<CHAPTER ID=1>
Velkomstord
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Fr vi begynder p dagsordenen , vil jeg gerne byde velkommen til en delegation fra Dumaen og Fderationsrdet , som har taget plads i den officielle loge .
I betragtning af Dumaens betydningsfulde rolle under de seneste begivenheder i Rusland , er det meget aktuelt , at de blandede parlamentariske udvalg fra Den Europiske Union og Rusland mdes her i Strasbourg i dag og i morgen .
<P>
Jeg vil opfordre delegationens medlemmer til at vise den strste interesse for dette mde , som for jeblikket er af srlig stor betydning .
<CHAPTER ID=2>
International finanskrise og politisk udvikling i Rusland
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om den internationale finanskrise og den politiske udvikling i Rusland .
<P>
Fru Ferrero-Waldner fra Rdet har ordet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , vi konfronteres i denne tid med en global udvikling , som ogs i hj grad udfordrer Den Europiske Union politisk og konomisk .
Denne udvikling krver en prcis analyse , umiddelbare foranstaltninger til bekmpelse af krisen og fastlggelse af kursen for en politik , der sikrer en langsigtet politisk og konomisk stabilitet .
Alle aktrer i Europa bliver udfordret : de nationale regeringer og parlamenter , Europa-Parlamentet , Europa-Kommissionen , de andre europiske institutioner og Rdet .
<P>
Jeg understreger ndvendigheden af vores flles bestrbelser , for udfordringerne bevger sig i politiske og finansielle strrelsesordener , der kun kan klares i fllesskab .
Europa har konkrete interesser .
Disse interesser skal bde inddrages i den bilaterale og i den multilaterale politik .
For at realisere dette med succes i praksis , skal interesserne vre klart definerede og have bred opbakning .
Jeg anser derfor diskussionen i dag med Europa-Parlamentet for srlig vigtig .
<P>
Frst nogle bemrkninger til den udvikling , der har bidraget vsentligt til den aktuelle situation .
I dag , over et r efter , at den asiatiske finanskrise brd ud , viser det sig , at denne var og er meget dybere , end vi havde antaget .
Vejen tilbage til vkst og boom i den tidligere form bliver vanskelig , nsten umulig .
Der skal findes en ny vej , der skaber mere stabilitet end hidtil .
Den Europiske Union , Den Internationale Valutafond og andre observatrer gjorde ogs opmrksom p de enkelte problemomrder fr den nuvrende krise : banksektorens svaghed , korruption , overdreven kreditvolumen , risikofyldte investeringsprojekter .
<P>
Det katastrofale sammenfald af de enkelte faktorer blev erkendt alt for sent af alle implicerede parter .
Det er frste lektion .
Hjlpen fra det internationale samfund kom derefter i to faser .
Den Europiske Union og hvert enkelt medlemsland deltog meget aktivt og ofte overproportionalt .
Den Internationale Valutafond stillede en betydelig finanspakke til rdighed som ndhjlp , som blev suppleret af bilaterale ln .
Til sanering af regionen p mellemlangt og langt sigt har Verdensbanken , Den Asiatiske Udviklingsbank og Den Europiske Union p meget kort tid udviklet programmer og stillet betydelige midler til rdighed .
<P>
Som en frste reaktion p krisen opfordrede IMF de pgldende regeringer til at forhje renten , udve streng budgetdisciplin og sanere den forgldede finanssektor .
Den politik , som IMF anbefalede , var dog ikke uden konsekvenser .
Der kunne konstateres en stigning i arbejdslsheden , en svkkelse af forbruget og en negativ vkst .
Det er anden lektion .
<P>
I anden fase gr IMF ind for en langsom nedsttelse af renten og en eftersprgselsorienteret skattepolitik .
Dette kan p den ene side fre til et voksende budgetunderskud , men p den anden side ogs restrukturere de pgldende nationalkonomier og det sociale sikkerhedsnet .
I den forbindelse skal et initiativ fra Den Europiske Union fremhves , der skal bidrage til en lsning af socialproblematikken .
ASEM-fonden , der er oprettet under Verdensbanken med midler fra EF og flere EUmedlemslande , stiller midler til rdighed for socialprojekter og til bekmpelse af fattigdom .
<P>
Hvordan kan den tvingende ndvendige restrukturering af konomien foreg ?
Det kan delvist ske ved hjlp af privat kapital , men p den anden side skal regeringerne ogs yde et stort konomisk bidrag til restruktureringen .
For at forhindre et tilbagefald br der oprettes strke , uafhngige tilsynsmyndigheder .
For at skabe rammebetingelser for en fornyet vkst er en gennemgribende korrektur af det politiske system uundgelig .
Det er tredje lektion .
<P>
EU vil sttte de pgldende stater med et europisk netvrk for finansekspertise ,  Efex  , der skal gre det lettere at f adgang til eksperter inden for EU ' s grnser og dermed hurtigere at overvinde strukturproblemerne .
Flgerne af den asiatiske krise for Europa kan endnu ikke vurderes fuldstndig .
Alligevel kan det ikke udelukkes , at EU-vksten i r vil blive mindre end oprindeligt antaget .
<P>
Et andet problem er Latinamerika .
De gunstige grundlggende data gav anledning til at hbe , at Latinamerika ikke ville blive smittet af finanskrisen i Asien og Rusland .
Men som udviklingen i de seneste uger og dage viser , er dette hb endnu ikke get helt i opfyldelse .
Man m derfor regne med et rekordstort underskud p betalingsbalancen for regionen i 1998 .
<P>
Men som det ogs viste sig ved de samtaler , jeg frte for nogle dage siden med latinamerikanske eksperter i Wien , forventes det ogs , at euroen skaber en stabiliserende virkning for andre verdensregioner , nr samarbejdet med Europa udbygges . Offentligheden er bekymret over den fortsatte udvikling i den konomiske situation .
Alligevel er jeg optimistisk . Foranstaltningerne fra det internationale samfunds side med aktiv deltagelse af Den Europiske Union til genoprettelse af tilliden vil vise sin effekt .
<P>
Flgerne for de asiatiske nationalkonomier vil dog kun kunne elimineres med gennemgribende reformer .
Vi tilbyder ingen patentopskrift p disse reformer , men vores politiske og tekniske sttte .
Der str ogs reformer for dren i det land , der netop nu befinder sig i centrum af de politiske begivenheder , nemlig i Rusland .
Den Europiske Union har altid lagt srlig vgt p sine relationer til den russiske fderation .
I sine erklringer af 21. august og 6. september om situationen i Rusland udtrykte Den Europiske Union endnu en gang tydeligt , hvilken stor vrdi den tillgger den politiske stabilitet og den konomiske sanering i Rusland .
<P>
Vi er overbevist om , at den bedste vej til genoprettelse af tilliden til den russiske konomi og til en struktureret og effektiv overvindelse af de nuvrende finansielle vanskeligheder bestr i hurtigt og i fuldt omfang at gennemfre de planlagte reformprogrammer , der er afstemt med de internationale finansinstitutioner , og som de russiske myndigheder selv har foretaget .
Det har Unionen en srlig interesse i , da Europa mere end nogen anden region er blevet ramt af de internationale flger af krisen .
<P>
Rusland vil ogs fremover vre en meget vigtig partner i forbindelse med behandlingen af globale emner og sikringen af regional stabilitet .
Af den grund er en intensiv politisk dialog mellem Unionen og Rusland p alle niveauer af stor betydning .

Det glder mig derfor , at der i dag ogs befinder sig en delegation fra Dumaen i Europa-Parlamentet .


Ogs det strigske rdsformandskab har i de seneste dage gjort sig store anstrengelser for at bringe et mde i stand med den nye russiske regering p hjt niveau s hurtigt som muligt .

<P>
Disse bestrbelser bar frugt !
Udenrigsminister Wolfgang Schssel rejser til Rusland i morgen i spidsen for en trojka af udenrigsministre .
Trojkaen skal mdes med ministerprsident Primakov og andre medlemmer af den russiske ledelse i Moskva , mindre end en uge efter godkendelsen af den nye ministerprsident . Trojkaen rejser afsted med konkrete overvejelser og forslag vedrrende det fremtidige samarbejde i Rusland .
Vi hilser udnvnelsen af Primakov til ministerprsident velkommen .
Han har gjort karriere med rige erfaringer og nyder stor anseelse .
Vi har lrt ham at kende som en velanset og stabil faktor , hvad angr hans udenrigspolitiske formen .
Vi regner med en hj grad af kontinuitet i russisk politik under hans regeringsledelse .
<P>
Den Europiske Union har stor tillid til , at den flleseuropiske sikkerhedspolitik fortsat tillgges stor vrdi , og at den nye regering vil give sprgsml som ratificeringen af SALT 2 og ikke-spredning af atomvben og nukleart materiale srlig opmrksomhed .

<P>
Den Europiske Union har allerede i sin Ruslandserklring af 6. september gjort opmrksom p betydningen af den sociale sammenhng i Rusland , og det p en mde , der ikke er til at misforst .
En stabil regering , der er i stand til at fremskynde de ndvendige reformer , kan bidrage afgrende til genoprettelsen af tilliden til det russiske folk og til den internationale finansverden . Vi er overbevist om , at politisk og konomisk stabilitet er en betingelse for hinanden og en forudstning for konomisk vkst i Rusland .
<P>
Vi er klar over , at Rusland var og fortsat vil vre konfronteret med srlige udfordringer .
Ved at fortstte reformprocessen giver Rusland i vores jne udtryk for , at landet fler sig forpligtet over for demokratiet og markedskonomien samt integrationen i verdenskonomien .
<P>
Ansvaret for disse reformer ligger hos Rusland . Vi stoler p , at Rusland fremover vil sl ind p de strukturelle reformers vej med det forml at indfre social markedskonomi .
Unionen og medlemslandene har allerede bidraget betydeligt til den konomiske og politiske overgangsproces i Rusland , gennem IMF , Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling og andre internationale finansinstitutioner , Europardet samt ved hjlp af medlemslandenes egne instrumenter som Tacis og de bilaterale tekniske hjlpeprogrammer .
Vi er parat til fortsat at samarbejde med de russiske myndigheder for at sttte bestrbelserne p vejen mod stabilitet og reformer .
<P>
Jeg vil gerne her endnu en gang fremhve kvaliteten af vores dialog vedrrende udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Trojkaen af politiske ledere mdtes den 10. september i Moskva med reprsentanter for det russiske udenrigsministerium til en dialog , hvor bl.a. Kosovo-krisen , Cypern og OSCE blev drftet .
Trojkaen blev ogs inviteret til et mde med Evgenij Primakov , der netop er blevet udnvnt til ministerprsident .
<P>
Han forsikrede bl.a. om , at reformerne og den demokratiske udvikling skal fortstte og den stabile udenrigspolitik bibeholdes .
Endvidere sagde han , at der skal vre tilpasninger , men ingen omvltninger . Han nskede , at staten skal spille en strre rolle i konomien , men ikke at plankonomien skal genindfres .
Iflge ham skal den industrielle udvikling have hj prioritet , og der skal fortsat flges op p skattereformer og privatiseringer til fordel for industrien og ikke til fordel for statsbudgettet . Rustningssektoren skal desuden omlgges til civil produktion , og der er ligeledes fastlagt mere sttte til sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hjtstende embedsmnd i G7 og det strigske rdsformandskab talte ogs med russiske reprsentanter i London i forgrs .
I denne fase af udviklingen vil udenrigsministertrojkaens samtaler i Moskva f en ganske srlig betydning .
Disse dialoger viser , at der er tillid p begge sider : P russisk side , fordi dialogen med Den Europiske Union allerede fres her i de frste dage med den nye regering .
P Den Europiske Unions side , fordi vi tror , at den russiske ledelse vil undlade at trffe foranstaltninger , der allerede har vist sig at vre skadelige .
<SPEAKER ID=4 NAME="Santer">
Hr. formand , fru rdsformand , rede parlamentsmedlemmer . De har nsket , at jeg deltager i Deres debat om situationen i Rusland , og jeg vil gerne takke Dem for at give mig lejlighed til at udtrykke mig her i dag i Strasbourg .
<P>
Som De ved , afholder Kommissionen her i formiddag sit ordinre mde .
Det vil derfor vre umuligt for mig at blive her lngere , selvom jeg havde lyst til det , men mine kolleger , Hans Van den Broek og Yves de Silguy , vil dog vre til Deres disposition under hele resten af denne debat .
<P>
Lad mig frst og fremmest gre Dem opmrksom p , at vi m indlgge den ndvendige forsigtighed i vores analyser og kommentarer .
Hele det internationale samfund forsger at forst den nuvrende situation og at hjlpe Rusland .
Den Europiske Union vil vre srligt aktiv , som den har vret det lige siden oplsningen af det sovjetiske system .
Men netop nu , hvor de politiske og konomiske faktorer er s tt sammenknyttede , tror jeg , det er vigtigt fortsat at lytte til Rusland , til dets ledere og dets befolkning .
P denne mde vil De helt sikkert f det strste udbytte af Deres diskussioner med de russiske parlamentarikere p det tredje mde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Rusland , der afholdes i disse dage .
<P>
Hr. formand , lad mig frst minde om et ubestrideligt faktum : Stabiliteten i Rusland er helt afgrende for vores kontinent .
Dette er endda rigtigt i en sdan grad , at den asiatiske krise , der , set ud fra et rent konomisk synspunkt , dog er mere bekymrende for EU , alligevel er mindre vigtig for den offentlige opinion i EU end situationen i Rusland .
EU har allerede i dag flles grnser med Rusland , og vi vil efter udvidelsen have det i langt hjere grad .
Selvom vores handel med Rusland stadig er begrnset , er Den Europiske Union dog Ruslands vigtigste kommercielle og konomiske partner .
<P>
Opsvinget i vores eksport til Rusland i de seneste r har vret opsigtsvkkende , og denne tendens br kunne fortstte , efterhnden som bestemmelserne i partnerskabs- og samarbejdsaftalen , der blev indget med Rusland i 1994 , gennemfres .
Med aftalen , der trdte i kraft sidste r , skal vi p en sammenhngende mde tilrettelgge vores relationer med Rusland ud fra dobbeltprincippet om demokrati og markedskonomi .
EU har ikke ptvunget Rusland dette princip .
Det er Rusland selv , der har foretaget dette valg , og al vores hjlp er begyndt som teknisk bistand , der lige fra starten har vret udformet til at hjlpe Rusland med at styre denne overgangsproces .
<P>
Den Europiske Union udgr her p kontinentet et ubestrideligt center for stabilitet .
Dette glder bde generelt og mere specifikt konomisk .
De har alle kunnet konstatere , at europerspektivet allerede nu virker som et meget kraftigt stabiliserende element .
Det er i vrigt her tilstrkkeligt at sammenligne med den mexicanske krise i 1995 og dens indvirkning p det europiske monetre system for at mle denne beskyttende virkning .
Jeg tror helt rligt , at euroen bidrager p afgrende mde til at dmme op for truslen mod en generel konomisk stabilitet .
<P>
EU kan og br eksportere sin stabilitet og sin fremgang .
Til det forml har den behov for at have en trovrdig partner , der er svel konomisk som politisk trovrdig .
Jeg nsker inderligt , og det gr vi alle , at nomineringen af Jevgenij Primakov til premierminister og Dumaens godkendelse af ham i fredags betegner et vendepunkt og vil gre det muligt for Rusland at genoprette tilliden , bde i selve landet og eksternt .
Jeg hber ogs , at den regering , der bliver indsat , vil vre i stand til at gennemfre de strukturreformer , der har vret udsat alt for lnge , og at skabe enighed i Parlamentet om et program , der kan fre landet ud af krisen , og det er ogs , hvad det russiske folk lnges efter .
<P>
Hvad er s vores analyse af den russiske krise ?
Jeg vil godt starte med rent anekdotisk at beklage , at alle de kommentatorer , der i dag viser sig at vre s klarsynede , ikke var i stand til at fremkomme med deres synspunkter , inden krisen brd ud .
EU burde faktisk tage en del af denne kritik til sig , for manglerne i det russiske system var ikke usynlige , hverken for vores virksomheder , vores banker eller for alle de EU-eksperter , der opholder sig i Rusland .
Frygten for at fremkalde en tillidskrise , det legitime hb om , at man endelig var kommet i gang med en trovrdig reformproces og endda de personlige relationer , vi har med de russiske ledere , har fet det internationale samfund til at tie .
Fra nu af og fremefter mener jeg derfor , alle har en pligt til at vre rvgne .
Selv om dette bliver vanskeligt at overholde , br Rusland bedmmes p sine valg , p hvad det er , og hvad det nsker at blive , uden overdreven ngstelse , men ogs uden eftergivenhed .
<P>
Det er mangelen p visse helt ndvendige strukturreformer , der er hovedrsagen til den aktuelle krise .
Det er disse store huller , der i hj grad har bidraget til at opbygge den budgetkrise , der har eksisteret siden forret . Det drejer sig bl.a. om en svag struktur til opkrvning af skat i en konomi , der delvist bygger p byttehandel , manglende skattereformer , skatteunddragelser , en ineffektiv kontrol med statens udgifter osv .
Alt dette har frt til en mangedobling af kortfristede ln for at skabe balance i det russiske budget .
Lgger vi dertil ineffektiviteten i Ruslands finansielle sektor og mangelen p en relevant rammelovgivning for at styre sektorens drift , en manglende omlgning af den russiske industri , samt en meget lidt gennemsigtig privatiseringsproces , kan man vurdere omfanget af de nuvrende konomiske og finansielle vanskeligheder .
<P>
Kort sagt har man reformeret for lidt og for drligt .
Det ville vre alvorligt for Ruslands fremtid , hvis den nuvrende situation skader selve reformprincippet .
Nr reformerne i dag er s ndvendige for konomien og institutionerne , skyldes det , at afskaffelsen af plankonomien er foreget p en under tiden tvivlsom mde via reformer , der enten var utilstrkkelige , eller som tog for lidt hensyn til den russiske befolknings behov .
For at rette Ruslands konomi op er den konomiske samhrighed derfor netop nu allermest ndvendig . Og det er nu , den synes at udeblive .
<P>
Man kan sige , at de kommende uger bliver afgrende .
Nomineringen af den nye premierminister , der er en erfaren kompromiskaber , er i sig selv en meget positiv faktor .
Primakov nyder helt uden tvivl international anerkendelse og respekt .
Jeg forventer derfor , at der snart bliver fremlagt en plan til at komme ud af krisen og et konomisk og socialt sammenhngende program .
<P>
Iflge vores analyse skal man bde indfre ndvendige hastetiltag for at genoprette budgettet og tiltag p lngere sigt , isr en skattereform , en reform til forvaltning af de finansielle markeder og en styrkelse af de institutioner , der danner rammen for den konomiske forvaltning .
Med hensyn til at overvge de finansielle institutter , driften af centralbanken og toldetaten s er det klart , at man ikke kan fortstte med de nuvrende mangler .
Og det sidste og mske vigtigste punkt : Det er ndvendigt at sikre , at retsstaten og det retslige apparat fungerer .
<P>
Den nye regering br vre modig og fantasirig . Risikoen for at foretage forkerte valg er stadig reel .
Jeg tnker isr p visse forslag , der cirkulerer i Moskva , om at udstede penge og om at vedtage protektionistiske handelsforanstaltninger .
Er det ikke endnu mere ndvendigt at dmme op for en inflation , der gr de fattige endnu fattigere ? Er det ikke tvrtimod mere ndvendigt at fremskynde omlgningen af den russiske industri internt i stedet for at beskytte sig imod import , hvis den i vrigt er nyttig , for at skabe balance i de offentlige finanser ?
Jeg nvner disse to eksempler , fordi de gamle recepter , uanset hvilke farer der lurer , under tiden gr en srlig populismes rinde .
<P>
Hvordan skal vi s i dag vurdere den russiske krises indvirkning p Den Europiske Union og p ansgerlandene ?
Den direkte virkning p handelen forbliver begrnset , idet vores bilaterale vareudveksling , selvom den fr stadig strre betydning , endnu kun udgr 3 , 5 % af vores eksport og 4 % af vores import .
Den samme situation glder samlet for de central- og steuropiske ansgerlande , da de nu har rettet den vsentlige del af deres handel mod EU .
Det forhindrer dog ikke , at visse medlemsstater , visse ansgerlande og visse sektorer alligevel kan mrke virkningerne af krisen mere end andre . I den forbindelse vil jeg godt nvne landbrugssektoren .
EU ' s eksport af landbrugs- og fdevarer til Rusland udgjorde i 1997 ca . 20 % af vores eksport , eller mere end ECU 5 milliarder ud af et samlet belb p 25 milliarder .
Kdsektoren , isr hvad angr oksekd , kan vre flsom over for en opbremsning i eksporten til Rusland .
<P>
De direkte finansielle virkninger er ikke store , selvom de europiske banker er mere udsatte end de amerikanske og asiatiske banker , idet de europiske bankers fordringer over for Rusland ikke udgr mere end 8 % af deres internationale fordringer .
<P>
De indirekte virkninger af den konomiske krise er mere udtalte , men de opvejes p en vis mde .
Faldet i rstofpriser og p den lange rente skader ikke EU .
Vi oplever endda tilbagevenden af kapital til obligationsmarkederne i eurozonen .
Det er en af euroens virkninger , som jeg netop omtalte .
Dog har den afsmittende virkning frt til en justering i nedadgende retning p brserne , hvilket har fjernet en del af den indtgt , der var registreret siden rets begyndelse .
<P>
Vi forudser ikke for jeblikket varige negative tilbagefald i ansgerlandene , da deres makrokonomiske situation stadig er grundlggende sund .
<P>
Kommissionen har siden begyndelsen af september overvejet , hvilken hjlp man kunne yde Rusland for at overvinde krisen .
Udenrigsministrene har ogs p deres uformelle mde i Salzburg afstukket nogle retningslinjer , der indgr i den erklring , de vedtog den 6. september .
Hjtstende embedsansatte fra lande , der deltager i gruppen af de mest industrialiserede lande mdtes i forgrs i London .
Kommissionen og Unionens formandskab deltog ogs i dette mde .
<P>
Ud fra alle disse diskussioner kan jeg konstatere flgende .
Den Europiske Union kan intet foretage sig uden Rusland . Det er et land , der er for vigtigt og for komplekst .
Dets vanskeligheder er for dybtgende til , at de kan afhjlpes via eksterne recepter , der ikke har det russiske folks sttte .
Alle er optaget af , hvilke sociale konsekvenser denne krise kan have .
Jeg vil i vrigt godt her understrege , at det vil vre selvmodsigende at modstte sig en konomisk reform og sociale tiltag .
Det frste sociale tiltag er at undg inflation og en opbremsning i den konomiske aktivitet , der i voldsom grad vil forge fattigdommen .
Drlige konomiske beslutninger er ogs drlige sociale beslutninger .
<P>
Der findes ikke andre veje fremad nu end konomiske reformer .
Det er ikke tilstrkkeligt blot at pumpe nye penge ind i den russiske konomi . Dette vil kun have mening , hvis man tager direkte fat p de problemer , Rusland str med : skattereformer , skatteopkrvning , driften af de finansielle markeder og omlgning af virksomhederne .
Rusland skal styrke sine institutioner og fungere som en retsstat .
<P>
Det er en enorm arbejdsopgave , der ikke lses p et par mneder .
Den omstilling , der blev indledt i Rusland for nsten ti r siden , er en kompleks proces , der br vurderes p langt sigt .
Det betyder for Kommissionens vedkommende , at vi aldrig br tabe reformernes politiske og sociale levedygtighed af syne .
<P>
I denne risikofyldte situation br vi holde fast i dialogen med Rusland .
Det er det , der udtrykkes i den erklring , vi udformede i Salzburg sidste sndag .
De politiske ledere i trojkaen vender tilbage til Moskva . Udenrigsministertrojkaen tager p torsdag den 17. september til Moskva for at fortstte dialogen og for at bekrfte vores vilje til samarbejde .
Jeg agter at svare hurtigt p den invitation , Primakov har sendt mig , og jeg hber , at Hans Van den Broek og jeg snart kan mdes med premierministeren .
I slutningen af oktober mned afholder Den Europiske Union det planlagte topmde i Wien med den russiske prsident .
<P>
P det konomiske omrde vil Kommissionen bestrbe sig p at eventuelle senere diskussioner i G7-regi forberedes i form af en passende koordination fra Fllesskabets side .
<P>
Som De kan se , skorter det ikke p muligheder for dialog .
I vrigt er vedtagelsen af et konomisk og socialt sammenhngende program reelt en forudstning for en nyvurdering af vores bistand til Rusland .
Det er frst , nr vi ved , hvad russerne vil , at vi kan begynde at hjlpe dem .
Mens vi venter p det , skal jeg give Dem de indledende retningslinjer .
<P>
For det frste ved De , at Tacis-programmet har tilfrt Rusland tt ved ECU to milliarder siden 1991 .
Det , vi forsger nu , er at prioritere de projekter , der ledsager reformerne , og det forudstter en vis tilpasning til vores arbejdsmetoder .
Tacisprogrammet er stadig i dag relativt afhngigt af bureaukratiske systemer i modtagerlandene eller sagt med andre ord , selv med god vilje fra EU ' s lovgivningsapparat er Tacis-programmet ikke perfekt tilpasset ndsituationer .
Vi m derfor gre alt , hvad vi kan , for at afkorte ventetiden for gennemfrelsen mest muligt og hurtigt mobilisere hjlpen fra EU .
I den forbindelse m de russiske myndigheder forpligte sig p samme mde , som vi gr det .
<P>
Vi forbereder nu en samlet indsats for at gre noget ved de strukturelle rsager til krisen . Jeg kan her nvne en hurtig mobilisering af EU-eksperter i offentlige finanser , en skattereform , forvaltning af glden og kontrol med de offentlige udgifter .
Det lader ligeledes til , at bistand til overvgning og til reformer i den finansielle sektor str p dagsordenen .
En styrkelse af den russiske administrations kapacitet og effektivitet vil hele tiden st i centrum for vores tiltag .
<P>
Ud over den tekniske bistand kan visse samarbejdsinitiativer endvidere f meget vsentlige resultater .
Jeg tnker her isr p toldsamarbejdet .
Vi har allerede indledt dette program , men det skal indrmmes , at vi str over for en meget trg russisk administration .
Jeg hber , vi kan gre fremskridt p dette omrde , for det siges , at toldsvindel lber op i et uhyrligt belb p seks milliarder dollar rligt , som det russiske finansvsen ikke opkrver .
<P>
Kampen mod hvidvaskning af penge indgr ogs som en af prioriteterne i vores samarbejde , og vi forbereder et projekt , som kan modtage bistand fra Tacis .
Det flles arbejdsprogram , som vi vedtog i januar med Evgueni Primakov , der p det tidspunkt var udenrigsminister , omfatter en rkke andre flles initiativer , herunder isr samarbejde inden for rumvsen , videnskab , transport og energi .
<P>
De ser sledes , at der heller ikke mangler projekter .
Det , der mske under tiden mangler hos vores russiske partner , er en stram koordination , der kan give den ndvendige politiske impuls til at forberede og gennemfre disse projekter .
Det er simpelthen ndvendigt , at der udpeges et medlem af regeringen med ansvar for koordinationen .
Det er et punkt , Kommissionen har understreget adskillige gange , og de russiske myndigheders politiske medvirken er mere end nogen sinde ndvendig .
Under alle omstndigheder forsger Kommissionen at udnytte alle muligheder i vores programmer for at arbejde mere decentraliseret og meget tt sammen med de lokale myndigheder .
<P>
For det tredje giver det sig selv , at en tilbagevenden til vkst ikke sker uden en tilbagevenden af de private investorer .
Det er grunden til , at det juridiske , lovgivningsmssige og regelbundne system , der danner rammen om den konomiske aktivitet absolut m reformeres .
Vi fortstter derfor med at opmuntre til kontakter mellem industrien i EU og i Rusland for at fremme den direkte dialog mellem ivrkstterne .
Derudover skal Tacis-programmet til uddannelse af unge russiske ledere i EU ' s virksomheder gre det muligt for omkring 2.000 unge ivrksttere i lbet af det nste r at lre praksis bedre at kende i EU ' s virksomheder .
<P>
Dette var nogle personlige bemrkninger som indledning til Deres debat .
Der er ingen tvivl om , at Ruslands fremtid vil fortstte med at tiltrkke Deres opmrksomhed i de kommende mneder .
Kommissionen vil jvnligt holde Parlamentet underrettet om situationen og de tiltag , Kommissionen mtte foresl , s snart vi kender den nye russiske regerings program .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , da vi for nogen tid siden diskuterede skovbrandene i Indonesien og jeg gjorde opmrksom p , at der er andre , ogs samfundsmssige rsager hertil , fik jeg et skriftligt svar fra Kommissionen om , at Den Europiske Union i forvejen anstrenger sig for at f flere penge til sttte for brandvsenet i Indonesien .
Formanden for Kommissionen er p vej vk nu , men jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at dt var Europa-Kommissionens holdning til en alvorlig konomisk , politisk og finansiel krise .
Formanden for Rdet sagde i dag , at krisen er meget dybere , end man havde troet .
<P>
Meget af det , som statssekretr Ferrero-Waldner har sagt , skal understreges fuldstndigt .
Men uden at spille alvidende vil jeg gerne helt tydeligt fastholde , at man ved en omhyggelig betragtning , mine herrer kommissrer , og ved en mindre forblindelse p grund af liberale , ultraliberale standpunkter i konomiske sprgsml havde kunnet undg i det mindste noget .
Det var og er ikke acceptabelt , at vi igennem lang tid har gemt os bag et amerikansk standpunkt , der taler meget om menneskerettigheder og demokrati , men nr det handler om skaldt allierede , er blinde p det ene og af og til endda p begge jne .
<P>
Hvad er rsagerne ?
Jeg kan kun tilslutte mig det , som fru Ferrero-Waldner har sagt .
For det frste spekulative kapitalbevgelser som kortsigtet rsag , afkald eller mangel p opbygning af institutioner og rammebetingelser .
Den kommende formand for Den Europiske Bank i London sagde for kort tid siden , at vi i Vesten var tilfredse med de spektakulre privatiseringer , der har fundet sted i Rusland , og at vi ikke har set , at de ndvendige institutioner inden for konomi og politik ikke opbygges .
Jeg vil ogs helt bent kritisere til dels korrupte regimer eller elementer i forvaltningen , hvor konomisk , politisk og militr magt er forbundet , samt en manglende respekt for de sociale behov og den nd , som befolkningen i nogle lande oplever .
Mange af disse mnstre var ens fra Indonesien til Rusland , uden at vi virkelig har indset det .
<P>
De svar , som jeg har fet isr fra Kommissionen , er ikke fuldt ud tilfredsstillende .
Hvad skal vi gre ved de spekulative kapitalbevgelser ?
Jeg er tilhnger af den frie handel , jeg er tilhnger af princippet om frihed , ogs nr det glder kapitalbevgelserne .
Men vi i Europa har brugt rtier p at opn denne frihed .
Vi kan frem for alt ikke ptvinge udviklingslandene dette fra i dag til i morgen .
Er vi parate til at gre noget netop ved spekulative , kortsigtede kapitalbevgelser og at srge for passende rammebetingelser p dette omrde globalt ?
Jeg har ikke fet noget svar p det sprgsml .
<P>
Andet punkt : institutioner .
Jeg understreger , hvad der blev sagt her , nemlig at der skal oprettes nationale institutioner - centralbank , banker , banktilsyn osv .
Men der skal ogs ske noget p internationalt plan .
Vi kan ikke tillade i min gruppe , at vi har en fri konomi og frie kapitalbevgelser , men ikke engang elementer af en international ordning .
Vi br styrke IMF og Verdensbanken , men samtidig ogs reformere dem .
Det er svrt at forst , at enhver spekulant , hvad enten det er en bank eller en privatperson , i tilflde af pengetab straks fr sttte fra det internationale banksystem og s at sige opmuntres til at fortstte med at spekulere .
Hvad skal der kunne ske ham ?
<P>
Mange arbejdslse i verden fr ikke den sttte , som spekulanterne fr globalt , nr de spekulerer mod svagere valutaer .
<P>
Hvad siger Den Europiske Union hertil ?
Vil den bakke op om en styrkelse af disse institutioner i denne forstand , men netop forbundet med en reform , hvor vi ikke kan springe ind overalt , hvor det frer til valutaernes sammenbrud p grund af et samspil mellem korrupte regimer og spekulanter ?
Det er nemlig ikke til at forst .
<P>
Tredje punkt : adskillelsen af politik , konomi og militr .
Her har jeg hrt noget .
Jeg vil gerne understrege kraftigt , at det er absolut ndvendigt at srge for , at der er reformer .
<P>
Fjerde punkt : de socialpolitiske foranstaltninger .
Alt , hvad der er p overfladen af forvaltning og konomi , men som ikke sigter mod at reducere fremmedgrelsen , som er opstet i disse stater mellem regering og befolkning , og mod at sttte de socialt svage , kan vi ikke tolerere .
<P>
Der er en delegation fra Dumaen her , som jeg gerne vil sige velkommen til p vegne af min gruppe .
De har et stort ansvar , ikke kun for Deres land , ikke kun for Europa , men for hele verden .
Jeg anmoder reprsentanterne for Dumaen om gennem et konstruktivt samarbejde at sttte den regering , der er etableret nu , og at gennemfre disse ml .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , nr jeg betragter de mange politiske og finansielle kriser i verden , s m jeg konstatere , at euroland er et stabilitetsland .
Jeg er glad for , at vi ikke fulgte dem , der i dette forr talte om euroen som en for tidlig fdsel .
Dem , der nvnte den asiatiske model som forbillede , kan man vel ikke finde p.t. , fordi de er ved at brnde deres taler .
<P>
Jeg vil i min tale koncentrere mig om situationen i Rusland .
Det demokratiske og stabile Ruslands enhed er af allerstrste interesse for os europere .
Et sdant Rusland , der er en ligeberettiget partner for Den Europiske Union og NATO , kan bidrage vsentligt til stabiliteten og den positive udvikling i Europa .
Derfor er det ndvendigt , at de pgldende reformer gennemfres i Rusland , og disse reformer er ene og alene Ruslands eget ansvar .
Vi kan yde sttte og give hjlp til selvhjlp , sledes at det kan lykkes at overvinde byrderne fra Sovjetregimet og plankonomien .
I den forbindelse skal vi ogs tale om grundlaget . Dette grundlag er f.eks. en fungerende forvaltning , der er en afgrende betingelse for , at en social , miljpolitisk og isr konomisk udvikling kan gennemfres , og at der er et fornuftigt og afbalanceret interaktivt forhold mellem central magt og regional magt .
Kun p denne mde kan retsstatsprincippet sikres og en social markedskonomi gennemfres , der skaber det tvingende ndvendige fremskridt ; en social markedskonomi , der efter vores opfattelse ogs er udformet ved hjlp af rammebetingelser p det sociale omrde og p miljomrdet .
<P>
Jeg er enig med hr . Swoboda : Det var sikkert en stor fejl , at vi europere ganske vist kom med pengene , men at vi overlod rdgivningen til mange Harvard-professorer , der prdikede den rene markedskonomi dr .
Jeg mener , at en sdan social markedskonomi , der tager hensyn til alle disse strukturer , isr ogs skal styrke de sm og mellemstore virksomheder i Rusland , der er grundlaget for konomisk udvikling .
Disse strukturer er ubetinget ndvendige for at bringe orden i de offentlige finanser , opn skatteinddrivelse , bekmpe korruption og organiseret kriminalitet .
Vi skal ogs sge efter muligheder for at genvinde de USD 150 milliarder , der er kommet i private hnder i Rusland og uden for Rusland , til den konomiske udvikling i Rusland .
<P>
Det er vigtigt for os , at der udvikles demokratiske strukturer og opstr partier p landsplan .
Jeg hber , hr . Van den Broek , at sttten fra Den Europiske Union - f.eks. fra Tacis-programmet - tilpasses til disse krav , men det kommer vi sikkert til at tale mere om i detaljer .
For at stte vores standpunkt igennem i forbindelse med forberedelserne af et G7-mde er det ndvendigt , at de europiske deltagere koordinerer G7 .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , man lser ikke den russiske krise , som man helbreder en person , der er forklet .
<P>
Der er rigtigt mange , der har undervurderet omfanget af den politiske , konomiske og sociale udfordring , russerne blev stillet over for , da det kommunistiske regime brd sammen , og Sovjetunionen holdt op med at eksistere .
Det vil i vrigt vre lige s illusorisk at regne med , at dette store land vil vende tilbage til kommunismen , som det ville vre dumt at tie om det bidende nederlag med at stte reformer i gang , hvilket i srlig grad reducerer alternativerne i den nuvrende situation .
<P>
Vi hjlper ikke Rusland med at komme ud af ddvandet ved blot at pege fingre ad de ansvarlige eller indlysende ansvarlige for den nuvrende krise i Rusland , uanset om det drejer sig om IMF eller andre aftaler .
<P>
Jeg kan kun fuldt ud tilslutte mig den analyse af den aktuelle situation i Rusland , som Kommissionens formand netop har forelagt os .
Jeg vil dog gerne tilfje , at uanset hvilke reformer russerne mtte forpligte sig til - reformer , der frem for alt skal f institutionerne til at fungere bedre og genskabe den store budget- og makrokonomiske balance - s kan de ikke , selv ikke med den bedste vilje i verden , helt alene komme ud af krisen .
De er i hvert fald p kort sigt under alle omstndigheder afhngige af bistanden fra deres EU-partnere , med hvem de fra nu af indgr i et skbnefllesskab , ikke kun hvad angr sikkerheden .
Det er ikke nok , at denne bistand blot bestr i , at man endnu en gang pumper nogle milliarder ecu ind i kredslbet .
Nr det nu er ndvendigt at udstede ln , s lad os gre det p en bedre mde , for den ligegyldighed og lemfldighed , der prgede accept af lngivning i 70 ' erne til lande med mellemhje indtgter er skoleeksempler p , hvordan man ikke skal gre det .
<P>
Det forekommer mig ogs helt ndvendigt p lngere sigt at udvide samarbejdet p alle omrder , politisk , konomisk og administrativt , og jeg vil gerne tilfje , mellem EU ' s borgere og borgerne i Den Russiske Fderation for ogs at gre fremskridt lokalt , menneskeligt og p det mikrokonomiske plan .
Det er kort sagt ndvendigt at investere personligt p alle omrder .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Hr. formand , en storm er get over Rusland i sommer , og dette har frt til hurtige konklusioner om , at overgangen til demokrati har slet fejl , og at kommunismen er vendt tilbage .
Men inden vi kommer med lsninger er det vigtigt at forst , hvad der egentlig er sket .
<P>
Baggrunden for krisen er en ubestridelig konomisk katastrofe .
Rublen er brudt sammen . Regeringen har devalueret den og blokeret svel udenlandsk som indenlandsk gld .
Priserne er lbet lbsk , de fattiges konomier er get i oplsning , og befolkningen frygter , at den kommende vinter bliver frygtelig uden hverken forsyninger eller varme .
Det er en skrmt befolkning , der midt i alt kaos leder efter en vej ud af ulykken .
<P>
Skyldes denne krise reformpolitikken ?
Nej , rsagerne til krisen er frst og fremmest politiske .
Hele denne sommers krise har frst og fremmest vret politisk , selvom dens udtryk har vret konomiske .
Ruslands lidelser skyldes ikke for mange reformer , men nrmere mangelen p gennemfrte reformer , p grund af modvilje fra det politiske system .
Siden 1992 har den russiske ledelse nemlig bestet af to modstridende legitimiteter : prsidentens og Dumaens , begge et resultat af den almindelige valgret .
<P>
For at rde bod p dette , tildelte man i den russiske grundlov i 1993 prsidenten betydelige magtbefjelser og gav Dumaen mulighed for at blokere alle beslutninger og reformer .
Denne systematiske blokering af alle reformer , isr af skattereformen og reformen angende ejendomsretten til jord , har haft dramatiske konsekvenser .
Da Dumaen afviste skattereformen , fratog den staten muligheden for at forhje skatterne , hvilket var en ndvendighed for at den kunne fungere , og en stat uden finansielle midler eksisterer ikke .
Rusland har en magtfuld prsident , der leder en spgelsesstat .
Hvad er demokrati , hvis der ikke er nogen stat ?
<P>
Den anden reform , som konstant udskydes , glder ejendomsretten til jord .
Dette har standset udviklingen i det private landbrug i Rusland , og regeringen har pludselig mttet importere for at kunne ernre sin befolkning . Dette er fuldstndig absurd i en stat med s gode landbrugsmuligheder .
Staten er i dag i betalingsstandsning , den kan ikke klare det mere .
Hvis der bliver hungersnd i Rusland skyldes dette ikke reformerne , men det faktum at de ikke er blevet gennemfrt .
<P>
Den politiske krise , som er fremkaldt af den udvende magts lammelse , begyndte alts ikke i sommer .
Den var forudsigelig , og man har intet gjort for undg den .
Den blev bare fremskyndet af den asiatiske krise og kursfaldet p rstoffer , og det var gennem salget af disse rstoffer , at Rusland fik strstedelen af sine midler .
Men farlige politiske kriser kan , hvis de ikke ender som en katastrofe , vre gavnlige .
Det er mske det , der sker i Rusland i jeblikket .
<P>
Denne farlige situation forstrkes af to aspekter , dels en befolkning , der ikke lngere har tillid til dem , der styrer landet og heller ikke til politik i det hele taget , dels et land , der splittes , hvor regionerne bliver mere og mere indadvendte , da der ikke findes nogen stat , og da truslen om en eksplosion vokser . P trods af dette er Rusland ikke druknet i gadens kaos , anarki eller i et politisk eventyr med en nyoplrt diktator .
<P>
Jeltsins og Dumaens aftale om at udnvne Primakov til premierminister har standset krisen - for en periode i hvert fald .
Der er ved at komme en ny magtbalance .
For frste gang har regeringschefen sin egen legitimitet , og Dumaen , som har tildelt ham denne , er ndt til at sttte ham , selvom kommunisterne ikke er meget for det .
Prsidenten har indirekte mttet give afkald p en del af sin magt . Der er alts nu ved at tegne sig et politisk system , der er mere velafbalanceret , mere demokratisk .
Det er ndvendigt at indfre dette i den russiske forfatning og dermed stoppe de nyttelse kampe , der stter alle magtcentre op imod hinanden og paralyserer dem .
Kommunisterne kommer til at indg i regeringen , men dette betyder ikke , at de overtager den . Det betyder blot , at de ikke lngere kan njes med at kritisere og blokere .
<P>
Og det faktum , at Primakov i gr udnvnte den reformvenlige vicepremierminister , Alexander Chokhine , er et tydeligt bevis p , at Primakov ikke bare er en KGB-chef , som man har kaldt ham .
Han er snarere en mand med autoritet , som ikke er Dumaens gidsel .
Ingen i Rusland , ikke engang Ziouganov , vil g tilbage i tiden , men alle russere er klar over , at de med den krise , de befinder sig i i jeblikket , alle m deltage i den demokratiske forandringsproces , og dette inkluderer ogs kommunisterne .
Det er dette , man skal have forstelse for , hvis man nsker at hjlpe Rusland p en god mde og ikke fortstte med at give finansiel sttte fuldstndig ukontrolleret .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , to samhrende dele af den samme verdenskonomi , realkonomi og papirkonomi , lever hver for sig .
Papirkonomi er boblekonomi .
John Maynard Keynes kaldte den kasinokapitalisme .
Verden er et elektrificeret kasino , hvis spilleindskud er forskellige brsprodukter .
Ude i verden bruges hver dag tres gange mere valuta end der behves til betalingerne i verdenshandelen .
Det er derfor verdenskonomien er ustabil .
Bankerne og andre kasinospillere i verden investerede midler i elektrisk form i Fjernsten , Rusland og Latinamerika i hb om at opn gevinster .
Midlerne blev brugt til forkerte forml .
Kapitalmarkedet blev ramt af inflation .
Nr boblen brister , kan flgerne vre en verdensomspndende deflation .
Krakket i Asien blev betalt af midler fra IMF .
Dens midler rkker ikke til andre .
Gennem IMF er vi nu alle kommet p betalingslisten .
IMF krver forhjede medlemstilskud af sine medlemslande og en srlig NAB-ordning .
<P>
Jeg sprger , hvem redder vi egentlig med IMF ' s midler ?
Jeg svarer : spekulanter , kasinospillere og rvere .
I Rusland har de vestlige banker med en tysk ledelse investeret mske ECU 100 milliarder sdanne midler , som de russiske mafialedere har gencirkuleret tilbage til vesten i deres eget navn .
Glden blev i Rusland , pengene kom retur til Vesten .
Skal Vesten ved en overnational socialisering af den russiske gld vre med til at fastholde magten hos mennesker , som trlbinder folket med penge og fjernsynsapparater ?
Skal Vesten redde en prsident i navn af en sdan fornyelsespolitik , som er ddsdmt af det russiske folk ?
Fattigdom , fortvivlelse og sult er historiske dommere .
Europa har nu behov for en genrejsning af venstrefljlstankegangen .
De borgerlige har delagt deres egne alternativer og udsigterne til at redde krisen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. kommissr , ret reprsentant for Rdet , Rusland er et godt eksempel p , at en konomisk transformationsproces skal knyttes umiddelbart til de positive resultater i den demokratiske udvikling .
Demokratiet blev i den grad beskadiget med parlamentets beslutning i Moskva i 1993 , at det indtil nu ikke har genvundet den ndvendige trovrdighed i befolkningen .
Vesten har ignoreret denne kendsgerning og fortsat satset p Jeltsin som garant for demokratiet .
<P>
Men virkeligheden i Rusland er en anden .
Virkeligheden er : 80 % mneskinsarbejde , og Vestens neoliberale koncepter er slet fejl i den russiske virkelighed .
Det er en illusion at tro , at Rusland blot skal fre de reformer , som IMF og Verdensbanken har nsket i syv r , til et hurtigt positivt resultat , og s vil alt blive godt .
For hvordan , nr den statslige orden er brudt sammen ?
Den del af befolkningen , der lever under eksistensminimum , har for lngst net middelstanden , og i betragtning af den truende vinter stoler befolkningen dr kun p sig selv og ikke p de store ord fra indenlandske og udenlandske politikere .
Denne dybe tillidskrise fratager p.t. politikerne muligheden for en demokratisk opbygning .
Men jeg har indtryk af , at vestlige politikere er mindre interesserede i disse kendsgerninger end i , at leverandrerne af yoghurt og ost fra Vesten har mistet et marked , og at containerne nu trner sig op i Rotterdam .
Men de vestlige konomiske relationer skal udformes sledes , at de sttter et stabilt konomisk system med kologiske og sociale betingelser og ikke undergraver transformationsbestrbelserne i Rusland .
Den vestlige sttte skal derfor bidrage til en overvindelse af denne dybe tillidskrise og anerkende genopbygningen af det sociale sikkerhedssystem og styrkelsen af demokratiet som jvnbyrdige hovedpunkter !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , det er nu min tur til at tale om Rusland , og min kollega , Henri de Lassus , vil komme med et indlg vedrrende den konomiske krise i Asien .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Rusland gennemgr en svr krise .
Den finansielle , konomiske og sociale krise er s stor , at man kan tale om bankerot .
Der er ligeledes en politisk krise : Jeltsins tab af autoritet , besvr med at finde en premierminister , en paralyserende modstning mellem Dumaen og den udvende magt osv .
<P>
Jeg vil dog gre opmrksom p , at uanset hvor alvorlig den politiske krise er , s har den hele tiden holdt sig inden for de institutionelle rammer og den russiske grundlovs bestemmelser .
Dette er et meget vigtigt punkt , da vi taler om et land , hvis demokratiske traditioner endnu er meget svage , og vi br derfor understrege og sttte dette .
<P>
Med denne mangesidige krise foran os , er det ndvendigt , at vi analyserer vores politik over for Rusland .
Enhver uklarhed fra EU ' s side kan have katastrofale flger for den russiske fderation , ogs selvom Ruslands fremtid selvflgelig hovedsageligt ligger i russernes egne hnder .
For vrigt vil jeg gerne byde delegationen p tilhrerpladserne af medlemmer fra den russiske Duma velkommen .
<P>
Frst og fremmest er det med glde , at jeg konstaterer , at ingen her er ude p at frigre EU fra sine forpligtelser over for denne store nabo og meget vigtige partner .
Jeg tror nemlig fuldt og fast p , at det er yderst ndvendigt , at vi med alle mulige midler fortstter vores samarbejde og sttte .
Den russiske befolkning har brug for at mrke , at den europiske familie forstr den og sttter den .
Det ville vre s nemt for de ekstreme nationalister i Rusland at give et billede af Den Europiske Union som en organisation bestende af rige egoister , der nyder godt af Ruslands ulykke , og det ville vre s farligt !
Lad os srge for , at vi aldrig kommer til at muliggre denne fortolkning , da dette kunne fremkalde de vrste xenofobiske reaktioner i Rusland .
<P>
Vores samarbejde og sttte skal dog reformeres .
Det har formand Santer og flere kolleger i vrigt netop erkendt .
Det er ikke frste gang , at europiske parlamentarikere udtrykker et vist forbehold , eller rettere kritiserer , ikke bare IMF ' s , Verdensbankens og Vestens politikker generelt , men ogs EU ' s politik , f.eks. Tacis-programmet .
<P>
P grund af tiden vil jeg fatte mig i korthed og sige , at vi ofte har stttet oprettelsen af en markedskonomi , hvilket er udmrket , men med den forudstning , at det russiske samfund har den basis , der skal til , for at en markedskonomi kan fungere .
Denne frste hypotese har dog vist sig at vre forkert .
Rusland er hverken Polen , Ungarn eller Tjekkoslovakiet .
Af historiske rsager , som man ikke m glemme , havde Rusland i 1991 intet fundament for en sand retsstat , heller ikke den mentalitet og det samfundssind , der var ndvendigt for at undg , at det frie marked skulle udvikle sig til en jungle , hvor alt er tilladt , og tilmed uden bremser , herunder - og endda i meget stor udstrkning - mafiametoder .
<P>
Grundlggende reformer der omfatter et reelt og velfungerende skattesystem , en udlodning af jorden , overholdelse af aftaler og kontrakter og et minimum af sociale rettigheder og social beskyttelse er endnu ikke opnet i en sdan grad , at der er basis for de subtile reformer , Vesten krver .
Man mangler stadig at gennemfre disse grundlggende reformer samt en mentalitetsndring .
Det er her , vi hovedsageligt m mobilisere vores rd og sttte med forhbning om , at det lykkes Primakovs regering at klare den store udfordring , der hviler p dens skuldre .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , i januar meddelte hr. de Silguy os , at den asiatiske krise kun ville have en marginal effekt p vores konomier .
En strk euro skulle som en lynafleder p magisk vis beskytte os fra enhver form for turbulens .
Men vi har vret tvungne til at ndre mening , og vi har sandsynligvis den vrste tid foran os .
<P>
I forbindelse med den russiske krise har hr . Santer taget det samme skjold frem igen , hvilket uden tvivl er lavet af rustfrit stl .
Takket vre den kommende euro skulle vi p den ene eller den anden mde vre sikret .
Er det ikke rimeligt arrogant p den mde at profetere , at den russiske krise , vi ikke kunne forudse , ikke skulle have nogen strre indvirkning p vores konomiske og monetre udvikling ?
Der skal bestemt ikke lgges skjul p krisens omfang .
Man br i vrigt identificere de umiddelbare rsager til krisen , isr det pfaldende ansvar hos et kommunistdomineret parlament , som har blokeret for den rammelovgivning , der er ndvendig for at oprette en retsstat .
<P>
Det er sandt , at de russiske banker , der er svage og delagte , har vret uforsigtige .
Med gld i dollar og reserver i rubler kan de i dag ikke lngere opfylde deres interne og eksterne forpligtelser .
Sparere og investorer har mistet tilliden til bankerne .
Bankerne har vret ofre for en alt for stram pengepolitik , og fra disse er der sket en enorm pengeflugt . Den internationale korruption har nydt godt af dette , og en stor del af den vestlige sttte er p denne mde blevet opslugt .
Men hvis fejl er det ? Skylden m frst og fremmest lgges p Dumaen , som ikke har villet give den rammelovgivning , der skal til for at f et velfungerende banksystem .
Og hvem kan pst , at det russiske banksystems sammenbrud ikke skulle have nogen alvorlig indflydelse p vores ?
<P>
Nr staten i dag er magtesls og ude af stand til regelmssigt at betale sine ansatte , skyldes det s ikke fremfor alt , at Dumaen ikke har villet vedtage skatteloven og at den med et hav af ndringsforslag har lammet forslaget til et skattesystem ?
Da staten ingen skatteindtgter har , mangler den ressourcer , og den medvirker magtesls til , at landet splittes og lader p den mde regionale feudalherrer og mafiagrupper overtage den reelle magt .
Primakov har to store opgaver foran sig : genoprette statens autoritet og landets enhed .
<P>
Nr et europisk folk , nemlig det russiske , til vinter er truet af en sand hungersnd , hvor r 2000 str for dren , skyldes det s ikke Dumaens totale blokering af loven om ejendomsret , hvilket har blokeret totalt for en udvikling af landbruget ?
For at ernre sin befolkning , som bor p de bedste jorder i verden , m Rusland derfor importere enorme mngder af vores fdevarer , selvom de i dag stort set ikke kan betale for dem .
Og vil dette ikke f en alvorlig indflydelse p os og isr p vores landbrugs- og fdevareindustri ?
<P>
Det er derfor p hje tid , at vi totalt reviderer den fejlagtige indfaldsvinkel , vi har haft indtil nu . Lad os holde op med at rbe : Reformer !
Reformer !
Lad os holde op med at spilde vores skatteyderes penge p sttteprogrammer , der alligevel aldrig bliver evalueret !
Lad os i stedet for yde en seris og omfattende hjlp , s Rusland kan uddanne nye ledere , der er kompetente og rlige . Dette er hvad Rusland har brug for nu og her for at kunne genoprette statens autoritet , f administrationen til at fungere og f gang i konomien .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , den konomiske krise , der har ramt Rusland , og som flge heraf ogs finansmarkederne i andre lande , har sin rod i en politisk krise , som har varet i lang tid .
Af uforklarlige rsager har hverken Den Europiske Union eller andre stater eller indflydelsesrige institutioner vret tilstrkkeligt opmrksomme p denne politiske krise , og de har ikke fremsat nogen forslag til , hvordan man kunne gribe ind .
Den politiske krise i Rusland betyder , at der i de sidste par r ikke rigtigt er blevet sat gang i liberaliseringen af markedet eller af demokratiseringen af adgangen til dette marked .
Efter det kommunistiske systems sammenbrud er privatiseringerne nemlig ikke sket til gavn for befolkningen . De har derimod vret et instrument , som har givet visse kaster fra det kommunistiske magtapparat en enorm fortjeneste og magt , og de har i nogle tilflde bidraget til at berige nogle organisationer , der er beslgtede med den kriminelle underverden .
<P>
Reformer som skattereformer eller landbrugsejendomsreformer er stadig nsketnkning for det russiske folk , og begivenheder , der foruroliger os alle , ssom bombeangrebet p det russiske parlament , burde have vist Den Europiske Union , at man stadig var langt fra demokrati og normale tilstande .
Jeg kan f.eks. nvne de europiske tjenestemnd i Rusland , som gjorde opmrksom p , at Ruslands og nabolandenes luftflder var i en meget farlig tilstand , men der var ingen , som p noget tidspunkt foretog sig noget i den forbindelse .
Som medlem af den delegation , der var udsendt til Moskva , har jeg selv vret vidne til nogle helt utrolige situationer .
<P>
I dag drejer det sig derfor ikke om , at vi skal godkende den ene eller den anden regeringskoalition , men om at vi med diplomatiets hjlp skal anmode om og ogs opn , at de russiske politikere gr en indsats for at fremme og ivrkstte de konomiske og sociale reformer , der er ndvendige for at sl ind p den vej , som Unionens udenrigsministre omtalte den 9. september i Salzburg .
Herudover har Den Europiske Union to krav : Dels er det ndvendigt , at Unionens regeringer optrder p samme mde over for alle de internationale institutioner - Valutafonden , Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling osv. for at kunne tage hjde for begivenhederne , fr de sker , og for at kunne gribe multilateralt ind , nr kriserne bryder ud ; og dels er det med hensyn til Rusland ndvendigt med sttteforanstaltninger og indgreb , der besluttes af Unionens institutioner , s man undgr det , der ofte er sket fr , nemlig at foranstaltningerne trffes af de enkelte regeringer i spredt rkkeflge alt efter , hvordan det nu passer sig for den ene eller den anden nationale konomiske magt eller produktionsmagt .
<P>
Lad os ivrkstte denne anden sjle , som stadig mangler p mange omrder og inden for mange sektorer , hvor den kunne gre sin innoverende virkning gldende uden at tage hensyn til de gamle alliancer , som lammede ethvert europisk initiativ .
Det er muligt at handle , hvis blot Europa nsker det .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , kre kolleger , rede medlemmer af den russiske Statsduma , i min egenskab af formand for Rusland-delegationen kan jeg forsikre Dem om , at Parlamentet flger udviklingen i Rusland konstant og med stor interesse .
Indtrykket af og hbet om , at reformerne var begyndt at batte , er i de sidste uger og mneder imidlertid faldet eftertrykkeligt til jorden .
Alle ndede lettet op i Rusland og i den vestlige verden , da vores kolleger i Dumaen tog det frste skridt vk fra den politiske krise med det enstemmige valg af Jevgenij Primakov til ministerprsident .
Denne politiske krise er dog kun et spejlbillede af og et symptom p den strukturelle krise i hele landet .
Det egentlige problem - det ser vi alle klart - bestr i , at linjerne for en grundlggende ny start i den russiske konomi ikke er fastlagt .
<P>
Den russiske konomi mangler skelettet .
Med de hidtidige foranstaltninger er det ikke lykkedes at skabe nye juridiske rammer for de konomiske aktiviteter .
Der er ingen plidelige betingelser , som virksomhederne kan stole p .
Der er ingen tvivl om , at utilstrkkelige regler p skatte- og bankomrdet og inden for kb af fast ejendom har bidraget til den aktuelle trsteslse situation .
Da betingelserne for udviklingen af en konjunktur mangler , kunne desuden kun nogle grupperinger i det russiske samfund virkelig deltage i den hidtidige reformproces .
<P>
For f mennesker i Rusland har oplevet en konkret forbedring af levevilkrene med de hidtidige foranstaltninger .
For mange mennesker lever i den bitterste fattigdom i Rusland .
Det er af afgrende betydning for Ruslands fremtidige udvikling , at der under den nye ministerprsident dannes en stabil regering , som har rygdkning fra parlamentets side .
Kun p disse betingelser vil det lykkes den nye russiske regering at stoppe lammelsen af det politiske system og at tage fat p de grundlggende reformer , der i dag mere end nogensinde fr er tvingende ndvendige .
<P>
Som De ved , holdes der p.t. mde her i Strasbourg i det parlamentariske samarbejdsudvalg , som min kollega Vladimir Rischkov og jeg har ledet , siden partnerskabs- og samarbejdsaftalen trdte i kraft .
Jeg vil gerne i den forbindelse love vores russiske partnere bistand fra Den Europiske Union .
Netop Europa-Parlamentet vil gre alt , hvad der er muligt , for at sttte de fortsatte reformer gennem vores nu allerede vante konstruktive dialog med kollegerne fra Statsdumaen .
Vi skal dog ogs overveje , om Tacis-programmet i sin nuvrende form opfylder kravene vedrrende situationen i Rusland .
<P>
Jeg vil ogs gerne opfordre Dem , kre kolleger fra Dumaen , til at stte ansvaret for Deres land verst p dagsordenen i de kommende uger og mneder og gre Deres til at lse de prekre problemer .
Hertil hrer isr , at De hurtigt vedtager de lnge nskede og ndvendige lovgivningsprojekter .
Det er nu Deres ansvar at skabe de juridiske rammer for konomien , som Deres land har s strkt brug for .
I den betydning nsker jeg for det russiske folk , at dets politikere frer det ind i et bedre nyt rtusinde .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kommissrer , da sommeren kom , var vi endnu ved godt konomisk helbred , men efter kort tid gav en vind fra Stillehavet os influenza , Amerika blev smittet , Sydamerika blev ramt , og nu sklver hele jordens befolkning .
Jeg ser for et jeblik bort fra Rusland , som allerede fr dette viste tegn p svaghed .
<P>
Men hvad er rsagen til dette verdensomspndende sammenbrud ?
Vi hrer allerede detaljerede forklaringer p grundene - diagnoser , som man normalt kender efterflgende .
<P>
Men problemet ser ud til at gentage sig .
P trods af de store fremskridt inden for alle teknologiske omrder , holder prognoserne p omrdet ikke , og vi fr som regel frst besked , nr disse allerede er indtruffet .
De konomiske forudsigelser i Europa ser lige nu meget gode ud med undtagelse af tallene for de erhverv , som handler meget med de spansktalende lande i Amerika , Japan og Rusland .
<P>
I gr hrte vi netop i Delegationen for Forbindelserne med Rusland reprsentanter fra Dumaen - som jeg hilser herfra og nsker al mulig held og lykke med den svre opgave , der venter dem - redegre for den aktuelle situation , som faktisk ikke er et sprgsml om finanskrise , men derimod om en krise , som er konsekvensen af total mangel p orden , struktur , skatterammer og mange , mange flere mangler .
Det er uforsteligt , hvordan et land som Rusland med alle dets skatte kan vre det land , som er tttest p fallittens rand .
Det er ndvendigt at yde sttte med alle vores metoder og systemer , s de kan hjlpes ovenp igen .
Men ikke konomisk sttte , som ingen ved , hvor havner .
Jeg henleder opmrksomheden p humanitr sttte , som kan vre en lindring for sulten , for , som en finsk kollega sagde i gr p fromtalte mde , er det ikke udelukket , at den finske grnse vil blive besat af russere , som vil blive drevet af sult .
<P>
Under alle omstndigheder er det bedste rd i tider med forvirring ikke at f komplekser .
Lad os fortsat benytte os af de bedste konomiske muligheder , som bestr af liberaliseret handel og en global investeringsramme under internationale institutioner ssom Verdenshandelsorganisationen , Den Internationale Valutafond og Verdensbanken .
Det er p dette omrde , vi skal g i dybden og vre ihrdige .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , nr spekulationsbobler brister , kan nationale konomier rammes af konjunkturafmatning .
Det frer uundgeligt til krav om kontrol med kapitalbevgelser og spekulative investeringer .
Men valutakontrolforanstaltninger giver uundgeligt tilbageslag for de lande , der mtte ptvinge sdanne .
<P>
Denne finansielle krise kan muligvis omgs ved en samordnet nedsttelse af de vestlige rentesatser , ved en flles indsats omkring finansiel hjlp til tredjelande , hvor de kan bruge en sdan og ved en bedre international regulering og et velbegrundet tilsyn med banksektoren .
Men det kan ikke gres , hvis der er politisk lammelse i Vesteuropa .
<P>
Helt rligt er tiden nu inde til , at Kommissionen fr taget sig sammen .
I sidste mned ld kommissr de Silguy som Cliff Richard i sangen :  We ' re all going on a summer holiday  .
Og i gr aftes ld kommissr Van den Broek , som om han led af Beatlemania :  You don ' t know how lucky you are to be back in the USSR  .
<P>
Mente Kommissionen det alvorligt , da den for et par uger siden beskrev krisens konsekvenser for EU og dens ansgerlande som  begrnsede  ?
Vi befinder os i en alvorlig situation .
Vi vil mske komme til at opleve en tilbagevenden til plankonomi i Europa .
Vi har brug for en beslutsom indsats .
Fremskynd tidsplanen for tiltrdelsen .
Bekmp fortalerne for protektionisme og st fart i lanceringen af euroen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg vil gerne byde delegationen fra Dumaen velkommen .
Jeg har lyttet til mange gode rd til Parlamentet og den nye russiske regering .
Men kan EU ikke selv drage lre af den finansielle krise , der konstant er vokset siden maj 1997 ?
Vi skal ikke vide os sikre alt for let .
Den konomiske og sociale situation i vores egne lande ville ikke kunne forblive upvirkede af en lavere vkst i verdenskonomien under en lngere periode .
Vi m derfor gre noget . Det er her problemet ligger for tilhngerne af en ortodoks pengepolitik .
For at f gang i vksten igen m vi lade vre med at vre s besatte af den pstede inflationsfare og den ultrarestriktive penge- og budgetpolitik . Den globale situation har ndret sig .
Det ville vre uansvarligt ikke at tage hensyn til dette .
<P>
Dette har selv G7-landene indset for frste gang i forgrs . De konstaterer i deres meddelelse , at  risici for verdenskonomien har ndret karakter .
  Inflationen er lav  , understreger de og peger samtidig p den faldende eftersprgsel .
Den konomiske presse blev overrasket over dette opsigtsvkkende initiativ , som , den mener forstrker hypotesen om en flles monetr afspnding .
Men ud af de syv indgr der fire EU-medlemsstater , hvoraf ikke frre end tre kommer til at deltage i det kommende eurozone .
Det ville vre logisk , hvis ogs EU tog et sdant opsigtsvkkende initiativ og ndrede sine prioriteter for p ny at fremme en strkere realvkst .
Men dette er ikke Den Europiske Centralbanks holdning i dag . Dens direktr , hr .
Duisenberg , har netop helt klart erkendt , at  det er indlysende , at det konomiske og finansielle milj for det kommende eurozone er blevet mindre gunstigt , og at den nuvrende krise uden tvivl kommer til at bremse vksten . Men derefter gentager han sit unikke credo : budgetdisciplin .
<P>
Med en sdan modsigelse og p grund af den ekstremt alvorlige situation , foreslr jeg , at Parlamentet inviterer ECB ' s direktr til at komme og forklare sig .
S kunne Europa-Parlamentet udve sin rolle som demokratisk kontrol med denne institution og under en debat fremstte sit eget syn p tingene som reprsentanter for de borgere , der har valgt os .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , hr . Santer har utvivlsomt ret p t punkt .
Der er ingen vej tilbage !
Man sger nye former for global regulering af global governance , for fornyelse af en reguleret markedskonomi , hvor tillgsordene social og kologisk ikke blot er et nske , for alene derigennem kan det undgs , at netop de svageste nationalkonomier igen og igen bliver til en overtryksventil for en global strukturkrise i verdenskonomien .
<P>
Clinton , der jo stadig frer politik , sger styrken i det internationale finanssystem .
Selv de verste ansvarlige for IMF taler om ndvendigheden af kontrol af kapitalbevgelser som et centralt element i en ny international finansarkitektur .
G7-landene taler , som vores kollega Wurtz netop sagde , igen om en genoplivning af den effektive eftersprgsel .
Kort sagt , i dag handler det om en socialkologisk regulering af verdenskonomien som fllesnvner for den velforstede egeninteresse fra et Europa , der er styrket ved hjlp af en rigtigt implementeret euro , og for befolkningernes interesser , der p.t. krnkes igen og igen , og som p kort sigt netop ikke kan anvendes til kapitalakkumulation .
<P>
Derfor har vi brug for skrddersyede overgangsprogrammer , der bres af den ndvendige brede og sociale politiske konsensus p grundlag af et historisk kompromis , i stedet for en nationalkonomi og en social destruktiv strukturtilpasningspolitik .
<P>
Det , det handler om i dag , er muligheden for , at det srgelige kapitel af neoliberal kasinokapitalisme slutter endegyldigt og uden sammenbrud for det store flertal af menneskeheden , at vi sender boblen kontrolleret tilbage i stedet for at lade den eksplodere .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus Saint Genis">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance har ikke nsket at tilslutte sig forslaget til flles beslutning om den globale , konomiske krise , der kommer til afstemning i morgen formiddag .
Denne beslutning forekommer os faktisk ikke at vre srlig betydningsfuld set i forhold til de opgaver og ansvar , Den Europiske Union har for jeblikket .
<P>
Stillet over for en krise , der ryster hele Asien , Rusland og Latinamerika , har vi ret til at forvente af vores Parlament , at det vedtager forslag , der sigter bredere og mere prcist .
Vi glder os over euroens stabilitet , en euro , der er skabt for at give sammenhng og stabilitet p det monetre omrde i EU ' s lande .
Euroen lner sig op ad de konomier , der er strke , organiserede og kontrollerede .
Medlemsstaternes administrationer er , uanset den kritik vi af og til giver dem , solide , og de tager hensyn til nsten alle de bevgelser , der foregr i forretningsverdenen .
Vores institutioner er dannet langsomt , og de stttes utvetydigt og demokratisk af alle Unionens befolkninger .
Dette er rsagen til , at euroen grundlggende er stabil og solid .
<P>
Rusland og strstedelen af de konomier , der er p vej , har desvrre institutioner , der er skrbelige , af nyere dato , og som kun har ringe sttte fra et solidt demokratisk grundlag .
Deres administrationer synes i hj grad at vre gennemsyrede af korruption .
De styrer kun en del af de konomiske aktiviteter . Resten udfolder sig i parallelle eller mafialignende konomier , der skummer flden fra de konomiske indprjtninger , deres lande fr fra det internationale konomiske samfund .
Alligevel fortstter institutioner som Den Internationale Valutafond med at yde ln til disse lande , idet de krver , at de skaber orden i deres konomier eller institutioner uden at have midler til reelt at blive hrt , og de placerer sig i en forsvarsposition , hvor det er bedre at fortstte med at give ln uden at hbe p at f pengene retur af angst for , at der ellers ville opst et endnu strre kaos .
<P>
Stillet over for disse problemer begrnser vi os i denne beslutning til at krve en reform af de internationale konomiske institutioner , uden at sige hvorfra disse skal hente deres styrke , og idet vi lader det skinne igennem , at de simpelthen kan forblive teknokratiske .
Vi ville have foretrukket , at man klart angav , at videreudviklingen af den globale vareudveksling peger p , at man m oprette en global konomisk regulerings- og kontrolinstans , der hviler p et reelt demokratisk grundlag .
Vi ville ogs have foretrukket , og det er vores ndringsforslag , at man konstaterede Den Internationale Valutafonds relative fiasko , hver gang den henvender sig til regeringer og administrationer , der er drligt forberedte p markedskonomiens mekanisme , fordi den ikke tager hensyn til den delggende virkning fra parallelkonomierne , og den ikke vurderer de sociale konsekvenser af de tiltag , den foreslr .
Vi ville have foretrukket - og det er et andet ndringsforslag - at man havde planlagt en trovrdig fremgangsmde for regulering af kapitalbevgelserne , isr gennem indfrelsen af en international skat p vareudvekslinger .
<P>
Kraften i de kommentarer , kommissionsformand Santer fremsatte her i formiddags til de srlige udtalelser om situationen for den russiske konomi og deres institutioner , viser alvoren i de problemer , vi trkker frem .
Kun en meget fast holdning fra EU ' s side vil vre i stand til at omforme den nuvrende krise til en nyttig fase frem mod globale fremskridt .
Vi nsker , at udvidelsen frem mod en social markedskonomi bliver vurderet i hvert enkelt af de pgldende lande i forhold til deres institutionelle kapacitet til at skabe rammer og bestemmelser .
Det er Unionens rolle at hjlpe og accelerere indfrelsen af retsstaten og de demokratiske institutioner , der er ndvendige for at gre de nye markedskonomier levedygtige .
Vi tror , det er den rolle , verdens befolkninger forventer , vi indtager .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg vil godt frst byde velkommen til delegationen fra den russiske Duma , der besger os her i Strasbourg i dag , og dernst m jeg sige fra over for Vestens hykleri i forholdet til Rusland .
<P>
Officielt er der naturligvis tale om venskab , det hrte vi nu til morgen . Men i realiteten er jeg bange for , det er noget andet .
Den store historiker fra det antikke Grkenland , Thucidides , sagde , at der generelt var tre begrundelser for den politiske magt : interessen , frygten og forfngeligheden .
Vestens forfngelighed er tydelig .
For os er det alt for ofte rigdommen og menneskerettighederne , og vi tilskynder vores russiske venner til at efterligne os , som var vi en hjerestende race .
<P>
Vestens frygt over for Rusland , ogs selvom den ofte er skjult , er fuldstndig reel .
Hbet gr selvflgelig p at udslette landets militrstyrke og gradvist opsplitte dette enorme landomrde .
Interessen er den afgrende begrundelse .
Det drejer sig om ved hjlp af Vestens indtgter konomisk set at kolonisere Rusland .
Kraftige vestlige konomiske interesser presser helt klart i den retning .
Det er de samme interesser , der presser p for at ge den transatlantiske integration , der vil betyde , at EU m acceptere en situation , hvor vi for altid vil vre underlagt supermagten USA .
<P>
Det er sdan , tingene i virkeligheden hnger sammen .
Dog er samarbejdet og venskabet mellem EU og Rusland mere end nogen sinde ndvendigt .
Det er vi fuldstndigt overbeviste om .
Men samarbejdet kan ikke best af bekostelige og ineffektive konomiske indgreb , som vi har set fr i tiden .
Det er i selve Rusland , man skal finde lsningerne , og den konomiske krise kan under ingen omstndigheder lses uden politiske forudstninger , der kan gre en ende p anarkiet .
Det er dette anarki , der forhindrer , at man kan oprette en reel retsstat , der bygger p respekten for ejendomsretten .
Rusland gennemlever frst og fremmest en autoritetskrise , isr fordi magtapparatet alt for lnge har set bort fra befolkningen .
Det er ndvendigt , at Kreml holder op med at overse det patriotiske flertal i Dumaen , for staten vil kun kunne bevare sin autoritet , hvis den flger det russiske folks interesser reprsenteret ved dets parlamentariske forsamling .
Reformerne i Rusland er ikke et teknisk , men et politisk problem .
Rusland har behov for en strk stat , ja , det mener jeg virkelig , fordi landet har rdder i sit folks traditioner , som naturligvis er de nationale , men ogs de ndelige , der kommer fra den ortodokse kirke .
<P>
Det er ogs i vores interesse , at der opstr et sdant Rusland , om ikke andet s for at skabe en modvgt til supermagten USA , som har vundet - lad os huske det - tre verdenskrige : den frste , den anden og ogs den kolde krig .
Alt andet er kun en sludder for en sladder , der ikke har noget med de russiske realiteter at gre , og som afspejler de egoistiske multinationale vestlige interesser .
Derfor nsker jeg , at Rusland selv finder ud af , hvilken vej landet skal g .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , det er meget fristende at give den internationale finanskrise skylden for problemerne i Rusland .
Det kunne vre en retfrdiggrelse for den nye russiske regering , som benbart indeholder elementer af ubearbejdet fortid .
Men gamle lsninger er ikke noget svar p nye konomiske problemer .
Den russiske krise , for denne er endnu ikke lst , er frem for alt politisk , og den er en flge af et politisk hykleri , hvor de ndvendige virkelige reformer er udeblevet .
Den russiske befolkning betaler nu prisen herfor .
<P>
Vores hjlp har desvrre i de forlbne r ikke bidraget til virkelige fremskridt .
Udsigterne og diskussionen om , hvad der nu er i vejen i Rusland , gr ogs mig noget nedtrykt .
Det glder ogs for den russiske regerings advarsel om , at det mske er ndvendigt at lade seddelpressen kre for at forsyne folk med de ndvendige finansielle midler .
Det frer , som vi ved , til en situation , hvori de konomiske problemer blot vil blive strre , f.eks. i form af hyperinflation .
<P>
Vores indflydelse p udviklingerne er imidlertid begrnset , men vores interesser er store .
Ikke s meget konomisk , det har mange andre ogs konstateret , men politisk .
Vi m imidlertid ikke igen holde p den forkerte hest , men holde fast ved vores indholdsmssige holdning til de konomiske reformer i Rusland .
Det skal den nye regering bedmmes efter , og i den forbindelse drejer det sig om stabilitet , om at skabe strre tillid og om at arbejde p en fungerende , social markedskonomi inden for en offentlig struktur , som er plidelig .
Rusland skal stadig bringe orden hos sig selv .
Det var hensigten med vores sttte , og det vil fortsat vre sdan .
Rusland skal faktisk stadig finde sin plads i den internationale , konomiske verden .
<P>
Jeg tror , at det er vigtigt at konstatere , at vi fortsat vil hjlpe med de instrumenter , som Den Europiske Union rder over , men svaret p sprgsmlet , om vi kan hjlpe , ligger i russiske hnder .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , rede kolleger , da reaktorkatastrofen i Tjernobyl brd ud for ti og et halvt r siden , signalerede dette afslutningen p kommunismen og begyndelsen p perestrojka .
I dag oplever vi til dels ogs personalepolitisk en tilbagevenden af perestrojka i Moskva .
Rusland reagerede dengang p krisen ved at indkapsle , isolere Tjernobyl .
Vi oplever i dag et konomisk og ogs et politisk Tjernobyl i Rusland , men vi kan ikke reagere med indkapsling , med isolation .
<P>
Det , vi har brug for , er et bent , stabilt , demokratisk og markedskonomisk-socialt orienteret Rusland .
Man kan ikke dreje det historiske hjul tilbage i Rusland og ikke rette nye fejl ved at henvise til gamle fejl .
Den Europiske Unions gode vilje er dr .
Men mulighederne for at pvirke forholdene skal vurderes realistisk .
Da der er reprsentanter for Dumaen til stede i dag og nstformanden for Dumaen sagde til os i gr , at reformkrfterne stadig er dr , og at de vil holde kursen , er det ganske vist beroligende , men det , der endnu ikke er sket , nemlig trykning af penge , kan jo ske igen .
Sprgsmlet er ikke kun , hvordan denne regering sammensttes , men ogs hvilken indflydelse medlemmerne af denne regering har og fortsat vil have p reformerne i Rusland .
<P>
Det fremgr tydeligt , hvad der bekymrer os .
Ruslands Kommunistiske Parti er stadigvk strkt .
I modstning til de kommunistiske partier i Central- og steuropa har det ikke slet ind p socialdemokratiseringens vej .
Vi nsker ikke en oplsning af den russiske centralstat og en opsplitning i lutter regionale krfter .
Men vi nsker heller ikke en eventuel tilbagevenden eller en magtovertagelse fra militre despoters side .
Denne risiko kan heller ikke udelukkes .
Vi har derfor brug for en styrkelse af de demokratiske institutioner , isr af de retsstatslige institutioner i Rusland .
Hvis vi bare pumpede penge ind , ville de n de forkerte modtagere .
<P>
Men hvad der er srlig vigtigt i forbindelse med denne situation , og hvad der hidtil ikke er blevet talt om , er , at det i betragtning af udviklingen i Rusland er uomgngeligt at fremme udvidelsen af Den Europiske Union . Dette skal ske for at stabilisere Centraleuropa grundlggende , sledes at denne stabilisering ogs pvirker situationen i Rusland .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det vigtigste aspekt af dagens forhandling er , som ogs hr .
Santer sagde , at Rusland og EU er gensidigt afhngige af hinanden , og at vores samarbejde stabiliserer kontinentet .
Det m vi ikke opgive , men vi skal tvrtimod prioritere dette samarbejde og yde sttte til en lovlig forvaltning , til lokalforvaltningen , til det civile samfund og til toldvsenet .
Det er ogs vigtige elementer i Unionens fremtidige politik for en nordlig dimension .
<P>
Selvom forhandlingen drejer sig om Rusland , m vi heller ikke glemme , at Ukraine har lidt meget som flge af faldet p det internationale marked .
Kre venner ! Et lidende mennesker er et menneske , hvor hun end bor .
Vi m vre klar til at yde hjlp ved eventuel hungersnd .
Vi m derfor kunne stole p , at hjlpen nr frem , og at vi ikke behver at betale told p den .
<P>
Der er blevet sagt meget om IMF . Jeg vil imidlertid ogs citere Grigorij Javlinskij , som har konstateret , at  vi har stolet for meget p Jeltsin  , Javlinskij , som allerede p et tidligt tidspunkt advarede om den krise , vi nu oplever .
Samtidig vil jeg konstatere , at euroen ogs er blevet nvnt ofte i dag , men ikke dens betydning navnlig for Finland .
Uden euroen havde finmarken og den finske konomi ikke haft det s godt , som den har i dag .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg stter pris p indlggene fra formanden for Rdet og formanden for Kommissionen .
<P>
Der er nogle meget foruroligende kendsgerninger , som burde have vre taget i betragtning p et tidligere tidspunkt .
<P>

Jeg bor i en region , i Murcia og Alicante i Spanien , hvor den russiske mafia igennem flere r har lagt til i deres bde og indsmuglet massevis af dollars for at vaske dem hvide . Det er et eksempel p fiaskoen ved Jeltsins reform af de russiske institutioner .
<P>
Imidlertid har Vesten , Den Internationale Valutafond , Verdensbanken , Den Europiske Union og G7-landene ydet fortsat sttte til den med et formildende udtryk skaldte " reform  , som r efter r ingen virkning har haft , hvilket Vesten - forblndet af den nyliberale fundamentalisme - ikke har sanset .
<P>
Der er ogs foruroligende kendsgerninger om sundheden : stigning i ddeligheden , stigning i brneddeligheden , sygeligheden , epidemier , nedskringer p hospitaler , som alt sammen vidner om en farlig , social tilbagegang i Rusland .
<P>
I Murcia-regionen lider vi ogs under konsekvenserne af krisen , som skyldes et sammenbrud i svinesektoren , som for resten burde modtage sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Nr folkets demokratisk valgte reprsentanter , Dumaen , s lgger sig ud med Jeltsin , sttter Vesten - Den Europiske Union - denne i stedet for den demokratiske stemme .
Denne tvedeling , denne skizofreni , som Vesten lider af , nr den sttter autoritre principper og ikke foretrkker demokrati , er ubegribelig .
Helt konkret har det kommunistiske parti i Rusland med andre russiske krfter gjort en stor indsats for at sikre reformerne og demokratiet .
<P>
Derfor mener jeg , det er vigtigt , at Den Europiske Union sttter denne demokratiske , russiske linje og samtidig yder den ndvendige humanitre hjlp , som i de nste mneder vil vre meget vigtig .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
Hr. formand , jeg vil bare henlede opmrksomheden p den mde , som Den Europiske Union og det internationale samfund har taklet situationen i Rusland p .
Det er blevet udtrykt , at Rusland skal g videre med markedsfrigrelsen og privatiseringen , det er som om man advarer om , at ingen anden udvej end den , som er valgt , m vlges .
Hvad er det s de skal fortstte med ?
Er det den virksomhed , som har frt dem til den nuvrende katastrofe og til den katastrofale situation ?
<P>
Problemet med markedsfrigrelsen er , at der ikke findes tilstrkkelig , og med hensyntagen til mlforhold praktisk taget over hovedet ingen , produktionsaktivitet , hvorp det er muligt at basere den nationalkonomiske vkst .
Der findes kun spekulative penge- og kapitalforretninger , som bygger p meget hurtige profitter , og hvorved de ml , som bl.a. i Den Europiske Union betragter som vrende vigtige , ikke opns .
Der er her tale om , at privatisering i sig selv kan ikke vre lsningen i en situation , hvor den private sektor som helhed ikke fungerer rationelt , men den fungerer p en mde , som bl.a. ikke muliggr indfrelsen af den sociale dimension i markedskonomien .
Konklusionen m alts vre , at en vis statsstyring skal tillades og accepteres i en situation , hvor der er tale om meget mere end et aktuelt konomisk krak .
Der er tale om , at statens strukturer som helhed bliver udsat for en hrd prvelse og risikerer at g i oplsning , hvilket vil vre endnu mere katastrofalt for os end den nuvrende situation .
Det kan vel ikke accepteres , at Den Europiske Union bare dikterer , og vi br i stedet samarbejde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , nsten alt er sagt , men kun nsten !
Hvis vi skal hjlpe russerne , fru Lalumire - og det er der ingen , der modstter sig - s har vi ogs brug for russerne .
Kosovo og Balkan nager som en torn i foden .
Alvorlige farer truer os , og hvad gr russerne for at hjlpe os i denne sag ?
Hvad gr de ?
Tror De et eneste sekund , at Milosevic kunne fortstte med at hne hele Vesten , Unionen , WEU og endda NATO , hvis han ikke var sikret stiltiende og mere eller mindre skjult sttte fra Rusland ?
Vi skulle have pustet os op i gr , da hr . Van den Broek fortalte os , at vi ikke skulle forvente , at Rusland ville ndre sig p det punkt .
<P>
Nu m det vre slut .
Jeg ved ikke , hvordan man skal vurdere denne holdning .
Det er muligvis masochisme .
Skal vi hjlpe Rusland , skal vi fortstte med at bede vores skatteydere om en betydelig indsats for at sttte Rusland , mens dette land fortstter med at modarbejde os i en sag , hvori vi er part ?
Dette er ikke serist .
I m have mig undskyldt , men Milosevic m grine godt i skgget , nr han hrer os tale sdan her .
Jeg vil derfor henvende mig direkte til Dumaen : Hvis De ikke ndrer kurs , s skal De ikke tro , at vi fortstter !
Dette var den besked , jeg endnu ikke har hrt i dag blandt alle de taler , som jeg i vrigt kan give min fulde sttte .
<P>
Hvad angr den internationale konomiske krise , er det nu tid til at glemme Rusland .
Det er nu ndvendigt at beskftige sig med Latinamerika . Det er der , problemerne ligger .
Det er for sent for Rusland , der har beget uoprettelige handlinger og aflivet sin internationale anseelse . Landet har reelt afslet at betale sin gld .
Fra nu af skal vi koncentrere os om de lande , der stadig kan anvende vores penge , og det er en skam , at Clinton , p trods af den knibe , han er i , har taget det initiativ , som vi burde have taget .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , finanskrisens alvorlige karakter , med srlige virkninger i Asien og i Rusland , men ogs i Latinamerika , berettiger til fulde , at den optager vores opmrksomhed .
Og den berettiger til , at Europa str frem med sin egen holdning til den , og ikke med en holdning , der er bestemt af ekkoet fra G7-topmdet og mderne mellem prsident Clinton og prsident Jeltsin .
<P>
Det drejer sig ikke om en konjunkturkrise , men om en krise , hvis dybereliggende rsager ligger i den ultraliberale politik , der dominerer p verdensplan , og hvis konsekvenser vil ramme - ja , allerede rammer - konomien i vores lande , med srlig negative virkninger for vkst , eftersprgsel og beskftigelse .
<P>
En ndring af denne situation kan ikke adskilles fra en ndring af den ultraliberale politik , der befordrer spekulationsbevgelserne , og vil sledes uundgeligt betyde en strre opmrksomhed om de sociale problemer og om at genskabe en strre intern eftersprgsel med henblik p at sikre vksten p grundlag af nye produktive investeringer .
Ligesom den ogs vil krve en effektiv regulering af kapitalbevgelserne med en passende beskatning heraf inden for rammerne af et ordentligt internationalt finanssamarbejde .
<P>
Krisen i Rusland , der p n gang er politisk , konomisk , finansiel og social , kan ikke adskilles fra den globale krise .
Men den har naturligvis sine srlige omstndigheder , og den har en srlig betydning .
Internt i Rusland er der nogen , der brer et klart ansvar for den , ikke mindst Jeltsin .
Men vi m ikke glemme , at der har vret pression og krav udefra , navnlig fra Valutafonden , men ogs fra EU , som systematisk har ignoreret de sociale omkostninger .
<P>
Vi flger med den strste opmrksomhed den politiske udvikling og de tiltag , der bebudes .
Og vi mener , at EU kan og br udvikle en positiv politik , der ser Rusland som en begunstiget partner og lader vre med at forsge at presse konomiske tiltag igennem , der har vist sig uegnede , og som i stedet snarere har vret rettet mod stabiliteten i landet og i Europa .
Der skal drages en lre , og der er andre veje at g .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg m sige , at jeg er meget mere enig i den samlede analyse , som de damer og herrer har foretaget , end i indlgget fra formanden for Kommissionen , som begrnsede sig til Rusland .
Vi str nemlig for jeblikket over for en global kapitalistkrise , hvilket ingen i Dumaen har sagt noget om , men i gr nvnte en filantropisk spekulant , hr . Soros , det i Reprsentanternes Hus ' Bankudvalg i USA .
<P>
Da vi str over for en global krise , m vi europere ikke sprge os selv , hvor mange rd vi giver vores russiske venner , som er her i dag - og jeg hilser dem - men vi skal sprge os selv , hvad vores ansvar og rolle er , og til det forml har vi to aktiver : det ene er , at vi p 50 r har vret i stand til at skabe et civiliseret omrde med et fllesmarked ; det andet er euroen , som er et vigtigt aktiv , ogs fr dens indfrelse .
<P>
Efter min mening skal vi for det frste spille en hovedrolle sammen med USA og Japan , som ingen har omtalt , men af hvem alt afhnger for tiden .
For det andet mener jeg ogs , at vi br handle sammen .
Det bekymrer mig , at Europa for tiden udtrykker sig mest gennem G7-landene - endnu ikke G8 - end gennem KOFIN og Kommissionen .
For det tredje synes jeg , at vi skal arrangere et topmde om globaliseringen , og , som hr . Herman s prcist udtrykte det , i hjere grad end at vre fortidens profeter bekymre os om de aktuelle problemer , som for jeblikket er Brasilien , og ikke Rusland .
Problemet er , at de latinamerikanske konomier , som de seneste r havde gjort fremskridt , er ved at tage en negativ drejning .
<P>
Det vi skal finde ud af er , hvordan vi skal handle .
I den forbindelse kunne jeg godt tnke mig at vide , hvilken opfattelse , Kommissionen og Rdet har af vores politik i forbindelse med Den Internationale Valutafond .
Er vi tilhngere af en hurtig aktion ?
Mener vi , den skal ndres ?
Skal der tilfres mere kapital ?
Jeg synes , det er vigtige sprgsml , i modsat fald betaler vi blot spekulanterne , bde dem , som ved rovdrift har skabt kapitalismen i Rusland og de internationale spekulanter .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er enig med formanden for Kommissionen i , at man ved bedmmelsen af situationen i Rusland helt sikkert ogs skal tnke p , at Den Europiske Union i forbindelse med sin hjlp mske ikke har gjort det helt s perfekt , som den kunne , men vi er jo ogs kun mennesker og ikke fejlfri .
<P>
P den anden side m jeg ud fra min erfaring som medlem af den flles delegation for Europa-Parlamentet og den russiske Statsduma samt Fderationsrdet konstatere , at vi siden 1994 egentlig har frt de samme samtaler med vores russiske kolleger i forbindelse med den russiske reformpolitik .
De samme samtaler om prcis de omrder , hvor der i Rusland mangler reformfremskridt for at gre Rusland attraktivt for erhvervslivet , for investeringerne .
<P>
Det begynder med skattesystemet , fortstter med den kendsgerning , at der ikke er nogen tingsret vedrrende fast ejendom , og videre over ikke-fungerende bank- og finansmarkedssystemer og mange andre sprgsml , som er af betydning .
Det er mit indtryk , at denne diskussion er blevet frt i over fire r , og at man egentlig ikke er kommet frem til noget resultat .
I Rusland har de udvende og dmmende myndigheder i lang tid blokeret hinanden gensidigt , og jeg kan kun nske og hbe , at den nye russiske regering ikke er ndt til at arbejde i et politisk vakuum , men at der er en realistisk chance for , at den nye russiske regering ogs vil finde sttte til sit arbejde i parlamentet .
<P>
Det er og bliver ogs en af de vsentligste opgaver for delegationen for Europa-Parlamentet i samtalerne med vores kolleger fra Statsdumaen helt konkret at gre opmrksom p , hvor der er et reformbehov , og ogs at kritisere udviklingen og de politiske processer i Rusland , ikke i negativ , men i positiv forstand , for at ve indflydelse , sledes at reformpolitikken fortsttes og gennemfres .
Jeg tror , at det er den vsentligste opgave , som vi parlamentsmedlemmer konfronteres med i de kommende dage , nr vi sidder sammen med den russiske delegation .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , jeg tror , at vi har brug for en grundig analyse af Rusland og for at finde en fornuftig udvej p denne situation .
Det skal vi dog ikke gre ved at lukke os inde i os selv , men derimod ved hjlp af en tttere dialog med vores russiske samtalepartnere .
Her skal vi ikke gentage de fejl , vi har gjort allerede , nemlig at give dem nogle frdige lsninger .
<P>
Jeg vil gerne stille to sprgsml , som forekommer mig at vre fundamentale .
Har vi for det frste ikke ogs et ansvar - og her tnker jeg p Parlamentet , Europa-Kommissionen , Den Internationale Valutafond og de internationale organer - bde for at have undervurderet krisefaktorerne og for at have accepteret - eller sgar vret medvirkende til - nogle processer , som drligt kunne undg at fre til andet end denne situation ?
<P>
For det andet har vi haft ubegrnset tillid til den politiske ledelse og til de konomiske processer , som Swoboda og Barn med rette kaldte for ubehersket liberalisme og spekulation , idet vi lod som om , vi forvekslede dem med indfrelsen af markedskonomi .
P denne mde fik man ikke skabt en rigtig markedskonomi i landet - hvilket ellers var en fornuftig mlstning - og man nedbrd det statslige , som fr var det eneste , der eksisterede , og som ogs var alt for meget og naturligvis mtte ndres og reformeres , men som nu lader til at vre indskrnket til det rene ingenting .
Det offentliges forarmelse er som bekendt ofte forbundet med en privat berigelse af de f , og det er efter min mening netop det , der sker i Rusland . Der er nemlig ingen tvivl om , at det offentlige er blevet forarmet , og at det privat er de f , der er blevet rige .
Det ser vi ofte i vores egne lande : I de senere r er tilstrmningen af russiske turister steget - hvilket vi i vrigt glder os over - og de bruger flere penge end de amerikanere , som kom her i 50 ' erne og 60 ' erne .
Der er dog en lille forskel , nemlig at amerikanerne havde USA bag sig , det vil sige et strkt land med en solid konomi , og det har russerne ikke .
Jeg ved ikke , om det passer , at kun 8 % af borgerne i Rusland betaler skat , men det ville vre ensbetydende med afskaffelsen af et komplet politisk system - og der er selvflgelig ingen vej tilbage .
<P>
Vi br sledes finde en seris og varig konomisk og politisk udvej , og vores indsats over for de russiske samtalepartnere br tage sigte p at give et konkret bidrag til forbedringen af den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg er naturligvis enig med dem , der under forhandlingen her i dag har sagt , at det globale konomiske system er i fare .
Svel her i Parlamentet som andre steder i den vestlige verden har vi enhver interesse i at sikre dets opretholdelse og dets styrke .
<P>
Men det , vi taler om under denne forhandling , er , hvad vi br gre med Rusland .
Vi har her til formiddag set , at flertallet af medlemmerne her i Parlamentet , bortset fra de mere yderliggende grupper , mener , at vi br flge en samordnet vestlig tilgang , sledes at Rusland kan gennemfre sine egne konomiske reformer kombineret med specifik mlrettet bistand .
For det andet m vi vise vores vilje til at sikre , at Rusland forbliver en aktiv aktr i det globale konomiske system , men uden store bistandsprogrammer , som kan falde i de forkerte lommer .
<P>
I fuld erkendelse af , at dette er en langfristet strategi , er jeg enig med formand Santer i , at vi m samordne vores holdning inden det nste G7-mde .
Men der er tre vigtige punkter , der br overvejes , For det frste m vi sikre , at alle vores programmer - Tacis og andre - om ndvendigt er ordentlig tilpasset et ndsystem , der omfatter fdevarehjlp .
Jeg vil gerne have en forsikring om , at dette sker .
For det andet br vores bistand mlrettes til lokale og regionale enheder over hele Den Russiske Republik , sledes at vi rent faktisk ved , at pengene gr til specifikke programmer .
<P>
Og sidst , men ikke mindst , er der demokratiet .
Formand Santer sagde , at demokrati var meget vigtigt . Da jeg besgte et institut for politiske studier i Moskva , der samler unge udvalgte embedsmnd fra hele det tidligere Sovjetunionen for at lre dem om demokrati , fik jeg at vide , at denne skoles finansiering vil blive skret vk fra udgangen af dette r .
Det lader til , at vi efter vores regler ikke m finansiere nogen i mere end tre r , uanset hvor vigtige de er .
Jeg vil gerne have Kommissionens forsikring om , at denne finansiering vil fortstte p regelmssig og flerrig basis .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , p vegne af socialdemokraterne i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vil jeg gerne nske Dumaens medlemmer velkommen her i Parlamentet .
<P>
I dag drfter vi ikke kun fremspirende markeders sammenbrud .
Som min kollega , Hannes Swoboda , erkendte i sit fremragende indlg , er der en finansiel og konomisk krise i dele af Asien svel som i Rusland .
Situationen er ligeledes alvorlig i adskillige latinamerikanske lande .
Udviklingslandene br bidrage til en hurtig og varig konomisk fremgang i disse lande , og EU har en vsentlig rolle at spille i denne henseende .
<P>
Men vores debat her i dag br g videre end til krisens virkninger og den umiddelbare kur og betragte fnomenet globalisering .
I denne uges nummer af The Economist taler professor i international handel ved Harvard , Jeffrey Sachs , om afslutningen af en ra ( og jeg var overrasket over at hre hr . Brok bebrejde Harvard-professorer for det , der er sket ) .
Ja , vi m alle forst de fulde konsekvenser af de seneste begivenheder og erkende fiaskoen ved de udviklingskoncepter , der udelukkende er baseret p det frie marked med den usynlige hnd , der frer fremspirende konomier ind i global kapitalisme med en meget lille omkostning for de rige lande .
Vi har derfor brug for et sundere grundlag for globalisering .
Hvis vi kunne g ud over ideologien og alle enes om dette ml , ville der i det mindste komme et gunstigt resultat ud af den nuvrende krise .
<P>
Jeg tror , at Parlamentets forslag til beslutning , der er til afstemning i morgen , vil bidrage til dette ml .
Vi krver en reform af de internationale finansielle institutioner , strre benhed p markedet med mere finansiel information , bedre tilsyn og regulering af finanssektoren og kontrol med kortfristede ln og spekulation .
Europa br spille en ledende rolle i denne reformproces .
Det skaldte Washington-konsensus br tages op til fornyet overvejelse .
Europa kan - ikke mindst med euroen blandt verdensvalutaerne - forbedre den internationale tilgang til globaliseringen .
Der er behov for en bedre dialog mellem de rige og de fattige lande .
Reformpakker br ikke pduttes af IMF-embedsmnd blot p grundlag af rent teknokratiske standarder .
Der er behov for en strre erkendelse af de sociale ml i udviklings- og reformprocessen bde i Rusland , Indonesien og andre steder .
De sociale og menneskelige omkostninger har vret og er stadig enorme og uacceptable .
Det er rigtigt at hjlpe sdanne lande i deres bestrbelser p at n en konomisk udvikling , men ikke udelukkende p grundlag af rent konomiske standarder og ml .
Ellers risikerer vi , at den offentlige mening i disse lande vil tvinge deres regeringer tilbage til protektionisme og nationalisme .
<P>
Jeg opfordrer derfor Rdet og Kommissionen indtrngende til at indg i en tt dialog med Europa-Parlamentet svel som med vores internationale partnere med henblik p at etablere et sundere grundlag for globaliseringen .
Ellers vil den konomiske fremgang i verden vre alvorligt truet p langt sigt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kre reprsentanter for Kommissionen , kre kolleger , som koordinator for PPE-gruppen for Asien vil jeg begrnse mig til finanskrisen i Asien .
Jeg vil gerne understrege , at finanskrisen i Asien har vidt forskellige rsager , og at forsgene p at lse problemerne derfor ogs skal udformes forskelligt afhngig af landene .
I Japan handler det frst og fremmest stadigvk om flgende : Er det muligt at overvinde bankkrisen ?
Kun hvis de klarer det , er der en reel chance for ogs at overvinde konjunkturnedgangen .
Alle partier i Japan er nu blevet opfordret til virkelig at g i lag med den ndvendige lovgivning og ikke at blokere hinanden gensidigt og dermed bringe Japan og os alle i vanskeligheder .
<P>
I andre lande som Indonesien handler det ikke kun om banksystemer , dr handler det om hele det konomiske system .
Men uden sociale og politiske reformer i lande som Indonesien kan det andet heller ikke klares .
Vi har desuden stadigvk den presserende opgave at beskytte dele af befolkningen mod underernring og hungersnd .
Vi bifalder , at Folkerepublikken Kina indtil nu ikke har devalueret sin valuta , men vi skal ogs passe p , at denne situation ikke medfrer , at handelsrelationerne forkastes .
Ogs dr er det ndvendigt med konomiske og politiske reformer .
For s vidt skal vi land for land se p , hvordan disse lande kan komme videre .
<P>
Vi europere kan og skal yde et bidrag til overvindelse af krisen , men det , nogle har sagt vedrrende Rusland , vil jeg gerne udvide til at glde mange lande i Asien : Nglen til at klare krisen ligger i de pgldende lande .
Regeringerne og parlamenterne i disse lande skal overvinde krisen .
Vi kan kun hjlpe .
Det afgrende reformpres skal opst i landene selv .
De m ikke sl ind p den kortsigtede vej af protektionistiske foranstaltninger mod handel og kapitalbevgelser . Tvrtimod !
Det ukontrollerede banksystem , de uforsonlige konomiske sammenkdninger , korruptionen , den manglende sociale markedskonomi og den manglende demokratiske pluralisme i disse lande skal overvindes , og det vil sige af landene selv .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , krisen i Rusland er blot et element i en mere omfattende konomisk og social krise , og det er denne , jeg gerne vil omtale her .
<P>
Den globale konomiske krise har udviklet sig til en rkke dominobrikker , der vlter .
Uansvarlig lntagning og kortsigtede spekulationsprgede investeringer fra vestlige bankers side har sammen med de lokale bankers og sydstasiatiske virksomheders uansvarlige gldstiftelse vret det , der satte hele processen i gang .
Der er ingen tvivl om , at man p lidt lngere sigt m styrke reglerne for de internationale pengemarkeder p grund af denne krise .
Risikoen for en systemkrise foranlediget af kortsigtede kapitalbevgelser er alt for stor til , at vi kan tillade disse kortsigtede bevgelser at fortstte lige s uhindret og ukontrolleret som hidtil .
<P>
De internationale overvgningsorganisationer br tilpasses nutidens krav ; men hovedparten af vores bestrbelser br p nuvrende tidspunkt ikke rettes mod de dominobrikker , der er vltet - og jeg er bange for , at det er tilfldet med den russiske konomi - men mod de brikker , der er i fare for at vlte .
Og lige nu har truslen flyttet sig fra Rusland til Latinamerika , isr Brasilien .
Og bag Latinamerika og Brasilien str den store dominobrik , der hedder Wall Street , og risikerer at vlte , og vi risikerer en recession i den amerikanske konomi med katastrofale flger for hele verden .
<P>
Derfor kan vi ikke blive ved at koncentrere vores bestrbelser om den russiske konomi , hvor den konomiske kamp allerede er tabt , som hr . Herman s rigtigt sagde , og det vil tage meget lang tid at skabe konomisk fremgang igen .
Vi m rette vores opmrksomhed mod Brasilien og foretage en justering af Europas politik vk fra denne inflationsskrk , som har grebet os , og hen imod en mere ndvendig politik , for inflationsbekmpelse i et Europa med en inflation p 0-2 % i konomiske nedgangstider giver ingen mening .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg er enig med hr . Katiforis i det meste af det , han sagde ; men jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi ikke bare kan lade Rusland fortstte mod afgrunden og vaske vores hnder , fordi vi mener , der ikke er mere at gre .
<P>
Rusland er et stort land med en stor befolkning , det er en del af Europa , og jeg mener ikke , vi er helt fri for ansvar for de ting , der er sket .
For det frste forsgte vi nogle metoder , som ikke havde meget at gre med det samfund og det system , der var gldende .
Vi forsgte os med en drlig efterligning i Rusland af en vesteuropisk eller amerikansk konomisk situation , og det holdt ikke , hvad man heller ikke kunne forvente .
Det br ikke komme bag p os , at f.eks. det russiske banksystem brd sammen .
Det eneste , som hovedparten af de hundredvis af banker i Rusland havde til flles med en rigtig bank , var navnet .
Det var ikke banker , men organisationer , hvis eneste forml var at udplyndre den russiske konomi .
Og de gjorde de ganske godt og med udmrkede resultater for dem selv , men til skade for konomien .
<P>
Derfor m vi ikke lgge ansvaret fra os .
Vi har stadig et ansvar , og p dette grundlag br vi gribe ind .
Det er meget svrt at bevare troen p , at vi kan presse konomiske systemer , som passer til vores samfund , ned over et samfund , som ikke er parat til det . Systemer , som passer til traditionelle , rigtige demokratier , men ikke til et land og et samfund , som p en mde aldrig har gjort nogen erfaringer hermed .
<P>
Derfor skal vi tnke os godt om , fr vi siger , at vi ikke skal beskftige os mere med det og lade Rusland lse sine problemer selv .
Vi skal forbedre vores indsats . Den br vre mere afbalanceret og mere mlrettet , der br vre en passende kontrol , og indsatsen skal vre rettet mod Rusland og ikke mod europiske organisationer , sdan som den europiske indsats desvrre overvejende har vret .
Kun p denne mde kan vi undg det , som nu str som den strste fare , nemlig at den russiske befolkning tror , at de aktuelle problemer skyldes demokratiseringsforsgene .
Og dette er en meget alvorlig fare for os alle .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , vores debat her i formiddag har vret meget underlig .
Den har drejet sig om to emner , der overlapper hinanden meget : den russiske krise og den globale , konomiske og finansielle krise .
Under pskud af , at den brede offentlighed er mest interesseret i den russiske krise , talte hr . Santer kun om Rusland .
Jeg synes , det er en skam , at Kommissionen ikke kommenterede den globale krise i de seneste uger og ikke skitserede nogen forslag til handling .
<P>
Stillet over for globaliseringen og den risiko for at krisen bliver generel , som den medfrer , begynder alle konomer , bankfolk og politikere at g ind for mere hndfaste metoder og flere bestemmelser .
Det ser endelig ud til , at ansvarlige politikere fra alle lejre har indset , at man ikke kan se bort fra menneskene , deres ulykkelige situation og arbejdslsheden , og at man ikke kan lade det vre op til markedet at klare disse problemer .
Det ser ogs ud til , at den bermte globalisering hurtigt skaber rigdom , og at den endda endnu hurtigere delgger den , hvis den ikke begrnses og disciplineres .
Den europiske model er i den forbindelse et godt eksempel .
Som en fransk minister f.eks. har sagt : Euroen udgr en enestende modpol i det globale finansielle kaos .
<P>
Jeg vil godt her benytte lejligheden til at tage hatten af for den venstreorienterede Jospin-regering , der er get i spidsen for at fre en viljestrk politik .
I den forbindelse vil jeg gerne citere den franske premierministers analyse af den konomiske krise :  Kriserne fjerner en illusion , nemlig om at den konomiske sfre er adskilt fra det politiske system og den sociale organisation  .
<P>
Hr. formand , den europiske model kan vre et kompromis mellem markedskonomien , bningen , liberaliseringen og den politiske vilje til at stte rammer for og organisere markedet .
Den er et kompromis mellem at tage hensyn dels til indtjeningen , dels til menneskene .
Dette er rsagen til , at EU og isr eurozonen br tage et ansvar over for det globale kaos .
Hvor meget lettere ville dette initiativ ikke vre , hvis hele Unionen ogs befandt sig i eurozonen !
Og hvor meget strre ville vores indflydelse p verdensplan s ikke ogs vre !
Men i den nuvrende situation m mindstekravet vre , at svel de store som de sm lande i eurozonen taler med n stemme i forhold til krisen .
Der m som et minimum vre tale om en reel og effektiv koordination mellem de fire store EU-lande , der ogs er medlemmer af G7 , og de vrige EU-lande i eurozonen , ikke bare over for Rusland , som hr . Santer sagde det her i formiddag , men ogs over for den globale krise .
Jeg ville derfor gerne i den forbindelse hre kommissr de Silguy fremlgge Kommissionens forslag p dette omrde .
<P>
Den interne samhrighed i eurozonen er en vigtig politisk faktor over for resten af verden .
Hvis vi nsker at spille en flles rolle og handle p lige fod med USA , er det ndvendigt , at EU for alvor optrder samlet p dette omrde .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , den nuvrende russiske krise har dybe konomiske og politiske indvirkninger for landet selv , regionen og den videre geopolitik .
<P>
Men det m med det samme erkendes , at der kun er lidt , som EU kan gre for at lse situationen .
Det er op til Rusland at rede sig ud af sit eget politiske roderi , der har vret en direkte rsag til landets konomiske sammenbrud .
<P>
Det eneste , EU kan gre her og nu , er at beskftige sig med konsekvenserne af situationen .
Nogle EU-lande er mere udsatte end andre - Tyskland er uden tvivl mere udsat end nogen andre , men selv vi i Irland er ikke uberrt af situationen .
Markedet for mere end halvdelen af vores oksekdseksport er get tabt , og det store fald i svinekdspriserne i Irland skyldes til dels den faldende eftersprgsel fra Rusland .
Vi br overvge de konomiske konsekvenser af dette problem og srge for , at virkningerne bliver minimale .
<P>
Men hvad konsekvenserne end mtte vre for de eksisterende EU-medlemsstater , s m landene i Central- og steuropa betragte de seneste udviklinger med voksende uro .
Den russiske krise kunne dreje uret tilbage til trods for de store historiske forandringer , der har fundet sted .
<P>
De , der tidligere har haft forbehold over for udvidelsen , br erkende , at ikke kun har deres srlige bekymringer vret malplacerede , men den nuvrende krise er rent faktisk et argument for en fremskyndelse af udvidelsesdagsordenen .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan garantere permanent fred og sikkerhed i regionen .
<P>
Hvad hjlp til Rusland angr , kan der ikke vre tale om mere finansiel bistand uden et gte engagement i konomisk og politisk reform .
Der er absolut ingen mening i at smide flere penge ned i det konomiske sammenbruds bundlse hul i Rusland , og navnlig ikke da der fortsat foregr politisk svindel og korruption .
<P>
Det br imidlertid ogs erkendes , at den strenge russiske vinter ikke er langt vk , og vi m derfor forberede os p den .
Kommissionen har en mulighed for at planlgge et omfattende fdevarehjlpeprogram , og det br den gre med det samme .
Kommissionen kan ogs levere strkt tiltrngt teknisk bistand og ekspertise til at hjlpe Rusland med at omlgge sin konomi .
At levere ekspertise er n ting , at tage imod rd en helt anden .
Men hvis hr . Primakov og hans regering gr dette , kan vi hjlpe hinanden ud af den nuvrende krise .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , et stort ml for Unionen er mere europisk stabilitet .
Europisk stabilitet skal tjene til at gre det konomiske verdenssystem som helhed sikrere .
Netop af den grund ville det vre fuldstndig malplaceret at mane endnu flere kriser og mere ulykke frem .
Men n ting skal der alligevel foretages : en vis status .
Vi taler ganske vist om Rusland i dag , men det er en kendsgerning , at en tredjedel af verdenskonomien befinder sig i en dyb konjunkturnedgang , at levestandarden i denne tredjedel af verdenskonomien falder hurtigt , at arbejdslshedsprocenten stiger dr .
Hvad Rusland angr , s det sledes ud , at ca. en fjerdedel af alle lnmodtagere faktisk ikke fik nogen ln i seks mneder .
Det er den sociale status .
Den yderligere tilbagegang i handelen , der er et resultat af denne flsomme situation , har antaget truende former og frt til endnu strre usikkerhed .
<P>
Hvad handler det om ?
Rusland har brug for en vis genoprettelse af de statslige forvaltningssystemer og for strukturel hjlp .
Den strukturelle hjlp skal tackles p en flsom mde .
Tacis-systemet skal udbygges og udvides .
Det er ikke nok med kontrol af kapitalbevgelserne .
Tillid er kodeordet .
Uden ln er der overhovedet intet i verden , der fungerer .
Det m absolut ikke fre til credit crash , der ville vre katastrofal for disse regioner og i srdeleshed for Rusland .
Men n ting er ogs sikker : Netop Ruslands evne til at betale tilbage m og skal s hurtigt som muligt genskabes for at genoprette tilliden .
<P>
Mske br vi , som vores statssekretr allerede har antydet i dag , ogs g mere beslutsomt frem internationalt .
Vi br danne en international kommission , mske med Brundtland-Kommissionen som forbillede .
Det handler om at bringe orden i finansstrukturerne igen og at genoprette tilliden .
Det er det hele .
Det vil vi gre med den strste flsomhed , hvilket er p sin plads her .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Hr. formand , ud af de mange mulige , vil jeg gerne minde om en politisk magt , som i Rusland risikerede at g i oplsning og om nogle konomiske og sociale rammer , der bestr af manglende udvikling samt af det rige mindretal og det fattige flertal . Det har nemlig at gre med den dominerende politiske kultur , som ogs Europa er prget af , og som bestemt ikke har vret gavnlig for Rusland .
Jeg tnker her p den abstrakte ideologi , som ikke indretter sig efter virkeligheden , men som forlanger , at virkeligheden skal indrette sig efter den .
Da kommunismen faldt , troede man faktisk , at der fandtes en ideologi , som ikke var streng , blot fordi den ikke var venstreorienteret .
Den liberalistiske enhedstankegang , der anvendes i de mest forskellige situationer for at skabe mirakler , er blevet et andet fngsel for den politik , der var ment som en ureligis regeringskunst og som resultatet af en ideel sttte .
<P>
Man troede i Rusland - og det var ogs den vestlige stttes skyld - at man med dogmatisk liberalisme kunne foretage et spring uden sikkerhedsnet fra 70 rs nationaliseret konomi til det modsatte , uden at sprge sig selv om , hvad der mon var sket , hvis der havde vret nogle udbredte foretagsomme krfter , og hvis der , nr alt kommer til alt , ikke havde vret nogen fare for , at de gamle oligarker kom tilbage forkldt som managere .
I stedet for at forny sig , blev produktionssystemet sledes en gentagelse af sig selv - det brd sammen , og den politiske ledelse kom ud i en dyb krise .
<P>
Hr. formand , det er mrkeligt , at Japan og de asiatiske tigre , som rlig talt er lidt slidte i luven , tager hensyn til , at Kina fastholder sin egen valuta og ikke devaluerer - dette er ogs blevet sagt flere gange her i salen .
Det er mrkeligt , hr. formand , og det betyder , at enhedstankegange ikke kan bruges til at forst virkeligheden , og da slet ikke til at administrere den .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , det positive ved den krise , vi oplever nu , og som er den frste globale krise , er , at vi ser flgende helt klart : Vi har behov for at stte rammer for markedet og skabe en konomisk regulering , ellers vil markedskonomien begynde at g imod sin egen logik .
<P>
Midt i denne storm er der en anden fordel ved krisen , nemlig at den viser , hvor vigtigt det var , at EU ' s lande gik i gang med euroeventyret .
Det er helt klart ikke lngere noget eventyr , men et bevis p stor klogskab , hvilket giver os et vist ansvar , nr vi skal foretage en analyse af den nuvrende krise .
<P>
Med hensyn til de internationale reguleringsinstanser , br vi stte sprgsmlstegn ved IMF ' s funktion .
Hvordan skal vi f denne store organisation til at fungere uden en af sine vigtigste bidragydere ?
Kunne vi ikke forestille os , at vi inden lnge omdannede det midlertidige IMF-udvalg til en reelt besluttende instans ?
Skulle vi ikke igen , hr . Tobin , fremstte forslaget om en global skat p kapitalbevgelser , som vi fremsatte for adskillige r siden ?
Kunne man ikke forestille sig , at vi i vores forslag til at gennemfre reformer af markedskonomien tog hensyn til og indarbejdede den sociale og den miljmssige dimension i disse ?
Hvorfor skulle vi ikke acceptere , at kontrollen med vareudvekslingerne under visse forudstninger bliver genoprettet ?
Hvorfor skulle det ikke vre muligt , at den nuvrende situation mske ville opfordre til , at man visse steder igen kunne nationalisere banksektoren , fordi uden en struktureret og organiseret banksektor findes der ikke nogen markedskonomi ?
<P>
Alt dette peger p en statslig kraft , en regulerende kraft . Og derefter peger det ogs for os EU-borgere p hurtigt , endda meget hurtigt , at opstte bestemmelser for euroens eksterne reprsentation .
Det har vi behov for .
I den storm , der raser nu , kommer det nye , det helstbte , fra EU takket vre det redskab , vi har fet : euroen .
Vi br gre den til et redskab for vkst og stabilitet .
Den giver os ogs et kollektivt ansvar , som vi ikke br unddrage os .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter alt det , vi har talt med hinanden om her , er der t sprgsml tilbage : Hvis Rusland gr alt det , vi rder landet til , er det s reddet ?
Eller stammer det , vi siger , ogs fra en fortvivelse ved at skulle begribe noget for os fuldstndig ukendt ?
Det hed sig tidligere , at Rusland var stort og zaren langt borte .
Alt det , vi taler om , er koncentreret om Moskva .
Rusland er s stort og s omfattende , at det ogs er interessant at konstatere , hvad der sker i provinserne .
Hvilke strukturelle foranstaltninger gennemfres der dr ?
Er der ogs tale om koncentration dr ?
<P>
Vi er ndt til at konstatere flgende for os selv : Hvad vi end mener at kunne indlede af skrpede foranstaltninger mod Rusland nu , s er det , der sker i Rusland , ogs meget vigtigt for vores egen udvikling .
Vores direkte hjlp er dog kun en drbe i havet af problemer , som udspilles i Rusland , og man taler om at reducere eller ndre Tacis og meget andet .
Vi skal forsge at genoprette tilliden gennem menneskelige kontakter og politisk sttte fra den nuvrende regering .
Jeg synes allerede , at denne regering fortjener vores tillid , idet regeringschefen har erklret , at der ikke vil vre nogen ndring af reformerne , og at lnene bliver betalt tilbage .
Det skal man ikke tvivle p , man skal derimod opmuntre ham til ogs virkelig at gre det , og vi skal fra vores side finde muligheder for at imdekomme ham i den forbindelse .
<P>
Jeg har hrt , at rdsformandskabet ogs er iskoldt i sin analyse , og at det flger det , der skal gres , med et lille skuldertrk .
Vi har ikke nogen patentopskrift , sagde fru Ferrero-Waldner , men vi hber , at der bliver gjort det bedste .
Uanset hvordan det ser ud , s er den udenrigskonomiske politik i jeblikket udenrigspolitik .
Vi skal vise Rusland tillid og hjlpe landet i denne vanskelige situation .
Vejen tilbage ville betyde et sammenbrud , der rammer os alle !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , jeg vil med hensyn til den nuvrende finanskrise begrnse mig til tre sprgsml , nemlig hvem eller hvad er rsagen ?
Hvem betaler for dens lsning ?
Hvordan kan man gribe det problem an , at den , der forrsager krisen , ikke er den samme som den , der betaler ?
<P>
Om rsagen til finanskrisen , der bliver stadig mere verdensomspndende , er der efterhnden enighed .
Den vigtigste faktor har vret det private bankvsens for letsindige udln af penge .
Banker har lbet store risici p vkstmarkeder , lokket af hje indtgter .
Disse indtgter var netop s hje , fordi de indeholder en risikoprmie i tilflde af , at kreditorerne skulle udvise forsmmelighed .
P denne baggrund er det naturligvis forblffende , at krisens omkostninger frem for alt kommer til at hvile p det offentlige og gennem det offentlige p de almindelige skatteydere .
Det forekommer mig uacceptabelt , at banker har store fortjenester ved at lbe stor risiko , men at de ikke betaler omkostningerne , hvis det gr galt .
Det ligner mistnkeligt meget mundheldet private profit and public risk .
<P>
Hvad kan der nu gres for at undg , at befolkningen betaler for de for store risici , som private banker har lbet ?
For det frste er de eksisterende regler for bankvsenet om egen formue og risiko benbart stadig fundamentalt utilstrkkelige .
Problemerne er stadig de samme som ved den mexicanske pesokrise i 1994 , den nordeuropiske bankkrise i slutningen af 1980 ' erne og i begyndelsen af 1990 ' erne samt den amerikanske sparekassekrise i firserne .
Reglerne skal derfor tilpasses drastisk , og tilsynet skal skrpes .
Sprgsmlet er imidlertid , om en finansieringskrise nu ogs helt kan undgs i det nuvrende system , hvori banker strber efter maksimalisering af fortjenesten ?
Hvis det faktisk ikke forholder sig sdan , m det problem , at den , der forrsager krisen , ikke er den samme som den , der betaler , i hvert fald gribes an .
Ogs i forbindelse med finanskriser skal synderen i sidste instans betale .
Efter min opfattelse kan det kun lade sig gre , hvis der oprettes en krisefond p verdensplan , som skal have penge gennem afgifter , der plgges det private bankvsen .
Dette kunne ske p to mder .
Gennem en specifik afgift p risikable ln eller gennem en afgift p alle kapitaltransaktioner , den skaldte " TOBIN  -afgift .
Sprgsmlet er , hvem der skal forvalte en sdan fond , og hvordan der kan fres demokratisk tilsyn med den ?
Jeg ser to kandidater : en revideret IMF med mere demokratiske stemmeforhold eller Den Internationale Betalingsbank , som imidlertid s br have et demokratisk tilsynsrd .
<P>
Nogle taler inden for rammerne af den nuvrende krise om kasinokapitalisme .
Jeg tror , at situationen er vrre .
Kasinoet har strenge regler , ikke engang det har finansmarkederne .
Lad dette vre den sidste krise , hvori valgte myndigheder stadig kun kan lege brandmnd .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr formand , hvis noget er sikkert i dag i Rusland , er det usikkerheden .
Krisen er bde politisk og konomisk .
Under det gamle zarregime og sovjetnden har det vret svrt at lre reelt demokrati .
Service- og eksploiteringstankegange har p den ene side bidraget til at samle rigdomme p f hnder og p den anden side til at udbrede fattigdommen .
Pengeindslusningen fra Vesten har ikke hjulpet .
Pengene er havnet i de forkerte lommer .
De russiske beslutningstagere skal selv erkende disse fakta og agere derefter .
Arbejde og reel ivrksttelse skal blive respekteret .
Folket skal bringes til at ernre sig selv efter demokratiske spilleregler .
<P>
EU skal nu koncentrere sig om humanitr hjlp til nrregionerne .
Der skal srges for , at fdevarerne ikke slipper op .
Sult har tidligere foranlediget revolutioner , uro og ukontrollerede flygtningestrmme .
Det er vigtigt for Finland , der som det eneste EU-land har en stgrnse mod Rusland , at fremhve denne sag .
Det er ligeledes vigtigt at kontrollere , at hjlpen nr frem uden , at grnse- og toldmyndighederne vanskeliggr leverancerne , eller at varerne havner p den sorte brs .
<P>
EU-landenes politiske ledelse skal sttte den nye regering specielt ved at forbedre handelsbetingelserne .
Sledes kan Rusland f de valutaindkomster , som det behver for at kunne klare sine forpligtelser .
Det skal endvidere fremhves , at der ses bort fra regionale overflytninger af vbnede styrker , som der er blevet foreslet af nogle i Rusland .
Disse overflytninger ger sikkert kun mistanken i Vesten og formindsker medborgernes lyst til at yde humanitr hjlp til det russiske folk .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , det var tankevkkende , at kommissionsformanden , da han talte til os her til formiddag , talte om den russiske krise og ikke om det samlede problem , vi str over for i den globale konomi .
Det er et meget foruroligende tegn for Den Europiske Union .
Nr vi taler om , at Unionen har til hensigt at g i partnerskab med USA om at styre den globale konomi , er Kommissionen og Rdet ndt til at vise tillid til , at vi med euroens komme rent faktisk vil ptage os dette ansvar .
Det , jeg gerne s Kommissionen gre , hvis den har i sinde at svare her i dag , det er at sige , hvad den har i sinde at foresl med hensyn til et indgreb i denne globale krise - ikke kun hvad angr den russiske krise , der er delvis institutionel og politisk og delvis skyldes den russiske markedskonomis umodenhed , men den samlede forvaltning af verdenskonomien .
Hvilken rolle vil vi spille ved det globale topmde , som prsident Clinton har foreslet ?
Vil vi tale med n stemme , nr vi tager til begivenheder i fremtiden , nr vores flles valuta nu er ved at blive fdt ?
Vil vi foresl strre reformer af IMF og for Den Internationale Betalingsbanks fremtidige rolle ?
Vil vi forsge at sikre en tilbagevenden til stabilitet og tillid ved at have strre overvgning ?
<P>
Det er helt rligt ikke acceptabelt , at kommissionsformanden kommer her og kun taler om situationen i Rusland .
For den russiske situation vil ikke blive bedre , medmindre vi kan forsge at intervenere i den globale konomi i egenskab af Den Europiske Union .
<P>
Jeg ser gerne , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet tager et initiativ meget tidligt i det nye r med henblik p at presse p for at f en reform i stand af Bretton Woods-institutionerne .
Vi er ndt til at bruge institutioner som Den Internationale Betalingsbank til at skabe en bedre overvgning af de grnseoverskridende lneoperationer , hvilket ogs vil bidrage til at skabe stabilitet og benhed i systemet .
<P>
Kommissr de Silguy , hvis De har til sinds at svare her til formiddag , vil vi vre meget taknemmelige for fakta og et fast engagement frem for blot en analyse af krisen .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , det er af stor betydning for stabiliteten i Europa , at mange tidligere kommunistiske lande i Central- og steuropa har gjort sig s meget strre anstrengelser end Rusland for at komme ud af den kommunistiske elendighed .
Derfor rammes de ikke af det samme systemsammenbrud som Rusland , selvom de prcis som EU-landene alligevel indirekte rammes af forstyrrelser gennem problemer med handel og investeringer .
En vigtig grund til , at disse lande har gjort sig strre anstrengelser for at gennemfre reformer er , at de har ansgt om medlemskab af Den Europiske Union og er helt klar over , hvad der krves , for at de kan blive medlemmer .
<P>
Situationen i Rusland udgr under alle omstndigheder en alvorlig trussel , men situationen ville vre mange gange vrre , hvis ikke Europa gennem forberedelserne til udvidelsen mod st havde mindsket risikoen for en russisk dominoeffekt .
P samme mde har samarbejdet inden for MU ' en gjort det muligt for Europa at undg megen af den valutauro , som krisen i Rusland og stasien har givet anledning til .
<P>
Det er vigtigt for tilliden til det europiske samarbejde og energien bag den videre udvikling af samarbejdet at se , hvordan de to store projekter , MU ' en og udvidelsen mod st , nu hjlper os .
Ikke mindst i lande med en udbredt EU-skepsis , f.eks. Storbritannien , Danmark og Sverige , er det vrdifuldt at udbrede forstelsen for dette .
<P>
Hvis det nu lykkes for EU-landene at klare sig forholdsvis uskadt igennem , har vi ogs bedre konomiske forudstninger for at hjlpe Rusland .
De konomiske ressourcer giver os mulighed for p ny at engagere os i handel og investeringer og for at kunne yde en sdan bistand , der kan vise sig hensigtsmssig , hvis og nr Rusland fr styr p sin konomi .
<P>
Hvis Rusland nu kaster sig ud i desperate , kommunistiske forsg med central konomisk styring , er det vigtigt , at der i landets nrhed findes tidligere kommunistiske lande , som gennem mere systematiske , konomiske reformer , klarer sig forholdsvis godt .
Den kommunistiske nostalgi i Rusland fr ikke nogen lang levetid , hvis fremgangsrige nabolande kan udve en demonstrationseffekt .
<SPEAKER ID=46 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kommissrer , verden brnder ikke endnu - ilden blafrer .
Der er dog ikke noget brandvsen i sigte og da slet ingen lsninger .
Krisen i Asien , det finansielle sammenbrud i Rusland og vanskelighederne i mange stater i Latinamerika viser , hvor skrbelige finansmarkederne og mange nationalkonomier er , og dermed befinder velstand , vkst og beskftigelse sig i et kvlertag p disse finansmarkeder .
Mere end nogensinde fr er der brug for en reform af det globale finanssystem .
Det kan roen i Europa ikke f nogen til at glemme .
I sidste ende er finansmarkederne fuldkommen globaliserede og uafhngige af enhver politisk kontrol .
Kapitalstrmmene p USD 1.300 milliarder hnger ganske vist kun sammen med handelen af varer og tjenesteydelser i forholdet 3-4 % , men har en betydelig negativ - eller af og til endda positiv - indflydelse p nationalkonomierne , forstyrrer udviklingen i vksten og investeringerne og delgger sledes arbejdspladser .
<P>
Liberaliseringen og dereguleringen af finansmarkederne samt fremgangen inden for kommunikationsteknikken og statens fuldstndige tilbagetog til finansieringsprocesser har medfrt , at de nationale finansmarkeder er vokset sammen .
Den frie verdenshandel har helt sikkert ogs brug for et bent globalt finanssystem .
Men over for den positive effekt af globaliseringen - bedre fordeling af kapitalen , omkostningsbesparelser , nye chancer i forbindelse med risikobegrnsning - str grobund for ustabilitet p finansmarkederne .
De voksende formuer og gldsposter giver kvantitative problemer , prisproblemer og problemer med derivative finansielle instrumenter , der udlses i spekulationer , volatiliteter og sammenbrud .
Det kan den virkelige konomi ikke klare .
Den eksklusive vkst i den derivative handel - den omfattede USD 40 billioner i 1994 - og tilbagetoget for den konomiske politik har bidraget til fejludviklingen p finansmarkederne .
Da det ikke lngere er muligt at fre en nationalstatslig konomisk politik , er der i sidste ende brug for internationalt samarbejde og international koordinering af den konomiske politik for at bidrage til forebyggelse af kriser .
Afstemning er kodeordet !
Derfor bifalder jeg Clinton-initiativerne udtrykkeligt og opfordrer det europiske rdsformandskab til virkelig at hilse disse initiativer velkommen og til at deltage i dem og vre med til at strukturere dem .
Krisestaterne i verden skal med ved forhandlingsbordet sammen med G7-landene .
G7-mder svarer ikke lngere til den verdenskonomiske udvikling .
<P>
Vi har mske endda brug for et verdenssikkerhedsrd .
Sdanne overvejelser skal diskuteres globalt af dem , der trffer afgrelserne i dag i penge- og finanspolitikken og i den konomiske politik .
Vi har brug for udveje ud af krisen og en ny finansiel ordning , der bringer stabilitet i de monetre og finansielle relationer ved hjlp af overskuelighed , kontrol- , forvarsels- og stttesystemer .
Kreditforsikringssystemer p internationalt plan , som nogle spekulanter krver , m naturligvis afvises .
Spekulationer m ikke ogs belnnes med skattemidler .
<P>
En flles international konomisk politik - det er der ingen tvivl om - er ganske vist vanskelig , men ndvendig og skal ogs best i at stille sprgsmlstegn ved Den Internationale Valutafonds , Den Internationale Betalingsbanks og Verdenshandelsorganisationens rolle uden at drage selve institutionerne i tvivl .
Vi skal organisere en effektiv international regulering og kontrol p ny og virkelig reformere institutionerne og ogs forbedre deres samarbejde .
<P>
Til et regelst hrer isr foranstaltninger til offentliggrelse af finansdata med en sammenlignelig standard , gennemskuelighed ved alle finansmarkedstransaktioner , mere effektive finansmarkeder , bedre kontrolforanstaltninger p kreditgivers og kredittagers side , foranstaltninger til at reducere tildelingen af kortsigtede ln og til at dmme op for spekulationer samt tilskyndelse til fordel for langsigtede , grnseoverskridende lneaftaler .
I demokratier skal alle konomiske data i vrigt offentliggres af regeringerne . Dr kan finansmarkederne ikke skjule deres informationer .
De har desuden en voksende betydning for velstand , vkst og arbejdspladser , det er klart .
<P>
Vekselkursstabiliteten p de globaliserede markeder vil ogs vre vigtig .
Det kan euroen bidrage med i et multipolart globalt valutasystem , selvom mlzoneaftaler efter min mening ligger langt ude i fremtiden .
Men n ting kan sikkert lykkes : et tt samarbejde mellem Den Europiske Centralbank og den amerikanske centralbank i vores alles interesse , i stabilitetens interessse .
Det ville ogs gavne Rusland , som G7-forslagene efter min mening er en skuffelse for .
Selvom Rusland skal lave sine lektier , kan vi ikke fortstte med at sige , at IMF ' s politik ganske enkelt fortsat gr det muligt sdan .
Rusland kunne ikke klare en Manchester-kapitalisme .
Man skal gre alt for , at der langt om lnge skabes en social markedskonomi i Rusland , og at der gennemfres en transformation , som er socialt forsvarlig .
Jeg synes selv , at en tidsbegrnset kontrol af kapitalbevgelserne for Rusland kan tolereres set fra vores synspunkt , og at denne kontrol er ndvendig , sledes at udviklingen ogs kan udformes positivt for befolkningen i Rusland .
<SPEAKER ID=47 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , der er i dag sagt mange bemrkelsesvrdige ord om den konomiske verdenskrise , men frem for alt om situationen i Rusland , som ogs formandskabet og kommissionsformanden talte udfrligt om .
Lad mig som afslutning af denne forhandling lige fremstte en rkke bemrkninger , idet min kollega , de Silguy , vil sige noget om de konomiske og monetre aspekter af verdenskrisen .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at sige , at alle indlg faktisk er prget af stor bekymring , men samtidig ogs stor solidaritet med Ruslands skbne .
Det er vigtigt , at situationen i dette enormt store land p vores eget kontinent hurtigst muligt stabiliseres .
Det er ikke blot i Ruslands interesse , men bestemt ogs i vores interesse .
Samtidig tilfjer jeg , og det har forskellige medlemmer givet udtryk for p forskellige mder , at en virkelig forandring og en virkelig reform selvflgelig skal komme fra Rusland selv .
Det kan ikke plgges udefra .
Det eneste , som det internationale samfund kan gre , og hvad vi kan gre , er at yde sttte , hvis Rusland virkelig frer en yderligere reformpolitik .
Derfor er den hjeste prioritet i jeblikket , at den politiske krise overvindes , at der skabes og udvikles konsensus mellem regeringen og parlamentet , uden hvilken yderligere reformer aldrig kan gennemfres .
I denne politiske proces kan der i hvert fald iagttages en rkke lovende tegn i jeblikket .
Vi hber , at der hen imod slutningen af ugen ogs kommer strre klarhed herom .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at en reform i Rusland ikke er en indrmmelse til Vesten , men i Ruslands egen interesse .
At de , som har understreget , bl.a. formand Santer , at en god konomisk politik som sdan ogs muliggr en social politik , ligeledes br gre medlemmerne af Dumaen opmrksom p dette punkt , for vrigt ikke for frste gang .
<P>
Vi kan afholde ideologiske debatter med hinanden om , og det er faktisk ret interessant og umagen vrd , hvilken slags markedskonomi nu ville passe bedst til Rusland , men en rkke grundliggende kendsgerninger kan der under ingen som helst omstndigheder ses bort fra .
Det betyder , at den fuldstndige mangel p et regulerende system , p lovmssige rammer , i Rusland faktisk udstter enhver form for konomi og konomisk politik for utilfredsstillende tilstande .
Det er da ogs prcist , hvad vi har set .
Nr virksomheders fortjeneste forsvinder til udlandet , nr der ikke betales skatter , nr banker ikke kontrolleres , og der kan nvnes mange andre eksempler , s bryder hele systemet sammen .
Liberalisering i sig selv er udmrket , men det glder ikke for fuldstndigt ukontrolleret liberalisering eller liberalisering udelukkende til gavn for et lille oligarki .
Ogs det er et fnomen , som viser sig meget tydeligt i Rusland .
<P>
Der er talt meget om , hvad Den Europiske Union selv konkret og aktivt kunne gre i denne fase .
Jeg har til forberedelse af denne forhandling endnu en gang undersgt , hvad alle vores Tacis-programmer med Rusland , hvorom formand Santer har sagt til Dem , at der i de forlbne r siden 1991 er anvendt omkring ECU to milliarder til dem , nu prcist indeholdt .
Det var fortrinsvis programmer , som tjente til omstrukturering af den russiske konomi . Reformplaner i konomisk , men ogs i politisk henseende , som blev stttet .
Meget konkrete eksempler er de programmer , som tjente til reform af skattesystemet , tilsyn med bankvsenet og investeringsbeskyttelse , som ogs kunne give de udenlandske investorer strre tillid , sledes at de investerer flere penge i Rusland .
Sledes kunne der nvnes mange andre eksempler : trningsprogrammer for unge ledere , og s videre .
<P>
Med en lang rkke af disse programmer er der allerede gjort en begyndelse , men det er og bliver en kendsgerning , at de fra russisk side kun mangelfuldt er omsat til ny lovgivning eller til kontrol med gennemfrelsen eller til virkelige programmer , som virkelig har omsat reformerne til reelle handlinger , til reel praksis .
Det bedste , vi kan gre i jeblikket , er at se , hvorvidt de lbende programmer behver yderligere tilpasning eller yderligere koncentration om den mest akutte nd p nuvrende tidspunkt .
Vi har allerede forelagt ider derom hos de russiske myndigheder , allerede inden denne krise brd ud i midten af august , og vi kan derefter se , hvorvidt programmet , hvis forberedelser allerede var pbegyndt , har brug for yderligere tilpasninger for 1999 .
<P>
Det er bemrket her , og ogs formand Santer har bent erkendt det , at vi ved gennemfrelsen af disse programmer meget ofte stder p vores egne bureaukratiske begrnsninger .
Ved mange af disse programmer forholder det sig sledes , at nr forvaltningsudvalget , medlemsstaternes reprsentation , godkender visse programmer , varer det omkring ti mneder , inden en kontrakt derom virkelig kan undertegnes .
<P>
Vi er gerne rede til , sledes som vi for vrigt ogs har gjort det i drftelserne med Parlamentet vedrrende genopbygningen i Bosnien , hvor man hrte de samme klager , at forsge , eventuelt gennem ndring af forordningen , men sidstnvnte er nsten uundgeligt , at fremskynde disse procedurer .
Men vi vil derfor have brug for Rdets medvirken hertil .
Men hvor vi selv internt kan fremskynde vores procedurer , dr kan De regne med , at det ogs vil ske .
Mske m man her og der ogs bruge flere mennesker for at kunne optrde mere handlekraftigt i den nuvrende krise .
Men jeg vil gerne undg det indtryk , at vores sttteprogrammer eller endda andre internationale organisationers sttteprogrammer inklusive IMF ' s sttteprogram eller en utilstrkkeligt handlekraftig optrden fra det internationale samfunds side faktisk skulle vre rsagen til krisen .
Nej , hr. formand , lsningerne skal i allerfrste rkke komme fra Rusland selv .
I den forbindelse er en passende bemrkning ogs p sin plads .
<P>
Faktisk kan det nu heller ikke vre s overraskende , at man , nr reformprocessen i Rusland kun har vret i gang i syv r , i betragtning af forhistorien endnu ikke kan pege p virkelig opsigtsvkkende resultater .
Der er sket for lidt .
Der har vret andre lande , som har haft meget strre succes med reformerne , men det er da ogs alle sammen lande med en anden historie , en anden kultur , end Rusland .
Jeg siger ikke dette som en undskyldning .
Jeg vil dog sige som en opmuntring til Rusland , at den nuvrende situation som sdan ogs m kunne ndres , hvis de politiske ledere og det russiske parlament virkelig gr sig flles bestrbelser p at n frem til virkelige reformer .
S er jeg overbevist om , at ogs det internationale samfund er parat til , idet det tager hensyn til den nuvrende situation , til hele den vanskelige sociale situation , at tilpasse sin sttte s meget som muligt , s lnge der blot er udsigt til fremskridt . Og s lnge man blot overholder en rkke grundliggende regler og navnlig ikke lader hnt om skabelsen af alle mulige lovmssige rammer .
For s vil man altid blive ved at ofre penge p et tvivlsomt foretagende .
<P>
Det er ogs med denne holdning , at vi i jeblikket frer dialogen med de russiske partnere .
Jeg er overordentlig glad for , at det blandede parlamentariske udvalg med Rusland holder mde i eftermiddag .
Jeg vil ogs gerne holde en tale der p opfordring af de to formnd .
Der er planlagt et topmde med den russiske prsident i oktober .
I mellemtiden har den nuvrende premierminister indbudt formand Santer og mig til at komme og drfte situationen .
G7 er overordentlig aktive og forbereder sig p mulige nye foranstaltninger .
En ting str fast , og det gentager jeg : Det er Rusland selv , som gerne vil deltage i G7 / G8 .
Det er Rusland selv , som anmoder om at blive optaget i Verdenshandelsorganisationen .
Derfor skal det ogs vre Rusland selv , som trffer foranstaltningerne med henblik p inden for disse rammer at kunne optrde virkeligt effektivt og med resultat .
S kan man ogs regne fuldt ud med sttte fra det internationale samfund .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg vil gerne byde velkommen til delegationen fra den Tunesiske Republiks Nationalforsamling under ledelse af fru Shadlia Boukchina , nstformand for Deputeretkammeret , som har taget plads i den officielle loge .
Vi har den re at vre vrt for delegationen i anledning af det niende interparlamentariske mde med EuropaParlamentets ansvarlige delegation .
<P>
Forbindelserne mellem Tunesien og Den Europiske Union bygger p Euro-Middelhavssamarbejdet , og de kontakter , vi har haft p parlamentarisk niveau , har bevist , at der er en flles vilje til et omfattende samarbejde p vigtige omrder .
Jeg hber , at det niende mde bliver endnu et skridt hen imod den vigtige tilnrmelse mellem de lande og befolkninger , vi reprsenterer , med henblik p en fredelig og frugtbar sameksistens i Middelhavsomrdet , som i dag , svel som frhen , udgr et vigtigt kontaktomrde .
<P>
Jeg vil nske den tunesiske delegation et udbytterigt mde og et behageligt ophold i Strasbourg .
Velkommen .
<P>
<CHAPTER ID=4>
International finanskrise og politisk udvikling i Rusland ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=49 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , i den korte tid , der str til min rdighed , vil jeg gerne komme med to typer bemrkninger , angende den konomiske situation i henholdsvis EU og Rusland .
<P>
Allerfrst angende den konomiske situation i EU , s ligger det til alt held sdan , at vi har beslutningen af 2. maj bag os .
Man kan forestille sig valutasituationen i EU , sfremt vi ikke allerede den 2. maj havde truffet beslutning om , hvilke lande der gr over til at anvende euroen , og sfremt EU ikke havde fastlagt de vekselkurser , der vil vre gldende for euroen fra 1. januar .
Derfor er det klart , at euroen allerede nu kan notere sin frste succes , der giver sig udslag i vores valutaers stabilitet .
Ganske vist er der her tale om en defensiv rolle , der tales om et  beskyttende skjold  , men det er under alle omstndigheder en ubestridelig kendsgerning .
<P>
Derefter er sprgsmlet s , hvilke konomiske virkninger den nuvrende krise fr for EU .
Det er rigtigt , at det er en alvorlig krise , som fr virkninger , men disse bliver ndvendigvis af begrnset art som flge af de gode kort , vi har p hnden .
Krisen er alvorlig , frst og fremmest fordi den er kumulativ .
Hele formiddagen er der blevet talt om Rusland og kun ganske lidt om Asien , og det til trods for at EU er langt mere involveret i Asien , handelsmssigt og konomisk taget under t , end i Rusland .
Selvom situationen i Asien er under opretning og der finder en stabilisering sted i Sydstasien , og uanset at Kina i den nuvrende situation lgger en bemrkelsesvrdig ansvarsbevidsthed for dagen , er der stadig problemet tilbage med den japanske recession , hvortil kommer , at programmet for stabilisering og sanering af finans- og banksystemet endnu ikke er frt effektivt ud i livet .
Sledes rder der en vis usikkerhed , og hvorfor skulle vi skjule det ?
<P>
Krisen fr virkning , om ikke andet s inden for forskellige sektorer af verdenshandelen , og det er klart , at denne forstyrrelse hverken vil udvikle eller gavne verdenshandelen , og at det ikke er nogen god ting for EU .
Blandt virkninger inden for forskellige felter nvnte formanden for lidt siden de russiske markeders betydning for EU ' s landbrugseksport .
Nogle lande , som f.eks. Finland og Grkenland , har en vigtigere handel med Rusland , end hvad der gennemsnitligt er tilfldet for Fllesskabet .
Hvad bliver virkningen for dem ?
Jeg henviser til de forudsigelser , vi vil fremkomme med i slutningen af oktober med hensyn til at stte tal p virkningen .
Imidlertid ligger det fast , at virkningen bliver begrnset som flge af de gode kort , EU sidder med .
<P>
Der er sledes ingen grund til panik netop nu .
Hvorfor ikke ?
Fordi vores grundlag er godt .
Jeg husker , at vi for et r siden her i salen talte om virkningen af den asiatiske krise og stillede sprgsmlet , hvad der ville ske i EU .
Nu kan vi s konstatere , at vksten i EU bliver p 2 , 8 % i 1998 og at renten for langfristede ln i forhold til sidste r p samme tidspunkt , hvor jeg stod her i salen , til trods for krisen er faldet med 1 % i Tyskland og i eurozonen , hvilket er et ganske betragteligt fald .
Hertil fjer jeg s , at EU , for bde 1998 og 1999 bliver den af de store konomiske blokke , der vil kunne fremvise den strste vkst .
Hvilken forandring i forhold til situationen for to r siden , hvor vi ogs her i salen spurgte , hvorfor der fandtes vkst alle andre steder , men ikke i EU !
Lad os derfor sl fast , at det konomiske grundlag er godt , og at vi ikke har nogen grund til panik .
<P>
Det eneste virkelige sprgsml er , hvordan vi skal bre os ad med at bevare tilliden i EU .
Jeg mener , at vi for at bevare den nuvrende dynamik skal bibeholde den frte blandingspolitik .
Dette er et vigtigt punkt .
Der skal derfor ikke slkkes p budgettet , da det kun er ved at viderefre den politik , der allerede har bret frugt , at vi i EU fortsat kan opretholde en kraftig eftersprgsel , der er tilstrkkelig markeret til at afbde de negative virkninger , jeg anfrte for lidt siden .
<P>
Et par ord om den internationale konomiske situation . Allerfrst br der advares mod falske lsninger og falske opskrifter .
Skyd ikke p pianisten , siger man ofte p fransk , skyd ikke p de internationale konomiske organisationer .
Vi m ikke glemme , at det i den sidste ende er de forskellige stater , der sidder som aktionrer i disse internationale konomiske organisationer .
30 % af Den internationale Valutafonds kapital og 30 % af de forskellige kvoter tilhrer EU , mod 18 % for USA ' s vedkommende .
Lad os derfor starte med at se p situationen hos os selv , kigge grundigt efter i de forskellige medlemsstater .
Desuden mener jeg , at valutastabilitet , som Den internationale Valutafond har til opgave at sikre , er vigtig , og at vi m hjlpe den .
<P>
Derfor er det i dag ndvendigt at foretage en tilpasning af det internationale valutasystem og af Den internationale Valutafonds funktion og opgave .
Jeg tror , dette er noget , der br overvejes nrmere .
IMF skal tilpasses den nye situation , og vi m se nrmere p , hvordan dens konomiske programmer kan og skal stttes p det sociale plan .
Den skal ligeledes tilpasses det nye element , der kommer til med euroen , og som selvsagt ndrer det konomiske landskab p afgrende vis .
<P>
Den anden falske lsning bestr i at lgge afgift p kapitalbevgelser .
Pas p , for dette er farligt og urealistisk .
Farligt , idet jeg er bange for at straffe investeringer . Vi har brug for investeringer og dermed for kapital .
Lad os derfor ikke lgge en dmper p kapitalen .
Isr ikke lige i jeblikket , hvor EU er det omrde i verden , der tiltrkker kapital , hvad der giver os mulighed for at opretholde vksten . Lad os derfor ikke straffe vores virksomheder .
Lad os ligeledes undg at straffe udviklingslandene , der har underskud p deres betalingsbalancer og har brug for likvide midler .
Desuden er afgifter p kapitalbevgelser urealistiske , da de alligevel ikke afskaffer fristeder uden afgift , der s kommer til at fungere som en tilskyndelse til snyderi og spekulation .
<P>
Men hvilken lsning gives der da ?
Personligt tror jeg , at lsningen i dag ligger i at undersge mulighederne i fire fremgangsmder .
For det frste mere gennemskuelighed i forbindelse med transaktioner , svel konomiske som handelsmssige , offentlige og private .
Der burde vre strre gennemskuelighed .
For det andet br reglerne for tilsyn med banker og forsigtighedsregler overvejes , og vi br srge for , at de standarder , vi anvender i EU , i vid udstrkning ogs kan anvendes overalt i verden .
Desuden br den private sektor kobles p krisestyringen , og der skal - dette er helt afgrende - vre mere makrokonomisk internationalt samarbejde .
<P>
Her er det , euroen har en rolle at spille , hvis vi nsker , at EU skal vre til stede p den internationale scene , og at den ikke blot skal st som tilskuer , men i stedet blive aktr .
Det er ndvendigt at tage konsekvensen af euroens ankomst .
Kommissionen arbejder med dette .
Men desuden er det ndvendigt , at medlemsstaterne accepterer dette , og de kommende mneder kommer der til at hvile et tungt ansvar p vores , p Deres og p Den Europiske Unions strigske formandskabs skuldre .
EU skal deltage i et system , p en mde s dette internationale system bliver reprsentativt , hvis det skal vre effektivt .
<P>
Endelig , inden jeg slutter af , et par ord om Rusland .
Problemet med Rusland er , at det i modstning til problemet med EU , glder om at genskabe tilliden .
Vi m for vores part opretholde tilliden .
Genskabe tilliden , det vil sige at gre dette hos russerne selv . Her i formiddag er der talt meget om dette .
Lad os ikke taget modet fra russerne , men i stedet hjlpe dem .
Men desuden er det ndvendigt , at russerne genskaber tilliden p internationalt plan .
De har fet en ny regering .
Nu venter vi s p at se dens konomiske program , som vi tager stilling til , nr det foreligger .
Jeg tror , tilliden ikke alene kommer til at afhnge af den politiske enighed , der findes bag dette program , men desuden af fire enkle faktorer , nemlig flgende nglebegreber : evnen til at kontrollere inflationen , det vil sige stabilisere rublen ; evnen til at bringe orden i statsbudgettet ; evnen til at konsolidere og omstrukturere banksystemet , samt endelig evnen til at respektere de internationale konomiske forpligtelser .
Det er , tror jeg , i lyset af disse kriterier , den russiske plan vil blive bedmt af det internationale samfund .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at der ganske vist foreligger en krisesituation , men en krise er trods alt ikke ensbetydende med verdens undergang .
Husk p , at vksten i EU trods krakket i 1987 , var oppe p 4 % i 1988 .
Lad os derfor bevare roen .
Lad os vre vgne , og lad os her i EU udnytte de fordele , vi har , og de muligheder , der viser sig , navnlig med euroens indfrelse .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag om den internationale konomiske krise , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Jeg har desuden modtaget seks beslutningsforslag om den politiske udvikling i Rusland , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=51 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , da afstemningen jo er umiddelbart forestende , har jeg blot en kort afsluttende bemrkning , der normalt tilkommer formandskabet .
Frst vil jeg gerne takke Dem for denne meget interessante debat om yderst vsentlige elementer i krisen i Asien , i krisen i Rusland , i den krise , der tegner sig i Latinamerika .
Hvad er s det vigtigste for Den Europiske Union ?
Lad mig sammenfatte det ganske kort endnu en gang .
For det frste er Rdet selvflgelig bevidst om den rolle , som Europa p grund af sin konomiske og finanspolitiske styrke ogs skal spille inden for de globale rammer .
Det vil jeg isr gerne understrege , fordi det blev nvnt i diskussionen .
Selvflgelig vil Rdet , men ogs Kommissionen yde sit bidrag her .
<P>
For det andet skal Rdet og Kommissionen arbejde tt sammen i forbindelse med den indholdsmssige fastlggelse af de forslag , som vi kan fremstte over for den russiske side p det kommende mde .
Den bedst mulige koordinering af Den Europiske Union er alts absolut ndvendig .
Dette omfatter isr ogs udbuddet af europisk knowhow inden for bank- og finanssektoren , i forvaltningen , ved opbygning af retsstatslige strukturer og ved bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Naturligvis vil Kommissionen ogs udarbejde andre forslag til , hvordan Rusland kan hjlpes ved overvindelsen af disse vanskelige overgangsproblemer , isr ved hjlp af Tacis , men ogs ved hjlp af andre programmer .
Men jeg vil gerne understrege endnu en gang , hvad der ofte er blevet sagt i diskussionen , og som ogs Kommissionen har nvnt , at selvflgelig skal reformerne i Rusland begynde , og at vi kun kan yde hjlp .
<P>
Jeg anser det for meget vigtigt at udnytte mekanismen i partnerskabs- og samarbejdsaftalen for at uddybe vores dialog med Rusland yderligere .
EU-finansministrene br i deres overvejelser - ogs dette er blev nvnt igen og igen i diskussionen - naturligvis tage fuldt hensyn til de menneskelige og sociale aspekter af situationen i Rusland .
Gennem den flles overvgning af udviklingen i Rusland og bedmmelsen af landet bde fra EU-udenrigs- og finansministrenes og fra Kommissionens side kan der sikres en sammenhng mellem EU-aktionerne .
Dette anser jeg ogs for enormt vigtigt .
<P>
Lad mig komme ind p endnu nogle vsentlige punkter , der s at sige er dukket op i debatten .
Begge sider br fortstte relationerne p grundlag af samarbejde , partnerskab og ligeberettiget dialog .
Der var jo ogs en enorm solidaritet i diskussionen , hvad det angr .
<P>
Desuden vil ogs jeg gerne understrege , hvad hr. de Silguy allerede har sagt , nemlig at man ikke skal overdramatisere situationen .
Det er en krise , men vi begynder dog ikke helt forfra , og meget er ogs allerede opnet .
Rettidige signaler med hensyn til retningen for den fortsatte kurs og hurtige foranstaltninger er af srlig betydning .
Den nuvrende situation vil ikke - det er meget vsentligt , og jeg understreger det endnu en gang som led i formandskabet - fre til et tilbagetog for partneren Rusland , men til en mere intensiv dialog .
<P>
Hvordan skal denne dialog se ud ?
Som De ved , indfinder udenrigsministertrojkaen sig allerede hos ministerprsident Primakov i morgen , og den 27.10. finder topmdet EU-Rusland sted i Wien , der allerede forberedes intensivt , og hvor vi vil tale om alt det , der er blevet sagt i denne debat .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne indlede med at meddele Parlamentet , at jeg har modtaget en formel indsigelse mod anvendelsen af proceduren uden betnkning i forbindelse med dok .
C4-0373 / 98 om salg af genetisk modificeret majs i strig .
Denne indsigelse blev fremsat i henhold til artikel 99 i forretningsordenen af Flemming m.fl. Forslaget henvises derfor til fornyet udvalgsbehandling i henhold til artikel 99 , stk .
2 .
<P>
Jeg vil ogs gerne meddele Parlamentet , at jeg har modtaget en formel indsigelse mod anvendelsen af proceduren uden betnkning i forbindelse med dok .
C4-0374 / 98 om salg af genetisk modificeret majs i Luxembourg , .
Denne indsigelse blev fremsat i henhold til artikel 99 i forretningsordenen af Roth-Behrendt m.fl. Forslaget henvises derfor til fornyet udvalgsbehandling i henhold til artikel 99 , stk .
2 .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , jeg har skrevet under p anmodningen om at udstte dette punkt , for at det kan blive behandlet i Miljudvalget , men jeg ville stte pris p , at udvalget forsiker os , at punktet reelt bliver taget op til behandling i udvalget .
F.eks. kan jeg oplyse , at koordinatorerne for Miljudvalget den 24. juni drftede Kommissionens beslutning om salg af gensplejset majs , men at sagen ikke er behandlet p udvalgsplan .
Derfor er det mit nske , at det i denne omgang virkelig m blive tilfldet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Lad mig vre helt klar .
Vi har intet andet valg i henhold til forretningsordenen end at henvise sagen til fornyet udvalgsbehandling .
Hvordan de vil hndtere sagen , er op til Miljudvalget .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , vi sttter naturligvis ogs forslaget om henvisning .
Jeg skal dog ikke undlade at bemrke , at Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet netop foreslog dette fr sommerferien , og dengang afviste netop de parlamentsmedlemmer , der nu har stillet forslaget , at diskutere det i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Men for mig handler det om flgende .. ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Kolleger , vi har ikke nogen forhandling om denne sag .
Forretningsordenen er meget klar p det punkt .
Den skal henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Der er ikke plads til forklaringer eller begrundelser .
<SPEAKER ID=58 NAME="Tomlinson, Lord John">
Hr. formand , dette er en meget kompliceret betnkning , og det ville vre til gavn for Parlamentet , hvis jeg kort forklarede , at Europa-Parlamentet nu skal stemme om to kommissionsforslag om ndring af den samme forordning om finansielt og fagligt samarbejde med Gaza-striben og Vestbredden .
<P>
Det frste forslag blev fremsat ved rets begyndelse , og det andet blev fremsat i juli mned .
Kommissionen insisterer imidlertid p at bevare de to forslag adskilt .
De behandles derfor under t .
De udgr grundlaget for kompromisset mellem Parlamentet og Kommissionen , der blev sgt net efter Parlamentets afstemning den 18. juni om at sende den frste betnkning tilbage til Kommissionen i henhold til artikel 60 , stk . 2 i forretningsordenen .
Ved den lejlighed godkendte Parlamentet 12 ndringsforslag til det frste forslag .
Disse 12 ndringsforslag blev alle forkastet af Kommissionen .
Nogle af ndringsforslagene til det frste forslag er nu blevet taget op i Kommissionens andet forslag .
Efter forhandlinger med Kommissionen om et samlet kompromis om de to forslag , lykkedes det mig som ordfrer at overtale Kommissionen til at acceptere nsten alle ndringsforslagene , undtagen forslagene vedrrende komitologi .
Her undersger Parlamentet nu det nye kommissionsforslag om komitologi og anmoder om , at det , der besluttes i denne sammenhng , vil blive anvendt her .
<P>
Inden vi gr over til afstemningen , br Kommissionen derfor frst bekrfte her i plenum , at ndringsforslag 1 , 2 , 7 og 8 til betnkning A4-0180 / 98 , som Det Europiske Folkepartis Gruppe stemte for i juni i forbindelse med Kommissionens frste forslag , allerede er blevet indfjet i dens andet forslag .
Hvis Kommissionen kan gre dette , kan de betragtes som trukket tilbage .
<P>
For det andet br den forpligte sig til hurtigt at ndre dens andet forslag og medtage ndringsforslag 5 og 12 , der allerede blev vedtaget i juni , svel som kompromisndringsforslag 1 til det frste forslag , der er med i serien af seks nye ndringsforslag , der er fremsat til afstemning her i dag , og ligeledes ndringsforslag 6 til det andet forslag .
Hvis Kommissionen bde kan bekrfte det frste og forpligte sig i relation til det andet , vil jeg henstille til Europa-Parlamentet , at det blandt de nye ndringsforslag i betnkning A4-0300 / 98 br stemme for kompromisndringsforslag 1 og ndringsforslag 4 , 5 og 6 , og ndringsforslag 2 og 3 kan s trkkes tilbage til fordel for ndringsforslag 6 .
Denne aftales heldige udfald vil afhnge af , hvor hurtigt Kommissionen forelgger en ndret tekst til dens andet forslag , der respekterer dette Parlaments politiske stillingtagen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Tak , jeg er glad for , at de sagde dette .
<SPEAKER ID=60 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig frst at give udtryk for min taknemmelighed for det grundige arbejde , som Budgetudvalget har udfrt , og i srdeleshed over for ordfreren , Lord Tomlinson .
Den 25. juni fremsatte Kommissionen andet ndringsforslag til finansforordningen for Parlamentet og Rdet , som i overensstemmelse med mit lfte p Plenarmdet den 17. juni , indeholdt en rkke ndringer , som Parlamentet havde foreslet , til vores oprindelige forslag ; helt konkret var det ndringsforslagene 1 , 2 , 7 og 8 til frste forslag .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at Kommissionen optager ndringerne .
<P>
Takket vre Parlamentets nske om en pragmatisk lsning , har De fremlagt en enestende betnkning - det er sandt - som behandler de to forslag i to adskilte dele .
Dermed har det vret muligt for os at f afklaring p en lang rkke sprgsml fra begge institutioner ; grundlggende problemet med komitologien som , som De ved , er et omrde , som Kommissionen gerne s ndret .
<P>
Der er dog nogle emner , som krver yderligere overvejelser , og jeg vil nu redegre for vores holdning til dem .
For det frste sprgsmlet om finansforordningens varighed .
Kommissionen foreslog et 8-rigt program fra 1999-2006 ; vi godkender en periode p 5 r fra 1999-2003 i andet forslag .
For det andet er Kommissionen ogs enig om at optage tre andre ndringer til det andet forslag , som Parlamentet har foreslet .
Jeg henviser til ndringsforslag 5 og 12 , kompromisndringsforslag 1 , som Parlamentet foreslog til det frste forslag , og nr . 6 til andet forslag .
Det godkendes .
<P>
Takket vre denne forpligtelse vil Kommissionen den 1. januar 1999 ved Europa-Parlamentets hjlp have en mere fleksibel og pragmatisk metode til sin rdighed til at fortstte Europa-Unionens sttte til det palstinensiske folk og fredsprocessen .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg sige Dem , hr . Tomlinson , at dette ambitise programs positive eller negative indvirkning p fredsprocessen desvrre afhnger af udviklingen i selve fredsprocessen , og vi m ikke glemme , at situationen i jeblikket er kritisk .
<P>
Som en flge heraf vil Kommissionen jeblikkeligt foresl disse instrumenter , men jeg vil advare Dem om , at anvendelsen af disse instrumenter p det palstinensiske omrde helt og holdent afhnger af fredsprocessen .
Hvis der sker fremskridt i fredsprocessen , vil vi kunne udvikle et konomisk samarbejdsprogram ; hvis fredsprocessen fortsat ikke virker , vil vi stde p vanskeligheder , som jeg ikke behver uddybe for Dem .
<P>
( De to forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ved to p hinanden flgende afstemninger )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg er ikke helt klar over , hvad vi stemmer om .
Jeg beder en eller anden fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe om at forklare det .
I ndringsforslag 4 hedder det , at Kommissionen opfordres til at fremstte forslag , hvorefter retten til familiesammenfring udvides til ogs at glde ikke-underholdsberettigede brn og ikkeunderholdsberettigede slgtninge i opadstigende linje .
<P>
Glder det for unionsborgere , eller glder det for alle statsborgere fra tredjelande ?
Konsekvensen ville selvflgelig vre , at det ville udlse en indvandringsblge her . Derfor anmoder jeg om en afklaring af , hvad der menes her .
Tnkes der kun p unionsborgere ved denne familiesammenfring , eller er der ogs tale om statsborgere fra tredjelande ?
Det afhnger afstemningen naturligvis ogs af .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at teksten i den foreliggende udgave er klar .
Det handler om dem , der bor i Unionen , og dr om familiesammenfring .
Det fremgr egentlig tydeligt af teksten .
Det omfatter alle dem , der allerede har en lovlig bopl i Unionen .
<P>
ndringsforslag 8 :
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , jeg vil gerne have ordet i henhold til forretningsordenen . Jeg vil gerne anmode forsamlingen om tilladelse til at foretage srskilt afstemning om t ord .
Jeg erkender , at denne anmodning kommer p et sent tidspunkt , hvilket jeg beder forsamlingen undskylde .
Det drejer sig om ordet  politisk  i den sidste stning , som jeg skal citere :  anmoder indtrngende om , at disse statsborgere ...
 jeg skal gre opmrksom p , at det drejer sig om personer med statsborgerskab i tredjelande og med lovligt ophold i Unionen -  at disse statsborgere ligestilles med unionsborgere med hensyn til politiske , sociale og konomiske rettigheder  .
<P>
P den franske delegations vegne skal jeg herved anmode om srskilt afstemning om ordet  politisk  , idet vores delegation er positivt indstillet over for stemmeret ved lokalvalg , men modstander af det ved valg p landsplan .
Men lighed for politiske rettigheder glder bde ved lokalvalg og ved nationale valg .
Kort sagt , sfremt der foretages srskilt afstemning og ordet  politisk  forkastes , vil vi stemme for forslaget .
I modsat fald agter vi at stemme imod .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne vre hjlpsom , men vi har nogle strenge tidsfrister for informering af tjenestegrenene om intentioner om opdelte afstemninger .
Jeg kan af stemningen her i Parlamentet forst , at vi , hvis vi tager dette som en opdelt afstemning , vil f en meget lang drftelse af det .
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , som De ved , er jeg srlig interesseret i afstemninger ved navneoprb .
Kunne De fortlle mig , om vi lige har haft fem afstemninger ved navneoprb eller en afstemning ved navneoprb ?
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hvor mange gange trykkede De p knappen ?
Jeg vil overlade det til Dem selv at regne det ud .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Det drejer sig om afstemninger ved navneoprb , hvor jeg p egne vegne og p vegne af en rkke andre medlemmer her i Parlamentet nsker at komme med flgende udtalelse til Dem og f sagen undersgt .
<P>
I nsten hele frste halvdel af ret - jeg har ikke datoerne p mig nu - blev jeg registreret for ikke at stemme p trods af , at jeg vidste , at jeg var her og ogs stemte .
Bagefter spurgte jeg mig selv , om der mon var noget i vejen med mit stemmekort .
De bad rent faktisk , hr. formand , p et tidspunkt om at f maskinen skiftet ud .
Men jeg fortsatte med at stille sprgsmlstegn ved mit stemmekorts duelighed .
<P>
I dag kom jeg uden det nye kort , som jeg modtog i juni , og jeg gik til kontorerne bagest i denne bygning for at f et ekstra kort .
Man gav mig mit gamle kort tilbage .
Derefter gik jeg til teknikernes kontor for at f det afprvet , og her fandt jeg ud af , at mit gamle kort , som jeg har vret afhngig af her i Parlamentet i fire-fem mneder i r , ikke fungerede ordentligt .
Det har jeg godt selv vret klar over hele denne tid .
Jeg betalte prisen konomisk , men det er ikke rigtigt det , der er sprgsmlet .
Jeg blev anset for ikke at vre til stede her i Parlamentet for at registrere min stemme , nr jeg rent faktisk var her , og det var mit kort , der var noget galt med .
Jeg vil gerne rejse denne sag over for Dem nu til fordel for de andre medlemmer her , som har haft det samme problem .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Mange tak .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg skal anmode om , at denne betnkning sendes tilbage til udvalgsbehandling .
I forbindelse med bningen af denne samling , viste vores parlamentsformand , at han havde til hensigt at overholde traktaten og ikke forelgge denne forsamling en tekst , der var i strid hermed .
Som De husker , drejede det sig om Bsch-betnkningen .
<P>
Det forekommer mig , at vi i dag over for Christodoulou-betnkningen br udvise samme juridiske strenghed .
Det ligger fast , at artikel 4 og 209 i traktaten krver to betingelser opfyldt for lovligt at kunne afholde udgifter , en budgetmssig og en juridisk .
Domstolen har i sin kendelse af 12. maj kraftigt indskrpet dette i paragraf 26 , idet den udelukkende undtager ubetydelige fllesskabsforanstaltninger , der ikke krver disse to betingelser opfyldt .
<P>
Det forelagte forslag til en interinstitutionel aftale er kritisabel p to mder .
Dels fordi den i 1998 kalkulerer med rdighed over budgetbevillinger uden lovligt grundlag , mens Domstolen kun giver mulighed for at anvende allerede tildelte bevillinger , og dels fordi den , samtidig med at stte loft over den samlede udgiftsramme , taler om pilotprojekter , forberedende foranstaltninger og punktvise foranstaltninger .
<P>
Imidlertid er sdanne tidsbegrnsede foranstaltninger blevet fordmt af Domstolen , der har slet fast , at der ikke er noget til hinder for , at en betydningsfuld fllesskabsforanstaltning kan indebre begrnsede udgifter eller have en virkning , der indskrnker sig til en begrnset periode .
Sledes udelukkede Domstolen ubetydelige foranstaltninger . Vi er sledes juridisk set ude p gyngende grund .
For at kontrollere dette foreslr jeg , at teksten henvises til fornyet udvalgsbehandling p samme mde , som det skete med Bsch-betnkningen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Samland">
Hr. formand , dommen , som dette bidrag refererer til , og som Domstolen efter den britiske regerings anmodning har fldet vedrrende retsgrundlaget for Den Europiske Unions udgifter , gr det klart i sin begrundelse , at ikke-signifikante udgifter ikke behver et retsgrundlag .
I begrundelsen gres der udtrykkeligt opmrksom p , at ikke-signifikansen ikke defineres ved udgifternes strrelse og varighed , men at ikke-signifikansen skal fastlgges ved en beslutning truffet af de to dele af budgetmyndighederne .
Vi fulgte netop dette princip , da vi indgik den interinstitutionelle aftale mellem de 15 medlemslande , Kommissionen og Europa-Parlamentet , der nu foreligger til afstemning .
Dermed lser netop denne aftale opgaven med at fortolke og udfylde dommen p det sted , hvor Domstolen har henvist opgaven til Rdet og Parlamentet .
For s vidt er der ingen begrundelse for ikke at behandle Christodoulou-betnkningen .
Jeg anmoder derfor om , at der stemmes om det nu .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg er helt enig med hr . Samland .
<P>
( Parlamentet besluttede ikke at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling )
<P>
ndringsforslag 1-4 :
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , de fire ndringsforslag indeholder nogle udmrkede principper ; men jeg er ndt til at opfordre til at stemme imod , da de ikke hrer hjemme i den tekst , vi taler om .
Vi blev enige om , at teksten skulle vre enkel , og selvom det som sagt er nogle udmrkede principper , er de overfldige .
Det samme glder ndringsforslag nr .
5 , som fru Ewing har stillet . Kommissr Liikanens svar om de mindre udbredte sprog har gjort dette ndringsforslag overfldigt .
Jeg er sledes imod alle ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til ordfreren , hvis betnkning indholdsmssigt er i overensstemmelse med vores gruppes standpunkt .
Forslagene omhandler det , som vi har forsgt at afklare som led i den interinstitutionelle aftale . Da hr .
Liikanen i gr under forhandlingen tydeligt signalerede , at alt sttes ind p sammen med Parlamentet at danne dette retsgrundlag i fremtiden og ogs at garantere et maksimum af gennemfrelse af budgettet for 1998 , vil jeg p vegne af min gruppe gerne trkke ndringsforslagene tilbage .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , vi har et reelt problem , idet denne tekst benvnes  de transatlantiske forbindelser og Echelon-systemet  .
Da imidlertid flere af vores kolleger , og ikke kun to , har gjort en aktiv indsats for , at ordet  Echelon  ikke skal forekomme nogen steder i teksten , foreslr jeg , at henvisningen til  Echelon  i titlen stryges , sfremt teksten i vrigt forbliver uforandret , s vores kollegers anstrengelser lykkes 100 % .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , i forslagene til beslutning tales der om problemer omkring konomisk information , der omhandler Echelon-systemet direkte .
I betragtning heraf er det ndvendigt at udtrykket  Echelon  bibeholdes i forslagets titel .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg anmoder Dem om ikke at foretage en blokafstemning , men i hvert tilflde at lade os stemme separat om ndringsforslag 4 , 12 og 13 .
Desuden var der beklageligvis en fejl i afstemningen om Schaffnerbetnkningen .
Her blev der anmodet om en afsluttende afstemning i form af en afstemning ved navneoprb , og jeg vil gerne hre Dem , hvorfor De ikke tillod denne afstemning ved navneoprb .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Tjenestegrenene har lige underrettet mig om , at det var deres fejl .
Det var et administrativt problem .
Det beder vi om undskyldning for .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , m jeg endnu en gang vende tilbage til Deres svar p mit sprgsml fra fr .
De sagde , at det var en fejl fra tjenesternes side , at anmodningen om afstemning ved navneoprb i forbindelse med Schaffner-betnkningen ikke var blevet givet videre til Dem .
Det kan jo ske , det kan ske for enhver .
Men De som formand for mdet kan sagtens lade afstemningen g om som en afstemning ved navneoprb .
Derfor beder jeg Dem nu om det .
Hvis der var tale om en fejl , er der overhovedet ingen grund til ikke at gre det .
Jeg anmoder Dem alts om en afstemning ved navneoprb i forbindelse med Schaffner-betnkningen !
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Det er tilsyneladende en ganske rimelig anmodning .
Men problemet er , at folk gr ind og ud af salen , og vi har ikke den samme tilstedevrelse nu som under afstemningen .
Det er en fejl fra min side , og det kan jeg kun beklage .
Jeg tror ikke , at vi er i stand til at gentage afstemningen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vender endnu en gang tilbage til Schaffner-betnkningen .
De har sagt , at det ikke er muligt at stemme igen nu , fordi Parlamentets sammenstning muligvis har ndret sig .
Men det er dog muligt , at De udskyder denne afstemning til afstemningen i morgen , og at grupperne , nu hvor de ved , at denne afstemning finder sted , kan foretage deres egen vgtning .
S kommer vi til en afstemning ved navneoprb .
Det gr en forskel , om der stemmes ved navneoprb , eller om der stemmes hemmeligt , ogs hvad angr parlamentsmedlemmernes adfrd .
Derfor anmodes der om det .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Jeg har tilstet og undskyldt en fejl .
Men det str ganske klart , at nr en afstemning frst er erklret afsluttet her i Parlamentet , s kan man ikke ved en efterflgende lejlighed ndre denne afstemning .
Resultatet af afstemningen er blevet meddelt .
Og s er der ikke mere at sige om den sag .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil blot gerne svare p hr . Killileas kommentarer .
Det er en skam , at han ikke er her og kan hre det .
Som kvstor her i Europa-Parlamentet er jeg overrasket over , at han absolut skulle rejse en sdan sag her under forhandlingen .
Han burde bedre end nogen anden vide , hvordan man bedst takler en sdan sag .
Man m undre sig over hans motiver for at tage det op under forhandlingen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for rsberetningen fra Europols Narkotikaenhed .
I lyset af den stigende internationale organiserede kriminalitet bl.a. p narkotikaomrdet er det meget vigtigt , at Europols Narkotikaenhed kommer til at fungere effektivt .
Bekmpelsen af den organiserede kriminalitet vil vre mest effektiv , hvis de europiske politistyrker arbejder sammen .
<P>
Europol skal lette den politimssige efterforskning i de enkelte medlemslande ved at danne rammen for en hurtig udveksling af oplysninger mellem politimyndighederne .
For det andet skal Europol kunne foretage overordnede analyser af kriminalitetsudviklingen til gavn for det nationale politi .
<P>
Vi kan ikke tilslutte os en opfordring til at tildele Europol egentlige undersgelsesbefjelser .
Europol skal ikke have karakter af en europisk politimyndighed , og selve efterforskningen af kriminelle forhold skal som hidtil udfres af politiet i medlemslandene .
Europol skal i stedet prioritere de meget vigtige opgaver , som Europol allerede har , f.eks. udveksling af information og ekspertise , sttte til undersgelser , analyse og uddannelse .
<P>
Den flles markedsordning for ris ( C4-0276 / 98 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Fabre-Aubrespy">
P et tidspunkt , hvor vi str og skal udtale os om forslaget til Rdets forordning om oprettelse af et integreret system til forvaltning og kontrol af visse fllesskabssttteordninger , navnlig til risproducenter , er det vigtigt for mig at sl alarm over for mine kolleger , Kommissionen og Rdet angende den dramatiske situation , de franske risavlere , der navnlig findes i Camargue og Guyana , er ude i .
<P>
Vi har her i salen haft udfrlige debatter med henblik p at klarlgge Kommissionens forsmmelser i forbindelse med administration af kornmarkedet .
I begyndelsen af hsten sidste r , p et tidspunkt , hvor kornpriserne l i top , ngtede Kommissionen at give eksporttilladelser , hvilket medfrte , at Unionen tabte vigtige arabiske eksportmarkeder .
<P>
For risens vedkommende forholder det sig p samme mde , bortset fra , og det vil jeg godt fremhve , at EU ' s produktion langt fra dkker eftersprgslen p det indre marked .
Kommissionen er get med til import af ris fra tredjelande - ganske vist under pression fra WTO - og har  glemt  at tage sig af styringen af vores indre marked .
<P>
I dag er producenternes og andelsselskabernes siloer fyldt til randen ; der findes ingen ledig lagerkapacitet specielt beregnet p ris ( siloer med udluftning , ...
) og nu str vi og skal hste 1998-produktionen . Hvad foreslr Kommissionen for at imdeg denne dramatiske situation ?
Ingenting .
<P>
Jeg beder derfor nu indtrngende Kommissionen om omgende at trffe foranstaltninger , s vores risdyrkere kan g i gang med hsten og andelsselskaberne bliver i stand til at oplagre produktionen .
<P>
I flere r har Kommissionen nu skret i sttten til risdyrkning og fremkaldt overfyldte siloer , men mener den da , at vi her i EU overhovedet skal bevare en produktion af ris ?
Eller har den simpelthen truffet beslutning om , at Den Europiske Union for hele sit forbrugs vedkommende skal vre afhngig af ris produceret i tredjelande ?
<P>
Betnkning af Schaffner ( A4-0108 / 98 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi har afvist Schaffner-betnkningen , selvom det handler om et meget vigtigt emne , og det har vi gjort p grund af en rkke uacceptable ndringsforslag , ikke mindst fra vores kollega Zimmermann , der forklarer , hvorfor SPD i Bayern befinder sig i frit fald p 20 % -mrket .
ndringsforslag 4 indeholder f.eks. den ukontrollerede indvandring af bedsteforldre , af ugifte partnere og partnere af samme kn mv .
Jeg tror , at hvis Parlamentet fortstter med at behandle sdanne vigtige emner s userist og under pres fra Socialdemokraterne og De Grnne , vil det udlse protester i store dele af befolkningen .
Det er vores opgave at finde tilbage til et sagligt samarbejde i forbindelse med disse vigtige kompetenceomrder , som vi fr nu , og undlade sdanne demagogiske spil bag ryggen p vores borgere og skatteydere .
<P>
Det gjorde dog et meget stort indtryk , at et lignende papir fra Socialdemokraterne selv blev trukket tilbage , da hr . Schrder var her i Strasbourg , fordi de skammede sig over det .
Men nppe er hr . Schrder rejst , og det gr igen ls .
<P>
( Tilrb fra hr . Schulz )
<SPEAKER ID=86 NAME="Berthu">
Schaffner-betnkningen om fri bevgelighed for personer er lige blevet forkastet i denne forsamling af en koalition , der handlede ud fra indbyrdes modstridende motiver .
Men det skal dog understreges , at ndringsforslag 8 forinden , det br ikke glemmes , blev vedtaget med et forholdsvis klart flertal - 276 stemmer mod 250 , blandt disse min egen .
Dette ndringsforslag slog fast , at  den frie bevgelighed for personer nvnt i EF-traktatens artikel 7A ( artikel 14 i den konsoliderede Amsterdam-udgave ) ligeledes skal glde for statsborgere fra tredjelande med lovligt ophold i Unionen  , og derp anmodede det om , at  disse statsborgere skal ligestilles med unionsborgere med hensyn til politiske , sociale og konomiske rettigheder  .
<P>
Frste del af citatet er en gentagelse af Amsterdam-forslaget , hvorefter al personkontrol skal afskaffes ved Unionens indre grnser , svel for borgere fra medlemsstater som fra tredjelande inden udlbet af en periode p fem r .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er modstander af denne bestemmelse , der berver os kontrol med adgangen til vores territorium , hvilket er et grundlggende element i vores nationale suvernitet .
Hvordan skal det nationale territoriums ukrnkelighed , som der i henhold til den franske grundlov skal vrnes om - hvilket den anser for s vigtigt , at der i artikel 16 bnes mulighed for undtagelsesvist at ivrkstte srlige magtbefjelser - kunne sikres , hvis vi ikke lngere har mulighed for at kontrollere vores grnser ?
<P>
Men fortsttelsen af ndringsforslag 8 gr videre endnu .
Her anmodes der om ligestilling mellem et lands egne borgere og borgere fra tredjelande , med hensyn til konomiske , sociale og sgar politiske rettigheder - sidstnvnte uden undtagelser , omfattende stemmeret ved afstemninger lige fra kommune- til prsidentvalg .
Og man skal ikke tro , der er tale om nogen fejltagelse i teksten .
Det er denne forsamlings vedvarende filosofi , der kommer til udtryk .
Viljen til inden for alle omrder at udviske forskellen mellem et lands egne borgere og udlndinge , hvilket efter vores opfattelse ikke frer til opbygning , men til nedbrydning af EU .
<P>
Lad mig advare de franske medborgere . Amsterdam-traktaten giver mulighed for i sprgsml om personers bevgelighed mellem landene at trffe beslutninger med kvalificeret flertal i Rdet , som fllesbeslutninger sammen med EuropaParlamentet .
Udstyrer vi sidstnvnte med en sdan magt , vil det bruge den p den mde , vi ser her i dag , og det bliver ikke anderledes den dag i morgen .
Parlamentet vil altid forblive en instans fjernt fra den almindelige befolkning og udsat for pression fra grupper , der blot sger uden om de nationale rammer for bedre at kunne rette delggende slag mod EU .
Det hber jeg , mine franske medborgere vil huske , nr Amsterdam-traktaten skal ratificeres !
<SPEAKER ID=87 NAME="Lis Jensen og Krarup">
Vi kan ikke under nogen omstndigheder sttte Schaffner-betnkningen .
Betnkningen er efter vores opfattelse fuldstndig ude af trit med virkeligheden og er et udtryk for EU-fderalismen , nr den er vrst .
Schaffner-betnkningen udviser en foragt for de nationale demokratier , der er utilladelig - eksempelvis i punkt 1 , hvor der fremsttes forslag om , at Rdet skal gennemfre artikel 7 a , der omhandler fjernelse af de indre grnser og en styrkelse af kontrollen af de ydre grnser , uden nvnevrdig hensyntagen til national ret .
Samtidig kan vi kun opfordre den danske regering til at st fast i Rdet og fortsat blokere for Kommissionens forslag til en udvidelse af forordning 1408 / 71 .
<P>
Vi vil ikke blot kmpe mod den elitre opfattelse af , hvordan man kan gennemfre politiske beslutninger - vi vil ogs til hver en tid kmpe for at fastholde de nationale parlamenters eneret til at fastlgge den nationale grnsepolitik , visumpolitik , social politik osv . Samtidig vil vi ogs , med baggrund i det valggrundlag , vi er valgt p , fremhve de demokratiske staters pligt til at flge de internationale konventioner , der er vedtaget under eksempelvis Europardet og FN , og aktivt forsvare deres principper .
I den sammenhng vil vi p det skarpeste tage afstand fra det strigske EU-formandskabs forslag til en flles EUindvandrer- og flygtningepolitik , der klart er i modstrid med bl.a. FN ' s flygtningekonvention og almindelig menneskelighed .
Desvrre er det strigske udspil ikke det eneste EU-relaterede udspil p flygtningeomrdet , der er udtryk for en  Fort Europaholdning  .
Den danske statsminister har i forbindelse med folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten selv udtalt , at et ja til Amsterdam-traktaten ville betyde frre flygtninge i Danmark .
<P>
Vi er ikke i tvivl om , at Schaffner-betnkningen skal ses som endnu en sten i opbygningen af ikke blot Europas forenede stater , men ogs i opbygningen af et  Fort Europa  .
Derfor stemmer vi nej til Schaffner-betnkningen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Thors">
Det er med stor bestyrtelse , at jeg selv og mange andre i Den Liberale Gruppe kan konstatere , at Europa-Parlamentet ikke evnede at afgive udtalelse om betnkningen fra den skaldte arbejdsgruppe p hjt niveau om fri bevgelighed , som blev ledet af vores tidligere medlem Simone Veil , en hjt respekteret europer .
<P>
Ved afstemningen viste Parlamentets konservative , at de ikke nsker at skabe lige muligheder for f.eks. personer fra tredjelande , der opholder sig lovligt i Unionen .
Hvad er det for en fri bevgelighed , der kun glder Unionens borgere ?
Hvordan skal en sdan kunne fungere ?
<P>
De medlemmer , benbart fra det britiske Labour , der afstod fra at stemme , har ligeledes et stort medansvar for , at Parlamentet ikke kan fuldfre en af sine vigtigste opgaver , nemlig at skabe et borgernes Europa .
I betnkningen forsgte man at finde en lsning p de daglige problemer , som mange mennesker i Europa mder .
At fjerne disse problemer m vre en af vores vigtigste opgaver .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Lannoye ( A4-0278 / 98 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi stemmer for Lannoyes betnkning og bifalder i hj grad , at ndringsforslag 4 er trukket tilbage , da vi ikke nsker , at forenklinger af nuvrende standarder kan ske via komiter .
Vi har netop med tilfredshed noteret os , at Kommissionen - til trods for at den oprindelig nskede dette - i sit udspil ikke har medtaget formuleringer , som indeholder muligheder for , at fremtidige forenklinger af nuvrende standarder kan ske gennem anvendelse af komitprocedure , som vi naturligvis tager skarpt afstand fra p grund af komiternes lukkede og udemokratiske karakter .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Mosiek-Urbahn ( A4-0279 / 98 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne rose vores ordfrer , fru Mosiek-Urbahn , for hendes arbejde og indsats med henblik p at n frem til enighed omkring dette vigtige direktiv om ekstra tilsyn med sammenslutninger af forsikringsselskaber .
<P>
Det er lykkedes fru Mosiek-Urbahn at n frem til en nsten fuldstndig tilnrmelse af de forskellige synspunkter .
Faktisk har Rdet taget de fleste af de ndringsforslag , der er vedtaget under frstebehandlingen , til sig .
Den flles holdning , der er vedtaget med 14 stemmer mod 15 , forekommer i dag at vre et godt kompromis .
<P>
Imidlertid stillede fru Mosiek-Urbahn nogle ndringsforslag under andenbehandlingen .
Vi beklager ikke at vre i stand til at kunne flge hende her .
Vi mener , at den balance , den flles holdning er udtryk for , er rimelig og frygter , at de foreslede ndringer skal forrykke balancen i direktivet til skade for bde sygesikringsmedlemmer og de gensidige forsikringsselskaber , der af os anses for at vre en vigtig sektor .
<P>
De franske socialister vil derfor , ligesom et flertal af den socialdemokratiske gruppe , g ind for fllesholdningen i undret form .
Personligt anmoder jeg Europa-Kommissionen om at stille sin kritiske holdning til de franske gensidige forsikringsselskaber i bero og genoptage diskussionen med den franske stat om emnet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Rovsing">
Bde for borgere og virksomheder i det indre marked er det afgrende , at der er fuld tillid til forsikringsbranchen .
Det er derfor meget positivt , at Den Europiske Union nu effektivt vil hindre forsikringsselskaber i den meget alvorlige omgelse af solvenskravene i EU ' s forsikringsdirektiver , som bestr i at medregne samme kapital to gange for at dkke risici , for hvilke der er tegnet forsikring af forskellige selskaber .
<P>
Efter frstebehandlingen har Rdet vist sig meget samarbejdsvilligt , idet det har medtaget langt strstedelen af Parlamentets ndringsforslag i sin flles holdning .
Denne samarbejdsvilje finder jeg ogs grund til at udtrykke tilfredshed med .
<P>
Betnkning af Valverde Lpez ( A4-0279 / 98 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi stemmer for betnkningen , eftersom det er ndvendigt at hindre , at mere forurenende og stjende kapital-2 fly fra USA havner i EU-landene , nr disse ikke lngere er tilladte i USA .
Selv ombyggede kapital-2 fly forurener og stjer nemlig mere end rigtige kapital-3 fly .
For at lette stjforureningen tilslutter vi os ogs forbuddet mod , at omklassificerede fly kan lette og lande om natten .
Der er nemlig generelt et behov for yderligere skrpede stjdmpende foranstaltninger inden for lufttransportsektoren i Europa og i verden som helhed .
<P>
Imidlertid m vi skarpt tage afstand fra ndringsforslag 1 .
Reguleringen br fortsat ske via et direktiv fremfor en forordning .
Med forordninger fjernes yderligere kompetence fra de nationale parlamenter , og en sdan overfrelse af lovgivningskompetence fra folkevalgte organer til EU-Kommissionen kan vi ikke tilslutte os .
<SPEAKER ID=93 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Det er beklageligt , at man efter Parlamentets nsten enstemmige godkendelse af mine ndringsforslag som Miljudvalgets ordfrer for grnbogen om bekmpelse af stjforureningen nu foreslr disse strkt utilstrkkelige ndringer til dmpning af stjen i lufttransportsektoren .
<P>
Det lyder utroligt , at man stadig vil tillade fly udrustet med " hushkits  i Den Europiske Union eller misbrug af de tilladte undtagelser i artikel 4 , stk . 1 .
<P>
ndringsforslag 5 til Kommissionens tekst er dog rimelig , fordi den sger at sikre borgernes nattesvn ved at forbyde nattefly .
Jeg kommer fra De Baleariske er og kan bekrfte plagen fra Menorcas lufthavn , som i den overfyldte turistsson konstant plages af stjforureningen .
<P>
Det ser ud til , at Parlamentets enstemmige holdning imod stjen i anledning af grnbogen ikke er meget vrd .
Det var en debat , som ikke engang miljkommissren vrdigede sig til at overvre , p trods af at hun for nylig p stjkonferencen i Kbenhavn fremkom med nogle glimrende budskaber om stjdmpning .
<P>
Betnkning af Christodoulou ( A4-0396 / 98 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , allerede i juli mned i r protesterede Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mod Kommissionens fremgangsmde , nr denne , efter at vre underkendt af Domstolen for at have afholdt udgifter , uden lovlig hjemmel mdte op i Europa-Parlamentet for at anmode dette om opbakning .
Kommissionen blev i forvejen bakket op af et hav af breve fra organisationer , der nd godt af disse ulovlige tilskud , og som naturligvis alle som n bedyrede , at det pgldende firma ville g nedenom og hjem og samfundets stedbrn blive alvorligt ramt , sfremt Den Europiske Union ophrte med at yde dem sttte .
<P>
Vi har ikke i sinde at g ind i dette spil .
Vi er af den opfattelse , at bistand med socialt sigte fordeles p en fornuftigere og mere effektiv mde , hvis den fortsat varetages af de enkelte stater og de lokale myndigheder .
<P>
Der er virkelig , som landet ligger , ingen grund til at bryde med dette princip , rent bortset fra Kommissionens nske om at blande sig i alt og skabe afhngighed i forhold til den selv .
Desuden krver den gldende traktat , at der foreligger lovhjemmel , og vi mener ikke , at den lsning , der er foreslet af Kommissionen - en aftale mellem institutionerne om en udvidet fortolkning af traktaten , der skal stte Kommissionen i stand til at viderefre denne praksis - p nogen mde er acceptabel .
Traktaten er vedtaget af EU ' s befolkninger , og institutionerne i Bruxelles har ingen befjelse til at lave om p indholdet uden igen at sprge borgerne .
<P>
Denne principielle holdning , som vi gav udtryk for i juli , forstrkes , nr vi i dag lser den formulering af forslag til aftale , vi har modtaget .
Samtlige anmodninger fra Kommissionens side , om at den p egen hnd skal kunne afholde udgifter til skaldte pilotprojekter , forberedende foranstaltninger og alle vrige punktvise eller endda permanente aktiviteter forbundet med dens forrettigheder , godkendes i forslaget , idet der end ikke lgges loft over udgifterne for sidste kategoris vedkommende .
<P>
Dette aftaleforslag forekommer os uacceptabelt , og vi opfordrer Rdet til at afvise det .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har stemt mod denne betnkning , dels af juridiske og dels af principielle grunde .
<P>
De juridiske grunde har jeg gjort rede for inden den afsluttende afstemning .
Jeg gentager , at det jo bestemmes i traktaten , at der skal foreligge dobbelt lovhjemmel inden afholdelse af udgifter til Fllesskabet : et budgetmssigt grundlag , det vil sige optagelse i Fllesskabets budget , samt et juridisk grundlag i form af vedtagelse af den ekstra udgiftspost .
<P>
Dette har Domstolen indskrpet i sin kendelse af 12. maj .
Fra denne ndvendighed har den kun fritaget det , der kaldes ubetydelige foranstaltninger .
Den har endvidere fastslet , at tidsbegrnsede tiltag , og tiltag , der kun krver begrnsede pengemidler , ikke ndvendigvis er ubetydelige .
Forslaget om en interinstitutionel aftale er ikke i overensstemmelse med Domstolens afgrelse .
Planen omhandler pilotprojekter af eksperimentel karakter , samt forberedende og punktvise foranstaltninger .
Som det er understreget af min kollega , Georges Berthu , kan der meget let udtnkes punktvise tiltag , der krver betydelige pengemidler , der sledes kan vrksttes uden det juridiske grundlag .
<P>
Hertil kommer s det principielle , hvor det forholder sig sre enkelt .
Vi kan ikke blive ved med at have en Europisk Union , der fungerer ved hjlp af aftaler mellem de forskellige institutioner , sdan som det i dag er tilfldet .
Man forlanger traktater , Parlamentet anmodes om at ratificere disse traktater , men folket forholdes ret til at give sin mening til kende om traktaterne , idet man griber til interinstitutionelle aftaler , der hverken underkastes folkelig dom eller forelgges de nationale parlamenter .
Der fjes ting til , og der ndres og rettes i traktaterne .
<P>
- Echelon-systemet
<SPEAKER ID=96 NAME="Crampton">
Det fremragende STOA-arbejdsdokument - vurdering af teknologier til politisk kontrol - synes ikke at have fet den opmrksomhed , det fortjener , i hvert fald ikke fra Kommissionen , som afviser at kende noget til nogen aftaler , selvom man ved , at EU-staterne i 1995 underskrev en principaftale , som stadig er fortrolig .
Det forekommer mig ogs , at det kun er De Grnne , der udviser nogen form for egentlig forstelse for problemet .
<P>
EU ' s hovedindsamler af information til USA er spionbasen i Menwick Hill i North Yorkshire , England .
Det er en spionbase , der blev etableret ved en aftale mellem den britiske regering og USA i 1948 for bl.a. at overvge kommunikationen mellem st og vest og inden for stblokken under den kolde krig .
<P>
Mens mange amerikanske baser i Europa er blevet lukket siden afslutningen af den kolde krig , s har Menwick Hill udvidet betragteligt og er lige nu i frd med at f installeret nye sikkerhedsforanstaltninger .
Med dens kraftige overvgningssystemer er der betydelige beviser p , at selvom der fortsat finder militr spionage sted , s er hovedparten af overvgningen rettet mod private samtaler og forretningssamtaler .
Betydelige kommercielle fordele synes at blive erhvervet og anvendt til at bist amerikanske virksomheder til at f fordele over europiske virksomheder i den globale konkurrence .
<P>
Ingen stilles demokratisk til ansvar for aktiviteterne i Menwick Hill-basen , og i betragtning af alle beviserne mener jeg , at den br lukkes med jeblikkelig varsel .
<SPEAKER ID=97 NAME="Rbig">
En afklaring fra UCLAF er tvingende ndvendig .
Gennemskuelighed er grundlaget .
<SPEAKER ID=98 NAME="Theonas">
Det siger sig selv , at de to strste handelsmagter og konomiske magter i verden kan og br skabe en dialog .
Sprgsmlet er , under hvilke betingelser , med hvilke ml , og til gavn for hvem .
<P>
Rdet kan ikke forkaste et forslag til en aftale , hvor flere lande afslrer , at de nedlagde veto mod forslagets vedtagelse , fordi det er i direkte modstrid med de europiske landes interesser , hvorefter forslaget vedtages nogle f mneder senere efter pres fra USA og storkapitalen , efter at man reelt blot har ndret aftalens titel .
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at organisationer , som finansieres af Fllesskabet , konstaterer en udstrakt grad af overvgning og spionage rettet mod EU-borgernes konomiske og private liv og mod EU-organernes telekommunikationssystemer og elektroniske systemer via Echelon-systemet , der gr ind i de globale telekommunikationssystemer , hvorefter de informationer , der skaffes , anvendes til USA ' s fordel , som det f.eks. skete i forbindelse med GATT-forhandlingerne , alt imens Kommissionen hvder , at den ikke har modtaget nogen klage .
<P>
EU kan ikke underskrive en aftale med USA , som tilsyneladende sikrer de europiske virksomheders interesser over for USA ' s ekstraterritoriale lovgivning , som f.eks. Helms-Burton-loven om sanktioner mod virksomheder , der overtrder den konomiske embargo , USA har indfrt over for Cuba , hvorefter fru Albright erklrer prcis det modsatte i Kongressen , nemlig at Europa er underlagt USA ' s lovgivning .
<P>
Den Europiske Union reagerer p dette konstante pres fra USA og storinteresserne med indrmmelser og ved at underlgge sig disse monopolinteresser .
<P>
Den Europiske Union reagerer p USA ' s uacceptable overvgning af elektroniske systemer og telekommunikationssystemer og ISDN-nettene i det hele taget med den beslutning , der benbart er taget , om at oprette et tilsvarende system i samarbejde med FBI , som er uden for enhver form for demokratisk kontrol , og som tydeligvis overtrder EU ' s eget direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personlige data .
<P>
Mlet for enhver dialog br vre vkst til gavn for arbejdstagerne , konsolidering og udvidelse af deres demokratiske og arbejdsmssige rettigheder bde i Den Europiske Union og i USA i betragtning af , at de er hinandens strste samarbejdspartnere , hvad angr svel handel som investeringer .
<P>
Men desvrre er dette ikke muligt , da begge parter str i spidsen for det globale kapitalistiske system og for det angreb , der er indledt p arbejdstagerne , og set i lyset heraf er den aftale , der gennemfres , et supplement til de mekanismer , som tjener deres ml og ambitioner .
Et typisk eksempel er ogs kravene om strre beskyttelse af investeringerne med indfrelsen af ekspropriation og kompensation som grundlggende principper . Dette fremgr af memorandummet om aftalen mellem USA og Den Europiske Union , der forsger at bane vejen for den multilateriale aftale om investeringer inden for OECD , som endnu ikke er vedtaget p grund af de strke reaktioner , den har fremkaldt .
<P>
Betnkning af Campoy Zueco ( A4-0235 / 98 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , affaldsproblemet er et yderst vigtigt emne i forbindelse med folkesundheden .
Et land , der ikke er i stand til eller ikke er indstillet p kologisk affaldshndtering , kommer til at st med et vandforureningsproblem og en kraftigt forurenet luft , som flge af forureningsskabende affaldsafbrnding , og oven i alt dette med en befolkning , der optager de forurenede stoffer via fdevarerne .
For til bovin spongiform encephalopati ( BSE ) , hormoner og gensplejsning skal man desuden lgge dioxiner og andre organiske klorforbindelser , der hober sig op i fdekderne , for blot at tage nogle eksempler .
<P>
I den henseende m anvendelsen af spildevandsslam i landbruget - der forekommer at vre noget selvflgeligt - underkastes srdeles strenge sundhedsnormer , da dette slam ofte indeholder betydelige mngder tungmetaller og andre aktive stoffer .
<P>
Derfor er det med rette , ordfreren er bekymret over den lemfldighed , der tydeligvis lgges for dagen af medlemsstaterne .
Men hvordan kan han tnke p sagsanlg mod disse stater for retsbrud , nr - som han selv erkender - fllesskabsretten er mangelfuld bde med hensyn til gennemskuelighed og logisk konsekvens ?
Kommissionens rolle m best i at rdgive og levere redskaberne til en vis konvergens indbyrdes mellem medlemsstaterne og ikke at gribe ind som politi- eller skattemyndighed .
<P>
Den forelagte betnkning skmmes en smule ved denne opfattelse , og det er synd og skam !
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at der ikke er megen fornuft i at bruge tid p at drfte og vedtage lovgivning p miljomrdet , hvis den ikke bliver gennemfrt .
Vi ved , at der kun i ringe grad finder harmonisering sted p dette omrde , som er af vital betydning for det indre marked .
Er det ikke absolut forblffende at se en manisk beslutsomhed p at frdiggre det indre marked , nr det glder det toldfrie salg , men at der ikke bliver gjort noget p dette omrde ?
Det fr en til at standse op og undres .
<P>
I den korte tid , der er til min rdighed , vil jeg gerne korrigere en bemrkning , som min valgkredskollega , fru McKenna , fremkom med i gr i plenum , og som blev nvnt i Irish Times i dag .
S vidt jeg forstr , s henviser undersgelsen i Lancettidsskriftet , der beskftiger sig med farer for gravide kvinder , der bor nr affaldsdepoter , til steder , hvor der aflsses farligt og giftigt affald - ikke normalt affald .
I denne henseende kan man ikke bebrejde den irske regering .
Ja , rent faktisk er mange af henvisningerne til Irland i denne rapport forldede .
<P>
De to eneste verserende retssager mod den irske regering omfatter en vedrrende tilvejebringelsen af affaldshndteringsplaner ( lignende sager er ved at blive anlagt mod flere medlemsstater ) .
Planerne bliver nu omskrevet for Irland og er s godt som klare til at blive forelagt igen , og s er der sandsynlighed for , at dette sagsanlg vil blive frafaldet .
<P>
Den anden verserende sag mod den irske regering handler om manglende informering af Kommissionen om farlige affaldshndteringsanlg .
Ogs her forsikres jeg af Kommissionen om , at sagen er ved at blive behandlet , og det er sandsynligt , at ogs dette sagsanlg vil blive frafaldet .
<P>
Endelig vil jeg inderligt opfordre de irske myndigheder til straks at tage fat p den mangelfuldhed , vi har , nr det glder genbrugsfaciliteter og ligeledes den kendsgerning , at affald fra landbruget ikke betragtes som affald i Irland , s vi har synet af smukke ser - som serne i Killarney - der er fulde af fosfater o.lign. , og fisk , der dr p grund af aflb fra landbruget , der lber ud i serne .
Jeg ville nske , at myndighederne kunne gre noget ved , at vi stadig har et affaldsdepot i Rogerstownflodmundingen i det nordlige County Dublin - i et omrde , der er et naturligt levested for vilde fugle m.v .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ahern">
Jeg er dybt bekymret over den betndte affaldsskrise i Irland .
EU er lige nu ved at anlgge sag imod Irland for manglende ivrksttelse af en ordentlig affaldshndteringsplan og i srdeleshed for ikke at tage sig af det farlige affald .
Irland har ikke levet op til forventningerne .
EU krver nu et grundigt eftersyn og en national plan for farligt affald med individuelle planer fra de lokale myndigheder .
Endnu en gang har man set Irland vre for langsom i vendingen .
<P>
Giftigt og farligt affald har vret genstand for undersgelser i Det Forenede Kongerige , der viser , at gravide kvinder stadig befinder sig i farezonen , hvis de bor inden for en tomileradius fra et farligt affaldsanlg .
Brn fdt inden for en tomileradius fra et affaldsdepot , hvor der dumpes farligt affald , er i alvorlig fare for at blive fdt med forskellige skavanker .
Deformitet og sygdomme ssom spina bifida , hul i hjertet og mangelfulde blodsystemer er konstateret hos brn fdt af mdre , der bor nr industriaffaldsdepoter .
Irland har officielt eksporteret farligt affald .
Men der er fundet ulovligt dumpet affald over hele landet , og Kommissionen vil se nrmere p klagerne .
<P>
Nglesprgsmlet er , hvem der skal betale for de gede omkostninger i forbindelse med affaldsdeponering , efterhnden som EU strammer lkken omkring Irland ?
Hvis forureneren betaler , betyder det en revolution med mindre affald og genbrug , der vil komme til at spille en primr rolle og mindske behovet for affaldsdeponering til 20 % .
<P>
Dette er en tiltale for dette lands slappe holdning , nr det glder hndhvelsen af affaldslovgivningen .
Vores grnne image er ved at blive undermineret .
Landbruget er den strste forurener af floder og ser i Irland , og alligevel har affaldet fra landbruget ikke figureret i de tidligere affaldshndteringsplaner .
Det er Kommissionen srlig opmrksom p .
En nylig plan for County Waterford havde helt glemt at behandle hndteringen af ca. en million tons landbrugsaffald pr. r .
Mens den irske regering gr rundt om lovgivningen som katten om den varme grd , vokser affaldsbjergene sig store og delgger vores milj .
<P>
Kommissionen har bebudet en frist for rapporter til at foreligge i september 1998 .
Vil Irland overholde fristen , eller vil der blive ikendt bder ?
<SPEAKER ID=102 NAME="Bonde og Sandbk">
Det er med stor beklagelse , vi m konstatere , at ingen medlemsstater har indskrevet Det Europiske Affaldskatalog i de nationale lovgivninger , og at definitionen p affald derfor divergerer og efterlader store smuthuller for gennemfrelsen af en bredygtig miljlovgivning .
Det er ligeledes srdeles beklageligt , at medlemsstaterne ikke mere effektivt gennemfrer den vedtagne flles affaldspolitik med de fire omhandlede direktiver , endsige opfylder deres rapporteringsforpligtelser over for Kommissionen .
<P>
Sledes undlader de enkelte medlemsstater at leve op til vsentlige miljmssige principper og i det hele taget at fremme og efterleve en affaldspolitik , der tilgodeser menneskers velfrd og sundhed .
Vi ser derfor gerne , at Det Europiske Miljagentur fr mulighed for at indsamle de forndne data om de enkelte staters implementering af den flles vedtagne politik om affaldshndtering , hvis disse komparative analyser kan fremme kodificeringen af den europiske affaldspolitik .
<P>
Ikke desto mindre stiller vi os meget kritiske over for denne betnkning .
Dels finder vi ikke , at affald kan betragtes som en vare , der kan handles med p tvrs af grnser og sledes reguleres som led i det indre marked .
Affaldspolitik er i realiteten et miljsprgsml og br derfor alene behandles som miljpolitik .
Dels anbefaler betnkningen i punkt 3 regulering via en forordning fremfor som nu via et direktiv .
Det er ikke vejen til en bedre opfyldelse af den flles miljpolitik , endsige til en mere effektiv , engageret og demokratisk fllesskabspolitik generelt .
<P>
Med forordninger , der har direkte lovgivende virkning i de enkelte medlemslande , fjernes kompetence fra de nationale parlamenter .
De fratages indflydelse p beslutninger om den konkrete nationale implementering af den flles retsakt .
Denne overfrelse af lovgivningskompetence fra de folkevalgte organer til EU-Kommissionen kan vi ikke billige .
En genuin og ansvarlig miljpolitik kan ikke gennemtvinges via lovgivning - s ville langt flere medlemsstater have opfyldt deres forpligtelser - men krver en grundlggende holdningsmssig ndring .
Flles miljpolitik er nok ndvendig , men ikke tilstrkkelig .
<SPEAKER ID=103 NAME="Caudron">
Frst vil jeg rose vores kollega for den klare og benhjertige stil , betnkningen er skrevet i .
benhjertighed er tilstrkkeligt sjlden til at fortjene omtale .
I vrigt vil jeg tilslutte mig de anmodninger , der fremsttes af Luis Campoy Zueco og minde om visse sandheder p miljomrdet .
<P>
Hvis man konstaterer medlemsstaternes uvilje mod at fre direktiverne om affaldsbehandling ud i livet , s glder denne vrangvillighed desvrre ikke kun p miljomrdet .
Derfor vil jeg give udtryk for min forbitrelse i anledning af de talrige positive hensigtserklringer fra de forskellige regeringer , alt imens deres handlinger str i grel kontrast til disse .
<P>
I vrigt tjener det ikke noget fornuftigt forml at opstille en liste over forsmmelserne .
Det er p hje tid , at vores ledere bliver klar over , hvor vigtig en indsats p miljomrdet er her ved rhundredets afslutning .
Jeg har allerede sagt og skal gentage , at vi ikke kan blive ved med at lgge lsningen af problemerne over p de fremtidige generationer .
De trusler , vi har hngende over hovedet , er tilstrkkeligt alvorlige og foruroligende .
<P>
Derfor tilslutter jeg mig ordfrerens opfordringer , bde hvad angr en definition en gang for alle af affaldsbegrebet og med hensyn til at gre alt , hvad der er ndvendigt over for de genstridige stater , og jeg kan i alt vsentligt erklre mig enig i min kollegas analyser og forslag .
<P>
Og endelig vil jeg sige , at selvom jeg er positivt stemt over for visse skattemssige incitamenter , s er der stor risiko for at havne i fastlste situationer p grund af strammere budgetrammer .
Men der er al grund til at mene , at miljpolitikken bliver et betydningsfuldt omrde inden for de nrmest kommende r . Og inden for dette omrde er det som p andre felter ndvendigt at vre modige .
Vi skal naturligvis sttte , men i frste rkke m vi straffe dem , der ikke retter sig efter loven .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lis Jensen og Krarup">
P trods af Zueco-betnkningens gode hensigter , og p trods af det kritiske forhold betnkningen behandler , kan vi ikke sttte den .
Vi mener , at Zueco-betnkningen berrer EU ' s grundlggende problem , der er , at EU ikke har en lovgivningsmssig legitimitet .
Det betyder , at medlemslandene ofte vlger at se bort fra EU-lovgivningen , p trods af at de selv har vret med til at vedtage den .
<P>
Zueco-betnkningen forholder sig til brud p EU ' s regler for affaldshndtering .
Der skal ikke herske nogen tvivl om , at vi finder , at det er forkasteligt , at EU-lande - og i vrigt ogs andre lande - slser med deres behandling af affald til skade for deres egne borgere , det nationale milj og det globale milj .
Vi kan derfor kun opfordre alle lande , ikke mindst i-landene , til at tage deres globale miljansvar alvorligt , ogs nr det glder affaldshndtering .
<P>
Vores holdning er , at det nppe vil hjlpe ret meget med Zueco-betnkningens forslag om en get rolle for Kommissionen og EF-Domstolen i forhold til medlemslandene .
Det er ikke forslag , der vil vre med til at styrke EU ' s legitimitet over for EU-landenes borgere .
Det bedste middel til at styrke landenes vilje til at tage deres miljansvar serist er en styrkelse af de nationale og lokale demokratier , sdan at borgerne selv kan sikre , at de valgte myndigheder er deres ansvar bevidst .
Det er ikke mere EU-topstyring , vi har brug for , det er mere demokrati .
<SPEAKER ID=105 NAME="Souchet">
Der str s meget p spil med affaldsbehandlingen , bde konomisk og miljmssigt , at det er absolut pkrvet , at vi forstrker indsatsen .
<P>
Allerfrst vil jeg p vegne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa protestere mod , at Kommissionen med vilje har undladt at definere begrebet  affald  i Den Europiske Union , inden man oprettede enhedsmarkedet og som flge deraf afskaffede toldkontrollen med vareudvekslingen .
Det er en kendsgerning , at medlemsstaternes forskellige tolkninger af begrebet  affald  reelt har medfrt en bevgelse af farligt  affald  til de mest eftergivende medlemsstater . Dette er hovedrsagen til , at der er opstet en vis trafik af farligt  affald  .
<P>
Vores gruppe har stillet to ndringsforslag til koskatter .
I flere r har vi nu oplevet , at det bliver almindeligt med miljskat p emballager . Det er ndvendigt , at Kommission p prcis dette omrde ptager sig en rolle som koordinator p EU-plan af de bestemmelser , der er indfrt i de forskellige medlemsstater .
Det er alt for tit sket , at der er indfrt miljskat med henblik p at lgge reelle forhindringer i vejen for det indre marked .
Dette kan vi kun stille os fordmmende over for . I Tyskland og Frankrig er der indfrt et flles logo ( det grnne punkt ) , som tvinger alle emballagefabrikanter , der markedsfrer frdige produkter i disse to lande , til at betale et bidrag til lsning af miljproblemer i forbindelse med affald .
Det bliver ndvendigt at udbrede den form for lette , klare og effektive initiativer og at modstte sig dem , der er taget i anvendelse i andre medlemsstater som eksempelvis Belgien , der sger at fremme sin egen nationale produktion ved at indfre meget tunge og hmmende administrative procedurer .
<P>
Endelig beklager Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa den komplicerede lovgivning , der eksisterer inden for affaldsomrdet .
Inden for dette felt findes der tyve forskellige lovkomplekser . Dette gr imod princippet om gennemsigtighed , og det bliver endda endnu vrre i og med , at begrebet  affald  ikke defineres ens i de forskellige medlemsstater .
Derfor anmoder vi Kommissionen om at leve op til sin rolle , i stedet for hele tiden og p alle omrder at tillgge sig selv en politisk funktion som initiativtager , der reelt ikke tilkommer den .
Derimod er det Kommissionens opgave p s vigtigt et omrde som affaldsbehandling , p de omrder , der hrer ind under dens kompetence , at srge for at koordinere og forenkle lovgivningen .
Dette kan Parlamentet her passende minde den om .
<P>
Betnkning af Mohamed Al ( A4-0167 / 98 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi er alle enige med vores kollega Mohamed Al : Averroes er en overordentlig betydningsfuld person , p samme mde som Ibn Khaldunf er den arabiske Montesquieu .
Men hvis Maimonides og den katalanske filosof Raymond Lulle str til troende , s er Averroes mske den mand , der skrev pamfletten  De tre lgne  : den hebraiske lgn , den kristne lgn og den muslimske lgn .
<P>
At benytte sig af denne strke og frie personlighed i forbindelse med det nye dogme om det multietniske samfund eller spidsfindigheder omkring et forsvar for menneskerettighederne , det er forvanskning af hans eftermle .
Vi er alle enige om et universitet , ja , og Middelhavet skal st fadder , for at fejre 800-ret for Averroes , men at benytte sig af denne filosof for at tale en arrogant og voldsom indvandrings sag , det er alligevel besynderligt i forbindelse med denne skarpsindige personlighed .
Forestiller man sig Averroes til rapkoncert i Crdoba , i frd med at beg ulovligheder i en forstad eller krende rundt i en stjlen BMW og maskeret i gang med at anvende gangstermetoder over for turisterne p vejene ?
<P>
Er der i virkeligheden to muslimske verdener ?
Al Mansours verden dominerede over vesten takket vre sin intellektuelle overlegenhed , men i dag dominerer den muslimske verden over os p grund af sin overordentlige grusomhed .
<P>
S lad os ikke gre Averos til talibanernes og djihadens ndelige fader , for hvis han havde levet i dag , var der blevet udstedt en fatwa over ham , og Averos ' pulsrer var blevet skret over af de muslimer , for hvis skyld man i dag pkalder Averroes .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg har stemt imod Mohamed Al-betnkningen , men ikke , fordi jeg ikke vil kunne flge intentionerne i betnkningen helt og holdent .
Jeg mener bare , at en betnkning , der er s kort , at den kun strejfer emnet overfladisk , ganske enkelt ikke kan tilgodese dette vanskelige emne , som vi har med at gre .
<P>
Der er mange punkter i betnkningen , som jeg kan sttte fuldt ud , f.eks. fremstillingen af kvindernes situation i islam , men der er ogs dele , som jeg ikke kan bifalde .
Jeg mener blot , at det ikke giver nogen mening at ville afdkke et s prekrt , vanskeligt , stort og vigtigt emne med en betnkning af denne slags .
Det er et forkert forsg .
<SPEAKER ID=108 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentet har netop vedtaget hr . Mohamed Als betnkning , der beder om , at EU-landene fejrer 800-ret for Ibn Rushds ( Averroes ' ) dd , en filosof fra det 12. rhundrede , der gik ind for en frisindet udgave af islam .
<P>
Betnkningen er ledsaget af en fremstilling af ret ualmindelige bevggrunde og prsenterer Averroes sledes :  Han fdtes i 520 / 1126 og hed Abu-l-Walid Muhammad ibn Ahmad Ibn Rushd , hvad der muligvis er forklaringen p , at vi siden middelalderen har foretrukket det i vrigt langt kortere navn Averroes , ligesom vi foretrkker at kalde den anden store muslimske filosof Ibn Sina for Avicenna  ...
 I frste rkke vil jeres ordfrer ... frst gre jer fortrolig med Averroes ved at tage jer med i ...
biografen for at se filmen  Le Destin  ( skbnen ) af Youssef Chabin .
Man kan ved hjlp af disse vidunderlige billeder , som er ledsaget af musik og dans , flge Almansurs , Cordobas vesir , sheik Riads og Averroes ' historie .
Inden vi ser filmen , kender de frreste af os til kadien fra Cordoba , som var lge for emirerne Yussuf og AlMansur , og filosof : Han blev angrebet af tilhngerne af den strengt ortodokse lre , faldt i unde , landsforvistes og fik oprejsning ; den 10. december 1198 afgr han ved dden som frstelge ved hoffet i Marrakesh som den spanier , der har vet strst indflydelse p den menneskelige tnkning  .
<P>
Det er en anden genre , men den tekst , som Europa-Parlamentet har vedtaget , er ikke meget bedre , eftersom det straks efter de indledende forklaringer erklres , at :  Europa er kendetegnet ved en samfundsstruktur med mange kulturer , mange etniske befolkningsgrupper og mange religioner , som er en vsentlig arv og en del af verdensdelens identitet ...  .
Jeg er ked af at mtte sige , at jeg ikke er enig i disse pstande .
Der er ingen tvivl om , at de europiske landes samfund er forskellige i dag , men de har en dybtgende flles baggrund , der hidrrer fra den kristne identitet og lngere tilbage i tiden fra de keltiske , galliske , romerske , grske eller germanske rdder .
Selvom adskillige religioner har bidraget til det flles europiske grundlag , kan man naturligvis ikke sidestille deres bidrag .
Og med hensyn til islam i srdeleshed , er det mindst lige s meget opposition , som islams positive bidrag , der har medvirket til at forme vores identitet .
<P>
Af disse grunde beklager jeg , at Mohamed Al-betnkningen i den grad er blind for vores identitet .
Den afrunder i vrigt med forrykte udtalelser , som et oprb til medlemslandene om at  sttte imamernes og andre religise lederes uddannelse i EUlandene  .
Man m beundre bestrbelsen p at virke objektiv , der har fet ordfreren til at nvne  andre religise ledere  , efter at have nvnt imamerne .
Men vi m alligevel sige , at vi ikke er enige , for vi mener ikke , at vores stater over skattebilletten skal finansiere religioner , der er karakteriseret ved visse fundamentalistiske trk , der er i modstrid med grundholdningerne i vores demokratier .
<SPEAKER ID=109 NAME="Blot">
Averroes var en enestende lrd mand . Han er p samme tid symbolet p et nederlag : det nederlag , der bestr i at ville blande grsk filosofi med islam .
Det er en lrestreg for dem , som drmmer om en fortyndet udgave af islam , der er verdsliggjort og blandet op med menneskerettighedsideologien .
Jeg tror , at islam fortsat vil forblive tro imod sit eget srprg .
<P>
Men jeg tror ogs , at det europiske srprg er et andet . Det er grsk-kristent .
Aristoteles havde mere succes i Vesten end Averroes i de islamiske lande .
Aristoteles forklarer imidlertid i sine  Politikker  , at en bystat ikke kan eksistere uden kulturel homogenitet og at en uforholdsmssig stor indvandring kan delgge bystaten .
Lad os flge hans eksempel .
Hvad angr de muhamedanere , der bor i EU-lande , s skal de som private personer kunne have deres tro i fred p en vrdig mde .
<P>
Men offentligt har islam ikke noget at gre i Europa - dette er dels i islams egen interesse , s den kan bibeholde sin srlige uberrthed , dels er det i vores interesse .
Andre lgger demagogisk et nske om at blande stilarterne for dagen . Med de bedste intentioner .
Historien viser , at det er forgves . Det er nemlig derfor , at Averroes havde mere succes i Vesten end i de islamske lande .
Lad os modigt og klarsynet lre af det .
<SPEAKER ID=110 NAME="Fret">
Vores kollega Mohamed Al har lavet et barn helt selv .
Hans initiativbetnkning , som han fik iden til for to r siden , har nu set dagens lys .
I den landsby , hvor jeg er fdt , p grnsen mellem belgisk og fransk Hainaut , siger man om en vordende mor , der er get over tiden , at hun  fder en dumrian  .
<P>
P trods af at svangerskabet har varet 24 mneder , synes jeg nu , at den nyfdte , som man har prsenteret os for , er ret kvik .
Ved at prsentere Abu al-Walid Muhammad ihn Ahmad ibn Ruchd som Averroes , et bindeled mellem islam og den grsklatinske civilisation , s fremkommer ordfreren med et lgnagtigt postulat , for at vi bedre kan sluge et par kameler .
<P>
Jeg vil gerne sl tre sandheder fast . For det frste vedkommer religise sprgsml ikke Parlamentet .
Denne betnkning burde sledes aldrig have set dagens lys . Desuden blev Averroes bde afvist af islam og skarpt kritiseret af de kristne teologer .
Endelig kan man ikke tale om tolerance , nr mosker vokser som champignoner rundt om i EU-landene , uden at det samme gr sig gldende for kristne kirker i islamiske lande .
<SPEAKER ID=111 NAME="Leperre-Verrier">
At fejre 800-ret for den visionre filosof Averroes ' dd vil give Den Europiske Union lejlighed til igen at overveje , hvilken tilknytning EU har til islam og muslimerne , en diskussion , der alt for ofte er prget af gensidig mistillid og mangel p forstelse .
<P>
Averroes ' moderne og humanistiske tankegang br give os mulighed for at reflektere over muhamedanernes plads i EU uden ideologiske fordomme .
De fornuftige forslag , som Udvalget om Kultur er fremkommet med , br fres ud i livet i alle medlemslandene .
De vil vise sig at vre meget mere virkningsfulde end den besttelse , der gr ud p at sikre sig mod og bekmpe indflydelsen fra den minoritet , der ngter at sammenkoble modernitet og religion .
<P>
Jeg beklager dog , at der i betnkningen kun bruges lidt plads p verdslighedstanken , der gr det muligt at overskride lidenskaberne , og som er en veritabel optrning i tolerance .
<P>
Jeg ser ogs hen til fremtidige og vigtigere indsatser , der ikke alene vil gre det muligt at undg , at visse fundamentalistiske bevgelser udnytter den sociale hblshed , men som ogs letter integrationen af ikke-fanatiske muslimer , og alle de muslimer for hvem islam har en privat karakter , og jeg minder om at mere end halvdelen af disse har statsborgerskab i et af vores medlemslande .
<SPEAKER ID=112 NAME="Lindqvist">
Jeg kan stemme for mange af forslagene , men dette er ikke et sprgsml for EU og Europa-Parlamentet .
Problemerne , som beskrives her , m klares p anden vis , hvilket ogs glder lignende sprgsml inden for andre religioner .
<SPEAKER ID=113 NAME="Seillier">
Vi har stemt imod vores kollega Mohamed Als betnkning om  Islam og Den Europiske Averroes-Dag  .
Det har vi frst og fremmest gjort p grund af respekt for subsidiariteten - det er op til hver enkelt medlemsland at undersge de sprgsml , som muslimers tilstedevrelse rejser i de enkelte lande , i vrigt p baggrund af landenes meget forskellige historie og deres forskellige forestillinger om integration og verdslighed .
Dertil kommer , at hvad angr stk . 12 punkt c , er det ikke statens opgave at tage sig af imamernes uddannelse , selvom forfatteren beskriver denne som en  faglig og videnskabelig uddannelse  , en vending der i hvert fald er besynderlig og forvanskende , ja faktisk oprrende i forbindelse med den tro , der udgr fra Koranen .
Det muslimske samfund er selv ansvarlig for denne uddannelse af imamerne , og det er dette trossamfunds opgave at tage afstand fra eller endda modstte sig , at imamer udsendes af Saudi-Arabien eller andre islamiske lande .
<P>
Efter skarpe diskussioner i Udvalget om Kultur giver vores kollega udtryk for , at man burde skelne mellem konfessionslshed og verdslighed , respekten for verdsligheden .
Lad os minde om , at det er den verdslighed , som ligger til grund for Kristi ord i evangeliet :  Giv kejseren , hvad kejserens er , og Gud hvad Guds er  .
Jeg er ikke i tvivl om , at denne holdning er rligt ment , men bliver desvrre ndt til at prcisere , at forfatteren udtaler sig p egne vegne , og at han i vrigt ikke p nogen mde foregiver at vre talsmand for sine religionsfller .
<P>
Ordfreren formulerer sig i vrigt tvetydigt i fremstillingen af sine bevggrunde , hvor han snart giver udtryk for fordringer p vegne af islam , udelukkende forstet som en kulturel strrelse , og snart p vegne af islam som religion .
Men er en sdan skelnen mulig , nr man tager Koranens holistiske perspektiv i betragtning , for heri hrer det hele ulseligt sammen , islam er bde en mde at tro og leve p og en kultur , men den er ogs en politisk lovgivning og normkodeks i familien og s videre , som de troende er forpligtet til at gre gldende , nr de har muligheden for det .
<P>
Der er sledes flere af hr . Mohamed Als krav , som vi ikke kan g ind for - til gengld er der t , i stk .
11 punkt f ) , der forekommer os interessant , hvis det bliver ndret .
I stedet for at foresl , at man opretter et  euro-islamisk  universitet , ville det s ikke vre passende , og Averroes-dagen ville vre en god lejlighed til det , at lancere iden om at oprette et universitet i et af EU-landene , hvor man studerer disse sprgsml , der er s vigtige for vores samfund - som f.eks. hvilken forbindelse der set ud fra jdedommen , islam , katolicismen og andre kristne trosretningers synsvinkel er mellem tro , religion og politik i modstning til den verdslige tankegang og frimureriets synsvinkel ?
Og hvilken forbindelse er der mellem filosofiske og teologiske forklaringer iflge disse forskellige anskuelser ?
<P>
Et sdant initiativ ville kunne re Averos ' minde , for hans anskuelser har haft en ubestridelig indflydelse p de europiske filosoffer , men indtil videre har de ikke , hvilket ikke er videre betryggende , haft det i den egentlig muslimske verden .
<SPEAKER ID=114 NAME="Vaz da Silva">
Mohamed Al-betnkningen symboliserer smukt , hvad det vil sige at udve demokrati .
Efter en lang og besvrlig proces i udvalg og politiske grupper har vi nu her i salen en tekst , som vi kan samles om i en enighed , der i frste omgang forekom umulig at n .
Den er et bevis p , at de demokratiske principper , som Europa hviler p - tolerance , respekt for frihed og forskellighed - frer til gode resultater .
De har vrdi under alle forhold , selv eller isr , hvor det er ndvendigt at indg i dialog med politisk-ideologiske systemer , der ikke lgger vgt p disse vrdier .
<P>
Al-betnkningen fremhver , at islam ikke kan identificeres med fundamentalismen , og at den tvrtimod har sin oprindelse i principper om tolerance .
Og betnkningen appellerer til EU om at bidrage til , at islams liberale side kommer til syne ved at tage imod politiske og religise ledere for at fremme deres uddannelse og ved at skabe betingelser for , at indvandrere kan leve i overensstemmelse med deres kultur .
Jeg er enig i denne appel fra islam til Europa .
Derfor stemmer jeg for betnkningen .
Det er p tide , at Europa trder ud af sin passivitet og fremmedgrelse , som om islam ikke havde noget med det at gre , som om den ikke var en del af det .
<P>
Men Europa har ogs en appel at rette til islam .
Hvis muslimer har valgt til at leve i Europa , har de ogs valgt at leve efter de her gldende principper og love .
De kan ikke udnytte demokratiet til at afvise det .
<P>
De individuelle friheder og den private religionsudvelse er n ting , det offentlige rum og den offentlige religionsudvelse er en anden . Det m forlanges , at muslimerne giver afkald p at bruge chadoren i skoler , ligesom det forlanges af europere , at de tager deres sko og hat af , nr de gr ind i en moske .
<P>
Et sundt interkulturelt samvr krver af medlemsstaterne i Den Europiske Union :
<P>
at de respekterer og kender hinandens kultur , -at man i privatsfren lever efter hver enkelts vrdier , og at man i den offentlige sfre lever efter samfundets flles principper , -at der skabes betingelser for social benhed og dynamik med henblik p , at det enkelte individ - uanset hvilken race eller tro , det mtte tilhre - kan slutte sig til den gruppe , som vedkommende fler sig tilknyttet.Det europiske samfund - og jeg tnker her p det portugisiske , som jeg kender bedst - er allerede i dag srdeles komplekst og multikulturelt .
Der str tilbage at gre det interkulturelt gennem vores bevidste bidrag hertil .
<SPEAKER ID=115 NAME="Wolf">
Euro-Middelhavspartnerskabet er ikke kun et ptrngende nske .
Det er baseret p en historisk realitet , der desvrre stadigvk alt i alt er fortrngt .
Det europiske Vesten ville stadigvk ikke vre noget i dag , hvis det ikke havde kunnet udvikle sig som efternler og  fattig slgtning  af det rige og civiliserede Orienten igennem mange rhundrede .
Dette glder i srdeleshed ogs for islam , uden hvis kultur , litteratur og filosofi hverken det moderne  oplyste  Europa havde vret mulig eller den  latinske middelalder  , hvor der i det hele taget frst udviklede sig vsentlige samfundsmssige og ndelige forudstninger herfor .
Uden den jdiske og arabiske , talmudiske og islamiske reception af den antikke , isr aristoteliske filosofi , hvis nglebegreber som materiens entydighed ( Avicenna / Ibn Sina ) og sandhedens differenciering ( Averroes / Ibn Raschid ) stammer fra de frende arabisk-islamiske filosoffer , havde der hverken vret hjskolastik eller renssance eller de moderne naturvidenskaber med deres selvforstelse formuleret af Bacon og Descartes .
<P>
Den fortrngning , der er historisk forbundet med den tidlige vesteuropiske moderne tid , den fortrngning af det islamiske Orientens afgrende bidrag til konstitutionen af bde den kristelige og den humanistiske Occidenten er frst i dag blevet til en ideologisk lnke for virkelighedsforstelse og transkulturel dialog .
Alt , hvad der bidrager til at skabe og forbedre forudstningerne for den lnge nskede brede dialog med den islamiske verden , kan vi derfor kun sttte eftertrykkeligt : kollokvier , hjere lreranstalter , uddannelsesindhold , lige religise rettigheder , mindedage osv .
<P>
I stedet for fortsat at jage efter fantomet vedrrende en kristelig identitetsbestemmelse for Europa , br vi bne os for virkeligheden - den multireligise og filosofisk pluralistiske virkelighed for vores flles historie , den multikulturelle virkelighed for vores samfund og den pluricentriske virkelighed for middelhavsomrdets storregion , hvis fredelige flles udvikling ogs krver en bredygtig gensidig transkulturel forstelse .
<P>
( Mdet udsat kl.13.35 og genoptaget kl . 15.00 )
<CHAPTER ID=6>
Toldunionen EF / Tyrkiet
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0251 / 98 ) af McMilllan-Scott for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om udviklingen af forholdet til Tyrkiet siden Toldunionens ikrafttrdelse .
<SPEAKER ID=117 NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , under debatten i Europa-Parlamentet i efterret 1995 om Parlamentets godkendelse af toldunionen med Tyrkiet ptog Kommissionen sig at forelgge en rsberetning for Parlamentet om udviklingen af relationerne med Tyrkiet .
Den skulle indeholde betragtninger om de konomiske og politiske aspekter , og herunder den demokratiske proces og menneskerettighedssituationen i Tyrkiet .
<P>
Kommissionen sendte sin frste beretning den 30. oktober 1996 fulgt af den anden beretning den 3. marts 1998 og derefter den europiske strategi for Tyrkiet i juli i r .
<P>
Kommissionens beretninger var inddelt i fem afsnit : toldunionens mde at fungere p , andre aspekter i forbindelse med udmntningen af aftalerne , den konomiske situation i Tyrkiet , den politiske situation og menneskerettighederne .
<P>
I begge beretninger giver Kommissionen en positiv vurdering af toldunionens mde at fungere p og peger p positive aspekter ssom etableringen af en konkurrencemyndighed , undertegnelsen af frihandelsaftaler med en rkke central- og steuropiske lande , fremskridt med harmoniseringen af tariffer m.v. Nvnt bliver naturligvis ogs de politiske vanskeligheder inden for EU med at fre de finansielle instrumenter , som Rdet har vedtaget , ud i livet .
<P>
Hvad angr den konomiske situation i Tyrkiet , bemrker Kommissionen den strke vkst , der er net , men samtidig peger den p vanskelighederne med at opretholde denne vkst og Tyrkiets evne til at holde inflationen , der p.t. er p 100 % , dens underskud p de offentlige finanser og andre strukturelle problemer under kontrol .
Nogle finder mske Kommissionens beretning urimeligt pessimistisk .
P det politiske og diplomatiske omrde og inden for menneskerettighedsomrdet ser Kommissionen kun f opmuntrende tegn og meget f fremskridt .
<P>
Med hensyn til menneskerettighederne s ses den offentlige anerkendelse hos myndighederne p hjeste niveau af behovet for at takle dette alvorlige sprgsml som en positiv udvikling .
<P>
Europa-Parlamentet stemte for toldunionen i december 1995 til trods for betydelige forbehold i lyset af den politiske situation i Tyrkiet .
Hermed nskede Parlamentet at understrege denne partners betydning i den geopolitiske sammenhng ( Tyrkiet er medlem af NATO , observatr i Vestunionen og deltager i det nye Euro-Middelhavspartnerskab ) og samtidig hermed udtrykke en tilllidsfuld gestus over for den tyrkiske regering for at tilskynde den til at sikre landets fortsatte forankring i Europas demokratiske vrdier .
<P>
Parlamentet er ligeledes net til enighed med Kommissionen om , at en flles arbejdsgruppe bestende af de to institutioner skal undersge , om Meda-programmerne med Tyrkiet er i overensstemmelse med dets beslutninger , og navnlig beslutningen af 15. september 1996 .
Jeg - og Piet Dankert , der er medformand for det flles parlamentariske udvalg for relationerne mellem EF og Tyrkiet - er medlemmer af denne arbejdsgruppe .
<P>
De konomiske virkninger af toldunionen synes hidtil at have vret yderst gavnlige for EU .
Jeg er REX-Udvalget og dets ordfrer , hr . Schweiger , meget taknemmelig for deres undersgelse af dette srlige punkt .
<P>
Det br ogs erindres , at Det Europiske Rd ved dets mde i Luxembourg den 12. og 13. december bekrftede , at Tyrkiet var kvalificeret til EU-tiltrdelse , og det fastslog , at det ville blive bedmt ud fra de samme kriterier som de vrige ansgerlande .
<P>
Tyrkiet blev ogs inviteret til at deltage i den europiske konference den 12. marts , hvilket var en bekrftelse p , at landet i fremtiden ville figurere blandt deltagerne i udvidelsesprocessen .
Vi er imidlertid skuffede over Tyrkiets manglende deltagelse i denne konference .
<P>
Toldunionens ikrafttrden er et vsentligt skridt p vejen henimod Tyrkiets tiltrdelse .
Selvom Tyrkiet ikke for nrvrende opfylder tiltrdelseskriterierne , s har der aldrig hersket tvivl om dets egnethed til at slutte sig til Unionen .
Det er blevet bekrftet ved forskellige lejligheder .
Det m vre Unionens overordnede mlstning at hjlpe Tyrkiet med at overvinde dets problemer og fortstte dets integration i EU .
Associeringsaftalen og aftalen om toldunionen danner grundlaget for etableringen af stadig tttere politiske og konomiske bnd .
Som del af denne proces m EU lgge srlig vgt p flgende punkter : for det frste m det bevge Tyrkiet henimod en fuld demokratisering og overholdelse af menneskerettighederne ; for det andet m der etableres gode naborelationer mellem Grkenland og Tyrkiet ; og for det tredje m det overholde principperne i folkeretten , og endelig m det finde en lsning p Cypern-problemet .
<SPEAKER ID=118 NAME="Giansily">
Fru formand , vores kollega McMillan-Scotts glimrende betnkning vedrrende udviklingen af forholdet til Tyrkiet har vakt stor interesse i Budgetudvalget , der nsker at gre den bedre endnu ved at foresl seks ndringer , som vi hber , Parlamentet vil stemme for under den endelige afstemning .
<P>
Jeg mener faktisk , at det er EU ' s pligt at give Tyrkiet en hndsrkning .
For opstod ordet  Europa  ikke ved Bosporus ' bredder , det magiske udvekslingssted mellem Vesten og sten , men ligeledes udgangspunkt for det nye Athen , teatret og Trojakrigen for mere end tyve rhundreder siden .
Som Jean Giraudoux vil jeg i dag kunne sige  den trojanske krig vil ikke finde sted  , og at de bestrbelser , som de tyrkiske myndigheder har udfoldet de sidste r , er tilstrkkelige til , at man slr drene til EU p vid gab .
<P>
Der er imidlertid stadig visse hindringer , der finder udtryk som ndringsforslag .
I frste omgang beder Budgetudvalget om , at man mere detaljeret undersger , hvilken budgetmssig indvirkning ivrksttelsen og udviklingen af toldunionen har p EU ' s indtgter .
Dernst beder vi om , at man tager det arbejde , som arbejdsgruppen for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne inden for rammerne af Meda-programmet , har fremlagt , i betragtning - det er jo sprgsml , som Parlamentet anser for at vre af srdeles stor vigtighed .
<P>
For det tredje beder Budgetudvalget Rdet om , at Parlamentet bliver holdt orienteret om de initiativer , der bliver taget i fllesskab med de tyrkiske myndigheder i forbindelse med en frigrelse af den konomiske ordning og srlig hjlp til Tyrkiet .
Den fjerde ndring angr Parlamentets nske om , at Tyrkiet deltager i programmerne Ungdom for Europa , Leonardo og Sokrates .
Endelig er ndringerne 5 og 6 rettet mod ndvendigheden af , at man , som Kommissionen har mindet om , anvender en vsentlig del af EU ' s budget til at styrke toldunionen .
Men Budgetudvalget vil ved denne lejlighed minde om den rolle , den flles beslutningstagning har inden for den rlige budgetprocedure og som en del heraf vores udvalgs uomgngeligt ndvendige accept af tildeling af midler .
<SPEAKER ID=119 NAME="Schwaiger">
Fru formand , hr. kommissr Van den Broek , kre kolleger , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har i alle sine betnkninger og udtalelser vedrrende Tyrkiet hidtil indtaget en praksis- og problemorienteret holdning .
Udvalgets ledemotiv er  vk fra alt eller intet og frem til en trinvis intensivering af relationerne  .
I dag handler det ikke om Tyrkiets medlemskab , men om konsolideringen af det , der er opnet med toldunionen , og om gennemfrelsen af de politikker , der flger med , og som endnu ikke har fundet sted , og det skal ske i partnerskabets og ligeberettigelsens nd fra begge sider .
<P>
Hvert skridt , som Den Europiske Union og Tyrkiet - hver for sig eller i fllesskab - tager for at lse de problemer , der er forbundet med toldunionen , og for at udvikle de flankerende politikker , giver nye impulser til det politiske samarbejde og ogs til en tilnrmelse til Tyrkiets senere medlemskab .
Det skal derfor hilses srligt velkommen , at Tyrkiet med sit memorandum af 23. juli 1998 nu accepterer Kommissionens og Parlamentets forslag , opgiver sin konfrontationskurs med Den Europiske Union og igen vlger skridt-for-skridt-metoden , sledes som det ogs allerede blev formuleret fra vores side , fra Det Europiske Rds side i Cardiff .
<P>
I Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser sttter vi de fleste af de nvnte punkter som f.eks. styrkelsen af dialogen om liberalisering af kapitalbevgelserne og koordineringen af de konomiske politikker generelt samt et tttere samarbejde p landbrugsomrdet .
Vi konstaterer ogs med tilfredshed , at den tyrkiske side vurderer vores forslag om bning af markedet for tjenesteydelser positivt og krver en relativ hj , konstant integrationsgrad som led i associeringsaftalen .
Et frste skridt i den retning er et teknisk studie af og forhandlinger om den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og diplomer .
<P>
Fleksibiliteten fra tyrkisk side vedrrende den fri bevgelighed for tyrkiske lnmodtagere i Den Europiske Union kan ligeledes noteres positivt .
Men Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser opfordrer ogs Den Europiske Union og Parlamentet til at ophve de blokeringer og betingelser der , hvor de endnu eksisterer , og stte de flankerende foranstaltninger vedrrende toldunionen endegyldigt i kraft .
Vi br s hurtigt som muligt - det har vores kollega Giansily allerede sagt , og det er ogs kommet til udtryk i den glimrende betnkning af McMillan-Scott - lade Tyrkiet komme til at nyde godt af programmerne Leonardo , Sokrates og Ungdom for Europa , sledes at Tyrkiet kan arbejde med p dem , for disse uddannelsesprogrammer bidrager til at styrke det pluralistiske samfund og til at konsolidere demokratiet .
<P>
Forordningen om finansiel sttte til Tyrkiet br ogs s hurtigt som muligt fritages for det grske veto og trde i kraft .
Ogs her opfordres Kommissionen srligt til at finde en vej til langt om lnge at ophve denne blokering .
Det samme glder for Tyrkiets deltagelse i de betingelser , der endnu skal forhandles i detaljer , for programmerne Interreg , Leader , Philoxenia , der vedrrer turisme .
Ogs styrkelsen af de sm og mellemstore virksomheder ved en udvidelse af det tredje flerrsprogram til ogs at omfatte Tyrkiet ville vre ndvendig .
Det samme glder for Euro-infocentrene , for PC-Net , for Europartenariat og Enterprise .
<SPEAKER ID=120 NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , i modstning til den tidligere taler , der skal belyse de konomiske aspekter af samarbejdet i forbindelse med toldunionen fra sit udvalgs synsvinkel , skal Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender se p toldunionen under et andet aspekt , nemlig under aspektet om menneskers retsstilling og demokratiets udvikling i Tyrkiet .
Hr . McMillan-Scott har i sin yderst interessante betnkning nvnt en rkke af disse punkter , hvortil jeg gerne vil gentage tre principielle bemrkninger , der allerede spillede en vsentlig rolle i debatten om toldunionen i 1995 .
Europa-Parlamentet frte dengang to debatter i to trin om forret og om vinteren , der skulle vre en forberedelse til afgrelse .
Disse debatter var kendetegnet ved tre punkter .
<P>
For det frste : Fordybelsen og videreudviklingen af demokratiet i Tyrkiet er en uomgngelig forudstning for videreudviklingen af toldunionen til et endnu mere intensivt samarbejde .
For det andet : Tyrkiet er ogs forpligtet som regional magt til at g ud fra princippet om en fredelig lsning af landets ydre og indre konflikter og strbe mod en sdan lsning .
For det tredje : Tyrkiet som partner for Den Europiske Union skal sikre , at menneskerettighederne i Tyrkiet beskyttes og forsvares fuldt ud af staten .
<P>
Hvordan ser virkeligheden ud ?
I virkeligheden ser det sledes ud , at det ene eller det andet fremskridt muligvis er opnet i demokratiseringen .
De indre og ydre militre konflikter er stadigvk ikke blevet lst .
I menneskerettighedssprgsmlet anstrenger den frit valgte regering sig ganske vist , det vil jeg slet ikke bestride , men man kan ikke tale om fuld beskyttelse af menneskerettighederne fra de statslige organers side i Tyrkiet .
Tvrtimod , de statslige organer er endda meget ofte stadigvk kilde til overtrdelse af menneskerettighederne .
Derfor har tilstandene i Tyrkiet , som vi kritiserede dengang , efter udvalgets opfattelse til dags dato kun ndret sig lidt : Jeg henviser til konflikten i Kurdistan , problematikken vedrrende Det giske Hav og til den vedvarende tortur .
Ikke desto mindre vil jeg ikke bestride , at Tyrkiet har gjort fremskridt , og vi kan kun appellere til politikerne i Tyrkiet om , at de fortsat bestrber sig p at overholde de kriterier , jeg har nvnt , bedre .
<SPEAKER ID=121 NAME="Deprez">
Fru formand , kre kolleger , det er sledes i min egenskab af ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , at jeg efter hr . Schulz vil give udtryk for min generelle tilfredshed med vores kollega McMillan-Scotts glimrende betnkning .
<P>
P det plan , der har med de generelle principper at gre , kan man i betnkningen konstatere de tre elementer , som efter vores mening br udgre grundlaget for forholdet mellem EU og Tyrkiet .
Det frste princip gr p ikke-diskrimination . Hr .
McMillan-Scott minder med rette om , at Tyrkiet ikke skal behandles strengere end andre ansgerlande .
Alle ansgninger om medlemskab skal udelukkende behandles p grundlag af en forudgende hensyntagen til Kbenhavn-kriterierne .
<P>
Det andet princip gr p ikke-eftergivenhed .
Det er ikke , fordi Tyrkiet er en forbundsflle , det er ikke , fordi Tyrkiet har en vsentlig strategisk position , og det er ikke fordi , de fleste tyrkiske ledere uafbrudt giver udtryk for deres nske om at komme ind i EU , at vi br vre blinde over for de alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne , den manglende hensyntagen til minoriteterne og det , at man lser eller fler sig fristet til at lse problemer med de omkringliggende lande med vbenmagt .
Ansgning om medlemskab afstedkommer et kvalitetskrav .
Den kan hverken betragtes som carte blanche til at gre hvad som helst eller som et fripas , der bemyndiger straffrihed .
<P>
Det tredje princip gr p at undg isolation .
Det er ikke ved at isolere Tyrkiet , at Den Europiske Union bedst bidrager til at hjlpe landet p vej mod udvikling og demokrati .
Derfor er de tiltag , der foresls i hr . McMillan-Scotts betnkning , om rent faktisk at faststte ministerielle mder og fuldt ud at leve op til alle aspekter i aftalen om toldunionen og srge for hjlp til det civile tyrkiske samfund , betydningsfulde .
<P>
P vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender vil jeg ligeledes gerne udtrykke min glde over , at der i betnkningen stilles to krav , som svarer til vores prioriteter , og som allerede har vret nvnt af andre talere , nemlig at programmerne Sokrates , Leonardo og Ungdom for Europa udvides til ogs at omfatte den tyrkiske ungdom , og det ndvendige i , at den tyrkiske stat samarbejder tt og aktivt med EU i forbindelse med at bekmpe narkotikahandel og organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Inden jeg giver ordet til kommissr Van den Broek , vil jeg oplyse jer om , at han af en yderst vigtig grund , der har med situationen i Rusland at gre , desvrre er ndsaget til at g efter sit indlg .
Jeg vil med det samme gre jer opmrksom p , at han straks bliver aflst af kommissr Monti .
<SPEAKER ID=123 NAME="Van den Broek">
Jeg takker hr .
McMillan-Scott og hans kolleger Giansily , Schwaiger , Schulz og Deprez for det , som de har sagt , og navnlig hr . McMillan-Scotts betnkning , som jeg har lst med stor interesse .
Jeg vil i al almindelighed ogs gerne takke ham for den umage han , som ordfrer , har gjort sig for at fremme vores ofte noget komplicerede forbindelser med Tyrkiet , men frem for alt ogs som medlem af hvad der nu hedder Europa-Parlamentets kontaktgruppe , eller p engelsk Joint working party .
Konklusionerne i denne betnkning af hr . McMillan-Scott stemmer i vidt omfang overens med Kommissionens erfaringer .
Vi mener ligesom De , at nr vi taler om toldunionen , fungerer denne i al almindelighed tilfredsstillende , selvom der er tale om et meget betydeligt handelsoverskud p Den Europiske Unions side .
Samtidig konstaterer vi utilstrkkelige fremskridt med hensyn til demokratiske reformer og beskyttelsen af menneskerettighederne , selvom jeg gerne er enig med hr . Schulz i , at der her og der ogs kan ses lyspunkter .
<P>
De har med rette gjort opmrksom p betydningen af ikke at isolere Tyrkiet .
Jeg mener , at vi har et ansvar med hensyn til fortsat at vre aktivt involverede i udviklingerne i Tyrkiet .
Med de midler , som vi har til rdighed , bde Meda-programmet og Meda-demokratiprogrammet , m vi i samarbejde med ikke-statslige organisationer tilbyde sttte , hvor det er muligt , til positive og demokratiske krfter i Tyrkiet . Dette med henblik p styrkelsen af civilsamfundet som grundlag for fremtidige , stabile , demokratiske udviklinger i dette land .
Tyrkiets deltagelse i udvekslingen af lrere og studenter under programmerne Sokrates , Leonardo og Ungdom for Europa kan yde et meget positivt bidrag hertil .
Jeg gentager gerne , hvad hr . Schwaiger sagde .
Jeg hber derfor , at Parlamentet snart vil sttte kommissionsforslaget med henblik herp .
Europa-Parlamentet har altid med stor opmrksomhed fulgt udviklingen af forbindelserne med Tyrkiet og har ogs spillet en meget prominent rolle her .
Gennem kontaktgruppen bliver De holdt orienteret om Kommissionens aktiviteter inden for rammerne af Meda-programmet .
Samarbejdet i denne gruppe fungerer i jeblikket efter vores opfattelse i hvert fald tilfredsstillende .
Kommissionen har indtil nu praktisk taget godkendt alle udtalelser fra Europa-Parlamentet om projektforslag .
Jeg ser derfor rligt talt ikke det nyttige i forslag til ndringer med hensyn til denne gruppes mde at fungere p , idet den dog i virkeligheden , jeg kan ikke lade vre med at sige det , er en institutionel anomali .
<P>
I Deres betnkning opfordres Kommissionen til at forelgge Europa-Parlamentet en rsberetning om toldunionens funktion inden behandlingen af budgettet , inden slutningen af oktober .
Jeg lover Dem , at Kommissionen vil bestrbe sig p at udarbejde beretningen i s god tid som muligt .
M jeg i den forbindelse dog bemrke , at der altid kan vre grunde til at udstte offentliggrelsen , sledes som De sikkert husker fra sidste r , da de intensive diskussioner med de tyrkiske myndigheder inden Det Europiske Rd i Luxembourg retfrdiggjorde udsttelse af offentliggrelse af denne beretning .
<P>
Denne diskussion fortsatte for vrigt ogs , som De nok husker , i Cardiff , hvor det i Det Europiske Rds konklusioner udtrykkeligt erklredes , at Tyrkiet hrer til ansgerlandene .
Som De ved , deltog Tyrkiet - i vrigt til vores store beklagelse - ikke i den frste Europa-konference i marts 1998 , og Tyrkiet gik i allersidste jeblik heller ikke med til afholdelsen af det planlagte Associeringsrd i maj .
Tyrkiets beslutning efter Det Europiske Rd i Luxembourg om at afbryde den politiske dialog med Den Europiske Union p omrder , som vi anser for at vre af stor betydning , ssom Cypern , de grsk-tyrkiske forbindelser og problemerne med hensyn til menneskerettighederne og demokratiet , havde naturligvis ikke direkte en positiv virkning p udviklingen af forbindelserne i al almindelighed .
<P>
Jeg er overbevist om , fru formand , at den europiske strategi for Tyrkiet , som Kommissionen vedtog i marts , og som i Cardiff fik den politiske velsignelse af stats- og regeringscheferne , viser vejen mod uddybelse af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Tyrkiet selv har reageret positivt p dette dokument , og begge parter vil inden lnge drfte et arbejdsprogram og en tidsplan for gennemfrelsen af denne strategi .
Jeg hber , at Tyrkiet parallelt med uddybelsen af vores forbindelser p grundlag af Ankara-aftalen fra 1964 , toldunionen og den europiske strategi , vil indse , at det har al mulig interesse i at genoptage den politiske dialog .
Tyrkiets europiske fremtid blev p ny fremhvet i Cardiff .
Sledes blev det bl.a. besluttet , at der for Tyrkiet , ligesom for de ti lande i Mellem- og steuropa og for Cypern , hvert r skal udarbejdes en beretning om udviklingen .
I Cardiff blev det erklret , at denne beretning skal baseres p artikel 28 i Ankara-aftalen fra 1963 , samt p konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg .
Denne beretning adskiller sig hvad angr holdningen da heller ikke fra beretningerne for de andre lande .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at det er i Tyrkiets interesse , at det deltager i den anden Europa-konference , som nu er planlagt den 5. oktober i r , i betragtning af , at der ved denne lejlighed vil blive drftet problemer af gensidig interesse .
Jeg har for vrigt i mellemtiden forstet , i det mindste hvis rygterne taler sandt , at Tyrkiet i jeblikket endnu ikke agter reelt at deltage i dette mde den 5. oktober .
<P>
Som De ved , har Kommissionen i sit dokument om en europisk strategi for Tyrkiet gjort det klart , at visse forslag ikke kan gennemfres uden passende finansiel sttte .
Medlemsstaterne har ligeledes erkendt dette i Cardiff .
Kommissionen undersger derfor , ogs p anmodning af regeringscheferne , i jeblikket de forskellige mder og midler med henblik p at forelgge et passende forslag for Rdet , og det siger sig selv , at Europa-Parlamentet ogs er tiltnkt en vigtig rolle i denne proces .
<P>
Jeg slutter med at sige , fru formand , at jeg derfor er af den opfattelse , at Den Europiske Union har gjort sig betydelige bestrbelser for p ny at lede forbindelserne med Tyrkiet ind i de rette baner .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , vi er glade for langt om lnge at have fet forelagt McMillan-Scott-betnkningen i plenum .
Det er en meget vigtig betnkning , som giver os lejlighed til ikke blot at se p , hvordan toldunionen fungerer , men ogs til at fremkomme med en rkke indledende overvejelser om den fremtidige kurs for relationerne med Tyrkiet i afventning af hr . Swoboda ' s betnkning , som vi forhbentlig vil f forelagt inden rets udgang .
<P>
Det giver os ligeledes en meget vigtig anledning til endnu engang at understrege i al offentlighed over for Tyrkiet , at det efter vores opfattelse er et strategisk vigtigt land , og at vi anerkender deres europiske  kald  . Og at det vil blive behandlet fuldt ud p samme mde som andre lande , der sger om tiltrdelse til Den Europiske Union , nr det glder om anvendelsen af de kriterier , der blev fastsat i Kbenhavn .
Det er helt klart vigtigt , at vi bliver ved med at nvne dette igen og igen .
<P>
Nr dette er sagt , m vi altid huske p , at Tyrkiet i alt vsentligt er et landbrugssamfund , der er i gang med en hurtig forvandling til et industrisamfund .
Mange af de konomiske , politiske og sociale problemer , som vi peger p , kan netop tilskrives dette .
Det er helt klart en del af vores opgave at bist med denne forvandling til et industrisamfund og bist med forvandlingen til et moderne demokratisk og pluralistisk samfund .
<P>
Toldunionen er en del af den strategi , som Det Europiske Fllesskab iflge kommissr Van den Broek har fulgt siden 1963 . Til trods for det , hr .
McMillan-Scott sagde om toldunionens asymetriske karakter , der gavner os mere , end den har gavnet Tyrkiet , s er denne situation bestemt begyndt at forandre sig gradvist .
<P>
Et af toldunionens resultater er at tilskynde erhvervslivet og fremme strre ivrkstteri .
Det er det omrde , vi br koncentrere os om i forbindelse med toldunionens udvikling , nemlig at tilskynde til mere ivrkstteri , flere aktiviteter med erhvervslivet og strre aktivitet med de frie og demokratiske fagforeninger .
<P>
Vi m ogs forbedre de administrative og professionelle standarder i Tyrkiet , der ofte er srgeligt utilstrkkelige .
Vi m fokusere p dette og ogs tilskynde til en udvikling af bedre akademiske og professionelle standarder gennem udvekslinger og indbyrdes relationer med den akademiske verden i Den Europiske Union .
<P>
Jeg har ogs hrt , at et af de problemer , vi har i Tyrkiet , er , at oversttelserne til tyrkisk fra EU-sprogene ofte er meget drlige , hvilket frer til misforstelser om standarderne .
Ogs disse omrder kunne vi arbejde med .
<P>
Det betyder ikke , at vi skal overse de omrder , der er blevet skitseret af kommissr Van den Broek og hr . McMillan-Scott .
Vi br fortsat konstant og kategorisk udtale vores bekymring med hensyn til menneskerettighedssituationen og demokratiet i Tyrkiet .
Vi m ogs gre det klart , at Tyrkiet m anerkende Cyperns ret til at forhandle tiltrdelse til Den Europiske Union , hvis vi skal udvikle relationerne yderligere .
<P>
Endelig mener jeg , at vi br arbejde sammen med medierne , med de politikere , der nsker at liberalisere Tyrkiet , og med advokater og dommerstanden med henblik p at forbedre standarderne i Tyrkiet som et middel til at udvikle en bredere politisk dialog .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Fru formand , desvrre for Den Europiske Union og for den tyrkiske befolkning agter lederne i Ankara og deres hndlangere i de besatte omrder p Cypern hverken at efterleve de folkeretlige grundprincipper eller de almindelige pragmatiske principper .
<P>
Snart er der get et r siden Luxembourg-beslutningen , som opstillede klare betingelser for en intensivering af Tyrkiets relationer til Europa og for bningen af muligheder for landets optagelse i Unionen .
Ankaras reaktion i den forlbne tid har dkket hele spektret af absurd vanvid : raseri , harme , fornrmelser , trusler og en forbavsende foragt for de europiske grundprincipper .
<P>
Isr over for nabolandet Grkenland , som vel at mrke var det af de 15 lande , der var mest tilfreds med og havde strst grund til at glde sig over , at Tyrkiet kom tttere p den europiske familie , optrappede Tyrkiet sine chikanerier i Det giske Hav , som nsten frte til krig , fortsatte med at drage Grkenlands territoriale integritet i tvivl og saboterede ethvert forsg p at indlede en konstruktiv dialog .
Tyrkiske topledere er taget til den - militrt - besatte del af Cypern for at arrangere indlemmelse i Tyrkiet , hvis den erklrede europiske politik for den uafhngige republiks tiltrdelse af EU gennemfres .
<P>
Stillet over for de blindgyder , som uforsonligheden har bragt situationen ind i , hvilket alle europiske og amerikanske udsendinge har mttet konstatere , lader hr . Denktash bomben sprnge med meddelelsen om , at han er indstillet p at forhandle om en konfderativ lsning , fordi han tror , at man vil vre naiv nok til at tro , at han har mildnet sin holdning .
I virkeligheden gr hans forslag ud p , at de utallige FN-resolutioner arkiveres lodret , at den tyrkiske invasion anerkendes , og Cyperns 24rige tragedie gres permanent .
Kun en fast holdning fra Den Europiske Unions side kan bringe den tyrkiske ledelse til fornuft og bane vejen for et tt og effektivt samarbejde til gavn for bde Europa og den tyrkiske befolkning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , jeg takker Kommissionen for dens beretninger om toldunionens funktion og automatisk ogs hr . McMillan-Scott for dette meget lsevrdige og interessante dokument , som han har leveret .
Jeg var heller ikke vant til andet fra ham .
<P>
Kommissionens beretninger giver os alle muligheder for at flge udviklingen dr ordentligt .
Det er der ogs al mulig grund til , fordi Unionens forbindelse med Tyrkiet efter alle disse r er forvrret betydeligt .
Den tyrkiske regerings manglende deltagelse i Europa-konferencen og den tyrkiske afslutning af den politiske dialog med Unionen er uheldige og beklagelige udviklinger .
Kommissr Van den Broek nvnte ogs med rette dette .
<P>
Unionen siger det klart og tydeligt .
Tyrkiet bedmmes ligesom alle vrige ansgerlande simpelthen ud fra kriterier : Kbenhavn-kriterierne .
Tyrkiet er og bliver et ansgerland .
Det opfylder imidlertid ikke de kriterier , som er opstillet , og det er selv helt herre over dette og kan ndre det og vil derved kunne overveje situationen p ny .
<P>
I mellemtiden m vi arbejde med de instrumenter , som vi har til at holde forbindelsen med Tyrkiet p et ordentligt niveau .
Toldunionen fungerer heldigvis succesfuldt .
Med rette undersger Kommissionen , om en styrkelse af forbindelsen ogs er mulig p andre omrder .
Ddvandet omkring Meda-fondene og finansprotokollerne er foruroligende , men vi hber , at europisk kreativitet og tyrkisk demokratisering vil fre os ud af dette ddvande .
<P>
Toldunionen drejede sig ikke blot om frie markeder , men ogs om ydelse af europisk sttte til Tyrkiet .
Det er der europisk beredvillighed til .
Den tyrkiske regering behver nu kun at lade handling flge p ord , ordene fra marts 1995 .
<P>
Vi venter stadig p forbedring af beskyttelsen af menneskerettighederne .
Vi venter stadig p en ndring i den tyrkiske holdning til kurderne .
Vi venter stadig p et gennembrud med hensyn til Cypern .
I stedet for vilje til kompromis viser Tyrkiet med den gradvise , i hvert fald mundtlige , anneksion snarere det modsatte .
<P>
Jeg opfordrer den tyrkiske regering til at genoptage dialogen med Unionen .
Kun gennem en dialog kan vi nrme os hinanden .
Kun da kan vi overleve sammen .
Kun da kan vi lse de eksisterende indbyrdes problemer .
Kun da kan vi foretage skridt p vej mod Tyrkiets tiltrdelse af Unionen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , i sin betnkning fremlgger hr . McMillan-Scott alle de problemer , der kaster skygge over forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , og forsger med sine konklusioner at udpege , isr over for Tyrkiet , den vej , der br flges , s man undgr at skulle drfte sagen fremover .
<P>
Alle kender sagen , og der er gjort grundigt rede for den .
I december 1995 gav Europa-Parlamentet grnt lys for aftalen om en toldunion med landet og opstillede samtidig konkrete betingelser vedrrende menneskerettighederne , som bestandigt overtrdes , det kurdiske problem , alle aspekter af Tyrkiets forhold til Grkenland - et EU-medlemsland - og situationen p Cypern .
Kommissionen er under stadig belastning med en streng overvgning af situationen og forpligtelsen til at underrette Parlamentet inden behandlingen af budgettet for det kommende r , og det er positivt , at kommissr Van den Broek netop har lovet at gre dette .
<P>
Alt dette behandles indgende af ordfreren . Desuden gr han opmrksom p , at hans kritik vedrrer de personer , der udver magten i landet under militr kontrol og ikke den tyrkiske befolkning , som selv lider .
Desvrre har situationen slet ikke ndret sig i landet efter toldunionen , hvilket alle er klar over .
Krnkelserne af menneskerettighederne er blevet vrre , truslerne over for andre lande er get .
Vesten , p sin side , mangler heller ikke fortalere for en realpolitik .
De mener , at Europa har store konomiske og militre intereser i Tyrkiet , s store , at man ofte tilsidestter nogle af sine principper ; men det str stadig ikke klart , hvad der skal gres .
<P>
Hr . McMillan-Scotts forslag er srdeles interessante .
Det er ikke et sprgsml om at isolere Tyrkiet , men om at forst , at Europa har nogle regler og str fast p disse .
De fleste af de foranstaltninger , som ordfreren foreslr , gr i den rigtige retning , og det samme er tilfldet med Budgetudvalgets ndringsforslag , som hr . Giansily omtalte tidligere , og som det vil vre hensigtsmssigt , at vi sttter .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , jeg tror , at vi i disse sene timer , skal besvare to vsentlige sprgsml .
<P>
1 : Hvordan har den tyrkiske situation udviklet sig siden december 1995 ?
2 : Hvorledes har Toldunionens ikrafttrdelse pvirket denne udvikling , som hin mned hint r blevet vedtaget her i Parlamentet ?
<P>
Jeg synes , at svarene er ret enkle og samtidig nedslende .
<P>
Den politiske udvikling i Tyrkiet har ikke vret positiv .
Der er hverken sket fremskridt med hensyn til de demokratiske principper eller menneskerettighedsprincipperne .
Tyrkiet overholder ikke den internationale lovgivning , og har heller ikke sat en stopper for den beskidte krig mod den kurdiske befolkning .
<P>
Meddelelsen om toldunionens vedtagelse i december 1995 var i den henseende ikke velvalgt .
Myndighederne i Ankara blev ikke opmuntret til at komme videre , til at forny og modernisere staten eller til , at Tyrkiet skulle blive et fuldt ud demokratisk land med respekt for gldende ret .
Meddelelsen havde derimod klart skadelige virkninger .
<P>
I Luxembourg genoptog Europa-Rdet dog for nogle mneder siden linjen og anmodede Tyrkiet om dt , andre lande anmodes om , dt som alle anmodes om .
For vi m vre for en klar , ligelig forbindelse mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , som er til gavn for begge parter , men som bidrager til udviklingen i landet .
Det modsatte ville vre en fejltagelse .
<P>
Hr . McMillan-Scott fremkommer i sin betnkning med mange rigtige synspunkter , selvom de efter min mening er for vage .
Mske kunne Parlamentet i anledning af tildelingen af Sakharov-prisen , som jeg kan forst , hr . Birdal er indstillet til , denne gang give en korrekt meddelelse .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , jeg hilser selvflgelig kommissr Montis tilstedevrelse velkommen , men intet som helst nationalt parlament ville acceptere , at den kompetente minister forlader salen under drftelsen .
Men lad os nu komme til sagen .
<P>
Det vkker jo nogen forundring , at vi mere end to r efter indfrelsen af toldunionen mellem Den Europiske Union og Tyrkiet her hrer fra Kommissionens side eller kan lse i Kommissionens dokumenter , at toldunionen forlber tilfredsstillende .
Lige netop i den seneste periode har spndingerne mellem Unionen og Tyrkiet vret strre end nogensinde .
Vi har endog vret p randen af en krise .
<P>
Det br forurolige os , tror jeg , kre kolleger , at de konomiske fordele siden indfrelsen af toldunionen s ensidigt er get til Unionen og s lidt til Tyrkiet .
Jeg ved , at der er en lille forbedring , men hvis der ikke rigtigt inden lnge rettes op p dette forhold , s opfattes det selvflgelig som noget meget negativt i Tyrkiet .
Jeg husker udmrket , at et flertal under drftelsen her i Europa-Parlamentet sagde : Denne union skal vre en fordel for begge parter .
<P>
I jeblikket er konstateringen , at dette , i hvert fald konomisk , endnu ikke fuldt ud er tilfldet .
Ogs med hensyn til forbedringerne af menneskerettighederne , beskyttelsen af mindretallene osv . , som vi havde hbet p , har vi kun kunnet se ringe virkninger af denne union .
Alligevel vil jeg klart anbefale , at udsigten til medlemskab holdes ben , hvilket absolut ikke betyder , at man kan nedstte de krav , som skal stilles med hensyn til politiske kriterier .
Men alligevel vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at den holdning vedrrende ikke-diskriminering , som alle s tydeligt forsvarer her , ville have lydt mere trovrdig , hvis Den Europiske Union havde indtaget en skarpere holdning over for Slovakiet , hvor det tydeligt blev sagt i kommissionsdokumentet , at heller ikke dette land opfylder de politiske kriterier .
<P>
Endelig hber jeg , at forbindelserne inden for rammerne af toldunionen i Unionens og i den tyrkiske befolknings interesse m bidrage til velfrd og demokrati i begge omrder .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Mgret">
Fru formand , kre kolleger , hvis EU var , hvad EU burde vre , sad vi ikke her og diskuterede toldunion med Tyrkiet i dag .
Af den meget enkle grund , at EU burde vre europisk og Tyrkiet ikke er europisk .
Det er lige meget , hvad der egentligt ligger bag , og om man fler respekt og venskab for dette betydelige land , for man m ndtvungent konstatere , at landet ikke henregnes under vores flles europiske civilisation .
Tyrkiet hrer hverken geografisk , historisk , kulturelt eller religist til Europa .
Og hvis det af geopolitiske grunde rent faktisk forekommer nskvrdigt at styrke det forhold , som Europa mtte have med Tyrkiet , er det absurd at gre det inden for Unionens strukturer og i et tiltrdelsesperspektiv .
<P>
Men den kendsgerning , at man gr dette , viser , hvor skbnesvanger den aktuelle forestilling om Europa er , for den tilsidestter fuldstndig identitetssprgsml og beskftiger sig med handelsmssige overvejelser .
Vrre endnu er det , at alt p det rent konomiske plan peger i retning af , at hvis det tyrkiske marked sluttes til EU ' s marked , vil det i lngden blot have en negativ effekt p vores produktionsapparat , p grund af de store strukturelle forskelle mellem Europa og Tyrkiet , i srdeleshed den lave pris p arbejdskraft i Tyrkiet .
For ikke at tale om at den tyrkiske indvandring i Vesteuropa medvirker til at svkke balancen p arbejdsmarkedet i vores lande .
Man kan derfor ikke andet end forundres , nr man konstater , at Den Europiske Union systematisk lemper de betingelser , som man hvder at stille til gengld for sin hjlp , og man m beklage at se EU i en sdan situation , hvor den p en mde tigger om et styrket samarbejde med Tyrkiet .
<P>
For vores vedkommende er vi i Front National ikke indforstet med denne toldunion , og vi modstter os , at dette land , som vi forsat br st p venskabelig fod med , skal med i EU , for en sdan politik er i modstrid med grundtanken i EU og EU ' s interesser
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , vi ser i dag p succesen eller fiaskoen vedrrende toldunionen med Tyrkiet .
Jeg vil i den forbindelse gerne gratulere vores kollega McMillan-Scott med hans betnkning og takke ham for det gode samarbejde .
Da jeg skal prsentere den nste betnkning i Parlamentet , var dette samarbejde meget vigtigt .
<P>
Hvad den konomiske succes angr , kan man i dag helt klart sige , at der i stigende grad - vores kollega Titley har allerede nvnt det - er ved at komme en ligevgt i de konomiske relationer mellem Tyrkiet og Europa efter en frste uligevgtig fase .
For s vidt kan man sagtens tale om en succes .
<P>
Samfundsmssigt kan man for s vidt tale om en succes , da de krfter i Tyrkiet , der er interesseret i en vestlig demokratisk republik , blev styrket .
Det er isr de erhvervsdrivende , arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne , der med denne toldunion ogs har mere rygdkning med deres krav om et moderne Tyrkiet , om et Tyrkiet , der er organiseret efter et retsstatsligt princip .
<P>
Politisk set er jeg dog desvrre ndt til at fastholde , at vejen i retning mod parlamentarisk demokrati , overholdelse af menneskerettighederne , villigheden til at lse problemerne og konflikterne p dette omrde internt og eksternt p fredelig vis , ikke er til stede i det omfang , som vi kunne nske os .
Jeg vil derfor her ogs meget eftertrykkeligt rette en appel til Tyrkiet om at huske p , at landet ikke kun skal have gode relationer til Europa konomisk , at landet ikke kun skal udbygge det indre demokrati , men at det ogs er ndt til at leve i fredelige omgivelser , hvis det for alvor vil sl ind p vejen til Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil stadig gerne understrege : Ja , Tyrkiet er egnet og skal sttes i stand til at tiltrde Den Europiske Union .
Vi vil kontrollere Tyrkiet med de samme kriterier , Kbenhavner-kriterierne , som glder alle andre lande , der nsker at tiltrde .
Men Tyrkiet br af sig selv benytte den eksisterende toldunion mere p sin vej til Europa .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , mine damer og herrer , det forholder sig faktisk sdan , at forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet er blevet vrre i de sidste mneder .
Det er der mange rsager til , og vi behver ikke at diskutere dem alle sammen i dag .
Men det str klart , at ogs Tyrkiet har bidraget hertil med sin trodsende holdning efter topmdet i Luxembourg .
For os glder det om - og det er ogs anliggendet i McMillan-Scott-betnkningen , som jeg sttter efterflgende - at finde frem til en ny start .
<P>
Iflge de konomiske oplysninger om toldunionen , som vores kollega har beskrevet for Dem , glder det om at komme videre rent politisk , og her er der sprgsml , som vedrrer Den Europiske Union selv .
F.eks. hvorfor vi endnu ikke har sat den finansielle del af aftalen om toldunionen i kraft .
Hvorfor har vi egentlig ikke bevilget ECU 30 millioner til uddannelse af toldpersonalet og udstyr til toldmyndighederne , selvom Tyrkiet udgr Den Europiske Unions ydre toldgrnse ?
Er det korrekt ?
<P>
I Meda-programmet har vi denne samordning mellem Kommission og Parlament . Det er o.k. sdan , men hvis vi nsker at retablere en plidelig basis i vores relationer til Tyrkiet , s m vi opfylde vores egne forpligtelser .
Derfor nsker vores gruppe en ny start .
Vi nsker , at toldunionen bliver realiseret harmonisk trods de manglende fremskridt , hvad angr menneskerettigheder og demokrati , og at vi ikke bliver ved med at blokere for toldunionens finansielle midler .
<P>
Vi har fremsat tilsvarende forslag , og jeg hber , at budgetudvalgets ndringsforslag forflger samme ml , for hvordan vil vi i sidste ende understrege , at Tyrkiets tiltrdelse skal vre mulig i en fjern fremtid , nr vi ikke nsker at overholde vores egne forpligtelser i medfr af en gyldig traktat ?
Derfor plderer jeg for , at vi langt om lnge opfylder vores forpligtelser , trods alle de problemer , vi har med Tyrkiet - menneskerettighedsanliggender , problematikken med kurderne , forholdet til Grkenland - og dermed danner et nyt grundlag for forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , en af de frste afstemninger , jeg deltog i her i Europa-Parlamentet den 4. oktober 1995 , drejede sig netop om aftalen om toldunionen med Tyrkiet .
Jeg stemte selv nej , men mange af dem , der stemte ja , gjorde det under forudstning af , at Tyrkiet ogs opfyldte sine forpligtelser i aftalen , hvilket ikke er sket .
Det drejede sig om demokrati , menneskerettigheder , krigen mod kurderne , den tortur og forflgelse , der foregik dengang , og som stadig foregr flere r efter aftalens indgelse .
<P>
Hvis det forholder sig sdan , at Tyrkiet ikke opfylder sine krav , m vi naturligvis overveje , om aftalen skal annulleres - det er det normale .
Jeg synes dog , at vi skal give Tyrkiet alle muligheder .
<P>
Nu har PKK tilbudt vbenhvile i den igangvrende konflikt mellem kurderne og Tyrkiet .
Udnyt denne mulighed til at opn en ordning med Tyrkiet med hensyn til demokrati , en afslutning p krigen med kurderne og fred .
Srg for , at der p denne mde skabes mulighed for at forbedre forholdet mellem Tyrkiet og EU .
Det kan vre en mde , fru formand , at f skabt et bedre forhold til et land , som vi i vrigt synes har s meget positivt at give fra sig .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , hr .
McMillan-Scotts betnkning er et grundlag . Den er dobbelttydig p nogle punkter ; men med ndringsforslagene tror jeg , vi vil f et godt beslutningsforslag .
<P>
Hvad Tyrkiet angr , br der ikke herske tvivl . Problemet er ikke , at Tyrkiet er et muslimsk land .
Problemet er ikke , at en stor del af landet ligger i Asien . Problemet er ikke , at det har en stor befolkning .
Problemet er ikke , at store omrder er underudviklede . Tyrkiet har som ethvert andet europisk land ret til at blive medlem af Den Europiske Union ; men det har ogs tilsvarende forpligtelser .
Disse forpligtelser er formuleret klart i forbindelse med bl.a. toldunionen : Cypern-sprgsmlet , det kurdiske problem , menneskerettighederne , forholdet til nabolandene .
Og hvad disse forpligtelser angr , har det ikke taget et eneste skridt fremad . Dette bringer bde den tyrkiske regering og Den Europiske Unions institutioner i en pinlig situation .
<P>
Jeg tror , vi er ndt til at holde fast p , at dren str ben , og at det hele afhnger af Tyrkiet selv .
Her m vi , isr i dag , lgge vgt p to sprgsml , og jeg vil opfordre Kommissionen og Rdet til at gre en indsats i denne henseende og lgge passiviteten bag sig .
Det ene sprgsml er , at Denktash-styret med den tyrkiske udenrigsministers tilstedevrelse endeligt forkastede FN-grundlaget for en lsning p Cypern-sprgsmlet , nemlig en fderativ enhed med to zoner , og i stedet taler om en konfderation og separate stater .
Det andet er , at Tyrkiet br tage skridt til tilbagetrkning af sine tropper , s der sker en generel afmilitarisering af en .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Fru formand , med hensyn til toldunionen med Tyrkiet , s vurderede vi den 15. december 1995 , at afstemningen ikke kunne vre andet end et udtryk for politisk imdekommenhed og anerkendelse af den vanskelige rolle som bindeled - med en strategisk geografisk placering - til den voldsomme , uacceptable og yderst farlige religise ekstremisme , som en rkke af Tyrkiets nabostater gr ind for .
Samtidig krvede vi , at man appellerede kraftigt til Tyrkiet om at respektere menneskerettighederne samt de politiske rettigheder , og navnlig de etniske minoriteters rettigheder , ikke mindst det kurdiske folks .
<P>
Siden da har vi fulgt opmrksomt med i de vanskelige ndringer i landets interne politiske situation , ssom dannelsen af den 55. regering og forfatningsrettens beslutning om at oplse det islamiske parti ; lovsituationen , hvis strste nyhed er den nye lov om anholdelse , mens hrens unormale rolle i samfundet stadig er en kilde til bekymring ; menneskerettighedssituationen - og her er sttten fra Kommissionen og de pgldende ngo ' er meget vigtig - samt det kurdiske sprgsml , hvis skrpelse har forrsaget den fordrivelse , der har fet tusindvis af kurdere til at flygte til Unionens lande - navnlig til Italien - hvor de hber p en fremtid .
Det skal i den forbindelse sls fast , at det er hensigtsmssigt med en rent politisk lsning , ligesom der skal findes en tilsvarende lsning for Cypern , sdan som det blev pointeret p Rdets mde i Edinburgh , hvor man i vrigt holdt pbegyndelsen af optagelsesforhandlingerne adskilt fra fredsprocessen .
<P>
Den 29. april 1997 bekrftede Unionen over for Associeringsrdet , at Tyrkiet kan blive optaget i Unionen , og at landet vil blive bedmt ud fra de samme normer og objektive kriterier som dem , der glder for alle andre lande .
En tilsvarende vurdering fremgik af Det Europiske Rds mde i Luxembourg .
S selvom Kommissionen i sit dokument gjorde opmrksom p , at der ikke har vret nogen betydelig udvikling i menneskerettighedssituationen eller i demokratiseringsprocessen , anser Europa det fortsat for nyttigt og hensigtsmssigt at have Tyrkiets optagelse som mlstning , og i den forbindelse har toldunionen vret en vigtig etape .
<P>
Den Nationale Alliance , der har tnkt sig at stemme ja til betnkningen af McMillan-Scott , er navnlig enig i , at der skal lgges vgt p demokratiseringsprocessen og p beskyttelsen af menneskerettighederne - herunder det kurdiske sprgsml - samt p at f skabt et godt naboskab mellem Tyrkiet og Grkenland , hvilket ogs skal ske ved at finde en lsning p det cypriotiske sprgsml .
Endelig vil vi i Den Nationale Alliance gerne understrege , at vi bifalder forslaget om , at unge tyrkere skal have adgang til fllesskabsprogrammerne , og vi opfordrer Kommissionen til at rette en kraftig appel til de tyrkiske myndigheder , s de uden tven ndrer kurs med hensyn til bekmpelsen af narkotikahandel .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , jeg taler p vegne af hr . Roubatis , medlem af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som ikke kunne vre til stede her i dag .
<P>
Jeg lste hr . McMillan-Scotts betnkning med stor interesse , og jeg m sige , at jeg finder den fremragende .
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren , som har min sttte .
Jeg har ogs gennemget de ndringsforslag , Budgetudvalget har stillet . Jeg hber , de vil blive vedtaget , da jeg mener , at de udtrykker et fornuftigt krav om en grundigere analyse af de budgetmssige flger af toldunionen og om underretning af Parlamentet om alle politiske initiativer , der tages af Rdet sammen med de tyrkiske myndigheder .
<P>
Endvidere vil jeg gre opmrksom p , at da Parlamentet vedtog toldunionen den 13. december 1995 , opstillede det en rkke betingelser : overholdelse af de folkeretlige principper , demokrati , beskyttelse af menneskerettighederne .
Hvis disse betingelser ikke opfyldes , betyder det , at Parlamentet ikke vil godkende de ndvendige budgetmidler , for at den tilsvarende finansprotokol kan trde i kraft , som hr . McMillan-Scott ganske korrekt understreger i beslutningsforslagets punkt 8 .
EuropaParlamentet har i adskillige beslutningsforslag efter den 13. december 1995 givet udtryk for sin utilfredshed med , at betingelserne ikke er blevet opfyldt .
Der er ingen grund til at gentage det , for alle kender omstndighederne .
Aggressivitet over for mit land .
Forvrring af Cypern-problemet . Krnkelser af religionsfriheden i Tyrkiet og naturligvis afvisningen af Den Europiske Menneskerettighedsdomstols afgrelser om erstatning til folk , der har mistet deres ejendom , og om deres tilbagevenden til det nordlige Cypern .
For de europiske organer er dette et knytnveslag i ansigtet , og derfor kan der ikke vre nogen imdekommenhed over for Tyrkiet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg ved , hvad Tyrkiet skal gre for at blive optaget i Den Europiske Union , hvilket jeg kan forsikre om , at jeg ogs selv nsker .
Det , det br gre , er det samme , som en gammel provins i den tyrkiske stat engang gjorde , og jeg taler her om Grkenland .
Det foretog en grundlggende demokratisk ndring , som Tyrkiet ikke har foretaget endnu .
Og indtil det sker , er jeg bange for , at det ikke kan blive medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , nr vi diskuterer sprgsmlet om toldunionen med Tyrkiet , kommer vi ind p et emne , der naturligvis er meget flsomt , men hvis strategiske dimension frst bliver behandlet lidt senere i forbindelse med vores kollega hr . Swobodas betnkning .
S det kommer jeg ikke ind p . Jeg vil njes med at give udtryk for tre iagttagelser .
<P>
Den frste af disse gr p , at vi , hvad angr forholdet til Tyrkiet - ud over sprgsmlet om den hjlp , som vi i dag bidrager med - br beskftige os med , hvorledes vi endvidere kan bidrage til at styrke dette lands demokratiske strukturer , i srdeleshed ved at understtte udviklingen af sektorer , der har med energi , milj , erhvervsuddannelse og omlgning af forvaltningen at gre .
Det er det , vores ordfrer giver udtryk for , og han har ret .
<P>
For at gre det dette , burde vi mske tnke over den mde , hvorp vi administrerer den konomiske del af hjlpen til Tyrkiet og overveje at frigre visse trancher .
<P>
Den anden iagttagelse gr p Meda-programmet .
Jeg mener , vi br ivrkstte dette program fuldt ud , ogs Medademokratiprogrammet , sledes som ordfreren foreslr det .
<P>
Den tredje iagttagelse glder vores arbejdsgruppe .
Det er en srlig institution , som vi har dannet i forbindelse med samrdet med Kommissionen .
Men jeg er i tvivl om , hvordan vi skal vurdere denne fremgangsmde - jeg tror , vi skal gre midtvejsstatus og overveje om den fungerer , og om der er fare for at den institutionaliseres .
<SPEAKER ID=138 NAME="Blak">
Fru formand , da Europa-Parlamentet stemte for aftalen om indgelse af toldunionen med Tyrkiet , var det med store betnkeligheder .
Parlamentet stemte for alligevel for at vise Tyrkiet tillid .
Hvordan har Tyrkiet s forvaltet denne tillid ?
Svaret giver sig selv .
Meget ringe .
Lad mig give et par eksempler : Vilkrlige arrestationer , systemkritikere , der pludselig forsvinder , fanger , der dr i politisk varetgt , love , der stter almindelige menneskers personlige rettigheder ud af kraft i op til 3 r , 6.000 kurdere myrdet alene i 1997 , samvittighedsfanger som det tidligere parlamentsmedlem Leyla Zana , der uden bevis blev idmt 15 rs fngsel .
Fr systemkritikere som Leyla Zana og Celim Sadak lslades , er Tyrkiet langt fra EU ' s normer for en retsstat .
Hvis Tyrkiet stadig mener et medlemskab alvorligt , s krver det mange og radikale ndringer , og det skal vre omgende .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , for knap tre r siden vedtog dette Parlament toldunionen med Tyrkiet .
Jeg vil gerne starte med at takke Edward McMillan-Scott for det fremragende stykke arbejde , han har ydet med sin betnkning .
Jeg tilslutter mig fuldt ud denne betnkning .
Jeg vil gerne g tilbage til det tidspunkt , hvor vi traf denne vanskelige beslutning .
Vi traf den , fordi vi nskede at vise Tyrkiet tillid .
Samtidig med vedtagelsen gav vi udtryk for vores forventninger i fire punkter .
Mine kolleger har allerede nvnt dem , og jeg vil gerne opliste dem endnu en gang her : menneskerettighederne , de demokratiske processer , det konstruktive bidrag til en lsning af Cypern-problematikken og en fredelig lsning af konflikten med kurderne .
<P>
Jeg kan i dag konstatere , at denne beslutning fra 1995 er baseret p en dobbeltfejl , nemlig vores fejl , som bestod i at tro p fru illers lfter , og den tyrkiske regerings og Den Store Tyrkiske Nationalforsamlings fejl , som bestod i ikke at tro p , at vi virkelig mente det alvorligt .
Jeg kan desuden konstatere , at situationen i Tyrkiet ikke er blevet bedre p nogen af disse fire punkter , men p adskillige andre omrder - f.eks. sprgsmlet om Cypern og kurderne - derimod sgar er forvrret dramatisk .
Jeg beklager udtrykkeligt , at relationerne mellem EU og Tyrkiet er blevet s drlige i dag , fordi jeg hrer til dem , der ved at vedtage toldunionen dengang troede og hbede , at Tyrkiet ville blive bragt tttere p EU , og at dette ville give landet en chance for en kommende tiltrdelse .
<P>
Den tyrkiske politik tilintetgr dagligt vores forhbninger og bestrbelser p at opn en tilnrmelse .
Det nytter ikke meget , hvis vi nsker at nrme os Tyrkiet - mske langsomt , men dog til stadighed - mens landet driver meget hurtigere afsted i retning mod en ukendt eventyrlig fremtid .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen klokken 12 .
<CHAPTER ID=7>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdet og Kommissionens erklring om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
En ganske kort bemrkning , fru formand . Vi skal have erklringerne fra Rdet og Kommissionen om Kosovo ; men da der er et kup under udvikling - krisen i Albanien er ikke helt overstet - og da situationen i Albanien hnger sammen med situationen i Kosovo , mener jeg , dette vil vre en passende lejlighed - i dag og ikke i morgen , hvor det mske er for sent - til at Rdet og Kommissionen gr rede for deres synspunkter i forbindelse med begivenhederne i Albanien og udtrykker deres sttte til den permanente demokratiske regering i Albanien .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Bestemt , hr . Alavanos .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg vil bare sige , at det er halvandet r siden , at statskuppet fandt sted , og vi ved , det var oprrende - dette er sledes ikke en af de ting , der er get for sig i denne uge .
<P>
Det , der sker nu i denne uge , er en naturlig konsekvens af det , der tidligere er hndt .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Kre kolleger , alt dette kan I give udtryk for i jeres bevggrunde , og jeg mener ikke , det drejer sig om indlg til dagsordenen .
<P>
Jeg vil gerne byde fru Ferrero-Waldner , der taler p Rdets vegne , velkommen .
Hun vil f ordet om et jeblik . Hr .
Van den Broek er stadig optaget , men jeg minder om Kommissionens kollegiale stilling , og at hr . Monti er til stede .
Han er fuldstndig kompetent til at overvre debatten , og hr.Van den Broek kommer tilbage , s snart som muligt .
<SPEAKER ID=146 NAME="Ferrero-Waldner">
Fru formand , mine damer og herrer . Kosovo-konflikten er stadig den konflikt , der truer de europiske sikkerheds- og stabilitetsinteresser allermest .
Konflikten har ulmet i revis .
Der er igen og igen blevet gjort opmrksom p , at der kunne ske en eksplosion .
Desvrre var statssamfundets bestrbelser , som det skulle vise sig , utilstrkkelige .
<P>
Efter at prsident Milosevic i syv r ikke havde reageret p kosovoalbanernes fredelige politik under Ibrahim Rugova , og provinsen befandt sig i en apartheidlignende tilstand efter afskaffelsen af dens selvstndighed , opstod der en radikalisering p Kosovo-siden .
Attentaterne fra Kosovos skaldte befrielseshr UCK blev derefter besvaret med vold fra de serbiske sikkerhedsstyrkers side .
<P>
Den nuvrende frygtelige situation kan beskrives sledes : Der har hidtil vret ca .
250.000 til 300.000 flygtninge og fordrevne .
50.000 til 70.000 heraf overnatter p.t. i skovene og i bjergene .
Praktisk taget hver dag ges antallet af fordrevne .
Antallet af dem , der tvende er vendt tilbage til deres landsbyer og byer i de sidste dage og uger , mere end opvejes af de mennesker , der m forlade deres hjem og landsbyer p grund af det serbiske politis og militrstyrkernes handlinger .
<P>
At vi den forestende vinter taget i betragtning styrer mod en humanitr katastrofe , hvis denne situation ikke snart bliver bedre , behver jeg vel ikke at understrege .
Det rammer selvflgelig isr de srligt flsomme dele af befolkningen meget hrdt , nyfdte , brn , kvinder , gamle og syge .
Hovedansvaret for dette store antal flygtninge og fordrevne ligger entydigt hos den jugoslaviske regering .
<P>
De serbiske og jugoslaviske myndigheder udtaler hele tiden , at man kun forsvarer sig mod terrorister og separatister , at den militre offensiv - der i vrigt har vret aktiv uafbrudt siden slutningen af juli - udelukkende er et svar p UCK ' s angreb .
Det er muligt , at det er rigtigt , men det str klart for enhver , der har set Kosovo for nylig , at militrets og politiets aktioner mod civilbefolkningen har antaget et omfang , som p ingen mde lngere kan betragtes som proportionalt .
<P>
Hvis man har set de udbombede huse , de delagte huse , de nedbrndte bondegrde og skoler , hvis man har set de antndte kornmarker og det nedskudte kvg , s str det klart , at det serbiske politis og det jugoslaviske militrs svar p UCK ' s handlinger er overdrevent og uundskyldeligt .
Selvflgelig brer ogs UCK en stor del af ansvaret for den forvrrede situation .
Men man m nu ikke forvrnge billedet .
Der befinder sig p.t. 35.000 soldater fra den jugoslaviske hr i Kosovo . Hertil kommer 20.000 serbiske politifolk samt de berygtede paramilitre Seselj- og Arkan-tropper .
<P>
Disse tropper rder over tunge maskingevrer , pansere og artilleri , der ogs bliver anvendt .
UCK p sin side ser ud til at best af en central gruppe p 500 til 800 mand . Dertil kommer flere tusinde eller mske endda titusinde frivillige .
Ikke altid virkelig velorganiseret , men i hvert fald parat til med vben at forsvare det , som forekommer forsvarsvrdigt , uanset om det nu er Kosovos nskebillede om uafhngighed eller blot den pgldende landsbys eller den pgldende families integritet .
<P>
Disse tal viser , at konflikten ikke kan vindes ad militr vej af nogen af parterne .
Det er et faktum , som EU-formandskabet altid har forsgt at formidle begge parter indtrngende .
Beklageligt nok ser det dog ud til , at begge sider er overbevist om , at de kan n deres ml p slagmarken . Den serbiske side gennem den tilstrbte militre udslettelse af UCK og den kosovoalbanske side gennem en relang guerillakrig .
<P>
Disse blodsudgydelser m ophre s hurtigt som muligt !
Det str klart , at en politisk lsning er den eneste gangbare metode .
Tre punkter str verst p listen : For det frste skal den serbisk-jugoslaviske offensiv afsluttes , og der skal overholdes en som minimum uformel vbenstilstand .
For det andet skal den humanitre situation forbedres hurtigt og grundlggende .
Frst nr disse to forudstninger er til stede , kan man regne med , at det tredje punkt , nemlig indledningen af fornuftige forhandlinger , kan blive en realitet .
<P>
EU-rdsformandskabet har taget talrige skridt med henblik p at afslutte de militre aktioner , lige fra appeller om at komme til besindelse til forskellige konomiske sanktioner .
Men da begge parter stadig lader til at tro p den militre lsning , har disse bestrbelser hidtil ikke bret frugt .
Naturligvis kunne et militrt indgreb fra statssamfundets side bevirke en ndring her .
Men det ligger ikke inden for Den Europiske Unions muligheder .
<P>
Desuden er de fleste EU-lande overbevist om , at militre handlinger krver en godkendelse fra FN ' s Sikkerhedsrd , som dog ikke foreligger i det mindste p.t. Man kan , hvis man skal vre realistisk , heller ikke regne med en sdan resolution inden for en overskuelig fremtid p grund af magt- og interessekonstellationerne i Sikkerhedsrdet .
<P>
Og s til det andet punkt , den humanitre situation .
I betragtning af , at situationen hele tiden bliver mere og mere utlelig , bestrber Den Europiske Union sig p at intensivere sine humanitre aktiviteter .
P grundlag af et initiativ fra udenrigsminister Kinkel og Vdrine har formandskabet etableret arbejdsgrupper i Beograd og Genve bestende af reprsentanter fra interesserede EU-stater , USA , Rusland , De Forenede Nationers Hjkommissariat for Flygtninge , Den Internationale Rde Kors-Komit samt EF ' s observatrkorps og KDOM ( Kosovo Diplomatic Observer Mission ) .
<P>
Mlet er gennem samordnede procedurer , der fastlgges p stedet , at udpege de landsbyer og flkker , som de fordrevne , der i jeblikket lever under ben himmel , kan vende tilbage til , og det i sikkerhed og med vrdighed .
Den humanitre ndhjlp ville blive lettet betydeligt herved .
Den primre hindring for deres tilbagevenden er ud over den massive delggelse af levestederne som flge af serbernes militre aktioner frygten for en ny forflgelse .
Begivenheder som i f.eks. Orahovac , hvor politiet afhentede de tilbagevendte kosovo-indbyggere - isr de mandlige i den tjenstdygtige alder - til skaldte interviews og gennemsgte de huse , som de var flyttet ind i igen , fremmer ikke ligefrem befolkningens vilje til at vende tilbage .
<P>
Den vigtigste betingelse er derfor , at der skabes tilstrkkelig sikkerhed for de tilbagevendte Kosovo-indbyggere , hvilket imidlertid kun kan garanteres af de serbiske sikkerhedskrfter selv .
Den Europiske Union og dens partnere kan dog bidrage dertil , idet de nvnte observatrhold formidler en flelse af en international monitoring ved at patruljere ofte i de pgldende omrder .
Derfor er det mlet for arbejdsgrupperne i Genve og Beograd at udpege omrder , der egner sig til sdanne tilbagevendelsesprojekter .
<P>
I jeblikket har vi fire sdanne projektomrder , nemlig Klina , Urosevac , Orahovac og Djakovica .
Initiativet vanskeliggres ved , at der ogs i disse omrder til stadighed foregr kamphandlinger .
Nr vi engang , som allerede nvnt , fr en ende p kamphandlingerne , og et betydeligt antal fordrevne kan vende tilbage , s vil det ogs vre muligt at fre politiske forhandlinger mellem de stridende parter om Kosovos fremtidige status .
<P>
Den Europiske Union har fra starten deltaget i statssamfundets bestrbelser .
EU er med flere af sine medlemslande og med det pgldende formandskab aktiv i den kontaktgruppe , som har udarbejdet og overdraget de stridende parter et dokument om Kosovos fremtidige status .
Dette dokument angiver muligheder for , hvordan der kan opns en acceptabel lsning , hvad angr selvstndigheden .
Derudover har EU-formandskabet tt kontakt med Europardets skaldte Venedig-kommission , der beskftiger sig med problemet p forfatningsretligt plan og vil foresl lsningsmuligheder .
<P>
Endelig sttter EU bestrbelserne hos USA ' s srlige udsending , Chris Hill , der p.t. lufter tanken om en interimsaftale for tre til fem r , hvorefter der skal indledes forhandlinger om Kosovos endelige status .
P det uformelle rdsmde i Salzburg den 5. og 6. september gav udenrigsministrene deres forsigtige sttte til den principielle godkendelse af Milosevic i forbindelse med en sdan interimsaftale .
<P>
Vores holdning vedrrende Kosovos status er flgende : Vi sttter hverken Kosovos uafhngighed eller fortsttelsen af den uacceptable status quo .
Der kan reelt kun opns en permanent lsning ved at indrmme Kosovo en vidtrkkende selvbestemmelse .
Om denne selvbestemmelse s hedder selvstndighed eller noget andet , er underordnet .
Det er vigtigt , at befolkningen i Kosovo ugenert kan trffe sine egne beslutninger og klare sine egner sager , at befolkningen indrmmes en tilsvarende medbestemmelsesret i forbundsanliggender , og at alle befolkningsgruppers og minoriteters rettigheder sikres i overensstemmelse med europiske normer .
<P>
Om selvbestemmelsen skal realiseres i serbisk eller i jugoslavisk regi , er op til de stridende parter .
EU har ingen indflydelse p dette omrde , men nsker heller ikke , at en af disse muligheder udelukkes allerede p forhnd .
<P>
I kontaktgruppens dokument beskrives forskellige europiske selvstndighedsmodeller , der kunne tjene som model for Kosovo , lige fra Sydtyrol over de finske landser til det russiske Tatarstan .
Det er klart , at n bestemt model ikke kan overtages i sin helhed , men mske kunne man kombinere forskellige elementer fra forskellige modeller , som Kosovo kunne adaptere i brugbar form .
<P>
De to parter har udpeget hvert sit forhandlingsteam , senest Kosovo den 13. august i r .
Selvom dette team kun bestr af den skaldte prsident Ibrahim Rugovas DLK-reprsentanter og deres koalitionspartnerne , har de politiske partier , der er i opposition til Rugova , ikke modsat sig dette forhandlingsteam .
Det er opmuntrende og en succes , der ikke skal undervurderes , set i lyset af EU-formandskabets mnedlange bestrbelser p at f partierne i Kosovo til at danne en flles politisk platform .
<P>
En international tilstedevrelse ved forhandlingerne vil vre vsentlig , og forhandlingerne skal kunne fres uden betingelser .
Hver part skal som minimum i starten have ret til at kunne anfre alle de krav , der forekommer den vigtige .
<P>
Men hvilke initiativer sger EU-formandskabet nu at gennemfre ?
I forbindelse med det allerede nvnte tilbagevendelsesprojekt arbejdes der for jeblikket p at udvide EF ' s observatrkorps .
Dette korps og de diplomatiske observatrer fra EU-stater , der arbejder sammen med det , udgr det europiske bidrag til det skaldte KDOM , Kosovo Diplomatic Observer Mission , som ogs rder over amerikanske og russiske krfter .
<P>
For at implementere de nvnte tilbagevendelsesprojekter ges den nuvrende europiske styrke fra 28 til 44 observatrer .
Her m man dog ikke glemme , at stigningen i antallet af internationale kontrollrer alene ikke er nok til at forbedre situationen for civilbefolkningen .
Det kunne sgar vise sig at vre negativt , hvis antallet af observatrer steg synligt , mens den humanitre situation og sikkerheden for civilbefolkningen i Kosovo imidlertid forvrredes . For s ville der blive givet udtryk for forstelige negative flelser over for det ineffektive statssamfund .
<P>
I betragtning af de gentagne bebrejdelser , der fremsttes fra begge sider , for massive krigsforbrydelser , lige fra massemord til humanitre forbrydelser p kvinder og brn , har EU-formandskabet taget et initiativ til udsendelse af et team af erfarne internationale retsmedicinere til Kosovo .
Man har i Beograd tidligere principielt vret positivt indstillet over for internationale forensiske undersgelser , hvorfor vi hber , at det forslag , vi fremsatte for nylig , om tildeling af visum og bning af grave bliver godkendt .
<P>
Den Europiske Union har for at udve pres p Beograd ivrksat forskellige sanktioner , nemlig visumforbud for de sikkerhedsansvarlige , indefrysning af den serbiske og den jugoslaviske regerings tilgodehavender over for udlandet , forbud mod nye investeringer i Serbien og senest fly- og landingsforbuddet for jugoslaviske flyselskaber .
<P>
Formandskabet er bevidst om , at santionerne hidtil ikke har medfrt nogen afgrende ndring i Jugoslaviens holdning .
Der vil kun kunne trffes mere restriktive foranstaltninger , hvis et kvalificeret flertal blandt EU-staterne er for det , hvilket p.t. ikke er tilfldet .
Derudover hersker der i hele EU konsensus om , at santionerne ikke skal ramme civilbefolkningen og heller ikke de nabostater , der konomisk set er tt forbundne med Jugoslavien , og som p grund af en embargo af Beograd selv ville komme i slemme vanskeligheder .
<P>
P det uformelle udenrigsministermde i Salzburg sagde Europa-Kommissionen i hvert fald ja til at undersge de nuvrende sanktioner med henblik p smuthuller og til at fremstte forslag til forbedringer inden topmdet i oktober .
<P>
Forbundsrepublikken Jugoslaviens nabolande lider i forvejen i stor udstrkning under Kosovo-krisen , isr Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
I betragtning af de meget ustabile omgivelser skal det opfattes som noget yderst gldeligt , at Skopje trods vanskeligheder var i stand til at bevare en hj grad af stabilitet .
Vi hber , at valget den 18. oktober ogs giver et positivt resultat .
<P>
P grund af den aktuelle situation vil jeg gerne lige sige endnu et par ord vedrrende Albanien .
Efter tumulten i starten af ugen er situationen igen blevet noget mere rolig .
Grsdagens demonstrationer i Tirana lokkede kun et par hundrede mennesker ud i gaderne , og der er ikke foreget yderligere voldshandlinger .
Den akutte spnding er der dog stadig , ikke mindst fordi Fatos Nanos regering , der nu igen har fet fodfste , truer den tidligere prsident Sali Berisha med arrestation og en anklage for hjforrderi , som kan fre til ddsstraf .
<P>
Om urolighederne i sndags og mandags virkelig var et forsg fra Berishas side p at beg statskup , sdan som regeringen pstr , eller en ukontrollerbar eruption af folkets vrede p grund af mordet p den populre oppositionspolitiker Azem Hajdari , hvilket Berisha mener , kan diskuteres til hudlshed .
Faktum er , at Albanien stadig ikke er virkelig stabiliseret , at der stadig er et stort potentiale for voldshandlinger og oprr , og at uroligheder derfor nr som helst kan bryde ud igen , og at bde regeringen under Nano og oppositionen under Berisha har forholdt sig hjst uigennemskueligt .
Berisha var i hvert fald for en stor del ansvarlig for , at situationen forvrredes .
<P>
Gensidige ultimative trusler vil ikke fre til en stabilisering af landet .
Det forsger EU-formandskabet ogs at gre de albanske politikere klart .
Desuden sttter vi statsprsident Mejdanis bestrbelser p at fre forhandlinger med alle parter om en bilggelse af krisen .
<P>
Formandskabet udnvnte i gr en srlig udsending , der er rejst til Tirana allerede i dag .
Derudover deltager EUformandskabet i en flles mission med formandskabet for OSCE , Europardet og EU , der rejser til Tirana p fredag .
<P>
Netop nu er det vigtigt , at det internationale samfund ikke lader Albanien i stikken , men derimod helliger sig landet s meget desto mere .
Den internationale Tirana-konference , der skal finde sted i slutningen af oktober , vil - under forudstning af , at den overhovedet kan finde sted her - vre et egnet forum til det .
Vi vil fortsat bestrbe os p at opn regional stabilitet , ikke kun ud fra abstrakte politiske overvejelser , men frem for alt for at beskytte befolkningen mod vold , fordrivelse og undertrykkelse .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Jeg takker ministeren for dette utroligt fyldestgrende og meget oplysende indlg og vil straks give ordet til kommissr Van den Broek , der taler p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Van den Broek">
Fru formand , efter formandskabets udfrlige tale kan jeg njes med nogle korte bemrkninger i frste instans .
For det frste arbejder Kommissionen meget nrt sammen med formandskabet for at koordinere alt det , som vi kan gre p det humanitre omrde , s godt som muligt , ikke blot med formandskabet , men selvflgelig med en lang rkke internationale organisationer , som vi er vant til at arbejde med p dette omrde .
<P>
Min anden bemrkning er , at Kommissionen naturligvis ogs har en vigtig opgave med hensyn til at fremstte forslag om sanktionspakker og lignende ; sledes som formandskabet allerede har erklret , vil vi undersge dette nrmere med hensyn til soliditeten .
Jeg tror ogs , at det er rigtigt og tydeligt at sige , at Kommissionen i frste instans havde foreslet en rkke kraftigere foranstaltninger , og at det til sidst resulterede i en pakke , hvorom vi hber , at den er tilstrkkelig , men som efter vores mening godt kunne have vret noget kraftigere .
Jeg hber , at de problemer , som to medlemsstater har fet med tidligere trufne beslutninger med hensyn til luftfartsboykotten , kan lses , for det er naturligvis ikke trovrdigt , at der frst trffes en flles beslutning om denne boykot , og at det derefter ikke lykkes en rkke medlemsstater at deltage i gennemfrelsen deraf .
Men jeg gentager , jeg har p grundlag af de seneste beretninger gode forhbninger om , at de problemer , som syntes at opst derom , mske alligevel kan lses .
Vi afventer lige beretningen fra hovedstderne .
<P>
Mit tredje punkt er flgende .
Vi er nu siden marts i r blevet konfronteret med udviklingerne i Kosovo .
I mellemtiden har vi mellem 250.000 og 300.000 flygtninge og fordrevne , som netop med henblik p den kommende vinter befinder sig i en stadig mere kritisk situation . Der er s meget desto strre grund til ikke udelukkende at ge de humanitre bestrbelser og ikke at njes med bekmpelse af symptomer , for det er faktisk , hvad vi gr , men ogs at koncentrere sig noget mere direkte om rsagerne til konflikten .
<P>
I dette lys er jeg , og ligeledes formandskabet , antager jeg , ogs i nogen grad opmuntret af det initiativ , som den franske prsident benbart har taget ved at sge kontakt med den russiske prsident og bebude over for ham , at han i nste uge i New York gerne vil have et mde i kontaktgruppen for at drfte muligheden for en resolution fra Sikkerhedsrdet om situationen i Kosovo .
Hensigten hermed tror jeg bestemt er p ny at undersge , om der kan trffes kraftigere foranstaltninger for at gennemtvinge en vbenhvile .
<P>
Det er ogs for Kommissionen , og jeg tror for os alle , overordentligt frustrerende p den ene side med en flelse af strk medflelse at forsge at lindre den humanitre skbne i den ene del af Kosovo , medens aggressionen og kampene fortstter , og medens der opstr nye flygtningestrmme og nye fordrevne i den anden del .
I denne onde cirkel befinder vi os faktisk .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse , og det har vi ogs taget op med Ministerrdet , kan vi hvad det angr ikke undvre en forgelse af presset navnlig over for prsident Milosevic .
Vi kan tage ved lre af Bosnien , og hvad det angr , ser vi i jeblikket , at der udvikler sig scener , som i mistnkeligt hj grad fr os til at tnke p , hvad vi dengang s der , og som det internationale samfund dengang reagerede for sent p .
Kommissionen synes ikke , at det kan accepteres .
Kommissionen synes ikke , at det skal accepteres .
Kommissionen synes ogs , at Den Europiske Union hvad det angr br fremme en strk , entydig holdning til fordel for en kraftig resolution fra Sikkerhedsrdet med paragraffer fra kapitel syv .
<P>
Til sidst kan jeg sige , at udviklingerne i Albanien , som ogs viceminister Ferrero talte om , egentlig gr det ekstra akut med hensyn til Kosovo nu at forsge at gre en ende p disse kampe .
Destabiliseringen i Albanien er overordentlig alvorlig .
Spredningen af konflikter i den ene eller den anden retning hrer stadig til de akutte risici .
Alts ogs der skal Den Europiske Union gre sig bestrbelser .
Vi er faktisk overordentlig glade for , at der er taget initiativer bl.a. af formandskabet , i dialog med italienerne , efter hvad jeg har lst , for at se , hvordan der kan trffes foranstaltninger , mske ogs ved at anmode Den Vesteuropiske Union om at tnke over en stabiliserende politimagt eller noget i den stil for at forsge p ny at genoprette ro og orden der .
Jeg minder Dem om , at denne diskussion blev frt for omkring et r siden , p njagtig samme mde , da der efter sammenbruddet af de finansielle pyramider dr opstod uroligheder , og ogs dengang traf vi i frste instans vores beslutninger for sent .
Tre mneder efter de intensive drftelser , hvor der ikke opnedes overensstemmelse , kom " the coalition of the willing  under ledelse af italienerne , og der blev sendt en stabiliseringsmagt til Albanien .
Jeg hber , at der ogs her hurtigt kan trffes beslutninger .
Vi siger dette , det gentager jeg , ud fra et dybtflt ansvar for , at vi konstant koncentrerer os om flgerne af disse konflikter .
Vi vil gerne hjlpe med at lindre forfulgtes , fordrevnes og flygtninges skbne , men vi kan ikke forklare de europiske borgere , at det udelukkende er flgerne af , og ikke rsagerne til elendigheden , som vi gr noget ved .
Derfor hber jeg , at der bde i Albanien og i Kosovo vil blive grebet kraftigt ind .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg kan i princippet absolut tilslutte mig Deres grundlggende synspunkter .
I kommissrens ord aner jeg imidlertid en vis utilfredshed med , at man ikke har truffet strengere foranstaltninger .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvilke foranstaltninger eller forslag der kunne vre tale om , og hvorfor man ikke tog dem til sig i Rdet .
Jeg gr ind for strengere foranstaltninger .
Jeg blev oprrt over vanskelighederne ved gennemfrelsen af flyforbuddet .
Hvad m Milosevic ikke tnke om et Europa , som har s store problemer med bare s lille en foranstaltning ?
For s vidt vil jeg gerne tilslutte mig kommissrens ord .
<P>
Jeg vil gerne understrege n ting : Vi m alle - og jeg gentager alle - besvare nationalistiske krfter med et rungende nej , uanset hvor stor , mellemstor eller lille en andel af ansvaret vi brer for den nuvrende krisesituation .
Det glder helt sikkert fortrinsvis for de jugoslaviske krfter .
Der er slet ingen tvivl om , at de brer den strste del af skylden .
Det glder imidlertid ogs for UCK , der skal vre klar over , hvilket medansvar de har , og ogs over , hvilke problemer deres handlinger giver for et europisk indgreb .
De fredelige krfter , isr omkring Rugova , skal stttes .
Desvrre - og det har jeg allerede sagt et par gange - er det ikke sket i tide .
<P>
For det andet er situationen i Makedonien meget prekr .
Vi ved ganske nje , at Kosovos uafhngighed eller et Storalbanien altid vil fre dette land ud i store interne problemer .
Samtidig skal vi dog ogs srge for , at den linje , man i princippet flger i Makedonien , nemlig respekten for den albanske minoritet , fortsttes konsekvent og udbygges , hvor det er muligt .
<P>
For det tredje : Fru formand for Rdet , jeg vil gerne bidrage med en detalje vedrrende Deres holdning til Albanien .
Som De har antydet , udnytter Berisha situationen i Kosovo ekstremt for ogs at destabilisere situationen i Albanien .
Selvflgelig mener jeg ogs , at Fatos Nano og hans regering kun m anvende retsstatslige metoder ved forflgelsen af bebrejdelser , forbrydelser etc. og ikke skal gyde olie p ilden .
Men det skal st klart , hvor det primre ansvar for den nuvrende tilstand ligger .
<P>
I sidste ende ville bestrbelserne p at opn fuldstndig uafhngighed imidlertid ogs skabe problemer , sdan som det ses i Bosnien .
Den styrkelse af de nationalistiske krfter , der allerede ses ved valgene , ville selvflgelig s rigtig f fat .
<P>
Sidste punkt : flygtningesprgsmlet .
Her m vi give vores fulde sttte og g imod enhver tendens i Europa til , at vi , fordi vi allerede har gjort s meget for Bosnien , ikke kan gre s meget for Kosovo .
Vi m gre alt for at hjlpe flygtningene ud af Kosovo .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , fru formand for Rdet , vi har bogstaveligt talt tryglet i mnedsvis - og flere blandt os i de sidste otte r - om , at Fllesskabet gr noget !
Men Rdet taler og taler , og der kommer egentlig aldrig srlig meget ud af det .
Det kan aldrig beslutte sig til virkelige handlinger .
Vi har netop i dag igen hrt , at der igen er etableret arbejdsgrupper i Beograd .
Der er ingen , der rigtig ved , hvem der sidder i grupperne til hvilket forml .
<P>
Situationen dernede - sagde De - skal forbedres .
Det lyder godt , men hvordan skal den nu forbedres ?
Hvad gr vi europere nu ?
Nr jeg tnker p flyforbuddet , som blev omtalt af to af vores kolleger og ogs af kommissren - det blev vedtaget i juli i Cardiff .
Nu er vi i september !
Det er endnu ikke blevet gennemfrt .
Det er latterligt !
Det kan man ikke forklare for noget menneske .
<P>
Vores udenrigspolitik , fru formand - jeg tror , det var Deres chef , der sagde det - kan sammenlignes med en bus med 15 chauffrer !
De vil alle sammen kre med en anden hastighed .
Nogle nsker sgar at kre i en anden retning , og Milosevic sidder i vejkanten og griner skadefro ad os .
Det er nemlig ikke kun til skade for den ndlidende befolkning i Kosovo , men ogs til skade for vores Unions anseelse hos vores borgere .
Hvor lnge kan en kriminel statschef skrupellst og ustraffet ngte sine borgere selv humanitr hjlp ?
60 % af de 50.000 eller 70.000 flygtninge , der lever et kummerligt liv i Kosovos skove under ben himmel , er brn !
De mangler nring , drikkevand og tag over hovedet .
De frste er allerede dde af tyfus , og vi ser p og siger , at situationen skal forbedres !
Det kan da ikke vre sandt !
<P>
Den serbiske regering og Vesten opfordrer flygtningene til at vende tilbage til deres landsbyer .
Men hvad betyder s det ?
De vender tilbage til de landsbyer , som hr . Milosevic har jvnet med jorden .
Og det skal de vende tilbage til ?
Og hvor skal de s g hen i disse landsbyer ?
Hvem srger for deres sikkerhed ?
Situationen skal forbedres !
Fru formand for Rdet , De kan ikke gre for det , men De er den person , vi skal tale med om det .
Jeg mener alts , at vi virkelig m indse , at Milosevic har planlagt dette angreb p civilister .
UCK er et biprodukt , som fornjer ham , fordi han nemlig kan sige , at han kan bekmpe terrorister .
Han har planlagt UCK mod civilister , brn og kvinder og har ogs anvendt den mod dem .
Vi kan ikke sende disse mennesker tilbage uden at kunne garantere deres sikkerhed .
<P>
Lad os langt om lnge handle , men appellerne nytter ikke noget !
Ogs De har igen rettet mange appeller i dag .
De har ogs stor forstelse for situationen , men Milosevic interesserer sig overhovedet ikke for den .
Han har endnu ikke overholdt et eneste af de lfter , han har givet i Kosovo .
Tror De p , at han vil holde det nuvrende lfte ?
Hr . Milosevics sprog er vold !
<P>
Lad os alts langt om lnge tale med ham p hans eget sprog .
Kun p den mde bliver det muligt at finde en politisk forhandlingslsning .
Albanien kommer jeg nu desvrre ikke mere til , men mske gr en af vores kolleger det , og mske kan De sige mig , hvem denne rare srlige udsending er , som mske nu skal udrette noget i Albanien .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , som vi har hrt det atter igen i dag , gentog Cardiff-topmdet grundlaget for EU ' s udenrigspolitik i Kosovo , der forlanger , at volden bliver bragt til ophr , at man vender tilbage til forhandlingsbordet samt et engagement i en livskraftig politisk proces som den eneste lsning p Kosovo-krisen .
Det er gode , anstndige og pne ider , men de fungerer ganske enkelt ikke .
<P>
I de sidste f mneder har den politiske proces i Kosovo lidt alvorlige bagslag , og der er ikke gjort nogen fremskridt .
Situationen har ndret sig vsentligt .
Nu er tiden inde til at sttte en kvalitativt set anderledes politisk respons .
<P>
Den bedrvelige sandhed er den , at Slobodan Milosevic er den eneste leder i Europa i dag med et klart billede af Kosovos fremtid svel som den politiske vilje og de militre midler til at gennemfre det .
Efter sine egne standarder har Milosevic taget ved lre af Bosnien og gr nu brug af denne lrdom .
<P>
Tidligere fremprovokerede hjtprofilerede folkedrab som i Srebrenica tilstrkkelig vrede til at vkke det internationale samfund til dd .
Men ved at mindske intensiteten uden at ndre mlet ved Milosevic , at en landsby om dagen holder vesten fra dren .
Han har lrt at spille p det internationale samfund som p en gammel violin , idet han instinktivt ved , hvor meget pres han kan lgge p strengene uden at f dem til at knkke .
Det fremgr klart af den etniske undertrykkelse i de seneste mneder , at Milosevic kun har foragt til overs for vores indstuderede , nuancerede og magteslse diplomatiske forkyndelser .
Han er en regional blle , og medmindre han stoppes , vil han fortstte sit bllevsen .
<P>
For flere mneder siden lancerede NATO i et nyttelst anfald af sabelraslen , der kunne have radikaliseret kosovoalbanerne yderligere ved at sende de forkerte signaler , operation  Determined Falcon  .
Den viste sig ikke at vre meget andet end en bekostelig dd sild , og Milosevic s og behandlede den som en sdan lige fra starten af .
Gestus vil ikke vre bedre i stand til at stoppe hans aggression end vores ord eller resolutioner .
<P>
Vi m tage ved lre af Bosnien og ogs gre brug af denne lrdom .
Voldens ophr var en grundlggende forudstning for skabelsen af et klima for politisk dialog i Dayton .
Der skulle en resolut international indsats til for at bane vejen for , at politikken kunne vinde sin forrang tilbage .
Ti dage med begrnset , fokuseret og afpasset bombning stoppede aggressionen dengang .
Det kunne have vret hvilke som helst ti dage i disse beklagelige fire r .
Hvis vi ikke handler hurtigt , kan vi forvente en humanitr katastrofe p Balkan til vinter .
Vi har en moralsk , etisk og politisk pligt til at skride til handling .
<P>
Hvad min gruppe angr , er formlet med den europiske proces at sikre , at denne form for grufuldheder aldrig sker igen .
I ti r har Kosovo kaldt p os .
Hvis vi svigter disse forsvarslse mennesker , vil vores udenrigspolitiske aspirationer vre en fiasko .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand for Rdet , jeg lyttede med interesse til Deres redegrelse , men jeg lagde mrke til , at De ogs brugte en eufemisme . De sagde , at der finder et slag sted mellem UCK og de regulre jugoslaviske styrker med det forml at lse Kosovo-problemet med magt .
Sdan forholder det sig ikke , fru formand .
Lad os lige sl fast , hvordan sagerne egentlig str : For det frste er der tale om , at en forbryder , nemlig Slobodan Milosevic , angriber befolkningen i Kosovo , og der er tale om en etnisk udrensning efter ordre fra en forbryder ved navn Milosevic , som nsker at befri Kosovo for den albanske befolkning , der som bekendt sidder p 90 % af omrdet .
Dette siger jeg blot for at sl fast , hvordan sagerne egentlig str .
<P>
For det andet har jeg hrt selv udmrkede kolleger sige , at vi ikke kan tage os af flygtningesprgsmlet , eftersom vi allerede har taget os af albanerne ; vi nsker tvrtimod at sende dem tilbage til de landsbyer , som Milosevic har jvnet med jorden .
Jeg vil gerne sprge kommissren og Dem , fru formand , hvordan i alverden man kan overveje at sende flygtningene tilbage til de landsbyer , som er blevet jvnet med jorden og besat af Milosevics tropper .
<P>
For det tredje hrte jeg , at man talte om et urokkeligt Europa , kommissr Van den Broek . De sagde , at vi skulle give et urokkeligt svar .
Europa har indtil videre vret fravrende , magteslst og tilbageholdende . Vi har gjort os selv til grin for hundrede og syttende gang , sdan som det ogs var tilfldet med Bosnien .
Med denne udsttelsesteknik bliver Milosevic ved med at udfre sine krigshandlinger , mens Europa og det internationale samfund afmgtigt ser til .
Parlamentet har dog ingen skrupler - vi har nemlig forklaret flere gange , hvor farligt det kunne vre for Kosovo , men hverken Kommissionen , Rdet eller det internationale samfund lyttede til os .
De dramatiske begivenheder tager fart .
Man taler nu om arbejdsgrupper og specialudsendinge . Jeg hber , at det ikke bare er den sdvanlige komitologi , der kun kan bruges til at gre antallet af dde og flygtninge op .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , situationen i Kosovo er siden juli blevet mere indviklet .
Det str klart , at de , der frst kommer til skade , er flygtningene ; det er dem , der dr .
Den politiske situation bliver ogs mere indviklet . Den bliver mere indviklet dr , men ogs i de lande , der ligger omkring regionen .
For at tage et eksempel er der situationen i Albanien , hvor Berisha p ny forsger at omstyrte demokratiet og trnge regeringen op i en krog .
Regeringen har ganske vist ikke vret effektiv , men er dog nsket af flertallet af albanerne .
<P>
Problemet er , at Den Europiske Union igen er blevet skrmt ; det betyder fravr , svaghed og splittelse .
Initiativer her , initiativer dr , forskellige udnvnelser , blokader , som ikke bliver til noget - det handler ikke lngere om det evigt fordmte land , det er Det Forenede Kongerige , som pberber sig nogle internationale , kontraktmssige forpligtelser , som forbyder dem at foranstalte en blokade over for luftfarten - .
Hvad skal man gre ?
Lgge yderligere pres p den ansvarlige .
Og den ansvarlige er Milosevic og hans regering , for hvem situationen ikke bliver mere indviklet , for han kmper med ild og svrd for at n sine ml .
<P>
Kosovo skal bestemt have selvbestemmelse i et demokratisk Serbien .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg lyttede til det , som reprsentanterne for Rdet og Kommissionen fortalte . Efter min mening krver situationen i Kosovo dog ogs et lille historisk tilbageblik .
I mere end 10 r har man i Kosovo vret vidne til det albanske samfunds politiske og kulturelle forsg p at gre sig fri af undertrykkelsen ved hjlp af ikkevoldelige principper .
I lbet af disse 10 r er kosovoalbanernes politiske lederes bn om international hjlp i vrigt ikke blevet hrt , og man forvekslede ikkevolden med magteslshed eller underdanig accept af den serbiske undertrykkelse .
I betragtning af den forkastelige passivitet , der ogs har vret fra Den Europiske Unions institutioners side , kan det desvrre ikke undre nogen , at situationen har udartet sig , og at man nu er get over til at bruge vben .
<P>
Resultatet heraf er et stort antal dde , delagte landsbyer og 300.000 flygtninge , og muligheden for en fredelig lsning bliver stadig ringere .
Hertil kommer den alvorlige situation i Bosnien og den tidligere - tilsvarende - etniske udrensning , der blev beordret af lederne i Beograd .
Disse bliver naturligvis opmuntret af den passivitet , som Den Europiske Union lgger for dagen . Unionen mangler desvrre en reel flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Nr vi str over for en s vanskelig politisk situation , der bliver skrpet som flge af krisen i Albanien , er det ndvendigt med en beslutsom aktion fra det internationale politis side med henblik p en jeblikkelig vbenstilstand , og det skal foreg inden for rammerne af et mandat fra FN og under OSCE ' s ledelse , med aktiv deltagelse af Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Vbenstilstanden er fundamental bde for at undg , at konflikten breder sig til nabolandene og for at indlede en dialog , der tager sigte p en reel fredsproces , hvor man ikke ignorerer de legitime forventninger hos befolkningen i Kosovo om et egentligt selvstyre af deres eget omrde .
En fredsproces vil dog ikke vre mulig , hvis man ikke garanterer flygtningenes tilbagevenden til deres hjem . Det skal ske med international beskyttelse - ogs p grund af de alvorlige vanskeligheder , de kommer til at mde i lbet af vinteren - og man skal srge for et hjem til de flygtninge , hvis landsbyer er blevet delagt .
Til dette forml skal vi ogs give vores fulde sttte til de humanitre hjlpeorganisationer , som br have en reel bevgelsesfrihed inden for Kosovo-omrdet .
<P>
En frste symbolsk handling , som Kommissionen kunne ivrkstte , er forslaget om studenterhuset i Pristina , hvormed man p en synlig mde kunne vise sin sttte til forsoningen mellem de universitetsstuderende .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , hr. formand , at Gruppen De Grnne hber p en kraftigere indsats fra Rdets og Kommissionens side , s vi i lbet af meget kort tid kan n frem til en fredelig lsning p konflikten .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand og hr. kommissr , jeg tror , at De har fornemmet harmen i det , De lige har hrt . Det er virkelig helt utroligt , det som gr for sig .
Efter Kroatien og efter Bosnien , er det njagtig det samme mnster , der gentager sig : en angrebspolitik , hvilket ikke er det samme som en politimanvre , har 250.000 flygtninge som resultat .
<P>
Vi str her over for tredje fase i en krig , der blev startet i Kroatien af hr . Milosevic for nsten otte r siden .
En krig , som han har planlagt , som han er i gang med at organisere og skridt for skridt gennemfre , og som han vil fre til ende ved at srge for , at der i 50 eller 60 % af Kosovo overhovedet ikke er albansk tilstedevrelse , sdan at han kan stille her hos os og hos Rdet , og bedyre :  Jeg er en fredens mand .
Lad os lave en aftale som i Bosnien , lad os lave en fin , lille opdeling , der ikke har noget navn i begyndelsen , men som egentlig er en opdeling , der i virkeligheden er en egentlig etnisk udrensning i Kosovo  .
<P>
Det drejer sig ikke om et nrt forestende projekt , men et projekt der sttes i scene dag for dag .
Fru prsident og hr . Van den Broek , 250.000 flygtninge , det er nok til , at man kan gribe ind p en anden mde end ved hjlp af undersgelsesdelegationer og  plastikkirurgiske  operationer , som de , der i revis er get for sig .
Vi m ind til sagens kerne .
<P>
Det egentlige problem er hr . Milosevic , og han burde jeblikkeligt stilles for domstolen i Haag og der gre rede for de forbrydelser , han i de sidste otte r har vret ansvarlig for i Kroatien og Bosnien , og nu i Kosovo .
Der er ikke et minut at spilde .
Der er ikke brug for at sende kampvogne . Der er ikke brug for at sende fly .
Det er tilstrkkeligt at sende en indkaldelse for domstolen i Haag , det kan ske i morgen tidlig , og s er det slut med den mand .
Det er en mand , der har foranlediget 200.000 menneskers dd , og som har to millioner flygtninge p samvittigheden .
Den dag i dag er der 250.000 flygtninge i Kosovo .
<P>
Det er da rigtigt , at vi kan blive ved med at diskutere FUSP , flertalsbeslutninger og hvilke EU-styrker , der skal udsendes , men det vil tage to mneder at udarbejde de frste gennemfrlighedsplaner .
Der skal andet til end denne Amsterdam-traktat , der kommer til kort og ikke kan skjule , at den intet er vrd .
Det er ndvendigt at handle og at skabe et EU , der ikke er afmgtigt , sdan som det har vret de sidste ti r .
Det er ikke kun nrvrende parlamentsmedlemmer , der er trtte af det , det er borgerne , der ikke mere tror p det . Det er borgerne !
Og bagefter er vi overraskede over , at de stemmer det ene eller det andet .
De vil slet ikke stemme mere , de har ikke mere tillid til sdan et EU .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , denne debat er egentlig en trist gentagelse .
Det er hundrede og syttende gang , vi diskuterer situationen i Kosovo , uden at der er ndret noget til det positive .
Der er ingen udsigt til en virkelig lsning , og situationen er mske snarere blevet mere indviklet end mere forenklet .
Vi er alle sammen indhentet af kendsgerningerne , kendsgerninger , som frem for alt skabes af serberne og deres brutale aggression ; rdsformanden har netop endnu en gang systematisk gennemget , hvilke kendsgerninger det alt sammen er .
Ligesom her tales der ogs andre steder konstant om en kraftigere international indgriben .
Men mere end halve skridt er der indtil nu ikke taget , se f.eks. luftfartsboykotten og det besvr , det medfrer at gennemfre denne .
Der er ider nok , men hvordan skal de gennemfres ; jeg er glad for , at kommissren her har sagt , at der efter hans og Kommissionens opfattelse godt kunne trffes noget kraftigere foranstaltninger over for regeringen i Beograd .
Der er ogs her i Parlamentet diskussion om mden , hvorp det internationale samfund br handle .
I det beslutningsforslag , som er forberedt med henblik p denne forhandling , foresls det mere eller mindre , at Den Europiske Union p egen hnd br sigte mod en militr intervention .
Det er min gruppe imod , jeg gr mere ind for tanken om at tvinge FN ' s Sikkerhedsrd til en udtalelse , som baner vejen for en eventuel militr intervention , og formanden og kommissren har peget p denne vej .
Lad os frst g denne vej , og intet forbyder Den Europiske Union at tage dette initiativ og dermed over for Milosevic at gre det klart , at der er grnser .
Dermed reageres der ogs p Milosevic ' s snigende taktik , sledes som kommissren beskrev i den sammenligning , som han foretog med , hvad der tidligere er sket i Bosnien .
<P>
Der m efter vores opfattelse komme en vbenstilstand , ikke blot for at muliggre forhandlinger , men ogs for at kunne yde den ndvendige ndhjlp .
Det , som vi er ude p , og det er jo stadig PSE-gruppens udgangspunkt , er at fortstte med at sge en politisk lsning , fordi vi ikke tror , at denne situation uden videre kan lses militrt , og fordi vi mener , at en militr intervention altid br vre prget af en sdan politisk lsning .
Vi afviser derfor dette beslutningsforslag , fordi det unuanceret antyder , at EU gennem en militr intervention skal gennemtvinge Kosovos uafhngighed .
Vi er imod denne uafhngighed , fordi vi tror , at Pandoras ske dermed bnes , og grnserne i Europa tages op til diskussion , i selve denne region , men ogs andre steder .
Det gr efter vores mening med hensyn til Kosovo ikke blot for vidt , fordi en politisk lsning derved bliver vanskeligere , men efter vores opfattelse er en sdan lsning ogs fuldstndigt irreel , se ogs det , som rdsformanden har sagt derom .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand for Rdet , hr. formand , jeg tror , at der afprves en ny strategi i Kosovo nu .
Jeg havde sidste uge mulighed for at observere det dernede .
Den nye strategi er den brndte jords taktik og etnisk udrensning .
Det er en metode , som vi simpelthen ikke kan acceptere .
Vi m ikke acceptere , at de militante serbiske krfter rydder tre kilometer p hjre og venstre side af hovedvejene for at f plads til at skyde og jvner ethvert hus og ethvert tr med jorden og efterlader brndt jord .
<P>
Vi kan heller ikke kontrollere , hvilke flygtningestrmme der kommer til os , fordi vi jo ikke har mulighed for at f adgang dr .
Der lever p.t. angiveligt 60.000 flygtninge i skovene eller uden tilstrkkeligt husly .
Men de njagtige tal kender vi ikke , fordi vi ikke har adgang til omrdet .
Det br vi imidlertid under alle omstndigheder krve med alle midler .
<P>
Vi m prcisere vores udtalelser .
Nr vi i dag taler om selvstndighed , hvordan den s end skal anvendes , s m vi tale om visse basis- og minimumsforudstninger , f.eks. en helt klar kontrol af politiet , forvaltningen og retsvsenet , som foretages af demokratisk valgte krfter i Kosovo .
Det ville vre en minimumsforudstning , som man ogs skulle medtage i formuleringerne .
Vi m ogs tale et klart sprog , hvad hr . Milosevic angr .
En ting vil jeg gerne sige helt umisforsteligt : De sidste otte rs erfaringer viser , at man ikke kan forhandle med hr . Milosevic , man kan i bedste fald forhandle om ham , og i s fald kun i Haag .
<P>
Tillad mig imidlertid at fremstte et par bemrkninger i forbindelse med Albanien .
Det var jo ikke frste gang , at hr .
Hajdari blev udsat for et attentat .
Ved tredje attentat blev han s myrdet .
Man m ikke glemme , at han frste gang blev beskudt i parlamentet af en reprsentant for regeringspartiet .
<P>
Det glder mig meget , at hr . Swoboda igen kommer frem , for nr han her taler om de retsstatslige principper , som Fatos Nano handler efter dr , s tvivler jeg oprigtigt p hans retsforstelse .
For Fatos Nano anvender ikke retsstatslige principper .
Jeg tnker p blokaden af det demokratiske partis hovedkvarter i gr aftes - det taler heller ikke lige akkurat for hans retsforstelse .
Vi m tale et klart sprog , og vi m handle !
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand for Rdet , hr. kommissr , vi kan kun tale her .
Men vi br ikke forsknne noget , vi br tale et klart sprog over for de ansvarlige .
For det frste : Jeg kan virkelig ikke lngere holde ud at hre p det .
Vi m tage ved lre . Tragedien har allerede varet otte r , og alle , der har fulgt situationen i Bosnien med jne og rer , vidste , at Kosovo var den nste bombe , den nste katastrofe , der ville eksplodere .
I mange r er der ikke sket noget som helst .
<P>
For det andet : Af etniske grunde bliver civilbefolkningen helt bevidst fordrevet med militr terror , og det accepteres , at den udtyndes .
Det er helt klart en krigsforbrydelse .
Det br vi forkynde .
Og som det nste : Hvem er ansvarlig ?
Naturligvis Milosevic !
Men det er der blevet talt nok om .
Men lige s klart br vi forkynde , at en del af ansvaret i hj grad ligger hos vores medlemslandes nationale regeringer i Rdet , der i revis ikke har kunnet finde frem til egnede politiske foranstaltninger til at blive herre over situationen .
Disse regeringer brer en del af ansvaret .
Men et srligt ansvar ligger netop nu hos to regeringer , nemlig Grkenlands og Storbritanniens , der ikke engang er parate til at bakke op om de beslutninger , der blev truffet i Cardiff med hensyn til flysanktionerne .
Det er de parter , der brer den strste del af ansvaret for situationen .
Ingen skal tale sig ud af det : 300.000 menneskers liv er i fare .
Den , der brer en del af ansvaret her og ikke gr noget og ikke ivrkstter nogen sanktioner , er medskyldig .
Det br siges helt klart og tydeligt !
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , det var ikke min hensigt at tale om Grkenland ; men jeg mener , at Grkenland har srdeles mange problemer , som vi ikke altid ser lige klart , og det er meget let at dmme .
<P>
Jeg tnker p Kosovo .
Det blev nvnt , at der er over 250.000 flygtninge , og en del af dem vil sikkert f meget store problemer , nr vinteren stter ind .
Det siges - kommissren var ogs inde p det - at de sidste mneders vedvarende uroligheder har alvorlige konsekvenser for landbruget , hvilket kan betyde kornmangel i vinterperioden .
<P>
Indtil nu har det internationale samfund holdt sig til betragterens rolle ; men en ny fare tegner sig nu i horisonten , nemlig de seneste , meget foruroligende begivenheder i Albanien , som berrer Grkenland meget - og Grkenland har meget specielle naboer ; men det glemmer vi mange gange her - og hvis begivenhederne fortstter , kan de stte en kdereaktion i gang .
<P>
P denne baggrund er det absolut pkrvet , at disse flygtninge vender sikkert hjem , ligesom det er ndvendigt med en mgling for at normalisere situationen .
Kosovo-problemet er flere hundrede r gammelt ; men i den situation , som det har udviklet sig til i dag , er vi ndt til at gribe ind med alle tilrdelige midler - ministeren sagde det samme p formandskabets vegne - for at standse ekstremisterne og styrke de moderate krfter i omrdet .
Den helt uacceptable og meningslse vold , der udves fra Beograds side , og befrielseshrens grusomheder br standses for enhver pris , s man kan finde en tilfredsstillende lsning p Kosovo-problemet , uden lsrivelsesret , som formandskabet ogs sagde .
<P>
De involverede parter er ndt til at tilslutte sig en sdan lsning , s man undgr flere ubehagelige begivenheder .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , hver gang vi her i Europa-Parlamentet taler om situationen i det tidligere Jugoslavien og p Balkan i det hele taget efter oplsningen af det tidligere Jugoslavien , som Den Europiske Union har et stort ansvar for , hrer vi mange militaristiske rster i Parlamentet , mange krav om militre lsninger p problemerne .
Der er noget , vi alle m acceptere : at der ikke findes militre lsninger p de problemer , man har i Balkan og i Kosovo ; der findes kun muligheder for en fredelig , politisk lsning .
Sprgsmlet er s , om Den Europiske Union sttter et sdant perspektiv ?
<P>
For nylig kom et forslag fra Milosevic . Rugova accepterede det .
Og Rdets svar var at stoppe alle det jugoslaviske flyselskabs flyvninger til Den Europiske Union .
Hvem sttter Den Europiske Union med denne holdning ?
Sttter den ikke de uforsonlige krfter i befrielseshren ?
Og var det ikke netop styrkelsen af de uforsonlige krfter , der frte til en styrkelse af de uforsonlige krfter i Albanien , s Albanien i dag selv er i risiko for destabilisering ?
Mske skulle vi tnke over dette ansvar , fru rdsformand .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg m gre opmrksom p , at den bedste humanitre hjlp , Den Europiske Union kan give , er at standse fjendtlighederne i Kosovo , for hvis problemet forbliver ulst , vil det f direkte , meget ubehagelige konsekvenser for situationen i Albanien .
<P>
Hvis situationen fortstter , hvis problemet forbliver ulst , eller hvad man vil vlge at kalde det , i Kosovo , vil det virke destabiliserende p Albanien , og her er der en meget skrbelig balance , fordi albanerne i Albanien har forskellige overbevisninger og forskellige religioner , hvorfor der ikke skal meget til , fr vi mister kontrollen over situationen .
<P>
Set i lyset heraf vil jeg gerne stille Rdet nogle konkrete sprgsml : Eksisterer der et initiativ fra hr .
Hills side , som iflge pressen har frt Milosevic-siden og Rugova-siden tttere sammen , hvilket vi br sttte .
Men jeg har ikke hrt nogen her give udtryk for deres sttte til denne person , til denne helt , s der kunne indledes en dialog .
En dialog er imidlertid ikke nok .
En dialog eller en principaftale om dialog br ledsages af militre politistyrker i Kosovo .
Der skal sttes det samme i vrk , som blev anvendt i forbindelse med Dayton-aftalen .
Vi har et fortilflde .
Dayton-aftalen lykkedes , og ud fra denne betragtning ser jeg ingen grund til , at man i forbindelse med en mere generel aftale mellem Beograd-styret og Rugova ikke sikrer aftalens gennemfrelse med en militrstyrke af politimssig karakter .
<SPEAKER ID=162 NAME="Haarder">
Hr. formand , hvis massemorderne Arkan og Milosevic sad her p galleriet og lyttede til os , s ville de tilfredse kunne gnide sig i deres blodige hnder .
Vores skammelige kujonpolitik har givet dem sejre gang p gang i de sidste adskillige r .
Vinteren er p vej til de fordrevne i Kosovos bjerge .
De mangler mad , medicin og beskyttelse mod kulden .
Milosevic vil gre dem til gidsler ved kun at tillade hjlp i srlige reservater , som han selv kontrollerer .
Men som Emma Bonino har sagt : Det er som at lade Dracula vogte en blodbank .
Nej , hr. formand , vi m ikke tillade en gentagelse af massemordene i Srebenica , hvor 7.000 mnd blev ofre for vores kujonpolitik .
Det er slemt nok , at vores egne regeringer er frygtsomme , og at de blser p vores idealer .
Hvis vi heller ikke tr hjlpe folk i nd , s gr kujonpolitikken for vidt .
Der skal sendes ndhjlp i konvojer til lands eller ad luftvejen , med eller uden autorisation af FN , og hjlpen skal beskyttes .
Hvis der skydes p konvojerne , s skal de have lov til selvforsvar , og de skal vre bevbnede til det .
Det var demokratiernes frygt , som gav Hitler blod p tanden .
NATO og EU blev skabt for at hindre gentagelser .
Nu m vi udvise det minimum af mod , at vi i det mindste insisterer p hjlp til ofrene uden at gre dem og os selv til gidsler .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , det var ikke ndvendigt at vre srligt politisk skarpsindig for at forst , at den dybt alvorlige situation i Kosovo ville f nogle negative og destabiliserende konsekvenser , sdan som vi har set det i hele omrdet og i Albanien .
Det er en gammel og historisk regel : Kosovo er den gnist , der fr ilden til at opst og brede sig i hele balkanomrdet .
Hvad skal vi gre ?
Det nytter ikke noget med ord , men Milosevic var s smart , at han ovenikbet valgte at ivrkstte sin undertrykkelse i de mneder , hvor europisk politik holder ferie , nemlig juli og august .
Og vi holdt bare ferie !
<P>
De erklringer , der blev givet , og de begrnsningsforanstaltninger og sanktioner , som kommissr Van den Broek forkyndte , har spillet fallit . Der blev mindet om her i salen , at Cardiff-aftalen heller ikke er blevet gennemfrt .
<P>
Fru formand for Rdet , De sagde , at et vbnet indgreb er utnkeligt .
Det kan vi godt blive enige om , men hvordan skal man s konkret lgge pres p Milosevic ?
Samtidig har den tyske forsvarsminister erklret , at NATO om tre til fem uger vil gribe ind efter en forudgende advarsel til Milosevic .
Hvilken linje flger Europa ?
<P>
Jeg sprger mig selv , om det ikke er muligt at gribe ind ved at oprette et stabiliseringspoliti , sprede nogle tropper langs med Kosovos grnse , lgge pres p Milosevic og ikke mindst n frem til nogle stabile forhold i Albanien , hvor det ikke er s nemt at afgre , hvem der har ret , og hvem der har uret , for Berisha har ganske vist sine fejl , men det har Nano-regeringen ogs i lige s hj grad .
Vi skal ikke vlge side .
Vi skal gribe ind for at srge for , at demokratiets regler bliver overholdt , men disse regler indebrer ogs , at oppositionen skal respekteres .
<P>
Hvis ikke det lykkes os at gribe ind , betyder det , at vi endnu en gang har frt en skuffende politik , og jeg nsker ikke , at det strigske formandskab skal f skylden for dette .
Jeg er desuden bange for , fru formand , at omkostningerne for Europa bliver endnu hjere , sdan som det var tilfldet med Bosnien .
<SPEAKER ID=164 NAME="Ferrero-Waldner">
Mine damer og herrer , diskussionen viser , at det egentlig ikke kun handler om en diskussion om Kosovo , men at det helt sikkert ogs handler om en diskussion om den flles udenrigs- og sikkerhedspolik og om vores muligheder inden for de institutionelle rammer .
Jeg m sige , at jeg beklager , at vi ganske enkelt endnu ikke er kommet videre p det institutionelle omrde .
Men som De ved , flger man i Rdet princippet om enstemmighed , og der er desvrre hele tiden stater , der ikke nsker bestemte foranstaltninger .
Det samme m jeg desvrre ogs sige om Sikkerhedsrdet .
Ogs i Sikkerhedsrdet er der permanente medlemmer , men mske ogs andre , der ikke accepterer bestemte beslutninger , som nogle af os absolut gerne ville gennemfre .
Derfor er vi p.t. stadig i en situation , hvor en militr trussel ikke har givet resultat .
Det betyder ikke , at det ikke vil kunne lykkes i fremtiden .
Men jeg talte i mit tidligere indlg om , at der p.t. ikke er de bedste udsigter .
Det glder mig - jeg var ikke bekendt med denne information - at franskmndene , i modstning til deres tidligere reaktioner , eventuelt alligevel er interesserede i en ny formulering af en sikkerhedsresolution , for det kunne selvflgelig i det mindste ndre situationen .
<P>
Jeg vil gerne komme kort ind p sprgsmlet om , hvorvidt der i diskussionen blev nvnt strengere foranstaltninger - nemlig andre foranstaltninger end en militr intervention - som s alligevel ikke blev accepteret . Inden for rammerne af det investeringsstop , vi har besluttet , og ogs inden for rammerne af indefrysningen af bankers tilgodehavende er de foranstaltninger , vi har truffet , relativt svage .
Men ogs det skyldes , at det ganske enkelt var den mindste fllesnvner , vi kunne blive enstemmigt enige om .
Jeg m sige , at jeg som formand for Rdet p.t. skal forsvare dette standpunkt , men jeg er heller ikke altid indforstet dermed .
<P>
S vil jeg gerne komme ind p sprgsmlet om , hvem der nu helt konkret agerer som vores srlige udsending i Albanien .
Det er ambassadr Grobmeyer , som allerede sidste r fungerede som stedfortrder for den tidligere forbundskansler Vranitzky i Albanien , som kender situation meget godt , som straks kan begynde at samle alle parter til en dialog p stedet igen , og som selvflgelig ogs vil arbejde i samrd med OSCE og med de andre institutioner .
Jeg er enig med Kommissionen i , at man selvflgelig skal sge flere muligheder , men det er desvrre heller ikke tidligere lykkedes os at sende et WEU-hold til Albanien .
Nr alt kommer til alt , har OSCE p kort tid ydet en meget fin indsats , men som vi ser , var organisationen selvflgelig heller ikke i stand til at etablere nye institutioner i Albanien .
<P>
Sprgsmlet om safe havens er blevet omtalt .
Selvflgelig ved vi , at det , som i Bosnien frte til en katastrofe , ikke kan ske denne gang i Kosovo i denne form .
Jeg har selv talt lnge med Emma Bonino om flygtningeproblemet , og tro mig , vi ved ogs , at det , der hidtil er blevet foreslet , ikke fylder meget .
Men det er p.t. meget vanskeligt at trffe videregende foranstaltninger og forsge at opn det maksimale .
Vi havde en dialog mellem Den Europiske Union og USA .
I den forbindelse overvejede vi ogs , om vi ikke kunne etablere en multietnisk politigruppe , der overvger flygtningenes tilbagevenden p stedet og garanterer flygtningene en vis sikkerhed .
Men heller ikke det er p.t. jeg m sige p.t. muligt .
Derfor var det mindste , vi kunne gre , at blande , at styrke EF ' s observatrkorps og KDOM , alts disse to hold , som jeg kom ind p i mit indlg , for jeg tror , der er n ting , som altid irriterer Milosevic : Nr han bliver kontrolleret , og nr informationer bliver videregivet .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p endnu et punkt : Det blev pstet , at det ikke er muligt at tage kontakt til flygtningene .
Det er ikke helt rigtigt .
De Forenede Nationers Hjkommissr for Flygtninge og Den Internationale Rde Kors-Komit har meget vel mulighed for at f adgang .
Nogle gange bliver der stillet hindringer i vejen , det er rigtigt , men i det store og hele fungerer det relativt godt .
Det bekrftede Emma Bonino , som var til stede dr for kort tid siden , ogs over for mig .
<P>
Hr. formand , alligevel mener jeg , at der har aftegnet sig en vis konsensus om , at det verste punkt p dagsordenen skal vre at opn vbenstilstand i Kosovo og at forbedre den katastrofale humanitre situation .
Jeg tror , at vi ogs er mere eller mindre enige om , at det frst vil vre muligt at indlede fornuftige forhandlinger om Kosovos fremtidige status , nr begge forudstninger er til stede .
Vi vil i hvert fald arbejde videre i den retning med engagement .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , dette er efter min mening en meget vigtig debat .
Vi kan vel ikke forlange , at alle her i salen skal lytte til redegrelsen fra kommissren og fra det strigske formandskab , men jeg vil gerne bede formanden om i det mindste at opfordre dem , der har talt her i dag , til at lytte til svaret fra kommissren og fra det strigske formandskab .
Jeg mener , at man skylder Parlamentet den respekt .
Da jeg ved , at De er lydhr over for dette problem , appellerer jeg til Dem , hr. formand .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Hr .
Bianco , det er sandt , at denne debat er meget vigtig . Denne regel burde dog glde for en hvilken som helst debat .
<SPEAKER ID=167 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , lad mig frst bekendtgre de gode nyheder , nemlig at formandskabet og Kommissionen lige har modtaget en note fra Robin Cook , der udtaler , at Det Forenede Kongerige har beordret en flyboykot mod jugoslaviske fly i Det Forenede Kongerige med jeblikkelig virkning .
S vores optimisme om , at vi ville gre gode fremskridt der , var ikke malplaceret .
<P>
Min sidste bemrkning er , at det p grundlag af de erfaringer og oplysninger , vi har - erfaringerne fra Bosnien og oplysningerne om Kosovo - er ganske klart , at slnge der ikke er nogen vbenhvile , slnge volden ikke stopper , vil der ikke vre nogen meningsfulde politiske forhandlinger , og der vil vre en fortsat strm af flygtninge og hjemstavnsfordrevne .
Elendigheden vil fortstte .
Det er vores erfaring , og der er intet , der tyder p , at det vil vre anderledes i dette tilflde .
<P>
For alle dem , der - som vi havde det med Bosnien p det tidspunkt - har svrt ved klart at se , hvem der br betragtes som aggressoren , hvem der br betragtes som hovedrsagen til elendigheden , vil jeg sige , at de 250.000 , vi taler om , ikke er serbere .
De er albanere i Kosovo .
Det betyder ikke , at UCK ikke gr brug af vold som sdan , men der br frst tages hnd om den , der brer hovedansvaret .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige - og her har formandskabet vret meget rligt i dets beskrivelse af situationen inden for Unionen - at det ikke desto mindre er yderst vigtigt for Parlamentet s vidt muligt at tale med n stemme og tilskynde Unionen til at ptage sig et ansvar .
Derfor gentager jeg , at jeg er meget glad for at hre , at den franske prsident , hvis presseoplysningen er korrekt , har sagt , at denne situation er utlelig , og at han har sagt til den russiske prsident , at vi m have et mde i kontaktgruppen , og at vi m tale om Sikkerhedsrdet .
Jeg ved , at Frankrig og hovedparten af medlemsstaterne mener , at enhver form for styrkeanvendelse br understttes af en sikkerhedsrdsresolution .
Det er et legitimt synspunkt .
Men jeg hber ikke , at det vil tage al for lang tid at n frem til en sdan resolution og skabe den fred , der skal til , inden forhandlingerne kan indledes med henblik p at finde frem til den endelige politiske lsning , for der er ingen militr lsning for Milosevic og UCK .
Men jeg er bange for , at det vil blive ndvendigt med pres udefra for at standse volden og f sat den politiske proces i gang .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Associerede virksomheder
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0299 / 98 ) af Secchi for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om en flles ordning for beskatning af renter og royalties , der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater .
<P>
Da det er absolut ndvendigt at afbryde vores debat kl .
17.30 p grund af sprgetiden til Rdet , vil jeg bede hr .
Secchi , som er ordfrer , om at begynde p sit indlg . Jeg gr ham dog opmrksom p , at vi er ndt til at fortstte forhandlingen i aften kl .
21.00 .
<SPEAKER ID=170 NAME="Secchi">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at protestere mod det , De lige har sagt .
Jeg finder det faktisk ret mrkeligt , at man pbegynder en forhandling om et s vigtigt emne for derefter at fortstte om nogle timer , nr medlemmerne af gode grunde mske ikke lngere helt husker sprgsmlets aspekter eller de forskellige meninger , der kom til udtryk .
Jeg tror ikke , at det ville g ud over effektiviteten i Parlamentets arbejde , hvis vi overskred tidsplanen med et par minutter - det har vi allerede gjort i betydeligt omfang i dag .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Hr . Secchi , Deres indlg kan godt udskydes til kl .
21.00 i aften . Vi kan dog p ingen mde forsinke sprgetiden til Rdet .
De kan sledes selv bestemme , om Deres indlg skal finde sted nu eller kl . 21.00 .
<SPEAKER ID=172 NAME="Secchi">
Hr. formand , jeg vil fremlgge den betnkning , der er blevet godkendt af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslaget til Rdets direktiv om en flles ordning for beskatning af renter og royalties , der betales mellem associerede virksomheder i medlemsstaterne . Det drejer sig om et forslag , som Kommissionen har udarbejdet som en del af den skaldte " Monti-pakke  .
Som kollegerne sikkert husker , vedrrer denne pakke indfrelsen af den indfaldsvinkel , som Kommissionen - med fuld sttte fra Parlamentet - foreslog med hensyn til den skattemssige samordning for at forsge at f medlemsstaternes skattesystemer til at udvikle sig i en retning , der kan forenes med et velfungerende indre marked , og som ogs kan bde p de negative virkninger af den skaldte skadelige skattekonkurrence .
Den 18. juni godkendte Parlamentet den frste betnkning om frste del af denne pakke , nemlig adfrdskodeksen for erhvervsbeskatning . I dag behandler vi s anden del af denne pakke , og Udvalget om konomi arbejder p den tredje del , som er forslaget til direktiv om beskatning af ikke-statsborgeres indtgter fra opsparing .
Dette bringer mig videre til ndringsforslag 3 , som er blevet godkendt af Udvalget om konomi , og hvori der anmodes om , at tidsforskydningen i godkendelsen af de forskellige dele af pakken ikke bliver et pskud for medlemsstaterne til at forhale gennemfrelsen .
Der er tale om nogle bestemmelser , som ideelt set burde vre samtidige , men som ndvendigvis vil blive gennemfrt , efterhnden som lovgivningsprocessen skrider frem .
<P>
Formlet med den bestemmelse , vi har til behandling , er at afskaffe dobbeltbeskatningen af associerede virksomheder , der opererer i forskellige stater inden for det indre marked .
I ndringsforslag 2 foreslr Udvalget om konomi ligeledes , at denne ordning gradvist udvides til at omfatte alle de virksomheder , der opererer inden for fllesmarkedet , s man undgr tilflde af dobbeltbeskatning .
I ndringsforslag 1 understreger vi , hvor vigtig denne bestemmelse er , navnlig for de sm og mellemstore virksomheder , der ikke er lige s godt udrustede til at imdeg den slags problemer .
Vi mener derfor , at en hurtig vedtagelse af dette direktiv vil fremme deres europisering og gre det muligt for dem til fulde at udnytte det indre markeds fordele .
<P>
I det fjerde ndringsforslag foreslr vi , at man indskrnker medlemsstaternes dispositionsfrihed med hensyn til direktivets anvendelse .
Jeg er klar over , at det er et meget flsomt omrde , men der er efter min mening tale om et hensigtsmssigt forslag fra vores side .
I det femte ndringsforslag foreslr vi , at vedtagelsen af dette direktiv bliver et udgangspunkt for medlemsstaterne til ogs at foretage en generel revision af deres erhvervsbeskatningssystem - hvilket er i trd med tankegangen i dette direktiv og i hele pakken , navnlig adfrdskodeksen - for at fremme den proces , der ligger til grund for hele denne rkke af bestemmelser .
<P>
Kommissionen skal inden slutningen af trersperioden aflgge beretning om udviklingen med hensyn til direktivets gennemfrelse , og vi beder i det sjette ndringsforslag om , at der ogs sker en vurdering i forbindelse med den udvikling , som den nye indfaldsvinkel p skatteomrdet vil have medfrt indtil da .
<P>
Desuden har Gruppen De Grnne fremlagt fire ndringsforslag , hr. formand , og jeg kan allerede p nuvrende tidspunkt sige , at jeg ikke gr ind for disse forslag . ndringsforslag 7 er overfldigt og kan give anledning til misforstelser , ndringsforslag 8 gentager nogle ider , der allerede er udtrykt i ndringsforslag 1 og 3 fra Udvalget om konomi , og endelig mener jeg , at ndringsforslag 10 er helt ulogisk , nr det giver medlemsstaterne to r mere end de planlagte antal r til at gennemfre direktivet .
<P>
Jeg vil hermed afslutte mit indlg , hr. formand , idet jeg dog beklager , at forhandlingen er ndt til at blive afbrudt .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Secchi .
Jeg forstr , at De bliver bekymret over , at vi bliver ndt til at afbryde diskussionen , men som De ved , skal dagsordenen iflg. vores forretningsorden godkendes i begyndelsen af hvert mde , og vi har vedtaget , at sprgetiden skulle begynde kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0482 / 98 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af John McCartin ( H-0724 / 98 ) :
<P>
Om : Schengen-aftalen
<P>
Vil Rdets formand oplyse , om der p rdsplan har fundet forhandlinger sted med den britiske og den irske regering med henblik p at inkorporere disse to stater i Schengen-aftalen og derved udvide mulighederne for , at statsborgere i disse stater kan rejse uden at skulle vise pas ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . John McCartins sprgsml .
<SPEAKER ID=175 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer , Det Forenede Kongerige og Irland er fuldt integreret i alle Rdets forhandlinger og deltager i alle Rdets arbejdsgrupper , isr hvad angr inkorporeringen af Schengenbestemmelserne i l ' acquis communautaire og forhandlingerne med Island og Norge .
Irland og Det Forenede Kongerige er p.t. ikke bundet af Schengen-bestemmelserne og vil heller ikke vre det efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden i henhold til artikel 4 i Schengen-protokollen .
De kan dog til enhver tid ansge om , at bestemmelserne skal anvendes helt eller delvis .
Der foreligger dog ikke nogen sdan ansgning p.t .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg takker rdsformanden for hendes svar .
Vanskeligheden med Irland er , at der allerede er fri bevgelighed mellem Irland , Nordirland og resten af Det Forenede Kongerige .
Derfor ville vi , hvis Irland ratificerede Schengen-aftalen uden Det Forenede Kongerige , indfre nye restriktioner for ireres bevgelighed , der kunne skabe store vanskeligheder .
<P>
Det , jeg siger , er , at Den Europiske Flles Akt , som begge lande har ratificeret , forpligtede alle de medlemsstater , der ratificerede den , til at fjerne alle grnser inden den 1. januar 1992 .
I den mellemliggende periode har vi observeret , at andre lande i Den Europiske Union ved at g deres egne vegne har gennemfrt Den Europiske Flles Akt ad krogveje .
Men Det Forenede Kongerige og Irland er blevet udenfor .
Kan vi forpligte disse lande til at leve op til deres forpligtelser i henhold til Den Europiske Flles Akt ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. parlamentsmedlem , det var en artikel 7 i den europiske flles akt , der dog aldrig rigtig blev accepteret , og derfor m jeg sige til Dem endnu en gang : S lnge der ikke foreligger nogen ansgning fra Irland og Det Forenede Kongerige om at overtage enkelte eller alle bestemmelser , kan der heller ikke blive tale om forhandlinger p dette punkt .
Hvis vi modtager en ansgning fra Det Forenede Kongerige eller Irland eller fra begge lande , vil Rdet forhandle derom og trffe en beslutning .
Derved kommer den enstemmige beslutning i henhold til artikel 4 i Schengen-protokollen i stand med stemmerne fra de 13 Schengen-medlemslande og stemmen fra ansgeren / ansgerne .
Det er , hvad jeg kan sige til det .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 2 .
<P>
Sprgsml nr . 3 af Alan Gillis ( H-0727 / 98 ) :
<P>
Om : Algeriet
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at f de algeriske myndigheder til at forst ndvendigheden af at trffe drastiske foranstaltninger for at bringe de grufulde drab p uskyldige borgere til ophr i betragtning af den forfrdelige situation i Algeriet , hvor hundreder af uskyldige mnd , kvinder og brn massakreres af militante islamiske ekstremister , og i betragtning af den manglende vilje hos de algeriske myndigheder til at trffe foranstaltninger for at beskytte deres egne borgere ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Gillis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=179 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Rdet deler parlamentsmedlemmets bekymring , hvad angr de fortsatte voldshandlinger i Algeriet , som isr uskyldige civilpersoner er ofre for .
Rdet har ved flere lejligheder opfordret den algeriske regering til at gre alt for at beskytte landets borgere mod terrorangreb og voldshandlinger .
Samtidig har Rdet p baggrund af den kritik , der er fremsat over for den algierske regerings foranstaltninger til bekmpelse af terrorismen og den fundamentalistiske vold , fremhvet , at disse foranstaltninger skal gennemfres i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsnormer og p grundlag af retsstatslige principper .
<P>
Desuden understregede Rdet ligeledes , at den dybere rsag til voldshandlingerne - nemlig de utilstrkkelige fremskridt , hvad angr de politiske , konomiske og sociale reformer - skal fjernes , hvis man skal overvinde den trussel , der udgr fra isr ekstremistiske grupper til skade for det algierske samfund .
Jeg deltog selv i Rdets trojkamission den 19. og 20. januar 1998 og er derfor blevet meget fortrolig med situationen .
Jeg har ogs stadig kontakt med forskellige personer med henblik p at undersge mulige lsninger .
<P>
Selvom reformprocessen ikke har fundet sted i det ndvendige omfang , lader det i det mindste efter trojkabesget i Algeriet og ogs efter Europa-Parlamentets delegations efterflgende besg i februar - og det har De jo mere udfrlige informationer om - til , at der har fundet en vis udvikling sted hen imod en get gennemskuelighed .
Rdet flger meget opmrksomt med i de politiske og lovgivningsmssige beslutninger , der er ndvendige for fremskridt i den politiske reformproces .
<P>
Rdet hber ogs , at det seneste besg , som gruppen af de af FN-generalsekretren udpegede betydningsfulde personligheder aflagde - De ved , under ledelse af Soares - vil styrke samarbejdet mellem Algeriet og det internationale statssamfund , sledes at vi kan opn en yderligere forbedring af situationen .
Formandskabet plejer i vrigt en aktiv kontakt med Algeriet for at udvikle en bred dialog .
Vi forventer sledes , at der i nr fremtid vil finde et trojkamde sted med udenrigsminister Attaf i Wien .
<P>
Et af de store sprgsml , man skal diskutere i denne sammenhng , er selvflgelig , hvordan vi kan stte en stopper for volden , og hvilken rolle Unionen kunne spille i den forbindelse .
Vi har i hvert fald altid antydet , at vi er parate til det .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hendes svar .
Jeg fler mig opmuntret over , at der finder en udvikling sted , og at vi muligvis fr et gennembrud .
Det er klart , at der er behov for alvorlige reformer , og det br forflges .
Jeg kunne godt lide at vide , om der er anden aktion p vej .
Vi m forsge at gre s meget som overhovedet muligt for at tilskynde til , at der sttes en stopper for denne blodsudgydelse og vold .
Hvis vi kan gre det , mener jeg , at vi er net meget langt .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. parlamentsmedlem , vi har p.t. ingen yderligere kontakt .
Vi hber dog , at en fortsat politisk dialog er mulig ved det trojkabesg , der jo i og for sig er planlagt , og at vi igen kan komme ind p alle de sprgsml , man kom ind p dengang under trojkaen .
Selvflgelig omfattede det ogs sprgsmlet om , hvorvidt Den Europiske Union ikke kunne yde humanitr hjlp , hvilket Algeriet dengang absolut afviste .
De ved jo , at Algeriet igen og igen er kommet ind p sprgsmlet om hjlp i forbindelse med bekmpelsen af terrorismen , og at Den Europiske Unions svar her var , at det ikke var en sag for Unionen som sdan , men at de enkelte stater selvflgelig kunne yde Algeriet hjlp .
Her er der selvflgelig kontakter .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Alexandros Alavanos ( H-0728 / 98 ) :
<P>
Om : Kontrol med fartjer i Dardanellerne i modstrid med Montreux-konventionen
<P>
Montreux-konventionen indeholder bestemmelser om gennemsejling af Bosporus-strdet og Dardanellerne .
Ikke alene for Fllesskabet og dets medlemsstater , men ogs for de lande , der stder op til Sortehavet , er det i konomisk og politisk henseende meget vigtigt , at bestemmelserne i ovennvnte konvention nje overholdes .
I betragtning af , at Tyrkiet bde tidligere og nu for nylig har foretaget kontrol med gennemsejlingen af strderne under henvisning til  fartjernes last  og hermed har skabt hindringer for gennemsejlingen , kan Rdet da oplyse , om Montreuxkonventionen giver Tyrkiet ret til at foretage denne kontrol , nr de pgldende fartjer ikke er under mistanke , og om det har ret til at forbyde gennemsejling i det tilflde , at skibene skulle transportere vben ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Alavanos ' sprgsml .
<SPEAKER ID=183 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg m desvrre sige Dem , at det ikke er op til Rdet at udtale sig om fortolkningen af en international traktat , og navnlig heller ikke om omfanget af parternes rettigheder og pligter .
Dette svar er meget kort , men jeg kan ikke tilfje meget .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg m sige , at formanden fuldstndig afvbnede mig med sit svar , som jeg slet ikke er enig i .
Jeg mener , at transporten gennem strderne vedrrer alle landene i Den Europiske Union og isr de sydlige lande , og derfor mener jeg ogs , at formanden br kommentere den kendsgerning , at Tyrkiet foretager kontrol i modstrid med Montreux-konventionen .
<P>
Mit sprgsml lyder derfor : Er Rdet ligeglad med , om Tyrkiet overtrder Montreux-konventionen med ulovlig kontrol med de skibe , der passerer ?
<P>
For det andet , om Rdet overvejer at tage sprgsmlet om Den Internationale Havretskonvention , som Den Europiske Union har underskrevet , og som Tyrkiet ngter at underskrive , op med Tyrkiet ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , retten til at sejle gennem strder , sdan som det er nedfldet i Montreux-konventionen , glder for alle stater og ikke kun for den snvre kreds af kontraherende stater .
Artikel 7 i beslutning nr . 1 / 95 vedtaget af associeringsrdet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om gennemfrelsen af toldunionens sidste fase foreskriver , at det er tilladt at udstede import- , eksport- og transportforbud eller -restriktioner , bl.a. af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed .
Disse forbud eller restriktioner m dog hverken vre et middel til vilkrlig diskrimination eller et middel til at dkke over restriktionerne i handelen mellem de kontraherende parter .
<P>
Hvad angr en mulighed for at bilgge striden , skal der gres opmrksom p , at Tyrkiet hverken har underkastet sig den internationale domstols obligatoriske jurisdiktion eller accepteret en sag om bilggelse af striden i henhold til sretskonventionen , eftersom landet ikke har skrevet under p denne konvention .
Jeg vil alts gerne gentage : Rdet har desvrre ikke befjelse til at udtale sig om , hvordan man skal fortolke bestemmelserne i en international - og jeg understreger : international - traktat , som det jo tydeligvis ikke har skrevet under p .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Friedhelm Frischenschlager ( H-0731 / 98 ) :
<P>
Om : Vejafgifter
<P>
I de seneste r er trafikmngden inden for EU vokset strkt .
Navnlig for s vidt angr Nord-Syd-transitkrslen over Alperne , er situationen forvrret dramatisk .
Frankrig og navnlig strig lider i den forbindelse ikke blot under den generelle vkst i trafikmngden , men ogs under den omkrselstransit , de schweiziske srbestemmelser forrsager .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil det strigske formandskab trffe med sigte p omfattende vejafgifter i hele EU , der dels vil muliggre internalisering af de eksterne omkostninger ved vejtransporten og dels - baseret p de derved opnede indtgter - vil give mulighed for subventionering af den europiske jernbane ( gods ) transport via den mere miljskadelige vejtrafik ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Frischenschlagers sprgsml .
<SPEAKER ID=187 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , det emne , som parlamentsmedlemmet har bragt ind i debatten , henhrer for en stor dels vedkommende under forslaget til et direktiv om tunge erhvervskretjers afgifter for brugen af bestemte veje .
Dette forslag , normalt omtalt som  Eurovignette  -direktivet , blev fremsat af Kommissionen i juli 1996 .
Rdet forhandler stadig herom , og det strigske formandskab vil gre alt for at afslutte sagen s hurtigt som muligt .
Forhandlingerne skal derfor fortsttes hurtigt dette halvr , og punktet er kommet tilsvarende p dagsordenen for trafikministrenes rdsmde .
P det uformelle rdsmde i Feldkirch var der ikke nogen debat herom .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand for Rdet , jeg vil gerne knytte en bemrkning til trafikministrenes mde i Feldkirch . Problematikken bestr i , at den kendsgerning , at forhandlingerne med Schweiz ikke blev afsluttet , gr , at strig og Frankrig lider meget under omkrselstransitten .
Da det jo hele tiden hedder , at forhandlingerne er lige ved at vre afsluttet , men at tingene i grunden ikke kommer videre , opstr der ogs flgende problem : Kunne Den Europiske Union ikke give Frankrig , Schweiz og strig mulighed for at ensarte deres vejafgifter , s omkrselstransitten fjernes - i det mindste midlertidigt ?
Jeg blev opmuntret til at stille dette tillgssprgsml af den franske trafikminister , der p mdet i Feldkirch gik klart ind for en kologisk trafikpolitik for ikke blot de strigske , men de europiske alper .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , lad mig komme med et par uddybende bemrkninger til dette emne .
Transitkrselen kan kun lses internt i Fllesskabet med visse nye bestemmelser i vejafgiftsdirektivet - Eurovignetten .
En yderligere lempelse ville betyde en tilbagefring af den omvejskrsel , der forrsages af Schweiz .
Dette er dog kun muligt gennem forhandlingerne mellem EU og Schweiz .
De strigske mlstninger er at bibeholde den nuvrende vejafgift for Brenner-passet og at fjerne den omvejskrsel , der skyldes de gldende restriktioner i Schweiz .
Dette land begrnser , som vi ved , p.t. lastbilernes tonnage til 28 t .
For strig er det afgrende , at de schweiziske og strigske afgifters strrelse og struktur er sammenlignelige .
Hjere afgifter for Schweiz skulle ligeledes betyde hjere afgifter for Brenner-passet .
<P>
P trafikministrenes mde den 10. og 11. december 1997 opfordrede ministrene Kommissionen til aktivt at fortstte forhandlingerne med Schweiz , og det skal ske under nje overholdelse af princippet om , at de schweiziske og Fllesskabets afgifter ogs skal baseres p de infrastrukturelle omkostninger .
Der fandt et gennembrud sted under forhandlingerne mellem EU og Schweiz i anledning af kommissr Kinnocks og forbundsrdsmedlems Leuenbergers mde den 23.1. , det skaldte Kloten-kompromis .
P dette mde blev der opnet politisk enighed om en gennemsnitlig afgift p ECU 200 for den lngste transitstrkning gennem Schweiz , nemlig Basel-Chiasso .
<P>
De vrige punkter var : en kvote p 40 t gennem Schweiz , p rsbasis forelbig 120.000 krsler , derefter fra 2003 300.000 krsler . Fra 2005 ingen restriktioner .
Forbuddet mod natkrsel i Schweiz bibeholdes .
Dette var ligeledes en del af ordningen .
Schweiz skulle desuden indrmmes en beskyttelsesklausul for det tilflde , at udnyttelsen af jernbanen skulle dale .
EuropaKommissionen udtalte s i marts i r , at der snart ikke var mere spillerum i forhandlingerne med Schweiz , og at afgiften p ECU 200 nu var en fast strrelse , at de kalkulationer , som Schweiz har fremlagt , i det store og hele var plausible .
Derudover gjorde Europa-Kommissionen opmrksom p den fordel , som en aftale med Schweiz ville give , f.eks. isr , at Schweiz selvstndigt ville kunne forhje vejafgiften , hvis forhandlingerne skulle mislykkes , at Schweiz s ogs ville kunne tage hjde for de eksterne omkostninger , og at der ville blive sat sprgsmlstegn ved den fortsatte udvidelse af tunnelsystemet i Schweiz .
P den anden side ville man med indgelsen af aftalen med Schweiz fra r 2005 have fuld frihed for 40-tons-lastbiler gennem Schweiz , og der ville vre sikret et fair system til opkrvelse af afgifter .
Europa-Kommissionen betragtede alts derfor forhandlingerne med Schweiz p trafikomrdet som afsluttet , mens strig og de fleste andre medlemslande dog er af en anden mening .
<P>
I diskussionen var nogle medlemslande s for en yderligere forbedring af traktatforslaget og i tilflde af , at det ikke skulle vre muligt at foretage forbedringer , for , at forslaget skulle forkastes , og der var her tale om Nederlandene , Belgien , Frankrig , Spanien , Grkenland og Italien .
De andre var for en godkendelse .
Vi mener ligeledes , at der kun findes nogle f forbedringsmuligheder .
Det vil sige , at en godkendelse eller en forkastelse for os afhnger af , hvorvidt der , hvad Eurovignetten angr , kan findes frem til en for os tilfredsstillende lsning .
Nu m jeg sige , at det , som De nvner p ny , ikke er meget anderledes end det , som vi allerede har diskuteret .
Det er nu op til Kommissionen at afgre , om der er chance for at finde frem til en flles ordlyd , der kan accepteres af alle .
Der var som sagt kun en meget kort uformel debat herom , og som nste skridt er der planlagt en frstebehandling af trafikken under det strigske formandskab den 1.10. p trafikministrenes rdsmde , men ogs dr kun som orienteringsdebat . For der vil formentlig ikke blive tale om nogen officiel debat om afgiftssprgsmlet fr valget i Tyskland .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 6 .
<P>
Sprgsml nr . 7 af Jonas Sjstedt , overtaget af fru Eriksson ( H-0738 / 98 ) :
<P>
Om : Udtrdelse af EU
<P>
I Sverige er der stor utilfredshed med EU-medlemskabet . Iflge en rkke meningsmlinger er flertallet af befolkningen imod medlemskabet .
Samtidig er der en debat om , hvad der ville ske , hvis Sverige efter en folkeafstemning stemmer nej til MU ' ens tredje fase , og om det kan fre til , at landet kan forlade Unionen .
Eksempelvis drftes muligheden for at afholde en folkeafstemning om udtrdelse , efter at befolkningen har stemt nej til MU ' en .
<P>
Dette sprgsml vanskeliggres af , at traktaten ikke indeholder klare bestemmelser for , hvordan et land skal kunne udtrde af Unionen .
Hvad mener Rdet om dette ?
Hvilke krav skal vre opfyldt , for at et land kan forlade EU ?
Hvordan skal den praktiske udtrdelse finde sted ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare fru Erikssons sprgsml .
<SPEAKER ID=191 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , i henhold til EF-traktatens artikel 240 glder denne traktat p ubegrnset tid .
Traktaten foreskriver ikke noget om et medlemslands ensidige udtrdelse af Det Europiske Fllesskab .
Rdet har heller aldrig fr beskftiget sig med et sdant sprgsml og har heller aldrig diskuteret det .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Jeg ved , at Rdet ikke har diskuteret dette sprgsml , men mener Rdet ikke , at eftersom medlemskabet indebrer en frivillig overenskomst , br man ogs drfte , hvordan man frivilligt skal kunne forlade en forening , som man mske ikke lngere nsker at tilhre ?
Er det ikke p tide at diskutere dette sprgsml , ikke bare med tanke p uviljen blandt de svenske borgere ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , jeg kan kun sige noget teoretisk om det , der overvejes principielt i retslren , men det er nu aldrig kommet til udfoldelse og er ikke engang beskrevet i traktaten .
Hverken de tre fllesskabstraktater eller EU-traktaten beskriver en enkelt stats udtrdelsesret .
Det betyder , at en medlemsstats udtrdelse eller opsigelse principielt ikke kommer i betragtning .
Medlemsstaterne er traktaternes mnd , der har begrundet bundetheden til disse traktater med viljen til et langfristet medlemskab , men som selvflgelig i sidste ende igen kan ophve dette tilhrsforhold - i det mindste iflge retslren - i form af en modsat virkende akt , en actus contrarius .
<P>
En medlemsstats udtrdelse ville i hvert fald krve godkendelse fra alle vrige medlemsstater og skulle vel finde sted p grundlag en en traktatsndring og med overholdelse af alle generelle krav i henhold til Wiener-konventionen om traktatsret .
<SPEAKER ID=194 NAME="Bonde">
Tak , fru rdsformand , for svaret .
Vil det sige , at medlemskabet af EU har mistet enhver forbindelse med folkeretten og Wiener-konventionen ?
Vil man ikke i henhold til Wiener-konventionen kunne opsige et medlemskab , hvis forudstningerne ikke lngere er til stede , eller af andre grunde ?
Det var den ene ting .
Den anden ting er , at der i gr blev stillet et sprgsml til hr. de Silguy , hvortil han svarede , at Sverige var bundet til at tage del i Den konomiske og Monetre Union , og ikke havde den frihed til selv at beslutte , som Tyskland tog sig ved Karlsruhe-dommen .
Er det virkelig ogs rdsformandskabets holdning , at Sverige er bundet til at tage del i Den konomiske og Monetre Union og ikke har den frihed , som den tyske forbundsdag har ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg sagde allerede i mit frste svar helt klart , at dette anliggende for det frste ikke er beskrevet i traktaten og for det andet aldrig har vret aktuelt . Jeg fremstillede ogs den herskende retslre for Dem .
At komme med teoretiske , hypotetiske overvejelser her er n sag , men en anden sag er den virkelige situation , og her har vi jo , som det alleredet er blevet antydet , Wiener-konventionen om traktatsret .
Det vil sige , at jeg kun kan gentage det , som jeg netop har sagt .
Hvis De nsker det , kan jeg godt gentage det igen .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Ferrero-Waldner .
<P>
Hr . Krarup , synes De ikke , svaret allerede er blevet givet flere gange , og at formanden for Rdet har gjort opmrksom p , at der ikke var flere forklaringer ?
Hvis De insisterer , har De ordet i t minut , men jeg minder Dem om , at der ikke kan presses mere ud af et emne , nr der ikke er mere at diskutere .
De har ordet i t minut .
<SPEAKER ID=197 NAME="Krarup">
Jeg er helt enig med formanden i , at rdsformanden har givet et svar , som gik ud p , at hvis alle de vrige medlemsstater accepterer det , s vil en medlemsstat kunne sige op , og det er jo en juridisk selvflge , kan man sige .
Samtidig henviste rdsformanden til artikel 240 , som fastslr , at denne traktat er indget p ubegrnset tid .
Jeg m alts forst rdsformandens tilkendegivelse sledes , at EU ' s Ministerrd er af den opfattelse , at en medlemsstat ikke kan udtrde af Den Europiske Union , medmindre samtlige medlemsstater accepterer det .
Og p grund af den uklarhed , der hersker , vil jeg gerne bede rdsformanden om at bekrfte denne opfattelse .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , det sagde jeg ikke .
Jeg sagde : Jeg taler her for Rdet , og i henhold til EF-traktatens artikel 240 glder denne traktat p ubegrnset tid , og den ensidige udtrdelse er ikke indeholdt her .
Jeg sagde imidlertid ogs , at der fres teoretiske diskussioner herom , og mere kan jeg ikke sige til det .
Jeg tror , at De skal henvende Dem til en folkeretsekspert , hvis De vil behandle dette sprgsml mere udfrligt , ikke til Rdet , som jeg reprsenterer her .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Maj Theorin , overtaget af fru Lw ( H-0742 / 98 ) :
<P>
Om : Handel med kvinder
<P>
Et alvorligt problem , som ikke fr srlig meget opmrksomhed , er handelen med kvinder .
Tusindvis af unge kvinder arbejder som prostituerede i EU ' s medlemslande .
Ofte lokkes eller rves de fra fattigdom og arbejdslshed i stlandene for at blive udnyttet til prostitution i Vesten .
De er lst inde af alfonser og lever fuldstndig isoleret fra omverdenen .
Pas og identitetspapirer tages fra dem , og fuldstndig retslse tvinges de til at arbejde det belb af , som alfonsen har kbt dem for .
Der er tale om moderne slavehandel , og det er uhrt tragisk , at det forekommer i Europa i dag .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at hindre et sdant misbrug af mennesker ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare fru Lws sprgsml .
<SPEAKER ID=200 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , Rdet er meget bevidst om , at dette i stigende grad bekymrende fnomen , som parlamentsmedlemmet kommer ind p , stiller alvorlige problemer til diskussion , og har , hvad angr menneskehandel bde generelt og specifikt med henblik p handel med kvinder med seksuel udnyttelse for je , taget en rkke initiativer for at stte en stopper for dette fnomen .
<P>
Hvad menneskehandelen generelt angr , s har Rdet i betragtning af de forskellige dimensioner i denne problematik truffet foranstaltninger p flere niveauer , som inddrager aspekter af migrationspolitikken og samarbejde mellem justitsvsen og politi .
Den 29. november 1996 vedtog Rdet p grundlag af EU-traktatens artikel K3 en flles foranstaltning til udarbejdelse af et fremme- og udvekslingsprogram for personer , der er ansvarlige for foranstaltninger mod menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn , det skaldte Stop-program .
<P>
Den 16. december 1996 vedtog Rdet ligeledes p grundlag af EU-traktatens artikel K3 endnu en flles foranstaltning til udvidelse af det mandat , som Europol ' s narkotikaafdeling har , for bl.a. at inddrage udvekslingen af informationer og viden om indslusningskriminalitet og menneskehandel .
<P>
Den 24. februar 1997 vedtog Rdet p grundlag af EU-traktatens artikel K3 en flles foranstaltning til bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
P grundlag af disse flles foranstaltninger er medlemsstaterne forpligtet til at trffe de tilsvarende foranstaltninger p nationalt plan for at sikre , at menneskehandel anses for en strafbar handling efter national ret .
Desuden indfres der som led i disse foranstaltninger visse former for justitssamarbejde ved undersgelserne og retssagerne i forbindelse med menneskehandel .
<P>
Fra den 24. til 26. april 1997 fandt Den Europiske Unions ministerkonference sted i Haag med det forml at udarbejde et katalog over foranstaltninger i overensstemmelse med FN ' s Generalforsamlings resolution 5 / 66 om bekmpelse af handelen med kvinder .
Foranstaltningerne til dette forml er sammenfattet i sluterklringen fra the High Ministerial Declaration and European Guidelines for Effective Measures to prevent and combat Trafficking in Women for the Purpose of Sexual Exploitation .
<P>
Derudover flger Rdet meget opmrksomt med i FN-udviklingen inden for dette omrde , srlig initiativerne med henblik p indgelsen af verdensomspndende konventioner om handel med brn og indslusningskriminalitet .
Rdet koordinerer medlemslandenes standpunkter , sledes at disse initiativer snart kan afsluttes med succes .
Isr hvad angr handel med kvinder med seksuel udnyttelse for je , s indledte Den Europiske Union i april 1998 sammen med USA - i vrigt som led i den nye transatlantiske agenda - informationskampagner i Polen og Ukraine for at bekmpe denne form for menneskehandel .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Jeg vil egentlig bare takke Rdet for et meget udfrligt svar .
Fru Theorin havde stillet sprgsmlet , fordi hun ville sikre sig , at ogs Rdet , ligesom Parlamentet og Kommissionen , er opmrksomt p sprgsmlet .
<P>
Vi ved alle , hvor svrt dette er .
Det er et stort problem , fordi det er et skjult problem , som er svrt at komme til livs .
Det krver ligeledes et meget kvalificeret politisamarbejde . Jeg er glad for , at Europol har fet udvidet sit mandat p dette omrde .
<P>
Endvidere tror jeg , at det meget vigtigt , at vi er opmrksomme p dette sprgsml i forbindelse med udvidelsen .
Vi har en enestende lejlighed til at f en ordentlig dialog med stlandene i forbindelse med udvidelsesdrftelserne .
I det mindste i mit eget land Sverige forholder det sig nemlig sdan , at det sandsynligvis er stlandenes kvinder , der udnyttes mest .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , netop i forbindelse med denne sag har jeg absolut noget at bidrage med .
Forbundsministeren prsenterede sidste efterr p FN ' s Generalforsamling et udkast til en konvention om indslusningskriminalitet .
I sin tale p den 52 . Generalforsamling stillede forbundsministeren i udsigt , at dette udkast ville blive forelagt FN ' s forbryderkommission p dens nste samling .
Det er sket .
<P>
Efter de overmde positive tilbagemeldinger i forbindelse med dette indslusningsinitiativ blev det aftalt med Italien at prsentere dette initiativ i fllesskab , hvorved de italienske bestrbelser i hjere grad koncentrerer sig om indslusning ad svejen .
FN ' s forbryderkommission besluttede derefter p sin samling i april i r at flge projektet om en international rammekonvention mod organiseret kriminalitet yderligere . Konventionens reguleringsomrde skulle dog ogs begrnses til generel retshjlp og udleveringsbestemmelser .
<P>
Specifik kriminalitet skulle reguleres i protokoller til rammekonventionen .
Det blev aftalt , at der netop ogs skulle formuleres en protokol mod indslusningskriminalitet .
Derudover blev det aftalt , at der ogs skulle udarbejdes protokoller for handel med kvinder og brn samt hndskydevben .
For at formalisere forhandlingerne om denne rammekonvention og protokollerne har FN ' s Generalforsamlings forbryderkommission anbefalet , at der vedtages en resolution , der foreskriver dannelsen af en ad hoc-komit , der skal udarbejde en rammekonvention .
<P>
Denne komit har fet mandat til straks at indlede forhandlinger om en protokol om indslusningskriminalitet p grundlag af dette strigsk-italienske udkast .
P denne ad hoc-komits frste uformelle mde i Buenos Aires den 31. august til 4. september i r fremlagde strig og Italien s et EU-stttet udkast til en protokol om indslusningskriminalitet , der ogs blev hilst velkomment af de ca . 60 tilstedevrende delegationer .
I januar indledes der i Wien formelle forhandlinger om protokollen , som formentlig vil vre afsluttet fr marts .
Konventionen skal vre udarbejdet i r 2000 .
<P>
I forbindelse med handelen med kvinder og brn blev det understreget , at det er srlig vigtigt at flge nje med i processen som led i menneskerettighedskonventionen til udarbejdelse af en supplerende protokol til brneretskonventionen .
Da der dog stadig ikke foreligger noget udkast til en tekst til denne protokol om handel med kvinder og brn , indvilgede USA i at fremlgge en sdan senest inden marts . Det er alts ogs i stbeskeen .
<P>
Protokollen foreskriver ud over specifikke bestemmelser om det politimssige samarbejde og bekmpelsen af indslusning ad svejen isr , at indsluserne enten skal straffes eller udleveres til andre aftaleparter , aut dedere aut iudicare .
I denne forbindelse skal de indslusede personer ikke straffes som medskyldige .
Disse kan kun indstvnes p grund af overtrdelse af indrejsebestemmelserne , ikke strafferetligt .
Det var det , jeg ville tilfje .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Nuala Ahern ( H-0744 / 98 ) :
<P>
Om : De uacceptable risici , som atomkraftvrker udstter borgerne og miljet for
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet under det strigske formandskab at trffe med henblik p at kunne gribe ind i tilflde ssom Mochovce i Slovakiet og Sellafield i Det Forenede Kongerige , hvor atomkraftvrker udstter borgere og milj i nabostaterne for en uacceptabel risiko ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare fru Aherns sprgsml .
<SPEAKER ID=204 NAME="Ferrero-Waldner">
Fru parlamentsmedlem , som jeg fremhvede allerede i mit svar p parlamentsmedlemmets og hr . Rbigs sprgsml under julisessionen , tildeler Rdet beskyttelsen af befolkningen mod truslen fra ioniserende strling samt sprgsmlet om nuklear sikkerhed bde inden for og uden for Den Europiske Union den allerstrste betydning .
Rdet giver sledes overholdelsen af de internationalt anerkendte principper inden for nuklear sikkerhed sin fulde opmrksomhed .
Dette anliggende tages der i vrigt hensyn til isr i forholdet til udlandet og frem for alt i forholdet til de centraleuropiske lande , som nsker at tiltrde Den Europiske Union .
<P>
Principperne , prioriteringsrkkeflgen og mlstningerne i tiltrdelsespartnerskabet med Slovakiet , som Europa-Parlamentet er blevet underrettet om , foreskriver udtrykkeligt , at de internationalt anerkendte principper inden for nuklear sikkerhed skal anvendes ved ibrugtagningen af Mochovce-atomkraftvrket .
<P>
Desuden foreskriver tiltrdelsespartnerskabet , at der skal gennemfres et realistisk program til lukning af Bohunice-vrket .
De pgldende foranstaltninger skal indg som led i en samlet langfristet energipolitisk strategi baseret p effektivitet og diversifikation .
Rdet har regelmssigt beskftiget sig med tilstanden for arbejderne p Mochovce-atomkraftvrket og ikke forsmt nogen lejlighed til at gre den slovakiske side opmrksom p betydningen af den nukleare sikkerhed .
<P>
Efter at Rdet af den strigske regering var blevet underrettet om den forestende ibrugtagning af Mochevce-atomkraftvrket i anledning af mdet den 25. maj , gav rdsformanden i en skrivelse til det slovakiske udenrigsministerium p ny udtryk for sin bekymring og samtidig sin tillid til de slovakiske atomkrafttilsynsmyndigheders kompetence og til det ttte samarbejde mellem de slovakiske myndigheder og det internationale atomenergiagentur . Det skal i vrigt nvnes , at ogs hr .
Van den Broek har foretaget en lignende demarche hos de slovakiske myndigheder .
<P>
Med vedtagelsen af direktiv 96 / 29 / Euratom om fastlggelse af grundlggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer , som er forbundet med ioniserende strling har Rdet i vrigt skrpet strstedelen af de eksisterende EU-bestemmelser p dette omrde , idet det har udformet de pgldende normer med strre bindende virkning .
I den henseende skal det ogs bemrkes , at dette direktiv er gldende i alle medlemslande , hvilket inkluderer atomkraftvrkerne i Sellafield , som parlamentsmedlemmet refererede til i sit sprgsml .
<P>
Desuden skal der henvises til bestemmelserne i Euratom-traktatens kapitel 3 vedrrende sundhedsbeskyttelsen og bestemmelserne i kapitel 7 vedrrende kontrollen af sikkerheden p atomkraftvrker i Den Europiske Union .
<P>
Som jeg sagde allerede i juli , vil Rdet med allerstrste omhu gennemg de forslag , som Kommissionen stiller med henblik p at forbedre sundhedsbeskyttelsen for befolkningen og sikkerheden i forbindelse med atomkraftvrkerne .
Jeg kan forsikre parlamentsmedlemmet om , at disse sprgsml virkelig hrer til Den Europiske Unions og vores formandskabs centrale anliggender .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg m sige , at der bortset fra bekymringstilkendegivelser ikke synes at vre nogen konkrete forslag .
Det er noget i modstrid med , hvad jeg hrte fra en minister , da jeg i juli besgte strig sammen med Gruppen De Grnne i forbindelse med indledningen af formandskabet .
Vi fik forsikringer om , at strig ville skride til handling og vre proaktiv og komme med forslag .
<P>
Har det strigske formandskab s gjort nogen bestrbelser p at komme med forslag i relation til grnseoverskridende kontaminering eller emissioner eller ulykker i forbindelse med strling .
Har det overvejet at fremstte ndringsforslag eller fremsat forslag om at gre dette med Euratom-aftalen og tillade en kritisk gennemgang af et atomkraftvrk i nabolaget foretaget af ligemnd fra en anden medlemsstat ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , jeg vil gerne understrege endnu en gang , at vi ser med stor alvor p den mulige trussel , der kan udg for den europiske befolknings sikkerhed som flge af eventuelle mangler i visse atomkraftvrker bde inden for og uden for Fllesskabets grnser .
<P>
Det strigske formandskab er af den opfattelse , at en fornuftig politik vedrrende beskyttelsen mod atomar strling skal best i at overholde de gldende EU- og internationale bestemmelser fuldt ud og eventuelt endda at forbedre sidstnvnte .
Netop ved anvendelsen af disse principper ptnker formandskabet at give nye impulser til gennemgangen af Kommissionens forslag om Fllesskabets tiltrdelse til konventionen om nuklear sikkerhed og den flles internationale konvention om sikkerhed med hndteringen af bestrlede brndstoffer og radioaktivt affald .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Tillad mig , fru Ferrero-Waldner , at jeg fastholder Deres opmrksomhed omkring dette sprgsml , for hr . Smith har et tillgssprgsml .
Fr jeg giver ham ordet , tillader jeg mig at sige , at jeg har noteret mig , at hr .
Smith og hr .
Falconer har flyttet sig over i hjre side her i salen . Af nysgerrighed har jeg spurgt mig selv , om det har nogen politisk betydning .
Men det er alts kun min egen nysgerrighed , der fr mig til at sprge .
<P>
Hr . Smith har ordet til et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Ja , naturligvis . Jeg har flyttet mig til venstre , og hr .
Falconer er rykket endnu lngere til venstre . Det kan mske give Dem nogen grund til bekymring .
<P>
Jeg vil gerne takke rdsformanden for at have svaret fru Ahern og for hendes velformulerede bekymringer omkring sikkerheden .
<P>
Jeg vil derfor henlede hendes opmrksomhed p en rapport fra British Health and Safety Executive om sikkerheden p Dounreay-kernekraftanlgget , hvori det udtaler , at Health and Safety Executive- teamet fandt mange kroniske sikkerhedsproblemer og i brndstofskredslbsomrdet strakte forholdene sig fra god til meget drlig .
<P>
S vidt jeg har forstet , glder direktivet ogs for Det Forenede Kongerige .
Euratom-traktaten glder ogs for Det Forenede Kongerige .
Hvorfor har det s taget s lang til at finde ud af , hvor alvorligt det str til p Dounreay ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Smith .
Jeg ved ikke , hvilken opfattelse , De har af hjre og venstre side her i salen .
Men jeg m hellere gre Dem opmrksom p , at hvis De bliver ved med at bevge Dem i den retning , som De kalder venstre , vil De ende midt i Folkepartiets gruppe .
Men det er selvflgelig Deres eget valg .
<P>
Under alle omstndigheder beder jeg Dem , fru Ferrero-Waldner , besvare hr . Smiths tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , hvad angr kernekraftvrket Dounreay , s vil jeg gerne bede Dem rette dette sprgsml til Kommissionen , for det er dennes opgave at srge for , at traktaten og netop ogs de bestemmelser , der udstedes i medfr af denne traktat , bliver overholdt .
Kommissionen rder derfor over alle de informationer , der er ndvendige for at give plidelige svar .
Alt i alt og i vrigt vil jeg gerne sige endnu en gang , at Rdet selvflgelig altid vil have opmrksomheden henledt p , at de gldende fllesskabsnormer og internationale principper i den nukleare sektor bliver overholdt ned til mindste detalje netop som led i tiltrdelsesforhandlingerne .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
10 af Sren Wibe , overtaget af hr . Falconer ( H-0749 / 98 ) :
<P>
Om : Forbindelserne med Israel og Palstina
<P>
Omverdenens pres p Israel for at f det til at gennemfre sin del af fredsprocessen er uendelig vigtig .
Hvilke initiativer agter det strigske formandskab at tage for at lgge et flles pres fra EU ' s side p staten Israel for at f den til f.eks. at tilbagelevere landomrder , som er blevet konfiskeret fra palstinenserne , og repatriere palstinensiske flygtninge ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Falconers sprgsml .
<SPEAKER ID=212 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Den Europiske Union er yderst bekymret over den vedvarende stilstand i fredsprocessen i Mellemsten , der udgr en permanent trussel mod stabiliteten i regionen .
Unionen betragter fredsprocessen som den eneste vej til at opn fred og sikkerhed for Israel , palstinenserne og de arabiske nabolande .
Unionen deltager aktivt i bestrbelserne p at fremme fredsprocessen .
Den stter hele sin politiske vgt ind p at opn en lsning .
<P>
Det strigske formandskab gr sig i denne forbindelse alle anstrengelser for at fre en dialog med alle konfliktens parter .
Prsident Arafats besg i Wien den 30. juli skal ses i denne sammenhng . Her kunne det strigske formandskab f aktuelle informationer om den palstinensiske holdning p frste hnd .
Trods vores ambitioner om at styrke Den Europiske Unions politiske rolle i regionen er vi bevidst om , at USA p.t. skal fortstte med at vre den afgrende faktor i bestrbelserne p at indg forlig i fredsprocessen .
<P>
EU vil derfor virkelig sttte USA ' s bestrbelser p at opn forlig kraftigt i enhver henseende og koordinerer sine egne handlinger i overensstemmelse med USA .
USA indledte for nogle mneder siden omfattende bestrbelser p at indg et forlig for at f de israelske tropper til at trkke sig yderligere ud af Vestjordan i overensstemmelse med interimsaftalen og Hebronaftalen fra 1997 .
Den Europiske Union mener , at de amerikanske bestrbelser , som mundede ud i , at de direkte bilaterale forhandlinger mellem israelerne og palstinenserne blev genoptaget , danner et godt grundlag for , at fredsprocessen igen kommer i gang .
<P>
Ved at udnvne en srlig EU-udsending for fredsprocessen i 1996 har Unionen styrket sit engagement og sin tilstedevrelse i regionen betydeligt .
Den srlige udsending Moratinos er til stadighed i kontakt med alle parter .
Han reprsenterer Den Europiske Unions standpunkt og gr ind for specifikke EU-initiativer , f.eks. for at overvinde virkningerne af den israelske blokeringspolitik .
Et andet omrde , hvor EU er aktiv , er styrkelsen af palstinensernes evne til at bekmpe terrorismen .
<P>
EU forbereder desuden bidrag til forhandlingerne om det selvstndige omrdes endelige status .
Et af de punkter , som EU koncentrerer sig srligt meget om her , er flygtningesprgsmlet , der bliver et centralt og vanskeligt emne under statusforhandlingerne .
<P>
Siden starten af 1997 har Den Europiske Union via sine ledere af missionen i Tel Aviv iagttaget de israelske bosttelsesaktiviteter , situationen i Jerusalem og menneskerettighedssituationen i Vestjordan og Gaza-striben .
Unionen har offentliggjort sine informationer herom yderst kortfattet .
Den Europiske Union er - som De ved - langt den vigtigste donor for palstinenserne og vil uden tvivl ogs fortstte med at yde denne hjlp i nste sttteperiode fra 1999 .
<P>
Den konomiske og humanitre sttte til det palstinensiske folk er i sig selv et klart politisk signal til Israel om , at fredsprocessen skal sttes i gang igen .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg takker rdsformanden for hendes svar p sprgsmlet .
Israel er en  af pluralistisk demokrati i den del af verden , og vi vil det tydeligvis vel .
Men vi kan ikke sidde med hnderne i skdet og se det bestte landomrder ulovligt , der tilhrer andre , med FN-resolutioner , der krver , at disse landomrder skal leveres tilbage , hvilket var det centrale punkt i den aftale , De henviste til tidligere .
<P>
M jeg henlede Rdets opmrksomhed p dets bemrkninger om dets rolle i visse sager .
Dette Parlament er tomt , fordi De er Rdet , De er hjrnestenen for demokratisk ansvarlighed , og det er ikke godt nok at overlade det til Kommissionen .
Jeg vil derfor bede Dem om at koordinere et svar sammen med Kommissionen ved at undersge vores handelsaftaler med henblik p at fremskynde denne sag og mske bist med at lse hele dette tarvelige roderi , vi er kommet ud i .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , de israelske troppers fortsatte tilbagetrkning fra Vestjordan , som er indeholdt i interimsaftalen mellem Israel og palstinenserne , skulle have fundet sted for lnge siden .
USA har i flere mneder forsgt at indg et forlig med det forml at opn en israelsk tilbagetrkning fra yderligere 13 % af Vestjordan .
Hvis man opnede enighed herom , ville parterne f mulighed for at genoptage forhandlingerne om den endelige status for palstinensernes selvstndige omrde , som i henhold til den oprindelige tidsplan for fredsprocessen skal vre afsluttet inden 4. marts 1999 .
<P>
Selvom USA ' s forslag ikke opfylder de palstinensiske nsker , har Arafat accepteret dem .
Israelerne forkaster dem under henvisning til sikkerhedsinteresser , men har foreslet en 10 + 3 % -formel , hvor 3 % land rundt om de israelske bosttelser skal vre et naturfredningsomrde , som Israel beholder det sidste ansvar for i sikkerhedsanliggender .
Selvflgelig ved jeg , at Sikkerhedsrdets resolutioner , som De har vret inde p , spiller en stor rolle her .
Vi bestrber os ogs p at synliggre Den Europiske Unions rolle i fredsprocessen yderligere , for grundpillerne for en lsning af konflikten er og bliver - her er jeg enig med Dem - principperne fra Madrid og Oslo , isr  Land for fred  , den fuldstndige gennemfrelse af eksisterende traktatsbestemmelser i den nvnte interimsaftale mellem Israel og palstinenserne og de pgldende beslutninger , som FN ' s Sikkerhedsrd har truffet .
<P>
Vi sttter i hj grad EU ' s fortsatte konomiske hjlp til det palstinensiske folk .
En positiv udvikling i den palstinensiske konomi er en betingelse for politisk stabilitet .
Det , De ogs har vret inde p , nemlig sprgsmlet om en handelsaftale , vedrrer faktisk frst og fremmest Kommissionen .
Jeg vil gerne bede Dem rette dette sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Jens-Peter Bonde ( H-0751 / 98 ) :
<P>
Om : Aktindsigt og pberbelse af tavshedspligten om Rdets drftelser
<P>
I 1996 / 97 er hensynet til tavshedspligten om Rdets drftelse pberbt i 6890 af afslagene om aktindsigt mod 4490 i 1994 / 95 .
Hvad er begrundelsen for , at tavshedspligten tilsyneladende har haft en stigende betydning , mens nsket om benhed i srlig grad er blevet markedsfrt ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Bondes sprgsml .
<SPEAKER ID=216 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , de oplysninger , Rdet har i denne sag , lader ikke til at stemme overens med de oplysninger , parlamentsmedlemmet har .
Af den anden rapport om gennemfrelsen af Rdets afgrelse 93 / 731 / EF om aktindsigt i Rdets dokumenter fremgr det nemlig , at andelen af videregivne dokumenter er steget fra 58 , 7 % i perioden 1994 / 95 til 78 , 3 % i perioden 1996 / 97 , selvom antallet af dokumenter , der er sgt om aktindsigt i , er steget vsentligt .
Det betyder , at Rdet ud af de 3.325 dokumenter , der er taget i betragtning i perioden 1996 / 97 , har gjort 2.605 dokumenter tilgngelige .
I perioden 1994 / 95 blev der kun anmodet om aktindsigt i 378 dokumenter , hvoraf ansgerne s fik adgang til 222 dokumenter .
Denne udvikling afspejler de erfaringer , som Rdet og dets generalsekretariat har hstet i den praktiske gennemfrelse af denne politik , og beviser - som Rdet i vrigt ogs konstaterede i de konklusioner , der blev vedtaget den 29. juni 1998 - virkningen af afgrelse 93 / 731 / EF med henblik p benhed og gennemskuelighed .
<P>
Rdet vil bestrbe sig yderligere p at ge gennemskueligheden af sine aktiviteter .
I den forbindelse gav Rdet i sine konklusioner fra 29. juni i r udtryk for sin vilje til at give en s omfattende adgang som muligt til dokumenter med hensyn til akter , som Rdet udsteder i egenskab af lovgiver , og kun tage artikel 4 , stk . 2 , i afgrelse 93 / 731 / EF i brug i det absolut mest ndvendige omfang .
<SPEAKER ID=217 NAME="Bonde">
Vi har alle lagt mrke til , at der bde i Kommissionen og i Rdet udleveres langt flere dokumenter end tidligere , og det er godt , at Parlamentets kamp for strre benhed har sat sig klare spor .
Det er vi glade for .
Men der er i den sidste rapport en kedelig tendens til , at det argument , som vi absolut ikke kan lide i Parlamentet , nemlig hensynet til forhandlingernes fortrolighed , nu dukker op stadig oftere som begrundelse for at give de - ganske rigtigt - relativt frre afslag , men begrundelsen - forhandlingernes hemmelighed - dukker alts stadig oftere op , og jeg har svrt ved at se , hvilke gode argumenter der taler til fordel for dette hensyn .
Hensynet til borgerne m vel i nsten alle tilflde vre vigtigere end hensynet til gamle forhandlingers fortrolighed .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg har allerede oplistet i detaljer , at der egentlig tages mindre og mindre hensyn til sagernes fortrolighed .
P stats- og regeringschefernes ekstraordinre mde , som finder sted den 24.-25. oktober i Prtschach , strig , vil vi straks behandle sprgsmlet om samarbejde med borgerne , gennemskuelighed og subsidiaritet osv .
Det er helt sikkert endda ogs en mulighed for at krve get gennemskuelighed .
Alt i alt tror jeg dog , at Rdets regnskab - jeg taler her kun for Rdet - viser , at vi nu flger en helt anden praksis end tidligere .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at offentligheden pr . 19. marts 1998 skal have adgang til et dataregister s hurtigt som muligt som supplement til det nuvrende system med elektronisk lagring af dokumenter .
Man vil kunne f adgang til dette flersprogede dataregister via Internet , hvor alle borgere vil f mulighed for at sge p Rdets dokumenter med titel , dato og nummer .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Olivier Dupuis ( H-0752 / 98 ) :
<P>
Om : Georgien
<P>

Selvom Georgien forbereder sig p at blive fuldgyldigt medlem af Europardet , selvom landet str over for en alvorlig indre konflikt i Abkhasien - der i vidt omfang skyldes krfter og interesser , som er landet fremmede - selvom det ensidigt har besluttet at tilpasse sin lovgivning til EU ' s , selvom det befinder sig i et for Unionen strategisk knudepunkt p vejen til Centralasien , og selvom det udgr en privilegeret adgang til de enorme oliereserver i Centralasien , figurerer det ikke p nogen af  listerne  over ansgere til EU-medlemskab .



<P>
Mener Rdet ikke , at det i betragtning af Georgiens strke og tydelige EU-orientering og denne regions enorme konomiske og politiske betydning for EU , ville vre i EU ' s egentlige interesse og politisk set yderst fordelagtigt og presserende at lade de georgiske myndigheder vide , at en ansgning om Georgiens EU-medlemskab ville blive betragtet af EU med den allerstrste opmrksomhed ?
Hvilke initiativer har Rdet allerede truffet i s henseende ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Dupuis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=220 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , ved undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Georgien den 22. april 1996 fremhvede og anerkendte Den Europiske Union de flles vrdier , som bde Unionen og Georgien gr ind for , og som gr ud p , at begge parter nsker at styrke de eksisterende bnd og at udbygge relationerne mellem dem .
<P>
Den Europiske Union har i denne forbindelse desuden anerkendt , at sttten til Georgiens uafhngighed , suvernitet og territoriale integritet vil bidrage til bevarelsen af fred og stabilitet i Europa .
Med partneskabs- og samarbejdsaftalen er der etableret en regelmssig politisk dialog om bilaterale , regionale og internationale anliggender , der har begge parters interesse , og som absolut lever op til Georgiens nske om et tt samarbejde med de europiske institutioner .
<P>
I forventning om , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil blive ratificeret og trde i kraft , indgik Det Europiske Fllesskab i bestrbelserne p at sikre en hurtig udbyggelse af handelsforbindelserne til Georgien den 29. april 1997 en interimsaftale med Georgien , der trdte i kraft den 1. september 1997 .
Interimsaftalen tager sigte p at garantere en rask gennemfrelse af handelsbestemmelserne og de handelsrelaterede forskrifter i partnerskabs- og kooperationsaftalen .
Rdet er af den opfattelse , at man frst og fremmest br udnytte det fulde potentiale af partnerskabs- og samarbejdsaftalen , fr der overvejes nye initiativer eller aftaler mellem Fllesskabet og Georgien .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Jeg takker ministeren for hendes lange svar , men jeg frygter , at der ogs p det omrde bliver gjort meget , men ikke det vsentlige .
<P>
Georgiens position er strategisk . Det har flles grnser med et land , der ikke befinder sig i en srlig god situation , nemlig Rusland .
Georgiens beliggenhed er strategisk for EU , specielt for visse lande , og ministerens land er i vrigt et af dem .
Jeg mener , man kunne gre meget mere , men det er ndvendigt med et politisk signal , et signal , som aldrig er kommet de georgiske myndigheder for re , et signal , som de jugoslaviske myndigheder i vrigt heller ikke fik , og som frte til den velkendte tragedie , selvom man var informeret siden begyndelsen af firserne .
<P>
Parallelt hermed er der problemet med Abkhasien og i Georgien ligeledes med Ossetien ; der er utallige problemer , men ogs utallige muligheder .
Aserbajdsjan er tt p . Det ville vre en mulighed at satse hjt , og i og med man sttter sig til Georgien , ville man kunne skabe en stabil platform i denne region .
<P>
Tror ministeren ikke , at man kan g lidt lngere og endelig begynde at tnke politisk ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , lad mig frst fremhve , at en ansgning om tiltrdelse udtrykker et tredjelands politiske vilje til at blive en del af en omfattende statsstruktur som EU .
For jeblikket er EU dog p ingen mde beskftiget med en ansgning om tiltrdelse fra Georgiens side .
I vrigt bestr Den Europiske Unions sdvanlige praksis , hvad angr forbindelserne til tredjelande - som De ved - i frst og fremmest at udnytte samtlige muligheder ud fra de eksisterende aftaler ssom partnerskabsaftaler , og alt det er stadig langt fra udnyttet .
<P>
Inden enhver anden demarche skal EU frst og fremmest handle inden for de frnvnte rammer , nr det drejer sig om at udvikle de konomiske forbindelser og at udbygge samarbejdet med Georgien .
S vil jeg ogs gerne sige til Dem , at det strigske formandskab meget vel principielt har indledt en ny diskussion , og det skete p det uformelle rdsmde i Salzburg , hvor vi overvejede , hvordan vi kan integrere de stater , for hvilke der p.t. ikke eksisterer nogen perspektiver for en tiltrdelse , i et eget partnerskab , f.eks. et partnerskab for Europa i lighed med NATO-partnerskabet for fred .
Det blev diskuteret i Rdet p uformelt plan , men situationen blev af mange betegnet som endnu ikke moden hertil , og iden blev derfor forkastet .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Alex Smith ( H-0753 / 98 ) :
<P>
Om : Radioaktivt og giftigt affald
<P>
Hvordan planlgger Rdets formandskab at kontrollere , om medlemsstaterne overholder deres forpligtelser til ikke at forurene nabostater med radioaktive stoffer , efter den aftale , der blev indget p ministermdet i Ospar-konventionen om kontrol udledningen af radioaktivt og giftigt affald i havene , afholdt i Sintra i Portugal i juli ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Smiths sprgsml .
<SPEAKER ID=224 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Rdet har siden Ospar-parternes konference i juli ikke modtaget noget forslag herom , og som det mske er parlamentsmedlemmet bekendt , rder formandskabet ikke over de befjelser , der ville gre det muligt at indfre et instrument eller en mekanisme , hvormed det kunne kontrolleres , om aftalen om de indgede forpligtelser inden for miljforurening bliver overholdt .
<P>
Rdet konstaterer , at isr konventionens artikel 21 og 23 indeholder bestemmelser , der gr det muligt at overvge og sikre , at de indgede forpligtelser overholdes .
Det vil sige , at der eksisterer en mulighed for de kontraherende parter , men ikke for Rdet .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand for Rdet , det er en temmelig bedrvelig situation , hvis vi ikke har nogen instrumenter til at sikre en vis overvgning af forpligtelser , der frit indgs ved ministerkonferencer .
Kunne jeg mon bede Rdet om at give os en tilstandsrapport om , hvordan disse forpligtelser er blevet gennemfrt under formandskabet inden det nuvrende formandskabs afslutning ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , den anmodning , som De har fremsat , m jeg desvrre afvise med beklagelse , for det henhrer ikke under Rdets kompetenceomrde at foretage kontrolforanstaltninger p miljomrdet .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand for Rdet , nuklear sikkerhed er et anliggende for os alle .
Hvilke muligheder ser De for et nyt lovgivningsmssigt grundlag for at kunne regulere sikkerhedssprgsml p dette omrde p flleseuropisk plan i fremtiden ?
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , det er et sprgsml , som Rdet hidtil ikke har beskftiget sig med .
Jeg mener , vi br diskutere det endnu en gang i arbejdsgrupperne .
Her er jeg parat til at komme ind p det .
Men vi har jo ikke noget forslag fra Kommissionen , og det er normalt det frste skridt .
Vi skal jo have et forslag fra Kommissionen for overhovedet at kunne diskutere muligheder .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand for Rdet , Slovenien driver et atomkraftvrk i nrheden af den strigske grnse .
Nu bliver vi informeret om , at der opbevares bestrlet affald i et overfladelager . Det er endnu ikke afklaret , hvor det skal opbevares p lngere sigt .
Det er for os ikke afklaret gennemskueligt og med sikkerhed .
Hvorvidt vil , nr der fres tiltrdelsesforhandlinger med Slovenien , den atomare sikkerhed og sprgsmlet om permanent opbevaring ogs vre et emne under tiltrdelsesforhandlingerne med Slovenien ?
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg vil generelt sige , at dette og lignende sprgsml selvflgelig spiller en rolle i tiltrdelsesforhandlingerne , isr sprgsmlet om den nukleare sikkerhed .
Rdet vil altid have opmrksomheden henledt p , at de gldende fllesskabsnormer og isr alle internationale principper i den nukleare sektor overholdes nje som led i tiltrdelsesforhandlingerne .
I vrigt frer det strigske rdsformandskab jo ogs hele tiden bilaterale forhandlinger med Slovenien .
Det er godt nok et emne , som jeg ikke nsker at uddybe her , men som netop vedrrer dette omrde .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 14 .
<P>
Sprgsml nr . 15 af Wayne David ( H-0756 / 98 ) :
<P>
Om : Menneskerettighederne i Irak
<P>
Er Rdet klar over , at den muslimske ndelige leder , Al Sheik Mohammed Al-Ghorawi , og tre af hans hjlpere blev drbt i Najaf ( Irak ) den 18. juni 1998 , muligvis af Saddam Husseins agenter ?
<P>
Hvor stort et pres vil Rdet lgge p det irakiske regime for at f sat en stopper for menneskerettighedskrnkelser af denne art ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Davids sprgsml .
<SPEAKER ID=232 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Rdet er dybt bekymret over de massive og systematiske menneskerettighedskrnkelser i Irak .
I betragtning af , at FN har ivrksat skarpe sanktioner over for Irak , og EU kun er reprsenteret meget svagt p diplomatniveau i Bagdad , har Unionen dog f muligheder for overvgning og indgreb i konkrete tilflde af menneskerettighedskrnkelser i Irak .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Jeg takker rdsformanden for hendes svar .
Jeg er opmuntret over at hre om Rdets bekymring over situationen i Irak og navnlig disse fire gejstliges dd .
Jeg vil gerne understrege situationens alvor .
Slemme som disse fire mord er , er der en strk mistanke om , at Saddam Husseins regering forsger at eliminere alle Shia-muslimernes ledere i det land .
Det er fuldstndigt utleligt .
Jeg vil i de strkeste vendinger opfordre Rdet til at gre alt , hvad det kan for at sikre , at der i det mindste er et minimum af respekt for menneskerettighederne i Irak .
Jeg vil derfor opfordre rdsformanden til straks at sikre , at alle bestrbelser bliver gjort for at lgge et s stort pres som muligt p regimet i Irak for at forbedre situationen .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , lad mig sige flgende til det : Den Europiske Union har i sin resolution p FN ' s Menneskerettighedskommissions 54. samling i marts / april 1998 taget stilling til situationen i Irak og fordmt de udbredte systematiske menneskerettighedskrnkelser og terrorhandlingerne .
Unionen vil ogs gre dette i en beslutning , der fremlgges p FN ' s nste Generalforsamling , og vil igen indtrngende opfordre Irak til at samarbejde med FN ' s menneskerettighedsorganer , isr med talsmanden for Irak , hr . Max van der Stoel , hvis mandat blev forlnget med yderligere et r p FN ' s Menneskerettighedskommissions 54. samling .
<P>
Den Europiske Unions tilstedevrelse p irakisk territorium er desvrre begrnset til et minimum , hvilket gr det umuligt at stte Saddam Hussein-regimet i gabestokken for menneskerettighedskrnkelser og at overvge overholdelsen af menneskerettigheder effektivt .
Formandskabet vil dog ikke undlade at indhente detaljerede oplysninger om det tilflde , som De kommer ind p her , og derefter diskutere sprgsmlet igen i forbindelse med FN ' s Generalforsamling og hr. van der Stoel .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Jos Apolinrio ( H-0758 / 98 ) :
<P>
Om : Den politiske situation p sttimor
<P>
I lyset af den seneste udvikling vedrrende sttimor , navnlig den holdning , som Rdet har indtaget , bedes formandskabet oplyse , hvilke initiativer det agter at ivrkstte i forbindelse med den politiske situation p sttimor .
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Apolinrios sprgsml .
<SPEAKER ID=236 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Den Europiske Union vil med henblik p de mlstninger , der er nvnt i den flles holdning af 25. juni 1996 , fortsat sttte de initiativer , der er taget i FN-regi , i overensstemmelse med de pgldende resolutioner fra FN ' s Generalforsamling og med de principper , der er nedfldet i FNpagten . Derved skal der opns en retfrdig , omfattende og internationalt acceptabel lsning p sttimor-sprgsmlet , med hvilken den sttimorske befolknings rettigheder kan garanteres uindskrnket .
<P>
Den Europiske Union har sendt en trojkamission til sttimor , der opholdt sig dr den 26.-30. juni .
Trojkamissionens rapport blev offentliggjort den 24. juli p grundlag af Rdets afgrelse .
Denne missions vigtigste resultat er for det frste : Iflge trojkamissionens medlemmer kan man kun finde frem til en langfristet lsning p sttimor-sprgsmlet , nr der tages hensyn til den sttimorske befolknings nsker .
<P>
For det andet br der omgende indledes en dialog med inddragelse af reprsentanter for den sttimorske befolkning .
For det tredje krver forhandlingerne fleksibilitet hos alle parter .
For det fjerde br gennemfrelsen af synlige , tillidsskabende foranstaltninger pbegyndes straks .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at der allerede har fundet en all-inclusive intra-timorese dialogue sted tre gange , hvor strig har optrdt som vrt tre gange .
Den nste forhandlingsrunde skal finde sted i oktober i strig igen .
Den 3. og 4. august fandt trepartsforhandlingerne sted i New York mellem FN ' s generalsekretr og Indonesiens og Portugals udenrigsministre .
Resultatet heraf blev modtaget med tilfredshed af Den Europiske Union .
Resultatet omfatter ogs en get integration af indbyggerne i sttimor , nr der skal findes frem til en lsning .
Medlemmerne af trojkamissionen har ogs givet udtryk for samme holdning .
<P>
Jeg anser det for enormt vigtigt , at vi fremmer tillidsskabelsen blandt de forskellige sttimorske grupperinger , og jeg mener , at der fremover skal spilles en endnu vigtigere rolle i forbindelse med bestrbelserne p at finde en tilfredsstillende og for alle parter acceptabel lsning .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , frst vil jeg gerne fremhve det fuldstndige , udtmmende og engagerede perspektiv , hvormed det strigske formandskab har besvaret mit sprgsml , hvilket jeg takker for ; jeg vil desuden gerne fremhve , at netop , fordi strig har vret vrt for dialogmderne mellem indbyggerne p Timor , er vores forventning til dette formandskabs indsats strre . Og vi vil gerne med det samme appellere til , at dette formandskab indfrier den forventning , der skabt omkring en aktiv politik , sledes at sagen sttimor kan komme videre .
<P>
Jeg vil dog gerne yderligere sprge formandskabet om , hvilke initiativer det har tnkt sig at tage p baggrund af , at EuropaParlamentet har insisteret p , at alle politiske fanger skal frigives uden betingelser , heriblandt ikke mindst Xanana Gusmo , og ud fra , at det inden for rammerne af forbindelserne mellem Den Europiske Union og ASEAN-landene er ndvendigt og hensigtsmssigt at styrke et perspektiv , der lgger vgt p menneskerettigheder , respekten for de grundlggende frihedsrettigheder og p sttimors folks ret til at blive hrt vedrrende selvbestemmelse .
<P>
Jeg vil endnu en gang gerne fremhve formandskabets svar og nok en gang udtrykke min tiltro til , at det strigske formandskab , der har stillet sig til rdighed som vrt og som medlemsstat har taget s mange initiativer til fordel for dialogen mellem indbyggerne p Timor , kan give endnu et bidrag til at fremme denne sag .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , mange tak for Deres opmuntrende ord .
Jeg til gerne tilfje noget .
For det frste havde jeg selv en samtale med Ramos Horta den 22. juli - alts lige fr sommerpausen - i Lissabon , hvor han gav udtryk for sin vilje til at sttte selvstndighedsforslaget under forudstning af , at der her kun var tale om en overgangslsning , og at der ville blive afholdt en folkeafstemning om den endelige status efter nogle r .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord i forbindelse med de fanger , der er blevet omtalt her .
Vi flger ogs den sundhedsmssige tilstand for de indsatte i Dili-fngslet med stor bekymring .
Sidste uge var dette ogs genstand for diskussion i arbejsgruppen Asien-Stillehavet .
Reprsentanten for formandskabet i Djakarta er her i stadig kontakt med Rde Kors for at holde sig lbende orienteret om isr de sultestrejkende fangers velbefindende .
Han har ogs tilskyndet de indonesiske myndigheder til at sikre den tilsvarende medicinske forsyning og pleje .
Der findes iflge den strigske ambassade i Djakarta , der fungerer som formandskab , ogs en lge , der besger de sultestrejkende med regelmssige mellemrum , og som kunne bekrfte , at sundhedssituationen er under kontrol .
<P>
Hvad angr Xanana Guzmo , vil jeg gerne nvne , at man under forhandlingerne med Ramos Horta selvflgelig ogs kom ind p sprgsmlet om fangerne og frigivelsen af Xanana Guzmo , men her er det tilsyneladende ndvendigt med yderligere forhandlinger i New York i FN-regi .
Som De ogs ved , er der stadig nogle sttimoresere , der har sgt tilflugt p den strigske ambassade i Djakarta .
Ogs her bestrber vi os p at finde en lsning , der opfylder nskerne hos bde sttimoreserne og begge parter i konflikten .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
rede fru formand for Rdet , jeg har to helt konkrete sprgsml .
Det frste vedrrer forslaget om den demilitarisering af sttimor , der jo hele tiden omtales .
Det andet punkt vedrrer partidannelsen i Indonesien , hvor der her observeres noget nyt for Indonesien , nemlig at der til dels dannes islamiske partier .
Vi ved , at store dele af sttimors befolkning bestr af kristne .
Man frygter , at der vil opst spndinger , og jeg vil gerne sprge , om det ikke er muligt at inddrage de nye indonesiske partier i demokratiprogrammer p partnerskabsbasis .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , hvad angr det frste sprgsml om demilitarisering , kan jeg sige Dem , at de forhandlinger , der har fundet sted i New York i FN-regi , uden tvivl skal bevirke en tilbagetrkning af det indonesiske militr , sledes at man alts kan tage de frste skridt i demilitariseringsprocessen .
Det samme ptnkes ogs for frihedskmperne .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om de politiske partier , kan jeg kun tage stilling , for s vidt jeg ved , at det strigske formandskab bestrber sig p at invitere s mange fremtidige partier som muligt til den interne sttimorske dialog , ogs for at skabe en fremmende effekt , for uden politiske partier vil der vel nppe blive tale om fredelige tilstande i fremtiden .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 17 .
<P>
Sprgsml nr . 18 af Jan Andersson ( H-0765 / 98 ) :
<P>
Om : Struktursttte til strre lande
<P>
Sttte til srlig udsatte omrder i strre byer er et helt nyt element i den europiske strukturpolitik .
Anvendelsen af bestemmelserne for bysttte i Kommissionens forslag til et program for byer i Den Europiske Union bliver derfor til et noget uhensigtsmssigt instrument i lande med en lille befolkning , der bor spredt , idet disse regler er beregnet til regioner og ikke til dele af byer .
Kommissionen br forsge at gre undtagelser fra det fiktive kriterium om 100.000 indbyggere for en rkke omrder med et lavt befolkningstal .
<P>
Kan Rdet oplyse , hvordan det agter at hndtere denne sag , sledes at man kan undg den noget inkonsekvente srbehandling , som forslaget for jeblikket giver anledning til ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Anderssons sprgsml , hvormed sprgetiden er afsluttet .
<SPEAKER ID=242 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , Rdet har ikke modtaget noget forslag fra Kommissionen om et program for byerne i Den Europiske Union .
Som det er parlamentsmedlemmet bekendt , er der som led i EU-initiativet Urban generelt bevilget en vis EU-sttte til byer med mere end 100.000 indbyggere for perioden 1994 til 1999 .
Denne foranstaltning henhrer ud fra sin beskaffenhed helt og holdent under Kommissionens kompetenceomrde .
<P>
I vrigt fremsatte Kommissionen den 18. marts 1998 Rdet et forslag til en rdsforordning med generelle bestemmelser vedrrende strukturfondene , i hvilket der foreskrives struktursttte for problematiske omrder i byerne .
Rdet har endnu ikke afsluttet gennemgangen af dette forslag .
Man har heller ikke fundet et standpunkt vedrrende udvlgelseskriterierne for de problematiske omrder i byerne endnu .
Derfor er Rdet ikke i stand til at besvare parlamentsmedlemmets sprgsml .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg takker Rdet for svaret .
Jeg kan forst , at De ikke har taget stilling , men s kan jeg gre Dem opmrksom p det problem , som Kommissionens forslag indebrer .
<P>
Jeg kan tage et eksempel fra mit eget land Sverige , men problemet findes sikkert ogs i strig og i en rkke andre lande , idet kun 2 % af befolkningen kan f del i dette tilskud , i mit land svarer det til 185.000 mennesker .
Vi har ingen omrder , der bestr af 100.000 mennesker , men mske 30.0-50.000 mennesker , hvilket imidlertid fiktivt regnes som 100.000. I Sverige vil det betyde , at kun et omrde vil f sttte , og at kun en lille del af sttten kan udnyttes .
Jeg hber derfor , at De vil vre opmrksom p dette problem i det fortsatte arbejde .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg kan kun sige flgende : I to artikler gives der mulighed for undtagelser i forbindelse med strrelsen af mlomrdet .
I artikel 9 str der , at der i undtagelsestilflde ogs kan tages hensyn til bymssige omrder i mindre byer , alts byer med mindre end 100.000 indbyggere .
Artikel 10 i den nvnte meddelelse fra Europa-Kommissionen prciserer denne bestemmelse og anfrer , at der i korrekt begrundede tilflde ogs stttes aktioner i sm og mellemstore byer , der lider under en generel konomisk tilbagegang .
Her er der alts mulighed for , at ogs mindre byer fr en chance som led i Urban-programmet .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Ferrero-Waldner .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er get , bliver sprgsml 19-43 besvaret skriftligt .
<P>
Tillad mig , at jeg endnu en gang takker formanden for Rdet for hendes deltagelse her i Parlamentet og for den hje kvalitet af hendes svar .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Associerede virksomheder ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandlingen om betnkning ( A4-0209 / 98 ) af Secchi for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om en flles ordning for beskatning af renter og royalties , der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , hr. kommissr , allerkreste kollega , jeg har opmrksomt studeret min kollega Secchis betnkning , de forskellige udtalelser og Rdets direktiv om en flles ordning for beskatning af renter og royalties , der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater .
<P>
Den frste bemrkning , som jeg gerne vil fremstte her , er , at jeg synes , at denne diskussion skulle have vret taget sammen med diskussionen om et andet direktivforslag , som allerede er kendt , og som handler om opsparing generelt , men som endnu ikke er blevet forelagt Europa-Parlamentet .
Det forekommer mig derfor , at der gr sig en vis utilstrkkelighed gldende i koordinationen og diskussionen af s vigtige emner som mlene med en harmonisering p indkomstskatteomrdet .
<P>
Jeg m i vrigt apropos dette sige , at den vej , som man hidtil har fulgt mod harmoniseringen , kunne og burde mske - hvem ved - have vret at udarbejde en multilateral aftale , p grundlag af hvilken de forskellige lande bilateralt kunne regulere deres interesser p investerings- , finansierings- og beskatningsomrdet .
Men det drejede sig jo om den her vedtagne fremgangsmde , og det er om den , jeg ogs skal sige nogle ord .
<P>
Jeg kan konstatere , at der i dette direktiv gr sig nogle begrebslige uoverensstemmelser gldende , hvad angr visse definitioner , sledes f.eks. med hensyn til den skattepligtige virksomheds beliggenhed .
Som vi alle ved , er det beliggenheden af hovedsdet eller af den faktiske ledelse , der traditionelt har vret benyttet i international skatteret .
Her har man valgt et andet kriterium .
Det glder ogs rentebegrebet og begrebet fast driftssted , som jeg tror i sig selv vil medfre nogle vanskeligheder , isr mellem de medlemsstater , der har aftaler om at undg dobbeltbeskatning p indkomstskatteomrdet .
Disse forhold mener jeg har behov for at blive analyseret nrmere .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , det sprgsml , vi skal drfte her , er helt bestemt vanskeligt . P halvandet minut kan man egentlig kun komme ind p t aspekt .
Jeg mener , at drftelsen af nedsttelsen af mervrdiafgiften for arbejdsintensivt arbejde er det punkt , der rkker videst .
Her rejser sig naturligvis det meget vanskelige sprgsml om afgrnsning .
Inddrager vi her brede omrder , vil det virkelig medfre en debat , der aldrig fr ende .
Man vil blive ndt til at opstille helt klare sociale og kologiske kriterier og frst og fremmest et beskftigelseskriterium , og man vil blive ndt til at forhandle om en begrnset liste .
P dt grundlag kan man s komme videre i denne retning .
Der er vilje til at tage dette sprgsml op . Der er tillige gjort ret positive erfaringer i medlemsstaterne som helhed .
Skulle det lykkes Kommissionen at g videre ad denne vej , s ville der inden for denne ellers meget tekniske sektor virkelig kunne opns et positivt resultat , som er politisk relevant .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , vi er ved at spnde ben for aftalen om kontrol af de forskellige beskatningsformer , som er s uheldige for konomien i det fremtidige indre marked .
Velkommen til dette frste direktiv , som er et frste ndvendigt skridt , og hvortil jeg blot vil tillade mig at komme med en kommentar til timingen af udviklingen .
<P>
Jeg finder , at vi br give denne betnkning af min kollega Secchi , som man skal takke for hans indsats p dette omrde , et vist skub , nogle bestemte datoer , nogle bestemte forpligtelser .
Helt konkret gr sprgsmlene om beskatning krav p at skride langsomt og sikkert fremad - i Spanien siger vi  langsom  og  sikker  - men det ville vre godt , hvis man begyndte at mene , at en frist p tre r til revision af dette direktiv ikke br give anledning til en ubekendt om , hvorvidt det , vi skal vedtage , ogs kan finde anvendelse p de vrige virksomheder .
<P>
Jeg synes , at man burde begynde at mene , at en frist p 3 r er tilstrkkelig , og man burde allerede nu begynde at melde ud , at denne foranstaltning , som nu faststtes for de associerede virksomheder , uden tvivl vil ende med at omfatte alle virksomheder .
P denne mde ville vi undg visse overflyttelser af associerede virksomheder , vi ville give processen en retssikkerhed , som jeg finder , er det , den behver allermest .
Denne harmoniseringsubekendte har brug for den strst mulige politiske sttte - og det giver dette Parlament den - og den har ogs brug for den strst mulige retssikkerhed .
<P>
Tillykke hr. kommissr , tillykke caro kollega Monti .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hr .
Secchi har igen en gang lavet et fremragende stykke arbejde i form af en betnkning om beskatning .
Jeg vil gerne komme med et par principielle bemrkninger .
Set ud fra mit synspunkt sker fremskridtene inden for harmonisering af beskatningen i Europa i sneglefart .
Men af hensyn til det indre marked og Den konomiske og Monetre Union er der hrdt brug for ndringer , for det er ogs bestemmelser om beskatning , der fordrejer konkurrencen p det indre marked , og ikke kun direkte sttte , som det hele tiden overfladisk hvdes .
<P>
De foreliggende beskatningsforslag fra Kommissionen bidrager sikkert til , at dobbeltbeskatningsforhold i Den Europiske Union afskaffes , ved at der opstilles flles bestemmelser vedrrende renter og royalties for associerede virksomheder og betalingen deraf kun beskattes i modtagerstaten . I sidste instans har opkrvningen af kildeskat p betaling af renter og royalties hyppigt medfrt , at virksomhedsejere er blevet beskattet dobbelt .
Der var ikke altid nogen garanti for , at skatten blev tilskrevet i modtagerstaten .
Det er beklageligt , at direktivet i frste omgang kun vedrrer associerede virksomheder . Dets anvendelsesomrde br s hurtigt som muligt udvides til at omfatte alle virksomheder .
<P>
Det ville for vrigt vre en fordel , om Kommissionens pakke af foranstaltninger blev gennemfrt i fuldt omfang endnu i denne valgperiode , og om ogs andre bestemmelser blev vedtaget , som skal bidrage til at forhindre egentlig dobbeltbeskatning , reducere administrationsudgifterne , snke omkostningerne i forbindelse med grnseoverskridende finanstransaktioner og fjerne hindringerne for fleksible finansieringslsninger .
Derfor skal der europiske forslag p bordet , og de skal gennemfres .
<P>
Direktivet om en flles ordning for beskatning af renter og royalties mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater har det rigtige udgangspunkt for harmonisering og definitioner med henblik p s vidt muligt at n frem til neutralitet .
Hvad det angr , fjernes forvridninger p det indre marked , forhindres det , at de enkelte stater mister skatteindtgter , og strukturer med en positiv indflydelse p beskftigelsen fremmes , ved at der trffes foranstaltninger , som forhindrer egentlig dobbeltbeskatning , s administrationsudgifterne reduceres og f.eks. omkostningerne i forbindelse med grnseoverskridende finanstransaktioner snkes og hindringerne for fleksible finansieringslsninger fjernes .
<P>
Der kan dog fremsttes kritiske bemrkninger til endnu en rkke punkter , f.eks. begrnsningen af udsttelsen af anvendelsen af direktivet i tilflde af entydigt skattesvig eller sikringen af gennemfrelsen af den samlede pakke af foranstaltninger til bekmpelse af skattemssig konkurrence .
Endvidere ville en ensartet anvendelse af begreberne i den europiske skatteret i allerhjeste grad vre p sin plads , og der er behov for at f beskatningen knyttet til selskabernes faste driftssteder .
Der kunne anfres yderligere eksempler .
<P>
Dette direktiv er ganske vist yderligere et vigtigt skridt p en ret s besvrlig vej hen imod skatteharmonisering .
Det drejer sig ikke primrt om at f skatterne harmoniseret for enhver pris , fordi der i Europa forefindes forskellige beskatningssystemer og vilkr , men det drejer sig om statslige reguleringer , som skal fre til fair konkurrence .
En frste koordinering er den rette vej .
Fra Parlamentets og Kommissionens side er der brug for et get politisk pres - netop p Rdet - for at fremme disse sager .
<SPEAKER ID=251 NAME="Monti">
Frst vil jeg gerne takke hr .
Secchi , bde for denne specifikke og glimrende betnkning om forslaget om betalingen af renter og royalties , og mere generelt for den orienterings- og stttefunktion , som hr . Secchi har ptaget sig inden for dette Parlament med hensyn til skattesprgsmlene .
Foruden hr .
Secchi vil jeg gerne takke Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder samt hele Parlamentet for den sttte , De giver Kommissionens initiativer ; en sttte , der ogs konkret giver sig udslag i den hurtighed , som Parlamentet har reageret med .
<P>
Som De ved , er dette forslag en af de tre foranstaltninger i den pakke , der blev godkendt af KOFIN-Rdet i december sidste r , og jeg vil derfor gerne sige et par ord om , hvor langt vi er net med de to andre foranstaltninger .
Jeg mener ligesom Dem , at dette fllesskabsretslige instrument for betalingen af renter og royalties er vigtigt , for som det ser ud nu , har hverken de unilaterale foranstaltninger , som medlemsstaterne har indfrt , eller de bilaterale aftaler mod dobbeltbeskatning gjort det muligt fuldstndigt at fjerne det problem med dobbeltbeskatning , som rammer disse betalinger .
Jeg er meget glad for den sttte , som de rede parlamentsmedlemmer har givet dette forslag .
<P>
Jeg har opmrksomt noteret mig de ndringsforslag , som hr . Secchi har fremsat , og navnlig ndringsforslag 1 og 2 , der tager sigte p at understrege direktivets betydning for de sm og mellemstore virksomheder samt det hensigtsmssige i , at direktivets anvendelsesomrde i fremtiden bliver udvidet til at omfatte de ikke-associerede virksomheder .
Kommissionen er enig i tankegangen i disse to ndringsforslag , hr . Secchi , og vi vil bestrbe os p at lade denne tankegang komme til udtryk i den formulering , som skal vedtages af Rdet .
<P>
De andre ndringsforslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , nemlig ndringsforslag 3-6 , understreger , at den indfaldsvinkel , der gr ud p at sammenstte en pakke af foranstaltninger , ikke m ses som en mde , hvorp man kan delgge pakkens forskellige bestanddele .
Disse ndringsforslag tager ligeledes sigte p at begrnse medlemsstaternes selvstndige ret til at bengte fordelen ved dette direktiv og p at sikre , at dette forslag er i overensstemmelse med adfrdskodeksen og de andre dele af skattepakken .
ndringsforslag 3-6 er udtryk for en tankegang , som Kommissionen bifalder .
<P>
Kommissionen mener dog ikke , at det p nuvrende tidspunkt er hensigtsmssigt at godkende den aktuelle version af disse ndringsforslag .
Efter en grundig overvejelse er direktivforslaget nemlig blevet fremlagt i sin nuvrende form med det forml at skabe en ligevgt mellem de forskellige medlemsstaters interesser . Der var nogle , som gerne ville have , at direktivet gjaldt for alle slags virksomheder ; der var nogle , som ville g glip af et betydeligt belb i skatteindtgter som flge af afskaffelsen af kildebeskatningen ; andre nskede , at direktivet skulle vre tt knyttet til de andre dele af pakken , og andre igen ville have , at direktivet blev holdt adskilt fra denne pakke .
De vil sledes forst , at det p et omrde , hvor det stadig er enstemmighedsreglen , der glder , ikke er nemt at finde den rigtige lsning .
Under alle omstndigheder har vi opmrksomt noteret os ndringsforslagene , og de vil alle blive taget i betragtning under forhandlingerne i Rdet , lige s snart de forskellige medlemsstaters holdninger er blevet mere klare .
Det samme glder for ndringsforslag 7-9 , der er indgivet af fru SoltwedelSchfer , fru Hautala og hr . Wolf .
Med hensyn til ndringsforslag 10 , s mener jeg ligesom ordfreren , hr . Secchi , at det ikke er nogen god id at udskyde direktivets ikrafttrdelse .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang rette en varm tak til de rede parlamentsmedlemmer for den hjlp , de har givet os , og jeg vil slutte af med at sige et par ord om den seneste udvikling med hensyn til de andre to foranstaltninger i skattepakken .
Vi er nemlig alle overbevist om , at det er hensigtsmssigt at bevare en snver logisk og politisk forbindelse mellem disse foranstaltninger .
<P>
Hvad adfrdskodeksen angr , s har alle medlemsstaterne bekrftet , at de vil gre en indsats i forbindelse med principperne i den kodeks , der blev udarbejdet i december sidste r , og de er blevet enige om et program og en arbejdskalender , der gr det muligt fremlgge den frste beretning p KOFIN-Rdets mde til december .
Med henblik p at kunne foretage den frste vurdering af foranstaltningerne i forbindelse med tjenesteydelser inden for koncerner , finansielle tjenesteydelser og offshorevirksomheder har man inden for adfrdskodeksgruppen - hvor ministeren Primarolo som bekendt er formand - oprettet to undergrupper , hvoraf den ene ogs har ministeren Primarolo som formand , mens formanden for den anden undergruppe er hr .
Noltz . Hovedgruppen og disse undergrupper vil holde forskellige mder her til efterret .
<P>
Med hensyn til forslaget om at sikre en effektiv minimumsbeskatning af indtgterne fra opsparing , s kan jeg fortlle Dem , at det i jeblikket behandles af Europa-Parlamentet .
Der er blevet udpeget en ordfrer , og jeg er sikker p , at Parlamentet vil give sin mening til kende i lbet af et par mneder .
Mere generelt kan jeg sige , at Kommissionen vil skulle gre rede for de fremskridt , der er sket med hensyn til pakkens forskellige dele , p KOFIN-Rdets mde den 1. december 1998 .
<P>
Der er sledes tale om en opgave , som ikke er let at lse , men hvis ml er ambitist .
Vi er alle klar over , at vi skal flge forlbet med den strst mulige opmrksomhed .
Det vil ikke skorte p muligheder for at gre rede for dette her i Parlamentet , men jeg vil alligevel benytte mig af lejligheden til endnu en gang at takke Parlamentet for den store sttte , det giver os ved lsningen af denne vanskelige opgave , som vi alle har interesse i .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Velkomstord
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Kre kolleger , hr. kommissr , i den officielle loge ser De en masse unge italienere , som har vundet en konkurrence , der er udskrevet af det italienske Movimento per la vita i anledning af 50-ret for verdenserklringen om menneskerettighederne .
Jeg vil gerne byde disse unge velkommen til Europa-Parlamentet .
<P>
<CHAPTER ID=12>
Flles momssystem - Punktafgiftspligtige varer
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0084 / 98 af Langen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF om det flles mervrdiafgiftssystem ( Momsudvalget ) ; -A4-0064 / 98 af Miller for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 12 / EF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer , om oplgning og omstning heraf samt om kontrol hermed .
<SPEAKER ID=255 NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , professor Monti sagde for et jeblik siden , at skattepolitik i Europa er en yderst vanskelig sag .
Ogs det , vi behandler her i dag , nemlig sprgsmlet om en ndring af momsdirektivet , hrer hjemme i denne kategori .
Allerede i marts havde vi det emne p dagsordenen , og vi udsatte dengang betnkningen , fordi der ikke var enighed i Rdet .
I forstelse med Kommissionen , med professor Monti , vedtog vi dengang at give forhandlingerne yderligere spillerum med henblik p at finde frem til et flertal - eventuelt med et nyt - det vil sige det nuvrende strigske rdsformandskabs flertal - for et modicficeret forslag .
I marts kunne dette flertal ikke opns .
Professor Monti har nu udarbejdet et kompromisforslag , som skal behandles p samlingen i KOFIN-Rdet den 12. oktober .
Det er ikke hele forslaget fra marts , det er et modificeret forslag , som vil lade i de mindste de strste problemer i den grnseoverskridende behandling af momssprgsml falde ind under et kommissionsudvalgs kompetence .
<P>
Parlamentet er glad for , at der er sket fremskridt , hr. professor Monti !
Jeg vil gerne p alle kollegers vegne udtrykkelig sige Dem tak , for De er blandt de kommissrer , som samarbejder forbilledligt med Parlamentet .
Vi informeres lbende af Dem om Kommissionens nyeste initiativer . Vi inddrages .
Selvom vi desvrre kun har ret til at blive hrt og enstemmighed i Rdet er en forudstning for en flles ordning for beskatning , vil jeg gerne her understrege denne tak som en kompliment fra Parlamentet for forbilledlig adfrd .
Nr vi er ndt til at kritisere , gr vi det ogs . I dette tilflde kan vi kun rose !
<P>
I dette sprgsml har medlemsstaterne forholdt sig meget egoistisk . Derfor er vi indtil nu ikke net til enighed .
Men jeg tror ikke , at denne henholdende strategi fra medlemsstaternes side i forbindelse med harmoniseringen af mervrdiafgifterne og andre forbrugsafgifter - Miller-betnkningen gr jo i nogenlunde samme retning - fortsat vil kunne opretholdes , nr vi fr en flles europisk valuta .
Den er vedtaget .
Den trder i kraft den 1. januar 1999 og bliver senest den 1.7.2002 den eneste valuta , det eneste betalingsmiddel i deltagerstaterne .
Hvis vi ikke inden da har fet lst sprgsmlet om fortolkningen , skal vi ikke undre os over , at svig med mervrdiafgifter og forbrugsafgifter i Europa antager dette uhyre omfang .
<P>
Iflge Den Europiske Revisionsrets seneste skn ligger omfanget af svig p linje med EU-budgettets volumen .
Revisionsrettens formand anslog under en hring i Underudvalget om Valutasprgsml for fire mneder siden belbet til DM 150 milliarder , hvilket er den sum , som EU-budgettet er p .
Lykkes det os ikke at lse disse sprgsml , har vi ret beset forskertset retten til at blive taget alvorligt , nr det drejer sig om bekmpelsen af svig .
<P>
Professor Monti har forelagt sit forslag sledes , at det eksisterende Momsudvalg , som hidtil kun har skullet hres og som hidtil kun har kunnet stille forslag og virke rdgivende , for fremtiden skal have kompetence til at faststte bestemmelser i fortolkningssprgsml .
<P>
Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har i bred enighed stttet dette forslag .
Jeg mener , at ogs den kendsgerning , at det er en del af Kommissionens samlede program , viser , at vi tnker i den rigtige retning .
<P>
Hidtil har der kun kunnet gives henstillinger om uforpligtende retningslinjer . For fremtiden skal Momsudvalget i det mindste med hensyn til gennemfrelsesbestemmelserne have gede befjelser med henblik p at hindre dobbeltbeskatning og i modsat fald hindre manglende pligning , det vil sige udelukke muligheder , som eventuelt indebrer en helt legal skatteunddragelse .
<P>
Jeg m indrmme , at der her hersker meget stor uvilje i medlemsstaterne .
Forbundsrepublikken Tyskland har under henvisning til artikel 99 i EF-traktaten og artikel 23 , stk . 2 til 5 , i den tyske grundlov sagt , at enstemmighedsprincippet kunne blive udhulet , og at det tyske forbundsrds medbestemmelsesret ikke mere kunne opretholdes .
Det anser jeg for en overfladisk argumentation , da alle principielle afgrelser ogs for fremtiden skal trffes med enstemmighed i KOFIN-Rdet .
<P>
Hr. professor , vi har stillet to ndringsforslag .
Vi vil gerne have , at Kommissionen en gang om ret aflgger beretning om Momsudvalgets arbejde , nr det har fet gede befjelser .
Derudover vil vi gerne have , at forvaltnings- og retsforskrifterne gennemfres pr . 1. januar 1999 , nemlig nr den flles europiske valuta trder i kraft .
<SPEAKER ID=256 NAME="Miller">
Hr. formand , jeg er enig i meget af det , min kollega , hr . Langen , har sagt her i aften , og han har dkket meget af det , jeg selv ville vre kommet ind p .
Som medlemmerne vil huske , var vi ndt til at tage dette punkt af dagsordenen i marts for at give Kommissionen og Rdet mere rderum .
Jeg har forstet , at der , som hr . Langen ppegede , gr en kompromisholdning til KOFIN-rdet i oktober .
Det er mske ikke  the Full Monty  , som vi ville have bedt om i Det Forenede Kongerige , men det er da i det mindste altid noget .
<P>
Hvad angr den betnkning om punktafgifter , der ligger foran os , s er et af de problemer , som en betnkning som denne fremhver , at en stor del af beslutningstagningen inden for EU er omgrdet af hemmelighedskrmmeri , og det er jeg sikker p , at mange af borgerne er meget bekymrede over .
<P>
Lige nu er der omkring 43 komitologiudvalg , der beskftiger sig med indirekte skatter .
Det er efter min mening 43 for mange .
Vi m acceptere , at de er der , men det , vi m gre , er at gre dem mere bne og gennemsigtige .
Derfor har jeg og Udvalget om konomi , Valuatasprgsml og Industripolitik fremsat en rkke ndringsforslag .
<P>
Jeg vil begynde med at gennemg ndringsforslagene .
Det frste fandt jeg var noget ironisk .
Det korrigerer en udtalelse i direktivet .
Direktivet udtaler , at det br erindres , at mllinjen for fllesskabsharmoniseringen af punktafgifterne frst blev overskredet nogle f mneder inden det indre markeds ikrafttrdelse .
Jeg ved ikke , hvem der skrev dette , eller om denne person rent faktisk havde prvet nogle af punktafgiftsprodukterne , inden han skrev det .
Men hvis man besger steder som Dover eller Malm og ser de varer , der er blevet bragt ind fra andre omrder , erkender man , at der ikke er nogen harmonisering inden for punktafgiftsomrdet .
At skrive , at mllinjen er overskredet , er en fuldstndig falsk pstand .
Det er klart , at vi m rette dette .
Jeg var flink mod ham . I stedet for  mllinjen  sagde jeg blot , at vi havde overskredet startlinjen , for jeg erkender , at kommissr Monti er p vej henimod en harmonisering af de indirekte skatter , og jeg nsker ham al mulig held med dette .
<P>
Det andet ndringsforslag , jeg har fremsat , vedrrer Plumb-Delors-aftalen , der , hvis jeg husker ret , blev indget for 6-7 r siden .
Det var en indledende aftale i en brevudveksling mellem den davrende kommissionsformand , Jaques Delors , og formanden for Europa-Parlamentet , Lord Plumb .
Den skulle have vret gennemfrt med henblik p at fremhve og bne op for hele sprgsmlet omkring disse komitologiudvalg .
Den er aldrig blevet fuldt gennemfrt .
Vi beder Kommissionen om at g tilbage og se p det .
Vi beder ikke om magt over udvalgene . Vi nsker blot at kaste et blik p det arbejde , de gr .
<P>
Det tredje ndringsforslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vedrrer det edb-baserede kontrolsystem .
Vi beder om at f det indfrt , nr det edb-baserede kontrolsystem vedrrende ordningen for fllesskabsforsendelse bliver etableret .
Atter et teknisk ndringsforslag , som jeg ville have synes var meget acceptabelt bde for Kommissionen og erhvervslivet .
<P>
Vi vil ogs vre rede til at acceptere det fjerde ndringsforslag , der er fremsat af hr. des Places .
Det siger ikke meget , men rent faktisk siger det , at administrationsproceduren br forbedres , og ingen kan vel vre uenig i det .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med den pstand , at disse komitologiudvalg opererer omgrdet af hemmelighedskrmmeri .
Vi gr ingenting for at afhjlpe dette .
Vi beder Kommissionen om at f flere oplysninger , sledes at offentligheden i EU kan se , hvad den gr .
Mske vil dette sprede nogen af den mistillid , der omgiver os i dag .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , med Kommissionens forslag om at ndre Momsudvalgets status fra rdgivende udvalg til forskriftsudvalg og med de to ndringsforslag i Langen-betnkningen gr vi fremskridt .
Den nuvrende momsordning har i betydelig grad bidraget til udviklingen af det indre marked , men foruden grunddirektiverne har ogs medlemsstaternes administrative procedurer og deres forskellige fortolkninger indflydelse p det indre markeds funktion og p den retssikkerhed , som vi skal garantere .
<P>
S lnge der ikke er nogen ensartet fortolkning , s lnge der ikke er nogen ens anvendelse af momsreglerne , er momssystemets neutralitet ikke virkeligt garanteret , og s har vi et problem .
Den forskellige anvendelse af lovgivningen i praksis har uden tvivl at gre med mangelfulde gennemfrelsesbefjelser i Kommissionen .
Forslaget om at give Kommissionen de ndvendige gennemfrelsesbefjelser og om at gre Momsudvalget til et forskriftsudvalg , vil give Kommissionen og udvalget strre handlekraft , og resultatet m vre , at gennemfrelsen af momsreglerne i alle medlemsstater tilpasses hinanden .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik var klogt nok til at g med til det , men naturligvis vil vi dog forsikre os om , at vi som Parlament fortsat kan udfre vores politiske kontrolopgave med hensyn til den udvende magt ordentligt . ndringsforslaget med henblik p en rlig rapport fra Momsudvalget fortjener derfor alle gruppers sttte .
Fra os vil det i hvert fald f denne .
Tak , hr. formand , og en kompliment til ordfreren .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst udtrykke min sttte til det indlg , som jeg netop har hrt fru Thyssen komme med , og som fremhver to vigtige forhold .
Det ene er , at vi desvrre i revis har levet med en midlertidig ramme for anvendelsen af mervrdiafgiften , ikke fordi der har manglet en god indsats og gode bestrbelser fra den kommissr , som er ansvarlig for sprgsmlet , hr . Monti , men fordi der , som De ved , behves enstemmighed blandt medlemsstaterne for at opn et endeligt mervrdiafgiftssystem , og dette er desvrre ikke muligt .
<P>
Det er derfor , at vi med tilfredshed modtager og accepterer de ndringsforslag til de direktiver , som vi her til aften behandler i denne samling af betnkninger om beskatning , og vi sttter derfor de hovedlinjer , som Kommissionen foreslr , og ikke mindst de forhold , som vedrrer et fremskridt , selvom det efter vores opfattelse og formentligt ogs efter selve kommissr Montis opfattelse gr for langsomt , men det er ndvendigt at gre dette for at n frem til et system , som vi ville nske mtte blive det endelige .

<P>
Af de forslag , som man fremkommer med i disse direktiver , er der t , som jeg isr gerne vil ppege , for det forekommer mig at vre srligt betydningsfuldt for den virksomhedssektor , som er den vigtigste for den konomiske udvikling og beskftigelsen i Den Europiske Union : de sm og mellemstore virksomheder .
Vi forstr , at forslaget fra Kommissionen og , som fru Thyssen har ppeget , funktionen af dette forskriftsudvalg og den mulighed for intervention , som man ville give selve Kommissionen , helt klart ville forbedre dets anvendelse , forenkle systemet , give mere sikkerhed til virksomhederne som helhed , og , ikke mindst , betyde en strre garanti for de sm og mellemstore virksomheder , som udgr grundlaget for den europiske konomi .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne bifalde kommentarerne fra kommissren og navnlig fra de to ordfrere .
Det , de kommer ind p , er meget vigtigt .
<P>
Det sjette momsdirektiv , der oprindelig var udformet med henblik p at muliggre ophvelsen af skattegrnserne og etableringen af et flles skattesystem , er et meget vigtigt politisk budskab - isr nu , hvor vi taler om et marked med 340 millioner mennesker .
Det er vsentligt , at vi forenkler og ndrer momsopkrvningssystemet for at garantere denne succes .
Men som disse talere har nvnt , er der gjort meget f fremskridt med dette . Dette skyldes til dels kravet om enstemmighed i artikel 99 , men ogs en manglende indsats fra Kommissionens og andre institutioners side , nr det glder om at realisere de sande idealer bag det indre marked .
<P>
Medlemmer har nvnt sprgsmlet om komitologi .
I gr aftes havde vi en drftelse her i Parlamentet med kommissr Oreja om komitologi og Kommissionens forslag .
Jeg fremhvede over for ham i gr aftes , da vi drftede hr . Millers betnkning her i aften , at nr sprgsmlet om ophvelse af det skatte- og afgiftsfri salg blev rejst , ville der blive rejst et punktafgiftssprgsml , nemlig hvor punktafgiften skulle betales p salg m.v .
<P>
I stedet for at fremstte et forslag for Parlamentet og drfte med Parlamentet , hvordan man vil kunne klare dette problem , overlod Kommissionen det til den halvofficielle gruppe af ikke-folkevalgte , ikke-reprsentative embedsmnd fra medlemsstaternes administrationer at trffe beslutningen i al hemmelighed og ikke henvise den tilbage til Parlamentet .
Det , vi er ude efter , er mere hring og mere samspil .
Nr euroen bliver en realitet , vil der vre lejlighed til at forenkle de bureaukratiske procedurer .
<P>
Endelig har vi , som min liberale kollega sagde , behov for et differentieret momssystem for at muliggre jobskabelse og vkst i beskftigelsen , isr for de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg vil gerne frst sige undskyld . Jeg har netop trukket den forkerte skuffe ud inde i mit hoved .
Jeg vil gerne fremstte en supplerende bemrkning til Secchi-betnkningen .
Det er ganske vist noget usdvanligt , men praktisk .
Vi nsker ikke - derfor har vi stillet ndringsforslag - at de ndvendige prciseringer , som hr . Secchi foreslr , frer til , at der bnes nye muligheder for skatteflugt og for at undg at betale skat .
Vi s gerne , at bde medlemsstaterne og de flles bestemmelser her srger for , at det ikke sker .
<P>
Angende sprgsmlet om momsordningen : Jeg har jo allerede sagt en del derom .
Grundtanken er jo den , at den flles valuta - og her er jeg undtagelsesvis virkelig helt enig med hr .
Langen - i virkeligheden frst nu rigtigt gr medlemsstaternes egoisme til et  fangedilemma  , som man kun kan komme ud af ved hjlp af flles forpligtende bestemmelser , om overhovedet .
Derfor hilser ogs vi Grnne den befjelse til at trffe bestemmelser velkommen , som er fastsat for Momsudvalgets vekommende . I lighed med hr .
Langen er vi af den mening , at beretningen til Parlamentet , som srger for gennemskuelighed og tillige muliggr en slags dialog derom , er en slags forudstning , og at det er ndvendigt , at bestemmelserne gennemfres pr .
1.1.1999 for at gre det hele effektivt .
<P>
Det , hr . Miller sagde , anser ogs vi for fornuftigt .
Man er ndt til endnu en gang at se p komitologien fra kilden i Plumbaftalen og srge for , at man her virkelig skaber en logisk sammenhngende ordning , som sikrer gennemskuelighed og effektivtet .
Men det er en anden sag .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , vi drfter nu forslagene til Rdets direktiver om ndringerne af Fllesskabets skattesystem .
In en situation , der er s foranderlig som situationen for det nye marked , vi er ved at fastlgge , behver der faktisk ikke at g mere end fem r , fr et direktiv bliver forldet . Det bliver s ndvendigt at ajourfre direktivet for at skabe nogle fllesskabsrammer , som bde er stadig nrmere virksomhederne - navnlig de sm virksomheder - og som ogs er stadig nrmere forbrugerne .
Punktafgifts- og momssystemet , som uundgeligt vil g i retning af en harmonisering mellem de forskellige medlemsstater , skal overvinde de aktuelle vanskeligheder og begrnsninger for at man reelt kan tale om indfrelsen af et gte indre marked .
Euroens indfrelse br gre skatteharmoniseringen hurtigere .
<P>
Som hr . Langen mindede om i sin betnkning , som vi takker ham for , er det til dette forml ndvendigt at sikre skatteneutralitet og at fjerne de resterende forhindringer for varers og tjenesteydelsers frie bevgelighed mellem de forskellige medlemsstater .
Vi skal navnlig fremme og - ogs i de kommende direktivforslag - flge stadig mere opmrksomt med i visse konomiske og sociale sektorer og deres skattebehov , srligt p momsomrdet .
Jeg tnker her p nonprofitsektoren eller sektoren for frivilligt arbejde , og hvad produktionssektorerne angr , tnker jeg p hotel- og restaurationssektoren samt p markedets servicesektor , frst og fremmest handel og turisme .
<P>
Vi skal ikke have et mere effektivt momssystem for at betale mindre i skat , men for at betale vores skat p en bedre mde og sledes hjlpe disse sektorer til i den sidste ende at skabe udvikling og investeringer , det vil sige nye arbejdspladser .
Arbejdslsheden er jo desvrre stadig det vigtigste problem i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , hr. kommissr , alle grupperne i dette Parlament er enige i at kritisere den langsommelige proces i forbindelse med mervrdiafgiften .
Er der noget , vi kan gre for at f den til at g hurtigere ?
Er det muligt at forklare samfundet omkostningen ved den ineffektivitet , som skyldes den manglende afgiftsneutralitet ?
<P>
Mske er det ndvendigt at nvne de lande , der i stedet for at tnke p et systems retfrdighed og lighed tnker p , hvor meget de opkrver for meget eller for lidt , alt efter om Kommissionens forslag bliver udformet p den ene eller den anden mde ?
<P>
Det er meget fint , at De , hr. kommissr Monti , sttter det politiske skub , som dette Parlament giver den , denne enighed mellem alle grupperne .
Og det vil ogs vre godt , hvis De udnytter dette skub , euroens drivkraft , som vil pvirke s mange omrder af konomien i Den Europiske Union , for at forsge at f denne proces til at forlbe lidt hurtigere .
<P>
Det br identificeres , hvilke lande som ikke nsker at gre noget ved omkostningen ved den manglende effektiviteten , og dr vil De , hr. kommissr - som De ved - f Parlamentets fulde sttte .
<P>
Jeg mener , at man skal finde " noget  til at opmuntre Rdet , s det begynder at se p den ndvendige vedtagelse af det endelige mervrdiafgiftssystem med andre jne , end blot som ammestuehistorier om opkrvning i hver enkelt stat . Og tnk p , at alle staterne har meget at vinde ved gennemfrelsen af det endelige mervrdiafgiftssystem .
<P>
I disse eurotider finder jeg , at det er ndvendigt for det indre markeds effektivitet , at mervrdiafgiften en gang for alle kan skimte den endelige procedure .
Det vil vi alle sttte , hr. kommissr .
<P>
Tak til ordfrerne for de vrige betnkninger , de har udarbejdet , og jeg nsker dem frisk mod , for der er noget , som vi er ndt til at gre anderledes end nu for at fremskynde denne proces , som ikke er effektiv , og som har en omkostning , der - jeg mener det , og jeg foreslr Dem det , hr. kommissr - burde vurderes kvantitativt .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , det er uden tvivl et smukt eksempel p den mere intensive inddragelse af Europa-Parlamentet i lovgivningen , nr vi i plenarforsamlingen ikke kun drfter politisk abstrakte emner , men ogs taler om konkrete eksempler p gennemfrelser .
Sledes har vi i formiddags debatteret komitologi i almindelighed og ndvendigheden af at inddrage Europa-Parlamentet i den proces , hvor viljen formes , og nu ser vi i forbindelse med Momsudvalget - Millerbetnkningen - muligheden for at f det gennemfrt .
Momsudvalget er et meget vigtigt instrument .
Det har ikke kun rdgivende funktion , men sikrer tillige den ensartede fortolkning og anvendelse af momsforskrifterne .
<P>
Det , der i den forbindelse ligger os p sinde , er at sikre gennemskuelighed og demokratiske spilleregler , navnlig fordi Parlamentet handler i den flles lovgivning .
Vi er ndt til at vide , hvad der sker i de forskellige fora , og vi skal implementere parlamentariske retningslinjer .
Det glder ogs for Momsudvalget .
Derfor er jeg interesseret i et forslag fra Generaldirektorat XXI . Momsudvalget skal ikke anvende visse procedurer fra direktiv 97 / 12 og dets artikel 7 .
Det ville de facto betyde en lovndring , uden at Parlamentet inddrages .
<P>
Derfor mit sprgsml til den tilstedevrende kommissr : Hvorledes forholder dette forslag sig til det generelle nske om omfattende flles beslutning p parlamentarisk grundlag og til den politik , Kommissionen flger i sin komitologireform ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Monti">
Frst vil jeg gerne takke ordfrerne , hr .
Langen og hr . Miller , samt Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik for den sttte , som man via disse betnkninger og beslutninger giver Kommissionens generelle mlstning om at opn en mere ensartet anvendelse af lovgivningen om moms og punktafgifter .
Jeg glder mig navnlig over , at man i forslaget til beslutning beder Rdet om at hre Parlamentet , sfremt Rdet har til hensigt at tilfre nogle vsentlige ndringer til Kommissionens forslag .
I den forbindelse - og ogs mere generelt - er det beklageligt , at det eksisterende retsgrundlag ikke giver mulighed for et strre indgreb , nr der er tale om nogle s vigtige emner for det indre markeds funktion .
<P>
Navnlig med hensyn til betnkningen af hr . Langen - som jeg gerne vil takke for hans imdekommenhed - er formlet med det forslag til direktiv , vi behandler , at Rdet skal give Kommissionen befjelse til at vedtage gennemfrelsesbestemmelser p momsomrdet .
Momsudvalget vil bist Kommissionen ved denne specielle opgave , og det er i den forbindelse ndvendigt at give udvalget befjelse som forskriftsudvalg . Den procedure , der glder for udvalget , er omhandlet i artikel 2 , III a ) i Rdets afgrelse 87 / 373 / EF , den skaldte komitologi-afgrelse .
<P>
Forslaget imdekommer de krav , som alle de konomiske sektorer enstemmigt har fremsat .
Nr de konomiske aktrer forsger at udve deres aktiviteter i andre medlemsstater , stder de nemlig p vanskeligheder som flge af , at Fllesskabets momslovgivning anvendes forskelligt .
Dette forhindrer dem i at udnytte alle de fordele , der er forbundet med det indre marked , og som kunne vre betydelige .
Aktrerne str med andre ord uden nogen juridisk sikkerhed , og de risikerer ofte en dobbeltbeskatning .
Det er en af de undvendige omkostninger , som vores aktrer bliver ndt til at afholde , nr de foretager nogle handelstransaktioner i en anden medlemsstat .
<P>
For nogle af aktrerne - og navnlig dem , der har en lille eller mellemstor omstning , og som man mindede om , at fremtiden for Europas konomiske vkst og beskftigelse er meget afhngig af - udgr mangelen p en ensartet anvendelse af Fllesskabets momsbestemmelser en uovervindelig barriere til det europiske marked .
Disse barrierer kan nedbrydes - og de skal ogs nedbrydes .
Lsningen bestr i at vedtage nogle foranstaltninger , der er i stand til at sikre , at Fllesskabets momsbestemmelser anvendes p samme mde i hele Den Europiske Union .
Den foreslede procedure gr det muligt for Kommissionen at behandle og lse disse vanskeligheder sammen med Momsudvalget .
<P>
Kommissionen glder sig over den gode modtagelse , som Parlamentet har givet forslaget , og som er kommet til udtryk i betnkningen af hr .
Langen . Jeg er helt enig i tankegangen i de ndringsforslag , der er blevet fremsat , og det er af rent formelle grunde , at jeg er ndsaget til at forkaste dem .
Kommissionen anerkender Parlamentets interesse i at blive informeret om arbejdet i de udvalg , der bistr Parlamentet . Dette aspekt behandles dog i et forslag fra Kommissionen , der omhandler en ny afgrelse med hensyn til udvalgene .
<P>
I forbindelse med denne srlige problematik gr forslaget det muligt ved hjlp af en global indfaldsvinkel at undg specifikke planlgninger i de enkelte lovgivningsmssige bestemmelser .
<P>
Med hensyn til det andet ndringsforslag , s er jeg helt enig i , at den dato , der er nvnt i forslaget , ikke er realistisk , eftersom den allerede er overskredet .
Jeg fler mig dog lidt usikker p , hvorvidt denne dato kan erstattes med den 1. januar 1999 .
Det vil nemlig betyde , at vi er meget optimistiske med hensyn til fristerne for vedtagelsen og gennemfrelsen .
Da den nye procedure , der foresls , ikke krver nogen omstning til national ret af medlemsstaterne , ville Kommissionen foretrkke frit at kunne faststte en ny frist , nr Rdets vedtagelse af forslaget ser ud til at vre nrt forestende .
Som min sidste bemrkning til betnkningen af Langen vil jeg gerne endnu en gang takke Dem for deres vrdifulde sttte , som jeg tror vil forge mulighederne for en hurtig vedtagelse i Rdet .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu kort komme ind p betnkningen af hr . Miller - som jeg ligeledes gerne vil rette en stor tak til - om det forslag til direktiv , som Kommissionen fremlagde i juli sidste r , og som tager sigte p at give Kommissionen , der bists af Punktafgiftsudvalget , nogle strre forskriftsbefjelser med hensyn til gennemfrelsesforanstaltningerne i forbindelse med fllesskabsbestemmelserne om punktafgifter .
Dette forslag er blevet ndvendigt af den rsag , at nr frst Kommissionens og udvalgets begrnsede forskriftsbefjelser er opbrugt , har de kun rdgivningsbefjelser tilbage , nr de skal de lse de nye problemer .
<P>
Bekmpelsen af svig og smugleri er en stor udfordring , som krver en flles indsats fra de nationale myndigheder , og det kan kun ske ved hjlp af nogle flles regler .
Desuden sker der undertiden det , at aktrernes legitime forventninger om ogs i dette tilflde at kunne nyde godt af alle fordelene ved et gte indre marked reelt bliver gjort til skamme p grund af de tunge administrative procedurer , der varierer fra den ene medlemsstat til den anden .
Der er sledes to grunde til at anmode om nogle strre forskriftsbefjelser .
<P>
Efter at have sagt dette om forslaget til direktiv generelt , vil jeg gerne sige noget om indholdet i betnkningen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Kommissionen m nemlig give udtryk for sit forbehold med hensyn til ndringsforslag 2 , der tager sigte p at tilfje to nye afsnit til artikel 24 , stk . 2 .
Disse tilfjelser har hovedsagelig flgende forml : Den frste tilfjelse skal give den uformelle aftale fra 1988 om gennemsigtigheden i udvalgsaktiviteterne - bedre kendt som Plumb-Delors-aftalen - juridisk karakter , og den anden tilfjelse tager sigte p en gennemfrelse af Kommissionens afgrelse om nedsttelsen af et rdgivende told- og afgiftsudvalg .
<P>
Hvad angr den frste tilfjelse , s skal det understreges , at Kommissionen i juni fremlagde et forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 87 / 373 / EF , der faststter reglerne for udvalgenes aktiviteter .
Dette forslag gr navnlig ud p , at Europa-Parlamentet skal holdes regelmssigt underrettet om arbejdet i udvalgene .
Til dette forml vil Parlamentet f dagsordenen for mderne , forslagene til forordning samt resultatet af afstemningerne .
Det vil ligeledes blive informeret om alle de bestemmelser - eller forslag til bestemmelser - der skal vedtages , og som Kommissionen sender til Rdet .
Det forekommer mig derfor , at direktivets henvisning til Plumb-Delors-aftalen er overfldig .
<P>
Med hensyn til det andet aspekt , s er det rdgivende told- og afgiftsudvalg allerede operativt .
Kommissionen foretrkker dog , at dette udvalg ikke bliver nvnt i det forslag til direktiv , vi taler om , og som har til forml at udvide forskriftsbefjelserne i forbindelse med punktafgifter .
Det paritetiske told- og afgiftsudvalg forbliver derimod et rent rdgivende udvalg .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til det sidste ndringsforslag sige , at Kommissionen er enig i princippet heri .
Indfrelsen af edb til kontrollen af punktafgifter er en af prioriteterne for Kommissionens indsats p dette omrde .
Der er allerede blevet vedtaget nogle initiativer til dette forml , og det er sket p grundlag af de eksisterende bestemmelser , nemlig artikel 18 og 19 i direktiv 92 / 12 / EF , samt inden for rammerne af Fiscalis-programmet .
Kommissionen har i den forbindelse foretaget en udbudsbekendtgrelse med henblik p en gennemfrlighedsundersgelse , der skal finde sted til nste r .
Det skal dog understreges , at indfrelsen af et edb-system ikke er Kommissionens opgave . Punktafgifter hrer til forskel fra told med til de nationale indtgter , og de skal derfor kontrolleres af medlemsstaterne .
Kommissionen kan med andre ord ikke trde i medlemsstaternes sted , nr det glder gennemfrelsen af kontrollen , og den kan heller ikke fuldstndigt ptage sig finansieringen af dette edb-projekt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke Europa-Parlamentet for dets sttte , som vi ogs regner med til forhandlingerne .
Den indsats p de forskellige skattemssige fronter , som vi gennemgr her i aften , er s tt forbundet , hr . Wolf , at jeg godt kan forst , hvis man kommer til at sammenblande den sag , vi behandler .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min beklagelse over , at det endelige forml , nr det kommer til stykket , er vkst og ikke mindst beskftigelse - hvis man ellers ser bort fra de enkelte tekniske aspekter inden for denne indsats , som vi med Parlamentets sttte gr for at f en strre samordning af skattesystemerne .
Uden en strre samordning af skattesystemerne vil det blive forfrdeligt svrt at skabe nye arbejdspladser i Europa , og det vil blive srligt svrt at skabe arbejdspladser til de unge , som har et strre behov for disse arbejdspladser .
Vi henvender os sledes isr til de unge , som er s strkt reprsenteret her i salen i aften , og hvis formanden tillader det , s vil jeg gerne byde disse unge velkommen ogs p Kommissionens vegne .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Harmonisering af afgifter
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0252 / 98 ) af Castagnde for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 12 , stk . 4 , i Rdets sjette momsdirektiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omstningsafgifter - Det flles mervrdiafgiftssystem : ensartet beregningsgrundlag .
<SPEAKER ID=267 NAME="Castagnde">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i modstning til hvad man skulle tro ud fra den uklare overskrift , omhandler den betnkning , vi skal debattere , momssatser i Europa , nrmere bestemt anvendelsesomrdet for reducerede satser .
<P>
Som bekendt er der i forbindelse med den igangvrende tilnrmelse af omstningsafgifter i fllesskabslovgivningen fastsat en minimumssats p 15 % for normalsatsen .
Den bemyndiger ligeledes medlemsstaterne til at anvende en eller to reducerede satser , som ikke m vre mindre end 5 % og kun m anvendes p de kategorier af varer og tjenesteydelser , som er anfrt i bilag H til sjette momsdirektiv .
<P>
Hvert andet r tager Rdet p grundlag af en rapport fra Kommissionen de reducerede satsers anvendelsesomrder op til revision .
Det er Kommissionens sidste rapport fra 1997 , vi har gennemget .
Fr vi ser nrmere p dette sprgsml , vil jeg understrege vigtigheden af Parlamentets intervention p dette omrde . Det drejer sig reelt om at billige afgifter p et omrde , hvor der allerede i stor udstrkning findes fllesskabsregler .
Nr det drejer sig om momssatser inden for Den Europiske Union , skal Parlamentet fuldt ud ptage sig rollen som reprsentant for unionsborgerne .
<P>
Efter at have analyseret anvendelsen af de reducerede satser bekrfter Kommissionen , at der er stor divergens .
En medlemsstat , Danmark , anvender ikke reducerede satser .
Fire medlemsstater anvender to reducerede satser , men mange af de medlemsstater , der egentlig kun skulle anvende en enkelt reduceret sats , anvender som det er tilladt i en overgangsperiode flere srlige satser , f.eks. nulsats , strkt reduceret sats eller en skaldt  parkeringssats  .
<P>
Kommissionen mener ikke , at forskellene i satserne for tiden frer til vsentlige konkurrenceforvridninger , selvom visse fordrejninger kan afhjlpes .
Kommissionen er i vrigt ikke positiv over for en ndring af listen over de varer og tjenesteydelser , der kan nyde godt af reducerede satser .
<P>
Vi p vores side mener helt klart , at den nuvrende situation i Unionen hvad angr reducerede momssatser ikke er tilfredsstillende .
Det er den ikke i forhold til de bydende ndvendigheder p det indre marked i sammenhng med den flles valuta . Det er den ikke i forhold til mlet om indfrelse af en ny flles momsordning , som skal vre baseret p beskatning i oprindelseslandet .
Det er den heller ikke i forhold til den ndvendige tilpasning af skattepolitikkerne til udviklingen i de konomiske og samfundsmssige behov .
<P>
Fra nste r vil prismrkning inklusive moms i euro - under alle omstndigheder i de deltagende medlemsstater - pvise momsens manglende neutralitet i forhold til de interne valutaer , fre til konkurrenceforvridninger og stigende handelsmssige fordrejninger .
Disse fnomener vil uden tvivl blive forstrket af udviklingen af den elektroniske handel .
<P>
Det er derefter let at se , at medlemsstaternes regeringer af politiske og budgetmssige rsager kan fristes til passivitet p omstningsafgiftsomrdet .
Nr passiviteten bliver uholdbar , er det efter vores mening bedre at vre forberedt p forandringerne .
<P>
Hvad angr indfrelsen af den ny flles momsordning , har man indtil videre betragtet tilnrmelsen af omstningsafgifterne som sidste skridt , p en mde som kronen p vrket .
Vi er derimod overbevist om , at de store forskelle i momssatserne og medlemsstaternes stivnede holdning p dette omrde er en afgrende hindring for overgangen til en endelig ordning .
<P>
Under disse omstndigheder er en fuldstndig harmonisering af momssatserne sandsynligvis et uopneligt ml p kort sigt . Det forekommer os imidlertid ndvendigt at stte en tilnrmelsesproces i gang , som skal baseres p en progressiv og realistisk metode .
En sdan metode br tage udgangspunkt i en vedtagelse af en njagtig definition af , hvilke kategorier af varer og tjenesteydelser der skal vre omfattet af reducerede satser .
Den skal omfatte en tidsplan for eliminering af undtagelsessituationer , uden tvivl med en vis indbygget fleksibilitet for medlemsstaterne med hensyn til faststtelse af en eller mske to reducerede satser .
Vi stter lid til , at Kommissionen p dette omrde ivrkstter den ndvendige ordning , som ndvendigvis m blive spidsfindig , men som kan fremskynde tilnrmelsen ; det vigtigste er at stte den i gang .
<P>
Det forekommer os , at de kategorier af varer eller tjenesteydelser , der skal vre omfattet af en reduceret sats , skal kunne tilpasses .
Teknologien udvikler sig , de konomiske og sociale behov ligeledes .
Momsen er af natur en afgift , som er i tilbagegang ; anvendelsen af en reduceret sats har til forml at gre en bred adgang til udvalgte varer og tjenesteydelser lettere .
Visse kategorier i bilag H fortjener derfor at blive revideret . Derfor sttter vi visse ndringer , som gr i denne retning .
<P>
Endelig er strukturen i de fiskale ordninger i Den Europiske Unions medlemsstater generelt ugunstig for produktionsfaktorerne og lnarbejde .
Kommissr Montis forslag om en forsgsvis anvendelse af en reduceret sats p visse arbejdskraftintensive aktiviteter er efter vores mening af stor interesse i denne forbindelse .
Forslagene vil direkte kunne fremme beskftigelsen . De vil kunne fremme bekmpelsen af illegalt arbejde .
De vil isr vre et tydeligt signal om Unionens indsats mod arbejdslsheden og for fuld beskftigelse .
Derfor sttter vi specielt dette forslag .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , mden , hvorp momssystemet fungerer i Den Europiske Union , er ikke rigtig noget at vre stolt over .
Systemet er yderst kompliceret , fordi der faktisk ikke er t system , men femten varianter af et system .
Vi ved alle sammen , at dette skyldes Traktatens krav om , at ndringer krver enstemmighed . Nationale undtagelser fra de almene regler kan derved aldrig afskaffes i praksis .
<P>
Mske kan gennemfrelsesbefjelserne til Momsudvalget , som vi netop talte om , i denne henseende give en virkelig harmoniseringsimpuls . Men Castagnde-betnkningen er en udmrket lejlighed til at tale om de systemndringer , som stadig er planlagt .
<P>
Det er stadig Kommissionens hensigt med hensyn til moms at erstatte princippet om bestemmelseslandet med princippet om oprindelseslandet .
Med andre ord bliver varer og tjenesteydelser ikke lngere plagt en nulsats , nr de sendes til andre medlemsstater , men de plgges den sats , som disse varer eller tjenesteydelser ogs plgges i den nationale konomi .
Med henblik p forbrugeres kb eksisterer dette princip om oprindelsesland naturligvis allerede , selvom der gres kraftige undtagelser herfra , bl.a. for postordresalg og for nye biler .
Det er i mellemtiden sandsynligt , at princippet om bestemmelseslandet ogs vil fortstte med at glde for telekommunikationstjenester og endvidere for kb gennem Internet . At vi her taler om et enormt vkstmarked , er nok tydeligt .
<P>
Med en sdan voksende liste med undtagelser rejser sprgsmlet sig , om den oprindelige tanke om omstilling til princippet om oprindelseslandet ikke trnger til at blive revideret . Dette sprgsml er s meget desto mere presserende , som en rkke betingelser for , at systemet med oprindelseslandet kan fungere uden at forrsage konkurrenceforvridning , synes at vre uopnelige og unskede .
Selvom forskelle i satser for varer og tjenesteydelser , hvor der nppe finder grnseoverskridende samhandel sted , kan vedvare uden problemer , skal disse for en stor del forsvinde i forbindelse med konkurrenceflsomme produkter .
Dette betyder , at den normale sats i medlemsstaterne skal konvergere meget strkt , og at medlemsstaterne dernst praktisk taget mister deres politiske frihed til p egen hnd at ndre meget ved denne sats .
<P>
Kort sagt , som konjunkturinstrument eller som instrument til at forhje skatteindtgterne vil momsen bortfalde .
Det er et stort handicap i betragtning af , at budgetudgifterne ogs er begrnsede af stabilitetspagten , og at skatten p arbejde , den faktor , der er nemmest at beskatte , ikke kan forhjes , men netop skal nedsttes .
<P>
Disse problemer er naturligvis taget op gentagne gange , frst og fremmest af mig . Jeg anser det derfor ikke som et tegn p styrke fra Kommissionens side , at den indtil nu er forblevet svar skyldig p ovenstende problemer .
Mske kan kommissren i aften gre en ende p denne strudsepolitik eller i hvert fald love , at den vil skaffe os et velfunderet svar herp .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget helt andet .
Nedsat moms p arbejdsintensive tjenesteydelser , som er en kphest for os begge , hvordan str det til med fremskridtene p dette omrde ?
Kan kommissren med nogen sikkerhed love , at dette problem igen vil blive forelagt Det Europiske Rd i Wien , at der er nogen chance for fremskridt , eller er der ikke rigtig nogen fremgang ?
Efter min opfattelse , og efter min gruppes opfattelse er det en prioritet , og vi vil ogs fra vores side udve pres p det strigske formandskab .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , harmoniseringen af momssatserne er et gammelt problem .
Der er bestemt gjort fremskridt med indfrelsen af overgangsordningen , men forskellene er stadig for store .
Af Kommissionens meddelelse fremgr det , at forskellene i satser ikke tilvejebringer konkurrenceforvridning og ej heller forrsager forskydninger i handelsstrmmene .
Makrokonomisk stemmer det mske alt sammen , men ud fra en mikrokonomisk synsvinkel er der virkelig et problem ; navnlig i grnseomrderne gres vi konstant opmrksom p det fra erhvervslivets side .
<P>
Af diskussionen i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har jeg husket , at Rdet og Kommissionen ikke har til hensigt at ndre bilag H endnu under overgangsordningen . Efter forlydende kan vi godt se frem til ensartede definitioner af de i dette bilag nvnte kategorier .
Jeg ville gerne af kommissren have haft at vide , hvordan tidsplanen er for disse planer , og om dette s bliver en af Momsudvalgets frste opgaver i dets nye form .
<P>
Euroen bliver snart indfrt , og det definitive momssystem p grundlag af oprindelsesprincippet er forestende .
Vi er alle sammen her i Parlamentet klar over , at begge udviklinger vil medvirke til , at de prisforskelle , som er et resultat af forskellene i momssatserne , vil f en mere direkte indflydelse p markedsaktrernes konkurrencestilling , end det nu er tilfldet .
<P>
Hr. kommissr , virksomhederne gr sig alvorlige bekymringer herover .
De er ikke bange for konkurrencen , men de vil godt rde over de samme vben .
At det ikke er muligt at gre den ensartet , accepterer de , og det forstr de , men at en yderligere harmonisering ikke fortsttes resolut og konstant , accepterer de ikke .
Forskellene skal hurtigt formindskes .
<P>
Hr. formand , hvis man med henblik p det definitive system ser p de forskellige kategorier af satser , s regner vi med , at de signaler , som vi udsender i dag i forbindelse med drftelsen og i morgen eftermiddag i forbindelse med afstemningen , vil blive forstet rigtigt .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , betnkningen af hr . Castagnde har nogle punkter til flles med de bemrkninger , jeg kom med i mit tidligere indlg .
For det frste fordi den , som fr , falder sammen med de bemrkninger og den holdning , som fru Thyssen har givet udtryk for , og ogs fordi vi forsger at komme videre p nogle omrder , som vil fre til en forbedring af det nuvrende system , idet vi er klar over , at det ikke er ideelt , men at vi m affinde os med det for nrvrende , eftersom der ikke er enighed blandt staterne om at f et endeligt mervrdiafgiftssystem , som skal anvendes i hele Den Europiske Union .
<P>
I forbindelse med betnkningen af Castagnde er sagens kerne , som ordfreren s udmrket har fremlagt det , at forsge at harmonisere mervrdiafgiftssystemets reducerede satser .
Og dette betyder helt klart en alvorlig fordrejning , i nogle tilflde af selve princippet for det indre marked , og der er en forskelsbehandling , som vi gerne s blev lst .
Hvis De tillader , vil jeg sige til Dem , at jeg har haft den oplevelse at vre ordfrer i det spanske parlament , da momsen blev indfrt som flge af den spanske stats optagelse i Den Europiske Union , og jeg kender derfor til de enorme pressioner , der kommer fra alle sektorer om at blive omfattet af omrdet med reducerede satser .
Der er altid grunde til at vre omfattet af omrdet med reducerede satser , men der er naturligvis nogle sektorer , hvor det er berettiget , og andre , hvor det helt klart er mere tvivlsomt .
<P>
Dette betyder , at vi er i en ubehagelig situation , nr man skal drfte nogle ndringsforslag , som foreslr , at der skal medtages nogle specifikke sprgsml i artiklerne .
<P>
Vi i Den Liberale Gruppe sttter det ikke , selvom det ikke er en srlig sympatisk politisk holdning , men vi sttter til gengld alle ordfrerens ndringsforslag og hans holdning til , at Kommissionen skal udarbejde et forslag til en virkelig harmonisering af den reducerede sats for hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min uenighed med den frste betragtning over vores kollega Castagndes betnkning . Denne rapport tilskriver de nuvrende problemer i grnseomrderne den manglende harmonisering af momssatserne i de forskellige medlemsstater .
Denne fortolkning forekommer os forkert .
<P>
Vores gruppe mener , som vi har givet udtryk for i det ndringsforslag , jeg har betroet min kollega douard des Places , at momsens manglende neutralitet med hensyn til transaktioner p tvrs af landegrnserne faktisk skyldes utilstrkkelige administrative procedurer , som er rsag til vanskeligheder med anvendelse og kontrol .
Jeg ved , at visse personer her - men det er en anden sag - nsker en fuldstndig harmonisering af momssatserne , hvilket de ser som nste skridt hen mod udviklingen af en super-forbundsstat , for dette ville i hj grad medfre en begrnsning af medlemsstaternes beslutningsomrde bde budgetmssigt og skattemssigt .
<P>
Der rejser sig dog flgende sprgsml hvad angr grnseomrderne : hvordan skal man genoprette ligheden mellem de konomiske operatrer p hver sin side af grnsen og derved undg momssvindel .
Den lsning , der foresls i betnkningen , harmonisering af momssatserne , lser p ingen mde dette problem . Den er uvedkommende .
Den virkelige lsning p problemet med svindel skal findes i en bedre administrativ opflgning , en forbedring af kontrolprocedurerne og indfrelse af et harmoniseret sanktionssystem .
<P>
Den administrative procedure , der er indfrt inden for rammerne af det indre marked , har alvorlige mangler , hvilket de nationale regeringer allerede har fremfrt p forskellige mder med Kommissionen .
Og jeg konstaterer med beklagelse , at Kommissionen i stedet for at forsge konkret at afhjlpe denne manglende effektivitet p en accepteret mde foretrkker at flygte p forhnd og benytter et teknisk problem til at fremme et politisk projekt , som ikke er omfattet af traktaterne , nemlig harmonisering af momssatserne .
<P>
Kommissionen skulle hellere finde en teknisk lsning p et teknisk problem , det vil sige , udarbejde en rapport om , p hvilke omrder de nuvrende procedurer virker drligt og hurtigst muligt udarbejde et forslag til bestemmelser indeholdende de nskede forbedringer .
Det er vigtigt , hr. formand , at Europa-Parlamentet minder Kommissionen om dens pligter .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , med hr . Castagndes betnkning fortstter fjletonen om harmonisering .
Tilsyneladende drejer det sig kun om teknik , dog med lidenskabelige elementer , ssom den reducerede sats for cd ' er eller cdrom ' er .
Den tidligere borgmester i Strasbourg er en mester p dette omrde .
Det drejede sig ogs om at harmonisere momsen i restaurationsbranchen , alt efter om en sandwich indtages p en caf eller i en fastfood-restaurant .
Eller om strkt reducerede satser .
Den franske regering vil f.eks. have sin sats p 2 , 10 % for lgemidler refunderet .
<P>
Det vigtigste i betnkningen af Castagnde er konstateringen af , at seks r efter indfrelsen af det indre marked , er momssatserne endnu ikke harmoniseret .
Den varierer for normalsatsen mellem 15-25 % for Danmark , 10 point forskel og 12 point for den reducerede sats .
Og p trods heraf fungerer det indre marked .
I slutningen af 1980 ' erne forudsagde man ikke desto mindre , at det ville ende med en katastrofe .
Betnkningen af Cookfield anbefalede strkt to marginer for satsen . EUKommissionen ville have en clearing-out , en udligningskasse .
Denne besynderlige tanke var udbredt , men i dag ved vi , at det var en stor lgn og vel og mrket en stor lgn , som har kostet dyrt .
<P>
Den socialistiske regering nedsatte fra 1990-1993 momsen p kaviar , diamanter , porscher og pelse med 15 point , det vil sige forbruget af forbrugsgoder .
De mistede milliarder , som kunne have vret brugt til at snke lnskatten .
Betnkningen siger ogs , at det er ndvendigt med en omstningsafgift , der plgges i oprindelseslandet .
Men det fungerer da i bestemmelseslandet !
Det siges , at euroen vil ndre tingenes tilstand .
Men dollaren som flles valuta forhindrer ikke , at New Jersey og staten New York har forskelle i de lokale afgifter .
Det siges , at den elektroniske handel vil skabe forvridninger . Men den elektroniske handel er marginal .
Den udgr under 1 % .
<P>
Bag al denne diskussion skjuler sig faktisk et vrre roderi .
I et Europa med 20 millioner arbejdslse skulle man have tnkt sig om .
Er den europiske overbeskatning f.eks. ikke en medvirkende rsag til arbejdslsheden ?
Kan man p et stort oversisk marked have en forskel p ti point i tvungne afgifter i skattetrykket ?
Og jeg vil slutte med et sidste sprgsml . Kunne det ikke have vret ndvendigt med et femte kriterie i forbindelse med overgangen til euroen , nemlig et loft p tvungne afgifter , f.eks. p 40 % ?
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil henlede opmrksomheden p , at momsen er en uretfrdig afgift , som vejer tungere p de lave indkomster , hvis kbekraft er svag , fordi det er en indirekte afgift , som for vrigt ikke er forbundet med indkomsten .
Derfor skal en nedsttelse af momsen vre et ml for Den Europiske Union ud over harmoniseringen .
Det er en ndvendighed , som social retfrdighed krver , det er ogs en ndvendighed , som et fornyet opsving i forbruget i medlemsstaterne og flgelig vksten krver ; det kan flgelig fre til get beskftigelse ved hjlp af virkningen af et fornyet opsving i forbruget , men ogs ved hjlp af den selektive effekt , som denne beskatning kan have i forhold til de omrder , der skaber beskftigelse .
Jeg mener sledes , at harmoniseringen af momsen skal ses i dette ndrede synspunkt om en nedsttelse .
Derfor gr jeg personligt ind for indfrelse af en nulsats , og under alle omstndigheder for at bevare den eksisterende nulsats , og endog p langt sigt for overvejelse p europisk plan af en strkt reduceret sats .
<P>
Endvidere gr jeg ind for at udvide anvendelsesomrdet for den reducerede sats ; i den forbindelse tror jeg , at hr . Castagndes betnkning bner de fleste dre , der viser sig , og adskillige ndringsforslag har til forml at udvide dette anvendesesomrde yderligere .
Vi sttter dem .
Jeg tnker isr p alle de kulturelle produkter , ssom cd ' er og cd-rom ' er .
Det glder ogs pressen , og i srdeleshed den skrevne presse , som skal stttes og opmuntres .
Momsen skal ogs sttes ned og flgelig udvide anvendelsesomrdet for den reducerede sats i alle arbejdskraftintensive sektorer .
Kommissr Monti foreslr p vegne af Kommissionen eksperimenter p dette omrde .
Jeg kunne godt tnke mig , at Parlamentet tager mere radikalt stilling til alle aspekter af sprgsmlet om udvidelse af den reducerede sats til omrder som f.eks. boliger , socialt boligbyggeri , restaurationsbranchen , kort sagt til en kraftig udvidelse til arbejdskraftintensive sektorer .
<P>
Jeg kender det argument , som sdvanligvis fremfres for begrnsning af anvendelsesomrdet for den reducerede sats .
Det er konstant tab af indtgter . Men det er netop her , Parlamentet og politikerne m vlge .
Der findes mder at f skatteindtgter inden for Den Europiske Union , selvom de er harmoniserede .
Jeg erindrer om , at Kommissionen har til hensigt at fremstte forslag om kildeskat p afkast af opsparinger .
Dette giver en mulighed for beskatning , som er meget mere retfrdig .
Man kunne ogs - og jeg tror , at den nylige krise viser hele aktualiteten i dette krav - indfre skat p kapitalbevgelser , alts finde beskatningssystemer , som rammer de eksisterende vigtigste berigelsesomrder i samfundet , nemlig konomisk spekulation , opsparing og formueophobning , og sledes lette den byrde , der hviler p de brede samfundslag , og som kunne bidrage til get beskftigelse , nemlig moms .
Jeg nsker sledes , at den harmonisering , der foresls i hr . Castagndes betnkning , i store trk godkendes af Parlamentet , og at Kommissionen sledes i denne forbindelse str styrket over for Rdet .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , hver gang vi taler om momsen , s drfter vi det samme igen og igen , og det kan mske ikke st for en seris analyse .
Man anklager momsen for at vre regressiv , og derfor diskuterer vi grupperne imellem , hvilke ndringsforslag der er ndvendige , for at denne regressive skat ikke skal g ud over de skatteydere , som har den mindste betalingsevne .
<P>
Men momsen er som de andre indirekte skatter hverken regressiv eller progressiv .
Det er de direkte skatter , der skal vre progressive .
Og hvis vi nsker at ge progressiviteten , s lad os ndre den direkte beskatning .
Og vi m heller ikke glemme udgiftspolitikken . Det er netop udgiftspolitikken i alle budgetterne , som forsger at kompensere for den indirekte beskatnings manglende progressivitet .
<P>
Vi skal derfor ikke blande tingene sammen : Vi nsker alle at beskytte de svageste , og det er der ikke noget parti eller noget politisk standpunkt , som har eneret p , men her drfter vi nogle ndringsforslag - og lad os hbe , de bliver vedtaget - som f.eks. gr ud p ved hjlp af momsen at forsge - og jeg gentager , ved hjlp af momsen og ikke ved hjlp af de utroligt mange andre foranstaltninger , som br trffes - at snke skatterne og de sociale byrder .
<P>
Man nsker , at de produkter , som er srligt arbejdskraftskrvende , skal beskattes lidt mindre ved hjlp af den direkte beskatning .
Dette er yderst vanskeligt at gennemfre .
Jeg har haft ansvaret i en skatteforvaltning , helt konkret i Navarra , og jeg ved , hvor vanskeligt det er at beslutte , hvilke produkter der skal vre omfattet af hver enkelt beskatningskategori .
<P>
Det er et godt nske , men det er ikke sikkert , at det kunne st for en teknisk gennemgang , og jeg vil gerne hre , hvad hr. professor Monti siger til det .
<P>
Der er nogle andre ndringsforslag , f.eks. det fra min kollega hr .
Cassidy , som mske nok har bedre muligheder for at blive videreudviklet . Det kan f.eks. vre , at de ngo ' er , som udfrer et humanitrt arbejde for den tredje verden , og som ikke kan f momsen refunderet , kunne f det .
Dette kunne vre en mde at give nogle almennyttige selskaber et vist socialt anstrg og retfrdighed , ogs ved hjlp af momsen .
<P>
Dette er den fjerde betnkning , kre kolleger , hvorved dette Parlament forsger at sttte den ndvendige harmonisering af beskatningen .
Nu har vi alle udtalt os , og jeg nsker ikke at gentage mig selv .
<P>
Fat mod , hr. kommissr .
De skal - som det blev udtrykt af min kollega Langen - flnge et stlskjold .
Forza , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for vores sttte til denne betnkning om en harmonisering af momsen med hensyn til de reducerede satser og ogs give vores sttte til Kommissionens betnkning , som nrvrende parlamentsbetnkning er en udlber af .
<P>
Jeg vil gerne i lighed med andre kolleger her til aften gre opmrksom p de vanskeligheder , der altid findes , nr man skal harmonisere beskatningen , selv inden for et omrde , som f.eks. den indirekte beskatning og i srdeleshed momsen , hvor der er en udbredt tradition for skatteharmonisering , i en sdan grad at momsen , som alle ved , har kunnet kaldes " den europiske skat  .
<P>
Men denne europiske skat har dog ikke vret i stand til at udvikle sig i takt med Unionens konomiske struktur .
Medlemsstaterne og de europiske institutioner , som har kunnet gennemfre skabelsen af det indre marked - som vil blive endnu mere synligt med euroen - har ikke vret i stand til at blive enige om gennemfrelsen af et endeligt mervrdiafgiftssystem , som modsvarer det indre markeds krav og filosofi , og derfor lever vi stadig med det midlertidige system .
<P>
I forbindelse med dette alment anerkendte problem vil jeg komme med en kort henvisning til Kommissionens strategi , som jeg finder er rigtig , og som p dette konkrete omrde bliver anfrt af hr . Monti .
Strategien er kendetegnet ved at vre fornuftig , ved at g frem med sm skridt , for at skabe - lad os sige det sdan - den ndvendige stemning for , holdning til , at der kan ske fremskridt , som alle anerkender , men som ikke bliver frt ordentligt ud i livet , nr der skal trffes politiske beslutninger .
Denne betnkning om betingelserne for anvendelsen af de reducerede satser falder inden for denne strategi .
<P>

Jeg vil gerne kort fremfre flgende punkter : For det frste vores sttte til ensartetheden , eller i det mindste til en stor tilnrmelse af strrelsen p de reducerede satser ; vores sttte til , at Bilag H om forslag til anvendelse af den reducerede sats ikke skal vre valgfrit ; og en meget strk sttte til et sprgsml , som er blevet rejst tidligere , nemlig at man ved faststtelsen af transaktioner med reducerede satser skal vre meget opmrksom p de transaktioner , som vedrrer produkter eller tjenesteydelser , der er meget arbejdskraftskrvende .
<SPEAKER ID=276 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne takke hr . Castagnde for kvaliteten af hans betnkning , der er grundlag for arbejdet i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Jeg finder det yderst fornuftigt , at Parlamentet har taget initiativet til denne betnkning , der gr det muligt for Kommissionen at f en god forstelse af Europa-Parlamentets mening om ndvendigheden af en yderligere harmonisering af momssatserne .
<P>
Den beslutning , som Parlamentet skal vedtage i dag , er efter Kommissionens mening et udtryk for , at Parlamentet har forstet Kommissionens holdning , sdan som den blev fremstillet i betnkningen af 13. november 1997 om reducerede momssatser .
Det er klart , at sprgsmlet om momssatserne ikke kan adskilles fra den generelle problematik i forbindelse med det nye flles momssystem , og det forekommer mig , at Deres institution udmrket har forstet denne sammenhng .
Kommissionen er enig i Deres budskab om , at det er ndvendigt at g videre med harmoniseringen af momssatserne .
<P>
Kommissionen er begyndt at udarbejde et lovgivningsforslag om momssatserne , og det er et forslag , som jeg regner med at kunne fremlgge s hurtigt som muligt .
Jeg glder mig over Parlamentets aktive samarbejde , der i hj grad kommer til udtryk i betnkningen af hr . Castagnde og i forslaget til beslutning , og jeg hber p Kommissionens vegne , at Parlamentet p ny vil vise sin sttte ved behandlingen af vores forslag .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu kort komme ind p to emner , der er blevet nvnt under debatten , og det drejer sig frst og fremmest om muligheden for en reduceret momssats for de tjenesteydelser , hvortil der anvendes meget arbejdskraft .
Kommissionen fremsatte sidste r denne teori i sin meddelelse ved Det Europiske Rds mde i Luxembourg om beskftigelsen , og jeg kan bekrfte , at Kommissionen hber p , at denne id ikke bliver ladt ude af betragtning .
Medlemsstaterne har endnu ikke kunnet blive enige om anvendelsesomrdet for en sdan foranstaltning .
<P>
For nylig har jeg dog stillet mig selv et sprgsml , som er relevant for vores emne her i aften .
P den ene side vil vi gerne have nogle mere harmoniserede momssatser , og p den anden side fler vi os fristet til at give medlemsstaterne lov til et forsg med reducerede momssatser for de tjenesteydelser , der har en hj grad af arbejdskraft , selvom det er sandt , at vi herved ville skabe forudstninger for en mindre og ikke en strre harmonisering af momssatserne , sfremt visse medlemsstater skulle benytte sig af denne mulighed , mens andre medlemsstater undlod dette .
Jeg har derfor spurgt mig selv , og jeg sprger stadig mig selv , om disse to skattepolitiske linjer er i modstrid med hinanden .
Efter min mening er de ikke i modstrid med hinanden , og det skyldes karakteren af den id , som Kommissionen har fremsat med hensyn til momssatserne for tjenesteydelser med en hj grad af arbejdskraft . Anvendelsesomrdet for denne mulighed , som medlemsstaterne ville f , ville nemlig pr. definition vre begrnset til de tjenesteydelser , som ikke eller kun i ringe grad er grnseoverskridende , og de vil sledes ikke kunne g ud over konkurrencen mellem medlemsstaterne .
Der er med andre ord tale om et begrnset omrde , hvor man efter min mening godt kunne tillade en sdan reduktion af momssatserne p forsgsbasis , hvilket forhbentlig vil gavne beskftigelsen , og hvilket ikke vil vre i modstrid med den generelle linje , der tager sigte p en strre harmonisering af momssatserne .
<P>
Den sidste bemrkning , jeg vil fremstte , har at gre med fru Lienemanns betragtninger i forbindelse med beskatningen af kapital . Fru Lienemann nvnte to punkter .
Jeg kan fortlle Dem , at Kommissionen er modstander af det ene punkt . Med hensyn til det andet punkt , som fru Lienemann gerne s som en fremtidig mulighed , s kan jeg sige , at Kommissionen allerede har foretaget sig noget p dette omrde .
Den teori , som De fremsatte , fru Lienemann , og som Kommissionen er modstander af , drejer sig om en afgift p handel med udenlandsk valuta , nemlig den skaldte " Tobin-afgift  .
Vi mener , at det ville vre meget vanskeligt at anvende denne afgift , og at det rent faktisk ville vre i modstrid med det grundlggende princip om fri bevgelighed for kapital .
Med hensyn til det andet punkt , som De nskede , nemlig et direktivforslag om beskatning af opsparing , det vil sige beskatning af kapitalindkomst - ikke kapitalbevgelser , men kapitalindkomst - s kan jeg fortlle Dem , at et sdant forslag allerede er blevet vedtaget af Kommissionen den 20. maj i r , og at det blev fremlagt p KOFIN-Rdets mde den 5. juni .
Parlamentet har i vrigt allerede udnvnt en ordfrer for dette direktivforslag .
Vi gr sledes - i det mindste til dels - i den retning , som De nsker .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Overskridelse af betalingsfrister - st- og centraleuropiske landes deltagelse i SMV-program - SMVobservationscenter
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0303 / 98 af Harrison for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om bekmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner ; -A4-0309 / 98 af Rbig for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets afgrelser om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Bulgariens , Den Tjekkiske Republiks , Estlands , Ungarns , Polens , Rumniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Fllesskabets program for sm og mellemstore virksomheder ; -A4-0202 / 98 af Hendrick for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse om europiske kapitalmarkeder for sm og mellemstore virksomheder : perspektiver og potentielle hindringer ; -A4-0255 / 98 af Scarbonchi for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om den femte rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV - 1997 .
<SPEAKER ID=279 NAME="Harrison">
Hr. formand ,  snyd tidligt ved at betale sent  har alt for lnge vret store virksomheders og offentlige myndigheders yndlingsudtryk i deres samkvem med Europas sm virksomheder .
Tiden er nu inde til at erklre denne bedrageriske praksis ulovlig og give SMV tillid til dristigt at trde ind p det indre europiske marked i bevidstheden om , at de vil modtage betaling for deres varer og tjenesteydelser i tide , i sin helhed og uden problemer .
Derfor sttter Parlamentet Kommissionens direktiv med titlen  Bekmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner  , som har sin hjemmel i artikel 100 A om det indre marked .
<P>
Hvis vi ikke gr noget , vil flere og flere sm virksomheder g neden om og hjem p grund af for sene betalinger .
Vi ved , at en ud af fire betalingsstandsninger kan tilskrives for sen betaling . En ud af fem virksomheder ville eksportere mere , hvis dette problem blev lst .
SMV ' ernes likviditet forringes , og problemet bliver vrre , nr der handles p tvrs af grnserne i det indre marked .
<P>
I Det Forenede Kongerige har SMV ' erne p ethvert givet tidspunkt udestender p GBP 20 milliarder som flge af overskridelse af betalingsfristen .
Situationen i Det Forenede Kongerige er en af de vrste i Den Europiske Union .
Gennemsnitsoverskridelsen er 13 dage i EU , men i Det Forenede Kongerige er den 23 dage efter forfaldsdagen .
I Den Europiske Union er et ud af tre tilflde af overskridelse af betalingsfrister forstligt . I Det Forenede Kongerige er det et ud af to .
Men nr der er tale om handel p tvrs af grnserne stiger de forstlige overskridelser til to ud af fem for Den Europiske Union som helhed , og tre ud af fem for Det Forenede Kongerige .
I vrigt har den ny Labour-regering indfrt en ny lovgivning , der erklrer for sen betaling ulovlig ved at indfre en lovfstet ret til rente .
<P>
Hovedformlet med dette direktiv er at indfre en lovfstet ret til rente i forbindelse med overskridelse af betalingsfrister , beregnet til 8 % over Den Europiske Centralbanks udbudsrente p f.eks. 3 % , det vil sige 11 % plus kompensation for alle rimelige udgifter - administrative , juridiske svel som finansielle - i forbindelse med inddrivelsen af glden .
Den samlede rente vil kunne n op p 20 % .
<P>
Den samlede morarente br vre hjere end , hvad det koster for skyldneren at lne penge i banker eller andre finansielle institutioner .
Vi m sikre , at SMV ' erne ikke bliver brugt som kilde til billige ln .
<P>
Men kommissren har ogs forelagt andre sidelbende foranstaltninger ssom hurtige inkassoprocedurer for ubestridt gld ( i ni ud af ti tilflde bliver glden ikke bestridt af skyldneren ) , forenklede retsprocedurer for det begrnsede antal bestridte gldsbelb og nye hurtige procedurer for gldsbelb under ECU 20.000. Vi indfrer ogs betalingsfrister i offentlige indkbskontrakter .
Hvorfor ?
Jo , fordi offentlige institutioner , det vil sige lokale og nationale myndigheder svel som de europiske institutioner selv , er blandt de vrste sene og langsomme betalere .
De kan tjene som eksempel til at f ministerielle myndigheder til at betale i tide .
Men det er p sin plads med en advarsel - sen betaling og langsom betaling er ikke det samme .
Sen betaling er at betale sent i forhold til den aftalte betalingsfrist , og langsom betaling er at udvide betalingsperioden mellem faktura- eller leveringsdatoen og den aftalte betalingsfrist .
Langsom betaling er et frygteligt problem , der isr berrer SMV ' er i sydlige unionsstater som Spanien .
<P>
Eksempler p betalingsperioder p 300 dage findes f.eks. i supermarkeder i Spanien , og de er blandt de vrste syndere .
Men direktivet til bekmpelse af overskridelse af betalingsfrister takler ikke de langsomme betalere i modstning til de sene betalere bortset fra i forbindelse med offentlige indkbskontrakter og offentlige myndigheder , selvom det indfrer en betalingsperiode p 21 dage i de tilflde , hvor der ikke foreligger nogen kontrakt , eller hvor kontrakten ikke siger noget om punktet i tilflde af almindelige kontrakter .
Vil det fungere ?
<P>
I Sverige og andre nordiske lande har man siden 70 ' erne haft en lovfstet ret til renter .
Hvad er Europa-Parlamentets holdning ?
- i store trk stttende !
Vi tror ogs p at give licens til inkassofirmaer , der udgr et vsentligt og billigere alternativ til advokater , nr det glder om at inddrive glden .
Vi br give licens til sdanne firmaer .
Men nogle af dem er cowboyer .
Her er et eksempel p et af disse inkassofirmaer , der smed denne besked ind ad brevsprkken til mit kontor i Chester i Det Forenede Kongerige :  Skylder De penge ?
Fler De dem udplyndret ?
Er De vred nok til at sende mit inkassoteam til skyldnerens ejendom ?
Vr ikke bekymret , vi bryder ikke loven , men vi opnr resultater , og vi kan bevise det .
Vi opererer over hele verden .
 Det er disse cowboyer , som vi m uddanne og f p rette kurs ved at registrere dem .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at dette direktiv , hvis det blev gennemfrt , kunne blive det indre markeds Viagra-pille , der gr det muligt for SMV ' erne at vokse og ekspandere til alles tilfredshed .
<SPEAKER ID=280 NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , aftenmdet gr mig meget positiv og optimistisk stemt .
Positiv , fordi vi i de flgende indlg gr politikken vedrrende de sm og mellemstore virksomheder og gennemfren af den i Europa til en mrkesag .
SMV-situationen er begrundelsen for denne holdning .
Den betegnes med fuld ret som rygraden i europisk erhvervsliv og isr som motor for yderligere arbejdspladser .
Dette mde gr mig optimistisk stemt , fordi den aktuelle konkrete status og de vigtigste tendenser for de sm og mellemstore virksomheder i Europa er indeholdt i de enkelte betnkninger .
<P>
Frst min egen betnkning . Her drejer det sig om det rgerrige ml : udvidelsen af EU .
Paven krvede for nylig i Wien , at europiseringen skal fremskyndes endnu mere energisk .
Det kan jeg kun erklre mig enig med ham i .
Men vi ved alle , at denne proces ikke kan foreg fra den ene dag til den anden i ansgerlandene .
Vi har brug for frtiltrdelsesstrategier ogs og navnlig for de sm og mellemstore virksomheders vedkommende . Den personlige kontakt mellem mennesker skal frem i forgrunden .
Det er derfor uhyre fornuftigt at gre det muligt for disse lande at deltage i det tredje rsprogram for SMV og dermed gre dem fortrolige med Unionens arbejdsmde og politikker .
Det glder ogs i detaljen for de overordnede ml , som Kommissionen har opstillet .
Rammebetingelserne for virksomheder skal , hvad enten de er af administrativ eller finansiel art , forenkles og forbedres .
Deres aktiviteter i udlandet stttes ligesom konkurrenceevnen i almindelighed .
Det flges op af lettere adgang til forskning , innovation og uddannelse .
De interesserede ansgerlande finansierer for strstedelen selv deres deltagelse . En del suppleres med Phare-midler .
I forbindelse med gennemfrelsen af disse ml er det mig srlig vigtigt - det har vi ogs taget med i betnkningen som tilskyndelser - at det sikres , at deltagelsen fr et positivt resultat . Dertil hrer en kompetent ledelse samt en velforberedt forvaltning p begge sider .
Jeg henleder endvidere opmrksomheden p instrumentet new public management , som kan bruges til den ndvendige evaluering .
<P>
Projektet er ikke forbeholdt de syv nuvrende lande , ogs andre ansgerlande kan allerede snart komme med i programmet , nr de administrative og finansielle grundlag er sikret .
Men jeg er ogs overbevist om , at deltagelsen i det flerrige program hovedsagelig vil koncentrere sig om det politiske omrde .
P grundlag af den fastsatte brug af bevillinger kan en gennemfrelse ikke ske generelt , men bedre punktuelt .
I lyset af den subsidiaritetsdebat , der nu er blusset op igen , br vi endelig overveje , om en sdan frtiltrdelsesstrategi kan flyttes over p det nationale plan .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil dermed sl bro over til andre af denne aftens emner .
Den planlagte udvidelse af EU og de dermed forbundne frtiltrdelsesstrategier er nemlig ikke noget ml i sig selv .
Vi vil snarere tragte efter at f en win-win situation frem . Begge parter skal sledes have gavn deraf .
Hvor vigtigt det er for de sm og mellemstore virksomheders vedkommende , viser de aktuelle udfordringer som SMV ' s situation p kapitalmarkederne eller de virkninger , overskridelse af betalingsfrister har p SMV .
Nye mder at skaffe kapital p prioriteres meget hjt netop p SMV-omrdet .
Alene tallene for strig - og jeg tror ikke , at det europiske gennemsnit afviger srlig meget fra dem - bekrfter , at der er behov for handling .
Ser vi f.eks. p kvoterne for egenkapital i de sm og mellemstore virksomheder inden for handel og hndvrk , finder vi vrdier helt ned omkring 10 % .
Det er her navnlig pfaldende , at statistikken ser drligere ud , jo mindre virksomheden er .
Men tilstrkkelig egenkapital er forudstningen for , at en virksomhed fr succes p langt sigt .
Manglende egenkapital er en vsentlig rsag - mske endda den afgrende - til insolvens .
Derfor skal indstillingen til aktier ndres og besiddelsen af aktier fremmes som kilde til ekstra egenkapital .
Dr , hvor udveksling af erfaringer hindres , skal bestemmelserne om regnskabaflggelse gres ens .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at jeg er taknemmelig for , at der gs s hurtigt frem med direktivet om bekmpelsen af overskridelse af betalingsfrister .
Det glder mig isr , at ikke kun store virksomheder , men ogs det offentlige og dermed ogs Den Europiske Union skal g foran med et godt eksempel .
Derfor er jeg ogs enig med hr . Harrison i , at vi med en hurtig vedtagelse af dette direktiv stiller en styrkelse af SMV ' s egenkapital i centrum .
<SPEAKER ID=281 NAME="Hendrick">
Hr. formand , beskftigelsen str verst p Europas dagsorden , og SMV ' erne spiller en meget vsentlig rolle i denne jobskabelsesstrategi .
Vi har i dag set , hvordan forskellige regioner i EU-medlemsstaterne takler sprgsmlet om kapitalmarkeder for sm og mellemstore virksomheder som en katalysator for SMV-vkst .
Som forfatter til Europa-Parlamentets betnkning om sprgsmlet om kapitalmarkeder for sm og mellemstore virksomheder vil jeg gerne skitsere , hvad de europiske institutioner og isr Europa-Parlamentet gr for at forbedre miljet for sm virksomheder i vkst .
<P>
I 1994 placerede den visionre Delors-hvidbog om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse SMV ' erne i centrum for Fllesskabets jobskabelsespolitik .
Dette er siden blevet bekrftet igen og igen og navnlig ved topmdet i Luxembourg .
SMV ' erne er ligeledes vrdifulde , nr det glder om at fremme avanceret forskning .
Dette er et omrde , hvor Europa er mest konkurrencedygtig i skabelsen af hjteknologiske arbejdspladser af hj kvalitet .
Software , telekommunikation , bioteknologi og mikroelektronik er alle omrder , der er anfrt af nyskabende teknologibaserede sm virksomheder .
<P>
USA har vist sig langt mere effektivt end Europa , nr det glder om at bakke op om nye ider med rede penge .
Mske er det klareste eksempel p dette computerbranchen , der siden 1980 har oplevet den hurtigste akkumulering af rigdom nogensinde .
Investorer opnr et udbytte p over 50 % om ret for gennemsnitsvirksomheden og p over 100 % for de mest succesrige .
Der er mange , der tror , at Internetmarkedet vil blive tre gange s stort .
<P>
Hvorfor har Europa ikke kunnet vre med her ?
For at f nogle svar p dette og andre sprgsml besgte jeg i slutningen af sidste r New York Stock Exchange og Nasdaq .
Det er anerkendt her , at USA har en mere udviklet ivrkstterkultur , men jeg tror , at der er tre mere konkrete rsager .
En del af rsagen til USA ' s succes er strrelsen af dets hjemmemarked .
Hvis en virksomhed har succes p et hjemmemarked med 250 millioner kunder , der taler det samme sprog og bruger den samme valuta , kan dette finansiere adskillige rs ekspansion .
Hvad der er endnu vigtigere er , at amerikanerne er meget mere rede til at acceptere risici , f.eks. i forbindelse med investeringer i sm virksomheder .
Europas store institutionelle investorer er mere forsigtige , nr det glder om at investere i SMV ' er end deres amerikanske sidestykker .
Endelig har USA bl.a. af denne rsag Nasdaq , der er et aktiemarked for SMV ' er , der gr det nemt at investere i sm virksomheder for at finansiere deres ekspansion og udvikling .
Vi mangler stadig at gre en hel del p dette omrde .
<P>
Men EU genglder nu kampen !
Det europiske indre marked gr det nu muligt for virksomhederne at agere p hele den europiske markedsplads .
Det tilbyder en markedsplads og et indre marked med 380 millioner mennesker , det strste konomiske integrationsprojekt nogensinde .
Desuden er de sidste forberedelser nu ved at blive gjort forud for lanceringen af euroen , der er en logisk konklusion p det indre marked .
Den flles valuta vil med t lade Europa nyde godt af de samme fordele som USA - med t marked og n valuta .
Og oven i alt dette er der noget , der tyder p , at holdningen til investering er ved at ndre sig i Europa .
Vi har oplevet en massiv eftersprgsel efter aktier i forbindelse med privatiseringen af almennyttige statsejede virksomheder som f.eks. telekommunikationsselskaber , men nu m vi udvide denne eftersprgsel til ogs at glde aktierne p kapitalmarkederne for sm og mellemstore virksomheder , der giver hjere udbytte , men som ogs udgr en hjere risiko .
<P>
Investorerne br tilskyndes til at tnke langsigtet .
Ja , jeg fremfrer iden om at ivrkstte kampagner , der skal vise , at aktier i sm virksomheder er en investering , der er vrd at tage med .
<P>
En anden hindring for en ekspansion for SMV-markederne er de restriktioner , der phviler pensionsfondene .
Den likviditet , der flger med institutionel handel , er vigtig for de sm kapitalmarkeder .
En pensionsreform er p vej i de fleste medlemsstater , og den vil sammen med udgivelsen af grnbogen fra Kommissionen lgge et strre pres p fondene for at f dem til at investere i aktier .
<P>
Jeg tror frem for alt , at Europa br tage til efterretning , at USA er frende p dette omrde .
Den ukomplicerede mde , hvorp amerikanske private investorer kan kbe aktier og de nye muligheder , som tilbydes med elektronisk handel , er tendenser , Europa m flge .
<P>
Den enkelte investor er vigtig . Det er private investorer snarere end institutioner , der tegner sig for nsten halvdelen af transaktionerne p Nasdaq-markedet .
Og med hensyn til medarbejderaktier er man i USA ved at undersge nye muligheder for at gre arbejdstagerne til medejere af virksomheder og give et nyt publikum adgang til at kbe aktier .
Ogs her br man overveje at gennemfre oplysningsskampagner for at ge kendskabet til de eksisterende muligheder .
Europa br benytte sig af disse muligheder , og Europa vil benytte sig af disse muligheder .
<SPEAKER ID=282 NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst gerne lyknske Det Europiske Observationscenter for SMV med den lbende kvalitet af deres arbejde , som gr , at man kan bruge dem som reference i bde konomiske og videnskabelige kredse .
<P>
Dette store arbejde giver regelmssigt alle beslutningstagere bde politisk , finansiel og konomisk adgang til et vld af oplysninger , som er vsentlige for dem .
Det gr det muligt at analysere den indsats , som er flles for de 19 millioner virksomheder , som er aktive i Europa p meget forskellige omrder og betingelser .
Disse SMV , som havde nsten 70 millioner ansatte i 1997 , str over for de samme udfordringer som de store virksomheder , nemlig globaliseringen og indflydelsen p konkurrenceevnen og loyal konkurrence , tilpasningen til den hurtige teknologiske udvikling , som er en vsentlig faktor i konkurrenceevnen , og den praktiske forberedelse til de nye betingelser og omfanget af det europiske marked , herunder overgangen til euroen og udvidelsen af Unionen .
<P>
Stillet over for disse nye udfordringer skal SMV vre i stand til hurtigt at mobilisere de ndvendige menneskelige og konomiske ressourcer .
De skal sledes have en langfristet strategisk vision , samtidig med at de skal undg at give afkald p hemmeligheden bag deres dynamik , som er deres hurtige reaktionsevne .
Faktisk viser SMV ' s tilsyneladende srbarhed sig ofte at vre et stort aktiv hvad angr hurtig tilpasningsevne , intern kommunikation og mobilitet .
<P>
For at hjlpe SMV med at udnytte disse kvaliteter bedre phviler det Europa at udarbejde en handlingsplan .
Der skal frst sikres kontrol med markederne for at undg alle illoyale fremgangsmder , isr dumping p internationalt niveau - i den forbindelse har Unionen et naturligt ansvar inden for Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) .
Europa skal endelig deltage i udviklingen af disse markeder .
Det er ligeledes uomtvisteligt , at euroen - mere generelt Den konomiske og Monetre Union - kan anspore SMV ' s dynamik strkt , da disse er glimrende informeret om og forberedt til de nye perspektiver i MU ' en .
<P>
Der skal ogs foretages en tilpasning af de administrative bestemmelser til SMV ' s srlige problemer .
Etablering af en virksomhed skal ikke lngere vre en lidelseshistorie . I denne forbindelse er det blevet vigtigt at foretage en ny harmoniseret klassificering af SMV p europisk niveau .
Det er utnkeligt at betragte meget sm virksomheder , som kun omfatter en eller to personer , p samme mde som virksomheder med 500 ansatte .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at fremstte forslag p dette omrde .
Vi er ogs positive over for ivrksttelse af en voluntaristisk politik , som skal have til forml at udnytte SMV ' s menneskelige kapital , isr gennem hjlp til uddannelse .
<P>
Vi har isr med interesse lst kapitlet om SMV og miljet i Observationscenterets rapport .
Det understreger , at denne sektor potentielt er med til bde at skabe beskftigelse og til at forbedre konkurrenceevnen .
Det er rigtigt , at beslutningen om at investere i miljteknologi af og til kan virke som en luksus for SMV .
Sdanne investeringer kan imidlertid i mange tilflde give omkostningsbesparelser ved hjlp af en bedre udnyttelse af ressourcer og rstoffer og ved at komme den generelle tendens til at styrke miljlovgivningen i forkbet .
Disse betragtninger glder ligeledes i hovedtrk for turismen , som er et andet omrde , der er rig p muligheder for SMV .
<P>
Kvaliteten af den analyse , der ligger til grund for denne rapport , og iagttagelsernes relevans tilskynder os til at opmuntre Observationscenteret til at fortstte sit arbejde . Vi nsker at fremstte nogle konkrete forslag i denne forbindelse .
Frst og fremmest er det som allerede nvnt ndvendigt at foretage en ny harmoniseret ensartet klassificering af SMV inden for Unionen .
Dernst m man undersge forholdene i de forskellige samfundssystemer og virkningen af den forudsigelige og nskelige harmonisering p SMV , sledes at der kan drages konklusioner p operationelt niveau .
Endelig br man ogs overveje den potentielle virkning af hjemmearbejde og distancearbejde og de muligheder , det giver .
I den forbindelse er det vigtigt at finde en mde at sikre , at de personer , der har valgt distancearbejde , ikke bliver isoleret .
<P>
Der br isr lgges vgt p at finde midler til at lette SMV ' s integrering i omrder , der er vanskeligt tilgngelige , som f.eks. ugunstigt stillede forstder , landomrder med vanskeligheder og perifere omrder .
Hvis SMV fr udbredelse i disse omrder , bliver det ofte muligt at skabe betydelige lokale synergier .
<P>
Der er foreslet otte ndringsforslag . Jeg er enig i syv af dem .
Det ottende ndringsforslag er en gentagelse , som jeg ikke synes er srlig ndvendig .
Mine damer og herrer , kre kolleger , europiske SMV udgr i kraft af deres forskellighed og antal konomiske forhold , som lovgiveren har svrt ved at definere .
Observationscenterets rapport gr det muligt at forst deres kompleksitet og burde kunne bidrage til at forbedre de fllesskabsinstrumenter , der er ndvendige for at gre dem mere fleksible og lettere tilgngelige .
<SPEAKER ID=283 NAME="Berger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Harrison , mange gange for hans betnkning og gratulere ham .
Endvidere takker jeg Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , fordi det anmodede Retsudvalget om at afgive en udtalelse om dette udkast til direktiv , og fordi i sidste instans de fleste af Retsudvalgets ndringsforslag blev vedtaget i konomiudvalget .
<P>
Men alligevel vil jeg give udtryk for min beklagelse af , at der p grund af den fart , hvormed dette lovgivningsprojekt blev hastet igennem frstebehandlingen , ikke blev lejlighed til en drftelse , som levede op til rkkevidden af dette direktiv .
Med dette direktiv griber Unionen for frste gang dybt ind i medlemsstaternes traditionelle institutioner og procedurer inden for civilretten , den civile retsplejelov samt retsvsenet og retsorganisationerne .
Det gr den efter min mening uden tilstrkkeligt retsgrundlag og med Kommissionens udkast som udgangspunkt med en juridisk overfladiskhed , som ikke lever op til civilrettens differentierthed og kravene til en europisk lovgivning af hj kvalitet .
De to involverede udvalg har rligt og redeligt bestrbt sig p at afhjlpe i det mindste de vrste fejl i Kommissionens udkast . Men selvom vores ndringsforslag vedtages i morgen som foreslet , vil vi aldrig kunne vre rigtig stolte af dette produkt inden for europisk lovgivning .
Der er stadig for mange fejl eller de vil dukke op i praksis , nr det skal gennemfres og anvendes .
<P>
Som Retsudvalg sttter vi fuldt ud direktivets mlstning , men er ikke enige i samtlige punkter i de foreslede foranstaltninger .
Navnlig p to punkter ligger vores meninger langt fra konomiudvalgets .
Som Retsudvalg nsker vi ikke , at medlemsstaterne for fremtiden skal holde tre forskellige sagstyper parat , nr pengekrav skal gres gldende .
Det bliver kompliceret og dyrt og giver mindre retssikkerhed .
Vi foreslr derfor , at den ene af disse procedurer udgr , nemlig den i henhold til artikel 5 .
<P>
Vi er endvidere imod , at inkassobureauer for fremtiden skal have flere befjelser og i forbindelse med grnseoverskridende tjenesteydelser skal vre bedre stillede end advokater .
Vi har her endvidere en kendelse fra Den Europiske Domstol at tnke p , som overlader sprgsmlet om tvungen brug af advokater til medlemsstaterne alene .
Som reprsentant for Retsudvalget og min gruppe i Retsudvalget henstiller jeg derfor , at der stemmes imod ndringsforslag 8 , 12 og 25 og for de vrige ndringsforslag , navnlig nr . 23 .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , for det frste har jeg et sprgsml til forretningsordenen , som jeg finder vigtigt .
I listen over de parlamentsmedlemmer , der deltog i afstemningen om betnkningen af Harrison er hverken hr . Garca Margallo eller jeg selv medtaget , selvom vi deltog i afstemningen og har fremfrt ndringsforslag .
<P>
For det andet vil jeg gerne lyknske hr . Linkohr og Kommissionen med dette initiativ .
Dette forslag har betydning for de sm og mellemstore virksomheder , som er s srbare , nr deres kunder betaler for sent , uanset om det er de offentlige myndigheder eller de store virksomheder , som de leverer til , eller nr de er underleverandrer til de store virksomheder .
Det er blevet sagt , at de sm og mellemstore virksomheder m sls med hje finansieringsomkostninger ved de kortfristede bankln og de hjere renter , som plgges overtrk samt administrative omkostninger i forbindelse med for sene betalinger .
De er ofte bundet p bde hnder og fdder i forhold til de store virksomheder , isr ved offentlige indkb , nr man i kontrakten - eftersom det er take it or leave it - giver dem nogle urimelige betalingsbetingelser , selvom de offentlige myndigheder normalt er forpligtet til at betale disse store virksomheder inden for bestemte frister .
Og hvis dette sker i hjemlandet , s kan vi forestille os den modvilje og frygt , som mange sm og mellemstore virksomheder kan have for at kaste sig ud i grnseoverskridende transaktioner p det indre marked .
<P>
Vi skal derfor lyknske os med , at Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har vedtaget tre konkrete ndringsforslag , som foreslr Rdet og Kommissionen forbedringer , f.eks. forbuddet mod at hovedentreprenrerne i en offentlig kontrakt beder om eller krver af deres underentreprenrer , at de giver afkald p de rettigheder , de har i henhold til loven ; det samme glder forslaget om , at den forpligtelse til gennemskuelighed , som man krver af de offentlige myndigheder , ogs skal glde for forholdet mellem hovedentreprenren og underleverandren ved offentlige kontrakter .
<P>
Og endelig finder jeg , at det er vigtigt at fremhve det ndringsforslag , som foreslr en forpligtelse til at sikre disse underentreprenrer eller leverandrer nogle betingelser , der er mindst lige s gunstige som dem , de offentlige myndigheder giver hovedentreprenren . Og det skal , hr. formand , ske ved hjlp af en kaution , som sikrer , at der sker betaling af alle de skyldige belb inden for en bestemt frist .
<P>
For os , nrmere bestemt de spanske socialdemokrater , fortjener disse tre forslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik at f sttte fra Europa-Kommissionen og Rdet , hvis vi virkelig nsker at sikre , at disse virksomheder skal overleve inden for omrdet med offentlige indkb .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , alle dokumenter i denne SMV-forhandling er vigtige , men mit indlg begrnser sig til forslaget om bekmpelse af betalingsforsinkelser , og det sker p vegne af PPE-gruppen .
<P>
For lange betalingsfrister og betalingsforsinkelser er blevet en svbe for erhvervslivet .
Den , som ser p statistikken herfor , tror ikke sine egne jne .
Nr vi s tilmed konstaterer , at retssagers varighed og pris afholder SMV fra at inddrive deres penge ad rettens vej , og at alt dette bliver endnu vrre , nr det drejer sig om grnseoverskridende handelsforbindelser , s er det p tide , at der gribes ind , og at vi fuldt ud anvender vores befjelser .
<P>
Kommissionsforslaget fr udmrkede karakterer af PPE-gruppen , men vi mener , at det kan forbedres .
Jeg vil for vrigt i denne forbindelse takke ordfreren , Lyndon Harrison , for den sagkyndige og ansvarlige mde , han har grebet sagen an p .
Det var behageligt at samarbejde med ham , det er beklageligt , at det ikke bliver ham .
<P>
Jeg vil begrnse mig til de punkter , som min gruppe beder om , at der lgges srlig vgt p , ved afstemningen eller fra Kommissionens side .
For det frste er der tre ndringsforslag om inkassofirmaerne . Til trods for det indre marked stder de p hindringer .
Et flertal i Udvalget om konomi vil benbart gribe dette problem an i dette direktiv . Ogs PPE-gruppen mener , at organisationen af dette erhverv og sikringen af frihed for tjenesteydelser skal tages under den europiske lup .
Vi ser ogs , at der er berringsflader med det forslag , som vi nu behandler , men vi mener ikke , at ordningen med de frie tjenesteydelser for inkassofirmaer lige hurtigt kan klares gennem ndringsforslag til dette direktiv .
Politisk og set ud fra en lovmssig synsvinkel kan man finde p bedre lsninger . Fru Berger tager hensyn til Deres bekymringer .
Af kommissren ville jeg gerne have haft at vide , hvordan Kommissionen ser p dette , og om den er rede til eller agter at komme med forslag herom , srskilte forslag med henblik p ordningen for inkassofirmaer .
<P>
Et andet vanskeligt punkt vedrrer ndringsforslag nr .
14 , punkt D og E . Heri foresls det , at en kontraktmssig betalingsfrist p mere end 45 dage kun accepteres , hvis betalingen garanteres p forfaldsdagen gennem en veksel .
Vi vil gerne overveje sprgsmlet om ekstra garantier ved overdrevent lange betalingsfrister , men 45 dage er virkelig ikke altid for lnge , og vekslen er ikke noget egnet instrument .
Enten kan vi ordne noget her med grupperne , sledes at vi under andenbehandlingen herom sammen p ny kan drfte sagen , eller ogs vil min gruppe vre tvunget til at stemme imod punkt D og E i ndringsforslag nr . 14 .
<P>
Ogs med hensyn til betalingsfristerne i forbindelse med offentlige indkb vil min gruppe medvirke til forbedring .
Jo kortere , desto bedre , er vores devise , men at foretage en sondring p grundlag af prisen for det offentlige indkb er af mere end n grund ikke s interessant og heller ikke s relevant som at foretage en sondring p grundlag af det offentlige indkbs art .
For leverancer og tjenesteydelser kan det gres hurtigere end for arbejde .
<P>
For det fjerde beklager vi , at underentreprenrerne er glemt i forslaget .
Vi har rettet dette , og vi hber , at Kommissionen kan g med til disse ndringsforslag .
<P>
For det femte er der desvrre et komitologiproblem . Efter forhandlingen i gr aftes her i salen kan vi ikke uden videre forbig dette .
PPE-gruppen kan acceptere den i artikel 9 nvnte procedure for tilpasning af morarenten , rentens strrelse , men ikke for ndringen af loftet , som er afgrende for anvendelsesomrdet for den forenklede retsprocedure ved inddrivelse af gld , et loft , som er vsentligt for den mde , hvorp medlemsstaterne vil organisere disse srlige procedurer .
<P>
For det sjette , og det er sidste punkt , vil min gruppe understrege flgende .
Vi er overbevist om , at de europiske institutioners trovrdighed bliver skadet , hvis de gr alt for at f andre til at iagttage en bedre betalingsadfrd , men udelukker sig selv fra disse forpligtelser .
De europiske institutioner er heller ikke selv de hurtigste betalere , og de har ligesom andre myndigheder brug for nogen stimulering .
Lad os sledes udvide dette direktivs anvendelsesomrde til ogs at omfatte os selv .
<P>
Hr. formand , hermed har jeg sagt , hvad jeg ville sige .
Jeg hber , at Kommissionen ogs vil tnke over denne sag , og til gavn for mine kolleger her i Parlamentet og for sagens videre forlb ved afstemningen i morgen vil jeg gerne hre kommissrens mening om inkassofirmaerne , vekslen , ndringsforslag nr . 33 om betalingsfristen ved offentlige indkb og om underentreprenrerne .
Jeg ville ogs gerne have at vide , hvorfor de europiske institutioner ikke er optaget i anvendelsesomrdet .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg give de fire ordfrere en kompliment for deres udmrkede arbejde .
Jeg vil under denne forhandling begrnse mig til emnet kapitalmarkeder for SMV .
Jeg tror , at betydningen af disse kapitalmarkeder vanskeligt kan overvurderes .
Til trods for den kendsgerning , at lige netop SMV er mest belastet af administrative byrder og har vanskeligst adgang til kapital , har de srget for strstedelen af alle de job , der er skabt .
Derfor var det overordentligt presserende , at Easdaq blev operationel i slutningen af 1996 .
<P>
I mellemtiden er der iflge ordfreren investeret en samlet kapital p mere end ECU 170 millioner . Det har medvirket til skabelsen af mere end 10.000 job .
Fuldendelsen af det indre marked og indfrelsen af euroen vil blot ge den flleseuropiske fondsbrs ' likviditet , hvilket vil vre til gavn for beskftigelsen .
Vi er sledes p rette vej .
<P>
Men det er ikke nok .
Ogs selve risikokapitalen m vi stimulere .
De enorme ressourcer , som pensionskasserne rder over , og som ansls til ECU 10.000 milliarder hen imod r 2020 , m bl.a. finde sin vej til risikokapitalfonde , som igen sttter de hurtigt voksende virksomheder med finansielle midler og knowhow .
Ordfreren , hr . Hendrick , har ogs sagt det , den forpligtelse , som nogle medlemsstater plgger pensionskasser , til at investere en del af deres kapital udelukkende i statsobligationer , er diskriminerende og strider mod nden i Traktatens begreb : fri bevgelighed for kapital .
<P>
Ogs private skal opfordres til at investere kapital i sm og hurtigt voksende virksomheder . Denne risikokapital br i hele Unionen have en gunstig skattebehandling .
Nogle medlemsstater har allerede specifikke skattefaciliteter , men disse br udvides til ogs at omfatte investeringer p andre europiske kapitalmarkeder .
Vi mener , at disse foranstaltninger kan skabe en klar forbedring i underkapitaliseringen af SMV .
<P>
Til sidst har jeg et sprgsml til kommissren : Har Kommissionen allerede foretaget en indledende undersgelse af andre innoverende finansielle instrumenter , som den omtaler i det flerrige program og i meddelelsen , nemlig p sidste side ?
Jeg er spndt p at hre , hvilke kreative ider Kommissionen kan fremkomme med .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , vores gruppe vil stemme for Hendrick- og Scarbonchi-betnkningerne om sm og mellemstore virksomheder .
Der br ivrksttes en omfattende politik til fordel for SMV ' erne , der i stigende grad udgr grundlaget for vores konomier .
SMV ' erne er de vsentligste jobskabere i Europa , fordi de er beliggende i lokalsamfundene .
De indgyder liv i et land og i Unionen som helhed .
<P>
Det bureaukratiske milj , som SMV ' erne opererer i , br forenkles .
Der br tilskyndes til etablering af nye virksomheder .
De m hjlpes til at modernisere , hvor dette mtte vre ndvendigt .
Vi m srge for , at nye initiativer kan tages for at lette denne byrde .
De m forberedes til euroen .
De m ikke udsttes for forskelsbehandling p grund af deres beskedne strrelse p euroomrdet .
Det m gres muligt for SMV ' erne at konkurrere om offentlige kontrakter over hele Unionen .
SMV ' erne m udsttes for positiv forskelsbehandling .
Alt , hvad der overhovedet kan gres , br gres for at tilskynde til skabelsen af nye ivrksttere , nye finansieringskilder og adgang for SMV ' erne til ny teknologi og innovation .
<P>
Irland er de sm virksomheders land .
Op imod 98 % af vores ikke-landbrugsvirksomheder har under 50 ansatte .
Omkring 90 % af de sm virksomheder har frre end ti .
Betydningen af at skabe et milj , hvor eksisterende sm virksomheder kan blomstre , og nye kan skabes , er derfor umiddelbart indlysende .
I Irland er der blevet etableret 35 erhvervsrd p grevskabsplan med det ml at tilskynde til udvikling af mikro-virksomheder p lokalt plan .
Mlet for udviklingsprogrammet blev sat til 4.600 virksomheder .
Ved udgangen af 1997 havde omkring 7.000 etableret deres egen virksomhed med partnerskabsbistand .
<P>
At overbebyrde arbejdsgiver og arbejdstager med tyngende skatter og tyngende socialsikringsbidrag er beskftigelseshmmende .
Mit land er konkurrencedygtigt i europisk mlestok , nr det glder indirekte arbejdsomkostninger .
Der er en klar lektie at lre af det , og det er , at et overbebyrdet skatteskrplan betyder katastrofe for jobskabelsen og jobbevarelsen .
 Smt er godt  .
Myndighederne br ikke beskatte SMV ' erne i en sdan grad , at de drejer nglen om .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at det var med forventning , at jeg s frem til en betnkning , der skulle stte gang i debatten om en lettere adgang til kapital for SMV ' er .
Hendrick-betnkningen er imidlertid ikke en sdan betnkning .
Den behandler SMV-kapitalmarkedet i et perspektiv , hvor den eventuelle opsparing er en del af finans- og valutaspekulationens frie spil manipuleret af de multinationale firmaer .
Sdan som kapitalmarkederne fungerer , tjener de ikke SMV ' erne , srlig ikke de sm og meget sm virksomheder , der udgr ca . 99 % af virksomhederne i Den Europiske Union og mere end 50 % af beskftigelsen , hvorfor kapitalmarkederne , sdan som de fungerer , ikke tjener til at styrke medlemsstaternes konomiske struktur , som SMV ' erne udgr sammenhngen i .
<P>
P den anden side mener jeg , at det er afgrende at fremme organiseringen af SMV ' erne , bde p nationalt og p europisk niveau . Derfor glder jeg mig over , at hr .
Hendrick har taget imod det forslag , som jeg har stillet i den henseende . Sdanne organisationer kunne yde en glimrende finansiel service og kunne samle lnebehovet for de tilsluttede virksomheder , hvorved omkostningerne ved at skaffe kapital kunne nedbringes .
<P>
Over for den nuvrende finanskrise er det uforsteligt , at man tillader og befordrer den totalt frie , tjleslse kapitalcirkulation og finansielle instrumenter , der fremmer en kasinokonomi .
Punkt 13 i beslutningsforslaget , hvor man forkaster Tobinskatten , synes ude af sammenhng i en betnkning om SMV ' er og adgang til kapitalmarkedet .
<P>
Derfor har jeg skrevet under p et ndringsforslag for at f ndret forslagets punkt 13 .
Jeg vil ogs gerne sige to ord om Scarbonchi-betnkningen , eftersom rsberetningen fra Det Europiske Observationscenter for SMV indeholder informationer og oplysninger om situationen for SMV ' erne i Den Europiske Union , der gr det muligt at vurdere situationen og tendenserne i EU og samtidig de redskaber , som de har til rdighed .
<P>
Jeg beklager imidlertid , at betnkningen ikke uddyber sprgsml , der er centrale med hensyn til SMV ' ernes betydning for den konomiske struktur og for dens sammenhng , og jeg mener , at betnkningen er alt for tilbageholdende , hvad angr behovet for forandring .
Derfor de ndringsforslag , som jeg har skrevet under p .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , det var mske informativt , som man s pnt siger , at der her blev beget den kategorifejl at stte Viagra i forbindelse med opfyldt seksualitet .
Den , der tror , at en stor spredning i ejerskabet af aktier og pensionsfonde , sledes som den gennemsyrer hele sektoren af sm og mellemstore virksomheder , p en eller anden mde skulle vre et skridt i retning af demokratisering af konomien eller decentralisering af den konomiske magt , han kan ogs tro p det andet .
<P>
Vi bliver ndt til forholde os til den kendsgerning , at fremme af SMV er et ulige vddelb mellem Akilles og skildpadden eller haren og pindsvinet , men desvrre uden bistand i form af den forkerte betragtning af bevgelsen som diskret og diskontinuerlig og uden bistand fra den kre kone og livsledsager pindsvinet .
Det vil sige , at koncentrationen og centraliseringen af kapitalen , hvor der under forlbet kun sekundrt opstr stadig nye nicher , skrider uophrligt frem .
De sm og mellemstore virksomheders situation bliver drligere og ikke bedre .
<P>
P den baggrund skal man ikke tro , at det ville fungere , om man slap markedskrfterne ls og samtidig udviklede de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor er der ogs i betnkningerne det , jeg ville kalde fallacy of misplaced concreteness .
Man skal naturligvis gribe ind over for overskridelse af betalingsfrister , men man skal ikke tro , det lser alle problemer .
Den befstede niveauforskel inden for den konomiske magt kommer til udtryk p forskellig vis , ogs gennem overskridelse af betalingsfrister .
Det er naturligvis rigtigt , hvad fru Thyssen sagde , at EU-institutionerne ikke kan stille sig selv uden for de bestemmelser , der glder for de offentlige instanser .
<P>
Hvad angr fremskaffelsen af risikovillig kapital , er det naturligvis rigtigt , at det er vanskeligt i Europa , men alligevel skal man ikke tro , at det at gre det nemmere at etablere en virksomhed er ensbetydende med forbedrede chancer for at overleve .
Fr vi ikke en reform af konkursretten , vil folk heller ikke s nemt etablere virksomheder .
Hr . Hendrick , at tro , at risikovillighed s at sige ligger i folkepsykologien , svarer da virkelig ikke til det analyseniveau , vi har brug for .
Og den , der tror , at pensionsfonde er den eneste form for rentereform , har simpelthen ikke bemrket , hvorledes socialforsikringsordningerne har udviklet sig p det europiske kontinent .
<P>
Under alle omstndigheder er det ikke uden videre deregulering , man har brug for , men en forbedret regulering .
Der er behov for rdgivning , information , gunstige lokale og regionale betingelser .
Det var her , vi skulle stte ind , men det mangler desvrre i disse betnkninger .
Jeg kunne blive ved lnge endnu , men jeg slutter , fordi min taletid er udlbet .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i mit bidrag til denne flles forhandling om de sm og mellemstore virksomheder vil jeg komme ind p hr . Scarbonchis betnkning .
Som stedfortrder i Udvalget om konomi har jeg fulgt behandlingen af denne betnkning p afstand . Derfor har jeg nu ved drftelsen p plenarmdet en bemrkning om indholdet .
<P>
Jeg sigter her til betragtning B i beslutningsforslaget .
Den , som gr sig den umage at foretage et lille regnestykke med de deri nvnte tal , ser , at antallet af job i Europa m vre steget med nsten tolv millioner . Og det p t r .
Det ville betyde et fald i arbejdslsheden p 65 % ! Et s hurtigt fald ville jeg bestemt nske , men i perioden 1995-1996 er det modsatte tilfldet : Beskftigelsen er faldet svagt .
P side 14 i rsberetningen str denne konklusion tydeligt nvnt . Jeg rder derfor hr .
Scarbonchi til at f betragtning B trukket tilbage . De tal , som han henter fra rsberetningerne fra 1996 og 1997 hviler p forskellige definitioner af omfanget af SMV .
<P>
Den femte rsberetning giver en god oversigt over de sm og mellemstore virksomheder i Europa .
Et punkt , som vkker bekymring , vedrrer arbejdsomkostningerne : Disse stiger for hurtigt inden for SMV . Der skal sledes ske noget inden for rammerne af lntilbageholdenhed og fleksibilisering af arbejdsmarkedet .
Det vrste , man nu kan foresl , er en yderligere arbejdstidsforkortelse med bibeholdelse af ln ( se ndringsforslag nr . 3 ) .
Det vil efter min mening ende med delggelse af de europiske SMV .
<P>
Jeg er srdeles taknemlig for undersgelsen af SMV og miljet .
Sidste r blev det p det uformelle Miljrd i Amsterdam konkluderet , at SMV er en vigtig rsag til miljbelastningen . I rsberetningen gres dette tydeligt .
Heldigvis viser det sig , at stadig flere sm virksomheder bliver aktive med henblik p at bekmpe forurening .
Ogs vksten inden for den kologiske industri byder perspektiver , navnlig for beskftigelsen .
For at stimulere denne endnu mere , m vi fortstte med at flytte skatten p arbejde over p rstoffer og energiafgifter . P denne mde kan der med det samme gres noget ved forpligtelsen i henhold til Traktaten til , at miljpolitik integreres i alle vrige former for offentlig politik .
Hvad vil kommissren gre med forslaget om , at miljlovgivning skal tilpasses SMV ' s nsker bedre ?
<P>
rsberetningen har i lbet af de fem r , hvor den nu udkommer , fet en tydelig funktion . Den er ikke blot et vigtigt opslagsvrk , men den indeholder ogs nyttig styringsinformation .
Medlemsstater kan komme p sporet af forskelle og ligheder i politikken og overtage gode metoder fra hinanden .
Denne funktion kan forbedres yderligere ved at sammenligne konkret lovgivning og dermed sammenhngende administrative byrder med hinanden .
Mske kan der i fremtiden foretages en srlig undersgelse deraf .
<P>
Til sidst har jeg et sprgsml til kommissren .
Det er nu september 1998 , og vi taler om rsberetningen for 1997 , hvori der str talmssige oplysninger , som for det meste gengiver situationen i 1996 .
Hvornr er rsberetningen for 1998 klar ?
Jeg har forstet , at udbudsproceduren ikke engang er afsluttet endnu .
Skal der snart udarbejdes en beretning under stort tidspres ?
Det gavner ikke kvaliteten .
Vil De forklare , hvordan denne forsinkelse efter Deres opfattelse kan indhentes ?
Den sidste rsberetning blev offentliggjort allerede i oktober 1997 .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg vil tage et aspekt op , som forekommer mig vigtigt , og som behandles for frste gang i Scarbonchi-betnkningen , nemlig ndvendigheden af i get grad at orientere stttepolitikken hen imod de sm og mellemstore virksomheder inden for turisme .
Den manglende europiske turismepolitik medfrer , at store summer fra EU ' s stttepuljer anvendes strategisk forkert . Der bygges sande sengeborge og tvivlsomme turistsiloer .
Der skabes en konkurrenceforvridende overkapacitet .
Imens kan de SMV ' er , som i kvalitativ og kvantitativ henseende prger arten af europisk turisme , kigge i vejviseren .
<P>
Den europiske stttepolitik skal for fremtiden helt klart prioritere en forbedring af SMV ' s kvalitetsstandard , konkurrenceevne og markedsfringskapacitet hjere .
Netop de sm og mellemstore virksomheder inden for turisme har vist , at de er i stand til at sikre arbejdspladser og skabe nye .
Et fremtidssprgsml af vsentlig betydning berres i punkt 6 og 7 .
Sttteprogrammer i retning af en sammenknytning af erhverv , turisme og landbrug skal standse afvandringen af mennesker og firmaer fra landdistriker i srlig vanskeligt stillede omrder , f.eks. i Alperne .
De skal forhindre , at hele dale og landskaber lgges de og bliver til kriseramte omrder .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for at komme med et indlg i forbindelse med hr . Harrisons betnkning om overskridelse af betalingsfristerne .
<P>
For at beskrive den problematiske situation med overskridelse af betalingsfristerne tror jeg , at det er ndvendigt at ppege to grundlggende forhold : For det frste at der helt sikkert sker en generel overskridelse af betalingsfristerne i forbindelse med offentlige indkb og ogs ved private indkb ; og for det andet at det er en situation , som varierer betragteligt fra land til land p det indre marked i Den Europiske Union .
<P>
Som et eksempel , et drligt eksempel , plejer man altid at nvne - og med god grund - landene i Syden , blandt dem Spanien .
I vores land , Spanien , er det almindeligt at nvne den lange tid , som de offentlige myndigheder er om at opfylde deres betalingsforpligtelser over for virksomhederne , isr de virksomheder , som har fet tilkendt offentlige arbejder .
Det , man ikke siger s tit , er , at disse virksomheder , som har fet tilkendt offentlige arbejder , behandler deres leverandrer , de sm og mellemstore virksomheder , endnu vrre .
Kendsgerningen er flgende : De offentlige myndigheder i Spanien er i gennemsnit fire mneder - og det er temmelig meget - om at betale deres kreditorer , men de selskaber , som har fet tilkendt offentlige arbejder , er dobbelt s lang tid om at betale deres leverandrer og underentreprenrer , otte mneder . Det er bestemt en utlelig situation .
<P>
Der er masser af grunde til at behandle dette problem p europisk plan , og vi br lyknske os med , at man har taget skridtet og prsenteret dette direktivforslag , som gr lngere end de henstillinger , som hidtil ikke har haft nogen srlig virkning .
<P>
Vi sttter kraftigt dette direktivforslag , og vi sttter ogs de ndringsforslag , der er til betnkningen af Harrison .
Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg gerne koncentrere mig om to punkter : For det frste gr vi meget ind for det ndringsforslag , der indfjer en ny artikel , som vedrrer anvendelsen af inkassofirmaer eller -bureauer p det indre marked ; og for det andet forekommer det os meget vigtigt at nvne visse ndringsforslag , hvorved der bliver gjort opmrksom p problemet med de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
I forbindelse med de sm og mellemstore virksomheders situation fr sprgsmlet om den forpligtende karakter af de regler , der faststtes i dette direktiv , stor betydning .
Det vil sige respekten for aftalefriheden , som er nedfldet i artikel 3 , hvor der str , at den lngste betalingsfrist er tre uger - 21 dage - medmindre andet er aftalt i kontrakten om slgerens almindelige salgsbetingelser .
I dette tilflde skal aftalefriheden have visse begrnsninger , for i modsat fald afvbner man de sm virksomheder , der str over for en hndfuld store virksomheder , som praktisk talt har et indkbsmonopol eller er i stand til at ptvinge de sm virksomheder deres betingelser .
Vi er derfor meget enige i visse ndringsforslag , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har fremsat , og hvor man forsger at begrnse de store virksomheders mulige misbrug af aftalefriheden .
Jeg henviser f.eks. til ndringsforslag 24 til stk. d ) i artikel 7 , eller ndringsforslag 28 eller andre ndringsforslag , som efter mit skn behandler dette problem p passende vis ved at afhjlpe nogle mangler ved direktivforslaget .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , nr man analyserer et hvilket som helst lovforslag m man frst og fremmest f fastlagt , hvad det er for nogle ml , man sger at n , hvilken del af samfundsvirkeligheden man nsker at regulere .
Og hvilken tvivl kan der vre om , at direktivforslaget om overskridelse af betalingsfristerne opfylder nogle behov , som de sm og mellemstore virksomheder lever med - lider under , kunne man med rette sige . Isr de virksomheder , som er leverandrer til magtfulde konomiske foretagender .
For det er en ubestridelig kendsgerning , at man bruger for sen betaling og overskridelse af betalingsfristerne med et forml , der ligger meget fjernt fra finansiering af det kommercielle kredslb .
Og der er uden tvivl andre problemer . F.eks. retsforflgningerne , der er langsommelige og forskelligartede .
<P>
Det europiske initiativ p dette felt skal derfor vre velkomment , ikke mindst dette direktivforslag .
Men jeg m dog som andre talere fr mig ppege , at det er behftet med nogle juridiske problemer , som det er ndvendigt at behandle , og jeg er overbevidst om , at de vil blive lst inden for rammerne af en dialog mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
<P>
Jeg kunne begynde og slutte med at sige , at jeg er fuldstndig enig med fru Bergers , fru Garca Arias ' og fru Thyssens indlg .
Tillad mig dog , hr. formand , at komme ind p et par ting .
For det frste vil jeg gerne understrege behovet for en mlrettet behandling af problemet med de lange kontraktmssige betalingsfrister i al almindelighed , ikke kun for de offentlige indkb .
Og det virker underligt , at det er en advokat , som siger det over for s mange konomer , for en advokat taler altid p baggrund af Retten . For faktisk er det ved de almindelige handelstransaktioner , at forskellen mellem kontraktmssig betalingsfrist og for sen betaling eller overskridelse af betalingsfristerne ikke er helt tydelig .
I mange tilflde , hr. formand , hrer direktren for en lille virksomhed  de store  sige til ham :  Du skal ikke sende mig fakturaen nu , send mig den om 2 mneder  .
Hvad skal det betyde ?
En skjult mde at betale for sent , eftersom  de store  misbruger deres mulighed og magt til at tvinge den lille leverandr til at acceptere deres betingelser .
<P>
Vi m vre p vagt , s de normative foranstaltninger ikke ender med at have en meget begrnset incidens , for p grund af anvendelsen af det teoretiske princip om kontraktsfrihed , der , som hr . Prez Royo s udmrket har ppeget , kun er et teoretisk princip , nr de to kontrahenter ikke str p lige fod , tillader man i praksis , at de store virksomheder bliver ved med at f deres vilje over for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hvis forslaget trdte i kraft , sdan som forslaget fra Kommissionen nu foreligger , s ville det vre forudsigeligt , at de eneste begrnsninger af betydning ville vre dem for den offentlige sektor , og dem , hvor kreditorerne er store selskaber , som kan gre deres interesser gldende over for de sm og mellemstore virksomheder , uanset om de er handelsvirksomheder eller fra andre sektorer .
Og derfor finder jeg det grundlggende ndvendigt at vedtage stk. d ) i ndringsforslag 14 med den meget klare tanke , at man mellem frste- og andenbehandlingen skal forsge at finpudse dette ndringsforslag , s det bliver rimeligt og acceptabelt for de forskellige medlemsstater og deres nationale ret .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege , at det fra et juridisk synspunkt er ndvendigt at overvinde de vanskeligheder , som ejendomsforbeholdet rejser , sdan som det faststtes i artikel 4 , bl.a. fordi det drejer sig om et begreb , som under samme betegnelse dkker over forskellige rettigheder og befjelser i de forskellige medlemsstater .
<P>
For det tredje hber jeg ikke , at de ndringsforslag , som er foreslet af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og som har til forml at regulere oprettelsen af inkassofirmaer , bliver vedtaget , for det ville vre stof til et srskilt direktiv , forslagene er idrige nok til et direktiv .
<P>
Og et andet forhold , som br overvejes nje , er procedurerne til inddrivelse af gld i artikel 5 .
De er for stive , de kunne f retssystemet til at bryde sammen , men vi kommer frst og fremmest ind p et omrde , som hrer under medlemsstaternes kompetence .
Og det samme glder advokaterne .
<P>
Endelig vil jeg gerne skrive under p det , fru Berger har sagt om Kommissionens kompetencer .
Lad Kommissionen tage initiativer p andre omrder , f.eks. offentliggrelse og gennemskuelighed ved overskridelse af betalingsfristerne , eller oprettelsen af et europisk register over for langsomme betalere .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutte med at sige , at der derudover er behov for en kulturndring , og det blev benlyst i gr , da en kollega under debatten om dette direktiv vendte blikket mod himlen og sagde  h nej , det er 4 uger siden , at jeg har givet min sn lommepenge  .
Vi har ogs brug for en mentalitetsndring .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , indfrelsen af den flles valuta den 1. januar er et positivt skridt p vejen frem imod europisk integration .
Fjernelsen af transaktionsomkostningerne og nedsttelsen af rentesatserne er gode nyheder .
Sm og mellemstore virksomheder br vre i stand til at hste gavn af det nye klima , der skabes af den flles valuta i den umiddelbare fremtid , og de br bists af nationale myndigheder og statslige instanser til at gre det .
<P>
P det bredere plan kan jeg ikke strkt nok understrege SMV ' ernes betydning bde for den irske og for de europiske konomier .
Jeg beklager dybt , at Det Europiske Rd har foreslet besparelser i finansieringen af SMV ' erne p et tidspunkt , hvor denne skulle udgre et central element i EU ' s indsats til bekmpelse af arbejdslsheden .
Rdets beslutning i denne sag br omstdes .
<P>
Vi har brug for et positivt operativt milj for SMV ' erne .
I Irland udvikler vi en nationalistisk strategi , der skal lette de administrative byrder og sm virksomheder , lette de byrder , der hviler p de sm virksomheder , og forbedre adgangen til finansiering samt sttte etableringen af nye virksomheder .
<P>
I forbindelse med den fremtidige sttte af SMV ' erne br der ogs fokuseres srligt p mder , hvorp man kan styrke ivrkstter- svel som tekniske og erhvervsmssige dimensioner i lseplanerne p ungdomsuddannelsesniveauet .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , rede kolleger , Gruppen Den Nationale Alliance er enig i den positive udtalelse fra ordfreren , hr . Scarbonchi , om den femte rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV .
Jeg tror dog , at det er ndvendigt at fremhve nogle aspekter , som Observationscenteret ikke er get tilstrkkeligt i dybden med .
Her tnker jeg srligt p de sm og mellemstore virksomheder , der ligger i de drligt stillede omrder og i landomrderne , og som sledes er ndt til at arbejde under nogle meget vanskelige betingelser p grund af den manglende infrastruktur , den fjerne beliggenhed fra markederne , den nsten totale mangel p ny teknologi og IT-systemer samt mangelen p erhvervsuddannelse .
Hertil kommer , at de har vanskeligt ved at optage ln .
I visse italienske regioner under ml 1 lner bankerne f.eks. penge ud til de sm virksomheder med en rente , der er 3-4 point hjere end i andre italienske regioner , hvor konomien har det bedre .
<P>
Under sdanne betingelser er de ofte de kriminelle organisationer , der drager fordel af situationen , idet de lner penge ud til gerrenter , nr banksystemet ngter at hjlpe de sm virksomheder , som ikke kan stille en tilstrkkelig garanti .
Vi appellerer derfor til Kommissionen om , at man gr en indsats for at fjerne disse konomiske forskelle , som vksten i de sm og mellemstore virksomheder i visse af Den Europiske Unions omrder er afhngig af .
De ndringsforslag , der lgger vgt p disse aspekter , vil f vores fulde sttte .
<SPEAKER ID=296 NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Der er ikke megen fornuft i , at De taler om medlemmer , der taler i kort tid eller taler inden for deres taletid , nr De tillod til forrige taler til at g 60 % over den tildelte taletid , ja og ogs andre talere .
De er formanden .
De skal srge for , at medlemmerne holder sig inden for den tid , der tildeles dem .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="ES" NAME="Areitio Toledo">
Hr. formand , her til aften taler vi om de sm og mellemstore virksomheder .
Vi er alle enige om , at det er de sm og mellemstore virksomheder , som er de store jobskabere .
Desvrre behandler vi dem ikke , som om de var det .
<P>
Et af de store problemer for de sm og mellemstore virksomheder er , at de i kraft af kendsgerningerne nu er med til at finansiere de store virksomheder p to mder : ved kontraktlig faststtelse af lange betalingsfrister og p grund af manglende betalinger .
<P>
Kommissionen har heldigvis fremsat et direktiv , som sger at lse det andet problem , og jeg glder mig over , at det forholder sig sdan . Jeg tror , at det gr i den rigtige retning .
Jeg finder ogs , at den fremragende betnkning af hr . Harrison er et godt bidrag med dens ndringsforslag til denne lsning , og jeg hber , at de bliver finpudset juridisk med de bemrkninger , som fru Palacio og reprsentanterne for Udvalget om Retlige Anliggender er fremkommet med her .
Jeg finder , at vi gr i den rigtige retning .
<P>
Man skal dog ogs erindre Kommissionen om , at vi forventer noget med hensyn til betalingsfristerne . For som nogle talere har nvnt det , s er kontraktsfriheden hellig , men den har ogs sine begrnsinger , og i praksis s er det , der officielt er frie aftaler , i virkeligheden adhsionsaftaler , som dem jeg underskriver , nr jeg indgr aftale om levering af elektricitet hos elselskabet .
Det samme eller noget lignende sker med de kontrakter , som de sm og mellemstore virksomheder underskriver med de store forsyningsvirksomheder .
<P>
Og derfor er der et ndringsforslag , som er blevet foreslet i betnkningen af Harrison , som fortjener en nrmere overvejelse .
Mske ogs en vis tilpasning og en ndring , for det knk , som de sm og mellemstore virksomheder lider , nr de har ydet en betalingsfrist p 120 dage , og de s ikke modtager betaling , er ikke det samme , som det de lider , nr de ikke bliver betalt og kun har ydet en frist p 30 dage .
<P>
Dette er helt klart et sprgsml , som ogs skal lses inden for rammerne af dette direktiv .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , jeg vil njes med at komme med et par bemrkninger til Harrisons betnkning om for sen betaling .
Jeg mener i vrigt , at jeg har talt tilstrkkeligt om de sm og mellemstore virksomheder i de sidste fire r .
<P>
Frst vil jeg gerne rette en tak til kommissr Papoutsis for den fornyede interesse , han har vist denne sektor ved ogs at finde nogle lovgivningsmssige instrumenter i reglerne for overskridelse af betalingsfrister .
Vi kan med andre ord endelig stille med en hr , der har den ndvendige ammunition til at fre krig .
<P>
Problemet med for sen betaling er ikke blot de sm og mellemstore virksomheders problem ; det er frst og fremmest de sm og mellemstore virksomheders problem .
Vi skal dog ikke tro , at hele den konomiske sektor ikke kan f gavn af de samme fordele .
<P>
Overholdelsen af betalingsfristerne glder for hele den konomiske sektor , og det er en af dens grundlggende betingelser . Lad os tage udgangspunkt i begrebet kontraktfrihed .
Dem , der kber og slger , skal have nogle etiske regler , men ogs nogle praktiske og operative regler , der er grundlag for konomien , og nr en virksomhed slger noget , stiller den netop kontraktbetingelserne som en af de grundlggende betingelser .
<P>
Kommissionen har fremsat nogle fornuftige og acceptable forslag .
Nr der ikke foreligger nogen skriftlig kontrakt , mener vi , at den maksimale betalingsfrist skal vre p 21 dage regnet fra fakturaens dato . Dette skal kun glde , nr betalingsfristen ikke er specificeret i kontrakten .
Det egentlige problem er de offentlige myndigheder . Her foreslr man en betalingsfrist p maksimalt 60 dage , stadig regnet fra fakturaens dato .
<P>
Det er sledes ndvendigt med nogle regler for disse forhold , der ikke gr ud over kontraktfriheden mellem kber og slger , heller ikke med hensyn til tidsfristerne , og det er det navnlig p grund af de offentlige myndigheders overdrevne betalingsfrister , og ikke mindst for at beskytte de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Vi kan derfor kun vre enige i indlggene af vores kolleger Palacio og Thyssen , der understregede , at det i den glimrende betnkning af hr .
Harrison - som vi takker for det arbejde , han har udfrt , ikke mindst inden for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik - er ndvendigt at ndre ndringsforslag 14 , og navnlig litra d ) og e ) , hvor man taler om 45 dage , med henblik p at lave dette om til 60 dage og isr med henblik p at ndre det operative instrument i ndringsforslaget .
Jeg vil lige hurtigt lse ndringsforslagets tekst for at forst dets ineffektivitet : " dersom den i aftalen eller slgerens almindelige betingelser fastsatte frist overstiger 45 dage  , udsteder kberen for egen regning " en veksel til slgeren , som indeholder njagtige oplysninger om forfaldsdagen ...
 .
<P>
Vi taler om handelsfrihed , og grundlaget for konomien er kontraktfrihed .
Vi risikerer at lave nogle tvangsregler for en sektor , man aldrig har fastlagt regler for , og som mske netop p grund af denne mangel p stive regler har haft mulighed for at fungere p en fleksibel mde og for , som vi ved , at bidrage til den konomiske vkst og derved til udvikling , investering og en forgelse af beskftigelsen .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissren , og jeg hber , at kollegerne ved afstemningen i morgen vil huske de punkter , som hr . Harrison s udmrket har gjort rede for i sin betnkning , og at de trods alt vil sl fast , at kontraktfrihed er et fundamentalt element for handelens udvikling .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , der er i EU helt rigtigt lagt mrke til SMV-sektorens rolle som bde generel og speciel beskftigelsesskaber .
Ogs i dag behandler vi hele fire betnkninger , som skaber forudstninger og fjerner ulemper .
Betnkningen fra parlamentsmedlem Hendrick handler om ngler til lsningen af det europiske beskftigelsesproblem .
Den handler om sm og mellemstore virksomheder og deres strste problem for at udvikle sig og gre fremskridt , nemlig muligheden for at f risikovillig kapital til de ndvendige investeringer .
<P>
Det er lykkedes vsentlig bedre for USA at skabe risikovillige kapitalmarkeder for SMV-sektoren end for Europa .
Dette kan srlig godt ses p de forskellige arbejdslshedstal fra disse to af verdens strste konomiske omrder .
Den Europiske Union og dens medlemsstater har imidlertid i lbet af det seneste rti ivrksat aktiviteter for at indhente det amerikanske forspring .
Kapitalmarkeder til de europiske SMV-sektorer er fremmet .
Der er fjernet hindringer for deres udvikling .
Disse markeders funktionalitet er alligevel blevet til et problem .
<P>
Generelle regler lser iflge Hendrick ikke alt .
Det er vigtigt specielt for de sm landes vedkommende , at de pengeinstitutter , som har specialiseret sig i finansiering af virksomheder i SMV-sektoren , udvikles til ogs at kompensere for kapitalen , da adgangen til finansieringen bliver et flaskehalsproblem .
I srdeleshed skal Den Europiske Investeringsbanks forudstninger for at finansiere virksomheder i SMV-sektoren og for at danne garantisystemer for kollektive finansieringsordninger i SMV-sektoren forbedres i hele det europiske omrde .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , Det Europiske Observationscenter for Sm og Mellemstore Virksomheder viser sig fortsat at vre et nyttigt redskab til anerkendelse og fremme af de enheder , der yder et helt uundvrligt bidrag til vores udvikling .
Eftersom jeg ikke her rder over tid til at erindre om andre af deres fortrffeligheder ( det har jeg gjort i tidligere indlg ) , vil jeg blot fremhve , at SMV ' erne vedblivende yder det strste bidrag til beskftigelsen , med 7 millioner nye jobs mellem 1995 og 1996 over for de 4 , 8 millioner , som var de store virksomheders bidrag .
<P>
I den betnkning , som vi her har under behandling - og som jeg lyknsker ordfreren med - kan man glde sig over , at der er indeholdt to temastudier , t vedrrende  SMV i turismen  og et andet om  SMV og miljet  ; bde det ene og det andet har srlig stor relevans for mit land .
<P>
Turismen er en srdeles vigtig sektor , og den fordeler sig gennem de sm og mellemstore virksomheder over hele landet og giver beskftigelse til et meget stort antal mennesker , med den yderligere gavnlige virkning , at den bidrager til at fremme kulturelle vrdier og til nrme borgerne fra forskellige lande sig til hinanden .
Derfor fortjener de omtalte tiltag al sttte , srlig de tiltag , der skal forhindre , at mindre begunstigede omrder bliver stillet ringere .
<P>
Hvad angr beskyttelsen af miljet m man glde sig over anerkendelsen af den offentlige sttte , srlig fra Den Europiske Union , der skal ydes til de sm og mellemstore virksomheder med henblik p , at de ikke skal stilles ugunstigt over for virksomheder , der kan drage fordel af stordrift , og over for rigere lande med strre kvalitetskrav , der allerede har vret gldende i flere r .
<P>
Man kan sluttelig glde sig over omtalen af konkrete tiltag inden for s vigtige omrder som socialsikring , afbureaukratisering , adgang til kapitalmarkedet eller tilpasning til euroens indfrelse .
Det drejer sig i alle disse tilflde om korrekte og ikke konkurrenceforvridende forholdsregler . Tvrtimod : det er forholdsregler , der vil fre til en mere effektiv udnyttelse af de muligheder , som markedet tilbyder .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , Den Europiske Unions tredje flerrige program er en milepl i politikken vedrrende sm og mellemstore virksomheder , og derfor er Rbig-betnkningen srdeles vigtig .
Det m hilses mere end velkomment , at vi nu inden for rammerne af udvidelsen af Den europiske Union indleder dette program og inddrager Bulgarien , Tjekkiet , Estland , Ungarn , Polen , Rumnien og Den Slovakiske Republik .
Men det ville vre rart , om ogs Slovenien , Letland og Litauen havde vret med .
Jeg kan ikke acceptere , at netop disse lande af formelle grunde ikke deltager .
Jeg hber , at det bliver ndret i fremtiden .
<P>
Nr jeg ser p dette store projekt , forekommer det mig vigtigt , at vi opfatter disse fllesskabsprogrammer som en del af frtiltrdelsesstrategien . Derfor skal vi her have blikket rettet mod de konomiske strukturer i disse lande .
Selv nok s mange penge vil ikke bevirke det , vi har brug for p dette sted , nemlig vidsyn hos de sm og mellemstore virksomheder .
Denne SMV-politik kan fre virksomheder frem , men kan ogs , og det er srlig vigtigt for mig , styrke SMV-nden .
Det drejer sig jo om en bestemt indstilling til bestemte ting .
Vi har nemlig brug for selvstndige initiativer og engagement i rollen som selvstndig , det vil sige , at vi ud over penge ogs har brug for rdgivning , uddannelse og tilskyndelser .
Derfor forekommer det mig uhyre vigtigt , at vi gr noget mod bureaukratiet i disse stater , at vi gr ind for retssikkerhed og at vi yder sttte her .
Det vil sige , at vi forbedrer rammebetingelserne med opflgende foranstaltninger .
<P>
Denne problemstilling hnger sammen med , at der ogs i disse lande er brug for mindre stat og ikke mere stat , og vi skal med vores program bidrage til , at det selvstndige initiativ styrkes .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , jeg vil gerne kort sige noget om betnkningen af hr .
Harrison , som jeg takker for det arbejde , han har udfrt , og for at have gjort opmrksom p et s vigtigt problem . Betnkningen drejer sig om den europiske konomis livsnerve , nemlig overskridelsen af betalingsfristen for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg vil blot understrege det , som mine kolleger og navnlig fru Thyssen s udmrket har sagt , og jeg vil isr gerne vende tilbage til indholdet i ndringsforslag 14 , litra d ) .
Vi har sagt , at kontraktfriheden under alle omstndigheder skal bevares der , hvor den kommer til udtryk , da den er selve handelens grundlag og sjl .
Det er derfor vigtigt at forsge at fjerne alle de begrnsninger , der p den ene eller den anden mde risikerer at underminere kontraktfriheden .
Jeg hber , at vi ved afstemningen i morgen nr frem til et resultat , der peger i denne retning .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne understrege det vsentligste problem , der gres opmrksom p i betnkningen , nemlig betalingen fra de offentlige myndigheder .
I ndringsforslag 26 str der , at " i en offentlig kontrakt giver hovedentreprenren underleverandren og leverandrerne mindst lige s fordelagtige betingelser som dem , hovedentreprenren har fet af den offentlige myndighed  .
Det er retfrdigt , at det er sdan , men lad os huske p , at det alt for ofte netop er kontrakterne fra de offentlige myndigheder , der bringer hovedentreprenren i vanskeligheder med betalingen til underentreprenrerne og underleverandrerne .
<P>
Det er sledes ndvendigt at lgge vgt p forbindelserne med de offentlige myndigheder og at give entreprenren en sikkerhed , der dkker de gensidigt bebyrdende kontrakter med de offentlige myndigheder , s disse kontrakter herefter kan st som sikkerhed for underleverandrerne .
<SPEAKER ID=303 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet behandler i dag fire betnkninger , der vedrrer sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil her kommentere betnkningerne en ad gangen .
<P>
Jeg vil begynde med hr . Harrisons betnkning om overskridelse af betalingsfrister .
Dette er noget , der har alvorlige konsekvenser for alle europiske virksomheder .
Som det ogs blev nvnt fr , skyldes hver fjerde konkurs overskridelse af betalingsfrister .
33 % af Europas virksomheder betragter overskridelse af betalingsfrister som et af deres strste problemer , der i mange tilflde truer med at lukke virksomheden .
Overskridelse af betalingsfrister er en hindring for en rimelig udvikling af Fllesskabets interne handel , ligesom de hindrer det indre markeds regelmssige funktion .
Sknt det er et generelt problem i hele Den Europiske Union , er det en kendsgerning , at der er store forskelle mellem de enkelte landes betalingspraksis .
21 % af de europiske virksomheder kunne ge eksporten , hvis de kunne sikre sig korte betalingsfrister hos deres udenlandske kunder .
<P>
Kommissionens forslag til et direktiv om overskridelse af betalingsfrister indeholder en rkke foranstaltninger til bekmpelse af dette fnomen i handelstransaktioner i Det Europiske Fllesskab .
Foranstaltningerne vedrrer overskridelse af betalingsfrister mellem alle virksomheder og mellem virksomheder og den offentlige sektor .
Desuden respekteres princippet om kontraktfrihed fuldt ud .
Det overordnede ml med forslaget er at tilskynde til overholdelse af de kontraktmssige betalingsfrister til gavn for alle virksomheder .
Desuden indfrer direktivet en lovramme , som skal hindre debitorerne i at betale for sent .
Kreditorerne fr ret til en rimelig kompensation , hvis de ikke modtager betalingen i tide , og der indfres , eller forbedres , procedurer for inddrivelse af gld , s disse bliver effektive , billige og hurtige .
Forslaget indeholder desuden srlige foranstaltninger til forbedring af offentlige myndigheders betalingspraksis .
Og i denne forbindelse vil jeg gerne forsikre fru Thyssen om , at Europa-Kommissionen har truffet de ndvendige foranstaltninger for bedre at overholde betalingsfristen p 60 dage , og i de tilflde , hvor Kommissionens tjenestegrene uden gyldig grund betaler for sent , skal de betale morarenter .
<P>
Kommissionen er af den overbevisning , at forslaget vil sikre virksomhederne store fordele , isr de sm og mellemstore virksomheder .
Det vil desuden have en positiv indvirkning p beskftigelsen , fordi antallet af virksomheder , der gr konkurs p grund af overskridelse af betalingsfrister , vil falde .
<P>
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets vedvarende sttte til dette tiltag .
Og jeg vil rette en srlig tak til ordfreren , Lyndon Harrison , for det omfattende , serise arbejde , han har gjort omkring dette sprgsml , ikke kun i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen med henblik p behandlingen af direktivet , men isr ogs for den indsats , han har gjort i mange r til fordel for de sm og mellemstore virksomheder , hvor han konstant har gjort opmrksom p problemerne , navnlig vedrrende overskridelse af betalingsfrister .
Ligeledes vil jeg takke Udvalget om Retlige Anliggender og specielt dets ordfrer , fru Berger , for hendes bidrag til Parlamentets behandling af dette direktiv .
<P>
Mange af de ndringsforslag , der stilles , er med til at supplere og gre Kommissionens forslag mere prcist , og jeg kan sige med det samme , at de kan accepteres .
Mere konkret kan Europa-Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 10 , 19 , 20 , 22 og 31 , som de er .
Disse ndringsforslag kan Kommissionen godkende i deres nuvrende form . S er der andre ndringsforslag , hvor Kommissionen stort set er enig , hvad indholdet angr , men hvor vi gerne vil bevare en mulighed for at omformulere dem , s de passer bedre til resten af direktivet set ud fra et juridisk synspunkt .
Der er her tale om ndringsforslag 7 , 9 , 11 , 13 , 14 , 15 , 16 , 18 , 21 , 24 , 26 , 28 og 32 .
Europa-Kommissionen kan derimod ikke acceptere ndringsforslag 5 , 6 , 8 , 12 , 17 , 23 , 25 , 27 , 29 , 30 , 33 , 34 og 35 .
<P>
Jeg vil nu g over til Rbig-betnkningen vedrrende syv central- og steuropiske landes deltagelse i det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil indlede med at takke ordfreren for den fremragende indsats , han har gjort .
Vi kan godtage de ndringsforslag , der er stillet , og som Parlamentets korresponderende udvalg vedtog den 3. september .
Antallet af sm og mellemstore virksomheder i alle disse lande er faktisk vokset i de sidste r . I dag udgr landenes sm og mellemstore virksomheder over 90 % af det samlede antal virksomheder .
Imidlertid ved vi , at der skal gres en endnu strre indsat i de kommende r for at forbedre og forenkle det administrative og forskriftsmssige milj , som disse virksomheder arbejder inden for , og vi hber naturligvis , at endnu flere virksomheder vil starte fremover .
I de r , der er get , har Phare-programmet spillet en vigtig rolle ved at sttte udviklingen af sm og mellemstore virksomheder i disse lande , og jeg er overbevist om , at dette vil fortstte .
I dag br den politik , der har til forml at fremme udviklingen af sm og mellemstore virksomheder , blive mere prcis , og jeg tror ogs , den skal vre mere konkret .
<P>
Jeg glder mig isr over , at vi i dag bner det tredje flerrige program for den frste gruppe bestende af syv lande i en periode , der gr fra 1998 til 2000 . Landene er Bulgarien , Tjekkiet , Estland , Ungarn , Polen , Rumnien og Slovakiet .
Senere vil vi bne programmet for Slovenien , Litauen og Letland , nr disse lande er parate til det . Samtidig bner vi ogs programmet for Cypern .
Nu , hvor disse lande forbereder sig p at trde ind i Unionen , er det min oprigtige overbevisning , at tiden er inde til , at de deltager konstruktivt i det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder .
Og jeg vil gerne takke endnu en gang for Deres sttte til dette tiltag .
<P>
Jeg kommer nu til betnkningen af Hendrick om de europiske kapitalmarkeder for sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil indlede med at takke hr . Hendrick for hans fremragende betnkning og positive vurdering af Kommissionens meddelelse fra 1997 .
Jeg kan imidlertid sige , at udviklingen p dette omrde siden da har vret meget positiv , selvom jeg mener , at der stadig er meget , der skal gres .
<P>
Som bekendt har bde EASDAQ-markedet og Euro-NM-nettet vret under stadig ekspansion og handler nu med aktier for ca . 200 selskaber .
Selvom EASDAQ ' s tal ligger langt under det tilsvarende amerikanske marked , NASDAQ , er det alligevel en vsentlig succes , isr hvis man tnker p , at der ikke engang er get to r , siden EASDAQ blev startet , og hvis vi kigger p de amerikanske erfaringer , vil vi se , at NASDAQ konsolideredes efter en periode p fem r .
De 200 selskaber , der fungerer i dag , har indbragt en kapital p ECU 2 , 7 milliarder , det vil sige i gennemsnit ECU 14 millioner hver .
Et belb , som ikke havde kunnet skaffes via de traditionelle bankkilder .
Samtidig har selskaberne fet mulighed for at f adgang til den bankfinansiering , de har brug for , da deres status er styrket med aktiekapital .
Disse selskaber er netop den slags nyskabende virksomheder , hjteknologiske virksomheder , som Europa-Kommissionen gerne vil fremme .
<P>
Resultatet af selskabernes brsnotering er en gennemsnitlig forgelse af antal medarbejdere p ca . 30 % over de to r .
Endvidere har de to markeders vellykkede ekspansion bidraget generelt til at styrke det gede samarbejde mellem brserne og til at fremme oprettelsen af kapitalmarkeder for sm og mellemstore virksomheder i andre medlemsstater .
Der br imidlertid lgges endnu strre vgt p deres udvikling . Og dette tror jeg vil ske med euroens fremkomst , da de vil nyde stor gavn af den strre gennemsigtighed , som flger af indfrelsen , gennemfrelsen og anvendelsen af den flles valuta .
<P>
Hvad fremtidens indsats angr , vil vi koncentrere vores bestrbelser om gennemfrelsen af den handlingsplan , som indgik i vores meddelelse , der blev forelagt Det Europiske Rd i Cardiff i juni 1998 .
I denne forbindelse vil jeg nvne seks konkrete initiativer , som enten er under udvikling eller vil blive ivrksat inden lnge :
<P>
For det frste rundbordsforhandlinger om opdelingen af markederne for virksomhedskapital med det forml at reducere hindringerne og lette de sm og mellemstore virksomheders adgang til denne type finansiering .
<P>
For det andet en revision af alle nationale og grnseoverskridende procedurer for udstedelse af aktier for at muliggre en simpel , formaliseret og omkostningsmssigt rentabel offentlig aktieemission .
<P>
For det tredje den tredje rundbordsforhandling for bankierer og sm og mellemstore virksomheder .
Under den tredje rundbordsforhandling vil man bestemme den  bedste praksis  , den optimale praksis for finansiering af virksomhedsetablering og -start , isr virksomheder med store udviklingsmuligheder , hvor notering p en europisk brs kunne blive aktuel .
<P>
For det fjerde et nyt tiltag for den skaldte  seat capital  , som vil f navnet CREA .
<P>
For det femte en vejledning i selvevaluering , hvad angr fondsbrser , for sm og mellemstore virksomheder , som kan hjlpe virksomhedsejerne med at tage stilling til , om deres virksomhed har muligheder for at blive optaget til notering .
<P>
For det sjette en undersgelse af de teknikker , der krves for at vurdere svel risiko som klassificering af selskabernes kreditvrdighed med srlig vgt p de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Til sidst vil jeg kommentere Scarbonchi-betnkningen om den femte rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV .
<P>
Jeg vil frst og fremmest takke Europa-Parlamentet for den vedvarende interesse , det har vist for Observationscenteret , og komplimentere ordfreren , hr . Scarbonchi , for hans arbejde .
<P>
Jeg har gennemget alle Deres forslag med hensyn til Observationscenterets fremtidige arbejde meget nje .
Hvad angr det specielle krav om at undersge koordineringen af de forskellige europiske programmer for sm og mellemstore virksomheder , vil jeg mene , at dette allerede er gjort i vid udstrkning i den publikation , som De alle har fet , " Aktiviteteter til fordel for SMV og hndvrkssektoren  .
<P>
Hvad de vrige forslag angr , kan jeg forsikre Dem om , at de vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen af de kommende rsberetninger fra Observationscenteret , som for eftertiden br indeholde flere informationer , nye , bearbejdede tal , og da vi i de tidligere r har udgivet beretningerne p rsbasis , br vi mske afstte lidt mere tid end blot et r , s vi kan f nye og mere bearbejdede tal med .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg glder mig over Deres anerkendelse af Observationscenterets betydning som referencepunkt , som et center , der udarbejder en brugbar beretning med vsentlige informationer , ikke kun til de europiske institutioner , men isr ogs til medlemsstaternes regeringer og til de instanser , som har med de sm og mellemstore virksomheder at gre .
<P>
Desuden kan jeg forsikre Dem om , at Europa-Kommissionen agter at fortstte Observationscenterets arbejde i fremtiden og bidrage med sin sttte til dets aktiviteter .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.10 )
