<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til et punkt i protokollen vedrrende min betnkning om frgesikkerhed .
Protokollen angiver , at hr . Papoutsis besvarede mit sprgsml som svar p hans udtalelse til Parlamentet .
Rent faktisk burde der st , at hr . Papoutsis ptog sig at besvare mit sprgsml skriftligt .
Jeg ville stte pris p , hvis protokollen blev ndret , sledes at den afspejler det srlige lfte , han gav Parlamentet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Watts , jeg har gjort et notat , s det kan blive rettet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , ikke direkte til protokollen , men jeg m igen i dag gre opmrksom p en meget ubehagelig situation i Bruxelles .
For to uger siden blev en af mine medarbejdere slet ned kl . 19.30 lige i nrheden af Europa-Parlamentet .
Jeg mener , at det da snart m vre muligt , ogs af hensyn til Bruxelles og Belgien , at stte en stopper for disse aktiviteter !
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p , at New York engang hrte til blandt de mest usikre byer og p ret kort tid blev en af de sikreste byer .
Jeg mener , at alle os , der arbejder i institutionerne , har ret til at leve og arbejde i sikre omgivelser !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Schierhuber , jeg m indrmme , at problemerne inden for dette sikkerhedsomrde er ret alvorlige , og de har ofte beskftiget formandskabet .
S sent som i gr nvnte fru Schleiser visse tilsvarende problemer .
Jeg m vedst , at vi stadig ikke er gode nok til at konfrontere dem , og vi skal se til , at vi kan konfrontere dem bedre .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , nr strigerne nu begynder at forsvare Strasbourg og angribe Bruxelles , og Prsidiet blander sig , og kvstorerne ogs vil vre med , s ved vi med sikkerhed , at der aldrig vil ske noget .
Men m vi gre Dem opmrksom p , at en ud af tre flyafgange fra Nederlandene til Strasbourg i mellemtiden er afskaffet , og at denne by , alts Strasbourg , bliver endnu mere umulig at n frem til , end den allerede var , og at det er p hje tid , at vi mdes lngere og oftere i Bruxelles .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , De er ret gammel i denne sal , og vi er i revis vant til at hre bemrkninger i denne retning fra Deres side , ligesom naturligvis ogs fra andre kollegers side , der har samme vurdering .
Vi vil ikke bne den diskussion nu .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg henviser til det forrige indslag og nvner , at fra Finland er der ikke nogen direkte flyvninger her til Strasbourg , s lad os holde mdet i Bruxelles .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Europakonference / Malta
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om Rdets og Kommissionens redegrelser om Europakonferencen den 6. oktober 1998 i Luxembourg , ligesom den aktuelle situation p Malta i forbindelse med udvidelsen .
<SPEAKER ID=10 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , i gr afholdtes Europakonferencens frste mde p udenrigsministerplan .
I mdet deltog ud over de 15 EU-medlemsstater og Kommissionen de 11 tiltrdelseskandidater , de 10 central- og steuropiske lande og Cypern samt den schweiziske udenrigsminister Cotti som member elect .
Tyrkiet havde allerede p forhnd meddelt , at landet ikke ville deltage i konferencen .
<P>
Konferencen behandlede p sit frste arbejdsmde problemer i forbindelse med den grnseoverskridende organiserede kriminalitet og det regionale miljsamarbejde og gav lejlighed til , at der blev taget et familiefoto med vores partnere .
I forbindelse med frokosten blev situationen p det vestlige Balkan , isr i Kosovo og Albanien , ogs diskuteret .
Dermed har formandskabet egentlig forsgt at afdkke et bredt opgaveomrde og med undtagelse af competitive economies at bidrage med noget til de emner , som stats- og regeringscheferne enedes om i London vedrrende konferencens fremtidige arbejde .
<P>
Nu til de enkelte emner .
I forbindelse med det komplekse emne om grnseoverskridende organiseret kriminalitet berettede formandskabet indledningsvis om det arbejde , der hidtil har fundet sted i ekspertgruppen vedrrende narkotika og organiseret kriminalitet .
Denne ekspertgruppe , den skaldte COLD-gruppe , blev nedsat af Europakonferencen i London i marts i r og havde sit frste mde den 10. juni i Bruxelles .
Mdets deltagere har givet udtryk for deres sttte til formandskabets forslag til de opgaver , gruppen skal lse .
Deltagerne fra staterne uden for Den Europiske Union informerede derefter om enkeltheder vedrrende situationen i deres lande , hvad angr organiseret kriminalitet og narkotikahandel .
<P>
De underrettede gruppen om de skridt , de fremover ville tage for at lse disse problemer .
Alle deltagere var enige om , at der skal sikres et effektivt internationalt samarbejde .
Dette samarbejde br vre s bredt som muligt og inddrage politi- , told-og strafforflgelsesmyndigheder .
Der skal ogs gres alt for , at udvekslingen af informationer parterne imellem kan foreg s hurtigt og gnidningsfrit som muligt .
<P>
I den forbindelse talte man ogs om , hvorvidt de samarbejdsstrukturer , skaldte networks , der allerede eksisterer inden for Den Europiske Union , ogs skal udvides .
Deltagerne i ekspertgruppens mde foreslog desuden en omfattende emneliste med henblik p det videre arbejde .
I slutningen af diskussionen blev man enig om hurtigt at gennemfre nogle forslag ssom at aftale kontaktpunkter og ogs at invitere til seminarer .
Andre tanker ssom retsforflgelsesforanstaltninger eller bekmpelse af pengevask skal forelbig behandles p andre mder .
Ekspertgruppen vil holde endnu et mde under det strigske formandskab .
<P>
Ved overgangen til de centrale diskussionsemner p konferencen gjorde formandskabet opmrksom p den betydning , Den Europiske Union tillgger kampen mod den organiserede kriminalitet .
Den fare , der udgr fra internationale forbrydernetvrk for vores samfund , m nemlig ikke undervurderes , da den nu ogs omfatter mange forskellige aspekter af det menneskelige liv - politik , konomi , domstole .
<P>
Der er to omrder af den organiserede kriminalitet , som Den Europiske Union i den forbindelse kvalificerer som srligt afskyvkkende , da de gr ud over de svageste elementer i vores samfund , ud over brnene og indvandrerne .
I diskussionen om forebyggelse og bekmpelse af den seksuelle udnyttelse af brn var konferencens deltagere enige om , at beskyttelsen af brnene , de svageste led i samfundet og samtidig genstand for vores forhbninger for fremtiden , skal st srlig hjt p det internationale samfunds dagsorden , for ud over den konomiske udnyttelse og krigsforflgelse optrder vold mod brn i en srlig afskyvkkende form , nemlig som seksuelt misbrug .
Som regel finder det sted sted bag lukkede dre .
Disse fnomener kan iagttages i hele verden .
<P>
Eftersom de konomiske relationer , udvekslingen af informationer og turismen har net globale dimensioner , berres alle stater af den seksuelle udnyttelse af brn .
Deltagerne p konferencen var derfor enige om , at effektive modforanstaltninger ogs forudstter et effektivt internationalt samarbejde i de forskellige organer .
<P>
Vi husker alle rapporterne om afslringen af grnseoverskridende pdofile netvrk med gru .
Bekmpelsen af pdofile og de dermed forbundne fnomener i form af sexturisme og brneprostitution p den ene side og foranstaltninger mod misbrug af brn i familien samt fremstilling og distribution af brnepornografisk materiale isr via Internettet p den anden side udgr derfor en helt speciel udfordring , ikke kun for Den Europiske Unions medlemslande , men , efter vores mening , for alle lande .
Deltagerne i konferencen bekrftede her , at denne udfordring br tackles p tvrs af grnserne .
<P>
Formandskabet henviste til Den Europiske Unions intensive engagement i denne sag gennem de sidste uger og mneder og gav et overblik over de forskellige aktiviteter i den forbindelse og berettede ogs om de diskussioner , man frer i Rdet ( almindelige anliggender ) for tiden .
Af EU-aktiviteterne fokuserede formandskabet isr p den flles foranstaltning vedrrende bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn , som Rdet vedtog i februar 1997 .
Denne flles foranstaltning indeholder forslag til forbedring af justitssamarbejdet i forbindelse med bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Efter at en rkke af konferencens deltagerlande havde berettet om deres erfaringer og engagement p dette omrde , blev deltagerne i slutningen af diskussionen enige om at invitere Europakonferencens ekspertgruppe vedrrende narkotika og organiseret kriminalitet til at foretage en detaljeret undersgelse af , hvilke af EU ' s retsinstrumenter Europakonferencens partnerlande kunne tilslutte sig .
Endelig var deltagerne ogs enige om at koordinere FN-samarbejdet yderligere for sledes at kunne yde en flles indsats mod det seksuelle misbrug af brn .
<P>
Desuden beskftigede konferencens deltagere sig i forbindelse med den grnseoverskridende organiserede kriminalitet med flugthjlpskriminaliteten .
Netop i den senere tid har vi gentagne gange fet meldinger om spektakulre angreb fra illegale indvandrere , der forsger at komme ind i de rigere lande i Europa og Nordamerika .
Denne nye indvandringsblge , der tager til fra r til r , har foranlediget mange stater til at skrpe deres indvandringsbestemmelser .
<P>
Endelig blev det regionale miljsamarbejde ogs diskuteret p det frste arbejdsmde .
Her berettede de forskellige reprsentanter om deres engagement p miljomrdet , nemlig i de europiske regionalorganisationer , det centraleuropiske initiativ , sortehavssamarbejdet , stersrdet og Rdet for de europisk-arktiske omrder af Barentshavet .
Deltagerne p konferencen understregede , at de miljpolitiske foranstaltninger br afstemmes efter hinanden .
Deltagerne p konferencen aftalte med henblik p fremtiden , at formandskabet som et frste skridt skal anmode de forskellige organer , der er ansvarlige for det regionale samarbejde , Europa-Kommissionen og Miljagenturet om at fremlgge deres bidrag og at foresl lsninger p problemerne .
<P>
Under middagen diskuterede vi desuden to emneomrder , nemlig udviklingen i Kosovo og situation i Albanien , som jeg dog ikke vil komme ind p nu , fordi vi fr en debat herom bagefter .
<SPEAKER ID=11 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , med hensyn til den i gr afholdte Europakonference i Luxembourg vil jeg gerne udtrykke min store glde over det initiativ , som formandskabet har taget ved at stte disse vigtige emner , som fru Ferrero lige har behandlet , p dagsordenen for den anden Europakonference .
Sprgsmlene om kampen mod den organiserede kriminalitet , seksuel udnyttelse af brn , ulovlig tilflytning str alle verst p vores nuvrende politiske dagsorden . Vi anser det for at vre af strste betydning , at disse emner behandles i et forum , hvor alle vores fremtidige medlemsstater er forenet med medlemmerne af Den Europiske Union .
<P>
Det var i gr srlig interessant at fornemme , hvad vores fremtidige medlemsstater gr eller har til hensigt at gre , og hvordan vi p det punkt kan styrke det indbyrdes samarbejde .
Jeg tror , at vi efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten vil rde over en rkke nye instrumenter for at kunne arbejde mere effektivt transnationalt , ogs med kredsen af fremtidige medlemsstater .
Jeg tnker her srligt p , at Amsterdam-traktaten giver mulighed for at flytte en rkke aktiviteter fra den tredje sjle i Maastricht-traktaten til den frste sjle .
Dette formandskab og efterflgende formandskaber kan regne med Kommissionens fulde sttte ved arbejdet med at give dette arbejde et reelt indhold .
Nr det drejer sig om at bringe Europa nrmere til borgerne , er der en lang rkke emner , der meget direkte har at gre med dette , og som vores borgere med rette , mener jeg , gr sig store bekymringer om .
<P>
Hr. formand , jeg kigger p skrmen foran mig og ser , at der str : Conference , og der str Malta .
Nu ved jeg ikke , om det er meningen , at der nu ogs skal siges noget om Malta .
Vi har alle kunnet konstatere , at Maltas regering i mellemtiden har genaktiveret den ansgning , der ikke blev trukket tilbage for to r siden - jeg refererer naturligvis til ansgningen om medlemskab af Den Europiske Union - der faktisk var udsat , men som nu p ny er kaldt til live hos formandskabet , hvilket har frt til den normale procedure , hvor formandskabet og Rdet anmoder om en udtalelse fra Kommissionen .
Det betyder i dette tilflde , at Kommissionen er blevet anmodet om at undersge , hvad de to rs afbrydelse af forberedelsen af medlemskabet har betydet for den nuvrende politiske og konomiske situation i Malta .
Vi har sledes meddelt Rdet , at vi vil arbejde p at aktualisere , opdatere , det avis , der i sin tid i 1993 blev afgivet om Malta , og at vi vil forelgge det for Rdet med en henstilling om , hvordan Malta bedst kan indpasses og optages i tiltrdelsesprocessen .
<P>
Det er lidt vanskeligt at give en helt konkret frist herfor .
Rdet stter pris p at bliver informeret meget indgende herom . Det betyder med andre ord , at den opfattelse , vi fremsatte i 1993 , skal gennemarbejdes p ny og sammenlignes med den nuvrende situation i Malta .
<P>
Til sidst , undvendigt at sige : Jeg har i New York haft lejlighed til at tale med Maltas nye og samtidig tidligere udenrigsminister , Guido Di Marco , og jeg har meddelt ham , at vi glder os over Maltas fornyede bestrbelser .
Jeg har ogs sagt , at Rdet bestemt regner med , at Malta vil forsge at gre denne ansgning til en by partisan -begivenhed , og at alle er bevidste om , at den ansgning , der blev trukket tilbage for to r siden , da oppositionspartiet overtog regeringsmagten , nu er genoplivet , og at man i vores medlemsstater gerne ser , at det her drejer sig om et nske om at blive integreret i Den Europiske Union , hvilket stttes bredt af Maltas befolkning .
Ministeren meddelte mig , at det ogs var denne regerings faste forst , og at den har p fornemmelsen , at efterhnden som integrationsprocessen skrider frem , vil det ogs blive nemmere at f et bredere lag af befolkningen til at indse nytten og ndvendigheden af dette vigtige politiske skridt for Malta .
<P>
For det andet spillede sprgsmlet om indfrelse af et momssystem i Malta den gang en meget vigtig rolle . Det var endog meget afgrende for , at den koalition , der nu p ny har regeringsmagten , tabte det nstsidste valg .
Ogs p dette punkt vil vi f mere klarhed .
Det er , hvad jeg p nuvrende tidspunkt kan sig om Maltas ansgning om medlemskab af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg mener , at de centrale punkter , som Europakonferencen har beskftiget sig med , absolut er rigtige og skal stttes fuldt ud .
Jeg tilslutter mig ogs kommissren , der har sagt , at det er vigtigt at tage fat i de emner , som interesserer befolkningen i srlig grad , som udlser deres angst , med eller uden grund , og hvor befolkningen krver et svar p europisk plan .
Hvad angr Malta , vil isr vores kollega Malone udtale sig . Derfor vil jeg ikke g i detaljer her .
<P>
Jeg vil dog gerne fremstte et par principielle bemrkninger og stille nogle sprgsml .
For det frste : Jeg mener , og det br vi ogs vre bevidste om i dette Parlament , at den vej , vi har valgt med hensyn til tiltrdelseskandidaterne - med nogle af dem forhandler vi p denne Europakonference som en slags tag - at denne vej var rigtig .
Valget i Letland , afstemningen om integrationen af den russisktalende befolkning og ogs valget i Slovakiet har netop vist , at det var rigtigt at optage disse lande som kandidater .
Vi skal dog alligevel give dem tid og anspore dem til at trffe passende foranstaltninger .
Det glder mig meget , at det egentlig har bevist , at vi har valgt den rigtige fremgangsmde her , ogs selvom der har vret nogen uenighed herom i dette Parlament .
Det har vist sig , at den anbefalede fremgangsmde og sttten til forbedringer i anliggender vedrrende demokrati , retsstatslige forhold og minoriteter var rigtig .
<P>
Det mislykkedes for os - desvrre ogs ved denne Europakonference - med Tyrkiets deltagelse .
Jeg sprger mig selv , hvordan emner som international kriminalitet , narkotikahandel osv. kan blive behandlet virkelig effektivt uden Tyrkiet .
Jeg vil ved denne lejlighed ogs gerne give udtryk for min srlige bekymring over , at Tyrkiet nu lever i et meget anspndt forhold til nabolandet Syrien .
Ingen m sttte terrorgrupper , s de bliver aktive i andre lande .
Men hvis Tyrkiet ikke er i stand til selv at lse problemet med fredelige midler , s har landet ikke legitimitet , s har landet ikke ret til at gennemfre aktioner og aktiviteter i et andet land .
<P>
Jeg vil gerne sprge formandskabet , hvorvidt det var et emne , hvilken holdning formandskabet har i denne sag , og om der mske ogs foreligger en klar udtalelse , mske i samrd med amerikanerne , over for Tyrkiet , hvad angr forholdet til Syrien .
<P>
Hvad jeg imidlertid ogs gerne vil sprge formandskabet om til sidst , er , om der p udenrigsministrenes konference i Salzburg forel et initiativ om at inddrage andre lande ud over dem , der deltog i Europakonferencen ?
Bde sydsteuropa og landene i Barcelona-processen er jo , hvad angr ikke alene kriminalitet og narkotikahandel , men ogs immigration , i hj grad berrt .
Jeg sprger mig selv , hvordan det skal behandles fremover ?
Initiativet er ikke just blevet mdt med velvilje eller bifald . Jeg anser det i princippet for rigtigt , selvom det mske ikke var blevet forberedt optimalt , at man skal tale om detaljerne .
Men de emner , som Europakonferencen med rette diskuterede , vedrrer problemer , som man i sidste ende kun kan lse , hvis man som minimum ogs integrerer landene i sydsteuropa og landene i Barcelona-processen .
Jeg vil gerne sprge Dem , fru formand , om De kan sige noget om , hvordan man vil forholde sig fremover ?
<P>
Derudover vil jeg gerne sige endnu en gang : De emner , som De behandler , er centrale emner for vores kontinent .
Jeg nsker Den Europiske Union held og lykke med Europakonferencen , s vi ogs kan lse disse problemer .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har indtryk af , at ikke kun De , hr. kommissr van den Broek , men ogs formanden for Rdet blev noget overrasket om emnet Malta , for jeg havde egentlig forventet , at hun ogs ville sige noget kort herom i sin udtalelse .
<P>
Som nstformand for Maltadelegationen er jeg imidlertid meget taknemmelig over , at vi kan diskutere dette sprgsml i dag .
Jeg havde dog forventet et noget tydeligere signal fra Rdet , ogs p grund af Kommissionens udtalelser i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , som jo gik i samme retning som udtalelserne i dag .
<P>
Rdet forklarer nu , at det venter p en meddelelse fra Kommissionen for frst at blive underrettet om Kommissionens bedmmelse af situationen .
Fremgangsmden er for s vidt noget forblffende , at det ogs i andre udvidelsesanliggender altid har vret Rdet , der tog initiativet .
Det var jo mske ogs Rdet , der skulle ptage sig sin del af ansvaret for den noget indviklede situation , for man trstede Malta i sin tid og sagde , at landet ville komme til efter den forudgende udvidelse .
Landet blev s at sige katapultagtigt kastet ind i rkken af lande , der har vsentlig strre problemer med at forberede sig p medlemskabet af Den Europiske Union .
<P>
I de to r , der er get i mellemtiden , har Malta ikke slet porten i .
Ogs regeringen har i mellemtiden gjort alt for at give en efterflgende regering , uanset farve , mulighed for at genoplive denne ansgning .
Desuden har Kommission takket vre delegationens lbende rapportering helt sikkert ogs kunnet aflse disse signaler fra Malta .
<P>
Med vores beslutningsforslag nsker vi at opfordre Rdet til at sende et tydeligt signal nu og forelbig give Malta tilsagn om , at landet er velkomment , og at man nu igen integrerer det i Europakonferencen .
For Malta hrer alene p grund af sit engagement i Barcelona-processen til i denne runde .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg er meget tilfreds med den redegrelse , vi har fet om konferencen . Den flsomme mde , hvorp man dr har beskftiget sig med sager som kriminalitet , seksuel udnyttelse og ulovlig indvandring vil vise sig at vre meget nyttig , nr vi endelig tager fat p de alvorlige forhandlinger og anvendelsen af de nye bemyndigelser i henhold til Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af den lejlighed , som denne forhandling byder , til at udvide fokus en lille smule , for i denne uge fik vi ogs de vigtige oplysninger , at tiltrdelseskonferencen vil finde sted den 10. november . Den udgr en integreret del af den generelle konference , vi har hrt om i dag , og den udgr ligeledes en vigtig psykologisk og politisk start .
<P>
I den henseende vil jeg gerne , med Rdet og Kommissionen til stede her , komme med en rkke politiske argumenter .
Min egen gruppe , ELDR-gruppen , tror strkt p en bredere og dybere politisk union .
Nu , hvor vi har overskredet startlinjen med de fem plus en stater i november , m vi med fornyet kraft sge at n frem til en institutionel reform af vores egne institutioner s hurtigt som muligt inden , s det ikke bliver en hindring p et senere tidspunkt . Det er der ingen af os , der nsker at se ske , men det kan meget vel ske .
<P>
For det andet bifalder vi politisk meget strkt det grnne lys , der i denne uge blev givet til Cypern som en del af denne proces .
Men ogs dette m gre det yderligere uopstteligt for Rdet og Kommissionen at komme med et politisk initiativ til en lsning af Cypern-problemet i FN-regi , men anfrt af EU , medmindre vi igen skal institutionalisere et indviklet og vanskeligt problem om denne delte  inden for Unionen .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige til Rdet , at min gruppe beklager , at det stadig ikke er lykkedes for Rdet at n frem til et retsgrundlag for en finansiel protokol med Tyrkiet .
Det er ikke srlig forbavsende , at Tyrkiet ikke deltager .
Vi br virkelig tage os sammen her p rdsniveau og vise en evne til at indg modne EU-relationer til alle staterne i denne region .
<P>
Min sidste politiske kommentar til det forestende topmde i Wien er generelt , at dette vil udgre en lejlighed til at se nrmere p kravene til andre ansgerlande .
Min gruppe mener og navnlig i relation til den politiske og konomiske krise i Rusland , at vi m revidere vores holdning med hensyn til de baltiske stater .
De har udvist et stort engagement i reformer og har gjort rosvrdige fremskridt .
Dette m anerkendes i Wien , og det samme m bestemt den fornyede interesse p Malta .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , valget af Adami som ny premierminister p Malta vil f den virkning , at der p ny bliver sat gang i Maltas ansgning om at slutte sig til Den Europiske Union .
Han udtalte for nylig , at hans nye regering har to ml . Det er for det frste Maltas ansgning om medlemskab af Den Europiske Union , og for det andet er det en forbedring af de nationale offentlige finanser p Malta .
<P>
Disse sprgsml er til en vis grad indbyrdes forbundne isr hvad angr de konomiske kriterier , som potentielle deltagere i Den Europiske Union i henhold til Maastricht-traktaten skal overholde i det flles valutasystem .
Maltas fornyede nske om at slutte sig til Den Europiske Union sikrer , at landet bliver behandlet i forbindelse med den nste runde af udvidelsesforhandlingerne i overensstemmelse med de forpligtelser , som EU ' s regeringschefer indgik p Korfu .
<P>
Rent faktisk vil sprgsmlet om Maltas tilslutning til Den Europiske Union blive drftet ved topmdet i november , og fordelene ved at slutte sig til Unionen er reelle og til at tage at fle p for Maltas 370.000 indbyggere .
De fr adgang til en handelsblok uden grnser , der omfatter over 20 europiske lande , sfremt tiltrdelsesforhandlingerne med landene i Central-og steuropa fr et heldigt udfald .
<P>
Den Europiske Union med dens indre marked og frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital er en positiv konomisk mulighed for et land , der sger at finde flere markeder for sine indenlandsk producerede varer .
Malta har meget at vinde , hvis det lykkes for det at rette sig mere ind efter reglerne for medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Tegnene p Maltas ttte bnd til EU er meget tydelige p en .
Ja , rent faktisk fokuserer et af Maltas strkere argumenter for medlemskab p de ttte bnd , der eksisterer mellem ens konomi og Den Europiske Union .
Mange industrivirksomheder p Malta , der eksporterer en lang rkke halvfabrikata , ejes af britiske , franske , tyske og italienske selskaber .
Som flge heraf foregr 66 % af Maltas synlige import og eksport med EU-medlemsstater .
<P>
En anden af Maltas vigtige kontante indtgter kommer fra turismen , hvis overlevelse ogs er meget afhngig af EU-markederne .
Mange af Maltas administrative , retlige og skattemssige strukturer er allerede blevet rettet ind mod EU-standarderne .
Tiltrdelsesforhandlingerne mangler imidlertid stadig at takle andre vanskelige sprgsml ssom statssttte til industrien og importafgifter , men jeg tror , at det er muligt at n dette .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , det var et af dette Parlaments anliggender , at Europakonferencen ikke skulle forfalde til et alibiarrangement , men at den derimod skulle opgraderes og fyldes med indhold , som er af flles interesse .
Det er et rigtigt skridt i den rigtige retning .
Der mangler dog stadig en sammenhngende strategi , en samlet europisk udvikling , der er i overensstemmelse med de kologiske og sociale ndvendigheder , og som opfylder dette kontinents hb om stabilitet og fred .
<P>
En forfejlet og internationalt hjst betnkelig europisk indvandringspolitik , der isr har givet sig forblffende udslag under det strigske formandskab , kan ikke reduceres til flugthjlpsproblemet og er , med forlov fru formand for Rdet , forljet .
Det regionale samarbejde derimod er et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Jeg hber , at det nu ogs lykkes Rdet at udvikle flles programmer og ved fordelingen af penge ikke igen at skelne mellem , hvilke penge der strmmer til hvilke regioner , men derimod at udvikle regionerne sammenhngende og i fllesskab , og jeg hber , hr. van den Broek , at ogs Deres generaldirektorat langt om lnge tager et skridt i den rigtige retning og bespiser Phare og Interreg fra den samme fond .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne tale om Malta , for det er en vigtig dag for Europa , og jeg er overbevist om , at det ogs er det for Malta .
<P>
Jeg er ovenud glad for , at Parlamentet har accepteret foresprgslen fra min gruppe , Europisk Radikal Alliance , der sigter p at opfre punktet om reaktivering af Maltas ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union p dagsordenen for denne mdeperiode i nrvr af Rdet og Kommissionen .
<P>
Som formand for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Malta har jeg vret en priviligeret og opmrksom observatr af det politiske liv p Malta i de seneste to r .
Vores udvalg har naturligvis altid udvist stor forstelse for de forskellige regeringers holdninger , for folkets vilje br altid sejre over partipolitiske interesser .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke skjule for Dem , at jeg altid har flt , at det maltesiske folk inderst inde har et oprigtigt nske om at dele skbne med de andre europiske folkeslag , som p trskelen til kontinentets nye samling betyder fuldt medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Jeg er overbevist om , at Malta vil blive jeblikkeligt inddraget i udvidelsesprocessen efter at have foretaget diverse forndne tekniske tilpasninger .
Jeg mener selv , at tiltrdelsesforhandlingerne med Malta m kunne begynde i januar 1999 i overensstemmelse med aftalerne fra 1995 , i henhold til hvilke forhandlingerne med Malta og Cypern skal begynde seks mneder efter afslutningen p regeringskonferencen .
Det er mit store nske , at Det Europiske Rd i Wien i december trffer en sdan beslutning .
<P>
Der er endnu en grund til at glde sig over reaktiveringen af sprgsmlet om Maltas tiltrdelse .
P det institutionelle plan vil Maltas tilbagevenden nemlig medfre en acceleration af den institutionelle reformproces , hvilket er en altafgrende betingelse for en succesfuld udvidelse , i hvert fald i Parlamentets jne .
Jeg erindrer om , at i henhold til artikel 2 i protokollen om institutionerne i Amsterdam-traktaten sttes den institutionelle reformproces automatisk i gang ved udsigten til en union med flere end 20 medlemsstater , hvilket vil vre tilfldet .
<P>
Uden Malta vil Unionen , Europa , altid vre lidt forldrels .
Den flles sameksistens bidrager uafladeligt til de to parters , EU og Malta , indbyrdes rigdom , men den vil ogs vre en vigtig trumf i forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene i Barcelona-processen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , som led i diskussionen om Maltas tiltrdelsesansgning , hvor kommissren har konstateret , at den nu er blevet vkket til live igen , skal Unionen efter min mening i srlig grad have opmrksomheden henledt p flgende punkter : For det frste om Malta i infrastrukturel henseende overhovedet er i stand til at gennemfre et formandskab .
Et land af sammenlignelig lille strrelse som Luxembourg samarbejder i den forbindelse eksempelvis med Belgien .
Malta har ikke en lignende mulighed .
<P>
For det andet anser jeg det for uundgeligt , at den afskaffede moms genindfres i Malta .
Mens andre medlemslande er forpligtet til en mindstesats p 15 % , ville en undtagelsesklausul her vre en uacceptabel konkurrencefordel for dette tiltrdelsesland .
Men lad mig afslutningsvis sige noget om den generelle vurdering af Europakonferencen .
Dette instrument blev hovedsageligt etableret med henblik p diskussionen om forbindelserne EU-Tyrkiet .
Dette lands gentagne manglende deltagelse br give EU-strategerne anledning til at genoverveje deres politik p dette omrde .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske formandskabet og Kommissionen med de redegrelser , de har aflagt for os her i dag .
Jeg er meget glad for , at relevante sprgsml ssom narkotika og brneprostitution blev drftet i gr svel som alle de andre sprgsml , der optager os her i denne uge i Parlamentet .
Vi drftede selv hele sprgsmlet omkring harmoniseringen af lgemiddelindustrien .
<P>
Som Parlamentets ordfrer om Maltas tiltrdelse er jeg meget glad for , at Malta i gr deltog i Europakonferencen , og at dets fornyede ansgning om medlemskab af Den Europiske Union blev hilst s varmt velkommen .
<P>
P vegne af min gruppe , der ogs hilser denne fornyede ansgning om tiltrdelse velkommen , vil jeg gerne sige , at vi ogs bifalder den maltesiske regerings beslutning , ja og ogs den opfattelse , der deles af oppositionen om , at der skal afholdes en folkeafstemning efter forhandlingernes afslutning .
Det er af uhyre stor betydning .
Vores gruppe finder det naturligvis ogs vigtigt , at den fornyede ansgning behandles bde hurtigt og i fuld overensstemmelse med de njagtige procedurer , der er fastsat i traktaten .
<P>
Min gruppe har derfor taget initiativ til at bede Kommissionen om at forelgge en ajourfrt udtalelse om Maltas fornyede ansgning , og , som kommissr Van den Broek har sagt , se , om og hvordan de kan indhente de sidste to r , hvor dets ansgning har vret suspenderet .
Min gruppe vil ligeledes ved hjlp af et ndringsforslag forsvare Parlamentets absolutte ret til at udtale sin mening om Kommissionens ajourfrte udtalelse om Maltas fornyede ansgning .
Vi finder , at Malta har et naturligt kald bde i relation til dets demokratiske institutioner og menneskerettighederne for at udgre en integreret del af Den Europiske Union .
Vi glder os til at modtage Kommissionens analyse af den konomiske og politiske udvikling , der er foreget , siden den sidste ansgning blev suspenderet i 1996 .
<P>
Det var interessant at hre det , som kommissr Van den Broek sagde om , at momssituationen var meget klarere her , men som kommissren er klar over , var der andre problemer forbundet med sm industrivirksomheder m.v. Der er ogs hele sprgsmlet omkring neutralitet , som ikke er blevet behandlet .
Jeg ved , at dette er et meget flsomt og kontroversielt sprgsml p Malta , som det jo ogs er i andre medlemsstater , herunder Irland .
<P>
Endelig hber jeg , at vi , nr vi modtager Kommissionens ajourfrte udtalelse , vil vre i stand til hurtigt at lse eventuelle ulste problemer , sledes at Maltas folk n gang for alle selv kan tage stilling til deres fremtidige plads i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , fru formand for Rdet , rede kolleger , frst vil jeg gerne gentage lyknskningen til min ven , prsident Eddy Fenech Adami , for den nylige valgsucces i Malta .
Det er en succes , der fr endnu strre betydning , nr man tnker p , at vlgerne samtidig sagde ja til Maltas optagelse i Den Europiske Union . Dette bekrfter sledes den linje , som allerede blev fulgt af prsident Fenech Adamis tidligere regering , og som i 1995 fik en positiv modtagelse af vores institutioner .
Den beslutsomhed og rettidighed , med hvilken prsident Adami - som en af den nye regerings frste handlinger - igen har bekrftet Maltas ansgning om optagelse i Den Europiske Union , br ikke blot styrke vores tro p Maltas mulighed for at deltage i den frste forhandlingsrunde i forbindelse med udvidelsen , men ogs glde os .
<P>
Malta opfylder faktisk Unionens optagelseskriterier i meget hjere grad end andre ansgerlande , og vi tror p , at en hurtig genindfrelse og genoprettelse af Maastricht-kriterierne , som Malta i vrigt opfyldte for ikke s lnge siden , vil kunne virkeliggre dette lands legitime nske om ogs at blive medlem af Den Monetre Union .
Vi behver blot at tnke p , at Malta i 1995 var net ned p et underskud p 3 , 9 % af BNP og en inflation p 2 , 9 % , og at den maltesiske lire har vret knyttet til ecuen i 11 r .
Som fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union vil Malta efter min mening vre en vigtig forpost i middelhavsomrdet , og Malta er sledes kandidat til at blive det naturlige bindeled mellem tredjelandenes og Den Europiske Unions kulturer og konomier .
Som tidligere nstformand for Delegationen for Forbindelserne mellem EU og Malta vil jeg sledes sige - ogs p grund af den overbevisning , som denne rolle har givet mig , og p grund af det , jeg sagde fr - at vi skal tage Malta i betragtning ved den frste forhandlingsrunde med henblik p landets optagelse i Den Europiske Union inden r 2002 .
<P>
Jeg ville ogs gerne vide , hvordan Rdets formandskab ser p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , der har benbart vret et kommunikationsproblem mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , eftersom kommissren i sidste jeblik har taget trden op takket vre billederne p skrmen .
Vi har ikke hrt noget fra Rdet , men det kommer vel ved den afsluttende bemrkning , formoder jeg . Med hensyn til reaktiveringen af Maltas ansgning glder alle i Parlamentet sig herover , og jeg tror ogs , at det politisk set er vigtigt for styrkelsen af Barcelona-processen , at Middelhavslandenes tilstedevrelse i Den Europiske Union p ny forges .
Barcelona-processen kan faktisk godt trnge til forstrkning .
Det er endvidere en klar illustration af , at udvidelsen af EU ikke kun gr i retning af steuropa , men omfatter hele kontinentet .
<P>
For det andet mener jeg , at det er meget vigtigt , at befolkningen fr lejlighed til at udtale sig og at skelne mellem at vlge et parti og at vlge medlemskabet . Hvad det angr , sttter vi selvflgelig kravet om en folkeafstemning .
Til sidst mener jeg ikke , at det er ndvendigt , at vi indtager en faderlig holdning med hensyn til Malta .
Malta er strkt nok til at forsvare sine egne interesser , og jeg tror , at det er et perfekt eksempel p den holdning , som EU altid har hyldet i forbindelse med den frste og den anden gruppe , nemlig at man meget nemt kan overg fra den anden gruppe til den frste gruppe .
Det er vores nske .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , det gldede mig at hre beretningen fra Rdet om aktiviteterne ved Europakonferencen .
Det er helt klart en meget grundig konference .
Det er vigtigt at vide , at konferencen er rede til at beskftige sig med sprgsml , der er af betydning for de almindelige vlgere i Den Europiske Union , nemlig narkotika og kriminalitetsbekmpelse .
Det er vigtigt at vide , hvor alvorligt regeringerne nu tager den mde , hvorp kriminaliteten underminerer grundlaget for et demokratisk samfund .
<P>
Jeg er glad for , at konferencen var i stand til at finde frem til en mekanisme , hvormed man kunne behandle disse problemer nu frem for at vente , indtil vi har forhandlet os frem til fuldt EU-medlemskab .
Det er efter min opfattelse et fremskridt for kontinentets sikkerhed .
<P>
Jeg er navnlig glad for at hre , at opmrksomheden nu bliver rettet mod en gruppe mennesker , der ofte overses af politikerne , nemlig brnene .
Situationen i Europa er helt rlig en hn mod civiliserede samfund . Det er en hn mod civilisationen at have brnemisbrug , ja og faktisk at have en tilbagevenden til slaveri i Europa .
<P>
Det ville helt klart underminere Den Europiske Unions demokratiske legitimitet , hvis den almindelige vlger begyndte at f det indtryk , at de folk , der har nydt mest gavn af den frie bevgelighed i det indre marked , er mordere , pengeafpressere , kriminelle , narkomaner og pdofile .
Vi m gre det meget klart , at vi ikke er rede til at lade dem misbruge det , vi nskede som konomiske fordele .
<P>
Jeg vil gerne hre Rdet sige noget om , hvordan fremtiden efter dets mening ser ud for Europakonferencen .
Hr . Swoboda har allerede nvnt nogle lande , som efter hans mening br deltage i konferencen .
Jeg vil gerne tilfje Ukraine til denne liste .
Jeg mener , at det er vigtigt , for Ukraine er knyttet meget tt til vesten .
Jeg vil gerne hre formandskabet give os dets overvejelser om , hvor vi nu er p vej hen med konferencen , for den kan vre en vsentlig kraft .
<P>
Hvad Malta angr , s bifalder jeg ligesom alle andre den maltesiske regerings beslutning om at ansge om medlemskab af Den Europiske Union .
Men vi m ikke lade flelserne lbe af med os .
Dette er ikke den fortabte sns hjemkomst .
Dette er ikke anledningen til at slagte et par fedekalve og holde en fest .
Dette er ganske enkelt en demokratisk regering , der udtrykker sit folks vilje .
Vores entusiasme m ikke forblinde os over for de mange problemer , der flger med Malta .
EU-medlemskabet forbliver stadig en politisk kastebold , hvilket ikke er den bedste mde at forberede et fuldt medlemskab af EU p .
<P>
For det andet pegede Kommissionen i sin udtalelse p visse svagheder , navnlig i relation til konomiens struktur .
Det , vi nu igen m gre , er atter at kaste et blik p situationen p Malta og bedmme landet p samme grundlag som ethvert andet land .
At tale om , at Malta skal springe frem forrest i ken - som jeg har hrt her i Parlamentet - er nonsens .
Malta skal bedmmes som ethvert andet land .
Men vi er glade for , at det atter er en del af vores familie .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Fru formand for Rdet , jeg vil gerne give udtryk for min store tilfredshed med , at De satte nogle emner verst p konferencens dagsordenen , som uden tvivl er vsentlige , ssom narkotika , pdofili og det nye slaveri . Det er emner , der naturligvis fortjener at blive uddybet , og det hber vi at kunne gre ved andre lejligheder .
Jeg kan dog ikke lade vre med at give udtryk for en vis skuffelse - men den hber jeg , De vil fjerne med Deres svar , fru formand - over Deres tavshed med hensyn til sprgsmlet om Maltas optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Ogs kommissren , som jeg ved forskellige lejligheder har lyttet til i forbindelse med mderne i Det Blandede Udvalg , forekom mig at vre lidt mere afvisende denne gang , end han har vret andre gange , selvom vi str over for en specifik anmodning om optagelse fra den nye maltesiske regerings side .
Vi ville gerne have , at man var mere imdekommende , og at man var lige s entusiatisk med hensyn til Malta som med hensyn til de andre lande , man planlgger at optage .
<P>
Malta beder ikke om nogen rabatordning , hr . Titley .
Maltas premierminister har eklret , at Malta har til hensigt at overholde Maastricht-kriterierne fuldt ud .
Det er sandt , at der har vret nogle afvigelser - som arbejderpartiets regering har forrsaget i de sidste to r - i forhold til for to r siden , hvor Malta til fulde opfyldte Maastricht-kriterierne . Nu glder det om at indhente det tabte .
Det sprgsml om neutraliteten , som blevet taget op her i salen , er blevet besvaret af premierministeren , som netop sagde , at problemet kan lses .
Malta har sledes alle forudstningerne i orden .
<P>
Jeg mener ikke , at man kan fre en seris middelhavspolitik uden at indlemme Malta i Den Europiske Union .
Fordelene herved ville vre betydelige , eftersom middelhavspolitikken er en af de vigtige politikker , der skal ivrksttes i de kommende r .
Landet er den anden vigtige grnse , og vi vil ikke kunne behandle problemerne med den store indvandring , hvis vi ikke frer den serise politik , der blev pbegyndt i Barcelona .
Malta spiller en ndvendig hovedrolle i alt dette , og det er derfor , vi gr strkt ind for Maltas optagelse i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=24 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , eftersom jeg ikke nvnte Malta fr , fordi jeg ikke var bevidst om , at det ogs bliver diskuteret her , vil jeg dog gerne sige , at vi benyttede den frst givne lejlighed .
De ved jo , at Guido De Marco blev sejrherre ved valget den 10. september , og vi benyttede selvflgelig straks det frste rdsmde til at komme ind p emnet .
Jeg mener , at der blev udsendt et meget positivt signal i gr .
Kommissionen anmodes - som De ved - om s hurtigt som muligt at fremlgge en opdateret udgave af sin udtalelse fra juli 1993 , der selvflgelig skal gennemgs og revideres igen .
Desuden fik formanden for Rdet bemyndigelse til ogs at overdrage en svarskrivelse til Maltas udenrigsminister , hvor der gres opmrksom p den ndvendige procedure , nemlig opdateringen af udtalelsen .
Men jeg mener , at vi har svaret i den hurtigst mulige form , og jeg nsker p ingen mde at blive forstet sdan , at vi har en eller anden form for dyb modvilje mod Malta .
Alts , det vil jeg gerne give helt klart udtryk for .
Tvrtimod , det glder os meget , at Malta igen er om bord , hvis jeg m sige det sdan .
<P>
For det andet vil jeg gerne kort nvne Syrien ogTyrkiet .
Selvflgelig er ogs Den Europiske Union og Rdet bekymrede over spndingerne i regionen , og i jeblikket sttter vi gypternes bestrbelser p at bringe en vis ro over situationen .
Hvad angr partnerskabet for Europa : De ved , at det strigske formandskab p det uformelle rdsmde i Salzburg forfulgte iden om at finde en eller anden form for platform med henblik p at inddrage de stater , der ikke har noget kandidatur , ikke nogen tiltrdelsesmulighed for jeblikket .
I Salzburg blev det desvrre , mske fordi det ikke var forberedt tilstrkkeligt njagtigt , af mange lande forelbig afvist som forhastet .
Jeg mener imidlertid selv , at der for disse stater - Ukraine , Moldavien , Hviderusland osv. fremover selvflgelig ogs skal skabes muligheder , s de fr et perspektiv i det mindste vedrrende et samarbejde med Europa .
<P>
Hvad angr de institutionelle reformer , der ligeledes blev omtalt , vil jeg gerne sige , at vi snart fr Prtschach .
Dette sprgsml vil godt nok sikkert ikke st verst p dagsordenen , men mske vil den ene eller den anden delegation alligevel tage sprgsmlet om de institutionelle reformer op , som selvflgelig igen vil vre at finde p dagsordenen i en proces efter ratifikationen af Amsterdam-traktaten .
Men vi ved selvflgelig , at den institutionelle reform er en af forudstningerne for virkelig at kunne optage nye tiltrdelseskandidater .
<P>
Med hensyn til Cypern vil jeg gerne endnu en gang understrege , at vi , det strigske formandskab , glder os meget over , at det lykkedes os at starte tiltrdelsesforhandlingerne med alle lande i frste runde - alts fem plus en plus Cypern - den 10. november .
Dette var ikke s selvflgeligt , og vi kmpede ogs for det lige til det sidste .
S meget mere gldeligt er det , at det lykkedes os .
Naturligvis sttter og hber vi , at starten p tiltrdelsesforhandlingerne ogs igen pvirker den politiske forhandlingsproces i positiv retning , og vi har meget tt kontakt til FN ' s generalsekretr Kofi Annan p dette omrde .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , vil jeg gerne gre opmrksom p , at formandskabet stadig bestrber sig p at bringe dette associeringsrd med Tyrkiet i stand , og selvflgelig foregr der ogs her forhandlinger med den ene og den anden side , men vi har stadig ikke fet noget gennembrud .
Det vil vi bestrbe os p som minimum indtil afslutningen af vores formandskab .
<P>
I forbindelse med indvandring vil jeg gerne tilfje noget : Vi fr godt nok en diskussion om indvandringssprgsmlet om lidt , men jeg kan jo ikke lade det svve i lokalet , at vi agerer forlorent her .
Det strigske formandskab har fremlagt et arbejdsdokument , og der er i den forbindelse sket nogle misforstelser , for Geneve-flygtningekonventionen og dens instrumenter br selvflgelig p ingen mde elimineres af os , men det handlede derimod kun om supplerende beskyttelsesforanstaltninger , der blev omtalt her .
<P>
I vrigt er emnet indvandring og asyl heller ikke s nyt i samarbejdet inden for Den Europiske Union .
Men det kommer jeg ind p under den nste debat .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag om dette emne , jf . Forretningsordenens artikel 37 , stk .
2 .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 12 .
<CHAPTER ID=3>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=27 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er njagtig tre uger siden , jeg sidst talte med Dem om emnet Kosovo . Siden da er situationen p ny blevet skrpet dramatisk .
Flygtningehjkommissr Sadako Ogata besgte Kosovo , Montenegro og Albanien s sent som i sidste uge .
Hun kunne berette om ca . 200.000 flygtninge og internt fordrevne .
Ca . 50.000 deraf overnatter i skovene og bjergene i det fri .
Praktisk taget hver dag stiger antallet af fordrevne .
<P>
Beograds gentagne bebudelser om , at kampene ville blive indstillet og de serbiske stridskrfter trukket tilbage , har vist sig at vre usande eller at vre taktiske manvrer fra prsident Milosevics side .
Milosevic bengtede i samtalen med Ogata sgar , at der er en humanitr krise i Kosovo , og forsikrede , at den jugoslaviske regering bestrber sig p at lindre de fordrevnes nd og at gre det muligt for dem at vende hjem hurtigt .
Dette er i modstrid med virkeligheden , sdan som fru Ogata opfattede den , og det , hun lbende underretter KDOM om .
Dette er ogs i modstrid med det , som FN ' s generalsekretr anfrte i den rapport , han fremlagde for Sikkerhedsrdet i gr , om , at de serbiske sikkerhedsstyrker gr brug af terror- og voldshandlinger mod civilbefolkningen i Kosovo .
<P>
At vi den forestende vinter taget i betragning styrer mod en humanitr katastrofe , hvis denne situation ikke snart ndres , er desvrre mere end benlyst .
De kosovoalbanere , der for tiden sger tilflugt i skovene , har ikke adgang til frisk drikkevand , fdevarerne bliver mere og mere knappe , der er ingen hygiejneartikler og ingen lgemidler .
Situationen er derfor srlig dramatisk for brnene , de gamle og de syge .
<P>
Det primre ansvar for dette store antal flygtninge og fordrevne ligger - og det skal gentages her - entydigt hos den serbiske og jugoslaviske regering respektive hos Milosevic selv .
<P>
De serbiske og jugoslaviske myndigheder anfrer hele tiden , at man jo kun forsvarer sig mod terrorister og separatister , at den militre offensiv udelukkende finder sted som svar p UCK ' s angreb .
Selvflgelig ligger en del af ansvaret for den forvrrede situation ogs hos UCK . Men man m nu ikke forvrnge billedet .
<P>
For Unionen glder det , som jeg allerede sagde for tre uger siden : Den krver en omgende indstilling af voldshandlingerne og snarlige forhandlinger med henblik p en politisk bilggelse af krisen .
I politisk henseende sttter Unionen det forslag , som USA har udarbejdet , og som kontaktgruppen ogs udtrykkeligt gr ind for , om en interimsaftale som det vigtigste udgangspunkt for en forhandlingslsning .
<P>
Unionen har isr gjort sig store anstrengelser p det humanitre omrde .
I forbindelse med FN ' s generalforsamling blev EU ' s udenrigsministre enige om at nominere den strigske ambassadr i Beograd , Wolfgang Petritsch , til EU ' s srlige udsending for Kosovo .
I forgrs traf Rdet ogs de tilsvarende formelle beslutninger .
<P>
Den nye srlige udsendings opgave bestr frem for alt i at koordinere EU ' s humanitre indsats med de internationale organisationer og samtidig fungere som kontaktperson for bde regeringen i Beograd og mellem denne og den politiske ledelse i Kosovo .
<P>
P grundlag af et initiativ fra udenrigsminister Kinkel og Vdrine har formandskabet desuden etableret arbejdsgrupper i Beograd og Geneve , der bestr af interesserede EU-stater , USA , Rusland , UNHCR , IRKK samt EF ' s observatrkorps og KDOM .
Mlet er gennem samordnede procedurer , der fastlgges p stedet , at udpege de mindre byer og landsbyer , som de fordrevne , der i jeblikket lever under ben himmel , kan vende tilbage til , og det i sikkerhed og med vrdighed .
<P>
Formandskabet har i de sidste dage desuden forelagt EU-partnerne et project home .
Dette initiativ tager sigte p at lette tilbagevendelsen for de fordrevne , der lever under ben himmel i Komorane og Lapusnik , og indeholder desuden en rkke ledsagende tillidsskabende foranstaltninger .
<P>
Der blev ganske vist sat sprgsmlstegn ved alle disse bestrbelser p grund af konstant nye kamphandlinger og angsten for nye forflgelser , delggelser og massakrer .
Jeg kan i denne forbindelse blot henvise til tilflde som i Gornje Obrinje og lignende landsbyer , hvor snesevis af uskyldige , isr ldre , brn og gravide , blev tortureret og myrdet .
<P>
Rdet fordmte p det skarpeste disse grusomme handlinger og folkene bag dem p sit mde i gr og opfordrede myndighederne i Beograd til omgende at undersge disse ugerninger og straffe de ansvarlige .
Rdet har desuden opfordret alle involverede til at samarbejde med den internationale domstol for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien i forbindelse med undersgelsen af disse forbrydelser .
Desuden er formandskabet i betragtning af de gentagne bebrejdelser af , at der begs krigsforbrydelser i massivt omfang , i flere mneder get ind for at udsende et hold erfarne domstolseksperter til Kosovo .
<P>
Den invitation , som et hold retsmedicinere fra universitetet i Helsinki fik fra universitetet i Beograd den 2. oktober , er den frste beskedne succes , som disse bestrbelser er mundet ud i .
Set fra Unionens synspunkt vil jeg ogs gerne minde om de sanktionsbeslutninger , som EU har truffet .
De indeholder som bekendt et indrejseforbud for de sikkerhedsansvarlige , en indefrysning af den serbiske og jugoslaviske regerings tilgodehavender over for udlandet , et forbud mod nye investeringer i Serbien og endelig et fly- og landingsforbud for de jugoslaviske flyselskaber .
<P>
Der kan kun trffes mere gennemgribende foranstaltninger , hvis et kvalificeret flertal af EU-staterne gr ind for det .
Desuden hersker der i hele EU enighed om , at sanktionerne ikke skal ramme civilbefolkningen og heller ikke nabolandene til Jugoslavien , som med en embargo mod Beograd selv ville komme i store vanskeligheder .
Desuden er man enig i , at Montenegro svidt muligt skal undtages fra virkningerne af de vedtagne sanktioner .
P Rdets seneste mde i Luxembourg blev det dog besluttet at undersge smuthullerne i de nuvrende sanktioner og at fremstte forslag til at lukke dem .
<P>
Ud fra Rdets diskussioner og mange andre begivenheder i de seneste dage er der dog ogs en anden og mere grundlggende udvikling , der er blevet synlig .
Hvad angr krisen i Kosovo , aftegner der sig et vist meningsskifte i det internationale samfund .
nsket om en hrdere fremgangsmde fra det internationale samfunds side bliver mere og mere udprget .
Den resolution 1199 , som FN ' s Sikkerhedsrd vedtog den 23. september , var det frste signal herom .
<P>
USA ' s srlige udsending Holbrookes nuvrende mission , forhandlingerne i Sikkerhedsrdet om rapporten fra FN ' s generalsekretr , NATO ' s lbende forarbejde til et muligt luftangreb og de forestende mder mellem kontaktgruppen og NATO-rdet br nu have gjort det utvetydigt for regeringen i Beograd , at det internationale samfunds tlmodighed er ved at slippe op .
Der er ingen tvivl om , at de forestende beslutninger ogs er af overordentlig stor betydning for Den Europiske Union .
De vedrrer jo sikkerheden og stabiliteten p hele kontinentet .
<P>
Jeg vil ikke tage forskud p disse beslutninger p vegne af formandskabet , der deltager i kontaktgruppens arbejde .
For mig personligt er det dog benlyst , at Europa og det internationale samfund ikke kan blive ved med at se p uden at handle , nr voldshandlingerne og massakrerne fortstter i Kosovo .
Netop ogs , fordi hundredtusinde trues af en humanitr katastrofe , mener jeg , at tiden er moden til klare svar , hvis Sikkerhedsrdets beslutninger ikke bliver gennemfrt fuldstndigt og omgende .
<SPEAKER ID=28 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg have lov til kraftigt at understrege fru rdsformandens ord , nemlig at kun et kraftigt svar kan bringe forandring i den nuvrende afskyelige situation for 100.000 flygtninge og hjemlse . Et kraftigt ord til Milosovic vel at mrke .
Men hvad nytter alle disse kraftige udtalelser ?
Vi er benbart dmt til en vis magteslshed .
P de omrder , hvor Den Europiske Union har kompetence og muligheder , f.eks. politisk og diplomatisk pres samt konomiske sanktioner , er mulighederne efterhnden udtmt .
P den anden side er jeg ogs meget enig med fru formanden for Rdet i , at det vkker bekymring at se , at det benbart ikke kun er svrt at f en sdan sanktionspakke vedtaget , men ogs at f den vedtaget p en sdan mde hos medlemsstaterne , at det ogs drejer sig om kraftige foranstaltninger uden alle mulige smuthuller .
Jeg tnker srligt p flyveforbuddet , der , s vidt jeg ved , stadigvk ikke overholdes af alle medlemsstater .
P det punkt tror jeg , at de ndvendige initiativer nu er taget . Hvor det bliver hngende , og vi forfalder til endelse gentagelser , er sprgsmlet om , hvorvidt humanitr intervention med militre midler er tilladt .
Svaret skal ikke i frste instans gives af Kommissionen . Den kan have en mening herom .
Men denne mening vejer ikke tungt p vgtsklen .
Det er i dette tilflde de store lande , der sammen skal finde ud af , om de kan blive enige . Hvis de ikke kan blive enige , og det er tilfldet , s er sprgsmlet , om det i s fald skal gennemfres p basis af en coalition of the willing .
<P>
Hr. formand , det , der falder mig i jnene i hele denne diskussion , er , at der hver gang skabes en slags forvirring mellem dem der siger : Vi nsker en politisk lsning af konflikten og dermed implicit udelukker enhver udenlandsk intervention , og dem der siger : Vi nsker en politisk lsning af konflikten , men den vil ikke kunne opns , hvis hr . Milosovic , der nsker en militr lsning , ikke bliver talt fra denne lsning , eventuelt med anvendelse af militre midler .
Vi har s ofte drftet lektionerne fra Bosnien . Historien gentager sig .
Der opstr p ny en humanitr katastrofe . Bagefter vil vi p ny sammen konstatere , at der skulle vre grebet ind tidligere .
I Bosnien var det frst muligt , efter at der var faldet 300.000 dde . Hvor mange dde skal der til i Kosovo ?
<P>
Siden FN-resolution 1199 er der kommet 15-20.000 nye flygtninge og hjemlse til : En resolution fra sikkerhedsrdet af 23. september med henvisning til kapitel 7 , der henstillede til parterne om straks at indstille fjendtlighederne .
Vi har nu den 7. oktober , og de svinske udrensningsmetoder fortstter stadigvk til denne time .
<P>
Der vil komme nye invitationer fra Beograd til reprsentanter for FN , til reprsentanter for OSCE , mske ogs til reprsentanter for Den Europiske Union og mske til reprsentanter for Europardet .
Snak , snak og snak og i mellemtiden fortsttes der med at skyde , skyde og skyde .
<P>
Hr. formand , det er et udslag af frustration , men jeg mener , at vi skal anvende enhver mulighed for at stte denne uacceptable proces i gabestokken .
Jeg har forstelse for Ruslands betnkeligheder mod militr indgriben . Forstelse p den mde : At der er noget , der hedder slavisk solidaritet , der er det russiske parlament , hvor der er stor modstand , og det i en situation og i et land , der befinder sig i en dyb finansiel , konomisk og politisk krise .
<P>
Men , hr. formand , det kan aldrig vre en undskyldning for at lade en humanitr katastrofe ske , hvortil kommer , at nr nye strmme af flygtninge og hjemlse kommer i bevgelse , vil de ikke sge ly i Moskva .
Men dem der , ud over de direkte involverede , ofrene , skal brer byrderne , er landene i regionen eller de vesteuropiske lande .
Der str sledes ogs meget klare interesser p spil med henblik p at srge for , at denne ustabile situation og humanitre katastrofe ikke fortstter .
<P>
Hr. formand , jeg har ikke yderligere at tilfje til det , som formandskabet s klart har givet udtryk for .
Vi kan blive ved med at stille sprgsml , men det eneste afgrende sprgsml , nemlig p hvilken mde der her og nu kan gres en ende p volden , forbliver ubesvaret indtil de , der har magten til at besluttet herom , giver et klart og tydeligt svar .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , i ni r har jeg siddet i dette Parlament og hrt en masse indtrngende opfordringer til at f en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg har en mistanke om , at det , folk har talt om i al denne tid , blot har vret harmoniseringen af en proces - en pn indpakning omkring en politik , der kunne passe ind p en institutionel hylde .
De talte ikke om en effektiv politik og var ligeglade med , hvor effektivt resultatet blev .
<P>
I denne uge er alle mine mistanker blevet bekrftet til fulde .
Mned efter mned har vi hrt medlemmer her i Europa-Parlamentet krve en stadig strre indsats i Kosovo , og alligevel oplever vi i Rdet ( almindelige anliggender ) , at de lande , som disse medlemmer reprsenterer , er dem , der ikke er rede til at skride til handling i Kosovo .
Nr legen bliver barsk , sidder de barske talere passive hen .
Det er uacceptabelt !
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik fremstr som en vrre gang humbug !
Det er uacceptabelt for Europas folk hver dag at se grusomme scener og massakrer p fjernsyn : at se flygtningeproblemerne , at se destabiliseringen af en region i Europa , efterhnden som flere og flere flygtninge tager til Albanien og lgger et strre pres p Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , sledes at hele regionen kunne eksplodere , og at se Den Europiske Union og Ministerrdet , der simpelthen ikke er rede til at gre noget som helst .
<P>
Jeg er ikke af natur en af dem , der instinktivt taler for militr aktion . Jeg er af natur forsigtig .
Siden min sn for nylig kom ind i det britiske Royal Air Force , er militr intervention ikke lngere en intellektuel debat for mig . Det er nu blevet et personligt sprgsml for mig .
Men jeg kan ikke acceptere , at vi fortsat tillader , at brn bliver halshugget , mens vi bare sidder her og frer indviklede diskussioner om retsgrundlag .
<P>
Resolution 1199 er tilstrkkelig hjemmel til en militr aktion .
Milosevic overholder ikke resolution 1199 .
Hvor mange flere hurdler nsker vi at opfinde for at undskylde manglende handling ?
Jeg siger til Rdet : Hvor mange mennesker skal d , fr det gr noget ved Kosovo ?
Lad os skride til handling !
Ikke flere ord , ikke flere hurdler , ikke flere rkeslse intellektuelle diskussioner om , hvor mange love der skal til !
Nu har vi fet nok !
Gr noget !
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre fru formand for Rdet , jeg kan virkelig tilslutte mig hr .
Titleys ord . Vi kunne alts endnu en gang godkende alle de beslutninger , som vi har vedtaget , og denne gang langt om lnge med socialdemokraterne , s vi kan stte en stopper for det , der er blevet kritiseret s meget her .
Mange tak , hr . Titley , jeg hber , at vi i dag trffer en beslutning , som er i overensstemmelse hermed .
<P>
Alt , hvad diplomatiet var i stand til at opn hos Milosevic , var en hnlig latter over s megen vestlig idioti .
Han har hidtil altid kun taget vores svagheder som et carte blanche til at fortstte folkemordet i Bosnien og Kosovo .
Desvrre er situation dog endnu vrre .
Vesten tillod godt nok uudtalt , men i realiteten Milosevics myrderi i Kosovo i starten , fordi han skulle delgge UCK ' s skaldte befrielseshr , som jo med sin opstand havde forstyrret kirkegrdsfreden i Kosovo og langt om lnge rettet verdens blik mod dette elendige serbiske apartheidregime .
<P>
Pludselig er Rugova den vigtigste mand .
Hvorfor var der dog ingen , der hjalp ham , da han gennem otte r organiserede sit folks fredelige modstand , i hbet om at f sttte fra os ?
De krokodilletrer , som Vesten nu udgyder til fordel for Rugova , de manglende sanktioner , de tomme trusler er tegn p en hjlpels , politisk smlen .
Og nu er vi i gang med countdown .
Det er i gang , men man kan sprge sig selv , hvor det er p vej hen ?
Men hvad kommer der selv efter et militrt slag , som jeg har krvet her igennem lang tid ?
Alene en tidsmssigt begrnset international forvaltning af Kosovo , som sikrer albanerne deres ret til at leve i Kosovo , fjerner deres angst for udryddelse og lover dem selvstyre over deres anliggender , ville kunne skabe plads til resultatgivende forhandlinger under vestlig formidling .
<P>
Jeg frygter imidlertid desvrre , at Milosevic s vil trkke forhandlingerne ud , at katten vil lege en skrkkelig leg med musen , og at Vesten til sidst vil erklre musen skyldig for , at den ikke lod sig spise frivilligt , og at de arme tilskuere mtte se p med medlidenhed .
Det vil blive enden p denne affre , og det beklager jeg i hj grad og hber meget , at Rdet , Kommissionen og verdenssamfundet tager mod fornuft og kommer de mennesker i Kosovo , der dr hver dag , til undstning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , tortur , nedbrndte byer , voldsomme overgreb mod kvinder , mnd og brn har vi set meget af i Kosovo .
Vi har talt meget om det her i Parlamentet og i FN , men vi har ingenting gjort .
Det er jeg meget ked af .
Jeg bliver ikke mindre ked af det , nr jeg ogs forstr , at blandt mange af dem , som har talt , ogs er en slags forstelse for - og mske til og med et nske om - at de serbiske styrker trods alt frst skulle sl Kosovos befrielseshr ned , s Kosovo ville blive mr og lettere kunne acceptere en fortsat union med Serbien .
Jeg forstr , at man , trods alle de velmenende resolutioner , gerne s , at de overgreb , som har fundet sted i Kosovo , fr lov til at fortstte for at give mulighed for at fremtvinge en lsning p et senere tidspunkt .
<P>
Titley , som lige har talt , kan vre en af dem , som ved sine handlinger faktisk har medvirket til , at det er get sdan i Kosovo .
Nu fr han bifald , fordi han siger , at han synes , at man burde skride ind , men da han kunne skride ind , kunne han have krvet , at der blev gjort noget .
Det gjorde han ikke dengang !
<P>
Jeg lste i avisen i dag , at den amerikanske prsident Bill Clinton siger : The time is now to end the violence in Kosovo .
Jeg synes , at tiden var inde for meget lnge siden .
Jeg krver , at vi her i Parlament tr tage bladet fra munden og med styrke sige , at tiden er inde nu , at det burde have vret tidligere , men at det definitivt er nu , til at beskytte humanismen og menneskeligheden , og for at vise , at der alligevel findes lidt styrke i demokratiet .

<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg har overvejende sprgsml .
Hvorfor er krigsforbryderen Milosevic endnu ikke stillet for krigsforbryderdomstolen i Haag ?
S havde vi allerede haft en del af lsningen p problemet .
I gr aftes havde jeg via via kontakt med oppositionen i Beograd . Hr .
Draskovic lod mig vide , at hvis angrebet kom , ville han kmpe og forsvare sit land .
Hr . Gingic sagde flgende , og jeg citerer :  Hvis Serbien angribes , lukkes vejen til Europa for os , vi falder i et sort hul , og oppositionen fr det vanskeligt  .
<P>
Borgerne i Europa ser flygtningene i kulden og nsker , at det internationale samfund skal gribe ind .
Eventuelt et luftangreb , men hvordan ser EU-stategien ud for den efterflgende periode ?
Er Rdet klar over , hvor delt UCK er ?
Hvilken slags forhandler vil det blive ?
Et luftangreb vil p ny stimulere alle disse grupper til aktioner .
Fra serbisk side vil man , i betragtning af partisanmentaliteten , g til modstand .
Er Rdet p den baggrund villig til flge et internationalt initiativ om tropper for at bryde den serbiske modstand og for at beskytte befolkningen i Kosovo ?
Mener Rdet , at en undersgelse af de forfrdelige mord ogs skal spille en rolle ved beslutningen om et luftangreb ?
Ved man noget om , hvordan det gr med forhandlingerne Rugova-Holbrooke ?
<P>
Hvis alle diplomatiske aktioner fejler , er et luftangreb den sidste udvej . Det bakker jeg ogs op .
Men jeg mener stadigvk , at scenariet for perioden efter dette luftangreb er for uklar og for drligt underbygget .
Primrt vender jeg tilbage til min frste stning , hr. formand : Hr . Milosevic skal for domstolen , og s er en del af problemet lst .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , sandheden er , at jeg finder , at der p nuvrende tidspunkt er for mange brandtaler og mder .
Jeg finder , at det er ndvendigt at sige nogle meget konkrete ting , og ikke mindst at komme med prcise anmodninger til Rdet .
Vi ved alle , at situationen i Kosovo hele tiden forvrres , vi er alle klar over , at Milosevic er ved at n sine ml og fuldfre den etniske udrensning .
Vi er ogs sikre p , at han ikke vil tage hensyn til Sikkerhedsrdets Resolution 1199 , ligesom han heller ikke har taget hensyn til de tidligere .
<P>
Men som sagerne str , hvad er s det fundamentale sprgsml ?
Det fundamentale sprgsml er , om Milosevic virkelig tror , at det internationale samfund er indstillet p at ivrkstte de aktioner , som det gentager hver anden eller tredje uge .
<P>
Og jeg finder , at Den Europiske Union skal gre noget ganske enkelt .
Rdet burde f.eks. arbejde for , at FN vedtager en resolution om anvendelse af Resolution 1199 , om militre aktioner , om humanitr indgriben .
<P>
Og i denne henseende finder jeg , at Den Europiske Union burde gennemfre en seris forhandling blandt dens medlemsstater , for at offentligheden kunne f at vide , hvilke regeringer der reelt er eller ikke er indstillet p at anvende FN ' s resolutioner .
For jeg finder desuden , at strstedelen af offentligheden har behov for at f en klar udmelding om dette .
<P>
Jeg finder ogs , at Rdet burde vre bevidst om det , som den srlige udsending , Felipe Gonzlez , har gentaget igen og igen : Situationen i Kosovo afhnger , som s mange andre ting , af , at Serbien bliver et demokratisk land .
Og i denne forbindelse vil jeg gerne sprge formanden for Rdet , om hun reelt er indstillet p at sttte hr . Gonzlez og flge hans anbefalinger .
Det , jeg virkelig nsker , er , at Parlamentet i modstning til for et par uger siden holder op med at gre sig til grin ved ikke at f vedtaget en resolution om Kosovo , sdan som det var tilfldet i september .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , det , der foregr her , er nsten surrealistisk .
Vi gr selvflgelig ind for , at der finder et luftangreb sted i Kosovo eller mod serberne .
Jeg sprger jer blot , hvem der kan beslutte det ?
Det kan kun ske p forslag fra FN , efter FN ' s beslutning p forslag fra Annan .
Nu siger I : Hvis de ikke er i stand til det , s ... !
<P>
S siger jeg jer , at hvis vi er s strke , som vi pstr her , hvorfor har hr . Rhe , der stadigvk er forsvarsminister i Forbundsrepublikken , og som gr ind for et luftangreb , s endnu ikke givet sine tropper i Bosnien ordre til at fange Karadzic ?
Der er jo 50.000 soldater .
Man kan fange ham , men vi har ikke gjort det , og pludselig er vi s realistiske og vil true Milosevic med luftangreb .
Enhver ved , at det er de impotentes angreb .
Her har fru van Bladel ret .
Hvis man siger , at man vil have noget at skulle have sagt i Kosovo , s m man vre parat til at sende 30.000 soldater derhen et stykke tid .
Her har du ret , Doris Pack !
Men s skal man ogs leve op til det .
Men s taler vi ikke om et luftangreb , der overhovedet ikke vil lse noget problem , vi taler derimod rent ud af posen om det , vi skal gre .
<P>
S sprger jeg jer , hvorfor vi ikke har gjort det i Bosnien ?
Hvorfor gennemfrer vi ikke , at alle , der skal til Haag , ogs kommer til Haag ?
Vi har talt om Karadzic .
Derfor tror jeg ikke p nogen af jer .
Jeg tror ikke p jer , nr I siger , at I nsker en lsning !
I ved , at det er utleligt i Kosovo .
Det er utleligt for os alle .
Men du , Titley , har nogle aktier hos Blair .
De har alle et eller andet sted aktier hos regeringer , som vi ikke kan indlse .
Her udpeger vi pludselig de strke .
<P>
Jeg siger jer , at lsningen er dramatisk , situationen er dramatisk , men den bliver ikke lst ved hjlp af et Parlament , der er s bigot , der altid flygter i en dramatisk situation og aldrig er i stand til at gennemfre det , som vi kan realisere .
Derfor beder jeg jer ikke alene om en strk beslutning , men ogs om en strk politik i jeres lande , s jeres regeringer ikke lader sig presse af Rusland .
Hr. van den Broek , nr De taler s klart med os , s tal ogs helt klart med hr . Primakov .
Lsningen ligger ogs i Moskva .
No money if there is no change in Kosovo , eller hvilket sprog De nu foretrkker !
Det skal De sige til russerne .
Sig det helt klart , og det skal Trittin , og det skal ogs Fischer , og det skal alle sige .
S sker der ndringer i Kosovo .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , nu synes jeg , at vi er for langt ude .
I seks mneder har vores eneste politik vret strudsepolitikken .
Nu puster vi os op .
Vi spiller med musklerne .
Hvorfor ?
Ved at bombe opnr vi blot at styrke hr . Milosevic og hans regime .
Det er jo Pontius Pilatuspolitik .
Dermed undlader vi endnu en gang at tage fat p det grundlggende problem , nemlig at s lnge der ikke er noget demokrati i Beograd , kan man ikke n frem til en lsning i Kosovo , endsige for hele den jugoslaviske befolkning . Vi er ndt til at erkende det n gang for alle .
Vi er ndt til at begynde at trffe foranstaltninger og udforme en politik .
<P>
Hr . Milosevic har en politik , som jeg gerne vil minde om : I Bosnien gjorde han dag efter dag alt for at overholde Dayton-aftalen om en opdeling af Bosnien .
I dag , 3 r efter indgelsen af denne aftale , kan ingen pst , at der er sket fremskridt .
Mindre end 20 % af de fordrevne indbyggere er vendt hjem til deres land .
Vi hrer om smukke programmer , Home osv . , som burde gre det muligt for de flere end 300.000 flygtninge fra Kosovo at vende tilbage til deres egn .
Dt vil Milosevic ikke tillade , for han er i gang med at fre en opdelingspolitik i Kosovo .
Han er parat til at afgive den ubrugelige del af Kosovo til gengld for 40-50 % af omrderne , nemlig dem som befinder sig langs med grnsen til Montenegro , dem hvor Kosovos rige miner ligger , hvor de ortodokse klostre tilfldigvis ligger , og dem som stadig tilfldigvis stter ham i stand til at styrke sin kontrol over en stadig mere reserveret allieret , nemlig Montenegro .
Dette er Milosevics politik .
Den er helt klar .
<P>
Den Europiske Union har ingen politik til at imdeg dette med .
Vores opfrsel er racistisk , for vi mener , at serberne ikke har lov til demokrati , og dag efter dag tvinger vi dem til fortsat at blive ledet af et nationalkommunistisk styre , mens det eneste vi burde gre var at fjerne styret .
I stedet for at affyre Exocet-missiler eller de amerikanske Tomahawk-missiler skulle vi hellere affyre et missil , der virker uden blodsudgydelse : Det hedder  et tilfangetagelsesmandat  og bestr i at sende Milosevic direkte fra Beograd til Haag for at fremstille ham for Den Internationale Domstol .
Det krver ikke nogen srlig finansiering og er en politisk foranstaltning , som Unionen kan trffe i morgen tidlig ved at udsende de passende signaler .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , vi er desvrre vidner til endnu en tragedie p Balkan , nemlig den i Kosovo , men som sdvanlig er vores ord virkningslse og givet p forhnd .
P trods af at vi her i Parlamentet i revis har bestrbt os p at nedkalde forbandelser og hbe p fred , har kendsgerningerne nemlig ikke ndret sig .
Europa har ikke forstet - eller har ikke nsket eller kunnet - spille en politisk rolle for at forhindre de massakrer , der nu har stet p i mnedsvis .
De , der har noget at skulle have sagt her i Parlamentet og i de europiske institutioner , har valgt at sinke - eller rettere standse - processen for den politiske harmonisering , s Europa i dag ikke har nogen flles udenrigspolitik og derfor overhovedet ikke har noget at skulle have sagt .
<P>
Vi er i stand til at levere kedelige og monotone beslutninger om menneskerettighederne p samlebnd og til begejstrede at hilse Den Monetre Union velkommen , men sandheden er , at p samme mde som vores flles valuta - der ikke er forbundet med nogen retningsgivende politik - ikke vil skabe nogen arbejdspladser i et godt stykke tid endnu , s vil vi fortstte i flere r med at forholde os passive over for grusomheder og massakrer , hvis rdder fortaber sig i den balkanske histories mrke .
Jeg vil gerne minde om , at muslimerne i det 14. rhundrede slog alle Kosovos serbere ihjel og bragte albanerne dertil .
<P>
Europa er stadig styret af de enkelte udenrigsministre , enkeltpersoners politik og interesserne hos de stater , der anser sig selv for at vre strkere end de andre .
Hvis vi virkelig nskede at gre vores pligt , burde vi i dag alle sammen bede om , at den fuldmagt , som Den Europiske Unions reprsentant i Jugoslavien fr , reelt er fri for begrnsninger og betingelser , og at medlemsstaternes udenrigsministre samtidig afholder sig fra have bilaterale forbindelser til den ene eller den anden modstander .
<P>
Milosevic har reelt kunne handle uforstyrret som flge af Europas slvhed .
Massakren p dette europiske folk br langt om lnge hre op , men kun ved hjlp af et indgreb fra Den Europiske Unions fredsstyrker , for det er p tide , at vi holder op med udelukkende at overlade de indgreb til USA , som gr det muligt for dette land ustandseligt at fre sig frem som den dominerende nation i forhold til andre lande .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg mener , at tiden er inde til at trkke en streg p foranledning af situationen i Kosovo .
Vi nrmer os tidspunktet for aktion . Jeg tror , at alle her er enige i dette .
Den blodige undertrykkelse i Kosovo er p trods af alle former for internationalt pres ikke bragt til ophr .
Rapporten fra generalsekretr Kofi Annan bekrfter , at Beograd tilsidestter FN ' s krav og fordmmelsen i denne rapport lgger ikke fingrene imellem .
De skyldige udpeges klart , og det havde vi ogs bedt om .
<P>
USA ' s gesandt Holbrookes mission har endnu ikke givet resultat .
Milosevic ser ud til at styre mod en hrd konflikt , hvor han benbart regner med sttte fra Rusland .
Eller han leger katten med musen , som han s ofte fr har gjort for i sidste jeblik at give en eller anden indrmmelse .
Men lad os i det mindste hre op med at lege med og klart , som jeg allerede sagde , trkke en streg .
<P>
Vi er glade for , at NATO er klar til eventuelt at aftvinge FN ' s krav og gre plads til hjlp til de hjemlse , fordi nden i Kosovo , som mange allerede har sagt , er enorm , og vi kan ikke vente meget lngere med humanitr aktion for at hjlpe de hjemlse .
Vinteren nrmer sig , som alle allerede har ppeget .
Jeg vil sige flgende om en eventuel militr aktion af NATO , at jeg ogs indser , at en politisk lsning , uanset hvor nskelig den er , bliver mere og mere usandsynlig .
Beograd er urokkelig og forventer benbart , at vi vil acceptere den nuvrende situation . Det kan der overhovedet ikke blive tale om .
Sikkerhedsrdet skal i de kommende dage trffe beslutning : militr intervention eller ej ?
Hvis Milosevic ikke bjer sig , er intervention efter min mening ikke til at komme uden om .
Vi henstiller til Rdet om aktivt at medvirke i denne proces .
Det er uforsvarligt at vente lngere . Den Europiske Union skal ogs klart tage stilling .
Vi tilstrber en lsning i FN-regi . Det har vi sagt tidligere , men befolkningens skbne i Kosovo m ikke afhnge af folkeretlige detaljer .
Det forstr menneskene i Kosovo ikke , men det vil vores egne borgere heller ikke kunne forst .
Forhbentlig tvinger Rusland os ikke til et valg mellem vores principper og forholdet til dette land .
I det tilflde vlger jeg vores principper .
<P>
Vi har ikke anmodet om militr indgriben .
Milosevic tvinger os hertil , lad ham derfor blive konfronteret med flgerne .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , det , vi oplever i Kosovo , er et beskmmende skuespil om bde Den Europiske Unions og det internationale samfunds afmagt , legemliggjort i den internationale kontaktgruppe og FN .
I Amsterdam-traktaten , der endnu ikke er ratificeret af alle EU-medlemmer , har vi med Petersberg-opgaverne i teorien godt nok muligheden for at yde en fredsskabende , fredsbevarende og humanitr indsats . EU har muligheden for at gre brug af Vestunionen , der p sin side ville skulle benytte NATO-styrker , til sdanne aktioner .
Men s lnge denne traktat ikke er ratificeret , er og bliver dette fremtidsmusik .
<P>
Det dilemma , som Den Europiske Union befinder sig i , er , at den stadig ikke rder over effektive sikkerhedsinstrumenter , over den militre rygrad , der skal til , for at gre dens krav om en politisk lsning p kosovokrisen trovrdig .
Trovrdighedskrisen - og det er det tragiske - vedrrer imidlertid ikke kun Den Europiske Union , men ogs NATO , som hidtil har ventet p grnt lys fra FN ' s Sikkerhedsrd , men som m vre bevidst om , at der ikke kommer noget grnt lys til et militrt indgreb p grund af modstanden fra Rusland og Kina .
<P>
Mit sprgsml til Rdet er - og jeg psknner det strigske formandskabs politik med henblik p at bidrage til den politiske lsning og til en standsning af den humanitre katastrofe : Hvordan vil strig som rdsformandskab forholde sig , hvis NATO , for at imdeg denne trovrdighedskrise , nu griber ind og sender et militrt signal , nr der ikke engang hersker enighed om vores muligheder p sikkerhedsomrdet i den strigske forbundsregering ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , her til morgen oplevede vi endnu et skuespil og endnu et lille teaterstykke , der begyndte med nyhederne i fjernsynet .
Vi s nemlig nogle busser fyldt med soldater - eller som skulle forestille at vre fyldt med soldater - og vi fik at vide , at de var p vej vk fra Kosovo for at vende tilbage til Beograd - det var en slags karavane af vogne fra Cirkus Barnum .
Det er i mindste , hvad Milosevic fortller os ; det er en af de mange lgne , han binder os p rmet , eftersom han fortller os hver uge , at han trkker sig tilbage . Vi s desuden nogle omvendte p vej til Damaskus .
Her til morgen hrte jeg nemlig , at dem , som indtil for 10 dage siden stadig mente , at man kunne forhandle med Milosevic , og som faktisk forhandlede med Milosevic og betragtede ham som en statsmand , der var vigtig for freden - og jeg sagde freden ! - p Balkan , alle sammen var blevet overbeviste militarister , ivrige tilhngere af et indgreb og fortalere for bombeangreb .
<P>
Jeg har derimod gjort opmrksom p Europas magteslshed og passivitet over for Kosovo i lang tid , og eftersom Parlamentet flere gange har advaret om den store risiko , man lb , vil jeg i dag gerne sprge Dem alle om , hvad vi skal gre ved Milosevic , fr eller efter det militre indgreb .
Tror De , at problemet er lst med et bombeangreb p Kosovo ?
Med hensyn til Milosevic skal vi efter min mening handle med det samme for at genvinde et minimum af demokratisk trovrdighed .
Milosevic skal stilles for Den Internationale Domstol , og han skal ikke lngere stttes p nogen mde eller af nogen som helst , heller ikke af de ministre , som f.eks. Italiens udenrigsminister , der stadig bliver ved med at tro , at Milosevic er en plidelig partner .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , i middelalderen omdbte munkene kd til fisk og spiste det s med sindsro .
Her i salen laver vi nsten den samme ting i dag .
Vi kalder NATO ' s bombardementer for en humanitr operation og en fredsmission .
Hykleri , nr det er strst .
<P>
Hr. formand , folkeslagene er ikke forsgsdyr , som p deres egen krop skal opleve EU ' s evne til som international politibetjent at udve udenrigspolitik .
I stedet for at kritisere EU og medlemslandene for mangel p et reelt nske , en reel politisk vilje til en fredelig lsning p Kosovo-problemet , s bebrejder vi EU ' s organer , at de endnu ikke har grebet militrt ind .
Hvornr har militr indgriben resulteret i en lsning p noget som helst problem til fordel for folkeslagene og skal dette angreb s kunne fre til en lsning ?
Nu er det pkrvet , at vi anmoder om en reel indgriben for en politisk lsning , hvis vi nsker at respektere Kosovo-indbyggernes og hele Jugoslaviens rettigheder .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag hrer vi endnu en gang som s ofte fr de samme platheder og besvrgende opfordringer til fred , men ogs de samme trusler mod dem , der trodser den nye verdensorden .
<P>
I 1990 var det det irakiske folk , som i vrigt stadig er underkastet en embargo , der har kostet hundredtusinder af brn livet .
I 1991 var det kroaterne , der var skyldige i en dobbelt forbrydelse , nemlig i at frigre sig fra Jugoslaviens fderale og kommunistiske jerngreb .
De europiske ledere , isr Jacques Delors , truede dem . Hr .
Santer , formand for Rdet og luxembourgsk regeringsleder , latterliggjorde sig selv , da han sagde , at Kroatien ikke havde den forndne strrelse til at blive en stat .
Alle stttede den kommunistiske kammerat , Milosevic , hvis hr bombede civilbefolkningen , brndte Vukovar af , slagtede de srede p hospitalerne og begik alle de overgreb , som er kendetegnet for de kommunistiske hre .
<P>
Dengang var vi de eneste , der gjorde opmrksom p denne medskyldighed og sagde , at vores ledere bar et tungt ansvar for Balkans opflammen .
Ligeledes gjorde vi de serbiske nationalistledere opmrksom p , at de begik en fatal fejl ved at blive kammerat Milosevics partisanere .
Serberne burde p den ene side have styrtet det kommunistiske regime og p den anden side have rettet deres opmrksomhed mod grnsen i syd snarere end at udmatte sig selv i en skrkkelig krig .
Faren kom ikke fra Kroatien , men derimod fra den fundamentalistiske islams genopstandelse .
<P>
Nu risikerer Serbien at tabe hele eller en del af Kosovo-provinsen , hvor der p mindre end to generationer har fundet en demografisk revolution sted .
Muslimerne , der fr var en minoritet , udgr i dag 90 % af befolkningen takket vre en galoperende demografi , en fortsat indvandring og nedgangen i den serbiske fdedygtighed .
<P>
Vores regeringer , som frer en benlys fdselsbekmpende politik , og som bner vores grnser for indvandrere fra hele verden , vil gre klogt i at drage lre af dette .
Hvis Frankrig i morgen nskede at beholde sin suvernitet over Provence , der beboes af et muslimsk flertal , ville franskmndene s ikke blive truet med bombning af NATO ' s fly ?
For i dag er det den serbiske befolkning , der er blevet frt ind i denne blindgyde af sine kommunistiske ledere , som er blevet sat p anklagebnken af tilhngere af EnVerden-bevgelsen .
<P>
NATO forbereder sig p at bombe Serbien .
Det vil ikke lse noget , men derimod bare opildne Balkanstaterne endnu mere .
NATO , som blev grundlagt i 1949 for at beskytte Europa mod kommunismen , er egentlig en underlig organisation , for den har aldrig hjulpet den del af det europiske folk , der blev invaderet af Den Rde Hr .
Hvad gjorde den i 1953 for Berlins borgere ?
Intet .
Hvad gjorde den i 1956 , da de sovjetiske tanks krnkede Ungarns suvernitet og gik ind i Budapest ?
Intet .
I 1968 i Prag ?
Intet .
Efter 70 rs kommunistiske rdsler og 100 millioner drbte gjorde den intet .
Skyldtes det frygt for Sovjetunionen eller elskvrdighed ?
<P>
Og selvom jeg ingen sympati overhovedet har for de serbiske undertrykkelsesmetoder , kan jeg ikke lade vre med at synes , at de virile krigsrster er upassende , for hvad gjorde man tidligere , da Libanons kristne befolkning dde i titusindevis og de kristne kaldiske landsbyer blev brndt af , og nu , hvor der finder massakrer sted i Sudan ?
Intet , overhovedet intet ! Men de kristne er undermennesker , som man uden tvivl bare kan massakrere efter forgodtbefindende , for de er ikke en del af den nye verdensorden .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , ud over at give udtryk for vores frustrationer , ville det vre p sin plads , at vi sendte nogle budskaber , for vi forsger at prsentere den militre aktion som et alternativ til den politiske .
Jeg vil gerne erindre om , at Parlamenternes mest effektive vben er ordet , og vi kan efter min mening sende tre budskaber .
Et af dem - et grundlggende - er til det serbiske folk , som er det frste offer for Milosevic , denne appartchik som har omvendt sig til nationalismen , og som systematisk spreder delggelse - han begyndte i Slovenien , han fortsatte i Bosnien og nu er det Kosovos tur .
Man skal huske , at vi en gang har fet ham til at tve - det var i december 1996 , da vores srlige udsending p davrende tidspunkt , Felipe Gonzlez , opnede , at Milosovic indrmmede , at der var svindlet med valget - med det serbiske folks fundamentale sttte og oprr mod ham .
Men Milosevic er en erfaren appartchik , og p fire mneder havde han genvundet det tabte .
Og i bund og grund er han specialist i at overleve .
<P>
Jeg finder , at man frst og fremmest skal sige til det serbiske folk , at der ikke kan vre en separat lsning for Kosovo med en virkelig demokratisering af Eksjugoslavien , og at det jo er dem , der skal vre i stand til at ndre situationen . Jeg er ikke tilhnger af et kommandoangreb , som ved hjlp af en slags James Bond-eventyr forsger at f bragt hr .
Milosevic til Haag . Ikke fordi jeg finder , at det i sig selv er drligt , men fordi det ville betyde en nationalistisk reaktion , som kunne sttte ham .
Og jeg finder , at det er det budskab , man skal give det serbiske folk , for han er virkelig blevet en parie for det internationale samfund .
<P>
For det andet i forbindelse med Rusland , har vi et betydningsfuldt forhold til Rusland . Kommissr van den Broek har nvnt det .
Jeg finder , at vi p nuvrende tidspunkt i vores forhold til Rusland skal se serist p dette sprgsml .
<P>
Og endelig finder jeg , at der er et andet vigtigt budskab til Rdet og Kommissionen . Det , man ikke kan gre , er at udpege en srlig udsending , som hr .
Milosevic har nedlagt veto mod i tre r , samtidig med at der er en sand valfart , en pilgrimsfrd af ansvarlige fllesskabspolitikere til Beograd , hvilket gr det muligt for Milosevic at udnytte den uenighed , der mtte vre mellem dem , og som desuden anbringer ham i en magtposition . Jeg finder , at man skal vre konsekvent .
Hvis vi udpeger nogle udsendinge , s er det dem , der skal fre samtalerne , i dette tilflde med Milosevic .
Og endelig br man anmode Rdet kraftigt om , at det sttter anvendelsen af FN ' s resolutioner - og det er et sprog , som Milosevic forstr perfekt - ikke kun for at f stoppet denne situation , men for at n frem til en lsning , sledes at vi ikke igen om fem mneder skal beklage os over denne herres nste delggelses- og mordeventyr .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , fru formand for Rdet har udtalt sig meget klart , srligt om den skaldte tilbagetrkning af politi og tropper som et typisk taktisk Milosevic-show for at give de vesteuropiske lande , men ogs Rusland en undskyldning for ikke at foretage sig noget .
Jeg er ogs meget glad for , at fru rdsformand s klart har understreget dette , og i sin tale antydede hun nsten indgriben af NATO .
Jeg mener , at det ville vre godt , om strig ogs benyttede lejligheden til ansge om medlemskab af NATO for at understrege , i hvor grad man ogs erkender NATO ' s betydning for international fred og sikkerhed .
<P>
Med hensyn til Rdet finder vi ikke , at det generelt har optrdt srligt effektivt .
Vi har ogs indtryk af , hvilket kommissren ogs antydede , at frygten for flygtningestrmme faktisk dominerer beslutningstagningen og holdningen frem for medlidenheden med det enorme antal ofre .
Nr man desuden lser beretningen fra ministermdet den 5. oktober , s ser man dr disse typiske klige bemrkninger om , at vi skal sende indvandringseksperter til omrdet og foretage en nrmere undersgelse af rsagerne til flygtningeproblemet . Det lyder temmelig absurd i betragtning af situationens alvor .
Det understreger mske , at Rdets holdning ikke bygger p de rigtige motiver .
Det fremgr ogs af , at man ikke fastholder sanktioner : flyveforbuddet , de jugoslaviske luftfartsselskaber tjener p det . Investeringer , der er masser af smuthuller .
Visumbegrnsninger , man ved ikke , hvordan det virker . Mske kommer det ogs af , at parlamenter , ikke kun Europa-Parlamentet , men parlamenter i almindelighed ofte har for lidt indflydelse p , hvad der faktisk foregr .
Og fordi borgernes forargelse og moralske sprgsml ikke har tilstrkkelig indflydelse p politikken . Det fremgr f.eks. af beretningerne fra det franske parlament , hvori der ogs henvises til , hvordan det franske parlament var involveret eller mere korrekt ikke var involveret ved den franske tilstedevrelse i f.eks. Rwanda .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige flgende til kommissren : Han har udtalt , at han har forstelse for den slaviske solidaritet . Jeg tror , at det er farligt at sige sdan noget til russerne .
F.eks. viste nederlnderne heller ingen etnisk solidaritet med det hvide Sydafrika under apartheidsstyret .
Retten skal vinde og ikke en eller anden etnisk solidaritet .
Jeg mener , at vi ikke m lade russerne tro , at vi vil tolerere noget sdant .
<P>
Jeg mener , at vi ikke kan tvinge nogen til at leve under et kriminelt diktatur , og at styret i Beograd derfor i den sidste ende skal forandres , for inden det sker , vil der faktisk ikke ske noget .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , mine damer og herrer , den europiske udenrigspolitik kan ikke g ud p at gre de lande , som falder i unde hos amerikanerne og deres nye verdensorden , til bussemnd .
Man kan i vrigt sprge sig selv om , hvad amerikanerne militrt set har at gre i NATO-sammenhng i Europa 50 r efter afslutningen p Anden Verdenskrig og 10 r efter afslutningen p den kolde krig ?
Lad dog os europere selv lse vores indbyrdes konflikter og opbygge vores eget sikkerhedssystem .
Hvorfor skal amerikanerne evig og altid vejlede os ?
<P>
P den anden side er den aktuelle mediekampagne mod Jugoslavien ganske enkelt skandals .
Det , der sker , er naturligvis beklageligt p det menneskelige plan .
Det er vi alle enige om .
Men ligger en rigtig stor del af ansvaret ikke ogs hos de kosovoalbanske terrorister , som vil ndre grnserne og frigre Kosovo fra Serbien ?
Hvorfor taler man i vrigt aldrig om den chikane , som det serbiske mindretal i Kosovo er blevet udsat for i rigtig mange r ?
Forargelsen er ensrettet , og freden kan kun snke sig , hvis man respekterer den serbiske territoriale integritet .
Der opns ingen holdbar eller menneskelig lsning ved at ydmyge dette land gennem sanktioner .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg har nu lyttet til debatten og hrt megen kritik og ogs store ord .
Jeg mener , at vi alle i fllesskab skal vre klar over , hvad vi vil , og hvordan vi vil gennemfre det .
<P>
Vi nsker at hjlpe et folk , der undertrykkes af sin egen regering i et massivt omfang , der til dels myrdes , og hvis ejendomme delgges .
Det kan vi kun gre , og det m vi ogs vre klar over , idet vi - ogs med landtropper , hvis Milosevic ikke giver efter - sender hjlp , ledsaget og beskyttet af landtropper , til Kosovo med to ml for je .
For det frste at yde humanitr hjlp umiddelbart og i stort omfang p stedet , og for det andet at skabe grundlag for , at Milosevic er parat til at forhandle med kosovoalbanerne om et nyt Jugoslavien .
<P>
Det vil mske ogs gre et luftangreb eller en indsats i luften fra NATO ' s side ndvendig .
Men n ting skal st klart , og det fremgr mske ikke s tydeligt af debatten : To , tre militre luftangreb alene vil ikke ndre noget ved de graverende og katastrofale forhold .
Vi skal vre klar over , at det , hvis vi er parat til at optrde som et internationalt fllesskab , som beskyttelsesmagt , p samme mde som i Bosnien , vil skulle strkke sig over mange , mange r .
At tro , at man kan udrette noget med et hndslag eller med en kort indsats mod strategiske organer i Jugoslavien , er efter min mening en stor fejl .
Jeg ved ikke , om Den Europiske Union er bevidst om det , om Den Europiske Union er klar over , at den eneste fremgangsmde er , at NATO , og p det civile omrde Den Europiske Union , skal vre der i lngere tid .
Jeg vil blot sige til vores kollega Oostlander , at netop strig ogs allerede har medvirket aktivt i andre NATO-manvrer - se f.eks. Bosnien .
Her ser jeg alts overhovedet ingen hindringer - men det skal Den Europiske Union imidlertid vre klar over .
<P>
Selvflgelig er det godt , og jeg glder mig absolut over alle bestrbelser p at overtale Rusland og Kina .
Hvis vi gr alt , hvad der tnkes kan , og alligevel ikke opnr godkendelse p dette punkt , s tror jeg alligevel , at man skal komme det albanske folk i Kosovo til hjlp .
Det gr ikke , at Europa ser p , hvordan et folk - jeg har allerede sagt det n gang - bliver nedslagtet . Det er ikke foreneligt med min samvittighed som europer .
<P>
Selvflgelig skal det ogs st klart - det vil jeg gerne understrege her - at dette ikke er noget carte blanche for UCK-aktioner , s at sige i l af eller med rygdkning fra NATO-troppernes indsats eller hvem det nu er , men det skal derimod st klart , at ogs UCK skal holde sig tilbage i den forstand .
<P>
Fru formand for Rdet , mske kan De kort komme ind p , om det str klart , at det , sfremt der bliver tale om et militrt indgreb , ikke bliver en kortfristet aktion , men at det derimod snart ogs bliver ndvendigt med en tilsvarende indsats p landjorden for at yde humanitr hjlp , s der i sidste ende kan findes en politisk lsning i Kosovo .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg m nvne og minde mine kolleger i bde Rdet og Kommissionen om , at tre balkanstater , et medlem af Fllesskabet - Grkenland - og to potentielle medlemmer af EU - Bulgarien og Rumnien - har indget og er blevet enige om en flles kurs over for Kosovo .
Flgelig skal jeg understrege ndvendigheden af en fortsat og vedvarende kontakt mellem p den ene side Rdet og Kommissionen og p den anden side disse tre medlemslande , som for ganske nylig , for 10 dage siden , prsenterede en treparts militrstyrke , netop for at disse lande , der bliver ramt af det , der foregr i Kosovo , kan imdeg alle tnkelige flger af denne situation .
<P>
Det , der ligger mig mest p sinde , er forsvaret af Albanien og naturligvis vores egne grnser .
Jeg vil erklre mig enig i , at det , jeg har hrt mine kolleger sige , er rigtigt ud fra den synsvinkel , det er blevet sagt .
Men lsningen p Kosovo er i srdeleshed politisk , og hvis der bliver anvendt militr indgriben , uanset under hvilken form - jeg vil ikke komme ind p detaljer , for jeg er ikke militrperson , min eneste erfaring med militret er , da jeg aftjente min militrtjeneste , s det vil jeg overlade til Rdet og Kommissionen - s m den vre en flgevirkning af en politik , som bliver fastsat forud .
Vi kan ikke in vacuum gribe til en militr indgriben , undtagen hvis denne militre indgriben sker inden for rammerne af en politisk lsning .
Det vigtigste efter min mening , som skal komme ud af en streng afstemning , nr vi i morgen skal stemme om Kosovo , er et budskab til det serbiske folk .
Dette folk , der i dette jeblik er blevet tjener for en klike med sde i Beograd , for et militrpolitisk styre , skal kunne se , at der findes hb , og at vi vil st p dets side for at sttte det , hvis det nsker lsninger , som det dog selv m ptage sig .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , mine damer og herrer , hvis situationen ikke havde vret s tragisk , som den er , og hvis den ikke havde vret s frygtelig i Kosovo , som den er , ville den debat , vi oplever i dag i denne plenarforsamling , p sin vis egentlig virke underholdende .
I virkeligheden kan man jo , nr man mindes den debat om Kosovo , vi frte for en mned siden i denne plenarforsamling , ikke forestille sig , at heller ikke de store udenrigspolitiske tnkere fra den socialdemokratiske gruppe - Titley , Wiersma , Swoboda - dengang kunne forudse , hvad der faktisk ville komme til at foreg i dette land .
<P>
Dengang kunne vi tydeligt se , hvad der ville komme .
Hvad er der s sket i lbet den sidste mned ?
Hvad har ndret sig ?
Det er alt sammen blevet ekstremt meget vrre , hvilket har kunnet anes , og hvilket vi allerede har kunne iagttage tidligere i samme omfang i de lande , hvor Milosevic tidligere har optrdt p njagtig samme mde .
Nr man i dag ser , eller i gr s , hvordan alle ventede p , at en mulig resolution fra FN ' s side skulle udrette et eller andet mirakel , s m jeg ogs sige , at jeg er meget forblffet .
FN minder mig p dette omrde mere og mere om sisyfosmyten .
Vi kan jo ikke forvente , at et land som Rusland eller Kina pludselig ndrer holdning og mening om en situation , som til dels hersker i deres eget land , og som de hndterer njagtig , som vi ser i dag i Serbien og Kosovo .
<P>
Jeg vil f.eks. blot minde om det , vi s i Rusland i krigen i Tjetjenien . Det var en meget sammenlignelig situation .
Og ogs med hensyn til Kina og landets kolonier ser vi , at dette land hndterer situationen p en ekstremt sammenlignelig mde .
Vi kan ikke forvente , at disse lande pludselig ndrer mening , og dermed vente p et mirakel fra FN .
<P>
Fru formand for Rdet , De sagde meget rigtigt , at vores tlmodighed er ved at slippe op .
Jeg mener , at man godt kan sige , at vores tlmodighed burde vre sluppet op for lnge siden .
Vi ser , hvad der kommer , vi ser , hvad der sker her , og det er egentlig ikke acceptabelt . Der findes kun nogle f lsningsmuligheder - det m jeg lade hr .
Swoboda . Han beskrev den militre lsningsmulighed og dens virkninger meget njagtigt .
Men jeg mener , at man frst og fremmest igen og igen skal nvne , at en af de politiske lsninger , der skal st verst p listen , er den , at hr . Milosevic kommer til Haag , og at der dr forhandles ikke med , men derimod om ham .
<SPEAKER ID=48 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil helt sikkert udfrligt fortlle Rdet om det klare stemningsbillede , der er kommet til udtryk i dagens debat .
Jeg mener selvflgelig ogs , at anvendelsen af militr magt , som man er kommet ind p i diskussionen her , ikke i sig selv automatisk kan fre til en lsning af de politiske problemer .
Erfaringerne i Bosnien har dog vist , at der findes situationer , hvor militre tvangsmidler og eventuelt ogs luftangreb kan vre ndvendige for at fre de stridende parter tilbage til forhandlingsbordet .
Det m man alts ogs sige klart og tydeligt .
<P>
Netop ogs fra Ruslands side forventer jeg i betragtning af den indflydelse , regeringen i Moskva kan udve i Beograd , og i betragtning af landets ansvarsfulde rolle som permanent medlem af FN ' s Sikkerhedsrd et konstruktivt bidrag til at hndtere krisen i Kosovo , og det siger jeg ogs , fordi man i Moskva br vre klar over , at Milosevic heller ikke p nogen mde har levet op til de tilsagn , han har givet Jeltsin .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om det retlige grundlag for militre sanktioner over for forbundsrepublikken Jugoslavien , som flere talere er kommet ind p , har der til dato hersket forskellige meninger i Den Europiske Union .
Jeg har allerede nvnt , at der for tiden foregr intensive forhandlinger i FN og NATO .
I Alliancens forhandlinger deltager 11 af de 15 lande , hvorfor jeg heller ikke forventer , at der vil blive tale om modstridende holdninger mellem EU og Den Transatlantiske Alliance p dette punkt .
<P>
I betragtning af at situationen hele tiden udvikler sig , anser jeg det for forkert , at man p vegne af EU-formandskabet i dag lgger sig endeligt fast p noget i den ene eller den anden retning i denne komplekse sag .
Jeg vil dog gerne understrege endnu en gang , at jeg ligesom parlamentsmedlem Swoboda og mange andre ansete reprsentanter for Europa-Parlamentet personligt mener , at det internationale samfund ikke blot kan se p uden at handle , nr der foregr en endels rkke af massakrer og voldshandlinger i Kosovo , og der truer en humanitr katastrofe dr .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme ind p endnu et sprgsml , der ligeledes er blevet behandlet .
Jeg mener nemlig , at det absolut er berettiget at stille det sprgsml , om en multinational fredsgruppe p landjorden , f.eks. i lighed med den , vi har set i Bosnien , eventuelt kunne vre hensigtsmssig ved gennemfrelsen af en forhandlingslsning .
Man gr sig ogs sdanne overvejelser for tiden . Det er dog for tidligt at sige noget nrmere om det .
<SPEAKER ID=49 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg tilslutter mig gerne formandskabets ord , ogs de sidst udtalte .
Jeg vil gerne sige flgende til dem , der her har talt om Ruslands rolle , hvorom jeg i starten sagde : Jeg har forstelse for Ruslands situation , ikke kun ud fra slavisk solidaritet fra deres side , men ogs i lyset af det traditionelle partnerskab mellem Rusland og Jugoslavien , Dumaens stilling , prcedensvirkningen af militre aktioner af frygt for gentagelse i eget land og lignende , men jeg har dermed ikke sagt , at Rusland p den baggrund skal tilkendes vetoret mod aktioner , der udelukkende har til forml at gre en ende p en humanitr ndsituation henholdsvis gre en ende p forbrydelser mod menneskeheden .
I den situation m man af Rusland , som vi betragter som partner , i det mindste kunne forvente tilbageholdenhed .
Vi beder ikke om aktiv medvirken , men vi modstter os et veto fra Rusland .
Det er det , det her drejer sig om .
<P>
Mine sidste ord er , hr. formand , at jeg mener , at verdenssamfundet og ogs den Europiske Union over for disse flere hundredtusinde flygtninge og hjemlse nu har pligt til ikke lngere at henvise til alle problemerne og reaktionerne ved en eventuel militr aktion , men at gre det klart , at det nu drejer sig om gerning og ikke om ord .
Til dem , der gr sig bekymringer om , hvorvidt der bagefter skal vre militr til stede : Dette drftes indgende .
NATO er ikke et naivt organ .
Endvidere er de fleste lande i Den Europiske Union reprsenteret i NATO . Alle forstr , at nr kampene er ophrt , og der har fundet en chokvirkning sted , vil problemet ikke dermed vre lst , og at den politiske lsning ikke opstr automatisk .
Modeller for en politisk lsning findes der i vrigt i overflod , men der er ikke noget forhandlingsklima , fordi der mindst er t dominerende parti , og det har satset p en militr og ikke en politisk lsning . Det skal ndres .
Men jeg gentager , mange flere ord hjlper ikke mere , det drejer sig nu om handling .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , i debattens hede kom hr . Cars med nogle bemrkninger om mig , som mske falder lidt uden for de normale regler for debatten her i Parlamentet , selvom de ikke ville vre usdvanlige i det britiske underhus .
S jeg fler , at jeg m reagere ved at gre det klart - ligesom jeg gjorde det i mit indlg - at jeg altid har stttet diplomatiske lsninger p dette problem .
Det er ikke uforeneligt med at indtage den holdning , at vi nu er net vejs ende i denne henseende .
Jeg vil gerne gre denne stillingtagen absolut klar .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.15 og genoptaget kl .
11.30 ) <CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg gr opmrksom p , at ndringsforslag 1 og 2 er uantagelige .
Beslutningen er taget af Parlamentets formand .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , p vegne af PPE-gruppen vil jeg gerne foresl , at Miranda-betnkningen bliver indstillet til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg vil gerne understrege , at dette ikke har noget at gre med det arbejde , der er gjort af hr . Miranda og Budgetkontroludvalget .
Rent faktisk beskrev jeg i gr hans betnkning som modig .
<P>
Som De nvnte , var der et problem med to ndringsforslag .
Hvad angr det frste ndringsforslag , som jeg fremsatte i henhold til den artikel i forretningsordenen , der krver 29 underskrifter , opnede jeg uden problemer 43 underskrifter fra fire politiske grupper .
Det kunne vre interessant at vide , hvor mange underskrifter og politiske grupper der skal til for at gre ndringsforslaget acceptabelt .
<P>
Det andet ndringsforslag var njagtigt det samme som et gruppendringsforslag .
Det vil give Budgetkontroludvalget en mulighed for at overveje ndringsforslagets ordlyd og om forndent rdfre sig med Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og ndre ordlyden i overensstemmelse hermed . I s fald vil en betnkning kunne g videre med generel sttte .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Det drejer sig alts om en henvisning til fornyet udvalgsbehandling i henhold til artikel 129 i forretningsordenen .
Jeg vil bede en taler for , en taler imod og eventuelt ordfreren om at udtale sig desangende .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , tillad mig at sttte PPE-gruppens anmodning .
Jeg synes nemlig , at Miranda-betnkningen , som Budgetkontroludvalget har arbejdet lnge p , br uddybes med hensyn til den del , der angr Parlamentet .
Vi er ikke bange for at ngte at give Det konomiske og Sociale Udvalg decharge . Til gengld tager vi langt mere hensyn til vores egen institution .
<P>
Hvad angr det problem , som Hr . Kellett-Bowman gjorde opmrksom p , m jeg sige , at det ikke er nyt .
I flere dage og uger har vi vret vidner til ndringsforslags uantagelighed , og dt selvom jeg ikke er sikker p , at bestemmelserne i forretningsordenen giver befjelse til at realitetsbehandle ndringsforslagene .
Nr det skal afgres , om et ndringsforslag er uantageligt , m man udarbejde et indlg om uantagelighed .
Man kan ikke bare uden videre erklre , at et ndringsforslag er uantageligt .
Derfor sttter jeg hr . Kellett-Bowmans ndringsforslag p vegne af PPE-gruppen .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Jeg gr imod henvisning til fornyet udvalgsbehandling , fordi det er en god betnkning , der er blevet grundigt behandlet i det pgldende udvalg , og som 23 medlemmer af udvalget har stemt for og kun et imod .
Det er et klart bevis p , at denne betnkning stttes af et meget bredt flertal .
Med hensyn til ndringsforslagene , forholder det sig ganske rigtigt sdan , at to af dem er blevet afvist . Det har jeg ingen fundamentale problemer med , men jeg mener alts , at det er rent tidsspilde for Parlamentet , hvis sagen , p grund af at disse to ndringsforslag ikke kan behandles , p ny henvises til udvalget .
Det , mener vi , er undvendigt .
Betnkningen er god nok , og den indeholder bestemt ogs kritiske elementer om virkningen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=57 NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil ganske kort sige , at jeg ogs er imod anmodningen om fornyet udvalgsbehandling .
Jeg kan faktisk godt forst de proceduremssige begrundelser , som hr . Kellett-Bowman fremfrer , men jeg mener ikke , at der er egentlig saglige grunde til en fornyet udvalgsbehandling .
Betnkningen blev jo diskuteret lnge og grundigt i udvalget for nogle mneder siden .
Den er blevet vedtaget nsten enstemmigt , s sent som i gr var den genstand for en normal forhandling , og i dag skal den blot tilfjes en enkelt ndring .
Det er rigtigt , at der er disse sprgsml i forbindelse med de to ndringsforslag . I relation hertil vil jeg for god ordens skyld gerne fremhve , at det ene af dem sgar blev forkastet allerede i udvalget .
Jeg synes sledes ikke , at der er nogen som helst grund til at udstte denne betnkning , hvilket indlysende nok ogs ville pvirke de berrte institutioners normale forretningsgang .
Derfor mener jeg , at vi skal skride til afstemning for p den mde med det samme at komme til en afgrelse om betnkningen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
I forbindelse med den forestende afstemning nskede jeg blot for forstelsens skyld at gre opmrksom p , at beslutningen om ikke at behandle det to ndringsforslag er truffet af formanden for Europa-Parlamentet efter tjenestegrenenes grundige analyse af dem , og den skyldes ikke kun , at en person er nvnt ved navn .
Til Deres orientering skyldes beslutningen om uantagelighed alts ikke kun det faktum , at en tidligere tjenestemand nvnes ved navn .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om henvisningen til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Henvisningen til fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( De to beslutninger og forslaget til beslutning vedtoges ved efterflgende afstemninger )
<SPEAKER ID=59 NAME="Wibe">
Denne rdsforordning viser p en udmrket mde , hvor komplicerede bidrag inden for landbrugspolitikken er blevet .
Som baggrund har denne rdsforordning fllesskabslovgivning fra 1984 , som p det tidspunkt ikke tog hensyn til den specielle situation for producenter , som ikke havde leveret eller solgt mlk i lbet af det pgldende r , fordi de havde deltaget i en ordning om frafaldelse af salg og vedrrende omstilling , som blev indfrt ved en rdsforordning i 1977 .
Dette problem har siden manifesteret sig i domstolsafgrelser og afgrelser fra Rdet gennem rene .
<P>
Sverige har ogs i lbet af sin korte tid som medlem af Unionen haft mlkeproducenter , som har mistet hundredtusindevis af kroner i bidrag , fordi de har udfyldt bidragsblanketter , som havde den forkerte farve .
<P>
Dette eksempel viser meget tydeligt , hvor sygt dette bidragssystem er blevet , og hvor stort behovet er for at reformere hele den flles landbrugspolitik .
<P>
Betnkning af Linkohr ( A4-0350 / 98 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Rovsing">
Aftalen om et vidtrkkende videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem USA og EU , som blev frdigforhandlet ultimo 1997 , giver grundlaget for historiske teknologiske fremskridt hos begge aftalens parter .
De meget store ulste opgaver , der findes inden for bl.a. det bioteknologiske omrde , er umulige at hndtere isoleret fra land til land eller fra kontinent til kontinent .
Det er derfor afgrende , at der etableres et stadig tttere samarbejde mellem verdensdelene , sledes at det er muligt at koordinere forskningen mellem de mest talentfulde forskere og de videnskabelige institutioner .
Det er derfor meget gldeligt , at Parlamentet og dets ordfrer Rolf Linkohr anbefaler en hurtig implementering af EU / USA-aftalen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Le Rachinel ( A4-0349 / 98 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Deprez">
Det er med stor glde , at jeg bemrker afslutningen p denne procedure med harmonisering af kendingsbogstaverne p motorkretjer .
Hvor lille den end synes , kan denne foranstaltning lette livet for millioner af EU-bilister , som hvert r krydser de indre og ydre grnser .
<P>
Samtidig bidrager generaliseringen af det  fllesskabslige ' identitetsmrke til at udvikle en flelse af flles tilhrsforhold til Unionen i de 375 millioner borgere .
Og det glder for alle borgerne , ogs dem der ser indregistrerede kretjer med Unionens farver , nr vores borgere rejser uden for EU i forbindelse med arbejde eller ferie .
<P>
Jeg er dog ked af , at det i forslaget til forordning overlades til hver enkelt medlemsstat at vlge mellem de  nationale ' og  fllesskabslige ' nummerplader .
Denne frihed er mske nok en anvendelse af subsidiaritetsprincippet , men jeg ville nu have foretrukket at have en anelse mere frihed , hvad det angr .
<P>
Betnkning af Watts ( A4-0310 / 98 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Ewing">
Formlet med forslaget er fremragende , og jeg sttter de ml , der er udtrykt heri , nemlig :
<P>


( 1 ) At gennemfre en mere vidtgende harmonisering af de internationale sikkerhedsbestemmelser for frgetransport inden for EU .
<P>
( 2 ) At sikre en effektiv anvendelse af disse bestemmelser .
<P>
( 3 ) At skabe gennemskuelige driftsbetingelser for passagerfrger ( herunder hjhastighedsfrger ) i fast rutefart inden for EU , uanset hvilket flag de frer .
Jeg sttter ogs Kommissionens srlige forslag om :
<P>
at opregne alle de sikkerhedsbetingelser , som rederier og flagstater skal opfylde ; -at indfre en ordning for kontrol og inspektion af samtlige betingelsers overholdelse bde inden pbegyndelsen af driften og derefter med jvne mellemrum ; -at sikre vrtsstaternes deltagelse i efterforskningen af eventuelle ulykker til ss og herunder brugen af de skaldte sorte bokse ( VDR ) ; -at undg undvendig regulering ved at indrmme fritagelse for de udvidede havnestatsinspektioner , sfremt alle betingelser er opfyldt ; -at gre det lettere at indstte skibe og andre fartjer , som opfylder kravene , p bestemte ruter og overfre disse skibe og fartjer til anden rutetrafik.Ordfreren bifalder initiativet , der udgr en del af en rkke foranstaltninger , der skal forbedre sikkerheden til ss - havnestatskontrolkrav , registrering af passagerer , omstning af internationale sikkerhedskodekser til ss til EU-lovgivning og harmonisering af minimumsspecifikationer for passagerfartjer .
<P>
De skotske farvande er blandt de hrdeste i Fllesskabet , men for strstedelen af befolkningen er der ikke noget andet brugbart alternativ .
Frgesikkerhed er derfor af allerstrste betydning .
<P>
Betnkningen og forslaget fortjener at blive godkendt .
Efter en rkke voldsomme skibsfartskatastrofer i de senere r m vi gre alt , hvad vi kan for at undg flere Titanic -lignende ulykker .
<SPEAKER ID=63 NAME="Rovsing">
I den snart lange rkke af initiativer fra Kommissionen om flles regler i EU for sikkerhed til ss er dette direktivforslag bde ndvendigt og srdeles relevant .
Den stigende interesse for rutesejlads inden for Fllesskabet blandt selskaber , der sejler med frger under tredjelands flag , ndvendiggr , at der udarbejdes sikkerhedsregler , som er ens for alle .
Jeg er derfor glad for at kunne give betnkningen min sttte .
<SPEAKER ID=64 NAME="Schlechter">
I forbindelse med sin betnkning organiserede vores kollega Francis Watts en hring om forslaget til direktiv om betingelser for at drive ro-ro-frger og hjhastighedspassagerfartjer i fast rutefart i Fllesskabet .
<P>
Det er beklageligt , at hringen ikke havde den store interesse blandt vores kolleger .
De burde have interesseret sig for den , for faktisk viste hringen om forslaget til direktiv , at der er nogle sikkerhedsproblemer , som kan f n til at sove rigtig drligt ...
<P>
Vi br derfor takke vores ven Francis Watts for at have taget initiativ til og organiseret hringen , hvor flere af de tilstedevrende eksperter pegede p en utrolig sikkerhedsmangel p trods af , at IMO-reglerne allerede dkker et bredt spektrum af sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Under hringen viste tyske eksperter os ved hjlp af et omfangsrigt billedmateriale , at 8 ud af 30 bil- og passagerfrger fik bedmmelsen  mangelfuld  eller endog  srdeles mangelfuld  i sikkerhedsmssig henseende , og kun 5 ud af de 30 fartjer blev betegnet som gode .
<P>
Det er flgelig forsteligt , at rederierne ikke bryder sig om betnkningen af et modigt parlamentsmedlem , der gr 100 % ind for en strre sikkerhed for de flere hundrede millioner passagerer , der rligt transporteres med disse frger .
<P>
Men er det ikke et parlamentsmedlems opgave at gre offentligheden opmrksom p problemer , der mske berrer borgernes eller deres familie ?
Jeg synes rligt talt , at vores kollega Francis Watts , som allerede har vret ordfrer for betnkninger om forvaltningen af sikkerheden p ro-ro-frger til passagertransport og om registrering af passagerer p passagerfartjer , der lgger til eller fra havn i en medlemsstat i Fllesskabet , har handlet ret ved at fremlgge ndringsforslag , der gr lngere end Kommissionens forslag .
<P>
Tabet af 2.000 menneskeliv ved katastroferne med Herald of Free Enterprise , Scandinavian Star og Estonia burde vre tilstrkkeligt til at f alle europiske institutioner og transportvirksomheder til at gre alt , hvad der str i deres magt , for at ge sikkerheden ombord p disse fartjer . De er jo for manges vedkommende ikke til at komme uden om .
<P>
Jeg er under alle omstndigheder glad for , at Storhertugdmmet Luxembourg , som har ca . 84 fartjer under sit flag med en gennemsnitsalder p 7 r og en bruttotonnage p 970.000 t , ikke har indregistreret t af disse skibe og hjhastighedspassagerfartjer , for hvis det var tilfldet , ville mit sind ikke vre s roligt , som det er nu .

<P>
Som flge af dette har jeg stemt for Watts-betnkningen , idet jeg alligevel hber p , at rederierne vil tage Europa-Parlamentets advarsel alvorligt .
<SPEAKER ID=65 NAME="Titley">
Jeg bakker op om denne betnkning og om min Labour-kollega hr . Watts ' opfordring til , at der faststtes standarder for sikker drift af de mange frger , der gr brug af EU ' s farvande .
<P>
Som mange briter mindes jeg det tragiske tab af menneskeliv i forbindelse med Herald of Free Enterprise -frgekatastrofen ved Zeebrgge .
Som altid udfrte redningstjenesterne et modigt stykke arbejde med at forsge at redde s mange mennesker som muligt .
Men vi br overhovedet ikke udstte os selv som rejsende medlemmer af offentligheden eller vores redningstjenester for denne slags situationer .
<P>
Det er i alles interesse at faststte de strengest mulige sikkerhedsstandarder . Det glder bde de rejsende , frgemandskabet og ikke mindst rederne , der har behov for at forsikre deres passagerer om de bedste sikkerhedsstandarder ombord , hvis folk fortsat skal bruge frger p deres rejser omkring i Europa .
Jeg hber , at branchen vil samarbejde fuldt ud med vores regeringer og EU for at gre yderligere skridt henimod de hjest mulige sikkerhedsstandarder .
<P>
Betnkning af Teverson ( A4-0331 / 98 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Novo">
Som vi anfrte under diskussionen , udgr Kommissionens forslag , sdan som det er blevet ndret gennem nogle af de ndringsforslag , som betnkningen har medfrt , et trovrdigt arbejdsgrundlag for et forsg p at skabe enighed omkring et mere plideligt , gennemskueligt og effektivt kontrolsystem .
<P>
Objektive kriterier for n gang for alle at faststte tonnage og maskineffekt er en afgrende forudstning for at kunne sammenligne kapacitet og produktivitet og for at kunne konstatere , om aftaler under den flles fiskeripolitik overholdes eller ikke .
Det er ligeledes et positivt skridt , at der sges skabt ensartede inspektionsprocedurer og en flles liste over overtrdelser samtidig med , at man nsker at f fastlagt sammenlignelige sanktioner .
<P>
Forslaget om at overfre befjelsen til kontrol af fartjer uden for Fllesskabets farvande , srlig i farvande , der er omfattet af internationale aftaler , til medlemsstaterne savner imidlertid klarhed , og det er f.eks. ikke ledsaget af overslag over tildeling af supplerende midler og kan stde p gennemfrelsesproblemer .
Der er ogs uklarheder med hensyn til ansvar og omfang ved kontrollen af fartjer fra tredjelande , der stadig synes at vre stillet bedre , hvilket fortsat kan medfre ulige konkurrence og , meget naturligt , mistillid og modstand over for kontrolsystemet fra Flleskabets fiskere og redere .
<P>
Det vil endvidere vre nyttigt , at den eventuelle udvidelse af EF-inspektrernes kontrolmuligheder altid omfattes af ledsagelse fra de nationale inspektrers side , og at samarbejdet med observatrer fra andre medlemsstater kun sker i forbindelse med efterprvninger med forudgende varsel .
P samme mde m onlineadgang til databaser af fortrolighedsgrunde indebre forudgende anmodning .
<P>
Der er sledes stadig skvheder i Kommissionens forslag , selv nr det ndres som flge af ndringsforslagene i denne betnkning .
Derfor har vi afholdt os fra at stemme .
Vi hber blot , at diskussionen i Rdet kan fre til enighed .
<SPEAKER ID=67 NAME="Rovsing">
Fiskerierhvervets udvikling i de seneste r har ndvendiggjort en modernisering af kontrolsystemerne .
Det er bde logisk og rigtigt .
Desvrre skal Kommissionens forslag ogs ses p baggrund af et drligt fungerende samarbejde mellem medlemsstaterne p fiskerikontrolomrdet .
Det er fornuftigt , at Kommissionen nsker en strre kontrolindsats , som skal foreg efter landing af fangsterne .
Det er ogs et ndvendigt initiativ i indsatsen for at genetablere tilliden til EU ' s kontrolsystemer .
En get kontrol med fangstfartjer fra tredjelande er ogs et prisvrdigt og ndvendigt initiativ .
<P>
Betnkning af Bsch ( A4-0297 / 98 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , betnkningen af Bsch omhandler som bekendt Revisionsrettens srberetning nr . 8 / 98 om de tjenester i Kommissionen , der er ansvarlige for bekmpelse af svig .
<P>
Revisionsrettens konklusioner er beklemmende , men ikke nye .
Budgetkontroludvalget har ofte haft lejlighed til at tage dem til sig uden dog at have egentlige reaktioner derp .
Europa-Parlamentet gav allerede i en beslutning af 22. oktober 1997 udtryk for sin utilfredshed med svaghederne i forbindelse med opklaring og efterforskning af uregelmssigheder og svig og manglen p effektiv og sammenhngende retsforflgelse i hele Unionen .
<P>
Kommissionens politik vedrrende korruption i dens egne rkker er stadig hverken klar eller konsekvent , hvilket skaber en tendens til s vidt muligt at dkke over sdanne tilflde .
Vi bifalder denne konstatering : Alt er sagt i beretningen .
Vi bifalder ligeledes viljen til at styrke UCLAF ' s midler , navnlig med hensyn til undersgelsesarbejdet , og forslaget om at oprette et Kontor til bekmpelse af svindel ( OLAF ) med ansvar for - p alle institutionernes vegne - at bekmpe svig samt de tekniske elementer , der foresls for at sikre dette nye organs strengt ndvendige uafhngighed .
<P>
Vi beklager imidlertid , at Budgetkontroludvalget ikke har medtaget vores forslag om , at direktren for OLAF skal udnvnes af Rdet og Europa-Parlamentet i fllesskab , og vi beklager ogs , at behovet for en europisk offentlig anklagemyndighed bliver bekrftet p ny .
Det br endnu en gang st klart , at den effektive bekmpelse af svig ikke bygger p ideologiske lsninger , selvom vi her i forsamlingen ofte er blevet fortalt , at den eneste lsning var oprettelsen af et nyt integreret fllesskabsorgan , nemlig en europisk offentlig anklagemyndighed .
Lsningen er , at Parlamentet , som har en afgrende rolle , frer streng kontrol med alle Kommissionens tjenestegrene og navnlig en konomisk kontrol i overensstemmelse med Parlamentets rolle .
<P>
Bsch-betnkningen gr et lille skridt i den retning , og derfor har vi stemt for den .
<SPEAKER ID=69 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , p vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne afgive en stemmeforklaring .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi nu har fet et konkret bud p , hvordan man kan styrke efterforskningsenheden UCLAF .
Parlamentet har endnu en gang taget initiativet og fremsat et konkret forslag .
Nu er det s op til Kommissionen at reagere p det forslag og komme med sit bud p , hvordan vi kan styrke UCLAF .
Det kan godt vre , at den model , der nu foreligger , ikke er fuldstndig , og det kan godt vre , at der er nogle ting , der skal ndres .
I lighed med andre har vi ogs i Den Liberale Gruppe haft en diskussion om , hvad der er den helt rigtige model .
Der har vret forskellige meninger om , hvordan man laver den helt rigtige konstruktion , hvilket ogs er kommet til udtryk under afstemningen .
<P>
Det , der er afgrende for os , er , at der kommer til at ske noget , at der kommer en styrkelse af efterforskningsenheden , s vi bedre kan bekmpe den interne svindel og korruption .
Det er vigtigt at understrege , at vi kan ikke acceptere en model , som ville krve en traktatndring , for det ville jo forsinke processen i lang , lang tid , og det ville vre helt uhrt .
Det afgrende er , at der nu sker en styrkelse , s vi bedre kan bekmpe korruption og svindel .
<SPEAKER ID=70 NAME="Andersson, Hulthn og Lw">
Vi vil begynde med at takke ordfreren for et velgennemarbejdet dokument , hvori han udviser svel kompetence som et strkt engagement .
Vi mener , at den seneste tids afslringer af uregelmssigheder og korruption i Europa-Kommissonen understreger behovet for en vsentlig stramning af kontrollen med virksomheder , svel inden for Kommissionen som i medlemslandene , som finansieres af fllesskabsmidler .
<P>
Tilliden til Kommissionen er nu delagt , og den kritik , som rettes mod Kommissionens manglende evne til at hndtere skatteydernes penge , er berettiget .
Betnkningens udsagn om , at det vi ser mske bare er toppen af isbjerget understreger yderligere alvoren i situationen og tydeliggr Kommissionens ubetingede pligt til kraftfuldt at gre noget ved uregelmssighederne og srge for , at der forlanges svel juridisk som politisk ansvar for uregelmssighederne .
<P>
Bde Bsch-betnkningen og Bontempi-betnkningen , som blev behandlet tidligere i mdeperioden , understreger betydningen af Europa-Parlamentets rolle i at skabe strre benhed samt i at medvirke til at fremtvinge nye og strengere indsatser mod nye uregelmssigheder .
Europa-Parlamentets strke position , nr det drejer sig om at bekmpe bedrageri og fremkalde lfter fra Kommissionens side m iflge vores mening aldrig undervurderes .
Kommissionen riskerer at save den gren over , den selv sidder p , hvis den hindrer en fungerende dialog med Parlamentet og dermed yderligere hindrer benhed .
<P>
Vi mener , at de forslag til dannelsen af en ny struktur , OLAF , som foresls i betnkningen , ikke i alle henseender br ses som den korrekte mde at hndtere sprgsmlet om bekmpelse af uregelmssigheder med fllesskabsmidler p .
En sdan lsning mangler sttte i traktaten og kan af gode grunde kritiseres for manglende demokratisk kontrol .
Indvendingerne er dog frst og fremmest af teknisk art .
Skrpet kontrol er uomgngeligt ndvendigt , og br ske gennem en rkke lsninger , der virker sammen , hvor et flertal af ndringsforslagene samler flere interessante lsninger .
I lyset af den meget alvorlige situtation br forslaget i Bsch-betnkningen efter vores mening ikke helt forkastes , men ses som en mde at fremtvinge yderligere lfter fra Kommissionen .
De foranstaltninger , som Kommissionen selv har meddelt , er ndvendige og velkomne , men der vil blive krvet yderligere indsatser .
I denne sammenhng er Europa-Parlamentets rolle vigtig , og i denne sammenhng kan Bsch-betnkningens forslag spille en vigtig rolle i forhold til Kommissionen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Berthu">
I betnkning af Bsch , som omhandler Revisionsrettens srberetning om UCLAF ' s arbejde i Kommissionens regi , fremlgges der nogle beklemmende konklusioner : I lbet af ti rs arbejde er det ikke lykkedes denne enhed hverken at udarbejde arbejdsregler eller opn den uafhngighed og sikkerhed i behandlingen af oplysninger , som er ndvendig for at kunne gennemfre en seris konomisk kontrol .
Sledes ser man uafbrudt gentagelser af svindel , spild og administrative uregelmssigheder , der er tre forskellige kategorier , som man ikke m forveksle - Kommissionen har ret i at understrege dette - men som alle tre findes , og som giver den europiske integration et beklageligt image .
<P>
I betnkning af Bsch foresls det at gre UCLAF uafhngigt ved at omdanne direktoratet til OLAF ( Office de lutte anti-fraude ) .
Hvorfor ikke ?
Reformen hjlper alligevel ikke , for sygdommen gr dybere endnu .
<P>
Hvad det angr , har jeg i denne debat ofte haft indtryk af , at Europa-Parlamentet sgte at lette sin samvittighed ved at gre opmrksom p sine egne fejl hos andre .
Vi er nemlig ndt til at indse , at visse europiske politikker , som Parlamentet har vret med til at udforme , navnlig hvad angr landbrugsrestitutionerne og strukturfondene , medfrer svindel , ligesom tordenskyer bringer uvejr .
Og den eurobegejstring , der indtil videre har kendetegnet Kommissionens indsats , har skabt et klima , der er meget lidt egnet til konomisk kontrol .
Lige s snart en tredjemand vil kritisere noget , lyder svaret :  Vi arbejder for Europa , og hvis du kritiserer os , er du imod Europa  .
Min gruppe kender kun alt for godt denne situation .
Resultatet er , at Bruxelles synker til bunds i snyderiet , lige som alle andre ikkekontrollerede institutioner , der fler sig hvet over loven .
<P>
Europa vil frst blive betragtet som voksen , nr vi accepterer rigtige eksterne kontroller , som bl.a. nationerne udfrer .
Indtil da vil jeg ikke tve med at sige , at beundrerne af fderalismen , som er i flertal hr , og som nsker at undertrykke kritikken for enhver pris , er objektivt ansvarlige for svindelen .
<SPEAKER ID=72 NAME="Deprez">
I den senere tid har man ud over de sdvanlige artikler om svindel med fllesskabsbudgettets midler ogs kunnet lse i pressen om mulige tilflde af strafbare handlinger beget af tjenestemnd i Europa-Kommissionen .
Dette viser , hvor aktuel denne betnkning , som vi i dag behandler , er .
<P>
Vores ordfrer bemrker , at effektiviteten i Direktoratet for Koordinering af Bedrageribekmpelse ( UCLAF ) hmmes af snvre juridiske og organisatoriske rammer , som skader dens uafhngighed .
Ydermere rder UCLAF kun over knap 30 tjenestemnd , der kan sttes ind p efterforskningsopgaver .
Man bliver derfor ikke forundret over at lse , at UCLAF for jeblikket kun er handledygtigt i begrnset omfang .
<P>
Institutionernes og den europiske integrations trovrdighed ndvendiggr en get bekmpelse af svig mod Fllesskabets budget og strafbare handlinger beget af europiske tjenestemnd under udfrelsen af deres arbejde .
<P>
Jeg er enig med de medlemmer af Budgetkontroludvalget , der har stemt for betnkningen , i , at det er ndvendigt med en hurtig forbedring af institutionernes midler til at bekmpe svig , og at den bedste mde med henblik derp er at oprette et kontor til bekmpelse af svig ( OLAF ) , som ikke alene skal vre uafhngigt , men ogs rde over de ndvendige personalemssige og konomiske ressourcer .
<P>
Jeg sttter derfor helt og holdent den fremlagte betnkning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Fitzsimons">
EU ' s Direktorat for Koordinering af Bedrageribekmpelse , ogs kendt som UCLAF , har den primre funktion at beskytte Den Europiske Unions finansielle interesser .
Det er en lidet misundelsesvrdig opgave , navnlig hvis man lser den nyligt udgivne rsberetning for 1997 om bedrageribekmpelsen i Den Europiske Union .
Iflge denne betnkning belb cigaretsvindelen sig til over GBP 1 , 28 milliarder i 1997 alene .
<P>
Tabet af EU-indtgter udgjorde GBP 330 millioner af dette belb , og resten omfattede tabet i indirekte beskatning ssom told og forbrugsafgifter og moms inden for de 15 EU-medlemsstaters nationale territorier .
<P>
Dette ene eksempel burde stte strrelsesordenen af det problem , Den Europiske Union str over for , i perspektiv , hvis vi skal have held til at besejre organiserede kriminelle grupper , der har til hensigt at forfalske eurosedler fra den 1. januar 2002 .
Den dag vil eurovalutaen oversvmme 11 EU-medlemsstater med en befolkning p mere end 291 millioner .
EU ' s retshndhvende myndigheder m vre yderst velforberedte , hvis euroforfalskerne skal besejres uden videre .
<P>
Jeg sttter , at der tildeles EU ' s Direktorat for Koordinering af Bedrageribekmpelse , UCLAF , svel som den europiske politimyndighed , Europol , en koordinerende rolle med at fre tilsyn med denne yderst vigtige kontraefterretningsoperation .
<P>
Der m gres en indsats for at beskytte eurovalutaens trovrdighed og autenticitet , nr den lanceres og erstatter de nationale valutaer .
<P>
I lyset af , at EU-medlemsstaterne for nrvrende har forskellige strukturer til forebyggelse og bekmpelse af forfalskning , vil der vre behov for strukturer til informationsudveksling mellem alle EU ' s retshndhvende myndigheder .
<P>
Der vil ogs vre behov for en flles definition af valutaforfalskning , og der m indfres samordnede og velstrukturerede foranstaltninger til bekmpelse heraf .
<P>
Amsterdam-traktaten giver get bemyndigelse til Europol ved at etablere koordinerede strukturer mellem EU ' s politistyrker og beslgtede retshndhvende myndigheder for at sikre , at organiseret kriminalitet kan takles effektivt p europisk plan .
Denne nye bemyndigelse er kun ret og rimelig i lyset af , at vi lever i et internationalt marked med fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital .
<P>
Men disse bestemmelser kan og m anvendes til fulde for at sikre , at det onde , som ligger i en eventuel fremtidig forfalskning af euroen , besejres .
<SPEAKER ID=74 NAME="Lis Jensen og Krarup">
Betnkningen om UCLAF ' s uafhngighed , rolle og status har til forml at styrke bekmpelsen af svig mod Fllesskabets budget .
Dette udgangspunkt mener vi naturligvis er positivt , ikke mindst i betragtning af Revisionsrettens ppegning af en rkke uregelmssigheder i UCLAF ' s nuvrende organisation og funktion .
Vi kan imidlertid ikke sttte betnkningen , fordi den lgger op til , at bekmpelsen af svig , korruption og finansielle uregelmssigheder skal ske via etableringen af et europisk strafferetligt omrde og oprettelse af en offentlig anklagemyndighed for EU .
Det er vores opfattelse , at dette initiativ principielt forudstter adgang til harmonisering af de enkelte landes strafferet og retsplejeregler .
Den juridiske udformning af medlemslandenes retspleje- og straffelovgivning br under ingen omstndigheder vre et unionsanliggende .
<P>
En yderligere overfrelse af kompetence til UCLAF og bevilling af flere konomiske midler til ansttelse af tjenestemnd br ske i forbindelse med bekmpelse af svig i EU ' s egne institutioner og ikke vre et skridt i retning af en europisk anklagemyndighed .
De mange enkeltsager om svindel og korruption i EU-systemet br i stedet give anledning til : 1. at der indledes en debat med henblik p at afskaffe en lang rkke af de sttteordninger , der svindles med , 2. at der skabes strre benhed i systemet , s skatteyderne og vlgerne kan se , hvad pengene bliver brugt til .
<P>
I betnkningen henvises der yderligere til Amsterdam-traktatens artikel 280 , der bner nye muligheder for bekmpelse af svig p fllesskabsplan .
Artiklen ppeger i stk . 4 , at foranstaltningerne i forbindelse med bekmpelse af svig  ikke berrer anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler  .
Denne fremhvelse mener vi er vigtig , fordi det her pointeres , at EU ikke skal blande sig i de nationale politikker p dette omrde .
Bekmpelsen af svig p fllesskabsplan br imidlertid ikke ske p baggrund af ikke-ratificerede konventioner og tillgsprotokoller , som det samtidig skitseres i forbindelse med bemrkningerne til artikel 280 i betnkningen .
EU kan naturligvis ikke tiltage sig lovgivningskompetence p omrder , der ikke er blevet ratificeret af de enkelte medlemsstater .
<SPEAKER ID=75 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
For de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet er bekmpelsen af svig , svindel og korruption en mrkesag .
Der m ikke herske tvivl om , at bekmpelsen af svindel med EU ' s midler altid m have topprioritet .
Derfor m koordineringen af bedrageribekmpelsen - som den forests af UCLAF - ogs have de bedste betingelser .
I betnkningen foresls oprettelse af en ny enhed til at undersge svindel internt i EU ' s institutioner .
Det mener vi ikke er en optimal lsning .
Dette arbejde burde kunne lses af UCLAF , men med en mere uafhngig status i forhold til Kommissionen .
<P>
I Edinburgh-afgrelsen fra 1992 hedder det , at  Danmark vil deltage fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender p grundlag af bestemmelserne i afsnit IV i Traktaten om Den Europiske Union  .
I praksis betyder det , at Danmark deltager i dette samarbejde , s lnge det er mellemstatsligt .
Derfor kan de danske socialdemokrater ikke sttte tankerne om oprettelse af en flles anklagemyndighed , og at der med tiden indfres en flles straffelov .
Men som det ogs er formuleret i Danmarks forbehold p omrdet , vil vi heller ikke st i vejen for , at andre kan forstrke samarbejdet p det retlige omrde .
De danske socialdemokrater har derfor valgt at undlade at stemme for punkterne K , L og M . Det ndrer dog ikke p , at hovedsigtet med betnkningen er at forstrke bedrageribekmpelsen svel i medlemslandene som internt i EU-systemet .
Derfor har de danske socialdemokrater valgt at sttte betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=76 NAME="Kellett-Bowman">
Jeg sttter Bsch-betnkningen , fordi forslagene heri udgjorde en mulig vej frem for UCLAF .
I 1980 foreslog jeg , at Fllesskabet burde have et rejsehold .
S jeg blev meget glad , da UCLAF blev etableret p dette Parlaments initiativ .
I renes lb har Parlamentet givet yderligere ressourcer til denne enheds arbejde .
Men vi opdagede , at Uclaf ' s undersgelser var hmmede , nr det opererede inden for selve Kommissionen .
<P>
Hr . Bschs forslag om et uafhngigt OLAF giver svaret p dette problem .
Alle institutioner kan komme i sgelyset , herunder ogs Parlamentet her , hvilket jeg hilser velkommen .
Hr . Santers svar var nyttigt og konstruktivt .
Parlamentet modstod efter min mening klogt forsg p at svkke dette forslag ved hjlp af ndringsforslag .
Jeg lyknsker hr . Bsch .
<SPEAKER ID=77 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Bonde og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Der krves en kraftfuld indsats mod korruption , svig og bedrageri i EU og med EU-midler i og uden for EU .
Det viser de seneste anklager om svindel , og det fremgr tydeligt af beretningen fra Revisionsretten .
Et srligt organ ( OLAF ) med strre befjelser og gede ressourcer , s det ogs kan udfre interne undersgelser , som det foresls i betnkningen , kan vre vejen frem .
<P>
For at OLAF virkelig skal blive selvstndigt , br Kommissionen ikke vre tilsynsmyndighed og trffe beslutninger om udnvnelser , disciplinre forholdsregler m.m. Der skal ikke oprettes et srligt europisk strafferetsligt omrde .
OLAF skal heller ikke have anklagerens rolle .
<P>
Hele debatten om svig , svindel og bedrageri med EU-midler er et symptom p , at EU ikke har det godt .
EU er for stort , for uoverskueligt og nrmest umuligt at kontrollere .
Det vigtigste enkelte tiltag mod bedrageri og svig er at indfre et offentlighedsprincip efter nordisk model med beskyttelse af informanter .
Hvis alle EU ' s handlinger som hovedprincip gres offentlige , og retten til at informere medierne beskyttes , vil flere tilflde af korruption , svindel m.m. blive opdaget , og problemerne blive mindre .
<SPEAKER ID=78 NAME="Mller">
Kommissionen lever i et elfenbenstrn .
Den manglende kommunikation mellem Parlament og Kommission skyldes hovedsageligt , at vores efterlysning af information og kontrol per se opfattes som mistillid , og det sker , fordi princippet om , at en god administration ( med f undtagelser ) principielt altid skal vre offentlig tilgngelig , er blevet vendt til det modsatte i Kommissionen , i hvert fald p de omrder , hvor der er fremsat kritik , og hvor Parlamentet vil gre brug af sine kontrolrettigheder .
S bliver alt frst hemmeligt , lukket , internt , fortroligt . Men jeg sprger Dem , hr .
Santer , hvad er der at hemmeligholde over for Parlamentet i en intern rapport om finanskontrol ?
Hvorfor skulle vi ikke hurtigt og sknselslst f at vide , hvor de mme punkter i brugen af midlerne ligger ?
Hvem har noget at skjule for os her ?
<P>
Deres Kommissions mistillidskultur har undergravet selv de rettigheder , vi har i medfr af traktaten .
Artikel 206 foreskriver , at Kommissionen skal forelgge Parlamentet alle de informationer , der er ndvendige for at give decharge .
Med hvilken begrundelse modtager Parlamentet ikke UCLAF-rapporten eller modtager den kun , nr vi retter det svreste skyts mod Dem , nemlig en fuldstndig blokering af midler til den humanitre hjlp ?
Det er en skam , at De lader til kun at forst dette sprog .
<P>
Ja , vi har ikke kun et problem , men derimod en dyb krise mellem Kommmissionen og Parlamentet .
Dr , hvor der mangler gennemskuelige og plidelige regler , dr , hvor kommissrernes civilkurage til at arbejde mod politiske mandskaber og gamle byrder i de forskellige afdelinger af Kommissionen ikke er til at f je p , dr , hvor kommissrerne vikler sig ind i moralsk anlbne kontakter , dr , hvor Parlamentet i mnedsvis holdes hen med drlige undskyldninger og manglende kommunikation , dr kan der ikke opst tillid til en god administration .
<P>
I Tyskland har befolkningen netop afgjort , hvad der skal ske med dem , der kun vil sidde passivt og vente p , at krisen driver over .
Hvis Kommissionen ikke er modtagelig over for det og reagerer tilsvarende og angiver retningen , og det ser det ikke ud til , m den vre klar over , at vi bliver ndt til at ngte at give decharge i december .
<SPEAKER ID=79 NAME="Rovsing">
Svig mod Fllesskabernes budget er et af de alvorligste problemer i det europiske samarbejdes 50-rige historie . Bde p grund af de finansielle skadevirkninger , svindelen medfrer , og - navnlig - p grund af den enorme skadevirkning , det har for EU ' s omdmme blandt borgerne .
Kommissionens centrale tjeneste for bekmpelse af svig , UCLAF , er derfor et EU-organ af exceptionel stor vigtighed for hele Unionen .
UCLAF har allerede lst store opgaver siden tjenestens oprettelse , men det er klart , at manglen p retsligt samarbejde mellem medlemsstaterne har vanskeliggjort UCLAF ' s arbejde i betydeligt omfang .
Og der er i jeblikket ikke udsigt til vsentlige fremskridt .
Derfor er en strre grad af uafhngighed for UCLAF mske et af de f skridt , der i jeblikket kan tages for at gre enheden mere operativ i indsatsen mod budgetsvig i EU .
Jeg sttter dette initiativ helhjertet .
<SPEAKER ID=80 NAME="Sjstedt">
Jeg sttter de fleste dele af betnkningen . Jeg deler dog ikke synspunktet om at gre EU til et strafferetsligt omrde , samt at der skal oprettes en europisk retslig myndighed .
Jeg vil heller ikke give Europol nye befjelser .
Derfor har jeg ikke stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Souchet">
Vores gruppe sttter Bsch-betnkningen frst og fremmest , fordi den undgr den politiske propaganda og indeholder en skarp analyse af den interne korruption i Kommissionen .
<P>
Ordfreren forsger ikke at skjule omfanget af svindel og korruption i Kommissionens tjenestegrene .
Man tller faktisk ikke lngere antallet af programmer i Kommissionens regi , i forbindelse med hvilke der i lbet af de seneste mneder er afslret svig og bedrageri for meget store belb .
Iflge ordfreren er  disse tilflde , der er blevet kendt , sandsynligvis kun toppen af isbjerget . 
<P>
Det er derfor fuldstndig forkasteligt , at formanden for Kommissionen , hr . Santer , med ildevarslende humor karakteriserer denne ekstremt alvorlige handlemde som  akrobatisk forvaltning  .
<P>
De seneste rs arbejde i svel Revisionsretten som i Budgetkontroludvalget har afslret en verden af uigennemsigtighed , maskepi , medvidenhed og mafialignende tavshed , uansvarlighed og straffrihed , forfalskede kontrakter , opdigtede rapporter , forsvundne dokumenter og uklare forbindelser med visse priviligerede konsulentfirmaer .
<P>
I Bsch-betnkningen understreges det , at de disciplinre procedurer i de fleste tilflde ikke en gang indledes , og at de kompetente juridiske myndigheder kun sjldent bliver inddraget , nr en strafbar sag opdages .  Opklaringen er blevet modvirket nsten systematisk ( ...
) . Man kan sprge sig selv , om ikke Direktoratet for Koordinering af Bedrageribekmpelse ( UCLAF ) er skabt for at slre visse forhold  .
En regional avis resumerede her til morgen grsdagens forhandling med flgende titel :  Sanktioner usandsynlige for alle sager  .
<P>
Denne enhed til bedrageribekmpelse mangler uafhngighed bl.a. p grund af , at den er en del af Kommissionens maskineri .
Den har derfor tendens til at beskytte tjenestemndene .
Hr . Bschs forslag med henblik p at styrke denne enhed og give den maksimal uafhngighed gr alts i den rigtige retning .
Kontoret , som han foreslr oprettet , skal arbejde tt sammen med Europa-Parlamentet , som har kontrol med Kommissionens aktiviteter , navnlig p det konomiske plan , blandt sine vsentligste opgaver .
Vi har gennem de undersgelsesudvalg , som Parlamentet har nedsat , set den effektivitet , som kunne vre vores egen inden for dette omrde , eksempelvis med hensyn til den mde , hvor p Kommissionen behandlede BSE-sprgsmlet .
<P>
Men det er ligeledes pkrvet at anvende subsidiaritetsprincippet korrekt og stringent for at forsge at bremse de europiske institutioners tilbjelighed til at opfordre til storstilet svig .
For at begrnse den ukontrollerede mngde af pengemidler br man reducere de belb , der passerer Bruxelles mest muligt .
Den mest effektive kontrol er den , der foretages s tt p skatteborgerne som muligt .
<P>
Ordfreren understreger ogs , at der findes en grzone med en muligvis ganske betragtelig risiko for svig i forbindelse med den skaldte  tekniske  retsaktsudstedelse med dennes talrige forordninger og gennemfrelsesbestemmelser samt inden for rammerne af komitologien med en mngde eksisterende udvalg og organer .
Her trffes afgrelser med til dels betragtelige konomiske konsekvenser .
Det er karakteristisk i den forbindelse , at det ofte kun er en hndfuld tjenestemnd fra de respektive EU-institutioner , der deltager i beslutningsprocessen , der har et fuldstndigt overblik over sagen og udviklingen i proceduren .
Det gr mlrettet pvirkning fra interessegrupper relativt enkel og lovende .
<P>
Denne glimrende analyse viser , at den overdrevne koncentration af kompetencer og den bureaukratiske opbygning , som er foranlediget heraf , udgr en betydelig kilde til svindel og korruption .
Endnu en gang er det passende svar anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
Men desvrre foresls den modsatte vej i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=82 NAME="Theorin og Wibe">
Det bedste middel mod svig og korruption i Kommissionen ville vre at lade offentlighedsprincippet glde over alt .
Hvis befolkningen og dybdeborende journalister ogs fr adgang til Kommissionens regnskaber , vil det vre nemmere at opdage svig .
Det nuvrende hemmmelighedskrmmeri med skatteydernes penge er ikke acceptabelt .
Hvis det fortstter , er den logiske slutning ogs , at de aktiviteter i Kommissionen , inden for hvilke der er store problemer , helt enkelt m ophre .
<P>
Betnkning af Sis Cruellas ( A4-0241 / 98 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Van Dam">
Et europisk transportnetvrk har mange fordele p forskellige omrder .
Det er vigtigt at fremme denne udvikling , srlig i betragtning af , at infrastrukturen ikke kan anvendes indbyrdes .
<P>
Ordfrerens hovedpunkter er i den henseende meget vigtige .
Vi sttter ikke mindst udviklingen af et vedvarende transportnetvrk og anvendelsen af de teknologiske muligheder . Derfor har vi stemt for betnkningen .
<P>
Men det ndrer ikke noget ved , at vi har vores tvivl om projekterne inden for rammen af det europiske transportnetvrk vil kunne realiseres finansielt . De krver jo store investeringer bde i medlemsstaterne og i nabolandene .
Hvis det skal finansieres af det offentlige , medfrer det en stor belastning af de offentlige budgetter . Det er derfor ndvendigt at anvende privat kapital .
<P>
Det krver , at der i Unionen skabes en udvikling , der gr det interessant for private at investere i disse projekter .
Den private sektors indflydelse kan ikke begrnses til den finansielle side af sagen . I denne sektor er der et stort potentiel af viden til disposition , der skal anvendes optimalt for at opn et optimalt samfundsmssigt udbytte .
<P>
Sammenfattende skal vi anvende den disponible viden og midlerne p en velovervejet mde med henblik p at opbygge en vedvarende og forsvarlig infrastruktur . Betnkningen er i den henseende en god begyndelse .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lis Jensen og Krarup">
Sis Cruellas-betnkningens mlstning bygger p , at EU skal vre med til at styrke frst og fremmest st- og Centraleuropas infrastruktur af hensyn til samhandelen mellem EU og steuropa .
TEN-programmet , der er udvidet til ogs at dkke st- og Centraleuropa , m imidlertid ses i lyset af den politiske og konomiske pression , som EU har udsat de steuropiske lande for i forbindelse med krav om bestemte investeringer i infrastruktur .
Denne kritik er ikke en afvisning af , at der er behov for massive investeringer i steuropas infrastruktur .
Derimod er der tale om en principiel kritik af EU ' s transportpolitik .
<P>
De infrastrukturprojekter , EU via eksempelvis Phare og Den Europiske Investeringsbank ( EIB ) har ydet sttte til i steuropa , tilgodeser de store EU-industriers interesse i at bne de st- og centraleuropiske markeder for deres produkter via en udbyggelse af de st- og vestgende forbindelser .
Sprgsmlet er blot , hvilken betydning disse massive satsninger vil f for den steuropiske handel og industri .
Selv Verdensbanken er efterhnden net frem til den erkendelse , at store infrastrukturprogrammer , der skal binde centrum- og periferiomrder sammen , ikke i sig selv skaber en forstrket konomisk udvikling i periferiomrderne .
Tvrtimod har man med gede bninger af periferiomrdernes lokalmarkeder for konkurrence fra de centrale omrder oplevet en get konomisk afmatning i periferiomrderne .
Samtidig har EIB udvist en nrmest total lukkethed i forhold til steuropiske miljorganisationer ssom  Bankwatch  og over for den steuropiske offentlighed generelt , nr det glder om at offentliggre de miljmssige overvejelser , som de hvder de foretager , fr de yder ln til en rkke infrastrukturprogrammer i steuropa .
<P>
Af disse rsager kan vi ikke stemme for Sis Cruellas-betnkningen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Schlechter">
Historisk set er det europiske kontinents vejnet , jernbanenet og indre vandveje blevet anlagt af nationale rsager , bortset fra ganske f tilflde .
<P>
Det var frst i 1980 ' erne , at man begyndte at drfte en virkelig paneuropisk transportpolitik .
<P>
Takket vret vores kollega , Gnther Lttges , utrttelige arbejde er det lykkedes Europa-Parlamentet med Kommissionens hjlp at afholde paneuropiske konferencer om transport i Prag , p Kreta og i Helsinki .
Det blev en stor succes !
For frste gang diskuterede folkevalgte reprsentanter fra st og Vest med hinanden og traf sammen politiske beslutninger om transportproblemerne .
<P>
I dag str vi over for et nyt forslag fra Kommissionen om tilslutningen af vores netvrk af transportinfrastrukturer til vores naboers netvrk i st .
<P>
Koordineringen af evalueringen af behovet for infrastrukturer forests af TINA-gruppen , der bestr af hjtplacerede tjenestemnd fra medlemsstaterne og ansgerlandene , og som har sit sekretariat i Wien .
<P>
Alt dette er meget godt , men jeg ville have nsket , at man frst og fremmest fortalte os , hvor langt man er net med de 14 projekter , som blev vedtaget i den flles holdning .
<P>
Jeg mener at vide , at det eneste af de 14 projekter vedtaget af Rdet i Essen , der er frdigt , er forbindelsen mellem Danmark og Sverige ( resund ) , mens lufthavnen i Milano-Malpensa er ved at vre frdig , men uden den jernbaneforbindelse og den hurtige vejforbindelse , som Kommissionen , Den Europiske Investeringsbank og Europa-Parlamentet ikke desto mindre havde krvet .
<P>
Men hvor langt er de andre projekter ?
Tilsyneladende er store belb blevet brugt til undersgelser og talrige byggeplaner , men hvad resten angr , er der absolut tavshed .
Denne tavshed er uforstelig , nr Wilhelm Piecyk i sin betnkning skrev , og jeg citerer :  frdiggrelsen af det transeuropiske transportnet krver investeringer for mindst ECU 400 milliarder i lbet af de nste 15 r . Alene for at gennemfre de mest pkrvede foranstaltninger inden r 2000 er der behov for ca .
ECU 220 milliarder .

<P>
Jeg kan stadig hre Jacques Delors anbefale disse transeuropiske net , som han karakteriserede som store kilder til jobskabelse , og jeg kan stadig huske beslutningerne fra beskftigelsestopmdet i Luxembourg , men nu jeg venter p konkrete resultater .
<P>
Jeg ved , at indtil i dag er de store nationale infrastrukturer for en stor dels vedkommende blevet finansieret af offentlige midler .
De nationale investeringer kunne have vret endnu strre , hvis de samlede indtgter fra skatter og afgifter p transport var get til investeringer i infrastrukturer , men det har ikke vret tilfldet .
<P>
Vi er imidlertid alle klar over , at vi for at gennemfre de transeuropiske net har behov for enorme konomiske midler , som medlemsstaterne ikke kan stille til rdighed med kort varsel .
Vi er derfor ndt til at finde andre finansieringsmder .
<P>

P trods af , at Den Europiske Investeringsbank sikkert vil gre alt , hvad der str i dens magt , for at finansiere og f gang i det mindste i en del af de forskellige sager , og selvom jeg hber , at konomiske midler vil blive stillet til rdighed fra de forskellige strukturfonde for endelig at komme i gang med opbygningen af infrastrukturnettene og derigennem skabe arbejdspladser , tror jeg ikke , at vi vil have penge nok til at betale for de 14 ndvendige og prioriterede projekter .
<P>
Iflge min overbevisning skal man forsge at gre alt for , at de private kapitalmidler ogs bidrager til projekterne , for i modsat fald risikerer man at skulle forlnge programmerne i rtier , hvis ikke i evigheder , for endeligt at tilfredsstille alle fromme behov og nsker .
<P>
Mske skulle vi overveje muligheden for en generel indfrelse af en rigtig europisk motorvejsafgift , hvis vi ikke kan opn finansieringen med konventionelle midler ?
Jeg ved det ikke , men jeg forestiller mig helt rligt , at det i praktisk taget alle landene bliver meget vanskeligt at f en stigning i de offentlige indtgter eller udgifter igennem , og at det bliver ndvendigt at finde alternative muligheder for samfinansiering for visse infrastrukturprojekter .
<P>
Jeg siger dette , fordi de problemer , som vi er ndt til at lse for at komme videre med opbygningen af vores flles hus , nemlig Den Europiske Union , er store , men overkommelige , medmindre der sker noget uforudset .
<P>
Imidlertid tror jeg , at vi str over for det uforudsete .
TINA-gruppens frste skn lader ekstraomkostninger af strrelsesordenen ECU 45-150 milliarder skinne igennem .
Hvor skal vi finde pengene til disse ekstraomkostninger ?
Kan vi binde hjlpen til opfyldelsen af visse betingelser , f.eks. at 40 % af investeringerne i prioriterede transportinfrastrukturer skal g til jernbaneforbindelser , 25 % til vejnet og 15 % til den kombinerede transport ?
Betnkningen af hr . Joaqun Sis Cruellas giver ikke svar p disse sprgsml .
<P>
Jeg nsker ikke at stille mig i vejen for hjlpen til EU ' s nabolande , men sprger blot mig selv , om ikke vores forhandlinger er en anelse forhastede , ja endog hasarderede .
<P>
P grund af det ovennvnte stemte jeg imod betnkningen af hr . Sis Cruellas .
<P>
Betnkning af Baldarelli ( A4-0246 / 98 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Deprez">
Den fortsatte stigning i vejtrafikken i dens forskellige bestanddele ndvendiggr en samlet forvaltning af denne trafik p alle niveauer : lokalt , regionalt , nationalt og europisk .
Informatikkens fortsatte udvikling gr det muligt fremover at overveje en sdan hypotese serist .
Det er dt , der er det interessante i Kommissionens meddelelse og den betnkning , som vi stemmer om i dag .
<P>
Den forventede udvikling af anvendelsen af telematik i vejnettet er vigtig og har positive konsekvenser , idet den vil have en positiv indflydelse p livskvaliteten for alle dens brugere , isr med hensyn til sikkerhed og tidsbesparelse .
De mulige fordele inden for det konomiske og det miljmssige omrde er ligeledes tydelige : bedre tidsmssig og fysisk forvaltning af trafikken , multimodal transport osv .
<P>
Jeg deler ordfrerens opfattelse af , at den positive eller negative karakter af saldoen mellem nedlagte arbejdspladser i produktionssektoren og handelslivet , der er blevet forldet i kraft af anvendelsen af nye teknologier i vejnettet og -trafikken , og de arbejdspladser , der skabes i denne nye aktivitetsniche , vil hovedsageligt afhnge af vores virksomheders evne til at tage frerrollen i den bevgelse , der i dag er ved at modnes .
<P>
Jeg sttter flgelig helt og holdent tankegangen om , at vi skal hjlpe vores virksomheder og med det ml for je afstte betydelige fllesskabsressourcer til udviklingen og gennemfrelsen af vejtelematikken med henblik p at sttte jobskabelsen og den bredygtige udvikling .
<P>
Betnkning af Novo Belenguer ( A4-0247 / 98 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Betnkningen af hr . Novo er seris og stringent i et sprgsml af s stor betydning , hvilket vi lyknsker ham med .
<P>
Jeg beklager , og jeg bliver ikke trt af at gentage det , at der ikke er den mindste henvisning til turismen tilbage i Amsterdam-traktaten , for det var efter min mening ndvendigt for at kunne formulere en passende beskyttelse af turisterne , sektoren og naturligvis af miljkvaliteten og -sikkerheden p det sted , man har valgt til at slappe af .
Dette er ydermere grunden til , at jeg foreslog , at der skulle oprettes et Europiske Turistrd .
<P>
Det lykkedes for hr . Mndez de Vigo og jeg selv at f indfjet , dog ikke uden besvr , og det er vigtigt for mig at understrege dette , et flles ndringsforslag i s henseende i betnkningen af Bourlanges-Martin , da vi i modstning til visse turistsektorer og andre parlamentsmedlemmer fandt , at turisme er meget mere end kvantificerbare tal .
Og det , at det ikke kom med i den reviderede traktat , vil p langt sigt betyde flere problemer end gevinster for selve turistsektoren .
<P>
Nr dette er sagt , for at ingen skal tage fejl eller begrde noget , s glder jeg mig over udarbejdelsen af denne nye betnkning , som trods alt forsger at afhjlpe dette retlige tomrum , som desvrre ikke kom med i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=88 NAME="Gallagher">
Jeg er glad for , at Europa-Parlamentet nu drfter en betnkning om EU-foranstaltninger for turistindustrien .
Det er meget vigtigt fra en irsk synsvinkel , eftersom turistindustrien spiller en meget betydelig rolle , nr det glder om at skabe arbejdspladser , i den irske konomi .
<P>
Rent faktisk vil der iflge den midtvejsevaluering af anvendelsen af EU-midler i Irland , der er gennemfrt af det konomiske og sociale forskningsinstitut , vre skabt over 30.000 arbejdspladser i Irland under det nuvrende rammeprogram for fllesskabssttte for perioden 1994-1999 .
<P>
Den nuvrende handlingsplan for turisme belber sig til IEP 369 millioner , hvilket er over 8 % af det samlede strukturfondsprogram , der for nrvrende bliver anvendt i Irland .
<P>
Jeg har tillid til , at den irske turistindustri vil udvikle sig og blomstre i de nste f r .
<P>
Indfrelsen af en flles europisk valuta skulle have en positiv indvirkning i denne henseende .
Fjernelsen af transaktionsomkostningerne i 11 medlemsstater inden for Den Europiske Union med over 291 millioner mennesker vil betyde , at rejse- og ferieomkostningerne bliver endnu lavere .
<P>
En flles europisk valuta bringer et grnsefrit kapitalomrde med sig , hvor der ikke lngere er nogen  vekselkontorer  , og omkostningerne er nedbragt .
<P>
En flles europisk valuta vil bringe et get antal turister med sig , hvilket betyder en forgelse i antallet af arbejdspladser , der skabes i turistindustrien i Irland over de nste f r .
<P>
Den irske regering har en rolle at spille med at garantere , at den irske turistindustri udvikler sig til sit fulde potentiale .
Der vil inden lnge finde drftelser sted mellem den irske regering og Europa-Kommissionen om den nste uddeling fra EU ' s strukturfonde for perioden 2000-2006 .
Den irske regering vil skulle formulere en national udviklingsplan , der skitserer vores sociale og konomiske investeringsprioriteringer for syvrsperioden efter 1999 .
<P>
I lyset af , at der vil vre skabt over 30.000 arbejdspladser i perioden 1994-1999 i turistindustrien i Irland , er det derfor meget klart , at der m indfjes omfattende bestemmelser i den nationale udviklingsplan for fremtidig EU- og national finansiering af turistindustrien i Irland .
<SPEAKER ID=89 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater stemte i dag imod Belenguers betnkning om Fllesskabets foranstaltninger med indvirkning p turisme .
Vi mener ikke , at man skal begynde at harmonisere medlemslandenes turistpolitik , sledes som der lgges op til i dette forslag .
Det m vre op til de enkelte lande selv at tilrettelgge en fornuftig politik i overensstemmelse med princippet om subsidiaritet .
Der er derfor ikke behov for en udvidet afdeling for turisme i Kommissionen , og der er heller ikke behov for budgetudvidelser p dette omrde .
<SPEAKER ID=90 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Novo Belenguers betnkning lgger i betnkelig grad op til en EU-turismepolitik .
Vi mener , at det er svrt , for ikke at sige umuligt , at promovere 15 s forskellige lande i en og samme kampagne .
Novo skriver jo selv i sin betnkning , at kampagner til fremme af specielle nationale eller regionale rejseml i Europa ( ls : EU ) br overlades til medlemsstaternes og deres nationale og regionale turistrd .
Vi kunne ikke vre mere enige , og det er netop derfor , at vi mener , at denne betnknings forsg p at gre turisme til en flles EU-politik bl.a. gennem oprettelse af et direktorat for turisme er skudt helt ved siden af .
<SPEAKER ID=91 NAME="Novo">
Kommissionens rapport om Fllesskabets foranstaltninger med indvirkning p turisme gennemfrt i 95 / 96 bekrfter til overml to fundamentale forhold .
<P>
P den ene side det nyttige i disse foranstaltninger , der direkte eller indirekte sger at komme en sektor i mde , der trods det globale fald i eftersprgslen p nsten 10 % mellem 1975 og 1995 , stadig er afgrende for konomien og beskftigelsen i EU ( ca . 6 % Fllesskabets BIP , mere end 9 millioner arbejdspladser ) .
Det nyttige i sdanne foranstaltninger gr det ogs muligt at konkludere , sdan som vi har sagt det , at det kan lade sig gre at samarbejde omkring flles interesser , uden at den eksisterende juridiske ramme behver blive ndret , hvilket viser det urealistiske i ville gre politikken for denne sektor til et fllsesskabsanliggende .
<P>
P den anden side er det indlysende , at der , ogs uden at den juridiske ramme ndres , er et klart behov for at g videre med disse fllesskabsforanstaltninger og afstte specifikke budgetbevillinger , der kan muliggre en styrket direkte indsats og samtidig ge synergieffekten i forhold til andre Fllesskabs- og / eller nationale politikker ( planlgning , milj , kultur , hndvrk , kulturarv , beskftigelsespolitik , strukturelle aktioner , ny teknologi ) .
<P>
Betnkningen er positiv , og jeg vil gerne fremhve et forhold , der for os er af afgrende betydning .
Det er nemlig ikke nok at konstatere , at turistsektoren er fundamental ud fra et beskftigelsessynspunkt .
Det er lige s fundamentalt at sikre kvaliteten af denne beskftigelse .
Derfor skriver vi under p den konklusion , der peger p det ndvendige i at f formuleret politikker og stillet finansielle midler til rdighed ( til bl.a. uddannelse ) , der kan sikre mest mulig stabil beskftigelse og formindske flgerne af ssonafhngighed , og som kan forhindre , at der konkurreres p bekostning af lave lnninger .
<SPEAKER ID=92 NAME="Wibe">
Nok skaber turismen arbejdspladser og dermed velstand til mange regioner , men iderne om at oprette et direktorat for turisme i GD XXIII og udvikle en flles turistpolitik i EU stiller jeg mig meget skeptisk over for . Det vil fre til get bureaukrati og voksende papirbunker .
Derimod tror jeg desvrre ikke , at det vil f nogen strre positiv effekt p turistbranchen ude i virkeligheden .
<P>
Betkning af Miranda ( A4-0289 / 98 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg er registreret for at have sagt dengang , vi havde strejke her i Parlamentet , at institutionen bestod af dens medlemmer og embedsmndene .
Ikke alle var enige med mig , men jeg mener det stadig .
Parlamentet bliver betjent vel af mange embedsmnd , og jeg hilser dem for dette .
<P>
Men i dette tilflde nsker jeg at sige , at der er mange tilflde , der afslrer den grove inkompetence , der i mange r har grasseret i GD VI ( Administration ) .
Det lange klageskrift over forsmmeligheder og fejl har skadet denne institutions image .
Den tidligere Generaldirektr for Administration , Jean Feidt , burde tage ansvaret for denne beklagelige situation p sig .
<P>
Jeg m understrege , at disse bemrkninger bliver gjort uden hensyntagen til nationalitet eller politisk overbevisning eller medlemskab af klubber eller hemmelige selskaber , men fordi Parlamentet i renes lb - og jeg kunne opregne dem her , hvis jeg havde mere tid - er blevet svigtet som flge af ringe administration i GD VI , og hr . Jean Feidt burde ptage sig ansvaret for dette .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Herv Fabre-Aubrespy">
Vores gruppe har stemt mod betnkning af Miranda p grund af dens vsentlige indhold , nemlig decharge til Europa-Parlamentet for regnskabsret 1996 .
<P>
Da det nrmere betegnet drejer sig om den famse fremfrsel af bevillinger fra regnskabsret 1996 til 1997 , tager ordfreren endnu en gang den anvisningsberettigedes side og skyder skylden p den juridiske tjeneste og finansinspektren : Sidstnvnte har ikke desto mindre gjort sit arbejde til fulde ved at foresl , at den ikke-automatiske fremfrselsprocedure flges , for at afhjlpe den manglende underskrift fra Europa-Parlamentets formand inden for den fastsatte frist .
Dette forslag er til gengld ikke blevet fulgt af forvaltningen .
<P>
Det var frst i slutningen af januar mned 1997 , at forvaltningen opdagede , at kontrakttillgget aldrig var blevet endeligt underskrevet af Parlamentets formand .
Den tidligere formand for Europa-Parlamentet blev derefter bedt om at underskrive det med tilbagevirkende kraft mere end en mned efter fristens udlb , hvilket han naturligvis ngtede .
Det forhindrede dog ikke Generalsekretariatet i at fremstte den samme anmodning over for hans efterflger , omend forgves .
<P>
Men hvad der er endnu mere overraskende , er , at belbet p ECU 30 , 76 millioner , som det iflge de opgrelser , der cirkulerede mellem den anvisningsberettigedes tjenester og finansinspektren , drejer sig om , imidlertid var en del af de automatisk fremfrte bevillinger til regnskabsret 1997 .
De figurerede i vrigt som gyldigt fremfrte i et dokument fra den 20. januar 1997 underskrevet af den befjede anvisningsberettigede .
I dokumentet forsikres finansinspektren og generalsekretren desuden om , at de behrige procedurer var blevet gennemfrt , selvom forfatteren af dokumentet i mellemtiden havde forsgt at f Europa-Parlamentets formand til at underskrive kontrakttillgget med tilbagevirkende kraft , hvilket generalsekretren var fuldt ud klar over ...
<P>
Selvom denne episode har afslret en bekymrende ineffektivitet i proceduren vedrrende regnskabsafslutningen , opfordrer ordfreren os i dag til at give decharge til Europa-Parlamentets forvaltning , som til trods for formandens manglende underskrivelse af kontrakttillgget bibeholdt belbet p ECU 30 , 76 millioner p listen over faktisk fremfrte bevillinger til regnskabsret 1997 .
Ydermere godkendte Budgetkontroludvalget p sit mde den 25. februar 1997 regnskabsafslutningen for 1996 , herunder den automatiske fremfrsel af de pgldende bevillinger .
<P>
Man forsger i dag at nedtone denne sag ved at gre gldende , at der ikke har vret noget egentligt konomisk tab , og at medlemsstaterne vil foretage det forndne for at sikre sig , at Parlamentets budget kan finansiere erhvervelsen af D3-bygningen til den fastsatte frist .
Imidlertid har Parlamentets forvaltning totalt unddraget sig sit ansvar med hensyn til i overensstemmelse med finansforordningen at fremfre belbet p ECU 30 , 76 millioner p en effektiv mde ved frst at undlade at fremlgge kontrakttillgget til parlamentsformandens underskrift , derefter ved ikke at gre brug af den ikkeautomatiske fremfrselsprocedure , dernst ved at forsge at foruddatere kontrakttillgget og sluttelig ved at tage fremfrslen af bevillingerne til regnskabsret 1997 for givet .
<P>
Det er denne utrolige rkke af alvorlige undladelser og forsmmelser , som vi burde have sanktioneret i dag ved ikke at give dechargen for at undg , at de gentager sig .
<P>
Samtidig med at vi i min gruppe glder os over , at der ikke gives decharge til Det konomiske og Sociale Udvalg , er vi forundret over , at man i Miranda-betnkningen ikke har valgt at gre det samme med Regionsudvalget p trods af den srligt ufuldstndige karakter af oplysningerne i forvaltningsregnskabet og balancen for Regionsudvalget og manglen p en sammenhngende personalepolitik .
Revisionsrettens rsberetning for regnskabsret 1996 afslrede ikke desto mindre en lang rkke uregelmssigheder i institutionens forvaltning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Holm">
Jeg har stemt for Miranda-betnkningen fra Budgetkontroludvalget om decharge 1996 .
<P>
Det er korrekt at udskyde dechargen af Det konomiske og Sociale Udvalg , eftersom der er tale om alvorlige mangler og uregelmssigheder .
Disse uregelmssigheder skal udredes , bde internt af EU via Revisionsretten og UCLAF og eksternt , hvis det viser sig ndvendigt , af en retmssig national myndighed .
Indtil det sker , kan decharge ikke bevilges .
<P>
Jeg mener ogs , at det problem findes inden for Europa-Parlamentet , bl.a. med indkb , brugen af konsulenter og mangelen p kvalificeret personale inden for regnskab og bogfring samt inden for Den Juridiske Tjeneste .
Forskellen iflge Det konomiske og Sociale Udvalg er dog , at intet tyder p bedrageri , men p strukturelle fejl i Europa-Parlamentet .
Derfor mener jeg , at Revisionsretten har pligt til at undersge dette nrmere .
Arbejdet i Europa-Parlamentet er begyndt , men jeg tror , at det ville vre godt at lade nogle  ude fra  hjlpe til i dette arbejde .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.55 og genoptaget kl .
15.05 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi er desvrre ikke i stand til at begynde forhandlingen , for den frste taler er kommissionsformand Santer , og vi venter stadig p , at han skal komme tilbage fra frokosten med den spanske konge .
Han er p vej og skulle vre her om to-tre minutter .
Jeg ville blot orientere Dem om , hvorfor vi havde denne forsinkelse .
<P>
( Mdet udsat kl . 15.05 og genoptaget kl .
15.10 )
<CHAPTER ID=5> Egne indtgter
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om de egne indtgter og budgetproceduren .
<SPEAKER ID=99 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har netop vedtaget sin rapport om ordningen med egne indtgter .
Det drejer sig om en vigtig rapport . Den er vigtig p grund af sit indhold , som jeg kommer tilbage til , men ogs p grund af den konjunktur , som vi befinder os midt i .
<P>
Men i henhold til artikel 10 i beslutningen  Egne indtgter  skulle rapporten frst fremlgges i 1999 .
Vi besluttede at fremlgge den tidligere af n grund : Ordningen for finansiering af Unionens budget er et af ngleelementerne i forhandlingerne om Agenda 2000 .
Uden denne rapport ville vi ikke have skyggen af chance for at afslutte forhandlingerne i marts 1999 som aftalt .
Nu hvor alle problemerne er lagt frem p bordet , opfordrer jeg til en fornyet indsats i forhandlingerne om Agenda 2000 .
<P>
Hr. formand , teksten , der i dag er vedtaget af Kommissionen , er udtmmende , gennemsigtig , objektiv og ben .
Udtmmende , fordi den undersger alle mulige og tnkelige mder for en retfrdig finansiering i fremtiden , og jeg vil endda sige en tilstrkkelig finansiering af Unionen .
Gennemsigtig , fordi den hverken skjuler vanskelighederne eller fordelene ved hvert af de potentielle valg .
Objektiv , fordi den er baseret p uanfgtelige belbsopgrelser .
ben , fordi den p dette tidspunkt kun indeholder alternativer .
<P>
Kommissionen hber med denne rapport at tage noget af glden af de vanskelige og politisk mtlelige forhandlinger og gre dem objektive .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at Kommissionen er nyskabende , idet den bent beskftiger sig med problematikken omkring nettotilgodehavender .
Jeg tror , det er ndvendigt , for jeg nsker , at den uundgelige debat skal foreg p et klart og objektivt grundlag .
Lad mig tilfje , at det hr drejer sig om et koncept , som man skal anvende med forsigtighed , hvilket vores rapport tydeligt viser .
<P>
Hr. formand , tillad mig efter disse indledende bemrkninger at fremhve de store linjer i vores rapport .
Der er to hovedemner .
For det frste handler rapporten om den aktuelle ordning og dens mulige udvikling , og for det andet om problematikken med budgetuligevgte .
<P>
Udviklingen af den aktuelle ordning har i lbet af de senere r afspejlet de nyskabelser , der blev indfrt ved beslutningerne i 1988 og 1994 om egne indtgter .
Bidragene er blevet mere retfrdige , idet de nu i hjere grad svarer til medlemsstaternes betalingsevne udtrykt ved deres bruttonationalindkomst ( BNI ) .
P den anden side har de nuvrende bestemmelser sikret Unionen tilstrkkelige midler til at finansiere udgifterne ved at undg de finanskriser , som Unionen tidligere har vret vidne til .
<P>
Den nuvrende ordning har imidlertid i nogle henseender svagheder , og n af dem er blevet fremhvet gentagne gange af Europa-Parlamentet selv .
Den konomiske uafhngighed , som er grundlaget for selve konceptet med egne indtgter , er blevet tilslret i takt med den stigende andel af Unionens budget , der finansieres af de nationale bidrag .
For vrigt mangler den nuvrende ordning gennemsigtighed , hvilket delvist skyldes den kompleksitet , der er knyttet til korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige , men ogs forvrngningen af moms-indtgterne , som i kraft af udjvningen af ligningen faktisk minder om et nationalt bidrag baseret p bruttonationalindkomsten .
Der er ogs knyttet forvaltningsmssige problemer til ordningen i forbindelse med opkrvningen af told- og landbrugsafgifter , som udgr de skaldte traditionelle egne indtgter .
<P>
Hr. formand , hvis man nsker at forbedre ordningen , s den bliver mere gennemsigtig og logisk , findes der to radikalt modsatte muligheder .
Den frste mulighed er at forenkle den nuvrende ordning .
Dette kunne ske gennem en forgelse af den BNI-baserede indtgt i bidragsordningen , sknt det gr imod selve konceptet om egne indtgter .
En forgelse af den BNI-baserede indtgt ville uden tvivl gre den nuvrende ordning mere enkel og retfrdig , men ville ikke bidrage til styrkelsen af Unionens konomiske uafhngighed .
<P>
I denne sammenhng har Kommissionen efter Det Europiske Rd i Cardiff undersgt Spaniens forslag , der stttes af Grkenland og Portugal , om at indfre et progressivt element i bidragsordningen .
Der er dog visse problemer i forbindelse med dette forslag .
Eksempelvis finansieres mlstningen om solidaritet i jeblikket via Unionens budget .
Et sdant skridt sikrer en strre effektivitet i bestrbelserne p at opn reel konvergens end en simpel budgetmssig overfrsel til de mindst velstende lande .
<P>
Den anden mulighed bestr i at indfre en eller flere nye former for egne indtgter for at udvide det skattemssige grundlag for ordningen for egne indtgter .
Det drejer sig om en lsning , som Europa-Parlamentet har anbefalet gentagne gange .
Ud over , at den konomiske uafhngighed ville blive strre , ville de vsentligste fordele i indfrelsen af nye kilder til egne indtgter i ordningen best i en styrkelse af det politiske ansvar og af synligheden i forhold til borgerne .
<P>
I rapporten er der opstillet en lang liste over de mulige egne indtgter , der er foreslet eller anbefalet .
Hvis man evaluerer listen i forhold til en rkke uundgelige kriterier , f.eks. retfrdigheden mellem landene indbyrdes eller effektiviteten i opkrvningen , vil man ndvendigvis konstatere , at der nsten ikke findes nogen mulighed , der opfylder alle kriterierne .
Kun den effektive moms-indtgt , som Parlamentet foreslog i 1994 , synes at vre en mulig lsning p mellemlang sigt .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu komme ind p det flsomme sprgsml om budgetuligevgte .
Lad mig indlede med at gentage det , som Kommissionen i vrigt altid har sagt , nemlig at selve konceptet med budgetsaldoen er svrt at indkredse og hndtere .
Man kan ikke opgre omkostningerne og fordelene ved at tilhre Den Europiske Union i et simpelt matematisk regnestykke .
Ikke desto mindre har Tyskland , Nederlandene , strig og Sverige henvist til Fontainebleau-kompromiset , hvori det siges :  Udgiftspolitikken er p sigt det vsentligste middel til at lse sprgsmlet om budgetuligevgte .
Imidlertid er det blevet besluttet , at enhver medlemsstat , der brer en overdreven budgetbyrde i forhold til sin relative velstand , kan indrmmes en korrektion p et givet tidspunkt . 
<P>
Hvis man ser p det fra en rent budgetmssig synsvinkel , har disse fire medlemsstater af forskellige rsager rent faktisk oplevet en forvrring af deres budgetsaldoer , som i dag er lige s store eller endog strre end Det Forenede Kongeriges fr dettes korrektion .
Faktisk er Det Forenede Kongerige ikke lngere , og nok i endnu mindre grad fremover , isr efter en udvidelse , i en enestende situation med hensyn til dets budgetsaldo og relative velstand .
Landets situation i starten af firserne er ved at blive banal .
<P>
Hvad angr den fremtidige udvikling af nettosaldoen for disse fire landes vedkommende med undtagelse af udgifterne til udvidelsen , kan Agenda 2000 kun f marginale og ikke ndvendigvis negative virkninger p deres saldi .
Det er ganske vist for tidligt til med sikkerhed at kunne sige , hvad der vil ske p dette omrde , eftersom meget afhnger af den endelige aftale om en reform af den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
<P>
P trods af vores forbehold over for selve konceptet med nettosaldi har Kommissionen valgt ikke at undvige sprgsmlet .
Kommissionen har undersgt nogle muligheder , som kunne afhjlpe de bekymringer , der er givet udtryk for .
Ikke desto mindre vil jeg gerne prsentere dem i deres rette sammenhng .
<P>
For det frste , kilden til budgetuligevgtene ligger i budgetudgifterne , sdan som det blev erkendt i Fontainebleau .
For det andet , hvis man ikke serist havde bestrbt sig p at holde styr p Unionens udgifter - som De har bidraget til - ville uligevgtene have vret endnu strre .
For det tredje , udgiften til udvidelsen skal fordeles ligeligt i forhold til alle de nuvrende medlemsstaters betalingsevne .
I tilflde af , at der skulle vre enighed om at finde en lsning p sprgsmlet om budgetuligevgtene , har Kommissionen udarbejdet tre grundlggende muligheder , som i vrigt ikke udelukker hinanden indbyrdes .
<P>
Den frste mulighed er at vende tilbage til den harmoniserede og forenklede finansieringsordning .
Vi kan vlge at gennemfre en forenkling af finansieringsordningen til fordel for en mekanisme , der er endnu mere baseret , ja endog helt baseret , p den BNI-baserede indtgt .
En sdan forenkling kan omfatte gradvis bortfald af den nuvrende korrektionsmekanisme .
Den anden mulighed bestr i , at man kunne foretage en korrektion p udgiftssiden .
Som jeg allerede har nvnt , lgges der i Fontainebleau-aftalen vgt p den rolle , som fllesskabsudgifterne burde have i korrektionen af budgetuligevgtene .
En betydelig del af budgettet , der er beregnet p strukturelle udgifter , bidrager selvflgelig til disse uligevgte , men p en bevidst mde , idet det udtrykkeligt drejer sig om udgifter , der sigter p at styrke den konomiske og sociale samhrighed i de mindst velstillede medlemsstater .
<P>
Den anden store del af udgifterne ligger i den flles landbrugspolitik , som ikke har en fordelingsmssig funktion mellem medlemsstaterne .
Eftersom budgetuligevgtene hidrrer fra landbrugspolitikken , kan man overveje at nedstte det fllesskabslige bidrag til direkte hjlp til landmndene .
Denne mulighed er naturligvis ikke ensbetydende med en renationalisering af den flles landbrugspolitik , i og med at landmndenes rettigheder vil vre uforandrede , og at beslutningerne fortsat vil blive truffet i Bruxelles .
<P>
En tredje mulighed er at indfre en generel korrektionsmekanisme , der finder anvendelse p alle de medlemsstater , der opfylder de forndne betingelser .
For at undg en eksplosion i de bruttoindtgter , der skal fordeles mellem medlemsstaterne , er det ndvendigt i forbindelse med denne mulighed at anbefale en ordning med delvis tilbagebetaling af de negative budgetsaldi over en vis grnsetrskel .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , nr Kommissionen i dag fremlgger rapporten om egne indtgter , skyldes det , at den nsker - og jeg gentager - at alle kortene skal vre p bordet til den afsluttende fase af forhandlingerne om Agenda 2000 .
Nr det er sagt , er det Kommissionens holdning , at drftelserne om budgetsaldiene ikke br fordunkle overvejelserne om en effektiv og retfrdig finansieringsordning .
I den forbindelse vil jeg gerne endnu en gang understrege , at Kommissionen i sin rapport fremlgger forskellige muligheder uden at give udtryk for prference for nogen af dem .
<P>
Sluttelig er det , hvad enten man vil det eller ej , ndvendigt i beslutningsprocedurerne at tage hensyn til forskelle mellem Unionens udgifter og finansieringsordningen .
I denne forbindelse erindrer jeg om , at gennemfrelsen af Agenda 2000 iflge Kommissionen ikke krver konomiske indtgter ud over det nuvrende loft for egne indtgter og derfor ikke ndvendiggr en hastendring af beslutningen om egne indtgter , hvilket som bekendt er komplekst og institutionelt tungt .
<P>
Det kan betyde , at vi rder over en tilstrkkelig margen , mske indtil den nste udvidelse , til at tnke over de sprgsml , der bliver behandlet i rapporten , og trffe de forndne beslutninger med den serisitet og forsigtighed , opgaven krver .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Hr. formand , hr. formand Santer , mange tak for Deres rapport fra Kommissionen .
Vi har ventet lnge og med lngsel p den !
De har dog sagt , at De udarbejdede rapporten lidenskabslst .
Jeg ville nske , at De havde udarbejdet den lidenskabeligt , for s havde vi mske nu haft et diskussionsmodent beslutningsforslag .
I stedet for har vi nu en bakke fuld af valgmuligheder , godt nok en bakke med kvalificerede muligheder , men ikke mere end det .
<P>
Godt , vi har jo ogs frt en mlrettet diskussion i Parlamentet og har ogs konstateret det ene eller det andet hos os i Budgetudvalget .
Vores udgangsposition er jo flgende : Vi har kontraktlige bestemmelser , der binder os .
Artikel 130 a foreskriver sledes , at Fllesskabet er forpligtet til solidaritet mellem de fattigste og rigeste medlemslande , og fastlgger som en af mlstningerne , at forskellene i udviklingen i de forskellige regioner og efterslbet i de mest forfordelte omrder skal mindskes .
<P>
Det er det ene .
Samtidig er medlemslandenes nationalkonomiske formen , sdan som De ogs har beskrevet , selv ved momssystemet en vsentlig faktor for fastlggelsen af deres andele i finansieringen af EU ' s budget .
Hvis vi ser os nje omkring , kan vi konstatere , at det faktisk passer p alle medlemslande undtagen Storbritannien .
Dette land har en andel p 15 , 9 % af bruttonationalproduktet , men kun en andel p 9 , 9 % af finansieringen af budgettet .
De har beskrevet , hvad det skyldes , nemlig den skaldte britiske rabat .
Alligevel stilles der , selvom der jo i nogen grad indbetales til budgettet efter evne , krav fra medlemslande om lavere bidrag !
Som modydelse herfor foresls et progressivt indtgtssystem eller en forhjelse af budgettet ud over den hidtidige vre grnse p 1 , 27 % af bruttonationalproduktet , sdan som vi allerede har haft det .
Det er alt sammen nedfldet i protokollen til Cardiff-topmdet .
<P>
De medlemslande , der mere eller mindre hjlydt krver en nedsttelse af deres medlemsbidrag , baserer deres argumentation p det skaldte nettoyderkoncept .
De har sagt noget herom , og jeg behver ikke sige mere vedrrende denne betragtning , der er baseret p kvivalens , og som str p yderst usikre ben , nr man ser p metoden .
n ting str dog ogs klart : Ved en nrmere betragtning er der alligevel en tydelig ubalance mellem de mest velhavende medlemslande .
Det er f.eks. straks ijnefaldende , at Danmark , som er det konomisk set nststrkeste land i Fllesskabet , modtager betydeligt flere midler fra budgettet , end landet bidrager til finansieringen af det .
Samtidig brer lande som Sverige og Nederlandene , som har et lavere bruttonationalprodukt , betydeligt strre finansieringsbyrder , end de modtager som andel fra det flles budget .
<P>
Men hvis rsagerne til ubalancen , som det netop blev sagt , ikke ligger p indtgtssiden , s m de ndvendigvis ligge p udgiftssiden .
Og her mener jeg , at vi har diskuteret og ogs argumenteret lidt mere mlrettet i Budgetudvalget , end det , De foreslr i Deres rapport .
Vi ser nemlig , at medlemslandene har en hjst forskellig andel i de flles politikker .
Denne ulige fordeling bliver srlig tydelig i den flles landbrugspolitik .
<P>
Medlemslande med en stor landbrugsandel og en stor andel af sttteberettigede landbrugsstrukturer ssom Danmark og Frankrig modtager uafhngigt af deres konomiske formen strre sttte end medlemslande med en mindre landbrugsandel .
Sveriges og Tysklands andel i finansieringen af Fllesskabets budget er sledes dobbelt s stor som deres andel i landbrugspolitikken .
Da 45 % af budgettet imidlertid gr til landbrugspolitikken , er det klart , at rsagen til ubalancen skal findes her .
<P>
Det glder os derfor meget , at De i Deres rapport ogs beskftiger Dem med vores initiativ til en mindskelse af ubalancen , nemlig med samfinansieringen af landbrugspolitikken .
I den forbindelse er det en vigtig forudstning , at tendensen i landbrugspolitikken gr fra prisgarantier til direkte indkomststtte og fremme af landbrugsbevarende og kologiske foranstaltninger .
Denne tendens skal styrkes yderligere gennem Agenda 2000 .
Allerede nu er mellem 50 % og 60 % af landbrugsudgifterne af strukturfremmende karakter .
Da disse foranstaltninger foregr direkte p stedet i medlemslandene , er det hensigtsmssigt at lade dem deltage i finansieringen , sdan som det ogs er tilfldet med de vrige strukturpolitikker .
Det ville alts ikke vre noget systembrud , sdan som De ligeledes har gjort opmrksom p .
<P>
Derfor fremsttes dette forslag om en national samfinansiering af landbrugspolitikken .
Det ville ikke alene vre et konsekvent skridt at tage som en logisk flge af udviklingen , men ville ogs , netop hvad angr nettoyderproblematikken , fre til en betydelig aflastning .
Trods alt det , man kan sige om vores forslag , som vi diskuterer her , men alts endnu ikke har vedtaget formelt , at forslaget f.eks. selvflgelig ogs vil forcere dynamikken i den flles landbrugspolitik , har forslaget desuden den ubestridelige fordel i forhold til alle andre muligheder , De har nvnt , at det kan gennemfres .
Forslaget krver ikke enstemmighed i Rdet , men derimod kun kvalificeret flertal .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Santer , i dag vil De hre mange meningstilkendegivelser , men der er en uomtvistelig kendsgerning : Hvis Unionens bruttonationalprodukt vokser mindre end 2 , 5 % om ret , vil det nuvrende loft p 1 , 27 % for egne indtgter vre utilstrkkeligt til at g i dybden med fllesskabspolitikkerne , fastholde samhrighedspolitikken og finansiere studvidelsen p samme tid .
<P>
De m vre klar over - og nu taler jeg til Kommissrkollegiet , da hr . Santer ikke er til stede - at De her vil blive mdt med en kraftig strm af udtalelser om , at et finansieringssystem , som ikke betragter progressiv beskatning og relativ fremgang som fundamentale principper , er et finansieringssystem , der som udgangspunkt er uretfrdigt og usolidarisk .
<P>
Hr . Liikanen , Kommissionen , hvor De sidder , er blevet smittet med virusen om teorien om nettosaldi og en rimelig modydelse ( juste retour ) , og De har derfor truffet en politisk beslutning om at omfordele udgifterne for at opveje nettosaldiene i stedet for at anbefale en omfordeling af indtgterne , som kunne betyde en anerkendelse af den progressive beskatning .
<P>
Det forslag , som Kommissionen fremstter for os i dag , vil alts ikke lse noget .
Det vil ikke give s meget som en enkelt euro mere til fllesskabsbudgettet , og det vil dmme Kommissionens aktion til underfinansiering og passivitet .
For det andet er det forslag , som Kommissionen har fremsat , regressivt , uanset hvordan man end ser p det , og uanset hvilket alternativ man ender med at vlge .
<P>
Forslaget gr ogs imod den finansielle solidaritet og mod samhrigheden , og det er uretfrdigt , som De vil f at hre fra udvalgene og de europiske landmnd under behandlingen i Parlamentet .
Det er partisk , som De vil f at hre fra Det Europiske Rd , og det er desuden et temmelig uvrdigt forslag fra en europisk institution , som burde forsvare det almenes interesse , som jeg forestiller mig , at De vil f at hre fra dette Parlament .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , vi betvivler ikke vigtigheden af en dybtgende debat om de egne indtgter , og vi vil derfor se ganske opmrksomt p denne redegrelse .
Men det forudstter dog , at der frst bliver afklaret nogle sprgsml .
De finansielle sprgsml kan ikke skilles fra den konomiske sammenhng , de indgr i .
Og sdan forholder det sig , hvis man nsker at overveje disse forhold ud fra et omfordelings- og solidaritetssynspunkt .
Og dette skal finde et afbalanceret udtryk svel p indtgts- som p udgiftssiden .
Sprgsml nummer to : Enten faststter vi ml og finder de midler og metoder , der skal til for at n dem - og det er vores holdning - eller ogs faststter vi som udgangspunkt midlerne og opstiller derefter de ml , der kan ns med dem , hvilket synes at vre Kommissionens lsning , p et ekstremt restriktivt grundlag , der som bekendt er de 1 , 27 % .
<P>
Hvis man flger den frste metode , s er det faktisk nskeligt med en debat om de egne indtgter , isr med henblik p at klare de forvridninger , som det nuvrende system giver , bde de , der er nvnt , men ogs de andre , som vi kender til .
P det nuvrende grundlag er det meget vanskeligt at f det til at fungere .
<P>
Men Kommissionen forvrider p en vis mde diskussionen , fordi den , fr diskussionen overhovedet er kommet i gang , allerede har valgt den ene af de veje , den foreslr .
Og fordi dens vigtigste rinde ikke synes at vre at lse problemet med de egne indtgter , men derimod de tilflde af manglende balance , der findes .
Den ved , at det er umuligt at komme af med den britiske srordning , den ved , at princippet om rimelig modydelse vil betyde enden p selve Fllesskabet og enden p solidaritetsprincippet , den tror , som vi har set det , ikke p , at der er perspektiv i et system baseret p progression og p BNP .
Den har derfor kun t valg : ikke de egne indtgter , men nedbringelse af udgifterne , alts at lse dette problem ved at nedbringe udgifterne .
Det er det , som Kommissionen bringer med til os , hvilket jo er ensbetydende med ikke at sige noget , fordi det ikke bringer noget nyt til denne debat .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , hr. kommissr , det glder mig , at Kommissionen overvejer en samfinansiering af landbrugspolitikken .
Samfinansieringen af landbrugspolitikken er efter min mening den rigtige vej at g .
Dette forslag rammer sagens kerne , da det tager fat i budgettets udgiftsside .
Desuden kan denne mulighed , som allerede nvnt , vedtages med kvalificeret flertal i Rdet og krver ikke enstemmig revision af beslutningen om egne indtgter .
Nettoydelsesdiskussionen kan , sdan som den blev frt af den tidligere finansminister Waigel , dermed roligt komme p aftgt sammen med finansministeren .
<P>
Hvis medlemslandene finansierede halvdelen af den direkte sttte i landbrugsbudgettet af egen lomme , ville det betyde en nettoaflastning p DEM 2 , 4 milliarder for Tyskland .
Ogs Storbritannien ville i hj grad profitere af en sdan reform , ca . DEM 2 milliarder .
Den britiske rabat ville sledes vre forldet .
Hvis finansieringen overgr fra Unionen til medlemslandene , s skal EU-budgettet ogs reduceres med det tilsvarende belb .
Alt andet ville vre en regulr forhjelse af EU-budgettet og ville ogs i Tyskland mde modstand hos dem , der s skulle betale samfinansieringen af egen lomme .
<P>
Der kan efter min mening derfor ikke vre tale om , at man med de frigjorte midler s at sige finansierer transeuropiske netvrk og forskningspolitik som europisk beskftigelsesprogram .
Beskftigelsespolitik i stor stil skal medlemslandene stadig vre ansvarlige for , og den kan ikke finansieres p europisk plan .
<SPEAKER ID=104 NAME="Samland">
Hr. formand , hr. kommissr , hjertelig tak for det forslag , De har fremsat .
Vi har faktisk for frste gang i Fllesskabets historie et dokument p bordet , som fremlgger tallene i alle detaljer og tydeliggr , hvad der er realistisk , og hvad der er urealistik i denne diskussion .
Vi kan som fru Mller sige , at Waigels rabat var urealistisk lige fra den dag , hvor den blev opfundet .
For hvem tror p , at Portugal i sit portugisiske parlament overtager de udgifter , som tyskerne vil spare ved en ratifikationsbeslutning . Det er der ingen mening i .
Derfor er det godt , at det henlgges .
<P>
Det er ogs godt , at den spanske regerings forslag henlgges . Regeringen mener , at nettoyderne fremover kan lgge noget mere p , at den uretfrdighed eller det underskud p retfrdighedsbalancen , der eksisterer , kan ges yderligere .
Det er ogs noget vrvl , det er kun det , der skal til , for at danne grundlag for forhandlinger til marts nste r .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne understrege med al tydelighed her - jeg har allerede brugt denne stning flere gange og understreger den endnu en gang : Den Europiske Union er ikke nogen sparekasse , som alle indbetaler deres bidrag til , som de derefter fr tilbage med den strst mulige forrentning .
Vi er , som fru Haug sagde , et solidaritetsfllesskab , og systemet til egne indtgter skal ogs opfylde solidaritetsfllesskabets krav .
<P>
P den anden side m man konstatere , at der er et underskud p retfrdighedsbalancen , og det bliver i sjlden grad tydeligt og anskueligt .
Det reducerer ogs dem , der rber hjest , nu tager jeg ikke dem fra mit eget land , men dem fra Nederlandene , som rber hjt sammen med os , for hvis man ser bort fra Rotterdam-effekten , s ser nettoyderen Nederlandenes balance helt anderledes ud , end den nederlandske regering hele tiden pstr .
For s vidt er disse tal ogs til meget stor hjlp .
<P>
I vrigt , det ville jeg have sagt , hvis hr . Santer stadig havde vret her , og det skal luxembourgerne ogs tage til efterretning : Hvis personaleomkostningerne medregnes , kan de vre ganske rolige .
Jeg er enig med Dem i , at de br komme os i mde , nr det handler om at overtage bygninger i Luxembourg og ogs lade os betale ...
<P>
( Bifald ) ...
De br vre helt rolige , fordi vi er den levende strukturfond her !
<P>
Men nu til det egentlig politiske : Det handler - og det er det samme for Bruxelles ' vedkommende - om at udligne den ubalance , der er mellem de rige medlemslande i Fllesskabet .
Det gr ikke , at et land som Danmark , ud fra bruttonationalproduktet pr. indbygger det rigeste land i Fllesskabet , er nettomodtager , og at et land som Sverige er nettoyder .
Der m vre noget galt i systemet .
<P>
Hvor ligger fejlen ?
Netop dr , hvor den fremgr tydeligt i en af de tre muligheder : Den ligger i landbrugsandelen .
Den ligger dr , hvor tilbagebetalingerne er .
47 % af udgifterne gr til landbrugspolitikken .
Et land med en stor landbrugsandel modtager strre tilbagebetalinger og er derfor nettomodtager .
Danskernes indbetaling er ikke urimelig , men de fr gennem vores udgiftspolitik mere retur , sledes at de bliver nettomodtagere .
Derfor mener jeg , at det forslag om en korrektionsmekanisme , der fremsttes her , og som ikke gr ud p at renationalisere , men derimod at samfinansiere , gre samfinansiering mulig , sdan som det er tilfldet med strukturfondene , med forskningsmidlerne , med alle midler , gr i den rigtige retning .
Forslaget har - som fru Haug sagde - den store ulempe , at det kan gennemfres med kvalificeret flertal .
Det vil sige , at de , der nsker at gre brug af deres vetoret , str ret drligt i denne sag .
<P>
Der er n ting mere , vi skal komme ind p , nemlig den britiske bidragsrabat .
Den havde sin berettigelse - det vil jeg gerne sige med al tydelighed her - i 1984 , da 71 % af budgetmidlerne gik til landbrugsomrdet - 71 % !
Dengang havde den sin berettigelse , fordi briternes tilbagebetalinger p landbrugsomrdet p den tid faktisk l i en strrelsesorden af ca . 8-10 % .
I dag fr briterne via denne bidragsrabat ogs rabat p de politikker , der er blevet bestemmende for Fllesskabet efter 1984 . Det er f.eks. regional- og strukturpolitikken .
Det vil fremover blive udvidelsen mod st , og det , kre Terry , siger jeg : Det vil ogs blive meget svrt for min socialdemokratiske ven Tony Blair at begrunde , hvorfor briterne , der krver udvidelsen mod st af fuld hals , skulle have endnu en rabat fra de andre .
Det vil blive vanskeligt .
<P>
( Bifald ) Nu ved jeg , at det er et meget vanskeligere omrde , fordi der her er tale om beslutninger , der trffes med enstemmighed , og derfor siger jeg meget klart og tydeligt : Dette Fllesskab har altid udmrket sig ved , at det ikke stiller nogen radikale krav .
Men det , vi m indstille os p , det , mine britiske kolleger m indstille sig p , er , at vi skal finde en intelligent fremgangsmde , s vi kan bidrage til , at vi kan out-phase de omrder fra bidragsrabatten , der ikke henhrer under landbruget , nemlig de omrder , der er regional- og strukturpolitik og dermed solidaritet i Fllesskabet , og de omrder , der fremover bliver udvidelse mod st .
<P>
En sidste ting : Jeg mener , at den pakke , man prsenterer her , er en god pakke , som supplerer Agenda 2000-pakken og kan bidrage til , at vi finder et kompromis til marts nste r : Sammenhng i samfinansieringen p den ene side og interessante og intelligente lsninger i forbindelse med den britiske bidragsrabat med henblik p en reform af landbrugspolitikken p den anden side .
Jeg tror , vi finder en god lsning med den store kurv af muligheder , vi har .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , kre Detlev Samland , det var den nuvrende forbundsregering , under ledelse af Helmut Kohl og Theo Waigel , der krvede en korrektion af det eksisterende system til egne indtgter .
Andre medlemslande har tilsluttet sig dette krav , og vi skal glde os over , at Kommissionen nu fremstter dette forslag om en ny ordning og indrmmer , at der er tale om en ubalance .
Det glder om at tage hjde for to fremtidige aspekter : Hvor store finansielle midler har Den Europiske Union til rdighed , og hvor meget bidrager hvert enkelt medlemsland hertil ?
<P>
Kun p dette grundlag kan der fres en hderlig diskussion om udgiftsdelen , nemlig Agenda 2000 .
Ingen stter sprgsmlstegn ved solidaritetsprincippet , sdan som det er reguleret i de europiske traktater .
Men jeg kan stadig hre den spanske konges ord fra i formiddags .
Han konstaterede , at EU er forandret , og vi har alle her i salen flere gange besluttet , at EU skal forandres yderligere .
<P>
Det er derfor ikke acceptabelt , at dette system , sdan som det fungerer nu , ogs skal vre funktionsdygtigt i fremtiden .
Der er nogle medlemslande , hvor bruttoydelsen er steget permanent i de sidste r .
Tilbagebetalingerne til disse medlemslande er dog i princippet forblevet p samme niveau .
Det nuvrende rabatsystem , med hensyn til et medlemsland , har mistet sit grundlag - De sagde : Selv BSE har de indfrt rabat p .
De traditionelle indtgter har mistet deres betydning og ikke bidraget til gennemskuelighed , men snarere til forvirring .
<P>
Hr . Samland , Theo Waigel foreslog derfor at begrnse alle medlemslandes bidrag til et bestemt maksimalt belb af medlemslandenes bruttonationalprodukt .
Denne begrnsning , hr . Samland , er ikke nogen simpel rabat , men skal frem for alt ses i sammenhng med reformerne p udgiftsomrdet , og det ikke kun p landbrugsomrdet , nej , ogs i forbindelse med samhrigsheds- og strukturpolitikken .
Det er udgangspositionen for en strre Union .
Og nu kommer det : Samfinansieringen p landbrugsomrdet er vores kollega Bges id , men som sdvanlig har iden selvflgelig mange fdre , nr der er udsigt til succes .
<P>
Jeg er ikke enig med Kommissionen , nr den konkluderer , at der for jeblikket ikke er noget aktuelt behov for at give systemet til egne indtgter en ny struktur . Dette ville ogs vre gennemfrligt i tilflde af en udvidelse .
Det er efter min mening ikke berettiget i Kommissionens konklusion .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , nu er det et sprgsml om , hvem der betaler udvidelsen .
Hvis der skres i samhrighedsfondene , betales udvidelsen af samhrighedslandene .
Hvis der skres i strukturfondene , betales udvidelsen af EU ' s egne udviklingsomrder .
Hvis der skres i landbrugspolitikkens EU-finansiering , betales udvidelsen af EU-landenes landmnd .
Hvis finansieringen af den flles landbrugspolitik overfres til medlemslandenes nationale budgetter , betales udvidelsen af skatteborgerne i EU-landene .
Hvis Tyskland betaler mindre til EU ' s budget , betaler de andre mere for udvidelsen .
Hvis Storbritannien tilbagebetales mindre af EU-midlerne , betaler skatteborgerne i Storbritannien mere for udvidelsen .
Hvis der af Nederlandenes andel fjernes toldindtgterne , som landet regner med at vre deres egen andel , er landet ikke s stor en nettobetaler af nuvrende udgifter som det siger .
For mit eget lands , Finland , vedkommende vil jeg meddele , at hvis der tages hensyn til toldindtgterne , er vi ogs nettobetalere .
<P>
Jeg takker Kommissionen for udtalelsen .
Alt skal kaldes ved sit rette navn .
Vi kommer ikke godt ud af udvidelsen , som realiseres p politiske principper , uden konomiske indtgtsoverfrsler fra alle nuvrende medlemslande til de kommende medlemslande .
Det er umuligt at acceptere , at et land , som er for udvidelsen , ikke skal deltage i omkostningerne af den .
P basis af denne beretning skal vi pbegynde en sgen efter betalere .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg er dybt skuffet .
Jeg har opmrksomt lyttet til Kommissionens fremstilling af sagen , og jeg m sige klart og tydeligt , at jeg havde forventet noget mere .
Hvem tnkte De p , d ' herrer kommissrer ?
P Europa eller p medlemsstaterne ?
<P>
Kommissionen har udarbejdet tre forslag , der , hvis man ser godt efter , er fire , lige som musketererne , og ingen af dem udmrker sig .
Sagen er , at Kommissionen ved denne lejlighed , og det endnu tydeligere end ved den samlede Agenda 2000 , fremstter nogle forslag , som er alt for forsagte , fordi den er bange for at irritere Rdet , og ikke mindst nogle medlemmer af Europardet .
Alle staterne er lige , men der er tydeligvis nogle stater , der er mere lige end andre efter Kommissionens mening .
Man skal ikke forveksle politisk realisme eller pragmatisme med det at flygte fra sit ansvar , og det er det , som Kommissionen efter mit skn rent faktisk gr med sit forslag .
<P>
Europa gennemlever for jeblikket en meget vigtig situation .
Vi har vedtaget Amsterdam .
Ratifikationen af traktaten er i gang .
Om hundrede dage vil vi bruge euroen , i det mindste finansielt .
Der venter os det ambitise projekt med den europiske udvidelse af Unionen .
Og jeg finder rent ud sagt ikke , at den forhandling , der fres i Europa , str ml med udfordringerne .
Og nogle gange er man tilbjelig til at koncentrere den for meget om budgetsaldoen medlemsstat / Fllesskab , hvilket er en mere eller mindre sminket mde at gre krav p princippet om juste retour , som vi alle formelt og halvhjertet fordmmer .
<P>
I mange nationale parlamenter og massemedier taler man om nationale bidrag og glemmer , at det ikke alene er mange r siden , at man holdt op med at bruge dem , men at selve Maastricht-traktaten - og det er allerede nogle r siden - ophvede artikel 200 , hvor de var hjemlet .
Der er tale om valgdemagogi i de nationale parlamenter p grundlag af noget , som der ikke er retlig belg for , og som heller ikke findes i praksis .
<P>
Lad os ogs huske , at der ikke er nogen , der er med i Den Europiske Union p grund af budgetmssige motiver .
Hvis nogen var det , ville vedkommende vre temmelig fattig .
Hvis vi taler om saldi , hvorfor s ikke taler om andre saldi ?
Hvorfor ikke tale om handelssaldoen ?
Hvorfor ikke tale om finansieringssaldoen ?
Her er balancen endnu mere kompleks end nogen af de fortolkninger , man kan komme med vedrrende budgetsaldoen .
Hvordan skal man vurdere de politiske eller konomiske gevinster ved at tilhre Den Europiske Union ?
Efter min mening burde Kommissionen have haft politisk mod til at fremstte forslag , som ville betyde et politisk fremskridt .
Jeg ved ikke , om det skyldes nrsynethed eller politisk fejhed .
De har ikke vovet at bryde med denne nationalistiske dynamik , som reelt er ved at delgge stemningen i Europa , og de burde efter mit skn have fremsat et europiseret forslag .
Man taler om demokratisk underskud , men der er ingen af forslagene , som lser dette .
Der er tale om rene skjulte , nationale bidrag .
Der skal laves et gennemsigtigt , europisk forslag , som er forsteligt for borgerne .
Ingen af disse bidrager hertil .
Det er dybt uretfrdigt , at hver enkelt borgers bidrag til det europiske budget afhnger af det europiske land , han bor i , og ikke af hans indkomst eller rigdom .
I teorien er vi alle enige i dette princip .
Hvorfor ikke foresl en europisk miniindkomstskat ?
Jeg taler ikke om nogen stor skat .
Jeg taler om en skat , der skal finansiere et europisk budget , og som , omsat til en gennemsnitsenhed , svarer til en kop kaffe om dagen i lbet af ret i universitetets kantine .
Det er , hvad fllesskabsbudgettet koster , ECU 240 pr. borger .
Og man ville ikke kunne finansiere alt med den skat , som jeg taler om .
Det er tilstrkkeligt med en meget simpel skat .
Hvorfor ikke angive fllesskabsdelen af momsen separat p regningen ?
En del , national moms , en anden del , europisk moms .
S ville vi gre de europiske institutioner mere gennemsigtige og mere demokratisk ansvarlige .
Og hvis der ikke er politisk mod til at gre det , s lad os i Europa respektere det princip om betalingsevne , som i de europiske stater erstattede princippet om udbyttet som skattegrundlag i det nittende rhundrede - ikke engang i det tyvende rhundrede , det er mere end hundrede r siden , at vi holdt op med at anvende det i vores medlemslande .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen ikke har strre vilje til at komme videre end medlemsstaterne selv , og hvis vi ikke kan komme videre , og forhandlingen skal begrnses til en analyse af disse forslag , s kan jeg allerede nu sige , at flertallet af de forslag , den fremstter , ikke engang forekommer mig at vre et godt analysedokument , men derimod et politisk tilbageskridt .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , hvis jeg ikke tager fejl , foregr der en afmatning i verdenskonomien , samtidig str EU over for sit vanskelige euroforehavende , midt i disse konomiske vilkr , mens udfordringen ved udvidelsen venter forude .
Hvad kan man under disse vilkr forvente af EU og specielt af de strkeste lande ?
Man kunne forvente tegn p solidaritet og tegn p mod .
Her og under den debat , vi frer her i salen , ser vi et srgeligt billede p ussel selviskhed og nationalisme , og vi ser Danmark vre imod Tyskland , og Storbritannien vre imod Holland , reprsentanter for nogle af de strkeste lande i Unionen vre interesserede i hvad ?
Og udsende hvilket budskab ?
Hvordan de kan stikke flere penge i deres egne lommer , end de giver ud til EU ' s budget .
<P>
Jeg synes , at det er en uacceptabel situation , som hverken svarer til klimaet eller til de store udfordringer , som EU str over for .
Fra denne talerstol vil jeg blot gerne appellere til den grske regering , til den grske statsminister , i forbindelse med farerne isr ved nationaliseringen af landbrugspolitikken og ved den konomiske belastning af de nationale budgetter p grund af landbrugspolitikken , om alvorligt at se udfordringerne i jnene , i stedet for at reklamere for de ikkeeksisterende Santer-pakker , som kommer .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , jeg mener ogs , at virkningerne af den finansielle nettosaldovirus kan medfre nogle ddelige sygdomme for Den Europiske Union , for vi skal alle sammen huske p den nettosaldo , som Europa har givet alle , og navnlig de strkeste .
Der er dog nogle sygdomme undervejs , og jeg tror ikke , at det er rimeligt , at frygten for at fremkalde en ddelig virus fr os til at ignorere dette problem totalt .
Jeg er tvrtimod overbevist om , hr. kommissr , at vi mske skulle have indledt denne debat noget fr , for den har ligget og ulmet i lang tid .
<P>
Jeg kan nu se , at der er nogle risici , og det er klart , at man vil komme til at tale meget om mulighed nr. to , der vedrrer landbruget , for den har i det mindste den fordel , at den ikke med det samme krver en enstemmig afgrelse .
Man risikerer s , at dette forslag medfrer , at man gr totalt uden om hele debatten om reformen af den flles landbrugspolitik i Agenda 2000 .
Ogs inden for Parlamentet er vi allerede net langt med forhandlingerne om forslaget til en reform af de flles markedsordninger , og jeg sprger mig selv , om der ikke vil vre nogle , som vil benytte sig af denne lejlighed til at sige , at vi  bare skal starte forfra , for det sker der ikke noget ved  .
Vi risikerer s endnu en gang at udstte beslutningerne om den flles landbrugspolitik , som efter min mening bliver stadig mere ndvendige .
<P>
Skvhederne i den flles landbrugspolitik er ikke noget nyt , de har eksisteret i lang tid , og de er resultatet af politiske valg - det er ikke lgen , der har ordineret dem .
Jeg kan huske kommissr McSharry , som foreslog reformen i 1992 og sagde , at vi skulle fordele resultaterne af landbrugsbudgettet mellem landene , producenterne og regionerne .
Der blev truffet nogle njagtige valg inden for Rdet ( landbrug ) - hvor ministrene ofte angribes af en regnemaskinevirus , nr de trffer deres beslutninger - og disse valg gjorde det umuligt at n de oprindelige ml .
<P>
Hvis denne forhandling frer til , at kvaliteten af hele debatten om igen at gre den flles landbrugspolitik solidarisk fr et lft , s vil jeg dog sige , at ogs forhandlingen i dag kommer belejligt .
Hvis det hele i stedet gr op i en renationalisering af pengene for kun at hjlpe nogle med hensyn til nettosaldiene , har jeg til gengld nogle alvorlige indvendinger .
Jeg mener nemlig , at det i stedet skal dreje sig om at drfte hele planlgningen af den flles landbrugspolitik igen .
Der findes ogs nogle andre mulige alternativer med henblik p at give mere plads til kvalitetspolitikken og strukturpolitikkerne , som er den anden manglende sjle i den nationale landbrugspolitik , uden at man hele tiden behver at nvne risikoen for renationalisering .
<P>
Vi ved godt , at renationaliseringens udfordring selvflgelig eksisterer , men ogs i dag gr vi allerede stiltiende i retning af en renationalisering , og en misforstet solidaritet er efter min mening den vrste af de mulige renationaliseringer .
Det er det , vi skal drfte .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , hver gang jeg taler fr hr . Liikanen , har jeg helt afgjort fornemmelsen af , at det ikke er min tur .
Jeg synes , at det er ildevarslende for den generelle rapport om nste rs budget . Jeg vil blot sige to ord til Kommissionens forslag , som vi lige har hrt om .
Jeg synes , at Kommissionen gr et interessant stykke arbejde for at lse et decideret ulseligt problem , nemlig cirkelens kvadratur .
<P>
Hvordan skal vi tilfredsstille alle bidragsydere til Den Europiske Unions budget med et budget , der for en dels vedkommende med rette er et budget til lodret fordeling , som er til fordel for de mindst udviklede , men som fles som en straf for de mest udviklede , og som for en anden dels vedkommende med rette er et budget til intersektorel overfrsel fra 97 % af landbrugsbefolkningen til de resterende 3 % i Fllesskabet .
Nr man har et budget af denne strrelsesorden , er det tydeligt , at ikke alle eller i hvert fald det store flertal ikke kan blive tilfredsstillet .
Kommissionens lsninger hviler p et paradoks , der er Louis Caroll vrdigt : Den skat , som alle betaler til Fllesskabet , er en funktion af det , vedkommende modtager fra Fllesskabet .
Det grundlggende princip , ogs for udligningen af saldi og den landbrugsmssige samfinansiering , er : Jeg giver dig det , som du har behov for , p betingelse af , at du betaler for det .
<P>
Denne tankegang er tydeligvis utilfredsstillende , men Kommissionen er tvunget til at gre dette .
Den eneste rigtige lsning bestr i at slippe ud af denne selvmodsigelse , som medlemsstaterne ptvinger os , nemlig blokeringen af de fllesskabslige udgifter .
Slnge vi ikke frer en fllesskabspolitik , der glder alle 15 medlemsstater , vedrrende mlstninger som miljbeskyttelse , transportnet og fysisk planlgning , vil EU ' s skatteborgere ikke kunne identificere sig med Unionens budget , men det kan De ikke gre i stedet for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg nsker blot at sige n ting .
Det er meget vigtigt , at Kommissionen kommer frem med en meddelelse om ressourcer p dette srlige tidspunkt .
Som formand Santer sagde , er det betingelsen for en ordentlig drftelse af udvidelsen .
<P>
Min gruppe mener , at det er meget vigtigt , at vi principielt kaster os over begrebet juste retour .
En rimelig modydelse baseret p nettobidrag alene kan ikke lse problemet .
Tilgangen br helt klart vre at n frem til en mere retfrdig lsning , men det krver en nord / sydbalance og ogs progressive bidrag til budgettet fra alle medlemsstater .
Det er den tilgang , vi vil vlge .
<P>
Det er op til medlemsstaterne at ptage sig deres ansvar , men vi ville vre Kommissionen taknemmelig for at indtage en holdning her .
Mske gjorde De klogt i blot at opsummere forskellige alternativer , men det er disse alternativer , der nu m fremlgges politisk .
<SPEAKER ID=112 NAME="Liikanen">
Hr. formand , mske er det godt at huske p , at denne beretning udgr en forpligtelse , der i vsentlig grad blev tildelt Kommissionen allerede i Edinburgh .
Ved Edinburgh-topmdet blev det besluttet , at Kommissionen for det frste skulle aflgge en beretning om driften af finansieringssystemet , om systemet med de egne indtgter .
Det er n del af hele denne beretning .
For det andet er vi forpligtet til at aflgge beretning om det britiske rabatsystem , som ogs udgr en del af denne beretning .
For det tredje blev Kommissionen tildelt en forpligtelse til at aflgge beretning om de potentielle nye egne indtgter .
Der er et meget omfattende bilag om dette emne .
Jeg hber , at vi vil f tid til at se nrmere p det - det er p omkring 30 sider .
De modtog dokumenterne meget sent .
Beslutningen blev truffet af Kommissionen lige fr klokken 12 .
S giv Dem tid , ls det hele .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om rimelig modydelse og gennemsigtighed , s har vi her to ml , der ikke altid er nemme at forene .
For det frste er vi imod begrebet om en rimelig modydelse .
Der er ikke noget koncept , hvorefter alle lande br f det , de betaler , tilbage .
Det er klart , at vi er imod det .
Europa og Den Europiske Union genererer en masse mervrdi , der deles af alle lande .
Man kan ikke gre det til blot en regnskabseksersits .
Det er n side af det , og det er klart .
<P>
For det andet er vi for gennemsigtighed og benhed .
Vi kan ikke lege en gemmeleg , hvor vi ikke fremlgger alle tallene .
Nu har vi frigivet alle tallene , og der er ogs et srskilt bilag om dette , der forklarer , hvor vanskeligt det er at definere forskellige nettostillinger .
Der er ikke nogen enkelt lsning p dette sprgsml . Vi fremlgger dem alle her .
<P>
Hvad angr beretningens karakter , nsker jeg at fremhve , at vi har foreslet tre valgmuligheder med et stort antal variationer .
I dag besluttede Kommissionen , at de valgmuligheder , der er fremlagt i beretningen , er ombyttelige , kan tilfjes og udbredes over tid .
S hvis der er nye valgmuligheder , som er velbegrundede og opnr sttte fra det europiske folk og medlemsstaterne , er diskussionen vidben .
<P>
Jeg vil komme med blot en enkelt bemrkning til elementerne i nogle af forslagene .
I vores beslutning i dag og i vores beretning udtaler vi , at det skift i finansieringsbyrden , der fremgr af nogle af disse valgmuligheder , indeholder regressive elementer , som der kan vre behov for at genoprette i forbindelse med vores lsning .
Det er klart , og inden nogen andre lsninger gennemfres , m dette element med visse regressive trk lses .
Vi kan ikke gre det , fr vi har en rimelig opbakning til at g videre .
<P>
Kommissionen har nu indledt debatten .
Dette har vret den frste offentlige debat om dette emne .
Jeg er sikker p , at den vil fortstte i medlemsstaterne , og i rette tid kan vi drage konklusionen , om det er muligt at fremstte et forslag .
Dette har ikke vret ment som et forslag . Det er en aflggelse af beretning og fremstilling af valgmuligheder .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Indvandrere
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0484 / 98 af d ' Ancona for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Rdet om indvandrere , der kommer til EU fra Middelhavslande ; -B4-0485 / 98 af d ' Ancona for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen om indvandrere , der kommer til EU fra Middelhavslande ; -B4-0486 / 98 af Schaffner for Gruppen Union for Europa til Rdet om indstrmningen af indvandrere fra Middelhavslandene til Den Europiske Unions territorium ; -B4-0487 / 98 af Schaffner for Gruppen Union for Europa til Kommissionen om indstrmningen af indvandrere fra Middelhavslandene til Den Europiske Unions territorium ; -B4-0488 / 98 af Roth , Orlando og Voggenhuber for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Kommissionen om indvandring fra Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , de mundtlige foresprgsler vedrrende den ukontrollerede tilstrmning af indvandrere fra landene omkring Middelhavet drejer sig frst og fremmest om vores interesse for mennesker . Mennesker , der leder efter bedre leveforhold , p flugt fra borgerkrig eller naturkatastrofer , forjaget af vold og undertrykkelse .
P den mde nr de ofte ikke frem til friheden , fordi de finder dden p forfrdelig vis , bliver ofre for menneskehandel eller ikke er velkomne i det skaldte forjttede land . Hr. formand , det er et menneskeligt drama .
Et drama , der imidlertid ikke kan og ikke skal lses af vores kollega-medlemsstater , der konfronteres mest med denne form for indvandring .
Det er vores ansvar , og det krver , det har vi ofte sagt , europiske lsninger , en europisk indvandrerpolitik .
<P>
Rdets slvhed i den henseende er forvirrende . Den str i skarp kontrast til den panik , som kendetegner flygtningepolitikken i nsten alle medlemsstater .
Det er godt , at det strigske formandskab havde mod til at stte det p dagsordenen , men det er hykleri , at justitsministrene ikke ville behandle det , fordi det er i strid med Genevekonventionen om flygtninge .
Sdan forholder det sig vel ogs , og de kritiske reaktioner fra Amnesty , ECRE og UNHCR var helt rimelige , men medlemsstaternes holdning , hr. formand , skjuler , at deres egen asylpolitik allerede lnge har vret i uoverensstemmelse med Genevekonventionen .
Der er opstet en stor klft mellem principper og realitet .
Den europiske politik betyder i jeblikket , at vi bliver mere og mere restriktive , at byrderne ikke fordeles , men skubbes over p naboen , at asylansgere sprres inde og udvises under uvrdige forhold .
Hr. formand , det gr ikke lngere .
Der m jeblikkeligt ivrksttes n europisk asyl-og indvandrerpolitik .
Det reviderede strigske strategidokument skal vre anledning til nye planer . I den forbindelse br det undersges , om der ikke er mulighed for at realisere en flles modtagelses- og asylprocedurepolitik ved eller lige uden for de europiske grnser , hvorfra man kan fordele flygtningene direkte over medlemsstaterne .
Denne plan , der i denne uge blev fremsat af et medlem af det nederlandske parlament , vil under alle omstndigheder aftvinge en europisk politik , fordi endnu en gang og til sidst , hr. formand , Middelhavsproblemet krver en europisk lsning .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Hr. formand , rede kolleger , der kommer en dag , hvor det endelig bliver anerkendt som en grundlggende menneskeret selv at kunne bestemme , hvor man vil bo .
Mens vi venter p den dag , skal vi fremstte nogle bemrkninger om de dokumenter , som er genstand for forhandlingerne her i eftermiddag .
Svel jeg som Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet mener navnlig , at det ikke er muligt at godkende et forslag til beslutning af flgende grunde : Den frste grund er , at indvandringen ikke kun er et problem , som vedrrer Middelhavet .
I det dokument , som den socialdemokratiske gruppe har fremlagt , taler man udelukkende om et problem , der tilsyneladende kun kommer sydfra , som om indvandringen ikke ogs kunne komme stfra , vestfra eller nordfra .
<P>
Den anden grund vedrrer Europol .
Vi gr ikke ind for en henvisning til Europol og en indsats fra dennes side , for der mangler stadig en egentlig beskyttelse af oplysningerne , ligesom der mangler et klart juridisk grundlag for Europols aktiviteter p dette omrde .
<P>
Den tredje grund , som det efter min mening er hensigtsmssigt at sl fast , er , at det er ndvendigt at styrke bekmpelsen af den illegale udnyttelse af indvandrerne og af de kriminelle organisationer , som udnytter retten til at indvandre .
Endelig br indvandringen ikke betragtes som et problem , der vedrrer politiet eller grnserne , men som et overordnet kulturelt og konomisk problem , som uden tvivl forpligter Europa til en udviklingspolitik i indvandrernes hjemlande .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg hber , vi lser mysteriet med det strigske formandskabs strategiske dokument , der , som vi fik at vide , skulle have haft datoen den 1. juli , men som nu lader til at vre blevet erstattet af et andet dokument , som endnu ikke er blevet forelagt for Parlamentet , og det gr os urolige med hensyn til det strigske formandskabs hensigter p dette omrde .

<SPEAKER ID=117 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , efter at det strigske strategidokument isr er blevet omtalt her , vil jeg gerne sige et par ord i den forbindelse , fr jeg kommer med nogle bemrkninger om forholdet til middelhavslandene .
<P>
Geneve-konventionen og dens instrumenter skal p ingen mde tilsidesttes med det strigske strategidokument - og det vil jeg gerne sige allerfrst , fordi der har vret nogle misforstelser her .
Tvrtimod handler det bl.a. om komplementre beskyttelsessystemer for krigsfordrevne , humanitre undtagelsestilflde og andre omrder , der ikke er omfattet af Geneve-konventionen .
Jeg vil ogs gerne bemrke , at emnet indvandring og asyl inden for EU-samarbejdet egentlig slet ikke er s nyt , for allerede i 1991 diskuterede Europa-Kommissionen i to meddelelser om asylret og indvandring fastlggelse af en indvandringspolitisk strategi p europisk plan .
<P>
Jeg kommer dog ikke ind p de dengang historiske initiativer her , men vil kort komme med nogle vsentlige detaljer fra strategidokumentet . Der findes nemlig en principerklring fra 1992 om indvandringspolitik .
I denne principerklring er der ogs inkluderet nogle konkrete strategiske punkter , som nu ogs br anvendes til orientering i forbindelse med den fremtidige europiske indvandringspolitik .
Blandt disse punkter er den flles vilje til at reducere rsagerne til indvandring ved hjlp af egnede foranstaltninger i forhold til oprindelsesregionerne , at udvikle en flles politik om midlertidig beskyttelse af fordrevne , at bekmpe illegal indvandring , at indg aftaler med oprindelses- og transitlande , at ratificere Dublin-konventionen og at vedtage konventionen om de ydre grnser .
<P>
Principerklringen vede ikke nogen varig indflydelse p indvandrings- og asylpolitikken i EF dengang .
De konkrete hensigtserklringer blev stort set heller ikke gennemfrt .
I 1994 gjorde Europa-Kommissionen s et nyt omfattende fremstd for at udvikle et indvandringspolitisk koncept , idet Kommissionen forelagde en meget omfattende og substantiel meddelelse om indvandrings- og asylpolitikken over for Rdet og Europa-Parlamentet .
Formlet med det dengang afrundede indvandringskoncept var at finde et integreret og kohrent svar p den reelle udvikling , at fastlgge centrale elementer for en mere effektiv indvandringsstyring og at afstikke nye handlingsrammer for Unionen .
<P>
Europa-Kommissionen definerede de centrale elementer som aktiviteter mod indvandringspresset , en effektiv kontrol af indvandringen og en styrkelse af legale indvandreres stilling .
Hvad angr graden af gennemfrelse af dette koncept , kan man konstatere i dag efter fire r , at der kun er opnet helt synlige og mlelige resultater p tre omrder .
Dermed skal resultatet fra arbejdet i den tredje sjle , nemlig ca . 70 retsakter fra Rdet p indvandringsomrdet , ikke overses .
Der er absolut blevet skabt et respektabelt vrk .
Men det er ikke virkelig lykkedes Den Europiske Union at bevise indvandringens realitet p en empirisk konstaterbar mde .
<P>
Det forekommer os nu ndvendigt at g i krig med dette emne p ny , derfor det strigske strategidokument .
Parlamentet vil modtage det s hurtigt som muligt efter frste runde i K.4-Udvalget .
<P>
Nu kort til middelhavslandene .
Generelt har Rdet i de seneste r godkendt en rkke retsakter vedrrende illegal indvandring , der ogs glder for forholdet til middelhavslandene .
Srlig opmrksomhed fik isr sprgsmlet om udsendelse af illegale indvandrere til hjemlandet eller til transitlande , og der blev vedtaget flgende retsakter : et standardrejsedokument i forbindelse med udsendelse af borgere fra tredjelande , et udkast til en bilateral aftale om tilbagevisning mellem et medlemsland og et tredjeland og standardklausuler , der skal medtages i fremtidige kombinerede aftaler .
<P>
Desuden vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at Rdet i henhold til sin afgrelse af 16. december 1996 regelmssigt overvger den faktiske gennemfrelse af Rdets retsakter vedrrende illegal indvandring , tilbagevisning , illegal beskftigelse af statsborgere fra tredjelande og samarbejde ved fuldbyrdelse af udvisningsanordninger .
<P>
Rdet er bekendt med , at EU-standardrejsedokumentet anvendes med succes af nogle medlemslande i deres forhold til tredjelande .
Desuden bruges standardklausulerne for tilbagevisning netop nu som grundlag for forhandlinger om associeringsaftalerne mellem Europa p den ene side og middelhavslandene gypten , Libanon og Syrien p den anden side .
<P>
Og s et par ord til hr . Orlando om Europol og de omtalte problemer .
Disse problemer kender Rdet og Rdsformandskabet ogs til , og der arbejdes p at finde en lsning .
Hvad angr udviklingssamarbejdet med middelhavslandene , s er det indeholdt i det skaldte Meda-program .
Selvflgelig skal vi yde vores bidrag hertil , men det er jo et af hovedelementerne i den skaldte Barcelona-proces , og ogs p dette omrde bliver der gjort meget .
<SPEAKER ID=118 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen deler Parlamentets bekymring over indstrmningen af indvandrere fra Middelhavslandene , der forsger at opn ulovlig adgang til medlemsstaternes territorium .
Som det er gjort meget klart p vegne af formandskabet , berrer dette fnomen ikke kun de sydlige medlemsstater . Indvandringspresset udgr en reel og kompleks udfordring for hele Den Europiske Union .
<P>
Der str meget ofte organiseret kriminalitet bag dette fnomen .
Disse vordende illegale indvandrere rekrutteres blandt mennesker , der desperat sger bedre levevilkr , og de bliver undertiden ofre for menneskehandelen .
Bekmpelsen af denne skammelige forbrydelse fortjener jeblikkelig og srlig opmrksomhed .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i , at den eneste brugbare reaktion p dette er at vedtage en bred langfristet strategi , som det str at lse i Kommissionens meddelelse fra 1994 om indvandring og asylpolitik , som allerede er blevet nvnt .
Dette dokument pegede p tre former for foranstaltninger , nemlig foranstaltninger , der tager sig af de grundlggende rsager til tvungen udvandring , foranstaltninger til styring af indvandringsstrmme og foranstaltninger til integration af tredjelandestatsborgere med opholdsret .
Det er klart , at vi har behov for en tvrfaglig tilgang , der inddrager alle relevante aktrer .
Retshndhvende foranstaltninger er vsentlige men ikke nok .
Vi m kombinere samordnede foranstaltninger inden for det retlige samarbejde og politisamarbejdet svel som inden for udenrigspolitikken , handelspolitikken og udviklingssamarbejdet .
<P>
Der er allerede blevet udviklet en rkke aktiviteter p EU-plan .
I 1996 udvidedes den europiske narkotikaenheds arbejdsomrde til ogs at omfatte bekmpelse af menneskehandelen .
Nr Europol bliver fuldt ud operationel , er det vores hb , at disse aktiviteter bliver styrket .
Et srligt program for uddannelse og udveksling af personer med ansvar for bekmpelse af menneskehandel , Stop-programmet , blev vedtaget af Rdet i november 1996 .
<P>
Kommissionen har ogs fremsat to forslag om midlertidig beskyttelse og solidaritet blandt medlemsstater i tilflde af masseindstrmninger af hjemstavnsfordrevne .
Disse forslag vil gre det muligt for medlemsstaterne mere effektivt at takle situationer som den , vi lige nu str over for i Kosovo .
Behovet for at give international beskyttelse til personer , der flygter fra krigsomrder , er naturligvis noget andet end ulovlig indvandring , og Parlamentet har selv taget initiativ til to nye budgetposter vedrrende modtagelse og repatriering af sdanne mennesker .
Den frste forelbige beretning om gennemfrelsen af disse budgetposter er allerede blevet forelagt for Parlamentet .
<P>
Det er af vsentlig betydning , at der etableres et forbedret samarbejde med tredjelande , hvis man skal kunne takle disse indvandringsstrmme .
Rammerne for dette samarbejde er EU-Middelhavspartnerskabet , nr det glder denne del af verden .
For et af hovedformlene med Meda er jo netop at sttte overgangen til nye konomiske forhold og sociokonomisk udvikling i Middelhavsregionen .
Ved at gre dette bidrager vi til get velstand i regionen , og vi reducerer forhbentlig indvandringspresset .
Herudover kan Meda sttte srlige foranstaltninger i henhold til Barcelona-erklringen til takling af ulovlig indvandring .
Vi vil f.eks. yde sttte til et seminar i Spanien om politiuddannelse i dette emne .
Vi vil ogs sttte et mde i Nederlandene om en lang rkke indvandringssprgsml .
Det m forsts , at Meda i henhold til dets egne bestemmelser ikke kan anvendes til at finansiere foranstaltninger til bekmpelse af lovlig indvandring i medlemsstater .
Det ville vre imod bestemmelserne , og endnu vsentligere ville det sende et forkert politisk signal til vores Middelhavspartnere .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at det er vsentligt med et forbedret samarbejde p europisk plan , hvis vi skal kunne hndtere indvandringsstrmmene .
Amsterdam-traktatens ikrafttrden giver os en god mulighed for yderligere at styrke og udvikle nye og mere effektive vrktjer inden for alle disse omrder .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil udnytte disse nye bestemmelser til det yderste for at hjlpe med til at hndtere indvandringsstrmmene , forbedre bekmpelsen af menneskehandelen og ogs forbedre situationen for ofrene .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , det har gldet mig at hre svaret fra Rdet og Kommissionen fr dette indlg .
Jeg er enig i , at der skal trffes foranstaltninger p mellemlangt sigt samt globale foranstaltninger .
Men dette kan ikke forhindre os i i dag at trffe foranstaltninger vedrrende de problemer , vi har , og som vi str over for .
<P>
P nogle steder i Den Europiske Union er der kun godt og vel en halv snes kilometer til Nordafrika . Og den smalle stribe vand er ved at blive til en kmpe massegrav for nogle af de personer , der forsger at komme over den .
Nogle omkommer under forsget , ikke uden frst at have betalt deres gravere generst .
<P>
Der er hundredevis af mennesker , der har lidt denne skbne .
Det kommer ikke i vores fjernsyn , hvis der ikke sker noget meget , meget alvorligt , som det , der skete , ved de italienske kyster .
Den daglige katastrofe , hverdagskatastrofen , den nr knapt nok frem til os , vi hrer knapt nok om den , den er stille .
<P>
Andre bliver anholdt og kommer i nogle lejre , som er mere eller mindre udrustet til at modtage dem .
Algerierne , hvis situation ikke er s meget anderledes end den , som kommissren omtalte i forbindelse med Kosovo , forlader f.eks. deres land , som er blevet forandret til en krudttnde , og i Den Europiske Union kan vi ikke eller nsker ikke at se , at dette findes .
De bliver trngt sammen , stuvet sammen i f.eks. Ceuta og Melilla , som er byer , der ikke ligger srlig langt fra deres land .
<P>
Jeg finder , at Den Europiske Union har midlerne til at klare denne situation , flere end dem vi nogle gange anvender .
Jeg taler om - ligesom kommissren talte om , og formanden for Rdet talte om - de mekanismer , der er nvnt under den tredje sjle om kontrol af grnsetrafikken .
Jeg taler naturligvis om politisamarbejde , og jeg taler om en dialog med tredjelandene for sammen at forsge at bekmpe denne menneskesmugling , for at forsge at bekmpe alt det , der bidrager til denne katastrofe .
<P>
Men vi br ogs , hr. formand , trffe foranstaltninger allerede nu for at kunne gre noget ved situationen for ofrene , for at kunne gre noget ved situationen for dem , der via mafiaerne eller af egen vilje sger et bedre liv , forlader deres lande og forsger at n frem til vores kyster for at bo , ikke i de sydeuropiske lande , men ofte for at fortstte deres rejse mod nord .
Nogle af dem er blevet anholdt tt ved mit hjem - i Catalonien , som ligger i Nordspanien - da de forsgte at komme ind i Frankrig , forsgte at n frem til de nordeuropiske lande .

Det er ndvendigt at tage sig af dem , det er ndvendigt at have centre til dem , det er ndvendigt at f nogle kontrolforanstaltninger ved Gibraltarstrdet , ved Messinastrdet , p de  varmeste ' steder , og ikke mindst , man skal ikke se til den anden side og vente p , at der igen str noget i aviserne om et lille eller stort antal lig , som er blevet samlet op p vores kyster , og vente p , at vi igen skal beklage denne kendsgerning .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , problemet med den illegale indvandring fortjener en srlig opmrksomhed p grund af det menneskelige drama , den afstedkommer .
Ikke kun p grund af tabet af menneskeliv , men fordi utallige mennesker er ofre for organiserede smuglerbander , med virkelig kriminel virksomhed , som spiller med andre menneskers fortvivlelse og liv .
Heroverfor er det ndvendigt at samarbejde inden for Den Europiske Union og , som det er blevet sagt , at forstrke den regelmssige udveksling af informationer vedrrende sprgsmlet om de forbrydernet , som organiserer den illegale indvandring .
Det , der sker , er , at den illegale indvandring , som finder sted via forbryderbander , dybest set - og det understreger jeg - er en forbrydelse , og det er ndvendigt helt grundlggende at angribe organiseringen af disse net .
Men straffene skal vre effektive , og derfor behver vi samarbejde mellem regeringerne .
<P>
Det lovgivningsarbejde , som medlemsstaterne og selve regeringerne er ved at frdiggre , betyder en stor forandring .
For at kunne n frem til en lsning p dette problem er det dog ndvendigt , at vi fremskynder opbygningen af et flles politi- og retsomrde og en sammenhngende og homogen asyl- og indvandringspolitik i Union .
Dette er et problem , der vedrrer alle , og det samarbejde , som vi har talt for i dette Parlament ved talrige lejligheder , kan hjlpe os med at lse det effektivt .
Samarbejdet br udvides til regeringerne i tredjelandene og , om ndvendigt , kan den europiske sttte gres betinget af , at der p regeringsplan i disse lande finder en virkelig kamp mod den illegale indvandring sted .
Rdet og Kommissionen br advare de lande , der er medlem af Maghreb og Euro-Middelhavsaftalen , om , at enten trffer de foranstaltninger til at undg den illegale indvandring , eller ogs m Den Europiske Union beklageligvis se sig ndsaget til at tage Fllesskabets bidrag til disse lande op til fornyet overvejelse ved den fornyelse af Meda-programmet , som skal finde sted i 1999 .
Nuvel , de lande , som udviser en strre interesse i at regulere dette forhold , vil naturligvis blive begunstiget med en mere fordelagtig behandling af Den Europiske Union .
<P>
Det samme er tilfldet med handels- eller associeringsaftalerne .
Den Europiske Union - den strigske formand har allerede sagt noget herom - burde ikke underskrive flere aftaler i regionen uden klausulen om tilbagetagning af illegale indvandrere , hvilket efter min mening vil hjlpe betragteligt med til at f lst dette problem .
<P>
Lsningen er kontrol og samarbejde , og uden et sdant regeringssamarbejde vil dette sprgsml ikke blive lst , og jeg er meget bange for , at vi , hvis vi ikke trffer passende foranstaltninger , ogs fremover vil beklage disse menneskelige tragedier .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ophavsmndene til dette initiativ , som efter min mening er prisvrdigt , yderst vigtigt og helt i trd med de aktuelle problemer p dagsordenen i de nste uger og i de nste mneder .
<P>
Folkevandringer er en del af verdenshistorien .
Der har ikke vret noget tidspunkt i dette kontinents historie , hvor der ikke har vret folk , som bevgede sig fra t sted til et andet p grund af sult , krig , nd , fattigdom og forflgelse .
At tro , at man kan standse indvandringsfnomenet ved at mure sig inde og bygge barrierer - som denne gang vil skulle opstilles midt ude i Middelhavet - forekommer mig derfor at vre fuldstndig illusorisk , utopisk og dumt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi ikke lngere br betragte dette sprgsml som et problem , men som en mulighed , for indvandring vil vre fremtiden i det nste rhundrede .
Og det br offentligheden i vores lande begynde at forst . Enhver kampagne , der bygger p fremmedhad eller nsket om kontrol , forekommer mig sledes at vre en meget stor skyld , der falder tilbage p os .
Derfor skal vi gre en stor indsats , hr. formand . Vi skal gre opmrksom p , at der i dag er meget arbejde p vores kontinent , som ikke lngere bliver udfrt af vores medborgere , og som vores medborgere ikke lngere nsker at udfre , og at indvandringen sledes kan vre en stor mulighed , ogs en konomisk mulighed .
Lad os derfor ikke lngere betragte den som en ukontrolleret indvandring , der ptvinges os - og det er klart , at kontrollen er vigtig i den forbindelse - men som en indvandring , vi selv nsker p grund af vores konomiers fremtidige krav .
Hvis det lykkes os at ndre dette , vil vi ikke blot give de borgere , der kommer fra den anden side af Middelhavet , en hbefuld fremtid , men ogs vores egne medborgere .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , til trods for den tristhed , som nogle af de foregende indlg er rsag til , vil jeg dog gerne sige flgende : Indvandringen fra landene i den sydlige del af Middelhavet til Europa er ved at blive til et meget omfattende problem , som har skbnesvangre flger for dem , der forsger at komme til Europa , og som har meget at gre med den opfattelse af politikkerne om nord-syd samarbejdet , som man har i Den Europiske Union for jeblikket .
<P>
S lnge indvandringen stiger som flge af de forvrrede konomiske , sociale og politiske vanskeligheder i landene i den sydlige del af Middelhavet , og der udvikles internationale , kriminelle organisationer , som smugler indvandrerne , s vil disse indvandrere omkomme i joller , nr de forsger at n Europas kyster , og medlemsstaterne beskytter deres grnser mere og mere med repressive foranstaltninger og en i mange tilflde umenneskelig behandling af flygtningene .
<P>
Det er den situation , vi str over for .
Jeg finder , at tidspunktet er kommet , hvor de europiske myndigheder br handle hurtigt og effektivt for at lse dette problem .
Den Europiske Union br frst og fremmest en gang for alle f skabt en reel samarbejdspolitik med staterne omkring Middelhavet .
Et hderligt og retfrdigt samarbejde , som ikke udelukkende skal vre baseret p konomiske interesser , men som skal afhjlpe de strukturelle og konjunkturmssige rsager til indvandringsstrmmene .
<P>
I forbindelse med en nord-syd samarbejdspolitik br Den Europiske Union , med en nd , der er helt anderledes end den nuvrende , kmpe effektivt mod den hemmelige indvandring , dens net og smuglere og indfre en flles indvandringspolitik , der bygger p principper om samarbejde og solidaritet med disse stater , og ikke p principper , som har en konomisk og repressiv baggrund til beskyttelse af fort Europa .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne , hr. formand , citere nogle ord , som blev udtalt i gr i Madrid ved prsentationen af Sami Nairs nye bog Mediterrneo hoy , entre el dilogo y el rechazo ( Middelhavet i dag , mellem dialog og afvisning ) .
Joaqun Estefana sagde ved prsentationen , at  princippet om , at konomien alene skal behandle disse sprgsml , er forkert .
Europa br vende tilbage til politikken for at lse sprgsmlene vedrrende Middelhavet  . Citat slut .
<P>
Hr. formand , lad os hbe , at det vil g sdan , og at vi ikke igen kommer for sent til det historiske mde , vi skal til i forbindelse med vores eget ansvar .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , i flere r har tusinder af borgere fra de nordafrikanske lande forsgt at krydse Middelhavet for at komme til vores kontinent med de risici , det som bekendt indebrer .
De sger asyl eller arbejde og et liv for dem og deres familie .
<P>
Indtil videre har alle vores institutioner udvist en modbydelig holdning : Man udviser dem , man sender dem tilbage , man forsger at holde dem ude , man laver lidt af hvert , man improviserer fra sag til sag efter omstndighederne , man spr om Geneve-konventionen ... Hr har skinhellige nationalister succes p trods af , at de udstiller deres tilhrsforhold til en krmmeragtig kristendom ...
Det er godt , at de kalkede grave ikke er der i dag !
Imens gr menneskesmuglerne lykke , og der fiskes dusinvis af druknede op mellem Tanger og Algier .
Mnd og kvinder , der allerede har vret ofre for disse gangstere , bliver derefter lst inde , udvist , ydmyget og drbt af politifolk i fly , mens passagererne forfrdet kigger p ude af stand til at forestille sig , at noget sdant kunne ske i vores lande .
<P>
Det drejer sig om overlevelse .
Det drejer sig om at spise hver dag , at arbejde , at eksistere , at kunne sende sine brn i skole .
Lad dog ikke Europa blive et bytte for sine egne vanskeligheder og stille sig tilfreds med at bygge volde med risiko for at blive et fort .
Profitsamfundet og de snvertsynede personer ender en dag med at f os alle drevet i afgrunden .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Europa-Parlamentet begynder at blive bekymret for strmmen af illegale immigranter fra syd for Middelhavet og med god grund .
Men det foresls i det flles beslutningsforslag at rde bod p dette ved at gennemfre en reform af immigrationspolitikken fastlagt i Amsterdam-traktaten , og det er forkert .
<P>
Denne reform , som endnu ikke er blevet drftet i Frankrig , indeholder faktisk tre negative hovedaspekter .
<P>
For det frste indebrer den , at al kontrol af personer ved de indre grnser falder bort i lbet af 5 r , herunder for statsborgere fra tredjelande .
Det ville lette indrejsen for de illegale immigranter fra Syd utrolig meget , idet de s blot skal finde det svageste punkt til at komme ind for derefter at sprede sig i resten af Europa .
<P>
For det andet vil Europa-Kommissionen automatisk f monopol p initiativet , ogs i lbet af 5 r .
Denne konsekvens er farlig og endog diktatorisk , for det er utnkeligt , at de nationale regeringer og parlamenter fremover ikke lngere skulle have nogen ret til at stille forslag i forbindelse med indvandring .
<P>
For det tredje drejer det sig om overgangen til kvalificeret flertal efter Rdets ensidige beslutning , hvilket ogs er en urimelighed .
Faktisk ville bortskaffelsen af den nationale suvernitet og grnserne fritage medlemsstaterne for ansvar , hvilket ingen vil f noget ud af .
Vi er i stedet ndt til at sttte os til de nuvrende medlemsstater for at forhandle en flles indvandringspolitik med henblik p at genopfre et sikkerhedsomrde , men stadig med respekt for befolkningernes vilje og , om ndvendigt , gennem et differentieret samarbejde mellem de berrte medlemsstater .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , med halvandet minuts taletid bliver jeg ndt til at begrnse mig til tre principper .
<P>
For det frste er de europiske lande ikke indvandrerlande , de str allerede nu over for at skulle lse et enormt udlndingeproblem og kan ganske enkelt ikke overkomme flere indvandrere .
Det skal i mine jne vre det ufravigelige udgangspunkt , princippet for vores politik i denne sag .
<P>
For det andet har de europiske lande stor interesse i at have et godt forhold til landene p den anden side af Middelhavet , hvor politiske og konomiske forhold kan give anledning til en ny blge af indvandrere .
Vi skal s vidt muligt koncentrere vores udviklingshjlp om disse lande og i den forbindelse indg aftaler , der ikke kun udelukker nye blger af indvandrere , men som ogs mindst skal muliggre en tilbagevendelsespolitik for ulovlige og lovlige indvandrere i Europa .
<P>
For det tredje fastholder jeg , at der med hensyn til politisk asyl skal indfres et territoriumprincip , hvor gte politiske flygtninge - og det er kun en meget lille del af det samlede antal - ikke modtages i Europa , men f.eks. i nabolandene p samme kontinent , helst i lande med en kultur , der s vidt muligt svarer til oprindelseslandets .
En sdan human politik vil nemt finde et flertal og bred tilslutning i alle europiske lande og i alle lag af befolkningen . Det er bestemt ikke tilfldet med den skaldte politik om  bne grnser  .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , problemet med indvandrere , der kommer ind i EU fra den anden side af Middelhavet , er et problem , der berrer os alle .
De fleste kommer over havet , men nogle kommer over land .
Jeg tror ikke , at der er mange medlemmer , lige bortset fra de spanske parlamentsmedlemmer , der er klar over , at Den Europiske Union har en landegrnse til Marokko , og jeg havde lejlighed til for nylig at besge disse to spanske byer i Marokko , Ceuta og Melilla , sammen med min kollega , Terrn i Cus .
<P>
Hundreder af indvandrere bde fra de afrikanske lande syd for Sahara og fra Algeriet ankommer i stigende grad til disse to spanske byer .
Frstnvnte er konomiske flygtninge , sidstnvnte asylansgere .
Grupper af disse hober sig op i de to lejre , Calamocarro i Ceuta , som er af meget ringe standard , og den mere veletablerede La Granja Agricola i Melilla , der til dels er finansieret af EU .
Fra tid til anden overfres de konomiske flygtninge , hvoraf de fleste taler fransk eller engelsk , til Spanien , hvor de fr udstedt midlertidige papirer og derefter straks forsvinder nordp .
Det er noget , som br bekymre os .
<P>
Vi har imidlertid ligeledes problemet med asylansgerne .
Nogle af dem er efter min mening gte asylansgere , der er ofre for undertrykkelse fra myndighedernes side og fra andre i Algeriet , og de bliver naturligvis ikke lukket ind .
De sendes tilbage til Algeriet , hvor de bliver udsat for undertrykkelse , tortur , og de bliver endog i nogle tilflde ogs slet ihjel .
<P>
Det , vi har behov for , er en flles europisk politik om disse sprgsml , som Sir Leon nvnte .
Det er et europisk problem - det er ikke kun et problem for Middelhavslandene .
Vi m sikre , at Europol bistr med at fange de kriminelle organisationer , der driver denne modbydelige handel .
Vi m sikre , at vi har en asyllovgivning , der rent faktisk fungerer , og at de , der er i fare for at blive udsat for tortur eller for at blive slet ihjel , kan komme ind i Den Europiske Union og sge vores beskyttelse .
Vi m ligeledes lgge pres p oprindelseslandene og transitlandene for at sikre , at de spiller deres rolle med at hjlpe med til at standse denne indstrmning .
<P>
Endelig m vi , som en rkke talere har sagt , hjlpe med til at fjerne rsagerne .
Vi m hjlpe med til at sikre , at der foregr en konomisk udvikling i oprindelseslandene .
Vi m sikre , at den politiske situation dr er af en sdan karakter , at deres folk kan forblive der frem for at flygte og efterlade deres hjem og i mange tilflde deres familier .
Dette er vanskelige sprgsml .
I det klima af fremmedhad , der hersker i Europa , bliver de stadig vanskeligere . Men de vil ikke forsvinde , medmindre vi gr noget ved dem .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Fru formand , rede kolleger , Det Europiske Folkepartis Gruppe nsker og opfordrer Kommissionen og navnlig Rdet til , at man i forbindelse med tredje kapitel i Barcelona-erklringen , og mere generelt inden for rammerne af Den Europiske Unions tredje sjle , s hurtigt som muligt nr frem til det politiske og praktiske spillerum , der gr det muligt at tage serist fat p dette problem ved at ivrkstte srlige aktioner for at kontrollere og bist de illegale indvandrere og ved hjlp af nogle omfattende forhandlinger , og som ogs gr det muligt at n frem til nogle srforanstaltninger , nr det glder om at give indvandrerne lov til at komme ind i landet igen .
<P>
Det , jeg gerne vil understrege , er det grundlggende krav om en europisk samordning af et problem , der umiddelbart kun berrer Unionens middelhavslande , men som i virkeligheden ogs berrer det kontinentale Europa , der oftest er mange af indvandrernes endelige ml .
<P>
Det nytter ikke noget at overlade det til de enkelte medlemsstaters initiativ at administrere en krise , som aldrig er bilateral , det vil sige som kan administreres af unionsmedlemmerne hver for sig , men som derimod er global og europisk .
Det ville derfor vre hensigtsmssigt at ivrkstte en form for multilateralt samarbejde , der bygger p et samarbejde med tredjelandene , som administreres af Ministerrdet , og p indfrelsen af en rammelovgivning for Fllesskabet , som srger for en ensartet behandling af hjemsendelsen af alle de illegale indvandrere , idet deres grundlggende rettigheder dog altid sikres , og som samtidig bidrager til en sociokonomisk udvikling i flugtlandene , der er baseret p demokrati .
<P>
Det er kun ved hjlp af en sdan indfaldsvinkel - som burde blive en del af svel Meda-programmet som Schengen-aftalen - at man i fremtiden vil kunne beskytte indvandrernes rettigheder . Indvandrerne br ikke lngere vre illegale , men derimod nskede af Europa p grundlag af en ny arbejdspolitik og en ny og klar sociallovgivning , der gr det muligt at integrere dem i Europas sociokonomiske kontekst og at udnytte deres potentiale fuldt ud .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , vores kollegers indlg , og navnlig indlgget af fru Schaffner , rejser p ny et grundlggende sprgsml : Hvordan kan man p en human og civil mde administrere indvandringen fra fattige lande , som i nogle tilflde hrges af etniske krige , uden en flles politik i Den Europiske Union ?
<P>
Den flles politik vil forhindre , at de enkelte stater skubber ansvaret over p hinanden eller frer nogle forskellige og modstridende politikker , bde med hensyn til modtagelsen , udvisningen samt indslusningen p arbejdsmarkedet , med de heraf flgende sociale rettigheder , og med hensyn til den samtidige og ndvendige udviklingspolitik for de konomiske og produktive aktiviteter i de lande , hvor folk i dag stadig dr af sult og krig .
<P>
Hvad vi har brug for i dag , er ikke endnu en opremsning af oplysninger fra Kommissionens side , men derimod en beslutsom stillingtagen , der frer til en jeblikkelig indfrelse af en flles politik , i det mindste med hensyn til indvandringen .
Vi har brug for samarbejdsprojekter og for at bekmpe den organiserede kriminalitet , som str bag en ren masseudvandring af desperate mennesker , der skal fungere som billig arbejdskraft for disse kriminelle organisationer og for lyssky aktiviteter i forbindelse med prostitution .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Fru formand , jeg tror ikke , at vi i dag br tale om indvandringspolitikken generelt , men det er i orden , at man ogs tager nye indfaldsvinkler op til overvejelse , sdan som vores kollega Caccavale sagde for lidt siden .
Navnlig i dag er det dog ndvendigt , at vi retter vores opmrksomhed mod det , der sker i den sydlige del af Europa . Det er nemlig det omrde , som bde er mest udsat for indvandringsstrmmene , ogs for den illegale indvandring , og som belastes hrdest af de gentagne afvisninger af at modtage de mange indvandrere ; afvisninger , der , som det ogs blev sagt , kan fre til store tragedier p havet .
Alt dette finder sted p grundlag af de manglende regler med de nordafrikanske lande og hjulpet godt p vej af den organiserede kriminalitet , som er meget organiseret og meget effektiv .
Sidste r var jeg p besg i de kurdiske lejre i Italien , og nsten alle dem , jeg snakkede med - kurdere fra Sri Lanka eller Pakistan - fortalte mig , hvor mange millioner lire de havde mttet betale til mellemmndene for at komme til Italien og derefter til Tyskland eller Holland .
<P>
Vi skal ogs tnke over alt dette , nemlig over den store udnyttelse af deres drmme , hb og behov , og vi skal tnke over , at det ikke kun drejer sig om at fre en antalsbegrnsende politik og en kontrolpolitik . Der skal selvflgelig fres en kontrolpolitik , men der skal ogs fres en samarbejdspolitik , og det skal under alle omstndigheder ikke kun vre en opgave for de lande , der ligger i den sydligste del af Europa .
Det var rimeligt at bede os - Italien , Spanien og Grkenland , nr sidstnvnte bliver en del af Schengen-omrdet - om en omhyggelig overvgning af kysterne , men s er det ogs rimeligt , at man giver disse lande - vores lande - forudstningerne for at udfre den opgave ordentligt , der ganske vist drejer sig om kontrol , men ogs om samarbejde og menneskelighed .
<P>
F.eks. m vi med hensyn til modtagelsescentrene gre os klart , at hvis vi i fremtiden skal kunne huse indvandrerne p en vrdig mde , hvor vi sikrer , at menneskerettighederne overholdes , vil det blive ndvendigt med mange centre , som er meget bedre end de eksisterende centre i mit land og i andre lande .
Vi m srge for , at den store indsats , som vi skal gre p dette omrde , i mellemtiden bliver rettet mod en forbedring af samarbejdsmulighederne .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et andet punkt , nemlig aftalerne med landene p den anden side af Middelhavet .
I den henseende har vi nogle interessante eksempler p aftaler , der f.eks. er opstillet af vores regering .
Vi anmoder det strigske formandskab , eller om ikke andet det tyske formandskab , om inden nste sommer at ivrkstte alle de foranstaltninger , vi beder om i forbindelse med denne debat , bde med hensyn til den humanitre beskyttelse , den flles kontrol og de finansielle indgreb med henblik p samarbejdet - sommeren kommer hurtigt , og det glder for alle - for det er netop om sommeren , at enten antallet af dde i Gibraltarstrdet eller den risiko og de umenneskelige forhold , vi har set i strdet mellem Sicilien og Afrika , kan blive forvrret yderligere , og det glder ogs for vores opgave og de fremtidige muligheder for humanitrt samarbejde .

<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , mine hjtrede damer og herrer , vi er enige om , at indvandringspresset fra Nordafrika eller via Nordafrika til Europa stiger dramatisk .
Vi er ogs enige om , at netop de sydlige medlemslande er hrdest ramt heraf .
Grundene til dette indvandringspres er tilstrkkeligt kendte ; jeg vil ikke anfre dem her , for vi kender dem alle .
<P>
Men det er ikke kun de sydlige medlemslande , der er ramt , det er hele Europa i den rkkeflge , der er ramt , for mllandene ligger som regel lngere mod nord .
Det er frst og fremmest Tyskland og strig , der er ramt heraf , og disse landes evne til at integrere og modtage indvandrere er begrnsede . Men hvad gr Unionen ?
Vi har for jeblikket endnu ikke nogen ensartede instrumenter , ikke nogen tilstrkkelige instrumenter til at mde disse nye udfordringer i fuldt omfang .
<P>
Vi har Geneve-konventionen , men vi ved , at Geneve-konventionen ikke lngere er tilstrkkelig , for kun 10 % af dem , der kommer til os , behandles som asylsgere i henhold til Geneve-konventionen .
Til resten har vi brug for andre koncepter , andre instrumenter , sledes at de kan hjlpes , og sledes at vi kan hjlpes .
Jeg vil i den forbindelse isr gerne takke formanden for Rdet , der har fremlagt et koncept , som blev udarbejdet fuldt ansvarligt , og som er meget omfattende .
Det glder mig , at De har nvnt , at det f.eks. ogs er ndvendigt at reducere indvandringspresset ved hjlp af interventioner i kriseregionerne , at det er ndvendigt at bekmpe flugthjlp , at det er ndvendigt at styre indvandringen .
<P>
Vi er ikke nogen fstning , men det , vi har brug for i forbindelse med en mulig integration , er en begrnset og en styret indvandring .
Der er blevet talt om en retlig indrejsekontrol som et samlet koncept for Unionen , og der er blevet talt om en ny flygtningebeskyttelse , for vi har isr brug for en byrdefordeling , sledes at integration og en modtagelsesovergang til Europa bliver mulig .
Et samlet koncept helt igennem , som vil bringe disse lsninger .
Jeg er optimistisk med hensyn til , at dette er begyndelsen p en diskussion , som vil f en positiv slutning for hele Europa .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , bidraget til Euro-Middelhavspolitikken er flles for alle medlemmerne af Den Europiske Union , og det bidrag , som man giver til de medlemsstater , som skal klare disse problemer , br ogs vre flles for alle medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Men man kan ikke synes , at de illegale lig fra jollerne kun vedrrer n medlemsstat .
For det at klare dette problem , er alles problem .
rsagen til dette problem er - det ved vi godt - umoralske indkomstforskelle mellem det nordlige og det sydlige Middelhavsomrde . Forskelle som gr fra 1 til 10 .
Og landene syd for Middelhavet beder os om , at vi kommer med effektive og hurtige lsninger .
Men ligevgten - hvis vi nsker at skabe ligevgt - skal fremkomme ved , at vi begunstiger disse sydlige lande ved at give dem fordele , ved at gre det lettere for dem .
Og det er ikke tilstrkkeligt blot at komme med finansielle lfter .
Vi skal vre i stand til at fre dem ud i livet .
<P>
Lad os bruge de TV-kanaler , som vi har brugt til at fabrikere dette  eventyrlige  Europa , og som vi bedrager de unge nordafrikanere med om en europisk drm .
Lad os bruge de samme TV-kanaler til at komme med oplysningskampagner , som taler dem fra det , som fortller de unge nordafrikanerne om den reelle risiko , de lber , som fortller dem om de slavelignede forhold , som vi i Europa ptvinger de unge uden dokumentation .
<P>
Det er latterligt og forblffende , at hele Den Europiske Union erklrer sig ude af stand til at bekmpe de mafiaer , som udnytter unge , fattige mennesker .
Lad os give mulighed for midlertidig indvandring , med arbejds- og uddannelsestilbud .
Fru formand , ved De , at vi lukker unge nordafrikanere ude fra det , som vi er ved at give de unge mennesker fra de st- og centraleuropiske lande mulighed for ?
Disse illegale lig er unge , som i stort omfang er ofre for en europisk drm , som vi fabrikerer her i Europa-Parlamentet , med ord , som er falske , med ord om et  eventyrligt  Europa , som ikke findes .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , Den Europiske Union er i dag et eftertragtet ml for talrige borgere , som fra de steuropiske lande , fra Latinamerika , fra Nord- og Centralafrika nsker at krydse vores grnser for at finde lsninger p deres mest presserende vitale problemer .
Men i dag taler vi s om og undersger et indvandringsfnomen , som berrer den sydeuropiske flanke .
Spanien og Italien modtager en strukturel indvandring , som skaber pres p deres grnser , og som , fra det afrikanske kontinent , bruger fremgangsmder , der er s risikable som dem , vi har nvnt her - jollerne - som rent faktisk allerede har vret rsag til tusindvis af dde p de sydspanske kyster eller i Nordafrika , og som er skyld i en skammelig menneskesmugling , som vi naturligvis ikke kan forholde os ligegyldige over for .
<P>
Dette problem lses ikke , mine damer og herrer , med en forhandling om , hvorvidt Unionens grnser skal vre bne eller lukkede , ej heller med politimssige eller repressive foranstaltninger , ligesom de heller ikke lses ved hjlp af Genevekonventionen eller regulering af asylretten .
Man skal tage fat p problemet ud fra humanitr solidaritet , ud fra konomisk og social udvikling i de lande , som skaber udvandringen , og ud fra politisk stabilitet i disse lande , som br udnytte deres menneskelige og naturlige ressourcer til at gre Euro-Middelhavsomrdet til et afbalanceret og stabilt omrde .
<P>
Associeringsaftalerne , som er for lang tid om at blive forhandlet og ratificeret , Barcelona-konferencen , som var velment men kun gav f praktiske resultater , og Meda-programmerne br vre instrumenter , som kan bruges til at give udtryk for denne solidaritet med folkene omkring Middelhavet .
Lande som Marokko , Algeriet eller Tunesien br modtage en srlig og hjt prioriteret behandling i Unionens udenrigspolitik og i samarbejdspolitikken .
<P>
Kommissionen og Rdet br i deres arbejdsprogrammer medtage permanente mder og undersgelser af indstrmningen af indvandrere .
Jeg kan personligt , for jeg bor i en by , Melilla , p grnsen mellem Den Europiske Union og Marokko , bekrfte , at den spanske regering gr en stor og seris indsats for at normalisere disse problemer , og at Kommissionen selv har kunnet konstatere dette ved de besg , den har aflagt i svel Melilla som Ceuta .
Men der er brug for penge .
Og her br man ogs gre en indsats for at hjlpe de europiske lande , som har ansvaret for at overvge og kontrollere vores grnser , et arbejde som naturligvis ikke er srlig behageligt .
<P>
Og en sidste betragtning , inden jeg slutter , mine damer og herrer , om den illegale indvandring .
Lad os ikke tale mere om kampen mod den illegale indvandring .
Lad os tale om kampen mod menneskesmuglerne , lad os tale om kampen mod narkosmuglerne .
Vi kan ikke , og vi skal ikke give indtryk af , at vi anser indvandrerne som invasorer eller kriminelle , for det er de ikke .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Tak for at give mig ordet i forbindelse med denne forhandling , fru formand .
De er ikke uvidende om , at Den Liberale Gruppe har underskrevet det flles beslutningsforslag .
Det faldt os ikke vanskeligt at gre , men jeg vil alligevel gerne nvne nogle punkter , som ligger mig p sinde med hensyn til forhandlingen om indvandrerne fra landene syd for Middelhavet .
<P>
Vi er ndt til at understrege , at det er absolut ndvendigt at standse denne indvandringsstrm , og at den ulykkelige situation , som vi lige har hrt om , rammer os alle dybt i hjertet .
Vi er ndt til at finde en lsning p problemet . Vi er ogs ndt til at have i baghovedet , at indvandringsfnomenet skyldes nogle dybereliggende rsager , der ligger ud over det rent tekniske aspekt i det sprgsml om overskridelse af de ydre grnser , som vi har drftet i dag .
<P>
Jeg tror , det er p sin plads i denne forbindelse at understrege fortvivlelsen hos de indvandrere , som uden fremtidsudsigter i deres eget land ikke kan se anden lsning p deres triste skbne end at flygte til landene p den anden side af Middelhavet .
Vi m hbe , at myndighederne i landene syd for Middelhavet vil samarbejde fuldt ud med EU ' s medlemsstater om ivrksttelsen af foranstaltninger til kontrol af den ulovlige indvandring .
Vi er for vores eget vedkommende ogs af den holdning , at politiets behandling af de ulovlige indvandrer og de juridiske bestemmelser , der finder anvendelse p dem , ikke er tilstrkkelige .
Fllesskabets politik m ndvendigvis fokuseres yderligere p forbedringen af Middelhavslandenes betingelser for udvikling og dermed af fremtidsudsigterne for deres indbyggere .
<P>

Tillad mig afslutningsvis at tilfje , at eftersom disse politikker er i direkte konkurrence med andre politikker om Unionens budgetmssige deltagelse , er det ndvendigt at understrege betydningen af en systematisk evaluering af EU ' s politik med hensyn til Middelhavsomrdet ikke for at gre denne politik uanvendelig , men derimod mere effektiv .
<SPEAKER ID=134 NAME="Ferrero-Waldner">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har fulgt denne diskussion og denne debat med stor opmrksomhed .
Jeg har set , at utroligt mange parlamentsmedlemmer fra middelhavsomrdet har talt her , og at sprgsmlet om Euro-Middelhavspartnerskabet derfor er en meget vsentlig bestanddel af denne debat .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at dette Euro-Middelhavspartnerskab omfatter tre omrder : en politisk dialog , sprgsmlet om konomi , der naturligvis ogs inkluderer sociokonomiske elementer , og endelig sprgsmlet om kultur og andre elementer , der hnger sammen med det .
<P>
Vi bestrber os selvflgelig meget i Den Europiske Union p at hjlpe landene syd for Middelhavet , det vil alts faktisk sige de nordafrikanske stater , s meget som muligt .
Vi forsger ogs at indg frihandelsaftaler med dem . Ogs det vil jeg gerne nvne her .
Men vi m ogs erkende , at mange frihandelsaftaler desvrre slr fejl p grund af kvoter .
Jeg vil ikke g i detaljer her , men jeg tror , at De allesammen ved , hvad jeg mener .
<P>
For det andet : De har selvflgelig ret i , at forbedringen af den konomiske situation er af meget vsentlig betydning for at kunne rive indvandringsproblemet op med rod .
Det er vi alle bevidste om , og vi arbejder p det .
Der str jo netop ogs mange penge til rdighed til det forml under Meda-programmet .
Jeg vil gerne understrege her , at der i og for sig er midler nok til formlet .
<P>
For det tredje : Jeg mener , at vi i sprgsmlet om indvandring - det sagde jeg ogs i starten af mit indlg - er ndt til at g en ny vej .
De midler , vi har fet i hnden med Geneve-konventionen , er i dag ikke lngere tilstrkkelige i sig selv .
Vi er ndt til at finde en middelvej mellem afvrgelse af kriminelle , isr flugthjlpere , som jeg vil komme ind p senere , p den ene side og modtagelse af berettigede humanitre flygtninge p den anden side .
Men vi skal ogs vise solidaritet , og det vil jeg netop forlange som rdsformand , der kommer fra et land , som har gjort utroligt meget for flygtningene og i den forbindelse ikke altid har kunnet regne med alle medlemslandenes solidaritet .
<P>
Hvis jeg lige kort m nvne - et parlamentsmedlem her har nemlig kun taget middelhavsomrdet med i betragtning - at vi , f.eks. hvad bosnierne angr , som De ved , har modtaget ca .
85.000 til 90.000 flygtninge , hvilket nsten er 8 % til 9 % af den strigske befolkning . Det er den strste andel pr. indbygger .
Derfor skal man netop ogs forlange solidaritet af alle andre lande .
Det er grundtanken i vores strategidokument , som naturligvis skal debatteres og revideres i lang tid endnu , men som vi til sidst kan finde en konsensus om .
<P>
Det er ogs rigtigt - det blev sagt i debatten , og det er jeg enig i - at man naturligvis skal sige til landene , at de ikke kun finder et paradis her , at der ogs er arbejdslshed hos os , og at det ikke er en selvflge , at disse stater kan optages .
Men jeg vil ogs gerne sige , at der glder prcis det samme for de central- og steuropiske lande .
Netop ogs i mit land er der den samme angst , som sandsynligvis ogs hersker i Spanien for Maghreb-landene .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme ind p sprgsmlet om flugthjlp igen .
Det strigske formandskab har netop - i vrigt delvist i samarbejde med Italien i forbindelse med FN ' s Generalforsamling - fremlagt et udkast til en flugthjlpskonvention .
Men ogs som led i Den Europiske Union arbejdes der meget omhyggeligt p dette sprgsml , da vi anser det for vigtigt , ikke kun i forhold til middelhavslandene , men ogs for hele det centraleuropiske omrde .
Dette sprgsml var ikke forgves emnet for Europakonferencen i gr , som jeg allerede kom ind p i detaljer tidligere i dag , hvorfor jeg ikke vil gentage mig selv her .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Mange tak , fru statssekretr .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
EU / Hongkong
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0312 / 98 ) af Cushnahan for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet om Den Europiske Union og Hongkong : P den anden side af 1997 ( KOM ( 1997 ) 0171 - C4-0214 / 97 ) .
<SPEAKER ID=137 NAME="Cushnahan">
Fru formand , da overdragelsen af Hongkong fandt sted den 1. juli 1997 , blev der udtrykt megen frygt for , hvordan situationen ville udvikle sig .
Der var en bred anerkendelse af , at det ville f vidtgende konsekvenser for den politiske og konomiske stabilitet i regionen og for relationerne mellem verdensmagterne , hvis overgangen ikke fik et vellykket udfald .
<P>
Efter at have overvget situationen omhyggeligt i 15 mneder og efter at have aflagt besg i Hongkong for at mde og lytte til et bredt udsnit af synspunkter , tror jeg , at overgangen var mere vellykket , end mange af os havde turdet hbe .
<P>
Men der er en rkke ting , der bekymrer mig i relation til gennemfrelsen af demokrati , overholdelsen af de retsstatslige principper og beskyttelsen af menneskerettighederne . Det er beskrevet nrmere i min betnkning , og Europa-Parlamentet m fortsat overvge dette omhyggeligt .
Afholdelsen af valg den 24. maj i r udgjorde en vigtig milepl for den demokratiske udvikling .
Den relativt store valgdeltagelse er et tydeligt svar til dem , der kunne finde p at pst , at Hongkong-borgerne ikke er interesseret i demokrati .
<P>
Men denne tilfredshed afdmpes noget af den kendsgerning , at valgsystemet langt fra er fuldt demokratisk , idet der er tillagt for megen magt til funktionelle valgkredse med et elitrt grundlag .
Lad det vre nok at sige , at 140.000 funktionelle vlgere som en konsekvens heraf valgte halvdelen af den 60-medlemmer store LegCo , medens 2 , 8 millioner vlgere kun kunne vlge 20 medlemmer i de geografiske valgkredse .
<P>
Det er uacceptabelt , at de prodemokratiske partier kun opnede en tredjedel af pladserne i Den Lovgivende Forsamling til trods for , at de vandt et klart flertal af vlgernes stemmer .
Det ville berolige medlemmerne af Europa-Parlamentet og andre andre steder , herunder i Hongkong selv , der er engagerede i demokratiske principper , hvis der blev fastsat en fast og utvetydig tidsplan for afholdelsen af frie og almindelige valg .
<P>
Desuden kan et frit og demokratisk samfund kun best , hvis de retsstatslige principper overholdes uden nogen form for begrnsninger inden for dets grnser .
Overholdelse af disse principper forudstter , at alle love glder for alle borgere p lige fod , at de hndhves uvildigt , og at de kan indbringes for bne domstole , som alle har adgang til .
Gennemfrelse af de retsstatslige principper krver en magtdeling , hvor den dmmende , lovgivende og udvende magt adskilles og er uafhngige af hinanden , sledes at der bliver tale om gensidig kontrol , hvorved det sikres , at der ikke forekommer magtmisbrug .
<P>
I forbindelse med de usdvanlige , ja enestende , forfatningsmssige ordninger for HKSAR , hvor autonomi kun forekommer i en erstatningsudgave , er den dmmende magts uafhngighed af ekstra stor betydning , nr det glder om at udve dens rolle med at opretholde de retsstatslige principper og om ndvendigt gre opmrksom p enhver form for demokratisk eller forfatningsmssigt underskud , som forhindrer , at disse principper anvendes over for HKSAR-borgerne .
<P>
Enhver objektiv iagttager m vre bekymret over , at en rkke nylige sager , herunder isr Xinhua-sagen , Hongkong Standard-sagen , Ma Wai Kwan-sagen og boplsretssagen , drager overholdelsen af de retsstatslige principper i HKSAR i tvivl .
Denne bekymring er blevet forstrket i forbindelse med vedtagelsen af loven om tilpasning af lovgivningen .
<P>
Hvad beskyttelsen af menneskerettighederne angr , er der en rkke ting , der foruroliger mig .
Indfrelsen af begrebet  nationale sikkerhedshensyn  er en foruroligende udvikling .
Vi m sikre , at det ikke anvendes til at holde politisk dissens i ave , som det er sket i Den Kinesiske Folkerepublik .
Suspenderingen af arbejdslovene , forsg p at underminere pressefriheden og konsekvenserne af vedtagelsen af love i henhold til artikel 23 i  grundloven  er allesammen advarselssignaler , der bekrfter behovet for at overvge situationen og garantere , at der ikke sker nogen udhuling af de grundlggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder .
<P>
Den Europiske Union har en meget vigtig rolle at spille i Hongkongs udvikling .
EU m fuldt ud sttte Hongkongs fortsatte internationale autonomi i konomiske og handelsmssige sprgsml i handling og gerning .
Vi m forflge samarbejde p alle internationale niveauer , herunder isr som partner i WTO .
Vi m styrke eksisterende forbindelser og etablere nye , og det er af grundlggende og symbolsk betydning , at alle medlemsstater yder visumfri adgang til personer med HKSAR- og BN ( O ) -pas .
<P>
Vores strategi m til enhver tid konsekvent og til stadighed understtte princippet om  t land , to systemer  .
Jeg hber , at kommissren , som jeg er glad for er her ved denne forhandling , vil anvende de anbefalinger , der er indeholdt i denne betnkning , nr han skal udarbejde sin egen rsberetning .
Jeg glder mig til at modtage denne beretning , og vores udvalg vil svare , nr tiden er inde .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke alle dem , der bidrog til udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg bifalder samarbejdet fra alle de politiske grupper i udvalget .
Af allerstrst betydning var de synspunkter , jeg modtog fra Hongkong selv .
Jeg hber , at vi har fremmet debatten .
Jeg hber , at det er en afbalanceret betnkning , og jeg hber , at dette udstikker vejen frem .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , det er sdvane ved disse lejligheder at lyknske ordfreren med hans arbejde .
Hvad der mske er mindre sdvanligt er , at jeg rent faktisk mener det , nr jeg lyknsker ordfreren med hans arbejde .
Dette er en god , tankevkkende og grundig betnkning .
Jeg vil i srdeleshed gerne takke ordfreren for den fremgangsmde , han anvendte i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen , og den samarbejdsvilje , han udviste over for de andre i udvalget .
Betnkningen har medtaget mange af de overvejelser , der blev tilkendegivet under drftelserne i udvalget .
Det har betydet , at det er lykkedes for os at holde antallet af ndringsforslag p et s lavt niveau som muligt og sledes bevaret sammenhngen i denne betnkning .
Jeg tror , at det er vigtigt .
Jeg vil gerne takke ham for det .
<P>
Denne betnkning fremhver Hongkongs betydning for Den Europiske Union , ja og for det globale konomiske system , som vi har set det i de seneste uger .
Men vores hovedbudskab m - for at sige det rent ud - vre , at vi m erkende , at magtoverdragelsen er get srdeles godt .
Mange menneskers vrste frygt , som er blevet udtrykt her i Parlamentet , er ikke blevet bekrftet .
Princippet om  t land , to systemer  synes at fungere .
Der har vret politisk , presse- og religionsfrihed .
Der har ikke , som frygtet , vret udbredt korruption .
Ja , faktisk skinner Hongkongs embedsvrks hje kvalitet stadig igennem .
Der er naturligvis omrder , der giver anledning til bekymring , og hr . Cushnahan har skitseret nogle af dem .
<P>
Der har vret sprgsml om anvendelse af politisk indflydelse i forbindelse med udnvnelsen til lovfstede rdgivende organer ssom boligmyndigheden .
Dette er et omrde , som der br holdes je med .
Der forel rygter om , at der skulle installeres kinesiske sikkerhedsrdgivere i Eksekutivrdets kontorer .
Jeg er glad for at se , at dette blev bengtet af regeringen .
Der var angrebet mod Radio Television Hongkong , som blev fremsat af et medlem af det kinesiske folks politiske rdgivende konference .
Medens den verste leder af Eksekutivrdet , Tung Chee-hwa , afgav et noget tvivlsomt svar , var prsident Jiang Zemin meget klar i sin bedmmelse af enhver indflydelse , der mtte blive vet p Hongkong-anliggender .
Det gldede mig ogs meget at se , at de nye retningslinjer , der vil blive indfrt for Radio Television Hongkong , vil vre baseret p dem , der glder for BBC og andre internationale radio- og tv-stationer , og sledes hjlper med til at garantere dens neutralitet .
<P>
Vores hovedbekymring har hele tiden vret tilstedevrelsen af den forelbige lovgivende forsamling .
Vi m anerkende det positive fremskridt , der ligger i valget til Den Lovgivende Forsamling .
Vi br hylde den store valgdeltagelse i dette valg , og den retfrdige mde , hvorp det er blevet gennemfrt , selvom vi stadig br gre vores bekymring gldende med hensyn til den alvorlige indskrnkning af stemmeretten i de funktionelle valgkredse og mulighederne for misbrug af selskabsafstemningen i de funktionelle valgkredse gennem registrering af tomme selskaber .
Vi ser derfor frem til fuldt demokrati i Hongkong snarest muligt .
<P>
Der har vret udtrykt bekymringer over nogle af de afgrelser , der er truffet af Hongkongs domstole , og som hr . Cushnahan giver en nrmere beskrivelse af i sin betnkning .
Et ganske srligt punkt er sprgsmlet om statslige organers immunitet over for retsforflgelse , og om dette glder for New China News Agency .
Denne bekymring er blevet understreget af sagen om Emily Lau , der nu har haft en retssag krende med New China News Agency i omkring 12 mneder .
<P>
Det er en prioritet , at New China News Agencys status klarlgges . De retsstatslige principper er , som hr .
Cushnahan har udtrykt det , meget vigtige for Hongkongs fremtid .
Et andet omrde , som der br holdes nje je med , er behovet for , at den nye Lovgivende Forsamling kan vedtage lovgivning om sprgsml ssom undergravende virksomhed og forrderi i henhold til artikel 23 i  grundloven  .
Mden , hvorp Hongkong hndterer dette , vil vre nglen til en fortsat succes for princippet om  t land , to systemer  .
<P>
Det bedste tegn p succesen for princippet om  t land , to systemer  har vret , at Hongkong hidtil har vret i stand til at klare sig igennem den asiatiske krise og at gre dette uden indblanding fra Kina , men med sttte fra Kina .
Jeg er interesseret i at hre kommissr Brittans betragtninger om dette aspekt .
For det er klart , at Hongkong m have selvbestemmelse i sine egne konomiske anliggender , men det m ogs have sttte fra Kina .
<P>
Endelig vil jeg sttte hr . Cushnahans bemrkninger om at give personer fra Den Srlige Administrative Region Hongkong visumfri adgang til vores lande .
Jeg tror , at dette vil udgre et vigtigt skridt frem imod at udvikle tttere handelsmssige forbindelser mellem Den Europiske Union og Hongkong .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige : det var det , og det var rent faktisk bedre , end vi havde hbet .
Lad os hbe , at vi kan fortstte med at arbejde tt sammen med myndighederne i Hongkong for at udvikle en bedre fremtid for indbyggerne i Hongkong og udvikle Hongkongs vigtige status som et fundament for den asiatiske konomi .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Fru formand , Cushnahan har udarbejdet en betnkning med kvaliteter , som bidrager til at ge respekten for Europa-Parlamentet .
Del B i betnkningen giver en lrerig baggrund og en god sttte til beslutningsforslaget .
<P>
Gennem en vidtrkkende konomisk frihed med det private initiativ , omfattende privat opsparing og frihandel fik Hongkong en meget hurtig konomisk vkst .
Nationalproduktet pr. indbygger i Hongkong ligger hjere , end det gr endda i adskillige EU-lande .
Hongkongs fremgang har spillet en vigtig rolle ved tidligt at vise , hvor meget lngere man kan n med markedskonomi end med en socialistisk plankonomi efter gammel model .
<P>
Hongkong blev ydermere en model for flere udviklingslande i deres anstrengelser for at komme ud af fattigdommen . Det har sikkert bidraget til at forstrke de konomiske reformbestrbelser ogs i Kina .
Op til overdragelsen af Hongkong til Kina var der jo ogs mange , som mente , at det ideologisk snarere var Hongkong , der overtog Kina .
Hvordan det nu end er , m man erkende , at Kina i det mindste hidtil i det store hele har respekteret aftalen om Hongkong og det konomiske system dr , hvilket ogs indebrer en konomisk frihed , som i sidste ende danner grundlag for frihed i videre udstrkning .
<P>
Som Cushnahan ppeger , findes der imidlertid et antal urovkkende fejltrin .
Dele af det demokratiske system , som efterhnden er opbygget , er blevet udhulet .
Den Europiske Union og Europa-Parlamentet er ndt til med stor bevgenhed at flge udviklingen .
Ved at sttte beslutningsforslaget kan vi nu bidrage til det .
Vi m ogs bestrbe os p gennem tiltag i vores egne lande at fremme situationen . Det kan vi f.eks. gre med generse visumregler og ved ikke at indfre handelsrestriktioner .
<P>
I lang tid var Hongkong et fristed for mange , som sgte vk fra undertrykkelse og diktatur .
Vi er derfor forpligtet til at gre vores indflydelse gldende , s Hongkong ogs i fremtiden kan vre hjemsted for friheden .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , Kommissionens meddelelse brer titlen  P den anden side af 1997  .
Nuvel , vi befinder os nu p den anden side af 1997 , og himlen er ikke faldet ned .
Jeg tilrettelagde et besg til Hongkong for medlemmer af Europa-Parlamentet p det tidspunkt i maj i r , hvor valget til den nye lovgivende forsamling , LegCo , fandt sted .
Det var det fjerde besg af sin art p fire r .
Vi konkluderede , at valget var frit og retfrdigt , at der ikke er sket nogen nvnevrdige forandringer i Hongkong , og at borgerne i det store og hele fortsat nyder godt af de frihedsrettigheder , som de har vnnet sig til i de senere r .
<P>
Hongkong har ligeledes bibeholdt sin konomiske autonomi . Dens hjhuskonomi har modstet presset fra den finansielle storm fra tyfonen Thailand .
Hongkongs monetre myndigheds foranstaltninger har mske ikke behaget klassiske konomer , men dens reaktion bar mrket  made in Hongkong  og ikke  made in China  .
<P>
Og dog er det , som denne fremragende betnkning viser det , vigtigt ikke at vre naiv .
Et demokratisk valgt parlament er blevet nedlagt og erstattet af en ny Lovgivende Forsamling , der er rigget til til fordel for Beijing og imod Hongkongs befolknings frie vilje .
En undertiden dvask dmmende magt og mistanker om selvcensur giver grund til bekymring .
Der er foreget en gradvis , men konsekvent ophvelse af lovgivningen omkring menneskerettighederne og underminering af institutioner , der er vsentlige for deres beskyttelse .
De nye retningslinjer for politiet vedrrende demonstrationer , der blev udstedt for en uge siden , er blot det seneste eksempel p dette .
<P>
Hongkongs befolkning m tale rent ud mod ethvert potentielt misbrug , og vi m sttte dem , nr de gr det og ikke kun ved at tildele dem visumfri adgang til Den Europiske Union , men ogs ved at sttte uddannelse i demokrati i Hongkong .
<P>
Der er et upassende hastvrk i Europas nye tilgang til Kina .
Tony Blair aflgger som premierminister for en medlemsstat besg i Kina i denne uge og overser p det nrmeste menneskerettighederne .
Formand Santer m ikke udvise den samme nrsynethed , nr han p Kommissionens vegne besger Hongkong i nste mned .
<P>
Vi lever i en tid , der er fuld af politiske muligheder .
Hvis vi skal fle os frem til nye relationer med Kina , s m vi bifalde Kinas undertegnelse i mandags af Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder ( ICCPR ) , men vi m ogs kende dem ved deres handlinger .
Vores parole m vre rvgenhed .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , det har faktisk overrasket os alle , at Hongkong efter den britiske overdragelse er blevet et af de mest frie og bne markeder i verden .
I sidste uge besgte en af Hongkongs mgtigste mnd , Sir Donald Chang , mit land . Han var i Haag , hvor han p ny illustrerede den mde , hvorp Hongkong som en srlig forvaltningsenhed i Kina vil holde sig til gennemsigtigheden og den konsekvente anvendelse af de konomiske love .
<P>
I sidste mned greb myndighederne ganske vist ind p aktiemarkedet for at imdeg spekulation - det har i vrigt virket positivt , har jeg lst - men jeg tror , at det var et enkeltstende tilflde .
Sir Donald Chang havde en stor bekymring , og det var den meget langsomme og utilstrkkelige mde , hvorp Japan fr orden p hele den asiatiske krise og i eget land .
<P>
Til sidst , hr. formand , det er meget hensigtsmssigt at f at vide , p hvilken mde EU-kontorets aktiviteter er blevet styrket og udvidet og srligt at f en beretning om observatraktiviteterne med hensyn til menneskerettighederne .
Jeg har lyttet til de kolleger , der har mere kendskab til Hongkong , og de er trods alt bekymrede .
Jeg mener , at vi hurtigst muligt skal modtage en beretning . Til sidst , hr .
Cushnahan , tillykke med Deres betnkning . Den har min gruppes sttte .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , det historiske , afgrende faktum i det emne , vi debatterer , er , at Hongkong efter 100 rs voldeligt engelsk koloniherredmme igen er blevet forenet med og udgr en uadskillelig del af det gigantiske Kina .
<P>
Alt , der fra det jeblik kommer til at ske i denne kinesiske provins , m p den ene eller anden mde blive pvirket af denne historiske hndelse .
Da tingene forholder sig sledes , frygter jeg , at hr . Cushnahans betnkning , i sine 10 begrundelsestanker og de 19 punkter i regulativdelen , er gennemsyret , er opfyldt af mistroiskhed , af mistro , og jeg vil ikke kalde det i god tro over for det , der sker .
Der er noget galt med alt , alt betragter han med hentydninger , med tvivl .
Han gr s langt som til at sige : valg til Den lovgivende Forsamling , men mistnkeligt , ikke demokratisk , for valgsystemet er ikke demokratisk .
Hr . Cushnahan , hvilket valgsystem findes der i Deres land ?
I mit land ?
I alle de andre europiske lande ?
Er vi glade for disse systemer ?
Er de yderst demokratiske eller er de antidemokratiske ?
<P>
Men ud over det , fru formand , s frygter jeg , at formlet med denne betnkning er at udrbe Europa-Parlamentet , den Europiske Union til en kollektiv detektiv . Hvad sker der , og hvad skal der ske i Hongkong , som om den var beboet af belgiere , tyskere , englndere , grkere og andre europere .
Den bliver beboet af kinesere og dem interesserer den hovedsageligt , om ikke udelukkende .
Og betnkningen gr s langt som til at anfre en naivitet , nemlig at det , der sker i Hongkong , p den ene eller anden mde kan blive et springbrt til ndringer i selve det gigantiske Kina .
Det er naivt , ja sgar mistnkeligt , for den afslrer , at hele interessen for hvad , der sker i Hongkong , skyldes , hvordan det kan bruges som springbrt , som et redskab til indblanding i Kinas indre anliggender og til ndringer efter vores smag .
Disse ting gr ikke , de hjlper ikke EU ' s forhold til Kina ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , det vigtigste i Cushnahans udmrkede betnkning er , at den viser , at Kina i overvejende grad har respekteret aftalerne om Hongkong , og at den tidligere britiske koloni i dag faktisk nyder en hjere grad af demokrati end under det meste af tiden under britisk herredmme .
Dermed bekrftes det indtryk , som jeg selv fik , da Kina-delegationen besgte Hongkong i juni i r .
<P>
Dermed er det ikke sagt , at der ikke er problemer .
Grundlovens paragraf 23 er blevet nvnt . Den kan misbruges til indgreb i de demokratiske frihedsrettigheder , hvilket derfor m overvges nje .
Arbejdstagernes rettigheder er et problem , som ILO i jeblikket holder je med .
Det er efter min mening uhyre vigtigt og br understreges .
<P>
Endelig m vi ikke glemme , at Hongkong er en del af Kina og mere afhngig af udviklingen dr end tidligere .
Derfor er det vigtigt , at EU ikke bidrager til , at Kinas reformer presses igennem p en sdan mde , at det skaber massearbejdslshed i Kina , at der bliver socialt kaos i Kina efter russisk model .
Det ville vre katastrofalt og ville stoppe enhver form for demokrati i Kina , og dermed ogs udgre en trussel mod den forholdsvis positive situation ogs i Hongkong .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , det er p sin plads at huske p , at Kina indtil i dag har overholdt , i hvert fald formelt , alle de forpligtelser , som landet har ptaget sig over for Hongkong , til punkt og prikke .
Imidlertid kan man ikke forvente , at der vlges en parlamentarisk reprsentation ligesom i andre demokratiske lande fr r 2008 .
Det almindelige direkte valg , der gr det muligt at vlge borgernes reprsentanter , vil frst blive indfrt om 10 r .
Vi skal i lbet af disse 10 r udvise ekstrem forsigtighed og stor solidaritet med Hongkongs demokratiske krfter .
<P>
Indtil videre har den offentlige forvaltning fastholdt Hongkongs ry som gennemsigtigt og ikkekorrupt forretningscentrum , som hr . Cushnahan meget rigtigt fremhvede .
Men denne nrmest eksemplariske holdning , denne bning , br stttes og fremmes i et milj , som egentlig ikke er positivt indstillet over for det .
<P>
Lad os i forbifarten bemrke , at det er vigtigt ikke at indfre visumkrav for indehaverne af et pas fra Hongkongs srlige uafhngige omrde , for EU ' s borgere har adgang til dette omrde uden visum .
<P>
Intensiteten af samhandelen og bevgeligheden for personer , ider , kapital og varer er af vital interesse for Hongkong .
Vi skal vre til stede , aktive og solidariske .
Det drejer sig ikke kun om helbredet for denne fremskudte kinesiske stilling , men ogs om vores eget helbred .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Fru formand , det asiatiske og isr det kinesiske konomiske omrde indeholder et enormt potentiale for Den Europiske Union .
Hongkong spiller uden tvivl en politisk og konomisk central rolle med henblik p forholdet til denne region .
Derfor er det meget vigtigt for den europiske konomi at have gode forbindelser til regeringen i Den Srlige Administrative Region Hongkong .
EU skal bestrbe sig p at pleje de rigtige kontakter og frem for alt at trde op imod de betnkelige antidemokratiske tendenser , der er anfrt i betnkningen , og imod den mangel p retsstatsprincipper , der med rette er blevet kritiseret .
For kun en demokratisk retsstatslig orden kan anses for garant for en vedvarende uafhngig konomi i Hongkong .
<P>
Jeg er ikke enig i sprgsmlet om adgang uden visum til Schengen-omrdet i den form , som ordfreren nsker , der forlanger denne adgang for alle indehavere af HKSAR-pas og af Hongkong BN ( O ) -pas .
Dette sprgsml br efter min mening - som foreslet af Kommissionen - behandles srskilt .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , vi har alle god grund til med den strste interesse til at flge udviklingen i Hongkong - detaljeret analyseret af ordfreren , hvad jeg nsker ham tillykke med - bde i sig selv , for dens indbyggeres skyld og p grund af det , som den kan betyde for et land , der er s vigtigt som Kina .
<P>
For mit eget vedkommende , som portugiser , er der en yderligere interesse , eftersom denne udvikling ndvendigvis vil pvirke processen med at integrere Macau i Kina .
Den foregr her et kvart rhundrede efter revolutionen den 25. april under vilkr , der ud fra alle synsvinkler er de mest fordelagtige .
<P>
P den ene side har det vret muligt i lbet af disse r at forsyne omrdet med infrastruktur og diverse tjenester af strste betydning for dens udvikling og for befolkningens livskvalitet , herunder lufthavn , universitet , ny bro , affaldscenter osv .
<P>
P den anden side er det ikke mindre vigtigt , at Den Lovgivende Forsamling har vedtaget en egen lovgivning for omrdet , i fuld frihed og i overensstemmelse med de universelle vrdier , som ogs er befolkningens vrdier .
Da den allerede i dag har sin egen identitet - Macau er medlem af Verdenshandelsorganisationen og har en samarbejdsaftale med Den Europiske Union - har vi al interesse i , at den bibeholder den i fremtiden .
Men ud over vores interesse og Macaus interesse heri mener vi , at det er i Kinas interesse , at det i Macau har et omrde prget af benhed og udvikling , som det kan vre stolt af .
<P>
Det er derfor vigtigt , at Kommissionen - og jeg henvender mig alts til kommissren - lgger strre vgt p Macau gennem sin reprsentation i Hongkong eller , bedre , ved at bne en reprsentation i selve Macau , hvis administration vi er overbevist om vil yde al den sttte , der mtte vre ndvendig .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , jeg er en af dem , der har besgt Hongkong siden overdragelsen .
Tingene har udviklet sig meget anderledes , end vi forventede for lidt over et r siden .
Dengang troede man , at det mske nok ville g godt i Hongkong konomisk set , men politisk set ville det g meget drligt .
Som min kollega , hr . Watson , og mange andre har sagt , m vi forblive meget rvgne .
Det er det nyttige ved denne betnkning p den politiske side .
<P>
I praksis m man erkende , at udviklingen af - et omend begrnset - demokrati er blevet overholdt til punkt og prikke i Hongkong overordnet set .
For nrvrende omfatter bekymringen snarere den konomiske udvikling , der finder sted i denne del af verden .
Hvis tingene gr galt konomisk set , vil det helt givet f en negativ politisk indvirkning .
<P>
Jeg vil gerne stille Kommissionen et srligt sprgsml , der ogs har noget at gre med visumsprgsmlet .
Naturligvis br vi ikke kun beskftige os med visum .
Det er ganske rigtigt .
Ikke desto mindre er det et af de f konkrete omrder , hvor Europa som helhed kan gre noget mere .
Jeg er stadig bekymret over dette , isr nr jeg hrer nogle talere sige , at visumsprgsmlet ikke er noget , vi tager alvorligt , og at kun otte lande giver indehavere af visum adgang til Europa .
Kommissionen kan spille en rolle her , for Schengen-aftalen vil blive indfjet i Traktaten om Den Europiske Union .
Jeg hber , at Kommissionen vil sige , at den vil tage et initiativ p dette omrde .
Dette er den form for konkret solidaritet , som vi m opretholde .
Jeg hber , at vi med nste rs rsberetning kan sige , at det gr bedre , end det gr nu .
<SPEAKER ID=148 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , mine damer og herrer , m ogs jeg bifalde hr . Cushnahans ypperlige betnkning og forslaget til beslutning .
Jeg vil gerne kommentere nogle af de vsentligste punkter .
<P>
For det frste er en rkke talere , hvoraf hr .
Titley var en og hr .
Watson en anden og ogs hr .
Gahrton og senest hr . Brinkhorst , fremkommet med generelle kommentarer vedrrende overdragelsens karakter og om , hvordan de kinesiske myndigheder i det store og hele har handlet i overensstemmelse med deres politiske forpligtelser .
Jeg bifalder disse udtalelser , og jeg er fuldt ud enig i det , der er blevet sagt .
Jeg nsker virkelig at understrege det bemrkelsesvrdige ved det , der er sket , for det er rigtigt at sige , at indfrelsen af princippet om t land , to systemer er enestende , og at indfre det s vellykket , som det har vret tilfldet , er en bemrkelsesvrdig prstation . Bde Hongkong og Kina selv fortjener en hyldest for dette .
<P>
Ikke desto mindre er der blevet nvnt en rkke kritikpunkter , og hr . Brinkhorst opsummerede det ved at sige , at vi fortsat m vre rvgne .
Og det br vi vre .
Beslutningsforslaget opfordrer til en fremskyndelse af indfrelsen af frie og almindelige valg .
Ved sit besg i Bruxelles i februar i r sagde den verste leder af Eksekutivrdet , Tung Chee-hwa :  Det er op til os , Hongkongs folk , selv at trffe beslutning om den videre udvikling af den demokratiske proces , hvis endelige ml er frie og almindelige valg  .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen fortsat vil flge den demokratiske udvikling i Hongkong med stor opmrksomhed .
I forbindelse med mit eget seneste besg i Hongkong udtalte jeg offentligt , at Hongkong kunne vinde en nem anerkendelse ved snarest muligt at bebude , at det havde i sinde at indfre lige og almindelige valg inden for en rimelig og nrmere specificeret dato . Vi br imidlertid , som hr .
Cushnahan har gjort , anerkende Hongkongs hidtidige bestrbelser , samtidig med at vi fortsat presser p for at f en klar tidsplan for fuldt demokrati , som han indtrngende opfordrer os til , og som hr . Pradier ligeledes har opfordret os indtrngende til at gre .
<P>
Der er tegn p , at den finansielle krise , som hr . Brinkhorst nvnte , allerede nu opflammer dem , der krver mere demokrati i Hongkong .
Jeg kan forsikre Dem om , at dette er et punkt , som formand Santer og jeg ikke vil forholde os tavse om , nr vi besger Hongkong i begyndelsen af november .
<P>
Hvad visumsprgsmlet angr , opfordrer Europa-Parlamentets forslag til beslutning medlemsstaterne til at tildele visumfri adgang til indehavere af SAR-pas , og hr . Burenstam Linder har henledt opmrksomheden p dette .
Selvom Kommissionen ikke har noget direkte ansvar for EU ' s visumpolitik , der stadig er et mellemstatsligt anliggende , indtil der i henhold til Amsterdam-traktaten er blevet indfrt en flles visumliste , sttter vi strkt Hongkongs bestrbelser p at sikre visumadgang .
Det er en vsentlig mde , hvorp Den Europiske Union kan sttte Hongkongs konomiske autonomi og styrke princippet om t land , to systemer .
<P>
Rent faktisk er det sdan - og her har hr . Brinkhorst mske vret en anelse for geners over for medlemsstaterne i sin situationsberetning - at de otte nvnte medlemsstater kun tildeler visumfri adgang til indehavere af BNO-pas , men der er kun to medlemsstater , der tildeler visumfri adgang til indehavere af SAR-pas , som helt bestemt udgr flertallet .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at Hongkong overbeviser de europiske lande om , at dets immigrations- , politi- og toldprocedurer er effektive og plidelige .
Vi har opfordret dem indtrngende til at etablere srlige besgsprogrammer for europiske nationale embedsmnd med dette for je .
Sdanne programmer findes nu , og jeg hber , at det vil hjlpe med til at overbevise de medlemsstater , der endnu mangler at blive overbevist om fortjenesten ved visumfri adgang for indehavere af SAR-pas .
<P>
Hvad WTO angr , taler Europa-Parlamentets forslag til beslutning for et tt samarbejde mellem Den Europiske Union og Hongkong inden for WTO , og jeg er enig i det , som hr . Porto sagde , om ogs at lade dette glde for Macau .
Kommissionen er overbevist om , at Hongkongs liberale konomi og ikke mindst dets bne handelsordning , der er understttet af WTO-medlemskabet , vil fremst som et eksempel og en ansporelse til fortsatte konomiske reformer i Kina til trods for de nuvrende problemer i forbindelse med den finansielle krise i Asien .
<P>
Der er et godt samarbejde mellem Den Europiske Union og Hongkong inden for WTO .
Hongkong er en af de ivrigste sttter af vores initiativ til at igangstte en ny rtusindeforhandlingsrunde , og Kommissionen drfter regelmssigt Beijings bud p WTO-medlemskab med Hongkong .
Hongkong sttter det naturligvis og fremstr som et enestende eksempel for Kina for s vidt angr fordelene ved WTO-medlemskab .
<P>
Beslutningsforslaget opfordrer ligeledes til et bredere samarbejde med henblik p at styrke EU-Hongkong-relationerne og styrke Hongkongs autonomi .
Vi mener , at strkere bilaterale forbindelser er af vital betydning , nr det glder om at understtte princippet om t land , to systemer .
Vi str over for at indg en toldsamarbejdsaftale med Hongkong , og jeg hber , at formand Santer vil vre i stand til at stte sine initialer p den , nr han er i Hongkong , og at han samtidig ogs fr lejlighed til at udforske muligheden for mere ambitise aftaler .
<P>
Vi m tage hensyn til den mtlelige ansvarsdeling mellem Hongkong og Beijing , nr det glder relationerne udadtil , men vi m ikke desto mindre udforske , hvor langt Hongkong kan g .
Den Europiske Union vil fortsat sge at n frem til tttere bilaterale relationer inden for andre omrder , isr ved at tilskynde til forbindelser mellem virksomheder . Det frste plenarmde i EU-Hongkong-erhvervskomiten fandt sted sidste r i Bruxelles , og det andet vil finde sted i Hongkong under vores besg dr i begyndelsen af november .
<P>
Forslaget opfordrer Kommissionen til at overvge Hongkong-markedets autonomi og finansielle stabilitet .
Kommissionen overvger den finansielle og konomiske situation fra vores kontor i Hongkong , men ogs via embedsmnds hyppige besg i SAR og via hjtstende embedsmnds besg i Bruxelles .
Denne overvgning vil blive behandlet i vores frste rsberetning om Hongkong , som bliver udgivet om ikke s lnge .
<P>
Hr .
Titley har efter min mening ret , nr han siger , at Hongkongs problemer har vret nsten uovervindelige , men ikke desto mindre har man dr modstet krisen meget bedre end i mange andre lande i regionen , og jeg er fuldt ud enig i det , hr . Burenstam Linder har sagt om , at det er liberale konomiske politikker , der har frt til denne situation til trods for alle de vanskeligheder , Hongkong for nrvrende gennemgr .
<P>
I rets lb har Hongkong arbejdet p at ge likviditeten , bl.a. ved at nedstte skatten p opsparing og ved at udvide sit repromarked .
P det seneste har det tyet til mere drastiske forholdsregler for at bremse spekulative investeringer foretaget af brshandlere , der sger at svkke valutaen for at f renterne til at stige og sledes nyde godt af det deraf flgende fald i aktiepriserne .
<P>
De foranstaltninger , som fru van Bladel nvnte , er trefoldige af karakter : en beslutning om at opkbe aktier p aktiemarkedet , hvilket gede aktieindekset med 19 % p to uger , yderligere foranstaltninger til styrkelse af valutahandelen , forgelse af likviditeten og beroligelse af interbankrenternes flygtighed , og for det tredje foranstaltninger til forgelse af gennemsigtigheden og hndhvelse af strre disciplin p aktiemarkedet .
Vi analyserer disse foranstaltninger omhyggeligt og vil fremkomme med kommentarer hertil i vores frste rsberetning .
<P>
Parlamentets forslag til beslutning erklrer , at EF-kontoret i Hongkong skal vre i stand til at spille en betydelig rolle i forbindelse med udviklingen af relationerne mellem EU og Kina og foreslr , at personaleressourcerne ges .
Jeg er fuldt ud enig med fru van Bladel i , at det er meget vigtigt med et effektivt og velbemandet EU-kontor i Hongkong , og personalet er for nylig blevet udvidet for at styrke kontorets ressourcer .
<P>
Endelig bifalder Europa-Parlamentets forslag til beslutning vores intention om at udarbejde rsberetninger . Vi er nu i frd med at frdiggre den frste og hber at forelgge den for Rdet og Parlamentet ved udgangen af oktober-mned .
Som jeg nvnte , vil jeg og formand Santer aflgge besg i Hongkong i begyndelsen af november , s vores beretning vil blive udsendt i rette tid .
Den vil se nrmere p den lange rkke af relevante konomiske , retlige og andre sprgsml , der har prget livet i Hongkong i SAR ' s frste r .
Vi vil selvflgelig tage hensyn til , og nyde stor gavn af , de iagttagelser og anbefalinger , der er gjort i Parlamentets betnkninger og beslutningsforslag og isr hr . Cushnahans fremragende betnkning og de argumenter , der er fremsat under denne forhandling .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Leon Brittan . Tak for Deres fyldestgrende svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0483 / 98 ) .
Vi behandler sprgsml til Rdet . Vi byder velkommen til rdsformanden , fru Ferrero-Waldner .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Patricia Mckenna ( H-0832 / 98 ) :
<P>
Om : Drlig behandling af journalister i Det Forenede Kongerige
<P>
Er Rdet bekendt med , at politiet i Det Forenede Kongerige udstter medlemmerne af den nationale journalistsammenslutning ( National Union of Journalists ) for en drlig behandling ? Navnlig freelance-journalister oplever , at deres pressekort ikke anerkendes , de anholdes for uberettiget frden p fremmed ejendom , eller hindring af frdselen eller sgar i henhold til loven om chikane ( som skal forhindre personforflgelse ) , de udsttes for overgreb , holdes tilbage indtil deres deadline er overskredet , forhindres i at tage billeder , deres billeder beslaglgges med dommerkendelser , deres videomateriale slettes og deres offentlige adgang til demonstrationer begrnses .
Er Rdet desuden bekendt med , at sknt der foreligger skrevne retningslinjer for politiets omgang med pressen , har journalister ikke fet lov til at se disse ?
Er disse aktiviteter en overtrdelse af traktaterne , herunder Amsterdam-traktaten , navnlig artiklerne om retlige og indre anliggender , som Rdet i vid udstrkning er ansvarlig for ?
Er Rdet , hvis det nsker at blive taget alvorligt i sdanne anliggender uden for EU , villigt til at plgge Kommissionen at sikre , at journalister kan udfre deres arbejde uhindret inden for EU , inden dette emne forflges andetsteds ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , jeg vil gerne sige flgende til sprgsmlet fra det rede parlamentsmedlem : Hvad angr den hensynslse behandling og chikane af journalister , der arbejder freelance , som parlamentsmedlemmet omtaler i sit sprgsml , m jeg konstatere , at der er tale om et anliggende , som desvrre ligger uden for Rdets kompetence .
<P>
Jeg kan derfor meddele parlamentsmedlemmet , at Rdet p intet tidspunkt har kunnet diskutere denne sag .
Til opretholdelse af den offentlige orden p et medlemslands territorium - det br der ogs mindes om ved denne lejlighed - er det nemlig udelukkende det pgldende medlemslands politimyndigheder , der er ansvarlige .
For det andet skal jeg understrege , at overholdelsen af menneskerettighederne og de demokratiske friheder og naturligvis ogs sikringen af pressefriheden uden tvivl udgr hjrnestenen i hele Fllesskabets bygningsvrk .
<P>
Rdet kan ganske vist ikke udelukke , at der tilfldigt kan forekomme visse fejltrin p lokalt plan , men er dog fuldstndig overbevist om , at medlemslandenes regeringer ved deres handlinger til enhver tid lader sig lede af de nvnte grundprincipper , uden hvilke Fllesskabet ikke havde nogen fremtid .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil blot gerne ppege over for rdsformanden , at der er bde skriftligt og videooptaget bevis p denne chikane .
Nr De siger , at De ikke kan forhindre lejlighedsvise brister i relation til pressefriheden , m De sikre , at det forhindres , for der str i artikel F i Maastricht-traktaten , at Den Europiske Union skal overholde Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Dette er et misbrug af denne konvention .
Disse journalister var ude for at dkke social retfrdighed og miljsprgsml .
De er blevet chikaneret af politiet , der er blevet foretaget razziaer af deres kontorer og hjem , udstyr er blevet konfiskeret , og de billeder , de har taget ved protestdemonstrationer , er blevet brugt som bevis mod de protesterende .
Dette er et alvorligt misbrug af pressefriheden og friheden til at berette om , hvad der foregr .
<P>
Hvis De lader det ske i n medlemsstat , er det kun begyndelsen , s vil det ogs ske i andre medlemsstater .
Der hviler en forpligtelse p Den Europiske Union til at gre noget , hvis den str fast ved EU-traktaterne og overholder Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Det er ikke nok at sige , at Rdet , som rdsformanden sagde , ikke altid kan forhindre lejlighedsvise brister .
Mske kan De ikke forhindre det , der er sket , men De kan sikre , at det ikke sker igen , og at dette ikke udgr et signal til andre medlemsstater til at flge efter , for pressefriheden er et yderst vigtigt aspekt ved demokratiet .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , kompetenceomrderne er meget klart fastlagte , og jeg har netop forklaret - og det vil jeg gerne understrege endnu en gang - at Rdet ikke er bemyndiget til at ytre sig om politiets adfrd i forbindelse med foranstaltninger til opretholdelse af den offentlige orden p et bestemt medlemslands territorium .
Jeg understreger endnu en gang , svidt det krves , at det er de kompetente myndigheder i de enkelte lande , der alene er bemyndigede til at vurdere politiets adfrd i et bestemt medlemsland .
<P>
Sprgsmlet fra parlamentsmedlemmet ville derfor nok blive mdt med et strre ekko , hvis det blev stillet i det britiske Underhus .
Men jeg kan tilfje endnu en ting : Der er naturligvis Europardet , og vi har Menneskerettighedskonventionen , og med de muligheder , Menneskerettighedskommissionen har , er det naturligvis ogs muligt at indgive en klage her .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg har hre bde rdsformandens oprindelige svar og det , som hun netop nu gav .
Det gr indtryk p mig , for det er gennemsyret af  Pontius Pilatus  taktik , selvom rdsformanden fik en pmindelse om , at forholdene selv forudsiger en slags indgriben fra Rdets side .
Men jeg vil gerne stille hende et supplerende sprgsml .
Ville hun svare p samme mde , hvis lignende eksempler p benlys overtrdelse af pressefriheden f. eks. var sket i Hongkong , som vi debaterede for lidt siden ?
Betnkningen handler om sdanne sprgsml , og vi ans os for meget kompetente til at gribe ind , til at diskutere og at fordmme , og kommissren lovpriste disse punkter .
Hvorledes kan vi i det ene tilflde vre Pontius Pilatus ' er , mens vi i det andet  med store trsko p  , som man siger , blander os i et andet lands indre anliggender ?
Jeg vil gerne bede fru rdsformand om at forklare sit synspunkt nrmere , og have mig undskyldt mit udseende , men sdanne fnomener og sdanne svar er hrrejsende .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg er ndt til at sige til Dem endnu en gang , at der netop er tale om bestemte kompetenceomrder .
Rdet er ansvarligt for forbindelserne udadtil , derfor kan Rdet f.eks. ogs tale om manglende pressefrihed i et af tredjelandene .
Men Rdet er ikke ansvarligt for de indre anliggender , f.eks. politiets adfrd i et medlemsland .
Jeg kan egentlig kun gentage det svar her , som jeg gav parlamentsmedlemmet fr .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Felipe Camisn Asensio ( H-0836 / 98 ) :
<P>
Om : Finansiering af gasledningen mellem Almendralejo og Oviedo
<P>
Hvilken finansiering har Den Europiske Unions institutioner bidraget med til konstruktionen af den gasledning , der i Spanien skal g fra Almendralejo ( Extremadura ) til Oviedo , i forbindelse med programmet for distribution af naturgas i Spanien ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , den gasledning , som parlamentsmedlemmet refererer til , hrer til projekt E4 , som er anfrt i Europa-Parlamentets og Rdets beslutning nr . 1254 / 96 / EF af 5. juni 1996 om opstilling af et st retningslinjer for transeuropiske net p energiomrdet .
Ved projekt E4 er der i forbindelse med rubrikken  Indfrelse af naturgas i nye regioner  tale om opbygning af gasnet i regionerne Galicien , Extremadura , Andalusien , Valencia Syd og Murcia , inklusive en terminal til flydende naturgas i Galicien .
<P>
I henhold til artikel 6 , stk .
2 , i denne beslutning har Kommissionen efter udvalgets udtalelse i medfr af artikel 9 fastlagt specifikationerne vedrrende planerne af flles interesse i sin beslutning af 11. juli 1998 , som er anfrt i beslutning nr . 1254 / 96 / EF , sledes at der kan fastlgges en finansiering .
<P>
Som led i Den Europiske Fond for Regionaludvikling , EFRU , har Kommissionen med sin beslutning af 14. maj 1998 stillet et belb p ECU 103 , 16 millioner til rdighed i 1997 og 1998 som sttte til det samlede projekt vedrrende vestlige gasledninger , som denne gasledning hrer ind under .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
I dette tilflde har fru formand for Rdet ikke anvendt Pilatus ' taktik .
Hun har vret ngtern og har faktisk svaret , og jeg takker hende meget for de oplysninger , hun giver mig .
Vi str over for en gasledning af den allerstrste sociokonomiske betydning .
Lad os ikke glemme , at det er en korridor , at det hele er ml nr . 1 i strukturfondene , og at den har et slumrende udviklingspotentiel , som det er ndvendigt at mobilisere .
Jeg har nogle tillgssprgsml i denne forbindelse .
Er det program , som De har beskrevet , et supplement til fllesskabsinitiativet Interreg IIB vedrrende de transeuropiske energinet ?
Og er det derudover ogs et supplement til gasledningen Gibraltarstrdet - Crdoba , hvorigennem den gas , der stammer fra Maghreb , kommer til Spanien ?
Og endelig om man i disse programmer har taget hensyn til den aktuelle tendens mod et fald i forbruget af naturgas , som kan ses i mange af medlemsstaterne i Den Europiske Union ?
Eller med andre ord , havde Rdet forudset denne faldende tendens ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , der blev her stillet en rkke detaljerede sprgsml til Rdet .
Under hensyntagen til allerede nvnte forklaringer vil jeg gerne henvise parlamentsmedlemmet til Kommissionen , der kan give mere prcise oplysninger om de njagtige belb og svar p hans sprgsml , isr sprgsmlet om , hvorvidt det desuden ogs hrer under Interreg .
Jeg kan desvrre ikke komme med noget mundtligt svar , men vil , hvis De nsker det , gerne svare skriftligt p det .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Roy Perry ( H-0838 / 98 ) , overtaget af fru De Esteban Martn :
<P>
Om : Andragender
<P>
Kan Rdet oplyse , hvor mange gange reprsentanter for Rdet har overvret mderne i Udvalget for Andragender ( enten siden rets begyndelse eller siden det strigske formandskab ) , og hvilke procedurer Rdet ellers har for at overvge andragender til Europa-Parlamentet , navnlig fordi der hyppigt fremsttes pstand om medlemsstaternes manglende overholdelse af de traktatmssige forpligtelser ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , med hensyn til dette meget interessante sprgsml om parlamentsmedlemmets andragender m jeg understrege , at Rdet regelmssigt tager Europa-Parlamentets beslutninger til efterretning , herunder dem , som vedrrer Udvalget for Andragender .
Hvad angr medlemslandenes eventuelle forsmmelser i forbindelse med overholdelsen af Fllesskabets retsforskrifter , kan jeg i vrigt henvise til , at det i henhold til artikel 155 i traktaten er Kommissionens opgave at srge for , at traktaten og de bestemmelser , der er truffet af organerne p baggrund af traktaten , anvendes .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Fru formand for Rdet , jeg takker Dem for Deres svar , men jeg beklager , at jeg ikke er tilfreds med det .
I sprgsmlet talte vi om , hvilke forholdsregler , Rdet vil vedtage , og mere konkret , om det strigske formandskab rent faktisk vil gre noget for , at Rdet kan vre til stede ved mderne i Udvalget for Andragender .
Som De ved , er retten til at indgive andragender en fundamental rettighed for borgerne i Den Europiske Union , og ved utallige lejligheder forholder det sig s uheldigt , at medlemsstaterne misligholder mange af fllesskabsreglerne , og der er ingen reelle mekanismer , som faktisk sikrer , at medlemsstaterne besvarer disse rimelige andragender fra Fllesskabets borgere behrigt .
Jeg ville derfor , fru formand , blive glad , hvis De kunne sige mig , hvornr og om man har undersgt en mde , hvorp Rdet kan vre til stede ved mderne i Udvalget for Andragender .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , dette nye sprgsml kan jeg heller ikke besvare anderledes rent indholdsmssigt , end jeg lige har gjort , nemlig at Rdet formelt tager samtlige af Europa-Parlamentets vedtagne beslutninger til efterretning .
Desuden kan jeg sige , at Rdet i tilflde af , at det handler om Rdets egne kompetenceomrder , hvilket - som jeg gentager - er rent hypotetisk , ville foretage en omhyggelig analyse af alle elementer i det pgldende dossier og i givet fald trffe egnede foranstaltninger .
<P>
Det er naturligvis meget vigtigt for Rdet , at traktatens bestemmelser og den ret , der er fastsat p grundlag af og afledt af traktaten , anvendes .
Parlamentsmedlemmet gres dog i den forbindelse opmrksom p , at det i betragtning af inddelingen af kompetenceomrderne under organerne , der er fastlagt i traktaten , frst og fremmest er Kommissionens og i givet fald ogs Domstolens opgave at srge for , at alle medlemslande bruger fllesskabsretten korrekt , og det er tilfldet her .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Jeg er et meget erfarent og aktivt medlem af Udvalget for Andragender .
Frhen , for nogle r tilbage , plejede en embedsmand fra Rdet at overvre udvalgets arbejde med regelmssige mellemrum .
Denne dame sad blot og tog noter , hvilket ikke var srlig tilfredsstillende , men det var bedre end ingenting .
I de sidste par r er alt , hvad vi har set et lejlighedsvist besg fra en reprsentant for Rdet , undertiden nr ombudsmanden var til stede for at aflgge en beretning for udvalget - hvilket er velkomment - men meget sjldent , nr der blev drftet en sag af srlig interesse for en af medlemsstaterne .
<P>
De fleste af Parlamentets udvalg bliver regelmssigt overvret af reprsentanter for Rdet .
Vi taler ikke om ministre men om en embedsmand fra reprsentationen for den regering , der har formandskabet p det givne tidspunkt .
<P>
Kunne det samme mon lade sig gre for Udvalget for Andragender , sledes at vi kunne f en dialog i gang mellem Rdet og medlemmerne af dette udvalg , som det sker i andre af Parlamentets udvalg ?
Det ville hjlpe dem , der indgiver andragender , og det ville vre i overensstemmelse med Traktaten om Den Europiske Union og borgerrettighederne i henhold til denne traktat .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. parlamentsmedlem , tak for henvisningen . Vi vil i denne forbindelse overdrage det til Rdets sekretariat .
Jeg vil tale med generalsekretr Trumpf om det , og hvis det forholder sig sdan , som De siger , vil det sikkert vre muligt at finde en lsning .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Tak for Deres imdekommenhed .
<P>
Sprgsml nr . 4 af Olivier Dupuis ( H-0849 / 98 ) :
<P>
Om : Resultaterne af Dayton-aftalerne
<P>
I henhold til De Forenede Nationers Hjkommissariat for Flygtninge ( UNHCR ) var der , da Dayton-aftalerne blev undertegnet i december 1995 , over 1 million fordrevne bosnier p Bosnien-Hercegovinas territorium , og nsten 1 million var flygtninge i tredjelande .
I henhold til UNHCR er kun 400.000 af disse ca . 2 millioner flygtninge og fordrevne hidtil vendt tilbage til deres hjemsted .
<P>
Mener Rdet ikke , at den kendsgerning , at kun 20 % af det samlede antal flygtninge og fordrevne nsten tre r efter undertegnelsen af Dayton-aftalen ikke har vret i stand til at vende tilbage til deres hjemsted , betyder , at Dayton-aftalerne har slet fejl og de facto stadfster det projekt om etnisk opdeling , som regimet i Beograd har udtnkt , nsket , planlagt og gennemfrt , et projekt , som - hvilket vi ikke br glemme - har medfrt krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab , som vi hele det internationale samfund efterhnden har fet kendskab til ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , i Rdet er man enig med parlamentsmedlemmet om , at der er vendt langt frre flygtninge hjem , end det internationale samfund havde forventet for 1998 .
Det er rigtigt .
Flygtningenes hjemvenden udgr en af de strste udfordringer , som det internationale samfund str over for i forbindelse med gennemfrelsen af fredsaftalerne fra Dayton / Paris .
Flygtningenes hjemvenden har aldrig vret uden problemer , og den kendsgerning , at de fleste flygtninge , som str for at skulle vende hjem , skal vende tilbage til mindretalsomrder , det vil sige til omrder , hvor flygtningene udgr et mindretal , komplicerer sagen endnu mere .
<P>
Mange flygtninge er utilbjelige til at vende tilbage til Bosnien eller i det mindste til deres tidligere hjemsted , og det selvom der ofte er tale om en hjemvenden til flertalsomrder .
Foruden den benlyse politiske tvang er den manglende flelse af personlig sikkerhed og ogs tilstedevrelsen af arbejdspladser og boliger af afgrende betydning herfor .
<P>
Det internationale samfund har flgelig fastlagt en strategi p lngere sigt , hvor den vigtigste opgave bestr i en forbedring af sikkerhedssituationen p stedet , eksempelvis ved en forbedring af polititjenesterne og ved en varig forbedring af de konomiske perspektiver , hvorigennem flygtningene opmuntres til at rejse tilbage og blive i landet .
<P>
Rdet vil aldrig acceptere den etniske opdeling af Bosnien og Hercegovina .
Rdet sttter i fuldt omfang de idealer , der er indeholdt i fredsaftalerne , om pluralisme og det multietniske samfund som det vigtigste element for en omfattende demokratisering og varig fred .
Rdet nsker eftertrykkeligt at bekrfte den grundlggende rettighed , der er garanteret i fredsaftalerne , for alle flygtninge og fordrevne til frit at vende tilbage til deres oprindelige hjem .
Rdet sttter fortsat ubegrnset , at de verste ansvarlige gr brug af deres embedsmyndighed til at fjerne de embedsmnd , der overtrder denne ret og forsger at forhindre en tilbagevenden , fra deres embeder .
<P>
Status for fremskridtene i Bosnien vil blive vurderet allerede i oktober , nr Europa-Kommissionen gennemfrer sin regelmssige halvrlige kontrol af , om kriterierne er blevet overholdt , som EU ' s regionale forsg fastlgger , der blev fastlagt i april 1997 for alle lande p Vestbalkan .
Ved den sidste kontrol i april udelukkede Kommissionen en indgelse af samarbejdsaftaler med Bosnien , Kroatien og Forbundsrepubliken Jugoslavien og begrundede dette med en generel bekymring med hensyn til de demokratiske reformer , overholdelsen af menneske- og mindretalsrettighederne , men ogs med forsigtighed i forbindelse med sttten til de hjemvendte flygtninge .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand for Rdet , De sagde , at Rdet aldrig vil anerkende delingen af Bosnien .
Vi har hrt s mange meneder og forngtelser fra Rdets side , at det mske er lidt tidligt at sige netop dt .
<P>
Men jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om flygtningene og sige , at Deres forslag mere ligner et fromt nske end et politisk nske .
Jeg synes faktisk , at vi br drage den frste lre deraf , hvis vi er net s vidt tre r efter Dayton-aftalen .
<P>
Vi er ogs ndt til at sprge os selv , hvad det er for en stat i dag ?
Er det ikke blot en fiktion ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg mener , at man kan sige n ting netop vedrrende Bosnien-Hercegovina : Hvis det internationale samfund ville have brudt sine lfter dr , som De pstr om os , s havde det internationale samfund helt sikkert ikke sendt de multinationale tropper dertil og havde ikke lngere vist et stort engagement dr i dag .
Netop fordi vi vil gennemfre Dayton-aftalen , har vi alle erklret os parate til at vise vores engagement , og det vil fortstte .
<P>
For frste gang siden underskrivelsen af Dayton-aftalen har moderate , Dayton-orienterede partier mulighed for at kontrollere de lovgivende grene i de to omrdeenheder og p alle regeringsniveauer p nationalt plan .
For frste gang kan statsprsidiet i fllesskab sttte fredsaftalen .
Udgangen p prsidentvalget i republikken Srpska udgr ganske vist et symbolsk nederlag , men kompenseres dog med substantielle fordele for de partier p alle regeringsniveauer , der gr ind for Dayton .
I de kommende uger vil det i republikken Srpska handle om , hvorvidt Sloga-koalitionen kan beholde kontrollen over parlamentet og fortsat vil stille med ministerprsidenten eller ej .
<P>
Fra Kroatiens side vil det nye medlem af statsprsidiet , Antejelavic , organisere et partimde i oktober for at reformere Den Kroatiske Demokratiske Union .
EU mder denne udvikling med flgende overvejelser : For det frste br der trffes foranstaltninger for at garantere Sloga-koalitionens sammenhng .
For det andet br republikken Srpska beskyttes mod flgerne af kosovokrisen .
For det tredje br der vedtages mere konkrete reformer p Den Kroatiske Demokratiske Unions partikonference .
For det fjerde br man g i krig med forberedelserne til kommunevalget i 1999 , og endelig br integriteten for og gennemskueligheden ved valgte organers finansielle adfrd sikres .
Med disse overvejelser br det vre muligt at g forberedt til den nste Peace Implementation Conference i december i Madrid for fortsat at tale for et multietnisk , multipluralistisk Bosnien .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg har et vist problem med hele Dayton-aftalen , det m jeg helt rligt indrmme , simpelthen fordi en af aftaleparterne i forbindelse med Dayton-aftalen er hr .
Milosevic . Vi har i lbet af de sidste r set , at han absolut ikke er villig til at overholde nogen del af aftalen .
<P>
Der har vret minimale fremskridt p nogle omrder .
Langt de strste fremskridt - mske ikke tilstrkkelige , men dog alligevel fremskridt - har kroaterne gjort , idet de netop har oprettet et konsulat i Banja Luca , idet de har foretaget frtidige lovndringer , specielt hvad angr boligsikring for bestemte personer i Krajina og i Vestslavonien .

Her er der gjort store prstationer p kroatisk side , men slnge der er en aftalepart p denne side , der hedder Milosevic - og vi kan nu se p krisen i Kosovo , hvordan det fortstter - m jeg sige rligt , at Dayton-aftalen for mig i grunden ud over en symbolsk vrdi ikke har nogen gte vrdi , sledes at man br overveje , slnge han er aftalepart , eventuelt af udstte visse elementer af Dayton-aftalen .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , der er omrder nok , hvor Dayton-aftalen har bragt store fordele .
Det vigtigste er vel , at det ved hjlp af Dayton-aftalen overhovedet er lykkedes at befste vbenstilstanden og at give parterne en chance for at leve med hinanden igen .
At ikke alt er ved det bedste , naturligvis isr p Milosevics side , er selvflgelig klart , og det ved vi .
Men jeg tror nppe , at der var andre alternativer under de givne omstndigheder , det vil sige at udstte Dayton-aftalen nu er efter min opfattelse heller ikke noget godt alternativ .
<P>
Civilsamfundet og demokratiet skal styrkes .
Derfor er det efter min mening ndvendigt bde med en mediereform og en reform af valgsystemet , og her er der - som De jo ved - en hel rkke projekter , som netop gr i den retning .
Fortsttelsen af de konomiske reformer er en yderligere betingelse for , at Bosnien og Hercegovina fortsat modtager sttte fra det internationale samfund .
Vedrrende retsstatsprincippet er oprettelsen af et uafhngigt multietnisk retsvsen , et professionelt multietnisk politiapparat og bekmpelsen af alle parallelle strukturer ligeledes forudstninger for et demokratisk Bosnien og Hercegovina , og her , tror jeg , har det internationale samfund dog opnet noget i de seneste r .
Jeg siger ikke alt , og jeg siger ikke , at situationen dr ikke vil kunne blive meget bedre om nogle r , men jeg tror , at man fortsat skal kmpe for en styrkelse af de flles institutioner , for en reform af Ministerrdet og for oprettelsen af en kontrolmyndighed for statens og omrdeenhedernes indtgter .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge formanden for Rdet , om hun ikke er enig med mig i , at man m sige , at det lave antal hjemvendte flygtninge vel ogs skyldes , at modtagerlandene har tilbudt flygtningene et nyt hjem p en virkelig storartet og menneskelig enestende mde .
Hvad angr strig , ved jeg , at utroligt mange bosniske flygtninge har fundet en bolig og et arbejde og er blevet integreret i samfundet og ogs af den grund ikke nsker at vende hjem .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , naturligvis er det rigtigt , at nogle lande som f.eks. strig har givet bosnierne , men ogs andre flygtninge , en storartet modtagelse .
I forbindelse med indvandringsdiskussionen tidligere i dag talte jeg om , at 85.000 til 90.000 flygtninge er blevet modtaget i strig .
Det er 8 % til 9 % af den strigske befolkning .
Men alligevel skal det vre vores ml s vidt muligt at sende flygtningene hjem .
Det er deres hjemsted , de skal genopbygge deres egen stat .
Naturligvis afhnger hjemsendelsen af , hvor hurtigt det lykkes at opbygge erhvervslivet dr , sledes at de finder arbejdspladser , og sledes at der skabes sikkerhed dr , s de har nogle garantier , nr de vender tilbage til deres land .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Jos Salafranca Snchez-Neyra ( H-0853 / 98 ) :
<P>
Om : Forbindelserne mellem USA og Cuba
<P>
Har Rdet kendskab til skrivelsen af 3. august fra Albright , USA ' s udenrigsminister , til formanden for det amerikanske Senats Udvalg for Udenrigsanliggender , Helms , og som har vret offentliggjort i massemedierne ?
<P>
Har Rdet til hensigt at reagere eller tage standpunkt desangende ?
<P>
Mener Rdet , at den amerikanske udenrigsministers fortolkning af indholdet af erklringerne fra 18. maj er i overensstemmelse med nden i den ansvarlige kommissrs tilkendegivelser over for Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender i maj ?
<P>
Er Rdet enig i , at denne aftale er en ekstraordinr bekrftelse af de principper , der danner grundlag for den skaldte  Liberty Act  ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Rdet har naturligvis kendskab til den skrivelse , som udenrigsminster Albright har rettet til formanden for det amerikanske Senats Udvalg for Udenrigsanliggender , Jesse Helms , vedrrende aftalerne om bestemmelserne for forbedring af investeringsbeskyttelsen , og som er en del af den samling af vigtige foranstaltninger , som blev aftalt p topmdet mellem EU og USA den 18. maj i London .
Skrivelsen var dog ikke rettet til Rdet , og derfor ville det ikke vre rimeligt , hvis Rdet svarede p den .
Unionen har fremlagt sit standpunkt i denne sag i EU ' s ensidige erklring , der ligeledes er en del af samlingen af London-foranstaltninger , og som blev bekrftet af Rdet den 25. maj .
<P>
Rdet forventer flgelig , at USA tager de ndvendige skridt , der er et led i den samling af foranstaltninger , som blev aftalt p topmdet i London .
EU vil p samme mde opfylde sine politiske forpligtelser .
<P>
Unionen kan ikke acceptere , at en eller anden bestanddel af den pakke af foranstaltninger , der blev aftalt p topmdet i London , p en eller anden mde retfrdiggr principperne om Liberty Act , og da slet ikke plggelsen af indirekte boykotter og retsforskrifter med eksterritorial virkning , der glder med tilbagevirkende kraft .
Dette er Kommissionens og medlemslandenes standpunkt .
<P>
Med hensyn til ekspropriation har Sir Leon Brittan i sin skrivelse af 18. maj til fru Albright , som ligeledes er en del af samlingen af London-foranstaltninger , anerkendt , at ekspropriationerne iflge informationer fra USA i en rkke tilflde har vret i strid med folkeretten , nr man ser p de diskriminerende bestemmelser i den cubanske lov 851 .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Mange tak for Deres svar , fru rdsformand .
Det var naturligvis ikke min hensigt , at Rdet skulle besvare dette brev .
Det er et brev fra udenrigsministeren til formanden for det amerikanske Senats Udvalg for Udenrigsanliggender .
<P>
Problemet ligger i , at man i den fortolkning , som foretages i dette brev af aftalerne mellem Den Europiske Union og USA , ppeger , at denne fortolkning udgr et grundlag for nden og de generelle mlstninger i den amerikanske lovgivning .
Og jeg kunne godt tnke mig at f at vide , om formandskabet for Rdet deler denne fortolkning .
Jeg ved , at Den Europiske Union ikke deler den , i det mindste i den ensidige erklring , som kom i maj mned .
Det frste sprgsml , jeg gerne vil stille Dem , er derfor flgende : Hvilken flelse giver ordlyden i dette brev anledning til i Rdet ?
<P>
Og det andet sprgsml : Hvor lang tid finder Rdet er ndvendig , for at indholdet i aftalen bliver opfyldt , og helt konkret , for at der sker en ndring af afsnit IV i loven , som skal vedtages af den amerikanske Kongres ? Og hvad mener Rdet , hvis denne aftale og denne forpligtelse ikke bliver opfyldt ?
Jeg fr det indtryk , fru rdsformand , at , sdan som sagerne str i USA lige nu , s vil prsident Clinton ikke vre i stand til at mobilisere det ndvendige flertal for at f gennemfrt denne ndring af lovens afsnit IV .
<P>
Jeg vil derfor med andre ord for det frste gerne vide , om Rdet deler nden i brevet , og for det andet , hvor lang tid Rdet finder rimelig for at trffe en eller anden foranstaltning , for , sfremt USA ikke opfylder den del , der tilkommer dem ved Kongressens ndring af afsnit IV , hvad vil Den Europiske Union s gre ?
For det er meget fint at sge en mindelig lsning , men jeg finder ikke , at denne lovs nd og illegitime eller ulovlige karakter vil blive ndret ved en lsning i mindelighed .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , lad mig sige p forhnd , at jeg selv har haft et mde med Cubas udenrigsminister i New York , nemlig bde i min egenskab af formand for Rdet og selvflgelig ogs som strigs statssekretr .
I den forbindelse lagde jeg mrke til , at der synes at vre en vis villighed fra cubansk side - jeg siger bevidst synes , for det m frst undersges - til i givet fald at acceptere en slags dialog p linje med menneskerettighedsdialogen EU / Kina .
Vi er i gang med at undersge det .
Jeg tror , at denne nye type dialog selvflgelig ogs kan have positive flger bde for forholdet EU / Cuba og mske ogs for trekanten EU / Cuba / USA .
<P>
Men hvad angr Deres sprgsml i detaljer , vil jeg gerne sige , at der i jeblikket ikke er fastlagt nogen ndring i det standpunkt , jeg allerede har nvnt .
Men som sagt , jeg ser egentlig muligheder for fremtiden , hvis jeg har fortolket det rigtigt , som peger i en relativ positiv retning .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg vil gerne sprge formanden for Rdet , om ministeren , sfremt aftalen af 18. maj skulle trde i kraft - hvilket for nrvrende synes usandsynligt - kan forsikre Parlamentet om , at dette ikke vil fre til skabelsen af alvorlige hindringer for europiske handlende , der sger at fortstte erhvervsaktiviteter p Cuba - de , der er underforstet i fru Albrights brev ?
Kan hun forsikre os om , at vi vil st ved de udtalelser , der ved en rkke lejligheder er blevet afgivet her i Parlamentet , i det mindste af Sir Leon Brittan ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Den Europiske Union har en stor interesse i en forbedring af det transatlantiske forhold og isr af Foreign Policy Cooperation , hvis effektivitet ikke skal forringes p grund af meningsforskelle , hvad angr Cuba .
Den Europiske Unions politiske linje angende dette punkt bestr sledes af to hovedaspekter : For det frste at f USA fra at internationalisere bilaterale problemer , alts mellem USA og Cuba , ved brug af eksterritorial lovgivning , og for det andet at overbevise USA om , at den kritisk-kooperative dialog mellem EU og Cuba p lngere sigt har strre succes for Cubas forhold til det internationale samfund end USA ' s forsg med pressionsmidler og trusler .
Det kan jeg svare p Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
I virkeligheden er der allerede blevet stillet mange sprgsml til fru rdsformand .
Mske kan man ikke svare p ret meget mere , men jeg deler hr . Salafrancas bekymring om , hvorvidt Kommissionen og Rdet br besvare et brev , som fru Albright har skrevet til hr .
Helms . Dette brev er mildest talt overraskende .
Der str , at Den Europiske Union har forpligtet sig til hverken at yde ln , tilskud , sttte , skattefordele , garantier , politiske risikoforsikringer eller joint venture til alle de europiske virksomhedsledere , som nsker at investere i Cuba .
<P>
Vi var til et mde i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , og p dette mde sagde de europiske virksomhedsledere , at de er virkeligt bekymrede , og at netop denne aftale , som ikke er s klar , har ledt investeringerne vk fra Cuba .
<P>
Senere str der noget endnu mere overraskende , nemlig at Den Europiske Union br se p den information , som USA har om eksproprieret ejendom , fr man hjlper en virksomhed , der nsker at investere i Cuba .
Dette forekommer os meget alvorligt , og jeg forstr det svar , som formanden for Rdet giver os , men vi kunne virkelig godt tnke os at f afklaret situationen , selvom det kun sker af interesse - og nu skal vi ikke tale om andet - for de mange virksomhedsledere , spanske som europiske , som har interesser i Cuba .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , lad mig tage stilling til sagen endnu en gang .
I slutningen af maj 1998 ld det fra Cuba , at Den Europiske Union som flge af topmdeaftalerne egentlig havde affundet sig med det princip om eksterritorialitet , som Unionen altid havde bekmpet .
Det forld endvidere , at isr bestemmelserne i Helms-Burton-loven , der medfrer talrige begrnsninger i handelen og trafikken , fortsat var gldende , og dermed var USA-embargoens eksterritoriale karakter fortsat uberrt i sin essens .
Den eneste modydelse fra USA ' s side var iflge kilderne i Havanna USA-regeringens vage tilsagn til EU om , at den ville bestrbe sig p at udstte afsnit 3 og 4 i Helms-Burton-loven .
<P>
Desuden advarede Cuba i begyndelsen af juni 1998 EU mod en stimulering af oppositionelle grupper og menneskerettighedsaktivister .
Sdanne subversive aktiviteter ville ikke blive acceperet af den cubanske regering og kunne medfre tilsvarende foranstaltninger .
Et sdant engagement krves netop i stigende grad af USA for at demonstrere over for USA ' s Kongres og USA ' s offentlighed , at EU ikke fjerner sig fra de centrale udtalelser om common position .
<P>
EU vil selvflgelig ikke acceptere , at en eller anden bestanddel af den pakke af foranstaltninger , der blev aftalt p topmdet i London , p en eller anden mde retfrdiggr principperne om Liberty Act , og da slet ikke plggelsen af indirekte boykotter og retsforskrifter med eksterritorial virkning , der glder med tilbagevirkende kraft .
Dette er Kommissionens og medlemslandenes standpunkt .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om ekspropriation - det har jeg ogs allerede nvnt - har Sir Leon Brittan ogs taget stilling .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Gerhard Hager ( H-0854 / 98 ) :
<P>
Om : Strategidokument om EU ' s indvandrings- og asylpolitik
<P>
Det strigske formandskab forelagde den 1. juli 1998 et strategidokument om EU ' s indvandrings- og asylpolitik .
<P>
Hvor langt er man net med drftelsen af dette strategidokument ?
Hvilke delegationer har allerede forelagt skriftlige udtalelser i K.4-udvalget ?
Hvad er indholdet af disse ?
Har formandskabet nu trukket dele af forslaget tilbage ?
Hvilke er der i bekrftende fald tale om ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , lad mig frst gre opmrksom p , at det i forbindelse med dokumentet fra formandskabet - det sagde jeg ogs tidligere i dag i indvandringsdiskussionen - handler om et diskussionsdokument , der br motivere til yderligere overvejelser om , hvordan problemer i forbindelse med indvandring og asyl lses .
Der stilles ikke noget krav i dokumentet om at skabe et overblik over den fremtidige EU-politik p disse omrder , men man forsger , som ved tidligere lignende initiativer , f.eks. Kommissionens meddelelse fra 1994 - og ogs det har vi talt om tidligere i dag - at garantere , at beslutningstagerne kan trffe deres afgrelser ved fastlggelsen af denne politik p et s bredt grundlag som muligt .
<P>
Som fastlagt i dokumentet , har formandskabet anmodet delegationerne om at indgive deres bemrkninger skriftligt frem til september . Formandskabet har hidtil i alt modtaget bidrag fra den tyske , den grske , den svenske og den britiske delegation samt fra Kommissionen .
Formandskabet har revideret dokumentet i lyset af disse bemrkninger , og der var endnu et mde i K.4-Udvalget i september .
Denne reviderede udgave videregives officielt og s hurtigt som muligt til Europa-Parlamentet .
Det er den frst mulige udgave , man kan videregive , for tidligere havde man jo ikke indarbejdet meningerne fra de vrige 14 .
<P>
Men endnu en gang : Jeg vil gerne forebygge alle de misforstelser , der er opstet her p grund af urigtige fremstillinger , isr i pressen , men til dels ogs i de vrige medier .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg beklager , at mit sprgsml vedrrende indgivelsesfristen er blevet noget uaktuelt - i mellemtiden er det jo noget , alle ved .
Men jeg har naturligvis fulgt diskussionen her i eftermiddags , og det glder mig at blive underrettet om det aktuelle informationsstade fra en sikker kilde .
<P>

Jeg vil dog tillade mig at stille tillgssprgsmlet , om jeg i en omvendt slutning ud fra det , som De har sagt , og som De ogs prciserede nrmere i eftermiddags med hensyn til tilbagetrkningen af dele af dette dokument , kan g ud fra , at de formler , som er anvendt i artikel 41 og 132 - man kunne absolut ogs tnke p en overgang p asylomrdet til mindre retsstatsorienterede , men nrmere politisk orienterede beskyttelsekoncepter - fortsat har gyldighed , og i givet fald vil jeg gerne vide , hvordan Rdet forholder sig hertil .

<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg kan ikke besvare enhver formulering i detaljer nu , fordi jeg ikke har teksten foran mig .
Jeg kan kun sige flgende til Dem : Man har givet pressen et diskussionsdokument , og man har allerede diskuteret et dokument i pressen , som ikke engang var officielt endnu .
P denne mde er der opstet nogle misforstelser .
Et dokument , der dernst diskuteres officielt i de forskellige udvalg , vil selvflgelig ikke indeholde nogen formuleringer , der p nogen mde kan vre anstdende .
Jeg har allerede sagt i dag , at der har vret visse misforstelser : Man ville aldrig afskaffe Flygtningekonventionen , det er helt klart , men man er ndt til at supplere den netop dr , hvor der er behov for et supplement .
Det har jeg ogs nvnt i diskussionen i dag .
<P>
For det andet er emnet jo ikke nyt .
Det blev allerede taget op frste gang i 1991 og blev derefter ogs viderefrt af Kommissionen i 1992 og 1994 .
Som diskussionen i dag ogs har vist , er det aktuelle sprgsml faktisk s komplekst , og belyst fra alle sider , at vi netop skal finde et middel til at bekmpe kriminel flugthjlp , der er herskende p den ene side , men samtidig ogs en mulighed for at skabe humanitre flygtningemuligheder og for at bringe de folk ind i landet , som vi ubetinget br bringe ind .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har her det dokument , som vi diskuterer .
Det er med stor overraskelse og skuffelse , at jeg har lst det strigske forslag , som prges af megen undertrykkelse og meget lidt humanisme .
Det kommer til at forvrre en politik , som allerede er meget brutal ved EU ' s grnser , som frer til illegal indvandring , og som ogs har medfrt hundredevis af ddsfald i forbindelse med illegale flugtforsg ved vores grnser hvert r .
Hvis man gennemfrte den type politik , der argumenteres for i det meget gennemarbejdede dokument , vil det ogs drbe flygtninge , der virkelig har grund til at sge asyl , og som s ikke lngere kan komme her og sge asyl , fordi visumreglerne skrpes og transportransvaret bliver strengere .
Det ville ogs stille helt urimelige krav til EU ' s nabolande om at gennemfre en politik , som er utroligt restriktiv og risikerer direkte at delgge forholdet mellem forskellige lande i steuropa , fordi landene tvinges til at lukke deres grnser .
<P>
Jeg har et sprgsml .
Man nvner i dette dokument SIS-registeret , hvor man i dag kontrollerer asylsgerne .
Det har dog imidlertid vist sig , at der findes en meget drlig retssikkerhed i SIS-registeret .
Asylsgerne har ikke lov til at se oplysningerne om sig selv og kan ikke kontrollere , om oplysningerne er korrekte .
Har formandskabet tnkt sig at vedtage forholdsregler for at forstrke retssikkerheden for flygtninge gennem en bedre kontrol med SIS-registeret ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg mener ikke , at der er nogen mening i at g ind i en diskussion om et dokument , der ikke engang foreligger officielt endnu , og hvor de andre medlemslandes udtalelser netop frst nu er blevet indarbejdet .
Man er virkelig ndt til at vente , indtil dokumentet videregives officielt til Europa-Parlamentet , og s kan man diskutere det .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg er klar over , at der mske har vret nogen forvirring omkring denne betnkning , og at det blot er et diskussionsoplg .
Ikke desto mindre bekymrer det Parlamentet og navnlig Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender meget , at Parlamentet ikke synes at have vret inddraget , som vi kunne have hbet fra de tidligste stadier .
Jeg hber , at jeg kan f en forsikring om , at det reviderede dokument vil blive forelagt Parlamentet i tide , sledes at vi kan overveje det og udtrykke eventuelle meninger inden det nste mde i Rdet ( justits- og indenrigsministrene ) .
<P>
Jeg vil desuden gerne sige , at jeg er sikker p , at rdsformanden er klar over , at der er blevet udtrykt en hel del uro over nogle af forslagene - der ganske vist ikke er andet end forslag - i dette udkast til et papir - om , at vi br foretage radikale ndringer i den eksisterende Geneve-konvention og om forndent fjerne den individuelle ret til asyl .
Naturligvis kommer mange af de flygtninge , der i dag ankommer til Vesteuropa , p en anden mde , end det var tilfldet for 50 r siden , hvor Geneve-konventionen blev til .
Men det forekommer mig , at deres situation og de problemer , de er udsat for , er de samme , hvad enten de forflges af en regering eller blot flygter fra uroligheder , borgerkrig eller kaos i samfundet , som myndighederne i deres land ikke er i stand til at beskytte dem imod .
Vi er mange , der fler , at den individuelle ret br bevares .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , alts endnu en gang til frste punkt : Geneve-konventionen skal for det frste p ingen mde antastes .
Hvis der i det frste udkast , isr i det , der tilsyneladende er kommet pressen i hnde , mske skulle have vret en formulering , der kunne misforsts , indeholder den reviderede udgave ikke nogen passage , som man rligt kan lse sdan en hensigt ud af .
<P>
For det andet : Den fremgangsmde , vi har skitseret , svarer absolut til den sdvanligt anvendte praksis om ikke at overdrage Europa-Parlamentet det frste forslag , da sdan et forslag ikke kan tage hjde for alle medlemslandenes generelle holdning , men derimod frst at gre det efter en frstebehandling i en rdsarbejdsgruppe .
Netop det er vores fremgangsmde .
Efter den frste revision vil teksten blive stillet til rdighed for Parlamentet s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af John McCartin ( H-0860 / 98 ) :
<P>
Om : Omkostninger vedrrende motorkretjer og motorkretjsforsikring i Irland
<P>
Er Rdet opmrksom p de store forskelle inden for EU med hensyn til omkostninger vedrrende motorkretjer og motorkretjsforsikring ; mener Rdet , at dette bidrager til konkurrencefordrejning p det indre marked , og agter Rdet at tage initiativ til at lse dette problem ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , parlamentsmedlemmet gr med rette opmrksom p , at oprettelsen af et indre marked for motorkretjsforsikringer i mange r har haft hj prioritet .
Tredje skadesforsikringsdirektiv , nemlig Rdets direktiv 92 / 49 / ES , har principielt gennemfrt det indre marked p forsikringsomrdet .
Foruden direktiverne om skadesforsikringer , med hvilke bde etableringsretten og den frie bevgelighed for tjenesteydelser skulle garanteres , har Rdet godkendt retsforskrifter om ansvarsforsikringer for motorkretjer .
<P>
Med de generelle og specifikke retsforskrifter skal det sikres , at der str et s stort spektrum af forsikringer som muligt til rdighed for alle borgere i Fllesskabet .
Det ger konkurrencen p dette omrde og br med tiden fre til , at omkostningerne til forsikringer falder .
Hvad angr omkostningerne for motorkretjer , henvises til forordning 1475 / 95 / ES , en forordning fra Kommissionen , hvor bestemte regler for salgskontrakter p bilomrdet fastlgges .
P denne mde skal der sikres en strre balance i de kontraktlige forhold mellem producenterne , forhandlerne og forbrugerne .
<P>
Hvad angr en mulig konkurrenceforvridning p det indre marked i forbindelse med omkostningerne til motorkretjsforsikringer og / eller motorkretjer , er det Kommissionens opgave at trffe alle de foranstaltninger , som den anser for ndvendige , sledes at det kan garanteres , at de pgldende retsforskrifter anvendes retmssigt , og at det indre marked fungerer gnidningslst generelt og i en srlig sektor .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg takker rdsformanden for det meget detaljerede svar .
Mske begik jeg en fejl ved at stille dette sprgsml til Rdet frem for til Kommissionen , for der er en overordentlig stor frustration i Irland , navnlig hos de unge .
Unge mnd , der sger deres frste job , vil , hvis dette job medfrer , at de skal kre bil i Irland , skulle betale omkring ECU 50 i forsikring om ugen .
Hvis de boede i Bruxelles eller i en by i Det Forenede Kongerige , ville de formentlig kun skulle betale en fjerdedel af dette .
S man fler ikke , at Den Europiske Union har haft held med at skabe et indre marked inden for hele forsikringsomrdet .
Det , at vi og Rdet ikke har haft held med at harmonisere beskatningen , skaber en situation , hvor motorkretjer koster meget mere det frste sted , og dette har den bivirkning , at der skabes en kdereaktion i forsikringssektoren , men det er ikke hele forklaringen .
Det , at forsikringsselskaber i Det Forenede Kongerige , Belgien og Tyskland ikke konkurrerer p det irske marked skyldes efter min mening Den Europiske Unions manglende held med at hndhve etableringsretten og retten til lige adgang til markedet .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , som jeg allerede forklarede i mit tidligere svar isr vedrrende bilsektoren , har Kommissionen fastsat en rkke regler , der skal sikre gennemskuelighed i hele Europa , hvad angr bilpriserne .
I denne forbindelse er det hensigtsmssigt at gre opmrksom p , at det isr er de flles konkurrenceregler i henhold til kapitel 5 i traktaten , som De ogs allerede har antaget , der hrer under Kommissionens kompetence , og derfor kan Kommissionen besvare parlamentsmedlemmets sprgsml vsentligt bedre og mere detaljeret end Rdet .
<P>
P forsikringsomrdet henvises parlamentsmedlemmet til direktiv 92 / 49 / ES , hvor denne sektors virke skal reguleres , og hvor der skal garanteres en strre konkurrence .
Hvis der alligevel kan konstateres forstyrrelser p bilmarkedet , vil Rdet selvflgelig give forslagene al sin opmrksomhed , som Kommissionen vil finde nyttige at fremstte , hvis der skal findes en passende lsning .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru formand for Rdet , tror De , at indfrelsen af euroen vil skabe mere gennemskuelighed i forbindelse med omkostningerne til motorkretjer og motorkretjsforsikringer ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , ja , selvflgelig , kan jeg egentlig kun sige hertil .
Jeg mener , at det naturligvis vil ge konkurrenceevnen .
Det vil selvflgelig ogs betyde en strkere konkurrence . Men det vil ogs medfre en reduktion af priserne , for med en bedre sammenlignelighed vil forbrugeren s meget desto mere se efter , hvor han rent faktisk handler .
Jeg tror , at indfrelsen af euroen helt sikkert vil have positive flger for forbrugeren p sigt
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , forvridningen p grund af prisforskellene er s stor , at vi desuden opnr flgende fnomener : f.eks. grske arbejdere i Tyskland . Unge arbejdere , som tager den bil med sig til Grkenland , som deres forldre har kbt , bliver til sidst ndt til at overgive den til det offentlige i Grkenland , for de har ikke mulighed for at betale den enorme beskatning , som den grske lovgivning plgger .
Der findes sdanne eksempler , som p det personlige plan er dramatiske .
Jeg er enig med hr . McCartin .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge : Kan der gres noget for denne srlige kategori ?
Og findes der i det mindste en dato , hvor vi kan sige , at bilpriserne er sammenlignelige i hele EU ?
For dette emne har vi nu diskuteret i Europa Parlamentet i rtier .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg har meget stor forstelse for det , De anfrer som problem her , ligesom vores kollega gjorde det tidligere .
Men jeg vil endnu en gang gerne gre opmrksom p , at det netop ikke er Rdets , men Kommissionens opgave at srge for , at det indre marked fungerer gnidningslst , og at overvge , at konkurrencereglerne overholdes .
Jeg vil ogs tillade mig at minde om , at faststtelsen af forsikringsprmier hrer under medlemslandenes ansvarsomrde .
Hvad angr gennemfrelsen af det indre marked for forsikringer , anmodes parlamentsmedlemmet igen om at kontakte Kommissionen , for Kommissionen er netop ansvarlig for at srge for , at konkurrencereglerne overholdes i detaljer .
I vrigt vil jeg gerne viderebringe det .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Hr . Posselt har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har kun et enkelt sprgsml .
De har nu givet ordet videre p en politisk meget velovervejet mde . Jeg vil blot sprge , hvorfor De lige netop ved det meget prekre sprgsml om det strigske strategidokument kun gav ordet til to reprsentanter fra Den Socialdemokratiske Gruppe , selvom jeg i det sekund , hvor ordet blev givet videre , meldte mig som den frste , hvilket blev afvist .
P den mde er der mske opstet det forkerte indtryk hos formanden for Rdet , at der kun var kritikere af dokumentet til stede her .
Men der er udtalte fortalere for dokumentet !
Men det er overhovedet ikke kommet til udtryk .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Jeg beklager , hr . Posselt , men jeg har givet dem ordet , der har meldt sig frst .
Jeg beklager , at De ikke fik ordet , men iflge forretningsordenen kan jeg kun give ordet til to .
<P>
Sprgsml nr . 8 af Anna Karamanou ( H-0862 / 98 ) :
<P>
Om : Mediernes rolle i forbindelse med den stigende seksuelle udnyttelse af kvinder
<P>
I henhold til Europardets meddelelse for nylig er kvinder det strste offer for seksuel udnyttelse i medierne , hvilket er en alvorlig krnkelse af menneskerettighederne .
Den mde , hvorp massemedierne skildrer kvinder , bidrager til get seksuel udnyttelse af kvinderne i Europa , fordi de , der driver hvid slavehandel , i stadig strre grad gr brug af de moderne informationsmidler og nye teknologier .
Kan Rdet oplyse , p hvilken mde det har til hensigt at gribe ind , og hvilke foranstaltninger det vil trffe med henblik p at bekmpe dette alvorlige problem ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , med hensyn til sprgsmlet fra parlamentsmedlemmet vil jeg frst gerne understrege , at Rdet er absolut bevidst om , at der er tale om de alvorligste problemer i forbindelse med dette sprgsml og i forbindelse med de her omtalte forhold .
Rdet er af den opfattelse , at der skal gres alt for at forhindre , at den internationale forbryderverden , som er aktiv inden for prostitution , betjener sig mere og mere af de nyeste informations- og kommunikationsteknologier .
<P>
Det strigske formandskab vil derfor efter bedste evne bestrbe sig p , at de aktuelle drftelser om emner som de flles foranstaltninger til bekmpelse af brnepornografi p Internet , Fllesskabets handlingsplan om at sttte en sikker anvendelse af Internet ved at bekmpe illegalt og skadeligt indhold p Internet og Fllesskabets handlingsprogram om foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder , Daphne , snart kan afsluttes .
<P>
Formandskabet er optimistisk med hensyn til , at medlemslandene vil finde et flles grundlag for at godkende disse instrumenter ved hjlp af de impulser , der udgr fra formandskabet .
<P>
Parlamentsmedlemmet ved imidlertid godt , hvor vidt indflydelsesomrdet for de kriminelle foreninger , der betjener sig af prostitution , strkker sig , for disse afskyelige forretninger , hvor ofrenes individuelle frihed krnkes , finder sted p internationalt plan .
<P>
P baggrund af Internettes internationale dimension mener Rdet derfor , at den organiserede prostitution skal bekmpes p internationalt plan , hvilket FN naturligvis ogs tilbyder at hjlpe med .
Jeg er derfor sikker p , at Fllesskabet og dets medlemslande vil give de initiativer , der tages under FN ' s protektion , hele opmrksomheden .
<P>
I den forbindelse handler det isr om udkastet til at stte en stopper for den organiserede kriminalitet p transnationalt plan , en protokol om handel med brn og kvinder og udkastet til en frivillig protokol vedrrende en aftale om brns rettigheder , som vedrrer salget af brn og den seksuelle udnyttelse af dem samt prostitution og pornografi med brn .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hendes svar , som jeg dog mener , ligger fjernt fra at tilfredstille ikke kun mig , men ogs hende selv , eftersom der fra Unionens side er sket s lidt over for et s uhyre stort problem .
Tragisk lidt . Europa-Parlamentet har gentagne gange opfordret Rdet og Kommissionen til at tage drastiske , effektive foranstaltninger for at imdeg vore dages slavehandleres internationale netvrk .
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , hvad Rdet har gjort i forbindelse med at skabe nye , egnede og effektive europiske institutioner , der er i stand til at udvikle en flles handling p internationalt og p europisk plan og at indfre flles sanktioner og straffe , der svarer til forbrydelsens alvor .
Der krves selvflgelig international og mangesidig konfrontation over for forbrydernes internationale netvrk , sdan som ogs fru formanden for Rdet selv vedgik .
Jeg vil med andre ord gerne sprge : Har Rdet i sinde at praktisere EU-lovgivning og forholdsregler ud over de nationale grnser , med henblik p at bekmpe et fnomen , som til stadighed tager mere og mere eksplosive dimensioner og truer selve vores civilisation ?
Jeg vil ligeledes gerne , fru formand for Rdet , bede Dem orientere mig om , hvor langt man er kommet med godkendelsen af Europol-konventionen i medlemslandene og hvilke konomiske midler , der er til rdighed , med henblik p , at denne tjeneste kan tilendebringe de strre pligter , som den ptager sig .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , tillad mig endnu en gang at gre opmrksom p , at det punkt , De har nvnt , netop ogs er srlig vigtigt for det strigske formandskab , og at der fra vores side ogs er taget en rkke initiativer p dette omrde .
Fr jeg gr ind p denne sag endnu en gang , vil jeg gerne sige , at netop ogs dette sprgsml blev diskuteret p Europakonferencen , som jo fandt sted i Luxembourg i gr , og som jeg refererede i morges .
<P>
Vi begynder ikke kun inden for EU , men ogs sammen med alle ansgerlandene at tale om denne meget vigtige problematik og at sge efter lsninger .
I vrigt er dette ogs et sprgsml , hvor Europols kompetence er blevet udvidet , hvilket ligeledes er et meget vigtigt punkt .
Ellers vil jeg gerne sige , at der ikke kun br skabes mere bureaukrati her , men at vi skal forsge at bekmpe det onde , som De ganske rigtigt nvnte , meget effektivt og i fllesskab .
Tillad mig sledes at gre opmrksom p , at Rdet i de sidste to r allerede har vedtaget talrige beslutninger , der anvendes nu .
<P>
Jeg vil begrnse mig til at nvne flgende : To flles handlinger af 29. november 1996 og 24. februar 1997 i forbindelse med et udvekslingsprogram eller en foranstaltning til bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn , udvidelsen af Europols mandat til at forhindre og bekmpe den menneskehandel , som jeg lige har nvnt , handlingsplanen af 28. april 1997 til bekmpelse af organiseret kriminalitet , EU ' s og USA ' s flles initiativer mod handel med kvinder - det forekommer os vigtigt , at netop ogs dette sprgsml tages op i den transatlantiske dialog - og endelig Rdets konklusioner af 19. marts 1998 vedrrende de 10 principper om en handlingsplan , foreslet af G8 , til bekmpelse af kriminalitet p de teknologiske ngleomrder .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Lad mig vise et udklip fra en finsk avis fra sidste uge .
Vi har her en detaljeret beskrivelse af , hvordan kvinders identitet ndres , hvordan deres hr farves , hvordan de tatoveres , nr de hentes p den mde , som de tidligere talere lige har beskrevet .
Det er vsentligt , at det strigske formandskab lgger vgt p dette . Jeg er glad for de tiltag , som De har gjort .
Jeg er dog bange for , at vi har rigtig mange beslutninger , men meget f sttteforanstaltninger .
<P>
De omtalte Daphne-programmet . Jeg gad vide , hvornr Rdet vil godkende dette program .
For det andet vil jeg gerne vide , om Rdet og det strigske formandskab ogs sttter de foranstaltninger , som har til forml at rehabilitere pigerne , f.eks. La Strada-programmet i Bulgarien .
For det tredje vil jeg gerne vide , om den oplysning , som vi til tider hrer her i Parlamentet , om , at hundredevis af piger hentes illegalt til EU-landene fra ansgerlandene , er korrekt .
Jeg tror , at vi er ndt til at lgge endnu mere vgt p dette . Lande , som ikke har hndteret dette korrekt , m ikke kunne blive medlem af EU .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , jeg mener , at jeg har forsgt at gre det klart , hvor meget netop det strigske formandskab tager sig af hele problematikken om kampen mod organiseret kriminalitet .
<P>
Formlet med den st-vest-konference om handel med kvinder , som det strigske formandskab arrangerede , og som fandt sted fra den 1. til den 3. oktober 1998 i Wien , hvor EU-kommissren for retlige og indre anliggender , fru Anita Gradin , i vrigt ogs deltog , var at informere offentligheden om principielle og landespecifikke mekanismer ved handelen med kvinder og at give reprsentanter fra ngo og fra nationale og internationale institutioner mulighed for at udveksle erfaringer inden for prvention og intervention og at udvikle yderligre strategier til bekmpelse af handelen med kvinder i st- og Vesteuropa .
<P>
Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen planlgger en kampagne mod vold mod kvinder til nste r .
Konferencen om politiarbejde mod vold mod kvinder , som ligeledes er organiseret af det strigske formandskab , og som finder sted fra den 30. november til den 4. december i r i Baden , har til forml at yde et bidrag til forberedelsen af medlemslandenes aktiviteter i 1999 .
<P>
I den forbindelse flger konferencen hensigten om i lyset af internationale erfaringer at udtrykke tidssvarende standarder og eksemplariske modeller for foranstaltninger til at trnge voldelige handlinger tilbage , som mnd og kvinder udfrer .
Her skal man isr ogs behandle den situation , som kvinder , der er blevet ofre for vold i hjemmet , ser sig udsat for i straffesager , og de srlige aspekter ved volden mod kvindelige indvandrere og deres srlige beskyttelsesbehov p grund af deres konomiske og fremmedretlige situation , ogs med henblik p konklusionerne vedrrende politiets arbejde .
<P>
Jeg anfrte allerede tidligere , at det ogs er et meget vsentligt emne p Europakonferencen netop med henblik p , at de lande , der fremover er medlemmer af EU , i fllesskab tilbyder en lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , som De ved , foregr mange af de kriminelle handlinger imidlertid via Internet .
Det glder ogs for brneprostitution og handel med kvinder samt handel med organer , som hyppigt hnger sammen med det andet .
Nu ved vi , at Daphne-programmet stables p benene med en lngere lbetid frem til r 2004 og skal doteres relativt hjt .
Eftersom meget foregr via Internet , lyder mit sprgsml som flger : Hvorvidt kan man tnke sig , at der etableres en slags cyber police , der kontrollerer internettrafikken og anvender tilsvarende modforanstaltninger som afhjlpning og bekmpelse af kriminaliteten ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , De har faktisk nvnt et meget aktuelt problem her , som det strigske formandskab ligeledes giver stor opmrksomhed .
Eftersom Internet naturligvis er et fuldstndig nyt medium , skal alle potentielle foranstaltninger p dette omrde ogs undersges nje .
Vi skal se , hvad der kan gres p Internet .
Det handler mske ogs om en slags code of conduct fra brugerens side , for det vil blive meget svrt at udvikle bestemte retsforskrifter .
Men vi er i jeblikket i gang med at undersge det meget detaljeret sammen med eksperter , og vi hber at gre et sdant katalog frdig , mens vi endnu har formandskabet eller hurtigt derefter . Dette katalog skal s prsenteres .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Astrid Thors ( H-0867 / 98 ) :
<P>
Om : Nedsat moms p arbejdskraftintensive erhverv
<P>
Kommissr Monti har tidligere foreslet , at EU ' s medlemsstater skulle nedstte momsen for arbejdskraftintensive erhverv for p denne mde bidrage til , at der blev skabt flere arbejdspladser .
<P>
Kommissionen har for nylig foretaget en analyse af momsens indvirkning p det indre marked ogs med hensyn til beskftigelsen .
Hvornr agter det strigske formandskab at behandle sprgsmlet i KOFIN-Rdet ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , den problematik , som parlamentsmedlemmet nvner i sit sprgsml , undersges for tiden i Rdets udvalg , isr med henblik p en faglig vurdering af de sprgsml , som nogle delegationer har taget op i den forbindelse .
P baggrund af resultaterne af denne undersgelse vil Rdet dernst vurdere , om Kommissionen br anmodes om at fremstte et forslag i forbindelse med det omrde , der er nvnt i parlamentsmedlemmets sprgsml .
Jeg beklager , at jeg ikke i jeblikket kan give nrmere oplysninger herom .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Jeg beklager ogs , at Rdet ikke kan komme med yderligere oplysninger . Derimod har vi de seneste dage kunnet lse i aviserne , at medlemslandene har givet et svar til Rdets arbejdsgruppe .
<P>
For det frste undrer jeg mig over , hvorfor det har taget s lang tid , inden man bad om medlemslandendes reaktion p et forslag .
Vi skal dog bemrke , at Kommissionen kom med sin meddelelse den 13. november sidste r .
Nu er det oktober 1998 , det vil sige et r senere , men der foreligger stadig ingen information om tidsplaner .
Hvorfor har det taget s lang tid ?
<P>
Der gr ogs et rygte om , at man ikke trffer endelige beslutninger i Rdets arbejdsgruppe fr i slutningen af dette r , samtidig med at 18 millioner europere er arbejdslse .
Vi er mange , som er overbevist om , at dette kunne vre en mde at reducere skattesnyd og ge beskftigelsen p , at g fra et selvbetjeningssamfund til lidt af et servicesamfund .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , for det frste deler jeg naturligvis Deres bekymring med hensyn til beskftigelsesniveauet og muligheden for at bekmpe arbejdslsheden overalt , hvor det er muligt .
Det er der ingen tvivl om .
Netop i tider med globalisering af konomien er ogs Rdet bevidst om ndvendigheden af , at der skal gres alt for at bevare og , hvis det er muligt , hve beskftigelsesniveauet .
<P>
Rdet er virkelig af den opfattelse , at beskftigelsessprgsmlet udgr den store udfordring for Den Europiske Union i forbindelse med rtusindeskiftet .
Jeg er selv dybt overbevist om , at de fremtidige generationer af europere vil mle Fllesskabets politik p , hvilke gode resultater Fllesskabet opnr i kampen mod arbejdslshedens svbe .
Jeg kan derfor kun p ny gre opmrksom p , at der naturligvis er tale om et yderst komplekst problem med mange facetter , der p grund af dets mange lag ogs skal undersges yderst indgende med hensyn til samtlige implikationer , som er forbundet med dette sprgsml , hvilket sker netop nu .
Det er netop ved at blive undersgt , og p et givet tidspunkt vil der blive fremsat et formelt forslag her .
Men p grund af situationens kompleksitet er det lige nu for tidligt at komme med prcise udtalelser om indholdet .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Skatten er jo et instrument til at forsge at forbedre situationen med den hblst hje arbejdslshed og skabe flere arbejdspladser .
Skattepolitikken er imidlertid ogs i frste omgang et nationalt anliggende , og vi ved , at det er svrt at komme med retninglinjer fra EU om , hvad der gres , nr det glder beskatning .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig den anden halvdel af det svar , som rdsformanden gav .
Jeg vil derfor gerne vide , hvilke almene tiltag Rdet planlgger inden for resterende del af formandskabet , nr det glder om at tage fat p det sprgsml , som I selv betegnede som den strste udfordring p trskelen til det 21. rhundrede , nemlig at srge for at vi i lbet af den nste generation mindsker arbejdslsheden og ger antallet af arbejdspladser .
Hvilke planer har formandskabet for den tilbagevrende del af perioden , nr det glder om at fremlgge sdanne forslag ?
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , De ved , at netop det strigske formandskab tillgger sprgsmlet om bekmpelse af arbejdslsheden den strste betydning , og at vi har til hensigt at udarbejde bestemte direktiver for Den Europiske Union , som derefter ogs skal godkendes i Det Europiske Rd i Wien .
Disse direktiver - jeg har ikke dem allesammen i detaljer her - er frst og fremmest baseret p de skaldte best practices i de forskellige lande , det vil sige , man lrer af hinanden , og netop nu undersges det meget nje , hvad der har skabt ekstra arbejdspladser i de enkelte lande .
Jeg tnker p den store fleksibilitet og mobilitet , som det f.eks. praktiseres i Holland , eller jeg tnker p den strigske model p den todelte uddannelse , hvor der bde er en lrlingemodel og samtidig en erhvervsskole , det vil sige teori og praksis ved siden af hinanden , hvilket har givet os 1. pladsen inden for ungdomsbeskftigelse .
<P>
Lignende forhold undersges meget prcist af eksperterne , sledes at vi selv kan overtage de modeller , som de andre lande har gjort positive erfaringer med .
Direktivet fra det strigske formandskab til bekmpelse af arbejdslsheden gr i den retning .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , for de arbejdskraftsintensive industriers vedkommende er problemet konkurence fra tredjelande , lande med billig arbejdskraft .
Vi forbedrer ikke konkurrenceevnen ved at reducere momsen , eftersom der bde er moms p importerede og p nationalt producerede varer .
S vi vil formentlig kun udvide markedet en lille smule og give omrderne med billig arbejdskraft bedre muligheder .
<P>
Jeg har et problem i min egen valgkreds .
En meget stor multinational virksomhed - Fruit of the Loom - er ved at trkke sig ud af en arbejdskraftsintensiv industri med tusinder af arbejdspladser , fordi den nsker at f produktet fremstillet i Marokko .
Jeg vil foresl , at den kurs , der vlges - kunne vi mon f rdsformandens mening herom - er at reducere vores indkomstskat og socialbidrag , som er for hje , og sledes forbedre den europiske industris konkurrenceevne .
<P>
Er det op til medlemsstaterne selv eller er det et initiativ , der skal tages af Den Europiske Union ?
Ville det vre en krnkelse af vores forpligtelser i henhold til GATT ?
Der m gres noget , for ellers vil vi snart ikke have nogen bekldnings- , fodtjs- eller andre sdanne arbejdskraftsintensive industrier tilbage .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , mange tak for henvisningen .
Naturligvis har de ret i , at netop de foranstaltninger , som lige er blevet diskuteret , fr konsekvenser for hele globaliseringen .
Til sprgsmlet om en reduktion af arbejdsomkostningerne : Hvordan vil det kunne gives videre ?
Disse sprgsml er srligt vigtige , ogs i forbindelse med Lom-forhandlingerne , som vi netop er begyndt p .
Naturligvis kan jeg ikke g ind p dette sprgsml i detaljer nu - jeg er heller ikke ekspert i disse finansielle forhandlinger - men jeg kan sige til Dem , at De selvflgelig med rette er kommet med denne henvisning om , at ethvert sprgsml om , hvordan momsen behandles , naturligvis fr store konsekvenser for hele verdenskonomien .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Mange tak , fru rdsformand .
Klokken er 7 , og jeg er desvrre ndt til at afbryde sprgetiden . Jeg beklager over for de medlemmer , der tlmodigt har ventet , men sdan er livet her i Parlamentet .
Vi skylder ogs rdsformanden at standse nu , s hun kan n sit fly hjem .
Tak skal De have , fru rdsformand .
<P>
Sprgsml nr . 10-29 vil blive besvaret skriftligt .
De vil blive lagt i medlemmernes bokse i lbet af i aften .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Forureningsrelaterede sygdomme
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0333 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( C4-0340 / 98-97 / 0153 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrrende forureningsrelaterede sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed ( 1999-2001 ) ( Ordfrer : Cabrol ) .
<SPEAKER ID=218 NAME="Cabrol">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi skal sledes behandle den flles holdning , der er fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelsen af et EF-handlingsprogram vedrrende forureningsrelaterede sygdomme .
For at forst de njagtige rammer , inden for hvilke ndringsforslagene kan og skal vedtages , er det vigtigt at vre klar over , at dette program ikke tager sigte p en direkte bekmpelse af emissionen af forurenende stoffer eller af de forureningsrelaterede sygdomme , da dette allerede er blevet taget op i andre direktiver .
<P>
Nrvrende program har til forml at gre status over kendskabet til de forurenende stoffer , at indsamle alle oplysningerne om de forureningsrelaterede sygdomme og at registrere disse stoffer for at kunne informere medlemsstaterne , der har til opgave at indsamle oplysningerne , og ogs for at kunne informere borgerne i Den Europiske Union , s denne viden om de forurenende stoffer gr dem i stand til at beskytte sig selv bedst muligt imod dem .
Det er sledes principielt et program , der p sin vis gr status over de forurenende stoffer og de sygdomme , som de medfrer .
Det er ogs et program , der informerer offentligheden om de forurenende stoffer og deres flgesygdomme .
Det er det , vi gerne vil sl fast i de ndringsforslag , vi har indgivet , nemlig frste del af ndringsforslag 5 samt ndringsforslag 10 , 12 , 13 og 14 .
Dette program indeholder dog ingen andre aspekter , og for at blive inden for denne linje og ikke g ind i den direkte bekmpelse af de forurenende stoffer og de forureningsrelaterede sygdomme , vil jeg derfor personligt ikke sttte det sidste stykke i ndringsforslag 5 eller ndringsforslag 9 og 16 , da disse gr ud over dette programs rammer .
<P>
Programmet tager desuden sigte p at samle erfaringerne fra medlemsstaterne , de internationale organisationer og visse tredjelande .
Et sdant program skal naturligvis evalueres i lbet af dets gennemfrelse , og man skal kontrollere , at det flges op .
Som helhed betragtet forekommer den flles holdning os at vre tilfredsstillende .
Vi glder os navnlig over , at den tager hjde for sygdomme , der skyldes alle former for forurening , sdan som vi havde bedt om ved frstebehandlingen .
<P>
Alligevel er der visse punkter i teksten , der forekommer os at vre diskutable .
I artikel 1 , stk . 2 a ) , havde vi bedt om , at informationen om de forureningsrelaterede sygdomme kom til omfatte nogle klare oplysninger om disse sygdomme , men dette blev ikke taget med i den flles holdnings tekst .
Desuden er programmets varighed blevet sat ned til tre r , mens den var fem r i den oprindelige tekst .
Som flge heraf er den planlagte finansiering p ECU 1 , 3 millioner pr. r blevet reduceret til et samlet belb p ECU 3 , 9 millioner .
Vi kan godt acceptere sdanne ndringer i varigheden og finansieringen , hvis dette projekt reelt ikke er andet end det frste skridt p omrdet , sdan som Europa-Kommissionen siger .
Men hvis dette ikke skulle vre tilfldet , anmoder Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om i ndringsforslag 2 og 4 , at programmets varighed forbliver p fem r .
P samme mde skal der vre en samlet finansieringsramme p ECU 7 millioner , hvilket fremgr af ndringsforslag 7 .
<P>
Hvis vi sledes fr et program med den oprindeligt tiltnkte varighed og finansiering , skal vi g endnu lngere , det vil sige foretage nogle samordnede epidemiologiske undersgelser af de forureningsrelaterede sygdomme .
Det er formlet med ndringsforslag 11 .
Vi skal ligeledes forbedre kendskabet til den adfrd , den levevis og de kostvaner , som gr det muligt at begrnse risikoen for visse former for forurening , hvilket vi understreger i ndringsforslag 15 .
Vi gr i vrigt opmrksom p , at Europa-Kommissionen anser den henvisning , der er til artikel 228 i teksten til artikel 6 om det internationale samarbejde , for at vre irrelevant , da det drejer sig om et teknisk samarbejde og ikke om internationale aftaler i egentlig forstand .
<P>
Endelig vil jeg gerne lgge srlig vgt p evalueringen af programmet og p dets opflgning .
Europa-Kommissionen mener , at udarbejdelsen af en beretning i lbet af det tredje r for programmets ivrksttelse er for kort en frist .
I ndringsforslag 8 beder vi om , at denne beretning bliver udarbejdet ved programmets slutning .
Med hensyn til opflgningen beder vi Europa-Kommissionen om senest seks mneder efter forslagets vedtagelse at give os besked om de foranstaltninger , der er blevet truffet for at sikre dette programs sammenhng og komplementaritet med de andre programmer inden for folkesundhed , milj og forskning .
Dette er formlet med ndringsforslag 6 .
Og det br eventuelt ogs ske med henblik p at kunne foretage de ndvendige tilpasninger , sdan som vi beder om i ndringsforslag 1 .
<P>
Vi hber , at det planlagte program sledes vil blive fuldstndiggjort p en hensigtsmssig mde , og at det vil blive mere effektivt . Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang fremhve , at det efter vores mening er vigtigt , at dette program bliver fulgt op af andre og mere ambitise projekter , hvor man fastlgger de foranstaltninger , der skal trffes for effektivt at kunne bekmpe forureningens farlige konsekvenser .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Fru formand , jeg vil begynde med at sige , at den rigtige taler i aften , Kirsten Jensen , er syg .
Forhbentlig har det intet med den forurening at gre , som vi faktisk ogs kan mrke her i Strasbourg .
<P>
Vi str i et klassisk dilemma , nr det glder EU og sundhedspolitikken .
Den egentlige kompetence til at fre sundhedspolitik ligger hos medlemslandene og ikke hos EU .
Det er medlemslandene , der definerer , hvilke skatter og hvilke forsikringsregler der skal glde p omrdet .
Vi ved ogs , at en stor del af sundhedspolitikken er yderligere decentraliseret .
Samtidig skaber vi med et program som dette forhbninger om en aktiv indsats fra EU ' s side mod forurening og forureningsrelaterede sygdomme .
Det er imidlertid ikke EU ' s opgave at lse disse problemer .
<P>
Selvflgelig har EU alligevel en rolle at spille , dels ved at garantere at midlerne gr til forskning , dels gennem udveksling af erfaringer p sundhedsomrdet og dels - afgjort det vigtigste - ved at srge for at EU ' s egen politik er sund ved at integrere sundhedsaspekter i bde transport- og industripolitikken .
Amsterdam-traktaten giver os denne mulighed .
<P>
Det program , som vi nu drfter , kan vi vlge enten at lade d af sig selv , hvilket man nsten kan tro , nr man lser Kommissionens budgetforslag , eller at styrke s meget , at det i det mindste svarer til de forventninger , som det faktisk skaber .
Vores alternativ er det sidste - derfor Miljudvalgets ndringsforslag om et strre budget .
Dette valg er for mit vedkommende ogs understreget af , at patientforeningerne inden for forureningsrelaterede sygdomme faktisk tror , at de kan have glde af programmet .
Det er derfor vi foreslr , at ECU 7 millioner sttes af til dette program .
<P>
Som Cabrol helt rigtigt har ppeget , stopper programmet i sig selv ikke forureningen , men det understreger , at der er en forbindelse mellem forurening og sygdomme .
Forhbentlig kan det fre til en mere effektivt integreret milj- og sundhedspolitik .
Det er nemlig en sag at forklare folk , at de ikke skal g ud , nr der er smog , men en helt anden sag at forhindre smog i at opst .
Det er en sag at give smbrn hormonsalve mod udslt , men det er en anden sag at forsge at finde forbindelsen mellem udslttet og forureningen og dermed at stoppe den eksponering , som fremkalder udslttet .
<P>
Endvidere er det ndvendigt at finde frem til en bedre forstelse af sygdomme som multiple chemical syndrome eller skadevirkninger fra stoffer , der ndrer hormonbalancen .
Disse sygdomme og deres relation til det moderne kemiske samfund er et oplagt problemomrde .
Derfor glder jeg mig ogs over Miljudvalgets sundhedshring senere i efterret , som netop skal behandle health impact assessment .
<P>
Vi ved , at det er gavnligt at integrere milj- og sundhedspolitikken .
Vi kan se , at bly- og svovludledningen forsvinder mere og mere ud af byerne .
Forhbentligt vil dette ogs glde de sygdomme , som er relateret til udledningen .
Vi har med andre ord alt at vinde ved at integrere sundhedsaspekter .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , som altid bliver de programmer , som fuldender den europiske dimension vedrrende sundheden , stttet af Parlamentet og isr af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Samtidig skal Kommissionen dog mindes om , at vi , selvom vi giver vores fulde sttte , har behov for yderligere dokumentation .
Det vil sige , at vi her i Parlamentet - isr her forud for nste fase , hvor Parlamentet fr flere lovgivningsbefjelser - skal benytte os af de basisdokumenter , som Kommissionen har til sin rdighed til forberedelsen af forslag , sledes kan nogle af de fortolkninger og indlg , som ikke har noget med den egentlige sag at gre , mske undgs .
<P>
Vi ved alle , at Den Europiske Unions kompetence inden for sundhedspolitik er komplementr - det nvnes i Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten - men vi skal fortlle alle borgere , at Den Europiske Union bekymrer sig om disse omrder , og at den benytter komplementre og organisatoriske arbejdsmetoder .
Vi har p ingen mde intentioner om , at disse programmer skal lse alle problemerne , men de skal stte et arbejde i gang blandt de berrte parter , hvad enten de tilhrer sundhedskategorierne , regionerne eller medlemsstaterne , s alle politikkerne kan blive sammenhngende og i overensstemmelse med hinanden .
Derfor tror jeg , at teksten og sttten til dette program skal vre positiv .
<P>
Men vi skal ogs give borgerne oplysninger og forklare , hvorfor disse programmer bliver indledt .
Det giver indtryk af , at de foranstaltninger , som vi vil tage , er i begyndelsesfasen , hvorimod man i virkeligheden har tilstrkkelige oplysninger og forudstninger for at handle helt konkret .
For det kan give indtryk af , at der foregr et eller andet , hvis den atmosfriske forurening og de andre former for forurening , som vi lider under , bevirker at bygninger ssom hundreder gamle katedraler , igennem de seneste tyve r er forfaldet mere end i lbet af de foregende rhundrederne .
Nr 30 % af vores skovarealer delgges , er det fordi der foregr noget .
Kort sagt , m vi ikke tro , at mennesket kan tle mere end katedralen og skoven .
Derfor er der grund til at skride til handling - al mulig grund .
<P>
Det er naturligvis alarmerende , at der er s mange luftvejssygdomme og allergiformer .
Antallet af allergier er de seneste ti r fordoblet 120 gange .
<P>
Med andre ord sttter vi de komplementre forslag og professor Cabrols forslag , og vi sttter Kommissionens generelle forslag .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , Den Liberale Gruppe sttter betnkningen af hr . Cabrol .
Men jeg har to bemrkninger . Under frstebehandlingen foreslog jeg at indfre registrering af forureningsrelaterede sygdomme p medlemsstatsplan .
Forureningssygdomme er et fnomen , der i stigende grad foruroliger befolkningen . En meldecentral for disse sygdomme vil give borgerne tillid til , at de har en sted , hvor de kan henvende sig med deres formodninger om rsagen til sygdomme og allergier .
Nederlandene har f.eks. allerede en meldecentral og ogs i mit land , Flanderen , er man i gang med noget lignende .
Jeg beklager derfor ogs , at hverken Rdet eller Kommissionen sttter dette , og det forbavser mig , at Udvalget om Milj , Folkesundhed og Forbrugerbeskyttelse benbart accepterer dette ..
<P>
Nr man i mit land taler om forureningsrelaterede sygdomme tnker man i frst og fremmest p luftforureningen , f.eks. omkring forbrndingsovne .
De foruroligende tilflde med brn med genetiske afvigelser og krfttilflde m f os til at indse , at det her drejer sig om alvorlige og livstruende sygdomme .
Denne handlingsplan skal hjlpe myndighederne , industrien og borgerne til at indse , hvordan bestemte forurenende stoffer kan delgge sundheden .
Heraf skal vi med henblik p fremtiden lre , at der f.eks. ikke m placeres forbrndingsovne midt i bebyggede omrder , sdan som det er tilfldet i Drogenbos i udkanten af Bruxelles .
<P>
Til sidst . Vi glder os over denne handlingsplan , og vi hber , at den vil fre til strre indsigt og en bedre forebyggelse .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vores gruppe er enig i betnkningen af hr . Cabrol , som vi takker for det fortrffelige arbejde .
<P>
De huller , der er i udarbejdelsen af en korrekt og komplet sundhedspolitik for Den Europiske Union , bliver lidt efter lidt fyldt ud .
Det er prcist denne vej , vi mener er den mest velegnede , fordi handlingsprogrammerne virkelig tilgodeser befolkningens og borgernes behov .
<P>
I denne sag kan man helt konkret betragte helheden af sygdomme som en slags alarm , en form for milepl for at kunne forst , hvad der sker med det industrielle udviklingsmnster i Den Europiske Union .
Derfor mener vi , at forslaget er meget fornuftigt , hvilket ogs glder alle hr . Cabrols ndringsforslag .
<P>
Vi sttter de ndringsforslag , der vedrrer en aktionsforlngelse p fem r og supplerende finansiering heraf , opnelse af en bedre global viden , det ndvendige omrde epidemiologi , og forbedring af den offentlige bevidsthed og opfattelse .
P den mde vil individuelle og flles holdninger gradvist tilpasse sig hinanden , og Europa-Parlamentet br flge den ndvendige procedure , for at dette kan ske p en effektiv mde .
<P>
Men vi er bekymrede .
Vi gr noget , men vores vkstmnster er rsag til disse sygdomme , og man burde i dette tilflde stte fingeren p det mme punkt .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , for det frste , s er jeg ret overrasket over udtalelsen fra vores ordfrer , hr . Cabrol , om , at han ikke sttter ndringsforslagene 5 , 9 og 16 .
De blev vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og reprsenterer udvalgets holdning .
Endvidere er disse punkter ekstremt vigtige , fordi et af dem handler om forebyggelse af forureningsrelaterede sygdomme , et andet handler om bekmpelse af forureningsrelaterede sygdomme , mens det tredje handler om hele allergisprgsmlet .
<P>
Jeg vil gerne understrege over for kommissren , at alle disse punkter fandtes i det oprindelige forslag fra Kommissionen .
Efter et rdsmde blev det besluttet at fjerne disse meget vigtige krav .
Jeg hber , at Kommissionen vil godkende Parlamentets forslag , der er udtryk for miljudvalgets holdning .
Der er ikke noget forml med at forske i , hvilken type forurening , der har relation til forureningsrelaterede sygdomme , og hvad det er , der forrsager forureningsrelaterede sygdomme , hvis resultaterne blot bliver lagt p hylden , uden at blive brugt .
Det er srdeles vigtigt , at der gres en indsats for at mindske mngden af forureningsrelaterede sygdomme .
<P>
I enhver europisk storby kan man finde en mngde luftvejssygdomme og allergier , der skyldes forureningen i storbyerne .
Vi m genindstte Parlamentets oprindelige holdning og det oprindelige kommissionsforslag .
Det nytter ikke noget at foretage undersgelser , som vi ikke flger op p .
Den Europiske Union har en forpligtelse til at bekmpe den forurening , der giver sundhedsproblemer , og som kan undgs .
Dette problem skal lses . Problemet kan ikke lses effektivt , hvis ikke man srger for at gre en indsats .
<P>
Der skal ogs indfres en tidsfrist .
Tre r er ikke tilstrkkeligt .
Der er brug for mindst fem r .
Finansieringen er ogs ekstremt vigtig .
Der er behov for get finansiering .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg glder mig over denne betnkning , og jeg vil gerne hylde ordfreren . Hr .
Cabrol har bestemt fortjent Parlamentets respekt for sin engagerede indsats for at beskytte befolkningen mod flgerne af forurening .
<P>
Jeg erkender , at den flles holdning , der blev vedtaget af Rdet , er et fremskridt p dette omrde , men i lighed med mange andre medlemmer , s fler jeg ikke , at den er vidtrkkende nok .
Sttten til programmet er i realiteten blevet reduceret gennem en reduktion af dens varighed fra fem til tre r .
Vi m derfor sprge os selv , om Rdet i virkeligheden nsker at lse dette problem , der giver anledning til stor bekymring overalt i Den Europiske Union .
<P>
Det er ndvendigt med et mere ambitist program .
Jeg arbejdede p forslaget om en ressourcefordeling blandt medlemsstater , internationale organisationer og tredjelande .
Jeg er overbevist om , at vi ogs skal hre synspunkterne fra de berrte parters organisationerne .
Mange af disse organisationer udfrer et stort stykke arbejde ved at samordne informationer om virkningen af forurening og forureningsrelaterede sygdomme .
I mit eget omrde har en sdan organisation gjort opmrksom p brugen af desinficerende organiske fosformidler til frevask .
Man br lytte til informationer , der kun kan fremskaffes af sdanne organisationer .
<P>
Jo flere informationer , der bliver tilgngelige fra alle mulige kilder , desto strre er chancen for at leve op til programmets ml om at stte borgerne i Den Europiske Union i stand til at beskytte sig selv mest muligt mod forurening .
Programmets primre ml m vre forebyggende foranstaltninger , men det m kdes sammen med en anerkendelse af behovene hos dem , der bliver ramt af sygdommene for tidligt til at kunne nyde godt af den planlagte beskyttelse .
Der er tidligere blevet gjort fejl .
Nu m vi udnytte de aktuelle muligheder .
Her er chancen for at rette op p tidligere tiders fejl .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Et stort antal sygdomme , og navnlig krftsygdomme , opstr p grund af de forurenende stoffer i luften , i vandet og sgar i kosten . Man har dog ikke klarlagt forbindelserne mellem rsag og virkning , og man har slet ikke mlt omfanget heraf .
Dette forhindrer f.eks. retsvsenet i at handle effektivt .
Folk dr , men man finder hverken de ansvarlige eller de skyldige .
<P>
Vi skal ikke begrnse os til kun at behandle begrebet forurening .
Visse teknologiske hjlpemidler bliver anvendt , uden at man har undersgt deres indvirkning p helbredet ordentligt .
Det er tilfldet med elektromagnetiske felter , med mobiltelefonernes mikroblger , med glutamat i kosten og med landbrugets input , der har fet menneskets frugtbarhed til at falde i de vestlige lande i lbet af de sidste 30 r .
<P>
Det er skandalst , at vi her kan hre en kommissr sige , at det er markedet , som bestemmer , om et produkt er godt eller drligt .
Det er at bengte , at det er uundvrligt med forskning og forebyggelse , og det er ikke mindst at indrmme , at man anser folk for at vre forsgskaniner .
Professor Cabrol skal have tak for at have kastet lidt lys over dette dunkle omrde .
Og fru McKenna skal have tak for at ville gre denne betnkning endnu mere effektiv .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , det forelbige program er et reelt bevis p en forstrkelse af de bestrbelser , der i dag bliver gjort for at udforske og forebygge de sygdomme , der stammer fra forurening , det vil sige fra betingelser og farer i miljet .
<P>
Pvirkninger fra forureningen bidrager ikke kun til forekomsten af luftvejssygdomme , men vedrrer ogs sygdomme i andre systemer , som endog kan bryde ud efter lang tids pvirkning og efter sandsynlige samspil mellem forskellige forurenende stoffer .
Disse pvirkninger kan vre forgiftninger , virulente , allergifremkaldende , krftfremkaldende , de kan desuden vre akutte eller langvarige , reversible eller ej , lokale eller udbredte i et helt system .
Man kan blive udsat for disse pvirkninger via ndedrttet , fdevareindtagelse , via absorption gennem huden og direkte passage , som det sker med bestrling .
Vi m konstatere , at skadelige stoffer fra miljet kan passere gennem moderkagen fra moder til foster og skade det .
Det er alts pkrvet med en epidemiologisk overvgning af alle de miljfarer , der pvirker menneskets helbred negativt og giver sig udtryk i sygdomme .
<P>
Hvis vi desuden tnker p , at vi ikke kun er i fare p grund af n skadelig faktor , men af mange samtidig , s m vi formode , at deres samlede pvirkning endog kan f flger p den menneskelige organismes modstandskraft , p ldningsprocessen og levetiden .
Det er alts pkrvet med en undersgelse af de sygdomsfremkaldende virkninger mellem to eller flere miljforurenende stoffer , sdan som det nvnes i ndringsforslagene 12 og 13 .
Selv kvaliteten af fdevarerne er ubrydeligt forbundet med fdens indhold af forskellige kemiske forbindelser , og det er ndvendigt med en systematisk undersgelse af flgerne af fdevareforureningen , s ogs disse farer for den europiske borgers helbred kan blive formindsket , sdan som det faststtes i ndringsforslag 15 .
<P>
P basis af den udveksling af oplysninger og erfaringer , som man foreslr , at der sker mellem medlemslandene , er jeg sikker p , at der vil fremkomme nye nyttige data , og at der vil dukke resultater op , som effektivt kan modg de sygdomme , som skyldes eller relateres til miljforureningen .
Det flger heraf , at der vil udvikle sig aktiviteter , som inkluderer videregivning af oplysninger , ligesom ogs informering af borgerne og forbrugerne , sdan som det nvnes i ndringsforslag 10 , 14 og 16 .
<P>
Til sidst , fru formand , mener jeg , at Europa Parlamentet br stemme for dette program , for det vil direkte bidrage til en forbedring af den europiske borgers helbred .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Sprgsmlet om sygdomme , som stammer fra forureningen , er virkelig vigtigt og aktuelt , som kommissren godt er klar over .
Mngden af sygdomme , som skyldes forureningen er ved at blive get i alle industrilande .
At modarbejde disse sygdomme kan ikke alene vre et sundhedspolitisk anliggende , og forbyggelsen af dem krver foranstaltninger p alle omrder i samfundet .
<P>
Jeg kan fortlle en finsk succeshistorie om reduceringen af bly i miljet .
Bly er jo t af de tungmetaller , som bl.a. forrsager retardering i brnenes psykiske udvikling .
I lbet af et rti er der i Finland opnet en kolossal reducering af blyindholdet ved at snke beskatningen af den blyfri benzin , alts gennem skattepolitiske midler .
<P>
Det foreliggende programs vigtige opgave er udvekslingen af netop sdanne gode erfaringer .
Jeg er en varm fortaler for ordfrerens synspunkt om , at programmets oprindelige varighed , fem r , holdes i kraft .
Jeg er ogs for , at programmets finansieringsramme lftes til ECU 7 millioner .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Fru formand , efter afgrelsen om sundhedsovervgning , som jeg selv var ordfrer for , og afgrelsen om et netvrk til epidemiologisk overvgning af smitsomme sygdomme , som professor Cabrol ligeledes var ordfrer for , tager dette forslag til afgrelse om vedtagelsen af EF-handlingsprogram vedrrende forureningsrelaterede sygdomme sigte p at stille en fortegnelse over oplysningerne om de sygdomme , der skyldes forurenende stoffer , til rdighed for medlemsstaterne , og dette uafhngigt af den direkte bekmpelse af luft- , vand- og jordforurenende stoffer , som tages op i andre programmer .
<P>
Da jeg ikke har s meget tid til rdighed , vil jeg blot sige , at jeg er helt enig i vores kollega Cabrols glimrende betnkning , og jeg hber , at de 16 ndringsforslag , der har til forml at forbedre det forslag til afgrelse , som blev vedtaget med alle de politiske gruppers samtykke i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , ogs vil blive vedtaget af Parlamentet .
Der er tale om det frste skridt i retning af vedtagelsen af nogle mere ambitise programmer for den stadig vanskeligere og hrdere bekmpelse af den tiltagende forurening i vores samfund , som har mange konsekvenser for unionsborgernes helbred .
<SPEAKER ID=229 NAME="Flynn">
Jeg vil gerne takke Dem , hr . Cabrol for deres arbejde med forslaget og for deres sttte til den flles holdning .
<P>
Forslaget er et centralt element i Fllesskabet overordnede strategi for forebyggelse af forureningsrelaterede sygdomme .
Der findes fortsat forurenende stoffer i vores milj , fordi det af tekniske eller konomiske rsager ikke altid er muligt at reducere eller begrnse mngden af dem .
Det er derfor ndvendigt at supplere vores foranstaltninger vedrrende emissionskontrol og eksportrgrnser med folkesundhedsrelaterede aktiviteter , der sigter mod at mindske sundhedsrisikoen fra forskellige forureningskilder .
Et af mlene med dette program er at forebygge forureningsrelaterede sygdomme gennem en bedre forstelse af , hvordan de forurenende stoffer forrsager eller forvrrer sdanne sygdomme .
Der lgges ogs vgt p at ge den tilgngelige viden .
Det er et af hr . Cabrols centrale punkter - hvordan sundhedsrisiciene registreres , vurderes og hndteres .
Luftvejssygdomme og allergier - der giver anledning til stigende offentlig bekymring overalt i Europa - er et omrde , som Kommissionen nsker at ofre srlig opmrksomhed .
Her er jeg enig med fru Ojala .
<P>
Vi foreslr en deling af de indhstede erfaringer fra hele Unionen , en evaluering af de forebyggende foranstaltningers effektivitet samt styrkelse og fremme af vellykkede foranstaltninger .
Jeg bemrker , at der i Parlamentet er srlig opbakning til denne aktivitet .
<P>
Under frstebehandlingen accepterede Kommissionen fire af Parlamentets ndringsforslag .
Rdet vedtog efterflgende en flles holdning , og for at undg enhver misforstelse vil jeg straks sige , at Kommissionen har accepteret den flles holdning .
Men jeg vil ikke skjule for Parlamentet , at Kommissionen ikke betragter den flles holdning som vrende perfekt .
Det er specielt rettet til fru McKenna .
<P>
Jeg finder det mildt sagt beklageligt , at programmets anvendelsesomrde og varighed er blevet indskrnket .
Der blev indfjet en bemrkning hertil i protokollen .
Kommissionen mente imidlertid , at det politiske kompromis i Rdet var den bedst mulige lsning p davrende tidspunkt .
<P>
Kommissionen ser sig derfor kun i stand til at acceptere to ndringsforslag i dag : ndringsforslagene 1 og 15 , da de ikke har retlige eller budgetmssige konsekvenser for ordlyden i den flles holdning .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere de andre ndringsforslag af flgende hovedrsager .
ndringsforslagene 2 og 8 medfrer en varighed af programmet ud over de tre r , der er vedtaget i den flles holdning .
ndringsforslagene 5 , 10 , 14 og 16 udvider anvendelsesomrdet for den flles holdning ud over den politiske udvikling .
ndringsforslag 6 sknnes ikke at vre gennemfrligt inden for den foreslede tidsfrist . Mlet med ndringsforslag 6 sknnes i det store hele at vre dkket af Kommissionens generelle forpligtelse til at sikre komplementaritet og kohrens .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 11 p grund af varighedens natur , og fordi programmets finansielle midler og anvendelsesomrde ikke gr det muligt at sttte betydningsfulde , storstilede epidemiologiske undersgelser .
ndringsforslagene 3 , 12 og 13 ville medfre udeladelser eller uoverensstemmelser i teksten .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen finder det ndvendigt at f dette meget vigtige handlingsprogram om forureningsrelaterede sygdomme bragt i orden snarest muligt .
Vi kan s se frem til en meget vigtig indsats p et omrde , der er genstand for stigende offentlig opmrksomhed .
<P>
Vi forsger her at forberede os p det nye rammeprogram .
Mlet med dette program er at se , hvordan vi kan pvirke politikken inden for de folkesundhedsmssige rammer .
Det vil jeg gerne sige til fru Kestelijn-Sierens og fru McKenna , da de ogs giver kraftigt udtryk for dette synspunkt .
Nu forsger vi virkelig at udvikle disse politiske initiativer , s vi efter de tre r kan flge den centrale tendens og udnytte de nye rammer bedre .
Jeg giver ogs fru Hulthn ret i , at der er brug for bedre forbindelser til forskningen .
Det bliver taget ad notam .
<P>
Jeg vil gerne takke alle bidragyderne .
Vi vil nu udnytte programmet bedst muligt og samle alle fordelene ved forskningen , s vi kan flge den centrale tendens inden for de nye rammer .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Sjldne sygdomme
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0336 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( C4-0341 / 98-97 / 0146 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrrende sjldne sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed ( 1999-2003 ) ( Ordfrer : Viceconte ) .
<SPEAKER ID=232 NAME="Poggiolini">
Fru formand , der er flere tusinde personer i Europa , som lider af sjldne sygdomme . Nogle af disse sygdomme har genetiske rsager , og mange af sygdommene er alvorlige eller meget alvorlige .
Der er tusinder af europiske borgere , som i visse henseender synes at vre overladt til sig selv .
Medicinindustriens forskning er fuldstndigt utilstrkkelig . Det er nemlig klart , at fortjenesten ikke kan vre noget incitament for medicinindustrien , da markedet for disse lgemidler er begrnset som flge af det relativt lille antal personer , som er ramt af disse sygdomme .
Set ud fra et helbredsmssigt og menneskeligt synspunkt er EF-handlingsprogrammet for sjldne sygdomme derfor vigtigt , og dette program hrer med til forslagene inden for det omrde , der hedder folkesundhed i Europa for femrsperioden 1999-2003 .
<P>
Europa-Parlamentet har uden tvivl anset dette handlingsprogram for at vre nyttigt , og Parlamentet forbedredte det betydeligt under frstebehandlingen ved hjlp af 28 ndringsforslag , der bl.a. tog sigte p , at de hrdest ramte - nemlig de syge selv - og deres prrende skulle deltage i programmet .
Dette kan vre en god lejlighed til at ivrkstte et effektivt samarbejde inden for Fllesskabet , idet man tilrettelgger et program om sjldne sygdomme og udnytter de hensigtsmssige foranstaltninger bedst muligt , efter at man har koordineret medlemsstaternes viden .
Man skal nemlig undg dobbeltarbejde , der er spild af tid og penge , og gr ud over effektiviteten .
Af disse forslag , der var indeholdt i de ndringsforslag , som blev fremlagt under frstebehandlingen , er det ret f , der er blevet godkendt af Rdet . Ud af de 28 forslag , som Europa-Parlamentet godkendte , har Rdet kun overtaget to helt og fire delvist .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har efter forslag fra Deres ordfrer godkendt 20 ndringsforslag til indstilling ved andenbehandling .
Disse forslag reprsenteres sledes og udgr forhandlingsgrundlaget i forligsfasen .
<P>
Den europiske situation er forskellig fra land til land .
I nogle stater indsamles oplysningerne , og indsatsen er mere eller mindre organiseret , mens dette ikke er tilfldet i andre stater .
Ligesom p andre omrder skal man ogs her centralisere indhentningen af ajourfrte oplysninger og alle de ndvendige informationer om udviklingen , antallet og spredningen af de sjldne sygdomstilflde , vi beskftiger os med .
Efter at vre blevet samlet i en europisk database skal disse oplysninger stilles til rdighed for alle .
<P>
Vi er dog glade for Rdets beslutning om at bevilge programmet en finansiering for hele femrsperioden , nr man tnker p , at der i det oprindelige forslag kun var taget hjde for en finansiering for det frste r .
Deres ordfrer har dog gjort og gr stadig opmrksom p finansieringens utilstrkkelighed .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har igen foreslet et belb p ECU 14 millioner i stedet for de 6 , 5 millioner , der foresls til programmets femrige aktiviteter .
Det er sandsynligt , at der ogs p dette punkt vil vre den sdvanlige uenighed med Rdet i forligsfasen .
Det nytter ikke noget at have samvittigheden i orden ved at prsentere et program af stor sundhedsmssig og menneskelig vrdi , hvis man ikke ogs bevilger programmet en tilstrkkelig finansiering .
Det gr bde ud over vores omdmme og vores samvittighed , og frem for alt imdekommer vi ikke forventningerne hos de syge og deres prrende .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er heller ikke enigt med Rdet , hvad komitologien angr .
Udvalget foretrkker et rdgivende udvalg i stedet for et blandet forvaltnings- og rdgivende udvalg , der vil ende med at lgge bnd p udvalgets aktiviteter .
Det er ganske vist rigtigt , at et sdant blandet udvalg er planlagt inden for andre programmer i forbindelse med folkesundhed , men i betragtning af den form for indsats , man planlgger i dette srlige program , forekommer Rdets holdning os at vre helt uhensigtsmssig og overdreven . I vrigt lader det ogs til , at Kommissionen har sine forbehold p dette omrde .
<P>
Vi genfremstter derfor det ndringsforslag , der tager sigte p , at en medlemsstat skal udpege et udvalgsmedlem , som reprsenterer en patientstttegruppe eller en anden relevant ikke-statslig organisation .
Det er ogs meget vigtigt , at speciallgerne og de alment praktiserende lger inddrages . Disse lgers bidrag er faktisk uerstatteligt , eftersom de alment praktiserende lger er de frste , familierne henvender sig til , og de frste , der skal stille en korrekt og tidlig diagnose .
<P>
Ogs i forslaget til forordning om sjldne lgemidler foreslr Kommissionen , at man benytter sig af disse lger , som er det frste led .
<P>
Deres ordfrer opfordrer derfor Parlamentet til kort sagt at gentage den holdning , der kom til udtryk under frstebehandlingen , ved at godkende alle de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og som er blevet godkendt af alle de politiske krfter i udvalget .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Fru formand , der er hjst sandsynligt ikke nogen af os , som ikke mindst n gang med stor beklagelse og en smule skam har mttet lytte til en udtalelse om den ensomhed , som patienterne , der lider af disse sygdomme og deres prrende , befinder sig i . Disse sygdommes sjldenhed medfrer vanskeligheder , forsinkelser og undertiden ogs indledende fejldiagnoser , og de medfrer altid udgifter , rejser og ulemper i forbindelse med behandlingen .
<P>
Sygdommenes sjldenhed har hidtil gjort det meget vanskeligt for den enkelte medlemsstat at indsamle oplysninger og information , og de har naturligvis ogs vanskeliggjort forebyggelsen og helbredelsen .
Kommissionens initiativ til at fremlgge et forslag til et EF-handlingsprogram om sjldne sygdomme er derfor blevet modtaget meget positivt af Europa-Parlamentet , hr. kommissr .
Parlamentet havde i vrigt opfordret til dette flere gange , og Kommissionen havde ogs bebudet - og har nu fremlagt - et forslag om sjldne lgemidler . P grundlag af den glimrende betnkning og de glimrende ndringsforslag , som hr .
Viceconte har fremlagt , nskede Europa-Parlamentet sledes blot at forbedre Kommissionens forslag p visse punkter . Det drejer sig navnlig om den centraliserede indsamling af oplysninger , uddannelsen og informationen af de ansatte i sundhedssektoren og af patienternes familier , programmets finansiering og inddragelsen af patienternes familier , af deres foreninger og mere generelt af de ikke-statslige organisationer , som arbejder , yder bistand og finansierer forskning i forbindelse med forskellige sygdomme , i ethvert organ , som vil skulle g videre med dette handlingsprogram .
<P>
Jeg vil gerne dvle et jeblik ved finansieringen .
Hr. kommissr , fru formand , kre kolleger , det er altid meget smerteligt , nr Den Europiske Union vlger at spare p bekostning af sine borgeres sundhed , men selvom dette altid glder , s glder det dog i srlig grad i dette tilflde .
Disse sygdommes sjldenhed muliggr ikke en korrekt og fuldstndig indfaldsvinkel inden for nogen af vores medlemsstater .
Man m faktisk sige , at det alvorlige problem , som de sjldne sygdomme udgr , kun kan tages op p europisk plan , hvor man er i stand til at skabe den ndvendige kritiske masse .
<P>
Det er meget kortsynet af medlemsstaterne ikke at ville finansiere dette europiske program tilstrkkeligt , der , netop fordi det er et europisk program , er i stand til at opn nogle resultater , som de enkelte medlemsstater ikke kan opn .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som jeg har den re at tale p vegne af , giver sin fulde sttte til betnkningen af Viceconte og alle de ndringsforslag , der er godkendt i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og vi fastholder , at det er ndvendigt med en bedre finansiering af dette program .
Det er en stor chance for Europa , som ikke m forspildes .
Den europiske socialmodel giver nogle muligheder , som USA ' s system ikke giver , men vores splittelser splitter ogs vores kulturelle og konomiske krfter .
Over for de mere uheldigt stillede af vores medborgere burde medlemsstaterne i det mindste godkende Parlamentets forslag , som jeg hber og nsker , at Kommissionen vil sttte .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , vi sttter fuldt ud forslagene i betnkningen af hr . Viceconte samt professor Poggiolinis bemrkninger .
Og for vores vedkommende tror jeg , at Kommissionen er klar over , at koordinering p alle niveauer er af stor betydning for et sdant forslag , som har til hensigt at lse et meget indviklet problem - hvilket netop er grunden til , at det ikke finder nogen sttte - men det er ndvendigt at g i dybden p disse omrder .
<P>
Ligeledes tror jeg , at den fleksible gennemfrelse af programmerne gr det muligt for Kommissionen under de tre handlingsblokke - bde vedrrende oplysninger og sttte til patientstttegrupperne og aktioner til at modst ophobningen af sjldne sygdomme - at pvirke to omrder , som jeg synes er vsentlige : aktioner til specialuddannelse af lger og udbygning af de pgldende hjt kvalificerede hospitaler .
Vi skal ikke tillade , at indsatsen spredes vidt til alle lande eller alle regioner , vi skal koncentrere os om de syge , og indsatsen skal rettes mod disse to omrder , som jeg mener er de to vigtigste af de forslag og handlinger , der bliver behandlet i programmet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg tror , at alle talere er enige om at sttte betnkningen af hr . Viceconte om programmet vedrrende sjldne sygdomme .
Vi vil sttte den , fordi han under debatten og forhandlingerne om udkastet til betnkningen har udvist stor fleksibilitet og accepteret alle de politiske gruppers forslag .
Det var meget interessante forslag som i sidste ende dog ikke blev vedtaget af Rdet . Som hr .
Poggiolini sagde , blev af 28 forslag kun to vedtaget i sin helhed og fire delvist vedtaget . Ordfrerens valg om at repetere de ndringsforslag , som forekom ham meget vigtige , var fornuftigt , og det er blevet stttet af Miljudvalget .
<P>
Den korte tid jeg har fet tildelt , vil jeg bruge til at kommentere fire af de ndringsforslag , der iflge ordfreren og Miljudvalget er af srlig vigtig betydning .
<P>
For det frste , finansieringen naturligvis .
Vi ved , at det altid er knapt med penge , men et program vedrrende sjldne sygdomme uden penge , er ikke et effektivt program .
Derfor fremsatte ordfreren forslag om , at finansieringsrammen skulle stige fra ECU 6 , 5 millioner til ECU 14 millioner , hvilket Miljudvalget vedtog .
<P>
For det andet er oprettelse af en central database af stor betydning .
Hvert enkelt land har deres data , men det er ndvendigt med en central database til udveksling af oplysninger .
<P>
For det tredje foreslr vi et rdgivende udvalg .
Her i Parlamentet strides vi altid med Kommissionen om komitologien .
<P>
For det fjerde deltagelse af de ikke-statslige organisationer og familieorganisationerne , som i virkeligheden gennemlever sygdommen og vanskelighederne med at modst den sammen med den syge .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , det handlingsprogram om sjldne sygdomme , vi i jeblikket debaterer , kommer til at supplere en rkke bestrbelser , der foregr for at forbedre den offentlige sundhed i EU .
<P>
Det omrde , som det fokuserer p , udgr i sig selv et srligt vigtigt felt for EU .
Og det ikke kun fordi vi ikke kender de prcise data i forbindelse med antallet af personer , der lider af sjldne sygdomme , men mere fordi der ikke findes egnede kanaler , det vil sige konomiske midler , netvrk og organisationer , til at opspore , overvge og effektivt imdeg disse sygdomme .
Programmets ml er for det frste en forbedring af data , oplysninger og kendskab i forbindelse med de sjldne sygdomme , for det andet en sttte til de grupper , der modtager hjlp og for det tredje skabelsen af en akutgruppe i tilflde af , at der opstr en sammenstrmning af sjldne sygdomme , sdan som det f.eks. skete med Creutzfeldt-Jakob sygdommen og den nye variant af BSE CJD .
<P>
Programmet omhandler sjldne sygdomme , det vil sige de sygdommme , der har frre end fem udbrud pr . 10.000 personer .
Eftersom det krver koordinerede bestrbelser at konfrontere disse sygdomme , er det ndvendigt at fremme det program , der er under afstemning .
<P>
De sjldne sygdomme udgr en flsom kategori , fordi de hver isr angr et begrnset antal personer , og p grund af de flger og sociale konsekvenser , de frer med sig , opstr behovet for at sttte et aktivt samarbejde mellem de syge og deres familier , ligesom mellem de organisationer , som er aktive inden for disse sygdomme .
Det er desuden pkrvet at sttte tiltag , der tilskynder og fremmer information af lger og professionelle inden for sundhedsvidenskaberne , s en rettidig diagnose , erkendelse , hjlp og forebyggelse af de sjldne sygdomme kan forbedres .
<P>
En ndvendig forudstning for en samordning af disse bestrbelser er skabelsen af et overvgnings- og kontrolnet af de sjldne sygdomme , som kan tilbyde information og orientering af offentligheden , mens det ogs br indeholde mulighed for at give frstehjlp .
For at programmets ml skal kunne lykkes , mener vi , at budgettet for perioden 1999-2003 br faststtes til ECU 14 millioner og ikke , som det blev foreslet af Rdet , til ECU 6 , 5 millioner .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg gerne bede den samlede forsamling stemme for dette program , sdan som det er blevet udformet i Miljudvalget .
<SPEAKER ID=238 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr .
Viceconte for hans indsats , hr . Poggiolini for hans fremlgning p vegne af Viceconte samt alle udvalgets medlemmer , der har vret med til at udarbejde denne rapport .
Mervrdien af Den Europiske Unions indsats fremgr srligt tydeligt p dette omrde .
Disse sygdommes lave prvalens og de begrnsede midler til en videnskabelig forskning i dem , gr det lidet sandsynligt , at der vil ske hastige fremskridt vedrrende diagnosticering , behandling og helbredelse af disse sygdomme .
De har generelt set kun lille betydning for den offentlige opinion .
<P>
De er imidlertid langt fra ubetydelige hverken i menneskelig eller konomisk henseende , og en effektiv rdgivning og diagnosticering p omrdet for sundhedsmssig indgriben koster ofte uforholdsmssigt meget mere end lignende tiltag for mere almindelige omrder .
Det er derfor fornuftigt for medlemsstaterne at samles om en fllesskabsmekanisme til koordinering af de foranstaltninger , der ellers ville vre isolerede . Hr .
Valverde Lpez ' bemrkninger er helt p sin plads her .
<P>
Kommissionen har foreslet , at programmet skal kre i fem r og have tre mlgrupper , nemlig oplysning om sjldne sygdomme til specielt patienter og deres prrende samt til sundhedspersonale og forskere .
Det var netop det , som hr . Traketellis nvnte , og jeg sttter hans synspunkt .
Det er en af de grundlggende ider bag programmet .
<P>
Vi nsker ogs at fremme foranstaltninger til styrkelse af de frivillige organisationer , der medvirker til at sttte folk , der pvirkes direkte eller indirekte af sjldne sygdomme .
Det svarer prcist til det , som fru Marinucci finder vigtigt , og vi er helt enige .
Der findes et effektivt overvgningssystem til hurtig identificering , vurdering og behandling af sjldne sygdomme og ophobninger af sjldne sygdomme , og det er ogs et vigtigt anliggende .
<P>
Dette er i overensstemmelse med de igangvrende aktiviteter inden for biomedicinsk forskning samt med den kommende forordning om sjldne lgemidler til behandling , forebyggelse eller diagnosticering af sdanne sjldne sygdomme , hvor der ikke er det forndne konomiske afkast .
Dette forslag blev frst prsenteret for Parlamentet i marts under frstebehandlingen .
P det tidspunkt vedtog De 28 ndringsforslag , af hvilke 16 blev helt eller delvist accepteret i forbindelse med Kommissionens efterflgende ndrede forslag .
<P>
Rdet har siden da vedtaget en flles holdning om programmet , der fuldt ud afspejler nogle af ndringsforslagene fra frstebehandlingen , men Kommissionen har indsat et forbehold vedrrende den flles holdning med speciel henvisning til Rdets behandling af disse ndringsforslag fra frstebehandlingen . Hvad angr de 20 ndringsforslag , der behandles i dag , kan Kommissionen acceptere 11 helt - det vil sige nr .
3 , 12 og 16 - eller delvist - det vil sige nr .
1 , 6 , 7 , 9 , 11 , 15 , 17 og 19 .
Af de resterende ni ndringsforslag kan nr . 4 , 8 og 13 ikke accepteres af juridiske rsager , nr .
5 og 20 kan ikke accepteres p grund af den interne sammenhng , nr . 2 og 10 er uacceptabelt begrnsede , nr .
18 dkkes andetsteds , og nr .
14 er uacceptabelt af budgetmssige rsager .
<P>
Jeg vil g lidt mere i dybden med rsonnementet bag de to vsentligste ndringsforslag , nemlig nr . 14 ( budgettet ) og nr .
15 ( udvalget ) . Jeg ved , at Parlamentet bekymrer sig meget om budgettet .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har endnu en gang stemt for at bevilge ECU 14 millioner for perioden fra 1999 til 2003 .
Iflge de aktuelle finansielle overslag er der ganske enkelt ikke rd til et sdant belb .
<P>
Der er sket visse fremskridt siden frstebehandlingen .
Den flles holdning har indfrt en finansiel ramme p ECU 6 , 5 millioner for femrsperioden .
Og det giver programmet en klar budgetmssig stilling hen p den anden side af 1999 .
Derfor er ndringsforslaget vedrrende programudvalget delvist acceptabelt .
Kommissionen deler Parlamentets prference for et rdgivende udvalg frem for den blanding af en forvaltningskomit og et rdgivende udvalg , som Rdet gr ind for .
Det er en del af Kommissionens forbehold vedrrende den flles holdning .
<P>
Erfaringerne fra implementeringen af det eksisterende program viser , at en blanding af en forvaltningskomit og et rdgivende udvalg er uhensigtsmssig og overdreven , specielt i betragtning af den begrnsede budgetbevilling .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere , at de to reprsentanter fra hver medlemsstat skal rekrutteres i frivillige organisationer .
Vi siger dette ud fra en juridisk synsvinkel .
Det er ikke i overensstemmelse med den komitologiske beslutning , og det ville pvirke medlemsstaternes ret til at udpege delegationen .
<P>
Afslutningsvis hber jeg blot , at Parlamentet vil stemme for programmet .
Vi nsker begge at f indfrt Fllesskabsforanstaltninger vedrrende dette forsmte og ofte oversete omrde , der giver anledning til menneskelige lidelser .
Hvad angr databasen , som hr . Poggiolini , fru Marinucci og fru Gonzalez Alvarez nvnte , s udelukker ordlyden i den flles holdning ikke muligheden for at skabe en europisk database over sjldne sygdomme .
Problemet vil blive behandlet i forbindelse med gennemfrelsesfasen .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , hr. kommissr , og tak fordi De svarede alle vores kolleger .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Fllesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0334 / 98 ) af Whitehead for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om etablering af en generel ramme for Fllesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne ( KOM ( 97 ) 0684 - C4-0077 / 98-98 / 0028 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=241 NAME="Whitehead">
Fru formand , vi byder alle Monti , medlem af Kommissionen , velkommen i Parlamentet , hvor han kan besvare sprgsml i forbindelse med denne forhandling .
<P>
Nr historikerne ser tilbage p det fjerde valgte Europa-Parlament og dets forhold til Kommissionen mellem 1994 og 1999 , tror jeg , at der vil vre et vigtigt kapitel om forbrugerbeskyttelse .
Der er et kapitel , som vil starte med oprettelsen af DG-XXIV og den frygtindgydende fru Boninos ankomst .
Det vil handle om den frygtelige BSE-tragedie , der bragte Parlamentet meget tt p at stille et mistillidsvotum til Kommissionen i sprgsml om offentlig sundhed og sikkerhed .
Det vil handle om formand Santers reaktion i januar 1996 p denne krise og de efterflgende lfter , der blev skrevet ind i Amsterdam-traktaten .
Det vil ogs nvne oprettelsen af et fast retsgrundlag som rammer for forbrugerbeskyttelse og som en ndvendig rodfstelse p et omrde , hvor Fllesskabet som bekendt vil nyde godt af en flles indsats for alle borgerne .
<P>
Jeg vil sige til hr . Monti , at en sund udligningsmagt mere end noget andet vil gre det indre marked til ikke blot et effektivt men ogs et ensartet og sundt marked og fllesskab .
<P>
Nr jeg opfordrer jer til at stemme ja til min betnkning , br jeg selv som et valgt rdsmedlem af den britiske forbrugerorganisation erklre min ikke-finansielle interesse .
Jeg nsker ogs at takke nogle meget trofaste allierede , hvoraf nogle er til stede i dag i Parlamentet : reprsentanten for budgetudvalget for vores eget udvalg , hr . Eisma , samt specielt hr .
Pimenta - jeg er glad for , at han er til stede i dag . H. Pimenta flakker frem og tilbage mellem parterne , men hans hjerte er altid p rette sted , sdan som det er tilfldet i aftenens forhandling .
Jeg vil gerne takke min assistent , for hvem denne betnkning var kulminationen p fire rs specialiseret arbejde p dette omrde .
For hende er det en passende introduktion til hendes nye tilvrelse i Kommissionen .
<P>
Der er ingen tid at spilde i forhandlingen om Kommissionens forslag .
De skal accepteres af Parlamentet og Rdet inden udgangen af dette kalenderr .
Meget er allerede blevet bragt i fare p grund af et manglende retsgrundlag efter Domstolens dom , herunder de srlige foranstaltninger vedrrende fdevaresikkerhed , der med rette blev vedtaget efter BSE-katastrofen .
<P>
Som det fremgr af min betnkning , drejer det sig her om blot en kvart procent af Fllesskabets udgifter , og alligevel er det i modstning til mange af Fllesskabets vrige udgifter til direkte gavn for alle Unionens 375 millioner indbyggere .
<P>
Nogen vil mske fortlle mig , at jeg ikke kan tage en ratificering af Amsterdam-traktaten og dermed udkastet til artikel 153 for givet .
Det er muligvis rigtigt .
Men jeg finder det groft uansvarligt for Europa-Parlamentet og dets partnere i Unionen at g i gang med budgettet for de nste fem r uden i det mindste at erkende , at Rdet vil f disse ansvarsomrder . Disse centrale ansvarsomrder blev vedtaget i Amsterdam , og p grund af dem bliver der taget hensyn til forbrugernes interesser i forbindelse med en lang rkke politikker og initiativer , kontrollen udvides , og forbrugeroplysning og -uddannelse fremmes .
Sidstnvnte er det centrale i Kommissionens aktuelle aktiviteter i samarbejde med veletablerede og uudviklede ikke-statslige organisationer overalt i Unionen .
Euroens snarlige indtog ger behovet for strre bevidstgrelse af forbrugerne .
<P>
Det er et flles trk for udtalelsen fra hr . Pimenta og min egen betnkning , at vi har bemrket , at Kommissionens traditionelle sttte til aktiviteter i medlemsstaterne - specielt i det sydlige Europa , hvor forbrugerbevgelserne ikke er specielt udviklede - er bragt i fare ved den ressourceoverfrsel , som er ndvendig for en Kommission , der er blevet ribbet for penge til at gre det , der skal gres .
<P>
BSE har allerede lagt en meget stor byrde p DG XXIV og generelt p Kommissionen med hensyn til det udvidede inspektorat og de informationskampagner , den skal ivrkstte .
Vi skal fremskaffe afpassede midler til opfyldelse af disse prisvrdige ml .
Ellers er Europa-Parlamentet blot en tom skal .
Vi skal kunne sige , hvad der er behov for .
Derfor foreslr jeg i mine egne ndringsforslag en stigning i den nste femrige periode for at undg en reel forringelse i forbrugerbeskyttelsen .
Det belber sig til ECU 130 millioner over fem r i modstning til ECU 114 millioner fra 1999 og fremad i de oprindelige forslag .
Der er ikke tale om en storstilet udgiftsstigning eller imperiebygning , men blot om de ndvendige midler til at opretholde bde Kommissionens dokumenterede sttte til forbrugerbevgelser og til at opfylde de nye ansvarsomrder inden for sundhedsbeskyttelse , kontrol med farlige stoffer og produkter , information om euroen og adgang til domstolen .
<P>
Over for Parlamentet vil jeg specielt anbefale ndringsforslag 16 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , der tilfjer adgang for de europiske forbrugerne til domstolen , da der ikke var taget tilstrkkeligt hjde for dette i de oprindelige forslag fra Kommissionen .
Jeg har grund til at tro , at Rdet vil kunne acceptere visse ndringer i den henseende .
Vi ser frem til deres forslag , mske i nste uge .
<P>
Jeg hber , at Rdet ogs kan acceptere Parlamentets synspunkt om , at et indledende budget p ECU 24 millioner for 1999 , der stiger i den takt , der er angivet i Agenda 2000 , vil give en finansiel ramme for retsgrundlaget p mellem ECU 120 og 130 millioner .
<P>
Vi siger ikke , at der er tale om en endels stigning .
Jeg har sagt i min betnkning , at der er elementer i det aktuelle forbrugerbudget - f.eks. finansieringen af EHLASS - som egentlig ikke burde findes der .
De hrer hjemme i en anden del af Fllesskabets budget .
Hvis de blev flyttet derhen , ville det medfre en besparelse i  forbrugerbevillingerne  p mere end ECU 7 millioner i den femrige periode
<P>
Det britiske formandskab handlede hurtigt for at lse de knuder , der opstod som flge af Domstolens dom , som den sgte sammen med andre medlemsstater .
Jeg vil ogs gerne rose det strigske formandskab , der har vret meget hurtigt til at arbejde hen imod et levedygtigt og tilstrkkeligt retsgrundlag .
De fortjener vores anerkendelse herfor .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Monti samt medlemsstaterne og Rdet : Lad vre med at bedrage Europas forbrugere og borgere .
Vedtag dette beskedne forslag .
Lad frem for alt vre med at pst , at I er forbrugerverdensmestre med flotte brochurer og offentlig glamour , medmindre I har modet til i jeres privatliv at fastholde det , som I anbefaler i jeres offentlige virke .
Det er kun vrd at have et indre marked , hvor vi p en oplyst baggrund kan trffe valg , om det vi kber , om det vi spiser , samt om mden vi lever p .
<P>
Det er meningen , at denne betnkning skal bringe os et lille skridt nrmere et sdant indre marked .
<SPEAKER ID=242 NAME="Pimenta">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne takke hr . Phillip Whitehead , ikke kun som ordfrer , men ogs som formand for Den Tvrpolitiske Gruppe om Forbrugeranliggender .
Han har udfrt et bemrkelsesvrdigt arbejde , hvilket denne betnkning , som jeg sttter i sin helhed , til fulde viser .
<P>
Denne betnkning har vret srdeles pkrvet .
Det er ndvendigt med et fast retsgrundlag , og det er positivt , at Kommissionen har fremlagt et forslag hertil .
Der er imidlertid dele af det , der skal forbedres . Srlig forbrugernes adgang til at bringe en sag for retten , som hr .
Phillip Whitehead har nvnt . ndringsforslag 16 og 33 er derfor fundamentale .
Da jeg var ansvarlig for dette omrde i Portugal , kunne jeg konstatere , at netop domstolsadgang var et af nglesprgsmlene i forbrugerbeskyttelsen . Isr en hurtig og effektiv adgang .
<P>
For det andet : Hvordan skal vi klare den tillidskrise , som de europiske forbrugere har afslret i forhold til de europiske institutioner , navnlig i forhold til Rdet og Kommissionen , forrsaget af krisen omkring de gale ker , bedre kendt som BSE ?
ndringsforslag 4 , 6 og 22 forsger at bevge sig i retning af en lsning p dette problem .
<P>
For det tredje : Manglerne i Kommissionens forslag , hvad angr effekten af euroens indfrelse og den reelle forening af markederne srlig med hensyn til de finansielle tjenesteydelser .
Vi har allerede i dag omfattende kendskab til utallige tilflde , hvor forbrugerne er blevet offer for vildledende annoncering og drlige kontrakter .
Jeg sttter derfor ndringsforslag 24 og 26 .
<P>
For det fjerde : Gennemfrelsen af den europiske lovgivning og dens korrekte opflgning i medlemsstaterne .
Det er ndvendigt at g videre og forbedre det , der allerede er gjort , men Kommissionens forslag er mangelfuldt .
<P>
For det femte : Sikkerhed for revision af dette handlingsprogram efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten . ndringsforslag 21 .
Det er afgrende , at Kommissionen fremlgger revideret forslag efter ratificeringen .
<P>
Endelig anerkendelsen af ngo ' ernes vigtige rolle og afklaring af reglerne for den sttte , der kan ydes dem , og de kontrakter , som kan indgs med dem . ndringsforslag 17 til 20 .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sttte ordfrerens overvejelser om budgettet .
Jeg mener , at den budgetramme , som Kommissionen fremlgger for udfrelsen af s ambitist program , ikke er tilstrkkelig , og at Kommissionen derfor i denne henseende er ndt til inden for Agenda 2000 og forberedelsen af sine politikker frem til r 2006 at revidere den , hvis den nsker en forbrugerpolitik , der stttes af 320 millioner mennesker , der p den mde ogs vil sttte den europiske opbygning .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , det er efter min mening fundamentalt , at vi indfrer en ordentlig forbrugerbeskyttelsespolitik .
Forbrugerne har helt sikkert grund til at blive forvirrede over afbrydelsen af finansieringen , sdan som det forlangtes i Domstolens dom for nylig , og de programmer , der har til forml at styrke forbrugerorganisationerne i Spanien , Italien , Portugal , Grkenland og Republikken Irland bliver uden tvivl mindre effektive , sfremt den nylige dom fra Domstolen fortsat stter sprgsmlstegn ved en rkke kategorier af sknsmssige udgifter .
<P>
Artikel 129 A i Maastricht-traktaten og den efterflgende artikel 153 i Amsterdam-traktaten fastlgger nogle aktioner , som dog ikke er tilstrkkelige , hvis man ikke overvejer og tilrettelgger et program , der prioriterer indfrelsen af disse generelle rammer .
Med disse generelle rammer er det omsider muligt at f et juridisk grundlag til gavn for nogle aktioner , som har interesse for forbrugerne , og som p denne mde gr det muligt at rde over en budgetpost p ECU 114 millioner til de nste fem r .
<P>
De aktioner , som er mulige med denne finansielle sttte , er centreret omkring fire vejledende aktiviteter fordelt p omrder , nemlig forbrugernes sikkerhed og sundhed , beskyttelse af forbrugernes konomiske interesser med hensyn til varer og tjenesteydelser , uddannelse og bevidstgrelse af forbrugerne samt fremme af og hensyntagen til forbrugernes interesser .
Det er dog vigtigt , at man ogs sttter de videnskabelige komiter og forsgene med henblik p at ivrkstte den korrekte informationskampagne , der er ndvendig for at fremme forbrugernes adgang og deltagelse .
<P>
Vi glemmer meget ofte , at femrsperioden 1999-2003 vil vre en srligt vigtig og vanskelig periode for forbrugerne , som str over for udfordringer som f.eks. indfrelsen af den flles valuta , den tiltagende udvikling af informationssamfundet , Den Europiske Unions udvidelse med ansgerlandene og oplysningerne om fdevarernes sikkerhed og kvalitet .
<P>
Det vil derfor vre ndvendigt at give forbrugerne nogle hensigtsmssige instrumenter , der giver dem mulighed for at vurdere risiciene og for om ndvendigt at g rettens vej , s de ndvendige inspektioner og kontroller fremskyndes .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Fru formand , det er tvingende ndvendigt med en strre forbrugerbeskyttelse for de almindelige borgere .
Jeg sttter henstillingen i denne betnkning om at ge udgifterne til forbrugerbeskyttelse med 15 % i perioden fra 1999 til 2003 .
Dette budget skal dkke en enorm mngde arbejde fra forskning til undersgelser for at sikre en passende klageret , hvor der er brug for det .
<P>
I betragtning af , at forbrugerne hvert r bruger milliarder af pund p en lang rkke produkter og tjenesteydelser , er de ECU 130 millioner , der sges om i denne betnkning et forholdsvist beskedent belb .
Mange mennesker i Det Forenede Kongerige er meget bekymrede over , hvad der sker med forbrugerne , nr euroen kommer .
Bliver det ligesom overgangen til decimalsystemet - et plagiat ?
<P>
Det internationale samarbejde mellem de forskellige forbrugerinteressegrupper er ogs vigtigt i betragtning af det globale marked , der nu findes inden for praktisk taget alle sektorer .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Europa-Parlamentet har pligt til at sikre forbrugerne en ordentlig oplysning , uddannelse og beskyttelse .
Gennemfrelsen af denne betnkning vil medvirke hertil , og jeg nsker hr . Whitehead tillykke med fremlggelsen .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , vi grnne var meget bekymrede over dommen om at indefryse budgetposten for aktiviteter til fordel for forbrugerne .
Vi ville netop have udvidet aktiviteterne og stillet flere penge til rdighed .
Det er det afgrende punkt for os .
<P>
Vi sttter Kommissionens forslag .
Det er dog ganske vigtigt for os , at der ikke kun stilles penge til rdighed for de klassiske forbrugerorganisationer , men ogs for ngo ' erne .
Jeg vil gerne minde om , at der f.eks. i Tyskland bruges virkelig mange midler p reklamen  Fleisch ist ein Stck Lebenskraft !  ( kd er en portion livskraft ) .
Her drejer det sig imidlertid om marketingselskaber , som ikke m forveksles med forbrugerorganisationer .
Det skal alts handle om , at man virkelig styrker forbrugerorganisationerne , og det betyder ogs , at kritiske forbrugerorganisationer modtager penge fra denne budgetpost .
Det m heller ikke g s vidt , at der trkkes penge ud af f.eks. handlingsprogrammet vedrrende miljbetingede sygdomme eller af forbrugeromrdet .
<P>
For os er det alts ganske vigtigt , at ogs de kritiske forbrugerorganisationer fr gavn af midlerne .
Pengene skal virkelig anvendes til oplysning af forbrugerne og ikke til markedsfring af bestemte produkter i Den Europiske Union , hvorved det kommer industrien til gode .
Forbrugerne har brug for midlerne , for de har et meget stort behov for information .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , jeg husker stadig betnkningen om prioriteterne for forbrugerpolitikken fra 1996 til 1998 .
Ordfreren anmodede den gang Kommissionen om ikke at g for hurtigt til vrks . Men det er netop det , den samme ordfrer nu gr .
Han anmoder nu ikke kun om finansielle midler , men ogs om en udvidelse af antallet af politiske omrder , hvor der finder forbrugeraktiviteter sted .
Jeg mener , at Kommissionens dokument kvantitativt tager mere hensyn til de begrnsede muligheder for forbrugerpolitik p EU-plan .
<P>
Forslaget om at udvide forbrugeraktiviteterne til alle politiske omrder finder jeg urealistisk ..Kommissionens valg af de politiske omrder transport og folkesundhed er gode , fordi de er baseret p erfaringerne fra de forlbne r og ogs passer til handlingsprogrammet for de kommende r .
<P>
Ordfrerens forslag om en udvidelse fra MECU 114 til 130 , ndringsforslag 14 , er alt for lille til at kunne omfatte alle politiske omrder . Endvidere skal der vre plads til uventede forbrugerproblemer .
En del af denne plads skal anvendes til reprsentation af forbrugerinteresserne ved indfrelsen af euroen .
I den henseende er jeg enig med ordfreren . Disse interesser stttes bedst ved at sttte initiativer fra de nationale forbrugerorganisationer p dette omrde .
<P>
Dette frer mig frem til mit sidste punkt .
Jeg glder mig over forskydningen i forbrugerpolitikken gennem udarbejdelsen af denne generelle ramme .
Vi er ikke lngere i gang med at udarbejde alle mulige lovmssige ordninger , men med reelt at styrke forbrugernes stilling .
Forbrugerbeskyttelse begynder jo hos forbrugeren .
En strk reprsentation af forbrugerne forbedrer markedets funktion , mens lovmssige ordninger ofte virker forstyrrende .
<P>
Min konklusion er , at det ikke er kvantiteten af forbrugeraktiviteter , der skal ges , men deres kvalitet .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Fru formand , Whitehead-betnkningen handler om , hvordan europiske forbrugere skal beskyttes , nr euroen indfres , og hvordan Unionen vil hndtere bekymringerne angende levnedsmidlers sikkerhed og kvalitet .
Jeg synes , at betnkningen er god og berrer de vigtige sprgsml .
<P>
Jeg tror , at BSE-krisen har lrt os , at vi er ndt til at flge forsigtighedsprincippet , nr det drejer sig om levnedsmidler , det vil sige at trffe foranstaltninger , ogs nr der kun er en mistanke om , at mennesker kan blive pvirket af vores mad .
Vi burde nu lave regler for at mindske anvendelsen af antibiotika i dyreopdrt .
Jeg tror , at stabile og faste regler skaber tillid hos forbrugerne , ligesom en mrkning , der giver forbrugeren god information .
Jeg er dog i princippet imod at ge budgetrammen for forslaget fra ECU 114 millioner til ECU 130 millioner over fem r , som ordfreren forslr .
Jeg stoler p , at Kommissionen har foretaget de ndvendige og retfrdige bedmmelser i denne sag .
Jeg tror desuden , at foranstaltninger af en anden slags er liges effektive p dette omrde som en centralt forhjet budgetbevilling .
<P>
Jeg ser en risiko ved , at politikere sommetider vedtager forslag , som egentlig ikke er ndvendige .
Jeg tror ikke , at vi politikere skal undervurdere det civile samfund .
Forbrugerne selv har et stort ansvar .
Der er en risiko for , at vi politikere hele tiden siger , at vi vil lse deres problemer .
S kan forbrugerne p sigt blive indhyllet i en falsk tryghed .
<P>
Vi er naturligvis ndt til at stille hje sikkerhedkrav , men lade forbrugerne med deres magt , og den er stor nu , tage de ndvendige beslutninger .
Det vil resultere i , at producenterne bliver mere lydhre over for forbrugernes krav .
<SPEAKER ID=248 NAME="Sandbk">
Fru formand , vi skal sl et slag for forbrugerne , ikke fordi nogle ellers mtte mene , at Europa-Parlamentet mangler tro p sig selv , men fordi forbrugernes interesser har krav p at blive sat i fokus .
Kommissionen anfrer som begrundelse for lovforslaget , at den generelle ramme skal bidrage til , at der i hjere grad tages hensyn til forbrugernes interesser i forbindelse med EU ' s andre politikker og aktiviteter .
Det undrer mig , at Kommissionen efterflgende kun angiver folkesundhed , forskning og transport som eksempler og ikke nvner f.eks. en integration af forbrugerhensyn i landbrugspolitik , konkurrence , finansielle tjenester og sidst , men absolut ikke mindst , i EU ' s fdevarepolitik .
<P>
Derudover mener jeg , at det er yderst beklageligt , at man i Kommissionens forslag faststter reglen om 50 % sttte .
Denne regel gr det umuligt for mange mindre forbrugerorganisationer at deltage i projekter , for de har simpelthen ikke rd til at betale den resterende del selv .
Ogs de sm landes forbrugerorganisationer , herunder Forbrugerrdet i Danmark , har problemer med denne finansieringsform .
EU br beskftige sig med forbrugerpolitik p en mde , s det rent finansielt kan lade sig gre , ogs for mindre forbrugerorganisationer , at deltage i projekterne .
Organisationerne har deres finansielle midler bundet i lnninger og andre administrative poster .
Og man m ogs huske p , at det ofte er EU , mere end det er forbrugerorganisationerne selv , der nsker at starte forskellige kampagner , og at EU i denne forbindelse har brug for plidelige forbrugerorganisationer , som netop det danske Forbrugerrd , til at forest disse kampagner .
Det er derfor ikke rimeligt at bede organisationerne om at dkke op til 50 % selv , slet ikke nr kampagnerne er en EU-prioritet , men ikke ndvendigvis er forbrugerorganisationernes prioritet .
<P>
Vi kan heller ikke vre bekendt , at den administrative del af EU ' s forbrugerkampagner ofte er s rodet , at det krver overordentlig stor tlmodighed af organisationernes medarbejdere at deltage i disse EU-projekter .
Man er ogs tilbjelig til at glemme , at EU ' s kampagner nyder godt af de nationale og europiske forbrugerorganisationers trovrdighed og plidelighed , men at EU i jeblikket kun betaler halv pris for denne trovrdighed .
<P>
Og s til allersidst , nr det er sagt , vil jeg gerne takke Phillip Whitehead , fordi han endnu en gang og - som sdvanlig - p ganske fortrinlig vis med en betnkning har slet et slag for forbrugernes interesser .
Jeg kan fuldt ud sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , jeg er srligt glad for , at kommissr Monti lytter til os her i aften , for han er jo som bekendt ansvarlig for det indre marked , eller for det interne marked , som vi mske hellere skulle kalde det , nr vi nu henvender os til forbrugerne .
Vi og alle Fllesskabets institutioner skal finde en lsning med hensyn til dette indre marked , der omfatter 370 millioner borgere , som ogs er forbrugere , og det skal vre en lsning , der i stadig strre grad imdekommer det indre markeds krav , og som bevger sig i retning af de ndringer , forbrugerbevgelsen gr i mde .
<P>
Vi er meget enige i de krav om en get finansiering , som ordfreren fremstter , og som stttes kraftigt af vores kollega Pimenta . Disse forbedringer er simpelthen en anerkendelse af en ny forbrugersituation .
Det er en anerkendelse af en situation , der skal vre gngs i forbindelse med enhver offentlig og privat aktivitet , nemlig at forbrugeren gr forud for alt !
Lad os bare kalde forbrugeren for kunde , bruger eller hvad vi nu vil , men det ndrer ikke ved , at forbrugeren er konge . Forbrugeren er en mlstning for udviklingen af et marked , der bde inden for den offentlige og private sektor hele tiden forlanger nye eller fornyede produkter , og som krver en mere enkel og mindre farlig emballage , mere information om fdevarerne , en mere gennemskuelig mrkning , miljvenlige og stadig mindre forurenende materialer samt nogle moderne og effektive tjenesteydelser - eller kort sagt en strre sikkerhed .
Det er en forbruger , som rejser mere , som nsker at udvide sin horisont , og som nsker at bruge sin tid bedre .
Snnerne har mske et andet arbejde end deres fdre , og mske i et andet land , men stadig i en kontekst , der ikke lngere er kun er national , men ogs europisk , nemlig alle landene i Den Europisk Union tilsammen .
<P>
I hele denne kontekst er det euroens indfrelse , der er den store nyhed .
Den 1. januar 1999 er den frste dag for euroen , den nye flles valuta , som totalt vil forandre den mde , hvorp man kber og er forbruger .
Vi har pligt til at give forbrugerne en udfrlig information om indfrelsen af den flles valuta og til bde at uddanne virksomhederne og informere borgerne .
Under grsdagens forhandling om euroen bad jeg netop om , at man udstter udstedelsen af femhundredeeurosedlen i et r , eftersom denne kunne skabe store vanskeligheder for forbrugerne inden for det nye monetre system .
Det er forbrugerne , vi gr hele vores daglige indsats for .
<SPEAKER ID=250 NAME="Monti">
Fru formand , i lbet af de sidste ti r har Den Europiske Union styrket sin egen forbrugerpolitik betydeligt , navnlig med henblik p ikrafttrdelsen af Traktaten om Den Europiske Union .
I Amsterdam-traktaten tages der hjde for en ny udvikling med hensyn til forbrugerpolitikken og politikken til beskyttelse af forbrugernes sundhed .
Jeg er srligt enig med alle talerne her i aften , der , selvom de brugte forskellige ord , bemrkede , at forbrugeren ogs er hovedpersonen i Europas indre marked .
<P>
Nrvrende forslag beskriver den juridiske ramme for de aktiviteter , der kan finansieres af Fllesskabet i forbindelse med forbrugerpolitikken og politikken til beskyttelse af deres sundhed .
De aktioner , der har vret gennemfrt i forbindelse med og til gavn for Unionens forbrugerpolitik , er i flere rtier blevet finansieret via Fllesskabets budget .
I lbet af denne periode har der hverken vret nogen grundlggende retsakt , der har taget sigte p at finansiere disse aktioner , eller nogen formel beskrivelse af de aktiviteter , der kunne finansieres , hvis man ser bort fra henvisningerne i artikel 129 A , der blev medtaget i EF-traktaten i 1992 , og som er den eneste undtagelse .
<P>
Med de fortsatte fremskridt , der sker inden for den europiske integration , er det naturligvis ndvendigt at sikre unionsborgerne , i deres egenskab af forbrugere , at deres rettigheder og interesser bliver varetaget p en hensigtsmssig mde i det nye og udvidede indre marked , og det nye og udvidede indre marked bliver strkere med den flles valuta .
Man skal tage hjde for forbrugernes interesser p samme mde , som man tager hjde de for de andre konomiske aktrers interesser .
<P>
Denne generelle ramme m ikke forveksles med et flerrigt handlingsprogram .
I forbindelse med forbrugerbeskyttelse er det nemlig ikke muligt i en femrsperiode prcist at forudse alle de problemer , der vil krve et indgreb fra Fllesskabets side .
<P>
Kommissionen vil inden rets udgang fremlgge sit eget program vedrrende prioriteringerne for rene 1999-2001 .
Dette program vil illustrere de aktioner , som Kommissionen har til hensigt at ivrkstte i de nste tre r .
Nrvrende beslutning udgr det juridiske grundlag for finansieringen af de aktiviteter , der er planlagt i programmet vedrrende prioriteringerne .
<P>
Som flge af Domstolens dom fra maj i r er det blevet ndvendigt med en hurtig vedtagelse af nrvrende forslag , eftersom strstedelen af aktiviteterne inden for forbrugerpolitik og sundhedsbeskyttelse vil skulle afbrydes , da der mangler et juridisk grundlag for udgifterne .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til ordfreren , hr . Whitehead , for hans glimrende betnkning , for hans konstruktive arbejde og for den mde , hvorp han har forstet at fremskynde proceduren internt i Parlamentet , hvilket gr det muligt at n frem til en beslutning inden ret er omme .
<P>
Nsten alle Parlamentets ndringsforslag kan overtages af Kommissionen , og her vil jeg gerne indskyde en tak til Dem , hr. ordfrer , fordi De har fuldendt den vejledende fortegnelse over aktiviteterne , isr med hensyn til respekten for forbrugernes rettigheder .
ndringsforslag 12 og 16 om nrvrende beslutnings tilpasning til Amsterdam-traktaten efter dennes ikrafttrdelse - det er ndringsforslag , som jeg i vrigt fuldt ud forstr og i stor udstrkning er enig i - er dog alt for generelle og overordnede efter Kommissionens mening , og Kommissionen kan derfor ikke godkende dem i deres nuvrende form .
Vi bestrber os dog p umiddelbart efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse at forelgge et forslag for Kommissionen , der tager hjde for traktatens konsekvenser for forbrugerpolitikken .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 13 om budgetbevillingen vil Kommissionen give Parlamentet og Rdet hele den ndvendige tekniske bistand , s de hurtigt nr frem til en aftale p dette punkt .
Jeg vil blot gre opmrksom p - og denne bemrkning er i hjere grad henvendt til Rdet end til Europa-Parlamentet - at nr frst budgetbevillingen er fastlagt , forekommer dens tilpasning til Amsterdam-traktatens konsekvenser at vre lidet sandsynlig . Budgetbevillingen vil sledes allerede nu skulle tage hjde for de nye aktiviteter , der flger af Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse .
Vi er i jeblikket ved frstebehandlingen , og Rdet vil meddele os sin holdning til dette forslag den 3. november i r .
Som jeg allerede gjorde opmrksom p , s har Parlamentet og Rdet bestrbt sig p at fremskynde beslutningsproceduren med henblik p vedtagelsen af de forslag , der udgr det juridiske grundlag , som muliggr en finansiering fra Fllesskabets side .
Kommissionen vil gre , hvad den kan , for at Parlamentet og Rdet kan trffe deres beslutning ved andenbehandlingen inden udgangen af indevrende r .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at jeg takker alle talerne , ogs fordi der vil blive taget mest muligt hensyn til deres bemrkninger i forbindelse med den nye trerige handlingsplan , som jeg nvnte for lidt siden .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0325 / 98 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning ( C4-0421 / 98-97 / 0198 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester ( Ordfrer : Georgios Anastassopoulos ) .
<SPEAKER ID=253 NAME="Anastasopoulos">
Fru formand , med indstillingen ved andenbehandling af det direktiv om retlig beskyttelse af de kodningstjenester , som vi undersger i dag , realiserer vi det nstsidste trin , s det - med Rdets godkendelse af vores to ndringsforslag - endelig kan blive muligt , at dette direktiv snart bliver vedtaget .
<P>
Vi vil i EU sledes mere effektivt og mere koordineret kunne konfrontere den pirataktivitet , som udgr en virkelig trussel .
Man regner med , at de ulovlige dekoderapparater , som piratindustrien producerer , dkker indtil 20 % af markedet .
Det rlige indtgtstab for kodningstjenesterne overstiger ECU 200 millioner , og det er et virkeligt hrdt slag for den europiske biografindustri , eftersom 34 % af dens indtgter stammer fra denne kilde .
Det er nok at nvne , at der p blot fire mneder var mere end en million reklamer for ulovlige piratapparater p det bermte Internet , for at vi kan danne os et billede af omfanget af ulovlige aktiviteter p dette omrde .
<P>
Det er aktiviteter , der rammer vores flles , indre markeds harmoniske virke , og forhindrer en videreudvikling af industrier med specialisering i nye teknologier og udvikling af nye kommunikationsformer , der skal gre den kommercielle udveksling nemmere .
De skaber problemer for beskyttelsen af forbrugerne og svkker beskyttelsen af copyright-institutionerne .
<P>
Fremstillingen af bedre og bedre dekodere , der frembyder en get beskyttelse mod piratvirksomheden , har vist sig bde bekostelig og i sidste ende nyttesls . For piratvirksomhederne har hele tiden kunnet omstille sig med lysets fart og kunnet neutralisere ethvert beskyttelsessystem med endnu mere avancerede teknikker .
Den sidste udvej er alts , at EU imdegr problemet og harmoniserer reglerne for beskyttelse af de tjenester , som er baseret og etableres til adgangsstyring .
<P>
Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet , i frste rkke , og Rdet , i anden rkke , har vist sig at blive opmrksomme p det akutte behov for denne regulering , eftersom piratvirksomheden stadig blomstrer .
Fra Kommissionens Grnbog til andenbehandlingen af det direktivforslag , som Parlamentet opfordrede til gennem min frste rapport i maj 1997 , er der get nsten to r , et tidsrum , der selvflgelig kan anses for kort i EU sammenhng .
<P>
Min anden rapport om direktivforslaget , som den 30. april 1998 blev vedtaget med stort flertal af denne forsamling , indeholdt 24 ndringsforslag .
I den ndrede udgave accepterede Kommissionen helt eller delvist 18 af disse , og Rdet fulgte den fundamentalt .
Resultatet var , at Rdets nye fllesindstilling blev os forelagt med en tekst , der fremviser betydelige forbedringer i sammenligning med den oprindelige .
Definitionerne er blevet genformuleret og har fet strre klarhed .
En ny artikel 1 har prciseret direktivets anvendelsesomrde .
Udlejning og videregivelse af ulovlige apparater er blevet tilfjet til de ulovlige aktiviteter og elementet  fortst  er blevet indfrt i den nye begrundelsestanke 21 af Rdet .
<P>
Fru formand , hvor meget disse vigtige elementer end tilfredsstillede vores ordfrer , vejede de dog ikke tungt nok i forhold til Kommissionens og Rdets afvisning af at udvide direktivets anvendelsesomrde .
Parlamentet havde med sine ndringsforslag sgt at beskytte adgangsstyringen , med det forml for je , at den konomiske vrdi af disse tjenester i al almindelighed skulle beskyttes og ikke kun , at honoraret for deres ydelse skulle sikres .
Kommissionen og Rdet holdt dog fast p kun at begrnse sig til dette sidste punkt .
Uenigheden kunne vret blevet skrpet og forlnget , hvis kommissr hr . Monti ikke blev bundet med hensyn til overdragelse af udkastet , med hvilket man skulle komme til at konstatere hensigten med en eventuel udvidelse af den legale beskyttelse ogs til de tjenester , der anvender adgangsstyring af andre grunde end sikring af deres honorar .
<P>
Efter denne binding , der forhindrer muligheden for en mere udvidet beskyttelse i fremtiden , mente vores ordfrer , at man ikke behvede at genindbringe de ndringsforslag , som var blevet forelagt af Parlamentet ved frstebehandlingen .
Han foretrak med ndringsforslag 2 til artikel 7 at holde dren ben for en kommende etape og i al almindelighed at gre det lettere for Parlamentet at vedtage det endelige direktivforslag hurtigt , under forudstning af , at de to enkelte ndringsforslag , der indfjes ved indstillingen ved andenbehandling , blev godkendt .
<P>
Vores hb er , fru formand , at selvom Rdet og Kommissionen har begrnset direktivets anvendelsesomrde , at det alligevel vil kunne bidrage til en mere effektiv imdegelse af piratdekoderne .
Og med denne ambition har jeg ren af at fremstte indstillingen ved andenbehandling i denne forsamling .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , som ordfreren , hr .
Anastassopoulos , sagde , har Parlamentets opgave vret at fylde et juridisk tomrum , og man m huske , at de tre institutioners arbejde har vret meget effektivt , eftersom de i lbet af kun t r og to uger har vedtaget et direktiv , som skal forsge at bekmpe piratkopiering p omrderne transmission , tv , audiovisuelle tjenester osv .
<P>
Direktivet er et virkeligt direktiv , som indeholder forordningsmssige bestemmelser - det giver medlemsstaterne en bred lovgivningsmargin , idet de kan vlge mellem anvendelse af straf eller blot civilretligt ansvar , hvilket jeg synes er ganske fornuftigt .
<P>
Der er ogs den ejendommelighed ved direktivet , at det dkker emnet . Som hr .
Anastassopoulos sagde , havde vi foretrukket at afslutte sagen her , men lade muligheden for en kortsigtet vurdering st ben , i tilflde af at direktivet skulle vre utilstrkkeligt ; det er formlet med ndringsforslag 2 .
For Udvalget om Retlige Anliggender er der ud over ndringsforslag 2 , som i tilflde af opstede fejl skal muliggre en hurtig tilpasning , et andet vigtigt ndringsforslag - ndringsforslag 1 - som henviser til den generelle betragtning om ndvendigheden af medlemsstaternes beskyttelse af betalingstjenesterne .
<P>
Jeg synes , de tre institutioner gr et godt arbejde . Som altid har Udvalget om Retlige Anliggender udvist god samarbejdsvilje - det ved hr. kommissr Monti .
Jeg tror , at Parlamentet i morgen vil kunne vedtage teksten med de ndringsforslag , som ordfreren har fremsat , og det vil vre et fremskridt .
<P>
Vi skal selvflgelig huske p , at det drejer sig om beskyttelse af visse grundlggende rettigheder , ssom retten til information , som ogs er forenelig med udvelsen af private aktiviteter til at muliggre modtagelse af information .
Jeg tror , at de fllesskabsretlige bestemmelser hurtigt vil kunne blive udviklet i medlemsstaterne , hvormed dette aspekt bliver dkket ind uden de store vanskeligheder .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , tillad mig p vegne af min gruppe , Det Europiske Folkeparti , at indlede med at lyknske ordfreren - og det er ikke blot tomme ord .
Jeg tror , at direktivet med vedtagelse af disse fornuftige og begrundede ndringsforslag , vil komme sikkert i havn , selvom det er en kompliceret sag , som vi kun har arbejdet med i kort tid .
Kombinationen af ordfrerens skarphed og forhandlingsevne har uden tvivl vret rsagen til denne succes .
<P>
Og nu til sagen - direktivforslaget dkker en bred vifte af interaktive radiospredningstjenester uafhngig af transmissionsmidlet .
Produktmarkedet baseret p adgangsstyring er i hastig vkst som et resultat af den digitale teknologi , men denne vkst kan se sig truet af den lige s hastige udvikling i piratkopiering , en parallelindustri - blomstrende , som ordfreren sagde - som producerer og forhandler anordninger , som letter uautoriseret adgang til disse tjenester .
Foruden industrien har denne piratkopiering - sagt med andre ord end ordfrerens - adskillige ugunstige konsekvenser , ikke blot tjenesteydernes tab af abonnementindtgter , men ogs konomiske tab for leverandrerne af adgangsstyringsteknikker og leverandrerne af indholdet .
Desuden betyder det hjere priser og frre valgmuligheder for forbrugeren , som ofte bliver snydt , fordi han mange gange ikke bliver oplyst om , hvorfra den kopierede anordning , han kber , stammer , og man lader ham tro , at det er en autoriseret anordning .
<P>
Vi gik ud fra en situation med uoverensstemmelse mellem vores retsordener , som havde alvorlige , negative flger for udviklingen af disse tjenester samt for det indre marked , som ordfreren ppegede .
Derfor er nrvrende direktiv , sagt med jvne ord , et instrument , der er bde ndvendigt og egnet til at bekmpe et meget vigtigt aspekt af mange i den teknologiske piratkopiering , nemlig det som ved hjlp af tekniske genier , letter adgangen til krypterede tjenester , uden at den ved lov fastsatte betaling erlgges .
<P>
Det karakteriserer direktivets anvendelsesomrde , dets egentlige struktur og forml .
Direktivets forml er ikke at beskytte adgangen til enhver fjernkrypteret tjeneste , derimod begrnser det sig til tjenester , der afhnger af en forudgende autorisation , hvis forml er at sikre vederlaget for tjenesten , og det indbefatter alle de tjenester , der udbydes p grundlag af adgangsstyring .
Som ordfreren understregede , har denne begrnsning i anvendelsesomrdet givet anledning til en fremmende betragtning , en interaktiv betragtning mellem Kommissionen og Parlamentet .
Som et resultat af denne gensidige pvirkning , vil Parlamentet godkende Kommissionens begrundelser , hvori den frarder , at den retlige beskyttelse udvides til at beskytte den konomiske vrdi og ikke blot sikre vederlaget som nu .
I morgen skal vi under afstemning vedtage Rdets og Kommissionens forslag , og vi skriver i s fald under p , at det juridiske instrument bliver mindre effektivt , da bestemmelsernes ndvendige konturer vil flyde ud , fordi de skal dkke mange forskellige realiteter .
<P>
Hvis Parlamentet vedtager forslaget , erkender det , at Kommissionen har forpligtet sig til straks at tage de ndvendige forhold op til overvejelse , sledes at andre tjenester hurtigst muligt ogs kan blive omfattet af det europiske regelsts beskyttelse .
Det drejer sig om de tjenester , hvor der ikke er tale om ydelse mod betaling , men hvor kriminelle aktiviteter utvivlsomt ogs medfrer en svkkelse af den retlige beskyttelse , hvilket i sidste instans fr konomiske konsekvenser .
<P>

I den henseende lser det et af de stridspunkter , der har bekymret os under sagens behandling , og som i hj grad begrunder ndringsforslag 2 fremsat af Udvalget om Retlige Anliggender - som blev enstemmigt vedtaget efter forslag af ordfreren , da det formulerer den opflgningsprocedure , som han s effektivt har stillet sig i spidsen for - flles holdningen tilfrer direktivet tydelige forbedringer , ikke blot fordi den flger de forslag , som Parlamentet , som medlovgivende organ , fremsatte i sit udkast til betnkning under frstebehandlingen , men ogs fordi den objektivt og teknisk set tilfrer direktivet vsentlige forbedringer .
Ordfreren nvnte den vigtige prcision i artikel 1 , men vi m ogs ud fra et sprgsml om klarhed tage definitionerne i artikel 2 i betragtning .
Der er ogs blevet udfyldt lakuner ved at tilfje udlejning og distribution af ulovlige anordninger til de handlinger , der kan retsforflges , og sanktionerne i deres nuvrende udformning kan bedre tilpasses de nationale lovgivninger .
Vi kan kun glde os over , at hrde , konkrete og for tekniske udtryk , ssom f.eks.  beslaglggelse af ulovlige anordninger  , som under visse retsordener ville vre vanskelig at gennemfre p baggrund af direktivet , er blevet erstattet af ordene  tages ud af erhvervsmssig omstning  , som figurerer i teksten i dag , og som opkastes til en forpligtelse til at skabe resultater , hvilket en medlemsstat skal opfylde i forening med dens egen nationale lovgivning .
<P>
Sluttelig indarbejder den nye betragtning elementet  intentionalitet  , som gr det muligt for de nationale lovgivninger at rette censurvirksomhed mod ophavsmndene til ulovlige aktiviteter , som giver udtryk for bedrageriske intentioner .
Denne fornyelse m p ingen mde pvirke det civilretlige ansvar , som er objektivt i alle vores retssystemer , det vil sige uafhngigt af ethvert anstrg af subjektivitet .
<P>
Kort sagt udfylder dette direktiv - omend kun delvist - p en betydelig mde en lakune .
Det drejer sig for os om en etape i gennemfrelsen af en mere omfattende retlig beskyttelse .
Kommissionen sidder nu med de bedste kort p hnden .
Vi hber , at den snart spiller ud .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , hr. kommissr , man kan vel sige , at vi her i Parlamentet er  de kryptiske venner  , som beskftiger sig med kryptografi .
Jeg ved ikke , hvilken opgave jeg nu giver tolkerne .
<P>
For det frste vil jeg sige , at jeg beklager , at vi ikke har genoptaget det ndringsforslag , som var aktuelt i debatten i Retsudvalget .
Gennem forslaget ville vi have gjort det klart , at det , som forstligt var udformet for at omg denne beskyttelse , ville have vret strafbart .
Jeg beklager , at dette ikke kommer frem i Parlamentet p dette tidspunkt .
<P>
For det andet vil jeg behandle det alvorlige sprgsml angende de opgaver , vi har fet i den seneste tid , nemlig om det ikke kun er den franske stat , men ogs den spanske , som er ved at delgge markedet for kryptografiske produkter .
Jeg har tidligere diskuteret dette sprgsml med kommissr Monti .
Jeg er meget ked af , at vi ikke nr videre , men at vi derimod er ved at g baglns i arbejdet med kryptering i de vrige sektorer .
Jeg hber virkelig , at dette vil indg i arbejdet for et omrde for fred , sikkerhed og frihed , som vi taler om efter Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=257 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne takke medlemmerne af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og navnlig hr . Anastassopoulos , for den hurtighed , med hvilken de har behandlet dette vigtige og svre forslag .
Jeg vil ogs gerne personligt takke ordfreren , der har vist , at han har et indgende kendskab til emnet , og som desuden endnu en gang har lagt en veludviklet politisk sans for dagen .
Jeg hber , at resultatet bliver , at vi fr en hurtig vedtagelse og gennemfrelse af direktivet .
Jeg tnker srligt p tilbagetrkningen af det vigtigste ndringsforslag , der blev fremsat ved frstebehandlingen , og som tog sigte p at udvide forslagets anvendelsesomrde .
<P>
Som det sls fast i betnkningen , der beskriver begrundelserne for indstillingen ved andenbehandling , s har Kommissionen forpligtet sig til i en srlig undersgelse at behandle brugen af adgangsstyrede systemer til andre forml end at sikre betalingen af udestende belb og til at tage hjde for de juridiske og konomiske konsekvenser for det indre marked samt ndvendigheden af at indfre en srlig retsbeskyttelse .
Udbudsbekendtgrelsen for denne undersgelse blev offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende den 10. juli 1998 , og det er mig en glde at kunne meddele Dem , at de administrative forberedelser af kontrakten i forbindelse hermed nu er net til slutfasen .
<P>
Kommissionen godkender derfor det andet ndringsforslag fra Parlamentet , der tager sigte p at skabe det juridiske grundlag , som vil muliggre en periodisk tilpasning af direktivet , og navnlig af den vigtige artikel 2 om definitionerne , p baggrund af de tekniske og konomiske udviklinger .
<P>
Det frste ndringsforslag medtager en ny betragtning , der bidrager til at belyse direktivets mlstninger . Dette ndringsforslag gentager indholdet i frstebehandlingens ndringsforslag 10 , som blev inkorporeret i Kommissionens ndrede forslag , men som blev forkastet af Rdet .
Jeg noterer mig med tilfredshed , at dette ndringsforslag er blevet omformuleret , og jeg kan meddele Dem , at Kommissionen godkender det .
Kommissionen vil forsvare det nye ndrede forslag p rdsmdet for at tage hensyn til Europa-Parlamentets ndringsforslag , og dette vil vi gre med det forml at overbevise Rdet om , at det skal drage de ndvendige konklusioner og ogs vedtage den tekst , der sledes er revideret .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke hr . Anastassopoulos og alle dem , der har gjort en indsats for det , som vi i sandhed kan betragte som et yderligere eksempel p det harmoniske og hurtige samarbejde mellem vores institutioner , fru formand .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Tak til kommissren , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Anerkendelse af eksamensbeviser
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0319 / 98 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning ( C4-0422 / 98-96 / 0031 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indfrelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed , der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger , og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser ( Ordfrer : Evelyne Gebhardt ) .
<SPEAKER ID=260 NAME="Gebhardt">
Fru formand , kre kolleger , kre hr. kommissr Monti , jeg vil gerne starte med at takke alle mine kolleger , der har stttet mig i mit arbejde med denne betnkning .
<P>
Det har gjort det lettere at komme frem til noget , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder kunne give sit enstemmige samtykke til . Det skaber det bedste grundlag for en ndvendig ndring af den flles holdning .
I den forbindelse er der tale om proceduren til anerkendelse af eksamener inden for handel , hndvrk og industri .
Rdet nsker i artikel 3 , stk . 1 , at denne godtgrelse i tvivlstilflde skal tilvejebringes i form af en prvetid eller en egnethedsprve efter medlemslandets eget valg .
Det anser jeg for undvendigt bureaukratisk formynderi .
<P>
Retsudvalget mener ligesom jeg , at valget af en procedure til godtgrelse af de tilstrkkelige kundskaber og frdigheder br overlades til ansgeren .
Det er der gode grunde til .
De , der bostter sig i et andet land og nsker at arbejde , kan selv vurdere , hvordan de kan godtgre deres tilstrkkelige erhvervskvalifikationer i forhold til det nye lands krav .
De skal derfor ogs selv kunne afgre , om de vil aflgge en egnethedsprve , eller om de hellere vil gennemg en prvetid .
De m heller ikke blive belastet med et for dem muligvis meget fremmed bureaukratis vilje .
Endelig drejer det sig om at nedbryde og ikke at opbygge skranker .
<P>
I de to frste horisontale direktiver om anerkendelse af eksamensbeviser fik ansgeren denne valgfrihed .
Det er vigtigt og ndvendigt for sammenhngen og gennemskueligheden af den europiske lovgivning , at der ogs vlges tilsvarende bestemmelser for det tredje horisontale direktiv , som vi forhandler om her .
Her m vi ndre den flles holdning , og det mener jeg ikke , vi fr problemer med .
<P>
Jeg antager , at der netop nu ikke er tndt for mange flere computere p parlamentsmedlemmernes kontorer , end der er kolleger forsamlet her i mdesalen .
At konkludere , at vi ligefrem slr tiden ihjel med en sekundr ting , ville vre forkert .
Anerkendelsesdirektivet for handelen , hndvrket og industrien er tvrtimod af stor betydning .
Alene t eneste tal viser det tydeligt : P baggrund af de 35 liberaliserings- og overgangsdirektiver , der har ophobet sig i lbet af rene , udarbejder vi nu t eneste .
Nr det trder i kraft , vil 35 gamle love med t blive uaktuelle .
Sdan forestiller jeg mig konsolideringen af den europiske lovgivning .
Det skaber get gennemskuelighed , ogs selvom det formentlig vil svimle for lgmanden , nr vi giver ham den foreliggende tekst i hnden .
Det br ikke ndvendigvis vre tilfldet .
For virkelig at g borgerne i mde , m vi alts fremover gre os strre bestrbelser p at udarbejde lsbare formuleringer .
Ellers har selv et minimum af love en afskrkkende virkning .
<P>
Jeg nvner det ndringsforslag , jeg selv har fremsat , som et drligt eksempel .
Det fylder fire stninger og korriger kun den flles holdning t eneste sted .
Det bruges der immervk 36 linjer p i forslaget , og alene den frste stning er p tysk s lang som et ondt r , nemlig 82 ord .
Den anden kommer meget fint ned p 50 ord og den tredje helt ned p 30 ord .
Til sammenligning : Dengang journalisterne mlte deres depecher efter ord , var 500 ord en velvoksen korrespondentrapport om en vigtig begivenhed i det fjerne .
Eller se p de ti bud : Her siges der temmelig meget med f ord .
Det skyldes ikke dovenskab hos Moses , som ikke havde nogen computer og mtte mejsle alt mjsommeligt ind i sten - teksten er ganske enkelt godt formuleret !
<P>
S meget om anerkendelsesdirektivets hslige dragt , det direktiv , som har til forml at feje 35 gamle regler af bordet og dermed skabe mere klarhed og retssikkerhed .
Jeg anser det for meget vigtigt .
Andre kunne sige , at direktivet er et stykke fint flidsarbejde , en vellykket lovteknisk reparation og ikke mere .
Men det er mere .
Dette anerkendelsesdirektiv er endda meget mere - hvis man klassificerer det rigtigt .
Det bidrager til at realisere en vigtig borgerlig ret i Den Europiske Union , retten til fri bevgelighed .
<P>
Lad os huske tilbage : Frst efter Maastricht er de borgerlige rettigheder blevet en del af de traktater , som vores Europiske Union er baseret p .
De har karakter af grundlggende rettigheder , men er ikke just frodige i deres formuleringer .
Om den frie bevgelighed str der i artikel 8a : Enhver unionsborger har ret til at frdes og opholde sig frit p medlemsstaternes omrde - naturligvis med de begrnsninger og p de betingelser , der er fastsat .
Man kunne betegne det som betinget fri bevgelighed p papiret .
<P>
Det foreliggende direktiv skaber et stykke gte fri bevgelighed , der kan pklages .
Det er jo som flger : Der er kun fri bevgelighed for den , der kan bostte sig , hvor han vil , og udve sit erhverv .
Med de to direktiver har vi allerede en start , nu giver vi grnt lys for erhverv inden for handel , hndvrk og industri .
De bureaukratiske hindringer er skaffet af vejen , og ndringsforslaget srger for den ndvendige fairness .
<P>
Sdan ser vejen ud fra borgerlige rettigheder , der garanteres p papiret , til borgerlige rettigheder , der opleves i virkeligheden .
Anerkendelsen af eksamensbeviser er et ndvendigt skridt p denne vej .
Den lser ikke kun de lnker , som begrnser de unge i udvelsen af deres erhverv , den er ogs af betydning i kampen mod den europiske sygdom arbejdslshed .
Hvorfor ?
Fordi vi med den garanterede frie bevgelighed p arbejdsmarkedet ofte kan modvirke den ugunstige arbejdsfordeling .
<P>
Vi kender jo alle til klagerne fra hele brancher , som har arbejde nok i bestemte regioner , men ikke egnet arbejdskraft .
I en anden region tr et ungt menneske ikke tage sin drmmeuddannelse , fordi der i sidste ende ikke vil blive brug for ham dr .
Den etableringsret , der garanteres med det direktiv , som vi stemmer om i morgen , srger for arbejdskraftens ndvendige mobilitet .
Der er i den forbindelse ikke kun tale om en konomisk ndvendighed , men for mange , der er nrt knyttet til deres erhverv , ogs om et stykke livskvalitet .
<P>
Jeg kan ikke forestille mig at yde borgerne en finere politisk tjeneste end at bidrage til at opfylde deres nsker og drmme .
Efter at vi har gennemfrt Den konomiske og Monetre Union med euroen , er blikket nu rettet frit mod Europas borgere og deres rettigheder .
Det er vores anliggende at give liv til de borgerlige rettigheder .
Jeg mener , at anerkendelsesdirektivet fr sin sande betydning set ud fra denne synsvinkel .
Det m dog ikke st alene .
Der er mange muligheder for at gre Europa nyttig for sin befolkning via de borgerlige rettigheder .
S sent som for nogle f mneder siden vedtog vi et helt katalog med betnkningen af De Clercq .
Lad os gennemfre det !
<P>
Afslutningsvis bliver jeg ndt til at rydde en unjagtig definition i ndringsforslaget af vejen .
Der har benlyst indsneget en fejl i nogle sprogudgaver , idet der str  begunstiget  i stedet for  ansger  .
Det er kun ordet ansger , der giver mening og er i overensstemmelse med det ord , jeg valgte i den franske originaludgave , demandeur .
Jeg anmoder om , at dette bliver korrigeret i alle sprogudgaver .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , ogs de erhvervsdrivende inden for handel , industri og hndvrk vil snart kunne f anerkendt de kvalifikationer , de har opnet i den medlemsstat , de kommer fra , af den medlemsstat , hvor de agter at etablere sig .
Det er et rigtigt , generelt anerkendelsessystem , som vi belaver os p at vedtage ved andenbehandlingen , i overensstemmelse med det anerkendelsessystem , som Domstolen nvner i Glassopoulo-dommen .
Dette system sttter sig til direktiv 89 / 48 / EF om eksamensbeviser for videregende uddannelser og direktiv 92 / 51 / EF om erhvervsuddannelser , som man i jeblikket er ved at ajourfre for at implementere retspraksis fra Glassopoulo-dommen og for at foretage en hensigtsmssig forenkling .
<P>
Kommissionen og Rdet har godkendt de ndringsforslag fra Parlamentet , som blev godkendt ved frstebehandlingen .
Rdet har desuden foretaget visse ndringer , som jeg i stor udstrkning kan g ind for , f.eks. en lempelse af kriterierne for uddannelsens varighed , idet man prioriterer den praktiske erfaring .
Fr en medlemsstat giver tilladelse til udvelsen af et erhverv inden for handel , industri eller hndvrk , skal medlemsstaten foretage en sammenlignende undersgelse af de kundskaber og frdigheder , der attesteres af eksamensbeviser og diplomer for erhvervsuddannelse , som er opnet i andre medlemsstater , og af de frdigheder , som medlemsstatens egne nationale bestemmelser krver .
Hvis der er kvivalens , skal staten give anerkendelsen .
Proceduren skal afsluttes af vrtslandet senest fire mneder efter , at ansgningen blev indgivet .
Sfremt ansgningen afvises , er det muligt at indbringe sagen for retten .
Hvis der er forskelle mellem uddannelsen i hjemlandet og uddannelsen i vrtslandet , kan den pgldende erhvervsdrivende bevise , at vedkommende har opnet de manglende kundskaber ved hjlp af en prvetid eller en egnethedsprve .
<P>
Retten til at vlge mellem en prvetid og en egnethedsprve er den eneste uoverensstemmelse , der er tilbage mellem Parlamentet og Ministerrdet .
Rdet nsker i sin flles holdning , at det skal vre vrtslandets valg , men at der dog skal tages hensyn til tilflytterens prferencer .
Udvalget om Retlige Anliggender mente til gengld enstemmigt - og efter min mening med rette - at det skal vre den erhvervsdrivendes valg , og det af to grunde : de administrative vanskeligheder , som man stder p , hvis man nsker at f sit eksamensbevis anerkendt i en anden medlemsstat , ville nemlig blive endnu strre , og det er ogs i dette tilflde ndvendigt at bevare sammenhngen mellem dette direktiv og det generelle anerkendelsessystem for eksamensbeviser , som allerede er gennemfrt i direktiv 89 / 48 og i direktiv 92 / 51 , der overlader det til den erhvervsdrivende at vlge mellem en praktikperiode og en egnethedsprve .
<P>
Et sidste vigtigt aspekt vedrrer den procedure , der skal ndre direktivets bilag A .
Jeg tror , at det er fornuftigt at fastholde den flles beslutningstagningsprocedure , som man allerede har planlagt for direktivets hovedtekst , eftersom der i bilagene ofte hentydes til nogle lovgivningsmssige aspekter , som fortjener en lovgivningsprocedure .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske fru Gebhardt for det arbejde , hun har udfrt . Jeg hber , at Ministerrdet godkender Europa-Parlamentets bemrkninger , og at direktivet kan blive endeligt vedtaget om kort tid .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , hr. kommissr , for at ge den frie bevgelighed og for at forbedre medborgernes lighed og retssikkerhed er suppleringen af anerkendelsen af eksamensbeviser absolut ndvendig .
Den , som sger anerkendelse for sit eksamensbevis , skal dog selv kunne vlge den metode , hvorved han / hun vil eftervise sin kompetence enten gennem en prvetid eller en egnethedsprve .
Ogs jeg nsker som mine forgngere her , at Rdet virkelig godkender ogs denne ordfrers ndringsforslag .
S vil slutresultatet ogs svare til linjen i de horisontale direktiver .
<P>
I sin helhed er en gensidig anerkendelse af eksaminer og kompetencer et vsentligt omrde for udviklingen af det europiske samarbejde p praktisk niveau .
Ud over den faglige bevgelighed er der ogs tale om de studerendes og unges deltagelse i uddannelses- og udvekslingsprogrammer samt om lysten til ved siden af studier at skaffe sig erfaringer om og frdigheder vedrrende det europiske samarbejde .
F.eks. er programmerne Sokrates og Leonardo , som netop er ved at blive fornyet , gode instrumenter til udvikling af gensidig forstelse og europisk bevidsthed .
Men studierne skal forbindes med en bevidsthed om , at den anskaffede eksamen eller kompetence ogs anerkendes i et andet medlemsland .
<P>
Problemet er stadigvk en mangel p viden om det almene anerkendelsessystems funktion og appelmuligheder .
Oplysningen om arbejdsforhold og ledige arbejdspladser skal udvikles gennem Eures-nettet .
Ogs det europiske udviklingscenter for erhvervsuddannelser arbejder for en gensidig anerkendelse af faglige kompetencer .
<P>
Kommissionen br nu meget nje flge de erfaringer , som er opnet ved tilpasningen af anerkendelsessytemet og eventuelle praktiske problemer og foretage de ndvendige ekstra foranstaltninger p basis af undersgelsen og fremgangen .
<SPEAKER ID=263 NAME="Monti">
Jeg er meget enig i en bemrkning , som blev fremsat af ordfreren , fru Gebhardt .
Der er mske ikke s mange til stede i Parlamentet lige nu , men dette direktiv er faktisk meget vigtigt i al sin enkelhed og netop p grund af sin enkelhed . Og det er det af tre rsager .
For det frste er der tale om en usdvanlig forenkling , for det andet vedrrer det borgernes Europa direkte , og for det tredje angr det srligt arbejdskraftens bevgelighed , som er s vigtig for at kunne ge den enkelte borgers frihed , og som ikke mindst er s vigtig i en konomisk og Monetr Union .
I en konomisk og Monetr Union er det vigtigt , at arbejdskraften har en hj grad af bevgelighed .
Vi ved godt , at vi i Europa har og altid vil have - og det nsker vi skam heller ikke at blive fri for - den faktor , der hedder sprogforskelle , i modstning til USA , men vi kan og skal i det mindste reducere de hindringer , der er menneskeskabte , ligesom alle de hindringer , som dette direktiv forsger at overvinde .
<P>
Jeg er glad for , at Parlamentet nsten kan godkende hele den flles holdning , der er vedtaget af Rdet .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Gebhardt , og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for deres konstruktive holdning .
Det ndringsforslag , der giver tilflytteren retten til at vlge mellem en egnethedsprve eller en prvetid , kan godt godkendes af Kommissionen . Det drejer sig nemlig om en bestemmelse , der kan lette de erhvervsdrivendes frie bevgelighed .
Dette direktiv er vigtigt , fordi det foruden at forenkle fllesskabsretten ved at samle 35 direktiver i n tekst ogs udvider anerkendelsen af eksamensbeviser til at glde for visse former for erhvervsvirksomhed , som endnu ikke er medtaget i den generelle ordning .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at dette forslag meget logisk blev stttet af Europa-Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender , da det bidrager til arbejdslshedsbekmpelsen . Det er ellers et omrde , hvor det er meget svrt at finde nogle effektive og virksomme former for indgreb , men dette er et af dem !

<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Tak til kommissren , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Retten i Frste Instans
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0290 / 98 ) af David Martin for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 88 / 591 / EKSF / EF / Euratom om oprettelse af De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans med henblik p at bne mulighed for , at Retten sttes af en enkelt dommer ( 6290 / 97 - C4-0218 / 97-97 / 0908 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=266 NAME="Martin, David">
Fru formand , De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans blev oprettet i 1988 og behandlede de frste sager i 1989 .
Den blev oprettet , fordi Domstolen ikke lngere kunne klare sagsmngden alene .
<P>
Retten i Frste Instans skulle kun behandle 55 sager i 1989 , og i 1997 var der 624 sager .
Sknt 624 sager er mange , skulle det have vret muligt for Retten i Frste Instans at behandle dem effektivt .
Desvrre var der ved udgangen af 1997 en arbejdspukkel p 1.106 sager .
<P>
S der er krise .
Retten i Frste Instans kan ikke klare arbejdsbyrden , og forsinket retfrdighed har ofte betydning for kvaliteten af retfrdigheden .
Vi forventer en yderligere stigning i arbejdsbyrden for Retten i Frste Instans , nr appellerne over varemrkeafgrelserne finder vej gennem systemet .
<P>
Retten sger naturligvis med rette at gre sagsbehandlingen hurtigere .
I nrvrende forslag anbefales det , at retten i visse typer sager - specielt i forbindelse med ukomplicerede juridiske sprgsml - skal kunne sttes af en enkelt dommer i stedet for af afdelinger bestende af tre eller fem dommere .
Sprgsmlet var meget kontroversielt , og afstemningen endte uafgjort , frste gang vi stemte om forslaget , idet otte medlemmer stemte for , otte stemte imod og fire undlod at stemme .
Vi havde s endnu en afstemning , hvor udvalget besluttede sig til at sttte forslaget .
<P>
Argumenterne imod forslaget gik kort sagt ud p , at vi ville underminere Rettens multinationale natur ved at lade sagerne blive afgjort af en enkelt dommer .
Mange af medlemmerne i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fandt det vigtigt , at enhver dom indeholder fingeraftryk fra forskellige retssystemer og juridiske kulturer .
Der var ogs en fare for , at en dom ville blive identificeret med en bestemt nationalitet .
F.eks. kunne en italiensk dommer , der vedholdende dmte sine kolleger p en bestemt mde , med urette blive beskyldt for at have en national interesse i at afgre sagen p denne mde .
Man flge derfor , at offentlighedens tillid til Domstolen kunne begynde at blive svkket , hvis man kunne identificere en dommers nationalitet .
<P>
Andre medlemmer mente , at det var et falskt argument , at vi er en del af en europisk organisation , og at vi br have tillid til alle dommere uanset deres nationalitet .
<P>
Til sidst stemte udvalget for dette forslag , fordi vi ikke havde andre konkrete forslag til afkortelse af sagsbehandlingen i Retten i Frste Instans .
Sknt det ikke ville spare s megen tid , som Retten hvdede , s mente vi , at brugen af en enkelt dommer ville kunne give visse tidsbesparelser .
Vi ville mske blive i stand til at behandle 10 % flere sager om ret .
Det lader os ikke desto mindre tilbage med et betydeligt problem , og ingen i udvalget - hverken tilhngere eller modstandere af forslaget - mente , at dette var den ultimative lsning p problemet med den store arbejdsbyrde i Domstolens og Retten i Frste Instans .
<P>
Udvalget har foreslet , at vi fremover ser p muligheden for at forge antallet af dommere i Retten i Frste Instans , at forbedre personalestrukturerne i Domstolen , at oprette specialiserede afdelinger for at afkorte sagsbehandlingen og tilmed overveje Retten i Frste Instans ' befjelser i forbindelse med en kommende regeringskonference .
Br personalesager f.eks. behandles af Domstolen ?
Ville det ikke vre bedre at f en anden ret til at afgre personalesager ?
Disse sager udgr en stor del af Domstolens arbejde .
<P>
Sknt vi til sidst besluttede at stemme for dette forslag , s gr vi det med visse forbehold og med det synspunkt , at det ikke er en langsigtet lsning p problemerne i Retten i Frste Instans .
Vi vil vende tilbage til dette sprgsml engang i fremtiden - sandsynligvis p en regeringskonference .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , i fru MosiekUrbahns fravr har jeg i aften den refulde , men svre opgave at fremlgge Det Europiske Folkepartis Gruppes flertalsholdning , som er imdekommende over for Rdets afgrelse om at tillade , at Retten i Frste Instans sttes af en enkelt dommer , selvom jeg personligt er forbeholden over for dette forslag . Jeg vil senere vende tilbage til mine forbehold .
<P>
Med sttte i ordfrerens glimrende redegrelse , som blot afrunder den mde , hvorp han har udfrt arbejdet med denne komplicerede og kontroversielle betnkning , vil jeg for det frste fremhve , at Det Europiske Folkepartis Gruppes godkendelse - og jeg tvivler ikke p , at Parlamentet ogs stemmer for i morgen - er en tillidserklring til Retten og dennes ansatte , idet vores befjelser kun tillgger os at udstede en betnkning om ndring af Rdets afgrelse artikel 2 , stk .
4 . Det vil sige , at hverken Parlamentet og slet ikke Kommissionen har institutionel kompetence til at udtale sig om ndringen af procesreglementet .
<P>
Det er imidlertid meget svrt at vurdere retsakten , nr man ikke tager de ndringer af procesreglementet , som er under forberedelse , eller som senere vil indtrde , i betragtning . Det er sdanne , som fastlgger de omstndigheder , ud fra hvilke en enkelt dommer skal trffe afgrelse i en sag .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet i morgen giver en blankounderskrift p et dokument , hvis indhold og eventuelle gyldighed helt og holdent faststtes af Retten og Rdet .
Mine damer og herrer , strre tillid kan man ikke vise .
<P>
Lad os se p nogle af ordfrerens argumenter .
Det Europiske Folkepartis Gruppe forstr og deler bekymringen om den budgetmssige virkning af denne foranstaltning , og vi holder vejret , for iflge de mest positive skn , vil den effektive arbejdsbyrde stige med 10 % uden nogen stigning i udgifterne .
Det er Parlamentets evige bekymring at f det maksimale udbytte af hver en ecu , og vi kan i den henseende ikke lade vre med at glde os over forslaget .
<P>
Dommernes argument om , at den strste trussel mod Rettens legitimitet , er den langsommelighed , som kollegialiteten medfrer , er ogs relevant .
Ordfreren har allerede nvnt det : En langsom retspraksis er ikke nogen retspraksis .
Retten fler sin legitimitet truet , hvis sagsbehandlingstiden nedsttes .
Og det passer .
Men retspraksis skal ogs gre sig fortjent til det .
<P>
Endelig er en vedtagelse ved afstemning i morgen et signal om , at Parlamentet ikke har nogen forbehold over for kapaciteten og retskaffenheden af en ret , der sttes af en enkelt dommer .
Og der har gennem historien bestemt ikke manglet beviser p retsformndenes muligheder i forbindelse med deres fordeling af sagerne . Muligheder , som de udtrykker tilfredshed med .
<P>
Derfor stemmer strstedelen af Det Europiske Folkepartis Gruppe for forslaget .
<P>
Tillad mig nu , fru formand , at tale p vegne af dem , som har forbehold over for forslaget , hvilket i morgen vil vise sig som en konstruktiv uenighed med flertallet .
Et forsg p at forbedre en tilstand af sammenbrud - som bliver yderligere forvrret med tilgangen af sager vedrrende EF-varemrker - med en stigning i effektiviteten p 5 eller 10 % , er kun en halv lsning .
Det vil trkke ud p grund af den institutionelle arbejdsgang , som i nr fremtid vil tage direkte hul p dette problem ogs fra et juridisk synspunkt .
Vi m ikke glemme , at det i institutionernes belastede dagsordener vil vre svrt at  vende tilbage  til emnet .
<P>
Iflge ovennvnte dommere , vil 150 klager fra Alicante forrsage en alvorlig krise sidst p ret .
Nu vil jeg ikke vre Kassandra , mine damer og herrer , men med denne lsning er krisen serveret .
<P>
Fortielsen fra dem , som mener det samme som jeg , er ikke kun et praktisk og omstndighedsbestemt sprgsml om ro og orden , der er ogs indhold bag .
Ordfreren talte om pluralisme .
Det er sandt , at kulturel og retsarvmssig pluralisme er et af fundamenterne i den europiske retsopbygning .
Og det glder isr for domstolen .
Det drejer sig ikke om mistillid til nogen , slet ikke til organet . Men kan det afvises , at en kollegial flertalsdom fr strst offentlig anerkendelse i det mindste under den nuvrende europiske opbygning ?
Og , fru formand , hvis retsplejen udspringer fra folket , m folket ogs opleve det sdan .
Kan det ligeledes afvises , at en af dommerkollegiets funktioner lige siden det klassiske Grkenland har vret oprettelse af et organ som i sidste instans altid skal tale med n og samme stemme , en stemme , som skaber sammenhng mellem folk fra forskellige horisonter med meget forskelligartede , anderledes og uens erfaringer ?
<P>
Her til sidst ; ville det ikke vre forsteligt , og er det ikke forudsigeligt , at Domstolen og Rdet - forudsat at hverken Parlamentet eller Kommissionen var andet end magteslse vidner - i en tilstand af sammenbrud uden lsninger , ville ge antallet af sager , som kunne behandles af en enkelt dommer ?
Dette ville utvivlsomt vre en opsparing , men en opsparing p meget kort sigt , som ikke ville tage hjde for de medflgende sociale eller konomiske omkostninger , som yderligere skulle behandles .
<P>
Godt , fru formand , jeg tror , at denne sag skal behandles til bunds .
Ud over de lsninger , som ordfreren har foreslet , vil jeg tilfje revision af visse funktionrers privilegier af hensyn til omkostningerne forbundet med disse .
<P>
Sluttelig , fru formand , vil jeg citere Churchill , som sagde at retfrdigheden er dyrt betalt , men hvis Den Europiske Union skal kmpe for noget , er det netop for opbygningen af et europisk retsomrde .
For Europa skal vre retfrdigt , ellers skal det slet ikke vre .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , egentlig har vi her en underlig situation : Vi tre , som hidtil har talt , ogs mig selv , er egentlig imod forslaget .
Vi har ogs en situation , som betyder , at Den Juridiske Tjeneste hos alle tre institutioner af forskellige rsager finder , at forslaget ikke er nskvrdigt : Jeg forstr , at det centrale i deres argumenation er for det frste tilliden til Fllesskabsretten , og for det andet at effektivitetsproblemerne ikke lses .
Netop dette med at effektivitetsproblemer ikke lses , har de tidligere talere vret inde p .
<P>
Det afgrende for mig er beskyttelsen af kollegialiteten .
Vi har brug for kollegialitet , nr svre beslutninger skal tages .
Jeg tror , at vi nu er ndt til at se grundigt p sprgsmlet om beskyttelse af Fllesskabsretten .
<P>
I disse dage er der blevet afholdt en kongres , en politisk kongres , her i Frankrig , hvor man meget skarpt har angrebet Fllesskabsretten og sagt , at man f.eks. ikke lngere kan forsvare , at Fllesskabsretten har direkte virkning for borgerne .
Vi vil se flere sdanne angreb mod Fllesskabsretten , som er netop det , der holder vores retssystem og EU sammen .
<P>
Vi er dog ndt til grundigt at tnke p , at vi skal have domstole , som fungerer sledes , at borgerne har tillid til dem .
Essensen af dette er det kollegiale system .
Kre kommissr , derfor hber jeg , ligesom David Martin , at De vil behandle dette sprgsml om domstolenes funtkion grundigt p den kommende regeringskonference , gerne snarest muligt i Wien , men i det mindste nr den korte regeringskonference starter .
Personligt vil jeg gre mit til , at det finske formandskab fr samme mlstning , eftersom det er vigtigt at bevare det retsfllesskab , som EU er .
<P>
Til sidst vil jeg bare sige , at en stor del af Den Liberale Gruppe vil stemme imod forslaget .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , hr. kommissr , som n , der ud fra debatten i Retsudvalget ogs har nje kendskab til betnkelighederne ved at indfre enkeltdommerafgrelser ved Retten i Frste Instans og nu igen har haft lejlighed til at overvre debatten , vil jeg p vegne af min gruppe gerne pldere for godkendelsen af Martin-betnkningen , efter at Udvalget om Institutionelle Sprgsml ogs har stemt tilsvarende .
<P>
Her er mine grunde : Initiativet til den nye ordning kom fra Retten selv , som jo ogs udfrligt har fremsat sine ider i Retsudvalget .
Den nye ordning selv kan kun anvendes efter en beslutning , der trffes af kammeret , alts netop kun ved en beslutning , der trffes af kammeret .
Ordningens retsvirkning er begrnset s nje , at man ikke behver frygte for nogen retsusikkerhed .
<P>
Denne nye ordning med enkeltdommerafgrelser skal heller ikke erstattes af alle mulige andre forslag , der jo er fremkommet med henblik p besttelsen af domstolens stillinger .
Min sidste grund er efter min mening den allervigtigste , og det tr man mske ogs minde om her kort fr midnat : Ogs med hensyn til jurisdiktionen skal Den Europiske Union forberede sig p opgaver af en helt anden strrelsesorden i forbindelse med de central- og steuropiske landes forestende tiltrdelse .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , Retten i Frste Instans har en umdeligt stor arbejdsbyrde .
Den gede europiske integration og den samtidige vgnende bevidsthed hos borgerne om de rettigheder , som fllesskabsretten giver dem , gr Rettens arbejdsbyrde strre .
Konsekvenserne for retssagernes gennemsnitsvarighed er uundgelige : Den er net op p 29 , 3 mneder .
Det er foruroligende , og det er i endnu hjere grad foruroligende , nr man tnker p de retssager , der vil komme som flge af gennemfrelsen af forordning nr . 40 / 94 af 20. december 1993 om EF-varemrker .
<P>
Det er derfor ndvendigt at ndre procedurerne og strukturerne , s det tabte kan indhentes , og at stte Retten i stand til at imdeg det gede antal retssager .
Man foreslr at henvise visse gentagne sager og sager af begrnset omfang , som f.eks. klager med hensyn til personale , til en enkelt dommer .
De principper , iflge hvilke Retten sttes i form af afdelinger bestende af tre elle fem dommere , skal dog forblive uforandrede .
Henvisningen til den refererende dommer som eneste dommer forbliver desuden en mulighed , der er begrnset til de situationer , som er nvnt i procesreglementet , og som under alle omstndigheder vedtages af den afdeling , der bestr af tre dommere .
<P>
De ndringer af procesreglementet , der forelgges Ministerrdet , tager hjde for en lang rkke begrnsninger og forbehold .
Den juridiske ramme , som flger heraf , medfrer en fordel for retssagernes varighed , uden at man stter autoriteten i Fllesskabets retssystem p spil .
<P>
Som fru Mosiek-Urbahn foreslog i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , skal virkningen af denne foranstaltning under alle omstndigheder undersges tre r efter dens ikrafttrdelse .
Afslutningsvis vil jeg gerne takke hr . Martin for det nyttige arbejde , han har udfrt , og sige , at jeg gr ind for dette forslag , som ikke udelukker , men tvrtimod fremmer andre mere gennemgribende og fuldstndige initiativer , som ndvendigvis krver lngere tid og en mere indgende undersgelse .
<SPEAKER ID=271 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , som De ved , har Kommissionen givet sin mening til kende om sprgsmlet om den enkelte dommer i den udtalelse , De fik tilsendt i juni i r .
Nr jeg lser indledningen til Deres forslag til beslutning , som jeg navnlig gerne vil lyknske hr . Martin for , kan jeg konstatere , at vores reaktioner med hensyn til Domstolens og Rettens forslag i stor udstrkning ligner hinanden .
<P>
Hvordan kan man nemlig undg at vre lydhr over for de bekymringer , som Domstolen og Retten giver udtryk for ?
I et retsbaseret Fllesskab er det grundlggende , at dommeren kan udfre sin opgave inden for en fornuftig tidsramme , hvis det ikke skal g ud over borgernes tilslutning til opbygningen af helheden .
Det er sledes uundvrligt , at dommeren fr de instrumenter , der gr det muligt for ham at arbejde effektivt .
Det dilemma , vi str over for , er dog netop , om den enkelte dommer er det mest hensigtsmssige instrument .
Hvis jeg skal holde mig til Domstolens og Rettens vigtigste begrundelse , nemlig den massive stigning i antallet af retssager om varemrker , har jeg i hj grad mine tvivl .
<P>
I betragtning af de forslede kriterier vil den enkelte dommer faktisk frst kunne gribe ind p omrdet efter en vis rrkke , nemlig nr der er opstet en fast retspraksis .
Hvorfor skal man s allerede nu fastlgge det dmmende organs sammenstning i retssager , hvis reelle omfang man endnu ikke kender , ikke mindst nr man tnker p , at den massive stigning , man havde varslet for 1997 , endnu ikke har vist sig - hvilket skal understreges - og at der sledes ikke er nogen , der ved , hvor kompliceret den er ?
<P>
Man skulle mske hellere overveje en specialiseret afdeling inden for alle omrder af den intellektuelle ejendomsret i stedet for et system med en enkelt dommer .
Hvis jeg skal holde mig til de statistikker , som Retten fremlgger , og til tidsrammen for dens domme , s fler jeg mig overbevist om , at det er noget helt andet , der er ndvendigt .
Som Retten indrmmer , vil den enkelte dommers effektivitet kun f en marginal betydning . Denne dommer vil nemlig kun kunne optrde i sager , der anses for at vre af mindre betydning , og frst efter at afdelingen har behandlet sagen .
Nr man lser disse statistikker , kommer man uden tvivl nemt til at mene - og det har Kommissionen ogs taget hjde for - at man ikke m se bort fra nogen anmodning om hjlp , uanset hvor beskeden , den er ; men kan man samtidig anse det for fornuftigt at lette Rettens arbejdsbyrde p en s marginal mde ved uden nrmere overvejelse at indfre en s vsentlig reform som muligheden for en enkelt dommer i Fllesskabets retssystem ?
<P>
Kommissionen har givet udtryk for , at den i hj grad har sine tvivl i den forbindelse .
Kommissionen mener nemlig , at det er noget risikabelt at ville overfre nogle lsninger , der er vedtaget i medlemsstaterne - og sledes i nogle helt ensartede situationer - til fllesskabsretten med henblik p at afhjlpe stigningen i retssager .
Der er naturligvis nogle sager af mindre vigtighed , ssom retssagerne i forbindelse med embedsmnds stillingsbetegnelse , eller andre slags sager , ssom de sager om mlkekvoter og toldembedsmnd , som Retten nvner , der hovedsagelig krver en anvendelse af principperne fra de skaldte  pilotdomme  .
Disse sager kunne naturligvis godt overlades til en enkelt dommers afgrelse , men de tekster , som Domstolen og Retten foreslr , gr meget lngere .
Det drejer sig om retssager i forbindelse med varemrker og plantesorter , som af de nvnte grunde ikke allerede p nuvrende tidspunkt kan betragtes som hrende til den enkelte dommers kompetence .
Det drejer sig ogs om retssager inden for tjenestemandssystemet generelt . Disse sager , som srger for lsningerne p de forskellige regler og generelle principper for Fllesskabets retssystem , kan dog efter Kommissionens mening ikke anses for at vre af mindre betydning , nr man betragter dem i deres helhed .
<P>
Endelig drejer det sig om retssager vedrrende ansvar uden for kontraktforhold i Fllesskabet samt om enhver anden sag , som afdelingen og den refererende dommer - p grundlag af nogle kriterier , som er en smule vage og ikke srligt objektive - ikke anser for at vre specielt komplekse .
<P>
Efter Kommissionens mening br det foreslede system under ingen omstndigheder vedtages i sin nuvrende form .
Kommissionen mener under alle omstndigheder - og uafhngigt af de ndringer , der eventuelt bliver foretaget af Domstolens og Rettens forslag - at det er overilet uden nogen nrmere overvejelser at vedtage princippet om den enkelte dommer som en almindelig funktionsbestemmelse for Retten i fremtiden .
Og det er lige prcis det , som det handler om .
For nr frst princippet om den enkelte dommer er blevet vedtaget , og i mangel af nogen anden reform af Retten , vil Retten , for at lette sin arbejdsbyrde , uundgeligt vre tilbjelig til at udvide den enkelte dommers kompetenceomrde ved hjlp af en simpel ndring af procesreglementet .
<P>
Under disse omstndigheder mener Kommissionen , at det vigtigste sprgsml ikke s meget er sprgsmlet om den enkelte dommer , men derimod sprgsmlet om at fastlgge en gennemgribende reform af Fllesskabets retssystem i sin helhed .
Man skal nemlig ikke glemme Domstolen , som ogs stder p visse vanskeligheder , og som snart vil skulle tage hjde for den kompetence , som Amsterdam-traktaten medfrer , navnlig med hensyn til asyl og indvandring , som er nogle omrder , der i sig selv kan fre til mange retssager .
Kommissionen har sledes anset det for at vre meget vsentligt at foresl , at man udpeger en ekspertgruppe , der snarest muligt indleder de overvejelser , vi skal foretage sammen med Domstolen med henblik p at fastlgge de ndvendige reformer inden den nste udvidelse .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Tak til kommissren , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.30 )
