<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , jeg vil gerne fremfre en klage . I nogen tid er der ikke blevet offentliggjort pressereferater fra aftenmderne , f.eks. fra tirsdag aften , og jeg mener ikke , man kan diskriminere enkelte politiske omrder .
Ville De ikke vre s elskvrdig at undersge , hvad dette skyldes ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Stockmann .
Vi vil undersge sagen , sdan som De beder om .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg har et sprgsml , som jeg ogs nvnte p det sidste mde i Strasbourg .
Jeg fremsatte sledes den 7. april et skriftligt sprgsml til formanden for Parlamentet , alts til Dem , om levering af inventar til vores barer og restauranter i Leopold-Bygningen .
Sprgsmlet blev stillet den 7. april .
Det er nu ca. et halvt r siden , og jeg har stadigvk ikke modtaget svar , hr. formand .
Sprgsmlet er sledes rettet til Dem . Jeg sprger mig selv , hvorfor jeg ikke fr svar .
Jeg nvnte det ogs i den sidste mdeperiode .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , fru Plooij-van Gorsel .
Vi er ved at forberede svaret , og jeg hber , at De vil modtage det meget snart .
Jeg vil dog personligt henvende mig til formandskabet , s De kan f Deres svar s hurtigt som muligt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Femte rammeprogram
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0324 / 98 ) fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om regler for virksomheders , forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik p gennemfrelse af det femte rammeprogram for Det Europiske Fllesskab ( 1998-2002 ) ( Ordfrer : Pedro Marset Campos ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ved denne andenbehandling vil jeg takke for Kommissionens og Rdets bestrbelser p at acceptere forholdsvis mange af de forslag , som Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi stillede i sin tid .
Hvad det angr , kan jeg fortlle , at de diskussioner , der har vret frt i udvalget , har vret karakteriseret ved enighed om at gre sig endnu strre bestrbelser p at sikre de forslag , Kommissionen har fremsat .
<P>
Jeg vil kort gre rede for de hovedemner , som vores udvalg har anset for hensigtsmssigt at bevare ved denne andenbehandling , sledes at Kommissionen og Rdet tager det i betragtning .
Der er frst et sprgsml vedrrende karakteren af den innovation , som den videnskabelige forskning som sdan medfrer .
Vores kollega van Velzen fremhver med rette det faktum , at man ved nogle innovative projekter kan lade ude af betragtning , at den virksomhed , der ansger , ikke har vret operativ i mere end et r , hvis der er omstndigheder , der sikrer , at dens sammenstning garanterer den ndvendige videnskabelige trovrdighed som ansgergruppe .
<P>
Flere andre af vores forslag gr i samme retning , f.eks. det , der vedrrer fristen for refinansiering , alts at den ikke er hjere end seks mneder for projekter med hj teknisk innovation af samme rsag , som jeg fr nvnte .
<P>
Og til sidst vil jeg , hvad angr den videnskabelige innovations betydning , nvne den sidste overvejelse om dette sprgsml .
Og derfor fremstter vi et forslag p grundlag af den kendsgerning , at man p et hurtigt skiftende marked for innovation skal kunne ndre et projekt med hj teknisk innovation hen ad vejen .
Vi mener , at dette er vigtigt for , at nogle af forskningsmiljerne kan vre konkurrencedygtige .
<P>
I en anden sammenhng stilles der et andet forslag , der har til forml at sikre Den Europiske Unions ejendomsret til den viden , der er et resultat af arbejdet , nr dens bidrag er strre end 50 % , og ikke nr det er under denne strrelse .
<P>
Vi beskftiger os ogs med bedre formidling og nyttiggrelse af resultaterne ved at fremme plidelig , effektiv , smidig og hurtig elektronisk kommunikation via de medier , der allerede eksisterer , fra Internettet til andet , ligesom vi ogs skal nvne de vedvarende anmodninger om , at alle sprogene i Den Europiske Union anvendes .
<P>
Og til sidst er der et grundlggende sprgsml ved denne andenbehandling , som hidrrer fra en stigende benhed i Fllesskabet vedrrende den mulige bedragerikommission .
Jeg mener , at denne benhed i Den Europiske Union er logisk . Det er vigtigt at kunne fremkomme med ider , der kan sikre , at der ikke er mulighed for bedrageri .
Det har vi p det seneste set i nogle beslutninger her i Parlamentet p meget flsomme omrder , f.eks. de humanitre programmer .
Og vores udvalg har allerede i nogen tid modtaget klager vedrrende svel universitetsinstitutter som virksomheder over mulige diskriminationer , over mangler , hvad angr lige muligheder .
Og jeg kan henvise til , at man i forbindelse med det femte rammeprogram kan indfre ndringer , der undersger den mulige tilstedevrelse af uregelmssigheder , og derfor trffes der relevante foranstaltninger .
<P>
Det svar , Kommissionen har givet p forslaget , overrasker os , fordi den siger , at der ikke er retsgrundlag for at trffe sdanne beslutninger .
Vores positive syn p dette forslag er baseret p en dom fra Domstolen , der faktisk anviser den mulighed .
Og jeg mener , at nr det drejer sig om at sikre den flles kasse , sikre Unionens interesser , tillader forordning nr . 2988 / 95 det .
Derfor forstr vi stadig ikke denne afvisning , nr vi kan se , at det er ndvendigt med en strre interesse for disse sprgsml .
<P>
Derfor , hr. formand , foreslr vi disse samlede foranstaltninger og hber , at Kommissionen og Rdet accepterer dem , og at der stemmes for dem her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg mener , at ordfreren har gjort grundigt rede for de ndringsforslag , som Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har stillet , og derfor vil jeg undlade at tale om dem .
<P>
Jeg vil dog understrege , at det , eftersom det er en andenbehandling , mske er passende at opfriske hukommelsen om sprgsmlet vedrrende formidling af resultater .
Vi har mange gange talt om , hvordan man kan knytte den videnskabelige forskning og den konomiske og sociale samhrighed sammen .
Dette er en grundlggende sikring af , at forskningsresultaterne ikke forbliver p kontrollerede markeder , netop ikke begrnses til de steder , hvor forskningen foregr , men hvor hele den industrielle sektor indledningsvis og den forskningsmssige i almindelighed netop kan f glde af den formidling af resultater .
<P>
Vi har ofte haft for vane at gentage forskning og opfinde hjulet for mange gange i forskellige forskningsprojekter .
Jeg mener , at formidling af resultater er nglen til , at en stor del af forskningsmiljet og erhverslivet kan drage nytte af de investeringer , Den Europiske Union foretager , ikke blot i det milj , hvor forskningen har fundet sted , men p hele det europiske konomiske omrde .
<P>
Hvad angr det femte rammeprogram , m jeg sige , at netop de omrder , der vedrrer formidling af resultater , kun er anerkendt og behandlet i et meget lille omfang set ud fra et budgetmssigt synspunkt .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for det frste en tak til ordfreren for det meget konstruktive og behagelige samarbejde .
<P>
Vi er nu begyndt p andenbehandlingen , og hvis man ser nrmere p dokumentet , ser man , at de ndringsforslag , som vi indgav ved frstebehandlingen , vender tilbage .
Det er jeg lidt irriteret over , fordi jeg har flelsen af , at den dialog , der har fundet sted mellem Parlamentet og kommissren , har vret , hvad jeg vil kalde , en dialog mellem dvstumme .
Parlamentet har efter min mening lagt overbevisende ndringsforslag p bordet , men i den sidste ende har kommissren overhovedet ikke hrt efter . Hendes brev var allerede frdigt , da vi drftede dette emne i Bruxelles , og hun havde kun hn tilovers for det .
Jeg hber derfor , at vi nu ved andenbehandlingen fr mere sttte af kommissren .
Jeg sprger derfor kommissr Papoutsis , om han muligvis vil vre mere imdekommende , end fru Cresson var det ved frstebehandlingen ?
<P>
Det drejer sig selvflgelig om artikel 4 , 8 , 10 og 12 .
Jeg fastslr ganske enkelt , at forskningskontrakterne inden for det femte rammeprogram og formidlingen af forskningsresultaterne er mindst lige s vigtige som indholdet af det femte rammeprogram .
Hvis disse kontrakter ikke er udarbejdet tilstrkkeligt godt , kan vi fre mange diskussioner om kroner og rer , men i den sidste ende er det dette , det drejer sig om .
Det er vigtigt , at man tager hjde for , at man ikke ved hurtig innovation , og det vil vi meget gerne fremme , fordi det er her , der ligger beskftigelsesmuligheder , kan g bureaukratisk til vrks , og at man derfor p forhnd skal tage hensyn til karakteren af hurtig innovation .
Det betyder ogs , at ordningerne skal vre fleksible . Det er det , en rkke af vores ndringsforslag drejer sig om .
<P>
Et andet vigtigt punkt er flgende .
Vi har , srligt p grundlag af undersgelser , der er foretaget af Parlamentet vedrrende Esprit og Telecommunication and Application Programs , konstateret , at der stadigvk kan forbedres meget med hensyn til evalueringen .
Et af kernepunkterne er , at kontrakten ikke indeholder noget om , hvilke evalueringsoutputkriterier et projekt skal opfylde .
Hvis man ikke medtager dette p forhnd , er det vanskeligt senere at fastsl , hvilket resultat et projekt har haft .
Endvidere er der ikke medtaget krav om , hvordan resultaterne af et projekt skal formidles .
<P>
P det punkt skal der ogs i meget hjere grad gres brug af elektronisk kommunikation .
Jeg mener , at hvis vi medtager en rkke af denne type forslag i det femte rammeprograms kontrakter , vil det bevirke , at kontrakterne bliver meget mere effektive .
Derfor hber jeg ogs , at Parlamentet vil vedtage disse ndringsforslag , og at kommissren nu vil overtage dem .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , Den Liberale Gruppe sttter Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energis initiativ om p ny at indgive alle Parlamentets ndringsforslag ved andenbehandlingen , for s vidt de ikke er overtaget af Rdet .
For ndringsforslagene i nrvrende betnkning af hr . Marset Campos er glimrende ligesom betnkningen .
Jeg beklager derfor ogs fru Cressons arrogante holdning i denne sag .
<P>
I den anledning vil min gruppe gerne understrege to ting .
For det frste ndringsforslag 5 , hvori det fastlgges , at det i forskningskontrakterne skal faststtes , hvordan formidlingen og anvendelsen af de opnede forskningsresultater skal finde sted .
Endvidere skal projektets outputkriterier medtages i kontrakten .
Min gruppe gr helt ind for dette forslag , og jeg vil ogs inden lnge vende tilbage til dette punkt i min betnkning om SMV .
Det glder ogs med hensyn til de forhold , som hr. van Velzen nvnte for lidt siden .
<P>
Kre kolleger , forskning m aldrig blive et ml i sig selv inden for rammeprogrammet .
Forskning , uden at der gres brug af resultaterne og sledes uden opflgning af anvendelsen , er formlsls .
ndringsforslag 5 kan lse dette problem .
Forskning skal fre til innovation , produktsfornyelse vel at mrke . For p den mde styrker europisk forskning konkurrenceevnen for den europiske industri , og det skaber beskftigelse .
<P>
For det andet , kre kolleger , vil jeg understrege betydningen af en god finansiel styring .
Det vil sige , at kontrol og bekmpelse af svindel med forskningsprojekterne er ndvendig .
Det skylder vi de europiske skatteydere .
Det glder for kontrakterne , men ogs for Kommissionen .
Gang p gang viser det sig , at Kommissionen ved forskningsprojekter er en drlig betaler .
Det gr srligt ud over de mindre virksomheder .
Derfor hber min gruppe ogs , at det direktiv , der blev vedtaget i sidste mned om manglende betalinger i Unionen , ogs vil f Kommissionen til afvikle betalingerne hurtigere .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gratulere ordfrer Marset Campos og hele udvalget for en srdeles god lsning .
Jeg mener , at ordfreren handlede ret , da han ndrede de holdninger , som allerede blev foreslet ved frstebehandlingen .
Udvalgets holdninger var ogs oprindeligt godt begrundede .
Ingen af formlene er grebet ud af luften , men de er velbegrundede , konkrete og tunge .
For mig forekommer det meget mrkeligt , at Rdet ikke har kunnet godkende dem .
Som ordfreren siger , skal f.eks. godkendelsesprocedurer for hjt innovative projekter virkelig vre fleksible .
Forskningsmarkederne er som bekendt meget hurtigt skiftende , og udnyttelsen af forskningsresultaterne skal ogs foreg hurtigt .
Dette krver igen fleksibilitet i godkendelsesprocedurerne .
<P>
Jeg synes , at aspektet bekmpelse af svig er srdeles vigtigt .
Det br hre til som et forebyggende aspekt ved alle former for konomisk sttte , som uddeles af EU , og naturligvis ogs ved forskningen .
Bekmpelsen af sviget br vre generel og ensartet for alle Unionens aktiviteter , og den br p offentligt niveau regulere tilstrkkeligt klart og stramt .
Selvom jeg formoder , at svig p forskningsomrdet er sjldnere end andetsteds , er der grund til rvgenhed ogs p dette omrde .
Der er alligevel tale om borgernes tillid . Tilliden til , hvordan EU fungerer , og til , hvordan midlerne anvendes i EU .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , med hensyn til forskningen og den teknologiske udvikling bliver Europa ved med at have nogle ret tydelige mangler , nemlig en alvorlig spredning af indsatsen p dette omrde , en utilstrkkelig forbindelse mellem forskningen og dennes anvendelse , vanskeligheder i forbindelse med samordningen mellem de forskellige deltagere , en svag lovgivning for offentliggrelsen af forskningsresultaterne og en alt for begrnset investering .
<P>
Nr man tnker p den globaliseringstidsalder , vi lever i , kan man godt forst , at vores forsinkelse giver s meget strre grund til bekymring .
Der er sledes et strkt behov for at fremme innovationen og koordinere gennemfrelsen af de forskellige srprogrammer , idet man i hjere grad inddrager virksomhederne , forskningscentrene og universiteterne , hvorved man sikrer sammenhngen og kontinuiteten i metoderne og samvirket til gavn for innovationen .
Der er brug for en strre gennemsigtighed , og det er vigtigt med en klar lovgivning .
Det er ndvendigt at skabe en enkel horisontal ramme med henblik p at fremme de videnskabelige fremskridt , som i betragtning af det ansvar , srprogrammerne medfrer med hensyn til deres gennemfrelse , skal omfatte nogle foranstaltninger , der kan fremme innovationen og sikre den teknologioverfrsel , som desuden integrerer og garanterer en effektiv samordning med de aktiviteter , der er planlagt i srprogrammerne , og gr det nemmere for de sm og mellemstore virksomheder at deltage .
<P>
Man skal srge for en positiv erfaringsudveksling , en udbredelse af resultaternene og en teknologioverfrsel ved at forbedre de eksisterende love og navnlig ved hjlp af en mere intens udnyttelse af rdgivnings- og forskningscentrene samt en rationalisering af databasesystemerne .
Der skal lgges strre vgt p udviklingen af det menneskelige potentiale i forbindelse med innovationen , idet man fremmer uddannelsen , bevgeligheden og udvekslingen af forskere og videnskabsmnd , navnlig med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder , og idet man styrker kontakterne mellem de akademiske , videnskabelige og industrielle grupper .
<P>
Endelig vil jeg gerne give udtryk for min bekymring over fremtiden for rammeprogrammet for forskning , da der sker et farligt tilbageskridt med hensyn til bevillingerne , og da dette gr ud over den grundlggende forskning , idet man navnlig risikerer at forvrre fnomenet med de europiske forskeres udvandring .
Det er en risiko , som absolut m afvrges .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthudt-Rowohl">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for det gode samarbejde og ogs for den gode tidsplan , som har muliggjort , at denne betnkning kunne indg i drftelserne af det femte rammeprogram specielt dr , hvor det drejer sig om de sm og mellemstore virksomheder .
Netop de sm og mellemstore virksomheder er meget ofte srdeles innovative og skaber de arbejdspladser , vi behver for at kunne imdeg de aktuelle problemer i Europa .
Og fordi de er srdeles innovative , men samtidig ogs relativt sm , har de flere vanskeligheder end store virksomheder med at f tilgang til de europiske programmer .
<P>
Derfor appellerer jeg endnu en gang til Kommissionen om at fortstte de skridt , den allerede har taget for at lette tilgangen , nemlig ved at forenkle administrative procedurer , forkorte behandlingsfrister og frem for alt sende en begrundelse , nr man har givet afslag , hvilket er et sprgsml om almindelig hflighed .
Som det s udmrket er sagt i et ndringsforslag , indebrer en seris tildeling af skattemidler i vrigt , at der foretages kontrol , men ikke , at man p forhnd behandler enhver ansger som en potentiel forbryder , som det undertiden er tilfldet nu , eller som man undertiden fr indtryk af .
<P>
Som sidste punkt plderer jeg for , som ogs i rammeprogrammet , at vi indfrer en fleksibel definition af begrebet sm og mellemstore virksomheder .
Man skal naturligvis vre enige om grnsevrdier , men over og under disse grnsevrdier findes der helt bestemt margener for fleksibilitet , som man p enkel mde kan anvende uden at skulle diskutere det i al evighed .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , ansgningsprocessen for forskningsprojekter er svr og besvrlig , derfor skal den lettes og mildnes , s mulighederne for deltagelse forbedres ogs for virksomheder i SMV-sektoren .
Der er nu dannet en helt ny faggruppe , som koncentrer sig om udarbejdelsen af ansgninger .
Desuden skal der skriftligt meddeles ogs om negative beslutninger og beslutningsgrundlag .
<P>
Anvendelsen af informationsteknologi ved kommunikationen mellem projektparterne kan ikke understreges tilstrkkeligt .
Jeg hber , at Rdet tager hensyn til denne henstilling fra Parlamentet , for gennem informationsteknologi kan ogs bureaukrati og forvaltningsstivhed reduceres .
Sledes fr forskeren mere tid til selve forskningen .
<P>
Der skal udarbejdes klare regler for bekmpelsen af svig , s der hurtigt og effektivt kan gribes ind over for misforholdene .
De , som undersger sagerne , skal have alle eventuelle arbejdsmuligheder for at gribe ind over for misforholdene , og ikke som efter oplysninger offentliggjort her for nylig , hvor alle eventuelle dokumenter ikke har vret til rdighed .
benheden skal alts ges , men ikke p bekostning af datasikkerheden .
Til sidst vil jeg takke ordfreren , fordi dette er en meget vigtig del af det femte rammeprogram , som forhbentlig til sin tid bliver ivrksat efter tidsskemaet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , sprgsmlene vedrrende deltagelse og formidling i forbindelse med gennemfrelsen af Fllesskabets politik for videnskab og forskning er centrale for lande som Portugal .
<P>
Jeg havde lejlighed til at udtale mig mere udfrligt om Marset Campos-betnkningen ved frstebehandlingen .
Denne gang vil jeg indskrnke mig til kun t punkt : SMV ' erne .
I Rdet har Portugal , i vrigt i samklang med flertallet i Parlamentet , fastholdt det vigtige i at bevare antallet 500 ansatte som definition p SMV .
Kun p dn mde ville man i de sm lande kunne sikre de mest innovative og dynamiske virksomheders deltagelse i forskningsprojekter .
Sdan har Rdet ikke ment , at det skulle vre , for i dets flles holdning fra juni mned holdt det fast ved den definition af SMV , som blev givet i anbefalingen af 1996 , alts en grnse p 250 ansatte .
<P>
Nu , nr dette slag er tabt , glder det om at vinde krigen .
Og krigen er SMV ' erne .
Det er et i allerhjeste grad politisk sprgsml , at der bliver tildelt SMV ' erne en vigtig rolle i gennemfrelsen af rammeprogrammet og dets delprogrammer .
Af sejren i denne krig afhnger , om den europiske forskningsstruktur skal styrkes , ligesom dens evne til fornyelse og omstilling .
<P>
Small er i dette tilflde stadig beautiful .
<SPEAKER ID=16 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst takke Europa-Parlamentet og isr ordfrer hr . Marset Campos for det arbejde , der er blevet udfrt under behandlingen af Rdets flles indstilling ved andenbehandling .
Denne flles indstilling genspejler delvist Europa-Parlamentets holdning , som den kom til udtryk ved frstebehandlingen , og som medvirker til , at reglerne om deltagelse og spredning bliver tydeligere og mere forstelige .
Sledes har vi i dag en tekst , der tager hensyn til svel den erfaring , der er opnet gennem de foregende rammeprogrammer , som til mlstningerne i det femte rammeprogram .
<P>
Kommissionen forstr Europa-Parlamentets bekymringer , som er indeholdt i de ndringsforslag , der er blevet forelagt ved andenbehandlingen .
Alligevel kan Kommissionen af de grunde , der blev nvnt ved frstebehandlingen , ikke acceptere dem .
Faktisk tenderer visse ndringsforslag til at indfre regler for daglig forvaltning i principtekster , som skal udgre den ramme , inden for hvilken den samlede forskningspolitik skal bevge sig - jeg hentyder til ndringsforslag 7 og 10 - eller ogs er de dkket af allerede eksisterende bestemmelser , sdan som ndringsforslagene 1 , 2 og 11 .
<P>
Kommissionen mener desuden , at for andre ndringsforslag , ssom 3 , 4 , 5 , 8 og 9 , udgr reglerne for deltagelse og spredning ikke et egnet legalt instrument til , at de kan blive accepteret .
Imidlertid , hvad der i hjere grad angr bekmpelsen af svig , agter Kommissionen i fremtiden at tage fat p de opgaver , der til sidst skal fre til udgivelsen af en normgivende sektorregulering , som srligt angr forskningen , i overensstemmelse med det , som Rdets forordning forudsiger i forbindelse med beskyttelse af EU ' s konomiske interesser .
<P>
Sluttelig er Kommissionen af den mening , at EU burde have ejendomsretten til de resultater , der fremkommer af de forholdsregler , som den har ptaget sig hele udgiften for , sdan som det f.eks. nvnes i ndringsforslag 6 .
Reglerne for deltagelse og spredning udgr en ndvendig fase med henblik p ivrksttelsen af det kommende rammeprogram .
<P>
Det er i jeblikket Kommissionens ml , at det 5. rammeprogram bliver startet i hurtigere tempo .
Det er ogs dens ml at sikre fortsttelsen af de forskningsmssige aktiviteter inden for EU .
Jeg er selvflgelig fuldstndig enig med Dem i , at de sm og mellemstore virksomheder br have nemmere adgang til forsknings- og teknologiprogrammerne .
Men det 5. pakkeprogram tager da ogs klart hensyn til disse virksomheder .
<P>
Hvad angr definitionen p sm og mellemstore virksomheder , s har Rdet faktisk udformet en flles indstilling .
Men alligevel har Europa-Kommissionen ptaget sig at undersge dette emne nrmere , s vi kan finde den bedst mulige lsning og den bedst mulige definition med henblik p at sikre den strst mulige deltagelse af de sm og mellemstore virksomheder i forsknings- og teknologiprogrammerne .
<P>
Vi regner med Deres hjlp , s vi kan realisere dette ml og opn vedtagelsen af rammeprogrammet i sin helhed . Et rammeprogram , der vil afstte de ndvendige midler med henblik p at imdeg de udfordringer , som det skal leve op til .
<P>
Mine damer og herrer , p vegne af Europa-Kommissionen og isr p vegne af min kollega , fru Edith Cresson , vil jeg gerne takke for Deres opmrksomhed og for vores hidtidige samarbejde .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Energisektoren - Etap-programmet - Sure-programmet - Fast brndsel - Synergy-programmet
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0340 / 98 af W.G. van Velzen for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et flerrigt rammeprogram for aktioner inden for energisektoren ( 1998-2002 ) ; -A4-0335 / 98 af W.G. van Velzen for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et flerrigt program for undersgelser , analyser , prognoser og andre dertil knyttede aktiviteter inden for energisektoren ( 1998-2002 ) ( Etap-programmet ) ; -A4-0323 / 98 af W.G. van Velzen for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et flerrigt program ( 1998-2002 ) for aktiviteter inden for den nukleare sektor vedrrende sikkerhed i forbindelse med transport af radioaktivt materiale samt sikkerhedskontrol og vedrrende industrisamarbejde med henblik p at fremme visse sikkerhedsaspekter i kernekraftanlggene i de lande , der p nuvrende tidspunkt deltager i Tacis-programmet ( 1998-2002 ) ( Sure-programmet ) ; -A4-0339 / 98 af Adam for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et flerrigt program for teknologiske aktioner til fremme af ren og effektiv udnyttelse af fast brndsel ( 1998-2002 ) ; -A4-0322 / 98 af Soulier for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets forordning om vedtagelse af et flerrigt program til fremme af det internationale energisamarbejde ( Synergy-programmet ) ( 1998-2002 ) .
<SPEAKER ID=19 NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for det frste vil jeg lyknske kommissren med rammeprogrammet .
Det er et meget vigtigt initiativ , fordi vi p denne mde fr samlet alle energiprogrammer inden for n ramme .
Jeg tror ogs , det er ndvendigt for p den ene side at undg overlapning og p den anden side for at forstrke gennemskueligheden , transparensen , i energiprogrammerne .
Hvis man p alle mulige delomrder har mindre programmer , er det naturligvis meget vanskeligt at overskue , hvad der str i de forskellige programmer , og hvad forskellen er p Save , Altener , Synergy og lignende programmer .
Jeg tror , at et stort nske hos bde Rdet og Europa-Parlamentet er get i opfyldelse med energirammeprogrammet .
<P>
Hr. formand , et energirammeprogram har naturligvis flger .
Det er ikke noget , man bare laver .
Det betyder for det frste , at den horisontale koordination inden for GD XVII skal styrkes for at srge for , at der laves sammenhngende programmer , og for det andet , og det finder vi faktisk endnu vigtigere , at der opns horisontal koordination mellem GD ' erne
<P>
Jeg vil gerne med to eksempler vise , hvorfor det er s vigtigt .
Hr. formand , vi ved alle , at efter Kyoto vil besparelserne srligt skulle findes i energisektoren .
Energipolitikken spiller p dette punkt en afgrende rolle .
Det kan ikke vre sdan , at energipolitikken bliver underlagt miljpolitikken , for s underordner vi energipolitikkens to andre mlstninger , nemlig security of supply , alts leveringssikkerheden , og priskonkurrencen , miljmlstningen , og det nsker vi naturligvis ikke .
Men det er naturligvis klart , at der p det omrde skal ske meget .
Jeg mener alts , at vi skal srge for , at energipolitikken kommer til at spille en mere fremtrdende rolle , og at der p den mde ogs kan ydes et bidrag til mlstningerne fra Kyoto .
<P>
Det andet eksempel omfatter naturligvis det , der i jeblikket foregr i Central- og steuropa .
Udvidelsen str for dren .
Der eksisterer intet acquis communautaire , hverken p energiomrdet eller med hensyn til atomsprgsml .
Det betyder ogs , at energisektoren p det punkt skal spille en vigtig rolle .
Derfor er det ogs vigtigt , at kommissr Papoutsis i forhold til hans kollega Hans van den Broek i DG I A nu har et instrument til ogs at gennemtvinge den horisontale koordination .
Det kan jeg kun glde mig over , og jeg hber derfor ogs , at kommissren vil gre brug af det nye instrument , og jeg er tilfreds med , at der nu finder koordinationsdrftelser sted mellem DG & # x02BC ; erne under ledelse af generaldirektr Benavides .
Det er mit indtryk , at det er den rigtige vej .
<P>
Hr. formand , det juridiske grundlag var naturligvis ogs ndvendigt for de to andre mindre programmer , Etap og Sure .
Etap er naturligvis vigtigt i den forbindelse , fordi det producerer de data , der er ndvendige for at kunne fre en energipolitik p lngere sigt .
<P>
Med hensyn til det almindelige energirammeprogram har vi lagt ambitionsniveauet lidt hjere . Srligt henleder vi opmrksomheden p et par ting .
For det frste mere opmrksomhed for kraftvarmekobling . For det andet gennemfrelse af gas-og elektricitetsdirektivet , srligt at fingeren holdes p pulsen p dette punkt .
ndringsforslag 9 , punkt 1 g , er meget vigtigt . Derfor hber vi ogs , at kommissren vil holde os orienteret om gennemfrelsen af gas- og elektricitetsdirektivet , fordi vi finder dette meget vigtigt .
<P>
Endvidere er stk. fire i ndringsforslag 9 meget vigtigt , fordi den horisontale koordination hermed kan udvides endnu mere , ikke kun i EU , men ogs til andre institutioner , som f.eks. Den Europiske Investeringsbank , der kan gennemfre en lang rkke projekter , og en vis styring fra EU er p det punkt meget nyttig .
<P>
Hr. formand , atomenergi beskftiger os til stadighed .
I Sure-programmet har vi sammen gjort et stort arbejde for at sikre meget strenge sikkerhedsnormer .
Men jeg hber , at den koalition mellem SPD og De Grnne , der nu dannes i Tyskland , ikke frer til , at man forlader det standpunkt , der tidligere blev indtaget af Den Socialdemokratiske Gruppe vedrrende atomenergi .
Jeg mener , at vi i s fald beskftiger os med national koalitionspolitik , og det m vi ikke bruge Europa-Parlamentet til .
<SPEAKER ID=20 NAME="Adam">
Hr. formand , fast brndsel , som er emnet for min betnkning , er ikke ligefrem det foretrukne brndsel .
Men 15 % af vores primre energiforbrug sidste r i Den Europiske Union bestod faktisk af fast brndsel , og p verdensplan drejer det sig stadigvk om 25 % af det brndsel , der bruges .
Vi anvender p verdensplan mere fast brndsel , end vi gjorde i 1990 .
Verdenshandelen med kul er voksende , og det er klart , at kul og fast brndsel generelt fortsat vil spille en afgrende rolle for verdens energiforsyning i lang tid endnu .
Det glder i srlig grad , hvis man ser p Kina og Indien .
<P>
Med hensyn til udvidelsen er det af betydning i forhold til Polen .
Det er ogs vigtigt i forhold til vores samarbejdsaftaler med andre lande i steuropa , srlig Rusland og Ukraine .
De afgrende ord i min betnkning er  effektiv  og  ren  : Ren , effektiv anvendelse af fast brndsel og ren forbrnding sikrer , at udledningerne til atmosfren ikke bliver skadelig for sundheden .
Det er mlene for anvendelsen af fast brndsel i fremtiden .
<P>
Der findes teknologier , og andre er under udvikling .
S sent som i sidste uge havde jeg det privilegium at vre sammen med kommissr Papoutsis , da han indviede et kraftvrk , der anvender avanceret superdampkraft , som skal n op p en effektivitet p 55 % i et anlg til pulveriseret brndsel , som anvender damp ved en temperatur p 700 grader .
40 virksomheder i Den Europiske Union er involverede i dette meget nyskabende projekt .
<P>
Det er vrd at minde om , at verdensmarkedet for udstyr til energiproduktion er p ECU 3 milliarder om ret , og at det formodes at vokse til ECU 6 milliarder i r 2005 .
Her har den europiske industri mulighed for at yde et stort bidrag , ikke blot af hensyn til egen vinding , men ogs for at fremme anvendelsen af kul i andre dele af verden .
<P>
Det program , som min betnkning forelgger for Parlamentet , vil rumme en yderst tiltrngt spore til at udbrede information om de foreliggende teknologier og stimulere yderligere forskning og demonstrationer , der anvender Den Europiske Unions forsknings- og udviklingsprogrammer og de finansielle ressourcer , vi har til rdighed .

<P>
I forhold til Fllesskabets budget er dette muligvis et lille program .
Omkostningerne er meget sm .
Men mulighederne for den europiske industri og for at fremme ren forbrnding er meget store .
<SPEAKER ID=21 NAME="Soulier">
Hr. formand og kre kolleger , jeg nsker at udtale mig under konsultationsproceduren i forbindelse med et flerrigt program , kaldet Synergy , som har til forml at fremme det internationale samarbejde inden for energisektoren .
<P>
Vi forflger her tre centrale ml : at hjlpe tredjelande med at udvikle , formulere og ivrkstte energipolitik , at fremme det industrielle samarbejde p energiomrdet mellem Unionen og tredjelande og at koordinere aktiviteter uden for Den Europiske Union p energiomrdet .
<P>
Dette program er allerede trdt i kraft .
Hr. kommissr , den mde , hvorp Kommissionen tager sig af denne opgave , er i vrigt srdeles bemrkelsesvrdig .
Vejledning og uddannelse i energisprgsml , fremtidsanalyse , dialog , udveksling af oplysninger , forbedring af rammerne for samarbejde og uddannelse - alt dette finder sted p nuvrende tidspunkt .
<P>
Men lad os vre klarsynede . Synergy er ikke et program , der f.eks. har som sin opgave at starte et kraftvrk op , eller som vil gre det muligt at omlgge hele gassektoren .
Nej , det er et lille program , der har ECU 36 , 4 millioner til rdighed over fem r , hvilket jo viser , at programmets omfang ville vre ret begrnset , hvis det sigtede p konkrete ivrksttelser .
Faktisk er mlet at tage del i de generelle overvejelser og den prospektive analyse og gre det muligt for visse projekter at komme i gang , inden de store programmer som Phare , Tacis eller Meda tager over , og vi har i vrigt forpligtet os til , at denne komplementaritet klargres .
Det , som er dette programs sregenhed , og som vi tillgger stor betydning , er , at det reprsenterer et forum , hvor man kan udveksle erfaringer og kunnen , der vil kunne hjlpe tredjelande med at f styr p deres produktion og energiforbrug .
<P>
Jeg vil bare gre opmrksom p to eller tre ting .
Vi ved i dag , at verdens energiforbrug stiger konstant .
Jeg hrte i fjernsynet , hvad man sagde om hullet i ozonlaget , der vokser og vokser .
Vi skal absolut have energisprgsmlet for je , eller rettere i sinde .
Denne gradvise stigning i energiforbruget vil fortstte , naturligvis i moderat omfang i OECD-landene , men langt mere markant i Asien og Latinamerika og i et noget mindre omfang i Middelhavslandene .
<P>
For det andet m vi ndvendigvis samarbejde med de andre , for ressourcerne er ikke uudtmmelige , og europerne befinder sig i en situation , hvor de er afhngige af energi , hvilket har indflydelse p europernes sikkerhed .
Det siger sig selv , at hvis man hjlper Sydamerika eller Asien med at udtnke en mere rationel energipolitik , der udviser strre respekt over for miljet , kan det kun gavne hele planeten og vedrrer i direkte forstand vores sikkerhed .
<P>
Den sidste bemrkning gr p , at Synergy ikke er et fuldstndig nyt program .
Siden 1995 har vi haft et retsgrundlag , og bevillingerne til dette program har en svag tendens til at svinde ind , selvom Synergy , som jeg sagde fr , er vsentlig for det internationale samarbejde , vsentlig nr det drejer sig om at tale med de andre , og jeg sagde ikke  tale med udlndingene  .
Det er derfor , at jeg i et ndringsforslag har udtrykt nske om , at man faststter den andel af de samlede bevillinger inden for rammeprogrammet for energi , der gr til Synergy , til 18 % , ellers risikerer man , at der skres endnu mere i bevillingerne .
<P>
Afsluttende vil jeg sige , at dette program sandelig er et lille program , men at det har vist , hvad det duer til .
Med f midler er det lykkedes programmet at fuldfre interessante ting med konkrete resultater .
I forhold til andre store programmer som Save og Altener , der er de to andre hovedelementer i rammeprogrammet for energi , kan Synergy synes uvsentlig , men det ville vre at glemme , at det helt alene str for energipolitikkens eksterne aspekter .
Det ville sledes vre uberettiget og ubetnksomt at afst et sdant redskab til internationalt samarbejde
<SPEAKER ID=22 NAME="Seppnen">
Hr. formand , nr vi taler om energi , taler vi ogs om livsfrelse og sikkerhedspolitik .
Energiforbruget vokser , som det her allerede er konstateret , men de ikke-vedvarende energikilder varer ikke ved .
Det kan blive et chok for befolkningens livsfrelse i industrilandene .
<P>
Ogs i EU skal vi fatte , at importafhngigheden er tiltagende .
Energi importeres i endnu strre omfang fra lande uden for EU-omrdet .
Det skyldes , at de traditionelle energikilder er billige .
De fossile brndstoffer er billige . Jeg siger for billige , fordi de ikke animerer til at ndre principperne for energiproduktionen .
Nr vi nr til r 2020 , er afhngigheden af olieimport steget til 90 % , afhngigheden af kulimport til 80 % og afhngigheden af gasimport til 70 % .
Nu skal vi sprge , er det en nskeposition ?
Er det vores ml ?
Hvis vi ikke vil have den type af afhngighed af import , skal vi ivrkstte hurtige foranstaltninger for at producere energi i EU-omrdet .
Omrderne , hvor energi importeres fra , er nemlig ofte ustabile .
Olien kommer hovedsageligt fra Det Nre sten , og gassen kommer fra Rusland .
Hvis der ikke gres noget , er der ingen alternativer til produktionen i disse omrder .
<P>
Nu har Kommissionen udarbejdet et flles rammeprogram til forskellige energiprogrammer .
Det er et godt lovgrundlag for anvendelsen af EU-midler .
Men vi br g ud fra , at EU mere end fr skal anvende midler til disse delprogrammer , for hvis der ikke gres noget , er vi strategisk afhngige af importen fra ustabile omrder .
<P>
Vi har ogs begrnsninger for energiforbruget , som der skal tages hjde for , og som EU-landene er forpligtet til .
Vi har Kyoto-aftalen , hvorved det er hensigten at hindre en klimandring .
Hvis der ikke gres noget , nr EU ikke mlene defineret i Kyoto-aftalen .
Medlemslandene er nemlig ikke pbegyndt foranstaltninger til at forhindre emissioner med kuldioxid .
Energibesparende foranstaltninger er fremlagt drligt i rammeprogrammet , og der er specielt lagt for lidt vgt p , at vi gennem besparelser br forsge at pvirke befolkningens levevaner .
Sagen kommer bedre frem i Kommissionens meddelelse , som blev udfrdiget efter pvirkninger fra Kyoto , og den indeholder sdanne krav til ndringen af levevaner , som der ogs br tages hjde for i Unionens andre energiprogrammer .
<P>
Desuden er skattepolitikken mangelfuldt behandlet i rammeprogrammet .
Skattepolitikken er en indirekte mde at pvirke besparelser p , og det er mske den mest effektive mde at spare p , fordi der bliver taget hjde for andre tekniske besparelser p markedet , men for forbrugerne er det prisen , som er den afgrende faktor , og prisen kan pvirkes ved hjlp af besparelser .
<P>
Hvad angr de enkelte programmer , er Carnot-programmet ganske beskedent med hensyn til forbedringen af energieffektiviteten og frst og fremmest baseret p informationsudveksling .
Det skal overvejes , om det i det hele taget kan betale sig at ivrkstte s sm programmer , som der bevilges s f ressourcer til .
Jeg foreslr , at ogs hele programmets hensigtsmssighed overvejes i den fase , hvor Kommissionen for frste gang rapporterer om ivrksttelsen af dette program .
Hvad angr alternativerne , er de fremlagt i rammeprogrammet .
Det mest vigtige af dem er Alterner , som vi skal komme tilbage til , men personlig anser jeg , at det bliver svrt at opn andelen med vedvarende energikilder p 12 % af energiproduktionen , hvis der ikke gres noget .
<P>
Alts energiforbruget vokser , importafhngigheden ges , formlene med Kyoto-aftalen og formlene med vedvarende energikilder p 12 % ns ikke med den nuvrende aktivitet .
For den dels vedkommende nsker jeg , at kommissr Papoulis anvender anden form for retorik end ved vores samtale i tirsdags , hvor han skabte forhbninger om og tro p disse forml .
Det var bedre , hvis Kommissionen gik ud fra , at de ikke ns .
Lad os erkende fakta og herunder , at medlemslandene virkelig ikke har forpligtet sig til disse forml .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg kan nsten fuldstndigt tilslutte mig det , hr . Seppnen sagde .
Det gldede mig at hre , isr ogs hans henvisning til farerne i forbindelse med den stigende importafhngighed . Dem har Kommissionen for vrigt ogs flere gange gjort opmrksom p .
I den forbindelse vil jeg sige , at nr vi har euroen , og der s pludselig skulle ske en stigning i energipriserne , ville det ikke kun vre en risiko for energipolitikken , men ogs for valutapolitikken .
Vi har ikke tid til at diskutere dette nu , men jeg mener , det er letforsteligt .
<P>
En hjertelig tak til ordfrerne van Velzen , Adam og Soulier for disse tre betnkninger . Der er gjort et godt arbejde .
Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt lyknske Kommissionen med fremlggelsen af dette fornuftige flerrige program p energiomrdet , der , som det allerede er sagt , skaber strre gennemsigtighed og sammenfatter forskellige programmer .
Det glder mig ogs meget , at sprgsmlet om safeguards , alts overvgning af radioaktivt materiale i den tidligere Sovjetunion , nu nvnes udtrykkeligt i et program .
Selvom det ikke indeholder mange penge , er det trods alt et program , som kan ge vores sikkerhed mrkbart .
<P>
Det kan kritiseres - men det er ikke Kommissionens skyld , det skyldes vores retsgrundlag - at vi her str over for et virvar af forskellige lovartikler , som for en almindelig iagttager faktisk ikke mere er forsteligt .
t program er baseret p artikel 35 , et andet p artikel 130 S , og et tredje p en artikel i Euratom-traktaten .
Sdan er det nu engang .
Jeg gentager , at dette ikke er en kritik af Kommissionen , men en kritik af Den Europiske Union , som endnu ikke har srget for dels at samle energisprgsml i t kapitel , sledes som det f.eks. er sket med de europiske net , dels at give Europa-Parlamentet fuld medbestemmelse .
<P>
Lad os vre rlige , vi sidder jo her og giver vores mening til kende .
Vi hres , men ingen behver egentlig at beskftige sig med det , vi siger .
Hring vil sige , at man kan sige sin mening , som s bliver oversat til 11 sprog og derefter kastet i papirkurven .
Jeg ved , at Kommissionen tager det , vi siger , meget alvorligt , men den behver det ikke .
Det er utilfredsstillende , og jeg vil gerne p dette sted endnu en gang fremhve , at det er uhyre vigtigt for os , at energipolitikken fr et srskilt retsgrundlag , som giver Parlamentet fuld medbestemmelse .
<P>
Om programmets strrelse er det allerede sagt , at det er relativt lille .
Jeg har lavet et overslag .
Lad os antage , at der i Den Europiske Union hvert r bruges ca . ECU 150 milliarder til energiinvesteringer .
Hvis det tal , som jeg har anslet , stemmer , udgr dette program 0 , 03 % af de samlede energiinvesteringer .
Det betyder ikke , at det er overfldigt , men man skal gre sig klart , hvor meget man kan udrette med dette .
<P>
Jeg vil derfor gerne ogs p dette sted endnu en gang foresl , at vi ikke kun beskftiger os med finansielle programmer , men ogs med financial engineering .
Jeg kan ikke komme i tanker om et bedre ord , sdan hedder det p engelsk .
Det er en teknik , ved hvilken bankerne inddrages som alliancepartnere i energipolitikken , s man lader projekter , der ligger p grnsen til det rentable , finansieres p forhnd af banker , mens de srligt risikobetonede elementer dkkes af det offentlige .
Jeg opfordrer Kommissionen og ogs os i Europa-Parlamentet og i Budgetudvalget til mske at give dette tema strre vgt .
Mske kan vi s udvikle teknikker , som jo til dels allerede eksisterer , til at fremme energiinvesteringerne i Den Europiske Union .
<P>
Jeg takker endnu en gang Kommissionen for sammenfatningen og vil ogs gerne endnu en gang takke ordfrerne , og jeg hber , vi ogs i fremtiden vil arbejde videre med disse temaer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs takke de tre ordfrere for deres arbejde med et program , der , selvom det set ud fra et konomisk synspunkt er meget beskedent , er srdeles vigtigt .
Af rsager , vi allesammen kender , er energi ikke omfattet af traktaten , men det vigtigste sprgsml inden for konomi er i Deres hnder , hr. kommissr , i Deres Generaldirektorat XVII .
Uden energi er der ingen livskvalitet , uden energi er der ingen produktion .
<P>
Det er sdan , at hvis vi tnker p de globale aktiviteter , er den vigtigste handelsvare i verden olien .
Blandt de 10 strste virksomheder i verden er mere end halvdelen inden for energisektoren , og det var p tide , at GD XVII pbegyndte et arbejde , der er en begyndelse , en spire , men som br blive til meget mere .
Og jeg vil sige til Dem , hr. kommissr , at den , der har viljen , opnr mere , end den , der blot har mulighederne , og De har mange opgaver foran Dem .
<P>
Alle miljproblemerne er p en eller anden mde forbundet med energi eller i hvert fald 80 % af de store problemer .
Og jeg mener , at GD XI arbejder kortsigtet .
De br undersge lsningsmulighederne , og derfor mener jeg , at Etap-programmet er meget vigtigt .
Vi har liberaliseret markeder - elektricitet og gas - men De br undersge , hvor vi er p vej hen .
Forsyningssikkerheden er lidt p spil , selvom der i jeblikket er ressourcer , der er meget billige . Den effektive energiudnyttelse er p spil - som det er blevet sagt - for Europas energiforbrug er meget hjt .
Vi skal bruge mindre energi i produktionen , og De er forpligtet til at udfre opgaver for alle , og her i Parlamentet vil vi i Budgetudvalget arbejde for , at Deres konomiske rammer bliver udvidet .
<P>
Jeg vil nu tale om kul . Vi m tage kullet i betragtning .
Europa er meget fattig p ressourcer .
Hvis vi ser bort fra Det Forenede Kongerige , Holland lidt , som har gas , og selvflgelig Norge , har de vrige lande meget f ressourcer .
Spanien har en afhngighed af ekstern energi p 70 % , og det lidt , vi har - hvad enten det er godt eller drligt - m vi udnytte .
Det er derfor , jeg mener , at Carnot-programmet er s vigtigt .
Med udvidelsen optages der lande , som bruger meget kul .
De m vre opmrksom p kullet , hr. kommissr . Udnyttelsen af kul er ikke slut .
50 % af den elektricitet , der produceres i hele verden , produceres p basis af kul , i USA mere end 50 % , i Kina vil der blive en stor forgelse og ogs i Indien .
Vi har brug for ren energiudnyttelse , men vi har isr brug for effektiv energiudnyttelse .
<P>
Og i virkeligheden skal miljsprgsmlene , der er s tt forbundne med energien , vre nyttige erklringer , og de br knyttes sammen med teknologien .
Det femte rammeprogram - og jeg er ordfrer for srprogrammet  Energi og milj  - men ogs energiprogrammerne og de ressourcer , De kommer til at rde over i fremtiden - er jeg sikker p - vil bidrage til det .
I hvert fald tillykke til Kommissionen - til GD XVII - med arbejdet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for det frste vil jeg udtale min glde over kommissr Papoutsis & # x02BC ; forslag om at samle alle energiprogrammer i t rammeprogram .
Min gruppe har flere gange understreget , at det er ndvendigt , og vi glder os ogs over initiativet , p trods af at det kommer lidt sent .
Naturligvis vil vi ogs gerne nske alle ordfrerne her i formiddag tillykke med deres gode betnkninger .
<P>
Kre kolleger , t rammeprogram for energiforanstaltninger har den fordel , at der kan udvikles en klar strategi for aktioner p energiomrdet .
Dermed undgr man , at programmerne overlapper hinanden .
Endvidere kan budgetterne anvendes bedre .
Min gruppe beklager , at Rdet konstant bevilger for f midler til programmer , der er rettet mod energieffektivitet og fremme af vedvarende energi .
Dette gr p tvrs af de forpligtelser , som Unionen har ptaget sig i Kyoto .
Uden nye midler til forskning i ny energiteknologi kan Kyoto-mlstningerne ikke realiseres .
<P>
I vrigt har Save- og Altener-programmerne hjeste prioritet i Agenda 2000 .
Men hvad mener Kommissionen hermed ? For budgettet for disse programmer har Rdet skret kraftigt ned .
Hvor ligger prioriteterne ?
Man m derfor hbe , at den kommende udvidelse af Unionen fr Rdet p bedre tanker . Fordi det netop er gennem investeringer i Central- og steuropa , at vores euro giver det dobbelte udbytte .
<P>
Kre kolleger , den fremtidige energisituation i Europa og verden bestemmes af miljproblematikken .
Den Liberale Gruppe har derfor i flere r slet til lyd for en integreret energi- og miljlsning .
t rammeprogram for energi- og miljpolitik under fllesnvneren  vedvarende udvikling  er derfor iflge min gruppe det nste skrift , som Kommissionen skal tage .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , det energirammeprogram , der foreligger her , er igen et ijnespringende bevis p , hvor generende det er , at vi ikke har et selvstndigt energikapitel .
Det her foreliggende energirammeprogram er p ingen mde sammenhngende . Det bygger p forskelligt retsgrundlag , som hr .
Linkohr allerede har vret inde p . Den konomiske ramme er ussel , den er latterlig , det behver vi overhovedet ikke diskutere mere .
P den mde har vi ingen mulighed for at opfylde vores opgave og forpligtelse i henhold til Kyoto , og det vil heller ikke give nogen tilskyndelse til de ndvendige innovationer . Vi vil heller ikke kunne nedbringe vores afhngighed af energiimport blot den mindste smule .
<P>
Det er dog endnu mere forbavsende , at man med programmet Sure gr et ligefrem hjlpelst forsg p s at sige at trkke atomenergien lidt ind p de normale energikilders omrde .
Her glder det Euratom , s der har vi slet ikke noget at sige .
Alts drejer det sig kun om safeguard og transporter af radioaktivt materiale . Det skal ikke bestrides , at safeguard er vigtigt , men det har ikke noget at gre med sagen her .
<P>
Hvad transporter af radioaktivt materiale angr , savner jeg i Kommissionens forslag for det frste et flles meldesystem og en meldepligt .
Det har vi overhovedet ikke , hvilket netop skandalerne i mit eget land i dette forr viste . De frte dog immervk til , at alle transporter af radioaktivt materiale er forbudt indtil videre .
<P>
Endvidere burde der dog vre en flles opfattelse af , hvilke krav vi stiller til beholdere til radioaktive transporter .
Sledes kan det vel ikke vre rimeligt , at der her kun benyttes computersimulationer , som nu er blevet s moderne .
Dette er for vrigt forbudt i USA .
Det siger jeg ogs til min kollega van Velzen , som mente , at vi nu pludselig gr ind for dyreforsg , hvilket naturligvis er noget vrvl !
Men der findes en faldprve , der findes en brandprve osv .
P nuvrende tidspunkt anvendes der i EU helt forskellige beholdere til jernbanetransport , og for strstedelens vedkommende opfylder de ikke mere kravene og er derfor forbudte .
<P>
Det ville imidlertid betyde , at vi for det frste havde et energirammeprogram med klart forgede finansielle midler , at vi kunne relatere det til et flles retsgrundlag i stedet for at flakke hjlpelst frem og tilbage , og at vi for det andet naturligvis skal beskftige os med atomenergien som et hele .
Her er det ndvendigt , at vi ser p , hvordan vi lser affaldsproblemet , det vil sige , her mtte vi bruge mange penge .
Hvad gr vi med det eksisterende atomaffald ?
Det bliver jo kun flyttet fra det ene land til det andet , og ingen ved , hvor det ender .
Her findes der iden om transmutationsteknikker eller iden om at omdanne det til glas .
Her burde vi investere vores krfter og vores midler , og vi kan ikke bare behandle det sdan en lille smule inden for rammerne af transport- og energisektoren .
<P>
Det ville vre opgaver , der peger ind i fremtiden , og alt dette savner jeg i de forslag , der foreligger her .
Jeg beklager det meget .
Jeg kan ganske vist godt se Kommissionens gode vilje , men den bringer os absolut ikke ind p den rigtige vej .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , - nr det glder at etablere eller forsge at etablere energipolitik , er jeg helt enig med fru Bloch von Blottnitz om , at vi m have t enkelt koordineret juridisk grundlag , og - forekommer det mig - n kommissr til at tage sig af det .
Det ville vre yderst fornuftigt .
<P>
Vi hrer , at resultatet af liberaliseringen vil vre billigere brndsel .
Men jeg er skeptisk med hensyn til , om dette kan ns i min egen medlemsstat under den nuvrende regering .
Afhngigheden af import er fnomenal , og det vil i endnu hjere grad vre tilfldet i r 2020 .
I t indlg nvnte man et tal p 70 % afhngighed for hele energisektoren : olie 90 % ; kul 80 % ; gas 40 % .
I et andet indlg nvnte man , at vi ville blive ndt til at forlade os p import fra meget ustabile lande ; det m forurolige os .
<P>
Nr det glder vedvarende energi , er der mange muligheder , men der er ikke ret mange penge til rdighed , og der bliver ikke gjort ret meget .
I Det Forenede Kongerige har atomlobbyens magt i realiteten standset et udmrket vandkraftprogram .
The Hydro-Electricity Board ( den engelske forening for vandkraftvrker ) ejede masser af jord , hvor flere programmer kunne ivrksttes , men det blev der sat en stopper for .
Atomlobbyen var for strk .
S var der et pragtfuldt program fra professor Salter ved Edinburgh Universitet .
Han opfandt noget , man kaldte  Salters and  , en billig mde at producere blgeenergi p .
Min del af verden er meget velegnet til dette , ligesom til vindenergi , som ikke er blevet udviklet ret meget - vi kunne lre meget af Danmark , nr det glder udviklingen af vindenergi .
Men atomlobbyen huggede hovedet af Salters and og sagde , at den ikke ville vre effektiv .
<P>
Sidste r brugte den engelske nukleare tilsynsmyndighed 136 dage i Dounreay i min valgkreds .
Hvis man regner p det , finder man ud af , at hver inspektr fik GBP 5.000 om dagen .
De kom med 23 alvorlige kritikpunkter rettet mod Dounreay .
S send ikke jeres affald til Dounreay ud fra den antagelse , at man dr kan skille sig af med det p en sikker mde .
<P>
For nylig fik det britiske Underhus efterflgende at vide , at Dounreay havde modtaget atomaffald fra Georgien af hensyn til Europas sikkerhed .
Det viste sig , at da det nede frem , var licensen til at oparbejde det blevet trukket tilbage af den nukleare tilsynsmyndighed , som havde brugt 136 dage til at brokke sig over udledningerne i havet , i en klft til affald og inde i landet .
Underhusets stende udvalg for handel og industri var kritisk over for denne hemmelighedsfuldhedens kultur .
<P>
For at vende tilbage til Salters and , s var Tony Benn viceminister for energi og indrmmede , at han havde vildledt Underhuset ved at sige , at det var sikkert at bruge atomkraft , at det var billigt og ikke tjente militre forml .
Det viser sig , at man i juni i r indrmmede , at regeringen havde sendt 73 kg materiale af vbenkvalitet til Aldermaston til militre forml .
Dette hemmelighedskrmmeri m holde op .
Lad ikke Deres lande sende affald til Dounreay .
Vi har ikke tilladelse til at oparbejde det .
<SPEAKER ID=28 NAME="Sandbk">
Hr. formand , der er behov for en radikal kursndring i EU ' s energipolitik , hvor man sigter mod den hurtigst mulige overgang til bredygtighed , idet vedvarende energikilder udtrykkeligt gres til hovedml for energipolitikken , og energipriserne klart afspejler de reelle miljmssige omkostninger .
Uden en sdan mlstning vil rammeprogrammet mangle de ndvendige visioner .
Ud over et nulbidrag til CO2 -emissionerne giver de vedvarende energikilder langsigtet forsyningssikkerhed og fjerner truslen fra det geopolitiske aspekt .
<P>
Danske erfaringer er entydige .
De gode resultater er fremkommet ved , at der er givet stabile vkstmuligheder for private folkelige initiativer med betryggende konomiske rammer for forbrugerne uden indblanding fra staten .
Direktiver , central styring og liberalisering udgr faktisk en potentiel trussel mod en stabil vkst i anvendelsen af vedvarende energi .
Der er i stedet behov for en bredspektret indsats , hvor fremtidens energilsninger vokser ud af lokale initiativer , bde fra holdningsstrke forbrugergrupper og mindre institutioner og virksomheder , medens de nuvrende voldsomme krav til administration og den betydelige egenfinansiering i energiprogrammerne har frt til en koncentration omkring etablerede institutioner og store kapitalstrke virksomheder , som ikke har brug for tilskud .
Et rammeprogram opbygget efter disse retningslinjer ville jeg byde velkommen , og s anbefaler jeg strkt , at man sttter de grnne ndringsforslag imod atomenergi , srlig ndringsforslag 17 .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Lataillade">
Hr. formand og kre kolleger , vores kollega Alain Pompidou , der er koordinator for UPE-gruppen for omrder , der har at gre med det , vi her diskuterer , er forhindret i at vre til stede p grund af forpligtelser uden for Parlamentet , hvilket jeg beder jer vise forstelse for .
<P>
Det er min opgave at udtrykke vores gruppes holdning til denne flles diskussion om energi .
Indledende vil jeg fremhve de tre punkter , som rammeprogrammet for energisektoren , der vil trde i kraft for en femrig periode fra 1998-2002 , imdekommer , og som ogs har gennemsigtighed , sammenhng og koordinering af de aktiviteter , EU gennemfrer , for je , og som sledes sigter mod forsyningssikkerhed , konkurrenceevne og miljbeskyttelse .
<P>
Rammeprogrammet hviler p tre grundlggende mlstninger : at udgre et sikkert retsgrundlag for de aktiviteter , Unionen gennemfrer ; at styrke koordineringen af alle de relevante aktiviteter under Kommissionens generaldirektorat med ansvar for energisprgsml ; at indfre en ny samordningssramme for energiaktiviteter , der hrer under en anden fllesskabspolitik , hvilket bl.a. glder strukturfondene , de eksterne hjlpeprogrammer eller forskningsprogrammerne .
Vores gruppe tilslutter os ordfrerens forslag , der frst og fremmest sigter p at sikre en njere opflgning af ivrksttelsen af direktivet fra 1996 om elektricitet og direktivet fra 1998 om gas , for at sikre at det indre energimarked virkeliggres fuldt ud , hvilket vil gavne svel EU ' s virksomheder som husstandene .
<P>
For det andet tilslutter vi os de forslag , der sigter mod at fremhve den rolle , som rammeprogrammet for energi burde have til fordel for udvidelsesprocessen .
Og endelig tilslutter vi os for det tredje de forslag , der sigter mod at ge opflgningens gennemsigtighed , idet vi fremhver , at de budgetbevillinger , der tildeles rammeprogrammmet for energi , br gre det muligt at leve op til det kommende tirs udfordringer .
<P>
P den anden side har vores kollega van Velzen gjort det muligt at forbedre Etap-programmet , takket vre ndringsforslag , der sger at styrke fremtidsanalyserne og opflgningen af markedet i to henseender . Den frste vedrrer den fortsatte liberalisering af elektricitets- og gasmarkederne , og den anden har som sit ml at sikre en strre energiforsyningssikkerhed .
Sure-programmet sigter p at sikre sikkerheden ved transport af radioaktivt materiale , i srdeleshed med henblik p udvidelsen til de lande , der allerede deltager i Tacis-programmet .
Vi bakker ham op .
Andr Souliers betnknings store fortjeneste er , at den , ved at sttte Synergi-programmet , som vi betingelseslst bakker op omkring , sikrer det internationale samarbejde p det energipolitiske omrde i rene 1998-2002 .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , det er naturligvis en god ting at opn en meget hj grad af sikkerhed , bde nr det drejer sig om kernekraft og p alle andre omrder .
Jeg mener , at fransk kernekraft , hvis plidelighed er udprget , br tjene som reference med hensyn hertil .
Jeg s imidlertid gerne , at man tnkte lidt mere over , hvad energisprgsmlet egentlig handler om .
Jeg er en af dem , som mener , at kernekraft , lige meget hvor hj grad af sikkerhed , man stter op , egentlig svarer til at have et Damokles-svrd hngende lige over hovedet .
<P>
Der er flere typer risici .
Visse af dem diskuteres ofte , andre forbigr man mrkeligt nok i stilhed .
Der er selvflgelig den menneskelige faktor , der kan vre skyld i en fejlmanvre , som kan fre til en katastrofe af Tjernobyl-typen , og der er den teknologiske risiko , der har at gre med driftsmaterialernes forldelse .
Hvem siger , at vores efterflgere , der om 20 eller 40 r er politisk ansvarlige , vil vre besindige nok til at forny udstyret til nukleare miljer ? Isr i tilflde af en alvorlig og vedvarende konomisk krise .
Der er risikoen for terrorisme , som er et faktum , og endelig risikoen for krig , som man aldrig taler om .
<P>
Kre kolleger , fortl mig , hvad der vil vre eventuelle missilers frste ml i tilflde af en konflikt ?
Det vil naturligvis vre de kraftvrker , hvor der produceres energi , det vil alts sige atomkraftvrkerne .
Alle atomkraftvrker risikerer sledes at blive tilintetgjort , ligegyldigt hvor plidelige de er .
Man har i vrigt lnge vedkendt , at ingen risiko er lig nul .
<P>
For mig er der ingen tvivl om , hvorledes konklusionen m lyde : Man m ophre , lidt efter lidt , naturligvis , men man m ophre med at anvende kernekraft
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , tillykke til ordfrerne og kommissr Papoutsis , der ikke har haft en let opgave her .
Han har nu aldrig en let opgave , hvilket er en flge af , at energien er fordelt p adskillige udvalg .
<P>
Det har vret meget interessant at hre s megen konsensus her til morgen .
Jeg fler mig meget europisk efter at have hrt mere eller mindre den samme tale p 11 forskellige sprog , selvom der var forskellig vgtning og forskellige opfattelser , nr det glder atomaffald .
<P>
Vi glder os over rammeordningen .
Den giver en slags juridisk basis .
Efter at have kmpet med budgettet for energiprogrammerne i de sidste to r var jeg opmrksom p denne mangel .
Det giver os det juridiske grundlag for en fastsat periode , selvom jeg har samme forbehold som hr . Linkohr med hensyn til mangelen p et ensartet juridisk grundlag .
Budgettet er utilstrkkeligt .
<P>
I lighed med tidligere talere beklager ogs jeg , at medlemsstaterne ikke har haft held til at f et energikapitel med under drftelserne i Amsterdam .
Der er langt flere aspekter vedrrende energien end blot det miljmssige .
Hr . Adam har klart pvist mulighederne for eksport af kulteknologi .
Jeg kan godt lide hans frase  lean and clean  ( ren og effektiv udnyttelse ) .
Mske er det ikke let at overstte til alle sprog , men p engelsk er det en fortrffelig formulering .
<P>
Det er ikke alle aspekter af energien , der er med i denne ramme .
Nogle af Euratom-aspekterne mangler , svel som forskning , strukturfonde , Meda og store dele af Phare og Tacis .
Udviklingshjlp , landbrug , transport og beskatning har alle konsekvenser for energiomrdet .
Hvis der skal ske en omstrukturering af udvalgene i Parlamentet , s lad os ikke falde i den flde , at vi tror , at et miljudvalg p nogen mde kunne ptage sig at se p alle aspekter af energien .
Vi har behov for ganske komplicerede drftelser angende energien i tilflde af en omstrukturering , uanset dennes art , og det kan godt vre en interessant id .
<P>
Jeg har tidligere sagt , at Euratom-traktaten var meget effektiv til at fremme atomkraften , som vi har forskellige opfattelser af .
Vi har brug for en aftale p regeringsplan , der giver os noget lignende for omrdet vedvarende energi og energibesparelse .
Jeg har forelagt mit forslag for Dem .
Mske er  charter  et bedre ord end en  traktat  , og det er i hvert fald lettere at n .
Jeg hber , at kommissren vil gre noget arbejde p dette .
Vi vil inden lnge give ham et redskab til at opmuntre ham til at udfre sit arbejde p dette grundlag .
<P>
Jeg er glad for , at en del af Euratom-arbejdet nu kommer med i et omfattende rammeprogram for energi , s en forvaltningskomit vil gennemfre arbejdet i Sure .
Det br fortsttes og stttes .
Det er helt absurd , at der er to forskellige traktater , der handler om noget s fundamentalt og kompliceret som energi .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Matiakinen-Kallstrm">
Hr. formand , vi str foran krvende udfordringer .
Samtidig med vores planlgning af udvidelsen mod st vokser importafhngigheden .
Sikkerhed for energileverancerne skal forsges garanteret .
Som den vigtigste anser jeg udviklingen af lige hje sikkerhedsstandarder for alle kernekraftvrker og for transporten af radioaktive materialer .
Disse krav skal ogs knyttes til forhandlingerne om medlemskabet .
Formlene , fastsat i energigrundbogen om samarbejdet i sikkerheds- , milj- og energisprgsmlene mellem steuropa og Den Europiske Union , skal sttes i gang .
<P>
get udnyttelse af kraftvarmeproduktionen er en effektiv mde at nrme sig mlene fastsat i Kyoto p samt at medvirke positivt til EU ' s miljpolitik .
Det fremmer det omkostningseffektive energiforbrug i Unionens medlemslande p kort og mellemlangt sigt .
Udnyttelsen af kraftvarmeproduktionen er kraftigt forbundet med forskellige medlemslandes nationale ml , men desuagtet har vi ogs brug for en indsats i sagen p flleskabsplan .
Unionen br strbe efter , at kraftvarmeproduktionen fremmes som helhed , og lade markedet beslutte det mest konkurrencedygtige brndstof .
Hvis formlet er en reducering af drivhusemissionerne , s er det kun kernekraft og vedvarende energikilder , som duer som grundlsninger for energi .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , efter min mening har vi to store samfundsopgaver foran os p energiomrdet .
Den frste er at stimulere de langsigtede , vedvarende og miljvenlige energikilder , fremfor alt dem , som kommer fra bioenergien , f.eks. trbrndsel , piller , briketter og biogas , for p den mde at fremtvinge vedvarende energikilder .
Den anden opgave er at afhnde kernekraft , olie og kul , som p langt sigt ikke er vedvarende .
<P>
Det er vigtigt , at alt dette kommer i gang , s vi , som er valgte reprsentanter , opfordrer til en afvikling af kernekraften samt de fossile energikilder olie og kul , for at markedet fr den stimulans , som er ndvendig for en satsning p vedvarende energikilder .
Hvis dette gres rigtigt og kraftfuldt , vil vi p langt sigt kunne stimulere et vedvarende energimarked med miljvenlig brndsel til fremtidige generationer .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , nr man lytter til talerne , hrer man ordene milj , fremsynethed , et sikkert og vedvarende energisystem , og at det er det , der skal bygges p .
Det m jo s betyde , at de fleste her i dag ogs vil stemme for De Grnnes ndringsforslag .
De bygger nemlig netop p ingredienserne milj , holdbarhed , sikkerhed og fremsynethed .
<P>
I Sverige begynder vi nu p at afvikle kernekraften .
Sammen med Tysklands nye regeringsdannelse vil kernekraften ogs i Tyskland blive afhndet .
S er EU ogs ndt til at tilpasse sig virkeligheden og f lidt tro p fremtiden .
EU kan ikke holde p kernekraftsindustrien i tid og evighed , men er ndt til at rive sig ls og satse p udviklingen og fremtiden samt p de vedvarende energikilder .
I disse indgr dog ikke kernekraft , olie og kul !
<P>
Jeg hber derfor , at de fleste her vil sttte Bloch von Blottnitz , som p V-gruppens vegne har fremlagt disse ndringsforslag om , at kernekraften skal afhndes .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , energisektoren ndrer sig meget .
Gas- og elektricitetsmarkedet er blevet liberaliseret yderligere .
I fremtiden bliver vi mere afhngige af energikilder uden for Europa .
Derfor gr vi kraftigt ind for energibesparelser og yderligere fremme af alternative energikilder .
Der m gres alt for , at de vedvarende energikilders relative andel udvides meget .
For at opn en andel p 12 % eller mske 15 % i 2020 er det ndvendigt med supplerende skatte- og landbrugspolitikker .
Endvidere skal forskningen og udviklingen af solenergi fremmes .
<P>
Koordination og integration ved hjlp af et rammeprogram er nskeligt med henblik p samordning af de forskellige energiprogrammer .
Det er en god ting , at det foreslede rammeprogram s vidt muligt aktivt flger udviklingen , inklusive analyser og prognoser .
Med hensyn til aktiviteterne i den nukleare sektor kan vi ikke vre tilbageholdende nok .
S lnge der er gode perspektiver for alternative energikilder , der ogs er mere sikre , og hvor affaldet giver frre problemer , foretrkker vi dem .
Vi er enige med ordfreren i , at ansgerlandene ogs skal involveres ved forbedringen af den nukleare sikkerhed .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , beslutningen om den fremtidige energiudnyttelse i Europa er et af de mest afgrende sprgsml overhovedet i Den Europiske Union .
Jeg har p fornemmelsen , at Kommissionen endnu ikke fuldt ud har indset energisprgsmlets betydning .
Der ses ganske vist visse prisvrdige tiltag , som f.eks. meddelelsen om , at man vil gennemfre hvidbogen om vedvarende energikilder .
Men med programmet Altener II , som nsten ikke indeholder konomiske midler , er det ikke muligt at gennemfre en energipolitisk kursndring .
<P>
Der er fem gode grunde til denne energipolitiske kursndring .
De miljmssige grunde er indlysende .
Andre grunde er skabelse af arbejdspladser , sknsom omgang med ressourcerne og ogs eksportmarkedet , som vi ikke m overlade til Japan og USA .
Men det vigtigste punkt er , at der for jeblikket fres krige om energiressourcerne , og med den voksende knaphed p disse energiressourcer vil disse krige tiltage yderligere .
Atomkraften er med sikkerhed ikke lsningen .
<P>
Netop i de sidste uger har vi hrt om reaktorproblemerne i Frankrig , atomstaten frem for alle , hvor der ikke engang var sikkerhed for forsyningen .
I gr kom der den skrkmelding fra Tjernobyl , at en endnu strre atomkatastrofe end den i 1986 er mulig .
ndringsforslagene fra fru Bloch von Blottnitz er derfor en afgrende korrektion til dette program .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg m begynde med at takke ordfreren for hendes arbejde og vil koncentrere mig om to punkter .
<P>
For det frste retsgrundlaget .
Som allerede nvnt af nogle af de forrige talere , er det udmrket , at vi med dette flerrige program for energi har skabt et retsgrundlag i det mindste for en periode p fem r .
Jeg mener imidlertid , at det kun er en krykke , som hjlper os i en vis tid .
Det , vi virkelig har brug for , er et energikapitel i traktaten , som omfatter alle energikilder , s der ogs skabes lige muligheder for alle energikilder , og ikke som nu sker en vsentligt strre fremme og og begunstigelse af den nukleare energi end af alle andre energikilder .
<P>
Jeg mener , at vi med et sdant energikapitel ogs langt lettere vil kunne lse det , som hr. van Velzen har omtalt , nemlig at skabe en acquis communautaire p dette omrde med flles standarder , forskrifter om , hvordan hvilke kraftvrker - og jeg taler ikke kun om atomkraftvrker - skal udformes , og hvordan sikkerhedsforanstaltninger skal se ud .
Dermed kunne vi ogs bidrage til at skabe strre klarhed omkring omkostningerne i det flles elektricitetsmarked .
Et kraftvrk , der omdanner vedvarende energikilder til elektrisk strm , har i en ndssituation kun behov for det lokale brandvsen .
Et atomkraftvrk har behov for en mngde sikkerhedsforanstaltninger , og det kan ske , at en hel egn bliver gjort ubeboelig , hvis der sker et uheld dr .
<P>
Det andet punkt , jeg vil berre , er ndvendigheden af en bredygtig energipolitik for at n Kyoto-mlet .
P dette omrde kan vi ikke njes med blot at fremstte erklringer .
P den mde nr vi ikke Kyoto-mlet , og vi forsmmer endnu en ting , nemlig at omstille vores europiske samfundskonomi til en moderne bevidsthed , der omfatter milj , klima og sknsom omgang med ressourcerne .
Fordi amerikanerne her tnker alt for kortsigtet og endnu ikke har indset , at en omlgning af samfundskonomien til energisparende foranstaltninger , til anvendelse af alternative energikilder indbringer langt mere , end det i frste jeblik koster , har vi som europere her chancen for ikke kun at g i spidsen , idet vi siger , at vi vil skne miljet , men dermed ogs at f vores egen industri til at gennemfre innovationer .
Nr der er knaphed p ressourcerne , er tvangen til innovation altid vsentligt strre , end nr man lever i overflod og ikke behver at bekymre sig om , hvordan energien og andre ressourcer anvendes .
<P>
Lad mig slutte med en stning , som jeg tidligere har sagt her i Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af Auto Olie-programmet .
Moderne industripolitik er miljpolitik , og vi skal integrere energipolitikken i miljpolitikken med henblik p en bedre udvikling i Unionen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , det er helt sikkert en rigtig strategi for sektorens udvikling at samle forskellige aktioner spredt over omrder som undersgelser og analyser af det internationale samarbejde , vedvarende energi , energieffektivitet , effektiv udnyttelse af fast brndsel og nuklear sikkerhed under t rammeprogram .
<P>
Da van Velzen- , Soulier- og Adam-betnkningerne hver isr behandler de omtalte programmer udtmmende , vil jeg blot sige , at jeg hber at se alle programmerne i kraft , herunder Altener og Save , samlet under det frste rammeprogram for energi , selvom jeg godt ved , at der er nogen i Rdet , som ikke nsker det .
<P>
Disse programmer , uden for og inden for rammeprogrammet , br i alle tilflde have get deres budget , thi der er langt fra gennemfrt konvergens p dette omrde , og samhrigheden i Europa m ud over at vre konomisk og social ogs omfatte energi .
<P>
P den anden side skal Unionens energipolitik have tilstrkkelig klarhed og styrke til at kunne modst kernekraftlobbyerne .
Jeg slutter med at sige , at jeg mener , at der med indfjningen af artikel 130 om miljet under proceduren med flles beslutningstagning er en fordel i , at programmets retsgrundlag er dobbelt , nemlig artikel 235 og 130 .
Rammeprogrammets kvalitet kan kun vinde ved , at der lgges vgt p miljdimensionen , og ved at Parlamentets deltager fuldt ud i beslutningerne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr . En srlig hjertelig tak for forsget p at sammenfje forskellige bestanddele af den europiske energipolitik .
Jeg ved , hvor vanskeligt det er , fordi energipolitik i virkeligheden er et minefyldt terrn .
Jeg vil yderligere sige noget om to punkter .
For det frste om omgangen med atomenergien .
Flertallet af landene i Den Europiske Union giver afkald p atomenergi , og nogle lande , som tidligere har udnyttet den , er nu i gang med at forberede et ophr .
Ogs et stort medlemsland vil nu tage store skridt hertil .
<P>
S er det da ikke rimeligt , at der som led i et program , som alle betaler til , kun skal bruges penge p at forske og arbejde med sikkerheden inden for atomenergien .
Jeg mener , vi m supplere det , s man p afgrende mde fremmer de bestrbelser for en afskaffelse , som udfoldes af de lande , der ikke mere udnytter atomenergien .
Det er ikke rimeligt , at alle skal bidrage til alene at fremme den atomenergi , der udnyttes af nogle , men her m vi ogs indstte klare supplerende prioriteringer for afskaffelsen .
<P>
Det andet synspunkt : Budgettet er kun et symbolsk plaster p energipolitikken i Europa .
Hermed kan man ikke gennemfre en energipolitisk kursndring i Europa .
Som supplement til dette program har vi behov for lovgivningsmssige forslag , for det frste om energibeskatning og for det andet om fremme af de vedvarende energikilder , i form af et fllesskabsdirektiv om tilfrslen af elektricitet .
Derfor , hr. kommissr , vil jeg endnu en gang kraftigt opfordre Dem til , at De - ogs i betragtning af den nye regering i Tyskland - bruger Deres krfter p at bringe forslaget om energibeskatning frem i Europa igen , s der snarest muligt kommer et forslag p bordet fra Kommissionen om tilfrsel af elektricitet i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , p s kort tid vil jeg udelukkende tale om Carnot-programmet .
Hr . Adam er her ikke , men jeg vil lyknske ham .
Men lyknskningen er frst og fremmest til Europa-Kommissionen , som fremlgger dette flerrige rammeprogram for aktioner i energisektoren , der er en bestrbelse p sammenhngende at koordinere og mlrette de forskellige sektorer .
<P>

Hvad angr Carnot-programmet , mener jeg , at der kunne vre brug for et program , som fremmer eksporten af rene teknologier til udnyttelse af kul , som fremmer formidling af resultater og samarbejde inden for Den Europiske Union og p internationalt plan , isr i andre europiske lande , hvor der anvendes meget kul , og det er ndvendigt i stor udstrkning at renovere hele sektoren og tilpasse den til de miljkrav , som vi alle stiller .
<P>
Alligevel , hr. kommissr , vil jeg udnytte den resterende tid til at fremkomme med en generel betragtning vedrrende situationen for kulforskningen , for jeg mener , at den er foruroligende .
I denne teknologiske sektor som i mange andre industrisektorer m man altid have en plan p lngere og langt sigt , og i jeblikket er situationen uholdbar .
Rdet besluttede , at det , der var tilbage i EKSF-traktatens budget til stl og kul - som er det , vi taler om nu - burde overtages af Unionen og integreres .
<P>
Og alligevel viser de oplysninger , som Kommissionen selv giver om kulforskning , at der ingenting sker .
Og nu diskuterer vi det femte rammeprogram .
Kommissionen har foreslet igen at inddrage den type forskning i det program , der vil vre et program for fremtiden , og alligevel er alle lande med undtagelse af Tyskland , fru Estevan Bolea , med undtagelse af Tyskland og inklusive Spanien imod inddragelsen af kulforskning i det femte rammeprogram .
S ville det vre en skam , fru kommissr , hvis denne viden netop inden for ren og effektiv udnyttelse af kul - for jeg mener , at det europiske teknologiske niveau er hjt og p visse omrder p hjde med , hvis ikke hjere end det , der sker internationalt - skulle g tabt .
Det er rigtigt , at et land kan fortstte forskningen for egen regning , men det frugtbare ved hele denne forskning har netop vret det hidtidige europiske samarbejde , og jeg og andre mener , at det fortsat skal vre sdan .
<SPEAKER ID=41 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst og fremmest takke de tre ordfrere , hr. van Velzen , hr . Soulier og hr .
Adam , for deres fremragende arbejde . Kommissionens forslag til rammeprogrammet for energi er af vital betydning for den fremtidige udvikling af EU ' s energipolitik .
Dette program fremmer tre strategiske ml .
<P>
For det frste skabelsen af et stabilt , legalt fundament for aktiviteterne inden for energiomrdet .
<P>
For det andet udformningen af en sammenhngende , fuldstndig og fleksibel ramme for alle aktiviteterne inden for rammerne af energipolitikken .
<P>
Og for det tredje den mest fuldstndige koordinering af de energiaktiviteter , som man ptager sig inden for rammerne af andre fllesskabspolitikker .
Som De ved , befinder vi os i dag foran store udfordringer inden for energiomrdet .
Under alle omstndigheder har forsyningssikkerheden vores frsteprioritet , derfor m vi arbejde videre mod en bedre udnyttelse af vores egne energikilder , samtidig med at vi udvikler et internationalt samarbejde .
Nrmere bestemt , sdan som hr. van Velzen betonede det , idet han tog hensyn til udvidelsesprocessen , er dette samarbejde afgrende , for at ansgerlandene kan tilpasse sig EU ' s standard inden for energiomrdet .
Det er ligeledes pkrvet med hurtige forholdsregler for en forbedring af den europiske industris konkurrenceevne .
Skabelsen af et rentabelt indre energimarked udgr under alle omstndigheder et yderst betydningsfuldt bidrag i denne retning .
<P>
Ligeledes tillgger vi en sikring af , at vores energipolitik er forenlig med EU ' s miljmlstninger , stor betydning .
Til dette forml krves der effektive forholdsregler inden for produktionsomrdet , men ogs inden for energianvendelsen .
For at tackle disse store energiudfordringer effektivt m EU ' s energipolitik vre mere koncentreret om visse specifikke ml , den m vre mere integreret , og den m under alle omstndigheder vre mere koordineret end de vrige EU-politikker .
Og ud over det m Unionens energipolitik have en klar , international dimension , eftersom energi er et vgtigt element i internationalt samarbejde , hvis politiske betydning klart fremgik af hr . Souliers fremragende arbejde , men ogs af Parlamentets indlg i dag .
Dette krver p den ene side en integreret tilnrmelse , men p den anden side krver det ogs bedre koordinerings- og samarbejdesmidler mellem de implicerede parter .
Og sdan kommer jeg frem til energirammeprogrammets hovedml , som er at sikre sammenhngen , at sikre benheden , men ogs de koordinerede aktiviteters rentabilitet inden for rammerne af energipolitikken .
Jeg glder mig isr over , at Europa-Parlamentet er enig med Kommissionens tilnrmelse , og jeg tror , sledes ser det i hvert fald ud efter de frste markeringer , at ogs Rdet deler dette synspunkt .
<P>
Hvad angr det sprgsml om finansieringen , som mange af dem , der tog ordet , stillede - jeg har noteret hr . Linkohr , fru McNally og hr. van Velzen - vil jeg gerne sige , at vores forslag flges af et finansudkast , der fastslr , at der til energirammeprogrammet skal stilles et belb karakteristisk p ECU 213 millioner til rdighed .
Men tillad mig at tilfje , at jeg personlig anser dette belb for et minimum .
Men som De ved , skal budgettet faststtes p rligt basis af den kompetente budgetmyndighed .
Derfor er det ogs i stor grad op til Dem , det er i stor grad op til Europa-Parlamentet at sikre , at der vil vre tilstrkkelige bevillinger til at dkke de omtalte aktiviteter .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Kommissionen vil erklre sig enig i mange af de ndringsforslag , som De har fremsat .
Af klarhedsgrunde vil jeg nvne hver betnkning enkeltvis .
Frst og fremmest , hvad angr betnkningen af hr. van Velzen om rammebeslutningen , bidrager de fleste af de foreslede ndringsforslag til at gre Kommissionens forslag klarere .
<P>
Frst , hvad angr udvidelsen , er jeg fuldstndig enig i , at energisprgsmlet spiller en vigtig rolle for udvidelsesprocessen .
Derfor accepterer Kommissionen ndringsforslag 5 .
Vedrrende sprgsmlet om at gre energimarkedet frit er jeg helt enig i , at der skal lgges srlig vgt p , at direktiverne bliver anvendt og fulgt . Og flgelig kan jeg acceptere ndringsforslagene 1 , 2 og 4 .
Men jeg kan dog ikke vre enig i forslaget om at indfre et srligt program vedrrende overvgning af det indre marked .
Kommissionen har allerede foretaget alle de aktiviteter , der foresls inden for rammerne af et sdant nyt underprogram , da den er forpligtet hertil i kraft af traktaten , men ogs af direktiverne om det indre marked .
Vi arbejder allerede i retning af , at denne mekanismes virke skal pbegyndes .
Desuden vil overvgningen af det indre marked udgre en del af Etap-programmet .
Flgelig kan jeg ikke vre enig i afdeling 17 i ndringsforslag 9 .
Jeg vil dog gerne ppege , at afdeling 5 begrnser Carnot-programmets fleksibilitet , og derfor kan vi ikke acceptere den .
P den anden side er hele resten af ndringsforslag 9 accepteret .
ndringsforslagene 3 , 6 og 11 , som sigter mod den bedst mulige koordinering og klarhed , er ligeledes accepteret .
Men i forhold til de disponible midler er Kommissionen ikke i stand til at vre enig i den sidste stning i ndringsforslag 8 , idet det tages for givet , at dette ndringsforslag forudgriber de fremtidige finansielle perspektiver .
Men Kommissionen er i stand til at acceptere den frste del af ndringsforslag 8 , ligesom ogs ndringsforslag 7 med en enkelt lille , syntaktisk modifikation .
Kommissionen kan derimod ikke acceptere ndringsforslag 14 , fordi noget sdant ville skabe et problem med stabiliteten i forslaget som helhed .
Jeg vil desuden gerne sige , at jeg i princippet ikke er uenig i indholdet i ndringsforslagene 12 , 13 , 15 og 16 , men vi mener , at disse ndringsforslag allerede er dkket af programmet , derfor foretrkker vi ogs den nuvrende udformning .
Vi kan derimod ikke acceptere ndringsforslagene 17 , 19 og 21 , da de ikke er i overensstemmelse med Kommissionens synspunkter om atomkraft , mens ndringsforslagene 18 , 20 og 22 ikke er forenelige med traktaternes institutionelle prognoser .
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 23 , fordi det allerede er dkket af det oprindelige forslag .
<P>
Men tillad mig p dette punkt at komme med en kommentar om kernekraften .
S lnge denne energiform findes , er det vores pligt , EU ' s pligt , som der fremgr af Euratom-traktaten , at drage omsorg for den strst mulige sikkerhed .
Det er som bekendt hvert lands valg , om det nsker denne energiform eller ej .
Men i Europa-Kommissionen forsger vi , som De ved , ogs at fremme nye energiformer med henblik p at udforme en ny energibalance for fremtiden .
<P>
Jeg gr nu over til Etap-programmet . Kommissionen er i stand til at acceptere de fleste af de foreslede ndringsforslag .
Det vil sige , vi accepterer ndringsforslagene 1 , 2 , 3 og 5 .
Nrmere bestemt er ndringsforslag 2 i princippet accepteret , uden at jeg dog tror , at jeg ogs behver tilfje forbrugerorganisationerne i listen over dem , der vil kunne deltage i programmet .
<P>
Angende ndringsforslag 4 er formlet med analysen i forbindelse med vedvarende energikilder overordentlig vigtig , men den er allerede dkket ind under Altener-programmets srlige aktiviteter .
Men der skal vre koordinering mellem Etap-programmet og Altener-programmet p dette omrde , og i den retning forpligter Europa-Kommissionen sig naturligvis til at fre tilsyn med den bedst mulige koordinering af disse to programmer .
<P>
For det tredje er der Sure-programmet .
Kommissionen accepterer ndringsforslagene 1 , 2 , 3 , 4 , 5 og 7 , da de tydeliggr programmets ml og understreger ndvendigheden af strre klarhed .
Isr hvad angr ndringsforslag 3 om de flles sikkerhedsmodeller - og p denne mde vil jeg i praksis svare fru Bloch von Blottnitz - , er Kommissionen , selvom det er klart , at det hovedsageligt falder ind under medlemsstaternes kompetence , i stand til i dag at acceptere indholdet i dette ndringsforslag , der omhandler de flles sikkerhedsmodeller .
Under alle omstndigheder mener Kommissionen , at Sure-programmet vil kunne styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne endnu mere .
<P>
Ligeledes accepterer Kommissionen ndringsforslag 6 med lette ndringer i udformningen i forbindelse med industrisamarbejdet med landene i SNG og Rusland , det vil sige de lande , som kan drage nytte af at deltage og bruge Tacis-programmet .
Efter vores opfattelse er det ndvendigt at fremhve den kendsgerning , at dette samarbejde br fre til anvendelse af kvivalente og hje sikkerhedsnormer .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslagene 8 og 11 , fordi de ikke er i overensstemmelse med dens synspunkter om atomkraft .
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslagene 9 og 10 , ikke kun de konklusioner , de frer til , om transport af nukleart materiale .
Vi kan i princippet acceptere ndringsforslag 12 , men vi mener , at det allerede er dkket af ndringsforslag 7 .
<P>
Angende Synergi-programmet kan vi acceptere alle de ndringsforslag , der er blevet foreslet af Energiudvalget , undtagen ndringsforslag 1 .
Kommissionen accepterer nrmere bestemt ndringsforslagene 2 , 3 og 4 . Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , fordi vi mener , at det simpelthen begrnser den finansielle fleksibilitet , en fleksibilitet , der er ndvendig , hvis vi tager den fart , udviklingen foregr med i dag over hele verden , i betragtning .
<P>
Til sidst er jeg glad for , at Europa-Parlamentet i forbindelse med Carnot-programmet er enig i , at det er meget ndvendigt med et program inden for omrdet brug af ren kul . Kommissionen kan acceptere ndringsforslagene 1 , 2 og 4 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 3 om programperioden og budgettet , for noget sdant vil resultere i en formindsket fleksibilitet i programmets anvendelse , og desuden anser jeg det for yderst vigtigt at sikre , at programmets lbetid er den samme for alle de programmer , der indplaceres inden for rammeprogrammet , men derudover er jeg enig med hr .
Adam i , at vi skal sikre udbredelsen af forskningsresultaterne i dette omrde . Vi kan desuden ikke acceptere ndringsforslag 5 af formelle grunde , for s vidt at det sidestiller de tidligere Sovjetrepublikker med de steuropiske lande , med hvilke vi har indget samlede samarbejdsoverenskomster .
Samarbejde med de lande , der er dkket af Tacis-programmet inden for omrdet fast brndsel er under alle omstndigheder vigtigt . Men den officielle ramme , som er indfrt for dette samarbejde , skal overholdes .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne endnu en gang takke ordfrerne hr. van Velzen , hr . Soulier og hr .
Adam for deres fantastiske arbejde . Som De har hrt , er Kommissionen i stand til at acceptere de fleste af de stillede ndringsforslag .
Men fr jeg slutter , vil jeg gerne , hvis De vil tillade mig det , hr. formand , rette Deres opmrksomhed mod de to vrige programmer i energirammeprogrammet , nemlig Save-programmet og Altener-programmet .
Jeg er sikker p , at vores samarbejde med ordfrerne for disse to programmer , fru Bloch von Blottnitz og hr . Robles Piquer , vil blive lige s konstruktivt som det samarbejde , vi har haft omkring de nuvrende programmer , som vi debaterer i dag .
Takket vre Parlamentets bestrbelser vil Energirdet den 13. november vre i stand til at fremme energirammeprogrammet betydeligt , nr det skal vurdere emnets politiske aspekter .
Jeg ser frem til Rdets endelige beslutningstagen om rammebeslutningen og programmerne Etap , Sure , Synergi og Carnot , ligesom jeg ogs ser frem til dette Energird og til , at den politiske vilje til at sttte programmerne Save og Altener bliver bekrftet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , tillad mig en kort foresprgsel .
Jeg anser det for yderst smerteligt og beklageligt , at der er den store selvmodsigelse mellem meddelelsen om i get grad at ville fremme vedvarende energikilder - det tror jeg ogs fuldt og fast om Dem - og de yderst latterlige budgetansttelser , der foreligger nu . Iflge Deres forslag skal det vre 11 millioner .
I det forelbige budgetforslag var der tale om 22 millioner .
Vi hber , at vi kan forhje dette belb noget .
<P>
Nu hrer man s som begrundelse , at det ikke er muligt at administrere mere end 11 millioner .
Det er fuldstndigt uforklarligt for mig netop i betragtning af det store behov for at indhente det forsmte vedrrende indfring af biomasse og fotovoltaisk energi p markedet og ogs de store muligheder , der ligger i eksportfremme til netop sm og mellemstore virksomheder i denne sektor .
Kunne De mske endnu en gang kommentere dette , for jeg mener ikke , argumentet holder stik ?
<SPEAKER ID=43 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg er glad for , at De giver mig mulighed for at svare p det rede parlamentsmedlems sprgsml .
Jeg er virkeligt helt enig i , at det er ndvendigt med mere fremme af de vedvarende energikilder og af udspredelsen af nye teknologier , som sigter p at fremme dette omrde .
<P>
I sit forslag til budgettet og finansudkastet begrnser Europa-Kommissionen sig til det belb , som vi iflge de nuvrende prognoser og de nuvrende krav sknner nok vil blive udnyttet fuldt ud og p en rationel mde .
Det er , hvad vi foreslog , uden at det dog betyder , at vi i fremtiden kun vil holde fast p dette finansieringsbelb .
Tydeligvis krver en politik , som vi forstrker politisk , yderligere finansiering for de kommende r .
<P>
Men som De ved , var budgetmyndigheden - Parlamentet og Rdet - af en anden mening , da den indplacerede dette program inden for den samlede ramme af de finansielle perspektiver .
Det phviler alts flgeligt Dem , det phviler Europa-Parlamentet , ligesom det ogs phviler Rdet at beslutte finansieringens strrelse samt naturligvis den grad af politisk prioritering , som det vil give sprgsmlet om vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet til kl . 12.00 )
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi tager i dag imod en delegation fra Moldavia , som jeg nsker hjerteligt velkommen .
Jeg skal nvne , at delegationen ledes af nstformand for det moldaviske parlament , hr . Valeriu Matei , og Moldaviens udenrigsminister , Nikolae Tabacaru .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=46 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Iden om et handlingsprogram p EU-niveau vedrrende forureningsrelaterede sygdomme bryder vi os som udgangspunkt ikke om .
Vi mener , det er overfldigt og uhensigtsmssigt at give Kommissionen befjelser p dette omrde .
Det ville vre langt bedre at koordinere indsatsen i WHO-regi i et mellemstatsligt samarbejde , da forureningsrelaterede sygdomme ikke kun begrnser sig til EU ' s territorium .
Nr det drejer sig om forhold , der fordrer et srligt europisk samarbejde , br dette foreg i den europiske del af Verdenssundhedsorganisationen , der har sde i Kbenhavn .
<P>
Med andenbehandlingen af Cabrols betnkning har vi imidlertid kun mulighed for at forholde os til de enkelte ndringsforslag .
Vi vlger derfor en pragmatisk tilgang og stemmer for budgetstigningen samt ndringsforslag , der drejer sig om ekstra evalueringsrapporter fra Kommissionen , mens vi ikke kan sttte en opfordring til yderligere aktioner , som Kommissionen skal tage vare p .
<SPEAKER ID=47 NAME="Caudron">
Vi har i flere mneder skullet udtale os om de forslag , der har med folkesundheden at gre .
Jeg vil gentage , hvad jeg allerede har sagt om hr . Cabrols kompetence inden for dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs endnu en gang forsikre om min sttte til vores kollegas vsentlige forslag .
Jeg har allerede forklaret , hvordan jeg vil stemme , og hvor vigtigt det er at fre en mlbevidst politik i kampen mod forureningsrelaterede sygdomme og sledes at bekmpe forureningen .
<P>
Denne sommer har igen vret prget af store forureningsproblemer i mange af Den Europiske Unions storbyer .
Denne forvrring af situationen synes ikke at vre forbigende .
Det er derfor s meget desto vigtigere , at man meget hurtigt bliver klar over , at der er grund til at bekymre sig om drikkevandets kvalitet .
De tilflde af forurening , der har ramt Frankrig de sidste uger , er efter min mening ikke begrnset til Frankrig og kan ikke betragtes som udelukkende et fransk problem . Det er et europisk problem , ja , et verdensomspndende problem .
<P>
Ligesom jeg ikke forstr Rdets holdning til de disponible budgetmssige margener , mener jeg heller ikke , at det giver mening , at man med et pennestrg fjerner de ordninger , vi for kort tid siden gjorde os til talsmnd for inden for rammerne af det handlingsprogram , der havde med forureningsrelaterede sygdomme at gre .
<P>
Medens vi afventer , at en global politik inden for miljomrdet frer til de frste resultater , er det EU ' s pligt at gre noget ved de forureningsrelaterede risici og de sundhedsmssige konsekvenser .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Viceconte ( A4-0336 / 98 )
<SPEAKER ID=48 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Det er vigtigt , at patienter med sjldne sygdomme ikke bliver glemt , men hjulpet .
Dette br principielt foreg p et mellemstatsligt niveau i WHO-regi .
Patienter med sjldne sygdomme bor ikke kun i EU , og desuden nsker vi ikke at give Kommissionen befjelser ogs p dette omrde .
ndringsforslag , der relaterer sig til oprettelsen af en flles databank , komitologi samt efteruddannelsesprogrammer , stemmer vi imod .
ndringsforslag , der prciserer teksten , stemmer vi imidlertid for .
P trods af vores principielle holdning vlger vi dog en pragmatisk tilgang og stemmer for budgetstigningen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Caudron">
Jeg tager til efterretning , at Kommissionen accepterer en femrig finansiering med hensyn til sjldne sygdomme .
Man mangler imidlertid stadig at gre det vigtigste , for det drejer sig om , at der for fremtiden tildeles midler til denne politiske kurs .
<P>
P den anden side kan man kun bifalde den fllesskabsindstilling , som vores kollega Guido Viceconte nsker at udbrede inden for sjldne sygdomme .
Denne forstandighed , der i det foreliggende tilflde ikke er spor nedsttende , modsvarer en logik , der knytter an til det meget lille antal mennesker , der er berrt af denne type lidelser , hvoraf nogle er srdeles alvorlige .
<P>
Det forekommer mig ogs , at den rkke ordninger , som ordfreren foreslr , er i stand til at imdekomme behovet for forskning p dette meget specifikke omrde , som de nationale regeringer ofte ikke umiddelbart beskftiger sig med .
Det er ikke min mening at anklage dem for noget med det , jeg her siger , men man m vre klar over , at de belb , der skal anvendes , for at specialisternes viden bliver strre , ndvendiggr investeringer , som medlemslandene ikke selv kan klare at udrede af deres bevillinger .
Den Europiske Union m sledes trde hjlpende til .
<P>
Endelig vurderer jeg , at forslaget om at lade alle de personer , der er ramt af en sjlden sygdom , tage del i dette program er et skridt i den rigtige retning og kan vre en mde at hjlpe disse familier og disse frivillige hjlpere , der ofte er overladt til sig selv i det daglige .
<P>
Lad os s hbe , at Europa-Parlamentets stillingtagen vil medvirke til , at offentligheden endelig bliver bevidst om problemet
<SPEAKER ID=50 NAME="Jensen, Kirsten">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for ovenfor nvnte betnkning .
Vi understreger imidlertid , at sprgsmlet om komitologi ikke er afgjort .
Vi henviser til Kommissionens erklring om komitologi , iflge hvilken Kommissionen vil foresl den lovgivende myndighed at ndre komitologibestemmelserne i alle tidligere retsakter , s de bringes i overensstemmelse med den nye komitologiaftale .
<SPEAKER ID=51 NAME="Pradier">
Jeg nsker at lyknske hr . Viceconte for hans fremragende betnkning om sjldne sygdomme , som jeg absolut bakker op .
Jeg er fuldkommen enig i hans analyse af denne lovpakkes vigtighed , og i at der s hurtigt som muligt m udarbejdes et veritabelt fllesskabsprogram inden for dette omrde .
<P>
Faktisk vedrrer lovpakken om sjldne sygdomme , som den om lgemidler uden indtgtsgrundlag ( som senere vil blive behandlet i et parlamentsudvalg og - hber jeg - i plenarforsamlingen inden valgperiodens afslutning ) , i egentlig forstand den offentlige politik .
Forskning i disse sygdomme og den ndvendige behandling er ikke et omrde , som medicinallaboratorierne kan tjene penge p .
De er af den grund modstrbende , nr det glder om at anvende midler til den type forskning .
<P>
Disse skaldt  sjldne  sygdomme er imidlertid kun sjldne for dem , som ikke har dem . Og ingen pstet sjldenhed kan retfrdiggre , at man p den mde lader de syge st uden behandlingsmuligheder med den undskyldning , at det ikke kan betale sig .
De syge , de er 100 % ramt !
Det er sledes de offentlige myndigheders ansvar , at der p en eller anden mde lgges pres p medicinallaboratorierne i henhold til et krav om at yde  en offentlig sundhedsservice  .
Dette pres eller ansvar skal naturligvis ledsages af sttte , der gr det muligt at stimulere forskningen til at bevge sig i den retning .
<P>
I den henseende er det sledes vsentligt at have et ordentligt budget til rdighed .
Dette program skal sledes , som programmet om lgemidler uden indtgtsgrundlag , der senere vil blive diskuteret , bevilges midler , der ikke har noget med de sdvanlige halvhjertetheder at gre , men som er s betydelige , at det kan tilskynde reelle initiativer .
Desuden br man p et tidspunkt srge for , at EU ' s sundhedsprogrammer bevger sig i retning af en direkte forskningssttte og ikke kun beskftiger sig med velmenende aktiviteter , der er mntet p at skabe strre forstelse .
<P>
Det er med den hensigt endelig at bekmpe EU-programmernes uundgelige halvhjertethed , at vi br komme ind p sprgsmlet om udvalgsprocedurer .
Denne okkulte videnskabs hemmeligheder interesserer os ikke her .
Det , der betyder noget , er nemlig , at man forvalter p en mde , der gr det muligt at finansiere projekterne efter deres kvalitet og ikke med henblik p deltagernes nationalitet .
Det forekommer mig ndvendigt med parlamentarisk kontrol og strre gennemsigtighed .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Anastassopoulos ( A4-0325 / 98 )
<SPEAKER ID=52 NAME="Ullmann">
Min gruppe stemmer for betnkningen af Anastassopoulos , fordi der takket vre ordfrerens hrdnakkede , men ogs fornuftige forhandlinger er fundet et kompromis , som giver lfte om , at Parlamentets intentioner , som p grund af afvisningen i Rdet og Kommissionen endnu ikke er blevet tilgodeset i direktivets nuvrende tekst , i det mindste flges op af Kommissionen p den mde , at den vil foresl undersgelser af , hvordan den ordning , Parlamentet tilstrber , ville kunne virkeliggres i fremtiden .
<P>
Det drejer sig om at udvide beskyttelsen af adgangsstyrede tjenester p de elektroniske mediers omrde , sledes at der ikke kun er sikret et passende vederlag , men at ogs tjenesternes konomiske vrdi kan sikres mod uautoriserede tekniske indgreb .
<P>
Vi er enige i ordfrerens beslutning om ikke at ville bringe direktivets gennemfrelse i fare ved at insistere p Parlamentets ndringsforslag , nu da den kompetente kommissr har erklret at ville arbejde i retning af Parlamentets bestrbelser for beskyttelse
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Gebhardt ( A4-0319 / 98 )
<SPEAKER ID=53 NAME="Bbar">
Med jvne mellemrum fremhver jeg her det fremskridt , som EU-harmoniseringen har medfrt : flles valuta , fri bevgelighed , harmonisering af social- og arbejdsmarkedsbeskyttelsen , kamp for et kvalitetsprget offentligt sundhedsvsen osv .
<P>
Der er imidlertid et omrde , hvor vi p nuvrende tidspunkt ikke kan garantere lighed for alle vores borgere .
Eksamensbeviser , attestationer og andre erhvervsfaglige dokumenter anerkendes forskelligt , alt efter om man nsker at arbejde i sit hjemland eller i et andet EU-land .
<P>
Der er sket betydelige fremskridt siden direktivet af 8. februar 1996 , i srdeleshed inden for de sektorer , der har med jura og medicin at gre .
Men der er stadig uomgngelige elementer at fje til det nuvrende system , srlig med hensyn til de sektorer , der har med industrielle virksomheder at gre .
<P>
Indtil nu har uddannelsens varighed altid haft forrang for alle de erhvervede sagkundskaber .
Det er sledes p tide , at der sttes en stopper for denne mangel p retfrdighed , der hvert r forhindrer mange unge i at gre brug af retten til fri bevgelighed .
<P>
At bekmpe arbejdslsheden og at skabe faste jobs er noget , som hele tiden ligger til grund for alle de beslutninger , som Europa-Parlamentet tager i fllesskab med Kommissionen .
Inden for dette omrde , som inden for mange andre , kan liberalismen bibringe svar og lsninger .
<P>
En strre liberalisering med hensyn til at anerkende eksamensbeviser vil slet ikke medfre , at kvaliteten af ydelser og produktion forringes , men vil til gengld give mulighed for , at man i de 15 medlemslande fordeler sagkundskaber , der i dag alt for ofte er ladt i stikken i hjemlandene .
<P>
Lad os ikke lukke beskftigelsesmulighederne for de unge , der er parate til at flytte til udlandet p den betingelse , at man uden for mange administrative eller bureaukratiske forviklinger vil anerkende de uddannelser , de har taget i deres hjemlande .
<P>
Det er af denne grund og i dette perspektiv , at jeg sledes bifalder Gebhardt-betnkningen
<SPEAKER ID=54 NAME="Caudron">
Denne nye behandling af fru Gebhardts betnkning har bibragt mig en vis tilfredsstillelse , eftersom Rdet har accepteret Parlamentets ndringsforslag , hvilket er et benlyst bevis p vores evne til at pvirke visse beslutninger og bestemmelser .
<P>
Man m nu srge for , at dette direktiv gennemfres p nationalt niveau , for inden for dette omrde , som inden for s mange andre , er det n ting at lovgive p EU-plan , men noget andet at fre denne indledende beslutsomhed ud i livet .
<P>
Under alle omstndigheder er anerkendelsen af eksamensbeviser et redskab , der fungerer relativt godt , og det er heldigt .
Jeg mener ogs , som vores kollega , at man br give ansgeren valget mellem en egnethedsprve og prvetid .
<P>
Selvom der er sket betydelige fremskridt inden for dette omrde , sprger jeg imidlertid mig selv om , hvad det er for betingelser , personer med sdanne ligevrdige kundskaber , skal arbejde under .
Skatteproblemer og problemer med retten til frit at tage ophold i et andet medlemsland er reelle nok og ser ikke ud til at blive bedre , i hvert fald hvad angr visse EU-lande
<SPEAKER ID=55 NAME="Titley">
Jeg sttter denne betnkning , der har til forml at fremme anerkendelsen af folks hrdt tilkmpede kvalifikationer i hele EU .
Alt for mange , herunder nogle af mine vlgere , har tidligere vret udsat for faktisk diskrimination , fordi de tilfldigvis havde fet deres kvalifikationer i et andet EU-land end det , hvor de gerne ville arbejde .
<P>
Det flles marked , som vi alle stadig venter p at se i gang i alle aspekter med hensyn til kapital , varer og tjenesteydelser , skal ogs glde for folk , der vil arbejde i et andet EU-land end deres eget .
<P>
Men i praksis ser vi , at man lgger bureaukratiske forhindringer i vejen for sdanne mennesker , som de bliver anmodet om at forcere - mske ved at man tvinger dem til at tage en ny uddannelse i deres nye land for at udve en profession , som de allerede er uddannet til .
<P>
Hvis de , der bestemmer i Den Europiske Union , mener , at vi kan forhandle os frem til anerkendelse af standarder for varer , der handles mellem Den Europiske Union og andre dele af verden , kan det vel ikke g over regeringernes og Kommissionens forstand at enes om gensidig anerkendelse af kvalifikationer inden for vores egne EU-lande !
<SPEAKER ID=56 NAME="Verwaerde">
Jeg nsker allerfrst at rose ordfreren .
Derp er der grund til at glde sig over , at Rdet nsten i sin helhed har taget de ndringsforslag , som Parlamentet fremkom med under frstebehandlingen , til efterretning i sin flles holdning .
<P>
Lad os bide mrke i , at disse ndringsforslag alle vedrrer hovedpunkter , i srdeleshed definitionen af en  virksomhedsleder  og Kommissionens pligt til at aflgge rapport om direktivets gennemfrelse efter fem r .
<P>
Ved at rense direktiverne for ord som  liberalisering  og  transition  lever denne tekst op til nsket om at forenkle og tydeliggre den gldende EU-lovgivning for at kunne udve disse erhverv .
<P>
Teksten muliggr sledes , i overensstemmelse med den dom , der i 1990 blev afsagt af De Europiske Fllesskabers Domstol i Vlassopoulou-sagen , at eksamensbeviser , der ikke er dkket ind af den generelle ordning , kan anerkendes .
<P>
Dette ml er vsentligt , for det medvirker i konkret forstand til at gennemfre princippet om personers frie bevgelighed inden for fllesskabets omrde .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Marset Campos ( A4-0324 / 98 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg stemte nej til ndringsforslag 6 i den betnkning af Marset Campos , som vi lige har vedtaget , om de sm og mellemstore virksomheders deltagelse i forskningsprogrammet .
<P>
Det er ikke en detalje .
Jeg fik ikke lejlighed til at tale fr , s derfor vil jeg gerne gre det nu .
Dette ndringsforslag tager sigte p at ndre de regler , der glder for offentliggrelsen af de forskningsresultater , som delvist finansieres af Den Europiske Union , og p lettere at gre forskningsresultaterne til offentlig ejendom .
Hvis dette sker , vil de sm og mellemstore virksomheder blive mindre motiverede til at deltage i rammeprogrammet for forskning i stedet for at blive mere motiverede .
Det er vigtigt , at der er en effektiv beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret , s de sm og mellemstore virksomheder , der har begrnset erfaring med produktudvikling , reelt vil kunne deltage , og jeg er glad for , at ogs Kommissionen har reageret negativt over for ndringsforslag 6 , som jeg ikke anser for at vre positivt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Ahern">
Det er besynderligt , at Rdet ikke er net frem til enighed med Parlamentet om benhed i kampen mod svig .
Vi har brug for klare , gennemskuelige regler for at hjlpe alle berrte til at arbejde effektivt .
Parlamentets forslag er blevet manipuleret af Rdet og Kommissionen , og det kan vi ikke tolerere .
<SPEAKER ID=59 NAME="Caudron">
Vores kollega Campos ' betnkning imdekommer to af Parlamentets krav , og det er derfor , at jeg tilslutter mig ophavsmandens synspunkt .
<P>
Ud over en simpel udbredelse af forskningsresultaterne er det naturligvis forskningens indhold , bestrbelserne skal koncentrere sig om .
Det er f.eks. beklageligt , at der er s f af de srdeles nyskabende projekter i forhold til den indsats , disse projekter skal yde i de kommende r .
<P>
Endnu en gang m jeg ppege misforholdet mellem ord og gerning .
Inden for et omrde , der er s specifikt og usikkert , drejer det sig om at vre i stand til at satse p fremtiden .
Det er ikke med forvaltningernes , og ogs investorernes , evindelige tilbageholdenhed , at EU kan hbe p at komme til at spille en vigtig rolle , hvad angr udviklingen af ny teknologi .
<P>
Jeg tilslutter mig ogs ordfrerens nske , nr han giver udtryk for , at det er absolut ndvendigt at vise gennemsigtighed i forbindelse med bekmpelsen af bedrageri .
Uden at ville polemisere kan man dog stille sig selv visse sprgsml .
Denne bemrkning glder i vrigt ikke kun for forskningssektoren . Den vedrrer alle EU ' s hjlpeprogrammer .
Parlamentet har flere gange enstemmigt givet udtryk for at ville intensivere bekmpelsen af forskellige former for kriminalitet og i srdeleshed konomisk kriminalitet .
Det ville vre absurd , hvis ikke denne vilje , som er blevet erklret af flere instanser , kommer til at omfatte kontrol med anvendelse af fllesskabsfonde , indbefattet fondene beregnet p forskning .
<P>
Endelig deler jeg Pedro Marset Campos ' opfattelse af , at der br ivrksttes enklere bestemmelser for mere effektivt at kunne styrke eller samordne de parter , der deltager i projekterne .
<P>
De justeringer , som vi beder om , er ikke urimelige .
Jeg tror , de modsvarer forventninger , som deles af strstedelen af dem , som det femte program om forskning og udvikling kunne tnkes at berre .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil tage disse bemrkninger , som blot sigter mod at forbedre den eksisterende ordning , til efterretning .
<SPEAKER ID=60 NAME="Theorin og Wibe">
Vores kontakter med forskningsverdenen viser tydeligt , at EU ' s forskningsprogram indebrer alt for meget bureaukrati for forskerne .
Hvis man virkelig ville vrne om forskningen , ville den bedste anvendelse af disse midler vre at sende dem tilbage til de nationale forskningsrd .
EU ' s forskningsprogram er velment , men ineffektivt og bureaukratisk .
Forskningen er ikke tjent med dem , og de br afskaffes .
<P>
Betnkning af Whitehead ( A4-0334 / 98 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Jeg vil i dag gentage den holdning , som jeg tidligere har givet udtryk for her i salen : Uden forbrugernes tillid til produkter og tjenester kan det indre marked ikke fungere hensigtsmssigt .
Det blev ogs erkendt af Rdet i Luxembourg i erklringen om fdevaresikkerhed efter BSE-skandalen .
Men denne harmoniserede strategi om beskyttelse af forbrugerne , om deres klageret og adgang til domstolen , om etableringen af effektive internationale kontrol- og inspektionsmetoder krver en forgelse i Fllesskabets budget .
Desuden vil den snarlige ikrafttrdelse af Amsterdam-traktaten og dens artikel 153 krve det , for ellers ville hverken de videnskabelige komiter eller valideringstestene kunne fungere med den krvede effektivitet , og det ville vre en tragedie for forbrugerne .
<P>
Borgernes Europa er p mange omrder forbrugernes Europa , og derfor sttter jeg ogs med min stemme indfringen af en bredygtig fdevarepolitik i forbrugernes interesse .
<SPEAKER ID=62 NAME="Krarup">
Betnkningen vedrrende etableringen af en generel ramme for Fllesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne indeholder en rkke initiativer , der kan vise sig at vre til gavn for forbrugerbeskyttelsen .
Jeg er derfor positiv over for betnkningens indhold .
Jeg vil imidlertid undlade at stemme , fordi forbrugerbeskyttelse og forbrugersundhed principielt br vre et nationalt anliggende , og ikke et omrde , som EU skal diktere .
<P>
I bemrkningerne til betnkningen pointeres det , at forbrugerorganisationerne skal have bedre muligheder for at yde et aktivt bidrag til fastlggelse af forbrugerpolitikken .
Ligeledes ekspliciteres det , at den generelle ramme skal tilvejebringe den forndne finansielle sttte for at sikre hj kvalitet samt effektive kontrol- og inspektionsmetoder i forbindelse med beskyttelsen af forbrugerne og forbrugernes sundhed .
Fremhvelsen af forbrugerorganisationernes rolle og forbrugerbeskyttelse i almindelighed mener jeg principielt er vigtig og kan vre med til at fremme fdevaresikkerhed og kvalitet , men det ndrer ikke ved min opfattelse af , at forbrugerpolitik p linje med sundhedspolitik , socialpolitik etc. br vre et rent nationalt anliggende .
At etableringen af det indre marked i stor udstrkning har umuliggjort en national forbrugerpolitik , er et argument for , at de nationale politiske niveauer br sikres en ret til at fastholde og vedtage nationale regler , der gr videre end EU ' s regler for omrdet , og ikke som nu og i fremtiden , hvor EU dikterer totalharmoniseringsregler .
<P>
I en lang rkke tilflde har det jo vist sig , at hensynet til det indre markeds funktion gr forud for hensynet til forbrugerinteresser .
De tre  madsminkedirektiver  vedrrende bl.a. farvestoffer og andre tilstningsstoffer i madvarer viser med al tydelighed , at EU-standarder p forbrugerbeskyttelsesomrdet ofte er betydeligt lavere end i den nationale lovgivning .
Danmark mtte sledes p baggrund af udarbejdelsen af EU ' s positivliste hve grnsevrdierne for en lang rkke tilstningsstoffer i madvarer p trods af en begrundet mistanke om , at en del af disse stoffer kan forrsage allergiske reaktioner hos brn .
Denne eksemplificering viser med al tydelighed , at forbrugerbeskyttelse og forbrugersundhed br vre et nationalt prrogativ og ikke et EU-anliggende .
<SPEAKER ID=63 NAME="Lindqvist">
Forbrugerpolitikken og sprgsml om produktsikkerhed og sundhed skal veje tungere i fllesskabsarbejdet p alle niveauer , ogs det europiske .
EU ' s regler om forbrugerbeskyttelse skal vre minimumsregler , det vil sige , at et enkelt medlemsland skal have ret til at anvende hrdere regler .
<P>
Betnkning af David Martin ( A4-0290 / 98 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Andersson og Hulthn">
Vi takker ordfreren for et vel gennemfrt arbejde med en vigtig betnkning .
Vi mener , at det er ndvendigt at finde en lsning p den svre situation , der opstr i kraft af en stor arbejdsbyrde i Retten i Frste Instans , for at tilgodese denne rets muligheder for at opfylde sine forpligtelser p en effektiv og trovrdig mde .
Det forslag , som foreligger om i visse situationer at anvende en fremgangsmde med en enkelt dommer , kan derfor anses som acceptabelt under omstndighederne .
Fremgangsmden med en enkelt dommer m dog ske i begrnset udstrkning og med meget omhyggelig kontrol , s retssikkerheden og god lovlighed i sagsbehandlingen opretholdes .
Indfrelse af en enkelt dommer er en foranstaltning , som kun kan forklares med den specifikke arbejdsbyrde i Retten i Frste Instans .
Foranstaltningen med en enkelt dommer br alts ikke principielt og mere generelt efterstrbes i andre sammenhnge .
<SPEAKER ID=65 NAME="Ewing">
Retten i Frste Instans str nu over for en stor ophobning af sager , og en yderligere forgelse ventes , nr appeller mod afgrelser vedrrende varemrker begynder at strmme ind .
Situationen er helt klart uholdbar .
Men den foreslede beslutning om at tillade en enkelt dommer at afgre et begrnset antal tilflde er ikke lsningen .
<P>
Selvom forslaget gr ind for et klart afgrnset omrde , som kan afgres af en enkelt dommer , er det uprcist , og rkkevidden af det er uklar .
Rammerne for den foreslede afgrelse kan uden yderligere henvendelse til Europa-Parlamentet eller Rdet udvides .
Det er af afgrende betydning , at Domstolens multinationale og kollegiale natur opretholdes .
<P>
En 10 % ' s forgelse af effektiviteten vil ikke lse de store problemer , som Domstolen og Fllesskabets juridiske system str over for .
Det er ikke engang en midlertidig lsning .
Det vil helt klart vre for tidligt at godkende afgrelsen i dens nuvrende form .
Der er brug for en mere radikal og ptrngende ndvendig revision , herunder en forgelse af antallet af dommere og indfrelse af srlige specialiserede afdelinger .
<P>
Derfor har jeg stemt imod forslaget .
<SPEAKER ID=66 NAME="Lindqvist (ELDR), Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm og Lindholm (V)">
Vi har valgt at stemme imod betnkningen , dels af retssikkerhedsmssige rsager , dels ud fra et principielt antifderalistisk perspektiv .
<P>
Martin-betnkningen indebrer en godkendelse af forslaget fra Rdet - som fra begyndelsen er udarbejdet af domstolen - om , at Retten i Frste Instans skal vre beslutningsdygtig med en enkelt dommer .
Det er givet , at risiciene for fejltagelser og dermed retsovergreb stiger , hvis antallet af dommere mindskes til en enkelt i sager , som domstolens Ret i Frste Instans forvalter .
Retten i Frste Instans beskftiger sig i dag hovedsageligt med konkurrencesprgsml , landbrugsregler , statssttte , handelspolitiske beskyttelsesregler , strukturfondsuoverensstemmelser , antidumpingsbestemmelser , immaterialret samt tvister mellem institutionerne og deres ansatte .
De begrnsninger i reglerne for rettergangen , som foresls angende , hvilke sager en enkelt dommer skal kunne forvalte , savner efter vores mening tilstrkkelig prcision , for at retsikkerheden kan siges at vre sikret .
<P>
Lsningen findes imidlertid ikke ved , at man ger antallet af dommere eller formindsker retssikkerheden . Den findes snarere ved , at man er mere restriktiv med at overfre beslutningskompetence fra medlemsslandene til fllesskabsretten .
Dette er specielt vigtigt at overveje for Europa-Parlamentets flertal , som alt for ofte foreslr overstatslige lsninger p praktisk taget alle problemer .
Lsningen findes imidlertid ogs ved , at man overfrer beslutningsretten fra EU til de nationale parlamenter .
Det ville minske EF-domstolens arbejdsbyrde en hel del .
<SPEAKER ID=67 NAME="Theorin">
Domstolens forslag om at ndre arbejdet i Retten i Frste Instans hilses velkomment .
Retten i Frste Instans har vret hrdt belastet arbejdsmssigt , hvilket har bevirket , at behandlingstiden er blevet uacceptabelt lang .
Vi ser positivt p konkrete forslag om , hvordan domstolens arbejde skulle kunne udfres med rimelige behandlingstider .
At arbejdet effektiviseres , m ikke resultere i en forringelse i retssikkerheden .
Hvis domstolen skal afgre sager med en enkelt dommer , m det kun vre sager , der juridisk er helt ukontroversielle .
<SPEAKER ID=68 NAME="Wibe">
Jeg kan ikke stemme for denne betnkning , da jeg tror , at en reduktion af antallet af dommere indebrer en betydelig fare for retssikkerheden .
Jeg erkender dog den gode hensigt med betnkningen , nemlig at de foreslede ndringer i mange tilflde indebrer en effektivisering .
<P>
Betnkning af W.G. Van Velzen ( A4-0340 / 98 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har stemt nej til Van Velzens betnkning om et rammeprogram for aktioner inden for energisektoren .
Det har vi gjort , fordi vi mener , at der er behov for en radikal kursndring i Fllesskabets energipolitik .
Det er helt indlysende , at man direkte br sigte mod den hurtigst mulige overgang til bredygtighed .
Det vil sige kraftigst mulig fremme af vedvarende energi og miljmssigt rigtige lsninger .
<P>
Vi mener endvidere , at det er en skandale , at forslaget ikke ogs er hjemlet i traktatens artikel 130 S .
Hvis hele dette politisk vigtige og flsomme omrde ikke kan hjemles sledes , at man indarbejder miljhensyn , br der slet ikke udformes EU-lovgivning p omrdet .
Ved at lovgive p energiomrdet , uden at artikel 130 S udgr en del af hjemmelsgrundlaget , udsender man efter vores mening drlige signaler om Fllesskabets prioriteringer .
<P>
Hensigten med forslaget er at ensrette og strmline EU ' s energipolitik .
Betnkningen fra Energiudvalget forstrker disse hensigter , hvad centralisering af energipolitikken og styrkelsen af EU ' s myndighed p omrdet angr .
Denne holdning br modarbejdes .
Det danske energiforsyningssystem er unikt , fordi det er forbrugerstyret , og det risikerer at blive delagt , hvis energiforsyningen skal strmlines efter EU-model , som er producentstyret .
Vi har derfor stttet de ndringsforslag , som er fremsat af De Grnne .
Med hensyn til anvendelsen af afgifter kan vi sttte dette , nr det drejer sig om miljomrdet , idet det dog er en forudstning , at provenuet fres tilbage til medlemslandene .
<SPEAKER ID=70 NAME="Krarup">
Undertegnede vlger at stemme nej til Van Velzen-betnkningen .
En vsentlig rsag til denne beslutning er , at jeg finder , at Van Velzen-betnkningen fuldt og helt accepterer EU ' s el- og gasliberaliseringsdirektiver .
Her har vi allerede nu p el-omrdet set de frste negative konsekvenser af el-direktivet , ikke kun for miljet , men ogs for demokratiet .
Ejerne af det svenske a-kraftvrk Barsebck henviser til el-direktivet i et forsg p at omg den svenske rigsdags lov om , at a-kraft skal afvikles i Sverige .
Muligheden for en national energipolitik er dermed beviseligt blevet afskaffet af EU til fordel for de frie markedskrfter p et omrde , der af miljmssige og forsyningsmssige rsager i hj grad m vre underlagt en demokratisk kontrol - en demokratisk kontrol , jeg kun kan se de nationale parlamenter og myndigheder har mulighed for at udve effektivt .
<P>
El- og gasdirektivets ensidige fokusering p energi som en vare , der skal kunne udveksles frit , delgger i stor udstrkning muligheden for nationalt at fastholde og udbygge en energipolitik , hvor eksempelvis afvikling af a-kraft og kulkraft til fordel for vedvarende energi er en hjtprioriteret mlstning .
<P>
Betnkning af W.G. Van Velzen ( A4-0335 / 98 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har i dag stemt imod Van Velzens betnkning .
Iflge betnkningens begrundelse er Etap-programmets overordnede mlstning at sikre , at nationale afgrelser og fllesskabsafgrelser i energisprgsml kan trffes p et flles analytisk grundlag , dvs. p grundlag af flles konomiske undersgelser og flles energiprognoser samt p grundlag af energisystemernes dynamik .
Dette lyder meget tilforladeligt .
Men et stort flles system frer let til tankemssige spndetrjer og analytisk ortodoksi .
Et sdant analyseprogram kommer meget let til at tjene industripolitiske interesser .
Vi vil gerne gre opmrksom p , at det ikke var kernekraftindustrien eller interesserne bag de kul- / oliebaserede kraftvrker , der analyserede sig frem til behovet for at udvikle vedvarende energi .
<P>
Da det fremgr af begrundelserne for Energiudvalgets ndringsforslag , at disse er stillet for yderligere at styrke den centraliserede energipolitik i EU , br der stemmes nej til disse .
Vi mener endvidere , at der kan sttes sprgsmlstegn ved , om det er en EU-opgave at gennemfre et program som Etap-programmet i det hele taget .
Energipolitikken br decentraliseres mest muligt , og Etap-programmet giver kun mening , hvis energipolitikken centraliseres p EU-plan , hvilket styrker de nuvrende store aktrer .
Hvis EU vil bruge penge p analysearbejde , br EU styrke mangfoldigheden og sttte uafhngige analyseinstitutioner og grsrdder .
<P>
Betnkning af W.G. Van Velzen ( A4-0323 / 98 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Nr vi i dag har stemt imod Van Velzens betnkning , er det med den begrundelse , at Sure-programmet tjener til udvikling og ikke til afvikling af kernekraftproduktion .
Efter vores opfattelse br nuklear energiproduktion afvikles , og programmer , der ikke tager sigte p dette , br forkastes .
Med hensyn til transport af nukleart materiale er det indlysende , at alle transporter skal foreg p forsvarlig mde .
Men vi mener ikke , at der overhovedet br foreg transporter af nukleare materialer fra kernekraftvrker .
Vi ser langt hellere , at bearbejdning og eventuel deponering af nukleart affald foregr p samme sted , som det produceres .
Nukleare transporter br undgs .
<P>
Betnkning af Adam ( A4-0339 / 98 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Carnot-programmet skal sttte udnyttelsen af fast brndsel - srlig kul - p en sdan mde , at der sker mindst mulig emission af kuldioxid og andre forurenende stoffer .
Mlet er at fremme teknologiske aktioner for ren og effektiv anvendelse af fast brndsel .
Det er et udmrket ml , men er det tilstrkkeligt p langt sigt ?
Vi nsker i stedet p lngere sigt at komme vk fra en energiforsyning , der baseres p afbrnding af fossilt brndstof .
P kort sigt er det imidlertid ndvendigt med afbrnding af kul , gas og olie for at undg det , der er vrre - nemlig en nuklear baseret energiforsyning .
Vi undlader at stemme for forslaget , da vi ikke kender de endelige perspektiver og ml for forslaget .
Skal vi blive ved med uhmmet at afbrnde kul ?
Handler det om milj eller industripolitik ?
<SPEAKER ID=74 NAME="Theorin og Wibe">
Vi bemrker , at ordfreren foreslr en forhjelse af budgettet for dette energipolitiske program fra ECU 4 , 1 til 7 , 4 millioner .
Desvrre er det blevet en drlig vane i Parlamentet , at hver ordfrer anmoder om en forhjelse af det omrde , som han / hun str for i den pgldende betnkning .
Disse forhjelser nskes samtidig med , at offentlige myndigheder rundt omkring i Europa skrer ned p aktiviteten og afskediger personale p grund af strammere budgetrammer .
<P>
Vi mener , at Parlamentets arbejde p dette punkt skal strammes op , og at disse vanemssige anmodninger om forhjelser af den ene eller den anden budgetpost skal hre op .
<P>
Betnkning af Soulier ( A4-0322 / 98 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Formlet med Synergy-programmet er at bidrage til A ) udformning , udarbejdelse og gennemfrelse af en energipolitik i tredjelande , B ) at fremme et industrielt samarbejde mellem Fllesskabet og tredjelande p energiomrdet og C ) at styrke koordineringen af Fllesskabets energiforanstaltninger over for tredjelande .
At sttte tredjelande i opbygningen af en energipolitik virker umiddelbart meget fornuftigt .
Derimod er det vanskeligere at se det fornuftige i , at EU ofrer ressourcer p de andre omrder .
Energiindustrien i EU har ikke brug for offentlig sttte og for , at man  styrker koordineringen  , hvad der end menes hermed .
Desuden hersker der en del uklarhed om afgrnsningen af programmets indsatsomrder i forhold til andre EU-programmer .
Alt i alt virker programmet lidt overfldigt , midlerne kunne formodentlig bruges bedre p udvikling af vedvarende energi og programmer , der udvikler energibesparelser .
Vi stemmer derfor nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Rbig, Flemming, Rack, Schierhuber, Habsburg-Lothringen, Stenzel og Pirker">
I forbindelse med de flerrige programmer p energiomrdet , som vi har vurderet i dag , hilser vi nden i disse programmer velkommen og sttter enhver bestrbelse p at udvikle forskningen inden for denne sektor .
<P>
strig har som andre EU-medlemsstater ogs p basis af acquis communautaire udtalt sig imod , at atomkraftvrker tages i brug .
P europisk plan skal de centrale Euratom-opgaver med henblik p sundhedsbeskyttelse og overvgning af sikkerheden garanteres og udbygges .
Derfor prioriterer vi videnskabelige fremskridt med henblik p at forbedre den omfattende sikkerhed inden for kerneenergien meget hjt . Hertil hrer ogs , at der udarbejdes flleseuropiske sikkerhedsstandarder p atomenergiens omrde .
Ligeledes skal innovative former for energiproduktion , vedvarende energikilder som f.eks. sol- , vind- og vandkraft og biomasse i strkere grad fremskyndes som gte alternativer til atomenergien .
Farlige atomkraftvrker skal straks standses .
<P>
Det er sledes ud fra disse prmisser , man skal forst vores stemmeafgivning til de pgldende parlamentariske betnkninger .
<P>
Flles beslutning om Kosovo
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , vi har i dag haft en srdeles gldelig afstemning om Kosovo , og i modstning til det , der var tilfldet ved det sidste mde , kan jeg lyknske Parlamentets grupper hermed .
Frem for alt vil jeg gerne takke De Grnne , fordi de har fremsat et forslag , som vi kunne afvise med meget stort flertal . De stillede et forslag , hvori de ville gre et votum i FN ' s Sikkerhedsrd til forudstning for en humanitr og militr intervention , som for lngst burde have fundet sted .
Dette blev afvist med s stort flertal , at vi kan sige , at Parlamentet nu virkelig har afgivet et entydigt votum for en militr intervention i Kosovo p grundlag af den nuvrende retstilstand .
<P>
Jeg vil gerne sige Dem , at uden denne militre intervention vil det i lbet af en overskuelig tid faktisk resultere i massedd .
Derfor hber vi , at vi allerede ved nste plenarmde kan beskftige os med , hvilke skridt der skal tages efter en succesrig , militr intervention .
Jeg mener , at disse skridt s skal best i at lgge hele den udvende og dmmende magt i Kosovo i hnderne p de valgte reprsentanter for befolkningen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bianco">
Jeg bekendtgr hermed min stemme for det flles beslutningsforslag om Kosovo , der er fremsat af de forskellige politiske grupper i Parlamentet . Jeg mener dog , at forslaget skal ledsages af en kraftig opfordring til FN og NATO om at gribe ind i omrdet efter det uansvarlige nej til den amerikanske forhandler .
<P>
Vi fr endnu en gang bekrftet , at lederen af den serbiske stat ikke forstr andet end magtanvendelse .
Det er ndvendigt at gribe ind med det samme , da vi ellers vil komme til at betale en endnu hjere pris i fremtiden .
<P>
Vi vil bede den italienske regering om et tt samarbejde med de andre europiske lande og med USA , idet Italien stiller sit territorium til fuld disposition for eventuelle uundgelige militre indgreb , der tager sigte p at opfordre parterne til en forhandling og sledes til nogle fornuftige fredsaftaler .
<SPEAKER ID=79 NAME="Caudron">
Situationen i Kosovo og Den Europiske Unions lammelse viser endnu en gang , hvis det skulle vre ndvendigt , uopstteligheden af et politisk EU .
Det er vigtigt at vre en konomisk stormagt , der frem for alt har flles valuta , men det garanterer hverken fred eller sikkerhed og heller ikke demokrati .
<P>
For at dette kan lade sig gre , er det ndvendigt med flles EU-diplomati , flles militrstyrker og sledes en politisk EU-myndighed , der tager beslutning om , hvad EU vil .
Men det er vi endnu langt fra !
Hver stat forsger at spille sin rolle , eller sine kort uden egentlig at bekymre sig om de andre ... og den serbiske prsident ...
han jubler .
<P>
Man kunne have hbet p , at den triste bosniske affre ville have bret frugt ... Det blev der ikke noget af ...
Det er bde alvorligt og en hn .
EU lader sig vanre ved at se p , at massakrer p civile finder sted og lader sig udnytte af tyranner .
<SPEAKER ID=80 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for beslutningen vedrrende situationen i Kosovo .
Det er ikke den frste beslutning , Europa-Parlamentet har vedtaget .
Et utal af resolutioner fra de demokratiske forsamlinger i FN , NATO , WEU , OSCE og EU har alle i skarpe vendinger fordmt den serbiske fremfrd .
Vesten m reagere nu .
Det ville vre nskeligt , hvis FN ' s Sikkerhedsrd ville vre sig sit ansvar bevidst og vedtage en resolution , der kan stte magt bag de evindelige trusler .
Men hvis dette umuliggres ud fra en misforstet loyalitet over for Rusland , m andre ansvarlige - gerne europiske - politikere tage over .
Det er ikke kun vores trovrdighed , der er p spil .
Det er menneskeliv .
<SPEAKER ID=81 NAME="Raschhofer">
FP , det strigske liberale parti , mener , at de eksisterende FN-resolutioner er tilstrkkeligt grundlag for en intervention fra NATO ' s side .
Det er vigtigt at tilvejebringe en hurtig lsning af konflikten for at hindre yderligere blodsudgydelser .
Derfor sttter FP beslutningsforslaget i sin helhed , men gr opmrksom p , at det erklrer , at det ikke er indforstet med  8 , da det frem for alt er de stater , som grnser op mod kriseomrdet , der br have den humanitre hjlp og konomiske sttte , de behver for at have strst mulig kapacitet til at modtage flygtninge .
Dermed skal det forhindres , at strig skal klare strstedelen af flygtningestrmmen til Europa .
<P>
Flles beslutning om gstearbejdere
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , i mit indlg i gr vedrrende sprgsmlet om illegal indvandring fra syd , gjorde jeg over for Parlamentet rede for , hvorfor den reform , der er truffet forholdsregler om i Amsterdam-traktaten , iflge Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , vil kunne forvrre problemerne i stedet for at lse dem .
<P>
Jeg vil nu fortlle jer , hvilket forslag vi gerne ville have set i den beslutning , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet , men som desvrre ikke er at finde der .
Man m jo vre klar over , at i et forenet EU , der er uden kontrol med interne grnser , sdan som det foresls i Amsterdam-traktaten , vil det globale sikkerhedsniveau altid vre kdens svageste led .
Hvis man til gengld fastholder den nationale grnsekontrol , vil det give mulighed for at begrnse risiciene og p samme tid ansvarliggre hvert land , der er klar over , at hvis det af slaphed accepterer illegale , vil det ikke bagefter kunne overdrage dem til sine naboer .
<P>
Men det er ikke tilstrkkeligt .
Utallige illegale er allerede trngt ind i vores lande og har skabt alvorlige problemer . Og hvis antallet af dem stiger , vil de kunne destabilisere vores samfund .
P det plan vil EU kunne gre noget .
Der br ivrksttes omfangsrige hjemsendelsesprogrammer , som medlemslandene skal kunne tage del i p frivillig basis .
Jeg tror dog , at de fleste vil acceptere at deltage , eftersom det er i deres egen interesse .
<P>
Kandidaternes tilbagevenden skal naturligvis ogs vre frivillig . Og for at den er det , er det ndvendigt , at betingelserne for hjemvendelse og lokal genintegration er tiltrkkende , det vil desvrre sige , at det vil koste dyrt eller relativt dyrt .
Men vi m acceptere , at sdan er det .
Det vil koste mindre end at bibeholde ikke-integrerede personer i vores samfund .
<P>
P samme mde med differentieret samordning p frivillig basis , tror jeg , at nabolande burde hjlpe hinanden indbyrdes med at vogte grnserne , nr det er i flles interesse og ikke rejse tvivl om hvert lands ansvar for egne indre eller ydre grnser .
Burde Frankrig , strig og hvorfor ikke ogs Schweiz ikke ivrkstte et flles program , der konomisk kunne hjlpe Italien med at vogte sine ydre grnser ?
Et sdant initiativ forekommer mig fornuftigt
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg stemte for teksten , men jeg mener , vi skal foretage vsentlige forbedringer , frst og fremmest i sprgsmlet om de kvoter , vi skal faststte med henblik p byrdefordelingen angende personer . Jeg ser det problem , at vi taler meget om disse sprgsml , men samtidig forsmmer det egentlige hovedsprgsml .
Derfor hilser jeg det ofte kritiserede strigske strategipapir velkomment , fordi det har bragt fuldkommen nye elementer ind i diskussionen , fordi det er rligt , og fordi det prciserer , at vi bde skal beskftige os med at undg rsagerne til flugt og med en reduktion af byrderne og en retfrdig byrdefordeling .
Vi lever nemlig i dag i et Europa , hvor ogs Bayern og strig s at sige grnser op til Middelhavet , og Spanien til de steuropiske stater .
Her hjlper kun gte solidaritet og ikke det skaldte Sankt Florian-princip , nemlig at man hber , at lynet slr ned i naboens hus i stedet for i ens eget .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har undladt at stemme for det flles beslutningsforslag , da vi ikke kan sttte , at der udarbejdes en flles indvandrings- og asylpolitik i EU p grundlag af unionstraktatens afsnit IV .
Vi er ligeledes modstandere af Schengen og Europol , som ogs omtales i forslaget .
Vi mener selvflgelig , at man skal behandle indvandrere ordentligt og sttter en human national flygtningepolitik .
<SPEAKER ID=85 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en beslutning om indvandringssprgsml .
Vi skal nemlig samarbejde om bekmpelse af illegal indvandring og organiseret kriminalitet i forbindelse med den illegale indvandring .
Derudover skal vi srge for , at de indvandrere og flygtninge , som opholder sig i Unionen , fr den ndvendige beskyttelse .
Det gres , ved at vi i fllesskab fastlgger nogle minimumsrettigheder for indvandrere og flygtninge .
Vi skal dog gre opmrksom p , at Danmark har et forbehold over for overnationalt samarbejde om indvandrings- og asylsprgsml .
Dette forbehold kan kun ndres ved en eventuel folkeafstemning i Danmark .
<SPEAKER ID=86 NAME="Elliott">
Jeg har stemt for dette beslutningsforslag p grund af de mange positive forslag , det indeholder til hndtering af problemet med illegal indvandring bde ved at ge sikkerheden ved Den Europiske Unions ydre grnser og ved at hmme de kriminelle organisationers aktiviteter , der hjlper og fremmer illegal indvandring .
Jeg anbefaler ogs forslagene om at forbedre den humanitre bistand til illegale indvandrere , der ofte er ulykkelige ofre for de forbrydere , der udnytter deres nd .
<P>
Men jeg og andre britiske Labour-medlemmer af Parlamentet kan ikke sttte betragtning F , der med urette beklager femrsbegrnsningen for fuld integration af asyl- og indvandringspolitikken til trods for , at alle medlemsstaternes regeringer er enige herom , og at dette er indskrevet i Amsterdam-traktaten .
Vi kan heller ikke sttte punkt 2 , som p samme mde opfordrer til etablering af en flles indvandrings- og asylpolitik for EU .
<SPEAKER ID=87 NAME="Theorin og Wibe">
I lighed med hvad vi tidligere har tilkendegivet , mener vi ikke , at EU skal udvikle en flles flygtninge- og indvandrerpolitik .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Vi er frdige med stemmeforklaringen .
Mdet er hvet , men genoptages om lidt , klokken 15.00 .
<P>
( Mdet udsat klokken 13 og genoptaget klokken 15 )
<CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0897 / 98 af Goerens for ELDR-gruppen om Semira Adamus tragiske dd og om asylpolitikken ; -B4-0909 / 98 af Van Lancker for PSE-gruppen om Semira Adamus dd i forbindelse med hendes udvisning ; -B4-0915 / 98 af Collins og andre for UPE-gruppen om Semira Adamus tragiske dd ; -B4-0921 / 98 af Pradier og Vandemeulebroucke for ARE-gruppen om mordet p Semira Adamu og om skrpelsen af indvandrings- og asylpolitikken i Europa ; -B4-0927 / 98 af Chanterie og andre for PPE-gruppen om udvisningsproceduren efter Semira Adamus tragiske dd ; -B4-0935 / 98 af Aelvoet og andre for V-gruppen om Semira Adamus dd og ndvendigheden af en mere menneskelig udformning af flygtningepolitikken ; -B4-0937 / 98 af Vinci og andre for GUE / NGL-gruppen om tvangsudvisning og om Semira Adamus dd .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fru formand , vi giver udtryk for vores indignation i forbindelse med Semira Adamus tragiske dd .
Hendes tragiske bortgang er ogs , og endda frem for alt , en afslring af det dybe ubehag vores samfund reagerer med over for de utallige mennesker , der kommer fra tredjelande , der , nr de flygter fra elendighed , forflgelse , vold eller krnkelser , ikke altid finder legale mder at gre det p .
De f forholdsregler , der indtil nu er blevet vedtaget for at finde en acceptabel lsning p den problematik , der nvnes i beslutningen , og den langsommelighed , der karakteriserer bestrbelsen p at finde menneskelige lsninger , udtrykker blot vores samfunds forlegenhed over for dem , der er ofre for den ulige fordeling af goderne og mangelen p rettigheder og frihed .
<P>
Meningen med nrvrende beslutning er ikke s meget at anklage det medlemsland , hvor den begivenhed , der blev skbnesvanger for fru Semira Adamu , fandt sted - medlemslandet skal naturligvis foretage den ndvendige retslige undersgelse og fre den til ende - som at insistere p ndvendigheden af , at man i fremtiden udarbejder forholdsregler , der er i fuld overensstemmelse med Geneve-konventionens bestemmelser om flygtninge .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , kre kolleger , for to uger siden dde Semira Adamu , en ung nigeriansk kvinde , p grund af vold foranlediget af hendes tvungne udvisning af Belgien .
Jeg mener , at det er rigtigt , at ogs vi i Europa-Parlamentet tilkendegiver , at vi er rystede over dette drama og med rette fordmmer det , der er sket .
Det er derfor ogs meget vigtigt , som kollega Goerens sagde , at de belgiske myndigheder skaber fuld klarhed over omstndighederne og ansvaret for Semiras dd .
Jeg mener ogs , at det er vigtigt , at den belgiske regering langt om lnge har slebet de skarpe kanter af sin asylpolitik .
Men Semiras dd konfronterer ogs Den Europiske Union med dens ansvar .
Semira er sledes ikke det frste offer for en restriktiv flygtningepolitik i medlemsstaterne og ogs i Unionen .
Ved hrdhndede udvisninger er der ogs tidligere faldet dde og srede i andre medlemsstater .
Det er for vrigt ikke frste gang , at Europa-Parlamentet sammen med mange menneskerettighedsorganisationer trkker i ndbremsen p grund af tendensen til , at asyl- og flygtningepolitikken i EU konstant strammes .
Jeg tror ikke , at det i den forbindelse er hensigtsmssigt p ny at starte en flles debat om alle standpunkter i Europa-Parlamentet , der gr ind for en menneskelig asyl- og flygtningepolitik .
Det er dog min opfattelse , at Semiras dd gr , at vi straks skal stte to vigtige problemer p Rdets europiske dagsorden .
<P>
For det frste flygtede Semira fra et tvungent gteskab i Nigeria .
Jeg ved , at nogle mennesker tvivler p rigtigheden af hendes beretning , men jeg mener ikke , at det er vores opgave at dmme herom .
Derimod er det vores opgave p ny at presse p for , at EU-medlemsstaterne anvender Geneve-konventionenen generst og sledes yder beskyttelse til kvinder , der er offer for tvungne gteskaber , voldtgt eller seksuel vansiring .
Europa behver derfor ikke at afvente en revidering af Geneve-konventionen p verdensplan .
Rdet kan selv tage initiativet , og jeg er meget glad for , at kommissr Gradin i lbet af denne uge har givet os sin sttte p dette punkt .
<P>
For det andet kan ogs vanskelige beslutninger om at sende mennesker tilbage foreg p en human mde .
Udvisning af flygtninge , der har udtmt mulighederne for sagsbehandling , m ikke udvikle sig til tvungen deportation , hvor mennesker udvises af landet med vold .
En human udvisningspolitik er mulig gennem intensiv sttte herfra , hvor menneskene fr tid , midler og hjlp til at forberede deres hjemrejse .
Det kan ogs ske gennem modtagelse i oprindelseslandet og garantier for deres sikkerhed .
Internationalt samarbejde , kre kolleger , er mere end kun standardklausuler om hjemtagelse eller gennemfrelseskontrakter .
Det er derfor ndvendigt , at alle lande i Unionen gennemfrer en drastisk justering af deres udvisningspolitik .
Ogs dette er en ptrngende opgave for Rdet .
Unionens medlemsstater og Unionen har selvflgelig ret og pligt til at trffe beslutning om flygtningenes opholdsrettigheder .
For os skal det foreg p EU-plan .
Men jeg er overbevist om , at der findes et meget mere humant alternativ end det Fort Europa , der nu ligger p det europiske tegnebord .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Fru formand , jeg beder om Deres tilladelse til et indlg til forretningsordenen , fordi den portugisiske - og dermed europiske - forfatter Jos Saramago netop er blevet tilkendt nobelprisen i litteratur .
Da det drejer sig om en europisk borger , synes jeg , at Parlamentet skulle bede formandskabet sende ham en meddelelse , hvori han gratuleres og takkes for sit arbejde .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , hun var 20 r gammel .
Hun ville ikke acceptere at blive udvist .
Politifolk slog hende ihjel i et af Sabenas fly .
S enkelt er det .
<P>
Der har naturligvis lydt protester , der er blevet demonstreret , og n er trdt tilbage , hvilket i vrigt tjener denne minister til re , og der er asylansgere , for hvem udvisningsformaliteterne koster livet .
Der har vret andre , i Frankrig og andre steder - der har vret dem , man har talt om , og dem , man aldrig har talt om .
<P>
En udlnding , der skal udvises , kommer turen omkring et flygtningecenter .
Jeg er bange for , at kun f af mine kolleger har vret nysgerrige efter at finde ud af , hvordan et flygtningecenter ser ud p tt hold .
Lokalerne er ikke ndvendigvis uhumske , underjordiske fangehuller med fugtigt halm .
Nej , nej !
Bag Charles de Gaulle-lufthavnen , er der et flygtningecenter med pne vrelser , en lsesal , et mdelokale og fjernsyn .
Der er bare det , at man bliver anbragt der med magt mellem to gendarmer , og at man er overladt til myndighederne , uden kontakter , uden ankemuligheder , uden advokat , uden mulighed for at kunne pvirke tingenes gang , uden noget andet at lave end at afvente udvisningen , som naturligvis vil finde sted inden lnge . Det tager nogle timer op til nogle dage .
<P>
Staten - med stort S - trffer beslutninger , som den ikke skal redegre for til nogen .
Her har man ikke ret til at blive hrt , man har ikke engang sine menneskerettigheder .
Der er ingen domstol , ingen dom , ingen ankemulighed og intet forsvar .
Maskinen er get i gang , tromlen krer fremad og tromler alt ned foran sig .
Hvis bare man giver udtryk for ikke at vre fuldstndig enig i den beslutning , der er truffet , giver man dem hndjern p , man lgger lnker om anklerne , og tjenestemnd stter dem i en fangevogn , og man kan forestille sig , hvor varsomme de er , og krer dem til foden af flyets trappeopgang : Alt foregr under overordnedes indgende opsyn .
Det er sdan , det foregr i EU-lande .
Nr en udlnding udvises , er det frst og fremmest sikkerheden og den offentlige orden , der tnkes p .
<P>
Fru formand og kre kolleger , det skal der simpelthen laves om p .
Unionens indenrigsministre skylder os og de , der har sendt os hertil , en forklaring .
Det er i vores navn , at disse uddrivelser finder sted , det er i vores navn , at disse nederdrgtigheder begs .
Vores foresprgsel til Rdet om s hurtigt som muligt at komme hertil og helt prcist forklare , hvilken politik man flger , hvilke forholdsregler der tages og endelig , hvilken straf Semira Adamus mordere str til , er ikke blot en foresprgsel , det er et krav .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Fru formand , p vegne af PPE-gruppen vil jeg ogs gerne sige , at vi er dybt rystede over Semira Adamus tragiske dd .
Vi har tillid til , at den retslige undersgelse vil klarlgge omstndighederne ved dette drama og faststte , hvem der brer ansvaret .
<P>
Semira Adamus tragiske dd understreger ndvendigheden af , at der fres en forsvarlig asylpolitik .
I den forbindelse skal der p den ene side tages hensyn til den politiske asylret , sdan som den er formuleret i Geneve-konventionen af 1948 , men ogs til de traktater , der eksisterer inden for rammen af Den Europiske Union og Schengen-zonen .
At politikken skal vre effektiv , og at den skal fres med respekt for menneskelig vrdighed og den enkelte persons grundlggende rettigheder , vil vi gerne understrege .
<P>
Jeg mener , at der er to kraftlinjer , som vi skal trkke frem : Asyl- og immigrationspolitikken skal bygge p den bedst mulige organisation af den tilladte tilflytning og ydelse af beskyttelse til dem , der er i fare , eller som har brug for beskyttelse .
P den anden side skal asyl- og immigrationspolitikken ogs vre rettet mod forebyggelse og bekmpelse af illegal immigration .
I den forbindelse skal kampen rettes mod organisatorerne af menneskehandel og smugleri af mennesker samt dem , der misbruger de stakkels immigranters situation .
<P>
Men en person , der opholder sig illegalt i en medlemsstat , skal ogs fjernes fra landet .
Det kan vi ikke lukke jnene for .
At man i den forbindelse skal respektere menneskerettighederne er meget vigtigt ved organisationen af asyl- og immigrationspolitikken i alle dens aspekter .
Denne respekt skal vre til stede bde ved asylproceduren og ved udvisningen af personer , der opholder sig illegalt i et land .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at de , der sger om asyl , hurtigt opnr retssikkerhed .
Men vi kan ikke komme udenom , at den belgiske regering har taget sit ansvar efter Semira Adamus dd , og at vi ogs m nske den belgiske regering tillykke med , at den har villet humanisere og tilpasse sin asylpolitik .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , mine damer og herrer . Undertiden hrer man fra vores rkker kravet  Europa skal bevare sin sjl  .
Europa har en sjl , og den giver sig udtryk i sin universelle tnkemde .
Fra tidernes morgen var forudstningen herfor krligheden til det fremmede , benheden og respekten , ja nysgerrigheden efter det fremmede .
I fru Adamus skrkkelige dd kan vi se Europas sjl d .
Fremmedfrygten er p vores kontingent blevet til en epidemi .
<P>
Tilflde som denne kvindes dd kan forekomme igen hver dag .
Det behver ingen at undre sig over i en Union , hvor asylretten i revis systematisk er blevet udhulet .
Det behver ingen at undre sig over , nr der endda gres fremstd for at stte Geneve-konventionen ud af kraft , og nr det er muligt at indfre udvisningsmetoder , der er en hn mod menneskerettighederne .
Nr vi tillader det , m vi ikke kun ptage os ansvaret for endnu flere dde , men s vil ogs Europas sjl d , den sjl , som vi ikke behver at lede efter !
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , vi m endnu en gang klage over og fordmme sikkerhedskorpsenes voldsanvendelse ved tvangsudvisninger i nogle af medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
Det er heller ikke frste gang , der klages over teknikken med puden , der skal kvle de udvistes rb .
Alle vil kunne huske , at Amnesty International har gjort det ved mange lejligheder , og desvrre er dette blevet negligeret .
Denne almindelige metode i Belgien , der anvendes af politiet til at dmpe rbene fra de udviste flygtninge , fratog definitivt Samira Adamu livet .
Det drejer sig om et uforfalsket angreb p den menneskelige vrdighed og respekten for menneskerettighederne , og det skal siges med vgt og tydelighed og uden de sdvanlige eufemismer .
<P>
Vi beklager og fordmmer voldsomt anvendelsen af disse metoder , og samtidig beder vi om strenge straffe for de ansvarlige .
<P>
Vi m p den anden side konstatere , at denne triste begivenhed blot er en anskueliggrelse af de repressive sider af den indvandrer- og asylpolitik , som Den Europiske Union frer .
<P>
Samtidig vil jeg i denne sammenhng understrege det ptrngende behov for , at seksuelt misbrug tages i betragtning som en faktor til opnelse af politisk asyl , et faktum der ikke engang er blevet taget hensyn til ved udvisningen af denne unge kvinde , som var ndt til at gifte sig med en polygamist p 65 r .
<P>
P et mere generelt plan mener jeg , at det er foruroligende , at Den Europiske Union frer en politik , der massivt begrnser strmmen af indvandrere , hvilket er et udtryk for iden om et fort - som vi allerede talte om i gr ved en forhandling af samme type - der inspirerer til de foranstaltninger , der vedtages .
Srligt foruroligende er tillige dokumentet fra det strigske formandskab , der blev offentliggjort for nylig , hvori der konstateres en alvorlig trussel for den allerede forringede asylret .
Derfor vil vi give udtryk for vores overbevisning om , at enhver asylpolitik , der gennemfres i Den Europiske Union , skal vre i overensstemmelse med Geneve-konventionen .
<P>
Til sidst vil jeg understrege og atter her i Parlamentet gentage , at indvandrer- og asylpolitikken skal udformes p basis af solidariske politiske ml og ikke konomiske ml .
Det frste skridt til lsning af indvandringsproblemet er i Den Europiske Union at gennemfre en virkelig geners og solidarisk samarbejdspolitik , der sttter ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Hr. kollega , De har allerede talt et minut for lnge . Jeg beklager meget !
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , den 22. september dde en ung nigeriansk kvinde i Belgien , kvalt af ligegyldigheden , kvalt af volden og af egoismen .
Hun var 20 r gammel og var flygtet fra Nigeria , fordi et arrangeret gteskab var hende imod .
Hun hbede , at hun kunne finde et tilflugtssted , trst og hb i et EU-land .
Hun troede , at hos os blev de universelle vrdier som fred , frihed og lighed respekteret .
Stakkels Semira !
Hvad hun ikke vidste var , at vores lande alt for ofte lukker af over for lidelsen og individuelle og kollektive tragedier .
<P>
Vi har alle ratificeret verdenserklringen om menneskerettighederne og underskrevet Geneve-konventionen om flygtninges stilling .
Alle har naturligvis deres egne asyl- , udvisnings- og indvandrerlove .
Den belgiske lov , Van De Lanotte-loven , har jo vret srdeles kritiseret og har mdt megen modstand .
Den gr det muligt at tilbageholde mnd , kvinder og brn i ofte meget lang tid i lukkede centre , der ikke er i overensstemmelse med de kriterier , der er fastsat af Udlndingestyrelsen .
<P>
Semira-tragedien har rystet det belgiske samfund , og alt imedens man bevarer lovens grundlggende politiske retningslinjer , er Belgien i frd med at foretage visse ndringer for at sikre , at loven udviser strre respekt over for det enkelte menneske og naturligvis for at forbyde anvendelse af puden .
Det er Den Europiske Unions pligt at gre alt , for at der s hurtig som muligt faststtes en veritabel flles EU-politik med hensyn til asyl og indvandring .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , i sagen om fru Adamus meget beklagelige dd er der allerede , ogs i dag , fortalt s mange lgne og usandheder , at jeg frst m gre opmrksom p to kendsgerninger .
<P>
For det frste var fru Adamu , med al respekt , en asylbedrager , der gjorde sig lystig over , at man i Belgien troede p hendes beretning om et tvungent gteskab .
Det fremgr bl.a. af vidneudsagn af hans rvrdighed hr . Herman Boon , der er prst i Zaventems lufthavn .
I vrigt minder jeg ogs om den kendsgerning , at fru Adamu i nogen tid frst opholdt sig uforstyrret hos en ven i Lagos , derefter uhindret rejste til Togos hovedstad Lom , hvor hun uden problemer tog flyveren til Europa .
Hun var derfor bestemt ikke en bona fide-flygtning , tvrtimod .
<P>
For det andet hvis fru Adamu , stttet af et ekstremt venstreorienteret Collectief tegen Uitwijzingen ( kollektiv mod udvisninger ) , ikke mindre end fem gange efter hinanden var i stand til at forhindre en fuldstndig rimelig udvisning ved at skrige , sls og mere til , s betyder det kun , at asylpolitikken er alt for slap og selvflgelig ikke det omvendte .
Det bevises af tallene .
I mit land bliver de fleste af de afviste asylansgere , det er asylbedragere , undskyld udtrykket , ikke repatrieret , men de forsvinder i samfundet som illegale .
Fra 1990 til i dag drejer det sig om 100.000 personer . Det er alts ikke et lille problem .
<P>
Til sidst m jeg sige , at jeg er meget rystet over den bagvaskelse , som den del af politiet , der skal ledsage de afviste asylansgere , nu bliver offer for , fordi de nu behandles som mordere og skldes ud for mordere , ogs her i Parlamentetet .
Disse mennesker arbejder under meget vanskelige forhold , og de fortjener sttte .
At de i vrigt ogs bagvaskes af forhenvrende indenrigsminister , socialdemokraten Tobback , betragter jeg som en ren skandale , for det var ikke politiet , og det var ikke det flamske parti ( Vlaams Blok ) , men socialdemokraten Tobback , den store boss for de her tilstedevrende Socialdemokrater , der beskrev flygtningene som , og jeg citerer fra hans bog  Zwart op wit  ( sort p hvidt ) ,  mger , der her tager ophold p en losseplads , fordi det er nemmere end at fiske og bearbejde jorden hjemme  .
Det turde jeg ikke sige .
Det er Tobbacks ord .
<P>
Jeg minder om , at ingen belgisk minister tog sin afsked i sommeren 1996 , da man fandt de fire brnelig i Dutroux-sagen , at ingen tog sin afsked , da 10 faldskrmssoldater under forfrdelige forhold blev slagtet i Rwanda , og at ingen tager sin afsked , nr autoktone i mit land med jvne mellemrum bliver ofre for voldtgt , tyveri eller mord beget af f.eks. illegale personer eller asylansgere .
<P>
Jeg slutter af med sprgsmlet : Findes der mske frsterangs- og andenrangsofre for en mislykket politik ?
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Fru formand , beslutningen br ikke tilslre vores egen forsmmelighed med hensyn til at harmonisere asyl- og flygtningepolitikken .
Hvad har vi gjort i revis ?
Vi har udarbejdet deklarationer , men har nsten intet konkret udrettet .
Amsterdam-traktaten gav os en god samvittighed i og med det blev besluttet , at der fem r efter ratificeringen skulle vedtages minimumsregler p dette omrde .
<P>
S mit sprgsml er flgende : Vil EU vente fem r med at handle ?
Er det i dag ikke p tide , at man prsenterer de 15 medlemslande for en rkke retningslinjer , der frer til , at man over hele EU fr en flles opfattelse af svel asylbetingelserne som flygtninges status .
P den mde vil EU kunne vise , at den ikke kun er et konomisk apparat , men ogs er i stand til samlet at tage den vanskelige udfordring op , som skyldes den tiltrkning vores samfund har p dem , hvis politiske regimer , fattigdom og overtrdelse af de grundlggende rettigheder fr til at flygte fra deres hjemlande .
<P>
Hvis EU ikke gr sin pligt , hvis Ministerrdet ikke fremskynder denne lovpakke , vil det desvrre g andre som Semira Adamu .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , det vigtigste faktum er , at en 20-rig pige er blevet grufuldt myrdet af statslige organer .
De vrige ting , der for lidt siden blev sagt af en ung kollega , er uacceptable . Det er et forsvar ikke for djvelen , men et forsvar for forbrydelser og forbrydere .
Og forbrydere er ikke bare politimagten , men det er ogs de udvende myndigheder , regeringen , den belgiske lovgivning , generelt den lovgivning , der styrer EU i sprgsml om asyl , indvandere , fremmede . Forbryderiske er de rammer , som Europa-Rdet udstikker , og inden for hvilke disse lovgivninger bevger sig .
Og det br vi omstyrte , og i forbindelse med denne sag kunne smerten stige op i os , kunne vreden stige op i os , men vi m vre besindige . Vi m fra i dag vge over , at der hver dag foregr kontrol over , hvorledes og hvad der bliver ndret , og hvorledes denne gldende , morderiske lovgivning bliver gjort menneskelig .
<P>
Fru formand ,  det barbariske sten og det civiliserede Vesten  , sledes udtalte den nye , grske rkebiskop for f dage siden , og det ser ud til , at han var en profet . Han accepterede , hvor barbariet er .
Det er i det civiliserede Vestens eget hjerte .
Og dette hjerte skal vi ndre , vi skal ikke rykke det ud med rode , vi skal ndre det , s det bliver virkeligt civiliseret og ikke pberber sig forskellige former for humanisme , menneskerettigheder og andet sdant opspind .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Fru formand , jeg vil ikke lade det passere ustraffet , at hr . Ephremidis pstr , at de illegale i Belgien bare myrdes , og at lovgivningen i Belgien ikke er i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionen eller med europisk lovgivning .
Det kan man ikke bare sige , heller ikke i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=104 NAME="Pinheiro">
Fru formand , rede medlemmer , eftersom min kollega Anita Gradin sidste tirsdag klart og udtmmende gav udtryk for Kommissionens holdning , tillader jeg mig , fru formand , ikke at gentage min kollegas ord samtidig med , at jeg dog ikke vil undlade at give udtryk for min personlige beklagelse over det , der er hndt .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0898 / 98 af Frischenschlager og Thors for ELDR-gruppen om den politiske situation i Slovakiet ; -B4-0913 / 98 af Wiersma og Bsch for PSE-gruppen om situationen i Slovakiet ; -B4-0928 / 98 af Stenzel og andre for PPE-gruppen om valget i Slovakiet ; -B4-0936 / 98 af Voggenhuber og Stenzel for V-gruppen den politiske situation i Slovakiet ; -B4-0938 / 98 af Carnero og andre for GUE / NGL-gruppen om situationen i Slovakiet .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg er glad for , at vi nu for en gangs skyld kan fre en debat om Slovakiet med meget positive undertoner .
Jeg hber , at det bliver den sidste uopsttelige debat om Slovakiet , og at vi fra nu af kan drfte Slovakiet p normal vis .
Dette skyldes ganske rigtigt valget den 25. og 26. september , der er forlbet godt .
Der var ogs en lille observatrgruppe fra Europa-Parlamentet til stede , og vi har selv kunnet konstatere , at valget foregik velordnet , godt organiseret , og , som vi siger , p en fair mde .
<P>
Derved bliver der nu ogs plads til en ny evaluering af Slovakiet og en ny drftelse af , om dette land skal optages i den frste gruppe af tiltrdende lande .
Vi gr ud fra , at i den situation , der nu er opstet , vil den kommende regering og det nye parlament fremstte et politisk reformprogram . Politiske reformer rettet mod en styrkelse af landets demokratiske struktur og ogs mod en bedre regulering af landets uafhngige og frie medier .
Hvis dette lykkes for dem , er de vigtigste hindringer for tiltrdelsesforhandlinger med hensyn til Slovakiet fjernet .
Vi hber , at den kommende regering , men ogs de partier , som nu forhandler herom , gr sig klart , at det politiske reformprogram ogs er meget vigtigt for Den Europiske Union , fordi Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet i det forlbne r har anmodet om en rkke reformer .
Hvis disse reformer gennemfres , m vi ogs gre alvor af de lfter , som vi formelt og uformelt har givet Slovakiet .
Vi har i den forbindelse et tidsproblem , og det vil jeg gerne henlede opmrksomheden p .
Dette nvnes ogs i det foreliggende forslag til beslutning .
Formelt afgiver Kommissionen sine screeningsrapporter den 6. november .
Det er klart , at Kommissionen ikke har tid nok til at evaluere den nye politiske situation i Slovakiet heri .
Det er endvidere usandsynligt , at der allerede da vil vre en ny regering med et konkret program om politiske reformer , og det er endnu mere usandsynligt , at disse ting er frt ud i livet .
Sandsynligvis kommer overgangen i Slovakiet for tidligt for topmdet i Wien . Der vil derfor nppe blive truffet beslutning p topmdet om , hvorvidt Slovakiet vil blive optaget i den frste gruppe af tiltrdende lande .
<P>
Vi anmoder derfor os selv , men frst og fremmest ogs Kommissionen og Rdet , om at vre fleksibel og undersge , om det er muligt , hvis det viser sig , at der ikke kan trffes beslutning i Wien , fordi der ikke kan dannes et klart billede af de politiske reformer , at der eventuelt til forret foretages en ekstra evaluering af Slovakiet p de punkter , som vi har stillet som betingelse , det vil sige mindretal og demokratisk stabilitet .
Derefter vil Rdet under det tyske formandskab kunne beslutte at optage Slovakiet i den frste gruppe .
I betragtning af alle de krav , vi har stillet til Slovakiet , er det ikke noget godt tegn fra Europa-Parlamentet og Den Europiske Union at lade dette land vente til december nste r .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , valget i Slovakiet den 25. og 26. september har frt til en omvltning af de hidtidige forhold .
Den slovakiske befolkning har vist politisk modenhed , idet den har vltet ministerprsident Meciar og har hjulpet den demokratiske koalition til et flertal .
Dette er et farvel til postkommunistisk despotisme og vilkrlighed og ogs en srlig sejr for vores ssterparti , de kristelige demokrater , som udgr den strkeste kraft i det nye regeringsflertal .
Europa-Parlamentet lyknsker derfor med rette den slovakiske befolkning med dette nye valgresultat .
<P>
Man m hbe , at der nu hurtigt dannes en stabil og bredygtig regering .
Den sejrende opposition , SDK , har fundet sammen i viljen til at styrte Meciar .
Den samler s forskellige krfter som kristelige demokrater , liberale , forhenvrende reformkommunisitiske venstreorienterede og partiet Den Ungarske Koalition .
Det er en heterogen gruppe , som skal bevare sit sammenhold .
Der er imidlertid en god chance for , at der heraf fremstr en regering , som opfylder Kbenhavn-tiltrdelseskriterierne , frst og fremmest indfrelse af stabile institutioner som garanti for et demokratisk og retsstatsligt system , og for at menneskerettighederne overholdes , samt respekt for beskyttelsen af mindretal .
<P>
Det er nu op til Den Europiske Union at sttte Slovakiet , for at det kan opfylde det politiske tiltrdelseskriterium .
Den politiske ndring i Slovakiet fremmer dets integration i Den Europiske Union og udgr et velkomment element i Centraleuropas stabilitet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , Europa-Parlamentet har flere gange udtrykt sin utilfredshed med den demokratiske udvikling i Slovakiet , og dette var i sidste ende ogs rsagen til , at det ikke blev optaget i kredsen af de lande , der er med i den frste udvidelse .
<P>
Jeg mener dog , at enhver utilfredshed og enhver kritik ogs br have en anden side , nemlig at man er parat til at registrere positive ndringer og fremskridt og foretage en fair vurdering .
Valget i Slovakiet var fair og korrekt , som jeg selv kunne iagttage .
Nu rejser der sig for os det sprgsml , om Unionen er i stand til at svare hurtigt og energisk p dette og vurdere det p tilsvarende mde .
<P>
Jeg mener , at den foreliggende beslutning er for vag , for afventende , for forsigtig .
Min gruppe tror p muligheden for en hurtigere optagelse af Slovakiet i den frste kreds netop i denne situation , hvor de nye demokratiske krfter har behov for enhver sttte p deres vej til demokratiet , men ogs p deres vej til Europa .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , ligesom andre kolleger har givet udtryk for i deres indlg , vil jeg glde mig over , at de nationale valg , der fandt sted i september i r i Slovakiet , foregik under acceptable forhold og helt sikkert kan vre et stort skridt i retning af , at landet fr et demokratisk system og et system med retssikkerhed , der er sdanne betegnelser vrdigt .
Hvis det er sdan , er der ingen tvivl om , at Slovakiet vil vre meget tt p den frste gruppe af lande , som nu er i gang med forhandlinger om tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Og her i Parlamentet kan vi glde os over ikke blot at kunne konstatere dette faktum , men ogs ved tanken om , at de holdninger , som Parlamentet har givet udtryk for - og ogs Europa-Kommissionen og Rdet selvflgelig - ved fastlggelsen af grupper af lande og processer for deres tiltrdelsesforhandlinger mske p en eller anden mde har vundet genklang i samfundet og den offentlige mening i Slovakiet , som endelig har valgt den demokratiske vej med respekt for retsstaten .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg er jo egentlig ikke en stor tilhnger af opgr med associerede lande torsdag eftermiddage som denne , men jeg mener , at vi i dag virkelig for en gangs skyld kan tale om en gldelig undtagelse efter den fortrffelige afgrelse om en ny kurs , som de slovakiske vlgere har truffet .
<P>
Jeg mener , at for fru Stenzel er det vel temmelig sekundrt , om det nu er de kristelige demokrater eller andre partier , der har vundet den strste andel af vlgerne .
Efter min mening er det afgrende , at der her er givet et helt klart signal i retning af mere Europa .
I den forbindelse skal jeg som medformand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg bringe en hjertelig tak til de kolleger fra OSCE , Europardet og Europa-Parlamentet , som ved deres deltagelse som valgobservatrer har bidraget vsentligt til , at dette valg i det store og hele er foreget upklageligt .
<P>
Jeg mener , at dette ogs er lejligheden til at minde om , at nr vi i Europa-Parlamentet trods Kommissionens anbefalinger om det modsatte gik ind for i sidste ende dog alligevel at holde en dr ben for Slovakiet , var denne afgrelse rigtig og blev endelig ogs honoreret af de slovakiske vlgere .
Men vi m ogs mle den kommende regering og de kommende flertal i Slovakiet efter , hvad der sker i fremtiden .
Vi forventer en ordentlig parlamentarisk kontrol med efterretningsvsenet .
Vi nsker , som det er aftalt , en lov om mindretalssprog , og jeg mener ogs , at det vil vre ndvendigt , at den politiske kultur i Slovakiet fr en anden form , end det hidtil har vret tilfldet .
Vi mener , at de hidtidige tegn i denne retning er srdeles opmuntrende , og vi m i Det Blandede Parlamentariske Udvalg og i Europa-Parlament yde vores bidrag til , at disse ndrede forhold ogs p tilsvarende mde vrdsttes i form af et styrket samarbejde .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , en valgdeltagelse p 84 % taler for sig selv .
Jeg var selv i Slovakiet som valgobservatr i tre dage , og der kunne man ligefrem mrke begejstringen hos folk , nr de gik til stemmeurnerne .
For mig var det ogs meget positivt at bemrke , at de politiske reprsentanter i valglokalerne var fremragende instrueret .
Instruktionen havde ofte varet indtil fem timer , og ved hjlp af videoer blev valget forberedt optimalt .
Man mrkede , at ungdommen gerne gik til dette valg , og at endelig ogs de officielle reprsentanter , som iagttog hinanden med stor skepsis , virkelig kontrollerede indtil det sidste .
<P>
Derfor tror jeg , at dette valg har vret et kmpemssigt spring fremad for Slovakiet .
Set ud fra i dag kan man med rolig samvittighed bekrfte , at valget forlb korrekt og sagligt , at nye flertal er blevet mulige , og at Slovakiet har en virkelig chance for konsekvent at fortstte sin vej mod Europa .
Vi bemrkede , at befolkningen i Slovakiet i hj grad havde en indstilling pro Europa .
Nr man s ved valget s , at der samtidig fandt en anden afstemning sted , som kun meget f personer deltog i , mens 84 % deltog i valget af de 17 partier , som i alt stillede op , ved man , at den slovakiske befolkning har truffet en sagligt og emotionelt rigtig afgrelse .
Jeg opfordrer ogs Kommissionen til at srge for , at den kendsgerning , at Slovakiet har gennemfrt et valg p demokratisk grundlag , fr de tilsvarende konsekvenser .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , selvom det er en gentagelse , er der grund til at sige , at det slovakiske folk er begyndt at indse , at man i et demokrati kan ndre sin fremtid .
Dette folk har vist sin vilje til at tilhre det europiske folkelige fllesskab og har forstet , at det gr en forskel at have et fungerende demokrati .
<P>
Vi bemrker dette med glde .
Jeg er dog enig med Bsch i , at det er vigtigt , at man ogs opnr resultater i regeringsarbejdet , bde nr det drejer sig om at f en velfungerende forvaltning , et stabilt demokrati , og ikke mindst nr det drejer sig om at lse minoritetssprgsmlene .
Jeg er ikke helt rolig p det punkt efter at have hrt visse indledende rapporter fra Slovakiet .
Vi er ndt til at afvente resultaterne p dette punkt , men vores signal og vores debat i dag er en klar gestus over for det slovakisk folk : Tak for det resultat , som I opnr .
<P>
Endelig vil jeg bare ppege , at vi er ganske overraskede over , at Finland ikke blev indbudt til at deltage i valgobservatrsorganisationen .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , i marts i r udtrykte Parlamentet sin bekymring over den politiske situation i Slovakiet .
Prsident Kovacs afsked , men ogs premierminister Meciars optrden frte til en situation , der gav anledning til stigende bekymring .
Meciars og hans partis udemokratiske holdning til oppositionen og det ungarske mindretal gav anledning til megen kritik fra udlandet .
<P>
For ikke s lnge siden var Slovakiet ansgerland til NATO og Den Europiske Union .
Desvrre vendte Slovakiet sig under Meciars politik juridisk og konomisk bort fra vores europiske normer , hvilket bevirkede , at dette land p grund af den politiske situation blev fjernet fra den frste gruppe af potentielle EU-medlemsstater .
<P>
Heldigvis ser tiderne ud til at ndre sig .
Ved de vigtige valg til det nationale parlament i slutningen af september led premierminister Meciars parti en stort nederlag , hvorved den slovakiske opposition fik en enestende chance for at rette op p det , der var get skvt under Meciar .
Den store valgdeltagelse viser , at ogs befolkningen er overbevist om ndvendigheden af en ndring .
Meciar mistede folkets tillid , men hans parti er stadigvk det strste .
<P>
Med denne sejr til anti-Meciar-partierne ved valget er arbejdet imidlertid ikke gjort frdigt .
Oppositionen str over for en vanskelig opgave .
Dren til Den Europiske Union er stadig ben for Slovakiet , hvis der indsttes en demokratisk regering .
Situationen giver anledning til bekymring , fordi oppositionen fr og efter valget frst og fremmest havde en ting til flles , nemlig deres anti-Meciar-holdning .
Enighed om et politisk program manglede .
I Slovakiet er den politiske og den konomiske magt knyttet nrt sammen .
Selvom oppositionen gennem deres valgsejr har opnet den politiske magt , ligger den konomiske magt stadigvk overvejende hos Meciars vennekreds .
Derfor er oppositionen ndt til at tilbagekalde en lang rkke politiske udnvnelser , undersge lovligheden af privatiseringer og genvinde udlandets tillid .
Den skal bevise , at den kan sikre stabiliteten .
For at genoprette forholdene i Slovakiet er det ndvendigt , at disse oppositionspartier opstiller et politisk program , hvori de konkret udarbejder de nvnte punkter nrmere .
P den mde kan de etablere en rigtig koalition .
Derefter skal de opretholde enigheden i fire r .
<P>
Den politiske , men ogs den finansielle hjlp fra Europa-Parlamentet har de god brug for til det forml .
Sammen kan de arbejde konstruktivt for at opn , at Slovakiet ligesom f.eks. den tidligere partner Tjekkiet kan blive medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , vi har ikke modtaget s mange gode nyheder i Europa i den seneste tid .
Endelig er der her kommet et virkeligt lyspunkt fra Slovakiet , for kort tid fr valget - jeg var der ogs - troede folk egentlig ikke , at de kunne vinde .
Det er da utroligt opmuntrende for os , at befolkningen kan stte sin vilje igennem imod en sdan brutal magt . Hr .
Meciar var i virkeligheden en brutal , potentiel diktator .
<P>
Jeg har talt med ham flere gange . Jeg kan kun sige Dem , at jeg forlod ham med det indtryk , at manden snarere var et medicinsk end et politisk problem !
Men det er ungteligt ogs farligt for alle .
Vi br nu gre alt for hurtigst muligt at muliggre , at dette folk , som virkelig er et godt folk , og som har lagt en hrd historie bag sig , kan tiltrde Den Europiske Union .
Vi skal opfordre regeringerne til , at de under alle omstndigheder forsger at trffe den pgldende beslutning allerede i Wien , som ivrigt kun ligger f minutters krsel fra Slovakiet .
<SPEAKER ID=117 NAME="Pinheiro">
Fru formand , det slovakiske folk har gennem deres hje stemmeprocent og deres beherskede og fredelige adfrd under det nylige parlamentsvalg vist en fast vilje til demokrati og til at bruge denne demokratiske mulighed til at gennemfre ndringer i det politiske liv i Den Slovakiske Republik .
Kommissionen sttter Slovakiet i at udnytte den sledes skabte mulighed fuldt ud til at tackle de problemer , der er fremhvet i Kommissionens udtalelse af juli 1997 , og som har hmmet Slovakiets tiltrdelsesproces .
<P>
Vi hber , at den afgende regering vil lette denne proces med dannelse af en ny regering , og at processen i Slovakiets interesse vil blive gennemfrt hurtigt , sledes at man undgr undvendige forsinkelser .
Man m hbe , at der vil ske en hurtig forbedring af det politiske klima , der vil fre Slovakiet nrmere til Den Europiske Union med hensyn til demokrati .
<P>
Europa-Kommissionen fler sig fast forpligtet til at lette Slovakiets integration i Unionen . Den opfordrer den kommende regering til at fremskynde forberedelserne til tiltrdelse ved at vise en klar vilje til at fjerne de hindringer , der er nvnt i udtalelsen , og tage fat p de mest ndvendige ting i forbindelse med optagelsen i tiltrdelsespartnerskabet .
Den nye regering opfordres til at konsolidere og forge tempoet for politiske reformer , herunder nr det glder beskyttelse af mindretal og at fremme tillid og stabilitet i de afgrende statslige institutioner , herunder prsidentembedet .
<P>
Det er ndvendigt , at den makrokonomisk ligevgt straks genetableres og opretholdes . konomiske reformer , i srdeleshed inden for finanssektoren , gennemskuelighed med hensyn til beslutninger p det konomiske omrde og bedre styring af virksomhederne er noget , som man alt sammen straks br tage fat p .
<P>
Som De ved , arbejder Kommissionen i jeblikket p den frste regulre beretning om vurdering af fremskridt .
Vi vil tage hensyn til ndringerne i Slovakiet s sent som muligt under denne proces .
Men regeringen er endnu ikke blevet dannet , s i jeblikket er det for tidligt at flde en definitiv dom .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Taslima Nasreen -B4-0906 / 98 af Collins og van Bladel for UPE-gruppen om Taslima Nasreen ; -B4-0920 / 98 af Telkmper og andre for V-gruppen om Taslima Nasreen ; -B4-0934 / 98 af Lenz og andre for PPE-gruppen om Taslima Nasreen ; -B4-0939 / 98 af Gonzlez lvarez og andre for GUE / NGL-gruppen om ddstruslerne mod Taslima Nasreen ;
<P>
Malaysia -B4-0899 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen om menneskerettighedssituationen i Malaysia ; -B4-0908 / 98 af Collins og van Bladel for UPE-gruppen om Anwar Ibrahim ; -B4-0914 / 98 af Titley for PSE-gruppen om menneskerettighedssituationen i Malaysia ; -B4-0933 / 98 af Habsburg-Lothringen og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om menneskerettighederne i Malaysia ; -B4-0944 / 98 af Telkmper og McKenna for V-gruppen om de seneste politiske arrestationer i henhold til Internal Security Act ( loven om den indre sikkerhed ) i Malaysia ;
<P>
Ddssstraf i Iran -B4-0900 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen om menneskerettighedssituationen i Iran ; -B4-0919 / 98 af Roth og Aglietta for V-gruppen om ddsstraffen i Iran ; -B4-0926 / 98 af Sandbk for I-EDN-gruppen om menneskerettighedssituationen i Iran - september 1998 ; -B4-0930 / 98 af Maij-Weggen og andre forPPE-gruppen om ddsstraffen i Iran ; -B4-0941 / 98 af Manisco og andre for GUE / NGL-gruppen om menneskerettighederne i Iran ;
<P>
Ddsstraf i De Forenede Stater -B4-0911 / 98 af Barzanti og Bontempi for PSE-gruppen om ddsdommen mod en mand af italiensk herkomst ; -B4-0917 / 98 af Aglietta for V-gruppen om den ddsdom , der er afsagt i De Forenede Stater mod Rocco Derek Barnabei ; -B4-0925 / 98 af Dupuis og andre for ARE-gruppen om ddsstraffen i USA ; -B4-0940 / 98 af Manisco og andre for GUE / NGL-gruppen om ddsstraffen i De Forenede Stater ;
<P>
Leyla Zana -B4-0945 / 98 af Wurtz og andre for GUN / NGL-gruppen om frigivelse af Leyla Zana ;
<P>
Georgien -B4-0931 / 98 af von Habsburg for PPE-gruppen om menneskerettighederne i Georgien .
<P>
Taslima Nasreen
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , vi er bekymrede for en af de store kvinder med tilknytning til dette parlament .
Taslima Nasreen er her blevet hdret med Sakharov-prisen for sit arbejde , for sit politiske engagement og sit engagement for menneskerettighederne , ville jeg sige .
Hun har fet Sakharov-prisen , har levet fire r i eksil og er nu vendt tilbage til Bangladesh og forflges dr .
Vi er bestyrtede over , at fundamentalistiske partier som Jamal-e-Islami i Bangladesh siden den 14. september dagligt foranstalter demonstrationer mod fru Nasreen og krver hendes henrettelse .
<P>
Vi er foruroliget over , at politiet i Bangladesh foranstalter en jagt p hende , efter at en domstol i Dhaka har udstedt en ny fngslingskendelse mod hende , som ogs omfatter inddragelse af hendes formue , og hvori anklagen for blasfemi fra 1994 fornyes . Og vi er bestyrtede over , at der igen er udsat en dusr for hendes pgribelse p FRF 33.000 .
<P>
Hvorfor forflges hun ?
Hun har hovedsageligt pdraget sig vreden fra fundamentalisterne i Bangladesh , fordi hun har forsvaret kvinders rettigheder i forhold til visse islamiske traditioner .
Vi modtager et stigende antal meldinger fra Bangladesh om politiets brutale og vilkrlige fremfrd og om de statslige organers manglende evne til at hjlpe ofrene for volden til deres ret .
Vi er bestyrtede over alt dette , og det foruroliger os , at fru Nasreen m g under jorden , at hun bliver forfulgt , og at hendes liv mske er i fare .
<P>
Derfor opfordrer jeg Kommissionen og Rdet , men isr , fru formand , ogs Parlamentet til at gre sin indflydelse gldende til fordel for denne store kvinde med tilknytning til Parlamentet og , som jeg sagde , Sakharov-prismodtager .
Om to uger rejser en parlamentsdelegation til Bangladesh p grund af de delggende oversvmmelseskatastrofer .
Det er et andet problem , men jeg mener , det er delegationens pligt under samtalerne med regeringen at komme ind p menneskerettighedssituationen og gre sin indflydelse gldende for , at fru Nasreen kan bevge sig frit .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , i 1994 tildelte Europa-Parlamentet Taslima Nasreen Sakharov-prisen .
Hun beskrev i sin bog Lajja , som betyder sdan noget som skamflelse , en hindufamilies liv og skitserede den muslimske ekstremisme , intolerancen over for det hinduistiske mindretal og den daglige diskriminering af kvinder i en verden domineret af mnd .
I hendes hjemland blev bogen forbudt .
Personer , der tiltales for angivelig krnkelse af religise flelser , m regne med en fngselsstraf p indtil to r .
Efter fire r har fru Nasreen meldt sig fra sit eksil og er tilbage i Bangladesh .
Var det letsindighed , der drev hende til dette skridt ?
<P>
P sin internetside meddelte hun grundene til , at hun er hjemme igen .
Den ene er hjemve og flelsen af samhrighed med et land , som er alt for vigtigt til at falde i hnderne p ekstremister .
Den anden er hendes moder , som er mrket af en alvorlig krftsygdom .
Hun ville gerne bist hende i de formodentligt sidste uger af hendes liv .
Fru Nasreen var knap nok rejst ind i Bangladesh igen under falsk navn og var get under jorden , fr der blev demonstreret i gaderne .
Der er sikre informationer om betydelige optjer .
Der bliver udsat en dusr for hendes pgribelse - det har kollega Telkmper omtalt - og der hres slagord , der krver hendes dd , ivrksat af fanatiske muslimske prster .
<P>
Taslima Nasreens liv er alts igen i fare .
Det str endnu uklart , hvor lnge regeringen , der anses for liberal , kan holde stand imod fundamentalisterne .
Vi opfordrer premierministeren , fru Hasina , til at hndhve de menneskerettigheder , der er nedskrevet i forfatningen , og srge for , at fru Nasreens liv beskyttes .
Kravet om at melde sig frivilligt for domstolene er tvegget i betragtning af en mulig fngselsstraf med ukontrollerbar pression og frygt for fejlhandlinger fra ekstremister , der nppe kan holdes i tmme .
<P>
P Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne hber jeg , at Sakharov-prisen har den forndne internationale prestige og vil hjlpe denne modigt kmpende kvinde til endelig at blive fri for truslen mod hendes liv og sikkerhed .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , flere kolleger har allerede sagt det : Efter at have vret fire r ude af landet er Taslima Nasreen vendt tilbage af personlige rsager enten p grund af , at hendes mors sygdom er forvrret eller p grund af lngsel efter fdrelandet .
Hun er vendt tilbage , og man truer hende igen p livet .
Vi m sprge os selv , p hvilken mde det har hjulpet hende og en anden kollega , som vi skal tale om senere - Leyla Zana , som stadig er fange i de tyrkiske fngsler og endda med yderligere to rs fngsling for at have skrevet en artikel - at have modtaget Sakharov-prisen .
<P>
Derfor mener jeg , at det er meget vigtigt , at de europiske institutioner lgger kraftigt pres p i dette tilflde regeringen i Bangladesh for at forhindre , at de fanatiske slr en kvinde , som har kmpet for menneskerettighederne i almindelighed og kvindernes rettigheder i srdeleshed , ihjel .
For Parlamentet er forsvaret af menneskerettighederne i almindelighed og kvindernes rettigheder i srdeleshed isr i disse lande meget vigtigt .
Kommissionen eller muligvis Rdet br lgge kraftigt pres p landet for at forhindre , at der sker noget .
<P>
Malaysia
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , de nylige hndelser i Malaysia og mere bestemt den srgelige skbne , som den tidligere vicepremierminister Anwar Ibrahim har lidt , er yderligere et bevis p , at autoritre og udemokratiske regeringer i den sidste ende der sine egne brn .
Det har ikke noget at gre med mere eller mindre formodede forskelle med hensyn til kultur eller folkekarakter .
Det drejer sig kun om , hvorvidt man accepterer vilkrlighed som forvaltningsprincip .
<P>
Premierministeren i Malaysia og hans regering kan ikke forvente , at deres stat accepteres som ligevrdig politisk partner , hvis de overtrder elementre menneskerettigheder .
Internal Security Act , der gr langvarig internering uden nogen form for proces mulig , er i strid med de mest elementre menneskerettighedsprincipper . Det samme glder for den strafferetlige diskrimination af homoseksuelle , forflgelse , arrestation af kritikere , mishandling af arrestanter , ngtelse af advokatbistand og mere af den slags .
<P>
Min gruppe sttter henstillingen til den malaysiske regering om at indstille denne adfrd og anmoder Rdet og Kommissionen om at anvende menneskerettighederne som prvesten for Unionens forbindelser til Malaysia .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , arrestationen af Anwar Ibrahim , den tidligere vicepremierminister og designerede kronprins for Mahathir Mohamad , sammen med 11 meningsfller viser , hvor lidt hensyn man tager til demokratiske frihedsrettigheder og menneskerettigheder i Malaysia i dag . Til trods for hr .
Anwars tidligere status har han fet et blt je , og der er andre vidnesbyrd om fysisk mishandling , som han havde vret udsat for , da han blev fremstillet i retten .
<P>
Det er sandsynligt , at anklagerne for unaturlige seksuelle handlinger og korruption er blevet opdigtet for at retfrdiggre , at han er blevet fjernet og fngslet , mens det virkelige motiv er at fjerne en rival p et tidspunkt , hvor premierministerens stilling er rystet af den konomiske krise i Fjernsten .
Uanset dette er en straf i form af piskning og op til 20 rs fngsel for frivillige homoseksuelle forhold mellem voksne naturligvis skandals .
<P>
Hr .
Anwar og hans venner er p ingen mde de frste politikere , der har lidt overlast fra de malaysiske myndigheders side . Et system med drakoniske love truer folk med afvigende meninger og journalister , der siger deres mening , og folk som Lim Guan Eng , et parlamentsmedlem fra oppositionen , er allerede fngslet for undergravende virksomhed .
Irene Fernandez , der leder en kvindeorganisation , er under anklage for at have offentliggjort pstande om overgreb p indvandringscentre . Param Kumaraswami , FN ' s srlige udsending , str over for et sgsml for bagvaskelse til USD 25 millioner anlagt af to malaysiske selskaber , og regeringen vil ikke anerkende hans immunitet .
<P>
Der har vret store demonstrationer i Malaysia og her i Europa-Parlamentet , hvor vi klart udtaler os til sttte for lsladelsen af hr . Anwar Ibrahim og hans kolleger og alle politiske fanger og for afskaffelsen af love , der forngter talefriheden og andre grundlggende rettigheder .
Vi er dybt bekymrede over den konomiske krise og dens virkninger p befolkningen i Malaysia og hele Sydstasien , men vi m fortstte med at protestere mod de grove overgreb mod fundamentale politiske rettigheder og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , hr. kommissr , i den seneste tid har vi gennem medierne igen og igen mttet hre om de frygtelige og afskyelige mishandlinger af vicepremierminister Anwar Ibrahim og om fuldstndigt groteske beskyldninger mod ham .
En reprsentant for Adenauer-stiftelsen havde mulighed for at besge ham for nogle dage siden og har effektivt kunnet bekrfte de vrste bange anelser .
<P>
Jeg tror , at man her skulle kaste et kort blik tilbage i Malaysias historie og henvise til det , grundlggeren af Malaysias uafhngighed og en af de strste personligheder i hele den asiatiske verden , Tunku Abdul Rahman , sagde om Mahathir Mohamad for nsten 15 r siden .
Han advarede strkt imod ham og gjorde opmrksom p , at man i ham havde at gre med en stor demagog , der kunne bringe stor ulykke over Malaysia .
Jeg mener , at hos Mahathir Mohamad har de vrste bange anelser vist sig at holde stik .
Han er en af de helt store demagoger og mske en af de helt store mestre , nr det glder om at rydde besvrlige rivaler eller andre personer , der kunne komme til magten , af vejen .
<P>
Den sidste hindring for hans fuldstndige magtovertagelse i Malaysia var uden tvivl vicepremierminister Anwar , en af de strste konomiske eksperter i hele omrdet .
Han blev ogs af adskillige aviser betragtet som et af de virkelige hb for Malaysias fremtid og er eventuelt ogs n , der netop p det nuvrende tidspunkt med den store konomiske krise ville kunne udrette noget dr .
<P>
Naturligvis viser sagen Anwar os ogs , at der er noget galt med retsgrundlaget i Malaysia .
Det er allerede sagt , at Malaysias lov om den indre sikkerhed gr det muligt at fngsle en person uden fngslingskendelse i en efterforskningsperiode p ca . 60 dage , hvis personen er mistnkt for - og det m man lige vende en ekstra gang - at true den nationale sikkerhed eller Malaysias konomi .
Endvidere kan indenrigsministeren uden nvnevrdig grund idmme en fngselsstraf p to r .
Vi m protestere mod dette og gre vores indflydelse gldende til fordel for denne mand !
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , Malaysia har i de seneste r strlet i glansen fra det konomiske opsving , og krnkelserne af menneskerettighederne har ikke vret et tema , man har beskftiget sig med , lige s lidt som loven om den indre sikkerhed , en lov fra kolonitiden , som vi igen og igen har kritiseret i Parlamentet , s lnge jeg har vret medlem .
Det dokumenterer , at Malysia ikke er en demokratisk retsstat .
Vi er nu bestyrtede over arrestationen af Anwar Ibrahim , den tidligere viceministerprsident , og yderligere 11 personer , som ogs er fngslet i henhold til denne lov om den indre sikkerhed , samt af hr . Nallakarupan , en forretningsmand .
Vi frygter , at de udsttes for mishandlinger i varetgtsfngslet .
Hvorfor ?
Denne lov om den indre sikkerhed er en vilkrlig lov .
Mennesker kan arresteres p grund af simpel mistanke .
De kan tilbageholdes i varetgtsfngsel og derefter fngsles i to r . Denne fngsling kan forlnges ubegrnset .
For jeblikket ser det ud til , at 200 personer er fngslet , og vi krver , at disse mennesker frigives straks .
<P>
Ligeledes fordmmer vi den malaysiske straffelov , som faststter indtil 20 rs fngsel og pryglestraf for homoseksuelle handlinger mellem indforstede voksne personer .
Et antal mennesker er fngslet i henhold til denne lovhjemmel , og vi opfordrer staten til her at handle som en retsstat og straks frigive disse mennesker !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , de fleste mennesker mener , at situationen i Iran har ndret sig lidt i den seneste tid , men den er stadig stort set den samme .
Jeg vil gerne nvne , at under de frste r af den nye prsidents regeringstid forgik der 260 offentlige hngninger , hundreder af politiske fanger blev henrettet i hemmelighed . Syv mennesker blev offentligt stenet ihjel for ikke at nvne dem , der blev stenet ihjel i hemmelighed .
For ganske nylig har myndighederne indfrt nye love om srlige hospitaler , der skal behandle hvert kn for sig .
Kvinderne vil befinde sig i det ene , mndene i det andet .
Kvinderne m kun behandles af kvindelige lger og mnd kun af mandlige .
<P>
Som vi ved , er det store flertal af patienter p hospitalerne kvinder .
Det er der mange forskellige grunde til , ikke mindst at det er dem , der fder brn .
Antallet af patienter vil vre langt strre end antallet af til rdighed stende lger , da de fleste af disse er mnd .
Man m gre noget ved situationen .
Man kan ikke have knsopdelte hospitaler .
<P>
Sagen er , at Iran kun har ndret sig lidt i den senere tid .
Det eneste , der har ndret sig , er dens PR .
Salman Rushdies ddsstraf er ikke virkelig blevet omstdt .
Vi m vre p vagt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , anledningen til denne beslutning om Iran er , at der p ny er afsagt to ddsdomme over bahaier i det pgldende land .
Hvis vi s gr os det klart , at der siden 1979 , alts siden begyndelsen af det islamiske styre , er drbt 200 mennesker fra denne gruppe , og at dette ikke er sket siden 1992 p grund af internationale protester , men at det fra i sommer er begyndt igen . For i juli mned fandt der p ny en henrettelse sted af en af disse personer .
De forstr sledes , at vi er meget bange for , at disse to dmte ogs vil blive drbt .
Den allerfrste henstilling i denne beslutning er en henstilling til Iran om ikke p ny at sl ind p den vej , og om i det mindste at tillade en vis religionsfrihed og i hvert fald ikke at sl mennesker ihjel p grund af deres religion .
Det er imod alle internationale konventioner i den vestlige verden , og jeg tror i mange flere lande .
Heller ikke i Asien har de nogen forstelse herfor .
Det er alts det allerfrste og vigtigste ml med denne beslutning .
<P>
Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min bekymring over det , der foregr i Iran .
Fordi Iran i jeblikket har to ansigter .
Et ansigt , der tyder p en smule tolerance , en let stigende forbedring af situationen , hr . Cooks og den iranske udenrigsministers velkendte show i New York , og p den anden side en undertrykkelse , der slet ikke bliver mindre , men som foregr bag lukkede dre .
Det er der mange signaler og tegn p , men de er nu mere skjulte , f.eks. ddsdomme , der stadigvk afsiges , men hvor de tidligere blev eksekveret p offentlige pladser med kameraer , gennemfres de nu i lukkede grde .
Jeg har endda fet fortalt , at det nu foregr med mindre sten , ikke mere med store sten .
Jeg ved faktisk ikke , hvad der er vrst , om man bliver stenet med sm sten i en lukket grd eller med store sten p en offentlig plads .
<P>
Endvidere er der den undertrykkelse af kvinder , der lige blev nvnt .
For nylig er den blevet udvidet med en meget alvorlig form .
Kvinder m ikke mere behandles af mandlige lger , hvilket medfrer , at kvinder i regioner , hvor der ikke findes kvindelige lger , dr .
<P>
Sagens kerne er , at det ser bedre ud , end det i virkeligheden er . At vi ikke m lade os tage ved nsen , at vi skal kende sandheden om Iran , og at vi derfor skal blive ved med at protestere , indtil forholdene forbedres ikke kun foran tppet , men ogs bag scenen .
I Iran er menneskerettighederne stadigvk ikke sikret .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , p basis af det , som andre kolleger har sagt , foruroliger situationen i Iran mig , fordi vi har oplysninger nok til at kunne forestille os , hvad der kan ske p det politiske omrde .
Vi ved , at et voldeligt statsstyre skaber vold og modstand , og vores opmrksomhed kan begrnses til det , der sker med kvinder , med fagforeningsfolk , med andre religise grupper , men i virkeligheden br vi fokusere p udviklingen af den grundlggende foreningsfrihed og politiske ytringsfrihed .
<P>
Og hvad kan vi i Den Europiske Union gre ved det ?
Jeg mener , at denne kritiske dialog har slet fejl , og vi m betvivle , at der overhovedet er sket ndringer med hensyn til muligheden for , at folk kan have politiske holdninger uden at blive undertrykt .
<P>
Derfor opfordrer jeg til , at vi koncentrerer os om den ndvendige politiske udvikling .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , det drejer sig ogs her om et sprgsml , der ligner det , der tidligere er rejst , nemlig den evige forflgelse af bahaierne .
Iranerne fortller os igen og igen , at de er landets modstandere , fordi centrummet for bahai-religionen faktisk befinder sig i Israel .
Det er jo altid det pskud , der benyttes .
Vi br imidlertid gre alt for , at bahaierne endelig kan genvinde den religise frihed , de havde i sin tid fr Khomeinis magtovertagelse , og som de ogs igen br have .
<P>
Der har jo vret gode tegn , men det jeblik er desvrre hurtigt forbi igen .
Jeg vil strkt opfordre til , at vi her begynder igen , for dengang hjalp vores protester .
Jeg mener , at vi skal protestere igen , s vil vores protest ogs hjlpe denne gang
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , en af de sager , der fylder mig med stolthed over at vre europer og over Den Europiske Union , er den klare stillingtagen imod ddsstraf , som vi fra denne del af verden konsekvent understreger .
<P>
Det , der sker i Iran , er forfrdeligt .
Det glder naturligvis ikke bare den udsatte kreds omkring Bahai , men ogs de mange mennesker , som drbes af de iranske myndigheder .
Vi er ndt til at ptale det hele .
Konsekvenserne er bl.a. , at det kaster en skygge over den religion , som magthaverne i Iran hvder at vre de strkeste fortolkere af .
Jeg vil ikke tro , at muslimer handler sdan og har til hensigt at handle sdan , som herrerne i Iran gr .
Jeg synes , at vi klart og tydeligt skal fordmme det , de gr , og ppege , at det er i strid med ikke bare humanistiske principper , men ogs med rettnkende religise principper .
<P>
Ddsstraffen i De Forenede Stater
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Hr. formand , vi anmoder om , at ddsstraffen for Rocco Derek Barnabei , hvis henrettelse er fastsat til den 28. oktober i r i Virginia i USA , bliver omstdt eller i det mindste udsat i mellemtiden .
<P>
Rocco , en ung mand p 31 r , som er barnebarn af en italiensk emigrant , str anklaget for at have myrdet en kvinde , nemlig sin forlovede , i 1993 .
Hans konomiske situation har ikke gjort det muligt for ham at skaffe sig et ordentligt forsvar .
Jeg har fet at vide , at der er fremkommet nye beviser , som kan ndre hans idmte skyld .
Den dmte skal derfor have ret til at fre bevis for sin egen eventuelle uskyld .
Ddsstraffen er dog under alle omstndigheder utilladelig .
<P>
I sin resolution af 3. april 1998 anmoder FN ' s 54 . Kommission i vrigt om , at der med hensyn til henrettelserne gives henstand med henblik p en total afskaffelse af ddsstraffen .
Man m ikke endnu en gang sidde denne resolution overhrig , ligesom man heller ikke m anse den beslutning , der blev truffet p Rdet for generelle anliggender den 29. juni 1998 , og som fastslr ndvendigheden af , at Den Europiske Union gr en konstant og effektiv indsats p internationalt plan for at f afskaffet ddsstraffen , for en forgves principerklring .
Rocco Derek Barnabeis liv br sledes sknes !
Ingen domstol , dommer eller magt br kunne rde over en persons liv .
Der , hvor dette forfrdelige og vedvarende barbari ikke er blevet ophvet , vil de grundlggende rettigheder ikke kunne siges at vre gennemfrt fuldt ud .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , i r har FN ' s menneskerettighedskommission for andet r i trk vedtaget en resolution , som opfordrer de stater , der stadig har ddsstraf , til at indfre et stop for henrettelser med henblik p at afskaffe ddsstraffen .
<P>
USA er naturligvis et af de lande , der skylder De Forenede Nationer flest penge .
Som et skaldt civiliseret land ignorerer det totalt den internationale mening om dette sprgsml .
Det er helt uacceptabelt , at USA udfrer samme barbariske handlinger som lande som Iran - de befinder sig i realiteten i samme kategori som Iran .
Til trods for , at USA anser sig selv for at vre verdens moralske politibetjent , myrder dette land hvert r mennesker - og mener , at det har ret til det .
Man m sende et strkt budskab , og USA m tvinges til at indordne sig i dette sprgsml .
<P>
I dette sprgsml er det srlig foragteligt , at man ngter en ny retssag , nr der kommer nyt bevismateriale frem .
Det glder n , hvis liv skal afsluttes , og hans ret bde til at fremlgge nye beviser og til at f en fair retssag er blevet frataget ham .
Det er af afgrende betydning , at USA holder fast ved principperne bag menneskerettighederne .
Jeg vil gerne opfordre Mary Robinson , FN-kommissren for menneskerettigheder , til at lgge pres p USA for at f dem til at afskaffe ddsstraffen .
Det er p hje tid , at et skaldt civiliseret land afskaffer en s barbarisk lov .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , i sdanne situationer indledes der ofte nogle slag i vores lande - selvom de ikke frer til sejr - og hvert af disse slag gr os ubehageligt til mode .
P den ene side er vi sikre p , at vi foretager en retfrdig handling , for hvert eneste slag mod ddsstraffen er en gevinst for den menneskelige vrdighed , men p den anden side gribes vi ogs af et mrkeligt samvittighedsnag over for alle dem , der ganske vist er dmt til dden , men som ikke finder en s lydhr tilhrerkreds som vores Parlament .
<P>
Vi str i dag over for et srligt og umiddelbart tilflde , hvor vi har nye mulige beviser , og hvor forsvaret ikke har vret tilstrkkeligt , men det har i dag mulighed for at g mere i detaljer .
Jeg mener dog , at vi br tage udgangspunkt i den beslutning fra Rdet om generelle anliggender , der tager sigte p at styrke Den Europiske Unions internationale indsats mod ddsstraf , for disse srlige tilflde er i stadig hjere grad genstand for en bestemt politik og for en opfordring til USA og De Forenede Nationer om at give henstand med hensyn til henrettelserne ; en henstand , som naturligvis skal munde ud i , at ddsstraffen bliver afskaffet .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , der er ikke meget at tilfje til det , som talerne fr mig allerede har sagt om dette emne .
Det skal dog understreges , at der er to aspekter ved sprgsmlet om Rocco Derek Barnabei . Det ene aspekt er den generelle , klare og enige fordmmelse , som Den Europiske Union allerede har givet udtryk for med hensyn til denne barbariske straf ; og det andet aspekt er dette srlige tilflde , ogs selvom man i teorien skulle anse ddsstraffen for at vre retfrdig .
I dette tilflde har man ikke sikret den ret til et forsvar og den fulde bevisfrelse , som netop er grundlaget for et retssystem som det amerikanske , der ofte fremhver sin sikkerhed , og som hyppigt foretrkker at lade de skyldige vre p fri fod frem for at dmme nogle uskyldige mennesker .
Og det er netop dette punkt , vi skal sl p i vores anmodning om at f denne straf ophvet eller i det mindste udsat .
<P>
Leyla Zana
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , ved at give Sakharov-prisen til Leyla Zana har vores Parlament indtaget en holdning imod krnkelser af menneskerettighederne i Tyrkiet og for at lse det kurdiske problem politisk ved forhandlingsbordet .
Dette har vi gjort i de universelle vrdiers navn , men ogs efter at have draget lre af de eksisterende konflikter i Europa , f.eks. i Nordirland , og i resten af verden , og af deres lsninger .
Lederne i Ankara ngter selvflgelig at lytte til beskeden fra Den Europiske Unions demokratiske og progressive krfter .
Men hvad der er endnu vrre , er , at de nye domme , der netop er blevet afsagt over Leyla Zana , og som truer en lang rkke ledere fra HADEP , viser , at de tyrkiske magthavere isolerer sig i en repressiv og militr strategi , der ikke rummer nogen lsning .
<P>
I denne situation br vores Parlament ikke bare udtrykke sin menneskelige og broderlige solidaritet over for vores kollega Leyla Zana og alle andre , som lider under de repressive foranstaltninger . Vi br ogs endnu en gang bekrfte vores fulde sttte til alle i Tyrkiet , som kmper for landets demokratisering .
Dette er retningslinjerne i den resolution , som vi har fremlagt , og den krver bl.a. umiddelbar frigivelse af Leyla Zana og af alle politiske fanger samt en fredelig politisk lsning af det kurdiske problem gennem direkte forhandlinger med reprsentanter for dette folk .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , sagen Leyla Zana er desvrre symptomatisk for hele den kurdiske problematik i Tyrkiet .
Lige meget hvornr man rejser dertil , hrer man fra PKK ' s side , at det er den sidste kamphandling .
Den tyrkiske side svarer med det samme argument , at det er det sidste fremstd mod PKK .
<P>
Der er flere grunde til , at man ikke hidtil er net frem til en lsning .
P den ene side er de kurdiske styrker splittede , p den anden side er der tilbagetrkningsomrder og hjlp udefra .
Jeg sttter derfor beslutningens krav om , at man skal finde en politisk lsning p det kurdiske problem , for en militr lsning er det jo ikke lykkedes at opn indtil nu .
Hvor farligt det er at forhale en politisk lsning , viser den nuvrende situation , hvor der er opstet store spndinger mellem Tyrkiet og Syrien .
<P>
Jeg har selv engang opsgt fru Leyla Zana i fngslet .
Hun blev vist frem som en mnsterfange .
Jeg anser det for urimeligt , at et land , som oven i kbet tilstrber optagelse i EU , indesprrer mennesker p grund af deres politiske overbevisning .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg glder mig over , at Parlamentet er s enigt med hensyn til Leyla Zana .
Men nr jeg p det ene minut , jeg har til disposition , kun kan konstatere , at dette emne har vret p Parlamentets dagsorden mindst fem gange i de sidste to r , er det meget beklageligt , at der overhovedet intet er sket for at forbedre hendes situation .
Hun er trods alt vinder af den af Parlamentet indstiftede Sacharov-pris .
Hun er idmt to rs ekstra fngsel , og det drejer sig naturligvis ikke kun om hende , om Leyla Zana , men ogs om alle de andre kurdere og de skaldte medlemmer af de forbudte politiske partier , der anholdes og kastes i fngsel i lngere perioder .
Det er en krnkelserne af menneskerettighederne i Tyrkiet , som vi igen og igen m protestere imod .
Det eneste , vi kan gre , er at blive ved med at bombardere den tyrkiske regering med vores synspunkter om krnkelse af menneskerettigheder .
Nr jeg i nste uge sammen med en miljgruppe besger hr . Demirel i Ankara , vil jeg bestemt ogs forelgge ham denne beslutning og bede om hans personlige kommentar til Parlamentets udtalelse .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , frst vil jeg gerne p Gruppen De Grnnes vegne give udtryk for vores sttte til dette beslutningsforslag , der er fremsat af vores kolleger fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe ; en sttte , der betyder , at vi ogs skal huske den indsats , vi Grnne har gjort for gennem Leyla Zana at give det kurdiske folk et konkret tegn p Europa-Parlamentets sttte .
Efter at Europa-Parlamentet gennem Leyla Zana har nsket at gre opmrksom p den manglende overholdelse af menneskerettighederne i Tyrkiet , er det virkeligt utroligt , at hun i dag stadig bliver dmt s hrdt med to rs fngsel mere for at have skrevet en artikel .
Andre kurdiske parlamentsmedlemmer bliver behandlet p samme mde , og der er mennesker , der bliver fngslet bare for at have givet udtryk for deres meninger .
<P>
Det er klart , at det vil vre et meget svagt signal fra Europa-Parlamentets side , hvis Parlamentet ikke forstrker betydningen af den Sakharov-pris , som Leyla Zana har fet tildelt , og dette skal ogs ske ved hjlp af denne afstemning .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil forst betydningen af det beslutningsforslag , der er fremsat af vores kolleger fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , og at man p dette grundlag vil kunne skabe forudstningerne for p en hensigtsmssig mde at inddrage den tyrkiske regering med hensyn til disse emner .
<P>
Vi m ikke tillade , at der , mens disse ting sker , samtidig finder nogle forsg p en dialog sted , hvor man ikke klart melder ud om betydningen af menneskerettighederne internt i Tyrkiet .
Vi str over for en situation , hvor forholdene er blevet vrre - og i hvert fald ikke bedre - og som Europisk Union og Europa-Parlament m vi ikke svigte den indsats , vi har gjort via andre beslutninger samt ved at tildele Leyla Zana Sakharov-prisen . Vi skal sl kraftigt fast , at der hverken i Europa eller i andre verdensdele m vre nogen lande , som ikke overholder menneskerettighederne , som ikke respekterer andres meninger , og som bruger fngsling som et politisk magtinstrument .
<P>
Georgien
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , man har nu allerede talt ganske meget om forskellige menneskerettighedssprgsml .
Tilfldet Georgien er imidlertid af n bestemt grund et ganske srligt tilflde .
I april i r har FN ' s afdeling for menneskerettigheder ganske nje undersgt nogle fangers sag , benlyst i den hensigt at statuere et eksempel for andre . For det er den generelle behandling af menneskene i Georgiens fngsler , som simpelthen er skandals .
Jeg har gennem lngere tid haft den re at vre udpeget som medlem af Helsinki-gruppen for Georgien og fr derfor samtlige informationer direkte .
Det er forfrdende , hvad man dr fr at vide .
<P>
Derfor var det godt , at FN beskftigede sig med det .
Der blev udarbejdet en rapport , som FN vedtog med det klare krav til den georgiske regering endelig at f bragt denne skandalse sag i orden , isr angende de tre personer , som jeg har nvnt i beslutningen .
Siden er der intet sket .
FN har flere gange rettet henvendelse , men der kommer simpelthen intet svar fra Georgien .
Regeringen tier .
<P>
Jeg mener , det efterhnden er p tide , at vi europere ogs udtaler os herom .
For vi m ikke glemme , at vores ord bliver taget alvorligt i Georgien .
Det ville derfor vre srdeles godt , ja ligefrem en tjeneste mod Georgien , hvis vi tager dette sprgsml op og nu opfordrer den georgiske regering til , som det str i beslutningen , endelig ogs at gre det , som FN efter lange , serise undersgelser p grundlag af en bred dokumentation har foreslet .
Jeg hber s , at det vedtages i denne form , for det kan faktisk bevirke noget .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , hr. von Habsburg har allerede sagt , at det her drejer sig om et principielt problem .
Det har nemlig vist sig , at undertegnelsen af partnerskabsaftalen , samarbejdsaftalen og interimsaftalen ikke automatisk forbedrer menneskerettighedssituationen i partnerlande , sdan som Den Europiske Menneskerettighedskommission tror .
Selvom det fra Kommissionens side hvdes , at disse aftaler er ndvendige for at yde et bidrag til at forbedre menneskerettighedssituationen , er dette ikke tilfldet .
Der sker ingenting .
<P>
Interimsaftalen med Georgien er underskrevet for lnge siden , og der er ikke sket noget .
Jeg mener , at netop ved opbygningen af det demokratiske samfund er den demokratiske retspleje og menneskevrdige vilkr i fngslerne et srligt flsomt omrde .
Ukraine og Rusland har p dette omrde en handlingsplan via Tacis .
Georgien har det ikke .
Derfor er det vigtigt , at ogs Georgien i samarbejde med Europardet fr et demokratihandlingsprogram via Tacis-programmet .
Det glder mig , at hr. von Habsburg sttter vores ndringsforslag , for s vidt som det frste ndringsforslag fremsttes som supplement .
Ved det andet ndringsforslag vil vi s stille et mundtligt ndringsforlslag .
<SPEAKER ID=142 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen har fulgt Taslima Nasreens sag meget nje siden 1994 , da hun blev tvunget til at forlade sit land for at undg forflgelse og ddstrusler .
<P>
Artikel 1 i den nye samarbejdsaftale , der skal indgs med Bangladesh , henviser klart til respekt for menneskerettighederne og demokratiske principper som nedfldet i den universelle menneskerettighedserklring .
Dette indbefatter naturligvis frihed til at tale og udtrykke sig , sdan som det krves i Deres beslutningsforslag .
Jeg kan forsikre , at nr aftalen er indget , vil Kommissionen nje overvge den samlede implementering af denne aftale med srligt henblik p menneskerettighedssituationen .
<P>
I mellemtiden forbereder Kommissionen et menneskerettighedsprogram for Bangladesh p ca . ECU 1 , 5 millioner , der vil blive gennemfrt fr udgangen af dette r .
De aktioner , vi agter at finansiere , drejer sig isr om kvinders og brns rettigheder og uddannelse af vlgere .
Dette program skal gennemfres af forskellige ngo ' er , der specialiserer sig i menneskerettighedssprgsml .
<P>
Med hensyn til beslutningsforslagene om Malaysia beklager Kommissionen de begivenheder , der for nylig har fundet sted i Malaysia , i srdeleshed arrestationen af vicepremierminister Anwar Ibrahim under den skaldte lov om indre sikkerhed , som tillader tilbageholdelse i ubegrnset tid uden retssag .
Vi beklager ogs mishandlingen af Anwar Ibrahim under tilbageholdelsen svel som arrestationen af et stort antal af hans tilhngere under den skaldte lov om indre sikkerhed .
Derfor kan Kommissionen fuld ud tilslutte sig den erklring , som formandskabet har udarbejdet , og hvori der gives udtryk for Unionens bekymring over disse episoder , og hvori de malaysiske myndigheder opfordres til at garantere lov og orden og respekt for Anwar Ibrahims og andre tilbageholdtes menneskerettigheder .
Lsladelsen af nogle af fangerne er afgjort et fremskridt , og det er undersgelsen af hr . Anwar Ibrahim af en uafhngig lge ogs .
<P>
Men Kommissionen er dybt bekymret over de nuvrende restriktioner , som de malaysiske myndigheder anvender over for forsamlings- , tale- og kommunikationsfriheden .
Kommissionen har plagt sin delegation til Malaysia nje at flge udviklingen i dette land .
<P>
Med hensyn til ddsstraffen er Kommissionen helt opmrksom p , hvor flsomt et sprgsml idmmelse af ddsstraf er , og mener , at de garantier , som er fastlagt i den internationale pagt om civile og politiske rettigheder og de andre internationale instrumenter under alle omstndigheder br overholdes .
Naturligvis er vi strke modstandere af ddsstraffen uanset situationen , hvilket vi ofte har bekrftet .
<P>
Med hensyn til Iran er Kommissionen bekymret over dette lands fortsatte alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne for bahaierne og opfordrer de iranske myndigheder til at afholde sig fra at afsige ddsdomme p grund af religis tro eller apostasi .
Derudover beklager Kommissionen dybt henrettelsen af hr . Ruhu ' llah Rawhani den 21. juli 1998 .
Den 5. august 1998 foretog EU-trojkaen en demarche over for den iranske regering i Tehran .
<P>
Men jeg m sige , at vi var tilfredse med de opklarende udtalelser fra den iranske udenrigsminister i New York den 24. september angende ddstrusselen ( fatwaen ) mod Salman Rushdie .
De forsikringer , der er afgivet , udgr et meget positivt skridt i retning af at fjerne en af hindringerne for bedre forbindelser til Iran , som vi bestrber os p at f inden for rammerne af den nye dialog mellem Den Europiske Union og Iran .
<P>
Med hensyn til USA mener Kommissionen , at det juridiske system indeholder de ndvendige garantier for en normal og objektiv udvelse af retsplejen med srlig hensyntagen til retten til et ordentligt forsvar og eksistensen af appelprocedurer .
<P>
Med hensyn i srdeleshed til Rocco Barnabeis sag kan Kommissionen oplyse , som vi har fet fra officielle amerikanske kilder .
For det frste er der i dette tilflde , i modstning til hvad der str i det forslag til beslutning , vi har fet forelagt i dag , ikke fastsat nogen dato for henrettelsen , og der vil sandsynligvis g nogen tid , fr det sker .
<P>
For det andet har vi fet at vide , at hr . Barnabei er amerikansk statsborger og ikke , som anfrt , italiensk .
For det tredje ser det ud til , at de nylige avisartikler om , at USA ' s Hjesteret skulle have afvist sagen , er unjagtige .
Hr . Barnabei er frst begyndt p sine appeller , og det vil vare lnge , fr hans sag kommer for USA ' s Hjesteret .
Jeg forstr , at denne retsinstans faktisk ikke har hrt noget om sagen , fordi den tid , hvor den skal gre det , endnu ikke er kommet .
<P>
P baggrund af disse oplysninger forekommer det , at der ikke er nogen uregelmssigheder i denne sag og i appelprocessen .
Ikke desto mindre vil vi fortsat vre opmrksomme p sagen og over for USA igen , som vi s ofte har gjort det , gentage , at vi er helt imod brugen af ddsstraf .
<P>
Kommissionen deler de bekymringer , der kommer til udtryk fra Europa-Parlamentet ' s side angende fru Leyla Zanas skbne , og har gentagne gange over for de tyrkiske myndigheder insisteret p , at de skal komme med en klar markering i denne sag .
<P>
Den ny dom over fru Zana fra statssikkerhedsdomstolen i Ankara den 17. september er srlig foruroligende , eftersom den uundgeligt har konsekvenser for ytringsfriheden i Tyrkiet .
<P>
Som De vil vide , flger Kommissionen alle aspekter af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet nje .
I denne forbindelse er Kommissionen helt enig i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg i december 1997 , hvor man erindrede om , at  styrkelsen af Tyrkiets forbindelser med Den Europiske Union ogs afhnger af fortsttelsen af de politiske og konomiske reformer , som landet har indledt , og navnlig af , at normer og praksis p menneskerettighedsomrdet bringes p linje med Den Europiske Unions normer og praksis ...

<P>
I alle sine kontakter med de tyrkiske myndigheder og til trods for den beslutning , Ankara har truffet om at suspendere enhver politisk dialog med Den Europiske Union , er Kommissionen fast besluttet p fortsat at give udtryk for sin bekymring i disse sprgsml .
<P>
Hvad angr situationen i Georgien , blev de tre fanger , der nvnes i dette beslutningsforslag , dmt for mord og terrorisme i 1995 .
De forhold , der herskede under retssagen , og de georgiske fngslers tilstand er blevet kritiseret vidt og bredt , bde i og uden for Georgien .
Et vsentligt fremskridt var det georgiske parlaments beslutning i november om at afskaffe ddsstraffen . I forlngelse af dette blev hr .
Gelbakhianis og hr . Dokvadzes ddsstraf ndret .
De afsoner nu 20 rs fngselsstraf .
Jeg ved , at de georgiske fngslers tilstand blev benhjertigt diskuteret , da Europa-Parlamentets delegation for det sydlige Kaukasus mdtes med prsident Shevardnadze i juni .
Det georgiske parlament og ombudsmand overvger aktivt dette .
Det lover godt for fremtiden .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at Georgien har gjort vsentlige fremskridt i retning af at styrke sine demokratiske institutioner , srlig sit Parlament , men at det m fortstte med at styrke lov og orden .
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen , som forventes at trde i kraft til nste r , vil give os grundlag for at tage direkte fat p disse sprgsml , bde via politisk dialog og gennem mder i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , kommissren har ikke kommenteret de forhold , der her er anfrt af tre kolleger om forvrringen af situationen for kvinder i Iran , herunder srligt det forhold , at kvinder ikke mere m behandles af mandlige lger p trods af , at der slet ikke er ret mange kvindelige lger i Iran .
Endvidere at der finder apartheid sted i busser og lignende .
M vi henlede kommissrens opmrksom p dette , og vil kommissren vre mere forsigtig med at give indtryk af , at situationen forbedres , nr den med hensyn til kvinder forringes i Iran .
Jeg mener bestemt , at det skal tages med i vurderingen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Pinheiro">
Jeg beskftigede mig med beslutningsforslaget , ikke med indlggene i Parlamentet , fru Maij-Weggen .
Men hvis De sprger , hvad Kommissionens holdning er , s kan jeg uden at konsulterere mine kolleger forsikre Dem om , at dette er helt uacceptabelt .
<P>
Som De ved - og det glder ogs andre drftelser i dag i Parlamentet - afviser Amsterdam-traktaten enhver form for diskrimination , og det vil ogs glde for kommende traktater .
S det siger sig selv , at vi br kmpe for det under alle omstndigheder , og srlig nr vi str over for helt klare tilflde .
Der er ingen som helst tvivl om Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Tak hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0902 / 98 af Collins for UPE-gruppen om lukning af Levi Strauss-fabrikker i Belgien og Frankrig ; -B4-0903 / 98 af Vandemeulebroucke for ARE-gruppen om Levi Strauss Europas omstruktureringsplaner ; -B4-0910 / 98 af De Coene , Caudron og Van Lancker for PSE-gruppen om meddelelsen om lukning af Levi Strauss ' fabrikker i Gits , Wervik , Deurne ( Belgien ) og La Basse ( Frankrig ) ; -B4-0916 / 98 af Aelvoet , Lannoye og Wolf for V-gruppen om Levi Strauss ' produktionsstop i Gits , Wervik , Deurne og La Basse ; -B4-0929 / 98 af Chanterie for PPE-gruppen om Levi Strauss ' omstruktureringsplaner ; -B4-0942 / 98 af Elmalan og andre for GUE / NGL-gruppen om tekstilgruppen Levi Strauss ' omstrukturering
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , Levi Strauss-sagen er endnu et eksempel p , hvordan en drligt styret globalisering kan vre delggende p svel socialt og menneskeligt som p konomisk plan .
<P>
Bag de rsager , som Levi Strauss har givet os , handler dette nemlig endnu en gang om problemet med virksomhedsflytning og social dumping .
Levi Strauss ' omstruktureringsplan gr ud p , at fire af virksomhedens 12 fabrikker i Europa skal lukkes .
Tre af dem ligger i Belgien og en i La Basse i Frankrig , en kommune i Nord-Pas-de-Calais , en region der allerede er hrdt ramt af arbejdslshed .
Disse lukninger frer til afskedigelse af nsten 1.500 personer , heraf 530 i Frankrig .
<P>
Man kan ikke forblive upvirket og passiv , nr man hrer om disse planer .
Man kan desuden stte sprgsmlstegn ved , hvorvidt disse lukninger er velbegrundede , nr man hrer , at flere af de pgldende fabrikker har overskud for ikke at tale om , at de mske har modtaget EU- eller statssttte .
Vi skal ikke glemme , at disse lukninger ud over at fre til meget alvorlige , pinefulde , menneskelige problemer ogs delgger hele den lokale konomi .
Glemmer man , at Levi Strauss har ligget i La Basse i 30 r ?
Man siger godt nok , at man vil rdfre sig med de pgldende virksomheders samarbejdsudvalg , men dette er obligatorisk i henhold til et direktiv , der forpligter multinationale virksomheder til at rdsprge fagforeningsreprsentanter forud for enhver omstrukturering .
<P>
Vi m derfor vre meget ppasselige p dette omrde samtidig med , at vi respekterer virksomhedernes frihed .
Vi m gre alt , hvad vi kan for at finde alternative lsninger til afskedigelser .
<P>
Jeg tillader mig dog i denne forbindelse at tvivle p , hvor effektiv pseudolsningen med en 35 timers arbejdsuge er , som det er foreslet i Frankrig .
Jeg ville foretrkke , at man overvejer at reducere de sociale afgifter , men samtidig srge for , at dette ikke kun frer til ekstrem profit .
<P>
Levi Strauss begrunder sin beslutning med , at der findes en overproduktion p markedet . Men samtidig hrer vi , at virksomheden har indget en kontrakt med en tyrkisk underleverandr , hvis produktionsomkostninger er meget lavere .
Det drejer sig alts om en de facto-virksomhedsflytning .
Men da vi m tage alle muligheder i betragtning , krver vi , at der umiddelbart trffes betydelige foranstaltninger , hvis lukningerne af de pgldende fabrikker ulykkeligvis skulle blive bekrftet .
<P>
Jeg vil isr minde jer om , at La Basse-omrdet - og Nord-Pas-de-Calais-regionen generelt - allerede har alvorlige konomiske og sociale problemer .
Ved omstruktureringen af fabrikkerne br man derfor give omrdet en hjlp til omstillingen , der virkeligt batter noget
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , multinationale selskaber som Levi Strauss har faktisk i lngere tid ikke levet i vores samfund , men uden for det .
De har en isoleret kodeks , deres egen hjteknologi og ogs deres eget demokrati , nemlig det skaldte aktionrdemokrati , hverken mere eller mindre .
Menneskelige eller sociale overvejelser passer ikke ind i dette mnster , fordi de kun har et ideal : profit .
Naturligvis henvises der til , at lnudgifterne er meget hje .
Det er rigtigt , men det er slet ikke tilstrkkeligt .
Lad os foretage en sammenligning : I Det Forenede Kongerige er lnudgiften USD 11 i timen , i Ungarn USD tre i timen og i Kina USD 0 , 56 i timen .
Der m sledes ske meget mere end blot at henvise til de hje lnudgifter .
Allerede den 14. juli fastslog Europa-Parlamentet , at Kommissionens plan i forbindelse med denne sektor var utilstrkkelig , den skulle vre mere praktisk og ikke mindst mere konkret .
Jeg henviser til kompromisbeslutningen , men srligt til punkt 7 .
Deri krver vi en fuldstndig og klar oversigt med hensyn til den sttte , som Levi Strauss eventuelt har modtaget fra EU .
I bekrftende fald er der opnet sttte inden for rammerne af tekstil- og bekldningsindustrien Retex , sttte inden for rammerne af programmerne Tacis , Phare , Esprit eller sttte inden for rammerne af strukturfondene ?
Kommissionen har allerede lnge haft dette sprgsml liggende , og jeg nsker nu et klart svar .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele vores kolleger , at Vandemeulebroucke , som skal forlade Parlamentet efter 18 rs tjeneste , netop har fremlagt sit sidste indlg .
Jeg har haft den glde at fungere som gruppeformand sammen med ham for nogle r tilbage , og vi nsker ham alle held og lykke .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Levi Strauss , jeansfabrikanten , vil inden udgangen af dette r lukke sine afdelinger , tre i Belgien og en i det nordlige Frankrig , med det resultat , at 1.461 mennesker ved udgangen af det indevrende r mister deres job .
Dette skridt fra Levi Strauss kan kun karakteriseres som perverst . For frst skaber man overproduktion uden for Den Europiske Union , som derefter fr skylden for , at det er ndvendigt at lukke .
Levi Strauss er s rlig at indrmme , at virksomheden kmper med et marketingsproblem , og benbart er der , i henhold til bedriftsrdets indberetninger , ikke gjort noget ved dette i de sidste 10 r , overhovedet ingenting .
Derfor m menneskene p det lavere plan , de almindelige arbejdere , rent faktisk betale prisen for , at de ndvendige initiativer ikke er blevet taget .
Vi vil gerne henlede opmrksomheden p , at Levi Strauss i 1997 alene i de belgiske afdelinger havde et nettooverskud p mere end 430 millioner .
At den samme Levi Strauss i disse belgiske afdelinger har vret i stand til at henlgge 380 millioner som finansiel reserve til omstruktureringer , at den samme Levi Strauss i Belgien har kunnet henlgge et endnu strre belb for angiveligt at kunne give arbejdstagerne dobbelt ln i r 2002 .
Det er alts ikke fattigper , det er ikke fattige mennesker .
Det er en virksomhed , der udmrket er i stand til at holde sine afdelinger i det nordlige Frankrig og i Belgien bne .
I vrigt har arbejdstagerne i det nordlige Frankrig og i Belgien gjort deres for at sikre deres arbejdspladser .
De er get med til nedsttelse af arbejdstiden og reduktion af lnnen .
De er get med til ekstra fleksibilitet , men det har ikke hjulpet .
Derfor anmoder Den Socialdemokratiske Gruppe om , at nr forbundene i morgen fremlgger deres alternative planer , at Levi Strauss s ogs gr ind i en virkelig drftelse og foretager en seris overvejelse , s der bnes endnu en chance for virksomhedens fremtid , ogs hos os .
<P>
Jeg har sammen med kollegerne Grard Caudron og Anne Van Lancker indgivet et forslag til beslutning , fordi der her skal gres en europisk indsats .
Vi har sledes en reel mulighed for at gre noget , og de liberale kolleger siger , at dette ikke er et emne .
De tager fejl .
Vi skal skrpe direktivet om kollektive afskedigelser . Vi skal skrpe direktivet om de europiske bedriftsrd .
<P>
I vrigt str der ogs noget andet p vores politiske dagsorden .
Den Europiske Union kan hjlpe medlemsstaterne med at snke de sociale lnudgifter .
For at opn dette er det ndvendigt , at vi koordinerer vores skattepolitik vedrrende selskaber og kapitaludbytte .
Kun p den mde kan vi standse den skarpe konkurrence p beskatningsomrdet .
Vi anmoder derfor ogs om , at Kommissionens initiativer og srligt kommissr Montis nu flges af medlemsstaterne , og at man nr frem til en aftale herom .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , firmaet Levi Strauss har til hensigt at lukke forskellige virksomheder i Belgien og Frankrig og i alt afskedige 1.461 ansatte .
Virksomheden har her p ingen mde krt med tab , tvrtimod . Sidste r var der et overskud p flere hundrede millioner belgiske franc .
Det er en firmapolitisk flytning .
Der er bnet et nyt produktionssted i Tyrkiet , og produktionsstedet i Ungarn har endda fordoblet produktionen .
<P>
Vi misbilliger virksomhedsledelsens strategi , nr den bekendtgr en omstrukturering under pskud af overproduktion , mens den ger produktionen i lavtlnslande .
Den taler ogs om at hre arbejdstagerne .
Denne hring eller dette lfte er en hn , for nr omstruktureringen i praksis er forberedt , og der derefter bebudes en hring , drejer det sig kun om en proformahring .
<P>
Arbejdstagerne har vores solidaritet , og vi krver derfor for det frste , at projektet stoppes .
For det andet opfordrer vi Kommissionen til af virksomheder , som har modtaget sttte fra Den Europiske Unions budget eller fra medlemsstaternes budget , at krve de sidste fem rs sttte tilbage , hvis disse virksomheder foretager massefyringer trods overskud .
<P>
Vi opfordrer for det tredje den belgiske regering til endelig at f gennemfrelsesbestemmelserne vedrrende masseafskedigelser p plads for at kunne idmme konomiske sanktioner ved virksomhedslukninger og afskedigelser , der ikke er foreget korrekt .
Jeg mener , at disse foranstaltniger er ndvendige af hensyn til arbejdstagerne og for at afhjlpe arbejdslsheden i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , kre kolleger , tirsdag den 29. september 1998 vil af arbejderne hos Levi Strauss blive brndemrket som  sorte tirsdag  , for p n formiddag afskediges 1.500 mennesker , selvom direktionen mange gange i r har bedyret , at der ikke ville blive foretaget afskedigelser .
<P>
Ved lukninger og afskedigelser skal der tages hensyn til de forpligtelser , der i henhold til loven glder i Belgien og i Den Europiske Union .
Men disse forpligtelser m ikke opfattes som en formalitet .
Det er en falsk gestus over for arbejdstagerne at fremlgge et forslag om afskedigelse , hvis forslaget i virkeligheden allerede er virksomhedens beslutning og kun mangler at blive gennemfrt .
<P>
P vegne af PPE-gruppen siger jeg , at hvis der er tale om information , skal alle arbejdstagerne informeres korrekt .
I Levi Strauss & # x02BC ; tilflde hersker der tvivl .
Hvis der er tale om samrd eller drftelse , skal arbejdstagerne have mulighed for at fremlgge deres forslag og alternativer , og s skal de drftes serist .
Der hersker sledes tvivl om , hvorvidt Levi Strauss & # x02BC ; direktion er indstillet p at tage sagen op til fornyet overvejelse .
Formlet med hele dialog- og forhandlingsrunden skal vre bevarelse af mest mulig beskftigelse .
<P>
For det andet skal vi tnke nrmere over de involverede afdelingers situation og over hele gruppens udvikling .
Der er ingen forstelse for , at en virksomhed , der giver overskud , lukkes . Virksomheder , der hrer til de mest produktive i hele gruppen .
Det er uacceptabelt , at der lukkes afdelinger p et sted , angiveligt p grund af overproduktion , nr man samtidig opretter nye afdelinger andre steder .
<P>
For det tredje er det ndvendigt , at der udarbejdes strammere regler i forbindelse med virksomhedslukninger og kollektive afskedigelser .
Til sidst vil jeg sige : Man bygger ikke et socialt paradis p en konomisk kirkegrd , men man bygger heller ikke et konomisk paradis p en social kirkegrd .
Virksomhederne har ogs et socialt ansvar , og det har Levi Strauss her fuldstndigt glemt .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , kre kolleger , nogle uger inden Levi Strauss meddelte , at de ville lukke fire af deres 12 fabrikker i Europa , heraf tre i Belgien og en i Frankrig , kunne virksomhedens ledelse glde sig over , at deres overskud er firedoblet p fire r og belb sig til mere end FRF 5 milliarder i 1996 .
Hvad betyder s konsekvenserne af mere end 1.500 afskedigelser for de berrte ansatte og deres familier samt for konomien i regionen , som allerede er plaget af hj arbejdslshed !
<P>
Levi Strauss meddeler oven i kbet , at virksomheden vil afskedige yderligere i andre fabrikker , samtidig med at man ger produktionskapaciteten i lavindkomstlande .
Efter Renault i Vilvorde fortstter Levi Strauss i samme delggende stil , hvilket er en endnu mere uacceptabel beslutning , nr man tnker p , hvor stor en indsats de ansatte har gjort for at forbedre produktiviteten .
Efter Vilvorde er Levi Strauss ' holdning endnu et bevis p , hvad EU ' s politik frer til . Den prioriterer i henhold til Maastricht-traktaten i hj grad konkurrence og fri bevgelighed for kapital , hvilket resulterer i omstruktureringer og virksomhedsflytninger .
Det er fortjeneste over for beskftigelse og sociale fremskridt , det er den finansielle krise , som fr alle konomierne til at vakle .
<P>
Under disse forhold m man glde sig over , hvordan de ansatte i gruppens europiske fabrikker har svaret igen samt deres demonstration den 5. oktober , som tilintetgjorde ledelsens forsg p splittelse , og hvorigennem de opnede de frste resultater .
<P>
Vores gruppe fordmmer Levi Strauss ' beslutning og bifalder de ansattes og deres fagforeningers beslutsomhed .
Vi opfordrer ledelsen til at overveje sin beslutning p ny samt forhandle med fagforeningerne og p den mde udarbejde en alternativ lsning til fabrikslukningerne . Det er isr takket vre den reducerede arbejdstid , at man kan bevare arbejdspladser .
Vi foreslr samtidig , at de ansatte fr tildelt nye rettigheder , og at de europiske virksomheders samarbejdsudvalg forstrkes , s de kan kmpe imod virksomhedsflytninger , som stter folk op mod hinanden ved at spille p de sociale og lnmssige forskelle .
<P>
Men fremfor alt viser Levi Strauss-ledelsens beslutning og de ansattes reaktion endnu en gang , at det er ndvendigt og muligt at sl samarbejdet i EU ind p en ny progressiv kurs og dermed frigre det fra finansmarkedernes dominans , gre det mere demokratisk og give det som mlstning at tilgodese medborgernes nsker og behov .
<SPEAKER ID=154 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , lad mig frst og fremmest give udtryk for Kommissionens beklagelse af den foreslede lukning af fire Levi Strauss-filialer i Belgien og Frankrig og tabet af mere end 1.400 arbejdspladser .
<P>
Lad mig ogs give Dem supplerende oplysninger om visse aspekter af Levi Strauss ' meddelelse og i srdeleshed den mde , hvorp tingene gres .
<P>
Ledelsen af Levi Strauss pbegyndte i sidste uge drftelser med reprsentanter for arbejdstagerne , bde p nationalt og europisk niveau , og arbejdstagernes reprsentanter er tilsyneladende i jeblikket ved at udarbejde forslag med henblik p at finde alternative lsninger til lukningen eller afskedigelsen af de arbejdstagere , som rammes .
<P>
Derfor br vi glde os over , at de involverede parter endelig har sat sig til forhandlingsbordet for at drfte den nuvrende situation .
Man m hbe , at disse drftelser er produktive , og at de i det mindste vil bidrage til at lette de sociale virkninger af lukningerne .
<P>
Den relevante fllesskabslovgivning synes at vre blevet overholdt .
Bde direktivet om kollektive afskedigelser og direktivet om europiske samarbejdsudvalg har igen vist sig at vre nyttige instrumenter til at sikre , at afgrelser , der alvorligt rammer arbejdstageres interesser , bliver truffet og gennemfrt inden for passende sociale rammer .
<P>
Kommissionen er helt opmrksom p kritikken af den mde , hvorp reglerne om medlemskab af europiske samarbejdsudvalg kan give anledning til ubalance i den numeriske reprsentation af arbejdstagerne .
Kommissionen vil til nste r vurdere den mde , direktivet om europiske samarbejdsudvalg virker p , og den mde , hvorp sprgsml som dette behandles , vil uundgeligt indg i denne vurdering .
<P>
Men selvom det ser ud til , at bestemmelserne i disse to direktiver er blevet overholdt , er der det generelle sprgsml om , hvordan man bedst kan hndtere strre kriser inden for selskaber , og hvordan man bedst kan undg lukninger .
<P>
Det er afgrende at foregribe forandringer p markedet og den mde , hvorp de pvirker selskaberne .
Det krver en langt mere permanent beskftigelsesorienteret og fremadskuende informations- og rdslagningsprocedure sammenlignet med formaliteterne i mange af de regler , der i jeblikket glder p dette omrde .
<P>
Det er det , der ligger bag det aktuelle initiativ fra Kommissionen om information til og rdsprgning af arbejdstagere i Den Europiske Union .
Vi venter p , at UNICE i nste uge skal trffe den endelige afgrelse om , hvorvidt den vil indlade sig p forhandlinger med EFS om dette sprgsml .
Kommissionen mener , at arbejdsmarkedets parter p europisk niveau ideelt set burde beslutte sig til selv at tage denne opgave op , da den isr angr dem .
<P>
Men hvis de ikke nr frem til nogen aftale , vil Kommissionen selv fremstte et forslag om passende lovgivning p dette omrde .
<P>
Fremsynethed er ogs et centralt element i den europiske beskftigelsesstrategi .
Den 14. oktober vil Kommissionen vedtage forslag til retningslinjerne om beskftigelse for 1999 tilligemed en vurdering af , hvordan medlemsstaterne implementerer den beskftigelsesstrategi , der er truffet aftale om , og en rapport , der peger p omrder , hvor der er reelle muligheder for at forbedre Europas resultater p beskftigelsesomrdet i fremtiden .
<P>
En meddelelse som den , Levi Strauss kom med i sidste uge , er altid beklagelig .
Lad os hbe , at de igangvrende drftelser vil fre til acceptable lsninger for de berrte .
<P>
Lukninger som denne understreger igen behovet for at arbejde for at f den europiske beskftigelsesstrategi helt p plads for at forhindre langtidsledighed og fremme ny beskftigelse .
<P>
Endelig med hensyn til hr Vandemeulebrouckes anmodning om oplysninger om mulig sttte til Levi Strauss , m jeg med beklagelse sige , at dette ikke er muligt .
Men vi vil prve at overholde den periode p en mned , der er fastsat i beslutningsforslaget , selvom selv en mned er meget kort tid .
Vi vil gre vores yderste , for det er politisk betydningsfuldt for Parlamentet og for os alle at vide , om der er givet fllesskabsbevillinger til Levi Strauss .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv beslutningsforslag :
<P>
B4-0901 / 98 fra Bertens for ELDR-gruppen om bidrag til De Forenede Nationer ; -B4-0907 / 98 fra Collins og Van Bladel for UPE-gruppen om De Forenede Nationers finansielle krise ; -B4-0912 / 98 fra Ford og Oddy for PSE-gruppen om bidrag til De Forenede Nationer ; -B4-0918 / 98 fra Aelvoet og andre for V-gruppen om finansielle bidrag til De Forenede Nationer ; -B4-0922 / 98 fra Castagnde for ARE-gruppen om betaling af bidrag til De Forenede Nationer ; -B4-0932 / 98 fra Provan og Oomen-Ruitjen for PPE-gruppen om bidrag til De Forenede Nationer ; -B4-0943 / 98 fra Gonzlez lvarez og Ojala for GUE / NGL-gruppen om bidrag til De Forenede Nationer
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , det fremgr , at USA skylder FN ca . USD 1 , 6 milliarder , der ikke er indbetalt til det almindelige budget for fredsbevarelse .
Hvad skal man mene om denne kendsgerning ?
At den er , hvad jeg vil tillade mig at kalde for geopolitisk .
Efter det sovjetiske imperiums fald krver de internationale politiopgaver en meget strre finflelse .
For at undg , at disse opgaver bliver udfrt af USA alene , er den eneste lsning at lade disse aktioner foreg under FN ' s beskyttelse .
<P>
Det er sledes ret foruroligende , at USA ikke betaler de belb , de skylder FN , for det kunne godt tyde p en nsket svkkelse af dette meget vigtige internationale organs funktioner ; en svkkelse , som mske har til forml at erstatte dette organ direkte med USA selv , s USA kan styre hele den internationale politik efter sine egne srinteresser .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , den 27. juni i r var Glyn Ford og jeg vil stede ved en natlig demonstration uden for USA ' s ambassade i London for at protestere imod , at USA ' s regering ikke havde betalt sin gld til De Forenede Nationer .
Der skyldes USD 1 , 55 milliarder , hvilket udgr omtrent to tredjedele af det samlede FN-budget .
<P>
Der er en massekampagne i Det Forenede Kongerige .
110 parlamentsmedlemmer har skrevet under til sttte for demonstrationen plus 58 overhusmedlemmer og 27 medlemmer af Europa-Parlamentet .
Regeringerne i Frankrig og Den Irske Republik har ogs sluttet sig til kampagnen fra denne dato .
<P>
Det forhold , at vi nu har sttte fra flere forskellige grupper til dette beslutningsforslag , viser , hvor strkt Parlamentet fler , at det er en skandale , at USA ikke har betalt .
De Forenede Nationer er en meget vigtig , global organisation .
Dens ansvar er blevet forget p grund af dens fredsbevarende rolle , og jeg ved af egen erfaring i Sri Lanka , hvorfra jeg har medbragt tusinder af dokumenter om forsvundne , at De Forenede Nationer trnger til flere penge .
Da Alex Smith og jeg afleverede dokumenterne om forsvundne i Sri Lanka , var der kun fire mennesker i De Forenede Nationer , der arbejdede med sager om forsvundne i hele verden .
<P>
De Forenede Nationers budget br forges , ikke formindskes p denne meget unfair mde af USA .
USA br give et langt bedre eksempel .
<SPEAKER ID=159 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg tager ordet om dette med mere end min sdvanlige ambivalens .
Jeg accepterer , at USA ' s Kongres har opfrt sig p en dadelvrdig mde , men jeg er mere interesseret i detaljerne i de problemer , som melder sig i forbindelse med reformen af De Forenede Nationer og hele styringsprocessen p globalt niveau .
Vi i Parlamentet br koncentrere os om sprgsmlet om at finde nye ressourcer til at finansiere De Forenede Nationer , som ikke er afhngig af dette problem med det amerikanske veto , og de nationale regeringers modvilje mod at betale .
Jeg vil gerne have , at parlamentarikerne skal have indflydelse p tilvejebringelsen af disse ressourcer , s vi som parlamentarikere fler , at vi i nogen grad ejer De Forenede Nationer .
Jeg har sympati for mlet med det , vi forsger at gre , men jeg tvivler meget p , at en debat p 11 minutter under uopsttelighedsproceduren er den rigtige mde for Parlamentet at behandle denne sag p .
<P>
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har i jeblikket en betnkning til behandling , hvori man ser p hele sprgsmlet om reformer og styring af De Forenede Nationer .
Jeg tvivler ogs p , at den vil flytte en eneste stemme i USA ' s Kongres , selvom nogen s fremtrdende som Christine Oddy rber ad dem tvrs over Atlanterhavet .
Jeg har sympati for det , Parlamentet forsger at gre , men igen m jeg sige , at den mekanisme , vi har valgt , er i alvorlig fare for at undergrave vores egen trovrdighed i denne sag , og at den begrnser vores evne til at f indflydelse .
<P>
Jeg anbefaler beslutningsforslaget til Parlamentet , men jeg hber , at Parlamentet vil vende tilbage til det med strre visdom og eftertanke og mske undertiden med en ny id p et eller andet stadium i resten af dette parlaments funktionsperiode .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg er fuldt ud enig med hr . Spencer i , at vi mske skal handle med strre omtanke .
En beslutning kan vre for lidt til et problem af denne type .
<P>
Vi var i sin tid ogs kritiske over for FN ' s nuvrende struktur .
Vi mener , at organisationen skal vre mere uafhngig , mere gennemskuelig , at den br arbejde for , at vetoretten afskaffes .
Vi mener alts , at der skal vre mere demokrati i FN .
Men det kunne ikke falde os ind at bede landene i Den Europiske Union - som er nettobidragydere - om at trkke midler ud , for vi ved , at FN ' s arbejde for fred og det humanitre arbejde er utrolig vigtigt .
Derfor er jeg enig med hr . Spencer i , at der m findes bedre lsninger .
<P>
I hvert fald - og tillad mig at sige en spg , selvom kommissren ikke er til stede - er vi nogle , der meget gerne ville kunne sige til USA : Hr her , i artikel 19 i De Forenede Nationers pagt str der , at de , der ikke betaler , mister stemmeretten , og for en gangs skyld kunne vi gre , som de altid gr , og sige til dem , at de mister stemmeretten .
Men vr ikke bekymrede , her i Parlamentet er vi meget velovervejede , vi er meget demokratiske , og vi vil ikke tage stemmeretten fra USA .
Vi vil bede den amerikanske Kongres om , at den i det mindste accepterer hr . Clintons anmodning om at frigive nogle af de midler , som USA skylder FN , samtidig med at vi forstter med at arbejde p en mere gennemtnkt lsning , som hr .
Spencer foreslog .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , USA ' s politik p dette omrde er farlig .
Det er jo politik , det handler om , eftersom USA ved ikke at betale sin gld p USD 1 , 6 milliarder ved afpresning forsger at styre FN ' s politik og forhindre de reformer , som FN har behov for , hvilket jeg tror , at vi alle her i Parlamentet er enige om .
<P>
FN er vigtig og har behov for yderligere udvikling .
Det krver reformer , men s lnge USA ikke betaler , er det uhyre svrt at f gennemfrt strre ndringer .
Andre lande har jo betalt til FN .
Selvom mange lande har store konomiske problemer , har de alligevel betalt , hvilket USA naturligvis ogs burde gre .
I en  grn  verdensorden spiller FN nemlig en af hovedrollerne .
Det m da ikke vre sdan , at et land kan stte dagsordenen og styre politikken p verdensplan . Det skal ske gennem FN , s enkeltstater ikke kan delgge retningen og styre mod et bestemt ml .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , Bill Clinton kan godt lgge alverdens skyld p Japan , den amerikanske Kongres eller p den internationale finanskrise .
Men USA ' s gld p USD 1.500 milliarder , eller mere , til FN har andre , politiske rsager og har frem for alt , sdan som det ogs er blevet sagt her i salen , at gre med en devaluering af netop FN for i stedet at opskrive vrdien af USA ' s rolle som verdens politimand .
<P>
Faktum er , at Japan , p trods af dets interne vanskeligheder og en situation prget af stor konomisk nedgang , er et land , der opfylder sine internationale forpligtelser og ikke skylder FN noget . Det er et faktum , at den pornografisk-politiske sbeopera mellem prsident Clinton og Kongressen frst her p det sidste er blevet skinger i tonen , og det er et faktum , at der for fire mneder siden stadig var brseufori og tiltro til vkst i verdenskonomien , ligesom den amerikanske konomi havde det glimrende .
<P>
Men USA ' s gld til FN er ikke fra i gr .
Det er en gld , der bevidst er blevet hobet op gennem en rrkke .
Amerikanerne har ikke betalt , fordi de ikke har villet betale , ligesom de ikke gr ind og styrker Valutafondens kapital med de USD 18 milliarder , som er deres andel .
Det er en ekstremt alvorlig prcedens , det er et ekstremt drligt eksempel fra den , der vil vre verdens leder , men som bringer alle ndhjlps- og fredsbevarende aktioner i fare og stter selve FN ' s fremtid p spil .
Desvrre er det med den nu politisk svkkede amerikanske prsident ikke muligt at finde en positiv og hurtig lsning p denne situation .
Men presset fra det internationale samfund , med Den Europiske Union i spidsen , br ikke svkkes .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , at visse lande - og navnlig USA - ikke indbetaler hele det bidrag til FN ' s budget , som de skal , kan betragtes som et tegn p de vanskeligheder , som denne internationale forsamling lider under .
Disse skyldnerlande er uden tvivl kritisable , for deres manglende betaling reducerer FN ' s samlede rdighedsbelb og sledes FN ' s mulighed for at gribe ind p kriseomrderne , hvilket begrnser muligheden for at bevare freden ; og de er i endnu hjere grad kritisable , fordi de giver et eksempel - og hvilket drligt eksempel , nr der ogs er tale om verdens frende supermagt !
- som risikerer at medfre et vld af lignende holdninger , hvilket ville bringe alle FN ' s aktiviteter i en ufatteligt slem knibe og gre de lande , som til fulde opfylder angivelserne i FN ' s resolutioner , og som ligesom Italien har deltaget i fredsmissioner , meget mere forsigtige , for ikke at sige tilbageholdende .
<P>
Delegationen fra Den Nationale Alliance opfordrer dog vores Parlament til ikke blot at udtale sig om de lande , der ikke opfylder deres forpligtelser , men ogs at undersge de reelle rsager til den krise , som denne institution befinder sig i . Det er rsager , der efter vores mening er etiske , strukturelle og politiske .
De er etiske , fordi man er bekendt med de forskellige episoder med spild og undertiden korruption , nepotisme og vennetjenester , der finder sted i en bygning , som ud fra dette synspunkt er stadig mere uigennemskuelig . De er strukturelle , fordi personale- og organisationsapparatet har fet symptomer p elefantiasis og bureaukratisering , da det forhindrer , at der blive truffet nogle hurtige og effektive beslutninger .
Og endelig er de politiske , fordi strstedelen af FN ' s resolutioner er virkningslse og vil forblive virkningslse , indtil man fr indfrt en entydig udvende magt eller nogle alternative sanktioner , der kan tjene til eksempel , og som frer til , at disse resolutioner bliver overholdt .
<SPEAKER ID=164 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , som det er Dem bekendt , er Fllesskabet en vsentlig konomisk bidragyder til projekter under FN ' s fonde , programmer og organer .
<P>
I sin egenskab af observatr bidrager det dog ikke til FN ' s almindelige budgetter .
Den Europiske Unions medlemsstater bidrager imidlertid til sammen med ca . 36 % af FN ' s egentlige budget og med ca .
39 % af denne organisations budget til fredsbevarende aktioner , niveauer , der er klart over den andel af verdens bruttonationalprodukt , som Den Europiske Union str for , nemlig 30 , 8 % .
<P>
Derudover betaler Den Europiske Unions medlemsstater det , som de er forpligtet til til fulde , til tiden og uden betingelser , og Den Europiske Union lgger stor vgt p , at de vrige medlemmer af FN p samme mde opfylder deres internationale forpligtelser .
<P>
Den aktuelle betalingskrise pvirker FN ' s effektivitet , bringer de aktuelle reformbestrbelser i fare og er dybt uretfrdig over for de andre bidragydere .
Siden den 31. august 1998 har USA skyldt FN USD 1.613 milliarder , hvad der svarer til 60 % af de manglende betalinger til FN .
<P>
Den amerikanske Kongres har vedtaget en lovgivning , der bevilger betaling af UDS 926 millioner .
Denne lovgivning vil dog nok blive vetoet af prsidenten , da den ogs indeholder en bestemmelse , der forbyder hjlp til organisationer , som gr ind for abort .
Selv hvis disse midler blev udlst , ville de imidlertid kun dkke 57 % af det belb , som USA skylder FN .
<P>
Den Europiske Union har flere gange givet udtryk for sin bekymring med hensyn til den amerikanske lovgivning , der lgger op til utilstrkkelige betalinger og p uacceptable vilkr .
Den Europiske Union har udfrt bestrbelser i henseende til dette sprgsml , og Unionens formandskab , medlemsstaterne og Kommissionen vil blive ved med at nvne denne sag over for den amerikanske regering og medlemmerne af Kongressen , hver gang de har lejlighed til det .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi har nu afsluttet forhandlingen under t om bidrag til FN .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
Vi vil nu holde en lille pause p ca. et kvarter , s vores kolleger kan genfinde deres pladser , og vi kan g i gang med afstemningen .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.15 og genoptaget kl .
17.30. )
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Efter afstemningen om Slovakiet
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , i mit hastvrk efter at tage del i afstemningen pressede jeg p fru Redings knap i stedet for min egen .
Jeg vil gerne have det til at fremg , at jeg kun har stemt n gang , men p det forkerte sted .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Hr. formand , jeg kan kun formode , at i hr . Cassidys hastvrk efter at flytte sig til Socialdemokraterne , glemte han at fortlle os det .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
N ja , det ser ud til , at der er konservative , der slutter sig til hver eneste gruppe her i Parlamentet , s hvorfor ikke Socialdemokraterne !
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr . Cassidy , vil De g over til Labour ?
Jeg gr ind i salen , og her er han !
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Jeg er ikke sikker p , at Labour kan bevge sig s langt til venstre .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , det glder mig meget , at s mange af kollegerne er s opmrksomme p , hvor jeg sidder i salen .
Desvrre var Socialdemokraterne ikke heldige nok til at have fet mig endnu .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det sprgsml , De kunne stille , er flgende : Er der nogen forskel p det gamle og det nye Labour og p det nye Labour og De Kristelige Demokrater ?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil bare gerne have noteret , at vores kollega hr . James Moorhouse , medlem af Europa-Parlamentet , sluttede sig til Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe her i eftermiddag .
Jeg ser frem til at hilse ham velkommen som medlem af vores gruppe i nste uge .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i tilhrerlogen sidder der en delegation fra Europaudvalget i landdagen for delstaten Obersterreich .
Jeg vil gerne byde den hjerteligt velkommen .
<P>
<P>
( Mdet udsat kl . 17.45 og genoptaget kl .
18.00 ) <CHAPTER ID=7>
JET
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0311 / 98 ) af Ahern for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets afgrelse om ndring af vedtgterne for fllesforetagendet Joint European Torus ( Jet ) ( KOM ( 98 ) 0013 - C4-0137 / 98-98 / 0063 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=177 NAME="Ahern">
Hr. formand , EU ' s fusionsprojekt har lige gennemfrt et seksrigt udviklingsprogram til en pris af nsten ECU 1 milliard .
I mellemtiden forventes USA ' s Kongres inden lnge at dreje hanen om for USA ' s involvering i den internationale termonukleare , eksperimentelle reaktor , et nukleart fusionsprojekt til 6 milliarder .
<P>
I juli i r kunne USA ikke skrive under p den foreslede udvidelse af Iter-Eda , hvilket basalt skyldtes , at USA ' s Kongres i jeblikket er uvillig til at bevilge flere penge til fortsat deltagelse fra USA ' s side .
Fusionsplanlggerne fra EU er p plads i San Diego , Naka i Japan og i Garching i Tyskland .
Men hvilket juridisk grundlag findes der nu for at holde dem dr , forlnge dem eller bare for at betale deres ln ?
Dette sprgsml er srlig afgrende i betragtning af , at Den Europiske Domstol i 1996 afsagde en kendelse , hvori det hed , at forskelsbehandling af arbejdstagere ved fllesforetagendet JET var ulovmedholdelig .
Kommissionens forslag har til forml at gennemfre Domstolens afgrelse ved at ndre statutterne for JET , s man fjerner elementer , der virker diskriminerende .
<P>
Iflge rdsafgrelsen af 1978 om grundlggelsen af JET skulle projektet vre afsluttet i 1990 .
Siden da er man enedes om et antal forlngelser af projektet , senest indtil december 1999 .
<P>
I JET ' s statutter str der , at det personale , som vrtsorganisationerne , UK Atomic Energy Authority , stiller til rdighed , fortsat vil vre i denne organisations tjeneste .
Det personale , som de andre medlemmer af JET betaler , er blevet midlertidigt udstationeret fra deres nationale laboratorier , og alle har fet midlertidige kontrakter med Euratom .
Eftersom personalet fandt , at denne forskelsbehandling var en slags urimelig diskrimination p grund af nationalitet , har det anlagt en rkke sager ved Domstolen .
I 1987 afsagde Domstolen kendelse om , at der faktisk foregik diskrimination , men at denne diskrimination kunne retfrdiggres p grund af fllesforetagendets midlertidige karakter .
<P>
ndringerne i bestemmelser angende personale er vigtige , selvom de kun vil glde for nyrekrutterede indtil 1999 , hvoraf man ikke forventer nogen .
De vil udgre en model for en mulig personaleordning under JET efter 1999 med en ny juridisk struktur .
<P>
For at gre ende p det nuvrende ulovlige system foreslr man et nyt ensartet system med udstationering af personale fra medlemmerne af fllesforetagendet .
I fremtiden skal alt personale , der bliver ansat efter modifikation af statutten , fortsat vre ansat under medlemsorganisationen .
Den nye formulering fastslr , at der kun skal vre en kategori af nyt personale , der skal rekrutteres , nemlig personale , der stttes af deres nationale laboratorier .
Men hvordan prcis disse ndringer skal gennemfres og , endnu mere bemrkelsesvrdigt , de nye tjenestebestemmelser vil glde for nyt personale i JET , er ikke medtaget i Kommissionens forslag overhovedet .
Men man overlader det til JET-rdets afgrelse , sandsynligvis ud fra en antagelse om , at det kun er gennemfrelsesforanstaltninger .
<P>
Det kan virkelig ikke g an .
Man har nu klart set de katastrofale flger af den manglende gennemskuelighed og demokratiske ansvarlighed i forbindelse med fusionsforskningen , og at de sandsynligvis har skadet selve projektet .
Den opfattelse , at personalets lnninger og arbejdsbetingelser i et projekt , der stort set finansieres af Euratoms budget , skal afgres af et organ , der er helt uden ansvar over for halvdelen af budgetmyndigheden , nemlig Europa-Parlamentet , er simpelthen uacceptabel .
<P>
Der er endnu et problem .
I frste del af den nye artikel 8 , stk . 4 , str der flgende :  Medarbejdere , som stilles til rdighed af hjemorganisationerne , udstationeres ved fllesforetagendet og ...
forbliver i hjemorganisationernes ansttelse i udstationeringsperioden p disse organisationers ansttelsesvilkr  . Artikel 8 , stk .
7 , siger :  Alle personaleudgifter , herunder refusion af hjemorganisationernes udgifter vedrrende udstationerede medarbejdere ...
afholdes af fllesforetagendet  .
<P>
Hvorfor foreslr man dette system ?
Af den simple grund , at hvis hjemorganisationerne skulle betale den nationale lndel - som de gr for lrerne i Europa-skolerne og alle andre stttede nationale eksperter , der arbejder i Fllesskabets institutioner - s ville medlemsstaterne faktisk blive bedt om en nettoforgelse p det fusionsbudget , der allerede er blevet enighed om - noget , som de ikke vil kunne lide .
<P>
Mens der er enighed om at forbedre statutterne for JET p linje med afgrelsen fra Domstolen , m Parlamentet rdsprges om alle forslag baseret p Euratom-traktaten om at forlnge JET ud over 1999 .
Det ville vre helt uacceptabelt at foretage en sdan forlngelse med s vsentlige konsekvenser for EU ' s budget , en gennemfrelsesforanstaltning inden for dette program , p basis af fortrolige kontraktlige arrangementer med de nationale sammenslutninger .
<P>
Med hensyn til refusion af de nationale lnninger til udstationerede nationale eksperter fra Euratoms del af fllesskabsbudgettet , er noget sdant normalt ikke tilladt i Kommissionen , det vil sige i modstrid med finansforordningen , siden det blander del A og B af budgettet .
JET-planen kan komme uden om dette , fordi den skal ivrksttes via en rkke kontrakter med nationale sammenslutninger om at stille tjenesteydelser til rdighed .
Den skaber en bemrkelsesvrdig prcedens for renationaliseringen af Fllesskabets embedsvrk .
<P>
Budgetudvalget har fjet sin udtalelse til betnkningen , men den er ikke s klar , som vi normalt ville forvente fra dette udvalg .
Jeg spekulerer p , om det skyldes , at nogle medlemmer af Budgetudvalget bedriver sognerdspolitik .
Jeg hentyder i srdeleshed til hr . James Elles , i hvis valgkreds JET-foretagendet ligger .
Jeg ville nske , at han vil vre lige s konsekvent vedrrende JET i sin valgkreds , som han normalt er det , nr budgettet for Den Europiske Union er til overvejelse .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg m tilst , at der var lange perioder under fru Aherns indlg , hvor jeg spekulerede p , om hun beskftigede sig med den betnkning , hun er ordfrer for .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p punkt 1 i forslaget til lovgivningsmssig beslutning , hvori der str :  Europa-Parlamentet godkender Kommissionens forslag  .
Det er faktisk det beslutningsforslag , der er indeholdt i betnkningen .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe glder sig over Kommissionens forslag til ndring af statutterne for JET .
Lad os f sagen ind i mere rimelige rammer .
Personalesituationen gr en lang rkke r tilbage .
Mske br vi tnke p , at beskftigelsesbetingelserne for forskellige mennesker dengang kan have set fornuftige ud , og at de i hvert fald blev accepteret af alle de ansatte , men det var for 20 r siden , mske lngere .
Forholdene ndrer sig .
Derfor er det ikke urimeligt , at der i lbet af dette tidsrum er opstet situationer , hvor det britiske personale var utilfredse med situationen og gik til Domstolen med sagen .
Afgrelsen herp har sandelig trukket ud , og at det har taget s lang tid , tjener ikke Kommissionen , JET-rdet eller nogen andre til re .
Vi begyndte p dette under det forrige parlament , ikke under dette .
<P>
I det mindste er vi kommet et stykke vej .
Vi har ikke vret i stand til at frdiggre ordningerne for alt personale af den simple grund , at der stadig er uafgjorte sager for retten .
Det er grunden til , at ordningen kun glder for nyansatte .
De ordninger , som - muligvis - vil glde ud over december 1999 , synes jeg , er helt fornuftige .
Jeg hber , at de vil vre acceptable for personalet .
Hvis de ikke er det , har vi i hvert fald procedurer , hvorefter de kan ndres igen .
Jeg hber , at det ikke vil vare s lnge .
<P>
Der er blevet fremsat en masse kommentarer i betnkningen om fusionsprogrammet , men de er ikke relevante for denne drftelse .
Men eftersom der er fremsat en masse kommentarer , m jeg mske have lov at sige , at nogle af os her i Parlamentet mener , at fusionsprogrammet br fortstte .
Vi ved ikke bestemt , hvordan det vil udvikle sig , hvilket glder i samme grad for dette som for alle de andre forskningsprogrammer , vi har .
Men der er sket betydelige fremskridt .
<P>
Hvis medlemmerne nsker yderligere oplysninger , kan jeg forsikre dem om , at alt , hvad de behver at gre , er at tage telefonen og ringe til JET og sprge efter informationschefen .
Jeg har aldrig haft nogen vanskeligheder ved at f oplysninger om projektet .
Det er , hvad medlemmerne skal gre , hvis de vil have oplysninger .
Det er meget let .
<P>
Jeg m indrmme , at den seneste rapport , jeg har fet om rdgivningen fra JET ' s videnskabelige rd , er lidt vanskelig at forst .
Det vil jeg hndtere ved at ringe til informationschefen og sprge , om den ikke kan udformes i et sprog , der er lidt mere forsteligt for Parlamentets medlemmer .
Det er , hvad vi nsker , ikke en lang smre om dunkle punkter , som ikke er til nytte for nogen under denne debat .
<P>
Det er Socialdemokraternes holdning .
Vi glder os over Kommissionens forslag .
Vi hber , at problemerne med uenighed blandt personalet snart vil blive helt lst .
Vi mener , at vi har arbejdet meget hrdt , og det har haft stor succes .
Vi i De Europiske Socialdemokraters Gruppe nsker dem alt godt .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne rose fru Ahern for hendes betnknings korte form .
Jeg kan ikke sige det samme om hendes meget ubehagelige nedsttende bemrkninger om min kollega , hr . Elles , i srdeleshed eftersom han ikke er til stede , s han kan svare p dem .
Jeg hber , at fru Ahern vil overveje det , hun sagde , n gang til .
<P>
Det ser ud til , at da JET blev dannet , var den oprindelige ordning et pragmatisk forsg p at sikre rimelig behandling bde af de ansatte fra Det Forenede Kongerige i forhold til deres kolleger i UKAEA og af personale fra andre medlemsstater i et forsg p at sikre kontinuerlige beskftigelsesrettigheder for alle .
Men det er helt klart , at det ikke varede lnge , fr der opstod forskelle p lnninger og arbejdsbetingelser mellem JET og staben fra AEA , og det er ikke overraskende , at sidstnvnte nskede bedre aftaler . Jeg deler hr .
Adams opfattelse af , at det er en skam , at det har varet s lnge at f orden p dette her .
Det forekommer mig imidlertid , at Kommissionens nye forslag basalt er en oprydningsmanvre , der skal ndre statutterne og afhjlpe problemerne for fremtidige ansatte .
<P>
Det forekommer mig at vre en typisk fllesskabslsning snarere end en elegant lsning , eftersom den kun glder for fremtiden og derfor ikke har nogen budgetmssige virkninger her og nu .
Det er srlig snedigt , eftersom fremtiden for forskning i fusion , nr den nuvrende fase af JET udlber til nste r , er hyllet i uvishedens tger .
Det eneste , der er sikkert , synes at vre den konsekvente forudsigelse af , at fusion bliver en vsentlig kilde til vedvarende energi om 50 r .
For 20 r siden ville dette ske om 50 r .
Det er klart , at Domstolen havde gjort ret i at konkludere , at dette ikke er et kortsigtet projekt , selvom der stadig ikke er taget endelig stilling til ordet midlertidig .
<P>
Situationen understreger risikoen ved at have et arbejde , der har en anden lnskala , hvis det udfres p fllesskabsniveau i stedet for p nationalt niveau .
F.eks. vil forslag her i Parlamentet om en flles statut for medlemmerne udstte medlemmer af Parlamentet for kritik fra nationale parlamentsmedlemmer i deres eget land , hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet fr vsentligt mere .
Med andre ord sttter jeg det princip , at hvis man er udstationeret , og vi er her trods alt kun i en femrig periode , s br lnniveauet vre p nationalt niveau , men dkningen af udgifterne skal ske p et flles niveau .
Det forekommer mig at vre en fair og rimelig holdning .
<P>
Det andet vsentlige punkt vedrrende disse forslag fra Kommissionen findes bde i betnkningens begrundelse og i udtalelsen fra Budgetudvalget .
Det er , at selvom de fleste af omkostningerne bres af Fllesskabets budget , har Fllesskabet ikke den vsentligste indflydelse p beslutningerne .
Jeg opfordrer til , at man ser p dette , nr projektet gr ind i nste fase .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , disse ndringer af vedtgterne er jo ndvendige , gode og eftertragtede , dels de ndringer , som Revisionsretten har anbefalet , dels ndringerne som flge af dommen fra Retten i Frste Instans , som betyder , at de retsstridige diskrimineringsklausuler fjernes .
<P>
Hvis man ser p de nye formuleringer , er der kun en kategori for nyrekrutterede medarbejdere , nemlig medarbejdere , som fordeles af deres nationale laboratorier .
Der mangler alts alligevel noget , nemlig hvordan bestemmelserne skal glde for de nye medarbejdere .
De nye tjenestebestemmelser er slet ikke med i Kommissionens forslag , hvilket man jo kan savne .
De overlades nu til JET-rdets forgodtbefindende , sandsynligvis med det udgangspunkt , at de udelukkende er gennemfrelsesbestemmelser .
Det duer ikke rigtigt .
Fusionsprogrammets manglende benhed og demokratiske ansvar har fet et skub og skal forbedres .
<P>
Jeg synes ikke , at man skal vre tilfreds med , at vi parlamentsmedlemmer kan ringe til JET og f information . Jeg synes , at reglerne godt kan vre bedre .
Det er jo et sprgsml om den parlamentariske granskning og kontrol af JET , som i den nuvrende situation er meget drlig .
Vi er ndt til at have en bedre overvgning af EU ' s fusionsprogram , eftersom det er meget kompliceret , njagtig som Adam sagde .
Det er meget teknisk kompliceret .
Nok er vi i Parlamentet blevet klogere via de betnkninger , vi har fremlagt , bl.a. betnkningen af Plooij-van Gorsel , og har fet et bedre kendskab , men hvor meget ved de f.eks. i Ministerrdet , hvor beslutningerne trffes ?
Det er svrt at sige .
<P>
V-gruppen fremlagde jo et antal ndringsforslag i udvalget med det forml at ge Europa-Parlamentets indflydelse , s vi fr at vide , hvad der er sket .
Jeg synes , at det var synd , at disse ndringsforslag blev stemt ned i udvalget , da jeg tror , at de ville have vre meget nyttige og ndvendige .
Det er dog et sprgsml , som vi mske kan vende tilbage til .
<SPEAKER ID=181 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Parlamentet og ordfreren , fru Ahern , for deres arbejde med Kommissionens forslag .
<P>
Som De ved , foreslr vi vedtagelse af et antal forandringer , som JET-rdet nsker at foretage i statutten for fllesforetagendet .
Nogle af disse er tekniske tilpasninger .
En vsentlig ndring er indfrelsen af et nyt system til at skaffe personale til projektet som reaktion p kendelsen fra Retten i Frste Instans , nemlig at visse aspekter af det eksisterende system er ulovmedholdelige .
<P>
Som De ved , vil fllesforetagendet udlbe ved udgangen af 1999 , s disse foreslede ndringer vil i princippet kun glde for en begrnset periode .
Deres Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og Budgetudvalget har godkendt forslaget uden ndringer , og jeg er sikker p , at De vil flge deres anbefaling og sttte vores forslag om at godkende ndringerne af statutten for JET-fllesforetagendet .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
EF / San Marino : Protokol til aftale
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A4-0238 / 98 ) af Habsburg-Lothringen for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om protokol til aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Republikken San Marino om samarbejde og toldunion som flge af Republikken Finlands , Kongeriget Sveriges og Republikken strigs tiltrdelse af Den Europiske Union ( 6788 / 97 - C4-0262 / 98-97 / 0022 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=184 NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. kommissr , den foreliggende henstilling handler om toldunionen og samarbejdet mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og San Marino .
Jeg skal mske give en kort historisk oversigt over , hvordan denne aftale er kommet i stand .
Den blev undertegnet den 16. december 1991 , og den sigtede mod at styrke og udbygge de allerede nre forbindelser mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Republikken San Marino .
Den opretter en toldunion mellem parterne og skal etablere et s omfattende samarbejde som muligt i de mest forskellige sektorer : industri. tjenesteydelser , miljbeskyttelse , turistsektoren , kommunikation , information , kultur og socialpolitik .
<P>
Dens ledelse sikres af en samarbejdskomit , som fungerer efter samme model som adskillige lignende aftaler , der er indget af Det Europiske Fllesskab , og burde p forhnd ikke give srlige problemer .
Det var i 1991 .
Den 27. november 1992 blev der derefter i Bruxelles undertegnet en interimsaftale om handel og toldunion , og den trdte i kraft den 1. december 1992 .
Ratificeringsprocessen i de 12 medlemsstater varede s ganske vist over fem r .
Det drejede sig om en aftale , hvor medlemsstaterne egentlig ikke havde strre nationale interesser at forsvare , mske med undtagelse af Italien .
Der var alts ingen store nvnevrdige indvendinger mod den , men selvom der ikke var problemer , har den s at sige  lille traktat  simpelthen fet lov at ligge i en meget lang periode og er blevet ignoreret , og det er faktisk ikke nogen srlig pn situation .
<P>
For en borger i Den Europiske Union , som ikke bor i umiddelbar nrhed af San Marino , er det mske ikke srligt interessant , hvad der foregr dr . Men vi m ikke glemme , at borgerne i San Marino er ekstremt interesserede i , hvad der foregr her , og i , hvordan udviklingen skrider frem i Den Europiske Union .
At de har mttet vente i over fem p , fr denne aftale endelig blev ratificeret i de forskellige lande , det er faktisk en skandale !
<P>
Det har alts varet lnge , og i mellemtiden er nye medlemsstater tiltrdt Den Europiske Union eller har indgivet deres ansgning om tiltrdelse , nemlig strig , Finland og Sverige .
Det har igen frt til en ny situation , fordi der skulle tilvejebringes et tillg til denne protokol .
Man m s heller ikke glemme , at det igen har taget relativt lang tid .
Jeg blev selv valgt til ordfrer i februar 1997 .
Betnkningen var frdig i juni 1997 , men fik s endnu en gang lov at ligge indtil den 3. juni 1998 , alts et helt r , uden at nogen egentlig beskftigede sig med den ud over her i Parlamentet , det skal jeg fremhve .
Nu behandles denne sag gudskelov p plenarmdet her i dag og bliver forhbentligt vedtaget ved afstemningen i morgen formiddag .
<P>
Jeg skal mske ogs sige lidt om San Marino . Det er et vidunderligt smukt , ganske vist meget lille , men meget interessant land , som igennem rhundreder har bevaret sin selvstndighed som nppe nogen anden lilleputstat i Europa .
Mske m jeg tilfje endnu et par historiske fakta . Da Napoleon tilbd San Marino , at det kunne blive udvidet p bekostning af sine naboer , afslog San Marino dette ved en folkeafstemning og besluttede at holde fast ved sin strrelse .
Derfor havde det i tilslutning hertil mulighed for at deltage i Wienerkongressen som aftalepartner og virkelig medvirke og bidrage aktivt , og allerede dengang understregede det sin srlige selvstndighed , sin srlige position .
<P>
Man m heller ikke glemme , at San Marino , som jo ligger midt i Italien , p et senere tidspunkt , nemlig under Anden Verdenskrig , da det var omgivet af et fascistisk regime , hverken skyede omkostninger eller besvr for at give ly til flest mulige flygtninge og mennesker i nd og sledes beskytte dem .
Det vil sige , at beboerne i San Marino altid har udvist en meget , meget stor selvstndighed , de har altid demonstreret en srlig karakter , som de har bevaret indtil i dag .
Et yderligere aspekt , som man m nvne og ogs bifalde i dag , er det forhold , at San Marino som en af de f smstater i Europa altid har afvist at vre skattely og derfor ogs altid er kommet srdeles godt ud af det og har kunnet enes srdeles godt med sin strre nabo Italien .
<P>
I den forbindelse synes jeg , det er vigtigt at henvise til , at vi ikke m glemme , hvor nr San Marino rent faktisk er os .
For f mneder siden traf vi beslutningen om , hvilke lande der er med i euroen , hvilke lande der indfrer denne valuta .
Vi taler altid om 11 lande , men i virkeligheden er der mindst et eller to flere .
San Marino benytter jo den italienske lire som mntenhed .
Sproget er ogs italiensk .
I grunden er det det 12. land , som er med i det strre euroomrde .
Det br vi huske p og svarende hertil ogs interessere os for San Marino .
<P>
Sammenfattende er det egentlig beklageligt , at de 12 EU-medlemsstater har brugt s lang tid p at ratificere en traktat , som p forhnd ikke gav anledning til kritik eller srlige indvendinger .
Europa-Parlamentet afgav allerede den 9. juni 1992 en positiv udtalelse om aftalen om toldunion og samarbejde .
Da tillgsprotokollen kun angr formelle aspekter , mener jeg absolut og hber strkt , at Europa-Parlamentet i morgen vil afgive et positivt votum for dette land , s denne lange og ikke srligt flatterende historie kan afsluttes , og forholdet til San Marino forbedres .
Det er noget , der skal gres !
Tillad mig endvidere - hvilket er mig en stor glde - at meddele Dem , at ogs San Marinos reprsentant , fru Laura Bologna , er til stede hos os i Parlamentet i dag for at informere sig prcist om forlbet vedrrende denne betnkning .
<SPEAKER ID=185 NAME="Pinheiro">
Lad mig begynde med at takke ordfreren for hans betnkning og for de ord , han lige har sagt .
En positiv udtalelse fra Europa-Parlamentet er udtryk for et vigtigt fremskridt hen imod afslutningen af en lang ratifikationsproces og bringer den faktiske gennemfrelse af denne aftale nrmere .
<P>
Denne aftale , der blev underskrevet i december 1991 , br danne centrum i en proces , der gr ud p at uddybe og udvide vores forhold til San Marino .
Ud over sine told- og handelsbestemmelser bner aftalen for en udvidelse af samarbejdet p forskellige omrder , herunder socialpolitikken .
Kommissionen beklager , at aftalen endnu ikke er trdt i kraft .
Jeg hber , at de ofte komplicerede ratifikationsprocedurer vil blive afsluttet snart af de nationale parlamenter for at muliggre en faktisk gennemfrelse i nrmeste fremtid af aftalen med dette meget smukke land .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Fllesskabets statistiske program 1998-2002
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0321 / 98 ) af Lulling for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets beslutning om Fllesskabets statistiske program ( 1998-2002 ) ( KOM ( 97 ) 0735 - C4-0197 / 98-98 / 0012 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg hrer til de medlemmer af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som ikke kan f fat i nogle af de skaldt store betnkninger , da det gr efter mottoet : de sm betnkninger til de sm lande .
Hvor betydningslst Prsidiet anser denne betnkning om det femrige statistiske program for at vre , fremgr af , at vi diskuterer den i dag p et aftenmde og stemmer om den i morgen , fredag , nr ikke engang halvdelen af Parlamentets medlemmer vil vre til stede .
<P>
Jeg ved naturligvis godt , at statistikker og betnkninger herom ikke kan begejstre den offentlige mening . Det er der ingen , der gider hre om .
Det er jo tvrtimod sdan , at de , der skal levere oplysninger til statistikkerne , ikke er srligt begejstrede over det arbejde , man plgger dem med de mange sprgeskemaer . Det er isr tilfldet i de sm og mellemstore virksomheder , som oplever de statistiske sprgsml som en besvrlig pligt .
Det kender jeg til som ordfrer for Slim-programmet , som ville forenkle statistikkerne for grnseoveskridende handel i det indre marked .
<P>
Men det er nu ikke sdan , at erhvervslivet som helhed kmper mod statistikkerne , for det har brug for gode statistikker , f.eks. om varestrmme inden for Fllesskabet til brug for deres handelspolitik .
Jeg har som ordfrer oplevet , at europiske organisationer som COOP eller Comit Vins har tigget mig om endelig at srge for , at vi f.eks. ogs registrerer statistisk , hvor megen hvid- eller rdvin der eksporteres fra Rioja til Bayern .
<P>
Jeg m dog henvise til , at hvis Amsterdam-traktaten havde vret i kraft , skulle der naturligvis her benyttes proceduren med den flles beslutningstagning , hvilket naturligvis ville ge kollegernes opmrksomhed betydeligt og ogs ge Kommissionens og Rdets interesse for vores meninger .
Men uanset hvordan det forholder sig , br vi ikke glemme , at i den periode , programmet omfatter , fra 1998 til 2002 , str der srdeles vigtige politiske beslutninger p dagsordenen , nemlig reformen af den flles landbrugspolitik , udvidelsen af EU , virkningen af den flles valuta , hvilket forudstter , at man har de bedste harmoniserede statistikker vedrrende konvergenskriterierne for eurozonen og overholdelsen af vkst- og stabilitetspakten .
<P>
Udviklingen og overvgningen af arbejdsmarkedet efter beskftigelsestopmdet i Luxembourg og forberedelserne til en endelig momsordning er yderligere udfordringer , som krver , at alle beslutningstagere er bedst muligt informeret .
Jeg bliver aldrig trt af at gentage , at en drligt informeret borger og isr en drligt informeret politiker foretager drlige vurderinger og trffer drlige beslutninger .
Fordi det forholder sig sdan , har vi behov for de bedst mulige sammenlignelige , uafhngige data til alle ovennvnte beslutninger , og vi skal have dem rettidigt .
Dette er kun muligt , hvis vi giver Eurostat de ndvendige midler .
<P>
Man kan jo ikke p den ene side igen og igen isr her krve bedre og hurtigt disponible informationer og forlange undersgelser og p den anden side ville skre ned p budgettet for Eurostat .
Sdanne nedskringer koster nemlig i sidste ende Fllesskabet , medlemsstaterne og vores befolkninger mange flere penge end rettidige , plidelige statistikker .
Det ville da vre urimeligt , hvis vi f.eks. ville mle inflationen med utilstrkkeligt harmoniserede forbrugerindekser , hvis vi ville fastsl budgetunderskud og den langfristede gld i procent af nationalprodukter , som beregnes s forskelligt , at nogle medregner deres undergrundskonomi inklusive prostitutionen og andre hjemmegende hustruers ubetalte arbejde som nationalindkomst .
Det er muligvis sympatisk .
Men hvis dette beregningsgrundlag ikke er harmoniseret , vil de , der p den mde puster deres bruttonationalprodukt op , opfylde Maastricht-kriterierne fr dem , der ikke gr det .
Den medlemsstat , der i sin arbejdslshedsstatistik kun medregner de dagpengeberettigede arbejdslse og ikke dem , der sger arbejde , fr jo s en lavere arbejdslshedsprocent end dem , der ikke gr det .
<P>
Det er kun nogle eksempler p betydningen af dette femrige program .
Jeg skal lyknske Kommissionen med dens overskuelige fremlgning , og derfor mtte vi ogs afvise Budgetudvalgets forslag om at fremhve de klare mlstninger ved at trkke dem ud af bilaget .
Det ville nemlig vre det samme som en regulr kastraktion af den klare , overskuelige tekst .
De fornuftige forslag fra alle andre udvalg - der har vret et fuldt dusin rdgivende udvalg - har vi optaget i betnkningen .
Kommissren vil nu stensikkert fortlle os , at de allesammen finder nde for hans jne .
<P>
Jeg vil gerne takke de rdgivende udvalg for deres gode forslag .
Vi har ud over de ndringsforslag , der er vedtaget enstemmigt i Udvalget , kun t ekstra ndringsforslag fra hr . Blokland .
Det bryder jeg mig ikke om .
Hr . Blokland vil i den tekst , der siger , at det statistiske program skal tage hensyn til de vigtigste prioriteringer , der flger af fllesskabspolitikken , hvortil hrer konkurrenceevne , vkst og beskftigelse , erstatte ordet  vkst  med  varig og miljvenlig udvikling  .
Det er en terminologi , som man ikke noget sted i traktaten og heller ikke i konklusionen fra topmdet i Amsterdam finder i stedet for vkst .
Derfor mener jeg , vi br afvise det .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Efter min beregning overskred De Deres taletid med 20 % , men eftersom De altid er s underholdende , har vi ikke noget imod det .
<SPEAKER ID=190 NAME="Holm">
Hr. formand , statistik kan jo vre ret kedeligt , men det er ogs meget vigtigt .
I de fleste tilflde er det Eurostats statistik , som ligger til grund for de beslutninger , vi tager .
Det er os politikere , der oftest benytter os af statistik p en eller anden mde .
Derfor er det af stor betydning , at statistikken udarbejdes p den rigtige mde , at den gres sammenlignelig osv .
Det bliver svrere og svrere for Eurostat att levere de statistiske oplysninger , der er behov for for at flge de konstant voksende politiske krav , som EU stiller .
<P>
Gennem Amsterdam-traktaten fr EU endnu mere magt , hvilket betyder , at vi skal trffe endnu flere politiske beslutninger . Det betyder ogs , at vi har brug for et endnu bedre beslutningsgrundlag , som Eurostat skal srge for .
Det glder bde gamle og nye omrder .
Man m dog huske p , at forbindelsen mellem Eurostat og de nationale myndigheder bygger p subsidiaritetsprincippet .
I Kommissionens dokument str der flgende :  Det nuvrende ressourceniveau kan ikke opfylde alle behov  .
Det er lidt trist , at man er ndt til at prioritere , nr det handler om , hvilke politiske beslutninger EU er ansvarlig for .
<P>
I Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har vi koncentreret os dels om om forskning og teknologisk udvikling , dels om energisprgsmlet .
Et af de vigtige punkter , som vi fremfrer , er , at Eurostat er ndt til at vre til rdighed , nr det drejer sig om at videregive information inden for forskningsverdenen om , hvad man har fundet frem til , og hvordan det kan udnyttes i forskellige sammenhnge som en indikation for innovation .
Det samme gder for energiomrdet : For at man kan have en ordentlig energi- og miljpolitik , skal man have det samme statistiske grundlag og kunne foretage sammenligninger , for at kunne trffe de rigtige beslutninger ; beslutninger , som er ndvendige for , at vi kan f en holdbar udvikling , bl.a. med tanke p den strategi , som blev falstlagt ved Kyoto-konferencen om klimandringer .
I denne forbindelse er statistikken uhyre vigtig , anvendelig og ndvendig .
Eurostat har sledes brug for ressourcer for at klare opgaven , og det er vigtigt i lyset af , at meget af beslutningskompetencen flyttes fra medlemsstaterne til EU-niveau .
<SPEAKER ID=191 NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke ordfreren , Lulling , fordi hun har taget hensyn til bl.a. det , som vi kom frem til i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Det er et get behov for at forbedre statistikken p dette omrde , ikke mindst efter Luxembourg-topmdet .
Nu er det sdan , at vi skal holde je med de retningslinjer , som blev besluttet der , og som nu resulterer i nationale handlingsplaner .
Der er stadig mangler , fremfor alt nr det glder sammenligneligheden .
Der er imidlertid ogs andre mangler .
Det tager f.eks. alt for lang tid , der er brug for kortere tidsinterval for sammenligningerne .
<P>
I udvalget har vi foretaget en hel del prioriteringer p de omrder , som vi er ansvarlige for , det vil sige beskftigelsesomrdet , men ogs det sociale omrde og uddannelsesomrdet .
Det drejer sig naturligvis om de fire sjler i Luxembourg .
Det drejer sig om statistik over aktive og passive tiltag inden for arbejdsmarkedspolitikken .
Det drejer sig om arbejdstimer pr. r og uge . I denne sammenhng er det vigtigt at have knsspecifikke oplysninger for f.eks. at se , hvor meget ulnnet arbejde der er udfrt , og hvem det er , der udfrer det ulnnede arbejde .
Det var nogle af prioriteringerne .
<P>
Nr det drejer sig om det sociale omrde , burde husholdningsbudgetundersgelserne gennemfres oftere .
Der krves ogs statistiske oplysninger om udbud og eftersprgsel p brnepasningspladser samt om forldreorlov .
<P>
P uddannelsesomrdet er det vigtigt at se , hvordan overgangen fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedet fungerer , at sammenligne antallet af de skaldte dropouts , de der er get ud af skolen fr tid , i de forskellige medlemslande samt at se , hvordan overgangen fra beskyttet ansttelse til arbejdsmarkedet fungerer for de handicappede .
<P>
Det er alts eksempler p vores prioriteringer i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Vi ser frem til at f forbedrede statistiske oplysninger fra statistikkontoret p dette omrde , specielt fordi vi har fet nye opgaver efter Luxembourg-mdet .
<SPEAKER ID=192 NAME="Blokland">
Hr. formand , p vegne af Miljudvalget vil jeg gerne nske fru Lulling tillykke med hendes betnkning .
P et par kardinalpunkter har hun kommenteret Kommissionens program og fremsat ndringsforslag .
Jeg er enig med hende i , at Europa-Parlamentet skal vge over Eurostats uafhngighed .
I et demokrati skal statistikker vre objektive og plidelige . Det krver , at der er tilstrkkelige finansielle ressourcer til disposition .
Jeg forslr Kommissionen at selvstndiggre Eurostat i forhold til Kommissionen . Kun p den mde vil Eurostat kunne frigres fra politisk pvirkning .
Jeg er spndt p Kommissionens reaktion .
<P>
Et andet punkt , som Miljudvalget peger p , vedrrer manglen p prioriteter for hvert enkelt politisk omrde .
De finansielle midler er jo begrnsede .
Hvorfor faststter Kommissionen s ikke prioriteter ?
Og hvordan forestiller Kommissionen sig , at den kan gennemfre en fornuftig evaluering uden p forhnd klart at faststte de vigtigste politiske hovedpunkter for de kommende fire r ?
<P>
P vegne af Miljudvalget anmoder jeg om , at der p miljomrdet prioriteres i retning af at f belyst miljbelastningen i de konomiske sektorer , hvor miljproblemerne er strst .
Jeg hber , at kommissren er enig heri og i aften vil give et konkret lfte herom .
<P>
For det tredje henviser jeg til ndringsforslag 15 , der vedrrer artikel 2 i Rdets forslag til beslutning .
Mlstningen  vkst  er , sledes som den er formuleret i Kommissionens forslag , i modstning til det , fru Lulling sagde , i strid med Maastricht-traktaten , srligt artikel 130 , stk .
2. Den er endvidere ikke i overensstemmelse med det femte miljprogram fastsat af Parlamentet og Rdet .
Hvorfor altid denne unuancerede strben efter konomisk vkst ?
Det er samfundet ikke tjent med .
Jeg har flere gange understreget , at det er i borgernes og virksomhedernes interesse , at konomisk vkst kan indpasses kologisk .
Jeg hber , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet nu langt om lnge giver denne hensigtserklring indhold og hrer op med p dette punkt at behandle traktaten som en papirtiger .
Lad os derfor i fremtiden altid tale om vedvarende udvikling , hvis vi er interesseret i mere end stigning og fald i bruttonationalproduktet .
<P>
Indsamlingen af statistiske data har til forml at skaffe brugbar information med henblik p beslutningstagningen i ordets videste betydning .
Jeg slr derfor til lyd for , at Eurostat skal arbejde p en sdan mde , at der skabes indsigt i sammenhngen mellem udviklingen inden for konomi , milj og beskftigelse .
Det har ikke noget forml at lave separate statistikker .
Det er ndvendigt at koble dem sammen med de forskellige konomiske sektorer p de nationale konti .
Hvordan skal man ellers kunne korrigere politikken , hvis man ikke ved , i hvilken retning udviklingen gr , og hvordan sammenhngen er mellem de forskellige udviklinger ?
Jeg er ikke i tvivl om , at Eurostat er enig i dette .
<P>
I november 1995 fremsatte Parlamentet ogs en rkke klare udtalelser herom ( betnkningen af kollega Dez de Rivera Icaza ) .
Det , der er vigtigt , er , at miljbelastningen fra konomiske aktiviteter kan gres synlig pr. emne .
Det er formlet med ndringsforslag 13 .
<P>
En vigtig udfordring er tiltrdelsen af lande fra Mellem- og steuropa .
En solid miljpolitik er et hovedpunkt ved tilpasningen af acquis communautaire .
Eurostat skal srge for en komplet indsamling af data p dette politiske omrde og p andre hovedomrder .
I det foreliggende program er dette punkt imidlertid ikke nvnt .
Hvilken forklaring har Kommissionen herp ?
<P>
Til sidst det endelige monssystem . Jeg nvner det frst og fremmest som min personlige mening .
Jeg sprger mig selv , om oprindelsesprincippet virkelig virker s fleksibelt .
For at kunne modregne moms p leveringer inden for Fllesskabet er der brug for et nyt statistisk system .
I Canada har man anvendt CAD 90 millioner til det forml . Unionen str over for en lignende udgift .
Endvidere bliver virksomhederne , der i mellemtiden har vnnet sig til overgangssystemet , p ny konfronteret med ekstra administrationsomkostninger .
Jeg mener derfor , at det er bedre at godkende Rdets standpunkt , der gr ud p forelbigt at bibeholde overgangssystemet .
<SPEAKER ID=193 NAME="Porto">
Hr. formand , hr. kommissr , forslaget om en forbedret og udvidet statistik , som er indeholdt i Fllesskabets statistiske program 1998-2002 , fortjener hele vores sttte , nr vi , som fru Astrid Lulling fremhver det , str over for de allerstrste udfordringer : udvidelsen , igangsttelse af den flles valuta sammen med stabilitets- og vkstpagten , reform af den flles landbrugspolitik , forberedelse af den endelige momsordning samt f.eks. ogs udvikling og overvgning af arbejdsmarkedet .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vil man nok forst , at jeg i srlig grad nsker at lgge vgt p , at der br vre samme kvalitet i indsamlingen af statistiske oplysninger i andre lande , herunder i lande , der str os nrmest .
Da EFTA-landene jo allerede er dkket af systemet , er det , som det ogs er blevet nvnt , uden tvivl mest ptrngende i de central- og steuropiske lande , der er kandidater til optagelse , idet det kun p den mde kan lade sig gre at forberede dem ordentligt .
Det er i enhver henseende velbegrundet at give dem al den hjlp , som de har brug for .
Men i en global konomi , hvor de multinationale firmaer fr stadig strre betydning , kan vi ikke begrnse os til Europa .
Derudover kan vi ikke begrnse os til kun varebevgelserne i en verden , hvor andre konomiske bevgelser , ssom tjenesteydelser og kapitalbevgelser , i kraft af udenlandske investeringer fr stadig strre betydning .
<P>
I alle tilflde skal der findes en korrekt balance mellem behovet for p den ene side at f mest mulig information og p den anden ikke at bebyrde virksomhederne for meget , isr ikke de sm og mellemstore virksomheder og borgerne generelt .
Ogs fordi , som erfaringen jo viser , at nr man beder om for meget , fr man mindre og af drlig kvalitet .
<P>
Slutteligt er det ikke overfldigt at understrege , at statistik som offentlig ejendom m vre tilgngelig for alle , herunder sm erhvervsdrivende og studerende , og at den stigende praksis med at krve betaling ikke er acceptabel , da det begrnser adgangen til den til kredse med strre kbekraft .
Ud over den interesse , som det har for konomien , str ogs det demokratiske samfunds vrdier p spil , thi dette forudstter den bevidste deltagelse fra borgere , der er ordentligt informerede .
Jeg tror , at det ogs er vrd at gre opmrksom p dt .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger . Forslaget til det femrige statistiske program indeholder en rkke interessante projekter .
Hvis de bliver gennemfrt , kunne de virkelig levere srdeles vrdifulde oplysninger .
I lbet af det foregende programs periode er eftersprgslen efter harmoniserede statistikker jo ogs vokset strkt , isr i forbindelse med konvergenskriterierne .
Jeg mener , at det er et ganske vigtigt beslutningsgrundlag for os .
<P>
Derfor er Kommissionens krav om sammenlignelige statistikker af hj kvalitet berettiget og forsteligt og br stttes af Parlamentet .
Men det medfrer ogs , som allerede flere talere har sagt , en enorm bureaukratisk byrde for mange sm og mellemstore virksomheder .
Konklusionerne heraf er indlysende .
Hvad der tilsyneladende er hrdt brug for , er en konsolideringspause , et pusterum .
Det burde markeres tydeligt i det nye femrige program .
<P>
Lige s hensigtsmssigt ville det vre at indfre en srlig ombudsmand for sprgsml vedrrende byrder p grund af statistikker .
Netop for to dage siden besluttede vi i Europa-Parlamentet , at byrderne for virksomhederne i forbindelse med meldepligten til Den Europiske Centralbank skal holdes p s lavt niveau som muligt .
<P>
En ombudsmand som kontrolinstans med tilsvarende befjelser ville kunne overvge , at sdanne principper overholdes .
Han ville vre et sted , hvor de involverede kunne henvende sig , hvad enten det drejer sig om uforholdsmssigt stor detaljeringsgrad eller om kvalitetsstandarder .
<P>
Vi br holde os for je , hvad der overhovedet er muligt med statistiske midler , og de byrder , der er forbundet hermed .
Med henblik p fremtiden og med henblik p det foreliggende femrige program har vi mere end nogensinde fr behov for sdanne regulativer .
Truslen mod hele det statistiske system p grund af undige byrder skal afvrges , for uden de involveredes og dermed ogs virksomhedernes samarbejde kan der ikke udarbejdes statistik af hj kvalitet .
Derfor br vi alle have som ml at overbevise virksomhederne .
De skal have tillid til , at der kun krves det uomgngeligt ndvendige af dem .
Det burde vre frivilligt - det kunne vre en overvejelse - og kunne eventuelt ogs vre knyttet til et system af tillokkelser , i stedet for at man arbejder med straf og trusler .
<P>
Endvidere skal det overvejes , hvordan vi kan fremskynde automatiseringen og ogs hindre dobbeltregistrering .
Stikprver , markeds- og meningsforskning - jeg tror , det betaler sig at spekulere p , hvordan vi fr statistikkerne hurtigere og mere effektivt .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det , at Eurostat opfordres til at udarbejde knsrelateret statistik , er uhyre vigtigt , mske endda det vigtigste i betnkningen .
Jeg vil derfor lyknske min kre navneflle med det .
Ordet  namna  findes ikke i det svenske sprog , men jeg har konstrueret det til lejligheden , fordi vi har samme fornavn .
<P>
Jeg nsker tillykke med den knsrelaterede statistik .
Det , som jeg derimod savner , er en angivelse af , at statistiske data i fremtiden skal udarbejdes sledes , at de kan tilpasses de geografiske oplysninger , og s Eurostat kan indg i det flles europiske arbejde p dette omrde .
Vi skal dog kunne popularisere oplysninger om statistik i vores lande .
S kunne statistikken blive mere sammenlignelig .
Jeg hber , at vi snart fr en meddelelse om dette , s vi kan have flles standarder og bedre kan popularisere dette .
Kommissr Bangemann har lovet en sdan meddelelse , og i udkastet til meddelelsen nvnes udtrykkeligt Eurostat som samarbejdspartner .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender efterlyste bedre arbejdslsheds- og arbejdsmarkedsstatistik .
Det er et evigt problem , men jeg tror faktisk , at lsningen allerede er kommet .
Iflge mine oplysninger bruger vi nemlig nu statistik hyppigere - hver mned skal man give oplysninger til Eurostat - og vi kan ogs f mere ensartet statistik ved at anvende ILO-konventionen .
Jeg overvejer , hvad der skal forbedres .
Det , der eventuelt skal forbedres , er , at der ogs skal udarbejdes statistik p regionalt niveau , men det kan vi jo p den anden side anvende netop de geografiske oplysninger til .
<P>
Endvidere har vi i andre sammenhnge i lbet af denne mdeperiode efterlyst bedre information fra det europiske netvrk om narkotikamisbrug .
Jeg hber og spekulerer p , om Eurostat og dette netvrk i fremtiden ikke kunne samarbejde , for at vi kan f flles definitioner og for at f myndighederne til virkelig at give de oplysninger , der er behov for .
<P>
Endeligt vil jeg sige , at intet lyver som drlig statistik .
I vores land har vi oplevet flgerne af det . Man opgav til Eurostat under voldsforbrydelser bde drab og drabsforsg .
Derefter dukkede der oplysninger op i den britiske presse om , at Helsingfors var den mest voldsomme by . De andre opgav kun antallet af drab .
Vi har den gamle sandhed :  Det er lgn , forbandet lgn og statistik  .
Sdan m det ikke vre i fremtiden !
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Ordfrer Lullings argumenter for at afstte en tilstrkkelig stor bevilling p budgettet til sttte for Fllesskabets statistiske program 1998-2002 er helt og holdent overbevisende .
Eurostat skal kunne afhjlpe den mangel p effektivitet , som vi ser hos de nationale statistikkontorer .
Ud over det faktum , at disse kontorer ikke selv har midlerne , der skal til , for at udfre deres arbejde p effektiv vis , er de samtidig alt for ofte under regeringernes indflydelse . Disse foretrkker at ignorere tallene , eller hvad der er endnu vrre at manipulere med dem for p den mde at f borgerne til at tro , at nr alt kommer til alt , s gr det rigtigt godt ...
<P>
Er man f.eks. klar over , at arbejdsministeriet i Belgien , bare for at nvne mit eget land , hvder , at der er ca . 500.000 arbejdslse i hele landet , hvilket er meget misinformerende , da ministeriet kun tller heltidsarbejdslse , der har modtaget arbejdslshedsunderstttelse og er aktivt jobsgende .
<P>
Den intellektuelle rlighed ville krve , at man tilfjer arbejdslse uden sttte , der ikke er aktivt sgende , arbejdslse , der er fritaget for stempling , almindelige frtidspensionister , de skaldte  minimex  , dvs. de personer , der forsrges af socialhjlp , de hjemlse , invalide , som lader sig betale af invalide- og sygeforsikring og de , som via forsikringsselskaber modtager sttte p grund af arbejdsskade .
Da ville antallet af arbejdslse stige fra 500.000 til over 1 million .
<P>
Er man klar over , at det i Belgien er umuligt at finde frem til antallet af indvandrere , der opholder sig ulovligt i landet eller hvor meget indvandringspolitikken koster for skatteyderne ?
Er man klar over , at det i Belgien er muligt at kende volumen af udenrigshandel med tredjelande , men man kan ikke f at vide , hvad wallonerne kber af Flandern , lige som man ngter at udlevere statistikker over den sproglige situation i Bruxelles og omegn ?
<P>
Kre kolleger , for at opn en strre gennemskuelighed og et reelt demokrati synes jeg , at det ville vre nskeligt , at Eurostat fr tildelt de midler , der skal til for at kunne svare p vores legitime sprgsml
<SPEAKER ID=197 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke ordfreren , fru Lulling , for hendes gode betnkning .
Ud over konomiudvalget har 12 udvalg deltaget i udarbejdelsen af Parlamentets betnkning om Kommissionens forslag vedrrende Fllesskabets statistiske program .
<P>
Dette bevidner til fulde den interesse , som Parlamentet lgger i , at Fllesskabet har et sammenhngende , gennemskueligt og trovrdigt statistisk system .
Kommissionen glder sig over denne bestrbelse .
Ligesom det glder for Den Europiske Unions andre institutioner , er det jeres overbevisning , at vores institutioner ikke fungerer demokratisk godt uden gode fllesskabsstatistikker .
<P>
Tillad mig dog , fr jeg fremlgger Kommissionens udtalelse om fru Lullings betnkning , at jeg gr mig nogle betragtninger over Fllesskabets statistikker .
I de sidste 10 r har vi vret vidne til , at deres rolle er blevet bemrkelsesvrdigt styrket .
Adskillige vigtige politiske beslutninger forudstter en endog meget hj grad af sammenlignelighed og derfor ogs en meget hj grad af harmonisering af Fllesskabets statistikker .
Det glder meget naturligt Den konomiske og Monetre Union , men ogs f. eks. den flles landbrugspolitik , den konomiske og sociale samhrighed samt budgetpolitikken .
Hvis andet ikke var ndvendigt , ville det vre tilstrkkeligt at analysere den betnkning , der blev vedtaget p Kommissionens seneste mde om den eventuelle ndring af systemet for de egne indtgter , for at vi alle kunne forst betydningen af at have trovrdige og sammenlignelige statistikker .
<P>
I lbet af det sidste statistiske femrsprogram har der selvflgelig vret givet frste prioritet til den statistik , der havde med konvergenskriterierne at gre , og som blev afsluttet i tide og med den ndvendige kvalitet , s den kunne tjene som beslutningsgrundlag den 2. og 3. maj .
En anden vigtig prioritet for Eurostat har vret at forberede statistiske data til topmdet om beskftigelse , der fandt sted i november 1997 , og udarbejdelsen af ngletal , der kunne muliggre en opflgning af de direktiver for beskftigelsen , der blev vedtaget dr .
<P>
Kommissionen har i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet valgt at overdrage ansvaret for hele opgaven med at indsamle statistiske data til medlemsstaterne .
Der er sledes skabt en organisation i form af en netstruktur omfattende medlemsstaternes statistiske kontorer .
Dette net definerer de harmoniseringsmetoder , der skal tages i anvendelse , og det drager nytte af de ca . 70.000 teknikere , som arbejder inden for det .
<P>
I sine bestrbelser p at effektivisere forvaltningen af de ressourcer , som det har til rdighed , har Eurostat i samarbejde med dets nationale partnere ivrksat en rkke foranstaltninger med henblik p at forbedre produktiviteten , begrnse mngden af data , som virksomhederne skal levere - navnlig de sm og mellemstore virksomheder - ved at vlge metoder med et bedre forhold mellem omkostning og effektivitet , at forbedre dets produkters samlede kvalitet og at evaluere disse .
<P>
Hvad angr fru Lullings betnkning , kan Kommissionen tilslutte sig de foreslede forbedringer , navnlig med hensyn til beskftigelse , milj , lige muligheder for mnd og kvinder samt med hensyn til de statistikker , der vedrrer det fremtidige flles momssystem .
Kommissionen kan imidlertid ikke tilslutte sig ndringsforslag 5 , 7 og 8 , og delvis heller ikke ndringsforslag 9 , af flgende rsager .
<P>
ndringsforslag 5 er overfldigt i forhold til ndringsforslag 4 .
Det skal i denne forbindelse fremhves , at de statistiske medarbejderes videnskabelige uafhngighed er et af de grundlggende principper i Rdets forordning nr . 322 / 97 om EF-statistikker .
Dette princip er ogs omfattet af Amsterdam-traktatens artikel 285 .
<P>
Kommissionen kan ikke tilslutte sig ndringsforslag 7 , eftersom det nsker at beholde ansvaret for evalueringen af dette program .
Dette udelukker selvflgelig ikke muligheden for at lade uafhngige eksperter bist ved denne opgave , sdan som Kommissionens meddelelse SEM 2000 da ogs lgger op til .
<P>
Kommissionen agter ligeledes at henvende sig til Det Europiske Rdgivende Udvalg for Statistisk Information p Det konomiske og Sociale Omrde ( CEIES ) , der samler brugernes reprsentanter .
<P>
ndringsforslag 8 synes ikke at vre relevant , eftersom de skaldte  andre omrder  er omfattet af det program , som det drejer sig om .
<P>
Kommissionen kan endelig heller ikke tilslutte sig ndringsforslag 9 , eftersom det ikke ligger inden for Eurostats befjelser at udarbejde prognoser .
<P>
Tillad mig som konklusion at minde om betydningen af dette nye statistiske fllesskabsprogram 1998-2002 .
Kommissionen glder sig over det fremragende samarbejde , der er mellem vores to institutioner , hvilket udgr et smukt varsel for den snarlige ivrksttelse af Amsterdam-traktatens artikel 285 , der faststter anvendelse af proceduren med flles beslutningstagning inden for statistikkens omrde .
<P>
Jeg vil gerne i relation til sprgsmlet om Eurostats uafhngighed yderligere tilfje , at det er en ressag for Kommissionen ikke p nogen mde at udve politisk indflydelse p Eurostat .
Dette stod da ogs helt klart , dengang Eurostat skulle offentliggre sin statistik til Den konomiske og Monetre Union , og det udsprang af en udtrykkelig beslutning fra Kommissionens side , ikke kun med hensyn hertil , men som en ressag for dens virksomhed generelt .
<SPEAKER ID=198 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg fler , at jeg som ordfrer br reagere p det , som kommissren netop har sagt om visse ndringer .
Jeg er enig i , at ndringsforslag 4 og 5 falder delvis sammen .
Hvis De ikke bryder Dem om , at man siger , at arbejdet skal forblive uafhngigt af politiske pres , vil jeg overveje at trkke ndringsforslag 5 tilbage , da det med det foregende bliver til en gentagelse .
Dette forhindrer dog ikke muligheden for at stemme for det og lade det vre op til Rdet , om det vil vlge det ene eller det andet forslag .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 7 , m jeg sige , at jeg er noget forbavset over , at De selv vil evaluere Deres eget arbejde .
Det drejer sig jo om et arbejde , hvor der krves en uafhngig evaluering , og De henviser til , at Det konomiske og Sociale Udvalg skal udfre dette arbejde .
Personligt kender jeg Det konomiske og Sociale Udvalg meget godt , da jeg i en lngere periode har vret der , som det skaldte intellektuelle  sorte fr  blandt fagforeningsfolkene . Jeg m sige Dem , at jeg ikke kan forestille mig dette udvalg evaluere Deres statistikker .
Den kan til nd , hvis De udarbejder en rapport , give en vurdering , men den skal ikke lave en evalueringsrapport .
<P>
Med hensyn til budgettet ved jeg , at det kan blive ndvendigt med tillgsbevillinger .
Hvis de ikke er ndvendige , er det kun godt , men skulle de blive det , nsker vi , at de midler , som der er brug for , eksisterer .
<P>
Og hvad angr ndringsforslag 9 , tror jeg , hr. formand , er der er tale om en misforstelse .
Vi beder nemlig ikke Eurostat om at udarbejde en prognose for landbrugsudgifternes udvikling .
Vi beder om statistikker , der  kan gre det muligt  for de politiske beslutningstagere at udarbejde prognoser p omrdet .
Det er ikke Eurostat , der udarbejder denne forudsigelse , men vi har brug for disse statistiske oplysninger for at kunne forudsige landbrugsudgifternes udvikling inden for de forskellige sektorer .
Jeg tror derfor , at der her er tale om en misforstelse .
Jeg hber imidlertid , at Parlamentet vil flge mig i morgen og vedtage ndringerne , som vi finder ndvendige og vigtige
<SPEAKER ID=199 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , vi vil prve at vre mere klare og utvetydige .
Med hensyn til ndringsforslag 7 vil jeg mene , at det er Kommissionens fulde ansvar at fremlgge en evalueringsrapport .
Ved forberedelsen af sdanne rapporter kan man naturligvis i stor udstrkning rdfre sig med uafhngige eksperter .
Eksperternes eventuelle synspunkter vil blive gengivet i rapporterne .
Inden fremlggelsen bliver rapporterne forelagt ikke for Det konomiske og Sociale Udvalg men for Det Europiske Rdgivende Udvalg for Statistisk Information p Det konomiske og Sociale Omrde .
Det er to forskellige ting .
I denne instans er halvdelen af reprsentanterne statistikbrugere uden for EU ' s institutioner .
Synspunkterne fra rdgivningsgruppen videregives til Parlamentet samtidig med rapporten .
<P>
Fru formand , det var , hvad jeg havde at sige i et forsg p at gre det klart , hvorfor Kommissionen ikke accepterer denne ndringsforslag .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg har engang tidligere bedt om , at resultaterne bliver vist lidt lngere efter afstemningerne , s man kan n at skrive dem ned .
Mske ville det vre muligt , at afstemningerne , som registreres pr. computer , ogs er tilgngelige et eller andet sted bagefter , s man kan studere resultaterne sikkert bagefter .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Man fortller mig , at embedsmndene altid kan give Dem en udskrift af afstemningen , nr som helst efter at den har fundet sted .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.05 )
