<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 9. oktober 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Det glder mig meget at kunne dele min glde med jer i dag over tildelingen af Nobels fredspris til John Hume og David Trimble .
<P>
Europa-Parlamentet har i renes lb trofast stttet fredsprocessen i Nordirland .
Vejen til fred er ikke sikret .
Ligesom tildelingen af Nobels fredspris til John Hume og David Trimble skal styrke befolkningen i Nordirland i deres sgen efter fred , s skal tildelingen forstrke vores og det internationale samfunds solidaritet som en helhed i fredsprocessen .
Her i Europa-Parlamentet er vi stolte over at hylde vores kollega John Hume .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg stter pris p og takker Dem for de venlige ord .
Jeg er sikker p , at alle vores kolleger deler vores store glde og stolthed over den store re , der er blevet tildelt John Hume og David Trimble .
Efter 30 rs pine og fortvivlelse er dette en vidunderlig hyldest til John Humes urokkelige tro p , at den ikkevoldelige vej til fred i Nordirland var det eneste rigtige .
Jeg vil gerne takke Dem og sammen med alle vores kolleger udtrykke vores store glde over og sttte til det arbejde , John Hume og David Trimble udfrer i Nordirland .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det ville nok vre fornuftigt at vente et jeblik , indtil hr . Hume selv er til stede , fordi vi s ogs p vores gruppes vegne selv fr mulighed for at fortlle ham det .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi ikke kun skal nske hr . Hume , men ogs det irske folk tillykke med , at der igen er mulighed for fred takket vre Langfredag-aftalen .
Jeg tror , at det er godt , hr. formand , hvis gruppeformanden , hr . Maartens , ikke alene nsker ham tillykke endnu en gang , nr vi i morgen er i Parlamentet , men at vi ogs gr det via ham og alle de mennesker , der nu fr mulighed for at virkeliggre freden .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Oomen-Ruijten .
Nr jeg har valgt at fremfre denne udtalelse ved mdets bning , skyldes det , at jeg ikke var sikker p , at hr . Hume kunne n frem inden for den nste halve time , og jeg syntes , at dette jeblik ved mdets bning var det mest hjtidelige tidspunkt til at fremfre denne udtalelse , nr De alle var til stede , mine damer og herrer .
Det betyder ikke , at lyknskningen til hr . Hume ikke kan gentages , nr han er iblandt os .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne p min gruppes vegne lyknske vores kollega , hr . Hume , da vi alle har vret vidner til , hvordan han i disse r har arbejdet for fred i Irland .
Jeg vil ogs benytte denne lejlighed til at lyknske os alle p vegne af Europa-Parlamentet - som har udarbejdet s mange beslutninger om dette emne - med , at en blodig diktator som Augusto Pinochet nu str foran retfrdighedens port i London , og at vi fr mulighed for at afkrve ham regnskab for krnkelse af menneskerettighederne , for at have overdnget det chilenske demokrati med blod , for at have forrsaget prsident Allendes dd .
Jeg tror , at alle Europas og verdens demokrater i dag er fulde af forhbning om , at straffriheden ikke fr lov til fortsat at eksistere .
Vi hber , at alle retslige og regeringsmssige institutioner er p hjde med situationen og indfrier hbet om , at disse forbrydelser ikke fr lov til at forblive ustraffet .
Vi hber , at Den Internationale Straffedomstol en dag kan udve fuld jurisdiktion over dem , der forbryder sig mod menneskeheden og begr forbrydelser som folkedrab og krnkelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , De skal have tak for at give mig lejlighed til at lyknske John Hume , der blev tildelt Nobels fredspris i fredags .
Da jeg kommer fra grnseegnen og reprsenterer en del af den historiske provins Ulster blev jeg , som hele befolkningen i Irland , overvldet , da John Hume s fortjent blev tildelt Nobels fredspris .
<P>
Ved samtlige pressekonferencer og interviews i fredags og lrdags var John Hume storsindet .
Han sagde , den var til befolkningen i Ulster .
Den var til alle dem , der hjalp med til at strbe efter fredsprocessen , der kulminerede i fredsaftalen langfredag .
Jeg hber inderligt - som alle her i Parlamentet - at dette vil fremme fredsprocessen og bringe os frem til den dag , hvor vi i det nordlige Irland vil f fred med retfrdighed .
John Hume har brugt 30 r af sit liv p dette , dygtigt hjulpet af og med stor sttte fra sin kone Pat - og jeg vil ligeledes gerne hylde hende .
John Hume har altid vret en retfrdig mand , men ikke ndvendigvis en selvretfrdig mand .
<P>
Denaim comhghairdeas  mo chro le John Hume as ucth na dise Nobel a bhuachan .
B se tuillte go maith aige tar is 30 bliain ag obair thar ceann na sochna .
<SPEAKER ID=8 NAME="Bonde">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne p min gruppes vegne lyknske Nobelkomiten i Oslo med et s fornemt og afbalanceret valg .
Min gruppe har enstemmigt indstillet de to til at f Nobelprisen , og jeg er glad for , at det netop blev et dobbelt valg , s det afgrende bliver tanken om fred og ikke en tagen parti for den ene side .
Vi kender her i Parlamentet John Hume som en mand , der konsistent har arbejdet for fred - i hvert fald i de 19 r , jeg har kendt ham her i Parlamentet .
Nr han kommer i morgen , kan vi hylde ham .
Min gruppe har ogs haft lejlighed til at mde David Trimble nogle gange og har kun rosende ord tilovers for den protestantiske side i fredsslutningen .
Han har udvist et meget strkt personligt mod , da han i sin gruppe i Westminster havde seks medlemmer imod sig og kun tre med sig , da han gjorde en indsats for freden .
Jeg ved ikke , hvor mange gruppeformnd der her i salen ville komme med forslag , hvis de var i et s eklatant mindretal i deres grupper . Jeg synes , at hr .
Trimble har gjort en meget fornem indsats , og derfor synes jeg , det er fuldt retfrdigt , at Nobelpriskomiten giver prisen ligeligt til begge sider i konflikten .
<P>
Min gruppe har som den frste i Parlamentet afholdt studiedage i Belfast .
Jeg vil anbefale alle de andre grupper at afholde studiedage i Belfast , gre sig bekendt med det smukke omrde og se , hvordan vi i fllesskab kan give et hndslag til fredsprocessen i Belfast , for det har de fortjent efter s mange r med krig .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af ELDR-gruppen nske vores kollega John Hume varmt tillykke med den anerkendelse , han er blevet vist for sit mod , sin analytiske konsekvens og politiske og personlige udholdenhed i mange , lange og drje r i Nordirland .
Jeg kunne p vegne af min gruppe erklre mig helt enig med den amerikanske senator George Mitchell , der i nsten tre r ogs bidrog betydeligt til bestrbelserne for fred i Nordirland .
Han sagde , at uden John Hume ville der i sandhed ikke have vret en fredsproces , og om David Trimble bemrkede han , at der ikke ville have vret en fredsaftale .
De har p hver deres mde udvist et enormt mod .
Vi nsker dem tillykke .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min store skuffelse over , at vi har taget fat p dette , fr John Hume er ankommet .
Vi meddelte Deres kontor , at vi ville sikre , at hr . Hume ville vre her om ca .
20 minutter . Det synes at vre en parodi , at alle disse ord siges , og hyldester fremsttes i hans fravr .
Det beklager jeg bittert .
Det er en stor skam , og vi ville have gjort Parlamentet en tjeneste og hyldet et af vores medlemmer , hvis vi havde kunnet sige disse ting direkte til ham , i hans nrvrelse , og vise ham den anerkendelse og hyldest , han fortjener .
<P>
Jeg agter ikke at hylde hr . Hume i hans fravr .
Jeg gr det enten her , med Deres tilladelse , nr han kommer , eller vi gr det i vores gruppe .
Han er medlem af vores gruppe , og vi lyknsker ham , personligt , i hans nrvrelse , nu hvor vi har nomineret ham til Nobels fredspris .
Hr. formand , jeg hber De vil gre det samme , nr han om kort tid kommer .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Green , hvis De var ankommet nogle minutter tidligere , ville De have hrt , at jeg ved foresprgsler til Deres sekretariat forsgte at forsikre mig om , hvorvidt hr . Hume ville n frem i tide til at hre disse indlg .
Men for nogle f minutter siden , lige fr De trdte ind i salen , kunne Deres eget sekretariat ikke oplyse , hvornr hr .
Hume ville ankomme . Derfor traf jeg denne beslutning , som jeg meddelte , lige fr De trdte ind i mdesalen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg tver ikke med at tilslutte mig alle dem , der allerede har haft ordet , for p min gruppes vegne at udtrykke vores glde over , at hr . Hume har fet denne pris , som han klart har fortjent .
Det er vi enige i .
Vi vil ogs srge for , at der p Den Socialdemokratiske Gruppes mde i aften opstilles et brev fra vores gruppe , som han vil f overrakt personligt .
<P>
Jeg vil ogs tilslutte mig det andet punkt , som hr . Puerta kom ind p , nemlig at vi ogs har en meget vigtig politisk situation i Den Europiske Union , nemlig den britiske regerings beslutning om at arrestere general / diktator Pinochet .
Hvad det angr , har vi nu et meget vigtigt politisk emne , som Europa-Parlamentet tidligere har arbejdet p eller er vendt tilbage til .
<P>
Det er selvflgelig meget uheldigt , at denne uge er en uge , hvor vi normalt ikke har en aktuel og uopsttelig debat , hvor dette emne kan drftes .
Min gruppe anmoder derfor om , at vi srger for , at der kommer en udtalelse fra Europa-Parlamentet , eftersom to europiske lande er strkt involveret , nemlig Storbritannien og Spanien .
Vi nsker , at Prsidiet srger for , at denne sag sttes p dagsordenen .
Desuden vil jeg p hele min gruppes vegne nske den britiske regering tillykke med denne modige gerning , fordi det p ny giver os hb om , at det er muligt at f fat i mennesker , der har alvorlige forbrydelser p samvittigheden , ogs selvom de har siddet p de hjeste politiske poster .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , ud over at lyknske hr .
Hume , fordi han har modtaget Nobels fredspris sammen med hr . Trimble , vil jeg , som andre talere allerede har fremfrt , bemrke , at der i denne weekend er sket en meget vigtig hndelse , nemlig at de britiske myndigheder har opfyldt en anmodning fra de spanske retsmyndigheder om at tilbageholde general Pinochet .
Denne beslutning , som er truffet af de britiske myndigheder , er i overensstemmelse med gentagne anmodninger fra Europa-Parlamentet om at forflge de forbrydelser , der blev beget under det chilenske diktatur , bde i og uden for landet , og beslutningen udgr en styrkelse af det europiske strafferetlige omrde .
Rent konkret vil jeg gerne fremhve , at man i Chile kun har retsforfulgt forbrydelsen mod en kvindelig amerikansk statsborger i forbindelse med attentatet mod general Letelier , men over 40 europiske statsborgere er blevet myrdet af det chilenske diktatur , og indtil nu er der ikke indledt retssag mod diktaturstyret .
Hvis den chilenske regering ikke straffer forbryderne , er det derfor naturligt , at de europiske myndigheder gr det .
Og jeg opfordrer den spanske regering til straks at fremstte anmodning om udlevering af general Pinochet , s han kan give mde for retten i Spanien i de talrige straffesager , der er indledt mod ham .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , vores kollega Jarzembowski stillede for nogen tid siden et sprgsml til Kommissionen , hvor han spurgte Kommissionen , om det var sandt , at den amerikanske efterretningstjeneste aflytter Europa-Parlamentets og Kommissionens samtaler og lser E-mails .
Det bekrftede Kommissionen dengang .
Nu sprger jeg Dem , hr. formand : Hvilke initiativer har De taget for at srge for , at det ikke lngere kan ske ?
For selv nationer , som vi str p venskabelig fod med , men som vi dog konkurrerer med konomisk , br ikke kunne hre samtlige samtaler eller lse E-mails .
For slet ikke at tale om andre nationer , som vi ikke har venskabelige forbindelser med !
Hvilke tekniske foranstaltninger har man truffet i denne henseende i de nye bygninger i Bruxelles og Strasbourg ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Fru Bloch von Blottnitz , m jeg henlede Deres opmrksomhed p , at vi allerede har haft en drftelse om dette her i Parlamentet , og Parlamentet nskede ikke at trffe nogen beslutning i dette sprgsml .
<P>
( Protest fra fru Bloch von Blottnitz ) Nej , fru Bloch von Blottnitz .
Jeg gentager , at Parlamentet allerede har drftet denne sag og har ikke truffet nogen beslutning herom , hvorfor jeg vanskeligt kan krve opfyldelse af en beslutning , som ikke er blevet truffet .
Det er klart , at installationerne i den nye bygning vil vre omfattet af alle tnkelige sikkerhedssystemer , s der ikke sker interferens , ikke kun af denne art , men af enhver art .
Dette er medtaget i licitationsbetingelserne og vil naturligvis blive opfyldt , s vidt det er teknisk muligt .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr .
Hume og hr . Trimble med tildelingen af fredsprisen og udtrykke hb om , at det ikke er forhastet tildeling .
<P>
Jeg tager ordet vedrrende protokollen for i fredags , hvori der henvises til , at jeg talte om medlemskab af det britiske konservative parti .
Hvorom det altid glder mig at tale om det emne , talte jeg primrt for at kommentere det , at det var lykkedes et parlamentsmedlem og medlem af Labour-partiet at f sine bemrkninger om at skulle ringe til Downing Street 10 for at f at vide , hvordan man skulle stemme , slettet fra protokollen .
P davrende tidspunkt stillede jeg sprgsmlet : Har andre medlemmer ogs den mulighed ?
Det vil jeg gerne have frt til protokols .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Vi vil kontrollere indholdet af Deres indlg og i givet fald indfre det i protokollen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , jeg vil blot gerne have frt til protokols , at jeg var til stede tirsdag den 6. oktober , havde taletid og deltog i afstemningen .
Dette fremgr ikke af protokollen .
Jeg beder om at f det korrigeret .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig formand Puertas og vores kollega Medinas lyknskninger i anledning af , at Augusto Pinochet Ugarte er blevet tilbageholdt i London , men jeg vil gerne understrege to forhold , som jeg finder vigtige .
Det frste er den forpligtelse , som regeringen i medlemsstaterne har til at samarbejde betingelseslst med retsvsenet , og nr der anmodes om udlevering af denne herre fra det spanske retsvsens side , hber vi alle derfor naturligvis , at den spanske regering handler i overensstemmelse hermed .
Men helt rligt , hr. formand , jeg nsker ikke at bje mig for den aktuelle dagsorden , og jeg henviser her til det , som kollega Aelvoet sagde .
Hvis De tillader det , vil jeg gerne opfordre til , at man i de respektive organer rejser sprgsmlet om , at vores gruppeformnd br tnke over muligheden for at indfre et specifikt punkt , s Parlamentet kan udtale sig med en beslutning om tilbageholdelsen af general Pinochet , om tilbageholdelsen af diktatoren Pinochet , og om ndvendigheden af at medlemsstaterne og deres regeringer samarbejder med retsvsenet .
Jeg tror , at vi m g lidt lngere end det , vi gr for jeblikket - jeg tror , det er muligt - og at budgetterne kan vige for politik og i dette tilflde for solidaritet .
Alts s jeg gerne , at man rejste sprgsmlet om denne mulighed for at indfre et specifikt punkt p dagsordenen , nr det er hensigtsmssigt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at byde velkommen til hr . Raymond Langendries , formand for det belgiske Deputeretkammer , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
Hr . Langendries har deltaget i et mde , som blev afholdt i formiddags med formand Violante , formand Fabius og formand Fischer som indledning til mdet mellem formndene for de europiske parlamenter , som afholdes i Wien i begyndelsen af december , hvor han skal vre hovedtaler .
<CHAPTER ID=5>
De politiske gruppers sammenstning
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Moorhouse har meddelt mig , at han er blevet medlem af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , jeg bemrkede blot , at hr . Moorhouse er alt for venstreorienteret til at have en plads i det moderne Labour-parti .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg vil gerne meddele Labour-partiet , der er kommet med den bemrkning , at hr . Moorhouse har fundet den sande tredje udvej , der er liberalt demokrati .
Vi hilser ham velkommen her i morgen .
<CHAPTER ID=6>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt . Der foreligger ingen forslag til ndring .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , for et kvarter siden spurgte jeg Dem , om der ikke kan fremsttes forslag til denne uges dagsorden om at behandle arrestationen af general / diktator Pinochet .
Det har jeg ikke fet svar p , og De sagde :  Der foreligger ingen forslag til ndring  .
Men jeg har faktisk stillet dette forslag .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Fru Aelvoet , som De udmrket ved , kan jeg i henhold til forretningsordenen ikke forelgge dette forslag nu .
Jeg kan gre det , nr formndene for de politiske grupper er blevet hrt .
Senere , nr de er blevet hrt , vil jeg mske og mske ikke foresl det , alt efter om der er flertal for sagen , og s kan Parlamentet ndre dagsordenen .
Nu kan jeg ikke gre det , fordi der ikke er blevet anmodet herom i tide , og fordi gruppeformndene indtil videre ikke har udtalt sig herom .
<P>
Jeg giver ordet til fru Oomen-Ruijten .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , at nogle grupper ikke har anmodet Dem herom , betyder , at der ikke er behov for det i denne uge .
Hr. formand , forretningsordenen krver , at punktet indgives til Dem i dag en time , fr mdet begynder .
Det er ikke sket .
Alts er der ikke behov for det .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Derfor , fru Oomen-Ruijten , vil jeg , nr bningen af dette mde er afsluttet , rette henvendelse til formndene for de politiske grupper for at hre , hvad deres holdning helt prcist er , og om der er flertal for det pgldende forslag .
<P>
Fru Green , nskede De at f ordet ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , som formand for min gruppe kan jeg nu fortlle Dem , at det efter vores mening , som dem der har rejst emnet , ville vre mere passende at have en ordentlig diskussion om det p nste plenarforsamling .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr . Carnero har bedt om ordet , men han har allerede fremlagt sit forslag .
Og jeg tror ikke , at han taler p vegne af sin gruppe .
<P>
Jeg giver derfor ordet til fru Lulling .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , hr . Giansilys betnkning om EKSF-traktatens udlb er p dagsordenen i morgen .
Sekretariatet for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og jeg gjorde i begyndelsen af sidste uge justitskontoret opmrksomt p , at min udtalelse ikke var blevet gengivet korrekt i dette dokument .
<P>
Jeg bad om at f dokumentet genoptrykt .
Ved omdelingen - og alle andre steder - kan jeg dog konstatere , at min udtalelse stadig er forvrnget i dokumentet .
Jeg anmoder Dem om straks at gre noget ved dette .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Fru Lulling , tjenestegrenene har fortalt mig , at man har givet ordre om at foretage en rettelse .
Jeg hber , at denne rettelse vil vre klar hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , sagen er , at jeg i hjttalerne hrte , at  da hr . Carnero - tilsyneladende - ikke taler p vegne af sin gruppe , fr han ikke ordet  .
Det finder jeg ikke korrekt , hr. formand .
Jeg har et mandat som valgt medlem af Parlamentet , og jeg mener , at jeg m give udtryk for de meninger og forslag , som jeg finder hensigtsmssige , og i dette tilflde er jeg endvidere overbevist om , at min gruppe og en stor del af Parlamentet krver en beslutning , hvor vi lyknsker os med tilbageholdelsen af Pinochet og endvidere opfordrer regeringerne til at opfylde deres forpligtelse .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Hr . Carnero , vi har allerede hrt Deres mening , sledes som vi ogs har hrt andre medlemmers mening .
Jeg vil gre brug af mine befjelser p det mest passende tidspunkt , og jeg vil fremlgge forslaget for Parlamentet , efter at de relevante personer er blevet hrt .
Det er den fremgangsmde , der er fastsat for dette tilflde , og vi vil som altid flge den .
<P>
Hr . Puerta , nsker De at f ordet , eller mener De ikke , det er ndvendigt ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg nsker bare , at det fremstr klart og tydeligt , at jeg som gruppeformand har ytret hb om , at de retslige og regeringsmssige institutioner vil udnytte denne mulighed maksimalt , s der bliver sat en stopper for general Pinochets straffrihed , og jeg mener , at der br vre en holdning fra alle politiske grupper , s der kan gennemfres en seris og dybtgende debat , og i denne forbindelse er jeg principielt og med forbehold for , hvad min gruppe mtte mene p et samlet gruppemde , enig med fru Green i , at der br gennemfres en debat under de bedst mulige forhold i nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg kan berolige fru Lulling med , at Budgetudvalget enstemmigt har vedtaget hendes udtalelse fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om min betnkning , og at hendes udtalelse er blevet vedtaget i sin helhed og uden de mindste ndringer .
Den kan derfor medtages i den endelige afstemning uden problemer .
<CHAPTER ID=7>
Transport af farligt gods : sikkerhedsrdgivere
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0351 / 98 ) af Koch for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om harmonisering af eksamenskravene for sikkerhedsrdgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods ( KOM ( 98 ) 0174 - C4-0242 / 98-98 / 0106 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Koch">
Hr. formand , mine damer og herrer , det direktivforslag til harmonisering af medlemsstaternes eksamenskrav for sikkerhedsrdgivere , som Kommissionen har fremlagt , knytter an til reguleringsindholdet i direktiv 96 / 35 / EF .
<P>
Dette direktiv forpligter medlemsstaterne til at trffe de ndvendige foranstaltninger inklusive uddannelse og eksamen , s alle virksomheder , som beskftiger sig med transport af farligt gods p de indre frdselsrer veje , jernbaner og floder eller med af- eller plsning i denne forbindelse , virkelig kan udpege sikkerhedsrdgivere inden den 31.12.1999. Ved sledes at sikre et flles og hjt niveau for sikkerhedsrdgivernes uddannelse yder fllesskabets lovgivning for det frste et bidrag til at ge sikkerheden for trafikken - hvilket i vrigt er en af dette parlaments prioriteringer - og for det andet - ved at undg uens omkostninger til uddannelse - et bidrag til at fjerne konkurrenceforvridninger og til at harmonisere konkurrencemulighederne mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater .
<P>
Jeg glder mig over , at der i det foreslede direktiv ikke er tale om et rent formelt kvalifikationsbevis , men om dokumentation for , at der er sikret et hjt niveau af kundskaber , evner og frdigheder hos den enkelte sikkerhedsrdgiver , s han p saglig og faglig korrekt vis kan forberede , gennemfre og evaluere transporter af farligt gods , og s han kan hndtere pludseligt opstede risikosituationer .
Derfor forventer jeg , at enhver person , der gr op til denne eksamen , foruden den skriftlige besvarelse af et minimum af sprgsml fra forskellige , fast definerede temablokke og dermed emneomrder , ogs skal bearbejde en case .
<P>
I henhold til subsidiaritetsprincippet kan medlemsstaterne , hvad angr antallet af sprgsml , g ud over det krvede minimum og ogs fastlgge mundtlige supplerende sprgsml .
Samtidig garanterer de gensidig anerkendelse af alle kvalifikationsbeviser , som er erhvervet under nationalt ansvar , men under nje overholdelse af dette direktiv .
Med henblik p at opn et hjt niveau for eksaminerne i overensstemmelse hermed forventer jeg , at medlemsstaterne hjlper hinanden med lbende informationer , isr om sprgsmlene samt om eksamensforlb , eksamensmetoder , og varighed og de tilladte dokumenter .
I denne forbindelse br informationsstrmmen - for at reducere administrationsomkostningerne og minimere informationstabet - ikke foreg direkte mellem medlemsstaterne , men i stedet via Europa-Kommissionen .
<P>
For sikkerhedsrdgivere , som kun beskftiger sig med en ganske bestemt godstype , f.eks. eksplosive stoffer , gasser eller radioaktive stoffer , skal der bnes mulighed for en afgrnset prve p de omrder , som vedrrer deres arbejdsomrder , hvilket naturligvis skal anfres tydeligt i erhvervsuddannelsesbeviset .
Et sdant erhvervsuddannelsesbevis har s selvflgelig kun begrnset gyldighed , s indehaveren kun m arbejde inden for  sit speciale  .
<P>
For at sikre , at der fra r 2000 kan indsttes sikkerhedsrdgivere - eller  farligt gods-ansvarlige  , som de kaldes mange steder - i alle europiske virksomheder , som udfrer transport eller omladning af farligt gods , skal det fremlagte direktiv gennemfres i enkeltstaternes lovgivning inden udgangen af 1999 .
Jeg anbefaler derfor at stemme for betnkningen , som er vedtaget enstemmigt i udvalget , inklusive alle ndringsforslag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Schlechter">
Hr. formand , det direktivforslag , vi nu skal drfte , er en logisk fortsttelse af Rdets direktiv 96 / 35 om en harmonisering af eksamenskravene for uddannelsen af sikkerhedsrdgivere inden for transport af farligt gods .
<P>
Man kan endda sige , at det direktiv , der skal omsttes til national ret , er en nyskabelse , eftersom det er den frste tekst inden for fllesskabsretten p transportomrdet , som omhandler sikkerheden , og som samtidig vedrrer de tre former for landtransport , der foregr via jernbane , veje eller vandveje .
Direktivets forml gr det til en af de foranstaltninger , der skal forebygge risici i forbindelse med transport af farligt gods , idet det foreskriver , at der i de pgldende virksomheder skal udpeges nogle sikkerhedsrdgivere , som har de rette faglige kvalifikationer , og som har til opgave at begrnse nvnte risici for ulykker ved at ivrkstte alle de aktioner , der kan bidrage til at sikre overholdelsen af de bestemmelser , som glder for transport af farlige stoffer , og til indfrelsen af optimale sikkerhedsforhold .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder den mlstning , man forflger her , selvom visse sprgsml stadig mangler at blive belyst .
I visse lande har strstedelen af erhvervschauffrerne sledes bestet en eksamen og taget nogle genopfriskningskurser for at opn et eksamensbevis for den srlige ADR-uddannelse . De fr som flge heraf en ret kraftig lnforhjelse .
Vil de kunne udnytte deres kundskaber til at f adgang til erhvervet som sikkerhedsrdgiver ?
<P>
I bilagene er sikkerhedsrdgiverens opgaver tydeligt fastlagt , og dennes eksamensbevis er gyldigt i fem r .
Eftersom transporterne af farligt gods , og sledes ogs risikoen for ulykker , ges strkt , s sprger vi os selv , om det ikke havde vret p sin plads ogs at medtage begrebet rlig genopfriskning for at gre det muligt for sikkerhedsrdgiverne at ajourfre deres viden om sikkerhed .
<P>
Et andet sprgsml , som man kan stille sig selv , drejer sig om transportvirksomhedernes pligt til at udpege en eller flere rdgivere .
For de store virksomheder udgr dette ikke noget problem .
Men hvad med de sm virksomheder , der kun har f ansatte ?
Man kan g med til , at sikkerhedsrdgiveren bliver valgt blandt virksomhedens personale , eller at han udfrer sin opgave som uafhngig ekspert .
Men nr det er virksomhedslederen selv , der har fet tilladelse til at udve hvervet som sikkerhedsrdgiver , skal man srge for at krve de forndne faglige kvalifikationer af vedkommende .
Kommissionens forsikring om , at direktivet ikke vil medfre nogen omkostninger eller ekstraudgifter skal under alle omstndigheder tages med forbehold .
<P>
Selvom medlemsstaterne ikke lngere kan give Kommissionen meddelelse om sanktionsbestemmelserne inden for de fastsatte frister , havde det vret interessant at vide , hvilken slags sanktion Kommissionen planlgger for sit vedkommende .
Storhertugdmmet Luxembourg planlgger under alle omstndigheder en fngselsstraf fra 8 dage til 5 r og bder fra LUF 10.000 til LUF 1 million eller blot en af disse sanktioner for overtrdelser af direktivet .
S ved lovovertrderne det , og lnge leve subsidiariteten !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , fra tid til anden - men med en hyppighed , der er langt hjere , end man kunne nske sig - forfrdes verden over nyheder om ulykker i forbindelse med transport eller behandling af farligt gods .
Hvad enten det er med eksplosive stoffer , med gasser , med radioaktive stoffer , med mineralolieprodukter eller flydende eller faste stoffer , er ulykker p vejene , jernbanerne eller vandvejene et tilbagevendende fnomen , der medfrer tab af liv og skader p miljet .
<P>
Ikrafttrdelsen af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde har , som det kunne forventes , forget samhandelen mellem medlemslandene , med krsel af tusinder og atter tusinder af lastvogne , tankvogne , containere og togvogne belssede med farligt gods .
Det kan godt lade sig gre at mindske disse risici ved at ptvinge virksomhederne hje kontrol- , sikkerheds-og rapporteringsstandarder .
Nr virksomhederne inden den 31. december 1999 skal udpege en eller flere sikkerhedsrdgivere , giver det ikke mening , at bestemmelser og indhold i de eksamener og i de erhvervsuddannelser , som de skal gennemg , ikke bliver harmoniseret .
Sledes undgs nemlig konkurrenceforvridning samtidig med , at det sikres , at disse rdgivere bliver uddannet p hjt niveau til at klare de farlige situationer og stoffer .
<P>

Vi lyknsker sledes vores kollega Koch med hans betnkning , og vi sttter de ti ndringsforslag , der er fremsat , men vi kan ikke lade vre med at beklage , at Rdet ikke i tide har taget imod Europa-Parlamentets forslag , der fastsatte , at hver gang der skete en ulykke , skulle den involverede virksomheds sikkerhedsrdgiver udarbejde en rapport inden seks mneder , og ogs , at medlemsstaterne skulle aflevere en rlig rapport til Kommissionen om de ulykker , der var sket inden for deres grnser .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , denne rapport beskftiger sig med kvalifikationerne og forudstningerne for at udstede tilladelse til sikkerhedsrdgiveren til at transportere farligt gods .
<P>
Vi vil bestemt stemme for rapporten , selvom vi som gruppe bedmmer den til at vre for vag , men det er mske ikke ordfrerens , min kollega hr .
Koch , skyld , men Kommissionens og Rdets skyld .
Deres videnskabelige kvalifikationer beskrives ikke detaljeret , og mest af alt s nvnes der intet om deres personlighed , trovrdighed og slet ikke om de eventuelle forbindelser , som disse sikkerhedsrdgivere kan have med de forskellige konomiske og industrielle lobbyer .
Det er klart for enhver af Dem , hvad jeg prcist hentyder til , og jeg mener , at det er et punkt , vi skal give srlig betydning .
<P>
Idet jeg tager mit udgangspunkt i den kre kommissrs , hr . Kinnock , fravr , m jeg sige , at denne rapport ogs burde have indeholdt noget andet , for hvis mangel min kollega , hr .
Koch , dog ikke har ansvaret , for Kommissionens forslag indeholdt det ikke .
Det drejer sig ikke kun om sikkerhedsforholdene under transporten , hr. kommissr , det drejer sig ogs om , hvor dette farlige gods bliver frt hen , isr det radioaktive , hvor det bliver begravet , hvor det bliver opmagasineret , under hvilke forhold ?
Jeg kan forestille mig , hr. kommissr , at De er blevet informeret , for det blev offentligt meddelt af den bulgarske regering , at der er blevet samlet radioaktive svampe i Bulgarien , og man forsger nu at finde ud af , om det skyldes en drlig deponering af kerneaffald eller udslip fra det stadig fungerende atomkraftvrk i Kozloduj .
Skulle disse ting ikke omtales i denne rapport ?
Jeg sprger mig selv !
<SPEAKER ID=42 NAME="Sindal">
Hr. formand , kolleger , kommissr Kinnock , jeg skal fatte mig i korthed om denne udmrkede betnkning og dette udmrkede initiativ .
Alle vores sikkerhedstiltag i Unionen er blevet vel modtaget i den europiske befolkning .
Standarder og regler modtages med kyshnd , hvad enten det drejer sig om bil , bd , tog eller fly .
Alt for mange ulykker prger vores hverdag , s forbedringerne er velkomne .
I betnkningens punkt 9 beskrives samarbejdet mellem medlemslandene og Kommissionen .
Det er min faste overbevisning , at vi , p trods af at det er medlemslandenes ansvar at sikre implementeringen , er ndt til at have en form for rlig rapportering , en rlig diskussion af , hvordan tingene gr .
Vi er ndt til at have et overblik over , om det , vi har aftalt , implementeres .
Der er ikke noget , der generer folk s meget som at opleve naboen eller konkurrenten snyde .
n ting er undervisning og eksamen , en anden er , hvordan sikkerheden sikres i dagligdagen .
Jeg er sikker p , at Kommissionen ad frivillighedens vej vil f medlemslandene med p en sdan ordning .
<P>
Til hr . Kaklamanis vil jeg sige , at hvis bare vi kan f denne betnkning , som Koch har udarbejdet , vedtaget og implementeret , s har vi net meget .
Jeg tror ikke , vi p nuvrende tidspunkt skal begynde at omtale det , der mangler .
Det m vi gre en anden dag .
Det er min opfattelse , at medlemslandene mske er mere langsomme med hensyn til at gennemfre disse former for flles regler , end vi er klar over .
Men jeg vil da nske Kommissionen held og lykke , og vi sttter selvflgelig forslaget .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren hr . Koch for et udmrket stykke arbejde .
P en rkke punkter mener jeg , at han har forbedret det oprindelige forslag .
<P>
Alle vi , der beskftiger os med transportsprgsml , har naturligvis mange gange konstateret , at en af vore vigtigste opgaver er at lette den fri bevgelighed over alle grnser inden for Unionen .
Ikke mindst for godstransporten er dette af allerstrste vigtighed . Netop derfor satser vi ogs meget p bde TEN-projekterne og udbygningen af forbindelsesvejene p begge sider af det gamle jerntppe .
Nr disse ting gennemfres , skal vi ogs vre klar over , at der samtidig vil blive transporteret mere farligt gods p tvrs af disse grnser .
Derfor er det ogs vigtigt , at vi er sikre p , at de mennesker , der hndterer dette gods , har den ndvendige viden og de ndvendige kvalifikationer til at gre det .
De forskellige landes lovgivning har et forskelligt omfang .
Det er vigtigt , at den harmonisering , der finder sted , gennemfres p det hjest mulige sikkerhedsniveau , ikke mindst p grund af de mange forskellige slags farligt gods , der hele tiden transporteres over alle grnserne .
Derfor har man ogs udbygget fllesskabsretten i flere omgange for at f samme lovgivning i alle medlemsstater med hensyn til hndtering af farligt gods bde p landevej , jernbaner og vandveje .
<P>
I denne sammenhng forekommer det vigtigt at understrege , at der ogs m glde tilsvarende regler ved Unionens ydre grnser .
P denne baggrund vil jeg gerne stille to sprgsml til kommissren vedrrende de ydre grnser .
For det frste : Kommer de regler , som glder for EU ' s medlemsstater , ogs til at glde over for de lande , som har ES-aftaler med EU ?
For det andet : Hvilke regler vil glde for transport af farligt gods fra ansgerlandene i steuropa , nr disse transporter gr til en af EU ' s medlemsstater ?
Jeg vil vre taknemmelig for at f afklaret disse sprgsml .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske hr . Koch med det fremragende arbejde , han har udfrt i forbindelse med udarbejdelse af denne betnkning om harmonisering af eksamenskravene for sikkerhedsrdgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods .
<P>
Jeg mener , det er af strste interesse at have specialiserede og veluddannede mennesker til at planlgge transport af farligt gods , for i mange tilflde har manglende erfaring og utilstrkkelig uddannelse ved hndteringen af farligt gods i forbindelse med transport vret rsag til ulykker .
<P>
Vi er ofte tilfredse , nr kretjer med farligt gods passerer forbi befolkede omrder i en vis afstand , men jeg mener , at sikkerheden snarere br baseres p selve kretjets tekniske egenskaber og den anvendte transportteknik end p , hvor kretjet passerer .
<P>
Jeg har boet tt p et sted , hvor der skete en ulykke af denne type for mange r siden i den spanske provins Tarragona , og det var ganske forfrdeligt .
Da kretjet eksploderede , opstod der en kmpe ildtunge , som med lynets hast spredte sig over stor afstand og nedbrndte alt , hvad den stdte p undervejs , mennesker , dyr , vegetation , bygninger osv .
Derfor er det ndvendigt virkelig at sge at opn sikkerhed i forbindelse med transportmidlet og transportens logistik , s det bliver meget vanskeligt eller nsten umuligt , at der sker en ulykke , for hvis den sker , kan man i mange tilflde ikke beregne dens virkninger eller omfang , hverken hvad angr skader p mennesker eller milj .
<P>
Derfor hilser jeg dette forslag velkomment , fordi jeg finder det meget vigtigt , og fordi det vil medfre strre sikkerhed p transportomrdet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke Transportudvalget og srligt ordfreren , hr . Koch , for hans meget nyttige bidrag til forbedringen af Kommissionens forslag om eksamen for sikkerhedsrdgivere .
Som Parlamentet ved , sikrer direktivet fra 1996 vedrrende sikkerhedsrdgivere allerede , at alle virksomheder , hvis arbejde omfatter transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods , er forpligtet til at udpege mindst n sikkerhedsrdgiver , hvis professionelle kompetence skal opns gennem srlig undervisning , vre genstand for eksamen og godtgres ved udstedelse af bevis .
Der foreligger dog endnu ingen aftale om mindstekravene ved denne eksamen , og nrvrende forslag tager dette meget vigtige emne op .
Det glder mig at kunne observere sttte til Kommissionens forslag , hvilket der igen i dag er givet udtryk for under debatten , og som desuden er fremstillet i Koch-betnkningen .
<P>
Det glder mig derfor ogs at sige , at Kommissionen accepterer ndringsforslag 1 , begge dele ( 1 og 2 ) , ndringsforslag 2 , 4 , 5 , 7 , 9 og 10 , da de er i overensstemmelse med mlene i forslaget .
De resterende ndringsforslag afvises , men alene af den simple og ukontroversielle grund , at de er undvendige , da de allerede er dkket enten af direktivet fra 1996 , som det er tilfldet med ndringsforslag 1 , del 3 , og ndringsforslag 6 , eller allerede overvejes andetsteds i nrvrende forslag , som det er tilfldet med ndringsforslag 3 og 8 .
<P>
Jeg har lyttet indgende til samtlige talere i debatten , og jeg vil gerne blot sige til hr .
Sindal , at jeg er fuldstndig enig i alt det , han sagde , og til hr .
Kaklamanis , at ikke blot hvad hr . Sindal sagde om at g videre med sikkerheden ved den foreslede lovgivning , men ogs at det ville vre mere p sin plads at henvende sig til min kollega , Ritt Bjerregaard , miljkommissren , og naturligvis GD XI , vedrrende mange af de emner , der med rette rejses af det rede medlem .
Jeg er sikker p , at de ville stte pris p at hre fra det rede medlem og med glde forsge at give ham et konstruktivt svar .
<P>
Hvad angr hr . Stenmarcks sprgsml , har jeg efter min mening godt nyt : De central- og steuropiske lande , herunder naturligvis alle dem , der har sgt om medlemskab af Unionen , er allerede dkket af den relevante ADR-aftale , aftalen om transport af farligt gods ad vej , og desuden foresls fllesskabslovgivning , herunder dette forslag , medtaget i ADR .
Det er , hvad man kunne kalde at g med livrem og seler , og jeg ved , at det er i overensstemmelse med hr . Stenmarcks nsker .
<P>
Den brede enighed mellem Parlamentet og Kommissionen er yderligere bevis p det frugtbare samarbejde mellem Transportudvalget og mine kolleger i GD VII .
Det er jeg taknemmelig for , og det glder mig at kunne anbefale hr . Kochs betnkning til Parlamentet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Fartjer p indre vandveje
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0352 / 98 ) af Konrad for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 82 / 714 / EF af 4. oktober 1982 om indfrelse af tekniske forskrifter for fartjer p indre vandveje ( KOM ( 97 ) 0644 - C4-0066 / 98-97 / 0335 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger . Med henblik p at skabe et flles marked , netop og isr fr den Europiske Unions udvidelse mod st , er det ndvendigt at vre opmrksom p , at der ikke glder forskellige sikkerheds- , milj- og sociale standarder p vores vandveje , og heller ikke forskellige godkendelsesprocedurer og dokumenter , som er vigtige for skibsfarten p de indre vandveje .
Det direktiv , der nu er fremlagt , vil bidrage til en harmonisering p dette omrde .
<P>
Skibsfarten p de indre vandveje i Europa er og bliver et srdeles miljvenligt og fremtidsorienteret transportmiddel . Det siges , at der stadig er kapacitetsreserver p dette omrde , og dem glder det om at udnytte .
Det er vigtigt at tale om skibsfarten p de indre vandveje , fordi den ikke lngere kun transporterer massegods .
Tvrtimod er der nu p dette omrde skabt muligheder for ogs at transportere meget tekniske , kostbare varer . F.eks. er der mulighed for at transportere nye biler , hvor man s kan transportere hundreder af biler p n gang .
<P>
Det betyder naturligvis , og det er efter min mening ogs rigtigt , at der nu med bningen af markederne ogs for steuropa vil komme en stigning i kapaciteten .
Det er netop det punkt , vi m tale om nu .
Her m vi trffe nogle aftaler , s alle implicerede parter vnnes til de nye betingelser i en rolig omstillingsproces .
<P>
I samarbejde med Den Centrale Kommission for Sejlads p Rhinen og FN ' s konomiske Kommission kan det fremlagte direktiv yde et bidrag til et flles europisk niveau for skibsfart p de indre vandveje og dermed til harmoniseringen .
For os i Parlamentet har det vret vigtigt - og det er i vrigt et gammelt krav - at man ud over bestemmelserne for godstransporten ogs inddrager de skibe , der transporterer personer , i dette direktiv .
Fremover glder direktivet alts ogs for passagerskibe over 12 personer .
Det betragter jeg som et vigtigt og rigtigt skridt .
<P>
Vi nsker at opn en moderne , konkurrencedygtig flde p vores indre vandveje i Europa , med den strst mulige sikkerhed for svel skibe som bestning , og vi vil ogs gennemfre klare og aftalte miljstandarder i Europa .
Alt det vil vi opn p grundlag af en liberalisering af dette marked . Jeg vil gerne understrege : For PPE-gruppen og for mig som ordfrer er det et absolut must , at markederne bnes og at vi ogs her fr gennemfrt en liberalisering .
Netop her i takstsystemet er der behov for liberalisering , for at vi ogs her kan f et strre marked .
<P>
Det er for mig at se meget vigtigt , at vi i de aftaler , vi trffer , ikke sigter mod for hje standarder , som isr de nye medlemslande slet ikke kan opfylde i denne form , i hvert fald ikke i de nrmeste r , om ikke rtier .
For mig har det vret et vigtigt punkt , og derfor nvner jeg dette emne , at studvidelsen og samtale med de nye medlemslande gjorde sig gldende allerede ved den hring , som vi har haft i Udvalget om Transport og Turisme , for ved denne hring sad steuroperne med ved bordet - her hedder stikordet Rhin-Main-Donau-kanalen - og drftede tingene sammen med os .
Bekymringen var : Lad os ikke skrue tingene for hjt op , for ellers ville det se ud , som om de gamle EU-medlemmer forsgte at bygge barrierer og organisere protektionisme .
Det m ikke ske , og det skal heller ikke vre sdan .
Jeg tror , at det fremlagte direktiv og betnkningen taler et andet sprog .
Vi er bne for konkurrencen , markederne er bne , steuropa er velkommen , og skibsfarten p de indre vandveje vil vise sig at kunne klare konkurrencen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , mine forudstninger for at tale om kanaler er alene baseret p den kendsgerning , at kanalen Forth and Clyde har sit udspring i min valgkreds i Bowling , nr Clydebank og lber lige tvrs over til Grangemouth .
<P>
Kommissren kommer fra et land , hvor de har en meget vigtig kanal , Llangollen-kanalen , der benyttes meget af turister .
Det er vigtigt at huske p , at de indre vandveje udgr en yderst bredygtig transportmde .
De har muligvis ikke vret brugt i det omfang de kunne vre blevet i Det Forenede Kongerige - en situation vi nje burde overveje at ndre .
Hvad angr kanalen Forth and Clyde , gr vi nu igang med at anvende r 2000-midler og strukturfondsmidler til en modernisering af og et forsg p at genskabe den .
<P>
Hvad angr emnet for Konrad-betnkningen , er det faktisk en udmrket betnkning .
Den Socialdemokratiske Gruppe vil gerne lyknske hr . Konrad med denne betnkning , der blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om Transport og Turisme .
Det er isr en teknisk betnkning , der strber efter at opdatere de tekniske forskrifter til transport ad indre vandveje af farligt gods .
Bde forslaget og udvalgets betnkning omhandler disse tekniske punkter , men ordfreren har , efter min mening , med held forklaret de indviklede forhold ved de tre forskellige ordninger i Europa for transport ad indre vandveje af farligt gods .
<P>
Ordfreren har udfrligt beskrevet disse tre forskellige ordningers virkemde .
En er Den Centrale Kommission for Sejlads p Rhinen , det frste tvrnationale organ , det frste gte europiske organ der blev oprettet efter kongressen i Wien og bekrftet med Mannheim-konventionen i 1836 .
Da jeg har arbejdet p min egen betnkning , der minder om hr . Konrads , er jeg blevet meget imponeret over den mde , hvorp Rhin-kommissionen har grebet arbejdet an p og opnet enighed p et tvrnationalt omrde og endog har sin egen politistyrke til at overvge overholdelsen af reglerne for forsendelser og last p Rhinen .
<P>
Det er ekstremt vigtigt at ensrette de tekniske og sikkerhedsmssige standarder i strst muligt omfang .
Den udvikling vi har set i steuropa , srligt forbindelsen mellem Donau og Rhinen via en kanal i 1992 , har frt til endnu et organ , Donau-kommissionen .
Sammen med udvidelsen er det vigtigt , at vi opnr enighed om og harmonisering og standardisering af de bedste fremgangsmder og forhold .
Det er endnu vigtigere , som hr . Kondrad angiver i sin betnkning , at de indre vandveje p mange mder bner op for st- og Centraleuropa i fremtiden .
Det er noget , vi alle br overveje i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Rhin-regulativet er meget effektivt .
Vi afholdt en hring om dette emne med reprsentanterne fra Rhinen og Donau , der blev hrt af udvalget .
Den klare besked var , at vi har gode fungerende regler , og vi nsker at f den bedste fremgangsmde vedtaget for resten af Europa .
<P>
Kommissionen er for jeblikket indblandet .
Jeg ved ikke , om kommissr Kinnock er personligt indblandet , men Kommissionen indgr i diskussioner i Geneve vedrrende dette emne med henblik p at udarbejde det , der skal g forud for harmoniseringen for at fastlgge standardiserede procedurer for fartjer p de indre vandveje .
Dette er af stor vigtighed .
Konrad-betnkningen er vigtig i disse diskussioner .
Dens vedtagelse vil hjlpe med til at opdatere de tekniske forskrifter og opn et ensrettet system .
<P>
Det andet emne , som ikke vil vre s nemt at opn enighed om , er gensidig anerkendelse af bdfrercertifikater osv . Hr .
Konrad fremhver dette i sin betnkning . Det er et emne , som vi er ndt til at vende tilbage til senere .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , med de forrige talere m jeg allerfrst henvise til den hring , der blev afholdt i Udvalget om Transport og Turisme . For der har vi konstateret betydningen af skibsfarten p de indre vandveje og lagt tvrforbindelserne .
Betnkningerne af svel hr .
Konrad som hr . McMahon stttes af os , men de er kun dele af den vigtige plads , som vi skal tilkende fartjer p indre vandveje .
Men hr. kommissr , vi kan godt fastlgge de tekniske forskrifter nu , men der skal tilfjes noget : Transportskibe hrer ogs med , og det har den nylige ulykke p sen i Catalonien p ny lrt os .
I vrigt er jeg enig med ordfreren .
<P>
Men , hr. kommissr , ud over de tekniske forskrifter skal vi ogs have en god politik om moderniseringen af flden .
Det betyder en permanent ophugningsprmie og en bedre infrastruktur .
Det mangler stadig fuldstndigt , hr. kommissr . Hr .
McMahon pegede allerede p dette .
Isr med hensyn til forbindelserne til steuropa , og det er vigtigt , er det ndvendigt med en bedre infrastruktur for fartjer p indre vandveje , og i TEN ' s er der ikke t projekt , og i hjlpeaktionerne til steuropa er der heller ikke t projekt .
Dette skal hurtigt ndres .
<SPEAKER ID=51 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , som de rede medlemmer vil vide , er mlet med Kommissionens forslag at opdatere direktiv 82 / 714 / EF i trd med de tekniske fremskridt , der er gjort siden 1982 .
Forslaget er baseret p de seneste tekniske standarder for Rhinen . Det opstiller et enkelt st regler for alle fartjer , der anvendes til sejlads p indre vandveje p vandvejnettet i Fllesskabet , og det giver deltagerne i sektoren for indre vandvejnet , herunder skibsbygningsindustrien , der opererer p et indre og liberaliseret marked , sikkerhed .
<P>
Som Parlamentet er klar over , og som vi allerede har hrt i lbet af debatten , er der p nuvrende tidspunkt to st regler for fartjer , der anvendes til sejlads p indre vandveje i Den Europiske Union : dem , der glder p Rhinen og dem , der glder p andre indre vandveje .
Mens skibscertifikatet til sejlads p Rhinen giver fartjer adgang til Fllesskabets vandveje , giver fllesskabscertifikatet ikke adgang til Rhinen .
Da sejladsen p Rhinen udgr mere end halvdelen af transporten ad indre vandveje i Europa , og de gldende tekniske standarder er blandt de hjeste i verden , mener Kommissionen , at det ensartede st regler , der nu foresls for hele Unionen , er i hele sektorens interesse . Denne udvikling er ensbetydende med en opgradering til Rhin-standarderne .
Den betyder automatisk anerkendelse mellem fllesskabscertifikatet og skibscertifikatet til sejlads p Rhinen for fartjer , der anvendes til sejlads p indre vandveje , og den klarhed og ensrettethed , som dette medfrer , vil naturligvis lette forhandlingerne med ansgerlandene i Central- og steuropa , hvis tekniske standarder naturligvis skal tilpasses fr fremtidigt medlemskab af Unionen - et punkt , der er blevet rejst af flere rede medlemmer i lbet af debatten .
<P>
Forslaget gr det muligt for Kommissionen regelmssigt at opdatere bilagene til direktivet med hjlp fra et udvalg bestende af reprsentanter fra medlemsstaterne .
Den mekanisme vil sikre , at de gldende regler i Unionen tager fuldt hensyn til de seneste tekniske standarder , srligt dem der er udviklet i forbindelse med Rhinen .
<P>
Mod den baggrund bifalder Kommissionen betnkningen fra Udvalget om Transport og Turisme , der , som vi allerede har hrt , er dygtigt udarbejdet af hr . Konrad , og udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , udarbejdet af hr .
Miller , hilses ligeledes velkommen . Reaktionen fra disse udvalg demonstrerer , at de rede medlemmer er meget bevidste om mulighederne for transport ad indre vandveje i Europa , som hr .
McMahon netop sagde . De opstiller ligeledes et klart billede af ndvendigheden af moderniseringen og harmoniseringen af tekniske standarder af hensyn til industrien , der er beskftiget med indre vandveje .
<P>
De fremsatte ndringsforslag sttter og forstrker Kommissionens forslag .
Det glder mig derfor at kunne sige , at seks ndringsforslag kan accepteres med kun enkelte sm ndringer .
ndringsforslag 4 , hvori Kommissionen bliver bedt om at aflgge regelmssig beretning til Europa-Parlamentet om vigtige ndringer i direktivets bilag , kan dog ikke accepteres , da der i de nuvrende regler om komitologi , der skal revideres , ikke tages hjde for , at Parlamentet regelmssigt skal notificeres om udvalgenes arbejde , der er skabt p basis af samarbejdsproceduren .
Kommissionen er naturligvis indstillet p til enhver tid at informere Parlamentet , men kan ikke forpligte sig formelt i artiklerne i dette direktiv alene p grund af denne proceduremssige rsag .
<P>
Nrvrende initiativ kunne medvirke til , at transporten ad indre vandveje fungerer effektivt og er af hj kvalitet , og det er naturligvis nskeligt med henblik p den konomiske konkurrenceevne og bredygtighed .
<P>
Jeg takker derfor hr .
Konrad og hr . Miller for deres arbejde og Parlamentet for dets bestandige forstelse og sttte .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Beskyttelse af vand mod forurening fra landbruget
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0284 / 98 ) af McKenna for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens rapporter til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af Rdets direktiv 91 / 676 / EF om beskyttelse af vand mod forurening forrsaget af nitrater , der stammer fra landbruget , og om foranstaltninger truffet i medfr af Rdets direktiv 91 / 676 / EF om beskyttelse af vand og mod forurening forrsaget af nitrater , der stammer fra landbruget ( KOM ( 97 ) 0473 - KOM ( 98 ) 0016 - C4-0040 / 98 ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="McKenna">
Hr. formand , til trods for nitratdirektivet fra 1991 , der skulle reducere koncentrationen af nitrater i vand , der stammer fra landbruget , er der sket meget sm fremskridt .
Faktisk har ni medlemsstater , herunder mit eget land , Irland , ikke gjort dette inden forret 1998 , til trods for et krav om , at samtlige medlemsstater skulle forelgge handlingsplaner inden udgangen af 1995 .
Denne uansvarlige attitude , som medlemsstaternes regeringer udviser over for beskyttelsen af miljet , br ikke tolereres .
Kommissionen er alt for mild over for medlemsstaternes regeringer , der i visse tilflde fuldstndig tilsidestter EU-direktiver om miljbeskyttelse .
Disse regeringer br snarest tvinges til fuldstndigt og hurtigt at gennemfre direktivet fra 1991 .
Jeg kan ikke forst , hvorfor der ikke er indledt overtrdelsesprocedurer over for de medlemsstater , der ikke har gennemfrt direktivet , eller som har gennemfrt det forkert .
<P>
Nitrater forrsager alvorlige sundhedsproblemer .
Nitrater i drikkevandet anses for at vre et sundhedsproblem for mennesker , fordi nitrat hurtigt reduceres til nitrit i kroppen .
Dette medfrer en manglende evne til at transportere ilt ud til vvene .
Den reducerede evne til at transportere ilt manifesterer sig navnlig hos spdbrn op til seks mneders alderen , og forrsager her det , der kendes som  det bl baby-syndrom  .
Der er ligeledes et alvorligt problem med nitrit , nr det reagerer med forbindelser i maven , s der dannes stoffer , der har vist sig at vre krftfremkaldende hos mange dyrearter .
<P>
I EU reguleres koncentrationen af nitrat i vandet ved to direktiver . Direktivet fra 1975 om overfladevand , der anvendes til fremstilling af drikkevand og direktivet fra 1980 om drikkevand .
Begge faststter en maksimal tilladelig koncentration p 50 mg / l .
Selvom dette nu generelt accepteres som sundhedsgrnsevrdi , aktionerer Greenpeace for en endnu strengere grnsevrdi p 10 mg / l , srligt med henblik p at beskytte sm brns helbred .
Ogs FN-organisationerne - WHO og FAO - taler for samme grnsevrdi , fordi det er det niveau , hvor drikkevandet er sikkert for flaskebrn .
<P>
Bortset fra sundhedsproblemerne er vi ndt til at tage problemerne ved eutrofiering med i betragtning .
Det er den berigelse af vandet med nitrogen og fosforforbindelser , som frer til get vkst af alger , blomster og andre former for planter , hvilket skaber ubalance i forekomsten af organismer i overfladevandet .
Det har en afsmittende virkning ikke blot p den biologiske mangfoldighed i havene , men ogs p turismen p grund af de alvorlige problemer med giftige alger , fiskedd osv . Selv hvis den nuvrende tendens til mere intensiv husdyralv stoppes og vendes nu , vil det alligevel tage omkring 20 til 30 r , fr Europas overflade- og grundvand igen er rent .
I nogle omrder kan det tage helt op til 40 eller 50 r , fr der er genskabt en kologisk god balance .
<P>
Til trods for at alle medlemsstater skulle have indsendt handlingsprogrammer senest den 28. december 1995 , havde kun seks medlemsstater - strig , Danmark , Tyskland , Luxembourg , Nederlandene og Sverige gjort dette .
Mit eget land , Irland , fastholder , at der ikke er nitratproblemer , men den seneste kystvagtundersgelse , der blev offentliggjort i december sidste r , viste nogle ret alarmerende resultater .
Det mest alarmerende var den hje koncentration af nitratforurening , hvor 40 % af de 242 testede indlb viste niveauer p 25 % mg / l eller mere og i 15 tilflde mere end 100 mg / l .
Det er langt over EU-grnsene .
Den seneste rapport fra Eurostat viser to lande , hvor nitratkoncentrationen er get , til trods for at dette er i strid med direktiverne .
De to lande er Irland og Tyskland .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af nitratdirektivet , er de regioner , der udviser mindst vilje til at beskftige sig med problemet - til trods for den kendsgerning at de har det strste problem - Nederlandene og Flandern .
De ignorerer fuldstndig problemerne , og det er tydeligt , at landbrugsmetoderne skal undersges , og antallet af dyr pr. hektar reduceres p grund af problemet med husdyrgdning .
<P>
Jeg vil gerne hendlede Deres opmrksomhed p ndringsforslag 13 , der er fremsat af Den Socialdemokratiske Gruppe .
I dette ndringsforslag sges der penge til store installationer , der tager sig af animalsk affald .
Der sges om et tilskud fra Fllesskabet p 25 % .
Dette blev forsgt i Nederlandene , men lykkedes ikke .
Jeg vil gerne hre Kommissionens mening .
Landmndene leder igen efter flere penge til at klare problemer , de selv har skabt .
Det er ikke acceptabelt for de europiske skatteydere .
<SPEAKER ID=55 NAME="Provan">
Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordfreren fra Miljudvalget .
<P>
Vi i Landbrugsudvalget tager dette emne meget alvorligt .
Det sker ikke tit , at en fllesskabsforordning fuldstndig ignoreres af medlemsstaterne , men dette er i vid udstrkning tilfldet her , da flere medlemsstater har arbejdet meget langsomt med dette sprgsml .
<P>
Vi finder det derfor ekstraordinrt , at Kommissionen ikke i sin rapport virkelig har kulegravet baggrunden herfor for at finde ud af , hvorfor medlemsstaterne ikke har gennemfrt den ordentligt .
Det er ikke lykkedes Kommissionen at forsge at hjlpe , og vi hber , at de i fremtiden vil vre mindre autoritre , men mske forsge at opn strre samarbejde og overtale medlemsstaterne til at opfordre landbruget til at gre noget ved det .
<P>
Jordbrugere og landmnd kan ikke selv se problemet .
Jeg er udmrket klar over , at der er mange , der fler , at f.eks. eutrofiering er et problem , der ikke ndvendigvis er skabt af landbrugssektoren .
Jeg har med egne jne set ser i Skotlands bjerge rundt om hvilke , der ikke er andet landbrug end grssende fr i begrnsede mngder , og stadig er der eutrofiering i serne .
Det er et kompleks emne , som ingen virkelig forstr : Flere timer med sol er et argument , der ofte fremsttes .
<P>
Landbrugsudvalget mener , at Kommissionen kunne have gjort mere for at vejlede medlemsstaterne til at forsge at gre dette direktiv mere effektivt i fremtiden .
Det skal vre mere effektivt , og vi anerkender den fejl .
<P>
Der er brug for gennemgribende forbedringer i direktivet , som flge af den mangel p fremskridt der har vret , og Landbrugsudvalget mener , at der skal vre strre forstelse for det samlede problem , s landbrugssektoren kan reagere som en del af reformen af landbrugspolitikken som helhed .
<SPEAKER ID=56 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , det strste problem med nitratdirektivet er - som fru McKenna har sagt - ikke direktivet i sig selv , men den manglende gennemfrelse i medlemslandene .
Der er stadig flere lande , der mangler at gennemfre national lovgivning med henblik p at sikre renere grundvand .
Det kan ikke vre meningen , at de skrappe miljregler , der bliver vedtaget i EU , bliver syltet i medlemslandene .
Det er delggende for loyaliteten mellem medlemslandene , nr enkelte lande blser p den flles politik .
<P>
Det giver problemer for landmndene , hvis kun nogle landmnd bliver plagt udgifter til at snke nitratudledningen .
Det kan ikke vre rimeligt , at landmnd , der producerer mere miljvenligt , opnr en drligere konkurrencestilling .
Det er tvingende ndvendigt , at alle medlemslande bliver presset til at gennemfre nitratdirektivet , s byrden bliver fordelt ligeligt .
Lande , der ikke har gennemfrt nitratdirektivet rettidigt , skal ikke belnnes med hjere sttte fra EU end de lande , der allerede har implementeret direktivet .
Ydermere vil det betyde , at EU smider penge ud af vinduet .
Nr miljpolitikken ikke overholdes , skal der indfres cross-compliance , som foreslet i Agenda 2000 .
<P>
Det sidste punkt , jeg vil nvne , er den dybt kritisable situation med hensyn til rapportering til Kommissionen .
Vi m fra Parlamentets side sttte Kommissionen i dens arbejde med at lgge pres p medlemslandene .
Det m vre et krav , at medlemslandene indberetter korrekte tal til Kommissionen , s der kan udarbejdes oversigter over , hvordan nitratdirektivet virker i praksis .
Yderligere vil de indberettede tal vre et effektivt redskab i kampen for at f nitratdirektivet ordentligt implementeret i alle landene .
Det er jo beklageligvis ogs hovedrsagen til , at indberetning ikke finder sted .
Kommissionen kan jo vanskeligt beskylde et medlemsland for at omg direktivet , hvis der ikke foreligger de mindste data .
Det er ndvendigt at lgge pres p medlemslandene for at sikre en god gennemfrelse og en bedre indberetning , hvis nitratdirektivet skal have nogen relevans overhovedet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , den foreliggende betnkning beskftiger sig med Kommissionens rapporter om gennemfrelsen af det skaldte nitratdirektiv . Og man hrer med undren , at dette direktiv har eksisteret siden 1991 !
De problemer , der er i forbindelse med nitrat , er jo ikke nye , lige s lidt som de lsningsmodeller er det , som nu bliver foreslet .
Det br ikke f os til at miste modet .
Vi br koncentrere os om at fortstte ad den vej , vi er slet ind p . Vi br samtidig afst fra at ville opfinde alting forfra .
I princippet er vi jo allesammen enige .
Nu drejer det sig om at gennemfre og anvende direktivet konsekvent i medlemsstaterne .
Det drejer sig ikke om at ndre det .
Europa-Parlamentet br opmuntre Kommissionen til at g hrdere frem mod de medlemsstater , som endnu ikke har opfyldt deres forpligtelser p grundlag af dette direktiv .
<P>
Man bliver af og til trt af dette spil .
Fra visse sider kommer der p den ene side hele tiden krav om mere subsidiaritet , p den anden side er medlemsstaterne ikke villige til eller ikke i stand til at yde deres bidrag til fllesskabet p de omrder , hvor der er et klart behov for samarbejde inden for fllesskabet , som her p miljpolitikken .
<P>
De ndringsforslag , der er fremsat af min gruppe , sigter mod at understrege kravet om konsekvent gennemfrelse og anvendelse af direktivet .
Det giver ikke megen mening at overlsse Parlamentets beslutning .
Man kan f.eks. ikke fastlgge obligatoriske regler for god landbrugsmssig praksis , hvis de ikke engang er defineret endnu p europisk niveau .
Ogs kravet om en begrnsning af antallet af dyr pr. hektar m forventes at blive overfldigt , nr frst medlemsstaterne anvender direktivet .
<P>
Vi er fortsat strke modstandere af at fastlgge kriterier fra Agenda 2000 allerede i denne betnkning .
Vi ved jo , at Agendaen frst er ved at blive forhandlet . Sdanne krav udvander snarere Parlamentets egentlige ml og er bare vand p subsidiaritetsapostlenes mlle efter mottoet  Der kan I se , nu vil dem i Bruxelles ogs til at bestemme , hvor mange ker der m vre p marken !
 Vi br koncentrere os om , og presse p for , at det , der er ndvendigt , bliver gjort , og det er allerede sagt klart og tydeligt i nitratdirektivet !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Den Liberale Gruppe godkender betnkningen af fru McKenna .
Den analyse , som fru McKenna giver af situationen i medlemsstaterne , indeholder megen kritik , men med rette , eftersom ikke mindre end 11 medlemsstater helt eller delvist bryder sig pokker om et direktiv fra 1991 .
Dette glder i det mindste for Flanderen , hvor situationen er alvorlig .
Jeg kan ikke modsige ordfreren , nr hun taler om manglende politisk vilje i Flanderen .
Problemet lses ikke ved bare at lgge den europiske norm til side .
Dette er hidtil tilfldet i Flanderen , hvor gdningshandlingsplanen for f.eks. 1998 indeholder normer for gdning af grsmarker , der er dobbelte s hje som den europiske norm .
<P>
Hvordan skal vi tage fat p problemet ?
De europiske normer skal overholdes til punkt og prikke .
Hvis vi gr ud fra princippet om , at  den , der forurener , skal betale  , skal vi , inden vi tager fat p gdningsproduktionen , allerfrst tage fat p overskuddet af gdning og belaste det med afgifter .
Lad sektoren i frste omgang selv bestemme , hvordan problemet skal lses .
Lykkes det ikke for sektoren , kan vi i bestemte regioner overveje en obligatorisk reduktion af antallet af dyr .
Men lad os frst prve det andet .
<P>
Kre kollega , Deres betnkning har allerede bragt meget rre i Flanderen , og den har p ny sat fart i forhandlingerne om et nyt gdningsdekret .
Det er jeg Dem meget taknemlig for .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , miljbeskyttelse er nu en prioritet i de fleste medlemsstater , og de europiske borgere er i stigende grad vidende om de sociale og konomiske muligheder .
Landmndene , der for strstedelens vedkommende vogter over og str for landskabet , reagerer positivt ved at tilpasse sig ndrede miljmssige retningslinier , hvoraf mange har en omkostningsfaktor , som de fortjener kompensation for .
<P>
Intetsteds findes der samme positive forpligtelse til miljstyring som i mit land , Irland .
Irland som landbrugsland er mere afhngig af landbrugseksporten end nogen anden EU-medlemsstat .
Vores kvalitetsfdevarer er nrt forbundet med vores grsdkkede natur .
Vores turisme , og isr vores landboturisme , er nrt forbundet med landzonerne .
Beskftigelsen inden for bde fdevare- og turismesektoren afhnger af vores gode image .
<P>
Det er forkert og delggende at sige , at regeringen og landmndene er ligeglade med miljbeskyttelse .
Regeringen har reageret positivt p Kommissionens kommentarer om nitrater i grundvandet og har faktisk fastslet , at fosfor udgr en strre trussel .
I begge tilflde er regeringen , landbrugsorganisationer og landmnd forpligtet til at fjerne enhver trussel mod miljet og srligt mod grundvandets kvalitet .
Man behver blot at se p Irlands interesse i ordningen for landmiljbeskyttelse og antallet af landmnd , der deltager i den ordning for at se , i hvilken grad vi i Irland gr ind for et naturligt milj .
<P>
En afsluttende bemrkning : Uden landmndene ville der ikke vre et milj .
Der ville ikke vre nogen vogtere af landmiljet , og det vil jeg rde folk til at tage med i betragtning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi str over for et problem , der vedrrer folkesundheden - som ordfreren allerede har nvnt - og over for et problem , der vedrrer systematisk manglende overholdelse af fllesskabsretten .
<P>
Det vedrrer folkesundheden , for allerede i 1975 blev det i direktiverne om vandkvalitet fastsat , at nitratniveauet ikke mtte overskride 50 mg / l , og nogle lande som Belgien og Nederlandene overskrider det med 100 mg / l .
Det vedrrer folkesundheden , fordi WHO og FAO mener , at man ikke br n op de 50 mg / l , og at man af hensyn til flaskebrnenes sikkerhed ikke engang br n over 10 mg / l .
<P>
Og det vedrrer systematisk manglende overholdelse af fllesskabsretten , fordi direktivet ud over at udpege srbare zoner , hvor der br anvendes god landbrugspraksis , ogs indeholder to handlingsprogrammer - et , som skulle slutte nste r , og et i 2003 .
Med hensyn til disse to handlingsprogrammer har kun seks medlemsstater i 1998 fremlagt noget , som kunne ligne et handlingsprogram .
Derfor er der klar manglende overholdelse af fllesskabsretten .
<P>
Jeg forstr den bekymring , som nres af Landbrugsudvalgets ordfrer - og ogs af nogle af kollegerne i Landbrugsudvalget , som har fremlagt ndringsforslag - nr han fremfrer , at der burde gives mere oplysning til landmndene , at der burde ydes sttte , at der mske fra Europa-Kommissionens side burde vre en mindre autoritr holdning .
Imidlertid synes vi , at Europa-Kommissionen har gjort godt i at rejse sagerne om overtrdelse , for det er den eneste mde , hvorp man kan f regeringerne til at trffe foranstaltninger i forbindelse med drikkevandets nitratindhold .
Vi skal beskytte folkesundheden - som det s smukt hedder i traktaten , og som vi ynder at gentage - og opfyldelsen af fllesskabsretten er en garanti ikke kun for forbrugerne , men for selve Europas fremtid .
Derfor mener vi , at sagerne om overtrdelse br rejses , og at der under alle omstndigheder br ydes sttte til de landmnd og medlemsstater , der gennemfrer dette og andre direktiver , der har betydning for folkesundheden .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , kre kolleger , det er indlysende , at der af flere grunde ikke er nogen i Nederlandene , der er glade for fru McKennas klare og berettigede konklusioner : hverken miljbevgelsen , landmndene eller regeringen .
Hvis der ikke sker noget , hvis der ikke gribes drastisk ind , vil Nederlandene i 2002 ikke leve op til retningslinjerne i nitratdirektivet .
Den nederlandske regering har erkendt dette .
Sjldent har et budskab i en betnkning vret s klart .
Nederlandenes regering , minister Pronk , gr noget !
Hvis der ikke gres noget , er Nederlandene p vej mod en katastrofe .
Alt for hje nitratkoncentrationer i miljet , og der skal bruges millioner af gylden til at rense drikkevandet .
Endnu vrre : visheden om , at Nederlandene omkring r 2002 kan se frem til dagbder p 500.000 gylden .
I sommer kunne den nederlandske regering endnu skjule sig bag det forhold , at man var i frd med at danne en ny regering .
Derved undgik den et sagsanlg fra Kommissionen .
Det kommer hjst sandsynligt i slutningen af indevrende r .
<P>
En fiasko for Nederlandene , jeg kan ikke kalde det andet .
En lille trst : I den sidste ende skal den , der forurener , betale .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg kommer fra et omrde i Flanderen , hvor der for jeblikket ikke er n brnd , som leverer vand , som kan drikkes .
Jeg fastslr , refererende til , hvad den forrige taler sagde om landbruget , at uden sundt drikkevand er hverken kvgavl eller sundhed mulig .
Jeg er alts glad for betnkningen af fru McKenna , og jeg hber , at Flanderen ikke lngere vil vre en af Europas drligste elever med hensyn til bekmpelsen af nitratforureningen i drikkevandet .
For jeblikket er nitratkoncentration i drikkevandet hos os fire gange hjere end den tilladte eller tilsigtede koncentration .
Jeg henviser , og det sparer tid , hr. formand , til det , fru Kestelijn sagde herom .
Men til trods for at Kommissionen to gange har gjort Flanderen opmrksom p denne forsmmelse , i 1995 og i 1997 , er situationen stadigvk ikke blevet bedre .
Nr jeg sammenligner det med Danmark , som ogs havde en drlig udgangsposition , skammer jeg mig . Jeg gr dog opmrksom p , at det ikke er min skyld .
Det er ikke flertallet i befolkningen , der vil have det sdan , men det er det flertal , som for tiden har magten i Flanderen , der er sveget for landbrugslobbyen , og den har udvirket , at der i 1995 kom en gdningshandlingsplan , som slet ikke svarer til det behov , der kommer til udtryk i direktivet . Ikke med hensyn til normer og ikke med hensyn til en kodeks for gode former for landbrug .
Der blev ikke anvist srbare zoner , men det forstr jeg godt , hr. formand , for hele Flanderen er en srbar zone , n stor srbar zone .
Handlingsprogrammet er langt fra tilstrkkeligt .
<P>
Nu sprger jeg Kommissionen , hr. formand , hvad gr man for at flge disse breve og henstillinger op ?
Overlader man det bare til den gode vilje , for jeg tror ikke mere p sektorens gode vilje .
Jeg fastslr , at sektoren befinder sig i en krise , og at vi endnu en gang m konstatere , at man ikke har brugt krisen til at trffe logiske foranstaltninger , som f.eks. at reducere svinebestanden .
<P>
Hr. formand , reduktion vil ikke vre tilstrkkelig , og jeg er overbevist om , at et mindre intensivt og et mere landbrugsvenligt og dyrevenligt landbrug i den sidste ende er bedst for menneskene .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil allerfrst nske fru Maes tillykke med hendes maiden speech .
Det er som talt ud af mit hjerte , det hun sagde .
<P>
Formlet med gdning er at fremme jordens bonitet . Det betyder , at der ikke m spredes mere gdning end det , planterne kan optage .
Forebyggelse af , at nitrat siver ned i grundvandet eller skylles ud i overfladevand , er sledes meget vigtigt .
Gennemfrelsen af direktiv 91 / 676 / EF spiller ogs her en vigtig rolle . Det str drligt til med gennemfrelsen af direktivet .
For r tilbage har alle medlemsstaterne godkendt normen p 50 mg nitrat pr. liter grundvand . Men det er der ikke blevet noget af i de fleste medlemsstater .
I en rkke medlemsstater har man endog ikke lavet planer herom . Det er kommet s vidt , at Domstolen har mttet gribe ind .
Det er sledes p hje tid , at medlemsstaterne gennemfrer direktivet . Det glder ogs for Nederlandene , der p dette punkt ikke er den duksedreng , som det s ofte foregiver at vre .
<P>
Ansvaret for det nuvrende problem ligger imidlertid ikke kun hos landbruget , men ogs hos forbrugerne , der spiser meget kd til en relativt lav pris .
Alt dette blev fr i tiden ofte stimuleret af myndighederne .
Det intensive kvghold giver naturligvis en rkke problemer .
I vrigt vil der stadigvk sive nitrat ud i overfladevandet om 20 r , selvom vi indstiller gdningen nu .
Kort sagt , virkelige lsninger er et sprgsml om langsigtet planlgning , der skal ivrksttes nu .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , sprgsmlet om nitrater i vandet er reelt , men det er en del af et meget mere omfattende og globalt problem , som jeg vil forsge at komme ind p her .
<P>
Vores landskaber og naturlige ressourcer er i de sidste 50 r blevet systematisk delagt af de intensive og forurenende landbrugsmetoder .
Det tog 5000 r at forme vores landomrder .
Det tog kun 50 r at delgge deres smukkeste frembringelser .
I de sidste 50 r har vi fordrevet landmndene fra landomrderne , revet hegnene op , fyldt vandhullerne med jord , spredt gift ud i jorden , presset jorden sammen og forhindret den i at nde , og endelig har vi forhindret regnvandet i at sive ned til grundvandet . I stedet for at trnge ned i jorden lber vandet p overfladen og tager humusen med sig hen til den nrmeste  .
Inden for visse omrder i min region , Normandiet , frer jordens erosion indtil 20 t humus med sig pr. hektar om ret .
<P>
Disse uansvarlige metoder har flere konsekvenser , men jeg vil blot nvne et par af de alvorligste .
Den intensive produktivisme har fordrevet en stor del af landmndene fra landomrderne og har til gengld i hj grad bidraget til at gre byomrderne overfyldte .
Der er sledes tale om et sandt problem med den fysiske planlgning .
Pesticider , ukrudtsgifte , svampegifte og andre kemiske produkter virker ogs sddrbende .
Siden man begyndte at gre kraftig brug af disse gifte , har de faktisk halveret menneskets forplantningsevne i de vestlige lande .
Forbindelserne mellem rsag og virkning er i dag ubestridelige set ud fra et lgevidenskabeligt synspunkt .
Det er sledes et betydeligt problem for folkesundheden . Hvad enten det regner eller ej , s har grundvandet meget svrt ved at forny sig og gendannes .
Dets ringe niveau bidrager sledes til en koncentration af de forurenende stoffer , ssom nitrater .
Det er srligt bekymrende , at vandressourcerne svinder , og at deres drikkelighed falder , nr man ved , at dette vand vil vre en af de vigtigste strategiske udfordringer i nste rhundrede .
Det er sledes ogs et betydeligt geopolitisk problem .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , vi befinder os ikke lngere som for 50 r siden efter krigens slutning , hvor mangelen p mange ting gjorde det berettiget med en reel indsats for at producere nogle strre mngder .
Det er ikke lngere tilfldet i dag .
Vi har lnge burdet rette denne indsats mod kvalitet og ikke mod kvantitet .
Men lige siden 50 ' erne har vi stukket fingrene i en helvedesmaskine , som er blevet holdt i gang af de multinationale landbrugskemiselskaber og af bankerne .
Nej , landmndene er ikke ansvarlige for denne situation ! Strstedelen af dem har endda vret de strste ofre for den , da der var to ting , som kvalte dem p samme tid , nemlig gldsstiftelsen og jagten p sttte .
De , som kmpede den strste kamp for at respektere miljet , dde af det , i vrigt bde i bogstavelig forstand og i overfrt betydning - man behver blot at se p selvmordsraten for landbefolkningerne .
Man m dog konstatere , at Den Europiske Union er medansvarlig for denne situation .
Unionen er nemlig ikke den rette til at fortlle medlemsstaterne , hvordan de skal opfre sig med hensyn til miljet , eftersom Unionen i lang tid systematisk har fremmet de intensive metoder ved at yde sttte til disse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at alt , hvad der kan give mulighed for en strre bevidstgrelse , altid er en god ting , og fru McKennas arbejde er prisvrdigt . Reelt er jeg dog overbevist om , at svaret p alle disse sprgsml i bund og grund skal findes i visse industrielle miljer og bankmiljer , som desvrre har en meget strre indflydelse end os , kre kolleger .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , EU har et reelt problem med , at gennemfrelsen af miljdirektiverne er langsommelig , og som det er kommet til udtryk i adskillige indlg , har den vret srlig langsom i forbindelse med nitratdirektivet .
Det moderne landbrug er , som det ogs er blevet konstateret , den strste kilde til udslip og rsag til eutrofiering af vandlbene .
Man opdager eutrofieringen og problemerne , nr de nr frem til ens egne badesteder og bdebroer .
Sdan er det get bl.a. i stersen .
Nu krver folk virkelig , at der skal styr p forureningen og eutrofieringen af stersen .
Vi kan ikke , som vi har for vane , skyde skylden for eutrofieringen af stersen p de baltiske lande og Polen alene , for nr vi ser p statistikkerne , viser det sig nemlig , at skylden ligger hos Den Europiske Unions medlemslande .
Derfor m vi tage srligt hensyn til , og skride i aktion over for dette .
<P>
Jeg vil isr understrege , at heller ikke Finland har lavet nogen egne planer , men det har dog lovet at snke mngden af nitratudslip med 50 % .
Dette er yderst vigtigt. ikke bare fordi vi har grnse til havet , men ogs for vores indssystems skyld .
I jeblikket kan jeg stadig drikke vandet fra sen ved mit sommerhus .
<P>
Landbrugspolitikken i Agenda 2000 er et vigtige instrument til at f styr p landbrugets udslip .
Der br ikke betales direkte sttte , medmindre man flger de gldende regler .
De enkelte typer miljsttte til landdistrikterne br allokeres derhen , hvor man for alvor tager fat og forbedrer miljets tilstand .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , rent principielt kan vi udmrket sttte beslutningsforslaget i betnkning af McKenna .
Men nr den revideres , br vi mske udvise en vis selvkritik af den mde , hvorp vi udarbejder vores betnkninger .
Mske opfylder vi heller ikke Kommissionens krav om strre gennemsigtighed i vores betnkninger , og nr vi sledes taler om , at der er nogle medlemsstater , der overholder reglerne , og andre , der ikke overholder dem , burde vi mske rent konkret stte navn p de medlemsstater , der ikke opfylder reglerne , og p dem , der opfylder dem i nogle tilflde .
<P>
I det afsnit , vi henviser til , ville jeg derfor have foreslet , at man nvnte de tre stater - nemlig Sverige , strig og Finland - som opfylder de generelle krav til grundvandet .
Og man burde ogs fremhve , at kun fire medlemsstater har gennemfrt direktivet i den nationale lovgivning , nemlig Danmark , Spanien , Frankrig og Luxembourg .
Jeg mener , at p disse mder , som har til forml at kontrollere medlemsstaterne , m man specificere og g i dybden med gennemsigtigheden .
<P>
Jeg mener heller ikke , at vi br personificere vores beslutninger .
At tale om et Parlament , der udtrykker sin indignation ... mske er det os mennesker , der indigneres , og mske burde vi i institutionerne anvende andre udtryk .
Og sledes burde vi analysere vores egen beslutning , og dette er ikke en konkret kritik af forslaget , men snarere af det arbejde , vi udfrer .
<P>
Og nu nr vi til det punkt , hvor jeg er helt enig med alle de kolleger , der har talt : Kommissionens mulighed for efter eget skn at rejse sagerne , for dette lader mske meget tilbage at nske , og Parlamentet br i hvert fald fremfre sin bekymring over , at Kommissionen ikke med strre effektivitet opfylder denne forpligtelse til at forpligte medlemsstaterne til at opfylde fllesskabsretten .
Den udver for stort skn .
Jeg mener , at det at forpligte til opfyldelse af kodekserne for god landbrugspraksis br vre grundelementet .
<P>
Og hvad angr sidste afsnit i betnkning af McKenna , hvor der tales om ,  at der ydes sttte til energiproduktion i sm biogasanlg  , ville det mske vinde strre genklang , hvis vi talte om at fremme og give incitament til disse forml .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , p trods af , at jeg kommer fra et land , der prsterer meget drligt , er jeg helt enig i fru McKennas konklusioner .
De par fejl , der str i betnkningen af fru McKenna vedrrende forholdene i Nederlandene , er uden betydning for den meget rigtige kritik af Nederlandene .
Som liberal er jeg ikke tilhnger af forbud og pbud . Men i Nederlandene har det vist sig , at gdningsproblemet ikke kan lses uden disse instrumenter .
I Nederlandene har man forsgt alt for at lse problemet uden at skre i dyrebestanden .
Afgifter p gdningsoverskud har vret en af metoderne , men det har vist sig , at det ikke virker i Nederlandene .
Vi har stadig 40 millioner kg gdning , som vi ikke kan komme af med .
Jeg hber , at andre lande i samme situation tager ved lre heraf .
Jeg erkender , at alle lande skal have mulighed for at finde frem til den bedste lsning af deres problemer , men en ting skal vi vre klar over : Vi producerer ganske enkelt for meget i Den Europiske Union .
Vi har alt for mange dyr , og derfor er det ndvendigt , at der finder en omstrukturering sted .
Der er ingen tid at spilde .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , det er indlysende , at Kommissionens direktiver langt fra altid hviler p undersgelser , der afspejler hele landbrugets virkelighed , hele den miljmssige virkelighed i hele Europa .
Jeg kommer fra et omrde i det sydlige Portugal , hvor vi kun vanskeligt , meget vanskeligt , kan have t dyr pr. hektar .
Der er andre omrder i Portugal , hvor der ofte er fem dyr pr. hektar .
Se blot den forskel , der i et lille land som Portugal er mellem landbruget i nord , der har sm bedrifter , og landbruget i syd , med store bedrifter .
Det er indlysende , at i et land som mit , med store klimaforskelle , med trkeperioder , som vi har nu , med perioder om vinteren med voldsom regn , er sommeren den eneste periode med et stabilt klima .
For at producere om sommeren er det ndvendigt at overrisle .
For at overrisle er det ndvendigt at gde , fordi hvis der ikke gdes , er der ingen hst .
<P>
Problemet stiller sig alts ikke p samme mde i Portugal som i Sverige eller i Holland .
Det stiller sig p en fuldstndig anden mde , eftersom den nitrat , der pfres jorden , netop bliver pfrt om sommeren , hvor der er mindre risiko for at forurene grundvandet .
<P>
Det er dog ndvendigt at udve et godt landmandskab .
Men hvordan skal det gode landmandskab forenes med landmandens overlevelse p sin jord ?
P den ene side er der den europiske landbrugsmodel , p den anden side er der den europiske racerenheds nsten inkvisitoriske strenghed .
Hvordan skal de ting forenes ?
Det er vigtigt at finde en lsning p dette problem ; i frste omgang gennem uddannelse .
Uddannelse er vigtig for , at de der aflgger besg p markerne , ikke sviner dem til .
For det andet er der de forurenende industrier som f.eks. vin- og oliepresning og den intensive udnyttelse af jorden .
Endelig var det ogs vigtigt , at der blev tnkt p biogas , som ville vre en mde at udvikle landbruget p ved at udnytte det , der forurener vores marker .
Og dt er ikke blevet gjort .
<SPEAKER ID=69 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi igen har mulighed for at debattere dette vigtige emne .
Nitratproblemets omfang er alarmerende .
Fra 22 % af landbrugsarealet i Europa udvaskes der mere end de 50 mg pr. liter , som er den generelt accepterede sundhedsgrnse .
Tallet burde i virkeligheden - som ogs ordfreren har vret inde p - ned p 10 mg pr. liter for bde drikkevand og overfladevand , som anbefalet af WHO , FAO og Greenpeace , idet dette udvaskningsniveau kan sikre drikkevandet for brn .
Vi m ikke glemme , at nitratproblemet er et alvorligt sundhedsproblem , og i lyset af nitratproblemets meget alvorlige milj- og sundhedsmssige karakter er betnkningens opfordringer til lsningen af problemet for vage .
At medlemsstaterne ikke har implementeret den lovgivning p omrdet , som er vedtaget , er klart uansvarligt .
Jeg sttter selvflgelig som alle andre helhjertet en opfordring til Kommissionen om at fremskynde overtrdelsesprocedurerne .
Det er imidlertid heller ikke tilstrkkeligt .
Kommissionen skal ogs her opfordres til radikalt at ndre EU ' s landbrugspolitik , sledes at det bliver attraktivt for landbruget at minimere kvlstofforureningen af vandet som flge af nitrat .
Dette skal for det frste indebre en strkt get sttte ved at anvende en strre del af de finansielle midler i den flles landbrugspolitik til omlgning til kologisk landbrug , s dette bliver attraktivt for de konventionelle landbrug .
En sdan omfattende omlgning til kologisk landbrug i EU vil endvidere medfre utallige andre milj- og sundhedsmssige sidegevinster .
<P>
Det er desuden vigtigt at bemrke , at nitratdirektivet ikke i sig selv er tilstrkkeligt til at give rent vand i EU .
Jeg vil derfor gerne her opfordre Kommissionen til at tage initiativ til at indfre flles kvlstofafgifter i EU , vel at mrke under forudstning af , at provenuet af disse afgifter fres tilbage til medlemsstaterne .
Sdanne afgifter kan vre et middel til at fremme nitratdirektivets ml .
Med disse bemrkninger for je hber jeg , at EU-Parlamentet vil give sin sttte til betnkningen , idet dens opfordringer er et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , der hersker ingen tvivl om , at nitratforureningen isr skyldes den overdrevne brug af gdning i landbruget og den intensive kvgavl .
Eftersom mngden af nitrater er ekstrem , kan den naturligvis ikke anvendes af planterne , den siver ned i jorden og forurener grundvandet , og der kommer et dobbeltsidet resultat ud af det .
P den ene side god vkst : god vkst i floderne , god vkst i kystegnene og i havene med alt , hvad det indebrer , og p den anden side en fare for offentlighedens sundhed gennem drikkevandet , for , som vi alle ved , ndres nitrat i vores organisme sig til nitrit , og nitrit ndrer hmoglobin til metahmoglobin .
Det resulterer i , at ilttilfrelsen fra lungerne til vvet bliver drlig , og det er isr farligt for spdbrn .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at mlstningerne i direktivet , som tager sigte p bde at formindske og forebygge nitratforureningen , er rigtige .
Desvrre har medlemsstaterne ikke reageret i den grad , som de burde have reageret , og endnu mere beklager jeg , at mit eget land ikke har reageret . For , sknt man har prciseret fire letangribelige omrder , s har man endnu ikke besluttet , p hvilken mde man skal beskytte dem , og der er heller ikke forelagt nogle relevante handlingsprogrammer endnu .
Jeg er af den mening , at Kommissionen br kontrollere anvendelsen af de forskellige direktiver med strre bestemthed , for det er umuligt at opn livskvalitet uden at have miljbeskyttelse .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , kampen mod forureningen af grundvandet krver en samlet strategi , der omfatter kampen mod de forskellige kilder til denne forurening , hvad enten den kommer fra landbruget , forskellige slags industri eller fra husholdningerne .
Derfor synes vi , at det er rigtigt , at betnkningen omtaler behovet for undersgelser , der kan gre det muligt at vurdere den relative betydning af de forskellige forureningskilder for grundvandet .
<P>
Hvad angr nitratforureningen af grundvandet , er det srdeles vigtigt , at der sker en hurtig gennemfrelse af fllesskabslovgivningen i medlemsstaterne , hvilket jo allerede burde vre afsluttet .
Vi vil imidlertid gerne sige , at den praktiske udmntning br afstemmes , s den tager hensyn til nationale og regionale srforhold , et behov , som vi i vrigt har forsgt at f medtaget i forskellige sammenhnge i betnkningen gennem ndringsforslag .
<P>
Vi tillader os f.eks. at fremhve behovet for , at der tages srlige hensyn til bestemte , let identificerbare og velkendte landbrugsomrder i medlemsstaterne - nogle er allerede nvnt - hvor situationen er alvorlig , og hvor forureningsvrdierne lnge har vret over det tilladelige . Det er resultatet af en intensiv udnyttelse , der i hvert fald p kort sigt gr disse landbrug mere konkurrencedygtige enten gennem den gede produktivitet , som de derved opnr , eller gennem den EU-landbrugssttte , som de lettere har ret til .
<P>
Der er helt givet forhold - ikke mindst , da det i nogle tilflde drejer sig om srlig srbare omrder - der krver en jeblikkelig og hjt prioriteret indsats .
Vi mener , at en ndvendig og prcis indsats over for meget forskelligartede forhold krver et fuldt kendskab til svel de forskellige afgrder og produktionssystemer som de konkrete forhold i de forskellige medlemsstater og regioner , sledes at det undgs at skabe kunstige forskelle , indirekte fordele og get uretfrdighed .
<P>
Isr , hvad angr antal dyr pr. hektar , m man - det er et andet eksempel - tage srlige hensyn , eftersom beslutningerne m tage absolutte og relative tal i betragtning og ogs tage hjde for ejendomsforholdene i de forskellige regioner .
<P>
P den anden side mener vi stadig i relation hertil , at der ( ud over forslaget om biogasanlg , som vi er enig i ) med ndvendig sttte og incitament i alle kvgbedrifter tvrtimod br indrettes kontrollerbare anlg til opsamling og behandling af husdyrgdning , noget , der ikke er nvnt eksplicit i betnkningen , men som vi hber kan blive indfjet gennem vedtagelse af det ndringsforslag , som vi har fremlagt .
<SPEAKER ID=72 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med kort at henvise til to kvinder .
For det frste min kollega , Ritt Bjerregaard , der desvrre var ude for et ret vmmeligt uheld i sit hjem for et par uger siden og kom alvorligt til skade .
Den gode nyhed er , at hun kommer sig hurtigt og sandsynligvis snart vil vende tilbage .
De vanskeligheder , hun gennemgr , er til dels rsag til min tilstedevrelse her til aften ved denne spndende debat .
For det andet vil jeg gerne lyknske fru Maes med hendes frste tale .
I dag er hendes frste dag i Parlamentet .
Det lykkedes hende at tage ordet inden for hendes frste to timer som medlem .
Det lykkedes hende at tale i tre minutter , hvor hun var berammet til to , s hendes vlgere kan vre yderst tilfredse med , at de i stedet for et medlem faktisk har fet halvandet og det , er jeg sikker p , lover godt for fremtiden .
Jeg nsker hende alt godt med hendes karriere i Parlamentet .
<P>
Jeg takker Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og isr ordfreren , fru McKenna , for denne meget velkomne initiativbetnkning , der retter opmrksomheden mod det store behov , der er for at sikre gennemfrelse af nitratdirektivet fra 1991 .
Det siges , at ting tager tid .
Til sammenligning fr medlemsstaternes omstillings- og gennemfrelsesprocedurer tingene til at foreg med raketfart .
<P>
Betnkningen fremhver den langsomme gennemfrelse af dette direktiv .
Som Ritt Bjerregaard tidligere har gjort det klart , kan den nuvrende situation ikke forsvares , og Kommissionen finder den fuldstndig uacceptabel .
Beslutningsforslaget , der er til Parlamentet , opfordrer os til at fremskynde overtrdelsesprocedurerne , og jeg skal her til aften prve at forklare de fremskridt , der er gjort , nrmere , siden rapporten om gennemfrelsen .
<P>
Det ser ud til , at medlemsstaterne er begyndt at tage deres forpligtelser alvorligt , men det er stadig et sprgsml om for lidt , for sent .
Der er blevet rettet op p tre ud af fem manglende gennemfrelser , to ud tre manglende kodekser for godt landmandskab er nu p plads , og alle de tre manglende rapporter er udarbejdet .
Men kun to ud af syv medlemsstater uden srbare zoner har gennemfrt deres udpegelser , og kun to ud af ti har i strid med handlingsprogrammerne - den kritiske gennemfrelse - fastlagt dem .
<P>
Det er tydeligt , at de fremskridt , der er gjort , alene er resultatet af streng hndhvelse , og det er ogs tydeligt , at den nuvrende situation er hjst utilstrkkelig .
Kommissionen ger derfor presset .
Der er blevet anlagt 32 sager mod 13 medlemsstater - alle med undtagelse af Finland og Sverige - hvoraf ni er afsluttet som flge af de fremskridt , der er sket .
Hvad angr handlingsprogrammerne , ligger den begrundede holdning , der blev udsendt p tidspunktet for rapporten om gennemfrelsen , nu hos retten .
Desuden er yderligere syv begrundede holdninger og tre bningsskrivelser udsendt , og mange af disse ender i retten i r , hvis der ikke gres en effektiv indsats .
Kommissionen vil ligeledes flge hurtigt op med forslag om tvangsbder .
Jeg er klar over , at selv disse bestrbelser , til trods for at de er ihrdige , ikke stiller visse medlemmer fuldt tilfreds .
Nr det kommer til stykket , er kommissren heller ikke selv helt tilfreds med dem , hvilket de medlemmer , der kender hende , meget vel vil kunne forestille sig .
<P>
Men vi er ndt til at strbe efter at sikre gennemfrelse af Rdets direktiv i de medlemsstater , der faktisk stemte for at omstte direktivet til national lov .
Hvis de er langsomme eller tver , kan vi blot gre vores bedste , som enhver her i Parlamentet ved .
Visse kommentatorer har sagt , at vi , med henblik p ordentlig gennemfrelse , som et Fllesskab , er ndt til at sttte landmndene med flere midler .
Det argument overbeviser rlig talt ikke Kommissionen : Det gr stik imod princippet om , at forureneren betaler .
Selvom vi afgiver midler til pilotprojekter med henblik p at reducere nitratforureningen , afgiver vi ikke midler til overholdelse af obligatoriske krav .
F.eks. sttter foranstaltningerne til miljvenlige landbrug et antal nitratordninger , men kun hvor de resulterer i en miljmssig gevinst , der ligger over kravene i direktivet .
<P>
Imidlertid stttes anmodningen i fru McKennas betnkning om , at Kommissionen hvert r skal udarbejde en rapport .
Det er af afgrende vigtighed for offentligt at kunne identificere de medlemsstater , der ikke gr fremskridt .
Det gr det ogs muligt for Parlamentet at flge udviklingen i overtrdelsesprocedurerne .
Vi mener dog , at en meddelelse om lovende og effektive lsninger - den kunne have en mere munter titel - p nitratproblemet som foreslet i betnkningen kunne udgre en yderligere undskyldning for at forsinke gennemfrelsen .
Da vi mener , at al opmrksomhed helt og holdent br vre rettet mod at sikre , at direktivet gennemfres ordentligt , er vi tvende med en sdan mulighed for , hvad der kunne vre endnu en undskyldning for forsinkelse .
Jeg hber , at det rede medlem forstr vores motivation for dette .
<P>
Integration er en yderligere bekymring , og henvisningen hertil er rettidig set i lyset af den nylige forpligtelse til integration , som regeringscheferne kom med ved Rdets mde i Cardiff .
Der er gjort betydelige fremskridt inden for miljmssig integration i strukturfondene , som kommissr Wulf-Mathies har arbejdet hrdt p , hvilket ogs ses af forslaget om at ge miljandelen fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling .
<P>
Hvad angr den flles landbrugspolitik , er foranstaltningerne til miljvenlige landbrug et tydeligt bevis p fremskridt .
Siden den nuvrende Kommission blev valgt ind , er der gjort store bestrbelser p at udvikle og fastlgge disse foranstaltninger , der inkluderer sttte til kologisk landbrug .
De er et bevis p Ritt Bjerregaards arbejde , og de forstrkes yderligere i Agenda 2000 , der ogs fortstter afdmpningen af sttte fra produktion og foreslr nye instrumenter , der er af mulig miljmssig interesse .
<P>
Integrationsstrategien involverer tydeligvis ogs medlemsstaterne og Parlamentet samt Kommissionen .
Jeg bifalder betnkningen som yderligere bevis p Parlamentets store interesse i en politik , der skal sikre rent og drikkeligt vand .
En af kommissr Bjerregaards strste prioriteter er tydeligvis at sikre , at den eksisterende lovgivning , og den nye vandpolitik der flger den , gennemfres ordentligt .
Den strke holdning , Parlamentet har antaget og fortstter med at antage over for dette emne , som endnu en gang bevises med denne betnkning , vil vre en stor hjlp i Kommissionens bestrbelser , og bde mine kolleger og jeg nsker at udtrykke vores taknemmelighed over dette .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=10>
Endokrine forstyrrelser
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0281 / 98 ) af Kirsten Jensen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om kemiske stoffer , der forrsager endokrine forstyrrelser .
<SPEAKER ID=75 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , vi kender til , at kemikalier kan fremkalde akut forgiftning , og de kan fremkalde allergi , krft og hjerneskade .
Men inden for de seneste r er det kommet frem , at kemikalierne kan pvirke vores helbred og vores forplantningsevne p en snigende mde , hvorfor man m stte sprgsmlstegn bde ved grnsevrdier og ved den sektorvise mde , vi har reguleret kemikalier p i EU .
Med direktivet om biocider var der mske nogle , der troede , at nu var EU frdig med at regulere kemikalier , men det er vi overhovedet ikke !
Derfor denne initiativbetnkning fra Miljudvalget .
Vi har regler for kemikalier i landbruget og for kemikalier p arbejdspladsen .
Men det nytter ikke at lade regulering af kemikalier for disse forholdsvis kontrollable omrder st alene , nr kemikalier ogs kan pvirke i fritiden , i brnehaver eller andre steder , som der ikke glder regler for .
<P>
Den udbredte brug af syntetiske kemikalier er et efterkrigsfnomen .
Jeg kan ikke glemme , hvordan man med en udstilling p Det Samtidshistoriske Museum i stberlin i midten af 1970 ' erne fejrede produktionen af den frste lysegrnne masseproducerede kunststofbluse .
Gennem rene , hvor jeg har beskftiget mig med den europiske kemikalielovgivning , har jeg forsgt at f de mandlige beslutningstagere til at lytte , og jeg har spurgt dem , om de vidste , at her var en sag , der kunne f indflydelse p deres evne til at forplante sig .
Det har vist sig at vre et argument , der fik dem til at sprre jnene op .
I min betnkning starter jeg da ogs med at opremse de mulige effekter p mnd for frst derefter at komme ind p kvinder og brn .
Evnen til reproduktion er nemlig ikke det eneste , der er truet .
Videnskabsfolk taler om svkkede immunsystemer .
Sdtallene falder , mens antallet af tilflde af testikelkrft og brystkrft stiger .
Mennesker fr fuldstndigt invaliderende former for allergi , og brn fr adfrdsvanskeligheder , der muligvis kan fres tilbage til syntetiske , kemiske stoffer i miljet .
Vi ved fra alvorlige tilflde af lgeordineret fejlmedicinering , at fostre er blevet skadet i moders liv , i nogle tilflde med skader , der frst gav sig udslag , nr det unge menneske var kommet i den forplantningsdygtige alder .
Der forekommer andre sygdomsudbrud , der sker en feminisering inden for dyreverdenen , hvor f.eks. et par hunmger slr sig sammen om en redefuld sterile g , og dyreforsg tyder p , at ganske sm doser p et ganske bestemt tidspunkt under graviditeten kan vre skbnesvangert , og deraf diskussionen om , hvorvidt det er dosen eller tidspunktet , der er farligt .
<P>
I den sidste tid har Kommissionen budt p diffuse meldinger , nr det glder phatalater i babybideringe .
Her afstedkom forsigtighedsprincippet nationale forbud , men ingen flles EU-regulering .
Man hlder til grnsevrdier , selvom det i disse sager er s strkt omdiskuteret , og der er forsvindende f eksempler p , at Kommissionen lever op til traktatens krav om at bruge forsigtighedsprincippet .
<P>
Kommissionen har inden for den seneste mned medgivet , at risikovurderingen ikke fungerer , og det kan man kun vre enig i , nr det er en forsvindende del af de allerede markedsfrte 100.000 kemikalier , der har vret igennem en sundheds- eller en miljvurdering .
Det system virker ikke , og derfor peger betnkningen fra Miljudvalget p gruppeklassificering .
Derudover sprger vi , om det ikke ville vre oplagt at vende bevisbyrden , s den , der vil markedsfre , ogs beviser stoffernes uskadelighed .
Industrien vil dermed f et langt strre incitament til at oplyse om og undersge sine egne produkter .
<P>
Amsterdam-traktatens bestemmelser om bredygtighed og understregning af forsigtighedsprincippet gr det muligt at gribe ind for sundhedens og miljets skyld , s disse principper fr forrang for godkendelse af individuelle kemikalier eller produkttyper .
Vi foreslr alts , at Kommissionen skal fremlgge en liste over de stoffer , som kan vre hormonforstyrrende .
Kommissionen skal screene al EU-lovgivning for at se , om vi har de tilstrkkelige midler til at gribe ind over for de hormonforstyrrende stoffer .
Kommissionen skal tage et kraftigt livtag med sit system til risikovurdering og konsekvent bruge gruppeklassificering .
Kommissionen skal stille forslag om omvendt bevisbyrde .
Kommissionen skal sttte forskning i prioriterede omrder som langtidsstudier af sdkvalitet og sttte forskning i rsagen til stigningen i antallet af tilflde af brystkrft og testikelkrft .
EU skal bruge forsigtighedsprincippet konkret og derfor se p udfasning af de stoffer , der p samme tid er krftfremkaldende , allergifremkaldende og luftvejsirriterende .
Da denne betnkning var til behandling i Miljudvalget , fik vi nogle meget utilstrkkelige svar fra Kommissionens embedsmnd , og jeg hber derfor , at de svar , vi fr i aften , er mere klare .
<SPEAKER ID=76 NAME="Pompidou">
Hr. formand , kre kolleger , stoffer , der forrsager endokrine forstyrrelser , virker hovedsageligt ved , at de efterligner de naturlige hormoners virkning eller griber ind i stofskiftet .
Det drejer sig navnlig om pesticider og om visse lgemidler .
<P>
For mit vedkommende tver jeg med ubetinget at sttte ordfreren , selvom hun har givet sig i kast med en srligt vanskelig sag .
Hvorfor tver jeg ?
Fordi de videnskabelige oplysninger stadig er modstridende og krver en indgende analyse samt en streng og uafhngig indfaldsvinkel for forsgene .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Forskningsudvalget vil jeg gerne fremhve , at der ikke er nogen direkte og videnskabeligt bevist sammenhng mellem udsttelsen for EDC-stoffer og konsekvenserne for helbredet .
Det er derfor vigtigt med nogle grundige epidemiologiske undersgelser af de udsatte grupper , s man kan f kortlagt risikoen for eventuelle krftsygdomme , de endokrine forstyrrelser hos kvinder og indflydelsen p mnds forplantningsevne , hvor der ikke skal tages udgangspunkt i antallet af sdceller , sdan som det sker i alle undersgelser p nuvrende tidspunkt , da antallet varierer individuelt eller efter rstiderne , men hvor der snarere skal tages udgangspunkt i sdkvaliteten .
Det er derfor ogs ndvendigt med laboratorieforsg , hvor man undersger samvirket mellem flere stoffer med henblik p at pvise en sammenhng mellem dosis og virkning , hvilket er den eneste mde , hvorp man kan pvise eksistensen af en direkte sammenhng mellem EDC-stofferne og deres konsekvenser for helbredet .
<P>
Man skal i dette tilflde benytte sig af bde forsigtighedsprincippet og princippet om at gentage forsgene , og dette br fre til , at der indfres et overvgningssystem .
Det er ud fra dette synspunkt , at jeg har indgivet flere ndringsforslag , der tager sigte p at sikre en bedre koordination af de nationale initiativer p forskningsomrdet , oprettelsen af et forskningsnetvrk i forbindelse med Det Flles Forskningscenter og en bedre sammenlignelighed af resultaterne takket vre et klassifikationssystem , der muliggr den ndvendige forebyggelse alt efter pvirkningsgraden .
<P>
Uafhngigt af de skriftlige ndringsforslag , der drejer sig om ordfrerens anbefaling 7 , 29 og 31 , vil jeg fremstte et mundtligt ndringsforslag til ordfrerens anbefaling 28 , der tager sigte p fremhve eksistensen af en sammenhng mellem dosis og virkning , hvilket er et uundvrligt skridt for ikke at begrnse sig til nogle simple formodninger og for at kunne trffe de ndvendige foranstaltninger med hensyn til de objektive og uafhngige forsg .
<SPEAKER ID=77 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har i sin udtalelse om dette meget flsomme emne bevidst valgt at begrnse sig til de kemikalier , som stammer fra landbruget . Det drejer sig om plantebeskyttelsesmidler , som i mange tilflde allerede har vakt opsigt p grund af andre skadelige virkninger p den menneskelige sundhed og miljet .
Udvalget nvner i sin betnkning en liste over 25 plantebeskyttelsesmidler , som er godkendt i EU , og som mistnkes for at skade hormonsystemet hos mennesker og dyr .
For fire andre stoffers vedkommende , deriblandt atrazin og diuron , er der allerede entydigt pvist en hormonel virkning .
Sdanne stoffer skal straks tages ud af handelen .
Vi m hurtigt ajourfre godkendelsesprocedurerne for pesticider og fastlgge en miljgodkendelse med hensyn til disse hormonelle pvirkninger .
Vores udvalg har krvet , at det i forbindelse med godkendelsesproceduren skal undersges , ikke kun om selve pesticidstofferne har en hormonel virkning , men ogs om deres nedbrydningsprodukter og tilstningsstoffer har det . Netop tilstningsstoffer som bldgrere og emulgatorer kendes jo fra andre dele af den kemiske industri for deres skadelige virkning p hormonsystemerne .
<P>
Det er bemrkelsesvrdigt , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opstiller strengere krav p omrdet for pesticider end Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte vores ndringsforslag , som vi har genfremsat , s vi efter den hjst tiltrngte stramning af godkendelsesproceduren kan f begrnset den arealdkkende udbredelse af hormonelle kemikalier .
Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tvivlstilflde at handle efter forsigtighedsprincippet og fjerne hormonelt aktive pesticider fra markedet .
<P>
Endnu en bemrkning til min kollega Pompidou .
Nogle gange har jeg p fornemmelsen , at vi frst skal forske os til dde , fr vi kan komme til at handle .
Det er ikke til at fatte , at vi frst skal reagere , nr barnet er druknet .
Derfor opfordringen til forskerne om hurtigere at give os ret p dette punkt .
Jeg kan egentlig kun godkende fru Jensens betnkning med disse forbehold .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg frst og fremmest tilslutte mig ordfrerens bemrkninger .
Hun er kommet med en meget klar vurdering af farerne ved denne nye kemiske trussel .
Igen p vegne af socialdemokraterne nsker jeg at sige , at vi stemmer for denne betnkning i morgen og venter handling p unionsplan vedrrende kemikalier , der opfrer sig som hormoner , og som har vist sig , at forrsage flere forskellige sundheds-og reproduktive problemer hos fisk , fugle og andet dyreliv .
<P>
Disse kemikalier , der kaldes endokrine desintegratorer - ikke endokrine modulatorer , som visse ville kende dem under - er til stede i mange forskellige plastiktyper og mange andre produkter , herunder fdevareindpakning , maling og pesticider .
Der er stor frygt for - og indgende videnskabelig forskning viser det - at disse kemikalier er skyld i det benbare fald i sdtllingen blandt mnd i mange vestlige lande .
De langsigtede virkninger kan vre endnu mere alvorlige , herunder hmningsmisdannelser p urinrret , ikke-nedsunkne sten og en rkke reproduktive vanskeligheder hos bde mnd og kvinder , som vi er ndt til at tage hnd om nu .
<P>
Mange af de kemikalier , som kan vre rsag til dette problem , er rlig talt ikke blevet testet ordentligt .
Vi er ikke sikre p deres sande virkningsgrad .
De primre virkninger synes for s vidt at vre under perioden for fosterudviklingen , snarere end hos voksne .
De virkninger , vi har set i miljet , har haft en tendens til at vre vandbrne og berre fisk , skaldyr , visse fuglearter og andre dyr , der lever af havorganismer .
Men det er ingen undskyldning for ikke at vedtage forsigtighedsprincippet og gre noget for at beskytte mennesket nu .
<P>
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe hber jeg derfor , at Europa-Kommissionen tager kravene i denne betnkning op , udarbejder en liste over stoffer , som man ved , er hormonlignende , skrider ind for at starte den gradvise afvikling af disse stoffer eller minimere brugen deraf , begynder at se p lovgivningen for forureningskontrol og lovgivningen for vandkvalitet for at sikre , at disse stoffer reduceres til et minimum eller fuldstndig udryddes i miljet og virkelig stter krfterne ind p et forskningsprogram , der skal se p de virkelige mekanismer ved endokrine desintegratorer .
<P>
Afslutningsvis er vi ndt til at indse , at vi har begrnsninger og ikke har en acceptabel internationalt anerkendt test til identifikation af kemikaliers hormonlignende aktivitet .
Det er ndt til at vre et nglesprgsml for Kommissionen , som de kan arbejde p og fremstte hurtigst muligt sammen med amerikanske og japanske forskere .
<P>
Disse kemikaliers langsigtede virkninger er , som flge af de beviser vi har set , absolut meget alvorlige .
De er svre at forudsige , men p basis af de virkninger de har p skabninger med en betydelig kortere livscyklus end mennesket , er det helt tydeligt , at vi br vre meget foruroliget og indstillet p at skride ind .
Parlamentet vil fortstte med at krve hos de andre europiske institutioner , at der skrides ind , at der gres en international indsats for at tackle det , der s tydeligvis er et globalt problem .
Den Europiske Union str i en ideel position med henblik p dette .
Vi opfordrer Kommissionen til at reagere .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg mener , det er vigtigt , at vi over for offentligheden endnu en gang gentager , at der her er tale om en initiativbetnkning fra Parlamentet , og at Parlamentet ikke er et videnskabeligt , men politisk organ , og det , vi gr , er at viderebringe vores bekymring til Europa-Kommissionen , for at den kan undersge , om denne bekymring er begrundet .
Og det er det frste , der skal afklares .
<P>
For det andet er jeg enig i de afklaringer og kommentarer , der blev fremfrt af kollega Pompidou : Vi kan ikke viderebringe disse bekymringer til befolkningen , medmindre de er tilstrkkeligt videnskabeligt begrundet .
Vi kan heller ikke gennem vores debat give pesticiderne hele eller en stor del af skylden , blot fordi det er emner , vi holder af , og som vi tidligere har behandlet .
Det , der er vigtigt , er , at vi - lad os sige med en vis ihrdighed - forlanger , at Kommissionen stter alle sine mekanismer i vrk .
Naturligvis br det femte rammeprogram indeholde en eller anden foranstaltning i denne forbindelse .
<P>
Og jeg mener heller ikke , at vi br undlade at ppege , at der eksisterer uafhngige forskningsgrupper i Den Europiske Union , som har arbejdet med disse emner i ret mange r .
Jeg er professor ved universitetet i Granada , og jeg ved , at man p Granadas medicinske fakultet i over 10 r har haft en meget dygtig forskningsgruppe , som har arbejdet med disse emner og med nogle stoffer , som ikke nvnes i beslutningen , nemlig stoffer , der anvendes til tandregulering .
<P>
Nr dette er sagt , mener jeg heller ikke , at vi i en beslutning br komme med generelle udsagn om kemikaliernes negative virkninger , for i sidste ende er det disse generiske anklager , der bliver tilbage .
Vi m tnke p , at der ogs er mange kemikalier med meget positiv virkning .
Vi behver ikke at g lngere end til de Nobelpriser , der i disse dage er blevet uddelt i medicin , og som er givet for opdagelsen af mekanismerne bag et s traditionelt stof som nitroglycerin , der - og hr. formand , det ved De alt om - har vret brugt i mange r .
Det drejer sig om mekanismerne bag disse stoffers pvirkning af blodrerne , som har vret en af de seneste rtiers vigtige opdagelser .
Derfor m vi ikke overdrive de generiske udtalelser om kemikalier i almindelighed .
<P>
Det , der er meget vigtigt , er afsnit 35 i ordfrerens beslutning , hvor Kommissionen opfordres til at undersge , om markedsfringslovgivningen for kemikalier er tilstrkkelig i denne forbindelse .
Det er efter min mening en meget vigtig konklusion .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en bemrkning til forretningsordenen for at undg , at nogen misbruger tolkningen .
Min kollega Valverde Lpez talte om NO , som faktisk er nitrogenmonoxid .
Tolkene oversatte dog dette med nitroglycerin , som er et farligt sprngstof , og det er ikke deres fejl .
Det skal derfor siges helt klart , at det er nitrogenmonoxid , som Nobelprisen drejer sig om , og ikke nitroglycerin .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Hr . Pompidou , Parlamentet er ikke et videnskabeligt center , det er et politisk organ .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , der er mere end 100.000 syntetiske kemikalier i brug og kun en brkdel af disse er testet for endokrine forstyrrelser .
Visse , der er blevet testet , er blevet forbudt i Vesten , men bruges stadig i udviklingslandene .
<P>
Hvorfor giver de anledning til bekymring ?
De delgger celler , der danne naturlige hormoner .
De svkker de reproduktive funktioner .
De indvirker p kropsvgten og -temperaturen .
Vigtigst af alt ved vi , at de nedarves fra generation til generation ved at g i arv fra mor til barn .
<P>
Vi finder dem i industriaffald , pesticider , vaskemidler , plastik , dsemad og i produkter til personlig pleje .
Vi kender effekten p dyr .
I Great Lakes er ca . 16 arter pvirket .
I Det Forenede Kongerige er fisk og snegle pvirket , som hr .
Bowe ppegede . I USA er alligatorer pvirket .
Der er eksponeringsveje for mennesker til disse kemikalier .
Gennem livmoderen , via brystmlk , ved at drikke forurenet vand , hudens optagelse via shampoo osv. samt inhalering og indtagelse af pesticidsprayer .
Vi har intet hndgribeligt bevis p , at de er begyndt at pvirke mennesket endnu , men der er mange indikatorer , f.eks. faldet i sdtllinger og stigningen i forekomsten af testikel- og brystkrft .
<P>
I december 1996 sagde Kommissionen , at der ikke var grund til bekymring .
Det stter jeg sprgsmlstegn ved .
De liberale demokrater i Parlamentet sttter denne betnkning og srligt kravet om at gribe tingene forsigtigt an , kravet om mere forskning og dets implikationer for budgettet inden for det femte rammeprogram samt behovet for internationalt samarbejde .
Vi lyknsker fru Jensen med dette initiativ .
Vi mener , vi over for fremtidige generationer er forpligtet til at gre noget nu for at sikre , at disse kemikalier ikke spredes yderligere .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , ogs vi lyknsker fru Jensen med hendes betnkning .
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet nu endelig har taget et initiativ , for jeg synes , Kommissionen stikker hovedet i busken og ser passivt til .
Det , vi har brug for , er , at der endelig handles p europisk niveau , isr da data er mere end alarmerende .
Vi fr hele tiden nye chokerende informationer , f.eks. er det nu kommet frem , at bldgrere ogs kan komme ind i fdekden , idet de kan optages i fedtholdige levnedsmidler .
Vi kender de alarmerende oplysninger om , at disse endokrine stoffer er krftfremkaldende . Og vi er os bevidst , at vi nu endelig er ndt til at opgive brugen af PVC p europisk niveau .
<P>
Det er efter min mening ogs en skandale , den mde Kommissionen har behandlet oplysningerne om phthalater i babylegetj p .
Selvom det har vret kendt siden februar , at der findes mindst tre hjtoksiske stoffer , har Kommissionen ikke taget noget initiativ .
Tvrtimod , der manipuleres rundt med forskningsresultater , eller rettere sagt , forskningsmetoderne ndres , s Kommissionen ikke behver at handle .
Det er mere end skidt , for her sker der faktisk det , at forsigtighedsprincippet knockoutes og at brns sundhed sttes p spil p uforsvarlig vis .
Derfor har vi , som supplement til fru Jensens betnkning , krvet , at disse hjtoksiske phthalater omgende fjernes fra markedet .
Der findes alternativer til dem , s vi slet ikke behver dem lngere .
Jeg vil her ogs gerne gre kollegerne opmrksom p , at vi vil anmode om en afstemning ved navneoprb om dette punkt , for det er meget vigtigt , at vi nu forstrker presset p Kommissionen i denne henseende .
Desuden vil vi - det er meget vigtigt for os - indtil brugen af PVC er ophrt , krve , at der foreskrives mrkning af disse stoffer , s forbrugerne i det mindste kan informere sig om risikoen og s vi p den mde kan opn , at presset p industrien for virkelig at sge efter alternativer til disse stoffer bliver endnu strre .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , i min barndom , da strig var besat af de allierede , skulle man ikke kun vise et identitetskort , nr man skulle fra en sektor til en anden , hvis man som jeg boede i den amerikanske sektor , blev man desuden sprjtet med DDT , nr man kom hjem , mange mennesker flere gange daglig .
Dengang s man kun p kort sigt , at DDT drbte de lopper , lus og andre insekter , som fandtes i Europa efter krigen .
Hvad man ikke tnkte p , og hvad man den dag i dag ikke tnker nok p , er , at kemikalier foruden den kortsigtede virkning ogs har en langsigtet .
Derfor vil jeg gerne takke fru Jensen for hendes betnkning , fordi hun har henledt Parlamentets , offentlighedens , og , hber jeg , hr. kommissr , ogs Kommissionens opmrksomhed p , at det er en fejl af tnke kortsigtet , nr det drejer sig om godkendelse af kemikalier , og at vi i mange tilflde frst efter nogle r , mske sgar efter rtier kan se , hvilke ndringer anvendelsen af kemikalier har forrsaget i miljet , hos dyrene og i sidste ende ogs hos menneskene .
<P>
I dag er mange af disse kemikalier , som vi havde for tredive , fyrre r siden , forbudt . Mange andre er der stadig , og vi har hverken tilstrkkelige metoder til at teste dem eller for mange stoffers vedkommende en tilsvarende mrkning eller - hvilket er meget vigtigere , fordi meget jo spredes gennem luften og vandet - de ndvendige internationale aftaler om at bringe brugen af kemikalier til ophr .
I jeblikket forhandles der p internationalt niveau om de kemikalier , som er srligt vanskeligt nedbrydelige , for at f en liste over de stoffer , som man m planlgge et snarligt stop for .
Jeg vil anmode Kommissionen om , at denne liste forelbig bliver en ben liste , og at man kan tilfje de stoffer , som man er ved at undersge og hvor der kan konstateres en skadelig virkning p det endokrine system hos dyr og formodentlig ogs hos mennesker .
<P>
I Unionen har vi forsigtighedsprincippet , som besvrges i mange taler og tomme hensigtserklringer .
Nu drejer det sig om virkelig at gennemfre dette forsigtighedsprincip i lovgivningen for sikkerheden p arbejdspladsen , for forbrugerne og for miljet og isr om at styrke forskningen , for de sundhedsmssige konsekvenser , som kan ses allerede i dag , vil sikkert med lidt mere forskning absolut vise sig at vre i overensstemmelse med det , som forsigtighedsprincippet tilsiger allerede i dag .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , rede kolleger , forskellige undersgelser har vist , at udledningen af srlige kemiske stoffer i miljet - blandt de 100.000 stoffer , vi kender - kan f nogle meget bekymrende konsekvenser for dyr og ogs for mennesker , da de griber ind i det endokrine systems funktion .
Disse stoffer , som f.eks. pesticider , DDT og afledninger heraf , industriprodukter , lgemidler og forurenende stoffer i det hele taget , anses af OECD ' s arbejdsgruppe og OSPAR-konventionen - konventionen om beskyttelse af havmiljet i det nordstlige Atlanterhav - for at vre skadelige eller er under mistanke . De virker ved , at de opfrer sig som de naturlige hormoner , hvorved de ndrer organismernes naturlige balance .
Med hensyn til den aktuelle viden er man stdt p nogle foruroligende fnomener : fisk , som skifter kn i lbet af deres levetid , en kraftig stigning i steriliteten hos mnd , hvilket skyldes det store fald i sdcellernes antal , men ogs forringelsen af sdcellernes kvalitet , en udbredelse uden fortilflde af drligt fungerende skjoldbruskkirtler og andre indre kirtler hos store dele af befolkningen samt krftfremkaldende virkninger hos mnd - der er sket en stigning i tilfldene af testikelkrft og prostata , som ikke kan forklares p anden mde .
Eksperterne er dog endnu ikke enige om den direkte sammenhng mellem udledningen for disse stoffer og s disse fnomener .
Idet vi tager hjde for de internationale undersgelser , der allerede er gennemfrt om dette emne , skal vi derfor udvikle en forskningsstrategi p europisk plan , der tager sigte p at uddybe kendskabet til ikke blot sdkvaliteten , men ogs til nervesystemet , disse stoffers variation og indflydelse p de indre kirtler hos mennesket og de heraf flgende funktionsforstyrrelser med hensyn til de producerede hormoners kvalitet og mngde .
<P>
Kommissionen skal derfor sikre , at alle kemiske produkter bliver mrket p en letforstelig mde p baggrund af deres indhold af stoffer , som ikke hrer til i miljet , og den skal srge for , at risikogruppen angives .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Jensen , for det glimrende arbejde , hun har udfrt , og jeg hber , at forslaget til beslutning bliver vedtaget med et bredt flertal .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er helt sikkert kollega Jensens fortjeneste , at hun har taget et vigtigt emne op og bragt det videre med gode forslag .
Det er imidlertid vanskeligt at have med dette emne at gre , fordi det empiriske grundlag , alts data , ikke bare er chokerende , som fru Breyer sagde , det er ganske enkelt selvmodsigende og svagt . Det er det , der er problemet .
Derfor er forskning og koordinering af forskningen en af de vigtigste opgaver i denne forbindelse .
Det forekommer mig , at det for Den Europiske Union er vigtigst - hr . Valverde Lpez har allerede sagt det - at der skabes tilsvarende forskningsprioriteringer i det femte rammeprogram for forsat forskning .
Som ordfrer for dette enkeltprogram vil jeg arbejde for det , og jeg hber , at det ikke er sandt som det siges , at Rdet allerede har vedtaget enkeltprogrammerne , selvom rammeprogrammet slet ikke er blevet retskraftigt endnu .
<P>
Det Flles Forskningscenter kunne fungere som koordinations- og ledelsescenter for denne forskning og tage sig af at skabe et europisk forskningsnetvrk .
Det er desuden ptrngende ndvendigt , at Kommissionen , om muligt i samarbejde med OECD , fremlgger en forelbig definition af de forstyrrende faktorer for det endokrine system , s der kan ske en vsentlig forbedring af de empiriske datas sammenlignelighed .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har derfor lagt stor omhu i udarbejdelsen af sin udtalelse , og jeg beklager , at den kun er blevet tvende modtaget i det korresponderende udvalg .
Jeg vil gerne udtrykkeligt takke hr . Pompidou , fordi han p ny har fremsat en masse efter min mening meget gode forslag , som vi havde stillet .
<P>
Efter vores mening er det nu p hje tid at f gennemfrt koordinerede forskningsanstrengelser .
Handling for handlingens egen skyld modarbejder sagen , svel konomisk som kologisk . Det br vi vogte os for , men vi br gre noget .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger , kemikalier , som ledes ud i miljet , kan vre en mulig rsag til forstyrrelser af det endokrine system .
Derfor er det absolut ndvendigt at undersge kemikalier med henblik p deres effekt p det endokrine system .
Viser de sig at vre farlige , m et forbud eller en udskiftning vre den ubetingede konsekvens .
Det er imidlertid vigtigt , at sdanne forsigtigheds- eller modforanstaltninger er baseret p en videnskabeligt velfunderet risikovurdering . I jeblikket kan der imidlertid ikke vre tale om et sikkert videnskabeligt bevis , nr det glder beskadigelse af det endokrine system p grund af kemikalier .
I de ndringsforslag , som jeg har fremsat i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi samt i Udvalget om Kvinders Rettigheder , har jeg forsgt at gre dette til et centralt punkt .
Kommissionen br sledes efter min mening udarbejde en forskningsstrategi , som kan bidrage til at fjerne usikkerheden , hvad angr forstyrrende faktorer for det endokrine system .
<P>
Effektiviteten af foranstaltninger , som kun er baseret p formodede rsagssammenhnge , m ndvendigvis vre tvivlsom .
Jeg plderer derfor for , at vi trods al bekymring holder hovedet koldt .
Vores devise br vre ikke at forfalde til handling for handlingens egen skyld , men at investere vores energi i at udvide vores vidensgrundlag .
Derefter kan vi p denne basis handle mlrettet for at beskytte sundheden .
En sdan fremgangsmde skylder vi de myndige borgere i Den Europiske Union , som vi ikke vil forurolige , men oplyse , og hvis sundhed m vre vores fremmeste anliggende .
<SPEAKER ID=88 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at give udtryk for Kommissionens anerkendelse af Parlamentets initiativ til at tage fat p emnet endokrine desintegratorer og ordfrerens , fru Jensen , arbejde .
Jeg nsker ogs at forsikre Parlamentet om , at den bekymring , der gives udtryk for under debatten og s absolut i fru Jensens betnkning , deles af Kommissionen .
<P>
Mistanken om de skadelige indvirkninger p menneskets og andre skabningers sundhed som flge af udsttelsen for bestemte kemikalier er naturligvis ndt til at blive undersgt af forskere for at f yderligere vigtige informationer .
De skal ogs vurderes af politikere , der gr strkt ind for forsigtighedsprincippet .
Kommissionen foreslr derfor en strategi for endokrine desintegratorer og kan p nuvrende tidspunkt i store trk acceptere dette beslutningsforslag , der opfordrer til en styrket forskningsstrategi med henblik p en forbedring af de lovgivningsmssige rammer , oplysninger til befolkningen og deltagelse i internationale bestrbelser p at gre noget ved problemet .
<P>
Som det gres klart i fru Jensens betnkning , er det tydeligt , at forskning spiller en afgrende rolle , hvis vi skal f strre indsigt i fnomenet endokrine desintegratorer .
Kommissionen arbejder allerede tt sammen med medlemsstaterne og OECD med henblik p at hjlpe med til at udvikle en harmoniseret strategi for screening og test af kemiske stoffer , der forrsager endokrine forstyrrelser .
<P>
Derudover finansieres der allerede projekter inden for det fjerde rammeprogram for forskning og udvikling , som det allerede er blevet ppeget under debatten , og emnet afspejles i prioriteterne inden for det kommende femte rammeprogram .
Kommissionen spiller ogs en central rolle i at bringe forskere sammen fra forskellige projekter med henblik p at udveksle oplysninger og koordinere aktiviteter .
<P>
Ud fra et lovgivningsmssigt standpunkt vil det naturligvis vre ndvendigt at overveje at basere en politik p ordentlig videnskabelig rdgivning og srge for midler med henblik p en hurtig og effektiv reaktion over for specifikke bekymringer , nr beviserne viser sig med kort varsel .
Kommissionen sttter derfor kravet i beslutningsforslaget om at undersge den nuvrende lovgivnings tilstrkkelighed , og om ndvendigt overveje at tilpasse den p passende vis med henblik p endokrine desintegratorer .
Vi forudser ligeledes , p grundlag af forsigtighedsprincippet , et behov for at konsultere de videnskabelige udvalg i Kommissionen med henblik p uafhngig videnskabelig rdgivning i tilflde af , at forbrugerne direkte eller indirekte udsttes for stoffer , der kan forrsage endokrine forstyrrelser .
De videnskabelige udvalgs rolle er naturligvis at give uafhngig , videnskabelig rdgivning og ikke at koordinere lovgivningsmssige aktiviteter i medlemsstaterne .
<P>
I forlngelse af forbedringen af de lovgivningsmssige rammer er der en rkke begreber , f.eks. dem der foresls i forbindelse med mrkningsregler og risikovurdering , der overvejes serist inden for den generelle politik om kemikalier .
Der skal ogs huskes p , af de aftalte testmetoder er en forudstning for lovgivningsmssig handling , som den foreslede ndring af direktiv 91 / 414 om plantebeskyttelsesmidler og fastlggelse af en definitiv liste over stoffer , der forrsager endokrine forstyrrelser .
<P>
I international sammenhng er der et tydeligt behov for koordinering med henblik p at sl ressourcerne sammen , undg dobbeltarbejde og lette harmoniseringen af lovgivningsmssige handlinger , idet der tages behrigt hensyn til internationale handelsfaktorer .
Til dette forml underskrev Det Europiske Fllesskab i juni i r en protokol om svrt-nedbrydelige organiske stoffer ( POP ' er ) i henhold til ECE-konventionen fra 1979 om grnseoverskridende luftforurening over store afstande .
Fllesskabet deltager p nuvrende tidspunkt i internationale forhandlinger om et globalt instrument til POP ' er .
<P>
Kommissionen spiller ogs en aktiv rolle i adskillige forskningsrelaterede internationale initiativer sammen med organisationer som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen , FNPM , OECD og sammen med reprsentanter fra USA og Japan i forbindelse med det internationale forum om sikkerhed i forbindelse med kemikalier .
<P>
Desuden er endokrine desintegratorer blevet identificeret som et af fire prioritetsprojekter i henhold til den nyligt underskrevne aftale mellem Den Europiske Union og USA om videnskabelig og teknologisk koordinering .
<P>
Som Parlamentet kunne forvente , sttter Kommissionen opfordringen i fru Jensens betnkning om en effektiv udbredning af oplysninger til befolkningen .
Ikke unaturligt adskiller befolkningens opfattelse af risici sig til tider fra det videnskabelige samfunds , og i tilfldet endokrine desintegratorer kan befolkningens bekymring til en vis grad skyldes mangel p klare og forstelige oplysninger om fnomenet og ogs om det , der gres for at gre noget ved det .
Det er derfor ndvendigt at srge for plidelige offentlige oplysninger gennem de rette kanaler p en mere effektiv mde , som det ogs anbefales i betnkningen .
<P>
Afslutningsvis nsker jeg at forsikre Parlamentet om , at Kommissionen vil se p henstillinger om handlinger p kort , mellemlangt og langt sigt , der vedrrer de centrale punkter i beslutningsforslaget .
Jeg gentager min tak til Parlamentet og til fru Jensen for en fremragende betnkning og mulighed for at overveje et emne , der bliver mere og mere vigtigt , ikke kun her i Parlamentet , men , hber jeg , blandt den bredere befolkning , der af indlysende rsager er meget interesseret i dette emne .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=11>
Biodiversitetsstrategi
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0347 / 98 ) af Sjstedt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Det Europiske Fllesskabs biodiversitetsstrategi ( KOM ( 98 ) 0042 - C4-0140 / 98 - SEC ( 98 ) 0348 - C4-0155 / 98 ) .
<SPEAKER ID=91 NAME="Sjstedt">
Hr. formand , den forringede biodiversitet er et af vore store miljproblemer , som vi m finde en lsning p .
I dag er der desvrre ingen tegn p , at truslen mod den direkte udryddelse af plante- og dyrearter er ved at ophre .
Tvrtimod er situationen p dette omrde overordentlig alvorlig i dag .
For at lse disse problemer har man inden for FN udarbejdet konventionen om biodiversitet .
Den er underskrevet af svel EU ' s 15 medlemsstater som af selve Unionen .
I dag arbejder alle Unionens medlemsstater med forskellige forholdsregler for at prve p at opfylde de omfattende forpligtelser , som konventionen indebrer .
Der er mindre forskelle mellem disse forholdsregler , men alle landene arbejder med dem .
<P>
Nu sidder vi med Kommissionens forslag til en strategi for EU ' s politik med henblik p at leve op til forpligtelserne i konventionen .
Min betnkning er en reaktion p denne meddelelse . Helt naturligt koncentrerer man sig jo om de omrder , som er EU-politik .
Man kan sige , at kompetencen deles mellem medlemsstaterne og Den Europiske Union .
Som en rd trd , som en grundtanke i denne meddelelse , ligger princippet om at integrere hensynet til biodiversiteten i andre politiske aktivitetsomrder .
Jeg vil gerne understrege betydningen af dette , idet beskyttelse af enkelte omrder - selvom vi opfylder levestedsdirektivet og andre ting , som er utroligt vigtige - er helt utilstrkkeligt til at opfylde konventionens krav .
<P>
I meddelelsen foresls det at udarbejde srlige forholdsregler p fem omrder . Der er tale om naturressourcer , herunder levesteds- og fugledirektiverne , landbrug , fiskeri , regionalpolitik og fysisk planlgning samt udviklingssamarbejde .
Generelt synes jeg godt om Kommissionens meddelelse .
Den er af god kvalitet , der foresls gode forholdsregler , man har anlagt en rigtig synsvinkel p det hele , men samtidig er det holdt i generelle vendinger .
Det , man kan sige , er , at det vanskelige kommer nu , hvor det skal gennemfres i praksis .
Man kan sige , at i politik er der to mder ikke at gre tingene p .
Den ene er ikke at beslutte at gre det , og den anden er at beslutte at gre det og s ikke gennemfre det alligevel .
Her ligger der en klar risiko , nr man bevger sig ind p andre dele af Kommissionens arbejde , hvor det bliver meget svrere at g fra ord til handling , at tage konsekvenserne af det , der str her .
Derfor mener jeg , at selve indfaldsvinklen , hvordan man skal arbejde med dette her fremover , er utroligt vigtige aspekter og ligeledes , at der foretages en korrekt opflgning .
Der er krav om , at de forholdsregler , der nu udarbejdes , bliver utroligt konkrete , at de knyttes sammen med tidsfrister , og at de f.eks. ogs gerne m kobles sammen med truede arter .
Det krves ogs , at man udarbejder fuldt dkkende forholdsregler .
Vi savner mindst to omrder i Kommissionens meddelelse , nemlig at man ikke anser det for ndvendigt at udarbejde forholdsregler inden for transport og energi .
I den forbindelse henviser man til arbejdet med klima- og forsuringssprgsml , men det er ikke nok .
Bde jeg som ordfrer og et enigt udvalg nsker forholdsregler p disse to omrder .
<P>
Vi nsker ogs , at Kommissionen melder tilbage til os i Europa-Parlamentet , s vi ikke bare fr indblik i , men ogs indflydelse p det fortsatte arbejde , som ogs m vurderes lbende .
Vi ser ogs gerne , at man benytter en ben procedure , hvor miljbevgelser og nationale eksperter fr indflydelse p forholdsreglerne .
I den forbindelse har jeg to direkte sprgsml til kommissren .
Det frste drejer sig om tilbagemeldingen .
Hvilken indflydelse fr Parlamentet p forholdsreglerne , fr vi dem at se igen , s vi ogs har mulighed for at pvirke dem fremover ?
Det andet sprgsml drejer sig om transport- og energiomrdet .
Er De parat til at indfre forholdsregler ogs p dette omrde ?
<P>
Hvis jeg s skal g lidt ind p det politiske indhold , er det strste problem med EU ' s politik p dette omrde , at store dele af politikken p centrale omrder , f.eks. landbrug , transportnet og fiskeripolitik , i dag er til direkte skade for biodiversiteten .
Meget af det , vi laver , er direkte delggende , hvis vi sammenligner med de forpligtelser , som vi har i henhold til konventionen .
Den vigtigste opgave er naturligvis at ndre denne politik .
<P>
Vi har et srligt ansvar i forbindelse med EU ' s udvidelse .
Vi ved , at mange omrder i steuropa i dag har en utrolig rig flora og fauna .
Den strste rigdom i Europa findes i dag i flere af de lande , der sger om medlemskab af EU .
Der er ogs store risici forbundet med integrationen . At disse lande har en s hj grad af biodiversitet hnger til dels sammen med et lavere udviklingsniveau inden for eksempelvis landbruget .
En af de store risici bestr i , at nr landene nu skal omlgge deres landbrugspolitik , hvilket er en gigantisk og meget drastisk omvltning for mange af dem , risikerer man at delgge store dele af biodiversiteten .
Man skal alts vre meget forsigtig , s man undgr dette .
Vi mener endvidere , at man skal vre mere forsigtig med hensyn til satsningerne p infrastruktur , f.eks. hvordan EIB lner penge ud til medlemsstaterne .
Vi nsker ogs , at der tages hensyn til forskellige dele i betnkningen inden for forskellige omrder , som jeg ikke nr at gennemg her .
<SPEAKER ID=92 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , de tusindsvis af former for liv , denne utrolige variation er resultatet af biodiversiteten , som naturen selv har skabt som et af sine mest betydningsfulde udtryk .
Den udgr det tidslse indbegreb af dynamisk balance mellem forskellige livsformer og forskellige kosystemer .
Den er endog en vigtig kilde til konomisk rigdom og har direkte forbindelse med menneskets livskvalitet , fordi den vedrrer dets hverdagsmilj og dets rekreation , samtidig med at den ogs udgr en del af dets naturarv .
<P>
Desvrre er de naturlove , som har skabt den dynamiske balance mellem livsformerne p vores planet , blevet overtrdt af menneskets mangesidige aktiviteter . Disse aktiviteter har i de senere r fremskyndet en reduktion i biodiversiteten .
Men vi har alligevel muligheder for at gribe gunstigt ind , men det er ndvendigt med tilskyndelser , s fordrejningerne i mange kosystemer kan blive lokaliseret og neutraliseret .
<P>
Det er ndvendigt at skitsere en strategi til at forvalte biodiversiteten , svel p EU- som p verdensplan , for at opn en harmonisk sameksistens mellem den konomisk vkst og biodiversiteten .
Dette udgr i vrigt en basal ingrediens i den model for en bredygtig udvikling , som EU sger at fremme , men den fremgr ogs af den internationale traktat for biodiversitet .
Det er af overordentlig stor betydning , at denne strategi bliver indkorporeret i EU ' s delpolitikker inden for rammerne af Agenda 2000 .
<P>
Generelt udvikler politikken sig isr i fire tematiske retninger :
<P>
Frste retning gr p bevarelsen og en bredygtig brug af biodiversiteten .
Den handler om den ndvendige bevarelse af kosystemerne og artspopulationerne i deres naturlige milj . Naturligvis skal beskyttelsen ogs glde for de ikke-beskyttede omrder gennem ikrafttrdelse af foranstaltninger svel in situ som ex situ .
<P>
En konkretisering af udbyttet ved brug af de genetiske ressourcer udgr den anden retning .
Udfrdigelsen af en lovramme og samtidig en beskyttelse af brug og udvikling af de genetiske ressourcer udgr en vigtig tilskyndelse i retning af en konkretisering af udbyttet ved brug af disse ressourcer .
Samtidig br man ogs undersge , hvordan man kan implementere tilskyndende og afskrkkende foranstaltninger .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne tilfje den tredje retning : forskning , overvgning og udveksling af information , samt den fjerde : uddannelse , efteruddannelse og bevidstgrelse .
Konklusionen m vre , at man br tilstrbe at fremvise biodiversitetens betydning for menneskehedens fremtid som en kilde til rigdom , konomisk og kologisk , og isr som en basal komponent for livet p vores planet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , den foreliggende meddelelse fra Kommissionen om en handlingsplan for at bevare biodiversiteten indeholder for lidt om fiskeriomrdet .
Fiskeriudvalget har derfor forelagt det korresponderende udvalg , Udvalget for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , flgende konklusioner til optagelse i beslutningsforslaget .
<P>
Fiskeriudvalget opfordrer sledes Kommissionen til at nedstte en videnskabelig arbejdsgruppe , som skal have til opgave at udarbejde en handlingsplan for udforskning af vekselvirkningerne mellem fiskeri og havenes kologiske systemer .
Dermed vil vi understrege , at der m udarbejdes en biodiversitetsplan for fiskeriet for at modvirke sektorielle interesser og for at sikre , at kologiske aspekter i strre omfang inddrages i fiskerisektoren .
<P>
Desuden opfordrer vi Kommissionen til i forbindelse med forvaltningen af fiskebestandene at anvende det forsigtighedsprincip , som er fastlagt i FN-konventionen om bevaring og forvaltning af vandrende fiskebestande .
Vi tilskynder til , at alle regionale organisationer i EU , som er ansvarlige for fiskeriforvaltningen , ligeledes anvender dette forsigtighedsprincip .
Vi nsker , at bevarende foranstaltninger styrkes permanent i alle fiskerikonventioner , som underskrives af EU .
Vi nsker , at Kommissionen forklarer , hvordan de mlstninger , der er fastlagt i strategien til bevarelse af biodiversiteten , kan realiseres , og vi vil konsulteres af Kommissionen i denne forbindelse .
<P>
For at sikre vores fiskebestande og det vrdifulde levnedsmiddel , som fisk er , m vi ikke spilde mere tid , men fastlgge og gennemfre en tilsvarende miljvenlig og holdbar strategi , som ikke fritager de mennesker , der driver fiskeri , deres ansvar .
De hidtidige forskningsresultater p dette omrde er i hvert fald utilstrkkelige .
<SPEAKER ID=94 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , nr man tager i betragtning , at der eksisterer ca . 20 til 30 millioner arter af levende vsener , at kun 1 , 4 millioner af dem overhovedet er opdaget og beskrevet videnskabeligt , men at 1 , 5 millioner arter formodes at ville vre udryddet om 25 r , s ser man , hvor sprngfarlig situationen er .
Der m langt om lnge handles .
Det er derfor helt uforsteligt for os i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , at Rdet endnu ikke har underskrevet den forordning om handel med plantesorter , som Parlamentet og Kommissionen har vedtaget , at Kommissionen kun sttter samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale programmer , genbankerne og den uformelle sektor halvhjertet , omstndeligt og ineffektivt , at der sgar i GD VI leges med den tanke at lade det eneste integrerede program til bevarelse , beskrivelse , indsamling og udnyttelse af den genetiske diversitet i landbruget udlbe i 1999 !
<P>
For at bevare biodiversiteten har vi tvrtimod brug for sttte til ekstensive dyrkningsmetoder og til kologisk landbrug .
Det drejer sig endvidere om at gennemfre europiske fllesskabsinitiativer og en mlrettet projektsttte , ogs og netop i forbindelse med Agenda 2000 , og ikke om at fremskynde den finansielle og personalemssige udtrring af projekterne .
Det er desvrre situationen i jeblikket . Biodiversiteten er jo stadig meget stor i ansgerlandene , og det glder om hurtigst muligt at fremme og sttte dem og udvide programmerne til ogs at omfatte disse lande .
<P>
De to sidste udtalelser for Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er udarbejdet af min kollega Graefe zu Baringdorf , og jeg har som hans stedfortrder den re og fornjelse at tage stilling til dem her .
<SPEAKER ID=95 NAME="Tamino">
Hr. formand , det er allerede blevet fremhvet af de kolleger , der har talt fr mig , og jeg vil gerne gentage , at de nyeste undersgelser om udbredelsen af de forskellige arter i deres naturlige miljer viser et konstant fald i biodiversiteten , navnlig i Europa .
rsagerne til dette fald er kendte og skal findes i de yderst intensive former for landbrug og jordudnyttelse , levestedernes opdeling - som flge af urbaniseringen og infrastrukturerne , navnlig dem til transport - samt masseturismen og forureningen af vandet , luften og jorden .
<P>
Det er sledes meget vigtigt , at biodiversiteten takket vre denne meddelelse bliver integreret i Fllesskabets politikker , i henhold til konventionen om biologisk mangfoldighed .
Men p trods af transport- og turismepolitikkernes store indflydelse p bevarelsen af kosystemerne , fastholdes det i denne meddelelse , at det overhovedet ikke er ndvendigt at ivrkstte srlige handlingsplaner inden for transport og turisme ,  da Fllesskabets strategier for klimandringer og forsuring [ ...
] samt gennemfrelsen af passende miljkonsekvensvurderinger br kunne opfylde biodiversitetsmlstningerne p disse omrder  .
Et sdant valg forhindrer dels de europiske organer i at gennemfre nogle tilstrkkelige kontrolprocedurer p de nvnte omrder , og dels begrnser det Fllesskabets muligheder for at fremme og udvikle de pgldende politikker .
<P>
Det er af disse grunde , hr. formand , at Udvalget om Transport og Turisme anmoder om , at man srger for nogle srlige handlingsplaner ogs p disse omrder - nemlig transport og turisme - hvilket Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i vrigt ogs gr ind for .
Udvalget om Transport og Turisme nsker navnlig at fremhve flgende punkter : den ubegrnsede vkst inden for transport og turisme , problemet med transportstrmmene , som for tiden ledes ind i omrder med en meget stor biodiversitet , ndvendigheden af at g bort fra veje og g over til skinner , som har frre konsekvenser for miljet , ogs under henvisning til den internationale konvention om beskyttelse af Alperne , ndvendigheden af , som Kommissionen siger , at internalisere de eksterne udgifter , den kendsgerning , at der i Kyoto-aftalen er angivet nogle prcise mlstninger , som krver en passende transportpolitik , transportinfrastrukturernes indflydelse p biodiversiteten samt ndvendigheden af en omhyggelig vurdering af miljkonsekvenserne og en vurdering af miljstrategien med hensyn til de transeuropiske netvrk .
Udvalget om Transport og Turisme anmoder om , at der ikke bliver nogen nye infrastrukturer , som fr indvirkning p de omrder , der beskyttes af netvrket Natura 2000 , og at turismen bliver bredygtig og ikke fr nogle konsekvenser , der kan g ud over biodiversiteten . Det er derfor ndvendigt at faststte nogle vre grnser for de flsomme omrders belastningskapacitet .
<P>
Vi anmoder derfor om , at der indfres et miljmrke for bredygtig turisme , og jeg vil ligeledes gerne gre opmrksom p , hr. formand , at det foruden angivelserne fra Udvalget om Transport og Turisme ogs er ndvendigt at overholde angivelserne fra Forskningsudvalget og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse med hensyn til risikoen for de genetisk modificerede organismers indflydelse .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , vi er nu i frd med at drfte en meget vigtig betnkning , som bl.a. handler om den arv , som vores generation giver videre til kommende generationer med hensyn til biodiversitet .
Ordfreren har prsteret en interessant betnkning , som er blevet suppleret med mange gode forslag og ideer fra andre udvalg og enkelte medlemmer .
Jeg tror , at der er stor enighed i Parlamentet p dette omrde . Jeg skal begrnse mig til nogle f bemrkninger .
<P>
Biodiversiteten , som vi alle er s afhngige af , hnger nrt sammen med andre miljsprgsml .
F.eks. har forsurende nedfald fra atmosfren , svovloxider og kvlstofoxider delagt biodiversiteten i mange nordeuropiske ser , bl.a. i Sverige .
Parlamentets beslutning fra forret om en ambitis mlstning for at bringe udslippene ned p et niveau , som naturen kan tle , fr alts lidt efter lidt betydning for biodiversiteten .
<P>
I gr bragte mange svenske aviser en reportage om truslen mod koralrevene p grund af en opvarmning af havet langt ud over det sdvanlige .
Det er klart , at dette ogs udgr en alvorlig trussel mod biodiversiteten .
Der kan meget vel findes en sammenhng mellem drivhuseffekten , som jo ofte er blevet drftet i Parlamentet , og den kraftige stigning i vandtemperaturen .
Foranstaltninger til nedbringelse af risici p disse omrder kan helt sikkert stttes gennem de krav , der stilles i forbindelse med biodiversitet .
<P>
Jeg vil ogs komme ind p den private ejendomsret , og den betydning fordelingen af ejendomsretten har for biodiversiteten .
Meget ofte har det vret folks personlige interesse at beskytte og vrne om naturen , der har givet stor biologisk variation .
Der findes dog situationer , hvor beskyttelsen af unikke biotoper kan blive s belastende for den enkelte ejer , at det er rimeligt , at staten gr ind og kompenserer for de tab , der mtte opst .
Men respekten for den private ejendomsret vil p langt sigt vre til gavn for biodiversiteten .
Vi kan ogs konstatere gode resultater ved brug af konomisk styring til dette forml .
<P>
I sin udtalelse har Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi nvnt bioteknologien som et supplerende middel til at bevare og mske endda genskabe biodiversiteten .
Jeg finder disse synspunkter meget interessante , og vi m tage hjde for dem i det videre arbejde , selvom forslaget denne gang blev forkastet i udvalget .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg str her i min skjorte , fordi det er s varmt i denne sal .
Det er heller ikke godt for biodiversiteten , at klimaet ikke kan reguleres bedre i salen .
Mske kan De gre noget ved det .
<P>
Ikke desto mindre finder jeg Kommissionens meddelelse om biodiversitet af meget stor betydning , fordi den rammer kernen i den europiske naturpolitik .
Jeg er tilfreds med denne meddelelse , men kun som et frste skridt .
Vi er klar over , at Kommissionen vil opstille forskellige handlingsplaner for at bibeholde naturlige hjlpekilder , landbrug , fiskeri , regional politik og konomisk samarbejde .
Denne liste - og det ppegede ordfreren , hr . Sjstedt , ogs meget rigtigt - er ikke komplet .
Transport og energi mangler .
Det beklager jeg , fordi netop disse sektorer har stor indflydelse p biodiversiteten .
<P>
Jeg mener ogs , at der skal udarbejdes handlingsplaner for transport og energi .
Jeg er meget interesseret i kommissr Kinnocks reaktion p vores foresprgsel vedrrende dette delemne .
Hvis vi ser p , hvordan situationen er nu , s er integrationen af naturbeskyttelse i de andre politiske sektorer helt utilstrkkelig .
Et nyligt eksempel : Unionen giver subsidier til fr p Kreta , hvilket frer til for stor grsning og erosion , hvilket igen har katastrofale flger for biodiversiteten .
Jeg mener derfor , at sttten til projekter med direkte negative flger for biodiversiteten skal standses .
<P>
Som ordfrer for miljbudgettet har jeg gjort mig til talsmand for en bedre integration af milj- og naturbeskyttelse i andre politiske sektorer .
Sledes har jeg foreslet , at strukturfondene ogs anvendes til Natura 2000 og gennemfrelsen af habitat-og fugledirektivet .
Jeg hber , at plenarforsamlingen p torsdag ved afstemningen om budgettet vil sttte Miljudvalgets id .
Det vil vre et enormt fremskridt for den europiske naturbeskyttelse og en god form for integration af biodiversitet i strukturpolitikken .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg er enig med ordfreren i hans bekymring om de virkninger , som det intensive landbrug , de transeuropiske net , reduktionen af fiskeriressourcerne og en rkke andre handlinger , der gennemfres i Europas konomi , kan have p naturressourcerne og den biologiske mangfoldighed .
Og sammen med ham vil jeg gerne ppege , at det er ndvendigt - med overholdelse af den aftale , som medlemsstaterne har underskrevet - med hurtige og raske handlingsplaner , som Parlamentet er vidende om .
Og eftersom der ikke er noget bedre end at fremfre et eksempel til at belyse , hvordan den biologiske mangfoldighed er i fare , besgte jeg sidste weekend i mit land , i provinsen Len , en skov , hvor man under nogle militrvelser har afbrndt 5.000 hektar , en skov , hvorfra plante- og dyrearter er forsvundet og sandsynligvis ikke vil dukke op igen fr om 50 r .
Hvis vi ikke hurtigt gennemfrer nogle handlingsplaner , vil det vre meget vanskeligt at bibeholde den biologiske mangfoldighed , at bibeholde livet , sledes som vi nsker det .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , biodiversiteten trues fra mange sider .
I det seneste nummer af det malaysisk baserede tidsskrift Third World Resurgence beskriver man , hvordan nogle f store , vestlige virksomheder er i frd med at udradere biodiversiteten gennem misbrug af genteknologi og patentrettigheder .
Dette problem blev ogs fremhvet p det fjerde mde med underskriverne af konventionen om biodiversitet i Bratislava tidligere i r .
Der gav mange delegerede udtryk for deres bekymring over den skaldte genmanipulation af ssd , der gr den steril i nste generation .
Formlet med dette er , sagde man , at gre det biologisk umuligt for landmndene at reproducere deres egen hst , fordi de store virksomheder har forhindret det med patentrettigheder og genteknologi .
<P>
P baggrund af dette vil jeg navnlig sttte ordfrerens punkt 43 i betnkningen , hvor det sls fast , at alle lande skal have suverne rettigheder til deres egne genetiske ressourcer , og at dette skal vre det overordnede princip , nr EU indgr aftaler , ikke mindst p patentomrdet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Hr. formand , som europisk miljforkmper fler jeg mig i dag pinligt berrt .
Jeg er ikke glad for , at mange af medlemsstaterne endnu ikke har lavet deres hjemmearbejde .
Det er ikke os alle , der har udarbejdet et nationalt handlingsprogram til opfyldelse af vores forpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed .
Vi europere kan godt lide at kritisere andre lande i verden , der fortstter med at delgge deres naturskove eller omlgge dem til kulturskove .
P den anden side blev vores skove omlagt for flere hundrede r siden - nogle blev delagt , og der er kun meget f kosystemer af naturskove tilbage i EU .
Vi er desvrre ikke srligt ivrige , nr det glder omlgning af skove til deres oprindelige tilstand .
Gennemfrelsen af fugledirektivet og direktivet om bevaring af levesteder er ligeledes blevet blokeret .
<P>
Succesen ved oprettelsen af Natura 2000-netvrket har indtil videre vret meget begrnset .
Syv lande har endnu ikke udarbejdet deres planer for bevaring , heriblandt Frankrig , Tyskland og Luxembourg .
Det er s sandelig pinligt .
Jeg hber , at den strategi for skovene , som Kommissionen arbejder s hrdt p nu , giver os mulighed for at oprette beskyttede omrder til opfyldelse af vores forpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed .
Og der er brug for midler til henlggelse af beskyttede omrder .
Lad os ikke gentage den fejl , der blev beget med annonceringen af Natura 2000 .
Der er endnu ingen , der har forslet en seris plan for Natura 2000 .
Lad os ndre det .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Kommissionen har i sin meddelelse om biodiversitet angivet , at en flles strategi har til forml at vende strmmen i Europa .
De forholdsregler , der hidtil er truffet , er ikke tilstrkkelige til at standse tilbagegangen i biodiversiteten i Europa .
Kommissionens interesse for Europas natur glder mig .
Dette grnseoverskridende problem krver en flles indsats af medlemsstaterne .
<P>
Men Kommissionens politik om biodiversitet skal vre kohrent .
Kommissionen finansierer stadigvk aktiviteter , der har en drlig indflydelse p biodiversiteten .
For s vidt det drejer sig om aktiviteter inden for rammen af den flles landbrugspolitik eller TEN ' s eller regional politik , skal skaden efter min mening kompenseres , f.eks. ved at indrette ekstra naturomrder .
Det er naturligvis meget utilfredsstillende , hvis Kommissionen undergraver sine egne anstrengelser for af opretholde biodiversiteten .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at tage bemrkningerne herom i beslutningen til sig .
<P>
Til sidst kan jeg ikke lade vre med at bemrke , at flere forhold nvnes to gange i nrvrende beslutning .
En kombination af en rkke punkter om fiskeri , om TEN ' s og om den periodiske evaluering ville have gjort beslutningen mere overskuelig .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle sttter denne meddelelse fra Kommissionen , som afspejler fllesskabsinstitutionernes bekymring for at opfylde de internationale aftaler og andre af vores forpligtelser , for at inkorporere miljpolitikken som en del af vores vrige politikker .
Og vi m ogs udsende en meddelelse til de nationale , regionale og lokale regeringer , eftersom politikkerne p disse niveauer skal vre sammenfaldende og samstemmende med Den Europiske Unions politikker .
Og her er der flere omrder , som byder p store muligheder , og vi m vkke alle borgeres opmrksomhed , for det er ikke kun myndighedernes ansvar , men vores alles ansvar , hver og n , for som forbrugere kan vi foretage et positivt valg p dette omrde , og ogs som deltagere i det lokale demokrati , for at sttte de samfund , som virkelig beskytter den biologiske mangfoldighed .
Men det vigtigste ved hele meddelelsen er generelt at tiltrkke opmrksomhed , sledes at ingen ansvarlig politiker kan vre uvidende om denne generelle bekymring .
Og jeg vil ogs meget udtrykkeligt sttte ordfrerens konklusioner .
<SPEAKER ID=103 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Sjstedt , og Miljudvalget , Udvalget om Transport og Turisme , Fiskeriudvalget , Landbrugsudvalget og Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi for deres udtalelser og for den omfattende betnkning , der har vret genstand for Parlamentets overvejelser her til aften .
Parlamentet er tydeligvis engageret i fremme af integrationen af miljhensyn p alle omrder , og Kommissionen bifalder den sttte , der gives til meddelelsen om biodiversitet i udtalelserne fra udvalgene og s sandelig i betnkningen .
<P>
Med prsentationen af denne meddelelse har Kommissionen engageret sig inden for den biologiske mangfoldigheds betydning i Fllesskabets politikker og instrumenter .
Vi er nu ved at udvikle handlingsplaner og andre foranstaltninger til gennemfrelse af biodiversitetsstrategien .
Sjstedt-betnkningen bliver tydeligvis nyttig i denne proces .
Jeg vil blot tilfje , at handlingsplaner , hvorom de er meget brugbare og meget velkomne , ikke er en forudstning for en effektiv miljpolitik og -praksis , som jeg er sikker p , at de rede medlemmer kan forst .
P transportomrdet er vi f.eks. forpligtet til bredygtighed .
Det betyder handling , som talere i debatten har antydet , p en bred front , hvad enten det er opfordingen til brugen af togpassager- og fragttransport , eller sikring af en effektiv aftale med Schweiz , eller indfrelsen af rimelige og effektive prispolitikker i forbindelse med transportinfrastruktur , eller forureningsbegrnsning , eller en rkke andre strategier , hvoraf ingen ligger pnt inden for definitionen af handlingsplaner til beskyttelse og fremme af biodiversitet , men som alle er uhyre vrdifulde , hvad angr sikringen af miljmssig bredygtighed via forbedrede transportpolitikker .
Det er jeg sikker p kan forsts .
<P>
Denne betnkning , bortset fra dens generelt behagelige natur og analyseeffektivitet , inkluderer anmodninger , som Kommissionen ikke vil vre i stand til at opfylde .
Nr jeg fortller om vores tankegang , hber jeg , at Parlamentet kan forst , hvorfor vi ikke kan acceptere hver eneste del af betnkningen .
<P>
For det frste anmodes der i afsnit 14 om en handlingsplan , der skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rdet - eller i det mindste at alle planerne skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rdet .
Vi mener ikke desto mindre , at en sdan procedure vil sinke gennemfrelsen af strategien undigt .
Vi havde regnet med vedtagelse af Kommissionens handlingsplaner i form af meddelelser til Parlamentet og Rdet , men ikke ndvendigvis til vedtagelse af dem .
Lovgivningsmssige forslag , der mtte vre indeholdt i sdanne handlingsplaner , skal naturligvis vedtages i overensstemmelse med de lovgivningsmssige procedurer .
<P>
For det andet anmodes der i afsnit 16 om udvikling af specifikke handlingsplaner for energi- og transportsektoren , som jeg allerede har nvnt .
Efter vores mening dkkes mange af hensynene til den biologiske mangfoldighed allerede af strategierne til bekmpelse af forsuring og klimandringer , der tager fat p de relevante emissioner , der kan indvirke p den biologiske mangfoldighed og af eksisterende eller kommende forslag om miljmssig vurdering .
Derudover mener Kommissionen ikke , at det er ndvendigt at udvikle vsentlige nye politiske handlinger for at integrere den biologiske mangfoldighed i de relevante instrumenter inden for de pgldende omrder .
<P>
For det tredje anmodes der i afsnit 43 om principper i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed , der skal g forud for andre internationale aftaler , som Fllesskabet har indget , f.eks. i henhold til ordningen med Verdenshandelsorganisationen .
Det er Kommissionens holdning , at miljaftaler ligger p samme niveau som handelsaftaler og br gennemfres p en indbyrdes konsekvent mde .
Men der er ikke noget forudfattet normhierarki .
For det fjerde antydes det i betragtning J , at Den Europiske Union br yde kompensation for skader , der forrsages af de transeuropiske netvrk , den flles landbrugspolitik og regionalpolitikken .
Det er Kommissionens holdning , at Fllesskabets biodiversitetsstrategi skal hjlpe med til hindre , at netvrkspolitikken , den flles landbrugspolitik og regionalpolitikken forvolder skade p biodiversiteten , og at der derfor ikke br vre behov for nye kompensationsmekanismer .
Kommissionen vil naturligvis vre taknemmelig , hvis Parlamentet tager disse ting i betragtning .
<P>
Hvad angr ordfrerens specifikke sprgsml : Han har stillet sprgsml vedrrende det system , vi har brugt til rapportering til Parlamentet om gennemfrelsen af strategien .
Kommissionen skal regelmssigt rapportere til bde Parlamentet og Rdet om gennemfrelsen af strategien .
Faktisk anmodede Rdet ( milj ) i juni om , at den frste af de rapporter vil vre tilgngelig i juni i r 2000 .
Den rapport sendes naturligvis ogs til Parlamentet .
S er der det sprgsml , hr . Sjstedt stillede , vedrrende konsultation ikke blot af eksperter fra medlemsstaterne , men af ngo ' er og andre relevante interesserede parter om , hvad han beskrev som nationale handlingsplaner .
Vi taler ikke om nationale handlingsplaner . De er Fllesskabets handlingsplaner , og derfor har de strre vrdi .
Svaret p hans sprgsml er , at konsultationen finder sted p samme brede og grundige mde , som det var tilfldet i udarbejdelsen af selve strategien .
Enhver ved , at det var en omfattende operation med netvrk , som nu er fast etableret , og som udnyttes fuldt ud for at sikre , at konsultationen om handlingsplanerne finder sted p en systematisk og oprigtig mde .
Jeg hber , det imdekommer de krav , hr . Sjstedt og dennes kolleger har .
<P>
Det er tydeligt , som adskillige medlemmer har sagt i denne og mange andre debatter , at biodiversitet er en ubetinget ndvendighed for livet p jorden .
Det er ogs tydeligt , at den nedbrydes hurtigere nu end nogensinde fr i planetens historie .
Fllesskabet har en juridisk , moralsk og egennyttig forpligtelse til at ptage sig sit ansvar og samarbejde med tredjelande for at bestrbe sig p at ndre det mnster .
Samarbejde med medlemsstaterne og med en bredere offentlighed i denne proces er tydeligvis afgrende for at sikre , at gennemfrelsen , sammen med nationale bestrbelser , af en biodiversitetsstrategi i Fllesskabet hjlper med til at ndre disse negative - ja , ruinerende - tendenser , da biodiversitet reduceres ikke blot i Fllesskabet , men ogs mere bredt set p dette kontinent og faktisk i hele verden .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet deler overbevisningen om , at rddenskaben skal stoppes , og processen vendes .
Jeg giver udtryk for Kommissionens anerkendelse af mden , hvorp den overbevisning til stadighed sls fast her i Parlamentet via nyttige initiativer som hr.Sjstedts betnkning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.30 )
