<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EL" NAME="Avgerinos">
Fru formand , mit navn fremgr ikke af tilstedevrelseslisten i grsdagens protokol .
Jeg vil bede om at f det rettet , da jeg var til stede hele dagen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
De ledede sgar mdet .
Det tror jeg , alle kan bekrfte .
Er der andre indsigelser ?
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , jeg lyknsker Parlamentet med den uudgrundelige beslutning , som blev taget i gr aftes , vedrrende betnkningen af hr . Scarbonchi om at lade antallet af arbejdspladser stige med 12 millioner fra 1995 til 1996 .
Jeg gad godt vide , hvornr Europa-Parlamentet beslutter at udstte r 2000 et r .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , der blev taget et fotografi her i salen i gr .
Jeg nsker ikke at gre en stor sag ud af dette , men kunne vi f en forsikring om , at fotografiet ikke bliver offentliggjort p nogen mde , og hvis det gr det , kunne Prsidiet s ikke srge for , at det ikke sker igen og ogs for , at der bliver truffet forholdsregler over for medlemmet , for han har givet denne forsamling en forsikring om , at fotografiet kun var til personlig brug ?
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Kollegaen sagde jo i gr , at det var et privat foto .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Kenneth">
Fru formand , kunne vi i lyset af dette ogs f sikkerhed for , at private telefonopkald fra mobiltelefoner i denne sal heller ikke bliver brugt til forml som dette ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget Deres opfordringer .
Hr . Kerr om protokollen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , De vil bemrke fra protokollen for i gr , at jeg havde seks indlg for De Grnne om seks forskellige betnkninger .
Jeg spurgte , om dette var en rekord .
Har tjenestegrenene haft tid til at tlle endnu ?
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det er meget venligt af Dem , at De hjlper os med at ordne noget , som ikke altid bliver gjort automatisk .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Ordfreren har meddelt mig , at ordene  bl.a. Det Forenede Kongerige  ved en fejl indgr i punkt F og skal slettes .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg er medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder og koordinator for De Grnne .
S vidt jeg husker , blev dette ndringsforslag ikke fremsat ved mdet .
Jeg vil gerne anmode om , at det ikke bliver fjernet fra betnkningen , og at vi godtager betnkningen med ordene  Det Forenede Kongerige  og  USA  i den .
Det er et forsg fra mine kolleger i Det Ny Labour p at redde den britiske regering ud af en forlegenhed .
Vi br lade betnkningen vre , som den er , og stemme om den , som den er .
Hvis vi ikke gr det , vil jeg anmode om , at en fuld afspilning af udvalgsforhandlingerne bliver hrt , og jeg vil bevise , at dette ndringsforslag ikke blev fremsat i udvalget .
Jeg foreslr , at vi lader betnkningen vre , som den er , og stemmer om den , som den er .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Fru ordfrer , hvad mener De om dette ?
<SPEAKER ID=14 NAME="Garca Arias">
Fru formand , jeg er virkelig overrasket over hr . Kerrs reaktion , for han m udmrket kunne huske , at den dag , hvor vi i parlamentsudvalget stemte om denne betnkning , vedtog vi ved afstemning at fjerne referencerne til bestemte lande .
De var faktisk medtaget i det oprindelige udkast , ikke kun i disse to afsnit , men ogs i andre afsnit , men i udvalget blev vi enige om det , som jeg lige har nvnt , og det m fremg af protokollen fra mdet . Jeg beder derfor hr .
Kerr om at huske tilbage til afstemningsdagen .
Jeg husker det perfekt , fru formand .
Derfor br det ikke kun i henvisning F , men ogs i afsnit 12 rettes til , at vi kritiserer  modeller  og ikke  model  , og referencen til USA br helt slettes .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Tak , fru Garca Arias . Hr .
Kerr , denne sletning har alts ikke noget med Det Forenede Kongerige at gre , der nvnes generelt ikke nogen lande .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg foreslr , at den bedste mde at ordne dette p er at behandle det som et mundtligt ndringsforslag fra ordfreren .
Hvis Parlamentet godkender det mundtlige ndringsforslag , kan der stemmes om det p denne mde .
Hvis 12 medlemmer er imod , er det ikke godkendt .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nej , det er ikke klart , det De der foreslr .
Udvalget har - som ordfreren har forklaret - fundet en entydig lsning , som ogs stemmer overens med det , der er blevet diskuteret her , og s kan der ikke tillades yderligere ndringsforslag .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=18 NAME="Seillier">
For bedre at kunne leve op til samfundets reelle krav synes det ndvendigt at klarlgge visse begreber , herunder begrebet eneforsgerfamilie : Dkker dette begreb over enker eller enkemnd med brn , fraskilte kvinder eller mnd med brn , enlige mdre med t eller flere brn osv .
?
<P>
Uanset om det er livets gang eller kvindens personlige valg , er en tilvrelse som enlig forsrger altid vanskelig , bde p det materielle plan , men ogs hvad angr brnenes uddannelse . Dette bliver understreget flere gange i betnkningen .
Derfor forstr jeg ikke afvisningen af vore ndringsforslag , hvori vi , med henblik p brns materielle og psykiske velbefindende , krver en forebyggelsespolitik , hvorved man gennem get ansvar , s vidt muligt undgr situationer med enlige forsrgere .
<P>
30 r efter 1968 trder de forfrdelige konsekvenser af en falsk seksuel frigrelse stadig tydligere frem .
<P>
Betnkning af Provan ( A4-0277 / 98 )
<SPEAKER ID=19 NAME="Nicholson">
Jeg lyknsker hr . Provan med en fremragende betnkning , der afspejler det flles synspunkt , at overvgningen af fiskeriet br forbedres , hvis vi skal opretholde fiskebestandene og srge for , at der ogs er et levebrd til fremtidige generationer af fiskere .
<P>
I denne betnkning har hr . Provan understreget et vigtigt strategisk punkt , der alt for ofte synes at mangle i Kommissionens mde at tnke p , og det er behovet for at f fiskerne selv med .
Ved at gre dette gr vi fiskerne til lige partnere i overvgningsprocessen frem for noget , der undertiden kan fremst som en spionaktion .
Overvgningen af fiskeriet vil kun blive fuldt ud succesrig , nr fiskerne selv har fuld tillid til processen .
<P>
Jeg m sige , at det er vanskeligt at beskftige sig akademisk med dette emne uden ogs at komme ind p EUfiskeripolitikkens politiske kurs .
De af os , der reprsenterer omrder , hvor fiskeriindustrien har lidt under beslutningstagningen p politisk niveau , kan ikke lade vre med at fundere p , om behndig overvgning ikke vil kunne gre den skade god igen , der blev forrsaget ved at bne vores fiskerifarvande for alle og enhver .
Nr dette er sagt , m jeg sige , at jeg bestemt bifalder forslagene om at stramme overvgningen af fartjer fra tredjelande , der opererer i EU-farvande .
<P>
Dette er en nyttig betnkning , der giver yderligere substans til Parlamentets fortsatte insisteren p , at Kommissionen gr mere for at tage sig af den flles fiskeripolitiks svagheder .
Jeg hber , at vi her ser begyndelsen til en holdning hos Kommissionen , der gr ud p at lytte til Parlamentet i forbindelse med dette emne .
<SPEAKER ID=20 NAME="Wibe">
Denne betnkning indeholder mange gode tanker og forslag .
Jeg savner dog en kritisk holdning til hele EU ' s fiskeripolitik .
Det er jo denne politik , der nu frer til overfiskning af store dele af Afrikas kystfarvande . Denne grundlggende situation ndres ikke gennem bedre kontrol , men kun gennem en anden politik .
<CHAPTER ID=3>
Fiskeriaftale EF / Madagaskar
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0282 / 98 ) af Gallagher om indgelse af protokollen om faststtelse for perioden 21. maj 1998-20. maj 2001 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar .
<SPEAKER ID=22 NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg vil indlede med at udtrykke , hvor utrolig taknemmelig jeg er over for alle dem , der har bistet mig i udarbejdelsen af min betnkning , herunder isr udvalgets sekretariat , de medlemmer af Fiskeriudvalget , der har deltaget aktivt i drftelserne i udvalget , personale fra Kommissionen og naturligvis dem , der udarbejdede udtalelserne for Budgetudvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Denne betnkning er baseret p Kommissionens forslag om at forny protokollen til fiskeriaftalen mellem EU og Republikken Madagaskar for en trerig periode fra maj 1998 til maj 2001 .
Den frste protokol med Madagaskar blev indget i 1986 , og denne protokol er den femte .
Den beskftiger sig udelukkende med tun , og den omfatter 45 fartjer med fryseanlg og 30 langlinefartjer .
Den tilladte fangstmngde vil vre 9.500 t .
Aftalens samlede omkostninger for Fllesskabet vil vre ECU 2 , 28 millioner over en trerig periode .
Den finansielle modydelse vil vre ECU 912.000 , hvilket er 40 % af de samlede omkostninger .
Resten vil blive anvendt til at finansiere foranstaltninger til sttte af Madagaskars fiskerisektor via finansiering af videnskabelige forskningsprogrammer og overvgningsprogrammer ssom inspektions- og kontroloperationer .
Det er af vital betydning , at der ydes finansiel bistand til at hjlpe med udviklingen af et kystfiskeri i lille mlestok .
Denne bistand vil ogs indebre uddannelsesbevillinger til at bist fiskerne i Madagascars kyststater .
<P>
Det er vigtigt at bemrke sig , at finansieringen for frste gang nogensinde er forbundet med en retlig forpligtelse fra de madagaskiske myndigheders side .
De skal levere en detaljeret rsberetning til Kommissionen om de bevillinger , der er ydet i forbindelse med det videnskabelige program , overvgningsprogrammet og den tekniske bistand .
Udbetalingen af disse bevillinger er forbundet med gennemfrelsen af disse foranstaltninger , hvilket er en velkommen udvikling .
Yderligere oplysninger kan krves af Kommissionen , og udbetalingerne kan blokeres af Unionen , hvis den ikke er tilfreds med de yderligere oplysninger .
Dette er i hj i grad i overensstemmelse med Parlamentets tnkemde og vil ogs sikre fuldstndig benhed , hvilket er absolut vsentligt .
For at sikre , at de madagaskiske myndigheder og Madagaskars folk nyder gavn af dette , skal fllesskabsfartjer skaffe sig de tjenesteydelser og forsyninger , de har brug for , fra de madagaskiske myndigheder .
<P>
Denne protokol fastslr , at aftalen kan udvides til ogs at omfatte andre fiskeriaktiviteter .
De er ikke specificeret , men der er en meget klar henvisning til rejer , der er af en betydelig konomisk vrdi , og som for nrvrende forvaltes gennem private aftaler .
<P>
Denne internationale fiskeriaftale giver nogle af Unionens fartjer mulighed for at sge efter fisk uden for Unionens fiskerizone og giver vores fartjer en ret til at fiske bestande i tredjelandes farvande og letter sledes presset p mange af vores bestande inden for Unionen .
<P>
Muligheden for at fiske i tredjelandes eksklusive konomiske zoner br ikke begrnses til fartjer fra kun nogle medlemsstater .
Den br vre ben for fartjer fra enhver medlemsstat , der kan sejle langt og fiske de pgldende bestande .
Lande uden traditionelle rettigheder m have de samme muligheder og br ikke forhindres i at udforske fiskeriomrder efter tun og vandrefisk , der bevger sig i farvandene ud for flere kyststater i perioden mellem marts og juni hvert r .
Kun en forvaltningsordning baseret p regionalt samarbejde kan sikre en ordentlig bevarelse .
Jeg behver ikke at minde Parlamentet om betydningen af en bredygtig bevarelse af ressourcerne .
Vi er vogterne , og vi m sikre , at disse ressourcer er til rdighed for fremtidige generationer .
Rent faktisk er de , der forstr dette bedst , vores fiskere , der nsker at sikre , at bestandene er dr for deres generation og for fremtidige generationer .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg har fremsat en rkke ndringsforslag .
Det er i overensstemmelse med Parlamentets tnkemde , idet der deri anmodes om , at der leveres detaljerede og sammenhngende oplysninger til Parlamentet .
Jeg anbefaler betnkningen for Parlamentet og nsker , at det nje vil overveje mine ndringsforslag , som efter min opfattelse gr den til en bedre betnkning .
<SPEAKER ID=23 NAME="Jns">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil p Budgetkontroludvalgets vegne gerne lyknske hr . Gallagher hjerteligt med hans betnkning .
Denne gang kan jeg imidlertid ogs - og det sker ikke s tit - lyknske Kommissionen . Det er altid gldeligt , nr embedsmnd kan tage ved lre , og for frste gang er det lykkedes for Kommissionen at afslutte forhandlingerne tidligere end i absolut sidste jeblik , ja faktisk to mneder fr udlbet af protokollen .
Vi ville naturligvis gerne have haft , at det havde vret 4-6 mneder fr protokollens udlb , s hele lovgivningsproceduren havde kunnet afsluttes i rette tid , men to mneder er trods alt et frste skridt i den rigtige retning , vel at mrke i retning af code of conduct .
<P>
Vi ville imidlertid ogs gerne have undget denne kedelige , forelbige anvendelse af protokollen . S ville vi nemlig ikke igen st i den situation , at vi endnu en gang blot giver vores velsignelse til allerede vedtagne kendsgerninger , for som De alle ved , begrnser det vores rettigheder som en del af budgetmyndigheden betydeligt .
<P>
Et punkt mere .
Naturligvis har vi som Budgetkontroludvalg en anden mening , nr det drejer sig om klassificering .
For os er midlerne til internationale fiskeriaftaler naturligvis nu som fr ikke-obligatoriske , selvom en del af kollegerne i Fiskeriudvalget har en anden opfattelse .
Det ville jeg gerne sl fast en gang til .
Det glder naturligvis ogs for aftalen med Gabon , som vi skal debattere senere .
Men denne diskusion vil vi sikkert heller ikke kunne afslutte i de videre lovgivningsprocedurer . Her glder det virkelig , at vi m afvente den nste interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , sprgsmlene omkring denne fiskeriaftale med Madagaskar er blevet fremlagt meget klart af hr . Gallagher i hans fremragende betnkning og i hans indlg her til formiddag .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder varmt den mde , hvorp genforhandlingerne af fiskeriaftalerne med tredjelande i stigende grad sikrer , at de pgldende lande , og navnlig deres fiskerisamfund og ikke kun deres regeringer , nyder gavn af sdanne aftaler .
Som hr .
Gallagher har ppeget , skal Madagaskars regering aflgge beretning om , hvordan den bruger de penge , den modtager i henhold til denne aftale .
Disse sikkerhedsforanstaltninger kan i meget hj grad tilskrives pres fra Parlamentet .
Denne srlige aftaler krver , at ejere af fiskerfartjer fra Fllesskabet , der fisker tun i madagaskiske farvande , skal yde finansielle bidrag til madagaskiske fiskere , hvis de ikke beskftiger lokale arbejdere .
Kun srlige fartjer kan kbe licenser , og disse licenser kan ikke overdrages .
Vi kan ikke bare drive rovdrift i vores egne farvande og s udnytte andre folks farvande , hvis verdens fiskebestande skal opretholdes .
Hr .
Gallaghers ndringsforslag blev stttet af udvalget og stttes fuldt ud af PSE , eftersom de sikrer , at Parlamentet bliver holdt fuldt ud underrettet om , hvordan denne aftale ivrksttes . Men vi er imod Den Liberale Gruppes ndringsforslag , eftersom det sandsynlige resultat heraf ville vre at gre det umuligt for Fllesskabets skibe at tjene til fden lige bortset fra i srligt gode r , og s er der mange , der ikke vil gre brug af aftalen .
Og Madagaskar selv ville ogs blive bervet de fordele , som denne protokol tilbyder dets fiskerisamfund .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne lyknske de to ordfrere , som her til morgen har fremlagt deres betnkninger for Parlamentet , nemlig hr .
Gallagher og hr . Giro Pereira , med det glimrende arbejde , de har lagt for dagen i deres betnkninger om fiskeriaftalerne med Republikken Madagaskar og Republikken Gabon .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at begge aftaler reprsenterer en fortsttelse af Den Europiske Unions flles fiskeripolitik med hensyn til internationale fiskeriaftaler , og de bidrager til at konsolidere disse aftaler som en af grundpillerne i den flles fiskeripolitik , der som angivet i Crampton-betnkningen her i Parlamentet fortsat er en grundlggende betingelse for at forsge at reducere Den Europiske Unions handelsunderskud og sikre beskftigelsen , bde direkte og indirekte , inden for Fllesskabets fiskeri og fiskerisektor , hvilket grundlggende vedrrer randomrderne og de konomisk drligt stillede omrder , som er meget afhngige af fiskeriet .
<P>
Jeg vil fremhve , at med hensyn til betnkning af Giro Pereira om fiskeriaftalen med Republikken Gabon er der tale om en ny aftale , som udelukkende vedrrer tunfisk , med en varighed p fem r , som dkker finansiering af 9.000 t i henhold til forhandlingerne .
Men det m bemrkes , at man for frste gang p uforstelig og bekymrende vis i denne type aftale indfrer en forhjelse af redernes finansiering fra ECU 20 til ECU 25 pr. ton , samtidig med at Fllesskabets bidrag tilsvarende reduceres fra ECU 80 til ECU 75 pr. ton .
<P>
Jeg ser ingen berettigelse herfor . Og sfremt der er en berettigelse , mener jeg , at denne forhjelse altid br flges af en tilsvarende forhjelse af redernes fangstmngde , og at rederne fr strre mulighed for at deltage i forhandlingerne i trd med deres strre bidrag .
<P>
Hvad angr betnkning af Gallagher om indgelse af en ny protokol i forbindelse med Republikken Madagaskar , m det bemrkes , at der ogs her er tale om en ren tunfiskeaftale , hvor antallet af notfartjer er bibeholdt , mens antallet af langlinefartjer med flydeline er forhjet , og referencemngden er forhjet fra 9.000 til 9.500 t .
De samlede udgifter til aftalen er get en smule , men det br fremhves , at Komissionen til forskel fra det , vi havde angivet ved aftalen med Gabon , respekterer de finansieringsgrnser for rederne , der indtil videre har vret anvendt i alle aftaler af denne type .
I denne forbindelse skal rederne bidrage til udgifterne med ECU 20 pr. ton , mens Kommissionen bidrager med ECU 80 pr. ton .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremhve de meget positive ndringsforslag , som blev vedtaget af Fiskeriudvalget i forbindelse med denne betnkning af Gallagher , hvor der anmodes om , at Kommissionen i protokollens sidste anvendelsesr tilsender Parlamentet en rapport om aftalens anvendelse og gennemfrelsesbestemmelser og om udviklingen i forhandlingerne om fornyelse af aftalen .
P grundlag heraf kan Parlamentet vedtage henstillinger og anmode om , at der tages hensyn til disse , fr forhandlingerne afsluttes .
<P>
Selvom informationsstrmmen mellem institutionerne er blevet forbedret siden sidste protokol takket vre anvendelsen af den interinstitutionelle aftale om en forbedring af budgetmyndighedens informationer om fiskeriaftaler for 1996 , er denne informationsudveksling endnu ikke optimal .
Dette nye samarbejde , der foresls i betnkning af Gallagher , og som styrker Europa-Parlamentets deltagelse , kan udgre en vsentlig forbedring af proceduren for vedtagelse og gennemfrelse af internationale fiskeriaftaler .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , da den tidligere fiskeriaftale med Madagaskar blev drftet her for godt to r siden , kritiserede Europa-Parlamentet kraftigt bde indholdet og proceduren , fordi vi faktisk ikke har noget at skulle have sagt p disse omrder .
Ordfreren anmodede om forkastelse af aftalen , men det bifaldt et flertal af Parlamentet ikke . Dog var det sdan , at hr .
Baldarelli p Socialdemokraternes vegne erklrede , at dette var den sidste aftale , som de ville godkende .
Siden da har de stttet hver eneste aftale .
<P>
Men hvad foregr der p dette omrde ?
Ved sammenligning af de to aftaler konstaterer vi , at der stadigvk ikke er en tilpasset regional ledelsesstruktur , at der fortsat mangler effektive kontrolforanstaltninger , og at Parlamentet stadigvk kun konsulteres .
Vi finder det dog positivt , at fiskerizonen er blevet udvidet fra to til 12 mil . Det var p tide , for det har lnge vret integreret i mange andre aftaler .
<P>
Eftersom det her p ny drejer sig om en aftale , der isr omfatter tunfisk , er vi ndt til at fokusere p problemet om anvendelsen af en bestemt type net , nemlig posenet , som helt bestemt frer til by catch -problemer , og her henviser jeg ikke til delfiner , for inden for dette omrde giver det ingen problemer .
Der foreligger imidlertid en nylig undersgelse foretaget af franske videnskabsmnd , som gr det klart , at der fanges mange andre sorter , ssom guldmakrel , hestemakrel og kipjack bare for at nvne et par stykker .
Endvidere er der problemer med meget unge tunfisk , som fanges alt for tidligt .
Et antal af disse sorter fanges ogs af erhvervsfiskere , og derved pvirker vores fiskerivirksomheder helt sikkert de lokale fiskeres muligheder .
Det er ogs ijnefaldende , at der i denne aftale kun krves to lokale fiskere til hele flden , hvorimod der i de fleste andre aftaler om tunfisk skal vre to pr. skib .
Vi mener alts , at kontrollen skal forbedres betydeligt .
Vi sttter derfor ogs Den Liberale Gruppes ndringsforslag , fordi det er et skridt i den rigtige retning , og fordi der skal vre en strre deltagelse fra skibsredernes side .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , de to EU-fiskeriaftaler , som vi diskuterer i dag , hvoraf den ene er med Republikken Madagaskar og den anden med Den Gabonesiske Republik , er en fortsttelse af aftalerne som for Den Gabonesiske Republiks vedkommende udelukkende omhandler tunfiskeri , og for Republikken Madagaskars vedkommende hovedsageligt omhandler tunfiskeri .
Denne diskussion kommer to dage efter det tvrpolitiske mde om bevarelse og bredygtig udvikling , som har fet de gavnlige virkninger af vore fiskeriaftaler frem i lyset , bde hvad angr udviklingen af den flles tunfiskerflde , der er etableret mellem Europa og AVS-landene , og for de underskrivende udviklingslande , herunder srligt de lande med havne , som modtager de godkendte fartjer .
Dette drejer sig isr om Madagaskar med Digo-Suarez , eller som i Abidjan , Dakar , Mah , Ghana og Mauritius , hvor fiskeriaftalerne har skabt vigtige industrielle aktiviteter p land samt et betydeligt antal arbejdspladser .
Flden af tunfiskefartjer i de AVS-lande , der udskiber fartjerne , er sledes blevet en central aktr i den lokale konomiske udvikling .
<P>
For at denne konomiske enhed kan fungere , skal der vre en sammenhng mellem fiskeriaftaler i den flles fiskeripolitik og de toldmssige bestemmelser i Lom-konventionen , som muliggr import - uden afgifter - til Fllesskabet af tunfiskekonserves produceret i AVS-landene .
Udviklingen af tunfiskerflden i Det Indiske Ocean og i Atlanterhavet er ligeledes afhngig af en rationel udnyttelse af havets rige ressourcer , hvilke bliver fulgt p tt videnskabeligt hold , navnlig af det franske Orstom og det spanske IEO .
Denne type fiskeri konkurrerer alts ikke med de lokale fiskeres fiskeri til husholdningen , som med sindsro og med al ret fortsat kan benytte deres drivgarn .
<P>
Den flles tunfiskerflde , der er etableret mellem Europa og AVS-landene , er en af de strste succeser for vores fiskeripolitik og vores samarbejdspolitik .
Alle fagfolk og deltagende nationale myndigheder lyknsker hinanden med disse aftalers succes og anmoder om , at den nuvrende konomiske stabilitet for tunfiskerflden ikke bliver sat over styr eller bliver forvrret inden for rammerne af den nye Lom-konvention . De nsker med rette indfrelsen af en srlig tilpasset ordning , som skal vre defineret , inden overgangsperioden til den nye konvention begynder .
Ordningen skal isr indeholde en fastholdelse af det foretrukne Lom-marked , hvad angr forarbejdede tun , isr i forhold til den generelle prferenceordning . Denne ordning har gjort det muligt for vores flde at udvikle sig overfor de store asiatiske kmper som Thailand , Filippinerne og Indonesien , som er det strste asiatiske tunproducerende land .
<P>
Europa-Parlament br derfor vre meget opmrksom p dette sprgsml og skal i vrigt ogs vre meget opmrksom p Kommissionens tendens til at bevillige dispensationer i alle retninger , uden altid at bekymre sig om deres virkning p fiskerisektoren : svkkelse af den generelle prferenceordning , rlige kontingenter , handelsmssige aftaler med diverse regionale omrder , som f.eks. Mercosur , som kan medfre en direkte og uudholdelig konkurrence for vores AVS-partnere i Lom-konventionen .
Man skal srge for , at sdanne initiativer ikke delgger de resultater , der er opnet inden for rammerne af den flles fiskeripolitik og Lom-aftalerne .
Der skal foretages serise undersgelser , der p n gang inddrager de europiske konomiske interesser og interesserne for de lande , der har underskrevet Lom-aftalerne . Disse undersgelser skal foretages uden undtagelse fr hver forhandling , isr for dem , der glder fiskerisektoren .
<P>
Jeg har med stor interesse , ligesom ordfrerne , lagt mrke til bestemmelserne for de nye aftaler med Republikken Madagaskar og Den Gabonesiske Republik vedrrende kontrol , uddannelse og forskning , der udgr 60 % af den totale finansielle godtgrelse , og som er i stigning .
Jeg synes ligeledes , at det er meget positivt , at der for frste gang i en fiskeriaftale tales om en udvikling af det lokale fiskeri .
<P>
Alt i alt , fru formand , disse to betnkninger er gode , og disse to aftaler er gode , og de br godkendes af Parlamentet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Gallagher for hans betnkning .
Han giver os helt bestemt en masse meget detaljerede oplysninger , der gr det muligt for os at vurdere situationen .
Det hvdes normalt , at disse fiskeriaftaler er en gunstbevisning til en bestemt region i Fllesskabet .
Jeg er enig med hr . Gallagher i , at det hovedsagelig er spanierne , franskmndene og portugiserne , der udnytter mulighederne , men jeg tror ikke , at folk i de nordligere medlemsstater er i stand til at udnytte dem , selvom de havde alle oplysningerne og mulighederne for at gre det .
<P>
Jeg bemrker af tallene , at omkostningen pr. ton synes at vre get ned .
Jeg kunne godt lide at vide , hvorfor vi betaler mindre i denne aftale end i den tidligere , og hvorfor vi har get antallet af skibe med noget i retning af 30 langlinefartjer ud over fartjerne med fryseanlg , der var del af den frste aftale .
<P>
Ikke desto mindre bifalder vi de forbedringer , der er gjort i forbindelse med denne aftale for at bevare fiskene i omrdet og g fra en 2-milegrnse , som vi aldrig skulle have tilladt , til en 12-milegrnse .
Dette giver strre beskyttelse til de lokale fiskere , der er fuldt ud i stand til at udnytte alle ressourcer inden for denne grnse .
Hvis vi ikke havde denne aftale , ville denne vandrefisk ikke blive bevaret til gavn for de lokale fiskere og ville sikkert blive udnyttet under alle omstndigheder .
Madagaskar hster en fordel af aftalen , som det ellers ikke ville have fet , s landets konomi nyder i nogen grad gavn af den .
Det er forholdsvis f penge , nr man betragter det som regional bistand til fiskerihavne i en given del af Fllesskabet .
Denne aftale giver os fisk til en vrdi af ca . ECU 10 millioner .
Nr man trkker fangstomkostningerne fra , er det tydeligvis ikke noget enormt belb i regional bistand , men alle disse sm aftaler m ses i den strre sammenhng .
<P>
Jeg ville foretrkke , at antallet af fartjer , der opererede i disse farvande , var mere gennemsigtigt .
Det er meget vanskeligt at vide , hvad der sker , nr der tildeles licenser til 70-80 fartjer til fiskeri af en s lille mngde fisk .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Gallagher , for denne betnkning om Kommissionens forslag til fornyelse af tunfiskeriaftalen med Madagaskar i yderligere tre r .
<P>
Selvom Republikken Madagaskar burde have lov til at bruge provenuet af denne aftale , som den mtte have lyst til , er jeg glad for at se , at hovedparten - eller 60 % - af den samlede udbyttegivende pakke p ECU 2 , 28 millioner skal bruges til videnskabelig forskning , bevarelse og uddannelse og derfor vil vre til direkte nytte for kystregionerne og de mennesker , der bor der .
<P>
Direkte finansiel bistand og overfrsel af teknologi og ekspertise til udviklingslande er Den Europiske Unions udviklingspolitiks adelsmrke .
Det glder mig at se , at vores fiskeriaftaler med udviklingslandene kombinerer nogen finansiel bistand med en forpligtelse til at forbedre strukturerne og uddannelsesfaciliteterne og srge for bedre muligheder for de lokale fiskere .
Men vi kan og br gre mere som en del af bde fiskeriaftalerne og vores samlede udviklingspolitik .
<P>
Meget ofte er tredjelande som Madagaskar ikke i stand til at overvge og kontrollere EU-fiskerfldernes fiskeriaktiviteter .
Ja , rent faktisk er mange medlemsstaters myndigheder heller ikke i stand til at kontrollere deres aktiviteter .
Men vi m finde frem til et system , der gr det muligt for de berrte lande og Kommissionen at overvge fiskeriaftalerne effektivt og sikre , at der ikke udves nogen rovdrift mod de begrnsede ressourcer .
Rovfiskeri eller rovdrift af enhver begrnset ressource vil skade denne ressource til skade for alle og er derfor absolut ubredygtig .
<P>
Der er et omrde , hvor vi kunne hjlpe tredjelandene mere .
Vi br give lokale fiskerbde en strre eksklusiv zone at fiske i .
Den nuvrende praksis med at give en 10-milezone kunne og burde udvides til 15 mil uden alvorlige ulemper for EU ' s dybhavsflder .
Dette ville give de lokale fiskeriinteresser et strre spillerum og et mere solidt grundlag , som de kan bruge til at planlgge deres investeringer .
<SPEAKER ID=31 NAME="Flynn">
Fru formand , Kommissionen vil gerne takke hr . Gallagher for denne fremragende betnkning om de nye betingelser for fiskeriet , som fllesskabsflden har accepteret i farvandene ud for Madagaskar .
Jeg takker ogs de medlemmer , der har komplimenteret personalet for deres hrde arbejde med disse aftaler , og den fremgang , de har gjort .
<P>
Kommissionen finder , at disse foranstaltninger vil muliggre en mere effektiv udnyttelse af aftalen i overensstemmelse med de grundlggende principper for ressourcebevarelse .
Kommissionen finder ogs , at den nye protokol med Madagaskar indeholder betydelige nyskabende trk , der sigter p at fremme et bredygtigt fiskeri , hvilket hnger godt sammen med Unionens udviklingspolitik .
<P>
Den nye protokol til aftalen gr det for frste gang muligt for portugisiske og italienske tunfiskerbde at fiske i Madagaskars eksklusivzone .
Den tildeler 60 % af den finansielle modydelse p omkring ECU 1 , 368 millioner over de tre r til mlrettede aktioner , ssom videnskabelig forskning , fiskeriovervgning , uddannelse og udvikling af traditionelt fiskeri .
Den gr det ogs muligt for de madagaskiske myndigheder at overvge fllesskabsfartjernes bevgelser inden for zonen takket vre nye bestemmelser i protokolbilaget om kontrolprocedurer , herunder anmeldelse af ind- og udsejling af eksklusivzonen .
<P>
Kommissionen accepterer substansen i de ndringsforslag , der er blevet fremsat af Fiskeriudvalget , men ikke den form , hvori de er fremsat .
Den ville pege p , at Parlamentet allerede nu bliver regelmssigt underrettet om stramningsniveauer for fiskeriaftaler gennem udtalelser og rapporter til udvalget .
S Kommissionen kan ikke acceptere hr . Teversons ndringsforslag .
Fiskeriaftaler indgs p fllesskabsplan , og det er op til Fllesskabet at betale den finansielle modydelse og til fartjerne , der fisker i de pgldende fartjer , at betale afgifterne .
<P>
Vi takker Parlamentet for dets overvejelse .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=33 NAME="Wibe">
Jeg kan ikke stemme for denne betnkning , da den i realiteten godkender den fiskeripolitik , som EU frer .
Det er denne politik , der frer til overfiskning af store dele af Afrikas kystfarvande , i dette tilflde Madagaskar .
Desuden frer EU ' s politik til forarmelse af de lokale fiskersamfund .
Hele EU ' s politik p dette omrde m tages op til fornyet behandling .
<CHAPTER ID=4>
Fiskeriaftale EF / Gabon
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0283 / 98 ) af Giro Pereira for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Den Gabonesiske Republik om fiskeri ud for Gabons kyster ( KOM ( 98 ) 0376 - C4-0458 / 98-98 / 0212 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg er en  ersatz  for min kollega Giro Pereira , som i gr skulle have fremlagt sin betnkning .
Fordi betnkningen blev udsat til i dag , og fordi han p ingen mde kan vre til stede i dag , vil jeg forsge at erstatte ham s godt , som jeg kan .
<P>
Vi har foran os den frste aftale med Gabon , der skal udmntes i praksis .
Der var en aftale i 1988 , sgar en bredere aftale , omfattende tun og demersale arter , som aldrig blev ratificeret af indre rsager , politiske rsager , p grund af politiske forstyrrelser , der opstod i Gabon .
<P>
I 1995 anmodede Gabon , ligesom Madagaskar , Den Europiske Union om en aftale for tunfisk .
I det omrde er der allerede andre protokoller i kraft , med Sao Tome og Principe , Elfenbenskysten og kvatorialguinea , hvor fllesskabsredere opererer , franske , spanske og portugisiske .
<P>
Det er derfor af stor interesse , at denne aftale bliver undertegnet , s rederne kan f fuldstndiggjort deres aktivitetsomrde , og for at de , da tunfisk er en vandrende fiskeart , kan f lukket zonen og derved opn en hjere effektivitet .
<P>
Det m fremhves , at fordi denne aftale , til forskel fra visse andre , afgrnser fartjernes aktivitetsomrde til dybt hav og til 12 smils afstand fra kysten , kommer den indlysende nok slet ikke i konflikt med Gabons beskedne traditionelle fiskerflde , bestende af bde , som vi alle kender - ikke mindst portugiserne - fra vores egne kyster .
<P>
Det drejer sig om en aftale med en bred varighed p fem r og med en finansiel modydelse p ECU 810.000 i de frste tre r for en total fangstmngde , der vel vil lbe op p 9.000 ton om ret .
P den anden side har Fllesskabet forpligtet sig til at bidrage med ECU 1.215.000 til initiativer inden for beskyttelse af ressourcerne i fiskerizonen , videnskabelig og teknisk sttte til Gabons fiskerisektor , herunder srlig videnskabelige og tekniske programmer , der skal forbedre kendskabet til fiskebestandene , beskyttelse og overvgning af fiskerizoner samt stipendier og praktikophold .
<P>
Jeg tillader mig hr at fremstte en bemrkning for egen regning : Ofte fungerer disse programmer ikke p grund af Den Europiske Union , der ikke altid har det forndne mod til at udarbejde rapporter , der omhyggeligt beskriver , hvad der rent faktisk gr for sig ude i terrnet - og i dette tilflde ude p havet .
Meget af det , der gr for sig med penge , der er givet drligt ud , er et resultat af manglende omhu og mod fra Fllesskabets side .
<P>
Den Gabonesiske Republik forpligter sig til at levere Kommissionen en rlig rapport om disse initiativers udfrelse og deres resultater , sledes at betalingerne ikke fornys , hvis denne forpligtelse ikke overholdes . Der er sledes bundet omfattende midler ( ca .
60 % af den finansielle modydelse ) til forvaltning og bevarelse af fiskebestande , til videnskabelig og teknisk uddannelse af den gabonesiske fiskerisektor , hvad der er overordentlig vigtigt .
<P>
Et andet vigtigt aspekt af denne aftale er en forhjelse af redernes andel , der stiger fra ECU 20 til 25 , eller mere end 25 % pr. ton , med en tilsvarende formindskelse af bidraget fra Fllesskabets budget , der falder fra ECU 80 til 75 pr. ton .
<P>
Afslutningsvist vil jeg gerne sige , at denne nye aftale respekterer Rdets konklusioner af den 30. oktober 1997 , af hvilken rsag vi gr ind for , at den bliver gennemfrt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , for det frste vil jeg lyknske ordfrer Giro Pereira med hans fremragende betnkning og i dette tilflde ogs Kommissionen , fordi den har forhandlet en ny fiskeriaftale p plads , som er mere end acceptabel .
Men jeg vil gerne hfte mig ved et emne , som jeg finder srdeles interessant , og som vi flger med stor bekymring - og jeg beklager , at budgetkollegerne er forsvundet fra mdesalen , hr. formand - da aftalen med Gabon markerer et skringspunkt for aftalepolitikken .
Denne protokol er den frste , der konkretiserer Kommissionens nsker om , at udgifterne til aftalerne i stadigt strre forhold skal betales af rederne og stadigt mindre af Fllesskabets budget .
<P>
Baggrunden for dette initiativ er mere end diskutabel , da fiskeriet er en fllesskabspolitik , som vi troede udgjorde en uadskillelig del af de internationale forbindelser .
<P>
Men selvom det er usdvanligt , forstr jeg udmrket , at en del skal betales af den , der direkte nyder godt af en flles politik .
Det , jeg overhovedet ikke forstr , er , hvorfor rederne skal betale en meget vsentlig del af finansieringsudgifterne til fiskeriaftalerne uden at f nogen modydelse , da Kommissionen - som De alle ved - fortsat har eneret p forhandlinger .
Hvis det er denne vej , vi skal flge , skal man , ligesom fordelingen af udgifterne ndres - i Kommissionens terminologi - ogs ndre de vrige foranstaltninger , s Fllesskabets redere fr et ansvar ved forhandlingen af aftalerne , isr nr det tages i betragtning , at Kommissionen ikke altid forhandler ud fra denne sektors interesser .
Og vi m ikke glemme , at denne sektor i den type aftaler , som vi taler om - adgang til ressourcer mod finansiel modydelse - allerede betaler ca. en tredjedel af aftalernes samlede udgifter .
<P>
Vi m heller ikke her glemme - og her vil jeg gerne modsige en af mine foregende kolleger - den forskelsbehandling , der finder sted over for redere fra forskellige medlemsstater .
Dog ikke i den betydning , der er blevet omtalt her , men modsat , for mens nogle flders redere som i dette tilflde betaler stadigt mere , drager rederne i andre typer aftaler fordel af fiskerimulighederne uden nogen som helst omkostninger overhovedet - og jeg henviser her til aftalerne med de nordiske lande , hvor de sydlige landes flder ikke deltager .
Aftaler , som endvidere udelukkende er reserveret nogle bestemte flder , uden at den vrige fllesskabsflde har nogen mulighed for adgang , f.eks. Grnland , hvorimod man ved fornyelsen af protokollen med Mauretanien for nylig - og Kommissionen m korrigere mig , hvis jeg tager fejl - har indfrt lande som Tyskland og Nederlandene med mulighed for pelagisk fiskeri .
<P>
Derfor anmodede Rdet p mdet i oktober 1997 Kommissionen om at gennemfre en undersgelse - en costbenefitanalyse - af fiskeriaftalerne .
Og mens man - i henhold til Rdets oplysninger - ventede p de politiske betragtninger , som Rdet skulle fremkomme med , og som kunne udledes af denne undersgelse , anmodedes Kommissionen - og jeg lser ordret fra Rdets oplysninger -  om at undersge , i hvilket omfang og med hvilke foranstaltninger de redere , der drager fordel af fiskeriaftalerne med tredjelande , kunne dele finansieringsudgifterne for alle disse aftaler med Fllesskabet ligeligt og uden forskelsbehandling under hensyntagen til Fllesskabets , fllesskabsredernes og de berrte tredjelandes interesser  .
<P>
Jeg tror derfor , hr. formand , at Kommissionen er get for langt og frem for alt for hurtigt frem i denne sag , og vi beder derfor Kommissionen om at overveje sagen p samme serise mde , som ogs Rdet henviser til .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , mens jeg i mit tidligere indlg talte om balancen mellem konomiske og miljmssige interesser samt udviklingsbistanden , vil jeg denne gang tale om principperne for subventioner .
Jeg vil naturligvis ogs lyknske ordfreren til denne betnkning med et godt stykke arbejde .
<P>
Det var jo sdan , og det tror jeg , at vi br huske p nu og da , at de gamle erhverv , det vil sige landbrug og fiskeri , var de erhverv , der kunne undvre midler i industrialismens barndom .
Det var de erhverv , der fdte og uddannede de mennesker , som senere blev aktive inden for industri og service .
Det var alts en subvention , der kom fra landbrug og fiskeri .
Senere kom en mellemperiode , som vi stadig lever i , hvor get effektivitet har frt til get produktion .
Rdslen for ikke at f mad medfrer , at denne produktion konstant er lidt for hj ; vi fr overskud p verdensmarkederne og lave priser .
For at dette ikke skal fre til en fuldstndigt urimelig og unormal strukturndring , er det ndvendigt at resten af samfundet betaler noget , for at vi kan bevare det , der er vigtigt , inden for disse gamle erhverv .
Jeg taler alts om bde fiskeri og landbrug her , idet de er sammenlignelige , og eftersom vores politik p disse omrder er sammenlignelige .
<P>
P lngere sigt br vi naturligvis n frem til en situation , hvor vi kan skabe en ny ligevgt , hvor vi br kunne fjerne forskelle mellem verdensmarkedet og nationale markeder , og hvor flere lande kan deltage .
I denne situation br subventioner kunne afskaffes .
Teverson , som har fremsat et ndringsforslag , mener , at vi skal huske p dette , at fiskeriet selv skal betale denne udgift .
Personligt m jeg imidlertid erkende , at jeg har lidt for nr kontakt til virkeligheden til at kunne sttte dette ndringsforslag . Derfor undlader jeg at deltage i afstemningen om dette forslag fra ELDR , selvom jeg har fuld forstelse for selve tanken .
Det vil dog fortsat vare et stykke tid , fr vi nr s langt .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Olsson .
<P>
Mine damer og herrer , tillad , at jeg som formand og ogs som brnelge byder velkommen i den officielle loge til et lille spdbarn p nogle f mneder , en europisk borger p f mneder . Jeg hber , at vores indlg ikke bringer barnet grd , men derimod en dyb europisk svn .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , en nylig undersgelse fra Verdensbanken af flgerne af subsidierne til fiskerisektoren gr situationen meget tydelig . Det er en undersgelse fra april i r .
Iflge Verdensbanken bevirker subsidierne , at de lokale fiskeres muligheder for at fiske uden tvivl reduceres . I de fleste tilflde viser ogs denne undersgelse , at der ikke er nogen tilstrkkelig kompensation for den samlede konomiske vrdi af fisk .
<P>
For det andet henleder undersgelsen opmrksomheden p , at det kan skade det lokale ernringsbehov , og hjsflderne har nu en gang tilbjelighed til at fange isr de mest indbringende sorter .
<P>
For det tredje har det ogs konsekvenser for handelen , fordi de handelsmuligheder , som egentlig skulle vre til disposition for de rstofrige udviklingslande , uden tvivl formindskes .
Det er og bliver alts en tvivlsom praksis , hvor man skal se sig godt for .
<P>
Rdet har , som fru Fraga Estves ogs har sagt , i oktober givet et antal retningslinjer , men ved nrmere undersgelse viser de sig at vre meget vage .
Sledes gres det ikke klart , hvilke kriterier en aftale skal opfylde .
Det udtales , at der skal vre en mere lige fordeling af udgifter mellem skibsrederne og Fllesskabet . Vi gr derfor ind for Gabon-aftalen om , at redernes bidrag skal stige fra ECU 20 til 25 pr. ton , idet Fllesskabet fortsat yder ECU 75 .
Derfor mener vi , at der stadig er behov for yderligere specifikationer , strre omhu og en bedre kontrol med fiskeriets vedvarende karakter .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Giro Pereira for hans betnkning og sige , at jeg sttter denne aftale , der er blevet indget p Europas fiskeres vegne .
For det frste har vi at gre med et land , der ikke er helt magen til de andre lande i subtropisk Afrika .
Det har olie- og skovressourcer og et BNP pr. indbygger , der er dobbelt s stort som det gennemsnitlige afrikanske land .
S dets reprsentanter befinder sig i en bedre situation , nr det glder om at hvde sig og indg deres egen aftale .
<P>
Jeg er ikke desto mindre bekymret over de begrnsede midler , der er til rdighed for Den Europiske Union til at fre kontrol med sdanne aftaler .
De 9000 t er en forholdsvis lille mngde fisk .
Ikke desto mindre taler vi om licenser til 70 bde - 120 t pr. bd , hvis de alle gr med .
Vi ved ikke , om de fanger 120 t eller dobbelt s meget .
<P>
Og alligevel er jeg enig med fru Fraga i hele sprgsmlet , om det er rigtigt at afkrve fiskerne penge for privilegiet at fiske .
Den Europiske Union har en ressource , som vi deler ud gratis og omkostningsfrit til vores fiskere , og vi udvider denne ressource gennem disse aftaler .
S lnge aftalerne er udformet p en sdan mde , at de gr den mindst mulige skade p de bestande , der alligevel ikke ville blive fisket af de lokale fiskere , er det rimeligt for Unionen at overlade udbyttet fra denne , ligesom vi overlader udbyttet fra vores egne bestande i vores egne farvande til de fiskere , der fr licenser til at udnytte dem .
<P>
S jeg finder princippet rimeligt , men nr fiskere fra en srlig region tager ud for at udnytte disse ressourcer , br vi under visse omstndigheder overveje , om vi burde genoverveje ressourcerne i vores egne farvande .
<SPEAKER ID=41 NAME="Flynn">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne takke det rede medlem , hr .
Pereira , for hans fremragende betnkning , og jeg vil gerne takke hr . Rosado Fenandes personligt for med kort varsel at stille op for ham i dag for at behandle denne nye fiskeriaftale , som vi har indget med Gabon .
<P>
Aftalen letter fllesskabsfiskerfldens adgang til de vandrefisk , der passerer gennem Gabons farvande .
Den kompletterer de tunfiskeriaftaler , som Fllesskabet allerede har indget i Guineabugten med nabolandene Sao Tome og Principe og kvatorialguinea .
<P>
Aftalen har en rkke sregenheder , hvoraf nogle er ret nyskabende .
De hjere afgifter , der skal betales af rederne , udgr et indledende skridt henimod en mere retfrdig fordeling af omkostningerne mellem Fllesskabet og rederne .
<P>
Tilskyndelsen til et bredygtigt fiskeri i Gabons farvande er i overensstemmelse med Den Europiske Unions udviklingspolitik , idet den afstter 60 % af den samlede finansielle modydelse til en mlrettet indsats til sttte af den gabonesiske fiskeindustri .
Denne omfatter forskning , overvgning af fiskerizoner , institutionel sttte og uddannelse samt deltagelse i arbejdet i internationale fiskeriorganisationer .
Der vil blive tale om et tt samarbejde mellem de to parter om de nrmere enkeltheder i denne mlrettede indsats .
Unionen vil vre i stand til at tage udbetalingerne op til fornyet overvejelse i lyset af den egentlige anvendelse .
Der foreligger ligeledes et forbud mod adgang til 12-milekystzonen , og det vil vre med til at beskytte miljet og det gabonesiske smfiskeri .
<P>
Kommissionen accepterer substansen i de tre ndringsforslag , der er fremsat af Fiskeriudvalget , men ikke i den form , de er fremsat .
Jeg vil gerne ppege , at Parlamentet allerede nu bliver regelmssigt orienteret om stramningsniveauer for fiskeriaftaler gennem udtalelser og rapporter til udvalget .
S Kommissionen kan ikke acceptere hr .
Teversons ndringsforslag .
Fiskeriaftaler indgs p fllesskabsplan , og det er op til Fllesskabet at betale den finansielle modydelse og til fartjerne , der fisker i de pgldende fartjer , at betale afgifterne .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Fraga Estvez for hendes meget velovervejede bidrag .
Iflge aftalen koster hvert ton fisk rederne ECU 25 .
Aftaleomkostningerne er kun lidt mere end 2 millioner for Den Europiske Union , og det bliver omkring ECU 75 pr. ton , hvis man stter den samlede rlige fangst til 9.000 t .
Fllesskabet betaler to tredjedele af omkostningerne , omkring ECU 50 , imod redernes ECU 25 , der anses for at vre rimeligt under omstndighederne .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=43 NAME="Wibe">
Jeg kan ikke stemme for denne betnkning , da den i realiteten godkender den fiskeripolitik , som EU frer .
Det er denne politik , der frer til overfiskning af store dele af Afrikas kystfarvande , i dette tilflde Gabon .
Desuden frer EU ' s politik til forarmelse af de lokale fiskersamfund .
Hele EU ' s politik p dette omrde m tages op til fornyet behandling .
<CHAPTER ID=5>
Interimsaftale om handel EF / Republikken Aserbajdsjan
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0287 / 98 ) af Schwaiger for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af interimsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab p den ene side og Republikken Aserbajdsjan p den anden side om handel og handelsanliggender ( KOM ( 96 ) 613-5467 / 97 - C4-0315 / 98-96 / 0299 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=45 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , i forret 1997 vedtog Europa-Parlamentet med stort flertal samarbejds- og partnerskabsaftalen med Republikken Aserbajdsjan .
Ratifikationsaftalen for denne aftale , som regulerer de samlede forbindelser mellem Den Europiske Union og Aserbajdsjan , vil frst vre afsluttet om nogen tid .
Derfor sttes de dele af aftalen , som ikke krver ratifikation , ssom demokratiklausulen , bestemmelserne om varehandel , konkurrence og institutionelle bestemmelser , i kraft forud i form af en interimsaftale , som det er normalt ved denne type aftaler .
<P>
P vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser foreslr jeg i dag Europa-Parlamentet at godkende denne interimsaftale .
I initiativbetnkningen fra 1997 om det konomiske samarbejde med Aserbajdsjan godkendte dette Parlament flgende hovedprincipper , som jeg havde foreslet : For det frste ndvendigheden af et snvrere konomisk og politisk samarbejde mellem Den Europiske Union og Aserbajdsjan , for det andet Aserbajdsjans geostrategiske betydning som et olierigt land og som mellemled for Den Europiske Unions konomiske forbindelser med de centralasiatiske republikker og for det tredje ndvendigheden af at sttte et snvrere regionalt samarbejde mellem de transkaukasiske republikker , alts mellem Aserbajdsjan , Georgien og Armenien , fra Den Europiske Unions side . Endelig sttte til fredsprocessen til lsning af konflikten om Nagorno-Karabakh .
<P>
I mellemtiden har den Aserbajdsjanske konomi udviklet sig yderligere i positiv retning .
Inflationen er under kontrol , den rlige prisstigning ligger p kun 3 % .
Handelsbalancen og budgettet balancerer nsten . Bruttonationalproduktet er gennem flere r vokset med ca .
5 % . Det eneste svage punkt i konomien er moderniseringen af landbruget , som endnu ikke er slet igennem .
<P>
Hvad angr det politiske samarbejde , br EU ' s tekniske hjlp til at opbygge en moderne administration og et uafhngigt retsvsen intensiveres yderligere .
Desuden br Aserbajdsjans overordnede lovgivning om ytrings- og pressefrihed fuldstndiggres , og i praksis br der etableres en strre mediepluralitet .
Sttten fra Den Europiske Union , som via Echo og hjlp fra medlemsstaterne udgr 75 % af den samlede hjlp , der p verdensplan ydes til Aserbajdsjan , m viderefres .
Nu som fr er over 20 % af Aserbajdsjans territorium besat af fremmede tropper . Under meget vanskelige betingelser skal der srges for over en million flygtninge i landet .
Aserbajdsjan er ganske vist potentielt et rigt land , men indtil olieforekomsterne kan udnyttes fuldt ud om nogle r , rder landet p ingen mde over de finansielle midler , der skal til for at forsrge en million flygtninge .
<P>
Interimsaftalen er alts en vsentlig etape i den videre styrkelse af vores samarbejde med de transkaukasiske republikker . Vi betragter den ogs som en tilskyndelse til snart at f lst Nagorno-Karabakh-konflikten .
Der findes nye vigtige initiativer til at forbedre de transkaukasiske trafik- og energinet . Her er Aserbajdsjan en vsentlig deltager .
Nr pipelinen via Georgien bnes , hvilket forventes at ske i oktober 1998 , vil Aserbajdsjan kunne opn strre selvstndig konomisk gennemslagskraft og ogs strre uafhngighed af naboerne mod nord og syd .
<P>
bningen af det mellemasiatiske omrde via de transkaukasiske republikker med jernbaner og veje , projektet Racika , som EU er med til at finansiere , vil fre yderligere impulser for Aserbajdsjans konomi med sig .
Herunder hrer ogs et tttere samarbejde mellem Moldavien , Ukraine , Georgien , Aserbajdsjan og de mellemasiatiske republikker for yderligere at lukke op for konomiske forbindelseslinjer mellem Europa og denne region .
<P>
Denne interimsaftale og den srlige finansielle hjlp til Aserbajdsjan er i vrigt ndvendige etaper for at give Aserbajdsjan en sttte i samme omfang , som Armenien og Georgien allerede har modtaget fra Den Europiske Union .
Vi hber , at der med en fortsat hurtig udvikling af demokratiet vil blive skabt grundlag for et tt , tillidsfuldt og varigt samarbejde mellem Aserbajdsjan og Den Europiske Union i begge parters interesse .
Vi satser p en tt regional integrering af Transkaukasien og tilbyder vores hjlp til selvhjlp til denne region , som i mange henseender politisk , konomisk , kulturelt og samfundsmssigt er begyndt at nrme sig Europa .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Mange tak , hr. formand . Hr .
Schwaiger , jeg vil gerne lyknske Dem . Sovsen og garnituren er prima , og retten er omhyggeligt tilberedt .
Men desvrre , for nu at blive i billedet fra i formiddags , fisken er ikke lngere frisk , og den efterlader en bitter eftersmag .
<P>
Interimsaftalen er en foregribelse af den handelspolitiske del af partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Set i lyset af de seneste 500 rs historiske virkelighed er det helt enkelt hyklerisk at pst , at fri handel p nogen mde af sig selv frer til demokrati og menneskerettigheder . Eller ogs er det - og det tillgger jeg ikke Dem , men de mennesker , der har forhandlet aftalen igennem i denne form , og som ogs s ensidigt praktiserer safety -klausulen - en kynisk negligering af de problemer , den berrte befolkning str over for .
<P>
Her er der sikkert ogs forbehold i medlemsstaterne , som man vil omg med denne interimsaftale .
Menneskerettighedssituationen er katastrofal .
Krigen med Armenien fortstter , trods alle formaninger fra OECD om at indg en fredstraktat .
Jeg vil ikke g i detaljer her og nvner derfor kun et par eksempler : Den 12. september mishandlede politiet i udkanten af en demonstration , som var organiseret af oppositionen , 34 journalister og beslaglagde deres udstyr .
Den 1. september blev journalisten Tai Hamid revet ud af sin bil og mishandlet .
I denne situation br vi benytte de eksisterende SNGaftaler til at yde hjlp , til at videreudvikle forbindelserne og ikke g denne handelspolitiske omvej .
Vi vil derfor undlade at stemme for Deres betnkning .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand . Et blik p kortet burde vre nok til at overbevise os om , hvor betydningsfuld Aserbajdsjan er for os .
Nogle gange har man jo indtryk af , at vores frende politikere nok har billeder hngende p deres kontorer , men ingen kort , selvom man dog altid br holde sig de geografiske kendsgerninger for je .
<P>
Et blik p kortet giver anledning til alvorlige bekymringer . Faren for krig vokser over hele verden .
Man behver blot at se p , hvad der uafbrudt sker i Afrika , derefter spndingerne mellem Iran og Afghanistan , som uden videre kunne brede sig ud over disse to landes grnser .
I Aserbajdsjan er der det ulste problem med Armenien om Nagorno-Karabakh eller om de omrder af Aserbajdsjan , som armenerne holder besat , og hvor der m findes en lsning , fr det er for sent .
<P>
Alt for ofte har man igen og igen skubbet problemerne foran sig , indtil de er get i hrdknude . Det kan nemt vise sig at vre tilfldet i Bosnien i morgen .
Man behver bare at se p , hvad der foregr i Kosovo .
Aserbajdsjan er ogs vigtig for os af andre grunde .
Det er et land med et vldigt konomisk potentiale , og selvom konomien p grund af den spndte situation ikke har kunnet udvikle sig helt sdan , som det havde vret ndvendigt - isr inden for landbrugssektoren str der meget tilbage at nske - har dette Aserbajdsjan alligevel stor betydning for os p langt sigt .
<P>
Men der er endnu en grund til , at Aserbajdsjan er interessant for os . Det er de ttte forbindelser mellem Aserbajdsjan og Tyrkiet .
Da jeg besgte Atatrks mausolum , lste jeg i en bog , hvor statsoverhoveder , der besger dette mausolum , skriver deres tanker ned , flgende ord af Aserbajdsjans prsident : Atatrk , vi melder dig , dine tyrker er her igen .
Det var ved afslutningen af sovjetsystemet , og det viser Tyrkiets betydning netop i dette omrde og ndvendigheden af et samarbejde med Tyrkiet , et samarbejde , som vi hele tiden afbryder med alle mulige aktioner , hvilket er uklogt , politisk uklogt p langt sigt .
<P>
Netop spndingerne mellem Iran og Afghanistan viser os , hvilke langfristede farer der lurer her , som vi m forebygge , for hvis det frst er get ls , er det for sent .
Derfor , tror jeg , m vi erkende Aserbajdsjans betydning .
Disse tvende forhandlinger fra vores side , disse sm forskellige punkter , som mske giver en lille lsning her og der , beskftiger sig imidlertid ikke med det store problem .
Vores samlede forbindelser til dette omrde er et tegn p stor svaghed , er ledsaget af store irritationsmomenter og viser blot endnu en gang ndvendigheden af hurtigst muligt at komme videre p dette omrde .
Selvom det kun er et lille skridt , kan jeg kun p det varmeste takke hr . Schwaiger for hans betnkning og kun hbe , at ogs hans personlige dynamik vil bidrage til , at man fortsat kan gre store fremskridt i forbindelserne til Aserbajdsjan .
<SPEAKER ID=48 NAME="Flynn">
Jeg vil ogs gerne slutte mig til medlemmerne og takke hr . Schwaiger for hans betnkning om interimsaftalen med Aserbajdsjan .
Jeg bifalder i srdeleshed den positive holdning til behovet for at uddybe vores relationer med dette land .
<P>
Interimsaftalen er den frste samlede aftale mellem Den Europiske Union og Aserbajdsjan .
Den vil give os et vigtigt grundlag til at regulere og hre Aserbajdsjan om alle handels- og handelsrelaterede sprgsml .
Aserbajdsjan er en vigtig strategisk partner for os som flge af dets geografiske placering og betydelige olieressourcer .
Der er s absolut noget i det , hr. von Habsburg sagde her .
<P>
Aserbajdsjan forventes i de kommende r at realisere sit potentiale som en vsentlig energiproducent og som transitland for handel mellem Europa og Centralasien .
Vores bilaterale handel steg sidste r med 59 % , omend det var fra et lavt punkt - med et betydeligt overskud i EF ' s favr .
<P>
Interimsaftalen vil hjlpe med til at skabe de rette betingelser for EF-virksomhedernes evne til at konkurrere i Aserbajdsjan .
De europiske virksomheder vil skulle arbejde hrdt for at bevare deres konomiske tilstedevrelse dr som flge af den skarpe konkurrence fra USA , Tyrkiet og fra fjernstlige og andre asiatiske lande .
Denne konkurrence vil blive endnu hrdere , nr olieeksporten ges til sit fulde potentiale .
<P>
EF er ogs en vsentlig donor for Aserbajdsjan .
Ved sidste rs udgang havde vi tildelt over ECU 220 millioner til Aserbajdsjan , og dette belb omfatter ikke de store regionale samarbejdsprojekter under Tacis-programmet , hvor Aserbajdsjan er en vsentlig aktr .
<P>
Kommissionen foreslr , at der leveres Aserbajdsjan finansiel bistand til hjlp med landets samfundsmssige genopbygning .
Som De ved , er forslaget lige nu til drftelse i Europa-Parlamentet .
Denne betnkning er af stor betydning for Aserbajdsjan .
Landet str lige nu over for en meget alvorlig konomisk situation med 70 % af befolkningen p eller under fattigdomsgrnsen .
Som flge af lave oliepriser er indtgterne fra oliesektoren blevet mindsket .
Det er ikke sandsynligt , at landet vil blive et vsentligt olieeksporterende land inden for de nste fem r som minimum .
<P>
Der er blevet henvist til Nagorno-Karabakh-konflikten , og den har gjort den konomiske situation i Aserbajdsjan endnu vanskeligere .
Omkring 20 % af landet er besat af Nagorno-Karabakh-armenske styrker .
Landet m endvidere forsrge tt ved en million flygtninge og internt hjemstavnsfordrevne personer .
Men regeringerne i bde Armenien og Aserbajdsjan er for nylig fremkommet med en rkke forsonende udtalelser , bl.a. i forbindelse med Baku-transportkonferencen , som Armenien p Kommissionens opfordring havde modtaget en srlig invitation til at deltage i .
<P>
Den Europiske Union sttter genoptagelsen af forhandlingerne i OSCE ' s Minsk-gruppe .
En vsentlig del af Unionens politik over for Aserbajdsjan gr ud p at fremme menneskerettighederne , som hr . Wolf nvnte .
Vi er ogs interesserede i demokratisering og i at sikre fred og politisk stabilitet i denne region .
<P>
De aserbajdsjanske myndigheder er godt klar over , at vi anser demokratiseringen for at vre et vsentligt element i vores partnerskab .
Kommissr van den Broek gjorde dette klart over for prsident Alijev , da de mdtes i Baku i juni .
Selvom interimsaftalen formelt set er en handelsaftale , er det blevet standardpraksis at drfte menneskerettighedssprgsml ved kontaktudvalgsmder .
Aftalen indeholder desuden en bestemmelse , der gr det muligt at suspendere den i tilflde af vsentlige forringelser i demokratiet og menneskerettighedssituationen .
<P>
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen bner formelt op for en dialog om disse sprgsml og omfatter visse forpligtelser , hvad demokrati angr .
Kommissionen overvger de fremskridt , der gres i relation til disse sprgsml , og har tilbudt at bist Aserbajdsjan i dets overgang til demokrati via demokratiprogrammet og Tacis-aktionsprogrammerne .
Vi str i forbindelse med OSCE og Europardet omkring disse sprgsml .
Jeg takker Parlamentet for dets overbrenhed .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg takker Parlamentets personale for deres bidrag til medlemmernes kondi .
P grund af den tid , der gr mellem stemmeklokken og afstemningen , tror jeg , at vi alle har brug for lidt gymnastik .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Ford .
Det vil blive videregivet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand . Efter afstemningerne vises det altid , hvordan medlemmerne har stemt .
Det er meget vigtigt for os , at vi kan fortlle journalisterne og de interesserede borgere , med hvilket flertal der er blevet stemt .
Afstemningsresultatet vises imidlertid for det meste kun i s kort tid , at man ikke kan n at notere det .
Derfor vil jeg gerne bede om , at afstemningsresultatet vises lngere , s man i fred og ro kan skrive det ned .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rbig .
Vi vil tage hensyn til Deres bemrkning og forsge at g frem i et tempo , som De anser for hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , lige et teknisk problem .
Jeg sidder selv i IPE I , og det var heldigt , at jeg der holdt je med skrmen , for ringeklokken virker ikke for jeblikket .
Det ville vre rart , hvis dette bliver undersgt inden nste mde om to uger i alle dele af bygningen , hvor medlemmerne har kontorer .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Tak , hr. van Dam .
Jeg har noteret det og vil srge for , at det sker p denne mde .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 10.44 )
