<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 18. september 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes uden ndringer )
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru van Bladel , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg henviser til artikel 42 , stk .
5. Den 3. august stillede jeg en prioriteret skriftlig foresprgsel til Kommissionen om den truende krig i Angola .
For svaret glder officielt en frist p tre uger .
Nu hvor 70 medlemmer af oppositionen er suspenderet , og hvor der i fredags blev beget et vbnet attentat mod oppositionslederen Chivu Kuvuku , som overlevede det , ligesom attentatet i 1992 og nu , hvor parlamentsmedlemmer i Luanda angribes , synes jeg , at det er Parlamentets opgave at protestere .
I den portugisiske presse har jeg lst , at Lissabons borgmester gr alt for at beskytte denne oppositionsleders liv .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Dem om p vegne af medlemmerne af Parlamentet at protestere over for regeringen og frem for alt anmode Kommissionen om at besvare min foresprgsel .
Tak , fordi De gav mig mulighed for at sige dette .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg har noteret Deres prioriterede foresprgel .
Vi vil undersge det , s vi kan svare Dem hurtigst muligt .
<CHAPTER ID=3>
Ophvelse af Le Pens parlamentariske immunitet
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0317 / 98 ) af Wibe for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om anmodning om ophvelse af Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fabre-Aubrespy .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , undskyld , men resultatet af den afstemning , der fandt sted i Udvalget for Forretningsordenen , nvnes ikke i hr . Wibes betnkning .
Jeg mener imidlertid , at udvalgets medlemmer enstemmigt anmodede om en afstemning ved navneoprb .
Jeg vil gerne vide , hvorfor dette ikke fremgr af betnkningen .
Hvorfor fremgr afstemningen ved navneoprb , der pr. definition er en offentlig afstemning , ikke af hr . Wibes betnkning ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg giver straks ordet til formanden for udvalget .
Jeg minder Dem om , at de afgrelser , Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet trffer i immunitetssprgsml , trffes for lukkede dre . Der kan alts ikke vre tale om offentliggrelse , fr udgivelsen af betnkningen .
<P>
Hr. formand for Udvalget for Forretningsordenen , De har ordet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Fayot">
Hr. formand , det er rigtigt , at der blev anmodet om en afstemning ved navneoprb under afstemningen om hr . Wibes betnkning , som foregik for lukkede dre .
Denne anmodning blev stttet af det antal parlamentsmedlemmer fra det pgldende udvalg , som faststter forretningsordenen .
Man foretog derfor denne afstemning ved navneoprb , og resultatet fremgr af betnkningen , det vil sige den njagtige opgrelse over kolleger , der stemte for , imod eller som afstod fra at stemme .
Jeg mener ikke , at der er grund til at oplyse om navnene p de kolleger , som deltog i afstemmningen ved navneoprb .
Det er resultatet af afstemningen , der er vigtig , og jeg kan i vrigt ikke se nogen bestemmelser i forretningsordenen , der tvinger os til at offentliggre navnene p de kolleger , der udtalte sig .
Dette er mit synspunkt , og jeg tror nu , at vi kan g over til forhandlingen om hr . Wibes betnkning .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Naturligvis .
Jeg vil tilfje til hr . Fabre-Aubrespys indlg , at resultatet af afstemningen ved navneoprb fremgr af referatet fra forhandlingen i Udvalget for Forretningsordenen .
S under alle omstndigheder kan medlemmerne af udvalget lse dette referat og sledes f kendskab til resultatet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Wibe">
Hr. formand , denne betnkning er udarbejdet p baggrund af en anmodning fra den offentlige anklager i Mnchen om ophvelse af Le Pens parlamentariske immunitet .
Anmodningen vedrrer udtalelser fremsat af Le Pen p en pressekonference i december 1997 .
<P>
Der findes to retningslinjer , som Parlamentet skal flge ved en beslutning om ophvelse af den parlamentariske immunitet .
Den frste findes i forretningsordenen og regulerer den formelle procedure , det vil sige , hvordan vi gr til vrks .
Den anden findes i protokollen fra 1965 vedrrende De Europiske Fllesskabers immuniteter , og den handler om det enkelte tilflde , det vil sige , hvad immuniteten skal omfatte .
<P>
Hvad angr den frste del , alts den formelle behandling , s mener jeg at kunne sige , at udvalget omhyggeligt har srget for at have det formelle i orden .
Vi har kontrolleret , at anklagemyndigheden er den korrekte og kompetente myndighed i Tyskland til at fremstte denne anmodning . Vi har kontrolleret , at anmodningen er get via det tyske justitsministerium .
Vi har endvidere hrt Le Pen , vi har diskuteret sagen i udvalget , og vi har stemt om sagen .
Jeg kan sledes forsikre parlamentsmedlemmerne om , at den formelle behandling af denne sag er helt korrekt .
<P>
Hvad angr den konkrete sag , s er det meget vigtigt , at vi ikke tager stilling til skyldsprgsmlet .
Sprgsmlet om , hvorvidt Le Pen har fremsat disse udtalelser , eller om han har leveret en anden version , er helt irrelevant for vores stillingtagen .
Det er ogs helt irrelevant , om der i andre lande findes en pendant til den tyske lov , der her pberbes , om loven er rimelig , om de retslige konsekvenser er for strenge eller for milde - alle disse sprgsml er helt irrelevante .
Det eneste , der har betydning for vores stillingtagen , er , om selve anklagepunktet falder inden for rammerne af det , der forbindes med vores immunitet .
Hr. formand , der kan muligvis gres en undtagelse fra dette princip , hvis det drejer sig om en benbar politisk forflgelse af et parlamentsmedlem .
Hvis det f.eks. i dette tilflde kunne bevises , at Le Pen ikke befandt sig p det pgldende sted p det pgldende tidspunkt , men at han i stedet var i Argentina , s kunne vi have sagt , at der var tale om politisk forflgelse , og s skulle vi ikke have behandlet sagen .
Men det er nok helt klart , at der i dette tilflde kan vre begrundet mistanke om , at Le Pen er kommet med de pstede udtalelser .
<P>
I dette tilflde er der den srlige omstndighed , at udtalelserne er fremsat i et andet land end Le Pens hjemland .
De blev fremsat i Tyskland , men Le Pen er fransk statsborger .
Man kan s sprge , om ikke artikel 10 i protokollen , iflge hvilken medlemmerne under Europa-Parlamentets sessioner skal nyde immunitet p en anden medlemsstats omrde , er relevant i dette tilflde .
Det er imidlertid helt indlysende , at dette punkt ikke kan betyde en generel immunitet for alle parlamentsmedlemmer i forbindelse med eventuelle lovbrud p en anden medlemsstats omrde .
Lad os f.eks. antage , at et parlamentsmedlem blev anklaget for et mord i en anden medlemsstat .
S ville det vre indlysende at hve immuniteten .
<P>
Selve kernen , den absolutte kerne , i hele immunitetslovgivningen findes i artikel 9 i protokollen . Her faststtes det , at  Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersges , tilbageholdes eller retsligt forflges p grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser  - og s kommer det helt centrale -  under udvelsen af deres hverv  .
Det betyder , at immuniteten kun er et privilegium , der tildeles os parlamentsmedlemmer , for at vi kan udve vores hverv .
Det betyder , at vi skal nyde immunitet for sager , der har direkte eller indirekte tilknytning til vores hverv som medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Det afgrende sprgsml , hr. formand , er nu : Kan denne udtalelse ved en pressekonference siges at falde ind under udvelsen af et parlamentsmedlems hverv ?
Jeg og resten af udvalget siger helt klart , at der var tale om en kommerciel prsentation af en bog .
Det havde intet at gre med Le Pens mandat som medlem af Europa-Parlamentet .
Af den simple grund br vi i dette tilflde ophve immuniteten .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe anbefaler at stemme for betnkningen og at ophve vores kollega Le Pens immunitet .
Han kaldte gaskamrene en historisk detalje .
Det er strafbart i henhold til tysk lov .
Hvis Parlamentet ophver immuniteten , vil han blive anklaget .
Han vil blive indstvnet , og hvis han ikke mder op i retten , vil han , hvis han nogensinde betrder Forbundsrepublikken Tysklands territorium igen , blive arresteret .
<P>
I henhold til tysk ret er det ikke kun strafbart at bengte Auschwitz , men ogs at bagatellisere det .
Den tyske lovgivning vil beskytte sandheden , sandheden om den mest rdselsfulde epoke i vores historie !
Vi m se afskyen i jnene .
Kun sdan vil det ikke gentage sig .
Derfor er dette strafbart i henhold til tysk straffelov .
Alene sandheden vil gre os frie , og derfor kmper vi , nr vi kmper mod folk som hr . Le Pen , for vores egen fremtid .
<P>
Det er ikke sandt , at denne strafferet begrnser ytringsfriheden .
Denne historiske sandhed er et stykke lovbeskyttet gode , som det glder om at beskytte , og det er en generel lov .
Det er ligeledes heller ikke sandt , at forskningsfriheden begrnses .
Vi har i de seneste r haft en - jeg vil ikke kommentere det yderligere - lang vedvarende strid mellem historikere .
Heller ikke forskningsfriheden bliver begrnset af denne lov .
Vi nsker frem for alt at beskytte unge mod personer , der forfalsker historien , og mod politiske rottefngere .
Det glder mig meget , at hjreekstremisterne ikke kom ind ved forbundsdagsvalget i Forbundsrepublikken Tyskland .
<P>
Det er et tegn p vores demokratis modenhed , og det gr mig stolt over mit land !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Brendan">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at gentage hr . Wibes skelnen , som er ret afgrende .
Der er to sprgsml . For det frste , er hr .
Le Pen i henhold til tysk lov skyldig i den forbrydelse , som han er anklaget for ?
For det andet , skal hans immunitet ophves , s han kan stilles for retten i Tyskland ?
<P>
I forretningsordenen fremgr det helt klart og rigtigt , at det ikke tilkommer Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet at trffe afgrelse om det frste sprgsml .
Jeg mener personligt , at hr . Le Pen sidder inde med en rkke faktuelle og juridiske argumenter , som han uden tvivl vil benytte sig af over for en tysk domstol .
P den anden side er der , s vidt jeg kan se , ikke tale om fumus persecutionis .
Jeg er overbevist om , at en tysk statsborger - eller en fransk eller venezuelansk for den sags skyld - ville vre blevet stillet til ansvar over for de tyske domstole p samme mde som hr . Le Pen .
<P>
Det andet sprgsml , som vi skal afgre her , er , hvorvidt vi skal hindre , at hr . Le Pen bliver i stand til og endda i henhold til tysk lov tvunget til at gre rede for det , han sagde og gjorde , for en tysk domstol .
Her er det vigtigt at holde sig baggrunden for vores immunitet for je . Jeg er enig med hr .
Wibe i , at denne sag falder ind under de tilflde , hvor Europa-Parlamentet har en vis diskretion .
<P>
Vi har ikke pligt til at bevare hr . Le Pens immunitet .
Vi m se p kendsgerningerne og den foreliggende situation .
Her skal vi , som en afgrende del af vores rsonnement , huske p , at et demokratisk samfund har indfrt en lov , der gr offentlig bengtelse eller bagatellisering af holocaust til en strafbar handling .
Hvorvidt det er nskeligt , kan der vre delte meninger om .
<P>
Jeg bemrker i vrigt , at der ikke findes noget land i verden , som har absolut ytringsfrihed .
Sprgsml om fortrolighed , bagvaskelse eller injurier er altid relevante .
Tyskland har dog lrt noget af sin historie og har demokratisk besluttet at forbyde bengtelse af holocaust ved lov .
Hvis vi siger , at bare fordi en mand er medlem af Europa-Parlamentet , er han ikke underlagt denne bestemte tyske lov , der glder for alle andre i Tyskland , s gr vi Europa-Parlamentet en bjrnetjeneste .
<P>
Det , og ikke en eventuel sympati eller antipati over for hr . Le Pen , er grunden til , at vi i PPE-gruppen tilslutter os Wibe-betnkningen med dens tekniske og retlige analyse , og vi vil stemme for den i morgen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , p vegne af Den Liberale Gruppe sttter jeg af flere grunde hr . Wibes betnkning .
<P>
Kan vi for det frste undre os over , at man i Tyskland retsforflger en lovovertrdelse , som de franske domstole allerede har dmt ? For vi m ikke lade som om , at hr .
Le Pens udtalelser var nye .
Der ligger i denne messende gentagelse af ordet  detalje  , i denne vedvarende anvendelse af ordet i forbindelse med holocaust , et tydeligt nske om at provokere , selvom dette nu mundtligt flges op af forbehold , der modstrbende udtrykker beklagelser .
<P>
Den anden grund er , at det forekommer os srlig fornuftigt , at der i Tyskland findes en lov , der forbyder bengtelse og bagatallisering af holocaust .
Det er vores inderlige nske , at alle tilkendegivelser af denne art , og navnlig de skandalse udtalelser , som den overlevende lge fra Auschwitz for nyligt har fremsat , kommer for en tysk domstol .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at vi var srlig berrte over at se , at hr . Le Pen blev forsvaret i Udvalget for Forretningsordenen af en af hans nrmeste , der insisterende gentog de revisionistiske insinuationer , der netop er kernen i debatten i dag .
<P>
Den debat , der har fundet sted i Udvalget for Forretningsordenen , viser , at det ikke drejer sig om et verbalt uheld , men tvrtimod om en offensiv , der allerede er frt gennem flere r for at bagatallisere , det vre sig ved ordklveri eller kvrulering om statistikker , den forbrydelse , der forbliver den mest grusomme i det tyvende rhundrede .
<P>
Derfor , selv uden hensyn til hr . Wibes ubeklagelige juridiske analyse , sttter de liberale , og vi er ikke de eneste , ophvelsen af immuniteten , idet denne ophvelse ikke er en domsfldelse , men en mulighed for at sagen kan afvikles p det rigtige sted .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har med stort flertal besluttet , hvad jeg gr ud fra , at vi ogs her i salen vil beslutte , nemlig at ophve hr . Le Pens immunitet .
Det har hverken dmt eller fordmt ham .
For at tage sin beslutning konkluderede udvalget , efter lang tids diskussion , hvor svel hr . Le Pen selv som de af hans kolleger , der sttter ham , var til stede , at den legale procedure er blevet anvendt korrekt , s den grundliggende regel ikke er blevet overtrdt , iflge hvilken parlamentarisk immunitet blev indfrt , for at en parlamentariker frit kan udve sine pligter samtidig med , at det parlamentariske system ikke bliver undergravet .
Men udvalget gav dog blot sin tilladelse til , at der kan foretages en retsforflgelse , hvor det vil blive fastslet , om han har beget den lovovertrdelse , som han anklages for , eller ej .
<P>
Den handling , han anklages for , minder , hr. formand , p en vis mde om hvidvaskning af sorte penge .
Den er et forsg p at renvaske nazisternes forbrydelser , og den handler ikke kun om udryddelsen af jderne , men ogs om udryddelserne i hele Europa ; i mit land kom mange omrder , mange landsbyer , ud for dette holocaust .
Man m alts vre meget opmrksom p at tilbagevise dette forsg p at renvaske disse forbrydelser , s rdselshandlinger , som dem , der foregik under nazismens herredmme , ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , min gruppe er altid get ind for den strste tilbageholdenhed i forbindelse med ophvelsen af parlamentsmedlemmers immunitet , og det af hensyn til beskyttelsen af ytringsfriheden og af dette Parlaments kontrolevne .
Nr jeg i morgen stemmer for at ophve parlamentsmedlem Le Pens immunitet , s gr jeg det ikke , fordi han ikke skulle vre kommet med udtalelserne under udvelsen af sit hverv .
Jeg beklager , at udvalget har sgt tilflugt i den slags formelle afgrelser , der i vrigt forekommer tyndbenede .
<P>
Nr jeg stemmer for at ophve hans immunitet , s gr jeg det , fordi jeg synes , det ville vre uudholdeligt og skammeligt , hvis Europa-Parlamentet yder beskyttelse mod retsforflgelse til et parlamentsmedlem , der bagatelliserer holocaust , hner de overlevende ofre og fornrmer de dde , og fordi jeg ikke tror , at Europa-Parlamentet har nogen berettigelse til at lade de millioner , der er dde som flge af denne ultimative forbrydelse , hne og fornrme af et medlem af dette Parlament .
Hvis stningen  Grib ind i tide !
 ikke skal ende som en tom frase , s kan vi ikke give et sdant parlamentsmedlem immunitet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne pointere , at flertallet af mine kolleger fra Gruppen Europisk Radikal Alliance i morgen vil stemme ja til ophvelsen af Jean-Marie Le Pens immunitet .
<P>
Personligt er jeg dog ikke overbevist om , at dette er den bedste mde at bekmpe Jean-Marie Le Pens pstande p , og jeg vil derfor give udtryk for mindretalsopfattelsen i min gruppe .
Det kan ikke undre nogen , at formanden for et parti , der bygger p intolerance , forsger at kmpe p meningsfrihedens omrde ; den meningsfrihed , som vores demokratiske system giver .
Han nsker intolerance , og han nsker , at vi skal reagere med den samme intolerance , s han kan blive stillet for den tyske dommer og fortstte - mske i nogle uger eller mneder endnu - med at udfolde sig i medierne med de replikker og de tragiske stninger , som han blev ved med at gentage sidste r .
Det er dog et farligt omrde at komme ind p .
For nogle r siden stemte Udvalget for Forretningsordenen ikke om den tilsvarende sag om ophvelse af immuniteten , netop fordi det mente , at dette ikke alene kunne blive udnyttet af Le Pen , men ogs var i modstrid med det princip om meningsfrihed , som Le Pens intolerante pstande netop forsger at tage fra os , s vi fr en viril og mske endda maskulin kamp mellem to former for intolerance , der er stillet over for hinanden .
Vr derfor forsigtige ved afstemningen i morgen !
Jeg vil gerne gentage , at dette er min gruppes mindretalsholdning , som jeg dog nskede at give udtryk for .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Le Pen , De har ordet i tre minutter .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Fem minutter , hr. formand !
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nej , hr . Le Pen , De har tre minutter .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
De kan ogs skyde mig uden at lade mig komme til orde .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg beder Dem , hr . Le Pen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Mine damer og herrer , over for anmodningen om ophvelsen af min parlamentariske immunitet , der er indgivet af den tyske anklagemyndighed i Mnchen , og som flertallet i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet beder Dem vedtage , br De blot stille Dem selv et enkelt sprgsml uden hensyntagen til partipolitiske overvejelser : Havde vores kollega hr . Le Pen ret til at give udtryk for en holdning til gaskamrene og ikke til holocaust , som De siger ?
<P>
Som borger er han garanteret menings- og ytringsfrihed af vores demokratiske forfatninger i lighed med enhver anden borger .
Denne indebrer retten til at forkaste demagogiske sandheder , ensrettet tankegang og frdigstrikkede meninger .
For et parlamentsmedlem er dette i endnu hjere grad sandt , og derfor br De entydigt afvise ophvelsen af min immunitet , for formlet med immuniteten er ikke at forsvare parlamentsmedlemmet , men friheden , ytrings- og meningsfriheden .
Parlamenter har kun berettigelse i kraft af medlemmernes frihed , og den politiske frihed er solidarisk .
Det er ikke min parlamentariske immunitet , jeg forsvarer , det er min funktion , men samtidig ogs Deres .
<P>
Hvis De imidlertid vil gennemfre dette og afsige en kendelse , skal De stille Dem selv et enkelt sprgsml .
Hvordan kan denne udtalelse :  Gaskamrene var en detalje i anden verdenskrig  , der blev fremsat p en pressekonference som svar p et sprgsml fra en journalist , vre en bengtelsesforbrydelse ?
Den forbudte stning indeholder ingen bengtelse .
Jeg har ikke bengtet gaskamrenes eksistens eller bagatalliseret emnet .
I vrigt er ordet  detalje  i sig selv , i hvert fald p fransk , ikke formindskende .
En detalje kan vre harmls , men den kan og vre betydningsfuld .
Det er anklageren i Mnchen , der har forfalsket teksten og tilfjet ordet  uvsentlig  og konjunktionen  kun  .
Denne anklager lyver !
<P>
Der er ingen , der kan bengte , at det hele er en sum af detaljer .
For at forklare udtalelsen sagde jeg , at man i en historiebog om den anden verdenskrig p 1000 sider , i gennemsnit finder deportationen omtalt p 2 sider og gaskamrene p nogle f linier .
Dette m betegnes som en detalje .
Der er intet bagatelliserende eller ondskabsfuldt i en sdan udtalelse .
Jeg tilfjede , at hvis disse udtalelser kunne fortolkes , s rlige mennesker blev stdt , beklager jeg , for jeg respekterer de dde og de levendes lidelser .
<P>
Det skal bemrkes , at selv i Churchills , De Gaulles og Eisenhowers krigserindringer er der ingen illusioner .
De store slag kostede millioner af mennesker livet .
Luftbombardementerne kostede ogs millioner af civile livet .
Disse hndelser er nogle af detaljerne i anden verdenskrig .
Som millioner af europere er jeg selv offer for krigen .
Den delagde min familie , og min far blev drbt af en tysk mine .
Den frste prvelse i mit liv var , da jeg som 14-rig sammen med min mor skulle identificere liget af min far , der var skyllet i land p en strand uden jne og nse , med munden fyldt af sand og som l fordrejet i en presenning .
Sledes er det et personligt chok og meget srende , at jeg 55 r efter krigen stilles for en tysk domstol , der har forfalsket min udtalelse for at f den til at passe ind i rammerne af en ulovlighed .
Denne lgnagtige proces er modbydelig .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne have , at De henviser til menneskerettighedsdomstolens afgrelse .
Jeg vil tilfje ...
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hr . Le Pen , jeg gav Dem tre minutter .
De har talt i fire minutter og 35 sekunder .
<P>
( Protest fra hr . Le Pen ) Lsgngerne kunne give Dem al den tid de ville , men de valgte at give taletiden til hr .
Gollnisch . Det er gruppens beslutning .
Hr .
Gollnisch vil f tid .. ..
<P>
( Tilrb fra hr . Le Pen :  Og menneskerettighedsdomstolens afgrelse !
 ) Menneskerettighedsdomstolens afgrelse er ikke til forhandling i dag .
De havde lejlighed til at udtrykke Dem frit over for det kompetente udvalg .
<P>
Jeg gav Dem tre minutter , der ikke var ...
<P>
( Protest fra hr . Le Pen ) Undskyld , men vil De vre s venlig at hre efter , hvad jeg siger .
<P>
Jeg blev bedt om at give Dem taletid , s De kunne udtrykke Dem her i Parlamentet .
Gruppen var enig i , at jeg gav Dem tre minutter .
Det er sket i andre lignende tilflde , at andre medlemmer har fet deres gruppes taletid .
Gruppen af lsgngere foretrak at give denne tid , de seks minutter , til hr . Gollnisch .
Det er gruppens valg .
Nr det bliver hr .
Gollnischs tur , fr han de seks minutter , som han kunne give Dem fr , og som han nu ikke lngere giver Dem .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , kre kolleger , det er altid ubehageligt for en demokrat at anmode om ophvelsen af et parlamentsmedlems immunitet , isr nr anmodningen skyldes udtalelser eller en tale .
Det er ubehageligt , fordi ytringsfriheden er et af demokratiets grundlggende principper og indskrnkning af ytringsfriheden er en absolut undtagelse .
<P>
Sledes har Parlamentet to gange opretholdt vores kollega hr . Le Pens immunitet p trods af den flelse af antipati , han fremprovokerer hos alle demokrater .
Det er isr ubehageligt , fordi man kunne hbe p , at ingen folkevalgte , her 60 r efter holocaust , ville betvivle de grusomheder , der blev beget dengang .
<P>
Men hr . Le Pen kan ikke lade vre .
Antisemitisme er hans passion og bengtelser hans galskab .
I hans umenneskelige regnskab er et jdisk barn , der gasses ihjel , fordi det er fdt jdisk , at sammenligne med en soldat , der dr i kamp .
Og han opdager ikke engang , at hans regnekunst overvlder ham .
Parlamentet burde tidligere have ophvet hans immunitet , nemlig frste gang den 11. december 1989 for hans makabre ordspil om Durafour og anden gang den 12. marts 1990 for hans angreb p den jdiske internationale sammenslutning .
<P>
De franske domstole har adskillige gange dmt hr . Le Pen for hans afskyelige og racistiske udtalelser .
Ytringsfriheden stopper ved racisme .
Derfor er det i dag opmuntrende for en fransk socialdemokrat at imdekomme en anmodning fra en tysk dommer .
Den Nationale Fronts tese om , at Le Pen er offer for politisk fordmmelse og politisk manipulation fra franske domstole med henblik p at holde ham borte fra valgene , smuldrer .
Der var noget srlig foragteligt over at gentage ordet  detalje  i Mnchen omgivet af gamle Waffen-SS ' ere , og der er noget srlig gldeligt ved at modtage anmodningen fra en tysk dommer , der nsker at retsforflge ham .
Dette ser jeg som et strkt tegn p den europiske samvittighed , der ligger til grund for det europiske demokrati , vi opbygger .
<P>
Afsluttende er det med stor glde , at de europiske socialdemokrater .. ..
<P>
( Formanden fratog taleren ordet .
)
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , det problem , vi i dag behandler i Parlamentet , gr meget lngere end blot til hr . Jean-Marie Le Pens sag , der dog er vigtig .
<P>
Det handler sledes om , hvorvidt et af vores medlemmer rent intellektuelt rder over den samme beskyttelse , der gives til medlemmer af Parlamentets store grupper , og sommetider for overtrdelser af den flles lovgivning .
Det drejer sig om , hvordan De fortolker ytringsfriheden .
Glder den for alle , herunder ogs for dem , der giver udtryk for holdninger , De ikke bryder Dem om ?
Eller glder den kun , som et medlem af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet gav udtryk for , for dem , der , som han sagde , udtrykker den enighed , vi er kommet frem til , en enighed , der s gres til en dominerende tankegang , som man af domstolene tvinges til at tilslutte sig , til hr . Duhamels store tilfredshed .
<P>
De udtalelser , Jean-Marie Le Pen anklages for , er hverken skandalse eller overdrevne .
Han kommer ikke med injurier mod nogen .
Hvis nogen blandt Dem mener , at ordet  detalje  er tvivlsomt , er denne tvivl fjernet af Jean-Marie Le Pen selv , der netop ved syv prcise lejligheder har erklret , at han ikke agtede at komme med nogen nedsttende eller bagatelliserendeliserende bemrkninger .
Uanset hvordan det forholder sig , burde Udvalget for Forretningsordenen endnu en gang flge retspraksis , som blev fastsat af den tidligere formand , den retskafne hr .
Donnez .
<P>
Iflge denne retspraksis skal immuniteten opretholdes , nr der forekommer fumus persecutionis , det vil sige  lugt af forflgelse  . Imidlertid er det syvende gang , hr .
Duhamel , at dette Parlament er blevet bedt om at hve Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet . Han er den europiske politiker , der oftest er blevet angrebet af de etablerede myndigheder og altid p grund af hans overbevisning .
I dette omfang er der ikke lngere tale om en lugt , men om en kraftig stank af forflgelse .
<P>
For det andet skal immuniteten hves i tilflde af flles ret og opretholdes til fordel for parlamentsmedlemmets politiske ytringsfrihed .
Findes der imidlertid noget mere politisk end et svar fra Jean-Marie Le Pen , en politisk leder , under en politisk pressekonference overvret af en politiker , et tidligere medlem af vores Parlament , p et politisk sprgsml fra en politisk journalist , et sprgsml om den prcise betydning af en tale han havde holdt ti r forinden under en politisk radioudsendelse , hvor han var inviteret i sin egenskab af kandidat til det franske prsidentvalg ?



<P>
Over for dette indlysende faktum mener nogle , at det er nok , at hr .
Le Pens udtalelser er strafbare i henhold til den tyske lovgivning .
Dette er en klar bengtelse af den parlamentariske immunitet og endda af det hensigtsmssige ved Udvalget for Forretningsordenen , hvis betnkning bestr af 90 % sdvanlige banaliteter . Denne logik ville for 400 r siden have fet udvalget til at foresl ophvelsen af parlamentsmedlem Galileo Galileis parlamentariske immunitet , fordi han var skyldig i at have erklret , at jorden drejer rundt om solen .
Det er tilstrkkeligt , at det er strafbart i henhold til Vatikanstatens lovgivning , ville udvalget s have erklret .
Sammenligningen forekommer Dem mske sgt .
Det er den ikke .
For 30 r siden ville udvalget f.eks. i kraft af de samme argumenter have foreslet Dem at ophve den parlamentariske immunitet for den frste , der gav Sovjetunionen ansvaret for mordet p 11.000 polske officerer , der blev fundet i en massegrav i Katyn , en forbrydelse tyskerne fejlagtigt fik skylden for ved Nrnberg-processen , og som russerne frst for nylig har vedkendt sig ansvaret for .
<P>





I vrigt hvis De undersger den tyske anklagers anmodning grundigt , vil De se , at der mangler en vigtig formalitet , videresendelse ad diplomatisk vej , der altid har vret krvet indtil nu , et forfalsket materiale , anklagerens tilfjelse af ordet  kun  og adjektivet  uvsentlig  , og endelig en intellektuel generalisering : Det er tydeligt , at hr .
Le Pens udtalelser ikke strider mod loven , anklageren kan kun pberbe sig en bestemt glose , nemlig Schncke-Schrders kommentar , som vi alle skal lse , inden vi kan vide , hvad der er tilladt eller forbudt at sige i Tyskland .

<P>
Som afslutning vil jeg gerne fortlle Dem en lille anekdote , som jeg kan forsikre Dem om er sand .
Sidste fredag i Bruxelles svarede jeg p sprgsml fra en journalist fra BBC vedrrende det emne , vi diskuterer .
Han var inkvisitorisk af natur og ville vide , om jeg var chokeret over ordet detalje .
 Ask Winston Churchill ,  sagde jeg .
 Men han er dd  , svarede han .
Det er fuldstndig rigtigt , men i hans erindringer p 5.040 sider om den anden verdenskonflikt findes der ikke n linie om gaskamrene .
Efter et jebliks dyb tnksomhed erklrede journalisten bestemt , men i vrigt forkert :  Da Churchill skrev sin bog , kendte man uden tvivl endnu ikke historiens detaljer  . Sledes anvendte denne mand , der er velbevandret inden for kommunikationsteknikkerne , i god tro det samme ord , som han nogle minutter senere anklagede Jean-Marie Le Pen for .
Ved at beskytte Le Pens frihed , beskytter De ytringsfriheden og pressefriheden , den lille borgers friheder .
Hav mod og hderlighed nok til at gre dette .
<P>
( Bifald fra lsgngerne )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , hr . Gollnisch gav en god forestilling af ptaget indignation ved at antyde , at Parlamentet forflger hr .
Le Pen .
<P>
For lige at opsummere : fem eller seks gange i lbet af denne session er der fremsat anmodning om at ophve hr . Le Pens immunitet , og Parlamentet har faktisk flere gange besluttet , at den pgldende sag ikke berettiger til ophvelse af hans immunitet .
Hvis vi systematisk forfulgte hr . Le Pen , s tyder dette jo p , at vi ikke er srlig gode til det .
<P>
Det drejer sig ikke om , hvorvidt hr . Le Pen er skyldig eller uskyldig , men om , hvorvidt der foreligger en velbegrundet sag , hvor et tysk parlamentsmedlem ogs ville vre blevet anklaget .
Der er meget , der tyder p , at hr . Le Pen faktisk har et synspunkt , der ligger tt op ad det , han blev anklaget for at give udtryk for i Tyskland .
I Frankrig har han flere gange sagt , at holocaust er en historisk detalje . Det har han jo selv indrmmet .
Han har ved mindst n lejlighed ...
<P>
( Tilrb fra de franske lsgngere :  De lyver !
Det er lgn !
 ) sagt , at det var amerikanerne , der efter krigen byggede gaskamrene i koncentrationslejren Buchenwald .
Den udtalelse blev trykt i tidsskriftet Globe i Frankrig .
Han har ikke sagsgt bladet , s det m jo betyde , at han accepterer , at udtalelsen er korrekt gengivet .
<P>
P denne baggrund er det en velbegrundet sag , hvor et tysk parlamentsmedlem ogs ville vre blevet anklaget .
Vi mener derfor , at det er retfrdigt og passende at lade hr . Le Pen st til ansvar over for dem , der har fremsat pstandene .
<P>
Som hr .
Donnelly sagde , har hr . Le Pen i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet hvdet , at det ikke var en korrekt gengivelse .
Det skal Parlamentet og Forretningsordensudvalget ikke afgre , for det skal retten i Mnchen afgre .
Jeg ser frem til , at sagen kommer for retten .
<P>
Hr . Gollnisch nvnte massakren i Katyn-skoven .
S vidt jeg ved , glder tysk lov ikke der .
Hvis det var tilfldet , ville det vre op til de tyske domstole at afgre sagen , og ikke os .
<P>
Det glder mig , at hr . Le Pen nu gr ind for ytringsfrihed .
Der er sandelig sket fremskridt inden for det sidste par r .
Da jeg var i Marseilles med et racismeudvalg , skulle jeg ved pressekonferencen beskyttes af det franske politis beredskabsstyrke med barrikader og tregas , fordi Front National ikke ville lade mig holde den pressekonference i Marseilles .
Derfor er det godt , at hr . Le Pen nu har skiftet mening .
Jeg glder mig til at rejse til Marseilles igen en anden gang uden at komme ud for det franske politis beredskabsstyrke og Front National .
<P>
( Tilrb fra de franske lsgngere :  De lyver !
Det er lgn !
 ) Mit sprgsml er : Hvorfor er en sdan lovgivning ikke mere udbredt i Den Europiske Union ?
Jeg hber , at nogle af medlemsstaterne vil indse , at de mske ogs har brug for lovgivning mod bengtelse af holocaust .
<P>
Afslutningsvis bifalder jeg , at det yderste hjre har anmodet om afstemning ved navneoprb .
Det vil helt sikkert holde Bruno Mgret i stramme tjler , s han sttter sin leder , hvad han jo ellers ikke plejer at gre .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Narkotika
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandlingen ( A4-0211 / 98 ) af d ' Ancona for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om europisk samarbejde som led i FN-Generalforsamlingens srlige samling om narkotika ( UNGASS ) ( COM ( 97 ) 0670 - C4-0113 / 98 ) .
<SPEAKER ID=30 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , betnkningen om europisk samarbejde med hensyn til narkotikapolitik stod allerede for nogle mneder siden p denne plenarforsamlings dagsorden .
Vi anmodede Dem dengang om at henvise den til fornyet behandling i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , fordi jeg som ordfrer hbede at kunne forsone de forskellige opfattelser ved at genbne diskussionen .
Det er for en betydelig del lykkedes .
Betnkningen er skrevet om sledes , at den skaber en balance mellem de to strategier med hensyn til narkotika , som findes i vores medlemsstater . Nemlig den moralistisk-legalistiske strategi og den skaldte medicinske metode .
Den moralistisk-legalistiske strategi sigter mod et narkotikafrit samfund , og den medicinske strategi forsger i betragtning af den kendsgerning , at brugen af narkotika altid har eksisteret , at finde lsninger , som minimerer risiciene , som f.eks. udleveringen af metadon eller ombytning af nle for at undg HIV-smitte .
<P>
En ligevgt , en balance mellem disse to synspunkter betyder ganske vist , at man ikke kan harmonisere , for medlemsstater tror nu engang p deres politik , men at man godt kan kombinere de positive resultater af de to strategier .
Derfor anbefaler jeg som ordfrer p vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender bl.a. , at narkotikaovervgningscenteret i Lissabon gennemfrer flere og bedre undersgelser af virkningerne af forskellig narkotikapolitikker .
Det glder os for vrigt , at dette overvgningscenters ekspertise stadig ges , og at sgningen efter indikatorer har frt til et positivt resultat .
<P>
Men ikke kun undersgelsesresultater , ogs udvekslingen af erfaringer i praksis mellem dem , der arbejder med problematiske narkomaner , og samarbejde , frem for alt i grnseregionerne , anbefales i betnkningen .
Vi holder je med vigtige initiativer p lokalt og regionalt plan , fordi man der ofte bedst ved , hvordan man skal reagere p konkrete problemer .
Derfor har Parlamentet og Kommissionen ogs allerede arrangeret en rkke vellykkede konferencer p dette punkt .
Jeg beder kommissren om endnu en gang at tnke over , hvordan vi kan fortstte dette , for det var virkelig overordentligt nyttigt .
<P>
Hr. formand , p grund af mit forsg p at finde en balance mellem forskellige synspunkter har jeg naturligvis ikke kunnet forhindre , at der p ny blev stillet mange ndringsforslag .
Den gyldne middelvej , som forsger at kombinere de positive virkninger af forskellige typer narkotikapolitik , skuffer selvflgelig dem , der kun tror p n vej .
Hvis man virkelig har den id , at  kun denne mde hjlper  , s er den gyldne middelvej smal .
Derfor er der mange ndringsforslag , dels fra dem der gr ind for en meget mere liberal politik , dels fra dem der i enhver narkoman ser en problemmisbruger , for hvem der er brug for lovmssige og andre foranstaltninger .
<P>
At jeg afviser disse ndringsforslag , skyldes , at de forstyrrer den balance , der mjsommeligt er fundet i beslutningsforslaget .
Kun nogle f , to fra Den Socialdemokratiske Gruppe og tre fra Den Kristeligdemokratiske Gruppe , gr det ikke , og derfor henleder jeg Deres opmrksomhed p dem .
<P>
Hr. formand , betnkningen vil fremhve , at det m vre muligt trods eksisterende forskelle alligevel at samarbejde , hvor det er nyttigt og ndvendigt , for hvis vi vil stte en stopper for narkotikaproblematikken og den dermed forbundne kriminalitet , s m vi vre rede til at erkende , at ingen , ikke nogen som helst medlemsstat , har monopol p den absolutte sandhed p dette punkt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren for betnkningen .
Det er ingen hemmelighed , at ordfreren og jeg er meget uenige om , hvordan man lser problemerne i forbindelse med narkotika .
Sammenligner vi imidlertid betnkningen fra januar med den betnkning , vi ser i dag , s m jeg ogs erkende , at der er vsentlige forskelle , og efter min mening vsentlige forbedringer .
<P>
Jeg vil nvne to af disse forbedringer .
For det frste at vi skal forsge at overholde de internationale narkotikakonventioner , som vi faktisk har ratificeret . Det finder jeg indlysende , og det str nu i betnkningen .
For det andet at mlet for indsatsen er et samfund uden narkotika , hvilket er indlysende , omend det er vanskeligt at opn .
<P>
Der er imidlertid stadig nogle sknhedspletter .
Jeg vil tage fat p de to , som jeg har fremsat ndringsforslag til .
Det drejer sig for det frste om henstilling 12 , der vedrrer projekter med henblik p at begrnse skadelige flger .
Jeg har intet imod , at disse forsg evalueres , jeg synes tvrtimod , at det er en god id .
Jeg mener imidlertid ogs , at den politik , der f.eks. er frt i Schweiz , skal sammenlignes med den politik , man har frt i andre lande , s vi kan se , om resultatet er bedre eller vrre p de forskellige omrder .
<P>
Hvad angr harm reduction , s er jeg ikke imod harm reduction , selvom jeg nsker at fjerne formuleringen fra en del steder i betnkningen .
Jeg bryder mig ikke om , at det er et overordnet ml .
Det m aldrig blive et overordnet ml for narkotikapolitikken !
Det overordnede ml er at afholde de unge samt mennesker i almindelighed fra at begynde at tage narkotika !
Det er narkotikapolitikkens vigtigste ml .
<P>
Narkotikapolitikken har fire sjler : det prventive arbejde , kontrolpolitikken , pleje og omsorg samt internationalt samarbejde .
Alt dette er en helhed i hvilken prventive foranstaltninger er det vigtigste .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Stewart-Clark, Sir Jack">
Hr. formand , fru d ' Anconas nye betnkning er et kompromis , men har ikke desto mindre mange fornuftige og pragmatiske forslag , som flertallet kan g ind for , og som jeg henstiller til Kommissionen og Rdet at notere sig .
<P>
Vores hovedforml har vret at hindre s mange unge som muligt i at blive narkomaner .
Det indebrer praktisk samarbejde og en evne til at lre af hinanden .
P mange omrder er vi kommet langt i forhold til for 10 r siden .
Narkotikaovervgningscenteret i Lissabon er p plads , og Europol er nu kommet i gang , hvilket offentliggres i denne uge , men har stadig lang vej igen .
<P>
Overvgningscenteret kan kun fungere effektivt , hvis der sikres tilstrkkelige midler til indsamling af oplysninger p nationalt plan og formidling til agenturerne , og hvis der udarbejdes flles statistikker .
Europol kan kun gre sit arbejde ordentligt , hvis institutionen bde har mulighed for at analysere og udveksle oplysninger om narkotikahandel .
<P>
I begge tilflde skal formlet vre at finde ud af , hvilke metoder til narkotikabekmpelse der virker og hvilke der ikke virker , hvilke bevillinger der er brugt fornuftigt , og hvilke der er spildt .
Nederlandene og Sverige har en meget effektiv narkotikapolitik , men der er forhbentlig ingen , der tvivler p , at de ville st meget strkere , hvis de havde objektive oplysninger til rdighed om , hvilke dele af politikken der virker godt , og hvilke der kan forbedres .
<P>
Der er mange flles sprgsml : Hvilke unge er mest udsat for at blive narkomaner ?
Hvordan kan vi bedst n dem ?
Hvordan kan vi bedst uddanne dem til ikke at tage stoffer eller revalidere dem , hvis de er kommet ud i misbrug ?
De sprgsml skal besvares .
<P>
Vi har ogs brug for nye kreative ordninger til at afholde de unge fra at komme galt afsted og hjlpe narkomaner tilbage til et normalt liv .
Det krver ofte bde en national og en lokal tilgang .
Min gode ven , Hubert Pirker , vil nok tale om narkotikafri skoler .
Jeg mener , at vi br give os i kast med en samordnet TV-kampagne i hele Det Europiske Fllesskab .
Vi m overveje et netvrk af ungdomsklubber over hele Fllesskabet , s de unge ikke bliver rodet ud i misbrug , og for at udfylde tidsrummet fra de fr fri fra skole til deres forldre kommer hjem .
<P>
Vi m gre meget mere p revalideringsomrdet .
Vi har brug for , at lokalsamfundene arbejder sammen om at formidle det , der gres p topplan , og det er grunden til , at der i denne betnkning lgges s meget vgt p arbejdet p bymssigt og lokalt plan .
<P>
Konklusionen er , at hovedformlet skal vre en afbalanceret og objektiv narkotikapolitik stttet af tilstrkkelige bevillinger til , at den kan fungere .
Jeg hber , at kommissren er enig i det , jeg her har sagt , og at vi kan forvente et positivt svar fra hende .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , fru d ' Anconas betnkning kommer selvflgelig for sent , og det er godt .
Det var oprindeligt hensigten , at den skulle spille en rolle ved FN ' s narkotikakonference i juni , og det skete heldigvis ikke .
Den opfordrede jo oprindeligt til , navnlig med hensyn til narkotika , at strafbarheden ikke lngere skulle st centralt .
En slags legalisering stod der i den , og ogs lgeordineret udlevering af heroin skulle muliggres .
Denne politik var omstridt , og den ville ogs blot have haft den modsatte virkning , og henvisning til fornyet udvalgsbehandling var sledes ogs det bedste , vi her i salen kunne gre under mdeperioden i januar .
<P>
Den anden version af denne betnkning , som nu foreligger , er mere afbalanceret .
Der er heller ikke lngere mange grunde til at vre imod .
Dog er det skuffende , at tiden endnu ikke er moden - og det sagde fru d ' Ancona ogs nu - til virkelig harmonisering af narkotikapolitikken i Europa . For det er der nemlig meget , der taler for .
S lnge der er forskelle i politikken , vil det vre en ulempe for landene .
Nederlandene er med sin tolerante politik , der gr for vidt , generet af narkotikaturisme , og andre lande er igen generet af den nederlandske politik .
Samarbejde br sledes vre parolen .
<P>
Hvordan skal det s gres ?
Jeg nvner kort : omrderne forebyggelse , behandling og bekmpelse .
<P>
Ogs for tilhngerne af legalisering af cannabis er et europisk samarbejde uundgeligt , for legalisering betyder nemlig udtrden af de gldende FN-konventioner , og det kan man kun i europisk sammenhng .
Det er p langt sigt .
P kort sigt synes jeg , at vi skal strbe efter et narkotikafattigt samfund .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , denne betnkning af min gode veninde , fru d ' Ancona , indeholder bde positive og negative aspekter .
Det positive er , at der er formuleret et klart ml i henstilling 11 , nemlig , at mlet for indsatsen er et samfund uden narkotika .
Det er i trd med punkt 12 i den politiske erklring , der blev vedtaget af FN ' s Generalforsamling i juni , som ogs slr til lyd for en aktiv indsats for et samfund uden narkotika .
Enhver ndring af dette ml vil f os til at stemme imod betnkningen .
Der str slet ikke noget til sttte for mindskelse af skadevirkninger i FN ' s politiske erklring .
Med en sdan politik vil narkomanerne forblive narkomaner .
Mindskelse af skadevirkninger er et skrplan , der frer til legalisering .
<P>
Det fremgr af den amerikanske rapport , at en legalisering vil medfre en stigning p ca . 100 % i heroinforbruget og omkring 50 % i kokainforbruget .
<P>
I juni vedtog 150 lande en global FN-strategi til bekmpelse af det verdensomspndende narkotikaproblem .
Den politiske erklring , som de vedtog , plgger regeringer at gennemfre nye strategier og programmer til at mindske eftersprgselen efter narkotika og indfre nye love til bekmpelse af hvidvaskning af penge senest i 2003 .
Den rapport , der blev bestilt til konferencen i juni , advarede om , at det internationale finansielle system er blevet et paradis for dem , der hvidvasker penge , og at ca . USD 200 milliarder fra narkotikahandel hvert r hvidvaskes i systemet .
Alle til rdighed stende midler , herunder konfiskation af formuegoder , som vi har indfrt i Irland , skal indg i en internationalt aftalt strategi .
Vi gr helt ind for de bekymringer , der blev givet udtryk for i FN-erklringen , og vil isr fremhve synspunktet om , at narkotika delgger liv og lokalsamfund .
<P>
Vi beslutter os for , hvordan vi vil stemme om denne betnkning i morgen , nr vi ved , hvilke ndringsforslag Parlamentet vedtager .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , narkomani er i dag en sand udfordring for vores samfund .
Det er i stadig hjere grad de unge , der berres i en stadig tidligere alder , og som bliver afhngige og m leve under kummerlige vilkr .
Desuden er varernes og kapitalens frie bevgelighed et sandt lykketrf for narkosmuglere .
Vi m konstatere , at indtil nu har de store erklringer fra FN eller Fllesskabet om narkotikabekmpelse vist sig at vre ineffektive , njagtigt som de politikker , der baseres p et fuldstndigt forbud .
<P>
Over for s omfattende og komplekse problemer er det ikke nok at udslynge slogans eller anbefale middelveje .
Tvrtimod m vi ikke tve med at udarbejde ider , forsg og forslag for at finde reelle nye lsninger .
<P>
D ' Anconas frste betnkning var et led i dette indledende skridt , men det var for meget for nogle i vores Parlament , som foretrak at gemme sig bag deres sikkerhed .
Den anden udarbejdelse fjernede de skarpe kanter og stillede sig tilfreds med at hgte sig p konventionerne fra USA .
Konsensusreglen , der er et sandt sygdomstegn i vores Parlament , har igen hrget , og man nede frem til dette dle ml :  Mlet for narkotikabekmpelse er et samfund uden narkotika .
 Smukt arbejde !
<P>
Lad os udvide denne lrestning til at glde alle samfundets omrder , s vil det f.eks. hedde  mlet for bekmpelse af vold er et samfund uden vold  eller mske  mlet for bekmpelse af dumheder er et samfund uden fjolser  .
Bravo !
De m indrmme , at vi endnu har meget arbejde foran os .
<P>
Det indrmmes i betnkningen , at der er behov for en uafhngig , videnskabelig , objektiv og omhyggelig undersgelse af USA ' s konventioner om narkotika med henblik p at ajourfre og fuldende dem .
En sdan undersgelse skal baseres p overvejelser og forslag fra personer , der arbejder inden for dette omrde . Den skal foretages uden tabuer og med et politisk mod , der alt for ofte mangler .
<P>
Jeg vil for mit vedkommende fremstte tre konkrete forslag .
For det frste skal man afskaffe de love , der forbyder alt , svel anvendelse som salg , og pbegynde afkriminaliseringen af narkotika .
Man skal fremme risikoforebyggelsen navnlig ved at styrke rdgivnings- og behandlingsstrukturerne uden at glemme de sociale sprgsml , der er knyttet hertil .
<P>
Endelig skal man styrke kampen mod de store internationale forhandlere gennem et get samarbejde mellem staterne og ved at fjerne skatteparadiser , der kun har til forml til at renvaske narkopenge og penge fra andre illegale forretninger eller til at spekulanter kan undg at betale skat .
<P>
Afsluttende vil jeg sige , at hvis mlet virkeligt er at bekmpe narkotikamisbrug , skal budgetterne for offentlig sundhed og uddannelse ges , s de svarer til omfanget af denne udfordring .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , med hensyn til fru d ' Anconas anbefalinger kan jeg vre kortfattet .
P en rkke punkter er de udmrkede . Her taler jeg navnlig om den brede indfaldsvinkel og om den kendsgerning , at der er mulighed for lokale og regionale eksperimenter , og at der lgges vgt herp .
P en rkke andre punkter , og det er desvrre temmelig mange , er det ogs - og det sagde fru d ' Ancona ogs - et overordentligt tydeligt kompromis , navnlig i sammenligning med forslaget til henstilling fra 1996 .
<P>
Jeg hber , at denne forhandling og ogs de flgende forhandlinger vil resultere i , at tilhngere og modstandere vil vre rede til at forlade deres ideologiske lbegrave , fordi denne forhandling her i Parlamentet ellers risikerer at blive n lang gentagelse .
Det er efter vores opfattelse navnlig vigtigt med hensyn til de lokale og regionale eksperimenter .
Jeg er overbevist om , at der i alle disse store og mindre byer , ikke blot i Nederlandene , men i hele Europa , hvor mennesker meget behersket og kontrolleret forsger at finde lsninger p de problemer , som enhver anerkender , vil blive fundet lsninger p den fremtidige narkotikapolitik .
Lsningen vil komme nedefra og hverken p europisk plan eller p nationalt plan , men fra disse lokale og regionale eksperimenter .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg har ondt af vores sympatiske ordfrer .
Der er interessante ting i hendes betnkning , men der er ogs uacceptable ting .
Som fru Pailler nvnte , tales der om  samfundet uden narkotika  , som er et absurd element .
Men problemet er ogs , at de interessante elementer behandler de mindre vigtige sider af narkotikaproblemet og ikke det essentielle i problemet , nemlig at denne enorme handel udgr 8 % af verdens BNP , og at der findes magtfulde internationale mafiaer , der korrumperer politi , dommere , journalister og vores konomier ved at geninvestere disse sorte penge i sunde konomiske sektorer .
Alt dette er en kendsgerning , men det str der ikke noget om i betnkningen .
<P>
Vores Parlament vil ikke se situationen i jnene .
I 30 r har FN ' s internationale konventioner eksisteret , i 30 r har vi r efter r vret vidne til en stigning i forbruget .
Som min kollega Andrews sagde : Ogs i r har vi registreret en stigning i heroinforbruget p 50 % , og denne stigning fortstter .
Alt dette ser Parlamentet ikke .
Vi skjuler os bag et absurd element .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er for sent , det sagde hr . Wiebenga ogs , det er rigtigt i forbindelse med det forslag til henstilling , som vi drfter nu .
Det ekstraordinre mde i UNGASS fandt sted i forret , og dermed kan man sprge sig selv , hvem henstillingerne i denne betnkning nu egentlig er rettet mod .
<P>
Hvad der er endnu vigtigere : Hvad indeholder henstillingen egentlig ?
Det forekommer mig at vre temmelig neutrale henstillinger .
Efter min opfattelse er der her og der behov for en ndring , sledes som fru Lindholm og PPE-Gruppen har foreslet .
Men selv da sprger jeg mig selv , hvilken mening betnkningen har .
Der fremfres ingen nye synspunkter .
Henstillingerne er egentlig ikke rettet mod nogen .
Denne utilfredshed har ogs andre klart givet udtryk for i det store antal ndringsforslag , som er stillet .
<P>
Kort sagt , denne betnkning forrsager faktisk ikke andet end utilfredshed , og det var efter min opfattelse meningslst p ny at sende den til plenarforsamlingen .
<P>
Et andet punkt , som man er utilfreds med , er del B , begrundelsen , som betnkningen af d ' Ancona indeholder .
Nu , hvor henstillingerne er ndret drastisk , er begrundelsen helt hen i vejret .
En tilpasning af denne begrundelse forekommer mig derfor nrliggende .
Flertallet i Parlamentet synes ikke at dele fru d ' Anconas politiske holdning .
Det forekommer mig , at hun kan drage sine konklusioner deraf .
<P>
Hvad fru d ' Ancona netop bemrkede om den legalistisk-moralistiske strategi over for den medicinske strategi forekommer mig at vre en forkert modstning , som virker tilslrende .
Erfaringer fra lovovertrdere , som i stedet for at afsone deres straf tvinges til afvnning , viser noget andet .
Narkomaner , som var lige ved at d , liver op igen og ser nye chancer .
Disse mennesker m og behver sledes heller ikke blive opgivet .
Begrnsning af de skadelige flger er sledes ikke nogen lsning , lige s lidt som gratis heroin .
Jeg henviser til NRC Handelsblad fra i lrdags .
<P>
Jeg var imod , at denne betnkning opfrtes p dagsordenen .
At opfre den , fordi der alligevel ikke str mere i den , fremmer ikke billedet af et serist parlament .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest rose ordfrerens evne til samrd og dialog .
Hun har gennem hele denne lange proces , der har frt til udarbejdelsen af den betnkning , som vi diskuterer i dag , udvist en gte evne til dialog .
<P>
Nr man kender hendes personlige holdninger , kan man se hvilken indsats hun m have gjort for at forelgge en tekst for os , der udvisker det vigtigste i de kontroversielle emner , der er s talrige og s flelsesmssige , nr det drejer sig om at fastlgge en narkotikapolitik .
<P>
Idet hun notere sig de store forskelle , der skiller os , har hun nsket at g fremad med sm skridt og er overbevist om , at vi , p trods af vores forskellige filosofier , kan n til enighed om et vist antal foranstaltninger , der kan lindre den ulykke visse stoffer frer med sig : reducering af risici og eftersprgsel , social ledsagelse , ret til lgehjlp og isr sttte til et vist antal pilotprojekter .
<P>
Personligt gr jeg ind for det skridt , hun har taget , selvom resultatet naturligvis er langt fra tilfredstillende .
Men jeg synes , det er beklageligt , at indrmmelserne er get i samme retning , og at et vist antal ndringsforslag , der blev fremlagt og stemt om i udvalget , har delagt den balancegang , fru Hedy d ' Ancona sgte .
Jeg taler ikke om de mange ndringsforslag , der blev fremsat i Parlamentet .
<P>
Men hvad er situationen lige nu ?
P den ene side forsvarer tilhngerne af en restriktiv politik mlet om et samfund uden narkotika , men foreslr ingen nye midler til at n dette ml p nr blindt at flge den nuvrende politik , som alle dog kan se har fejlet .
Fordi man ikke vil fravige denne linje og for at hindre ethvert nyt eksperiment , gentager man uafladeligt tilknytningen til FN ' s konventioner , der er s utilpassede til det moderne samfund , at kun f stater er i stand til at gennemfre dem .
Dette skaber en direkte surrealistisk og usund uoverensstemmelse mellem medlemsstaternes lovgivninger og lovgivningernes anvendelse .
<P>
h , denne utopiske drm om et samfund uden narkotika !
Jeg vil have ironiseret , men fru Pailler tog ordene ud af munden p mig og sagde njagtigt det , jeg ville have sagt . Jeg gr derfor videre .
Men hvis dette slogan blot var urealistisk og utopisk , ville det vre et mindre onde . Jeg anser det imidlertid for at vre en direkte fare .
At opretholde et falsk hb hos borgerne , at f dem til at acceptere forkerte vrktjer , der intet lser , er at give nring til skepsisen om politikernes magteslshed og brudte lfter .
<P>
Men hvad er det , vi beder de s selvsikre fortalere for den nuvrende lovgivning om ?
At det bliver muligt at udforske andre muligheder , der har givet opmuntrende resultater , der hvor de er blevet afprvet .
FN ' s konventioner m ikke fungere som en bremse og et forbud .
Som fru d ' Ancona har gentaget , er det i jeblikket ikke muligt at harmonisere .
Der kan alts ikke vre tale om at tvinge en stat til at gennemfre et antal regler .
Og hvis vores svenske kolleger er tilfredse med deres politik , s lad dem fortstte med denne politik .
Der er ingen , der nsker at forhindre dem heri .
Det eneste , vi vil have , er , at de accepterer , at man kan have en anden mening .
Vi nsker at indlede en klar og fordomsfri debat uden dikteringer og uden fordmmelser .
Er det virkelig for meget at forlange ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , jeg er enig med Blokland i , at det principielt var forkert at henvise sagen til fornyet behandling i udvalget og Parlamentet .
Hedy d ' Anconas tidligere lovprisning af legalisering af cannabis og kontrol med distribuering af heroin har nu imidlertid frt til et forslag , der ikke gr imod de grundlggende principper i PPE ' s narkotikapolitik .
PPE ' s flles holdning i dette sprgsml har bidraget hertil .
Det drejer sig nu om , hvad vi forstr ved narkotikabekmpelse .
<P>
Jeg er sledes bekymret over tanken om central styring , nr det glder revalidering og behandling af narkomaner .
Sprgsml , som lige s godt kan behandles lokalt , br kun behandles p overstatsligt niveau , nr det drejer sig om sprgsml , der kun kan behandles effektivt p EU-niveau - f.eks. Europolsamarbejdet og samarbejdet om flles regler for grnsekontrol . Det europiske samarbejde er et enestende redskab i kampen mod narkotikakriminalitet .
Jeg tvivler dog p , at det er lige s enestende , nr det drejer sig om det daglige arbejde p gaderne , i narkokvartererne og p behandlingshjemmene .
<P>
Vi er alle modstandere af de skader , som narkotikaen afstedkommer . Vi nsker at begrnse lidelserne .
Vi har endnu ikke i detaljer planlagt , hvordan det skal gres .
Begrebet nedbringelse af skadevirkninger er besudlet af mislykkede programmer , der ikke bringer misbrugeren ud af afhngigheden .
Det er grunden til , at jeg og resten af PPE-gruppen har fremsat en rkke ndringsforslag med henblik p at stramme reglerne op og skrpe kontrollen i forbindelse med en begrnsning af de skadelige flger .
For at mindske lidelsen er det ndvendigt med behandling , uddannelse , en social indsats og andet , som giver misbrugeren andre vrdier i livet end narkotika .
FN ' s brnekonvention giver brn ret til et liv uden narkotika og FN ' s program til bekmpelse af narkotikamisbrug fra juni br vre ledestjerner selv for EU .
<P>
Afslutningsvis vil jeg lyknske d ' Ancona med en mske ikke i alle henseender vellykket betnkning , men med at hun nu fr tid og krfter til overs til andet end at revidere betnkningen om narkotikapolitik .
Nu skal vi blot fremover flge mere med i hinandens fremgangsmder , s vi kan drage nytte af de bedste lsninger .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , moralsk overlegenhed er nyttelst nr man drfter narkotika .
Narkotikaproblemet har mange sider , men det drejer sig frst og fremmest om spildte liv og menneskelig lidelse .
Det krver mere end en ideologisk spndetrje . Det krver politikker , der virker .
<P>
Det er nden i d ' Ancona-betnkningen .
Den plgger medlemsstaterne at gre det muligt for myndigheder p forskellige niveauer at engagere sig i nye , innovative og resultatorienterede tiltag .
Det budskab sttter vi , for vi mener , at man ikke bare skal udelukke nogen politik .
Narkotikaproblemet kver en pragmatisk tilgang og et bent sind .
Jeg foretrkker derfor Sir Jack Stewart-Clarks synspunkt frem for hr . Bloklands .
<P>
De forskellige nye medlemsstater har jo ogs forskellige holdninger til narkotika .
Det udgr i sig selv et problem , ikke mindst i form af narkotikaturisme .
I den ideelle verden ville lovgivningerne vre harmoniseret .
D ' Ancona-betnkningen er realistisk p dette punkt - vi behver bare at lytte til forhandlingen her .
I betnkningen anerkendes det , at det er for tidligt at harmonisere , og der krves i stedet et konkret , forbedret samarbejde mellem myndigheder p nationalt , regionalt og bymssigt plan .
Det er ndvendigt for at lse uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne p grund af divergerende politikker .
Det vil ogs bidrage til at fremme forstelsen for , hvilke politikker der virker , og under hvilke forhold .
Det vil helt sikkert blive en hjrnesten i en effektiv europisk narkotikapolitik .
<P>
Vi vil mske finde ud af , at vores erfaringer med hvilke politikker der virker egentlig ikke er s forskellige endda .
Jeg har vret i Sverige , og i praksis er svenskernes fremgangsmde ikke meget anderledes end den i Nederlandene .
<P>
Her kommer d ' Ancona-betnkningen ind p et andet mt punkt . Betnkningen nsker at stte en stopper for den store klft mellem det , der siges , og det , der gres p omrdet .
Lad os f en ende p hykleriet mellem lovgivning og praksis .
De retsakter , vi har til rdighed , skal tilpasses den nye virkelighed .
FN-Generalforsamlingens srlige samling om narkotika , der fandt sted i juli 1998 , var en mulighed for at gre noget ved de vrste uoverensstemmelser mellem lovgivning og gennemfrelse , hvor man kunne have indfrt den seneste udvikling p narkotikaomrdet i konventionen .
Derfor foretrkker jeg den humane tilgang i d ' Ancona-betnkningen frem for den ideologiske tilgang , som vi alt for ofte hrer her i salen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru d ' Ancona med hendes bestrbelser p at f Parlamentet til at enes om et meget vanskeligt emne , som er genstand for mange forskellige synspunkter og meninger her i Parlamentet .
<P>
Parlamentet opfrer sig dog lidt som en politisk eunuk , fordi vi taler om og fremstter henstillinger om FN-Generalforsamlingens srlige samling om narkotika , som allerede har fundet sted .
I lyset heraf samt af andre parlamentsmedlemmers bemrkninger er det vigtigt at fastlgge en rkke nglefaktorer , s offentligheden kan forst , hvad vi her i Parlamentet str for .
<P>
For det frste gr vi ind for at beskytte folk i Den Europiske Union .
For det andet gr vi ind for at hjlpe mennesker over hele verden , som er afhngige af at kunne dyrke narkotikaafgrder p grund af den konomiske situation i deres land .
For det tredje gr vi ind for at sikre vores unge den bedst mulige uddannelse og de bedste videnredskaber , s de kan trffe beslutninger om deres livsstil p grundlag af tilstrkkelige oplysninger .
For det fjerde gr vi ind for at udrydde ubrugelige og spildte ideologier , og vi str isr for en politisk beslutningsdygtighed og et visionrt syn p , hvordan vi bedst kan hjlpe alle mennesker til at leve i et samfund uden narkotika .
<P>
Det er ikke en perfekt lsning , og mske kan den ikke fres ud i livet i fuldt omfang .
Men hvis vi bare lner os tilbage og siger , at vi godt kan acceptere en vis procentdel misbrug , s har vi allerede tabt slaget .
Vi br sigte mod det bedst mulige utopiske ideal og arbejde hen imod det .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , sidst vi behandlede denne betnkning , blev jeg helt fascineret af tilstanden her i Parlamentet .
Det var helt klart , at vi i hvert fald var meget langt fra nogen som helst harmoniseringsbestrbelser .
Jeg tror at nst efter diskussionen om vores egen formen , s er det nok denne betnkning , der har grebet os mest p det seneste .
<P>
Der har vret en del snak om Sveriges syn p dette . Jeg vil benytte lejligheden til at omtale resultatet af en undersgelse , som blev offentliggjort i forrige uge .
Undersgelsen drejede sig om de unge teenagere , og den viste et markant fald i antallet af unge , der havde prvet narkotika .
Det er ikke resultatet af en moraliserende holdning , men af en overordentlig stor indsats direkte i marken blandt de unge ude i forstderne , og faldet er specielt stort i storbyerne .
Det viser , at vi naturligvis m vre pragmatiske , primrt nr det glder om frst og fremmest at gre en menneskelig indsats for de unge .
<P>
Jeg synes ogs , at man skal se p betydningen af en restriktiv politik , hvilket absolut ikke m vre det samme som en repressiv politik .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , verdenssamfundet har klart og utvetydigt givet sin mening til kende om narkotikapolitikken gennem FN ' s tre narkotikakonventioner samt det politiske standpunkt p mdet i New York den 8.-11. juni i r .
Verdenssamfundet - herunder ogs EU ' s medlemsstater - har ogs i artikel 33 i FN ' s brnekonvention fra 1989 ptaget sig at beskytte brn mod brug af narkotika og ulovlige stoffer samt mod at blive indblandet i ulovlig produktion og salg af narkotika .
<P>
I dag , den 5. oktober , er det den internationale brnedag .
Alle de tilstedevrende har et ansvar for at leve op til de konventioner , som vores medlemslande har ratificeret .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at stemme nej til alle ndringsforslag og henstillinger , der strider mod brnekonventionen og mod et narkotikafrit samfund .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , den debat , som vi har frt i mnedsvis , og , svidt jeg har kunnet flge den , ogs dagens debat er kendetegnet ved at vre en diskussion , som ikke s meget vedrrer sprgsmlet om , hvilken fremgangsmde der er mest effektiv i forbindelse med forebyggelse eller efterflgende behandling , men i hjere grad en diskussion om , hvorvidt det lykkes parlamentsmedlemmer at fremfre , at deres mening eller den strategi , der reprsenteres i deres land , er bedre end den , der reprsenteres i et andet land .
<P>
Hvad kan denne uendelige debat lre os ?
For det frste : Der eksisterer ikke nogen kongevej til at bekmpe narkotikaproblemet .
Der findes i hvert fald ingen i dette Parlament og uden for dette Parlament , der kan pst : Jeg har fundet en metode , som jeg kan lse problemet med bde forebyggende og efterflgende .
Jeg kender ingen .
<P>
Det betyder for det andet : Trods alle vores forskellige initiativer til bekmpelse af narkotikaproblematikken str n ting tilbage , nemlig hjlpelshed og rdlshed , fordi der er n ting , de mange forskellige forsg ikke har formet at srge for , nemlig at bekmpe fnomenet effektivt .
Det m vi virkelig sige til os selv , og s m vi efter min mening komme til det resultat , som vores kollega d ' Ancona er kommet til .
I hovedtrk betyder det flgende : Man m under hensyntagen til de historiske forudstninger , som har prget det pgldende samfund i det pgldende land , under hensyntagen til de srlige kulturelle forhold , under hensyntagen til de forskellige statslige strukturer - medicinalsystemet i det ene land er helt anderledes end i det andet land - komme til nogle resultater , der - det siger jeg forenklet - er landespecifikke .
Jeg insinuerer ikke , at nederlnderne er relse , heller ikke svenskerne .
Begge lande har for at fremhve de antipodiske dele af debatten taget forskellige initiativer .
Begge parter har de samme problemer .
<P>
Begge dele br respekteres , fordi det ene land gr sig lige s store anstrengelser som det andet .
Vi br dog holde op med at forestille os , at en debat kan give mening , nr det ene land forsger at overbevise det andet land om , at dets egne initiativer er bedre end det andet lands .
Derfor har fru d ' Ancona efter en lang debat forsgt at sige i et kompromisforslag : Jeg har mine egne holdninger - dem har hun fremlagt bedre , end jeg ville have kunnet - men mine holdninger giver plads til mange forskellige initiativer , som man hver for sig - uden at nedvrdige eller opprioritere det ene frem for det andet - br betragte som ligevrdige .
Jeg mener , det er en udmrket mde , at man forsger at opn enighed om i det mindste denne minimale konsensus .
Derfor vil jeg gerne p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe takke fru d ' Ancona for denne betnkning , hvor der gres forsg p at n frem til en konsensus , godt nok med den mindste fllesnvner , men dog en konsensus .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , rede kolleger , brugen af narkotika , ikke kun i Europa , men overalt , stiger dramatisk .
Vi har alle , tror jeg , den samme mlstning , nemlig om muligt at beskytte de unge og hele samfundet mod narkotika og brugen af narkotika .
Vi er ogs enige om , at bekmpelsen kun kan foreg ved hjlp af en gruppe af foranstaltninger , og at der skal vre balance mellem forebyggelse , repressive foranstaltninger , helbredelse og reintegration .
Hvis man gr vk fra denne balance - og det gjorde Hedy d ' Ancona i sin frste betnkning , hvor hun krvede straffritagelse i forbindelse med brug af narkotika , lgeordineret salg af cannabisprodukter eller heroin - s bliver man straffet .
Betnkningen blev med rette henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Den nuvrende betnkning er get i en anden retning .
Her har man forsgt at tage hensyn til denne balance .
Den indeholder meget af det , som vores narkotikaekspert Sir Jack Stewart-Clark har foreslet , og har i hj grad fremhvet det sociale aspekt .
P den mde kan man stemme for betnkningen .
<P>
Hvad jeg imidlertid finder dramatisk , er , at man alligevel igen med ndringsforslag forsger at forstyrre denne balance mrkbart og at prakke dette Parlament en legalisering af narkotika p .
Sdan m det ikke vre !
Det , vi har brug for i fremtiden , er forstelsen af , at forebyggelse vil beskytte .
Jeg vil her gerne anmode om , at de forebyggende foranstaltninger stttes : narkotikafrie skoler for brn , for samfundet , men hrde straffe for pushere og hjlp til afhngige unge til at komme vk fra narkotikaen .
I balancen mellem disse tre foranstaltninger ligger vores chance for at realisere et narkotikafrit samfund , et narkotikafrit liv .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det er godt for Parlamentets rygte , at vi sendte betnkningen retur , s den nu i stedet opstiller t ml : et narkotikafrit samfund .
Vores gruppe stttede henvisningen til ny udvalgsbehandling .
Jeg tror , at det er godt for Parlamentets rygte .
Personligt kan jeg ikke sttte alle henstillingerne , hvoraf Jan Andersson nvnte et par stykker .
<P>
Det er en meget polariseret debat .
Det er den generelle opfattelse , at en person med min politiske holdning ikke kan vre fortaler for harm reduction .
Det synes jeg er en misforstelse .
Jeg nsker ogs at mindske lidelser , men jeg kan ikke acceptere udtryk som  trojanske heste  .
<P>
Det hvdes , at situation i fngslerne kommer an p narkotikapolitikken .
Jeg vil imidlertid hvde , at situationen skyldes en fejlslagen kriminalpolitik .
Finland er et land med meget lave fngselstal , men med en streng kriminalpolitik .
Det kan alts kombineres .
Det er Europardet , der skal gre noget ved selve kriminalpolitikken og de fejl og mangler , der findes i den .
Menneskene skal i stedet have en bedre behandling .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg beder om forstelse .
Jeg vil ikke forhale tingene her , men bde hr . Pirker og fru Thors har udtalt sig sagligt ukorrekt .
Betnkningen blev ikke henvist til fornyet udvalgsbehandling af plenarforsamlingen , jeg bad derimod p vegne af den socialdemokratiske gruppe om , at den overgik fra plenarforsamlingen til udvalget .
Det er der vsentlig forskel p .
Her lader man hele tiden , som om plenarforsamlingen sagde , at vi ikke nskede at have noget med det bras at gre .
Fru d ' Ancona bad mig trkke betnkningen tilbage for at f en chance for at forhandle sig frem til kompromiser .
Der er en vsentlig saglig forskel !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Thors">
Hr. formand , som franskmndene siger , man skal ikke vre en hrklver .
<P>
Det var da en mrkelig mde at argumentere p .
Jeg brugte et ord , der dkker begge de situationer , De omtaler .
terremiss p svensk betyder sager , hvor man anmoder om at trkke noget tilbage , som derefter sendes tilbage til ophavsmanden .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , sandheden er , at betnkningen blev sendt til fornyet udvalgsbehandling , fordi den britiske Labour-gruppe - den strste enkeltgruppe i Den Socialdemokratiske Gruppe - ville stemme imod den .
Labour-gruppen handlede efter ordre fra den britiske indenrigsminister , hvis sn lige var blevet arresteret for narkotikahandel , s det ville vre flovt for gruppen at stemme for betnkningen .
Fru d ' Anconas oprindelige betnkning var en meget god betnkning .
Denne her er desvrre ikke lige s god , selvom der er gode ting i den .
<P>
Lugten af hykleri breder sig her i Parlamentet i aften , og blander sig med lugten fra et narkotikum udenfor , nemlig tobak , et narkotikum , der drber en halv million europere om ret .
Parlamentet kan ikke en gang hindre folk i at ryge i ikke-rygeromrder som f.eks. her lige udenfor salen .
I stedet for prver Parlamentet at udvande den fornuftige narkotikapolitik , som fru d ' Ancona har fremlagt .
Jeg ved , at mange britiske Labour-medlemmer har rget hash fr i tiden , og nogle gr det stadig .
Men de vil stemme imod i lyset af alt det hykleri , der forekommer her i Parlamentet .
<P>
Der er behov for en fornuftig politik om afkriminalisering af cannabis , sdan som de har det i Nederlandene , Australien og mange andre steder i verden .
S kunne vi g meget mere effektivt til vrks i kampen mod de hrde stoffer , og de unge ville s mske tage os alvorligt .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg tror , at den kendsgerning , at betnkningen af fru d ' Ancona foreligger her i den nuvrende form , alligevel er et vigtigt skridt .
I hvert fald vil der i mit land blive lagt vgt p , at et par klare principper er sat i frste rkke .
Et princip om f.eks. et narkotikafrit samfund ,  et stoffrit liv  str der ogs i betnkningen , begrnsning af eftersprgslen , strre vgt p opretholdelsen af loven og p opretholdelsen af de internationale aftaler .
Det betyder sledes : vk med den tolerante politik . Det er vel nok en udtalelse .
Jeg har indtryk af , at principper ssom  det eftergivende samfund  , det lste jeg engang i liberale partiprogrammer , hermed , for s vidt angr narkopolitikken , er afget ved en stille dd .
Jeg tror ogs , at dette er af stor betydning , for problemerne med narkotika er store for brugerne og for omgivelserne og navnlig , det ved enhver , i de kredse , som sociokonomisk ligger i underkanten af dette samfund .
Jeg synes derfor , at det er en selvflge , at socialdemokrater og kristelige demokrater p et givet tidspunkt kan finde sammen om et sdant punkt , for bekmpelse af lidelser , navnlig for de mennesker der er mest srbare , det m da vre det vigtigste princip , som vi strber efter .
<P>
Jeg synes derfor , at det er rigtigt , at det narkofrie samfund fremstilles som ideal .
Det overrasker mig meget , at et sdant ideal forkastes af nogle mennesker , som om strben efter fuld beskftigelse , afskaffelse af fattigdom , et samfund , hvor der hersker lov og orden samt forbud mod imbecile i Parlamentet ikke ligeledes er idealer , som vi kraftigt skal efterstrbe .
Derfor synes jeg , at det er godt , at denne betnkning er der .
Det er et kompromis , men der str heldigvis ogs politik i den , og det er vigtigt .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , d ' Ancona har gjort et grundigt stykke arbejde med udarbejdelsen af betnkningen .
Denne anden betnkning er klart mere rationel end sin forgnger , mere moderat , og frem for alt mere konstruktiv .
Jeg tror , at den lange og stormfulde behandling af d ' Anconas betnkning i Parlamentet har styrket flertallets opfattelse af , at man ikke kan vinde kampen mod narkotikaen blot ved at foresl en harmonisering af EU-medlemstaternes lovgivninger vedrrende narkotika p en liberal narkotikapolitiks prmisser .
Vi er alle p vores egen mde ofre for narkotikamisbruget .
<P>
Medlemstaternes samarbejde i kampen mod narkotikaen skal vre aktivt , ikke reaktivt .
At koncentrere sig om at bekmpe de problemer , misbruget af narkotiske midler skaber , er ikke den rette vej .
Debatten om de syntetiske stoffer peger p , at EU burde koncentrere sig specielt om oplysningsarbejde rettet mod brn og unge .
At kmpe mod de forskellige mode-rusmidler som syntetiske ekstasestoffer er den eneste mde at holde narkotikamisbrugets begyndelsestrskel hj .
Man burde hastigt fremme og intensivere udvekslingen af information myndighederne imellem , og oprettelsen af flles informationsdatabaser til registrering af nye narkotiske midlers sammenstning , ogs ved hjlp af EU-finansiering .
<P>
Hr. formand , jeg vil til slut yderligere bemrke , at det efter min mening er forbudt at komme med meningsytringer fra tilhrerpladserne .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Burtone">
Hr. formand , rede kolleger , det er efter min mening vigtigt , at vi endnu en gang drfter narkotikamisbruget her i aften , og det er navnlig vigtigt , at der ikke har vret nogen mirakellsninger fremme . Narkotikamisbruget kan nemlig ikke afskaffes som ved et trylleslag !
Det er ikke muligt at finde en lsning , der med det samme - tout court - kan skabe et samfund uden narkotika .
Vi str foran et vanskeligt stykke arbejde , hvor ikke blot Europa-Parlamentet , men ogs alle staterne , skal gre en indsats inden for rammerne af en global strategi , der blev slet fast p De Forenede Nationers seneste Generalforsamling . Det er en strategi , der opfordrer os til frst og fremmest at satse p forebyggelse og til at forsge at reducere eftersprgselen efter narkotika inden for Fllesskabet , idet vi lgger vgt p uddannelse og information , og idet vi gr os klart , at der er en stor risiko forbundet med de syntetiske stoffer .
<P>
Forebyggelse er ikke nok , man skal frst og fremmest srge for de unge , der gr igennem ddens tunnel - stoffernes tunnel - og det skal ikke blot ske ved hjlp af den strategi , der gr ud p at begrnse skaderne , men ogs ved , at man gr sig klart , at den frivillige sektor har en betydelig erfaring , som bygger p solidaritet .
Behandlingshjemmene har bragt mange unge mennesker tilbage til livet .
Forebyggelse og helbredelse skal kombineres med revalidering , genindslusning og politikker , der ikke bare bekmper handelen med stoffer i det sm , men frst og fremmest den organiserede narkohandel .
Det er vigtigt , at vi forsger at f hul p denne byld , og her skal vi ikke mindst tage fat p bankhemmeligheden , for der er tale om nogle enorme pengestrmme , der koster menneskeliv , og som glider over i den lovlige konomi .
Det er her , Europa-Parlamentet frst og fremmest skal gribe ind .
<SPEAKER ID=54 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg har med interesse fulgt med i d ' Anconas reviderede betnkning og i dagens meget livlige debat .
Europa-Parlamentet , Ministerrdet og Kommission har gennem flere r haft et tt og frugtbart samarbejde p netop narkotikaomrdet .
Vi har arrangeret vigtige konferencer sammen , og udvekslingen af informationer har fungeret godt .
Reprsentanter fra Europa-Parlamentet deltog ogs i Kommissionens delegation ved den srlige samling om narkotika p FN ' s generalforsamling i sommer .
Ligesom d ' Ancona hber jeg ogs p et fortsat godt samarbejde .
<P>
Jeg har sagt det mange gange fr , men det fortjener en gentagelse : Dette samarbejde borger for en konstruktiv og koncentreret dialog om centrale sprgsml vedrrende narkotikapolitikken .
Beviset er , at vi hjlper hinanden med at stte de kemiske former for narkotika p EU ' s politiske dagsorden .
Det styrker efter min opfattelse billedet af et Europa , der str samlet i kampen mod narkotikaens udbredelse .
Det har ogs bidraget til at afpasse EU ' s politiske dagsorden , s den bedre modsvarer vores medborgeres daglige uro og sprgsml .
<P>
Gennem samarbejdet har vi ogs vist , at lovene og reglerne p dette omrde er ret ensartede i EU .
Det skyldes primrt , at FN-konventionerne skaber et flles grundlag for os alle .
EU ' s regler vedrrende f.eks. pengehvidvaskning og kemiske prcursorer har naturligvis ogs spillet en vigtig rolle . Samtidig m vi ikke lukke jnene for , at der stadig findes betydelige forskelle .
Straffen for at bruge , besidde , handle og smugle narkotika varierer , og det samme gr opfattelsen af , hvorvidt visse former for narkotika skal betragtes som mindre farlige end andre .
Man skal ogs vre opmrksom p , at der er betydelige forskelle p , hvordan eksisterende love og regler hndhves .
Forskellene er ikke ubegrundede . De afspejler grundlggende forskellige opfattelser af , hvordan strategierne p narkotikaomrdet fremover br udformes .
Der skal sledes arbejdes en del , fr vi nr frem til en konsekvent europisk narkotikapolitik .
Forskellene m imidlertid heller ikke overdrives .
Der er risiko for , at vi bruger undvendig megen tid og energi p forholdsvis sm problemer .
Det hindrer en konstruktiv dialog om de store flles problemer , som vi mske kunne lse i flles forstelse og med flles ressourcer .
<P>
I betnkningen af d ' Ancona fastsls det ogs helt entydigt , at vores flles ml i EU er og forbliver et samfund uden narkotika .
Det er vigtigt , og der m ikke herske tvivl herom .
<P>
Hr. formand , den kombination af prventive og restriktive foranstaltninger , som i dag prger narkotikapolitikken i Europa , er resultatet af snart 30 rs anstrengelser .
I flere medlemsstater har man prvet forskellige fremgangsmder p forskellige tidspunkter . Alle er net frem til det resultat , at forebyggende arbejde og en indsats p det sociale omrde er lige s vigtigt som forbud og restriktioner .
<P>
I praksis bestr narkotikapolitikken af tre forskellige grundkomponenter . For det frste initiativer til begrnsning af eftersprgslen , for det andet initiativer til begrnsning af udbuddet og for det tredje det internationale samarbejde .
Disse tre byggesten l til grund for den femrige handlingsplan , som Unionen vedtog i 1994 , og som nu str for en opdatering .
Kontinuitet og udholdenhed er nglebegreber i denne forbindelse . Det understreges ogs i det slutdokument , som FN vedtog p sin srlige samling i sommer .
Det glder mig derfor meget , at en af henstillingerne i betnkningen af d ' Ancona helt entydigt udtrykker sttte til FN-konventionerne .
Det er med til at skabe en dejlig klarhed , nr det glder rammerne for fremtidens kamp mod narkotika .
Nu drejer det sig om at finjustere samarbejdet for at tilpasse det bedre til de nye tendenser .
Derimod findes der ikke noget spillerum for revolutionerende forandringer eller risikofyldte eksperimenter .
<P>
Hr. formand , i dag synes de fleste at vre enige om , at hovedvgten skal ligge p en prventiv indsats .
Det er nppe gangbart udelukkende at krve flere politifolk eller toldtjenestemnd , hrdere straffe eller sknselsls udryddelse af dyrkning af afgrder til narkotikafremstilling i udviklingslandene .
I stedet drejer det sig om bde at opstille faste rammer og tage et stort socialt ansvar .
Jeg stter derfor pris p , at ordfreren i sin betnkning giver plads til det konomiske program for fllesskabsforanstaltninger til bekmpelse af narkotikamisbrug .
Unionen har afsat ECU 27 millioner i en periode p fem r til sttte af det forebyggende arbejde i medlemsstaterne .
Programmet giver enestende muligheder for et samarbejde mellem regeringsorganer og frivillige organisationer .
Det skaber ogs forudstninger for metodeudvikling , f.eks. hvad angr evaluering af den prventive indsats i medlemsstaterne .
Det er tanken , at man skal kunne finde frem til strategier , der fremmer et strre informations- og erfaringsudbytte .
Derimod br det klart og tydeligt siges , at fllesskabsprogrammet ikke kan bruges til at sttte eksperimenterende virksomhed p narkotikaomrdet .
Der er desvrre en del misforstelser p dette punkt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg nvne , at arbejdet med en opdatering af Unionens handlingsprogram til bekmpelse af narkotikamisbrug frst lige er startet .
Jeg har ansvaret for koordineringen af Kommissionens arbejde , nr den skal udarbejde sit bidrag til den nye plan .
Jeg regner med , at vi har et frste udkast klar i starten af 1999 .
Indtil da skal jeg og de vrige berrte kolleger i Kommissionen evaluere alle de anstrengelser , der er gjort p dette omrde i Unionen i de seneste par r .
Jeg gr ud fra , at jeg i min rolle som koordinerende kommissr vil f flere muligheder for at debattere disse sprgsml med Parlamentet , bde i udvalget og her i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Bekmpelse af korruption
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0285 / 98 ) af Bontempi for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om EU ' s politik mod korruption .
<SPEAKER ID=57 NAME="Bontempi">
Hr. formand , den betnkning , som vi i dag skal drfte og stemme om , omhandler frst og fremmest Kommissionens meddelelse fra 1997 om dens forslag til nogle retningslinjer .
I betragtning af den store og interessante udvikling , der er sket p internationalt plan med hensyn til fastlggelsen af en strategi til bekmpelse af korruption , gres der i betnkningen desuden rede for prioriteringerne , og de ndvendige initiativer , der skal tages og gennemfres , bliver identificeret .
I virkeligheden er der mange forslag og ider p bordet i de forskellige internationale forsamlinger - nu skal vi bare n frem til noget konkret og stte gang i nogle gennemfrlige aktioner .
<P>
Jeg vil gerne give en sammenfattende vurdering af Kommissionens meddelelse , idet jeg forbeholder mig retten til at vende tilbage til visse punkter i denne . Der er tale om en god meddelelse , som dog indeholder to ret synlige mangler .
Den ene mangel er den ringe funktionsdygtighed , ogs p de omrder , hvor initiativet er Kommissionens , og hvor det ikke er overladt til andre . Den anden mangel - som politisk set er endnu vigtigere - er , at der ikke nvnes noget som helst om de problemer , de risici og de mulige foranstaltninger , der vedrrer korruptionen inden for de europiske institutioner .
Vi har set nogle tilflde for nylig , som har vakt stor opsigt - senest ECHO-sagen - og de viser , hvor ndvendigt det er for trovrdigheden , nr man opstiller retningslinjer for andre , at man ogs selv har nogle lovgivningsmssige og meget klare rammer .
Betnkningen indeholder en rkke forslag p dette omrde , og jeg tror , at der fra Kommissionens side er en vis enighed om at styrke dette punkt .
Sprgsmlet behandles i vrigt i betnkningen af Bsch , som vi skal drfte i morgen , og som netop ogs drejer sig om disse aspekter .
<P>
Med hensyn til de generelle rammer , s vil jeg gerne minde om , at der i de sidste tre-fire r er blevet meget strre grund til at sl alarm .
Det fremgr tydeligt af de opsigtsvkkende sager , der har fundet sted forskellige steder i verden , f.eks. i Kenya , Japan , Mexico , Sydkorea , Bhmen , Italien , Spanien og Frankrig , hvor ledere eller hele grupper af ledere er blevet revet med af korruptionen .
Det fremgr ogs af vurderingerne , iflge hvilke 5 % af alle direkte udenlandske investeringer i forbindelse med importen fra de mest udsatte lande gr til korruption , og s har man ikke engang medregnet den interne korruption .
I virkeligheden er vi blevet klar over , at der er stor grund til at sl alarm , fordi selv dem , der for kort tid siden var bange for at tage ordet  korruption  i deres mund , nu stter korruptionen verst p dagsordenen .
Her hentyder jeg - ikke for at hnge disse ud , men blot for at understrege dette aspekt - til Det Monetre Institut , Verdensbanken og OECD ; kort sagt til alle dem , der frhen , som jeg sagde fr , aldrig havde taget stilling , selvom de var vidner til mange og ogs udbredte tilflde af korruption , f.eks. inden for international handel .
Jeg er dog meget glad for , at netop forretningsverdenen og disse organer er blevet bevidste om situationen , nr man tnker p den seneste farlige udvikling .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at vi den 14. og 15. april afholdt et flles seminar - Rdet , Kommissionen og Parlamentet - om korruption inden for forretningsverdenen , og at nogle reprsentanter derfra her gav udtryk for at ville gre en kraftig indsats .
Nu venter vi blot p at f dette bekrftet og dokumenteret .
<P>
Jeg vil gerne nvne en nyhed , som er meget vigtig , nemlig oprettelsen af ngo ' en Transparency International , der har vret virksom i Berlin siden 1993 for at bekmpe korruption , og som har taget udgangspunkt i forretningsverdenens synspunkt .
Dette har frt til nogle nye konventioner , som jeg blot vil remse op , nemlig en konvention for Den Europiske Union , der for nylig blev godkendt af Rdet sammen med protokollen om beskyttelse af finansielle interesser , og ikke mindst - i december - en OECD-konvention af stor betydning , der er den frste flles akt , som er vedtaget i en s vigtig forsamling , om en udtrykkelig og konkret bekmpelse af korruption .
Jeg vil dog ogs gerne minde om Amsterdam-traktaten , hvis nye retsgrundlag gr det muligt at gre en indsats inden for korruptionsbekmpelsen , ogs ved hjlp af det styrkede samarbejdes instrumenter .
Med alt dette nsker jeg blot at sige , at instrumenterne eksisterer , og betnkningens slutning , som jeg vil forsge kort at komme ind p , har netop det forml at nvne de vsentligste udveje og prioriteringer for ogs at kunne ivrkstte dette arbejde , idet man forudstter en omfangsrig bekmpelse .
Jeg vil gerne minde om ratificeringen af konventionerne , og ikke mindst om , at det er ndvendigt , at medlemsstaterne og Kommissionen vedtager nogle aktioner for at forhindre , at udgifter til korruption kan trkkes fra - denne opsigtsvkkende skandale finder nemlig stadig sted i vores lande . Endelig vil jeg gerne minde om alle de meget vigtige forebyggende foranstaltninger - ssom gennemsigtighed og afbureaukratisering - der bedre er i stand til at srge for , at ogs politikerne gr en indsats med hensyn til korruption .
Det er vigtigt , at dommerne er uafhngige , men for at kunne vinde dette slag er det ogs ndvendigt med en moralsk indsats fra borgernes side og - tillad mig at sige det - ligeledes fra institutionernes og politikernes side .
<P>
Personligt tror jeg , at der er mange her i salen , som nsker at vre ansete og ikke bare tolererede , nr de frer politik , og beviset for korruption er et afgrende bevis .
<SPEAKER ID=58 NAME="McIntosh">
Hr. formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har fremhvet fem foranstaltninger , der enten allerede eksisterer eller som skal gennemfres , og som har til forml at gre noget ved og udrydde korruption .
Retsudvalget anmoder isr Kommissionen om at forelgge forslag til retsakter , som tager sigte p at udvide anvendelsen af direktivet om hvidvaskning af penge til kriminelle aktiviteter ssom korruption .
<P>
Vi anmoder ogs Kommissionen om udtrykkeligt at angive , hvilke medlemsstater der tillader skattefradrag for bestikkelse af udenlandske embedsmnd , med det forml at ophve skattefradrag for bestikkelse af udenlandske embedsmnd .
<P>
Vi anmoder endvidere Kommissionen om at fremstte forslag til retsakter til klarlggelse af betingelserne for de bydendes deltagelse i procedurerne ved offentlige indkb i den hensigt at udelukke enhver person , der er dmt for korruption , fra disse procedurer i fremtiden .
<P>
Desuden anmoder vi Kommissionen om at gennemg kriterierne for at gre det muligt at indfre en passende ordning for sortlistning af uhderlige virksomheder og udelukke disse fra konkurrencer om og yderligere tildeling af kontrakter og tilskud og advare tredjemand om eventuelle risici ved forretninger med sdanne virksomheder .
Kommissionen br fastlgge klare kriterier for en sdan sortlistning svel som en passende appelprocedure .
<P>
Til slut mener Retsudvalget , at alle bydende i forbindelse med specifikke projekter skal forpligte sig skriftligt til at afst fra korruption for at opn en offentlig indkbskontrakt .
Det skal der efter vores mening ses nrmere p .
Vi er klar over , at medlemsstaterne har midlerne til det inden for strafferetten , men vi ser gerne , at Kommissionen indfrer disse fem foranstaltninger p EU-plan .
<SPEAKER ID=59 NAME="Bsch">
Hr. formand , frst en tak for den gode betnkning af vores kollega Bontempi og det faktum , at han har optaget en stor del af vores ider i sin betnkning .
Kommissionen ville mske gre bedst i at feje for egen dr , fr den giver lektioner til andre , hvad angr emnet korruption .
Det var vores centrale udtalelse , da Budgetkontroludvalget den 21. oktober 1997 , alts for nu nsten et r siden , vedtog sin udtalelse til vores kollega Bontempis betnkning .
<P>
Vi konstaterede i sin tid , at Kommissionens meddelelse om en EU-politik til bekmpelse af korruption godt nok indeholder meget rigtigt og mange ting , der er vrd at overveje , men ikke bringer sprgsmlet om korruption i Kommissionen og i de andre EU-institutioner p tale .
Dette aspekt af emnet blev - lad os sige det helt bent - ganske enkelt fortrngt .
<P>
Nu har dette aspekt vret genstand for intensive diskussioner i nogle uger og dage .
Dette bekrfter , hvor rigtigt det var , at Parlamentet udskd at give Kommissionen decharge i forret .
Dengang formulerede vi to centrale krav : For det frste regelmssig underretning af Parlamentet om alle aktuelle interne undersgelser af sager , hvor EU-ansatte mtte vre indblandet i bedrageri og korruption , og for det andet hurtig og omfattende underretning fra de kompetente justitsmyndigheders side om enhver sag , hvor der er mistanke .
<P>
Det m desvrre konstateres , at disse betingelser endnu ikke er blevet opfyldt .
Sindene bringes for jeblikket i kog over den ene eller den anden affre , men det virkelig graverende er , at vi ikke har noget plideligt overblik over omfanget , karakteren og resultaterne af de interne sager , hvor der har vret mistanke , og som Kommissionen har undersgt .
Vores kendskab begrnser sig til et antal : Der undersges for tiden 27 sager , hvor ogs ansatte i Kommissionen med en vis sandsynlighed er indblandet .
Kommissionen ngter os dog nsten systematisk adgang til de pgldende rapporter .
Vi fr ikke engang en liste over sagerne .
<P>
Hvis det ikke ndrer sig hurtigt og grundlggende , s stter denne Kommission ikke alene sin egen politiske fremtid over styr , men forvolder ogs Den Europiske Unions samlede anseelse stor skade .
Og i dette tilflde har Kommissionen overhovedet ingen ret til at give andre lektioner om den rigtige mde at bekmpe korruption p !
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , vores kollega Bsch har logisk nok allerede i dag p forhnd taget stilling til morgendagens debat .
I betragtning af hans personlige engagement vil jeg derfor heller ikke udtale mig yderligere om det , Herbert Bsch har sagt .
Det vil vi beskftige os intensivt med i morgen .
<P>
n ting er dog helt uomtvistelig : Korruption er et fnomen , som truer den statslige orden i massiv grad .
Vi m vre klar over , at retsstaten altid destabiliseres ved , at dens reprsentanter bliver modtagelige over for korruption .
Det vre sig frit valgte delegerede eller tjenestemnd , hvemsomhelst , der har et statsligt ansvar , hvemsomhelst , der de facto ptager sig et statsligt ansvar i den frie markedskonomi og er modtagelig eller ben over for korruption , bidrager de til , at demokratiets grundlggende element , nemlig statslige handlingers gennemskuelighed , delgges .
delggelsen af tilliden til demokratiet gr hnd i hnd hermed , og i det jeblik , befolkningen ikke lngere har tillid til demokratiet , er det slut med demokratiet , det vil sige , kampen mod korruption er ikke kun en kamp mod kriminalitet , men ogs en kamp for stabilisering af demokratiske institutioner .
Det m man holde sig for je , nr man diskuterer betnkningen af Bontempi .
<P>
Derfor m vi - og her kommer jeg tilbage til hr . Bsch og hans forklaringer - gre os det klart , at vi med Den Europiske Union , sdan som dens konstruktion er i dag , har opbygget en organisation , hvor der akkumuleres en voldsom konomisk magt , hvor der skabes voldsomme finansielle muligheder , men det sker i en struktur , der bliver mere og mere uigennemskuelig .
Det skyldes ikke engang dem , der handler her , det vil jeg ogs gerne sige klart og tydeligt endnu en gang .
Her vil jeg gerne henlede min kollega Bschs opmrksomhed p , at det ofte har vret Kommissionen , der stttede os som Parlament i kravet om get gennemskuelighed .
Det er snarere medlemslandenes regeringer , Rdet i denne Union , der srger for , at der , som jeg netop har beskrevet , opbygges strre konomisk magt , strre finansiel magt , men samtidig er det ogs Rdet , der srger for , at kontrolevnen , navnlig ogs den parlamentariske kontrolevne , ikke udbygges i takt dermed .
<P>
Derfor siger jeg : Hvis en s betydningsfuld institution som Den Europiske Union i dens nuvrende form overdrager muligheden for konomiske og finansielle handlinger til et udvende organ , som ikke kan kontrolleres i tilstrkkeligt omfang , s bner Unionen dermed selvflgelig sluserne for korruption .
Derfor vender jeg tilbage til det , jeg sagde i starten . Vi har at gre med en internationalisering af den konomiske magt i Europa og med en bevarelse af nationale strukturer i bekmpelsen af misbruget af denne konomiske magt , og det er netop dr , Rinaldo Bontempi har sat ind .
Vi har brug for at ensarte bekmpelsessystemerne internationalt med det forml - her tror jeg , vi er enige med kommissren - at overfre dem til EU-retlige strukturer p langt sigt , alts til EU ' s eget spillerum for kompetence og bedmmelse i bekmpelsen af korruption - og dermed er vi tilbage ved Bsch-betnkningen , der er p dagsordenen i morgen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne allerfrst over for hr . Bontempi udtrykke min glde over hans betnkning , som PPE-gruppen fuldt ud vil sttte .
Jeg tror , at jeg nje kan tilslutte mig hr . Schulz , der har gjort opmrksom p , at mange former for korruption , som lad os sige i de seneste ti r er kommet frem i dagens lys i forskellige medlemsstater i Unionen , har vakt stor bekymring i offentligheden og i den brede befolkning .
Uden overdrivelse kan man sledes tale om en krise med hensyn til vrdier , som vi gerne prioriterer hjest , nr vi taler om demokratiet i Europa .
Den ene skandale efter den anden har rejst den strste tvivl om de mest ansvarliges integritet i erhvervslivet , i de offentlige administrationer og inden for politik . Jeg vil foruden det eksempel , som hr .
Bsch og hr . Schulz allerede nvnte her , om svindel til et belb af ECU 700.000 , beregnet til humanitr bistand til det tidligere Jugoslavien , henvise til den opsigtsvkkende retssag , som er i gang ved appeldomstolen i forbindelse med hundreder millioner , som Agusta og Dassault anvendte i forbindelse med kbet af helikoptere og flyvemaskiner til den belgiske hr .
Der skal sledes gres noget ved en effektiv definition , som skelner mellem aktiv og passiv korruption og anden strafbar eller ikke-strafbar handel .
Denne definition m i hvert fald kunne glde inden for alle Unionens medlemsstater og i de enkelte medlemsstater .
Jeg tror ikke , at vi har nok i denne brugbare definition .
Det er naturligvis en ndvendig forudstning , men der m komme endnu mere .
Der m ogs komme prventive og repressive foranstaltninger .
Prventive foranstaltninger kan foretages ved at gre udbudsprocedurer , offentlige indkb , handelsaftaler og andre politiske foranstaltninger s gennemsigtige som muligt .
Det er det vigtige punkt , gennemsigtigheden , muligheden for , at man kan kontrollere , muligheden for , at man kan undersge om normer og kriterier overholdes , og denne kontrol udgr et vsentligt element i demokratiet .
Vi m tage ved lre af erfaringerne med Europol og UCLAF , fru kommissr .
Vi har sledes behov for en flles del foruden alle konventioner og internationale aftaler og adfrdskodekser inden for OECD osv . , og vi regner med , at Kommissionen ogs vil fremkomme med denne flles del .
<P>
Hr. formand , korruption undergraver retsstaten , og korruption skader vores demokrati .
P dette punkt er jeg fuldstndig enig med hr . Schulz .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Bontempi , for det glimrende stykke arbejde , han har udfrt .
Et punkt , som jeg tror , at vi alle m vre enige om , er , at korruptionssprgsmlet er en strkt destabiliserende faktor , ikke blot for vores demokratiske systemer , men efter min mening ogs - og p en tydeligere mde - for det frie marked og den frie konkurrence .
Korruption er en kendsgerning , som virker strkt forstyrrende p den frie konkurrence , hvor det ikke lngere er den dygtigste , der vinder , eller den , som tilbyder den mest effektive service , men derimod den mest snedige og den mest urlige , nr det glder fnomenet korruption .
Jeg tror derfor , at vi er ndt til at gre os nogle overvejelser i den forbindelse .
<P>
Det , vi alle skal overveje , er dog , om den rigtige lsning med hensyn til den gede udbredelse af dette korruptionsfnomen - det skal sls fast , at korruption har eksisteret lige s lnge som de offentlige og statslige strukturer , det vil praktisk taget sige lige fra tidernes morgen - er i hjere grad at gre brug af strafferetlige foranstaltninger .
Jeg mener i stedet , sdan som det ogs blev sagt i de sidste indlg , at rsagerne til korruption kommer indefra .
Vi skal frst gre os klart , at det ofte er de samme mekanismer , der fremmer kriminalitet og skaber korruption . Det er de barrierer og mellemled , der opstilles mellem markedsdeltagerne og udviklingen af bestemte aktiviteter , som reelt gr korruptionen mulig .
<P>
Derfor er det efter min mening vigtigt , at ordfreren - og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender - har godkendt princippet om , at man for at kunne bekmpe korruptionen er ndt til at afbureaukratisere , gre procedurerne lettere og gre entreprisesystemerne mere gennemsigtige .
<SPEAKER ID=63 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg gr ind for en meget hndfast og effektiv bekmpelse af korruption og svig .
Vi skal styrke vores flles indsats ved at f UCLAF og Europol til at fungere optimalt , vi skal krve , at Kommissionen udarbejder en flles strategi for korruptionsbekmpelse , og vi skal srge for , at denne flles strategi omsttes til nogle konkrete initiativer .
Men vi skal ikke have en flles anklagemyndighed eller en flles strafferet .
Vi skal derimod have en koordineret flles indsats , og vi skal styrke det praktiske samarbejde .
Derudover skal vi vre fuldstndig kompromislse , nr det handler om korruption i EU-institutionerne .
Det er desvrre et alt for aktuelt emne , vi her behandler .
Kommissionen har i jeblikket nogle meget kedelige sager p samvittigheden , og det er alts ikke noget , der pynter p Kommissionens i forvejen noget blakkede image blandt de mange EU-borgere - et image som en elitr og lukket institution , som hytter sine egne .
<P>
Jeg vil ogs gerne i denne forbindelse bede Kommissionen om en redegrelse for en meget skandals sag .
Jeg tnker her p aflysningen af Kommissionens udvlgelsesprve .
n ting er den generelle uorden , som der herskede under prverne med manglende kontrol med toiletbesg og brug af mobiltelefoner .
Men vi kan godt kalde det korruption , nr medarbejdere i Kommissionen giver svarene til nogle udvalgte personer , der deltager i prven .
Jeg synes , det er uanstndigt , og jeg tror , vi har et problem med at forklare Europas skatteborgere , at denne udvlgelsesprve har vret planlagt i tre r , og at det har kostet ECU 1 , 2 millioner at afholde den .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , jeg forlod denne weekend et Portugal prget af den strste skandale , efter at den tidligere ansvarlige for en statsinstitution , der har meget at gre med de offentlige arbejder , har afslret , at der dr ( iflge omtalte person ) har rdet den mest skamlse korruption i form af finansiering af politiske partier .
Jeg kommer via Belgien , hvor korruptionsskandalen omkring  Agusta  , der involverer tidligere ministre og politiske partier , i flere uger har domineret nyhedsmedierne .
Vi gr hjere op , op p EU-niveau , og vi bliver bekendt med , at en udvlgelsesprve , der omfattede titusinder af kandidater til  eurokrater  , er blevet annulleret p grund af grove uregelmssigheder , eller vi hrer om komplicerede forhold i forbindelse med den humanitre hjlp .
<P>
Der er isr to elementer , der overalt synes at virke befordrende for korruption : bureaukrati og manglende benhed om beslutningerne .
Vi er i de store linjer enige med ordfrerens diagnose og lsningsforslag .
Men i behandlingen af de politiske partiers bidrag til korruptionsbekmpelsen savnes der mod til for alvor at stte fingeren p det mme punkt , nemlig ved at erkende , at den demokratiske kamp om magten , personificeret i partierne og i politikerne , afhngig som den er af markedsfring , annoncering og pvirkning af vlgerne gennem information , krver kolossale midler , hvis finansiering for strstedelen kommer fra generse bidrag fra magtfulde konomiske interesser , der selvflgelig ikke bner pengekassen for dette eller hint politiske partis bl jnes skyld , men fordi de forventer fordelagtige modydelser .
I mit land plejer man her at tale om at  give en plse i bytte for et slagtesvin  .
<P>
Desvrre befinder vi os midt i en lyserd blge , hvor meningsundersgelser har erstattet overbevisningen hos dem , der har pligt til at regere eller til at opstille alternativer til magten , den skaldte tredje vej , hvor den demokratiske socialisme arm i arm med storkapitalen fejer hen over verden , og som selvflgelig ikke har interesse i at vise det mod , som det f.eks. ville vre at forbyde privat finansiering af de politiske partier .
Kort og godt .
<SPEAKER ID=65 NAME="Gradin">
Jeg har med stor interesse lst hr .
Bontempis betnkning om korruption .
Den giver os et meget nyttigt overblik over de forskellige initiativer p omrdet .
Som I ved , har Unionen hele tiden optrappet sin indsats mod korruption i de seneste r .
I 1996 blev konventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser udvidet med den frste protokol .
I denne protokol kriminaliseres bestikkelse , som involverer tjenestemnd ved Fllesskabet , og som pvirker EU ' s budget .
En yderligere protokol , der blev vedtaget i 1997 , kriminaliserede hvidvaskning af udbytte fra korruption .
Samme r vedtog Rdet desuden en konvention , som kriminaliserer korruption , der pvirker tjenestemnds officielle pligter i medlemsstaterne eller Fllesskabet .
Desvrre har ingen nationale regeringer ratificeret nogen af de frnvnte retsakter .
<P>
Det sender modstridende signaler .
Vi er alle enige om , at vi skal bekmpe korruption , men der sker ikke noget , nr EU-retsakter skal vedtages i de nationale parlamenter .
<P>
Meddelelsen fra Kommissionen om EU ' s politik mod korruption fra sidste r dkker mange omrder : skattefradrag , offentlige indkb , finansielle transaktioner , sortlistning af uhderlige virksomheder , civilretlige foranstaltninger og bekmpelse af korruption i udviklingsbistand og i frtiltrdelsesstrategien .
<P>
Jeg vil kort gennemg de skridt , der er taget .
I OECD-konventionen undertegnet i december 1997 kriminaliseres bestikkelse af udenlandske offentligt ansatte i forbindelse med internationale forretningstransaktioner .
Konventionen vil nok trde i kraft i 1999 .
De fleste medlemsstater har allerede ndret deres lovgivning eller har forpligtet sig til det .
Medlemsstaterne br selvflgelig ndre deres lovgivning for at sikre , at en sdan bestikkelse ikke kan trkkes fra i skat .
Der er nu udsendt et sprgeskema til medlemsstaterne .
Kommissionen og Rdet vil gre status i november .
<P>
For nu at tage et eksempel : Det er ikke nok kun at forbyde skattefradrag i de tilflde , hvor en udenlandsk offentligt ansat er blevet dmt for bestikkelse .
Det skal klart fremg af skattelovgivningen , at kun lovlige udgifter kan trkkes fra i skat .
Derfor kan der vre behov for EU-retsakter , som hr . Bontempi har foreslet det .
<P>
Hvad angr offentlige indkb , er det almindeligt kendt , at gennemsigtighed p markedet i hj grad bremser korruption .
Kommissionen har efterlyst strre gennemsigtighed omkring priser og udbudsbetingelser .
Vi har ogs slet til lyd for at medtage specifikke antikorruptionsforanstaltninger i offentlige indksprocedurer .
I morgen vil Det Rdgivende Udvalg om Offentlige Aftaler drfte , hvordan medlemsstaterne kan udelukke virksomheder eller enkeltpersoner , der er genstand for efterforskning i forbindelse med organiseret kriminalitet .
Kommissionen foeslr ligeledes , at medlemsstaterne samarbejder om disse ting .
<P>
Et vademecum om forvaltning af tilskud trder i kraft den 1. januar 1999 .
Dette vademecum indebrer minimumsstandarder for tildeling og overvgning af visse tilskud med det forml at give get gennemsigtighed , offentlighed og effektivitet i processen .
<P>
I maj lagde Kommissionen op til en debat om reform af den lovpligtige revision .
Bedre revision skal virke afskrkkende mod svig og korruption .
Et nyt revisionsudvalg vil kontrollere revisorernes tilgang til svig .
En eventuel risiko for svig skal indberettes af revisorerne og virksomhedernes bestyrelse .
<P>
Kommissionen har ogs overvejet risikoen ved visse erhverv , f.eks. bogholdere , notarer , advokater og revisorer , som kan vre srbare over for korruption og pvirkning fra den organiserede kriminalitet .
Kommissionen er i jeblikket ved at indsamle oplysninger fra sine repsentanter for at kunne danne sig et fuldstndigt billede af behovet og mulighederne for at fastlgge visse grundlggende etiske krav p EU-plan .
<P>
Hvad angr hvidvaskning af penge , vil hr . Monti i starten af 1999 fremstte forslag om et strengere direktiv , der skal omfatte andre erhverv ud over finanssektoren .
Hr . Bontempi betragter bekmpelse af korruption inden for EU ' s egne institutioner som et vigtigt punkt .
Bde Kommissionen og jeg personligt deler denne bekymring , og som I ved har Rdet anmodet alle institutioner om at hjlpe UCLAF med at foretage interne undersgelser .
Det kommer vi tilbage til i morgen i forbindelse med Bsch-betnkningen .
<P>
Kommissionen har dog allerede vret ret aktiv inden for forebyggelse .
Det sunde og effektive forvaltningsprogram for r 2000 sigter mod at strmline administrationen , forenkle procedurerne , ge gennemsigtigheden og afbureaukratisere hele vores administration .
Min kollega , hr . Liikanen , arbejder p en rkke yderligere foranstaltninger til at sikre , at alle beslutninger og forvaltningsprincipper efterleves korrekt .
<P>
Kommissionens egen afdeling for bekmpelse af svig , UCLAF , er ogs aktiv .
Dens indsats er begyndt at bre frugt .
Jeg har for nylig styrket dens uafhngighed og organisation , og der er nu etableret en engageret antikorruptionsafdeling og en juridisk enhed .
Sidste r blev der indfrt et tidligt advarselssystem , som identificerer tvivlsomme modtagere af fllesskabsmidler , hvor disse kan vre involveret i korruption .
Kommissionen er i gang med at finde ud af , om sdanne gr-eller sortlistningssystemer skal indfres p alle omrder inden for EU ' s politik , hvor der er tale om EU-midler .
<P>
Over for ansgerlandene har kampen mod korruption hj prioritet i frtiltrdelsesstrategien .
Programmer og finansiering heraf er beskrevet i tiltrdelsespartnerskabsaftalerne .
De krver alle fremskridt inden for bekmpelse af korruption .
Kommissionen er ved at udvikle to nye antikorruptionsaktioner .
Inden for det horisontale program for retlige og indre anliggender skal alle 10 ansgerlande involveres i et torigt projekt i Europardets regi , Octopus 2 , med ECU 1 , 5 millioner , mod korruption og organiseret kriminalitet .
Programmet vil stte fokus p forbedring af midlerne til efterforskning , samarbejde mellem agenturerne , beskyttelse af srbare ml for korruption samt kriminalisering af korruption .
Desuden er der opretttet en ny facilitet for pre-ins , som ogs kaldes catch-up-faciliteten , og som har ECU 100 millioner til rdighed i 1998 / 99 med det forml at hjlpe Bulgarien , Letland , Litauen , Rumnien og Slovakiet .
Bekmpelse af korruption er et af de tre prioritetsomrder .
Ansgerlandene skal naurligvis kunne vise bedre resultater inden for bekmpelse af korruption , fr de helt kan opfylde det frste kriterium fra Kbenhavn .
Bekmpelse af korruption str ogs hjt p dagsordenen inden for udviklingsbistand .
Det er nu et grundlggende princip for god regeringsfrelse .
<P>
Vedrrende AVS-staterne er det princip om god regeringsfrelse , som skal efterleves , fremhvet i meddelelsen om demokratisering , retsstat , respekt for menneskerettighederne og god regeringsfrelse .
I meddelelsen foresls en handlingsplan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser .
Desuden foresls det at anvende princippet p andre omrder inden for ekstern bistand og samarbejde .
<P>
Jeg er parat til lbende at orientere Parlamentet om fremskridt p omrdet , i overensstemmelse med ordfrerens anmodning .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Fiskeri : kontrolordning
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0331 / 98 ) af Teverson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2847 / 93 om indfrelse af en kontrolordning under den flles fiskeripolitik ( KOM ( 98 ) 0303 - C4-0357 / 98-98 / 0170 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=68 NAME="Teverson">
Hr. formand , det er altid en fornjelse at tale til en s fuld sal , isr p dette tidspunkt af aftenen .
Jeg bifalder , at s mange kolleger er mdt op til dette meget alvorlige emne .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart over for kommissren , at kontrol og overvgning af den flles fiskeripolitik er genstand for meget udbredt enighed , i endnu hjere grad end nsten alle andre emner , som udvalget har behandlet .
Vi er srligt engageret i denne sag , hvilket kom til udtryk i hr . Provans udmrkede betnkning , som vi drftede i sidste mdeperiode .
<P>
Det str klart for os som lovgivere over for fiskeriindustrien og for fiskerne selv , at der er tale om en flles politik .
Og hvis vi siger , at det er en flles politik , forventes det , at de samme regler glder for alle farvande i Fllesskabet , at de hndhves ensartet for alle disse farvande , og at der glder ensartede sanktioner i hele Den Europiske Union .
Det ville vre en retfrdig og acceptabel flles politik .
<P>
Det str dog lige s klart , at det ikke er tilfldet i jeblikket .
Vi i udvalget bifalder derfor strkt Kommissionens forslag om at stramme kontrol og overvgning af denne politik .
Nr vi nu har hilst betnkningen velkommen , vil jeg gerne sige , at vi stadig fandt omrder med visse mangler , og omrder , der trngte til at blive styrket .
Disse omrder br Ministerrdet styrke , nr det trffer sin beslutning senere i denne mned .
<P>
Hvad der det for nogle omrder ?
For det frste sprgsmlet om EF-inspektrerne .
Vi er godt klar over , at de i den seneste tid har brugt en hel del tid p tunfiskerflden , NAFO og mange andre aspekter af Fllesskabets engagement i fiskeriindustrien .
Men deres vigtigste opgave er at sikre , at den flles fiskeripolitik fungerer korrekt .
Det gr den benbart langt fra nu .
Derfor siger vi til Kommissionen , at vi ikke alene anmoder den om at indfre sine egne forslag til at styrke EU-inspektrerne , men ogs tilsvarende udvide de nationale inspektrers befjelser .
De skal ikke blot vre observatrer , men skal ogs kunne tage initiativer , sledes at fiskerne i EU kan vre sikre p , at reglerne hndhves ensartet .
<P>
I betnkningen hedder det ogs , at vi hovedsagelig skal hndhve fiskeripolitikken ved landing og de efterflgende stadier i forsyningskden .
Sdan skal vi presse p for at sikre , at disse regler fungerer og hndhves .
I denne betnkning siger vi , at der skal vre et juridisk ansvar - ikke kun papirer som i Kommissionens forslag - der gr hele vejen gennem forsyningskden , s de , der med vilje slger eller transporterer ulovlige fisk - uanset om de er under mindstemlet eller kvoten overskredet - ogs holdes juridisk ansvarlige .
P det punkt m vi stramme politikken rigtig godt op .
<P>
Hvad har vi ellers brug for ?
Vi har brug for bedre information .
Efterhnden som samarbejdet mellem medlemsstaterne ges er vi ndt til at have en ordentlig informationsudveksling , s der p en smidig mdee kan rejses sgsml i de nationale retskredse med oplysninger leveret af medlemsstaterne .
Det vil udvide og ge de befjelser , som Kommissionen har efterlyst .
<P>
Fru Fraga har fremsat iden om , at vi skal sikre , at tredjelande , der beskftiger sig med fiskeprodukter inden for Fllesskabets farvande og landing i Fllesskabets farvande , behandles p njagtig samme mde som vores egne flder .
Det drejer sig om retfrdighed og ligebehandling .
<P>
Vi har en virkelig god mulighed her .
Jeg ved , at Kommissionen gr strkt ind for at styrke kontrol og overvgning .
Vi har en rsberetning , der skal stte tingene i deres rette perspektiv og sikre , at vi kan vurdere , hvad der foregr .
Vi str last og brast med Dem og anmoder Dem om at styrke forslagene gennem ndringsforslag og srge for , at Ministerrdet senere denne mned vedtager en forordning med rygrad nok til at sikre ensartethed , s vi alle sammen langt om lnge kan have tillid til den flles politik .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , fru kommissr , stigningen i fangstkapaciteten p bent hav har vret meget strk her p det seneste .
Ogs tendensen til et forbrug af frosset fisk har haft indflydelse herp , og vi har sandsynligvis ikke vre i stand til at srge for en tilsvarende stigning inden for akvakulturen , selvom akvakulturen passende nok har en vis vkst p markedet .
Der er en meget strk eftersprgsel efter fiskefangster .
De forslag , der fremsttes i forordning 2847 / 93 om at forenkle procedurerne , om at gre kontrollen mere njagtig bde fr og efter landing samt om at anvende elektronisk udstyr udgr uden tvivl en vigtig indsats .
Vi bifalder denne , og vi er ogs overbeviste om , at Fiskeriudvalgets forslag er positivt for landenes ansvar , da det inddrager inspektrerne .
<P>
Frst er der dog et problem , som gr ud over vores kompetence , og det er problemet med de internationale konventioner og den mde , hvorp vi reelt srger for , at fiskeriet er ansvarligt .
Med hensyn til de internationale konventioner er vi bekymrede over , at den aftale , vi selv har indget som udvalg og som Europisk Union , navnlig hvad angr de arter , der lever p det bne hav , kun er blevet ratificeret af 18 lande .
Dette er et punkt , som politisk set er meget svagt . Vi gjorde , hvad vi kunne , men mange lande afviser en sdan aftale .
Vi er desuden overbeviste om , at WWF ' s forslag om en ansvarlig fiskeriprotokol i det mindste er en lsning , men det er ikke alle lande , der godkender denne protokol .
FAO ' s adfrdskodeks , som hovedsagelig nvnes som en vsentlig lsning , drejer sig om den overskydende kapacitet , og den overskydende kapacitet bliver p langt sigt et meget alvorligt problem for skibsrederne .
Vi har kort sagt brug for nogle retningsgivende internationale rammer , inden for hvilke vi virkelig kan udfre vores arbejde godt , idet vi ogs forsger at ge vores politiske indsats p internationalt plan .
Denne tankegang glder dog ikke kun for det aspekt , der har at gre med indsatsen inden for fiskeri , men ogs for de forhold , der ikke har noget med fiskeriaktiviteterne at gre .
Jeg er sledes enig i , at det er ndvendigt at fremme alle de aktiviteter , som svarer fuldstndigt til dem , der nvnes i direktiv 96 / 61 og direktiv 91 / 676 - det om nitrater og det om forebyggelse og en integreret forureningsbekmpelse - eftersom nitraterne samt forebyggelsen og den integrerede forureningsbekmpelse er to aspekter , der har en direkte indflydelse p problemerne med miljets balance .
Der er dog ingen tvivl om , at vi ogs skal gre en kraftig og innoverende indsats for at finde nogle andre redskaber , hvilket sledes ogs skal ske med henblik p en vis selektivitet .
I den forbindelse er satellitkontrollen meget vigtig , og vi er tilhngere af en sdan , men det er ogs vigtigt at forske inden for selektivt fiskeri .
<P>
I det flerrige udviklingsprogram anfres der p sin vis nogle vigtige mlstninger . Det er dog ndvendigt , at medlemsstaterne overholder disse mlstninger , og at der samtidig sker nogle fremskridt inden for forskningen .
F.eks. har forskningen inden for nettyper og forsgene med netstykker , kvadratiske masker og andre selektive redskaber givet nogle vigtige resultater , hvilket ogs har vret tilfldet med de andre tekniske redskaber til krebsdyr og muslinger .
Sidstnvnte redskaber er blevet afprvet i Kanalen . Vi har kort sagt udsigt til en fiskeripolitik , som strkker sig over mange aspekter , og hvor kontrollen er et vigtigt element .
Dette forslag til forordning er en positiv lsning , men det hele skal naturligvis ske , idet man ogs gr fiskerne ansvarlige . Fiskerne er jo hovedemnet i en fiskeripolitik , der er forenelig med et milj i balance .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , Jeg tror , at kommissren anerkender , og det fremgr tydeligt af Kommissionens forslag , at vi ud over flles regler ogs har brug for flles kontrol , og det betyder jo i sidste ende flles strafbestemmelser .
I de seneste mneder har Robin Teverson og jeg arbejdet tt sammen om dette .
Det er bemrkelsesvrdigt , at Parlamentet drfter kontrolforanstaltninger to mneder i trk , og det viser , hvor stor en betydning Fiskeriudvalget og Parlamentet tillgger denne sag .
<P>
I sidste mned blev betnkningen vedtaget enstemmigt .
Det var ogs meget vigtigt .
Denne betnkning bygger i hj grad videre p det , vi drftede i sidste mned .
<P>
Nr vi udarbejder regler , er det vigtigt at srge for , at de anvendes korrekt .
Reglerne skal have gennemslagskraft , ikke kun inden for fangstindustrien , som Robin Teverson har anfrt i sin betnkning , men hele vejen igennem til detailhandlerne ; over forarbejdningsvirksomhederne hele vejen til detailhandlerne .
<P>
Flere af os blev ret imponeret , da vi for et par r siden besgte Norge og s deres regelsystem : enkelt , ubureaukratisk og med sttte fra fiskerne .
Det skal vi strbe efter i Den Europiske Union .
Vi vil ikke have for meget bureaukrati .
<P>
Jeg m sige , at der er et par ndringsforslag i denne betnkning , som stttes af Gruppen De Grnne , og som vi i PPE-gruppen sandsynligvis ikke vil sttte under afstemningen i morgen .
Det betyder ikke , at vi er imod kontrol , kun at vi er imod et ekstra lag bureaukrati .
Vi s hellere , at kontrolmekanismerne virker nedefra og op end oppefra og ned .
Vi har brug for fiskernes sttte , vi skal sikre , at programmerne fungerer korrekt og det betyder lokal kontrol , hvor fiskerne involveres mere end for meget tungt bureaukrati .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Teverson med fremlggelsen af en meget fin betnkning , som jeg bifalder .
Det er en omfattende og grundig betnkning , som indeholder mange innovative forslag og naturligvis ndringsforslag .
<P>
Jeg er enig i , at der skal gives hj prioritet til get inspektion og overvgning af fartjer , som har vret genstand for en eller anden form for foranstaltninger fra regionale eller internationale organisationer .
Det vil isr lgge pres p dem , som ustraffet begr gentagne overtrdelser .
<P>
Der har lnge vret behov for standardisering af maskineffekt og tonnage over hele Fllesskabet .
Der er alt for mange gr omrder .
For at en kontrolordning kan fungere optimalt , skal overvgningen vre mlelig , sammenlignelig og gennemsigtig mellem Kommissionen og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne indbyrdes .
Harmonisering er pkrvet , og det haster .
<P>
Jeg er ogs enig i , at der skal vedtages procedurer for at sikre sammenlignelige sanktioner for sammenlignelige overtrdelser over hele Fllesskabet .
Det er afgrende at sikre njagtig kontrol og registrering af omladninger og landinger .
<P>
Uanset hvor rosvrdige alle disse forslag fra Den Europiske Union er , s er det en forudstning at der er et tilstrkkeligt antal nationale inspektrer i marken .
De irske og britiske fiskere hvder , at deres flder er genstand for mest kontrol , og behovet for beviser fra inspektrer i marken glder os alle .
Men hvis vi ser p kvotesvindlerne og ser den fjendtlighed , som fiskere og andre virksomheder giver udtryk for , nr de udfordrer TV-hold , er det ikke overraskende , at bde de irske og de britiske fiskere har alvorlige sprgsml .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , dette forslag rummer et forsg p at forbedre fiskerikontrolsystemet , s det kan blive mere ansvarligt og sikre fiskebestandene bedre .
Eksempler p dette er de ndringsforslag , der sigter p at mle og sammenligne fartjernes tonnage og maskineffekt p en trovrdig mde samt skabe ensartede forhold omkring overtrdelser og inspektion .
Det er imidlertid lige s benbart , at der til de gede forpligtelser og procedurer ikke svarer forgede midler , der p et omrde , som vedrrer den flles politik , i vrigt slet ikke br vre medlemsstaternes faktiske eneansvar .
<P>
Det er ligeledes indlysende , at der stadig kan vre forskel p den kontrol , som fartjer fra Fllesskabet og fartjer fra tredjelande bliver underkastet : mere krvende for vores , vsentlig mindre krvende for de andres .
En ensartet behandling kan oven i kbet risikere ikke vre tilfldet i Fllesskabets egne vande og / eller havne samtidig med , at den helt givet vil vre klart forskellig andre steder .
Mangelen p midler og mangelen p lige behandling af fartjer med forskellig oprindelse kan skabe mistillid og betyde en mindre effektiv og gennemskuelig gennemfrelse af forordningen , end det ville vre nskeligt og muligt .
<P>
Jeg vil gerne benytte fru kommissr Gradins tilstedevrelse til at bede hende om at gre os bekendt med sin og Kommissionens holdning til de ndringsforslag , som Teverson-betnkningen indeholder .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , det forekommer mig , at alle de talere , der har talt fr mig , er enige om , at det er ndvendigt at forbedre kontrollen og overvgningen i forbindelse med den flles fiskeripolitik , det vil sige fiskerisituationen , ved hjlp af denne forordning .
Ud fra dette synspunkt vil jeg derfor gerne ogs p Gruppen De Grnnes vegne sige , at vi bifalder den tankegang , hvormed Kommissionen har fremlagt dette forslag til en ndring af forordningen , men vi bifalder ogs forslaget med de ndringsforslag , som Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg har udarbejdet .
Vi mener navnlig , at alle ndringsforslagene br godkendes , naturligvis ogs de ndringsforslag , som vores gruppe har indgivet - det siger jeg specielt til vores kollega Provan - og som vi anser for at vre srligt vigtige og for netop at g i retning af en forbedring af kontrollen og overvgningen .
Med hensyn til ndringsforslag 8 er det korrekt , at det henviser til en konvention , som i dag kun er blevet underskrevet af 18 lande , men det ville vre godt , om Fllesskabet allerede p nuvrende tidspunkt tog hjde for sdanne valg , der senere br blive et flles tema overalt i verden .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg har interesseret mig for fisk i lang tid - lngere end nogen anden her i Parlamentet - siden 1975 .
<P>
Jeg kan huske dengang vi ikke havde en flles fiskeripolitik .
Da vi fik den , troede vi allesammen , at vi ville f inspektrer , der ville have samme befjelser som de nationale inspektrer , i enhver havn hvorsomhelst i hele vores sammenslutning fr den blev kaldt Den Europiske Union .
Endelig kommer i Teverson-betnkningen netop det forslag , som lige fra starten var meningen , nemlig at inspektrerne har ret til uden forudgende varsel at foretage observationer af fartjer , steder , dokumenter og alle aspekter .
Derfor bifalder jeg strkt denne betnkning fra Kommissionen og hr . Teverson .
<P>
Vi skal have et system , der betragtes som retfrdigt .
Jeg kunne godt lide formuleringen om tillid i begrundelsen .
Fiskere er altid mistnksomme , og tillid er vigtigt .
Kun hvis systemet opfattes som retfrdigt , vil de have den tillid , ellers vil det aldrig rigtigt fungere .
<P>
I Det Forenede Kongerige er mange ting forkerte , bl.a. manglende sttte til ophugning og meget mere , men det glder ogs i Spanien .
I mange r boede nogle af de spanske fiskeriinspektrer i Madrid .
Vi har set i fjernsynet , at spanske supermarkeder slger fisk , som er under mindstemlet .
Ret skal vre ret over for Spanien : Det Forenede Kongerige gr ikke noget ved det og lader bare situationen fortstte .
<P>
Nu har vi endelig et forslag , der tilstrber et rimeligt forhold mellem sanktioner og inspektion .
Det gr jeg strkt ind for , og det glder ogs bestemmelserne om landinger og alle problemerne med omladninger .
<P>
Det foresls at sl landbrug og fiskeri sammen .
Det er hele fiskerisektoren imod , og formndene for henholdsvis Fiskeriudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er imod det .
Det har taget os 10 r at n til en flles politik .. Hvor vover man at antyde , at landbrugerne bedst er i stand til at trffe afgrelser om denne vsentlige industri !
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Efter vi p det sidste mde nede frem til en afgrelse om en forbedring af gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik , og ved at vedtage Provan-betnkningen understregede den vigtige rolle , kontrol br have , forhandler vi i dag om ndringen af forordningen om kontrolordningen .
<P>
Betnkningen af vores kollega Teverson blev ndret i Fiskeriudvalget og indeholder nu modsigende bestemmelser .
Modsigelser mellem ndringsforslag 1 , der blev fremsat af Fiskeriudvalget , og ndringsforslag 8 , 9 og 10 , der blev vedtaget i udvalget med sttte fra ordfreren .
Det faststtes i ndringsforslag 1 , at for at et kontrolsystem er fuldt ud effektivt , skal indsatsen og resultaterne vre mlbare og verificerbare .
Imidlertid faststtes i ndringsforslag 8 , 9 og 10 en forpligtelse for fiskerne til at anfre i logbogen hvilke arter og mngder , der genudsttes i havet , hvilket er en foranstaltning , der ikke bare udgr en ekstra hindring , men desuden er fuldstndig umulig i praksis .
<P>
Hvordan skal man kontrollere , om denne logbog er korrekt ?
Det er simpelthen umuligt .
Hvis denne foranstaltning vedtages , risikerer hele kontrolprocessen at blive forkastet af fiskerne .
At indfre urealistiske foranstaltninger , der ikke kan verificeres , og som har en negativ virkning , vil blot betyde , at kontrolordningen mister sin trovrdighed .
Derfor stemmer vores gruppe mod disse ndringsforslag .
<P>
Det er sandt , at der er et reelt problem med hensyn til genudstning i havet , det er alle klar over , eftersom Fiskeriudvalget er i frd med at udarbejde en initiativbetnkning om dette emne , som snart skal fremlgges for Parlamentet .
Det er ndvendigt at finde andre virkelig effektive midler med henblik p at begrnse genudstningen i havet , som er blevet anset for at vre rsag til faldet i adskillige fiskelagre , og som fratager os en vrdifuld proteinkilde .
<P>
Jeg vil til gengld gerne give vores fulde sttte til ordfrerens forslag om harmonisering af sanktionerne .
Fiskerne er p ingen mde fjendtligt indstillet over for kontrol , snarere tvrtimod , s lnge kontrollen er rimelig . Rimelig over for medlemsstaterne og ogs rimelig over for tredjelande .
En god kontrol skal vre enkel , anvendelig , billig og virke afskrkkende p eventuelle svindlere .
<P>
Det br sledes vre muligt , hr. formand , at fremme kontrolprocessen i betydelig grad uden at ge bureaukratiet i Fllesskabet , men ved at fremme udvekslinger af nationale inpektrer , ved at styrke kontrollen over for tredjelande og ved at srge for at samle tilslutning fra erhvervsfiskerne .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , dette nye forslag om en forordning er den konkrete gennemfrelse af Europa-Kommissionens meddelelse , som vi netop diskuterede her i salen i september , om en ndring af kontrolordningen for den flles fiskeripolitik .
Flere svage punkter i den nuvrende fiskeriovervgningspolitik skal langt om lnge elimineres .
Dette omfatter bl.a. en forenkling af den logbog , som fiskefangsterne registreres i , en get kontrol efter landing , en njagtig registrering af fiskeriprodukterne lige fra fangst til sidste led i markedsfringen , Kommissionens adgang til medlemsstaternes databaser , en get inddragelse af overvgning af fiskerfartjer , der sejler under tredjelands flag og udver fiskerivirksomhed i EF-fiskerizonen , og muligheden for EF-inspektrer for at foretage uanmeldt kontrol i medlemslandene .
<P>
Dette er et helt bundt af foranstaltninger , som vi i Europa-Parlamentet har rykket for igen og igen .
Disse foranstaltninger skal nu gennemfres .
Derfor har vi ogs modtaget Kommissionens forslag i dag om en forordning med tilfredshed .
Dog er der efter min mening stadig en hel rkke problemer , der ikke bliver lst .
Disse vedrrer frem for alt et flles katalog over sanktioner for hele Fllesskabet .
Overtrdelser af kontrolbestemmelserne bliver igen og igen straffet forskelligt - for forskelligt - fra medlemsland til medlemsland .
Heller ikke problemet med mlingen af maskineffekten blev lst endegyldigt .
<P>
Alts vil dagens forslag ikke vre den sidste ndring af den oprindelige forordning , isr da der var ganske vigtige forslag , der ikke blev overtaget , ssom en get integration af fiskerne selv i overvgningspolitikken , hvilket jo egentlig er en selvflge .
Alligevel er vi kommet et godt stykke videre .
Derfor beder jeg om Deres godkendelse og takker ordfreren for hans konstruktive og vigtige betnkning .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg takker hr . Teverson for den indsats , han har gjort i sin betnkning for endnu en gang at identificere de vsentligste svagheder i Fllesskabets kontrolpolitik og isr den manglende harmonisering af bestemmelserne om overtrdelser , inspektioner og sanktioner i de forskellige medlemsstater .
<P>
Man kan faktisk drligt skride ind over for de flder , der ikke overholder bestemmelserne , hvis hver medlemsstat fortsat anvender forskellige ml for ensartede overtrdelser , og hvis de oplysninger , der fremsendes til Kommissionen , endvidere er s forskelligartede , at ethvert forsg p analyse er forgves .
<P>
Selvom kontrollen ganske vist hrer under den nationale kompetence , mener vi , at Kommissionen kan gre meget mere for at tvinge medlemsstaterne til at harmonisere deres lovgivninger .
Men alligevel er det et faktum , at Fllesskabets sektor - i hvert fald p papiret - er underkastet meget strengere bestemmelser end tredjelandenes .
Derfor bifalder vi indfrelsen af et nyt afsnit i forordningen om kontrol vedrrende disse skibes aktivitet , men vi savner nogle effektive foranstaltninger over for skibe under bekvemmelighedsflag , hvis aktivitet udgr et stadigt stigende problem .
Disse skibe respekterer ingen bestemmelser - hverken vedrrende bevarelse , sikkerhed eller arbejdsforhold - og det stter dem i stand til at fortstte med at fiske under alle forhold og snke omkostningerne s meget , at det betyder trussel om ruin for mange virksomheder , der overholder de internationale bestemmelser .
<P>
Derfor anmoder vi om , at Kommissionen straks vedtager kontrolforanstaltningerne fra de regionale og internationale fiskeriorganisationer , og om at inspektion og kontrol af skibe , mod hvilke de nvnte organisationer har ivrksat en eller anden form for overtrdelsessag , inden for rammerne af de bestemmelser , der finder anvendelse p tredjelandes skibe , fr frste prioritet i Fllesskabets havne .
<P>
Og eftersom fru Ewing nvnte mit land , m jeg sige , fru Ewing , at det er meget lnge siden , De har vret i kontakt med fiskerisager , og jeg opfordrer Dem ganske enkelt til at undersge nu , hvor mange inspektrer der ogs er i de forskellige selvstyrende regioner i mit land .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke Parlamentet og ordfreren for denne betnkning , der er en hjlp for Kommissionen isr i forhandlingen med Rdet , som finder sted i slutningen af denne mned .
<P>
Jeg vil gerne sige tre ting for at f en sund debat med Dem alle .
Jeg er fuldt ud klar over - jeg ser det hver dag - hvor vigtigt det er at tage de andre aspekter i betragtning , det vil sige kontroller og sanktioner , p en rimelig mde , nr man har en flles politik .
Jeg glder mig over , at Parlamentet i strre og strre grad bliver fderalistisk , selvom dette ord i jeblikket har negative konnotationer .
Desuden takker jeg fru Ewing , som i det mindste har gjort en indsats , som vi har kunnet fuldfre med henblik p at forbedre kontrolsystemet , men det er en kendsgerning , at flere omrder stadig hrer under medlemsstaternes kompetencer .
<P>
Det andet element , hr . Teverson , selvom man styrker kontrollen , kan man ikke gre fiskerisektoren til noget specielt .
Selv i landbruget har den flles landbrugspolitik inspektrer og sanktioner , som er langt fra harmoniseret , og med hensyn til inspektrerne , eftersom det ogs er mit omrde , er det langt fra alle , der har de befjelser , De anbefaler , selvom det mske ville vre retfrdigt , hvis de havde dem .
Men vi er simpelthen ikke net dertil endnu .
<P>
Personligt er jeg ikke engang sikker p , at Rdet vil give os mulighed for at lade inspektrerne foretage uanmeldte kontrolbesg , sknt det er noget , vi gr strkt ind for , ikke med henblik p at erstatte inspektrerne , men simpelthen for at have flere vrktjer .
Under alle omstndigheder gr Parlamentet lngere end Kommissionens forslag .
Jeg takker Parlamentet for dette , selvom jeg af juridiske grunde ikke kan acceptere alle ndringsforslagene .
<P>
Dybest set er vi ikke uenige , men - eftersom De bad mig vre specifik - mener Kommissionen , at ndringsforslag 1 , 5 , 7 , 10 og 12 , i hvis indhold vi er enige , allerede er nvnt i handlingsplanen .
Fru Fraga Estvez , jeg kunne mske gre meget mere , og Kommissionen prver at gre alt , den kan , selv at overveje en kontrolhandlingsplan , der er et ensidet element .
Under alle omstndigheder glder jeg mig over Parlamentets sttte , og jeg kan fortlle Dem , at Deres rd og regeringer ikke helt har denne indstilling .
Som altid mener alle ministrene , at tingene fungerer perfekt i deres stat , og det er de andre stater , der tager fejl .
<P>
Jeg oplyser Dem om , eftersom De har set den sidste kontrolrapport , at Kommissionen vurderer , at kontrollen er for drlig overalt i Europa og selv i tredjelande .
Apropos tredjelande minder jeg Dem om , at de internationale regler er meget klare , det vil sige , at kyststaten er ansvarlig for sine farvande , og flagstaten er ansvarlig for bdene .
Det er ikke muligt i dag at ndre de internationale havretsregler .
Derfor m Kommissionen forkaste visse ndringsforslag , ikke fordi den ikke anerkender problemet , men simpelthen fordi vi endnu ikke er s langt p det nuvrende udviklingsstadium i international ret .
Dette forhindrer i vrigt ikke at g endnu lngere inden for rammerne af regionale konferencer .
Jeg gr Parlamentet opmrksom p , at det mske en dag ogs kan blive ndvendigt at regne ud , hvad kontrollerne koster os .
Mske vil vi opdage , at hvis vi fortstter som hidtil , vil de fisk , vi spiser , blive uforholdsmssige dyre .
Derfor gr vi en indsats for at bruge nye teknologier .
Vi vil tilstrbe , at fiskerne i hjere grad bliver aktrer i denne sag , uden dog at overbebyrde dem undigt .
F.eks. er ndringsforslagene vedrrende logbogen om genudsttelser p 50 kg rlig talt uacceptable .
Det er svrt at kontrollere .
Vi risikerer at lave regler , der er umulige at kontrollere , eftersom det drejer sig om genudsttelse .
<P>
Men jeg deler Deres nske om at n frem til en stadig strre grad af sanktioner , der er mere eller mindre homogene , hvilket ikke er tilfldet i alle sektorerne i den flles politik .
Der er en ting , man satser p i jeblikket : Selvom vi fr en lidt strre harmonisering , s lad os i det mindste indfre en strre gennemsigtighed .
Jeg hber , at hele sektoren ved , hvilke sanktioner der findes i de forskellige medlemsstater , s de interesserede begynder at sammenligne .
Dette er langt fra tilfldet .
<P>
Hvad angr adgang til registrene , er jeg enig i , at der blot skal findes en formulering .
Retten til adgang til registrene er ikke juridisk mulig , fordi der trods alt er en vis fortrolighed , der skal overholdes med hensyn til det , der rent forretningsmssigt str p spil .
Ikke desto mindre kan man allerede g temmelig langt i adgangen , hvis man blot forbeholder sig en klausul om fortrolighed , nr der er tale om forretningsmssige informationer .
<P>
Med hensyn til forskning , hr . Baldarelli , er problemet endnu en gang , at forskning hrer under medlemsstaternes kompetence .
For vores vedkommende laver vi pilotprojekter , som i vrigt hrer under fiskeribudgettet .
Vi prver i hjere grad at tilskynde medlemsstaterne til at forske , og i denne forbindelse m jeg sige , at med undtagelse af nogle meget mlrettede eksempler , er det ikke umagen vrd .
Vores indsats er stor i forhold til de meget f resultater , vi opnr .
<P>
Jeg hber sledes , at De forstr , at vi ikke kan acceptere ndringsforslagene om sanktioner eller inspektrernes befjelser .
Vi kan heller ikke acceptere de ndringsforslag , der allerede fremgr af artikel 26 og handlingsplanen .
Vi er enige i princippet , men vi mener , det er bedre at placere dem under andre lovgivningsinstrumenter .
<P>
Hr . Teverson , med hensyn til , og dette er mit sidste punkt , det individuelle ansvar , eftersom man for kdekontrollen har fjernet det lovgivningsmssige ansvar , der efter vores mening fremgr af artikel 9 og 28 i forordningen , i den betydning , at nr frst man har papirerne , medfrer enhver overtrdelse , at personen er juridisk ansvarlig .
Det er i virkeligheden en fortolkning fra vores juridiske tjeneste .
<P>
Afsluttende , mine damer og herrer , afventer jeg Deres initiativbetnkning om kontrol .
Men jeg vil gerne forsikre Dem om , at det er et af omrderne inden for fiskeriet , der optager os mest .
Vi anvender de instrumenter , vi kan , selv adfrdskodekser .
Jeg ved godt , at disse ikke er perfekte , men det er den vej , vi m g , nr man ikke kan sttte sig til forordninger .
Jeg takker Dem endnu en gang for Deres sttte , og jeg hber , at mdet med Rdet sidst p mneden bliver en succes , hvilket langt fra er sikkert .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , nu vil jeg ikke g imod forretningsordenen eller lgge mere beslag p tolkenes tid , men kommissren sagde en vigtig ting , nemlig at Parlamentet efter hendes mening var ved at blive ret fderalistisk .
<P>
Jeg m sige til hende , at nok alle er enige i , at Parlamentets Fiskeriudvalg lgger stor vgt p at sikre , at vi nr dertil , hvor den flles fiskeripolitik og de konomiske zoner i hjere grad forvaltes regionalt .
Det er vigtigt .
Kommissren br anerkende , at det er baggrunden for betnkningen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p onsdag kl . 11.30 .
