<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">


Fru formand , det drejer sig om et sprogligt problem vedrrende protokollen fra i gr .
<P>
I den franske version af protokollen fra i gr har man i punkt e ) oversat den engelske term  STOA studies  med STOArapport .
STOA udarbejder ikke rapporter , men derimod undersgelser .
Jeg ville nske , at oversttelsestjenesten vnnede sig til at tale om undersgelser fra STOA og ikke om rapporter , s rapporternes uafhngighed og ansvar helt overlades til Parlamentets udvalg .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Pompidou , Deres bemrkning drejede sig om en sproglig rettelse , og det er klart , at hvis teksten kan forbedres og gres mere korrekt , skal vi gre det .
Det vil blive gjort .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , man fortalte mig i gr , at igen er der en assistent for parlamentsmedlemmet Schierhuber , der er blevet overfaldet og har vret udsat for rveri . Der har vret indbrud i parlamentsmedlemmet Schiedermeiers bolig .
Hvornr imdekommes kravet fra over 150 parlamentsmedlemmer om , at sikkerhedsforanstaltningerne i Bruxelles styrkes ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , Deres bemrkning er aldeles relevant , og som De ved , bestrber vi os p at f stoppet det , men det kan ikke gres p et jeblik .
Jeg kan dog fortlle Dem , at der er blevet truffet mange foranstaltninger i den retning , som De ligesom mange af Deres kolleger gentagne gange har nsket det .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , jeg nsker blot at fremlgge en lille erklring for at informere Parlamentet og mine kolleger om , at selvom regeringen er nok s from og hylder kristne principper , bliver demonstrerende landmnd , som er bekymrede over deres fremtid p grund af adskillige r med elendig hst , og fordi de er p fallittens rand , i Portugal i dette jeblik mdt med kampvogne , helikoptere , stormtropper og hunde .
Hvis det virkelig er dn humanisme , der kendetegner mit lands regering , m jeg protestere .
Jeg har altid vret tilknyttet landbruget , jeg har demonstreret inden for lovens rammer med de midler , som det er lovligt at gribe til .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at det selv i et demokrati kan vre svrt at glemme visse vaner fra diktaturets tid .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Rosado Fernandes , jeg lyttede til Dem , men der var ikke tale om et indlg til forretningsordenen , og det ved De godt .
<P>
Mine damer og herrer , vr venlige kun at komme med indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , dette er mske ikke en bemrkning til forretningsordenen , men til verdensordenen . Hvis De vil tilst mig t minut .
I morges blev det kendt , at Burkina Faso har ratificeret Ottawa-traktaten , traktaten mod landminer .
Herved er antallet af ratificerende lande net op p 40 . Derved trder traktaten i kraft 1. marts 1998 , og dermed kan vi fra 1. marts 1999 begynde at befri verden for landminer .
Fordi Parlamentet ogs har gjort meget for at f Ottawatraktaten op at st , skal vi ikke kun lyknske Canadas regering og Burkina Fasos regering , fordi det er det 40. land , men mske ogs os selv meget stilfrdigt .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bertens .
Det var ganske vist ikke et indlg til forretningsordenen , men vi er alle klar over betydningen af den information , som De dr gav os .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , jeg har mske ikke et punkt til forretningsordenen , men et sprgsml til Dem .
Jeg indgav sledes den 7. april i r et skriftligt sprgsml til formanden for Parlamentet , alts for fem mneder siden , om licitation og levering af mbler til Europa-Parlamentets bar og restaurant .
Jeg har endnu ikke modtaget svar p trods af flere telefonsamtaler med formandens tjenester .
Nu sprger jeg Dem : Hvordan fr jeg svar p dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Plooij-Van Gorsel , jeg kan naturligvis ikke give Dem noget svar med det samme , da jeg ikke kendte dette brev .
Jeg vil imidlertid bede formanden om at svare p det sprgsml , som De stillede ham i april , hvis han ikke allerede har besvaret det .
<CHAPTER ID=2>
Integrering af knsaspektet i udviklingssamarbejdet
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0291 / 98 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om integrering af knsaspektet i udviklingssamarbejdet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Junker">
Fru formand , kre kolleger . At styrke kvindens stilling er et vigtigt ml i sig selv .
Hvis kvinder opnr samme status og fr samme muligheder og samme sociale , konomiske og lovgivningsmssige rettigheder som mnd samt ret til reproduktiv sundhed og ret til beskyttelse mod knsspecifik vold , vil menneskets velbefindende generelt blive get .
<P>
Dette er p ingen mde en trosbekendelse fra et feministisk manifest , men stammer fra en publikation fra De Forenede Nationer , som i forbindelse med den fjerde verdenskvindekonference i Peking udgav den srdeles oplysende bog The World ' s Women 1995 .
De slutninger , man kan drage af denne bog , er identiske med udgangspunktet for EU-Kommissionens mainstreaming -koncept , hvorefter knsaspekter skal integreres i alle politiske omrder , herunder ogs i udviklingssamarbejdet .
<P>
Den Europiske Union spillede en god og konstruktiv rolle i Peking - det gentager jeg gerne og kan sige det ud fra egen overbevisning .
I den handlingsplatform og sluterklring , der blev vedtaget i Peking , forpligtede alle deltagere sig til med mlrettede initiativer og inden for rammerne af deres respektive kompetence at fjerne diskriminering og bidrage til faktisk ligestilling af kvinder p alle tilvrelsens omrder , det vil sige opdragelse , undervisning og uddannelse , erhverv og familie , socialvsen , politik , konomi og videnskab , retsvsen , kultur , medier osv .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning er et gldeligt tiltag med henblik p at skrpe bevidstheden om , at styrkelse af kvinders rettigheder ganske enkelt er nglen til den ofte fremhvede bredygtige udvikling .
Intentionen om , at de afsatte bevillinger - hvis omfang desvrre er yderst beskedent - ikke kun skal anvendes til operationelle projekter , men ogs til bevidstgrelsesinitiativer , fortjener klart at blive stttet .
<P>
Hidtil har integreringen af kvinders interesser i udviklingssamarbejdet bde indholdsmssigt og personalemssigt vret srdeles mangelfuld p s vigtige omrder som landbrug og kvgavl , fiskeri , skovbrug , drikkevandsforsyning , nd- og katastrofehjlp , men ogs inden for handel , levnedsmiddelforarbejdning eller den lette industri .
Dette skyldes ikke mindst hrdnakkede fordomme og kulturelle og religise hindringer kombineret med manglende viden .
<P>
Her skal vi ikke endnu en gang opregne hele spektret af diskrimineringer af kvinder inden for alle kulturkredse .
Problemerne er jo velkendte .
Vi kan sige , at forslaget til forordning her er et skridt i den rigtige retning .
Det er dog kun et lille skridt , som skal flges op af flere .
<P>
Jeg skal udtrykkeligt psknne , at talrige ndringsforslag fra frstebehandlingen er blevet taget op , men der er en afgrende mangel ved Rdets flles holdning . Det har nemlig begrnset gyldighedsperioden .
Jeg mener , at det er rigtigt efter fem r at kontrollere , hvordan programmet har virket . Men problemet er p ingen mde lst i lbet af fem r , og det er ndvendigt , at vi fortstter vores bestrbelser .
Derfor foreslr jeg , at tidsbegrnsningen fjernes . Jeg regner med bred tilslutning i Parlamentet .
<P>
Dermed styrkes kravet om at opfatte integreringen af knsspecifikke sprgsml i udviklingssamarbejdet som en tvrgende opgave , som skal praktiseres inden for hele udviklingssamarbejdet .
Det glder om at opn en hj spredningseffekt , som det ogs fremgr af programmet .
Det krver en koordineret indsats sammen med medlemsstaterne . Det er nemlig ikke kun i udviklingslandene , at bevidsthedsgrelse er ndvendig , det glder ogs for os selv .
Det vil sige , at alle beslutningstagere p fllesskabsplan skal have en passende videreuddannelse . Her m det ikke kun dreje sig om de skaldte hrde faktorer , men det skal ogs handle om de nye omrder inden for udviklingssamarbejdet , som i stigende grad fr betydning : menneskerettigheder , demokratisering og retsstatslige forhold , deltagelse i det civile samfund , good governance , handel , makrokonomiske analyser , opfyldelse af de grundlggende menneskelige behov , bekmpelse af fattigdommen og reproduktiv sundhed .
Her skal man primrt udnytte de eksisterende strukturer i udviklingslandene og de lokale kapaciteter .
<P>
Men selv den bedste hensigt og den mest fremragende forordning hjlper ikke , hvis der mangler det forndne personale til at fre dem ud i livet . Det glder p srlig ijnefaldende mde i den aktuelle sammenhng .
Europa-Parlamentet og dets udvalg har lnge klaget over den utilstrkkelige personalemssige udrustning for arbejdsomrdet kvinder og udvikling i Kommissionen .
Nu er bunden net !
Den A-embedsmand , som var ansvarlig for knssprgsml i generaldirektoratet , har forladt denne stilling . En efterflger er ikke i sigte .
Jeg hrer , at det oprindeligt planlagte stillingsopslag er blevet stoppet .
Nu er der kun en national ekspert fra Sverige til at holde skansen .
Det ville jeg gerne have haft en kommentar til fra Kommissionen , for det er et sprgsml om trovrdighed .
Her har Kommissionen en klar forpligtelse over for Parlamentet , men isr da over for kvinderne i udviklingslandene !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , i Udvalget om Kvinders Rettigheder har vi beskftiget os intensivt med emnet  udviklingssamarbejde og knsaspekter i udviklingssamarbejdet  .
Jeg var med i Peking som ordfrer og kan kun sige , at det var rigtige beslutninger , der blev truffet dr .
Handlingsplatformen giver os en handlingsramme .
Hvis vi ikke gennemfrer det , der blev pbegyndt dr , hjlper selv den bedste erklring om bredygtighed ingenting .
Nr vi nu har erkendt , at kvinder er nglen til udvikling , s skal forordningen hurtigst muligt trde i kraft .
<P>
Vi har hrt fru Junker sige , at der her er store vanskeligheder i forbindelse med Kommissionens gennemfrelse .
Vi har her ogs to budgetposter , som for tiden er blokeret .
Med forordningen vil vi f det strkt tiltrngte retsgrundlag til at kunne gennemfre knsspecifikke anliggender .
<P>
Nu blev det ogs nvnt , at stillingerne i Generaldirektorat Ib og VIII tidligere har ydet et godt stykke arbejde .
Man har sledes ikke kun overvget pilotprojekter i forbindelse med mainstreaming , men ogs udviklet metoder , som gr det muligt at vurdere de enkelte projekter med henblik p knsspecifikke virkninger .
Enkeltprojekter i de lande , vi samarbejder med , er blevet nje undersgt med henblik p deres virkninger for piger og kvinder .
I anden rkke er der ivrksat initiativer til at bevidstgre personalet i Kommissionen og andre tjenestesteder om sprgsml vedrrende det knsspecifikke samarbejde .
Man m ikke stoppe nu , vi skal videre .
Hvis de f stillinger i Kommissionen ikke bliver besat , er alle vores anstrengelser meningslse .
<P>
Derfor mener jeg , at vi skal fortstte initiativerne og hurtigst muligt f frigivet bevillingerne p de to pgldende budgetposter , post B7-611 og B7-631 .
Udnyttelsen af bevillingerne l her p 93 % , alts en meget hj udnyttelsesprocent .
<P>
Her skal der alts hurtigst muligt gennemfres foranstaltningerne for omrderne forebyggelse af kriser , menneskerettigheder , demokratisering og basisuddannelse i vores samarbejdslande .
Jeg skal endnu en gang fremhve , som fru Junker allerede har gjort det , at med en tidsbegrnsning begrnses forordningens virkninger naturligvis strkt .
Hvis vi bliver enige om , at tidsbegrnsningen skal ophves - jeg gr ud fra , at der vil vre flertal for det her i Parlamentet - er det en meget vigtig beslutning .
Men derfor er det alligevel fortsat ndvendigt permanent at evaluere virkningerne af denne politik .
Ophvelse af tidsbegrnsningen er imidlertid et centralt anliggende .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , ved emner som dette er man jo vant til , at Parlamentets kvinder fr salen for sig selv .
S meget desto mere glder det mig , at netop vores side i Parlamentet dog er reprsenteret af nogle herrer , og det endda i hjere grad end den side , der almindeligvis synes at vre s bevidst om disse sprgsml .
At Lord Plumb s gr netop nu i det forkerte jeblik , det er s en anden sag !
<P>
Mine damer og herrer , det beklages til stadighed , at der i udviklingssamarbejdet ikke i tilstrkkelig grad ses p og tages hensyn til de kulturelle forhold i de respektive lande .
Ogs ved den knsspecifikke tilgangsvinkel til udviklingspolitikken m vi forholde os til den kendsgerning , at der i andre landes samfund hersker en traditionel arbejdsdeling , og vi ved allesammen , at det ikke nytter noget at ville vende op og ned p forholdene .
<P>
I frste omgang skal det alts dreje sig om at definere og derefter ogs i get grad sttte de omrder , som frst og fremmest angr kvinder .
Sledes har f.eks. projekter , som netop tilbydes p omrderne levnedsmiddelforsyning eller sundhed , haft srlig stor succes .
Derfor er det i en rkke lande ogs netop de projekter , som angr privatln , der gives til kvinder , der fungerer , og her kan der egentlig i alle rapporter dokumenteres en hj moral med hensyn til tilbagebetaling .
<P>
Nu som fr er det efter min mening absolut uddannelsesomrdet , der skal prioriteres hjest , ikke kun fordi kvinderne udgr en srlig stor andel af analfabeterne , men ogs fordi et hjere uddannelsesniveau frer til en strre bevidsthedsgrelse om sprgsml vedrrende befolkningsudviklingen , fordi sdanne kvinder ogs er mere bne over for fdselskontrol .
<P>
Men vi skal vre opmrksomme p n ting . Nr vi udvider kvindernes aktionsradius , og den tangerer mndenes , er der altid to muligheder .
Enten frer det til konflikt eller til konsensus , og for familierne er der vel ingen tvivl om , at det sidste er en fordel .
Netop p familieplanlgningsomrdet m vi heller ikke tillade , at hele ansvaret for befolkningsudviklingen lgges over p kvinderne .
Dette er et srligt moment , som for knsaspektet betyder , at begge parter - mnd og kvinder - skal have et ansvar .
<P>
Ogs i denne betnkning krves der - som ved andre emner - at medlemsstaterne samarbejder .
Det er et tema , som netop p udviklingsomrdet til stadighed str p dagsordenen i alle mulige anledninger .
Jeg vil vre Kommissionen meget taknemmelig , hvis vi kunne f tilbagemeldinger om samarbejde , der er lykkedes , s vi for en gangs skyld kan stte kryds ud for et omrde og sige , at her fungerer det .
Tak til ordfreren !
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , det vil sikkert glde fru Gnther at hre , at De Grnne er s avancerede , at en af os vil tale om dette emne .
Faktisk fremlagde jeg Nel van Dijks betnkning i Udvalget om Kvinders Rettigheder , da Nel selv var fravrende , s det er et emne , jeg kender til .
Jeg mener , at det er et meget vigtigt omrde .
<P>
Jeg er netop vendt tilbage fra Indien , hvor jeg besgte Dalai Lama i Dharamsala .
Hvis vi ser p landsbylivet i Indien og kvindens centrale rolle i det samfund samt behovet for at henvende os til kvinderne for at f dem til at fungere som lokomotiver i landsbyens udvikling , m man konstatere , at det er et omrde , som EU br fokusere mere p .
<P>
Jeg mener , at fru Junkers betnkning er fremragende , fordi den understreger det vsentlige , nemlig at vi br bruge vores penge p at uddanne , udvikle og sttte kvinder i udviklingslandene og ikke ndvendigvis bruge alle pengene p at uddanne kvinder i Kommissionen i Bruxelles .
<P>
Det kan vre vigtigt - bevidstgrelsen og hensyntagen til knsaspektet i politikkerne hos Kommissionen og i resten af Unionen - men nglen br vre , at vi skal bruge pengene fra disse budgetposter p kvindeprojekter i selve udviklingslandene .
Det er en vigtig del af hendes betnkning , og jeg hber , at Kommissionen vil reagere positivt .
<P>
I Udvalget om Kvinders Rettigheder drftede vi , hvordan vi i hjere grad kan indfre knsaspektet i politikkerne : at f effektive stende udvalg med flere kvindelige medlemmer , at sikre bedre kvindelig reprsentation hos udviklingslandene i AVS-delegationerne , at sikre , at vi overvger og evaluerer alle udviklingsprojekter fra EU , hvad angr deres indvirkning p kvinder i udviklingslandene og sikre , at der sker en tilbagemelding , ikke kun til Kommissionen , men ogs til Parlamentet , sledes at vi kan sikre en get hensyntagen til knsaspektet i EU ' s udviklingssttte .
Hvis dette kunne lade sig gre , ville det vre et betydeligt fremskridt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil ikke tage ordet uden at takke ordfreren og Udvalget om Udvikling og Samarbejde for deres arbejde vedrrende hensynet til ligestilling mellem mnd og kvinder inden for rammerne af EU ' s udviklingssamarbejde .
<P>
Kvinden er mandens fremtid , som sangeren Jean Ferrat har udtrykt det .
Dette er isr rigtigt med hensyn til udvikling .
Hvis man f.eks. har vret i Afrika , har man kunnet se , at kvinderne dominerer i udviklingsprocessen .
Deres bidrag er af afgrende betydning svel p det konomiske omrde , og navnlig i den uformelle eller folkelige konomiske sektor , som p landbrugsomrdet .
<P>
Ligeledes kan man ikke rose deres bidrag til genoprettelses- og genopbygningsprocessen nok .
<P>
Er det ndvendigt ogs at fortlle om den rolle , de spiller i forebyggelsen af konflikter og i fredsbevarelsen ?
Ikke desto mindre er kvinderne , som er drivkraften i udviklingen , ofre for alvorlig forskelsbehandling og social , familiemssig , konomisk og politisk diskrimination i udviklingslandene , og deres bidrag til udviklingen sker til trods for betydelige hindringer for ligestillingen .
<P>
Ud over hensigtserklringer drejer det sig i dag for EU om at gennemfre de udmrkede beslutninger , som den har vedtaget ved underskrivelsen af aktionsplatformen og erklringen fra Peking-konferencen i 1995 , og at omstte dem til handling , isr i politikken vedrrende udviklingsbistand .
<P>
Man kan derfor kun glde sig over Rdets forslag til forordning , som sigter p at tildele kvinderne deres fortjente rolle som afgrende aktrer i udviklingen ved at srge for , at alle handlinger og strategier i forbindelse med udvikling p systematisk vis indeholder en analyse af knsaspektet .
Det er nemlig vigtigt , at Den Europiske Unions handlinger i forbindelse med udvikling svarer til kvindernes behov og prioriteringer p lokalt niveau .
Det er vigtigt , at de kan deltage fuldt ud i udarbejdelsen og gennemfrelsen af udviklingsprojekter .
<P>
Jeg vil derfor fortlle Dem i dag , at jeg p vegne af min gruppe , Europisk Radikal Alliance , helt og holdent sttter indstillingen fra Udvalget om Udvikling , isr fordi vi mener , at inddragelsen af knsaspektet i fllesskabsaktionerne til fordel for udviklingen ogs er en garanti for deres succes .
Jeg mener ogs , at det er upassende at udstte denne forordning , som indeholder et s ambitist program .
Derfor har jeg sammen med mine kolleger i udvalget modsat mig forordningen , sdan som Rdet har foreslet den , og jeg tror , at Parlamentet vil blive hrt p dette punkt .
<P>
Begrebet ligestilling mellem mnd og kvinder br helt bestemt vre indprentet i vores tankegang .
Det br ogs p vedvarende vis prge Den Europiske Unions indsats p udviklingsomrdet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Fru formand , som menneske og som parlamentariker m jeg erkende , at vi lever i et samfund , svel mod nord som mod syd , hvor kvinderne har store vanskeligheder med at n de poster , hvor de sociale , politiske og konomiske beslutninger trffes .
Denne ulighed mellem mnds og kvinders muligheder udgr et umdeligt spild af evne og talent , der er endnu mere tydeligt i de mindre udviklede lande .
Jeg tror ikke p et system baseret p kvoter eller bekendtgrelser .
Jeg tror derimod p en grundig bevidstgrelse om dette problem , som Europa-Parlamentet da ogs har spillet en eksemplarisk pionerrolle til fordel for .
<P>
Der er en gammel talemde i mit land , der siger :  Mange bkke sm gr en stor   .
Jeg er enig i genfremsttelsen af de ndringsforslag , der er blevet stillet til denne forordning , for man m ikke glemme de mindre , operationelle projekter . Man m bekrfte , at der kun er n samarbejdspolitik i Den Europiske Union , og prcisere prioriteringsomrderne med henblik p en kvindelig deltagelse i ndhjlpsaktioner og kriseforebyggelse , menneskerettigheder og demokratisering , konomisk analyse , handel samt seksuel og reproduktiv sundhed .
<P>
Det er vigtigt at gre en ende p det undtagelsesmssige og finde tilbage til det normale , hvad angr kontrakttildeling efter bud fra modtagerlande og udviklingslande i samme region .
EU kan ikke tage med den ene hnd og give med den anden .
<P>
Til slut : Hvorfor p forhnd faststte afslutningen p et program , der sigter mod at styrke kvinders tilstedevrelse i EU ' s organers udviklingspolitik , ved fem r fr at udstede en for tidlig ddsattest ?
Man behver blot at se , hvor langsomt de store sociale forandringer har bevget sig i udviklingslandene , den langsomt positive udvikling i gennemsnitslevealder , brneddelighed , alfabetiseringsgrad og fdselstal eller sgar i BNP pr. indbygger for ikke at forvente mirakler p dette omrde .
Desvrre skal vi , og Rdets holdning bekrfter det , stadig hre fru Junker rbe p mere kvindemagt i Kommissionens tjenester og delegationer i mange r endnu .
<SPEAKER ID=19 NAME="Flynn">
Fru formand , frst vil jeg gerne hilse Parlamentets henstilling velkommen og udtrykke Kommissionens tilfredshed med Parlamentets sttte til svel oprettelsen af denne budgetpost i 1990 som til Kommissionens politik for kvinde- og knssprgsml i udviklingssamarbejdet siden verdenskvindekonferencen i Beijing i 1995 .
<P>
Jeg er meget glad for muligheden for at takke Parlamentet for det fremragende arbejde , som isr ordfreren , fru Juncker , har udfrt p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde og fru Grner p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Vi anerkender , at den store erfaring og det store engagement fremmer et godt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen p dette omrde .
<P>
Den foreslede henstilling har til forml at skabe et sammenhngende og stabilt retsgrundlag for foranstaltninger , som er af central betydning for kvaliteten og effektiviteten af vores udviklingssamarbejde samt for social retfrdighed og lighed .
Det er absolut vsentligt , at vi fr forordningen vedtaget s hurtigt som muligt , sledes at vi kan bruge pengene til det planlagte forml .
<P>
Tidligere har man i udviklingsprojekterne overset to vigtige aspekter .
For det frste har man ofte undladt at tage hensyn til kvinders forskellige konomiske og sociale roller inden for projektomrderne .
Derfor var projekterne undertiden udformet p grundlag af et ufuldstndigt billede og uden , at den mest relevante part deltog .
Det er netop det , hr . Kerr var inde p .
En sdan fremgangsmde mindsker naturligvis deres chancer for at lykkes .
<P>
For det andet har man p politisk og planlgningsmssigt niveau lagt utilstrkkelig vgt p de fortsatte og alvorlige forskelle mellem kvinder og mnd i udviklingslandene .
Det var det punkt , fru Gnther understregede s kraftigt .
Disse forskelle mindsker mulighederne for , at kvinder kan yde et betydningsfuldt bidrag til konomien og samfundet , og de fungerer som bremse p samfundsudviklingen som sdan .
De fastholder ogs kvinder i underordnede roller .
S vi forsger at komme videre med netop det , fru Grner sagde , nemlig virkeliggrelsen af den platform , der blev aftalt p verdensplan i Beijing .
<P>
Af disse tre grunde er en strategisk og katalytisk indfaldsvinkel s vigtig .
Hvis man blot finansierer yderligere projekter til gavn for kvinder , risikerer man at marginalisere sprgsmlets betydning .
Det vil ikke f tilstrkkelig virkning , og indflydelsen p kvaliteten og effektiviteten p lngere sigt af udviklingen af ligestillingsaktiviteter vil blive minimal .
I stedet indeholder den foreslede forordning foranstaltninger om at sttte en massiv inddragelse af knspolitiske sprgsml i Fllesskabets politikker for udviklingssamarbejde og -programmer .
Det var det , der blev slet fast i Beijing med hensyn til platformen .
<P>
Samtidig tilskynder vi til srlige interventioner , der har til forml at reducere forskellene mellem kvinder og mnd , og som finansieres over de nuvrende bevillinger , og det i tilstrkkelig stor skala .
Vi mener , at det er den rette fremgangsmde .
Dette er i overensstemmelse med den fremgangsmde med hensyn til ligestilling , man hlder til i de seneste konklusioner fra Rdet samt i en tidligere resolution og navnlig ved Beijing-konferencen .
Det er den bredtfavnende ligestillingsmetode , vi forsger at fremme .
<P>
Denne opgave krver en grundig , opfindsom og lbende omdefinering af de traditionelle fremgangsmder og arbejdsmetoder .
Den internationale erfaring viser , at dette ikke er nogen nem eller hurtigt overstet opgave .
Men den frste midtvejsrapport om integration af knspolitik i udviklingen viser , at der allerede er udfrt et omfattende stykke arbejde , og at man er kommet godt i gang .
Fru Juncker fremfrte et meget strkt argument vedrrende personale , og vi anerkender betydningen af hendes bemrkning .
Vi forsger at opretholde personaleniveauet , men jeg er ndt til at sige , at det ikke er let .
<P>
Den nuvrende vanskelige personalesituation giver os et meget begrnset manvrerum i denne sag .
Der er ikke altid adgang til specialiseret sagkundskab , og den kan ikke altid overfres inden for direktoratet .
Jeg har noteret mig , hvad fru Juncker og hr . Kerr sagde .
Det er vigtigt at videreudvikle uddannelsen bde internt i Kommissionen og for mennesker i udviklingslandene .
<P>
Kommissionens holdning til de 20 fremsatte ndringsforslag , der er til afstemning , er flgende : Vi kan fuldt ud sttte seks af dem , 1 , 7 , 9 , 10 , 14 og 20 og ligeledes dele af 11 , 17 og 18 .
Vi kan ogs til dels acceptere ndringsforslag 2 og 4 , selvom vi mener , at der er behov for visse omformuleringer for at fastholde et tydeligt fokus p ligestillingsaspektet ved denne budgetpost .
Der er tale om en budgetpost , som bestr af en sammenlgning af to tidligere budgetposter .
<P>
Vi kan ikke acceptere flgende ndringsforslag : 3 , 5 , 6 , 8 , 12 , 13 , 15 , 16 og 19 samt dele af 11 , 17 og 18 .
Jeg skal ganske kort skitsere de vigtigste grunde til Kommissionens holdning .
Nogle ndringsforslag , f.eks. 12 og 13 samt dele af 18 , ville skabe nye proceduremssige hindringer , navnlig med hensyn til de interinstitutionelle krav .
Dette ville umuliggre en korrekt forvaltning af budgettet i lyset af de begrnsede menneskelige ressourcer , Kommissionen har til rdighed .
Med hensyn til ndringsforslag 8 er vi ganske vist enige i hensigten , men de foreslede aktiviteter er for ambitise for vores personaleressourcer .
<P>
Endelig vil flere ndringsforslag - 16 , 19 og dele af 11 - vre inkonsekvente i forhold til de eksisterende interinstitutionelle aftaler eller krve ndringer af de eksisterende udvalgsprocedurer .
Andre - ndringsforslag 15 og dele af 18 - vil pvirke Kommissionens nuvrende kompetencer .
Som De ved , haster det lidt med at f vedtaget forordningen .
Budgetposten for integration af kns- og udviklingspolitik er i jeblikket blokeret , indtil der kan findes et retsgrundlag .
S vi er taknemmelige for Parlamentets sttte til vores bestrbelser p hurtigst muligt at skabe fremskridt for denne foranstaltning .
Tre r efter verdenskvindekonferencen i Beijing har vi net meget .
Det er vi enige om .
<P>
En betydelig og stigende del af Fllesskabets hjlperessourcer rettes mod prioritetsomrderne fra Beijing .
Der tages vigtige skridt til at forbedre ligestillingsbevidstheden i Fllesskabets hjlpeprogrammer , s vedtagelsen af denne forordning om integration af knsaspektet i udviklingssamarbejdet , vil give os et stabilt grundlag for dette arbejde og give os mulighed for at intensivere vores bestrbelser .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdslshedens specielle virkninger for kvinder
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0272 / 98 ) af Marinucci for Udvalget om Kvinders rettigheder om arbejdslshedens specielle virkninger for kvinder .
<SPEAKER ID=22 NAME="Marinucci">
Fru formand , arbejdslsheden er det strste af alle problemer i Den Europiske Union .
Den er mere eller mindre udtalt i Europas forskellige regioner , men overalt er den en trussel for familiernes fred og for institutionernes stabilitet .
I lbet af rene har studier , undersgelser , nationale foranstaltninger , fllesskabsforanstaltninger , Delors ' hvidbog , ministerrdsmder og topmder aflst hinanden , og de er kommet med nogle lsninger , som var mere eller mindre gennemfrlige - og som mere eller mindre blev gennemfrt - men problemet bliver ved med at eksistere , og det risikerer at blive vrre .
Midt i al den elendighed er der kun et enkelt lyspunkt : For frste gang i historien er der ikke nogen , der har fundet p at foresl den traditionelle udvej til at reducere mnds arbejdslshed , nemlig at sende kvinderne tilbage til kdgryderne .
<P>
Dette er uden tvivl et tegn p sejr for den nyfeministiske bevgelse , der ogs har revolutioneret indfaldsvinklen for de beskftigelsesmssige emner .
Det er et tegn p sejr for de mange kvinder , som overalt i Europa optrder stadig mere talstrkt p arbejdsmarkedet , hvorved de viser deres uigenkaldelige lyst til at deltage fuldt ud i alle aktiviteterne uden for hjemmet .
Men det er ikke det hele !
Det er ikke alene sket det , at ingen har tilladt sig at hente den gamle opskrift frem i lyset igen ; den gamle opskrift , som man flere gange havde overvejet og afprvet , lige fra starten af den industrielle revolution til i efterkrigstiden og under kriserne - der er ogs sket det , at Den Europiske Union fra topmdet i Essen fuldstndigt har integreret kvindesprgsmlet i debatten og i forslagene om beskftigelse i Europa , og dette har i hj grad smittet af p medlemsstaterne .
<P>
Man kunne s sprge , hvorfor vi ville have denne initiativbeslutning . Den ville vi have , fordi der under overfladen gemmer sig nogle uklarheder , som risikerer at liste det , vi lige er blevet af med gennem hoveddren , ind ad bagdren igen .
Mange foranstaltninger er nemlig stadig ikke blevet gennemfrt , og der er mange foranstaltninger , som er mangelfulde . Det er ligeledes ndvendigt at gre opmrksom p de mange modstningsforhold , der hersker inden for hele sprgsmlet om beskftigelsen og kvinders arbejdslshed .
<P>
Det frste modstningsforhold er , at der aldrig fr har vret s mange kvinder beskftiget i lnnet arbejde uden for hjemmet , men at der samtidig aldrig har vret s mange arbejdslse kvinder , som der er nu .
Dette sker netop , fordi der samtidig med det gede udbud af kvinder , der gerne vil ud p arbejdsmarkedet , er et get fald i eftersprgselen p begge kns arbejdskraft fra de private virksomheders og de offentlige institutioners side .
<P>
Det andet modstningsforhold er , at selvom der er en stigning i kvindernes beskftigelse , er der frst og fremmest tale om en stigning inden for deltidsstillingerne , de midlertidige stillinger og de tidsbegrnsede stillinger .
Deltidsarbejdet bliver mere udbredt , men det betyder ikke altid , at der s er strre mulighed for at forene de huslige aktiviteter med aktiviterne uden for hjemmet , eftersom der kan vre tale om arbejde i weekenden og i helligdagene , eller om aften- eller natarbejde .
Kvinders beskftigelse stiger med den form for arbejde , der indebrer f timer eller f dage om ret , men til gengld bliver den sociale sikring mindre .
Det hnder i vrigt , at den sociale sikring , som ikke tildeles p individuel basis , tvinger kvinderne til at sige nej til et lnnet arbejde , og ogs overgangen fra de passive beskftigelsespolitikker til de skaldte aktive politikker forhindrer i visse lande kvinderne i at f et bistandsbelb , som ikke i ordentlig tid bliver aflst af en arbejdsindtgt , og dette glder ogs for de enlige mdre .
<P>
Det tredje modstningsforhold er , at selvom kvindernes uddannelse bliver bedre , stiger deres beskftigelse ikke proportionelt hermed .
Dette sker uden tvivl p grund af knsadskillelsen i skolerne , som forplanter sig til beskftigelsen og medfrer en knsadskillelse inden for de traditionelle kvindesektorer , men det er ikke den eneste grund , for der er arbejdslse kvindelige akademikere inden for de traditionelle mandsdominerede sektorer , som ofte har en hjere uddannelse end de jvnaldrende mnd , der allerede er i arbejde .
Det samme glder for erhvervsuddannelsen , som ikke giver nogen srlige muligheder for at f kvinder i arbejde , nr den sigter mod de traditionelle kvindejob , og ofte heller ikke , nr den vedrrer de traditionelle mandejob , sfremt beskftigelsesbehovet er mttet p dette omrde .
<P>
Alle disse modstningsforhold - der i vrigt optrder p et tidspunkt , hvor kvinderne , ogs som mdre og koner , lider under konsekvenserne af de unges store vanskeligheder med at komme ind p arbejdsmarkedet og deres mnds srgelige tab af deres job - har overbevist os om , at det er ndvendigt at gre kraftigt opmrksom p dette emne .
<P>
Vi er dels skuffede over holdningen i de retningslinjer for beskftigelsen , der blev vedtaget p topmdet i Luxembourg - hvor sprgsmlet om kvinders beskftigelse ikke blev integreret i de tre frste sjler , men blev holdt adskilt og fik en ubetydelig plads i den fjerde sjle - og over de nationale handlingsplaner , hvoraf nogle er absolut mangelfulde og ikke indeholder nogen kvantitative mlstninger ; og dels er vi skuffede over resultaterne af EU-ministrenes mde i Belfast om kvindeanliggender , der blev afsluttet , uden at der blev truffet nogen konkrete beslutninger .
Med dette forslag til beslutning , der er resultatet af det samarbejde og de vrdifulde bidrag , som kolleger fra alle grupper har tilfrt min oprindelige betnkning med deres ndringsforslag , vil vi gerne rette en kraftig opfordring til Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne om bde i de kommende retningslinjer for beskftigelsen og i retningslinjerne for strukturfondene at medtage , kommissr Flynn , nogle kvantitative mlstninger med en klar tidsplan og nogle prcise budgetbevillinger .
Vi anmoder desuden om , at man vedtager nogle foranstaltninger , der er baseret p gennemsnittet fra de tre medlemsstater , der har opnet de bedste resultater .
<P>
Vi nsker en mere klar definition af arbejdslsheden og en klar definition af deltidsarbejdet . Vi opfordrer arbejdsmarkedets parter til at indg en rammeaftale om alle former for atypisk arbejde .
Vi anmoder Kommissionen om et rammedirektiv om brnepasning - det ville glde mig meget , om kommissr Flynn forkyndte et sdant direktiv i dag - og vi hber p at f Parlamentets sttte til vores forslag .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , i Europa-Parlamentet har vi i dag med denne bredt anlagte debat om kvinders rettigheder endnu en gang vist os som en sand lobby for kvinders rettigheder .
Jeg mener , at lige rettigheder og muligheder for mnd og kvinder p uddannelsesomrdet og p arbejdsmarkedet er en af grundpillerne i det europiske hus .
Erhvervsarbejde - det ved vi alle - er mere end blot sprgsmlet om at f brd p bordet .
Det kvindelige kns evner , kvalifikationer og kreativitet i og uden for Den Europiske Union er en rigdom , som vi skal bygge p .
<P>
Alligevel har kvinder indtil nu - det viser betnkningen af Marinucci jo ganske klart - altid vret udsat for udprget diskriminering .
I arbejdsmarkedets spejl ses det , at kvinder gennemsnitligt er 30 % mere ramt af arbejdslshed , for slet ikke at tale om enkelte regioner i Unionen , hvor arbejdslsheden for kvinder er dobbelt s hj som den generelle arbejdslshedsprocent , samt at kvinder i hjere grad trnges ud af arbejdsmarkedet , at de skubbes ud p usikre jobs uden sikkerhed - alts de skaldte atypiske arbejdsformer - og at de trods deres kvalifikationer diskrimineres ved forfremmelser .
<P>
I De Europiske Socialdemokraters Gruppe ser vi den skbnesvangre fare for kvinder , at der sker en cementering af langsigtede store handicap , der glder for kvinder , nemlig en cementering af indkomstforskelle - kvinder tjener en tredjedel mindre - ijnefaldende diskriminering ved forfremmelser og fare for stigende arbejdslshed .
<P>
Betnkningen af Marinucci indeholder en lang rkke meget konkrete forslag til at forbedre foreningen af arbejdsliv og familieliv .
Men principielt er der et strkt behov for nytnkning samt for en koordineret aktion mellem medlemsstater og institutioner i EU .
Beskftigelsestopmdet har givet en frste impuls , men forslagene i de nationale beskftigelsesplaner til at fjerne forskelsbehandlingen af mnd og kvinder er fuldstndigt utilstrkkelige .
Her skal vi kraftigt ppege , at beskftigelsesfremmende initiativer i langt hjere grad skal inddrage kvinderne .
<P>
Jeg gr strkt ind for , at vi tager emnet benchmarking op , at vi stter tidsbegrnsede ml for , hvordan man fjerner disse diskrimineringer .
Betnkningen fremstter i beslutningen , frst og frmmest i nr . 23 , konkrete forslag til , hvordan diskrimineringen og forskellene mellem mnd og kvinder kan reduceres , og hvordan vi skal orientere os efter de tre medlemsstater i Unionen , der optrder forbilledligt .
Betnkningen af Marinucci indeholder mange srdeles gode ider .
<P>
Jeg takker varmt min gruppeflle for hendes arbejde , og jeg mener , at medlemsstaterne i hjere grad skal gres bevidste om dette problem .
Ved det sidste uformelle Ministerrd i strig var tre medlemsstater overhovedet ikke reprsenteret .
Tyskland , Storbritannien og Frankrig havde ikke engang sendt ministre til det uformelle mde .
Her skal medlemsstaternes bevidsthed om problemet skrpes .
Vi forventer , at Rdet ( socialministre ) i oktober gennemfrer de betnkninger , som vedtages i dag .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Vi er kommet yderligere nogle skridt fremad i kampen mod arbejdslsheden .
I 1994 blev der under det tyske rdsformandskab i Essen lagt grundstenen til en omfattende strategi for medlemsstaternes samarbejde .
Til de fem omrder , der blev defineret , hrer foranstaltninger til fordel for de grupper , der er srligt hrdt ramt af arbejdslshed . Det glder i srlig grad for kvinder .
P beskftigelsestopmdet i Luxembourg blev der i 1997 vedtaget handlingsplaner til at bekmpe langtids- og ungdomsarbejdslsheden og til at overg fra passive til aktive foranstaltninger .
De angr i srlig grad kvinderne .
<P>
De skaldte atypiske arbejdsformer er for lngst blevet typiske . Fritidsjobs , midlertidige jobs og medhjlpende familiemedlemmers arbejde .
Deltidsarbejde er hensigtsmssigt , nr arbejdslivets og familielivets krav bedre kan tilpasses til hinanden , ogs ved hjemmearbejde og telearbejde .
Deltidsarbejde er ikke hensigtsmssigt , nr timelnnet arbejde udvides , s det nsten er et fuldtidsjob , men til underbetaling .
<P>
Der , hvor der mangler social sikring og videreuddannelses- og forfremmelsesmuligheder , er deltidsarbejde kun en reserve , indtil virksomhederne har en mere gunstig ordresituation .
Her er der konstant en stigende fyringsrisiko - det har PPE gjort opmrksom p i forslagene .
Direktivet om deltid af 1997 skal suppleres med omrdet  social sikkerhed  .
<P>
For at lette kvinders nske om erhvervsarbejde er det ogs ndvendigt med en kvalificeret brnepasningsordning .
Den skal vre til at betale , og der skal vre fleksible og lngere bningstider .
Den tyske lov om brnehaver med ret til en brnehaveplads er en god begyndelse og fortjener at blive efterlignet .
<P>
Vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter fru Marinucci , nr hun i sin engagerede betnkning krver , at det skal gres lettere for kvinder at vende tilbage til arbejdsmarkedet .
Der m ikke lgges hindringer i vejen for den , der afbryder sin erhvervskarriere for at passe brn eller tage sig af ldre eller omsorgskrvende familiemedlemmer , alts passer sine nrmeste .
Vedkommende skal stttes , ogs ved godskrivning af pensionsrettigheder .
<P>
En af ordfrerens vurderinger er jeg dog ikke enig i , nemlig prioriteringen af undervisning og uddannelse .
Naturligvis skal man ikke affinde sig med , at kvinder , som nu gldeligvis udgr flertallet ved de hjere uddannelser , som kvindelige akademikere er hrdere ramt af arbejdslshed end de mandlige kolleger , og at de er overkvalificerede til mange jobs .
Alligevel skal der til enhver tid tilstrbes enhver hjere kvalificering , selvom det ikke er nogen garanti for et job .
Den ger mulighederne for jobformidling og styrker derudover ogs selvtilliden .
Der er stadig betydelige mangler , nr det glder om at bevge sig opad p karrierestigen .
Virksomheder , som ledes eller stiftes af kvinder , er stadig i meget klart mindretal .
<P>
Derfor er fremme af virksomhedskulturen eller lettere adgang til konomiske midler og ln for kvinder primre krav for PPE .
Lad os tilskyndet af vores Udvalg om Kvinders Rettigheder arbejde for , at disse ider kan vinde flertal i erhvervslivet og i samfundet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Fru formand , ordfrer Marinucci gr det klart , at og hvorfor det stadigvk er ndvendigt at give kvinder p arbejdsmarkedet srlig opmrksomhed . Alligevel har jeg afholdt mig fra at stemme i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Hvorfor ?
Den generelle indfaldsvinkel i betnkningen finder vi Liberale alt for defensiv , bange for den ndvendige fleksibilitet p arbejdsmarkedet og p nogle punkter ogs urealistisk .
Tag f.eks. fleksibelt arbejde .
I henhold til ordfreren helt forfrdeligt . Srligt unge mnd og kvinder har stigende forstelse for , at det netop er rigiditeten , der er en trussel i deres arbejde .
De leder ikke efter et job for resten af livet . De orienterer sig bredt , arbejder via vikarbureauer og p flekstid .
Naturligvis , fru Marinucci , skal arbejdsmarkedets parter faststte regler herom og helst p europisk plan . Men rigide regler er ddfdte .
Det glder ogs for brnepasning .
Ingen EU-lovgivning , men gennemfrelse af den europiske henstilling , som alle medlemsstater har underskrevet , og den skal de gennemfre , og vi skal derfor skubbe til dem .
Men hvordan kan brnepasning vre gratis ?
Hvem skal betale det ?
<P>
Jeg kan nvne flere forslag af samme skuffe .
Mener De - hvilket jeg ikke hber - at der skal oprettes alderdomshjem med EUmidler , det forstr jeg af punkt 19 ?
Jeg mener , at det er en national opgave .
<P>
Vedrrende mainstreaming .
Fru Marinucci har helt ret .
Det m der virkelig gres noget ved .
Der er lang vej tilbage , og Parlamentet skal virkelige vre p vagt her , alts kvalificerede mlstninger med tidsskemaer , sagkyndige , evaluering af nationale handlingsplaner og regnskab for , hvordan strukturfondenes midler anvendes .
Men min gruppe mener , det er for tidligt at afbryde denne mainstreaming og nu igen anmode om en kvote for kvinder i strukturfondene . Derfor nsker vi at f fjernet en rkke punkter i teksten og f vedtaget en rkke ndringsforslag .
I s fald vil vi med stor glde stemme for betnkningen .
I modsat fald m vi afholde os fra at stemme , fordi vi ogs mener , at betnkningen indeholder en rkke gode forslag .
<P>
Kvinder har , og det er en kendsgerning , brug for opmuntring . Srligt aktiv opmuntring til at kvinder bliver erhvervsdrivende .
Vi skal skabe chancer for kunne tage chancer , og s hber jeg , at den nuvrende udvikling af kvinder , der bliver stadigt bedre uddannet , ofte bedre end mnd , fortstter , og jeg hber , at vi i r 2005 bliver ndt til at oprette et udvalg om mnds rettigheder .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest komplimentere fru Marinucci for hendes betnkning .
<P>
Som hun selv understreger , undervurderer de officielle statistikker kvindernes arbejdslshedsproblem sammenlignet med mndenes , idet de ikke afspejler den forskelligartede karakter af kvindernes erhvervsaktiviteter , og i definitionen af begrebet arbejdslshed ikke tager hensyn til de forskellige kategorier af arbejde , hvor kvinderne er i overtal .
Betnkningen understreger ligeledes den modstning , der er mellem kvindernes uddannelsesniveau , som generelt er hjere end mndenes , og andelen af reduceret eller standardmssigt lavere beskftigelse , da kvinderne udgr et flertal inden for de atypiske arbejdsformer , sdan som alle andre ogs har omtalt .
<P>
Lad mig minde om de seneste tal fra EUROSTAT : Arbejdslsheden rammer kvinderne hrdere med et gennemsnit i hele Den Europiske Union p 12 , 3 % for kvinder og 8 , 9 % for mnd .
Der er lande , hvor forskellen er endnu strre , f.eks. er de tilsvarende tal i Spanien 27 , 8 % og 15 % , og undersgelsen af arbejdsstyrken i 1996 viser , at kvinderne udgr 63 , 5 % af den officielle ledige del af befolkningen .
<P>
Ordfreren stiller en rkke vsentlige forslag , der har til forml at fremme en mere prcis vurdering af kvindernes erhvervsmssige aktiviteter , og foreslr foranstaltninger , som br ivrksttes af Kommissionen og medlemsstaterne for at fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet og forbedre arbejdspladsernes standard .
For selvom deltidsbeskftigelse eller midlertidig beskftigelse kan give kvinderne flere muligheder for at passe deres brn , m det erkendes , at disse former for ansttelse ofte er et ndtvunget valg , som kvinderne ikke trffer frivilligt .
<P>
Fru Marinuccis forslag giver svar p disse komplicerede sprgsml , idet der ikke er tvivl om , at der er brug for nye initiativer for at mindske den forskel og de skvheder , som fortsat eksisterer mellem kvinder og mnd , ogs p dette omrde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , vi er enige i fru Marinuccis betnkning og i de bekymringer , der gives udtryk for i betnkningen .
P den korte tid jeg har til rdighed , vil jeg tale om tre eller fire grundlggende sprgsml i denne betnkning .
<P>
For det frste arbejdslsheden blandt kvinder .
Hr . Mann sagde , at uddannelse er ndvendig , at det er ndvendigt at fortstte med uddannelse .
Men det drejer sig ikke kun om uddannelse , for i landene i Sydeuropa - Grkenland , Spanien og Italien - er der en halvt s hj beskftigelse blandt kvinder med en universitetsuddannelse som blandt mnd med en universitetsuddannelse .
<P>
Der m ogs holdes fast ved uligheden i lnningerne .
Til trods for at der - som hr . Flynn udmrket ved - allerede i 1975 blev vedtaget et direktiv om ligeln mellem mnd og kvinder , er der stadig en ulighed p 25 % eller 30 % for arbejde , der er lige meget vrd .
<P>
Og ogs kvinders andel i deltidsarbejde .
Det er rigtigt , at der er nogle , der gr ind for deltidsarbejde for kvinder , for p den mde kan de bde arbejde i og uden for hjemmet .
Dette betyder imidlertid frre sociale ydelser i tilflde af arbejdslshed eller ved pensionering .
Og det mest acceptable ville selvflgelig vre , at vi ud over at dele arbejdet uden for hjemmet med mndene ogs deler det i hjemmet .
Det ville helt sikkert vre godt for bde kvinder og mnd , for familierne som helhed .
<P>
Der er ingen statistikker , der viser , hvordan man tidligere brugte strukturfondene til at opn lighed mellem mnd og kvinder , med det udtryk , der bruges s meget - mainstreaming - selvom jeg foretrkker at tale om at bruge alle de mekanismer , vi har til rdighed i de europiske politikker for at undg ulighed .
Jeg mener , at de forslag , fru Marinucci stiller , er meget korrekte ved at have til hensigt at forhindre , at denne ulighed i lnninger , i beskftigelse , i livet som helhed fortstter .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , det er meget gldeligt , at ogs Europa-Kommissionen forstr , at der er brug for kvinder p arbejdsmarkedet .
Befolkningsudviklingen alene krver det , og kvinderne har uden tvivl ogs ret til at vre p arbejdsmarkedet p lige fod med mndene .
I de indledende indlg er de forhindringer , som str i vejen for kvindernes deltagelse i arbejdslivet uden for hjemmet , godt beskrevet .
Vi venter utlmodigt p lsninger p problemerne med socialsikringen i de atypiske arbejdsforhold , og vi venter ogs utlmodigt p , at brnepasningen gr fremskridt i medlemslandene .
Det ser ud som om , at der ikke er sket meget siden Rdet for et par r siden godkendte den indstilling , hvis hensigt var at sikre brnepasningsordninger af hj kvalitet .
Jeg er interesseret i at hre , om kommissren har nogle gode nyheder om denne sag .
<P>
Fru Marinuccis betnkning nvner begrebet pasningsr .
Det fr min varme sttte .
Det betyder , at nr man afbryder arbejdskarrieren for at passe sine brn eller for at tage sig af sine forldre , s br der kompenseres for denne karriereafbrydelse , sledes at man ikke i arbejdslivet eller sin socialsikring kommer til at lide p grund af disse karriereafbrud , som skyldes familire forpligtelser .
<P>
Kommissr Flynn , De deltog for et par dage siden i konferencen om strukturfonde i Porto i Portugal .
Iflge pressemeddelelser kritiserede De Parlamentet for , at Parlamentet ikke har taget tilstrkkelig hjde for lige indflydelsesmuligheder i dets stillingtagen til strukturfonde .
Jeg formoder , at De er blevet forkert citeret .
De kan mske fortlle os , hvornr vi har vret imod Deres forslag , som gik ud p lige muligheder i strukturfonde .
Vi er meget interesserede i at hre om det .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , mine damer og herrer , tillad mig at gratulere og takke fru Marinucci for hendes arbejde .
Hendes betnkning og de andre betnkninger , som vi behandler i dag , giver os p ny lejlighed til at drfte kvindernes situation .
Men de fr mig ogs til at stille nogle sprgsml .
<P>
Bliver kampen for ligestilling mellem mnd og kvinder en dag forldet , isr p beskftigelsesomrdet ?
Vi ved , at arbejdslsheden blandt kvinder er forblevet p et hjt niveau siden 1980 ' erne , og at den stadig stiger .
Arbejdslsheden blandt kvinder ligger langt over mndenes i de 15 medlemsstater i EU med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Sverige .
Diskriminationen er meget udtalt p arbejdsmarkedet , og lnforskellen er kun mindsket i ringe grad .
I et land som Spanien har kvinderne enormt svrt ved at finde arbejde .
I Frankrig og Finland er der ligeledes rekordhje arbejdslshedsprocenter blandt kvinderne .
<P>
Hvis jeg skal sige det lige ud , er klften mellem mnd og kvinder langt fra at vre afhjlpet .
Uden at nvne det , der er get forud , har kampen for ligestiling ikke desto mindre allerede fet nogle rynker i forbindelse med de aktioner , som hele det internationale samfund har udfrt .
Husk p , at den frste konference blev holdt for 20 r siden . Man har brugt mere end 20 r p at n en reel og fordelagtig ndring af kvindernes rettigheder i hele verdenen .
Indsatsen er prisvrdig , og resultaterne er oplftende , omend utilstrkkelige og bedrvende .
Kvinderne er ikke bare hrdest ramt med hensyn til beskftigelse , men deres familieforpligtelser har ogs en negativ indvirkning p den understttelse , de modtager , nr de bliver arbejdslse .
De arbejder ofte p deltid eller hjemme , afbryder deres karriere og fr drligt betalt eller lejlighedsvist arbejde .
<P>
Som ordfreren sagde , str det klart , at kvinderne rammes endnu hrdere af arbejdslsheden som flge af , at arbejdslshedsunderstttelsen i de fleste medlemsstater beregnes p basis af den hidtidige indtjening .
Det er ogs klart , at forskelsbehandlingen mellem mnd og kvinder har tendens til at vre mindre udtalt i de tilflde , hvor der er lovlig beskyttelse , ssom mindsteln .
Hvorfor gr vi s ikke denne regel generel for alle 15 medlemsstater ?
Ordfreren foreslr en rkke foranstaltninger , der kan give kvinderne mulighed for i strre udstrkning at vre beskyttet mod arbejdslshed .
<P>
Min gruppe sttter betnkningen i dens helhed og isr punkt 20 i beslutningen . Dette krav omstter helt konkret viljen til at garantere kvinderne en plads p arbejdsmarkedet .
Kommissionens strategier , henstillinger og undersgelser er utallige og sigter p at bidrage til gennemfrelsen af denne mlstning .
Det er op til medlemsstaterne at ivrkstte dem .
En stor del af dem bestrber sig derp , mens andre stadig befinder sig p nsketnkningsstadiet p trods af sektorielle anstrengelser .
Gennemfrelsen af ligestilling mellem mnd og kvinder og garantien for et nyt partnerskab mellem mnd og kvinder baseret p ligestilling og ansvarsdeling er temaer , som til stadighed har understttet Den Europiske Unions politik .
<P>
Disse punkter har ordfreren lagt vgt p . Resten er op til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , vores kollegas betnkning er gennemarbejdet .
Den tager hensyn til vores drftelser i Udvalget , og jeg vil isr gerne takke hende for punkt 2 , 3 og 4 p side 14 i begrundelsen .
De skal imidlertid ikke blive overrasket over , at mine ndringsforslag gr ud over retningslinjerne i disse punkter .
<P>
Hvor relevant det end mtte vre , giver ligestillingstemaet ikke mulighed for at efterkomme kvindernes nske om at tage hensyn til fdslens srlige karakteristika , tiden til fdslen - ikke kun det biologiske svangerskab , men ogs tiden til opdragelse af brnene - i forhold til det professionelle karriereforlb .
Dette gr en forskel fra mndene .
Man kan derfor ikke tale om ligestilling , hvis man ikke tager hensyn til disse srlige karakteristika .
Jeg mener , at man br g endnu lngere .
De siger , at det er ndvendigt med veludviklede pasningsordninger , som er konomisk og kvalitetsmssigt forsvarlige .
<P>
Under disse omstndigheder br man ikke kun flge en socialistisk retning , som kan vre ens egen , men som ikke automatisk indebrer et flles ansvar for brnene .
Udfrer familiemoderen , som i et af hende selv bestemt tidsrum rder over en sum brnepenge , ikke en kvalitetspasning , der er lidet dyr og svarer til brnenes , kvindernes og hele samfundets behov ?
<P>
Jeg takker hr . Flynn for kollokviet i Rom , som skal handle om .. .. .. .. .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Marinucci . Hendes betnkning giver nemlig et klart og enkelt sammendrag af alle aspekterne ved kvinders arbejdslshed , og den understreger , hvordan dette problem p grund af en rkke kulturelle fordomme alt for ofte bliver undervurderet i forhold til mnds arbejdslshed .
De vurderinger , der kommer til udtryk , og som i vrigt underbygges af opdaterede undersgelser og statistiske oplysninger , kan vi i stor udstrkning blive enige om : Det drejer sig om at fjerne hindringerne for arbejdet , fremme kvinders erhvervsuddannelse , forbedre mulighederne for arbejdslshedssikring og om langt om lnge at udarbejde en mere detaljeret lovgivning for alle former for atypisk arbejde , hvor kvinderne optrder meget talstrkt .
<P>
Der er dog et punkt , jeg gerne vil fremhve , nemlig at kvinderne skal have ret til og mulighed for at vlge deltid , s de kan forene deres arbejde med familiens krav og de huslige krav .
Jeg er dog enig i den usikkerhed , som ordfreren giver udtryk for med hensyn til deltidsarbejdet , og herudover vil jeg tilfje , at kvinder p samme mde br have ret til at vlge et fuldstidsjob , hvad enten det s er af karrieremssige eller konomiske grunde . Som eksempel kan vi nvne de enlige mdre .
Det er sledes ndvendigt at srge for en reel social sttte til de kvinder , der arbejder , samt for nogle ordentlige muligheder for brnepasning , men det er ogs ndvendigt at srge for nogle ordentlige omsorgsmuligheder for ldre og handicappede .
Vi ved jo desvrre godt , at det ofte er kvinderne alene , der m tage sig af de ldre og handicappede , foruden at de ogs tager sig af brnene .
Alle disse strukturer er naturligvis dyre for medlemsstaterne , navnlig i en periode med konomisk tilbagegang , men vi m beskytte kvindernes ret til at arbejde , uden at dette arbejde forhindrer dem i at f brn , for i et samfund med en demografisk tilbagegang er brn et flles gode .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at det virkelig er skandalst , at der her ved indgangen til r 2000 stadig er nogle utrolige lnforskelle til skade for kvinderne , og det p trods af reglerne og de nationale lovgivninger og p trods af de tydelige angivelser i traktaten .
Vi skal indfre en srlig kontrol , s vi kan f afskaffet denne uacceptable diskrimination . Vejen til et gte europisk demokrati gr nemlig ogs gennem en afskaffelse af denne form for diskrimination .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Hr. formand , betnkning af Marinucci er en fremragende syntese af Europa-Parlamentets anmodninger .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et enkelt punkt , nemlig deltidsarbejdet . Deltidsjob har i 1990 ' erne vist sig at vre af afgrende betydning for udviklingen af den kvindelige arbejdskraft .
Kvinderne udgr i dag den strste andel af deltidsansatte , nemlig 83 % .
Det er en utrolig stor andel .
Deltidsarbejde omtales traditionelt som en positiv mulighed for kvinderne for at forene arbejdslivet med familielivet .
<P>
Men det fremgr af EUROSTAT ' s statistikker , at det ikke forholder sig sdan , og at kvinderne foretrkker fuldtidsarbejde , hvis der er mulighed for det , navnlig p grund af forhold som arbejdstid , weekendarbejde , manglende udsigte til forfremmelse og efteruddannelse , som samlet set modsiger den idylliske forestilling , man har om deltidsarbejde .
<P>
I modstning til klichen er valget om deltidsarbejde ikke kvindernes , men snarere arbejdsgivernes i de fleste tilflde . Det udgr i hvert fald et reelt vedhngende pres p vores livsstil .
Det er meget lidt udbredt i industrien og ansvarskrvende job . Det er ofte begrnset til opgaver , der ikke krver hj uddannelse , og srlige sektorer .
Ordfreren vurderer , at man , hvis man vil fremme deltidsarbejdet p det nuvrende arbejdsmarked , m udbrede brugen af det til ogs at omfatte faglrt beskftigelse og opfordre mndene til at bruge det samt give alle deltidsarbejdere garanti for uddannelsestilbud og social fremgang .
Disse nsker risikerer at d ud , for jeg kan ikke f je p politisk vilje til at gennemfre dem .
Jeg synes , at det mest radikale forslag er tilskyndelsen til beskftigelse af kvinder gennem en drastisk afskaffelse af deltidsjob og en global tilrettelgning af arbejdstiden for mnd og kvinder .
Eftersom man aldrig nogensinde vil kunne opn dette uden kamp og uden at arbejde med langsigtede reformer , br Den Europiske Union begynde med systematisk at sprge sig selv om forskelsbehandlende virkninger , som enhver beskftigelsespolitik kan medfre .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , under den konomiske krise i 1930 ' erne vedtog visse lande lovbestemmelser eller regler , som forbd kvinders adgang til arbejde i den offentlige sektor .
Efter Anden Verdenskrig fortalte man mig , da jeg begyndte at arbejde for en fagforening vel at mrke , at jeg ville blive fyret , hvis jeg giftede mig .
I 1950 ' erne var det almindelig praksis i mit land at afskedige kvinderne , nr de giftede sig .
<P>
I dag er der stadig mnd og kvinder , som tnker og ind imellem giver hjlydt udtryk for , at kvinderne burde blive hjemme og passe huset og ikke konkurrere mod mndene p arbejdsmarkedet med den arbejdslshed , der er .
Naturligvis forbyder vores love , og isr de europiske direktiver om lige behandling og lige muligheder for mnd og kvinder , denne direkte diskrimination , som jeg netop har nvnt .
Men selvom lovteksterne er ndret , findes der desvrre stadig personer , hvis holdninger har tendens til at give kvinder skyldflelse , hvis de vil benytte sig af deres ret til at arbejde , og visse politiske beslutningstagere lader sig stadigvk pvirke af disse holdninger .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne her minde om , at Talleyrand har sagt , at alt , hvad der er overdrevet , er ubetydeligt .
I nogle af betnkningens afsnit har man overdrevet , generaliseret for meget og rejst urealistiske krav .
Det er mske ikke ubetydeligt , men det risikerer til gengld at skade kvinderne , som man enten vil beskytte for meget eller gre s enestende , at de bliver for dyr en arbejdskraft eller for svr at styre og integrere i virksomheden .
Vi har stillet en rkke ndringsforslag for at afhjlpe disse overdrivelser , som fru Larrive for resten ogs har hentydet til .
<P>
Lad os ikke glemme , at vi gr kvinderne en stor tjeneste , bde de unge og de ldre , som er arbejdssgende , eller som nsker at blive reintegreret p arbejdsmarkedet , ved at udruste dem med en passende faglig forskellighed efter deres eget valg og en solid uddannelse . Vi udruster dem selvflgelig samtidig til at kunne modst konkurrencen p arbejdsmarkedet ved at fjerne al form for direkte og indirekte diskrimination og ved at gennemfre positive handlinger , som er ndvendige for at garantere dem lige muligheder .
Jeg hber , at vi senest i november her i Parlamentet kan drfte min betnkning vedrrende dette .
Vi kan hjlpe dem yderligere og i srdeleshed ved at garantere dem og deres gtefller frit valg mellem karriere og familie .
<P>
Eftersom hr .
Flynn er til stede i dag , vil jeg gerne minde om , at han ikke m glemme de selvstndige erhvervsdrivendes gtefller , der hjlper til , og som ikke mangler arbejde , men derimod en anerkendt status . Jeg vil gerne sprge hr .
Flynn , hvad der sker med hans forslag til ndring af det  dekofeinerede  direktiv fra 1986 , om hvilket Europa-Parlamentet har vedtaget en betnkning i enstemmighed , og som har vret genstand for rundbordsdrftelser uden dog endnu at vre blevet til noget konkret .
Jeg vil gerne benytte lejligheden , hr . Flynn , til at opfordre Dem til at gre rede for dette .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , hr. kommissr , i fru Marinuccis betnkning fremhves helt rigtigt , at den strre arbejdslshed hos kvinder krver specielle foranstaltninger .
Jeg mener , at det store sprgsml i fremtiden svel for kvinder som mnd er , hvorledes vi er parate til at fordele arbejdet mellem mennesker og tekniske systemer .
Kan vi acceptere globaliseringsmodellen , hvor kun 20 % af menneskene er ndvendige , og den resterende 80 % , hvoraf de fleste er kvinder , er en slags reservebefolkning ?
Jeg tror , at vi nsker at se en mere balanceret europisk fremtid .
<P>
Specielt forbedringen af kvindernes beskftigelse forudstter en holdningsndring i en mere fleksibel retning , end vi har i dag .
For at udvikle arbejdslivet er der behov for en forestilling om en livskarriere med et strre helhedssyn .
Forskellige faser i kvindernes liv forudstter forskellige lsninger med hensyn til foreningen af arbejde og familie .
Det burde efter nske vre muligt mere fleksibelt at kunne komme tilbage fra et deltidsarbejde til et heltidsarbejde .
Familiepolitiske orlovsordninger og deltidsarbejde br ogs vre et ligeligt valg for mnd og for de eftertragtede brancher , som krver hje uddannelser .
Der skal tages hensyn til pasningsrene .
Ellers kan disse frigivelsesordninger nemt blive en kvindediskriminerende flde i arbejdslivet .
<P>
Ivrksttelse af kvinder er stadig en alt for lidt anvendt ressource .
Derfor er der behov for specielle forholdsregler for at tilskynde og uddanne kvinder til at udnytte deres talrige frdigheder og kunnen som ivrkstter .
Uddannelse , lngivning og netvrksopbygning skal vre de vigtigste sttteforanstaltninger .
<P>
Trods alle ligestillingsml har kvinderne indtil nu ogs i de regionale udviklingsforanstaltninger forblevet i en temmelig diskrimineret stilling , selvom disse ml fremhves ogs i vores strukturfondreform .
Jeg nsker , at vi mere end hidtil kan anvende midler til programmer , som fremmer lige muligheder .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hvis der er emner , hvor det er forfrdeligt at rde over for lidt tid , er dette et af dem .
Kvinder og beskftigelse rejser et hav af bde teoretiske og praktiske sprgsml .
Jeg vlger to ud .
Det frste angr arbejdets nye profil .
Uden at drage begreber og antagelser vedrrende social klasse i tvivl , hvad der ikke betyder , at disse forbliver uforanderlige , snarere tvrtimod , kan man iagttage en forgelse af servicesektoren , der af historiske og andre rsager bidrager til en kvindeliggrelse af arbejdet , som s p sin side objektivt befordrer og ger kvinders adgang til det skaldte arbejdsliv , hvad der dog perverst kan modvirkes af konjunkturudviklingen , og man ser ogs p en endnu mere afgrende mde problemet om tid og organisering af forbruget af arbejdskraften eller , som jeg hellere ville kalde det ,  organisering af levetiden  .
<P>
Det andet er sprgsmlet om uddannelse .
Arbejdskraftens kvalitet er stadig mere afgrende , og den reprsenterer en menneskelig- og samfundsmssiggrelse af arbejdsopgaverne .
Kvinderne , der som social gruppe stadig er taget som gidsel for en knsdiskriminerende og diskriminerende arbejdsdeling i samfundet , er mere afhngige af arbejdskraftens ndvendige uddannelses- og kvalificeringsindsats .
<P>
I en betnkning for nylig om tekstilindustriens konkurrencedygtighed fik jeg lejlighed til at foresl denne tilgang og ogs at f den vedtaget .
Jeg trkker den frem igen blot som sttte til de overvejelser , som man finder anledning til ud fra fru Marinuccis betnkning , hvis arbejde jeg takker hende for .
Og som alene af den grund ville vre af den strste nytte .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Hr. formand , Marinucci-betnkningen er en god betnkning , for den indeholder en meget sigende konstatering : Arbejdslsheden blandt kvinder er strre end blandt mnd .
Jeg gr naturligvis ligesom den ind for ligestilling mellem kvinder og mnd i arbejdsrelaterede forhold , lige ln for lige arbejde , lige muligheder for kvinder og mnd i forbindelse med jobsgning og reducering af klften mellem mnd og kvinder med hensyn til arbejdslshedstallet .
Alle disse uligheder er helt og aldeles skammelige , for vores love er i den henseende ret klare i alle medlemsstater .
<P>
Jeg mener ligesom Dem , frue , at det er ndvendigt at vre mere smidig ved tilrettelggelsen af kvindernes arbejdstid og indfre passende pasningsordninger og brneinstitutioner af hensyn til familiemdrene .
Ja , jeg er enig med Dem p mange punkter .
Der er kun lige den ene ting , frue , at selvom Deres betnkning er fuld af gode hensigter , er mange af forslagene utopiske og uladsiggrlige .
Bl.a. nvnte en af vores kolleger for et jeblik siden brneinstitutionerne , og det er sandt , at det i en periode med konomisk tilbagegang vil vre vanskeligt at gre brneinstitutioner gratis .
<P>
Selvom vi er enige med Dem i princippet om integration af kvinderne p arbejdsmarkedet , er vi uenige med Dem i mderne for at gennemfre dette .
Faktisk er vi aldeles imod kvotesystemet , som De foreslr i eksempelvis punkt 17 i Deres beslutning , for det at vre kvinde br ikke betragtes som et handicap .
En sdan politik vil ikke bidrage til at skabe nye arbejdspladser , men derimod vre endnu et lille tilbageskridt for kvindens muligheder og i sidste ende fre til en reducering af kvindens rolle til assistent , idet det giver hende en mindrevrdig status .
Vi er ogs imod at skulle straffe en stat , som ikke respekterer lige muligheder for kvinder og mnd , sdan som De forstr det .
At give kvinderne mulighed for at lykkes i deres arbejdsliv , samtidig med at de for nogles vedkommende passer deres arbejde som gteflle og mor , betyder ikke , at dette skal indfres med tvang og for enhver pris .
<P>
Det er sluttelig en skam , at der ikke foresls en forldreindtgt med henblik p at lette det frie valg for alle .
Derfor , frue , og afhngigt af udfaldet af afstemningen om ndringsforslagene , vil vi vente med at trffe vores beslutning , til jeblikket er inde .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg nsker fru Elena Marinucci tillykke med den fremragende betnkning , som hun nu prsenterer os for .
Denne betnkning , som Udvalget om Kvinders Rettigheder har taget initiativ til , giver et godt indtryk af den interesse , som disse emner fortjener fra vores side , og som vi hber snarest vil blive frt videre af Kommissionen og blive en del af de nationale beskftigelsesplaner .
<P>
I vrigt viste kommissr Flynn sig i den entusiastiske tale , som han holdt forleden tirsdag i Portugal p et seminar organiseret af Kommissionen om  integrering af kvinder og mnds ligebehandling i strukturfondene  , hvor jeg ogs var til stede , og hvor han ikke blot undlod at kritisere Europa-Parlamentet , men tvrtimod stttede det , fuldstndig ben og engageret i at komme videre ad den vej , som vi i dag er i gang med at diskutere .
<P>
Jeg vil gerne fremhve fire punkter , som jeg mener er srdeles vigtige .
<P>
For det frste er kvindernes beskftigelse afgrende bde for konomiens vkst og for opretholdelsen af den europiske sociale model , som vi nsker at bevare .
Uden kvindernes arbejde og uden deres bidrag til den sociale sikkerhed vil der med den demografiske udvikling hverken vre arbejdskraft eller konomi til at sikre et anstndigt liv for pensionisterne .
<P>
Mndene er nu ved at opdage , at uden kvindernes arbejde vil der ikke vre tilstrkkelig med indtgter til at finansiere udgifterne til den sociale sikkerhed .
Jeg hber , at de heraf drager de konklusioner , der uundgeligt m drages med hensyn til den politik , der m fres inden for skole- og erhvervsuddannelse , regulering af atypisk arbejde , sttte til nye typer arbejdstid og nye former for arbejde og srlig til den sociale konomi .
<P>
Men De skal ikke tro , mine herrer , at vi er parat til endnu en gang at vre arbejdskraftreserve , til at blive sat udenfor , hvis det konstateres , at den ikke mere er ndvendig .
Kvinderne er denne gang ikke blot p arbejdsmarkedet , men er der for at blive .
<P>
For det andet er der behov for en dybtgende ndring i familielivet , der gr det muligt bde for kvinden og for manden at forene privatlivet med arbejdslivet .
Det forekommer mig afgrende , at der gennem strukturfondene ydes sttte til de virksomheder , der tilbyder faciliteter til brn eller plejekrvende personer og ldre , og til de virksomheder , der skabes af kvinder for at lse denne type problemer .
<P>
Det er vigtigt , at den gode praksis , der gr sig gldende p dette omrde inden for Den Europiske Union bliver udbredt og kendt af mange .
Sledes f.eks. den finske statsministers udvelse af fadervrdigheden , da han for en uge var borte fra sit embedes pligter for kun at vre far .
Dette eksempel fortjener strre udbredelse , srligt p Internettet , end de upassende nyheder , der medierne formelig sluger .
<P>
For det tredje individualiseringen af kvinden og manden som personer med egne rettigheder inden for familien : I mange lande gr skatte- eller socialpolitikken med sttte til gtepar det mindre tiltrkkende eller skaber gede vanskeligheder for de kvinder , der nsker at arbejde .
<P>
Endelig vil jeg gerne foresl , at definitionen p  arbejdslshed  bliver forbedret , og at statistikkerne n gang for alle holder op med at klassificere de kvinder som  hjemmegende  , der har mere end nok arbejde i hjemmet , familien eller p marken , og som ikke fr nogen som helst godtgrelse for dette arbejde .
Det er en fornrmelse at klassificere disse mennesker som  hjemmegende  , og kommissr Flynn , der lovede os flere og bedre statistikker med sondring mellem knnene , kan passende sls for , at der bliver gjort en ende p denne urimelighed .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Marinucci med det glimrende stykke arbejde , hun har udfrt , og for den srlige interesse , med hvilken hun har taget ndringsforslagene fra de politiske grupper i betragtning .
De skal ogs have tak for Deres indsats og for Deres glimrende arbejde , fru Marinucci .
<P>
Ulighederne mellem mnd og kvinder har naturligvis altid eksisteret , selvom visse samfund har vist sig at vre mere civile .
<P>
De seneste officielle oplysninger fra EUROSTAT om Den Internationale Arbejdsorganisations definition af arbejdslsheden afspejler ikke den aktuelle sociale situation og giver ikke den vurdering af den , som de burde .
Denne analyse indikerer , at arbejdslshedsprocenten for kvinder er hjere end for mnd , men den tager ikke ordentligt hjde for den egentlige rsag , og den belyser ikke deltidsarbejdets reelle betydning .
Deltidsarbejdet , som er lovordnet , og som ogs omfatter de faglrte erhverv , kunne lse arbejdslshedsproblemet , hvis blot det fandt sted p frivillig basis .
<P>
P baggrund af den aktuelle situation p arbejdsmarkedet samt de eksisterende lnforskelle mellem mnd og kvinder fr kvinderne i gennemsnit en mere begrnset arbejdslshedsunderstttelse , og det p trods af ligestillingspolitikken , der gr ud p , at man skal anvende princippet om lige ln til mandlige og kvindelige ansatte .
Dette princip stadfstes ogs i artikel 119 i Maastricht-traktaten , og det er en artikel , som vi kender godt , og som vi har talt om flere gange her i Parlamentet .
Kommissr Flynn har ogs et godt kendskab til disse realiteter .
<P>
Desuden er kvinderne nsten aldrig vidende om de f muligheder , som arbejdsmarkedet tilbyder , da de nsten altid fr besked for sent og frst efter den frste udvlgelse .
Et kvalificeret udbud og en rettidig og konkret information er sledes grundlggende for , at mnd og kvinder kan deltage i deltids- og fuldtidsarbejdet p lige vilkr , og her er det ogs grundlggende , at man fjerner lnforskellene mellem de to kn .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi i her i Parlamentet flere gange har talt om ligestilling mellem mnd og kvinder .
Der skal ivrksttes nogle konkrete aktioner , men indtil man reelt fr skabt en ligestillingskultur , der allerede begynder ved uddannelsen , vil det vre meget svrt at fre det ud i livet , som vi beslutter her i salen , og som vi drfter med stor interesse .
<P>
Det er derfor frst og fremmest vigtigt , at man allerede i en tidlig alder begynder at arbejde p , at denne ligestillingskultur bliver ordentligt kendt og omhyggeligt defineret .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , jeg vil gerne frst gre en principiel bemrkning , da der i denne debat er faldet ordet kvindelobby eller lobby for kvindepolitik .
Man fr det indtryk , at det er en samfundsmssig srinteresse , der her er til debat , og det er jeg ikke enig i .
Vi fr enorme problemer i vores samfund , hvis vi ikke lser problemet med forskelsbehandling af mnd og kvinder p arbejdsmarkedet . Det vil blive strre , desto mere ptrngende arbejdsmarkedets problemer som helhed bliver .
Det drejer sig alts om et samfundsproblem .
<P>
Et punkt i betnkningen har i srlig grad interesseret , ja endda alarmeret mig .
Selvom kvinderne med hensyn til uddannelse massivt har indhentet mndenes forspring og delvist har overhalet dem , eksisterer problemerne p arbejdsmarkedet fortsat .
Det er netop de hjere uddannede kvinder , der her er berrt .
Hovedproblemet for kvinderne bestr i at vre aktive p arbejdsmarkedet og at have brn .
Det er det centrale punkt , som vi m tage fat p i fremtiden . Vi skal etablere en kvalificeret brnepasning , som i princippet skal vre en heldagsordning , i vores lande .
Det er ikke kun et problem for kvinder , men ogs enlige fdre har det samme problem , nemlig at arbejdsliv og brnepasning ikke kan forenes . Det kan kun lses med kvalificerede brnepasningsordninger .
Her br vores samfund og det offentlige , men ogs private initiativer stte ind , det er det centrale punkt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , det er beklageligt , at der i den gode betnkning af vores kollega Marinucci , der indeholder overordentligt mange ting , det er vrd at g ind for af rent ideologiske grunde , formoder jeg , ikke tages hensyn til , at en af parterne i mange familier - det vil ofte vre kvinden - helt frivilligt nsker at forlade det normale arbejdsmarked for at arbejde i hjemmet og frst og fremmest srge for opdragelsen af brnene .
Jeg er personligt overbevist om , at dette valg ikke kun er legitimt , men at det ogs er p tide , at dette hjemmearbejde bde finansielt og moralsk nyvurderes efter rtiers skaldt feministisk indoktrinering .
<P>
Forst mig rigtigt , jeg har overhovedet ikke noget imod denne betnkning , der overvejende er en god betnkning , og jeg har overhovedet ingen indvendinger mod de fleste forslag i denne betnkning , for s vidt de har til forml at give mnd og kvinder lige muligheder .
Men det er for mig helt ubegribeligt , at der i denne betnkning om arbejdslshed ikke frst og fremmest og forud for alle andre overvejelser sls til lyd for en rimelig forldreln til den hjemmegende forlder .
Det er et alternativ , som hundredetusinder af mennesker i Europa utvivlsomt gerne vil gre brug af , og det indeholder mske for frste gang en virkelig valgfrihed mellem arbejde i og uden for hjemmet .
<P>
Jeg har sledes det indtryk , at denne valgfrihed boykottes af rent ideologiske grunde , skaldt feministiske grunde , men ikke i kvindernes interesse .
Endvidere kunne betnkningen , der i forvejen omhandler s mange emner , udmrket indeholde et punkt om den skattemssige diskriminering af gtepar .
gtepar betaler i hvert fald i mit land meget mere i skat end ikke-gifte samlevere med de deraf flgende konsekvenser .
<P>
Til sidst finder jeg det ndvendigt at gre ordfreren , fru Marinucci , opmrksom p , at der p den anden side ved overvejelser , som disse slr til lyd for , jeg citerer :  at indrette rum i alle skoler , hvor unge kan drfte lige muligheder  , men at den slags overvejelser i hjere grad hrer hjemme i et vittighedsblad end i en parlamentarisk betnkning , og at man ogs i Europa-Parlamentet br iagttage et minimum af alvor .
<SPEAKER ID=41 NAME="Blak">
Hr. formand , hvordan kan vi bruge EU til at f flere kvinder i arbejde , og hvordan kan EU vre med til at sikre , at kvinder , som arbejder i lse og usikre ansttelsesforhold med konstant risiko for at blive arbejdslse , kan hjlpes ?
Med Amsterdam-traktaten fik vi - takket vre en dansk socialdemokratisk indsats - sat beskftigelsen p dagsordenen .
Og p det srlige beskftigelsestopmde i Luxembourg har regeringslederne forpligtet sig til i fllesskab at gre noget ved arbejdslsheden .
<P>
Et af mlene var at forbedre ligestillingen p arbejdsmarkedet .
I de nye mlstninger m vi derfor krve at f nogle mere ambitise ml for ligestilling p arbejdsmarkedet .
Vi skal have klare ml og klare tidsplaner , og der skal skabes konomiske muligheder for at gennemfre dem .
De nye mlstninger skal indeholde flgende : En drastisk mindskelse af forskellen mellem arbejdslshedsniveauer for mnd og kvinder . Arbejdsmarkedet skal gres mindre knsopdelt , der skal vre brnepasningsordninger , som man kan betale .
Kvindernes uddannelsesmuligheder skal forbedres . Orlovsordninger skal indrettes , s de ogs appellerer til mnd .
Lnforskellen mellem mnd og kvinder skal fjernes . Nu er det jo ikke EU alene , der skal sikre ligestilling p arbejdsmarkedet i medlemsstaterne .
Det strste arbejde ligger i medlemsstaterne , men de flles mlstninger skal srge for , at medlemslandene kommer til at st til regnskab for deres fine lfter . Nr medlemslandene skal vise deres nationale handlingsplaner frem for hinanden og borgerne , bliver det muligt at hnge de lande ud , som ikke opfylder de flles ml - lidt i retning af en EU-konkurrence i ligestilling p arbejdsmarkedet .
<P>
Vi skal med andre ord tnke ligestilling i forhold til alle politiske initiativer bde p nationalt og europisk plan .
Jeg er derfor meget tilfreds med , at vi i Danmark har fet indfrt en ptvungen evaluering af alle lovforslags konsekvenser i forhold til henholdsvis mnd og kvinder , og at vi med Amsterdam-traktaten har fet traktatfstet princippet om , at ligestilling ikke kun skal ses som en isoleret politik , men skal integreres i alle EU ' s initiativer .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , denne betnkning af Marinucci stter fingeren p de mme punkter , som stadigvk glder for kvinder .
For det frste fr de stadigvk ikke lige ln for lige arbejde .
For det andet er kvinder stadigvk hrdere ramt af arbejdslshed end mnd .
Det har ikke kun noget at gre med uddannelse , men frst og fremmest med , at kvinder , som har brn , diskrimineres p arbejdsmarkedet .
Det er skidt for kvinderne , og det er skidt for brnene , som meget ofte ogs bliver ofre for en misforstet opfattelse af lige muligheder for kvinder .
<P>
Hvad skal der alts ske ?
Der skal hurtigst muligt skaffes rammebetingelser , som gr det lettere at forene arbejdsliv og familieliv .
Det vil sige strre fleksibilitet ved tilrettelggelsen af arbejdstiden , og det vil naturligvis sige bedre brneinstitutioner .
Men de skal ikke vre opbevaringsanstalter for brn , hvor der blot ensidigt srges for , at brnene er bragt af vejen .
Vi har behov for begge dele , bde brneinstitutioner og fremme af valgmuligheden .
Her findes der f.eks. en vej , som vores familieministerium har fulgt . Forslaget gr ud p at indfre barselspenge til alle mdre og fdre , uafhngigt af , om de har vret eller stadig er aktive p arbejdsmarkedet eller ej , for her at lette valgmuligheden , og ikke kun for kvinder , men ogs for mnd .
Jeg tror , at dette koncept br overvejes ogs p europisk plan .
Valgmuligheden skal vre til stede , der m ikke kun vre det ene alternativ : enten jobbet eller barnet !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , hvis man har tre minutter til at ndre verden , er det et temmelig hblst forehavende .
Derfor har jeg med hensyn til den gode og interessante betnkning af min kollega Marinucci faktisk kun tre bemrkninger .
<P>
For det frste , hvis man ser p de forlbne 40 r er det uimodsigeligt sdan , at Den Europiske Union , den europiske samling , har spillet en meget vigtig rolle for kvinder . Jeg behver kun tnke p den kendsgerning , at oprettelsen af Unionen faktisk gik hnd i hnd med udtalelsen om princippet om lighed .
Vi har udarbejdet dette i en rkke direktiver . Vi har fet handlingsprogrammer , og vi har endvidere i Amsterdam-traktaten fet mulighed for at bekmpe diskrimination , og hvor det er muligt , at gre brug af positive aktioner .
Kvinderne , og det er interessant , har forstet , at Unionen betyder noget for dem . Hvis man sledes ser p undersgelsestallene , viser det sig , at kvinder generelt er mere positive over for EU end mnd .
At kvinder i hjere grad sympatiserer .
Faktisk endnu mere , nr de kan forvente sig noget af Unionen . Sympatien blandt italienske kvinder , og dette siger jeg naturligvis straks i retning af ordfreren , er usdvanlig stor .
43 % af de italienske kvinder forventer noget af Unionen .
I Sverige er det kun 11 % . Og det er ogs logisk , fordi de svenske kvinder allerede har opnet meget mere .
<P>
Det betyder alts , at vi skal gre brug af denne pragmatisme og af denne logiske indstilling hos kvinder .
Jeg tror , at vi til det forml skal gre tre ting .
For det frste , og det er allerede nvnt tidligere i dag , og det str ogs i betnkningen , lad os for en gang skyld gennemfre det , vi har skrevet ned .
Ingen steder i Unionen fr kvinder lige ln fr lige arbejde .
Ogs i mit land , Nederlandene , er forskellen ca . 30 % .
Det skal der sttes en stopper for .
Vi kan ikke i 40 r prdike lighed og ikke handle derefter .
<P>
For det andet , mainstreaming ( ligestillingsprincippet ) , er et slogan .
Lad os bevise det . Lad os i alle de beskftigelsesprogrammer krve , at der klart str , ikke i et separat punkt , men som en normal del , hvad det betyder for kvinder .
<P>
For det tredje og til sidst , og det er et sprgsml til kommissren , br vi ikke ligesom i 1980 gennemfre en stor undersgelse af state of the union , the state , med hensyn til kvindernes situation for p ny klart at henlede opmrksomheden p et problem , hvor der er opnet store fremskridt , det finder jeg ogs , men som stadigvk er langt fra den ideelle lsning ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , en stor del af de langtidsledige og folk med deltidsarbejde i nsten alle EU-lande er kvinder .
Forgelsen af midlertidige arbejdsforhold har skabt usikkerhed i kvinders liv .
Uligheden i kvinders og mnds lnninger forrsager som multiplumvirkning drligere arbejdslshedssikring og pensionsbetingelser for kvinder end for mnd .
Det lyder utroligt , at vi endnu ved udgangen af 90 ' erne skal drfte lsninger p problemer som dette .
Det br vre helt klart , at der f.eks. betales ens ln for ens arbejde uanset kn .
Dette br i vrigt ligeledes glde ved medlemslnninger her i Europa-Parlamentet .
<P>
Der skal satses mere p efteruddannelse af de arbejdslse og navnlig p faguddannelser .
I Finland er der indfrt kampagner for at ge kvinders interesse for naturvidenskab og tekniske fag .
Det er dog ikke lykkedes at lokke kvinder til disse traditionelle mandeomrder i den grad , som det var nsket .
Hvad skyldes dette ?
Sidder gamle holdninger , som er lrt derhjemme , stadig s dybt i os ?
Der er grund til at forandre vores holdninger .
Vi er for forsigtige .
Vi tr ikke tage imod krvende opgaver eller prve noget nyt .
Jeg forstr ikke , at dette problem forsges lst gennem forskellige kvoter .
Der er behov for anderledes foranstaltninger .
Jeg synes , at Kommissionen bredere br klarlgge disse rsager og holdninger i EU-omrdet .
Automatiseringen har jo udviklet mange af disse skaldte mandeomrder , sledes at fysiske krfter ikke mere er ndvendige i arbejdsudfrelsen .
<P>
Der er ikke tale om , at kvinderne er drligere uddannet end mnd . Tvrtimod .
Pigerne klarer sig bedre i skolen end drengene . P de hjere lreanstalter og p universiteterne studerer flere kvinder end mnd .
Dette foranlediger igen andre problemer .
Kvinder har alligevel en mangel i de lande , som har en reserve- eller underofficeruddannelse , hvor der uddannes ledere .
Kvinderne har ikke noget tilsvarende .
<P>
Som jeg sagde , er der grund til forandringer i kvinders egne holdninger .
Vi skal tro p vores egne evner og stole p os selv .
<SPEAKER ID=45 NAME="Flynn">
Jeg hilser bestemt Marinucci-betnkningen velkommen .
Her fokuseres der p de srlige kendetegn ved kvinders arbejdslshed i Den Europiske Union .
Jeg takker alle , der har bidraget til den konstruktive diskussion i formiddag .
<P>
I den frste del af betnkningen fremhves knsforskellen i arbejdslsheden , idet arbejdslsheden for kvinder er hjere end for mnd i nsten alle medlemsstater .
Den fokuserer ogs p de forhindringer , kvinder str over for , hvis de nsker at finde et arbejde .
I betnkningen siges det med rette , at pasningsmulighederne ikke er tilstrkkeligt udbyggede i alle medlemsstater .
Jeg var imponeret over det antal talere , der henviste til dette , helt i overensstemmelse med min egen mening i denne sag .
<P>
Der fremfres ogs det vigtige argument , at forldreorlov og lngere karriereafbrydelser paradoksalt nok kan hmme kvinder i resten af deres arbejdsliv med hensyn til karrieremuligheder , social beskyttelse og adgang til arbejdsmarkedet , hvis det nsten udelukkende er kvinder , der tager denne orlov .
<P>
Betnkningen er endnu mere interessant , idet den omhandler langt mere end arbejdslshedssituationen for kvinder som sdan .
Kvindernes stilling p arbejdsmarkedet generelt diskuteres , effektiviteten af almen og faglig uddannelse samt den europiske beskftigelsesstrategi fra Essen til Luxembourg og Cardiff .
<P>
Behovet for ligestilling i beskftigelsesretningslinjerne fremhves , samtidig med at de positive srforanstaltninger for kvinder skal fremmes .
Det er den tosidede fremgangsmde , der blev understreget ved den flles konference , Parlamentet og Kommissionen afholdt i januar mned i r om beskftigelsesretningslinjerne .
Jeg sttter fuldt ud det , der skete der .
<P>
Kan ligestillingen gennemfres uden knsopdelte statistikker ?
Kommissionen vil i samarbejde med EUROSTAT fortsat arbejde for at kunne levere bedre statistikker over kvinders stilling p arbejdsmarkedet .
rsberetningen om lige muligheder for kvinder og mnd i Unionen indeholder en mngde knsopdelte statistikker inden for adskillige emner , der vedrrer ligestilling .
Vi har til hensigt at viderefre denne publikation med dens store rigdom af statistiske oplysninger .
Man kan ikke foretage en evaluering uden de grundlggende statistikker til sammenligningen .
Det erkender jeg fuldt ud .
<P>
Inden for ligestillingsomrdet er der gjort fremskridt under det britiske rdsformandskab .
I konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Cardiff i juni 1998 opfordres alle medlemsstater til at sikre , at der indfres generel ligestilling mellem kvinder og mnd inden for alle aspekter af deres beskftigelsespolitikker .
Det er et vigtigt skridt fremad .
Det kommer vi til at hre meget mere om i retningslinjerne for 1999 , som skal drftes her inden lnge .
<P>
Sprgsmlet om pasning , som var placeret hjt p den politiske dagsorden under det britiske rdsformandskab , behandles ogs i betnkningen .
Emnet har en fremtrdende plads i beskftigelsesretningslinjerne for 1998 .
Jeg glder mig meget over det antal medlemmer , der fremsatte bemrkninger til pasningsmulighederne , det store behov , der findes for disse og ligeledes behovet for hje standarder , behovet for ikke-selektiv adgang til pasning og pasningstilbud og i srdeleshed behovet for uddannelse .
Det vil blive fremhvet .
Det gres ikke rigtigt i medlemsstaterne .
Det vil jeg vre srligt opmrksom p i forbindelse med 1999-retningslinjerne .
<P>
I den fjerde sjle i beskftigelsesretningslinjerne om en styrkelse af ligestillingspolitikkerne hedder det , at medlemsstaterne br bestrbe sig p at ge adgangen til pasningstjenester , hvor behovene ikke er opfyldt .
Selve begrebet pasning er blevet udvidet og glder nu ikke blot brnepasning , men ogs pasning af alle forsrgede personer , herunder handicappede og ldre .
Der er sket fremskridt p dette vigtige omrde .
Det var det , fru Seillier var inde p .
Det blev bekrftet p mdet i Belfast i maj mned mellem ministrene for kvindeanliggender og lighed .
Der var klar enighed om , at brnepasning af hj kvalitet til en rimelig pris , og hvortil der er let adgang , forldreorlov og andre ordninger inden for familievenlige arbejdsmarkedspolitikker er ndvendige for at give kvinder og mnd mulighed for at kombinere arbejde og familieforpligtelser .
Jeg tror , at medmindre man fr sprgsmlet om pasning p plads , vil man aldrig n frem til en reel styrkelse af kvinders deltagelse p arbejdsmarkedet .
<P>
Vi mangler stadig et kmpestort stykke arbejde , hvis vi skal opfylde mlene for pasningstilbud .
Vi vil flge nje med i , hvordan medlemsstaterne hndterer dette sprgsml , de politikker , de udvikler , og de ressourcer , de anvender i deres beskftigelseshandlingsplaner for 1999 og de efterflgende r .
<P>
Den europiske beskftigelsesstrategi har allerede vist sig at vre vrdifuld , fordi den har placeret lige muligheder i centrum af alle de nationale beskftigelsesstrategier .
Fremover vil vi kunne iagttage serise forsg p at omstte retningslinjernes forpligtelser i praksis .
Medlemsstaterne er klar over , hvad de skal gre .
Udfordringen for 1998 var at f processen i gang .
Det har vi net .
I 1999 skal vi videreudvikle foranstaltningerne , s de stemmer overens med mlstningerne og er udtryk for praktisk handling i forhold til alle retningslinjerne .
Det var sprgsmlet om lige muligheder .
<P>
Fru Lulling var inde p 1986-direktivet om medhjlpende gtefller .
Vi har haft to rundbordsdiskussioner med eksperter p omrdet , og de har ikke frt til enighed , end ikke blandt eksperterne , om at ndre direktivet .
Rapporten er ret detaljeret og er blevet offentliggjort , fru Lulling , og jeg vil benytte lejligheden til at sende Dem et eksemplar - De vil sikkert finde den interessant .
<P>
Hr .
Delcroix , fru Angelilli , hr . Schfer og andre medlemmer kom med gode punkter vedrrende deltidsarbejde og deltidsdirektivet .
Visionen gr ud p , at kvinder og mnd kan g fra deltid til fuldtid og omvendt uden diskriminering og uden at miste deres beskftigelsesevne .
Det var et af hovedpunkterne i deltidsdirektivet , der , som De ved , var svar p en kollektiv aftale mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg er fru Hautala taknemmelig , fordi hun tog punktet om talen i Portugal op .
Jeg glder mig over , at fru Torres Marques sagde , at jeg ikke kritiserede Parlamentet , og hun har helt ret .
Hun var meget yndefuld i sine bemrkninger om talen i Portugal i tirsdags .
Jeg kritiserede ikke Parlamentet , men det , jeg sagde - og jeg vil gerne gentage det her - var , at jeg nskede at tilskynde Parlamentet til at gre netop det , det gr i dag : at fokusere p det brede perspektiv med hensyn til beskftigelsesstrategi og lige muligheder samt reformen af strukturfondene .
<P>
Endelig strakte jeg mig i talen meget langt for at tilskynde Parlamentet til at presse medlemsstaterne til at tilpasse deres politikker for at gre det lettere at kombinere familie- og arbejdsliv og lettere for kvinder at uddanne sig , nr de vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en orlov , hvor de har passet brn eller andre familiemedlemmer .
Vi m ogs fokusere p de kunstige hindringer p alle dele af arbejdsmarkedet , der forrsager adskillelse og diskriminering .
De m afskaffes .
Det var mit budskab i Portugal , og jeg vil gerne have Parlamentets sttte til at viderefre den politik .
Mange tak , fordi De tog sprgsmlet op .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Andelsselskabernes betydning for kvinders beskftigelse
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0270 / 98 ) af Colombo Svevo for Udvalget om Kvinders Rettigheder om kooperativers betydning for get beskftigelse blandt kvinder .
<SPEAKER ID=48 NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Marinucci , for hun har med sin betnkning gjort opmrksom p markedets strukturproblemer og sammenhngen med kvinders arbejdslshed , og dette har gjort det muligt for mig at foretage en srlig undersgelse af baggrunden for de rammer , hun beskriver i betnkningen .
<P>
Vi har undersgt et srligt aspekt af beskftigelsen , nemlig kooperativers betydning for kvinders beskftigelse .
Det har vi gjort , fordi vi er blevet klar over , at der inden for kooperativernes brede omrde - eller rettere inden for det tredje systems kooperative sektor - er ved at udvikle sig en betydelig praksis , som vi har forsgt at uddybe , og som Udvalget om Kvinders Rettigheder har konstateret ved selvsyn i Italien , hvor det besgte nogle kooperativer .
Kooperativerne er i vrigt et fnomen , som fru Ghilardotti for nylig stttede meget kraftigt inden for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg mener , at det er Den Europiske Unions opgave at udbrede disse nye ider , og at den konference , der skal afholdes i nste uge i Bruxelles , er en god mulighed for at synliggre alt det , der sker inden for denne sektor .
<P>
Hvad har vi kunnet konkludere af denne undersgelse ?
For det frste , at kooperativerne har skabt beskftigelse , p njagtigt samme mde som de sm og mellemstore virksomheder , og det er navnlig de sm kooperativer , der har spillet en rolle for kvinders beskftigelse .
For det andet , at kooperativerne befinder sig inden for de nye beskftigelsesomrder , som Den Europiske Union allerede har gjort opmrksom p flere gange , det vil sige bde inden for de traditionelle servicesektorer med personlige tjenesteydelser og inden for de innovative sektorer .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at selvom kooperativerne har arbejdet inden for de traditionelle sektorer , ssom social- og sundhedssektoren , har de stadig spillet en innoverende rolle , forstet p den mde , at de har rodfstet sig i lokalsamfundet og opfyldt lokalsamfundets behov .
For det tredje konkluderede vi , at kooperativerne har spillet en positiv rolle for indslusningen p arbejdetsmarkedet , bde af dem , der havde vret uden arbejde i lang tid , og af dem , der ligesom mange kvinder mske kun havde vret ude af arbejdsmarkedet i et vist stykke tid , og jeg vil gerne understrege , at kooperativerne ogs har virket som uddannelse  i marken  .
Vi har nemlig noteret os , at der er mange kvinder , som nu er formnd for kooperativer og for sammenslutninger af kooperativer .
Dette har sledes ogs udviklet en ivrkstternd hos kvinderne .
<P>
Kooperativerne har desuden haft en virkning med hensyn til fleksibiliteten i arbejdets tilrettelggelse , bde hvad angr arbejdstiderne , og hvad angr fritiden . Jeg vil gerne understrege , at denne fleksibilitet ikke er ubetydelig , da formlet med og de nrmere betingelser for arbejdets tilrettelggelse altid krver , at medlemmerne inddrages og fr et ansvar .
<P>
Mens jeg remser de ting op , som vores undersgelse viste , vil De opdage , at mange af disse egenskaber , nemlig tilpasningsevnen , genindslusningen og muligheden for at forene arbejdet med andre greml netop er grundlaget for kvindernes krav for at trde ind p arbejdsmarkedet .
De undersgelser , der blev foretaget i Italien for nylig , viste faktisk ogs , at kvinderne var interesserede i denne srlige form for virksomhed .
Jeg mener derfor , at Den Europiske Union virkelig br spille en aktiv rolle for hele den kooperative sektor - og det siger jeg navnlig til Dem , kommissr Flynn , fordi jeg ved , at De er lydhr over for disse emner .
Vi har brug for en undersgelse om strrelsesforholdene og egenskaberne , og srligt om kooperativerne og deres udvikling i de forskellige lande .
Der er blevet udarbejdet en meddelelse om foreninger og fonde , og vi hber p , at der ogs kommer en hvidbog om kooperativerne , s man ogs kan uddybe ndringerne og gre det muligt at sammenligne de mest forskellige erfaringer .
<P>
Vi har brug for en lovgivningsmssig ramme , der ikke fastlser disse kooperativer - det kan man nemlig ikke , for de udvikler sig pr. definition hele tiden , da de ndrer sig alt efter de behov , de skal dkke - og for en lovgivning , der giver en strre juridisk klarhed , s man undgr situationer , der virker delggende for kooperativernes tankegang eller forml .
Det er ogs ndvendigt med nogle specifikke regler , f.eks. for entreprise , og det er ndvendigt at anvende reducerede momssatser . Endelig skal vi sttte den kooperative sektor konomisk , ogs ved hjlp af de foranstaltninger , som man planlgger til gavn for sm og mellemstore virksomheder .
Med hensyn til uddannelsen skal man holde sig for je , at det er Socialfonden , der skal srge for en passende uddannelse p dette felt , og denne uddannelse skal ikke blot gre det muligt at tilegne sig de faglige frdigheder , men ogs de frdigheder , der er ndvendige for administrationen af projekterne og for holdarbejdet .
<P>
Hr. formand , vi har med denne betnkning givet liv til et hb . Vi hber virkelig , at man vil fle et behov for at f uddybet dette emne .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Colombo Svevo , da hun har udarbejdet en fuldendt betnkning , som der egentlig ikke er noget at tilfje til , eftersom hun er kommet ind p alle punkter og har fremhvet denne sektors muligheder samt understreget ndvendigheden af en lovgivning og et indgreb og gjort opmrksom p den rolle , som Den Europiske Union og medlemsstaterne kan spille med henblik p at styrke og udvikle en sektor , der uden tvivl er vigtig for kvinders beskftigelse .
<P>
Jeg vil dog gerne fremstte et par generelle bemrkninger .
Som fru Colombo Svevo sagde , s kan man ikke nvne hendes betnkning uden at stte den i direkte forbindelse med fru Marinuccis glimrende betnkning eller med den debat , der har fundet sted i den forbindelse .
Jeg tror roligt , at man kan sige , at Den Europiske Unions ligestillingspolitik - i det mindste i de sidste 20 r - er en af de meget f politikker , der har haft succes p det sociale omrde .
De mange eksisterende problemer er i vrigt allerede blevet uddybet under debatten , og bde Kommissionen , Parlamentet , kvinderne selv - som er direkte berrt heraf - og Rdet kender til dem .
<P>
Der er ved at ske nogle fremskridt , og Amsterdam-traktaten giver nogle muligheder .
De direktiver , der er blevet udstedt , har p trods af deres meget ringe juridiske grundlag , nemlig artikel 119 , gjort det muligt at gre nogle fremskridt i den retning .
Jeg tror dog , at vi skal vre modigere og mere konsekvente , og det siger jeg netop i forbindelse med de ting , som fru Colombo Svevo understregede .
Den kooperative sektor kan ikke lse alle problemer , men den er en af de mulige lsninger sammen med andre lsninger , ssom mainstreaming -politik , investeringer og en konkret prioritering af beskftigelsessprgsmlet , ogs med hensyn til finansieringen .
Blandt de former , som den kooperative sektor optrder i , er det sociale samarbejde vigtigt .
Det er allerede tilfldet i virkeligheden - en virkelighed , som fru Colombo Svevo har beskrevet - og det er ogs en teoretisk mulighed .
Jeg tror , at vi skal vre modigere og mere konsekvente , for selvom vi anerkender denne kendsgerning - og det gr Rdet og Kommissionen ogs , ogs p topmderne i Luxembourg og Cardiff - s handler vi ikke derefter .
<P>
Jeg hentyder f.eks. til et specifikt problem , som vi skal drfte om et par uger , nemlig budgettet .
Den budgetpost , som den kooperative sektor hrer ind under , nemlig B5-321 , har ikke noget retsgrundlag - det er i vrigt ikke en budgetpost , der hrer under kommissr Flynn , som er medlem af Kommissionen .
P baggrund af Domstolens dom og den interinstitutionelle aftale er det som bekendt kun muligt at fastlgge bevillinger inden for budgettet , hvis der eksisterer et retsgrundlag .
Vi kan gre dette , sfremt Kommissionen virkelig har til hensigt at srge for nogle programmer med henblik p fastlggelsen af et retsgrundlag .
<P>
Der er dog et lovgivningsinitiativ , som har haft succes , og som omhandler et program for den kooperative sektor . Dette initiativ blev foreslet af Kommissionen , og Europa-Parlamentet har udtalt sig om det .
Jeg tror , at dette er en god lejlighed for Kommissionen - ogs efter betnkningen og debatten her i dag - til igen at tage hnd om dette program , s det til nste r indebrer en konkret sttte og en udbredelse af god praksis , og s det srger for , at denne sektor giver et konkret bidrag , svel kvantitativt som kvalitativt , til lsningen p problemet med kvinders beskftigelse .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Forhandlingen er udsat indtil kl . 18.00 .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , kolleger , jeg takker for ordet og taler p egne vegne .
<P>
Organisationen ETA meddelte i gr aftes , at den har indledt en ikke-tidsbegrnset og betingelsesls vbenhvile .
<P>
Og jeg vil sige , at jeg modtager denne meddelelse med forsigtighed , med hbet om , at den er oprigtigt ment og isr med tilfredshed . For den bner op for hbet om , at der endelig bliver fred i Baskerlandet .
Gid vi er i stand til sammen at opn den fred , vi s lnge har higet efter , i Baskerlandet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Areitio Toledo">
Hr. formand , jeg vil ogs tale om den sag .
I gr erklrede terrorgruppen ETA , som fru Dhrkop Dhrkop sagde , vbenhvile .
Vi skal selvflgelig modtage denne erklring med tilfredshed , men ogs med forsigtighed .
Det er ikke frste gang , terrorgruppen har erklret en vbenhvile , og vi m selvflgelig se , om denne erklring har noget at gre med det kommende valg i Baskerlandet .
<P>
Under alle omstndigheder er det et hb .
Vi vil fortsat tro og hbe p den endelige afslutning p volden , og under alle omstndigheder tror vi , at dette skridt er frugten af det nske om dialog og harmoni , som prgede og opmuntrede dem , som skabte og udformede den spanske forfatning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , det er ndvendigt , at De hrer flere forskellige stemmer fra Spanien , og at alle disse udtrykker hb om en fredsproces .
Forsigtigheden er ogs ndvendig , men man m have tillid til de demokratiske vrdier , vi har udviklet i Spanien , siden demokratiet blev genoprettet .
Vi er mange gange kommet her for at fordmme frygtelige forbrydelser , mord p tilfldige eller p reprsentanter for befolkningen .
Og den nyhed , vi alle har fet , fylder os med et hb , der ganske vist er omgivet med forsigtighed .
<P>
Jeg mener , at jeg taler til Dem p egne vegne og p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , vi baskere , det baskiske folk , har i mange r lidt under en voldelig konflikt , som har hrget vores samfund .
I aften har vi med tilfredshed modtaget meddelelsen om , at organisationen ETA har erklret en ensidig , ikke-tidsbegrnset og betingelsesls vbenhvile .
Det er frste gang , ETA erklrer en vbenhvile af denne art .
Jeg hber , at alle politiske krfter - og jeg opfordrer ogs de europiske politiske krfter og det europiske samfund til samarbejde - er p hjde med situationen og i stand til at fremme en dialog for en fredsproces , der kan opfylde de hb og forventninger om fred , som det store flertal af baskere har .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Jeg tror , vi alle deler de spanske medlemmers hb .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=56 NAME="Harrison">
I litra d vil jeg gerne ndre  45 kalenderdage  til  60 kalenderdage  .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Kan ordfrerens mundtlige ndringsforslag accepteres ?
<P>
Da der ikke er indsigelser mod ndringsforslaget , vil jeg stte det under afstemning .
<P>
ndringsforslag 33
<SPEAKER ID=58 NAME="Harrison">
Jeg vil gerne kort forklare , at det , jeg gr her , er at acceptere ndringsforslag 33 i sin helhed . Det trder s i stedet for afsnittet frem til  den nvnte maksimale betalingsfrist  i mit eget ndringsforslag 26 .
Resten af ndringsforslag 26 skal s blive stende .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , iflge mdebemrkningerne falder ndringsforslag 4 og 18 bort , hvis ndringsforslag 14 vedtages .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vedtagelsen af ndringsforslag 14 faktisk ikke indebrer , at ndringsforslag 4 falder bort .
Dette ndringsforslag kan meget vel blive vedtaget som tillg , og jeg beder Dem derfor om at stte det under afstemning som sdan .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Det undrer mig , hr . Weber , for Parlamentets tjenestegrene oplyser , at indholdet betragtes som vrende ikkeforeneligt .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg er enig i Deres vurdering , for begge ndringsforslag angr det samme punkt i beslutningen , og hvis min gruppes ndringsforslag 14 vedtages , bortfalder ndringsforslag 4 fra Gruppen Europisk Radikal Alliance , medmindre min gruppe overtager ndringsforslag 4 som tilfjelse , hvilket vi ikke gr .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , i modstning til , hvad fru Roth-Behrendt hvder , drejer vores ndringsforslag sig faktisk om bevarelsen af den biologiske mangfoldighed , hvilket ikke er tilfldet med ndringsforslaget fra hendes gruppe .
Jeg insisterer derfor p , at vores ndringsforslag bliver sat under afstemning som tillg .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Jeg tilslutter mig ogs Deres vurdering .
Alle , som har fremsat ndringsforslag - det er Gruppen Europisk Radikal Alliance , De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet - skal have mulighed for at udtale sig , jeg beder blot om en smule fairness .
Jeg er enig med Dem i , at de ikke er identiske , for vi nsker med vores ndringsforslag , at det sls helt klart fast , hvor megen emission trading der finder sted , og hvor meget der skal gennemfres med egne foranstaltninger .
Derfor modstter jeg mig kraftigt , at de to vrige ndringsforslag , alts ogs vores ndringsforslag 18 , skal bortfalde , hvis ndringsforslag 14 vedtages .
<P>
ndringsforslag 18
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , vi behver alts ikke at indfre en lsetime her .
Vi har i forbindelse med Socialdemokraternes ndringsforslag drftet , om der skal ske en mngdemssig begrnsning .
I vores ndringsforslag 18 sttes der prcise tal p , hvordan denne mngdemssige begrnsning skal se ud .
Hvis vi havde gennemfrt afstemningen korrekt , ville vores ndringsforslag ogs vre kommet frst , s ville vi have haft den korrekte rkkeflge .
Jeg insisterer udtrykkeligt p , at vores ndringsforslag 18 sttes under afstemning , og enhver , der er i stand til at lse , kan konstatere , at der er forskelle her .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Fru Breyer , jeg respekterer Deres synspunkt , men der er ogs andre synspunkter , andre mder at se tingene p her i salen .
Jeg havde ikke noget imod at stte Deres ndringsforslag under afstemning , men vi vurderede , at det ikke var korrekt at gre det .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg takker Dem for at give mig ordet , for jeg konstaterer , at De har vret en anelse for hurtig ved afstemningen om forslaget fra ARE-gruppen .
Jeg er lidt forundret over det , for ind imellem tager De ganske enkelt Deres tid .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Sainjon , De har ret .
Jeg var ganske rigtigt lidt hurtig , men vi har en lang rkke afstemninger foran os .
Jeg ville ikke tilbageholde medlemmerne her til kl . 15.00 i eftermiddag .
Resultatet var s benlyst , at der ikke var behov for fortolkninger .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Flles beslutningsforslag om den politiske udvikling i Rusland
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte et mundtligt ndringsforslag , der omfatter sidste del af dette ndringsforslag - og nden bag det - og lyder sledes :  understreger betydningen af den vbenhvile , PKK har indget den 28. august 1998 , og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at benytte denne lejlighed til at prve at n frem til en fredelig og politisk forhandlingslsning p det kurdiske sprgsml .
 . Vi vil bede Dem acceptere dette mundtlige ndringsforslag og f det tilfjet til punkt 16 , der drejer sig om det kurdiske sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at den tyske presse melder om , at PKK ' s vbenhvile er ovre .
Jeg er sikker p , at disse rapporter er forkerte .
Vbenhvilen er stadig i kraft .
S ordlyden  understreger betydningen af den vbenhvile , PKK har indget den 28. august 1998 , og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at benytte denne lejlighed til at prve at n frem til en fredelig og politisk forhandlingslsning p det kurdiske sprgsml .  skal anbringes sidst i punkt 16 .
<P>
Jeg har forstet , at hr . McMillan-Scott har accepteret dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , hr . McMillan-Scott meddelte mig i morges , at han p grund af andre politiske forpligtelser ikke kunne vre til stede ved afstemningen til middag .
Han har anmodet hr .
Schwaiger om at trde i stedet for sig , og jeg tror , at hr .
Schwaiger i hr . McMillan-Scotts fravr kan kommentere det ndringsforslag , som hr .
Titley stiller . Hvis ingen gr indsigelse , vil jeg stte det under afstemning .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , jeg skal gre opmrksom p , at det er meddelt i alle medier , at PKK ' s vbenhvile er trukket tilbage , og at det nu er meget vanskeligt at stemme for dette ndringsforslag , som egentlig forflger en god hensigt .
Men hvis en mundtlig ndring er mulig , vil jeg foresl , at ndvendigheden af en vbenhvile understreges , og at resten er undret , uden at PKK citeres .
Under disse omstndigheder ville vi kunne stemme for dette , nemlig for ndvendigheden af en vbenhvile og en politisk , fredelig lsning .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Hr . Schwaiger , nr vi har med meget flsomme politiske sprgsml at gre , er der ogs altid meget fine nuancer som den , De kommer med her .
De ndrer det mundtlige ndringsforslag , og jeg er bange for , at det vil skabe forvirring .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , hvis PPE vil stemme  for  p det grundlag , vil jeg acceptere det .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Er der nogen indsigelser mod , at hr . Titleys ndrede ndringsforslag sttes under afstemning ?
<P>
Da dette ikke er tilfldet , stter jeg det under afstemning .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , jeg har indtryk af , at ndringsforslaget fra hr . Titley gr ud p at tage den frste del af ndringsforslag 25 ud og kun stemme om den anden del , som han har formuleret , og som er blevet ndret p grundlag af min formulering , men ikke om den frste del , som er trukket tilbage , medmindre Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet nsker at bibeholde den frste del .
I s fald mtte man stemme om den .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Hr . Schwaiger , jeg tror , tingene bliver blandet sammen : Frste del er ikke omfattet af hr .
Titleys ndringsforslag .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , mit ndringsforslag , som nu er antaget , skulle tilfjes til punkt 16 .
Vi skal stadig stemme om punkt 17 .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=77 NAME="Bonde og Sandbk">
Kommissionens forslag har det rigtige ml at integrere knsaspektet som en vigtig og gennemgende faktor i udviklingssamarbejdet .
En bevidst opmrksomhed p knsaspektet - og man burde endog tale om en  positiv  srbehandling af kvinder , er en ndvendig forudstning for en effektiv og bredygtig udvikling i udviklingslandene .
Hjlpen bliver simpelthen organiseret forkert og gavner ikke de rette , hvis man ikke vgter kvinderne i udviklingssamarbejdet .
Strategien br vre gennemgende og inddrage mainstream-aspektet i alle foranstaltninger .
Ellers er der fare for , at tiltagene blot bliver tilfldige skud fra hoften uden den tilsigtede virkning .
<P>
Fru Junker skal have ros for betnkningen , der p en rkke omrder strammer op p den flles holdning .
Sledes bl.a. ndringsforslag 15 og 16 , der ved kontrakttildeling positivt vil favorisere udviklingslandene .
ndringsforslagene , der vedrrer udvalgsprocedure og tidsrammen , m vi dog modstte os .
Med hensyn til udvalgsproceduren nsker fru Junker som Kommissionen et rdgivende udvalg .
Ved et valg mellem to onder ser vi hellere anvendelsen af en forvaltningskomit ( IIB ) , som Rdet foreslr det .
ndringsforslag 6 og 11 , der vedrrer tidsrammen , stemmer vi ogs imod .
Selvom vi normalt ikke sttter tidsrammer , er det ndvendigt i dette tilflde for herved at lgge et pres p Kommissionen .
Det finansielle referencegrundlag sttter vi i denne situation .
Det br nemlig ikke vre muligt for Kommissionen at bede om flere penge til at anstte konsulenter m.m. Inddragelsen af knsaspektet br indg som en naturlig del af en effektiv og fornuftig udviklingspolitik .
<P>
Yderligere vil vi gerne fremhve og rose det initiativ i den flles holdning , som gr det muligt for Kommissionen at afholde mder med reprsentanter fra medlemslandene og modtagerlandene med henblik p at ge bevidstheden om knsaspektet p nye omrder inden for udviklingssamarbejdet .
<P>
Betnkning af Harrison ( A4-0303 / 98 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne nske hr . Harrison tillykke med hans fremragende og pragmatiske betnkning om for sen betaling .
Dette er et vigtigt emne , som betyder praktiske fordele for sm og mellemstore virksomheder .
For sene betalinger kan delgge virksomheder i deres likviditetssituation .
Hver fjerde konkurs skyldes likviditetsproblemer .
Navnlig i Det Forenede Kongerige har de britiske banker ikke vret srlig velvillige over for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg hilser denne betnkning velkommen som en positiv forbedring .
<SPEAKER ID=79 NAME="Hager">
Jeg har stemt for talrige ndringsforslag og i den afsluttende afstemning for betnkningen af Harrison , fordi jeg mener , at den forbedrer kommissionsforslaget vsentligt .
<P>
Men dette ndrer ikke ved min opfattelse , hvorefter jeg afviser Kommissionens forslag , fordi det indeholder bestemmelser , som klart gr ud over det egentlige ml , eller for hvilke der ikke eksisterer nogen europisk lovgivningskompetence .
Selvom der ikke var flertal for mit ndringsforslag til lovgivningsmssig beslutning , ser jeg mig bekrftet i min holdning , ikke mindst p grund af interventionsskrivelser herom .
De massive indgreb i national civilret og civil retspleje har ingen saglig berettigelse i det initiativ til bekmpelse af forsinkelse med betalingen , som principielt skal hilses velkomment .
<SPEAKER ID=80 NAME="Titley">
Jeg er glad for , at vi i dag skrider til handling for at standse de dyre skandaler med for sene betalinger , som erhvervsdrivende med sm og mellemstore virksomheder er udsat for .
<P>
SMV er drivkraften bag vores konomiske vkst og beskftiger de fleste af vores borgere , der arbejder inden for den private sektor .
<P>
Som sdan fortjener de mere respekt fra store virksomheder og den offentlige sektor , hvortil de leverer tjenester og varer , som vi alle er afhngige af .
<P>
Den strste anerkendelse af det arbejde , SMV udfrer , ville vre , at de fik betaling for deres hrde arbejde til tiden .
Det glder fremfor alt store virksomheder og organisationer inden for den offentlige sektor , som har rd til at betale deres regninger , men som mske ynder tanken om at udskyde betalingen for at optjene flere renter af pengene p deres bankkonti .
En sdan usund praksis er uden tvivl blevet fremmet af manglende regler med krav om hurtig betaling til mindre virksomheder .
De store virksomheder har haft styrke og sagfrere til at tvinge SMV til at vente p deres penge .
<P>
Faststtelse af visse minimumsstandarder for den tilladte tid , fr betalinger skal ske til SMV , og det , at vi giver inkassobureauer mulighed for at udfre deres arbejde over hele EU , hvilket forfatteren til denne betnkning nsker , er et tegn p , at vi politikere er parate til at hjlpe erhvervslivets  David ' er  til en retfrdig behandling fra  Goliat ' erne  .
<P>
Jeg skulle mske tilfje , at Europa-Kommissionen br foreg med et godt eksempel ved at srge for , at dens egne regninger fra SMV betales til tiden !
<SPEAKER ID=81 NAME="Trizza">
De sm og mellemstore virksomheder udgr en stadig strre procentdel af de europiske ivrksttere , navnlig i de mindst udviklede omrder i Europa .
Ethvert indgreb eller initiativ , der tager sigte p at sttte de sm og mellemstore konomiske aktrer , gavner derfor generelt den konomiske vkst i Europa og er en sikker vej til at opn konomisk samhrighed i regionerne .
<P>
Jeg sttter derfor den interesse , som den udvende magt viser for de initativer , der gr ud p at fremme og udvikle de europiske kapitalmarkeder for de sm og mellemstore virksomheder , og jeg er helt enig med ordfreren , hr . Hendrick , i at det er ndvendigt at ivrkstte nogle formlstjenlige informationskampagner , der er rettet mod privatpersoner og organisationer , og som har til forml at fremme investeringerne i SMV ' erne , s disse kan f deres ekspansion og udvikling finansieret .
<P>
Jeg tilslutter mig ligeledes vores kollega Scarbonchis bemrkning om , at det er ndvendigt at forbedre de europiske programmer og initiativer til fordel for SMV ' erne . Det er navnlig de SMV ' er , som er koncentreret i landomrderne , hvis overlevelse og udviklingsmuligheder afhnger af en bedre koordination mellem industrien , landbruget og turismen .
<P>
Endelig er jeg enig i tankegangen i det direktiv , som den udvende magt har udarbejdet med henblik p at fastlgge en passende frist for betalingen af fakturaer . Likviditetskriser og en utilstrkkelig cashflow er nemlig en af de hyppigste rsager til , at SMV ' er gr konkurs .
<P>
Betnkning af Secchi ( A4-0299 / 98 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Andersson, Lw og Wibe">
Vi sttter ikke udhulingen af kampen mod skatteflugt , som ndringsforslag 4 betyder for artikel 6.2 .
<SPEAKER ID=83 NAME="Fourans">
Der findes stadig en rkke hindringer for det indre markeds optimale virkemde .
Den direkte og indirekte beskatning er en af disse hindringer .
Det er indlysende , at det hverken er muligt eller fornuftigt at ensrette de 15 medlemsstaters skattesystemer .
Til gengld kan man godt udviske de forvridninger , der skader det store europiske marked .
<P>
Europa-Kommissionen fremlagde i marts mned et forslag vedrrende betalingen af renter og royalties mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater .
Formlet med forslaget er at afskaffe dobbeltbeskatningen af disse betalinger og sledes undg , at virksomheder med grnseoverskridende aktiviteter straffes af diskriminerende skatteordninger .
<P>
Jeg glder mig derfor over forslaget og betnkningen af Secchi . Han foreslr at lade direktivets bestemmelser omfatte beskatning af renter og royalties mellem ikke-associerede virksomheder som led i den videre udvikling af det indre marked .
<P>
Jeg synes faktisk , at det er fornuftigt at foresl , at renter og royalties beskattes i den medlemsstat , hvor de virksomheder , der modtager disse indtgter , er beliggende.Til gengld kan man sprge sig selv , om det er nskeligt at komplicere systemet ved at acceptere undtagelser fra princippet , som det foresls i direktivet .
P sigt vil det vre at foretrkke , at disse undtagelser afskaffes til fordel for et enkelt skattesystem i det land , hvor betalingerne opkrves .
<P>
Betnkning af Langen ( A4-0084 / 98 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemte i dag for betnkningerne af Langen og Miller om henholdsvis et flles mervrdiafgiftssystem og punktafgiftspligtige varer .
Vi stemte for , fordi vi nsker et indre marked , sledes at varer uden handelshindringer kan transporteres mellem medlemslandene .
En af handelshindringerne er forskel i momssystemerne mellem to medlemslande .
<P>
De forskellige momssystemer har intet med momssatser at gre , men vedrrer den mde , hvorp en vare bliver beskattet , nr den krydser en landegrnse .
Eksisterer der forskellige momssystemer mellem to lande , kan virksomheder risikere , at deres varer dobbeltbeskattes eller i nogle tilflde ikke beskattes .
Kommissionens forslag lgger op til at sikre ens momssystemer , men den kompetence , den foreslr skal overdrages til Kommissionen , giver nrmest frit spil for Kommissionen til at fastlgge momssatserne i de enkelte medlemsstater , og det er vi imod .
<P>
Kommissionen foreslr at udvide det Rdgivende Momsudvalgs befjelser og omdanne det til et forskriftsudvalg , der p grundlag af Kommissionens forslag trffer afgrelse med kvalificeret flertal .
Det nye punktafgiftsudvalg stter  PlumbDelors  -aftalen ud af kraft , oven i kbet vil Parlamentet ikke lngere have ret til at blive informeret om udvalgets arbejde , hvorved Parlamentet vil miste en del indflydelse .
<P>
Da harmonisering af f.eks. momssatser vil have konsekvenser , der er meget vidtrkkende for medlemslandene , br disse trffes ved samarbejde landene imellem .
Derfor er det vigtigt at fastholde , at omrder , der vedrrer politisk flsomme emner , f.eks. harmonisering af momssatser , ikke behandles af Kommissionen , men af Rdet efter forslag fra Kommissionen .
Hermed sikres , at subsidiaritetsprincippet i forhold til beskatningsomrdet fastholdes .
Derfor tager de danske socialdemokrater skarpt afstand fra tanken om at udvide Kommissionens kompetence p det skatte- og afgiftspolitiske omrde .
<P>
Betnkning af Miller ( A4-0064 / 98 )
<SPEAKER ID=85 NAME="de Rose">
Lad os med det samme huske p , at Rdets forslag til direktiv drejer sig om ndring af direktiv 92 / 12 / EF og har til forml at styrke Kommissionens befjelser vedrrende reguleringen af punktafgifter .
<P>
Selvom vi er imod en styrkelse af Kommissionens befjelser , spiller punktafgiftudvalget , der bde er forskriftsudvalg og har rdgivende befjelser , i vores jne en uundvrlig rolle som modvgt .
<P>
Vi kan nemlig konstatere , at det er ndvendigt at forbedre de administrative procedurer mellem medlemsstaterne for at lette og udvikle den indbyrdes afgiftspligtige varehandel . I jeblikket er denne handel i ordets bredeste forstand ramt af svindel og smugleri af enhver slags , som endog i visse lande nrmest er blevet ' institutionaliseret ' .
<P>
Det er derfor ndvendigt at faststte en form for flles praksis med henblik p at indfre ligestilling mellem staterne og fremme samhandelen med disse varer . Det kan lade sig gre med dette direktiv , der p den ene side tager hensyn til medlemsstaternes skattemssige uafhngighed og p den anden side giver udvalget en srlig funktion .
<P>
I betragtning heraf glder vi os p den ene side over , at punktafgiftsudvalget bestr af reprsentanter for medlemsstaterne , og p den anden side over , at det trffer afgrelser med kvalificeret flertal .
Formanden for udvalget , som er en reprsentant for Kommissionen , stemmer ikke .
<P>
Sluttelig tager vi forbehold for tendensen mod en generel harmonisering af punktafgifterne , da det vigtige for os er og forbliver anvendelsen af disse afgifter og strrelsen af dem .
<SPEAKER ID=86 NAME="Souchet">
Ved gennemfrelsen af det indre marked blev der fastlagt fire direktiver for at gre det muligt at anvende en specifik beskatning af alkohol , tobak , olieprodukter og guld inden for rammerne af den fri bevgelighed for varer .
Direktiverne handler om afgiftsstrrelsen , strukturering af kategorier for afgiftspligtige varer og deres bevgelighed .
<P>
I 1992 blev der nedsat et srligt  punktafgiftsudvalg  .
Udvalget , der bestr af eksperter fra medlemsstaterne , har kun rdgivende funktion .
Det har allerede ved flere lejligheder vret ndt til at regulere hastende problemer , som ikke kunne lses inden for rammerne af de bestende fllesskabsbestemmelser .
<P>
Der er dog et juridisk problem i forbindelse med punktafgiftsudvalgets rdgivende befjelser , navnlig det faktum , at Kommissionen ikke forpligtes af udvalgets udtalelser til at foresl forbedringer i reglerne vedrrende svel skattestrukturen som varernes fri bevgelighed .
Selv nr medlemsstaterne holder sig til de af udvalget vedtagne retningslinjer , kan de prves ved domstolene , herunder EF ' s domstol .
Nye medlemsstater efter en udvidelse vil heller ikke vre forpligtet til at acceptere dem .
<P>
Som bekendt har afgiftspligtige varer , og isr tobak , vin og alkohol , altid vret genstand for ulovlige aktiviteter .
S lnge procedurerne ikke er harmoniseret mellem medlemsstaterne , vil der vre risiko for svindel og smugleri .
Kommissionen er derfor ndt til at indfre et nyt edb-system til kontrol af omstningen af punktafgiftspligtige varer inden for Fllesskabet sammen med edb-systemet for fllesskabsforsendelser .
Den nye procedure vil uden tvivl gre det muligt p samme tid at begrnse momssvindel i grnseomrderne . Det er flgelig undvendigt at harmonisere momsniveauerne for at opn dette i modstning til Castagnde-betnkningens forslag .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne en betydelig fejl i Kommissionens regelst med hensyn til afgiftspligtige varers bevgelighed .
Er det normalt , at en vinbonde for at kunne slge sin vin til en privat forbruger i Tyskland er forpligtet til at lade sit produkt transportere af en  anerkendt  transportr , som tager sig dyrt betalt , bare for at kunne afkrve en afgift p nul franc ?
Denne situation er fuldstndig grotesk og er ydermere en virkelig hindring for EU ' s indre marked .
<P>
Et andet eksempel er , at Kommissionen er meget langt fra den konomiske virkelighed : En privat kunde i en medlemsstat kan kbe indtil 90 liter vin p en vingrd ( hvis der er fire personer i bilen , m de kbe 360 liter vin ) uden at skulle betale punktafgift , hvorimod vinbonden ikke m levere en eneste liter vin uden frst at have opfyldt sin pligt til at lade varen transportere af et  anerkendt  transportselskab .
<P>
Kommissionen opfrer sig i virkeligheden endnu en gang som regulerende instrument til fordel for store virksomheder og dermed til skade for mindre virksomheder .
Vi ved alle , at de eneste virksomheder , der skaber arbejdspladser , er de sm og mellemstore virksomheder , men Kommissionen hmmer udviklingen af dem og dermed jobskabelsen og -udviklingen .
<P>
Vi opfordrer derfor Kommissionen til at medtage  punktafgiftsudvalgets  anbefalinger i sit forslag til Rdet med henblik p at undg administrative fejl i de procedurer , som pfres virksomhederne i EU .
<P>
Beslutningsforslag om klimandringer ( 4-0802 / 98 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , i r 1000 frygtede man kometerne .
Nu frygter man hullet i ozonlaget og drivhuseffekten .
McCarthy s kommunister over det hele , og vores kolleger her i Parlamentet ser racister og fascister alle vegne .
<P>
Den nye frygt er emissioner af CO2 og drivhusgasser overalt .
Deriblandt metangassen og kuldioxiden , som vil varme kloden op og f polerne og gletcherne til at smelte ...
Havet vil stige , og vi vil alle drukne , undtagen naturligvis vores kolleger fra midterpartierne , som kan svmme .
<P>
I betragtning af dette kunne man have troet , at man p konferencerne i Buenos Aires og Kyoto ville have taget fat p rsagerne .
F.eks. kunne man have forbudt Pinatubo-vulkanen at udspy gasser , man kunne have forbudt menneskene at trkke vejret for at undg CO2 -emissioner , og man kunne oplyse jorden 24 timer i dgnet for at holde klorofyl-processen i gang .
<P>
Da det naturligvis vanskeligt kunne lade sig gre , fandt man en afvrgeforanstaltning , nemlig skatter .
Efter at have vret brugt til fordel for familierne , investeringerne og biograferne vil skatterne nu nedkle klimaet og rense atmosfren .
Det er langt bedre end Viagra .
I stedet for at beskatte skatteborgerne beskatter man nu gasserne .
I virkeligheden startede konferencerne i Buenos Aires og Kyoto som en besttelse for nu at ende som en farce .
Der er kun et serist aspekt i farcen : Det vides nu , at BSE-sygdommen kan overfres til mennesker .
Beviset er De Grnne og kologerne .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bloch von Blottnitz">
Mens EU-miljkommissr Ritt Bjerregaard endnu en gang holder en hyklerisk tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg om Den Europiske Unions frerrolle inden for klimabeskyttelse , str to tredjedele af landomrdet i Bangladesh under vand .
De fatale flger af klimakatastrofer har for lngst net menneskeheden . Men hverken i Kommissionen eller i Ministerrdet behandles forvarslerne om klimakatastrofen med den forndne alvor .
Og heller ikke Europa-Parlamentet , navnlig dets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , lever med sine udtalelser om klimabeskyttelse op til de aktuelle krav .
Tvrtimod .
Imens er ogs dets engang temmelig fremskridtsvenlige tiltag i den grad blevet udvandet , at der beklageligvis m tales om en ny klimapolitisk tendens .
<P>
USA ' s hrdnakkede vgring ved at underskrive Kyoto-protokollen , som indeholder fuldstndigt utilstrkkelige ml for reduktionen , har jensynligt igen bragt bevgelse i tingene . Ganske vist i den forkerte retning .
Under dkke af en formodet  fleksibilisering  af de politiske instrumenter satser man nu ogs i Europa p den internationale handel med emissionslicenser - dog uden blot p nogen mde at vide , hvordan det kan fungere , og hvordan det skal kontrolleres .
De seneste offentliggrelser fra Kommissionen giver ingen oplysning herom .
<P>
Heller ikke Ritt Bjerregaard har jensynligt nogen forestilling om , hvem der kunne organisere og kontrollere denne fremtidige sjakren med luftforurening og i sidste instans ivrkstte sanktioner ved misbrug .
Hendes erklringer om , at sdanne fleksible foranstaltninger til klimabeskyttelse kun skulle anvendes som supplement til nationale ml for reduktionen , er ikke overbevisende .
Hun vil ikke sige noget om den af Kommissionen favoriserede opdeling mellem CO2 -reduktioner , der opns nationalt og  fleksibelt  .
Hendes tavshed over for Europa-Parlamentet i denne sag lover i hvert fald ikke godt for miljet .
Selv det standpunkt , der stadig blev hvdet i Kyoto , nemlig at mindst 50 % af reduktionsforpligtelserne skulle ns i de respektive forurenende stater , kommer ikke mere over hendes lber .
<P>
Denne udvikling i perioden op til Buenos Aires-konferencen vkker bekymring . Men den passer foruroligende godt ind i billedet af en europisk politik , som mere og mere degenererer til et dereguleringsmaskineri , og for hvilken vage frivillige forpligtelser , som diverse industriorganisationer plgger sig selv , benbart betyder mere end klare politiske ml .
<P>
Inden for den grnne klimapolitik har vi altid advaret mod en sdan udvikling . For ud over alle kontrol- og sanktionsproblemerne frer den internationale handel med forureningslicenser hverken p kortere og lngere sigt til forbedringer af verdens CO2 -balance .
Byttehandler mellem dem , som ( endnu ) ikke udsender srligt meget CO2 , og dem , som i de forlbne rtier er blevet rige p bekostning af miljet , frer kun til yderligere klimaopvarmning . P den mde nr man ikke globale ml for reduktionen .
Ikke engang de latterlige ml fra Kyoto . Og slet ikke den reduktion af emissionen af drivhusgasser p mindst 60 % , som ansete forskere anser for ndvendig senest inden midten af det nste rhundrede .
<P>
Heller ikke EU ' s frerrolle inden for klimabeskyttelse , som Ritt Bjerregaard s stereotypt fremhver , har meget p sig .
Realiteten ser anderledes ud . Emissionerne stiger .
Trods brndstofbesparende teknologier srger stadigt flere biler for stadigt mere CO2 -udstdning .
Tilsvarende forholder det sig , nr man ser p de europiske husholdninger . Det resultat , der opns p grund af effektive teknologier , ophves af det stigende antal af enkelthusstande og ganske sm familier .
Energipriserne er fortsat for lave .
Og det eneste lovende koncept , den hurtigst mulige indfrelse af en kologisk skatterefom , tales ihjel i de kompetente organer .
Selv europiske energispareprogrammer som Altener II eller Save II stttes kun af Kommissionen og Rdet med mange ord , men ikke med tilstrkkelige bevillinger .
Det er en tragedie .
<P>
For til sidst at gre ondt vrre truer et comeback for atomenergien nu i CO2 -diskussionens klvand .
Dens tilhngere lovpriser den imod al fornuft som den sidste redning mod klimandringen og erstatter p denne mde det ene onde med et andet .
Sttten til denne fortidige teknologi binder jo i sidste ende de midler , som der er hrdt brug for til sttte af de vedvarende energiformer .
<P>
Hvis Europa virkelig vil indtage en frerrolle i den globale klimapolitik , skal der allerfrst ske en mngde ting i Europa selv .
<SPEAKER ID=89 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
Vi har ikke stttet ndringsforslaget om at indfre en afgift p flybrndstof , selvom vi er imod den undtagelse , flytrafikken har p dette omrde .
Men det passer drligt ind i dette beslutningsforslag om de aktuelle globale forhandlinger om CO2 -udslip .
<P>
Beslutningsforslag om den internationale konomiske krise
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , i lbet af denne debat om den internationale finanskrise har vi hrt Jacques Santer fortlle os , at udsigten til euroens indfrelse beskytter os mod truslen fra den almindelige finansuro .
<P>
Jeg vil frst og fremmest takke Kommissionens formand for at have vret relativ beskeden og ikke foregive , at euroen beskytter os mod krisen i Asien , der anses for at vre global , som andre personer og endog visse kommissrer har gjort det .
Det er helt tydeligt usandsynligt .
Den asiatiske krise fr nring fra overgangsproblemerne i landene med konomisk vkst , hvilket er en flge af for hurtig vkst .
Disse problemer eksisterer tydeligvis ikke i Europa , og der er ingen risiko for at se en krise som den i Korea eller Indonesien her i Europa .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs stte sprgsmlstegn ved Jacques Santers pstand , omend den ikke gr lige s langt , iflge hvilken euroen beskytter os mod finansuroen .
I virkeligheden har der indtil videre ikke vret grund til , at uroen skulle sprede sig til Europa , og en hvilken som helst form for nogenlunde disciplineret koordination mellem centralbankerne ville have haft samme resultat med relativ stabilitet .
<P>
Resten er blot propaganda .
Navnlig har den aktuelle situation intet at gre med den , der var i 1992-93 , og som medfrte betydelige svingninger i de europiske valutakurser .
Dengang var problemet alene europisk , hvilket skyldtes , at den tyske genforening helt klart ndvendiggjorde rejusteringer af de interne monetre pariteter .
I dag ligger problemet uden for Europa , og det berrer os alle p den ene eller anden mde .
<P>
Selvom euroen i sig selv nsten ikke beskytter os i dag , kan den derimod blive til et alvorligt handicap i de kommende mneder .
Faktisk kan det vre , at de forskellige europiske lande fr behov for differentierede lsninger , hvis krisen forvrres .
Men harmoniseringen af valutakurserne og renterne vil forhindre dem i det .
Der er dr en get risiko for uoverensstemmelse mellem euroen og Europas interesser .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lienemann">
Forslaget til beslutning om den internationale finanskrise er meget skuffende .
<P>
I forslagets analyse angives rsagerne til nedsmeltningen i det verdensomspndende konomisk-finansielle system ikke - forskydning mellem den finansielle luftballon og den reelle konomi , spekulative og akkumulative mekanismer , mangel p politisk , social og miljmssig regulering , stigning i antallet af uregelmssigheder inden for de nationale grnser og indbyrdes mellem landene , de internationale virksomheders get rigdom og strre fattigdom i befolkningerne - og anerkendelsen af markedskonomien kan ikke forveksles med en accept af denne internationale finansielle kapitalisme .
<P>
Forslaget er utilstrkkeligt , for det indeholder ingen retningslinjer for en gennemgribende reform af det verdensomspndende monetre system ssom behovet for et nyt Bretton-Woods-system og organisation af store regionale sammenslutninger , der udgr sammenhngende , monetre omrder .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder ligeledes overhovedet ingen forslag til skattemssig regulering , som man f.eks. ellers kunne fristes til takket vre indfrelsen af en skat p kapitalbevgelser ( Tobin-skatten ) .
<P>
Det anbefales i forslaget at flge Clintons holdning med hensyn til hrings- og beslutningsorganer , det vil sige institutionalisere G-22-samarbejdet .
Det er en god id at give IMF ' s midlertidige udvalg - som har fordel af at samle i-landene , vkstlandene og udviklingslandene - reelle befjelser til at trffe politiske beslutninger .
<P>
Der nvnes overhovedet intet i forslaget om risiciene , som denne krise kan indebre for visse industri- og banksektorer i Europa , og dermed negligeres de ndvendige sttte- og tilpasningsforanstaltninger , som kunne bruges til at forsvare beskftigelsen i disse sektorer .
<P>
Det indeholder generelt set ingen prcise anbefalinger til EU , selvom G7-landene insisterer p behovet for foranstaltninger til relancering og sttte af vksten .
<P>
Det er desvrre EU ' s lnmodtagere , der risikerer at mtte betale udgifterne for vores myndigheders immobilitet .
<P>
Beslutningsforslag om den politiske udvikling i Rusland
<SPEAKER ID=92 NAME="Martinez">
IMF ser ud af sine midler .
Guruerne , der prdiker for den angelsaksiske udgave af liberal konomi , giver undervisning i privatisering , markedslove , fri konkurrence og andre hellige instrumenter i den  usynlige hnds  religion .
<P>
Efter fem r med denne smre ser vi nu de tragiske resultater : en nedbrudt konomi , et delagt samfund , nedsttelse af gennemsnitslevetiden til under 60 r , fattigdom , elendighed , korruption , vold , tomme offentlige kasser og en stat indskrnket til Kremlin-omrdet .
Dette er flgerne af den ultraliberale politik , der er frt i Rusland .
<P>
Den jeblikkelige nedbrydning af de konomiske grnser og den brutale overgang fra en beskyttet konomi til verdenskapitalismens uhmmede konkurrence kunne ikke fre til noget andet resultat .
<P>
Det burde have vret gjort i etaper med fremadsynede , fornuftige og forholdsmssige handlinger , men handlingerne har vret for mange , dogmatiske og brutale .
<P>
Rusland gik fra en kommunistisk ideologi uden overgang til en ultraliberalistisk ideologi .
Landet er get fra nomenklaturens diktatur til mafiaernes og oligarkiernes diktatur .
<P>
For at gre det hele vrre viser de indfrte institutioner sig at vre en blokerende faktor , nr prsidenten kan regere mod et flertal blandt de folkevalgte i Dumaen .
<P>
For Europa er farerne er med nukleare vben , der nrmest er overladt til den disciplinforladte hr , og med risikoen for en opsplitning af Rusland i det muslimske Kaukasus og den stlige del af landet bekymrende .
<P>
Hvad skal vi s gre ?
For det frste skal vi drage lre af den dogmatiske frihandels nederlag og f Europa ud af flden , mens der endnu er tid .
<P>
Derefter skal vi vre realistiske med hensyn til Ruslands institutionelle behov for at have en autentisk forvaltning , der str i forhold til landets strrelse , og som passer til dets dybe sociologiske og historiske virkelighed .
<SPEAKER ID=93 NAME="Souchet">
Beslutningen , som Parlamentet netop har vedtaget , mangedobler rdene til den nye russiske regering .
Jeg er samtidig ked af , at der ikke nvnes noget om nogen af EU ' s analysefejl og alvorlige mangler , som det russiske sammenbrud har afslret .
<P>
Det er en analysefejl at give en kraftig undervurdering af den vedvarende mentale indvirkning af syv rtiers sovjetisk arv , syv rtiers velfrdsstat og trange kr , og at have undervurderet flgerne af mangelen p enhver form for liberal tradition , der kunne overtage det nedbrudte kommunistiske systems rolle .
<P>
Det er en alvorlig fejl at have overladt slagmarken til den vestlige verdens mest dogmatiske konomer og liberale eksperter , som er totalt uvidende om den russiske virkelighed , og som for flertallets vedkommende er fra hinsides Atlanten .
Vi lod dem omdanne Rusland til et forsgsomrde , tilskynde til vildledende efterligninger , udskrive chokterapi , som de ikke en gang ville turde anbefale deres egne regeringer , presse p for at opn forhastet deregulering og uorganiserede privatiseringer .
Resultatet er , at markedskonomien i dag er blevet et synonym for arbejdslshed og elendighed for den russiske befolkning .
Lad os derfor holde op med at lege uundvrlige rdgivere og ptvinge Rusland rytmen og arten af reformer .
<P>
Lad os ganske enkelt konstatere , at det , som Rusland har allermest behov for i dag , er at fremvise en strk stat , der er handledygtig og rlig . Vi har ikke vret i stand til at hjlpe den russiske befolkning til at bygge en sdan stat .
Vi har kastet EU ' s skatteborgeres penge ud af vinduet til programmer og bistand , som vi har bedt om en evaluering af , hvilket vi i vrigt stadig venter p . Emerson-sagen viser , at de lige som programmerne i Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand ( ECHO ) ikke er kontrollerede eller kun lidt kontrollerede og flgelig en kilde til svindel .
<P>
Vores frste pligt var at bidrage massivt til herhjemme at skabe denne nye politiske , konomiske og administrative elite , som det nye Rusland s absolut havde afgrende behov for .
Kun kommunisterne rdede over et netvrk af uddannede funktionrer . Vi forstod ikke at hjlpe det nye Rusland med at skaffe sig af med disse personer og opbygge alternative netvrk .
Vores statstraditioner , vores erfaringer i efterkrigstidsperioden , vores progressive overgang til et i overvejende grad administreret fllesmarked satte os i stand til bedre end nogen andre at uddanne en russisk elite , der kunne styre den progressive overgang fra plankonomi til virkelighedens konomi .
Den hurtighed , hvormed russerne tilegnede sig demokratiets teknikker , viser , at hvis denne indsats var blevet gjort i tide og i tilstrkkelig stor skala , ville det helt sikkert vre blevet belnnet med succes og have bidraget til at knytte Rusland til et stort Europa , der har genfundet sig selv .
<P>
Man kan i vrigt sprge sig selv , hvad FUSP-samarbejdet tjener til , eftersom det har vist sig ubrugeligt som grundlag for en flles aktion i stor mlestok p dette ellers nok s vigtige omrde for Den Europiske Union .
<P>
Den Europiske Union har fejlet , ja endog spillet fallit , og har ikke evnet at f je p og genkende de nye prioriteringer , som vores kontinent blev stillet over for ved slutningen af den bipolariserede verden og sammenbruddet i det sovjetiske system .
P grund af snversynethed forstod Fllesskabets ansvarlige hverken at forudse den russiske stats krise , tage bestik af dens omfang , vurdere konsekvenserne af den eller tilpasse bistanden s meget desto mere til de reelle behov i tide .
Denne beklagelige tankelshed kunne til gengld godt have frygtelige konsekvenser for vores egen vkst .
Det europiske system , som det er i dag , har vist sig ude af stand til p korrekt vis at hjlpe vores russiske nabo med at mde overgangsperioden og de enorme udfordringer i forbindelse dermed under gode omstndigheder og med p passende vis at behandle et sprgsml af allerstrste betydning for vores landes fremtid .
Mske er det derfor p sin plads at bekymre sig om at reformere systemet i samme grad , som vi bekymrer os om den russiske reform .
Det er derfor op til medlemsstaterne , hvis rolle bestemt synes uerstattelig , p ny at tage initiativet .
<P>
Betnkning af McMillan-Scott ( A4-0251 / 98 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , i betragtning af tiden vil jeg vre hurtig .
For snart tre r siden , i december 1995 , blev vi for anden gang opfordret til at afgive udtalelse om toldunionen med Tyrkiet .
<P>
Dengang begrundede jeg det faktum , at jeg ikke kunne g ind for toldunionen , med flgende fire grunde .
Toldunionen blev fremstillet som en simpel etape p vej mod et fuldt medlemskab i Den Europiske Union .
I betragtning af Tyrkiets geografiske beliggenhed , kultur og religion var det umuligt for mig at forestille dette land som en integreret del af Det Europiske Fllesskab med vores jdisk-kristne traditioner .
<P>
Den anden grund var , at Tyrkiet godt nok havde udviklet sig p menneskerettighedsomrdet , men der var meget at gre endnu .
Ved at stemme for toldunionen ville man give en uacceptabel situation det gyldne stempel . Den tredje grund var situationen p Cypern , som startede i 1974 .
Den fjerde grund , men ikke den mindst vigtige i mine jne , var , at Tyrkiet stadig ikke har anerkendt folkemordet p armenerne i 1915 . Faktisk gr de tyrkiske myndigheder s vidt som at bengte , at det overhovedet fandt sted .
<P>
Jeg forklarede ogs , at jeg ikke var uvidende om de handelsmssige aspekter i aftalen , men min samvittighed tillod mig ikke at stemme for den af ovennvnte grunde .
Jeg har ikke ndret mening . Jeg konstaterer , at det nogle r senere stadig er den samme filosofi , som prger Parlamentet .
Filosofien gr ud p at hbe , at Tyrkiet vil forandre sig , hvis vi hjlper det .
Nej , dette er ikke lsningen .
Det er det tyrkiske folk , der gennem afstemninger kan forandre landet .
En aftale om toldunion eller konomiske motiver kan ikke forandre det tyrkiske folk og ndre tankegangen hos landets ledere .
Dette er grunden til , at jeg ikke kan sttte betnkningen af McMillan-Scott .
<SPEAKER ID=95 NAME="Bbar">
For tre r siden besgte jeg og nogle af vores kolleger i Tyrkiet for p n gang at forberede toldunionen og gre opmrksom p det kurdiske sprgsml og menneskerettighederne i Tyrkiet .
Da jeg rejste hjem , var jeg beriget med hb om vedvarende fremskridt .
<P>
Siden er den politiske situation blevet kompliceret : Landet har haft svrt ved at fastholde den konomiske vkst , og fremskridtene med hensyn til demokrati har ikke indfriet vores hb .
P trods af dette har toldunionen udviklet sig positivt .
<P>
Alligevel frygter vi fremtiden lidt : Vil den tyrkiske regering vre i stand til at fastholde vksten og holde inflationen nede ?
Hvad vil den gre for at forbedre overholdelsen af de internationale retsprincipper , menneskerettighederne og demokratiet ?
Vil den en gang for alle lse det kurdiske og cypriotiske sprgsml p en fredelig mde ?
<P>
Vi har ikke fet svar p disse sprgsml endnu . Jeg er overbevist om , at vi ikke skal give op af den grund .
Betnkningen af vores kollega , McMillan-Scott , er ret klar . Vi skal g foran af hensyn til bde Tyrkiet og Den Europiske Union .
Vores forbindelser indbyrdes br uddybes .
<P>
En isolation af Tyrkiet vil p ingen mde bidrage til at forbedre befolkningens livsbetingelser og overholdelsen af menneskerettighederne .
Den tyrkiske ungdom br have mulighed for at deltage i handlingsprogrammerne Sokrates , Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa .
konomien har behov for hjlp til at tilpasse sig og blive omstruktureret .
Reformen af administrationen kan ikke ske uden samarbejde .
<P>
Jeg sttter derfor betnkningen af McMillan-Scott , men insisterer i srdeleshed p de ndvendige fremskridt med hensyn til menneskerettighederne , demokratiet og intensivt samarbejde i bekmpelsen af den internationale narkotikahandel .
<P>
Den Europiske Union har gjort store anstrengelser i denne henseende .
Nu er det op til Tyrkiet at tage over .
<SPEAKER ID=96 NAME="Blokland">
Efter at toldunionen mellem Tyrkiet og EU er trdt i kraft , er der ikke sket forbedringer i den indenlandske situation i Tyrkiet .
Netop disse indenrigske forhold var ved forhandlingerne med potentielle ansgerlande for mange medlemmer af Europa-Parlamentet grund til at stemme imod Tyrkiet som tiltrdende land .
De i toldunionen krvede politiske reformer er endnu ikke realiseret p nogen mde . Militret har stadigvk for stor indflydelse p det tyrkiske samfund .
Betnkningen af hr .
Mc-Millan Scott giver et klart billede af situationen i Tyrkiet . Selvom der gs udfrligt ind p mange forskellige forhold , der ikke er blevet forbedret , og hvor den drlige menneskerettighedssituation sandsynligvis udgr toppunktet , er betnkningens budskab , at Tyrkiet kan blive medlem af EU .
Der er imidlertid ingen tegn p , at Tyrkiet forsger at lse det kurdiske problem p fredelig vis eller nsker at behandle religise mindretal med forsigtighed og respektere deres grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg er stort set enig i betnkningens indhold .
Alligevel har jeg stemt imod . Baggrunden herfor er , at betnkningen giver indtryk af , at hvis Tyrkiet opfylder forskellige kriterier , vil det  automatisk  kunne optages i EU .
Det er et skridt , som jeg ikke kan flge .
Vi mener , at Tyrkiet geografisk og kulturelt ikke er et europisk land , og derfor kan det ikke blive medlem af EU .
<SPEAKER ID=97 NAME="Buffetaut">
Forbindelserne mellem Tyrkiet og EU har altid vret prget af det usagte , nemlig hykleriet .
Det grundlggende sprgsml er aldrig blevet rigtigt diskuteret : Er Tyrkiet et europisk land ?
Har tyrkerne virkelig lyst til at blive en del af Den Europiske Union ?
<P>
En meget lille del af Tyrkiet ligger ganske vist i Europa , men er det tilstrkkeligt til at gre landet til en europisk nation , det vil sige en del af den europiske civilisation og kultur ?
<P>
Lad os sige det ligeud : Hele Tyrkiets historie har vret prget af det ottomanske imperies kamp mod Europas nationer .
Dette store asiatiske og mellemstlige land er hverken gennem dets historie eller civilisation knyttet til Europa .
<P>
Ville det ikke vre mere realistisk og rligt fra nu at tilbyde tyrkerne forskellige former for fortsat og strkt , endog snvert , samarbejde , men uden udsigt til et medlemskab , som man i en uendelighed stiller dem i udsigt for siden at skubbe det vk .
<P>
Nr det er sagt , understreger betnkning af McMillan-Scott visse hindringer for Tyrkiets medlemskab , som lgger sig til den grundlggende indvending , jeg lige har nvnt .
Er det acceptabelt for EU , at et ansgerland er et knudepunkt for den internationale narkotikahandel og en anden form for lovovertrdelse , nemlig organiseret patentkrnkelse i industriel mlestok ?
Med hensyn til menneskerettighederne er vi ogs ndt til at huske p , isr p det juridiske omrde , at enhver stat skylder sig selv at respektere retfrdige procedurer , der garanterer borgerne ret til at blive forsvaret .
Bekmpelsen af terrorismen m ikke vise svaghed og kan kun forstrkes gennem klare strafferetslige love og regler p dette punkt .
Kan det ligeledes tillades , at Tyrkiet fortsat okkuperer en del af Cypern ulovligt p trods af FN ' s resolutioner ?
<P>
I betnkningen af McMillan-Scott understreges ligeledes behovet for at indordne de vbnede styrker under politisk kontrol .
Dette punkt illustrerer p udmrket vis det vanskelige i at anvende vores tankegange og vores kulturelle vaner p deres historiske virkelighed , som er s meget anderledes end vores .
Siden Kemal Atatrk har hren altid anset sig selv som garant for den tyrkiske forfatning og isr for den tyrkiske stats verdslige karakter , hvilket den da ogs har vret .
I praksis er hren i dag et bolvrk mod den islamiske religion .
Vi ser dr med hvilken forsigtighed , vi br opfatte den ottomanske virkelighed .
<P>
Det burde helt bestemt vre klart , at Tyrkiet ikke kan vre en del af Den Europiske Union , svel ud fra historiske og samfundsmssige grunde som p grund af dets overtrdelser af menneskerettighederne og den konomiske situation .
<P>
Vi kan alts kun tnke os til rlige , klare og snvre forbindelser mellem Den Europiske Union og Tyrkiet under hensyntagen til dette store mellemstlige lands srprg .
<SPEAKER ID=98 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har stemt for betnkningen , der behandler den rlige gennemgang af toldunionen mellem EU og Tyrkiet .
Der skal ikke herske tvivl om , at de danske socialdemokrater ser med betnkelighed p , at der ikke er sket vsentlige forbedringer med hensyn til menneskerettighedssituationen og de demokratiske reformer i Tyrkiet .
Det er nskeligt , at den tyrkiske regering aktivt sttter :
<P>
en fortsat demokratisering og beskyttelse af menneskerettighederne og en konsolidering af den politiske kontrol med de vbnede styrker ; -etablering af godt naboskab mellem Tyrkiet og isr Grkenland ; -overholdelse af de folkeretlige principper ved lsningen af stridssprgsmlene i Det giske Hav ; -en fredelig lsning af Cypern-sprgsmlet.Det er de danske socialdemokraters holdning , at princippet om overholdelse af menneskerettigheder knyttes tttere til deltagelse i en rkke uddannelsesmssige programmer , og at menneskerettighedsaspektet skal inddrages i den interinstitutionelle arbejdsgruppes videre arbejde .
Ligesom toldunionen m vre udgiftsneutral i forhold til EU ' s almindelige budget .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.45 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Situationen i omrdet omkring De Store Ser
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om situationen i omrdet omkring De Store Ser .
<SPEAKER ID=101 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , rede medlemmer , krisen i omrdet omkring De Store Ser , som nu er genstand for vores bekymringer , har strakt sig over mere end fire r og gr nu endnu en gang ind i en spndt fase , med krigen inden for Den Demokratiske Republik Congos grnser siden august mned .
<P>
Den frygt , som vi flere gange har givet til kende , for , at krisen skulle sprede sig til nabolandene , bliver desvrre bekrftet i disse dage .
Lande i det stlige , centrale og sydlige Afrika , i alt syv lande , er involveret militrt i konflikten . Og der er risiko for , at andre lande vil blive revet med ind i den samme konflikt p Congo-Kinshasas territorium .
Srlig bekymring vkker det , at der nu er risiko for , at styrker fra Sudan vil intervenere i Den Demokratiske Republik Congo p regeringens side , hvilket sandsynligvis vil medfre en get indblanding fra Sudans nabolande .
<P>
Som vi alle ved , har Mobutu-regimets fald og det nye styre , der er kommet til magten , ikke gjort en ende p den strukturelle , politiske , konomiske og sociale krise i Congo-Kinshasa , der jo har stet p i lang tid , og som har gjort Congo , det tidligere Zaire , til et permanent destabiliseringspunkt i hjertet af Centralafrika .
Den aktuelle konflikt , dens forbindelse med situationen omkring De Store Ser og de etniske problemer - ikke kun i Rwanda og i Burundi , men i Kivu-provinsen og i Nedre Congo - kender de rede medlemmer alt for godt , hvilket ogs glder vores opfattelse , at der ikke kan findes nogen lsning manu militari , alts med brug af vbnet magt .
Igen og igen har vi sagt , at det er afgrende , at der findes en lsning gennem politisk forhandling p de dybe problemer af politisk , konomisk og social karakter , som prger den del af Afrika .
<P>
Lg dertil , at det er med stor frustration , at vi alle m se p , at det ikke kan lade sig gre at komme videre med udviklingspolitikken , men ogs p , at den infrastruktur og de institutioner delgges , som Den Europiske Union og dens medlemsstater , ikke uden vanskeligheder , har bidraget med tidligere .
<P>
Den Europiske Union har haft en klar holdning i denne sag , srlig i den seneste tid , og dens erklring fra den 27. august er tydelig , hvad angr de betingelser , der skal overholdes , hvis man skal forsge at lse krisen .
Med det samme blev der givet sttte til den afrikanske mgling , en mgling , der desvrre endnu ikke er lykkedes : Hverken i de samtaler , som blev sat i gang ved prsident Mandelas initiativ i Victoria Falls , p Den Afrikanske Enhedsorganisations mde i Addis Abeba eller senest p SADC-mdet p Mauritius har forhandlingerne vret kronet med succes .
<P>
Vi har ogs ment , at det var rigtigt at sende en srlig udsending til regionen , hvor han nu befinder sig , med henblik p at finde veje til at befordre dialogen og undersge , hvorledes konflikten kan lses .
Srligt mener vi , at det vil vre interessant at undersge muligheden for en afrikansk indsttelsesstyrke , og Den Europiske Union vil vre rede til at indg i et samarbejde herom .
<P>
n ting er sikker .
Der kan ikke skabes betingelser for dialog , s lnge de udenlandske tropper befinder sig i Congo , og s lnge man ikke indstiller den racepopulistiske tale , der tilskynder til vold mellem de etniske grupper .
P samme mde kan der ikke opns fred , hvis en lsning ikke respekterer Congos territoriale integritet og nabolandenes sikkerhed .
<P>
Den regionale konference , som vi har talt s meget om , br foreg under ledelse af Den Afrikanske Enhedsorganisation og De Forenede Nationer , men naturligvis med al den sttte , som det internationale samfund , srlig Den Europiske Union og dens medlemsstater , kan yde til dens succes .
<P>

rede medlemmer , i den aktuelle situation kan man ud fra styrkeforholdet forudse to scenarier : en konsolidering af de to siders nuvrende interessesfrer , men med en fortsttelse af krigen mellem den congolesiske regering og dens allierede p den ene side og oprrernes militser og deres allierede p den anden , hvad der mske p mellemlangt sigt kunne fre til en lsning i form af et faldende engagement fra de andre lande i regionen og begrnsning af konflikten til kun at omfatte congolesiske styrker .
<P>
Det andet scenario - det mske mest sandsynlige - omfatter en modoffensiv i stor skala fra gruppen omkring Kabila , hvilket meget let kan fre til en overregional konflikt af endnu strre omfang .
Begge disse situationer , begge disse mulige scenarier , er srdeles bekymrende , fordi selv i det frste tilflde , hvor problemet bliver begrnset til Congo selv , vil landets ustabilitet set p grund af de mange nabolande og disses velkendte usikre forhold aldrig gre en stabil situation mulig i denne del af det afrikanske kontinent .
<P>
Det er derfor , Den Europiske Union insisterer p , og har gjort det igen og igen , at man skal se p regionen som en helhed og ikke kun p de enkelte krisepunkter .
Og jeg vil dertil gerne fje , rede medlemmer , at blandt de opdrag , som vores srlige udsending er blevet plagt , er ogs at mdes med FN ' s generalsekretr og de ledende medlemmer af FN , der i jeblikket flger situationen ved De Store Ser og i Congo .
Vi hber , at vores udsending kan meddele nyt i begyndelsen af oktober , hvor vi igen kan vurdere situationen og eventuelle politiske forslag .
<P>
Jeg vil ogs gerne informere Dem om , at vi er i nr kontakt med FN ' s Udviklingsprogram og Verdensbanken for at se , om der kan gennemfres en samordnet aktion ud fra et samlet forslag til genopretning af dette omrde , hvad der naturligvis ville vre et vigtigt bidrag p enhver global konference om regionen .
<P>
Hvad angr den humanitre situation , s har den militre konfrontation indlysende nok haft alvorlig konsekvenser .
Der er beretninger om overgreb p menneskerettighederne fra begge konfliktens parter , og myndighederne , ogs p begge sider , bruger den etniske konfrontation som en mde til at samle befolkningen omkring deres politiske eller militre program .
Man kan ikke f adgang til landomrderne i Kivu eller Nedre Congo , hvor den menneskelige lidelse i srlig grad koncentrerer sig .
Oplysningerne om tusinder og atter tusinder af flygtninges humanitre behov er for jeblikket meget f og mangelfulde .
Derudover kan en flugt til nabolandene , isr Rwanda og Burundi , komme til at gre den allerede meget skrbelige sameksistens mellem de etniske grupper i disse lande endnu mere ustabil .
<P>
Der er i jeblikket stor mangel p levnedsmidler i byerne Kinshasa og Kisangani , og det samme glder vand , da al forsyning er afbrudt .
Trods disse vanskeligheder i Kinshasa og Kisangani glder vores strste bekymring p det humanitre omrde dog stadig srlig Kivu-provinsen , eftersom vi kan st over for en omfattende intern flugtblge inden for Den Demokratiske Republik Congo eller congolesere , der flygter til Tanzania , Burundi eller til andre lande , hvad der kan gre den humanitre situation virkelig katastrofal .
<P>
Til denne nye krise har Kommissionen fremskaffet et nyt budget p ECU 55 millioner til omrdet omkring De Store Ser , af hvilke de 10 millioner p forhnd er reserveret Den Demokratiske Republik Congo .
Jeg vil imidlertid gerne sige , at de organisationer , der sger at formidle ndhjlp , har enorme vanskeligheder med at f adgang til omrdet , og at den ndvendige sikkerhed stort set mangler , af hvilken rsag vi er i frd med at forhandle om et adfrdskodeks med myndighederne p begge sider med henblik p , at ndhjlpen kan bringes ud med et mindsteml af sikkerhedsgarantier for dem , der skal yde den .
<P>
Tillad mig endvidere , rede medlemmer , at jeg rejser et sprgsml , som jeg allerede har haft anledning til at rejse i Kommissionen og over for Rdet , og som nok ogs br vre genstand for Parlamentets overvejelser , nemlig om vi , som business as usual , skal blive ved med at yde hjlp p samme mde til lande , der er indblandet i vbnede konflikter , som bruger op til 30 % af deres budget p vben og militrt udstyr , eller om vi ikke burde overveje dette nrmere og sprge os selv , om den hjlp , som vi giver til budgetter , til sociale og andre sektorer , ikke er en indirekte mde at finansiere krigen p .
<P>
Det er ikke noget enkelt sprgsml , men jeg tror , at de europiske institutioner - og Europa er den strste donor i Afrika - vil f det drligt med skatteyderne , og vi vil f det drligt med vores samvittighed , hvis vi ikke forsger at skabe klarhed over dette sprgsml .
Jeg hber at kunne vende tilbage hertil om nogle uger og bringe nogle overvejelser med , eftersom alle Fllesskabets institutioner er ndt til sammen at overveje , hvilke foranstaltninger og hvilke retningslinjer de skal tage .
Og det er forelbig alt for denne gang , hr. formand .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Hr. formand , hr. kommissr , min gruppe deler i store trk Deres analyse og takker Dem herfor .
<P>
Zaire har gennem rtier levet med politisk diktatur , korruption , elendig konomisk forvaltning og overtrdelser af menneskerettighederne .
Selvom Mobutus regime er blevet klart fordmt siden 1982 og gradvist isoleret p den internationale scene , har landets rigdom afdmpet den konomiske isolation , der skulle have vret en flge .
<P>
Da Alliancens tropper under Laurent Kabilas ledelse sejrede , syntes diktaturets rolle at vre definitivt udspillet .
Den militre situation s ud til at vre under Alliancens kontrol , og vi var overbeviste om , at Congo havde en chance for at pbegynde en effektiv genopbygning gennem en flles indsats fra alle landets demokratiske og fremskridtsvenlige krfter .
<P>
Vi m se i jnene , at tingene ikke har udviklet sig i den nskede retning .
De nye ledere har vendt sig ind mod sig selv og udvist uforsonlighed og har dermed afskret sig selv fra sttte fra en stor del af befolkningen , som ikke accepterer Alliancens autoritre fremgangsmde .
Et af de f lyspunkter , der tller til dens fordel , er den gede sikkerhed i byerne .
<P>
Genopretningen er sandsynligvis umulig uden international hjlp , og den internationale hjlp er ikke kommet , hovedsageligt p grund af manglende tillid .
Det er en ond cirkel .
rsagen er de vestlige regeringers mangel p tillid med hensyn til Alliancens politiske vilje til at demokratisere landet , investorers og private virksomheders mangel p tillid til sikkerheden , navnlig den retslige sikkerhed , og frygt for , at investeringerne ikke vil vre fordelagtige .
<P>
Congo befinder sig p ny i krig med deltagelse af hrene fra flere af regionens lande , og de dramatiske billeder , som vi ser hver dag , viser massakrerne p befolkningerne og deres lidelser .
Udtalelserne fra landets verste ansvarlige , som opfordrer til etnisk had , er aldeles uacceptable og varsler absolut ilde for fremtiden .
Oprret bestr af en giftig blanding af forskellige interessegrupper , der har slet sig sammen p grund af deres modstand mod det siddende styre , og stttes i vrigt politisk og konomisk af tidligere ledere af det forhenvrende regime .
<P>
Risikoen for et sammenbrud i Congo er reel nok og er som sdvanligt skadelig for landets fattigste egne og indbyggere .
Desuden udgr Congo et meget farligt eksempel for andre afrikanske lande .
I betragtning af dette nsker vi , at Europa opfordrer til en jeblikkelig vbenhvile og sttter de afrikanske initiativer , isr prsident Mandelas , med henblik p at forhindre , at hele regionen bliver antndt , og for at finde en forhandlingslsning p den congolesiske krise .
Vi nsker , at EU og medlemsstaterne taler med n stemme , ivrkstter t aktivt diplomati og samordner deres indsats med henblik p at sikre freden og sikkerheden i denne del af verden .
<P>
Derfor sttter min gruppe Parlamentets flles forslag , eftersom der forligger et flles forslag .
Lad Europa-Parlamentet tale med n stemme , for vi nsker analogt med Parlamentets vrige demokratiske grupper at sikre freden i denne del af verden .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har med srlig interesse lyttet til det , udvalget har meddelt om , hvad der i jeblikket foregr i omrdet omkring De Store Ser i Afrika .
Det kan jeg sammenfatte i nogle f stninger .
Kommissren er uden tvivl en stor afrikaekspert , han fremlagde enkelte kendsgerninger , pegede med rette p ndvendigheden af at finde lsninger og angav nogle scenarier .
Men sprgsmlet for Parlamentet er reelt , og det har den foregende taler ogs gjort opmrksom p : Hvad gr det internationale samfund , hvad gr Europa for at opn fred i Afrika og for at f myrderierne til at hre op ?
Beretningen om , hvad der er foreget i denne region i de forlbne r , er forfrdelig .
Striden mellem hutuer og tutsier er allerede meget gammel , og FDR ' s optrden i Rwanda frte til en borgerkrig .
I Arusha forsgte man at komme frem til aftaler , men af ubegribelige grunde blev der frt forhandlinger , uden at man frst havde krvet en vbenstilstand .
Rwandas prsident blev skudt ned med sin flyvemaskine , men officielt er man stadigvk ikke klar over , hvem der er den skyldige .
Derp fulgte et afskyeligt folkemord .
Landet faldt i oprrernes hnder , og der blev reelt oprettet et diktatur .
Ogs i Burundi erobrede en oberst magten .
Er der nogen i Parlamentet , der tror p , at der i lande som Rwanda og Burundi kan tilvejebringes en varig fred mellem de etniske grupper uden international tilstedevrelse ?
Problemet omkring 1  million flygtninge p grnsen mellem Rwanda og Congo-Zaire , frst og fremmest kvinder og brn , blev aldrig lst , det blev ikke engang forsgt .
Da disse flygtninge flygtede videre , var det kun Emma Bonino , der havde mod til at gre opmrksom p , at mere end 300.000 af disse flygtninge drog omkring p m og f .
De er alle forsvundet .
Dde taler ikke .
<P>
Har vi glemt , at Sikkerhedsrdet vedtog at gribe ind militrt , men at prsident Clinton , en uge efter at beslutningen var taget , meddelte , at han afstod fra operationen .
I mellemtiden var det blevet klart , at der i den stlige del af Congo-Zaire havde fundet nedslagtninger sted , og FN besluttede at opspore massegravene for at f et billede af , hvad der var sket i dette omrde .
De nye magthavere modsatte sig dette , og der opstod et spndt forhold til FN .
I mellemtiden kunne Laurent Dsir Kabila i spidsen for en hr , der overvejende bestod af ugandere og rwandere erobre hele Zaire-Congo .
Vestlige ministre afgav opmuntrende erklringer , talte om at vise tillid , og erobrerne kunne pbegynde udbygningen af deres rige .
Kort tid efter viste det sig , at den forventede , fornyende , demokratiske politik p grundlag af en retsstat ikke var lige om hjrnet .
Lige s lidt som under Mobutu blev hnden rakt frem til den organiserede opposition . Tvrtimod blev de yderligere boykottet .
Utilfredsheden voksede p ny i befolkningen , og hvad ser vi ?
De krfter , der stttede Kabila , og som kom fra Uganda og Rwanda , dukkede op igen for nu at bekmpe Kabila .
Samtidig kommer der imidlertid tropper fra Angola , der forsger at erobre Nedre Congo .
Endvidere gr der rygter om Katanga-gendarmer , der fra Angola gennemfrer en aktion for at fordrive Kabila , der nu er symbol p staten Congo , fra Katanga .
Der deltager endvidere flere fremmede styrker i kampene . De kommer bl.a. fra Zimbabwe , der leverer fly og lejetropper .
Mindst otte lande er involverede i spektaklerne .
Hvis det havde vret i Europa , ville man have talt om risikoen for en verdenskrig .
<P>
Kre kolleger , i den forbindelse undlader medierne endog at meddele , hvad der foregr bag kulisserne . De konomiske krfters spil , der srligt er interesseret i diamanter , olie , kobolt og kobber .
Nogle kommentatorer skriver , at det , der foregr her , minder om den frkoloniale periode , da de vestlige samfund oprettede fabrikker for at erhverve rstoffer .
Det ser ud til , at mordmaskinen i Centralafrika ikke kan standses , og at det opstede hb om , at tpartisystemer og diktaturer endelig kunne ryddes af vejen , er gravet ned for mange r frem i tiden .
Stabilitet uanset prisen synes at vre blevet det nye politiske ideal .
Hvor mange titusinder af dde er der faldet ?
Hvor mange skal der falde endnu ?
Ingen kommer Afrika til hjlp .
Det internationale samfund forsmmer alt , FN griber ikke ind .
Der tales ikke lngere om Den Vesteuropiske Union , og Den Europiske Union har desvrre , det er nu helt klart , ingen afrikapolitik .
Unionens medlemsstater er splittet . Ikke blot er der ingen flles politik , der er slet ingen politik .
Humanitr hjlp ydes til bde skyldige og uskyldige , men beskftiger sig ikke med lsningen af politiske problemer .
Jeg kan ikke sige det klart nok , vi har ikke nogen politik .
<P>
Vi kan lige s godt stryge begrebet  flles udenrigspolitik for Europa  fra vores ordforrd .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , lad mig tilslutte mig kollega / ven Tindemans ' ord . Det er rigtigt , at vi ikke har nogen europisk politik i forhold til Afrika .
Men det har aldrig afholdt os fra at snakke , kun snakke , sdan som vi p ny gr det i dag .
<P>
Befolkningen i Congo m resigneret se til , mens den bliver offer for endnu en etape af den vedvarende vold i omrdet .
30 rs Mobutu-diktatur og militr sejr til Kabila var ikke nok .
Der er p ny udbrudt borgerkrig . Det er Kabilas egen skyld .
Landet er stadigvk uden styring .
Befolkningen konfronteres stadigvk med voksende fattigdom , og hvad vrre er , dd , fordrv og elendighed .
Menneskerettighederne krnkes stadigvk i stort omfang , som om det var helt normalt , og naturligvis er demokratiet et luftkastel .
<P>
Naturligvis var oprrernes angreb et angreb p et legitimt og anerkendt styre , og naturligvis skal der gribes ind over for dette .
Men sttte p lngere sigt skal Kabila frst gre sig fortjent til .
Hidtil har han ikke fortjent den .
Kabila skal ogs acceptere international mgling , og oprrerne skal spille en rolle ved disse forhandlinger , i modsat fald kan man ikke mgle .
<P>
Jeg har respekt for de anstrengelser , der gres af Sydafrika i denne sag . En afrikansk lsning i et afrikansk land med afrikansk intervention og med afrikanske vben , hr .
Tindemans har allerede nvnt det : Ja , det er afrikanerne i tiden , fr kolonimagterne var der . Det er muligvis et godt tegn , at de afrikanske lande nsker at gre en indsats og mske vil vre i stand til at lse konflikter p deres eget kontinent , fordi Europa ikke har nogen politik .
Unionen kan mske ind imellem hjlpe med faciliteter og vre med til at skabe forhold , der gr afrikanerne i stand til selv at lse deres konflikter .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , hr .
Tindemans har talt godt . Europa rummer ikke Afrika i dets hjerte , mens Afrikas hjerte brnder .
Folkemordet p tutsierne og Mobutus fald har bnet Pandoras ske , og der er nu krig fra Brazzaville til Addis Abeba .
Traditionelle etiketter som kolonialisme og ideologiske modstninger mellem st og Vest spiller ikke mere nogen rolle .
Det er de enkelte afrikanske magthavere , der udelukkende forsvarer deres egne magtpositioner .
Politiske oppositionsgrupper fr ikke en chance for at fungere demokratisk . De sger derfor ofte sttte p den anden siden af grnsen hos beslgtede stammer , hvilket giver diktatorerne argumenter for at gribe ind militrt , grnseoverskridende vel at mrke .
Dette indviklede virvar frer til forfrdelige lidelser i befolkningen og til spild af penge , herunder humanitr hjlp .
<P>
Jeg mener , at kommissren i for hj grad gemmer sig bagved smukke FN-mder . Jeg nsker klarhed .
Anser Kommissionen og kommissren det ikke for at vre p hje tid , at der indgives en protest til f.eks. regeringen i Luanda , der uden videre har fjernet 70 medlemmer af oppositionen , som den i vrigt udstter for trusler i deres dagligdag , og udskiftet dem med ikkevalgte medlemmer ?
Er det ikke ogs med til at forstrke konflikten i regionen ?
Hr. kommissr , forklar mig nu , hvorfor vi som demokrater ikke har afgivet det signal , som vi nu ogs br afgive som parlamentarikere ?
Parlamentarikere skal have sde i et parlament og br ikke trues .
Hvis De ikke gr dette , hr. kommissr , vil angolanerne fle sig styrket i deres nuvrende praksis og anvende olie- og diamantfortjenesten til indkb af vben , mens den humanitre hjlp , uanset hvor velment den end er , vre formlsls .
<P>
Hvis vi har noget tilovers for Afrika , br vi vre kritiske over for alle involverede i kampen .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , i den krise , vi i nogle uger har gennemlevet , kan vi uden tvivl identificere konkrete elementer . F.eks. at prsident Kabila ikke har holdt de centrale lfter , der bragte ham til magten .
Det er f.eks. stadig umuligt for politiske oppositionspartier at have normale aktiviteter .
Fngslinger og sandsynligvis summariske henrettelser af oppositionspolitikere finder endog ogs sted . Der er slet ikke tvivl om , at Congo ikke er et demokratisk land , og den dag , der kan afholdes frie valg , er selvflgelig langt vk .
<P>
Man kan ogs sige , at nabolande har taget del i konflikten . Der har vi f.eks. Ugandas og Rwandas slet skjulte tilstedevrelse , lande som muligvis ikke har opgivet et eller andet projekt om at dele Congo og i realiteten overtage kontrollen med visse dele af landet .
<P>
Jeg mener , at disse er vigtige elementer , men ikke de vigtigste .
Jeg mener , at der er mere generelle sprgsml . For vi str i realiteten over for den frste regionale krig i Afrika i nyere tid .
Og der er mange sprgsml , vi br stille os selv .
F.eks. : Hvorfor har organer som Den Afrikanske Enhedsorganisation ikke ressourcer til forebyggelse af konflikter og til krisestyring ?
Hvorfor har FN ogs vret ude af stand til at gribe ind i denne situation ?
Og hvorfor er der bevgelser , der er s svkkede , som De Alliancefri Lande , at de har vret nyttelse i denne krise .
Til syvende og sidst er der derfor ingen muligheder for mgling , ingen mekanismer til forebyggelse af konflikter og ingen krisestyringsmekanismer . Og inden for disse rammer er det logisk nok vanskeligt at n frem til politiske lsninger .
<P>
Vi kan holde fast ved , at en regional konference er ndvendig for at f en ende p det , der sker .
Vi kan ogs med vgt forlange , at der er en afrikansk mglerkraft , men hvem skal organisere den ?
Med hvilken politik ? Med hvilke ml ?
Med hvilken sttte ? Sttten fra Den Europiske Union alene er slet ikke nok .
<P>
Det vil ogs vre ndvendigt at vide , hvilken holdning f.eks. USA har til hele denne konflikt . For USA har altid hvdet at have en holdning og en eller anden afrikapolitik .
<P>
I virkeligheden str vi over for et klart eksempel p manglende strukturer for regional styring , strukturer for reelt samarbejde i Afrika mellem de afrikanske lande selv , der gr ud over de eksisterende strukturer mellem landene og er samlede som Den Europiske Union .
Og faktisk kan vi risikere , at kriser af samme slags kan gentage sig , hvis Europa ikke ud over at handle i praksis ser lidt lngere frem i tiden , alts ikke har en afrikapolitik , der omfatter skabelsen af denne type strukturer .
<P>
Hvis jeg skulle besvare kommissrens sprgsml om , hvorvidt det er muligt at forstte samarbejdet med lande i krig eller lande , som forbereder sig p krig , mener jeg selvflgelig , at svaret er nej .
Vi har ikke ret til at begunstige denne form for politik og endnu mindre til at anvende de europiske borgeres midler forkert .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg svinger mellem vrede og fortvivlelse , nr jeg lser , at EU skal spille en aktiv rolle for fred , sikkerhed og stabilitet i De Store Sers Omrde .
I betragtning af FN ' s svigten i de seneste uger , i betragtning af Den Europiske Unions passive holdning og tilbagetrkningen af den humanitre hjlp fr jeg virkelig kvalme over al den snak om ansvar og ogs pstanden - fru van Bladen - om , at det nu er afrikanerne selv , der er skyld i det hele .
<P>
Ansvaret for de monstrummer , vi som kolonimagter har skabt i Afrika , kan vi ikke s hurtigt fralgge os igen .
Naturligvis er det positivt , at afrikanerne er begyndt at erkende , at de skal finde flles lsninger p deres store regionale problemer .
Til trods for , at mdet ved Victoria Falls mislykkedes , var det en rigtig begyndelse .
<P>
De har et flles ansvar for , at menneske- og borgerrettigheder overholdes , hvorved grnserne i det mindste bliver mindre vigtige . Hr .
Bertens har fuldstndigt ret . Den Europiske Union har muligheden for at skyde ny kapital til og p den mde sttte afrikanerne i selv at finde lsninger .
Vi br heller ikke lade , som om venskabet med Bill Clinton bemyndiger til ensidige militre aktioner .
Naturligvis har Uganda og Ruanda ikke ret til ensidigt militrt at fremskaffe en lsning efter deres eget hoved , og man kan ikke nu stte Angola i skammekrogen , fordi det har forsvaret sig imod dette .
Man kan heller ikke efter 30 rs borgerkrig og efter sabotagen af fredsprocessen simpelthen uden videre erklre UNITA for et politisk oppositionsparti .
UNITA skal omsider tilpasse sig Den Anden Angolanske Republiks forfatning og skal omsider ptage sig en konstruktiv rolle som oppositionsparti .
Det nsker nsten alle angolanere .
<P>
De demokratiske krfter i Congo har stillet en rkke krav , som vi br sttte aktivt , nemlig forsvar af enhed og selvbestemmelse , regeringens bning over for de demokratiske krfter , klar faststtelse af et kommende valg , tydelig afstandtagen fra fremmedfjendske tendenser , aktivering og udvidelse af den fllesministerielle kommission til beskyttelse af tutsierne i hele territoriet , vbenhvile , tilbagetrkning af alle udenlandske tropper og de congolesiske flygtninges tilbagevenden til deres omrde , klar konstatering af , hvem der har angrebet hvem , anvendelse af medierne til fredspropaganda og ikke til at fre krigs- og hadpropaganda og ikke mindst en fredsbevarende styrke , som srger for fred mellem Den Demokratiske Republik Congo og deres naboer ved De Store Ser .
<P>
Her har vi et program , her kan vi gre noget , og hvis Unionen ville indlade sig p dette med alt , hvad det indebrer ogs diplomatisk , kunne befolkningerne i denne region igen fatte hb .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , det synes , som om Den Europiske Union har overordentlig svrt ved at fastlgge og anvende en politik , der er i overensstemmelse med dens store principper , i omrdet omkring De Store Ser .
Drejer det sig i vrigt om Unionens udenrigspolitik eller om en eller to medlemsstaters udenrigspolitik ?
Hvis man kiggede p underskriverne af de forskellige beslutningsforslag , skulle man pudsigt nok tro , at situationen i omrdet omkring De Store Ser kun interesserer Belgien og Frankrig , som er de to lande , der dikterer Europa deres holdning p grund af de interesser , de har arvet fra kolonitiden , men det er jo ikke nyt .
<P>
Men lad os vende tilbage til de store principper , som europerne holder af .
Det drejer sig frst og fremmest om at tackle den bekymring , som Den Afrikanske Enhedsorganisation nrmest har haft eneret p , nemlig respekten for vores tidligere koloniers territoriale integritet .
Faktisk vurderede den franske udenrigsminister for halvandet r siden , at Mobutu var den eneste garant for Zaires territoriale integritet .
Vi har set resultatet af hans beregninger . I dag er der ikke lngere nogen , der for alvor tror p den fiktive integritet i et land , hvis statslige myndigheder ikke har kontrolleret landet i lang tid .
Imidlertid er der mange , navnlig de , der i sin tid opildnede til den katanganske lsrivelse , som fortsat tror p princippet om grnsernes ukrnkelighed , selvom det stlige Congo reelt kontrolleres af Uganda og Rwanda , der har en legitim interesse i at sikre deres egen sikkerhed .
<P>
Et andet og mere vigtigt princip er den lidenskab , vi udviser med henblik p demokratiseringen af Afrika .
For blot nogle f mneder siden blev Kabila i vores egne beslutninger beskrevet som en selvudrbt prsident , hans styre som midlertidigt og hans politiske fremgangsmde som overgreb p borgerrettighederne .
Er Kabila nu blevet demokrat ?
Har han udskrevet valg ? Har han fet begrnset korruptionen ?
Overhovedet ikke .
Den eneste ndring , der er sket , er ganske enkelt den , at Kabila har brudt med sine tidligere allierede fra Rwanda og Uganda og er alene af den grund blevet vrdig at tale med for Den Europiske Union .
<P>
Er der tale om princippet om humanitr solidaritet og vores bekymring for flygtningenes skbne ?
Vi er blevet legitimt rrt over de rwandiske flygtninges skbne gennem de seneste r .
Men ingen har endnu hrt , heller ikke jeg selv , Parlamentet blive rrt over skbnen for de millioner af rwandere , som var tvunget til at leve uden for deres lands grnser indtil 1994 .
Det synes , som om folkemordet i 1994 , som hr . Tindemans diplomatisk kalder en voldsblge , ikke vkkede den europiske politiske samvittighed .
De , der tidligere hjalp Habyarimana og Mobutu , er i dag de frste til at indrmme Kabilas sandsynligvis manglende legitimitet .
<P>
Sandheden er , at den europiske indsats burde koncentrere sig om tre ml : Sikkerheden i det stlige Zaire br sikres , uanset hvor landegrnserne gr i fremtiden , de rigtige flygtninge br vende hjem til deres lande , isr til Rwanda , med vores hjlp , og de falske flygtninge , der har gemt sig i Congo og Europa i de sidste fire r br retsforflges for deres tyngende ansvar for folkemordet i 1994 .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , kollega Hory , det er p ingen mde kun parlamentsmedlemmer fra Belgien og Frankrig , som interesserer sig for denne konflikt , som man ogs kan se af mit indlg .
Der er dog stadigvk kun f , der kan skrive under p disse beslutninger .
Heraf m man dog ikke slutte , at de andre ikke har nogen interesse for det .
Det modsatte er tilfldet .
Vi nsker alle en fredelig udvikling i Afrika , som kan fre til velstand og stabilitet .
Men virkeligheden str i vejen for det .
<P>
Men fortvivlelse m ikke fre til , at man resignerer , kollega Wolf .
Jeg ved , at det nsker De heller ikke .
Naturligvis er det sommetider deprimerende , nr man til stadighed anstrenger sig for af komme fremad , give sttte , yde hjlp , og det s ikke ender s godt , som man kunne nske det .
Med vi m ikke slkke p vores bestrbelser for at finde veje , som muliggr en bilggelse af konflikten , og for frst og fremmest at styrke og inddrage alle politiske krfter i Afrika , som kan og isr ogs vil bidrage til stabilitet og til lsning af konflikten .
<P>
I nste uge trder AVS-forsamlingen sammen i Bruxelles , og vi forventer , at alle parter dr vil sidde omkring forhandlingsbordet sammen med os .
Vi har jo i revis beskftiget os med konflikten i De Store Sers Omrde , og ogs her str den igen p dagsordenen .
Det er blevet til et ulykkeligt permanent tema .
Men jeg tror , at dette mde alligevel vil bidrage til - og her er der jo ogs positive signaler - at komme i dialog med hinanden og i fllesskab f klarhed over , hvor mulighederne for en lsning af konflikten kunne findes .
I frste rkke skal vi af al kraft og sammen med reprsentanterne fra Afrika , som vil sidde omkring det samme bord som vi , overvinde det etniske had , som er en af de vsentligste rsager til denne konflikt .
<P>
Jeg skal ikke her opregne alle grusomhederne , krnkelserne af menneskerettighederne og voldshandlingerne .
Det er der sagt meget om .
Men det er srligt srgeligt , at de , der tidligere selv var ofre for diskrimination og had , i dag nrer had til og diskriminerer hinanden .
Det er noget , som vi ikke kan tolerere .
Vi kan heller ikke godkende , at der gribes militrt ind , ligegyldigt fra hvilken side , i stedet for at forsge at g den fredelige vej og opfordre naboer til at sge en fredelig lsning p konflikten under overholdelse af de demokratiske principper .
<P>
Forebyggelse af konflikter har vi tit p dagsordenen .
Det har vi brugt meget papir p .
Jeg tror , at vi i praksis skal lgge endnu strre vgt end hidtil p mulighederne for at forebygge og undg konflikt .
Vi skal udtrykkeligt fremhve , at fredsforhandlinger kun kan fre til succes , hvis alle konfliktens parter sidder omkring forhandlingsbordet .
Det vil vi arbejde for .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , vandet i De Store Ser er pisket op og fyldt med blod , ramt af dd og lidelse forrsaget af menneskelig blindhed , drskab og magtbegr .
Kanonerne var endnu ikke hrt op med at tordne i Guinea-Bissau , da et nyt urocenter opstod i Den Demokratiske Republik Congo , og en rkke nabolande blevet draget ind i konflikten : fra Angola til Zimbabwe , fra Namibia til Rwanda , fra Uganda til Burundi og Tanzania .
<P>
Gennem rgen fra de mange interesser , der gr sig gldende , er det svrt at skimte en fornuftig forklaring p det , der i dag foregr i Congo .
Dr stder gammelt etnisk had sammen i uendelige udryddelses- og gengldelseskrige , hvis oprindelse fortaber sig i historiens mrke .
Dr ses flgerne af grnser , der ikke er tilstrkkelig klare , eller som er trukket under den koloniale opdeling i forrige rhundrede .
Dr str lidet uskyldige internationale konomiske interesser og venter som gribbe p at sl ned p de umdelige naturrigdomme i denne del af Afrika .
Dr vrimler det hmningslst med hre fra forskellige lande , lejesoldater i manges sold , gemene banditter eller rene og skre lystmordere .
Hvis der kun var rkenens sand og stv at kre fast i , stod vi ikke hr og diskuterede en konflikt , der truer med at blive til en regional tragedie af anselige dimensioner .
<P>
Prsident Laurent Kabila forstod ikke at udnytte lejligheden til at indfre et gte demokrati og har svigtet befolkningens og det internationale samfunds forventninger .
Han er i dag fiktiv direktr for en enorm arena , hvor ingen respekterer nogen , hvor de summariske henrettelsers lov og gevrernes justits hersker , hvor befolkningen lider mest , og hvor der er mere end to millioner , der er drevet p flugt , og utallige har mistet livet .
<P>
Alle forsg p at etablere en vbenhvile er mislykkedes , lige fra mderne i Victoria Falls til det seneste mde i Addis Abeba med forsvarsministrene fra de involverede lande .
Eftersom disse ikke kan komme til forstelse , mener jeg , at man m stte sprgsmlstegn ved Rdets konservative holdning og sprge , om det ikke er p tide , at Den Europiske Union reanalyserer hele sin samarbejdspolitik , sledes som kommissr Joo de Deus Pinheiro s rigtigt sagde det , i en situation , hvor landene i omrdet omkring De Store Ser er involveret i kampe inden og uden for deres grnser .
Selvom Kommissionen meget rigtigt har forstrket ndhjlpen til Congo , kan EU ' s vrige samarbejdsprogrammer ikke blive ved med at understtte ledernes krigsvanvid i stedet for at vre til gavn for befolkningerne .
Alt m kunne diskuteres , og der m tages initiativ til at suspendere visse samarbejdsbudgetter , hvis de krigsfrende parter ikke giver beviser p sund fornuft .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , hr. kommissr , krisen i Congo og i De Store Sers Omrde stiller os over for et geopolitisk og politologisk problem , der p en vis mde er nyt .
Indtil i dag har der nemlig eksisteret to dogmer , som nsten var urrlige , nr det drejede sig om problemer i Afrika .
Det frste dogme var , at de lokale konflikter og krige var krige , som afrikanerne s at sige havde fet fuldmagt til , og som de vestlige magter stod bag . Det andet dogme var de afrikanske grnsers urrlighed .
<P>
Krisen i De Store Sers Omrde stiller os tvrtimod for det frste over for en vsentlig tilbageholdenhed fra de vestlige magter , som normalt er interesserede i omrdet , nemlig Belgien , Frankrig og senest USA , og for det andet over for en regional konflikt , der synes at g ud over den stabilitet ved grnserne , som det ofte ikke var afrikanerne , der besluttede , men derimod de europiske stater i forbindelse med afkoloniseringen .
<P>
Det er derfor ndvendigt med en politisk vurdering , fr vi foretager noget som helst indgreb .
Er disse grnser virkelig urrlige ?
Og er det mske ikke ndvendigt , at Den Europiske Union dropper standardudtryk som " fredsbevarelse  og  respekt for menneskerettighederne  , mens den tnker efter ?
Ikke fordi , at de ikke er vigtige , men fordi vi frst m stte os et politisk ml : at fremme genopbygningen og benytte os af det positive , der kan vre ved s mange menneskelige tragedier , nemlig at de afrikanske lande mske fr en strre bevidsthed og en hjere grad af autonomi .
Den Europiske Union skal srge for , at denne proces forlber fredeligt , s det er fornuftens form for magt , der er dominerende , og ikke magtens form for fornuft , sdan som det sker , nr der totalt mangler en strk udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , det er et faktum , at de seneste konflikter i Afrika , der i frste omgang er opstet p grund af bestemte etniske modstninger , hurtigt er ved at forandre sig til egentlige konflikter af regionalt omfang , stadig mere sammenfiltrede , med adskillige lande indblandet og med mange tusinder af dde og millioner af flygtninge til flge .
<P>
Det er i denne sammenhng , at jeg gerne vil erindre om situationen i Angola .
Hvis tilstedevrelsen af angolanske tropper i Den Demokratiske Republik Congo i sig selv er betegnende , giver det yderligere anledning til bekymring , at den angolanske regering har besluttet ensidigt at suspendere medlemmer af UNITA fra deres funktioner i regeringen og oven i kbet ogs at suspendere de deputerede fra samme parti fra deres pladser i den angolanske nationalforsamling , hvortil de er demokratisk valgt .
<P>
Disse er tilbageholdt i Luanda uden mulighed for at forlade byen og er udsat for alskens pression , og i mange tilflde uden midler til livets ophold .
Denne adfrd , der udgr en klar overtrdelse af Lusaka-aftalerne , flges af krigeriske udtalelser og krigsforberedelser .
Jeg mener , at Rdet og Kommissionen m have noget at sige om denne situation , da der jo er tale om en klar kngtelse af de demokratiske principper .
Vi mener desuden , at dmoniseringen og den systematiske isolering af UNITA , der i jeblikket forhindres enhver adgang til de angolanske og internationale massemedier , ikke bidrager til den angolanske fredsproces .
<P>
Vi tror sluttelig , at det stadig er muligt , med en ny mgler , og med sttte fra Den Europiske Union , at undg en ny krig , som kan blive helt uoverskuelig i omfang , flger og varighed , helt bortset fra , at den betyder endnu en eskalering i regionaliseringen af de allerede eksisterende konflikter .
Det er derfor , vi mener , at EU skal gre alt for at sttte initiativet til en regional konference under FN ' s ledelse med henblik p en endegyldig og varig fred i regionen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , jeg havde egentlig tnkt mig i denne drftelse at se bort fra mine egne meninger , idet jeg forestillede mig , at jeg mske kunne finde en udvej , der gjorde det muligt at lse de afrikanske problemer .
Jeg havde besluttet at lgge alle mine overbevisninger i lommen .
<P>
Nu har jeg med stor opmrksomhed lyttet til alle talerne .
Jeg har hrt dem indrmme illusionen om Kabila , lige som det i morgen ogs vil vre ndvendigt at indrmme illusionen om Mandela , hvis gode hensigter ikke betvivles . Men de oplysninger , vi fr fra Sydafrika , handler alle om den stadige forvrring af situationen i landet .
Jeg har lyttet til hr .
Tindemans holde en fortryllende og floskelfyldt tale om ansvaret for koloniseringen p trods af , at det er lang tid siden , at afkoloniseringen fandt sted .
<P>
Det er sandt , at koloniseringen ikke kun havde gode sider , men selvom vi anfgter grnserne fra kolonitiden , er vi alligevel ndt til at indrmme , at disse grnser ofte gjorde det muligt at afslutte krige mellem de afrikanske befolkninger .
Koloniseringen var ikke perfekt , men jeg skammer mig ikke over , hvad mit land lavede i kolonierne , nr jeg besger lande , der var med i den tidligere franske union .
Det var ikke bananrepublikker .
Der fandtes havne , lufthavne , veje , skoler og offentlige sygeklinikker .
<P>
I dag er mange af disse omrder i virkeligheden underkastet barbariske forhold , og nr jeg nu hrer hr , at vi er ndt til at hjlpe afrikanerne - men hvad menes der med at hjlpe afrikanerne , det betyder vel at rdgive dem og skaffe dem vben , hvilket faktisk er neokolonialistisk - bliver jeg meget bange for , at man i virkeligheden hr nsker at indfre en neokolonialisme , som i grunden koster mange flere dde end det tidligere kolonistyre .
Afrika for afrikanerne , sagde Giscard d ' Estaing .
Han tog mske ikke fejl , men jeg synes , at det nu er p tide at lade afrikanerne vre .
Vi kan ikke gre mere for dem .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 modtaget otte beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , de efterhnden mange og generelle kriser og konflikter i De Store Sers Omrde , Den Demokratiske Republik Congo samt i andre nrliggende regioner er sandsynligvis det mest dramatiske udtryk for den store og generelle ndring af stats- og regionssystemerne siden afkoloniseringen .
Kriserne njes ikke lngere med at finde sted internt i staterne , sdan som det har vret tilfldet i de seneste r ; de er statskriser , og de drejer sig ogs om et regionssystem , der trods mange problemer og stor uretfrdighed har varet ved i nsten 40 r .
Dette forekommer mig at vre den - kvalitativt set - nye kendsgerning i den situation , vi str over for .
<P>
Det er efter min mening ndvendigt at forsge at undg , at et system gr fuldstndigt i oplsning p denne mde .
Det er ikke , fordi det system , vi har set hidtil , har vret det retfrdigste , eller i sig selv er det retfrdigste , men fordi der i jeblikket er en konkret risiko for , at der kommer nogle nye krfter , som bygger p etnisk undertrykkelse , undertiden p folkemord , p vbenhandel , undertiden p narkohandel og ofte p visse vigtige naturlige resourcer .
Staternes integritet samt afvisningen af enhver voldelig ndring af staternes grnser ville derfor have det forml at forhindre , at situationen forvrres , og at der indfres et magtsystem , som er endnu mere uretfrdigt end det foregende .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand , jeg kommer nu til den anden kendsgerning .
Indtil for en 3-4 mneder siden lod det til , at man i Afrika - og navnlig i de centralafrikanske lande , fra Eritrea til Angola - havde fet et nyt afrikansk system med nye ledere , og som ud fra et geopolitisk synspunkt var baseret p strke forbindelser til USA .
Dette system brd meget hurtigt sammen , da det formodentlig var falskt og illusorisk , og i dag er det sandsynligvis forsvundet .
Dette viser , at det ikke er tilstrkkeligt blot at finde nogle f trofaste , magtfulde eller undertiden voldelige allierede i Afrika , men at man ogs skal skabe og sikre nogle reelle processer , som ndrer og omlgger alliancerne og de internationale forbindelser .
<P>
Den rolle , der efter min mening tilkommer Europa , er at gribe ind i disse processer og ivrkstte nye former for samarbejde , som er i stand til at fremme og styrke samarbejdsindsatsen samt gre denne mere hensigtsmssig .
Hr. kommissr , p baggrund af resultaterne af de forhandlinger om Lom-konventionens fremtid , som vil blive indledt i lbet af de nste par uger - med visse vanskeligheder , tror jeg - vil denne indsats skulle bidrage til planlgningen af et nyt system , hvor afrikanerne og de lovlige og demokratiske reprsentanter for deres lande skal vre hovedpersonerne .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de udtalelser , som vi lige har hrt fra kommissr Pinheiro , var prget af stor besindighed , som i mine jne er helt uundvrlig , nr man str over for et problem af denne strrelse og kompleksitet .
Men ud over besindighed br Den Europiske Union ogs udvise ydmyghed , som jeg synes er en komplementr strrelse til den frste .
Der findes ikke en militr lsning p det politiske problem , sagde EU ' s srlige udsending til omrdet omkring De Store Ser , hr . Ajello , i april mned i r , da han fortalte om begivenhederne i omrdet .
Men der er , som alle ved , heller ingen politisk lsning , som kan ptvinges staterne i omrdet .
<P>
Det er frst og fremmest op til dem at finde en lsning p problemet gennem dialog og forhandling .
Vores rolle er at sttte initiativer , der sger at organisere denne dialog , ikke at erstatte de eventuelle deltagere eller forsge at pdutte dem vores synspunkter .
Ydmyghed , sagde jeg .
Selvom vi naturligvis nsker , at freden snker sig p ny hurtigst muligt , br ydmygheden f os til at erindre , at dialogen har vret ret lang og ret vanskelig ved lsning af sdanne konflikter i andre omrder og p andre tidspunkter .
Vi br ihrdigt tilskynde de berrte regeringsledere til at finde en lsning , men vi kan hverken bebrejde dem , hvis de ikke med det samme finder en lsning , eller ptvinge dem vores lsning .
<P>
Jeg har to bemrkninger mere , mine damer og herrer .
Lad os desvrre ikke forvente for meget af Arusha-domstolen , hvilket jeg er den frste til at beklage .
Naturligvis br vi sttte den i overensstemmelse med beslutningen fra Den Paritre Forsamling AVS-EU i Port-Louis i april , men lad os nu ikke endnu en gang glemme de meget rimelige , omend skeptiske , kommentarer fra EU ' s srlige udsending til omrdet .
Det er tilstrkkeligt , mine damer og herrer , at kre lidt rundt og hre nogle kommentarer for at forst , at man p lokalt plan desvrre ikke har de store forhbninger dertil bortset fra , at det m medfre , at sdanne dramaer ikke gentager sig , hvilket da ogs er det vigtigste .
<P>
For det andet : I beslutningen fra Port-Louis opfordredes Kommissionen til at fastholde den humanitre hjlp , hvilket selvflgelig er ndvendigt , og dette ene sprgsml krver lige s meget opmrksomhed og flere midler end resten .
Dette konkretiseres i vrigt i de beslutninger , som De nvnte for et jeblik siden , hr. kommissr .
De fortalte os , at De ville undersge dette sprgsml til bunds , fr De giver os svar .
Jeg forbliver dog tilhnger af fastholdelsen af denne hjlp , alt imens jeg spndt venter p Deres kommende redegrelse .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , nu br alle have forstet , at selvom min gruppe sttter den flles tekst , mener jeg ikke personligt , at Unionen er i stand til at sikre freden , sikkerheden og stabiliteten i denne del af verden .
Ligesom der str i en af betragtningerne i teksten , er det i mine jne ndvendigt at hjlpe med at f genindfrt freden og ikke at ville sikre freden .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , hr. kommissr , som jeg har skrevet til Dem , rejste jeg til Kinshasa i starten af august , da det frste udgangsforbud blev indfrt .
Jeg gik alene omkring i gaderne uden nogen problemer overhovedet .
P intet tidspunkt flte jeg mig truet .
Jeg kunne tale med de unge og de ldre borgere , og alle fortalte mig , at de sympatiserede med og stttede prsident Kabila .
De fortalte mig , at de ikke forstod , at Europa vendte ryggen til et Congo , der langt om lnge var befriet for diktatoren Mobutu .
De forstod isr ikke det , de betegnede som en flugt fra de europiske ambassader og den amerikanske ambassade .
<P>
Vi br gribe massivt ind for at hjlpe det congolesiske folk med at komme ud af dets elendighed og lidelser gennem ndhjlp i form af medicin og fdevarer .
Vi br kontrollere vbenoprustningen i bestemte omrder og finde ud af , hvem der slger dem vbnene , og hvem der tjener p denne handel .
Belgien og andre europiske stater skylder udnyttelsen af tidligere kolonier i omrdet omkring De Store Ser en stor del af deres nuvrende velstand .
<P>
Vi har derfor en moralsk pligt over for disse befolkninger , uanset deres etniske baggrund eller religion .
Afrika er et naturligt supplement til Europa . Det har de ressourcer , som vi mangler .
Vi har den teknologi , som de mangler . Lad os organisere komplementariteten med og for disse krigshrgede folkeslag .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil slutte af med at sprge Dem om , hvorfor vi ikke tager politisk initiativ til at konfiskere Mobutus og hans kumpaners midler i fast ejendom og lsre overalt i Europa , inklusive Schweiz , til fordel for Congo ?
<SPEAKER ID=119 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed , s blot tre bemrkninger .
Den frste vedrrer et sprgsml rejst af to af de tilstedevrende talere angende de deputerede fra UNITA , der er blevet ensidigt suspenderet fra det angolanske parlament .
Det er et principielt sprgsml : Den Europiske Union kan under ingen omstndigheder acceptere , at deputerede , der er valgt frit , ved valg , som befolkningen anerkender som frie , ensidigt kan blive forbudt at udve deres funktioner .
Og det er et principielt sprgsml , som - mener jeg - EU allerede har udtalt sig om direkte eller , i det mindste , bilateralt over for den angolanske regering .
<P>
Det andet sprgsml angr ndhjlpen : Vi har under ingen omstndigheder foreslet eller foreslr at suspendere ndhjlpen .
Det er et sprgsml , der er hvet over ideologi , fordi det drejer sig om mennesket .
Og tillad mig apropos ndhjlp at sige , at de virkelig er helte , de mnd og kvinder fra ngo ' erne , der i jeblikket vover sig ind i det indre af Den Demokratiske Republik Congo , sande helte , fordi de bevger sig derhen , hvor adskillige lande ikke har villet sende vbnede styrker , fordi det var for farligt .
<P>
Jeg vil til slut gerne sige , at hvad angr Congo , Den Demokratiske Republik Congo , s har det ikke skortet p lfter , efter at hr . Kabila har taget magten , navnlig fra vores partnere p den anden side af Atlanterhavet .
Jeg vil gerne have , at Parlamentet skal vide , at det , som er blevet lovet - og som ikke er blevet givet af vores partnere p den anden side af Atlanterhavet - hjst har drejet sig om USD 20 millioner , og at den hjlp , som Den Europiske Union gennem Kommissionen har ydet alene til genopretning af vejene , der frer til Kinshasa , og til sundhedsomrdet ( alts uden at medregne andre humanitre aspekter ) , er p ca .
USD 90 millioner . Sledes vil De nok forst , at nr nogle foreslr rdfring og samordning af aktioner med andre partnere , der ikke er villige til at stille midler til rdighed , er jeg meget tilbageholdende , fordi det forekommer mig , at andre af og til nsker at klare tingene med vores penge .
Og til dt skal man ikke regne med mig .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandlingen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Frste punkt er forhandling under t om flgende tre beslutningsforslag om Albanien :
<P>
B4-0831 / 98 af ELDR-Gruppen-B4-0836 / 98 af PSE-Gruppen-B4-0843 / 98 af PPE-Gruppen
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , jeg mener , at det er meget vigtigt , at Europa-Parlamentet beskftiger sig med emnet Albanien .
Jeg er fuldkommen enig i det , der foresls i beslutningen , og vil kun tilfje et enkelt punkt . Det er fuldstndigt klart , at i en atmosfre , der i den grad er prget af nationalisme og vold som for jeblikket i Albanien og Kosovo , fr en opposition , der udnytter dette , ndvendigvis bgeret til at flyde over .
I denne situation er det vigtigt , at vi prciserer n ting , nemlig at Den Europiske Union i intet tilflde vil anerkende grnsendringer , som tilvejebringess ved anvendelse af vold , ligegyldigt fra hvilken side . For det er jensynligt en af de vsentligste anledninger til konflikten mellem opposition og regering i Albanien .
Vi br gre det helt klart for hver side , at Den Europiske Union aldrig vil anerkende grnsendringer , der er fremtvunget ved vold !
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr . Jeg vil her gerne sige flgende : Jeg var som valgobservatr til stede ved valget i Albanien .
Aftenen fr valget modtog prsident Berisha en kollega her fra Parlamentet og mig og bnfaldt os om at henstille til socialisterne , at de skulle anerkende valgresultatet .
Resultatet af valget , som mange reprsentanter her i Parlamentet har betegnet som absolut retfrdigt og fair trods alle de problemer , der var , gav socialisterne et absolut flertal .
Men derefter mtte vi opleve , at prsident Berisha og hans demokratiske parti ikke anerkendte valget i Albanien .
Det er en af de vsentligste rsager .
<P>
Hr . Karl Habsburg beskyldte mig i gr for , at jeg ikke respekterer retsordenen .
Denne anklage afviser jeg .
Jeg vil ikke frasige nogen skylden for den nuvrende situation i Albanien .
Attentatet skal som ethvert attentat absolut fordmmes .
Det blev det allerede dengang i Parlamentet , og det blev ogs fordmt af os .
Men i dag forholder det sig sdan , at den tidligere prsident og visse folk i hans omgivelser ikke vil anerkende resultatet af det sidste valg .
Derfor giver jeg kollega Frischenschlager fuldstndig ret , nr han siger , at Den Europiske Union ikke m anerkende en voldelig ndring af grnserne , heller ikke i Kosovo , nr man tnker p alle de problemer , som jeg kom ind p i gr .
Hvis vi begynder p det , udbryder der en steppebrand p Balkan , som er vrre end alt det , vi har set i de seneste r .
<P>
Men p samme mde skal dette parlament anerkende valgresultater , der er kommet i stand p demokratisk vis .
Jeg vil hellere bede de konservative venner om at henstille til den forhenvrende prsident Berisha og hans folk om at standse volden , anerkende valgresultatet og i det albanske parlament arbejde fredeligt og samarbejdsvilligt for en bedre fremtid for dette land .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg m rligt sige Dem , at den beslutning , som vi forhbentligt vedtager i dag , og som vi ogs har formuleret i et flles initiativ , gr mig en smule bedrvet , fordi min gruppe i lbet af de seneste mneder konstant har forsgt at f gennemfrt en beslutning om Albanien og om krisen i Albanien , hvilket desvrre er mislykkedes p grund af visse andre grupper i Parlamentet .
Det er rystende , at der frst skulle et mord p Azem Hajdari , en absolut karismatisk oppositionsfrer til , fr der blev formuleret en beslutning , hvori der gres opmrksom p den virkelige krisesituation , isr nr man tnker p , at dette var det tredje attentat mod hr .
Hajdari . t fandt sted i det albanske parlament , og t hjemme hos ham selv , hvor man forsgte at skyde ham .
<P>
Mange mennesker skyder altid hele skylden p oppositionen alene .
At dette vel ikke helt svarer til kendsgerningerne , ser man af , at beslutningen hos os frst er indgivet efter mordet p en oppositionsleder .
<P>
Jeg skal yderligere komme ind p det forhold , at der her altid kun er omtalt det demokratiske parti i Albanien .
Det er ikke det eneste oppositionsparti .
Der er i alt syv oppositionspartier , som for det meste taler med n stemme , og som over for os enigt har bekrftet , at det ikke gr s rent og lovligt til , som regeringen ofte fremstiller det .
Naturligvis , hr . Swoboda , har vi med et flertal anerkendt valget , trods de vanskeligheder , De har nvnt .
Men vi m ogs tage til efterretning , at disse oppositionspartier alle har den opfattelse , at mange ting utvivlsomt str slemt til p det retlige omrde , ikke kun hos oppositionen , men ogs hos regeringen , og at der fra alle sider ageres med de mest ulyksalige midler , hvilket uden tvivl tilspidser situationen .
<P>
Fra vores side m vi helt klart gre alt for at tilvejebringe stabilitet her , specielt nr vi ser p Albaniens omgivelser .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , som hr . Swoboda ogs sagde , hjalp Den Europiske Union Albanien med at f en demokratisk valgt regering med det forml at skabe og etablere demokratiske institutioner efter krisen for et r siden .
<P>
I dag har vi en ny krise og bliver igen bedt om at spille en rolle , som jeg tror skal vre en beslutsom rolle .
Det er korrekt , at vi fordmmer vold , uanset hvor den kommer fra , men vi kan ikke anvende en lighedspolitik i dette tilflde , for sdan fremmer vi ikke udviklingen af de demokratiske institutioner . Problemet i Albanien er , at et af partierne - Berishas parti - ikke anerkender valgresultatet , og hvis dette var sket i et af vores lande , ville vi finde det absolut udemokratisk .
<P>
Jeg tror , at det , vi br gre i dag , er at fremme normale demokratiske og forfatningsmssige forhold i Albanien .
For som hr . Swoboda ogs sagde - og som jeg gerne vil fremhve , da mit land grnser op til Albanien - vil enhver krise i landet pvirke alle os andre , og enhver forandring p den politiske scene som flge af en optrapning af den politiske vold vil intensivere den politiske usikkerhed i Albanien og vil ikke kun forstrke udviklingen , men ogs fre dramatiske begivenheder i hele omrdet med sig .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , nr jeg fra en vis side hrer , hvordan man konstant taler om demokrati , vil jeg gerne for en gangs skyld minde de herskaber om , at Fatos Nano selv stammer fra et totalitrt parti , at han har vret diktator i lang tid , og at han derefter blev styrtet og dmt p grund af kriminelle handlinger .
Jeg nvner det , fordi der ikke er andre , der nvner det !
Ligeledes tales der for lidt om , at begivenhederne nu tager fart p grund af mordet efter to attentater p en af de frende personligheder inden for oppositionen .
At skyde hele skylden p den ene side , som en vis side forsger det , er simpelthen forkert og hyklerisk .
<P>
Vi skal arbejde for , at ro og orden endelig genoprettes i Albanien .
Regeringen har i lige s hj grad som oppositionen overtrdt lov og ret .
At dette naturligvis bliver meget vanskeligt , er fuldkommen klart , for Albanien befinder sig i en ganske farlig situation .
Vi skal vre helt klar over , at der er fare for , at der her udbryder en steppebrand , som imidlertid ikke s meget vil udg fra Albanien , men snarere fra Kosovo .
<P>
I Kosovo har vi hidtil ikke foretaget os noget virkeligt afgrende .
Der fremsttes igen og igen trusler - jeg behver kun at minde om de forskellige flymanvrer , som alligevel ikke frte til noget .
Vi har i stor udstrkning sat vores trovrdighed over styr , og vi br omsider optrde beslutsomt over for diktatoren Milosevic og gre en strre indsats for , at der findes en lsning i Kosovo .
S vil situationen forhbentligt snart blive mere rolig i Albanien
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , mordet p en politiker er uanset dennes tilhrsforhold altid noget , som enhver sand demokrat finder afskyeligt , og i dette specielle tilflde fremhver det i meget hj grad det strke behov , som Albanien har for en politisk , institutionel , kulturel og konomisk genopbygning , og ikke mindst for en etisk og moralsk genopbygning .
De , der som jeg har haft lejlighed til at tale med albanske flygtninge i Italien , ved , at de frst og fremmest har et stort behov for en stat ; for den stat , som det er vanskeligt at genskabe i en s kaotisk situation .
Det er dog ndvendigt , at Den Europiske Union griber ind , navnlig fordi den modtagelse , visse lande som f.eks. Italien giver albanerne , ellers risikerer at blive til ligegyldighed og almindelig paternalisme , hvilket kan skabe nye problemer i stedet for at lse de eksisterende .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , efter de begivenheder , der fandt sted sidste r , vaktes der strre hb om , at der endelig blev gennemfrt lsninger af demokratisk karakter , og p grundlag af et valg og parlamentariske alliancer blev der dannet en ny regering under ledelse af Fatos Nano , som havde vret ulovligt fngslet .
Det lykkedes denne regering at tage nogle vsentlige skridt . Den skabte forholdsvis fred i landet .
Den genetablerede grundlggende funktioner inden for den offentlige konomi og administration . Den frte en moderat og realistisk udenrigspolitik , hovedsagelig takket vre det internationale samfunds og Den Europiske Unions bistand og sttte .
<P>
Den har ikke gennemfrt grundlggende reformer af forfatningsmssig og administrativ karakter , og for nylig blev den stillet over for en kompliceret krise i Kosovo .
I denne forbindelse er der folk i Albanien , der forsger at skabe uro og genvinde den magt , de mistede for kort tid siden , hvor de bl.a. gr brug af den albanske befolknings nationalflelse , leder den p vildspor i en nationalistisk og uforsonlig retning og udnytter landets sociale og konomiske situation og regeringens afdmpede holdning til den ulovlige besiddelse af tusindvis af illegale vben .
En sdan dumdristig og uansvarlig adfrd ses hos Berisha med hans opildnende erklringer og initiativer .
Det er en farlig adfrd for Albanien og hele det sydstlige Europa .
Den skrbelige politiske orden i Albanien bringes ud af balance . Farlige indgreb i krisen i Kosovo fortstter - det m vi heller ikke glemme .
Der ventes nye blger af flygtninge , som vi allerede ser i Grkenland og Italien .
Vi m ikke underminere den folkevalgte albanske regerings legitimitet ved at behandle regeringen og de vbnede oprrere ens og krve nye regeringer med deltagelse af de vbnede grupper .
Vi kan sagtens krve af den albanske regering , at den udviser fornuft og mdeholdenhed under arbejdet med at etablere et demokratisk styre og lov og orden .
Det har den indtil nu vist tegn p , at den gr , og den fortjener vores sttte p alle mder p det konomiske og politiske omrde .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , alle , der kender noget til situationen i Albanien , ved , at den er dramatisk bde p det sociale , konomiske og humanitre omrde , og er klar over , at det , der nu og i fremtiden krves af bde regering og opposition , er tilbageholdenhed .
Tilbageholdenhed ved lsningen af politiske uoverensstemmelser og vilje til forhandling .
Det betyder efter min mening , at Fatos Nano-regeringen straks skal stte alt ind p at finde de ansvarlige for mordet p Azem Hajdari , men det betyder frst og fremmest ogs , at hr . Berisha og det demokratiske parti skal indstille provokationerne fra de sidste uger og deres polariseringsstrategi fra de seneste mneder .
Det , der er sket i den forlbne uge , er en begivenhed i en lang rkke af begivenheder , der er fremprovokeret af hr . Berisha i de forlbne mneder , og jeg mener , at dette m standses .
Jeg vil derfor , idet jeg hber , at revolutionen vedtages , opfordre alle i Parlamentet , der tidligere har stttet hr.Berisha , til nu at viderebringe budskabet om tilbageholdenhed og forhandling , fordi det er den eneste lsning p situationen i Albanien .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , den forfrdelige krise , som Albanien befinder sig i - og som begivenhederne i de sidste par dage har vret de seneste beviser p - skyldes efter Den Nationale Alliances mening ikke blot de institutionelle , konomiske og sociale mangler , men har ogs grobund i - og fr tilsyneladende uophrligt nring fra - tabet af samfundsvrdier og af ordentlige moralske holdepunkter hos en stor del af det albanske folk .
Der er nogle ynkelige og uforbederlige nostalgikere , som tnker tilbage p femrsplanerne og massernes march mod en strlende fremtid , og som drister sig til at skyde skylden p de onde kapitalister og p markedskonomien , men det er klart , at en sdan katastrofe er flgerne af rtier med den kommunistiske kollektivisering , hvor intet initiativ kunne tages uden tilladelse fra partiets magtapparat , og hvor den enkeltes driftighed blev kvalt af det vrste af de steuropiske kommunistdiktaturer .
P baggrund af det , der sker i dag , kan vi sledes se , at det eneste forsvar , som det albanske folk har tilbage , er de frindustrielle og frdemokratiske vrdier , ssom klanerne og deres respektive familier , og strmmen af illegale flygtninge til Italien lader ikke til at kunne standses .
Store landomrder er blevet omdannet til narkotikamarker , og prostitutionen og handelen med stjlne biler er fortsat blomstrende under de forskellige albanske bagmnds kommando .
<P>
Den frste politiske overvejelse , som vi kan gre os , er , at den internationale mission under Italiens ledelse ikke nede sit ml . rsagen til dette er sandsynligvis de begrnsninger for indgrebet , som man satte i forbindelse med denne mission , og den utilstrkkelige koordination af de forskellige elementer .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at Den Europiske Unions medlemsstater sammen skal imdeg svel de kriser , der opstr ved Unionens grnser , som kriserne i middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=132 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen er selvflgelig ogs srdeles bekymret over de seneste hndelser i Albanien .
Mordet p hr . Hajdari , fremstende medlem af det demokratiske parti , og den uro , som var en flge heraf , og som har vret en flge heraf , afslrer , at den interne situation i landet er meget ustabil .
<P>
Den gede vold gr indlysende nok den nationale forsoning vanskeligere , endnu vanskeligere , end den var for kort tid siden .
Det er derfor af afgrende betydning , og det er vi enige i , at der skabes ro og orden , ligesom der sker en undersgelse af mordet og af de optjer , som var en flge heraf .
<P>
Samtidig br alle de interesserede parter udvise tilbageholdenhed , svel i deres erklringer som i deres handlinger .
Vi glder os over , at hr . Berisha har appelleret om at vise mdehold , men hans krav om , at premierminister Nano skal trde tilbage , tjener ikke til at lse situationen .
Lige s urimeligt og ude af proportioner forekommer os kravet om ophvelse af den parlamentariske immunitet for hr .
Berisha og andre deputerede fra det demokratiske parti med henblik p , at de kan blive anholdt , hvilket naturligt skal give den opfattelse , at formlet med optjerne var et statskup , hvad vi dog ikke mener var tilfldet .
<P>
Det er sledes vigtigt at genskabe et klima , der kan fremme den politiske dialog , og man m derfor sttte alle forsg p mgling , bde fra prsidenten , hr . Meidani , og fra ambassadr Everts , p vegne af OSCE .
Vi hber selvflgelig , at det demokratiske parti vil tage aktiv del i disse samtaler .
Den fundamentale ml for Den Europiske Unions strategi m fortsat vre at sttte Albanien i at viderefre en politik til fremme af stabilitet , konomisk genopretning og demokratisering .
Og indlysende nok har sprgsmlet om den offentlige orden og sikkerhed en helt central plads i den politiske prioritering .
<P>
Vi forventer , at Vestunionen kan anvise os , hvilke valgmuligheder der foreligger , hvad angr styrkelse af den offentlige orden og sikkerhed , sledes at vi kan gre op , hvilke foranstaltninger vi skal sttte ud over dem , som vi allerede sttter nu .
n ting er sikker : Albanien er en del af Europa , den usikre situation i Albanien befordrer ikke stabiliteten p Balkan .
Og vi har allerede nok i det , der for tiden gr for sig i Eksjugoslavien og i Kosovo .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 15 beslutningsforslag :
<P>
Burma -B4-0820 / 98 af ELDR-Gruppen-B4-0825 / 98 af PPE-Gruppen-B4-0832 / 98 af ARE-Gruppen-B4-0849 / 98 af V-Gruppen
<P>
Afghanistan -B4-0823 / 98 af ELDR-Gruppen-B4-0833 / 98 af ARE-Gruppen-B4-0838 / 98 af PSE-Gruppen
<P>
Ddsstraf -B4-0841 / 98 af PPE-Gruppen ( Filippinerne ) -B4-0858 / 98 af V-Gruppen ( Filippinerne ) -B4-0817 / 98 af ELDR-Gruppen ( Gaza ) -B4-0821 / 98 af ELDR-Gruppen ( El Salvador )
<P>
Cambodja -B4-0842 / 98 af PPE-Gruppen
<P>
Lige rettigheder for homoseksuelle -B4-0824 / 98 af ELDR-Gruppen-B4-0852 / 98 af V-Gruppen
<P>
Sudan -B4-0819 / 98 af ELDR-Gruppen
<P>
Burma
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , for tredje gang i r er vi ndt til at holde en uopsttelig debat om den forvrrede situation i Burma . For tredje gang i r anmoder vi Kommissionen og Rdet om vidtgende foranstaltninger mod en af de mest ondskabsfulde regeringer i verden .
Jeg nvner nogle eksempler .
<P>
Medlemmer af oppositionen arresteres systematisk , fngsles , forsvinder , tortureres og myrdes .
Alene i de sidste uger er 187 medlemmer af NLD , Aung San Suu Kyis parti , blevet anholdt .
Derved kommer antallet af fngslede parlamentsmedlemmer og partifunktionrer fra dette parti siden begyndelsen af i r op p 783 , herunder 196 valgte parlamentsmedlemmer .
<P>
Aung San Suu Kyi hindres konstant i sit arbejde .
Vi har i sommer oplevet , hvordan hun to gange blev tilbageholdt p en bro uden for Rangoon . Vi har set , hvordan man gr det umuligt for hende at tale til sine tilhngere .
I jeblikket , i gr , er hun p ny blevet truet af de militre myndigheder , der har meddelt hende , at hun ikke mere m udtale sig imod militrregeringen , idet hun i modsat fald vil blive fngslet .
<P>
Hr. formand , hvad gr Den Europiske Union ?
I mellemtiden fortstter undertrykkelsen af Burmas mindretal bare .
De anvendes i stort omfang til tvangsarbejde og behandles s drligt , at der efterhnden er flygtet 130.000 mennesker over grnsen , og de befinder sig nu i flygtningelejre i Thailand , Malaysia og Bangladesh .
<P>
Jeg har besgt disse lejre i to uger . Jeg er rystet over de frygtelige beretninger .
Hvilken rolle spiller EU egentlig ved disse flygtninges tilbagevenden fra Bangladesh ? Flygtninge , der straks sendes p tvangsarbejde ?
Hvad gr EU ved det ?
<P>
S er der de burmesiske landmnds enorme og ofte tvungne produktion af narkotika , som bevirker , at Burma i mellemtiden er verdens strste eksportr af narkotika , strre end f.eks. Colombia .
Hvad gr EU ved det ?
Selvflgelig har vi foretaget os noget , men samtidig m jeg sige , at situationen ikke har forandret sig .
Vores udtrykkelige nske er , og taler her faktisk p hele Parlamentets vegne , at trffe forholdsregler ligesom USA , og det betyder en investeringsstandsning og en konomisk boykot .
Det ser ud til at vre det eneste , som kan f dette frygtelige styre til at skifte mening .
Kommission , gr noget , stil forslag til Rdet , og lad Rdet trffe forholdsregler .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , i 10 r har Aung San Suu Kyi krvet demokratisering af Burma .
Vi har vnnet os til det .
I 10 r har man gjort livet surt for hendes parti og for hende .
Disse aktiviteter har heldigvis net verdenspressen , men af og til er hun ndt til at tage et mrkvrdigt initiativ og dukke op eller g under jorden p de mest mrkelige steder for at f verdenspressen i tale .
<P>
Heldigvis har de studerende nu overtaget fanen , og tusinder af dem gjorde oprr for at mindes den blodige undertrykkelse i august 1988 .
Den strste demonstration siden 1996 .
<P>
Det internationale samfund m ikke glemme Burma . Med rette er Burma et af de kun fem lande , der ikke har nogen forbindelse med vores Union .
Men vi , fru Maij-Weggen har med rette sagt det , m g et skridt videre .
Begyndelsen til undertrykkelse af demokrati og menneskerettigheder retfrdiggr en konomisk boykot .
Ganske enkelt .
Udenlandske investorer er militrregeringens pulsre , og af de penge , som juntaen tjener herp , gr halvdelen til hren .
Vi skal fortstte , ellers nytter presset p styret ikke noget .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ikke vende tilbage til eller fremhve vores beslutning , hvori vi naturligvis fordmmer den burmesiske militrjunta , opfordrer til lsladelse af politiske fanger , bl.a. de mange parlamentsmedlemmer , der blev valgt i 1990 og anholdt for nogle f dage siden , godkender ikke Myanmars deltagelse i mderne mellem EU og ASEAN-landene og ASEM , og opfordrer Den Europiske Union til ikke at bidrage til det kontroversielle UNDCP-projekt i Burma via det relevante ndringsforslag , 7a , som vi accepterer .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bemrke , at jeg den 2. september i Udvalget om Udvikling og Samarbejde p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance foreslog , at vi ivrksatte operationen  1000 parlamentarikere for Burma  , hvilket Udvalget accepterede .
Det vil sige samle 1.000 parlamentarikere som foreslet af Michel Rocard fra EU , de 15 medlemsstater , som er reprsenteret hr - jeg opfordrer alle mine kolleger til at sttte operationen , som vi vil ivrkstte - og Den Interparlamentariske Union med henblik p at f denne junta , som er dv , blind og kun lever af handelen med valmuer , til endeligt at forst , at den str over for et stort flertal af reprsentanter for verdens demokratiske systemer , hvilket er den bedste sttte , vi kan yde til denne fantastiske kvinde , fru Aung San Suu Kyi , som er blevet et symbol p frihed og demokrati .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , de tre omrder , hvor vi kan ve indflydelse for at ndre regimet , er narkotika , olie og turisme .
Alle tre blev fremhvet i en film af John Pilger p britisk tv for nylig , hvor han fik skjulte kameraer ind i Burma og filmede slavearbejdere fra fangelejre , der under opsyn af bevbnede vagter skulle bygge nye turistprojekter - en nyopfrelse af brobyggeriet under den japanske terror under den anden verdenskrig .
Vi m stte en stopper for og forsge at boykotte - og tilskynde alle andre til at boykotte - alle turistprojekter i Burma .
<P>
Den Europiske Union har et srligt ansvar , fordi de strste investorer findes i Europa .
Premier Oil fra Det Forenede Kongerige og Total fra Frankrig er de strste investorer i oliebranchen .
Hvis den amerikanske regering var mere aktiv med hensyn til at stoppe narkohandelen fra Burma end fra Sydamerika , ville indsatsen ogs blive mere effektiv .
S hvis vi tager fat p disse tre omrder , kan vi mske overbevise SLORC om , at tiden er inde til forandringer og til at genindfre demokratiet i Burma .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg vil blot gre mine rede kolleger opmrksom p , og jeg gr det p min gruppes vegne , at de under punkt 2 kritiserer Kommissionen p et punkt , hvor vi aldrig fr har gjort dette her i Parlamentet .
Hidtil har vi nemlig altid stttet Rdet og Kommissionen , nr de har udtalt sig imod ekstraterritoriale handlinger .
De husker uden tvivl de livlige debatter , vi havde i Parlamentet om Helms-Burton og d ' Amato .
Vi har virkelig haft srdeles mange debatter , og Kommissionen og Rdet har altid haft vores fulde sttte .
<P>
Jeg skal strkt opfordre Dem til , at De ndrer punkt 2 , hvor der str  kritiserer  , til  konstaterer , at  .
Det er en neutral bemrkning .
Den ville ligge p linje med vores samlede politik .
<P>
Hvis De ikke kan tilslutte Dem dette , risikerer vi , at vi i fremtiden ikke mere kan forklare vores politik over for USA , som i vrigt flger samme tendens - og staten Massachusetts flger denne amerikanske tendens .
Det bevirker , at vores politik bliver ulogisk , hvilket frer til , at amerikanerne ser overbrende p os , og at vi gr os selv latterlige .
Jeg opfordrer Dem strkt til at ndre dette punkt .
Det ville glde mig , hvis De Grnne og ogs de konservative kolleger i Parlamentet kunne sttte dette .
<P>
Jeg tror , at der her sandsynligvs simpelthen bare er sket en lille fejl .
Jeg tror ikke , at der her i Parlamentet med t hersker en anden politisk opfattelse end ved alle andre beslutninger og vedtagelser , som vi hidtil har truffet .
<P>
Afghanistan
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , FN-embedsmanden oberst Cals tragiske dd er den niende i r , som finder sted i Afghanistan .
Deres behandling af kvinderne , og mere generelt deres manglende respekt for menneskerettighederne , er tydelig for enhver .
Vesten , og navnlig Den Europiske Union , risikerer at st forsvarslse over for det afghanske sprgsml p grund af en misforstet respekt for kulturer , der er anderledes end vores .
Menneskerettighederne og retsstatens regler er fundamentale , og de er hvet over hensynet til en hvilken som helst kultur .
Vi br vre modige nok til at give en strk bekrftelse af dette , s Taliban-regimet - der blev indfrt med meget f staters anerkendelse - snart ndrer kurs eller helt forsvinder .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg mener , at det ikke er ndvendigt for os at g i detaljer med beskrivelsen af det system , som talebanerne har indfrt .
Vi ved , hvad dette betyder med hensyn til overtrdelse af de grundlggende rettigheder .
Jeg vil gerne gre isr kommissren og Rdet , som desvrre ikke er til stede , lad mig understrege dette , opmrksom p et problem , som vedrrer ikke kun Afghanistan , men ogs de store programmer til bekmpelse af narkotikadyrkning , som fru Maij-Weggen lige har talt om angende Burma .
<P>
Fru Maij-Weggen sagde , at dyrkningen af narkotika tager til i Burma .
I Afghanistan forholder det sig lige sdan .
Og dette er p trods af store , bekostelige programmer , som gennemfres af en srlig taleban , nemlig hr . Harlaki fra UNDCP .
Som flge deraf opfordrer vi i vores beslutning Rdet og Kommissionen til at gribe ind med henblik p at f stoppet disse ineffektive og meget bekostelige programmer , i det mindste i diktaturstater som Afghanistan og Burma .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , Talibans erobring af hele Afghanistan er en katastrofe for hele landets befolkning .
Der er nu indsat et regime i hele landet , der kun har foragt til overs for internationale menneskerettighedsprincipper , som undertrykker kvinder og ngter dem uddannelse .
Det har delagt store dele af landets kulturarv og brutalt nedslagtet andre muslimer , som er shiiter , bde fra Hazar-mindretallet i Mazar-I-Sharif og iranske statsborgere . Det sttter terrorisme bde i selve Afghanistan og i udlandet og afstedkommer trusler og dd , selv blandt FN-ansatte , der sger at afhjlpe elendigheden der .
<P>
Selvom vi m beklage den anerkendelse og sttte , der udtrykkes af Pakistan , Saudi-Arabien og De Arabiske Emirater - deler alle , der tidligere har forsgt at gribe ind , herunder ikke kun det tidligere Sovjetunionen , men ogs USA og de vrige vestlige lande , ansvaret for det , der er sket i det ulykkelige land .
<P>
I vores tidsalder er det af afgrende betydning at fordmme disse grusomheder og de omfattende brud p menneskerettighederne og krve , at man venter med at anerkende regimet , indtil der sker en total holdningsndring .
<P>
Lande , som har anerkendt Taliban , br presses til at afbryde forbindelserne for at ge presset .
<P>
Den humanitre bistand til dem , der lider , m fortstte , hvis man kan garantere sikkerheden for det personale , der str for levering og distribution .
<P>
Mlet m vre at sge en fredelig lsning gennem De Forenede Nationer og ikke gennem militr indgriben fra iransk side . Men der kan ikke blive tale om overhovedet at g p kompromis med Taliban-regimets brutale umenneskelighed .
<P>
Vores ml m vre at fastholde kravene om fuld anerkendelse af menneskerettighederne i Afghanistan uden at ryste p hnden .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , endnu en gang Afghanistan !
Hvis ikke alle vidste , at Taliban-styret i Afghanistan ikke respekterer nogen som helst rettigheder , mtte man dagligt minde om det p ny .
Hvem ud over magthaverne , det vil sige dem , der er i besiddelse af gevrer , har stadig rettigheder i dette land , som en gang blev kaldt de fries land ?
Menneskeforagt , men frst og fremmest foragt for kvinders rettigheder og for politiske rettigheder er slemt nok . Terrorisme og massakrer af etniske rsager og mord er endnu vrre .
Men at ngte sit eget folk humanitr hjlp er vel noget af det allervrste .
Dyrkningen af narkotika er allerede omtalt .
<P>
Vi sttter fuldt ud denne beslutnings krav om at opfordre Den Europiske Union , men ogs FN , UNDP , til at revidere deres programmer og indfre nye foranstaltninger , for at de penge , som vi virkelig har hrdt brug for til andre omrder , ikke gr i de forkerte lommer .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger . Taliban-regimets hrdhed , undertrykkelsens store omfang , krnkelsen af grundlggende menneskerettigheder , men ogs de internationale virkninger og faren for en eskalering af konflikten ud over Afghanistans grnser vokser dag for dag .
Europa-Parlamentet skal derfor opfordre det internationale samfund til endelig at lgge en sammenhngende optrden for dagen .
<P>
Det primre m vre at sikre de internationale hjlpeorganisationer den ndvendige diplomatiske beskyttelse , for at disse kan viderefre deres arbejde til gavn for den ndlidende afghanske befolkning .
Det forudstter , at det internationale samfund optrder beslutsomt og sammenhngende .
Det vil sige , at man m forsge at hindre enhver form for sttte til Taliban-regimet .
EU skal lgge pres p de stater , som stadigvk ikke viger tilbage for ud fra en kynisk politisk beregning at bruge Talibanstyret til at fremme sine egne interesser .
<P>
Ddsstraf
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , vi har her tre beslutninger om ddsstraf i Filippinerne , i Gazastriben og i El Salvador .
Tre gange ddsstraf p tre forskellige kontinenter .
Fuldbyrdelsen af ddsstraffen er endegyldig , og en korrektion er ikke mulig , men grundene til , at den afsiges , er mangfoldige , og undertiden er en korrektion absolut mulig .
I henhold til menneskerettighederne br der alts ikke findes ddsstraf .
<P>
Vi har her i Parlamentet til stadighed taget afstand fra ddsstraffen , og vi opfordrer derfor alle tre lande til ikke blot at undlade at fuldbyrde de idmte ddsstraffe , men at afskaffe den i deres lovgivning eller for det frste slet ikke indfre den .
I Filippinerne er den ikke blevet idmt siden 1976 .
I Gazastriben har menneskerettighedsorganisationer kritiseret bde processen og fuldbyrdelsen .
I El Salvador forholder det sig noget anderledes .
Her skal den indfres , ganske vist krves der hertil tre fjerdedeles flertal , og derfor kommer den formodentlig overhovedet ikke til afstemning .
<P>
Vi br alts egentlig slet ikke stemme om denne sag , men i tilflde af en afstemning vil vi opfordre grupperne til at vedtage vores ndringsforslag , for vi binder heller ikke andre steder vores samarbejde til disse sprgsml , og vi br srge for , at der her sker ligebehandling .
Men vores tydelige krav om for det frste slet ikke at indfre ddsstraffen eller at afskaffe den eksisterer fortsat .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , menneskets vrdighed er ukrnkelig , motiverne for ddsstraf er uvrdige .
Jeg tror , at Parlamentet er enigt om dette .
Retten til livet , imod statsligt drab under pskud af straf , risikoen for justitsmord , det , at den i langt overvejende grad rammer de fattige , og justitsmyndighedernes krnkelser af menneskerettighederne er i det mindste i Filippinerne , hvor 600 ddsdmte venter p henrettelse , argumenter for at opretholde stoppet for henrettelser og appellere til den nyvalgte prsident om at bruge sin autoritet hertil og holde fast ved mlet om at afskaffe ddsstraffen .
<P>
Leo Echegarays modbydelige forbrydelse m ikke bruges som pskud og blokadebryder til at sabotere denne politik .
Jeg mener , vi br vre enige om dette , og det br vi i fllesskab arbejde for .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe er strk modstander af ddsstraffen . Der findes ingen overtrdelse , der retfrdiggr mord .
Endvidere er det ikke et effektivt strafferetligt instrument .
Det glder ikke kun for Europa , men ogs for resten af verden . Derfor er min gruppe meget bekymret for de nye udviklinger i de palstinensiske omrder .
To mennesker er blevet henrettet der for nylig , og prsident Arafat har ikke benyttet sig af sin ret til at ndre dommen , selvom han blev anmodet om det .
<P>
Mens bevgelsen mod ddsstraffen fr strre og strre tilslutning verden over , gr Palstina den anden vej .
Heldigvis er der megen kritik inden for det palstinensiske samfund , og forhbentlig kan national og international kritik overbevise Arafat og hans tilhngere om ikke at gennemfre flere henrettelser og at ndre de pgldende love .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil srligt tale om Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes beslutningsforslag om et emne , der bekymrer os : den eventuelle genindfrelse af ddsstraf i El Salvador .
Det ville p den ene side betyde , at El Salvador overtrdte den amerikanske menneskerettighedskonvention , som blev ratificeret den 23. juli 1978 , og p den anden side - hvilket bde fru Bertens og fru Lenz har udtalt - er det i modstrid med de europiske institutioners og selve Parlamentets holdning .
<P>
Jeg mener , at det er p tide at give udtryk for vores foruroligelse over , at prsident Armando Caldern den 27. juli bragte dette emne op i parlamentet i El Salvador .
Lad os hbe , at det ikke fr tilslutning , men jeg mener , at det er godt at give El Salvadors parlament besked om vores holdning i denne sag , og jeg kan ogs meddele , at vi sttter det ndringsforslag , som Det Europiske Folkepartis Gruppe har fremsat .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , vores gruppe har en lang tradition for afvisning af og kamp mod ddsstraf .
Og det skyldes , at vi mener , at hvad angr en s grundlggende rettighed , bliver ndring til en drlig vane , hvis der ikke opns kompromis .
Derfor afviser vi ddsstraf , men ikke kun i El Salvador . Vi afviser den i Kina , og vi afviser den i USA , for vi mener , at hvis noget er karakteristisk ved menneskerettighederne , er det , at de er af verdensomspndende og universel karakter .
<P>
Derfor mener jeg , hr. formand , at det er vigtigt , at Parlamentet i sine internationale relationer ikke anvender to mlestokke .
Vi har f.eks. i denne uge diskuteret sprgsmlet om transatlantiske forbindelser , og der er ingen , der har tnkt p at stille sprgsmlstegn ved forbindelserne med USA , hvor der meget ofte bruges ddsstraf , og heller ingen har stillet betingelser for forbindelserne til USA .
Med den samme beslutsomhed som den , hvormed vi fordmmer ddsstraffen , fordmmer vi derfor indholdet i beslutningens afsnit 2 , hvor der stilles betingelser for samarbejdet med et land , med en suvern stat som El Salvador , som desuden er en positiv og aktiv partner for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , med det samme flgende som svar p det , fru Lenz , hr . Salafranca og naturligvis kollega Gasliba har sagt : Det , der foregr i El Salvador , forekom os at vre en farlig udvikling , et forkert signal fra prsidenten , der ville udvide ddsstraffens rkkevidde .
Jeg tror ikke , at det kan have vret prsident Calderns og El Salvadors parlament hensigt at g imod den amerikanske menneskerettighedskonvention af 1978 , fordi den forbyder dette .
Jeg kan berolige de kre kolleger fra PPE s langt , at Den Liberale Gruppe selvflgelig stemmer for ndringsforslaget , som gr europisk hjlp og forbindelser afhngig af denne lovs eventuelle , unskede vedtagelse .
Med andre ord , vi gr ind p fru Lenz ' anmodning .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , i disse tre beslutninger er der tale om konkrete situationer , der uden tvivl er uacceptable : svel de henrettelser , der har fundet sted i de omrder , som administreres af prsident Arafat , som de forslag , der debatteres og diskuteres i El Salvador og Filippinerne .
<P>
I det sidste tilflde har Amnesty International erklret , at et af de frste ofre for ophvelsen af moratoriet for ddsstraf kan blive en dvstum , som ikke engang har kunnet forst de anklager , der blev rejst under retssagen , og derfor selvflgelig heller ikke har kunnet give udtryk for sine synspunkter .
<P>
Endelig er det sprgsmlet , om vi i 50-ret for FN ' s verdenserklring om menneskerettigheder kommer til at st over for et kmpe tilbageskridt , hvis man i to af de tre lande ophver moratoriet , i et udvider ddsstraffens anvendelsesomrde , og i et andet idmmer flere ddsstraffe .
<P>
Jeg er helt enig i min kollega Salafrancas ord om at vre beslutsomt imod ddsstraf .
<P>
Cambodja
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , vores gruppe har ganske rigtigt fremlagt en hastebeslutning om Cambodja for at give udtryk for tre ting hovedsageligt .
For det frste , selvom omstndighederne omkring valget den 26. juli ingenlunde var fuldt ud tilfredsstillende , er det tydeligt for enhver , at man ikke kan bygge en demokratisk og fredelig fremtid i Cambodja , hvis ikke valget godkendes .
Det er derfor ndvendigt , at alle affinder sig dermed , selvom jeg m gentage , at omstndighederne ikke var tilfredsstillende .
<P>
For det andet var ingen af de politiske partier i forbindelse med dette valg i stand til alene at tilkmpe sig den forfatningsmssige magt . Det betd , at de tre strste partier havde en forfatningsmssig , politisk og moralsk pligt til at n en indbyrdes forstelse .
De tre partier er derfor ndt til at yde den ndvendige indsats og tage de forndne initiativer for at n frem til et kompromis under kongens tilsyn . I vrigt er der sket uomtvistelige fremskridt i samarbejdet mellem de tre partier , siden vi fremlagde beslutningen , hvilket mske er et tegn p Parlamentets effektivitet .
<P>
For det tredje har khmer-regeringsmyndighederne i lbet af de seneste uger opfrt sig p en meget foruroligende mde . De er ndt til at vide , at vi i EU ikke frivilligt accepterer , at der p ny drages tvivl om nden i Paris-aftalerne eller oppositionens grundlggende frihedsrettigheder til at ytre sig og demonstrere .
Vi accepterer ikke , at oppositionslederne trues p deres frihed og deres person .
Til dette forml har vi et vigtigt redskab , nemlig den europiske og den internationale bistand .
Vi er ndt til endnu en gang at bekrfte , at denne bistand efter vores opfattelse er bundet til overholdelsen af Paris-aftalerne og genopretningen af et politisk klima bygget p kompromiser og lsninger mellem partisanerne indbyrdes med henblik p at genindfre den civile fred , hvilket alle de tilstedevrende partier skal bidrage til og i srdeleshed det parti , der kontrollerer de vbnede styrker .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , som De uden tvivl ved , var jeg i Cambodja som valgobservatr for Parlamentet .
Jeg m sige - og det stemmer overens med opfattelsen hos 96 % af de europiske observatrer og 93 % af de vrige internationale observatrer - at valget i det vsentlige forlb retfrdigt og fair .
Den ulykkelige tilstand skyldes , som ogs i tilfldet Albanien , at taberne ikke er villige til at anerkende dette valgresultat .
Der er dog sket en gldelig ndring . Det nststrste parti , royalisterne i Funcinpec , har opgivet deres boykot af parlamentet og vil deltage i det parlamentariske arbejde .
<P>
Det betyder endnu ikke , at de er parate til et flles regeringsansvar , men trods alt har dermed en betydelig kraft i dette land indstillet sin boykot , hvilket i hj grad kan bidrage til at fredeliggre forholdene i dette land .
Og det er det , som landet har allermest brug for , og som vi fra vores side skal sttte .
Jeg beklager , at jeg ikke kan redegre nrmere herfor .
Vi kan tilslutte os beslutningen , men jeg beder om en tilfjelse , som tager hjde for den seneste udvikling , som jo dog peger i positiv retning .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg sprger virkelig mig selv , om der kunne finde frie og plidelige valg sted i Cambodja .
For fire r siden var jeg observatr ved valgene , som var organiseret af FN . Det var FN ' s strste fredsinitiativ i dette omrde .
I et land , hvor der ikke har vret politiske ledere til stede i revis , og de sgar ikke var velkomne , kan der nppe vre tale om et neutralt politisk klima .
Den mde , som medierne blev ngtet adgang p til en rkke politiske partier , som ikke havde sde i regeringen , var meget sigende .
<P>
Resultaterne er klare .
Uanset , hvem der var vinderen , er en ting klart , demokratiet og Cambodjas borgere er forelbig stadig taberne .
Politiske demonstrationer er en logisk konsekvens .
Det har vi kunnet se og hre , og forelbig har vi kun kunnet opfordre , helt enkelt men helt alvorligt , til en dialog og tilbageholdenhed fra alle involverede parter .
Hun Sen skal vide , at han kan glemme international sttte , hvis han fortstter den kurs , han er p nu : ingen koalition , men enestyre .
<P>
Jeg gr Dem imidlertid opmrksom p , at jeg er enig i fru Junkers for sent indgivne ndringsforslag .
<P>
Lige rettigheder for homoseksuelle
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har i mange r bestrbt sig p at f fjernet diskriminerende straffebestemmelser om seksuelle forhold mellem personer af samme kn , og det med stor succes , fordi alle medlemsstater af Den Europiske Union lidt efter lidt har afskaffet sdanne bestemmelser , ganske vist med en enkelt undtagelse , nemlig Republikken strig .
Jeg beklager udtrykkeligt dette og hber derfor meget , at der ved afstemningen vil vre et stort flertal for den beslutning , der debatteres her .
<P>
Jeg vil gerne tilfje en enkelt ting . Den Europiske Union betegnes jo altid som et fllesskab , der bygger p vrdier , og hertil hrer menneskerettighederne .
Derfor anser jeg det netop ved sprgsml om menneskerettighederne for virkeligt forkasteligt , nr der ved en sdan debat anvendes indvendingen om indblanding i et internt anliggende .
Det er sket i dette tilflde , og jeg anser det for vigtigt , at Europa-Parlamentet fortsat optrder konsekvent i sprgsml om menneskerettighederne og udtaler sig , ogs selvom dette er ubehageligt for mit eget land .
Menneskerettighederne er en vsentlig bestanddel af Den Europiske Union , og netop med henblik p EU-udvidelsen er det vigtigt , at de nuvrende medlemmer har samvittigheden i orden , hvad menneskerettighederne angr .
Hertil tjener denne beslutning .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer . Mens vi diskuterer her i Europa-Parlamentet , forhnes forfatterne til denne beslutning i strig af de kristelige demokrater i offentligheden som personer , der tilsmudser deres egen rede .
Uanset disse bagtalelser mener vi , at menneskerettighederne er udelelige .
Parlamentet er en plidelig stemme for menneskerettighederne , men undertiden fr man det indtryk , at denne stemme vokser i lydstyrke svarende til kvadratet p afstanden , og at den bliver svagere , jo nrmere stedet for krnkelsen af menneskerettighederne ligger , og nr det s sker inden for egne rkker , bliver denne stemme ofte nsten uhrlig .
<P>
Parlamentet , Den Europiske Menneskerettighedskommission og Europardet har allerede i talrige resolutioner og erklringer betegnet den forskellige lavalder for hetero- og homoseksuelle handlinger som en krnkelse af menneskerettighederne .
Det er ikke acceptabelt , at lande unddrager sig disse menneskerettigheder og for fortsat at dyrke deres uvilje bliver ved med at praktisere deres nedarvede nag , deres moraliserende formastelighed og hybris over for uskyldige mennesker og p det groveste krnker menneskers privatliv .
<P>
Jeg mener , det er p tide , at vi her i Europa-Parlamentet behandler disse partier med den samme ubnhrlighed , hvormed vi behandler andre ude i verden , som overtrder menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , p min gruppes vegne kan jeg udtrykkeligt hilse det velkomment , at vi i dag diskuterer de diskrimineringer , der stadigvk eksisterer p grund af seksuel orientering , bde i nogle af vores medlemsstater og i de stater , der nsker at blive medlem .
Som strigsk parlamentsmedlem beklager jeg ligesom den forrige taler , at det heller ikke i mit eget land hidtil er lykkedes at fjerne en af de centrale diskrimineringer i straffeloven , nemlig forskellen i lavalder for hetero- og homoseksuelle .
<P>
Fru Flemming , beskyttelse af piger br ligge os lige s meget p sinde som beskyttelse af drenge .
Gentagne forsg i vores parlament er strandet p modstand fra de konservative partier .
Det medfrer , at vi alene i strig stadig har ca . 20 domfldelser om ret efter denne diskriminerende paragraf .
Dermed viser vi ikke et godt eksempel over for de lande , som nsker af tiltrde Unionen , og af hvilke vi p mange andre omrder til stadighed krver , at de opfylder de hjeste standarder .
<P>
I debatten bengtes det altid fra visse politiske grupper , at det ved retten til ikke at blive udsat for diskrimination p grund af seksuel orientering drejer sig om en menneskerettighed .
Ikke mindst efter Den Europiske Menneskerettighedskommissions afgrelse i sagen Sutherland er dette sprgsml imidlertid besvaret positivt , og det er prciseret , at forskellig lavalder er en overtrdelse af Den Europiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 .
Lige s lidt kan jeg anerkende den argumentation , at EU ' s organer og specielt Europa-Parlamentet i mangel af kompetence ikke m beskftige sig med dette sprgsml .
Vi har som Union altid hidtil vret forpligtet til at respektere menneskerettighederne og er det i endnu hjere grad efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Dermed har vi ogs - omend utilstrkkelige - gennemfrelsesmuligheder .
<P>
Som bekendt vil Rdet i fremtiden - dog kun enstemmigt - kunne ivrkstte egnede foranstaltninger til at bekmpe diskriminering p grund af kn , race , etnisk oprindelse , religion , ideologi , handicap , alder eller seksuel orientering .
Til gengld har Kommissionen en forslagsret .
Afslutningsvis lyder derfor mit sprgsml til Kommissionen : Findes der allerede forberedelser i Kommissionen til at gre brug af denne forslagsret ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Frst vil jeg gerne prcisere , hvad det for os i PPE- og i VP-Gruppen her i Parlamentet drejer sig om .
Det drejer sig ikke om diskrimineringen af homoseksuelle .
Det drejer sig for os her ikke om en krnkelse af forfatningssikrede rettigheder eller menneskerettigheder .
Sprgsmlet om lavalder er i hvert fald - det er ubestridt - et nationalt og ikke et europisk retsanliggende .
Politikere skal varetage deres ansvar for ungdommen .
Af den grund har Det strigske Folkeparti i det strigske Nationalrd s sent som i sommer ved reformen af vores straffelovgivning holdt fast ved paragraf 209 og den hidtidige bestemmelse om lavalder .
<P>
Det , der sker her , og hvorfor vi afviser dette uopsttelige sprgsml , har ikke noget at gre med , at vi vil diskriminere homoseksuelle , men vi vil ikke fjerne os fra vores egen retspraksis .
Dermed vil vi imidlertid ogs tydeligt tilkendegive vores afstandtagen fra , at strigsk indenrigspolitik af liberale , grnne og socialdemokrater bringes ind i Europa-Parlamentet i den hensigt at diskriminere strig , som for tiden beklder rdsformandskabet .
Det drejer sig her i mindre grad om diskriminering af homoseksuelle end om diskriminering af det strigske rdsformandskab .
Jeg ser med undren , hvordan mine socialdemokratiske kolleger optrder forskelligt i dette sprgsml , idet de ved lovens vedtagelse i det strigske Nationalrd undlod at stemme og her nu gr det modsatte .
<P>
Jeg vil af den grund opfordre til at forkaste dette uopsttelige sprgsml , og det str jeg ved !
Ikke , fordi vi vil diskriminere homoseksuelle , men fordi vi str fast p vores lovgivning og ikke forholder os anderledes her end i strig , idet vi henviser til , at dette ogs er et subsidirt anliggende .
Vi har fet fuld sttte til denne holdning i vores PPE-gruppe , selvom alle ved , at der netop p dette vanskelige omrde , diskriminering af homoseksuelle , udmrket kan vre forskellige meninger i de enkelte medlemsstater .
<P>
Endnu en gang : Europa-Parlamentet er ikke et egnet forum til at profilere sig i forbindelse med et indenrigspolitisk tema i strig .
Jeg finder det absolut upassende at bringe denne debat ind i Europa-Parlamentet og tilbageviser dette med strste bestemthed .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , jeg er ikke striger , men jeg vil gerne fortlle fru Stenzel , at homofobi hverken er en holdning eller en lille forsyndelse , det er en overtrdelse af menneskerettighederne .
<P>
Ikke-diskriminationen er nu indskrevet i Amsterdam-traktaten , og jeg tror , det alligevel bliver ndvendigt en dag at anvende det , vi ikke kan lide .
For i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe mener vi , at det for ofte hnder , at denne anvendelse ikke finder sted p konomiske og sociale sprgsml , og med hensyn til menneskerettighederne kan jeg ikke se , hvorfor Parlamentet pludselig skulle overveje subsidiaritetsprincippet .
Jeg vil gerne have , at man forklarer mig visse ting , for jeg er enig i nsten alt , hvad der er blevet sagt hr , hvorfor jeg ikke vil gentage dem . Vi er ikke trovrdige over for EU ' s ansgerlande , som vi krver skal vre dydsmnstre med hensyn til menneskerettighederne og overholdelsen deraf , vel at mrke .
<P>
Jeg vil gerne have , at man forklarer mig , hvorfor en kvinde og en mand har ret til at have seksuelt samvr , nr de nr en vis alder ? Hvorfor har to kvinder ret til at have seksuelt samvr , nr de nr denne alder , mens det samme lige pludselig ikke glder for to mnd ?
Hvad er meningen med dette ?
Er de strigske mnd totalt barnlige i forhold til kvinderne ?
<P>
Forveksler De mske ikke snarere - det er mske dr , sagens kerne ligger - homoseksualitet og pdofili ?
Hvis det er tilfldet , burde De organisere kurser og uddannelser inden for psykologi , psykiatri osv .
Vr klar over , at piger ogs kan vre ofre for pdofili , og at kvinder ogs kan vre pdofile .
Jeg sprger mig selv nu , om vi ikke snart burde afholde en hring her i Parlamentet , siden vi nu s godt kan lide det , hvor vi ikke kun inviterer det strigske formandskab og den tjekkiske regering , men desuden ogs nogle af vores medborgere , som har den samme homofobi .
For denne ngtelse , dette skaldte subsidiaritetsprincip , har kun et navn , nemlig homofobi , og homofobi skjuler desvrre ofte mange andre former for diskrimination og overtrdelser af menneskerettighederne , som i vidt omfang er blevet fordmt i bde ldre og nyere tid i Europa .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , ikke for at undskylde mig for det jeg vil sige om lidt , men simpelthen for at gre det helt klart , vil jeg for det frste understrege , at jeg ikke begr den fejl generelt at skre alle homoseksuelle over n kam p grund af den drlige smag , der i det mindste i mit land ind imellem dukker op i lyserde optog .
Jeg respekterer alle menneskers privatliv , og ingen skal derfor fra min side forvente nogen form for homofobi .
Men jeg m rligt indrmme , at det stder mig meget at se denne beslutning blive behandlet som en yderst vigtig hastesag , og det under overskriften menneskerettigheder .
Med mine jne er det helt klart en fornrmelse mod ofrene for virkelig store og presserende problemer , og jeg tr mene , at man i Tibet , Iran og Cambodja osv. har alvorligere problemer end det , vi behandler her i dag . Desuden mener jeg , at vi i dag tager lidt for let p beskyttelsen af mindrerige .
Jeg kan meget godt forst og ogs godkende , at ansvarlige politikere ikke uden videre , ikke systematisk snker den kriminelle lavalder for seksuelle handlinger .
Jeg mener i vrigt , at vi i denne sag skal have respekt for andre traditioner i andre europiske lande , ogs nr det drejer sig om forskellige lavaldersgrnser , der glder for hetero- eller homoseksuelle handlinger .
<P>
Jeg synes , at alle , der ligesom jeg , har brn i 13-14-rsalderen , lige skal overveje , om de vil se deres brn involveret i seksuelle eksperimenter med f.eks. 17-18-rige .
For min skyld m dette lyde meget gammeldags i Deres rer , men jeg skammer mig ikke , jeg kan ikke godtage det , og jeg tror oven i kbet , at flertallet af vlgerne af Parlaments medlemmer heller ikke godtager det .
<P>
Sudan
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Sudan er en af den type lande , som hr.Vanhecke nvner .
350.000 mennesker er endnu en gang dden nr . Regeringen i Sudan ngter at slippe den humanitre hjlp igennem eller sttte den med faciliteter .
Det er helt klart utilgivelige forbrydelser mod menneskeheden . Ofte har vi sagt : Det m vi gre noget ved .
Det internationale samfund skal vre parat til at yde humanitr hjlp til disse hundredtusinde . Denne humanitre hjlp bruges i et politisk magtspil .
<P>
Vi har lagt denne beslutning p bordet , fordi AVS-mdet finder sted i Bruxelles i nste uge , hvor delegationen fra Sudan utvivlsomt vil beklage sig udfrligt over deres lidelser under USA ' s bombardementer eller raketangreb .
Jeg kan allerede nu , i overfrt betydning , citere den tekst , som reprsentanten fra det sudanske parlament , hvis man overhovedet kan kalde det sdan , vil fremlgge .
<P>
Jeg vil naturligvis ikke tale om det amerikanske angreb , men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at Sudan nu har fundet endnu en grund til at indstille forhandlingerne med International Authority of Development , alle lande omkring Sudan som prver at f noget , der ligner fred , stablet p benene mellem Sudan selv og syden .
Som De ved , har der siden 1956 vret en borgerkrig i gang der , som frst blev kendt , da CNN startede sine udsendelser , for hvis CNN ikke er der , s eksisterer noget heller ikke .
Jeg hber , at denne beslutning , hvis den vedtages , kan vre et skub i bagi til vores europiske reprsentanter i AVS-forsamlingen til at gre det klart for sudaneserne , at det ikke bare er endnu en beslutning , men en beslutning , som ikke kun bres af vores delegation der , men af hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , da jeg talte om krigstruslen mod Irak i januar og februar i r , kaldte jeg den  krigen , der skyldes hr . Clintons penis  .
Jeg m sige , at bombningen af Khartoum i Sudan - som De Grnne har fremsat et ndringsforslag om - kan beskrives som  krigen , der skyldes Monica Lewinskys kjole  .
De husker sikkert , at det var tre dage inde i hringerne og helt tydeligt et forsg p at fjerne verdens opmrksomhed fra Starr-rapporten og styrke hr . Clintons image .
Derfor har vi fremsat dette ndringsforslag .
Vi bryder os ikke om regimet i Sudan , men kan bestemt ikke acceptere , at amerikanerne bombarderer Sudan - eller for den sags skyld Afghanistan .
Det er helt klart , at der ikke forel nogen som helst beviser for , at det var en vbenfabrik .
Det var , som mange teknikere har bevidnet , en medicinalfabrik , der fremstillede lgemidler til folk i Afrika .
<P>
Mens man i beslutningsforslaget med rette fordmmer det sudanesiske regime , nsker vi ogs at fordmme den amerikanske regering .
Vi hber , at vi fr sttte fra alle Socialdemokraterne , herunder ogs medlemmerne fra Det Nye Labour .
Jeg er sikker p , at formanden selv vil stemme fra ndringsforslaget .
Jeg ser frem til hans sttte .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Tak for advarslen .
<SPEAKER ID=164 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg vil forsge at gre mit svar s kortfattet som muligt .
Hvad angr situationen i Burma , vil jeg gerne oplyse Parlamentet om , at Kommissionens viceformand , Manuel Marn , og formanden for Rdet , Wolfgang Schssel , i juli mdtes med den burmesiske udenrigsminister netop for at give Den Europiske Unions fordmmelse til kende over behandlingen af fru San Sun Kyi og andre oppositionspolitikere .
<P>
Senest har Den Europiske Unions formandskab udsendt en erklring p Unionens vegne , der fordmmer tilbageholdelsen af aktivister fra oppositionen , en erklring , der selvklart har Kommissionens sttte .
Jeg vil ogs gerne meddele de rede medlemmer , at Kommissionen stadig ikke nsker at bidrage til FN ' s internationale narkotikakontrolprogram , der skal begrnse opiumproduktionen i Burma , eftersom vi mener , at dette projekt ikke vil nytte det mindste under det nuvrende regime .
EU ' s holdning til Burma skal tages op til vurdering i oktober for at afgre , i hvilket omfang den nuvrende holdning skal ndres fra den 19. oktober .
<P>
Tillad mig nu tre korte bemrkninger .
Hvad angr sanktionerne , tillader jeg mig at fremhve fru Manns indlg med hensyn til ekstraterritorialret .
Jeg beder Dem erindre , at Den Europiske Union har vret og stadig er engageret i en kamp inden for Verdenshandelsorganisationen med USA , fordi vi p ingen mde kan acceptere iden om loves ekstraterritorialret .
I det konkrete tilflde drejer det sig om , at Massachussets har vedtaget at ivrkstte sanktioner over for alle firmaer , der p nogen mde har konomiske forbindelser med Burma , hvad enten de er amerikanske eller udenlandske , herunder europiske .
Vi kan af princip under ingen omstndigheder acceptere denne fremgangsmde .
Dt betyder ikke , at vi ikke ser brug af sanktioner som noget positivt , men det m foreg inden for et internationalt forum og efter regler accepteret af alle .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at ASEAN netop vil blive benyttet som forum af Den Europiske Union til endnu en gang at rejse sprgsmlet om de borgerlige og politiske rettigheder i Burma .
Og endelig , at vi har besluttet sammen med Friedrich Ebertfonden at give konomisk sttte til , at der i Bruxelles bnes et Euro-Burma-Office , som netop skal udbrede kendskab til forholdene i Burma og lgge pres p de burmesiske myndigheder .
<P>
Med hensyn til Afghanistan mener jeg , at alt er blevet sagt .
Jeg vil blot ud over vores bekymring over massakrerne i Mazar-I-Sharif og andre forfrdelige forhold understrege , at det er vores overbevisning , at Afghanistan under ingen omstndigheder kan betragtes som en retsstat .
Tilsvarende mener vi , at der heller ikke er noget grundlag til sikring af menneskerettighederne , navnlig for mindretallene og srlig for kvinderne .
Vi har derfor haft nogle vanskeligheder med de afghanske myndigheder , nr vi har hvdet , at ndhjlpen ikke kan adskilles fra visse grundlggende principper for menneskelig vrdighed .
<P>
Vi har forhandlinger i gang med de afghanske myndigheder om midler og mder til igen at beskytte netop de mest srbare og ubeskyttede mindretal .
Europa-Parlamentets medlemmer ved ogs , og dt kan jeg her bekrfte , at vi stadig mener , at der ikke br ske formel anerkendelse af Taliban-bevgelsen , at vi endnu ikke har konomiske forbindelser med Taliban-styret , og at vi fortsat mener , at man ikke kan lse Afghanistans problemer med militre midler eller ved indblanding fra nabolandenes side .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne sige , at min kollega , Emma Bonino , der kender situationen i Afghanistan - og kender til den ved personlig erfaring - stadig er superaktiv , bde som kommissr og som en kvinde , der forsvarer kvinders rettigheder og menneskerettighederne generelt , med at prve at ndre p tingenes tilstand .
Og jeg mener , at hun virkelig br hyldes for sin indsats , der er i dn grad vanskelig og undertiden s lidt forstet .
<P>
Med hensyn til ddsstraffen vil jeg gerne , hr. formand , endnu en gang understrege , at Kommissionen ikke kan have anden holdning end den at sttte den almindelige afskaffelse af ddsstraffen , da denne efter vores opfattelse hverken bidrager til at hjne den menneskelige vrdighed eller udvikle menneskerettighederne , ligesom det heller ikke er bevist , at den fr kriminaliteten til at blive mindre .
I det seneste tilflde med Palstina har vi givet dette til kende over for prsident Arafat , i tilfldet El Salvador har vi et begrundet hb om , at den ikke bliver frt ud i livet , og for Filippinernes vedkommende har vi hb om , at det midlertidige stop fortstter .
<P>
Hvad angr situationen i Cambodja , vil jeg gerne sige , at jeg er helt enig i hr .
Bourlanges indlg her i Parlamentet , der p en overordentlig klar mde udpegede , hvori problemet i Cambodja bestr .
Jeg gentager , at vi ud over det , som hidtil har vret almindelig praksis , sttter denne beslutning helt uden forbehold .
<P>
Med hensyn til de homoseksuelles rettigheder vil jeg gre opmrksom p flgende : Alle Den Europiske Unions medlemsstater har skrevet under p Den Europiske Menneskerettighedskonvention , og Amsterdam-traktaten faststter i sin artikel 6 A , at al forskelsbehandling p grund af kn , race , etnisk oprindelse , religion , overbevisning , handicap , alder eller seksuel orientering skal bekmpes .
Kommissionen kan sledes , hvis der er behov derfor , skride til handling p ethvert af disse omrder for at bekmpe en hvilken som helst forskelsbehandling .
<P>
Tilsvarende er det , hvad angr fremtidige medlemsstaters tilslutning , indlysende , at disse bestemmelser ogs angr kandidatlandene .
Jeg tnker srlig p en bestemmelse i den rumnske straffelov , nemlig dens artikel 200 , som vi hber snarligst vil blive ndret .
<P>
Til slut med hensyn til Sudan : Problemet i Sudan er et gammelt problem , det er et problem , der har frt til afbrydelse af samarbejdet mellem Den Europiske Union og Sudan , og der har vret flere forsg dels p en konstruktiv dialog dels p at sttte mglingsforsg .
Vi glder os over den seneste vbenhvile , som er aftalt for en periode p tre mneder , og vi hber , at den kan blive udvidet ikke kun i tid , men ogs geografisk , sledes at ndhjlpen kan n ud til befolkningen .
Det drejer sig om et p sin vis opmuntrende tegn .
Ligesom det ogs er opmuntrende , at konfliktens parter , der er blevet bragt sammen af IGAD , har besluttet at mdes igen i Nairobi om seks mneder .
Dette er positivt , eftersom den seneste forhandlingsrunde endte med en fiasko p grund af manglende enighed om lsningerne .
EU sttter aktivt IGAD ' s mgling og de anstrengelser , der gres af IGAD-kredsen , men vi gentager ogs stadig , at dette ikke p nogen mde betyder , at vi for indevrende kan overveje at genoptage vores samarbejde med Sudan , fordi de rsager , der fik os til at suspendere det , desvrre stadig gr sig gldende .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , eftersom hr . Bertens og jeg ikke er s gode til portugisisk har ingen af os helt forstet af Kommissionen , om Kommissionen nu er rede til at overveje et forslag om en investeringsstandsning i Burma og forelgge det for Rdet .
Vi har ikke hrt dette konkrete svar fra kommissren . Kan kommissren gentage det ?
<P>
Vi har stillet et meget afgrende sprgsml i vores beslutning om Burma .
For tredje gang i r . Sprgsmlet er : Er Kommissionen villig til p linje med USA at forelgge Rdet et forslag om en investeringsstandsning ?
Det er hovedsprgsmlet , og fordi hr . Bertens og jeg ikke direkte kunne forst den frste del af kommissrens portugisiske intervention , anmoder jeg kommissren om p dette punkt endnu en gang at give et klart svar herp .
Det er beslutningens kerne .
<SPEAKER ID=166 NAME="Pinheiro">
Jeg kan besvare nogle af sprgsmlene om sanktioner .
Kommissionen har ikke befjelser til at indfre sanktioner .
Det er op til Rdet og skal ske p grundlag af overholdelsen af vores internationale forpligtelser .
Man kan ikke indfre sanktioner , der strider imod nogle af de principper , vi hylder .
Det betyder ikke , at sanktioner er helt udelukkede , men vi er ndt til at vre opmrksomme , s vi ikke f.eks. gr noget i strid med GPA , aftalen om offentlige indkb , under WTO .
Det er t eksempel .
Sanktioner er ikke udelukkede , men frst m vi have en politisk afgrelse fra Rdet , og s m vi undersge , hvordan vi rent teknisk kan gennemfre dem uden at bringe andre underskrivere af internationale aftaler i fare .
Kan De flge mig ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 14 beslutningsforslag :
<P>
Oversvmmelser i Kina -B4-0826 / 98 af PPE-Gruppen-B4-0848 / 98 af V-Gruppen-B4-0854 / 98 af GUE / NGL-Gruppen-B4-0859 / 98 af ELDR-Gruppen
<P>
Oversvmmelser i Bangladesh -B4-0837 / 98 af PSE-Gruppen-B4-0844 / 98 af PPE-Gruppen-B4-0846 / 98 af V-Gruppen-B4-0853 / 98 af GUE / NGL-Gruppen
<P>
Skovbrande i Spanien -B4-0815 / 98 af PPE-Gruppen-B4-0839 / 98 af PSE-Gruppen-B4-0857 / 98 af GUE / NGL-Gruppen
<P>
Skovbrande i Unionen -B4-0827 / 98 af PPE-GruppenSkovbrande i Portugal- B4-0855 / 98 af GUE / NGL-Gruppen
<P>
Skovbrande i Grkenland -B4-0856 / 98 af GUE / NGL-Gruppen
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , alene det hidtil usete omfang af oversvmmelserne i Kina har fet mig til at fremstte dette beslutningsforslag , hvor jeg udtrykker medflelse med Kinas befolkning og regering .
Hele Yangtze-dalen og bifloderne er blevet oversvmmet - et omrde , hvor der bor 380 millioner mennesker , lige s mange som i Den Europiske Union .
13 millioner hektar afgrder er blevet delagt , og det ville have givet mad nok til mellem 80 og 100 millioner mennesker .
3.000 mennesker har mistet livet .
Jeg gr ud fra , at mange flere vil miste livet .
Fem millioner hjem er blevet skyllet vk , og landet har lidt konomiske skader for USD 20 milliarder , 4-5 % af BNI .
<P>
Jeg vil gerne gre Kommissionen og Fllesskabet opmrksom p betydningen af at vise medflelse og solidaritet med Kina under denne skrkkelige katastrofe og bede dem straks yde al den hjlp , de kan .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg fler med Kinas befolkning , som har udfoldet enorme anstrengelser for at bekmpe oversvmmelserne .
Men jeg m sige , at en af grundene til oversvmmelserne er , at det kinesiske regime systematisk har fldet skovene og delagt miljet i mange omrder , ikke kun i Kina , men ogs i Tibet , som de stadig holder ulovligt besat .
De lider nu under konsekvenserne .
Det fortalte jeg den kinesiske konsul , da han kom og besgte mig i denne uge .
<P>
Jeg tror , at kineserne nu har lrt en lektie : De bliver ndt til at genplante skov , passe p det flodsystem , der har klaret oversvmmelserne i hundreder af r og forsge at beskytte miljet i stedet for at voldtage det , som det kinesiske regime har gjort gennem de sidste 40 r .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , i mit land , Nederlandene , har vi ogs haft en rkke oversvmmelser .
Med hensyn til katastrofens omfang gr sammenligningen ikke op , men p et punkt er der dog overensstemmelse .
I begge tilflde er og var delggelsen af miljet i betydelig grad ansvarlig for katastrofen .
I Nederlandene var den ttte bebyggelse p bredderne og den ringe reservoirkapacitet rsag til oversvmmelsen .
Det enorme omfang af skovrydningen og den omstridte opfrelse af en dmning i Yangtze-floden brer i vidt omfang skylden for oversvmmelsen i Kina .
<P>
Jeg kan kun glde mig over , at de kinesiske myndigheder nu er sig bevidst om de kologiske problemer , der ligger til grund for denne katastrofe . Jeg er ogs meget glad for , at den kinesiske regering har udstedt forbud mod fldning af trer langs med Yangtze-floden .
Men jeg hber , at det ikke bare bliver ved det .
Jeg henstiller til den kinesiske regering , at den fortstter denne politik , der gr udnyttelse af skovene uinteressant . Jeg forventer af Kommissionen , at den sttter denne politik , s en lignende katastrofe kan undgs i fremtiden .
<P>
Oversvmmelser i Bangladesh
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg taler om oversvmmelserne i Bangladesh og Kina .
Det er nrmest en situation uden fortilflde .
Jeg er klar over , at i begge lande er en del af grunden manglende omsorg for miljet , men ikke desto mindre er hovedrsagen helt klart af klimatisk art frem for noget andet - til dels fremskyndet af ndringer i de globale klimaforhold .
<P>
I Kina er der tale om de vrste oversvmmelser i 40 r , der pvirker 240 millioner mennesker - en femtedel af befolkningen .
<P>
I Bangladesh er 30 millioner mennesker direkte berrt , og 10 millioner har behov for konomisk ndhjlp .
Regeringen i Bangladesh har anmodet om USD 576 millioner i bistand , og mange mennesker i Den Europiske Union - titusinder - er blevet bevget af de talende billeder , de har set af delggelserne i begge disse lande .
Naturligvis glder vi os over , at ECHO har bidraget med ECU 1 million , men det synes langt fra nok .
<P>
I sidste uge var jeg til et mde i Holy Trinity-kirken i Ashton-under-Lyne i min egen valgkreds , og der blev det besluttet , at den traditionelle kollekt , som normalt gr til kirkens arbejde , skulle bruges til at afhjlpe lidelserne , der skyldes oversvmmelserne .
<P>
Dette kan Kommissionen tage ad notam og finde andre mder at yde hurtig , humanitr hjlp til begge disse lande .
Samtidig vil det , som det hedder i beslutningsforslaget , bde i Bangladesh og Kina vre gavnligt , hvis vi yder langsigtet teknisk bistand for at bist dem med at afhjlpe nogle af disse problemer , der kan skyldes manglende omsorg for miljet , men det er i alles interesse at sikre , at disse sprgsml lses p lngere sigt i bde Kina og Bangladesh , og at de ikke opstr igen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , med hensyn til Bangladesh har Glyn Ford helt ret , det er en alvorlig katastrofe .
Jeg s BBC World her i eftermiddag , og de havde et lngere indslag om situationen i Bangladesh .
Det er de vrste oversvmmelser i deres historie , og mellem 25 og 35 millioner mennesker str stadig uden tag over hovedet og uden konomiske ressourcer .
Der findes et udtalt behov for ndhjlp , og Unionen har ikke ydet nok til at opfylde befolkningens umiddelbare behov for mad og lgemidler .
Dysenteri og diarr breder sig hurtigt over hele Bangladesh p grund af urent vand .
Vi m bde yde ndhjlp og bistand p lngere sigt - bde for at klare problemerne i forbindelse med oversvmmelserne - som kan betyde en strre flytning af befolkningen , samt bistand og udvikling i samme retning .
Hvis vi kombinerer begge disse ting , kan vi yde et bidrag p dette omrde .
<P>
<P>
Skovbrande i Spanien
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Burtone">
Hr. formand , fremlggelsen af beslutningsforslaget om skovbrandene i Sydeuropa m ikke blive et ritual , hvor vi hvert r efter sommerssonen taler om skovbrande .
Det m det absolut ikke !
Desvrre er brandene efterhnden blevet en sand plage for Europa . De koster mange menneskeliv , og de medfrer nogle ubodelige skader for plante- og dyrelivet .
<P>
Desvrre ser det ogs srgeligt ud i r , nr vi gr status over brandene .
Men selvom de miljmssige , konomiske og sociale konsekvenser er alvorlige , er brandenes rsager lige s alvorlige , ja de er faktisk foruroligende .
Klimaforholdene spiller uden tvivl en objektiv rolle , men det er ogs ndvendigt at nvne den brandstiftelse , som desvrre karakteriserer dette fnomen i Sydeuropa .
Nr det drejer sig om et sdant angreb , som vi kan kalde for miljterroristisk , har indsatsen fra de forskellige EU-landes regeringer vist sig at vre utilstrkkelig .
Vi skal derfor endnu en gang tage problemet op p fllesskabsplan , og det skal ikke blot vre for at bede Kommissionen om en detaljeret rapport om de omrder , der har lidt skade , eller for at bede om en ekstraordinr sttte til de ramte omrder , men ogs for at se problemet ud fra en bredere synsvinkel .
Med hensyn til reformen af Fllesskabets landbrugspolitik anmoder man om strre omrder til skovbeplantning , og det lader desuden til , at det bliver stadig mere ndvendigt at ivrkstte en miljpolitisk plan , der tager sigte p forebyggelse og p en belrende og oplysende indsats , der i hjere grad skal f mennesket til at respektere miljet . Det er dog ogs ndvendigt at skrpe bekmpelsespolitikken .
Som jeg nvner i mit beslutningsforslag , er det efter min mening ndvendigt , at medlemsstaterne indfrer et begreb som miljforbrydelse , og navnlig at de opretter en matrikelbog over de delagte omrder , s man kan udstede et totalt byggeforbud p disse omrder .
Der er faktisk tale om en form for spekulation , som de kriminelle organisationer er meget interesserede i .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , for at begynde med det , vores kollega Burtone netop har sagt , er det mske ikke s godt , at skovbrande placeres under overskriften  naturkatastrofer  , for der er ikke tale om naturkatastrofer .
<P>
Det er menneskeskabte katastrofer , og vi taler her ofte om disse katastrofer , der er skabt af mennesket i de fleste tilflde p grund af gemene konomiske interesser .
<P>
Faktisk pvirker det landmndenes interesser og er isr en trussel for miljet .
<P>
I formiddag vedtog vi en beslutning om klimandringerne , og en af kilderne til CO2 -udslip er netop skovbrande , som dem , der i r er opstet ikke blot i Spanien og Grkenland , ikke blot i Sydeuropa , men ogs i Indonesien , Brasilien , mange steder i verden .
<P>
Derfor mener jeg , at vi i Europa og i medlemslandene skal trffe foranstaltninger for at forbedre en flles skovpolitik , grundlggende arbejde for forebyggelse og straffe dem , som skaber en katastrofe af denne art .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , sandheden er , at det , at vi , som en kollega sagde fr , hvert r i september fr forelagt en beslutning , der gentager , at titusinder af hektarer er blevet delagt i nogle middelhavslande , fylder mig med sorg og ogs med kollektiv ansvarsflelse .
<P>
For som fru Gonzlez lvarez sagde fr , er der ikke tale om naturkatastrofer , men om menneskers ofte uansvarlige handlinger .
<P>
Og nogle gange ogs om institutioner .
For vi m altid sprge os selv , om vi eller de offentlige forvaltninger gr alt , hvad der er muligt for at undg , at disse fnomener finder sted hver sommer .
Der er  gemene  rsager , som det blev sagt , men nr vi desuden laver fejl i koordineringen af forvaltningernes aktioner , fyldes vores sjl med pine , fordi det drejer sig om naturbeskyttelse .
<P>
Hr. formand , med mit indlg nsker jeg blot at sige , at det er beklageligt , at dette sker r efter r .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , det ville vre latterligt , hvis ikke det var s srgeligt .
Hvert r i september og oktober har vi kmpemssige skovbrande i det sydlige Europa , i enormt antal , mere end 5.000 i denne sommer i Grkenland , til dels mere end 20 hver dag , og hvert r skal vi benbart diskutere det igen .
Det skyldes ogs , og det fremgr tydeligt af beslutningerne , at vi ikke rigtigt taler om de dybereliggende rsager .
Det er for det frste den  hidsige  byggemodning og for det andet skovbruget , som ikke er bredygtigt .
Det glder ikke om at diskutere nogle forebyggende foranstaltninger , flder af flyvemaskiner , forsikringssprgsml og skadereguleringer .
<P>
Vi har for det frste brug for en tilstrkkelig lovgivning , fuldstndig gennemfrelse , kvalificeret personale og en effektiv administration og ikke frigivelse til bebyggelse , men obligatorisk genplantning af skov .
<P>
For det andet har vi brug for et skovbrug , som p hensigtsmssig mde anvender artsmangfoldighed , rumlig organisering og opdeling af beplantningen og spontan vegetation for dermed igen at skabe skove i Middelhavsomrdet , som de har eksisteret 500 f.Kr .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige et stikord : eukalyptus .
Disse beplantninger er de rene brandbomber , som desuden delgger vandreservoirerne .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Dary">
Hr. formand , mine damer og herrer , Gruppen Europisk Radikal Alliance har i et flles beslutningsforslag , som min gruppe sttter , fremlagt tre ndringsforslag om metoder til at bekmpe disse plager , isr gennem oprettelsen af en europisk flde af brandbekmpelsesfly .
<P>
Statistikkerne i den undersgelse , som vi har udarbejdet , viser , at der i gennemsnit hvert r brander 400.000 hektar skov i Spanien , Italien , Portugal , Grkenland og Frankrig .
Brandene har adskillige konsekvenser og griber forstyrrende ind i den kologiske ligevgt .
De medfrer oversvmmelser , jordskred , klimaforandringer og delggelse af flor og fauna .
Landene har anskaffet sig luftbrne midler til bekmpelsen af brandene og indfrt en operationel organisation , som det er svrt at ndre p i sommerssonen .
<P>
Omgrupperingen og anskaffelsen af nationale midler til fordel for andre lande bliver flgelig et selvbedrag .
Nogle lande har indget bilaterale aftaler vedrrende landbaserede foranstaltninger til sikring af den civile sikkerhed , og disse aftaler er ikke tilpasset til den luftbrne bekmpelse af brande inde i landene , eftersom de kun glder for omrderne omkring grnsen mellem de berrte lande .
<P>
Vores forslag gr ud p at stille de forndne og tilstrkkelige midler til bekmpelse af skovbrande til rdighed for de berrte lande .
Til dette forml skal der lejes fem fly af typen Hercules C 130 , som er et meget effektivt , jordbaseret fly til nedkastning af brandhmmende midler og med en kapacitet p 12 ton hver isr .
Basen for flden skal placeres s centralt som muligt i forhold til risikoomrderne .
Det vil medfre en afgrende hurtig udrykning , eftersom den afgrende faktor i bekmpelsen af skovbrande som bekendt er omfanget af de benyttede midler og den hurtighed , hvormed de indsttes .
<P>
Udgiften til denne foranstaltning vil for en sommerperiode p tre mneder og med fem fly vre ca. en times flyvning , det vil sige en udgift p ca . ECU 6 millioner , som EU og brugerlandene kunne bre til sammen .
Det er ikke en overdrivelse at sige , at det er konomisk fornuftigt .
<P>
Hvis De sttter disse ndringsforslag , mine damer og herrer , kan der blive udarbejdet en initiativbetnkning til bekrftelse af , at det kan lade sig gre at oprette en europisk flde af fly til brandbekmpelse , hvorefter iden kan gennemfres hurtigst muligt .
<P>
Skovbrande i Portugal
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , hellere end at tale om Portugal , hvor der er sket samordning af midler , materielle midler og politisk vilje , vil jeg benytte denne lejlighed til at fremhve den globale ramme for det beslutningsforslag , som vi skal stemme om , og som er en ramme , der understreger vigtigheden af at n frem til en skovpolitik p EU-niveau , efter Thomas-betnkningens retningslinjer , og som tager hensyn til middelhavslandenes srlige forhold .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve behovet for at tilpasse den fremtidige flles landbrugspolitik til skovpolitikken og ogs pege p betydningen af planlgning af skovomrderne ud fra et regionalt og kommunalt synspunkt .
Der er sprgsml om den fysiske planlgning og naturmiljet , der skal tages hensyn til for Sydeuropas vedkommende , i middelhavslandene , for til syvende og sidst er septemberbeslutningerne konsekvensen af en rkke forholdsregler , der ikke er blevet truffet i tide .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , rede medlemmer , endnu en gang er vi i lbet af sommeren blevet vidne til mange skovbrande af anseligt omfang i de sydeuropiske lande og herunder ogs i Portugal .
<P>
De frste ord m selvflgelig udtrykke sorg over ofrene og appellere til Fllesskabet om hjlp .
Ud over det , som beslutningsforslaget allerede indeholder , nr det anmoder Kommissionen om at frigive de ndvendige midler , m Parlamentet diskutere fordelen ved igen at oprette en budgetpost til hjlp i tilflde af katastrofer .
<P>
Vi er ikke uvidende om , at nogle af brandene skyldes forbrydelse , og at andre bliver vrre p grund af klimandringer , der medfrer lngere trkeperioder og varmeblger .
Det er derfor vigtigt , at der satses mere p forebyggelse , som det vil vre nskeligt fr sttte fra de europiske institutioner , der kan bidrage til en get effektivitet i kampen mod skovbrandene .
Det er f.eks. tilfldet med den flles landbrugspolitik , som kan styrke forebyggelsen af disse katastrofer , og med behovet for en europisk skovstrategi , som vi br komme i gang med , sdan som Parlamentet har besluttet gennem sin vedtagelse af Thomas-betnkningen .
Af alle disse grunde har jeg sammen med andre kolleger underskrevet dette beslutningsforslag , som vi beder forsamlingen sttte .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg vil ikke bruge hele min taletid , men jeg kan ikke tale med alle de mennesker , der snakker rundt omkring mig , s vil De ikke bede medlemmerne vre lidt mere stille .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Jo , De har helt ret .
Vil De vre venlige at stte Dem ned . ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne sige , at modsat opfattelsen hos de mange , der hr har givet udtryk for , at der skal skabes en autentisk  ildindustri  til at bekmpe ilden om sommeren , vil jeg gerne sige , at det , hvad middelhavsskovene angr , er en fejl , der sdvanligvis begs , at mene , at brandene skal bekmpes om sommeren , at det er med flder af flyvemaskiner , ilden skal bekmpes , at der er med brandmnd , ilden skal bekmpes .
<P>
Middelhavslandenes skovbrande skal bekmpes om vinteren , de skal bekmpes om efterret , og de skal bekmpes om forret , nr det ikke er varmt , nemlig ved at rydde op og klargre skovene , ved at bevogte skovene , ved at hyre skovfogeder , der kan rydde op i skovene , der ofte hrer til strkt opsplittede ejendomme , og som i dag ikke er beboede , som de var for hundrede r siden .
<P>
Den eneste mde at beskytte skoven p er at rydde op i den , den eneste mde at beskytte skoven p er at have veje , som standser ilden , og som forhindrer den i at sprede sig fra den ene side til den anden .
Derfor er det ndvendigt at betale godtgrelser til dem , der er ndt til at rydde skov , for at der kan blive anlagt brandblter ,  boulevarder  p 50 til 60 meter .
Der er omrder i Portugal , hvor der ikke er brande .
Og hvorfor ?
Det er enorme omrder , det er rene omrder , det er omrder , der har brandblter .
Uden dt er der intet at stille op .
Og jeg str her og taler om brandkatastrofen , fordi den europiske politik , hvad angr middelhavsskoven , har vret en katastrofe , for der har vret en systematisk opposition fra de lande , der har velordnede skove og et klima , der er mildere og kligere end vores .
Men man m bekmpe iden om , at ilden bekmpes om sommeren med flyvemaskiner .
Ilden bekmpes om vinteren ved at gre skoven klar til ikke at g i brand .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg afbryder Dem lige .
Hr . Willockx , det er virkelig meget uhfligt at fre samtaler rundt om i salen , mens nogen prver at tale .
Jeg vil bede kollegerne omkring fru Mann vende tilbage til deres pladser .
Taleren fler sig generet af stjen .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , lad os stte ild til dem !
<P>
Skovbrande i Grkenland
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Kendsgerningerne og resultaterne , hvad angr brandene i Grkenland , er velkendte , hr. formand , og vi kan se dem i det beslutningsforslag , vi behandler , og som jeg naturligvis gr ind for .
<P>
Men endnu mere dramatiske er flgerne for fremtiden , oversvmmelserne , de mikroklimatiske forandringer , delggelsen af miljet og kosystemerne .
Jeg vil tillade mig at opremse alle rsagerne endnu en gang : mangel p et matrikelkontor for skove , hvilket opmuntrer de formodede brandstiftere , total mangel p kontrol med bortskaffelse af affald , hvilket frer til ulovlige lossepladser - som de lokale myndigheder enten ikke kan eller ikke vil kontrollere - uklare love og aktuelle lovforslag i Grkenland om genbeplantning af de afbrndte omrder .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs tillade mig at sige et par ord om Kommissionen .
Den spiller ikke sin rolle godt nok .
Siden juli , hvor jeg stillede et hjt prioriteret sprgsml til hr . Fischler , har han skullet svare mig med hensyn til antallet og effektiviteten af brandbekmpelsesplanerne for Grkenland .
Det har han ikke gjort .
Det er ikke alene uhfligt , det er tegn p ligegyldighed med , hvad der sker i Grkenland , og det gr ikke Kommissionen re , ligesom det heller ikke hjlper os .
<P>
Og s vil jeg takke alle , som denne sommer er kommet fra Italien , Tyskland , Frankrig og Rusland med fly og med piloter for at hjlpe os med s vidt muligt at begrnse de mange skader p grund af brandene i landet .
<SPEAKER ID=187 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg skal forsge at fatte mig i korthed .
Hvad angr oversvmmelserne i Kina , vil jeg ud over at bekrfte de tal , der er blevet nvnt i lbet af debatten , gerne sige , at ECHO allerede er til stede i Kina , selvom katastrofen , som De kan forestille Dem , er af et sdant omfang , at ECHO er ndt til at koncentrere indsatsen om nogle srligt udvalgte omrder og herunder specielt om fdevarebistand og lgehjlp til de svagest stillede .
ECHO har sendt en ekspert , en tekniker , til Kina , sledes at behovet ikke blot kan vurderes prcist , men ogs s ECHO ' s indsats kan koordineres p stedet .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at vi inden for de forbindelser , der findes mellem Den Europiske Union og Kina , og sdan som det er foreslet i Parlamentets beslutningsudkast , klart kan samarbejde om at yde hjlp og om at samfinansiere undersgelser , der skal kortlgge de miljmssige og andre rsager og finde lsninger p disse katastrofer .
<P>
Hvad angr Bangladesh , drejer det sig ogs om en katastrofe af enormt omfang - det er tilstrkkeligt at sige , at den har ramt 60 % af landets areal og ca . 30 millioner mennesker - og ogs dr er ECHO allerede til stede med ndhjlp , isr p fdevareog sundhedsomrdet .
Jeg kan ogs med det samme fortlle , at Kommissionen har nedsat en specialenhed , der involverer ECHO , DG I-B og DG VIII , der har til opgave at sikre , at Den Europiske Union , eller i det mindste Kommissionen , leverer en koordineret indsats i forhold til katastrofen i Bangladesh .
For indevrende er der blevet brugt n million ecu , men det er indlysende , at dette belb vil vokse , eftersom de beregnede behov er betragtelig strre .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne , hvad angr skovbrandene , sige , at Fllesskabet indsats inden for tilplantning med skov , beskyttelse af risikoomrder , beskyttelsesforanstaltninger osv. altid er sket i nrt samarbejde med medlemsstaterne .
Og jeg kan sledes fortlle , at der mellem 1992 og 1998 er blevet godkendt ca . 700 projekter fra medlemsstaterne til forebyggelse af skovbrande , hvilket svarer til en medfinansiering fra Fllesskabets side p ECU 84 millioner .
Dette samarbejde foregr inden for Den Stende Skovkomit , der takket vre fllesskabsinformationssystemet vedrrende skovbrande er et meget nyttigt redskab til vurdering og opflgning , men som desvrre ikke er mere effektivt , fordi budgetmyndigheden fra 1996 til 1998 har skret dets bevilling ned fra ECU 23 , 5 millioner til ECU 16 millioner .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at der i igangvrende regionaludviklingsprogrammer indgr forskellige tiltag vedrrende forebyggelse af skovbrande og genplantning af skov , men at Kommissionen - som de rede medlemmer ved - ikke rder over yderligere finansielle midler til at gribe ind til fordel for de ramte regioner .
At gribe ind p dette omrde forudstter en ndret programmering af fllesskabssttterammerne eller samlede programmeringsdokumenter efter forhandling med medlemsstaterne .
Jeg kan som svar p en anmodning fremsat af et medlem af Parlamentet tilfje , at Kommissionen inden for Agenda 2000 stadig vil foresl foranstaltninger til beskyttelse og genplantning af skove .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne oplyse Parlamentet om , at Kommissionen p grundlag af Thomas-betnkningen er ved at udarbejde et forslag vedrrende en europisk skovstrategi , som selvflgelig vil blive forelagt Parlamentet og Rdet , og dt inden - hber vi - udgangen af denne valgperiode .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr straks over til afstemningerne .
<P>
Frst hr . Fabre-Aubrespy til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg vil under henvisning til forretningsordenens artikel 19 gerne gre et kort indlg til forretningsordenen , fr vi tager fat p dagsordenens betnkninger .
<P>
Jeg har nemlig fet at vide , at nyhedsbureauet Agence France Presse citerer en kilde tt p Europa-Parlamentets formand for at have oplyst , at Europa-Parlamentets nye bygninger kan overtages forelbigt fra slutningen af november 1998 og indvies i december 1998 , selvom ikke alle installationer , herunder isr det elektroniske afstemningsanlg , endnu er frdige .
Nogle medlemmer mener derfor , at det vil vre bedre at afvente den nye valgperiode , det vil sige juli 1999 , for at begynde mdeperioderne i de nye bygninger .
<P>
Det forlyder stadig iflge nyhedsbureauet , at der endnu er hundredvis af arbejdere i gang p den enorme byggeplads .
Overvldet af den nye smukke bygning helt i glas , som rejser sig elegant op fra L ' Ill vurderer kilden , at vedligeholdelsesudgifterne vil vre enorme .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge formanden , hvordan han kan acceptere , at en af hans medarbejdere , hvilket udtrykket  en kilde tt p  indebrer , udtaler sig sledes p hans vegne og hvder , at nogle parlamentsmedlemmer sprger sig selv , om man skal tage de nye bygninger i brug eller ej .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , vi har ikke sprgetid , og vi kan ikke reagere p alle aktuelle pressemeddelelser .
Jeg har taget det til efterretning , og vi vil se , hvad vi gr med denne information .
<P>
Fru Oomen-Ruijten til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , inden for rammen af artikel 108 gr jeg opmrksom p et personligt anliggende .
Der ligger en beslutning p bordet om ddsstraffen i Filippinerne . Vi lser naturligvis alle tekster helt .
PPE-gruppen er imod ddsstraf .
Fru formand , jeg er klar over , at jeg i de nsten ni r , hvor jeg har vret medlem af Parlamentet , har fet nogle fjender , fordi jeg ikke har kunnet gre alle tilpas .
Jeg forstr ogs , og det ved kollegerne mere om , at Filippinerne mske har en hne at plukke med mig , men nr jeg lser teksten til beslutningen om Filippinerne whereas the newly elected President according to a Reuters report has said on the radio that he would not grant clemency to Oomen-Ruijten , one of those under sentence of death , s finder jeg , at det gr lidt for vidt .
Derfor anmoder jeg Dem om i hvert fald at tilpasse denne tekst .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Oomen-Ruijten .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=8>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg vil gerne stille Dem et sprgsml .
P plads 85 sidder der en person , der i dag allerede har taget flere fotografier fra denne side af mdesalen .
Hr . Seppnen tager jvnligt fotos fra denne side .
Jeg kan forstille mig , at kollega Hans-Gert Poettering er meget tiltrkkende , men jeg er helst fri for , at der tages billeder i Parlamentet .
Jeg sprger mig selv om , hvad der er i gre ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Det er ikke tilladt at fotografere i salen uden tilladelse .
Jeg beder Dem om at slukke for dette .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg vil ganske enkelt vide , hvad der sker med filmen , og hvad man gr ved den .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Jeg hber , De igen er faldet til ro , og at vi kan fortstte afstemningen .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Nej , fru formand , eftersom vi har regler i Parlamentet , vil jeg anmode Dem om at sprge den pgldende herre , muligvis kan han selv redegre for , hvad han foretager sig med sit kamera .
Mske har han ikke film i apparatet , i s fald er jeg tilfreds .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Det er ikke tilladt at fotografere i salen uden tilladelse .
Vi vil drfte denne hndelse , for der findes ingen regler om denne detalje , og den vil blive drftet i Prsidiet .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , vi er allerede blandt kolleger . Parlamentet er en ben institution , og jeg vil gerne via Dem sprge den kre kollega , hvorfor han fotograferer , og om han i det mindste er villig til at aflevere sin film , hvis der er film i apparatet .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Jeg vil helst ikke have en detaljeret diskussion nu .
Som parlamentsmedlem har han ret til at vre i salen , men hndelsen er noget usdvanlig , og derfor vil vi drfte den i Prsidiet .
Jeg vil helst ikke , at der diskuteres mere om dette emne nu .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , i et personligt anliggende anmoder jeg Dem p vegne af denne side af mdesalen om Deres opmrksomhed .
Jeg har forstet , at den pgldende herre gerne vil svare , og jeg vil sprge ham , hvad han nu prcist foretager sig , fordi det ikke er frste gang , jeg ser det .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Hr . Seppnen , nsker De at sige noget til dette ?
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , jeg har taget billeder af mdet i Europa-Parlamentet som souvenirer .
Jeg kan ikke g derop , da jeg er parlamentsmedlem , og jeg er uden tvivl berettiget til at skaffe souvenirer til mig selv .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg finder , at der er regler , og at kollega Seppnen i s fald skal indlevere sin film .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Hr . Cox til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg sprger mig selv , hvorfor det rede medlem ikke fandt Den Liberale Gruppe fotogen .
Vi er s vrede over ikke at vre med .
<P>
( Munterhed og bifald ) )
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne sige , at sagen dermed er afsluttet .
Vi kan alts fortstte vores arbejde .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningen afsluttet for i dag .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , jeg beder kollegerne om endnu et jebliks opmrksomhed .
Vi frdigbehandlede i morges betnkningen af Marinucci .
Det er ikke ndvendigt at udstte den , vi kan udmrket foretage afstemning .
Med Deres erfarne mdeledelse skulle det heller ikke tage lang tid .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Mdet varer i dag til kl . 20.00 , og vi kan ikke efter forgodtbefindende overskride dette tidspunkt .
I morgen har vi en hel rkke afstemninger om kvindesprgsml , og derfor ville det vre hensigtsmssigt at samle det hele .
Jeg sprger nu Parlamentet , om De yderligere vil stemme om betnkningen nu .
Jeg gr , som De nsker .
<P>
( Parlamentet vedtog at fortstte afstemningen )
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Fru formand , kan De fortlle mig , om afstemningerne ved navneoprb , der har fundet sted i afstemningstiden her til aften , vil blive taget i betragtning ved beregningen af vederlag til parlamentsmedlemmerne , sledes at de , der skyndte sig af sted efter afstemningerne ved middagstid , vil f en overraskelse nste uge ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Hr. kollega Happart , regelen siger , at torsdag tller fuldt med , med alle de afstemninger , der finder sted .
Hvert enkelt parlamentsmedlem kender jo de konsekvenser , der er forbundet hermed .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , vi er enige med ordfreren .
Jeg vil gerne fremlgge et mundtligt ndringsforslag , da vi har misforstet hinanden .
Vi opfordrer ikke til en lovgivning for at indfre en ret til deltidsarbejde , men derimod en lovgivning for at regulere det frivillige deltidsarbejde .
<P>
Teksten er alts som flger :  sender en indtrngende opfordring til medlemsstaterne til , at de via lovgivning regulerer det frivillige deltidsarbejde og opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at fremme og samordne indsatsen  .
<P>
Vi kan ganske rigtigt ikke krve , at alle personer overalt i verden skal have ret til deltidsarbejde .
Virksomhederne ville ikke lngere kunne fungere .
Det er urealistisk .
Man er trods alt ndt til at forst dette , hvilket ogs ordfreren har gjort .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Ordfreren har nikket til mig , at hun er indforstet med det .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Jeg mener ikke , at det kan sidestilles .
Det drejer sig her om det sprgsml , hvorvidt virksomhederne som flge af en klar individuel ret skal tvinges til at trffe passende foranstaltninger .
Det er noget helt andet end det , fru Lulling har foreslet .
Fru Lulling krver kun en lovgivningsmssig regulering af omrdet .
Men her drejer det sig om en klar individuel ret .
Det er noget andet .
At blande dette sammen , det er virkelig for meget .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Der er stillet et forslag , og ordfreren er indforstet med det .
Men hvis dette skal godkendes , skal jeg have Parlamentets tilslutning , det vil sige , at hvis der er indvendinger , skal jeg respektere dem .
Hvis 12 parlamentsmedlemmer har noget at indvende , kan jeg ikke stte det under afstemning . Det vil sige , at fordi der er rejst indvendinger , som skal respekteres , skal der stemmes om forslaget , sledes som det oprindeligt s ud .
<P>
( Flere end 11 parlamentsmedlemmer rejste sig , og ndringsforslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , kollegaen p plads 10 A taler i mobiltelefon .
Jeg synes , at det er uhfligt mod os andre reprsentanter at anvende telefon her i salen , og jeg nsker , at formanden er opmrksom p dette .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Mobiltelefon er ikke tilladt her .
Jeg hber ikke , at der nu er nogen , der krver , at der ogs skal laves en bndoptagelse .
Men jeg beder Dem indtrngende om at undlade det , det er virkelig hblst !
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg kan meddele kollega Seppnen , at jeg , fordi denne telefon er i uorden , lige via generalsekretren for vores gruppe med min GSM-telefon forsgte at advare og finde ud af , hvor hr . Seppnens film blev af .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Ogs her har jeg hrt en begrundelse , men jeg vil gre opmrksom p , at med henblik p ndstilflde er der her i Parlamentet telefoner til rdighed for hver gruppe , og de br ogs benyttes i disse tilflde .
Det vil jeg gerne prcisere endnu en gang .
<SPEAKER ID=221 NAME="Marinucci">
Fru formand , jeg vil gerne takke Dem for at have holdt denne afstemning , og jeg vil gerne takke kollegerne for at have godkendt betnkningen .
Jeg m dog sige , at det er meget alvorligt , hvis man stemte nej til muligheden for at anvende en del af strukturfondene til problemet vedrrende kvinders beskftigelse .
Jeg ved godt , at det ikke er sandt , at kommissr Flynn sagde dette i Porto , men hvis han havde sagt det , havde han haft ret , for s er det alts Parlamentet , der ikke nsker at bede om disse penge . Hr. kommissr , De sagde ikke dette i Porto , og det forklarede De os i morges .
Det stod ganske vist i aviserne , men De bengtede det , og det tror jeg p .
Nu kunne De dog godt sige det . I dag har Parlamentet nemlig desvrre fortalt Dem - og jeg ved ikke hvorfor - at det ikke er rimeligt at anvende en del af strukturfondene til kvinders beskftigelse .
Jeg ved ikke , hvem der har stemt sdan , og jeg ved ikke hvorfor , men det er efter min mening en fejltagelse .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , det er en utrolig skandale for Parlamentet , at vi p grund af nogle gruppers stivsind ikke har vret i stand til at vedtage en tekst om Kosovo , og s i den dramatiske situation , der hersker dr med den ubeskrivelige elendighed .
Jeg mener , at vi i den nrmeste tid skal koncentrere al vores energi om to punkter .
For det frste demilitarisering af Kosovo og erstatning af de plyndrende lejesoldater og soldatergrupper med en international fredsstyrke og for det andet overfrsel af politi , administration og retssystem til de valgte autoriteter i Kosovo .
Dette minimumsprogram burde man kunne blive enig om .
Det skal vi koncentrere os om , s kan vi spare os selv for sdanne skandaler som den i dag !
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg er enig med hr . Posselt i , at det er en skandale , at vi ikke har kunnet blive enige .
Men jeg vil bede hr . Posselt og hans venner om at sge at finde en flles linje i dette vanskelige sprgsml .
Hvis De tror , at De kun kan f et flertal ved hjlp af en hrd linje , s har De set i dag , at det ikke er muligt .
Sg i dette vanskelige sprgsml en flles linje sammen med Socialdemokraterne her i Parlamentet , s vil vi ogs kunne blive enige .
<SPEAKER ID=224 NAME="Vyrynen, Olsson, Anttila, Virrankoski og Ryynnen">
Vi stemte anderledes end majoriteten i vores gruppe ved behandlingen af Kosovo-resolutionen .
Vi ser , at anvendelse af militre styrker krver en bemyndigelse fra FN ' s sikkerhedsrd .
Desuden mener vi ikke , at hverken Den Europiske Union eller Rdet br tage stilling til anvendelsen af militre styrker , og at beslutningen om det hrer til NATO , WEU og de enkelte medlemslande i EU .
<P>
Betnkning af Castagnde
<SPEAKER ID=225 NAME="Andersson og Lw">
Det er udmrket , at der foretages en revision af systemet for mervrdibeskatning .
Der er ogs forslaget om et direktiv om forsgsvis tilnrmelse af en reduceret skattesats for visse arbejdsintensive tjenester .
Derimod er der ikke behov for nogen umiddelbar tilnrmelse af momssatserne .
Flere lande med hj moms finansierer deres offentlige sektor med momsindtgterne
<SPEAKER ID=226 NAME="Bers">
De franske socialister er , som de gjorde opmrksom p under valgkampen for 1  r siden , tilhngere af en nedsttelse af det generelle momsniveau .
Momsen er en indirekte skat , der rammer uafhngigt af indkomsten . Jeg vil endog hvde , at den forfordeler de socialt drligst stillede klasser , for det er hos dem , at forbrugsandelen af den totale indtgt er hjest .
Vi ved samtidig , at vi br gre alt , for at indfrelsen af euroen sker under tillidsvkkende omstndigheder , isr med hensyn til budgetmssig ligevgt .
Hvad skal vi gre ?
<P>
Efter min mening br vi finde nogle pragmatiske og besindige , men dog effektive svar p det stillede problem , det vil sige gennemfre en mlrettet nedsttelse af momsen for visse varer eller tjenesteydelser , som vi synes er vsentlige , hvilket den regelmssige revision af Bilag H til det sjette momsdirektiv tillader os .
<P>
Jeg tnker her frst og fremmest p en nedsttelse af momssatsen for cd-rom ' er med det forml p samme tid at sikre dette produkts sidestilling med bger og fremme en fremtidsteknologi , som EU absolut er ndt til at vre konkurrencedygtig i .
Derfor stemte vi for ARE-gruppens ndringsforslag 4 .
<P>
Vi mener ligeledes , at nedsttelser af momssatsen br overvejes med hensyn til bygning og restaurering af sociale boliger , den kollektive restaurering og de socialt drligst stilledes adgang til retshjlp .
Sdanne foranstaltninger findes allerede eller , hvad angr de sociale boliger , er ved at blive indfrt i Frankrig , men vi mener , at vi er ndt til at g lngere med hensyn til nedsttelsen af momssatsen og samordningen med vores europiske partnere .
Vi br i enighed g videre sammen i behandlingen af disse sprgsml for at sikre markedets enhed og harmoniseringen af skatter og undg illoyal konkurrence .
Vi er ogs for ndringsforslag 3 , 5 og 6 fra ARE-gruppen , som lgger vgt p behovet for en sdan samordnet nedsttelse .
<P>
Jeg insisterer sluttelig p , at jeg isr sttter Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen , der er at finde i punkt 6 i beslutningen om betnkning af Bernard Castagnde , til at udarbejde et direktiv , der gr det muligt  p forsgsbasis  at anvende en reduceret momssats p visse arbejdskraftsintensive tjenesteydelser .
Jeg tnker isr p hjemmehjlp , der er med i den nationale , franske plan for beskftigelse , som er udarbejdet som flge af det ekstraordinre rdsmde i Luxembourg , og som Kommissionen gav udtryk for at ville sttte i sin meddelelse af 12. november 1997 om arbejdskraftsintensive tjenesteydelser .
<P>
Men jeg vil gerne tilfje , at vi p dette omrde ikke br njes med forsg .
Vi br hurtigst muligt n frem til en lovgivningsmssig , bindende tekst .
Kommissionen og Rdet br vre klar over vores vilje til at gre fremskridt p dette punkt .
Det er af helt afgrende betydning og afspejler en gammel bekymring hos de franske socialister , der er overbeviste om , at en sdan foranstaltning vil vre til fordel for forbruget , men ogs for beskftigelsen .
<SPEAKER ID=227 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Betnkningen indeholder et omfattende forslag til harmonisering af de enkelte medlemslandes momssatser samt en ny flles momsordning med afgiftsplggelse i forhold til oprindelseslandet , som vi ikke kan sttte .
Det er vores holdning , at skatte- og afgiftspolitik er et rent nationalt anliggende , og at Unionen derfor ikke skal blande sig i medlemslandenes muligheder for at fre en selvstndig konomisk politik .
<P>
I betnkningen fremhves det , at reducerede momssatser kan vre hensigtsmssige ud fra sociale overvejelser med henblik p at undg momsens regressive flgevirkninger .
Det fremhves samtidig , at en nedsat moms kan have gavnlige effekter p beskftigelsen og medfre en begrnsning i omfanget af  sort  arbejde .
Disse overvejelser er vi enige i , ikke mindst fordi momssatser p bl.a. fdevarer belaster hje og lave indkomstgrupper ens og dermed rammer forskellige socialgrupper konomisk skvt .
Vi mener imidlertid , at det m vre op til de enkelte medlemslande at bestemme , hvilken social- og arbejdsmarkedspolitik de vil fre .
Socialpolitiske overvejelser skal ikke bruges som pskud til get integration inden for differentierede samarbejdsomrder .
<P>
Betnkningen pointerer yderligere , at rationaliseringen og moderniseringen af anvendelsen af de reducerede momssatser br ske uden nvnevrdig indvirkning p omfanget af de offentlige indtgter .
Dette er vigtigt .
I Danmark har vi en harmoniseret momssats p 25 % , hvilket er vsentligt hjere sammenlignet med andre medlemslande .
Provenuet fra denne indtgtskilde udgr en vigtig del af finansieringen af den danske velfrdsstat .
<P>
Det er derfor vigtigt i denne forbindelse at nvne , at det i et grundnotat fra det danske skatteministerium til Folketingets Europaudvalg vedrrende forslag til Rdets direktiv om ndring af 6. momsdirektiv fremgr , at en ndring af fradragsreglerne , med en etablering af et refusionssystem , med tilbagebetaling af moms for indkb i andre medlemslande ,  vil indebre et provenutab for statskassen i strrelsesorden 1-2 milliarder kroner  ( Skatteministeriet J.nr. 5.98-221-29 ) .
<P>
En gennemfrelse af betnkningens forslag vil uundgeligt f betydelige konomiske flgevirkninger for det danske samfund og dermed f en indvirkning p omfanget af de offentlige indtgter .
Disse konomiske konsekvenser mener vi er uacceptable .
Samtidig er det vores opfattelse , at det er befolkningerne og de valgte parlamentarikere i de enkelte medlemslande , der suvernt skal afgre de konomiske ml og midler for udformningen af deres samfund .
Denne udvikling skal ikke dikteres fra EU .
Betnkningen er derfor et skridt i den forkerte retning .
<SPEAKER ID=228 NAME="Wibe">
Jeg har ikke stemt for denne betnkning , eftersom jeg ikke deler synspunktet om , at mervrdibeskatningen skal harmoniseres ( punkt 8 ) .
Jeg deler heller ikke det synspunkt , at systemet for mervrdibeskatning skal bygge p oprindelsesprincippet ( punkt 1 ) .
<SPEAKER ID=229 NAME="Wolf">
Jeg har jo tidligere benyttet lejligheden til at fremfre nogle argumenter angende sprgsmlet om en reduceret momssats for beskftigelsesintensive tjenesteydelser og varer , men ved en fejltagelse til betnkningen af Secchi .
<P>
Jeg vil her gerne kort kommentere kommissr Montis argumentation .
Jeg anser det for absolut tillokkende her at anvende kriteriet lokalt eller regionalt begrnset konomisk betydning for at kunne aftale en eksperimenteringsklausul , hvis ml , som ogs vi principielt sttter , er en obligatorisk harmonisering eller koordinering af skatte- og afgiftspolitikken i det kommende  euroland  .
<P>
Nu ville jeg nske , at en sdan positiv henvisning til lokalt eller regionalt begrnsede konomiske kredslb ogs i vrigt bliver et ledende synspunkt for EU ' s politik .
<P>
Men motiverne til protektionismen ( ndringsforslag 2 fra Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa ) eller sttten til visse brancher ( ndringsforslag 8 fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre ) burde i betragtning af den vanskelige videreudvikling af det europiske momssystem heller lades ude af betragtning , for p den mde nr vi aldrig frem til bredygtige flles reguleringer .
<P>
Betnkning af Hendrick
<SPEAKER ID=230 NAME="Ebner">
Det bestrides vel efterhnden ikke mere , at de sm og mellemstore virksomheder , SMV , indtager en ngleposition i Den Europiske Union .
De har afgrende betydning for den konomiske vkst i Europa og er en af de vigtigste faktorer for jobskabelsen , hvilket i betragtning af den aktuelle situation i Unionen med 20 millioner arbejdslse er af stor betydning .
Og lad os ikke glemme , at stats- og regeringscheferne p beskftigelsestopmdet i Luxembourg i 1997 har sat sig som ml at fjerne denne uholdbare situation .
Det skal nvnes , at andelen af SMV udgr 99 , 8 % af de virksomheder , der er aktive i Europa - idet de sm og mellemstore virksomheder dkker mere end 80 % - hvori 66 % af Europas beskftigede arbejder . Deres omstning i EU udgr 65 % .
<P>
Betydningen af disse virksomheder i EU understreges endvidere af , at de p den ene side reagerer hurtigt p markedsudviklingen og dermed er srligt vrdifulde for en hurtig indfrelse af nye teknologier , og at de p den anden side kan koncentrere sig om nicher , og dermed styrkes Europas konkurrenceevne ved skabelsen af hjtkvalificerede teknologiske arbejdspladser .
Desuden spiller de en afgrende rolle , nr det glder om at sttte regionale udviklinger .
Dette kan jeg som sydtyroler bekrfte , da jeg stammer fra en lille region , som har en sund konomi , der udelukkende bygger p sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Sttten fra EU ' s side br efter min mening srligt koncentreres om netvrk for standardisering og uddannelse samt om miljadministration og adgang til de finansielle kilder .
Netop p disse omrder stder SMV isr p barrierer og forhindringer .
Derfor skal Kommissionen udvikle konkrete programmer for unge ivrksttere med det forml at fremme og sttte uddannelse i administration , anvendelse af ny teknologi og frem for alt ogs etablering af netvrk mellem virksomheder .
<P>
Med min redegrelse vil jeg gerne understrege , at det i hj grad kunne vre anbefalelsesvrdigt at oprette et antal kapitalmarkeder i EU til fordel for SMV , ogs p grund af , at SMV hyppigt har store vanskeligheder med at skaffe start- og investeringskapital .
Kort sagt , jeg tilslutter mig fuldt ud ordfrer Hendricks redegrelse .
<SPEAKER ID=231 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne gratulere vores kolleger for de to betnkninger om den femte rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV og Kommissionens meddelelse om europiske kapitalmarkeder for sm og mellemstore virksomheder : perspektiver og potentielle hindringer .
<P>
SMV ' erne var rent faktisk den vigtigste kilde til jobskabelse sidste r .
Men desvrre er de store europiske institutionelle investorer og bankerne alt for ofte tilbageholdende over for de sm og mellemstore virksomheder , som for dem udgr en risikabel satsning .
Ikke desto mindre findes der i Europa kapitalmarkeder for visse kategorier af SMV ' er , som ofte er de mest nyskabende og konkurrencedygtige .
Det str fast , at antallet af europiske SMV ' er , der er brsnoteret p markederne , er meget lavt sammenlignet med deres potentiale for job- og vrdiskabelse .
<P>
Kommssionens meddelelse gr alts i den rigtige retning .
Imidlertid er de punkter , som ordfreren nvner , af afgrende betydning , og jeg hber , at Kommissionen kan tage mest muligt hensyn dertil .
Jeg vil i srdeleshed gerne understrege betydningen af hurtigst muligt at frdiggre det indre marked , som br vre grundlaget for det nye europiske kapitalmarked for SMV ' er .
<P>
I vrigt er der grund til at glde sig over , at den femte rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV for ret 1997 hovedsageligt koncentrerer sig om evalueringen af virkningerne af frdiggrelsen af det indre marked for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
I betnkningen foresls der desuden nye og interessante ider , som det er vrd at undersge , isr med hensyn til milj og turisme .
Disse to specifikke omrder er genstand for en meget interessant analyse , der fremhver nogle punkter , som vores sm og mellemstore virksomheder ikke kan komme uden om fremover - hensyntagen til virksomhedernes konkurrencedygtighed under udarbejdelsen af miljregler , nye markeder for kologiske produkter osv .
<P>
Fru formand , jeg stttede de to betnkninger og er glad for , at Parlamentet har vedtaget dem med s stort et flertal .
<SPEAKER ID=232 NAME="Wibe">
Jeg kan ikke stemme for denne betnkning , da jeg ikke deler synspunktet om , at man for at ge beskftigelsen skal snke skatten p arbejdskraft ( punkt 11 ) .
Dette er direkte forkert .
Jeg deler heller ikke synspunktet om , at en skaldt Tobin-skat er en direkte trussel mod kapitalmarkederne ( punkt 13 ) .
En Tobin-skat er et vigtigt instrument imod den nuvrende spekulationskonomi .
Endvidere deler jeg heller ikke de synspunkter , der fremfres i punkt 12 .
<P>
Betnkning af Scarbonchi
<SPEAKER ID=233 NAME="de Rose">
Efter at have lst den femte rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV glder vi os over det strukturerede helhedsbillede af SMV ' erne og hndvrksvirksomhederne i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , som gives af European Network for SME research .
<P>
Selvom rsberetningen er generel og omhandler en masse forskellige emner , glder vi os over dens uafhngige nd .
<P>
Vi godkender ligeledes rsberetningen , for s vidt at Kommissionens aktiviteter endnu en gang ses i sammenhng med bekmpelsen af arbejdslshed . De sm og mellemstore virksomheder er og forbliver en kilde til vkst og beskftigelse , i fald nogen skulle have glemt det .
<P>
I den forbindelse er vi enige med konomiudvalget i , at der stadig kan gres en masse for at forbedre og forenkle det administrative klima for SMV ' erne og effektivt mlrette fllesskabsbistanden med det forml at undg  spild  .
<P>
Vi var specielt opmrksomme p de fremhvede emner i rsberetningen , nemlig en global reducering af den administrative byrde , forbedring af skatteklimaet , erhvervsmssig uddannelse , udvikling af forskningen og den teknologiske innovation .
<P>
Ikke desto mindre er vi af den holdning , at det er bydende ndvendigt at huske p vores forkrlighed for overholdelse af subsidiaritetsprincippet , og dt s meget desto mere som de berrte virksomheder generelt er private virksomheder .
Vi mener , det er vigtigt at srge for , at de ikke lukkes inde i og passivt accepterer fllesskabsbistanden , for det ville gre understttelsesordningen til en passiverende faktor .
De ansvarlige ledere i de sm og mellemstore virksomheder br bevare deres entreprenrnd .
De skal vre i stand til at komme med nyskabende ider , sledes at vi kan undg at gre dem til funktionragtige  administrative maskiner  .
<P>
Det er absolut ndvendigt at lette den administrative , lovgivningsmssige og regeltunge byrde , som virksomhederne er ptvunget i deres hverdag , og som de fr stadig vanskeligere ved at overkomme .
<P>
Hvad angr skatteforholdene , som varierer fra land til land , minder vi i lyset af de seneste drftelser i Parlamentet om , at det stadig suvernt er hver enkelt medlemsstat , der har magten til at ndre disse .
<P>
Sluttelig , fru formand , konstaterer jeg overrasket , at euroen ikke nvnes med t ord i rsberetningen p trods af , at der er en lang beskrivelse af turistsektoren .
<SPEAKER ID=234 NAME="Wibe">
Jeg har ikke noget imod indholdet i denne betnkning . Jeg vil bare ppege , at denne type betnkning er en del af den store mngde af undvendigt arbejde , som udfres i Parlamentet .
Der er vel ikke noget andet Parlamentet i verden , der sidder og udarbejder og stemmer om betnkninger , der drejer sig om rsberetninger fra i dette tilflde et  europisk observationscenter SMV  .
Uanset betnkningens kvalitet , som er hj , giver sager af denne art Parlamentets arbejde et skr af latterlighed .
<P>
Betnkning af Marinucci
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Tak , fru formand .
P trods af visse positive elementer kan min gruppe ikke stemme for Deres betnkning , fru Marinucci .
Sagen er den , at vores frste ndringsforslag , som i valgfrihedens navn gik ud p , at kvinderne skulle have frihed til at vlge mellem at indtrde jeblikkeligt p arbejdsmarkedet eller vente en rrkke for at stte brn i verden og opdrage disse , blev forkastet .
P trods af visse positive elementer , i srdeleshed Deres indrmmelse af , at der er grund til at anerkende plejen af plejekrvende familiemedlemmer i nationalregnskabet , kan jeg ikke sttte Deres betnknings generelle filosofi om en socialistisk og kollektivistisk mulighed for brnepasning .
<P>
Fru Marinucci , brnene har ikke kun behov for at blive passet . De er ikke kun et problem i deres forldres karriereplanlgning .
De har mere end nogensinde et behov for at blive opdraget , og kvinderne og mndene nsker at opdrage dem .
<P>
Jeg har mdt mange unge kvinder under forberedelserne til konferencen i Peking .
De siger , at De er ked af , at kvinder i Europa er tvunget til at opgive erhvervsarbejde .
Okay , men s kan jeg fortlle Dem , at der i dag i Europa er mange kvinder , som er kede af at mtte opgive at f flere brn p grund af mangelen p en rigtig familiepolitik , der kan leve op til sit navn i de europiske lande .
Det har negative flger for demografien , der i jeblikket er en strukturel rsag til arbejdslsheden i Europa .
Men det er p nuvrende tidspunkt et tabuemne i vores europiske institutioner .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , jeg ville have foretrukket ikke at skulle afgive stemmeforklaring , og jeg forstr fru Marinuccis skuffelse , efter hun har gjort en stor indsats for at finde et kompromis med mig angende ndringsforslagene .
<P>
Hun er enig i vores ndringsforslag vedrrende punkt 4 , men desvrre har hr .
Wolf overhovedet intet forstet , og det lykkedes ham at vildlede adskillige medlemmer , for hverken fru Marinucci eller jeg nskede dette .
Ikke mere end de andre , som stemte for uden at vide hvorfor .
De stemte alts for , at medlemsstaterne fremover kan regulere retten til frivilligt arbejde p et hvilket som helst tidspunkt og i hvilken som helst retning .
Hvis nogen vil have et frivilligt arbejde , br arbejdsgiveren give vedkommende det .
De efterlyser en sdan lovgivning i Fllesskabet , men det er jo totalt absurd .
Vi nsker , at det frivillige arbejde p deltid reguleres og reguleres ordentligt ligesom i mit eget land .
I visse lande er der ogs ret til frivilligt arbejde under bestemte betingelser .
Men hvis alle og enhver betingelseslst og nr som helst kan pberbe sig retten til deltidsarbejde , kan virksomhederne ikke fungere lngere .
Vi nsker dog trods alt , at virksomhederne fungerer .
<P>
Fru Marinucci havde udmrket forstet det og sagde endda  Ja , det er ikke det , jeg nsker  .
Jeg er ked af det , fru formand , men af denne grund s vi os ndsaget til at undlade at stemme , for man kan i virkeligheden bede os om meget , men ikke om at stemme for den slags usmmeligheder .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Jeg stter megen pris p kollega Marinucci , men dette forslag m jeg afvise , da det er ideologisk , strider fuldstndigt mod subsidiaritetsprincippet og nrmest indebrer , at alle unge kvinder i Den Europiske Union skal ud p arbejdsmarkedet efter deres uddannelse .
Det er dog fuldkommen absurd !
Fru Seillier har foreslet , at man skal overlade det til kvinderne selv , om de vil hellige sig familien og husholdningen eller erhvervslivet .
Det blev forkastet .
Det er dog en ideologisk vrangforestilling , og jeg m virkelig sige , at vi som Europa-Parlament blamerer os selv totalt med den slags betnkninger .
Jeg mener , vi br behandle sdanne vigtige kvinde- og familieemner med vsentligt strre omhu
<SPEAKER ID=238 NAME="Delcroix">
Den beslutning , der er udarbejdet af Elena Marinucci , er en glimrende syntese af de krav , som Parlamentet br stille i den aktuelle sammenhng .
Jeg nsker at henlede Deres opmrksomhed p de punkter , der vedrrer deltidsarbejdet , hvilket forekommer mig at vre sagens kerne .
<P>
Deltidsarbejdet har vret en afgrende faktor for udviklingen af den kvindelige arbejdskraft i 90 ' erne .
Kvinderne udgr i dag langt den strste del af deltidsansatte , nemlig 83 % .
Deltidsarbejdet omtales traditionelt som en positiv ting , der gr det muligt for kvinderne at forene deres erhvervsarbejde og familieliv .
Imidlertid viser EUROSTAT ' s statistikker , at mange kvinder i deltidsarbejde ville foretrkke et fuldtidsarbejde , og at arbejdet ofte finder sted sent p dagen eller i weekenden , hvormed de straffes i deres forsg p at forene arbejde og familie .
Dermed tilbagevises den idylliske fremstilling .
<P>
Reorganiseringen af tilrettelggelsen af arbejdstiden har medfrt en betydelig stigning i usikre og atypiske arbejdsformer ssom deltidsarbejde , midlertidigt arbejde og vikarjob , det har reduceret den sociale beskyttelse og betydet en forringelse af livskvaliteten for mange kvinders vedkommende .
I modstning til den gammelkendte klich er deltidsarbejdet ikke kvindernes eget valg , men derimod for det meste arbejdsgivernes valg , og for de pgldende kvinder er det en reel belastning .
Det er meget lidt brugt i industrien og ansvarsfulde stillinger og er begrnset til ufaglrt arbejde i meget specifikke sektorer .
Desuden kan en arbejdstager p deltid kun sjldent flge uddannelsestilbud p grund af de krav , der stilles til en deltidsarbejders arbejdstid .
<P>
Professor Danile Meulders fra Det Fri Universitet i Bruxelles har ppeget de problemer , som deltidsansatte str over for med hensyn til adgang til socialsikring .
Omkring halvdelen af de deltidsansatte er ikke berettiget til understttelse , hvis de bliver arbejdslse .
Elena Marinucci ppeger netop , at direktivet fra 1997 om deltidsarbejde overhovedet ikke dkker socialsikring og tillader udtrykkeligt medlemsstaterne at fastholde nationale grnsevrdier , som udelukker en rkke deltidsansatte fra direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Ordfreren vurderer , at det er ndvendigt at fremme deltidsarbejdet p det aktuelle arbejdsmarked , men at det ogs er af afgrende betydning at udvide det til faglrt arbejde , tilskynde mndene til at benytte sig af det og gre det muligt for alle deltidsansatte at f adgang til uddannelsestilbud og socialsikring .
<P>
Jeg tillader mig ikke desto mindre at bemrke , at disse nsker risikerer at forblive uden virkning , for jeg kan overhovedet ikke f je p den politiske vilje til at gennemfre dem .
Det mest radikale forslag til fremme af kvinders beskftigelse i Europa er den drastiske afskaffelse af deltidsjob og en global nedsttelse af arbejdstiden for alle , bde mnd og kvinder , og fuldtidsarbejde for alle med visse undtagelser .
<P>
Eftersom man aldrig nogensinde vil kunne opn denne situation uden kamp og uden at arbejde med langsigtede reformer , br Den Europiske Union begynde med systematisk at sprge sig selv om de eventuelle forskelsbehandlende virkninger af beskftigelsespolitikkerne , hvis man vil overbevise borgerne om Unionens vilje til virkelig at n frem til ligestilling mellem kvinder og mnd p arbejdsmarkedet og reducere forskellene p grund af knsaspektet i forbindelse med arbejdslshed .
<P>
I lyset af det kommende europiske topmde , der skal handle om beskftigelse , br man opfordre hver enkelt medlemsstat til at oplyse flgende :
<P>
1.Fordeling af deltidsjob mht. kn og alder.2. Grund til virksomhedernes og de nationale politikkers valg af deltidsarbejde3 .
Timeln ved deltidsarbejde4 .
Tal for andelen af deltidsjob i forhold til fuldtidsjob opdelt p erhverv5 .
Kvalifikationsniveau i deltidsjob6 .
Forholdet mellem deltidsjob og fattigdom7 .
Flger af deltidsarbejde for pensionen og andre overfrselsindkomster8 . Indvirkning p indkomsten i lbet af det erhvervsaktive liv9 .
Adgang til frtidspensionsordningerOvennvnte oplysninger gr det muligt gennem njagtige statistikker at bekrfte den diskrimination , som deltidsarbejdet udgr for kvinderne . Men vi kunne g lngere og sprge hver enkelt medlemsstat , nr de fremlgger deres handlingsplan :
<P>
1.Hvilke potentielle flger har hver enkelt af de foreslede politikker p kvindernes situation med hensyn til antallet og kvaliteten af stillingerne ?
2.Hvilke foranstaltninger tages der i uddannelsespolitikkerne , for at kvinder behandles p lige fod med mndene og , isr , hvad foresls der med hensyn til deltidsarbejde ?
3.P hvilken mde har de lande , der mener , at deltidsarbejdet er den bedste lsning til at dele arbejdet , tnkt sig at udbrede brugen af deltidsarbejdet blandt mnd og til faglrt og velbetalt arbejde , og hvilke foranstaltninger har de truffet , for at deltidsansatte fr adgang til tilstrkkelige pensioner og arbejdslshedsunderstttelser ?
Lad mig afslutningsvis komme med en generel bemrkning .
Kommissr Mario Monti har ppeget , at de medlemsstater , som nskede at bevare kapital i deres land , har lidt under markedslovene og mttet nedstte skatten p kapitalgevinster med 10 % p 12 r .
Og eftersom de mtte finde nye indtgtskilder , gede de i den periode beskatningen p arbejdsindtgter med 20 % .
Iflge kommissr Monti er beskatningen af arbejdsindtgter ansvarlig for en tredjedel af den europiske arbejdslshed .
Jeg beder Dem tnke over dette tal , der er knyttet til udviklingen af informationsteknologier og til det faktum , at den frie kapitalbevgelse i strid med de nsker , som Europas grundlggere havde ytret , var den frste af Fllesaktens fire friheder , der blev gennemfrt .
<SPEAKER ID=239 NAME="Hawlicek">
I betragtning af den stigende arbejdslshed blandt kvinder i Europa er denne initiativbetnkning af Marinucci srligt vigtig .
Arbejdslshedsprocenten blandt kvinder var i februar 1998 12 , 3 % og 8 , 9 % for mnd .
I alle Europas lande bortset fra Sverige er arbejdslshedsprocenten hjest for kvinder .
Udvalget krver derfor i sin beslutning , at Kommissionen udarbejder mere prcise statistikker for arbejdslsheden fordelt efter kn .
<P>
Udvalget appellerer til medlemsstaterne om at lovregulere retten til deltidsarbejde . Arbejdsmarkedets parter skal indg en rammeaftale om atypiske arbejdsformer , og Kommissionen skal fremlgge et forslag til et rammedirektiv om brnepasningsordninger i medlemsstaterne .
Ogs kvinder , der ikke er tilmeldt som arbejdslse , skal kunne deltage i uddannelsesprogrammerne .
<P>
Det glder mig , at ved gennemfrelsen af EU ' s beskftigelsesretningslinjer har strig i sin nationale handlingsplan for beskftigelse vedtaget srlige foranstaltninger til at skabe ligestilling , som ikke kun tilgodeses i sjle IV i den nationale handlingsplan for beskftigelse , men i overensstemmelse med konceptet gender mainstreaming ogs i de andre sjler .
Sledes vil vi arbejde for , at der tages endnu strre hensyn til dette aspekt i diskussionen om videreudviklingen af beskftigelsesretningslinjerne og de strukturpolitiske foranstaltninger , og vi vil fremskynde integreringen heraf i samtlige Den Europiske Unions politikker .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , under afstemningen lige fr bad jeg om at f ordet .
Jeg insisterede ikke p at f det , da De ikke gav mig det , men hvorom alting er , nskede jeg at f ordet under afstemningen om beslutningen vedrrende Sudan , nrmere betegnet ndringsforslag 1 om punkt 6 , for nogen mtte af hensyn til protokollen gre opmrksom p en ijnefaldende modsigelse .
<P>
De gennemfrte en srskilt afstemning for den oprindelige tekst og for ndringsforslaget .
Frst lod De os stemme om den oprindelige tekst og derefter om ndringsforslaget for sluttelig at vende tilbage til den oprindelige tekst .
Sledes fik De os til at stemme tre gange ved navneoprb i stedet for to , hvilket koster os dyrt , idet et navneoprb koster FRF 8.000. Desuden bragte De Dem i uoverensstemmelse med Dem selv , idet De fik forsamlingen til at stemme imod den frste del af det , De kalder ndringsforslag 1 , det vil sige den oprindelige tekst i punkt 6 , for bagefter endnu en gang at stte punkt 6 under afstemning og f det vedtaget .
Der er alts i protokollen i forbindelse med navneoprbene to modsigelser , to modsigende afstemninger , og det ville jeg gerne understrege , for det er vigtigt at forst , at et ndringsforslag ikke er den oprindelige tekst .
Nr vi stemmer srskilt om ndringsforslaget , betyder det , at vi frst stemmer om ndringsforslaget og derefter om den oprindelige tekst .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , det er en misforstelse .
Vi stemte frst om ndringsforslaget .
Det blev forkastet , nrmere bestemt i to dele . S blev begge dele forkastet hver for sig , og s blev der stemt om forslaget i dets oprindelige form , for nogle nskede kun den ene del , og andre kun den anden .
Men s skal der - hvis det forkastes - stemmes endnu en gang om den oprindelige tekst .
Det var jo kun delene , der blev forkastet , men ikke helheden .
<CHAPTER ID=9>
Andelsselskabernes betydning for kvinders beskftigelse ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0270 / 98 ) af Colombo Svevo for Udvalget om Kvinders Rettigheder om kooperativers betydning for get beskftigelse blandt kvinder .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil takke fru Colombo Svevo for hendes bidrag til de flles bestrbelser , som hele Den Europiske Union gr sig for at fremme og skabe beskftigelse .
Bestrbelser , der omfatter sgning efter nye former for arbejde og ligeledes nye former for organisering af dette og frer den sociale beskyttelse i retning af beskftigelse .
<P>
I denne betnkning undersges og fremlgges det med stor njagtighed og i en samfundskonomisk og nytnkende nd , hvordan kooperativer og den kooperative sektor kan begunstige integration i erhvervslivet af kvinder med ringe kvalifikationer uden erhvervserfaring eller kvinder , der p grund af familieforpligtelser har vret uden for arbejdsmarkedet i nogle r .
Sdanne virksomheder gr det muligt at forene familie og arbejde og udbyde grundtjenester af kvalitet til beskedne priser og for strstedelens vedkommende til de drligst stillede grupper .
<P>
Kooperativerne kan takket vre deres medbestemmelsesform og tilpasningsevne - og p grund af servicesektorens store eftersprgsel isr inden for social- og sundhedssektoren - omdanne arbejde , der traditionelt er udfrt af kvinder alene uden social anerkendelse og konomisk kompensation til lnnede , erhvervsfaglige aktiviteter .
Vores samfund str over for meget alvorlige demografiske og sociale udfordringer , der har indflydelse p de ldre , handicappede brn og kvinders mangel p konomisk uafhngighed med den deraf flgende overvgt af fattigdom hos kvinder .
<P>
Ordfreren anmoder Kommissionen om at udarbejde en hvidbog , der beskriver de forskellige europiske landes meget positive erfaringer og ligeledes erfaringernes srlige trk .
Hun beder ogs Den Europiske Socialfond om sttte til at kanalisere kvindernes erhvervsfaglige potentiel over i dette nye system med kooperativer ved at fremme oprettelsen af konsortier , net , firmaer under den kooperative sektor , som rdgiver , tilbyder uddannelse og organisatorisk hjlp samt juridisk rdgivning p omrdet og adgang til kredit og finansielle og fiskale incitamenter .
<P>
Hr. kommissr , Amsterdam-traktaten giver Den Europiske Union et nyt mandat i kampen mod udstdelse med fornyende foranstaltninger .
De foresls i denne betnkning , og vi vil sttte dem .
Vi hber , at De ogs vil gre det .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Mange tak , hr. formand , kre kolleger .
Demografiske rundsprger viser , at menneskene i dag bliver ldre og ldre , og derfor stiger ogs behovet for visse sociale serviceydelser .
Dette glder frst og fremmest for lavtuddannede kvinder , som sandsynligvis er hrdest ramt af vanskelighederne p arbejdsmarkedet .
Imidlertid er de srdeles hje ekstraordinre lnomkostninger ofte en hindring for , at disse kvinder ansttes i servicesektoren , og der er derfor risiko for , at de glider over p det gr arbejdsmarked .
Af den grund br alle modeller , som er anderledes , ssom kooperativer , foreninger eller velgrende organisationer , anvendes for at kunne modvirke disse problemer .
<P>
Den Europiske Union definerede i 1993 i sin hvidbog om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse en strategi for skabelse af flere arbejdspladser og anbefaler en aktiv arbejdsmarkedspolitik .
En ny hvidbog som supplement skal hilses velkommen .
EU-Kommissionen medregner eksplicit serviceydelser i hjemmet til dette omrde , hvor der kan skabes et stort antal arbejdspladser .
En mulighed ville vre en skaldt serviceydelsescheck , som gr det lettere at f socialt sikret beskftigelse i private husholdninger , fordi arbejdstageren med denne check automatisk ville vre socialt sikret , ogs ved en ganske beskeden beskftigelse .
Denne model giver frst og fremmest mange kvinder en mulighed inden for sociale serviceydelser .
Det er ganske vist et minus , at lnnen her er lav .
Men her skal det ikke overses , at disse sociale serviceydelser er en god start for arbejdslse lavtuddannede kvinder .
P den baggrund hber jeg , at disse nvnte modeller betyder et yderligere skridt i retning mod en mere retfrdig integrering af kvinder i arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=246 NAME="Flynn">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Colombo Svevo med betnkningens kvalitet .
Hun har understreget den vigtige rolle , som kooperativer og den sociale konomi i almindelighed spiller og fortsat vil spille for jobskabelsen og fremme af lige muligheder .
<P>
Den sociale konomi vil give os mulighed for at tage en rkke af morgendagens konomiske og sociale udfordringer op og skabe nye arbejdsplader , som ofte er langt sikrere og varer lngere med bedre sociale forhold og arbejdsbetingelser , samtidig med at vi skaber overskud , der omfordeles og geninvesteres .
<P>
I betnkningen peges der p , at den sociale konomi kan vre svaret p uopfyldte behov , der kan betragtes som mulige nye kilder til beskftigelse , navnlig for kvinder .
<P>
Det skal bemrkes , at beskftigelsesretningslinjerne for 1998 indeholder en separat sjle , som drejer sig om lige muligheder for kvinder og mnd .
Styrkelsen af ligerettighedspolitikken er en selvstndig , men helt ny bestanddel i politikker , der har til forml at skabe beskftigelse og bekmpe arbejdslsheden .
Den fremgangsmde , der skitseres i betnkningen , stemmer meget fint overens med vores beskftigelsesstrategi og navnlig med ligerettighedsaspektet af strategien .
Det er et vldig godt eksempel p de lige muligheder , vi har talt om her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p nogle f af de vigtigste punkter , der blev nvnt .
I betnkningen tales der om behovet for at indfre en europisk statut for disse sektorer .
Europiske statutter har fortsat hj prioritet for Kommissionen , selvom forslaget til direktiver og forordninger har ligget p Rdets bord siden 1993 .
Jeg er enig i , at denne sektor behver klart definerede juridiske og skattemssige rammer for at kunne udvikle sig p det indre marked .
Kommissionen vil nje gennemg forslaget om en undersgelse af den sociale konomis strrelse og betydning , dens indvirkning p beskftigelsen og navnlig p kvinders beskftigelse .
<P>
Kommissionen vil udnytte resultaterne af arbejdet i det rdgivende udvalg for kooperativer , gensidige selskaber , foreninger og fonde , som Kommissionen oprettede den 13. marts i r .
Det rdgivende udvalg er og vil fortsat vre en af Kommissionens hovedkilder med hensyn til rdgivning og information om situationen i praksis .
Vi kan ogs trkke p de erfaringer , der er indhentet gennem NOW , Horizon , Integra og andre lignende programmer .
<P>
Vi vil fremlgge en fuldstndig beretning om frivillige organisationer og fonde nste r .
Beretningen vil indeholde anbefalinger om , hvordan frivillige organisationers og fondes sociale og konomiske rolle kan styrkes .
<P>
Den 30. november og 1. december afholdes der i Bologna en europisk konference om kooperative virksomheder i r 2000 .
Det bliver meget nyttigt , fordi konklusionerne fra denne konference vil give os mulighed for at afgre , hvordan vi bedst reagerer p Deres krav om en hvidbog om kooperativer og sociale virksomheder .
<P>
Kommissionen vil ogs se p , hvordan man kan tildele finansiering til navnlig at hjlpe kvinder med at starte egen virksomhed , isr p det socialkonomiske omrde .
Her har jeg noteret fru Bennasar Tous ' argument om , at Socialfonden har en rolle at spille her og mske kan anvendes mere effektivt p dette omrde .
<P>
Inden for det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder i r har vi offentliggjort en indkaldelse af forslag til pilotaktioner vedrrende uddannelse af gtefllers partnere .
Vi har ogs offentliggjort en indkaldelse af udbud om bl.a. kvindelige ivrksttere og forsger at identificere deres krav , nr de opretter og driver deres virksomheder .
<P>
Samtidig er vi i samarbejde med den nationale svenske styrelse for industriel og teknisk udvikling ved at forberede en konference om kvindelige ivrksttere , der skal afholdes i Stockholm fra den 30. november til den 2. december i r .
S Kommissionen vil yde sttte til oprettelsen af et europisk net af socialkonomiske enheder , og nettet kan forvaltes af de offentlige myndigheder og sektoren for social konomi i fllesskab .
De kan levere information , dokumentation , uddannelse og bistand i projektudvikling og navnlig i oprettelse af partnerskaber til finansiering og konomiske garantier .
<P>
Kommissionen har til hensigt at viderefre sine bestrbelser p at fremme udviklingen af den sociale konomi gennem Unionens forskellige politikker og initiativer .
Den vil bestrbe sig p at sikre , at lige muligheder for mnd og kvinder bliver virkelighed , samt at enheder inden for den sociale konomi , navnlig dem , der drives af kvinder , fr maksimal sttte , s de kan spille deres rolle fuldt ud i Unionens sociale og konomiske liv .
Der er betydelige muligheder , og vi vil give fuld sttte til bestrbelserne p at udnytte dem .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Enlige mdre og familier med n forlder
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0273 / 98 ) af Garca Arias for Udvalget om Kvinders Rettigheder om enlige mdre og familier med kun n forlder .
<SPEAKER ID=249 NAME="Garca Arias">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg sige , at der er to rettelser til teksten .
Da vi i udvalget stemte om denne betnkning , fjernede vi to henvisninger til to lande : fremhvelsen af Det Forenede Kongerige i henvisning F og udtrykket  De Forenede Staters model  i punkt 12 .
Jeg beder Dem huske dette ved afstemningen .
<P>
I virkeligheden , kolleger , hr. formand , drejer dette sig om en stor gruppe af familier i Den Europiske Union .
De demografiske ndringer , de nye tendenser med ndring af de kulturelle og sociale mnstre betyder , at der , omend p forskellig mde fra land til land , opstr et stigende antal af denne nye familietype : familier med n forlder .
<P>
Selvom der ogs er mnd , der af forskellige rsager er de eneste ansvarlige for deres brns opdragelse , omhandler denne betnkning grundlggende enlige mdre , ugifte , separerede , skilte , enker eller forladte , som str alene i livet og med vanskeligheder af enhver art forsger at f brnene godt i vej og nogle gange ogs andre slgtninge .
<P>
Denne forhandling er vigtig , fordi der i disse tider med konomisk vkst og - hvilket er selvmodsigende - med budgetmssige justeringer , nedskringer i de sociale udgifter , flotte taler om ting som konkurrencedygtighed og beskftigelse af alle , bde mnd og kvinder , om begreber som arbejdsmoral i samfund med hje tal for arbejdslshed blandt kvinder og for usikre job , begynder at vre interesse for nogle modeller - der helt sikkert stammer fra den anden side af Atlanterhavet - som synes at stille sprgsmlstegn ved de sociale ydelser , der heldigvis beskytter disse kvinder og deres familier , og som i nogle tilflder nsker at fremstille dem som parasitter , der bevidst misbruger det sociale velfrdssystem .
Mrkeligt nok er nogle af de anklagende stemmer - og vi har lyttet til en i formiddag - de samme som lovpriser moderskabets sociale vrdi , som forsvarer familien som samfundets kerne , og som i visse tilflde taler for ln og social sikkerhed til husmdre , naturligvis p bekostning af socialsikringsbudgetterne .
<P>
Denne forhandling kommer efter de fremragende betnkninger af vores kolleger Marinucci og Colombo Svevo , som har givet os et klart billede af kvindernes situation i forhold til arbejde , vanskelighederne med uddannelse , med manglen p tilgngelige infrastrukturer til brnepasning , med diskrimination med hensyn til adgang til arbejde og med behovet for , at mange gtefller ogs tager ansvar for husarbejde og brnepasning .
Men hvis det er sdan for strstedelen af kvinderne , kan vi forestille os de yderligere vanskeligheder , der er i de familier , hvor der ikke er en konomisk indtgt fra en anden gteflle , og der ikke engang er en person , som man kan krve tager medansvar for husarbejdet .
<P>
Jeg mener ikke , at det er overdrevet at sige , at der er tale om en af de skaldte sociale risikogrupper , der er udsat for fattigdom , mislykket skolegang for brnene og social udstdning .
Derfor krver familier med kun n forlder hjlp og srlig omsorg af forskellig art og sttte fra de offentlige forvaltninger , selvom nogle af disse kvinder eller familier har arbejde .
I de fleste tilflde desvrre drligt lnnet og usikkert .
<P>
I denne betnkning tales der for , at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfrer en seris debat om de forhindringer , som de str over for , og udarbejder politiske og konomiske holdninger , der bidrager til social integration og konomisk uafhngighed for disse kvinder , hvor ogs strukturfondene tages i anvendelse , og Kommissionen anmodes udtrykkeligt om at undersge mange arbejdsgiveres tilbageholdenhed og diskrimination over for ansgere med brn .
Hvis dette allerede sker i almindelighed , hr. kommissr , er det let at forestille sig de srlige vanskeligheder , disse kvinder har med at f ansttelse , nr arbejdsgiverne ved , at de har ansvaret for familien alene .
<P>
Men i betnkningen - jeg slutter nu - efterlyses ogs en ansvarsflelse hos de fdre eller i frre tilflde mdre , som er borte fra familien , og der opfordres til , at skilsmisseaftaler og andre fremgangsmder og retssystemer forbedres , sledes at begge forldre opfylder deres forpligtelser .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , betnkningen af Garca Arias skal ses i en samlet sammenhng , ogs sammen med betnkningen af Marinucci , som vi allerede har stemt om i dag .
Jeg hber , at Rdet ( socialministre ) den 5. oktober inddrager Parlamentets konklusioner i sine beslutninger , for netop de enlige mdre , som denne betnkning jo isr er koncentreret om , har hrdt brug for initiativer .
Vi er naturligvis klar over , at det i frste rkke er medlemsstaterne , der skal leve op til deres ansvar , og ogs arbejdsmarkedets parter skal gre mere for de enlige mdre .
Men Den Europiske Union har ogs et stort ansvar her .
<P>
Fattigdomsrisikoen i Unionen stiger , nr kvinder og mnd bliver skilt , isr i Tyskland kan det tydeligt aflses i statistikkerne .
De enlige forldre glider meget hurtigt ud i afhngighed af sociale ydelser og har ogs meget vanskeligt ved at komme ud af denne situation igen .
Derfor er de skridt , der her er foreslet , uomgngeligt ndvendige , frst og fremmest med henblik p gode brnepasningsordninger , som ogs er til at betale .
P dette omrde er der stadig store mangler i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p endnu et punkt .
Ved skilsmisser foresls det i punkt 18 og 16 at tilstrbe en flles forldremyndighed for forldrene .
Men p den anden side er jeg bange for , at dette sker p brnenes bekostning , hvis der er sprgsml , som forldrene ikke er enige om .
Jeg vil gerne pldere for , at der skabes entydige ordninger , som ikke er til skade for brnene .
<P>
Om reformen af strukturfondene flgende : Her bliver det helt tydeligt , at vi skal forankre gender mainstreaming i lovgivningen .
I betnkningen af Marinucci var der ikke fastsat nogen procentsats for integreringen af kvinder , men i henhold til beskftigelsesretningslinjerne er det ikke nok at henvise til lige muligheder for mnd og kvinder , men det er ndvendigt med en dobbelt prioritering specielt for enlige forldre .
Vi skal vre bne for nye modeller , f.eks. for indfrelse i overenskomsterne af nedsat arbejdstid for enlige forldre .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for det arbejde , hun har udfrt , og hvor hun ogs har taget hjde for de forskellige holdninger i udvalget .
Vi str over for et vigtigt fnomen , og det er et fnomen , der bliver stadig mere udbredt . 10 % af brnefamilierne befinder sig nemlig i denne situation .
<P>
Vi har at gre med nogle situationer , som er meget forskellige : skilsmisser , separationer og brn , der fdes uden for gteskab .
Det er situationer , der alle afspejler en svkkelse af familiens struktur , og vi br foretage en grundig analyse af denne , hvis vi ikke vil njes med at vre et slags neutralt observationscenter for disse ndringer .
Vi nsker tvrtimod at forst rsagerne og ogs det modstningsforhold , der er mellem familien - som stadig bliver opfattet som en vrdi i Europa - og s den adfrd , der ofte svkker den .
<P>
Selvom jeg er bevidst om de til tider store forskelle , der er mellem vores meninger om dette emne , s mener jeg alligevel , at vi m vre enige i ordfrerens valg , der grundlggende tager sigte p at sikre en sttte - hvad enten det er social sikring , offentlig forsorg eller en konomisk sttte - til de familier , som er i en prekr situation , der bliver endnu mere dramatisk , nr man tnker p , at 85 % af familierne med kun n forlder har en kvinde som familieoverhoved .
Vi stder her p nogle psykologiske , konomiske og sociale vanskeligheder , der krver en mlrettet politik samt nogle politikker , der er lige s forskellige som de situationer , de er mntet p .
<P>
Betnkningen remser disse mulige foranstaltninger op , som jeg ikke vil gentage .
Jeg vil dog understrege , at betnkningen meget fornuftigt afviser forsorgslsningen , og at den sledes tager hjde for nogle foranstaltninger , hvor forldrene selv skal ptage sig et ansvar .
Samtidig afviser betnkningen dog ogs den fordom , at den , der har brug for sttte , blot er en snylter , som skal tvinges til at arbejde og klare sig selv .
Ofte er det ikke muligt at klare sig selv , og derfor er disse instrumenter nyttige .
<P>
Europa har sin egen kultur p dette omrde , og det er efter min mening en del af Europas identitet at have en s strk sammenhng mellem ansvar og solidaritet .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , der er ikke altid kun triste forhold i familier med kun n forlder .
De og jeg kender sikkert mange varme og hyggelige familier , hvor moderen ogs ofte er aktiv p arbejdsmarkedet .
Men i denne gode betnkning af Garca Arias drejer det sig netop om den trods alt meget store gruppe af srbare familier . Det er allerede nvnt , 80-90 % af de enlige forldre er kvinder .
<P>
Ydelse af en mindsteln ser mske p kort sigt ud til at vre den bedste lsning bde for myndighederne og for moderen , men p lngere sigt er ingen tjent hermed .
Vi skaber p denne mde finansiel og social afhngighed , der hverken kommer den enlige forlder eller brnene til gode .
Derfor gr vi , og jeg tror , det glder for alle grupper , ikke ind for formynderskab , men for aktiv sttte , gode brnepasningsforhold , fremme af uddannelse med brnepasning i forbindelse med uddannelsen og opmuntring til at tage arbejde .
Kun p denne mde kan disse familier p lngere sigt f deres finansielle og sociale uafhngighed tilbage , samtidig med at vi undgr , at de bliver en marginalgruppe i samfundet .
P den mde hjlper vi ogs brnene , der skal vokse op i omgivelser , der giver dem den ndvendige sikkerhed , og som ogs tjener dem som eksempel , s de ikke ender i en ond cirkel .
<P>
Individualiseringen af det sociale system er ogs essentiel for min gruppe .
ndringsforslag 1 til punkt 19 af Mimi Kestelijn , medlem af min gruppe , anbefaler jeg derfor varmt . Derimod finder vi nr .
20 et farligt punkt . Heri sls til lyd for , at forbedring af situationen for familier med n forlder skal prioriteres hjere end overvejelser vedrrende underskuddet p statsbudgettet .
Nedbringelse af underskuddet p statsbudgetterne og fuld tilpasning af MU-kriterierne er i alle borgeres interesse , det glder ogs familier med n forlder .
<P>
Vi afviser ogs USA-modellen .
Den britiske model bner muligheder for en strukturel lsning , for vi skal vk fra enlige mdre , der styrer deres familier som hjlpelse ofre .
Vi skal gennem vores strukturelle foranstaltninger srge for , at de kan deltage aktivt i samfundet .
Det er den vej , vi skal , ogs via de europiske strukturfonde .
Kommissr Flynn , i jeblikket nsker vi ingen kvote , fordi vi vil give mainstreaming ( ligestillingsprincippet ) en chance .
Men vi stoler p , at De vil give mange enlige mdre muligheder via strukturfondene .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , i fru Garca Arias ' betnkning forelgges ndringerne i den sociale og demografiske struktur i det eksisterende Europa og behovet for at tilpasse serviceydelser og ressourcer til denne virkelighed .
<P>
At tale om denne betnkning er at tale om forringelsen af arbejdet for kvinder , om manglen p serviceydelser , som letter integrationen af kvinder p arbejdsmarkedet og om svel staternes som fllesskabets politikkers forsmmelse af at fremme lighed med virkelige og effektive foranstaltninger .
<P>
I ndringsforslagene til betnkningen er der to synspunkter : Det ene , som vi kunne kalde konservativt eller klassisk , beskytter familien og anser familier med kun n forlder som et eksisterende onde , der skal afhjlpes , men ikke accepteres som noget normalt , og det andet synspunkt - som jeg vil kalde progressivt - ser denne nye familiemodel som et resultat af samfundets og konomiens udvikling og mener , at den skal beskyttes og respekteres .
<P>
De ndringsforslag , vi har fremsat , og som de andre progressive grupper har fremsat , mener jeg , tager godt fat p den alvorlige situation , som familier med kun n forlder befinder sig i , idet de presser de offentlige myndigheder til at erkende manglerne og fremkomme med lsninger .
<P>
Det tages ogs i betragtning , at familier med kun n forlder kan vre resultatet af et personligt valg , og at de ogs har brug for en strk social stttestruktur .
<P>
Fru Garca Arias , jeg lyknsker Dem med betnkningen , med den progressive synsvinkel , som De har givet den , men ogs med at De har vret i stand til at samle flere synspunkter , hvilket efter min mening muliggr , at et flertal i Parlamentet stemmer for den , og jeg kan selvflgelig allerede nu sige , at vi stemmer for den .

<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komplimentere fru Garca Arias med en fremragende betnkning .
Den er meget omfattende og rummer en vision om , hvordan medlemsstaterne og Den Europiske Union kan forbedre enlige forldres stilling . De er jo en af de mest srbare grupper i vores samfund .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne kommentere hendes henvisning til Det Forenede Kongerige , som hun interessant nok nsker at fjerne fra teksten .
Jeg forstr , at mine tidligere kammerater fra Labour fler sig ubehageligt tilpas , og hvorfor de nsker dette taget ud .
Sandheden er , at det er fuldstndig korrekt .
Det Forenede Kongerige har skret i sttten til enlige forldre som led i sine budgetstramninger , men ligeledes p grund af den ideologiske forpligtelse om den skaldte workfare -model .
Det vil sige , at der i dag er tale om et element af tvang i Det Forenede Kongerige : Enten accepterer man faglig eller almen uddannelse eller arbejde , eller ogs reduceres ydelserne eller falder helt bort .
<P>
Det gr i retning af den anden ndring , fru Garca Arias foretog , nemlig at fjerne henvisningen til USA .
Jeg har undervist og forsket i USA .
Jeg har set workfare -modellen p nrmeste hold .
Jeg har set kvinder st op kl . 5 om morgenen for at bringe brnene til pasningsordninger og derefter g p arbejde eller flge almen eller faglig uddannelse , fordi alternativet er helt at blive frataget ydelserne .
<P>
USA ' s prsident , hr . Clinton , er i vanskeligheder p grund af et lille seksuelt problem , men mit egentlige ankepunkt mod ham er , at han er den mest reaktionre amerikanske prsident , nr der er tale om offentlige ydelser og enlige forldre .
Han har beskret AFDC-programmet og begrnset det til to r .
Det har haft alvorlige konsekvenser for enlige forldre , hvoraf de fleste er kvinder , og tvunget dem ud i lavtlnnet , slavelignende arbejde eller undertiden uddannelsesordninger , som er helt utilstrkkelige .
S jeg synes , at De skulle lade disse referencer blive stende .
De er begge yderst relevante .
<P>
Endelig er dette den sjette betnkning , jeg har taget ordet til i dag for Den Grnne Gruppe .
Mske kan De bede Deres tjenester undersge , om det er en rekord .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , den situation , som mange enkemnd og enker i Europa befinder sig i , nr de skal forsrge sm brn , krver i allerhjeste grad en lovgivningsmssig indsats til fordel for dem .
For de kvinder og mnd , der er skilt , og som skal forsrge brn , er det en meget vanskelig situation , der br gres noget ved . Loven br forbedres under hensyntagen til de forskellige situationer .
<P>
Jeg kan ikke sidde overhrig , at der ikke lngere findes nogen familiemodel , og at alle familiemodeller er lige gode .
Det er en voksens forslag , som udtrykker uansvarlighed , for det er trods alt bedre for brn at have en far og en mor , og at begge bidrager ikke alene til brnenes materielle liv , men ogs til brnenes opdragelse .
Lad g , at en familie med n forlder kan vre resultatet af livets tilfldigheder , f.eks. hvis man bliver enke eller skilt , men at man prsenterer en familie med n forlder som en alternativ og valgt familiemodel - det drejer sig ofte om kvinder - at man gr det til et valg i livet ligesom alle mulige andre valg , som krver , at samfundet skal indordne sig , dr siger jeg nej .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru ordfrer . Jeg kan med fornjelse stemme for Deres betnkning , men ved familiepolitiske diskussioner begr vi nsten altid den fejl , at vi ganske vist taler om mdrenes rettigheder og endda om fdrenes rettigheder , men ikke om brnenes rettigheder .
Jeg mener , at brn af enlige mdre har prcis samme rettigheder som brn , der har to forldre , sledes at de skal have ret til at blive opdraget , passet og puslet om af deres mor .
Jeg savner derfor i denne betnkning ogs en henvisning til , at enlige mdre skal have ret til at kunne blive hjemme hos deres sm brn , hvis de nsker det , p samme mde som mdre , der lever i et lykkeligt gteskab og ikke har konomiske bekymringer .
<P>
Jeg er meget stolt over , at strig giver enlige mdre en gte valgmulighed .
Gifte mdre fr i strig i 1  r en moderskabsydelse p ATS 5.700 , det vil sige over BEF 17.000. Enlige mdre fr pr. mned ca .
BEF 24.600. Jeg skal opfordre alle medlemsstater til at gre tilsvarende .
<P>
Men den foreliggende betnkning viser ogs , fru ordfrer , at netop enlige mdre ofte er arbejdslse , er drligt uddannede eller endda slet ikke har krav p moderskabsydelse , fordi de mske endnu ikke har haft et arbejde .
Jeg vil gerne for familiepolitikkens vedkommende bruge det nuvrende rdsformandskab som eksempel .
Vi arbejder i strig for jeblikket p at gennemfre et krav om moderskabsydelse for alle mdre , ogs for kvinder , der er studerende , landmnd og selvstndige , og for kvinder , der har vret for drligt uddannede eller for unge til at have haft et arbejde .
Ogs disse kvinder skal have penge og skal have ret til at blive hos deres sm brn p samme mde som velhavende kvinder , som har en lykkelig gtemand .
<P>
Jeg opfordrer alle medlemsstater til at gre sdan og afholde sig fra anmassende erklringer .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er srlig glad for at have fet taletid om netop dette sprgsml , da vi i Sverige er midt i en valgkamp , der afsluttes med valget p sndag , og slutspurten er kommet til at handle om netop enlige mdre , som , man nu i sidste jeblik er kommet i tanker om , ogs har stemmeret .

<P>
Lad mig dog frst udtrykke min begejstring over denne betnkning .
Jeg glder mig isr over , at man gr ind for , at enlige forldre ikke gres til en form for syndebuk i de generelle nedskrings- og sparetider , men man konstaterer derimod , hvilket jeg finder helt rigtigt , at vi br fre en politik , der bygger p solidaritet og ikke p straf .
<P>
Jeg har valgt at bruge min korte taletid p et sprgsml , som vi nu har drftet mange gange , nemlig brnepasning - men mske ud fra en ny vinkel .
Nr vi taler om at bekmpe arbejdslsheden , taler vi jo normalt om at satse p infrastruktur som et meget effektivt middel .
Vi bygger jernbaner , veje , broer og flyvepladser , som er utroligt kapitalkrvende projekter , med skattepenge - med en stor maskinel indsats i forhold til den menneskelig indsats .
Offentlige investeringer i pleje og omsorg opfattes som en belastning .
Men det er en helt forkert mde at tnke p !
For hver skattekrone , vi satser , fr vi udfrt utroligt meget arbejde .
Det skaber beskftigelsesmuligheder , frigr arbejdskraft , udvider brnenes og forldrenes sociale sfre og giver desuden samfundet helt ny viden om , hvordan vi alle kan blive bedre forldre .
Jeg beklager , at jeg ikke har mere taletid !
<SPEAKER ID=258 NAME="Flynn">
Jeg vil gerne takke alle dem , der har bidraget til denne forhandling .
Det europiske samfund forandrer sig , og interessen for familiernes stilling og deres konsekvenser for beskftigelsen og socialpolitik er kommet til udtryk i forskellige sammenhnge .
<P>
Der synes at vre en stigende bevidsthed om behovet for et get internationalt samarbejde om familieanliggender som led i de globale bestrbelser p at befordre strre sociale fremskridt og fremme udviklingen .
Selvom Fllesskabet ikke har nogen direkte kompetence inden for familiepolitik , har det i stigende grad vendt sin opmrksomhed mod de sociale og konomiske tendenser i samfundet , nr de pvirker familierne .
<P>
Medlemsstaterne ser forskelligt p statens rolle i det konomiske og sociale liv , familiens plads i samfundet og dens rettigheder og pligter samt mnds og kvinders roller i familien og brns rettigheder .
Jeg vil gerne takke fru Garca Arias mange gange for hendes betnkning om alle disse sprgsml .
<P>
Familien er og har altid vret en betydningsfuld vrdi for de europiske borgere , selvom dens form varierer og er inde i en forandringsfase .
Nye modeller udvikler sig .
Familier med n forlder udgr en af disse former og giver anledning til en hel rkke sprgsml om lige muligheder .
I betnkningen fastsls noget , som vi alle ved : Langt strstedelen af de enlige forldre er kvinder .
<P>
Fllesskabets politik for lige muligheder for kvinder og mnd indeholder ikke et specifikt afsnit om enlige forldre , men har stor betydning for deres situation , navnlig med hensyn til kombinationen af arbejde og familieliv , en central udfordring for hele rkken af sociale sprgsml .
ndringer i arbejdsstyrkens sammenstning , nye former for tilrettelggelse af arbejdet , omstrukturering af den sociale beskyttelse , ndret fordeling af pasningspligterne mellem kvinder og mnd , alle disse elementer har stor betydning for tilvrelsen for familier med n forlder og navnlig enlige mdre .
<P>
Direktivet om barselsorlov , direktivet om forldreorlov og direktivet om deltidsarbejde er alle gode eksempler p Den Europiske Unions engagement i at sttte bde kvinder og mnd i deres rolle som forldre .
I henstillingen om brnepasning anfres det , at der br gennemfres foranstaltninger for at sikre brnepasning for forldre , der er i beskftigelse eller under uddannelse , at gre arbejdspladsen mere lydhr over for behovene hos arbejdstagere med brn og involvere mnd mere i pasningsopgaverne .
Det lagde vi srlig vgt p , da ministrene og interessegrupperne mdtes , navnlig i Belfast og derefter i Innsbruck .
<P>
1998-beskftigelsesretningslinjerne er vigtige i denne sammenhng , fordi de giver substans til mlet om at kombinere arbejde og familieliv som noget , alle forldre skal kunne f gavn af .
<P>
Et andet vigtigt aspekt af enlige forldres tilvrelse , som ogs behandles i Deres betnkning , fru Garca Arias , er det forhold , at dobbelt s mange familier med n forlder som familier med to forldre havner i fattigdom og social udstdelse .
Det er en meget foruroligende statistik , som andre talere ogs har vret inde p .
Derfor betragter jeg dem som en af de grupper , som vi vil tnke meget p , nr vi forbereder os p at gribe ind over for udstdelse .
Jeg har til hensigt at gre noget positivt ved det , nr traktaten ratificeres med den nye artikel 137 .
Det vil ske , s snart ratificeringsproceduren er afsluttet .
<P>
Jeg er glad for at kunne meddele , at vores planer kom et meget vigtigt skridt fremad i gr .
Det lykkedes mig at sikre enighed blandt mine kolleger i Kommissionen om igen at frigive midler under tre af de 1998-budgetposter , der havde vret blokeret som flge af Domstolens afgrelse i maj , sledes at vi kan f forberedende foranstaltninger , der frer til programmer under artikel 137 p et senere tidspunkt , nr ratificeringsproceduren er afsluttet .
Men jeg vil gerne i gang med forberedelserne allerede i r .
<P>
Jeg hber , at vi i 1999 kan udnytte vores nye traktatfstede befjelser til at placere kampen mod udstdelse , hvor den hrer hjemme - i centrum af Fllesskabets politik .
Interessant nok har traktaten givet os befjelser til at gre dette , uden at vi behver at vre bange for angreb senere hen , hvilket kun kan vre til gavn for enlige forldre .
<P>
Den sociale og politiske situation har gennemget betydelige ndringer gennem det seneste tir .
Nye familiemnstre og en ny opfattelse af mnds og kvinders roller er opstet .
Den Europiske Union har en vigtig rolle at spille med hensyn til at identificere lighederne og forskellene i medlemsstaternes reaktion p disse ndringer .
Vi kan ogs stimulere en debat i hele Unionen om familien ved at tilskynde medlemsstaterne til at dele oplysninger og lgge deres erfaringer sammen , samtidig med at de overholder subsidiaritetsprincippet .
<P>
Fattigdom er den egentlige trussel i denne forbindelse .
Gode brnepasningsmuligheder , som fru Grner var inde p , er absolut ndvendige , og de anfres nu som et omrde , medlemsstaterne skal vre srlig opmrksomme p .
De er alle engagerede i dette .
Lad os nu stte dem p en prve .
<P>
Endelig sammenfattede fru Larive , hvad vi skal gre , da hun sagde , at vi m give lige muligheder en chance .
Det bliver det centrale i 1999-retningslinjerne : at give indfrelsen af lige muligheder en reel chance ved at udnytte den europiske beskftigelsesstrategi fuldt ud , gre fondene mere modtagelige over for dette begreb og udnytte traktatens muligheder .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=11>
Kontrollen under den flles fiskeripolitik
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0277 / 98 ) af Provan for Fiskeriudvalget om meddelelsen fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om kontrollen under den flles fiskeripolitik ( KOM ( 98 ) 0092 - C4-0134 / 98 ) .
<SPEAKER ID=261 NAME="Provan">
Hr. formand , frst vil jeg gerne hilse den rapport fra Kommissionen , som vi behandler , velkommen .
Den er nyttig i den diskussion , vi altid befinder os i i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg .
<P>
Jeg fik en telefonopringning fra kommissr Bonino her til eftermiddag , hvor hun undskyldte , at hun ikke kunne vre til stede .
Hun beskftiger sig med en rkke sagsomrder , og jeg forstr de problemer , det gav hende , at hun blev kaldt tilbage til Bruxelles .
Det beklager vi os ikke over og byder Dem , kommissr Flynn , velkommen i stedet .
<P>
Denne betnkning vil blive efterfulgt af hr . Teversons betnkning , hvor han gennemfrer nogle af de tanker , vi i Parlamentet nsker at diskutere vedrrende fiskerikontrol .
<P>
Vi mener , at vi som Parlament str i frste rkke med hensyn til at drive Kommissionen fremad i forsget p at opn en bedre kontrol med den flles fiskeripolitik .
Vi erkender , at kontrollen behver sttte fra branchen , og at vi i jeblikket ikke har den sttte fra fiskerne selv .
De opfatter kontrollen som overdreven og bureaukratisk , og de anerkender den ikke rigtigt .
Derfor mener vi , at ekstraordinre foranstaltninger er p deres plads , og vi finder det forblffende , at Kommissionen ikke har direkte og jeblikkelig online-adgang til databaser i medlemsstaterne vedrrende fiskeripolitikken .
Det m der laves om p .
Vi mener ikke , at disse data generelt skal vre tilgngelige medlemsstaterne imellem , men at Kommissionen bestemt br have adgang til disse dokumenter og de oplysninger , der er ndvendige , hvis vi skal kunne foretage en korrekt kontrol af den flles fiskeripolitik .
<P>
Samme straf for samme overtrdelse er noget andet , som Parlamentet lgger stor vgt p .
Jeg hber , at Kommissionen kan begynde at gribe ind for at sikre , at de enkelte medlemsstaters domstoles retspraksis koordineres i en sdan grad , at vi kan f indfrt flles praksis for ens overtrdelser .
<P>
Det strste problem med kontrolmekanismerne i Den Europiske Unions farvande skyldes , at vi har et overskud af fiskekapacitet i vores flder .
Dette stter fiskebestanden under pres og giver fiskerne en tilskyndelse til at bryde reglerne .
Det kan ikke vre rigtigt .
Det er det strste problem , vi m bekmpe .
<P>
Kommissionen anfrer helt korrekt , at effektiv overvgning kun er en del af det samlede billede , at overskudskapacitet i Fllesskabets flde frer til det problem , jeg netop beskrev .
<P>
Der findes en rkke fejl i den aktuelle situation , som Kommissionen erkender , og som vi i Parlamentet erkender .
Vi har ikke de facto ens standarder i de enkelte medlemsstater , s vi ved , hvad er hvad .
F.eks. ingen standardiserede mlemetoder for maskinkraft , ingen flles definition af , hvad en effektiv inspektion til ss er , eller hvad svigagtige omladninger af fangster er , og hvordan de skal overvges , ingen flles definition af , hvorledes en effektiv inspektion i havnen skal se ud .
Der findes uligheder i kontrolsystemet medlemsstaterne imellem , og det skaber ikke respekt om den flles fiskeripolitik .
Vi har utilstrkkelige kontroller til at hndhve og registrere den faktiske landing af fisken , nr den fanges p havet , og flge den p dens vej til markedet og videre til forbrugeren .
Der findes en lang rkke forskellige sanktioner i de enkelte medlemsstater .
<P>
Hvad har Kommissionen gjort for at gennemfre kontrolmekanismerne i medlemsstaterne - hvad har den gjort , nr en medlemsstat ikke overholder de eksisterende forordninger ?
Jeg ved ikke - og Fiskeriudvalget ved ikke - hvordan Kommissionen i jeblikket forsger at hndhve den forordning , der glder i jeblikket .
Hvis vi kunne begynde at f nogle svar p de sprgsml , kan vi rent faktisk opn noget i fllesskab .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , kre kolleger .
Hjertelig tak til hr . Provan for hans omfattende betnkning om udviklingen af kontrollen under den flles fiskeripolitik .
Efter min og vores opfattelse er det en srdeles god betnkning .
Det er derfor en skam , at vi drfter denne betnkning i et nsten tomt Parlament .
<P>
De problemer , der optrder i forbindelse med en effektiv kontrol af den flles fiskeripolitik , vil vi bestemt ikke behandle for sidste gang i dag .
Kommissionens meddelelse viser netop , hvor vigtig en gennemgende regulering af kontrollen er .
Hvis man har lst den grundigt , ved man , hvor store vanskelighederne rent faktisk er , frem for alt i forbindelse med de kritiske punkter .
<P>
En svaghed ved kontrolsystemet skyldes den divergerende anvendelse i medlemsstaterne .
Dette er ikke kun vores syn p tingene , men her tilslutter vi os fuldt ud ordfrerens bemrkninger .
<P>
Det direkte ansvar for kontrollen ligger hos medlemsstaterne , mens problemerne indfinder sig p fllesskabsplan .
Kommissionens vurdering viser tydeligt , hvor problemerne hovedsageligt optrder .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at Kommissionen spiller en vigtig rolle ved koordineringen p fllesskabsplan .
Efter vores mening br denne kompetence ikke kun omfatte kontrol med overvgningen i de enkelte stater og garanti for gennemsigtighed og retfrdighed , men man skal krve af medlemsstaterne , at der idmmes straffeforanstaltninger for de samme overtrdelser .
<P>
Af hensyn til effektiviteten og accepten af kontrolsystemet er det vigtigt , at organisationerne inddrages , at der i tilflde af mistanke er adgang til de enkelte staters data , at der er effektive forbindelser mellem medlemsstaternes kontrolorganer , og at der frem for alt er ligebehandling .
<P>
Srlig problemfyldt er kontrollen med tredjelandsfartjer .
Det er ogs her , de specielle problemer findes .
Vi ved , at der ikke findes en absolut kontrol , og at den heller ikke vil findes i fremtiden .
En forbedring af det nuvrende system ville dog vre mulig , hvis de instrumenter , der findes p nuvrende tidspunkt , blev udnyttet effektivt og yderligere forbedret .
<P>
Vi sttter kraftigt ordfrerens krav , men ser et yderligere enormt behov for handling trods visse fremskridt i fortiden , som ikke skal glemmes .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , i dag er det den frste fiskeridebat i plenarforsamlingen uden vores ven Allan Macartney .
Vi udtrykker vores dybe medflelse med hans familie .
<P>
Hr. formand , kre kolleger . Hjertelig tillykke , hr .
Provan , med Deres fremragende betnkning .
Den er analytisk , kritisk og positiv . Vores centrale problem i fiskeripolitikken er den i sidste ende ineffektive regulering af ressourcen fisk .
P trods af alle bestrbelser i alle rene er det ikke lykkedes os at skabe en varig ligevgt mellem ressourcer og fangstmngder .
Med nogle undtagelser er praktisk talt hver fiskeart i mere eller mindre strk grad overfisket .
<P>
Som den strste hindring for en ordentlig regulering af vores have har vi identificeret fiskerifldens overkapacitet .
Om vi med det sidste flerrige udviklingsprogram IV for perioden 1997 til 2001 har fundet en endelig lsning p dette problem , vil tiden vise .
I mellemtiden m vi benytte andre midler .
Her spiller den nvnte kontrolpolitik i Det Europiske Fllesskab , som frst og fremmest medlemsstaterne stadig har ansvar for , en afgrende rolle for reguleringen af havene , og dette har til stadighed vret et centralt punkt i vores kritik .
<P>
EU-Kommissionen har i sin rapport ppeget svaghederne .
F.eks. er der standardiseringsproblemer mellem medlemsstaterne i forbindelse med bestemmelse af maskineffekten .
Inspektionerne p havet hndhves meget forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat .
Medlemsstaterne flger ikke opfordringerne til at registrere meldinger om landinger .
Listen er meget lngere endnu og ville sprnge min tidsramme p tre minutter . I hvert fald har vi undertiden det indtryk , at medlemsstaterne ikke efterlever plgget om en streng og konsekvent kontrolpolitik .
<P>
Fra vores delegationsbesg lokalt og fra samtaler med de berrte fiskere i Fiskeriudvalget ved vi , at fiskerne fler sig yderst uretfrdigt behandlet , fordi de ikke behandles lige .
Det er ikke noget godt grundlag .
Vi har altid haft den opfattelse - og hr . Provan understreger det i sin betnkning - at en god kontrolpolitik kun kan gennemfres sammen med producenterne .
Derfor skal jeg udtrykkeligt sttte de forslag , der stilles herom i betnkningen , nemlig en strkere inddragelse af fiskerierhvervet og producentorganisationerne i kontrolpolitikken .
<P>
Betnkningen omtaler positive elementer og krver ogs , at der viderebringes gode erfaringer fra fortiden , som f.eks. dem , internationale fiskeriorganisationer som NAFO har gjort i den seneste tid i forbindelse med kontrollen .
Derudover indeholder betnkningen yderligere konstruktive henvisninger til en endnu mere effektiv kontrol af fiskeripolitikken .
For Det Europiske Folkepartis Gruppe opfordrer jeg Dem derfor til at stemme for denne vellykkede betnkning .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne nske hr . Provan tillykke med en meget betydningsfuld betnkning .
Den flles fiskeripolitik er en af de f flles politikker , vi har i Den Europiske Union , og derfor har EuropaParlamentet , Kommissionen og Ministerrdet en meget vigtig rolle med hensyn til lovgivning .
<P>
Efter min mening gr kravene til god lovgivning ud p , at vi skal kunne mle det , der skal mles ( hvilket ikke ofte er tilfldet ) , at lovgivningen skal anvendes ensartet i hele Unionen ( hvilket ikke sker inden for den flles fiskeripolitik ) , at der er samme sandsynlighed for , at overtrdelser opdages , uanset hvor de forekommer , og at straffen for overtrdelsen er stort set den samme i hele Unionen .
Det er ikke tilfldet i den flles fiskeripolitik i dag , og dette dokument og den lovgivning , jeg hber vil flge efter , drejer sig alt sammen om at f det til at ske .
<P>
Frst p ret understregede det britiske formandskab , at tingene mtte ndres .
Kommissionens dokument udtrykker det lidt mindre drastisk , men det hedder stadig  ja , lad os gre tingene bedre  .
Om et par mneder kommer vi s til Kommissionens forslag , som bliver lidt svagere endnu .
<P>
Jeg opfordrer Ministerrdet - som naturligvis ikke er til stede - og ligeledes Kommissionen til fortsat at udvise styrke og beslutsomhed og lse problemet .
Der er to hovedomrder : Det frste er samme hndhvelse gennem hele forsyningskden og frem til markedet .
For det andet m vi sikre , at vores egne inspektrer har egentlige befjelser svarende til de nationale inspektrers , og at de kan hndhve den ensartethed , vi alle nsker .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , kre kolleger , foranstaltningerne til kontrol af fiskeripolitikkens gennemfrelse vil efter min opfattelse kun have mrkbare virkninger for et fiskeri , der udves ansvarligt og med respekt for fiskebestanden , sfremt de indgr i en langt strre rkke af praktiske foranstaltninger for denne sektor .
<P>
Det er faktisk ikke nok at kontrollere .
Alle parter m inddrages i udarbejdelsen af kontrolforanstaltningerne , i udbredelsen af kendskabet til dem og i deres implementering . Det er faktisk ikke nok at kontrollere .
Man m samtidig sikre sektoren stabilitet ved at indfre sociale og finansielle foranstaltninger , der kan kompensere for en mindre fiskeriindsats . Ligesom det er afgrende at opretholde status quo , hvad angr adgang til bestandene , og at systemerne vedrrende landing , import , frstegangsalg , transport og afstning af fiskerivarer bliver gennemskuelige og retfrdige .
<P>
Og apropos dette , og for at begrunde , at det er ndvendigt at anlgge et globalt og ikke et isoleret syn p kontrollen , vil jeg gerne hr omtale og forklare en beklagelig hndelse i denne henseende , der fandt sted for to dage siden i min fdeby i Portugal , hvor en lastbil med spansk fisk blev delagt .
<P>
Jeg tror , at kun mistroen til kontrolforanstaltningernes effektivitet og gennemskuelighed kan forklare - men naturligvis ikke retfrdiggre - denne handling .
For ud over tab af indtgt gr der sig en stigende mistro gldende med hensyn til fiskens virkelige oprindelse . Man forstr sledes f.eks. ikke , og det er heller ikke let at acceptere , at det er lovligt at fiske 12 cm lang hestemakrel i Middelhavet , nr det kun er lovligt at fiske hestemakrel i Atlanterhavet , der er mindst 15 cm lang .
Derfor kan kun mistro forklare fiskernes oprr dr , hvor jeg kommer fra .
<P>
Hvis kontrollen mellem landing og salgssted var trovrdig og effektiv , hvis der var ensartede minimumsbestemmelser for fiskestrrelser , s ville mistroen ikke findes , og denne hndelse ikke vre sket .
Derfor m vi alle forbedre kontrolforanstaltningerne ved at gre dem gennemskuelige , effektive og retfrdige , men samtidig med , at vi ikke glemmer , at vi skal gennemfre andre praktiske foranstaltninger , der sikrer fiskeriet stabilitet og dets udvere deres indtgt .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Wolf">
Hr. formand , vi m ikke glemme , at problemet for fiskeindustrien over hele verden er overfiskning og overkapacitet .
Jeg skal minde Dem om Patricia McKennas betnkning fra sidste r , hvor hun konkluderede :  Fiskere tvinges til at snyde for at klare deres konomiske forpligtelser .
 Hr . Provan udtrykte det lidt mere diplomatisk ved at tale om incitamenter til at overtrde reglerne .
<P>
Begrebet inspektion er blevet nvnt med rette .
Medlemsstaterne anvender det ikke i samme omfang , der er utilstrkkelige kontroller af selve fangsten og meget ulige , nrmest uretfrdige , vil jeg sige , sanktioner for at bryde reglerne .
Derfor er effektiv overvgning og kontrol en af den flles fiskeripolitiks grundpiller .
Bde rsberetningen og kontrollen har vist , at der er behov for mange ndringer , fr kontrollen er tilstrkkelig .
<P>
Vi hilser isr Kommissionens oplg , som er genstand for hr . Provans betnkning , velkommen .
Her peger man helt klart p , hvordan kontrollen er blevet forbedret gennem de seneste mange r , og man bemrker ligeledes de utallige fejltagelser .
<P>
Vi sttter stort set det , Kommissionen siger i dokumentet , samt de specifikke forslag til ndring af kontrolforordningen , som den for nylig har fremsat .
<P>
Vi vil stemme for Provan-betnkningen .
Vi er endvidere enige med hr . Provan i , at det fortsat vil vre problematisk med effektiv kontrol , s lnge der findes en sdan overkapacitet i EU ' s flde , for skibene bygges til at tage p fiskeri og ikke til at ligge i havn .
<P>
Men diskussionen har haft tendens til at vre fokuseret for meget p kontrol i EU-farvand , og man har ikke i tilstrkkelig grad vret opmrksom p kontrollen med EU-aktiviteter i internationalt farvand samt i tredjelandes farvand .
F.eks. br vi ptage os vores ansvar som flagstat fuldt ud og konsekvent .
I FAO ' s kodeks for ansvarligt fiskeri krves det , at staterne godkender fiskerfartjer og hjlpeskibe til at sejle under landets flag og frer effektivt tilsyn med disse fartjer med henblik p at sikre , at denne kodeks anvendes korrekt .
Vi br ogs hjlpe kyststaterne med at udve deres kontrolret .
Vi m ikke bare give dem penge og papir , men ogs give dem reelle muligheder .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , som ordfreren med rette nvnte , har Parlamentet i lang tid understreget , at forbedringen af kontrolaktionerne for en stor dels vedkommende krver en effektiv flles fiskeripolitik .
Men jeg vil gerne minde om , at den bedste kontrol er den , der er trovrdig og billig , og som kun medfrer supplerende minimumsregler for fiskerne , som i forvejen er belastet med en srdeles tung regelbyrde .
<P>
I de afsluttende bemrkninger i begrundelsen understreger ordfreren ligeledes p saglig vis , at Kommissionen i sin meddelelse glemmer det mske vsentligste .
Sagen er , at man br opn og fastholde fiskernes accept af en kontrolpolitik , for at den kan virke .
De skal overbevises om berettigelsen af kontrolforanstaltningerne , som finder anvendelse p dem , og om at disse gennemfres p en ensartet og retfrdig mde .
<P>
I den betnkning , som jeg fremlagde p vegne af Fiskeriudvalget om satellitkontrol , holdt jeg p n gang fast p behovet for denne kontrol , dens trovrdighed og de lettelser , som den br tillade , men ogs p de reelle garantier med hensyn til en ensartet anvendelse af den kontrol , som fiskerne skal underkastes , for at overbevise dem om kontrollens berettigelse .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at inddrage fiskerne s meget som muligt i udarbejdelsen og fastlggelsen af kontrolforanstaltninger , man s vidt muligt br undg at  presse ned over hovedet p fiskerne  .
<P>
Det frste ndringsforslag , som jeg har stillet til betnkningen sammen med min kollega , James Nicholson , sigter netop mod at understrege betydningen af ensartet kontrol .
Et stort antal af medlemsstaternes fiskere tvinges regelmssigt til at foretage deres fiskeri i de samme farvande og trer derved p de samme ressourcer .
Fiskerne i en medlemsstat br ikke have tvivl om eller mistanke til effektiviteten af kontrollen af fiskere fra en anden medlemsstat . Hvis det sker , vil uvisheden medfre en frygt , som ikke altid er lige velbegrundet .
<P>
Det er derfor strengt ndvendigt at forbedre kontrolforanstaltningerne , men jeg tror i modstning til ordfreren ikke p behovet for at anstte en hr af fllesskabskontrollrer til at foretage kontrollen .
Jeg mener , at kontrollen fortsat skal udfres af medlemsstaterne , og at styrkelsen af fllesskabsinspektionen br bygge p de nationale kontrolsystemer og deres metoder .
Det er absolut ndvendigt at forbedre og harmonisere kontrolforanstaltningerne .
Visse fiskeriformer er i vrigt overkontrolleret , mens andre kontrolleres i for ringe grad .
<P>
Der skal gennemfres nogle bydende ndvendige afbalanceringer .
Derfor stillede jeg det andet ndringsforslag til den alt i alt tilfredsstillende betnkning .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg hilser Kommissionens dokument velkommen .
Som reprsentant for de irske fiskere har jeg ingen som helst problemer med det .
Jeg takker hr . Provan for hans betnkning , som giver et rimeligt billede af den nsten enstemmige holdning i Fiskeriudvalget .
<P>
Hvad angr de problemer , han nvner , ssom de forskellige standarder for hestekrfter , har jeg hrt klager fra vores egne fiskere .
Det frer til alvorlige misforstelser og mistillid .
Det er meget vigtigt at kunne flge fangsten til markedet for at sikre , at vi ved prcis , hvor fisk , der markedsfres p et givet marked , kommer fra .
Det er godt for markedet , godt for priserne og vil fre til en mere ordnet situation , hvor det bliver lettere at holde priserne .
Vi kender til problemet med  sorte  fisk , og hvad de kan gre ved markedssituationen p et givet tidspunkt .
<P>
Det store problem er som altid fiskernes tillid .
Jeg forestiller mig , at situationen er den samme i Skotland som p den irske vestkyst - at den alvorlige mistillid er fremherskende .
Denne mistillid fostres i et vist omfang - og mske ubevidst - af de nationale myndigheder og ministerier , som reprsenterer Kommissionen som den undertrykkende kraft , der er ansvarlig for al lovgivning .
Man gr ikke opmrksom p , at det hovedsagelig er enstemmige aftaler i Ministerrdet , der frer til de forordninger , som Kommissionen forsger at overvge og hndhve .
Ofte siges det ikke tydeligt nok .
Nr der er tale om drlige nyheder og restriktioner , er det ofte Kommissionens skyld .
Men nr man har en situation som i Irland for nylig , nr der annonceres en pakke p ECU 60 millioner til udvikling af den hvide fiskerflde , s er det de nationale ministre , der str i rampelyset , ikke folk fra Kommissionen eller Parlamentet , som stiller pengene til rdighed og udformer planerne .
Det er en del af det nuvrende problem .
<P>
Endelig vil det , eftersom vi gerne vil have en form for regionalisering , vre utrolig nyttigt med en 30-smils zone for at gre fiskerne velvilligt indstillet over for omorganiseringsplanerne .
<SPEAKER ID=269 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at min kollega Emma Bonino undskylder meget .
Hun ville gerne have vret til stede .
Jeg er glad for at overtage betnkningen .
Jeg har en personlig interesse i emnet , og jeg ved en smule om det , idet jeg kommer fra fiskeromrdet p den irske vestkyst .
<P>
Kommissionen hilser hr . Provans positive svar p vores meddelelse velkommen .
Med hensyn til fiskeriinspektion er det Kommissionens strste nske at undg nye ndringer af eksisterende forordninger , der ikke er strengt ndvendige og ikke passer godt ind i den overordnede strategi .
<P>
En strategi for en forbedring af fiskeriinspektionen krver frst og fremmest en strk politisk vilje og dernst tilstrkkelige menneskelige og materielle ressourcer .
Det krver en effektiv organisation og get bevidsthed hos alle parter om , hvad der str p spil .
Kommissionen nskede derfor at foretage en detaljeret gennemgang , der gik ud over grnserne for de rlige overvgningsrapporter , som ikke giver os mulighed for at trde et skridt tilbage og tage tingene godt og grundigt i jesyn .
Det er formlet med den meddelelse , vi drfter her i dag .
<P>
Kommissionen vil derfor frst gerne fremhve de betydelige fremskridt , der er sket .
Gennemfrelsen af de seneste afgrelser , navnlig vedrrende brugen af satellitter , vil fre til store yderligere fremskridt .
Men hvis vi kigger p gennemfrelsen af forskellige dele af den flles fiskeripolitik lige fra overvgningen af flderne , som blev nvnt , til markederne , som ogs blev nvnt , viser det sig , at der stadig er behov for betydelige forbedringer p forskellige omrder .
Det vil ikke vre nok blot at gennemfre det , der allerede er besluttet .
<P>
S hvis vi ser bort fra de tekniske detaljer , tegner der sig to hovedproblemer . De er blevet nvnt , men jeg vil ogs lige nvne dem selv .
De er : manglende gennemsigtighed mellem medlemsstaterne og ofte et manglende samarbejde inden for de enkelte medlemsstater .
Med udgangspunkt i disse tanker har Kommissionen allerede foreslet to dokumenter for at forsge at udarbejde og udforme en overordnet strategi og politik .
Forslaget om ndring af forordningen om indfrelse af et kontrolsystem og for det andet handlingsplanen for en bedre gennemfrelse af den flles fiskeripolitik dkker de hovedpunkter , der nvnes i meddelelsen .
<P>
Kommissionen er meget glad for Parlamentets positive modtagelse af denne meddelelse .
Vi har noteret os de nye forslag , der er fremkommet i lbet af forhandlingen , og de hjlper os med at udarbejde en ngle til en konstruktiv form for sttte .
<P>
Jeg bemrkede det , hr . Provan sagde om at gribe ind over for medlemsstaterne .
Vi mangler juridisk uangribelige beviser her , og vi mangler befjelserne til at finde dem .
Inspektionsbefjelserne er ringe , og Kommissionens arbejde vil blive langt mere effektivt , hvis Fllesskabets inspektrer ud over deres anerkendte ret til at foretage uanmeldte kontroller kunne indsamle oplysninger mere frit med henblik p at identificere mangler ved de nationale kontrolsystemer .
Det ville fre til en betydelig forbedring af situationen .
For det andet taler De om adgang til information og til de nationale databaser .
<P>
I det forslag , der flger efter det nuvrende , tager vi disse aspekter med , og jeg mener , at det vil vre meget nyttigt .
Jeg fler , at hr . Teverson har ret , nr han siger , at vi ikke handler lige strkt for alle parametres vedkommende .
Det er der , problemet opstr .
Personligt er jeg begejstret for forslaget om at flge rkken af begivenheder helt ud til markedet .
Det sker ikke p en tilfredsstillende mde .
Hr . McCartin nvnte ogs dette punkt .
Det vil vre en god metode til at kontrollere bagud i hele systemet .
Vi hber p at kunne gre noget ved det .
<P>
Endelig findes der nogle initiativer ud over dette , som er under overvejelse .
Vi skal vre meget opmrksomme p de store muligheder , der ligger i brugen af nye teknologier .
Databehandling og satellitter udnyttes endnu ikke fuldt ud .
Her kunne der gres noget .
Mske skulle vi overveje at finansiere forskning p dette omrde samt nogle undersgelser .
I det kommende femte program kan kontrollen f hjere prioritet .
Det kunne jeg godt tnke mig .
Endelig er det muligheder for at afholde en international konference om dette emne til nste r , og det kan mske fre til en masse gode konklusioner og henstillinger , der kan give den strategi , alle nsker , indhold og skabe de ensartede betingelser , hr . Teverson henviser til .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.45 )
