<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , lige et punkt til forretningsordenen .
Fjernsynet p vores vrelse kan , s vidt jeg ved , modtage 36 kanaler .
n af disse er en nederlandsk kanal , som udsender de nederlandske nyheder morgen , middag og aften .
I denne uge er kanalen benbart forsvundet fra skrmen .
Kan De anmode de kompetente myndigheder om at srge for , at den nederlandske kanal kommer tilbage , s vi kan modtage nyhederne fra Nederlandene igen morgen , middag og aften ?
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Det skal vi nok srge for , fru Maij-Weggen .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , jeg har konstateret , at mit navn ikke fremgr af protokollen fra i gr .
Jeg ved ikke , om det skyldes en forglemmelse fra min side , men eftersom jeg var til stede , vil jeg vre taknemmelig for , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det vil vi forsge , fru Dez de Rivera Icaza .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Coates">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p en artikel , der har vret i The Parliament Magazine med titlen The EPLP ' s selection controversy .
<P>
En stor del af denne artikel er politiske kommentarer , der er uden interesse for Parlamentet som institution .
Den indeholder dog visse bekymrende pstande , herunder en om at personer der nskede at blive medlemmer af panelet til de kommende valg , var ndsaget til at underskrive et memorandum om at overfre en del af deres personalegodtgrelse til Labour-partiet .
Det psts - mske med rette - at dette er et brud p Europa-Parlamentets regler .
<P>
Er det muligt for formandskabet at undersge dette sprgsml og komme med en afgrelse ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Coates , jeg vil frst og fremmest sige , at det blad , De nvner , ikke udgives af Europa-Parlamentet , og Europa-Parlamentet har derfor ikke ansvar for artiklen .
Det er et blad , som Europa-Parlamentet sttter til gengld for , at det bringer oplysninger om Europa-Parlamentet ; men Prsidiet og dets tjenestegrene er ikke ansvarlige for indholdet i de artikler , der bringes .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , De vil opleve en rkke tilflde af denne art i lbet af de nste par mneder .
Det er ren og skr politik fra hr . Coates ' side .
Han er en af de skuffede personer her i mdesalen .
Han er ikke lngere medlem af Labour-partiet , men blev valgt ind som medlem af Labour-partiet .
Og hvis han havde nogen anstndighed , ville han trde tilbage og lade os afholde suppleringsvalg .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne undg , at denne debat bliver et personligt angreb p hr . Coates .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson, Lord">
Hr. formand , ville De vre indstillet p at give mig ret i , at anonyme artikler , der citeres som bevis , er omtrent lige s ubrugelige som hr . Coates ' udsagn ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
ECB : Mindstereserver - sanktionsbefjelser - statistisk information
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0332 / 98 af Hoppenstedt for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om henstilling fra Den Europiske Centralbank om Rdets forordning ( EF ) om Den Europiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver ( BCE0002 / 98 - C4-0451 / 98-98 / 0808 ( CNS ) ) ; -A4-0329 / 98 af Katiforis for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om henstilling fra Den Europiske Centralbank om Rdets forordning ( EF ) om Den Europiske Centralbanks befjelser til at plgge sanktioner ( BCE0003 / 98 - C4-0452 / 98-98 / 0809 ( CNS ) ) ; -A4-0327 / 98 af Hendrick for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om henstilling fra Den Europiske Centralbank om Rdets forordning ( EF ) om Den Europiske Centralbanks indsamling af statistisk information ( BCE 0001 / 98 - C4-0450 / 98-98 / 0807 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=12 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , betnkningen om systemet for plggelse af mindstereserver er et af de mange elementer i den intensive dialog mellem Europa-Parlamentet og Den Europiske Centralbank , som tager sigte p at f formuleret rammebetingelserne for foranstaltninger med henblik p den monetre politik .
I sin tale til Det Monetre Underudvalg understregede Wim Duisenberg den 22. september 1998 , at systemet for plggelse af mindstereserver er et vigtigt muligt instrument for den monetre politik .
Som Parlamentets ordfrer om dette emne glder det mig at kunne bidrage til en yderligere konkretisering af det instrumentarium , den monetre politik rder over .
<P>
Under de forlbne mneders drftelse af mindstereserver har tre af dette instruments centrale funktioner udkrystalliseret sig .
For det frste kan et system med mindstereserver yde et bidrag til at stabilisere renteniveauet p pengemarkedet .
For det andet kan et sdant system bidrage til at ge eftersprgslen efter centralbankpenge og dermed til at hidfre og ge en strukturbestemt likviditetsknaphed p markedet .
Det betegnes af ECB som vrende nyttigt , fordi det bedre stter den i stand til at operere effektivt som den , der stiller likvide midler til rdighed , og p lngere sigt reagere p nye betalingsmetoder som f.eks. udviklingen af elektroniske betalingsmidler .
<P>
For det tredje kan ECB ' s system med mindstereserver ogs bruges som et instrument til at styre pengemngden , da der ved hjlp af det kan ves indflydelse p pengeeftersprgslens renteelasticitet .
Alligevel er brugen af plggelse af mindstereserver omstridt som instrument for den monetre politik , da der herigennem kan opst konkurrenceforvridninger over for lande uden for Den konomiske og Monetre Union .
P den baggrund bifalder jeg ECB ' s afgrelse om p den ene side at lade satserne for mindstereserverne vre relativt lave og p den anden side forrente tilgodehavender i form af mindstereserver p et niveau , der ligger tt op ad markedsniveauet .
<P>
Begge foranstaltninger mindsker risikoen for , at der sker en flytning af transaktioner til finanspladser uden for euroomrdet .
I den sammenhng vil jeg gerne henlede opmrksomheden p yderligere to vigtige elementer i denne betnkning .
P den ene side br der fra ECB ' s side fremlgges en undersgelse , som omhandler inddragelsen af de skaldte off-balance-sheet items i grundlaget for beregningen af mindstereserverne .
I betragtning af den voldsomme udvikling af transaktioner med ikke-balancefrte poster , navnlig afledte produkter , ville det vre gavnligt for det finansielle systems stabilitet som helhed at tage off-balance-sheet items med .
<P>
P den anden side vil jeg gerne gre opmrksom p , at netop i henseende til de elektroniske betalingsmidlers stigende betydning , som ogs er blevet erkendt og omtalt af ECB selv , hvilket ikke var tilfldet for nogen tid siden - ved hringen blev der talt om en andel p 10 % , men i mellemtiden er man jo kommet betydeligt lngere i disse overvejelser - br mindstereservepolitikken udformes bent i relation til disse fremtidige udviklinger .
<P>
At medtage elektroniske finanstransaktioner i grundlaget for systemet for plggelse af mindstereserver kunne vise sig at vre et vigtigt aspekt af styringen af pengemngden .
Jeg vil gerne understrege , at formlet med den foreliggende betnkning er at stille et effektivt instrument til ECB ' s rdighed og gre det muligt for den at trffe fleksible afgrelser om anvendelsen af det , ogs under hensyntagen til fremtidige udviklinger .
Derfor gr jeg ud fra , at Rdet vedtager denne henstilling p den kommende KOFIN-samling den 12. oktober 1998 for p den mde at sttte ECB i gennemfrelsen af dens strategier med henblik p den monetre politik .
<SPEAKER ID=13 NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette er en forhandling , som ud over dens tekniske karakter kan siges at have historisk betydning , da det er frste gang , Parlamentet skal lovgive om sprgsml , der vedrrer Den Europiske Centralbank , og det tror jeg , vi br fremhve .
Den srlige retsakt , jeg stiller forslag om , vedrrer Rdets udgivelse af forordning om Den Europiske Centralbanks befjelser til at plgge sanktioner . I henhold til artikel 34 , stk .
3 , i Den Europiske Centralbanks vedtgter har Den Europiske Centralbank ret til at plgge sanktioner i forbindelse med de forordninger og de beslutninger , den har vedtaget vedrrende opfyldelsen af dens pligter med hensyn til udstikningen af den monetre politik og , i et vist omfang , overvgningen af banksystemet .
<P>
Jeg tror nppe , at en debat om et s teknisk sprgsml ville opst tilfldigt p et s belejligt og vigtigt tidspunkt som dette .
De sidste ugers begivenheder p brsmarkederne har afslret tre ting : for det frste at spekulationen er vokset helt ukontrollabelt ; for det andet at vi er bragt p afgrundens rand , og den tredje og vigtigste ting , som vedrrer det , vi drfter i dag , er , at det ikke kun er de private spekulanter , der er skyld i disse begivenheder og de farer , der lurer , men at ogs de , som skulle kontrollere spekulanterne , det vil sige centralbankerne , har lavet ravage , idet de ikke blot dkker over spekulationen , men ogs skynder sig at dkke de skader ind , som de ville have lidt , nr markedet krver sanktioner .
Jeg tnker her p en velkendt sag , skandalen omkring Merriweather Hedge Fund i USA .
De vil mske sige , at det er noget , der sker i USA ; men centralbankernes moral og princip er den samme , og vi har ingen garanti for , at det ville g bedre i Europa .
Der sker nemlig det , som skete i eksemplet med den italienske centralbank : med italienske offentlige midler spekulerede den i Hedge Fund , som spekulerede i Italien med italienske offentlige veksler , som det jo var meningen , at den italienske centralbank skulle passe p for at holde markedet i en form for disciplin .
<P>
Hvem der skal kontrollere den italienske centralbank , er et interessant sprgsml lige nu , eftersom traktaten er mangelfuld , hvad angr kontrol af pengeinstitutter .
Hvem skal kontrollere den italienske centralbank ?
De italienske myndigheder ?
Mske vil den argumentere med , at den er uafhngig .
Vi har gjort centralbankdirektrerne uafhngige .
Centralbanksystemet ?
Her vil den mske bruge subsidiaritetsprincippet som argument .
Ud over uafhngighed og subsidiaritet er det lykkedes centralbankdirektrerne at opn rettigheder og befjelser , som ikke engang et enevlde har .
Og det er meningen , de skal tjene demokratiske stater .
Det er en farlig situation - hvor farlig ses tydeligt af det , der sker i disse dage - og den er ogs uacceptabel .
Det vben , vi giver Centralbanken i dag , s den kan udve kontrol og plgge disciplin , er slet ikke tilstrkkeligt , da vi har at gre med en beslutning af proceduremssig karakter , som vi naturligvis skal vedtage , som naturligvis er fortrffelig set ud fra et teknisk synspunkt , hvilket bevises af , at der ikke er stillet et eneste ndringsforslag , og ordfreren er af den mening , at vi br vedtage det og rose det for dets kvalitet .
Men vi m samtidig vre klar over , at det er fuldstndig utilstrkkeligt , hvad vi gr , da kontrollen br vre mere reel , hvis der skal vre nogen form for beskyttelse af offentligheden i forbindelse med de situationer , der opstr p de internationale pengemarkeder .
For med de befjelser , vi giver centralbankdirektrerne , m de vre klar over , at de skal ofre sig for offentligheden og ikke for spekulanterne , som de desvrre har gjort indtil nu .
<P>
Centralbankdirektrerne pberber sig deres triumf med hensyn til inflationen .
Hvad inflationen angr , er der mange faktorer involveret : ikke kun centralbankernes politik , men ogs finanspolitikken og regeringernes pris- og lnpolitik .
Der , hvor centralbankdirektrerne burde have strst succes over for inflationen , nemlig inden for deres egne fire vgge , har de helt mistet kontrollen , idet inflationen for aktiers og vekslers vedkommende er steget meget p grund af den spekulation , som de ikke har kontrolleret , men tvrtimod dkket over , sdan som vi kan se nu , og det har medfrt en kolossal risiko for de europiske brser , de amerikanske brser og den globale konomi .
Det , vi giver dem nu , er et vben , som vi er ndt til at give dem ; men samtidig m vi advare dem om , at de vben , som de demokratiske stater giver dem , skal bruges til at tjene Europas befolkninger og ikke Europas spekulanter .
<SPEAKER ID=14 NAME="Hendrick">
Hr. formand , artikel 5.1 i statutten for Det Europiske System af Centralbanker ( ESCB ) faststter , at Den Europiske Centralbank ( ECB ) med sttte fra de nationale centralbanker skal indsamle den statistiske information , som er ndvendig for at udfre ESCB ' s opgaver .
Denne information skal enten indsamles fra de kompetente nationale myndigheder eller direkte fra de konomiske enheder .
<P>
Henstillingen er for strstedelens vedkommende klar og tydelig .
Jeg er dog bekymret over visse forhold , der vedrrer fortroligheden af den statistiske information , som sendes til ECB .
Det forekommer mig , at ECB , i sine bestrbelser p at vre s uafhngig som muligt , nsker alle fordelene ved den statistiske ordning , men ikke det ansvar , som phviler Eurostat i henhold til fllesskabsretten .
Tilliden til de nationale centralbanker , nr de indsamler information p vegne af ECB , br ikke svkkes af , at ECB ikke er i stand til at respektere fortroligheden af den information , som den besidder .
Jeg har med henblik p dette forsgt at stramme op omkring disse forhold i mine ndringsforslag .
<P>
For at kunne indsamle den information , som er ndvendig for at udfre ECB ' s opgaver , skal der lgges srlig vgt p  referencerapporteringspopulationen  .
Fire emner blev fremhvet .
For det frste vedrrende sanktioner .
Hvis ECB eller den nationale centralbank ikke har modtaget statistisk information inden for den fastsatte tidsfrist , kan der plgges en dagbde p hjst EUR 10.000. For det andet hvis den statistiske information er unjagtig , ufuldstndig eller i en form , der ikke overholder kravene , kan der plgges en bde p hjst EUR 200.000. Hvis rapporteringsenheden hindrer verifikationen af njagtigheden og kvaliteten af den indsendte statistiske information , kan der plgges en bde p hjst EUR 200.000 .
<P>
Konfidentialitet er et vigtigt sprgsml , og jeg betragter det som afgrende for , at man kan vinde og opretholde rapporteringsenhedens tillid , og det skal ses som en forudstning for de statistiske oplysningers hje kvalitet .
Sdanne oplysninger br s vidt muligt forblive fortrolige .
<P>
Nr man ser p selve ordningen hvdes det i betragtning 22 , at konfidentialitetsforskriften i denne forordning  til en vis grad skal adskille sig fra generelle fllesskabs- og internationale principper om statistisk konfidentialitet  .
Det er dette argument , der er i strid med Eurostat-bestemmelserne .
Begrundelsen for dette er uklar , og anvendelsen af information br derfor bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om fortrolighed i Rdets forordning .
<P>
Hvad angr plggelsen af sanktioner , er der ingen  undtagelsesklausul  , der tager hjde for situationer , hvor rapporteringsenheder ikke er i stand til at levere statistisk information , f.eks. faxmaskiner der ikke virker .
Det br der tages hjde for , og det er netop , hvad min betnkning gr .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger , om njagtig 87 dage starter Den konomiske og Monetre Union .
Forberedelserne til indfrelsen af euroen gennem Det Europiske System af Centralbanker er p rette vej og overholder tidsplanen .
Den sekundrlovgivning , Parlamentet vedtager i dag , om muligheden for at plgge sanktioner , om mindstereserver som et element i den monetre politik og om indsamling af statistisk information er et meget vigtigt skridt i den sammenhng .
Vi skal ved denne lejlighed endnu en gang huske p , hvor historisk enestende projektet Den konomiske og Monetre Union er .
<P>
For frste gang i historien giver medlemsstaterne afkald p nationale suvernitetsbefjelser til fordel for en fderal europisk institution .
Men derved fr de get suvernitet i den monetre politik .
Det har netop nu i den aktuelle urolige situation p finansmarkederne vist sig p ny - euroomrdet som en  af stabilitet .
<P>
P den baggrund skal der derfor gres alt for at skabe det tekniske og lovmssige grundlag for , at Den Europiske Centralbank ogs kan udfre de opgaver , traktaten plgger den , s godt som muligt .
Det glder om at f omsat sekundrlovgivningen s hurtigt som muligt .
Det har Europa-Parlamentet gjort muligt ved hjlp af sin tidsplan .
Derfor kan KOFIN-Rdet ogs vedtage denne lovgivning definitivt den 12. oktober .
Europa-Parlamentets deltagelse i denne lovgivningsprocedure er i den forbindelse kun et element i den demokratiske legitimering af den europiske monetre politik gennem den monetre dialog mellem Den Europiske Centralbank og Europa-Parlamentet .
<P>
Her drejer det sig ikke kun om med en historisk enestende uafhngighed at sikre en institutions demokratiske pligt til at aflgge regnskab , men det drejer sig modsat ogs om , at kun en demokratisk legitimeret politik , som derigennem bliver acceptabel og trovrdig , kan n de ml , traktaten har opstillet for den .
Derfor er en monetr dialog med Europa-Parlamentet ogs i hj grad i Den Europiske Centralbanks egen interesse , for at den kan ge sin trovrdighed og i hjere grad blive accepteret af markederne og befolkningen .
<P>
Hoppenstedt-betnkningen gr helt rigtigt opmrksom p et vigtigt instrument for den monetre politik .
Med henblik p at n mlene i traktaten og f en konomisk og Monetr Union med succes skal Den Europiske Centralbank kunne indfre differentierede og effektive instrumenter for den monetre politik .
Mindstereserverne er et sdant vigtigt instrument for den monetre politik , som kan gre bankernes eftersprgsel efter centralbankpenge permanent og dermed forhindre manglende stabilitet i renterne p pengemarkedet .
En aktiv anvendelse af dette instrument til at forhindre tilstrmning af kapital i spekulativt jemed , som det f.eks. skete ved Bretton Woods-systemets ophr i begyndelsen af 70 ' erne i Tyskland , indgr for jeblikket ikke i den europiske monetre politik .
<P>
P baggrund af de internationale finanskriser og hot money -bevgelser i spekulativt jemed bliver mindstereserverne for fremtiden endog til gavn for yderligere ml .
Ogs p baggrund af den mulige udvikling af de elektroniske betalingsmidler , som kunne fortrnge pengesedlerne og derigennem mindske eftersprgslen efter centralbankpenge , er det vigtigt , at ECB har dette instrument til sin rdighed i den monetre politik .
Mindstereserverne skaber dog problemer ved , at plggelsen af dem virker som en skat p banksektoren og derfor kunne medfre konkurrencemssige ulemper for eurofinanspladsen .
<P>
Efter at ECB ' s styrelsesrd har bestemt sig for moderate reservesatser og ydermere for en forrentning af de indskud , der deponeres i ECB i form af mindstereserver , er forudstningerne opfyldt .
Europa-Parlamentet kan stemme for dette forslag , sledes som det ogs gres meget klart i Katiforis-betnkningen i forbindelse med befjelsen til at plgge sanktioner .
Europa-Parlamentet har derfor ingen indvendinger imod dette forordningsforslag .
Ogs indsamlingen af statistiske informationer er - netop nr man skal styre pengemngden - en ndvendighed i Den Europiske Union , selvom man ikke ved , hvorledes pengemngden og opsparingen udvikler sig i Den Europiske Union , og derfor er et bredt grundlag af informationer af vsentlig betydning .
<P>
Den Europiske Centralbank skal , sledes som hr . Hendrick og ogs forordningen rigtigt siger , have stillet retsgrundlagene for indsamling af et tilstrkkeligt grundlag af informationer til sin rdighed .
<P>
Den Europiske Centralbank m i den sammenhng naturligvis ikke svve frit i et rum uden ret .
Den skal kunne tle at blive mlt ud fra de almene principper i retten .
Her gr Hendrick-betnkningen med rette opmrksom p problemerne konfidentialitet og beskyttelse .
Det er sledes vigtigt , at der faststtes bestemmelser herom i overensstemmelse med det , Europa-Parlamentet fremhver med kompromisforslagene i ndringsforslagene .
<P>
Den konomiske og Monetre Union gr sledes videre i tidsplanen og med den omhyggelige forberedelse ligesom i de seneste mneder , s den kan starte om 87 dage regnet fra i dag , det vil sige den 1. januar 1999 , ogs med en Europisk Centralbank forsynet med effektive instrumenter .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , i Underudvalget om Monetr Politik , som vores kollega , fru Randzio-Plath , er formand for , mdte formanden for Den Europiske Centralbank , hr .
Duisenberg , for f dage siden frem og forsikrede , at alle frister og planer , der skal sikre , at Den Europiske Centralbanks operative mekanismer fungerer uden nogen som helst problemer , nr euroen trder i kraft den 1. januar nste r , blev overholdt tilfredsstillende .
Alligevel lod han ane , at der var nogle vigtige aspekter , som det var ndvendigt at analysere tilfredsstillende fr ikrafttrdelsen .
<P>

Disse tre betnkninger , som er blevet vedtaget med stort flertal af konomiudvalget , refererer til nogle fundamentale aspekter vedrrende disse grundlggende sprgsml , der skal sikre , at Den Europiske Centralbank fungerer godt , og som de respektive ordfrere har vist , er der stadig grundlggende sprgsml , som det er ndvendigt at holde sig for je , og det er ndvendigt at indarbejde de iagttagelser , der er gjort vedrrende f.eks. reserver , forbindelser mellem medlemsstaterne og Den Europiske Centralbank , sanktionsniveauer , anvendelsen af sanktioner osv .
<P>
Som fru Randzio-Plath sagde , er der mindre end 90 dage til , at euroen tages i anvendelse , og den har - i denne periode med konomisk og finansiel turbulens - vist sig at give en stor sikkerhed og stabilitet i eurozonen .
Men det er pkrvet , at den konsolideres . P baggrund af hr .
Duisenbergs udtalelser og af de iagttagelser der er blevet gjort her p basis af diskussioner , vi har haft i udvalget om disse grundlggende sprgsml , er det min opfattelse , at der stadig er store uoverensstemmelser mellem Den Europiske Centralbanks funktion og medlemsstaternes og deres centralbankers anvendelse af konomiske og monetre politikker .
Det er et problem , som vi m lse hurtigst muligt , og vi m trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at euroen fungerer ordentligt fra 1. januar nste r .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , vi beskftiger os i dag med tre forordninger i henhold til traktatens artikel 106 , stk 6 , der dkker Den Europiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver , mulighed for at plgge sanktioner og indsamling af statistisk information , der er blevet udarbejdet i henhold til en srlig procedure , der er fastlagt i traktaten .
I dette tilflde er Den Europiske Centralbank og Kommissionen enige om , at banken selv udarbejder de projekter , der skal anbefales for at undg overlapning .
<P>
Hvad angr forordningen om indsamling af statistisk information , mener vores gruppe , at ndringsforslagene , der er blevet vedtaget af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , endnu en gang definerer omrdet for og bankens metoder i forbindelse med indsamling af statistisk information .
Teksten foran os synes tilfredsstillende .
<P>
Hvad angr forordningen om sanktioner , bemrker jeg , at banken har fet befjelser inden for et bredere ansvarsomrde end de fleste nationale centralbanker vedrrende statistik .
Det er ikke usdvanligt , at mngden af sanktioner som forudset i forordningen er omfattende .
Det specificeres i forordningens artikel 2 , at sanktionerne skal st i forhold til de begede fejl , og giver fr sanktionernes gennemfrelse mulighed for en detaljeret procedure , der skal flges , som garanterer , at de foretagender der trues af sanktioner , kan evaluere deres position for de kompetente myndigheder .
Det synes at vre en god id .
<P>
Jeg kommer nu til forordningen om mindstereserver .
Vi m huske p , at Den Europiske Centralbank i juli annoncerede oprettelsen af mindstereserver fra den 1. januar 1999 , der skulle betales i takt med den finansielle omstrukturering af Den Europiske Centralbank som den primre aktivitet . Dette ville garantere en godtgrelse tt p niveauet p pengemarkedet .
Vi m ikke desto mindre huske p , at dette punkt ikke udtrykkeligt fremgr af udkastet til forordning .
Det juridiske grundlag , som det er baseret p , er artikel 19 , stk . 2 i statutten for Den Europiske Centralbank .
Denne tillader det ikke .
<P>
P den anden side gr visse af Parlamentets ndringsforslag ud p mere udtrykkeligt at inkludere en frist i vurderingen af mindstereserverne , der er forbundet til poster uden for vurderingen og srligt afledte produkter for at  sttte den stabilitetsorienterede monetre politik  og bidrage  til det finansielle systems stabilitet som helhed  .
<P>
Visse stter sprgsmltegn ved fordelene ved disse ndringsforslag , idet anmodningen allerede er dkket af artikel 3 i udkastet til forordning .
P den anden side er det op til ECB at bestemme , i henhold til de objektive kriterier , de koefficienter , der skal glde for hver kategori i kravet .
Under alle omstndigheder kunne opfrelsen af afledte produkter i vurderingen af mindstereserverne ikke retfrdiggres af sikkerhedsmssige rsager , som det synes foreslet i et af ndringsforslagene .
<P>
Afslutningsvis er mindstereserverne et pengepolitisk instrument , der strber efter at stabilisere pengemarkedsrenterne og kontrollere pengemngden .
Ud fra dette synspunkt retfrdiggres opfrelsen af visse afledte produkter efter vores mening .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitiks betnkninger godkendes uden forbehold tre forslag til forordning om Den Europiske Centralbanks befjelser med hensyn til sanktioner , anvendelse af mindstereserver og indsamling af statistiske informationer .
<P>
I forordningerne pvises Centralbankens urimelige magt .
Centralbanken bliver sledes betroet den direkte forvaltning af de omtalte foranstaltninger uden indblandning fra nationale regeringer eller centralbanker .
Der udves ingen politisk kontrol p fllesskabsplan , idet Euro-Rdet indtil videre blot er et organ uden nogen befjelser .
Der er dem , der mener , at eurozonen bliver et stabilitetsomrde .
Jeg synes , at mine kolleger er meget optimistiske .
Hvis den globale finanskrise svkker de nye landes konomier , vil de industrialiserede lande blive berrt , det ved alle .
Det er i vrigt allerede sket , og alle ved ogs , at dette fr alvorlige konomiske og sociale konsekvenser .
<P>
Derfor ja , det haster med at oprette et forum til overvejelser og forslag vedrrende Den Europiske Centralbanks ml og forvaltningsmetoder .
Vi kan ikke tillade , at Centralbanken gres til dommer over de nationale budgetter og i inflationsbekmpelsens navn gennemtvinger restriktive politikker p det sociale omrde og p beskftigelsesomrdet .
Det haster med at faststte nye prioriteter , at faststte nye ml for Centralbanken , sledes at den kan bidrage til en stigning i beskftigelsen og vksten , spille en rolle med henblik p at begrnse kapitalens frie bevgelighed og mindske de finansielle markeders indflydelse .
<P>
Borgerne og de valgte instanser skal have midler til at kontrollere Centralbanken .
Til dette er det ndvendigt at indfre gennemsigtighed og demokratisk kontrol af bankens aktivitet srlig gennem en kontrol fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samt en offentlig debat om det , der str p spil med hensyn til konomi og valutaer .
Det er ndvendigt at oprette et forum til genfaststtelse af Centralbankens ml og aktiviteter , hvis man vil pbegynde en gradvis omlgning af Europas opbygning , der i sandhed lever op til befolkningernes behov og forventninger .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , vi er nu inde i den sidste fase af et travlb , som pludselig er blevet omdannet til et galoplb .
Nu skal noget , som i revis ikke er blevet forberedt , pludselig klares p f mneder .
Vi m erkende , at vi er ved at miste pusten .
En ting er rigtig : mindstereserver er et af den monetre politiks vigtige aspekter .
Det har fru Randzio-Plath allerede redegjort for .
Men vi br mske g videre og stille det sprgsml , om vi ikke ogs skal faststte mindstereserver med henblik p den eksterne stabilisering af euroen samt faststte et bredere grundlag for plggelsen af mindstereserver .
Afledte produkter og kasinokapitalisme nvner jeg blot som stikord .
<P>
Hvad angr sanktioner , tilsyn og kontrol , har hr . Katiforis allerede sagt , at det ikke er tilstrkkeligt .
Dersom ansvarslse traders griber ind med hedgefonde , der virker som en effektiv lftestang , er garantierne , som de nu er affattet , utilstrkkelige ; og hvad statistikkerne angr , kan vi selv med et bredere informationsgrundlag stadig ikke gribe reelt ind i konomiens faktiske udvikling .
<P>
Jeg m sige , at p trods af at vi overholder tidsplanen , giver det stadig anledning til bekymring , at det stadium , som de tekniske forberedelser af indfrelsen af euroen er net til , som helhed endnu ikke udelukker , at vi kan komme ud for store problemer .
Med hensyn til den politiske flankering , tilretning og forberedelse nrer jeg ganske vist det hb , at vi i sidste jeblik alligevel nr de ndvendige tilretninger .
Oskar Lafontaine har jo en klar opfattelse af problemerne : rentesnkning som en central opgave for den monetre politik , aktivering af den konomiske styring , inddragelse af beskftigelsesmlet vedrrende ligeberettigelse og et aktivt bidrag til konsolidering af verdensfinansernes arkitektur .
Hr . Katiforis sagde s rigtigt , at det bare ikke nytter at gennemfre get kontrol .
Det er get tilsyn , der er brug for !
Vi kan ikke kun beskytte de rettigheder , de personer har , som ejer pengeformuer , vi bliver ndt til omsider at hele det bne sr , som den manglende demokratiske integration af og kontrol med Den Europiske Centralbank udgr .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , vi befinder os i den sidste fase af euroens igangsttelse , der trder i kraft om mindre end 90 dage .
Og Den Europiske Centralbank er , sledes som dens formand , Wim Duisenberg har lovet , i frd med at tilsende Parlamentet sine henstillinger om de forordninger fra Rdet , der skal sikre Centralbankens normale drift og gennemfrelsen af de ml , som man har udstukket : prisstabilitet som det frste , men dertil ogs de ndvendige konomiske og monetre foranstaltninger , der skal fastholde den fase af konomisk vkst , som Europa er inde i , og som finanskrisen i Rusland , Asien og Latinamerika bringer i fare .
<P>
Disse tre forordninger vedrrer Den Europiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver , dens befjelser til at plgge sanktioner og indsamlingen af den statistiske information , som medlemsstaterne skal levere , hvor ordfrerne har vret henholdsvis hr . Hoppenstedt , hr .
Katiforis og hr . Hendrick , som jeg lyknsker for deres arbejde .
<P>
Det er afgrende skridt for effektivt at gennemfre mntunionens tredje fase , og de udgr utvivlsomt korrekte forholdsregler med hensyn til , hvorledes de 11 eurolandes pengemngde kan kontrolleres for at gre disse markeder p n gang tiltrkkende og sikre , en opgave , der hverken er let eller garanteret succes p forhnd .
I denne henseende er de ndvendige forholdsregler ved at blive taget i kraft af disse tre forordninger , der som helhed fortjener vores sttte .
<P>
Hvad angr betnkningen af hr . Hoppenstedt om mindstereserver , kan man konstatere , at de fordele og den sikkerhed , som denne foranstaltning p den ene side vil give , skal vejes op mod den fleksibilitet , der p den anden side skal til for at undg konkurrenceforvridning .
Et system med mindstereserver har som bekendt tre grundlggende funktioner : for det frste at stabilisere pengemarkedrenterne , for det andet at skabe betingelser til forebyggelse af strukturel likviditetsmangel og for det tredje at regulere pengemngden .
Det mindsterenteafkast p 10 % , som ECB har lagt sig p , og som ogs omfatter elektroniske penge , hvis betydning jo er stigende , fortjener sammen med udvidelsen af anvendelsesomrdet og alle de vrige forslag vores sttte .
<P>
Hvad angr betnkningen om Den Europiske Centralbanks befjelser til at plgge sanktioner , udarbejdet af hr . Katiforis , flger jeg hans kompetente og kloge konklusion .
Den balance mellem ECB og de nationale centralbanker , som forordningen angiver , er srdeles heldig . Mens muligheden for at indlede overtrdelsesprocedure ligger hos svel ECB som de nationale centralbanker , kan beslutningerne nemlig kun trffes af ECB ' s kompetente organer .
Man opnr p den mde , at centralbankerne ikke begrnser deres kontrol , og at proceduren til plggelse af sanktioner bliver ensartet p alle niveauer i Det Europiske System af Centralbanker .
<P>
Lad os til slut se p Hendrick-betnkningen om ECB ' s indsamling af statistisk information .
Som bekendt er det p grundlag af de mest muligt plidelige statistiske data , at beslutningerne om valutariske og monetre forhold br og kan trffes .
Derfor indeholder denne forordning s omhyggelige bestemmelser .
Jeg er enig med ordfreren , nr han forlange absolut konfidentialitet med hensyn til den information , som centralbankerne stiller til ECB ' s disposition .
Det drejer sig om et krav , som de nu fremlagte ndringsforslag skrper yderligere .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , vi lever i en overordentlig betydningsfuld , vanskelig og interessant periode : En ny valuta - euroen - bliver til , og den skal vre stabil og flles for lande , hvis konomier flger en streng budgetkontrolpolitik , men hvor vksten stadig er kraftig , i en situation med almindelig krise og valutarisk ustabilitet .
Lad os hbe , at denne nye valuta kan styrke stabiliteten ikke blot i Europa , men ogs ude i verden .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Nu er der mindre end tre mneder til euroen er p plads .
Her i Parlamentet skal vi tage stilling til en del tekniske detaljer , samtidig med at vi m huske p at gratulere Den Europiske Union med det , som er ved at blive skabt .
Samtidig m jeg endnu en gang beklage , at Sverige stadig har en regering , der vlger at st udenfor denne stabilitets- og vkstskabende proces .
<P>
For at Den Europiske Centralbank skal kunne handle trovrdigt , m man dels anvende de rette pengepolitiske instrumenter og dels trffe beslutninger p baggrund af korrekte informationer .
Jeg synes , at Hoppenstedts betnkning er udmrket .
Det er Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som nu udtaler sig om henstillingen fra ECB om Rdets forordning om Den Europiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver .
I sin velskrevne begrundelse konstaterer Hoppenstedt , at mindstereservernes betydning er faldende .
Han skriver ogs , at hvis de pengepolitiske ml skal ns med de vrige instrumenter , som ECB har til rdighed , kunne man evt. overveje at faststte mindstereservekoefficienten til nul .
Personligt tror jeg , at Den Europiske Centralbanks mulighed for at justere likviditet ved hjlp af bne markedsoperationer formentlig er tilstrkkelig . Jeg tror , prcist som Hoppenstedt ppegede i sit indlg , at en forkert anvendelse af mindstereserver kan virke konkurrenceforvridende .
Desuden er der jo en risiko for , at pilfingrede bureaukrater og politikere bruger mindstereserverne som en mulighed for at beskatte banksystemet .
Alt i alt vil vi dog tilslutte os det foreliggende forslag , da forslaget til en forordning giver et stort spillerum for ECB , om og hvordan mindstereservepolitikken skal kunne anvendes .
Fra PPE-gruppens side har vi fuld tillid til , at Centralbankens bestyrelse har gjort sig fornuftige overvejelser og truffet den rigtige beslutning .
<P>
Jeg sagde ogs , at for at Centralbanken skal kunne handle trovrdigt og effektivt , m beslutningerne trffes p baggrund af korrekte informationer .
Grundlaget for pengepolitiske beslutninger skal bygge p plidelig statistik , der kan kontrolleres af andre .
Derfor er betnkningen af Hendrick vigtig , men ogs betnkningen af Katiforis er vigtig , idet der heri sls til lyd for sanktioner for de institutioner , som tilsidestter deres forpligtelser og ansvar .
Jeg vil lyknske Hendrick og Katiforis med deres arbejde .
<P>
Den statistik , der glder for ECB , er speciel . Overfrslen af sdanne flsomme informationer skal foreg i et tillidsfuldt milj mellem nationalt og europisk niveau .
Det krver , at kvaliteten kan garanteres , at der anvendes ensartede statistiske standarder , og at der ikke hersker tvivl .
Samtidig m rapporteringsbyrden ikke blive for tung .
<P>
Med det korrekte beslutningsgrundlag er jeg overbevist om , at ECB kan trffe de ndvendige pengepolitiske beslutninger .
Med benhed i kommunikationen med markederne og gengivelse af beslutningsgrundlaget kan man skabe den ndvendige tillid for en fremgangsrig Europisk Centralbank .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , der er i lbet af de seneste mneder opstet en almen opfattelse af , at det er mislykkedes for Den Internationale Valutafond at redde valutasystemet .
Vi er p randen af en verdensomspndende deflation .
For forskellige lande har IMF ordineret en sdan politisk medicin , som ikke har helbredt , men forvrret sygdommen , som skyldes spekulationsvirussen .
IMF er i alle dens aktiviteter blevet styret af en usynlig hnd , den liberalistiske logik .
I stedet for lande har IMF reddet overnationale banker med vores penge .
<P>
Den Europiske Centralbank fr nu midler , hvorved den skal hindre en valutakrise i Europa , som dannes af spekulationen .
Det er derfor efter Hoppensteds betnkning begrundet at regne alle finansielle institutioner og mange af deres ikkebalancefrte poster med til mindstereserverne .
En bankkrise kan opst p grund af kreditomdannelse til vrdipapirer og spekulationer med de afledte produkter .
<P>
Til gengld tager Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fejl i et af deres andre forslag .
Der br ikke betales markedsrenter til bankerne af mindstereserver .
P den mde kan ECB mere effektivt beskytte banksystemet mod overophedning , som vi fra det forlbne r har erfaringer med fra Asien , Rusland og Latinamerika .
ECB ' s opgave er ikke at redde bankerne , men samfundene .
<P>
Ideologien i Den Europiske Centralbank er logikken i det frie kapitalmarked .
ECB har foran sig den umulige opgave at srge for ens finanspolitik for forskellige lande .
Den skal passe p , at Europa ikke beherskes af logikken fra kapitalmarkedets inflation og realkonomiens deflation .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg taler frst og fremmest om Mark Henricks betnkning , som handler om Den Europiske Centralbanks befjelser til at indsamle statistiske informationer .
Disse statistiske informationer danner jo Den Europiske Centralbanks grundlggende oplysninger , hvorved den praktiserer sin flles monetre politik .
Disse informationer indsamles principielt som fortrolige oplysninger fra forskellige aktrer , men som ordfreren og udvalget konstaterer , er udkastet til forordningen ikke helt klart og tydeligt , hvad fortroligheden angr .
Det er derfor , at udvalget foreslr , at begrebet fortrolighed skal prciseres og at Fllesskabets andre regler om statistiske informationers fortrolighed skal efterkommes her .
En information kan principielt vre meget delikat .
Den kan endda indeholde forretningshemmeligheder , og det kan ske , at der opstr problemer i inderkredsen , hvis en oplysning , som er givet til Centralbanken , ikke kan holdes helt fortrolig .
Ogs sdanne informationer , som ikke direkte kan genkendes , kan mske regnes ud , som ordfreren sagde , s dette skal virkelig gres klart .
<P>
Alt dette danner en konstant spnding med hensyn til kravet om benhed i Den Europiske Centralbank .
Sledes br Den Europiske Centralbank skynde sig at udarbejde generelle regler for retten til indsigt i dokumenter , som de rder over , samt begrnsninger og undtagelser med hensyn til reglerne om benhed .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , euroen skal vre strk og trovrdig .
I dag med konomiske omvltninger i Asien og Rusland opdager vi , at penge og den monetre politik har en uundgelig forbindelse til konomi , sociale forhold og selve politikken .
<P>
Tillid til markedet er ikke nok .
Euroen har alts brug for medborgernes tillid .
Dette betyder get behov for demokrati , kontrol af Centralbanken og delegering af ansvar til de demokratiske organer .
Demokratiske staters centralbank kan ikke udelukkende begrnse sig til at vre ivrkstter af valutapolitikken .
Den skal forst at vre en del af en bred finanspolitik , som tager hensyn til de sociale dimensioner og hvis hovedvgt er varetagelse af beskftigelsen , hvilket vi her har pointeret .
Det er derfor jeg mener , at tanken om , at der f.eks. i forbindelse med KOFIN dannes et sekretariat til at forberede konomi- og valutasprgsml , er god .
<P>
Kontrollen med ECB skal bringes op p et moderne niveau . P et sdant niveau , hvor det samfundsmssige ansvar realiseres .
Pengene synes p grund af ECB at ligge endnu lngere vk fra de demokratiske beslutningssystemer , nr de ruller i elektronisk form og endda i globale net .
Det vil sige , at vi har mistet finanstilsynet og den monetre kontrol , hvilket medfrer at finanserne har magt over os , og valutaspekulanterne har endda magt over hele stater .
Centralbankens beslutninger har indflydelse p konomien og sledes ogs p beskftigelsen .
Det er derfor , at den uansvarlige uafhngighed , som er givet til banken i sin tid , og den forivrede hemmeligholdelse ikke mere i dag er aktuelle .
Der er grund til at ndre dette .
Centralbanken skal have ansvar , og det er netop det , som har vret rsagen til , at nyliberalismen , som har efterladt slemme spor i almindelige menneskers liv , er blevet vltet ved alle store valg i den senere tid .
Mon budskabet er tilstrkkelig klart ?
Vi skal gribe ind i store sager som verdens pengespekulation samt styringen og justeringen af de gobale gigantvirksomheder .
<P>
Beskatningen af arbejdet er i de senere rtier steget kraftigt , og beskatningen af kapitalen er sat ned .
Den mest profitable blandt transaktionerne anses at vre den internationale valutaspekulation .
Den ligger totalt uden for beskatningen .
Samtidig klager den beskftigelseskabende SMV-sektor over skatter .
Det skal ikke glemmes , at vi har 18 millioner sm og mellemstore virksomheder og 17 millioner arbejdslse .
Et sdant forhold er forkert .
Skatterne betales af de forkerte .
Euroen skal vre en konkurrent til dollaren , men der krves en strre etik af euroen end af dollaren .
Sknselsls brsspekulation har en meget skadelig virkning .
Spekulanterne overtager resultaterne af menneskearbejdet .
Som kollega Katiforis sagde , hjlper vi spekulanterne , nr vi i stedet br forsge at straffe dem .
Dette kan ikke indeholde en god begrundelse , som befolkningen kan acceptere .
<P>
Mange , specielt de store virksomheder , har forberedt sig til euroens tredje fase , i mit eget land 64 % af storkoncernerne .
SMV-sektoren er ikke p denne vej .
Kun 7 % af dem er pbegyndt forberedelserne .
Situationen i servicebranchens virksomheder er endnu vrre .
Dog er det som sagt SMV-sektoren , som er det strste omrde for beskftigelse i Europa .
Derfor hber jeg , at Kommissionen udfrdiger en rdgivningspakke for SMV-sektoren ved overgangen til fllesvalutaen .
<P>
Hr . Hoppenstedt pointerer i sin betnkning , at mindstereserverne foranlediger afgiftslignende ekstra belastninger p bankkundernes indskud .
Flgen af dette kan blive et skift fra indenlandske mindstereservepligtige til udenlandske mindstereservefrie aktiviteter .
Bankerne i euroomrdet vil i s fald havne i en drligere konkurrencesituation end tredjelandene .
Bankfunktionerne her i Europa er dem , som inden lnge havner i den allervrste situation .
Det er get sdan i mit eget land .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil tale om Hendrick-betnkningen .
Den Europiske Centralbanks uafhngighed og dens rolle - at gre euroen til en strk valuta - er efter min mening fuldt ud grund nok til denne forordning , som muliggr at indsamle de statistiske informationer , der er ndvendige for at banken kan udfre sine opgaver .
<P>
I modstning til vores ordfrer har jeg ingen betnkeligheder med hensyn til fortroligheden af de statistiske informationer , der indleveres til Den Europiske Centralbank .
Vi har betroet Den Europiske Centralbank en uafhngig forvaltning af vores europiske valuta , euroen , hvad enten dette behager eller ej visse kolleger over for mig , som tydeligvis har nostalgiske flelser for systemer , der har spillet fallit , der hvor de blev anvendt f. eks. i de central- og steuropiske lande .
<P>
Jeg mener sledes , at det ville vre absurd at forsge at opstille forhindringer , som vil hindre udarbejdelsen af statistikker , der p fornuftig vis er indsamlet i Den Europiske Union .
Fortrolige statistiske informationer , om f. eks. finansielle operationer p tvrs af grnserne , kan vise sig ndvendige .
At forhindre at fortrolige statistiske informationer , der er indsamlet sledes , bruges til at opfylde ekstra behov , ville vre lige s overdrevent som at ville sl en ben dr ind gennem bestemmelserne i en sdan forordning , der kun er fromme nsker og som f.eks. vedrrer behovet for at begrnse de krav , der er ptvunget personer , som er underlagt en erklringsforpligtelse .
Alle er enige herom .
<P>
Det konomiske og Monetre Udvalg har vedtaget nogle af mine ndringsforslag , herunder forslag om , at de statistiske informationer kan anvendes til udfrelse af grundlggende opgaver i overensstemmelse med artikel 5 , stk . 2 , i traktaten .
Dette vrn , om jeg s m sige , er fuldt ud tilstrkkelig .
<P>
Med hensyn til sanktionerne skal vi tage os i agt for at foresl tekster som ndringsforslag 4 , der udelukkende er til glde for advokaterne og vil holde dem fuldtidsbeskftiget , uden at begrnse den omkostning , der er uadskillelig forbundet med virksomhedernes udarbejdelse af erklringer for s vidt som disse berres .
P et s flsomt omrde som forvaltningen af den flles mnt , m det ikke vre muligt for virksomhederne at spekulere i bder snarere end at fremsende de oplysninger , som ECB i vrigt ikke ville indsamle , hvis de ikke var uundvrlige for dens arbejde .
<P>
Vi m ikke glemme , hr. formand , at en centralbank , der , med hensyn til politiske beslutningstagere eller andre beslutningstagere , er p i opstartsfasen vil fejlbedmme eller trffe forkerte beslutninger , hvis den er drligt informeret .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , disse tre betnkninger om Den Europiske Centralbank hidrrer selvflgelig fra behovet for at faststte den nye institutions virksomhed .
Hvad der - ud over at vre ndvendigt- som udgangspunkt er positivt .
<P>
Med hensyn til den frste forordning om mindstereserver , synes bekymringen om mulig konkurrenceforvridning at vre fremherskende , da reserverne betragtes som en skat p beholdningen , og ogs med det store manvrerum , der gives .
Og det ville derfor vre rimeligt at overveje reservernes rolle i et banksystem .
<P>
Men det , som vi vil fremdrage i dette korte indlg , er , at der for de to andre forordningers vedkommende kommer en holdning og en filosofi til syne , der giver ECB muligheder for plggelse af sanktioner , der er ganske bemrkelsesvrdige .
Da ECB er en institution , som vi i hjeste grad har kritiseret p grund af dens betragtelige demokratiske underskud og dens alt for store befjelser uden politisk kontrol til fordel for en uafhngighed uden forbehold , s kan dens kompetence til at styre og straffe ikke andet end skrpe vores kritik og vores bekymringer .
Dens ret til at plgge sanktioner , srlig med hensyn til statistiske oplysninger , kan skabe et spind af forpligtelser og pvirkningsmuligheder , der , uden at behovet for sikker og relevant statistisk information skal drages i tvivl , overdrager ECB endnu mere magt , uden at man har taget de ndvendige overvejelser og de ndvendige forbehold af politisk og demokratisk art .
<P>
Disse forordninger kommer , sdan som de er foreslet , og sdan som de stttes af Parlamentet , til at styrke magtbefjelserne hos en institution , der str over enhver kontrol , og allerede derfor anser vi dem for at vre alt for vidtgende .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , de tre foreliggende betnkninger om plggelse af mindstereserver , befjelser til at plgge sanktioner og indsamling af statistisk information blev enstemmigt vedtaget i udvalget - tilsyneladende nsten tre rutinebetnkninger , men p baggrund af den seneste udvikling p de internationale finansmarkeder af endog srdeles stor betydning .
<P>
Derfor vil jeg fremstte et par principielle bemrkninger om dem .
Frst et kort tilbageblik : I begyndelsen af sommeren 1997 udlste et byggeln , der ikke blev tilbagebetalt , et massehysteri og styrtede the little tigers ud i en enorm konomisk og social krise .
Denne tillidskrise bredte sig s til Japan , Sydafrika , Latinamerika og til slut , af politiske rsager , ogs til Rusland .
Resultaterne er tilstrkkelig kendt : vkstprognoser mtte justeres nedad , faldende aktiekurser medfrte verden over tab p ca . USD 4 billioner - det svarer til Japans bruttonationalprodukt .
Mange af disse lande sidder fast i en likviditetsflde og kan kun befris ved hjlp af en konomisk indsprjtning .
<P>
G7-afgrelsen om at oprette en ndfond skal ses i denne sammenhng og m naturligvis ogs hilses velkommen .
Men afgrende i denne sag er ogs , at IMF har svigtet ved ikke at leve op til sine funktioner som kontrolorgan .
Netop de realkonomiske virkninger af spekulationsbevgelserne samt den dalende vkst i forbindelse med denne tillidskrise , som overhovedet ikke har noget at gre med den rent konomiske udvikling , skriger ligefrem p en systemndring .
Udgifterne for almenheden er simpelthen for store .
Kravet om , at finansmarkederne skal kunne styres og kontrolleres , bliver stadig strre ogs hos dem , der ejer store kapitaler .
<P>
Europa har med konomisk konvergens og stabile valutaer i vidt omfang kunnet holde sig uden for denne krise .
Denne stabilitet skal imidlertid igen og igen kbes med hjrentepolitik .
Det spores igen i vkstraterne , men - og det er det afgrende - rentepolitikken til stabilisering af valutaen signaliserer frst og fremmest via mindstereserverne , hvorledes europiske banker skal forholde sig i et dereguleret supranationalt konomisk system .
De giver Centralbanken mulighed for at gribe begrnsende ind i bankernes kreditadfrd og for at styre pengemngden .
Dette instrument , der hidtil har vret nationalt , skal nu vre et europisk instrument til tilsyn og kontrol .
Det er de baner , der skal tnkes i !
<P>
Ogs fordi der i dag via det internationale finansmarked daglig flyttes op til USD 1 , 8 billioner i form af spekulationsforretninger - det svarer til ca . 10 % af den internationale bruttoindkomst .
I tilfldet Thailand forcerede snkningen af mindstereservesatserne f.eks. risikofyldte kortfristede forretninger .
Det gav naturligvis get spillerum til hedgefondene , som ikke kun er aktive p det konomiske omrde , men ogs p rstofomrdet , og som gennem deres hurtige mde at score kassen p pfrer virksomhederne dobbelte udgifter .
Nr rstofbrserne reagerer med stigende priser f.eks. p grund af en drlig bomuldshst , kan man i dag allerede regne med et skaldt hedgefondtillg oveni .
Det kan da ikke vre meningen !
Det har jo ikke noget med arbejde at gre , og heller ikke med innovationer p finansmarkedet !
<P>
Udgifterne dertil m almenheden bre , og netop derfor anser jeg det virkelig for mere fornuftigt , nr en mindstereservepolitik mere lader sig lede af princippet om de sande omkostninger end af en aflnning ud fra skaldte konkurrencegrunde , hvilket er lidt i modstrid med Duisenbergs udtalelse .
Men Duisenberg behver jo ikke altid at have ret .
En for strk deregulering frer til forventningsbestemte finansmarkeder , som ikke lngere lader sig lede af den rent konomiske udvikling , men lader sig lede af konkurrenternes profitadfrd .
Vkst og beskftigelse skal prioriteres og genfindes i politikken .
Det krver anerkendte internationale spilleregler p det bne marked .
Mindstereserverne er en af dem : De skal ikke diskuteres vk , men instrumentaliseres .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , med de foreliggende betnkninger sikrer vi Den Europiske Centralbank en strk og uafhngig position .
Jeg vil gerne gratulere hr . Hendrick med hans betnkning .
Jeg synes , at han har den rigtige angrebsvinkel .
Det er meget vigtigt , at vi giver ECB s stor uafhngighed som mulig , men alligevel skal de retsprincipper , der glder i Det Europiske Fllesskab , ogs anvendes p dette omrde .
<P>
Det glder mig navnlig , at vi i sprgsmlet om indsamling af statistisk information agter at tage hensyn til de sm og mellemstore virksomheder .
Fra mange rundsprger ved vi , at opbuddet af bureaukrati i forbindelse med en ofte drlig registrering af informationer tager overhnd og fjerner virksomhederne fra deres egentlige arbejde .
Disse belastninger vil vi imdeg med ndringsforslag 7 . Sledes skal trskelvrdier bidrage til , at ikke enhver lille virksomhed bliver oplysningspligtig - og det glder jo i ekstreme tilflde ogs husholdningerne - s snart den laver grnseoverskridende forretninger .
<P>
Disse trskelvrdier skal Den Europiske Centralbank selv faststte p et rimeligt niveau .
Dermed bevares bde dens uafhngighed og effektiviteten .
I sidste instans er det helt naturligt , at de sanktionsmuligheder , der er fastsat i forordningen , indrettes efter strafferettens og statistikkens generelle principper .
Derfor skal de sanktioner , der plgges , tage hensyn til bde proportionalitetsprincippet og forseelsesgraden .
I tilflde af force majeure , det vil sige grunde , som ligger uden for rapporteringsenhedernes kontrol , bortfalder sanktionerne helt .
<P>
De foreliggende forslag er en fornuftig middelvej mellem den ndvendige indsamling af statistisk information p den ene side og det ml at undg gede byrder for virksomheder og husholdninger p den anden side .
De sm og mellemstore virksomheders centrale betydning for skabelsen af arbejdspladser p det indre marked viser ndvendigheden af denne konkretisering .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , forhandlingen drejer sig om tre forordninger fra Rdet , som giver Den Europiske Centralbank omfattende befjelser , og som , isr i den nuvrende situation , br foranledige Europa-Parlamentet til at beskftige sig meget indgende med problematikken i denne forbindelse .
<P>
Jeg tnker p , om den aktuelle finansielle / konomiske krise vedrrer en helt anden planet .
Spekulationen har udviklet sig helt ukontrolleret og antaget et kolossalt omfang .
Den store globale finansielle og konomiske krise , som stadig raser med fuld styrke og ikke synes at nrme sig sin afslutning , trder tydeligst frem p brserne og i det internationale finanssystem , men vil snart f direkte konsekvenser for arbejdstagerne med get arbejdslshed , mindre ln til rdighed , drastisk nedgang i forbruget og den internationale handel og en vsentlig indskrnkning af produktionen p globalt plan .
<P>
Er det sandt , at centralbankerne ikke er skyld i den tragedie , som millioner af borgere i hele verden gennemlever ?
Officielle internationale konomiske organisationer ringer med alarmklokken i forbindelse med euroens indfrelse .
<P>
De betnkninger om Den Europiske Centralbank , som vi behandler i dag , er udtryk for en historisk ironi .
Samtidig med at verdens konomiske ledere mdes i Den Internationale Valutafond og taler om , hvordan man kan imdeg i det mindste nogle af krisens flger , insisterer Europa-Parlamentet og Den Europiske Union p at anvende gamle , forldede lsningsmodeller .
Disse betnkninger stter lave bankomkostninger og fri konkurrence hjere end sikkerhed under transaktioner og beskyttelse af offentligheden og overlader det til centralbankdirektrerne at kontrollere spekulanterne , en kontrol , som br varetages af politisk og demokratisk valgte organer og instanser .
<P>
Et pinefuldt sprgsml melder sig nu : Hvem skal beskytte os mod vogterne ?
Hvem skal underkaste den ukontrollerede Europiske Centralbank politisk og demokratisk kontrol ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , Sverige skal jo ikke deltage i Den Monetre Union .
Det skyldes dog ikke , som det tidligere blev sagt , indstillingen hos den svenske regering , men derimod indstillingen hos den svenske opinion , der er strkt kritisk , og som ogs stttes af et overvldende flertal af de akademiske konomer i Sverige , der ser tabet af valutakursmekanismen som vrende meget farlig for den pengepolitiske stabilitet .
Det var imidlertid ikke derfor , at jeg tog ordet , men derimod for at fremstte nogle synspunkter om disse tre udmrkede betnkninger , som den aktuelle forhandling drejer sig om .
Jeg vil frst og fremmest kommentere bestemmelserne om mindstereserver .
<P>
Frst vil jeg sige , at mindstereserver er et overordentligt vigtigt pengepolitisk instrument . Vi havde mindstereserver i Sverige frem til 1985 , og de fungerede udmrket .
I 1985 blev de afskaffet i forbindelse med den almindelige liberaliseringsblge inden for bankvsenet .
Resultatet blev en finansiel katastrofe i vores land , hvor kreditterne voksede med 25 % om ret .
Det drejer sig derfor primrt om at fastsl , at mindstereserver er et vigtigt instrument med henblik p at skabe pengepolitisk stabilitet .
<P>
Som vi vist alle ved , s har ogs dette system imidlertid sine mangler . Det drejer sig frem for alt om tre mangler .
For det frste opstr der altid ny likviditet .
En form for likviditet , som omtales i denne betnkning , er de gldsbeviser , som cirkulerer uden for bankernes balancer , og som sledes kan ge pengeeftersprgslen .
For det andet drejer det sig om handelen med afledte instrumenter , der ogs virker likviditetsforgende .
Hr. formand , i denne forbindelse kan jeg udmrket forestille mig , at nr man nu er begyndt at handle med afledte instrumenter , s kan man i morgen begynde at handle med afledninger af afledte instrumenter , det vil sige ndringer i de afledte instrumenters priser , hvilket vil betyde en yderligere stigning i likviditeten .
For det tredje er der de elektroniske betalingsmidler , der ogs tidligere er blevet nvnt .
<P>
Disse tre ting betyder , at det er meget vanskeligt at udforme prcise bestemmelser for mindstereserver , og at de med tiden bliver mindre effektive .
Det er ogs meget vanskeligt at trkke en skillelinje mellem de institutioner , der skal underlgges mindstereservekrav , og dem der ikke skal .
Det vil sige , om disse krav kun skal glde for bankerne , eller om de ogs skal glde for de vrige finansielle institutioner .
Jeg kan i denne forbindelse sige , at de svenske erfaringer viser , at dette fundament br gres s bredt som muligt .
Der er nemlig altid en risiko for , at der opstr virksomheder i periferien , som kan omg disse regler .
Noget andet , som har spillet ind i denne forhandling , er det faktum , at hvis man i eurozonen indfrer mindstereservekrav , som ikke findes uden for dette omrde , s er der i en vis grad tale om en konkurrencemssig ulempe .
Med den meget flygtige finansielle kapital er der naturligvis en stor risiko for , at handelen flyttes til omrder , hvor der ikke findes sdanne regler .
<P>
Min konklusion er , at vi br have mindstereservekrav , men at det ikke er tilstrkkeligt til at skabe pengepolitisk stabilitet .
Dertil krves bde andre ordninger og globale aftaler , primrt for at forhindre denne usunde konkurrence .
<P>
Jeg mangler blot at fremfre et enkelt synspunkt , nemlig om Hendrick-betnkningen om indsamling af statistik .
Jeg er ikke s bekymret for fortrolighedssprgsmlene i denne forbindelse , nej , det som bekymrer mig mest , er faktisk kvaliteten af den indsamlede inflationsstatistik .
Mange internationale undersgelser han nemlig vist , hvor let det er at overvurdere inflationen , da der ikke tages hensyn til kvalitetsudviklingen af produkterne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , lad mig frst kommentere det , hr .
Wibe lagde vgt p , da han sagde , at grunden til at Sverige ikke gik med i den flles valuta var , at landet ville klare sig meget bedre p egen hnd.Som flge af uroen p de finansielle markeder i den globale konomi ville Sverige , som de vrige lande , st sig ved at srge for hurtigere deltagelse i den flles valuta , for hvis der er et omrde i Europa , der er stabilt , hvad angr pengepolitik , s er det omrdet for de 11 lande , der planlgger at deltage i den flles valuta fra den 1. januar 1999 . Derfor stikker det konservative parti i mit eget land , ved i gr at beslutte ikke at ville have noget at gre med den flles valuta fr om 10 r , hovedet i busken og gr ikke det fjerneste for hverken den britiske eller den europiske industri .
<P>
Hvad angr det afgrende sprgsml om mindstereservekrav , er det meget passende , at vi diskuterer dette sprgsml i dag . Nr man ser p sammenbruddet i LTMC i USA , havde virksomheden en egenkapital p USD 5 milliarder .
Den havde oprindeligt en gldsfinansiering p USD 200 milliarder ; da ligger de andre vurderinger noget over USD 1 billion . Det problem , vi for jeblikket str over for p de finansielle markeder , er de store finansielle institutioners gldsfinansiering rundt om i verden .
Det har vi ingen kontrol over .
Vi er ndt til at sikre , at vi har store mindstereserver og fuldkommen gennemsigtighed , srligt hvad angr de finansielle institutioners gldsfinansiering .
<P>
Vi er ogs ndt til at sikre , at dette bliver centralbankernes ansvar . Nr kommissr Bangemann svarer , og s sandelig nr ECB svarer , er vi ndt til at sikre , at de forstr , at det er deres ansvar at overvge denne proces og sikre gennemsigtighed .
Vi er ndt til at styrke den centrale kontrol som flge af strrelsen p nogle af disse finansielle organisationer .
Hvis man ser p bruttonationalproduktet globalt , er nogle af verdens strste BNP-producenter ikke lande - det er faktisk virksomheder . Vi er derfor ndt til at sikre , at centralbankerne er involveret , nr de finansielle institutioner udfrer deres aktiviteter .
Vi har brug for gennemsigtighed og mindre subsidaritet inden for dette omrde . Vi nsker ikke , at medlemsstater eller andre stater opererer ud fra egne regler .
Dette er et omrde , hvor kollektiv suvernitet vil hjlpe med til at lse problemet .
Vi er ndt til at prcisere ECB ' s befjelser inden for to omrder . For det frste ECB ' s rolle i forhold til medlemsstaterne , og for det andet ECB ' s rolle i forhold til de finansielle institutioner generelt .
<P>

Afslutningsvis er det nu presserende , at Parlamentet afholder en hring og frer de mennesker , der har vret involveret i G7 og G22 , hr .
Duisenberg samt direktren for Den Internationale Betalingsbank sammen s hurtigt som muligt for at se p konklusionerne af det , der er foreget i Washington .


Vi er ndt til at udve vores autoritet som en demokratisk valgt forsamling for at sikre , at de foranstalter denne gennemsigtighed og prcisering af fremtidige roller .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Teleterminaludstyr
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0337 / 98 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning ( C4-0342 / 98-97 / 0149 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilsluttet teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse ( Ordfrer : Read ) .
<SPEAKER ID=34 NAME="Read">
Hr. formand , kolleger i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vil vide , at dette er vores andet forsg p at n frem til et arbejdsdirektiv om dette emne .
Det forrige forslag fra Kommissionen i 1990 henholdt sig til testlaboratoriumsmetoden for at sikre overensstemmelse , fr terminaludstyret kunne komme p markedet .
Af forskellige grunde , der nu , tror jeg , er gemt vk i historien , fungerede det direktiv ikke srlig godt .
Kommissionen har rimeligt nok fremsat endnu et forslag , der flytter vgten fra en testlaboratoriumsmetode vedrrende certificering til en metode , der involverer en erklring fra fabrikanten .
Som ordfrer mener jeg , at det er den rette indfaldsvinkel og er ikke uenig i Kommissionens ideologi p dette punkt .
<P>
Kommissionen har ligeledes inkluderet radioudstyr som en del af dette direktivs kompetenceomrde .
Igen mener jeg , at dette er yderst passende .
Man forsgte tidligt under frstebehandlingen at pvirke mig p vegne af radioamatrer , der var bange for , at deres egne aktiviteter ville blive berrt af dette , men de er nu ved at blive beroliget .
<P>
Jeg har brugt meget tid p irriterende sprgsml om skade p netvrket og sandsynligheden for skade p netvrket - mske kunne kommissren kommentere dette .
Jeg har forsgt at sikre , at mine anbefalinger vedrrende dette emne , bde ved frste- og andenbehandlingen , str i forhold til eventuelle skader .
Mange mennesker , der var beskftiget med gennemfrelsen af direktivet var naturligvis interesseret i dette .
<P>
I forslaget , og i Parlamentets reaktion p det , anerkendes det ligeledes , at der har vret meget store teknologiske ndringer mellem det frste og andet forslag .
Vi har forsgt at tage dette s vel som sprgsmlet om forbrugerinteresser og -ansvar med i betragtning , og vi har specielt forsgt at tage behovene hos de handicappede , srligt de blinde og dve forbrugere , med i betragtning .
<P>
Det har vret et kolossalt arbejde , som jeg takker mine kolleger i Parlamentet , Kommissionen og Rdet for , at n frem til en arbejdsdygtig tekst , der opfylder alle de forbehold .
Der blev presset kraftigt p for at undg forlig vedrrende dette .
Det er vigtigt at sige det rligt .
Jeg er sikker p , at kommissren forstr Parlamentets flsomhed vedrrende dette .
Vi ved , at der skal vre en grundig gennemgang af hele lovgivningen nste r .
Hvis der er punkter , der viser sig ikke at fungere i praksis , er jeg sikker p , at de kan gennemgs der .
<P>
Jeg vil gerne p tidspunktet for afstemningen kunne forklare , hvorfor kompromisteksten i min kollegas navn , hr . Hendrick , srligt skal roses .
Dette er ndringsforslag 18 .
Det er den bedste mulighed .
Jeg hber , Parlamentet sttter det , ikke blot for at undg forlig - selvom det har vret et ml - men mere for at sikre , at vi fr udarbejdet et direktiv , der kan hjlpe industrien , forbrugere og specielt de mest srbare forbrugere .
<P>
Jeg anbefaler jer teksten .
Jeg hber inderligt , at den fr bred sttte p tvrs af grupperne , nr der skal stemmes om den senere her til morgen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommisr , kre kolleger , den kraftige nedsttelse af udviklingstiden for teleterminaludstyr , liberaliseringen af teleterminalmarkederne og den tiltagende konkurrence i den forbindelse krver hurtige procedurer for markedsfring af teleterminaludstyr ssom telefon og fax .
<P>
Direktivet , RTTE , som vi behandler i dag , bevirker , at producenter af disse produkter undgr langvarige og slbende godkendelsesprocedurer .
Jeg vil gerne takke kollega Imelda Read for hendes bidrag til rationaliseringen af dette meget tekniske direktiv og for det gode samarbejde i de sidste uger og mneder .
Endvidere vil jeg gerne takke Kommissionen for den konstruktive mde , hvorp den i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rdet har forbedret dette forslag , som i begyndelsen var meget uklart .
<P>
Hr. formand , det centrale i direktivet er de krav , som teleterminaludstyr skal opfylde i Europa .
Det er meget vigtigt for et telefonselskab med eget netvrk , at det har mulighed for at holde inferire produkter borte fra netvrket , fordi forbrugerne ellers kan f det indtryk , at det fungerer drligt .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har derfor , ogs p grundlag af PPE-gruppens forslag , accepteret et ndringsforslag , som gr det muligt for kompetente nationale instanser at fjerne inferirt udstyr fra netvrket , hvis der viser sig at vre dokumenterede problemer .
Hvorfor er de s vigtige , dokumenterede problemer ?
Hvis et telefonselskab i Nederlandene , f. eks . Telfort , kan bevise , at et apparat beskadiger eller misbruger netvrket alvorligt , s kan den nederlandske teletjeneste i Groningen fjerne dette apparat fra markedet .
Ved at krve , at problemerne skal dokumenteres , inden der fjernes udstyr fra netvrket , undgr man , at operatrerne misbruger direktivet til at afvrge nye konkurrenter p markedet .
Samtidig er den ordning , som er foreslet af Europa-Parlamentet , en tilskyndelse til netvrksoperatrerne til at investere i en styrkelse og forbedring af deres netvrks kvalitet .
<P>
Fornyende produkter krver ofte mere af netvrket .
Operatrerne kan sledes ikke udelukke disse produkter , fordi deres netvrk ikke er godt nok .
Efter min mening , hr. formand , er svel operatrernes som producenternes interesser sikret med denne balance .
<P>
Hr. formand , desvrre har industrien ikke vret involveret tilstrkkeligt ved forberedelsen af dette Kommissionsforslag .
I den flles holdning er mit forslag om , at Kommissionen regelmssigt skal rdsprge reprsentanterne for netvrksoperatrene , for forbrugerne og for producenterne heldigvis medtaget .
Herved sikres det , at disse medspillere p markedet i fremtiden engageres ved nye udviklinger .
Dette direktiv imdekommer de ca . 50 millioner europiske handicappedes behov , og det er en hyldest til fru Mel Read .
Europa-Parlamentet har derfor fet indsat i direktivet , at handicappede uden eller kun med minimale tilpasninger skal vre i stand til at bruge teleterminaludstyr .
Direktivet gr ud fra selvattestation fra producentens side , men det skal fre til , at der i en medlemsstat altid findes en instans , som kontrollerer anvendelsen af nrvrende direktiv .
Jeg mener alts , at denne fleksible godkendelsesprocedure vil fre til , at det hurtigt voksende teleterminalmarked fungerer bedre .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , alle bestemmelser , som forenkler det europiske system med radio- og teleterminaludstyr , skal bifaldes og ligeledes den srlige understregning af betydningen af , at apparaturet skal kunne anvendes af handicappede .
I virkeligheden str vi over for et problem , som mske fr for lidt opmrksomhed .
<P>
Der er meget stor prisforskel p de apparater , forbrugeren for jeblikket kan kbe , nr vi sammenligner med lande uden for Europa .
Stadig flere fra Det Europiske Fllesskab , der som turister rejser til USA eller Asien , vender hjem med apparater , som er vsentlig billigere end i Europa .
Her skal der findes en metode , som gr det muligt for medlemslandene at fjerne apparater , som ikke lever op til kvalitetskravene , fra markedet , uden at det fr indflydelse p konkurrenceevnen .
<P>
Der er lige et nske til , hvad angr en opgave , der venter : forenklingen af markedet mellem USA og Europa .
<SPEAKER ID=37 NAME="Bangemann">
Hr. formand , samarbejdet med ordfreren har som altid vret en sand fornjelse , og det resultat , vi drfter her i dag , er en betydelig forbedring af den flles holdning .
Det ses ogs af , at vi kan acceptere alle ndringsforslag undtagen 1 og 13 og det kun af formelle grunde , som det er ordfreren bekendt .
Vi sttter ogs det forslag , hun fremsatte her endnu en gang , om at sammenfatte ndringsforslag 15 og 18 til et kompromis , s at et samrd med Rdet kan undgs .
<P>
Betydningen af dette direktiv fremgr allerede af , at det trder i stedet for to direktiver , som vi tidligere har udstedt , og ca . 1.500 statslige forskrifter .
Det vil sige , at ndringen af vores oplg vil overfldiggre megen bureaukrati , og jeg mener , at vi alene i kraft deraf kan skabe en forbedring af markederne p dette omrde .
<P>
Der tages endvidere p udmrket vis hensyn til mange srlige krav i denne forskrift , og jeg vil sige til fru Read - hr. van Velzen har allerede gjort opmrksom p det - at med de bestemmelser , der nu er nedfldet , synes ogs kompatibiliteten med nettene at vre sikret , og der skulle derfor egentlig ikke blive tale om alt for store problemer dr .
<P>
Det er rigtigt , at vi i hvert fald til nste r fr lejlighed til at vende tilbage til hele sagen endnu en gang , dersom det er ndvendigt , og jeg vil allerede sige tak i forventning om det nye samarbejde .
Jeg tror , at vi inden for dette omrde af informationssamfundet i videre forstand i mellemtiden fr en position , som vores strste konkurrenter vil misunde os .
Vi er blevet frende p dette omrde frst og fremmest takket vre vores tekniske udvikling , men tillige takket vre den mde , hvorp vi politisk flger og fremmer denne udvikling .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Overgangen til euroen
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0304 / 98 ) af Langen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om overgangen til euroen : konsekvenserne for EU ' s politik , institutioner og lovgivning .
<SPEAKER ID=40 NAME="Langen">
Hr. formand , vi behandler i dag en meddelelse om konsekvenserne af overgangen til euroen for Fllesskabets lovgivning og politik , som stammer fra slutningen af 1997 .
Den blev forelagt af Kommissionen , inden afgrelserne om eurozonen med 11 deltagere blev truffet , og i dag kan vi konstatere , at en del af de opgaver , der blev nvnt dr , allerede er gennemfrt .
<P>
En meget betydelig del venter stadig , navnlig det , medlemsstaterne skal omstte , men det hjemmearbejde , Kommissionen selv skal lave , har gjort fremskridt i denne periode .
<P>
Afgrelserne for euroen - det tror jeg godt , man m sige ved indledningen af en debat om dette punkt - var meget positive , og stabiliteten i det europiske konomiske og finansielle omrde i tider med asiatiske , russiske og latinamerikanske kriser har vist , at et stort euroomrde giver europerne og verdenskonomien som helhed fordele .
Derfor har vi i dag klarhed over , at afgrelserne om euroen uden forbehold skal bedmmes som vrende positive , og at Den konomiske og Monetre Union kan trde i kraft prcis den 1. januar 1999 .
<P>
Et af de emner , der omtaltes i meddelelsen , er de agromonetre ordninger , og vi har dette emne p dagsordenen p fredag i fru Schierhubers betnkning , nemlig de agromonetre ordninger , som under alle omstndigheder skal trde i kraft den 1. januar 1999 .
Her har Kommissionen forelagt to udkast til forordninger , som drftes p fredag , og som ogs allerede nvnes i denne betnkning .
<P>
Kommissionens meddelelse behandler i alt tre omrder : fllesskabsbudgettet , landbrugspolitikken og forvaltningsopgaverne .
Intensiteten i Parlamentets drftelser kan De se af , at i alt fem udvalg var involveret som medvirkende rdgivende udvalg , og vi har som slutresultat kunnet blive enige om en betnkning , hvor argumenter fra alle sider - budget , landbrugspolitik , regionalpolitik , eksterne konomiske forbindelser og retlige anliggender - er taget med .
<P>
Omrde to er omstillingen af fllesskabsretten eller den retlige ramme for euroen og euroens vigtigste konsekvenser for fllesskabsretten .
<P>
Omrde tre er de operationelle aspekter af omstillingen , som vedrrer statistik , kasseforvaltning , finansmanagement , informationssystemer og kommunikationssprgsml .
<P>
Jeg vil her kort nvne de vigtigste omrder : for det frste fllesskabsbudgettet .
Problemet med vekselkursrisici og udgifterne til det dermed forbundne finansmanagement har hidtil haft meget negative indvirkninger p fllesskabsbudgettet .
P udgiftssiden er ca . 44 % af udbetalingerne sket i ecu og knap 56 % af udbetalingerne i nationale valutaer , mens medlemsbidragene til Den Europiske Union overvejende betales i national valuta .
Det har indtil nu krvet et uhyre stort finansmanagement , som har vret dyrt , men som for fremtiden bortfalder i de 11 EU-deltagerstater , fordi alt tidligere skulle betales p grundlag af nationale vekselkurser og nationale valutaer .
<P>
I forbindelse med de agromonetre ordninger er det en kendsgerning , at der ud over den officielt variable ecukurs har eksisteret en skaldt grn kurs med det forml at udligne udsvingene i valutaerne og dermed sikre landbrugerne i alle Den Europiske Unions lande sammenlignelige indkomster .
Til dette forml anvendtes landbrugsomregningskurserne , som i de sidste r har fjernet sig stadig mere fra de faktiske omregningskurser p markedet og dermed fra ecuen .
ndrer valutaerne sig , ndres vrdien af de fastsatte priser og belb i nationale valutaer , og som helhed har denne ordning , som mtte afskaffes i sin gamle form i 1995 , iflge Kommissionens udsagn betydet udgifter p ECU 8 milliarder om ret .
Endnu i dag , efter den nye ordning , sknnes disse udgifter at vre p ECU 1.000 til 1.500 millioner , nr det er vrst , det vil sige lige ved ECU 3 milliarder .
Frst nyordningen med en overgangstid p fem r kan forhindre disse udgifter , og den vil kun glde for de lande , som ikke deltager ; men det skal vi drfte p fredag , navnlig sprgsmlet om , hvorvidt den , der som f.eks. Storbritannien bevidst ikke deltager i euroen , for fremtiden skal have de samme udligningsydelser som fr .
<P>
Omrde tre er de administrative udgifter , som udgr ca . ECU 2 , 7 milliarder .
Der er 30.000 EU-tjenestemnd ; 90 % af dem bor i Belgien og Luxembourg , og da de to lande er med , skal en del af problemerne klares her .
Men det er bestemt en opgave at arbejde p , at de medlemsstater , hvor disse tjenestemnd bor , omstiller s tidligt som muligt , og at Kommissionen ogs gr det .
<P>
Jeg vil gerne sige mange tak til alle medvirkende rdgivende udvalg .
Betnkningen vil - hber jeg - f et bredt flertal .
De to ndringsforslag , som Gruppen Europisk Radikal Alliance har stillet , anser jeg for at vre forfejlede ; navnlig efter drftelsen med formanden for ECB , Duisenberg , i sidste uge i Underudvalget om Monetre Anliggender vil der efter min overbevisning ikke kunne stemmes ja til de to ndringsforslag .
<SPEAKER ID=41 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , p vegne af Udvalget om Regionalpolitik vil jeg nske hr . Langen tillykke med den fremragende betnkning og med , at han har vret rede til generst at indarbejde vores udvalgs beskedne bidrag .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik deler den positive modtagelse , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har givet Europa-Kommissionens meddelelse om konsekvenserne af overgangen til euroen for EU ' s politik , institutioner og lovgivning .
En meddelelse , der - som ordfreren fremhver - er frugten af en bred dialog inden for Europa-Kommissionens tjenestegrene og med andre EU-institutioner .
<P>
Inden for rammerne af strukturfondene er det klart , at det letter overgangen , at bidrag og betalinger allerede nu udtrykkes i ecu , og samtidig forsvinder valutarisikoen for de lande , der deltager i euroen .
<P>
De potentielle deltagerlandes situation er noget anderledes , og det br overvejes , hvordan det kan sikres , at de ikke straffes for deres strukturforanstaltninger p grund af deres valutas udsving i forhold til euroen .
<P>
Overgangen til euroen vil f betydelig indvirkning p Fllesskabets statistik , og derfor sttter vi Eurostats hensigter om at tilpasse primrserierne og dermed bevare de statistiske oplysningers og seriers kontinuitet .
Og vi glder os over , at vores ordfrer i betnkningen anmoder om , at der hurtigst muligt indfres en flles overgangspolitik for hele det europiske statistiske system .
Vores udvalg anmoder tillige om , at man benytter sig af lejligheden til at skabe et europisk administrativt samarbejdsnet p edb-og statistikomrdet med henblik p at sikre konsekvente systemer ikke blot til rutinemssig opflgning p konomiske data , men isr til baggrundsoplysninger for beslutningstagningen .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik mener , at Kommissionen i forbindelse med oplysningskampagnerne skal gre sit yderste for , at de regionale myndigheder og modtagerne af sttte fra strukturfondene er orienteret om konsekvenserne af overgangen til euroen .
<P>
Til sidst vil vi sige , at det stadig er ndvendigt grundigt at undersge Den Monetre Unions indvirkning p forskellene mellem regionerne p basis af samhrighedsprincippet .
Og vi afventer spndt resultaterne af den omfattende undersgelse om sprgsmlet , som er under udarbejdelse i Kommissionen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , ordfreren har i sin virkelig gode betnkning gjort det meget klart , hvor meget arbejde der venter de europiske institutioner , og hvor vigtig den rettidige omstilling til euroen er for Fllesskabets fremtid , ikke kun fordi ca . 4.000 retsakter berres af omstillingen til euroen , men ogs fordi eurotidsalderen vinder indpas i de europiske institutioners materielle positioner gennem forandring .
<P>
Naturligvis stilles der i frste omgang ogs krav til de nationale forvaltninger , fra skattemyndigheder til planer om omstilling af parkeringsautomater og opkrvning af gebyrer , men her drejer det sig nu om , at Den Europiske Unions budget , omregningskurserne i landbrugspolitkken eller vederlag og pensioner omstilles til euro , og det skal ske rettidigt .
Som Europa-Parlament gjorde vi det i gennemfrelsen af grnbogen om indfrelsen af euroen meget klart , at det offentlige efter vores mening skal g i spidsen med indfrelsen af euroen .
<P>
Vi har med beklagelse mttet konstatere , at dette ikke er tilfldet hverken i medlemsstaterne eller p kommissionsplan , for denne meddelelse gr jo allerede tilbage til 1997 .
Vi kan ikke se , at der er sket yderligere fremskridt i den sekundre lovgivning , selvom Kommissionen korrekt er enedes om , at der vil komme yderligere retsakter .
<P>
Jeg anser det ogs for meget vigtigt for det private erhvervsliv , at der hersker klarhed , og at talrige forskrifter i winmark -lovgivningen ogs s snart som muligt underkastes et st regler i statistik og i regnskabsvsen .
Det er ogs vigtigt for , at endnu flere virksomheder indstiller sig p rettidig anvendelse af euroen , for lige nu viser tal jo stadig , at kun ca . 24 % af de europiske virksomheder rent faktisk vil afvikle deres betalingsoverfrsler i euro i det nye r , hvor eurotidsalderen indledes .
Det vil derfor ikke kun vre af betydning , at budgettet omstilles til euro , da budgettet opstilles i ecu , mens indbetalingerne til det for en stor dels vedkommende foregr i nationale valutaer og udbetalingerne i ecu og nationale valutaer .
Vi kan virkelig spare kmpesummer i vekselkursrisici og udgifter til finansmanagement , og det vil - netop det har ordfreren allerede gjort opmrksom p - f positive indvirkninger p det agromonetre omrde i forbindelse med faststtelsen af priser og subventioner i euro , hvorved den hidtidige ordning med forvridninger og belastninger falder bort .
<P>
Forordningen om indfrelsen af euroen , de europiske pengelove har bragt retssikkerhed og aftalekontinuitet .
Ingen m tvinges til at bruge euroen , ingen hindres i at bruge den , men det m ikke blive de europiske institutioners akilleshl , at det krves af dem , at de skal bevise eurotidsalderen gennem deres tilstedevrelse ved overgangen til euroen .
Jeg regner her med en ny dynamik og en ny aktivitet i Kommissionen og i de vrige europiske institutioner .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , jeg nsker Kommissionen og hr . Werner Langen tillykke med henholdsvis meddelelse og betnkning , der med stor omhu behandler sprgsml af stor betydning for virkningerne af overgangen til euroen p omrder s forskellige som EU-budgettet , herunder de agromonetre betalinger og de administrative udgifter , toldrettigheder og kontrakter samt statistikker og finansstyring .
Analysen bekrfter den positive mikrokonomiske virkning for alle disse omrder , der allerede fr er blevet forudset for euroen , gennem fjernelsen af de omkostninger , som vi dag har p grund af transaktioner , uvished og beregninger med de forskellige nationale valutaer .
Kommissionen kan sledes konkludere i sin meddelelse , at den samlede vurdering er altovervejende positiv .
<P>
Disse udsigter m dog ikke f os til at indtage en afventende holdning , for det er ndvendigt at vre opmrksom p selv de mindste detaljer p alle omrder , idet vi dog medgiver , at det vil vre ndvendigt at prioritere som sekundrt f.eks. at skulle meddele alle de tilflde i 4.000 EU-retsakter , hvor de monetre henvisninger fremover skal nvnes i euro , sledes som konklusion 27 foreslr .
<P>
Sledes som processen skrider frem , vil bde de konomiske aktrer og de almindelige borgere umiddelbart komme til at identificere sig med euroen .
Jeg tror derfor , at den strste indsats skal rette sig mod at fortstte den vellykkede oplysningskampagne om euroen og nok stte srligt ind med hensyn til de ndvendige tilpasninger , lige fra det udstyr , der bruges inden for handelssektoren , srlig de sm og mellemstore virksomheder , for ikke - selvom det ikke er emne for denne betnkning - at tale om udbredelsen af euroen uden for eurozonen p grund af den afhngighed , der gr sig gldende mellem alle markederne i verden .
<P>
Forventningerne om euroen fr virksomhederne til at se p valget af den som et indicium p effektivitet og modernitet , sledes som det f.eks. sker i mit land .
Der er kun grund til give dette bred opbakning p en mde , som er til gavn for bde virksomhederne og den nye valuta , som vi er i gang med at indfre .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , den foreliggende meddelelse fra Kommissionen og betnkningen af ordfreren hr . Langen angiver , hvor mange indviklede procedurer vi endnu skal igennem for at f euroen indfrt .
Jeg mener derfor ogs , at oplysning er meget vigtig .
<P>
I bde meddelelsen fra Kommissionen og i betnkningen af hr . Langen kan vi lse , at overgangen giver betydelige besparelser p grund af , at f.eks. kompensationerne i landbrugssektoren mellem medlemsstaterne bortfalder , og at der , som flge af at landbrugets omregningskurser bortfalder , i hvert fald spares ca .
1-1.5 milliard . Det frer mig hen til sprgsmlet : Hvad sker der med de penge , der spares ?
Er der her en ekstra mulighed for hjlp til erhvervslivet eller til oplysning ?
Det vil jeg gerne have en nrmere forklaring p .
<P>
Endvidere vil jeg sige , at vores gruppe sttter ndringsforslaget fra ARE-gruppen .
Vi mener , at eurolandene skal tale med n stemme ved eksterne reprsentationer , og at ECB skal vre reprsentant for de monetre organer , nr det drejer sig om at trde frem ved internationale topkonferencer ssom G7 .
Vores gruppe har p det omrde forberedt mundtlige sprgsml til den kommende mdeperiode .
Vi sttter helt sikkert dette .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gre opmrksom p eventuelle nye forstyrrelser eller diskrimination mellem de lande , som deltager eller ikke deltager i euroen .
Vi str over for omfattende reformer inden for rammen af Agenda 2000 , og vi har ved MacSharry-planerne set , at nogle lande p en fiks mde har vret i stand til at modtage reformerne ved at devaluere deres mntenhed .
Her kan man f lignende eksempler .
Mit sprgsml er : Hvordan forholder disse to forordninger sig til hinanden p lngere sigt , og fr vi ikke her nye former for diskrimination ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , det er bydende ndvendigt , nr euroen og eurokursen trder i kraft i januar 1999 , og nr det grnne pund afskaffes , at landmndene ikke bliver taberne , hvad angr vrdien af deres indkomststtte i henhold til den flles landbrugspolitik .
<P>
I Irland er der for jeblikket to grnne kurser : Den frste er til sttte for den flles landbrugspolitik , f.eks. udbetaling af eksportrestitutioner og interventionslagre , og har varieret betydeligt i lbet af de sidste atten mneder .
Den anden grnne kurs er til direkte indkomststtte til landmnd , f.eks. prmiebetalinger .
Den grnne kurs for disse betalinger har vre frosset fast p et favorabelt niveau siden 1995 og har derfor ikke vret underlagt valutasvingninger .
<P>
Jeg sttter hr . Langen , nr han angiver , at han er interesseret i , at europiske landmnd ikke bliver taberne , nr euroen trder i kraft .
Hans udkast til beslutning anerkender , at der skal oprettes en landbrugsgodtgrelse , s samtlige sektorer i samfundet kan drage fordel af MU ' en .
Dem , der er tt p landbrugssektoren , er klar over den stigende bekymring vedrrende vores traditionelle familielandbrugsstrukturs fremtidige levedygtighed .
Det konstante fald i antallet af mennesker , der er beskftiget inden for landbruget samt aldersgruppefordelingen , der bliver vrre og vrre , blandt landmnd , er sociale indikatorer , som vi ignorerer p eget ansvar .
<P>
Kommissionen har fremsat forslag til Rdet ( landbrug ) vedrrende dette emne , der opstiller mulige handlingsplaner .
Der er blevet dannet en arbejdsgruppe i Europa , der skal fremstte endelige forslag p basis af de fremsatte udkast til beslutninger , s man opnr en sammenlignelig situation vedrrende dette emne .
Der er inkluderet kompensatoriske foranstaltninger i forbindelse med prisnedsttelser p oksekd i udkastet til beslutning , men der skal arbejdes yderligere for at garantere , at irske og europiske landmnd er fuldstndig beskyttet ved overgangen til euroen .
<P>
Det nuvrende agromonetre system i Europa er en yderst kompleks ordning primrt som flge af dobbeltkursen , hvorved udgifterne ges p grund af omregningskurserne i den flles landbrugspolitik , der til tider er hjere end markedsvrdierne .
Der er pt. et behov for at inkludere forenkling i en given ny aftale med mindst mulig bureaukrati .
Det ville tjene et meget positivt forml for alle landmnd , der skal modtage udbetalinger i kraft af den flles landbrugspolitik i fremtiden .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , Langen-betnkningen beskftiger sig med konsekvenserne af euroen p tre punkter : for de nationale og kommunale budgetter , for landbrugspolitikken og for administrationen .
Hvad angr landbrugspolitikken , er det i forbindelse med omstillingen til euroen ikke tilstrkkeligt kun at g administrativt frem .
Euroen bliver ogs mere stabil , nr vi omsider fr en anden landbrugspolitik , sledes som det s ofte er blevet nsket og krvet i Europa-Parlamentet , og nr de nye forslag fra Kommissionen angende dette omrde er blevet anerkendt ogs internationalt henholdsvis i hele Europa .
<P>
Et par ord om informationskampagnen : I konomiudvalget bliver det igen og igen klart , at informationskampagnen er uhyre vigtig i forbindelse med omstillingen til euroen .
Jeg vil imidlertid gerne her helt klart sige og indtrngende anmode netop den kompetente kommissr om , at man i rdgivningen ikke fremstiller f.eks. kvinderne som handicappede , men behandler sprgsmlet p en anden mde .
<P>
Og lige et par ord om SMV .
Det er ikke tilstrkkeligt , at vi starter en informationskampagne p dette omrde .
I forbindelse med rdgivningen skal SMV have tilbudt gratis omstilling p computeromrdet eller p andre omrder .
Det m der stilles helt bestemte krav om .
Dermed bringer vi euroen nrmere p borgeren og fjerner den hurdle , der rejser sig foran euroen p dette omrde .
<P>
Lige et par ord om debatten for lidt siden om Den Europiske Centralbank . Jeg har p fornemmelsen , at de , der har haft ordet fr mig , stiller for store krav til Den Europiske Centralbank og fuldstndig overbebyrder den .
Gennemskuelighed og kontrol til Den Europiske Centralbank er , hvad der mangler .
Det skal ogs vre hovedpolitikken for euroen .
Nr jeg med Italien som eksempel allerede nu ser , med hvor ringe gennemskuelighed man kan arbejde i Den Europiske Centralbanks forsamling , gr det det klart , at det netop er det , der mangler for at forhindre svaghed og mangel p stabilitet for fremtiden .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg forstod ikke rigtigt , hvad vores kollega fra Gruppen De Grnne mente , da hun hentydede til Italien og til den manglende gennemsigtighed i administrationen af den italienske valutapolitik . Det m hun forklare mig senere .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om betnkningen af Langen , og det vil jeg naturligvis for at meddele , at vores gruppe stemmer ja til denne betnkning , men ogs for at opfordre vores kolleger og ordfreren til at tage de to ndringsforslag i betragtning , som jeg har indgivet sammen med min kollega Castagnde .
Det forekommer mig - og det har den aktuelle situation og KOFIN-Rdets sidste mde i vrigt tydeligt vist - at et af de centrale problemer ved overgangen til euroen - foruden de mange og vigtige betragtninger i betnkningen om alle de tekniske , men naturligvis ogs de politiske og meget vsentlige aspekter - er det punkt , som mangler i betnkningen , og som har vret centrum for debatten og for overvejelserne i de seneste par uger , nemlig euroens reprsentation over for omverdenen .
Det er ikke uden grund , at det endnu ikke er lykkedes KOFIN-Rdet at beslutte eller give nogle klare oplysninger om , hvem der fra den 1. januar 1999 skal vre reprsentant for eurozonens landes valutapolitik , konomiske politik og konomiske og Monetre Union .
<P>
Det er efter min mening vigtigt , at vi allerede med Langens betnkning kommer ind p dette , hvorefter vi mske kan uddybe det , s det kan komme til at deltage i den samlede debat .
Jeg mener , at det er naturligt at bekrfte , at det er formanden for Den Europiske Centralbank - og grundlggende kun ham - der i det omfang , det tilkommer ham , deltager i de internationale forsamlinger p vegne af eurozonens lande og p vegne af Den konomiske og Monetre Union .
Det er efter min mening lige s vigtigt , at Parlamentet slr kraftigt fast , at det er ndvendigt at rede trdene ud i dette kaos - frst er det alle tre , der deltager , s skiftes de til det , og s er der en til , der deltager . Jeg tror , at dette bare gr forvirringen strre , at det ikke giver noget godt indtryk af os , og at det ikke skaber den tillid til euroen , som er en vsentlig betingelse for dens succes .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg hber , De vil godkende de to ndringsforslag fra Gruppen Europisk Radikal Alliance .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i debatten om euroen har jeg ofte bemrket to ensidige opfattelser .
Den ene gr ud p , at euroen kun giver fordele , og den anden siger , at den kun skaber ulemper .
Jeg har ikke megen tiltro til nogen af disse meninger .
Euroens finansielle fordele for Fllesskabets budget er indlysende .
Det er i vrigt logisk , nr antallet af mntenheder aftager med ti .
<P>
Ogs i det agromonetre system forventes der store besparelser .
Den skaldte  dobbelte kurseffekt  forsvinder , fordi der ikke lngere hndteres en grn kurs .
I det nye agromonetre system er der dog stadigvk en ben ende , idet revalueringer kompenseres , mens der ikke foretages noget ved devalueringer , selvom de pgldende landmnds indtgter derved stiger midlertidigt .
Her skjuler der sig ogs noget der ligner konkurrenceforvridning .
<P>
Den finansielle risiko hos fire medlemsstater er nu meget mindre .
Besparelsen p 1.3 milliarder gylden synes at vre et forsigtigt overslag .
Men nr Den Europiske Union udvides med nye medlemsstater , der ikke deltager i MU ' en med det samme , er Kommissionen ndt til at gre noget ved direktivets bne ende , hvis den nsker , at ubegrnsede overskridelser skal hre fortiden til .
<P>
Til sidst formr jeg ikke at indse den politiske og symbolske betydning af at tilstrbe , at EU-personalets ln konverteres til euro allerede pr . 1.januar 1999 .
Slet ikke nr pengene stadigvk hovedsageligt udbetales i belgiske eller luxembourgske kontanter . Af hensyn til personalet lgger jeg stor vgt p klarhed og omhu .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , som jeg tidligere har sagt er denne globale konomiske og finansielle uro af en sdan art , at den nu bredt underminerer almindelige menneskers liv ogs i andre lande end dem , hvor den startede .
I Rusland er der frst og fremmest tale om en politisk krise , som har konomiske flger .
Derfor mener jeg , at emnelisten for den nste topmde i Den Europiske Union br omfatte den internationale valutaspekulation , dens beskatning og dens generelle styring .
Der er rigeligt at drfte i det .
<P>
I starten af den tredje fase skal vi ogs specielt garantere , at strukturfondene relateres til valutareformen for at kunne realisere unionspolitikken i fuldt omfang ogs i overgangsperioden .
Som eksempler er der flere opgaver , f.eks. skal administrationen af Tacis-midlerne vre p plads .
Det er klart , at Den Europiske Unions egne institutioner skal vre foregangsmnd i denne proces .
<P>
Jeg er enig med kollega Langen i , at reformerne i det agromonetre system er fornuftige og ndvendige .
Indfrelsen af euroen kommer til at reducere landmndenes indkomsttab i hvert fald i den henseende , at valutakurserne bliver stabile .
Problemet vil s vre situationen i de lande , som forbliver uden for valutaunionen .
Vi skal tnke sledes , at det indre marked br glde ogs der .
<P>
Det ser ud til , at euroomrdets valuta bliver stabil , hvilket vi er tilfredse med .
Men det forudstter , at medborgerne har tillid til denne valuta og at ogs ansvarssprgsmlene genovervejes .
Jeg er i denne forbindelse bekymret over situationen i de sm og mellemstore virksomheder .
I mit land har de slet ikke forberedt sig til forandringen .
Der er mangel p knowhow .
Det er derfor , jeg gentager iden om , at Kommissionen br udfrdige en informationspakke netop med hensyn til SMV-sektoren , i srdeleshed servicesektoren , som ser ud til at vre den allersidste i forberedelserne til indfrelsen af euroen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , i dag er der ca . 100 dage til indfrelsen af den flles valuta , og med den meddelelse , som vi behandler i dag , har Kommissionen til hensigt at foretage en komplet vurdering af de konsekvenser , som overgangen til euroen vil f p fllesskabsplan , og af flgevirkningerne i medlemsstaterne i den forbindelse .
Disse flgevirkninger indebrer svel nogle risici som nogle muligheder . Der er naturligvis flere muligheder , end der er risici .
Vi skal tilrettelgge de tre r , hvor der teknisk set ikke er nogen forpligtelse eller noget forbud , p den bedst mulige mde , idet vi inddrager den private og den offentlige sektor , idet vi inddrager virksomhederne og institutionerne , og idet vi retter srlige informationsaktioner i den forbindelse mod borgerne og srger for uddannelsesaktioner internt i virksomhederne .
<P>
I betnkningen af hr .
Langen gres der helt korrekt opmrksom p alle disse retningslinjer , og der str kort sagt , at der er en rkke fordele ved euroen , som vi skal holde os for je . Den frste fordel er , at man fjerner den risiko , der er forbundet med valutakurserne , og at man fjerner bank- og valutaomkostningerne .
Den anden fordel er , at en hel rkke grupper kan vre rolige bde med hensyn til de offentlige ansattes ln , f.eks. de ansatte inden for Fllesskabet , og med hensyn til pensionen . Og den tredje fordel er , at virksomhederne fra den 1. januar 1999 kan vre sikre p , at mindst 75 % af deres omstning ikke lngere er forbundet med kursrisici eller med risikoen for at f en fortjeneste det ene r - eller den ene mned - og f et tab det nste , netop fordi alle deres transaktioner i forbindelse med kb og salg vil ske med en strk valuta ; en valuta , som vil f sin plads der , hvor den vil blive sammenlignet med to andre strke valutaer , nemlig dollaren og yennen .
<P>
Den medfrer sledes bde nogle risici og nogle muligheder , men lad os frst og fremmest vurdere risiciene - som i denne fase stadig er mindre end mulighederne - s vi bliver teknisk og psykologisk klar til den flles valutas komme .
<P>
Tillad mig at komme med en lille afsluttende bemrkning i den forbindelse .
Jeg vil bede Kommissionen om , at udstte trykningen og udstedelsen af femhundredeeurosedlen et r .
Det er en alt for hj vrdi i en situation , hvor vi allerede fr seks andre sedler med en ny vrdi .
I mit land svarer EUR 500 f.eks. til en million lire , og den strste seddel , der eksisterer i Europa , svarer til en halv million lire , det vil sige til EUR 250 .
Hertil kommer , at der som bekendt allerede er teorier fremme om falske euro , og at der sgar allerede er en tryktype , som er blevet stjlet .
Ud fra et praktisk synspunkt er der sledes ogs tale om en psykologisk sikkerhed for den flles valuta , som indebrer flere muligheder end risici .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , den foreliggende betnkning er en udmrket optlling af alle de finansielle konsekvenser , der opstr for Den Europiske Union , nr euroen indfres .
Alligevel vil jeg sige , at betnkningen mske har en brist i og med , at den ikke gr opmrksom p , at der takket vre bortfaldet af de agromonetre ordninger i forbindelse med decharge for budgettet frigres et stort belb , og at dette belb br komme medlemsstaterne til gode .
<P>
De skrappe sparerunder i EU ' s medlemsstater med henblik p forberedelsen til euroen har reduceret de offentlige investeringer drastisk og dermed ogs bidraget til en forgelse af arbejdslsheden .
Som vi alle ved , ligger de offentlige investeringer i Europa p et meget lavt niveau .
Med henblik p at ge borgernes tillid og dermed forbedre konsumsituationen i Europa skal der derfor gres alt for , at de penge , der nu frigres ved indfrelsen af euroen , kommer medlemsstaterne til gode , s at de fr mulighed for at finansiere foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
De belb , der frigres , br derfor mlrettet anvendes til i praksis at snke medlemsbidragene , for at medlemsstaterne kan trffe mlrettede foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg har ingen saglige indvendinger imod denne betnkning .
Jeg vil blot kommentere en lille detalje i denne forbindelse , nemlig skbnen for de lande , som kommer til at st uden for eurozonen , det vil sige de lande , der i betnkningen omtales som pre-ins .
<P>

Problemet for disse lande , det agromonetre problem , bestr i , at priserne er fastsat i n valuta , men at de m omsttes via en vekselkurs , nr de bliver til indkomster .

Det frer til varierende indkomster .
Man har s indfrt en kompensationsmekanisme .


<P>
Nr man nu ndrer p dette system i forbindelse med overgangen til euroen , s vil jeg gerne foresl , at man helt fjerner denne kompensationsmekanisme . Det kan gres p to mder .
Jeg vil foretrkke , at alle udbetalinger skal foreg i euro . Det betyder naturligvis , at indkomsterne i den nationale valuta kommer til at variere .
Det er imidlertid helt logisk .
Hvis vi forestiller os , at systemet var baseret p en ren markedsprisfaststtelse , s havde priserne jo vret opgivet i en international valuta , euro eller dollar , og s havde der ogs vret tale om forskelle i indkomsterne i de nationale valutaer . Desuden er det jo sdan , at hvis en national valuta opskrives i forhold til euroen , s bliver den automatisk mere vrd .
S er det ogs helt logisk , at man udbetales et mindre belb i den pgldende valuta - og omvendt naturligvis hvis valutaen devalueres . Jeg vil sledes primrt foretrkke , at man gr over til et system , der udelukkende er baseret p udbetalinger i euro .
<P>
Mit sekundre forslag gr ud p , at man har et system , der udelukkende er baseret p de nationale valutaer .
Det betyder ganske vist , at udgifterne for Unionen kommer til at variere i takt med udsvingene i valutakurserne . Dette modvirkes imidlertid af det faktum , at Unionens indtgter , som jo baseres p de nationale valutaer , kommer til at variere p prcist samme mde .
Resultatet for Unionen bliver sledes et nul .
<P>
Kort sagt har jeg flgende forslag til de lande , der str uden for eurozonen : Fjern kompensationsmekanismen og g over til et ensartet system .
<SPEAKER ID=53 NAME="Bangemann">
Hr. formand , samtidig med min tak til ordfreren vil jeg anmode bde ham , og de kolleger , der har deltaget i drftelsen , om forstelse for , at min kollega de Silguy ikke kan vre til stede her i formiddag .
Han ventes frst tilbage fra Washington , og han har anmodet mig om at reprsentere Kommissionens standpunkt i denne debat .
<P>
Det er rigtigt , at meddelelsen nu allerede ligger noget tilbage i tiden , og derfor er det mske godt , om jeg giver Dem et overblik over tingenes tilstand .
<P>
Frst tilpasningen af fllesskabsretten .
Vi har i samarbejde med den interinstitutionelle gruppe systematisk undersgt fllesskabsretten for at se , hvor der er behov for omstilling ; indtil nu er fristerne for udarbejdelse og omsttelse af disse fllesskabsretlige bestemmelser blevet overholdt .
<P>
Vi har fremsat flgende forslag : en ndring af finansforordningen , som Parlamentet drfter for jeblikket og som , hvis jeg er korrekt informeret , kan afsluttes inden rets udgang , en ndring af forordningen om personalets pensioner og vederlag , som fra januar 1999 faststtes og udbetales i euro : forslaget herom kan sandsynligvis ogs vedtages endnu i november , og den allerede flere gange nvnte ndring af de agromonetre ordninger for gradvis at fjerne differencen mellem de grnne kurser og de faste omregningskurser : denne proces kan vre afsluttet i slutningen af 2001 for de medlemsstater , der er med i eurozonen , og i 2004 for de lande , som ikke er med i frste omgang .
Ogs dette forslag kan s n at blive vedtaget inden rets udgang .
<P>
Ogs ndringen af de told- og finansretlige forskrifter gr planmssigt .
Vi anser det derfor ikke for ndvendigt for jeblikket at g ind p ordfrerens opfordring til at offentliggre en liste over de bestemmelser , der vil blive berrt af indfrelsen af euroen .
<P>
Vi har for vrigt i overensstemmelse med Deres nske og i forstelse med deltagerstaterne vedtaget at faststte et nyt ensartet system med kommercielle euroreferencerentesatser .
Det nye system vil inden lnge blive prsenteret for medlemmerne af OECD ; Eurostat fr ansvaret for gennemfrelsen af det .
<P>
Hvad angr de praktiske aspekter af omstillingen : Vi forbereder i overensstemmelse med henstillingerne fra Parlamentets ordfrer for jeblikket omstillingen af alle interne informationssystemer til euroen .
Der er navnlig behov for omstillinger med henblik p opstillingen af budgettet i euro fra januar nste r .
Ogs her arbejder Eurostat videre p omstillingen af de statistiske systemer og databanker .
<P>
Hr . Langen gr med rette opmrksom p betydningen af den informationskampagne , der er bestemt for personalet i samtlige europiske organer .
Frste fase af denne aktion indledtes ved rets begyndelse , og anden fase er for jeblikket under forberedelse .
Endnu inden rets udgang udsender vi en brochure , hvori konsekvenserne af indfrelsen af euroen for vederlag og pensioner forklares , til alle ansatte i fllesskabsorganerne samt til pensionisterne .
<P>
Jeg mener derfor , at vi kan sige , at de ml , Kommissionen opstillede i sin meddelelse , i hvert fald indtil nu er blevet net inden for de fastsatte frister .
Vi kan naturligvis ogs , som ordfreren nsker , forelgge en beretning om den samlede proces med at forberede Fllesskabet p euroen , og det kan sandsynligvis ske inden udgangen af november , s Parlamentet forhbentlig med denne beretning informeres ikke kun om den aktuelle situation , men ogs om yderligere ndvendige skridt .
Jeg takker for Deres opfordringer .
<SPEAKER ID=54 NAME="Langen">
Hr. formand , mange tak , hr. kommissr , for dette overblik .
Jeg vil gerne udtrykkelig ogs p Parlamentets vegne rose Kommissionen for , at den tog fat p det hele i god tid og mlrettet , og udtrykkelig takke Dem for Deres vilje til at forelgge en samlet beretning her i slutningen af november .
S kan vi p grundlag af denne beretning endnu en gang drfte , hvad der stadig kan omsttes i detaljer ogs parlamentarisk .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne stille Dem endnu et sprgsml , og jeg ved ikke , om De er rede til eller i stand til at svare p det , fordi det ikke falder ind under Deres egentlige ansvarsomrde .
I tilknytning til hr . Dell ' Albas krav sprger jeg , om problematikken i forbindelse med reprsentation udadtil , eurozone og tillige ECB ' s rolle p internationale konferencer kunne medtages i denne beretning .
<P>
Formand Duisenberg sagde i sidste uge - jeg har kort vret inde p det - at der vil opst betydelige problemer med ECB ' s juridiske status i disse organisationer , fordi ECB ikke er nogen stat , mens hidtil kun stater har vret aktivt reprsenteret i disse forsamlinger - i Den Internationale Valutafond , i Verdensbanken og tillige i G7 .
Sprgsmlet er , om ECB p denne mde overhovedet skal lade sig indlemme politisk , eller om den kun har rdgivende funktion .
I henhold til artikel 105 i EF-traktaten har den en helt klart defineret opgave , nemlig at fastholde valuta- og prisstabilitet .
Skulle politiske afgrelser g i en anden retning , ville ECB muligvis vre bundet deraf , selvom det kunne give problemer .
<P>
Et sprgsml , hr. kommissr - jeg ved , det mske er ubilligt : Kan De oplyse os om overvejelserne p kommissionsplan , muligvis ogs p rdsplan , angende reprsentationen udadtil ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til hr . Langen for dette sprgsml , for intet er mig krere end at bevge mig uden for mit eget ansvarsomrde .
Jeg bliver imidlertid ndt til at gre ham opmrksom p , at der er meget stor forskel p emnet for den meddelelse , vi har behandlet i dag , og de bestemt meget vigtige sprgsml , han var inde p .
Meddelelsen beskftiger sig med de praktiske problemer , der er i forbindelse med gennemfrelsen af vores beslutninger om at skabe en flles valuta .
Vi er efter min mening net til enighed om , at vi i hvert fald indtil nu har ordnet tingene inden for de fastsatte frister .
<P>
KOFIN gav p sin sidste samling i forbindelse med disse sprgsml , som ogs blev drftet dr , Kommissionen den opgave at fremstte forslag i en srlig beretning .
Det er komplekse og vanskelige sprgsml , som naturligvis ogs hnger sammen med Unionens juridiske natur og med internationale organisationer , som mske ogs str en smule hjlpelse over for det , vi her udvikler af dynamik .
Vi har planer om at forelgge denne beretning endnu inden udgangen af denne mned , s De dernst kan g ind i denne drftelse og vi sammen med Rdet og Parlamentet kan finde frem til en holdning , som sikrer , at Den Europiske Union med hensyn til afgrelser , der vedrrer den monetre politik og den konomiske politik , internationalt er reprsenteret korrekt og rimeligt i de institutioner , der er kompetente p dette omrde .
<P>
Man kan naturligvis ikke g ud fra , at vi med euroen bner en meget betydelig , ny dimension af den globale monetre politik og s ikke er til stede dr .
Det kan ikke vre rigtigt .
Jeg antager , at vi i denne beretning ikke kun gr opmrksom p denne ndvendighed , men ogs fremstter fornuftige forslag .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.25 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Ved den forrige afstemning , det vil sige den sidste afstemning , ville jeg stemme for , og jeg stemte ogs i tide , men maskinen virker ikke
<P>
Betnkning ( A4-0285 / 98 ) af Bontempi for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om EU ' s politik mod korruption ( KOM ( 97 ) 0192 - C4-0273 / 97 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Betnkning ( A4-0304 / 98 ) af Langen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om overgangen til euroen : konsekvenserne for EU ' s politik , institutioner og lovgivning ( KOM ( 97 ) 0560 - C4-0591 / 97 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=58 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en betnkning om udvidelse af forordning 1408 / 71 .
Forordningen glder i dag kun for EU-statsborgere samt statslse og flygtninge .
Det er en diskrimination mod de 13 millioner statsborgere fra tredjelande i Unionen , som betaler deres skat og socialbidrag i n medlemsstat , men som mister deres rettigheder med hensyn til social sikring , hvis de flytter til en anden medlemsstat .
<P>
Problemet er imidlertid , at det at vre omfattet af forordning 1408 forudstter , at de pgldende personer allerede har ret til fri bevgelighed .
Som det er i jeblikket , har tredjelandes statsborgere ikke ret til fri bevgelighed inden for Unionen .
Vi mener derfor , at man frst skal finde en lsning p sprgsmlet om fri bevgelighed for tredjelandes statsborgere .
Herefter kan man s tage stilling til udvidelse af 1408 .
<SPEAKER ID=59 NAME="Oddy">
Jeg bifalder dette forslag fra Europa-Kommissionen , fordi det fjerner en skvhed i de nuvrende regler om social sikring for borgere fra tredjelande .
Denne skvhed blev fremhvet af Europa-Parlamentet , og det glder mig , at Europa-Kommissionen har taget sprgsmlet op og fremsat dette fornuftige forslag .
<P>
Borgere fra tredjelande , der er lovligt bosiddende i et EU-land og arbejder og betaler deres skat bliver i stand til at overfre deres socialsikringsbidrag til et andet EU-land , hvis de flytter p grund af arbejde .
<P>
Dette er specielt vigtigt i Det Forenede Kongerige , hvor ca . 40.000 udenlandske lger arbejder for det nationale sundhedsvsen .
Mange er yderst velkvalificerede og tilbydes konsulentstillinger i andre EU-lande .
Det er komplet uretfrdigt , at socialsikringsbidrag p nuvrende tidspunkt ikke kan overfres .
Jeg anbefaler dette forslag til Parlamentet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Waddington">
Vi sttter principperne bag denne betnkning , der udvider de rettigheder , som glder for EU-borgere , til ogs at omfatte lovligt bosiddende borgere fra tredjelande , der arbejder , og deres familier ( som et middel til at udvide ligebehandlingen ) .
Vi nsker at afvente den yderligere overvejelse af indvirkningerne af de detaljer , der er indeholdt i forslaget , som finder sted den 4. november i Det Faglige Udvalg , da de berrer Det Forenede Kongerige , fr vi afgr vores endelige holdning , set i lyset af den mulige indvirkning p den ikke-bidragsfinansieret sikringsordning .
<P>
Betnkning af Leperre-Verrier ( A4-0342 / 98 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Trizza">
Jeg er absolut tilhnger af Bulgariens deltagelse i programmet  Ungdom for Europa  .
Det er nemlig vigtigt , at man i forbindelse med froptagelsesstrategien for dette land srger for nogle instrumenter ligesom dette , der tager sigte p skabe og udvikle en europisk uddannelsesproces samt p at skabe forstelse for Fllesskabets politikker og de tilhrende metoder , der anvendes .
<P>
Ndvendigheden af denne foranstaltning skyldes frem for alt den prcision og njagtighed , med hvilken Bulgarien har givet os alle de oplysninger , vi bad om med hensyn til landets deltagelse i programmet , og navnlig hvad angr de rent finansielle aspekter .
<P>
Betnkning af Wibe ( A4-0317 / 98 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , hvis der en dag er historikere , der har mod til at forske i Europa-Parlamentets rolle , vil de anse afstemningen i dag mod Jean Marie Le Pen som en gemen detalje blandt en lang rkke af forfrdelige detaljer .
Med hensyn til frihed , er det , strstedelen af dette Parlament forsvarer , friheden til forfald og dekadence , og i dag endda frihed til narkotika , friheder der strider imod de ti bud og naturloven , men Parlamentet forsvarer hverken tanke- eller ytringsfriheden .
<P>
I dag ville den store franske jdiske historiker Robert Aron blive dmt for p side 178 i sine erindriger at skrive , at man anser rdslerne i Hitlers regime og Gestapo og dets handlinger for fakta , men gr ellers ikke i detaljer .
Ligeledes ville man ophve den store flykonstruktr Marcel Dassaults immunitet , et gaullistisk parlamentsmedlem , der blev deporteret til Buchenwald , og som i sine erindringer indgende har beskrevet den kommunistiske  mafia  , ledet af kommunisten Marcel Paul , og som isr beskrev virkeligheden i denne lejr p en mde , der ligger langt fra den legende , man prver at skabe her .
<P>
Skam over Parlamentet der opfrer sig som et stalinistisk tankepoliti , et Parlament , hvor der aldrig er blevet givet et fuldstndigt billede af nogen undersgelse , henvisning eller dom .. ..
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , siden 1989 har Europa-Parlamentet modtaget 50 anmodninger om ophvelse af immunitet .
Kun fem er blevet imdekommet , 32 er blevet forkastet og de resterende 13 anmodninger er enten blevet afvist eller har vret ufuldstndige .
Ingen anmodning er blevet imdekommet siden 1994 .
<P>
Iflge Parlamentets retspraksis glder flgende : I tilflde hvor de handlinger , de europiske parlamentsmedlemmer er anklaget for , er en del af en politisk aktivitet , ophves immuniteten ikke , ytringsfriheden skal vre gldende .
Det var navnlig den holdning vi for nylig indtog i forbindelse med vores kollega hr . Campos .
<P>
Det er sledes ubestrideligt , at vi iflge vores retspraksis m afvise anmodningen om ophvelsen af hr . Le Pens immunitet .
At imdekomme anmodningen ville vre at trffe en beslutning , der skyldes selve personen hr . Le Pen og den srlige type overtrdelse , der er beget , og de udtalelser han er kommet med .
Imidlertid m Parlarmentet ikke , nr det anvender befjelsen til at ophve den parlamentariske immunitet , medtage ad hominem i sin overvejelse .
Det m ikke faststte et hiraki for begede overtrdelser , det m ikke komme ind p sagens indhold , som det fremgr af artikel 5 ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) Fru formand , De lod den foregende taler tale 30 sekunder lngere , vil De vre s venlig at lade mig tale .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , jeg kan konstatere , at strstedelen af kollegerne i dette Parlament ser sig selv som rationalister og er stolte heraf .
Hvad enten de er liberale , socialister , kristelige demokrater eller andet , er de alle meget knyttet til rationalismen i det 18. rhundrede , Voltaires , Rousseaus eller endda Kants eller Goethes rhundrede .
Og alle disse rationalister ligger under for et ideologisk tabu , der er yderst primitiv og en sand fornrmelse mod meningsfriheden , for det er en proces om meningsfrihed , man underkaster hr . Jean-Marie Le Pen .
<P>
At sige , som hr . Rothley , at den tyske lovgivning vil beskytte sandheden , er et totalitrt systems lrestning .
Lovgivningen har ikke til forml at beskytte dogmerne , men derimod at beskytte tankefriheden , for der er ingen , der har monopol p sandheden .
Derfor kan denne tyske lov , som man beskytter , placeres i forlngelse af det tredje riges tradition .
Der er intet at vre stolt over .
Jeg mener , at der hersker en mangel p moral i dette Parlament , idet det ikke lngere respekterer den grundlggende menneskeret , som ytringsfriheden er .
Gutenberg , der boede i Strasbourg , og Goethe m vende sig i deres grave .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Fru formand , jeg henvender mig her til de tyske parlamentsmedlemmer , der har stemt for ophvelsen af Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet og minder dem om , at tyske kugler , bomber , granater og miner drbte mange millioner mnd og kvinder i Europa og har uden sammenligning drbt flere mennesker end gaskamrene har .
Men eftersom de insisterer p at rippe op i 50 r gamle sr , minder vi dem om deres pligt til at huske fortiden .
<P>
Jean-Marie Le Pen husker den mine , der drbte hans far , men han har tilgivet det tyske folk .
I dag , 55 r efter , har en tysk anklager den frkhed at stille Jean-Marie Le Pen , krigsoffer , nationens fosterbarn , til ansvar for en kommentar om hndelser , der udelukkende er Tysklands ansvar .
Har De s meget at tilgive Dem selv , at De m finde skyldige blandt Deres ofre ?
Det er ikke Jean-Marie Le Pen , der byggede KZ-lejrene .
Disse lejre er Deres , ikke vores .
<P>
At De gr regnskabet op blandt tyskere er Deres problem , men De kan ikke lngere ptvinge Frankrig og franskmndene Deres love .
Besttelsen er ovre , Frankrig er frit , og det er vi ogs .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , ved at ophve Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet begr Europa-Parlamentet en fejl .
Det har med fuld overlg glemt , at den parlamentariske immunitet netop er lavet for at sikre de folkevalgtes ytringsfrihed .
Men ytringsfriheden giver kun mening i forbindelse med udtalelser , der kan forekomme ubehagelige eller endda chokerende , selvom dette ikke var meningen .
<P>
I dette tilflde er der tale om en hekseproces .
I Frankrig har ordbgerne ndret betydningen af ordet  detalje  for at muliggre brndemrkningen af Jean-Marie Le Pen .
I Europa-Parlamentet lj den sidste taler fra Den Socialdemokratiske Gruppe , hr . Glyn Ford , for at retfrdiggre det utilgivelige .
Han lj , da han bekrftede , at Jean-Marie Le Pen havde kaldt holocaust for en  detalje  , det er ikke rigtigt .
Han lj , da han tillagde Jean-Marie Le Pen revisionnistiske meninger , fordi denne i et dagblad skulle have ngtet eksistensen af gaskamre i Buchenwald , selvom de officielle historikere anerkender , at der rent faktisk ikke var gaskamre p dette sted , og iflge doktorens udtalelser ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , i artikel 9  juridiske sprgsml  i protokollen vedrrende De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter , indskrnkes immunitet til , om jeg s m sige , kun at omfatte udvelse af et erhverv .
Men hvad forsts der ved udvelse af erhverv ?
Skal dette opfattes i bred eller snver forstand ?
For at vre sikker m man opfatte det i bred forstand .
Og EF-Domstolen har i den grad udvidet fortolkningen , at den dkker nsten hele lovgivningen og ikke kun sessionen .
Hvad er fortolkningskriteriet for udvelse af erhverv ?
For ordfreren er det et geografisk kriterie .
Der er tale om udvelse af erhverv , nr man befinder sig i en af Europa-Parlamentets bygninger .
Hvis Jean-Marie Le Pen havde talt i Parlamentets delegationsbygning i Tyskland , ville han , alt efter om han havde vret p den ene eller anden side af indgangsdren , vre dkket af parlamentarisk immunitet .
Det er absurd .
<P>
Fortolkningen skal sledes vre teleologisk alt efter mlet .
Det er i den grad sandt , at regnskabsreglerne til refundering af rejser ikke faststtes efter den officielle karakter af bygningen , hvor vi skal hen , men hvilket politisk forml , der er med rejsen .
Det er i vrigt i den grad rigtigt , at da revolutionsparlamentet den 23 . Juni 1989 indfrte immuniteten kaldte det enhver , der modarbejdede denne ret for en forrder mod nationen .
Men det er sandt at for os , for nationen ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Fru formand , jeg anmoder Dem om s hurtigt som muligt at undersge , om Europa-Parlamentet er talerstol for de talere , der igen og igen fremfrer det samme , nemlig det , Le Pen er anklaget for .
Mit hjerte dunker , jeg har kvalme , og jeg er meget bedrvet over , at en sdan debat kan fres her p de jdiske ofres bekostning !
Jeg anmoder Dem om s hurtigt som muligt at undersge , om vi ikke kan njes med at overlade denne talerstol til n i stedet for til alle !
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Fru Soltwedel-Schfer , ethvert medlem har ret til at tale her , og hvert medlem taler for sig selv .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Mgret">
Fru formand , mine damer og herrer , Parlamentet har netop beget en afstemning , som strider totalt mod alt det , det pstr at forsvare og st for .
Deres afgrelse er et meget alvorligt slag mod demokratiet i Europa , fordi et af demokratiets grundlggende principper er adskillelsen af magterne .
Det er netop for at beskytte den lovgivende magt mod den dmmende magt , at man har indfrt den parlamentariske immunitet .
<P>
Men i dag kan dommerne bestemme , hvad politikerne m sige eller ikke sige .
Det er netop det , dommeren i Mnchen vil gre . Det er en klar bengtelse af de valgtes uafhngighed .
Med et smligt politisk had lader De hnt om disse grundlggende demokratiske principper , og nr De ophver Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet , er det ikke kun hans rettigheder , De lader hnt om , De angriber ogs Parlamentet som institution .
P grund af Dem nrmer demokratiet i Europa sig i dag Stalins .. ..
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Fru formand , jeg deltog med vilje ikke i afstemningen om ophvelsen af hr .
Le Pens parlamentariske immunitet , for det var givet p forhnd , at Europa-Parlamentet ville stemme ja til ophvelsen . Personligt mener jeg dog , at Voltaires bermte ord ogs br glde for den forfrdelige franske politiker :  Jeg afskyr dine ider , men jeg vil gre alt for , at du kan f lov til at give udtryk for dem  .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg er nstformand for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Israel .
Hr . Le Pen reprsenterer efter min mening det vrste inden for politik : racisme , intolerance , opfordring til had og en snversynet tankegang .
De tyske dommere vil retsforflge ham , fordi han har sagt , at gaskamrene er en detalje i historien , og det er selvflgelig en vanvittig pstand , men det er trods alt ikke andet end en pstand .
Demokratier m ikke bruge de samme intolerante metoder over for deres modstandere ; de m ikke bruge de samme metoder som Le Pen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg stemte for en ophvelse af hr . Le Pens immunitet .
Ud fra de udsagn vi har hrt fra hjrefljen i Parlamentet , synes der at vre en del forvirring omkring , hvad parlamentarisk immunitet rent faktisk er .
Vi har parlamentarisk immunitet i medlemsstaterne , det vil sige immunitet for tyskere i Tyskland og immunitet for englndere i Det Forenede Kongerige .
<P>
I parlamentet i Det Forenede Kongerige har vi lov til at sige det , vi nsker .
Vi har fuld parlamentarisk immunitet , som hr . Le Pen har her .
Til trods for min afsky for hans synspunkter , sttter jeg det fuldt ud .
Men den ret har man ikke uden for Parlamentet , heller ikke i Tyskland . Der gik hr .
Le Pen over stregen , hvad enten det var ved bemyndigelse eller mangel p samme .
Hvorvidt han er skyldig eller uskyldig er en helt anden sag .
Det er noget , domstolene skal afgre .
Bidragene fra det ekstreme hjre i Parlamentet synes at indikere , at de ikke befinder sig p den samme planet som resten af os .
Hvis de fremmede nogensinde fr overtaget , har de muligvis det samme syn p historien som hjrefljen .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Fru formand , mine damer og herrer ,  Jeg er ikke enig i det , De siger , men jeg vil gre alt for , at De bevarer Deres ret til at sige det  .
Dette koncept er selve grundlaget for demokrati , og vi er meget langt fra det i dag .
<P>
For 200 r siden opfandt den meget blodtrstige Saint-Just en lrestning , der blev grundlggende for alt det menneskeheden har opfundet med hensyn til totalitre systemer .
Jeg citerer :  Ingen frihed for frihedens fjender  .
S er alt sagt .
Nr magten er part i sagen , nr den danner grundlaget for ensrettet tankegang , nr flertallet tvinger minoriteterne til tavshed , er det klart , at der ikke lngere er demokrati .
<P>
Mine damer og herrer , vi har i dag ikke noget demokrati .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg m sige , at det er frste gang , jeg stemmer for ophvelsen af hr . Le Pens immunitet .
Indtil nu har jeg handlet ud fra fremfrte argumenter om , at man iflge Parlamentets retspraksis ikke ophver et medlems immunitet , nr de handlinger , han er anklaget for , er af tydelig politisk karakter .
Dette er tilfldet med hensyn til hr . Le Pens udtalelser , svel de aktuelle som de tidligere .
<P>
Men alligevel har jeg skiftet mening , og det er der en simpel grund til : I virkeligheden medfrer adskillelsen af magterne - den udvende , den lovgivende og den dmmende - og srlig domstolenes forstrkede uafhngighed , at der i dag ikke findes grundlag for , at parlamentsmedlemmerne har rettigheder , borgerne ikke har .
Der er ikke grundlag for det , hr . Le Pen i vrigt kalder et privilegium for institutionen .
<P>
Hr . Le Pen forlangte i gr at blive behandlet som en borger .
Det er netop det , jeg nsker .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Fru formand , selvom jeg i gr demonstrerede den forbrydelse anklageren fra Mnchen begik , har 420 stemt for ophvelsen af min immunitet .
Til dem siger jeg :  mange fjender , stor re  .
Jeg lagde mrke til , at ordfrerne for Parlamentets politiske grupper i gr gav deres afstemningsinstrukser , hvilket meget tydeligt beviser , at det isr drejer sig om en politisk sag , der styres af vogterne af den ensrettede tankegang .
<P>
Europatilhngerne og  Euromondialisterne  i Parlamentet har benyttet sig af denne lejlighed til at bekmpe formanden for Den Nationale Front , et patriotisk parlamentsmedlem , der foretrkker sit fdreland , Frankrig , fremfor et Europa med lobbyer , arbejdslshed , immigration , usikkerhed , beskatning og korruption og endda fejhed .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , som man kunne forudse , har Parlamentet endnu en gang vanret sig selv .
Nsten samtlige medlemmer har bjet sig for det dikat , de er blevet stillet over for .
Hvad er de bange for ?
Hvorfor er Le Pens udtalelser blasfemiske , nr de ikke ville have medfrt s meget som en kommentar , hvis de havde drejet sig om hvilket som helst andet drama af samme omfang , der har fundet sted i det 20. rhundrede .
<P>
Men hvordan lyder denne historiske sandhed , der altid er bevgende , men som er forbudt at diskutere ?
Hvorfor dette strenge forbud ?
Dette vanvittige tabu er frst og fremmest skabt af kommunisterne , deres allierede socialdemokraterne , de konservative og de liberale , som har fjet sig fuldstndigt for dem : De vil glemme det hav af forbrydelser , de selv har beget .
<P>
Men der er ogs betydningen af den israelske ekstremisme og dens internationale medhjlpere .
Deres uholdbare situation og magtbegr fordrer en generel og vedvarende skyldflelse hos alle de andre folk for at grundfste deres moralske overlegenhed .
Mangelen p enhver kritik er ndvendig over for de ekstravagante finansielle krav , de arrogant stiller for at flge op p de erstatninger , Tyskland er holdt op med at betale .
At visse tyskere , internationale socialister .. ..
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Fru formand , jeg er trykker af profession og har derfor et srligt forhold til meningsfriheden , som i vrigt er den frste frihed , man opnede , takket vre Gutenberg , som man kender godt her i Strasbourg .
<P>
Jeg er sledes forfrdet over , at man har vedtaget at ophve Le Pens immunitet for en meningsforbrydelse .
Parlamentet vanrer sig selv med sdanne metoder og synker ned p Sovjetunionens niveau .
Det faktum , at alle stemmer efter deres gruppes direktiver og ikke efter overbevisning , er srlig chokerende .
Denne ophvelse af parlamentarisk immunitet berrer i dag vores kollega Le Pen .
I morgen er turen kommet til en anden .
Jeg siger Dem , det er en sorgens dag for friheden og isr for Strasbourg .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Fru formand , det er ufatteligt , det er skandalst , at Parlamentet i dag har vedtaget ophvelsen af den parlamentariske immunitet for en mand , hvis far blev drbt af tyskerne .
Jeg er selv datter af modstandsfolk .
Jeg blev nr fdt i en KZ-lejr , og jeg har svrt ved at acceptere disse lektioner og metoder .
Ja , vi led p grund af tyskerne .
Det er sandt , at man i dag for at glemme en fortid , der er mere end bekymrende , er parat til alt .
Der hrger en mangel p moral i Parlamentet .
Her accepterer man narkotika , men fratager Jean-Marie Le Pen hans ytringsfrihed .
Skam over dette Parlament , der har vanret sig selv .
Skam over alle de parlamentsmedlemmer , der ikke har haft mod til at vre selvstndige , som den store filosof Voltaire var det !
<SPEAKER ID=79 NAME="Andrews">
Ophvelsen af den parlamentariske immunitet for et offentligt valgt medlem af Europa-Parlamentet er en meget alvorlig sag .
Ikke desto mindre har Europa-Parlamentet mttet se p dette sprgsml som flge af en foresprgsel af 17. april 1998 , der blev fremsat af den offentlige anklager i Mnchen vedrrende udtalelser , som Jean-Marie Le Pen var kommet med under en pressekonference i december 1997 .
Hr . Le Pen sagde , at  gaskamrene er en detalje i Anden Verdenskrigs historie  og at  udryddelsen af de mennesker , som dde i gaskamrene , er en detalje i Anden Verdenskrigs historie  .
<P>
Den offentlige anklager i Mnchen har bedt Europa-Parlamentet ophve Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet p grundlag af artikel 130 og 220 i tysk straffelov , i henhold til hvilken en person der offentligt godkender , bengter eller fremstiller en handling , der blev beget under nazisterne , som harmls , kan idmmes fngselstraf p maksimalt fem r .
<P>
Hr . Le Pen fremsatte lignende udtalelser i Frankrig , hvilket efterflgende resulterede i en betydelig bde .
<P>
Det er altid svrt at beskftige sig med censur , og Den Europiske Union og de nationale regeringer i medlemsstaterne i EU skal finde en balance mellem ytringsfrihed og beskyttelse af den offentlige politik .
Ytringsfriheden er indeholdt i den irske forfatning , men p et tidspunkt skal staten overdrages de ndvendige befjelser til at tackle utilslret had , der kan resultere i brud p den nationale offentlige politik eller den nationale offentlige sikkerhed .
<P>
Jeg sttter ytringsfriheden , men ikke ubetinget .
I Irland har vi loven om ansporen til had , der er et lovgivningsmssigt instrument , der dels giver staten befjelse til at retsforflge de personer , der sger at fremme utilslret had i samfundet , dels indarbejder retten til at udtale sig som en grundlggende forfatningsmssig ret .
<P>
Hr . Le Pen fremsatte sine kommentarer i Mnchen i december 1997 under prsentationen af bogen  Le Pen - rebellen  , der er skrevet af det tidligere medlem af Europa-Parlamentet og formand for det tyske parti  Die Republikaner  , Franz Schnhuber .
Hans kommentarer var helt igennem provokerende og ansporede til had , og hvis det tyske retssystem nsker at forflge sagen , br Europa-Parlamentet ikke stille sig i vejen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Berthu">
Jeg fordmmer Jean-Marie Le Pens udtalelser i Mnchen bde i indhold og form : Gaskamrene udgjorde ikke en  detalje i den anden verdenskrigs historie  .
Tvrtimod drejer det sig om et essentielt aspekt , og det er uanstndigt at vlge et s alvorligt og smerteligt emne til at lave politisk polemik .
Jeg tror , at franskmndene og heriblandt strstedelen af Den Nationale Fronts medlemmer eller vlgere tilslutter sig denne holdning .
<P>
Men i dag skal medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke tage stilling til indholdet .
De skal udelukkende tage stilling til , om man , for at imdekomme anmodningen fra anklageren i Mnchen , skal ophve Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet .
<P>
I denne forbindelse br man sprge sig selv , om det i lande som vores , hvor ytringsfriheden er vigtig , er statens opgave at retsforflge folk , der kommer med visse udtalelser , selvom vi mener , de er forkerte og foragtelige .
Denne retsforflgelse er i strid med selve iden om den meningsfrihed , der er med til at give demokratiet dets styrke .
Hvad sker der , hvis vi fraviger dette princip ?
<P>
Fejlen skal rettes ved , at sandheden kommer frem .
Men vi skal ikke skabe en prcedens , der i morgen kan fre til , at offentlige magter p autoritr vis kan blande sig i andre endnu ukendte debatter .
For at bekmpe en fare , der efter min mening ikke eksisterer - nemlig udbredelsen af et revisionistisk syn p gaskamrene - m vi ikke risikere at kaste os ud p et p mange mder endnu farligere sidespor , nemlig , gennem ensrettet tankegang , at give ytringsfriheden mundkurv p .
<SPEAKER ID=81 NAME="Carlotti">
Endnu en gang forsger Jean-Marie Le Pen at gre sig selv til offer , syndebuk for et stort komplot i europisk politik .
<P>
Denne rolle passer ham fint , for hver gang bidrager den til at give ham martyrstatus .
<P>
Ved at kalde gaskamrene for  en historisk detalje  krnker Jean-Marie Le Pen mindet om de , der mistede livet eller deres nrmeste i denne periode .
<P>
Ved at komme med disse udtalelser p tysk jord har han bevidst forsgt at provokere de europiske demokrater !
Han har hnet det tyske folks undskyldning til ofrene for holocaust !
<P>
Jean-Marie Le Pen nskede at bne Pandoras ske , han nskede at vkke de gamle spgelser i vores flles historie til live . Men han begik en fejl , som kan koste ham dyrt .
<P>
Mens han forsgte at udnytte de to frste immunitetsophvelser til hans fordel i forbindelse med valg , risikerer han , at den tredje bliver fatal !
<P>
Derfor har han tilbudt os en ny tale hos ham , i sin sgning efter medlidenhed ...
Det rrte ikke mig .
<P>
For fred og solidaritet mellem befolkningerne i Europa stemmer jeg derfor for ophvelsen af hans parlamentaiske immunitet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Grossette">
Jeg har i dag stemt for ophvelsen af hr . Jean-Marie Le Pens immunitet ligesom jeg tidligere stemte for ophvelsen af hr .
Bernard Tapies immunitet , fordi jeg personligt er for afskaffelsen af begrebet parlamentarisk immunitet , der i dag ikke lngere har nogen berettigelse .
Det faktum , at jeg politisk og moralsk fordmmer de teorier og synspunkter hr . Jean-Marie Le Pen giver udtryk for , har ingen betydning i denne sammenhng .
<P>
Derfor ville jeg altid , uanset den politiske kontekst , stemme for en anmodning om ophvelse af immunitet uden hensyntagen til omstndighederne , de juridiske argumenter og det pgldende parlamentsmedlem .
<P>
Sledes er princippet om parlamentarisk immunitet i dag chokerende .
Jeg mener ikke , at det har nogen berettigelse i dag .
Domstolene er i dag uafhngige , og staterne i Den Europiske Union er alle demokratiske retsstater , hvor alle borgere burde vre lige for loven .
<P>
Det , jeg forsvarer , er en reel lighed og ikke en lighed , der afviger og er tilpasset politiske eller mediemssige omstndigheder : forbrydelserne og de pdmte forbrydelser m ikke vre underlagt modeeffekter .
Afstemningen om ophvelsen af immunitet m aldrig g forud for den afgrelse , som den kompetente domstol afgiver .
S lnge immuniteten ikke er ophvet , nsker jeg , at dette altid er tilfldet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Hory">
Intet er mere fremmed for den politiske linje jeg tilhrer - de radikale - end antisemitisme og racisme , der er selve grundlaget for den ekstreme hjrefljs ideologi .
<P>
Alle politiske ledere forstr ophidselsen over hr . Le Pens skammelige udtalelse hos de overlevende , ofrenes familier og alle frie mennesker .
<P>
Men alligevel har jeg ikke stemt for anmodningen om ophvelse af Le Pens immunitet , og jeg vil gerne forklare hvorfor .
<P>
Rent juridisk rejser denne anmodning nogle svre sprgsml .
I lighed med Alain mener de radikale ikke , at det i et demokrati er flertallet , der hersker , men retfrdigheden , og selv de mest skyldige er beskyttet af loven .
I det pgldende tilflde er hensigten med den parlamentariske immunitet ikke at beskytte parlamentsmedlemmerne , den er en garanti for borgernes frihed .
Hvis man gr ud fra , at retsforflgelse altid er baseret p strafbare handlinger , br man alene af denne grund imdekomme alle anmodninger om ophvelse af immunitet .
Men dette er ikke Parlamentets praksis , og jeg mener , at det indtil nu meget ofte har vret begrundet , nr vi har afslet anmodninger om ophvelse af immunitet bl. a. mod hr .
Le Pen . Vi m sledes ikke hnge os i det juridiske argument fra Udvalget for Forretningsordenen , der , i mangel af bedre , kommer med andre begrundelser .
<P>
Skulle disse begrundelser vre politiske ?
Der er flere politiske mder , hvorp man kan bekmpe det ekstreme hjre og dets ider .
Hvis man mener , at de omtalte ider er til reel fare for demokratiet , br man ikke spille taktisk spil med partierne p den ekstreme hjreflj , man br forbyde dem .
Men da vi ikke gr det , m vi ikke hykle en forblffelse , nr dens ledere fremstter modbydelige udtalelser , der er inspireret af antisemitisme og racisme , som er grundlggende for disse partier .
Men vil et forbud mod den ekstreme hjreflj ikke vre at indrmme politisk magteslshed over for den ambivalente fascination , som en del af vlgerne udviser med hensyn til det ekstreme hjre ?
Jeg mener , at syge holdninger skal bekmpes gennem ider , fornuft og ved at vise tillid til borgernes intelligens . Jeg tror , at hr .
Le Pens modbydelige udtalelser skader ham selv mere , end de skader demokratiet .
Jeg tror ogs , at den ekstreme hjreflj - isr i Frankrig- styrkes af de intellektuelle og politiske forbud , som den fremprovokerer , og som puster til paranoiaen hos dens ledere og dens forfrte vlgere .
<P>
Handler dette om politisk moral ?
Der er ingen grund til at ppege den overbrenhed , der over for det ekstreme hjre udvises fra en stor del af den vrige hjreflj , der i dag udtaler sig fordmmende .
Der er heller ingen grund til at understrege den mlrettede brug , som et antal partier p venstrefljen gr af nyfascisterne i deres respektive nationale spil .
Moral spiller ingen rolle med hensyn til disse valg .
Men fr moralen alligevel lov at spille en rolle , nr man beder Parlamentet , der er valgt ved direkte valg om at bortjage en af dets egne , der ligeledes er valgt ved direkte valg ?
Det mener jeg ikke , og jeg opfordrer alle mine kolleger til at overveje hvilken konsekvenser dette skrmmende vben ville have haft , kan have , eller vil kunne f i en anden sammenhng .
<P>
Afsluttende mener jeg , at man gr hr . Le Pen stor re , nr man taler om politisk filosofi i forbindelse med ham .
Jeg gr det alligevel for at minde om , at de radikale har en metode , nemlig fornuften .
I denne humanistiske og verdslige filosofi findes der ikke sandheder , der er graveret i bronze eller indoktrinerede sandheder .
Der er ingen stor , uomtvistelig og hjagtet sandhed uden hjlp fra kritisk fornuft .
Sandheden er ydmyg , den er ikke storslet , den er p en mde republikansk .
Den bekmper hele tiden lgn , forfalskninger og holder sig uden for troshandlinger .
Hr . Le Pen og hans ligemnd bengter holocaust ?
De kvulerer om den fuldstndige rdsel ?
De anser gaskamrene for en detalje ?
Lad dem tale ud med henblik p at forvirre dem , at afslre deres foragtelige tankegang for borgerne .
Dette er den smukkeste kamp , sandheden kan fre .
Det er ogs den eneste re , vi i dag politisk kan vise ofrene for grusomhedene .
<P>
Betnkning af Read ( A4-0337 / 98 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Eriksson og Svensson">
Undertegnede har stemt for betnkningen , da tilstanden p telemarkederne krver forskrifter af den type , som omtales i betnkningen .
<P>
Vi vil dog understrege , at kommercialiseringen af televsenet har medfrt store administrative problemer , risiko for uens behandling af forskellige regioner og forbrugergrupper samt indviklede skatteproblemer .

<P>
En bevarelse af de nationale monopoler , offentlig indsigt i disse og et indbyrdes samarbejde havde vret en langt bedre lsning .
<P>
Betnkning af Hoppenstedt ( A4-0332 / 98 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Berthu">
Den Europiske Centralbank har netop fremsat forslag til Rdet om en forordning , der giver befjelse til at ptvinge bankerne en ordning om mindstereserver , der skal hjlpe til at regulere likviditeten p markedet .
Ingen kan vre i tvivl om , at det vil lykkes vores 15 centralbankdirektrer at udarbejde denne rent tekniske tekst p et mde .
Men vi ville udvise en helt anden interesse , hvis man langt om lnge ville forklare os , hvordan alt dette skal fungere , ikke med hensyn til de tekniske forbindelser mellem bankerne - det skal bankmndene nok finde ud af - men med hensyn til den konomiske , budgetmssige og sociale ligevgt , som skal bevares ogs efter indfrelsen af den flles mnt .
<P>
For det frste frem til udgangen af 1998 vil det berygtede sprgsml om konvergens for rentesatserne for kortfristede ln , der bliver ensrettet fra 1. januar 1999 , presse sig p .
I dag er forskellene meget store og strkker sig fra 3 , 2 % i strig til 6 , 4 % i Irland .
De afspejler medlemslandenes forskellige placeringer i den konomiske cyklus ' faser .
Burde man ikke begynde med at reducere forskellen gradvist ?
Den 31. december er allerede om tre mneder , og det forekommer utnkeligt at ensrette det hele p en gang . Men hr .
Duisenberg , der er stolt over at have udarbejdet forordningerne om mindstereserver , er ikke i stand til at svare p dette sprgsml vedrrende indholdet .
<P>
Desuden er der tilsyneladende ingen , der er i stand til at svare p sprgsmlet om den nyopstede mistillid til markederne , der p grund af den differentierede virkning af krisen i Rusland , har genindfrt gede forskelle i renten for langfristede ln i medlemsstaterne .
Siges det ikke , at strig netop har stoppet udstedelsen af et statsln af frygt for at komme til at betale det dyrere end i Belgien ?
<P>
Endelig er der heller ingen , der vil svare p sprgsmlet om udhulingen af budgetunderskuddene , som man begynder at ane for 1999 , det frste euror , og som i Italiens tilflde er yderst truende . Italiens premierminister , hr .
Prodi , har netop forslet at anvende centralbankernes reserver , der ikke er overfrt til Den Europiske Centralbank til at fre en politik , der er gunstig for store arbejder , som igen kan stte gang i konomien .
Han ved tilsyneladende ikke , at disse reserver for strstedelens vedkommende allerede er investeret i konomien .
Det er ikke med den slags forslag , han beroliger Tyskland .
<P>
Alle disse ulste sprgsml understreger kun den store lgn om den flles mnt .
Man har lukket jnene for de reelle forskelle , der er p landene for bedre at kunne fuldfre projektet om den flles mnt , der er en katalysator for fderalismen .
Med andre ord har ideologien gjort regeringerne blinde . Snart vil virkeligheden hvne sig .
<SPEAKER ID=86 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningerne om Den Europiske Centralbanks mindstereserver ( Hoppenstedt ) , sanktionsbefjelser ( Katiforis ) og indsamling af statistisk information ( Hendrick ) .
<P>
Dette skal ikke tages som et signalskifte i den socialdemokratiske politik vedrrende forbeholdet over for MU ' ens 3. fase , men som en tilkendegivelse af , at vi i hj grad interesserer os for , hvad der sker p dette omrde .
Indholdet i Hoppenstedts og Katiforis ' betnkninger vil p ingen mde have direkte konsekvenser for Danmark , idet det kun vedrrer de lande , der deltager fuldt ud i MU ' en .
Hendricks betnkning vil i et begrnset omfang ogs finde anvendelse i Danmark .
<P>
Anvendelse af mindstereserver indebrer , at kredit- og finansinstitutioner forpligtes til at holde en vis likviditetsreserve , hvilket er fornuftigt af flere monetrpolitiske rsager , bl.a. bliver pengemarkedsrenten stabiliseret , og man opnr bedre kontrol med landets pengemngde , idet man begrnser de private bankers pengeskabelse .
Forslaget om sanktioner skal sikre en ensartet fremgangsmde inden for Den Europiske Centralbanks forskellige kompetenceomrder , nr der plgges bder , bde for enkelte lande , institutioner og virksomheder .
<P>
Formlet med Hendricks forslag er at give ECB ret til , i samarbejde med de nationale centralbanker , at indsamle relevant statistisk information , sledes at Systemet af Europiske Centralbanker ( ESCB ) kan udfre sit arbejde .
Den indsamlede information vil naturligvis , p linje med eksempelvis statistisk information fra Danmark Statistik , blive behandlet strengt fortroligt .
Ydermere giver forslaget mulighed for at sanktionere mod lande eller institutioner , der ikke rapporterer til tiden , hvilket ogs er helt i overensstemmelse med praksis i Danmarks Statistik .
<SPEAKER ID=87 NAME="Lindqvist">
Sveriges rigsdag har besluttet ikke at deltage i MU ' ens tredje fase , det vil sige indfrelsen af euroen fra den 1. januar 1999 .
Centerpartiet er modstandere af , at Sverige bliver medlem af MU ' en . Jeg har derfor afstet fra at stemme om betnkningerne af henholdsvis Hoppenstedt , Katiforis og Hendrick om Den Europiske Centralbanks brug af mindstereserver , sanktioner og statistiske informationer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Trizza">
Med hensyn til betnkningen af hr . Hoppenstedt er den maksimale reservekoefficient p 10 % , med et minimum p 0 % , et klart tegn p fleksibilitet i brugen af dette instrument .
Nr der sledes ses bort fra anvendelsen af andre af de midler , som Den Europiske Centralbank har til rdighed , som tager sigte p at forflge mlstningerne for valutapolitikken , og som er rsag til , at Centralbanken kan stte den obligatoriske mindstereservekoefficient til 0 , er jeg enig i , at det er ndvendigt at sikre en forrentning af de belb , som er bndlagt i Centralbanken , en forrentning , der skal vre i trd med markedssatserne , og som skal gre det muligt at undg konkurrenceforvridninger mellem de forskellige finansmarkeder .
Jeg er enig i hele vores kollegas betnkning .
<P>
Hvad angr betnkningen af hr . Katiforis , er jeg fuldstndig enig i den mde , hvorp ECB har til hensigt at fastlgge sine befjelser til at plgge sanktioner over for enhver , der foretager transaktioner med Den Europiske Centralbank , hvad enten det er private eller det offentlige .
Den lsning , man har fundet , gr det faktisk muligt at overholde to yderst vigtige krav for hele systemets funktion . Det drejer sig dels om kravet om fleksibilitet og handlefrihed for virksomhederne , og dels om ndvendigheden af at beskytte offentligheden .
<P>
Jeg bifalder desuden den mulighed , de nationale centralbanker fr for at ivrkstte sanktionsproceduren , selvom det udelukkende er ECB , der trffer den afgrende beslutning om dennes godkendelse . Med en strre kontrol p lokalt plan vil man nemlig kunne sikre en ens behandling inden for hele ESCB .
<P>
Med hensyn til betnkningen af hr . Hendrick m jeg til gengld sige , at selvom det efter min mening er vsentligt at indfre en ordning om fortrolighed for de statistiske oplysninger fra rapporteringsenhederne , s kan jeg ikke se , hvorfor man ikke ogs for dette tilflde kan fastlgge nogle regler , der er i overensstemmelse med forskrifterne i Rdets forordning 322 / 97 / EF om EF-statistikker .
Den manglende overholdelse af disse forpligtelser vil medfre en ringe kvalitet af de informationer , man fr fra  informanter  , som med rette er mistnksomme .
<P>
Endelig er jeg enig i , at det er ndvendigt at mildne de bestemmelser i forslaget til forordning , der indebrer en streng og ufravigelig anvendelse af sanktionerne mod de rapporteringsenheder , som ikke har leveret de statistiske oplysninger i rette tid eller p den rette mde , eller som det kun delvist er lykkedes at gre dette .
<P>
Man skal kunne ophve sanktionen i de tilflde , hvor rapporteringsenheden er uden skyld .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A4-0329 / 98 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Berthu">
- ( FR ) Forslaget til Rdets forordning om Den Europiske Centralbanks sanktionsbefjelser overrasker mske selv den mest velinformerede borger , der ikke var klar over , at han i 1992 gav sdanne supranationale befjelser til den nye institution til forvaltning af Den Monetre Union .
Men der eksisterer et lovgivningsmssigt grundlag for denne forordning , selvom det ikke er srlig synligt , nemlig artikel 106 , stk . 6 , i Maastricht-traktaten , der faktisk medfrer , at Rdet  vedtager de bestemmelser , der er nvnt i artikel 34.3 i ESCB-statutten  .
Men i artikel 34-3 i ESCB-statutten , som man ikke finder i traktaten , men i en vedlagt protokol , faststtes det diskret , at  ECB er berettiget til at plgge foretagender bder eller tvangsbder i tilflde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og beslutninger  .
<P>
Dette juridiske spil ender med , at ECB fr temmelig ekstraordinre befjelser : Den kan selv faststte sanktionerne mod de virksomheder , der ikke overholder dens egne bestemmelser , og disse sanktioner er direkte gldende , de skal ikke godkendes af staterne , de nationale centralbanker eller EF-domstolen .
For at forst den overdrevne karakter af denne proces , m man huske p , at Kommissionen , der dog er et yderst supranationalt organ , generelt ikke rder over en sdan befjelse til p egen hnd at faststte sanktioner , desuden skal det understreges , at ECB ikke underkastes nogen demokratisk kontrol .
Eller med andre ord : De befjelser , der gives til ECB , udgr i princippet en supranational og antidemokratisk prcedens , der er temmelig bekymrende .
<P>
Banken er i vrigt fast besluttet p at gre brug af sine befjelser .
Det er afslrende , at forslaget til forordning kun omhandler sanktionerne , uden med t ord at nvne de forpligtelser , som de menes at skulle sikre .
Sledes i artikel 2 faststtes lofter for bder og tvangsbder uden p nogen mde at prcisere , hvilke overtrdelser disse lofte svarer til .
Denne temmelig groteske situation tjener i det mindste til at vise , at ECB er meget optaget af sin strafferetlige rolle .
<P>
Europa-Parlamentets ordfrer , hr . Katiforis , er begejstret for disse bestemmelser , som han mener  er virkelig geniale  ,  tilfredsstiller alle de grundlggende retsstatsprincipper  og hvormed man  undgr enhver mulighed for at udnytte offentligheden  .
Dette er vi ikke enig i .
<P>
Vi ved ikke , hvordan ordfreren har fet associationen  udnytte offentligheden  , men under alle omstndigheder er det et sprgsml , der br stilles .
<SPEAKER ID=90 NAME="Christodoulou">
I artikel 3 , stk . 8 , i nrvrende henstilling fra Den Europiske Centralbank om Rdets forordning om Den Europiske Centralbanks befjelser til at plgge sanktioner fremgr det , at de indtgter , der kommer fra bder , tilhrer Den Europiske Centralbank .
Forslaget begrundes af ECB med , at det er udtryk for ECB ' s konomiske uafhngighed .
Dette punkt har slet ikke vret forsgt ndret , selvom man kunne stte sprgsmlstegn ved definitionen af produktet af bderne som ECB ' s indtgt , da det ikke er et direkte , men indirekte resultat af Den Europiske Centralbanks monetre virke .
For mit vedkommende stemte jeg for forslaget i sin helhed ud fra den betragtning , at plggelse af sanktioner kun er en lille del af hele sprgsmlet .
I denne forbindelse vil jeg gerne henvise til Europa-Parlamentets beslutning med henblik p regeringskonferencen ( 4-0102 / 95 , punkt 34 ( v ) ) , hvor vi bl.a. krver , at  Den Europiske Centralbanks indtgter ( indtgter fra  seniorage  ) betragtes som Fllesskabets egne indtgter  .
Det ville vre godt , hvis hele sprgsmlet om ECB ' s indtgter p et tidspunkt kunne tages op i en bredere debat under iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten .
<P>
Betnkning af Hendrick ( A4-0327 / 98 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Berthu">
Det forslag , der er fremlagt for os i dag , giver Den Europiske Centralbank befjelse til at vedtage bestemmelser om indsamling af statistiske oplysninger til dens arbejde , idet den sttter sig til en rkke sanktioner , som den selv kan faststte .
Mlet er at skabe flles indikatorer for den monetre udvikling i de medlemsstater , der anses som t konomisk territorie .
Disse bestemmelser er en logisk flge af princippet om en supranational flles mnt , som blev vedtaget i Maastricht .
<P>
Ud over sprgsmlet om princippet om den flles mnt er der i forbindelse med denne tekst tre vigtige problemer med hensyn til fortroligheden af informationerne , ligebehandling og usikkerhed omkring anvendelsesgrnser .
<P>
Med hensyn til fortrolighed nske ECB , der har udarbejdet forslaget , tilsyneladende at udvide sin uafhngighed til det ekstreme og gr ikke af vejen for at fravige Fllesskabets regler om udarbejdelse af statistikker , som overholdes af Eurostat .
Denne adfrd er endnu mere kritisabel , fordi Centralbanken vil give sig selv vigtige ubetingede befjelser , der giver den mulighed for at sende sine egne agenter direkte ind i de anmeldende foretagender og undersge bger og arkiver for at kontrollere de tilsendte oplysninger eller foretage obligatoriske indsamlinger .
Vi vil gerne vide , om ECB er underlagt de normale regler om fortrolighed og navnlig Rdets forordning af 17. februar 1997 om EF- statistikker .
<P>
Det andet problem er , at alle medlemmer af Unionen vil blive underlagt ECBs statistiske bestemmelser , men kun deltagerne i eurozonen kan rammes af sanktioner .
Denne besynderlige asymmetri rejer sprgsmlet om fremtidige statistikkers trovrdighed : Hvis truslen om sanktioner virkelig er uundvrlig for kvaliteten af statistikkerne , hvilken gavn gr s indfrelsen af forpligtelser , der for nogle landes vedkommende ikke medfrer sanktioner ved overtrdelse ?
 Vi forbereder deres kommende indtrden i eurozonen  , svarer de ansvarlige i ECB .
Det vil borgerne i de pgldende lande , der indtil nu har forkastet euroen , sikkert stte behrigt pris p .
<P>
Det tredje problem : Hvordan er teksten gldende for de nationale offentlige myndigheder , der selv laver statistikker eller faststter betingelserne for statistikker , der er udarbejdet af andre organer ?
I forslaget til forordning berres problemet forsigtigt , men der faststtes forskellige forelbige lsninger , der tyder p , at genstridige stater en dag vil rammes af ECB ' s sanktioner .
Men det vil vre en senere etape .
Man fr mistanke om , at i eurokraternes jne kan et s flsomt forslag ikke prsenteres med det samme .
<P>
Betnkning af d ' Ancona ( A4-0211 / 98 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , jeg stemte nej til den endelige tekst af vores kollega d ' Ancona . Den var ganske vist blevet til i den bedste hensigt , men den er i stedet blevet delagt af angst og hykleri .
Vores Parlament har endnu en gang skrevet et sort kapitel i hykleriets tegn .
Der er ingen , der vil indrmme , at forbudspolitikken har spillet totalt fallit , at 95 % af alt narkotika naturligvis cirkulerer frit , at 80 % af den kriminalitet , der finder sted i svel sm som store byer er forbundet med fremskaffelsen af euforiserende stoffer ; og at mere end 50 % af de indsatte i fngslerne er narkomaner .
Parlamentet har endnu en gang nsket at lukke jnene og tro p , at lsningen p alt dette stadig er den hykleriske forbudspolitiks tomme ord og tomme snak .
<P>
Det er et sort kapitel for dette Parlament , og jeg hber , at Parlamentet snart kommer p andre tanker .
<SPEAKER ID=93 NAME="Andersson, Lw, Theorin og Wibe">
Efter en lang proces er vi net frem til den endelige behandling af denne betnkning .
Betnkningens oprindelige markante narkotikaliberale holdning er ndret betydeligt , efter den mdte strk modstand i udvalget , hvilket br understreges med henblik p den ubegrundede frygt , som kom til udtryk i forbindelse med den tidligere beslutning om at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
Henvisningen betd ikke , at en markant narkotikaliberal betnkning fik endnu en chance .
<P>

Vores engagement i betnkningen har hele tiden taget udgangspunkt i et nske om at afvise en harmonisering af narkotikapolitikken p europisk niveau , at bekmpe enhver snak om en narkotikaliberalisering i Europa-Parlamentet samt at ppege behovet for en menneskelig og social narkotikapolitik , der er baseret p en forebyggende indsats , p rehabilitering af personer , der er havnet i et misbrug , samt p overholdelse af internationale konventioner .
<P>
Betnkningen omhandler et omrde , hvor Fllesskabet ikke har kompetence , hvilket man br vre opmrksom p med tanke p de modstninger , som betnkningen har skabt , konflikter der gr p tvrs af partigrupperinger og landegrnser .
<P>
Nrvrende betnkning savner ogs generelt relevans , eftersom den tager sigte mod at komme med henstillinger til FN-Generalforsamlingens srlige samling om narkotika i juni .
Betnkningen fremlgges alts frst tre mneder efter afslutningen p FN-mdet .
<P>
Undertegnede har fremsat en rkke ndringsforslag , som har vundet gehr p tvrs af parti- og landegrnser , og som alle understreger behovet for en narkotikapolitik , der er baseret p en forebyggende indsats , p rehabilitering og p overholdelse af internationale konventioner .
Europa-Parlamentets konklusioner vedrrende disse ndringsforslag og sprgsml om en forringelse af indholdet af henstilling 10 og 11 er afgrende for den endelige afstemning om betnkningen .
<P>
Undertegnede har ikke tidligere medvirket til og agter heller ikke nu at medvirke til at fremstte en stillingtagen i Europa-Parlamentet , der kan tolkes som en narkotikaliberalisering .
Den lange proces , som den pgldende betnkning og dens forgngere har vret igennem , viser noget om , at Europa-Parlamentet ikke er en platform for en narkotikaliberal opinionsdannelse .
<SPEAKER ID=94 NAME="Angelilli">
Det er naturligvis fundamentalt , at Den Europiske Unions indsats mod narkotika ikke udelukkende begrnses til bekmpelse , da narkotikaproblemet ikke blot er et juridisk problem eller et politiproblem .
<P>
Det er netop p grund af denne bemrkning , at den foreslede holdning , hvor man gr ind for at begrnse skaderne og sledes for at afkriminalisere de blde stoffer , som f.eks. cannabis , og for en kontrolleret udlevering af de hrde stoffer , synes at vre en misforstelse .
Et samfund uden narkotika , sdan som det , der blev beskrevet af FN ' s Generalforsamling , kan ikke skabes ved hjlp af en modstand mod forbud , der kaldes  pragmatisk  .
<P>
Ved at uddelegere indsatsen mod narkotika til de lokale og regionale myndigheder risikerer man desuden at skabe nogle  er  i Europa , som kan afvige fra de nationale retningslinjer og sledes fra den demokratiske vilje hos medlemsstaternes borgere .
<P>
Henvisningen til Amsterdam-traktatens artikel 129 i den begrundelse , der er vedfjet betnkningen af d ' Ancona , synes overhovedet ikke at vre en relevant underbyggelse af betnkningens pstand . I denne artikel sls det nemlig fast , at medlemsstaterne skal gre en indsats mod narkotikarelaterede helbredsskader , ogs ved hjlp af information og forebyggelse .
Dette harmonerer dog ikke med en begrnsning af skaderne , der netop bestr i en mulig - og overhovedet ikke bevist - begrnsning af skaderne og ikke i en bekmpelse af narkotika som flugt fra samfundets skvheder .
<P>
De forsg , man har foretaget hidtil , f.eks. i Schweiz , viser de negative effekter ved sdanne eksperimenter , som altid har frt til nogle kraftige stigninger i forbruget af euforiserende stoffer , og i forhold til disse stigninger har de teoretikere , der er modstandere af et forbud , s regnet ud , at der procentvis var frre , der dde af AIDS og af en overdosis .
<P>
Fri narkotika lader heller ikke til at vre en lsning , nr man tnker p de nye syntetiske stoffer , der ville tvinge os ud i et stadigt legaliseringskaplb , og som ville tvinge os til at foretage en kontrolleret udlevering af nye stoffer .
<P>
Europa-Parlamentet m sledes ikke overtage en politik , der reelt affinder sig med et samfund med narkotika , og som derfor njes med at prve p at begrnse skaderne ved narkotika .
Parlamentet skal i stedet styrke sin egen indsats og sine egne ressourcer , der skal rettes mod forebyggelse og sttte til strukturerne i forbindelse med social bistand , lgehjlp og revalidering af narkomanerne , mod en udveksling af informationer mellem medlemsstaterne , mod en harmonisering af systemerne for statistisk og videnskabelig kortlgning og mod en srlig positiv indsats , der skal gres for de unge : en indsats , som tager sigte p at reducere eftersprgselen efter narkotika , p at forbedre de sociale forhold og p at bekmpe marginaliseringen og arbejdslsheden .
<P>
Vi beder Dem derfor om at stemme nej til betnkningen af d ' Ancona .
<SPEAKER ID=95 NAME="Bbar">
Siden det parlamentariske rs begyndelse har vi haft flere lejligheder til at beskftige os med de problemer , der er forbundet med narkotikaforbruget .
<P>
I dag behandler vi et vigtigt punkt : samarbejdet til bekmpelsen .
Man har gennem mere end 30 r foretaget forsg , og vi kender resultaterne .
Derfor skal disse udbredes i vid udstrkning , nr det er muligt , eller medfre yderligere forsg .
<P>
P nuvrende tidspunkt er alt dette ikke tilstrkkeligt gennemfrligt eller gennemfrt .
Det ndvendige samarbejde i denne forbindelse skal planlgges bedre .
Vi besidder et vrktj : Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug .
Det er op til os at ge centerets forsknings- og kontrolarbejde .
<P>
Jeg stemmer for d ' Ancona-betnkningen , fordi den behandler disse aspekter .
Jeg vil dog gerne tage afstand fra to andre emner , der behandles i betnkningen .
<P>
Man kan ikke bebrejde d ' Ancona-betnkningen for at forbinde narkotikaproblemer med fattigdom og arbejdslshed .
Men at stille sig tilfreds med at konstatere dette , er ikke desto mindre en smule indskrnket .
Alle ved , at kurven for narkotikaforbrug ikke ndvendigvis flges med arbejdslshedskurven .
<P>
Den anden bebrejdelse , jeg har mod betnkningen , er svagheden i argumentationen , nr det gentages , at vi alle er tilhngere af et samfund uden narkotika .
<P>
Med undtagelse af disse to forbehold , jeg netop har nvnt , mener jeg , at d ' Ancona-betnkningen gr i den rigtige retning : Nemlig mod et gensidigt samarbejde med henblik p at lse et af de mest forfrdelige problemer , vi har , her ved udgangen af dette rhundrede .
<SPEAKER ID=96 NAME="Blot">
Der er en modsigelse mellem betnkningens del A og del B .
<P>
Forslaget til henstilling B4-1238 / 96 er yderst farligt .
Det ville ikke have vret anderledes , om det var udarbejdet af en habil narkotikahandler-lobby .
<P>
Det baseres p betragtning C , som fastslr , at den restiktive politik er slet fejl .
Dette er forkert .
Den politik til bekmpelse af narkotikahandel , der fres i Singapore , giver tilsyneladende glimrende resultater .
<P>
I betnkningen beklages det , at de nuvrende politikker begrnser de individuelle frihedsrettigheder ( side 19 ) , sknt det er en selvflge , at et forbud mod illegal handel altid er en begrnsning af friheden .
Der br vre en ligevgt mellem frihederne og den myndighed , der skal beskytte mennesket .
At forbyde friheden til at drbe et andet menneske med narkotika er fuldstndig legalt .
<P>
Afkriminaliseringspolitikken , politikken til afmarginalisering af narkotikaforbrug og kontrolleret udlevering af heroin er kun til fordel for handelen , som den tidligere formand for Interpol Car Persson sagde .
<P>
Det er en skam for Parlamentet , at denne betnkning er blevet sat p dagsordenen til et plenarmde .
<SPEAKER ID=97 NAME="Buffetaut">
Har fru d ' Anconas betnkning om europisk samarbejde som led i FN-Generalforsamlingens srlige samling om narkotika stadig en interesse ?
Dette sprgsml kan man stille sig selv af to grunde , for det frste fordi der er tale om en tekst med et dobbelttydig kompromis , for det andet fordi FN-Generalforsamlingens srlige samling om narkotika blev afholdt i juni , og det giver derfor ikke lngere giver mening at vedtage betnkningen her i oktober .
<P>
Teksten , der er fremlagt for os , er en opsummering af underforstede elementer , fordi holdningerne til dette emne i virkeligheden er uforenelige , hvilket i vrigt medfrte en fornyet udvalgsbehandling af det frste udkast til betnkningen .
Men hvis man kan gldes over det faktum , at betnkningen anmoder medlemsstaterne om  at erkende , at mlet for indsatsen er et samfund uden narkotika  , m man beklage , at begrundelsen kun i ringe grad stemmer overens med selve henstillingen .
Sledes brer begrundelsen prg af nden bag d ' Anconas frste betnkning . Desuden anvendes der et langt fra neutralt ordvalg .
Der tales sledes om tilnrmelser , der er mere restriktive og strafferetslige , og som medfrer politikker , der forbyder narkotikahandel og -forbrug , og mere pragmatiske tilnrmelser , der sigter mod politikker til frigivelse af narkotika .
<P>
Begrundelsen forsger sledes , uden at sige det hjt , at gennemtrumfe den opfattelse , at fremtiden , forestillingerne og realiteterne taler for frigivelse af de skaldte blde stoffer , mens tilnrmelserne til et forbud er et udtryk for  repressiv og forldet tankegang  .
Dette er grundene til , at vi ikke kan stemme for betnkningen , hvis dobbeltydighed ikke er uden bagtanker .
<SPEAKER ID=98 NAME="Carlotti">
Narkotikabekmpelsen er en af de strste plager i vores samfund . Narkotika udgr ca .
8 % af verdenshandelen .
<P>
Narkotikaproblematikken skal betragtes gennem en samlet tilnrmelse , der bde sikrer vores anstrengelser p langt sigt med hensyn til forebyggelse , men ogs med hensyn til medicinsk behandling og social ledsagelse .
<P>
Fru d ' Ancona understreger i sin betnkning , at man ikke m stte afkriminaliseringen af hash og udlevering af narkotika efter recept over for bekmpelsen af den ulovlige narkotikahandel , sledes som Rdet gr .
<P>
Disse to foranstaltninger udelukker ikke hinanden !
<P>
I denne forbindelse vedtog Europa-Parlamentet i vrigt for tre r siden en beslutning , hvori det blev understreget , at en politik , der indebrer et fuldstndigt forbud , ikke giver mrkbare resultater .
<P>
P FN ' s srlige samling om narkotika til juni m vi udtrykke os enstemmigt .
<P>
P trods af de forskellige tilnrmelser inden for EU er der en tendens til , at de forskellige lovgivninger nrmer sig hinanden .
<P>
Som ordfreren har understreget , er jeg overbevist om , at vi br basere vores europiske politik om narkotika p succesen af lokale forsg og udvikle stategier til samarbejde .
<SPEAKER ID=99 NAME="Cars, Olsson og Thors">
Vi konstaterer , at d ' Ancona-betnkningen om europisk narkotikapolitik er blevet betydelig mere afbalanceret efter den fornyede udvalgsbehandling .
Nu henvises der til en palet af initiativer til forhindring af misbrug , og der forekommer ikke krav om en liberalisering af politikken .
<P>
Ordfreren har imidlertid fet to af sine egne ndringsforslag godkendt , hvilket betyder , at to af vores vigtige mlstninger er gledet ud af resolutionen , nemlig mlet om et samfund uden narkotika og kravet om , at medlemsstaterne skal opfylde FN-konventionerne .
Vi ser os derfor ndsaget til at stemme imod betnkningen , som har fet en uklar mlstning , samtidig med at den indeholder tvetydige formuleringer .
<SPEAKER ID=100 NAME="Darras">
Jeg glder mig over , at vores kollegas betnkning endelig er til forhandling i Parlamentet .
Ordfreren mtte udvise fem mneders tlmodighed og gennem svre hringer for at n frem til denne viljesbetnkning , som jeg hber vil blive vedtaget af Parlamentet .
<P>
Jeg er ubetinget tilhnger af ivrksttelse og anerkendelse af lokale forsg , eftersom vi i min kommune gennem rene har stttet foreninger , der bekmper narkotika gennem en medicinsk og social tilnrmelse til narkotikaproblemet .
<P>
Det anerkendes nu , at en total forbudspolitik ikke medfrer bedre fremskridt inden for narkotikabekmpelsen .
Lad os derfor give de folk , der kender omrdet , en mulighed for at fuldfre deres ider ud fra de lokale realiteter og - hvorfor ikke - lad os hjlpe dem med at udbrede deres metode , hvis de har succes .
Det er den rolle , Den Europiske Union br ptage sig .
<P>
Det er den rolle medlemsstaterne burde forsvare p internationalt niveau ved at give Europa-Kommissionen et flles forhandlingsmandat til FN ' s samling , et mandat der skal baseres p en pragmatisk tilnrmelse til narkotikaproblemet og p nationalt niveau ved at ivrkstte en politik for byerne , der kan flge op p de politikker til bekmpelse af narkotika , der er udviklet lokalt .
<P>
Dette anmoder d ' Ancona-betnkningen om , og derfor har jeg uden tven stemt for .
<SPEAKER ID=101 NAME="Deprez">
De ulovlige stoffer er en plage for vores samfund og samtidig n af de allermest indbringende kilder til ulovlig profit .
Som vores ordfrer siger , er der flere grunde til dette problem : jagten p profit , social forarmelse og marginalisering , men det skyldes ogs nysgerrighed , fremgang og mode .
Bekmpelsen af de ulovlige stoffer skal alts gribes an gennem en samlet tilnrmelse , der kombinerer s forskellige handlingssektorer som information og uddannelse af ungdommen , ndring af betingelserne for socio-konomiske ml , der bidrager til udviklingen af narkotikamisbrug i alle dens udformninger , flgeforanstaltninger vedrrende narkotika , bekmpelsen af handel og hvidvaskning af penge , de producerende landes konomiske og sociale udvikling .
<P>
Alle ved , hvor flsomt og brandvarmt emnet er , og debatten mellem tilhngere af en  alternativ politik  er ofte hidsig .
For fremtiden m vi stte os ud over denne firkantede debat og koncentrere os om , hvordan vi bedst gennemfrer konklusionerne fra FN-Generalforsamlingens srlige samling , der blev afholdt i juni .
<P>
Det er tydeligt for enhver at udryddelsen af ulovlige stoffer ( der m vre vores flles ml ) frem for alt forudstter et tt internationalt samarbejde , navnlig i de nicher , der blev pvist p FN ' s srlige mde : reducering af produktionen og eftersprgslen inden 2003 og internationalt retsligt samarbejde under forskellige aspekter .
<SPEAKER ID=102 NAME="Ephremidis">
Nr vi skal tale alvorligt og realistisk om en af dette rhundredes strste svber , narkotika , m vi allerfrst vre enige om at tage fat i hele den bedvende vifte af hykleri , nskedrmme , forsknnelser og fortielser og fjerne den fra den tragiske sandhed .
<P>
Det er desorienterende , farligt og lgnagtigt at tale i modstninger som strafbar - ikke strafbar , hrde og blde stoffer . Virkeligheden er nemlig altid hrd , bde for misbrugerne og for samfundet , som altid betaler en hj pris .
Hvert r dr tusindvis af mennesker , hovedsagelig unge , p grund af narkomisbrug .
Hver dag mister titusinder af mennesker deres vrdighed , personlighed og status og bliver ofre for den daglige dosis - lsningen p alle deres problemer .
<P>
Og disse problemer er for det frste den store narkohandel , og de skyldige er alle de , der brer hovedansvaret for , at de er opstet , de , som bagefter grder krokodilletrer over problemets omfang og problemerne med at lse det .
De politikker , der skaber en situation med erhvervsmssig , social og flelsesmssig usikkerhed og marginalisering , som har skabt andre vrdier og samfund i forfald .
De moderne kapitalistiske samfund , som I er s stolte af , og hvis kendetegn I dag for dag gr mere og mere markante : profitjagt , jungleloven p markederne , nedvurdering af mennesket og guddommeliggrelse af penge . Et system , som ikke er i stand til at skabe et virkeligt paradis p jord , og som fremmer forarmelse , personlig og social isolation og en sgen efter falske udveje og paradis gennem narkoen .
<P>
Det kapitalistiske system vil aldrig kunne lse narkoproblemet , ikke kun fordi det er en fast bestanddel af dette , men ogs fordi det lever og nres af det .
Det bedver samvittighed , reaktion og oprr og opsluger de strke flelsesmssige , eksistentielle rystelser og bestemte samfundsgruppers drmme , isr de unges .
 Flugten  giver liv til det etablerede samfund og er den bedste sikkerhedsventil til at garantere markedernes uforstyrrethed og regelmssige funktion .
Lad os ikke ogs tage fejl af dette : P narkotikamarkedet er store belb i omlb , som sttter regeringer og  regulerer  markeder .
<P>
Vi kan imidlertid ikke fortstte med at forholde os ligegyldige og uden interesse for denne krftbyld , og heller ikke til de indtil dato anvendte politikkers benlyse ineffektivitet .
Den organiserede storkriminalitet m nedkmpes og ligeledes de forskellige former for magtsammenslutninger , som yder den skaldte narkosmugling al den beskyttelse , den har brug for under handelen og under hvidvaskningen af de enorme mngder sorte penge , der skifter ejere .
<P>
Den mest realistiske forebyggelse og bekmpelse af problemet er at kmpe for et andet samfund , der stter mennesket i centrum , hvor vrdier og drmme ikke er afhngige af konjunktursvingninger og kriser p kapitalmarkederne . Samfund med integrering , deltagelse og respekt for individualitet og kreativitet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Elliott">
Jeg stemte for denne betnkning p lige fod med de fleste andre parlamentsmedlemmer , der er medlem af Labour-partiet , fordi jeg mener , at ordfreren p dette meget spndingsladet og kontroversielle omrde har opnet en fornuftig og afbalanceret indfaldsvinkel i sin betnkning .
Der foresls strre koordination og samarbejde mellem medlemsstaterne i bekmpelsen af det alvorlige problem med den stigende brug af ulovlige stoffer , samtidig med at det anerkendes - med de nuvrende forskellige synspunkter i de politikker , der vedtages i de forskellige medlemsstater - at fuld harmonisering ikke kan lade sig gre p nuvrende tidspunkt .
<P>
Der er mange gode , fornuftige forslag i beslutningen om at ge oplysningen om og kendskabet til farerne ved at tage stoffer - srligt blandt de unge - og om behandlingen og plejen af stofmisbrugere .
Der er desuden praktiske forslag til en forbedring af EU-samarbejdet i forbindelse med pgribelse og retsforflgelse af narkohandlere og til opnelse af sttte fra myndighederne og personerne i de lande , der er de primre kilder til de ulovlige stoffer .
<P>
Denne beslutning tager bestemt ikke blidt p stofferne .
Den indeholder hrde - men praktiske og realistiske - forslag til at tackle dette foruroligende problem .
<SPEAKER ID=104 NAME="Eriksson, Seppnen og Svensson">
Forhandlingen i Europa-Parlamentet om narkotikasprgsml viser med al nskelig tydelighed , at det ikke er muligt at finde en flles lovgivning .
Vi finder det heller ikke nskeligt .
<P>
ndringsforslag 3 , som beder Rdet bekrfte , at narkotikalovgivningen er et nationalt anliggende , har derfor vret afgrende for vores konklusioner i forbindelse med den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=105 NAME="Gallagher">
Jeg bifalder denne betnkning fra Europa-Parlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , der fremhver farerne ved syntetiske stoffer i samfundet og behovet for at bekmpe organiseret kriminalitet i forbindelse med narkotikahandel .
<P>
Syntetiske stoffer , f.eks. ecstasy , LSD og amfetamin er til skade for den europiske befolknings sundhed , og det glder mig at se , at langt strstedelen af medlemmerne af Europa-Parlamentet anerkender den kendsgerning .
<P>
Vores unge er simpelthen ikke klar over de langsigtede fysiske og psykologiske virkninger ved brugen af disse farlige og vanedannende stoffer , og yderligere forskning inden for virkningerne ved brugen af sdanne stoffer er pkrvet .
Visse medlemmer af De Grnne i Europa-Parlamentet havde tidligere fremsat ndringsforslag , der definerede brugere af syntetiske stoffer som blot forbrugere og strbte efter at f brugen af syntetiske stoffer reguleret og legaliseret .
<P>
Vi m huske p , at FN-konventionen mod ulovlig handel med narkotika forbyder brug , fremstilling , og distribution af ecstasy , LSD og amfetamin , og sdan br det blive ved med at vre .
<P>
Mens de fleste regeringer i Europa , herunder den irske regering , forsger at gennemfre politikker med det ml at reducere brugen af stoffer , er der visse medlemer af De Grnne i Europa-Parlamentet , der fremme politikker , der tydeligvis har den virkning , at de ger brugen af stoffer og de dertil hrende sociale problemer .
<P>
Jeg bifalder den irske regerings oprettelse tidligere p ret af en fond for faciliteter og ydelser for unge til en pris af IEP 30 millioner .
Formlet med denne fond er at udvikle ungdomsfaciliteter , herunder sportsmssige og rekreative faciliteter og ydelser for ugunstigt stillede omrder med store narkotikaproblemer .
<P>
Den irske regering gr ogs rigtigt i at holde en stram linje over for mennesker , der forsger at slge stoffer i Irland .
Jeg sttter fuldt ud bestemmelserne i forslaget til straffelov 1997 , der indfrer ubetinget fngselsstraf for personer , der tages i besiddelse af kontrollerede stoffer til en vrdi af IEP 10.000 eller derover .
<SPEAKER ID=106 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi finder det meget bemrkelsesvrdigt , at Parlamentet afviser ndringsforslag 4 , det vil sige , at udviklingen af nye metoder til narkotikabekmpelse skal ske i overensstemmelse med FN ' s narkotikakonventioner fra 1961 , 1971 og 1988 .
<P>

Parlamentet afviser ligeledes et samarbejde med UNDCP og medlemslandene for at finde evalueringsindikatorer , og den synes , at det er tilstrkkeligt med EMCDDA m.m. Ovenstende fr os desvrre til at tvivle p Europa-Parlamentets vilje til at samarbejde med FN ' s institutioner og leve op til FN ' s nd .
<P>
At Parlamentet ogs med et stort flertal siger nej til ndringsforslag 3 om , at man ikke skal kunne bruge en traktattekst til at ptvinge medlemslandene en harmonisering af narkotikalovgivningen , er bde oprrende og tydliggrende .
Parlamentet er endvidere heller ikke interesseret i at deltage i de forsg , der er gjort i lande med en restriktiv politik , hvor man prioriterer en forebyggende indsats , idet Parlamentet forkastede ndringsforslag 10 .
<P>
Af en eller anden grund siger Parlamentet ogs nej til , at pleje og omsorg skal fre til et liv uden narkotika .
Det er mere end oprrende , og vi ser derfor med frygt og ngstelse frem til den nste betnkning fra d ' Ancona , der kommer til at handle om EU ' s narkotikapolitik for r 2000-2006 .
<P>
Vi har stemt nej til betnkningen af ovennvnte grunde .
<SPEAKER ID=107 NAME="Hyland">
Jeg vil gerne begynde mit indlg med at rose det irske politi og samtlige offentlige irske organer , der er involveret i den ikkemisundelsesvrdige opgave med at bekmpe den illegale narkotikaudbredelse i Irland samt hjlpe narkotikamisbrugere i revalideringsprogrammer .
<P>
Der er narkotikaproblemer i Irland .
Mens det stof , der primrt udbredes i Irland , er cannabis , vedrrer de alvorligste problemer i forbindelse med stofmisbrug heroin , ecstasy og andre stoffer som f.eks. LSD .
Brugen af ecstasy er stigende .
I Irland blev der i 1991 beslaglagt 429 ecstasy-piller sammenlignet med 17.516 piller i 1997 .
<P>
rsrapporten for 1997 fra Det europiske overvgningscenter for narkotika og narkotikamisbrug om narkotikaproblemerne i Den Europiske Union ppeger , at den stigende tendens i antallet af narkotikarelaterede ddsfald er fortsat i Irland .
Faktisk angives det i rapporten , at fire ud af ti irske skolesgende teenagere indrmmer , at de har taget cannabis , hvilket er dobbelt s mange som gennemsnittet i de fleste EU-stater .
<P>
Jeg vil gerne kort kommentere enkelte af de foranstaltninger , der trffes af den irske regering for at gre noget ved det stigende narkotikaproblem i Irland .
<P>
Flere organer er indblandet . Ministeriet for sundhed , brn , justits , ligestilling og lovreform , milj og de lokale myndigheder og uddannelse og videnskab samt deres respektive organer er blevet udpeget af regeringen , idet man mener , at de udgr den bedste ramme for behandlingen af narkotikaproblemet i Irland .
Jeg er fuldstndig enig i denne strategi , fordi behovet for en koordineret tilgang er srligt tydeligt for dem , der srger for retshndhvelsen .
Forbindelsen mellem narkotikahandel , stofmisbrug og kriminalitet har vret der lnge .
<P>
Foranstaltninger med henblik p at forbedre EU ' s reaktion p narkotikaproblemet er fortsat gennem den horisontale narkotikagruppe ( Horizontal Drugs Group ) .
En central del af dette arbejde har vret udviklingen af en post-1999 EU-narkotikastrategi samt fastlggelsen af prioriteter for perioden 1998 / 1999 .
<P>
Amsterdam-traktaten er et andet vigtigt element i EU ' s kamp mod handelen med narkotika og den organiserede kriminalitet .
Den opstiller et srligt mandat , der ligeledes hilses velkomment , til tttere samarbejde mellem politi , toldmyndigheder og andre retshndhvelsesorganer i Den Euopiske Union .
<SPEAKER ID=108 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for d ' Ancona-betnkningen om det europiske samarbejde som led i FN-generalforsamlingens srlige samling om narkotika .
<P>
Medlemslandene har meget forskellige narkotikalovgivninger .
Derfor skal vi under ingen omstndigheder harmonisere medlemslandenes lovgivninger p dette omrde .
P fllesskabsplan skal vi have et praktisk samarbejde , der effektivt kan stte ind over for den organiserede kriminalitet , der i stor stil smugler og slger narkotika over grnserne .
<P>
Derudover m det vre op til medlemsstaterne at fastlgge den nationale narkotikapolitik .
Det skal selvflgelig ikke forhindre os i at lre af hinandens gode og drlige erfaringer .
En flles narkotikalovgivning p EU-plan er hverken hensigtsmssig eller nskelig .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lis Jensen, Bonde og Sandbk">
Betnkningen om narkotika rummer mange positive og gode elementer .
Fokus p det enkelte menneskes sociale vilkr og marginalisering i samfundet er vigtig i forstelsen af og arbejdet for narkomani .
Det er en utopi at tro , at det er muligt at opn helt narkotikafri samfund .
Derfor er det centralt at fokusere p forebyggelse og behandling .
Imidlertid anser vi narkotikalovgivning for at vre et nationalt anliggende , og det er derfor ikke nskeligt , endsige muligt , at ptvinge medlemslandene en harmonisering af deres narkotikapolitikker .
Derfor kan vi ikke stemme for den endelig betnkning , da den ikke tilgodeser dette synspunkt .
<SPEAKER ID=110 NAME="Malone">
D ' Ancona-betnkningen fremstter en lang rkke positive anbefalinger , der kan vre til stor gavn i kampen mod narkotika .
<P>
Jeg er stor tilhnger af den vgt , der lgges p forebyggelse og bedre behandlingsmuligheder for misbrugere .
<P>
Jeg bifalder ligeledes , at en henstilling i en tidligere udgave , der lagde op til yderligere overvejelse af legaliseringen af visse stoffer , er blevet opgivet .
<P>
Det primre initiativ i henstillingerne har modtaget kvalificeret sttte fra organisationer i Dublin , der arbejder med narkotikaproblemet .
<P>
Europa skal arbejde henimod at forsge at f et narkotikafrit samfund .
For mange mennesker er overladt til et liv med stofmisbrug - selv hvis det er lgeordineret og under overvgning .
Metadon er i henhold til nylig forskning ikke patentlsningen p kontrollen med eller lsningen af problemet .
Der br lgges mere vgt p en stoffri livsstil og p behandling og revalideringsprogrammer , der arbejder henimod dette ml .
<P>
Jeg vil ogs gerne se EU anerkende og sttte lokalsamfundenes rolle i bekmpelsen af narkotikaproblemet direkte , srligt i forbindelse med samfunds- og familiesttteordninger , som skal stte dem i stand til at forholde sig til konsekvenserne ved stofmisbrug for familiens samt den enkeltes sundhed .
Europa skal ligeledes aktivt sttte behandlings- og revalideringsprogrammer , der er relevante for samfundets behov .
<SPEAKER ID=111 NAME="Mendes Bota">
Det er en ulige kamp .
Over for narkohandlernes astronomiske profit er de midler , som deres modstandere rder over , helt latterlige .
Den uhmmede udbredelse af syntetiske stoffer , som fremstilles tt p forbrugerne , har gjort kampen endnu vanskeligere .
<P>
Man kan styrke de midler , som politi og retsvsen rder over ; Man kan harmonisere lovgivningen ; Man kan nre illusioner med hensyn til liberalisering af forbruget ; Man kan underskrive alverdens konventioner ; Man kan kriminalisere hvidvaskning af penge hrdere ; Man kan bombe de marker , hvor planterne dyrkes ; Man kan mobilisere de vbnede styrker ; Man kan gre alt det her !
<P>
Men skyttegraven i kampen mod narkohandel og narkotikamisbrug hedder forebyggelse , og familien , skolen og lokalsamfundet er slagmarken .
<P>
Familien og skolen er afgrende .
Med en velinformeret familie og en skole , der informerer yderligere , er vi net langt med at berede de unge p den frste uundgelige kontakt med narkoproblemet . Med at gre dem modstandsdygtige over for fristelsen til en hurtig rus eller let tjente penge .
<P>
Derfor vores kraftige sttte til henstilling 15 og 17 i dette forslag .
Men vi vil gerne tilfje , at det er vores klare overbevisning , at den strategiske slagmark , hvad angr forebyggelse , ligger i den enkelte kommune , i det enkelte lokalsamfund .
Hvem bedre end familien og naboerne kender det tragiske omfang af de problemer , som narkotikamisbruget frer med sig ?
Hvem lgger bedre mrke til , at nogle pludselig bliver rige , mens andre gr til fysisk og moralsk ?
<P>
Kommunerne har gennem et direkte samarbejde med familierne og med skolerne en afgrende rolle og m ydes vidtgende konomisk og teknisk sttte fra Den Europiske Union og fra medlemsstaterne .
Der skal opstilles kommunale planer til forebyggelse af narkotikamisbrug , som skal udbrede information , som skal yde hjlp til dem , der har behov for hjlp , som skal undersge problemets omfang i den enkelte kommune , som skal tilbyde de unge fritids- og beskftigelsesmuligheder , som skal bygge centre til behandling og social og faglig revalidering af narkotikamisbrugerne .
<P>
Et andet forhold , der burde vre taget med i dette forslag , er samarbejdet med de ansvarlige for natklubber og lignende etablissementer med henblik p flles prventive og repressive forholdsregler , da de jo ikke er srlig interesserede i et klientel af narkotikamisbrugere med ringe kbekraft , hvis penge gr til kb af stoffer , og som blot kan fremvise virkningen af disse .
<P>
I narkotikamisbruget har vi den direkte rsag til strsteparten af den ulykke , der rammer vores familier , skaber get usikkerhed og vold , og som snker den menneskelige vrdighed til et helt utnkeligt lavt niveau .
Denne kamp krver vores mobilisering bde som almindelige borgere og som ansvarlige politikere .
Vi har truslen inden for drene .
Vi hber , at Rdet er klar til kamp , for stoffer er virkelig et farligt stof !
<SPEAKER ID=112 NAME="Novo">
Henstillingerne i d ' Ancona-betnkningen udgr utvivlsomt et meget positivt forsg p at n frem til konsensus omkring narkotikabekmpelsesproblematikken .
<P>
Et vigtigt element i denne betnkning er sledes sammenknytningen af narkotikamisbrug med de sociale rsager , der p afgrende mde befordrer det , ssom arbejdslshed , fattigdom eller social udstdning .
Vigtigt er det ogs , at narkotikamisbrug betragtes som et offentligt sundhedsproblem , og at der fokuseres p hele problematikken omkring behandling og forebyggelse samtidig med , at der bliver gjort opmrksom p behovet for at ge Fllesskabets og medlemsstaternes midler til disse forml .
<P>
Meget positive er ligeledes de henstillinger , der ppeger , at kampen mod narkotikamisbrug ikke frst og fremmst skal dreje sig om den politimssige side , og de henstillinger , der tilrder en get indsats i form af uddannelse og forebyggelse , oplysnings- og informationskampagner samt styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne og inden for de internationale organisationer , sledes at det bliver muligt at koordinere erfaringer , udbygge undersgelser og skabe sammenlignelige statistikker .
<P>
Betnkningen lader imidlertid meget tilbage at nske i forhold til , hvad man kunne forvente hvad angr kampen mod narkotikahandel og hvidvaskning af penge .
<P>
Kun n af de 27 henstillinger behandler denne vigtige ( og afgrende ) side af narkotikabekmpelsen .
Ikke t ord om skatteparadiser , ikke t ord om finansparadiser , ikke t ord om ndvendigheden af - til dette forml - at overveje at bryde bankhemmeligheden ; heller ikke t ord om , at euroen vil kunne gre det lettere at hvidvaske penge .
<P>
Derfor , p grund af disse mangler , som vi anser for meget vsentlige , eftersom det drejer sig om udeladelser , der ikke gr front mod et afgrende aspekt af narkotikabekmpelsen , afholder vi os fra at stemme .
<SPEAKER ID=113 NAME="Seillier">
Hvor anvendelige de end har vret , har de restriktive , terapeutiske , konomiske eller sociale foranstaltninger , mine kolleger har vedtaget for at bekmpe den plage , narkotika er , ikke vret tilstrkkelige og har ikke berrt det essentielle i problemet .
I flere rtier , siden krisen i 1968 for 30 r siden , har voksengenerationen , frst og fremmest forldrene , men ogs lrere , undervisere , journalister , folkevalgte , ikke videregivet de intellektuelle og ndelige elementer til den unge generation , der ville stte dem i stand til at mde livets prvelser med dynamik eller vist dem , hvordan man f. eks. tager familimssigt eller politisk anvar .
Deres sgen efter et kunstigt paradis viser et ubegrnset behov hos dem : Imidlertid er hverken arbejde , videnskab , kunst , sport , kologi , politik , det vre sig p internationalt eller europisk niveau , ubegrnset .
<P>
Det er som om , I havde glemt , at mennesket , isr ungdommen , der endnu ikke delagt af konformisme og kompromiser , har brug for , at forldrene og voksengenerationen generelt , ikke kun beretter om hvordan man lever , men ogs om grunden til at leve .
I vores lande kan man konstatere en devaluering af den litterre kultur og kultur generelt . Imidlertid indeholder litterre vrker store overvejelser om menneskets vilkr nemlig krligheden , lidelser , dden , Gud , der er uundvrlige for den ndelige modning .
<P>
De unge fr ikke lngere del i de kilder , der dog er s rige p den europiske humanisme , som i 2000 r har givet nring til vores kontinents usdvanlige kulturelle og ndelige arv .
Det er ikke de gentagne , men fuldkommen abstrakte hentydninger til  den sociale europiske model  i Amsterdam-traktaten , der intellektuelt og moralsk er lsningen p ungdommens forfrdelige forvirring .
Heldigvis gav Verdensmdet for ungdommen , der fandt sted sidste r i Paris , mange unge i Europa et gte hb .
<SPEAKER ID=114 NAME="Stewart-Clark, Sir Jack">
Debatten i gr og afstemningen i dag om fru d ' Anconas betnkning om narkotika er en sejr for den sunde fornuft .
Forenet kan Parlamentet opn meget ; opdelt er det uden indflydelse .
I forbindelse med et emne , der er s flsomt som stofmisbrug , hvor der er mange forskellige synspunkter , kan ikke alle f deres vilje .
Det har resulteret i en fornuftig , menneskelig og positiv betnkning .
Vi har lagt vgt p vigtigheden af samarbejde p alle niveauer .
Vi har understreget behovet for at lre af hinanden .
Vi har bedt om , at der gres fuld brug af bde Det Europiske Narkotikaovervgningscenter i Lissabon og Europol , og at medlemsstaterne samarbejder fuldt ud med henblik p at srge for tilstrkkelig og meningsfuld information .
<P>
Det glder os , at Parlamentet har vret i stand til klart at stemme for at hjlpe de unge til at fre et liv uden narkotika , at vi har stttet opretholdelsen af FN ' s konventioner om narkotika .
Begge dele er vigtige , hvis vi skal have effektive politikker , der skal hjlpe de unge med at holde sig fra narkotika og tackle narkohandlerne og deres medskyldige .
<P>
Afslutningsvis er jeg glad for , at min gruppe har kunnet sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Vaz da Silva">
Det bevgede forlb , som d ' Ancona-betnkningen har haft , nu igen tilbage i plenarforsamlingen , mere artikuleret , men ogs klart mere svkket , afslrer den desorientering , der rder i politikernes hoveder , og som modsvarer de forskelle , der er i landenes narkotikapolitik .
Og problemet er , at s lnge slaget om en harmonisering af lovgivningen baseret p flles standarder i den Europiske Union ikke er vundet , vil narkohandlerne blive ved med at tjene penge , og antallet af unge ofre vil fortstte med at stige .
<P>
Narkotikabekmpelsen omfatter principielt tre slags positive tiltag : oplysning / forebyggelse ( for befolkningen i almindelighed ) , mindskelse af risici og behandling ( for misbrugerne ) og sttte til producentlandene ( med henblik p dyrkning af andre afgrder ) .
De repressive foranstaltninger er et marginalt aspekt i forhold til problemets kerne : Udfrt sdan , som de er blevet det , fungerer de blot som  aspiriner  , der mindsker ondet , men ikke udrydder det .
De angriber narkohandlerne , men de udsletter dem ikke , men stimulerer dem snarere til at blive mere drevne , sledes som det ses af den stigende handel , lavere priser p produkterne og opfindelsen af nye stoffer , der nu bliver produceret p vores drtrskel .
<P>
Det alvorlige er , at der allerede er tilstrkkelige kendsgerninger , der viser , at FN-narkotikakonventionerne virker forkert .
Og der er tilstrkkelige erfaringer i visse medlemsstater , der viser , at den eneste vej frem er at vende om p prioriteringerne i narkotikabekmpelsespolitikken .
En anden politik , en styrkelse , eller bedre : en anden retning og en koncentreret indsats af midlerne er dt , der skal til .
<P>
I Portugal synes der at blse nye vinde at dmme efter den betnkning , der i sidste uge blev afleveret til regeringen .
Hvis regeringen tager hensyn til den , hber jeg , at mit land , der allerede flere gange har vret pioner inden for lovgivning , sledes som dengang , hvor det var det frste til at afskaffe ddsstraffen , eller for nylig med  familielovene  , giver en impuls i den rigtige retning .
<P>
Jeg beklager , at mtte afst fra at stemme i denne afstemning om et s vigtigt sprgsml , men jeg mener ikke , at Parlamentet har formet at lade sagens alvor afspejle sig i dets dokument .
<P>
Hvad skal der mon til for at vkke Europa ?
<P>
Betnkning af Bontempi ( A4-0285 / 98 )
<SPEAKER ID=116 NAME="Bonde og Sandbk">
Korruption skal bekmpes med nb og kler , men der er grnser for , hvor langt man br g , nr man skal vlge en mde at gre det p . Man risikerer nemlig at give EU flere redskaber til at udvide sin kompetence , end der allerede findes i dag .
<P>
Bontempis betnkning om korruption indeholder gode synspunkter , nr det drejer sig om bl.a. benhed og den skade , korruption pfrer borgerne .
Samtidig taler den om  centrale registre  og  srlige enheder  , der skal oprettes i Kommissionens generaldirektorater , og den opfordrer Kommissionen til  ...
efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden omgende at gre brug af sin initiativret inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager ...
 .
En sdan blankocheck til centralisering vil JuniBevgelsen ikke vre med til at udstede .
<P>
Som gode ting i betnkningen kan det bl.a. nvnes , at Parlamentet henviser til behovet for , at EU bekmper korruptionen inden for sit eget system .
Navnlig henvises der til Kommissionen og til , at de regler , der skal sikre benhed , er utilstrkkelige .
Det er godt , at det i betnkningen ppeges , at det er et problem for den enkelte borger , nr korruption finder sted .
Hver gang en sag - f.eks. om , hvilket firma der fr en kontrakt - indgs med et firma p grundlag af korruption frem for saglig vurdering af firmaets tilbud , s er det til skade for borgerne .
Skattepenge bruges i s tilflde ikke p at f den bedste kvalitet , sikre miljinteresser p bedst mulig vis og opn den billigste udfrelse , men ryger i den medarbejders lomme , der er blevet bestukket af et firma til at give dem ordren .
<P>
Det er en situation , man br undg .
Men det er ogs en situation , der har meget bedre vilkr for at opst , nr den myndighed , der tildeler og udvlger , befinder sig i et stort , uoverskueligt og bureaukratisk system .
Et sdant system er EU netop .
Frem for at reagere p problemerne ved at lave yderligere centralisering burde man lade nogle af disse tildelinger og udvlgelser g tilbage til landene selv .
Flles sprog og presse , samt dt , at landene hver for sig udgr en mindre enhed end EU , vil gre det lettere at udve en demokratisk kontrol med de penge , der bruges p borgerens vegne .
<SPEAKER ID=117 NAME="Buffetaut">
Vores kollega er ubestrideligt n af specialisterne i forbindelse med Den Europiske Unions bekmpelse af organiseret kriminalitet og antikorruptionspolitik .
Den nuvrende situation har desvrre netop vist os , at problemet med korruption og tvivlsom adfrd er at finde midt i de europiske institutioner og isr i Kommissionen . Derfor er hr .
Bontempis betnkning et godt tidspunkt til at opfordre Kommissionen til at  udarbejde et samlet koncept for korruptionsbekmpelse  og anmode den om  at fremstte forslag , der tager sigte mod at bekmpe korruptionen inden for EU-institutionerne mere effektivt  .
<P>
Det er fuldt ud berettiget , at der i betnkningen insisteres p behovet for strre gennemsigtighed i beslutningsprocessen , klarhed i forbindelse med reglerne om indhentning af tilbud , effektivitet i de interne kontroller .
Man kan kun glde sig over , at ordfreren i begrundelsen bekrfter , at  det vil vre ganske fatalistisk at affinde sig med korruption - efter mottoet : Det har altid eksisteret og vil altid gre det  .
<P>
Bekmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption , der er en af manifestationerne , er et omrde , hvor europisk samarbejde er hensigtsmssigt og burde gre de nationale politikker mere effektive .
Den Europiske Union er i dette tilflde  et plus  , for den sttter medlemsstaternes handling .
Man skal holde fast i , at det ville vre nskeligt , om Kommissionen , nr dens tjenestegrene rammes af skandale , praktiserede den gennemsigtighed , den s ofte anbefaler andre , og at den ikke forhindrede parlamentsmedlemmernes undersgelsesarbejde med henholdende opfrsel .
<P>
Konkluderende mindes der i hr . Bontempis betnkning om sunde principper og tales for realistisk samarbejde .
Derfor har vores gruppe stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Delcroix">
Hvis der er et omrde , hvor de europiske borgeres flsomhed viser sig srlig tydeligt , er det med hensyn til korruption .
Afslring af korruption - og isr den korruption , der forekommer inden for de europiske institutioner -fremkalder sammen med ikke-indfriede forventninger om et socialt Europa , skattemssig harmonisering og demokratisering i Europa en modstand , der er ekstremt skadelig for Europas opbygning og til gavn for den ekstreme hjreflj .
Bontempi-betnkningen opridser de overordnede linjer for en samlet politik til bekmpelse af korruption , og jeg lyknsker ordfreren for dette hderlige og kohrente arbejde , der har gode chancer for at bre frugt .
<P>
Uden at glemme foranstaltningerne til reducering af korruptionen p internationalt niveau , svel inden for som uden for Unionen , forekommer det mig hensigtsmssigt og hastende , at Europa frst og fremmest styrker kampen mod korruption inden for egne institutioner gennem strke og synlige foranstaltninger , der omfatter forebyggelse , afslring gennem mere kontrol og sanktioner for alle former for korruption beget af juridiske personer .
Det er ikke et ubetydeligt sprgsml .
Hvordan kan vi p den ene side lfte pegefingeren over for andre og virke trovrdige uden frst at feje for egen dr ?
P den anden side er der gentagne gange fremsat alt for mange beskyldninger inden for de sidste ti r , uden at Kommissionen har reageret p overbevisende vis .
<P>
I forbindelse med bekmpelse af korruption krver de borgere , der er bekymret for demokratiet , gennemsigtighed .
Det er ikke nok at ivrkstte et officielt organ til bekmpelse af korruption , som det krves i betnkningen , man skal fortsat insistere p , at korruptionssagerne kommer for dagens lys - f.eks. gennem meddelelser til Europa-Parlamentet - samt de administrative , civile og disciplinre sanktioner , de medfrer .
<P>
Som det glder for alle andre europiske tekster , skal denne gennemsigtighed knyttes til beslutningsprocesserne , til en forenkling af normerne , men ogs til den finansielle situation for alle personer - herunder medlemmer af Europa-Parlamentet - der sidder i stillinger , der er udsat for korruption .
Jeg tilfjer , at det er tvingende ndvendigt , at disse personer og navnligt funktionrerne flger en speciel uddannelse , der gr det muligt for dem at vre fuldt ud informeret om de forskellige former for korruption og midlerne til en effektiv bekmpelse .
<P>
Der skal i vrigt oprettes en tt forbindelse mellem den betnkning , vi behandler , og Bsch-betnkningen , som vi ogs skal behandle p dette mde .
Sidstnvnte omhandler Enhed for Koordinering af Bedragerisagers uafhngighed , rolle og status .
Den krver , at UCLAF erstattes med et organ til bekmpelse af korruption ( OLAF ) , hvis kompetence strkker sig til alle de europiske institutioner .
De to betnkninger er nsten udfyldende , men visse punkter br uddybes , navnlig hvad der forsts ved OLAF ' s uafhngighed .
Efter min mening m dette organ ikke blive en ny EU-institution , hvilket ville medfre en revidering af traktaterne .
Det skal forblive et intern organ i Kommissionen , men skal rde over en udbredt grad af uafhngighed , garanteret frst og fremmest gennem valg af dets direktion .
<SPEAKER ID=119 NAME="Deprez">
- ( FR ) Skattesvig , hvidvaskning af kapital , organiseret og international kriminalitet har med liberaliseringen af handelen og internationaliseringen af konomien fet en ekstraordinr mulighed for udvikling .
For dem , der giver sig hen til sdanne aktiviteter , der er lige s indbringende som ulovlige , er korruption selvflgelig et af de foretrukne virkemidler svel i den offentlige som i den private sektor .
<P>
Den seneste tids begivenheder har vist , hvordan ogs vores lande og insitutioner i hjere eller mindre grad er berrt af dette verdensomspndende fnomen .
Der er et tydeligt behov for , at Kommissionen inden for rammerne af sine kompetencer tager et afgrende initiativ med hensyn til bekmpelse af korruption .
Det , der str p spil , er altafgrende .
Man m sledes ikke tage fejl : Demokrati , retsstat og korruption er uforenelige .
Udvikling af korruption medfrer ndvendigvis forfald og delggelse af andre .
Bekmpelse heraf skal derfor vre en prioritet for de europiske institutioner og vores stater .
<P>
Det er sandt , at de lovgivningsmssige og kulturelle specificiteter er s vigtige , at det i jeblikket ville vre urealistisk at stte opnelse af en ens lovgivning p alle punkter i alle medlemsstaterne som mlstning .
Det er alts velbegrundet , nr Kommissionen foreslr at skride gradvist frem , og nr vi i dag koncentrerer os om en forenkling af koncepterne og en harmonisering mellem medlemsstaternes lovgivninger .
<P>
I forbindelse med ivrksttelsen af denne flles indsats , er det ligeledes op til medlemsstaterne s hurtigt som muligt at fjerne de mest chokerende aspekter fra deres lovgivninger , navnlig aspekter der tolererer eller opmuntrer til korruption i andre medlemsstater , samt hurtigt at fre de forpligtelser , de allerede har indget , ud i livet .
<SPEAKER ID=120 NAME="Holm">
Kommissionen kan ikke fre kampen mod korruption selv eller med hjlp fra et internt UCLAF .
En forudstning for forebyggelse af korruption og bekmpelse af bedrageri m vre , at alle medborgere og journalister kan f oplysning om , hvad der sker i Kommissionen og de andre EU-institutioner .
Det er derfor ndvendigt med et fuldstndigt offentlighedsprincip som grundlag for bekmpelse af korruption .
Hvis de EU-ansatte ved , at alt , hvad de foretager sig , kan undersges af hvem som helst og ikke blot en hndfuld kolleger inden for institutionen , s vil risikoen for internt bedrageri reduceres betydeligt .
<P>
Det fremgr med al nskelig tydelighed af det aktuelle tilflde med bedragerier inden for ECHO , at der er brug for foranstaltninger til bekmpelse af de interne bedragerier , som benbart trives i EU-systemet .
Det fremgr af det faktum , at Kommissionen har lagt lg p sagen og vgrer sig ved at komme med oplysninger herom , at den ikke har tiltro til den ansvarlige kontrolmyndighed , det vil sige Parlamentet og dennes budgetkontroludvalg , samt offentligheden .
Det er meget alvorligt , at man p denne mde prver p at beskytte sine egne .
<P>
I betnkningen tales der om afbureaukratisering , men det fremgr ikke klart , hvad der er hensigten .
For at en afbureaukratisering skal f fuld effekt , skal den foreg p den rigtige mde .
Nr det f.eks. drejer sig om indgelse af kontrakter og hndtering af medborgernes skattekroner , s er det ndvendigt med ordentlige rutiner for arkivering , s flsomme dokumenter ikke  forsvinder  .
Derimod er det en undvendig bureaukratisk foranstaltning at fre intern kontrol med alt , hvad de ansatte taler om .
<P>
Solidariteten med arbejdsgiveren opns ikke gennem en underdanig tavshed , men derimod gennem en ben debat om , hvad der skal ndres .
<SPEAKER ID=121 NAME="Jensen, Lis">
Bontempi-betnkningen beskftiger sig med et meget relevant og alvorligt emne , der er en svbe i hele verden - nemlig korruption .
Korruptionsproblemet er , som Bontempi-betnkningen bemrker , et problem , der ogs berrer EU ' s medlemslande og ikke mindst EU ' s institutioner .
Sprgsmlet er s , hvordan den svbe skal bekmpes .
Der er ingen tvivl om , at problemet i takt med konomiens globalisering trkker sine trde ud over de nationale grnser .
Men Bontempi-betnkningens ppegning af , at de enkelte medlemslande og de enkelte EU-institutioner frst og fremmest har pligt til at gribe i egen barm , nr det glder om at bekmpe korruptionen inden for egne rkker , er en fuldstndig korrekt betragtning .
<P>
Hvis EU ' s medlemslande og EU ' s institutioner ikke for alvor tager deres ansvar alvorligt samt efterlever den rkke af initiativer og konventioner , der gennem tiden er vedtaget internationalt p omrdet , har selv de bedste erklringer p EU-niveau ingen vrdi .
<P>
En samlet strategi for EU til bekmpelse af korruption er efter min mening ikke relevant , slet ikke hvis medlemslandene ikke efterlever de forpligtelser , som de allerede har indget .
Bontempi-betnkningens argumentation for en get EU-centraliseret korruptionsbekmpelse , herunder oprettelse af et centralt organ til bekmpelse af korruptionen , gr , at jeg ikke kan sttte betnkningen p trods af dens gode elementer .
<SPEAKER ID=122 NAME="Lindqvist">
De politiske og tekniske forslag i betnkningen om bekmpelse af korruption er gode . Jeg har derfor stemt ja til betnkningen .
Det vigtigste enkelte initiativ til bekmpelse af korruption , bedrageri , fusk m.m. er imidlertid indfrelsen af et offentlighedsprincip med meddelelsespligt .
Hvis alle EU ' s handlinger som hovedprincip offentliggres , og retten til at informere medierne beskyttes , s vil man afslre flere tilflde af korruption , svindel m.m. og mindske problemets omfang .
<P>
Betnkning af Langen ( A4-0304 / 98 )
<SPEAKER ID=123 NAME="Berthu">
Europa-Kommissionen har netop offentliggjort en meddelelse om overgangen til euroen med den prangende titel  konsekvenserne for EU ' s politik , institutioner og lovgivning  .
I modstning til hvad der antydes i titlen , findes der i meddelelsen ingen samlet analyse af euroens indflydelse p opbygningen af Europa , men kun en opremsning af de juridiske tilpasninger , der er ndvendige inden for forskellige tekniske omrder som EU-budgettet , landbrugspolitikken og de administrative opgaver .
<P>
Kommissionen og Europa-Parlamenter glder sig i denne anledning over den  betydelige forenkling  , som euroen skulle medfre .
Alle er da ogs overbeviste om , at den flles mnt vil gre forvaltningen af Fllesskabets finanser eller subventioner mere enkel end med 15 nationale valutaer .
Men sprgsmlet er ikke , hvorvidt euroen vil forenkle tilvrelsen for funktionrerne i de europiske institutioner . Sprgsmlet er , om den vil forenkle tilvrelsen for borgerne i medlemslandene .
<P>
Men med dette vigtige udgangspunkt kan vi fremstte nogle alvorlige tvivlssprgsml .
Uden at komme ind p sprgsmlet om vanskelighederne ved overgangen og tilpasningen skal jeg blot minde om , at indfrelsen af den flles mnt i lande med forskellige situationer til stadighed vil medfre farlige forligsproblemer , der vil skabe uendelige konflikter , som i sidste ende kan delgge Europa .
Direktren for Den Europiske Centralbank , Wim Duisenberg , indrmmede p mdet i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik den 22. september , at udarbejdelsen af en monetr strategi var , jeg citerer : " vanskeligere end jeg tidligere har troet  .
<P>
Dette er det essentielle i problemet : Med henblik p at forenkle den interne handel vil euroen med hensyn til resten komplicere tingene eller endda skabe konflikter .
I sidste ende har vi i Europa vret offer for et optisk bedrag , der har fet os til at g en reel delggelse i mde .
<SPEAKER ID=124 NAME="Fourans">
Stort set vil indfrelsen af euroen have positiv betydning for hele eurozonen .
Det er ikke desto mindre hensigtsmssigt med hensyn til de mere specifikke sektorer at afvente med at vurdere effekten .
Sledes omtaler Langen-betnkningen i lighed med Kommissionens meddelelse tre bestemte sektorer : EU-budgettet , landbrugspolitikken og de administrative opgaver .
<P>
Med hensyn til EU-budgettet betyder indfrelsen af euroen en betydelig forenkling .
Sledes betaler medlemsstaterne i jeblikket deres bidrag i national valuta , der s skal omregnes til ecu .
En del af fllesskabsudgifterne betales i national mnt , navnlig udbetalingerne i forbindelse med landbrugspolitikken , der udgr den stste udgiftspost for EU .
Resten af udgifterne betales i ecu .
De finansielle tjenester skal derfor kbe ecu p det frie marked med de kursrisici , dette medfrer .
Med euroen forsvinder kursrisikoen , idet samme valuta anvendes for udgifter og indtgter , og det er derfor ikke lngere ndvendigt at veksle .
<P>
Med hensyn til den flles landbrugspolitik : Landbrugspriserne er fastsat ud fra en regneenhed , der er baseret p ecuen .
Dette betyder , at landbrugspriserne berres direkte i tilflde af devaluering eller revaluering og medfrer betragtelige udsving i indtgten for landbruget i de medlemsstater , der er berrt af udsving i vekselkursen .
Med henblik p at neutralisere disse indvirkninger skal landbrugspriserne ved EUGFL ' s mellemkomst tilpasses .
Med indfrelsen af euroen vil disse problemer forsvinde , fordi det ikke lngere vil vre ndvendigt at omregne priser og belb og fordi frygten for konkurrenceforvridning hermed ogs forsvinder .
Til gengld opstr der vanskeligheder for de fire medlemslande , der str uden for eurozonen , og som fortsat vil vre ndt til at omregne priser og belb i euro inden for rammerne af den ordning , den flles landbrugspolitik faststter .
<P>
Indfrelsen af euroen vil ogs have positiv indvirkning med hensyn til administrative omkostninger .
Disse betales i jeblikket i national valuta .
Funktionrernes lnninger , der udregnes i ecu , men udbetales i den nationale valuta , vil naturligvis fortsat vre fastsatte .
Dette medfrer justeringer og til tider store omkostninger p grund af svingninger i vekselkursen .
Faktisk varierer de administrative omkostninger i ecu fra mned til mned , og med indfrelsen af euroen vil denne usikkerhed forsvinde .
<P>
Jeg stemte for hr . Langens betnkning ved afstemningen den 6. oktober , fordi den giver en god vurdering af indvirkningen af indfrelsen af euroen p de forskellige sektorer .
<SPEAKER ID=125 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for Langens betnkning .
Dette skal ikke tages som et signal om et skifte i den socialdemokratiske politik vedrrende forbeholdet over for MU ' ens 3. fase , men som en tilkendegivelse af , at vi , p trods af at vi ikke deltager i 3. fase , i hj grad interesserer os for , hvad der sker p dette omrde .
Der tages naturligvis hjde for , at de lande , der ikke deltager i MU ' ens 3. fase , stadigvk fr brug for vekselkurser .
<SPEAKER ID=126 NAME="Martinez">
Euroen vil f konsekvenser , frst og fremmest for fllesskabslovgivningen . 4.000 EU-retsakter vil blive berrt af overgangen til en anden mntfod .
Nr man tnker p , at det i de nationale lovgivninger bliver ndvendigt ogs at ndre alle monetre referencer i skatte- , straffe- , handels- og sociallove samt andre love , fr man et indtryk af omfanget af administrative omkostninger og andre omkostninger til gennemfrelse af denne lovgivningsmssige trimning .
<P>
For de europiske institutioners vedkommende kan euroen selvflgelig medfre en reduktion af udgifterne til forvaltning af budgettet , eftersom 56 % af Fllesskabets udbetalinger , som i dag konverteres til nationale valutaer , vil forblive i euro , og kursrisikoen vil vre vk .
<P>
Euroen indebrer mske ogs fordele p landbrugsomrdet , idet den gr det muligt at ophve det agromonetre konverteringssystem , som hvert r ville medfre omkostninger p ca .
ECU 1-1  milliard .
<P>
Vi kan endda forst , at aflnningen af de 30.000 tjenestemnd , hvoraf 90 % arbejder i Bruxelles og Luxembourg , bliver lettere .
Der vil ikke lngere skulle foretages overfrsler i national valuta til den stat , hvor tjenestestedet er beliggende , hvilket er tilfldet i dag for 76 % af de administrative udgifter p ECU 2 , 7 milliarder .
Hvad angr lnningerne og pensionerne , vil den administrative byrde blive delvist lettere .
<P>
Men det er ikke det , der er det vsentlige .
Euroen vil forge den konomiske konkurrence mellem de 11 deltagerlande , nr der ses bort fra edb- og administrationsomkostningerne .
Virksomhederne bliver ndt til at snke deres udgifter kraftigt for at tilpasse sig dertil med lavere lnninger , ringere socialsikring og frre job til flge .
<P>
Det betyder euroarbejdslshed , eurorationering af investeringer og omsorg , men ogs euroinflation , fordi priserne rundes op hos de handlende .
<P>
Det er ikke det vrste .
I et Europa med befolkninger , der bliver ldre og ldre , vil alle borgere over 65 r opleve , at deres interne penge-urvrk bliver forstyrret .
Svindlen mod de ldste og de svageste borgere vil tage til med brugen af f.eks. pensioner , der udbetales i en valuta , som de fleste ldre borgere ikke kan vnne sig til .
<P>
Det ville have vret s meget mere enkelt at have en intelligent euro , hvis man gjorde den til en fornuftig flles valuta i stedet for denne dogmatiske flles valuta .
<P>
Det er i vrigt ikke en gang sikkert , at euroen til syvende og sidst vil have den forventede effektivitet p et verdensmarked prget af ustabile konomier .
Endnu fr dens indfrelse har euroen vist sig at vre uegnet i forhold til det afgrende problem : IMF ' s begrnsninger , den internationale valutauorden , dollarens valutamssige dumping .
<P>
S hurtigt som internationaliseringen og globaliseringen er get , er den europiske flles valuta ligesom det fderale Europa mske lyset fra en allerede dd stjerne . Udviklingen er nemlig get meget hurtigere end opbygningen af det fderale Europa .
<P>
Og sledes har den afsluttende analyse vist , at kun nationerne er i stand til at give borgerne og deres rettigheder den forndne beskyttelse .
<SPEAKER ID=127 NAME="Trizza">
Jeg er enig i de positive forventninger til indfrelsen af euroen som flles valuta i Europa . Dens indfrelse p markedet vil nemlig muliggre en bedre gennemfrelse af fllesskabspolitikkerne og f de europiske institutioner til at fungere bedre og mere effektivt .
<P>
Desuden medfrer euroen nogle klare fordele for landbrugspolitikken . Euroens indfrelse fra 1. januar 1999 vil lette handelen med alle produkter , ogs landbrugsprodukter .
Hvad denne sektor angr , vil euroen faktisk blive indfrt samtidig med en ny og meget forenklet agromonetr ordning , hvor de  grnne kurser  ( som man brugte til at omregne landbrugssttten og landbrugspriserne , der var fastsat i euro , til national valuta ) vil forsvinde fuldstndigt .
I den forbindelse er det dog ndvendigt med en rkke overgangsforanstaltninger , der tager sigte p at mindske det nye agromonetre systems negative virkninger ved at kompensere for vekselkursernes negative konsekvenser for landmndene .
<P>
Endelig er jeg enig i de positive forventninger til euroen med hensyn til udfrdigelsen af Fllesskabets budget og administrationen af Fllesskabets personale , da euroen vil sikre ligebehandling ved beregningen af ln og pension , som ikke lngere vil vre afhngig af kurssvingningerne .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.28 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
UCLAF
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0297 / 98 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om UCLAF ' s ( Direktoratet for Koordinering af Bedrageribekmpelse ) uafhngighed , rolle og status ( Revisionsrettens srberetning nr . 8 / 98 om de tjenester i Kommissionen , der er ansvarlige for bekmpelse af svig ) ( C4-0483 / 98 ) .
<P>
Jeg byder kommissionsformanden , hr . Santer , kommissr Liikanen og kommissr Gradin velkommen og giver ordet til ordfreren , hr .
Bsch .
<SPEAKER ID=130 NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , debatten om UCLAF ' s fremtid var allerede sat p dagsordenen for september .
I sidste jeblik blev den trods vores udvalgs protester udsat .
Som slutresultat har det imidlertid vist sig at vre en fordel at vente . For for det frste er vi som Budgetkontroludvalg kommet igennem med den procedure , vi anvender her .
Artikel 206 i EF-traktaten , som vi bygger p , var selv i vores egen forvaltning get i glemmebogen hos en og anden tjenestemand .
Vi har benyttet lejligheden til at minde om Parlamentets vidtgende kontrolbefjelser i forbindelse med decharge .
<P>
For det andet viser netop de sidste dages overskrifter , hvor vigtigt dette emne er blevet for Den Europiske Unions trovrdighed og dermed for dens fremtid .
Jeg hber , at vi med denne betnkning bidrager til at sikre eller genvinde en del af denne trovrdighed .
<P>
Allerfrst lige n ting : Bedrageribekmpelsen i Den Europiske Unions regi vil ogs fremover vre et vanskeligt forehavende .
Det skal vi ikke gre os nogen illusioner om , det ligger i den struktur , Unionens udgifter har .
De administrative udgifters andel er med blot 5 % udprget lav .
Tilsvarende hj er andelen af de penge , der str til rdighed som sttte .
Det skal ikke ndres , men vi bliver ndt til at gre os klart , at hvor der ydes sttte , opstr der ogs en farlig griskhed .
Den skal vi have bragt under kontrol .
Det er lettere sagt end gjort , for pengene udbetales decentralt .
80 % af midlerne gr i den sammenhng via medlemsstaternes forvaltninger .
I nogle tilflde kommer ogs ikke-statslige organisationer ind i billedet .
Det kan give problemer . Det viser tilfldet ECHO .
<P>
Der opstr isr problemer , nr spillereglerne ikke er helt klare , eller nr de involverede undertiden p hjeste plan indforstet enes om ikke at tage reglerne alt for alvorligt .
S kan det ikke standses lngere .
Det , der begynder som en uregelmssighed , ender s med korruption og svig .
<P>
Det , der p mange omrder mangler hos Kommissionen , har Revisionsretten - og jeg understreger , at det er Revisionsretten , ikke Europa-Parlamentet - i sin srberetning betegnet med begrebet  nul-tolerancepolitik  .
Jeg vil ikke komme med en rkke citater her .
Jeg citerer blot fra punkt 2.33 , hvor Revisionsretten skriver :  Der er velkendte eksempler ( f.eks. i turistsektoren ) p , at sagsakter er blevet unddraget UCLAF ' s medarbejdere og belastende dokumenter systematisk er blevet destrueret .
 Hvorledes man bedmmer det politisk , kan vi nok drfte senere i dag .
<P>
Det skal demonstreres , sledes skriver Revisionsretten i punkt 6.9 i sin beretning , jeg citerer :  at ethvert tilflde af formodet svig eller korruption internt i organisationen , brud p tjenstepligterne eller drlig ledelse vil blive efterforsket professionelt , og at de forndne disciplinre sanktioner vil blive ivrksat strengt og i fuld benhed , hvis der findes bevis for de formodede forhold . 
<P>
Skal en sdan politik gennemfres , er der frst og fremmest brug for en reel politisk vilje .
Kommissionen synes desvrre hidtil at have manglet den ndvendige beslutningskraft .
Den , der vil fre en sdan politik , skal imidlertid ogs udstyres med de ndvendige ressourcer og instrumenter .
Det betyder i frste omgang , at vi skal ge personalet i de tjenestegrene i Kommissionen , som tager sig af uddelingen af bistand og sttte .
Fra udviklingsbistanden ved vi , at de nationale forvaltninger kan stte dobbelt eller tre gange s meget personale ind som Kommissionen til at forvalte og kontrollere tilsvarende belb .
Vi vil heller ikke lgge et ord ind for en oppustning af forvaltningen , men her har vi noget at indhente .
Ellers vil vi , er jeg bange for , igen og igen se , at forvaltningen af midlerne med dubise firmaers hjlp organiseres p kanten af eller uden for loven .
<P>
Nu til UCLAF selv .
Den , der har lst Revisionsrettens srberetning , er , tror jeg , klar over , at det ikke kan fortstte som hidtil .
Kun Kommissionen selv har tilsyneladende endnu ikke fattet det .
Her kun de alvorligste forhold : For det frste stiger antallet af de sager , UCLAF skal bearbejde , og det vokser til dels dem , der er ansat i UCLAF , over hovedet .
Iflge Revisionsrettens konstateringer indledtes der sidste r allerede ca . 1.400 sager , adskillige af dem var ganske vist to eller tre sager om et og samme tilflde .
P den anden side er der benbart tilflde , hvor der i lngere perioder ikke sker noget med henblik p at skabe fremskridt .
<P>
De elektroniske databanker i UCLAF , der er absolut ndvendige til effektiv bekmpelse af svig , er endnu under opbygning .
Informationerne i dem er ufuldstndige og kan ikke evalueres systematisk .
Det vanskeliggr ogs en plidelig risikoanalyse .
<P>
De akter , der udarbejdes om de enkelte sager , udarbejdes ikke efter ensartede retningslinjer og opfylder ofte ikke de minimumskrav , medlemsstaternes justitsmyndigheder stiller til bevismateriale .
Manglende disciplin i omgang med sagsakterne bner mulighed for , at disse kan manipuleres gennem tilfjelse eller fjernelse af dokumenter .
Den  sorte liste  vedrrende landbrugsudgifterne fungerer endnu ikke tilfredsstillende , ordningen med tidlig varsling i forbindelse med de direkte udgifter er frst ved at blive opbygget .
<P>
Mellem UCLAF og medlemsstaternes kompetente myndigheder er der p begge sider vsentlige mangler i informationsstrmmen og i koordineringen af den respektive procedure .
Den , der lser Revisionsrettens beretning , fr det indtryk , at nglen til lsningen af problemerne ligger i frst at feje for egen dr . Det er derfor , vores udvalg tillgger sprgsmlet om intern svig og korruption inden for EU-institutionerne s stor betydning .
Den intense debat herom indledtes for ca. et r siden foranlediget af betnkningerne af fru Wemheuer om turismen og af hr . Fabra Valls om MED-sagen .
<P>
Under denne debat indtog mange i frste omgang den holdning , at en effektiv bekmpelse af svig kun er mulig , hvis UCLAF bliver uafhngig og etableres uden for Kommissionen .
Dermed ville faktisk det problem vre lst , at Kommissionen p en mde skal undersge sig selv , s lnge UCLAF befinder sig inden for Kommissionen og dermed er en del af den .
Ville det ikke vre bedst at trkke en klar skillelinje her ?
<P>
Det , der i princippet er sandt og rigtigt , kan i det konkrete enkelttilflde ogs vise sig at vre forkert og skbnesvangert .
S lnge der ikke findes en europisk justitsmyndighed og heller ikke en europisk anklagemyndighed til beskyttelse af Unionens finansielle interesser , ville det vre forkert at tage UCLAF helt ud af Kommissionen og s at sige lade den blive en satellit et eller andet sted udenfor .
S ville UCLAF bogstavelig talt svve frit i luften uden adgang til vigtige interne informationer og uden de kontrolbefjelser , UCLAF har i dag , fordi den er en del af Kommissionen , og den ville isr st uden den hrdt tilkmpede befjelse til selvstndigt at foretage kontrol lokalt .
<P>
P den anden side ville det vre lige s skbnesvangert ikke at rokke ved de hidtil eksisterende strukturer og njes med at ge UCLAF ' s personale ud over de nuvrende 126 tjenestemnd .
Naturligvis har UCLAF ogs brug for mere personale , men frem for alt for uafhngighed af retningslinjer fra hierarkiet , nr det glder sprgsmlet om , hvilke mistnkelige tilflde der skal undersges og hvorledes .
UCLAF har sledes brug for operationel uafhngighed .
<P>
Alt i alt er det alts ikke en tabula rasa , vi vil .
Vi vil ikke og behver ikke at begynde forfra ved nul .
Der er snarere brug for en ny start , hvor det , der har stet sin prve , ikke kastes overbord .
Denne nystart skal kunne ses allerede i navnet .
I stedet for UCLAF skal vi have OLAF , OLAF som kontor til bekmpelse af svig , som ganske vist ogs fortsat skal varetage koordinationsopgaver i samarbejde med medlemsstaterne , men som kan flytte en vsentlig del af sit arbejde over p selvstndig efterforskning .
<P>
OLAF skal efter vores ider ganske vist blive i Kommissionen , men med s stor uafhngighed , som der er mulighed for inden for denne ramme .
Det skal der faststtes srlige regler og forskrifter om , som er udfrligt beskrevet i min betnkning .
<P>
Der er lige et punkt , jeg gerne vil fremhve specielt : Vi foreslr , at ud over Kommissionen skal Unionens vrige institutioner ogs vre med i OLAF , hvis de nsker det .
I min betnkning indbyder vi dem til et sdant interinstitutionelt samarbejde , udtrykkeligt ogs Rdet , som i forret i r i sin udtalelse om decharge selv gjorde opmrksom p , at alle Unionens institutioner skal have instrumenter , s de kan gribe ind over for intern svig .
<P>
Forslaget om at oprette OLAF med dette forml for je ved en flles beslutning truffet af de involverede institutioner er blevet misforstet af nogle .
Det drejer sig ikke om at oprette en ny institution uden for de bestende , og det drejer sig heller ikke om at blande de forskellige institutioners befjelser sammen .
Alle Unionens institutioner har pligt til at gribe ind over for korruption og svig i egne rkker , og alle institutioner har ret til at varetage en opgave som denne i fllesskab .
Det har Kommissionen bekrftet over for os under drftelsen af min betnkning i udvalget .
Lad os derfor ikke se juridiske problemer , hvor der ingen er . Vi vil srge for , at alle ndvendige afgrelser er truffet og retningslinjerne for OLAF angivet , nr vi om nogle f mneder trder frem for vlgerne .
Uden et sdant signal om en ny start mister vi i sidste instans alle vores trovrdighed .
<SPEAKER ID=131 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i anledning af forhandlingen om Bsch-betnkningen har jeg bedt om at f ordet i dag , for denne betnkning rejser nogle sprgsml , som Kommissionen lgger meget stor vgt p .
Jeg nsker at tale for at f en afklaret og konstruktiv debat om styrkelsen af bekmpelsen af bedrageri og korruption .
Det er nemlig min opfattelse , at manglen p klarhed i den aktuelle debat afstedkommer en rkke misforstelser .
Det foruroliger mig , og derfor nsker jeg , at vi tager denne diskussion i dag .
<P>
Lige fra jeg tiltrdte mit embede , har jeg bestrbt mig p at sikre en sund og effektiv forvaltning .
Det har jeg altid prioriteret hjt .
Derfor ivrksatte jeg sammen med Erkki Liikanen og Anita Gradin umiddelbart efter min udnvnelse projektet SEM 2000 for i vsentlig grad at styrke forvaltningen og kontrollen med de offentlige midler .
SEM 2000 er det konkrete udtryk for en reel politisk vilje i hele kommissrkollegiet , og gennemfrelsen af projektet er godt p vej .
Det drejer sig om en ambitis reform , som gerne skulle udmnte sig i en mere effektiv og gennemsigtig forvaltning .
I dag vil jeg her i Parlamentet frst og fremmest gerne gre rede for situationen og derefter fremstte nogle konstruktive og fremadrettede forslag , som indeholder en lang rkke af Bsch-betnkningens elementer .
Jeg forslr dog at g lngere i de konklusioner , vi br drage heraf .
<P>
Fr jeg kommer til sagens kerne , ved jeg , at der er et sprgsml , der optager Dem i srlig grad , nemlig videregivelsen af oplysninger vedrrende efterforskningen af interne tilflde af svindel .
Jeg er opmrksom p dette , og jeg bifalder en mere omfattende og fuldstndig videregivelse med henblik p , at Parlamentet sttes i stand til fuldt ud at udfre sin budgetkontrollerende opgave .
Men De m vre enig med mig i , at forbedringen af videregivelsen af oplysningerne br ske p en lovlig mde og under hensyntagen til forhndsformodningen om manglende skyld og hemmeligholdelsen af efterforskningsresultaterne .
Jeg vil i denne henseende hurtigst muligt forelgge Europa-Parlamentets formand konkrete forslag .
<P>
Fr jeg gr i gang med betnkningen af Bsch , vil jeg gerne komme med nogle bemrkninger .
Den frste bemrkning drejer sig om , at den unuancerede kritik af Kommissionens hidtidige resultater i bekmpelsen af den interne svindel mod Fllesskabets budget ledsages af unjagtigheder , der medfrer en del forvirring .
Der er rent faktisk tale om unjagtigheder , for hvad laver UCLAF egentlig ?
For det frste koordinerer UCLAF bekmpelsen af medlemsstaternes svindel .
Sledes er 5.000 sager blevet behandlet i 1997 for et belb p ECU 1 , 4 milliarder .
For det andet foretager UCLAF med egne midler direkte efterforskning , hvilket ikke var dens primre opgave ved oprettelsen af enheden , men 950 sager efterforskes i dag p denne mde .
For det tredje kan der naturligvis i nogle af disse sager vre tjenestemnd involveret .
Det er der i ca . 20 sager .
UCLAF skal bedmmes p sit arbejde inden for disse tre hovedomrder .
Koordineringen med medlemsstaterne har vist sit vrd og er vrdsat .
Hvad angr efterforskningen med egne midler , har man opnet betydelige resultater . Det kommer jeg tilbage til .
Jeg er rede til sammen med Dem at overveje , hvorledes vi bedst muligt kan styrke denne del af UCLAF ' s aktiviteter yderligere .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer den interne efterforskning .
Jeg mener helt rligt , at betnkningen indeholder en uacceptabel insinuation , hvor det siges , og jeg citerer :  Kommissionen har tendens til at dkke over tilflde af korruption i egne rkker  .
Jeg opfatter dette , hvilket jeg beder Dem om at forst , som et personligt angreb , som jeg afviser p det bestemteste , og som fakta tilbageviser .
<P>
Lad os se p fakta .
Det er Kommissionen selv , der takket vre UCLAF ' s arbejde har afslret det konstaterede tilflde af svig i forbindelse med ECHO , og som efter UCLAF ' s grundige efterforskning har overdraget sagen til retsforflgelse .
Kommissionen godkendte i november sidste r retningslinjerne for en bedre indsats mod inkompetence , konomiske uregelmssigheder , svig og korruption .
Vi nskede ligeledes at styrke UCLAF ' s uafhngighed ved at omdanne det til en taskforce .
Vi vedtog ogs en ny intern struktur , som i vrigt er blevet godt modtaget af Budgetkontroludvalget .
Kommissionen vedtog den 14. juli i r retningslinjerne for den interne efterforskning for at give UCLAF ' s inspektrer et klart og solidt arbejdsgrundlag , som overholder de garantier , der er knyttet til ethvert menneskes rettigheder .
Kommissionen har siden 1995 overdraget 9 sager til retsforflgelse , hvori tjenestemnd var mistnkt , behandlet 49 disciplinrsager , som ikke kun drejede sig om svig , men ogs om strafbare handlinger .
Som flge deraf traf Kommissionen beslutning om 8 afskedigelser , 2 degraderinger , 4 lntrinsnedgange , 11 irettesttelser og 4 advarsler .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , lad os nu tale om begrebet  nultolerance  .
Europa-Parlamentet ptaler manglen p en klar politik fra Kommissionens side i forbindelse med korruption .
Jeg bengter p det allerkraftigste en sdan holdning .
Man kan ikke anklage mig for at have accepteret eller dkket over tilflde af korruption .
Jeg er dog enig med Dem i , at vi ogs br bekmpe denne grzone af nepotisme og interessesammenblanding i alle institutionerne .
Lad os blive enige om sammen at gre en stor indsats for at hjne moralen i alle institutionerne med henblik p at fjerne enhver tvivl .
Den eneste mde at opn dette p er gennemsigtighed .
Jeg vil imidlertid gerne prcisere , at jeg ikke er til sinds at indlade mig p en forblindet og grundls heksejagt under pres fra lkager , der i strre eller mindre grad organiseres i offentligheden , og citater , der er taget ud af deres sammenhng .
Jeg er heller ikke til sinds at se bort fra hver enkelt borgers elementre rettigheder , herunder isr at man er uskyldig , indtil det modsatte er bevist .
Sluttelig er jeg ikke til sinds at lade som ingenting , mens det gode image , som Unionens humanitre bistand har opnet , svrtes til , for det er opnet takket vre ECHO ' s arbejde i katastrofeomrderne under meget vanskelige forhold og i samarbejde med FN , Rde Kors og en utallig rkke andre ngo ' er .
<P>
Dette bringer mig til min tredje bemrkning .
Man skal ikke behandle svig og administrative uregelmssigheder p samme niveau .
De sidstnvnte drejer sig om manglende overholdelse af finansforordningen og det af budgetmyndigheden godkendte budget , hvilket man ikke skal forveksle med svig , der er et strafferetligt begreb , som betyder , at der er sket en utilbrlig tilegnelse , tilbageholdelse eller tyveri af offentlige midler .
Og jeg vil vre helt rlig over for Dem . Jeg tolerer naturligvis ikke administrative uregelmssigheder , men jeg beder Dem ogs vise forstelse for de grunde , der har fet tjenestegrenene til at sge en administrativ smidighed og dermed nogle gange rigtigt nok har optrdt som sande akrobater .
Kommissionen fik i starten af halvfemserne overdraget nye tunge ansvarsomrder af Rdet og Parlamentet selv .
Den hastende karakter af disse opgaver , der ofte foregik uden for Unionen , og de utilstrkkelige ressourcer , der stod til jeblikkelig rdighed , medfrte disse administrative krumspring , som det var ndvendigt at bringe til ophr .
<P>
Det vil ikke vre anstndigt at straffe de tjenestemnd individuelt , som har beget disse uregelmssigheder med det ene forml at f tjenestegrenen til at virke .
Det er lige prcis derfor , at Kommissionen med tilladelse fra budgetmyndigheden i 1992 besluttede at stte en stopper for de administrative uregelmssigheder .
Europa-Parlamentet hjalp med at afskaffe mini-budgetterne ved at omdanne midler til flere end 1.800 arbejdspladser .
Jeg takker Parlamentet for dette .
Jeg forstr derfor irritationen hos dem blandt parlamentsmedlemmerne , som efter at have gjort en personlig indsats i den forbindelse konstaterer , at visse metoder fortsatte et stykke tid , og som sprger sig selv , om metoderne i dag er helt afskaffet .
Lad mig sige det helt klart til Dem : Vi er ndt til at n frem til en total gennemsigtighed .
<P>
Hvad ECHO angr , sluttede metoden med minibudgetter i juni 1995 .
Med hensyn til de andre tjenestegrene har jeg bedt om , at der bliver foretaget en kontrol hos alle generaldirektrerne under deres ansvar for at sikre en total klarhed omkring eventuelle restbelb fra lignende metoder .
Jeg vil med al mulig gennemsigtighed underrette Parlamentets formand om resultaterne af denne kontrol .
Hvis der stadig er problemer i Kommissionen , vil vi uden omsvb gre budgetmyndigheden opmrksom p dette , for at vi sammen kan finde en lsning .
<P>
Min fjerde bemrkning er , at jeg ikke vil acceptere den genvej , som der gres i Bsch-betnkningen , mellem nsket om UCLAF ' s uafhngighed og dets indplacering under Kommissionens generalsekretariat .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kender ikke til et eneste tilflde , hvor hierarkiet skulle have forhindret UCLAF i at gennemfre en undersgelse .
Jeg gr Dem i vrigt opmrksom p , at UCLAF i henhold til vores regler til enhver tid kan ivrkstte undersgelser p eget initiativ .
<P>
Efter disse f rettelser vil jeg nu komme ind p Bsch-betnkningens forslag .
I starten af mit indlg sagde jeg , at jeg er enig i en lang rkke af elementerne : nsket om at harmonisere og klarlgge reglerne for gennemfrelsen af undersgelser , nsket om en mere klar og harmoniseret definition af reglerne vedrrende behandlingen af fortrolige oplysninger samt en identisk og konsekvent behandling af sagerne .
Vi pbegyndte dette arbejde i juli i r og fortstter det .
<P>
Hvad angr personalet , skal man se dette sprgsml i lyset af fremtidens struktur og mlstninger .
Men jeg vil g lngere endnu .
Jeg synes , at UCLAF ' s undersgelser svel internt som eksternt i lyset af de hstede erfaringer fortjener at blive genovervejet og styrket .
Hvorfor ?
Som jeg sagde fr , afviser jeg p det bestemteste pstanden om , at UCLAF ikke arbejder uafhngigt i jeblikket . Men jeg vil rligt fortlle Dem , at jeg foretrkker at gre undersgelsesfunktionen ekstern , hvis man betvivler eller bagtaler Kommissionens indsats for bedrageribekmpelse p grund af , at UCLAF befinder sig i vores struktur .
<P>
Jeg foreslr , at man fremover arbejder hen mod oprettelsen af et Kontor til efterforskning af intern og ekstern svig , der er totalt uafhngigt og uden nogen forbindelse til Kommissionen .
Det vil indebre en anden fordel , nemlig at gre det nemmere for dette fremtidige Kontor at udvide sine undersgelser til alle institutionerne og alle andre fllesskabsorganer .
<P>
UCLAF ' s andre opgaver bestr i at komme med lovgivningsmssige forslag og koordinere bekmpelsen af bedrageri mod Unionens interesser med medlemsstaterne og vil i overensstemmelse med traktaten fortsat blive varetaget af Kommissionen i et snvert samarbejde med Kontoret .
<P>
P nuvrende tidspunkt er det for tidligt at sige njagtigt , hvorledes strukturen og arbejdsgangen for et sdant Kontor skal se ud .
Det er imidlertid klart , at der skal vre en uafhngig kontrol af arbejdet i dette Kontor .
Jeg tror ikke , at en struktur p tre niveauer som foreslet i Bsch-betnkningen med en direktr , direktion og kontrolorgan er passende .
Den er for kompliceret og tung .
Vi er derfor ndt til at klarlgge ansvarsomrderne og give Kontoret nogle klart definerede regler for at sikre en maksimal effektivitet under overholdelse og beskyttelse af borgernes rettigheder .
<P>
Den nye struktur br bygge p gensidig tillid mellem institutionerne .
Det betyder , at de skal have samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til deltagelse i et kontrolorgan , forslag til udnvnelser og forbindelser til Kontoret .
<P>
Med hensyn til de aktioner , som Kommissionen er parat til at ivrkstte med henblik p oprettelsen af Kontoret , kan jeg fortlle Dem , at jeg helt konkret er parat til at udpege en hjtplaceret tjenestemand i Kommissionen , sfremt det nskes af de andre institutioner , som kan udarbejde et flles beslutningsforslag p grundlag af de principper , jeg lige har nvnt .
<P>
P den anden side vil der blive udarbejdet en flles rapport for de berrte institutioner s hurtigt som muligt .
Rapporten vil omtale de aktioner , der skal gennemfres fr og efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse , med en kalender for deres gennemfrelse , og isr forslag til ndringer af Rdets relevante forordninger .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har gjort rligt rede for mine tanker .
Jeg nsker , at tilliden mellem vores institutioner bliver genoprettet , at temperamenterne falder til ro , og at de forndne afklaringer kan finde sted uden pres fra lkager og uden en mistroisk stemning .
Det er med denne indstilling , at fru Gradin , hr . Liikanen og jeg selv vil svare p de specifikke sprgsml , De mtte stille os under forhandlingen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Hr. formand , det skal gres klart , at vi i dag ikke specifikt drfter Kommissionens holdning til ECHO , turisme , tilflde af korruption inden for Kommissionen eller andre europiske institutioner i almindelighed .
Denne debat skal dreje sig om Revisionsrettens srberetning , i hvilken der konstateres alvorlige mangler i UCLAF ' s arbejde .
Men samtidig peges der i Revisionsrettens srberetning p , at 80 % af EU ' s udgifter opstr i medlemsstaterne , og at kontrollen med disse udgifter i hj grad er afhngig af , om medlemsstaterne er villige til at samarbejde med UCLAF .
Indtil nu gr det godt , med andre ord , vi skal ikke kaste ting over bord , der fungerer godt , hvis vi ikke har en bedre lsning .
<P>
Hr . Bsch har lige forsvaret sin betnkning , og jeg tror , at vi er helt enige med hinanden p en rkke vsentlige punkter .
Ogs Den Socialdemokratiske Gruppe er fast besluttet i kampen mod bedrageri og korruption svel i almindelighed som , og det er et element , som skal forstrkes , inden for institutionerne .
Vi er ogs enige i , at UCLAF af flere grunde ikke er tilstrkkelig godt rustet til at lse sine opgaver , og at en af manglerne er , at UCLAF ikke er selvstndig nok .
UCLAF skal have en hjere grad af selvstndighed .
Men der er delte meninger om , hvordan det skal gennemfres .
<P>
Gruppen hndterer nogle principper ved besvarelsen af sprgsmlet om , hvordan vi kan gre bedrageribekmpelsen mere effektiv .
Det er en skam , at formanden for Kommissionen er veget uden om dette .
For det frste er Kommissionen beskytter af traktaterne .
Denne opgave har den fet overdraget i traktaterne , og det er en opgave , som den skal lse .
Kommissionen er desuden ansvarlig for budgettets gennemfrelse .
Europa-Parlament har i forhold til Kommissionen ingen anden rolle end at fre kontrol med Kommissionen , og det kan irettestte Kommissionen , hvilket vi gr nu , hvis den ikke lser sine opgaver .
Efter min mening fortjener oprettelsen af en ny institution , uden for Kommissionen , en tilpasning af traktaten , hvorom traktaterne selv fastlgger procedurerne .
<P>
Endvidere konstaterer jeg , at der gr sig en rkke institutionelle problemer gldende i kampen mod bedrageri og korruption .
Kampen mod bedrageri og korruption er kun for en lille del et flles anliggende .
Strstedelen af lovgivningen og handlingerne p dette omrde foregr i samarbejdet mellem regeringerne i den tredje sjle .
Og det kan p kort sigt ikke forventes , at medlemsstaterne er rede til - jeg synes , det er en skam , men de er ikke villige til det - at oprette et europisk justitsministerium eller at skabe et europisk juridisk omrde .
Derfor kan vi ikke forvente , at en institution eller tjeneste p europisk plan - for s vidt der findes kompetence p dette niveau - som plgges bedrageribekmpelse , kan gre meget mere end at indsamle og analysere information og samarbejde med de nationale myndigheder ved opsporingsundersgelser .
<P>
Disse principper og komplikationer fr mig , p min gruppes vegne , til at afvise den af hr . Bsch foreslede lsning , som gr p en ny institution , der egentlig er uden for Kommissionen eller halvt knyttet til Kommissionen .
En sdan ny institution krver enten en ndring af traktaten eller en traktat under den tredje sjle .
En ndring af traktaten , hr. formand , er ikke aktuel . Ved en traktat under den tredje sjle er sprgsmlet : Hvem skal fre politisk kontrol med denne institution ?
Europa-Parlamentet har , heller ikke efter Amsterdam , ingen kompetence p dette omrde .
Endvidere har en traktat under den tredje sjle den ulempe , at retsbeskyttelsen af individuelle personer lader meget tilbage at nske i betragtning af Domstolens begrnsede kompetence .
Kort sagt , et juridisk og / eller politisk vakuum truer .
<P>
Men heller ikke et fuldstndigt uafhngigt OLAF , der er knyttet til Kommissionen , er en god lsning .
Det er en contradicto in terminis eller i hvert fald en fuldstndig delegering af Kommissionens ansvar p dette omrde , et ansvar som Kommissionen , som beskytter af traktaterne , ikke kan overdrage .
Kan Kommissionen i et sdan tilflde stadigvk gres ansvarlig for OLAF ' s arbejde ?
Hvem kan s ?
Europa-Parlamentet kan kun drage Kommissionen til ansvar og give eller ikke give decharge eller i vrste fald hjemsende Kommissionen .
A board of directors har De meget rigtigt sagt , hr. formand Santer , det er ikke lsningen .
Det medfrer nemlig , at Kommissionen internt skal kontrolleres direkte , hvilket er i strid med traktaterne , og det betyder , at der opstr en fuldstndig sammenblanding af de i traktaterne adskilte opgaver og kompetencer .
Derfor , hr. formand , er det ikke muligt .
<P>
Det fr mig til , til sidst , at afvise de af hr . Bsch forelagte lsninger , og jeg hber , at Kommissionen kommer med et fornuftigt forslag , som virkelig vil fre til en betydelig styrkelse af UCLAF ' s uafhngighed .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg m gre opmrksom p , at Bsch-betnkningen forelgges Europa-Parlamentets plenum som flge af et krav fremsat i Parlamentets beslutning af 22. oktober 1997 , hvor Parlamentet og Budgetkontroludvalget blev plagt at forelgge denne betnkning .
<P>
Derefter vil jeg sige , at jeg glder mig over de forslag , vi har hrt i dag fra Kommissionens formand , hr .
Santer , som stort set accepterer de tanker og de overordnede linjer , som hr . Bsch har formuleret i sin betnkning , og jeg kan meddele , at Det Europiske Folkepartis Gruppe vil sttte Bsch-betnkningen , da vi mener , den hviler p et fornuftigt grundlag .
Det kan jeg forst , at Europa-Kommissionen ogs mener . Nemlig , at der eksisterer et problem med svig i forbindelse med forvaltningen af fllesskabsbudgettet og EU-medlemslandene , samtidig med at der er et internt sprgsml , der drejer sig om , hvad der sker i Fllesskabets forskellige institutioner , og hvorvidt disse fllesskabsinstitutioner og -tjenestegrene fungerer , som de burde .
Jeg finder det helt korrekt , at vi opretter OLAF , og jeg er personligt enig i , at tingene br holdes adskilt , og at UCLAF br holde sig til undersgelser af forholdet mellem medlemsstaterne og fllesskabsinstitutionerne .
<P>
Herudover br kommissrerne og formanden for Kommissionen vide , at vi i den sidste tid er blevet bombarderet med beretninger fra Revisionsretten .
Og vi er ikke pludselig blevet detektiver .
Vi er ndt til at svare og undersge alt , hvad Revisionsretten siger .
Og De vil sikkert vre enige med os i , at vi ikke kan skjule noget , men derimod br imdekomme Revisionsrettens kommentarer med gennemsigtighed og rlighed .
<P>
Sprgsmlet vedrrende ECHO , vedrrende turismen og sprgsmlet vedrrende Meda er kommet frem p grundlag af initiativer og srberetninger fra Revisionsretten .
Det samme har vret tilfldet med mange andre sprgsml , som De kommer til at hre om i lbet af de nrmeste dage , og som mske ogs har indflydelse p Parlamentets holdning til , hvorvidt der skal gives decharge eller ikke til Europa-Kommissionen for gennemfrelsen af budgettet for 1996 og 1997 .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at sige , at vi under de sidste to rs samarbejde med UCLAF har oplevet , at vi har bedt UCLAF om oplysninger og har fet at vide , at vi ikke kunne f disse oplysninger , fordi UCLAF ' s ledelseshierarki ikke giver UCLAF mulighed for at give os oplysninger .
Det var en af de ting , som De ogs ppegede , og jeg hber , det snart bliver bragt i orden .
De forstr sikkert , at dette er en meget alvorlig sag , og jeg gldede mig over at hre Dem sige , at De tager sagen op og vil komme med konkrete forslag .
<SPEAKER ID=134 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at nske hr . Bsch tillykke med denne betnkning .
Jeg glder mig over , at den endelig er kommet p dagsordenen , s vi kan f debatteret dette vigtige emne .
Jeg er meget enig i , at der er et behov for at styrke UCLAF .
De mange sager taler deres tydelige sprog , men frem for alt indeholder Revisionsrettens undersgelse en klar kritik af den nuvrende situation og kommer med konkrete bud p , hvad der kan gres .
Situationen er helt uacceptabel , og det er derfor , det er s vigtigt for os at styrke UCLAF ' s rolle og give UCLAF nogle flere befjelser og nogle bedre redskaber for at komme svindel og korruption til livs .
<P>
Hvad angr hr . Santers svar i dag , m jeg sige , at det ikke er rimeligt at klandre os for , at vi kritiserer Kommissionen , og at vi synes , at tingene foregr i et meget langsomt tempo .
Hvis hr . Santer havde siddet sammen med os time efter time i Budgetkontroludvalget bare for at hive de vigtigste informationer ud af Kommissionen , s ville hr .
Santer forst vores trang til at se reel handling og se en ndring af de nuvrende procedurer .
Der er simpelthen brug for et mere selvstndigt kontor , og vi har jo fet et klart svar fra Kommissionen om , at det forslag , der foreligger fra hr . Bschs side , ikke krver en traktatndring , hvilket alts vil sige , at det er en fremkommelig vej .
For , hr . Santer , vi savner jo noget mere konkret fra Kommissionens side om , hvad det s er , Kommissionen reelt vil foretage sig p omrdet .
Men er sagen ikke , at et eksternt kontor netop vil krve en traktatndring , og at Kommissionen dermed p bekvem vis har fet skubbet beslutningerne langt ud i fremtiden igen ?
<P>
Det er s afgrende for folks tillid til EU-systemet , at der ydes en kraftigere indsats over for svindel og korruption .
Og endnu en gang er det Europa-Parlamentet , der kommer med et konkret bud p , hvad der skal ske , og hvordan vi kan f nogle bedre procedurer .
Det kan godt vre , at det ikke er et endeligt eller et fuldstndigt forslag , men nu er debatten da i det mindste kommet i gang .
Jeg er glad for , at det med Bschs betnkning p Budgetkontroludvalgets vegne endelig er lykkedes at f en reaktion og f startet en diskussion af , hvad det reelt er , der skal til , for at vi p en meget mere effektiv mde kan bekmpe svindel og korruption .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , jeg mener stadig at kontrollere betyder at kontrollere , og at tingene gres ved at blive gjort .
De har rigtig nok , hr. kommissionsformand , fremlagt adskillige rsager til , at kontrollen ikke bliver gemmemfrt .
Dem accepterer jeg . Men jeg ved ogs , at svig og korruption ikke blot bekmpes med strmmen , men ogs mod strmmen i den omtalte svig og korruption .
Sandheden er jo , at hele det eksisterende system af projekter og programmer i Kommissionen fungerer sdan , at der overdrages meget betragtelige summer til embedsmnd , i deres ansvar , midler , som disse mange gange ikke kan kontrollere i tilstrkkeligt omfang .
Der mangler alts en forebyggende politik , der , ligesom det er tilfldet i kampen mod skovbrande , ville vre den bedste mde at bekmpe dem p .
Alts bekmpe ilden om vinteren og ikke om sommeren , nr den allerede er i gang .
Det er alts et helt system , der skal forandres , og som selvflgelig skal drejes hen imod at gre Kommissionens embedsmnd og kommissrerne selv mere ansvarlige for de programmer , som de lader lbe af stabelen i EU og ikke kun dr .
<P>
Vi ved , at ECHO-sprgsmlet er ubehageligt : Der str en milliard ecu p spil .
Og vi ved ogs , at UCLAF i dag til Le Monde har sagt , at den kontrol , der er blevet gennemfrt , har vret af metafysisk karakter .
Sandheden er alts , at UCLAF - uanset sine ironiske bemrkninger - selv fler , at det befinder sig i en srdeles prekr situation .
<P>
Vi ved alts , at der skal kontrolleres .
Men at kontrollere vil ikke kun sige at anholde uredelige embedsmnd .
At kontrollere vil sige at undg sdanne hndelser , og det er derfor , at jeg insisterer p , at forebyggelse m vre helt fundamentalt .
Men for at denne forebyggelse skal kunne virke , m der vre en vilje dertil fra Parlamentets side , en vilje dertil fra medlemsstaternes side , og vi ved jo alle , at selvom Budgetkontroludvalget har udsendt denne betnkning , s har Budgetudvalget vetoet den , ligesom den har vetoet anskaffelse af scannere , der kunne gre forebyggelse af svindel i de europiske havne mulig .
Og sandheden er , at visse europiske havne er som en veritabel si for dem , der vil smugle eller ikke betale skat , hvad enten det er moms eller afgifter p forbrug .
<P>
Vi ved ogs , at der ikke findes en straffelovsharmonisering .
Og vi ved , at medlemsstaterne selv gr det vanskeligt for UCLAF , idet de mange gange ikke stiller de oplysninger til rdighed , som de let kunne , hvis de faktisk for alvor nskede at bekmpe den svig , der foregr inden for deres grnser .
Selvflgelig vil jeg ikke anklage Kommissionen for at vre skyld i alt det her .
Dt kunne ikke falde nogen ind , eftersom det er medlemsstaterne , der i vid udstrkning er ansvarlige for det , der foregr .
Men det er Kommissionens ansvar at ptale det , og det er dens ansvar ikke stiltiende at se gennem fingrene med det , der foregr i medlemsstaterne .
Uden tab af suvernitet skal disse sammen kmpe mod den organiserede kriminalitet , s Fllesskabet ikke bliver et sted , hvor forbrydelse betaler sig , og hvor man hurtigt kan blive rig ved at overtrde alle love og ved at lave alle mulige svindelnumre til skade for de flles midler .
<P>
Og det ville ogs vre godt , om medlemsstaterne kunne gre sig klart , at Fllesskabets penge ikke er deres penge , men netop fllesskabets penge , og at det er deres opgave at forsvare dem .
Og det er derfor til fordel for forebyggelse , gede midler til UCLAF og sikring af dets uafhngighed , at min politiske gruppe vil afgive sin stemme .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , antallet af tilflde af svig i forbindelse med Fllesskabets budget nr hvert r op p flere hundreder og belber sig til store belb .
Endnu drejer det sig kun om de anmeldte eller opdagede overtrdelser .
Disse tal ligger uden tvivl under det reelle antal .
<P>
Bsch-betnkningen anfrer , at UCLAF kun er handledygtig i begrnset omfang .
Den situation , som visse aktuelle sager har frembragt , krver derfor stor opmrksomhed .
Kommissionen fremhver ofte det ansvar , som medlemslandene har , da de administrerer 80 % af udgifterne .
Kommissionen er krvende , hvad angr medlemslandene . Den skal vre krvende .
Parlamentet forlanger med rette forklaringer p og lsninger til , hvordan de eksisterende sager om underslb kan afsluttes , og de skyldige kan straffes .
<P>
Gennemsigtigheden , som formanden nvnte , skal vre til stede hele tiden .
Og i denne sammenhng vil jeg gerne fremhve fordelene ved forslaget om oprettelse af et organ til bekmpelse af svig , som skal vre uafhngigt af Kommissionen , og som skal have befjelser til at fuldfre sin mission .
Man kan ikke vre dommer i sin egen sag , det er et grundlggende princip .
<P>
En kollega spurgte , om UCLAF kunne vre en smule mere uafhngigt .. .. Enten er man uafhngig , eller ogs er man det ikke .
Man kan ikke vre en smule uafhngig .
Det er under alle omstndigheder umuligt at tale om bekmpelsen af svig uden at antyde , at den frie bevgelighed for varer og kapital - det vil sige uden for enhver kontrol - fremmer bedrageri og storstilet smugleri .
<P>
Som fru kommissr Gradin understregede det i maj mned , begs tilfldene af svig , der skader EU-budgettet , i hjere og hjere grad af internationale kriminelle grupper , det vil sige mafiaen .
Denne situation krver afgjort opmrksomhed og at der trffes forholdsregler p hjeste niveau .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , mine damer og herrer , det , vi forhandler om her i dag , er ikke kun sprgsmlet om UCLAF ' s uafhngighed , men sprgsmlet om uafhngige undersgelser af svig , korruption , nepotisme og drlig ledelse i selve Kommissionen .
Det , vi forhandler om her i dag , er ikke enkelttilflde som ECHO , MED , BSE , turisme eller sikkerhedstjeneste , for disse sager har fortttet sig til en regulr krise mellem de europiske institutioner .
Det , vi forhandler om her i dag , er sprgsmlet , om hvorledes Kommissionen kan undg den manglende decharge , der truer , og - det er det vsentlige sprgsml , mine damer og herrer - sprgsmlet om det politiske ansvar .
Tilfldet ECHO er kun et eksempel .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det ikke drejer sig om normale minibugetter .
Forfalskning af aftaler , opfundne rapporter og forsvundne bilag anses benbart af Kommissionen for at vre gentlemanforseelser .
Men jeg har nu lrt et nyt begreb af Dem , hr . Santer .
Fra nu af kalder vi det  administrativ akrobatik  .
<P>
Der er i hvert fald til dato ikke truffet disciplinre foranstaltninger .
Den , der som fru Bonino tror , at man uantastet kan se bort fra sdanne kendsgerninger med den enkle stning :  Ja , ja , Kommissionen ptager sig selvflgelig ansvaret  , har med forlov ikke forstet , hvad politisk ansvar virkelig betyder .
Ansvar er ikke bare et tomt ord , man kan tage i sin mund efter forgodtbefindende , for at man derefter s meget desto hurtigere igen kan g over til dagsordenen .
<P>
Ansvar betyder at st til regnskab for noget , som kan lgges en personligt til last .
I tilfldet ECHO str det helt klart for mig .
Nr kommissr Marn i februar 1994 hrer om ulovligheder inden for sit omrde og af en eller anden grund ikke straks kan stte en stopper for dem , hvem andre end ham skal s ptage sig ansvaret for dem og flgelig trde tilbage ?
Det ndrer ikke noget , at Kommissionen er institutionaliseret som kollegium .
<P>
Flgende er stilet direkte til Dem , hr . Santer .
Hvad gr formanden for Kommissionen i et sdant tilflde ?
De har desvrre tiet til for et jeblik siden .
Ansvar skal bres synligt for de europiske borgere , ogs i tilfldet ECHO og ikke kun dr .
Skulle det her , bortset fra tilfldet af svig - og jeg er udmrket i stand til at skelne mellem svig og uregelmssigheder - ikke f konsekvenser , ville det lovliggre det princip , at hensigten helliger midlet .
<P>
Men det er ikke kun uholdbart i dette tilflde , for i sidste instans blev der jo stukket ECU 2 , 4 millioner i bistandspenge til side , ganske vist ikke i juridisk forstand , men de blev ledt et andet sted hen .
Langt vrre er det , at dermed bringes det gode arbejde i forvaltningen , som den for det meste yder , i miskredit . Dt kan De , hr .
Santer , heller ikke ville . Omgelse af reglerne skulle belnnes , overholdelse af dem bringes i miskredit .
Vedtgten faststter forskellige disciplinre foranstaltninger , som det ser ud til , at de ansvarlige i Kommissionen har svrt ved at bringe i anvendelse .
<P>
Hvad skal der egentlig ske , inden den umiskendelige omgelse - det har kommissr van Miert kaldt det - den umiskendelige omgelse af regler medfrer sanktioner ?
Jeg har under samtaler endog fet det indtryk , at man er bange for det .
Hvis det er kommet s vidt , er der noget , der skal ndres radikalt !
Synes De ikke ogs , hr . Santer ?
De har ansvaret for , at der er kommet et meget anspndt forhold mellem de ansatte i Kommissionen !
Rigtig mange medarbejdere nsker , at der omsider bliver gjort op med visse uheldige forhold , at der omsider tales uden omsvb !
De br gribe ind ogs af hensyn til Deres engagerede og redelige medarbejdere .
<P>
Kommissionen bor i et elfenbenstrn .
Tavsheden mellem Parlament og Kommission skyldes frst og fremmest , at vores sgen efter information og kontrol i sig selv opfattes som mistillid , og det er , fordi det princip , at god forvaltning principielt og med f undtagelser altid skal vre offentlig tilgngelig , i Kommissionen er blevet vendt til det modsatte , i det mindste p omrder , hvor der lyder kritik og Parlamentet gr brug af sine kontrolbefjelser .
<P>
Min taletid er udlbet .
Jeg ville ogs have talt om mistillidskultur , om retten til at anvende artikel 206 og om , at Kommissionen m regne med ikke at f decharge , hvis den ikke giver et tydeligt tegn fra sig .
Ordlyden kan lses bagefter , ogs af Dem , hr . Santer .
Jeg skal straks lade den tilg Dem .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen af hr . Bsch fortjener vores fulde sttte .
Europa-Parlamentet har allerede for 14 r siden insisteret p et flyvende korps , som skulle fre kontrol i medlemsstaterne , og som skulle trffe foranstaltninger mod bedrageri og korruption .
UCLAF blev frst oprettet i 1989 og har haft mange brnesygdomme .
I mellemtiden har jeg haft lejlighed til at flge en rkke grnseoverskridende skandaler p meget nrt hold .
Jeg tnker p affren Transnuklear med det strste smugleri med atomaffald .
Der var sagen om ulovlig anvendelse af hormoner i kvgbruget .
Det frte i mit land til chikaner , trusler og endog mord p en veterinrinspektr .
Der var den bogstaveligt talt grnselse svindel med kd , som blev organiseret af mafiabander , og det bevirkede bedrageri med moms , importafgifter og eksportrestitutioner til en vrdi af mange millioner .
Europa-Parlamentet oprettede et undersgelsesudvalg om transitsvindel med opmrksomheden srligt rettet mod svindel med cigaretter .
For nylig var der korruptionsskandaler og korruptionssager i turistsektoren , og for tiden er der en undersgelse i gang vedrrende ECHO-sagen .
<P>
Revisionsretten har kontrolleret UCLAF ' s arbejde , og konklusionen er meget skuffende .
Jeg m notere , at de elektroniske databanker befinder sig p begyndelses stadiet , at der ikke er et ensartet system , hvor sager bnes , behandles og lukkes , at der er mange mangler i koordinationen og det indlysende samarbejde med medlemsstater , og at der selv ved konstatering af klare forseelser i mange tilflde ikke startes en straffeprocedure . Ordfreren , hr .
Bsch , fastslr da ogs med rette , at UCLAF skal omdannes til et kontor for bekmpelse af svindel , kaldet OLAF , der arbejder uafhngigt af Kommissionen , og som oven i kbet skal vre ansvarligt for alle europiske institutioner .
Personalet skal selvflgelig udvides til 300 eksperter , der samarbejder effektivt med de nationale retsinstanser .
Magistrater , der i dag leder internationale bedrageri- og korruptionsundersgelser , er hblst bagud i forhold til udviklingen .
De spilder utrolig megen tid , energi og penge p at overvinde de 15 landegrnser , og denne situation i vores Europa uden grnser er ikke tilfredsstillende behandlet i rapporten .
<P>
UCLAF eller OLAF skal vre en tjeneste med retslig kompetence , s transnationale korruptions- og bedragerisager kan behandles ordentligt ved de nationale domstole .
Kun p denne mde opns der synlige resultater .
Fr vi nr s vidt , er forslaget meget vigtigt for at ordne samarbejdet mellem OLAF og de national retsinstanser lovgivningsmssigt via nye forordninger .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , dette er mit sidste indlg i plenarforsamlingen .
Den 15. oktober forlader jeg Europa-Parlamentet , hvor jeg har haft sde siden februar 1981 .
Dengang havde vi kun 434 medlemmer .
Jeg har oplevet indtrdelsen af seks nye medlemsstater , og jeg har heldigvis ogs set befjelserne tiltage systematisk .
Jeg er strkt pro-europisk indstillet , men samtidig er jeg regionalt indstillet , for vores demokrati er et liv i cirkler .
Blandt disse er Europa-Parlamentet den strste cirkel .
Vi er alle ansvarlige for , at vores borgere bliver ved med at tro p Europa som en selvflgelig mervrdi .
Et Europa som kunne vre mere gennemskueligt , mere bent og mere ulasteligt .
Derfor er godkendelsen af denne betnkning utvivlsomt et vigtigt bidrag .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg med udtrykkeligt at takke de mennesker , som jeg har mdt her i lbet af rene , og jeg vil hen over alle politiske grnser takke for den kollegialitet , benhed og meget korrekte adfrd , som I alle har udvist .
Til sidst vil jeg rette en stor tak til administrationen , tolkene og overstterne .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Vandemeulebroucke , for Deres tale , og tak for de mange r , De har arbejdet serist her i Parlamentet .
Kollegerne har takket Dem med et stort bifald , og jeg takker Dem endnu en gang .
<SPEAKER ID=140 NAME="Bonde">
Hr. formand , tak til kollega Jaak for 17 rs bekendtskab og venskab .
Jeg hber , at vi mdes til talrige arrangementer , ogs efter at du har forladt Parlamentet .
Du har gjort en stor indsats for at bekmpe hormonsvindel i Belgien .
Du har altid haft et stort socialt hjerte .
Jeg hber , vi mdes igen .
<P>
I den kommune , jeg bor i , ville ingen skatteydere acceptere , at 10 % af kommunens budget gik til svindel .
I mit land ville det heller ikke blive accepteret .
Jeg tror faktisk , at alle her i salen har det p samme mde .
Hvordan kan vi da tillade , at 10 % af budgettet m g til svindel , blot pengene sendes via Bruxelles ?
rsagen er efter min opfattelse afstanden til vlgerne , afstanden til dem , der skal betale .
Beslutningsprocesserne i EU gr det muligt at vedtage sttteordninger , som ingen lande ville vedtage , hvis de selv skulle betale regningen .
Lsningen er derfor ikke mere Bruxelles med flere ansatte , flere tilskud , flles straffelovgivning og politi .
Lsningen er at afskaffe hovedparten af sttteordningerne , fokusere p noget mindre , p det grnseoverskridende , og til gengld gre arbejdet bedre .
Det billigste og allerbedste middel mod svindel er fuldstndig benhed om bevillingerne .
Enhver , der modtager sttte fra EU , m acceptere , at vlgerne og skatteyderne kan se , hvad der er bevilget , og hvad der er brugt til hvad .
S skal journalister og en kritisk offentlighed nok srge for den ndvendige selvjustits .
Lg bilagene ud p Internet , s gr resten af sig selv .
Vi foretrkker fuld benhed frem for et nyt bureaukrati i Bruxelles , et slankere og gennemskueligt EU i stedet for fede tider for endnu flere svindlere .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , den stadige stigning i den svindel , der begs til skade for Fllesskabets budget , er et emne , som krver en jeblikkelig lsning , ikke mindst fordi dette fnomen i de seneste par mneder lader til at have bredt sig til institutionerne .
Vi behver ikke at minde om den grimme ECHO-episode i forbindelse med uregelmssighederne i det tidligere Jugoslavien eller i De Store Sers Omrde , der stadig mangler at blive undersgt , eller om de misforhold inden for forskningssektoren , som man har bragt p bane , og som Budgetkontroludvalget venter p at f klarlagt .
Vi kan dog bestemt ikke sige , at vi er tilfredse med de resultater , vi har opnet , hverken med hensyn til pvisningen af uregelmssighederne og svindelen eller med hensyn til mangelen p en effektiv juridisk indsats p unionsplan .
<P>
Vi minder om , at Budgetkontroludvalget allerede i et stykke tid har forestillet sig - navnlig takket vre dets formand , fru Theato - at man indfjer et retsgrundlag i traktaten , der gr det muligt at vedtage en lovgivning mod svindel , og man nskede her en flles beslutningstagningsprocedure og oprettelsen af en juridisk ordning , der forpligter staterne til at beskytte Fllesskabets finanser p samme mde , som de beskytter deres egne .
<P>
Harmoniseringen af bestemmelserne skal finde sted p administrativt plan , idet man centraliserer sanktionerne og kontrollen , men den skal ogs finde sted p det lovgivningsmssige plan , idet man ratificerer den konvention fra 1995 om beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser , som hidtil ikke har haft nogen virkning .
Konventionen var ledsaget af to protokoller , der uden tvivl var vigtige , men som fik medlemsstaterne til at vre mistroiske , og som usandsynliggjorde en ratificering , der inddrager dem direkte .
<P>
Vi mener ogs , at det er de juridiske myndigheder og ikke UCLAF , der skal have befjelse til at gribe ind i de mistnktes private sfre , men her m vi sprge , hvordan det kan vre , at den udvende magt har anmodet de juridiske myndigheder om at gribe ind , ogs selvom UCLAF eller finanskontrollen har samlet tilstrkkeligt med beviser for alvorlige overtrdelser .
<P>
Oprettelsen af et organ til bekmpelse af korruption , som har kompetence til at bekmpe korruption og svindel inden for alle Den Europiske Unions institutioner , skal dog ledsages af bistand fra de pgldende institutioner , og her tnker jeg f.eks. p muligheden for hurtigt at kunne f adgang til dokumenterne og eventuelt beslaglgge dem .
Det skal dog stadig vre de juridiske myndigheders opgave at pvise og straffe korruptionen , da de rder over de politimssige og juridiske befjelser , som organet til bekmpelse af svindel hverken kan eller skal have .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , hr. formand Santer , jeg siger Dem tak for Deres ord .
Men jeg vil ogs give udtryk for tvivl med denne vending :  Jeg hrer nok ordene , men jeg stoler ikke p dem !
 Jeg vil ndre det til  hjlp os med at tro  , at det manglende kan indhentes i fllesskab .
<P>
Jeg gr nu tilbage til Bsch-betnkningen , som str p dagsordenen , og vil frst give udtryk for min tak og anerkendelse i anledning af , at han har overvundet de mange vanskeligheder , s betnkningen nu foreligger .
Som det klart fremgr af betnkningens titel og indhold , er den baseret p beretning 8 / 98 fra Revisionsretten og dermed p artikel 206 i traktaten .
Den misforstede udlgning af retsgrundlaget har vores Budgetkontroludvalg aldrig vret enig i .
Men desvrre har misforstelserne forsinket fremlggelsen af betnkningen p plenarforsamlingen .
For efter at de formodede uheldige forhold p kontoret for humanitr bistand kom frem , ville en hurtig reaktion fra Parlamentet i form af forslag til , hvorledes de kan afhjlpes , have vret gavnlig .
<P>
I mellemtiden er tilfldet ECHO blevet kommenteret mere end nok i medierne .
Fra Kommissionens side kunne vi have nsket langt hurtigere og mere omfattende information .
For os viser dette tilflde p ny de mangler , EU fortsat m kmpe med i den effektive imdegelse af misbruget af EU-midler .
Sager , der har vret kendt lnge , som MED , transit , tobak - jeg kunne nvne endnu flere - venter stadig p at blive fuldt opklaret , og hvilke konsekvenser vil de f ?
Revisionsrettens srberetning viser , at Parlamentet med rette er utilfreds med strukturen i UCLAF ' s nuvrende kompetence , navnlig nr det drejer sig om undersgelser internt i Kommissionen .
Det skal ikke lgges UCLAF ' s tjenestemnd og for mange midlertidigt ansatte til last . Det skyldes snarere den usystematiske mde , sagerne behandles p .
Alene frem til april 1997 nvner Revisionsretten mere end 1.300 endnu ikke afsluttede sager . Hr .
Bsch har nvnt det .
<P>
Manglende informationsstrmme og drlig koordinering er et andet punkt .
I tilflde af formodede korruptionssager internt i Kommissionen mangler der iflge Revisionsretten klare regler ogs om at involvere justitsmyndighederne .
Fremtidige muligheder for svigagtige manvrer m befrygtes , nr euroen indfres og EU udvides .
Det er kun nogle af grundene til kravet om at gre UCLAF ' s rolle , opbygning og befjelser mere slagkraftige og uafhngige i form af et kontor til bekmpelse af svig .
Hr . Bsch redegjorde for det .
<P>
Vi vover imidlertid ikke et definitivt skridt med OLAF i dag .
Europa-Parlamentet som kontrolmyndighed bliver imidlertid ndt til at gre noget , for at vi i fllesskab kan finde frem til , hvorledes vi kan imdeg de nye udfordringer .
Derfor fremstter vi ikke et juridisk funderet forslag , men angiver hovedhjrnestene i det , vi forestiller os .
Vi anmoder p det hjerteligste Kommissionen om at tage disse hovedhjrnestene alvorligt og tage dem med i sine overvejelser .
Jeg er bange for , at vi ellers har en ret s lang drftelse foran os , indtil vi nr frem til en yderligere effektiv bekmpelse af svig .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , det er tydeligvis et presserende problem .
Lad mig starte med at gre opmrksom p en personlig interesse . Som tidligere generaldirektr i Kommissionen kender jeg til personaleproblemer og problemerne med nye opgaver .
Men vi skal trffe hurtige beslutninger .
<P>
Bsch-betnkningen giver et klart signal , og vi skal agte p det .
Personligt er jeg stadig i tvivl om , hvad vi skal gre i de konkrete situationer .
Det vil jeg gerne illustrere med et par eksempler .
Hr . Bsch sagde s rigtigt , at den nuvrende situation ikke kan fortstte .
Institutionelt set tvivler jeg p , at hans holdning om at have en struktur , der ligger halvt inden for og halvt uden for Kommissionen , er den korrekte .
En bestyrelse fra fem institutioner betyder , at direktren for UCLAF eller OLAF vil f fem chefer , og den , der har fem chefer , har ingen chef .
Det punkt skal der tages fat p .
<P>
Set i lyset af den meget korte tid , der er til rdighed , vil jeg gerne henvende mig til formanden for Kommissionen .
Formanden for Kommissionen sagde , at vi skal have en ekstern undersgelsesfunktion , og det kan jeg forst .
Men mit sprgsml til formanden er flgende : Betyder det ikke , at Kommissionen i sidste ende mister sit endelige ansvar i kampen mod svig ?
Det er et meget vigtigt punkt .
Kun Parlamentet har den ansvarlige institution for budgettet som den institution , det kommunikerer med .
Hvis det ophrer , hvem er det eksterne undersgelseskontor s ansvarlig over for ?
Til at begynde med ser jeg gerne et styrket UCLAF i Kommissionen , men med fuld uafhngighed .
Mske br direktren udnvnes af Revisionsretten eller Domstolen og med en instistutionel aftale om samarbejde med andre institutioner .
Men jeg spekulerer p , om den eksterne undersgelse p dette tidspunkt er den rette lsning , hvis vi ikke ved , hvem den eksterne undersgelse skal vre ansvarlig over for .
Str vi da ikke med en mere alvorlig situation ?
Jeg hber , vi kan n frem til et positivt svar .
Der burde ske noget , s hr . Bsch ikke bliver nedstemt , men jeg tror ikke , at dette er enden p diskussionen .
Som fru Theato sagde , det er begyndelsen p diskussionen , men det haster med en reaktion .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , Revisionsrettens undersgelse af det omrde , som er til behandling , stter virkelig fingeren p det mme punkt .
Der er hverken de ringeste midler eller de grundlggende forudstninger til stede for at kunne gre noget ved den svig og korruption , som helt sikkert er til stede , og som der stadig bliver mere af .
<P>
UCLAF rder over et utilstrkkeligt korps af embedsmnd , det er ikke hele korpset , der kan sttes ind ude i terrnet , og den organisatoriske afhngighed , som det er underlagt , er til hinder for , at det kan gribe effektivt ind p tvrs af institutionerne .
Kampen mod svig og korruption krver derfor , at meget bliver ndret , hvad angr muligheden for indgreb eksternt , men ogs - og frst og fremmest - hvad angr indgreb internt .
Uden at g ind p specialomrder vil jeg sige , at en sdan ndring skal foreg i to afgrende retninger : Muligheden for at gribe ind inden for Fllesskabets egne institutioner skal forstrkes , isr gennem en styrkelse af det omtalte korps af embedsmnd og ved at fjerne hindrende bindinger samt garantere UCLAF tilstrkkelige virkemidler , og samtidig ved at sikre et tilfredsstillende samarbejde med tilsvarende tjenester i medlemsstaterne .
<P>
Gennemskuelighed , uafhngighed for det organ , der skal bekmpe svig , og mulighed for indgreb over for alle institutioner , ogs Kommissionen , er strengt ndvendigt og m have frste prioritet .
ECHO-sagen og den mde , som den er blevet behandlet p af Kommissionen , navnlig i dets forhold til Parlamentet , fr os uundgeligt til at drage den konklusion og g ind for det forslag , at UCLAF omskabes til et selvstndigt kontor .
<P>
Der er selvflgelig grnser for forventningerne .
Jeg vil i denne forbindelse srlig pege p muligheden for at gribe ind eksternt , der kun kan forbedres lidt , medmindre det omtalte samarbejde med medlemsstaterne bliver til noget , og medmindre der ogs fra deres side er reel politisk vilje til handling .
Ligesom jeg ogs mener , at der m udvises en vis forsigtighed inden for isr kriminalretsforflgning og ekstern indgriben .
<P>
Men intet af dette hindrer det afgrende skridt fremad , som ordfreren foreslr . Det er tvrtimod en srdeles vsentlig minimumsbetingelse for i det hele taget at imdeg de forhold , som vi alle kender til .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , det nuvrende system inden for Kommissionen , som muliggr bedragerier , har i de seneste r p flere mder vist sig at vre helt uacceptabelt .
Ikke mindst har de seneste bedragerihistorier , som Revisionsretten har fremlagt , vret et bevis p , at der er behov for en ekstern enhed til bekmpelse af den interne korruption og bedrageri , som benbart findes i EU ' s organer .
Jeg tror imidlertid ikke , at det er nok .
Jacques Santer sagde engang de smukke ord :  Vi har brug for benhed og offentlighed  .
Det er imidlertid ikke nok med smukke ord , Jacques Santer , vi krver ogs handling !
<P>
Offentlighed er et af de bedre midler til at forhindre intern korruption , hvilket Kommissionen burde vide .
Jacques Santer , brug ikke de ansattes rettigheder som en undskyldning for ikke at tillade benhed og for ikke at tale om det , som egentlig foregr i Kommissionen .
Det drejer sig om skatteydernes penge .
Vi krver at f at vide , hvad der sker .
Ngt os heller ikke de oplysninger , som vi har brug for i budgetudvalget for at kunne bevilge ansvarsfrihed - sdan m det ikke vre .
<P>
Til slut vil jeg bare ppege , at jeg ikke nsker , at den nye OLAF-enhed skal blive en retslig myndighed .
Resultaterne skal g til de nationale retslige myndigheder .
Jeg er absolut ikke interesseret i en anklagemyndighed p EU-niveau .
Jeg er blot interesseret i en ekstern enhed , der kan kontrollere Kommissionen .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance rette en dybtflt tak til Jaak Vandemeulebroucke for de 17 r , han har tilbragt i Europa-Parlamentet , og for det arbejde af flles interesse , som han har udfrt i alle disse r .
Jeg nsker ham held og lykke med det , han giver sig til efter at have nedlagt sit mandat i Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres indlg , hvor De stillede de sprgsml , som burde stilles i en debat , hvor emnet for en stor dels vedkommende ganske rigtigt har vret overskygget af alvorlige problemer , men det har fet os til at glemme den betnkning , som vi er blevet prsenteret for i dag .
De sagde det uden omsvb , og i vrigt genoptog visse talere diskussionen .
Andre fortrak at flge diskussionen om emner , som burde diskuteres p andet tid og sted og med hensyn til hvilke , man br trffe beslutninger i overensstemmelse med princippet om benhed , uden dog at denne benhed , som vi alle er interesseret i , opfattes som opfordringer til angiveri og lkager , hvilket ikke vil fre til andet end at forvrre stemningen mellem os i stedet for at lgge en dmper p tingene .
Deres indlg var alts meget belejlig .
<P>
De fortalte os , at De havde haft et mde med Parlamentets formand , og at De ville srge for , at visse oplysninger som vi har bedt om i forbindelse med en anden sag - jeg kommer ikke tilbage til det i dag - vil blive videregivet til os snarest .
Det hber jeg for vores to institutioners skyld .
<P>
Jeg mener ikke , at Revisionsrettens rapport , som Bsch-betnkningen bygger p , er blevet nvnt i tilstrkkelig grad .
Det er et temmelig overvldende dokument , som fr mig til at stille det sprgsml , som man stillede i det antikke Rom : Quis costodiet custodes ?
Der er uro i luften . Det fremgr af Bsch-betnkningen .
Vi sprger med rette os selv , hvor fllesskabets ressourcer forsvinder hen og isr om , hvordan de p et givent tidspunkt kunne have vret anvendt , men man undlader at gre opmrksom p , at Revisionsrettens rapport stter fokus p de alvorlige mangler , der findes inden for selve UCLAF ' s administration : mangel p gennemsigtighed , mangel p sikkerhed , mangel p fastansatte funktionrer - halvdelen af UCLAF ' s personale er midlertidigt ansatte - og fejl i direktoratets databaser ...
Det siges , at UCLAF ' s edb-system er installeret af firmaet Perry-Lux , og nogle gr endda s langt som til at nvne risikoen for manipulation ved brugen af disse data .
<P>
Hr. formand , jeg er enig med Dem , nr De siger ja til en forbedret ledelse af UCLAF og nej til oprettelsen af et nyt institut , som det i vrigt blev sagt af hr . Dankert .
Jeg mener , vi br arbejde bedre og mere for , at UCLAF virkelig bliver uafhngigt , under hensyntagen til de pgldende forhold , alts de nuvrende forhold , for at de forbedres , og for at man sttter en stopper for disse opfordringer til angiveri , for disse lkager , der ikke gr andet end at forgifte luften , og som ikke er til nogen nytte , hverken for os selv eller for Europa .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer af Kommissionen , at bedrageribekmpelsen inden for de europiske institutioner skal forbedres meget , er uomtvisteligt .
I Revisionsrettens srberetning kommer der nogle alvorlige mangler frem i dagens lys .
En af disse er , at UCLAF indtil nu kun har kunnet anstille undersgelser inden for Kommissionen og ikke hos andre EU-institutioner .
<P>
Med rette understreger ordfreren , at det er ndvendigt , at alle institutioner har en hensigtsmssig beskyttelse mod bedrageri .
Han argumenterer for oprettelsen af et kontor til bedrageribekmpelse med interinstitutionelle opgaver .
Sammen med bl.a. kollegerne Dankert og Wemheuer vil jeg hellere udvide den eksisterende UCLAF ' s kompetence .
<P>
Her vil jeg imidlertid gerne understrege , at denne instans kun skal beskftige sig med intern opsporing , alts bedrageri inden for EU-institutionerne .
Kompetencen til at foretage undersgelser uden for institutionerne , ssom bedrageri i medlemsstaterne p bekostning af Fllesskabets budget , skal stadigvk vre medlemsstaternes ansvar .
Ogs efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten forandres dette ikke .
<P>
Undersgelser uden for institutionerne er i strid med medlemsstaternes grundlove og strafferetlige systemer .
Jeg afviser derfor betragtningerne L og M i betnkningen , hvor ordfreren gr ind for et europisk juridisk omrde og et europisk justitsministerium .
<P>
Forbedring af bedrageribekmpelse uden for EU-institutionerne skal sges i optimalisering af de nationales opsporingstjenesters arbejde og samarbejdet derimellem .
Kommissionens bedrageribekmpelsestjenester spiller her en vigtig koordinerende rolle .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , Bsch-betnkningen er klar i sin bedmmelse af situationen og tydelig i sit krav .
Jeg mener imidlertid ikke , at det frer til mlet , hvis ansttelsesmyndighedens befjelser over for OLAF placeres hos Kommissionen .
Derimod bifalder jeg forslaget om , at OLAF ' s arbejde skal overvges af et uafhngigt kontrolorgan bestende af fem personer .
Men OLAF ' s uafhngighed ville ikke vre reel , s lnge Kommissionen ogs blot indirekte er verste ansttelsesmyndighed .
Kun hvis OLAF er Revisionsrettens og naturligvis ogs Kommissionens uafhngige samarbejdspartner og ansvarlig over for Europa-Parlamentet , kan OLAF udvikle sig til et slagkraftigt instrument i bekmpelsen af svig og korruption .
<P>
Jeg mener , at et kontrolorgan , der svver frit i luften , som hr . Bsch sagde , absolut kan blive godt , hvis det i tilstrkkelig grad udstyres med frsteklasses personale .
Den investering ville helt bestemt kunne betale sig .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg rejser mig som den parlamentariker , der er ansvarlig for anbefalingen af decharge for 1996-budgettet .
Jeg har med stor interesse lyttet til debatten , da det er et af hovedemnerne , om meddelelsen om decharge for 1996-budgettet , som vi skal tage stilling til inden udgangen af ret .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par personlige kommentarer til debatten .
For det frste er jeg meget glad for , at formanden for Kommissionen kom til Parlamentet her i eftermiddag for at fortlle os , hvad han mener om tingenes tilstand og for at se frem i tiden .
<P>
Hvad angr det frste om tingenes tilstand , bifalder jeg i hj grad hans nske om at give os yderligere oplysninger , s vi bedre kan forst , hvad der sker i Kommissionen .
Det , der har fet nogen af os til at stille budgettet for ECHO for 1999 til humanitr bistand i bero , er netop denne mangel p oplysninger og manglende evne til selv at vurdere .
Jeg hber , at dette klares s hurtigt som muligt .
<P>
I sine bemrkninger kom han med en kommentar , der syntes lidt mrkelig , idet han sagde , at det ikke ville vre passende at plgge individuelle sanktioner p medarbejdere , der begik disse uregelmssigheder alene med det forml at holde afdelinger krende .
Man kan undre sig over , hvor ansvaret begynder og slutter .
Edith Mller havde s absolut ret , da hun sagde , at hvor der i visse tilflde foreligger et ansvar , skal dette ptages , men naturligvis uden at fre klapjagt .
<P>
For det andet , som det blev nvnt i beretningen fra Revisionsretten , angende de bredere rammer for en forbedring af systemet , nsker vi at styrke UCLAF snarere end at svkke det .
PPE nsker at sttte Bsch-betnkningen , selvom den ikke stttes af hans egne kolleger , fordi vi mener , at det er ndvendigt med fremskridt .
Nr frst vi har haft diskussionen og afstemningen , kan vi uden tvivl ogs tage kommissionsformandens kommentarer med i betragtning , s vi kan f en rigtig effektiv procedure til bekmpelse af svig , der skal fre os ind i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , der er metode i galskaben , og derfor skal metoden ndres .
Bsch-betnkningen indeholder gode forslag , som kun kan bifaldes .
Episoderne i forbindelse med betnkningen var alt andet end flatterende .
Bsch-betnkningen er blevet syltet , og det , der siden er kommet offentligt frem , er katastrofalt .
Det er igen sdan , som det i sin tid var med BSE og mange andre problematiske sager , som ogs er blevet nvnt i dag .
Dokumenter forsvinder ; de er der ikke , og vi kan ikke mere undersge noget . De skyldige er der heller ikke mere .
Enten er de blevet forfremmet eller sendt andetsteds hen med et gyldent hndtryk .
Den kompetente kommissr er der heller ikke .
Heller ikke i dag , og det beklager jeg srligt p baggrund af den aktuelle ECHO-sag , er hverken kommissr Marn eller kommissr Bonino til stede , og det var ogs delvis tilfldet sidste gang under hringen .
<P>
Hr. formand , vi bifalder Deres forslag om at videreudvikle hr . Bschs ider .
Vi anser det for vigtigt og rigtigt , at det sker .
At tage kontakt til Parlamentets formand er det frste skridt , men der skal flge mange andre og navnlig hurtige skridt efter .
Vi kan ikke klare os med langvarige og langsigtede lsninger , for vi har brug for trovrdige signaler udadtil .
<P>
De har , hr. formand , ptaget Dem et politisk ansvar .
Hvornr gr de to hovedanklagede kommissrer Marn og Bonino det ?
Hvor hurtigt vil den lovede disciplinrret komme til at fungere ?
Hvor lnge skal vi rent faktisk vente , inden de forskellige dokumenter foreligger ?
<P>
Der er n ting , jeg anser for at vre meget problematisk , nemlig om vi frst til nste r fr den debat , vi har i dag om denne betnkning , nr den nye Kommission indsttes , og vi bliver ndt til at plgge den sanktioner for det , der er forekommet af fejl i denne femrsperiode .
<P>
Lige et par ord til sidst : At De Europiske Socialdemokraters Gruppe lader sin ordfrer i stikken , giver mig noget at tnke p , burde give os alle noget at tnke p .
Ville den gre det samme , hvis de anklagede kommissrer havde haft andre politiske sympatier ?
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , ved afslutningen p denne forhandling vil jeg se bort fra modstningerne , for at vi kan blive enige .
Og derfor vil jeg tale om det grundlggende sprgsml . Jeg vil tale om det i betnkningen af Bsch , som jeg er sikker p , at vi er enige om .
Jeg mener , at vi kan vre enige om , at UCLAF har gennemget en periode med flere succeser end fejl , men at det nu har behov for flere konomiske og menneskelige ressourcer , behov for at dets befjelser udvides til alle Fllesskabets organer , og isr er tidspunktet kommet , hvor det har behov for gennemskuelighed for at vre trovrdigt .
Jeg hber , at ingen bliver forarget , nr jeg siger , at Parlamentet efter behandlingen af betnkningen om ECHO har mistet tiltroen til bedrageribekmpelsesenheden .
<P>
Af disse rsager er tiden kommet for ikke blot at forsyne UCLAF med alt , hvad der er ndvendigt , men ogs at omstrukturere det , s det kan genvinde trovrdigheden .
Det skal vre det selv samme UCLAF , der bliver spydspidsen , som i det nuvrende system baner vejen for et retspoliti , hvor enheden med strafferetseksperter styrkes .
Og der findes ikke noget bedre tidspunkt for at omstrukturere dets organisation og retlige ramme end netop nu , hvor forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen er i fokus .
Vi skal vre i stand til at klare den udfordring , vi str over for : Rdet , Kommissionen og Parlamentet har ansvaret for at bidrage med det ndvendige til , at der oprettes et kontor til bekmpelse af svig med rigtige eksperter og professionelle , hvis adfrdskodeks er respekt for loven , og som reelt har politisk uafhngighed , selvom det organisatorisk afhnger af Kommissionen .
Alts et kontor der har den ligevgt , der er ndvendig for , at dets arbejde er i Fllesskabets og ikke en eller anden stats interesse .
<P>
Hr. formand , ved afstemningen om Bsch-betnkningen er der kun et sprgsml : om man er for eller imod forandringer .
<SPEAKER ID=152 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak for en god og konstruktiv diskussion .
Jeg tror , at det er vigtigt , at vi af og til diskuterer dette forslag for at skabe det tillidsfulde samarbejde , som er ndvendigt mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
UCLAF er en ung organisation , som endnu ikke er fyldt ti r , s der har selvflgelig vret en del voksevrk .
Jeg synes imidlertid , at UCLAF lidt efter lidt har udviklet sig til en god organisation .
For tre r siden var UCLAF en organisation , der var spredt rundt i Kommissionen .
I dag er den under t tag , og den har mulighed for at gennemfre forskellige aktiviteter til bekmpelse af cigaretsmugling . Det seneste glder arbejdet med st- og Centraleuropa , med Tacis- og Phare-programmerne og lignende .
<P>
Lad mig udrydde et par misforstelser .
Nogle talere har sagt , at Revisionsretten har opdaget tilflde af uoverensstemmelser og fusk .
Det er ikke Revisionsretten , der har gjort disse opdagelser , men UCLAF selv .
Revisionsrettens rapport handler om , hvordan UCLAF er organiseret .
Man mener , at der br findes et mere moderne edb-system .
Man har sagt , at der er behov for et bedre arkiv , hvilket vi har taget alvorligt bde i Kommissionen og i UCLAF , og vi har ndret arbejdsmetoderne og indfrte i juli et nyt program for , hvordan UCLAF skal arbejde med sine undersgelser , ikke mindst med henblik p beskyttelse af individer .
<P>
Jeg mener ogs at kunne konstatere , at UCLAF nu har skabt en platform for det , som Bsch og mange i Parlamentet nsker , nemlig en videreudvikling af UCLAF til noget endnu bedre , s vi kan leve op til de krav , som skatteyderne naturligvis stiller til os i vores medlemslande .
Samtidig har vi ogs skabt SEM 2000 for at ndre vores administration og kulturen i vores administration med henblik p at skabe en mere moderne organisation .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det er min personlige erfaring , at offentlighed er et vldig godt vrktj , hvis man nsker at forhindre fusk og bedrageri i en organisation .
Der er ogs grunden til , at vi bde fra Kommissionens side og fra anden side ved hjlp af Amsterdam-traktaten forsger at skabe mere offentlighed i vores aktiviteter .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Decharge 1996
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0289 / 98 ) af Miranda for Budgetkontroludvalget om dechargeproceduren for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret 1996
<P>
Sektion I Europa-Parlamentet / Bilag - Ombudsmanden-Sektion IV Domstolen-Sektion V Revisionsretten-Sektion VI Det konomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget .
<SPEAKER ID=155 NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest fremhve , at denne betnkning er meget mere end min betnkning .
Den er frem for alt en betnkning fra Budgetkontroludvalget . Den har vret genstand for lange og bne diskussioner og overvejelser , og den er til sidst blevet vedtaget nsten enstemmigt .
<P>
Men jeg vil ogs gerne nvne , at trods de forskelle , der mske stadig findes mellem det , som vi i dag debatterer , og det , som jeg kunne nske mig , at betnkningen skulle vre , str jeg stadig inde for den i sin helhed .
Jeg fremfrer disse tilsyneladende overfldige bemrkninger af to enkle grunde : For det frste fordi jeg ikke kan lade vre med at undre mig over de udtalelser , der er fremkommet omkring den , navnlig i Parlamentets kompetente organer , altid uden for Budgetkontroludvalget og uden deltagelse af nogen af dette udvalgs medlemmer , og slet ikke ordfreren , og for det andet - og ikke mindre vigtigt - fordi jeg frygter , at en eventuel uenighed om et detailsprgsml , uanset hvor vigtig det er , vil kunne overskygge de grundlggende problemer , som det er bydende ndvendigt at finde en lsning p .
<P>
Lad os efter disse bemrkninger g over til betnkningens essens . To forhold kendetegner p srlig mde dechargeproceduren for 1996 .
P den ene side gik Parlamentet glip af en enestende lejlighed til at nedbringe de endelige investeringsomkostninger til D3-bygningen i Bruxelles med ca .
ECU 30 millioner , hvilket havde haft frsteprioritet fra vores side for dette regnskabsr . P den anden side kan man ikke sidde de uregelmssigheder overhrig , der er ppeget ved Det konomiske og Sociale Udvalg egne og Revisionsrettens revisioner .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at disse to srlig alvorlige tilflde ikke fr os til at ignorere andre sider af budgetgennemfrelsen , der ogs fortjener opmrksomhed eller endog et indgreb , der kan bringe forholdene i orden .
<P>
Men lad os se nrmere p de ECU 30 millioner .
Uden at jeg vil stte mig i Prsidiets sted , der har afsluttet den undersgelse , som det besluttede at stte i gang , er det dog indlysende , at visse tjenestegrene brer et srligt ansvar : Det glder for det frste de anvisningsberettigede , men ogs andre tjenestegrene , der har med sagen at gre , ligesom mangelen p samarbejde imellem dem er ganske slende .
Lige fra begyndelsen har jeg i srlig grad vret optaget af , at betnkningen p en afbalanceret mde skulle beskrive disse to sider af problemet , for kun sdan kan man forst de forskellige svigt , der har gjort , at dette belb er get tabt og flgelig ogs muligheden for at betale forskud p D3 .
<P>
Og der har faktisk vret mange svigt .
I denne som i lignende tidligere procedurer har man ikke udnyttet retten til selv at faststte det belb , som skulle forudindbetales , med henvisning til den hidtil fulgte praksis , og alligevel blev det hele besvrliggjort indtil det absurde med hensyn til den formulering , der skulle benyttes i kontrakttillgget , navnlig med hensyn til det belb , der skulle anfres .
Det kom endog s langt , at man benbart glemte det , man havde gjort i tidligere tilflde , og det hele blev besvrliggjort , som hvis der ikke var frister , der skulle overholdes , selvom disse var lige ved at udlbe .
Der blev fremsendt udtalelser , og der blev fremfrt bemrkninger , nogle selvmodsigende , andre for sent og uden sammenhng med sagen , hvilket ikke bidrog til en tilfredsstillende og rettidig behandling , men besvrliggjorde det hele .
<P>
Og p denne mde fik man ikke varetaget det , der havde hjeste prioritet , og man fik ikke engang srget for , at tabet blev s lille som muligt , sledes som det ville vre sket , hvis man i det mindste havde sikret betaling af et forskud p ECU 29 , 5 millioner .
I det mindste m man tage ved lre , s lignende situationer ikke opstr igen .
Der m gres alt for at sikre , at institutionens verste ledere ikke blot er fagligt kvalificerede , men ogs har en dokumenteret professionel erfaring p omrdet .
Det er derfor ndvendigt , at der hersker den strst mulige gennemsigtighed og strenghed , nr der sker ansttelse i disse stillinger , ligesom der m sttes alt ind p at sikre et effektivt og kontinuerligt samarbejde mellem husets forskellige afdelinger .
<P>
Jeg vil gerne afslutte omtalen af denne sag med en positiv bemrkning : Jeg tnker p de foranstaltninger , som generalsekretren i mellemtiden har ivrksat for at komme den slags administrative svigt til livs og med henblik p en optimal planlgning p udbudsomrdet .
<P>
Stadig angende Parlamentet mener jeg , at jeg br henlede opmrksomheden p nogle yderlige forhold : stigningen i bortfaldet af disponible bevillinger , de forskellige ptegningsafslag , srlig med hensyn til tolkning , og behovet for at udligne forskellen p de ca . ECU 4 millioner mellem kassebeholdningen og regnskaberne , der nu har vret tilfldet i nogle r .
<P>
Hvad angr Det konomiske og Sociale Udvalg , afslrer bde de interne og Revisionsrettens revisioner - som allerede nvnt - tydelige uregelmssigheder og notorisk lemfldig forvaltning af udgifterne til medlemmernes rejser .
Jeg minder om , at Rdet , efter at resultaterne af revisionerne blev kendt , har udtalt sig utvetydigt om dette sprgsml .
Det er rigtigt , at der i mellemtiden er blevet ivrksat nogle foranstaltninger og gennemfrt nogle udbedringer , men for at der kan gives decharge , er det ubetinget ndvendigt , at Revisionsretten og UCLAF ptegner de respektive konklusioner , navnlig med hensyn til ansvar , plideligheden af den nye godtgrelsesordning og vilkrene for inddrivelse af uberettiget udbetalte belb .
S lnge disse betingelser ikke er opfyldt , kan vi selvflgelig ikke give decharge .
<P>
Hvad angr Regionsudvalget , beklager vi ligeledes de uregelmssigheder , som Revisionsretten har ppeget , og vi har taget den forelbige beretning til efterretning , som udvalget i mellemtiden har fremsendt til os om inddrivelse af uberettiget udbetalte belb og de forvaltningsmssige tiltag , der er gennemfrt .
Vi mener dog , at ogs Revisionsretten br kontrollere berettigelsen af de foranstaltninger , der er blevet taget .
<P>
To korte bemrkninger om Domstolen og Revisionsretten .
Med hensyn til Domstolen br behovet for at forbedre det forberedende arbejde med de finansielle overslag vedrrende bevillingsstrrelsen og begrundelsen for de forskellige budgetposter understreges .
Med hensyn til Revisionsretten br behovet for at inkludere den systematisk i de horisontale revisioner , der skal gennemfres , fremhves .
<P>
Til sidst endnu en bemrkning for at fremhve flgende : P grund af Parlamentets srlige ansvar for decharge er det ndvendigt , at Kommissionen snarest muligt fremstter forslag til ndring af finansforordningen , og at ansttelser af regnskabsfrere og finansinspektrer i de enkelte institutioner og decentrale organer bliver genstand for forudgende hring af Parlamentet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , da fru Wemheuer , koordinatoren og hr . Tomlinson , vores talsmand vedrrende dette emne , er fravrende .
Jeg kan ikke sige meget i lbet af mine fem minutter , men jeg ved , at der er fire punkter , som hr . Tomlinson nskede fremhvet , og de er flgende .
<P>
For det frste  opsamlingsoverfrslen  , som ordfreren har beskrevet meget udfrligt .
Dette var nsten en katastrofe for Parlamentet .
Mange af os troede , det var tilfldet .
Vi har vret igennem implikationerne ved den , vi har vret igennem rsagerne til , at den opstod og alt muligt andet .
Man kan kun hbe , at det nu hrer fortiden til , og der er en erklring i betnkningen , der bifalder generalsekretrens handlinger for at sikre , at en sdan ting aldrig sker igen .
Det skulle ikke vre sket , og det at det gjorde , hjalp ikke Parlamentets budget en tddel .
Det er et punkt , som ordfreren allerede har beskftiget sig med .
<P>
Det andet punkt vedrrer kvalificeret personale som angivet i afsnit 14 .
Hr . Tomlinson ville sige , at der mangler kvalificeret personale , specielt nr det glder revision og finansiel kontrol i Parlamentet .
Igen bifalder vi generalsekretrens handlinger .
Vi m ikke glemme , at denne betnkning er baseret p 1996-budgettet , og vi hber , at personalet der skal adminstrere ressourcerne i Parlamentet lever op til generalsekretrens og s sandelig vores forventninger .
<P>
Et andet punkt var inventar .
Afsnit 19 lyder som flgende :  beklager , at den trerige kontrol med inventar-og materielfortegnelsen , der skulle finde sted i 1994 , ikke var afsluttet ved udgangen af regnskabsret 1996  .
Vi ved med andre ord ikke , hvad Parlamentet ejer .
Vi kender ikke belbet for Parlamentets samlede ressourcer .
For ikke s lang tid siden modtog jeg p mit kontor et stykke papir , der rent faktisk var en inventarfortegnelse .
Derp blev jeg bedt om at skrive p , hvad jeg havde .
Det var da helt rligt en ben invitation til at snuppe halvdelen af tingene p mit kontor .
Jeg kunne pfre skrivebordet og stolen og s tage resten .
Det er ikke mden at lave en inventarfortegnelse p , og det er et af de punkter , som jeg ved , hr . Tomlinson og vores gruppe er kommet med bemrkninger til i et stykke tid nu .
Man kan hbe p , at der bliver rettet op p det .
<P>
Det primre punkt , som hr . Tomlinson gerne ville fremhve er i afsnit 15 .
Det er bemrkningen om Den Juridiske Tjeneste .
Jeg ved , at der kommer ndringsforslag til dette afsnit , og jeg vil derfor lse det hjt , s det i det mindste er frt til protokols , fr det ndres .
Det lyder som flgende :  Parlamentet ...
understreger , at det lgger vgt p , at Juridisk Tjeneste udarbejder kvalificerede responsa , som skal gre det muligt for beslutningstagerne hurtigt og effektivt at forsvare institutionens interesse  .
Den del , der vkker anstd , er flgende :  bemrker , at kvaliteten af de responsa , der udarbejdes af Parlamentets egen Juridiske Tjeneste , er utilfredsstillende , sledes som ordfreren har ppeget det , og som det er kommet til udtryk i forbindelse med sager , der er blevet tabt ved de nationale domstole , ved De Europiske Fllesskabers Domstol og ved Retten i Frste Instans ; anmoder generalsekretren om at lade udarbejde en undersgelse af effektiviteten af Juridisk Tjenestes responsa i de seneste r ; opfordrer generalsekretren til at forelgge Budgetkontroludvalget omfattende stillingsbeskrivelser for tjenestemndene i kategori A i Juridisk Tjeneste  .
Det er afsnit 15 i sin helhed .
<P>
Hvis det i sidste ende ndres betydeligt , er det i det mindste nu frt til protokols , og jeg hber , at tjenesten kan tage det er blevet sagt her til efterretning og reagere p det .
Det er ikke en fordmmelse af enkeltpersoner i tjenesten , men hbet er at vi kan f en bedre Juridisk Tjeneste i Parlamentet i fremtiden .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , hr . Mirandas betnkning , som jeg siger ham tak for , indeholder tre forslag til beslutning om decharge og en beslutning om udsttelse .
Jeg vil her belyse decharge til Regionsudvalget og meddele det , at vi er meget bekymrede over dets personalepolitik , og at den seneste udveksling med Det konomiske og Sociale Udvalg af de stillinger , budgetmyndigheden havde bevilget , ikke just kan betragtes som et fremskridt .
<P>
Hvad angr Parlamentet , flger vi opmrksomt de foranstaltninger , der er truffet inden for omrdet udbetalinger til medlemmerne p grundlag af Revisionsrettens beretning .
Decharge til Parlamentets generalsekretr , som nu kan meddeles , har vi vret ndt til at udstte i nogle mneder , fordi vores udvalg ville afvente resultatet af den undersgelse , som Prsidiet har gennemfrt om bortfald af midler i strrelsesordenen ca . ECU 30 millioner .
<P>
Prsidiet har afgjort sprgsmlet om personligt ansvar , og vi respekterer denne afgrelse .
Men det er vores opgave at bemrke , at budgetmyndighedens afgrelser ikke kunne gennemfres , og at det skyldes en forkert procedure og utilstrkkelige forvaltningsstrukturer .
Vi tager de reformer og afgrelser , som generalsekretren har truffet , til efterretning , og vi hber , at de uheldige forhold dermed er bragt til ophr .
<P>
Budgetforvaltningen i Parlamentet kommer ud for mange andre vanskeligheder , som er resumeret i hr . Mirandas betnkning .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at de problemer , som Revisionsretten har behandlet i sin beretning om tillg til medlemmerne , skal undersges i vores decharge for regnskabsret 1997 , da denne beretning frst blev tilsendt os for to uger siden .
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke er tilfredse med den nuvrende situation , hvor vi giver generalsekretren decharge , mens det er Prsidiet , der har ansvaret for , at man har set bort fra ptegningsafslag .
Budgettet for 1996 var ikke berrt af denne forvirring , men det ville vre godt , om vi s hurtigt som muligt kunne n til enighed med Prsidiet .
<P>
Det , der bekymrer mig mest i hr . Mirands betnkning , er udsttelsen af decharge til Det konomiske og Sociale Udvalg .
Den situation , Revisionsretten beskriver , er s alvorlig , at Rdet i sin henstilling om decharge har anmodet Revisionsretten og UCLAF om at gennemfre en undersgelse for at f konstateret det njagtige omfang og den njagtige rkkevidde af uregelmssighederne .
<P>
Det er en af grundene til , at vi forlanger Bsch-betnkningen om UCLAF ' s uafhngighed og krver , at UCLAF ogs kan foretage undersgelser i de vrige institutioner .
Det , vi hidtil har hrt , gr ud p , at Det konomiske og Sociale Udvalg ikke tager vores krav alvorligt .
Det betragter tilsyneladende sagen som afsluttet .
Der er blevet udnvnt en finansinspektr , uden at vi har fet de ndvendige garantier for hans uafhngighed .
Derfor kan vi for jeblikket ikke garantere , at vi vil give decharge .
Alt afhnger af , hvorledes Det konomiske og Sociale Udvalg reagerer p vores krav .
Vi fr , hber jeg , mulighed for at informere den nye generalsekretr om situationen p vores nste mde .
<P>
Jeg finder det ndvendigt , at vi stemmer srskilt om de tre forslag .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at rose ordfreren for hans mod . Han har tacklet en svr opgave over flere mneder .
Det er ikke nemt at vre ansvarlig her og fremstte henstillinger til Budgetkontroludvalget og Parlamentet , fordi vi overvger andre institutioner . Jeg ved , at hr .
Elles ser efter Kommissionens decharge , men hr . Miranda ser efter resten .
<P>
Parlamentet kan ikke vre skyldig i dobbelte standarder .
Hvis vi skal kritisere andre , m vi sikre os , at der tages korrekt hnd om vores finanser .
Vi m ikke skjule vores forlegenhed , og vi m ikke bryde reglerne for gennemsigtighed i vores procedurer og regnskaber .
<P>
I afsnit 4 har vi med ECU 30 millioner at gre .
Ordet  beklager  er strkt .
Men det nvnes ikke i afsnittet , at finansinspektren , fr begivenheden , havde frardet iden med at bruge proceduren for automatiske fremfrsler .
Der var ikke tid nok .
Ikke desto mindre , nsten fordi han kom med den henstilling , prvede man proceduren for automatiske fremfrsler .
Hvad skete der ?
Parlamentet blev til grin , og vi kunne ikke n det inden for fristerne .
<P>
Det er min overbevisning , at en minister i en medlemsstat ville have mistet sin job i sdan et tilflde .
Jeg har fremlagt et ndringsforslag , der er blevet afvist .
Det vil jeg vende tilbage til p et senere tidspunkt , og jeg vil nvne navne senere .
Generalsekretren har et nemmere job med at sikre korrekthed .
Han skal sikre , at personalet i Parlamentet flger finansforordningen og flger Parlamentets interne regler .
Hvis det var sket , ville vi ikke have mistet ECU 30 millioner .
<P>
I afsnit 13 nvner vi konsulenter .
Jeg er ikke imod eksterne konsulenter .
Jeg mener ikke , at Parlamentet indeholder al visdommen .
Vi m vre indstillet p at sprge andre mennesker til rds , men reglerne skal flges .
Reglerne skal fastlgges , og der skal udfrdiges ordentlige kontrakter , s vi ikke lbende udbetaler belb for at sikre , at der betales for rdgivningen .
<P>
Afsnit 19 henviser til inventarfortegnelsen , der skulle finde sted i 1994 , og som ikke var afsluttet ved udgangen af 1996 .
Det er skandalst .
Men den foregende var en farce .
Vi kom ikke til bunds i sagen .
Undersgelser viste , at nogle af posterne , der efter sigende manglede , ikke var blevet modtaget af Parlamentet , men var blevet betalt .
<P>
Medlemmernes kasse nvnes ligeledes med tabet af penge , der kom frem i 1982 , for 16 r siden .
Det er der endnu ikke taget hnd om .
Jeg ved , at sagen er for retten , og at de er ansvarlige for forsinkelsen .
Men en del af forsinkelsen i retten skyldes , at vi ikke fulgte de korrekte procedurer i Parlamentet i 1982 .
Sagen blev dengang behandlet forkert .
Det lader os tilbage i en meget alvorlig position .
r efter r skal vi i regnskabet nvne , at s mange penge er tabt til Parlamentet , og vi ved endnu ikke , om der er chance for at inddrive dem hos forsikringsselskaberne .
Det var slsede procedurer i Parlamentet , der muliggjorde starten p denne affre , og det er procedurerne i Parlamentet , der har trukket den i langdrag .
<P>
Jeg lyknsker hr . Miranda med hans mde at undersge Det konomiske og Sociale Rd og Regionsudvalget p .
Begge havde brug for hans fulde opmrksomhed .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , vi lever i en kompliceret tid , hvor enhver mangel p kontrol kan fre til uregelmssigheder eller svig , og jeg holder disse begreber adskilt , som hr . Santer bad om fr .
<P>
Medierne ringer hver dag med alarmklokkerne for at bekendtgre , at der er ting , som ikke fungerer ordentligt i Den Europiske Union .
Medierne tilkendegiver , at det tilsyneladende effektive EU-maskineri hverken er s effektivt , ufejlbarligt eller ubestikkeligt , som vi fr troede .
Processen begyndte ikke i gr , der har vret symptomer p forvrring i flere r . Der er bger , avisartikler , fjernsynsprogrammer , individuelle og kollektive klager .
<P>
Ved begyndelsen af denne valgperiode , blev vi parlamentsmedlemmer i sin tid overrasket over Parlamentets bygningspolitik .
Sandsynligvis stammer en stor del af de problemer , vi trkkes med i dag , fra en mangelfuld bygningsforvaltning , der har fet os parlamentsmedlemmer til at fremst som hovedpersoner i et teaterstykke , som vi egentlig var tilskuere til - alts passive .
I politik er den synd at udelade noget eller vre passiv dobbelt alvorlig : Det er et slag mod systemets legitimitet og bedrageri af velviljen hos de borgere , der stemmer .
Vi skal aldrig , og endnu mindre i fremtiden , her i Parlamentet tillade , at manglende handling eller udeladelse fr os til at g let hen over situationer , som senere bliver ddelige projektiler rettet mod det , der er Den Europiske Unions hjerte , det vil sige dens trovrdighed og dens ufejlbarlige image .
Derfor er dechargeproceduren for gennemfrelsen af budgettet s vigtig .
Hvis Parlamentet ikke giver decharge for gennemfrelsen af det budget , som Parlamentet har stemt for , vil der straks blive stillet sprgsmlstegn ved forvaltningens ufejlbarlighed , og s skal der straks trffes foranstaltninger for at genetablere friheden , ufejlbarligheden og tilliden .
<P>
Ordfreren , hr . Miranda , foreslr decharge for bestemte sektioner af budgettet .
Parlamentet har fuld tillid til hr . Miranda , og derfor gr vi ind for hans konklusioner .
Alligevel nsker jeg at fremkomme med to nuanceringer .
Den frste er , at min kollega Edward Kellett-Bowman har fuldstndig ret : Vi er et Parlament , og vi er forpligtet til at gre opmrksom p uregelmssigheder uden omsvb .
Gennemskuelighed skader ikke nogen , men hjlper mange gange med at rense luften .
Og for det andet m vi ikke skade Parlamentets institutioner , som vrner om retssikkerheden .
Parlamentets juridiske tjenestegrene kan have deres begrnsninger , og de skal helt sikkert forbedre deres funktion , men at rejse tvivl om dem hjlper os ikke i vores arbejde .
Vi har fremsat et ndringsforslag om dette , og vi hber , at Parlamentet sttter det .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0338 / 98 ) af Tappin for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 297 / 95 om faststtelse af gebyrer til Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering ( KOM ( 98 ) 0021 - C4-0284 / 98-98 / 0135 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=162 NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke Kommissionen og mine kolleger i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse samt Budgetkontroludvalget for deres sttte til denne betnkning .
En del af min tak gr til Rdet og Kommissionen , der anerkender , at Parlamentet , som en del af budgetmyndigheden , spiller en rolle i afgrelsen af fremtiden for strukturen af gebyrerne til dette agentur .
<P>
Grundforordningen krver kun hring af branchen , fr Kommissionen fremstter sit forslag for Rdet .
Den medtagelse er kommet efter betydelig forsinkelse , og der er skabt mange problemer for agenturet i London som et resultat heraf .
Alene i r har agenturet brugt ECU 4 millioner for meget , og direktren risikerer at se sig selv operere ud fra en ulovlig position .
Kommissionen har startet en overfrselsprocedure , men den forsinkede overfrsel betyder , at der stadig vil vre problemer .
<P>
Denne situation m ikke opst igen .
Vi har en forpligtelse til at sikre , at Fllesskabets organer opererer lovligt , effektivt og til absolut gavn for Fllesskabet .
De to frste punkter der forfor skal understreges , hvad angr denne betnkning , er for det frste , at Parlamentet automatisk straks skal involveres i fremtidige beslutninger vedrrende gebyrniveauet . For det andet , da og nr gebyrer revideres i fremtiden , skal dette gres inden for en budgetmssig tidsfrist , s agenturet kan administrere tingene p en fornuftig og effektiv mde .
Hvis der ikke ns frem til en aftale inden for den givne frist , forpligtes Kommissionen automatisk til at sikre , at agenturets evne til at udfre sin funktion ikke berres p negativ mde .
<P>
Dette srlige agentur har altid vret meget imdekommende over for Parlamentets krav vedrrende budgetter for Fllesskabets decentraliserede organer , og det skal lyknskes med den fremragende beretning , det modtog fra Revisionsretten .
Vi har altid insisteret p , at et agenturs ressourcer for det frste skal budgetteres , for det andet , at agenturer , som et instrument i europisk politik , skal st til regnskab over for og vre gennemsigtige for budgetmyndigheden og for det tredje , at al overskud skal returneres til budgettet .
Dette er opstillet i Kellett-Bowman-betnkningen .
Dette agentur har altid stttet disse principper , s vidt det kunne .
Det var dog ikke i stand til at give mig de ndvendige oplysninger vedrrende omkostningerne ved behandlingen af ansgninger osv . , fordi det simpelthen ikke har de oplysninger .
<P>
Det har ikke en gang en underopdeling af , hvordan medlemsstaterne bruger de penge , de modtager fra et agentur til betaling af undersgelsen af et givent produkt .
De nuvrende evalueringer udfres af rapportrerne i medlemsstaterne , der modtager 50 % af agenturgebyret til dkning af omkostningerne ved udformningen af rapporten .
Agenturet afgjorde lige s lidt dette gebyr , som det afgr , hvad de farmaceutiske virksomheder skal betale for evalueringerne som helhed .
<P>
Kommissionen pstr , at gebyrniveauet ikke dkker hverken medlemsstaternes eller agenturets omkostninger , og at det derfor br ges .
Parlamentet husker muligvis , at det var Rdet , der sidste gang nedsatte gebyrerne .
Vi er i det store hele enige med Kommissionen og hr . Valverde Lpez , der har udarbejdet en udmrket udtalelse for Miljudvalget , en udtalelse jeg bifalder meget og takker ham for .
Men da tallene fra Kommissionen kun kan vre anslet lseligt , mener vi , at fremtidige evalueringer skal foretages p basis af faktiske oplysninger fra bde agenturet og medlemsstaterne .
<P>
Derfor er vores nste henstilling flgende : For det frste , med hjlp fra Kommissionen - for hvilket vi takker hr .
Mingasson og hans personale - br agenturet frdiggre installationen af et komplet automatisk finansieringssystem , der kan srge for en fordeling og gre en omkostningsanalyse af arbejdet i agenturet lettere . For det andet br Kommissionen forlange , at agenturerne i medlemsstaterne stiller lignende oplysninger om deres omkostninger til rdighed for os som budgetmyndighed .
For det tredje kommer vi om et par r tilbage til en fuld gennemgang af gebyrerne baseret p en vurdering af faktiske data . Dette fortller os , om det f.eks. tager lngere tid at vurdere en ansgning om et veterinrprodukt , der kunne ende i fdekden i modstning til et , der ikke gr det , eller hvorvidt en variation af en oprindelig ansgning krver den samme arbejdsindsats eller kun den halve eller en fjerdedel .
<P>
En sdan analyse vil ogs lse sprgsmlet om , hvor lang tid agenturet bruger p at vurdere kommercielle produkter eller udfre opgaver i forbindelse med folkesundheden p vegne af Fllesskabet som helhed .
De farmaceutiske virksomheder mener , at det er uretfrdigt , at de skal dkke sdanne omkostninger .
De advarer om , at hvis gebyrerne sttes for hjt eller p et niveau , der undergraver rentabiliteten , vil de skre ned p forskning og udvikling .
De er tydeligvis , som alle andre , opsat p at beskytte deres kapitalinteresser .
<P>
Medlemmerne er muligvis klar over , at Den Europiske Union netop har truffet en rkke afgrelser om nskeligheden ved at opretholde arbejdet med lgemidler uden indtgtsgrundlag , teknisk samarbejde forud for tiltrdelse , aftaler med tredjelande om gensidig anerkendelse osv .
Det er i alles interesse , at dette vigtige unionsforehavende udfres effektivt .
<P>
Det er i alles interesse , herunder medlemsstaternes , at reducere omkostningerne ved lgemidler , da staten i sidste ende yder tilskud til en stor del af omkostningerne gennem folkesundhedsprogrammer og lgebehandling .
Selvom det blev forudset , at agenturet ville blive selvfinansieret , er vi ndt til at indse , at det ikke sker inden for nr fremtid , selvom vi er fortsat med at mindske EU-bidraget som en del af agenturets samlede budget r efter r .
Det er ligeledes tydeligt , at den fremtidige finansiering af agenturet vil afhnge af de strukturelle mekanismer , vi opretter for at garantere den stabilitet , det behver for at fungere ordentligt .
<P>
Disse principper glder alle agenturer , ikke kun i London .
Selvom forudstningen m vre , at hvert agentur er forskelligt og skal behandles som sdan , er de rammer , jeg henviser til , udformet til at sikre , at niveauerne for ansvarlighed , gennemsigtighed og konomisk effektivitet , nr frst de er bedyret , er til at stole p .
<P>
For det frste krver Parlamentet , at der indfres en mekanisme til automatisk op- eller nedjustering af agenturernes budgetter til kompensation for virkningen ved valutakurssvingninger eller ndringer i de institutionelle justeringskoefficienter .
For organer som agenturerne , der er bundet til institutionelle statutter , og hvis budgetniveau afgres efter megen debat og hring af budgetmyndigheden , er det latterligt , at al den overvejelse bliver spildt ulejlighed midt p ret som flge af en institutionel afgrelse , der skal flges , om justeringskoefficienter til deres afsnit 1 , eller af en beslutning af hr . Soros eller en af dennes finansielle spekulantvenner om at forhje en bestemt valuta eller lade den rasle ned .
<P>
EMEA har lidt store tab som flge af det britiske punds strke stilling .
Det handler ikke om , hvorvidt de taber eller tjener penge , men om at et aftalt budget br vre et budget , der efterleves .
<P>
Vi har ogs introduceret en ny linje i r , der skulle holde yderligere midler i reserve til samtlige agenturer , med undtagelse af Torino , der er i kategori 4 og derfor ikke kan nedbringe linjen fra kategori 3 til dkning af driftsomkostningerne ved aktiviteter og programmer vedrrende unionspolitikker , som agenturerne mtte gennemfre .
Den skal ikke bruges som en fedtekasse .
Vi vil krve , at agenturerne er yderst opmrksomme p omkostningsstyringen .
Dette er ikke i stedet for , at Rdet og Kommissionen enes om at ge midlerne til agenturerne , nr de nsker at ge arbejdsmngden - og dette er vigtigt .
<P>
Da vi generelt presser budgetterne , kunne visse mennesker mske forestille sig at overfre aktiviteter til agenturer uden samtidig at overfre de tilsvarende midler og dermed forflytte deres budgetproblemer til andre .
<P>
Denne nye linje skal gre det muligt at inkorporere yderligere aktiviteter i agenturernes arbejdsprogram , s lnge dette ikke indebrer gede personale- eller kapitaludgifter , der overstiger grnserne for eksisterende budgetter .
<P>
For at sikre at London og alle andre agenturer fremover opretholder deres sttte til princippet , har vi fastlagt og udarbejdet en adfrdskodeks .
Den omhandler f.eks. aftaler om rapportering og gennemsigtighed som f.eks. for det frste at bede agenturer om at rapportere eventuelle ndringer i deres budgetter til budgetmyndigheden og for det andet at rapportere deres stillingsfortegnelser og arbejdsprogrammer til overvejelse i udarbejdelsen af deres budgetter .
Blot for at sikre , at der ikke opstr forsinkelser i forbindelse med gennemfrelsen af denne aftale , lgger vi 10 % af alle agenturbudgetter i reserve under forudstning af , at de skriver under og returnerer aftalerne .
Dette kunne gres fr andenbehandlingen .
<P>
Jeg m understrege , at strstedelen af agenturerne har stttet kodeksen fuldt ud , og den er desuden blevet udformet i samrd med de involverede parter .
<P>
Vi er ligeledes , i store trk , net til en aftale om harmoniseringen af bestemmelser vedrrende stiftelse .
Selvom dette er blevet godkendt i Parlamentet , ligger det stadig hos Rdet og afventer enighed .
Dr har det vret alt for lnge , og vi burde presse hrdt p i Rdet via budgetproceduren for at f dem til at tage sig af dette hurtigst muligt .
<P>
Vi har ogs medtaget et afsnit i det almindelige budget , der skal dkke agenturernes bygninger .
Det synes latterligt , at EU har aktiver eller passiver i medlemsstaterne , som vi ikke har nogen oplysninger om .
<P>
Hvilke slutninger kan vi drage ?
I lbet af de tre r , hvor jeg har vret ordfrer for agenturerne for Budgetudvalget , har jeg vret s heldig at f megen positiv tilslutning fra mennesker som Edward Kellett-Bowman - min kollega p den anden side af gangen - hr . Mingasson og direktrerne for agenturerne .
Vi har forsgt at afmystificere satellitagenturerne : at f dem ned p jorden .
Vi nsker at sikre , at de stadig er en del af fllesskabsorganerne , selvom de opererer et stykke vk fra de centrale arbejdspladser , stadig er ansvarlige over for de demokratisk valgte parlamentsmedlemmer , kontrolleret men ikke oversvmmet hverken af mange forskellige grupper , der er kommet forbi for at efterse deres arbejde , eller af de bureaukratiske krav fra mennesker , der p afstand forsger at vurdere , hvad der foregr .
Vi nskede at finde en balance .
Mange agenturer er stadig i startfasen .
Mange blev frosset fast midtvejs af de sidste to rs stillestende budgetter .
Nogle opnr mske aldrig det format , der oprindeligt var tanken i stiftelsesplanen , og der er stadig flere agenturer p bedding .
Nr frst der er en adfrdskodeks , og der er opnet en harmonisering af forordningen , har vi den gennemsigtighed , der er ndvendig for at stte budgetmyndigheden eller de stende udvalg i stand til at stille de ndvendige sprgsml .
<P>
De automatiske finansieringssystemer , som ikke blot London men nsten alle agenturerne fr op at kre inden for nr fremtid , vil hjlpe .
Dette projekt , som er blevet udviklet i en nd af samarbejde p tvrs af agenturer , er typisk for , hvad der er blevet opnet med hensyn til kravet om , at agenturerne skal undg overlapning af bestrbelser inden for aktiviteter og blive mere bevidste om , hvordan de kan ge deres egen effektivitet .
Det vil ogs tillade elektronisk finansiel kontrol .
Vores satellitforbindelser har aldrig vret bedre .
<P>
De nste agenturbudgetter finder sted i den nye parlamentariske periode .
Da br alle mekanismer og strukturer vre p plads for at gre argumenter vedrrende budgetniveauer langt mere velunderrettede .
<P>
Budgetmyndigheden br kunne foretage sin vurdering p basis af et sandt vidnesbyrd om behov og ydeevne , s absolut det bedste vurderingsgrundlag .
<P>
Afslutningsvis anbefaler jeg mine henstillinger , srligt om gebyrstrukturen til EMEA , men generelt til dem der vil have indflydelse p dette og andre agenturers evner til at foretage det arbejde , vi krver af dem , s effektivt som muligt .
Jeg hber , at Parlamentet sttter mine samt Budgetudvalgets og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelses ndringsforslag .
<SPEAKER ID=163 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Tappin .
Han er tydeligvis blevet en anerkendt ekspert inden for de decentraliserede organer og agenturers virkemder .
<P>
Budgetkontroludvalgets konklusioner er korte og lyder som flgende :  Budgetkontroludvalget glder sig over Kommissionens forslag , hvorved EMEA kan plgge sine kunder gebyrer , der er mere forenelige med de omkostninger , det har , og vil ogs benytte denne lejlighed til at lyknske agenturet med de driftsmssige fremskridt , der er gjort . 
<P>
Jeg vil gerne trkke fire punkter frem .
For det frste er agenturet et glimrende eksempel p subsidaritet .
Lgemiddelfabrikanter i Europa kan opn registrering et sted , som fungerer i alle medlemsstater .
Dette er langt mere effektivt og absolut billigere .
Problemet med gebyrer blev vel fremfrt af hr . Tappin .
Agenturet presses af den mde , vi griber det an p .
Jeg undrer mig dog over en ting - hvorfor der skal vre et meget lavere gebyr for veterinrprodukter end for humanmedicinske produkter .
Mange veterinrprodukter kommer i sidste ende ind i det humane system , og jeg spekulerer p , om de ikke burde plbe strre udgifter , men det er ikke sket . Som hr .
Tappin nvnte , godkendte Parlamentet for nogle mneder siden nogle ndringsforslag til statutter .
Jeg er blevet forsikret om af Rdet , at disse ndringsforslag ikke blokeres i Rdet , men blot er forsinket .
Jeg hber , at man p forsoningsmderne finder lejlighed til at rejse sagen for Rdet .
<P>
Det fjerde punkt er , at Den Europiske Revisionsrets frste beretning for sidste r om dette agentur visker tavlen ren .
Det er yderst anerkendelsesvrdigt .
Det ser ud til , at de endda kan blive det frste organ , der fr det bl stempel i Det Europiske Fllesskab .
Denne blstempling er ikke kommet Kommissionen og alle andre organer til del , siden det blev indfrt med Maastricht-traktaten , men jeg kan se dette agentur som kandidat til det bl stempel inden for nr fremtid .
<P>
Hr . Tappin har udarbejdet en god betnkning .
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte ndringsforslagene og hans betnkning .
<SPEAKER ID=164 NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg tilslutte mig lyknskningerne til ordfreren , hr .
Tappin , med , at han har lavet et fremragende stykke arbejde , som her har drejet sig om Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , men som har flger for resten af agenturets generelle struktur med hensyn til virksomhed og finansieringskontrol .
Og agenturerne er et fantastisk arbejdsredskab i Kommissionen .
Og netop Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering har , sknt det begyndte at fungere i praksis i 1995 , allerede fet international anerkendelse , og hele sektoren og alle de implicerede aktrer er meget tilfredse med dette agenturs eksemplariske virksomhed .
Derfor er de tre udvalg , som har udarbejdet betnkninger , i det store hele enige om denne sttte til agenturet p grund af dets fremragende arbejde .
<P>
At vi m beskftige os med ajourfring af gebyrerne er en ndvendighed - og det var fastlagt i dets grundforordning - og derfor mener jeg , at det er godt , at Parlamentet samtykker i ndringen af disse gebyrer .
Og jeg mener isr , at det rlige gebyr , som Kommissionen foreslr , er meget vigtigt , fordi det bidrager til dkning af udgifter til overvgning og bevarelse af tilladelser , hvilket er meget vigtigt i denne sektor .
Men det br mske ogs huskes , at gebyrerne ikke er afgifter , og at de kun skal betales for ydede tjenester .
Derfor gr nogle af de ndringsforslag , jeg har fremsat - og jeg vil benytte lejligheden til at takke ordfreren , hr . Tappin , der har inddraget de syv forslag , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har udarbejdet - ud p at lave en graduering af gebyrerne i forhold til det udfrte arbejde .
<P>
For det andet , hr. formand , vil jeg , samtidig med at jeg sttter gebyrforhjelserne , understrege ndvendigheden af at bevare agenturets uafhngighed .
Bidraget fra EU-budgettet skal sikres - det vil sige bevares , samtidig med at nedskringer undgs - for agenturet arbejder for medicinalindustrien i Europa , men varetager samtidig millioner af menneskers interesser , herunder patienter , ansatte inden for sundhedssektoren og forbrugere .
Husk p , at agenturets uafhngighed altid er blevet stttet af Parlamentet .
<P>
Den Europiske Union og medicinalindustrien - som er verdens strste - har brug for et strkt agentur og et agentur , der er videnskabeligt velfunderet .
Og det opnr vi kun med en gennemskuelig og passende finansiering .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , for ikke s lnge siden har vi ved markedsfringen af Viagra-pillen set , hvor nyttig Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering er , for Kommissionen har p grundlag af dette agenturs udtalelse besluttet at lade Viagra-pillen markedsfre .
Det er kun et eksempel p , hvor vigtig denne institution er .
Denne institutions betydning vil i fremtiden kun tiltage , nr man tnker p , at dette agentur kun har virket tre r .
<P>
Vi mener ogs , at EMEA til dels er en statsinstitution .
Jeg er helt enig med ordfreren , fordi dette agentur til dels er plagt gennemfrelsen af den interne markedspolitik og sikringen af sundheden .
Derfor mener jeg , at strstedelen af EMEA ' s indtgter skal komme fra godtgrelserne , men en bestemt del skal stadigvk komme fra EU .
Det er kun , og ordfreren har meget rigtigt peget p dette , lidt utilfredsstillende , at der endnu ikke er foretaget en tilbundsgende undersgelse af udgifterne ved behandlingen af ansgningerne .
Jeg beklager dette sammen med ordfreren .
P den mde ved vi ogs bedre , hvilken del af agenturets kapacitet der i fremtiden omfatter de sundhedsmssige opgaver , som plgges af institutionerne .
Jeg hber , at vi herom hurtigt kan imdese resultater .
<P>
Ordfreren har endvidere skrevet , at valutasvingningerne og korrektionskoefficientens virkning har pfrt agenturet et tab p 20 % .
Jeg anmoder Kommissionens reprsentant om at kommentere dette .
Hvordan vil Kommissionen lse agenturets problem med hensyn til valutasvingninger og korrektionskoefficienter ?
<P>
Til sidst mener vi , at det er vigtigt , at der sikres et bidrag fra vores budget , det er indlysende .
Som budgetordfrer for Miljudvalget har jeg slet til lyd for ECU to millioner ekstra i forhold til det nuvrende belb p 12 millioner .
I sidste uge blev det i Budgetudvalget besluttet at yde n million mere , alts halvdelen af det , vi anmodede om .
Men som De kan se , gr Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse alt , hvad vi kan for at sikre dette agenturs budget .
<SPEAKER ID=166 NAME="Gradin">
Det glder mig , at det har vret muligt at f dette emne p dagsordenen for plenarmdet s hurtigt .
Jeg vil derfor gerne takke alle , der lagde s stort arbejde i dette forslag .
<P>
Niveauet og gebyrstrukturen p nuvrende tidspunkt , der skal betales af den farmaceutiske industri til Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering blev fastlagt i Rdets forordning i 1995 .
I overensstemmelse med artikel 10 i denne forordning forelagde Kommissionen en rapport om dens gennemfrelse .
I lyset heraf fremsatte vi den endelige forordning i januar 1998 .
<P>
I udarbejdelsen af denne rapport har Kommissionen sgt at opn to ml . For det frste ikke at lgge en urimelig byrde p ansgere og for det andet ikke at stte opnelsen af EMEA ' s primre opgave p spil , der gr ud p at give bedst mulig videnskabelig rdgivning vedrrende autorisation og overvgning af lgemidler .
<P>
Den foreslede gebyrforhjelse demonstreres tydeligt og stttes af en omkostningsundersgelse , udarbejdet af de nationale myndigheder og EMEA .
Opmrksomheden blev srligt rettet mod , at gebyrerne normalt skulle vre lavere end de gebyrer , de 15 medlemsstater opkrver .
Kommissionens forslag forudser ligeledes nye strre orienteringer : indfrelsen af et rsgebyr , indfrelsen af et gebyr for videnskabelig rdgivning og protokolassistance , et nedsat gebyr til visse variationer , der ikke indebrer en indgende videnskabelig evaluering , gebyrer til fastlggelsen af maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer til kliniske tests , administrative gebyrer , indfrelsen af differentierede gebyrer til ivrksttelsen af voldgiftsprocedurer i Fllesskabet .
<P>
Det glder mig at kunne meddele , at Kommissionen accepterer flere af Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Vi skal derfor snarest fremstte et ndret forslag .
Flgende emner medtages : forslaget om at fremtidige ndringsforslag til forordningen om gebyrer skal baseres p en fuldstndig vurdering af agenturets omkostninger - ndringsforslag 16 ; en tydeliggrelse af , at gebyret for evaluering dkker alle godkendte styrker og lgemiddelformer af et produkt - ndringforslag 10 og 11 ; en forhjelse af et yderligere voldgiftsgebyr for veterinrlgemidler - ndringsforslag 12 ; en forhjelse af gebyret for ndringer i maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer ( MRL ) for veterinrlgemidler - ndringsforslag 13 ; indfrelsen af et variabelt gebyr for videnskabelig forskning - ndringsforslag 14 .
<P>
Vi er desvrre ikke i stand til at acceptere samtlige ndringsforslag .
Af flere grunde .
Visse kan ikke accepteres af juridiske grunde .
Det er f.eks. ikke muligt at ndre retsgrundlaget for forordningen .
<P>
Artikel 10 i forordningen af 1995 opstiller allerede et prcist og specifikt retsgrundlag , som skal respekteres .
I andre tilflde mener vi , at ndringsforslagene kan medfre en risiko for folkesundheden , f.eks. ved at tilskynde til inflation i forskellige prsentationer af et givent lgemiddel .
<P>
Forslaget om at gre den frste faststtelse af en maksimalgrnsevrdi for flere dyrearter dyrere kan ikke accepteres .
Dette ville st i modstning til Kommissionens politik om at opfordre til og fremme ansgninger om faststtelse af nye MRL .
<P>
Andre emner fastlgges i tvrgende juridiske tekster og ikke i forordningen om gebyrer .
Dette inkluderer f.eks. anfrelsen af euroen og budgetmssige detaljer .
Endnu en gang tak for jeres frugtbare samarbejde vedrrende dette emne .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg har spurgt kommissren , hvad hendes lsning er p valutakurssvingningerne og korrektionskoefficienten .
Dette har pfrt agenturet et tab p 20 % .
Hvad vil Kommissionen gre ved det ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg reprsenterer hr . Bangemann , og jeg skal bede ham svare Dem skriftligt .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg mener , som hr . Kellett-Bowman kan bevidne , at vi i budgetordningen for 1999 fremsatte en rkke ndringsforslag for at sikre , at Kommissionen runder agenturernes tab p valutakurssvingninger eller justeringskoefficienter op p tredje eller fjerde betaling hvert r .
Hvis budgettet gr igennem ved frstebehandlingen i starten af december , trder det faktisk i kraft .
Ligeledes , hvis agenturerne tjener , mister de deres tilskud det flgende r , hvorfor der ikke bliver en vind-vind-situation , men snarere en vind-tab-situation .
Jeg hber , at det tydeliggr holdningen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat til kl . 17.30 )
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0483 / 98 ) .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Hr . Liikanen er lige ankommet , sandsynligvis efter finsk tid , som ikke er helt den samme som vores tid .
Vi byder ham derfor velkommen og beder ham besvare sprgsml nr . 30 af Marjo Matikainen-Kallstrm ( H-0885 / 98 ) :
<P>
Om : Den russiske krises indvirkning p landets energiproduktion og nukleare sikkerhed
<P>
Den aktuelle konomiske , sociale og politiske krise i Rusland giver anledning til at frygte , at der den kommende vinter vil opst store problemer med energiforsyningen .
Det frygtes ogs , at de store konomiske problemer , som bl.a. frer til , at der ikke udbetales lnninger , og vedligeholdelsesarbejder muligvis forsmmes , vil kunne have negative konsekvenser for landets evne til sikker fremstilling af kerneenergi .
Rusland har tt ved den finske grnse kernekraftvrker , hvis tekniske og sikkerhedsmssige tilstand selv under forhold , som ikke kan betegnes som kritiske , ikke opfylder sikkerhedskravene .
Derfor br konsekvenserne af den hurtigt voksende krise for energiforsyningen og den nukleare sikkerhed undersges med strst mulige omhu og fremfor alt snarest muligt .
<P>
Hvor virkningsfulde og alvorlige mener Kommissionen , at de negative konsekvenser af den tiltagende russiske krise vil vre for landets energiforsyning og nukleare sikkerhed ?
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at hjlpe de russiske myndigheder med at forebygge og lse eventuelle sikkerhedsproblemer i forbindelse med de ovennvnte energisprgsml ?
Hr . Liikanen , jeg beder Dem besvare fru Matikainen-Kallstrms sprgsml .
<SPEAKER ID=173 NAME="Liikanen">
Hr. formand , der er ingen tegn p , at den nuvrende situation i Rusland har en negativ virkning p energiomrdet og den nukleare sikkerhed .
Vi har fet nogle tegn p , at regeringen agter at betale de ubetalte lnninger til medarbejderne i den omtalte branche .
Dette kan have en positiv virkning p den aktuelle , svre situation .
Kommissionen observerer situationen og vurderer dagligt udviklingen hovedsagelig gennem reprsentatskabet i Moskva .
Ligeledes muliggr den aktuelle gennemfrelse af Tacis-programmet ogs kommunikationen specielt p kernekraftomrdet .
Situationen i kernekraftvrkerne kan dermed observeres konstant .
Med hensyntagen til det pgldende program er Kommissionens og Ruslands myndigheder i gang med at nyudvikle deres strategier .
Siden starten af programmet er der givet ca . ECU 300 millioner til forbedringer af kernekraftsikkerheden i Rusland .
Der er ved samarbejde mellem Den Europiske Unions institutioner og de fleste russiske kernekraftvrker opnet srlige forbedringer af sikkerheden .
Der er hb for , at strategien er udfrdiget inden mdet i Wien den 27. oktober mellem Viktor Kliman , Jacques Santer og Boris Jeltsin .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker hr. kommissren for svaret .
Jeg vil gerne have prciseret , hvilken garanti de russiske myndigheder har givet for lnudbetalingerne , fordi det vel er den absolutte forudstning for , at medarbejderne vil blive i disse anlg , og at sikkerheden i dem ogs er garanteret ?
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg har ingen oplysninger om nogle juridiske garantier i denne sag , kun om politiske forpligtelser .
Vi m hbe , at sagen ordner sig .
Vores problem er selvflgelig , at de russiske konomiske problemer ikke kan lses alene ved hjlp af sttte fra et internationalt fllesskab .
Rusland skal i sidste ende selv lse disse strukturelle problemer , som bl.a. omfatter ubetalte lnninger .
Jeg videresender sprgsmlet til den kommissr , som har ansvaret for dette .
Hvis vi har mere viden om dette , formidler vi den gerne videre til parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
Jeg holder Dem fast ved dette sprgsml lidt endnu , fordi jeg i henhold til forretningsordenen har modtaget to tillgssprgsml .
Det frste er fra hr . Rbig , som fr ordet i t minut .
De har ordet , hr . Rbig .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , vi ved , at der bruges mange penge p kernekraftvrkers sikkerhed - det sker i Euratoms regi .
Men hvorledes ser det egentlig ud med mindstestandarder ?
Er der ikke engang planer om ogs i Den Europiske Union at indfre mindstestandarder eller sikkerhedsstandarder for kernekraftvrker , navnlig med henblik p udvidelsen af EU ?
Jeg mener , det nu er p tide at mdes og udarbejde et flles sikkerhedsstandardprogram for Europa , da det ogs for ansgerlandene kunne danne grundlag for at stte deres standarder i vejret .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. ordfrer , jeg informerer gerne kommissr Papousis om dette forslag .
Han er her i morgen til et kommissionsmde .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , har Kommissionen egentlig nogen anelse om , hvor farlige og i hvilken tilstand de russiske kernekraftvrker er ?
Vi ved , at ethvert uheld inden for dette omrde ville udgre en stor fare for befolkningen i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , som jeg i begyndelsen konstaterede , har der gennem Tacis-programmet vret en del samarbejde med de russiske myndigheder for at forbedre den nukleare sikkerhed .
Hertil er der anvendt ECU 300 millioner , og samarbejdet mellem eksperterne er meget bredt .
Jeg tror , at Kommissionen har en ganske god helhedsviden om sagen , men jeg er parat til at anmode vores pgldende sagkyndige om at informere parlamentsmedlemmerne om denne detalje , hvis de nsker det .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 31 af Pedro Aparicio Snchez ( H-0896 / 98 ) :
<P>
Om : Krav om spansk nationalitet for luftfartjschefer p spanske fly
<P>
Trods forbuddet i EF-traktatens artikel 48 mod enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere tillader de spanske myndigheder ikke spanske luftfartsselskaber at anstte personer som luftfartjschefer , der ikke er af spansk nationalitet .
Denne begrnsning ( som indfrtes ved lov i 1960 ) begrundes bl.a. med , at en del af de funktioner , der varetages af en luftfartjschef , svarer til de offentlige befjelser , som typisk udves af tjenestemnd .
Denne restriktive fortolkning gres gldende i forbindelse med en rkke klager , bl.a. fra Foreningen af Spanske Luftfartsselskaber , som reprsenterer 26 private spanske selskaber .
<P>
Udgr kravet om spansk nationalitet for luftfartjschefer p spanske fly efter Kommissionens mening en overtrdelse af EF-traktatens artikel 48 ?
<P>
Vil Kommissionen i bekrftende fald plgge Spaniens regering at rette op p denne situation ? Hr .
Liikanen , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare hr . Aparicio Snchez ' sprgsml .
<SPEAKER ID=182 NAME="Liikanen">
Hr. formand , til borgere i egen stat m der kun reserveres stillinger , hvor der udves offentlig myndighed , eller hvor statens generelle interesser sikres .
Sdanne stillinger er f.eks. embeder som politi , dommer , minister og generaldirektr p nogle forvaltningsomrder .
Personalet ved fly , som ver kommerciel lufttrafik , omfattes helt klart ikke af de ovennvnte embeder .
Efter international ret og praksis reprsenterer en luftfartjschef en stat , fordi denne er ansvarlig for sikkerheden og almen orden i flyet samt i sidste ende for passagerernes liv .
P baggrund af dette kan det generelt konstateres , at luftfartjschefen udver offentlig myndighed eller i det mindste har en mulighed for at udve offentlig myndighed .
Dette er ogs den praksis , som efterleves af de fleste medlemslande og accepteres af Kommissionen .
<P>
Betingelse om borgerskab for at bestride en bestemt stilling er dog en undtagelse fra principperne i fllesskabsretten om , at alle europere behandles ens med hensyn til adgangen til et arbejde .
Undtagelsen skal alts tolkes begrnset .
Det er muligt , at luftfartjschefen i visse tilflde ikke engang normalt behver forventes at udve offentlig myndighed i et fly p grund af flyets karakter eller andre omstndigheder .
I sdanne tilflde er betingelsen om borgerskabet ubegrundet .
Det nvnte tilflde er alligevel en undtagelse fra de generelle regler om luftfartjschefens typiske opgaver , s bevisbyrden m ligge hos den , som appellerer til denne undtagelse .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. kommissr , mange tak for Deres venlige svar , som jeg personligt glder mig over .
De spanske myndigheder argumenterer med , at luftfartjschefer har opgaver som at foretage vielser om bord , registrere nyfdte eller bevogte kurerpost , hvilket , om end det ikke giver dem titel af tjenestemnd , s dog giver dem visse befjelser .
Dette er efter min mening en gammeldags fortolkning fra det 19. rhundrede af en luftfartjschefs opgaver , men jeg frygter , at bag denne udeladelse fra de spanske myndigheders side str den meget magtfulde spanske pilotfagforening , som ver kraftig pression for at bibeholde et indskrnket arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 32 af Frode Kristoffersen ( H-0910 / 98 ) :
<P>
Om : Stopprve i forbindelse med Europa-Kommissionens almindelige udvlgelsesprve KOM / A / 8 / 98 , KOM A / 9 / 98 , KOM / A / 10 / 98 , KOM / A / 11 / 98 og KOM / A / 12 / 98
<P>
Hvorledes agter Kommissionen at sikre , at kommende stopprver for ansgere til stillinger i Kommissionen foregr p en sdan mde , at man ikke behver at kassere besvarelserne , og hvilke sanktioner vil Kommissionen indfre over for de personer i Kommissionen , der er ansvarlige for uregelmssighederne , og over for de deltagere i prverne , der har optrdt i strid med gldende regler for prvernes afvikling .
Hr .
Liikanen , jeg beder Dem besvare hr . Kristoffersens sprgsml .
<SPEAKER ID=185 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen besluttede den 23. september 1998 at annullere udvlgelsesprverne i konkurrencerne KOM / A / 8 / 98-KOMA / 12 / 98 afholdt den 14. september i r , fordi der foreligger en tilstrkkelig begrundet mistanke om , at der er sket en datalk i hvert fald for n prves og for mindst t konkurrencesprogs vedkommende .
For at sikre en ens behandling af alle deltagere arrangerer Kommissionen nye udvlgelsesprver s hurtigt som muligt i begyndelsen af 1999 .
<P>
Undersgelserne for at klarlgge ansvaret for omstndighederne ved lkken pbegyndtes umiddelbart .
De juridiske myndigheder kontaktes med henblik p eventuelle strafferetlige flger .
Alle personer , som eftervises at vre ansvarlige , kommer til at erstatte skaderne , som er forvoldt Kommissionen .
<P>
Kommissionen er vidende om problemer p mindst to prvesteder den 14. september , om brugen af en mobiltelefon , og om at visse deltagere ikke overholdt vagternes bestemmelser .
Derfor vil Kommissionen stramme gevaldigt op p reglerne for konkurrencen og overvgningen af den , s alle ansgerne kan deltage i konkurrencen under ens forhold .
Kommissionen beklager dybt alle de ulemper , som situationen har forvoldt dem , som rligt og i god tro har deltaget i konkurrencen .
<SPEAKER ID=186 NAME="Kristoffersen">
Hr. kommissr , jeg vil gerne sprge , om man allerede p nuvrende tidspunkt har overvejet , hvordan man kan stramme reglerne og gre dem bedre med henblik p senere prver ?
Er De ikke enig med mig i , hr. kommissr , at dette er en meget alvorlig og trist sag , fordi det i virkeligheden drejer sig om en hel masse unge mennesker i Europa , som har forsgt at f stillinger ved EU ?
Det har jo ogs noget med EU ' s omdmme at gre , og hr. kommissr , er De ogs enig med mig i , at det virkelig er ndvendigt at tage hnd om denne sag , ogs for at forbedre Europas image ?
Jeg kan love Dem , hr. kommissr , at vi fr det svrt i den kommende tid , nr vi skal ud i valgkampen .
Alle disse negative ting , som omgiver institutionerne i Europa i dag , er sandelig ikke noget , der gr det nemmere for os at fremme den europiske sag .
Er De enig med mig i disse bekymringer , hr. kommissr ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig .
Jeg har personlig allerede etableret tre mder om sagen , og vi har mttet konstatere bl.a. , at de regler for deltagelse i udvlgelsen , som har vret de samme som tidligere , ikke er tilstrkkelig stramme for deltagerne .
Vi skal klart stramme op f.eks. p , hvad en deltager m have med til prven .
<P>
Et andet omrde , hvor reglerne har vret mangelfulde , vedrrer vagternes ret til at gribe ind i forstyrrelser og f.eks. i snyd under prverne .
Jeg synes , at vagterne br have ret til at gribe ind umiddelbart og ikke bare efterflgende i forbindelse med klager over opgaverne , som det har vret kutyme tidligere .
<P>
Jeg samtykker med parlamentsmedlemmet i , at der er tale om en meget beklagelig og trist hndelse .
Derfor har det vret vigtigt , at beslutningen om annulleringen om Kommissionens prve blev gjort hurtig , og at der nu omhyggeligt og grundigt udarbejdes en ny stor udvlgelsesprve .
<P>
Et tredje sprgsml , som naturligvis ogs skal drftes , er selvflgelig , om det i fremtiden er formlstjenligt at arrangere disse store , massive udvlgelsesprver , eller om de hellere br forsges begrnset med hensyn til deltagerantallet , sledes at udvlgelsesprverne bliver nemmere at administrere .
De forstr sikkert , at det at arrangere en udvlgelsesprve med 30.000 ansgere p 11 sprog i 40 byer er en srdeles stor logistisk opgave .
Dette er ikke nok til at forsvare fejlagtige handlemder , men det tvinger os til at drfte , om den fremtidige prveform br udvikles i en retning , som er nemmere at adminsitrere .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
Der er stor interesse for dette sprgsml i Parlamentet , og jeg har fet anmodning om fire tillgssprgsml . Forretningsordenen giver kun mulighed for at stille to .
Derfor giver jeg frst ordet til hr .
De Coene og dernst til hr . Rack .
<P>
De har ordet i t minut , hr . De Coene .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. kommissr , Deres principielle holdning gr Dem re , og De har truffet de ndvendige forholdsregler .
Dog vil jeg gerne anmode om en nrmere forklaring af elementet  sanktion  .
Som sprgeren med rette sagde , og som De bekrfter , er der her lidt svel moralsk som finansiel skade .
Mit sprgsml er : Mener De virkelig , at de , som er ansvarlige for skaden , det vre sig organisatorerne , de tilsynsfrende eller eksaminanderne , ogs skal st inde for den finansielle skade , som institutionen lider ?
<P>
For det andet vil jeg gerne vide det prcise belb , kostprisen for denne udvlgelse , som mtte annulleres p grund af disse mennesker .
Jeg vil alts gerne vide , om De vil krve skaden dkket , for jeg kan ikke forestille mig en arbejdsgiver , som tolererer , at Unionens omdmme skades p grund af personalet .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , situationen har selvflgelig vret problematisk for tre parter , og de to af disse tre er skyldige .
For det frste har deltagerne , som har deltaget urligt i konkurrencen , selvflgelig vret skyldige .
Denne part skal eventuelt retsforflges .
For det andet er embedsmnd skyldige , hvis det er embedsmnd , hvis skyld det er , at den pgldende lk er sket , fordi det har foranlediget store skader for administrationen .
For det tredje skal vi for sig vurdere administrationspersonalets ansvar for hndelsen , og det skal gres p baggrund af , hvilke muligheder for overvgning det nuvrende reglement giver .
Denne vurdering bliver selvflgelig gjort .
Men det primre ansvar for urlighed har den , som har praktiseret og assisteret til urlighed .
<P>
Hvad angr omkostninger , var totalomkostningerne for konkurrencen store . Omkostningerne steg til ECU 1 , 2 millioner .
Det er sandsynligt , at det heller ikke efterflgende kan gres meget billigere end dette .
Hvad angr de konomiske sprgsml , skal vi selvflgelig komme tilbage til dem , nr disse redegrelser er frdiggjort .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , hr. kommissr , vil alle , der deltog i den sidste udvlgelsesprve , f adgang til den nste udvlgelsesprve ?
Er der mulighed for i forbindelse med den nste udvlgelsesprve at ngte dem adgang , som helt klart blev grebet i at snyde , da vi bestemt ikke vil have sdanne tjenestemnd i Kommissionen i fremtiden ?
Er der for det tredje mulighed for skadeserstatning til de ansgere , som har haft omkostninger i forbindelse med deltagelsen i denne udvlgelsesprve , idet de har mttet tage en fridag , og nogle af ansgerne mske endda selv har mttet betale rejseudgifterne ?
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , det er svrt for mig at forudsige kommende retlige beslutninger .
Men jeg er fuldstndig enig med sprgeren i : Kommissionen eller en institution i Fllesskabet har ikke brug for at anstte personer , som i udvlgelsesprverne bryder alle fllesskabsregler .
Vi skal vre meget strikse med disse ting og agere derefter .
<P>
Hvad angr de problemer , som opstr ved omorganiseringen af konkurrencen , s opgres disse i jeblikket .
Det kan jeg ikke besvare detaljeret endnu .
Desvrre er jeg bange for , at strstedelen af deltagerne skal ofre sig en gang til .
Det er derfor , det skete snyd er s beklageligt .
For deres rettigheder er der alligevel vigtigt , at snydet ikke gavnede nogen , og at alle i den nye konkurrence med sikkerhed er ligestillet .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 af Angela Sierra Gonzlez ( H-0912 / 98 ) :
<P>
Om : Semira Adamus dd i Belgien
<P>
Det har fremkaldt bestyrtelse blandt borgerne i Europa , at en ung nigeriansk kvinde , som skulle udvises til Togo , led kvlningsdden ved at der blev presset to puder mod hendes ansigt , mens hun var i det belgiske politis varetgt .
<P>
Semira Adamu havde sgt asyl i Belgien , fordi hun var tvunget til at gifte sig med en 65-rig polygamist .
Er det ikke Kommissionens opfattelse , at seksuelt betonet mishandling br vre et af kriterierne for at opn asyl i EU ' s flygtningepolitik ?
Fru Gradin , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare fru Sierra Gonzlez ' sprgsml .
<SPEAKER ID=194 NAME="Gradin">
Jeg deler den sorg og den bevgelse , som mange mennesker fler i forbindelse med omstndighederne ved Semira Adamus dd .
De belgiske myndigheder er nu i frd med at udrede , prcist hvordan det gik til .
Uanset hvad forklaringen er , s m noget sdant bare ikke ske .
Kommissionen kan ikke kommentere selve hndteringen af Semira Adamus sag .
Vi har hverken de ndvendige oplysninger eller de ndvendige befjelser til at udtale os om den pgldende sag .
<P>
Parlamentsmedlemmet sprger ogs om muligheden for at give flygtningestatus til en person , der har vret udsat for seksuelt betonet mishandling , eller som vil kunne udsttes for et sdant overgreb i tilflde af en afvisning .
De grundlggende regler findes i Geneve-konventionen af 1951 .
Iflge denne skal en person betragtes som flygtning , hvis han eller hun nrer velbegrundet frygt for forflgelse p grund af vedkommendes religion , nationalitet , tilhrsforhold til visse samfundsgrupper eller politisk overbevisning .
Vedkommende skal endvidere befinde sig uden for det land , hvor han eller hun har sit statsborgerskab , og ikke ville eller kunne benytte sig af sit lands beskyttelse .
<P>
Jeg har i mange r vret af den opfattelse , at voldtgt som en krigshandling skal betragtes som tortur .
En kvinde , som udsttes for en sdan voldtgt , er sledes efter min mening kvalificeret til at opn flygtningestatus .
EU ' s medlemslande har forsgt at n frem til en flles fortolkning af Geneve-konventionen .
Den 4. april 1996 vedtog man en flles holdning om en harmoniseret fortolkning af flygtningedefinitionen i Geneve-konventionens artikel 1 .
I denne aftale kommer man imidlertid hverken ind p sprgsmlet om knsrelateret forflgelse eller sprgsmlet om seksuel mishandling .
Det er beklageligt , og der er al mulig grund til at tage dette sprgsml op til fornyet overvejelse .
<P>
Ud over flygtningestatus tilbyder EU ' s medlemslande ofte ogs alternative former for beskyttelse af mennesker , der har brug for international beskyttelse .
Det kan f.eks. dreje sig om fortvivlende tilflde , hvor der af rent humanitre rsager findes vgtige grunde til at lade nogen blive .
Det er i dag helt op til vores medlemsstater selv at faststte betingelserne for en sdan beskyttelse , og praksis varierer meget .
Man har allerede indledt forhandlinger om indfrelse af visse mindstestandarder i Unionen for ogs disse former for beskyttelse .
Sprgsmlet str p Ministerrdets arbejdsprogram .
I forret startede man p en kortlgning af regler og praksis i de forskellige lande .
En frste analyse er nu frdig og udgr grundlaget for det videre arbejde .
Der udfres desuden et tilsvarende arbejde i Parlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Jeg gr ud fra , at udvalget ogs tager stilling til det vanskelige sprgsml om , hvordan vi br forholde os til mennesker , der sger beskyttelse p grund af forskellige former for seksuel forflgelse . Jeg ser frem til at blive underrettet om resultatet af dette arbejde .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">

Der er to forhold omkring Semira Adamus dd , der er skandalse : Det ene er en ung kvindes voldelige dd , en kvinde , som var kommet til Den Europiske Union for at sge beskyttelse mod moralsk overgreb p hende i hendes hjemland i traditionens navn , og det andet - lige s vigtige - er , at de ikke blot voldelige , men ogs nedvrdigende midler , der blev anvendt af politiet , var fuldt ud lovlige .
<P>
P baggrund af disse kendsgerninger og af andre ddsfald , der er sket i forbindelse med udvisninger i andre lande i Den Europiske Union , mener Kommissionen ikke , at det er ndvendigt at revidere disse hrdhndede procedurer , som pberbes i Schengen-aftalen .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Som jeg sagde i mit svar , giver jeg sprgeren ret i , at noget sdant bare ikke m ske . Vi m imidlertid huske p , at det er de nationale myndigheders ansvar at srge for , at deres politi og myndigheder optrder anstndigt , nr en person udvises fra sit eget land .
Jeg gr ud fra , at de enkelte lande ogs selv skal kunne klare dette .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Det handler ikke kun om , at folk ngtes retten til asyl , det handler ogs om , hvordan de efterflgende behandles .
Det er helt uacceptabelt , at en person , selvom denne ngtes asyl , behandles vrre end dyr .
EU har et ansvar .
Folk her priser Amsterdam-traktaten for den kendsgerning , at menneskerettigheder nu medtages i traktaterne .
Lande - srligt Belgien - overtrder menneskerettighedsstandarderne .
Der trffes forhbentlig foranstaltninger mod de lande , der gr dette .
Det er ikke kun Belgien .
Behandlingen af mennesker , der sger asyl i alle EU-medlemsstater , er i allerhjeste grad forfrdende .
De behandles ikke som mennesker ; de behandles ikke som ganske almindelige mennesker .
De behandles p en eller anden mindrevrdig mde , der fuldstndig ngter dem retten til en hvilken som helst grundlggende ret eller vrdighed .
Kommissionen og EU som helhed er ndt til at gre noget ved det .
Der br eksistere ordentlige adfrdskodekser og trffes ordentlige foranstaltninger for at sikre , at disse ting ikke kan ske .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Som jeg sagde , beklager jeg lige s dybt som jer , at denne pige blev behandlet , som hun gjorde .
Men det er Belgiens ansvar at holde je med politiets opfrsel , nr de udviser en person af landet .
Dette er noget , jeg forventer , at hvert land er i stand til at tage sig af .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Fru kommisr , i henhold til Deres indlg vedrrende flygtningestatus og Geneve-konventionen , vil jeg sprge , om Kommissionen ptnker at anbefale , at landene i Den Europiske Union i alle sprgsml om politisk asyl til kvinder , i sprgsml som udelukkende berrer kvinder - mishandling , sprgsml , der ogs har med deres kn at gre - udvider det politiske asyl ?
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Som I ved , har det i mange r vret diskuteret , om vi skulle udvide definitionen af en persons status som politisk flygtning .
Det har ikke vret en succes .
Ingen nsker at ndre Geneve-konventionen , men vi kan supplere den .
Vi kunne gre det , som vi har foreslet inden for andre omrder i Unionen , f.eks. nr vi taler om forflgelse af tredjemand eller om flygtninge , der bliver i en kortere periode .
Personligt nsker jeg , med Parlamentets sttte - og srligt kvindernes sttte - at vi ville tage sprgsmlet om voldtgt og seksuelt misbrug af kvinder op .
Det kunne vre en humanitr vinkel .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 34 af Mark Watts ( H-0864 / 98 ) :
<P>
Om : Registrering af EU-borgere p besg i en anden medlemsstat
<P>
Har EU ' s medlemsstater ret til at krve af hoteller og overnatningssteder , at de skal anmode rejsende EU-borgere om at give udtmmende detaljer om deres rejsedokumentation ( herunder typen af rejsedokument , udstedelsestidspunkt og -sted , udlbsdato og dokumentnummer ) som en betingelse for deres ophold ?
Har medlemsstaternes myndigheder tilladelse til at idmme bder til de hotelejere , der ikke indberetter sdanne oplysninger fra deres gster ?
Er Kommissionen enig i , at denne praksis , der iflge mine oplysninger anvendes i strig , latterliggr princippet om fri bevgelighed , og hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at bringe denne praksis til ophr ? Ud over at jeg vil byde Dem velkommen , hr .
Marcelino Oreja , vil jeg ogs takke Dem for den store indsats , De har gjort for at kmpe imod elementerne .
Vi vidste , at det ville vre vanskeligt for Dem at n frem til Parlamentet .
Jeg takker Dem derfor for Deres fremmde og beder Dem besvare hr . Watts ' sprgsml .
<SPEAKER ID=202 NAME="Oreja Aguirre">
Den gldende fllesskabsret vedrrende den fri bevgelighed for borgere i Unionen giver medlemsstaterne mulighed for at krve , at andre statsborgere giver meddelelse om deres tilstedevrelse i landet .
I nogle stater skal borgere fra Unionen , som er p et kort ophold , fremlgge en ankomsterklring for de administrative myndigheder eller det lokale politi .
For at forenkle dette accepterer nogle stater , at borgere fra andre lande afgiver denne erklring ved at sende en kopi af kortet for ophold p hoteller , campingpladser eller pensioner til de lokale myndigheder .
P denne mde undgs det , at borgerne skal gennemg flere formaliteter , og disse kort , som er fortrykte , indeholder de oplysninger , der er ndvendige for at identificere personerne - herunder nummer , tid og sted for udstedelsen af identifikationsdokumentet eller passet .
<P>
Domstolen har anerkendt , at ordningerne med ankomsterklringer er forenelige med fllesskabsretten .
Iflge Domstolen kan en ordning af en sdan art ikke vre i modstrid med princippet om fri bevgelighed for personer , hvis fristerne for at afgive erklring ikke er fornuftige , eller nr straffen for manglende opfyldelse af denne forpligtelse er ude af proportion med overtrdelsens alvor , f.eks. hvis den medfrer fngselsstraf eller udvisning .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Problemet er , at det fremhver dobbelte og tredobbelte standarder overalt i Fllesskabet .
Nr alt kommer til alt , er en af fordelene ved Fllesskabet den formodede frie bevgelighed , og hvis man f.eks. tager p endagstur til en anden medlemsstat eller er privat inkvarteret , er der intet krav om at give detaljer om identifikationsdokumenter eller pas .
Det forholder sig blot sdan , at nr en forretningsmand eller ferierejsende tager p hotel , plgges disse noget latterlige og smlige bureaukratiske restriktioner .
Borgerne i Europa afkrver Kommissionen et svar p , hvorfor disse dobbelte standarder anvendes .
Hvis det er af hensyn til sikkerhed eller oplysninger om besgende , hvorfor bliver hver besgende s ikke afkrvet oplysninger ?
Det bliver de tydeligvis ikke .
Derfor er oplysningerne ikke brugbare , og som kommissren antydede , br der vre en aftale mellem medlemsstaterne om at forsge at fjerne denne kunstige hindring for den frie bevgelighed .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Som hr .
Watts udmrket ved , findes der ikke den samme ordning i alle landene , der er alts forskellig praksis .
I nogle lande - f.eks. Danmark , Grkenland , Portugal , Sverige og Det Forenede Kongerige - findes der hverken et system med ankomsterklring for borgere fra Unionen , der er p kort ophold , eller et system med registrering p hoteller under politikontrol .
I de vrige stater findes det .
Og i den frste gruppe er der nogle stater , der har en generel ankomsterklringsordning , der anvendes ens for Unionens borgere , og der er andre , som ikke har et system med ankomsterklring for unionsborgerne , men i stedet for har et srligt registreringssystem p hoteller og offentlig indlogering , som er en del af politiets almindelige aktiviteter .
<P>
Der er alts ikke en flles ordning .
Det vigtigste er det , som Domstolen indtil nu har bestemt , nemlig at ankomsterklringsordningerne er forenelige med fllesskabsretten .
Det , hr . Watts mske sprger om , er , om der i fremtiden br vre den samme ordning i alle staterne .
Det er et sprgsml , der flyder .
I jeblikket er der to synspunkter : Det ene er , at der er nogle regler , og det er dem , Domstolen har anvendt , og det andet er , at der er forskel p fremgangsmderne dog med nogle begrnsninger , nemlig at de ikke m vre ude af proportion med overtrdelsens alvor , f.eks. som sagt - fngsling eller udvisning .
Det er den regel , der er i jeblikket , men jeg vil huske p hr . Watts ' udtalelse vedrrende muligheden for en tilnrmelse af de forskellige medlemsstaters holdinger .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 35 af Joan Vallv ( H-0865 / 98 ) :
<P>
Om : Mysteriespillet i Elx som en del af verdens kulturarv
<P>
Unesco har foreslet , at mysteriespillet eller festen i Elx udnvnes til at vre en del af menneskehedens kulturarv .
Festen stammer fra slutningen af det 14. rhundrede og afholdes hvert r i byen Elx den 14. og 15. august til minde om Mari himmelfart .
Det er den eneste opfrelse af middelalderligt teater af denne art , der har overlevet i Europa .
<P>
Har Kommissionen i lyset af mysteriespillets store kunstneriske og kulturelle vrdi til hensigt at sttte dette initiativ , der er en tydelig anerkendelse af denne rhundrede gamle tradition ? Hr .
Oreja , jeg beder Dem svare hr . Vallv .
<SPEAKER ID=206 NAME="Oreja Aguirre">
Europa-Kommissionen er bevidst om vigtigheden og betydningen af mysteriespillet i Elx for det europiske religise teaters og musikteaters historie .
Og i henhold til proceduren for udnvnelse til menneskehedens kulturarv er det UNESCO ' s komit for verdenskulturarv , der er det organ , der er ansvarligt for beslutninger p dette omrde .
Som hr . Vallv ved , ligger initiativet til igangsttelse af UNESCOs procedure hos kommunale og nationale myndigheder , der kan sttte ethvert projekt , som de nsker skal blive anerkendt som menneskehedens kulturarv .
<P>
Inden for rammerne af sit kompetenceomrde har Fllesskabet i henhold til artikel 128 i traktaten hverken formelle eller reelle muligheder for at deltage i proceduren for udnvnelse til menneskehedens kulturarv .
Men Kommissionen nsker at give udtryk for sit nske om , at initiativet fra myndighederne i Elx fr en positiv modtagelse , sledes at en begivenhed , der er af stor betydning for den europiske kulturarv , fr den fortjente opmrksomhed over hele verden .
<P>
Jeg er selvflgelig fuldt ud klar over hr .
Vallvs flelser omkring dette emne , og jeg deler dem fuldstndig , fordi jeg har haft det privilegium at have overvret mysteriespillet i Elx , der er en strlende begivenhed og et bevis p betydningen af noget , som jeg mener , er meget vigtigt : et folks kulturelle identitet .
<P>
Jeg mener netop , at vi skal forsge i den europiske kultur at se de adskillende elementer , der findes i de forskellige befolkningers kultur , og et af dem er uden tvivl dette mysteriespil i Elx , som samtidig har en universel dimension .
Det er alts en lokal begivenhed , men samtidig er det universelt , og derfor mener vi , at det fortjener at blive anerkendt som en del af menneskehedens kulturarv .
<P>
Hr . Vallv kan vre sikker p , at Kommissionen , hvis den bliver rdspurgt , vil lgge vgt p den betydning , som mysteriespillet i Elx har .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Jeg vil blot takke for kommissrens ord .
Jeg var ikke i tvivl om hans nske om anerkendelse af disse kulturelle begivenheder , disse begivenheder med rod i fortiden - mysteriespillet i Elx stammer fra slutningen af det 14. rhundrede - der har fortsat indtil i dag , og som p en eller anden mde viser pluralismen i de kulturer , der er i Europa - mysteriespillet i Elx er en forestilling p catalansk , der opfres hvert r ved disse fester - og desuden er de anerkendt i Europa og er universelt orienteret .

Derfor nsker jeg at takke for kommissrens ord , og jeg er sikker p , at de lokale myndigheder i Elx vil tage de ndvendige skridt til at sikre , at denne forestilling fr den anerkendelse , den fortjener af UNESCO , som en europisk kulturarv , der kan fremvises i hele verden .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. kommissr , hvis De kender mysteriespillet i Elx , hvis De har set det , ved De allerede , hvor imponerende og enestende det er at se Mari himmelfart i dette stykke gengive Europas kunst og kultur .
I hvert fald vil jeg ogs sige det til dem , som lytter til os her i mdesalen , for jeg er en fast gst og en fan af denne forestilling .
<P>
Men i anerkendelse af den betydning , det har , hvis festen bliver udnvnt til del af menneskehedens arv af UNESCO , og nu da De er her , vil jeg ikke forspilde lejligheden til i forbindelse med denne enestende anerkendelse at sprge Dem , om der inden for rammerne af Deres befjelser - selvom jeg allerede ved , at Kommissionen ikke kan gre noget - er en mulighed , en budgetlinje - ikke inden for denne karakteristik som del af menneskehedens kulturarv , men en anden - der kan sttte gruppen af kunstnere - som selvflgelig ikke er folk , der udelukkende beskftiger sig med det , men som bruger deres fritid til det - i at viderefre dette europiske kulturelle vidunder ?

<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Fru Sornosa , det emne , De har taget op , er jeg selvflgelig enig i , og vi har en mulighed .
Som De ved , findes der i jeblikket i de to lovgivningsrammer - Rdets og Parlamentets - et nyt rammeprogram for kultur , som trder i kraft fra r 2000 .
Der har vi tre aktionsformer : fremme af netvrk , srlige aktioner og symbolske aktiviteter .
Hvis der findes en symbolsk aktivitet , er det mysteriespillet i Elx .
Hvorfor s ikke indlede proceduren ?
Jeg beder Dem , og jeg beder alle , som er interesserede i sprgsmlet , om at tage de relevante skridt til , at dette ender i Kommissionen .
Og jeg forsikrer Dem om , at jeg vil flge sagen nje .
Jeg er til syvende og sidst ikke den , der tager beslutningen . Det er et udvalg .
Kommissionens signal vil imidlertid - hvis mine kolleger tillader det - vre , at mysteriespillet i Elx anerkendes som en sdan .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er selv en stor beundrer af festen i Elx , men jeg vil i denne sammenhng sprge Dem om noget andet , fordi det viser , hvor vigtig kulturen er for vores fremtid , nemlig om det ikke er p tide , at Kommissionen udarbejder en selvstndig ordning med henblik p ikke kun at samle disse folkekulturer , men ogs virkelig sttte dem , for at der her hos os langsomt udvikler sig en ny indstilling ?
Jeg vil gerne nu , hvor vi i nden allerede befinder os i Elx , ogs henlede opmrksomheden p moros y cristianos , f.eks. i provinsen Alicante , der jo ogs som folkekultur er noget helt vidunderligt , og hvor det mske ogs ville vre meningsfyldt at tilskynde befolkningen til fortsat at tage disse initiativer , som s skulle stttes af Kommissionen .
<P>
Er De rede til at gre noget sdant ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Jeg kender doktor von Habsburgs flsomhed p dette omrde . Og jeg skal sige , at jeg for knap en uge siden besgte en af byerne i omrdet , og jeg s , at en af dem har en gade , der er opkaldt efter netop Otto von Habsburg , og der kunne jeg overvre forberedelserne til denne moros y cristianos -fest .
Derfor mener jeg , at alt dette betyder n ting , som det er vigtigt at understrege : Europas rigdom bestr i de adskillende elementer i de forskellige kulturer i Europa .
Sandsynligvis er Kommissionens opgave i bund og grund at se , hvad de forskellige europiske kulturer har til flles , men p basis af de elementer , der adskiller kulturerne .
<P>
Derfor mener jeg , at disse m kunne g ind under svel symbolske aktiviteter som srlige aktioner .
Derfor bider jeg mrke i alle disse initiativer - jeg hber fortsat at kunne regne med dem - og nu , hvor vi netop er i lovgivningsfasen , beder jeg Dem om , at De fremskynder behandlingen i Parlamentet mest muligt , at De arbejder hurtigt ved frstebehandlingen , s Rdet den 17. november om muligt kan vedtage en flles holding , og vi allerede i indevrende r kan f en rammeaftale .
De initiativer , der er blevet fremlagt i eftermiddag , vil uden tvivl vre omfattet af rammeaftalen .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Marcelino Oreja . Vi har bemrket Deres bekymring for hastighed og hurtighed .
Vi takker Dem , fordi De har vret til stede her i dag . Vi har afsluttet sprgsmlene til hr .
Marcelino Oreja og tager afsked med Dem med nsket om , at hurtigheden ikke vil indfinde sig p landevejen , og at De vil vende roligt hjem i samme tilstand , som De ankom hertil .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 36 af Patricia McKenna ( H-0833 / 98 ) :
<P>
Om : Iloisfolket p Chagos-gruppen
<P>
Er Kommissionen bekendt med , at Det Forenede Kongerige , mens det frte forhandlingerne om tiltrdelse af det davrende EF , tvangsforflyttede ca . 2000 medlemmer af Ilois-folket fra Chagos-gruppen , som nu udgr et oversisk EU-territorium kaldet Det Britisk-indiske Ocean Territorium , og at det skjulte forml med denne forflytning var at lease en af erne , Diego Garcia til USA som militrbase ?
Har Kommissionen tidligere overvejet denne sag og betragter den disse mennesker som EU-borgere , selvom de lever i tvunget eksil i Mauritius - mange lever i meget kummerlige kr og mange har sgar beget selvmord - og p trods af , at der for nogle r siden blev indget en aftale om erstatning med den britiske regering ?
Mener Kommissionen , at disse mennesker , uanset om de er EU-borgere eller ej , har lovlige rettigheder inden for EU som fordrevne fra et omrde , som er EU-territorium , eller som en slags EU-flygtninge ?
Hvad agter Kommissionen at gre for at hndhve traktaterne med hensyn til disse ulykkelige mennesker ?
Hr . Pinheiro , jeg beder Dem besvare fru McKennas sprgsml .
<SPEAKER ID=214 NAME="Pinheiro">
Europa-Kommissionen er bekendt med Chagos-sprgsmlet , men har aldrig taget del i officielle diskussioner om emnet .
Sprgsmlet om , hvorvidt Ilois-folket p Chagos-gruppen ville vre berettiget til britisk statsborgerskab , er en sag mellem den britiske regering og de berrte parter .
Det Europiske Fllesskab er en stor giver i Mauritius og finansierer , gennem Den Europiske Udviklingsfond , en rkke projekter og programmer , der stiler mod at mindske fattigdommen blandt de svageste elementer af landets befolkning , uanset oprindelse .
Kommissionen lancerede for nylig en detaljeret undersgelse af fattigdommen i Mauritius for at skabe et klart billede af problemet .
Selvom den generelle fattigdom er udryddet i Mauritius , som flge af en virkningsfuld konomisk udvikling i lbet af de sidste to rtier , er der stadig fattigdom blandt marginaliserede elementer i befolkningen .
Det koncentrerede program til bekmpelse af fattigdom fastlgges i starten af 1999 , finansieret af EUF , som foreninger eller ngo ' er af Ilois-folket naturligvis kan f gavn af .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg mener ikke , at Kommissionen egentlig tager fat p emnet .
Det handler om , at disse grundlggende er oversiske territorier i EU .
Befolkningen p Diego Garcia er blevet ngtet retten til at leve i deres hjemland .
De m da som EU-borgere have nogle rettigheder i henhold til EU-lov .
De er blevet tvunget vk fra deres er for at leve i eksil andre steder .
Det kan ikke accepteres .
EU er ndt til at se p sagen .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , om Kommissionen har et juridisk rd vedrrende sagen .
Jeg ville vre meget taknemmelig , hvis De kunne fortlle mig det juridiske rd , De mtte have .
Men jeg mener ikke , at det kun er en sag for medlemsstaten , for hvis det er tilfldet , kan enhver regering i EU s ikke beslutte , at mindretal i en del af landet kan sendes et andet sted hen ?
Har de ingen rettigheder i henhold til EU-lov ?
Det giver ingen mening .
<P>
I kraft af at de faktisk boede p en  , der var en britisk  , burde de have rettigheder som EU-borgere .
De har nu levet i eksil i nsten 30 r .
Det kan ikke accepteres .
EU er forpligtet til at anerkende disse menneskers svre situation .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Selvom Europa-Kommissionen er bekendt med problemet , er dette frste gang , det er blevet rejst det vre sig af den mauritiske regering , den britiske regering eller det berrte Ilois-folk .
Vi har derfor ikke noget juridisk rd andet end at sige , at det er et meget kompleks sprgsml .
Vi ved , at regeringerne og det berrte folk diskuterer sprgsmlet , men bortset fra det , kan jeg ikke sige mere .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 37 af Glenys Kinnock ( H-0845 / 98 ) :
<P>
Om : Kommissionens undersgelser af samhandelen med AVS-regioner
<P>
Vil Kommissionen venligst give oplysninger om , hvor langt man er kommet med undersgelserne af handelsforbindelserne med AVS-regioner ?
Er det sandt , at de er tilendebragt , men nu , efter tilskyndelse fra Kommissionen , er ved at blive revideret af ophavsmndene ?
<P>
Hvornr vil Europa-Parlamentets medlemmer f adgang til oplysningerne i disse dokumenter , som de fik lovet , sledes at de kunne udforme deres holdning til forhandlingsmandatet under Lom-konventionen ?
Hr . Pinheiro , jeg beder Dem besvare fru Kinnocks sprgsml .
<SPEAKER ID=218 NAME="Pinheiro">
Det glder mig at kunne fortlle fru Kinnock , at undersgelserne af den konomiske indvirkning ved at indfre gensidighed i handelsforbindelserne mellem Den Europiske Union og AVS-regioner nu er get ind i den afsluttende fase .
I lbet af sommeren modtog Kommissionen udkast til endelige rapporter over fem af disse undersgelser .
Den sidste sendes , hber vi , meget snart .
I henhold til kompetenceomrdet og sdvanlig kommissionspraksis , kom tjenesterne med deres bemrkninger for at sikre , at alle rapporterne var tydelige og fuldstndige .
<P>
Vi har netop nu modtaget tre endelige rapporter om regionen Vestindien , Stillehavet og SAADAC .
Som jeg allerede forklarede p den Paritetiske Forsamling for AVS-landene og EU , kan jeg forsikre Dem for , at det altid har vret min hensigt at delagtiggre Dem og alle andre i resultaterne , s snart det er muligt , for at alle kan f et samlet billede over de emner , der str p spil ved de kommende forhandlinger .
De og andre interesserede medlemmer modtager derfor kopier af de endelige rapporter , via Generalsekretariatet i Europa-Parlamentet , i begyndelsen af november .
Kommissionen udarbejder ligeledes en samling over alle undersgelser , som De modtager sammen med rapporterne .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg takker kommissren for et meget hjlpsomt svar .
De nsker antageligvis , kommissr Pinheiro , at de undersgelser sttter Kommissionens synspunkt om , at frihandelsaftaler ( FTA ) faktisk skulle hjlpe AVS-landene med at blive integreret i den globale konomi .
Jeg vil derfor gerne sprge Dem , om De har hrt - det ved jeg , De har - den klare advarsel , vi fik i sidste uge ved bningen af forhandlingerne af minister Billie Miller fra Barbados , der fastholder , at AVS-landes konomi er alt for svag til at modst nogen form for ulige aftale med Den Europiske Union ?
I lyset af det nylige sammenbrud af forhandlingerne med Sydafrika , er De da villig til at sige , at minister Billie Miller har uret ?
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Vi kan alle have en mening om fremtiden og udsigterne for , hvad fremtiden bringer os .
Min antagelse og min holdning er , at jeg hber og forventer , at vores forslag vil hjlpe AVS-landene , men jeg er ikke dogmatisk .
Derfor br vi se meget nje p alle undersgelserne , der er under udarbejdelse og efterflgende udarbejdes med henblik p en indgende opfattelse , fordi ikke alle lande er ens , og situationen kan variere fra land til land eller region til region .
Jeg er indstillet p at vre meget ben , nr disse emner diskuteres , men indtil videre mener jeg stadig det samme .
<P>
Hvad angr ministeren for Barbados , er jeg bange for , at svaret kun glder holdningen p Barbados , som tidligere var blevet fremsat af premierministeren .
S vidt jeg forstod , var talen ikke blevet godkendt af AVS-gruppen .
Ud fra hvad jeg hrte fra mange ambassadrer og ministre fra de andre regioner , deler de ikke fuldstndig fru Millers bekymring .
Nr det er sagt , antager jeg , at asymmetri og bningen af grnser er uundgeligt , hvis tendensen henimod liberalisering fortstter .
Vi foreslr , at en bning sker gradvist , og at lande i den sammenhng assisteres , snarere end at de skal hndtere en blind og tvrgende bning , som f.eks. en bning dikteret af WTO .
Samtidig mener vi , at disse konomier er af en sdan skrbelighed , at de ikke kan modst chok .
Det er ret tydeligt .
Uanset lsningen skal tingene derfor ikke blot ske gradvist , men overvges meget tt for at undg , at situationen krer af sporet .
<P>
Hvad angr Sydafrika - og da jeg ved , at De snart skal derned - er der tre udestende sprgsml , der mere er af politisk art end handelsmssig art , som jeg hber bliver lst .
I slutningen af sidste uge fremsatte jeg uformelle forslag , og i midten af oktober mdes jeg med handels- og industriministeren for at forsge at se , om vi kan lse disse politiske problemer p en eller anden mde .
Jeg er dog stadig overbevist om , at det er muligt at afslutte forhandlingerne med Sydafrika i slutningen af oktober / starten af november .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 38 af Ulla Sandbk ( H-0847 / 98 ) :
<P>
Om : EF-Domstolens afgrelse om forbud mod finansiering af nye projekter p grund af retsgrundlaget for ydelse af tilskud
<P>
Al sttte fra en rkke budgetposter , som involverer Kommissionens GD VIII ( muligvis ogs den post , der drejer sig om projektet for bevidstgrelse af WTO om ligestillingssprgsml ) , er blevet suspenderet , hvilket stiller alle projekter i bero i hvert fald indtil forret 1999 . Hvad har Kommissionen i betragtning heraf besluttet at gre i forbindelse med projekter , der direkte drejer sig om oplysning om udviklingsanliggender og lobbyvirksomhed vedrrende forberedelsen af WTO ' s tredje ministerkonference , der skal finde sted i USA i efterret 1999 ?
Det forberedende arbejde om sprgsml af relevans for WTO ' s vedtagne dagsorden og eventuelle nye sprgsml er allerede i gang efter sommerferien i de enkelte lande og vil fortstte p EU-plan fra vinteren 1998-99 og videre frem gennem forret 1999 .
( Domstolens afgrelse har standset en rkke projekter vedrrende WTO , som stod for at blive godkendt ) . Hr .
Pinheiro , jeg beder Dem besvare fru Ulla Sandbks sprgsml .
<SPEAKER ID=222 NAME="Pinheiro">
Kommissionen er fuldt ud klar over vigtigheden af at integrere udviklingslande - srligt AVS-stater - i verdenskonomien .
Derfor sttter Kommissionen den fulde deltagelse af AVS-stater i WTO og har taget adskillige initiativer til fremme af dette .
Samtidig kan WTO kun spille sin rolle , hvis samtlige deltagende staters interesser imdekommes .
Det er rsagen til , at jeg insisterer p , at handel og udvikling skal ligge fast p WTO-dagsordenen , og at udviklingslandes begrnsninger skal vurderes tilstrkkeligt og tages i betragtning under de multilaterale handelsforhandlinger .
Det er yderst vigtigt .
<P>
Jeg er personligt opsat p dette , og jeg vil udnytte alle de muligheder , jeg har i vores forbindelser med handelspartnere med henblik p at opbygge sttte til vores holdning .
I vrigt er jeg netop kommet tilbage fra Washington , hvor jeg deltog i et G8-mde om udvikling , og det var netop takket vre min indblanding , at det var muligt at sikre , at det nste G7 / G8-mde om udvikling kommer til at inkludere handel , udvikling og udviklingslandes interesser som et af hovedemnerne p dagsordenen .
<P>
Hvad angr de initiativer vedrrende WTO , som Kommissionen har taget p vegne af AVS-staterne , og som jeg henviste til ovenfor , vil jeg gerne nvne flgende .
I forret 1998 blev der oprettet en uformel arbejdsgruppe i AVS-sekretariatet med henblik p udveksling af oplysninger , diskussion og muligvis koordinering af holdninger til den nste forhandlingsrunde i WTO-regi .
Fra januar 1999 - og dette er ekstremt vigtigt - stilles der en antenne for AVS-sekretariatet op i Geneve med henblik p en koordinering af AVS-holdninger i WTO .
Kommissionen finansierer dette .
<P>
Vi finansierede desuden et forberedende seminar forud for WTO ' s anden ministerkonference , der blev afholdt i maj 1998 .
Vi har ogs finansieret syv kommende regionale seminarer vedrrende WTO-aftalen og dens gennemfrelse .
Kommissionen bekrfter ligeledes , at den har modtaget et forslag til en ligestillingsaktion i forbindelse med WTO , der er prsenteret af den internationale koalition til udvikling , til finansiering p budgetpost B7-611 .
Som et resultat af Domstolens afgrelse forbliver gennemfrelsen af denne budgetkonto suspenderet .
Det er derfor for jeblikket ikke muligt at komme med et favorabelt svar p ovennvnte foresprgsel .
<P>
Kommissionen er dog indstillet p at undersge projektforslag , der kan tilpasses andre eksisterende budgetkonti , der er bne for uddannelse inden for udvikling og interesseprojekter , og som allerede har et retsgrundslag og derfor kan godtage projekter til finansiering .
<SPEAKER ID=223 NAME="Sandbk">
Hr. formand , den sidste del af kommissrens svar vedrrende andre konti er netop det , jeg er interesseret i .
Hvis man finder nogle andre konti , meddeler man s tilbage til ngo ' erne , at disse konti er bne , eller meddeler man simpelthen , at der allerede er bevilget penge via disse budgetkonti ?
Der er f.eks. ngo-samfinansieringen .
Det er normalt nogle meget store belb , som man bevilger over den konto , men mange af de belb , som i jeblikket sges til seminarer eller til andre former for uddannelse i AVS-landene til at deltage i WTO-forhandlingerne , er meget sm .
Vil man f.eks. tage pengene p ngo-samfinansieringskontoen , hvor de jo findes , og s i givet fald lave nogle overfrsler , selvom belbene er meget sm , s man kan f penge til dette meget , meget vigtige omrde ?
Vi er jo helt enige om , at det er essentielt , at udviklingslandene selv kommer med i WTO-forhandlingerne .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Her er der andre ting p spil .
Den frste er WTO som helhed .
Den anden vedrrer knssprgsml og fremme af disse sprgsml , hvad angr ikke blot WTO , men samtlige udviklingsinteresser .
Det er allerede blevet godkendt og ensrettet .
Efter min overbevisning er det derfor helt berettiget , at WTO - handel , udvikling og handelsrelaterede emner - skal ensrettes , hvad angr kn .
<P>
Det , jeg foreslog - jeg kunne vre lidt mere specifik - er , at vi til nogle af disse aktioner kunne appellere til budgetkonto B7-6000 , der er til ngo-samfinansieringen , der giver muligheder for det pgldende projekts omfang .
Hvis det foresls under de auspicier , er der god mulighed for , at det er kvalificeret .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 af Marie-Arlette Carlotti ( H-0907 / 98 ) :
<P>
Om : Sttte fra Unionen til prsidentvalget i Gabon
<P>
Den Europiske Union yder traditionelt sttte til AVS-landene til afholdelse af demokratiske og bne valg , og Kommissionen bedes redegre nrmere for den tekniske og finansielle bistand , som den har til hensigt at stille til rdighed i forbindelse med det planlagte prsidentvalg i Gabon i december 1998 ?
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare fru Carlottis sprgsml
<SPEAKER ID=226 NAME="Pinheiro">
Den gabonesiske premierminister anmodede i brev af 23. juli 1998 Kommissionen om at udsende en delegation til overvrelse af valgets afvikling .
<P>
Kommissionen bekrftede i sit svar af 3. september det , som den har sagt i tidligere tilflde , nemlig at den , inden for rammerne af en koordineret indsats med regeringen og involverede udenlandske partnere , er parat til at hjlpe Den Gabonesiske Republik med at forberede og organisere prsidentvalget .
Kommissionens bidrag kunne vre i form af uddannelse isr af de valgtilsynsfrende og de gabonesiske observatrer .
<P>
En sdan indsats , der skulle gennemfres med hjlp fra alle de politiske krfter , vil gre det muligt at skabe de ndvendige forhold i Den Gabonesiske Republik for at sikre den ndvendige benhed for de kommende valg .
Kommissisonen afventer i jeblikket svar fra de gabonesiske myndigheder p dette tilbud .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Tak , hr. kommissr , for Deres prcise svar , men jeg er alligevel bekymret , for de gabonesiske myndigheder lader rygtet g om , at de ikke har modtaget svar fra Kommissionen , det svar fra den 3. september , som De lige for et jeblik siden henviste til .
<P>
Hvad kan vi s gre for at gre alle , tilhngere som modstandere i Den Gabonesiske Republik , bekendt med , at de har udspillet ?
Hvad kan vi derudover gre for offentligt at gre opmrksom p , at vi ikke er ligeglade med den demokratiske proces i Den Gabonesiske Republik ?
Hvad kan vi gre lige nu og her ?
De taler om uddannelse , og i virkeligheden er det jo sdan , at jo lngere tingene skrider frem , jo svrere bliver det at ivrkstte en uddannelse af observatrerne .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Pinheiro">
Jeg deler Deres bekymring med hensyn til tiden , der gr , isr fordi Den Gabonesiske Republik i dag er et ekstremt vigtigt land i denne del af Afrika .
Vi ved alle , at prsident Omar Bongo er chef for de afrikanske ledere .
Han forsger her og der at spille rollen som mgler , og det er bydende ndvendigt , at prsidentvalget i Den Gabonesiske Republik bliver afholdt i fuldstndig benhed .
<P>
Der er ikke tale om at yde finansiel sttte , for det har Den Gabonesiske Republik ikke brug for , men uddannelse , og en god uddannelse , er meget vigtig .
Kommissionens brev af 3. september fortjener et svar , og jeg tror , vi fr et svar .
Og jeg kan forsikre Dem om , at jeg efter dette sprgsml personligt vil undersge , hvad der foregr , og insistere p , at vi fr et svar snarest muligt .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Mine damer og herrer , med dette sprgsml har vi afsluttet sprgsmlene til hr . Pinheiro .
Vi takker Dem for Deres svar .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Eryl McNally ( H-0844 / 98 ) :
<P>
Om : Direktiv om rationelle planlgningsmetoder
<P>
Hvilke fremskridt er der sket i forbindelse med genforelggelsen af direktivet om rationelle planlgningsmetoder eller tilsvarende retsakter ?
Hr . Papoutsis , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare fru McNallys sprgsml .
<SPEAKER ID=231 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen vedtog forslaget til direktiv om rationelle planlgningsmetoder i september 1995 .
Formlet med forslaget var som bekendt at bidrage til fllesskabsmlet om mindskelse af CO2 -udledningerne .
Europa-Parlamentet har ydet dette direktiv vsentlig sttte med betnkningen af McNally , og som jeg ogs sagde dengang , var det en fremragende betnkning , som Parlamentet vedtog den 12. november 1996 .
Mange af Europa-Parlamentets ndringsforslag blev indarbejdet i det ndrede forslag og var med til at gre direktivet mere klart .
Desvrre fik forslaget ikke s stor sttte under forhandlingerne i Rdets arbejdsgruppe , og flere medlemslande erklrede , at de hellere ville ndre direktivforslaget til en henstilling .
I Kommissionens seneste meddelelse om energieffektivitet gjorde den endnu en gang opmrksom p sin holdning til rationelle planlgningsmetoder , og vi understregede , at Kommissionen fortsat betragter dette direktiv som vigtigt , isr med henblik p de energiserviceydelser , der vil opst , nr markedet frigives .
Desuden meddelte vi , at vi vil undersge , hvordan dette sprgsml fremmes p den bedst mulige mde .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Jeg takker hr . Papoutsis for hans fortsatte arbejde inden for dette omrdet .
Er han enig med mig i , at et direktiv af denne art ville vre et fremragende bidrag til at give os trovrdighed i forhandlingerne i Buenos Aires , som koordineres - ud fra Den Europiske Unions synspunkt - af kommissr Bjerregaard , med hvem , kan jeg forst , han har et tt samarbejde ?
Energieffektivitet er virkelig nglen til at opfylde de lfter , vi gav i Kyoto , srligt i den hjemlige sektor .
Det er i den hjemlige sektor , at vi har brug for at finde mder , hvorp vi kan opfordre virksomheder til at levere ikke blot elektricitet eller gas , men elektricitet eller gas som en middel til at f kolde eller varme huse , kleskabe , den elektricitet , der er behov for .
Mange mennesker kan ikke foretage sdanne investeringer af egen vilje .
De har brug for opfordring , og virksomhederne har brug for hjlp .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Fru McNally , jeg er helt enig med Dem i , at dette er et meget vigtigt ml , som ogs er aktuelt , isr fordi vi er midt i forhandlingerne omkring de forpligtelser , vi indgik i Kyoto .
Det er ogs min opfattelse , at elektricitetsbranchens CO2 -udledninger reprsenterer over en tredjedel af de samlede CO2 -udledninger i Den Europiske Union .
Derfor er vi ndt til at finde nye mder , nye metoder til at begrnse disse udledninger .
Og det er stadig min faste overbevisning , Kommissionens faste overbevisning , at et direktiv ville vre et betydeligt bidrag til medlemmernes bestrbelser for at opn dette ml .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Ludivina Garca Arias ( H-0852 / 98 ) :
<P>
Om : Offentlig sttte til mineindustrien HUNOSA
<P>
Europa-Kommissionen har omsider godkendt den spanske sttteplan til mineindustrien , men den har krvet nye nedskringer i kulproduktionen fra mineindustrien HUNOSA , hvilket betyder , at den for anden gang ikke respekterer aftalen mellem den spanske regering og arbejdsmarkedets parter .
Mener Kommissionen ikke , at den fremover br stte sig ved samme forhandlingsbord , sledes at dens interventioner bliver mere gennemskuelige og ikke over for offentligheden i Asturien virker som en aftale mellem den spanske regering og Bruxelles om flere nedskringer ?
Hr . Papoutsis , jeg beder Dem besvare fru Garca Arias ' sprgsml .
<SPEAKER ID=235 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Kommissionen bifalder , at den virksomhedsomlgning , som fru Garca Arias omtaler , blev besluttet p grundlag af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter .
Det er ligeledes positivt , at der blev srget for de berrte arbejdstageres og deres familiers fremtid , og at aftalen indeholdt foranstaltninger vedrrende konomisk omstrukturering af kuludvindingsomrderne i et forsg p at finde andre , alternative metoder og andre veje til konomisk vkst .
<P>
Nr Kommissionen udtaler sig om denne omlgning , er det imidlertid dens pligt at garantere , at de beslutninger , der trffes , er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser .
Kommissionens beslutninger vedrrende sttte til den spanske mineindustri er en meget vigtig beslutning .
Virksomheden HUNOSA alene fik nsten 262 , 4 milliarder pesetas i sttte , som svarer til ECU 1 , 59 milliard .
Kommissionen gjorde meget ud af at trffe en beslutning , der kan hjlpe industrien , en beslutning , som den kan se , er i overensstemmelse med fllesskabsretten , og som den nu kan forsvare over for Domstolen , hvis det bliver ndvendigt .
<P>
Under forhandlingerne om de spanske aftaler viste Europa-Kommissionen stor respekt over for de forskellige parter , der deltog i dialogen , og erklrede , at den til hver tid var parat til at samarbejde og udtale sig , hvis parterne nskede det .
Kommissionen gr imidlertid opmrksom p , at arbejdsmarkedets parter , som deltog i disse forhandlinger , ikke tog kontakt til Kommissionen , selvom de var underrettet om deres rettigheder i denne henseende .
<P>
Hvad angr de ndringer , som fru Garca Arias henviser til i de spanske myndigheders tekst , kan jeg sige , at Kommissionen p intet tidspunkt har krvet yderligere nedskringer i HUNOSA ' s produktion .
Europa-Kommissionens kommentarer vedrrende den pgldende virksomheds produktion i r 2001 hidrrer fra en grundig og klar analyse af de sidste rs udvikling .
Og denne analyse afslrede , at det teoretiske grundlag for nogle af de beregninger , den havde fet forelagt , betd , at produktionen fra de underjordiske miner , som var fastlagt i omtalte aftaler vedrrende r 2001 , ikke var realistisk .
Kommissionen var derfor ikke i stand til at acceptere metoden til beregning af aktivitetsnedskringen , hvorfor den krvede , af aftalen blev gennemfrt p grundlag af de reelle tal .
<P>
Jeg vil tillade mig at gre opmrksom p , at fru Garca Arias selv har haft lejlighed til at konstatere , hvor bent og imdekommende Europa-Kommissionen har forholdt sig til hendes interesse for HUNOSA ' s problemer .
<P>
Vi str altid til fru Garca Arias ' rdighed med oplysninger om alle de sprgsml , der er blevet rejst i den forbindelse , og som vi har kendskab til .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Mske skulle sprgsmlet have vret : Med hvilken styrke har den spanske regering forsvaret eller forklaret HUNOSA-planens aspekter ?
Hvorfor er der rygter og kommentarer om en aftale mellem regeringen og hr . Benavides om den anden fase af indskrnkningen ?
<P>
Alligevel , hr. kommissr , er jeg i tvivl .
Da vi her i Parlamentet diskuterede beslutning 3632 , var jeg ordfrer .
Som De ved , regulerer den faktisk Fllesskabets interventioner .
Og svel i Rdet som i Parlamentet fjernede man udtrykkeligt det europiske referenceomkostningsbegreb , og der tales derfor i teksten om sociale og regionale rsager og om en retningsgivende reduktion af omkostningerne .
Selvom det er rigtigt , at jeg ved flere lejligheder har talt med Deres reprsentanter i Kommissionen , har jeg aldrig - fordi der ikke er en forordning , der regulerer den beslutning - helt forstet , hvad de specifikke omregningstabeller er , og jeg er ikke engang overbevist om , at man i Kommissionen kender de virksomhedsmssige kriterier , der gr , at Kommissionen faktisk kan sige , at personalet skal reduceres med s meget , eller produktionen skal reduceres med s meget .
Jeg mener desuden , at der laves en restriktiv fortolkning af direktivet , for vi taler om retningsgivende reduktion af omkostningerne , og det betyder ikke reduktion af produktionen .
En hvilken som helst virksomhed kan producere mere og formindske produktomkostningerne .
Jeg forstr stadig ikke disse virksomhedskriterier .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage , at Europa-Kommissionen altid er villig til at samarbejde med medlemsstaterne , nr der er problemer af flsom karakter p nationalt plan , og isr nr det er problemer af srlig flsom social og regional karakter .
I dette tilflde har Europa-Kommissionen gjort brug af alle midler til at hndtere det aktuelle problem med konsekvens .
<P>
Endvidere har Europa-Kommissionen respekteret de aftaler , der er indget mellem de spanske parter , hvad angr produktionsnedskringer .
rsagen til , at Kommissionen og de spanske parter vurderer forskelligt , er , at Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden har anvendt den reelle produktionsmngde , mens Spanien anvendte en teoretisk beregning af produktionen .
Den analyse , som Kommissionens tjenestegrene udarbejdede , viste , at de 2 , 1million t , som Spanien foreslog , at virksomheden HUNOSA skulle producere i de underjordiske miner i r 2001 , omtrent svarer til 1997-produktionen i de underjordiske miner .
Det betyder , at der ikke ville vre nogen produktionsnedgang i de underjordiske miner og heller ingen indskrnkning i aktiviteten .
Kommissionen har derfor taget mlet om en ren produktionsnedskring i betragtning , som netop ogs indgr i de aftaler , der er underskrevet , og respekteret dette fuldt ud .
Vi har ikke krvet yderligere nedskringer , og jeg fastholder , at vi fortsat vil behandle denne sag med strst mulig flsomhed i anerkendelse af de srlige problemer , der eksisterer i Asturien .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Jeg tror ikke , hr . Papoutsis undrer sig over , at det er fru Garca Arias og mig , som begge er fra Asturien , der fremkommer med indlg .
Jeg forstr det , han siger om den sttte , der er givet af Kommissionen .
Jeg forstr det , han siger om ndvendigheden af nedskringer , og jeg takker for , at han foreslr forhandling med arbejdsmarkedets parter .
Men det , der sker , hr . Papoutsis , er , at regeringen laver en aftale med arbejdsmarkedets parter : en aftale om reduktion af arbejdspladser og produktion .
Det virker som om , vi kan vre rolige i et stykke tid , og kort tid efter kommer det frem i den lokale presse - og der er et tidsskriftbibliotek , som vi kan konsultere - at Europa-Kommissionen presser p for , at den aftale , man nede frem til , ikke opfyldes p alle omrder , og for at der igen skres ned i produktion og arbejdspladser - og som De ved , er Asturien en meget udsat region .
Derfor er vores sprgsml : Hvorfor laver Kommissionen ikke sammen med den spanske regering og fagforeningerne en endelig plan , der ikke varierer afhngigt af regeringens eller Kommissionens situation i det jeblik ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil endnu en gang gre opmrksom p , at Europa-Kommissionen har stet til rdighed for de spanske myndigheder og arbejdsmarkedets parter under forhandlingen om aftalen .
Fra det jeblik aftalen blev indget , har Europa-Kommissionen respekteret den til punkt og prikke , idet den har vurderet , at den produktionsnedskring , som allerede er besluttet , skal gennemfres med udgangspunkt i den reelle produktionsmngde .
Herudover bestr Europa-Kommissionens eneste intervention i at vurdere , om aftalen er i overensstemmelse med traktaten .
Desuden kan jeg sige , som jeg ogs netop har forklaret som svar p fru Garca Arias ' tillgssprgsml , at Kommissionen efter aftalens indgelse p ingen mde er vendt tilbage med nye krav om produktionsnedskring , men blot har gjort opmrksom p den korrekte mde at beregne produktionsmngden for r 2001 p .
Intet andet .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Esko Seppnen ( H-0858 / 98 ) :
<P>
Om : Midler til energiprogrammerne
<P>
Det er EU ' s mlstning at fordoble anvendelsen af vedvarende energikilder frem til r 2010 .
Nu str de for 6 % af energiforsyningen og mlet er sledes at n op p 12 % .
<P>
Vandkraft udgr en stor del af den nuvrende vedvarende energi .
Det er i praksis vanskeligt at udvide dens anvendelse .
Det vil sige , at mlet med en forhjelse p 6 % faktisk er ambitist og klart umuligt at n med de nuvrende ressourcer .
<P>
Agter EU at udvide midlerne til de programmer , som kan vre med til at fremme opfyldelse af mlstningerne ? Hr .
Papoutsis , jeg beder Dem besvare hr . Seppnens sprgsml .
<SPEAKER ID=241 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er enig i , at det ml , der opstilles i hvidbogens handlingsplan om vedvarende energikilder , vedrrende en fordobling af disse kilders bidrag til energiforsyningen i EU fra 6 % til 12 % i r 2010 , er ambitist , men ogs realistisk .
P grundlag af trovrdige vurderinger af de enkelte vedvarende energikilders sandsynlige bidrag giver hvidbogen en temmelig detaljeret analyse af , hvordan dette samlede ml kan ns .
<P>
Det forslag , der fremlgges i strategien for en forgelse af anvendelsen af vedvarende energikilder i de enkelte sektorer , bygger p den bedste kombination af teknologier og giver EU mulighed for at n sit ml inden for de tekniske , praktiske og konomiske rammer .
Vurderingen med hensyn til de forskellige vedvarende kilders fremtidige andel af produktionen er under alle omstndigheder vejledende og betyder , at fremskridtene kan flges , og at man kan sikre , at de enkelte teknologier udnyttes inden for en klar politisk ramme .
<P>
Det er en kendsgerning , at de fleste af teknologierne til de vedvarende energikilder er under frdigudvikling .
Det betyder ogs , at produktionsomkostningerne , nr der er tale om energi fra vedvarende energikilder , hele tiden falder .
Vi befinder os alts i en fase , der krver en ekstra indsats for at fremme disse kilder p markedet og gennemfre en politik , der fremmer anvendelsen af vedvarende energikilder i praksis i alle medlemsstater .
Ud over sttten til grundforskning og demonstration er det ogs klart ndvendigt , at vi p nuvrende tidspunkt fortstter den konomiske sttte til de vedvarende energikilder .
<P>
Hvad sttteniveauet angr , er Kommissionen enig i , at det er vigtigt at sikre forholdsmssigt lige mange midler til at fremme de vedvarende energikilder .
Programmet Altener har netop til forml at styrke anvendelsen af vedvarende energikilder i Fllesskabet og indgr i Kommissionens forslag til rammeprogram for energi , som Parlamentets plenarforsamling skal behandle p torsdag .
Kommissionens forslag ledsages af en vejledende finansiel fordeling , som dkker perioden 1998-2002 .
<P>
Fordelingen vedrrer en forhjelse af Altener-budgettet fra ECU 14 , 4 millioner i 1998 til ECU 17 , 1 millioner i 2002 .
Jeg tror , det er tydeligt nok , at dette er en vsentlig forhjelse i forhold til den nuvrende bevilling til Altener .
Men som bekendt er det jo Dem , Europa-Parlamentet , der sammen med Rdet har det sidste ord i budgetanliggender .
Europa-Kommissionen afventer Deres afgrelser .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. kommissr , de tekniske muligheder for vedvarende energi er endelse , og de er analyseret i hvidbogen .
Men derudover er der brug for politiske beslutninger .
Der er endnu ikke i Den Europiske Union taget sdanne politiske beslutninger , som sttter anvendelsen af vedvarende energikilder .
Hvad mener Kommissionen ?
Kan elektricitet , produceret med vedvarende energikilder sendes ud i nettet til priser , som afviger fra priser for elektricitet produceret med traditionelle metoder , alts sledes at elektricitet af vedvarende energikilder subventioneres gennem en godkendt prisfaststtelse ?
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , Europa-Kommissionen har gjort , hvad der er muligt , for at fremlgge alle de forslag , der kunne fremlgges , inden for rammerne af aftalerne i Europa-Kommissionen og i medlemsstaterne for at gre en ekstra indsats for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder .
Derfor fremlagde vi frst grnbogen om vedvarende energikilder og derefter hvidbogen med et konkret handlingsprogram , som jeg tror kan bruges til at fremme disse energikilder .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at vi i handlingsprogrammet har valgt fire konkrete initiativer : for det frste , 1 million solcelleanlg , ca . 1. million solfangere , store vindmlleparker med en effekt p 10.000 megawatt , biomasseanlg med en effekt p 10.000 MW og indfrelsen af vedvarende energikilder i 100 kommuner .
Der er tale om et handlingsprogram , hvor vi har opfordret industrien , medlemsstaterne og alle organisationer til at tage initiativer til i fllesskab at fremme de vedvarende energikilder .
<P>
Endvidere gr jeg Dem opmrksom p , at Europa-Kommissionen i direktivet om det indre marked for elektricitet foreslog , at de vedvarende energikilder skulle have frst adgang til nettet .
Og det er noget , vi hber , alle medlemsstaterne vil flge og gre brug af .
<P>
Herudover har Europa-Kommissionen ikke mulighed for at gre noget andet som Kommission .
Det er derfor op til medlemsstaterne at udnytte alle de muligheder , de har via Den Europiske Unions lovrammer , og samtidig udnytte den fllesskabssttte , der gives via de forskellige fllesskabsprogrammer , s industrien kan f hjlp til at producere teknologi med frre omkostninger , og medlemsstaternes randomrder og storbyer samtidig kan f mulighed for at udnytte de nye teknologier til anvendelsen af de vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 43 .
<P>
Sprgsml nr .
44 af Mihail Papayannakis , overtaget af hr . Alavanos ( H-0916 / 98 ) :
<P>
Om : Brnesexturisme
<P>
Iflge resultaterne af en undersgelse i Eurobarometer ( april-maj 1998 ) fordmmer de europiske borgere brnesexturisme og 88 % finder , at det er af vital betydning , at Den Europiske Union trffer relevante foranstaltninger med henblik p at bekmpe dette fnomen .
Kommissren med ansvar for turisme har erklret , at de frste reaktioner fra den europiske offentlige mening tilskynder Kommissionen til at trffe konkrete praktiske foranstaltninger med henblik p at bekmpe den turisme , som er baseret p sexuel udnyttelse af brn . Fnomenet er srligt udbredt i de asiatiske lande og i Latinamerika , men ogs i Central- og steuropa , og hnger hovedsageligt sammen med fattigdom , social udstdelse og endvidere med den internationale handel med brn .
<P>
Kommissionen bedes oplyse , om der findes en flles holdning til imdegelsen af dette problem , om de foranstaltninger , der hidtil er truffet , har haft nogen indflydelse med henblik p at udrydde dette fnomen , og hvilke konkrete foranstaltninger har den til hensigt at trffe , s dette fnomen kan blive effektivt stoppet ? Hr .
Papoutsis , jeg beder Dem besvare sprgsml nr .
44 af hr .
Papayannakis , som for jeblikket er overtaget af hr . Alavanos .
<SPEAKER ID=245 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , resultaterne af en undersgelse bestilt af Europa-Kommissionen hos Eurobarometer indeholder mange nyttige oplysninger til alle , der beskftiger sig med bekmpelse af sexturisme , hvor brn er involveret .
<P>
For os er bekmpelsen af dette fnomen noget , vi prioriterer meget hjt .
I henhold til undersgelsens resultater er det iflge et stort flertal af Europas borgere ikke kun nskvrdigt , men ogs ndvendigt , at Den Europiske Union griber ind nu .
Undersgelsen viser , at 88 % af de adspurgte borgere mener , at et socialt indgreb er bde vigtigt og ndvendigt .
Gennemfrelsen af alle de aktiviteter , som indgik i Kommissionens meddelelse af november 1996 , er blevet fremskyndet , og Kommissionen agter i slutningen af 1998 at forelgge Europa-Parlamentet , Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemfrelsen af alle disse aktiviteter og den fremgang , der er sket p omrdet .
Og den kendsgerning , at de europiske borgere er klar over , at Europa-Kommissionen er aktiv p omrdet , giver os et incitament til at fortstte vores bestrbelser .
<P>
Jeg vil tillade mig at bruge et jeblik p et initiativ , som vedrrer en strre koordinering p europisk plan af de nationale oplysnings- og bevidstgrelseskampagner mod brnesexturisme .
De oplysningsaktiviteter , som nu er ved at blive gennemfrt , og som stttes af Europa-Kommissionen , er baseret p udviklingen af to supplerende programmer i forskellige medlemsstater .
<P>
Formlet med det frste er planlgning , produktion og distribution af en video , der skal vises p flyruter til de destinationer , hvor fnomenet er mest fremtrdende , samt oplysning og bevidstgrelse af personalet p forskellige flyruter .
<P>
Det andet tager sigte p planlgning , produktion og distribution dels af oplysningspjecer til de rejsende , dels af registre med oplysninger om sexturisme , der skal vre med til at pvirke turisterhvervet .
Ud over disse oplysningsaktiviteter kommer ogs en srlig begivenhed , nemlig de frste europiske mder mellem instanser og organisationer , der deltager i bekmpelsen af brnesexturisme , som finder sted i tidsrummet fra den 24. til den 26. november i Bruxelles i forbindelse med udstillingen  Brussels Travel Fare 1998  .
Inden for denne turisterhvervsudstilling vil Europa-Kommissionen f stillet plads til rdighed til prsentation af alle de initiativer , den har taget med henblik p bekmpelse af brnesexturisme .
Endvidere vil vi arrangere mder med eksperter og specialister , og der vil blive gennemfrt seks rundbordssamtaler i det samme tidsrum , hvor vi kan g i dybden med alle problemerne og alle de flles aktioner , vi kan gennemfre fremover p europisk plan , bde med de ikke-statslige organisationer , med erhvervslivet og medlemsstaternes regeringer .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Papoutsis for de vigtige initiativer , han har taget , som ikke kun er erklringer eller lignende , men gr videre til praktiske foranstaltninger , hvor vanskelige de end er at gennemfre , og hvor mange forhindringer der end skal overvindes .
<P>
Jeg har to korte sprgsml : For det frste vil jeg sprge , hvad angr f.eks. de stasiatiske lande , hvor sexturismen er meget udbredt , og hvor det ofte er brn , det gr ud over , om Den Europiske Union har grebet ind p politisk plan over for medlemslandenes regeringer , og for det andet , om Kommissionen sknner , at de 15 medlemslande udviser den samme flsomhed og handlekraft i disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , vi er i permanente forhandlinger med medlemsstaternes regeringer , og allerede efter Europa-Parlamentets beslutning af november 1997 kom Rdets erklring , p grundlag af Kommissionens forslag , af 26. november 1997 .
Jeg m gre opmrksom p , at denne meddelelse indeholdt en bred aftale medlemsstaterne imellem .
Hvad den praktiske side angr , er Kommissionens forslag til aktion mod brnesexturisme koncentreret om et begrnset antal ml , der svarer til fire grundlggende ndvendigheder :
<P>
For det frste , at alle , der misbruger mindrerige seksuelt , straffes og hindres i yderligere misbrug.-For det andet , at strmmen af sexturister fra medlemslandene til tredjelande standses.-For det tredje , at der bidrages til bekmpelse af sexturismen i tredjelande.-For det fjerde , at EU-medlemsstaterne opfordres til at indtage en flles holdning til brnesexturisme . Og her krves ogs i visse tilflde nogle ndringer i medlemslandenes egen lovgivning , hvilket allerede er ved at ske langsomt , men stt , idet regeringerne i stadigt strre omfang forpligter sig politisk , samtidig med at offentligheden er ved at vgne og blive aktiv i mange af EU-landene , en tendens , som forhbentlig snart vil brede sig til alle Den Europiske Unions medlemsstater.Hvad tredjelandene angr , er dette naturligvis et sprgsml , der tages op inden for rammerne af Den Europiske Unions eksterne forbindelser , men p en mde , som for det frste ikke kompromitterer landene og for det andet sttter den indsats , der skal gres sammen med landenes regeringer , for at finde metoder til at bekmpe fnomenet .
Og her har vi ogs brug for turistindustriens hjlp , en branche , som bestemt har taget vigtige initiativer i denne retning .
Det , vi under alle omstndigheder m fastholde , og det skal ske med turistindustriens hjlp og i et samarbejde mellem de 15 medlemslande og tredjelandenes regeringer , isr de lande , hvor fnomenet er mest udbredt , er den flles indsats for at skabe en moral for turistbranchen og samtidig finde mder , hvormed vi med konomisk bistand kan bidrage til den konomiske vkst , forbedre borgernes , og isr de unges , levevilkr , skabe nye arbejdspladser og p denne mde undg , at sexturismen vokser , og bekmpe den , hvor den findes .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Papoutsis .
Vi har overskredet sprgetiden til Kommissionen med 10 minutter .
Jeg ved ikke , om jeg tr appellere til Deres venlighed og bede om overbrenhed fra Parlamentets tjenestegrene , men hr . Gary Titley er til stede .
Hvad synes De ?
Kan vi besvare hr . Gary Titleys sprgsml ?
Jeg takker Dem og Parlamentets tjenestegrene mange gange .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Gary Titley ( H-0900 / 98 ) :
<P>
Om : Opflgning af Parlamentets vedtagelse af Harrison-betnkningen om overskridelse af betalingsfrister
<P>
Hvad foretager Kommissionen sig for at overholde nd og bogstav i Harrison-betnkningen , som blev vedtaget i september 1998 , s den sikrer , at sm og mellemstore virksomheder , som udfrer arbejde for Kommissionen , ikke bliver ofre for overskridelser af betalingsfrister fra Kommissionens side ? Hr .
Papoutsis , jeg beder Dem besvare hr . Titleys sprgsml .
<SPEAKER ID=250 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , Kommissionen udtrykte sin tilfredshed med Harrison-betnkningen vedrrende direktivet om overskridelser af betalingsfrister og vil tage flertallet af de ndringer , der foresls i betnkningen , i betragtning .
Iflge Kommissionens forslag er betalinger fra fllesskabsinstitutioner ikke omfattet af direktivet .
Kommissionen vil imidlertid stille relevante forslag , der ogs vedrrer disse betalinger , for at f regler , der svarer til direktivets regler gldende for offentlige myndigheder .
I henhold til arbejdsdokumentet om ndring af finansforordningen af 22. juli 1998 har Kommissionen i sinde at gennemfre en harmonisering af de gldende bestemmelser for betalinger , s samtlige fllesskabsinstitutioner anvender de samme modeller , som er fastlagt i forslaget til direktiv .
Samtidig har Kommissionen ivrksat en undersgelse af institutionens egne overskridelser af betalingsfrister , og resultaterne og forslagene i denne forbindelse vil blive offentliggjort inden rets udgang .
Indtil da vil Europa-Kommissionens ansvarlige tjenestegrene under alle omstndigheder gre , hvad der str i deres magt for , at retningslinjerne i det direktiv , vi har foreslet , bliver fulgt i praksis .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Indrmmer Kommissionen ikke den forlegenhed , den forrsagede , ved p den ene side at sige , at den nsker at udarbejde et direktiv om overskridelse af betalingsfrister , samtidig med at den ofte gr sig skyldig i at lade virksomheder vente p penge i lang tid ?
Jeg modtager konstant klager fra virksomheder , og jeg ved , at de klagede til kommissren , da han var s venlig at komme til min valgkreds .
Vil han ikke acceptere , at dette er politisk uanbringeligt , medmindre Kommissionen gr noget ved det ?
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg erkender , at Europa-Kommissionen i nogle tilflde faktisk har overskredet betalingsfrister , og jeg forstr , at der er kommet berettigede klager fra visse virksomheder , sandsynligvis ogs nogle fra hr . Titleys valgkreds .
Jeg m dog gre opmrksom p , og det vil jeg gerne understrege , at Europa-Kommissionen gr alt , hvad den kan , set ud fra en proceduremssig synsvinkel , idet vi nogle gange fr regninger med fejl , hvor det tager tid at finde ud af , om regningerne er korrekte eller ikke .
Men under alle omstndigheder gr Europa-Kommissionen alt , hvad den kan , for at respektere de frister , der foresls i direktivet , og overholde dem i praksis .
Desuden , og det vil jeg gerne understrege , vedtog Kommissionen i juli 1997 princippet om betaling af renter i tilflde af overskridelse af betalingsfrister , s den forurettede part fr kompensation for overskridelsen .
S vidt vi er bekendt , betaler ingen anden international organisation renter i tilflde af overskridelser .
Og det vil jeg gerne understrege , da det viser , at Europa-Kommissionen i praksis tilpasser sig nd og bogstav i det direktiv om overskridelser af betalingsfrister , som vi selv har foreslet .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Papoutsis . Ogs en tak til Parlamentets tjenestegrene .
<P>
Mine damer og herrer , jeg kan meddele Dem , at sprgsml 46-48 besvares skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.18 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Ro-ro-frger og hjhastighedspassagerfartjer
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0310 / 98 ) af Watts for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om betingelse for at drive ro-ro-frger og hjhastighedspassagerfartjer i fast rutefart i Fllesskabet ( KOM ( 98 ) 0071 - C4-0162 / 98-98 / 0064 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=255 NAME="Watts">
Hr. formand , for kun lidt over fire r siden i september 1994 sank ro-ro-passagerfrgen Estonia i stersen , hvor over 900 mennesker omkom .
Parlamentet besluttede dengang , at en sdan ulykke aldrig m ske igen .
Estonia -tragedien var blot en af mange frgekatastrofer i det forlbne rti .
Jeg kan nvne andre , herunder The Herald of Free Enterprise tilbage i 1987 , eller endog den mere nylige Scandinavian Star .
<P>
Parlamentet stillede dengang sprgsmlet : Hvorfor tog man ikke ved lre ?
Hvorfor tog man ikke ved lre af tabet af The Herald ?
Hvorfor blev der stort set intet gjort ?
Aldrig mere er Parlamentets ml .
<P>
Som Parlamentets ordfrer om frgesikkerhed glder det mig , at vi i dag gr store fremskrift inden for frgesikkerhed .
Faktisk har vi takket vre kommissr Neil Kinnocks beslutsomhed vret vidende til en rkke foranstaltninger med henblik p at tage ved lre og bruge den viden .
For det frste er den internationale kodeks for sikkerhed til ss blevet obligatorisk for at sikre , at ledelsen , skibsfreren , officererne og bestningen stter sikkerheden i hjsdet .
For det bliver passagererne i fremtiden talt , og oplysninger , der er livsvigtige i tilflde af en ndsituation , indsamles .
For det tredje undersges problemerne med stabiliteten p ro-ro-frger som flge af Stockholm-aftalen , nr den trder i kraft .
<P>
Vi har i dag den seneste og mest ambitise foranstaltning s vidt under overvejelse .
For fremtiden skal medlemsstaterne give tilladelse til driften af samtlige frger og hjhastighedsfartjer , der opererer i EU , uanset hvilket land fartjet er registreret i .
Rederierne kan med andre ord ikke lngere unddrage sig internationale sikkerhedsbestemmelser ved at sejle under bekvemmelighedsflag .
<P>
Desuden bliver de sorte bokse ( VDR ) obligatoriske i fremtiden .
Medlemsstaterne kan fremover ikke ngtes retten til at undersge maritime ulykker .
<P>
Som ordfrer sttter jeg fuldt ud disse foranstaltninger , ikke mindst fordi mange frger , til trods for nylige tragiske begivenheder , ganske enkelt ikke er sikre nok .
I en nylig undersgelse , der blev finansieret af Kommissionen , konkluderes det , at p nsten en ud af tre undersgte frger var der alvorlige brud p sikkerheden .
Disse inkluderede brandhaner , der var rustet fast , defekte redningsveste , defekte motorer p redningsbde og lste ndudgange .
Vi er derfor ndt til at sikre hurtig vedtagelse af dette forslag og sikre , at det hndhves fuldt ud i hele Fllesskabet .
<P>
Selvom vi fuldt ud sttter denne foranstaltning , nsker vi den forenklet og styrket p en rkke vigtige omrder .
For det frste mener vi , at alle frger - nye som gamle - br udstyres med en sort boks inden for fem r , hvilket lukker smuthullet i artikel 5 , der i al fremtid ville tillade undtagelser fra overholdelse af bestemmmelser .
For det andet mener vi , at resultaterne af sikkerhedsundersgelserne , der blev meddelt Kommissionen i henhold til bestemmelserne i dette direktiv , br gres offentligt tilgngelige .
For det tredje br der inden for 12 mneder efter forslagets ikrafttrden foretages en gennemgribende vurdering for at afgre , hvorvidt der er gjort nok , eller hvorvidt yderligere foranstaltninger er pkrvet .
<P>
Som en yderligere garanti for frgesikkerheden mener vi , at der br udarbejdes en rsberetning om sikkerheden .
Alle disse oplysninger skal gres offentligt tilgngelige .
Disse tre ndringsforslag afspejler vores beslutsomhed om at gre frger sikrere , garantere , at frgesikkerheden forbliver verst p dagsordenen og sikre os borgernes og passagerernes sttte ved at garantere disse strenge sikkerhedskravs opfyldelse .
Jeg hber , at Kommissionen i aften kan erklre sig enig i disse foranstaltninger .
<P>
Jeg har desuden en rkke sprgsml til kommissren .
For det frste , som flge af at der satses p , at medlemsstaterne gennemfrer de nye sikkerhedsregler , hvilke ressourcer bliver da gjort tilgngelige for at sikre overholdelse af bestemmelserne i hele Fllesskabet ?
For det andet , hvornr planlgger Kommissionen at gennemg Stockholm-aftalen for at sikre , at standarderne for frgesikkerheden holder trit med den seneste teknologiske udvikling ?
For det tredje , som flge af den rapporterede sorte boks ' svigten i de sidste minutter i det schweiziske fly , der for nylig forulykkede ud for den canadiske kyst , vil Kommissionen da sikre , at den sorte boks i samtlige frger udstyres med ndstrmsforsyning ?
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle mine kolleger og vores personale .
Sammen er vi fast besluttet p at undg nye frgekatastrofer .
Aldrig mere !
Dette forslag , vores ndringsforslag , og hvis de gennemfres ordentligt , vil sikre , at de 141 millioner passagerer , der hvert r rejser med frge i de europiske farvande , vil n sikkert frem .
<SPEAKER ID=256 NAME="Sindal">
Hr. formand , i et valgr som dette bliver vi ofte spurgt : Hvad laver de egentlig i Parlamentet ?
Jeg er altid glad for at kunne fortlle , at vi i Transportudvalget i Parlamentet i Strasbourg og i Bruxelles vedholdende har arbejdet for at forbedre sikkerheden inden for alle transportformer .
Den transnationale grnseoverskridende trafik skal gres sikker via fllesskabsforpligtelser .
Vores engagement specielt i frgesikkerhed er velkendt , hvilket dagens betnkning ogs er udtryk for .
Tallene - over 140 millioner passagerer fordelt p 500 frger - taler for sig selv .
Jeg har lyst til at sige , at jeg personligt foretager 200 srejser om ret , s jeg kender frgerne .
I og for sig er det komisk , at vi - nr internationale regler fra IMO skal hndhves - er ndt til at udmnte dem i et direktiv .
De burde jo glde over hele verden .
Men sdan er det nu engang .
I et virvar af flagstater og forskellig lovgivning er det ndvendigt med direktiver , der sikrer uddannede sfolk , port state control osv .
<P>
Kritikere af dette direktiv vil sikkert forsge at finde nye veje .
Frger bliver flyttet uden for EU osv .
Men som nvnt kunne man nske sig , at dette afst med Watts ' betnkning og Kommissionens udspil ville blive begyndelsen til et globalt initiativ , der sikrer sikkerhed til ss overalt .
Vi oplever gang p gang , at vi skal ophve IMO til fllesskabslov .
Det ville vre bedre , at vi havde noget , der gjaldt for hele kloden .
<P>
I disse dage - desvrre , kunne man sige - udkommer en bog i Danmark , der handler om Estonia-ulykken .
S nogle af os vil gennemleve den ulykke en gang til .
Jeg hber , at dette direktiv , men ikke mindst implementeringen af dette direktiv , vil vre med til at sikre den flles lovgivning og sikre sikkerheden for fremtiden .
<P>
Til slut er jeg ndt til at nvne et par danske problemer i forbindelse med dette direktiv .
Det drejer sig om ndringsforslag 2 , 15 , 16 og 17 , idet man kan diskutere , i hvor hj grad Kommissionen skal besidde retten til at agere .
Det kunne vre det nste sprgsml at undersge , nr man sidder med alle de statistiske oplysninger .
Men lad det nu ligge .
Jeg sttter betnkningen , som den er vedtaget i udvalget , men er bekymret specielt med hensyn til ndringsforslag 16 og 17 .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , PPE-gruppen sttter Watts-betnkningen helt og fuldt bortset fra to mindre punkter , nemlig ndringsforslag 9 og 14 .
Jeg mener , de er lidt for vidtgende , men hr . Watts er jo perfektionist !
Sagligt er vi imidlertid helt enige med ham .
De seneste rs frgeulykker har kostet flere end 2.000 af vore medborgere livet .
<P>
Desvrre har , hr . Watts , en beretning fra ADAC i r vist , at der ogs i de stater , som er blandt Fllesskabets flagstater , stadig er betydelige sikkerhedsmangler .
Hr. kommissr , De ved , hvad jeg mener .
Vi skal srge for , at alle frger i Fllesskabet , som sejler under europisk flag , opfylder sikkerhedsstandarderne .
Vi krver njagtig som hr . Watts og hans kolleger , at kommissionsforslagene om betingelserne for at drive ro-ro-frger skrpes yderligere .
<P>
Vi er enige i det udgangspunkt , at det ikke lngere er tilstrkkeligt at stole p den sikkerhedskontrol , der gennemfres af flagstaten .
Den er vi hoppet p for ofte .
Vi skal srge for , at vi nr frem til , at vrtsstaterne fr et effektivt obligatorisk overvgningssystem , det vil sige de stater , hvis havne anlbes , og hvis borgere normalt benytter skibene .
<P>
Vi er helt enige i , at det ikke kun er ndvendigt at udstyre passagerskibene med en sort boks ( voyage data recorder - VDR ) med et selvstndigt batteri , og endvidere enige i , at de overgangsbestemmelser , der hidtil er fastsat , holdes s snvre som muligt .
For passagerernes sikkerhed skal vre ens for alle , og ogs efterforskningen af ulykker skal vre ens , uanset hvor gammelt skibet er , og i hvilket medlemsland skibet er registreret .
<P>
Vi er endvidere enige med ordfreren i , at databasen hos Kommissionen om uheld p eller med frger skal vre tilgngelig ikke kun for medlemsstaterne , men ogs for de borgere , som agter sig ud p en srejse , s alle kan informere sig om , hvilken skibsrute og hvilke skibe der er sikre , og drage deres konklusioner deraf .
Det vil nemlig muligvis medfre , at rederierne p baggrund af antallet af reservationer eller et fald deri tager op til overvejelse , om de ikke skal gre deres skibes standard up to date for ikke at miste passagerer .
<P>
Det er sikkert ogs rigtigt til enhver tid at vedtage sikkerhedsstandarderne i den form , der glder ved kontrollen , og ikke den , der glder ved vedtagelsen af dette direktiv , for jeg tror , at vi bliver ndt til at skrpe det p nogle punkter .
Til slut vil jeg gerne gre opmrksom p et punkt , vi tager op igen og igen , og jeg er spndt p , hvorledes Kommissionen vil besvare hr . Watts ' sprgsml , som han har stillet oveni .
Vores strste problem er altid , at vi ganske vist vedtager de rigtige direktiver , og vi hber , at medlemsstaterne omstter dem korrekt , men det afgrende sprgsml er : Anvender medlemsstaterne dem ogs og p samme mde ?
Udfres kontrollen med samme intensitet , og drages der i tilflde af mangler konsekvenser med samme strenghed ?
Jeg mener , at vi her stadig har en del , der skal gres , og jeg er spndt p , om den reprsenterede kommissr kan sige os noget derom .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , vi hilser absolut denne yderligere lovgivning velkommen , som er uhyre vigtig for sikkerheden blandt passagerer , for hvem dette er en af de vigtigste rejseformer mellem medlemsstaterne .
Der er en rkke omrder , der er vigtige vedrrende denne betnkning , f.eks. den kendsgerning , at vi har medtaget hjhastighedspassagerfartjer .
Nu hvor der er get konkurrence mellem ro-ro-frger og denne transporttype , er vi ndt til at sikre , at der lgges lige stor vgt p begge disse former .
<P>
Jeg nsker specielt at kommentere hndhvelsen .
Dette har vret nvnt af PPE-gruppen og bekymrer mig p en rkke lovgivningsomrder .
Europa bevger sig rigtig nok fremad med lovgivningen om sikkerhed p ro-ro-frger , der udgr en transportform , der bde teoretisk , og som vi har set , praktisk kan vre en yderst ustabil fartjstype .
<P>
Jeg kunne specielt godt tnke mig at hre Kommissionen , hvordan et hndhvelsessystem kunne gennemfres med et vellykket resultat til offentlighedens bedste ?
<P>
Dette er et hovedomrde , som Europa-Parlamentet er involveret i .
Borgerne rejser jvnligt med frge .
Vi er ndt til at garantere deres sikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Watts for hans betnkning , som er uhyre god .
Hndhvelse er absolut et hovedomrde .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , vi finder ogs hr . Watts ' betnkning om sikkerhedskontrol i forbindelse med ro-ro-frger og hjhastighedspassagerfartjer i Fllesskabet srdeles vigtig og ser den som et led i de lovgivningsinitiativer om sikkerhed , der flger af de mange ulykker , der er sket .
<P>
Sprgsmlet , om der skal vre et apparat , en boks , der registrerer data om sejladsen , og Transportudvalgets forslag om bl.a. en rlig sikkerhedsberetning og en databank , der skal vre offentligt tilgngelig , er efter min opfattelse vigtige skridt , men det er ikke tilstrkkeligt .
Vi mener , at der br vre en bredere dkning af skibssikkerhedssprgsmlene og isr kontrol med gennemfrelsen af bestemmelserne , for set ud fra en praktisk synsvinkel er situationen meget langt fra bde det , vi drfter i dag , og fra de foranstaltninger , der findes i Den Europiske Unions lovgivning .
<P>
Bestemmelserne skal anvendes , hvilket Den Europiske Union i flere tilflde selv er med til at bremse .
Jeg br mske benytte lejligheden til at nvne , at det virkelig gjorde os rasende , at et andet direktiv om passagerfartjers sikkerhed , der krver ombygning af skibe , der er mindst 27 r gamle i oktober r 2000 , undtager grske skibe fra disse bestemmelser .
Jeg m som grsk medlem af Europa-Parlamentet sige , at vi under ingen omstndigheder kan acceptere denne undtagelse , som af konomiske eller sociale rsager ville kunne accepteres p andre omrder , f.eks. i tekstil- eller fodtjsindustrien , men som ikke kan accepteres , nr der er tale om passagerfartjers sikkerhed . Her kan grske skibe midlertidigt undtages fra bestemmelserne om ombygning , men samtidig fr de skibe , som er omfattet af undtagelserne , forbud mod at anlbe europiske havne , hvilket gr vores land til en veritabel bananstat .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , katastroferne Herald of Free Enterprise og Estonia er med rette ikke blevet glemt . De beviste endnu en gang , at sikkerhedspolitikken i trafikken til ss fortjener hj prioritet .
Hvis dette forsmmes , har det store negative flger for svel menneskeliv som for miljet .
Derfor er en stringent sikkerhedspolitik ndvendig for svel gods- som persontransporten til ss . Denne politik skal omfatte skibenes sdygtighed og bemandingens kvalitet .
Den nylige ADAC-undersgelse af nogle bil- og passagerskibes sdygtighed viser , at sikkerheden p en rkke europiske frger lader meget tilbage at nske .
Jeg sttter derfor fuldt og helt Kommissionens forslag til lovgivningsmssig beslutning og de fleste af ordfrerens ndringsforslag , som jeg gerne vil lyknske med denne betnkning .
Jeg er enig i , at den sikkerhedspolitik , der glder til ss , skal have en flles rkkevidde . Ellers opstr der fare for , at skibsrederne undgr havne med meget strenge sikkerhedskrav og opsger havne , hvor krave til skibene ikke er s strenge .
Det kommer naturligvis ikke sikkerhedspolitikken til gode . Det er ndvendigt , at lovgivningen glder for alle skibe , som lgger til i Fllesskabets havne , uanset flag og nationalitet , for at kunne sikre en effektiv gennemfrelse af sikkerhedspolitikken .
<P>
De foreslede forholdsregler danner en ramme , inden for hvilken IMO-reglerne indfres p EU-plan , hvorved fldens sdygtighed opretholdes p et forsvarligt niveau .
Tilpasning af IMO-reglerne srger samtidigt for en overskuelig helhed for alle involverede .
<P>
Krav overfor rederen om betaling af inspektionsudgifterne , hvis der konstateres mangler , der gr det uforsvarligt at lade skibet sejle , forholder sig drligt til lige behandling af virksomhederne . Der udfres den samme undersgelse for hvert kontrolleret skib .
Udgifterne er derfor uafhngige af konstaterede mangler . Jeg kan derfor ikke sttte det forelagte ndringsforslag p dette punkt .
<P>
Jeg vil ogs pege p betydningen af en god informationsformidling til alle involverede .
Komplet og relevant information giver kunden en oversigt over de risici , han lber ved brug af tjenester fra et bestemt selskab .
Af samme grund er jeg ogs tilhnger af en rlig undersgelse af resultaterne af den anvendte politik og offentliggrelse heraf .
<P>

Til sidst , hr. formand , dette forslag har min fulde tilslutning , og jeg er overbevist om , at megen personlig og materiel lidelse kan undgs med indfrelsen af dette direktiv .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren , hr . Watts , for den betnkning , han har forelagt .
Vi er som sdvanlig enige om alt det grundlggende , nr det drejer sig om sikkerheden til ss .
<P>
Den europiske frgetrafik er i de seneste ti r blevet formrket af en rkke meget alvorlige ulykker .
Alt dette har gjort det ndvendigt for EU at handle .
En lang rkke forslag i renes lb har resulteret i en hj sikkerhed .
Det har handlet om en bedre uddannelse af de personer , der arbejder om bord p skibene .
Det har handlet om at udvide Solas-konventionen til ogs at omfatte indenrigsfrgetrafik .
I alle disse tilflde har vi ogs vret enige om , at det kan blive ndvendigt med en yderligere skrpelse af sikkerhedsforanstaltningerne fremover .
Meget af det , der skal gres , kan kun gennemfres i et bredt internationalt samarbejde .
For EU er det ndvendigt med fllesskabsforanstaltninger for at give medborgerne en hj grad af sikkerhed , uanset hvilken medlemsstat de rejser til .
<P>
Det handler om at sikre en mere effektiv hndhvelse af de internationalt vedtagne sikkerhedskrav til ro-ro-frger og hjhastighedsfartjer .
Et stort antal sikkerhedsmssige og driftstekniske krav fastlagt i IMO-regi gres nu obligatoriske for medlemsstaterne .
Alt dette har i grunden bare t ml , nemlig at leve op til det , der er blevet sagt et utal af gange her i forsamlingen i de seneste r :  Det m aldrig ske igen  .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis sprge kommissren om , hvilke foranstaltninger han finder ndvendige , for at vi yderligere kan forbedre sikkerheden i den europiske frgetrafik ?
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , som det tidligere er sagt , har dette direktiv stor betydning for at ge sikkerheden til ss .
Det er desuden et led i de foranstaltninger , som Rdet vedtog efter Estonias forlis i december 1994 .
Det kan ikke undre nogen , at jeg sttter dette direktiv , eftersom den finske trafikminister p davrende tidspunkt var Ole Norrback , min tidligere chef og forhenvrende partiordfrer .
<P>
Vi ved , at nogle af de primre forml med direktivet er en styrkelse af obligatoriske syn , at skabe mere entydige regler for efterforskninger af ulykker til ss og at indfre et krav om en sort boks for sfarten .
Det vil betyde gede omkostninger for sfarten , men det ndrer ikke p mit standpunkt - jeg sttter direktivet .
Det er ogs ndvendigt , for MU-reglerne tolkes uens , og det skaber usikkerhed .
<P>
De erfaringerne , der frte til direktivforslaget , viser ogs , at det ikke gr an at privatisere myndighedernes virksomhed , nr de konomiske interesser er for store .
Jeg mener ogs , at vi br have en kvalitetskontrol og kvalitetskonkurrencer , selv for denne myndigheds virksomhed fremover . Det er en id , som vi br bide mrke i .
<P>
Det er ogs gldeligt , at andre end unionens lande , Irland , Storbritannien og Finland , fremover sttter disse forslag .
Jeg sttter helhjertet ndringsforslag 3 , da det kommer til at glde for trafik til og fra samme havn , en trafik , som forekommer i min hjemegn .
<P>
ndringsforslag 12 lever derimod ikke op til subsidiaritetsprincippet .
Jeg tror , at sprgsmlet om en fordeling af omkostninger ved syn skal afgres af medlemsstaterne .
<P>
Kre venner , jeg bruger sdvanligvis ikke takkeord , men denne gang vil jeg takke vores kollega hr . Watts for hans glimrende arbejde .
Jeg nsker ham held og lykke p alles vegne med vurderingen af resultaterne i ADAC-beretningen , som han nvner i sin begrundelse .
Jeg synes , at hans betnkning er en udmrket mde at re mindet om ofrene fra Estonia p .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig den vrige forsamlings tilfredshed med hr . Watts ' arbejde og med de ndringsforslag , han har stillet , og som jeg tror vil blive vedtaget med stort flertal af Parlamentet i morgen .
<P>
Jeg br dog gre opmrksom p , at Kommissionen har gjort store fremskridt p dette omrde og foreslet mange direktiver og forordninger vedrrende skibssikkerhed .
Og direktiverne er rimeligt nok blevet vedtaget og blevet til gldende lovgivning .
Men den har i hj grad forsmt foranstaltningerne til sttte for den europiske skibsfart .
Jeg vil minde om , at Kommisionen frem til slutningen af 1980 ' erne bogstaveligt talt bombarderede Parlamentet med forslag til foranstaltninger til sttte for den europiske skibsfart .
Men fra det ene jeblik til det andet ophrte man med at foresl og drfte positive foranstaltninger til bevarelse af den europiske skibsfart , og de eneste sprgsml , der optager Kommissionen , er sikkerhedssprgsmlene .
Det er ikke noget , den skal bebrejdes for , men der er ikke nogen balance .
Netop nu oplever de personer , der skal drive disse skibsruter , en stigning i driftsomkostningerne p et skib , som skal vre moderne og - hvilket er korrekt - udstyret med alt det , hr . Watts ' betnkning foreskriver .
<P>
Der mangler imidlertid positive foranstaltninger for skibsfarten .
Skibsfarten som industri er blevet glemt .
Kommissionen interesserer sig ikke for skibsfarten , og derfor ser vi Hapag Lloyd flytte fra Tyskland , P & O flytte fra Storbritannien og Stena Line flytte fra Skandinavien for at sl sig ned i de velkendte skatteparadiser , for kun ved at undg skatten kan de klare de gede udgifter forbundet med brugen af skibene .
Dette siger jeg , fordi jeg venter p svar fra Kommissionen om , hvad den agter at gre med hensyn til foranstaltningerne til sttte for den europiske skibsfart , ogs her i sidste time .
For uden en europisk skibsfart vil der heller ikke findes europiske sfolk .
En sikker metode til at udrydde den europiske smand som art er ved at undg , at der findes skibe , som sejler under europisk flag .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , emnet sikkerhed til ss , der er genstand for nrvrende forslag til direktiv , er yderst vigtigt , og det har vist sig , at Den Europiske Union blev ndt til at gribe ind p dette omrde .
Jeg vil derfor gerne lyknske Kommissionen og Rdet med deres frdiggrelse af det lovgivningstiltag , som de i de seneste r lbende har udarbejdet som flge af de ulykker , der fandt sted i begyndelsen af dette rti .
<P>
Det fremlagte forslag til direktiv ligger da ogs i forlngelse af flere initiativer , der har haft til forml at regulere problemet med sikkerheden om bord p ro-ro-frger .
Forslaget er den tredje tekst fra Kommissionens hnd i dennes bestrbelser p at tilfredsstille Rdets krav inden for omrdet sikkerhed om bord p passagerfrger .
<P>
Efter de bestemmelser , der fastslr , at alle ro-ro-passagerfrger i fast rutefart automatisk er underlagt international lovgivning , for s vidt angr fartjernes sikkerhedsledelse , og efter det direktiv , der vedrrer obligatorisk registrering af alle passagerer , der rejser med disse fartjer , har forslaget til direktiv i betnkningen fra vores kollega Mark Watts til forml at indfre en obligatorisk overvgningsordning for alle ro-ro-frger i fast rutefart mellem havne inden for Den Europiske Union samt at sikre medlemsstaterne ret til at fre kontrol med sikkerheden om bord p disse fartjer , herunder ret til at deltage i efterforskningen af eventuelle ulykker til ss .
<P>
Alle disse bestemmelser er udarbejdet p grundlag af Rdets resolution af 22. december 1994 om sikkerheden om bord p ro-ro-passagerfrger , der blev vedtaget som flge af flere dramatiske ulykker p frger , der sejlede i fast rutefart mellem europiske havne .
Vi husker alle stadig tragedierne med Herald of Free Enterprise , Scandinavian Star og Estonia for blot at nvne de seneste eksempler , som frte til tab af nsten 2.000 menneskeliv .
Unionen var tvunget til at gribe ind .
<P>
Forslaget til direktiv vil berre nsten 550 skibe og hjhastighedsfartjer samt 277 europiske havne .
I 1996 var antallet af passagerer iflge ordfreren 141.818.786. Disse tal viser klart , hvor vigtigt det er , at dette emne bliver behandlet .
<P>
I denne forbindelse er harmoniseringen af sikkerhedsbestemmelserne p EU-plan af strste vigtighed med henblik p at garantere passagerernes sikkerhed p bedst mulig vis .
<P>
Jeg vil sledes gerne slutte af med at rose ordfreren for den grundige undersgelse , han prsenterer os for i sin betnkning .
Jeg ved , at sprgsmlet om sikkerhed til ss ligger ham meget p sinde .
Derfor vil jeg gerne hilse det flotte stykke arbejde og den store indsats , som han har lagt inden for dette omrde , velkommen .
<SPEAKER ID=265 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at sige , at jeg taler p vegne af Europa-Kommissionen og p vegne af min kollega , hr . Kinnock , som beklager , at han ikke kunne vre til stede her p mdet i dag , da han er i Luxembourg til mde i Rdet ( milj ) som stedfortrder for en anden af mine kolleger , Ritt Bjerregaard , der har vret ude for et mindre uheld og desvrre ikke kan fungere som kommissr .
<P>
Mine damer og herrer , det glder mig meget , at hr . Watts ' betnkning sttter indfrelsen af en udvidet og obligatorisk overvgningsordning og en ordning for gennemfrelse af efterforskninger i tilflde af ulykker med frger , der sejler rutefart .
Jeg glder mig ogs over at kunne meddele , at Kommissionen kan sttte en vsentlig del af de ndringsforslag , der stilles i betnkningen .
Helt konkret kan Kommissionen , med forbehold af enkelte formuleringer , acceptere ndringsforslag nr . 1 , 2 , 4 , 5 , 10 og 11 og desuden principielt acceptere ndringsforslag 9 , 12 og 15 .
Mange af disse ndringsforslag tager sigte p at sikre og bevare sammenhngen med andre direktiver og forordninger om sikkerhed til ss .
Af hensyn til ovennvnte sammenhng kan vi ikke acceptere ndringsforslag 3 , 7 og 14 .
ndringsforslag 6 foreslr anvendelse af IMO ' s , Den Internationale Sfartsorganisations , retningslinjer i resolution A.746 , som er gldende p datoen for synet i overensstemmelse med artikel 13 .
Jeg forstr , at man nsker at anvende de mere tidssvarende regler , men som lovgivere kan vi ikke indfre automatisk anvendelse af fremtidige ndringsforslag i officielle IMO-retsakter .
Kommissionens tjenestegrene er imidlertid ved at udarbejde et forslag til lsning af denne situation , og jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet vil vre tilfreds hermed .
<P>
En af de vigtigste foranstaltninger , der foresls i forbindelse med ordningen om efterforskning af ulykker , er forpligtelsen til at udstyre skibet med en boks , der registrerer informationer vedrrende sejladsen , den skaldte voyage data recorder ( VDR ) .
<P>
Under hensyntagen til de tekniske vanskeligheder , der kan vre forbundet med indfrelsen af sdanne apparater p eksisterende skibe , har Kommissionen stillet et forslag , iflge hvilket den har mulighed for at give dispensation for nogle af de tekniske krav , som disse VDR skal opfylde .
Vi mener , at denne mulighed for dispensation er af grundlggende betydning , og derfor kan vi ikke acceptere den begrnsning af dispensationen til fem r , som ndringsforslag 8 indfrer .
ndringsforslag 13 foreslr vedrrende dataene om syn af ro-ro-frger , at de for det frste skal vre offentligt tilgngelige og for det andet danne grundlag for en rsberetning , som skal udarbejdes af Kommissionen .
Endsknt vi tilslutter os kravet om gennemsigtighed , m jeg henlede Parlamentets opmrksomhed p de risici , der kan vre forbundet med en offentliggrelse af disse data , navnlig med hensyn til trovrdighed , sikkerhed og handelsmssig svindel .
Kommissionens interesse for dette sprgsml har netop foranlediget den til at foresl en komitologiprocedure med henblik p at fastlgge betingelserne for at f adgang til disse oplysninger .
Gennemsigtigheden frer os videre til ndringsforslag 15 , der krver , at Kommissionen foretager en vurdering af de opnede fremskridt med hensyn til sikkerheden p ro-ro-frger p baggrund af Rdets resolution fra 1994 .
Kommissionen er klart enig i , at det er ndvendigt med regelmssige vurderinger af de fllesskabsforanstaltninger , der ivrksttes , men under forudstning af , at disse vurderinger foretages p det rigtige tidspunkt og med rimelige tidsintervaller , s de bliver effektive .
Derfor vil jeg foresl , at den pgldende vurdering foretages tre r efter direktivets gennemfrelse , og at rsberetningen forelgges inden for de eksisterende rammer for beretninger om gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen . Endelig foreslr ndringsforslag 16 og 17 , at medlemsstaterne giver yderligere oplysninger om de pladser , der str til rdighed for passagererne , og om antallet af midlertidigt eller lst ansatte bestningsmedlemmer .
Da dette er sprgsml , der ikke indgr i kravene i de internationale konventioner og heller ikke i fllesskabslovgivningen om sikkerhed inden for skibsfarten , synes jeg ikke , der er behov for dem , og kan heller ikke se , hvilket forml de skal tjene .
Til sidst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Watts , og Europa-Parlamentet , fordi man har fremskyndet vedtagelsen af den flles holdning vedrrende denne vigtige foranstaltning .
En foranstaltning , som jeg oprigtigt tror , vil bane vej for en vsentlig forbedring af sikkerheden for de EU-borgere , der rejser p Fllesskabets farvande . Endelig vil jeg svare p de sprgsml , som er stillet af hr .
Watts , hr .
Jarzembowski og hr . Teverson , og sige med hensyn til sandsynligheden for , at medlemsstaterne gennemfrer direktivet , at det naturligvis er medlemsstaterne , der har ansvaret for fllesskabslovgivningens gennemfrelse .
Kommissionen opfordrer netop til anvendelse af disse beslutninger , forsger at udvirke en hurtig tilpasning af den nationale lovgivning og griber naturligvis til handling , hvis der opstr protester .
Og p grund af emnets alvor mener vi netop , at medlemsstaterne br reagere hurtigt .
Hvad angr det nste sprgsml fra hr . Watts , vil jeg gerne sige , at Kommissionen interesserer sig for gennemfrelsen af Stockholm-aftalen og gennemfrelsen af direktivet om standarder for passagerskibe .
Jeg kan forsikre Dem , at hvis vi finder det ndvendigt at handle i denne forbindelse , vil vi ikke tve med at gre det .
<P>
Til sidst vil jeg sige til hr .
Watts ' tredje sprgsml om de sorte bokses plidelighed , at vi m vre helt klar over , at vi ikke kan garantere 100 % plidelighed . Det kan vi heller ikke , nr der er tale om fly , og der er ingen , der kan garantere , at sorte bokse er 100 % plidelige , isr ikke efter mange r .
Kommissionen vil under alle omstndigheder fortstte sine bestrbelser p at sikre den hjst mulige standard i overensstemmelse med IMO , og jeg taler her om standard for udstyr og funktion .
<P>
Til hr . Stenmarcks sprgsml vil jeg sige , at , hvis vi skal forbedre sikkerheden p passagerfartjer , krver det fuld gennemfrelse af den fllesskabslovgivning , vi har vedtaget gennem alle disse r .
Og dette er bde en udfordring og en pligt for os alle .
<SPEAKER ID=266 NAME="Watts">
Hr. formand , meget kort , vedrrende nogle af de punkter , de fleste af os ville bifalde bemrkningerne vedrrende ndringsforslag 15 om sikkerhedsvurderingen .
Men vi er stadig ndt til at f en tydelig forklaring fra Kommissionen p , hvorfor disse VDR ikke kan installeres inden for , hvad der forekommer os at vre en meget lang periode p fem r , at regne fra datoen for direktivets gennemfrelse ?
For det andet , hvorfor kan vi ikke stole p , at offentligheden selv kan afgre , om det er sikkert at rejse med frge ?
Hvis vi kan gre disse data tilgngelige for rederierne , br vi have vores meningers mod og gre dataene tilgngelige for offentligheden og s sandelig passagerne .
<P>
Jeg bifalder svarene vedrrende hndhvelse af Stockholm-gennemgangen , men jeg bemrker , at kommissren undlod at besvare mit srlige punkt om ndstrmsforsyning til sorte bokse ( VDR ) .
Uden en sdan forsyning , er den sorte boks i ndstilflde stort set vrdils .
Hvorom jeg anerkender , at jeg muligvis ikke fr et svar i aften , ville jeg stte pris p at modtage et skriftligt svar vedrrende dette punkt .
Ikke desto mindre takker jeg kommissren .
<SPEAKER ID=267 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , for det frste mener jeg , at jeg mit svar vedrrende ndringsforslag 8 var fyldestgrende , og jeg tror ikke , vi kunne give et mere udtmmende svar , isr ikke hvad angr de tekniske standarder i forbindelse med registrering af data .
Hvad angr de vrige tekniske sprgsml , som hr . Watts stiller , kan jeg p Europa-Kommissionens vegne love ham , at han vil f alle svarene skriftligt .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Paneuropisk transportnet
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0241 / 98 ) af Sis Cruellas for Udvalget om Transport og Turisme om meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om  EU ' s transportnetforbindelser med dets nabolande  - En strategi for et paneuropisk transportnet ( KOM ( 97 ) 0172 - C4-0206 / 97 ) .
<SPEAKER ID=270 NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , strategien for et paneuropisk transportnet br ses i lyset af en dynamisk proces , der er kommet til udtryk i de tidligere paneuropiske konferencer i Prag og p Kreta , og som helt sikkert heller ikke fandt sin afslutning i Helsinki .
<P>
Det drejer sig dog nu om at fre resultaterne fra konferencerne ud i livet gennem praktisk gennemfrlige strategier .
Og det br vre et prioriteret ml at etablere og konsolidere en global strategi , som til sidst frer til oprettelsen af et integreret , multimodalt , paneuropisk transportinfrastrukturnet .
Et s ambitist ml kan kun opns gennem en kompliceret proces , der bygger p en koordinering mellem de forskellige implicerede parter og p de disponible ressourcers komplementaritet samt p harmonisering af de principper og kriterier , der skal styre de ndvendige aktioner , sledes at Unionen kan spille den inspirerende og vejledende hovedrolle , som tilkommer den i det samlede billede med udgangspunkt i s vidt forskellige situationer .
Og isr m det forventes , at regeringerne , de finansielle institutter og den private konomi samarbejder .
Men for at denne proces kan f de nskede resultater , m den vre gennemskuelig .
Det er ndvendigt at have adgang til informationer , der gr det muligt til enhver tid at vurdere det , der hidtil er opnet og det , der endnu mangler .
<P>
TINA-gruppen har til opgave at analysere den bestende transportinfrastruktur og den forventede vkst i transporten , vurdere infrastrukturbehovet samt definere den fremtidige transport via det transeuropiske net i Unionen efter udvidelsen .
Det er yderst vigtigt , at dette arbejde bliver omhyggeligt afsluttet , da det kun sledes vil vre muligt at anvende fllesskabsmidlerne og -aktiviteterne p hensigtsmssig vis .
<P>
De grundlggende problemer , der - efter min mening - skal fremhves , nr vanskelighederne med at opn de transportinfrastrukturnet , som Europa har brug for , skal overvindes , er interoperabilitet , finansiering , frdigudviklede projekter og usikkerheder .
<P>
Foranstaltningerne med henblik p at garantere nettenes interoperabilitet krver og vil krve en stor teknisk indsats og store investeringer .
Det er sdan , fordi de moderne transportinfrastrukturnet i medlemsstaterne er blevet udviklet uden tanke p muligheden for et marked uden grnser og p den rolle , som infrastrukturerne spiller ved dets skabelse .
<P>
Nettenes interoperabilitet vil derfor vre et problem , der skal lses forudgende , for s lnge der ikke er interoperabilitet er der ikke fri bevgelighed .
Men jeg mener , at hvis hindringerne for interoperabilitet skal forsvinde , er det at skabe objektive betingelser , der sikrer , at de holdninger og interesser , der objektivt set er i modstning til interoperabiliteten , forsvinder , liges vigtigt eller vigtigere end at udarbejde aftalte fllesskabsregler om hvert enkelt element .
<P>
Og som altid er det store problem , hvordan transportinfrastrukturnettene skal finansieres .
De offentlige debatter om finansiering af transportinfrastrukturer plejer , nr ordet  finansiere  bruges uden videre , at ignorere det eller at definere den eksisterende forskel mellem det at finansiere i snver betydning og det at betale fejlagtigt .
Dermed glemmer man , at de ressourcer , der anvendes , og de aktrer , der indgr i de enkelte operationer , kan vre - og ofte er - helt forskellige .
<P>
I denne sammenhng skal det forsts , at finansiering af transportinfrastrukturerne i snver forstand er en midlertidig operation , der bestr i at opn og indskyde de umiddelbare ressourcer , s investeringen kan gennemfres og opfylde sine ml .
<P>
At betale transportinfrastrukturerne er derimod en afsluttende operation , der bestr i at indskyde de sidste ressourcer , der gr det muligt at afslutte investeringens konomiske cyklus .
<P>
Under de eksisterende konomiske forhold i Den Europiske Union med strenge aftalte begrnsninger i underskuddets og den offentlige glds strrelse , er det meget vanskeligt at klare investeringsbehovene for de transeuropiske transportinfrastrukturnet .
<P>
Variationen i teoretisk set gyldige formler for den umiddelbare finansiering af transportinfrastrukturerne er et resultat af de forskellige svar , det er muligt at give p identificering og vurdering af konomiske udsving , som kan blive finansielle udsving og tildeles en privat aktr .
<P>
Den tydelige bekymring i Fllesskabet for problemet med privat investering i transportinfrastrukturerne har fet Kommissionen til at forelgge en meddelelse om partnerskaber mellem offentlige og private sektorer i projekter om transeuropiske transportnet .
<P>

En grundig gennemlsning af meddelelsen og en vurdering af de reelle problemer , som til syvende og sidst har forrsaget dem , tyder p , at de grundlggende sprgsml er dem , som jeg tidligere har omtalt : de europiske markeders manglende langfristede kapital - markeder , der er i stand til at forvalte risikoen ved en investering med meget lange udviklingsperioder , mangel p frdigudviklede projekter , den private sektors mistillid og usikkerhed over for den offentlige sektors nuvrende og fremtidige optrden , isr hvad angr det paneuropiske samarbejde om transportnet , som Kommissionen foreslr mellem Unionen , medlemsstaternes regeringer , andre implicerede staters regeringer , de internationale finansielle institutioner og den private sektor .
Det skal give eventuelle investorer , entreprenrfirmaer , transportvirksomheder og producenter af kapitalgoder stabile rammer for deres finansielle transaktioner .
En sdan stabilitet afhnger naturligvis ikke mindst af , hvorvidt ogs partnerlandenes regeringer ptager sig deres ansvar for at skabe entydige regler og politiske rammer , som gr det muligt for investorerne at erkende de politiske og forvaltningstekniske risici , der er forbundet med projekterne , og samtidig overholde EU-forskrifterne p omrderne konkurrence , milj og offentlige udbud .
<SPEAKER ID=271 NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , Unionen har i mange r sgt at fremme sammenkoblingen af det europiske transportnet med nettene i EU ' s nabolande .
Nr det er sagt , skal det ogs nvnes , at processen i vid udstrkning har vret usammenhngende , ja endog kaotisk , og at den har affdt en veritabel mosaik af bestemmelser .
Kommissionens meddelelse om sammenkobling af infrastrukturerne er et sammenhngende og rationelt svar , og den hnger fint sammen med gennemfrelsen af resultaterne fra den tredje paneuropiske transportkonference i Helsinki .
Vi m derfor hilse denne velvilje over for en sammenkdning velkommen , idet handlingsplanen s afgjort er et stort skridt fremad .
<P>
Interoperabilitetskonceptet , med alt hvad det indebrer af tilpasning af normer og bestemmelser , er isr interessant , idet det burde gre det muligt at skabe forbindelse mellem meget forskellige teknologier og f offentlige og private strukturer til at eksistere side om side .
Udsigten til udvidelser gr naturligvis blot denne brede indfaldsvinkel endnu mere pkrvet .
<P>
Nr det er sagt , skal det ogs bemrkes , at denne strategi vedrrer svel de nye selvstndige stater som landene i Euro-Middelhavsomrdet .
Det er dog landene i Central- og steuropa , der frst og fremmest vil blive berrt af etableringen af disse ni korridorer , som nu er blevet til 10 .
Dette krver , at ansgerlandene moderniserer deres infrastrukturer og finder de ndvendige finansielle midler dertil .
Phare-programmet har ganske vist til forml at yde ln i sdanne tilflde , men de pgldende lande br ligeledes kunne optage ln i EIB , EBRD eller Verdensbanken .
<P>
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser roser Kommissionen for den overordnede struktur i denne meddelelse , men har imidlertid nsket at supplere sin udtalelse med et par sprgsml .
Jeg vil gerne takke ordfreren for , at han har taget vores bemrkninger til efterretning i sin udmrkede betnkning .
Selvom vi mener , at forbedringen af transportinfrastrukturerne er en udviklingsfaktor og dermed ogs en vkstfaktor , og at dette p lngere sigt vil fremme tilnrmelsen mellem landene i Central-og steuropa og EU-medlemsstaterne , kan det godt blive vanskeligt at finde midler til at finansiere de omtalte transportnet .
<P>
Desuden m man heller ikke undervurdere de flgevirkninger , som en udvikling af transporten - og isr af landevejstransporten - vil have p det miljmssige og det sociale omrde .
Det er sledes vigtigt , at der bliver fundet en lsning p de problemer , der trnger sig p : udvikling af kombineret jernbane- og landevejstransport , fastlggelse af standarder for forureningsbekmpelse osv .
Disse bemrkninger glder for al kommunikation i Middelhavslandene , men vi stder ogs p problemet i vores samarbejde med Schweiz , og derfor vil jeg gerne , kre kolleger , p egne vegne svel som p vegne af min gruppe , henlede opmrksomheden p flgende sprgsml .
<P>
Sprgsmlet gr p , hvor langt man er net i transportforhandlingerne mellem Fllesskabet og Schweiz og med forhandlingerne til bilggelse af striden mellem disse to parter , sfremt det viser sig , at en eventuel passage gennem det schweiziske territorium vil mindske trafikpresset p alpedalene .
<P>
Vi kan sledes kun glde os over resultatet af den schweiziske folkeafstemning den 27. september 1998 , selvom forhandlingerne endnu ikke er helt afsluttet .
Tro mig , kre kolleger , i den forhandling , vi har her i aften , er dette sprgsml langt fra en biting .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne gratulere hr . Sis Cruellas med denne betnkning .
Dersom den europiske transportpolitik fremstod s omfattende og s struktureret som hans betnkning , ville vi bo i et i transportpolitisk henseende meget lykkeligt Europa .
Men sdan forholder det sig desvrre ikke , og jeg m p forhnd sige , at det i denne betnkning i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse drejer sig om tilknytningen til transportinfrastrukturen i steuropa , det vil sige i ansgerlandene , og tillige i de lande , der ligger dels i nord , dels i syd , men at vi ikke selv har gjort vores hjemmearbejde .
Ser vi p , hvad der er blevet af de transeuropiske net p transportomrdet , synes jeg helt klart , at det er for lidt .
<P>


Kommissionen har udarbejdet en meddelelse til Det Europiske Rds mde i Cardiff .

Jeg stter stor pris p kommissr Kinnock , og jeg kan ogs godt lide hans optimisme .
Han ser det kvartfulde glas og ser ikke de tre fjerdedele , som er tomme .
<P>
Man bliver imidlertid ndt til entydigt at fastholde , at det ikke er lykkedes os bare nogenlunde at opfylde det , der str i den skaldte Delors-hvidbog , inden for vores eget omrde eller at overholde tidsplanen . Finansieringen er utilstrkkelig .
Vi har heller ikke fastlagt de politiske mlstninger klart nok . Det var Schweiz , der med sin folkeafstemning for kort tid siden udsendte et signal , som ogs er vigtigt for Europa , nemlig det signal , at landet absolut er rede til at stille finansielle midler i form af en kapacitetsafhngig afgift p tung transport til rdighed til en udbygning af jernbanen .
For det drejer sig her i forbindelse med transportinfrastrukturen naturligvis om en flles infrastruktur . Det drejer sig om landevejen , men frst og fremmest om jernbanen og om , at vi ogs har brug for de finansielle midler til at kunne udbygge den .
<P>
Hr .
Jarzembowski vil sikkert give mig ret i , at det tyske valg ogs her har ndret noget afgrende , mske ikke til hans glde , men i hvert fald til min .




Netop af denne udbygning af jernbanen og denne omlgning af transportpolitikken hber jeg p , og forventer jeg , nogle ndringer og nogle nye initiativer med henblik p en get udbygning af den kollektive trafik , navnlig jernbaneinfrastrukturen , s den kombinerede transport og ogs interoperabiliteten sikres for fremtiden .
Det er absolut ndvendigt , for vi kan kun henvende os til vores naboer med god samvittighed , hvis vi selv gr det , vi opfordrer vores naboer til at gre .
<P>
Der venter os alts store opgaver , og ordfreren har allerede nvnt TINA , det sekretariat , der ligger i Wien , og som skal udarbejde et skn over infrastrukturbehovet og til dels allerede har gjort det . Hvor meget skal der overhovedet laves , og kan det overhovedet finansieres ?
Iflge TINA skal der bygges ca .
18.000 km vej og 20.000 km jernbane ind i dette transportnet . Hertil kommer naturligvis lufthavnene og skibsfarten til ss og ad de indre vandveje .
De anslede udgifter til denne udbygning vil frem til 2015 andrage ca . ECU 87 milliarder .
Til kernenettet er der brug for ca .
ECU 65 milliarder .
Kan det finansieres ?
Ja , det kan det , det udgr ca .
1 , 5 % af vore nabolandes bruttonationalindkomst . Det er noget mere end de 1 , 2 % , som Den Europiske Union anvender til udbygningen af transportvsenet .
Man skal imidlertid tnke p , at en del af disse lande er meget fattige , og at det strste behov til dels findes i de fattigste lande , hvilket ikke kan undre .
I Rumnien , Bulgarien og Litauen er behovet for investeringer f.eks. langt strre end 1 , 5 % , det vil sige , at der bliver behov for sttte fra Den Europiske Union til ogs at give vores nabolande muligheden og chancen for at udbygge deres infrastruktur , tilpasse den til niveauet i det vestlige Europa og tillige g endnu videre . Naturligvis bliver begge parter ndt til at gennemg denne tilpasningsproces .
<P>
I denne sammenhng er det , da jeg lgger srlig vgt p udbygningen af jernbanen uden at ville forsmme vejnettet , endvidere ndvendigt , at de europiske baner ptager sig et strre ansvar for udbygningen i den vestlige , men ogs i den stlige del af Europa , det vil sige , at der bliver brug for samarbejde mellem banerne .
Jeg vil gerne her opfordre til , at banerne ikke lngere venter p initiativer fra Bruxelles eller andre steder , men ogs selv gr noget mere for at udbygge jernbanevsenet i overensstemmelse med kundernes behov og kundevenligt .
Dermed mener jeg ikke kun personbefordring , men naturligvis ogs den kollektive trafik .
Agence Europe har i dag givet udtryk for , at der er kommet et vist ubehag ind i drftelsen af udvidelsen mod st .
Det kan godt vre , det vil jeg slet ikke bestride .
Vi kan ikke bare tale det vk , vi skal gre os klart , at borgeren i Europa kun accepterer og vil vre med til at betale udvidelsen , hvis han kan se , at der i st og i vest gres flere bestrbelser p at gre det lettere for ham at klare dagligdagen - og til den hrer ogs transporten - end vi har gjort tidligere .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Sis Cruellas ' betnkning er s udmrket , at jeg ikke vil sige noget om den , for det er allerede sagt alt sammen .
Jeg vil kun sige noget om et punkt , som socialisterne ad bagdren fik med ind i drftelserne i udvalget , men som ikke har noget at gre med selve betnkningen , nemlig punkt 25 , som vi m stemme nej til .
Det udkast til en aftale mellem Den Europiske Union og Schweiz om trafikken p landjorden , som kommissr Kinnock forhandlede p plads , og som De Europiske Socialdemokraters Gruppe stttede , omfatter drastiske forhjelser af transitgebyrerne for lastbiler , som vi ikke kan acceptere , da de betyder gebyrer for transporterhvervet , for erhvervslivet og i sidste instans for forbrugeren .
<P>
Det er uacceptabelt , at en lastbil for en enkelt tur fra Basel til Chiasso i stedet for et gebyr p SFR 25 fra 2001 skal betale et gebyr p SFR 325 , ogs selvom det dkker den s tilladte 40 tons-lastbil . Det kan ikke accepteres !
Selvom befolkningen i Schweiz - hr .
Svoboda og den , der havde ordet fr mig , har allerede gjort opmrksom p det - i folkeafstemningen den 27. september med 57 % stemte for indfrelsen af en sdan kapacitetsafhngig afgift p tung transport , kan jeg dertil kun sige , at det mske er en bekrftelse af den schweiziske regerings position , men det kan da ikke vre et diktat til forhandlingerne med Den Europiske Union !
S kan vi ogs gre det og lave en folkeafstemning i Den Europiske Union , som Schweiz s bliver ndt til at acceptere .
Det kan da ikke vre rigtigt !
<P>
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til mske at betragte resultatet af folkeafstemningen som en bekrftelse af den schweiziske regerings position , men aldrig finde sig i det og acceptere det .
I vores speditrers , vores industris og vores forbrugeres interesse glder det om at n frem til fornuftige transitgebyrer for gennemkrslen .
<P>
Vi kan i hvert fald ikke , kre kolleger fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , acceptere udkastet til aftalen med Schweiz alene af den grund , at vi stadig ikke engang ved , om Schweiz om en mned stemmer for , at der skal bygges to nye jernbanetunneler , og de ndvendige midler dertil bevilges .
Dersom befolkningen i Schweiz siger nej til , at der bygges jernbanetunneler og til at bevilge penge til det , bortfalder forretningsgrundlaget for aftalen med Schweiz .
For det gr ikke , at man siger : Vi fordyrer transporten ad landevej , til gengld kan I for fremtiden benytte jernbanetunnelerne , og dernst siger man ogs nej til jernbanetunnelerne .
Den gr ikke !
Derfor er man ndt til at sige til schweizerne , at vi her m insistere p gensidig tilnrmelse , og at vi forventer imdekommenhed fra vores partnere .
<P>
Lige et par ord til om hr . Swobodas sprgsml .
Vi gr ind for jernbanen .
Det glder os , at de tyske jernbaner og tillige de hollandske og de svenske jernbaner er i frd med at gennemfre direktiv 91 / 440 .
Andre medlemsstater er end ikke begyndt p at gennemfre direktivet fra 1991 , der skulle vre omsat i 1995 .
Men tillad mig , hr . Swoboda , en kort bemrkning , da De jo s begejstret gr ind for jernbanen .
Jeg er helt enig med Dem i , at vi ikke br prdike for steuropa , hvad vi ikke selv har opfyldt .
Men til gengld burde vi virkelig tage fat p det srlige projekt fra beslutningerne p topmdet i Essen i 1994 , nemlig at bygge Brenner-basistunnelen , eller mske skulle De engang drfte det med Deres regering .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , lad mig begynde med at lyknske Don Joaqun , for han begynder langsomt at blive en rigtig ekspert p omrdet for infrastruktur og supplering af infrastrukturen .
Men vi m dog konstatere , at vi egentlig fjerner os mere og mere fra det , som var meningen med de transeuropiske netvrk og deres supplement til tredjelande .
Oprindeligt drejede det sig om at knytte de nationale netvrker sammen .
Hvad vi er i gang med nu , er en slags himmelstormende planer , som vil koste os det hvide ud af jnene , og de penge har vi ikke . Bestemt ikke til steuropa , for dr findes der slet ingen infrastruktur .
Nu konfronteres vi alts med det problem , at man i steuropa ogs vil indfre vejtransport , at de vil , at vi skal betale for det , og at det , som de egentlig havde , nemlig jernbaneinfrastruktur og indenlandsk flodtransport , bliver srligt forsmt .
Jeg mener derfor , at vi skal fortstte med at sl p denne multimodalitet .
<P>
Nu kommer jeg til det punkt , som vi egentlig beskftiger os med i aften , nemlig en debat - selvom det ikke rigtigt er meningen - om Schweiz .
Lad mig gre det helt klart .
Hr . Swobada er get , men strig har ikke engang taget det frste spadestik til deres egen Brenner-basistunnel .
Jeg kan nemt st og rbe op om Schweiz , men lad dem frst lige se sig selv i spejlet .
<P>
Det andet punkt er , at vi vil undg omvejstrafik gennem strig , men det betyder , at schweizerne nu selv er i gang med at udbygge deres infrastruktur , og at vi alts m forsge at komme frem til en rimelig lsning i fllesskab . Det betyder tillige , at punkt 25 , som det str her , og som fordmmes af hr .
Jarzembowski , her er p sin rette plads . Min gruppe sttter derfor ogs dette punkt .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , jeg er ked af at konstatere , at , udover alle de gode ting i betnkningen af hr . Sis , glder den samme kritik , som han giver Kommissionen , nemlig at betnkningen er et meget generelt forslag uden alt for mange konkrete punkter .
Det er mig meget magtpliggende , at vi i Europa-Parlamentet hurtigt gr over til at give svel Kommissionens som hr . Siss forslag konkret indhold .
Derved opstr problemet , hvordan vi end vender og drejer det , at bningen af Mellemeuropa , f.eks. gennem tilslutning af transeuropiske netvrk , frer til en enorm stigning i bde godstransporten og persontrafikken og alts til belastning af miljet .
Jeg er derfor glad for , at opmrksomheden flere steder i betnkningen af hr . Sis henledes herp , og at det ogs angives , hvordan belastningen af miljet kan begrnses i fremtiden , hvis Mellemeuropa tilsluttes Den Europiske Union .
<P>
Den mulighed er ogs til stede , fordi jeg mener , det er alts min vurdering , at loven om det bremsende forspring ikke i s hj grad skal vre gldende som det , jeg kalder loven om at vre fornyende bagud .
Hvad mener jeg med det ?
Efter min mening er det muligt , eller skulle det i fremtiden vre muligt i Mellemeuropa at gre brug af de nyeste vedvarende og miljvenlige teknikker , som vi her i Vesteuropa frst for kort tid siden har kunnet tilpasse og p den mde undg de fejl , som vi har lavet alt for lnge i Vesteuropa , nemlig at sknke den offentlige transport alt for lidt opmrksomhed og for lnge lgge alt for megen asfalt .
Disse muligheder er til stede i Mellemeuropa , vi skal bare gre brug af dem .
Min gruppe og jeg har her to prioriteter .
Jeg er enig med de mennesker , der siger , at ogs p grund af de begrnsede finansielle midler er det ndvendigt at begrnse os og derfor ikke opstille en hel skala af pragtfulde planer , men i stedet lave et par planer , som opfylder kravene om varighed og transparens . Derudover skal vi ikke glemme , at der er udviklinger i steuropa , som peger mod sammenbrud af former for offentlig transport , der faktisk fungerer udmrket , og at mange mennesker derfor er get i gang med at arbejde med privat transport .
Det er mig meget magtpliggende , at Unionen bruger megen tid og penge p at vende denne tendens , og at vedvarende trafik ogs bliver mulig i den del af Europa .
<SPEAKER ID=276 NAME="Sindal">
Hr. formand , der er ikke noget s befriende som at sidde ved en computer og tegne infrastrukturer , veje og jernbaner og s bagefter lave beregninger og klappe i hnderne og sige , at sdan skal det vre .
Det var kollega Swoboda ogs inde p .
Vi er mange , der har det sdan med alle disse trafikplanlggere .
Vi har dem mistnkt for at gre det lige enkelt nok .
Men lad mig advare : der er langt fra teori til praksis .
Vi skal vre opmrksomme p , at vi skal sikre strategien i denne meddelelse fra Kommissionen .
Der skal ikke herske nogen tvivl om min sttte til dette .
Men strategien virker kun , hvis man er i stand til at sikre , at nabolande og medlemslande er serise og lever op til deres forpligtelser .
Jeg har tre bemrkninger hertil af generel karakter .
<P>
For det frste : Det partnerskab , der skal skabe et transportnetvrk , der rkker ind i det nste rhundrede , vil i forbindelse med et udvidet indre marked ogs vre med til at sikre vkstmuligheder og have afgrende indflydelse p bredygtigheden i det paneuropiske projekt .
Det har noget med prioritering og realistisk konomi at gre .
De toner , jeg hrte for lidt siden fra Wijsenbeek vedrrende de nye ansgerlande , kan jeg ikke tilslutte mig .
De bruger i jeblikket mere af deres nationalbruttoprodukt p deres transportnet , end vi gr .
<P>
For det andet er det megaspring , meddelelsen er udtryk for , uden delml eller metodebeskrivelse .
Det har ogs allerede vret nvnt .
Det skal der mske heller ikke vre p nuvrende tidspunkt , men vi kender selv til situationen , nr nabolande er uenige om strategi og metode .
Endnu svrere er det , hvis Unionen har n holdning og nabolandet en anden .
Jeg kunne godt tnke mig en slags step by step -aftaler , sledes at man sikrer en flles vej fremad .
Nu vil kommissren mske om lidt sige , at det er ogs sdan , man gr .
Ja , men jeg kender bde gode og drlige eksempler .
Jeg kender et godt eksempel omkring sfarten i det baltiske omrde , men jeg kender s sandelig ogs et drligt eksempel i forbindelse med udviklingen af motorveje .
<P>
En tredje ting er de ambitise teknologiske tiltag som satellit , telematik , trafikservice osv . Det er gode fremskridt , men de kan kun udnyttes , hvis transportren har udstyr til det , men det kan kun udnyttes , hvis lovgivningen muliggr det .
Vi snakkede fr om en black box .
Nu er jeg p fjerde r ordfrer om det , man kalder vessel traffic service , det vil sige , at man i lighed med air traffic control kan anvise skibene sejlruter via satellitbetjening .
Det ville jo vre en vej frem , som kunne hindre mange ulykker , men vi kan desvrre ikke implementere disse forslag .
<P>
Jeg er sikker p , at vi er p rette vej , men jeg er ogs af den overbevisning , at hvis vi ikke gr det , vi beslutter , operationelt , s fr vi nogle problemer .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , efter min mening er kun f ting lige s vigtige som at skabe en mulighed for , at EU ' s ansgerlande rent fysisk kobles sammen med de nuvrende medlemsstater .
Alle , der skaffer sig et oversigtsbillede over Europa , kan tydeligt se , hvor grnsen gr for de lande , der tog imod Marshall-hjlpen efter Anden Verdenskrig .
Det er efter min mening denne forskel , det drejer sig om at udligne inden for rammerne af den genforenings- og integrationsproces , der nu er startet .
Mange siger s , at det naturligvis kommer til at koste mange penge . Det stemmer .
Dermed ogs vre sagt , at det ndvendigvis m tage mange r . Det er imidlertid gavnligt for os alle at sprede velstand .
Nr vej- og jernbanenettene ogs bliver bedre p den anden side af det gamle jerntppe , s er det selvflgeligt positivt for landene der , men det skaber ogs bedre forudstninger for alle os andre .
En sdan indsats har positive virkninger for alle .
Den har alle forudstninger for at ge vksten og skabe nye arbejdspladser , ikke bare i de nuvrende ansgerlande , men i hele det omrde , som forhbentlig fremover skal udgre en betydeligt strre Europisk Union .
<P>
Der er t stort problem i denne forbindelse , hvilket ordfreren ogs har peget p , nemlig adgangen til privatkapital .
Lad mig med tanke herp stille et sprgsml til den ansvarlige kommissr : Hvilke yderligere anstrengelser vil kommissren gre for at stimulere private investeringer i veje og jernbaner i det tidligere steuropa ?
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="IT" NAME="Schifone">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at det netop p transportomrdet er ndvendigt med en overordnet strategi .
Transportsektoren er fundamental for enhver teori om sociokonomisk udvikling inden for Fllesskabet , og det er sledes ndvendigt med en overordnet og langsigtet strategi , der gr i alle de retninger , hvor en udvikling af Den Europiske Unions sociale forbindelser anses for at vre mulig .
<P>
Det er derfor ndvendigt at udvikle et paneuropisk transportnet , som er multimodalt og harmonisk , og som oprettes svel p kontinentalt plan som i forbindelse med middelhavsomrdet .
Kommissionen har med hensyn til disse krav udarbejdet en meddelelse , i hvilken jeg bifalder holdningen til de fem aktionsomrder : videreudviklingen af planlgningen af de ni paneuropiske korridorer samt den sidste korridor , nemlig den jugoslaviske ; netvrkenes udvidelse i ansgerlandene ; den flles indfaldsvinkel med hensyn til brugen af en teknologi , der giver mulighed for interoperabilitet ; anvendelsen af telematik til intelligente transportsystemer ; og forskningssamarbejdet .
<P>
Alt dette risikerer dog at forblive teori , hvis ikke man er opmrksom p de finansielle midler , vi skal anvende .
Vi anmoder derfor Kommissionen om at vre mere prcis og om at srge for nogle mere prcise oplysninger , svel om udviklingen og om tidsfristerne for disse aktioner som om de finansielle midler , vi skal tage i brug .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p , at de nye forpligtelser med hensyn til forbedringen af forbindelserne med stlandene ikke m vre en hmsko eller g ud over Den Europiske Unions indsats , nr det glder den lige s ndvendige sttte til og forbedring af transporten og forbindelserne med middelhavsomrdet .
Disse forbindelser er uden tvivl fundamentale og uundvrlige for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , transportveje har fra arilds tid vret forudstningen for handel og erhverv .
En regions konomiske vkst og borgernes velstand er afhngig af adgangen til transport .
Netop for landdistrikterne er en effektiv transportinfrastruktur ndvendig , og sammen med andre infrastrukturforanstaltninger kan det forebygge , at landdistrikterne affolkes og lgges de .
Produkterne kan n frem til aftagere og forbrugere , muligheden for beskftigelse i landdistrikterne ges og dermed styrkes naturligvis ogs konkurrenceevnen som helhed .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at der ydes sttte til et kohrent , ydedygtigt og sikkert , men ogs miljvenligt transportsystem i Unionen .
I den sammenhng skal Den Europiske Union vre opmrksom p , at der skal tages hensyn til , at ogs nabostaterne tilknyttes , og at de central- og steuropiske landes transportinfrastruktur udbygges .
Bde de central- og steuropiske lande og Den Europiske Union vil f fordel af en forbedring af transportvejene , idet eksport og handel vil kunne fremmes yderligere .
<P>
Inden for rammerne af Phare- og Tacis-programmerne skal supraregionale og grnseoverskridende projekter fremmes .
Med henblik p en udvikling af landdistrikterne i de central- og steuropiske stater er der behov for en gennemtnkt transportinfrastuktur , dersom en massiv afvandring til byerne skal undgs , og beskftigelse og konomisk vkst fremmes .
Men n ting m man gre sig klart : I Unionen og med henblik p udvidelsen skal vores hjstprioriterede ml vre at fremme en flytning af transporten over p miljvenlige befordringsmidler .
Jeg tnker her isr p den kombinerede transport , jernbanetransporten og navnlig tillige skibsfarten ad de indre vandveje .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil lyknske hr . Joaqun Sis Cruellas med den fremragende betnkning .
Som det allerede er blevet sagt , har vi her i Parlamentet ren af at have en person med s megen viden p transportomrdet som hr . Joaqun Sis .
<P>
For det andet vil jeg kort referere til Kommissionens velvalgte titel p denne meddelelse :  En strategi for et paneuropisk transportnet  .
Transportpolitikkerne br faktisk vre fllesskabspolitikker , de skal blive ved med at vre fllesskabspolitikker , og de skal fortsat tilhre post 3 i budgettet og ikke post 2 , som nogle mener , der kan vre en strukturudgift .
Det er en ren fllesskabspolitik og hrer derfor under post 3 .
<P>
Transportnettene er uden tvivl en af de mest direkte udviklingsfaktorer , og derfor gr vi klogt i at erkende , at vi ved en fremtidig udvidelse af Unionen skal prioritere disse net hjt , men vi skal ikke sl strre brd op , end vi kan bage ; der er et alvorligt finansieringproblem .
Vi kan ikke skabe forventninger om noget , som vi senere ikke er i stand til at finansiere .
Derfor ville det vre godt i videst muligt omfang at inddrage det frie marked , private virksomheder , private investorer i udbygningen og finansieringen af nettene , s de - desvrre f - penge , vi kan trkke ud af budgettet til finansiering af nettene , p den mde kan anspore til , at disse virksomheder , banker og investorgrupper p mellemlangt sigt kan f forrentet deres investeringer .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det er de transeuropiske net , der vil skabe Den Europiske Union .
Vi m tnke p , at i dag - og i morgen med udvidelsen - bliver Den Europiske Union mere union , i det omfang de transeuropiske net ikke lngere er en tilsigtet enteleki og afspejles i budgettet , en afspejling , der er tilstrkkelig til at motivere det private eller det offentlige til at tage initiativ til at udvikle nettene .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , ordfreren efterlyser nrmest bnfaldende et sammenhngende , sikkert og miljvenligt system .
Det er godt .
Den kendsgerning , at godstransport p landevej er blevet den altdominerende transportform , er i dag et typisk eksempel p usammenhngende , usikre og forurenende metoder .
Jernbanelinjernes vogntog forsvinder , og flodtransporten er ved at g i st .
Lastvognenes formering derimod medfrer ikke blot en vsentlig forgelse af omkostningerne til vedligeholdelse af de store vejnet , men ogs af antallet af ofre i trafikken .
<P>
Der er et helt grundlggende sprgsml , som betnkningen ikke beskftiger sig med , nemlig sprgsmlet om , hvem der skal finansiere disse infrastrukturer - brugeren eller skatteyderen ?
<P>
For jeblikket eksisterer de to systemer side om side , for s vidt angr landevejstransportsektoren , hvilket medfrer dobbelt arbejde og en masse spild .
Dette er ikke godt , hverken for miljet eller finanserne .
Vi vil en dag blive tvunget til at vlge mellem disse to systemer , men allerede i dag har vi de tekniske hjlpemidler , der skal til for at gennemfre brugerbetaling overalt .
Det moderne elektroniske udstyr giver mulighed for at f helt prcise oplysninger om de omkostninger , der er forbundet med et kretj .
Det er mere miljvenligt , mere retfrdigt og mere konomisk med skatteydernes penge .
<P>
Der er flere aspekter ved denne betnkning , der volder problemer .
For det frste indeholder handlingsprogrammet ingen angivelse af egnede tiltag , de konkrete problemer afdkkes ikke , og der er ingen tidsplan .
Det er ordfreren selv , der beklager dette .
For det andet har man benbart tnkt sig at lade europiske skatteydere betale infrastrukturer i f.eks. de nordafrikanske lande , Tyrkiet og Mellemsten , hvilket jeg personligt er helt klart imod .
<P>
For s vidt angr Rusland og de vrige stlande , sdan som det er beskrevet i betnkningen , er jeg for indgelsen af visse aftaler med disse lande , men det forekommer mig , at der er andre ting , der er langt mere presserende , om ikke andet s p energiomrdet , som vi br se nrmere p , inden vi tager tegnebogen frem for at finansiere de russiske infrastrukturer , som jo allerede tidligere er blevet finansieret af europere - uden resultat .
<P>
Af alle disse grunde og fordi jeg er af den opfattelse , at overvejelserne ikke har vret grundige nok , er jeg for , at denne sag henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=282 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , i vores politik for transportinfrastruktur i Europa skelnes klart mellem den strategi , der vedrrer transportnettet p det europiske kontinent , og p den anden side de srlige forhold , der kendetegner de lande , der sger om optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Derfor ser Kommissionens meddelelse for det frste p udvidelsen af Den Europiske Unions transeuropiske transportnet , som skal opfylde det indre markeds behov og den sociokonomiske samhrighed i forbindelse med udvidelsen .
For det andet ser den p de paneuropiske transportkorridorer og -omrder , som giver hensigtsmssige forbindelser p hele kontinentet .
Og for det tredje ser den p de euro-asiatiske forbindelsesled .
Der er ingen grund til , at jeg gentager alle detaljerne i disse forskellige begreber , da det ogs fremgr klart af hr . Sis Cruellas ' betnkning , at vi er enige om hensigtsmssigheden af dette tiltag .
<P>
Med henblik p udformningen af det paneuropiske transportnet foreslr vi , at der oprettes et samarbejde , som dkker hele kontinentet .
Helsinki-konferencen stttede denne id i erkendelse af , at dette er noget , der vedrrer alle .
Det vedrrer de implicerede lande , vedrrer Den Europiske Union , Den Europiske Investeringsbank , de vrige penge- og finansieringsinstitutter , vedrrer investorerne i den private sektor og vedrrer naturligvis ogs arbejdsmarkedets parter .
De store udfordringer , som venter os , skal udelukkende mdes med flles tiltag og med udvikling af fleksible og effektive midler til samarbejde .
<P>
Hr . Sis Cruellas ' betnkning drejer sig hovedsagelig om den ndvendige koordinering af de investeringer , der vedrrer infrastrukturen i Europa , samt den ndvendige overvgning med opbygningen af en hensigtsmssig transportinfrastruktur til gavn for de europiske borgere , til gavn for virksomhedsejerne , de handlende og de europiske rejsende .
Det er netop dette forml , ovennvnte samarbejde skal tjene , som , selvom det juridisk set skal vre af uofficiel art , dog skal lette samarbejdet og overvge fremskridtene .
Fllesskabet sttter hele tiden den praktiske gennemfrelse af dets politikker finansielt . Det er et grundlggende princip , som vi tror p .
Vores politik p transportinfrastrukturomrdet prioriterer to grundlggende ting : for det frste opbygningen af et sammenhngende transportnet til det udvidede EU til en overkommelig pris og for det andet mobiliseringen af de ndvendige finansielle midler til etableringen af dette net .
Det er klart , at omkostningerne til disse investeringer hovedsagelig vil komme til at phvile de pgldende lande , hvilket isr vil g ud over landenes budgetter , som allerede er under hrdt pres .
De internationale finansieringsinstitutter vil yde betydelige ln , og her vil Den Europiske Investeringsbank naturligvis g i spidsen .
Ogs Den Europiske Unions budget vil yde et betydeligt bidrag , i hvert fald nr der er tale om ansgerlandene .
<P>
I perioden fra 1992 til 1998 har Phare-programmet brugt i alt omkring ECU en milliard .
Vi hber , at ISPRA , redskabet til strukturpolitikker til forberedelse af optagelse af nye medlemslande , vil foresl , at der fra r 2000 afsttes et rligt belb p ca . ECU 5 millioner til transportomrdet .
Der findes forskellige beregninger af omkostningerne forbundet med udviklingen af en tilfredsstillende , tidssvarende transport i Europa . Jeg kan vejledende nvne , at vurderingen af infrastrukturbehovene i Centraleuropa angav et behov p ECU 100 milliarder frem til r 2015 til moderniseringen af 20.000 km. jernbane- og vejnet for at bringe dem op p gldende standard .
<P>
En anden prioritet er anvendelsen af tilstrkkelige finansielle midler til dele af de europiske transportnet uden for det kommende udvidede EU , nemlig i SNG-landene samt i Middelhavsbkkenet , s den ndvendige infrastruktur bliver etableret i god tid .
Mulighederne for at yde fllesskabssttte til disse omrder er imidlertid begrnsede , idet programmerne Tacis og Meda p nuvrende tidspunkt kun kan finansiere den tekniske bistand .
<P>
Hvad angr den offentlige og den private sektors samfinansiering , er vi naturligvis klar over situationen .
Selvom vi tager de mest optimistiske briller p , str det klart , at de nationale budgetter , Den Europiske Unions budget og de internationale finansieringsinstitutter ikke kan skaffe de midler , der er ndvendige for , at hullerne i infrastrukturen kan blive dkket i tide .
Derfor er jeg ogs sikker p , at det behov for at finde finansielle midler til forbedring af projekternes kvalitet og forbedring af den konomiske rentabilitet , som fik EU-landene til at etablere diverse samarbejder mellem den offentlige og den private sektor , nu vil vre et strkt incitament for Central- og steuropa til at forsge sig med lignende tiltag .
Kombinationen af disse behov , chancer og de nye problemstillinger , der er p vej , samt gldende praksis , men naturligvis inden for rammerne af Central- og steuropas ndrede konomi , kunne bane vejen for vedtagelsen af nye finansieringsmidler og nye midler til forvaltning af infrastrukturerne .
<P>
Europa-Kommissionens bidrag til tilpasningen af Europas transportinfrastruktur til den ndvendige standard har vret og vil fortsat vre stort .
Vi vil naturligvis holde Europa-Parlamentet regelmssigt underrettet om de fremskridt , der sker p omrdet .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg opfordre Europa-Parlamentet til at vedtage betnkningen af Sis Cruellas , som jeg ogs gerne vil rose for hans indsats og engagement i arbejdet med udviklingen af transportnettene i Europa .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Vejtelematik
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0246 / 98 ) af Baldarelli for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse om en fllesskabsstrategi og ramme for udbygning af vejtelematik i Europa og forslag til indledende foranstaltninger ( KOM ( 97 ) 0223 - C4-0239 / 97 ) .
<SPEAKER ID=285 NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionens meddelelse tager sigte p at indfre nogle rammer for indsatsen inden for Den Europiske Union samt p nationalt , regionalt og lokalt plan , og det foresls , at man prioriterer fem omrder , nemlig trafikoplysningstjenester ved hjlp af RDS-TMC-systemet , udveksling af trafikoplysninger og administration af oplysningerne , et elektronisk system til opkrvning af vejafgifter , en brugergrnseflade samt systemarkitektur .
<P>
I Udvalget om Transport og Turisme er vi ikke modstandere af de fem omrder i den foreslede strategi , men vi mener , at rkken af prioriteringer burde udvides til ogs at omfatte godstransport , og at man burde specificere det omrde bedre , som er forbeholdt den offentlige transport , navnlig for at ge vejtransportens intermodale kapacitet samt for at bidrage til oprettelsen af intermodale transportkder via anvendelsen af interoperativ telematik .
Dette aspekt er ikke specificeret ordentligt i Kommissionens dokument , men er blandt andet fastlagt sammen med Kommissionens andre aktioner , og det kan vi ikke vre helt tilfredse med .
<P>
Der er desuden et punkt , som vedrrer Kommissionens dokument . Kommissionen stter sig det ml at udvikle telematikken , og fordelene herved bliver ogs beskrevet , men der er ikke nogen analyse af omkostningerne ved den manglende telematik .
Det er mske et lingvistisk sprgsml , for i virkeligheden er omkostningerne ved den manglende telematik tt knyttet til fordelene ved telematik .
Hvis vi skal tale om fordelene , s medfrer VMS-systemet , at ulykkerne reduceres med 30 % ; at antallet af drbte og srede falder med 40 % ; at hastigheden gennemsnitligt falder med 10 % ; at ulykkerne i regnvejr reduceres med op til 30 % , og at de i tge reduceres med 85 % .
<P>
Ndopkaldssystemet via satellit eller cellecentraler vil nedstte den tid , man venter p redningshjlpen , med mere end 40 % og forge overlevelseschancerne med 7-12 % .
Kollisionsforebyggelsessystemet og den indbyggede computer vil ge bilisternes sikkerhed , og VMS-systemet vil i vrigt reducere de forsinkelser , der skyldes trafikken , med 20 % .
<P>
Alle disse aspekter er meget vigtige , og som De vil kunne forst , har de , hvis man analyserer dem med hensyn til omkostningerne , en fordel , som utvivlsomt er vsentlig .
Der er blevet foretaget en interessant undersgelse omkring internaliseringen af infrastrukturernes omkostninger .
Disse oplysninger burde efter min mening ogs uddybes i forbindelse med omkostningerne ved den manglende telematik , og de burde sledes ogs med hensyn til konomien vurderes som nogle fordele , der ligeledes er af social karakter .
<P>
Hvad angr de sprgsml , som Kommissionen efter vores mening ikke har givet en njagtig behandling , men som kunne f en njagtig behandling i kommende foranstaltninger og ogs i kommende meddelelser , skal man betragte telematiksystemet som en universel tjeneste ; en tjeneste , der er til for alle borgere .
Telematikken medfrer egentlig nogle hierarkiske processer og virker ogs befordrende for principperne for en demokratisk autoritarisme .
P en eller anden mde skal man finde ud af , hvordan telematikken kan udnyttes til gavn for alle , og hvordan det ser ud med gratisprincippet og universalitetsprincippet .
Ud fra dette synspunkt foreslr vi , at visse tjenester er gratis og universelle , og her tnker vi p telematiktjenesterne i forbindelse med ndsituationer , trafikpropper , farligt gods og srlige vejrforhold .
<P>
Som De kan se , kan disse aspekter vre meget nyttige ; de kan administreres til gavn for almenvellet , og de kan naturligvis ogs vre forbundet med srlige fordele for brugerne .
Ud fra dette synspunkt er det sledes ndvendigt at ivrkstte andre aktioner .
Vi er meget interesserede i den finansielle del i det femte rammeprogram for forskning , og vi er overbeviste om , at der er tale om et godt stykke arbejde .
Vi opfordrer Kommissionen til at arbejde inden for disse rammer , men vi er ogs overbeviste om , at vi p en eller anden mde ogs skal bndlgge de finansielle ressourcer til de transeuropiske net - det talte vi om for lidt siden - og ligeledes inddrage de regionale aktiviteter .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige et par ord om de lokale , regionale og nationale myndigheder . De regionale og lokale myndigheder undervurderer dette emne , og det gr de nationale myndigheder ogs .
Vi skal ogs gre en meget strre indsats med hensyn til den offentlige transport .
<SPEAKER ID=286 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , jeg vil begynde med at lyknske ordfreren , hr . Baldarelli , med den fine betnkning , som vi i store trk er enige i .
Alligevel har vi - som han ved - andre synspunkter p visse omrder .
F.eks. havde det vret logisk at modulere den obligatoriske indfrelse af teknologiske instrumenter eller tendensen til misbrug af vejafgiften ogs i beskyttede omrder .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi vil jeg fremhve de mest betydningsfulde aspekter af fllesskabsstrategien .
Den fortjener selvflgelig en resolut og jeblikkelig politisk sttte fra alle de europiske institutioners side og selvflgelig fra Parlamentet .
Ud fra vores synspunkt er det klart , at der ikke vil vre noget vsentligt fremskridt , hvis ikke F & U styrkes mest muligt , og det forhold br derfor ikke glemmes i det femte rammeprogram .
<P>
Hr. formand , denne strategi skal vre den frste i en rkke , der efterhnden skal beskftige sig med brugergrnseflader for de vrige transportmidler , idet telematiksystemerne for de enkelte transportformer skal indordnes efter en strategi for udvikling af et integreret samlet transportsystem .
<P>
P den anden side br Kommissionen vurdere de omkostninger , som det samlede program frer med sig , s det bliver muligt at vurdere forholdet mellem de bevilgede midler og de forventede praktiske resultater .
<P>
Princippet om at f rettet op p territoriale ubalancer m heller ikke negligeres .
<P>
Ligeledes br forskningsprogrammet omfatte udvikling af systemer for telematikbistand ved krsel i tge eller udvikling af billige indbyggede hndfri telefoner med GSM-funktioner .
<P>
Fllesskabsstrategien br ogs styrkes , s der stilles mere telematik til rdighed for sikkerhed i forbindelse med transport af farlige stoffer , som hr . Baldarelli har fremhvet .
<P>
Det er ptrngende ndvendigt at forbedre trafikstyringssystemerne i det mindste i Fllesskabets store byer med henblik p - ad telematisk vej - at forbedre mobiliteten i de tt trafikerede byer .
I den forbindelse er det ogs ndvendigt at srge for modeller for samarbejde mellem den offentlige og den private sektor .
<P>
Og til sidst , hr. formand , sknt det kan synes logisk , m aspektet vedrrende forbrugerbeskyttelse ikke glemmes .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Baldarellis gode betnkning viderefrer vores drftelse af vejtelematik , som vi indledte i begyndelsen af vores valgperiode .
Den aktuelle meddelelse fra Kommissionen adskiller sig fra den davrende i to henseender : P den ene side drejer det sig ikke som dengang om enkeltapplikationer inden for telematikken , men om fllesskabsstrategier og om rammebetingelserne for at anvende telematikken over hele Europa .
Det viser , at der i mellemtiden er sket en rivende udvikling p dette omrde , i det mindste hvad angr vejtelematik .
<P>
Dermed har jeg allerede nvnt den anden forskel fra den tidligere meddelelse : Der er her kun tale om telematikapplikationer til n form for trafik , trafikken p vejene , og det er godt , fordi der flger konkrete forslag til handling .
Men det er ogs drligt , fordi der allerede her som udgangspunkt ikke tnkes i intermodale baner .
Nr vi i transportpolitikken taler om et integreret samlet transportsystem og dermed mener , at vi kun p den mde kan realisere en mobilitet , der er bredygtig i lngden , anser vi i den sammenhng to slags integrationer for ndvendige : en kvantitativ integration af de enkelte transportmidler p tvrs af de nationale grnser og en kvalitativ integration , nemlig den indbyrdes sammenknytning af transportmidlerne til intermodal transport .
<P>
Netop med henblik p det andet aspekt har vi brug for telematikken p en srlig mde .
En integration af vejtrafikken alene kunne ogs vise sig at vre negativ for det samlede projekt .
Vi forventer derfor snart en strategi og konkrete forslag til handling fra Kommissionen om telematik i den intermodale transport .
<P>
Og nu til strategierne for selve vejtelematikken , selv om meddelelsen og betnkningen kommer meget sent , da de fleste allerede er gennemfrt .
For det frste vi bifalder strategien om at indfre RDS-TMC-stttede trafikoplysningstjenester , vi forventer ganske vist , at dette ikke kun sker , s det dkker hele Tyskland , men s det dkker hele Europa .
Vi forventer ligeledes en parallel strategi for indfrelse af det i teknisk henseende bedre DAB-system ( digital audio broadcasting ) .
<P>
For det andet : Udvekslingen af trafikdata og oprettelsen af en oplysningsledelse br fra starten vre intermodalt orienteret .
<P>
For det tredje : Effekten af memorandummet om understanding i forbindelse med de tekniske normer og driftsprotokoller skal undersges .
<P>
For det fjerde : Bestrbelserne p at gre ordningerne med hensyn til elektronisk afgiftsopkrvning interoperable skal ges , for her er der brug for politisk handling - i det mindste set ud fra mit synspunkt .
Hvis vi kan reducere de skaldt eksterne omkostninger ved vejtrafikken drastisk ved hjlp af telematik , br vi ogs centralt kunne registrere og omlgge de resterende omkostninger .
<P>
For det femte : Der er behov for omfattende sociokonomiske undersgelser af forholdet mellem brugere og telematikudstyr ( brugergrnseflade ) .
<P>
For det sjette : Bestrbelserne p at definere en ben europisk systemarkitektur halter bag efter udviklingen .
Derfor glder vi os til den nste meddelelse fra Kommissionen om emnet telematik .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ligesom en familiefest i aften !
<P>
PPE-gruppen sttter udarbejdelsen af rammebetingelser for anvendelsen af vejtelematik , da den isr ger sikkerheden p vejene og trafikstrmmen og dermed kan reducere de miljskader , trafikken forrsager .
<P>
Vi siger tak til ordfreren for hans udmrkede betnkning .
Men jeg har lige to kritiske bemrkninger : Vi Kristelige Demokrater er af den opfattelse , at for det frste skal fordele og ulemper ved indfrelsen af  road-pricing  principielt undersges .
For det andet siger vi kategorisk nej til nye gebyrer for at kre ind i byer .
<P>
Ad 1 : Den elektroniske afgiftsopkrvning , hvor afgiften er afhngig af den strkning , der kres - i vores jargon kaldet  road-pricing  - for godstransport ad landevej eller for privat krsel i personbiler er mske i teorien mere retfrdig end den vejafgift , der er uafhngig af , hvor meget der kres .
Men vi Kristelige Demokrater er bange for , at udgifterne til indfrelse og vedligeholdelse af et sdant uhyre stort elektronisk system - gldende for alle 15 lande , hr . Stockmann , det er jeg enig med Dem i , ikke for et eller to - at alts disse udgifter i praksis vil vre s kmpestore for medlemsstaterne , de private vognmnd eller endog den enkelte borger , hvis man ogs indfrer systemet for personbiler , at fordelene ved en sdan  road-princing  i forhold til det nuvrende system med betaling for benyttelse af motorveje eller vejafgifter forsvinder .
I dette tilflde ville det vre bedre helt at give afkald p  road-pricing  .
<P>
Vi Kristelige Demokrater siger under alle omstndigheder kategorisk nej til  road-pricing  i form af en srlig afgift , som skal erlgges af lastbiler eller personbiler , for at kre i byernes centrum .
<P>
Allerede i dag er parkeringsafgifterne i byernes centrum , uanset om det er langs fortovskanten eller i parkeringshuse , enormt hje , i hvert fald i mit land - DM to for en halv times parkering i min hjemby Hamburg er da en pris , der vil noget !
Derfor mener jeg , at vi virkelig ville overbebyrde forbrugeren , kunden , dersom vi nu oven i kbet indfrer en  road-pricing  for at kre ind i byernes centrum .
Levering af varer til centrum , men ogs muligheden for at komme til forretningscentrene for de kunder , der krer i egen bil , ville rent faktisk blive delagt af hje gebyrer .
<P>
P den ene side taler vi altid om , at vi skal srge for liv i centrum af vores byer .
P den anden side fordriver vi bilisterne til forstderne , til de store indkbscentre , og de tager ikke lngere ind til centrum .
Vi nsker arbejdspladser i centrum , vi vil , at byernes centrum skal vre levende og vitalt .
Derfor siger vi kategorisk nej til afgifter for at kre ind i centrum !
<SPEAKER ID=289 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil p Europa-Kommissionens vegne takke ordfreren , hr . Baldarella , for den fremragende betnkning , han har fremlagt .
I lighed med hr . Baldarella erkender vi , hvilken vigtig rolle vejtelematiktjenester spiller i det arbejde , vi alle gr for at gre vores veje mere sikre , rene , konkurrencedygtige og effektive .
<P>
Vejtelematik kan vre til gavn for borgerne som enkeltpersoner , for vognmnd og for udrykningstjenester , ligesom den naturligvis kan gavne de offentlige transportmidler , samtidig med at den kan give vores virksomheder muligheder p arbejdsmarkedet og ligeledes bidrage til en mere effektiv udnyttelse af energiressourcerne .
Af disse rsager har Kommissionen udarbejdet den meddelelse , vi behandler i dag .
Meddelelsen lgger en ramme for udviklingen af et bredt spektrum af vejtelematiktjenester og -systemer p en fleksibel mde og lever sledes op til behovene p bde lokalt plan og fllesskabsplan .
<P>
Vi er endvidere enige i , at vejtelematiktjenesterne kun kan blive mere effektive , hvis de indgr i transportstrategier , der tager sigte p konkrete politiske ml . Vejtelematik skal med andre ord vre et redskab til gennemfrelse af de politiske beslutninger .
<P>
Den meddelelse , der blev udsendt i maj sidste r , fastlagde helt konkrete aktioner for de hjt prioriterede omrder og udpegede desuden aktioner p andre omrder .
Som mange parlamentsmedlemmer allerede ved efter den udmrkede hring , som Udvalget om Transport og Turisme gennemfrte i begyndelsen af ret , er hovedparten af de hjt prioriterede aktioner allerede gennemfrt .
Vi har f.eks. indget aftalememoranda p RDS-TMC-omrdet inden for trafikoplysning via radioen og trafikkorridormeddelelser samt udveksling af trafikdata . Disse aftaler er allerede underskrevet af pionererne inden for disse omrder .
<P>
Hvad angr de arrangementer , som de forskellige organer stter i vrk for at gennemfre ovennvnte memoranda , er der ogs her sket store fremskridt .
Sidelbende med disse organers arrangementer udvikler begivenhederne sig for jeblikket via de europiske regionale projekter og de nationale projekter , som finansieres over budgettet for de transeuropiske transportnet .
Og vi er nu begyndt at undersge andre omrder , som hr . Baldarelllis betnkning helt korrekt angiver som vsentlige , ssom information fr og under rejsen , offentlige transportmidler og transport med forskellige transportmidler .
Vi regner med inden for de kommende uger at udsende en meddelelse om de interoperationelle elektroniske afgiftsopkrvningssystemer i Europa .
<P>
De europiske regionale projekters betydning som drivkraft for udviklingen af vejtelematik anerkendes ogs i den betnkning , Parlamentet har fet forelagt .
Projekterne tager sigte p anvendelse af vejtelematiktjenester i grnseomrder og har allerede fet tilslutning fra 12 af de 15 medlemsstater .
Deres bidrag er af grundlggende betydning for vejtelematiksystemets interoperabilitet og for vejtelematiktjenesternes fortsttelse over landegrnserne .
De forudstter trafikkontrol og -styring ved de store vejknudepunkter og ogs sammenstning af nye ruter , information fr rejsen pbegyndes , information under rejsen ved hjlp af variable signaler og RDS-TMC-systemet .
Dette forudstter en grnseoverskridende dataudveksling mellem trafikkontrolcentrene .
I forbindelse med visse projekter foregr allerede et samarbejde om interoperationelle elektroniske afgiftsopkrvningssystemer .
<P>
Kommissionen er enig i , at der br faststtes normer p hjt teknisk niveau p omrdet og har derfor givet CEN , Den Europiske Standardiseringsorganisation , mandat til at ptage sig opgaver p omrder , som vi prioriterer hjt med henblik p vores ml i denne sammenhng .
Vi har anmodet CEN om at udarbejde et nyt arbejdsprogram , som netop skal afspejle alle disse prioriteter .
Og i betragtning af vejtelematikmarkedernes globale karakter vil vi desuden undersge - ogs her i samarbejde med CEN - hvorvidt arrangementerne i samarbejdet med ISO om flles standarder er tilfredsstillende , bde hvad angr mlene for en transportpolitik og industriens mlstninger .
Det str klart , at vejtelematiksystemernes sikkerhed br vre det , vi alle frst og fremmest koncentrerer os om , og det er netop rsagen til , at dette prioriteres hjst i vores aktioner .
<P>
Jeg er sledes i den heldige situation i dag at kunne meddele Dem , at en operationel gruppe nedsat af Europa-Kommissionen har udarbejdet en liste over principper , og efter en hring vil denne liste blive finpudset , s den kommer til at indeholde mere detaljerede oplysninger om , hvad der prcist krves .
Kommissionen hber at kunne forelgge detaljerede forslag , bde for Parlamentet og for Rdet , til hvordan dette kan omsttes i et frivilligt aftalememorandum , en adfrdskodeks , som motor- og udstyrsfabrikanterne samt montrerne kan rette sig efter .
Under alle omstndigheder kan jeg forsikre Dem om , at hvis det frivillige system , vi har foreslet , ikke fungerer , vil Kommissionen ikke tve med at stille nye forslag om lovgivning p omrdet .
<P>
En anden vigtig bekymring , der gennemsyrer hele Baldarelli-betnkningen , er , at vejtelematik ikke kun skal vre henvendt til de f udvalgte .
Kommissionen er helt enig heri .
For at undg dette br vi imidlertid have et tt samarbejde med Parlamentet og medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Turisme
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0247 / 98 ) af Novo Belenguer for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens rapport til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Fllesskabets foranstaltninger med indvirkning p turisme ( 1995-1996 ) ( KOM ( 97 ) 0332 - C4-0576 / 97 ) .
<SPEAKER ID=292 NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den betnkning , jeg i dag fremlgger for Dem , bliver mit sidste parlamentariske initiativ , da jeg desvrre i morgen forlader min post og fra nu af overlader udviklingen af en rigtig flles turistpolitik til Dem .
<P>
Kommissionens rapport er kommet i et afgrende jeblik for Fllesskabets turistpolitik , som er placeret mellem problemerne vedrrende bedrageri i nogle aktioner i begyndelsen af 90 ' erne og den store udfordring , som starten p et nyt rtusind er .
Mske derfor har det vret mit nske som ordfrer at fremlgge en betnkning mere ud fra et strategisk synspunkt end ud fra et synspunkt om behrig anerkendelse af Fllesskabets aktiviteter p turistomrdet i 1995 og 1996 , selvom det br bemrkes , at aktionerne var talrige og meget varierede .
<P>
Kommissionens meddelelse om Fllesskabets foranstaltninger med indvirkning p turisme i 1995 og 1996 blev forelagt Parlamentet i overensstemmelse med artikel 5 i Rdets afgrelse fra 1992 om en EF-handlingsplan for turisme .
Jeg vil gre opmrksom p , at dens gyldighed ophrte den 31. december 1995 , og den er ikke blevet fornyet hovedsagelig p grund af manglende retsgrundlag i form af et flerrigt program .
Derfor har vi fremsat et ndringsforslag - nr . 9 - som henstiller til Rdet at vedtage en EF-rammepolitik for aktioner i denne vigtige sektor .
Under alle omstndigheder foresls det i beslutningen , at der fortsat forelgges en rlig rapport for Parlamentet vedrrende de fllesskabsforanstaltninger , der berrer turismen , og ligeledes en evaluering af aktionerne .
Dette giver os mulighed for at gennemfre en rlig forhandling i Parlamentet og udve demokratisk kontrol med Fllesskabets aktioner i fremtiden .
<P>
Jeg vil ogs gre rede for de grundlggende problemer , som efter min mening forhindrer udarbejdelsen af en fllesskabspolitik .
For det frste de nationale myndigheders manglende vilje til at overdrage Det Europiske Fllesskab opgaven med at koordinere aktiviteter og sttte turistsektoren .
Dette afspejles i afvisningen af Philoxenia-programmet sidste r , hvilket har betydet , at der ikke er retsgrundlag for at finansiere komplementre aktioner p europisk plan .
Vi risikerer nu , at fejlen gentages for 1999 .
For det andet en manglende tillid , som de nationale regeringer ogs giver udtryk for i selve Kommissionens tjenestegrene , til at gennemfre et handlingsprogram og isr p grund af det bedrageri , der blev opdaget i 1991 , Det Europiske Turistr , og i den sidste handlingsplan .
For det tredje betyder mangelen p menneskelige og finansielle ressourcer , at Europa-Kommissionen har meget vanskeligt ved at gennemfre en turistpolitik , som sikrer en god koordinering af de forskellige flles politikker , der har indvirkning p denne vigtige sektor .
<P>
Og til sidst mangelen p planlgning og strategi p langt sigt .
Det er skandalst , hr. formand , hr. kommissr , at Fllesskabets institutioner og medlemsstaterne ikke p nuvrende tidspunkt har en flles holdning til en sektor , der udgr ca . 14 % af BNP og 10 % af arbejdspladserne i Europa .
Alligevel mener jeg , at det er det rigtige tidspunkt til at genindfre en flles strategi for turisme .
Under udarbejdelsen af denne betnkning har jeg lige fra begyndelsen talt for en fuldstndig reorganisering af Kommissionens tjenestegrene , som fra det jeblik vil markere en ny begyndelse for den europiske turisme , hvor Kommissionens tjenestegrene gives den ndvendige menneskelige infrastruktur for virkelig at kunne fre mervrdi til medlemsstaternes og de forskellige regioners aktiviteter .
I den forbindelse takker jeg - det kan ikke vre anderledes - for Kommissrens meddelelse i sommer om oprettelsen af et direktorat for turisme , der skal best af tre enheder under selve Generaldirektorat XXIII , og jeg tror , at vi i de fleste tilflde eller formelt er enige i de kvalifikationer eller befjelser , som disse enheder skal have .
For det frste at garantere samarbejde og systematisk konsultation med andre generaldirektorater , at opretholde nr og permanent kontakt med industrien og med de nationale turistrd , bde forudgende og efterflgende at evaluere flles aktioner , der har til forml at fremme turismen og at ge informationsstrmmen til turister om alle aspekter af deres rettigheder og pligter som forbrugere .
For det andet mener vi ogs , at det er det rigtige tidspunkt , fordi Kommissionen i juli fremkom med sit offentlige svar p Revisionsrettens srberetning om fortidens formodentlig bedrageriske aktioner .
Med forbehold af de retssager , som de nationale domstole skal gennemfre , har Kommissionen identificeret alle de mest problematiske aktioner i den nvnte periode , og det vurderes , at ca .
9 % af alle de aktioner , der blev gennemfrt eller finansieret fra 1990-1995 , kan udvise uregelmssigheder .
Kommissionen meddeler , at den er i gang med at generhverve de midler , der er betalt for meget , og den overdrager sagen til de nationale myndigheder , nr det er hensigtsmssigt .
For det tredje har indkaldelsen af ekspertgruppen om turisme og beskftigelse , der er ledet af kommissren , vret et meget godt initiativ , og vi afventer offentliggrelsen af dens konklusioner og anbefalinger .
<P>
Alts , hr. formand , vil jeg holde fast ved og sttte den mervrdi , som Det Europiske Fllesskab kan give turismen i Europa .
Det er blot ndvendigt , at medlemsstaterne erkender det .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg kan p Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheders vegne gentage de konklusioner , som jeg har draget der , men det gr jeg ikke .
Jeg m dog konkludere , at turistpolitikken , og kommissren ved det ganske udmrket , har vret den flles politiks stedbarn , og det er egentlig mrkvrdigt , og det behver jeg heller ikke at fortlle kommissren og ordfreren , for turisme er den strste arbejdsgiver inden for Fllesskabet og oven i kbet en sektor , som i konomisk svage omrder p landet er i stand til at genskabe konomisk aktivitet .
Kort sagt , der hviler et ansvar p vores skuldre om at srge for , at turistpolitikken virkelig bliver til noget .
Det betyder for det frste , at vi skal koncentrere os meget mere om kvalitet , og det betyder ogs , som vi har sagt i vores udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , at vi skal gre noget ved anerkendelsen og den lige vurdering af eksamensbeviser .
For det andet , hr. formand , har vi peget p skattepolitikken .
Skattepolitikken leder , fordi turismen bliver meget mere grnseoverskridende , til en enorm forstyrrelse af level playing field , isr p momsomrdet .
Jeg giver et eksempel .
De skaldte forlystelsesparker anses i et land for at vre
<P>
det land , formanden kommer fra .
Man opfatter Asterix-parken som et kulturelt sted og plgger derfor stedet en lav momssats , mens man i andre lande opfatter denne type steder som forlystelsesparker og derfor anvender en hj momssats .
<P>
( NL ) Efter at have sagt dette , hr. formand , peger jeg til sidst p ndringsforslag 9 , punkt 5 , hvor ordfreren siger , at et rammeprogram srger for et juridisk grundlag .
Nej , hr. ordfrer , det er ikke rigtigt .
Rammeprogrammer giver ikke et juridisk grundlag , det er kun artikler i traktaten .
Vores udvalg insisterer endnu en gang p , at der optages en artikel om turisme i traktaten .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ikke blot ordfreren , hr . Novo Belenguer , men ogs ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Begge tilbyder en rkke konklusioner af strste interesse , og klarheden , den gode sammenfatning og forslagenes omfang i hr . Wijsenbeeks udtalelse bidrager efter min opfattelse ganske meget til at nyttiggre betnkningen .
<P>
Det er lykkedes for Dem , hr. kommissr Papoutsis , trods et manglende fast retsgrundlag for turismen , ikke blot at reorganisere turisttjenestegrenene efter de retningslinjer , som Europa-Parlamentet har afstukket , men De fremlgger til stadighed forslag af indlysende vrdi for denne for Europa s betydningsfulde aktivitet .
Hvis subsidiaritetsprincippet anvendes p denne sektor med henblik p , at hvert land skal opretholde sine srprg og forskelle , eftersom det er i en sgen efter forskelle , at turisten begiver sig af sted , s br dette princip dog analyseres nrmere . Sagen er jo , at landene i Den Europiske Union netop med henblik p at opretholde den enkelte regions srprg har draget nytte af strukturfondene , srlig til bevarelse af kulturarven .
<P>
Skabelsen af euroen og den gede fri bevgelighed inden for Schengen-omrdet br udbredes til hele EU , eftersom 90 % af de turister , som disse lande fr , kommer herfra .
Ogs i tredjelande svarer det sig at handle p europisk plan , thi det er lidet effektivt , nr det enkelte land kun handler p egne vegne , hvor det , hvis det skete i fllesskab , ville have en meget strre virkning og f klart vsentligere resultater for den europiske turisme .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang insistere p det ndvendige i , at traktaterne kommer til at indeholde et fast retsgrundlag for turismen .
Indtil da , hr. kommissr Papoutsis , beder jeg Dem bestrbe dem p at samordne de 6 % af strukturfondene , der anvendes inden for turistsektoren , og at benytte hele det aktuelle retsgrundlag til at viderefre Kommissionens indsats til fordel for en get konkurrenceevne i den europiske turistindustri .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil lyknske hr . Novo Belenguer med betnkningen og med det gode arbejde , han har udfrt , mens han har vret i Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at nvne den ptrngende ndvendighed af et handlingsprogram , som omfatter alle turismens aspekter , der allerede er identificeret som mervrdi for denne sektor p europisk plan , for med den strste respekt for subsidiariteten er det ndvendigt at fremme dens kvalitet og konkurrencedygtighed .
<P>
Vi befinder os i et afgrende jeblik : reformen af strukturfondene og udvidelsen mod st .
Turismen er den industri , der har vist sig at vre bedst i stand til at sttte vanskeligt stillede omrder ved at skabe konomisk aktivitet og beskftigelse .
Dens virkninger er yderst frugtbare for den regionale udvikling , svel i byomrder som i landdistrikter og kystomrder .
Der er meget , vi kan vise og dele med stlandene , s de ikke begr vores fejl , og s de med sammenhng kan genetablere deres historiske kulturarv og gre den rentabel med sigte p turistaktiviteter .
Dette , mine damer og herrer , er mervrdi .
<P>
Alle ansvarsbevidste europere er bevidste om og stter pris p behovet for , at turismen er bredygtig , og rejsemlene er rene .
Vi gr ind for miljbeskyttelse .
I dag opns kvalitet i turismen ikke , hvis ikke der tages hjde for miljfaktoren : integrerede planer , integrerede hoteller , ingen udledning , vandrensning , kontrol med fast affald , ren energi og indgriben over for atmosfrisk , akustisk og visuel forurening .
<P>
Turismen i Europa kulminerer en lang proces , som munder ud i parametrene kvalitet / pris og konkurrencedygtighed hos SMV .
Nogle lande styrker den kulturelle turisme , andre land- , sol- , strand- , sports- , handels- , ungdoms- eller seniorturisme .
Men alle forsger at variere udbuddet , bryde med rstiderne og skabe beskftigelse .
Mervrdi er at fremme kvaliteten af uddannelsen og udvekslingen af erfaringer .
Mervrdi er nye teknologier anvendt p turismen vedrrende reservationssystemer eller databaser med rejseml .
<P>
Vi lyknsker Kommissionen med , at den tilskynder til organiseringen af en konference om euroens indvirkning p turistsektoren for at fremme overgangsstrategierne for virksomheder og forbrugere .
Euroen begunstiger turismen og Europa som rejseml .
<P>
Vi afventer utlmodigt rapporten fra  vismandsudvalget  , og vi sttter kraftigt fortsttelsen af aktionerne til bekmpelse af sexturisme .
Alt det nvnte , kre kolleger , er mervrdi .
Vi skal informere og overbevise Rdet .
Jeg mener , at vi har stof nok til at fremlgge et handlingsprogram , som er det retsgrundlag , der modtages med entusiasme af medlemsstaterne .
Jeg hber , at Rdet har tanke p fremtiden .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg bifalder betnkningen af hr . Novo Belenguer , og jeg mener , at det er nogle meget vigtige oplysninger , han har givet Parlamentet .
Jeg tror navnlig , at det er rigtigt at understrege , hvordan turismen er flettet sammen med mange andre af de sektorer , der hrer under Den Europiske Unions kompetence .
Selvom det er sandt , at der er et problem som flge af mangelen p et klart retsgrundlag , er det sledes ogs sandt , at turismen er forbundet med mange andre aktiviteter og sektorer , hvis retsgrundlag er klart nok .
<P>
Problemet med det manglende retsgrundlag eksisterer dog stadig , og derfor skal der findes en lsning .
Som bekendt blev der desvrre ikke fundet nogen tilfredsstillende lsning p regeringskonferencen i Amsterdam , og vi kan se konsekvenserne heraf i og med , at Philoxenia-programmet fra 1996 endnu ikke er blevet vedtaget , eftersom der mangler et retsgrundlag og sledes ogs en budgetpost til dette .
<P>
Med hensyn til alle disse situationer mener vi , at man br gre en indsats for endelig at n frem til et retsgrundlag , til et passende program og til nogle passende budgetposter , og at man ogs fuldt ud br anerkende turismens problemer .
For vi Grnne betyder det , at man skal sige nej til en turisme , der er delggende for omrdet , nej til en turisme , der i mange tilflde har fyldt omrdet med cement , men ja til en bredygtig turisme i harmoni med miljet .
<P>
Vi Grnne har derfor indgivet nogle ndringsforslag , og jeg vil isr gerne fremhve det ndringsforslag , der tager sigte p , at man ved bedmmelsen af turismen tager hjde for de enkelte turistomrders belastningskapacitet , samt forslaget om et miljmrke , ecolabel , til turistlokaliteterne og deres strukturer .
P denne mde kan vi klart angive , hvordan turismen ogs kan blive en del af den bredygtige udvikling .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="IT" NAME="Schifone">
Hr. formand , jeg har vret medlem af regionen Campanias turistudvalg i tre r , og i lbet af denne periode har man fra flere sider hvdet , at turismen er en vigtig udviklingsfaktor , og at den er vsentlig for den konomiske aktivitet .
Desvrre har jeg aldrig set denne bevidste erklring blive fulgt op af nogen konkrete administrative eller lovgivningsmssige aktioner eller af nogen konomisk sttte .
<P>
Ogs udvalget anerkender i sin betnkning turismens betydning , svel med hensyn til beskyttelsen og udnyttelsen af landskabet , historien og kulturen som med hensyn til den konomiske fremgang og beskftigelsesmulighederne .
Alligevel har vi p europisk plan denne situation med en manglende anerkendelse af turistsektorens aktiviteter .
<P>
Det er efter min mening ndvendigt at gre en jeblikkelig indsats p tre vigtige punkter , som ogs blev fremhvet i betnkningen og i vores kollegers indlg .
For det frste skal vi fastlgge det retsgrundlag for turismen , som skal glde p europisk plan . Her mangler vi et afsnit i Maastricht-traktaten , og der nvnes heller ikke noget om det i Amsterdam-traktaten .
For det andet skal vi gre en indsats for , at der ved den nste revision af traktaten bliver indfjet et srligt afsnit , sdan som det ogs blev fastlagt under De Europiske Dage i Napoli i 1996 .
<P>
Endelig skal der oprettes et srligt Generaldirektorat for turisme , og der skal gres en indsats for , at der ved reformen af strukturfondene bliver lagt srlig vgt p de integrerede projekter , hvor turismen betragtes som et udviklingsskabende og miljbeskyttende element , og hvor man udnytter turismens udviklingsmuligheder .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , turismen udgr en vigtig erhvervssektor i Den Europiske Union .
Ogs i forbindelse med jobskabelse er turismen af betydning .
Jeg vil gerne her gre opmrksom p , at ikke kun turismen i by- og kystomrder er vigtig , men at isr ogs turismen i landdistrikter er vigtig .
Her resulterer den i ekstra indkomster , og dermed stttes ogs den regionale udvikling .
Naturligvis skaber den ogs arbejdspladser , og det nyder hele regionen godt af .
Det er den blde turisme , der skal prioriteres hjst her .
<P>
Den Europiske Union skal udarbejde en egnet ramme om den fremtidige udvikling af en politik p turistomrdet , sledes som det ogs allerede drftes i Philoxenia-programmet .
Det ville endvidere vre positivt at forelgge en hvidbog nu i tilknytning til grnbogen og fastlgge en fremtidig strategi , ikke en harmonisering af turistpolitikken , men en strategi .
Det er vigtigt at bevare de specifikke individuelle skikke og traditioner og sttte dem i deres egenart .
En god uddannelse af dem , der er beskftiget i turisterhvervet , skal efter min mening virkelig prioriteres meget hjt .
<P>
Til slut vil jeg endnu en gang i Europa-Parlamentet strengt fordmme sexturismen .
Jeg opfordrer Kommissionen til at gre alt , hvad der str i dens magt , for at bekmpe den og omsider f sat en stopper for denne virkelig uvrdige form for turisme !
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , som reprsentant for et af de lande i Unionen , der har den strste turisme , vil jeg gerne sige et par ord om den fremragende betnkning .
I strig stammer immervk 6 % af vores bruttonationalprodukt fra den internationale turisttrafik .
Det konkurrencemssige pres p den strigske turisme , der kommer fra udbydere af srdeles billige rejser til egne med et gunstigt klima , er enormt .
Virksomhederne str over for en helt ukoordineret og ineffektiv turistpolitik fra Unionens side .
Der findes ingen samlet plan for turismen .
Philoxenia-programmet , der absolut indeholder gode tiltag , er allerede to gange blevet forkastet af Rdet .
Efter min mening skulle et sdant handlingsprogram tage hensyn til subsidiaritetsprincippet og trkke reklamen for enkelte regioner frem i forgrunden , for jeg tror , at det er den bedste mde at vinde kunder fra tredjelande p til det europiske marked .
<P>
I betnkningen opfordres budgetmyndigheden til i 1999 at stille et budget til rdighed , der fungerer med henblik p direkte fllesskabsforanstaltninger .
Artikel B5-325 i budgettet er den eneste , hvor der explicit tales om foranstaltninger til fremme af turismen .
Deraf fremgr , at denne artikel , der med sine til dato slle ECU 2 millioner jo knap nok eksisterer , iflge Rdets og Kommissionens forslag skal skres yderligere ned .
Det er utroligt , nr man tnker p , at Kommissionen betegner turismen som en af de fem erhvervssektorer med det strste potentiale til jobskabelse .
<P>
Sttten afvikles via strukturfondene og forskellige fllesskabsinitiativer , som ikke primrt er udarbejdet med henblik p turismen .
Som Kommissionens rapport viser , er en uretfrdig fordeling af pengene en konsekvens , som stiller bl.a. strig meget ugunstigt .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , turismen i Den Europiske Union har ikke sin egen lovgivning .
Da traktaterne er get uden om den , har den ikke noget fast retsgrundlag .
Da den ikke har noget retsgrundlag , er der heller ingen aktioner specifikt rettet mod den : Philoxenia-programmet ligger stadig i mlposen .
Derfor har den ikke noget budget : Budgetforslaget var magert , og Budgetudvalget ptog sig at afmagre ndringsforslaget fra Udvalget om Transport og Turisme , selv nr det blot drejede sig om den beskedne sum af ECU 3 , 5 millioner for 1999 .
<P>
Hvordan kan det vre , at turismen , nr nu det enstemmigt anerkendes , at den er srdeles betydningsfuld for Den Europiske Union , hvad angr beskftigelse , konomisk aktivitet , investeringer og bredygtig udvikling , ikke har fortjent s meget som en lille bitte paragraf i Amsterdam-traktaten ?
Hvad er det dog for en undergravende aktivitet for den europiske integrationsproces , der er lnket til regelen om enstemmighed i Ministerrdet , selv nr det drejer sig om at beslutte en eller anden aktion af mindre betydning ?
Hvorfor er det mon , at Rdet , nr det nu drejer sig om en sektor , der berrer et stort antal andre sektorer p tvrs , lige fra transport til milj , fra regionalpolitik til beskftigelse , fra handel til landbrug og landdistrikter , ngter den blot den ringeste institutionelle vrdighed , men i stedet forviser turismen til et mrkt og skamfuldt hjrne p loftet i GD XXIII ?
<P>
Jeg ved , at subsidiaritetsprincippet skal vre reglen .
Vi ved alle , at regionalpolitikken har stttet projekter til fremme af turismen for perioden 1994 til 1999 , til en vrdi af ECU 9 milliarder , men dette m ikke tjene til undskyldning for fravret af en EU-handlingsplan for turisme , fordi der findes jo omrder , hvor der skabes mervrdi for Fllesskabet , i kraft af promovering uden for EU , sker nedbringelser af ssonafhngighed , samordning af turismerelaterede aktioner i de forskellige programmer og politikker , skatteharmonisering og harmonisering af turiststrukturerne , sikkerhed og forbrugerinformation for turister .
<P>
En institutionel opprioritering af turismen forudstter , at den bliver budgetmssigt synlig .
Det er nu op til de politiske grupper i Parlamentet i samdrgtighed at srge for , at denne irrationelle situation med en nulgrundlagsturisme ikke fortstter .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , der er gode og drlige nyheder i forbindelse med turismen i Den Europiske Union .
Jeg begynder med de gode nyheder .
Indfrelsen af euroen gr turisme og rejser i  Euroland  nemmere og billigere .
Jeg har regnet ud , at man p en 14-dags ferie i Den Europiske Union fr en dag ekstra gratis takket vre euroen .
En anden god nyhed er , at alt peger mod , at turisme og rejser i de kommende r bliver vkstsektor nummer et , selvom de mindre gode konomiske udsigter gr vksten mindre spektakulr end frst antaget .
<P>
Nu de drlige nyheder .
Krisen i Asien og Rusland vil have en negativ effekt p antallet af turister til Europa fra de lande .
Samtidig tiltager konkurrencen fra disse lande p grund af devalueringen af deres mntenhed .
Jeg tnker isr p kongresturismen . Man vil i de lande f mere for frre penge .
Mit sprgsml er : Hvad er Kommissionens svar p denne udvikling ?
Det er yderst vigtigt , at der udvikles en strategi , der bevirker , at Europa kan profitere tilstrkkeligt af den forventede vkst .
Strategiens stikord skal vre : Kvalitet og styrkelse af den europiske turistindustris konkurrenceevne , isr inden for SMV .
Med henblik p dette slr jeg til lyd for en ensartet lav momssats for turisme .
For turisme kan skaffe mange arbejdspladser .
Det skal i hjere grad dreje sig om varig turisme .
<P>
Mit andet sprgsml er derfor : Hvordan er DG XXIII indblandet i brugen af de betydelige belb fra de regionale fonde til gavn for turismen ?
Mit sidste sprgsml er , hr. formand : Hvordan vurderer Kommissionen chancerne for at f godkendt Philoxenia endnu i r , i lyset af det strigske formandskabs energiske indsats ?
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , Europa br hvde sit srprg inden for turismen , som det er ved at gre det med informationssamfundet .
Den europiske turisme m stadig mere vre en kvalitetsturisme .
Der findes et europisk turismekoncept , der forbinder den snvert med fremme af milj , kultur , regional udvikling , sundhed , sikkerhed og velfrd .
<P>
Novo Belenguer-betnkningen opfordrer til en europisk turistpolitik og dt p glimrende vis .
En sdan politik br p den ene side best i inden for Kommissionen at skabe en struktur , der kan gennemfre undersgelser , sammenligne statistikker , fremme faglig uddannelse , stimulere til innovation og befordre samarbejdsnetvrk og p den anden side stimulere til samordningsstrukturer i medlemsstaterne , der kan srge for , at Europa bevarer sin frende position som turistml .
Det seneste eksempel , dannelsen af nettet  Europa Traditionae Consortium  til fremme af turismen i private hjem med stor tradition , er blot t eksempel p et flles initiativ p privat grundlag , der peger i den rigtige retning , men som vil forblive en drbe i havet , hvis det ikke bliver udbredt og mangfoldiggjort .
<P>
Den Europiske Union kan og br have en rolle at spille , svel med hensyn til fremme af samarbejdsnetvrk som i faglig uddannelse inden for omrdet , der skal bibringes bevidsthed om de fordele p mellemlangt og langt sigt , som sektoren selv vil have af en bredygtig turisme , der respekterer naturen og kulturarven .
<P>
Hr. formand , hvis Rdet stadig tver med at gre turistpolitikken til et flles EU-anliggende , skal man blot se p de virkninger , som det vil have for sektorens konkurrencedygtighed i Europa og for udviklingen af dets fjerntliggende regioner ikke at gre det .
Under de gldende vilkr med get konkurrence kan fravret af samordnede aktioner og en flles politik vedrrende mobilitet for turisterhvervet , forbedring af kommunikation og marketing , med andre ord en hurtig opkvalificering af sektoren generelt , betyde et tab af frerposition , der kan vre vanskelig at genvinde .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , da jeg er den sidste taler , vil jeg komme ind p nogle emner , som de andre talere kun lige har strejfet , og navnlig p nogle emner , der vedrrer denne sektors betydning for konomien og beskftigelsen .
<P>
Iflge statistikkerne er turismen i dag den tredjestrste industri i verden , kun overget af olieindustrien og bilindustrien .
Iflge de samme statistikker vil turismen i r 2000 vre den strste industri i verden .
Man har nogle tal , som underbygger denne pstand .
Fra 1990 til 1995 steg turismeindtgterne med 8 , 5 % . I 1996 l de p USD 400 milliarder , og i r 2000 vil de belbe sig til USD 700 milliarder .
I dag tegner turismen p verdensplan sig for 12 , 5 % af bruttonationalproduktet , og iflge statistikkerne vil dette tal i r 2007 stige til 12 , 8 % .
Lidt flere tal : I Den Europiske Union er 19 , 1 millioner mennesker i dag beskftigede inden for turistbranchen , og det svarer til 12 , 8 % af det samlede antal arbejdspladser .
65 % af disse stillinger bekldes af kvinder . I r 2007 vil der vre 1 , 8 millioner flere arbejdspladser .
<P>
Dette er sledes det konomiske strrelsesforhold for en sektor , der er i fremgang , men som Europa og institutionerne endnu ikke lader til at tillgge den betydning , den fortjener .
Selvom vi har subsidiaritetsprincippet , der forbliver et hensigtsmssigt princip p nationalt plan , mener jeg dog godt , at man ogs kan indfre - eller forene dette med - en europisk form for turistfremme .
Lad os gre propaganda for vores gamle Europa for at forsvare os mod den enhedspropaganda , som USA og visse lande i sten efterhnden gr . Denne konkurrence eksisterer som flge af globaliseringen .
Vi har grundene til at gre propaganda for Europa , men vi mangler pengene , nemlig ECU 10 , 5 milliarder .
I min region er vi 450.000 indbyggere .
Jeg ved godt , at vi har Gardasen og Dolomitterne at byde p , men vi bruger alene ECU 7 millioner , og det er nsten lige s meget som hele Europa .
Det kunne mske vre et eksempel til efterflgelse !
<SPEAKER ID=304 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr . Novo Belenguer , for hans detaljerede betnkning og hr .
Wijsenbeek for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder . Betnkningen sender et vigtigt budskab , nemlig at tiden er inde til , at vi griber til handling for at gre fllesskabsaktionerne vedrrende turisme mere effektive og samtidig ger turismens bidrag til realiseringen af Unionens ml .
Naturligvis skal vi ogs sikre os , at der findes passende midler hertil . For hvis budgetposten for turisme mangler konkrete midler , vil det medfre alvorlige praktiske begrnsninger .
Jeg er optimistisk , hvad angr det strigske formandskabs indsats . Jeg tror , det kommer til at bre frugt , s vi fr en aftale om det ndvendige Philoxenia-program inden for de nste mneder .
Jeg vil nu tillade mig ganske kort at nvne de grundlggende prioriteter , som De har gjort opmrksom p i beslutningsforslaget , og som flere medlemmer ogs har omtalt i deres indlg .
For det frste er jeg enig i , at beskftigelse , undervisning og uddannelse spiller en rolle i forbindelse med aktiviteter vedrrende turisme .
Efter den europiske konference om turisme og beskftigelse i Luxembourg nedsatte vi som bekendt en gruppe p hjt niveau , hvis opgave var at undersge , hvordan turismen bedst kan bidrage til beskftigelsen .
<P>
Den frste fase af denne proces er ved at vre afsluttet , og jeg vil i lbet af de nste uger modtage gruppens anbefalinger .
Min hensigt er , at Kommissionen sidst p ret sender en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet med en samlet vurdering af rapporten og en redegrelse for de retninger , fremtidige aktioner skal g i .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om turistsektorens modernisering og forbedring af konkurrencedygtigheden , isr hvad angr de sm og mellemstore virksomheder knyttet til turistaktiviteter .
Jeg er helt enig i , at anvendelsen af ny teknologi og det indre markeds regelmssige funktion er ndvendige forudstninger for , at den europiske turistsektor kan bevare sin nuvrende strke konkurrencemssige position p verdensmarkedet .
Derfor tror jeg ogs , det er p sin plads at tage et initiativ , som lgger grundlaget for udvikling og formidling af knowhow inden for informationsteknologi i turistbranchen .
Og Kommissionen undersger nu , hvilke konkrete behov og aktioner der er ndvendige for turismen , og som br tages i betragtning i forbindelse med gennemfrelsen af det femte program for forskning og teknologisk udvikling .
<P>
For det tredje er der euroens indfrelse og de udfordringer , turisterne og virksomhederne hermed str overfor .
Som bekendt gennemfrte vi en bred hringsproces i forbindelse med de forberedende foranstaltninger forud for indfrelsen af euroen .
I denne hring deltog banker , kreditinstitutter , turisterhvervsfolk og naturligvis ogs forbrugersammenslutninger .
Resultaterne af dette arbejde vil blive fremlagt p den konference , der afholdes i Bruxelles den 18. oktober .
Forbrugervenlige hndbger for turistbranchen er under udarbejdelse og vil vre frdige ved rets slutning .
<P>
For det fjerde er der den reform af strukturfondene , der foresls i Agenda 2000 , og de muligheder , dette kan give for fuld udnyttelse af det turistmssige potentiale i de mindre begunstigede egne af Europa , og mske ogs i omrder i tilbagegang .
Inden for rammerne af strukturfondene udarbejder medlemsstaterne planer og gr opmrksom p deres sektorale prioriteter .
Vi kan ikke gennemtvinge investeringer med relation til turisme i medlemsstaterne og regionerne : Men erfaringen viser , at nsten alle de relevante omrder inden for strukturfondene har medtaget projekter , der vedrrer turisme og turistprogrammer .
Anvendelsen af de nye regler for strukturfondenes virke giver imidlertid de pgldende randomrder og nationale myndigheder mulighed for at evaluere og revidere deres planer for udvikling af turismen og p denne mde finde sammenhngende foranstaltninger til forbedring af turistinfrastrukturen samt kvaliteten af de tjenesteydelser , der er knyttet til turismen i disse omrder .
<P>
For det femte er der princippet om bredygtighed i forbindelse med udviklingen af turismen .
Jeg er enig med Dem i , at turismen ikke vil kunne udvikles , hvis princippet om bredygtighed ikke overholdes fuldt ud .
Jeg er endvidere enig i , at fllesskabsmidler skal anvendes i bredere udstrkning inden for turismen for at beskytte miljet og for at beskytte og fremme Europas kulturarv .
Vi br sammen med medlemsstaterne srge for , at resultaterne af visse prisvrdige , tidligere projekter p omrdet udbredes mere .
Endelig er der den samlede overvgning , evaluering og udarbejdelse af rapporter om fllesskabsaktionerne med indvirkning p turismen .
Jeg er enig med Dem i , at disse rapporter er et middel til at forbedre gennemsigtigheden , et middel til at fremme den demokratiske kontrol med fllesskabsaktiviteterne .
Derfor kan jeg ogs g med til , at bestemmelserne vedrrende udarbejdelsen af disse rapporter fortsat skal glde .
<P>
Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at informere Dem om udviklingen med hensyn til de administrative sprgsml , da dette er noget , der berres i henstillingerne i det beslutningsforslag , Parlamentet har fet forelagt .
Vi har for ganske nylig oprettet , ikke en afdeling , heller ikke en arbejdsgruppe , men et direktorat under Generaldirektorat XXIII . Et direktorat for koordinering af fllesskabsforanstaltninger og samordnede aktioner vedrrende turismen .
Direktoratet bestr af tre operationelle enheder , der beskftiger sig med henholdsvis politiske sprgsml , konkurrencesprgsml og sprgsml vedrrende bredygtighed .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg ogs gerne nvne fllesskabsaktionen til bekmpelse af brnesexturisme .
Takket vre Deres sttte og isr takket vre budgetmyndighedens beslutning om at indfre en speciel post i budgettet er der sket en meget vsentlig fremgang , hvad angr information af offentligheden om dette problem .
<P>
Vi fortstter vores initiativer i denne retning , og henimod slutningen af ret vil jeg kunne forelgge Parlamentet en beretning om , hvad der er sket p omrdet i lbet af de sidste to r .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang rose hr . Novo Belenguer for hans arbejde samt takke alle Parlamentets medlemmer , fordi de holder fast i , at turismen er og fortsat vil vre en stor og dynamisk sektor , som br stttes af Fllesskabet , mske endnu mere aktivt end hidtil .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg takker kommissren for svaret .
Jeg har dog ikke fet svar p mit sprgsml om , hvordan han vurderer chancerne for at f Philoxenia godkendt allerede i r , i lyset af det strigske formandskabs energiske indsats .
Jeg vil ogs gerne benytte mig af denne lejlighed , hr. formand , til at udtrykke min respekt for , at der stadigvk er en reprsentant fra Rdet til stede under vores debatter , selvom det er sent .
Sdan skal det ogs vre , men alligevel tak for det .
<SPEAKER ID=306 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg kan forsikre Dem om , at det strigske formandskab har indledt bestrbelser i denne retning og stillet et kompromisforslag med ider , som jeg tror stemmer helt overens med nden i Philoxenia-programmet .
Det har som udgangspunkt anvendt det kompromis , som blev foreslet af det luxembourgske formandskab , og det strigske formandskab er nu i forhandlinger med de vrige medlemsstater .
Der er imidlertid endnu ikke kommet en ny regering i Tyskland efter valget , og derfor er vi i venteposition , indtil vi kan forhandle med den nye tyske regering , idet Tyskland som bekendt er det eneste land , hvis vi ser bort fra nogle enkelte problemstillinger rejst af Det Forenede Kongerige , der gr imod en vedtagelse af Philoxenia-programmet .
<P>
Jeg hber , at disse forhandlinger vil blive kronet med held .
Og jeg hber oprigtigt , at Rdet ( turist ) , som det strigske formandskab har sammenkaldt i begyndelsen af december , bliver i stand til at godkende Philoxenia-programmet .
Under alle omstndigheder hber jeg ogs p Europa-Parlamentets aktive sttte til gennemfrelsen af disse bestrbelser .
<P>
Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget , hele den europiske turistsektor , samtlige instanser med virke inden for turismen og 14 ud af de 15 medlemslande gr ind for dette program .
Jeg mener ogs , det er p tide , at Philoxenia-programmet gres til retsgrundlag for et flerrigt program for turisme .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hr . Novo Belenguer , som hermed har fremlagt sin sidste betnkning , og nske ham god vind fremover med de nye opgaver , han vil kaste sig ud i , nr han forlader dette hus .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.40 )
