<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg vil gerne bede Prsidiet om et svar p flgende problem : I gr behandlede vi de aktuelle og uopsttelige emner , deriblandt et uopstteligt emne , som var indbragt af mig , om situationen i Georgien .
Efter afstemningen fik jeg til min store overraskelse at vide , at der er blevet sendt et brev , underskrevet af en af dette Parlaments embedsmnd og med Parlamentets officielle brevhoved , til forskellige medlemmer af Parlamentet - naturligvis ikke til mig - med opfordring til ikke at stemme for dette forslag .
<P>
Jeg vil bare gerne vide , om det nu er kommet s vidt , at vores bureaukrater kan bestemme , hvordan medlemmerne skal forholde sig ved afstemningerne , og jeg beder om at f det undersgt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det tager vi til efterretning , og vi ville vre taknemmelige , hvis De kunne give os dette brev .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg har det her i lommen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , p side 58 i protokollen er der refereret en ordveksling mellem formanden og visse medlemmer , der i jeblikket er medlemmer af det britiske konservative partis gruppe .
Desvrre er formandens bemrkninger blevet redigeret , og den fulde humor fremgr ikke af protokollen .
M vi f det refereret fuldstndigt ?
M vi f en udmelding fra det konservative partis gruppe , om hr . Donnelly og hr .
Stevens nu tilhrer gruppen eller ej ? Jeg kan forst , at de rg ind og ud flere gange i gr .
Den nuvrende situation br fres til protokols .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Kerr , Deres indlg her drejer sig ikke om protokollen , men om det fuldstndige forhandlingsreferat .
Det er protokollen , vi er i frd med at godkende !
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg har ogs en bemrkning til protokollen , for jeg har noteret mig , at det lykkedes nstformand Martin at f sine bemrkninger om at skulle ringe til Downing Street 10 for at f at vide , hvordan man skulle stemme , slettet fra protokollen .
Hvis nstformnd kan det - og held og lykke med det - kan andre medlemmer s ogs ? For resten , hr .
Kerr , det britiske konservative partis gruppe er , som den var i gr .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Det er heller ikke en del af protokollen , men af de fuldstndige forhandlingsreferater .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , det her er selvflgelig en henvisning til protokollen , side 21 . Hr .
Cassidy gik benbart fra den ene side af salen til den anden .
Jeg anmoder om en forklaring fra formanden , for iflge avisen The Guardian fra i dag blev de to medlemmer af det britiske konservative partis gruppe i den modsatte side af salen , John Stevens og Brendan Donnelly , udelukket og senere taget til nde igen af det konservative parti . Senere meldte de sig s ud , og blev efter et kompromis i al hast overtalt til at blive .
Er der nogen , der kan forklare de britiske vlgere , om de to nu er medlemmer af det konservative parti eller om de er lsgngere ?
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Kre kolleger , i jeblikket bliver De ved med at forveksle protokollen med forhandlingsreferatet .
Det er kun protokollen , vi skal godkende .
Vi har hrt , hvad De har sagt , men det ser ikke ud til , at der er flere , der vil sige noget om protokollen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at for fremtiden , hvis medlemmerne af dette Parlament absolut skal opfre sig som skoledrenge , s gr det et andet sted .
Nogle af os m jo arbejde .
<P>
( Blandede reaktioner )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Enhver har sin egen opfattelse af tingene .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Fru formand , De omtalte den flles holdning vedrrende direktivet om visse aspekter af forbrugerkb og garantier i forbindelse hermed .
I forbindelse med frstebehandlingen medvirkede Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder som rdgivende udvalg .
Det br ogs medvirke i forbindelse med andenbehandlingen . Det blev ikke nvnt .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Det finder vi ud af .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , i forlngelse af vores diskussion i gr aftes med kommissren vil jeg gerne fremstte en mundtlig ndring til ndringsforslag nr .
7. De vrige ndringsforslag kan blive sat samlet til afstemning .
Vi bad ganske vist om en uafhngig evaluering af en uafhngig evalueringsrapport af programmet , og kommissren slog fast , at det var op til Kommissionen af udarbejde denne rapport , hvad jeg godt kan forst .
Jeg vil gerne , med Deres billigelse , foresl , at vi i frste afsnit sletter ordet  uafhngig  , s der str  foretager en midtvejsevaluering af programmets forlb ...
 , og i andet afsnit ligeledes sletter ordet  uafhngig  , s der str  lader udarbejde en fyldestgrende evalueringsrapport om programmets gennemfrelse  , idet vi , som lovet af kommissren , tilfjer ordene  under hensyntagen til udtalelser af uafhngige eksperter  .
<P>
Jeg vil bede Dem acceptere denne mundtlige ndring , som der er belg for , og med denne ndring , og med Deres billigelse , kan vi stemme om ndringsforslagene 7 til 14 under t .
<SPEAKER ID=16 NAME="Lindqvist">
Det er meget tvivlsomt , om EU br anvende store ressourcer p fllesforetagendet JET .
Ressourcerne burde hellere bruges til vedvarende energikilder .
Jeg har derfor stemt nej til betnkningen .
<CHAPTER ID=3>
Svinekd
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om svinekd .
<SPEAKER ID=18 NAME="Fischler">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , lad mig starte med at gre det klart , at hovedrsagen til de aktuelle vanskeligheder inden for svinesektoren vel nok er den kendsgerning , at rene 1996 og 1997 , som var overordentligt gunstige for svineproduktionen , har fet de europiske landmnd til at foretage en massiv udvidelse af svinebestanden .
Hertil kommer , at den nederlandske produktion er kommet p markedet igen i fuldt omfang , efter at svinepesten er overstet .
Disse to forhold har tilsammen betydet , at den europiske svineproduktion i r er steget til 17 , 2 millioner t , hvilket er ensbetydende med en stigning p godt 1 million t svinekd i forhold til 1997 , eller 6 % .
<P>
En sdan udvikling m ndvendigvis vre en enorm belastning for det europiske marked for svinekd .
I de seneste uger er situationen imidlertid blevet yderligere forvrret som flge af , at den yderst vigtige eksport til Rusland er faldet nsten helt bort , at eftersprgslen p de fjernstlige markeder er faldet , samt at konkurrencen fra andre eksportlande er blevet skrpet , isr fra USA og Canada .
<P>
Fra Kommissionens side har vi truffet en rkke foranstaltninger for at sttte svinesektoren .
Allerede midt i maj blev eksportrestitutionerne for frisk og frosset svinekd med ben genindfrt .
Det betd en stabilisering af markedet gennem flere uger p davrende tidspunkt . Da priserne imidlertid faldt yderligere , forhjede Kommissionen i slutningen af juli disse restitutioner med 50 % og indfrte samme restitutionssatser for udbenet kd .
Denne foranstaltning havde ligeledes en meget positiv effekt p eksporten .
<P>
Men efter at eksporten til Rusland , som jeg allerede har nvnt , faldt drastisk og blev blokeret i midten af august , faldt de europiske markedspriser i lbet af tre uger med nsten ECU 10 pr . 100 kg .
For at beskytte eksportrerne mod direkte tab forlngede vi frst gyldigheden af eksportlicenserne til Rusland med 60 dage .
P det sidste mde i Forvaltningskomiten for svinekd blev det besluttet hurtigt at indfre sttte til privat oplagring . Denne sttte er blevet ydet siden den 28. september .
<P>
Denne ordning giver de handlende mulighed for at nedfryse og oplagre kdet fra friskslagtede svin i fire , fem eller seks mneder .
Nr de oplagrede produkter tages ud af lageret igen , skal de imidlertid under alle omstndigheder eksporteres til tredjelande .
En del af de oplagrede mngder og udgifterne til denne ordning skal dog medregnes i de WTO-eksportforpligtelser , der er fastlagt for svinekdssektoren .
<P>
I forbindelse med denne ordning er der i budgetret 1999 mulighed for at oplagre ca . 70.000 t kd .
Jeg vil gerne understrege , at de handlende kan integrere lagerfringen i deres eksportaktiviteter p egnet vis , hvilket ogs vil bidrage til at forbedre deres konkurrenceevne p tredjelandsmarkederne .
<P>
Noge af Parlamentets medlemmer gr ind for en yderligere forhjelse af restitutionsbelbene og har foreslet en sdan forhjelse .
I denne forbindelse vil jeg gerne minde om , at det ikke giver nogen mening at forhje restitutionerne , isr ikke for eksporten til Rusland , s lnge det russiske marked er totalt lukket og vi ikke har nogen partnere der , som vi kan indg eksportkontrakter med , og for de andre tredjelandsmarkeders vedkommende er der i jeblikket ikke behov for hjere eksportrestitutioner .
<P>
Naturligvis vil vi flge den videre udvikling p det europiske marked for svinekd meget , meget nje , og vi vil under alle omstndigheder fortsat drfte emnet p det nste mde i Forvaltningskomiten , som finder sted allerede nu den 14. oktober , og s snart de russiske markeder bner sig igen , vil vi ogs se p restitutionerne igen .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med en bemrkning , som nogle af Dem mske ikke vil synes s godt om .
P trods af den aktuelle krise , som - det nvnte jeg allerede i starten af mit indlg - frst og fremmest skyldes udvidelsen af svinebestandene , findes der netop nu og stadigvk officielle organisationer , rdgivningstjenester , regionale myndigheder og sgar regeringer , som opfordrer landmndene til at udvide svineproduktionen i stedet for at begrnse den .
Det betragter jeg rent ud sagt som et drligt rd .
Kommissionen kan ganske vist hjlpe med at begrnse og afbde konsekvenserne af en forbigende stigning i produktionen , men den kan ikke beskytte sektoren mod prisfald , som opstr p grund af strukturel overproduktion .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , kommissr Fischlers udtalelser om krisesituationen inden for svinekdssektoren er efter min mening ansvarlige og for en stor dels vedkommende ogs til at blive enige om .
Vores gruppe bifalder Kommissionens indsats - som ogs fandt sted p opfordring af Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter - med at ivrkstte sttten til privat oplagring fra den 28. september og med at ge eksportrestitutionerne .
Som kommissren sagde , s er det naturligvis ikke foranstaltninger , der kan lse problemet , men de kan bidrage til at imdeg en krise , som er srligt bekymrende , ogs selvom denne krise er asymmetrisk , for selvom svinekdssektoren karakteriseres ved at have et meget internationalt marked , s er der nogle segmenter p det europiske marked , som modstr krisen bedre end andre .
<P>
Situationen er alvorlig , ogs selvom der , som De s rigtigt sagde , hr. kommissr , i de sidste par r ogs er blevet registreret nogle gode indtgter til sektorens producenter , og man var ved at komme ret godt over den svinepestkrise , der gav lejlighed til at indfre nogle rationaliseringsforanstaltninger .
I dag er der nogle meget vigtige produktionsomrder i Frankrig , Tyskland , Danmark , Holland og Storbritannien , der har oplevet et historisk fald i priserne , og dette er sledes meget foruroligende .
<P>
Problemet hnger dog sammen med den internationale krise , der rammer verdensmarkedet , navnlig landbrugsfdevaresektoren , og her str vi over for en lang rkke mulige udveje .
Jeg tror dog ikke , at man skal vlge den udvej , der bestr i at starte forfra og opgive forslagene i Agenda 2000 samt alle forsgene p en reform af den flles landbrugspolitik , fordi denne krise p verdensmarkederne slr os fuldstndigt ud af kurs .
Jeg ved godt , at der p den anden side af Atlanten er nogle , der taler om , at USA tager deres egen Farm Bill op til fornyet overvejelse , for med hensyn til denne krise , som ogs rammer de amerikanske producenter , bliver der truffet nogle sttteforanstaltninger samt jeblikkelige foranstaltninger vedrrende ln og finansielle garantier , der kan ndre de internationale spilleregler og stille Den Europiske Unions producenter i en uheldig situation .
Jeg tror dog ikke , at dette giver os lov til at slippe taget . Vi skal tvrtimod fortstte og styrke den pbegyndte reformproces , ogs ved hjlp af en forbedring af det indre marked .
Jeg tror nemlig , at forslagene om at snke kornpriserne ogs vil kunne skabe en fornyet fremgang inden for svinekdssektoren .
<P>
Endelig br denne krise ikke udgre en lejlighed til at slkke p alle miljbestemmelserne eller til at give afkald p udbudspolitikkerne , der efter min mening er mere ndvendige end nogensinde .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. kommissr , De har netop gjort rede for de foranstaltninger , Kommissionen allerede har truffet for at lse denne alvorlige krise for svinekd .
Og De har ogs sagt , at den bl.a. skyldes den store vkst , der har vret .
Men hr her , denne vkst har ikke vret lige stor i alle landene , og s kan lsningerne ikke vre de samme for et land , hvor overproduktionen er p 104 % som for andre , hvor forsyningsgraden er p over 470 % .
<P>
De foranstaltninger , De har nvnt , kan forbedres , og desuden er der andre , som De ikke har nvnt .
Hvad angr eksportrestitutionerne , har man gjort en indsats , og udbenet kd medregnes - det takker vi Dem for - og ogs sprgsmlet om privat oplagring , men 70.000 t er meget lidt , isr nr man tnker p , at vi har en reserve p mere end 600.000 fra sidste r , og vi stadig har den fra i r til rdighed .
<P>

Desuden er der to andre foranstaltninger , som De ikke har nvnt , og som jeg vil fremhve : Den flles markedsordning fungerer p et liberalt marked , og vi siger her til Dem , at artikel 3 glder , hvori det bestemmes , at nr prisfaldene er ekstraordinre , kan der foretages interventionsopkb , og man kan ikke undskylde med prisen - som Kommissionens tjenestemnd har gjort - for den er fastlagt i artikel 5 i forhold til Fllesskabets basispris .
Derfor kan der foretages interventionsopkb .
<P>
Desuden har vi ordningen om EF-sttte , ordningen om fdevarehjlp . Den kan anvendes p alle flles markedsordninger , p velgrenhedsorganisationer , p Den Dominikanske Republik - hvor der har vret en voldsom katastrofe - i Rusland kunne det ogs lade sig gre .
<P>
Der er lsninger , hr. kommissr .
Lad os vre modige og bruge dem .
I en ekstraordinr markedssituation m man trffe ekstraordinre foranstaltninger .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , allerfrst vil jeg takke hr . Fischler for hans forklaring , og jeg tror i grunden , at hans analyse er rigtig .
En svinecyklus er ikke noget nyt .
Enhver her i Parlamentet , der bare har studeret en lille smule konomi , ved , at denne cyklus behandles i nsten alle bger om konomi .
Det , der i jeblikket gr denne cyklus til noget srligt , er , at den falder sammen med krisen i Rusland og i Asien .
<P>
Jeg tror , at svinesektoren generelt kan vre stolt af , at den koster s lidt .
Nr vi ser , at ud af et budget p 41 milliarder var udgifterne i 1997 p 168 millioner og nu i 1998 sandsynligvis ca . 330 millioner , s er det en meget fin prstation .
Jeg mener derfor ogs , at de ekstra forholdsregler , der er taget , er meget rimelige . I ndsituationer m der ske noget srligt .
<P>
Kommissionen ppeger , at svineproduktionen er steget , og at det er den egentlige rsag .
Det er utvivlsomt rigtigt : Hvis udbuddet stiger , falder priserne .
Men skyldes det ikke ogs Kommissionens politik med lave kornpriser ?
Og vil problematikken ikke forvrres i de kommende r , nr kornpriserne snkes yderligere med Agenda 2000 ?
Hvordan vil det efter Kommissionens mening pvirke oksekdsproduktionen ?
For alle de kdtyper , der produceres ved hjlp af korn , opnr klart en fordel , mener jeg , i forhold til andre kdtyper .
Har Kommissionen i den henseende en politik p lngere sigt ?
<P>
Et andet sprgsml : Hvis beretningerne er korrekte , vil der i lyset af valgene blive frigjort fra seks-syv billioner dollar i ekstra sttte til de amerikanske landmnd .
Hvad gr Kommissionen ved det ?
Vil Kommissionen reagere ?
<P>
Sidste sprgsml : Hvis jeg kan tro p de nederlandske aviser , har kommissr Fischler udtrykt sig meget rosende om den nederlandske svinepolitik . Denne politik omfatter bl.a. et svinekvotesystem .
Er kommissren tilhnger af , at det indfres i hele Europa ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru formand , hr. kommissr , vi har siden sensommeren vret vidner til et svimlende fald i prisen p svinekd , svel i Den Europiske Union som p verdensplan .
Samtlige produktionsniveauer i EU - og i srdeleshed det lille familiebrug - befinder sig i en ndsituation .
Hvad er der sket ?
Frst og fremmest en europisk overproduktion , som De var inde p , hr. kommissr , som for en stor del skyldes en uansvarlig udvidelse af visse bedrifter .
Produktionen i Europa er sledes get fra 16 millioner til 17 , 2 millioner t mellem 1996 og 1998 , eller en stigning p 9 % .
Parallelt hermed har man i USA kunnet konstatere en forgelse i svinebestanden i strrelsesorden 8 % p to r , hvorved amerikanerne , som opererer med priser , der lader hnt om enhver form for konkurrence , har vret i stand til at erobre eksportmarkeder p EU ' s bekostning : Vi er i ben konomisk krig .
Situationen forklares endvidere af krisen i Asien og i Rusland , som med et slag har bervet EU et lovende marked .
Man kan i dag konstatere en stagnation i forbruget af svinekd i EU , som flge af en kraftig konkurrence fra andre former for hvidt kd .
<P>
Kommissionen m nu stte ind med en hestekur - som man siger , hvor jeg kommer fra - ellers risikerer den at krisen varer ved og bider sig fast .
Det bliver ndvendigt med ndforanstaltninger .
For det frste m man tilpasse eksportrestitutionernes niveau , s det bliver muligt at generobre markederne , herunder det russiske marked .
For det andet vil det vre p sin plads hurtigt at ivrkstte en kampagne inden for EU med henblik p at pvirke opinionen og stte skub i det europiske forbrug igen .
For det tredje m man afvikle de kdlagre , der allerede findes i EU , ud fra princippet om humanitr hjlp , isr til Rusland , uden dog af den grund at bringe den nuvrende handel i fare og trkke veksler p fremtidige handelsrelationer .
For det fjerde er der god grund til at f kontrol med udbud og eftersprgsel , foruden med produktionen , og styre husdyravlen p rationel mde .
For det femte skal man tage sig i agt for at forvandle svineproduktionen til en kmpemssig business , der ikke lngere har det fjerneste at gre med landbrug , udvikling af landdistrikter og overholdelse af miljnormer .
Men jeg er bange for , at det , nr det drejer sig om dette sidste punkt , allerede er for sent .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Fru formand , den nuvrende krise p svinekdsmarkedet skyldes en uligevgt mellem udbud og eftersprgsel , der er forrsaget af et strre antal industribrug .
Senere medfrte den kraftige eksportnedgang p grund af krisen i Rusland en markedskrise i hidtil uset omfang .
<P>
Ofrene for denne krise bliver de sm og mellemstore brug .
Kommissionen burde foresl foranstaltninger til ndring af dette ved hjlp af srlig sttte til de sm og mellemstore brug og foranstaltninger til at gre industribrugene mindre intensive .
<P>
Det strste problem er imidlertid , at disse virkninger af den russiske krise ogs kan gentage sig i andre sektorer .
Det vrste ved det er efter min mening , at Kommissionen stadig ikke vil have nogen instrumenter til at styre disse kriser med , fordi den som eneste instrument foreslr at generalisere den private oplagring som den eneste interventionsmekanisme i strstedelen af sektorerne .
Den sociale struktur i de europiske landdistrikter kan ikke bre , at grundstrukturen delgges - de sm og mellemstore brug - og heller ikke , at beskftigelsen falder yderligere .
Derfor har Kommissionen pligt til at rette op p de sociale virkninger af strukturkrisen for svinekd ved at give sttte til de sm og mellemstore brug og gre industribrugene mindre intensive .
<P>
Og jeg vil gre opmrksom p de seneste begivenheder , for et minimum af ansvarsflelse ville krve af Kommissionen , at den reviderede nogle forslag , som den har stillet vedrrende de forskellige flles markedsordninger .
Enhver flles markedsordning br for at kunne kaldes sdan vre i besiddelse af markedsreguleringsinstrumenter til at imdeg de cykliske udsving i produktionen eller til at imdeg konjunkturkriser i alle sektorer .
<P>
Det er ikke uden grund , at mine udvalgskolleger beder om en ekstraordinr indsats over for foranstaltninger , der er mere og mere ubrugelige .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand . Hr. kommissr , De burde have indledt Deres indlg med den bemrkning , De kom med til slut .
Alle p svinemarkedet ved , hvor denne krise kommer fra . Ogs i dag har landbrugets sammenslutninger hos os travlt med at fremskynde udbygningen af svinesektoren , og de propaganderer i deres skrifter for , at vi nu endelig skal hente Nederlandenes markedsandele hjem igen , som gik tabt under svinepesten .
<P>
Det samme glder naturligvis for Nederlandene og andre medlemslande .
Her forsger man at fremskynde industrialiseringen p svineomrdet , helst ogs med statslige midler .
Det pres p markedet , der s opstr , skal fjernes ved at forhje eksportrestitutionerne .
Tabere bliver skatteyderne , som skal betale gildet , de mindre landbrug og dyrenes velfrd .
<P>
Vi m gre modstand mod dette forehavende , og hr . Prez , p dette punkt er jeg uenig med Dem - og det glder ogs forslaget til flles beslutning , som vi ikke har underskrevet - vi m ikke give efter for det forehavende , der gr ud p at indrette en flles markedsordning for svinekd med statslige interventioner , som frer til , at vi fr permanente overskud ogs p dette omrde .
Vi m srge for , at markedet retter sig og skiller sig af med dem , som har ekspanderet , og vi m trffe foranstaltninger , som kan sikre , at dyrenes velfrd og den landbrugsmssige svineavl ikke gr bag af dansen i denne forbindelse .
<P>
Det betyder , at vi m gre det obligatorisk for medlemsstaterne , at industriel landbrugsproduktion ikke er nogen privilegeret dyrkningsform og ikke som andre landbrugsmssige produktioner m placeres i landomrder , men skal behandles som industri , som m sl sig ned i industriomrder med tilsvarende udledningsbestemmelser , som andre erhvervs- og industrivirksomheder ogs m overholde .
Det skal vre det landbrug , der er baseret p arealet , der skal have en privilegeret stilling , og det vil ogs sige svinehold , som str i forhold til arealet .
<P>
Desuden m vi sttte det regionale marked .
Jeg er med min svineproduktion - jeg indrmmer , at den ikke er s stor - ikke ramt af denne krise , p grund af den direkte markedsfring .
Jeg er heller ikke ramt af markedernes sammenbrud i Rusland eller Asien , mine markeder ligger lige uden for dren , og de mennesker , der vil kbe hos mig , fordi de ikke beskftiger sig med Rusland eller Asien og heller ikke mener , de behver spise mere kd , bare fordi den agrarindustrielle produktion drives fremad , de holder sig til deres standard , ligesom jeg holder mig til min standard .
Jeg har heller ikke udvidet .
Af disse grunde synes jeg , at denne krise er hjemmelavet .
Men den viser ogs , at netop orienteringen mod eksporten og verdensmarkedet indebrer nogle risici , fordi sm partier s kan rode alt det sammen for os , som i virkeligheden kan reguleres fornuftigt p det store europiske Indre Marked .
<P>
Derfor beder jeg Dem , lad dette svineoverskud regulere sig selv og beskyt dem , som ikke m sakke agterud i denne forbindelse , nemlig familielandbruget , som ellers kommer til at trkke det korteste str .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , for det frste bifalder jeg Kommissionens redegrelse her til morgen om krisen i svinekdssektoren over hele Europa .
Nr Kommissionen har afgivet denne redegrelse over for os , betyder det , at Kommissionen anerkender , at der er et alvorligt problem med svinekdssektoren over hele Den Europiske Union .
<P>
I min egen valgkreds i Nordirland er det mske endda endnu vrre end andre steder i Europa .
Situationen blev forvrret i juni , da et slagteri nedbrndte .
Jeg ved , at Kommissionen muligvis godt ved det .
Derfor var der trngsel i svinestaldene p bedrifterne i juli og august .
Selvom politikerne gjorde , hvad de kunne , blev problemet ikke lst , hverken i Nordirland , i landbrugs- fiskeri-og fdevareministeriet i London eller i Bruxelles .
Uanset hvor vi henvendte os , blev vi mdt med svaret  desvrre , de er allesammen p ferie  .
Grisene tog ikke p ferie .
De skulle jo fodres , s vi havde et alvorligt problem .
Det er ikke s godt at skulle sige til sine vlgere  jeg er ked af det , men alle i Bruxelles er p ferie  .
Selvflgelig har man da ret til at holde ferie , men i fremtiden br der hele tiden vre en tjenestemand p tilstrkkeligt hjt niveau i hvert eneste kontor i Bruxelles , som kan trffe politiske beslutninger , hvis der opstr en reel krise et eller andet sted i Den Europiske Union .
Det gavner ikke ligefrem Unionens image , nr der sker sdan noget som det her .
<P>
Jeg ved godt , at der ikke er nogen nemme lsninger .
Jeg ved godt , at krisen i Rusland har gjort situationen vrre , men det er ikke nok bare at starte med at indfre eksportrestitutioner og sttte til privat oplagring.Vi har brug for en bedre mekanisme til at lokalisere problemerne , fr de opstr .
Svineindustrien er vigtig .
Den fr de unge til at blive p bedriften , hvor de ellers ville sge andre steder hen .
Den giver ogs betydelige beskftigelsesmuligheder med bedriften som udgangspunkt .
Jeg er bange for , at svineindustrien inden for mit eget omrde er kommet s langt ud , at den mske ikke overlever denne krise .
<P>
Jeg anmoder Kommisionen om at nedstte en arbejdsgruppe , som skal undersge situationen og sikre , at den ikke gentager sig , og at vi kan udvikle en langsigtet svinepolitik for hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Fru formand , i Nordirland har krisen ramt svineindustrien hrdere end alle andre sektorer inden for landbruget , der allerede er i krise , som kommissren allerede ved .
Midt i krisen mistede svineindustrien p en nat 40 % af sin slagteri- og trringskapacitet , da den nye Malton-fabrik , der havde konstet GBP 10 millioner , brndte ned til grunden .
Hvis en industri , der allerede er i krise , mister 40 % af sin kapacitet , er der fare for et totalt sammenbrud .
<P>
Hvad fik kommissren at vide af Det Forenede Kongeriges regering om denne alvorlige ndsituation ?
Hvilke forslag til konomisk sttte blev der fremsat ?
Hvis det her var sket i enhver anden region i Unionen , hvor 40 % af en industri var blevet delagt , ville man have krvet , at den nationale regering skulle foresl en holdbar lsning og fre den ud i livet .
<P>
Svineindustrien er landbrugssektorens stolthed i Nordirland .
Nu er den ved at bukke under , som min kollega lige sagde , og medmindre der ydes jeblikkelig hjlp , kan den ikke klare sig .
Situationen er desperat nu , hvor nogle svineproducenter overvejer at beg selvmord og andre allerede har taget livet af sig p grund af disse problemer .
<P>
Jeg opfordrer kraftigt kommissren til at sende en af sine tjenestemnd til Nordirland med det samme , for ved selvsyn at konstatere , hvor tragisk og alvorlig situationen er .
Landbruget er Nordirlands strste industri , som tegner sig for GBP 2 , 28 milliarder af Nordirlands handel og beskftiger 10 % af den samlede civile arbejdsstyrke .
Hele industrien er i krise .
Landbrugsindkomsterne er styrtdykket .
I 1997 faldt indkomsterne til GBP 203 millioner , et fald p 38 % i forhold til 1996 .
Endelig forventes et yderligere fald p omkring GBP 50 millioner i r .
S alvorlig er situationen .
Nu hber vi , at Europa kan hjlpe os .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , det var mig , der oprindeligt rejste sprgsmlet .
Jeg er glad for , at mange her i Parlamentet , og naturligvis kommissren , udmrket ved , hvad problemet er , og hvor alvorligt det er .
<P>
Det drejer sig ikke kun om , at landmndene ikke kan leve af det .
Det drejer sig om , at landmndene taber penge meget hurtigt og mske ogs kommer til at g fra hus og hjem og hele bedriften .
<P>
For landmnd overalt i Europa er det Den Europiske Union , der har ansvaret for landbruget .
Vi bruger rligt 17 milliarder p landbrugsafgrder .
Vi bruger 5 milliarder om ret p oksekd .
Vi kunne finde 2 milliarder ekstra , da oksekdsindustrien havde problemer , selvom svinekdssektoren er dobbelt s stor - forbruget af svinekd i Den Europiske Union er dobbelt s stort som for oksekd .
Inden for mejerisektoren bruger vi 3 milliarder .
Vi bruger kun 300 millioner p svinekdssektoren , som jo er dobbelt s stor som oksekdssektoren .
<P>
Det er yderst vigtigt , at vi tager situationen til efterretning og forsger at finde ndlsninger , for det her er en ndsituation .
Til min kollega , Graefe zu Baringdorf , som tager sagen meget alvorligt , vil jeg sige , at der er store industribrug med i det her , men det er de store industribrug , der vil blive tilbage , nr krisen er forbi .
Dem , der vil bukke under , er de mindste og mest srbare .
Vi taler ikke for de store industribrug her i dag .
Vi beder om ndhjlp til de familiebrug , der er hrdt ramt af krisen .
De vil bukke under frst , efterhnden som krisen spidser til .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Fru formand , hr. kommissr , tak til kommissr Fischler for hans redegrelse , som gav en fyldstgrende forklaring p , hvorfor vi er havnet i den nuvrende situation med overproduktion inden for svinekdsindustrien .
Kommissionens beslutning om at sttte privatlagre er rigtig , men det er ikke nok i sig selv .
Elimineringen af bjergene af svinekd krver get eksportsttte , sledes at man bliver i stand til at sende overskuddet ud p de globale markeder .
Dette m der findes finansiering til .
Desuden skal produktionen af svinekd inden for EU nedbringes sledes , at den svarer bedre til eftersprgselen og de eksisterende eksportmuligheder .
Ansvaret for reduktionen ligger hos de medlemstater , som har forget deres produktion ud over vksten i forbruget i lbet af de sidste to r .
De regeringer , som i den nuvrende situation opfordrer til at ge produktionen yderligere , er uansvarlige .
<P>
Under mindskelsen af produktionen br der fokuseres p produktionens pvirkning af miljet , og den br specielt mindskes inden for de miljtruede omrder .
Et sprgsml til kommissren : Er det muligt at benytte Den Europiske Unions miljsttte til at nedbringe den del af svinekdsproduktionen , som belaster miljet srlig meget ?
Det haster med at f bragt balance i produktionen , for ellers vil det ske gennem en omfattende blge af konkurser .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , krisen for produktionen af svinekd er utlelig for de sm og mellemstore producenter .
Den br fre til effektive , finansielle foranstaltninger , aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaterne , s bedrifterne kan st igennem denne modgang uden problemer .
<P>
Men hvordan kan man , i en situation hvor Europa melder om et overskud p 600.000 t , acceptere , at der gives tilladelse til at oprette kmpestore industrielle fabriksanlg , der mdes med modstand af de omkringboende og af landmndene selv ?
Er der ikke brug for et moratorium for den slags installationer ?
Den nuvrende situation , i Europa og i verden , br munde ud i en politik for styring af produktionen gennem en virkelig flles markedsordning .
Det er ndvendigt for at sikre familiebrugene en anstndig indkomst , inden for rammerne af en produktion i menneskelig strrelse , som kan skabe arbejdspladser og sikre respekt for miljet og en harmonisk anvendelse af landbrugsarealerne .
<P>
Men hvem af Unionens instanser har mon vilje og mod til at give den flles landbrugspolitik en anden retning og g til angreb p denne , jeg citerer ,  overdrevne liberalisme  , som , iflge prsidenten for COPA , er skyld i krisen ?
Tr man tro , at Kommissionen er parat til at foretage sig noget effektivt i denne retning og imod sammenbruddet i priserne p svinekd , nr den foreslr en identisk udvikling for kornpriserne og priserne p mlk og oksekd , nr den , uden nogen reel afbalanceringsmekanisme , foreslr en udvidelse med lande , hvor landbrugspriserne ligger mellem 30 og 60 % under priserne i Unionen , og nr den fortstter denne ultraliberale flugt fremad ved at forhandle om en bning af det europiske marked for USA og Mercosur ?
Haster det s ikke med at frigre sig fra dette dogme om markedet , der regulerer markedet , og helt at skippe overvejelserne om en reform af den flles landbrugspolitik og Agenda 2000 ?
<P>
Vi str ikke helt p bar bund .
Da Parlamentet for nogle uger siden vedtog Cunha-betnkningen om reformen af den flles landbrugspolitik , skitserede det rammerne for en anden landbrugspolitik , som tog langt strre hensyn til samfundets behov for anstndige indkomster , beskftigelse , kvalitet i fdevarerne og i miljet , befolkningsmssig balance og internationalt samarbejde .
Det er en orientering som denne , der i dag burde st i centrum for drftelserne mellem Rdet og Parlamentet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , som mange andre parlamentsmedlemmer har ogs jeg inden for den sidste uge vret i kontakt med svineproducenter i min valgkreds .
Mange af dem er ved at g fallit .
Dem , der p langt sigt har forpligtet sig til at levere et frsteklasses produkt , m nu se i jnene , at hvor de tidligere fik GBP 34-40 for svinene , fr de nu kun GBP 10-12 .
<P>
De beder ikke om tilskud eller velgrenhed .
De beder om hjlp .
Vores svineproducenter kan hjlpes p flere forskellige mder .
Vi kan indfre en eksportkreditgarantiordning .
Vi kan se nrmere p mulighederne for tilskud til tilbagetrkning fra markedet .
Vi kan finde ud af , hvordan vi kan rationere tilgangen af nye producenter p markedet .
<P>
Hvad angr det , hr . Fischler sagde om det russiske marked - Rusland er langt ude og vores svinemarked er langt ude .
Hvorfor giver vi s ikke russerne i det mindste vores billige udskringer .
Lad os give kdet vk , lad os sende det over p det russiske marked . Lad russerne f kdet , s deres folk kan f mad , og lad os lette presset p vores egne markeder .
<P>
Der er andre forhold .
De britiske svineproducenter har ogs problemer som flge af de ensidigt indfrte regler om husdyrproduktion .
Vi m srge for , at reglerne er konsekvente over hele Den Europiske Union .
Vi m ogs srge for , at import til Den Europiske Union sker i overensstemmelse med disse regler .
<P>
Endelig br reglerne om mrkning strammes , s svinekd kan udvikle sin egen mrkeloyalitet efterhnden .
Det vil afholde de kmpestore supermarkeder fra at skifte leverandr for at flge de laveste rvarepriser .
Mine svineproducenter nsker ikke velgrenhed , men de vil gerne have en chance .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , vi har efterhnden drftet rsagerne til denne krise indgende , men jeg vil ogs gerne give mit beskedne bidrag til forsget p at finde en mulig lsning .
De frste lsninger , der er de mest enkle , er af institutionel karakter og er allerede blevet nvnt . Det drejer sig frst og fremmest om at benytte sig af privat oplagring og eksportrestitutioner , men kommissren undgr disse foranstaltninger , da han ikke anser dem for at vre gennemfrlige som flge af , at der p grund af den manglende eftersprgsel ikke er nogen eksport , og at restitutionerne sledes ogs ville falde automatisk .
<P>
Hvori bestr de andre foranstaltninger ?
Frst og fremmest er der fare for , at enhver hytter sit eget skind , og det er s ndvendigt at gre medlemsstaterne lydhre over for dette , s de ikke bliver grebet af panik og af demagogi og giver sig i kast med nogle unilaterale , jeg vil endda sige ensrettede , indgreb , der alligevel kun ville hjlpe midlertidigt .
<P>
Den anden foranstaltning , man br foresl Kommissionen , er beslutsomt at tage fat p at administrere udbuddet med henblik p at genskabe ligevgten i det og koordinere det .
Og i betragtning af , at USA altid holder grundigt je med Den Europiske Union , nr det drejer sig om alle de problemer , der har at gre med vores internationale forbindelser , hvorfor s ikke ogs komme dem i forkbet og undersge , om USA virkelig sttter deres producenter uretmssigt i forhold til WTO-panelet ?
<P>
Desuden br vi foretage en grundig undersgelse af de dybere rsager til krisen i Rusland og Japan for netop at forsge at forebygge yderligere konsekvenser , og endelig br vi vurdere de store landbrugsfdevarevirksomheders medansvar .
Vi m kort sagt ikke affinde os med den bibelske profeti om syv magre r og syv fede r .
Vi har haft fire r med hje priser , og hvis de bliver fulgt af fire r med lave priser , vil det vre en katastrofe , hr. kommissr !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , i fredags holdt jeg ogs mde med landmnd i min valgkreds .
De er alle sammen bekymret over den katastrofale nedgang i deres indkomster , isr de svineproducenter , der fr s lave priser p markedet , at de taber penge p hvert eneste dyr .
Britiske landmnd er normalt en gruppe meget rolige , lovlydige mennesker , som slet ikke demonstrerer s ofte som deres kolleger i visse andre lande .
De m virkelig vre desperate , nr de gr i demonstration , som de gjorde i sidste uge ved Labours rsmde i Blackpool , eller blokerer en havn for at stoppe indfrsel af svinekd i Det Forenede Kongerige , som de gjorde i Immingham i min valgkreds for et par uger siden .
<P>
Nr jeg krer rundt i min valgkreds i Lincolnshire , ser jeg ofte grise ude p marken , der lever et normalt , aktivt liv efter hje velfrdstandarder .
Deres ejere er meget bitre over , at de lave priser , de i jeblikket fr for deres svin , ikke afspejler sig i kdpriserne i supermarkeder , som importerer kd fra grise , der er produceret efter lavere dyrevelfrdsstandarder .
<P>
Producenterne har brug for hjlp nu for at kunne klare sig indtil jul .
Det er muligt at indfre en rkke kortsigtede foranstaltninger hurtigt for at afhjlpe situationen .
Eksportrestitutioner vil vre en hjlp for markedet , fordi de gr det nemmere for producenterne at finde nye markeder uden for EU .
Sttte til privat oplagring kan p kort sigt aflaste et overskudsmarked .
Overskudslagrene af kd br dog eksporteres eller bruges som ndhjlpsforsyninger uden for EU - eventuelt til Rusland , som tidligere nvnt - for at undg nye problemer med overskudslagre .
<P>
Eksportkreditgarantiordninger kan mindske risikoen for eksportrerne og gre det nemmere for dem at konkurrere uden for EU , hvor de fler sig bedre rustet til at g ind p nye markeder .
Et intensivt markedsfringsprogram som det , der for to r siden blev indfrt for oksekd , hvor jeg var forfatter til Parlamentets betnkning , kunne ogs bidrage vsentligt til at ge forbruget og sledes mindske overskudslagrene .
Der er ogs behov for at hjlpe producenter , der nsker at afvikle deres produktion .
<P>
De samme foranstaltninger br indfres over hele EU for at undg , at nogen medlemsstat fr bedre betingelser .
Gennem Dem opfordrer jeg kraftigt Kommissionen og Rdet til at handle hurtigt efter mdet den 14. oktober .
Europas landmnd har brug for hjlp nu .
De kan ikke vente to eller tre mneder mere p , at der bliver gjort noget .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Fru formand , kre hr. kommissr , alt er ganske vist blevet sagt allerede , men endnu ikke af alle .
Derfor vil jeg gre det meget kort .
Jeg vil omtale fire punkter .
For det frste er svinepriserne faldet mere for bnderne , end det bliver givet videre af handelsleddet .
Det br der ogs gres opmrksom p .
For det andet , hr. kommissr , De sagde ikke noget om vurderingerne af de seneste svinetllinger .
De ligger jo inde med gode tal , for Deres svinesekretr har stet i lre hjemme hos mig p min grd .
Derfor er han sdan en dygtig mand - det ville jeg ogs lige nvne !
<P>
For det tredje har vi nu en glimrende lejlighed , her er jeg enig med hr . Graefe zu Baringdorf , til at gennemfre nitrat-direktivet og se p de overdrevet store dyrebestande i Fllesskabet , s de kan fres tilbage til en normal strrelsesorden , s foderareal og udbringningsareal for gyllen str i et ordentligt forhold til hinanden .
Det er den strste chance , vi nu har .
Det sker hos mig , det er helt klart .
Vi har for lngst gennemfrt alle disse ting .
Det er naturligvis kun i Niedersachsen , at de er langt bagud .
Og alligevel er en af dem sgar blevet forbundskansler i Tyskland .
Der kan De se , hvad der kan ske af sre ting hos os !
<P>
For det fjerde , s br De undersge nedsttelsen af kornpriserne , hvilken indflydelse og hvilken stimulerende virkning den store nedsttelse af kornpriserne har p fordlingsindustrien .
Bnderne strber efter at opn et strre udbytte .
Det er helt klart , og s kommer vi slet ikke ud af dette dilemma .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Fru formand , jeg nsker blot at understrege to ting , men for at undg misforstelser vil jeg starte med at sige , at jeg er glad for , at vi drfter dette emne her til morgen , og at det er ndvendigt med nogle foranstaltninger , der kan hjlpe os med at overvinde denne vanskelige fase .
<P>
Jeg vil dog gerne sige , at jeg rligt talt ikke var overrasket over Deres sidste udtalelse , hr. kommissr , og jeg tror , at vi br skelne mellem de strukturelle rsager , der ligger til grund for denne krise , og de tilfldige rsager , der har forvrret krisen .
F.eks. har det russiske marked forvrret den krise , der skyldes et produktionsoverskud og den fejlagtige politik , som visse medlemsstater har frt .
<P>
Denne politik skal ndres , da den risikerer ogs at g ud over de omrder , som traditionelt producerer svinekd , der navnlig anvendes til kvalitetsprodukter og forarbejdede produkter - skinker , charcuterivarer osv. og disse omrder risikerer at betale prisen for de fejl , der sker med hensyn til eftersprgselen .
<P>
Den anden ting , som jeg vil sige , er flgende : Lad os bare gribe ind ved hjlp af nogle tilfldige foranstaltninger , men lad os forsge ikke at benytte denne krise til at bevge os i retning af en lovgivning for denne sektor , som hidtil har klaret sig og undget sttteindgreb .
Lad os forsge at undg , at man som sdvanlig gr i retning af en sttte , idet man tager udgangspunkt i en konjunkturel krise inden for sektoren .
<SPEAKER ID=35 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke hjerteligt for denne forhandling , fordi jeg er blevet spurgt , om jeg kan vise Dem , hvordan produktionen har udviklet sig .
Her ser De produktionen i frste halvr af 1998 sammenlignet med frste halvr af 1997 .
I Holland er produktionen - det har jeg allerede forklaret , det skyldes isr svinepesten ret fr - steget med 17 , 9 % , i Spanien med 7 , 8 % - dermed er Spanien nu den nststrste svineproducent i Den Europiske Union - og i Portugal ligeledes med over 7 % .
Men der findes ogs stater , hvor produktionen sgar er faldet , f.eks. i Italien , Luxembourg og Finland .
I Tyskland er produktionen steget med 4 % .
<P>
Jeg vil nu ganske kort komme ind p de sprgsml , De har bragt op .
Til det meget specifikke sprgsml , som drejer sig om branden i Nordirland , vil jeg gerne sige , at den britiske regering for det frste har ansgt om national sttte til dette omrde , som er ved at blive undersgt .
For det andet har dette firma , s vidt vi er informeret , i mellemtiden kbt et erstatningsslagteri .
For det tredje , hvis der er brug for strukturel hjlp i forbindelse med genopbygningen , s m det afvikles inden for rammerne af strukturprogrammerne .
For det fjerde : Sig ikke , at vi ikke har stet til rdighed .
Ogs i august fandt der to forhandlinger sted med mine folk om dette sprgsml .
<P>
S til det sprgsml , som blev bragt op af hr . Hallam , om at vi skulle lave FOOD-AID-programmer til Rusland .
Her tror jeg , at vi i frste omgang frst og fremmest br tale med russerne selv .
Det ville sikkert vre kontraproduktivt at komme med et tilbud - det er der allerede nogle , der har forsgt - slnge russerne overhovedet ikke vil have det .
Indtil videre har den russiske regering forklaret os , at den frst og fremmest lgger vgt p , at de normale eksporter til Rusland kommer i stand igen .
Desuden ville vi , hvis man besluttede at gre det , naturligvis ogs frst skulle klarlgge sagen p internationalt niveau , for at undg , at et fdevarehjlpeprogram ville blive medregnet i vores eksport og vi p den mde ville f yderligere vanskeligheder .
Frst og fremmest mtte vi ogs have klarlagt , hvordan et sdant program skulle finansieres .
<P>
Vi er alts ikke principielt p forhnd og under alle omstndigheder imod et sdant program , men betingelserne m klarlgges frst .
Desuden lgger vi stor vgt p , at vi , hvis vi yder en sdan hjlp , ogs fr garanti for , at hjlpen virkelig kommer de trngende til gode og ikke bare fordeles tilfldigt .
<P>
S til sprgsmlet om sammenhngen mellem producentpriserne og supermarkederne . Hvis De i Deres land kan konstatere , at der ikke er en sdan sammenhng , s er der tale om en svaghed i konkurrencen , som imidlertid ikke kan lgges Fllesskabet til last , her m forbrugerorganisationerne og andre instanser srge for , at det fungerer .
<P>
Nu til de mere langfristede aspekter .
I vores forslag i forbindelse med Agenda 2000 har vi skam beskftiget os med sprgsmlet om , hvordan konkurrenceforholdet mellem svinekd og oksekd vil udvikle sig fremover .
Ikke mindst fordi vi tror , at svinekdet - som alle lyse kdsorter - i fremtiden vil have flere fordele end ulemper , tror vi , at der netop derfor er behov for at skre kraftigere i priserne for oksekd , s balancen kan bibeholdes .
Der er snarere tendens til strre eftersprgsel efter svinekd .
Jeg tror heller ikke , De kan lave et regnestykke , hvor De betragter de milliarder , som Fllesskabet betaler til agerbrugsafgrderne , separat og lade som om , det ikke havde noget med svinekdet at gre .
Logisk nok er der netop mange svineproducenter , som modtager afgrdesttte , fordi de netop selv producerer deres korn og foder .
<P>
Hvad angr sttten til de amerikanske producenter , s har prsident Clinton tilkendegivet , at han samlet set vil yde bedre sttte til det amerikanske landbrug - som jo isr inden for korndyrkningen for tiden befinder sig i en temmelig alvorlig krise .
Men naturligvis m det samme glde for amerikanerne , som glder for os , nemlig at de skal holde sig til de aftalte GATT-forpligtelser .
Det vil vi naturligvis holde et vgent je med .
Hvis vi p noget punkt skulle konstatere , at det ikke er tilfldet , vil vi handle derefter .
<P>
Sprgsmlet om orienteringen mod verdensmarkedet ser jeg faktisk noget anderledes p , end det blev skildret fr .
Vi har jo ikke i sinde at delgge de lokale eller regionale markeder , som - det beskrev hr . Graefe zu Baringdorf meget levende - fungerer uafhngigt af kriser , tvrtimod vil vi styrke og sttte disse regionale markeder .
Men vi kan ikke afstte den samlede europiske produktion udelukkende p regionale markeder , der findes andre markeder , og dem kan vi ikke bare lade ligge .
<P>
P et punkt er jeg meget enig med Dem , og hermed kommer jeg tilbage til hr . Mulders sprgsml .
Den nedsttelse , der er blevet foreslet i Nederlandene , str i direkte sammenhng med nitrat-direktivet .
Det er Nederlandenes forsg p at gennemfre nitrat-direktivet p svineproduktionsomrdet , og sdan har den nederlandske regering ogs prsenteret det .
Men De ved alle , hvor mange medlemsstater , der endnu ikke har gennemfrt nitrat-direktivet .
Jeg er helt indstillet p med udgangspunkt i denne debat nu og her endnu en gang at bede de ansvarlige instanser og min kollega fru Bjerregaard om , at vi nu tager passende forholdsregler over for medlemsstaterne p dette punkt , for det er efter min opfattelse den bedste mde at beskytte den bredygtige produktion i Europa p .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslag til flles beslutning om krisen i svinekdssektoren
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , fnomenet med strkt svingende priser er velkendt i svinesektoren . Ikke for ingenting taler vi inden for konomien om en svinecyklus .
P grund af at det vigtige marked Rusland er faldet vk , er de nuvrende problemer p svinemarkedet meget alvorlige . Det er allerede nvnt .
Derfor er det godt , at Europa-Parlamentet har udtalt sig om dette emne . Kommissionens anmodning om at komme med supplerende foranstaltninger , sttter vi .
Derfor har vi stemt for denne beslutning .
<P>
Men hvad forstr vi ved supplerende foranstaltninger ?
Den generelle formulering af anbefalingerne viser , at der er forskellige meninger herom i Parlamentet .
Der er p linje med Herodesprmien ider om at indfre en tilskudsordning ved aflivning af smgrise .
Det er vi absolut modstandere af . En sdan ordning er uetisk og drlig for sektorens image .
Blandt de andre muligheder , der nvnes , er tilskud til svinekd og nedsttelse af slagtevgten .
Vi har vores tvivl med hensyn til sdanne ordninger . Det krver , at markedsordningen for svinekd ndres , hvilket tager lang tid .
Vi mener , at det er uklogt p grund af den nuvrende krise at ndre den lette markedsordning til en svr .
<P>
Vi rder Kommissionen til at anvende de eksisterende instrumenter maksimalt , selvom mulighederne er begrnsede i en let markedsordning .
Men med en privat oplagringsordning og en forhjelse af eksportsubsidierne kan Unionen bestemt yde et bidrag til lsningen af problemerne .
Endvidere skal Kommissionen fre tilsyn med , at de sttteforanstaltninger , som de forskellige medlemsstater har indfrt , ikke er i strid med de europiske regler .
Srligt skal der gribes ind over for de medlemsstater , der har ensidige sttteordninger . Det drejer sig f.eks. om rentefri ln og bidrag til opretholdelse af overproduktionen .
Det er det samme som at trre op , mens hanen lber .
<SPEAKER ID=38 NAME="Barthet-Mayer">
ARE-gruppen har ikke underskrevet dette skaldt  flles  beslutningsforslag , som grupperne PSE , PPE , UPE og GUE / NGL har fremsat .
Dette beslutningsforslag har overrasket os med sin mangel p saft og kraft .
Set med vores jne er denne tekst blot en konstatering , sikkert korrekt , men ikke desto mindre hul , af den nuvrende krise i svinekdsektoren , og frem for alt afstr dette beslutningsforslag fra at drage nogen lre af krisen , og det er blottet for konkrete forslag , som de producenter , som nu mrker snrten af denne krise , ellers har s strkt brug for .
<P>
Denne krise var til at forudse , i konsekvens af kombinationen af en ustyrlig industrialisering af svineproduktionen , fire rs opretholdelse af kunstigt tillokkende priser , som tilskyndede til overproduktion , og fravret af en egentlig styring af produktionen p europisk plan .
Det brutale fald i priserne p svinekd , samtidig med tabet af eksportmarkeder , isr som flge af den russiske krise , er bare symptomer p sektorens strukturelle skrbelighed , som er fremkaldt af en manglende politisk vilje og en vis magtmisbrug .
Hver ny krise i svinesektoren eliminerer de mindste svineavlere til fordel for de industrielle producenter , som selv i hjeste grad er ansvarlige for den nuvrende situation .
<P>
Med de tynde og undseelige forslag i dette beslutningsforslag , som njes med at bede om en blind viderefrelse af den eksisterende ordning , uden at stte sprgsmlstegn ved fundamentet af den hidtil frte politik , vil EU p ingen mde kunne levere tilfredsstillende svar p svineavlernes problemer .
ARE-gruppen havde foreslet , at man tog nogle effektive skridt i retning af at bringe produktionen under reel og varig kontrol .
En spredning af produktionen , som skulle prmiere kvalitet frem for kvantitet , er ligeledes en af vores prioriteter .
<P>
I denne nd sttter gruppen Kommissionens opretholdelse af forbuddet mod tilskud til forgelse af produktionskapaciteten i omrder med strukturelle overskud .
Det er ndvendigt at tilskynde Kommissionen til at prioritere den sttte , der gives til producenter , hvis ml er at fremme ekstensive opdrtsmetoder , som respekterer hensynet til jorden , og som benytter foderstoffer produceret inden for EU .
<P>
Endelig er det ARE-gruppens opfattelse , at enhver srlig hjlpeforanstaltning til denne sektor , ud fra hver regions srlige behov , br gres betinget af tiltag vedrrende kommercialisering , forarbejdning , miljbeskyttelse , spredning af produktionen , omstilling af virksomheder , samt indg i en samlet strategi for styring af produktionen og tilstrbelse af kvalitet .
<P>
Vi vil ikke desto mindre stemme for dette beslutningsforslag som tegn p vores betnkeligheder over omfanget af denne krise og p vores solidaritet med de berrte landmnd .
<SPEAKER ID=39 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for den flles beslutning om svinekd .
Dette har vi gjort ud fra den betragtning , at beslutningen overordnet set er acceptabel .
Visse produkter , der eksporteres til bl.a. Det Fjerne sten , fr ikke eksportsttte .
Dette er diskriminering af de pgldende producenter .
Derfor gr vi ind for sttte til privat oplagring af produkter , der ikke fr eksportsttte .
P lngere sigt mener vi selvflgelig , at den bedste mde at skabe balance p markedet er at give dyrene ordentlige forhold og tage hensyn til miljet .
Vi gr ind for en reform med tilnrmelse af priserne til verdensmarkedspriserne og nedskring af eksportsttten .
<SPEAKER ID=40 NAME="Souchet">
Markedet for svinekd befinder sig i en situation med overskud .
EU ' s eksport til det asiatiske og det russiske marked udgr faktisk tt ved 40 % af den totale volumen , der eksporteres til tredjelande .
De to nvnte markeder befinder sig i en konomisk situation , der er yderst foruroligende , og de er ikke lngere i stand til at aftage de samme mngder som tidligere .
<P>
Indadtil har en epidemi ( svinepest ) nok raset i de sidste to r i to medlemsstater , Nederlandene og Spanien .
Men den nsten totale udryddelse af denne sygdom har gjort det muligt at genoprette niveauet for disse to medlemsstaters produktion til samme niveau som i tidligere r .
<P>
Selvom det var til at forudse , at der ville opst et overskud , fremhvede Kommissionen , i stedet for at analysere utilstrkkelighederne i den flles markedsordning for svinekd , tvrtimod over for os svineproduktionen som et eksempel til efterflgelse for at retfrdiggre sit forslag til reform af den flles markedsordning for oksekd ( privat oplagring , afskaffelse af offentlig intervention , snkning af produktionsprisen osv ... ) .
<P>
Her og andetsteds er det god tone systematisk at fordmme intensivering af landbrugsproduktionen og specielt den del , der foregr p anlg uden jordtilligender , sdan som den har udviklet sig isr inden for svineproduktionen .
Men , og det lgger jeg vgt p at fremhve , det er ikke landmndene , der er ansvarlige for denne situation .
I mange r har Kommissionen frt en politik , der begunstigede denne intensivering i omrder tt ved steder , hvor leverancerne af foderstoffer fandt sted .
Vi ved alle , at det er ndvendigt at reducere omkostningerne til foder mest muligt , hvis man vil producere svinekd til konkurrencedygtige priser p verdensmarkedet .
EU brer et direkte ansvar for koncentrationen af kdbedrifterne rundt om udskibningshavnene p Unionens vestkyst , i og med at den prioriterer importen af vegetabilske proteiner som sojakager , maniok osv ... ( EU producerer selv kun 15 % af sine vegetabilske proteiner ) og importen af kornsubstitutter ( corn gluten feed ) uden at opkrve nogen som helst importafgift .
Den konkurrencemssige fordel , som disse kystnre produktionsregioner havde , har vret s betydelig , at den europiske produktion fuldstndig har skiftet plads og er blevet koncentreret til afgrnsede omrder ( Nederlandene , Belgien , Bretagne , Danmark ) , med de velkendte konsekvenser , nr det glder miljet og risici for epidemier .
<P>
Men denne intensivering har ogs haft en fordrvende virkning p landmndene selv .
Disse har nemlig vret ndt til at foretage betydelige investeringer i hjteknologiske avlsbygninger .
Hvis man f.eks. analyserer situationen i fransk landbrug , konstaterer man , at svineproducenterne tilhrer den kategori af landmnd , der har den strste gld .
I en situation med markedsdepression , som den vi oplever i jeblikket , er de tvunget til fortsat at producere , selv med tab , og afstte deres produkter til meget lave priser .
<P>
Hvad betyder det s for forbrugeren ?
I dag , efter at kiloprisen i flere uger har ligget p under seks francs pr. kilo levende vgt , er forbrugerpriserne fortsat de samme .
Det er i virkeligheden opkberne , som profiterer p denne situation , idet de ikke lader prisfaldet p rvarerne komme forbrugerne til gode .
<P>
Jeg vil ndig slutte uden at understrege de alvorlige konsekvenser , visse funktionsforstyrrelser i Kommissionen har for opdrtterne .
Vores kollega Jim Nicholson , valgt i Nordirland , har udmalet den dramatiske situation for os , som hans region var ude i i sommer p grund af en forsmmelse fra Kommissionens side .
I Nordirland brndte t af de to svineslagterier i sommerens lb og var sledes ikke i stand til at modtage slagtesvin .
Selvom det eneste tilbagevrende svineslagteri krte for fuld kapacitet , kunne det ikke afhjlpe denne mangel , og producenterne kunne ikke f deres dyr slagtet .
Kommissionen var ndt til at give tilladelse til at slagte svin fra Nordirland i Den irske Republik .
Men Kommissionen var p ferie ...
Der var ingen ansvarlige i Bruxelles .
Ingen kunne tage beslutningen .
Alt var blokeret .
Og i mellemtiden overskred dyrene deres optimale vgt .
Denne tragiske situation viser os endnu en gang de negative virkninger af et beslutningssystem af teknokratisk tilsnit , fjernt fra de steder , hvor tingene sker .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremhve det interessante ved et forslag , som vores kollega Edouard des Places har fremsat .
I den udtalelse , han sidste r fremkom med til den meddelelse , der hed Agenda 2000 , prciserede han , at det var ndvendigt at indfre princippet om indkomstforsikring .
Dette system har den fordel , at det er tilladt inden for rammerne af aftalerne med GATT om de flles markedsordninger .
Men efterhnden som Kommissionen fremlgger sine forordninger om Agenda 2000 , kan vi konstatere , at dette forslag endnu ikke er med .
Det forholder sig imidlertid sdan , at hvis svineproducenterne i den forudgende periode , hvor priserne var hjere , havde kunnet tegne denne type forsikring , medfinansieret af EU , s ville de bedre have kunnet st den markedssituation igennem , som vi oplever i dag .
I stedet for en reform af den flles landbrugspolitik og af de vigtigste af de flles markedsordninger , centreret omkring en snkning af priserne og en delvis kompensation i form af godtgrelser , anmoder vi Kommissionen om serist og hurtigt at overveje indfrelsen af nye instrumenter , der gr det muligt for landmndene at f stabiliseret deres indkomster .
<P>
Er Kommissionen i stand til at forestille sig andet end den fremadskridende afvikling af den flles landbrugspolitik , som den er i frd med at gennemfre ?
Er den i stand til at foresl de europiske landmnd andre perspektiver end at stille sig tilfreds med at underlgge sig dollarens udsving og udsvingene i verdenspriserne p landbrugsrvarer ?
Hvis svaret er nej , s er der ikke lngere belg for at overfre befjelser til Kommissionen i samme takt som hidtil .
<CHAPTER ID=4>
Euroen og den flles landbrugspolitik
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0320 / 98 ) af Schierhuber for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om
<P>
I.Rdets forordning om den agromonetre ordning for euroen ( KOM ( 98 ) 0367 - C4-0406 / 98-98 / 0214 ( CNS ) ) ; II.Rdets forordning om overgangsforanstaltninger for euroens indfrelse i den flles landbrugspolitik ( KOM ( 98 ) 0367 - C4-0407 / 98-98 / 0215 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Indfrelsen af euroen i Den Europiske Union medfrer mange ndringer , justeringer og omstillinger , som ogs berrer landbruget og det hidtidige agromonetre system .
Det system , der hidtil har vret gldende , havde til forml at afdmpe virkningerne af valutasvingninger , som kunne pvirke bndernes indkomst .
Ved hjlp af en fiktiv omregningskurs , den skaldte  grnne kurs  , forsgte man p en yderst kompliceret og dyr mde af holde indkomsterne relativt stabile .
<P>
P grund af den flles valuta vil der fremover ikke lngere vre behov for denne udligningsmekanisme i eurozonen .
Den 1.1.1999 , nr valutakurserne er lagt fast , vil dette tunge system falde bort .
Der vil dog stadig skulle opretholdes et agromonetrt system for de stater , som ikke deltager i den flles valuta .
Derfor foreslr Kommissionen , at man ophver de hidtidige forordninger om det agromonetre system og erstatter dem af to nye .
Jeg tror , Kommissionen har udarbejdet er godt system , der som allerede nvnt er langt enklere at hndtere , og som i sidste ende ogs vil vre billigere .
<P>
Disse to forordninger skal nu for det frste regulere overgangen fra det hidtidige system til den nye ordning og for det andet systemet mellem INS-landene og PRE-INS-landene .
Her vil jeg gerne understrege , hvor vigtig indfrelsen af euroen er for de europiske bnder , for det er netop dem , der har brug for stabile valutapolitiske betingelser .
Jeg kan henvise til den massive devaluering af liren , som fandt sted i 1995 , og som bl.a. medfrte store tab for de strigske bnder .
<P>
Nu , hvor indkomsterne ikke lngere er udsat for risikoen for valutasvingninger inden for eurozonen , er det min opfattelse , at sikkerheden ges i Det Indre Marked og p tredjelandsmarkedet .
<P>
Lad mig sige et par ord om den nye agromonetre mekanisme for PRE-INS-landene .
Kommissionen skelner mellem p den ene side priser og andre sttteordninger og p den anden side direkte sttte .
Da der ikke straks kan foretages en udligning ved hvert eneste lille valutaudsving , er der fastsat en franchise .
For prisernes vedkommende har man bestemt , at en vsentlig revaluering skal vre p mindst 2 , 6 % , for at der opstr et skaldt indkomsttab , som s i sidste ende skal udlignes .
For den direkte sttte ligger denne sats p 0 , 5 % .
Til de 2 , 6 % vil jeg desuden gerne sige , at dette belb allerede glder i det nuvrende system , fordi det for nylig er blevet besluttet med en forordning fra Rdet .
<P>
Nu til nyhederne i finansieringssystemet : Ogs her er der forskel mellem p den ene side priser og andre sttteordninger og p den anden side den direkte sttte .
Hvad angr den direkte sttte vil Unionen ogs fremover yde 50 % af bidragene , ogs selvom en medlemsstat ikke yder sin andel .
Anderledes med priserne : Her vil der fremover kun blive ydet sttte , hvis medlemsstaten ogs er med til at finansiere den , med lige store andele .
<P>
I det videre forlb nedtrappes betalingerne , og efter tre r udlber de .
Dette system glder i det store og hele ogs INS-landenes omstilling til euroen , det vil sige p tidspunktet for faststtelse af valutakurserne .
Her vil jeg kun fremhve , at der i det frste r vil ske en udligningsbetaling p 100 % fra Unionen i forbindelse med direkte sttte , hvis der sker en revaluering p mindst 0 , 5 % .
<P>
Indfrelsen af den flles valuta er et vigtigt skridt og af stor betydning for fortsat udvikling og integration i Europa .
Hermed er vi kommet et skridt nrmere p gennemfrelsen af Det Indre Marked .
Personligt opfatter jeg ikke kun Den Europiske Union som et konomisk fllesskab , men ogs som et solidarisk fllesskab .
Derfor gr jeg ogs ind for Kommissionens hjlp til landmndene i de medlemsstater , som nu en gang ikke deltager i den flles valuta .
Det skal de ikke have fordele af , men heller ikke ulemper , for det m ikke vre landmndene , der i sidste ende bliver tabere , fordi deres regeringer har besluttet , at de forelbig ikke vil deltage i euroen .
Som sagt vil slutresultatet af ndringen af Fllesskabets budget blive , at der spares mange penge .
Men af hensyn til landmndene m det sikres , at der kan finansieres en fornuftig overgang .
<P>
Til slut forventer og hber jeg af Kommissionen , at der , hvis der p tidspunktet for indfrelsen af euroen skulle opst uforudsete vanskeligheder , vil blive reageret hurtigt og effektivt herp .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Wilson">
Hr. formand , den flles valuta - euroen - vil naturligvis medfre store besparelser . De fleste EU-lande vi ikke krve udbetaling af landbrugssttte efter den 1. januar .
<P>
De  grnne kurser  som vi kender dem , vil bortfalde , og for de lande der ikke er med i  euroland  , vil de trinvise udsving i det nuvrende grnne punds kurs ophre . I stedet vil der vre en omregningskurs baseret p den erklrede dagskurs .
<P>
De EU-lande , der ikke er med i  euroland  , fr en sttteformel , der glder indtil r 2002 - alts i de nste tre r .
Det ligger mig p sinde at sikre , at udbetalingen af sttte til de landmnd , der mtte nske det , ikke forsinkes .
Vores mlstning er jo at trde til , nr landbrugsindkomsten falder , s det hjlper ikke noget frst at udbetale sttten , nr landmndene er get fallit .
Ved revaluering p over 0 , 5 % , skal den foreslede direkte sttte udbetales til landmndene , mens det stadig er muligt at hjlpe dem .
<P>
Lige en ting , som vi m gre noget ved : Mit land , Det Forenede Kongerige , lider nu under , at pundet er s strkt i forhold til andre valutaer .
Billige importvarer strmmer ind , og vi har konomiske problemer .
I  euroland  kunne den sammme situation opst i tilflde af en frihandelsaftale med Nordamerika .
I vores forhandlinger m vi virkelig tnke p omkostningerne for den flles landbrugspolitik .
<P>
Afslutningsvis respekterer jeg de fremsatte ndringsforslag .
Jeg tror , vi vil g ind for dem .
Jeg lyknsker ordfreren .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg gr naturligvis helt og fuldt ind for det , som min kollega Schierhuber her s udmrket har fremlagt .
Hun henviste ogs til nogle punkter , hvoraf jeg vil uddybe det ene .
<P>
Det er helt klart sledes , at det er landbruget , der har lidt mest under valutasvingningerne og dermed ogs har mttet leve med alvorlige udsving og fald i indkomsten .
Nu er jeg imidlertid blevet opmrksom p et papir , som det tyske Forbundsrd har offentliggjort , og som siger , at den nuvrende kompensationsordning ikke er retfrdig og heller ikke egnet til at beskytte landmndene mod de tab , som hr . Wilson ogs allerede har nvnt .
<P>
I dette papir er man get ud fra , at 1 % kompensation svarer til DEM 600 millioner , og vi arbejder med et bnd p 2 , 6 % .
I et givet land , hvor dette bnd p 2 , 6 % slr igennem , kan der alts opst tab p landbrugspriserne , f.eks. i Tyskland , p 1 , 5 milliarder , hvder det tyske Forbundsrd .
<P>
Her spidsede jeg naturligvis ren og sagde til mig selv , at det ville jeg fortlle her i dag .
Jeg vil ikke skulle st til regnskab for , hvorfor der ikke var nogen , der bnede munden .
Derfor vil jeg nu gerne sprge Dem og Deres vagthunde : Kan dette ske , og skal kompensationen s i givet fald ikke forhandles p ny ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , hr. kommissr , tillykke til fru Schierhuber med den vigtige betnkning .
Iflge Kommissionens forslag skal fllesskabet betale alle medlemslande , som ikke deltager i euroen , 100 % udligning af indkomsttab i det frste r i form af direkte sttte .
Dette forslag kan efter min mening danne prcedens .
Nr nye medlemslande kommer ind i Unionen , vil de nppe trde direkte ind i euroomrdet .
Jeg sprger sledes : Vil man ogs automatisk give disse ikke-deltagende lande 100 % udligning i form af direkte sttte af indkomsttab forrsaget af ndringer i valutakurser i det frste r ?
<P>
Den nationale valuta har vret et af landenes midler til beskyttelse af egen levnedsmiddelproduktion .
Nu blotlgger euroen fuldstndig forskelle i konkurrenceevne og priser p levnedsmidler inden for EU .
Den nyligt indtrufne 7-8 % svkkelse af valutaen i de ikke-deltagende lande , som f.eks. den svenske og den danske krone i forhold til f.eks. den finske mark , giver disse landes produktion en tilsvarende konkurrencefordel .
Iflge den betnkning , der nu er til behandling , forsvinder risikoen for handelsforvridning forrsaget af det agromonetre system .
Imidlertid fr landene uden for euroomrdet konkurrencefordel af valutakursndringer , et aspekt , som efter min mening ikke er tilstrkkeligt afklaret i forberedelsesfasen til euroen .
Jeg sprger s , om Kommissionen har tnkt sig at holde je med udsving i valutakurser i landene uden for euroomrdet og med disses indflydelse p de konkurrerende landes , eller p euroomrdets aktiviteter ?
Til sidst konstaterer jeg , at de lande , Finland fortrinsvis konkurrerer med og eksporterer til , hvis man ser bort fra Tyskland , netop er de lande , som ikke deltager i euroen , og i den forstand er sagen yderst vigtig for os .
Ellers mener jeg , at euroen er en ganske god ting .
Den giver mulighed for at beskytte sig mod de for tiden urolige valutamarkeder .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Anttila . Mine damer og herrer , jeg vil give ordet til hr .
Hallam , men frst skal jeg sige til Dem , hr . Hallam , at formandskabet bemrkede , at De var fravrende om fredagen ved forrige plenarmde .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg var ikke til stede , fordi jeg gennemgik en udvlgelsesprocedure , som jeg dog ikke bestod , og jeg vil sandsynligvis ikke vre medlem af Parlamentet i fremtiden .
Det var ret pfaldende , at jeg netop var fravrende den fredag .
Politikkens veje er jo undertiden uransagelige .
<P>
Jeg tilslutter mig min kollega hr . Wilsons indlg og bestemt visse af fru Anttilas kommentarer om bekymringerne hos os i PRE-INS om , hvordan det monetre system kommer til at fungere , nr den flles valuta er indfrt .
Jeg vil ogs gerne have frt til protokols nogle af mine bekymringer om det , I mske har hrt om britisk politik , det vil sige , hvordan det konservative parti - det strste oppositionsparti - nu har besluttet definitivt at smkke dren i for euroen .
<P>
Jeg har dog stadig visse betnkeligheder .
Jeg har altid ment , at John Majors  vent-og-se-politik  faktisk var ret fornuftig .
Det bekymrer mig i hj grad , at oppositionen i vores eget land har lagt hindringer i vejen for arbejdspladser i min valgkreds ved tilsyneladende at smkke dren i definitivt .
Vi har brug for udenlandske investorer f.eks. i Telford , det nordlige Shropshire , Hereford , Ross-on-Wye og Wyre Forest .
Jeg ved , at nr det strste oppositionsparti definitivt smkker dren i for euroen , vil det forringe mulighederne for udenlandske investeringer i fremtiden .
<P>
Det er klart , at de kun taler for et lille mindretal nu .
Jeg vil gerne understrege over for Parlamentet , at det britiske folk afventer , ser sig godt for og overvejer sagen .
Der er et voksende pres , isr fra britiske foretningsfolk , for at g med i euroen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , allerede for flere mneder siden fremlagde De jo i god tid forslag til en grundlggende omlgning af det agromonetre system .
Efter indfrelsen af euroen som flles valuta bliver dette ndvendigt , og De behvede jo ikke at blive gjort opmrksom p det i breve fra parlamentsmedlemmer , som vist kun var bestemt for galleriet , for at gre sig populr hos landmndene .
<P>
Folk , som kender det ganske vist yderst komplicerede system for agromonetre udligningsbetalinger , vidste , at der for landmnd i Euroland ikke lngere ville vre behov for sdanne udligningsbetalinger , sdan som vores ordfrer , fru Schierhuber , s udmrket har forklaret det .
De kan dog stadig udlses for landmndene i de medlemslande , som man kalder PRE-INS-lande , hvis disse landes valutaer opskrives i forhold til euroen .
<P>
Dette er for mig det centrale punkt .
Jeg vil gerne stille det sprgsml , hvorfor medlemsstater , som bevidst ikke deltager i euroen , skal modtage 50 % af de belb , der eventuelt skal udbetales som udligningssttte , fra fllesskabskassen , og medlemsstaten sgar kan vlge ikke at betale den nationale del af sttten .
Hvis de indfrte euroen , ville hele den agromonetre problematik jo forsvinde i t hug , og vi ville kunne spare endnu flere penge .
Jeg nsker bestemt ikke , at landmndene i de lande , som ikke vil tiltrde euroen , skal straffes .
Men jeg kan ikke se , hvorfor disse landes beslutning om ikke at deltage skal koste de andre medlemsstater mske hundreder af millioner .
Jeg mener , at vi her br se , om vi kan finde en lsning inden for rammerne af EU ' s finansiering , for disse lande kan da ikke holde p to heste p n gang .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Schierhuber , for denne betnkning .
Indfrelsen af euroen den 1. januar 1999 som Europas flles valuta vil fre til betydeligt strre integration i Unionen .
Den vil give deltagerlandene et stort skub fremad , og for lande som Irland , som eksporterer en stor del af deres samlede landbrugproduktion , vil euroen medfre store besparelser , fordi der ikke lngere vil vre behov for omregning , nr euroen bliver et selvstndigt betalingsmiddel og ikke blot en regningsenhed som ecuen .
<P>
Det bliver meget nemmere at forvalte den flles landbrugspolitik , hvilket kommer landmndene til gode .
For fdevareeksportrer , som opererer p markeder i bde EU og tredjelande , bortfalder den konkurrenceforvridning i deres kontrakter , der var resultatet af agromonetre og omregningsfaktorer , s deres risici og omkostninger mindskes .
Jeg bifalder Kommissionens fremragende forberedelsesarbejde samt den reelle mulighed for at spare over EUR 1 milliard om ret p EU-budgettet .
Som betnkningen viser , krves der dog forskellige mekanismer for deltagerlandene og de ikke-deltagende lande .
Det illustrerer endnu en gang , at Irland vil f vanskeligheder i sin samhandel med Det Forenede Kongerige , fordi Det Forenede Kongerige jo har valgt ikke at deltage .
Det er klart , at jo fr Det Forenede Kongerige beslutter at g med , hvad jeg tror , de ender med at gre , jo bedre for os allesammen .
<SPEAKER ID=50 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og isr parlamentsmedlem fru Schierhuber som ordfrer hjerteligt for denne udmrkede betnkning .
Det glder mig , at ordfreren og udvalget har taget positivt imod Kommissionens hovedreformml , som lyder sledes : For det frste drejer det sig om en vsentlig forenkling af de eksisterende regler .
For det andet : Med indfrelsen af euroen og den nye valutasituation , der hermed opstr , vil vi tilpasse den bestende ordning .
For det tredje : Vi vil tilpasse systemet til den aktuelle markedssituation , og sidst , men ikke mindst , vil vi forhindre indkomsttab for vores landmnd .
<P>
For at n disse ml har Kommissionen foreslet , at de grnne kurser afskaffes og for de lande , der endnu ikke deltager i euroen , erstattes af omregningskurserne og for deltagerlandene af de uigenkaldeligt fastlste pariteter for valutaerne .
P samme mde skal systemet med udlsende begivenheder fortsttes og systemet med agromonetr udligningssttte bibeholdes med nogle f ndringer for PRE-INS-landenes vedkommende .
Jeg glder mig over , at Europa-Parlamentet hilser alle disse forslag velkommen , hvilket jo ogs kom til udtryk allerede tirsdag i debatten om betnkningen af Langen .
<P>
Hr . Funk havde nogle betnkeligheder i forbindelse med franchisen og med hensyn til udlsningstrsklen .
Franchisen p 2 , 6 % er overhovedet ikke noget nyt , den er allerede indeholdt i det nuvrende system , og den anvendes ogs allerede nu .
Denne trskel er s at sige modstykket til en generel ansttelse ved beregning af de indkomsttab , som er en flge af faldende priser eller faldende indirekte sttte i det enkelte lands valuta .
Ved en generel beregning er der strre risiko for overkompensation , og derfor har vi fastsat disse 2 , 6 % .
<P>
Det har imidlertid overhovedet ikke noget med den skaldte udlsningstrskel p 0 , 5 % at gre , som ogs allerede findes i det nuvrende system .
Denne trskel skal kun forhindre , at allerede meget sm ndringer udlser forpligtelsen til udligning , for det ville fre til den absurde situation , at administrationsomkostningerne bliver hjere end det belb , landmanden kan f udbetalt .
<P>
Alt i alt er Kommissionens forslag et eksempel p , at et koncept , som sigter mod en forenkling , samtidig ogs kan virke fremmende for gennemsigtigheden af et forslag og forbedre forstelsen for det .
<P>
Jeg vil nu kommentere de enkelte ndringsforslag , som med en enkelt undtagelse kun vedrrer betragtningerne .
Jeg konstaterer med tilfredshed , at alle de vrige artikler stttes af ordfreren .
Da betragtningerne i forslaget imidlertid har en prcis reference til de enkelte artikler og ogs er affattet med dette forml , og da de desuden begrnser sig til de netop ndvendige forklaringer , vil jeg nu alligevel hellere bevare den nuvrende ordlyd .
<P>
Lad mig blot omtale ndringsforslag nr . 6 , som omhandler de ikke-deltagende medlemsstaters anvendelse af euroen .
Dette er et vigtigt aspekt af forslaget .
ndringsforslaget sigter mod en formulering , som i jeblikket ikke er i harmoni med den pgldende artikel .
Kommissionen er imidlertid helt villig til at fremlgge de betnkeligheder , som kommer til udtryk i forslaget , ved drftelserne i Rdet .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 8 til artikel 4 , s mener jeg stadig , at en ndring af kriterierne for tilpasning til markedssituationen i forbindelse med beregning af nedsttelsen af den agromonetre sttte skal vre en sag for Kommissionen og det Agromonetre Udvalg .
Nr alt kommer til alt , er der her tale om rent tekniske tilpasninger , som frst og fremmest skal foretages hurtigt , s der ikke sker det , som blev kritiseret fr , nemlig at der opstr forsinkelser ved beregning og udbetaling af sttten .
Det er det eneste , vi nsker at opn hermed .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med en tak til Parlamentet og endnu en gang sige tak for sttten i forbindelse med denne reform , som sikrer en fuldstndig og omgende tilpasning af den Flles Landbrugspolitik til det store skridt , som valutaunionen udgr i det Europiske Projekt .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Tak , mange tak til Dem , hr. kommissr .
Jeg beder Dem om , fr vi gr over til afstemning , at lytte til et indlg af et minuts varighed af fru Schierhuber , som har bedt om ordet i sin egenskab af ordfrer .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har lyttet meget opmrksomt til Deres indlg .
Det var egentlig hensigten i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som har vedtaget alle ndringsforslagene enstemmigt , at man ikke ville ndre teksten , alts Kommissionens forslag , men kun bidrage med en uddybning .
Jeg beder om , at man ved given lejlighed overvejer sagen endnu en gang i denne nd .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Schierhuber .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Begge forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=54 NAME="Souchet">
I-EDN-gruppen har stemt for denne betnkning , for de seks ndringsforslag , den foreslog under udvalgsarbejdet , blev vedtaget .
<P>
Disse seks ndringsforslag erindrer om , at et af de principper , der ligger til grund for den flles landbrugspolitik , er princippet om ligestilling mellem landmndene i EU ' s medlemsstater , og de understreger ndvendigheden af at pse , at indfrelsen af euroen ikke rammer landmndene i medlemsstaterne , og isr ikke landmndene i de stater , der skal indfre den flles mnt .
<P>
Det er alt for tit blevet sagt og gentaget , at landmndene ville komme til at nyde godt af euroen , takket vre fravret af skaldt konkurrencemotiverede devalueringer .
I virkeligheden kan man , nr man stifter bekendtskab med Kommissionens forslag , konstatere , at der ikke er gennemfrt n eneste undersgelse af euroens indvirkning p landmndenes indkomster .
Og hvad der er endnu mere overraskende : disse forslag opererer med , at der ikke skal tildeles nogen kompenserende sttte , nr belbet svarer til mindre end 0 , 5 % af revalueringen , og at der ikke skal udbetales sttte ved belb , hvor der i lbet af de sidste 24 mneder forud for ikrafttrdelsen af denne forordning er blevet anvendt en kurs , der er lavere end den nye kurs .
<P>
Og hvad konstaterer vi s nu ?
Vi er vidne til en verdensomspndende finanskrise , der begyndte i sommer .
Eftervirkningerne af denne krise er allerede betydelige , nr det glder pariteten mellem de forskellige valutaer , mellem dem , der deltager i euroen , og dollaren .
<P>
Vi ved , at verdenspriserne p landbrugsrvarer faststtes i dollar .
En strk euro vil sledes belaste den europiske landbrugseksport .
Hvad skal vores landmnd gre , nr de ser deres priser falde i euro , selvom basispriserne i dollar er uforandrede ?
<P>
I Kommissionens forslag vedrrende Agenda 2000 tales der udelukkende om prissnkninger og dermed om en kraftig formindskelse af landmndenes indkomst , eftersom de kompenserende godtgrelser kun vil blive ganske svagt opskrevet , s lnge man venter p forhandlingerne om de flles markedsordninger .
<P>
Jeg frygter derfor , som alle kollegerne i min gruppe , at det europiske landbrug kommer til at lide hrdt under indfrelsen af euroen .
Hvilken fremtid venter der under disse betingelser landdistrikterne i Europa ?
<P>
I stedet for at stille sig selv det sprgsml , debatterer man for jeblikket i Den franske Nationalforsamling , p fuldstndig surrealistisk vis , en lov for hovedsigtet med landbruget , hvis eneste forml er at opmuntre landmanden til at blive funktionr i de amtslige landbrugsdirektorater .
Men det er en anden historie !
Jeg frygter i hvert fald strkt for fremtiden for et erhverv , der er og bliver mrtlen i vores europiske samfund .
<CHAPTER ID=5>
Landbrugsprodukter og levnedsmidler
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0280 / 98 ) af Mulder for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter og levnedsmidler .
<SPEAKER ID=56 NAME="Mulder">
Hr. formand , ved drftelsen af den europiske landbrugspolitik i denne uge ses to hovedstrmninger i diskussionen . For det frste , at landbrugspolitikken skal ndres .
For det andet , at de fdevarer , vi producerer , skal vre mere sikre og mere dyrevenlige . Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forsger med denne betnkning at styre diskussionen i en bestemt retning .
For det frste siger Kommissionen klart , at uanset hvilke forslag der vedtages om indtgtstilskud , vil det altid vre sdan , at den gennemsnitlige landmand eller gartner hellere vil opn sin indtgt p markedet via priserne end ved at udfylde alle mulige blanketter for at f tilskud .
<P>
En af de muligheder , vi ser for at opn bedre priser , er ikke at lgge vgt p kvantiteten af fdevarer , men p kvaliteten .
Kommissionen har ogs erkendt dette . Det er ikke en ny tanke .
I begyndelsen af halvfemserne fremsatte Kommissionen forslag om biologisk produktion , biologisk vegetabilsk produktion , og inden lnge fremsttes der forhbentligt forslag om animalsk biologisk produktion .
Men uanset hvordan vi vender og drejer det , om det er rigtigt eller forkert , bestr ca . 2 % af det europiske marked for landbrugsprodukter i jeblikket af biologiske produkter .
<P>
Det andet forslag , som Kommissionen har fremsat , er at lgge strre vgt p regionale produkter . Udmrket .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter finder ogs , at der skal lgges meget strre vgt p dette , strre fremme af afstningen af disse produkter , stttefonde og alt hvad dertil hrer . Det kan bestemt forbedres .
Men det er ogs kun en lille del af markedet . Hvis de statistikker , som Kommissionen har givet os , er rigtige , drejer det sig i jeblikket om 8 % .
Det betyder , at 90 % af alle landbrugsprodukter , der produceres i Europa , kommer p markedet p forskellige stadier i produktionsprocessen . Nogle producenter forurener , mens andre ikke gr det .
Markedet er allerede til en vis grad get ind i denne udvikling . Der findes et utal af kvalitetsmrkninger i Europa .
Jeg tror , at Kommissionen lige har gennemfrt en undersgelse heraf . Der er i jeblikket ca .
1500 kvalitetsmrkninger . Et omrde for kvalitetsmrkning udskiller sig imidlertid fra de andre .
Det er omrdet for integreret produktion , der for tiden starter op overalt i Europa . Det er et koncept , der p engelsk kaldes for from the stable to the table .
Alle led i produktionskden kontrolleres . Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter finder , at denne form for produktion skal fremmes .
<P>
Forbrugerne vil vide , hvad de fr p bordet , og for landmndene er det interessant at vide , hvilke krav de skal leve op til for at producere .
Det betyder ogs , at der kan opns strre transparens i virvaret af kvalitetsmrkninger , hvis der indfres t flles europisk kendetegn .
Det er betnkningens vigtigste afsnit .
Vi gr ind for en europisk kvalitetsmrkning for den strste del af markedet , de 90 % der bliver tilbage .
Det betyder ikke , at de eksisterende nationale , regionale eller andre mrkninger bortfalder .
Nej , alle har lov til at producere , hvad de vil , frihed og glde , men alle pstande skal kontrolleres .
<P>
Systemet skal frst og fremmest bygge p flgende : Landmnd og gartnere skal frivilligt kunne deltage i systemet .
De tekniske krav til kriterierne skal vre offentligt tilgngelige og kunne kontrolleres . Der skal gennemfres uafhngig kontrol enten af en offentlig instans eller af en instans , der er godkendt af myndighederne .
<P>
Til sidst behver det ikke at medfre ekstra udgifter for EU & # x02BC ; s budget . Det skal gennemfres for de interesseredes regning .
Det eneste , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter anmoder om fra EU & # x02BC ; s budget , er lidt ekstra penge til reklame for denne type produkter .
Hr. formand , hvorfor er denne kvalitetspolitik s vigtig ?
For det frste fordi det europiske marked i stigende grad bliver lettere tilgngeligt for verdensmarkedet . Det forekommer mig meget urimeligt at bede de europiske landmnd og gartnere om at producere mere miljvenligt , mere dyrevenligt og samtidig at bne markedet for produkter fra landmnd andre steder i verden , der ikke skal opfylde de samme krav .
Det er urlig konkurrence , og vi anmoder derfor ogs Kommissionen om at tage denne form for kvalifikation af produkter , denne type kvalitetsmrkning op i WTO .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske vores kollega , hr . Mulder , der har udarbejdet en god betnkning , hvis blot denne kommer til at udgre et arbejdsgrundlag i fremtiden , og hvis blot vi ikke stopper her eller betaler for det , som Kommissionen har gjort .
Jeg betaler ikke bare for det , som Kommissionen har gjort , p trods af det , som visse funktionrer fra GD VI siger , nemlig at med kvalitetspolitikken bygger hele den flles landbrugspolitik ikke lngere p Fords principper , ligesom den gjorde engang .
Der er efter min mening kun et gran af sandhed i dette . Vi har nemlig stadig en flles landbrugspolitik , der i alt for hj grad er baseret p kvantitet .
Hvis de ikke begynder at indfre nogle kvalitetsbegreber i de flles markedsordninger , s sttten ikke afhnger af det producerede antal tons , vil der stadig vre lagt for lidt vgt p kvalitetspolitik og producentansvarspolitik .
<P>
Dette betyder dog ikke , at der ikke har vret nogle positive signaler fra Kommissionen , som f.eks. dem , der var her i august om produkterne med beskyttet oprindelsesbetegnelse og med beskyttet geografisk betegnelse .
Jeg har desuden set , at der p GD VI ' s hjemmeside p Internettet er et nyt websted om kvalitetsprodukter , og jeg ved , at man er ved at studere nogle salgsfremmende foranstaltninger . I Parlamentets Landbrugsudvalg har jeg flere gange hrt beretningerne fra BEUC , Kontoret for De Europiske Forbrugerorganisationer .
De har noget imod kvalitetsprodukter , og de kan ikke forst , at der er nogen bestemmelser , der gr i den retning . De fortolker disse bestemmelser som en protektionistisk foranstaltning til gavn for producenterne , s de fr en indtgt og narrer forbrugerne .
Vi skal sledes stadig gre en stor indsats og udkmpe et kulturelt slag , og i den forbindelse mener jeg , at ordfrerens forslag om et kapitel om kvaliteten , der ogs er forbundet med miljmssige kriterier , er et meget interessant forslag .
<P>
Vi taler ganske vist om disse ting , men i Agenda 2000 lgges der ikke tilstrkkelig vgt p kvaliteten i miljmssig forstand . Forbedringerne i forordning nr .
2078 er alt for ringe , og jeg er isr ikke overbevist om det hensigtsmssige i at overlade det fuldstndigt til medlemsstaternes skn at gre indkomststtten betinget af miljfaktorerne .
Desuden ges antallet af salgsfremmende foranstaltninger ikke tilstrkkeligt .
Vi har efterhnden 500 traditionelle specialiteter med beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse . Jeg mener , at disse specialiteter br fungere som nogle enestende ambassadrer med henblik p at fremme Europas produktions- og forbrugsvaner i hele verden , og de skal derfor vre et instrument , der sttter nye salgsfremmende foranstaltninger p internationalt plan .
<P>
Endelig er jeg enig med hr . Mulder i , at det er ndvendigt , at Fllesskabet er meget opmrksomt p at beskytte kvalitetspolitikken i de internationale forsamlinger .
I WTO taler man om kd med hormoner og transgene fdevarer , som om det var fjernsynsapparater . Og det er efter min mening ikke acceptabelt .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , PPE-gruppen stttede betnkningen af hr . Mulder .
Vi vil gerne takke ham for det arbejde , han har udfrt inden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter . Han valgte at lade vre med at fremlgge nogen ndringsforslag for Parlamentet , netop fordi han var enig i afstemningen , og p vores stemmeliste afviser vi ndringer , netop fordi vi allerede havde foretaget en forbedring i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Jeg vil blot understrege nogle f og meget vigtige aspekter i betnkningen .
Det frste aspekt er ndvendigheden af at indfre en samlet strategi med hensyn til kvalitetspolitikken , hvilket skal ske ved hjlp af en srlig lovgivning , der er rettet mod branchen , og hvor begrebet kvalitet fr sin fulde betydning .
Nr vi taler om kvalitet , s tnker vi ofte udelukkende p , at et produkt ikke m vre sundhedsskadeligt .
Men kvalitet er et mere komplekst begreb , og vi br forsge at give dette princip sin fulde betydning .
Det andet aspekt er , at vi skal forsvare vores traditionelle specialiteter i Verdenshandelsorganisationen .
Det tredje vigtige aspekt er efter min mening , at vi skal fremme nogle nye erhvervsformer , hvor kvaliteten beskyttes og udnyttes , og at det rent faktisk er ndvendigt at bruge flere ressourcer til at fremme de traditionelle specialiteter og kvalitetsprodukterne .
Der er blevet gjort alt for lidt i den henseende .
Vi skal gre en strre indsats , men vi skal dog undg at ge bureaukratiet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , hr. kommissr , frst tillykke til min kollega Mulder med en vsentlig og sagkyndig betnkning .
Forbrugerne forvirres af for mange kvalitets- , vare- og oprindelsemrker .
Derfor sttter jeg varmt det koordinerede system , som omtales i Mulders betnkning , og iflge hvilket man p unionsplan regulerer de eksisterende kvalitetsmrker og kriterierne for disses godkendelse .
Dette hindrer p ingen mde kvalitetsfremmende arbejde eller kvalitetspolitik p nationalt , regions- eller lokalplan , som ligeledes er yderst ndvendigt .
Ogs i Finland er principperne for en national levnedsmiddelkvalitetspolitik netop blevet udarbejdet .
Det er et samarbejde i hele fdevareindustrikden , et kvalitetsarbejde lige fra markerne til forbrugerens bord .
Med i dette kvalitetsarbejde skal vi ogs have forretningerne , som i jeblikket , i hvert fald i Finland , kun konkurrerer p madens pris , og fuldstndig glemmer betydningen af hj kvalitet .
Kvalitetsvarer skal have en hjere pris , for de er dyrere at producere .
<P>
Jeg sttter oprettelsen af en europisk kvalitetskategori baseret p miljkriterier , som nvnt i Mulders betnkning , fordi Den Europiske Union aldrig vil kunne klare sig i den globale konkurrence p nogen anden mde end med hj kvalitet og den deraf bestemte hje pris .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg troede , mit indlg skulle berettige til to minutter , men man har benbart beskret mig med det europiske mrke .
Jeg vil dog gerne sige , at vi var enige i de holdninger , som hr . Mulder har lagt frem , at vi stadig mener , at et af kvalitetskriterierne er varens smag , at vi stadig siger , at samtidig med , at vi holder fast ved smagen , m vi ogs holde fast ved de etiske vilkr , hvorunder varen fremstilles .
<P>
Det er ikke kun Kommissionen , der kan lse dette problem . Det drejer sig om et kulturproblem , hvor ogs forbrugerne m vre indblandet .
Forbrugerorganisationerne m mobiliseres til at kontrollere de varer , der forbruges .
Det forekommer mig ikke at vre et tyngende problem , for s vidt gennemsnitslevealderen i Vesten er steget drastisk og oven i kbet har afstedkommet et politisk problem .
Vi indtager alts ikke gift hver dag , og jeg er ikke underlagt det hysteri , der fr n til at mene , at det er gift , det , som vi forbruger .
Men da jeg gr ind for kvalitet , ligesom jeg mener , at kvalitet skal respekteres , og  macdonaldiseringen  af verden skal undgs , kunne jeg ogs godt tnke mig at bede om , at hele denne sag ikke bliver for bureaukratiseret .
Og at kampen for smagen samtidig bliver frt i Verdenshandelsorganisationen , ogs imod den drlige smag hos mange folkeslag , der kulturelt sluger hvad som helst .
Jeg gr ind for den europiske kvalitet som gte kvalitet ved det , som jeg kan lide at spise , og det er dt , som jeg anser for kvalitet .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rosado Fernandes , jeg vil gre opmrksom p , at formandskabet ikke har nogen interesse i at korte 30 sekunder af Deres veltalenhed .
Derfor har jeg ikke - til trods for , at uret har talt - brugt hammeren .
Jeg ville have ventet til de to minutter var udlbet , for det er altid en fornjelse at lytte til Dem .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg bringer hilsener fra Den Europiske Unions nordlige omrder .
Det er paradoksalt , at vi har ugunstige naturforhold , men vi producerer levnedsmidler af bedre kvalitet , end de gr ved gunstige naturforhold .
Det hnger sammen med , at vi har tradition for familiebrug , og ikke for den industrielle produktionsmetode .
Det er den kologiske produktionsmetode .
Vi har vinter , kolde forhold , som srger for , at der bliver frre rester af ukrudtsmidler end i de sydlige lande .
Vi overholder forbud mod anvendelse af hormoner og antibiotika p en anden mde , end man gr i lande med gunstige naturforhold .
Den frie handel inden for EU har skadet vores levnedsmidlers kvalitet , og derfor sttter vi alle kvalitets- , milj- og indholdsmrkninger , som forbedrer beskyttelsen af forbrugerne , og giver dem flere valgmuligheder .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand .
Hr . Fischler , De sagde tidligere , at man ikke kunne afstte alt p de regionale markeder .
Men det , vi diskuterer nu , er prcis det modsatte af det , som vi talte om fr .
Fr handlede det ikke om at afstte kvalitet p verdensmarkedet , men derimod overskud , som vi kun kan komme af med , hvis vi dumper med pris og penge .
Jeg har ikke spor imod at bringe kvalitet p verdensmarkedet , hvis det drejer sig om konkurrence .
strigsk vin , fransk vin , parmaskinker - her skal man s anvende samme logik p verdensmarkedet som p det regionale marked .
<P>
Det , jeg gerne vil sige , er , at det , vi skal n frem til , er kvalitet , og ikke at blive af med overskud fra et omrde , som hrer til verdens strste importomrder for fdevarer .
Vi har ingen overskud .
Vi har dem alle de steder , hvor interventioner tiltrkker disse overskud .
Derfor er denne betnkning meget vigtig : Vi skal n frem til en produktion , som er rettet mod kvalitet , og s kan man gerne producere til verdensmarkedet , men uden statssttte , om jeg m bede , men ved at man finder kunder og omrder p verdensmarkedet , som vil aftage disse produkter .
<P>
Afslutningsvis endnu en bemrkning .
Hr . Fischler , naturligvis er vi med vores kvalitetsprodukter ogs afhngige af det vrige marked .
Hvis svinemarkedet bryder sammen nu , er det naturligvis meget svrere at opretholde priserne p det regionale kvalitetsmarked , end hvis prisen samlet set er stabil .
Derfor er vi ikke helt koblet fra og har ogs en interesse i , at der sker en samlet kvalitetsudvikling p markedet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , vores politik for kvalitet i landbrugsprodukter og fdevarer er ufuldstndig , selvom den er af nyere dato .
Den hviler p tre forordninger , der siden 1991 har vedrrt dels kologisk grntsagsproduktion med en lbende udstrkning af forordningen til ogs at glde for animalsk produktion , og dels , siden 1992 , beskyttede geografiske henvisninger og attestering af srlig beskaffenhed .
<P>
Betnkningen af hr . Mulder , som jeg lyknsker med dette meget serise stykke arbejde , stiller forslag om to interessante omdrejningspunkter for en udvidelse af denne politik .
For det frste foreslr han , at der vedtages et regelst , som gr mrkningen mere gennemskuelig og oprigtig .
Han prciserer , at kontrollen br udfres af organismer , akkrediteret af medlemsstaterne og fuldt ud uafhngige af produktion og handel .
Dernst foreslr han , at der indfres et europisk kvalitetsmrke , byggende p overholdelse af miljmssigt forsvarlige produktionskriterier .
<P>
Jeg tror , hr . Mulder , at vi skal huske p , at kvalitet er et helhedsbegreb , som ikke uden videre kan reduceres til n enkelt komponent , hvad enten det er hygiejne , stetik , smag eller fravr af reststoffer .
For landbrugsprodukters vedkommende er kvalitetet forbundet med mangfoldighed , produktionsmetoder , milj og konserveringsmetoder .
For forarbejdede produkters vedkommende er den forbundet med den oprindelige kvalitet og med mderne de forarbejdes p .
<P>
For at gre dette begreb mere fuldstndigt foreslr min gruppe , at man medtager begreber om nringsvrdi og optimal sundhed i ndringsforslag nr .
8. For s vidt angr kontrollen , s viser erfaringen fra det kologiske landbrug , at kontrollen skal vre skrap for at undg konkurrenceforvridning i forbindelse med import fra tredjelande , men ogs medlemsstaterne imellem .
Det er det , der ligger bag ndringsforslag nr . 8 , som slr til lyd for , at kontrollen skal vre ns for importerede produkter og harmoniseres for EU-produkters vedkommende .
<P>
Afsluttende vil jeg sige , at der mellem to yderligheder , kologisk landbrug og industrielt landbrug , faktisk er plads til en middelvej , som er heterogen , og som der skal udarbejdes regler for i forbrugernes og de producenters interesse , som praktiserer et integrereret landbrug .
Et st fuldstndige regler br prcisere , hvordan der skal produceres i denne type landbrug , og hvordan der kan tildeles en europisk etikette , som skal kunne genkendes p et flles logo , s den med rette kan indgyde forbrugerne tillid .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , alle taler om kvalitet , men begrebet dkker i virkeligheden over vidt forskellige dimensioner .
Nogle taler om produktets sundhedsmssige kvalitet , og p det punkt viser BSE-krisen , at forbrugeren bliver stadig mere opmrksom p denne dimension .
Andre taler om et produkts kvalitet som det umiddelbart fremtrder for vores sanser , og atter andre taler om kvalitet i sammenhng med en bestemt egns tradition for produkter .
<P>
Vores ordfrer , som jeg gerne vil takke mange gange for hans betnkning , har p udmrket vis analyseret de to frste dimensioner , som der er srlig stor bevidsthed om blandt forbrugere i Unionens nordlige medlemsstater .
Gruppen Nationernes Europa har p sin side fremsat tre ndringsforslag til vores kollegas betnkning , som alle har til forml at styrke den tredje dimension af begrebet kvalitet .
<P>
Det er nemlig sdan , at markedet for landbrugsrvarer , som flge af at handelen bliver verdensomspndende , i stigende grad gr i retning af at blive domineret af prisbegrebet .
Det er min opfattelse , hr. formand , at konceptet  tradition  som en kvalitet udgr et betydeligt potentiale for landdistrikterne i Europa .
I s fald er markedet for landbrugsprodukter ikke lngere udelukkende knyttet til prisen , men til den konkrete egn .
<P>
I Frankrig har vi en lang tradition for produkter af garanteret gte oprindelse .
Det nationale institut for oprindelsesbenvnelser har muliggjort udviklingen af kvalitetsvinavl og indfrelse og bevarelse af visse ostes og plgsvarers kvalitet , og vi kan konstatere , at dr hvor den landbrugsmssige produktion er knyttet til et produkt med oprindelsesbenvnelse , giver dette mulighed for at bevare et landbrugsmssigt omdmme i det pgldende produktionsomrde .
<P>
Bevarelse af dette omdmme i benvnelseszonerne gr det muligt p n gang at bevare arbejdspladserne i landbruget og undg en afsporing af produktionsmetoderne , der er skbnesvanger for miljet , samtidig med at biodiversiteten bibeholdes .
<P>
Visse srlige ostetyper gr det ndvendigt at benytte mlk fra specifikke malkeracer , og i vinavlen er det kun de traditionelle vinstokke , der kan anvendes .
Disse eksempler viser , at denne dimension af kvalitetsprodukter , fra srlige egne og med benyttelse af bestemte traditioner , udgr et potentiale for visse produktionsomrder p landet .
<P>
Det er p hje tid , at vi i den Europiske Union , som ogs betnkningen gr opmrksom p , fr en egentlig politik for landbrugsprodukters og levnedsmidlers kvalitet .
Denne politik br dkke samtlige aspekter af begrebet kvalitet .
Det er ndvendigt at kombinere disse tre dimensioner for p n gang at kunne leve op til bde forbrugernes og forarbejdningsindustriens krav , men ogs til ndvendigheden af en strre og bedre ligevgt p landet .
<P>
Beskftigelsen p landet vil kun udvikle sig positivt , dersom landbruget viser sig i stand til at tilpasse sin produktion til forbrugernes krav og til kravene fra de forskellige operatrer i branchen og fuldt ud bevare den vrditilfrsel , der finder sted tt p produktionsstederne .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , hr. kommissr , det kulturelle srprg findes for en stor dels vedkommende ikke blot i mden , vi ernrer os p , men ogs og isr i det vi spiser og i det vi drikker .
Oprindelsesbenvnelser skal hvile p meget prcise , kvalitative kriterier , bde nr det glder oprindelsen og mden at producere p .
P den mde sikrer vi , at de kulturelle srprg overlever , men desuden opretholder vi et potentiale for betydelig konomisk aktivitet i de landomrder , som ikke har andre produktioner eller andre alternativer .
I to r , siden konferencen i Cork , har vi sat fokus p det ndvendige i at bevare arbejdspladser p landet , og vi har sgt efter egnede midler til at opn dette .
Produktioner af ganske srlig oprindelse og kvalitet er et konkret svar .
<P>
Der er her til formiddag blevet talt om krisen i svinesektoren .
Den var naturligvis forudsigelig .
Det er cyklisk .
Hvad er alternativet ?
F.eks. er det ndvendigt , for at producere Ardenner-skinke , at svinet er opdrttet og opfedet i Ardennerne , med korn som er dyrket netop i denne region , og kdet skal vre behandlet efter helt prcise driftsbetingelser p hvert eneste stadie af produktionen , fra grden til forbrugerens tallerken .
Det betyder naturligvis ikke , at man kan gre hvad der passer n , nr der er tale om masseproduceret kd uden henvisning til oprindelsessted .
Sikkerheden og kvaliteten i levnedsmidlerne m ikke udsttes for nogen form for laden st til .
Menneskets sundhed sikres frst og fremmest gennem mden det ernrer sig p og isr af kvaliteten i de produkter , der stilles til rdighed for forbrugeren .
<P>
Jeg vil undlade at minde om de ansvarlige britiske myndigheders strafbare laden st til i den kriminelle problematik omkring kogalskaben .
Jeg hber , at alle ansvarlige i Europa har forstet , at nogle f personers iver efter rentabilitet aldrig m komme til at veje tungere end det udtrykkelige hensyn til det strst mulige antals sundhed .
Man skal under ingen omstndigheder , og ligegyldigt hvad der anfres som begrundelse herfor , give afkald p de srprg ved kvalitetsproduktioner , som henter deres vrdi i regionale traditioner for i stedet at gre dem til produktion af massevarer , almindeliggjorte og tilpasset verdensmarkedets krav .
Almindeliggrelse vil aldrig kunne skabe s mange arbejdspladser og give forbrugeren s stor tilfredsstillelse som bevarelsen af de regionale srprg .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , vores kollega hr . Mulder har fremlagt en vldig god betnkning om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter og fdevarer .
Forbrugeren i Det Indre Marked kan imidlertid efterhnden knapt finde rundt i de mange regionale kvalitetsmrker , og derfor br vi egentlig alle hilse det velkommen , at der nu foresls en europisk ordning som supplement .
Milj og dyrevelfrd spiller en stadig strre rolle for Europas forbrugere .
Men om en dobbelt mrkning - alts bde et regionalt og et europisk kvalitetsmrke - ogs vil betyde , at forbrugeren er parat til at betale hjere priser for disse levnedsmidler , som er fremstillet under skrpede restriktioner , det vil jeg som reprsentant for en stor kvindeorganisation stadigvk stte et stort sprgsmlstegn ved .
<P>
Min erfaring er , at borgerne er indstillet p at betale hjere slutpriser for tj , bolig , biler eller rejser end lige netop for fdevarer .
Men den dobbelte mrkning er jo heller ikke ndvendigvis ensbetydende med hjere priser .
Ved WTO-forhandlingerne m vi gre et europisk kodeks for god landbrugspraksis i den integrerede produktion meget tydeligt for amerikanerne som europisk landbrugsmodel , som mange af de foregende talere allerede har sagt .
<P>
Vi mangler imidlertid stadig at forklare vores borgere , at hvis man forlanger stadig bedre miljbeskyttelse og dyrevelfrd , m man ogs vre indstillet p at betale en fornuftig pris for de produkter , der produceres under disse skrpede restriktioner .
Med et europisk kvalitetsmrke vil vi nu hjlpe forbrugerne i Det Indre Marked med at identificere nationale og regionale kvalitetsmrker fra andre medlemslande , da disse siger noget om disse fdevarers srlige kvalitet .
<P>
P denne mde kan en spansk forbruger i forbindelse med tyske produkter med et kvalitetsmrke , som hun ikke kender , vre helt sikker p , at disse fdevarer lever op til strenge og gennemsigtige krav .
Godkendte europiske kvalitetsmrker skal opfylde nogle helt bestemte grundlggende krav , og jeg tror , at vi med dette forslag fra hr . Mulder kan bne et endnu strre marked for disse produkter .
<P>
I dag har vi allerede to europiske kvalitetskategorier for landbrugsprodukter , kologisk landbrug og beskyttelsen af traditionelle specialiteter .
Vi i Parlamentet vil udvide dem med en tredje kategori for kologiske produkter , som ogs opfylder milj- og dyrevelfrdskriterier .
P denne mde kan vi imdekomme forbrugernes eftersprgsel efter miljvenlige landbrugsprodukter og samtidig give den meget omtalte , men for mig at se endnu ikke entydigt definerede , integrerede produktion en hjere prioritet .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg mener ogs , at levnedsmidlers kvalitet ikke kun skal bedmmes p grundlag af strrelse , form og udseende .
Det er ikke s tit , at jeg er enig med hr . Rosado Fernandes her i Parlamentet , men jeg er fuldstndig enig i , at smag , aroma og nringsvrdi er ngleparametre for levnedsmidlers kvalitet .
<P>
For nylig var jeg i Polen for Det Blandede Parlamentariske Udvalg .
Efter tre dages meget intensivt arbejde flte jeg mig overraskende sund og rask .
Da jeg tnkte nrmere efter , skyldtes det nok , at jeg havde nydt frsteklasses mad i de tre dage , frisk frugt , grntsager , frisk fisk og kd og det lkreste brd , jeg nogensinde har smagt .
Og i EU har vi en tendens til at betragte det polske landrug som ineffektivt .
<P>
Vi m se nrmere p vores landbrugsmetoder i et EU med 15 medlemsstater og p , hvordan vi definerer kvalitet .
Intensivt producerede landbrugsprodukter , der ser lkre ud , men ikke smager af noget , er ikke reel kvalitet , og det er de store supermarkeder begyndt at anerkende .
Naturligt producerede levnedsmidler fremstillet uden overdreven brug af pesticider osv . , levnedsmidler med rigtig smag og nringsvrdi er , hvad de europiske forbrugere med rette eftersprger mere og mere .
Europas landmnd , levnedsmiddelproducenter og supermarkeder br tilpasse sig den eftersprgsel .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne lyknske hr . Mulder med hans betnkning .
Kvalitetspolitik er helt uomgngelig for det europiske landbrug , selvom det m konstateres , at der altid er delte meninger , nr det skal defineres , hvad der er kvalitet .
Kvalitetsproduktion m ogs komme til udtryk i prisen og i landmndenes indkomst .
Her vil jeg gerne henvise til , at under kogalskabskrisen var det i strig netop de produkter , som kom fra mrkede kvalitetsproduktioner med dokumentation for oprindelsen , der ikke blev ramt af krisen .
<P>
Selvom det i jeblikket ikke er muligt at have et flles europisk kvalitetsmrke , s br det , som det str i punkt 8 i vores beslutningsforslag , vre vores ml fortsat at g denne vej .
Det overvejende flertal af Europas landmnd lever ikke under priviligerede forhold .
Derfor har de ikke mulighed for at forhje deres indkomst vsentligt ved at ge produktionen .
Derfor er det kun kvalitetsproduktionen , der kan vre det overordnede kriterium for det europiske landbrug og dets egenart , og det er ndvendigt med en tilsvarende sikring i forbindelse med de nste WTO-forhandlinger .
<SPEAKER ID=70 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer . Ogs jeg har med stor interesse lst hr .
Mulders betnkning om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter og fdevarer .
Jeg kan fra min side kun principielt hilse de overvejelser velkommen , der fremlgges i betnkningen . Alle punkterne i Deres beslutningsforslag kunne bestemt ogs fortjene Kommissionens srlige interesse og vurdering , men jeg vil her njes med at koncentrere mig om de to hovedkapitler i Deres betnkning .
<P>
For det frste : Hvad angr indfrelsen af et europisk kvalitetsmrke , som skulle koordinere de eksisterende kvalitetsmrker , vil jeg isr gerne gre opmrksom p n ting .
Principielt skal det i forbindelse med enhver ny lovgivning altid frst undersges , om de pgldende problemer kan reguleres gyldigt inden for den eksisterende retsramme eller ej .
I denne forbindelse minder jeg om Kommissionens grundlggende lovgivningskoncept , som blev fremlagt i 1985 i Hvidbogen om gennemfrelsen af Det Indre Marked .
I henhold til dette koncept er der siden da kun blevet foreslet harmoniserede flles regler for sundheds- og forbrugerbeskyttelsen , miljbeskyttelsen og fair handelspraksis .
Det , som ikke falder ind under disse harmoniserede regler , skal reguleres ved gensidig anerkendelse af de enkeltstatslige ordninger , normer eller tekniske bestemmelser .
<P>
Ved hjlp af pligten til at anmelde normer og tekniske specifikationer til Kommissionen kan det bedmmes , om det tilstrbte ml , det vil sige afskaffelse af tekniske handelshindringer i Unionen , er net .
Hvis kvalitetsmrker indholdsmssigt er meget forskellige i de forskellige medlemsstater , kan de vre en ikke uvsentlig hindring for handelen inden for Fllesskabet .
Dette viser sig i aktiviteten i Kommissionens afdelinger og i forskellige domme fra Domstolen .
<P>
Derfor udstedte de europiske lovgivere i begyndelsen af halvfemserne en retlig ramme for beskyttede oprindelsesbetegnelser , beskyttede geografiske angivelser , garanteret traditionelle specialiteter samt for kologisk landbrug .
Dette var begrundet i , at et flles initiativ ville vre mere effektivt end enkeltstende initiativer fra medlemsstaternes side - p grund af den europiske mervrdi , om De vil .
<P>
Derimod blev forslag om kvalitetsangivelser eller om attestering af srlige kendetegn ved produkter forkastet , med undtagelse af de traditionelle specialiteter .
Kommissionen kan p nuvrende tidspunkt ikke se , at der skulle vre ndret noget principielt ved de grundlag , der frte til beslutningen dengang .
Det ses ogs af de lidet tilfredsstillende erfaringer med det europiske ECO-mrke , hvilket ikke betyder , at vi ikke ogs fremover vil flge udviklingen nje .
<P>
Lad mig komme med en kort bemrkning til det andet hovedforslag , som drejer sig om en ny europisk kvalitetskategori p grundlag af miljkriterier .
Som De ved , findes der allerede talrige fllesskabsinitiativer om den integrerede produktion , studier og forskningsprogrammer , srlig sttte i forbindelse med den Flles Markedsordning , f.eks. for frugt og grntsager , samt finansiering af miljforanstaltninger i landbruget i forbindelse med forordning 2078 .
Disse omrder skal jo sgar styrkes i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
Vi br derfor fortstte vores overvejelser p dette niveau og f.eks. udvikle nogle kriterier , hvor der tages hjde for mangfoldigheden af produkter , de forskellige produktionsmetoder , de lokale forhold og anvendelsen af teknologi .
Jeg er helt overbevist om , at den videre udvikling af det integrerede landbrug kan fre til en gte mervrdi for miljet , ogs hvad angr en bredygtig udnyttelse af jorden .
Men netop derfor er det vigtigt , at man allerfrst har en klar strategi .
Hvis en sdan omfattende strategi viser , at der vil vre fornuft i et europisk kvalitetsmrke , og at der kan opns sammenhng ved hjlp af flles foranstaltninger , s kan det absolut ogs vre passende at indfre et europisk kvalitetsmrke .
P nuvrende tidspunkt forekommer det mig at vre for tidligt at tage endelig stilling til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Vi nsker hr . Mulder tillykke med vedtagelsen af hans betydningsfulde betnkning .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg har endnu et sprgsml til hr . Fischler , fr han gr .
Vi har nu i punkt 5 stemt for , at de animalske produkter skal inddrages i forordning nr . 2092 / 91 om det kologiske landbrug og at dette nu sttes i gang .
Som De ved , har der lnge ligget et flles forslag fra Kommissionen og Parlamentet om dette sprgsml , som Rdet imidlertid ikke stter p dagsordenen .
Jeg vil endnu en gang gerne bruge dette som anledning til at opfordre Dem og Parlamentet til at presse p for at denne sag nu i det mindste kommer p dagsordenen under det strigske formandskab , for kologisk landbrug spiller jo en meget stor rolle i Deres land , hvilket jeg gerne vil gratulere Dem med .
<SPEAKER ID=74 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , mine damer og herrer , jeg vil gerne forelgge Parlamentets nske for det nuvrende formandskab .
Jeg kan imidlertid ogs fortlle Dem , at formandskabet allerede har sagt til mig , at det har til hensigt at behandle dette punkt allerede under det nuvrende formandskab .
<SPEAKER ID=75 NAME="Gillis">
Strstedelen af landarealet i min valgkreds og mange af de mennesker , jeg reprsenterer her i Parlamentet , beskftiger sig med produktion , forarbejdning og markedsfring af levnedsmidler .
Levnedsmidler bde til hjemmemarkedet og til eksport .
Alle mine vlgere er forbrugere af levnedsmidler .
Derfor er levnedsmidlers sikkerhed , kvalitet og hygiejne afgrende faktorer for os allesammen .
Det er klart , at BSE-krisen og undersgelsesudvalgets resultater har fet bde producenter og forbrugere til at fokusere p levnedsmidler .
Producenterne har nu for alvor indset , at respekt for forbrugernes interesser og opfyldelse af deres behov er absolutte forudstninger for succes inden for markedsfring af levnedsmidler .
Forbrugerne forlanger med rette gennemsigtighed og benhed , gode produktionsmetoder , hje standarder inden for husdyropdrt og dyrevelfrd .
De forlanger ogs mere miljvenlige landbrugsmetoder , som giver mulighed for et bredygtigt landbrug .
<P>
Jeg gr helt ind for princippet om kvalitetsmrker .
Som producent har jeg i mange r deltaget i udviklingen af et sdant nationalt kvalitetsmrke .
Jeg er dog lidt i tvivl om , hvorvidt man kan indfre et EU-kvalitetsmrke oven i de eksisterende kvalitetsmrker uden at skade hverken det ene eller det andet .
Producenter og detailhandlere bruger kvalitetsmrker til at give kunderne tryghed - ikke kun for at informere dem om produktionsmetoder og oprindelse , men ogs som et meget vigtigt salgs- og markedsfringsvrktj .
<P>
Forudstningen for et EU-kvalitetsmrke er et strengt kontrolleret overvgningssystem , der skal srge for , at de meget hje standarder efterleves over hele EU .
Det er ogs vigtigt , at de eksisterende kvalitetsmrker identificeres separat og fortsat kan betale sig i forhold til de omfattende udviklingsomkostninger .
<P>
Et samlet EU-kvalitetsmrke kan ogs anvendes i WTO-regi med henblik p hndhvelse af EU ' s sundhedsstandarder for importerede levnedsmidler .
<SPEAKER ID=76 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Mulder om landbrugsprodukter og levnedsmidler .
Dette har vi gjort ud fra betragtningen om , at betnkningen overordnet set er acceptabel .
Vi sttter indfrelsen af et europisk kvalitetsmrke , der medtager hensyn til dyrevelfrd og milj .
Vi mener dog , det er vigtigt at prcisere , hvad man mener med dyrevelfrd og milj .
Der skal opstilles konkrete regler , og de lande , der ikke overholder bestemmelserne , mister retten til at anvende mrket .
Mange medlemslande opfatter stadig kvalitet som noget , der er forbundet med smag .
Vi mener ogs , at kvalitet er dyrevelfrd og miljhensyn .
Det er vigtigt at skabe gennemsigtighed for forbrugerne med et sdant mrke .
<SPEAKER ID=77 NAME="Van Dam">
I flere lande er der udviklet kvalitetsmrkning af produkter fra det integrerede landbrug .
For at gre det mere transparent for forbrugerne slr kollega Mulder til lyd for at undersge , om de forskellige mrkninger kan samles under en europisk kvalitetsmrkning .
Som nederlandsk undergruppe har vi sympati for denne id , og vi har derfor stttet betnkningen af hr .
Mulder . Vi vil dog gerne gre et par bemrkninger til betnkningen .
<P>
P den ene side kan et europisk logo ikke erstatte de eksisterende nationale , regionale og lokale kvalitetsmrker , men hjst vre supplerende .
Alle regioner har deres egne specifikke landskabs- og kulturvrdier samt miljproblemer . De samlede regler for det integrerede landbrug og de hertil knyttede kvalitetsmrker kan derfor kun delvist harmoniseres p europisk plan .
Dertil kommer , at et mrkes succes str og falder med den tillid , forbrugeren har til det . De eksisterende mrker har nu opbygget et tillidsvkkende image .
Sprgsmlet er alts , om forbrugerne vil have lige s stor tillid til et lille europisk flag .
<P>
P den anden side kan vi kun g ind for et europisk kvalitetsmrke , hvis det virkelig str for noget .
Det vil sige , at de pgldende produkter ikke kun med hensyn til deres indre vrdi , men ogs med hensyn til miljbeskyttelse skal have en klar mervrdi i forhold til almindelige landbrugsprodukter .
I modsat fald er det europiske kvalitetsmrke ikke andet end et billigt salgskneb .
<P>
Kort sagt , vi sttter en undersgelse af mulighederne for et europisk kvalitetsmrke . Vores endelige dom over et europisk kvalitetsmrke lader vi afhnge af den nrmere udarbejdelse .
Her er to ting vigtige .
Der skal vre tilstrkkelig plads til nationale og regionale kvalitetsmrker . Og det skal dreje sig om produkter , der med hensyn til beskyttelse af miljet har klare fortrin sammenlignet med almindelige landbrugsprodukter .
<CHAPTER ID=6>
Ml 2 : Jobskabelse
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0213 / 98 ) af Vallv for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens meddelelse om de nye regionale programmer 1997-1999 under EU ' s strukturpolitiske ml 2 - med srlig vgt p jobskabelse ( KOM ( 97 ) 0524 - C4-0641 / 97 ) .
<SPEAKER ID=79 NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , vi skal diskutere ml 2 i programmerne for 1997-1999 .
<P>
Jeg sprger mig selv , om en forhandling om denne meddelelse , der blev fremlagt af Kommissionen for nsten et r siden , helt prcist den 14. november 1997 , er fornuftig .
Det drejede sig om at analysere perioden fra 1997-1999 , men vi modtog frst dokumentet , da nsten en tredjedel af den omtalte tid var get .
<P>
P den anden side kan det ikke skjules , at forhandlingen om dette dokument finder sted , efter at Udvalget om Regionalpolitik allerede har udarbejdet de fem betnkninger , der vedrrer Agenda 2000 , og at disse vil blive diskuteret i udvalget netop i den kommende uge .
<P>
Men jeg mener , det er positivt , hvis vi benytter os af denne forhandling til at tale om regionalpolitik , for det sker ikke s ofte i Parlamentet , og det m ikke glemmes , at Den Europiske Union bruger 34 % af sit budget til det .
<P>
Jeg vil her srligt takke kommissren , som er kommet p grund af denne betnkning .
Det undrer mig ikke , for hendes interesse for det arbejde , Udvalget om Regionalpolitik udfrer , har vret vedvarende .
<P>
Jeg vil ikke bruge denne betnkning om perioden fra 1997-1999 til at tale om , hvordan Den Europiske Unions regionalpolitik kan og br vre i fremtiden , til at analysere Agenda 2000 .
Det vil jeg ikke .
Dette sprgsml bliver genstand for fremtidige forhandlinger her i Parlamentet og muligvis i mdeperioden i november .
<P>
Jeg vil fremhve de ndringer , der blev indfrt for at kunne anvende ml 2 i 1997-1999 , som isr vedrrer immaterielle faktorer , erhvervsudvikling - srligt sm og mellemstore virksomheder - innovation og produktudvikling , uddannelse og faglig kvalificering og ogs de foranstaltninger , man har mttet trffe med henblik p miljbeskyttelse .
<P>
Jeg mener , fru kommissr , at disse ndringer medfrer , at strukturfondene - mere prcist ml 2 - ikke lngere vil blive anvendt til skabelse af infrastrukturer , som p en eller anden mde optrdte som en erstatning for ml 1 .
<P>
Ml 2 er omstilling af industriomrder , og ordet  omstilling  bibeholdes i Agenda 2000 .
En omstilling der udvider sit omrde : Det , der kun vedrrte industriomrder , omfatter ogs landdistrikter , byomrder og fiskeriomrder .
<P>
Omstillingsmlet er et grundlggende instrument til fremme og forbedring af den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union .
Det er klart , at jobskabelse har hjeste prioritet i den omtalte periode , 1997-1999 .
Det er et grundlggende ml i et Europa , der - det m vi ikke glemme - har 18 millioner borgere uden arbejde .
<P>
Desuden m det beklages , at der ikke har vret en koordineret vurdering af de aktioner , som nogle medlemsstater allerede havde ivrksat vedrrende de sociale grupper , der i fremtiden kan fle sig truet af langtidsledighed .
<P>
Jeg vil fremhve de fire vigtigste faktorer : Konkurrenceevne , udvikling af forskning , uddannelse og lige muligheder samt miljbeskyttelse .
Disse faktorer har stor betydning ved omstilling og ved udvikling af konkurrencedygtige regionale konomiske strukturer .
<P>
Men jeg kan ikke lade vre med at beklage , at udgiftsforgelsen isr er sket inden for forskning og udvikling og praktisk talt ikke p de vrige omrder .
<P>
Programmerne for 1997-1999 er tydeligt en fortsttelse af dem fra 1994-1996 .
Og det br fremhves , at ml 2 ' s nye orientering for 1997 - dette er en af fordelene ved at vurdere dokumenter med forsinkelse - har gjort det muligt at observere fuld udnyttelse af de disponible ressourcer .
Anvendelsen af additionalitetsprincippet og evalueringen heraf p det tidspunkt , hvor programmet vedtages , giver af og til stadig anledning til problemer .
Og det krver en afklaring og definition af betingelserne .
<P>
Partnerskabsprincippet skal ogs styrkes .
Og de regionale myndigheders og arbejdsmarkedets parters rolle er grundlggende , hvilket jeg er sikker p , at kommissren allerede har planlagt for fremtiden .
<P>
Det er ogs vigtigt at fremhve , at naboskabet mellem ml 2-omrder og ml 1-omrder , skal vre et kriterium , der vurderes p passende mde .
<P>
Til sidst vil jeg takke for de ndringsforslag , der er blevet fremsat , selvom det er denne ordfrers hensigt ikke at indarbejde dem , der drejer sig om Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=80 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender udarbejdede en flles udtalelse for betnkningen af Vallv og betnkningen af Howitt , der allerede blev diskuteret i sidste uge , og som drejer sig om ndring af strukturfondsprogrammerne frem til udgangen af 1999 og de nye regionale programmer 1997-1999 vedrrende ml 2 .
Det , som de to betnkninger har til flles , er et forslag til midtvejsevaluering af strukturinterventionerne i Den Europiske Union , og , som ordfreren , hr . Vallv , sagde , er vi midtvejs .
<P>
Vi deler ordfreren , hr . Vallvs , bekymring , for i realiteten er beskftigelsen det hjest prioriterede ml i dette forslag .
Og derfor mener vi , at det er ndvendigt at styrke de fire sektorer , som han talte om : Sm og mellemstore virksomheder - mere end 80 % af beskftigelsen i Den Europiske Union foregr i sm og mellemstore virsomheder - miljet - jeg sidder i Miljudvalget og ved udmrket , at der er meget betydningsfulde sektorer i de nye beskftigelseskilder , der styrker miljet , og det er meget vigtigt at holde sig det for je - forskning og udvikling og selvflgelig lige muligheder - s kvinder n gang for alle fr de samme muligheder som mnd .
<P>
Vi deler ogs kritikken af manglen p evaluering af den forrige periode , som ville have givet os bedre betingelser for at stille forslag for fremtiden .
Vi har set , hvor vanskelig miljmyndighedernes og arbejdsmarkedets parters deltagelse i de enkelte programmer tidligere har vret , og der eksisterer heller ikke en reel evaluering af nye beskftigelseskilders andel i disse strukturfondes udgifter til jobskabelse isr i industriomrder med tilbagegang , som det er tilfldet med mit - jeg er fra Asturien .
Derfor mener vi , at det er meget vigtigt , at man i fremtiden ved denne igangvrende reform , som skal diskuteres i nste uge , tager hjde for behovet for at foretage en yderligere konkretisering af principperne om gennemskuelighed , deltagelse , lige muligheder og bredygtig udvikling - der er kun remrket 5 , 2 % til bredygtig udvikling - og en balance mellem den politik , der skaber arbejdspladser , og konomiske politikker , der ikke nedlgger arbejdspladser , for det sker , at konomiske politikker nedlgger arbejdspladser .
Vi mener ogs , at de midler , der er sat af til infrastrukturer , skal mindskes , for den beskftigelse , de skaber , er kortvarig , og at der skal vre flere midler til de nye beskftigelseskilder , for den beskftigelse , de skaber , er af lngerevarende karakter .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne give udtryk for vores kraftige sttte til dette program til bekmpelse af arbejdslsheden i Europas industriomrder i tilbagegang .
Vi sttter det , fordi jobskabelse og bekmpelse af arbejdslshedens svbe skal have frsteprioritet i vores strukturfondsprogrammer , og fordi de mennesker , der bor i vores kulmine- , tekstil- , stlvrks- og militrregioner ikke har bedt om de konomiske chokblger , som har revet tppet vk under deres lokalsamfund , og man kan ikke forlange , at de skal genopbygge deres konomi uden offentlig sttte . Vi sttter det ogs , fordi denne udgiftspost p ECU 9 milliarder - over GBP 7 millioner - reprsenterer folkets prioritering af , hvordan vi skal bruge pengene .
<P>
Nr jeg lyknsker hr . Vallv med betnkningen , kan jeg se , at der er mange omrder , hvor den er i trd med min egen parallelle betnkning om retningslinjer for ml 1- og 5b-omrder i samme periode .
Vi er enige om , at efterlevelsen af mlene om ligebehandling og milj skal strammes op i alle programmerne .
5 % for miljet , det betyder , at 95 % af vores midler mske gr til at skade vores naturressourcer , og det er ikke godt nok .
<P>
Vi er enige om , at der er behov for at sttte udarbejdelsen af retningslinjer , der skal sikre flles temaer i programmerne i alle vores lande , og at der er behov for fuldt samrd med Europa-Kommissionen om disse retningslinjer .
Jeg hber , at kommissren vil benytte lejligheden her til formiddag til at garantere over for os , at det nye st retningslinjer vil vre frdigt den 31. december .
<P>
Vi er enige om , at den forsinkede aftale om programmerne i den frste periode - 12 % af midlerne skulle overflyttes - medfrer uacceptable skadevirkninger i de regioner og lokaliteter , der venter for lnge og s skal bruge midlerne for hurtigt .
<P>
P mit eget lands vegne m jeg sige , at vi anerkender , at Det Forenede Kongerige er den strste modtager af midler fra dette program , nemlig ECU 2 , 7 milliarder - over GBP 2 milliarder .
Over 50.000 sm og mellemstore virksomheder i Storbritannien modtager i dag sttte i form af disse midler .
Omkring 14 % af alle offentlige investeringer i Frankrigs storbyer er reprsenteret i dette program , og det viser klart , at sikkerhedsnettet er vigtigt , som vi jo argumenterede for i nste programmeringsperiode , nr det glder om at undg , at dette meget vigtige sttteniveau forsvinder .
Tak til Kommissionen , fordi de accepterede det , vi sagde .
<P>
Socialdemokraterne sttter langt de fleste af de ndringsforslag , der ligger p bordet her i dag .
Vi sttter isr konklusionerne fra vores kolleger i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om , at der skal tildeles flere midler til nye beskftigelseskilder , herunder andelssektoren , miljprojekter og lokale udviklingsinitiativer .
Vi er enige med dem i , at den totale mangel p vurdering af antallet af handicappede modtagere er en betydelig streg i regningen for den mainstreaming , som Kommissionen s ofte taler om .
<P>
Lad mig forklare , hvor vi ikke er enige .
For det frste kan vi ikke sttte specifikke ndringsforslag , der udpeger bestemte omrder , der er afhngige af fiskeri , eller byomrder som prioritetsomrder , uanset hvor vores personlige sympati ligger , fordi dette er en afbalanceret pakke , hvor man ikke kan stte den ene srinteresse over de andre .
For det andet kan vi ikke sttte opdelingen af finansieringen eller kriterierne i forhold til den nye strukturfondsforordning .
Det behandles i jeblikket i udvalg , og det ville vre at foregribe begivenhedernes gang at trffe beslutning herom i dag .
For det tredje vil vi ikke rette specifik kritik mod Kommissionen for at bruge for f midler eller for ikke at gre nok for de horisontale ml .
<P>
Vi deler bekymringerne , men vi foretkker at samarbejde med kommissren og tackle rsagerne til disse problemer p en konstruktiv mde i fremtiden .
<P>
Endelig har vi i vores beslutning af 14. februar 1996 beskrevet vores krav i forbindelse med dette program over for kommissren .
Det glder mig , at de stort set blev godkendt .
Den 14. februar er Valentine ' s Day , hvor elskende sender budskaber til hinanden .
Med al respekt for fru Wulf-Mathies , selvom vi ikke i dag kan garantere et s tt forhold mellem Parlamentet og Kommissionen , takker vi hende og lyknsker hende med det meget vigtige arbejde , der er gjort med dette program .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ligesom ordfreren , hr . Vallv , glder jeg mig over , at der fastlgges kriterier for Kommissionens prioriteringer .
Det skal srge for en balance mellem den konomiske politik , skabelse og bevaring af arbejdspladser og de andre specifikke politikker i Unionen .
De sidstnvnte er allerede blevet omtalt : konkurrenceevne , sttte til og styrkelse af sm og mellemstore virksomheder , milj og bredygtig udvikling samt innovation og lige muligheder .
<P>
Initiativerne i det nye ml 2-program er fortsat uhyre vigtige i forbindelse med at skabe og bevare arbejdspladser .
Det er gldeligt , at vi nu begynder at kunne se en kontinuitet mellem de forskellige nye programmer og de tidligere programperioder .
Det skal imidlertid ogs siges , at programmernes kvalitet nu som fr stadig ikke lever op til forventningerne , og at resultatet af midtvejsevalueringer ikke gres tilgngeligt tidligt nok til at kunne udnyttes til fremtidig planlgning .
<P>
Additionalitetsprincippet og evalueringen heraf giver stadig anledning til problemer p grund af mangelfuld fremsendelse af de ndvendige dokumenter .
Vi tilslutter os , at der knyttes betingelser til udbetalingen af det andet forskud .
Dog br de nye bestemmelser om vurderingerne forenkles markant .
<P>
Vi sttter Kommissionen i dens bestrbelser p fremover at give medlemsstaterne et strre spillerum til at kombinere medlemsstaternes nationale kriterier med fllesskabskriterier .
Ordfrerens bekymring for , at dette spillerum ville kunne misbruges af medlemsstaterne , finder vi egentlig ikke begrundet .
Her er Kommissionens subsidire initiativ efter min mening et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , fru kommissr , de fire omrder , sm og mellemstore virksomheder , milj og bredygtig udvikling , ligebehandling af kvinder og mnd samt satsning p forskning og udvikling , er gode prioriteringer for jobskabelse .
<P>
Jeg vil specielt fremhve miljomrdet , med nye miljprodukter og nye miljsystemer , som et omrde , hvor der i fremtiden bliver behov for god teknik og miljteknik i hele verden .
Det skal vi naturligvis udnytte og srge for , at vi er langt fremme p dette omrde .
<P>
Der er dog nogle ulemper .
Bevillingerne skal udnyttes bedre .
Det m ikke vre sdan , at der findes tomme stole og uanvendte midler i flere mneder eller i et halvt r fr projekterne .
Evalueringen skal forbedres gennem rigtige miljkonsekvensbeskrivelser og ligestillingsbekrivelser i alle programmer , s man flger de hovedregler , der er for ligebehandling , milj og bredygtig udvikling .
<P>
I det nye ml 2 vil jeg specielt sttte kyst- , skrgrds- og omrderne , det vil sige de gamle ml 5b-omrder .
For mit vedkommende sttter jeg ndringsforslag 4 , som handler om get national indflydelse .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , Den Europiske Union tller hen ved 20 millioner arbejdslse , en situation der er yderst urovkkende .
Sprgsmlet om beskftigelse er nu den strste udfordring .
Resultaterne af fjerde fase af ml 2 ' s program , hvis hjeste prioritet var jobskabelse , er relativt tilfredsstillende .
Men endnu er der meget , der skal gres .
<P>
Vi kan udlede et vist antal konklusioner af betnkningen .
Men , ud over dette delresultat m vi ogs tage stilling til Kommissionens forslag til det fremtidige ml 2 .
Efter vores mening risikerer de begrnsede resultater at skade de positive virkninger af at forlnge programmerne for at sikre den ndvendige kontinuitet .
Vi er ligeledes skeptiske over for at faststte vejledende procentsatser for fordelingen af omfanget af programmernes interventioner mellem de forskellige prioriteter og over for den ekstreme mangfoldighed i dette ml , som risikerer at skade dets kohrens og effektivitet .
<P>
Endelig kommer vi ikke uden om at opretholde en vsentlig sttte til industriomrder i tilbagegang , s de har mulighed for at fortstte en udvikling , som de for de flestes vedkommende allerede er godt i gang med , og som en snkning af sttten meget nemt kunne stte over styr .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre til , at vi drager nytte af den lre , vi har haft af det nuvrende ml 2 med henblik p at optimere virkningerne af interventionerne i forbindelse med det kommende , ny beskftigelsesml .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Donnay .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil nu give ordet til hr . Manuel Escol Hernando for Gruppen Europisk Radikal Alliance .
Hr . Manuel Escol Hernando taler for frste gang her i mdesalen .
Tillad mig , at byde ham velkommen , og tillad mig ogs , da jeg har haft mulighed for at lre ham personligt at kende og hre om hans karriere , at forsikre om , at hans samarbejde her vil vre meget positivt for det samlede arbejde i Parlamentet og for Den Europiske Unions udvikling .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , som De sagde s rigtigt , er det frste gang , jeg taler i Parlamentet p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance , og det er for at give vores sttte til denne betnkning .
Vi lgger isr vgt p den holdning , der kommer til udtryk i afsnit 18 i betnkningen , og vi er fuldstndig enige , nr der refereres til Kommissionens forslag til det nye ml 2 .
Og den holdning vi deler , er frygten for den tilfldighed , der kan rde , nr staternes spillerum udvides s betydeligt , hvis forslaget om at kombinere fllesskabskriterier og nationale kriterier ved valget af regioner , der i teorien er berettigede til at modtage sttte fra det nye ml 2 , bibeholdes .
<P>
Denne lsning , mine damer og herrer , kunne af nogle fortolkes som Kommissionens overdragelse af ansvar til de interne politiske interesser i hver enkelt medlemsstat .
Vi kunne endda tale om en vis renationalisering af strukturpolitikkerne , hvilket kunne betyde ikke blot en forvridning af de resultater , som Kommissionen efterstrber med skabelsen af det nye ml 2 , men ogs en ren tilsidesttelse af det egentlige forml , alts sttte til omrder i tilbagegang og med strukturvanskeligheder .
Det kunne ske , mine damer og herrer , at omrder , der var berettigede til at blive valgt som ml 2 blev holdt udenfor , og andre , som ikke var s berettigede , blev valgt af interne politiske rsager i staterne .
<P>
Derfor mener vi , at det er ndvendigt med en strre objektivisering af Kommissionens udvlgelseskriterier for det fremtidige ml 2 .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , strukturfondml 2 fortjener en srlig overvejelse , da det er af stor betydning , men ogs meget vanskeligt at stte korrekt i vrk .
<P>
Da der er tale om industriomrder i tilbagegang , m man meget nje se p , om det drejer sig om industrier med fremtidsperspektiv , og man m mere konkret enhed for enhed se , om det drejer sig om levedygtige virksomheder .
I bekrftende fald m man give den ndvendige direkte sttte i en korrekt anvendelse af  de alderdomssvkkede industriers argument  .
<P>
Hvis det ikke er tilfldet , eller hvis det ikke er industrier eller virksomheder , der er konkurrencedygtige p mellemlangt eller langt sigt , er det i alles interesse , ikke mindst de ansattes , at finde gyldige alternativer i en verden , hvor det hverken er forventeligt eller nskeligt igen at lukke grnserne .
<P>
Da ml 2 nu ogs retter sig mod byfornyelse , m man ogs vre opmrksom p , at dette ikke vil kunne opns , medmindre landene har en klart formuleret politik til fordel for en afbalanceret udvikling .
Hvis man , som man gr det i mit land , fastholder en polariseringspolitik , eventuelt med to poler , der koncentrerer al aktivitet af strre kvalitet og dynamik i kun n eller to byer , s vil der stadig vre befolkningstilflytning , og man vil ikke kunne undg vanskelige sociale problemer i form af udelukkelse og usikkerhed .
I s fald vil alle de konomiske tilskud , der nationalt og fra EU sendes derhen , komme til kort i en  kamp mod strmmen  .
<P>
Det er tydeligt , hvis man sammenligner de erfaringer , som man har gjort sig i Europa : De lande , der har et afbalanceret net af byer , har ikke disse problemer , men er i stand til at fastholde befolkningen i dens hjemegn og opnr derved yderligere en bedre anvendelse af dens ressourcer .
<P>
Det er halsls gerning altid at skulle lse sociale problemer for dem , der ikke er skyld i den forkerte politik , fremfor at sge grundlggende lsninger , som vil vre til gavn for alle .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , strukturpolitik er ogs altid arbejdsmarkedspolitik .
Vi har et kredslb i regionerne .
Folk bor dr , hvor der er arbejde .
Men de vil helst arbejde i regioner , som foruden arbejde ogs har intakte omgivelser , det vil sige en velplejet , sund natur , en god infrastruktur og hurtige trafikforbindelser mellem erhvervs- og boligomrder .
Til den ideelle arbejdsplads hrer ogs de kulturelle omgivelser .
Der skal vre sikret skoler , uddannelse og videreuddannelse , og der skal ogs vre interessante kulturelle fritidstilbud .
Hvis et af de sm hjul i dette kredslb mangler , opstr der ubalance , og hele regioner forblder .
Hvor der ikke er noget arbejde , bor der heller ikke nogen mennesker , og omvendt - hvor der ikke er nogen mennesker , er der heller ikke noget arbejde .
Her er der brug for strukturpolitik , og vi skal se p hele spektret og ikke fokusere ensidigt p arbejdspladsen .
<P>
Hvis vi ser p vejbyggeri , ser vi store maskiner og kun f arbejdere p selve pladsen , men denne vej er en livsre for regionen .
Vurderingen af de enkelte programmer har vist , at der , hvor der tilflyder EU-midler , der kommer der ogs medfinansieringsmidler , men isr ogs midler fra den private sektor .
For hver million ecu medfinansieringsmidler fra EU bidrager medlemsstaterne med to millioner , og 20 % af de samlede midler stammer fra den private sektor .
Der bliver alts sat en vsentlig bevgelse i gang .
Vi skal se p de langfristede initiativer , og jeg er enig med ordfreren hr . Vallv i , at en periode p tre r er for kort .
Her skal vi se p det store , samlede billede , s menneskene i Europa kan forme deres liv , s det er vrd at leve .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru kommissr , mens der endnu er et r tilbage , inden den programperiode , vi taler om , er afsluttet , kan vi egentlig ikke gre andet end at udlede konklusioner og erfaringer til den nye programperiode .
<P>
Det er vsentligt - og det er min frste bemrkning - , at der iflge Kommissionens vurdering skal skabes 880.000 arbejdspladser i de egne , der anfres i ml 2 i den periode , vi taler om .
Antallet kunne vre hjere , men det kunne s sandelig ogs vre lavere . Flgelig vil jeg udtrykke min tilfredshed over det .
For det andet vil jeg ogs udtrykke min tilfredshed over det faktum , at vi har koncentreret os om fire prioriteter : konkurrencedygtighed , miljbeskyttelse , ligeberettigelse og fornyelse , omrder , som jeg anser for yderst vsentlige .
Men samtidig findes der ogs de problemer , som mine kolleger nvnte , nemlig om programmernes kvalitet og det forelbige skn af de arbejdspladser , der skal skabes . Og det er rigtigt at tage sig af disse problemer .
<P>
Men om den nye programperiode m vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe sige Dem - jeg ved det - at vi stiller os tvivlende over for det forsg , som Kommissionen samtidig med det nye ml 2 gr for at imdeg problemerne i de industri- og landbrugsomrder , der har omstillingsproblemer .
Men fra det punkt af anser vi det for ndvendigt , at der gennem forordningen , om ikke andet , s stilles en garanti for , at vi fr en dkning p 10 % - befolkningsmssigt forsts - p europisk plan til industriomrderne og p 5 % til landsbrugsomrderne .
<P>
Ligeledes er vi for Kommissionens forslag om , at der p samme tid skal findes bde nationale og EU-kriterier for udvlgelsen af disse omrder .
Det krver subsidiaritetsprincippet .
Vi er ogs for Kommissionens forslag om , at der findes et sikkerhedsnet , det vil sige en strste formindelse i strrelsesordenen 33 % for de perioder , de i dag er dkket af ml 2 og 5b .
<SPEAKER ID=90 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne hjerteligt takke parlamentsmedlem hr . Vallv , men ogs alle andre , som har deltaget i diskussionen , for den konstruktive diskussion og den overordentligt konstruktive betnkning .
Jeg glder mig over den store enighed mellem Kommissionen og Parlamentet , bde hvad angr hovedkriterierne , og hvad angr de srlige prioriteringer for ml 2-programperioden 1997-1999 .
Det m i sandhed vre vores fornemste ml at hjlpe de regioner , som er inde i en strukturel ndringsfase , med at skabe varige arbejdspladser .
<P>
Jeg glder mig i srdeleshed ogs over , at De sttter Kommissionens reformforslag om koncentration , decentralisering og forenkling , og at De i Deres betnkning anerkender , at Kommissionen allerede i anden sttteperiode for ml 2 har bestrbt sig p at drage direkte konsekvenser af lren fra fortiden .
Jeg kan ogs kun give Dem ret , nr De i forslaget til beslutning konstaterer , at koncentration skal ns gennem solidaritet .
Ogs den positive modtagelse af kriterierne for ml 2 som middel til at sttte medlemsstaternes udviklingsplaner styrker Kommissionens argumentation for en reform af strukturfondene .
Jeg vil gerne her forklare endnu en gang , at vi for det frste vil frdiggre kriterierne for den nye programperiode inden udgangen af dette r , og De ved fra vores procedure for kriterierne for ml2 , at vi altid gr dette i tt dialog med Udvalget om Regionalpolitik og med Parlamentet , hvilket jo ogs gr , at vi er enige om mlene .
<P>
Som De ved , er vi helt enige med Parlamentet i kravet om , at mlene i fremtiden skal kvantificeres mere .
Allerede for perioden 1997-1999 gav vi medlemsstaterne en metodisk ramme for at foretage nogle skn over beskftigelseseffekten .
Vi m imidlertid konstatere , at dette redskab desvrre ikke er blevet benyttet srligt intensivt .
Derfor glder det netop om at forbedre indikatorer og evaluering i fremtiden .
Lad mig derfor p foranledning af bemrkningen fra et af medlemmerne endnu en gang gre det helt klart , at effektivitetsreserven kan give positive incitamenter til dette , for det er jo ikke indikatorer , der mangler , det er heller ikke ndvendigvis opfordringer fra Kommissionen til at udnytte dem , der mangler , men der mangler muligheder for at opn en positiv incitamentvirkning , f.eks. med sdanne instrumenter .
<P>
Kommissionen er enig med Dem i , at vi skal vre opmrksomme p at forbedre sttten til de fire srlige prioriteringer - konkurrenceevne , sm og mellemstore virksomheder , innovation , milj og fremme af lige muligheder .
Vi tror imidlertid , at vores forslag i de nye strukturfondsforordninger , nemlig at give nogle finansielle incitamenter til interessante fllesskabsprioriteringer som milj eller kvinder , er mere effektivt end kvoter , isr da vi ogs skal passe p , at vi ikke selv delgger den bottom-up -politik , som vi flger i regionalpolitikken , med sdanne kvoter .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om sammenhngen i det nye ml 2 vil jeg gerne endnu en gang kort komme ind p vores initiativ , for i indlggene i diskussionen blev der ytret bekymring for , at disse ting ikke passer samme .
Endnu en gang : For alle omrdernes vedkommende - industriregioner , landomrder , fiskerizoner , byomrder med problemer - drejer det sig om det samme indhold , nemlig om hjlp til at hndtere strukturforandringen og til at skabe arbejdspladser inden for andre omrder end i de krisesektorer , hvor vi sls med tab af arbejdspladser .
<P>
De blde nationale kriterier , som er indeholdt i forordningsudkastet med op til 50 % og den strre fleksibilitet ved udvlgelsen af regionerne , giver medlemsstaterne det ndvendige rderum til at tage hensyn til nationale og regionale sregenheder og ogs at anvende supplerende kriterier , som det ofte er blevet krvet i diskussionen .
Deres bekymring for , at den foreslede kombination af fllesskabskriterier p den ene side og blde , nationale kriterier p den anden side giver medlemsstaterne for stort spillerum og kunne fre til misbrug , deler Kommissionen ikke .
Jeg vil dog gerne understrege , at Kommissionen vil gre alt for at forhindre , at den regionale bottom-up -politik trues af national sektoralisering og opsplitning .
Jeg tror , at det i dette sprgsml er vigtigt ogs at stole p Parlamentets sttte , og s kan vi nok modvirke de bekymringer , som her blev udtalt af hr . Vallv og en anden taler .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi ved at integrere sttteomrderne overvinder konkurrencen mellem sektorpolitikker , men ogs konkurrencen mellem land og by og udnytter synergieffekter , som i dag i vidt omfang gr tabt .
<P>
Vi er enige hvad angr sprgsmlet om partnerskabets betydning .
Jeg vil i denne forbindelse udtrykkeligt igen gre opmrksom p , at bde inddragelsen af lokale og regionale partnere og af arbejdsmarkedets parter , deltagelse af ngo ' er , alts ogs miljorganisationer , og flere kvinder i opflgningsudvalgene i fremtiden skal sikre en strre nrhed til borgerne , men ogs en bredere mobilisering for vores flles ml .
Derfor har det nye partnerskabsprincip efter vores opfattelse en nglefunktion bde for at forbedre effektiviteten og for at synliggre Fllesskabets sttte .
<P>
Hvad angr forenklingen er vi vist stort set enige .
Jeg vil gerne rydde en misforstelse af vejen : Ogs ved ndringer inden for programmets prioriteringer skal opflgningsudvalget fremover vre besluttende organ .
Ogs her har vi reduceret Kommissionens indflydelse for at rydde et bureaukratisk irritationsmoment af vejen .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige et par ord om additionalitet .
De problemer , vi har haft med at gennemfre additionaliteten , er jo kommet tydeligt frem bde i Kommissionens meddelelse og i hr . Vallvs betnkning .
Derfor vil vi med reformen opn nogle forenklinger og forhje muligheden for at kontrollere .
Hvis additionaliteten fremover bliver en del af forhandlingsprocessen ved opstilling af programmet , kan vi bedre end hidtil sikre , at medlemsstater og Kommission nr frem til en flles definition af , hvad denne additionalitet egentlig vil sige , og sikre at den kan kontrolleres .
<P>
Desuden skal det ikke lngere kontrolleres hvert r , om additionalitetsprincippet overholdes , men kun tre gange under hele sttteperioden .
Det giver p den ene side mindre bureaukrati og giver samtidig mulighed for at opn den ndvendige effektivitet , s vi kan sikre , at struktursttten er et supplerende strategisk element til udvikling af regionerne og ikke blot trder i stedet for nationale budgetmidler .
<P>
Med disse ord vil jeg gerne endnu en gang takke hjerteligt for sttten , ikke kun i betnkningen , men ogs i diskussionen her i plenum .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Fr vi gr over til afstemning , fr hr . Kellett-Bowman ordet til et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , en bemrking til forretningsordenen , jeg har bemrket , at Gruppen Nationernes Europa har anmodet om seks afstemninger ved navneoprb under denne afstemning med alt , hvad det krver af tid og ressourcer .
De har ladet et medlem blive i salen for at sikre , at vi nu ogs overholder det .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Hr . Kellett-Bowman , der er blevet anmodet om afstemning ved navneoprb i henhold til forretningsordenen .
Formandskabet kan ikke gre andet end at flge forretningsordenen .
Jeg har ikke bemyndigelse til at gre andet , men Deres ord vil fremg af protokollen .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg vil blot svare hr . Kellett-Bowman med n stning .
Nr vi ser diskussionen og stemmerne , er vi glade for , at vi har bedt om afstemning ved navneopoprb .
Et af vores ndringsforslag blev vedtaget , andre blev forkastet med nogle f stemmer , og vi mener , det var rigtigt af os at opretholde denne anmodning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Berthu .
Formandskabet har allerede sagt , at forslaget er blevet stillet i henhold til forretningsordenenen , og derfor vil der ikke finde nogen ndring sted .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=96 NAME="Andersson">
Jeg stemmer for ndringsforslag 4 , fordi jeg nsker strre fleksibilitet , frem for alt nr det glder statssttte .
<SPEAKER ID=97 NAME="Souchet">
Hr . Vallvs betnkning fremstr som et diptychon .
Dets frste flj forsger at opgre status over ml 2 i de 60 regioner , der er p tale i perioden 1989-1993 .
Ordfreren konstaterer loyalt , at man befinder sig i en totalt omtget tilstand : de ndvendige data er  sjldent disponible  , og resultatindikatorerne  er ikke standardiserede  .
Den mindste smule konsekvens burde sledes have fet ordfreren til at tage forbehold over for de vilkrlige , samlede evalueringer , som Kommissionen har sat i omlb vedrrende antallet af skabte eller bevarede jobs som flge af eksistensen af ml 2-programmerne . Hr .
Vallv indrmmer ganske vist , at  dette tal imidlertid skal tages med forsigtighed p grund af manglende oplysninger eller usammenlignelige oplysninger , deres sknsmssige karakter og den manglende sammenkdning med mlstninger .
Mlrettethed var stadig undtagelsen i disse programmer , og det var sledes vanskeligt at foretage en vurdering af , i hvor hj grad programmerne var succesrige  , tilfjer ordfreren .
<P>
Alligevel opnr han et samlet tal , der med al tydelighed er fremskaffet til propagandistiske forml , eftersom det ikke har nogen for sagen relevant , statistisk betydning : mellem 450.000 og 500.000 nettojobs som resultat af ml 2-programmerne .
Virkeligheden er den , at ingen er i stand til at give nogen reel vurdering af virkningen af disse strukturfonde , som er meget vigtige , nr det drejer sig om jobs .
Vi havde foreslet et ndringsforslag , der tog netop disse forbehold op , som ordfreren selv har givet udtryk for i sin begrundelse , som forfatteren sjovt nok ikke fulgte .
<P>
Den anden flj af hr . Vallvs betnkning beskftiger sig med perspektiverne for det ny ml 2 .
Odfreren stter sprgsmlstegn ved heterogeniteten i det ny ml , og det ligner en eufemisme , nr han erklrer , at han  ikke fuldt ud deler Kommissionens optimisme omkring muligheden for at sikre kohrens i et s diversificeret ml  .
I vrigt frygter han , at det befolkningsloft , Kommissionen har valgt at operere med , skal fre til opstilling af uhensigtsmssige kriterier for at definere de regioner , der teoretisk er antagelige .
<P>
Jeg beklager , at ordfreren fuldstndig glemmer betydningen af kystlinjerne i EU ' s medlemsstater , som ellers er et af de vigtigste karakteristika ved de vestlige lande p kontinentet .
Risikoen for affolkning er faktisk reel i et stort antal regioner , isr dem , hvis handicap som perifert beliggende vil blive endnu mere udprget .
Sommerturisme kan ikke alene holde livet i gang p vores kyster .
En rent regional logik , som indfrer ordninger med betydelige forskelle fra den ene kystsektor til den anden , risikerer at f meget forstyrrende virkninger .
Man skal derfor generelt give tilladelse til , at medlemsstaterne fr tilstrkkeligt med rderum til , at de kan gennemfre en afbalanceret fysisk planlgning og imdeg risikoen for gradvis affolkning af visse regioner .
Skal det ske , m den foreslede geografiske fordeling p henholdsvis 10 % , 5 % , 2 % og 1 % ikke fortolkes p en snver mde .
Vores gruppe har fremsat adskillige ndringsforslag , som trak i den retning .
<P>
En sdan smidighed er isr vigtig i omrder , der er afhngige af fiskeri , hvor det er yderst vigtigt , at man fortsat kan kompensere de forskellige restriktioner , fiskerne plgges , med en prcist mlrettet intervention med strukturel bistand , hvilket er en ndvendig forudstning for , at en rimelig flles fiskeripolitik kan vre effektiv og varig .
Ellers er det end ikke umagen vrd at blive ved med at tale om en flles fiskeripolitik , for s er der kun en tom strandskal tilbage .
<P>
Endelig er det interessant at bemrke den liberale ordfrer , hr . Vallvs , h , s forsigtige tilbageholdenhed i forhold til sammenhngen mellem jobs og offentlige subsidier .
Det er paradoksalt , at han ikke har drmt om at gre opmrksom p , at den bedste mde at bevare eller skabe jobs p , for staternes vedkommende , var at snke skatterne og lempe de administrative begrnsninger , de plgger virksomhederne , og for Den Europiske Unions vedkommende at gre mere ud af at fremme handel p lige vilkr .
<P>
Af alle disse grunde har vores gruppe ikke kunnet give denne betnkning sin sttte .
<CHAPTER ID=7>
Ariane-programmet - Kalejdoskop-programmet
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0355 / 98 af Pex for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af afgrelse nr .
2085 / 97 / EF om et program til sttte for bger og lsning , herunder for oversttelse ( Ariane ) ( KOM ( 98 ) 0539 - C4-0544 / 98-98 / 0282 ( COD ) ) .-A4-0356 / 98 af Pex for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af afgrelse nr . 719 / 96 / EF af 29. marts 1996 om ivrksttelse af et program til sttte for kunstneriske og kulturelle arrangementer med en europisk dimension ( Kalejdoskop ) ( KOM ( 98 ) 0539 - C4-0545 / 98-98 / 0283 ( COD ) )
<SPEAKER ID=99 NAME="Pex">
Hr. formand , jeg glder mig over , at jeg i dag m tale om fortsttelsen af kulturprogrammerne Ariane og Kalejdoskop i 1999 . Ariane-programmet er et program om EU-tilskud til litteratur og lsning , herunder ogs oversttelser .
Programmet var opstillet for perioden 1. januar 1997 til og med 31. december 1998 . I alt har EU i de to budgetr ydet tilskud til oversttelse af ca .
300 litterre vrker , spredning af litteratur efter oversttelse til de mest almindelige sprog i Europa af ca . 80 forfattere fra mindre sprogomrder , realisering af mere end 60 samarbejdsprojekter , der er gennemfrt af biblioteker , kulturelle foreninger osv. samt efteruddannelse af mere end 900 litterre oversttere .
Kort sagt , Ariane-programmet har fungeret godt , og det br derfor fortsttes .
<P>
Det andet kulturprogram , Kalejdoskop , omfatter EU-tilskud til kunst- og kulturaktiviteter med en europisk dimension . Dette program blev opstillet for perioden 1. januar 1996 til og med 31. december 1998 .
I alt har Kalejdoskop i denne periode ydet tilskud til 420 kulturelle projekter . Ved opsttelsen og gennemfrelsen af disse projekter var der involveret ca .
1.500 kulturelle institutioner fra Unionens 15 medlemsstater , Den Europiske Frihandelssammenslutning og Mellem- og steuropa . Endvidere har programmet bidraget til aktiviteter fra 50.000 skabende eller udvende kunstnere og andre fagfolk fra kultursektoren .
Det har frt til , at 20.000 unge mennesker har fet adgang til kunst- og kulturaktiviteter , at der er opfrt eller afholdt ca.10.000 skuespil og udstillinger , til 600 praktikpladser og mange andre aktiviteter .
Kort sagt , Kalejdoskop har ydet vsentlig sttte til udviklingen og bevarelsen af kunstneriske og kulturelle aktiviteter i Unionen .
Det vil derfor vre en skandale , hvis Ariane og Kalejdoskop standses fra 1. januar 1999 , og der frst ivrksttes et nyt program et r senere i r 2000 .
Kommissionen , der i vrigt er skyld i denne fejl , har fremsat forslag om at starte prveprojekter i 1999 for at lukke hullet . Dette forslag kan imidlertid ikke gennemfres p grund af Domstolens afgrelse , hvori det faststtes , at der ikke er juridisk grundlag for sdanne prveprojekter
<P>
Men i weekenden 12.-13. september skete der i Linz i strig et mirakel .
Kommissr Oreja og den strigske kulturstatssekretr , hr . Wittmann , var i Rdet i stand til at overbevise EU & # x02BC ; s kulturministre om , at forsttelse af de nuvrende programmer er ndvendig .
<P>
Takket vre medvirken af alle Kulturudvalgets og Budgetudvalgets medlemmer er budgettet for 1999 blevet tilpasset p rekordtid , og der er behandlet et forslag om at skabe et juridisk grundlag .
Disse beslutninger er taget enstemmigt .
Imidlertid str der i Kommissionens forslag , af tekniske grunde , og det beklager jeg meget , lavere budgetter end det , der er aftalt i den interinstitutionelle aftale .
Det er sledes besluttet at fortstte p basis af budgetterne for 1998 . Derfor omfatter dagens forslag et ndringsforslag om at forhje budgetterne til 1998-niveauet .
Parlamentet skal sledes lave Kommissionens lektier , og det gr vi med glde .
For en god ordens skyld nvner jeg lige belbene : For Ariane drejer det sig om ECU 4 , 1 millioner og for Kalejdoskop om ECU 10 , 2 millioner .
<P>
Med den beslutning , der forhbentligt bliver taget inden lnge , fortstter begge kulturprogrammer i det kommende r .
I r 2000 hber vi at kunne starte med en ny kombination af programmer med mske en ny struktur : Det frste rammeprogram for kultur 2000-2004 .
Rdet har nu ordet .
Den beslutning , der blev taget enstemmigt af kulturministrene , skal bekrftes p ny . Desvrre kan Rdet kun tage enstemmige beslutninger .
P det sidste Coreper-mde var man benbart ikke bekendt med kulturministrenes beslutning , for nogle af medlemsstaterne havde indvendinger .
<P>
Jeg anmoder derfor Rdet og alle medlemsstaterne om at vedtage denne beslutning , inden Europa-Parlamentets frste budgetbehandling , s belbene , der endnu er angivet med p.m. , ogs kan opfres p budgettet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil blot sige et par ord til det , som hr . Pex sagde .
Det allervigtigste for os er , at vi endelig kan f overbevist regeringerne om , at vi med afslutningen af forberedelserne til euroen gr ind i en ny fase af den europiske udvikling , hvor ikke kun erhvervslivet , men ogs kulturen vil have en afgrende stilling .
Det lader ikke til , at man helt har forstet dette i de hjere sfrer , og derfor ser vi disse forskellige udskydelser , disse forskellige vanskeligheder , som fortsat optrder i forbindelse med de kulturelle programmer .
Jeg vil gerne takke hr . Pex for , at han insisterer p , at vi i det mindste efter rtusindskiftet endelig fr nogle kulturprogrammer , som omfatter den europiske kulturs store mangfoldighed .
<SPEAKER ID=101 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer . Som De ved , vil Kommissionen med forslagene om at forlnge Kalejdoskop og Ariane sikre kontinuiteten i Fllesskabets kulturelle aktioner i 1999 .
Mlet er at dkke tiden frem til vedtagelsen af Det Europiske Fllesskabs frste kulturelle rammeprogram for r 2000 til 2004 .
Kommissionen havde oprindeligt planlagt forberedende foranstaltninger i det kommende r som en overgang mellem den frste generation af Kalejdoskop og Ariane og det nye rammeprogram , som skal komme i r 2000 , og som allerede nu skulle sigte mod de centrale punkter i det nye rammeprogram .
Men efter at Domstolen i sin dom af 12. maj har afgjort , at enhver fllesskabsudgift krver et retsgrundlag , har Kommissionen foretrukket at afst fra de planlagte foranstaltninger og i stedet forlnge de to programmers lbetid og dermed i det mindste srge for kontinuitet .
<P>
I denne forbindelse har Kommissionen vret srlig opmrksom p ikke at bringe den succes for det hidtidige samarbejde p det kulturelle omrde i fare , som er kommet i stand i form af partnerskaber og netvrk af kulturel karakter , og det henviste ordfreren jo ogs til .
Den 21. september enedes de tre organer ved den uformelle trilog om at forlnge lbetiden for Kalejdoskop og Ariane til 1999 , under de samme betingelser og med de samme midler som for 1998 .
<P>
Da Kommissionen i sine forslag af hensyn til sammenhngen med det forelbige budget for 1999 er get ud fra et lavere belb , skal forslagene nu ndres inden for rammerne af lovgivnings- og budgetproceduren , og De skal jo for Deres part trffe afgrelse om lidt .
Jeg kan kun tilslutte mig hr . Pex ' og hr. von Habsburgs opfordring til at afslutte dette kapitel med et positivt signal .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet , srligt ordfrer og formand for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , hr . Pex , for det konstruktive samarbejde .
Jeg vil ogs gerne takke Dem for , at De p s kort tid har gjort denne forbedring mulig , som vil komme Fllesskabets kulturelle aktion for 1999 til gode .
Dermed har De p ny bevist , hvilken status De tilskriver kulturen i den europiske integration , og jeg vil gerne understrege , at subsidiaritet og mangfoldighed hrer samme , men at dette netop ikke udelukker , at vi i fllesskab er os denne subsidiaritet og denne mangfoldighed bevidst og netop ogs understreger den gennem udveksling og ved at synliggre vores Fllesskabsaktioner .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg beder formanden og Parlamentet tilgive , at jeg misbruger den tlmodighed , som formanden altid har sat en re i .
I dette tilflde vil jeg fremkomme med et indlg , som efter min mening har direkte forbindelse til de to betnkninger , vi diskuterer , Kalejdoskop-betnkningen om sttte til kunstneriske og kulturelle arrangementer og betnkningen , der ogs er af hr .
Pex , om et program til sttte for bger og lsning , herunder for oversttelse , Ariane-programmet . Det siger jeg , hr. formand , fordi nobelpriskomiten i gr tilkendte nobelprisen til en stor europisk forfatter , hr .
Jos Saramago , der er portugiser , bosiddende i Spanien , adoptivsn p min hjem , Lanzarote , hvor han bor , og jeg vil gerne p en eller anden mde overbringe formanden Parlamentets anmodning om , at der fra Parlamentet sendes en hilsen til hr . Saramago , som i vrigt har besgt Parlamentet og deltaget i aktiviteterne her .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Medina .
Som bekendt kan en god gerning ikke gres for tit .
Derfor er Deres ord velkomne , men det fremgr af protokollen fra i gr , at jeg umiddelbart efter , at tildelingen blev kendt , henvendte mig til Parlamentets plenarforsamling i samme rinde .
Jeg vil helt sikkert ikke glemme sagen , nr vi tager afsked med hinanden i dag . Hr .
Medinas ord vil selvflgelig fremg af protokollen , og jeg er sikker p , at de vil understrege de ord , som jeg udtalte i gr , og at Parlamentets formand virkelig vil henvende sig til hr . Jos Saramago .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Begge forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg vil lyknske hr . Pex med det fremragende arbejde fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , som han er formand for .
<SPEAKER ID=105 NAME="Hawlicek">
Jeg glder mig meget over det lovgivningsforslag om forlngelse af programmerne Kalejdoskop og Ariane , som foreligger i dag .
Kulturudvalget kritiserede allerede i forret , at ret 1999 ville vre uden kulturprogrammer og kun have pilotprojekter , hvilket ville fre til en nedskring af kulturbudgettet p 40 % .
<P>
Takket vre statssekretr Dr . Peter Wittmanns indsats er det lykkedes at opn , at der p Kulturrdets uformelle mde i Linz den 11. september 1998 blev truffet den politiske beslutning , at begge programmer forlnges med et r .
Som flge af kulturudvalgsformand Pex ' srlige indsats besluttede vi allerede den 14. september 1998 det sledes ndrede budget i udvalget , og den 21. september kom s den politiske aftale mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen om at forlnge programmerne Kalejdoskop og Ariane med et r .
<P>
Denne aftale betyder , at budgetmidlerne fastholdes p niveauet for 1998 , nemlig p ECU 14 , 3 millioner og ikke p ECU 10 , 9 millioner , som der str i Kommissionens forslag .
<P>
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil stemme for dette berettigede forslag , og at det ogs vil lykkes for formanden for Rdet Dr . Wittmann at f beslutningen om de ECU 14 , 3 millioner igennem ved kulturministrenes rdsmde den 17. november 1998 .
<P>
Denne forlngelse af programmerne er et fremragende eksempel p det udmrkede samarbejde mellem Europa-Parlamentet og det strigske rdsformandskab .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Der er ikke flere punkter p dagsordenen .
Protokollen fra dette mde vil blive forelagt Parlamentet til godkendelse ved begyndelsen af nste mde .
<P>
Mine damer og herrer , fr lyset i mdesalen slukkes , har jeg den behagelige opgave at takke Parlamentets tjenestegrene for deres tlmodige og effektive samarbejde .
<P>
Men tillad mig ogs at benytte den lejlighed , som disse fredage med venlige ord giver , til at udtrykke en flelse , som jeg er sikker p , at jeg i det store hele deler med Dem allesammen , og det er , at denne uge har vret en uge , hvor det bl i Den Europiske Unions flag , s at sige er blevet tonet med Den Iberiske Halvs farver , med det portugisiske flags farver og med det spanske flags farver , for vi har vret vidner til to begivenheder , der efter min mening vil berige kulturarven og den politiske arv .
Omend det er p to meget forskellige mder . Hvad angr den kulturelle arv - det har hr .
Medina netop mindet om - har man netop helt fortjent tildelt hr . Saramago nobelprisen .
Det er faktisk en anerkendelse af hans litterre kvalitet , men det er ogs en anerkendelse af det portugisiske sprog , der er en del af kulturarven i vores institution .
Et vigtigt sprog , ikke kun p grund af dets historie , men et vigtigt sprog p grund af dets nuvrende bidrag til dette hus , til denne institution , men ogs som en sproglig hnd af solidaritet og samarbejde , der rkkes ud mod Sydamerika .
Jeg synes , vi skal glde os over denne begivenhed .
<P>
Men ogs over den anden , mine damer og herrer - og den berrer mig lidt dybere - og det er fordi , vi i denne uge har haft besg af den spanske statschef , af Kong Juan Carlos I .
Og jeg mener , at vi har vret flles om en varm velkomst , og vi har ogs allesammen vret flles om at lgge stor vgt p vrdien af hans europavenlige ord .
En overfladisk observatr kunne undre sig over , at republikanere og monarkister giver udtryk for den samme flelse , men det er en overfladisk observation , for Kong Juan Carlos I , mine damer og herrer , er demokrat og ikke en passiv demokrat , fordi dem , der kan huske den nyere , men sande historie , kan ikke have glemt det positive bidrag , han ydede til den fredelige overgang fra diktatur til demokrati i Spanien .
Og desuden stod han forrest i forsvaret af vores demokratiske forfatning , da der en 23. februar var et forsg p statskup .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har nsket at tale om dette , fordi det kulturelle og politiske bidrag , som disse to personligheder har givet , harmonerer med det beskedne og daglige arbejde , som vi udfrer her , og i det mindste jeg personligt fr fornyet tiltro til Den Europiske Unions fremtid .
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.45 )
