forslag og de opfordringer , som Kommissionen ogs har fet under denne debat .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.25 )
