<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg vil gerne undskylde mit fravr i gr .
Det skyldtes , at Air France havde meddelt mit rejsebureau , at mit fly fra London City var aflyst .
Rent faktisk gik flyet , men da var jeg blevet omdirigeret til Basel , og jeg ankom endelig hertil kl . 19.30 i stedet for kl .
17 til mdeperiodens bning . Mon Deres tjenestegrene kan give Air France besked om ikke at gre det igen ?
<P>
Men jeg m sige , at det lykkedes mig at komme i tide til opfrelsen af Don Giovanni p Strasbourg Operaen .
Jeg takker Strasbourg By for at lade mig og adskillige andre medlemmer overvre en fremragende opfrelse .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , mit navn fremgr ikke af protokollen .
Jeg vil gerne have , at mit navn tilfjes , eftersom jeg faktisk var til stede i gr .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Jeg vil fremstte prcis samme bemrkning , fru formand .
Jeg kan ikke se , at mit navn figurerer i protokollen , og mine naboer kan bevidne , at jeg i hvert fald var fysisk til stede .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru formand , mit navn figurerer heller ikke i protokollen , og jeg var ligeledes til stede i gr .
Jeg ville vre Dem taknemmelig , hvis De vil tilfje mit navn .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det vil vi korrigere .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele , at jeg har modtaget et forslag , som er blevet fremsat af fem grupper , nemlig De Europiske Socialdemokraters Gruppe , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre og Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa . De anmoder om , at der afholdes en aktuel og uopsttelig debat i henhold til artikel 47 p torsdag fra kl .
15.00 til 16.00 om arrestationen af general Pinochet i Det Forenede Kongerige .
<P>
Frst vil jeg gerne informere Dem om sammenhngen , for vi vedtog jo allerede dagsordenen i gr .
Der er alts tale om en ndring af dagsordenen nu .
Hvis gruppernes forslag godkendes , skal hele proceduren i artikel 47 anvendes .
Det vil sige , at Formandskonferencen skal indkaldes her til morgen .
Parlamentet skal informeres om resultatet af dette mde ved genoptagelsen af mdet i eftermiddag . Der kan nedlgges protest indtil kl .
20.00 i aften , og i morgen tidlig vil der i givet fald blive stemt herom . Fristerne vil da blive fastlagt som flger : Beslutningsforslagene skal fremsttes inden kl .
16.00 i eftermiddag , og de flles beslutningsforslag og ndringsforslag skal fremsttes inden onsdag kl . 16.00 .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , vi havde en forelbig drftelse af dette i gr .
Efter gruppeformndenes mde i gr aftes var der enighed i en stor del af grupperne om , at vi br benytte os af lejligheden i denne uge til at have nogle umiddelbare drftelser af politisk art her i Parlamentet .
En uopsttelig forhandling ville helt klart vre det mest relevante , eftersom dette ikke er et sprgsml , hvor vi behver en udtalelse fra hverken Rdet eller Kommissionen .
Vi mente alle , at dette burde forelgges Parlamentet .
Jeg beklager , at det skal igennem en s bureaukratisk procedure , som De lige har beskrevet for os , men hvis det er alt , vores forretningsorden tillader os , s lad g da .
Min gruppe er for .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , jeg vil gerne give udtryk for den modsatte holdning i mit indlg , dog ikke uden frst at have givet mine kolleger her i Parlamentet den flgende forklaring .
Jeg vil gerne sige til Dem , at der i de sidste timer er blevet truffet nogle beslutninger , der juridisk set er betydningsfulde i forhold til denne drftelse .
<P>
P den ene side har undersgelsesdommeren ndret arrestationskendelsen .
P den anden side har statsadvokaturen appelleret denne kendelse , da den sknner , at dommeren mangler kompetence .
Og som en sidste udvej har dommeren givet en frist til , at de involverede parter - de tiltalte og statsadvokaten - kommer med en udtalelse med hensyn til en eventuel anmodning om asyl .
Jeg finder derfor , at vi br lade retten arbejde , og frst nr den har udtalt sig , br vi komme med vores politiske fortolkninger .
<P>
Jeg finder det derfor upassende , hvis vi p dette tidspunkt blander os i rettens arbejde , og jeg beder kollegerne her i Parlamentet om , at vi lader kravet om den dmmende magts uafhngighed vre foreneligt med politiske initiativer , der , hvis de kommer p det forkerte tidspunkt , ikke tjener andet forml end at ve pres mod den dmmende magts uafhngighed .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , dette Parlament har i lang tid krvet , at general Pinochet skulle retsforflges .
Normalt skulle det vre sket i hans eget land , Chile , men det har tilsyneladende som flge af opretholdelsen af diktaturet ikke vret muligt i Chile .
Vi har nu et europisk strafferetligt omrde , som er foreskrevet i fllesskabstraktaterne , og det , det drejer sig om , er at anvende og ivrkstte dette europiske strafferetlige omrde .
Parlamentet vil ikke blande sig i rettergangen , men det br benytte denne lejlighed til at understrege enigheden blandt alle vores folk og alle vores regeringer i kampen mod denne form for international terrorisme , som diktaturerne er , mod folkedrab og den grusomhed , som Pinochet har optrdt med over for sit folk og over for de europiske borgere - i dette jeblik drejer det sig i henhold til de seneste vurderinger om nsten 100 europiske borgere , som er blevet drbt af Pinochets regering .
Derfor br dette Parlament ogs komme med en jeblikkelig udtalelse om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Efter at vi har hrt en taler , der er for , og en taler , der er imod , skal der nu stemmes om forslaget .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afgrelsen om uopsttelig forhandling vedrrende forslaget om et direktiv fra Rdet om ndring af Rdets direktiv 94 / 4 / EF og forslaget om en forordning fra Rdet om ndring af Rdets forordning om forlngelse af den tidsbegrnsede undtagelsesregel for Tyskland og strig .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , det direktivforslag , der foreligger her , vedrrer undtagelsen for strig og Tyskland fra regelen om toldfrit salg .
Siden 1997 har der vret et hul i loven p dette omrde , for regelen var gldende frem til december 1997 .
Derfor er vi noget overrasket over , at forslaget frst blev fremsat i september .
Vi havde faktisk ikke tid til at drfte sagen , men er alligevel af den opfattelse , at der er tale om en vigtig sag .
Derfor foreslr jeg , at den uopsttelige forhandling forkastes .
Vi vil forsge at forelgge en betnkning p november- eller senest decembermdet .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=4>
Budget 1999 - EKSF-traktatens udlb - EKSF ' s budget 1999
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0360 / 98 af Dhrkop Dhrkop for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 ; -A4-0361 / 98 af Viola for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1999 ( C4-0300 / 98 ) ; -A4-0330 / 98 af Giansily for Budgetudvalget om meddelelse fra Kommissionen til Rdet om EKSF-traktatens udlb - finansiel virksomhed ( KOM ( 97 ) 0506 - C4-0573 / 97 ) ; -A4-0363 / 98 af Giansily for Budgetudvalget om forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 1999 ( SEK ( 98 ) 0966 - C4-0394 / 98 ) .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , jeg fremsatte i gr en klage , fordi min udtalelse for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ikke i sin helhed er medtaget i hr . Giansilys betnkning .
Formanden sagde , at der ville komme et rettelsesblad .
Imidlertid var jeg nede i distributionen , hr . Giansilys betnkning er der , men der er ikke nogen udtalelse fra noget udvalg .
Det er temmeligt utroligt , fru formand , og jeg beder Dem f dette dokument trykt korrekt !
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Fru Lulling , Deres sag vil blive behandlet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede kolleger , inden denne forhandling begynder , vil jeg gerne takke alle medarbejderne i Budgetudvalgets sekretariat . Og ikke kun for deres enorme professionalisme ved udarbejdelsen af dette budget , men ogs for deres menneskelige vremde , som hele tiden har vret mig en stor sttte .
Jeg vil ogs gerne takke mine ordfrerkolleger fra de kompetente udvalg for deres ttte samarbejde med mig .
<P>
Budgettet for Den Europiske Union for 1999 , som vi forhandler i dag , og som bliver det frste i euro , vil indskrive sig i en enestende kontekst i sammenligning med tidligere regnskabsr .
1999-budgettet er det sidste af de gldende finansielle overslag , og det bliver derfor afslutningen p en periode .
Men samtidig br det vre udgangspunktet for en ny interinstitutionel aftale om nogle nye finansielle overslag , som skal opfylde bestemmelserne i afsnit 3 i artikel F i Traktaten om Den Europiske Union med hensyn til det , der drejer sig om de til rdighed stende midler , og som ogs skal - det har vi forpligtet os til - tilvejebringe finansieringen af frtiltrdelsen for at fremme den kommende studvidelse af Unionen , og endelig skal det leve op til udfordringerne fra mntunionen .
<P>
Parlamentet udtalte sig derfor i sine retningslinjer til budgetproceduren , som der blev stemt om i april , til fordel for , at 1999-budgettet blev et overgangsbudget , et budget , som skulle danne bro , og for at der ikke skulle begyndes p en frisk .
Parlamentet nskede allerede p davrende tidspunkt at sende et tydeligt signal til Rdet om , at forhandlingen af de nye finansielle overslag og 1999-budgettet ikke er to forskellige ting , men at de er direkte forbundne , svel i tiden som i indholdet , og at 1999-budgettet , sfremt man ikke nr frem til en interinstitutionel aftale , vil tjene som grundlag for det forelbige budgetforslag for r 2000 ved anvendelse af artikel 203 .
<P>
De vedtagne budgetretningslinjer fremfrer ogs de betingelser , som Parlamentet finder er en absolut forudstning for at n frem til en aftale og for at opfylde forpligtelsen til at vedtage et budget , som mere eller mindre er tilpasset gennemsnitsstigningen i medlemsstaternes betalinger .
<P>
Kommissionen fremstter i sit forelbige forslag til budget en stigning p 6 , 4 % i forpligtelsesbevillingerne i forhold til 1998 .
Det drejer sig sledes om et forslag , som mere eller mindre betyder balance mellem Parlamentets prioriteringer , medlemsstaternes krav og Kommissionens egne behov , og som krver 1 , 11 % af medlemsstaternes BNP for at blive finansieret .
<P>
For at kunne finansiere Rdets budgetforslag er der imidlertid behov for 1 , 09 % af BNP - 0 , 18 % under loftet p de planlagte 1 , 27 % - men man skal vre opmrksom p , at de obligatoriske udgifter , i overensstemmelse med Rdets overslag , er steget med mere end 11 , 5 % i forpligtelsesbevillinger .
Rdets tilsyneladende strenghed med hensyn til totalbelbet er dog betinget af , at man overholder de ensidige beslutninger fra De Europiske Rd i Edinburgh og Cannes , som Rdet finansierer til punkt og prikke uden hensyntagen til udgiftseffektiviteten , mens andre politikker bliver udsat for betydelige og tilsyneladende vilkrlige nedskringer .
<P>
Jeg tillader mig at komme med et illustrativt eksempel : I sin begrundelse ved frstebehandlingen af budgettet erkender Rdet , at Leonardo da Vinci-programmet har vret en ubetinget succes , men straks herefter nedskrer det nvnte program med EUR 100 millioner .
Rdets ubegrnsede kohrens bliver endnu mere tydelig , hvis man gr sig den ulejlighed at lse konklusionerne fra Cardiff fra den 16. juni og sammenholder dem med Rdets frstebehandling .
Det er helt tydeligt , at det , Rdet laver , er rent bogholderi : Det , der str under bundlinjen , er det , der betyder noget , uanset den politiske problemstilling .
Over for denne situation , som i bund og grund ikke er anderledes end i tidligere regnskabsr , tilkommer det Parlamentet at komme med et politisk budget , som ligger i forlngelse af dets prioriteringer , som ogs er blevet fremfrt i retningslinjerne .
<P>
Jeg vil nu g over til udgiftsomrde 1 - landbrugsbudgettet - og konstatere , at der for frste gang i et budgetregnskabsr er nsten balance mellem udgiftsomrde 1 og udgiftsomrde 2 .
Dette skyldes p den ene side , at det er det sidste r med de finansielle overslag , men p den anden side skyldes det isr brugen af ad hoc-proceduren , som har gjort det muligt at reducere landbrugsudgifterne i de sidste regnskabsr , hvilket er et tydeligt bevis p , at Kommissionen tidligere har overvurderet budgetbehovene .
Som flge heraf br det ppeges , at landbrugsbudgettet nu ligger langt under den retningslinje , som er blevet til et loft , der ligger langt over de reelle behov , og ikke til en mde at begrnse stigningen i landbrugsudgifterne p .
<P>
I sin beslutning om ad hoc-procedurerne , som er foreskrevet i de interinstitutionelle aftaler af 29. oktober 1993 , holder Europa-Parlamentet fast ved en rkke gamle sprgsml , som efter dets opfattelse burde indfjes i proceduren .
Men som ordfrer vil jeg gerne give tydelig udtryk for min skuffelse over anvendelsen af ad hoc-proceduren for 1999-budgettet .
Jeg fler , at vi i stedet for at komme fremad har taget et skridt baglns p grund af Rdets manglende vilje til at undersge de hovedomrder , som Parlamentet har foreslet - f.eks. klassificeringen , oprettelsen af en reserve og retsgrundlaget ved nvnte proces - og en seris drftelse heraf fr frstebehandlingen .
Hermed har Rdet udskudt de afgrende sprgsml i forhandlingen , indtil Kommissionen har fremlagt sin ndringsskrivelse efter frstebehandlingen i Parlamentet .
Denne holdning fra Rdets side fremmer ikke forhandlingerne fr andenbehandlingen , som der allerede er en omfattende dagsorden for .
Det br dog st klart , at Parlamentet bekrfter , at det gr ind for denne ad hoc-procedure - som undtagelse fra ndringen i finansforordningens artikel 14 - som burde tage hensyn til Parlamentets andragender , uanset klassificeringen af udgifterne .
Parlamentet er derfor forpligtet til ved frstebehandlingen at gentage de andragender , som blev fremsat i forliget ved Rdets frstebehandling .
<P>
Med hensyn til udgiftsomrde 2 - strukturfondene - vil jeg ogs gerne frst henvise til Parlamentets retningslinjer , som fuldt ud respekterer de finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale , men som anmoder om , at man ser p muligheden for at udvide programperioden for at fremme medfinansieringen .
Derfor indfjer det ved frstebehandlingen et ndringsforslag , som opfrer EUR 1.500 millioner fra forpligtelsesbevillingerne og EUR 250 millioner fra betalingsbevillingerne i en srlig reserve , som alene er afsat til de medlemsstater , som har en udnyttelsesgrad , som ligger under gennemsnittet , og under forudstning af at sdanne kreditter kan fremfres til fordel for de samme stttemodtagere , sfremt de ikke udnyttes .
Det samme ndringsforslag nedskrer betalingsbevillingerne til fondene med 500 millioner ud fra den betragtning , at denne beslutning er forenelig med overslaget over behovene og ikke mindst med ndringsskrivelse 2 / 98 til tillgs- og ndringsbudgettet og Notenboom-proceduren , som forger betalingsbevillingerne med EUR 871 millioner .
Men fr nogen af medlemsstaterne begynder at gnide sig i hnderne , skal det vre helt klart , at ndringsforslaget fremfrer nogle eksplicitte betingelser ; og for at det skal vre endnu mere klart , var det mske p sin plads at huske , at udgiftsomrde 2 er ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
Parlamentet forpligter sig inden for dette udgiftsomrde til at finansiere Peace-programmet i Irland , idet det er sig bevidst , at Stormont-aftalen er et stort historisk skridt .
Det accepterer Kommissionens forslag desangende , men det tilpasser det i henhold til Parlamentets beslutning om Rechar- , Resider- og Regis II-programmerne .
<P>
Parlamentet siger i sine retningslinjer , at det nsker at vedtage et budget , som tager hensyn til dets prioriteringer , og som skal vre borgernes budget .
Denne menneskelige side kommer tydeligt til udtryk i udgiftsomrde 3 om Unionens interne politikker .
Men ved frstebehandlingen gr Rdet dette udgiftsomrde til en askepot par excellence og nedskrer det til et niveau , der ligger under 1998-budgettet .
Budgetudvalget finder dog , p trods af det stramme budget , at de finansierede aktiviteter burde vise borgerne den betydning , som Parlamentet tillgger deres prioriteringer : beskftigelsen og andre sociale aktioner , uddannelse og videreuddannelse , miljbeskyttelse i overensstemmelse med forpligtelsen fra Kyoto , det der har med forbrugerinformation at gre , og endelig transportsikkerheden .
Det beslutter derfor at forge finansieringen af de foranstaltninger , hvor man tydeligt kan se den europiske dimension , f.eks. pilotprojekterne og de forberedende aktioner inden for uddannelse , innovation og videreuddannelse mod et kundskabernes Europa - aktioner , som gr ud p at fremme den multikulturelle integration og bekmpe volden mod kvinderne .
<P>
Jeg nsker ikke , at mit indlg om udgiftsomrde 3 skal vre en lang opremsning , men vil blot fremhve to ting .
For det frste vil jeg opfordre Rdet til , at de hurtigt nr frem til en aftale med Parlamentet om finansieringen af det femte rammeprogram for forskning , s det bliver muligt at f en njagtig angivelse af det belb , der afsttes til programmet i budgetproceduren for 1999 .
Med hensyn til frstebehandlingen foreslr Parlamentet , at der tildeles det belb , som Kommissionen har foreslet i sit forelbige forslag til budget .
For det andet opretter Parlamentet i udgiftsomrde 3 , p grund af den kommende ikrafttrden af Amsterdam-traktaten og ikke mindst dens artikel 73 K , en europisk fond for flygtninge , idet man her tager hensyn til den flles interesse , som medlemsstaterne har i en asylpolitik for Den Europiske Union .
<P>
Parlamentet nsker at vrne om Unionens interne politikker , men det bekymrer sig ogs om Unionens eksterne politikker .
Parlamentet har forpligtet sig over for Cannes-aftalen - selvom det aldrig accepterede den - men kun sfremt overholdelsen af Cannes-aftalen ikke sker p bekostning af Unionens andre eksterne forpligtelser .
Rdet foretager i sit forslag betydelige nedskringer i udgiftsomrde 4 , uden nogen trovrdig eller sandsynlig forklaring .
Hvis ordfreren tnkte ondt om andre , ville hun sige , at nedskringen simpelthen skyldes behovet for at afstemme kontiene , eftersom Phare-programmet er blevet forhjet med yderligere 150 millioner .
<P>
Det er mere end underligt , at Rdet glemmer det stramme budget , nr det udvider et program , som har alvorlige problemer med udnyttelse af bevillingerne , med gennemfrelsestal , der ligger under det afsatte belb .
Parlamentet foreslr i fuldstndig overensstemmelse med sine retningslinjer for 1999-budgettet at omfordele EUR 200 millioner fra finansieringen af Phare til alle kapitlerne vedrrende foranstaltninger udadtil .
<P>
I lighed med tidligere regnskabsr og p grund af vanskelighederne med en korrekt gennemfrelse af de eksterne programmer opfrer Parlamentet EUR 30 millioner i reserven til budgetpost B7-541 - genopbygning af det tidligere Jugoslavien - indtil Kommissionen forelgger et nyt forslag til forordning om denne aktion , og det foreslr ligeledes , at der opfres en betydelig del af finansieringen af Tacis-programmet i reserven , i hbet om , at Kommissionen forelgger en samlet strategi til lsning af den alvorlige finanskrise i Rusland .
<P>
Og da jeg nu er ved at vre ved vejs ende , vil jeg koncentrere mig om to grundlggende punkter i udgiftsomrde 5 .
<P>
Det frste kunne kaldes  the BAT-story  - som ikke har noget som helst at gre med Batman - for det drejer sig om en sag , der allerede er skrevet mange kapitler om , eftersom den begyndte , da man , fr den stadige stigning i de skaldte minibudgetter , besluttede at omdanne disse bevillinger til stillinger - ca .
2.000 - og overfre udgifterne fra del B til del A i budgettet , hvilket vil blive afsluttet i 1998 . Man skal dog bemrke , at Kommissionen er blevet ved med at ty til eksternt personale via bureauer , der yder teknisk assistance , og som er finansieret i del B , det vil sige aktionsudgifterne .
Dette har p sin side betydet , at programmerne har fet deres totalbelb til aktioner beskret betydeligt .
For Sokrates-programmets vedkommende er der f.eks. flyttet 14 millioner fra aktionsudgifterne til driftsudgifterne .
Parlamentet understreger endnu en gang , at det er fast besluttet p at overholde finansforordningen , der fordeler udgifterne mellem del B og del A , og det fremstter ndringsforslag i s henseende , men det forpligter sig samtidig til at foretage en radikal ndring af budgettets opbygning , s det bliver koncentreret om udgifternes mlstning .
P denne baggrund anmoder det Kommissionen om at forelgge detaljerede oplysninger om den nye udformning af de tabeller , der er tilfjet til kapitel 11 og 70 .
<P>
Ordfreren finder , at det andet punkt i udgiftsomrde 5 er skammeligt for medlemsstaterne , for det drejer sig om finansieringen af tjenestemandspensionerne .
Det viser sig , at indtil 1997 har medlemsstaterne kun delvis betalt , og fr 1982 har de slet ikke betalt arbejdsgiverandelen af bidraget til personalets pensionsfond med det resultat , at det budget , der er afsat til pensioner , udviser et underskud allerede i 1998 .
Flgende sprgsml falder mig derfor ind : Hvad ville der ske med en arbejdsgiver , som ikke overholdt sine forpligtelser over for det offentlige sikringssystem i en af medlemsstaterne ?
<P>
Parlamentet foreslr derfor en kontoplan til en passende pensionsfond for personalet ved Unionens institutioner og organer og anmoder Kommissionen om inden den 31. marts 1999 at fremstte et forslag til pensionsfonde .
Kommissionen br hurtigst muligt fremstte et forslag om ndring af forordningerne for tjenestemndene og andre ansatte i De Europiske Fllesskaber , en  personalevedtgt  , der mtte vre ndvendig for , at en sdan fond kan oprettes .
Og man skal huske p , at allerede det engelske formandskab i sin frste trepartsdialog med Parlamentet erkendte ndvendigheden af hurtigst muligt at n frem til en lsning .
Parlamentet anmoder derfor om , at dette sprgsml bliver indfjet i forhandlingen om den nye interinstitutionelle aftale .
<P>
Med alt det , jeg har fremfrt , vil jeg gerne bekrfte , at Parlamentet vil vedtage et budget , hvor der igen er skabt balance , og herved leve op til dets forpligtelser over for de europiske borgere .
<P>
Til slut , og isr til Rdet , som tlmodigt har lyttet til fremstillingen af alt det , de allerede ved , kommer jeg her med  det sidste kanonslag  , som gr det ndvendigt at vende tilbage til begyndelsen af mit indlg og henvise til forbindelsen mellem overgangsbudgettet for 1999 og forhandlingen af de nye finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale .
Parlamentet finder , at der er behov for at f Rdet til at forst , at det haster , og at man burde n frem til en aftale fr Europa-valget i juni 1999 .
Samtidig str det klart , at Rdet ikke har vist strre interesse i serist at indlede denne dialog .
<P>
Parlamentet fremstter derfor nogle ndringsforslag for at forge 1999-budgettet til ca . 1 , 17 % af BNP .
Man skal forst , at disse ndringsforslag vedrrende reserverne ganske enkelt har til forml at sikre Parlamentets rettigheder i tilflde af , at man ikke nr til enighed om de finansielle overslag .
Men ligesom jeg tidligere har brugt fyrvrkeritermer , vil jeg gerne understrege , at disse ndringsforslag ikke skal opfattes som fyrvrkeri fra Parlamentets side .
De rettigheder , som Parlamentet gerne ser sikret i den interinstitutionelle aftale fr Amsterdam-traktatens ikrafttrden , er omfattet af det mandat , som Parlamentet har givet Joan Colom , som sammen med ordfreren underskriver ndringsforslagene vedrrende reserverne .
Han vil , som ordfrer for de finansielle overslag , deltage i denne forhandling .
<P>
Og nu slutter jeg , fru formand , og jeg anmoder om et par sekunder mere : Jeg vil gerne appellere til Rdet om , at det affinder sig med Parlamentets holdning .
Jeg kunne godt tnke mig at foretage en kort regneopgave sammen med Rdet .
Den lille besparelse , som Rdet regner sig frem til ved frstebehandlingen , svarer mere eller mindre til ESP 40.000 om ret pr. spansk borger .
ESP 40.000 ville betyde , at Rdet og ordfren kunne drikke ca . 200 l , nr hver l sttes til ESP 200 , til nste r .
Jeg synes helt alvorligt ikke , at dette er det rette svar p Unionens udfordringer .
<SPEAKER ID=18 NAME="Viola">
Fru formand , rede kolleger , udgiftsomrde 5 , de  administrative udgifter  , er i alt blevet fastsat til EUR 4 , 7 milliarder , hvilket er en stigning p 4 % i forhold til 1998 , svarende til EUR 182 millioner .
Ud af dette belb er der sat EUR 1 milliard og 579 , 5 millioner af til alle de andre institutioners budget , hvilket er en stigning p nsten 1 , 55 % i forhold til 1998 .
Det er naturligvis en behersket stigning , der er et tegn p den stringens , som alle de andre institutioner har ladet sig inspirere af ved tilrettelggelsen af deres egne budgetter ; en stringens , hvor hovedpersonen navnlig har vret vores Parlament , der tegner sig for omkring tre femtedele af dette belb .
P trods af forkbsretten for IPE IV-bygningen i Strasbourg har Parlamentet holdt sine udgifter nede , idet der kun er registreret en stigning p knap 1 , 70 % .
Jeg tror , at der br gres opmrksom p dette , for det er et tegn p den store fornuft , som er blevet lagt for dagen af Parlamentets ledelsesorganer , af Budgetudvalget og af en institution , der har opfanget signalet om serisitet , stringens og strenghed .
<P>
Det er et budget , hvortil der bde for Parlamentet og alle de andre institutioner knytter sig nogle srlige omstndigheder : Det er det frste budget i euro ; det er det budget , som vil markere overgangen til r 2000 med alt , hvad dette indebrer p IT-omrdet ; og det er det budget , der vil ledsage Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse samt valget til Europa-Parlamentet med de hermed forbundne udgifter bde med hensyn til medlemmmerne og informationen .
<P>
Lad os nu g over til en analyse af de enkelte budgetter og frst vores eget .
Parlamentets budget er p EUR 923.779.000 med en ikke anvendt margen p nsten 21 millioner , hvilket bekrfter , at vi aldrig har betragtet denne margen som en mlstning , men derimod som et loft over udgifterne .
De vsentligste beslutninger har vret planlgningen af et nyt kapitel og af en ny artikel - nemlig artikel 390 med en passende kontoplan - der skal medtage den nye statut for parlamentariske assistenter , som i jeblikket er ved at blive fastlagt af Rdet og det kompetente udvalg .
I gr i Budgetudvalget , efter Prsidiets mde , vedtog udvalget et ndringsforslag ved sin egen kompetence , da det havde fet kendskab til Formandskonferencens beslutninger ...
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Undskyld , hr. ordfrer , det vil jeg gerne korrigere .
Det var ikke Formandskonferencen , men Parlamentets prsidium .
Jeg er bange for , at der stadigvk er nogle uklarheder her i Parlamentet p det omrde .
<SPEAKER ID=20 NAME="Viola">
De har fuldstndig ret , det var en lapsus - jeg mente Europa-Parlamentets Prsidium .
Efter at have fet kendskab til Prsidiets beslutninger vedtog vores udvalg ved sin egen kompetence og med et flertal et ndringsforslag , som bde anerkender , at godtgrelsen for medlemmernes rejseudgifter skal betales p grundlag af de reelle omkostninger , der skal specificeres , og som knytter gennemfrelsen af denne beslutning til medlemsstatutten , der skal fremlgges for Parlamentet senest den 15. december .
<P>
Alt i alt tror jeg , at det er en fornuftig lsning , der er blevet godkendt i udvalget , da den tager fat p det egentlige problem , nemlig at den manglende medlemsstatut er rsag til forskelsbehandling , uligheder og uretfrdigheder .
Dette er det egentlige problem - at koncentrere sig om rejseudgifterne er ren og skr demagogi !
Vi har derfor taget os af dette problem ved at vedtage dette ndringsforslag , og vi hber , at det kan bevirke , at Rdet og Parlamentets kompetente udvalg hurtigst muligt nr frem til et resultat , som Parlamentet har nsket i lang tid , og som blev bekrftet p det seneste topmde .
<P>
Hvad de nye valg angr , vil konsekvensen heraf p budgettet vre ca . EUR 17 millioner , hvilket er helt i trd med de tidligere r .
Med hensyn til personalet har vi begrnset os - og ogs i dette tilflde har vi vret meget fornuftige - til kun at planlgge 10 nye midlertidige stillinger , hvoraf kun fem er A-stillinger , med henblik p at sttte de parlamentariske organer , der har at gre med udvidelsesproceduren .
<P>
Der er sket nogle betydelige fremskridt p IT-omrdet , selvom der stadig er visse ting , der mangler at blive gjort , isr med hensyn til e-mail-applikationerne inden for de enkelte institutioner samt institutionerne imellem . Det er ligeledes ndvendigt at gre bedre opmrksom p konsekvenserne af overgangen til r 2000 .
Man har derfor besluttet at frigive EUR 5 millioner fra reserven med et ndringsforslag , der er underskrevet af formndene fra de to store grupper og af mig selv , og som vil blive drftet i morgen .
<P>
Med hensyn til ejendomspolitikken er det blevet besluttet at udve forkbsretten til IPE IV-bygningen med en finansiering over 10 r .
Dette bekrfter ligheden med D3-bygningen i Bruxelles , og det medfrer naturligvis en vsentlig udgift p budgettet , nemlig EUR 10 , 8 millioner .
P den anden side har man registreret en besparelse p EUR 8 , 3 millioner som flge af den rlige lejeafgift for D3 , der viste sig at vre mere fordelagtig end ventet . Det er tegn p en politik , der alt i alt medfrer en mrkbar reduktion af udgifterne til fast ejendom .
Dette har allerede fundet sted for 1999 , og det vil uden tvivl fortstte i de kommende r .
<P>
Hvad ombudsmanden angr , har vi taget hensyn til hans strre arbejdsbyrde og i forstelse med Rdet bevilget en stigning p seks nye stillinger , hvoraf de tre vil blive opfrt i reserven , mens man venter p en plan for omlgningen af ombudsmandens sekretariat , der ogs tager hjde for ndvendigheden af at ndre mange midlertidige stillinger til faste stillinger .
I den forbindelse vil jeg blot sl fast , at ombudsmandens budget fremover skal udgre en srskilt sektion .
Dette blev bestemt ved ndringen af finansforordningen , der blev drftet i Budgetudvalget , og der er efter min mening tale om et relevant krav .
<P>
Med hensyn til Domstolen , der i overensstemmelse med Rdets bevilling havde bedt om en betydelig forgelse af stillinger til oversttelsestjenesterne , har vi tildelt denne 10 nye LA-stillinger for oversttere og sprogfolk til oversttelsestjenesterne og fire nye B5-stillinger for korrekturlsere .
<P>
Hvad Revisionsretten angr , er budgettet blevet sat op med 11 , 69 % som flge af beslutningen om at bevilge en udvidelse af dens bygninger , da disses tilstand ndvendiggr en sdan indsats . Vi har derfor planlagt en finansiering over fem r til et samlet belb p EUR 25 millioner .
Vi har opfrt de frste fem millioner for 1999 i reserven , mens vi venter p fastlggelsen af den institutionsaftale , som tog hjde for denne udgift i de finansielle overslag - i det mindste i Kommissionens forslag - og mens vi venter p ogs at f nogle alternative lsninger fra Domstolen med hensyn til den planlagte mdesal , som er rsag til en vis forvirring , nr man tnker p de mange mdesale , der er i bygningerne i Luxembourg .
<P>
Jeg kommer nu til udvalgene - Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - og her skal det understreges , at sidstnvnte har fet en meget strre kompetence som flge af Amsterdam-traktaten , hvorfor vi har valgt at ge bevillingerne til mder , sdan som det fremgik af gennemfrelsen af budgettet for 1998 .
<P>
Med hensyn til Den Flles Organisationsstruktur foreskriver protokol 16 som bekendt dennes afskaffelse . Denne protokol vil skulle anvendes , lige s snart traktaten trder i kraft , og vi har bedt de to udvalg om at udarbejde en plan med henblik herp .
Vi hber , at man i den forbindelse tager hjde for ndvendigheden af at undg dobbeltudgifter og af en ensartet personalepolitik , der stadfster det interinstitutionelle samarbejde .
<P>
Endelig har vi , med hensyn til de to udvalgs ejendomspolitik , med tilfredshed konstateret , at de formelt har givet udtryk for nsket om at overtage Belliard I og II-bygningerne , sdan som Parlamentet havde foreslet .
Disse bygninger har behov for at blive renoveret og ombygget .
Vi har fastsat belbene til denne ombygning , og vi pointerer , at de to udvalg skal gre dette meget hurtigt , idet de frst og fremmest overtager de to bygninger , og kun sfremt disse ikke lader til at vre tilstrkkelige , ogs overtager Atrium-bygningen .
<P>
Det var s de vsentligste aspekter ved de andre institutioners budget .
Jeg tror , at vi alt i alt har udfrt et godt stykke arbejde , og jeg vil derfor gerne takke kollegerne fra Budgetudvalget .
Jeg hber , at Parlamentet vil bekrfte de beslutninger , som vores udvalg har vedtaget .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Viola .
<P>
n ting vil jeg isr gerne fremhve her : For frste gang anfres vores budget i euro , som aflser ecuen efter 20 r .
<SPEAKER ID=22 NAME="Giansily">
Fru formand , kre kolleger , EKSF-budgettet , som hvert r er genstand for den betnkning , jeg har ren at fremlgge for Dem , flges denne gang op af en anden betnkning om Kommissionens meddelelse til Rdet om EKSF-traktatens udlb .
Jeg mener , at disse to betnkninger er forbundet , da de omhandler flere begivenheder , som jeg nsker at understrege , og som efter min mening ikke gr i retning af en bedre EU-politik og strre solidaritet mellem Europas nationer .
<P>
Frst og fremmest skal man huske p , at Parlamentet i samme periode sidste r , p nr nogle f stemmer og mod ordfrerens udtalelse , det vil sige mig selv , udtalte sig for afskaffelsen af den obligatoriske afgift fra kul- og stlindustriens omstning .
Ud over det symbolske , det vil sige fjernelsen af det eneste sande finansielle solidaritetsbidrag , som forbandt de europiske kul- og stlindustrier , har man for bestandigt trlagt den kilde , der i hj grad gav nring til EKSF-budgettet , idet man mente , at omstruktureringen af disse industrier stort set var afsluttet , og at reserverne var tilstrkkelige til at betale for forvaltningsmidlerne indtil 2002 , bevillinger til forpligtelser indtil 2007 , garantifonden indtil 2019 , den srlige reserve indtil 2021 og den gamle pensionsfond indtil 2026 .
Sledes andrager ESKF ' s krigskasse EUR 1 , 2 milliarder , hvilket er fuldt ud tilstrkkeligt til at klare forfaldsdatoerne indtil 2002 ved traktatens udlb og betale den sidste pensionist indtil 2026 .
<P>
Skal man tro p , at denne sektor i dag er blomstrende ?
For det frste skal man huske p , at der fortsat tabes arbejdspladser inden for sektoren . Der vil sandsynligvis g 11.000 arbejdspladser tabt mellem 1998 og 1999 .
Det er uden tvivl muligt , i betragtning af de meget store bidrag , at give ekstra bevillinger i overensstemmelse med den positive udtalelse , Budgetudvalget afgav ved bevillingen af ECU 3 millioner ekstra til hjlp til omskoling , for , som det fremgr af artikel 56 i EKSF-traktaten , at yde sttte til ivrksttelse af nye aktiviteter til sikring af en produktiv genansttelse af den arbejdskraft , der er blevet ledig .
<P>
I samme nd er det muligt og nskeligt at imdekomme forslaget i meddelelse af 9. juni , der muliggr at overfre EUR 60 millioner fra ESKF ' s operationelle budget til Unionens generelle budget med henblik p at styrke fllesskabsinitiativerne Rechar II og Resider II .
De to programmer vil frem til udgangen af 1999 vre i stand til at anvende de bevillinger , det drejer sig om , og skal udelukkende ses i forbindelse med bevarelse af arbejspladser .
<P>
Endelig , p initiativ af vores kollega Joan Colom i Naval , anmodes Kommissionen i stk . 12 i det beslutningsforslag , der er fremsat til godkendelse , om at hellige Phare-programmet til aktiviteter vedrrende kul- og stlsektoren i ansgerlandene .
Man skal blot tnke p Polen eller Rumnien for at forst begrundelsen for denne anmodning .
Sledes har Den Europiske Union ved at faststte afslutningen p dette vidunderlige vrktj , som ESKF har vret , til 2002 , det vil sige lige fr udvidelsen trder i kraft , afskret steuroperne fra adgangen til et instrument , der har muliggjort oprettelsen af Unionen .
Er dette hensigtsmssigt ?
Hvordan det end forholder sig , str det i dag klart , at de skridt , der er taget i lbet af de seneste mneder og navnlig i Amsterdam , med hensyn til overdragelsen af ESKF ' s aktiver efter 2002 , vil lse flere punkter .
Det frste vedrrer sikkerheden om , at ESKF vil udlbe den 23. juli 2002 , og at det scenarium , der er foreslet os , hvor ESKF ' s rigdomme og forvaltningen heraf overgives til de resterende fllesskaber , er det mest sandsynlige bud p , hvordan ESKF ' s sidste dage vil forlbe .
Det andet punkt vedrrer aspekter i forbindelse med den konomiske og industrielle politik .
Budgetudvalget godkender uden restriktioner Kommissionens forslag om at anvende renteindtgterne til at fremme forskningen inden for kul- og stlsektoren .
Endelig lgger det tredje punkt , jeg gerne vil understrege , sig til udvalgets nske om , med hensyn til den industrielle ejendomsret , at konstatere , at udbredelsen af SMV ' s resultater er et sektorielt element i de sektorielle forskningsprogrammer .
<P>
Afslutningsvis , med hensyn til de to betnkninger , m jeg medgive , at de har opnet en nsten enstemmig sttte fra medlemmerne i Budgetudvalget i modstning til sidste r , da problemet vedrrende afgifter delte Parlamentet .
De to tekster om ESKF i 1999 er alts i hj grad konsensuelle , og vedtagelsen heraf p torsdag burde ikke medfre strre vanskeligheder .
Jeg nsker i vrigt at takke ordfrerne for udtalelser for andre udvalg , fru Graenitz , hr . Blak og fru Lulling , som gennem deres deltagelse har beriget Budgetudvalgets betnkning .
Jeg understreger , fru Lulling , at Deres betnkning indgr i sin helhed i den frdige betnkning p trods af de tekniske vanskeligheder , der tilsyneladende har fundet sted ved trykningen .
<P>
Nu vil jeg gerne , efter aftale med mdetjenesten , oplyse om Gruppen Union for Europas holdning til budgetforslag for regnskabsret 1999 . Budgettet , vi skal udtale os om ved frstebehandlingen , bliver en vanskelig opgave .
Vanskelig p grund af den aktuelle kontekst med hensyn til stramninger og usikkerhed . Men ogs vanskelig , fordi vi , selvom det drejer sig om det sidste budget , der omfatter finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale af 1994 , skal faststte profilen af kommende budgetter og lse finansielle hindringer med fare for at mtte slkke p vores ambitioner .
<P>
Nr man forbereder budgettet for regnskabsret 1999 , skal man vide , at alt er muligt , og nr alt er muligt , er der til gengld intet , der er sikkert .
Vil den interinstitutionelle aftale blive forlnget i 1999 og under hvilke vilkr ?
Vil de kommende finansielle overslag vre tilstrkkelige til at sikre udviklingen af udgifter ?
Og hvis den ikke kan genforhandles , vil en tilbagevenden til artikel 203 i traktaten og til anvendelse af maksimumssatsen for vkst s ske under betingelser , Parlamentet kan acceptere ?
Det , der er sikkert i det pgldende tilflde , er , at lovgiveren skal gennemfre en stramning af budgettet .
Det gjorde Europa-Parlamentet i vrigt , da det i marts mned vedtog beslutningen om de budgetmssige retningslinjer for 1999 , et budget , hvis vkst ikke mtte vre strre end de nationale budgetter .
En ptvunget stramning p den ene side og en frivillig stramning p den anden side .
Man skal stadig blive enig om en korrekt gennemfrelse af stramninger p udgiftssiden .
Rdets fortolkning , som spekulerer i ikke-anvendte udgifter , isr inden for intern politik , er uacceptabel .
I virkeligheden er det , Rdet nsker , en generel nedskring af de samlede udgifter , og derfor har det fremlagt et vildledende budgetforslag , idet det ganske vist bekrfter budgetrammen for landbruget og strukturfondenes bevillinger , men blokerer gennem betydelige nedskringer for ethvert fremskridt i post 3 og 4 navnlig til forskning , det vil sige interne politikker og eksterne aktioner .
Dette m vi ikke tage fejl af .
Selvom det samlede budgetforslag medfrer en stigning i betalingsbevillingerne p 2 , 8 % og i forpligtelsesbevillingerne p 6 , 1 % i forhold til foregende regnskabsr , planlgger Rdet i virkeligheden , ved at bevare budgettet p 1 , 10 % af BNP-loftet , medens 1 , 27 % reelt er til rdighed , og ved at begrnse de udgiftsposter , der er mest afgrende for udviklingen i Den Europiske Union i de kommende r til lofter for poster , der er fastsat i den interinstitutionelle aftale , en lammelse af de kommende budgetter .
Den planlagte stramning sker p bekostning af fremtiden , hvilket er uacceptabelt .
<P>
Stramningerne skal vre kompatible med udviklingsperspektiverne , og budgettet 1999 skal forberede det kommende budget , det vil sige tillade Fllesskabet at leve op til sine forpligtelser og navnlig udvidelsen .
Derfor sttter vi ordfrerens skridt , der sigter mod at oprette srlige reserver , hvis forml er faststtelse af udregningsgrundlag , der er holdbare indtil de nste finansielle overslag for perioden 2000-2006 i overensstemmelse med bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale .
I lighed med ordfreren nsker vi en aftale med Rdet om de srlige reserver , for det , der str p spil , er fremtidige budgetters overlevelse .
Hvis den interinstitutionelle aftale fornyes , skal det ske p grundlag , der er tilstrkkelig holdbare til , at de kommende finansielle overslag kan sikre udviklingen af fllesskabspolitikker og i tilflde af nedbrud i genforhandlingerne af den interinstitutionelle aftale , m en genanvendelse af artikel 203 i traktaten ikke medfre en planlagt stagnation af Den Europiske Unions udgifter .
Det er et klart valg , som vi er enige i .
<P>
Vi nsker dog ikke , at en bekrftelse af Parlamentets prrogativer fr det til at gre en beklagelig undtagelse for landbrugsudgifterne ved at faststte et ml om begrnsning af bevillinger et godt stykke under retningslinjens loft og sledes forsge at reducere Den Flles Landbrugspolitiks reelle finansielle behov .
Mlet med budgettet m ikke vre at reformere eller begrnse vksten i landbrugsudgifterne , men at faststte en korrekt finansiering i overensstemmelse med bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale og ad hoc-procedurerne .
<P>
Jeg vil tilfje en kommentar til det problem , der opstr , nr man overfrer bevillinger til humanitr hjlp til reserver , et problem , i forbindelse med hvilket Parlamentet skal underkende eller bekrfte Budgetudvalgets holdning og p en mde fastsl , om meddelelse af 9. oktober fra hr .
Jacques Santer til Parlamentets formand er tilstrkkeligt til at tillade os at give syndsforladelse til de , der forvalter ECHO , for deres skandalse opfrsel , der har ndvendiggjort UCLAF ' s rapport , som alle taler om , men som parlamentsmedlemmerne indtil nu ikke har fet kendskab til .
Bare det at gennemlse Kommissionens svar til Parlamentet om emner , der berrer budgettet , giver til tider anledning til en sand oprrsfornemmelse . F.eks. har hr .
Papoutsis og hr . Liikanen i 10 mneder spillet bolden videre til hinanden , fordi frstnvnte ikke ikke kan f sine tjenestegrene til at overholde de bestemmelser , der for et r siden blev vedtaget enstemmigt af Budgetudvalget og derefter af Parlamentet , fordi dette generer generaldirektren , der har ansvaret for tjenesten , og fordi denne er fuldstndig ligeglad med Parlamentets afstemninger .
Det ene nedladende svar flger det andet p et massivt teknokratsprog og i bedste sovjetstil .
Den hn , funktionrerne udviser over for medlemmerne af dette Parlament , kan kun f os til at fare hrdere frem .
ECHO-skandalen vidner om n ting , nemlig at nr visse funktionrer i Kommissionen gr , som det passer dem , er det , fordi kommissrerne har alt for travlt med at pleje deres eget image - jeg tnker p ECHO - til at spilde tiden p at vre ledere , og det er ogs , fordi forkert praksis og drlige vaner skaber en anden form for mentalitet , der er grunden til udviklingen af en  gr den , s gr den-ideologi  , som underminerer Kommissionens plidelighed .
Parlamentet , i hvert fald i vores gruppe , har ikke tnkt sig at lade vlgerne tro , at vi ikke tager dette alvorligt , og vi forventer derfor at vide prcis , hvad der sker i forbindelse med ECHO , inden vi tager stilling .
<P>
Mere generelt er det Rdet , Kommissionen og desvrre ogs dette Parlament , der er ramt af Fontainebleau-syndromet , idet alle hver for sig leger Margareth Thatcher , og alle mener , at den stat , de reprsenterer , skal have sit bidrag tilbage , og dette er til skade for de flles politikker , der er baseret p solidaritet .
Dette emne vil vi behandle indgende , nr vi skal tale om betnkningen om staternes egne ressourcer .
Men allerede nu vil jeg gerne p vegne af min gruppe stille nogle punkter op .
I betragtning af , at den flles landbrugspolitik oprindeligt indeholder en vis mangel p stabilitet og ved at basere sig p bl.a. Fontainebleau-aftalerne , planlgger Kommissionen i sine forslag en reducering af fllesskabsbidragene til direkte hjlp til landmndene og ivrksttelsen af en samfinansiering af hjlpen mellem de offentlige nationale midler og Den Europiske Unions budget .
Resten af den flles landbrugspolitik , som vi kender den , vil sledes forsvinde i tgen af en strukturel landbrugspolitik .
Det er tydeligt , at et sdan forslag , hvor fristende det end m vre , vil tillade visse stater at nedstte deres bidrag til EU til skade for den flles landbrugspolitik .
P den ene side krver den en delvis gennationalisering af landbrugspolitikken , og p den anden side stter den en stopper for en vis europisk solidaritet , som det allerede var tilfldet sidste r , da det blev besluttet , som jeg understregede i begyndelsen af mit indlg , mod det forslag jeg som ordfrer fremsatte , at ophve ESKF ' s bidrag for de fem seneste r , hvor denne institution har haft sit eget budget .
<P>
I klvandet p ophvelsen af denne srlige fllesskabsskat foreslr Kommissionen fremover at delgge den eneste integrerede politik i Den Europiske Union .
Har vi slet hovedet ?
Vil kbmndenes Europa blive forvandlet til tppeslgernes Europa ?
Tror vi virkelig , at vi , efter at regeringskonferencen er mislykkedes , og Amsterdam og Luxembourg blev afsluttet med venstre hnd , skal g i retning af en afskaffelse af den flles politik , fordi de socialdemokratiske regeringer i Storbritannien og Tyskland overgr hinanden i ultraliberalistiske forslag med hensyn til skatter ?
Det er stadig tid til at overveje og stte store sprgsmlstegn ved det teknokraterne , der hopper med p modeblger og lader sig diktere af tidens nd , er ved at udarbejde til os .
<SPEAKER ID=23 NAME="Liikanen">
Hr. formand , efterhnden som budgetproceduren for 1999 skrider frem , fremstr det klart , at de seneste rs brede enighed blandt institutionerne om budgetstabilitet for Unionen vil fortstte i 1999 .
Alle institutionerne er enige i , at de stramme budgetter br opretholdes .
Samtidig m Unionens forpligtelser , navnlig med hensyn til de beslutninger , der blev truffet ved Det Europiske Rds mde i Edinburgh , overholdes .
Drftelserne fortstter om nogle aspekter .
Hvad angr de obligatoriske udgifter , har Kommissionen en ndringsskrivelse p sin dagsorden for den 28. oktober .
Den vil vurdere eventuelle ekstra udgiftskrav s stramt som muligt .
<P>
Med ndringsskrivelsen for 1999 og den nyligt fremsendte ndringsskrivelse til tillgs- og ndringsbudgettet for 1998 er alle elementerne nu p bordet .
Dette skulle gre det muligt for budgetmyndigheden at n frem til bred enighed for 1998 og 1999 , senest nr Rdet ( budgetministrene ) mdes den 24. november .
Men denne budgetvelse handler ikke kun om tal .
Den udgr ogs yderligere vigtige forbedringer af den finansielle styring af Unionen , og jeg vil gerne kort komme ind p tre .
<P>
For det frste er 1999-budgettet blevet til p baggrund af den nye interinstitutionelle aftale , for s vidt angr retsgrundlaget .
Budgetproceduren har allerede vist , at aftalen fungerer .
Samtidig kan nye og eksperimenterende aktiviteter stadig tiltrkke indledende finansiering fra fllesskabsbudgettet .
Kommissionen og de berrte organisationer vil nyde gavn af denne klarhed , nr de skal til at implementere budgettet .
Det var strre successer for Parlamentet p budgetomrdet .
<P>
For det andet er der ogs sket betydelige fremskridt , hvad angr fllesskabssubsidierne .
Der er en meddelelse fra Kommissionen , der krver klare minimumsregler om offentlig omtale og flles beslutningstagning for alle fllesskabssubsidierne .
Det er resultatet af mange parlamentsinitiativer . Bde hr .
Brinkhorst og hr . Tillich har lagt mange krfter i dette , og jeg noterer mig med interesse , at Brbara Dhrkop Dhrkop forflger samme linje .
<P>
De nye kommissionsregler trder i kraft i forbindelse med gennemfrelsen af 1999-budgettet , og der er foranstaltninger p vej med henblik p at informere om og drfte sagen med aktuelle og potentielle modtagere .
<P>
Et tredje punkt vedrrer den eventuelle anvendelse af operationelle bevillinger til dkning af administrative udgifter .
Isr hvad angr kontorerne for teknisk bistand eller  BAT ' erne  , som de hedder i den franske forkortelse .
Jeg forstr , at Europa-Parlamentet nsker at ndre nogle af sine fremgangsmder jeblikkelig for at ge benheden og kontrollen .
Kommissionen har de samme ml .
Jeg beklager , hvis dette ikke er kommet klart nok frem i dens seneste meddelelse om kontorerne for teknisk bistand , men der m arbejdes videre for at sikre , at de kortsigtede beslutninger ogs udgr skridt henimod en lsning p mellemlangt sigt .
Kommissionen har fremsat ider i sin meddelelse og sit arbejdspapir om fornyelse af finansforordningen .
Begge sger at etablere en tttere forbindelse mellem beslutningerne om de finansielle og menneskelige ressourcer , der skal til for hver enkelt fllesskabsaktion .
<P>
Endelig forbereder Parlamentet sig p at stemme for indfrelse af betydelige ekstrabevillinger p 1999-budgettet ved hjlp af dets ndringsforslag for overgangsperioden .
Jeg forstr dettes rolle i forhandlingsprocessen henimod den nste interinstitutionelle aftale , men hvis en sdan aftale og annulleringen af overgangsbevillingerne ikke kommer tidlig nok , vil Kommissionen p et eller andet tidspunkt i 1999 vre ndt til at opkrve flere penge fra medlemsstaterne end ndvendigt .
<P>
Jeg vil slutte af med at udtrykke min oprigtige respekt for det fremragende stykke arbejde , der er gjort af ordfrerne , fru Dhrkop Dhrkop og hr . Viola svel som af formanden for Budgetudvalget , hr .
Samland . Da dette er en forhandling under t om betnkningerne af Giansily om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , vil jeg gerne tilfje en rkke yderligere ting om dette emne .
Hvad angr de konomiske konsekvenser af EKSF-traktatens udlb , bemrker jeg , at der er ved at dukke lsninger op , der i mange henseender godkendes bde af Rdet og Parlamentet .
De eksisterende fllesskabers forvaltning af arven efter EKSF og finansieringen af forskningsaktiviteterne inden for kul- og stlsektoren af de renter , der er genereret fra dette , synes nu at vre etableret .
<P>
Der er behov for yderligere drftelser om , hvem der ejer arven , om sprgsml i relation til den fremtidige udvidelse af Unionen og om fordelingen af forskningsmidlerne mellem sektorerne .
Kommissionen vil forelgge endnu et bidrag til disse drftelser inden udgangen af ret .
Hvad det operationelle budget for 1999 angr , deler Kommissionen de beklagelser , som hr . Giansily har givet udtryk for over , at Rdet ikke synes villig til at godkende overfrslen af midler til det almindelige budget med henblik p at styrke fllesskabsinitiativerne Resider og Rechar .
<P>
Jeg bemrker , at udkastet til udtalelse allerede forudser en alternativ lsning baseret p artikel 56 i EKSF-traktaten .
Det er i hj grad muligt , at Kommissionen vil vre ndt til at g i denne retning , selvom mulighederne for opsugning br undersges nje .
Kommissionen vil , som foreslet af hr . Giansily , se endnu en gang p midlerne til forskning i kul- og stlrelaterede emner .
Disse midler br gradvist n ned p et niveau , der kan opretholdes p mellemlangt sigt efter EKSF-traktatens udlb .
<P>
Lad mig endnu en gang takke ordfreren , hr . Giansily , for det store arbejde , han har gjort .
<SPEAKER ID=24 NAME="Lenz">
Hr. formand , p to minutter kan der kun siges lidt om , hvad EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik reprsenterer for Europa-Parlamentet .
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender er ikke desto mindre kommet med sine hovedpunkter til budgettet .
At opn demokrati og menneskerettigheder og at fremme fredsprocessen skal vre et vigtigt ml for alle programmer , isr med hensyn til kandidatlandene i forbindelse med en tiltrdelse , ligeledes for Europa-Middelhavsprogrammerne Meda og for steuropa .
Fortolkningen af dommen fra De Europiske Fllesskabers Domstol vedrrende det lovmssige grundlag for demokrati- og menneskerettighedsprogrammerne har frt til stor ophidselse i offentligheden , fordi netop disse programmer gennemfres af talrige ngo ' er og fungerer p grsrodsniveau .
Heldigvis kunne dette korrigeres i samrd mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet i juli .
<P>
Et lignende ml , nemlig opbygningen eller styrkelsen af civilsamfundet , skal opns gennem oprettelse af en selvstndig budgetpost for den skaldte Royaumont-proces , som skal organisere dette program i Central- og Sydeuropa og dermed n kandidater , associerede lande , medlemslande og stater fra det tidligere Jugoslavien .
Dette ml skal ogs opfyldes gennem sttte til master degree for menneskerettigheder , der er bestemt til uddannelse i og viden om menneskerettigheder , hvor talrige universiteter allerede deltager .
Til styrkelse af samarbejdet med Latinamerika , Asien og Sydafrika er der forslag fra os og ogs fra andre udvalg , der beskftiger sig hermed , hvad enten det er direkte eller via institutioner , der er rustet til det .
<P>
Forlbet i forbindelse med den arresterede chilenske eksprsident Pinochet viser , hvor prekre de demokratiske forhold i Latinamerika stadig er .
Ogs sttten fra Den Internationale Domstol mod krigsforbrydelser , der er aktiv i Haag og Rwanda , hrer til blandt vores nsker .
Det analyse- og evalueringscenter , der beskftiger sig med konfliktforebyggelse og fredsforberedelse , er begyndt p sit arbejde .
Det vil vi sttte .
<P>
Der var en diskussion i Budgetudvalget i gr om , hvorvidt dette kapitel br tjene udenrigsforhold , udenrigserfaringer eller noget andet .
Det , vi nsker , er , at vores foranstaltninger skal tjene EU ' s udenrigspolitik og dermed ogs blive kendt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Sonneveld">
Hr. formand , p dette stadium af budgetforhandlingen er kun de ikke-obligatoriske udgifter for landbrugssektoren aktuelle .
Som ordfrer for udtalelsen om landbrugsbudgettet for 1999 anser jeg det for min opgave at fre tilsyn med , at den gode procedure , der blev sat i gang med budgettet for 1998 af kollegerne hr . Tillich og hr .
Mulder , ogs anvendes for det kommende budget og om ndvendigt prciseres .
<P>
Det er derfor f.eks. ikke korrekt i denne beslutning vedrrende 1999-budgettet allerede nu at medtage udtalelser om nedsttelse eller i det mindste stabilisering af landbrugsudgifterne .
Vi skal tage hensyn til Kommissionens sidste overslag vedrrende de fremtidige landbrugsudgifter , som Kommissionen vil forelgge Rdet og Parlamentet i sin ndringsskrivelse .
Det er allerede nu klart , at de internationale markeder pvirkes af kraftige ndringer , hvilket utvivlsomt vil f indflydelse p landbrugsudgifterne .
Det beviser rigtigheden af vores nye budgetprocedure .
Ved faststtelsen af budgettet gr vi ud fra de nyeste data vedrrende markeds- og valutaudviklingen .
<P>
Sidste r var et af de vigtigste politiske sprgsml , hvorvidt der skulle gres noget ved den p det tidspunkt formodede overkompensation af isr de britiske landmnd .
Det er godt , at bl.a. Landbrugsudvalget holder je med , at vores politik er konsistent og til at stole p , fordi verdensmarkedet p ny er kommet ind i en nedgangsperiode , og nedskrivningen af det britiske pund har ogs pvirket de britiske hektartilskud alvorligt .
<P>
I det nrvrende budget er den kraftige stigning i udgifterne til ledsageforanstaltninger ijnefaldende . I sig selv er det en sund landbrugspolitisk udvikling , hvis udgifterne i det mindste lever op til mlstningen .
Herom skal Kommissionen forelgge den aftalte evalueringsrapport for Rdet og Parlamentet , ellers famler vi i mrke vedrrende den videre udbygning .
<SPEAKER ID=26 NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , konomien spiller en central rolle , isr hvad angr oprettelsen af nye arbejdspladser .
Derfor har vi arbejdet meget intensivt for strategiprogrammet for det indre marked , og her isr for new approach .
Det vil sige , at vi p omrdet for standarder skal opn , at produkter , der er kbt i Europa , og som er tilladt i t land , automatisk ogs tillades i et andet land .
Vi har ogs brug for denne plan vedrrende standarder inden for telekommunikation .
Netop telekommunikationsomrdet spiller en vigtig rolle ved oprettelsen af nye arbejdspladser , og her vil vi isr fremme den elektroniske handel .
Fordi denne handel ogs er ny p uddannelsesomrdet , er det ndvendigt at anvende disse telekommunikationsnet bedre .
Isr med IDA-programmet forsger vi at forbinde skoler , forvaltninger , sm og mellemstore virksomheder , offentlige sygehuse med hinanden og at overfre denne nye viden .
Selvflgelig kan det ogs give skadelige virkninger p dette omrde .
Vi ved , at vi har mange problemer p Internettet .
Derfor arbejder Europa-Parlamentet for en forgelse af midlerne p dette omrde .
<P>
Et andet vigtigt punkt er opbygningen af de transeuropiske trafiknet .
Jeg tror , at investeringer p dette omrde ikke kun skaber arbejdspladser p kort sigt p grund af opbygningen af denne infrastruktur , men ogs bner helt nye muligheder p dette omrde isr p grund af flgerne .
<P>
Sidste og mske vigtigste punkt er uddannelse og videreuddannelse .
Med programmet Leonardo har vi et meget vigtigt program , som ogs gr det muligt for unge lrlinge at komme til andre lande og arbejde i virksomheder , og det er grundlaget for succes .
<SPEAKER ID=27 NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har beskftiget sig meget indgende med budgettet for 1999 .
Det er der to grunde til .
For det frste : P omrdet energi handler det om at udbygge sttten til den alternative energi , som vi udvinder i Europa , for at efterkomme forpligtelserne fra Kyoto .
Det andet punkt er forskningspolitikken .
Her str vi naturligvis foran den store opgave at skulle implementere det femte forskningsrammeprogram i budgettet for 1999 .
For begge omrder opnede vi et flertal i Budgetudvalget , hvorfor jeg gerne vil takke ordfreren i srdeleshed og kollegerne i Budgetudvalget i almindelighed .
En forgelse af midlerne i forbindelse med Altener og Save , som det nu er blevet besluttet , var tvingende ndvendig og blev opnet .
<P>
Situationen er vanskeligere ved det femte forskningsrammeprogram .
Hidtil har vi ikke truffet nogen beslutning , det vil sige , vi har heller ikke noget retsgrundlag til frstebehandling i dag .
Jeg vil gerne indtrngende opfordre Rdet til at gre alt , sledes at vi p nste mde den 10. november kan n frem til en lsning , som ogs er retmssig .
Ogs det vil jeg gerne sige tydeligt : Guillotineklausulen er ikke retmssig og kan ikke forenes med traktaten .
Her forventer vi , at der kommer gode forslag fra Rdet .
Men - og det er Budgetudvalgets store fortjeneste i budgetproceduren - det er lykkedes os at f spillerum til ogs at gennemfre Parlamentets ider finansielt .
Jeg mener , at det er en stor succes og styrker Parlamentets forhandlingsposition i forligsproceduren .
Inden andenbehandlingen vil vi under alle omstndigheder have afsluttet forligsproceduren , p den ene eller p den anden mde , hvad enten vi finder en lsning eller ej , sledes at vi fr klarhed .
Min bn er , at vi i det kommende r beskftiger os srligt med Det Flles Forskningscenter .
Vi behandlede det endnu en gang i Budgetudvalget i gr , vi vil stadig sige noget hertil i forbindelse med beslutningen , og her br Parlamentet absolut indtage et klart standpunkt .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke for det gode samarbejde .
<SPEAKER ID=28 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mere end to tredjedele af ndringsforslagene fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser blev accepteret fuldstndigt eller i vsentlige trk af Budgetudvalget .
De retter sig med succes mod de ndvendige midler i forbindelse med tilskyndelsen til at bne og gennemtrnge tredjelandenes markeder med produkter og tjenesteydelser fra EU : et klassisk anliggende for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Desuden kunne vi gennemfre vores ider om , at finansiel sttte til landene i Central- og steuorpa og i Middelhavsomrdet ganske vist har hj prioritet og er ndvendige , men kun for s vidt er fornuftige , hvis disse lande kan bruge hjlpen som hjlp til selvhjlp .
Rdet br sammen med Kommissionen i forbindelse med Rdets budgetforslag fremover afveje mere omhyggeligt , p hvilket niveau isr ansgerlandenes optagelsesstrukturer befinder sig lige nu .
Den reserve p ca . 200 millioner , som er fastsat af fru Dhrkop i denne forbindelse til eksterne konomiske aktiviteter , gr i den rigtige retning og frer til en bedre fordeling af de eksisterende midler .
De ndringsforslag , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har fremsat igen , har tre forml : for det frste genopfrelse af et tilstrkkeligt antal midler til humanitr hjlp i Kosovo , for det andet bemrkninger pro memoria for Tyrkiet , programmerne Sokrates , Leonardo , User Europe og den usdvanlige finansielle sttte til Aserbajdsjan .
<P>
For det andet en ndvendig udvidelse af det konomiske samarbejde med Asien , Latinamerika , Sydafrika og ogs af samarbejdet med de konomiske og sociale grupper , industri- og handelskamrene , arbejdsgiverforeningerne , fagforbundene , landmndene , de sm og mellemstore virksomheder , forbrugerne og miljorganisationerne .
Om De vil , et polycentrisk samarbejde , der ogs inddrager de levende krfter fra erhvervslivet og samfundet .
Det br de tilsvarende kommentarer allerede vre fastlagt med henblik p .
Endelig bningen af markedet , budgetposter til bningen af det japanske marked .
Jeg vil ved denne lejlighed gerne takke fru Dhrkop , fordi hun har vret lydhr og er get ind p vores forslag samt for det glimrende samarbejde . Jeg vil ogs gerne takke formanden for Budgetudvalget , Detlev Samland , for hans tlmodighed over for min hrdnakkethed .
Endelig er jeg ogs ordfrerne for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , Christian Augustin og Francisco Gomes Martes , meget taknemmelig , isr for deres glimrende samarbejde .
<SPEAKER ID=29 NAME="Novo">
Hr. formand , rede medlemmer , to centrale ml har vret styrende for Udvalget om Regionalpolitik med hensyn til budgettet for 1999 , men frst og fremmest at sikre , at aftalerne i Edinburgh bliver overholdt fuldt ud .
Den vedtagne lsning lever grundlggende op hertil .
Udvalget om Regionalpolitik havde ogs stillet sprgsml ved betalingernes niveau og havde stillet forslag , der skulle sikre en passende likviditet .
Den vedtagne lsning sigter p at sikre en sdan likviditet , omend ad andre veje .
Lad os hbe , at det kommer til at g p den mde .
<P>
Det andet centrale ml , som Udvalget om Regionalpolitik havde sat sig , bestod i at genoprette bevillinger til EF-initiativerne .
For dette udvalg er det stadig kritisabelt , at Rdet ogs foreslr nedskringer i EF-initiativerne ud fra argumenter om forsinket udfrelse , hvilket imidlertid aldrig er blevet givet den forndne prcisering .
<P>
For Udvalget om Regionalpolitik burde EF-initiativerne p grund af denne uklarhed vre kommet i betragtning med de oprindelig fastsatte bevillinger , og Peace-initiativet burde vre bevilget 100 millioner yderligere , men ikke p bekostning af nedskringer i de vrige initiativer .
Det er sledes p sin plads at bemrke og beklage , at dette synspunkt fra Udvalget om Regionalpolitik ikke er blevet imdekommet fuldt ud , eftersom det forslag , som vi i dag diskuterer , ikke omhandler en fuldstndig genoprettelse af bevillingerne til EF-initiativerne .
<SPEAKER ID=30 NAME="Eisma">
Hr. formand , som ordfrer for Udvalget om Milj , Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vil jeg for det frste takke fru Dhrkop for det gode samarbejde .
Det er tydeligt , at hun er tilhnger af et grnt budget , og at hun har meget tilovers for miljet .
Beviset herfor er , at miljbudgettet er steget med nsten 5 % i forhold til Rdets tal .
Med hensyn til at gre budgettet grnnere har vi net meget , srligt med hensyn til strukturfondene , fordi strukturfondene nu ogs kan anvendes til gennemfrelsen af Habitat- og fugledirektivet - et stort fremskridt .
Hvis de vrige medlemmer er villige til at sttte de ndringsforslag , der allerede er godkendt af Budgetudvalget , er vi selvflgelig meget tilfredse .
Ikke desto mindre har jeg ogs indgivet et par ndringsforslag fra Udvalget om Milj , Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Det drejer sig om posten  tropiske skove  , og det drejer sig ogs om samarbejdsprogrammerne med tredjelande .
Udvalget om Milj , Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har foreslet , hvilket ogs er vedtaget , at 10 % af Meda skal anvendes til miljet .
Det ville vre logisk , hvis det ogs gjalt for Phare og Tacis .
Dette ndringsforslag er ikke vedtaget i Budgetudvalget , og derfor har vi p ny indgivet det til afstemning p plenarmdet .
Budgettet bliver mere konsistent , hvis vi trkker denne linje videre til Tacis og Phare .
<P>
Til sidst , hr. formand , mener jeg , at miljaspekterne ikke kun skal diskonteres p alle politiske omrder i Den Europiske Union , men at de ogs konsekvent skal integreres i de europiske institutioners interne dagligdag .
Gennem et ndringsforslag til betnkningen af hr . Viola anmoder vi alle EU-institutioner , herunder Europa-Parlamentet , om at opstille en handlingsplan om en miljvenlig intern forvaltning .
Energi , mobilitet og genbrug , alle disse aspekter skal komme til udtryk i EU-institutionernes interne husholdning .
Hvis vi p denne mde forbedrer vores adfrd , kan vi gre vores institutioner til et eksempel for andre organisationer , ikke kun i Europa , men ogs p verdensplan .
<SPEAKER ID=31 NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at Kommissionens oprindelige forslag var en mindre skuffelse for os , isr inden for den kulturelle sektor , hvor der var nedskringer p 43 % .
Men Budgetudvalget , og isr Brbara Dhrkop Dhrkop , der forstr behovet for en strk kulturel sektor inden for EU , har prioriteret denne sektor .
Det er Udvalget meget taknemmelig for .
<P>
Kulturudvalget er delt i tre dele : en uddannelses- og ungdomsdel , en kulturel og audiovisuel del og en informationsdel .
Vi har igennem hele processen forsgt at bygge videre p principperne om benhed og gennemsigtighed .
Det har vret vores opgave at faststte kriterier og derefter lade den frie konkurrence rde .
Hele processen i r har naturligvis vret forfulgt af modstridende rapporter om fortolkningen af Domstolens dom om retsgrundlaget , men vi har alligevel p den ene eller anden mde haft held til at finde en vej igennem alt dette .
<P>
En ny tilgang , der lgger grundstenen for et kundskabernes Europa , er blevet igangsat .
Det er kommet til udtryk i en ny budgetpost med betegnelsen  Connect  - endnu et af Brbara Dhrkop Dhrkops ndsprodukter .
Det vil give os en mulighed for samarbejde mellem de forskellige programmer .
Det vil give mulighed for en meget strre fleksibilitet og overfrbarhed , navnlig mellem de kulturelle og uddannelsesmssige budgetposter .
<P>
Vi er glade for , at vi inden for uddannelsessektoren er i stand til at lse problemerne omkring de mindre talte sprog , og vi ser frem til , at Kommissionen foreslr et retsgrundlag herfor .
<P>
Budgetposterne p kulturomrdet udgjorde den strste hovedpine af dem alle og gr det stadig .
Jeg henviser naturligvis her til Kalejdoskop- og Ariane-programmerne .
Der har vret et problem med timingen . Disse programmer skulle efter planen udlbe i 1998 , og det nye kulturprogram skulle frst starte i r 2000 .
S det , vi her har , er en forsinkelse p et r , og vi har vret meget bekymrede for , at vi skulle miste den fremdrift , vi havde net gennem disse programmer .
<P>
Det glder os at se , at Kommissionen og Rdet er ved at nrme sig vores mde at tnke p , og vi har sat penge til side til en aftale herom . Vi er endnu en gang Brbara Dhrkop Dhrkop taknemmelig for , at hun har sikret , at der er penge til rdighed , hvis og nr denne aftale bliver en realitet .
<P>
I den audiovisuelle sektor er vi lettere skuffede over , at der ikke er blevet afsat flere penge til eksperimenterende foranstaltninger , der kan bidrage til at udvikle en strkere og mere pulserende audiovisuel sektor i Europa .
<P>
Endelig taler Europas regeringer , hvad hele informationssektoren angr , om at skabe et mere folkevenligt Europa .
Jeg synes , at de burde bne deres jne , for vi har allerede et folkevenligt Europa .
Det , der er problemet , er , at folket ikke ved det , og det er derfor , vi br udvikle en bedre informationspolitik .
Det er absolut ndvendigt , at dette gennemfres , isr i forbindelse med indfrelsen af den flles valuta , og jeg hber , at medlemmerne vil vende den mrkvrdige afstemning i Budgetudvalget om at nedskre bevillingerne til decentrale foranstaltninger .
Alt i alt har Kulturudvalget en hel del at vre tilfreds med , og vi takker Brbara Dhrkop Dhrkop for hendes modige betnkning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at hylde ordfreren , fru Dhrkop Dhrkop , som jeg har arbejdet meget tt sammen med .
Hun har udvist en fantastisk indflingsevne med arbejdet i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Der er imidlertid stadig en rkke ting , der bekymrer mig , frst og fremmest hvad angr ECHO .
Jeg er fuldt ud enig i - og ingen kunne vre uenig i det - at vi m udrydde svindel og korruption .
Svindel og korruption er slemt nok i sig selv og m fordmmes , men nr det rent faktisk berrer fdevarehjlpen til nogle af de fattigste folk i verden , er det endnu vrre .
Derfor er jeg fuldt ud enig i , at vi m fordmme det .
Men det er ikke fair at holde disse fattigste folk i verden som gidsler , mens vi udreder Kommissionens administrative problemer .
Derfor hber jeg meget strkt , at dette srlige problem bliver lst .
For s kan vi komme videre med det arbejde , vi er her for at gre .
<P>
For det andet hvad bistanden til AVS-landenes bananproducenter angr , kender vi alle til den desperate situation , som disse str over for som flge af WTO-kendelsen .
Vi ser meget gerne penge bevilget til denne budgetpost .
Folk vil i de sidste par uger have bemrket de forfrdelige delggelser , som den seneste orkan har forrsaget i det caraibiske omrde .
Det er grunden til , at man producerer bananer i dette omrde - for de gror rent faktisk p seks mneder .
Vi ved , hvor vigtige de er .
Vi nsker at se penge bevilget til denne budgetpost for at sikre , at der ydes kompensation .
<P>
Hvad Udviklingsudvalget angr , ser vi ogs gerne , at Budgetudvalget tager et par budgetposter op til fornyet overvejelse .
For det frste var vi - hvad landminerne angr - alle absolut begejstrede og glade , da det 40. land i verden ratificerede Ottowa-aftalen .
Vi ved , at forbuddet mod landminer vil blive en retlig forpligtende FN-traktat den 1. marts 1999 .
Men der er stadig omkring 110 millioner af disse landminer , der drber eller lemlster nogen hvert kvarter , hver dag , hver uge et eller andet sted i verden .
Derfor ser vi gerne denne srlige budgetpost bragt op til det , den var p sidste r .
<P>
Hvad knssprgsmlet angr , ser vi gerne en forgelse af denne budgetpost op til ECU 5 millioner , fordi vi anerkender knssprgsmlets betydning i udviklingslandene .
Hvis nogen spurgte mig , hvilken foranstaltning der alene ville gre en enorm forskel i udviklingslandene , ville jeg svare , at det ville vre en foranstaltning , der sigter p at uddanne piger .
Vi ved , hvor vigtigt knssprgsmlet er .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at vi generelt er relativt tilfredse med det resultat , man indtil nu er net frem til i Budgetudvalget .
Der har vret en rkke budgetforgelser , som vi er glade for , isr budgetposten vedrrende Nigeria , der er blevet forget med ECU 1 million , for der er stadig et enormt arbejde at gre dr .
<P>
Endnu en gang mange tak til ordfreren , fru Dhrkop Dhrkop .
<SPEAKER ID=33 NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfrer for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender vil jeg frst og fremmest henvende mig til vores generelle ordfrer , fru Dhrkop Dhrkop , og sige , hvor glade vi er for den imdekommenhed , hun har udvist over for vores bekymringer .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har fem prioriteter , der stort set alle er blevet opfyldt .
<P>
Den frste af vores prioriteter - og ud over ordfreren vil jeg ogs gerne takke vores kollega hr . Brinkhorst , der har vret banebrydende inden for dette omrde - er oprettelsen af en europisk flygtningefond .
Oprettelsen af denne budgetmssige fond tegner godt for fortsttelsen af politikken inden for dette omrde , der i denne forbindelse er strategisk for Den Europiske Union , og som snart vil tilhre den frste sjle og blive genstand for politiske diskussioner om fordelingen af omkostningerne .
<P>
Udvalgets anden prioritet er fortsttelsen af aktioner til bekmpelse af vold mod kvinder og brn , sexturisme og den kriminelle anvendelse af Internettet .
Fru ordfrer , De har taget vores anmodning inden for dette meget flsomme omrde i betragtning , og vi takker Dem herfor .
<P>
Udvalgets tredje prioritet er integration af indvandrere og bekmpelse af rascisme og fremmedhad .
Disse budgetposter befandt sig i en vanskelig situation p grund af manglende juridisk grundlag , og De har foreslet lsninger med hensyn til svel affattelse som belbsstrrelse , som vi er tilfredse med .
<P>
Den fjerde prioritet vedrrer det faktum , at vi i revis har insisteret p , at man accepterer , at der i budgettet nvnes en Europolpost , fordi vi mener , at en del af bevillingerne til Europol skal fremg af Unionens budget , selvom det er med benvnelsen  p.m.  , og vi takker Dem for at have bemrket denne anmodning .
<P>
Tilbage er en beklagelse med hensyn til samarbejdet inden for lovgivningsomrdet og indre anliggender .
Vi nskede et lille program for at hjlpe medlemsstaterne til at g sammen om midlerne til bekmpelse af kriminaliteten i byerne , isr den kriminalitet , der begs af ungdomsbander .
Jeg har uden tvivl ikke vret overbevisende nok , for dette lille program , og det er min eneste beklagelse , blev forkastet .
<SPEAKER ID=34 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , vores udvalg er ikke just noget udgiftsudvalg , men vi skuer mod fremtiden , hvad Amsterdam-traktaten angr .
S det er p denne baggrund , at Udvalget om Institutionelle Sprgsml var meget glad for , at det rent faktisk var muligt at rette det nye budget ind mod de nye prioriteter . Vores kollega , hr .
Deprez , har blot nvnt dette for borgerrettighedernes vedkommende .
Det er vigtigt , at vi leverer retningslinjer om Europol og om europiske flygtninge , sledes at det er klart , at vi , nr den frste sjle frst fr aspekt af den tredje sjle , rent faktisk kan gre dette .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Amsterdam-traktaten tager hensyn til de nye regler om komitologi .
Det er p denne baggrund , at vi gav vores fulde sttte til de retningslinjer , som vi m drfte med Kommissionen og Rdet , nemlig retningslinjerne om komitologi , hvor der vil vre en ansvarsdeling mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
Det vil blive et af de vanskelige sprgsml i fremtiden .
Et hierarki af EF-standarder er kernen i fremtidens Fllesskab .
Det er denne form for demokrati og ansvarlighed , som Kommissionen br antage en strk holdning til .
<SPEAKER ID=35 NAME="Tillich">
Hr. formand , Budgetkontroludvalgets hidtidige procedure s sledes ud , at vi hvert r i oktober i plenarforsamlingen stemte om en beslutning om gennemfrelse af budgettet for det lbende regnskabsr .
Det medfrte , at der enten var forvirring eller kollision med budgetdrftelserne for det kommende regnskabsr .
Derfor har vi valgt en ny procedure i r i Budgetkontroludvalget og i Budgetudvalget , nemlig at vi fremstter en mere omfattende udtalelse til budgetdrftelserne vedrrende det kommende budget og anmoder ordfreren og Budgetudvalget om at tage hensyn til denne udtalelse under deres drftelser .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Dhrkop Dhrkop , fordi hun har gjort det sdan .
<P>
Nu et par bemrkninger til bde budgetdrftelserne og budgettet for 1998 .
Vi har haft en beslutning om retsgrundlaget siden i sommer .
Dermed er der skabt klarhed , og usikkerheden fra de tidligere r er endeligt elimineret .
Men jeg vil samtidig gerne gentage opfordringen til Kommissionen og Rdet om at vre aktive i de sager , hvor de har lovet os , at det ndvendige retsgrundlag bde for budgettet for 1998 og for budgettet for 1999 opstilles .
<P>
Hvad angr ad hoc-proceduren , vil jeg gerne sttte hr . Sonneveld .
Vi indfrte sidste r en ad hoc-procedure , Tillich-Mulder-proceduren .
Vi var af den opfattelse , at vi endelig var net frem til at kunne udarbejde en realistisk omkostningsberegning til efterret med hensyn til landbrugsudgifterne ved hjlp af en tillgsskrivelse fra Kommissionen og dermed gennemfre budgetdrftelserne p et reelt grundlag .
Derfor skal det , hvis Kommissionen eventuelt fremlgger en tillgsskrivelse i r , ogs vre muligt - denne procedure faststter det sledes - at der dukker et strre behov op i korrektionen af Kommissionen , alts bde et mindre og et strre behov .
Det har vi taget med i betragtning .
<P>
Hvad angr kategori 3 , en formaning til Kommissionen .
Vi har i budgetproceduren for 1998 besluttet en SMV-teknologifacilitet i hbet om at opn beskftigelseseffekter dermed .
Jeg anmoder Kommissionen om lbende at berette om gennemfrelsen , da retsgrundlaget frst blev besluttet i sommer .
<P>
Endnu en bemrkning til kategori 4 : Kommissionen gr i interne dokumenter selv opmrksom p , at den har betydelige problemer ved anvendelsen af midlerne i forbindelse med Meda og Phare .
Her er det ndvendigt , at Kommissionen indleder de ndvendige foranstaltninger for at opn fremskridt .
<SPEAKER ID=36 NAME="Baldarelli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hendes arbejde . Jeg vil gerne sige p Fiskeriudvalgets vegne , at vi generelt er tilfredse med budgetarbejdet .
Vi er enige i retningslinjerne for de internationale aftaler , og vi er glade for , at sraktionen til fordel for kystfiskeriet og det ikke-industrialiserede fiskeri fra mindre fartjer bevares . Vi fler os ikke mindst overbeviste om , at Parlamentets aktion med hensyn til det ikke-industrialiserede fiskeri har gjort det muligt at ivrkstte nogle projekter , der navnlig vedrrer beskftigelsen , og srligt de unges beskftigelse , samt bistanden til fiskerne p landjorden .
Vi er dog i tvivl med hensyn til visse forslag vedrrende kontrollen . P dette omrde ser man nemlig en reduktion af finansieringen , og budgetposten B2-901 er efter vores mening utilstrkkelig .
Vi har derfor fremsat et ndringsforslag , der tager sigte p en forhjelse fra ECU 41 millioner til ECU 45 millioner , og som netop drejer sig om muligheden for en bevilling til kontrollen inden for B2-901 .
<SPEAKER ID=37 NAME="Grner">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke fru Dhrkop Dhrkop , som har fortsat den proces , der er pbegyndt i de senere r , med hensyn til en feminisering af budgettet , og som allerede p budgetposterne har fastsat gender mainstreaming , det vil sige forankringen af lige muligheder for alle p alle politiske omrder .
En konsekvent anvendelse af dette princip lader dog stadig vente p sig , som det fremgr af flere arbejdsdokumenter vedrrende budgettet for 1998 og 1999 , hvilket jeg kan dokumentere ved hjlp af en omfattende brevveksling med 15 kommissrer , hvad angr kompetenceomrdet for Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Et andet vigtigt punkt i vores udtalelse var det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for mnd og kvinder og bekmpelse af vold .
Daphne-programmet drftes imidlertid , men jeg vil gerne minde om , at vi her i Parlamentet , nemlig 350 kolleger , med erklringen fra maj har stttet kravet om et europisk r og en kampagne mod vold mod kvinder .
Af uforklarlige grunde blev denne ndringskommentar fra Udvalget om Kvinders Rettigheder ikke accepteret i Budgetudvalget .
Et nyt ndringsforslag foreligger , og jeg hber , at alle kolleger nu stemmer sammenhngende for dette forslag .
<SPEAKER ID=38 NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , i udtalelsen fra Udvalget for Andragender har vi fremhvet , at de finansielle rammer for udvalgets arbejdsbetingelser og for ombudsmanden skal vre i overensstemmelse med de opgaver , vi er blevet plagt .
I EU-traktaten er det fastlagt , at enhver borger har ret til at indgive andragender og til at henvende sig til ombudsmanden med klager over de europiske institutioner .
<P>
Med Amsterdam-traktaten fr unionsborgerskabet et endnu mere bredygtigt fundament .
Den delvise overdragelse af omrdet for indenrigsanliggender og retsvsen fra den tredje til den frste sjle vil pvirke kompetencen og omfanget af aktiviteter for Udvalget for Andragender og for ombudsmanden .
Retten til at indgive andragender og klager er et vigtigt instrument for et demokratisk Europa .
Derfor advarer vi imod at skyde over mlet i forbindelse med forslagene om rationalisering af udvalgenes strukturer og imod kun at ville koncentrere sig om lovgivningsarbejdet og budgetopgaverne .
Politik kan og m ikke begrnse sig til spareplaner .
<P>
Udvalget for Andragender krver , at der bliver taget srligt hensyn til udvalget i forbindelse med ndringen af stillingsfortegnelsen , og vi har brug for midler til en bedre anvendelse af informatikken ved overfring og ved udveksling af dokumenter med borgerne .
Vi sttter kravene fra ombudsmanden og anser dem for at vre saglige og retfrdige .
Den foreslede lsning p problemet , nemlig at behandle ombudsmandens budget som en selvstndig institution , gr det muligt at oprette ekstra faste stillinger .
Vi takker Budgetudvalget og hr . Viola for denne id .
Hermed kan vi fortsat op- og udbygge denne for demokratiet s vigtige institution .
<SPEAKER ID=39 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke ordfreren for Budgetudvalget om EKSF-traktatens udlb , hr . Giansily , hjerteligt , fordi han har taget konklusionerne i min udtalelse , der blev enstemmigt godkendt af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , fuldstndig til sig i sit beslutningsforslag , som ligeledes blev godkendt enstemmigt af Budgetudvalget .
<P>
Hvis alle kolleger bekender sig til vores fornuftige og retfrdige forslag , burde de EKSF-midler , som kul- og stlvrksindustrierne i hj grad selv har rejst ved hjlp af de afgifter , som de har betalt siden 1952 , efter 2002 anvendes til fremtidsorienteret forskning i disse industriers interesse .
<P>
Jeg har gjort det klart i min betnkning , at det investerede potentiale i f.eks. materialet stl kun udnyttes med 20 % , det vil sige , at der kvantitativt , men isr ogs kvalitativt er en stor fremtid i stl .
Stlindustrien er ikke nogen  tusmrkeindustri  , og hvis stlindustrien gennem styrkede forskningsbestrbelser er i stand til at opfylde kundernes krav til mere og mere differentierede anvendelsesforml , har industrien virkelig en stor fremtid for sig .
<P>
Eftersom Det Europiske Rd i Amsterdam allerede har besluttet at anvende indtgterne fra de reserver , der er til rdighed efter den 23. juli 2002 , til en forskningsfond , som kommer de sektorer til gode , der er forbundet med kul- og stlindustrien , er det selvflgeligt for mig og ogs den enkleste og naturligste lsning , at EKSF ' s formue overlades til de resterende Fllesskaber .
<P>
EKSF-traktaten fra 1952 er socialt mere udprget og konkurrencepolitisk strengere , og den har ogs et enestende statistisk system .
Vi forlanger derfor , at Kommissionen i tide fremstter forslag til integration af de instrumenter , som har vist sig at vre de bedste , inden for EU ' s reguleringsrammer .
Det ville virkelig vre uansvarligt og en stor skam , hvis disse instrumenter fra det frste Europiske Fllesskab gik tabt .
<SPEAKER ID=40 NAME="Graenitz">
Hr. formand , i forbindelse med opsigelsen af EKSF-traktaten stod vi foran en meget vanskelig opgave , for ved vedtagelsen af denne traktat blev der ganske vist valgt en begrnset lbetid , men ikke fastsat nogen form for ophr .
Jeg kan tilslutte mig meget af det , som den tidligere taler sagde .
For Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi er det naturligvis srligt vigtigt , at midlerne til forskning fortsat er til stede .
Vi ved fra analysen af stl- og kulforskningen , at denne forskning , da den er udformet i tt samarbejde med industrien , har en srlig stor indflydelse p udviklingen af den europiske industri og p mange omrder i hj grad har styrket den europiske industris konkurrenceevne i forhold til USA ' s industri og ogs i forhold til den japanske industri .
Det ville vre en skam , hvis Kommissionen ikke fremstter de rigtige forslag nu , sledes at forskningen p den ene side kan fortstte , sledes at knowhowen og instrumenterne fortsat vil kunne anvendes , og sledes at de pgldende stater i tilflde af en udvidelse vil kunne inddrages i de specifikke forskningsprogrammer , isr ogs hvad angr kul .
<SPEAKER ID=41 NAME="Blak">
Hr. formand , det er historiens vingesus , der blser gennem Parlamentet i dag .
Vi behandler ikke blot denne institutions og alle andre institutioners budgetter for nste r , vi kigger ogs tilbage til Kul- og Stlunionens start for at lave den rlige velse i at lukke den konomiske del af den gamle traktat ned .
I det forslag , der er fremlagt , er det tanken , at renteindtgterne fra EKSF ' s formue skal bruges til forskningsprogrammer inden for kul-og stlsektoren .
Men det er ikke ambitist nok .
Det er mske netop denne sektor , der har det svrest i Europa i dag .
Hvis vi skal leve op til mlstningerne i Amsterdam-traktaten om vkst baseret p bredygtig udvikling og respekt for mennesket , m der tnkes i andre baner .
Der skal tnkes i flere boliger , i forskning , og der skal tnkes i meget mere beskftigelse .
Det er , hvad Europa har brug for , og det er ogs , hvad europerne har brug for .
<SPEAKER ID=42 NAME="Ruttenstorfer">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil starte min redegrelse med to gldelige aspekter .
For det frste vil jeg p vegne af formandskabet gerne gratulere parlamentsmedlem John Hume , der sammen med David Trimble har fet tildelt Nobels fredspris 1998 .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet med rette kan vre stolt over at have sdanne parlamentsmedlemmer i sine rkker .
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne understrege , at det glder mig , at budgettet for 1999 for frste gang anfres i euro , og at det dermed er helt klart , at Den konomiske og Monetre Union bliver en realitet og dermed rykker Europa tttere sammen .
Parlamentet har kritiseret , at reduktionen af de midler , som er fastsat i budgetoverslaget , ikke altid er i overensstemmelse med Rdets politiske erklringer p de pgldende omrder , srlig i rubrik 3 og 4 .
I den forbindelse vil jeg gerne minde om , at Rdet traf sine afgrelser vedrrende budgetforslaget for 1999 den 17. juli efter egne principper , nemlig for det frste fastlggelsen af klare prioriteringer inden for det finansvolumen , der str til rdighed , for det andet opfrelsen af realistiske belb p budgettet , der svarer til gennemfrelsesmulighederne , uden - mener vi - at Fllesskabets vigtige politikker hmmes , hensyntagen til de kriterier , der blev fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993 , og til Domstolens dom af 12. maj 1998 vedrrende retsgrundlaget og endvidere hensyntagen til udgifter af ubetydelig strrelse og bibeholdelse af et vigtigt spillerum inden for rubrikkernes vre grnser i de finansielle overslag .
<P>
Budgetrdet har derfor ikke udelukkende truffet sine beslutninger p grundlag af de prioriteringer , som Rdet har fastlagt , men ogs under hensyntagen til de vrige budgetprincipper , som jeg lige har nvnt .
Det forklarer , hvorfor midlerne blev trukket tilbage i overensstemmelse med den strenge budgetfring , som vi konstant bekymrer os om , endda p nogle omrder , som har hj prioritet for Rdet .
Jeg vil dog gerne bekrfte , at der i Rdets procedure br gres srlige anstrengelser for , at den ndvendige koordinering af de forskellige deltagende interesser ogs garanteres .
I den forstand var det srlig vigtigt for mig at hre Parlamentets srlige anliggender og naturligvis ogs at forst dem .
Jeg vil naturligvis tage det med i Rdets drftelser .
Som eksempler kan nvnes enighed om det femte forskningsrammeprogram eller fortsttelsen af programmerne Kalejdoskop og Ariane for virkelig at sikre en ordnet kulturpolitik inden for Unionens rammer .
<P>
Det glder mig ogs , at parlamentsmedlemmerne har nvnt sprgsmlet om de formodede uregelmssigheder og svigtilflde , der for nylig er blevet afslret .
Rdet er p samme mde som Europa-Parlamentet bekymret over disse formodede uregelmssigheder og mulige svigtilflde , som der for nylig blev berettet udfrligt om .
Rdet anser det for yderst vigtigt , at de midler , der stilles til rdighed for Det Europiske Fllesskab , udleveres korrekt og p en mde , der ikke giver anledning til nogen mistnkeliggrelse .
Som en del af budgetmyndigheden fler Rdet sig i hj grad ansvarligt over for skatteyderne for den mde , som de offentlige midler anvendes p .
Desuden er Rdet som europisk institution af den faste overbevisning , at det europiske ideal ikke m begrnses af ureel adfrd .
Det er derfor meget vigtigt for Rdet , at Kommissionen fortsat undersger disse tilflde indgende og lbende , og at der drages alle de ndvendige konklusioner af Kommissionens viden .
<P>
Den 23. november vil Rdet i lyset af Revisionsrettens srberetning nr . 8 / 98 kontrollere , hvordan UCLAF ' s effektivitet kan forbedres endnu mere efter de betydelige fremskridt , der allerede er blevet gjort .
Rdet har desuden kendskab til de overvejelser , studier og betnkninger , isr betnkningen af Bsch , der er i omlb , og som handler om en mulig reform af UCLAF ' s status .
Afslutningsvis vil jeg i forbindelse med denne sag gerne understrege , at modtagerne af ECHO-sttten p ingen mde er ansvarlige for den mulige mangel p administration .
Ndlidende befolkninger i hele verden er henvist til de midler , som blev bestemt til dem .
Disse befolkningers behov vil der uden tvivl blive taget tilbrligt hensyn til af alle berrte parter under budgetproceduren .
<P>
Til slut kan jeg forsikre Dem om , at jeg vil inddrage Deres overvejelser , som jeg allerede har sagt , i Rdets fortsatte drftelser .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min optimisme med hensyn til , at vi i andre konstruktive forhandlinger med Deres reprsentanter og ogs med Kommissionen vil komme frem til et godt budget for 1999 , godt for befolkningerne i Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg vil tale i generelle vendinger om min gruppes holdning .
Flere af de efterflgende talere vil komme ind p de nrmere enkeltheder .
Jeg vil indlede p den sdvanlige mde med at takke ordfrerne , fru Dhrkop Dhrkop , hr . Viola og helt bestemt ogs hr .
Giansily . Hans betnkning har fet vores gruppes sttte med de mindre ndringsforslag , der blev fremsat i Udvalget .
I lyset af rdsformandens bemrkninger om , at vi ikke er helt s meget i harmoni med det , der foregr , som Rdet , m jeg sige , at Rdet bekendtgjorde sine beslutninger i juli . Et af problemerne i juli var , at vi ikke havde nogen dialog om det forelbige forslag til budget , fordi hele forligsperioden blev brugt p retsgrundlaget .
S det er en stor skam , at vi ikke havde de drftelser , vi skulle have haft .
Af samme grund har vi ikke haft den ad hoc-procedure , vi skulle have haft .
Dette er et sammenbrud i kommunikationen mellem vores to institutioner , og det br der rettes op p til nste r .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg takke rdsformanden for det arbejde , han har gjort med retsgrundlaget .
Det er der blevet sat stor pris p .
Det har hjulpet os med at n frem til nste rs budget , i hvert fald for kategori 3 og 4 ' s vedkommende .
Vi anser det for at vre et velgennemtnkt budget . Vi anser det for at vre et fornuftigt budget .
Vi har forsgt at foretage nedskringer , hvor vi finder det ndvendigt .
Rdets problem er den strategiske reserve , det overgangsbudget , som fru Dhrkop Dhrkop har talt om .
Vi vil ikke efterlade nogen margen .
Som De ved , er det vores forsikringspolice , som Kommissionen har sagt .
Det er vores garanti , for fr vi ikke nogen interinstitutionel aftale , har vi noget at falde tilbage p .
<P>
Lad os vre klare : Agenda 2000 afhnger af det finansielle overslag , og det finansielle overslag afhnger af en interinstitutionel aftale .
Vi i vores side af Parlamentet nsker at f en interinstitutionel aftale , men hvis vi ikke kan n til enighed om den , s tag endelig ikke fejl , s vil vi atter g tilbage til artikel 203 .
Men for at gre det m vi have finanserne for de nste r .
Som kommissren sagde , m Kommissionen , hvis vi vedtager denne strategi , indkrve de egne indtgter fra medlemsstaterne tidligere p ret .
Der er en vej uden om dette , som Rdet br drfte . Det blev nvnt af hr .
Samland ved en af vores drftelser , nemlig at vi m n frem til en aftale mellem vores institutioner inden udgangen af ret , som sagde , at grundlaget for artikel 203 i fremtiden vil vre det maksimale udgiftsbelb for 1999 , hvis der ikke er nogen interinstitutionel aftale .
Hvis Rdet kan tage dette til sig , vil det mske vre i stand til at lse nogle af de problemer , som medlemsstaterne har .
Jeg ved , at de har sdanne problemer , for de kontakter os uophrligt i denne side af Parlamentet .
Vi har nu flere socialdemokratiske regeringer end nogensinde , og de kontakter os uophrligt for at fortlle os , at det ikke er nogen god id .
Vi er ndt til at forklare dem strategien den ene gang efter den anden .
<P>
Jeg vil nu komme ind p de forskellige omrder .
Fru Dhrkop Dhrkop har dkket kategori 1 og 2 .
Jeg vil gerne tilfje den rolle , som det fredsprogram , der er finansieret af Den Europiske Union , har spillet i Nordirland .
Parlamentet og Rdet - og Unionen som helhed - har noget , som de kan vre ret s stolte af , nr det glder den rolle , som de penge har spillet .
John Hume bidrog til at sikre , at vi hvert r havde et grundlag for at gre dette .
Lad os tilfje vores lyknskninger til dem , rdsformanden har overbragt til John Hume .
<P>
Hvad kategori 3 angr , er en af grundene til , at alt er get s nemt , at retsgrundlaget lste en stor del af vores problemer .
De indstillinger , ordfreren er kommet med med hensyn til pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger , har taget en del luft ud af debatten .
Vi har ikke skndtes om sm budgetposter .
Jeg var ret s overrasket over , hvor let vi kom igennem med midlerne til pilotprojekterne m.v. Strsteparten af aktionerne under de budgetposter , der er forsvundet , er blevet opfrt andre steder under andre budgetposter .
S alt i alt er der blevet gjort et godt stykke arbejde af Kommissionen , Rdet og ordfreren tilsammen med at overvinde problemet med retsgrundlaget .
Det er forhbentlig nu lst , og vi kan g videre i fremtiden og f et bedre grundlag for budgettet .
<P>
Hvad det femte rammeprogram angr , leder vi stadig efter en lsning .
Selvom Budgetudvalget har vedtaget det forelbige forslag til budget , kan det i sidste ende godt vise sig at vre alt for stort .
Hvis vi nr frem til en aftale , hvor det er mindre end det forelbige forslag til budget - og hvis vi skal vre realistiske , m vi indrmme , at det formentlig vil vre det - hvis vi s ved andenbehandling reducerer dette tal , kan vi st med en afgrund mellem de to , og det berrer vores strategi for overgangsbudgettet .
En ting , der falder mig ind - og det har ikke vret drftet i vores gruppe - er , at vi mske vil vre ndt til at fylde p det femte rammeprogram fortil i 1999-budgettet for at sikre os , at margenen holdes p et absolut minimum .
<P>
Vedrrende kategori 4 vil jeg frst gerne nvne Tyrkiet .
Afstemningen i udvalget var ganske ligetil .
Det er et symbolsk belb under budgetposten og ECU 50 millioner opfrt i reserven .
Men der er ikke noget retsgrundlag for denne post .
Selvom vi stemte for dette i udvalget , fordi vi anser det for at vre et politisk budskab snarere end en fornuftig foranstaltning at stemme imod budgetposten , gik vi med til det .
Siden da har vores gruppe drftet sagen , og vi vil ikke sttte denne budgetpost , ja og ej heller at sttte de ECU 50 millioner , der er opfrt i reserven , fordi der ikke er noget retsgrundlag .
Det er et problem , hvordan vi gr det , for der er ikke nogen ndringsforslag , der kan kassere budgetposten .
Hvis vi kan f en opdelt afstemning , er det , hvad vi i denne side af salen vil gre med hensyn til budgetposten om Tyrkiet .
<P>
Hvad ECHO angr , stemte vi i udvalget imod , at pengene blev opfrt i reserven , og vi str ved denne holdning .
Uanset hvilke udtalelser , der er gjort andetsteds om det pres , der lgges p Kommissionen , m vi sige , at det arbejde , der er gjort af hr . Liikanen og fru Gradin for at f dette problem lst , rent faktisk er get upagtet hen mange steder .
Vi vil gerne hylde det arbejde , de har gjort .
Vi mente , at det var forkert at opfre bevillingen til humanitr bistand i reserven og bringe det i fare til det nste r - og derved straffe dem , der havde strst behov for disse ressourcer .
Jeg ville have kunnet forst det , hvis vi skulle opfre de involverede kommissrers udgifter - eller endog de involverede personers lnninger - i reserven , men det gjorde vi ikke .
Min gruppe og jeg finder , at det er forkert at opfre egentlig humanitr bistand i reserven .
Vi vil derfor stemme imod dette ndringsforslag , og hvis vi stemmer imod det , vil det ikke f 314 stemmer , og flgelig vil pengene g tilbage til budgetposten .
<P>
Ogs i kategori 4 er der to punkter , som hr . Cunningham har nvnt , og som andre vil nvne , der har givet rsag til bekymring .
Det ene er de tropiske regnskove , og det andet er landminerne .
Jeg vil gerne forklare , hvorfor vi stemte , som vi gjorde . For de tropiske regnskoves vedkommende har det vret ECU 50 millioner i de sidste to , om ikke tre , r .
Hvert r tager Notenboom-proceduren penge , der ikke er anvendt , fra denne budgetpost .
I r vil Notenboom-proceduren tage ECU 11 millioner fra budgetposten for de tropiske regnskove .
Derfor stemte vores gruppe for de ECU 40 millioner .
<P>
Der er foreget noget lignende med landminerne .
Vi gik med til den nedskring , som ordfreren foreslog , fordi der er mange andre budgetposter , der indeholder en mulighed for at rydde miner , der udgr en fare for folk i disse omrder .
Vi er enige med ordfreren i forslaget til beslutning om , at vi br have nogle konkrete udtalelser fra Kommissionen om begge disse omrder .
Hvordan ser situationen ud med regnskovene ?
Er der her brug for ECU 50 millioner eller ECU 40 millioner ?
Har vi , hvad landminerne angr , virkelig brug for en stor mngde budgetposter til denne foranstaltning , eller kan den samles under et omrde ?
Kommissionen ville vre til uhyre stor hjlp , hvis den ville klarlgge dette for os .
<P>
Stadig i kategori 4 har vi et problem med bananer .
Vi har altid haft et problem med bananer .
Rom-traktaten blev forsinket i 24 timer , inden den blev undertegnet p grund af bananer .
Den endelige GATT-runde blev frst afsluttet , da EU var net frem til sin aftale om bananer .
Vi har endog problemer i vores gruppe omkring dette emne .
Det ligger sdan , at flertallet i vores gruppe vil stemme imod det ndringsforslag , der opfrer penge til denne post .
Dette er et omrde , hvor der hersker stor forvirring , og igen her ville Kommissionen kunne hjlpe , hvis den ville forklare forskellen mellem  bruger  p dette i kategori 4 og  bruger  i EUF , og hvorfor det skal gres i den ene og ikke i den anden .
<P>
Hvad hr . Violas betnkning angr , kan det meste g glat igennem .
Det eneste , der ikke vil g glat igennem p torsdag , er medlemmernes dagpenge og vedtgten .
Vores gruppe stod splittet ved afstemningen i gr aftes , og jeg er sikker p , at vores gruppe vil st splittet ved afstemningen p torsdag .
Jeg vil udtale her , at PSE-gruppen ikke har nogen endelig holdning .
Selvom vi drftede og stemte om det i sidste uge , er jeg sikker p , at holdningen ndrer sig inden torsdag .
Jeg er sikker p , at De vil se hnderne blive rakt op i forskellige retninger ved de forskellige afstemninger , vi har i nste uge .
<P>
Endelig , hr. formand , er der Domstolen .
Vi stemte imod en personaleforgelse dr , fordi vi er konsekvente .
Alle de politiske grupper har haft en politik , der gr ud p , at der ikke skal vre nogen personaleforgelser i nogen institutioner , og det br ogs glde Domstolen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , denne budgetforhandling er den sidste , denne srlige forsamling har inden valget nste r . Ja , og nr vi kommer tilbage for at drfte r 2000 , skulle vi have en institutionel aftale og et finansielt overslag , der ser anderledes ud end dem , vi har foran os i dag .
<P>
Inden jeg kommer med mine bemrkninger til de institutionelle budgetter og Kommissionens budget , er der to generelle bemrkninger , som jeg gerne vil fremfre om 1999-budgettet som helhed .
For det frste mener jeg , at det er et tegn p Parlamentets ansvarsflelse , at det har ladet store margener st urrte hen i budgettet .
Den overordnede strategi er rigtignok at remrke nogle af bevillingerne i margenen i reserven , men vi har gjort det meget klart fra vores gruppes side , at dette ikke er bevillinger , der vil blive forpligtet - deres forml er at styrke Parlamentets forhandlingsposition i forbindelse med de finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale .
<P>
Vi har et budget , der er meget stramt . Det har vist , hvordan de tal , vi nu stemmer om , over en syvrig periode er blevet meget forskellige fra det finansielle overslag , vi forhandlede p plads tilbage i 1992 .
Men der er tale om uventede udviklinger . Den flles landbrugspolitik ligger langt under retningslinjerne , som ordfreren for Kommissionens budget har sagt , og det meste af strukturfondsbevillingen str ubrugt hen uden forpligtelser og vil blive leveret tilbage til skatteyderne .
<P>
Min anden bemrkning til budgettet som helhed er , at der er en reel fare for , at vi bevger os ind i en periode , hvor det rlige budget ikke har nogen som helst relevans , hvor vi har flerrige programmer , hvori belbene er besluttet p forhnd r for r , og et finansielt overslag , hvor der er bevilget midler langt ud i fremtiden .
Derfor nsker vi , hvad angr forhandlingerne om det fremtidige finansielle overslag , at gre det absolut klart , at der er tilstrkkelig fleksibilitet , bde hvad bevillingstildelingen og strukturen i det finansielle overslag angr .
For ellers ville det vre bedre , hvis vi gik tilbage til 203 og til den rlige budgetprocedure , hvor Parlamentet kan have sin virkelige betydning .
Men vi m sikre , at den rlige budgetforhandling er et sted , hvor vi kan drfte tallene snarere end den aktuelle status .
Jeg har haft en flelse af , at vi har talt om sm belb frem for om nogle af de strre sprgsml , som vi beskftiger os med i Den Europiske Union .
Vi m frem for alt undg det , jeg ville kalde en slags sovjetagtig stivhed i den mde , hvorp vi faststter vores budgetter i Den Europiske Union i det 21. rhundrede .
<P>
Lad mig nu fortstte med mine kommentarer til andre institutioner .
Jeg vil gerne lyknske vores ordfrer , hr . Viola .
Det er ikke nogen let opgave at vre budgetordfrer , nr der er virkelig flsomme sager , som Parlamentet skal tage stilling til .
Men vi i PPE-gruppen har ikke anlagt den kurs , at vi skal vre absolut tilbageholdende . Dr , hvor der er en berettiget grund til ekstra personale , som Domstolen har overbevist os om , har vi stemt for disse bevillinger til 10 LA-ansatte .
Vi vil ogs sikre , at vi til nste r , nr Parlamentet kommer tilbage efter valget til Europa-Parlamentet , har et ordentligt IT-system , og derfor stemmer vi for at f alle bevillingerne ud af reserven til informationsteknologi .
<P>
Den mest flsomme sag er helt bestemt rejseudgifterne , hvor vi som gruppe har holdt sammen indtil nu - og jeg forventer , at dette vil vre holdningen p torsdag - for det overordnede forlig fra Budgetudvalget , der forbinder sprgsmlet om rejseudgifter taget som egentlige udgifter til medlemmernes dagpenge med det overordnede sprgsml om vedtgten .
Det store flertal af os mener , at det fornuftigste er at n frem til en overordnet aftale om dette , der er forbundet med vores undertegnelse af den interinstitutionelle aftale ved udgangen af marts nste r , sledes at vi da kan have et virkeligt strkt og tilfredsstillende middel , der gr , at medlemmerne ved , hvad deres rettigheder og pligter er , og vi vil til den tid vide , hvordan vi betaler vores rejseudgifter i det nyvalgte Parlament .
For det er illusorisk at tro , at en overgangsordning - som Prsidiet besluttede i gr aftes - er noget , vi kan leve med i et fremtidigt parlament , og at den vil kunne lse alle vores problemer .
Vi ser meget gerne vedtgten lst og vedtaget s snart som muligt p baggrund af Rothley-betnkningen .
<P>
Jeg vender mig nu til Kommissionens budget .
Jeg lyknsker p vegne af min gruppe ordfreren , fru Dhrkop Dhrkop .
Jeg ved kun alt for vel , at det ikke er nemt at styre denne slags sager gennem Parlamentet .
<P>
Der er tre punkter , der skiller sig ud fra vores srlige overslag .
For det frste er der stadig nogen mindre punkter , vi gerne s indsat , som ikke er indsat af Budgetudvalget , om sdanne sprgsml som informationssteder - jeg kan forsikre fru Morgan om , at vi vil stemme for dette p torsdag ( B3-0301 ) , om Alzheimers , turisme og tropiske regnskove . Det er allesammen ting , som vi gerne ser som en del af det budget , der vedtages .
For vi ved , at bestemmelserne om retsgrundlaget ikke har lettet vores beslutninger i r vedrrende , hvordan vi skal fastsl , hvad der er pilotprojekter , og hvad der er forberedende foranstaltninger .
Det vil formentlig blive nemmere nu , nr vi fr en ny procedure .
Det er altid det frste r , der er det vanskeligste .
<P>
For det andet stemte vi vedrrende de eksterne budgetter i gr aftes i Budgetudvalget om et forslag om Rusland fremsat af min gruppe .
Vi nsker at sikre , at der er sat bevillinger til side , sledes at vi kan imdekomme den anmodning om humanitr bistand , som hr . Primakov har fremsat for EU-institutionerne .
Vi ved ikke , hvad det skal vre , men disse bevillinger br sttes til side til budgetmyndigheden , s den er i stand til at trffe srlige foranstaltninger , hvis det mtte blive ndvendigt .
Det er formlet med dette ndringsforslag .
<P>
Og endelig er der ECHO .
Det er et sprgsml , der har givet anledning til reelle bekymringer , men det blev rejst , fordi vi i PPE-gruppen besluttede , at det var utleligt , at vi som parlamentarikere skulle vre ndsaget til at g ud og lede efter en srlig rapport i Kommissionens kontorer , og at vi rent faktisk ikke kunne se dette srlige dokument som parlamentarikere p Parlamentets omrde .
S det var den strste betingelse , vi fjede til en frigivelse af midlerne til humanitr bistand .
Hvad enten det er med forst eller ej , er dette blevet blst ud af proportioner af mange her i Parlamentet , for de stemte ikke for det .
Det stod hele tiden i ndringsforslaget , at dette var op til andenbehandlingen .
Det var en taktisk reserve .
Nu har hr . Santer - og jeg takker kommissionsformanden mange gange for det brev , han har sendt - opfyldt disse to betingelser , og i aften vil jeg foresl min gruppe , at vi frigiver reserven for denne post til afstemningen p torsdag .
Efter min mening har dette vret en betydelig sejr for Parlamentet i dets bestrbelser p at gre Kommissionen mere ben og ansvarlig .
Dette er den eneste mde , hvorp vi virkelig kan give vores borgere tillid til den finansielle proces i fremtiden .
<SPEAKER ID=45 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , vi gr nu ind i det sidste r af denne budgetperiode .
I budgetmssig henseende kan det siges , at Parlamentet har gjort store fremskridt sammen med Kommissionen og Rdet .
Vi har nu slet os selv fast som en trovrdig institution .
I r vil udbetalingerne fra budgettet vre omkring identiske med den generelle vkst i de nationale budgetter .
Hvad aftalen om retsgrundlaget angr , har vi nu gjort njagtig , hvad vi har lovet .
<P>
Desvrre kan det samme endnu ikke siges om Rdet .
Jeg stter pris p det arbejde , der er gjort af dette formandskab , som jeg altid har sat pris p hver enkelt formandskab , men der er et strukturelt problem i Rdet .
Det strukturelle problem er , at Rdet ( almindelige anliggender ) , som formandskabet selv erkender , ikke lngere er et forligsrd .
Udenrigsministerrdet har mistet den overordnede kontrol med de almindelige anliggender i Fllesskabet .
Det betyder , at Budgetudvalget i denne srlige sag forbliver det regnskabsorgan , det altid har vret .
Vores meget kreative ordfrer i r , fru Dhrkop Dhrkop , har givet et eksempel herp , nemlig Leonardo .
Vi har set lignende tilflde med de adskilte holdninger om landbruget .
Det problem mangler vi stadig at hndtere .
Jeg hber , at formandskabet vil have mere held med sig ved andenbehandlingen , end det havde ved frstebehandlingen .
Det er et strukturelt problem , og medmindre vi gr fremskridt dr , tror jeg ikke , at budgettet i fremtiden kan blive et politisk instrument af den slags , der virkelig fastslr de rigtige prioriteringer .
<P>
Den frste prioritet er , som fremsat af fru Dhrkop Drhkop i hendes generelle tilgang , at vi m forberede os til perioden 2000-2006 , forhbentligt med finansielle overslag og en fuld kreklar interinstitutionel aftale .
Men for at n dette m Parlamentet forberede sig .
Vi har derfor fulgt den overordnede strategi , der betyder at opfre en overordnet reserve - ikke til brug i finansielt jemed , men til brug som et grundlag for den kommende periode .
<P>

Det er p denne baggrund , at jeg ogs stttede ndringsforslaget - ikke fordi vi blot nsker at ge belbet , men fordi vi nsker at afsende et srligt signal .

Hvis dette betyder , at vi i sidste ende m reducere belbet for at tilpasse det den overordnede strategi , hber jeg , at det kan gres .
<P>
Jeg har blot et yderligere argument om de eksterne anliggender vedrrende Tyrkiet .
Vores kollega , hr .
Wynn , udtalte , at det var meget klart , at Rdet atter en gang havde undladt at vre konsekvent med hensyn til Tyrkiet .
Tyrkiet br vre en del af en overordnet struktur for Den Europiske Union .
Det er det finansielle samarbejde , der endnu ikke har noget retsgrundlag .
Vi vil fremstte et ndringsforslag til beslutningsforslaget om budgettet for at gre det klart , at vi forventer , at Rdet vil komme frem med dette .
Hvis der er en medlemsstat , der blokerer det , hber jeg , at Rdet endelig kan n frem til en ordning om dette .
<P>
Et budget skal afspejle prioriteter .
Det var p denne baggrund , at vi netop var meget glade for , at Parlamentet har taget et initiativ , der stttes af alle grupper her i Parlamentet , om et af de vsentligste sprgsml i vores tid , nemlig asyl og flygtninge .
Det stttes , fordi vi mener , at etableringen af en europisk flygtningefond kan udgre begyndelsen til en solidaritetspolitik .
Jeg sender en srlig appel til formandskabet .
Nogle af punkterne i formandskabets oplg om Geneve er mske misforstet .
Men det er vigtigt at erkende , at solidariteten m begynde med finansiel solidaritet .
Hvis vi nsker en overordnet byrdefordelingspolitik , m Det Europiske Fllesskab have et instrument i hnden .
Det var baggrunden for drftelserne i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Nogle af os her i Parlamentet tog initiativ til virkelig at forsge at udvikle pilotprojekterne .
Jeg hber , at Rdet vil skabe et retsgrundlag til nste r .
Dette retsgrundlag vil s udgre grundlaget for en asyl-og flygtningepolitik , som endelig kan komme ind under den frste sjle og blive en virkelig EU-politik .
<P>
Hvad sprgsmlet om ECHO angr , vil jeg blot gentage , hvad andre har sagt fr mig . Det er vigtigt , at vi har en reel og hndgribelig tilgang .
Vi stter stor pris p det arbejde , der er gjort af kommissr Liikanen og kommissr Gradin . Men der er stadig et problem i Kommissionen som helhed .
Det er p denne baggrund , at sprgsmlet om ECHO m tages op . Som gruppe er vi imod at placere UCLAF i en srskilt kategori .
Jeg tror , at kommissren ved dette .
Men vi nsker at afgive et signal .
Det signal , vi modtog fra formand Santer , er et signal , som vi stter meget stor pris p . Vi vil ogs stemme for at frigive det i reserven og stte det under budgetposten .
Det er ikke et sprgsml om at lege med humanitre sprgsml . Det er ganske enkelt , at det er vigtigt at afgive et konkret signal ved frstebehandlingen .
<P>
Hvad rejsegodtgrelserne angr , er jeg ddtrt af hele sagen , som mange af os er .
Men vores gruppe har indtaget en meget srlig holdning - der deles af mange , men ikke alle - nemlig , at ingen anden organisation tolererer rejseudgifter , der er strre end de reelle udgifter .
Det er p denne baggrund , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe lnge har talt for anvendelsen af reelle udgifter .
Vi erkender naturligvis , at en vedtgt m vre forestende , men den vedtgt er Rdets hovedansvar .
Vi kan ikke gre mere p dette stadium end at indtage en konkret holdning , der i sidste ende vil vre en modig holdning , som giver et signal om , at vi har orden i sagerne i vores hus .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Mine damer og herrer , rede kolleger , De husker i 1996 , for ca. to r siden , da vi i Parlamentet forhandlede budgettet for 1997 , svel Rdets som Kommissionens erklring for at overvinde alle de indvendinger , som Europa-Parlamentet dengang havde .
<P>
De fortalte os , at det budget , det vil sige budgettet for  97 , var det sidste hestekursbudget .
Ikke alene er dette lfte ikke blevet holdt , men de flgende budgetter , som f.eks. nu  99-budgettet , er blevet tilpasset kravene til en falsk MU og er bukket under for ledende bankmnds beslutninger .
Den flles landbrugspolitik str for skud .
Ikke kun er udgifterne til det europiske landbrug dalet til 46 % , men man har allerede igangsat en delvis gennationalisering af den flles landbrugspolitik , med de nyliberale herrer Schrders og Blairs socialistiske regeringer som primusmotor for denne farlige strategi for Europas politiske sammenhold .
<P>
Klften mellem det fattige syd og det rige nord vil vokse endnu mere , og vores landmnd vil befinde sig i en hbls situation .
Europas sociale sammenhold og den offentlige sundhed str endnu en gang for skud .
Efteruddannelsesaktiviterne til fordel for arbejderorganisationerne fremstr formindskede i forhold til  98 , ogs med hensyn til betalinger , og er get ned fra ECU 8 millioner til ECU 6 millioner .
Den sociale dialog er kun vokset yderst begrnset , knap ECU 50.000. Solidariteten mellem generationerne er formindsket til nsten det halve , bde inden for forpligtelser og betalinger , fra ECU 4 til ECU 2 , 4 millioner .
Minimal er stigningen i betalinger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder - post B3-4109 - fra ECU 2 millioner til ECU 3 millioner .
<P>
Inden for emnerne sundhed er betalingerne reduceret i forhold til sidste r og ligeledes ogs inden for efteruddannelse , inden for bekmpelse af cancer og inden for bekmpelse af AIDS .
Til beskftigelse , i linjerne B5-502 og B5-512 , er stigningen knapt p henholdsvis ECU 1 , 5 millioner og ECU 4 , 7 millioner .
Betalingerne til aktiviteter mod brug af narko er formindsket med ca . 1 , 5 % pr. person .
Tolkene og det tekniske mdepersonale str ogs for skud i det nye budget . De tilsvarende bevillinger er blevet beskret med ca .
ECU 1 , 5 millioner .
<P>
Jeg beklager , men som ikke-socialist kan jeg ikke stemme for et sdant budget .
Jeg komplimenterer fru Dhrkop Dhrkop for hendes arbejde og for den anstrengelse , hun har gjort , men jeg har en anden filosofi end hendes , en anden end Rdets og Kommissionens .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne nske ordfrerne tillykke , ogs for det engagement , som de har udvist med hensyn til disse betnkningers meget komplekse sprgsml .
Budgetproceduren skal ses ud fra to forskellige , men uadskillelige perspektiver : som et normalt budgetoverslag for det kommende regnskabsr og som referenceramme for den nye finansielle opstilling , der skal pbegyndes ved afslutningen af dette samme regnskabsr .
<P>
Det er i lyset af dette dobbelte perspektiv , at vi konstaterer , at Kommissionen - og endnu mere Rdet - prsenterer os for et budget med store besparelser , og som i procent af BNP ligger langt under budgettet for 1998 .
Man nsker p denne mde at viderefre og forstrke en strategi , der skal levere det ndvendige eksempel til efterflgelse , hvad angr opfyldelse af konvergenskriterierne og stabilitetspagten , bde for at sikre et udgiftsniveau klart under det loft for de egne indtgter , der blev fastlagt i Edinburgh , sledes at det kan viderefres i den kommende regnskabsperiode , og for at sikre en tilstrkkelig opsparingsmargen som forberedelse til udvidelsen .
<P>
Det forhold , at dette budgets endelige omfang - efter denne frstebehandling og uden at medtage de srlige reserver - ligger under det , der fremgr af Agenda 2000 for de 15 nuvrende medlemsstater og for den kommende finansielle opstilling , knytter uundgeligt Europa-Parlamentet til denne strategi og forhindrer det i klart at formulere sine egne prioriteringer .
<P>
Man skal derfor ikke undre sig over , at vi for vores del i dag - sledes som vi altid har gjort - tager afstand fra en sdan strategi og de konsekvenser , som et sdant budgetniveau vil f , idet vi gerne allerede nu vil understrege , at problemet ikke s meget bestr i det , som vi skal stemme om p torsdag , men meget mere i det , som vi ikke skal stemme om .
Sledes bliver der f.eks. stadig ikke gjort noget ved kampen mod arbejdslsheden .
P den anden side er dette nye budget opstillet , uden at der overhovedet er taget hensyn til finanskrisen i verden og til EU ' s behov for at trffe foranstaltninger bde indadtil og udadtil , navnlig i forhold til Rusland og Latinamerika .
<P>
Netop hvad dette angr , udgr det af Udvalget vedtagne forslag , som afstter en srlig reserve p ECU 500.000 til Rusland , begribeligvis ikke nogen egentlig lsning p problemet . For det drejer sig jo ikke kun om Rusland , og jeg mener ogs , at det er en sag , der ikke hrer hjemme inden for strategien med de srlige reserver .
Hvad disse angr , og i det hele taget , hvad angr den strategi , som de udtrykker med hensyn til skabelsen af et virtuelt referencebudget , er det vores opfattelse , at det under de nuvrende forhold - og for ogs at tage hjde for den mulighed , at der ikke bliver underskrevet en ny interinstitutionel aftale - faktisk er en fordel at acceptere dem .
Vi flger derfor ordfreren p dette vigtige punkt , ogs p baggrund af den tilbageholdenhed , der foresls for 1999 , og som jeg tidligere har omtalt , og fordi Europa-Parlamentet herved i en vis forstand kuldkaster sin opslutning bag den mellemlange strategi , som jeg fr nvnte .
<P>
En bemrkning for at understrege vores utilfredshed med det tilbageskridt , der kan konstateres med hensyn til ad hoc-proceduren : Det er srdeles vigtigt , at der findes frem til et andet samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Derudover er der yderligere nogle afgrende sider af denne budgetprocedure , som jeg gerne vil tage op , s derfor ogs nogle ord om retsgrundlaget .
Ogs p dette punkt flger vi i alt vsentligt den holdning , som Europa-Parlamentet har valgt , idet vi dog mener , at der er blevet ofret budgetposter , som vi havde lagt srlig vgt p , isr p det sociale omrde .
Men vi mener alligevel , at den trepartsaftale , som man er net frem til , gr det muligt at redde vigtige elementer , som ellers ligeledes ville vre get tabt .
For vores vedkommende beklager vi bl.a. , at budgetposter bestemt til gstearbejdere , turisme og mindre kystfiskeri ikke er kommet med .
<P>
Jeg vender mig nu mod nogle mere specifikke sprgsml .
Jeg glder mig frst og fremmest over , at Edinburgh-aftalen i det store og hele er blevet opfyldt , hvad angr strukturaktionerne .
Vi kan uden strre vanskelighed acceptere , at der opfres belb til forpligtelsesbevillingerne og betalingerne til strukturfondene i en reserve , eftersom der forudses forhandlinger om dens fremtidige udnyttelse , og fordi ogs den er sat i relation til den reelle udnyttelsesgrad af fondene i de forskellige medlemsstater .
Det er efter vores opfattelse rigtigt , at den , der har ret , skal ikke straffes som synderen .
<P>
Hvad angr nedskringen p ECU 500.000 i betalingerne , havde vi , selvom den er teknisk forsteligt , foretrukket , at den under frstebehandlingen var blevet lagt til de ECU 250.000 opfrt i reserve .
<P>
Lad os g til to andre sprgsml , som ogs vedrrer afstemningerne i Budgetudvalget , og begge to inden for samarbejdsomrdet .
Det frste har med ndhjlp og ecu at gre .
Vi mener , at den vej , som man har fulgt , ikke har vret den klogeste .
Strategien med at udvlge en sdan post og i startfasen at opfre hele belbet til denne hjlp i reserve , som ydermere fra Kommissionen var behftet med nogle betingelser , der skulle opfyldes , betyder , at Europa-Parlamentet ender med at vre sprunget op som en lve og faldet ned som et lam .
<P>
Med Santers positive svar , der dog er af begrnset rkkevidde , og med den maksimalistiske situation , at det hele er opfrt i reserven , ender Europa-Parlamentet - for ikke at bringe sig selv i vanskeligheder - med ikke at have andet valg end at godtage dette svar og dermed at give afkald p ethvert pressionsinstrument i fremtiden inden for et omrde af s stor betydning .
Situationen ville vre en anden , hvis denne reserve , sledes som vi altid har foreslet det , havde vret mere begrnset ( og alligevel betragtelig ) .
Rdets erklring desangende , som vi bifalder , burde endnu kunne f os til at gre noget i denne budgetprocedure med hensyn til dette sprgsml .
<P>
Det andet sprgsml , ogs inden for samarbejdsomrdet : Det vedrrer fjernelsen af linjen , der har med bananproduktionen i AVS-landene at gre .
Det er en srlig mfindtlig sag , og vi vil selvflgelig stemme imod det forslag , der er blevet vedtaget i Kommissionen .
En sidste bemrkning for at give udtryk for , at vi finder sprgsmlet om udgifterne til Europa-Parlamentets medlemmer srdeles vigtigt .
Men det er ikke for os hovedsprgsmlet . Hovedsprgsmlene er nogle andre .
For vores vedkommende har vi her ved flere lejligheder bidraget positivt til at lse dette sprgsml , der krver konsensus , og derfor vil vi gerne tilkendegive , at vi er rede til at vre en del af denne konsensus p en mde , der ikke er demagogisk .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er lykkedes , budgettet holder !
Derfor frst hjertelig tak til ordfrerne .
<P>
I forbindelse med dette  brobyggende  budget har Brbara selv vret en bro ved at forene de utallige nsker fra Parlamentet og udarbejde et afbalanceret budget .
Mange tak .
<P>
( DE ) Meget i denne procedure var ogs smertefuldt , isr nyorienteringen af budgetposterne i forbindelse med retsgrundlaget .
Det har isr ramt det sociale omrde .
P den anden side er det lykkedes at foretage gte prioriteringer .
Beslutningen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om at satse p at fremme vedvarende energi i forbindelse med Agenda 21-processen er et vigtigt signal .
At det er lykkedes os at ge midlerne til vedvarende energi med 33 % i det femte forskningsrammeprogram , er en fuldstndig ndret tendens .
Det vil ikke kun f en positiv virkning p klimabeskyttelsen , men ogs ge beskftigelsesmulighederne inden for de fremtidsorienterede teknologier .
Den meget omdiskuterede reserve i forbindelse med ECHO har medfrt , at Kommissionen fra nu af skal stille UCLAF-beretningen og alle fremtidige UCLAF-beretninger til rdighed for os .
Alle juridiske forbehold er forsvundet , med hvilke Kommissionen hidtil ville undg Parlamentets fulde informationsret .
Jeg husker stadig de uformelle samtaler med fire kommissrer og en generalsekretr og ogs andre samtaler i Kommissionen , hvor jeg uophrligt blev foreholdt , at der var juridiske grunde , som talte imod , at vi fik indsigt i dokumenterne .
Det er nu ude af verden .
Parlamentet har opnet , at artikel 206 igen er p benene .
<P>
Men med brevet fra hr . Santer er alt endnu ikke opfyldt .
Derfor har min gruppe fremsat sit oprindelige forslag om oprettelse af en reserve p 30 % inden for ECHO til Central- og steuropa , som hjlpepost s at sige , for at give Budgetkontroludvalget tid til at vurdere hr .
Santers brev grundigt og undersge UCLAF-beretningen indgende . Fremover ville det vre interessant , om Kommissionen konkretiserede de personaleproblemer , som altid fremfres i denne forbindelse - vel vidende , at det i tilfldet ECHO ikke var noget normalt minibudget - og diskuterede dette sammen med Budgetudvalget i lyset af Liikanen-faciliteter eller andre lsninger .
<P>
Og nu til rejseomkostningerne . Kontoret tilbd os en ny regulering , som man kun kunne grine ad , hvis ikke emnet havde vret s alvorligt .
Afstemningen i gr aftes resulterede i et flertal for vores gruppes forslag , der s efterflgende blev stttet af hr . Dankert , hr .
Brinkhorst og hr . Fabre-Aubrespy .
Det var et godt udgangspunkt . Tillgget , der krver en sammenhng med statutten , undergraver dog den positive udtalelse og str i modstning til frste del .
Derfor kommer det an p enhver kollega p torsdag under afstemningen i plenarforsamlingen .
Her vil det vise sig , om Parlamentet kan organisere og reformere sig selv eller ej .
Gruppen De Grnne er desvrre ikke reprsenteret i Prsidiet .
Diskussionen om vores forslag i gr aftes viste dog flgende : En ny regulering af reprsentationstillgget og i dette srlige tilflde af rejseomkostningerne vil kun kunne gennemfres med Gruppen De Grnne .
<P>
I tre r har min gruppe beskftiget sig med sagen om at sikre medarbejderne ved de europiske institutioner pension .
Der er opstet et dramatisk underskud , der krver en nyorientering . Takket vre det gode samarbejde med hr .
Viola og fru Dhrkop er der nu et flles forslag fra alle grupper om at oprette en pensionsfond for alle nyopstede pensionskrav fra 1.1.1999. For frste gang oprettes der en reserve til at dkke underskuddet .
Det er vedvarende og forebyggende budgetpolitik , og tilbage er blot at hbe , at det snart vil fre til enighed med Rdet om dette emne .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , nu er det min tur til at lyknske Brbara Dhrkop Dhrkop for det enestende arbejde , hun har udfrt under betingelser , der i r er srlig vanskelige , med hensyn til et budget , der ganske rigtigt er det sidste i denne periode og derfor af stor betydning , navnlig nr man tnker p den interinstitutionelle aftales udlb .
<P>
Set ud fra dette synspunkt har jeg godkendt , og vores gruppe godkender , en af de strategier , som vi foreslr i dette dokument , og som bestr i at minde Rdet om betingelserne i de politiske , moralske og endda juridiske forpligtelser , der er forbundet med indgelsen af en ny interinstitutionel aftale .
Vi nsker , at den indfaldsvinkel , vi i Budgetudvalget foreslr Parlamentet , vedtages torsdag for at bevise , at Parlamentet ikke vil lade sig dirigere , og at det er parat til at gre brug af de befjelser , det har , for at udnytte noget , der forekommer os at vre et godt arbejdsinstrument , og som har vist sig effektivt .
<P>
Jeg glder mig ligeledes over aftalen med hensyn til retsgrundlagene .
Jeg mener , at vi er p vej mod en mere samlet aftale , for mange budgetposter og et antal projekter , der er meget vigtige for Den Europiske Unions fremtid , muliggr et - lad os sige - sundere syn p tingene .
Jeg hber , at Rdet p sin side , i modstning til det , der har vret tilfldet indtil nu , vil gre alt , der str i dets magt for , at bestemmelserne vedtages , og for at man ikke udnytter Parlamentets budgetmssige befjelser til skade for dets lovgivningsmssige befjelser .
<P>
Med hensyn til selve budgettet er min gruppe og jeg isr kede af , at nogle har villet blande begreberne .
Vi har en budgetmssig rolle , og vi har en rolle med hensyn til budgetkontrol .
Jeg mener , at alt , der har med kontrol at gre , skal udfres med strst mulig strenghed , hvis vi vil have sundere og mere gennemsigtige institutioner og vre bedre i stand til at leve op til borgernes forventninger .
Hvis der er problemer , det vre sig svig eller forkert anvendelse af fllesskabsmidlerne , skal man selvflgelig lse dem med de instrumenter , vi har til rdighed , men vi m ikke handle efter et pludseligt flelsesmssigt indskud eller til re for medierne , fordi det altid er godt at optrde i pressen og i aviserne .
Man m ikke blande begreberne og udnytte undersgelsen af bevillingerne 1999 til at bede om en opgrelse for bevillingerne i 1993 og 1994 .
<P>
Det er ikke den rigtige vej at g .
Jeg mener , at ud over ndringsforslaget om opfrelse af ECHO-bevillingerne i reserven var der andre midler , og det var netop disse andre midler , som betd , at vi nede til en beslutning , der forekommer mig at vre meget klog .
Nr det handler om beskyttelse af interesser , herunder de formodede skyldiges interesser med hensyn til visse ting , mener jeg , at man skal handle med en vis respekt .
Og det er sket .
Selvflgelig har vi bidraget dertil , og det er vores rolle som ansvarlig for budgetkontrollen , ikke for budgettet , som vi skulle have fremhvet .
Nr jeg i en budgetforhandling hrer kritik , som den et hjtstende medlem af vores Parlament , hr . Giansily , er fremkommet med , har jeg lyst til at svare ham , som general de Gaulle sagde for 30 r siden  ja til reformer , nej til kaos !
 .
<P>
Jeg mener sledes ikke , at man hjlper Europa ved at blande begreberne .
Jeg hber af hele mit hjerte , at vi fra nu af og til p torsdag fr sat fokus p tingene .
Det nsker i hvert fald vores gruppe for at standse denne afpresning , der er til skade for et af de mest grundlggende programmer , det vigtigste i seks r , som Den Europiske Union er blevet enig om at udvikle .
Med hensyn til resten afventer vi selvflgelig Dem , hr . Liikanen .
Men for mit vedkommende afventer jeg ligeledes mine kolleger med henblik p at kaste lys over de andre ting .
Vi m sledes ikke lade n sag fylde avisforsiderne og fuldstndig ignorere andre .
Lad os vre en smule foran .
Lad os derfor lse denne sag , hvis det er en sag , og benytte os af lejligheden til at lse alle .
<P>
Derfor af hele mit hjerte , kre kolleger : Lad os stemme klogt og i overenstemmelse med Parlamentets vrdighed .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , som ordfreren mindede om , er budgettet for 1999 specielt , fordi det er det sidste af de aktuelle finansielle overslag .
Denne omstndighed frer Budgetudvalget til i dag at foresl os , ikke et budget , men et forhandlingsdokument med henblik p at indg en fremtidig eventuel interinstitutionel aftale med Rdet .
<P>
Her er allerede den frste absurditet : Denne omstndighed har frt Kommissionen til at foresl strukturelle aktioner indtil postens loft med henblik p , at de samlede bevillinger , der blev besluttet i Edinburgh anvendes effektivt .
Det er med rette , at Rdet , formentlig fordi kun Rdet kender pengenes gte vrdi , har anbefalet , at de strukturelle aktioner ligeledes bliver genstand for en generel stramning .
Parlamentet for sit vedkommende giver fortsat de strukturelle aktioner srstatus : en stigning p mere end 16 , 6 % i bevillinger , selvom vi overalt konstaterer en ikke-anvendelse af disse bevillinger .
<P>
Kommissionen har sat strenge rammer for de budgetmssige udgifter , andre end de strukturelle aktioner og de interne politikker , hvilket fjernede betydelige margener i forhold til 1998 .
Rdet forgede denne stramning .
Sledes er landbrugsudgifterne , den evige syndebuk i vores Parlament , det eneste omrde med en nulstigning i forhold til 1998 .
I virkeligheden udviser disse udgifter endda et fald i forhold til 1998 , og de vil i r ikke udgre mere end 42 , 2 % af de samlede bevillinger .
<P>
De interne politikker , som Rdet ikke har undtaget fra stramningen , er steget med mere end ECU 300 millioner iflge Budgetudvalget til et samlet belb p ECU 6 , 15 milliarder , eller mere end 7 % .
Vi er langt fra forrets retningslinjer for budgettet , der anbefalede en maksimumsstigning p 2 , 5 til 3 % i forhold til foregende r .
<P>
Oprettelsen af fire specialreserver med et samlet belb p ECU 1 , 6 milliarder til forpligtelser og 4 milliarder til betalinger er uacceptabel .
Det er et blufnummer fra Budgetudvalget , der vil lgge pres p Rdet , da det forkaster et budgetudkast , der er fastlagt til 1 , 09 % af BNP .
<P>
Jeg ngter at medvirke til , at skatteyderne i medlemsstaterne endnu en gang tages til gidsler af Europa-Parlamentet gennem en konfrontationsstrategi med Rdet .
Budgetudkastet er p kunstig vis fastsat til 1 , 17 % af BNP for at tjene som udregningsbasis for perioden 2000-2006 , men dette medfrer en stigning p 7 % i forhold til 1998 og p 12 , 5 % , hvis man kun tager de ikke-obligatoriske udgifter i betragtning .
<P>
Endelig fordmmer vi den skandalse manvre i Budgetudvalget til ophvelse af sttten til bananproducenterne i AVS-landene og det pseudoultimatum , der er givet Kommissionen ved opfrelsen af bevillingerne til humanitr bistand i reserverne .
Vi br straffe denne skandale vedrrende ECHO , nr vi stemmer om decharge .
<P>
Endelig et ord om Viola-betnkningen : Vi glder os over , at vores ndringsforslag om tilbagebetaling af rejseudgifter til den reelle pris endelig er blevet vedtaget .
Men lad det vre klart , at det handler om en foranstaltning til gennemsigtighed , der ikke m forbindes med en eventuel statut .
Det er op til den enkelte medlemsstat at foretage eventuelle ndringer i parlamentsmedlemmerne godtgrelse , alt efter den folkevalgtes respektive situation og ved at vurdere vedkommendes rolle og vigtighed .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , det , der i dag er blevet fremlagt for os , er ikke et budgetforslag , men et forslag til en budgetmssig oppustning , det er en varmluftballon med hensyn til bevillingerne .
Mens inflationen er under kontrol , den er nrmest ikkeeksisterende , mens de nationale stater er underlagt strenge krav i forbindelse med indfrelsen af euroen , gr Den Europiske Unions budget op i flammer .
<P>
En stigning p 6 % i forpligtelsesbevillinger og p nsten 3 % i betalingsbevillingerne for budgetforslaget .
Mere end 7 % af forpligtelserne , nsten 4 % af betalingerne for budgettet , regner man med , vil blive vedtaget af Europa-Parlamentet , som ganske rigtigt altid erklrer sig parat , nr det drejer sig om at bruge uden at fre regnskab !
<P>
Dette er p ingen mde berettiget .
Summen af de store landbrugsudgifter vil reelt g ned .
I vrigt foreslr Kommissionen i sit dokument om reformen af de flles finanser at nedstte den direkte indkomststtte til landbruget inden for rammerne af UEFGL-garantien , hvilket vil medfre en sand overfrsel af omkostninger fra Den Europiske Union til medlemsstaterne .
<P>
Hvordan forklarer man under disse betingelser den samlede stigning i budgettet .
Jo , for det frste med en oppustning af budgettet for strukturfondene : mere end 18 % i forpligtelsesbevillinger , mere end 9 , 5 % i betalingsbevillinger .
Disse tal er blottet for enhver virkelighedsfornemmelse og enhver stramning .
Den Europiske Union bner drene p vid gab for regional stemmekb , uden frygt for den dselhed , det budgetmssige overskud kun kan munde ud i .
<P>
Dernst gennem den budgetmssige oppustning af de interne politikker : mere end 8 % , selvom gennemfrelsen af subsidaritetsprincippet burde overlade ansvaret til staterne , regionerne og lokalsamfundene .
<P>
Endelig har vi den budgetmssige oppustning af de eksterne aktioner : en stigning p mere end 5 % .
Her er ligeledes meget at indvende .
Har Den Europiske Union grund til at vre stolt af disse humanitre aktioner , der mangedobler fiktive operationer og fiktive arbejdspladser ?
Det eneste , der ikke er fiktivt med hensyn til humanitre aktioner , er levevejen for dem , der er beskftiget hermed , og den reklame , dem , der frer den , gr for sig selv .
<P>
Har Den Europiske Union strre grund til at vre stolt over Tacis-programmerne eller aktionerne i det tidligere Sovjetunionen , eftersom den sammen med IMF har ansvaret for at have givet Rusland gode rd og rammer , der har frt til det konomiske og sociale kollaps ?
<P>
Hvad kan man mene om fdevarehjlpen , som Budgetudvalget nu foreslr , p trods af , at fdevarehjlpen , overalt , hvor den er ivrksat , har skadet produktions- og distributionskanalerne ?
<P>
Den budgetmssige oppustning er , idet den er uberettiget med hensyn til de interne politikker , skadelig for de eksterne aktioner og en kilde til rod i strukturfondene , dyr for skatteyderne : FRF 95 milliarder for bare de franske skatteydere og dermed en tredjedel af indkomstskatten med en rlig stigning p nsten 4 % , det vil sige mere end andre store budgetposter i det franske budget .
<P>
Under disse omstndigheder vil medlemmerne fra Den Nationale Front stemme mod budgetforslaget , der er en flge af Maastricht- og Amsterdam-traktaterne og gr imod skatteydernes og borgernes interesser .
<SPEAKER ID=52 NAME="Samland">
Hr. formand , jeg vil gerne udnytte tiden , desuden har det den store fordel , at plenarforsamlingen samles nu , s nogle kolleger i dag kan hre , hvad man har at sige om budgettet .
<P>
Budgettet for 1999 er et srligt budget for mig , fordi det er det sidste hele budget , som jeg som formand for Budgetudvalget og som medlem af Budgetudvalget i Europa-Parlamentet vil vre med til at opleve , for De ved , at jeg planlgger at forlade disse hellige haller nste r .
<P>
( Tilrb ) Afskedsfesten holder vi senere .
<P>
Nr man har fulgt dette budget igennem 10 r - og det har jeg nu - og nr man stort set kender alle budgettal , som dette budget faststter , forstr man mange af de taler , som kollegerne fra de faglige udvalg har holdt i dag .
Der er blevet klaget over , at der ikke er stillet 50 , men kun 40 millioner til rdighed for de tropiske skove .
Disse kolleger burde fortlle , hvorfor vi skal investere penge dr , p samme mde som vi stter penge i banken , for i de sidste tre r - 96 , 97 og 98 , betnkningen af Tillich viser det udtrykkeligt - har vi haft kvoter , der altid l under 27 millioner .
I mange r l de endnu drligere .
Hvis det ogs bliver sdan i 1998 , s er det jo som en bank , nr jeg stter 10 millioner mere ind til formlet .
Medmindre jeg argumenterer med , at Kommissionen ikke redegr godt , br vi finde p nogle svar til Kommissionen og administrationen og ikke bare stte penge ind til formlet .
<P>
Jeg kender disse diskussioner .
Derfor vil jeg i dag koncentrere mig om fem punkter : For det frste strategien .
Hr. formand for Rdet , det glder isr Dem , for De har jo meddelt , at De vil videreformidle det til Deres kolleger .
Det er ogs godt sdan .
Som hr . Wynn allerede har sagt , er antallet af socialdemokratiske regeringer blevet strre , derfor fr vi ogs flere bekymrede opringninger .
Klart og tydeligt : De har to alternativer til rdighed , som jeg endnu en gang gerne vil forklare tydeligt her , fordi de gengiver hele Parlamentets mening .
I den forbindelse vil jeg tage et billede til hjlp .
Hvor str vi som Europa-Parlament ?
De siger til os :  Vedtag et rigorous budget , et budget p det lavest mulige niveau , for vi skal alle spare  .
De tager alts skjorten fra os og siger , vi tager skjorten fra Dem , fordi vi lover Dem , at de i de fremtidige finansielle overslag fra 2000 til 2006 m beholde bukserne p .
Men De garanterer kun , at De udtaler formodningen om , at vi fr lov at beholde bukserne p .
Da vi ikke stoler p Dem - erfaringen har vist os , at vi ikke m stole p Dem - har vi sagt , at vi hellere stter et blte i bukserne , og det bestemmer vi selv over .
Det er bltet , vi diskuterer her , nr vi diskuterer de ECU 3 , 9 milliarder , som vi har opfrt i det strategiske ndringsforslag .
<P>
Her i Parlamentet er der ingen , der virkelig nsker at give pengene til budgettet for 1999 ud .
Vi er parate til at flge et stramt budget .
Men De er ndt til at indse flgende : Frer det ikke til nogen interinstitutionel aftale , s skal grundlaget , kalkulationsgrundlaget for artikel 203 for 1999 , som bestemmer udgifterne for de nste syv r , vre p det niveau , der er fastsat i den interinstitutionelle aftale fra 1993 .
Det er mlet for dette strategiske instrument .
Vi er parate til at imdekomme Dem , sledes at De i mnederne januar , februar , marts , april og maj ikke behver at prstere betalinger i den strrelseorden , som det almindelige budget faststter , hvis De forsikrer os om , at denne betingelse ogs er sikret p vores side .
Det ville jeg gerne sige endnu en gang , sledes at der ikke opstr nogen misforstelser .
I forbindelse med dette budget ligger vi p et niveau p 1 , 13 % af bruttonationalproduktet .
Det vil sige , at vi ligger langt under det , som vi anslog i regnskabsret 1992 / 93 , da den nye interinstitutionelle aftale begyndte , som startede med 1 , 20 % af bruttonationalproduktet .
Vi har en bagudrettet udvikling i udgiftspolitikken , vi ligger i dag med de udgifter , som vi ivrkstter her , p niveau med 1988 .
Derfor kan ingen i Fllesskabet stille sig hen og forklare , at EU er en gryde , hvorfra pengene blot strmmer som grden i eventyret .
Nej , det modsatte er tilfldet : Denne del af budgetmyndigheden , Europa-Parlamentet , har frt en seris budgetpolitik , som forsger at n Fllesskabets ml nogenlunde under hensyntagen til de restriktioner , der er i hele EU .
<P>
For det andet : Vi har gjort en indsats , hr. formand for Rdet !
Vi har nemlig i forbindelse med Notenboom-proceduren og tillgs-og ndringsbudget nr . 1 , 1998 , ved betalingerne til strukturfonde givet vores samtykke til en reduktion i en strrelsesorden p ECU 500 millioner .
Vi forventer - det er en tillid p forhnd - en indlsning fra Deres side .
Ogs til dette forml glder sikkerhedsbltet .
Vi forventer , at De ogs imdekommer os ved landbrugsudgifterne .
Her vil jeg gerne henvende mig til hr . Kaklamanis : Det er ikke liberalt , men ursocialdemokratisk , nr vi i forbindelse med fordelingen af udgifterne til landbrugspolitikken tnker p at trkke midler fra dem , der er store eller overdimensionerede udbydere af produkter , som ingen i EU lngere vil spise eller konsumere .
Hvis vi tager pengene fra dem , som er ansvarlige for logistikken , og giver dem til de arbejdsintensive landbrugsbedrifter i EU , er det ikke liberalt , men helt igennem socialdemokratisk .
Nr hertil s kommer , at det ikke kun er de arbejdsintensive , men ogs er de bedrifter , der er arbejdsintensive , fordi de driver kologisk landbrug , er dette endda grundlaget for en ny regering i Forbundsrepublikken Tyskland !
Det har intet med liberalisme at gre .
<P>
Jeg vil gerne sige noget til punktet forskning .
Hr. formand for Rdet , det er ogs vigtigt . De sidder nemlig med ved bordet , nr der den 10. november i samrd forhandles om udgifterne til forskningspolitikken .
Egentlig sidder de 15 finansministre dr , men de , der sidder overfor i samrd , skal jo altid telefonere med Dem .
Jeg beder Dem indtrngende om at blive lnge den 10. november p de steder , hvor man kan n Dem pr. telefon , sledes at herrerne , som vi har med at gre dr , endelig kan n frem til nogle afgrelser .
Det er uudholdeligt at udarbejde et budget , der svinger mellem samlede udgifter p 14 , 3 milliarder p den ene side og 16 , 3 milliarder p den anden .
Vi leger immervk med belb i en strrelsesorden p op til 200 millioner , som vi har enten mere eller mindre i budgettet , og det er et vgtigt punkt for udgifterne i kategori 3 , ogs for udviklingen af udgifterne i kategori 3 .
Derfor endnu en gang min anmodning : Hold telefonrret i hnden , nr hr. en eller anden ringer , og sig til Deres andre kolleger , isr de britiske , spanske , tyske , der stadig er meget tvende i denne sag , at de ogs skal give et svar s hurtigt som muligt , sledes at vi endnu fr andenbehandlingen i Rdet i samrd om disse udgifter kan finde en lsning .
Det er ndvendigt og vigtigt for at have klare planlgningsstrrelser for udgifterne i kategori 3 .
<P>
Med hensyn til udgifterne i kategori 4 vil jeg gerne komme ind p emnet ECHO endnu en gang .
Hr. kommissr , her har jeg en anmodning til Dem .
Det er et vigtigt punkt .
De , der kommer ind , st Dem ned , hr efter , det vedrrer ogs Dem , det er vigtigt for Dem !
Det handler nemlig om flgende problem : Det handler om , at der til reserven for midlerne til ndhjlp var bundet to betingelser .
<P>
Jeg har i modstning til andre kolleger her i Parlamentet , der endnu ikke har set tingene s klart , vist formanden for Kommissionen , som jeg jo ikke har valgt , en stor tillid .
Jeg har sagt , at det brev , der er kommet , og som vedrrer UCLAF-beretningen , er tilstrkkeligt , fordi jeg tror p det med hensyn til , at forudstningen dermed er garanteret , sledes at vi har afstemt det i en samtale med vores kollega Theato , med formanden for Europa-Parlamentet , med Dem og hr . Santer .
<P>
Men hr. kommissr , der var ogs en anden betingelse .
Den anden betingelse handlede om sprgsmlet om , hvordan de tilflde , der er et resultat af UCLAF-beretningen , videreformidles til de kompetente domstole p de kompetente steder .
<P>
Hr. kommissr , det ville vre meget lettere for os - og jeg tror , at hele Parlamentet ogs meget lettere ville opgive denne reserve - hvis De straks kunne forklare endnu en gang , at De ved nste lejlighed ville svare p denne anden betingelse , som vi har opstillet , med en forklaring i Budgetkontroludvalget , in camera , uden for den offentlige diskussion .
En sdan forklaring ville hjlpe os meget . Hvis De kunne finde Dem til rette med det , ville det sikkert vre et skridt henimod en forbedring af forholdet mellem de to institutioner .
<P>
En sidste ting vedrrer sprgsmlet om de andre institutioner .
Kre kolleger , jeg kan godt forst det : De kolleger , der fr har hrt til i Parlamentet , og som i dag arbejder ved Domstolen eller i Revisionsretten , har bestemte interesser .
De er godt organiserede som lobbyister , for de kender Parlamentet overordentligt godt .
<P>
Disse mennesker har en god lobby , og denne har arbejdet fortrffeligt i forsget p at skabe ekstra stillinger i de forskellige institutioner i Fllesskabet : Regionsudvalget , Det konomiske og Sociale Udvalg , flles struktur , Revisionsretten og Domstolen .
<P>
Jeg siger det endnu en gang meget tydeligt her : Vores budget - og jeg siger det ogs i betragtning af diskussionen om ECHO , det str jeg ogs helt personligt inde for - vores budget gr ud fra , at varetagelsen af ekstra opgaver kun kan sikres ved hjlp af en ny fordeling af opgaverne og ikke ved konstant at stille nyt personale til rdighed .
Det , fru Schmidbauer , glder bde for selve Parlamentet , alts for os her , og for alle andre institutioner .
For man kan ikke sige til de andre institutioner , at de skal foretage en omfordeling , eliminere opgaver , som de ikke lngere behver at varetage , mens vi ikke selv holder os til det .
Det gr ikke !
Derfor er den post , hvor der ikke ansttes ekstra personale , rigtig og fornuftig .
For de mange r har lrt mig n ting : Den , der forsger at skabe en ny personalepolitik , kan kun gre det i tider med de vrste budgetmssige restriktioner .
Ellers ges personalet altid , fordi det er lettere .
Det bliver fordelt .
<P>
Mange tak , hr. formand for Rdet , fordi De har medtaget punkterne !
Jeg nsker for os , at vi som led i samrdsproceduren har et meget effektivt samrd , mindst lige s effektivt som ved retsgrundlaget , men forhbentligt ikke helt s langt .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Hyldest til modtagerne af Nobels fredspris
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
rede medlemmer , i gr havde jeg ved indledningen af mdeperioden lejlighed til at udtrykke dette Parlaments store tilfredshed med den Nobelpris , der er tildelt vores kollega , hr . John Hume .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald ) Mange medlemmer har udtrykt et nske om , at vores kollega skulle hre deres lyknskninger direkte , s jeg foreslr , at t medlem fra hver gruppe nu udtrykker deres lyknskninger til vores kollega i et minut .
Derefter vil jeg give ham ordet .
Vi kan i dag gre , hvad der var umuligt i gr .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det er mig en utrolig stor fornjelse p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe at hylde vores kollega og kammerat , John Hume , der , som De ved , nu er nobelpristager .
<P>
Der er ingen tvivl om , at John Humes bidrag til fredsprocessen i Nordirland er en af grundstenene for Langfredagsaftalen , som vi alle hber vil fre til en lang og vedvarende fred i Nordirland .
Vi hylder John og det enorme arbejde , han har gjort , og de personlige prvelser , som han og hans familie har gennemget i tre rtier i deres strben efter en fredelig lsning i Nordirland .
Med disse ord hylder vi ogs David Trimble , der deler Nobelprisen med John i r , for det mod , han har udvist i de senere r med at arbejde frem imod en fredsaftale for Nordirland .
<P>
Men til John , vores kre John , der har vret medlem af vores gruppe i nogle r nu , nsker vi at udtrykke , hvor stolte vi er af ham , hvor vanskelige rene har vret , at vi forstr , at han selv har vret udsat for fysiske angreb men ogs for giftige personlige angreb som flge af sine bestrbelser p at f sat gang i fredsprocessen .
Det er blevet anerkendt hos John ved Nobels fredspris , men hvad der er vigtigere ved Langfredagsaftalen , som vi ved er et vidnesbyrd og en hyldest for det arbejde , du har gjort .
Det er en stor fornjelse for os at dele denne stund med dig . Det er en vidunderlig stund for os alle .
Vi takker dig , vi lyknsker dig , og vi nsker , at dette vil vre et incitament til at kmpe og fortstte med at kmpe for fred i Nordirland .
Vi str alle bag dig i dette .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , p min gruppes vegne og som en meget , meget stolt irsk kvinde vil jeg gerne hylde John Hume og udtrykke , hvor glade og lykkelige vi er for , at han endelig har modtaget en retfrdig belnning og anerkendelse ved tildelingen af Nobelprisen bde til ham selv og til David Trimble .
<P>
Efter en tid fuld af store kvaler og smerte i vores land er dette de gode dage , John , og Gud vre lovet , at du er her og kan nyde dem og nyde hyldesten fra dine venner og kolleger og dine landsmnd og -kvinder p dette srlige tidspunkt i dit liv .
<P>
Vi ser ogs p den store ihrdighed , du har udvist i de sidste 30 r for at n frem til fred .
Din ikke-voldsvej har gudskelov endelig vundet os den form for fred for altid , som vi alle har bedt for i Nordirland i mange , mange r .
<P>
Vores varmeste lyknskninger til dig .
Landet er stolt af dig .
Verden er stolt af dig og navnlig naturligvis ogs dette Parlament , som du er et fremtrdende medlem af .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , p ELDR-gruppens og egne vegne vil jeg gerne overbringe vores kollega , hr . Hume , vores varmeste lyknskninger .
<P>
Hr . Hume har igennem hele sit voksenliv og under meget vanskelige forhold udvist det mest konsekvente engagement over for den forfatningsmssige vej i politik .
Han har ogs gjort en vgtig personlig analyse gldende for politikken i et delt samfund .
Den er frem for alt baseret p en sans for tolerance , pluralisme og respekt - respekt for divergerende og anderledes traditioner .
Det er denne analyse , der er blevet grundstenen for fredsprocessen . Hr .
Hume har ogs personligt lbet store risici for freden .
Han havde modet , trods megen kritik , til at bringe Gerry Adams og Sinn Fein ind i denne proces .
De har en vsentlig rolle i den situation , der nu udvikler sig i Nordirland .
<P>
Den pris , han har modtaget i denne uge - en pris , som han delmodigt har anerkendt , er et tegn p respekt for den nye situation i Nordirland selv - er velfortjent .
Jeg lyknsker ham og hans altid store sttte , hustruen Pat , personligt med denne prstation .
<P>
P min gruppes vegne nsker jeg varmt at lyknske og anerkende den rolle , som David Trimble har spillet .
Jeg citerer her senator George Mitchell fra USA , som har spillet en enorm rolle i denne proces .
Han har hvdet og korrekt , tror jeg , at uden John Hume ville der ikke have vret nogen fredsproces , og uden David Trimble ville der ikke have vret nogen fredsaftale .
Det er derfor kun ret og rimeligt , at disse to mnd , hver p deres egen mde , ved deres adskilte - lange og mindre lange - politiske forlb , har modtaget denne klkkelige anerkendelse .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , det er et meget stort privilegium og en meget stor re for mig p Gruppen Union for Europas vegne varmt at lyknske hr . Hume for hans fremragende prstation at f tildelt Nobels fredspris .
Jeg vil gerne lyknske ham og ligeledes hans hustru , som har mttet st ved hans side under den meget lange vagt igennem alle rene .
<P>
Jeg har iagttaget hr . Hume meget nje i de mange r , hvor han har forsgt at fremme en retfrdig fred i Nordirland .
Der var isr en tid , hvor han havde meget f venner , hvor han var meget ilde set ved de fleste af de dre , han bankede p for at tale for folk , der fortjente det , vi tager for givet her i dag .
Jeg iagttog John Hume som ung mand med en lille gruppe loyale og engagerede flgesvende , der forsgte at ruske op i mange menneskers samvittighed .
Til at begynde med havde han et stort gennembrud her i Europa-Parlamentet .
Det var her , han lrte , hvordan medlemsstaterne kunne samarbejde med hinanden efter en meget vanskelig tid under Frste og Anden Verdenskrig .
Han tog denne erfaring med sig hjem til Irland og spurgte folk , hvorfor vi ikke kunne gre det i Irland , nr tyskere , franskmnd og andre kunne gre det i Europa .
Det var en lrdom fra Europa , der virkede i Irland .
Europa reagerede strkt p hr . Humes anmodning om hjlp til at gre det til en realitet .
<P>
Jeg hber inderligt , at den nylige anerkendelse - der er strkt fortjent og vrdsat , som hr .
Hume er blevet tildelt af nobelprisjuryen , vil fungere som et yderligere incitament for hr . Trimble og alle de andre , der er til stede for at fre sagen til ende , idet de nu ved , at de har den fulde sttte ikke kun fra Parlamentet men fra hele verden .
<P>
Bravo , John .
Vi nsker dig held og lykke med alt , hvad du forsger at gre .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Jeg vil ogs gerne p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre give udtryk for den sindsbevgelse , vi flte ved tildelingen af Nobels fredspris til vores rede kollega .
Vi betragter John Hume som en fredens mand , en tolerancens mand , en eksemplarisk mand , som har vist sig at vre en fredssgende mand , som har get foran andre , flere r foran , altid med personlig risiko , altid engageret , altid overbevist .
Og han har vret et eksempel for os alle .
For Europa var situationen i Irland et frygteligt sr i det allerinderste af selve den politiske krop .
Og beslutsomme mennesker som John Hume har gjort det muligt at se dette lys , at se dette hb .
Der er nogle , der siger , at  man stadig ikke har opnet en fuldstndig fred og demokratisk normalisering i Nordirland  , men han har gjort denne mlstning om fred og politisk normalisering uigenkaldelig .
<P>
Vi finder i lighed med alle de andre parlamentariske grupper , at denne pris giver mere anseelse til selve Nobel fredsprisen end til John Hume selv .
Nobels fredspris er mere betydningsfuld , nr det er personer som John Hume , der modtager Akademiets pris .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet glder vi os derfor over John Humes pris .
Hans vremde , hans beskedenhed , hans kammeratskabsflelse gr , at vi i dag fler os i familie med ham langt ud over de protokoller , som en institution kan have .
Og vi er sikre p , at han kan regne med sttte fra hele Europa-Parlamentet i hans fortsatte arbejde for freden i alle hjrner af Europa og i verden .
Mange tak til John Hume .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , p De Grnnes vegne og isr p vegne af min kollega , Nuala Ahern , vil jeg gerne lyknske hr . Hume varmt med denne resbevisning .
Det er en re ikke blot for hr . Hume personligt , men ogs for denne forsamling , at et medlem har modtaget Nobels fredspris .
Han flger nu i andre store fredsfortaleres fodspor , som f.eks. Nelson Mandela .
Det er ogs en re for alle de andre , der har arbejdet for freden i Nordirland .
<P>
For mindre end fem r siden , da jeg kom her til Parlamentet , var det stadig meget vanskeligt for John Hume , og der var en masse modstand fra de frende medier i nogle lande , herunder mit eget , over for de initiativer , han havde taget .
Han har vist sig at have ret , og det , han gjorde , var helt klart rigtigt .
Det har frt til fred .
Der kan drages en lrdom af dette , og det er , at meget modige initiativer taget af folk , der ikke lader sig sl ud af bitter og voldsom kritik imod dem selv , deres familie og tilhngere , kan vre yderst vigtige , nr det glder om at n frem til fred , nr de i sidste ende viser sig at have ret .
<P>
Som mange folk har sagt , har vi stadig ikke fred i Nordirland , men vi er p vej , og jeg hber , at den generation , der nu vokser op i Nordirland , navnlig de unge , har ret til at vokse op i et demilitariseret samfund , hvor vben ikke bliver betragtet som normen men som noget usdvanligt .
John Hume vil have bidraget til dette .
P De Grnnes vegne lyknsker jeg ham meget varmt for det , han har net .
Han har udsendt et klart budskab til andre folk i verden om , at vi m gribe modigt ind .
Det er den eneste vej frem .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance og mig selv vil jeg gerne udtrykke min varmeste og oprigtigste beundring for og anerkendelse af John Hume .
<P>
Med klarsyn , tlmodighed og mod har De , hr . John Hume , forstet at holde kursen og i dag at n mlet .
Lad os hbe , at fredsaftalen vil vise sig solid og permanent .
De har vist os et ekempel , og for parlamentsmedlemmer som os er De et eksempel og vil vre det fremover .
Vi er stolte over at kunne tlle en mand som Dem blandt os .
De har konkretiseret et budskab om hb og tolerance .
Det er sandt , at tolerancen burde herske overalt i Europa . Den er en af de grundlggende vrdier i Europa .
Desvrre er der stadig meget sorte omrder i Europa . Nordirland er et af disse omrder .
Takket vre Dem har vi p ny fet hb . Vi takker Dem af hele vores hjerte .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , p egne og min gruppes vegne vil jeg gerne udtrykke mine varmeste lyknskninger til en kollega , til en , jeg har arbejdet sammen med som medlem af Europa-Parlamentet i over ni r .
Jeg udtrykker mine inderligste og varmeste lyknskninger med den pris , han har modtaget , ikke kun til John , men til hans hustru , Pat , som jeg kender meget godt .
For der er rent faktisk tidspunkter , hvor man , hvis man nsker noget gjort , m kontakte Pat og ikke John .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske min egen leder , David Trimble , som har udvist bemrkelsesvrdig styrke og mod som leder af Ulster Unionist-partiet .
Jeg ved bedre end nogen anden , hvad det er for risici , han har lbet , ja og de udfordringer , der stadig ligger foran ham .
Hans mod br ikke g upagtet hen .
<P>
( Bifald ) Jeg vil ogs gerne sige , at jeg som en , der har vret i det politiske liv i Nordirland i de sidste 25-26 r , kender til vanskelighederne , risiciene og udfordringerne og til , hvordan det er at plje en lang , ensom fure gennem de sidste 30 r i Nordirland .
Jeg m gengive de ord , min leder sagde p det tidspunkt : Han hbede bare , at det ikke var for tidligt .
Vi hber alle og beder til , at det ikke er for tidligt , og at vi befinder os p en vej , hvorfra man ikke kan vende tilbage til de sidste 30 r , som vi har oplevet .
Der ligger en udfordring foran os .
Jeg tror , at vi vil st rustet over for den .
Selvom der mske stadig er lang vej at g , tror jeg bestemt ikke , at der vil vre nogen tilbagevenden eller tilbageblik .
<P>
Det m siges , at John og jeg selv , ja og ogs hr . Paisley , ved vores samarbejde her i Parlamentet har vist , hvad der kan ns , hvad der er muligt , og hvordan vi kan n det .
Udfordringen er der , for at alle kan tage den op .
Jeg kender min partileder , og jeg kender John , og jeg ved , at min partileder og Seamus Mallon vil vre i Bruxelles i forbindelse med den korte mdeperiode i begyndelsen af november .
Vi har en mulighed for her i Parlamentet at anerkende arbejdet , opgaven og de gerninger , der ligger foran os .
Jeg vil slutte af med at lyknske John igen og nske ham al mulig succes med prisen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , jeg er helt klart meget rrt i dag , og jeg takker Dem alle for Deres varme sttte .
Jeg var naturligvis meget beret over at f tildelt denne pris , men jeg ser det ikke kun som en personlig pris .
Jeg vil gerne udtrykke min strste psknnelse til medlemmerne af min egen gruppe her og til medlemmerne af de andre grupper , der har nomineret mig til denne pris .
Som jeg har sagt , ser jeg det ikke kun som en personlig pris . Jeg ser det som et meget vgtigt udtryk for den internationale goodwill for og sttte til freden i vores gader .
Jeg er ikke i tvivl om , at den styrker vores folks vilje til at fortstte den enorme opgave , det er at stte en stopper for rhundreders stridigheder og bringe varig fred til vores folk .
<P>
Igennem hele fredsprocessen har jeg vret meget taknemmelig for den enorme sttte , som processen har fet her i Parlamentet og fra institutionerne i Den Europiske Union og navnlig programmet for fred og forsoning , der blev enstemmigt vedtaget af dette Parlament , og som gr s stort et arbejde p grsrodsniveau .
Det er s positivt , at det fortjener nu at blive studeret nrmere af andre regioner i Europa .
<P>
Men vigtigst af alt m jeg sige , at fredsprocessen i Nordirland efter min mening er blevet inspireret af eksemplet fra dette Parlament .
Da jeg kom her frste gang i 1979 - jeg fortller ofte denne historie - gik jeg en tur over broen fra Strasbourg til Kehl .
Jeg standsede op og tnkte : Hvis jeg stod her p denne bro for 30 r siden og sagde :  Vr ikke urolig , selvom der er 25 millioner dde for anden gang i et rhundrede , og selvom disse folk i Europa har slagtet hinanden i rhundreder , er det nu alt sammen overstet , og om 30 r vil de alle st sammen  , ville jeg nok vre blevet sendt til en psykiater .
Men det skete .
Lad os ikke glemme , at Den Europiske Union er det bedste eksempel , vi har set p konfliktlsning i verdenshistorien .
<P>
Den filosofi , der skabte Den Europiske Union og fred i Europa , er en filosofi , der , hvis man studerer den , er central for vores aftale : respekt for forskellen og forskelligartetheden , skabelsen af institutioner , der respekterer denne forskelligartethed , men som gr det muligt for alle dele at arbejde sammen i deres flles interesse og konomi - og udgyde deres sved og ikke deres blod .
P denne mde begynder den sande helingsproces at nedbryde rhundreders barrierer , og et nyt samfund udvikler sig .
Det er filosofien bag Den Europiske Union , og det er filosofien bag rigtig fred og , m jeg tilfje , det er filosofien , som vi br sende til konfliktomrder i verden .
Vi br ikke sende hre , vi br sende en filosofi .
Den filosofi , vi har i denne bygning , er en filsofi , der vil lse konflikter alle steder , for , nr det kommer til stykket , drejer alle konflikter sig om det samme , nemlig om at betragte forskelle som en trussel .
Det , vi alle m lre , er det , som Europas folk har lrt , og som vi er ved at lre i Nordirland , nemlig at forskelle - det vre sig i form af race , religion eller nationalitet - er en skbnens tilfldighed , og det er ikke noget , vi br vre i konflikt over . Det er noget , vi br respektere .
<P>
Mange tak for Deres sttte her i dag .
<P>
( Stende bifald )
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , det er sandt , at det med hensyn til den franske version er ndvendigt med en harmonisering af teksten .
<P>
Man taler snart om forsigtighedsprincippet , snart om sikkerhedsprincippet .
Det almindeligt anvendte er at tale om forsigtighedsprincippet , og stk . 7 skal derfor tilrettes .
I stk . 29 i den franske version opfordres Unionen til at foretage en optlling af sd .
At tlle sden i hele Unionen vil ndvendigvis medfre visse problemer .
Jeg foreslr derfor , at man i stedet taler om optlling af sdprver .
Som flge heraf skal andre sproglige versioner uden tvivl ogs tilpasses , jeg ved ikke , hvordan det kan siges .
Endelig i stk . 31 andet led skal  knslige misdannelser  ndres til ordet  knsmisdannelser  .
<SPEAKER ID=64 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , jeg kan berolige hr . Pompidou med , at jeg er enig i hans frste to indvendinger .
Derimod kan jeg ikke vurdere den tredje indvending , og derfor vil jeg sige , at hvis det , hr .
Pompidou foreslr , passer til den danske originaltekst , alts er det samme som det , der str i originalteksten , s kan jeg ogs g ind for hans tredje mundtlige ndring .
Men hvis der er en forskel , s kan jeg ikke g ind for den .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at der i den tyske og den engelske udgave af betragtning B er tale om , at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa skal udarbejde retningslinjer for hormontest .
Denne organisation er helt sikkert meget vigtig , men den er ikke ansvarlig for hormoner .
Det har den i hvert fald ikke vret hidtil .
<P>
Der skal st OECD , i hvert fald i de to sprogudgaver . Jeg antager , at det samme glder for alle de andre ogs .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Nr jeg ser , hvad hormoner gr ved nogle personer , synes OSCE at vre den helt rigtige organisation .
Ikke desto mindre vil jeg se til , at det bliver ndret .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=67 NAME="Blak, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater sttter tanken om at udstrkke fllesskabsgarantien til ogs at glde for ln til projekter i Bosnien-Hercegovina .
Forslaget tager sigte p at lade Den Europiske Investeringsbank udlne EUR 100 millioner over en 2-rig periode til projekter inden f.eks. transport , energi og milj .
Samtidig er vi glade for , at de ndringsforslag , nstformand i Budgetkontroludvalget Freddy Blak stillede p vegne af udvalget , nu er bygget ind i forslaget .
Det drejer sig bl.a. om opfyldelsen af de fem hovedmlstninger i 1998-genopbygningsprogrammet :
<P>
Gennemfrelse af politiske reformer , - Fllesskabsbistand til fremme af reintegration af flygtninge og fordrevne personer , - Integration i arbejdslivet og udvikling af den private sektor , - Genopbygning af uddannelses- og sundhedssystemerne , - Forbedring af infrastrukturerne i hele landet.Hvis vi vil mene noget med de knne ord om , at Europa aldrig mere skal vre delt , m vi ogs vre villige til at bre vores del af byrden .
Samtidig m vi ogs vre os bevidste , at denne pakke af lnebevillinger krver skrappe regler .
Ikke p grund af modtageren , men p grund af giveren .
Svindlen internt i Kommissionen - bl.a. med ndhjlpsmidler i Bosnien-Hercegovina - er der stadig ingen lsning p .
Det er for ringe , og det krver , at Europa-Parlamentet og Kommissionens eget kontor mod svindel , UCLAF , ikke forhindres i at udfre det arbejde , der er ndvendigt i et demokratisk system .
<P>
Betnkning af Gahrton ( A4-0245 / 98 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Bonde og Sandbk">
Det er med stor glde , vi stemmer for denne betnkning , da der er tale om en forbedring af de nuvrende metoder til vurdering af de miljmssige forhold .
Det vsentlige er , at miljvurderingen kommer ind p et langt tidligere tidspunkt i forlbet og dermed tager hensyn til langt flere faktorer , end tidligere vurderinger har gjort .
Derfor kan denne vurdering ud over hensynet til miljet bl.a. ogs vre ressourcebesparende i konomisk henseende , det vil sige , at dette forslag sammenkder bde miljmssige og konomiske hensyn i bestrbelserne p at opn en bredygtig udvikling .
For i alle henseender m et godt milj tilstrbes .
<SPEAKER ID=69 NAME="Lindqvist">
Kommissionens forslag til direktiv om vurdering af planers og programmers virkning p miljet er et skridt i den rigtige retning . Det er dog uklart p flere punkter og utilstrkkeligt .
Ordfrerens forslag dkker disse mangler og kan gre analyser af miljkonsekvenser til det altomfattende instrument til belysning af miljvirkningerne af projekter , som betyder indgreb i naturen .
Jeg har derfor ikke stemt for ndringsforslag 20 , 36 og 39 om juridiske grunde , undtagelser fra direktivet og tidsfrister .
<P>
Betnkning af Koch ( A4-0351 / 98 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Bonde og Sandbk">
Dieter-Lebrecht Koch-betnkningen om harmonisering af eksamenskravene for sikkerhedsrdgivere stemmer vi imod , da det ikke er et omrde , der br vre et EU-anliggende .
Det er efter vores mening de nationale parlamenters opgave at udarbejde eksamenskrav til uddannelser , og udstedelse af eksamensbeviser er ikke et EU-anliggende , men br stadigvk varetages af de nationale uddannelsesinstitutioner .
Det er ligeledes vores holdning , at p netop sdanne politikomrder br subsidiaritetsprincippet benyttes .
<SPEAKER ID=71 NAME="Caudron">
Jeg vil frst lyknske vores kollega Koch for hans vigtige og serise arbejde .
<P>
Det drejer sig sledes om et srligt alvorligt og vigtigt sprgsml , som vedrrer den daglige sikkerhed og millioner af vores medborgeres liv , folk , der er naboer til veje , jernbaner og floder , men ogs alle andre , nr man tnker p , hvor stor skade kemiske , bakteriologiske og nukleare ulykker kan forrsage .
<P>
Dette er endnu et bevis p Europas vigtige rolle i forbindelse med disse omfattende sager og p Det Europiske Parlaments enestende rolle .
Det er ndvendigt , at vores medborgere er bedre informeret herom .
<P>
Helt konkret anmoder vi om sikkerhedskonsulenter med identiske uddannelser i alle virksomheder .
<P>
Jeg gr uden forbehold ind for betnkningen . I lige s hj grad som denne harmonisering vil medfre strre sikkerhed , vil den betyde en reducering af konkurrenceforvridningen .
Hvis vi i samme nd kan n frem til en harmonisering af chauffrernes arbejdsbetingelser , vil vi ogs p dette omrde nrme os en strre sikkerhed og mindre konkurrenceforvridning .
<P>
Jeg hber , at den udvikling , der er pbegyndt med betnkningen , m fortstte .
<SPEAKER ID=72 NAME="van Dam">
Desvrre kan man i flere henseender ikke forestille sig vores samfund uden farlige stoffer .
Anvendelsen af disse stoffer gr transport heraf uundgeligt .
I betragtning af de risici , der er knyttet til denne transport , er det ndvendigt , at transporten beskyttes mest muligt .
For at opn dette skal de personer , der erhvervsmssigt arbejder som rdgivere vre i besiddelse af tilstrkkelig viden og kunnen .
Eftersom mange transporter er af international karakter , er det vigtigt , at dette emne tages op p EU-plan .
<P>
I lyset heraf har jeg stttet Kommissionens forslag og de fleste ndringsforslag om harmonisering af de krav , der stilles i EU til uddannelsen af disse sikkerhedsrdgivere .
Med henblik p et konsistent hjt sikkerhedsniveau er det ndvendigt , at der stilles hje krav til alle sikkerhedsrdgivere .
<P>
Jeg beklager , at man i det endelige forslag gr ud fra minimumskrav i stedet for ensartede normer .
Herved er der fare for , at lande med strenge eksamenskrav bliver slet ud af markedet .
Hvis beviserne er gyldige i hele Fllesskabet , vil man vre tilbjelig til at vlge den nemmeste vej og dermed vlge den letteste eksamen .
<P>
P trods af mine tvivl vedrrende eventuelle forskelle i eksaminernes svrhedsgrad mener jeg , at dette forslag er en forbedring i forhold til den eksisterende situation , og derfor har jeg stttet forslaget .
<SPEAKER ID=73 NAME="Titley">
Som forfatteren af denne betnkning bifalder jeg bredt iden fra Kommissionen om en harmonisering af eksamenskravene for sikkerhedsrdgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods .
<P>
Jeg vil imidlertid benytte mig af denne anledning til at sttte kommissr Kinnocks initiativ til en mere effektiv anvendelse af vores jernbaner , nr blot ogs de har ordentlige sikkerhedsregler og inspektioner .
En mde , hvorp vi kan gre vores allerede overfyldte veje sikrere , er ved at tilskynde til , at flere varer bliver sendt s langt af deres rejse som muligt med tog .
<P>
Jeg nsker ogs , at Kommissionen str fast , nr det glder om at presse p for at f en harmonisering af vejsikkerhedsreglerne til det hjest mulige niveau i overensstemmelse med den bedste nationale praksis frem for at g efter den laveste fllesnvner .
En del af dette skridt for at opn bedre sikkerhed p vejene er at sikre , at vores sikkerhedsinspektrer bliver uddannet efter de mest krvende standarder .
<P>
Vi bifalder alle mere varehandel mellem vores lande p EU ' s indre marked .
Men et vsentligt komplement til denne rigdomsskabelse er at se til , at profitten ikke lader hnt om folks sikkerhed p vejene .
Jeg nsker Kommissionen held og lykke med dens initiativ til hjere standarder for uddannelse og hndhvelse af sikkerhedsregler for varer transporteret p tvrs af Europa .
<P>
Betnkning af McKenna ( A4-0284 / 98 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , rede kolleger , selvflgelig stttede vi McKenna-betnkningen . For Europa-Parlamentet har i dag gjort det klart , at der hurtigt skal sttes en stopper for den fremfrd , landbrugets brndforgiftere lgger for dagen .
Beslutningen fr EU-Kommissionen til ikke lngere at slappe tjlerne i forbindelse med nitrat .
Det er hrrejsende , at man syv r efter nitratdirektivets ikrafttrden stadig ustraffet fr lov til at ignorere grnsevrdierne i EU .
Forbundsrepublikken Tyskland er i fokus her , og vi hber , at den nye tyske regering vil ndre p det .
<P>
EU-Kommissionen har undladt at gennemfre handlingsprogrammerne til aflastning af grundvandet .
Den har givet efter over for landboforeningerne , der stter kortsigtede indtgter hjere end bevarelsen af en giftfri natur .
Nitratkortet anfrer EU som et kologisk ndomrde .
P knap 90 % af EU ' s udnyttede landbrugsareal overskrider indholdet af nitrat i grundvandet den vejledende vrdi .
P knap en fjerdedel af arealet ligger indholdet endda tydeligt over grnsevrdien .
Selv med et kraftigt aftagende intensivt dyreopdrt vil det stadig tage mere end 20 r , fr grund- og overfladevandet i EU igen bliver halvvejs sundt .
Skylden ligger isr hos de medlemslande , der bjer sig for meget for landbrugslobbyens pres og ikke gennemfrer de pgldende bestemmelser i direktivet , men ogs hos EU-Kommissionen , fordi den lukker jnene for brndforgifterne .
<P>
EU-Kommissionen skal nu rykke de medlemslande , der ikke overholder bestemmelserne , for en nje overholdelse af de maksimumsmngder for husdyrgdning , der er angivet i direktivet , og om ndvendigt - og det er meget vigtigt - ogs stille dem for De Europiske Fllesskabers Domstol .
Desuden m der ikke lngere ydes EU-sttte til landbrugere , der ikke overholder nitratbestemmelserne .
Det krves desuden , at der indfres en kvlstofafgift p husdyrgdning og kunstgdning , sdan som det allerede findes i nogle europiske medlemslande .
<P>
Vi skal srge for , at forsigtighedsprincipperne overholdes .
Det skal ogs handle om at garantere den biologiske mangfoldighed og at beskytte havene og serne mod at komme ud af den kologiske balance .
<SPEAKER ID=75 NAME="Caudron">
Det er altid svrt at behandle et emne , hvor de nationale flelser ofte gr forud for fornuften . Og i det jeblik man berrer landbrugsomrdet , gr man direkte ind i et minefelt .
Derfor vil jeg lyknske Patricia McKenna for kvaliteten af hendes betnkning .
<P>
Jeg nsker imidlertid at komme med nogle overvejelser , der gr lngere end til landbrugets forurening af vandet .
For det frste skal man huske p , at den aktuelle vandsituation er resultatet af en politik , der har vret frt gennem mange r : en politik , hvis grundlggende princip var sttte til en intensiv produktion og dermed en overdreven anvendelse af gdning .
<P>
Jeg tror oprigtigt , at hvis vi fortstter den nuvrende , lettere skve retning inden for landbrugspolitikken , vil vi intet ndre ved de kologiske ricisi , der lbes , bde med hensyn til miljet og med hensyn til forbrugeren .
Med henblik p at opn mrkbare resultater m man ndre den flles landbrugspolitik .
Dette er i landbrugets og sledes i landmndenes interesse .
<P>
Den franske regering har med Louis Le Pensec indledt denne ndring .
Det er en modig handling , nr man kender visse landmnds reaktionsmnster .
Imidlertid m det bemrkes , at mange af landmndene tilsyneladende har taget ml af det , der str p spil , velvidende , at det er ndvendigt at udvikle dette omrde , eftersom forbrugeren i byen mske ikke lngere har lyst til at sttte visse former for overforbrug .
<P>
Jeg mener sledes , at det er afgrende , at man inden for rammerne af Agenda 2000 bliver bevidst om det vigtige i at fremme et kvalitetslandbrug , der respekterer miljet .
Men selvom jeg m indrmme , at jeg har visse bekymringer i forbindelse med nogle af de ansvarliges beslutsomhed om at g i denne retning , der skyldes visse meget aktive lobbyer , tror jeg , at det er kampen vrd .
Det er i alles interesse .
<P>
Kre kolleger , med hensyn til landbruget har der ofte vret uoverensstemmelse mellem talerne i Parlamentet og de nationale politiske ansvarlige . Mentaliteten ndrer sig .
Det drejer sig om at gribe denne chance og bekrfte vores vilje til at reformere landbrugspolitikken og politikken for landomrderne i Unionen , idet vi til stadighed srger for at forsvare og fremme det europiske landbrug , men samtidig sikrer forbrugerne den bedste service .
<SPEAKER ID=76 NAME="Malone">
Kommissionens rapport fremhver den nsten komplette manglende evne hos alle medlemsstater til at opfylde betingelserne i vanddirektivet fra 1991 .
<P>
Usdvanligt hje nitratniveauer i drikkevand kan give anledning til en reaktion i blodets evne til at fre ilten rundt i kroppen og kan vre krftfremkaldende .
Som flge af den ukontrollerede algevkst kan hje niveauer ogs i sidste ende  kvle  kosystemer .
<P>
Den irske miljminister , Noel Dempsey , m overholde bestemmelserne i direktivet og offentliggre resultaterne af regeringens seneste undersgelse af nitratniveauerne i det irske drikkevand .
<P>
Den irske regering siger , at der blev gennemfrt et omfattende overvgningsprogram i 1992-93 for at fastsl problemets udstrkning i Irland , og at resultaterne af denne overvgning viste koncentrationer , der l langt under de tilladte niveauer .
Den tilfjer , at der for nrvrende er ved at blive gennemfrt en opflgningsundersgelse .
<P>
Selvom problemet mske ikke er s alvorligt i Irland som i andre lande , kan vi ikke tillade os at lne os tilbage og lade tingene passe sig selv .
<P>
Den irske konomi er vokset med nsten 50 % siden 1992 .
Vi ved , at vi har et problem med fosfor , men har vi nu et problem med nitrater ?
Ministeren br fuldfre opflgningsundersgelsen snarest muligt og lade offentligheden vide , om nitratniveauerne i det irske drikkevand stadig er under de anbefalede niveauer .
Hvis dette er tilfldet , br han implementere 1991-direktivet til fulde .
<P>
Der er meget lidt grund til , at den irske regering undertegner europisk lovgivning , hvis den ikke gr nogen srlige bestrbelser for at leve op til forpligtelserne heri .
<SPEAKER ID=77 NAME="Nicholson">
Selvom jeg som mange andre medlemmer har mine forbehold med hensyn til den tid , dette Parlament giver til drftelse af betnkninger , der er blevet til p medlemmernes eget initiativ , s begrunder fru McKennas bekymring over den ringe gennemfrelse af nitratdirektivet bestemt anvendelsen af denne procedure .
<P>
Jeg har sympati for den sag , som fru McKenna har skitseret .
Det skyldes nylige erfaringer af , hvor katastrofal en ringe gennemfrelse af grundvandsdirektivet kunne vise sig at vre for miljet i min egen valgkreds .
Heldigvis havde en offentlig hring held til at afvende faren , men det var ikke takket vre min egen regering .
Jeg er glad for , at der nu er blevet indledt overtrdelsesprocedurer .
<P>
Fru McKennas betnkning fremhver vores nationale regeringers undertiden forfrdende rekord , nr det glder om at gennemfre miljbeskyttelsesforanstaltninger .
Jeg er enig i den mening , som kommissr Kinnock har givet udtryk for om , at den nuvrende situation er groft utilstrkkelig .
Men jeg er ikke enig med ham i , at det er landmndene og kun landmndene , der br betale .
Gennemfrelse krver mere end lovgivningsmssige foranstaltninger .
Det er nemt for Kommissionen at sige , at verden skal vre renere , og at landmndene skal betale for det .
Medmindre der stilles flere midler til rdighed , vil det udbytte , det er hensigten at n med nitratdirektivet , ikke ns .
<SPEAKER ID=78 NAME="des Places">
Skbnens ironi ville , at p samme tid som Parlamentet diskuterede foranstaltninger til beskyttelse af vandet og navnlig forureningen forrsaget af nitrater fra landbruget , viste fransk fjernsyn en dokumentarudsendelse om forkert brug af proteiner .
<P>
Tusindvis af kilometer fra Strasbourg , i Chimbote i Stillehavet , smider fiskemelsfabrikker sledes millioner af kubikmeter vand , der er forurenet med blod , fedt osv . , i havet .
Fiskemel , som det europiske landbrug kber til lave priser for at bevare sine laksefarme , som foder til dens intensive svine- , fjerkrs- og kvgavl , hvorfra man senere i handelen stder p kd til konkurrencedygtige priser af EU-kvalitet , og som endda er kvalitetsmrket .
Ud over proteiner importerer Europa genetisk modificeret soja , det skaldte erstatningsprodukt , i overensstemmelse med WTO-aftalerne til samme anvendelse og forml som fiskemel .
<P>
Eftersom der findes mange eksempler , men dog uden at ville bagatalisere de negative effekter , nitrat har , skal man behandle denne sag i sin helhed , og der skal gennemfres flles prferenceforanstaltninger i alles interesse .
Ved at reducere sin import af proteiner kan Europa fremme en vis balance i produktionerne med henblik p en bedre bevarelse af grundvandsspejlet .
<P>
Endelig , hr. formand , nsker jeg at understrege , at jeg p vegne af min gruppe har fremlagt en rkke ndringsforslag , der prciserer forbindelsen mellem nitratforureningen og avlsmetoderne .
Snarere end at udarbejde en intensificeringssats , der er udregnet p grundlag af en sammenhng mellem dyr og areal , skal man sledes operere med en samlet analyse .
Alt for ofte har visse regioner oplevet en udvikling og specialisering af landbruget , som har medfrt en alt for stor forgelse af bestningen , der ud over forurening af vandet med nitrat kan medfre store epidemier .
Det seneste eksempel med svinepesten viser os , hvilken risiko en specialisering og alt for stor koncentration af dyr indebrer .
<P>
Betnkning af Kirsten Jensen ( A4-0281 / 98 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , dette er en yderst vigtig betnkning p grund af dens betydning for sundheden .
Jeg er ret s foruroliget over nogle af de ndringsforslag , der er vedtaget her i dag .
I ndringsforslag 11 siges det , at der derfor er behov for mere solide videnskabelige data , inden der kan udarbejdes relevant lovgivning vedrrende faststtelsen af grnsevrdier .
Det er ret klart , at dette er i fuldstndig modstrid med en forebyggende tilgang , der frst og fremmest skal sikre , at der selv uden mere solide videnskabelige data trffes forebyggende foranstaltninger for at sikre , at folks sundhed og miljet beskyttes .
Hvad angr en rkke andre ndringsforslag , ssom 6 og 8 , er det ret klart , hvor de kommer fra , og hvilke hvdvundne interesser der er involveret , nemlig plastikindustrien og hr . Pompidou , der formentlig sttter deres interesser .
Det er klart , at disse ndringsforslag svkker betnkningen , fordi industriens forskningsafdelinger skal inddrages i forskningen .
Selvom industrien selv har alle muligheder for at anstte ekspertforskere , nr det glder om at beskytte folks helbred , forlanges det i ndringsforslag 11 , at der frst skal stilles mere solide videnskabelige beviser til rdighed .
Der er en total uforenelighed mellem de to .
Det er ret klart , at den forebyggende tilgang er det , der frst skal tages skridt til .
<P>
Jeg er ret s overrasket over , at vores ndringsforslag 2 ikke blev vedtaget , for det er yderst vigtigt med hensyn til giftige kemiske stoffer , der forbliver og samles i organismer , og som har alvorlige og uoprettelige sundheds- og miljindvirkninger .
Vi bad om at f disse udfaset jeblikkelig , og vi kan ikke forst , hvorfor dette ikke er acceptabelt.Vi finder ogs , at mrkning er et vsentligt krav , som br indfres med jeblikkelig virkning .
Jeg kan ikke forst , hvorfor Parlamentet ikke kan acceptere noget sdant .
For det frste m vi beskytte folks sundhed , og for det andet m vi stille oplysninger til rdighed for offentligheden for at give forbrugerne en mulighed for at beslutte , om de skal kbe noget , der kan skade deres helbred .
Der er en hel del modstridende elementer her , herunder mellem den forebyggende tilgang og begrebet solidere videnskabelige beviser , der frst skal stilles til rdighed .
Det er klart , at industrien har tilstrkkeligt med solide videnskabelige beviser til at forsge at modarbejde milj- og sundhedsbevgelsernes aktiviteter .
Parlamentet har en pligt over for forbrugernes sundhed og miljet til frst og fremmest at beskytte deres interesser .
<SPEAKER ID=80 NAME="Blak og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har stemt imod to ndringsforslag fra De Grnne om omgende udfasning af pvc og tre phatalater . Ikke ndvendigvis fordi De Grnne tager fejl , men fordi initiativbetnkningen allerede indeholder en opfordring til Kommissionen om at komme med oplg til udfasning af hormonforstyrrende stoffer .
<SPEAKER ID=81 NAME="Blokland">
I ordfrerens betnkning anfres en lang rkke mulige skadelige virkninger , som kemiske stoffer kan have p de menneskelige hormoner .
Med eftertryk siger jeg  mulige  virkninger , fordi det endnu ikke er bevist , om disse virkninger ogs virkelig forekommer .
Endnu er videnskaben ikke kommet s langt , at der kan pvises en direkte sammenhng mellem disse kemiske stoffer og endokrine forstyrrelser .
Ikke desto mindre er jeg glad for interessen for dette emne .
Disse stoffers eventuelle virkninger er meget store .
Hvis det virkelig forholder sig sdan , at disse kemiske stoffer forrsager bestemte former for krft , fr reproduktionsevnen til at falde eller truer fostret , skal der gres noget ved dette .
Det er vrdifuldt at beskytte menneskelivet .
Af forsigtighedshensyn er det godt at f klarhed om disse stoffer .
<P>
Jeg nsker ordfreren tillykke med , at hun ved udarbejdelsen af betnkningen ikke har ladet sig lede af alle mulige flelsesmssige argumenter .
I sin betnkning understreger hun betydningen af forskning .
I mange af Den Europiske Unions medlemsstater foregr der intensiv forskning i forskellige kemiske stoffers virkning .
Vi skal tilslutte os denne forskning .
Inden vi har klarhed over disse stoffers njagtige virkning , er det vanskeligt at trffe vidtgende beslutninger om at forbyde bestemte produkter .
Derfor har jeg ikke stttet V-gruppens ndringsforslag om phatalater .
Vedrrende hr . Pompidous ndringsforslag mener jeg , at disse emner fremhves tilstrkkeligt i beslutningen .
For at undg dobbelte og umulige formuleringer har jeg stemt imod hans forslag .
De andre ndringsforslag har jeg stttet .
<P>
Endnu en gang , den vigtigste grund til at stemme for denne betnkning og beslutning er den alvorlige karakter af de forandringer , som de kemiske stoffer muligvis kan forrsage .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bonde og Sandbk">
Der sker forandringer i milj og reproduktionsevnen .
Derfor er der en tiltagende uro over den virkning , som kemiske stoffer med hormonlignende effekter har .
Befolkningen er bekymret .
Det skaber forsidehistorier i pressen .
Kommissionen derimod tver , og lovgivningen halter . En lovgivning , der ellers er et indlysende behov for .
Den burde nemlig flge forbrugernes nsker , som er , at forsigtighedsprincippet gres gldende , og at der sigtes mod en udfasning af stofferne , eller at man i det mindste sikrer en passende mrkning med en inddeling i risikokategorier , hvis der er foretaget en risikovurdering .
Hvis stofferne ikke er risikovurderet , m dette markeres .
Vi forbrugere har nemlig ret til et liv uden gift !
<P>
Jeg vil gerne lyknske Kirsten Jensen med hendes initiativbetnkning , der fremhver forsigtighedsprincippet og indeholder en rkke praktiske anbefalinger , der kunne vre et godt , men ogs ndvendigt springbrt til at komme videre .
Srligt vil jeg fremhve iderne til mrkningsregler , uafhngige videnskabelige undersgelser , der ikke er i lommen p industriinteresser , udfasning af kemikalier og bedre og nye testningsprocedurer .
Men ogs kravet i punkt 19 om benhed og gennemsigtighed i forbindelse med lovgivningen p miljomrdet kan jeg strkt anbefale .
Dette punkt understreger en for nylig vedtaget konvention om offentlighedens adgang til miljoplysninger i forbindelse med miljlovgivningen .
<P>
Jeg hber , at debatten i dag og EU-Parlamentets holdning m sende et klart signal til Kommissionen om udfasning og ndret lovgivning - det skylder vi de europiske forbrugere !
Man kan altid bede om bedre videnskabelige beviser .
Dette lser imidlertid ikke problemerne , men medfrer kun en forsinkelse og gavner ikke lovgivningen eller det overordnede ml .
Det er ikke lngere et sprgsml om mere eller mindre sikre eller usikre data , men et sprgsml om forsigtighed i lovgivningen , der ikke engang behver at vre fordyrende for industrien .
<P>
I Danmark kender vi kun alt for godt denne debat , specielt nr det drejer sig om phatalater i legetj .
Danmark nsker nemlig at forbyde anvendelsen af phatalater fra november i r , men str mske over for et sagsanlg , hvis forbuddet gennemfres .
Ritt Bjerregaard og Emma Bonino forlangte ellers tidligere p ret et hasteindgreb for at forbyde de phatalater , der benyttes til at gre plasticprodukter mere fleksible .
Men Bangemann og mske en rkke industriinteresser kaldte det en overreaktion og ville have yderligere videnskabeligt belg .
Kommissionen ventede p en hollandsk rapport .
Den kom og frifandt phatalaterne .
Problemet er blot , at videnskabelige undersgelser , isr dem , der ikke er uafhngige , kan vise njagtig det , man nsker .
Resultatet afhnger af de forudstninger , man bygger undersgelsen p .
En lignende rapport fra strig frarder brugen af phatalater .
Hvorfor er det ikke denne rapport , Kommissionen lytter til ?
<P>
Vi har ikke brug for flere forsinkelser , men brug for lovgivning , der tager hensyn til forbrugerne og forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Schleicher">
Hvis der heller ikke stemmes om begrundelsen for en betnkning , ligger fru Jensens begrundelse i dn grad langt fra videnskabelige belg og giver indtryk af , at begrundelsen for denne betnkning er det grundlag , vi stemmer p i Parlamentet . Derfor stemmer jeg imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Wibe">
Folkesundhed er et vigtigt emne , og det er nu ogs indskrevet i Amsterdam-traktaten , at EU skal arbejde med disse sprgsml .
Vi skal imidlertid have afklaret fordelingen af opgaver mellem Verdenssundhedsorganisationen , EU og medlemsstaterne .
Denne betnkning drejer sig om meget komplicerede sprgsml , men den ligger uden for lovgivningsprocedurer og er bare et beslutningsforslag , der ikke giver Europa-Parlamentet nogen formel mulighed for at pvirke beslutningerne .
Betnkningen er meget god og yderst detaljeret , men det , det egentlig drejer sig om , er , hvorvidt vi skal lgge s meget arbejde i sager , som kan varetages langt bedre i et samarbejde mellem medlemsstaterne og Verdenssundhedsorganisationen .
I punkt 29 i beslutningsforslaget krves det , at EU skal srge for international sdtlling og indsamling af oplysninger om sdkvalitet m.m .
<P>
Det er uden tvivl et meget vigtigt sprgsml , men det arbejder man allerede med i mange af Verdenssundhedsorganisationens medlemsstater .
Det er nppe ndvendigt , at EU blander sig i den sag .
Der er helt sikkert mange problemer og mangler med hensyn til folkesundheden , men EU er ikke det bedste organ til at lse disse problemer .
<P>
Betnkning af Sjstedt ( A4-0347 / 98 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Hyland">
Jeg er mange gange tidligere registreret her i Parlamentet for at have taget ordet om sprgsml om biodiversitet og bioteknologiske emner .
Bioteknologi er en ny form for innovation , der generelt br hilses velkommen , men samtidig m der etableres kontrolmekanismer for at sikre offentlighedens interesse og den offentlige politik .
Enhver debat , der finder sted p EU-niveau for s vidt angr forstelsen af , hvilken lovgivning der br gennemfres om dette emne , m finde sted i et milj , der er upartisk og afbalanceret .
<P>
Det problem , jeg finder i forbindelse med den debat , der finder sted om bioteknologi , er , at de to sider - dem , der er for eller imod bioteknologiske opfindelser - indlader sig p et sensationsjageri om fortrin og mangler i forbindelse med den bioteknologiske udvikling .
<P>
For landmndene , der er vores landressources vogtere og ansvarlige over for samfundet , nr det glder om at garantere levnedsmiddelsikkerhed og -kvalitet , er det af yderste vigtighed , at udbyttet af videnskaben og forskningen gres tilgngeligt for og bringes til anvendelse til fordel for sektoren .
Det br krediteres dem , der forvalter vores landressource , at de har vret p forkant , nr det glder anvendelsen af moderne teknologi , som har hjulpet med til at fremme levnedsmidlernes kvalitet og sikkerhed .
<P>
Det m erindres , at verdens produktive landressource forbliver konstant , og en stor del af den vil ikke flge etableret landbrugspraksis .
Det er kun gennem lbende forskning og anvendelse af nye videnskabelige resultater , herunder sikker og afprvet bioteknologi , at ressourcens fulde potentiale kan udnyttes .
<P>
Bioteknologi er ikke nogen ny opfindelse .
Den er blevet anvendt i forskellig grad siden 70 ' erne .
Der er nu en strre forstelse for dens potentiale og nyttevirkning for menneskeheden .
Den er en af det 21. rhundredes ngleteknologier , og der hviler en forpligtelse p os til at anvende den p en forsigtig og organiseret mde .
<P>
Som det burde vre tilfldet med anvendelsen af al ny forskning , er det vigtigt med benhed og ordentlig orientering af forbrugerne .
Jeg sttter fuldt ud , at det er ndvendigt med mrkning af alle genetisk modificerede fdevarer , sledes at forbrugerne i sidste ende kan beslutte , om de vil kbe disse genetisk modificerede organismer eller ej .
<P>
Vores landbrugsordningers fremtid og landbrugserhvervet selv , sundheden for vores borgere og dem , der er ansat i fdevaresektoren , afhnger af , at vores landbrugsstrukturer moderniseres og udvikles p en afbalanceret og upartisk mde .
<P>
I denne betnkning peges der p , at der er behov for at tage hjde for sprgsmlet om biodiversitet i den reform af den flles landbrugspolitik , der bebudes i Agenda 2000-programmet .
Strategien peger ligeledes p landdistrikternes kologiske rolle og hengivenhed over for landbrugsmetoder , der begunstiger biodiversitet .
Jeg sttter i princippet disse henstillinger .
<P>
Hvad angr genetisk modificerede organismer og deres frigivelses mulige indvirkning p biodiversiteten , foresls det , at sprgsmlet bliver varetaget ved hjlp af national lovgivning , i henhold til hvilken medlemsstaterne fr udtrykkelig tilladelse til at vedtage strengere foranstaltninger end dem , der er fastsat p EU-plan .
Jeg er ikke srlig enig i denne fremgangsmde , for jeg mener , at Den Europiske Union - via Kommissionen og Europa-Parlamentet - burde have det ndvendige fremsyn til at lovgive p en streng og velgennemtnkt mde .
<P>
Jeg mener , at denne sag br behandles p EU-plan for at sikre , at de regler , der glder inden for alle medlemsstater og territorier af EU selv , er ensartede .
<SPEAKER ID=86 NAME="Titley">
Jeg er glad for at give min sttte til denne betnkning , der tilskynder os til at vre mere fokuserede p at bevare biodiversiteten i vores naturlige milj .
<P>
Biodiversitet er naturligvis en videnskabelig term - for mig betyder det den rene og skre mangfoldighed af dyr , fugle og planter , vi finder , eller undertiden plejede at finde , ude p landet .
I mit land anerkendes den aktive tilskyndelse til intensivt stordriftslandbrug nu i stadig hjere grad som en af de fejltagelser , der blev gjort i forbindelse med tidligere EU-politikker p landbrugsomrdet .
<P>
Det mest synlige tegn p dette i Storbritannien har vret delggelsen af mil efter mil af gamle levende hegn , som i gamle dage fungerede som hjem og korridorer for utallige dyre- og plantearter .
<P>
Jeg regner med , at de reformer , som vi skal n til enighed om , vil f den fremtidige flles landbrugspolitik til at bevge sig fra intensivt landbrug til mere miljvenlige metoder for landbrug og udvikling af landdistrikter . Hvad med at flytte noget af landbrugssttten fra dyrkningen af afgrder til overskudslagre til nyplantning af britiske levende hegn ?
<P>
Mens jeg flger udvidelsen af EU med Central- og steuropa , vil jeg bakke op om betnkningens id om , at ansgerlandene br gre biodiversitetsbeskyttelse til en vsentlig del af deres medlemskabsbud .
steuropa br ikke tilskyndes til at gentage Vesteuropas fejltagelser i vores flles landbrugspolitik , der var udtnkt for 50 ' erne , hvor miljvenligt landbrug nppe var hjeste mode .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Budget 1999 - EKSF-traktatens udlb - EKSF ' s budget 1999 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsat behandling af EKSF ' s budget 1999 .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Jeg vil gerne fortstte , hvor den forrige taler , socialdemokraten og formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , slap .
Hr .
Samland har tilstrkkelig klart argumenteret for en opfrsel i reserven af den humanitre bistand p grund af Kommissionens afslag p at give Parlamentet informationen fra Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig og fra Finanskontrollen om de skaldte  alvorlige uregelmssigheder  i ECHO , De Europiske Fllesskabers Kontor for Humanitr Bistand . Og takket vre det pres , som denne betnkning har betydet , og formanden for Parlamentet , hr .
Gil-Robles ' gode indsats , har vi fet fravristet en aftale fra hr . Santer , hvor han i et brev forpligter sig til at srge for , at Traktatens artikel 206.2 bliver behrigt overholdt og fortolket bredt .
Og dette er baggrunden for , at fllesnvneren for indlggene fra alle medlemmerne af Det Europiske Folkepartis Gruppe i gr aftes i Budgetudvalget var en forgelse af reserven .
<P>
Hvad angr brevet fra hr . Santer , vil jeg gerne tydeliggre for Dem , at nr han siger , at ordfreren for ECHO-betnkningen stadigvk ikke er kommet hen for at se dossier ' et , s er det fordi , Kommissionens Generalsekretariat ikke har tilladt mig at undersge det sammen med en overstter og en medarbejder fra Budgetkontroludvalget .
Sig til hr . Santer , at nr han siger  udelade de navne , der er anfrt i dossier ' et om ECHO af hensyn til fortroligheden  , s siger han det samtidig med , at han ser til den anden side , eftersom alle navnene er sivet til den europiske presse , fr nogen i Parlamentet havde set et eneste stykke papir .
Og jeg beder Dem , husk at minde hr . Santer om , at der ikke findes nogen strre lgn end en halv sandhed , hvorfor disse dossier ' er fra Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig og Finanskontrollen br overdrages i deres fulde form , det vil sige det hele , svel til Parlamentet som til retsvsenet .
<P>
Hvordan skal man forklare , at Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig har anbefalet , at en medarbejder skulle fjernes fra sit job jeblikkeligt , og at ordren herom frst kom otte mneder senere ?
<P>
Hr. formand , jeg kan ikke slutte uden at sige , at dette er en alvorlig sag , hvilket er blevet fastslet af Revisionsretten , Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig og af Finanskontrollen .
Det er en yderligere grund til at beklage den demagogi , der er blevet brugt , nr man har sagt , at vi i Den Liberale Gruppe og De Grnne har taget de sultende brn i staterne omkring de store ser , kvinderne i Sudan eller enkerne i Bosnien som gidsler .
Ja , ja , det er blevet sagt , at vi har taget dem som gidsler i vores egen krig mod Kommissionen .
Men det er demagogi , for det eneste , vi nsker , er at bortfre svindelen og korruptionen og f dem til at forsvinde .
For hvis vi ikke fr svindelen og korruption til at forsvinde , s vil ECHO og Med og Phare og Tacis og mange andre forsvinde , og vi skal ikke tage fejl , for vi leder ikke efter svindel p bistandens bestemmelsessteder , vi leder efter svindelen , dr hvor programmerne har deres oprindelse , eftersom der hverken er luksushoteller i staterne omkring de store ser eller nye , store bilmodeller med bosnisk nummerplade .
Og hvis nogen nsker at slappe af i en weekend , s tager han til Haiti , ikke til Sudan .
<P>
Hr. formand , hvem har taget gidsler , ham , der nsker at f bugt med korruptionen , eller ham , der forsger at skjule sit ansvar bag de drligst stilledes elendighed ?
Vi gr Unionens fremtid en bjrnetjeneste , hvis vi tror , at vi str over for truslen fra de gennemskuelighedshungrende nordboer mod de korrupte sydboere .
Det er netop os fra syden , som er ndt til at f bugt med svindelen og korruptionen , for nr selv den sidste euro nr frem til sit bestemmelsessted , vil vi ikke , nr vi skal tale om de nye finansielle overslag , vre ndt til at tale om nedskringer af strukturfondene og samhrighedsfondene , for hvis nettobidragsyderne nsker at betale mindre , s har de her saks og pincet til at skre og fjerne svindelen og korruptionen , eftersom det ikke er ndvendigt at beskre programmer og politikker , der har et retsgrundlag .
De 1 , 27 % af BNP er mere end nok .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , det budget , som er til behandling , flger en meget ansvarsfuld og disciplineret linje , hvor der er hensat tilstrkkelige bevillinger til de vsentligste ting .
Jeg vil allerede i denne forbindelse takke fru Dhrkop Dhrkop , hr .
Viola og hr . Giansily for et veludfrt arbejde .
<P>
Med hensyn til Parlamentet mener jeg stadig , at man skal styrke justitsombudsmndenes myndighed , og sledes skabe mulighed for at denne nye og betydningsfulde institution kan udvikle sig .
For det andet indeholder budgettet ogs en reformering af medlemmernes rejsegodtgrelse .
Man vil kun betale godtgrelse for reelle omkostninger . Jeg synes , det er den rigtige lsning .
Sprgsmlet om medlemmernes stilling og ligestilling overgr nu til at skulle lses af Rdet . I denne forbindelse dukker ogs sprgsmlet om det skaldte dobbeltmandat op .
Kan det samme menneske vre fuldtidsmedlem to steder i Parlamentet p samme tid ?
<P>
Kommissionens budget indeholder nu undtagelsesvis mange bevillinger , som er hensat som reserver .
Denne praksis synes at vokse r for r .
Den strste er den 1.500 millioners reserve , som er skabt af strukturfonden .
Problemet er strukturfondens manglende anvendelse af midlerne og akkumulationen af midler sidst p programperioden .
Det handler ikke om , at der ikke er brug for dem , hvilket den overvldende arbejdslshed og de territorielle forskelle i Europa vidner om .
Det handler om den bureaukratiske , tunge og komplicerede administration af bevillingerne .
Kommissionen og medlemslandene bruger et bureaukrati til forvaltning af strukturfonden , som slet ikke str ml med de midler , der uddeles .
<P>
Den vsentligste politiske reserve er den humanitre hjlp , hvor hele EUR 330 millioner er holdt i reserve til Kommissionens yderligere udredninger og videre foranstaltninger .
Hvis der var tale om en anden bevilling end den humanitre hjlp , ville reserven vre forstelig .
Men det , at Parlamentet forsger at lgge pres p Kommissionen ved hjlp af mennesker , som lider nd , det er betnkeligt .
Forhbentlig lser Santers brev og Kommisionens foranstaltninger hurtigt situationen .
<P>
En anden vsentlig reserve berrer Tacis-programmet .
Vilkret for udlsning af reserven er , at Kommissionen fremlgger en helhedsstrategi til lsning af Ruslands konomiske og regeringsmssige krise for Parlamentet .
Efter min mening er dette krav urimeligt .
<P>
Franskmanden Montesquieu fremsatte for trehundrede r siden sin lre om tredelingen af magten , som stadigvk danner grundlag for de vestlige landes retsstater .
Iflge denne lre skal den lovgivende , den udvende og den dmmende magt holdes adskilt fra hinanden , ellers udsttes borgerne for magtens forgodtbefindende .
Mske skulle vi videre diskutere magtens tredeling , med andre ord , i hvor hj grad Europa-Parlamentet er et lovgivende og overvgende organ , og i hvor hj grad det skal blande sig i den operative udfrelse .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske alle dem , der har udarbejdet de forskellige betnkninger .
Nr man ser p sidste rs budget , ser man , at ECU 40 milliarder ud af omkring ECU 83 , 5 milliarder gik til den flles landbrugspolitik , der er et af kerneelementerne i det rlige budget .
<P>
Den flles landbrugspolitik er en integreret del af Den Europiske Union , og den er bestemt til at bevare landmndene p deres bedrifter , beskytte Den Europiske Unions fdevareforsyning og fremme udviklingen af landdistrikter .
Den flles landbrugspolitik har eksisteret siden 1962 og er til alle tider blevet administreret centralt af Kommissionen .
Og sdan br det blive ved med at vre .
<P>
Jeg nvner dette p grund af en nylig publikation udgivet af Kommissionen om eventuelle andre muligheder for den fremtidige anvendelse af EU-midlerne .
En af de muligheder , der er under overvejelse , og som bekymrer mig noget , er , at 25 % af den direkte indtgtssttte til EU-landmndene skal udbetales direkte af finansministerierne i Unionens medlemsstater .
Det er af forskellige grunde et farligt forslag .
For det frste vil det kun passe de medlemsstater , der ikke er afhngige af landbrugssektoren , medens det vil have meget delggende virkninger for lande , der har en strk landbrugssektor .
Landbruget er en sektor , der er tre gange vigtigere for Irlands konomi , end den er for mange andre europiske stater .
Sidste r modtog Irland IEP 1.500 millioner under den flles landbrugspolitik .
Hvis dette forslag bliver gennemfrt , vil det fre til en fornyet nationalisering af den flles landbrugspolitik .
Det vil f skrkkelige virkninger , hvor de forskellige EU-regeringer vil kaste sig ud i en proces med at overbyde hinanden med hensyn til de stttebelb , de tildeler de nationale landmnd .
<P>
Lad os vre rigtig klare omkring en ting : en renationalisering af den flles landbrugspolitik vil fre til en opsplitning af denne , der benlyst vil tilsidestte Unionens sociale og konomiske ml .
<P>
Noget andet er , at Den Europiske Union til trods for dens konomiske succes aldrig vil kunne opn fremgang , hvis den fremmedgr de drligere stillede og marginaliserede i et samfund , hvoraf mange i mit land er landmnd .
<P>
Der br gres en strre indsats omkring det dobbelte onde , der hedder langtidsledighed og sociale afsavn .
Beslutningen om at nedstte tildelingen for strukturfondsprogrammerne i 1999 br bestemt ikke bifaldes .
Navnlig vil jeg bifalde forslaget om at tildele yderligere ECU 100 millioner til programmet for fred og forsoning , som er blevet nvnt s mange gange i dag af vores nobelpristager , John Hume .
Jeg er meget glad for dette , men vi m skue ud mod fremtiden - der er ingen hensttelser til fremtiden .
Nu , hvor grundlaget er lagt , phviler det os alle at finde yderligere midler til fremtiden for at kunne fortstte fredsbestrbelserne i Nordirland i programmet for fred og forsoning , som har vret en s stor succes .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , det politiske lsen i dagens eurokonomi er disciplin .
Den nyliberalistiske disciplin , som er en del af en entydig politik , berrer imidlertid kun mennesker , men ikke kapital eller markeder .
P de hellige markeder er disciplin synonym med deflation , og intet andet .
I den globale og gldende kapitalisme str markederne udenfor politikkens , eller sledes disciplinens rkkevidde .
Med politik regerer man kun over mennesker , ikke markeder eller kapital .
Som flge deraf kan mennesket ikke have tillid til en politik , som ikke giver alternativer .
Samtidig med at man fr rekordindtgter i brslotteriet , betaler man prisen i form af massearbejdslshed .
Den Europiske Centralbank har monopol p pengepolitikken .
Vi m have et demokratisk organ , et finanspolitisk beskftigelses- og socialrd til at kontrollere den .
Flgerne af dollarens devaluering er ikke kun af finanspolitisk art .
<P>
Jeg vil rette opmrksomheden mod et enkelt punkt i budgettet . Dette gr jeg ikke p grund af punktet i sig selv , men p grund af den tanke , der ligger bag det .
Europa-Parlamentet stiller i budgettet betingelser for Tacis-programmets hjlpeaktioner i Rusland .
For at EU vil fortstte sin bistand , som har haft strre betydning for de vestlige konsulenter end for Rusland , krver man , at Rusland skal fortstte sin skaldte reformpolitik .
I Rusland hrer reform og fattigdom sammen .
Reform og fattigdom er synonymer . P samme mde er reform synonym med spekulation og med korruption .
Europa-Parlamentet udtrykker sledes i sin resolution nsket om , at fattigdommen , spekulationen og korruptionen skal fortstte i Rusland , inden vi giver ny teknisk Tacis-assistance .
I praksis kan dette betyde , at vores hjlp til Rusland vil ophre . Dette kan vre positivt , hvis alternativet er en fortsttelse af de reformer , vi krver , og af vores politiske sttte til en syg Jeltsin og en korrumperet administration .
Den bedste menneskeretspolitik i Rusland ville vre , at EU holdt op med at sttte Jeltsin .
Jeltsin har mange flere ofre i Rusland og i Tjetjenien , end Pinochet har i Chile .
<P>
Nr vi stiller krav til andre om , hvordan de skal opfre sig , ville det vre godt at kigge engang i spejlet og begynde med en reformering af os selv .
Jeg mener Europa-Parlamentsmedlemmernes lnninger og rejsegodtgrelser , som man straks br reformere reglerne for .
Hos os i Norden m en politiker i et offentligt hverv ikke have over ECU 10.000 i hnden om mneden , efter at have betalt alle udgifter , sdan som f.eks. jeg har her i Parlamentet i dag .
Vi m have skabt et nyt godtgrelsessystem . Det br skabes i denne uge her i Strasbourg .
I denne sag har vi brug for en entydig politik . Rejseudgifter godtgres efter de faktiske omkostninger .
Det er budgetudvalgets opgave at vise vej .
De delegeredes reglement er vsentligt , men det kan vi ikke vente p .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , en bemrkning til det , hr . Seppnen netop sagde .
Naturligvis kan man grundlggende ikke acceptere , at rejseudgifterne bliver organiseret som en bestanddel , og det br vi ogs overvinde i lbet af denne uge .
Jeg vil dog gerne sige et par ord vedrrende den almindelige debat : Vi er ikke lngere i en situation , hvor man ganske enkelt kan sige , at hvis man sparer , er det godt , og hvis man regulerer , er det rigtig godt , vi er derimod i en situation , hvor - og det er egentlig mit anliggende - EKSF-traktatens udlb demonstrerer , at de sidste 15 rs markedsradikalisme har krvet undvendige ofre .
I stedet for at videreudvikle Det Europiske Kul- og Stlfllesskab til et industripolitisk agentur , der virkelig kunne tage fat i energi-og rstofsektorens problem p en konstruktiv mde , har man ganske enkelt oplst fllesskabet og sagt : Resten tager markedet tager sig af .
Nu str man over for det problem at afgre , hvad man skal gre med de enorme reserver , der er blevet samlet dr .
Egentlig burde man lade dem komme sektoren til gode , og her m man ogs begynde at overveje , hvilken politik man kan fre for at hjlpe denne sektor industripolitisk mlrettet og holde den i live .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bonde">
Hr. formand , til nste r kan der anvendes nsten ECU 100 milliarder eller DKK 750 milliarder i EU .
Det danske kontingent vil runde DKK 15 milliarder ved rtusindskiftet .
Danskerne kommer nu til at betale mere i kontingent til EU end det , landbruget og andre i Danmark modtager fra EU .
En typisk familie med far , mor og to brn skal betale DKK 11.000 i rskontingent .
Problemet er ikke kun , at det er en dyr forsikring .
Problemet er , at mange EU-midler ikke forebygger , men forvolder skader .
Forbrugere og skatteydere betaler hje priser for produkter , som fremmer anvendelsen af pesticider og vkstfremmere , som frer til nye udgifter til oplagring og destruktion , uden at landmndene fr en ordentlig indkomst for deres daglige slid .
Nettoeffekten er formentlig , at vi direkte betaler for at delgge vores vand .
Tnk , hvis man stoppede al sttte til destruktion og lod vores EU-kontingent hjlpe med til at omlgge til kologisk drift og skabe bredygtig udvikling i fattige lande og regioner , eller tnk , hvis budget og regnskab blev gjort s gennemskueligt , at folkevalgte kunne kontrollere hvert bilag , og borgerne kunne se , hvad der er bevilget til hvem .
Hvorfor ikke lgge hele EU-regnskabet ud p Internet , hr . Liikanen , s det blev svrere for svindlerne at leve af EU-tilskud ?
Og her i Parlamentet kan vi p torsdag give et godt eksempel ved at rydde op i vores egen rejsesvinesti og endelig g over til kun at refundere afholdte udgifter .
Jeg anbefaler alle at stemme p vores ndringsforslag til Viola-betnkningen .
Det er 38. gang , vi fremstter det , s jeg hber , at det ogs bliver sidste gang .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , behandlingen af dette budget , der overholder de stringenskriterier , som de aktuelle forhold krver , fr os spontant til at stille et sprgsml : Vil de europiske borgere endnu en gang komme til betale omkostningerne ved Unionen ?
Efter topmdet i Edinburgh , hvor man besluttede at faststte EU ' s budget for konomisk og social samhrighed til 0 , 46 % af bruttonationalproduktet , oplever vi i dag , at man fremlgger et stramt budget , der retfrdiggres af kravet om at bidrage til den indsats , som medlemsstaterne skal gre med hensyn til euroen , og ikke mindst om at yde struktursttte til udvidelsen .
Vi sprger os selv , hvordan man kan lse de vanskeligheder , som de forskellige medlemsstater stder p med hensyn til samfinansieringen af projekterne i denne periode med stringens , hvor man planlgger en nedskring til nste r p ECU 500 millioner alene i betalingsbevillinger .
Og vi sprger ikke mindst os selv , hvordan man vil kunne overbevise Fllesskabets borgere om at retfrdiggre Fllesskabets solidaritet over for de nye demokratier i stlandene , som har nogle meget store behov med hensyn til udviklingen af infrastruktur , miljet , produktionssektoren og de menneskelige ressourcer .
Den udvende magt har valgt en radikal lsning , hvor alle strukturfondenes og samhrighedsfondens midler gr til behovene i forbindelse med udvidelsen , der for os i Den Nationale Alliance uden tvivl er ndvendig og korrekt , navnlig hvis vi tnker p , at det ikke er ret lnge siden , de st- og centraleuropiske lande frigjorde sig fra kommunismens g .
Udvidelsen har dog i lige s hj grad behov for at blive understttet af en politisk union , som til stadighed og p forkastelig vis er forsinket , og som i det mindste kunne skabe orden inden for de politikker og krav , der ofte afviger fra hinanden . Den har ligeledes behov for at blive understttet af en institutionsreform , der omsider kan give borgerne mulighed for at blive hrt ved at lade Europa-Parlamentet st verst i lovgivnings- og beslutningsprocessen .
<P>
De europiske borgere har brug for nogle kraftige signaler og for at vide , at de bliver stttet af reprsentanter , som er opmrksomme p deres interesser og krav .
Den nuvrende situation viser os desvrre nogle tilflde med drlig administration af bevillingerne i forbindelse med Phare- og Tacis-programmerne , og sgar nogle tilflde med svindel og uregelmssigheder , sdan som det skete med ECHO .
<P>
Endelig vil jeg gerne g i brechen for det europiske tjenestemandssystem , som i dag str over for en tvungen personalereduktion , en fastfrysning af antallet af ansatte og en omlgning af de sociale sikringsordninger og pensionsordninger .
Vi skal passe p , for et umotiveret og hmmet tjenestemandssystem er farligt for institutionernes effektivitet og uafhngighed !
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , tillad mig , at jeg ud over den almindelige formelle , parlamentariske hflighed nsker ordfreren meget inderligt tillykke .
Jeg har efterhnden vret med til en del budgetprocedurer , og jeg kan sige , at denne uden tvivl er en af de fredeligste , hvad angr konflikter og frustrationer mellem udvalg og grupper , i det mindste inden for ordfrerens ansvarsomrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne erindre om og understrege , at det drejer sig om Den Socialdemokratiske Gruppes frste hovedordfrer . Og den frste kvindelige ordfrer .
Og ligeledes det frste medlem fra den iberiske halv , som har denne funktion .
<P>
Nr jeg nu kommer til sagen , vil jeg opfylde et dobbelt forml : P den ene side som ordfrer for den interinstitutionelle aftale og de finansielle overslag , og p den anden side som reprsentant for Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
Min gruppe har bedt mig om , at jeg koncentrerer mig om forbindelsen mellem den interinstitutionelle aftale , de finansielle overslag og det nuvrende budget , det vi drfter - det er en af de grundlggende ider hos ordfreren og vores Socialdemokratiske Gruppe .
Selvom Statssekretariatet ikke er til stede , er jeg overbevist om , at reprsentanterne for Rdet vil lade det g videre .
Jeg har desuden set , at der i den officielle loge er tilstrkkelig mange medlemmer og medarbejdere fra Budgetudvalget til , at jeg kan vre sikker p , at det , som jeg vil sige til Dem , nr frem til Rdet .
<P>
Hr. formand , ingen er mere overbevist end jeg om den generiske nytte af en budgetmssig interinstitutionel aftale og af nogle overslag p mellemlangt sigt .
Der er nogle , der lnges efter de evindelige konflikter i forbindelse med budgetterne fr 1988 .
Jeg vil ikke sige det med , at Herren fri os for at leve i en spndende tid , men jeg foretrkker at gemme min spnding til andre lejligheder og anledninger og s vidt muligt bevare budgetfreden .
<P>
Efter min mening var aftalerne fra 1988 og 1993 et fremskridt .
Det var aftaler om store valg , som muliggjorde en harmonisk udvikling af Den Europiske Unions vigtigste politikker i fred og ro p et tidspunkt med betydningsfulde forandringer , f.eks. mlstningen om det indre marked , den flles mnt osv .
En fred og ro , som ogs er ndvendig for at klare udfordringerne i de frste r af det 21. rhundrede , inklusive frtiltrdelsen og mske endog tiltrdelsen .
<P>
I sin tid kritiserede jeg - og jeg trkker ikke et eneste ord tilbage fra dengang - manglerne ved Kommissionens forslag , og pviste , hvor skrbelige nogle af de hypoteser , det baserer sig p , var .
Jeg vil ikke insistere .
Men jeg vil gerne ppege , at de finansielle overslag , som Kommissionen foreslr , er prget af to negative aspekter , som er relevante i dag : Hvis man anvendte Traktatens artikel 203 strikt , og stigningen i bruttonationalproduktet var p 2 , 5 % om ret , som Kommissionen formoder , s burde medlemsstaternes budgetter falde med 1 , 1 % om ret for at udligne det forslag til tal , De kommer med .
En hjere procentsats - f.eks. at faldet kun var p 0 , 5 % - eller endog en hvilken som helst anden positiv procentsats ville betyde , at valget af artikel 203 blev mere fordelagtigt end Kommissionens finansielle overslag .
<P>
P den anden side betyder forslagene , at Europa-Parlamentet i lbet af denne periode - 2000-2006 - vil komme til at bestemme over ca . EUR 20 milliarder mindre i ikke-obligatoriske udgifter , end det der ville vre muligt i henhold til artikel 203 , og det kunne ydermere komme med - og det ville komme med - en ny hypotese uden restriktioner ud fra artikel 203 .
<P>
Hvad skal man forvente til gengld for denne ofring af Parlamentets kompetencer ?
Svaret er elementrt , og vi har allerede sagt det flere gange : Til gengld for politisk magt .
Der er to omrder , hvor der sker fremskridt : P den ene side lsningen af de gamle stridigheder , f.eks. klassificeringen , som gr tilbage til 1982 , men isr fleksibiliteten .
Jeg vil endda sige , at fleksibilitet er et ngleord , som omfatter revisionsklausuler og nogle muligheder til overfrsler mellem kategorier eller for fremfrsler .
Vi skal definere , og vi er bne over for enhver formulering .
Men De skal vide , de herrer Rdsmedlemmer , at uden fleksibilitet vil der ikke blive nogen aftale .
<P>
Rdet synes ikke at forst , at der skal mindst to parter , normalt tre , men mindst to , til at underskrive en interinstitutionel aftale , og en af disse er os , Parlamentet .
<P>
Der skete det samme sidste gang .
Vi var halvandet r om at udarbejde aftalen .
Efter Edinburgh troede det britiske formandskab , at det havde afsluttet forhandlingen , men aftalen blev underskrevet af det belgiske formandskab et r efter .
Det nste belgiske formandskab er i r 2001 .
Jeg hber , at vi har underskrevet inden da , men , hvis der ikke er fleksibilitet , s advarer jeg Dem om , at vi mske nr frem til r 2001 .
<P>
P grund af Rdets manglende dialog , og fordi jeg betvivler dets reaktionsevne , har vi set os ndsaget til med hovedordfreren at komme med nogle ndringsforslag - dem vi kalder strategiske - som bruger helt op til loftet af de forskellige udgiftsomrder .
Deres mlstning - deres virkelige kald - det ved vi godt , det har vi altid gjort klart og tydeligt - er helt sikkert ikke at blive brugt , men simpelthen af fremkalde besvimelsesanfald hos de hovedansvarlige for medlemsstaternes budgetter .
Eller sagt p en anden mde , i fuld alvor , deres mlstning er , at Parlamentet lever reelt op til dets forpligtelse til at overlade svel en tilstrkkelig og fleksibel aftale som en passende basis af ikke-obligatoriske udgifter til det nye Europa-Parlament , som vil blive valgt i juni 1999 , s det nye Parlament fr rderum til at definere sine budgetmssige prioriteringer , hvis det skal gre det ved hjlp af artikel 203 .
<P>
De skal ikke nu komme og beskylde os for at dsle med midlerne .
Efter mange flelsesudladninger har det vist sig , at medlemsstaterne sidste r - eller i indevrende regnskabsr 1998 - forgede deres budgetter med mere end det , som Europa-Parlamentet forgede fllesskabsbudgettet med .
Rdet skal derfor ikke beskylde os for noget , mine herrer .
Dette Parlament har vret sparsommeligt , og det ved De godt .
Det har brugt ca . ECU 80 milliarder mindre end det , vi havde skrevet under p sammen med Dem for perioden 1988-99 .
Hvis vi havde sat pengene i sparekassen , ville vi nu kunne betale udvidelsen kontant , men vi gav dem tilbage til finansministrene , mine herrer .
Men De har ingen garanti for , at det Parlament , der bliver valgt til juni , ogs vil flge denne dydens smalle sti .
Vr opmrksom p det , og acceptr det .
Hvis vi fr en aftale , s er bde De og vi helt klar over , at der er foranstaltninger i Traktaten og finansforordningen til at gre det af med de smertefulde bivirkninger , som disse ndringsforslag kan betyde for statskassen i medlemsstaterne .
<P>
I denne sammenhng vil man forst , at jeg modsatte mig et ndringsforslag , som gr ud p at oprette en reserve p EUR 500 millioner til ndhjlp i Rusland og det tidligere Sovjetunionen .
Formlet er utvivlsomt prisvrdigt , men det mangler ethvert retsgrundlag og overtrder den aftale om de juridiske grundlag , vi underskrev den 17. juli i r .
Jeg vil opfordre mine kolleger , som fremsatte ndringsforslaget i gr , til at tnke sig om .
Vi vil miste trovrdighed , hvis dette ndringsforslag bliver vedtaget i plenarforsamlingen .
Hvis det blev vedtaget , ville det svkke , underminere forhandlingsmuligheden , denne institutions trovrdighed i de igangvrende forhandlinger om den interinstitutionelle aftale .
Jeg beder Dem derfor om , at De tnker Dem om og ikke sttter det i plenum .
<P>
Et andet punkt , jeg gerne vil omtale , er den bermte reserve p 100 % af D-aktionsbevillingerne .
Efter min mening har man taget en af Unionens mest positive eksterne aktioner , vores humanitre ndhjlp , som gidsel for at f lst nogle uregelmssigheder , som overhovedet ikke str i forhold til sanktionen .
Det er blevet sagt , at det er demagogisk at sige dette .
Jeg er naturligvis ikke enig heri .
Jeg finder , at det at tage disse bevillinger og opfre dem i reserven er at vre demagogisk .
Det er det rene demagogi .
Man kan ikke bede om , at der handles i Kosovo eller i Rusland , og samtidig anbringe de ndvendige bevillinger i en reserve , som begynder den 1. januar , og som derfor forhindrer os i at handle i Kosovo eller i Rusland den 1. januar .
Den eneste mulige forklaring er , efter min mening , at det er nemmere at stemme om denne reserve for bent tppe end at ptage sig de politiske konsekvenser , som ville krves ved dechargeproceduren , hvis man virkelige tror p det , der bliver pstet .
I modstning til det , nogen her siger , s er det en mde at unddrage sig Parlamentets politiske ansvar p .
Parlamentet har en vej , og det er dechargeproceduren og ikke budgetproceduren .
<P>

To meget personlige synspunkter , mine damer og herrer : For det frste vil jeg sttte de forslag , som vi udarbejder i Budgetudvalget , og jeg vil endda f dem til at ramme loftet med hensyn til alt det , der vedrrer programmer om minerydning , og samtidig lyknsker jeg ordfreren for hendes opskrift p at lse finansieringen til fordel for de mindre udbredte sprog .
<P>
Nr det er sagt , s tillad mig , at jeg ansporer Rdsformandskabets nidkrhed , s vi fra nu af og frem til december kan n videre frem mod de lsninger , som Den Europiske Unions budget for disse r krver .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en tak til ordfrer fru Dhrkop Dhrkop .
Som ordfrer for budgetproceduren 1998 ved jeg , hvad hun tnker p i jeblikket , og hvad hun vil tnke p i de nrmeste uger , fordi vi befinder os i budgetforhandlingens afgrende fase .
Hun har bestrbt sig p at fremlgge et velovervejet budget for os .
Hun er konsistent i sine bestrbelser p at skabe get gennemskuelighed og effektivitet i forbindelse med udgifterne . Derfor er jeg enig med hr .
Colom i Naval i , at der er tale om en ret normal budgetprocedure i forbindelse med denne budgetprocedure for 1999 .
<P>
Derfor vil jeg gerne henlede opmrksomheden p nogle srlige forhold i dette budget .
Sidste r reducerede vi Kommissionens studier , som jo opfres under hver enkel budgetpost .
I r fremsatte ordfreren et forslag , der gr videre , og som i sig selv er rigtigt , nemlig at overfre disse udgifter til budgettets A-del i forbindelse med BUT .
Dermed fr Kommissionen selv bedre kontrol over udgifterne , og vores tillid til disse udgifter vokser .
<P>
Sidste r fastlagde vi kriterier for subsidierne i budgettets del A .
Kommissionen har p sin side reageret herp i lbet af 1998-budgettet og ivrksat foranstaltninger .
Den har ikke blot indfrt kriterier for subsidierne i henhold til budgettets del A , men ogs besluttet og indfrt kriterier for del B .
Nu har vi et problem , vi har det problem , som overskygger budgetforhandlingerne for 1999 , nemlig udgifterne under ECHO og ogs under Phare og Tacis , hvad angr Liikanen-ordningen .
Her er der udtalt mistillid mellem Kommissionen og Parlamentet .
Budgetudvalget vedtog p sit frste mde at etablere en reserve for humanitr hjlp .
Dette skete i tilslutning til hringen af de tre kommissrer i Budgetkontroludvalget .
Vi lyttede til kommissrernes redegrelser og oplysninger , men Budgetudvalget mente , at det ikke var tilstrkkeligt .
Derfor fik vi denne reserve .
Et flertal i Budgetudvalget var for og mente , at presset p Kommissionen skulle ges med denne reserve for at f yderligere informationer , det vil sige UCLAF-rapporten .
<P>
Reserven er ikke - og det vil jeg gerne understrege i betragtning af , at der sidder bde journalister og besgende p tilskuerpladserne og lytter til os - rettet mod humanitr hjlp og dem , der er berrt deraf .
Det vil alts sige , at der ikke er tale om at indstille eller reducere den humanitre hjlp , men derimod om at gre udgifterne inden for humanitr hjlp mere gennemskuelige og at sikre , at den humanitre hjlp rent faktisk ogs nr frem til dem , den er tiltnkt .
Men hvad er der sket efter reservedannelsen ?
Kommissionen har reageret .
Formanden for Kommissionen afgav sin erklring p sidste plenarmde .
Formanden for Kommissionen har haft en brevveksling med formanden for Parlamentet og ogs erklret sig parat til at stille de ndvendige dokumenter til gennemsyn for henholdsvis Parlamentet og Budgetkontroludvalget .
<P>
Med hensyn til det , hr .
Samland sagde , er jeg ikke indforstet med , at hr . Liikanen eller formanden for Kommissionen in camera informerer Budgetkontroludvalget om , hvorvidt der nu ogs str fuldstndige dokumenter til rdighed for domstolene .
Jeg kunne godt tnke mig , at kommissren kom med en udtalelse i dag , for emnet er jo i og for sig kendt .
<P>
Jeg giver Terry Wynn ret for s vidt , at budgettet for 1999 ikke br blive taget som gidsel for den humanitre hjlp .
Vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe inviterer alle kolleger i dette Parlament til sammen med os at kmpe for udgifternes gennemskuelighed .
For vi har - og det vil jeg som ordfrer for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget gerne minde alle dem , som allerede har glemt det i dag , om - vedtaget under litra K , at betalingsbevillingerne for humanitr hjlp er blevet udvidet betydeligt i de forgangne r p baggrund af udviklingen p dette omrde , og at vi derfor gr ind for en udvidelse .
Kommissionen br dog med henblik p UCLAF-undersgelsen i forbindelse med uregelmssigheder ved gennemfrelsen af aftaler om humanitr hjlp ved hjlp af en reserve foranlediges til en fuldstndig underretning af Parlamentet mellem frste- og andenbehandlingen af budgettet .
<P>
I dag eller i gr kunne man lse i Le Monde og Die Welt , at der ogs er uregelmssigheder i forbindelse med Altener , Thermie og den tekniske hjlp til Tjernobyl .
Derfor kan dette emne ikke betragtes som afsluttet , og vi skal stadig lse denne opgave .
Det er det , jeg inviterer jer hjerteligt til .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg har i ordfrerens arbejde stor respekt for , at hun lgger stor vgt p , at den procedure , som vi sidste r valgte ved faststtelsen af landbrugsbudgettet , bliver fortsat .
Det mener jeg er meget vigtigt , fordi landbrugsbudgettet skal hvile p de bedste overslag , der er til disposition .
For det andet ges Europa-Parlamentets indflydelse p denne mde , og det er godt for demokratiet .
<P>
Det er derfor p dette stadium for tidligt allerede nu at fastsl , at landbrugsbudgettet skal stabiliseres eller mske nedsttes .
For mig er det vigtigste , at Kommissionen og dermed Den Europiske Union skal holde sig til de indgede aftaler .
Hvis det bevirker , at udgifterne stiger mere end forventet , s er det rgerligt , men hvis de falder , s er det automatisk ogs en sidegevinst .
Vi m g ud fra , at vi skal budgettere s realistisk som muligt , og samtidig skal vi leve op til vores forpligtelser .
<P>
En ting bliver jeg ndt til at nvne med hensyn til landbrugsbudgettet .
Sidste r anmodede vi udtrykkeligt Kommissionen om en forklaring af en vigtig budgkonto , nemlig de ledsagende foranstaltninger .
Disse foranstaltninger er frst og fremmest vigtige , fordi der i fremtiden mere og mere vil blive tale om cross compliance med hensyn til indtgtstilskuddene .
Vi anmodede dengang Kommissionen om en rapport om disse foranstaltninger .
Den fik vi ogs i sidste jeblik umiddelbart fr andenbehandlingen .
Det var imidlertid en rapport , der kun indeholdt statistisk materiale .
Det er lidt tyndt . Er det ikke muligt for Kommissionen at udarbejde en analyse af de mest succesrige og miljvenlige landbrugsmetoder i medlemsstaterne ?
Hvordan kan det vre , at kun 5 af de 15 EU-lande gr brug af budgetkontiene for de ledsagende foranstaltninger , hvor alle taler om et bedre milj osv ?
Det mener jeg er de essentielle ting , som vi skal vide ved forberedelsen af den kommende runde af Agenda 2000 og lignende forhold .
Jeg vil gerne have et lfte fra Kommissionen om , at den afgiver tilstrkkelig information om budgetkontoen for ledsagende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg er glad for denne lejlighed til at kunne komme med et kort indlg i denne debat .
Jeg er navnlig glad for forslagene i budgetforslaget om en forgelse af bevillingerne p 8 , 8 % , som vil srge for en passende finansiering i den nuvrende strukturfondsrunde .
Jeg mener , at dette er vigtigt .
Jeg behver ikke at minde forsamlingen om betydningen af strukturfondsprogrammerne som et instrument til konomisk og social udvikling i regionerne .
Jeg hber , at disse programmer fortstter i fremtiden .
<P>
Jeg nsker imidlertid isr at pege p fremtidige EU-budgetter , og navnlig for perioden 2000-2006 , og afvise forslag fra Kommissionen , der gr p en fornyet nationalisering af den flles landbrugspolitik .
De folk , der er ansvarlige for dette ktteri , br standses med det samme .
Den konomiske og sociale filosofi bag Den Europiske Union er klart skitseret i deres egen traktat .
Til disse nye , selvbestaltede arkitekter af den europiske rekonstruktion vil jeg sige : I gr det europiske solidaritetskoncept en alvorlig bjrnetjeneste , og I underminerer det grundlag , der har bragt os derhen , hvor vi er i dag i Den Europiske Union .
<P>
Fra en landbrugssynsvinkel er dette Parlament nu bevidst om de alvorlige trusler , der hersker mod den europiske landbrugsmodel , der er baseret p familiedrevne bedrifter .
Vi er bevidste om landmndenes rolle som garanter for fdevaresikkerhed og kvalitet .
Vi er bevidste om den alvorlige trussel mod Europas infrastruktur i landdistrikterne via afvandringen fra landet .
Vi har fremsat forslag , der skal tage sig af mange af disse problemer .
Vi m nu gre front mod dem , der vil ngte os redningslinen til at gennemfre politikker , der er ndvendige for at takle disse massive europiske problemer .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , de forhindringer , der er forbundet med ivrksttelsen af den flles mnt i 1999 , tynger de nationale budgetter og det flles budget .
Det er uddannelsessektorerne , den sociale beskyttelse og beskftigelsen , der er de mest truede omrder inden for rammerne af disse budgetstramninger , ogs p fllesskabsplan .
Vi kan ikke diskutere budgettet for 1999 og ignorere Kommissionens dokument om den fremtidige finansiering .
Under pres fra Tyskland har Kommissionen fremsat adskillige forslag med det forml at genskabe balancen mellem de nationale bidrag til fllesskabsbudgettet .
Den forsger at opfylde Tysklands krav og frygter tilsyneladende ikke at skade de grundlggende principper i opbygningen af Europa , f.eks. den finansielle solidaritet .
Dette er tilfldet bde med hensyn til udvidelsen til andre lande af nedskringen af Englands bidrag og med hensyn til den delvise gennationalisering af landbrugssttten .
Tyskland , der fremsatte disse forslag , str i en meget drlig position med hensyn til at krve at betale mindre , nr man tager de konomiske og kommercielle fordele , som landet har af det indre marked , i betragtning .
Tysklands overskud p handelsbalancen m overstige FRF 500 milliarder i 1998 , heraf en stor del i det indre marked .
En sand rekord .
<P>
Jeg er enig i den seneste vurdering fra den kommende tyske udenrigsminister Joka Fischer .
Tyskland er materielt og politisk det land , der har strst fordel af den europiske integrationsproces .
Under disse vilkr er der intet , der retfrdiggr , at vi giver landet flere gaver .
<P>
Ud over de budgetmssige diskussioner mellem medlemsstaterne er det et kedeligt signal , Europa sender til medlemsstaterne og ansgerlandene , nr man lader princippet om rimelig modydelse , som vores Parlament altid har kritiseret , f en stadig strre betydning . Dette princip er en forngtelse af Den Europiske Union .
Jeg foreslr en helt anden indfaldsvinkel . Vi br tage udgangspunkt i butikejeres udregninger , hvis eneste forml er at tilfredsstille konomerne , og vende logikken i det flles budget ved at basere det p solidartet .
Solidaritet med de sektorer , der er i de strste vanskeligheder , og med de fattigste regioner .
Solidaritet mellem de europiske folk ved at opfylde deres behov med hensyn til beskftigelse , kbekraft , og social beskyttelse . Solidaritet med ansgerlandene ved at respektere deres rettigheder og krav og uden at ptvinge dem acquis communautaire .
<P>
For at sikre denne solidaritet skal de flles midler anvendes anderledes . F.eks. til sektorer , der er i krise , til de mindst udviklede regioner , ved at stte loft p landbrugssttten og ved at udvikle politikker med hensyn til beskftigelse og uddannelse .
Men man m ogs frigive nye udgifter uden at tynge skatteydernes indkomst , f.eks. ved at finde ressourcer p de finansielle markeder , der i hj grad har nydt godt af liberaliseringen af kapitalen .
Hvorfor ikke faststte en ny fllesskabsressource , der er baseret p beskatning af de finansielle transaktioner ?
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil bestemt gerne komme med et lille bidrag til denne debat .
Jeg vil lyknske ordfrerne og alle dem , der har deltaget .
Jeg bifalder den fortsatte sttte til det srlige program for Nordirland .
Jeg vil gerne takke Budgetudvalget for den mde , hvorp det har hndteret denne sag ved denne lejlighed .
Vi har ikke haft den overophedede diskussion , vi har haft de seneste to r .
<P>
Freds- og forsoningsprogrammet har gjort et virkeligt godt stykke arbejde i Nordirland .
Det har skabt nye ider og vist nye veje frem .
Men hele sprgsmlet omkring strukturfondenes fremtid br ligeledes erindres , og der ligger en pn kamp forude her i Parlamentet i de nste 6-9 mneder , nr vi skal drfte Agenda 2000 og hele reformpakken .
<P>
Mens vi fortsat giver massiv sttte til landbrugssektoren , s er sektoren i hele Den Europiske Union ved at forblde og d .
I mit eget omrde har landmndene aldrig i min levetid haft det s drligt .
Situationen er umulig .
Vi tildeler stadig alle disse penge , s vi m stille sprgsmlet : hvor gr alle disse penge hen ?
Gr de de rigtige steder hen , eller hvad gr vi galt ?
Tiden til at undersge dette er vel de nste seks til ni mneder .
Landmndene kan ikke fortstte som nu .
Vi vil delgge hele strukturen i landsamfundet , hvis vi lader tingene fortstte som nu .
Penge i sig selv lser ikke problemet .
Vi m kaste et nyt blik p , hvor vi vil hen .
Vi m kaste et nyt blik p vores markeder .
Vi m tage positiv stilling til vejen frem .
Jeg appellerer til Kommissionen om at tage dette til sig .
Forsvaret af vores sm familielandbrug og vores landbrugsstruktur m fortstte .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil gerne behandle nogle aspekter , der faktisk kun udgr en lille procentdel af budgettet , men som har en meget stor betydning for Europa-Parlamentet og for dets forhold til de europiske borgere .
Jeg tnker her p socialpolitikkerne og uddannelsespolitikken .
Budgettet har i r vret srligt vanskeligt set ud fra dette synspunkt , og jeg er ligesom mine kolleger meget tilfreds med den aftale , man er net frem til med hensyn til det juridiske grundlag .
<P>
Selvom denne aftale er positiv for forholdet mellem institutionerne , og selvom den endelig skaber klarhed omkring de juridiske muligheder og budgettets gennemsigtighed , s stillede den ordfreren over for et stort dilemma .
I forhold til det belb , der var til rdighed til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger , har ordfreren udfrt et glimrende stykke arbejde , da hun har forstet at tolke alle udvalgenes krav samt Parlamentets og ikke mindst borgernes forventninger .
De skaldte  andre sociale foranstaltninger  er altid lidt budgettets Askepot , selvom de giver borgerne mulighed for at identificere sig med dette Europa og for at have en forhbning om , at der bliver gjort noget ved deres problemer .
<P>
Under arbejdet i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og i Budgetudvalget har vi til en vis grad taget forskud p Amsterdam-traktaten .
Jeg forventede egentlig , at Rdet ogs ville trffe en modig disposition af denne art under frstebehandlingen .
Det gjorde Rdet ikke , men det gjorde vi .
Jeg hber , at Rdets mde at vurdere Parlamentets valg p ikke vil vre den sdvanlige under andenbehandlingen , men at de forpligtelser , som Rdet ptog sig ved fastlggelsen af aftalen om det juridiske grundlag bliver overholdt .
Jeg tror navnlig , at det er vigtigt at have forsgt at give et positivt svar til alle foreningerne og organisationerne for frivilligt arbejde , som i de senere r har gjort meget for at lse de problemer , som hverken Fllesskabets budget - men det er heller ikke dets omrde - eller medlemsstaterne er i stand til at lse .
<P>
Det sidste aspekt , som jeg vil komme ind p , er uddannelsen .
Som ordfreren sagde her til morgen , s er uddannelse og undervisning fremtiden for vores unge : De er det redskab , som vil give de unge mulighed for at identificere sig med dette Europa uden grnser og for virkelig at kunne hbe p en bedre fremtid .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang takke ordfreren , da hun efter min mening har gjort , hvad hun kunne - og mere til - for at give alle et positivt svar .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg mener , at vi skal hilse budgettet og de yderst bemrkelsesvrdige forbedringer , vores ordfrer har tilfjet , velkommen .
Jeg vil gerne fremstte tre forskellige bemrkninger .
<P>
Den frste bemrkning er for at understrege den strukturmssige udvikling af budgettet .
Nr man ser p balancen med hensyn til udgifterne , bliver man klar over , at der stort set er overensstemmelse mellem udgifterne til landbrugspolitikken og udgifterne til de strukturelle aktioner .
Jeg tror , at det drejer sig om en betydningsfuld udvikling , der delvist , men ogs kun delvist , vil lette frygten hos dem , der mener , at budgettet traditionelt har vret alt for koncentreret om landbruget , hvilket i virkeligheden vil sige 3 % af befolkningen .
Men de interne ikke-strukturelle politikkers del forbliver relativ utilstrkkelig , og der er grund til at indlede aktioner p dette omrde , hvis man vil have , at alle skatteyderne i Unionen tilgodeses i budgettet .
<P>
Den anden bemrkning er for at gre opmrksom p , at dette budget er stramt , at det skal vre stramt , men ikke for altid .
Jeg mener , at vi har holdt os til en meget begrnset stigning af udgifterne , selvom stigningen af bevillinger til forpligtelser med hensyn til det strukturelle , giver et lidt anderledes indtryk , og selvom vi af strategiske grunde , der er blevet fremfrt , har opfrt et vist antal bevillinger i reserve med det forml at f indflydelse p de interinstitutionelle forhandlinger .
<P>
P trods af disse elementer kan vi godt se , at vi holder kursen med hensyn til stramninger og et betydeligt fremskridt i forhold til stramningerne p de nationale budgetter .
Denne situation vil ikke vare for evigt , og jeg nsker , at man gr bort fra iden om , at vi i Den Europiske Union er dmt til at have et budget , hvis fremskridt udregnes p grundlag af staternes fremskridt , mens Den Europiske Union til stadighed udvides , og Unionens kompetencer , de politikker , som vi skal finansiere , ogs vokser betydeligt i omfang .
Man kan ikke anlgge samme mlestok for budgettet for Den Europiske Union , der er i konstant udvidelse p det geografiske og politiske plan , og de nationale budgetter , der lgges under mere stabile forhold .
<P>
For fremtiden mener jeg , at det er meget vigtigt , at vi i de interinstitutionelle forhandlinger nr frem til strre fleksibilitet .
Jeg tror , at det er i alles interesse , i Rdets og Kommissionens interesse , at anerkende , at strre fleksibilitet mellem katagorierne samtidig betyder en bedre forvaltning og en optimal udnyttelse af ressourcerne .
<P>
Nr det er sagt , m Parlamentet ikke glemme , at strre fleksibilitet ogs betyder en virkelig medbestemmelse , og hvis vi i fremtiden skal spille en vigtigere rolle i forbindelse med de obligatoriske udgifter , m man acceptere , at vi ogs har medbestemmelse med hensyn til de ikke-obligatoriske udgifter .
Vi skal alts finde en balance , og jeg hber , at den interinstitutionelle aftale , som vi forsger at forhandle , vil gre det muligt at n dette ml .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege kravene for god forvaltning .
Sprgsmlet om personale kan ikke understreges nok .
Vi m vk fra den opfattelse , der dog er til stede i vores beslutninger og vores tekster , om , at vi fortsat kan forvalte en udvidet Europisk Union med uforandrede midler , hvad angr administration og personale .
Ogs p dette punkt m vi udvise beslutsomhed !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , endnu et budget med stramninger , endnu et budget , der , fordi det er udarbejdet p baggrund af uenighed med hensyn til den fremtidige finansiering af Unionen , hvilket er en tilbagevendende begivenhed , vidner om en vis rutine .
Men den aktuelle debat m dog ikke f os til at glemme to vigtige aspekter .
Det ene berrer viljen til at gennemfre en tilnrmelse af Unionen til det , der optager borgerne , og i denne forbindelse er viljen til nrhed virkningsls , hvis de , der er ansvarlige for den budgetmssige gennemfrelse ikke lrer af de driftsforstyrrelser , der for nyligt er offentliggjort .
Det er overfldigt at tilfje , at alle uheld i denne forbindelse er medvirkende til at skabe en strre skepsis hos borgeren , for hvem vi i vrigt prdiker om fordelene ved stramninger .
<P>
Vi kan ikke pst , og dette er mit andet punkt , at vi forstr vores medborgeres bekymringer , hvis hele grene af udviklingssamarbejdet eller den sociale forpligtelse er lammet p grund af utilstrkkelige eller endda manglende retsgrundlag .
Jeg hber , at den interinstitutionelle aftale stter en stopper for en situation , der i foreningsverden har blokeret for handlinger fra folk , der er meget engagerede i vores samfund , og taget sttten fra de mennesker , der har mest brug for den .
Rutinen br heller ikke f os til at glemme , at afslutningen p finansret , hvis budget vi i overmorgen stemmer om , falder sammen med overgangen fra andet til tredje rtusind .
<P>
r 1999 , et overgangsr , som i endnu hjere grad fr os til at stille sprgsmlet om vores samfunds fremtid , og om hvordan vi skal lse de store udfordringer , vil kun vre anvendeligt , hvis vores evne til at styre vores fortid , og navnlig den fra det 20. rhundrede , stadig er intakt .
<P>
Derfor kan jeg kun gldes over , at Budgetudvalget har accepteret vores ndringsforslag om et nyt oplag af Nrnberg-dokumenterne p de forskellige sprog i Den Europiske Union .
Selvom denne foranstaltning kan virke latterlig , vidner den dog om vores vilje til at huske p vores historiske pligt , for hukommelsen er svkket , og den bedste vaccine mod udbredelsen af revisionistiske og bengtende ider er viderebringelse og erkendelse af historien .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg vil bruge min korte taletid til at kommentere to detaljer i budgettet . Detaljer , som vi ved , kan f meget vidtrkkende konsekvenser .
For knap et r siden fremsatte jeg et forslag her i Parlamentet om gennemfrelsen af en kampagne imod vold mod kvinder i 1999 .
Forslaget blev godkendt med stort flertal i Parlamentet , og Udvalget for Kvinders Rettigheder fremsatte et forslag med et meget , meget lille budget , ECU 5 millioner , til finansiering af kampagnen p EU-plan .
Det blev dengang afvist af et flertal i udvalget .
Derfor hber jeg nu virkelig , at vi , nr vi stemmer om budgettet , igen kan afstte disse ECU 5 millioner til dette forml , da dette vedrrer hundreder tusinder af kvinder rundt om i vores medlemsstater , som anser dette for et meget vigtigt sprgsml , en opfattelse , som jo ogs deles af et flertal i Parlamentet .
<P>
Hvis man nu tnker p , om dette vil fre til et strre budget , kan jeg fortlle , at man ogs bevilgede ECU 5 millioner ekstra til deltagelse i en verdensudstilling i Hannover .
Det er en situation , hvor vi i givet fald kan foretage en omfordeling , som jeg tror , at Europas kvinder vil stte pris p .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at udtrykke min tilfredshed med , at man i gr aftes besluttede , at rejsegodtgrelser skal udbetales p grundlag af de faktiske udgifter .
Dette bliver naturligvis et problem , hvis man kobler det sammen med en status , eftersom vi efter min mening udelukkende reprsenterer vores vlgere hjemmefra , vi reprsenterer ikke EU-institutioner imod vores vlgere .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , noget om to vigtige emner , og straks noget om den generelle budgetstrategi , frst godtgrelserne .
<P>
Det er p hje tid , at Parlamentet fr orden p tingene med hensyn til godtgrelserne .
Allerede ved overslagene for 1998 vedtog Parlamentet et forslag om at basere rejseudgifterne p de afholdte udgifter .
Mere end et r efter er der ikke kommet noget i stand .
Det skyldes for en stor del Prsidiet , der i det mindste til i gr aftes synes ude af stand til virkelig at gre noget ved godtgrelserne .
<P>
Budgetudvalget har med rette taget sagen i egen hnd . ndringsforslaget af hr .
Dankert og andre , der i gr aftes blev overtaget af Budgetudvalget , indeholder gode forslag .
Desvrre er det bl.a. p foranledning af PPE-gruppen blevet tilfjet , at godtgrelserne skal optages i en medlemsvedtgt .
Det er en uheldig sammenkobling , fordi det kan vare meget lnge , inden Rdet godkender vedtgten .
Jeg henstiller til alle kolleger , der ikke lngere vil tolerere , at reformen om godtgrelserne udsttes , at de tilbagekalder denne sammenkobling .
<P>
S til den generelle strategi . Debatten om budgettet for 1999 synes at fungere som en lftestang for forhandlingerne om de finansielle perspektiver for 2000-2006 .
For at give Parlamentet maksimalt spillerum vil ordfreren i 1999 optage margenen under udgiftsloftet som reserve p budgettet .
Herved afgiver Parlamentet et helt forkert signal .
Den Europiske Union m ikke unddrage sig den budgetdisciplin , som den krve af MU-landene .
Forhandlingerne om en interinstitutionel aftale har til forml at begrnse udgifterne .
Det er ikke acceptabelt , at Parlamentet vlger et alternativ , der medfrer maksimering af udgifterne i 1999 og derefter .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Wilson">
Hr. formand , jeg vil isr komme ind p to ndringsforslag .
For det frste B1-3800 .
Vi m ge finansieringen af de foranstaltninger , der skal fremme oksekdskonsum ; vi m gre reklame for oksekd , vi m nedskre mngden af oksekd i meget dyre interventionslagre .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter fremsatte disse ndringsforslag , og Budgetudvalget forkastede dem .
Siden da har vi fet bekrftet tabet af vores russiske marked . 400.000 t europisk oksekd blev sidste r eksporteret til Rusland .
Det vil skulle placeres i dyre lagre i r og fjes til de 580.000 t , der allerede er der .
Et kmpemssigt oksekdsbjerg p tusind millioner ton !
Budgetudvalget forkastede et forslag om at ge foranstaltningerne til fremme af oksekdskonsum for at nedbringe denne interventionsoplagring .
<P>
Hvis vi stemmer for disse ekstra penge , kunne vi spare p interventionsomkostningerne - muligvis op mod ECU 100 millioner .
Lad os bruge ECU 20 millioner for at spare ECU 100 millioner - det er god konomisk sans .
<P>
For det andet hber jeg , at vi vil sttte budgetpost B2-518N , der vil bidrage til skabelsen af fremtidige arbejdspladser , der har at gre med udnyttelsen af freuld .
Freavlere i hele Europa har alvorlige problemer .
Hvis vi blot kan opn mervrdi for freuld , ud over kdet , ville det hjlpe vores landdistrikter .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , kre kolleger , dette kan samlet set blive et solidt budget , og jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren for hendes engagement i denne budgetprocedure .
Det er et budget i overgangen til det nste finansielle overslag , og det skal ogs vre et budget , der bidrager til at skabe den ndvendige fleksibilitet i den kommende aftale mellem institutionerne .
Jeg mener , at den mde , Europa-Parlamentet i de seneste uger har frt en solid budget- og finanspolitik p , ogs br gre det lettere for Rdet at bringe de ndvendige aftaler med Parlamentet i stand i de nste uger p en pragmatisk mde .
<P>
Hvad angr kategori 1 , mener jeg , at det handler om at videreudvikle Tillich-Mulder-proceduren for at ansl landbrugsudgifterne s prcist og eksakt som muligt , men ogs samtidig om at forankre de indgede forpligtelser tilsvarende i budgettet .
Vi har hstet gode erfaringer med denne procedure .
Men jeg vil ogs tilfje , at denne procedure kun kan vise sig brugbar i lngden og f sttte i dette Parlament , hvis tilpasningerne p den ene side tager hensyn til budgetdisciplinen , mens der p den anden side ogs bevares noget luft bde forneden og foroven , nr det drejer sig om at finde frem til en beslutning , og det glder helt frem til den endegyldige beslutning .
Tillich-Mulder-proceduren er - det vil jeg gerne sige med al tydelighed - ikke noget instrument til en ensidig hndtering af landbrugsudgifterne .
<P>
Fru ordfrer , i gr ndrede vi lidt p Deres oprindelige beslutningstekst i Budgetudvalget .
Den indeholdt nogle formuleringer , som automatisk frer til , at de berrte ikke rigtig har tillid til Agenda 2000 ' s sirenesang og derfor ogs kunne betragte Tillich-Mulder-proceduren med en smule skepsis .
Jeg vil gerne sige noget vedrrende to srlige forhold , der foruroliger os i dette budget , og som selvflgelig har offentlighedens srlige interesse , for det er ikke s meget budgetproceduren i sig selv , der giver anledning til generel bekymring , men mere i sidste ende den deraf flgende anvendelse af midlerne i betragtning af de aktuelle problemer , der har at gre med ECHO , Meda og Tacis for nu at nvne disse tre ting .
I Budgetudvalget har vi opfrt ECHO-midlerne i reserven og gjort frigivelsen afhngig af to betingelser .
Vi har i mellemtiden fet brevet fra formanden for Kommissionen , hr . Santer , som jeg glder mig over .
Men jeg vil ogs gerne tilfje , at der er tale om tilsagn .
Vi kender det jo , ogs fra andre udvalg og undersgelsesudvalg , der gives tilsagn for at f lidt afstand til de aktuelle problemer .
Derfor ville jeg meget gerne have haft , hr. kommissr Liikanen , at De i dag her i plenarforsamlingen kom med en udtalelse om , hvordan Kommissionen ptnker at hndtere den anden betingelse , alts sprgsmlet om overdragelse af dokumenter , der har at gre med proformaaftaler , til de pgldende kompetente justitsmyndigheder .
Er det allerede sket ?
Vil det ske ?
Jeg vil gerne sige til alle mine kolleger , at det ikke handler om at tage den humanitre hjlp som gidsel .
Der er lnge til andenbehandlingen .
Men dem , der bliver blde i dag , stter os i grunden i en vanskelig dechargesituation til december .
Derfor gr vi bedst i at sige til Kommissionen , at der er to betingelser , og at de skal opfyldes .
Ellers forbliver midlerne i reserven frem til andenbehandlingen .
Vi bliver helt sikkert ogs ndt til at komme med et tydeligt udspil med henblik p beslutningen herom .
<P>
En sidste ting vedrrende Viola-betnkningen og godtgrelsesstrukturerne for parlamentsmedlemmerne .
Jeg vil gerne sige med al tydelighed : Uden vedtgter er det hele ikke andet end en torso .
For det andet : Prsidiets forslag lser ikke problemet , men er derimod egentlig endnu et skridt p vej til Absurdistan med indlysende begunstigelser for visse grupperinger .
Det forbliver s at sige et sprgsml om angribelighed , som aflser et andet gammelt sprgsml om angribelighed .
<P>
Derfor er det forslag , som Budgetudvalget vedtog i gr , et forsg p at skabe flertal i dette Parlament med henblik p , at vi i fllesskab , uden at bebrejde hinanden , kan finde frem til en holdbar lsning p ikke alene sprgsmlet om rejseudgifterne , men ogs samlet set for de europiske parlamentsmedlemmers godtgrelse og retsstatus p en pragmatisk mde .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , EU ' s budgetplan for 1999 er et srdeles hrdt og begrnset hestekursbudget , et budget , der er rettet ind efter den hrde finanspolitik , som vejen mod MUen og stabilitetspagten plgger .
<P>
Endnu en gang gr Kommissionen og Rdet sig til talsmnd for monetarismen p bekostning af socialpolitikken og arbejdernes sociale rettigheder .
Kommissionen og Rdet har intet lrt af den verdensomspndende konomiske krise , som fortstter , og som allerede truer realkonomien , udviklingen og beskftigelsen .
De har intet lrt af den restriktive politiks dramatiske flger for de europiske borgere .
Landmndene , hovedsageligt i syden , arbejderne , de sm og mellemstore hndvrksmestre , de unge og pensionisterne har net grnsen for , hvad de kan tle .
De kan ikke tle yderligere stramninger .
<P>
Hr. formand , med disse finansielle perspektiver og med sdanne budgetter kan situationen for borgerne og de svageste af Unionens stater ikke forbedres .
Europa-Parlamentet br , som det eneste valgte organ i Unionen , da virkelig udtrykke de europiske borgeres holdninger og sende et vsentligt budskab om fordmmelse af denne politik , samt krve , at denne politik bliver kuldkastet ved at stemme imod dette folkefjendske hestekursbudget .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg sige , at det srlige ved det budget , vi skal stemme om torsdag morgen , er , at det indeholder meget hje belb til forskning og udvikling , der naturligvis udelukkende er teoretiske tal , eftersom det drejer sig om et internt spil i Europa-Parlamentet , nemlig et kompromis mellem Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og Budgetudvalget p grundlag af Kommissionens budgetforslag .
<P>
Sledes er Parlamentet og Rdet ikke net til et forlig . Jeg m sige , at den aktuelle situation ikke ansporer til optimisme .
Vi havde sledes hbet , at en forligsaftale ville komme i stand lige inden afstemningen i Budgetudvalget .
Desvrre er der tydeligvis langt endnu , s langt , at jeg ikke i dag kan garantere - og jeg er personligt meget pessimistisk - at vi fr en aftale inden andenbehandlingen af budgettet , hvilket vil stte os i en yderst vanskelig situation .
Hvad er sledes retsgrundlaget for udgifterne til forskning , som vi vil vre ndt til at indg fra 1. januar 1999 , hvis der ikke foreligger en aftale med Rdet ?
<P>
Min pessimisme skyldes forskellen i Parlaments og Rdets holdninger - 16 , 3 milliarder for Parlamentet og 14 , 3 milliarder for Rdet , samt - om forladelse - ogs , og mske isr , det klima forhandlingen foregr i .
Man har sledes virkelig ikke fornemmelse af , at Ministerrdet forsger at finde en lsning p dette punkt .
Det er p den ene side fuldstndigt bremset af behandlingen af de finansielle overslag . Det vil ptvinge Parlamentet en klausul , der gr imod de befjelser , dette har i henhold til traktaterne .
P den anden side har man fornemmelsen af , at Rdet trods alt vil g meget forsigtigt frem , som om det allerede var overbevist om , at de finansielle overslag vil vre endnu mindre gunstige end den nuvrende situation med hensyn til ressourcerne .
<P>
Vi befinder os alts i en blindgyde , og jeg udelukker ikke , at vi eventuelt forsger at indg en aftale med Rdet om et enkelt r , i dette tilflde r 1999 for at udskyde rammeprogrammets globale aftale om de flgende fire r til efter behandlingen af de finansielle overslag .
<P>
Vi skal derfor tnke p dette , nr vi p torsdag stemmer om forskningsbudgetterne , og srge for , at Kommissionen , som er en vigtig talsmand - jeg vil nsten sige mgler - for Rdet og Parlamentet , men ogs og isr Rdet lgger det ndvendige pres p forskningsministrene .
Endelig advarer jeg om , at ESKF ' s phasing in -operation i rammeprogrammets forskningsbudget endnu er utilstrkkelig , eftersom vi ikke er sikre p , at rammeprogrammet vil inkludere forskning vedrrende kul .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg vil ikke g i detaljer om de forskellige artikler og kapitler i budgettet - mine kolleger har analyseret dem tilstrkkeligt - , men jeg vil begrnse mig til at fremkomme med visse generelle tanker om budgettets rolle og om dets udvikling .
<P>
En undersgelse af , hvordan EU ' s budget har forlbet gennem tiderne , tillader faktisk , at man kan konkludere , at det har medvirket til at udvikle politikker , der har pvirket Unionens udvikling .
Det har alts fundamentalt vret et organ , der har udvet politik , bde dets manifesteringer og dets udtryk p forskellige niveauer viser dette .
Den flles landbrugspolitik og dennes udvikling , sprgsmlet om Strukturfondene og forsget p konvergens , EU ' s udenrigspolitik og den mde , som den er blevet finansieret p , uden at der blot en gang imellem er opstet nogle bureaukratiske forhindringer , s den flgelig har kunnet vre effektiv de f gange , den er blevet anvendt , alle disse ting viser , at EU ' s budget fundamentalt er et politisk organ .
<P>
Men bestrbelserne p at skabe MUen , hvis opnelse ndvendiggjorde den strenge finanspolitik p nationalt plan , frte til , at iden om , at det er ensidigt ndvendigt , at ogs Unionens budget skal vre tilsvarende strengt , sejrede .
Sledes blev budgettet placeret inden for rammen af en kortfristet logik , som gradvist ndrer sit basale virke og frer til en anskuelse om en besparelse p indtgterne , eller nrmere bestemt en reduktion i det finansielle bidrag fra medlemsstaterne side til Unionens budget , det vil sige til niveauet fra 1998 set i % af bruttonationalproduktet , sdan som det tidligere blev omtalt af andre af mine kolleger .
<P>
Det , der er foruroligende , er ikke i sig selv budgettets strenghed , som ndvendigvis vil fre til , at man bliver klar over at skulle undg overdrivelser , og til en rationel optagelse og anvendelse af bevillingerne .
Det , som er foruroligende , er den udvikling , man kan skimte , som p den ene side i det rene finansbidrags navn , hvilket er underlagt en vis vilkrlig fortolkning om , hvad det prcist betyder , og p den anden side subsidiaritetsprincippets , lige s vilkrligt defineret , delvist vil afskre budgettet fra at fungere stttende inden for rammerne af MUen og fra i tilstrkkelig grad at udligne de flger , som skyldes forskellene i den regionale udvikling i EU ' s medlemstater .
Budgettet ophrer alts med at have en aktiv rolle og bliver noget fuldstndigt passivt og regnskabsmssigt .
<P>
Europa-Parlamentet , som jeg mener , man kan kalde en vogter over den realpolitik , som budgettet br flge , for det er dets rolle , er helt sikkert klar over behovet for en sund udarbejdelse og udfrelse af budgettet .
Det indevrende budget tilkendegiver dette . Et bevis er den nyligt opnede aftale om lovgrundlaget , som allerede anvendes af det under forhandling vrende budget .
Denne aftales betydning er stor , og dens resultater er allerede begyndt at vise sig .
Det er naturligvis nok , at den bliver anvendt med konsekvens , og at den ikke frer til fragmentariske afvigelser , der falder ud til skade for Parlamentet .
For det , som denne aftale har opnet , hr. formand , er at fjerne mange situationer , som var mellemliggende og ikke i absolut overensstemmelse med EU ' s nd , og som anvendte lovgrundlaget til egne forml , uden at have nogen vsentlig godkendelse fra nogen .
Strengheden er alts ikke noget ml i sig selv .
Budgettet for 1999 er meget vigtigt , for det kan vre springbrttet til udformningen af de finansielle perspektiver .
Vi m alts vre yderst opmrksomme p den mde , som vi vil udforme det p .
<P>
Vi m desuden ogs frigre os lidt fra den regnskabsmssige logik , som desvrre fra Rdets side har tendens til at vre fremherskende .
<P>
Hr. formand , i gamle dage , nr vi lavede budget , startede vi med den politik , som vi nskede at anvende .
Det vil sige , vi sagde , at dette er EU ' s ml , denne politik vil vi anvende , og bagefter fandt vi midlerne .
Nu er vi desvrre drejet omkring og siger : Vi har s og s meget til vores rdighed ; hvad kan vi gre med det ?
Det hjlper ikke EU , og slet ikke i den kritiske periode , vi nu befinder os i , nemlig i en periode , hvor alt ndrer sig , og som krver virkelig positiv handling fra EU ' s side .
Vi m p en eller anden mde igen tnke over , hvordan vi kan give EU ' s budget sin virkelige politiske rolle igen .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , det er allerede blevet fremfrt her i salen i dag , at Den Europiske Unions budget er et vigtigt signal til Europa ' s borgere om , hvilke ting Unionen anser for vigtige .
Efter min mening er et af de vigtigste signaler , vi burde give , at vi brer vores ansvar ogs for de europere , som er i fare for at g til bunds i samfundet p grund af arbejdslshed , fattigdom , handicap , hjemlshed eller andre problemer .
Nu fremlgges der i det budgetforslag , som er til behandling , et nyt punkt til forebyggelse af socialt bedrageri .
Til denne foranstaltning , som er under udarbejdelse , er der i det frste r afsat EUR 10 millioner .
Da Amsterdam-traktaten er trdt i kraft og forpligter Unionen til handling ogs i denne sag , skal vi have fundet grundlag for meget strre summer i fremtiden .
Det Europiske Rd har indledt en kampagne for global solidaritet .
Jeg hber , at Den Europiske Union vil bre en del af dette ansvar , og at ogs dens medlemslande vil vre med til at bre ansvaret .
<P>
Til sidst hilsener til kommissr Liikanen fra Intergroup -mdet .
Man forstod godt grunden til , at kommissren ikke kunne vre til stede .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Hr. formand , det siger sig selv , at jeg siden 1980-budgettet naturligvis er nostalgisk efter artikel 203 , men jeg kan samtidig ikke ngte , at de finansielle perspektiver i hj grad har bidraget til budgetro , budgetligevgt ogs i de interinstitutionelle forhold og ogs i Europa som sdan .
Derfor beklager jeg meget , at der i jeblikket er finansministre , der , nr de lige netop ikke kan n grnsen , nu mener , at budgettet skal opretholdes med nulvkst .
Det er , som om en r 2000-virus har smittet dem , og uret skal sttes tilbage til 1980 og tiden fr da .
<P>
Der er endog dem , der har indsat nulvkst i deres egne nationale budgetter .
Det er naturligvis nsten ikke til at tro .
Men det kan ikke lade sig gre , og det er ikke ndvendigt .
Nr jeg ser p , hvordan budgettet har udviklet sig i de forlbne r mellem Parlamentet og Rdet , s ser jeg , at der er tale om en meget begrnset forgelse af budgettet , der har ligget meget tt p nulvkst , og at den endog ville have ligget herunder , hvis ikke Rdet havde besluttet sig , og det er alts en Rdsbeslutning , til den store forgelse af strukturfondene , som jeg i vrigt er glad for , men som har forrsaget vksten .
<P>
Parlamenter har heller ikke i de forlbne r gjort sig skyldig i overforbrug .
Vi har ogs vret meget beskedne i budgetprocessen .
Men det betyder ikke , at man nu kan lgge sig fast p nulvkst for de kommende r .
Vi gr ind for udvidelsen .
Selvom Kommissionen har lavet nogle beregninger med hensyn til udgifterne ved udvidelsen , er det ikke klart , hvor store disse udgifter prcis er .
Jeg har p fornemmelsen , at Kommissionen har vret forsigtig ved beregningen .
<P>
Dertil kommer , nr jeg ser p landbrugsmarkederne - og min kollega bag mig har lige vret inde p kdsprgsmlet - at landbrugspolitikken ser ud til at indeholde frre positive overraskelser end tilfldet var fr i tiden .
Der er stadig betalinger i strukturfondene , der frst dukker op p kontiene fra r 2000 , og som ikke er taget med i de finansielle perspektiver .
<P>
Kort sagt , det er ikke muligt at g i gang med alle de udfordringer , der foreligger , hvis vi samtidig lgger os fast p den nulvkst , som et mindretal i Rdet i jeblikket gr ind for .
Jeg tror , at vi i s fald kommer i meget strre vanskeligheder , end dem som vi var vidne til omkring budgettet i begyndelsen af 80 ' erne .
Vi skal med bibeholdelse af budgetmyndighedens rolle , og det er bde Parlamentet og Rdet , og ikke et mindretal i Rdet , forsge at styre budgettet ind i smult vande .
<P>
Jeg er derfor glad for , at fru Dhrkop Dhrkop har foreslet , at den finansielle basis for forhandlingerne 2000-2006 ikke nedsttes til de finansielle perspektiver for 1999 .
Forskellen er ca . ECU 4 milliarder eller EUR 4 milliarder .
Vi nsker bestemt ikke , det er allerede nvnt flere gange , at belbet skal bruges .
Men vi nsker , at der skal vre spillerum for en budgetpolitik , der p grund af en rkke finansministres holdning er ved at g tabt .
Budgettet skal tillidsfuldt g ind i det 21. rhundrede for at give Den Europiske Union en chance i det 21. rhundrede .
<P>
Jeg har endvidere nogle bemrkninger til systemet om medlemmernes rejsegodtgrelser .
Disse bemrkninger glder ogs Dem , for jeg sprger oprigtigt mig selv , for hvilket Parlamentet arbejder Prsidiet egentlig .
Parlamentet har bedt Prsidiet om at komme med et forslag om en reel godtgrelse af rejseudgifterne .
Prsidiet beslutter at komme med et system , hvor det p tre punkter fremgr , at der ud over godtgrelser af rejser ogs tilkendes en indtgt .
Tidligere l det skjult i rejsegodtgrelserne , nu str det eksplicit i forslaget .
Hr. formand , hvis De nsker at skabe problemer i en rkke medlemsstater , s er det den rigtige vej .
Jeg husker en af Domstolens afgrelser vedrrende en engelsk lords rejsegodtgrelse .
Hvis dommerne p ny skal tage en sdan sag op , er systemet dmt p forhnd .
Prsidiet har sledes ikke lst den tildelte opgave . Hr .
Bge har lige sagt : Jeg har en meget bedre lsning .
Jeg udstter nemlig beslutningen i al evighed .
Jeg beslutter mig for de reelt afholdte udgifter , men jeg gennemfrer frst beslutningen , nr der er vedtaget en vedtgt .
Det anser de kristne demokrater for at vre en forhandlingsposition .
Jeg mener , det er en drlig forhandlingsposition .
Jeg finder , at det eneste vi kan gre er at vedtage et forslag , der bygger p Prsidiets beslutning om godtgrelse af de reelt afholdte rejseudgifter .
ndringsforslagene herom er indgivet .
Budgetudvalget tog i gr et initiativ , der i vrigt senere er blevet passiviseret af hr . Bges ndringsforslag .
Det er ikke et kompromis , fordi vi i udgangspunktet er helt uenige .
Det br vre sdan , at der ikke godtgres mere , end de afholdte rejseudgifter .
<P>
Til sidst , hr. formand , det er allerede nvnt , men for at skabe politisk klarhed vender jeg lige tilbage til Tyrkiet .
Den Socialdemokratiske Gruppe foreslr , at henlggelserne til finansielt samarbejde med Tyrkiet slettes .
Det er en direkte konsekvens af Domstolens beslutning om , at der skal vre et retsgrundlag for budgetter .
Det kan ikke ngtes : Der findes ikke noget retsgrundlag , og det bevirker , at denne reserve skal bortfalde .
Jeg beklager , at der er nogen , der knytter politiske konklusioner hertil .
Det kan ikke vre hensigten .
Det er en klar konsekvens af det , som Rdet har forsgt at gennemfre i budgettet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Hr. formand , kre kolleger , budgettet for 1999 er et budget , der modsvarer gennemfrelsen af de aktuelle europiske politikker , sledes som de blev fastlagt i den interinstitutionelle aftale , der gav grundlag for den anden Delors-pakke .
Som sdan br det ses som et godt budget .
Jeg vil derfor her gerne oprigtigt udtrykke min taknemmelighed over for ordfreren , Brbara Dhrkop Dhrkop , der med forstand og ihrdighed har udfrt et fremragende arbejde .
<P>
Jeg vil dog gerne fremhve flgende punkter : Budgettet for 1999 respekterer fuldt ud de belb , der er fastsat for kapitel II om strukturfondene , hvis udnyttelse altovervejende har vist sig at vre en succes .
Samhrighedslandene er i dag i eurogruppen eller er , som Grkenland , p vej dertil .
Det , der er sket i mit land , Portugal , er et klart bevis p dt .
For ti r siden ville det have vret utnkeligt , at Portugal i dag skulle tilhre gruppen af de lande , der stter den flles mnt i gang .
Vores usdvanlige vkstfremstd beviser , at de europiske regionaludviklingspolitikker , hvis anvendt rigtigt , sammen med bningen og skabelsen af det store indre marked er et uerstatteligt instrument til samhrighed og harmonisk udvikling .
Nr vi skal forhandle den kommende interinstitutionelle aftale og Agenda 2000 br vi have disse resultater in mente ; i modsat fald vil vi f et brud p den europiske udviklingsmodel , der er blevet fuldt nu i mange r .
<P>
Jeg vil ogs gerne med fornjelse fremhve , at budgetforslaget fra Parlamentet i kapitlet om strukturfondene fastholder en styrkelse af bevillingerne til sttte for de fjerntliggende regioner , og som i mit land finder anvendelse p Azorerne og p Madeira .
<P>
Hvad angr landbruget , rettes der gennem de politikker , som kommer til udtryk i dette budget , ikke op p de nuvrende uligheder mellem landbrug og landbrugere .
Jeg hber , at de igangvrende diskussioner om reform af den flles landbrugssttte vil fre til , at denne skandalse uretfrdighed bringes til ophr .
<P>
Hvad angr de interne politikker , styrker Europa-Parlamentet gennem sit forslag de aktionsprogrammer , der sigter mod miljbeskyttelse , fremme af vedvarende energi , forbrugerbeskyttelse , skoleudveksling , bevarelse af kulturarven , social integration af faglige eller sociale grupper med srlige problemer , lighed mellem knnene , ngo ' ernes rolle , beskftigelsesfremme , sttte til sm og mellemstore virksomheder osv .
<P>
Parlamentet har i grunden gjort det , som Rdet har vgret sig ved at gre .
Det har analyseret de programmer og politikker , der giver udtryk for en Europisk Union af menneskeligt tilsnit , det har konstateret niveauet for deres gennemfrelse , det har stillet krav , og det har bevilget de ndvendige midler til deres viderefrelse .
Ministerrdet havde uden sammenhng , p en mde , som jeg vil kalde stupid og kynisk , skret disse programmer brutalt ned samtidig med , at stats- og regeringscheferne giver udtryk for deres ros i kommuniker fra Det Europiske Rd .
<P>
Hvad angr udenrigspolitikken , vil jeg gerne fremhve Europa-Parlamentets og min gruppes rolle , der har krvet opklaring af de skandaler og det tyveri , der er foreget i forbindelse med ECHO-programmet .
Kommissionen har forsgt at dkke over disse srdeles alvorlige afvigelser for at beskytte , man ved ikke rigtig hvem , og hvis det ikke havde vret for Parlamentets afgrende indsats i denne sag , havde der ikke vret benhed , og der var ikke blevet skabt et uafhngigt organ med strre magtbefjelser end den nuvrende UCLAF .
<P>
To ord til sidst : t til sttte for ndringsforslaget vedrrende linjen om de tropiske skove med henblik p at genoprette belbet p EUR 50 millioner .
Det sidste for at sttte den globale strategiske reserve , der vil gre det muligt at komme frem til budgettet for r 2000 p et fornuftigt grundlag , ifald Europa-Parlamentet og Rdet ikke nr til enighed om Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , helt til at begynde med vil jeg gerne gentage , hvad vores kollega Bge sagde i forbindelse med ECHO .
Hr. kommissr Liikanen , tag venligst dette sprgsml alvorligt .
Vi ved begge , at vi endnu ikke er ved vejs ende med alle disse formodede bedragerisager i r , og det er vigtigt , at De lader os forst , hvor alvorligt De tager denne sag .
<P>
Om et par dage afholdes topmdet i strig om en Europisk Union tt p borgene , og jeg mener , at man her ogs godt kan stille sprgsmlet : I hvor hj grad er det europiske budget nu tt p borgerne ?
Jeg lste for nogle dage siden i Financial Times , og jeg citerer p engelsk : Opening up the whole budget system to make it more simple , more fair and more transparent is a political nightmare , far easier to keep it complicated .
<P>
Jeg glder mig i denne forbindelse udtrykkeligt over Europa-Kommissionens rapport vedrrende finansieringen af Den Europiske Union om funktionen af ordningen for egne indtgter .
Jeg har allerede sagt i udvalget , at Kommissionen mske kunne have pointeret sin holdning lidt tydeligere , men det er en meget fin rapport .
Den har ogs undersgt de enkelte forslag om finansiering af Unionen med henblik p , hvor synlige indtgterne er for Unionens borgere , og hvor informative og kontrollerbare de er .
Et frste skridt i den rigtige retning . Hr .
Liikanen , jeg nsker for Dem , at De fortstter konsekvent ad denne vej .
<P>
Hvad angr de udgifter , som vi skal trffe beslutning om p torsdag , vil jeg i forbindelse med , at Unionen skal vre tt p borgerne , gerne isr fremhve det strigske formandskabs lsning p problemet med retsgrundlaget som noget positivt .
Alle budgetposter har nu et retsgrundlag , og midlerne kan ogs gives ud .
Efter mange rs mundhuggeri om retsgrundlaget kan Europas borgere nu stole p , at midler , der opfres i budgettet , ogs bliver realiseret og givet ud .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet her har bevist , at vi er en klar og god partner .
Vi har immervk slettet 16 budgetposter uden retsgrundlag i en strrelsesorden af ca . ECU 124 millioner .
Vores ordfrer havde forventet at bringe nogle EU-politikker og -krav nrmere hinanden .
Tnk p Leonardo-programmet , tilsyneladende hjt prioriteret i Cardiff , nedbragt med ECU 100 millioner .
Tnk p udenrigspolitikkerne , hvor der blev overfrt yderligere midler til Phare , selvom vi ved , at man ikke kan hve pengene fuldt ud .
Jeg mener , at det er et resultat , som vi skal takke vores ordfrer for budgetproceduren 1999 for .
Det vil jeg gerne gratulere hende hjerteligt med .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfreren for det store arbejde , hun har gjort og bestemt ogs rose den lille gruppe eksperter i Budgetudvalget , der arbejder utroligt hrdt og lgger en masse frdigheder og ekspertise i hele denne sag og ogs Kommissionens fremragende stab , der har en masse tlmodighed .
Til tider kan stemningen ved disse mder vre meget stridbar , og til tider undvendigt meget .
<P>
Ikke desto mindre ser jeg ofte hele apparatet som et stort lokomotiv , der skubber en lille trillebr , ja undertiden som brn , der leger forretning , idet der ikke er s meget substans i det , som folk gerne vil tro .
Denne ene procent er alt , hvad vi har at rutte med .
Til sammenligning kontrollerer de nationale regeringer , der er valgt med frre folk og frre mandater end os p s mange mder , 50 % af de offentlige udgifter over hele Den Europiske Union .
Hvis man ser p de strre aviser , ser man , at ingen bekymrer sig om den virkning , nogen af de beslutninger , vi trffer , mtte have p aktiemarkedet .
Luk op for World Business Today , og medmindre de kommer med en vittighed om os , vil de ikke komme med nogen som helst kommentarer om betydningen af de beslutninger , vi trffer her .
Det er vigtigt for os at sige , at fordi hele dette budget for Den Europiske Union er s lille , gr det lidt forskel .
<P>
Det eneste sted , hvor det gr en reel forskel , er p landbrugsomrdet , hvor modtagerne modtager rigtige penge - seks millioner landmnd over hele Den Europiske Union er modtagere af rigtige penge .
Hvis man p den anden side ser p strukturfondene , s er det sdan , at mens gennemsnittet inden for landbruget er ECU 5.000 pr. landbrugsfamilie over hele Den Europiske Union , hvis vi siger , at der er syv millioner landmnd , s udgr strukturfondsudgifterne kun mellem ECU 200 og 300 pr. person i disse regioner .
Det er et relativt beskedent belb .
Ikke desto mindre er vi glade for , at landbrugsbudgettet er s stort , som det er .
<P>
Lad mig lige , hvad landbruget angr , kort sige , at alle landbrugssektorer , som hr . Nicholson sagde , oplever vanskelige tider p trods af de rigtige penge , der bliver brugt p dem .
Vi m se p det igen og sige , at dette m have mere at gre med markedsfring og forarbejdning og vores handelsreguleringer , for det lser ikke problemet at kaste penge efter dem .
Landbrugsudgifterne har ligget p det samme niveau i de sidste ti r , mens antallet af landmnd er faldet fra omkring 12 millioner for ti r siden til 6 millioner i dag .
Reelt set har vi bevaret udgiften uden at lse deres problemer .
Vi burde fortlle landmndene , at vi gjorde en virkelig indsats og anvendte virkelige ressourcer .
<P>
P den anden side er der p nationalt og europisk plan en beklagelig tendens til at sige , at der skal vre balance mellem , hvad folk giver ud , og hvad de fr ind .
Hvis en sdan beregning skal gres , m vi gre det over en bredere front .
Vi m for det frste se p de lande , der yder det strste bidrag .
Det er de lande , der har det strste udbytte af det indre marked , og som har overskud p deres handelsbalance over for de andre medlemmer af Fllesskabet .
Vi br henlede opmrksomheden p dette .
Hvis vi udvider Fllesskabet , er det formentlig de lande , der betaler mest for jeblikket , der vil f det strste udbytte af udvidelsen .
Nogle politikker passer nogle dele af Fllesskabet , andre passer andre.Vi lser ikke problemet ved at reducere budgettets strrelse og gre det mindre .
Det lses , som hr . Christodoulou og hr .
Bourlanges sagde , ved at udvikle nye politikker .
Det , der skal til , er et strre budget for Den Europiske Union .
Vi har brug for et strre budget , fordi vi har en strre opgave end blot at finansiere landbruget og opkrve nogle f rer i skat .
Vi forsger at skabe en virkelig politisk union , og hvis dette blot skal vre en reguleringsunion , s vil det fremmedgre almindelige mennesker .
Man behver blot at se p den virkning , ECU 100 millioner har haft i Nordirland .
To samfund var anti-europiske , og begge samfund er i det store og hele blevet forsonet ved hjlp af nogle meget begrnsede pengebelb .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . McCartin .
Jeg beundrer Deres engagement .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , kre kolleger , dette er det siddende Parlaments sidste budget .
For mig var det det frste budget i Parlamentet og i budgetudvalget .
Jeg har stor respekt for den enorme knowhow , der er til stede p det budgettekniske omrde , kollegernes indsats i Budgetudvalget , og jeg vil straks tilfje , at denne knowhow og denne indsats efter min mening ikke har aftvunget tilstrkkelig politisk indflydelse p Europas store politiske optioner .
Vi har vret omhyggelige forvaltere af den europiske husholdning .
Vi har spillet en meget vigtig rolle , men det er ikke tilstrkkeligt som politisk myndighed .
Dette skyldes i hj grad eksistensen af den interinstitutionelle aftale .
Piet Dankert har mindet os om baggrunden herfor , om fordelene og ulemperne : En aftale , der under alle omstndigheder er en frivillig begrnsning af vores bugetmssige kompetence .
Det drejer sig for Parlamentet om i de kommende mneder at foretage en grundig analyse af fordele og ulemper i en ny interinstitutionel aftale .
Betnkningerne af hr . Colom i Naval indeholder tilstrkkeligt materiale til at fungere som mlestok for evaluering af et eventuelt forhandlingsresultat .
Jeg er enig med kollega Bourlanges i , at notatet om fleksibilitet mellem kapitlerne her er sagens kerne .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , budgettet for 1999 er en god forberedelse til de endelige forhandlinger om en interinstitutionel aftale .
De ekstra reserver , der blev indbygget , giver os en god basis at falde tilbage p , hvis vi skal overg til artikel 203 .
De kommende 6 mneder er derfor ogs afgrende , ikke kun for Parlamentets budget , men for Den Europiske Unions fremtid .
Den interinstitutionelle aftale , de finansielle perspektiver , Agenda 2000 og diskussionen om egne midler er alle p dagsordenen og er faktisk ogs ulseligt knyttet sammen .
Med hensyn til diskussionen om egne midler m vi ikke sky nogen problemer .
Alt skal p dagsordenen , bde udgifterne , landbrugsstrukturudgifterne og indtgterne .
Ogs rebates , der er tilkendt fr i tiden , skal p ny undersges og kontrolleres med hensyn til , hvad der var rsagen til disse rebates .
De skal aktualiseres .
Jeg m sige , at jeg ikke var tilfreds med den frste debat , vi havde herom i Budgetudvalget p foranledning af budgettet .
Man skal for enhver pris undg , at Europa-Parlamentet medvirker til ny nationalisering af den europiske politik .
Europa-Parlamentet skal forsge at st over de nationale interesser og p den mde lgge stort pres p Rdet med henblik p at overvinde enstemmigshedsreglen og alligevel opn en god ny pakke .
<P>
Til sidst , kre kolleger , Europa har desvrre mistet noget af sin trovrdighed .
John Hume har her vidnet om , hvilket delt projekt Europa egentlig er .
Hvis der er et punkt , hvor vi selv kan give et eksempel p vores trovrdighed , s er det vores egen vedtgt .
Lad os for alt i verden arbejde p inden ret udgang at f saneret rejsegodtgrelserne og helst ogs f indfrt en ny vedtgt for medlemmerne .
S kort fr valget skylder vi Europas borgere dette .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , ordfreren har p allerbedste vis udfrt en kompliceret budgetmssig opgave .
Kompliceret fordi det tidsmssigt falder sammen med drftelsen af Agenda 2000 , med den finansielle reform af Unionen , med forhandlingen af den interinstitutionelle aftale , det vil sige med mange ingredienser , som ordfreren skal kombinere i den samme ret , koge det hele sammen og til sidst f en ret ud af det , der er spiselig for borgerne i Unionen .
Jeg tror , at hun er p rette vej , og at vi vil f en ret , som alle finder acceptabel .
<P>
Ordfreren gr det rigtige , nr hun mobiliserer Parlamentet , hvad angr en hypotetisk fiasko ved forhandlingen af den interinstitutionelle aftale .
Hvis denne forhandling ikke skulle lykkes , s str vi over for en artikel 203 under de vrst tnkelige betingelser for os .
Hendes  brobyggende  ndringsforslag , som lgger beslag p det disponible spillerum i kategorierne , er for det frste en fantasifuld lsning til at forstrke Europa-Parlamentets rolle , og de stiller Rdet over for dets egen mangel p kohrens , og de er for det andet en pvisning af , at loftet p 1 , 27 % for egne indtgter er latterligt , og at det ikkeer egnet til at uddybe fllesskabspolitikkerne .
Jeg mener , at Budgetudvalget i dag er mere bevidst om denne utilstrkkelighed takket vret fru Dhrkop Dhrkops forslag .
<P>
I den samme strategi nskede vi at tage hensyn til reduktionen p EUR 1.500 millioner i forpligtelsesbevillinger og yderligere EUR 500 millioner i betalingsbevillinger i kategori II i strukturfondene .
Det er dog umuligt , at denne reduktion ikke skulle give anledning til i det mindste en vis frygt og tvivl .
Ordfreren kalder denne mekanisme for flag and amount , hvorved en reserve i kategori II knyttes til udnyttelsesgraden af bevillingerne i hver enkelt medlemsstat .
I teorien vil dette prmiere en budgetmssig indsats og en god gennemfrelse .
Men man m ikke glemme , at dette Parlament for frste gang vil acceptere en ndring af Edinburgh-aftalerne , som i vrste fald kan fre til betalingsproblemer i ml 2 i 1999 .
Det er rigtigt , at strategien ud fra et budgetmssigt synspunkt hnger sammen med den forestende interinstitutionelle forhandling .
<P>
Men til sidst vil vi blive afhngige af variabler , som vi ikke har kontrol over , f.eks. om Rdet vedtager et tillgs- og ndringsbudget eller ej , eller , mere enkelt , hvordan Notenboom-overfrslen vil udvikle sig .
Det vil sige , at vi giver Rdet en forhandlingstrumf , uden at vi beholder noget trumfkort til os selv .
Det er alts risikofyldt , og mske skulle vi benytte os af , at kommissr Liikanen er hos os for at f nogle bedre prciseringer fra Kommissionen af , hvordan den mener , at betalingsbevillingerne vil udvikle sig i 1999 .
Hvis det ikke forholder sig sdan , hvis den forudsete udvikling ikke er tilstrkkelig god , s gr den politiske og budgetmssige praksis mske hver sin vej .
<P>
Til slut vil jeg gerne give udtryk for min mest oprigtige anerkendelse af den bne og mglende vremde , hvormed ordfreren har hndteret hele behandlingen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mine bemrkninger om de to fremragende betnkninger , som hr . Giansily har fremlagt for Parlamentet .
Som han sagde her til formiddag , har der til forskel fra tidligere r vret bred enighed i Budgetudvalget .
For to r siden sagde jeg som ordfrer for en udtalelse fra EMAC-Udvalget om EKSF-budgettet :  Det , vi mest af alt har brug for at vide , er , at der ikke er nogen planer om at fre nogen EKSF-penge vk fra programmet , og at eventuelle overskud bliver behandlet som EKSF ' s retmssige arv og som grundlag for dets fremtidige eksistens , uanset hvilken form den end mtte tage  .
<P>
Vi ser nu p denne fremtidige eksistens .
Lad os i en periode , hvor Kul- og Stlfllesskabet stadig str over for store problemer , se p forandringerne p de globale markeder , de fjernstlige konomiers sammenbrud og strmmen af stl til Europa , som underminerer vores egen stlindustri , virkningerne af udvidelsen , af fortsatte tab af arbejdspladser og vores behov for at opgradere teknologien .
Jeg er henrykt for , at Kommissionen har foreslet , at artikel 4 br bruges til at imdekomme Parlamentets bekymringer , og at disse penge ikke bliver tabt i budgettet eller bliver udsat for nogen komplicerede og kostbare procedurer , og at vi p denne mde kan bevare i srdeleshed mlstningerne i relation til EKSF-midlerne .
<P>
Men jeg er mindre henrykt over , at Rdet ikke viser den samme samarbejdsnd .
Ved ikke at godkende overfrslen af ECU 30 millioner til brug i tide til at kunne forpligte bevillinger ved afslutningen af nste rs budget , undlader Rdet at sttte de ml , der er udtrykt af Parlamentet om at bist med skabelsen af arbejdspladser i omrder , der lider under konsekvenserne af sektorbestemte lukninger , hvilket var principper , der kom s klart til orde i Amsterdamtraktaten .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil gre enhver bestrbelse i overensstemmelse med artikel 49 og 56 i Traktaten om at bruge dens befjelser til at gennemfre forslagene med andre midler .
Den forskel , som disse penge vil udgre for de sociale programmer og forskningsprogrammerne , vil vre betydelige .
Jeg vil gerne erindre Parlamentet om , at det , vi har med at gre , er et sknnet tab af 17.000 arbejdspladser inden for kul- og stlomrdet i 1999 .
For ansgerlandene er det klart , at medtagelsen af deres gammeldags , overbemandede kul- og stlvrker vil f en kmpemssig indvirkning p Fllesskabet .
Det er lige s klart , at den krvede modernisering vil f enorme sociale konsekvenser for de berrte regioner , eftersom der er en massiv geografisk koncentration af produktionen .
Vi taler her om afhngighed af enkeltstende sektorer .
<P>
Parlamentet har udtrykt , at man er klar over problemerne og nsker at trffe positive foranstaltninger .
Jeg hber ikke , at hverken Kommissionen eller Rdet vil vise sig at vre spor mindre engageret i disse problemer , og jeg hber , at vi fra og med dette budget og fortsat gennem hele den forandringsproces , der ledsager afslutningen af EKSF , vil se positive , direkte og effektive foranstaltninger fremsat her frt ud i livet af Kommissionen og stttet af Rdet .
Vi nsker at sikre , at EKSF-midlerne bliver brugt til at bist med at omlgge de samfund , som kul- og stlindustrien har tjent .
For nr alt kommer til alt , er det den arv , vi har fet overladt .
Vi m sikre , at folk i disse samfund har en fremtid .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil allerfrst lyknske fru Dhrkop Dhrkop og hr . Viola og hr .
Giansily med deres betnkninger . Det er lykkedes at opstille et budget , der er tilbageholdende , men som alligevel opfylder parlamentsmedlemmernes mest rimelige nsker .
Mens der hersker uro i Asien og Rusland , og ogs amerikanerne i nogen grad er get i panik , synes Den Europiske Union takket vre euroen stadigvk at vre en stabil zone .
Det skal ledsages af en god finansiel politik .
Budgettet stiger i absolutte tal , men som i de seneste r er der tale om et relativt fald . Dette i modstning til en rkke nationale budgetter .
Jeg tror , at de nationale medlemsstater kan tage ved lre af den mde , vi faststter budgetter p , sammenlignet med den mde de gr det p . Ikke mindst nr de efter et valg opdager , at det , de lovede fr valget , ikke helt kan holde .
<P>
Hermed viser vi ogs , at vi er en trovrdig og konstruktiv partner for andre EU-instanser .
Vi har et vist ansvar .
P trods af de finansielle perspektiver , der gr et udgiftsloft p 1 , 27 % muligt , holder vi os langt under dette loft .
Forestillingen om Europa-Parlamentet som en dsel institution er derfor ogs en misforstelse .
Der er kun f parlamenter i Europa , der med sdanne perspektiver nsker at holde sig under udgiftsloftet , og Rdet og Kommissionen br ogs indse dette , selvom det med hensyn til Rdet ikke altid er klart .
Lad os hbe , at det vil have en positiv virkning p forhandlingerne om en interinstitutionel aftale .
<P>
Jeg vil endvidere knytte et par bemrkninger til de ekstra ndringsforslag , der er vedtaget .
Disse ndringsforslag er naturligvis kun bestemt for forhandlinger .
Det kan bestemt ikke vre hensigten at udgive disse ndringsforslag p denne mde .
Det er ikke Parlamentets hensigt .
Det har ingen til hensigt , men Rdet skal vre villigt til at pbegynde forhandlinger .
Hidtil har jeg hos en rkke regeringer ikke mrket noget til , at de er villige hertil .
Budgetkontiene om socialpolitik og beskftigelse er henholdsvis steget med 48 , 3 millioner og 14 millioner i forhold til udkastet .
Det er imidlertid sdan , at udgifterne i r er mindre end sidste r , og det skyldes for en stor del diskussionen om et retsgrundlag , der srligt spiller en rolle p det sociale omrde .
Domstolens udtalelse har skabt forvirring .
Jeg tror , at det nsten er lykkedes for Parlamentet at fjerne denne forvirring , men det har i hj grad pvirket det forlbne r .
<P>
Vi skal ogs tage resultaterne af topmdet i Luxembourg alvorligt .
Det er endvidere vigtigt , at der endelig ivrksttes en undersgelse af de transeuropiske netvrkers effektivitet og af de penge , der stikkes heri .
Det kommer til at koste mange penge i kategori 3 , og det er en trussel mod de vrige projekter .
Jeg mener derfor , at vi skal vre opmrksomme p , at vi ikke efter et eller to projekter har brugt alle pengene .
Den interne politiks dele er heldigvis bragt i overensstemmelse med hinanden af Budgetudvalget .
Derfor er jeg ogs meget glad for de 99 millioner ekstra til Leonardo-programmet .
Ogs her er Rdet meget urimeligt . Disse penge gives godt ud .
Det er der meget stor interesse for i medlemsstaterne .
Der er penge til det under de finansielle perspektiver , og alligevel mener man , at der skal spares .
<P>
Hr. formand , til sidst endnu en ting .
Jeg anmoder om , at der ses nrmere p teksten til det ndringsforslag , der er indgivet af Gruppen De Grnne , og som er vedtaget i Budgetudvalget til betnkningen af hr .
Viola . Teksten er bestemt ikke i orden p to punkter , og er efter min mening ikke helt i overensstemmelse med det , der er aftalt i udvalget .
Det er meget vigtigt , at dette undersges nrmere i betragtning af den videre debat .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Mange tak , hr. formand , jeg ville egentlig kun sige et par ord vedrrende de to betnkninger af hr .
Giansily om EKSF-traktaten , selvom det selvflgelig ogs er fristende at give den ene eller den anden kollega svar p hans indlg med det samme .
Men det er ikke mit anliggende nu .
<P>
EKSF-traktaten udlber godt nok frst om tre r , men Parlamentet har allerede lnge beskftiget sig med sprgsmlet : Hvad sker der egentlig efterflgende ?
Den politiske mlstning med EKSF blev uden tvivl net , nemlig mlstningen om at sikre freden i Europa gennem en supranational kontrol af kul- og stlbranchen , der var afgrende for den konomiske genopbygning efter krigen .
<P>
Det har vi opnet .
Men heller ikke konomipolitisk skal dens fortjenester undervurderes .
EKSF-traktaten har med sin konomi-og socialpolitik og sttte til de strukturelle forandringer i kul- , jern- og stlvrksindustrien i de forgangne rtier alt i alt vist sig at vre et meget fleksibelt , meget effektivt og derfor meget nyttigt middel .
Med traktaten som grundlag blev der udviklet nogle specifikke konomi- og socialpolitiske instrumenter , som kul- , jern- og stlvrksindustrien og dens regioner havde stor gavn af i deres vanskelige tilpasningsprocesser .
Uden dem havde det vret meget svrere at hndtere de dramatiske strukturelle forandringer i de to brancher p en socialt acceptabel mde .
Jeg ved , hvad jeg taler om , for jeg kommer fra en sdan kul- , jern- og stlvrksregion , og jeg bor i en sdan kul- , jern- og stlvrksregion .
<P>
Nu ved vi jo alle , at omstruktureringen af kul- og stlindustrien endnu ikke er afsluttet , at der stadig nedlgges arbejdspladser i disse sektorer , og at det muligvis vil g endnu strkere i fremtiden .
Desuden vil kul- og stlsektorens betydning for Den Europiske Union ges igen med optagelsen af de frste central- og steuropiske lande .
<P>
Det bestyrker os i vores holdning om , at vi ikke bare lige kan tage afsked med EKSF-traktaten , at vi kan slette den helt uden at lade den erstatte .
Som vores kollega Giansily formulerede og Budgetkontroludvalget besluttede det , er det vores hensigt at foretage en indfasning i budgettet , at anvende EKSF ' s hensttelser og reserver som kapital til en fremtidig fond  Kul og stl  til fremme af forskning , at gre alt dette gennemskueligt og ensartet og under ingen omstndigheder at afgive Den Europiske Unions kompetence til en eller anden multilateral institution .
<P>
Som en konsekvens heraf og med tanke p de aspekter , der netop er blevet fremhvet , har vi fremsat et forslag for EKSF-budgettet for 1999 .
Vi opfordrer eftertrykkeligt Rdet til at blotlgge vejen for finansiering af omstillingsaktiviteter i kul- , jern-og stlvrksindustrien og i kul- , jern- og stlvrksregionerne .
Vi nsker sttte til at skabe og omdanne arbejdspladser til uddannelse og videreuddannelse af arbejdstagerne i disse regioner .
Vi forventer , at Rdet siger ja til EUR 30 millioner for 1999 og henter de 30 millioner fra 1998 via tillgs- og ndringsbudgettet .
P den mde nsker vi at fremme beskftigelsen yderligere .
Kul- , jern- og stlvrksregionerne har et meget stort behov for vores hjlp .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfrerne Viola og Dhrkop Dhrkop med deres fremragende arbejde .
Jeg er klar over , hvor vanskelig det er at forene politik og forskellige interesser samt behovet for at markere prioriteringer i et budget , for dette er , kort sagt , at lave politik .
Og jeg m med tilfredshed sige , at vores ordfrere har vret i stand til at gre det , hvorfor jeg vil stemme for dette budget i dets helhed .
<P>
Hvad ville en europisk borger sige til dette budget ?
For det frste at det er et budget , der forstrker samhrighedspolitikkerne og solidariteten mellem regionerne i Den Europiske Union , som bliver forget betragteligt i forhold til sidste r med overholdelse af Edinburgh-aftalerne .
Og det sker i et ngler - 1999 - hvor man skal definere de finansielle overslag og de vigtigste europiske politikker for de kommende r .
Samhrighedsprioriteringer , der koncentrerer sig om de drligst stillede omrder , kaldet ml 1 om lavindkomst , men som ogs gr en indsats i andre omrder af Unionen , som har vret underlagt omstillingsprocesser , og som er ved at genskabe deres konomiske netvrk eller uddannelsen af de menneskelige ressourcer , af folk , kort sagt , som er rettet mod beskftigelsen , eller mod regioner , som satser p at vre et landboomrde , s at landmiljet bliver et sted , hvor befolkningen kan leve , udvikle konomiske aktiviteter og regne med serviceydelser og infrastruktur .
<P>
Lad mig komme med et simpelt eksempel , Baskerlandet , det omrde , jeg reprsenterer , vil modtage ESP 37.000 millioner p denne baggrund - indeholdt i ml 2 , 3 , 4 og 5 - til nste r .
En investeringsindsats , som uden tvivl vil vre med til at gre vores konomiske netvrk mere dynamisk , og som vil n resultater takket vre en indsats fra hele samfundet .
En flles indsats , som vil medfre en virkelig konvergens mod indkomsten i Unionen .
Og for at give Dem et eksempel kan jeg sige , at det Baskerland , som jeg reprsenterer , er get fra 79 % til 91 % af BNI i forhold til gennemsnittet i Unionen i de sidste 12 r .
<P>
Det er ogs et budget , som forstrker de interne politikker i Unionen over for de nedskringer , som Rdet foreslr .
I denne henseende styrker Budgetudvalgets ndringsforslag kulturen og uddannelsen gennem programmer som Leonardo , Sokrates og Ungdom for Europa , og som Delors sagde , s er en styrkelse af denne type aktioner p en vis mde med til at skabe den europiske nd , s jeg tror , at det er et forslag , som alle er flles om for at kunne opbygge dette Europa , som respekterer mangfoldigheden .
<P>
Og jeg vil gerne henvise til et konkret kulturelt sprgsml : budgetposten om sttten til de mindre udbredte sprog , for hvis der er noget , der er vigtigt ved sttten til den kulturelle mangfoldighed , s er det de mindre udbredte sprog , men som ikke af den grund er sm , eftersom de tales af 10 % af europerne .
Budgetposten p ECU 4 millioner er , hvordan man end vender og drejer det , utilstrkkelig , men at fastholde den , i modstning til Rdets hensigt om at beskre den , er dog et skridt , indtil der bliver konsolideret et stabilt program til sttte af disse sprog p europisk plan .
<P>
Og jeg vil ogs gerne personligt takke ordfrer Dhrkop Dhrkop for hendes indsats p omrdet , eftersom hun , som basker og forpligtet over for den kulturelle mangfoldighed , har gjort en indsats p omrdet .
<P>
Og et polemisk aspekt ved vedtagelsen af dette budget har vret opfrelsen i reserven af de belb , der var afsat til De Europiske Fllesskabers Kontor for Humanitr Bistand , ECHO .
Ud fra et hvert synspunkt en ndvendig foranstaltning , eftersom vores pligt som forvaltere af offentlige midler er at bekmpe svig og korruption , og der var tilstrkkelig med oplysninger , som antydede , at der var blevet beget underslb .
Vi har ikke taget de svageste som gidsler , dem som behver den humanitre bistand , ved oprettelsen af denne reserve , for det frste fordi reserven vedrrer budgettet for nste r , hvorfor vi pr. dags dato ikke har stoppet noget projekt , da vi er ved frstebehandlingen .
Og for det andet har oprettelsen af denne reserve bret frugt , fordi det brev , vi har modtaget fra Santer , indeholder et klart signal om , at dette Parlament fra Afdelingen for Samordning af Foranstaltninger til Bekmpelse af Svig vil modtage njagtige oplysninger , og det til tiden , om den mulige svindel og de tilflde af korruption , som kan finde sted i fllesskabsbudgettet .
<P>
Derfor , hr. formand , tak for denne aktion , som vi vil kunne blive ved med at flge ved at yde humanitr bistand og forbedre de veje , der sikrer , at denne bistand rent faktisk nr frem til de svageste , og s vi muligvis bedre kan kontrollere den korruption , som desvrre i en vis udstrkning s ofte flges med bistandsprogrammerne .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , dette er formentlig det vigtigste arbejde , Parlamentet gr hele ret .
Derfor var jeg meget ked af her til formiddag at se , at fru Dhrkop Dhrkop efter mere end et rs arbejde bag kulisserne blev plaget af formanden , mens hun forelagde sin betnkning her til formiddag .
Det var uheldigt .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to omtvistede punkter i budgettet i dag .
Det frste er skandalen i forbindelse med ECHO , der vedrrer humanitr bistand .
Der er nogle , der ville sige - og nogle gjorde det ogs ved mdet i Budgetudvalget i gr aftes - at vi ikke br sammenblande det arbejde , der gres af Budgetkontroludvalget , med det arbejde , Budgetudvalget gr .
Det er sdan , at der er fire aktrer p den europiske arena , der tager sig af svindel og uregelmssigheder , og det er : Revisionsretten , UCLAF , og Parlamentet i form af Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget .
Hvis Budgetkontroludvalget ikke er tilfreds , kan denne forsamling bide fra sig under budgetafstemningen .
<P>
Jeg vil gerne hylde hr . Fabra og fru Mller for det arbejde , de har gjort inden for ECHO-omrdet .
Det er uheldigt , at de ikke-statslige organisationer , de folk , der arbejder for os og med denne sttte , skal vre dem , der lider .
Men hvis man ser p den mde , hvorp budgettet er skruet sammen , fordi Kommissionen gerne vil have  paraply  -poster i budgettet , er det meget vanskeligt at budgettere for de omrder , man nsker at budgettere for .
S de svage lider sammen med de strke .
<P>
Kommissionsformanden m have vret ret s flov over at mtte skrive det brev , der er sendt til Budgetudvalget .
Han nvnte misforstelser .
Men kendsgerningen er , at der ikke var tale om misforstelser men om principsprgsml .
Det var grunden til , at Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget for hrdt frem .
Jeg m sige , at UCLAF ' s rapporter m vre dynamit , hvis det er ndvendigt at g i beskyttelsesrum for at lse dem .
Jeg har ondt af formand Santer .
Parlamentet har bemyndigelse til at afskedige hele Kommissionen .
Det har aldrig benyttet sig af denne bemyndigelse .
Jeg tror , at vi , nr vi ser p Traktaten i fremtiden , br foretage en ndring , der bemyndiger kommissionsformanden til at sende en eller to kommissionsmedlemmer p pension , hvis han finder det ndvendigt .
<P>
Jeg vender mig nu mod Europa-Parlamentets budget og parlamentsmedlemmernes udgifter .
Da det i 1979 ikke lykkedes for Rdet , der agerede som topmde i den sag , at n til enighed om en ln til medlemmerne af Europa-Parlamentet , havde det til flge , at vi fik en midlertidig lsning ivrksat af Parlamentets prsidium .
Den midlertidige ordning skulle kompensere de lavtlnnede parlamentsmedlemmer i forhold til de andre gennem en ret s geners rejsegodtgrelsesordning .
Denne midlertidige ordning har nu eksisteret i 19 r .
Det er en stor skam , at vi nu skndes om en vedtgt for medlemmerne .
I budgettet for 1980 indfrte vi et symbolsk punkt om en vedtgt for medlemmerne .
Men vi venter stadig p denne vedtgt .
Jeg er godt klar over , at det nuvrende Rd ikke har haft noget at gre med problemets oprindelse , men jeg vender mig til det og dets umiddelbare efterflger og beder det om at gre medlemsvedtgten retfrdig for medlemmerne af dette Parlament .
<P>
Jeg kan ikke sttte nogen forslag , medmindre man kan garantere over for mig , at de mindre vellnnede parlamentsmedlemmer ikke bliver vrre stillet af de forslag , der er forelagt Parlamentet .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg vil begrnse min redegrelse til kategori 4 , udenrigspolitik .
Vi har stadig at gre med virkningerne af Cannes-beslutningerne , og jeg mener stadig , at Rdet dengang i Cannes traf nogle ikke srlig kloge beslutninger .
Det besluttede , at vi isr skulle koncentrere vores udenrigspolitik om vores direkte naboer i Central- og steuropa og i middelhavsomrdet .
Det mener jeg stadig er betnkeligt af to grunde .
For det frste nrer jeg tvivl om , hvorvidt pengene virkelig er godt anbragt overalt dr . Isr i forbindelse med Meda ges min tvivl .
For det andet har dette en konsekvens , som Rdet gennemtrumfer brutalt hvert r , og her bliver Rdet desvrre ogs ofte stttet af Kommissionen .
Midlerne bliver hele tiden nedbragt inden for den klassiske udviklingspolitik , alts i forbindelse med de fattigste fattige .
Det glder mig , at Budgetudvalget og Parlamentet ikke flger trop i denne politik , og at vi ogs stadig anser det for vigtigt at vre solidariske med befolkningerne i Asien , Latinamerika og Afrika .
<P>
Jeg mener isr , at budgetpost B - samfinansiering af ngo-aktioner - er vigtig .
Her arbejder der mennesker , der hele tiden foreslr projekter med stor idealisme og med omfattende egne midler og kun fr sttte fra vores side .
Det ligger jo i ordet samfinansiering , og det er efter min mening ogs en garanti for , at disse penge anvendes meget effektivt .
Vi har stadig det problem , at det organ , der behandler disse ansgninger , er fuldstndig underbemandet , og jeg vil gerne endnu en gang appellere til Kommissionen om at forbedre personalesituationen i dette administrationsorgan gennem en intern omrokering .
<P>
Et par ord vedrrende ECHO ud fra en udviklingspolitisk synsvinkel .
Jeg mener , at det er i overensstemmelse med udviklingspolitikken , at vi opklarer skandalen uforbeholdent . For vi har problemer med at finde forstelse hos befolkningen for , at vi stadig bevilger penge til udviklingspolitik , nr der nu ogs er knappe midler herhjemme , og nr vi ikke kan dokumentere , at pengene er investeret godt .
S vil vi f endnu flere problemer med accepten .
Derfor er jeg meget skuffet over de erklringer , kommissr Marn og kommissr Bonino har afgivet i de seneste dage og uger i denne sag .
Der vil dog stadig , uanset hvad vi gr , vre knappe midler i kategori 4 , og vi m overveje meget nje , hvem vi giver de knappe midler ud til .
Derfor er jeg ogs mod , at omrder , der ikke har noget eller ikke har s meget at gre med udviklingspolitikken , ogs samfinansieres her .
Jeg taler her om emnet bananer .
Her har vi en strid , der godt nok hovedsageligt er landbrugspolitisk begrundet og efter min mening lst p en utilstrkkelig mde , og her tager man midler fra kategori 4 , alts midler , der egentlig skulle komme de fattigste til gode , og fremmer dermed bananindustrien .
Pengene gr nemlig ikke til de sm landmnd .
Jeg har derfor fremsat et ndringsforslag om at udelukke de multinationale koncerner fra denne budgetpost i forbindelse med retsgrundlaget .
Forslaget blev forkastet af Kommissionen .
Pengene gr alts til de multinationale koncerner .
<P>
At tage penge fra de fattige for at give dem til de multinationale banankoncerner - og jeg er ligeglad , om de har europiske eller amerikanske navne - det er den forkerte politik .
Derfor anser jeg Budgetudvalgets forslag om ikke at tage midlerne fra denne post , men derimod at overveje , om de kan tages fra kategori 1 eller fra den europiske udviklingsfond , hvor vi har overskud hvert r , for rigtigt .
<P>
En sidste bemrkning til befolkningspolitikken , budgetpost B , et vigtigt omrde , som Parlamentet altid har stttet .
Vi har kmpet meget for dette emne i forbindelse med retsgrundlaget , og vi har gjort det klart , at befolkningspolitik ikke har noget som helst med abort at gre , men at der derimod skal vlges andre metoder her .
Nu foreslr Budgetudvalget at ndre budgetpostens titel .
Jeg har et sprgsml til kommissr Liikanen : Hvordan ser Kommissionen p ndringen af titlen p en budgetpost , nr vi har et retsgrundlag ?
Kommer vi ikke p glatis , hvis vi hele tiden ndrer titlen efterflgende , nr vi jo har et retsgrundlag , og hvordan ser Kommissionens tjenestemnd p dette forslag ?
Det ville glde mig , hvis kommissren kunne tage stilling til dette srlige punkt .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , jeg behver ikke tre minutter til at give udtryk for min forblffelse .
Sledes har min kollega Le Gallou og jeg selv fremlagt nsten 100 ndringsforslag til Budgetudvalget . Der er tre overordnede grunde til disse ndringsforslag .
<P>
For det frste respekten for Fllesskabets kompetencer og subsidiaritetsprincippet , for det andet respekten for moralske vrdier , som er grundlggende for enhver civilisation , og for det tredje opretholdelsen af gennemsigtigheden , det vil sige af en rimelig anvendelse af offentlige midler , der er detaljeret og identificeret , for vi str til regnskab over for alle de europiske skatteydere .
<P>
Men vi m konstatere , at det er almindeligt accepteret at afsl at opstille prcis regnskab for europerne endda p et tidspunkt , hvor vi opdager , at millioner af ecu er forsvundet i Kommissionen , at fondene er blevet bestjlet for de bevillinger , der skulle anvendes til det internationale samarbejde .
<P>
Det er en besynderlig opfattelse af samarbejde og en besynderlig opfattelse af moral og offentlig sundhed , eftersom sttten til foreningerne fordeles i en fuldstndig uigennemsigtighed .
<P>
Vi nsker at undg , at de offentlige midler kan anvendes til alt og ligegyldigt hvad , navnlig til sttte , som det er tilflde for visse organisationer , der forsger at legitimisere det illegale , f.eks. illegal indvandring eller brug af narkotika .
<P>
Vi nsker ogs at sikre begrebet fllesskabsprference , det vil sige sikre medlemsstaternes borgere en prioritet til hjlp , hvilket forekommer os en selvflge .
Dette blev ogs ngtet os .
Sledes vil f.eks. uddannelse ikke vre forbeholdt arbejdstagere og lrlinge i Fllesskabet .
Endnu en gang betaler vi for hele verden .
<P>
Vi nsker ogs at forhindre , at offentlige midler anvendes til valgkampagner for visse kandidater eller partier .
Denne bekymring deles heller ikke af vores kolleger , uanset overbevisning i vrigt .
Fderalisterne eller rettere fusionisterne vil alts fortsat kunne nyde godt af en vedvarende kampagne for euroen eller staternes tvungne integration i en enestende overnational enhed kaldet Euroland .
Euroland , det minder om en forlystelsespark , men det er slet ikke s sjovt : Det drejer sig sledes om en sand trussel mod demokratiet og subsidiaritetsprincippet , det vil sige en trussel mod vores individuelle friheder , vores religionsfrihed og vores nationers uafhngighed .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , de , der endnu lytter til denne debat , er helt mrbankede af de mange indlg .
Alligevel vil jeg kort henlede opmrksomheden p en af de bedste sektorer : turismen .
I denne mned offentliggres resultaterne fra vismandsudvalget , der har beskftiget sig med turisme og beskftigelse .
De nedjusterede forventninger til vksten i mange lande , ogs i Den Europiske Union , krver , at opmrksomheden rettes mod de sektorer , hvor der kan skabes nye job .
Turistsektoren er en af disse sektorer .
<P>
Samtidig m vi fastsl , at devalueringen i en rkke lande i Sydstasien bevirker , at konkurrencen for vores turistindustri ges endnu mere .
Hertil kommer den svage dollar .
Jeg tnker srligt p kongresturismen , der er meget vigtig for beskftigelsen .
Jeg anmoder Kommissionen om at reagere slagfrdigt p de kommende henstillinger fra vismandsudvalget .
<P>
Den strigske rdsformand har anmodet os om at have tillid til , at det foreliggende handlingsprogram for turisme vil blive godkendt inden rets udgang .
Dermed opstr det ndvendige retsgrundlag .
I den situation vil vi g glip af en chance , hvis vi ikke reserverer et beskedent belb til dette forml p budgettet .
Desvrre har bde Kommissionen og Rdet hidtil meldt hus forbi p dette punkt .
<P>
Jeg har et konkret sprgsml til Kommissionen og rdsformanden , og det er , om vi kan pregne , at de om ndvendigt , afhngigt af resultaterne , hurtigt vil foresl en ndring af budgettet , s der ogs bliver  arbejdet  p dette punkt .
Jeg mener , at mange , alt for mange mennesker i vores lande , der er uden arbejde , har krav p dette .
Jeg venter i spnding p et konkret svar p mit sprgsml til Kommissionen og rdsformanden .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne indlede med at udtrykke min glde over den brede deltagelse i denne debat . Vi har vret her i mere end fem timer .
Mange deltagere har nu andre aftaler , s kun nogle f har vret i stand til at modst presset til at g andre steder hen .
Derfor vil jeg kun svare p de sprgsml , der er stillet af de medlemmer , der stadig er til stede i salen .
<P>
For det frste kan jeg ikke , hvad turismesprgsmlet angr , tage stilling til de konklusioner , som Kommissionen vil vedtage p grundlag af en betnkning , der endnu ikke er indgivet .
Vi vil studere den omhyggeligt , og s vil Kommissionen , er jeg sikker p , informere Parlamentet om opflgningen .
<P>
For det andet har jeg ikke , hvad sprgsmlet om retsgrundlaget og budgetpostens betegnelse angr , vret i stand til at rdfre mig med juristerne p fornden vis , men jeg mener , at det er substansen i foranstaltningen , der betyder noget .
Hvis foranstaltningen har et retsgrundlag , kommer budgetpostens betegnelse i anden rkke .
Derfor m substansen for foranstaltningen have et retsgrundlag .
<P>
For det tredje er der det sprgsml , der blev stillet af formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , og andre , om de dokumenter , der er sendt til de luxembourgske myndigheder .
Under forhandlingen rdfrte jeg mig med vores tjenestegrene , og jeg kan lse de fire punkter i den franske tekst op , som jeg har om det skaldte sprgsml om fiktive kontrakter .
<P>
 For det frste er der for retsmyndigheden blevet fremlagt relevante oplysninger om de fire pgldende kontrakter , det vil sige de fiktive kontrakter , for det andet har retsmyndigheden modtaget oplysninger om forbindelsen mellem en funktionr og de pgldende kontrakter , for det tredje er UCLAF ' s rapport blevet videresendt i sin helhed , for det fjerde har retsmyndigheden med henblik p at undg enhver tvetydighed adgang til alle dokumenter , som den sknner mtte vre nyttige for undersgelsen af sagen  .
Selvflgelig er Kommissionen fuldt ud parat til at samarbejde : Anklagemyndigheden vil f tilsendt ethvert dokument , den sknner anvendeligt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , p grund af emnets vigtighed vil jeg gerne stille hr .
Liikanen et sprgsml : Hvad mente De , da De citerede  domstolen  lige fr , hvilken domstol er der tale om ?
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg har ogs stillet et sprgsml til Rdet .
Fordi Rdet er budgetmyndighed sammen med Parlamentet , vil jeg stte pris p ogs at f et svar fra Rdet .
Hvis det ikke kan lade sig gre nu , vil jeg gerne have et tilsagn om , at der svares skriftligt .
<SPEAKER ID=130 NAME="Liikanen">
Der var helt tydeligt tale om et oversttelsesproblem .
 Parquet  betyder her  de luxembourgske retsmyndigheder  .
Ingen anden ret er omfattet af betydningen , kun den luxembourgske rets myndighed , nemlig det skaldte  parquet Luxembourgeois  .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Jeg kan se p rdsreprsentanten , at han eventuelt vil svare skriftligt .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Unionens fremskridt i 1997
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0357 / 98 ) af Spaak for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om rapport fra Det Europiske Rd til Europa-Parlamentet om Den Europiske Unions fremskridt i 1997 ( i medfr af EU-traktatens artikel D ) ( C4-0411 / 98 ) .
<SPEAKER ID=133 NAME="Spaak">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. rdsreprsentant , i lighed med de foregende r har Rdet i medfr af artikel D udarbejdet en rapport for 1997 , der helt formelt opremser de lovgivningsmssige aktiviteter eller andre aktiviteter , der er udfrt i dette r .
<P>
Uden at tage hensyn til Europa-Parlamentets kritik gives der hverken en vurdering af de opnede fremskridt eller af de problemer , man er stdt p , eller af de endnu eksisterende underskud , og det selvom samme artikel D plgger Rdet at give Unionen de ndvendige impulser til videreudvikling .
<P>
Det er beklageligt , at den sande politiske impuls kommer fra f.eks. visse stats- eller regeringschefer , som brevet fra hr . Kohl og hr .
Chirac vidnede om p topmdet i Cardiff . Udvalget om Institutionelle Sprgsml har derfor valgt at beskftige sig med elementer , der tilsyneladende kan give de ndvendige impulser til Unionens udvikling .
<P>
Jeg sttter i denne forbindelse hr . Corbetts ndringsforslag , der sigter mod at ndre proceduren ved at faststte en debat i Europa-Parlamentet om Rdets rlige rapport umiddelbart efter fremlggelsen uden indstilling ved andenbehandling i det kompetente udvalg .
Jeg anmoder Rdet om - jeg ved ikke , om det er til stede , og om det lytter- at komme med sit syn p denne sag .
<P>
Jeg gr hermed , hr. formand , over til anden del af mit indlg .
Med indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union og i forbindelse med udvidelsen kan vi ikke lngere udstte at besvare sprgsml , som vi s ofte har hrt gennem rene . Hvorfor Europa , hvilket Europa og hvilke ambitioner for dette Europa ?
<P>
I sidste uge sagde formanden , fru Ferrero Waldner , der deltog i Udvalget om Institutionelle Sprgsmls arbejde , at hun delte denne bekymring , og at topmdet i Prtschach har dette punkt p dagsordenen .
Det er ikke sket i revis .
Fordi det kunne afslre en mangel p enighed og med henblik p at undg farlige konfrontationer , har medlemstaterne i flere rtier foretrukket at falde tilbage til politikken med laveste fllesnvner i forbindelse med institutionerne .
Denne fremgangsmde er uduelig i dag .
Offentligheden har holdt fast i den politiske impuls fra grundlggerne af Europa , fordi man , efter to forfrdelige krige , der var katastrofale for bde sejrherrerne og de overvundne , nsker fred og demokrati .
<P>
Der er alts get to generationer , og i lbet af denne tid har Det Europiske Fllesskab indfrt varernes frie bevgelighed , det indre marked , den flles mnt , ratificeret traktater og givet sin accept til 15 nye staters tiltrdelse .
Det er en fantastisk status , men i lbet af denne tid har de europiske borgere vret vidner til virksomhedslukninger og -udflytninger , vanskeligheder i forbindelse med konvergenskravene og de har vret magteslse vidner til begivenhederne i Europa , Bosnien , Albanien og Kosovo .
Lnken blev brudt .
De kunne ikke se formlet med dette store eventyr , fordi , som formand Delors sagde , man bliver ikke forelsket i en flles mnt .
<P>
Mlet i dag - og det er vigtigt at holde sig dette for je - er , at Den Europiske Union er et enestende politisk projekt i verden , fordi den er baseret p fred og demokrati og p vrdier : menneskerettigheder , solidaritet mellem befolkningerne og generationerne , oprettelse af en samfundsmodel , der medfrer strst mulige udfoldelsesmuligheder for de befolkninger , der er en del af den .
<P>
Her til morgen gav John Hume et glimrende eksempel p disse vrdier og sagde til os , at n af de ting , Europa og Parlamentet har lrt ham , er at respektere forskelle .
Nr man tager udgangspunkt i dette ml , som alle minder om og er enige i , giver overvejelserne om , hvilken type institution vi har behov for , mening .
Jeg vil tilfje , at den kommende diskussion om budgettet afslrer den samme uopsttelighed og br tage samme formlskriterier for Unionen i betragtning .
<P>
Den mellemstatslige metode har ikke givet de forventede resultater p institutionel plan .
Det er Amsterdam-traktatens store svaghed .
Lad os tage konsekvenserne og vende tilbage til fllesskabsmetoden , hvis effektivitet er anerkendt , hvad angr udarbejdelse af Rom-traktaten , Den Europiske Fllesakt og Delors-Komitn .
<P>
Den nste institutionelle reform skal ske efter de frste tiltrdelser for at sikre , at disse gennemfres med gennemsigtighed , for ikke at sinke dem eller bringe succesen heraf i fare .
Formlene med reformen br vre en del af acquis communautaire .
Dette er , hr. rdsformand , hr. kommissr , nogle af de udfordringer , der venter det strigske formandskab , som vi nsker held og lykke .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Spaak .
Vi m hbe , at Rdet ogs hrte , hvad De sagde .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i morgen skal vi hre formanden for Kommissionen , hr . Santers , rlige redegrelse for Kommissionens planer for 1999 .
State of the Union er denne redegrelse i mellemtiden kommet til at hedde .
I dag debattere vi om Unionens fremskridt i 1997 . Fru Spaak har udarbejdet en god betnkning herom , men jeg havde gerne set , at debatten om denne betnkning og debatten om State of the Union var blevet lagt sammen .
Det er mere trovrdigt at se fremad , hvis man kan se tilbage p en positiv fortid .
<P>
P det punkt indeholder beslutningen og betnkningen af fru Spaak en rkke meget kritiske bemrkninger .
Sledes konstaterer fru Spaak , at Rdet i sin rapport om 1997 mangler visioner , og at der faktisk kun er tale om en opremsning af de beslutninger , der er taget i r .
Med hensyn til Amsterdam-traktaten fastslr ordfreren , at Parlamentets stilling , der inden udvidelsen krver en reform , erkendes i brevet fra Chirac og Kohl , at Kommissionen i mellemtiden har nedsat en arbejdsgruppe under forsde af den tidligere kommissr Frans Andriessen med henblik p at finde en lsning af dette problem , men at Rdet har gjort meget lidt .
Hvad gr Rdet p dette omrde ?
Vi afventer med spnding , hvilke resultater , der opns p det uformelle topmde i strig .
<P>
Et tredje kritikpunkt er , at der p vigtige omrder , som f.eks. udenrigspolitikken og den interne sikkerhed , faktisk ikke er sket fremskridt i 1997 .
Lammelsen er lige s stor , som den altid har vret .
I den forbindelse , hr. formand , vil jeg foregribe morgendagens debat og lgge mit syn p resultaterne af det uformelle topmde p bordet .
For det frste skal der findes en lsning p den permanente stagnation i udenrigspolitikken .
Den eneste mulighed herfor er at bryde med enstemmigheden .
Det krver mindst et bilag til Amsterdam-traktaten .
Jeg hber , at man trffer beslutning herom .
<P>
En anden prioritet er det demokratiske underskud , der med hensyn til Parlamentets lovgivende opgaver er delvist dkket .
Efter vores mening skal de sidste hindringer p dette punkt ogs fjernes .
Det drejer sig srligt om landbruget .
Ogs her skal traktaten forbedres .
Den tredje prioritet drejer sig om justits- og indenrigsforhold og kampen mod den internationale kriminalitet .
Ogs her skal traktaten skrpes , og ogs her skal der trffes en beslutning p det uformelle topmde .
Den fjerde prioritet omfatter egne midler .
Det er et sprgsml , der i den nrmeste fremtid kan lamme det hele .
Vi mener , at der skal findes en bedre og mere neutral ngle med henblik p en rligere fordeling af kontingenterne .
Dette skal ogs drftes p topmdet i strig .
Den femte prioritet omfatter flygtninge- og asylansgerproblemet .
Vi mener , at de skal fordeles p en rligere mde over medlemsstaterne , og at det er p tide , at der trffes en beslutning herom .
Ogs dette er et emne , som man skal tage op p det uformelle topmde i strig .
<P>
Til sidst , som fru Spaak siger , skal de interinstitutionelle problemer lses . Srligt problemet om stemmevgtningen og enstemmigheden .
Hr. formand , det ville have vret bedre , hvis alt dette ogs var kommet klart frem i Rdets rapport om 1997 .
Hvis man havde erkendt , at man stadig er langt fra mlet , havde man haft et bedre grundlag for at opn forbedringer , og vi hber , at det strigske formandskab griber lejligheden til at gre fremskridt .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne kritisere , at denne rapport fra Rdet indeholder for f politiske hensigts- og mlstningserklringer .
Jeg har nogle gange indtryk af , at Rdet i stadig hjere grad udvikler sig til en forsamling af 15 regeringschefer , der udelukkende stter deres egne staters interesser hjest i deres politiske hensigter og mlstninger .
Det anser jeg for en farlig udvikling , fordi Rdet er Den Europiske Unions politiske centrum , og det er herfra , de politiske initiativer hen imod get integration i Europa skal udg .
Jeg mener derfor , at der er helt afgrende punkter , som nu skal fastlgges helt klart som politiske hensigter og mlstninger .
<P>
Det frste er en klar bekendelse om , at vi virkelig nsker at udvide Den Europiske Union .
Jeg har nogle gange indtryk af , at mlstningen om en udvidelse bliver reduceret til en sndagstale , og at mange i sidste ende bliver glade , hvis udvidelsen slet ikke bliver til noget , nr det kommer til stykket .
Det er det frste klare ml , som Den Europiske Union , Rdet og vi alle sammen skal arbejde hen imod .
<P>
Det andet er Agenda 2000 .
Jeg hrer , at der findes flere og flere stemmer helt op til Parlamentets formand , som gr , at den ikke kan vedtages inden for den aftalte tidsfrist .
Vi skal vide , at Agenda 2000 er det mest direkte middel til overhovedet at kunne hndhve udvidelsen og ogs Den Europiske Unions interne beslutningsdygtighed .
<P>
Tredje punkt : overgangen til flertalsafgrelser .
Det er forudstningen for , at Den Europiske Union overhovedet kan vre beslutningsdygtig fremover .
Vi skal arbejde direkte hen imod disse ml , og jeg hber , at Rdet genfinder sin politiske styrke , hvad angr Europa og get integration .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer af Rdet , da jeg forberedte dette indlg , foretog jeg en rejse i tid til 1997 .
Jeg har i mellemtiden opdaget , at vi nsten er i 1999 .
Nytten af denne type betnkninger , undtagen selvflgelig deres kvalitet , hvilket fr mig til at lyknske vores kollega , fru Spaak , afhnger af , hvornr de vedtages .
Jeg nsker , jeg hber , jeg er nsten sikker p , at der ikke p grund af dette emne igen skal foretages en rejse i tid .
<P>
Men lad os komme til indholdet .
Punkt 11 i denne betnkning omhandler reformuleringen af det udbyggede samarbejde , som Amsterdam-traktaten indvarsler .
Hvis jeg husker ret , har forsamlingen allerede vedtaget Mndez de Vigo Tsatsos-betnkningen og for nylig ogs betnkningen af hr . Frischenschlager , hvis lsninger er de modsatte , eller som synes mig at vre de modsatte af dem , der foresls her .
Vedtagelsen af denne betnkning , sledes som den fremstr p dette punkt , kan afstedkomme en vis forvirring , isr hos dens modtagere .
Det ville vre godt at undg modsigelser af denne art .
<P>
I alle tilflde mener jeg , at Unionens uddybningsproces br foreg i respekt for staternes vilje .
Vi taler om et borgernes og staternes Europa , om end med visse overdragne befjelser , der accepteres som sdanne .
Det udbyggede samarbejde kan udgre en vej til at n det ml , der hedder europisk integration .
Vi mener derfor , at den mekanisme , som Amsterdam-traktaten indeholder , br opretholdes , fordi det efter vores opfattelse ikke er den , der er den vigtigste og afgrende rsag til , at det nye udbyggede samarbejde ikke virker .
<P>
Spaak-betnkningen behandler ogs den institutionelle reform , og vi tnker her i frste omgang p forslaget om p ny at anvende fllesskabsmetoden med henblik p revision af traktaterne .
Vi beklager , at vi i denne betnkning ikke kan finde en eneste vsentlig henvisning til de nationale parlamenters rolle , til forskel fra det , der udtrykkelig fremgr af De Giovanni-beslutningen , vedtaget af Udvalget om Institutionelle Sprgsml , og som skal til afstemning i morgen .
For os forudstter vejen til uddybning og udvidelse tilslutning fra staternes befolkning gennem deres valgte reprsentanter .
<P>
Hvad angr Rdets afgrelser , foreslr betnkningen , at metoden med afstemning efter kvalificeret flertal styrkes .
Det bestrides ikke , at Unionens befjelser skal udvides , og ogs at den institutionelle vgt bag afgrelserne skal styrkes med henblik p , at dens institutioner kan fungere bedre .
Der vil dog efter min mening stadig findes omrder , og her fremhver jeg isr de forfatningsmssige , hvor vi mener , at der fortsat br trffes afgrelser i enstemmighed .
Dette vil efter vores opfattelse styrke solidariteten og den politiske samhrighed mellem de stater , der udgr Unionen .
Den institutionelle ligevgt hviler nemlig p , at staterne overdrager nogle af deres befjelser til Fllesskabets instanser gennem en frivillig og accepteret bemyndigelse .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , ordfreren henleder selvflgelig med rette ikke vores opmrksomhed p Unionens fremskridt i 1997 , men derimod p de talrige ulste problemer , som vi str over for , og hun udtrykker dette Parlaments utlmodighed og utilfredshed , som allerede afspejler sig i dusinvis af Parlamentets beslutninger , dog uden synderlig succes .
Det er ikke lykkedes os virkelig at stte Rdet og Kommissionen under politisk pres .
Vores beslutninger er i stadig hjere grad i fare for at ende som en almindelig klagesang .
Et enkelt blik p 1997 forklarer dog rsagerne til Unionens handlingssvkkelse : Det er den mislykkede reform af institutionerne i Amsterdam , der er ansvarlig herfor , og en regeringskonference , der som instrument og som procedure mere og mere er blevet en basar af nationalistiske interessekampe .
Der er her etableret en slags fyrsterd i stedet for et Europisk Rd .
Det krves af dette Parlament , at det udver et get politisk pres , at det pvirker Kommissionen og Rdet mere energisk for at fjerne blokaden af udvidelsen mod st , blokaden af udviklingen af den politiske Union og blokaden af skabelsen af et europisk demokrati .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke vores ordfrer , fru Spaak , for den betnkning , hun har udarbejdet samt for den mde , hun har udarbejdet den p , og i denne forbindelse gre opmrksom p vores skuffelse i Udvalget om Institutionelle Sprgsml over alt det , der kunne have vret gjort , men som ikke blev det , og over alle de ider , som vi fr lejlighed til at genoptage i De Giovanni-dokumentet i morgen , og som iflge os forbliver p dagsordenen med henblik p Unionens udvikling i 1997 eller endda i 1998 og senere .
<P>
Jeg mener derfor , at den kritik , som betnkningen indeholder , vil kunne fremme Kommissionens overvejelser , idet kommissr Oreja og Parlamentet nsker at arbejde sammen om enhver form for flles forslag , og jeg hber oprigtigt , at Rdet vil acceptere denne fremgangsmde .
Visse stykker i beslutningen henvender sig til alle tre institutioner . For mit eget vedkommende gr jeg ind for hele teksten .
Jeg vil sledes gre mine kolleger og kommissren opmrksomme p t bestemt stykke , der forekommer mig srlig vigtigt i forbindelse med den udenrigs- og sikkerhedspolitik , der udgr et af de svageste led i vores Union , hvilket bevidnes af det faktum , at bde i Maryland og i Beograd undgr udenrigspolitikkens to store temaer - som sdvanlig ivrigt - fuldstndig Den Europiske Unions og alle dens medlemmers opmrksomhed .
<P>
Jeg gr derfor opmrksom p denne beslutning , som fremhver to foranstaltninger , der kunne vre truffet , og som efter vores mening ville styrke Unionens indflydelse p verden .
Den frste foranstaltning er oprettelsen af et militrt og civilt organ , eller snarere militrt organ , jeg mener et interventionsorgan for Unionen som sdan . Den anden er iden om at udstyre Unionen med et flles diplomati , der er gjort mulig ved oprettelsen af flles ambassader , der hvor mindst fire lande er reprsenteret .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Det Europiske Rds rapport om Unionens fremskridt opremser p beskrivende vis de foranstaltninger , der er truffet i 1997 , og har , set ud fra denne synsvinkel , nppe andet end en historisk interesse .
<P>
Den minder os ikke desto mindre om , at tiden gr og om at det udkast til traktat , der blev vedtaget i juni 1997 p Rdets mde i Amsterdam , stadig ikke har givet anledning til den mindste debat i det franske parlament og da slet ikke i befolkningen .
Det er sandt , at den ikke lever op til nogen af borgernes krav , og ingen franske politikere ved , hvordan de skal forklare traktatens integrationsforml .
Men i det jeblik det franske forfatningsrd sknner , at det er ndvendigt med en ndring af forfatningen , kan den franske regering ikke fortstte , som i mange andre lande , hvor man desvrre helt har undget debatten .
<P>
Men hvis man over for de franske borgere viser Amsterdam-traktatens sande natur , er det meget sandsynligt , at enten de selv eller parlamentsmedlemmerne vil forkaste den p den ene eller anden mde .
Dette vil fremover rejse sprgsmlet om en anden metode til udarbejdelse af de europiske traktater , der kan sikre , at de fremover lever op til borgernes krav .
Denne metode bestr for alt i verden ikke i at nedstte komiter med lrde , som ordfreren foreslr , eller at give Europa-Parlamentet mere indflydelse , men derimod i at samle de nationale parlamenter p formel vis ved alle forhandlingsetaper .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , da vores forestillinger om Europa p et tidspunkt blev skitseret i udvalget , reagerede ordfreren med denne stning :  Det er ikke vores Europa .
 Det var netop den stning , der faldt mig ind , da jeg lste hendes afrundede betnkning , der befinder sig p et meget hjt niveau .
Den er blot baseret p en helt anden filosofi end vores .
Vi afviser et ubremset skub i retning mod integration .
Vi betragter de magre resultater i Amsterdam som et indicium for , at der mangler yderligere integrationsvilje hos borgerne .
Vi betrager indholdet af de rlige bedragerirapporter , den mislykkede concours og det nsten dagligt stigende antal meldinger om svig i forbindelse med forskellige programmer som indikatorer for , at Unionen har net grnsen for , hvad der lader sig administrere .
<P>
Vi ved , at flertallet af borgerne ikke nsker nogen forhastet udvidelse mod naboerne .
Derfor kunne vi godt tnke os , at betnkningen havde beskftiget sig mere indgende med borgernes stilling , deres nsker og bekymringer samt med sprgsmlet om inddragelsen af dem .
Det var ogs den retning mine ndringsforslag , som blev forkastet i udvalget med en flertalsbeslutning , gik i .
Hvis vi ikke nsker at reducere begreberne gennemskuelighed og nrhed til tomme ord , m vi nemlig vise med konkrete eksempler , at vi tager hensyn til borgernes nsker , tager dem alvorligt .
Lad mig komme med et lille eksempel p , hvordan det er fat med dette begreb i praksis .
Da min assistent for nogle dage siden p mine vegne ville rekvirere et dokument fra Kommissionen , som i vrigt blev citeret i et svar p en foresprgsel , afviste sagsbehandleren at overdrage dokumentet , fordi parlamentsmedlemmerne alligevel kun laver ballade med det , og fordi det  gik ham p nerverne  .
Hvis parlamentsmedlemmer bliver behandlet p den mde , s kan De forestille Dem , hvordan borgerne bliver behandlet .
Det er muligt , at der er tale om et enkeltstende tilflde , men jeg er overbevist om , at det netop er de sm ting , der gr det muligt at ge borgernes accept af Unionen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , rede kolleger , jeg har tre bemrkninger til Spaak-betnkningen , der p en mde bliver en forlber for morgendagens samtale med formand Santer og den strigske kansler Klima , og hvor vi godkender De Giovanni-beslutningen .
Jeg vil gerne starte med at rette en hjertelig tak til fru Spaak for hendes engagerede arbejde med hendes Europa - og jeg tilfjer i den forbindelse , fordi det netop blev nvnt her , at jeg tror , at det ogs er vores flles Europa .
Bevares , der ligger stadig meget arbejde med dette flles Europa foran os .
Det handler om at uddybe og udvide dette Europa .
Vi har , og det siger denne betnkning ogs , brug for strke institutioner .
Vi har brug for en strk flles mnt .
Vi har brug for flere og mere overbevisende lsninger , isr under den anden og den tredje sjle .
Stikordene Kosovo , kampen mod narkotika og kampen mod brnemisbrug for blot at nvne nogle emner viser , hvor ndvendigt det er med et strkt flles Europa .
<P>
Jeg har for det andet endnu et kritikpunkt i forbindelse med Spaak-betnkningen .
Jeg savner , og jeg er nsten sikker p , at ogs vores kollega Spaak selv og vi alle savner noget mere vedrrende  menneskerettigheder  .
Der forlanges et tilstrkkeligt grundlag for en menneskerettighedspolitik i Den Europiske Union i ndringsforslag 8 , som fru Lenz har fremsat p vores vegne .
Jeg kunne godt tnke mig , at vi fr stor tilslutning til dette ndringsforslag i morgen .
<P>
For nogle f dage siden i Wien fremlagde vi et forskningsprojekt , som det Europiske Institut i Firenze har udarbejdet : Menneskerettigheder for r 2000 .
Vi konstaterede i den forbindelse , at Europa har opnet meget inden for menneskerettigheder i de seneste r , men at der stadig er meget , meget at gre , for at vi europere ogs gennemfrer kravet om virkelig at hjagte menneskerettighederne .
<P>
Et tredje emne og en tredje bemrkning vedrrer indirekte det , som vi har hrt igen og igen i dag og i de seneste dage .
Det drejer sig i virkeligheden om et helt centralt punkt i forbindelse med  borgernes Europa  .
Derfor forsger jeg igen og igen at komme med denne cterum censeo p samme mde , som Cato gjorde i det gamle Rom .
<P>
Vi har brug for en sober forvaltning af de europiske penge .
Vi fr meget post i disse dage vedrrende  menneskerettigheder  og vedrrende opfrelsen af ngo-penge i reserven .
Mange af disse ikke-statslige organisationer , som har noget overbevisende at sige om  menneskerettigheder  og gr meget for det , vgrer sig med rette mod , at de , hvor det er muligt , ikke fr stillet pengene til deres arbejde til rdighed .
Det handler dog ikke om at tage noget fra ngo ' erne , tvrtimod .
Vi nsker og skal srge for , at pengene til de trngende ikke bliver omdirigeret til selvbetjeningsfolkene gennem tvivlsomme og bedrageriske procedurer .
Derfor krves der i punkt 8 , 2. led , i Spaak-betnkningens beslutning get kontrol i dette flles Europa .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse to sprgsml .
Det ene er sprgsmlet om de finansielle rammer .
Det er meget klart , at finanserne vil vre selve grundpillen for hele Den Europiske Unions udvikling i det nste rtusinde , og Kommissionen har for nylig fremsat et nyt finansielt overslag og en ny finansiel ansvarsdeling mellem EF-landene .
<P>
Punkt 15 i forslaget til beslutning angiver meget klart , at den nye finansiering af Den Europiske Union skal vre sdan , at solidaritet og samhrighed fortsat forbliver ngleordene .
Ved at fremstte en rkke valgmuligheder har Kommissionen angivet en bestemt vision for fremtiden .
Den har f.eks. vret modig med hensyn til landbruget .
Den har ogs vret meget klar om , at en rkke fortsatte tilgange - som at have en rabatordning af britisk tilsnit for fire andre lande - ikke vil virke .
Derfor er det meget vigtigt at vise , at Parlamentet her nsker at afvise begrebet juste retour for fremtidige udviklinger .
<P>
For det andet er der Schengen-aftalen .
Punkt 22 til 24 handler om retlige og indre anliggender .
Vi br vre meget bekymrede over , at opdelingen af Schengen-samarbejdet mellem den frste og tredje sjle endnu ikke har fundet sted .
Jeg beklager , at formandskabet ikke er til stede , for hvis Amsterdam-traktaten trder i kraft uden en aftale , vil nettoresultatet vre , at det hele forbliver under den tredje sjle .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvordan den bedmmer situationen . Hvis dette sker , kan vi glemme alt om den frie bevgelighed for arbejdstagere , vi kan glemme alt om den frie bevgelighed for personer , og vi kan glemme alt om begyndelsen til en asyl- og flles indvandringspolitik .
Hvordan kan det vre , at der 15 mneder efter Amsterdam-traktatens undertegnelse endnu ikke er en eneste aftale i syne vedrrende en opdeling mellem frste og tredje sjle af Schengen-sprgsmlet ?
Det er mit alvorlige sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , jeg tror , at de fleste af os kan g ind for rapporten .
Ordfreren bruger mange krfter p noget , der kun er en begyndelse , for det er ikke en vkstkrise , Den Europiske Union lider under i dag , men en sand svkkelse .
Europa i dag er bankmndenes , kbmandenes , eurokraternes og 20 millioner arbejdslses Europa .

I dette pengenes Europa foretrkker de nationalistiske europere , som jeg reprsenterer her i Parlamentet , menneskets Europa , den sociale solidaritets Europa .
<P>
For nsten 50 r siden frte Europas grundlggere os imidlertid ikke bag lyset .
De advarede os ved at kalde det davrende Europa for  Fllesmarkedet  .
Sledes har deres arbejde ikke vret forgves .
Ved at nrme de europiske folk hinanden , har de vret nyttige fjolser , for at bruge Lenins ord , der har indledt en irreversibel bevgelse , der har sat et tog i gang , som ingen ndbremse kan stoppe .
Det drejer sig ikke om at afspore dette tog .
Men for at bruge den fremragende franske forfatter Guillaume Fayes ord , er det p tide at kaste sig over dem , der styrer toget , og at dette tog langt om lnge krer for mennesker og ikke lngere for penge .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne henvende mine bemrkninger til afsnittet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Spaak-betnkningen .
<P>
Efter at have lst denne betnkning sprger jeg mig selv , om dette er et produkt af politikere i Udvalget om Institutionelle Sprgsml eller af akademikere , der lever i intellektuelle elfenbenstrn .
Det forekommer mig ikke , at det , der str heri , ndvendigvis relaterer til , hvad jeg finder ude i den virkelige verden .
<P>
I punkt 17 str der , at Unionen ikke spiller nogen politisk rolle p den internationale arena .
Det kan man sige sig selv er noget sludder .
For naturligvis spiller Den Europiske Union en rolle p den internationale arena .
Vi kan stille sprgsmlet om , hvor stor denne rolle er , men det er noget sludder at sige , at den ikke spiller nogen rolle .
P samme mde er det at lade forst , at folk i pubber og klubber i Bolton daglig bekymrer sig om dette at overdrive tingenes tilstand .
Det , mine vlgere fortller mig , at de gerne s , er , at Den Europiske Union spillede en meget fastere rolle i relation til kriseforebyggelse og krisehndtering og fredsbevaring og fredsmgling .
S vi m vre konkrete hvad angr det , vores borgere nsker .
<P>
Punkt 19 synes at hvde , at vi kunne have lst Kosovo-krisen , hvis vi havde haft bedre institutionelle ordninger .
Jeg kan rent faktisk ikke forst , hvordan nogen kan komme frem med en sdan id .
Kosovo var en svigten - hvis det var en svigten - af politisk vilje .
Hvilke institutionelle ordninger , man end mtte have , ville ikke have gjort nogen som helst forskel .
<P>
Punkt 20 , fjerde indryk , synes at lade forst , at Udvalget om Institutionelle Sprgsml mener , at Den Europiske Union er medlem af NATO .
Naturligvis er Den Europiske Union ikke medlem af NATO .
Visse medlemsstater i Den Europiske Union er medlemmer af NATO .
Derfor forstr jeg ikke det argument , der bliver fremsat af Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Det , vi br fokusere p , er at sikre , at bestemmelserne i Amsterdam-traktaten og Berlin-erklringen om den europiske forsvarsidentitet bliver implementeret .
<P>
Og endelig nr vi til punkt 21 .
Jeg ved , at dette er noget , som Parlamentet altid godkender i sine beslutningsforslag , men tror vi virkelig , at der er et krav hos offentligheden om et europisk militrt interventionskorps ?
Vi har allerede NATO , vi har allerede en lang rkke organisationer omkring WEU - joint ventures , Eurocorps , Anglo-Dutch Brigade m.v. Hvad skal et europisk militrt interventionskorps gre , som de andre ikke gr ?
Vi br holde op med at jage ned ad disse intellektuelle blindgyder og beskftige os med praktiske foranstaltninger , der vil sikre Den Europiske Unions forsvar og bedre sikkerhed for dens borgere .
Dette afsnit om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik opnr helt rligt ikke dette .
<SPEAKER ID=146 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , medlemmer af Parlamentet , jeg vil gerne indlede med at lyknske fru Spaak for hendes arbejde .
Jeg finder , at nden i EU-traktatens artikel D var et forsg p at distanciere sig tilstrkkeligt fra de daglige drftelser og problemer , s vi mere overordnet kan reflektere over , hvad der er meningen med den europiske aktion .
Det er det , jeg har forstet , burde vre den rapport , som Det Europiske Rd laver hvert r , en rapport om Unionens fremskridt , som netop lever op til den rolle , som tilkommer Det Europiske Rd som igangstter og vejleder med hensyn til Unionens overordnede politik .
<P>
Jeg er enig i den vurdering , som fru Spaak kommer med angende rapporten , og jeg vil sige , at jeg ogs deler hendes skuffelse .
Jeg synes ikke , man kan gre andet end endnu en gang at erkende , at denne rapport fra Rdet , til trods for den kritik , der blev fremsat sidste r og de forrige r af svel Parlamentet som Kommissionen , i virkeligheden begrnser sig til at fremstte en rent faktuel status over aktiviteterne , og den mangler ofte en politisk dimension , som burde vre i overensstemmelse med selve Traktatens nd .
Mske ville det i stedet for at erindre om , hvad en politisk aktion betyder , vre at foretrkke , at man kom med et helhedssyn , som gjorde det muligt for os at g i dybden med de forskellige sprgsml og se , hvilke impulser Den Europiske Union kan f p lngere sigt .
<P>
I denne forbindelse deler jeg ogs fru Spaaks analyse af betydningen af nogle ml , der blev opnet sidste r inden for omrdet om opbygningen af det ny Europa , og helt konkret , hvad underskrivelsen af Amsterdam-traktaten betyder , fremsttelsen af Agenda 2000 og forberedelsen af Den konomiske og Monetre Union .
I virkeligheden er de udfordringer , vi str over for inden for hvert af disse omrder alment kendte , og det ansvar , vi alle har , er , at vi skal se p , hvordan vi kan stte borgeren i centrum for vores bekymringer , hvordan vi kan genoptage s vigtige sprgsml som vksten og beskftigelsen , og hvordan man kan forberede Den Europiske Union p udvidelsen , svel finansielt set som med hensyn til dens institutioner .
<P>
Det er klart , at disse drftelser stadig er meget aktuelle .
Kommissionen har til hensigt at komme med forskellige svar - konkrete svar - ved hjlp af aktioner , som netop er inspireret af disse ml .
Nr jeg nu f.eks. henviser til konklusionen fra Amsterdam- traktaten , er det tydeligt , at den lange forhandlingsproces er endt med en tekst , som er blevet kritiseret ved mange lejligheder - jeg har selv gjort det .
Jeg kom til dette Parlament - til Udvalget om Institutionelle Sprgsml , hvor fru Spaak var til stede - direkte fra Amsterdam , det vil sige den 18. juni 1997 , den selv samme dag hvor vi sluttede klokken halv fem om morgenen , og jeg ankom til Parlamentet klokken 10 om formiddagen for at forklare min reaktion .
Og jeg gav dengang udtryk for en skuffelse , som sandsynligvis er meget mere nuanceret i dag , i takt med at tiden er get , for der var en rkke sprgsml , og det forekommer mig , at hvis man havde fastholdt de forslag , der var p bordet en uge fr , s ville vi sandsynligvis havde opnet nogle resultater , som ville vre forskellige fra dem , som blev opnet som flge af nogle ndringer , som blev indfjet i de sidste 72 timer .
<P>
Men under alle omstndigheder vil jeg gerne sige , at sammen med denne skuffelse , der sandsynligvis var strkere i starten , s har tidens gang fet mig til at se tingene med strre ro og se den mest positive del , der er i Traktatens resultat .
Jeg har her hrt nogle stemmer , som er meget negative over for den .
Jeg finder , at vi f.eks. , hvis vi nvner nogle positive sider , kan fremhve - som fru Spaak gr det - et sprgsml , som er meget vigtigt , og som har bestet i hele Traktatens og institutionernes levetid , siden 1958 , og det er den institutionelle ligevgt .
Jeg kan vldig godt lide den mde , hvorp fru Spaak fremhver sprgsmlet om institutionel ligevgt .
Jeg husker , hvordan en person , som jeg har stor respekt for , Emile Nol , som i s mange r var Kommissionens Generalsekretr , altid henviste til den magiske ligevgt mellem institutionerne , og jeg tror , at det er en af de ting , som vi skal sikre , specielt nu hvor vi str over for udvidelsen .
<P>
Udvidelsen m ikke betyde en uligevgt .
Der var uligevgt med seks .
Der er uligevgt med femten .
Der skal skabes ligevgt med femogtyve .
<P>
Og jeg finder ogs , at man skal erindre sig de anstrengelser , der er gjort for at styrke de grundlggende rettigheders rolle og samfundets indvirkning p Den Europiske Union , uden at glemme de svar , som borgeren forventer fra Unionen .
Hele sprgsmlet om de grundlggende rettigheder , som p en vis mde l uden for Traktaten , er nu delvis indfjet i Traktaten ved den reform , man har lavet i Amsterdam .
Og det finder jeg , er nogle meget vigtige eksempler , ligesom alt det , der vedrrer beskftigelsen , som var udenfor , og nu er indenfor , og skabelsen af et stort omrde med sikkerhed og retfrdighed , i stort omfang skal  fllesskabsgres  .
<P>
Hr . Brinkhorst - han er ikke til stede nu - har for et jeblik siden henvist til dette sprgsml .
Dette er Kommissionens nske , men jeg tror p og hber , at det ogs er medlemsstaternes nske . Hvilket vigtigt bidrag er man kommet med i Traktaten ?
Schengen , som var uden for Traktaten , er nu inden for . Jeg finder , at det allerede er et meget vigtigt bidrag .
Det var i sin tid ikke muligt at medtage den i Traktaten , derfor kom den ikke ind .
Og det var unormalt , ekstravagant .
P nuvrende tidspunkt er Schengen-aftalen med i Traktaten .
Og hvad er s det , der skal ske nu ? Og hr .
Brinkhorsts bekymring , som jeg deler , er at se p , om den passer ind i den frste eller den tredje sjle , for hvis vi ikke gjorde noget , ville den naturligvis komme ind i den tredje sjle , og der er nogle sprgsml , der fortsat br vre mellemstatslige , f.eks. det strafferetlige samarbejde eller politimssige forhold , men der er andre , som br vre i den frste sjle .
Dette er sandsynligvis et af de sprgsml , hvor de sidstejebliksndringer , der blev foretaget i Amsterdam , forhindrede , at de inden for en periode - tre , fire , fem r - kunne blive genstand for  fllesskabsgrelse  , simpelthen ved hjlp af en flertalsbeslutning .
Den ndring , der blev indfjet i sidste jeblik , var dog en beslutning , som blev truffet ved enstemmighed , hvilket vil sige , at efter fem r kan en enkelt stat blokere for , at der sker en sdan overfrsel mod det fllesskabsretlige samarbejde , og det er naturligvis et tilbageskridt , men det var absolut et skridt fremad , at det , der i Maastricht var uden for Traktaten - for det l blot under Den Europiske Unions hat - p nuvrende tidspunkt allerede er inden for Traktaten , og nu skal vi s se , hvordan denne indpasning kan finde sted .
<P>
P den anden side vil reformen af FUSP-instrumenterne - og det hber vi p - gre det muligt for Unionen at tale med n stemme p den internationale scene .
Det er for kort tid siden blevet sagt , at der er sket nogle fremskridt inden for udenrigspolitikken og den flles sikkerhed .
Det er helt klart .
Det , der sker , er sandsynligvis , at instrumenterne simpelthen ikke er tilstrkkelige .
Instrumenterne findes .
Det , der mangler , er politisk vilje til at handle inden for det udenrigspolitiske omrde , og det er en anden sag .
<P>
Det , der sandsynligvis er beklageligt , er , at resultaterne med hensyn til institutionerne - og det ppeger fru Spaak - ikke har givet anledning til meget hb .
Det er rigtigt , at Parlamentet har fet dets kompetencer udvidet , i et omfang som ikke er set fr , det er medansvarlig for lovgivningen , men man har ikke fet lst nogle vigtige problemer , nogle problemer som havde eksisteret i lang tid , og som der imidlertid ikke havde vret tid til at lse i Amsterdam , og det er grunden til , at der stadig udestr s vigtige sprgsml som en almen udbredelse af afstemning med kvalificeret flertal , stemmevgtningen i Rdet eller antallet af kommissrer , og der er flgelig nogle sprgsml , som ikke er afklaret .
Og de er klart og tydeligt opfrt i selve Traktaten , og vi ved derfor , at det vil krve en ny regeringskonference , som desuden br finde sted snart .
<P>
Vi hber , at Amsterdam-traktaten hurtigt vil trde i kraft .
Men det er den stadig ikke , og derfor er det mske for tidligt at gre status og udarbejde nye ndringsforslag , men det er klart , at man skal forberede sig p at kunne besvare , i frste omgang , de sprgsml , som er i Traktaten , de sprgsml , som selve Traktaten beder os om at besvare , uanset om det drejer sig om institutionelle sprgsml - dem jeg har nvnt for et jeblik siden - eller sikkerhedssprgsml , f.eks. alt det , der berrer integrationen af Den Vesteuropiske Union i Den Europiske Union .
Det vil ogs til sin tid krve en regeringskonference .
<P>
Og det er benbart , at der i den forbindelse mangler noget , og det er , at alle institutionerne arbejder og udfrer deres opgaver i overensstemmelse med Traktaten , og sger det , som vi s ofte gentager , det vil sige effektive , demokratiske og fremtidssikrede lsninger .
Og i denne forbindelse har Kommissionen allerede i Agenda 2000 annonceret , at den nsker en ny regeringskonference , som kan indkaldes umiddelbart efter r 2000 .
<P>
P den anden side er euroens komme , ivrksttelsen af udvidelsesforhandlingerne og Agenda 2000 ogs langfristede projekter , som , selvom de blev indledt i 1997 , forpligter os fremover .
Og Parlamentet og Kommission har arbejdet harmonisk sammen om disse sprgsml .
<P>
Og nu slutter jeg , hr. formand , det er klart , at disse sprgsml falder uden for den ramme , som et kalenderr giver , og ogs uden for en valgperiode .
Jeg er sikker p , at disse udfordringer - det stoler jeg p - vil vre med i stats- og regeringschefernes overvejelser , nr de mdes i Prtschach den 24. og 25. oktober , og lad os hbe , at der p det mde bliver mulighed for at komme med en overordnet overvejelse om Den Europiske Unions rolle i det 20. rhundrede .
<P>
Nu har jeg ikke mere at sige , kun - hvis De tillader mig det - t ord .
Hr . Hager har tidligere henvist til et dokument , som han har anmodet Kommissionen om , og som man ikke har svaret p .
Jeg beder ham om at lade denne anmodning tilg mig , og s vil jeg srge for , at han fr jeblikkeligt svar p den anmodning , han er kommet med .
Jeg ved ikke , hvad der er grunden til , at man ikke har taget hensyn til en anmodning fra et parlamentsmedlem .
Jeg stiller mig derfor til hans rdighed og vil med stor fornjelse forsge at besvare dette sprgsml , for der har sandsynligvis vret tale om en misforstelse , som har gjort , at man ikke har besvaret denne anmodning .
Under alle omstndigheder er det eneste , jeg kan sige til ham , at eftersom jeg har ordet for jeblikket , selvom jeg mske ikke er den ansvarlige kommissr , s vil jeg med stor fornjelse tilbyde at forsge at besvare den anmodning , som hr . Hager er kommet med .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem hjerteligt for Deres tilbud .
Det handler imidlertid ikke om , at dokumentet ikke blev overdraget , men om den mde , hvorp det blev afvist .
At et parlamentsmedlem nemlig fik at vide , at der regelmssigt laves ballade med Kommissionens dokumenter , og at sagsbehandleren mente , at det , parlamentsmedlemmerne gjorde med dem - citat - gik ham p nerverne .
Det var det , jeg protesterede mod , ikke mod noget andet .
Jeg kan godt give Dem nrmere oplysninger , jeg nsker bare ikke at gre det her i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.15 .
<CHAPTER ID=9>
Multilateral investeringsaftale ( MIA )
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om den multilaterale investeringsaftale .
<SPEAKER ID=150 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , finanskrisen i Asien har mindet os om , at investeringer og andre finansielle strmme kan f en dramatisk indvirkning p konkurrenceevnens vkst .
Langfristede investeringer af god kvalitet kan hjlpe med til at styrke konomier og er modstningen til kortfristede spekulative strmme .
Sdanne investeringer af god kvalitet er helt klart af vital betydning , hvis udviklingslandene skal bevge sig fremad i en stadig mere globaliseret verden .
Investering har allerede ydet et betragteligt bidrag til verdens konomiske vkst , og fordelene er utallige .
Det Europiske Fllesskab er verdens strste investor udadtil .
Udviklingslandene modtager ny kapital , teknologi og knowhow , og investorerne selv fr adgang til nye markeder .
<P>
Investeringer kan medfre en hjnelse af den lokale arbejdskraft og de lokale miljstandarder snarere end en snkning af disse .
Der er ogs sprgsmlet om udryddelse af korruption og uacceptabel forretningspraksis .
Den benhed , som eventuelle generelle regelrammer frer med sig , vil vre meget nyttig , nr det glder om at bekmpe korruption , uacceptable forretningsgange , ja og busenfreundkapitalisme i al almindelighed .
<P>
Selvom investeringsbeslutninger i sidste ende trffes af private virksomheder , udgr det politiske milj en vsentlig forskel .
Forudselige og gennemsigtige love og regler giver udsigt til strre investeringsstrmme , lavere risikoprmier og hjere udbytte .
For nrvrende faststtes investeringsreglerne af et sammensat net af bilaterale og regionale traktater .
Hvor vigtige disse end mtte vre , mangler de mange af de discipliner , der skal til for at skabe gennemsigtige regelbaserede rammer .
Desuden er deres dkning langtfra komplet .
Sprgsmlet er , hvordan vi skal takle denne situation ?
<P>
Jeg har altid ment , at WTO er den bedste arbejdsbase p langt sigt for at skabe forudselige rammer for investeringsregler .
Der er allerede nogle WTO-regler , navnlig en aftale indget under Uruguay-runden om handelsrelaterede investeringsforanstaltninger , der gr indgreb i investeringer .
Yderligere arbejde ville derfor ikke vre noget nyt for WTO , selvom det ville betyde en udvidelse af de eksisterende regler p mder , der direkte ville gavne bde Den Europiske Union og udviklingslandene .
<P>
I denne sammenhng stttede jeg ihrdigt beslutningen i december 1996 ved WTO-ministermdet i Singapore om at etablere en WTO-arbejdsgruppe om investering , der skulle undersge forholdet mellem handel og investering .
Jeg mener , at det er vigtigt nu , hvor vi bevger os henimod WTO-ministermdet til nste efterr , at vi fortsat presser p for at f investeringsreglerne behandlet grundigt i WTO .
<P>
I mellemtiden har der naturligvis vret forhandlinger om en multilateral investeringsaftale ( MIA ) i gang siden maj 1995 i OECD-regi .
EF og dets medlemsstater har deltaget i disse forhandlinger p grundlag af en strategi vedtaget af Rdet i april 1995 og godkendt af Europa-Parlamentet i dets forslag til beslutning af 14. december 1995 .
<P>
I marts i r reagerede jeg p Kreissl-Drfler-betnkningen ved at underrette om , hvor langt man var net med forhandlingerne p det tidspunkt .
Siden da besluttede OECD-ministrene i april , at man skulle have en tnkeperiode og yderligere hringer af offentligheden , idet man bl.a. mtte tage hensyn til konomiske bekymringer og politisk , socialt , og kulturelt flsomt stof .
Som del af denne proces har Kommissionen og Rdet ladet afholde hringer af det europiske erhvervsliv , fagforeningerne og en rkke ngo ' er , herunder dem , der isr er interesseret i de miljmssige , udviklingsmssige og kulturelle aspekter i forbindelse med MIA .
De gjorde det muligt at drfte en rkke vsentlige aspekter i det aktuelle udkast .
Vi kunne forsikre ngo ' erne og andre om , at det f.eks. ikke var mlet at lade MIA underminere den nationale overholdelse af vsentlige internationalt anerkendte arbejdsstandarder fastsat i ILO-konventioner eller at svkke overholdelsen af internationalt aftalte miljstandarder .
Vi kunne ogs forsikre ngo ' erne om , at vi i kulturel henseende ihrdigt ville forsvare Fllesskabets acquis , herunder resultatet af Uruguay-runden om audiovisuelle sprgsml .
<P>
Jeg tror , at denne dialog og sidelbende dialoger frt af medlemsstaterne med offentligheden har gjort sit til at berolige dem , der oprindelig havde sat sprgsmlstegn ved MIA ' s effekt p arbejds- , milj- , kulturelle og andre offentlighedspolitiske sprgsml .
<P>
Ikke desto mindre skaber MIA-forhandlingerne fortsat strke flelser i nogle kredse og i nogle medlemsstater .
Her kan isr nvnes , at den franske premierminister sidste onsdag , den 14. oktober , som svar p et sprgsml fra parlamentet bebudede , at Frankrig ville trkke sig ud af forhandlingerne .
Som flge heraf vil et planlagt mde i OECD-forhandlingsgruppen , der skulle have fundet sted i denne uge , nu ikke lbe af stabelen .
I stedet vil der finde hringer sted i Paris i dag under ledelse af Vice-generalsekretren for OECD med deltagelse af Kommissionen og medlemsstaterne .
Koordineringen af EU ' s kollektive holdning til MIA-forhandlingerne er stadig i gang .
Vi noterer os den franske regerings holdning , hvor den er i overensstemmelse med Kommissionen og alle medlemsstaterne , og forventer , at implikationerne vil blive drftet i Rdet , nr tiden er inde .
Vi vil helt klart - over for de ml , der er fastsat i det enstemmigt vedtagne mandat fra 1995 - have behov for at overveje , hvad den bedste vej frem nu vil vre med det yderligere arbejde med handel og investering , og herunder MIA .
<P>
Men lad mig give Dem min egen opfattelse af sagen .
Det forekommer mig , at vi har gjort store og strke bestrbelser p at n frem til en form for gennemsigtige rammer inden for OECD , der vil gavne bde de europiske konomier og konomierne i de andre deltagerlande i MIA .
MIA-forhandlingerne har allerede gjort meget for at bane vejen for investering og fremhve de sprgsml , der er af vsentlig betydning for EU , og herunder for offentligheden .
Ikke desto mindre har jeg altid ment , at WTO er det bedste hjemsted p langt sigt for dette arbejde , som MIA allerede har leveret vrdifulde fingerpeg om .
Under de nuvrende omstndigheder ser chancerne for at n frem til et succesfuldt resultat i de aktuelle MIA-forhandlinger helt rligt overhovedet ikke lovende ud , for at sige det mildt .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne vil imidlertid fortsat vre ndt til sammen at drfte resultatet af vores kontakter med offentligheden i relation til mlene i det oprindelige forhandlingsmandat , der blev vedtaget af Ministerrdet .
<P>
Jeg vil naturligvis holde Parlamentet og Rdet grundigt informeret om udviklingerne i denne vigtige sag .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , Sir Leon Brittan , De skildrede det , der danner grundlag for vores fornyede debat om den multilaterale investeringsaftale , og De redegjorde ogs for de forskellige standpunkter og interesser , der til dels er meget forskellige .
Desuden kom De ind p den holdning , Frankrig har formuleret , og p Kreissl-Drfler-betnkningen .
<P>
Lad mig komme med nogle f punkter .
De vedrrer alle et aspekt , som De kom ind p .
Hvilken strategi skal vi egentlig formulere fremover ud fra denne situation ?
Det er praktisk talt det eneste interessante sprgsml , der str tilbage .
Jeg mener i vrigt som De - det er min personlig mening , og jeg vil ikke pst , at jeg dermed har samme mening som flertallet i min gruppe - at vi har brug for en international investeringsaftale , og at den br have et hjt beskyttelsesniveau , og jeg er i vrigt taknemmelig for mden , hvorp Kommissionen i denne forbindelse formulerede og opstillede REIJO-klausulen - det var en succes !
Ikke desto mindre har vi beget fejl , og vi br lre af disse fejl , fordi der kommer nye forhandlingsrunder - De nvnte dem - forhbentlig i WTO-regi , og vi fr selvflgelig bningen af nste WTO-runde .
Det er min fornemmelse og min frygt , at den store usikkerhed og den store kritik , der kommer - til dels med rette - har at gre med to aspekter .
<P>
Det frste aspekt er flgende : Der er en tiltagende usikkerhed , der opstr mere og mere en flelse af , at den globalisering eller de internationale tendenser , de internationale institutioner , der findes , udhuler den nationale suvernitet .
Vi ser det hos amerikanerne , og vi ser en lignende tendens hos os selv .
Vi flger jo ofte amerikanerne , og for mig ser det lidt ud , som om vi ogs vil flge amerikanerne p dette punkt i stedet for at modsige dem , hvilket - efter min mening - ville vre den bedste europiske holdning .
De havde ret , da De sagde , at det egentlig m vre i vores interesse at styrke Europas internationale holdning , og for s vidt ville det vre et skridt p vejen .
<P>
Det andet problem , som jeg ogs ser , er imidlertid , at vi ikke rigtig kan hndtere flsomme emner .
Vi har ikke lrt , at vi altid skal inddrage flsomme emner som kultur , milj og landbrugspolitik , nr vi frer internationale forhandlinger , hvorfor vi altid kun diskuterer emnerne p en negativ mde .
Vi siger altid kun , at vi ikke nsker , at de bliver inddraget , hvilket ogs er rigtigt , vi nsker , at acquis communautaire overholdes , hvilket ogs er rigtigt , det er vores holdning .
Men vi har den permanente frygt , at internationale aftaler tjener til at undergrave os successivt - fordi de andre , vores modstandere , s at sige er klogere .
Vi antager altid , at de er klogere end os , Den Europiske Union .
Jeg mener , at vi her skal lre at hndtere dette ved hjlp af en meget ben strategi og mske ogs formidle , at bde Europa-Kommissionen og i vrigt ogs Europa-Parlamentet er i stand til at formulere meget gode europiske holdninger meget hrdt .
<P>
Et sidste punkt - jeg er ogs bekymret over , at de ikke-statslige organisationer , hvis det ikke lykkes for os , i stigende grad vil overtage parlamentariske funktioner , og det er noget , jeg ikke nsker , da jeg i bund og grund stadig tror p et parlamentarisk demokrati .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at overtage den principielle erklring fra fru Mann , der fremsatte en personlig bemrkning for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , nemlig : Vi har brug for en international investeringsaftale .
Vi br heller slet ikke snakke uden om den , vi har brug for den .
Frygt for globalisering og meget andet betyder jo omvendt beskyttelse mod , at der finder en forkert udvikling sted .
De , der nsker investeringer i den tredje verden , m ogs srge for , at de , der investerer og giver deres penge ud , fr nogle beskyttelsesrammer for deres investeringer - netop set i lyset af de erfaringer , vi gr os med den asiatiske krise for jeblikket .
Vi m ogs holde op med at lave en ideologi ud af det .
Jeg har jo forstelse for det , alting bliver ogs blst op her i Europa-Parlamentet , og man ser altid djvelen sidde et eller andet sted .
Nej , en international investeringsaftale er ndvendig .
Derfor siger Det Europiske Folkepartis Gruppe klart og tydeligt : Vi har brug for en multilateral aftale .
<P>
For det andet skal det handle om at afhjlpe en eksisterende ubalance mellem investorers rettigheder og pligter .
Europa-Parlamentet - og Sir Leon Brittan , De kan godt lide , at man roser Dem , det gr jeg ogs her - skal altid vre integreret fuldt ud i dette sprgsml , hvilket De ogs srger for .
Jeg vil gerne desuden bemrke , at vi har sagt klart og tydeligt , at det er ndvendigt at afslutte WTO-forhandlingerne snart .
Parallelt hermed m man gre sig nogle overvejelser i OECD . For det er jo legitimt , at vi i OECD gr os nogle overvejelser om , hvordan det kan se ud i WTO : 134 lande i WTO , hvordan kan der dog opns resultater , nr man ikke er parat til ogs at udstikke nogle rammer ?
<P>
En sidste bemrkning : Den franske regering er en suvern regering .
Det er muligt , at den lader sig trnge op i en krog af de grnne , det kan den gre , som den vil .
Men i sidste ende kan den som industrination slet ikke komme uden om at bekende sig klart og tydeligt til , hvad vi nsker i fllesskab .
Derfor ville det glde mig , hvis vi grupperne imellem kunne tale noget mere sindigt og roligt om , hvordan det gres p den bedste mde .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , med den multilaterale investeringsaftale vil man ge friheden for internationale investeringer , beskytte dem og skabe en tvistmekanisme mellem regeringer og investorer .
Det er alt i alt en positiv ting , mener jeg , af flere grunde .
<P>
For det frste kommer der en ende p de mere end 1.800 bilaterale aftaler vedrrende udenlandske investeringer .
De vil sledes blive erstattet af n stor gennemsigtig aftale . Det skal fre til en ramme med strre retssikkerhed , alts til en forgelse af investeringsformlen , hvilket igen frer til strre konomisk vkst og velfrd .
<P>
For det andet forekommer det mig logisk , at en multinational aftale om handel komplementeres med en multinational aftale om investeringer .
Handel og investeringer er knyttet nrt sammen .
Cui bono : hvem har fordel heraf ?
For det frste de multinationale selskaber .
Og hvorfor ikke ?
Har de da ikke ret til lige behandling sdan som almindelige borgere ? Alts ret til beskyttende foranstaltninger og erstatning i tilflde af ekspropriationer eller andre ejendomsbervende forholdsregler ?
Men ogs udviklingslandene har gavn af denne aftale .
Investeringer i udlandet skaber job , der ellers ikke ville vre blevet etableret .
Endvidere medfrer vksten i de nye eksportsektorer , der drives frem af udenlandske investeringer , bl.a. af multinationale selskaber , spill over -virkninger for hele konomien .
Dette bekrftes af kendsgerningerne .
Et enkelt eksempel , lnstigningerne i Taiwan og Sydkorea . Mens timelnningerne for arbejdere i 1975 i gennemsnit udgjorde 6 % af de tilsvarende i USA , steg de i 1995 til henholdsvis 34 % og 43 % .
Denne positive udvikling er en direkte flge af investeringerne .
<P>
Der findes naturligvis misforhold , men de har intet at gre med investeringsaftalen .
Der findes naturligvis lande , der for at tiltrkke investeringer ikke bekymrer sig om sociale normer eller miljnormer .
Disse lande har p den anden side ikke brug for denne aftale , fordi det for det meste drejer sig om diktaturstater .
Lsningen er sledes ikke at udhule eller bremse den multilaterale aftale , men mere en demokratisering af disse stater . Med andre ord er der ud over konomisk liberalisering brug for politisk liberalisering , eller ud over MIA skal der etableres en MDA , en multilateral demokratiseringsaftale .
<P>
Konklusionen er , at det meste af kritikken er overdreven , ja urimelig , selvom udkastet til aftalen bestemt har manglet .
Udviklingslandene skal involveres direkte i forhandlingerne om aftalen .
Det er anbefalelsesvrdigt , at forhandlingerne i fremtiden gennemfres inden for rammen af verdenshandelsorganisationen , og at MIA aktiveres i henhold til verdenshandelsorganisationens principper .
Tvistighedsproceduren skal vre mere ligevgtig , s ogs vrtslandet fr mulighed for at klage over investorerne .
<P>
Til sidst . Det forekommer os ndvendigt , at MIA demokratiseres , og at den nuvrende tekst tilpasses p en rkke punkter .
I vrigt mener jeg stadigvk , at den multilaterale investeringsaftale skal bringes p plads s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , i lbet af de seneste ti r er stigningen i direkte investeringer sket to gange hurtigere end stigningen i verdenshandelen .
Denne konstatering vedrrer alle produkter og berrer alle konomiske sektorer , hvor der , siden starten af 1990 ' erne , har eksisteret en id om en multilateral aftale om investeringer eller en MIA .
<P>
Men selvom det er tydeligt , at behovet for en multilateral ramme trnger sig mere og mere p , som de foregende talere i vrigt nvnte , er det ndvendigt at lgge mrke til , at USA altid har fremmet forhandlingerne inden for OECD mellem de industrialiserede lande , mens Den Europiske Union forsger at fre forhandlinger p WTO-niveau , en verdensorganisation der omfatter alle lande , som berres af disse investeringer , herunder udviklingslandene .
<P>
MIA omfatter beskyttelse af investorernes rettigheder og sikring af for deres driftsregler .
Men de fremsatte forslag respekterer ikke den kulturelle undtagelse , som Europa har kmpet for i GATT-aftalerne . De respekterer ikke de integrationsprocesser , der anvendes af Unionen til den gradvise optagelse af de st- og centraleuropiske lande i det europiske indre marked .
De respekterer heller ikke de sociale og miljmssige standarder , som Unionen krver eller medlemsstaternes suverne ret til at faststte disse .
Endelig vil denne aftale gennemtvinge en anerkendelse af amerikanske love , hvis blinde gennemfrelse vi i vrigt forkaster .
<P>
Inden for hvilke rammer skal man s viderefre disse forhandlinger ?
P OECD-niveau forhandler hver stat i sit eget navn , og USA forsger sledes at delgge solidariteten mellem EU-landene .
Men hvis Unionen giver Sir Leon Brittan et forhandlingsmandat i denne forbindelse inden for rammerne af WTO , og det er vores nske , skal dette mandat omfatte undtagelsesklausuler , navnlig den klausul om kulturel undtagelse som Baladur-regeringen i 1994 kmpede hrdt for at fjerne , samt de andre klausuler , som vi ikke vil have .
Hvorfor ikke indse , at USA gennem OECD prver at tage det tilbage , de har givet i forbindelse med GATT-aftalerne og forsger at delgge vores sociale og miljmssige rammer med henblik p at bevge sig mod en stadig mere total liberalisme ?
Lad os fortstte inden for WTO , det er Gruppen Union for Europas holdning .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , jeg kan konstatere , at Kommissionen stdigt fastholder MIA ' s filosofi om at give alle rettigheder til private investorer og alle pligterne til staterne og underlgge vores lande USA ' s dominans .
Jeg minder om , at den 11. marts anmodede vores Parlament regeringerne om ikke at acceptere MIA i dens nuvrende form .
Dette udkast til traktat har givet anledning til en betydelig mobilisering af fremskridtsvenlige krfter og ivrksttere i vores lande , hvilket har bret frugt .
Efter en udsttelse af forhandlingerne p 6 mneder har den franske regering for sit vedkommende sknnet , at denne aftale ikke var til at reformere og har meddelt , at Frankrig ikke genoptager forhandlingerne om MIA .
Jeg ville nske , hr. kommissr , at De ville trkke den nedladende holdning , De har givet udtryk for med hensyn til den franske regering , tilbage .
<P>
Denne meget vigtige beslutning tjener som eksempel for alle regeringer , der er bekymrede for deres suvernitet .
Men aktionens succes m ikke fre til , at man slkker p rvgenheden .
MIA skal ikke erstattes af en ny aftale , der er inspireret af samme principper , som PET , der blev forhandlet uden mandat af Dem selv , Sir Leon Brittan , i London den 18. maj , hvilket forekommer mig at vre en udnyttelse af magtbefjelser .
Frankrig har allerede oplyst , at det ikke under nogen omstndigheder var forpligtet af denne forhandling .
Derfor stiller jeg sprgsmlet , og denne gang nsker jeg et svar : Hvilken betydning kan en aftale , der er indget af en kommissr uden mandat fra medlemstaterne , have ?
<P>
Indholdet i MIA skal derfor tilsidesttes .
Alle nye forhandlinger skal foreg p et helt nyt grundlag i andre rammer end OECD , som omfatter de rigeste lande .
Man m anerkende staternes suvernitet i deres valg med hensyn til udvikling og social- , kultur-og skattepolitik .
Det br ikke vre de multinationale amerikanske eller japanske selskaber , der styrer verden , men folkevalgte regeringer .
Forkastelsen af liberalismen og viljen til ndring er kommet til udtryk ved de seneste valg i Frankrig , Storbritannien , Sverige og Tyskland .
Dette skal tages i betragtning med hensyn til Den Europiske Union og verdensaftalerne , ellers er der risiko for , at befolkningerne forkaster disse .
<P>
Her til sidst , de nye forhandlinger , som FN eller WTO kunne danne rammerne om , br finde sted i fuld gennemsigtighed .
Befolkningerne , de valgte og sammenslutninger br have kendskab til de store sprgsml , som er vigtige for deres landes fremtid .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , premierminister Jospin gjorde sidste uge det eneste rigtige . Han forkyndte Frankrigs udtrdelse af OECD-forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale .
Som ordfrer for MIA-retten glder det mig overordentlig meget , hr . Kittelmann .
Med Parlamentets beslutning fra marts fastslog vi med al tydelighed , at udkastet til traktaten ikke kun udviste tungtvejende mangler , men at det sgar p mange omrder gik i den helt forkerte retning , for det stter eksempelvis investorernes rettigheder over alt andet .
Derfor krvede vi , at denne traktat ikke mtte blive undertegnet i den form .
Kommissionens svar herp var dog utrolig skuffende .
Europa-Parlamentets beslutning om en bred international mobilisering af hundreder , om ikke tusinder af grupper af interesserede borgere , ikke-statslige organisationer og fagforeninger i Europa og i hele verden har dog , hr . Rbig , vist sin virkning , og det samme glder for fru Lalumires velfunderede rapport til den franske regering og ogs de vigtige signaler , som de grnne i Frankrig har udsendt .
<P>
Sir Leon Brittan , De har nu det endegyldige bevis : Europiske politikere , europiske regeringer og det europiske civile samfund tilslutter sig ikke Deres frihandelskurs !
Drag konsekvenserne af det , begrav den multilaterale investeringsaftale , det vil sige , lg den ad acta .
Jospin sagde sidste uge meget rigtigt , at denne multilaterale investeringsaftale ikke kan reformeres .
Derfor giver det heller ingen mening at overdrage den til WTO med det frste . WTO er nemlig alt andet end demokratisk og har selv et udtalt behov for reformering .
Udviklingslandene fr for tiden endnu en gang en lang nse dr , med fatale flger for dem .
Alligevel str n ting klart - og pas nu p , mine herrer - vi har brug for et internationalt regelst til regulering og kontrol af investeringerne , som er steget og vokset eksplosivt .
De afgrende sprgsml er jo : Hvem deltager i forhandlingerne ?
Fr de svageste parter en ligeberettiget medbestemmelsesret ?
Har alle berrte parlamenter inklusive Europa-Parlamentet medbestemmelsesret , og hvad str der bagefter i regelsttet ?
Det er da afgrende .
Derfor m denne aftale ikke nedbryde de sociale standarder og miljstandarderne .
Den skal foreskrive politisk styring af konomien og gre demokratisk kontrol til normen .
Meddel venligst det i Paris , Sir Leon .
<P>
Nr De altid fremhver udviklingslandene : De var jo slet ikke med ved forhandlingsbordet .
Ls dog venligst frst teksterne !
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , MIA , som den blev udarbejdet af OECD , er dd .
Lad os ikke vre ordklvere , lad os ikke spilde mere tid p en tekst , der ikke er trovrdig .
Frankrig har med god grund endeligt forkastet MIA , som flge af Catherine Lalumires glimrende betnkning , der viste i hvilken grad denne pseudo-aftale forsger at delgge de sociale , kulturelle og miljmssige aftaler .
Endnu bedre er , at Frankrig har sagt hjt , hvad visse regeringer , fagforeninger , ngo ' er og endda medlemmer af Europa-Kommissionen tnker .
<P>
Sgelyset har i nogen tid vret rettet mod MIA .
Men hvor mange aftaler af denne type , som er udarbejdet af OECD , har vist sig umulige at gennemfre ?
Her tnker jeg f.eks. p skibsbyggeriet .
Umulige at gennemfre fordi de er udarbejdet af folk , der er fuldstndig afskret fra realiteterne .
Det er uden tvivl kompetente folk , men mske ofte folk , der er for selvsikre , og det i en sdan grad , at de opfatter sig selv som politiske ansvarlige og trffer beslutninger , der br trffes af politikere .
Konsekvensen er , at den slags institutioner kommer ud p et sidespor , hvor teknokratiet fjerner dem fra politik og i sidste ende fra demokratiet .
<P>
Derfor undersger jeg personligt OECD ' s rolle , og jeg mener , at man i dag ikke lngere kan tve med at stte sprgsmlstegn ved dens eksistens .
Er De klar over , hr. formand , at Muette-slottet i Paris , der er hovedsde for denne organisation , mske i dag er blevet det , Bastillen var i slutningen af det 18. rhundrede , nemlig et symbol , der har mistet enhver betydning .
Jeg er personligt overbevist om , at oplsningen af OECD ndvendigvis br flges op af en styrkelse af WTO .
Det er her , og ikke andre steder , at denne type forhandlinger om investeringer br finde sted .
Men hvis vi vil vre s effektive som muligt - og her tnker jeg isr p forhandlingerne for rtusindet - m vi overveje den demokratiske kontrol af WTO .
<P>
Derfor nsker jeg , at Parlamentet beslutter at nedstte et strkt udvalg , der er fuldt ud engageret i kontrollen med WTO ' s arbejde , i lighed med det , der allerede findes i det amerikanske Senat .
Nr den franske regering har givet OECD ' s MIA ddsstdet , er det med henblik p bedre at kunne opbygge en ny dialog , der denne gang skal omfatte alle de aktrer , store som sm , der tager del i globaliseringen af konomien .
Jeg gentager , hr. formand , dette skal gres inden for rammerne af WTO og ikke andre steder .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg har lyttet opmrksomt til kommissr Brittan , men jeg vil gerne minde om , at vi var nogle af de frste , der slog alarm til offentligheden vedrrende den farlige karakter af MIA-forslaget , som var udarbejdet af OECD , navnlig fordi det bringer staternes uundvrlige rolle som normgivere i fare , idet det indfrer et nyt juridisk hieraki blandt de internationale aktrer ved at favorisere investorerne , og fordi det holder udviklingslandene borte fra forhandlingerne .
<P>
Jeg vil gerne hilse alle parlamentariske og udenomsparlamentariske initiativer velkomne , f.eks. hr . Lannoyes , som jeg tilslutter mig , og som har kunnet mobilisere en stor del af de europiske politikere til modstand mod et traktatudkast , der var ufornuftigt , og som ikke kunne forbedres .
Som det var udformet , ville det i praksis have medfrt et forbud mod at forsvare store europiske interesser og srprg ( kulturelle undtagelser , hje sociale og miljmssige standarder , forkastelsen af udenlandske lovgivninger ) .
Jeg tror , disse initiativer har bidraget til en betydelig udvikling af visse medlemsstaters stilling heriblandt Frankrigs , og dette glder jeg mig over .
<P>
Definitionen p klare rammer for harmoniserede og komplette spilleregler vil ganske givet blive meget nyttig , derfor vurderer en rkke medlemsstater , at denne forhandling br g om , men p et fuldstndigt nyt grundlag og inden for tilpassede rammer , det vil sige i samspil med andre aktrer .
Denne reaktion er p ingen mde overfladisk , hr. kommissr !
<P>
Det er alts et nske , at forhandlingen flyttes fra OECD til WTO .
Men bestemmelserne for WTO - vi m ikke glemme dette - omfatter ikke de sociale og miljmssige bekymringer , som vores befolkninger gr s hjt op i . Igen er det ndvendigt at udvise stor rvgenhed .
Rdet skal vre yderst prcis i udarbejdelsen af det nye mandat , det vil give Kommissionen . Vi , Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , br vre ved dens side for omhyggeligt at kontrollere gennemfrelsen sledes , at investeringsstrmmen p langt sigt gr i en retning , der er til fordel for vores befolkninger .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , frst forsgte man i revis bag lukkede dre at udarbejde en international aftale , med hvilken der skulle opns absolut dominans for finanskapitalen .
Som flge af indiskretion i Canada er forsget forelbig mislykket . Det var forsget p at udelukke den nationale og sociale lovgivning og miljlovgivningen , som man tidligere havde kmpet sig frem til gennem relange processer .
<P>
MIA-programmet har en struktur , der har gjort det klart for alle demokrater , hvor hurtigt grundlggende demokratiske rettigheder kan g tabt .
P verdensplan str vi over for en gigantisk omfordeling .
Multinationale koncerners overskud kommer ikke lngere primrt fra produktion , men derimod i et omfang af helt op til 70 % fra finansspekulationer .
Det er et system , der ndvendigvis m g galt , der til dels allerede gr galt , og som frer til massearbejdslshed og masseelendighed til fordel for nogle f .
<P>
MIA var et instrument til at fjerne selv den mindste resterende risiko ved denne spekulation for at undergrave nationalstaternes sidste suvernitet .
<P>
( Tilrb ) De er usikre . Derfor forstyrrer De .
Jeg er sikker i min sag .
Derfor behver jeg ikke at forstyrre Dem !
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Mutin">
Hr. formand , man kan opsumere MIA i en enkelt stning : Alle rettigheder til de multinationale selskaber og alle forpligtelser til staterne .
Jeg er imidlertid ikke sikker p , at det , p et tidspunkt hvor de multinationale selskaber har budgetter , der er strre end visse europiske staters , er de multinationale selskaber , der behver beskyttelse , som hr . De Clercq anmoder om .
<P>
Det tjener Parlamentet til re at have forhandlet om og dernst vedtaget Kreissl-Drfler-betnkningen , der gjorde det muligt at advare vores stater om den fare den multinationale investeringsaftale udgr for selve demokratiet .
For selvom det er de kulturelt bevidste mnd og kvinder i Frankrig , der har reageret jeblikkeligt for at bevare den kulturelle undtagelse , er man meget hurtig blevet klar over , at MIA intervenerede p alle omrder , og nr aftalen n gang var underskrevet , ville et nationalt parlament ikke lngere kunne vedtage en tekst , der ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne i MIA .
<P>
Som den franske premierminister , Lionel Jospin , erklrede , drejer modstanden mod dette forslag sig ikke om sektorielle eller tekniske aspekter . Det drejer sig om selve opfattelsen af forhandlingen og om de grundlggende problemer med hensyn til suverniteten for de stater , der opfordres til at forpligte sig p en uigenkaldelig mde .
Uigenkaldelig !
Men hvorfor s skifte regeringer , hvorfor s stemme , hvorfor s skifte politik , hvis alt er fastsat udefra .
<P>
En ting er at billige suvernitetsdelegationer inden for rammerne af vores Fllesskab i en proces , der er kontrolleret af staterne , i et historisk eventyr , som vi skaber , som vi i jeblikket er ved at danne , og som er af betydelig vigtighed for os .
Noget andet er at indvilge i suvernitetsafgivelser til private interesser .
For os , der har vret modstandere af MIA , er Lionel Jospins beslutning om at forlade forhandlingsbordet en stor tilfredsstillelse , og det drejer sig ikke om en overfladisk reaktion , som hr . Brittan siger .
Det drejer sig om en velovervejet beslutning , der er truffet p grundlag af vores kollega fru Catherine Lalumires glimrende arbejde .
<P>
Vil dette sige , at vi er mod alle aftaler ?
Nej .
Men vi nsker oprigtigt , at ingen aftaler i fremtiden , hvad enten det drejer sig om MIA , en ny tvrnational aftale eller et konomisk tvratlantisk partnerskab , vil blive indget i hemmelighed og medfre afgivelse af befolkningernes rettigheder til private finansielle interesser .
Lad de nste debatter blive betroet f.eks. WTO , hvor udviklingslandene , der ikke lngere bliver stillet over for et fait accompli , kan komme til orde .
Kort sagt , lad demokratiet genfinde sin betydning og fremtid .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , jeg glder mig over kommissr Leon Brittans udtalelser .
Kritikken af MIA bygger for en stor dels vedkommende p en fejlagtig opfattelse .
Der er ikke tale om at skabe privilegier for udenlandske investeringer , men om at opn garantier for lige behandling .
F.eks. kan et land i henhold til en investeringsbeskyttelsesaftale indfre alle de miljbestemmelser , det nsker , s lnge disse bestemmelser ikke udnyttes til at diskriminere udenlandske investeringer .
Til forskel fra det , visse kritikere synes at tro , medfrer MIA ikke , at kortfristede kapitalbevgelser bliver lettere .
Formlet er det helt omvendte , nemlig at muliggre langsigtede investeringer .
For underudviklede lande er sdanne investeringer ofte bedre end kortsigtet lntagning eller rene portefljeinvesteringer fra udlandet .
I en usikker konomisk situation kan sdan kortsigtet kapital , som vi ved , hurtigt flytte vk og dermed udlse nogle vanskelige processer .
Da det normalt er de bedste virksomheder , der overhovedet beskftiger sig med udenlandske investeringer , er det sandsynligvis ogs disse virksomheder , der tilbyde bedre sociale vilkr .
Det medfrer som regel overfrsel af know-how og teknologi samt bedre grundlag for langsigtet udvikling end f.eks. offentlig bistand .
<P>
Der findes flere end 1.600 bilaterale aftaler om investeringsbeskyttelse .
En MIA kan erstatte dette vildnis med noget mere gennemsigtigt .
Lande , som ikke nsker at tilslutte sig , behver heller ikke gre det .
Hvis kritikken af MIA medfrer , at denne forhandling afbrydes , er det ikke mindst de langsigtede investeringer i udviklingslandene , der rammes .
Det vil blive tilfldet i endnu hjere grad , hvis en nyforhandlet MIA i stedet for ikke-diskriminering medfrer det , nogle kritikere synes at nske , nemlig at udenlandske virksomheder plgges strre krav end indenlandske .
Da man ikke kan tvinge private investeringer frem , vil pengestrmmen blive bremset , hvilket vil vre til ulempe for alle parter .
<P>
Eftersom mange udviklingslande i dag er s interesserede i at lokke udenlandske investeringer til , at de tilbyder sttte til udenlandske virksomheder , vil en aftale , som i stedet medfrer yderligere byrder , modarbejde u-landenes bestrbelser p at gre sig attraktive .
At forhindre MIA fra en rkke virksomheder har for mange kritikere i industrilandene netop til forml at forhindre internationale investeringer .
Mange tror f.eks. , at hvis virksomhederne ikke kan investere i udlandet , s vil de i stedet investere i hjemlandet .
En sdan protektionisme kan imidlertid f den stik modsatte virkning .
Virksomheder , som ikke kan investere i udlandet f.eks. som sttte for en satsning p et marked , kan f problemer med overhovedet at udvikle sig p hjemmefronten .
Mske var det fra starten en fejl at henlgge disse forhandlinger til OECD , en organisation , som bestr af en begrnset medlemskreds med kun en hndfuld udviklingslande , hvilket jo kan give anledning til mistanke .
Som kommissr Leon Brittan sagde , kan forhandlingerne sikkert med fordel foreg inden for Verdenshandelsorganisationen , selvom man der fokuserer p handel i hjere grad end investeringer .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , den franske regerings beslutning om at trkke sig ud af MIA-forhandlingerne inden for OECD er en virkelig modig og meget gldelig beslutning , bl.a. fordi den aftale , som man var ved at n frem til , var helt uacceptabel , da den ensidig gav de internationale virksomheder rettigheder p demokratiets bekostning , men ogs fordi den franske beslutning viser , at demokratiet faktisk fungerer , at folkets vilje kan trnge igennem .
Der er ingen regler om , at alting skal vre ultraliberalisme , og at alting skal g i den retning , som de traditionelle virksomheder nsker .
Derfor er den franske beslutning s vigtig .
Det mrkelige er , at der ikke er flere lande i EU med regeringer , der kalder sig  venstreregeringer  , der har fulgt det franske eksempel , f.eks. den svenske regering .
De har i stedet accepteret den grundfilosofi , der ligger i MIA-aftalen .
<P>
Nu er det p tide at makulere det forslag , som man har fundet frem til og starte forfra med andre og mere sociale og miljrigtige udgangspunkter , at starte forfra inden for et forum med plads til den tredje verdens lande .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg mener ikke , at man kan helbrede et benbart sygt forslag ved at gentage taler om liberalismens dyder .
<P>
Efter den franske regerings beslutning om at forlade forhandlingerne forekommer det mig temmeligt klart , at de politiske betingelser for at fortstte disse forhandlinger ikke er til stede .
Jeg henleder Deres opmrksomhed p det faktum , at den franske regering ikke er alene .
Den belgiske regering er strkt rystet efter det , der skete i Paris , og den kommende tyske regering undersger ligeledes relevansen af et forslag , der har s mange fejl .
<P>
Man taler om at overfre forhandlingerne til WTO .
Frst og fremmest vil jeg gerne minde om , at WTO ikke er demokratiets tempel , og at de sm stater , de sydlige stater , ikke har ret meget at skulle have sagt inden for WTO .
Derfor skal man bestemt , som hr . Sainjon foreslr , ligeledes revidere driften af WTO .
<P>
Desuden tjener det ikke noget forml at overfre debatten , hvis man ikke ndrer det grundlggende udkast . I denne henseende bliver jeg yderst bekymret , nr jeg hrer kommissr Brittan gennem hele mder gentage sin tro p det nuvrende forslags fordele .
Jeg vil imidlertid beskrive det nuvrende forslag med et billede . Personligt opfatter jeg det som en drlig film .
P fransk kalder man dette en  navet  , noget makvrk . At ndre kulisserne og indstte bipersoner i de afgrende scener gr det ikke til en god film , isr ikke hvis scenarioet forbliver det samme , hvis hovedpersonerne spilles af de samme skuespillere og hvis iscenesttelsen forbliver de multinationale selskabers initiativ .
<P>
Jeg tror sledes , at det er ndvendigt i tilflde af fremtidige forhandlinger i nye rammer , at betingelserne for disse forhandlinger bliver diskuteret mellem os p demokratisk vis , og at kommissr Brittan og Europa-Kommissionen fr et klart mandat , der er demokratisk kontrolleret . Ellers risikerer vi virkelig at g fejl af debatten
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus Saint Genis">
Hr. formand , det er ganske vist , at det er ndvendigt med en investeringsaftale , men det er ikke ligegyldigt hvilken .
Det nuvrende udkast til MIA-traktat er ultraliberalistisk indtil det absurde .
Man fortller os , at det drejer sig om at beskytte de ikke-nationale investorer , der har grund til at frygte nationalstaterne .
Men denne beskyttelse br g forud for de nationale borgeres og staternes rettigheder .
De ikke-nationale investorer vil her f mulighed for at bestride enhver politik og aktion fra regeringer , der reducerer deres anslede indtjening .
De fr ret til en fuldstndig og konstant beskyttelse , der ptvinger staterne et fuldstndigt forbud , ikke kun vedrrende eventuelle foranstaltninger til nationalisering , men ogs enhver foranstaltning med tilsvarende virkning , samt desuden stopklausul , der vil gre enhver liberaliseringsforanstaltning , der er bestemt af en regering , uigenkaldelig .
<P>
Hvordan er vi net dertil , hvor vi forhandler om en s afskyelig ting ?
Troede man hos OECD , at det er penge og videnskab , der organiserer og beskytter verdensfreden ?
Nej , verdensfreden er et resultat af en aftale mellem demokratiske regeringer , der organiserer den og beskytter den .
Inden for rammerne af denne fred kan investorerne klare sig godt p betingelse af ikke at delgge , hne , eller fordreje de demokratiske aftaler .
Denne selvflge har offentligheden forstet . Den protesterede i nogle uger mod udkastet til aftale , der ellers var pakket smukt ind , eftersom det drejede sig om en garanti om , at alt i fremtiden vil vre frit og uden nogen diskrimination , bortset fra visse undtagelser , navnlig kulturelle og audiovisuelle , som man gav de stater , der blev anset som drlige elever , dog p betingelse af , at de udarbejder en formel ansgning .
<P>
Nr man siger , at alt skal vre frit og uden diskrimination for de udenlandske investorer , omfatter det s de ikke-demokratiske stater ?
Selvflgelig ikke .
Man ved godt , at de udmrket kan underskrive traktater uden at have i sinde at overholde dem , selvom det medfrer , at vi frer krig mod dem .
Vi nrmer os her den virkelige grund til denne forhandling . Det drejer sig i virkeligheden om at lette de udenlandske investeringer i de demokratisk udviklede lande , uanset om investeringerne kommer direkte fra multinationale selskaber eller indirekte fra forskellige mafiaer eller diktaturer i verden .
Men blandt de omtalte demokratiske lande , er det selvflgelig landene i Den Europiske Union , der omtales , hvilke udgr en enormt marked , der er i frd med at organisere sig socialt for at blive et demokratisk kraftcenter uden sammenligning i verden , og som er i stand til at gennemfre menneskerettighederne til det sidste .
Men det er bare sdan , at demokrati tager tid , og at vi endnu ikke har defineret alle de miljmssige standarder , alle vores regler til beskyttelse af forbrugerne eller vores sociale minimumskrav .
Vi har heller ikke tilstrkkeligt strke centrale politiske institutioner , som kan udbrede respekt for vores valg og fre forhandlinger med n stemme .
Man forstr nu , at nogle bliver presset til at skabe betingelser , som delgger den demokratiske opbygning og indfrer andre love f.eks. pengeloven eller USA ' s love .
<P>
Det drejer sig alts om et meget drligt forslag . Det er blevet udarbejdet langt fra det civile og demokratiske samfund , som Catherine Lalumires betnkning har pvist .
Man br sledes g bort fra dette drlige forslag , ikke p grund af en overfladisk reaktion , men - Sir Brittan - for at starte igen senere inden for rammerne af f.eks. WTO .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Kre hr. formand , jeg vil gerne starte med at rette en tak til Sir Leon Brittan for , at han uophrligt bidrager til en saglig debat .
Jeg mener , at det vigtigste er at komme ind p , hvad denne aftale overhovedet beskftiger sig med . Hr .
Kreissl-Drfler vil jeg gerne takke for den helt entydige konstatering af , at en aftale er ndvendig .
Jeg mener , at vi ogs kan konstatere , at der stilles strre og strre krav til politikken .
Der bliver ogs hele tiden sagt , at vi skal have styr p globaliseringen .
Hr . Kittelmann sagde ogs i dag , at spillereglerne for den tiltagende verdenshandel ogs skal bestemmes af os i Europa-Parlamentet .
Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at bryde en lanse for den multilaterale investeringsaftale , og efter min mening br hele projektet afmystificeres .
For det handler ikke om spor andet , end at udenlandske investorer og investeringer ikke skal stilles drligere end indenlandske .
Det er sagens kerne , og det mener jeg , at vi ogs alle skal bakke op om .
Vi nsker at sikre krvende standarder , en fornuftig liberalisering af investeringsordningen og effektive procedurer til bilggelse af tvistigheder .
<P>
Jeg mener , det er vigtigt at bilgge konflikter p dette omrde p en tilfredstillede mde .
De lbende MIA-forhandlinger har frt til et get behov for information i offentligheden .
Man har ligeledes erkendt emnets vigtige karakter .
Grnseoverskridende investeringer er nu blevet den vigtigste motor for verdenskonomien .
Imponerende tal dokumenterer dette .
De rlige investeringsstrmme er i de sidste 13 r steget til det 17-dobbelte , fra USD 25 milliarder til USD 424 milliarder .
Alene i mit hjemland , i strig , stammer 8 % af bruttonationalproduktet fra udenlandske investeringer .
Det sikrer mange arbejdspladser .
Afviklingen af sdanne investeringer varetages af ikke mindre end 1.500 bilaterale aftaler p verdensplan .
Det siger jo sig selv , at ndvendigheden af at skabe adkvate juridiske rammer er steget voldsomt . Juridiske rammer , som vi i vrigt har haft for varehandelen siden 1947 , GATT-aftalen , og for grnseoverskridende tjenesteydelser siden 1995 .
<P>
Dette forslag sikrer nu en ligebehandling af indenlandske og udenlandske investeringer samt en mestbegunstigelsesbehandling .
Det giver eksempelvis franske virksomheder sikkerhed for , at konkurrerende virksomheder ikke fr nogen konkurrencefordele p grundlag af diskriminerende lokaliseringsfaktorer .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , en aftale som MIA br f konsekvenser for hele verden . Det er ogs grunden til , at nsten hele verden har reageret mod denne aftale .
560 organisationer fra 67 forskellige lande er get sammen og har fremsat et flles krav om indblik , strre benhed , friere diskussioner og medvirken fra det civile samfunds side .
<P>
Jeg vil gerne gratulere alle , inklusive mine kolleger i Europa-Parlamentet , som har deltaget , og som har afslret MIA ' s sande ansigt .
Hvad har vi s lrt af dette ?
Hvad har Kommissionen , forhandlerne , bl.a. kommissr Leon Brittan , og mske ogs Burenstam Linder , lrt af denne diskussion ?
Jo , at sdan her kan man simpelthen ikke gre tingene .
En investeringsaftale m ikke begrnse mulighederne , men skal tvrtimod lette gennemfrelsen af de internationale miljaftaler , som man allerede har indget .
Derfor skal det af aftalen helt klart fremg , at miljmlene er de overordnede ml .
P samme mde skal aftaler og planer fra de store FN-konferencer udgre de overordnede regler for internationale aftaler ogs p investeringsomrdet .
Endvidere skal det ogs sls fast , at i en multilateral investeringsaftale skal menneskers rettigheder g forud for virksomhedernes . Frst da tror jeg , at De kan vinde gehr for en sdan aftale .
<SPEAKER ID=167 NAME="Brittan, Sir Leon">
Der er en strre grad af enighed i denne sag , end fortalerne nsker at indrmme .
Kendsgerningen er , at de fleste , men ikke alle , af dem , der har talt , kan se fordelene ved en international investeringsaftale , og det har de ret i .
<P>
De har ret i det , for det er en absurd karikatur at prsentere en sdan aftale , hvis den da ellers er af den rette art , som vrende noget , der blot er til gavn for multinationale virksomheder .
For det er overhovedet ikke sandt .
Hvis vi er urolige for dem , der lider under den asiatiske krise , hvis vi er urolige for , at der i et land som Indonesien bogstaveligt talt er millioner af mennesker , der nu befinder sig under fattigdomsgrnsen p grund af krisen , s m vi vre interesserede i at tiltrkke investeringer til disse lande , for det er en af mderne , hvorp de kan komme til hgterne igen .
Det vil ikke tiltrkke investering , medmindre der er passende rammer , der gr det muligt for folk at investere sikkert .
Sdan ligger situationen .
Man kan ikke fremtvinge investeringer .
Man kan gre , hvad man vil .
Man kan rbe , og man kan skrige sloganer fra himlen , men folk vil kun investere , hvis de tror , at der er mulighed for en rimelig fortjeneste .
Derfor er det af interesse for de fattigste folk i verden , at der er ordentlige rammer for investering .
Det betyder ikke , at der skal vre en hvilken som helst aftale .
Sprgsmlet er , hvad det er for en aftale , der skal vre , og i hvilket forum det skal foreg .
<P>
Jeg m sige , og isr til fru Moreau , at nogle af dem , der har talt som reaktion p en udtalelse fra Kommissionen , synes at have besluttet , hvad de skulle sige , inden de hrte , hvad udtalelsen gik ud p , og synes at vre fremkommet med kommentarer , der absolut ikke er berettiget af udtalelsen .
Navnlig har jeg lige fra starten sagt , at , hvad os angr , br det primre forum for sdan en aftale vre WTO , fordi det er dr , udviklingslandene er personligt til stede , og dr , at deres interesser kan tilgodeses p bedst mulig mde .
Jeg sagde dette ret klart , og jeg har sagt det mange gange fr .
Man m naturligvis se p , hvad der er sket i OECD i forbindelse med denne opfattelse .
Jeg kom ikke med nogen nedsttende bemrkninger om den franske regering .
Hvis det blev hrt sdan af det rede medlem , hrte hun noget , der ikke blev sagt .
Hun br trkke dette tilbage , for noget sdant blev ikke sagt .
<P>
Det , vi nu m tage kligt i betragtning , hvis vi skal vende os mod WTO - hvilket er sandsynligt , og som jeg under alle omstndigheder altid har vret tilhnger af - er bestemt en af de ting , man kan tage ved lre af fra den forhandling , der fandt sted i OECD .
Jeg afviser ikke denne forhandling som vrende en forhandling , der var ugyldig og uhensigtsmssig .
Sagens kerne er den , at forhandlingen blev pbegyndt p grundlag af et mandat , der blev enstemmigt stttet af medlemsstaterne , der alle er demokratiske regeringer , efter forhandlinger her i Parlamentet ogs - og ikke p grundlag af et eller andet grnt lys af uansvarlig slags eller magtmisbrug fra Kommissionens side .
Det er noget sludder .
Sidste r roste Ministerrdet de fremskridt , der var gjort , og bad om , at der ville blive gjort yderligere fremskridt .
S det er ikke et af vores pfund , at vi er fortsat , det er sket p grundlag af en ansvarlig forhandling et ansvarligt sted .
Det var legitimt for medlemsstaterne - for hver enkelt af dem - at tro , at en forhandling i OECD-regi , kunne give et grundlag , hvorfra man kunne fortstte med en forhandling inden for WTO , og der kunne tages ved lre af den .
Alt dette er klart .
<P>
Jeg har gjort det klart her i Parlamentet den ene gang efter den anden - og senest her i dag for dem , der er rede til at lytte - at vi p vegne af medlemsstaterne af Den Europiske Union ikke var rede til at afslutte en forhandling og indg en aftale , som ikke srgede for en passende imdekommelse af de bekymringer , der var blevet udtrykt for miljet , af de bekymringer , der var blevet udtrykt om audiovisuelle og andre kulturelle sprgsml og af de bekymringer , der var blevet udtrykt om overholdelsen af ILO-arbejdsstandarder .
<P>
Vi afsluttede ikke forhandlingen og ville ikke afslutte forhandlingen uden at reflektere over medlemsstaternes legitime bekymringer over disse ting , for det var mandatet .
Det eneste sprgsml , der gjaldt , var , om der var en rimelig mulighed for at afslutte disse forhandlinger med en acceptabel aftale eller ej .
Jeg tror aldrig , vi vil f svaret p dette sprgsml , for forhandlingerne vil med stor sandsynlighed ikke blive afsluttet p denne mde .
Jeg ved ikke , hvad svaret vil blive , men jeg ved , at der absolut ikke er noget grundlag for at hvde , at Kommissionen ville indg en aftale , nr vi udtrykkeligt har sagt , at vi ikke ville gre det uden at imdekomme de legitime og rimelige bekymringer , der var givet udtryk for !
<P>
Nu kan det meget vel vre , at der vil blive et sceneskift til WTO .
Jeg har sagt , at vi under alle omstndigheder betragter det som et forum , der er at foretrkke , og som det hovedsted , hvor forhandlingen br finde sted .
For at n det m vi overtale alle om , at der br afholdes en ny rtusindeforhandlingsrunde , og vi m overtale folk om , at der br finde en forhandling om investering sted ved denne lejlighed .
<P>
[ EN ] Vi vil vre i stand til at gre det , og vi vil st til ansvar over for de demokratisk valgte regeringer i Den Europiske Union , og som det s storsindet er blevet sagt af mindst en distingveret taler , ptager Kommissionens sig sit ansvar ogs over for Europa-Parlamentet .
<P>
En ting , jeg m sige , og en ting , der er farlig , som er blevet sagt , er , at der har vret megen tale om suvernitet .
Hvad betyder det ?
Hvad suverniteten angr , er enhver international aftale om et eller andet emne en accept af en indskrnkning af suverniteten .
Aftalen om oprettelse af Den Europiske Union er et udtryk , der indskrnker suverniteten .
Maastricht-traktaten indskrnker suverniteten , Amsterdam-traktaten indskrnker suverniteten , men det gres af demokratisk valgte regeringer med sttte fra demokratisk valgte parlamenter , fordi de mener , at vi internationalt kan n frem til en aftale , der er til gavn for os , og at vi derved kan n noget , der ikke kan gres af de enkelte regeringer alene hver for sig .
<P>
Hvis man tager denne diskussion om suvernitet au pied de la lettre , som den er foreget i dag , vil man aldrig f nogen international aftale om noget som helst .
Naturligvis kan det vre , at De nsker bestemmelser i aftaler , der gr det muligt for Dem at trkke Dem ud af dem p et givet tidspunkt og p visse betingelser .
Det er rimeligt , og det kan vre eller kan ikke vre , at det er hensigtsmssigt i denne sag .
Men diskussionen om suvernitet er en appel til flelserne og uforeneligt med alt , hvad vi har net i Den Europiske Union i de sidste 40 r , for hvis denne diskussion havde vret fremherskende , ville vi aldrig vre begyndt , og ingen af Dem ville have vret her i dag .
<P>
Jeg stter pris p Deres tilstedevrelse . Jeg hber , at vi kan arbejde sammen om at n de rigtige resultater p det rigtige sted , men vi vil kun vre i stand til at n dette , hvis vi optrder klarhovedet og lgger nogle af de flelser p hylden , som fejlagtigt har sneget sig ind i et emne , der er vigtigt , men hvor det er ndvendigt med lidt mere klarsyn og lidt mindre heftighed .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , jeg ville gerne vende tilbage til de forslag , som jeg har fremlagt , og som kommissren har rettet .
Jeg har hrt udtalelsen om , at den franske regering skulle have reageret overfladisk over for MIA .
P fransk er en overfladisk reaktion en uovervejet reaktion . Derfor mener jeg , at det er en nedladende udtalelse om min demokratisk valgte regering og om andre .
Flere kolleger har i vrigt gentaget dette udtryk , og derfor har jeg bedt hr . Brittan om at trkke udtalelsen tilbage .
<SPEAKER ID=169 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg er ked af , at det rede medlem har haft et problem med oversttelsen , men jeg fulgte rent faktisk teksten meget omhyggeligt , og jeg vil gentage , hvad jeg sagde om den franske regering , og det eneste , jeg sagde om den franske regering , var :
<P>
 Jeg er bevidst om , at MIA-forhandlingerne fortsat skaber strke flelser i nogle kredse og i nogle medlemsstater .
Her kan isr nvnes , at den franske premierminister sidste onsdag , den 14. oktober , som svar p et sprgsml fra parlamentet bebudede , at Frankrig ville trkke sig ud af forhandlingerne .
Som flge heraf vil et planlagt mde i OECD-forhandlingsgruppen , der skulle have fundet sted i denne uge , nu ikke lbe af stabelen .
I stedet vil der finde hringer sted i Paris i dag under ledelse af Vice-generalsekretren for OECD med deltagelse af Kommissionen og medlemsstaterne . 
<P>
Det er , hvad jeg sagde .
Det er ikke , hvad det rede medlem hrte , og jeg er ked af , at hun enten gennem sin overbevisning eller som flge af et oversttelsesproblem troede , at hun hrte noget , hun ikke hrte eller som ikke blev sagt .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Da vi nu er net s vidt , har jeg ikke til hensigt at genoptage forhandlingen .
Jeg vil blot kort give ordet til to af vores kolleger .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , Sir Leon Brittan , det str jo klart for enhver her i Parlamentet , at internationale aftaler ssom ogs EU-traktaten begrnser suverniteten i et vist omfang .
Det har vi heller slet ikke noget imod . Men det , hr .
Jospin har sagt , og det , som vi ogs siger , er jo , at netop denne aftale , denne MIA , begrnser en stats suvernitet i et helt srligt omfang , som slet ikke har noget med at gre , hvordan eksempelvis en EU-traktat begrnser suverniteten .
Her handler det faktisk om prferencer p investeringsomrdet , vidunderligt .
EU er dog imidlertid meget mere end et rent indre marked .
Her drejer det sig om et samlet projekt for Europa . Det er jo den afgrende forskel .
Til det forml giver vi gerne afkald p noget suvernitet , men ikke for en MIA i denne form .
Jeg hber , De er enig med mig p dette punkt . S er vi allerede kommet et afgrende skridt videre .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , jeg ved ikke , om De deler mine flelser .
Jeg havde p et tidspunkt nrmest indtryk af , at vi sad i den franske Nationalforsamling og ikke i Europa-Parlamentet .
Man ville have modtaget det velvilligt hjemme .
Sir Leon Brittan , jeg vil gerne sttte Dem i et anliggende og videregive Deres overbevisning .
Uden en multilateral investeringsaftale vil der ikke vre nogen investeringer .
Jeg anmoder alle de kompromislse fra venstre side af salen om at forklare landene i den tredje verden det , hvis der ikke bliver investeret .
Hvis De nsker at investere Deres egne penge et eller andet sted , Deres private penge , s krver De ogs sikkerhed .
Aftalen vil blive ndret , der vil blive forhandlet p ny .
Men hvis den tredje verden s ikke stttes yderligere i form af investeringer , s har De anrettet strre skade , end en aftale forhindrer alene af ideologiske grunde .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Emissioner fra lastvogne
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0364 / 98 ) af Lange for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 88 / 77 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af kretjer ( KOM ( 97 ) 0627 - C4-0194 / 98-97 / 0350 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=175 NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for nsten prcis en mned siden vedtog vi her i Parlamentet ved tredjebehandlingen lovgivningen for personbiler og lette erhvervskretjer .
Dermed har vi i Europa i lbet af de sidste 15 r strammet emissionsgrnsevrdierne for personbiler og lette erhvervskretjer med 95 % .
Nu diskuterer vi de tunge vogne , lastvogne og busser . Her m man konstatere , at der kun fandtes en meget tvende lovgivning , langt fra som for personbilerne .
Det betyder , at 50 % af alle emissioner af nitrogenoxider og partikler i Europa i dag stammer fra lastvogne og busser og ikke fra personbilerne , som der er langt flere af .
Lastvogne og busser udgr talmssigt kun en brkdel af , hvad der krer af personbiler p vejene , nemlig ca . 200 millioner .
Her m der vre noget galt , og der er ogs noget galt , og det skyldes , at der hidtil ikke har vret krvet rensningsanlg for udstdingsgasser for lastvogne og busser .
De sm stramninger af grnsevrdierne har producenterne hidtil kunnet klare ved at tilpasse motorteknologien lidt , ndre p indsprjtningsdyser , ndre p motorindstillingen , alts ingen efterbehandling af udstdningsgassen .
Her sprger jeg mig selv : Kan vi blive ved med at acceptere det , nr vi faststter strenge grnsevrdier for personbiler og lette erhvervskretjer , som gr det tvingende ndvendigt at stte en katalysator efter motoren ? Jeg svarer nej .
Vi har hrdt brug for en efterbehandling af udstdningsgassen ogs for lastvogne .
<P>
Derfor gr forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ud p , at vi foruden fase 2000 , som fortsat er baseret p , at man kun optimerer motoren , faststter en anden fase 2005 , hvor der skal installeres et udstdningsrensende anlg , som isr a ) reducerer nitrogenoxiderne og b ) reducerer sodpartiklerne .
Det er ikke noget fantasifoster , det er moderne teknik .
Der findes i dag kretjer med katalysatorer , som reducerer nitrogenoxiderne .
Der findes hele testprogrammer , som i vrigt stttes kraftigt af Bayerns regering , at TNO i Holland , selv Fiat Ivecco i Schweiz gr det i samarbejde med miljdirektoratet .
Der findes en kombination af filtre til reduktion af nitrogenoxider og partikelfiltre .
Der har allerede i et halvt r krt forsg i Paderborn , og resultaterne viser tydeligt , at de grnsevrdier , som vi foreslr , er realistiske og opnelige .
Lad mig gentage det centrale ml for denne anden fase af 2005 : Vi nsker , at ogs lastvogne og busser skal have monteret efterbehandlingssystemer for udstdningsgassen .
<P>
Prismssigt kan det i vrigt ogs godt betale sig , fordi det naturligvis bliver billigere med masseproduktionen - for tiden regner man med ca .
ECU 3.000. Men den afgrende effekt har jo vret , fordi man hidtil har forsgt at n grnsevrdierne for udstdningsgasserne alene ved hjlp af motorteknikken , at forbruget er steget , fordi man kun har koncentreret sig om nitrogenoxid-emissionerne og ikke om CO2 -emissionerne .
Ved at vi nu monterer en nitrogenoxid-katalysator , alts reducerer nitrogenoxid-emissionerne med en katalysator , sknnes det , at vi for lastvogne kan spare 10 % af forbruget .
Et 10 % lavere forbrug er med den stigende lastvognstrafik i Europa vel ogs et bidrag til CO2 -nedsttelsen i Europa .
Foruden effekten af efterbehandlingen af udstdningsgassen fr vi alts ogs et lavere forbrug .
<P>
Desuden foreslr vi naturligvis , at ogs holdbarheden og kontrollen ges , ligesom det er tilfldet for personbilerne og de lette erhvervskretjer .
Hvad det angr , hr. kommissr , vil jeg bede Dem om at vise lidt courage og ikke bare besluttet det , som allerede eksisterer .
I september blev der afholdt en stor lastvognsmesse . Her ld det : Lastvognsproducenter klar til Euro III .
De besgende kunne p messen overbevise sig om , at lastvognsproducenterne allerede to r fr lovkravet opfylder normerne i Euro III .
Vi kan da ikke komme og sige : Vi beslutter det , som allerede har vret gngs teknik i to r !
Nej , vi m vre ambitise .
Vi m srge for , at de tunge kretjer , som vi har brug for , bliver s miljvenlige , som det overhovedet kan lade sig gre .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , jeg nsker ikke at optage meget af Parlamentets tid , men frst vil jeg meget gerne lyknske hr . Lange med fortsttelsen af hans arbejde med disse meget tekniske og vigtige sprgsml .
Som ordfrer for luftkvalitet nsker jeg blot at fremhve disse sprgsmls betydning for luftkvaliteten .
<P>
Denne betnkning m vinde prisen for lange og vanskelige titler , men det er en meget vigtig foranstaltning i kampen for at forbedre luftkvaliteten og hermed vores borgeres sundhed .
De grnsevrdier , der er ved at blive fastsat i det frste datterdirektiv om luftforurening , der nu befinder sig mellem frste- og andenbehandling her i Parlamentet , afhnger af hele pakken af foranstaltninger under Auto-Oile-programmet , som dette virkelig er en naturlig del af .
Luftkvalitetsdirektiverne har grnsevrdier for emission for 2005 og 2010 .
S den tekst , vi drfter her i aften , er en meget ndvendig brik i dette puslespil .
<P>
I Storbritannien foregr omkring 80 % af vores transport af varer ved landevejstransport i modstning til ved jernbanetransport , ved transport ad de indre vandveje og p andre mder .
Tunge lastbiler har derfor strre indvirkninger p vores borgeres sundhed .
Tunge lastbiler drives for det meste af dieselmotorer , og de er ansvarlige for en stor del af forureningen fra partikler og nitrogenoxider .
De bidrager ogs til skabelsen af ozon og smog om sommeren .
Vi ved alt om disse problemer .
<P>
Flere af de ndringsforslag , der stttes af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse henviser navnlig til partikler og nitrogenoxider og anerkender forskellen mellem de forurenende luftarter , der slippes ls i byerne og dem , der stammer fra fjerntransport .
De forskningsundersgelser , der er blevet foretaget om partikler eller sort rg , understreger ndvendigheden af specielt at angive 2005 i dette forslag , s industrien netop vil vre ndt til at skabe det ndvendige forureningsbegrnsende udstyr ssom partikelfiltre og have den forndne tid til rdighed til at gre det .
Vi har frst for nylig fet gennemfrt en lovgivning , der krver svovlfattigt brndstof inden 2005 .
Det er den logiske anden side af ligningen .
Vi m ikke lytte til de stemmer , der opfordrer til udsttelser .
<P>
Som konklusion vil jeg blot understrege , hvor vsentligt det er at bevare de skrappest mulige grnsevrdier for emission , som vi har krvet i andre dele af Auto-Olie-programmet .
At sikre vores fremtidige generationers sundhed er en af de mest hndgribelige dele af det arbejde , vi gr her i Europa-Parlamentet for at imdekomme vores borgeres behov og nsker .
<P>
Jeg sttter fuldt ud hr . Langes betnkning og hans arbejde inden for noget , der er et meget teknisk omrde .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , hr. kommissr , det glder mig , at vi i de seneste mneder her i Parlamentet har kunnet diskutere og ogs vedtage en mngde interessante betnkninger , til dels i proceduren med flles beslutningstagning , som har det grundlag , at det indre marked skal give mening , ogs hvad angr transport og mobilitet .
For hvis vi gr os klart , at dette indre marked er en succeshistorie , s gr vi ud fra , at vi vil have mobilitet .
Jeg vil gerne have mobilitet , og ikke kun for personer , men ogs for tjenesteydelser og varer .
Det er jo meningen med det indre marked .
Det er svaret p den globale udfordring , og derfor har vi i Europa brug for kalkulerbare vrdier for mobiliteten og ogs for speditrerne , som fremover skal og ogs vil investere en masse penge for at kre i vogne med ren udstdning .
Til dette forml har vi imidlertid brug for plidelige og kalkulerbare vrdier .
Jeg er ikke helt sikker p , om det er Kommissionen , der er s tvende , eller om det i virkeligheden ikke snarere er Rdet , der hele tiden tver og siger , oh Gud , oh Gud , s strenge vrdier kan vi ikke vedtage .
Jeg vil tro , at man nok tver begge steder .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans forslag . Vi vil gerne sttte dem .
Jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p , at on-board-diagnosticerings-systemet er et vigtigt punkt for mig .
Men det er lige s vigtigt for mig , at dette system ikke automatisk frer til en elektronisk blokeret motorhjelm , s mine sm og mellemstore virksomheder overhovedet ikke fr adgang til den slags elektroniske styreanordninger lngere .
Jeg ville vre Dem meget taknemmelig , hr. kommissr , hvis De - hvis De fr den opgave af os og at De accepterer den - hvad angr OBD fremover ville arbejde videre med dette papir , s det sikres , at de sm og mellemstore virksomheder kan udfre vedligeholdelsesarbejder .
<P>
Alt i alt er vi vel kommet et skridt videre .
Jeg vil gerne gentage , at Auto-Oile-programmet var et gennembrud .
Vi havde genstridige partnere , og Parlamentet leverede et godt bevis p , at kompetencen er kommet til dette Parlament .
Vi modtog den godt , og vi delte den ogs gerne med dem .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , som ventet har hr . Lange endnu en gang fremlagt en udmrket betnkning .
ndringsforslagene til Kommissionens forslag , som er optaget i betnkningen , er helt p linje de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet i sin tid udvirkede via forligsproceduren , da vi drftede den 2. del af Auto-Olie-programmet , nemlig personkretjer og lette varevogne .
Nu drfter vi alts lastvogne .
<P>
Det drejer sig om de pbudte diagnose-bordsystemer og varigheden af emissionsrensningsskemaerne og de pbudte normer i 2005 . Nr jeg ser p betnkningen af hr .
Lange , ser forslagene , normerne for 2005 for dieselbrndstof , ud til at vre realistiske .
Men hvis vi gr ud fra de best available teknikker , s kan luftkvaliteten forbedres endnu mere .
Det forventes derfor ogs , at lastvogne , p grund af den hurtige teknologiske udvikling , vil kunne opfylde normerne i 2005 , ogs uden nogen form for rensningsteknologi ssom katalysatorer .
Derfor virker ndringsforslaget af kollega Hautala mere ambitis .
I Den Liberale Gruppe har vi lige drftet dette , og strstedelen af min gruppe mener , at vi skal sttte kollega Hautala .
Vi skal vre mere ambitise , skrue vores normer lidt hjere op , for s har vi en god udgangsposition under forligsproceduren med Rdet .
<P>
Jeg hber ogs , at Kommissionen , som i mellemtiden har lrt af erfaringerne i Auto-Olie-programmet , vil sttte os i disse ambitise mlstninger i forbindelse med dieselemissionen .
Hvis vi kan opn det , er vi et godt stykke p vej mod at f miljet integreret i transportsektoren .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , kollega Lange fortstter sit yderst sagkyndige arbejde , denne gang med de tunge transportmidler .
Ingen er vel i tvivl om , hvor vigtigt det er at rense bussers og lastbilers udstdningsgas .
Jeg vil dog alligevel foresl , at vi er lidt mere ambitise i n forbindelse . Det handler om partikelemission .
Kollega Eisma sagde allerede tidligere , at hvis vi tager det bedste disponible tekniske begreb i brug , s kan vi indfre en lidt videregende partikelgrnsevrdi i r 2005 .
I , som nu tvivler p dette , vil mske vre interesserede i at hre , at det ser ud til , at selv bilindustriens interesseorganisation ACEA anser dette for teknisk muligt .
Jeg har med egne jne set sdanne papirer .
En anden sag er s mske , at de p sin vis vil forsge at undg bindende krav .
Men vi i Parlamentet har jo allerede fastslet i Auto-Olie-programmet , at vi vil give industrien et klart signal , og derfor vil vi , som Lange foreslr , have bindende grnsevrdier .
<P>
Det handler nu om , at vi br tage beslutningerne i auto / olie-programmet serist .
Vi skal jo hente svovlfattigt , renere brndstof til markedet . Det er nemlig dette , den mere progressive transportmiddelteknik behver .
Vi har givet signal om , at vi vil have en ny generation af katalysatorer . Vi vil have partikelfiltre , som renser de helbredstruende partikler .
I virkeligheden er disse tekniske lsninger allerede p markedet .
F.eks. har Det Forenede Kongeriges strste supermarkedkde Tesco besluttet at udstyre alle sine transportkretjer med disse srlig gode partikelfiltre , som reelt gr det muligt at begrnse partikelemissionen , nr man desuden anvender svovlfattig diesel .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , hr. kommissr , Bernd Lange har lavet en meget fin betnkning om reduktion af udslip fra tungere motorkretjer .
Jeg er enig med ham p de fleste punkter og vil sttte hans forslag . P et omrde synes jeg dog , at han stiller for ambitise krav .
Han har foreslet , at den absolutte grnse for udslip af kvlstofoxider skal vre 2 , 0 . Jeg foreslr , at den sttes til 3 , 0 .
<P>
Automobilorganisationen ACEA har givet udtryk for , at den mener , at det er muligt at nedbringe kvlstofudslippet med 30 % inden r 2005 regnet fra et niveau p 5 , 0 g i r 2000 .
Det skal efter sigende medfre 3 , 5 g pr. kilowatttime . Man fr dog samtidig et get brndstofforbrug , hvilket er problematisk bl.a. set i sammenhng med drivhuseffekten .
Det er jo et sprgsml , som vi har drftet meget her i Parlamentet , og som udgr en anden vigtig miljmlstning .
Trods dette er jeg imidlertid af den opfattelse , at man godt kan g noget hrdere til vrks end det , der udtrykkes i forslaget , og at man sledes kan g ned til 3 , 0 g pr. kilowatttime .
<P>
Med hensyn til Auto-Olie-forslaget ans jeg det for en stor succes for Parlamentet , hvor ordfrerne Lange og Hautala gjorde en fin indsats .
Her omtalte man endda undersgelser , der viste , at vi befandt os p meget sikker grund , da vi fremsatte de forskellige forslag , bl.a. vedrrende brndstofkvalitet .
<P>
Hvad angr dieselmotorer foregr der jo lbende en omfattende forsgsvirksomhed p det omrde .
Jeg mener , at man br vurdere denne forsgsvirksomhed og dernst fremstte forslag , som tager udgangspunkt i den .
<P>
Endelig vil jeg sttte de forslag , som hr .
Lange fremstter om konomiske incitamenter , det vil sige om muligheden for at anvende konomiske styringsmekanismer for eventuelt at indfre endnu strengere krav end dem , han selv har fremsat .
<SPEAKER ID=181 NAME="Bangemann">
Hr. formand , de meningsforskelle , som hr . Lange og jeg har fra tid til anden , skal ikke hindre mig i at rose ham for kvaliteten af hans betnkning .
Den er ogs et meget interessant incitament for os .
Men som det allerede er blevet nvnt i diskussionen , s tager Kommissionen - og i vrigt ogs medlemsstaterne - efter de frste forhandlinger udgangspunkt i et andet grundlggende koncept .
Med personbilerne og de lette erhvervskretjer fik vi jo kmpet os frem til at foresl en anden fase med vejledende vrdier . Det blev ndret .
Men i dette tilflde tror vi ikke , eftersom de ndvendige testprocedurer endnu ikke har leveret alle data , at det ville vre fornuftigt allerede nu at fastlgge bindende vrdier for r 2005 - og da slet ikke med henblik p at opn en bedre udnyttelse af de tekniske muligheder .
Og dette desto mere , hr . Lange , som vi har forpligtet os til at fremlgge vrdier for en anden fase inden udgangen af 1999 .
Det vil sige , at vi - og industrien - endnu har fem r at lbe p .
Vi har stadigvk tid til at indarbejde resultaterne af Auto-Olie-2-programmet . Til den tid har vi flere data .
Frem for alt har vi ogs en bedre international koordinering . Vi vil jo ogs have gennemfrt disse vrdier internationalt , s De m have forstelse for , at Kommissionen ikke kan g ind for denne principielle ndring af konceptet , som De foreslr .
Jeg tror heller ikke , jeg tager helt fejl , nr jeg siger , at medlemsstaterne nok mest vil hlde til vores opfattelse .
<P>
Derfor vil jeg her kun komme ganske kort ind p de enkelte ndringsforslag .
Vi kan acceptere to af ndringsforslagene fuldstndigt , nemlig 11 og 12 , fire ndringsforslag kan vi principielt tilslutte os - det vil sige , man m se p ordlyden igen , men det er der jo ogs tid til - det er ndringsforslagene 6 , 16 , 17 og 24 .
S er der fem ndringsforslag , som vi kan acceptere delvist , nemlig 3 , 5 , 7 , 8 og 20 . Det glder for ndvendigheden af brndstof af hj kvalitet i forbindelse med at overholde de fremtidige emissionsstandarder - det er ndringsforslag 3 , anden del - ndvendigheden af at kde de fremtidige standarder sammen med krav om varig holdbarhed , det er nr .
5. Vi vil jo under alle omstndigheder lave en pakke , som naturligvis ogs - det er en bemrkning til hr . Florenz - skal omfatte OBD-kravene .
Det skal vre en samlet pakke , fordi de enkelte elementer understtter hinanden .
Da vi sger at opn internationale ordninger , kan vi naturligvis godtage nr . 7 , 8 , anden del og 20 , anden del ; det er sttte til konceptet med en harmoniseret kontrolcyklus p verdensplan .
De andre forslag kan vi ikke godtage at de generelle grunde , som jeg allerede har nvnt .
Da det jo er frstebehandlingen , vi her er i gang med , tror jeg ikke , det er ndvendigt , at jeg for alle ndringsforslagene detaljeret fortller , hvorfor vi ikke kan godtage dem .
<P>
Sdan str sagen i jeblikket . Nu fr vi se , hvad Rdet vil beslutte .
Det er muligt , at der ved det nste mde vedtages en flles holdning , s vi relativt hurtigt kan komme videre med forhandlingen . Derefter kommer andenbehandlingen .
S fr vi se , hvad der kommer ud af den efterflgende styrkeprve . Kommissionen er ret afslappet p dette punkt , fordi vi tror , at dette forslag under alle omstndigheder vil betyde en meget vsentlig forbedring .
Her har hr .
Lange naturligvis ret . Vi har i lang tid simpelthen overset dette problem , og det har vi i vrigt alle sammen gjort .
Jeg kan ikke huske , at Parlamentet skulle have opfordret os til at gre noget p dette felt . Men all right , det skal ikke vre nogen undskyldning for os .
Nu gr vi noget .
Jeg tror , at vi mske sgar kommer hurtigere fremad . Hvis teknikken , som hr .
Lange jo allerede har antydet , udvikler sig tilsvarende hurtigt , er det sandsynligvis sgar muligt , at vi i lbet af 1999 kan fremlgge forslag , som s med bindende virkning for r 2005 kommer temmelig tt p det , som hr . Lange foreslr i dag .
Men da vi frst skal til at tage hul p 1999 - og det er ikke dovenskab eller noget lignende , det er bare den konstatering , at vi stadig har tid og br udnytte den - behver vi vel ikke skndes s voldsomt om princippet .
<SPEAKER ID=182 NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har endnu et sprgsml .
De er jo en meget erfaren kommissr og s at sige en del af de europiske institutioner .
Kan De fortlle mig , i hvor mange procent af sagerne Kommissionen har fremlagt et forslag til den tid , den havde annonceret ?
For det andet : Hvor lang tror De , lovgivningstiden vil vre , i lyset af erfaringerne fra Auto-Olie-1 , hvor det jo tog over to r , hvis De tidligst i efterret 1999 fremlgger et forslag til fase 2005 , og set i lyset af den kendsgerning , at udviklingstiden for lastvognsmotorer er ca. dobbelt s lang som for personbilsmotorer , alts ca. fem r ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg tror egentlig , at vi overholder vores tidsfrister temmelig nje .
Jeg har ikke noget overblik over det , jeg kan kun sige det for mit omrde , for der ved jeg det helt prcist .
Det kan godt ske , at et forslag , som vi har lovet , af og til kommer en , to mneder senere , men hos mig bliver disse tidsfrister overholdt nje .
Da det heldigvis er mig , der er ansvarlig for det , vil jeg fremlgge forslaget inden udgangen af 1999 .
Derefter er det op til Dem , hvor hurtigt De behandler det .
Jeg vil naturligvis ikke dadle Dem , det tilkommer heller ikke mig . Hvis jeg husker rigtigt , fremlagde vi forslaget i december 1997 , og nu behandles det her .
Det er naturlig relativt lang tid , men da vi jo gennem ganske lang tid har mttet diskutere detaljer , og da dette ikke er ndvendigt ved det nye forslag - det hber jeg i det mindste - kan jeg forestille mig , at sagen kan afsluttes inden for et r .
Da industrien jo ogs flger med i debatten , nr vi stiller et forslag , og fr at vide , hvad den kan vente sig , skulle de fem r vre nogenlunde til at overholde .
Det betragter jeg ikke som et afgrende punkt .
Det skal vi nok klare , isr nr vi fr en norm , som ogs har mere omfattende international gyldighed .
Det er naturligvis af stor betydning for industrien , som jo netop p dette omrde i langt strre omfang opererer p verdensplan end p andre omrder . Jeg tror , man kan vove forsget .
Men jeg opfatter ogs Deres indlg , hr .
Lange , som endnu en opfordring til at vre s prcis , som det overhovedet kan lade sig gre .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , lad mig korrigere . Kommissionen vedtog ganske rigtigt forslaget i december 1997 , men Parlamentet modtog frst forslaget seks mneder senere .
De 200 meter mellem Kommissionen og Parlamentet tog alts seks mneder .
<SPEAKER ID=185 NAME="Bangemann">
Hr. formand , for at den bemrkning ikke bare skal blive stende , m jeg henvise til , at vi , som proceduren er , overgiver dokumenterne til Rdet . Om Rdet s behandler sagen med den forndne hurtighed , har vi ingen indflydelse p .
Det er ikke os , der er de skyldige her .
Rdet kan ikke udtale sig nu , da det ikke er til stede , men sdan er det nu en gang :  De , der ikke er til stede , fr altid skylden  .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Jeg er enig med hr . Bangemann .
Jeg synes ikke , at det er tidspunktet at lse sprgsmlet om hvem , der er skyld i de 200 meter , som krvede en tidsperiode p flere mneder .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.15 .
<CHAPTER ID=11>
Emission af flygtige organiske forbindelser
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0358 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( C4-0389 / 98-96 / 0276 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om begrnsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske oplsningsmidler i visse aktiviteter og anlg ( Ordfrer : Christian Cabrol ) .
<SPEAKER ID=188 NAME="Cabrol">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dette direktivforslag tager sigte p at reducere emissionerne af flygtige organiske forbindelser , de skaldte VOC ' er . Emissionerne skyldes anvendelsen af oplsningsmidler , der selv er flygtige organiske stoffer , og som benyttes i mange industrierhverv .
Mlet er at f reduceret emissionerne med 67 % i forhold til 1990 .
<P>
For at n dette ml foresls der i direktivforslaget tre forskellige muligheder . Den frste mulighed er at overholde grnsevrdierne for emission .
Disse er nvnt i bilag II A . For hver industriel sektor er der sledes angivet nogle grnser og nogle vrdier , som virksomhederne skal rette sig efter .
Den anden mulighed bestr i , at medlemsstaterne indfrer nogle nationale planer , som for alle de industrielle sektorer frer til de samme resultater som anvendelsen af den frste mulighed .
Den tredje mulighed gr ud p , at man anvender de reduktionsskemaer , som er omtalt i bilag II B , og som giver den enkelte virksomhed lov til at bruge oplsningsmidler med et mindre VOC-indhold til at ndre fremgangsmde eller behandlingsmateriale , eller til at kombinere de to metoder for at n frem til de samme resultater som ved anvendelsen af den frste mulighed .
<P>
Den flles holdning har overtaget visse ndringsforslag , som svarede til en forbedring , Parlamentet nskede . Andre ndringsforslag er dog ikke blevet fastholdt , og Miljudvalget foreslr Dem at stemme for de ndringsforslag , der ikke blev fastholdt , eller rettere at stemme for dem igen .
Det drejer sig om flgende ndringsforslag : I ndringsforslag 1 - der ganske vist er en smule urealistisk - beder vi om en fuldstndig afskaffelse af emissionerne i stedet for blot at begrnse dem s meget som muligt .
ndringsforslag 2 og 8 stadfster vores nske om at varetage de personers sundhed , som p grund af deres arbejde er udsat for organiske oplsningsmidler .
I ndringsforslag 3 anmoder vi om , at man retter sig efter direktiv 96 / 61 / EF og anvender de bedste teknikker , der er til rdighed .
I ndringsforslag 4 beder vi om , at man medtager de oplsningsmidler , der anvendes af malere og af private , som udfrer det , man kalder  sndagsarbejde  eller  gr-det-selv-arbejde  .
Disse oplsningsmidler tegner sig for 30 % af emissionerne . I ndringsforslag 5 foresls en undersgelse af , hvorvidt de virksomheder , der ikke overskrider den af direktivet fastsatte grnse , kan blive genstand for kommende bestemmelser .
ndringsforslag 6 tager sigte p at give visse medlemsstater tilladelse til at bevare nogle strengere restriktioner .
I ndringsforslag 7 anmoder vi om at f forlnget fristerne for visse eksisterende virksomheders overholdelse af bestemmelserne til to r .
ndringsforslag 9 tager sigte p at gre det muligt , at emissionerne af flygtige organiske forbindelser kan mles ved hjlp af enhver metode , der er lige s god som den kontinuerlige mling , hvilket giver virksomhederne valgfrihed , nr blot resultat er det samme .
ndringsforslag 10 tager sigte p at medtage vogne og phngsvogne under rubrikken  autoreparation- og lakering  . Denne bestemmelse er lettere for de erhvervsdrivende at anvende , og den giver et lige s effektivt resultat .
I ndringforslag 12 fastlgges planen for forvaltning af oplsningsmidler til tre r , hvilket lader til at vre nemmere at gennemfre og mere forsteligt end en rlig plan .
Endelig er der ndringsforslag 13 , som ved en fejltagelse brer mit navn , men som i virkeligheden er indgivet af PPE-gruppen . ndringsforslag 13 gentager det princip om de bedste teknikker , der er til rdighed , som allerede er nvnt i ndringsforslag 3 .
<P>
Selvom visse af disse ndringsforslag er blevet godkendt i Miljudvalget , vil jeg dog gerne for mit eget vedkommende gre opmrksom p min helt personlige mening - for jeg er ikke altid blevet forstet i disse tilflde - nemlig at jeg personligt er modstander af anden del af ndringsforslag 11 , der p grund af begrnsningen af forbrugertrskelen kunne medfre nogle vanskeligheder for lderindustrien .
Jeg er ligeledes modstander af ndringsforslag 14 , som i vrigt allerede er blevet forkastet af Miljudvalget , og som genfremsttes af PPE-gruppen , for dette ndringsforslag er imod de nationale planer , som er s nyttige .
Jeg tror , at ndringsforslag 15 er blevet trukket tilbage .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot gre Dem opmrksom p , hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , at dette direktiv vedrrer mere end 400.000 virksomheder og 10 millioner arbejdspladser inden for nogle meget forskellige industrielle sektorer .
Det fortjener derfor , at vi retter al vores opmrksomhed imod det og imod de risici , det kan medfre for beskftigelsen i disse virksomheder , hvis vi indfrer nogle alt for strenge bestemmelser eller nogle bestemmelser , der ikke tager hjde for virkeligheden .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren for hans fremragende arbejde .
Hans frste betnkning ved frstebehandling var meget afbalanceret og nede en meget hj sundheds- og miljbeskyttelsesstandard , og samtidig anerkendte den erhvervslivets behov og de vanskeligheder , det str over for - i hvert fald de sm og mellemstore virksomheder - nr det glder om at n nogle af de standarder , der er fastsat i dette forslag .
<P>
Vi mener , at den flles holdning i det store og hele er acceptabel .
Den har i alt vsentligt medtaget et stort antal af de ndringsforslag , vi fremsatte ved frstebehandling .
Men vi mener ikke , at den er perfekt .
Ordfreren har meget korrekt behandlet nogle af mangelfuldhederne i den flles holdning , og Den Socialdemokratiske Gruppe vil helt bestemt sttte de ndringsforslag , han har fremsat .
Vi hber , at Kommissionen vil gre det samme .
Jeg og andre kolleger har suppleret hans ndringsforslag med flere andre for at sge at stoppe de huller til , hvorigennem nogle af de flygtige organiske forbindelser stadig kan slippe ud af den flles holdning og skabe problemer for os .
<P>
Endelig mener jeg , at Kommissionen m sttte os og presse p med disse ndringsforslag over for Rdet .
De vil uden tvivl fre til en betydelig forbedring , og de tekniske forslag i direktivet vil fortsat styrke sundheds- og miljbeskyttelsen og vil til fulde skabe lige muligheder over hele Unionen og navnlig for sm og mellemstore virksomheder p en sdan mde , at de kan n mlene i disse forslag og samtidig forblive levedygtige , effektive og velfungerende virksomheder .
<P>
Jeg vil strkt opfordre Kommissionen og Rdet til at acceptere disse ndringsforslag og give os et direktiv , som vi i Den Europiske Union alle kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , med dette forslag til flles holdning har Rdet forbedret det oprindelige Kommissionsforslag betydeligt .
Efter vores gruppes opfattelse er den flles holdning udtryk for en svel kologisk som konomisk afbalanceret ordning for begrnsning af VOC-emissionerne .
Med de foranstaltninger , der foresls , kan mlet ns , nemlig en reduktion af emissionen af flygtige organiske forbindelser ved anvendelse af organiske oplsningsmidler i de vigtigste industri- og erhvervsgrene med mindst 50 % p EU-plan inden r 2010 , set i forhold til 1990 .
Dermed er dette direktiv et vigtigt middel til at nedbringe forlbersubstanserne for jordnrt ozon og dermed til at bekmpe sommersmogen i Europa .
<P>
Som hr. professor Cabrol allerede har nvnt , er der opnet gennemfrlige ordninger med hensyn til godkendelses- og registreringsproceduren for de ca . 400.000 overvejende mellemstore virksomheder i Europa .
Det er ikke mindst de talrige ndringsforslag fra Europa-Parlamentet under frstebehandlingen , der har bidraget vsentligt til disse forbedringer .
Begrnsningen af de skaldte nationale reduktionsprogrammer til kun at omfatte eksisterende anlg er en halv succes for Europa-Parlamentet .
Desvrre trak Den Socialdemokratiske Gruppe sin sttte til vores forslag om helt at slette de nationale reduktionsprogrammer tilbage under andenbehandlingen .
Nationale reduktionsprogrammer er vrdilse for den europiske miljbeskyttelse .
Kommissionens rapport om gennemfrelsen af nitrat-direktivet er for mig at se et bevis p , hvor ineffektive nationale handlings- og reduktionsprogrammer er .
<P>
Det er absolut uforsteligt for mig , at Europa-Kommissionen trods alle drlige erfaringer holder fast ved at anvende nationale programmer .
I de kommende r fr vi sikkert lejlighed til at kontrollere resultaterne af disse foranstaltninger .
Ordfreren professor Cabrol har vret s venlig at optage adskillige forslag , som hverken Rdet eller Kommissionen havde taget hensyn til , men som var srligt vigtige for os , f.eks. kravet om en supplerende ordning om markedsfring af oplsningsmiddelholdige produkter , hvorfor vores gruppe i alt vsentligt kan sttte de foreliggende ndringsforslag .
<SPEAKER ID=191 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , dette sene tidspunkt str i skarp kontrast til vigtigheden af det forslag , vi nu behandler .
Der er nemlig tale om et godt eller et drligt liv , mske endda dd , for mange mennesker , der arbejder med eller udsttes for VOC ' erne .
Der er derfor god grund til at takke svel Kommissionen som Rdet for , at de ikke er bukket under for det massive pres fra industrien , der har vret for at f sagen henlagt .
Disse stoffer er , hvad man kan kalde dobbelt farlige .
Dels virker de krftfremkaldende , hjerneskadende og meget andet ved direkte pvirkning , det vil sige for de mennesker , der arbejder med stofferne .
Det er en stor risiko i en lang rkke arbejdsmiljer .
Dels kan de , hvis de slippes ud i naturen , underg fysiske eller kemiske forandringer og bl.a. skabe et ozonlag .
Og lige s godt og ndvendigt et sdant er i 10 km ' s hjde , lige s skadeligt er det ved jordoverfladen .
Der kan bde mennesker og dyr lide skade .
De forhjede ozonkoncentrationer er rsag til en omfattende sundhedsrisiko .
Adskillige undersgelser viser , at hjdepunkterne i ozonkoncentrationerne har medfrt alvorlige lidelser , ssom astma , jensygdomme , konstant hovedpine og i ekstreme tilflde ddsfald .
<P>
Vi er med direktivet og hr . Cabrols betnkning kommet et skridt videre i den rigtige retning .
ELDR kan ikke sttte alle ndringsforslag , fordi vi faktisk ikke fler , de alle er udtryk for et fremskridt .
Men der er t ndringsforslag , jeg srlig vil fremhve , og det er ndringsforslag nr . 1 , for det er den eneste lsning p problemet .
Vi kan ikke beskytte os mod problemerne med VOC ' erne .
Det nytter ikke noget .
Vi m simpelthen af med dem .
Mlet er simpelt : VOC ' erne skal erstattes med et bedre produkt , og det er prcist det , ndringsforslag 1 tilsiger .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , fru Dybkjr har netop endnu en gang indtrngende gjort opmrksom p de farer , der er forbundet med disse flygtige organiske stoffer , og jeg kan for min gruppe sige , at vi ikke er srligt glade for det kompromis , der er fundet .
Vi finder det mere end slapt , og man kan virkelig ikke sige , at der er tale om en ambitis tilgang til problemet .
Hvis man tnker p , at det nu blot er fastsat i den flles holdning , at det , der har vret gldende lov i Forbundsrepublikken Tyskland siden 1987 , frst skal gennemfres i EU i r 2007 , s er det rent ud sagt latterligt , for det ville betyde , at de grnsevrdier , der glder i Tyskland , frst skal gennemfres 20 r senere .
Det viser efter min mening tydeligt , at det ikke er sandt , at der her skulle vre tale om et forslag , som virkelig reprsenterede et fremskridt .
<P>
Alligevel synes jeg , at Parlamentet har taget to initiativer , som i hj grad fortjener sttte : For det frste et direktiv for farver , for vi ved , at en tredjedel af alle farver er medvirkende rsag til disse flygtige organiske stoffer .
Mlet m vre , at man fremover udvikler og anvender flere farver p vandoplselig basis i stedet for p basis af organiske stoffer .
For det andet , og det er virkelig en hjertesag for mig : Det er meget vigtigt , at vi starter et initiativ for mennesker , som er skadet af oplsningsmidler .
Fru Dybkjr har netop endnu en gang gjort opmrksom p problemet med disse krftfremkaldende stoffer , isr for mennesker , som har med dem at gre , som arbejder med dem p deres arbejdsplads .
Nr man tnker p , at disse mennesker ofte er skadet for livet , s m vi gre alt for , at disse ramte mennesker virkelig fr flere rettigheder , og vi m arbejde beslutsomt for at hjne sikkerheden for arbejdstagerne , s antallet af mennesker , der er skadet af oplsningsmidler , virkelig kan reduceres drastisk .
Det er virkelig ikke ndvendigt , at vi nu om dage udstter mennesker for denne undvendige sundhedsrisiko .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , dette direktiv er endnu et skridt hen mod en ozonbekmpelsesstrategi , som er absolut ndvendig i Den Europiske Union .
Vi ved alle , at Unionens omrde permanent er dkket af et lag af troposfrisk ozon , og at dette ozonlag ved meget sm pvirkninger forstrkes i en sdan grad , at der opstr sundhedsfarlige episoder eller i omrder med ren luft opstr situationer , som har stor negativ indflydelse p planterne med store skader i landbruget til flge .
<P>
At man kunne have vret strengere , har en rkke medlemsstater vist . Det er derfor ikke s underligt , at Parlamentet igen har fremlagt et ndringsforslag , hvor der str  medlemsstater , som er kommet lngere med udskiftningen af farlige organiske oplsningsmidler end Fllesskabet , kan bibeholde deres strengere bestemmelser .
 Jeg tror , at det vil vre ndvendigt at fortstte denne strategi , i det mindste at undersge , om det ikke kan g hurtigere med at ophre med at bruge flygtige organiske forbindelser - mske allerede fr r 2007 - isr i farveindustrien , da der allerede findes mange alternativer , eller at g over til lukkede systemer i virksomhederne , s der ikke kan slippe s mange skadelige stoffer ud .
<P>
Jeg tror ogs , at det er meget vigtigt ikke kun at bekymre sig om befolkningens sundhed generelt , men ogs at rette srlig opmrksomhed mod de mennesker , som arbejder i de vrksteder og fabrikker , hvor man har med sdanne stoffer at gre .
For disse mennesker br der laves srlige programmer for at genoprette deres sundhed og forebygge alvorlige skader .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Cabrol med en ny betnkning , som er ganske godt lavet , men som mangler en smule .
Jeg vil gerne understrege det , fru Dybkjr sagde lige i begyndelsen : Det vigtigste i denne sammenhng m vre , at vi erstatter disse stoffer fuldstndigt . Mlet m vre af afskaffe de flygtige , organiske forbindelser .
De tilhrer en svunden tid .
Vi m finde nye tekniske lsninger p disse problemer .
Hvis vi skal kunne gre det , kan vi jo ikke bare sige , at det er de store virksomheders problem at leve op til dette direktiv .
Det virker jo underligt , men de fleste virksomheder inden for denne branche er rent faktisk sm og mellemstore virksomheder , og dem giver vi nu mulighed for undtagelser .
Jeg synes faktisk , at vi modsiger os selv i dette direktiv .
<P>
Jeg synes ogs , at det er beklageligt , at vi nu , hvor vi har en praktisk mulighed for at demonstrere , hvordan vi forener milj og beskftigelse - hvilket vi har snakket om s mange gange tidligere - ikke gr det fuldt ud i et dokument som dette .
Vi ved , at der findes tekniske lsninger med erstatningsstoffer for de flygtige organiske forbindelser .
Vi burde ogs kunne udvise lidt strre mod med vores egne direktiver for fremtiden .
De lsninger , som vi nu tilbyder , tilhrer en svunden tid og absolut ikke fremtiden , hvilket jeg beklager .
Det er jo stadig sdan , at miljet er uden grnser , nr det glder sm og mellemstore virksomheder .
Det er jo ikke sdan , at miljet siger :  Aha , nu kan jeg se , at udslippet kommer fra en lille virksomhed , s er det nok ikke s farligt  .
Nej , det rammer jo p prcis samme mde , uanset virksomhedens strrelse .
S bare et nske , et hb om , at vi fremover vil udvise lidt strre kreativitet med hensyn til lsninger for fremtiden og fjerne disse midler , som burde hre fortiden til .
<SPEAKER ID=195 NAME="Bangemann">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne takke udvalget , men isr ogs ordfreren , for den omhyggelige og detaljerede efterprvning af den flles holdning , som var fastlagt af Rdet .
Det er vores opfattelse , af den flles holdning tydeliggr og bekrfter det oprindelige forslag , uden at der ndres p de principielle ml og isr den tekniske model .
Det hje beskyttelsesniveau for milj og sundhed fastholdes , og samtidig forsger man ogs at tage hjde for konsekvenserne for industrien .
<P>
Derfor kan jeg mske njes med at sige lidt mere om de 15 ndringsforslag .
Vi kan acceptere ndringsforslag 8 og 9 fuldstndigt , ndringsforslag 10 og 13 principielt og ndringsforslag 11 delvist .
Alle disse ndringsforslag medfrer enten indholdsmssige eller redaktionelle forbedringer . Passager , som kunne misforsts , fjernes , der gives yderligere informationer eller supplerende fornuftige krav .
De andre ndringsforslag kan vi desvrre ikke godkende .
14 og 15 , som undergraver muligheden for enkeltstatslige planer , vil vi ikke sttte .
Jeg vil gerne sige til fru Schleicher , at det i lyset af de indvendinger , som Parlamentet kom med under frstebehandlingen , er lykkedes os at f Rdet til at indsnvre spillerummet for at gennemfre sdanne enkeltstatslige planer og indfre supplerende betingelser under artikel 16 .
Jeg tror , at dette fleksible middel nu er s klart afgrnset , at vi kan have med det at gre .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 3 og 7 , vil vi undg uforeneligheder mellem den foreslede retsakt og direktiv 96 / 61 .
ndringsforslag 7 ville efter vores mening fre til en uheldig diskrepans mellem de forskellige definitioner p et eksisterende anlg , mens ndringsforslag 3 ville skabe forvirring med hensyn til begrebet om de bedste til rdighed stende teknikker .
ndringsforslag 12 har til forml at nedstte hyppigheden for gennemfrelse af oplsningsmiddelregnskaberne . Det vil vi ikke sttte , for nytten af sdanne regnskaber falder betydeligt , hvis de skal gennemfres i lngere perioder .
<P>
Kommissionen er helt enig i de bemrkninger , der er fremsat under debatten med hensyn til sundhedsrisikoen og ogs med hensyn til de allerede opstede sundhedsskaber , isr hos personer , som arbejder med sdanne oplsningsmidler .
Da vi imidlertid ikke behandler erhvervsbetingede sundhedsrisici i forbindelse med dette forslag , kan vi ikke acceptere ndringsforslag 2 .
Men inden for rammerne af ndringsforslag 8 , som vi accepterer , kan vi foretage en informationsudveksling med Parlamentet , som vil gre det lettere for os at tage eventuelle yderligere skridt .
I to nye betragtninger opfordres Kommissionen til at tage supplerende initiativer . Det frste er nr .
4 , og det andet er nr .
5. Hvad angr det frste har vi allerede pbegyndt arbejdet . Vi vil imidlertid ikke p nuvrende tidspunkt forpligte os til at afslutte arbejdet p et bestemt tidspunkt , for det kan vi ikke overskue endnu .
Hvad angr nr . 5 , vil vi faktisk ikke gre noget .
Vi har for tiden ingen planer om at tage nye lovgivningsinitiativer under grnsevrdierne .
<P>
ndringsforslag nr . 6 sttter vi ikke , fordi de ndvendige bestemmelser , i henhold til hvilke medlemsstaterne kan faststte strengere bestemmelser , allerede er indeholdt i EF-traktaten .
Det siger jeg isr til fru Graenitz . Kommissionen mener alts , at det foreslede direktiv sammen med de ndringsforslag fra Parlamentet , som Kommissionen i dag har accepteret , giver et effektivt , gennemfrligt og afbalanceret grundlag for bekmpelse af den troposfriske ozonforurening og vil bidrage til et hjt beskyttelsesniveau for miljet og sundheden .
<P>
En lille sidebemrkning : Det gldede mig srligt , at fru Breyer nvnte den retssituation , der har vret gldende i Tyskland siden 1987 , for det beviser , hvor fremsynet den davrende Forbundsregering var .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.15 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.00 )
