<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , der er en klar fejl i forbindelse med kommissr Bangemanns indlg i protokollen .
Kommissr Bangemann skulle tale om to beslutninger : om Kommissionens holdning til transatlantiske anliggender og om Echelon-systemet .
Kommissr Bangemann talte ikke om Echelon-systemet i sit egentlige indlg og nvnte heller ikke , at han senere ville tale om det .
Dette kan kontrolleres i de fuldstndige forhandlingsreferater .
P basis af dette m man sige , at hr . Bangemann tilsidesatte Parlamentets forretningsorden , da han ikke talte om Echelon-systemet , men kun om den ene af Kommissionens beslutninger .
Kommissr Bangemann havde slet ikke forberedt sig p at tale om Echelon .
Han havde ikke noget at sige om det .
Han vidste ingenting om det .
Derfor br Parlamentet efter min mening ikke acceptere , at det er kommissr Bangemann , som skal udtale sig om Echelon .
Jeg foreslr , at Kommissionen tvinges til p ny at udtale sig om Echelon-systemet , s sagen bliver behrigt behandlet , sledes at ogs medlemmerne i Parlamentet kan udtale sig om det .
Jeg hber , at protokollen ndres for Bangemanns indlgs vedkommende , og at sagen returneres til Kommissionen for en ny udtalelse .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem for Deres erklring , hr . Seppnen .
Jeg tror faktisk ikke , at man kan sige , at vores forretningsorden er blevet overtrdt , men der har dog vret et kommunikationsproblem mellem vores tjenestegrene og Kommissionens tjenestegrene , og som flge heraf fulgte debatten i gr aftes ikke de aftalte procedurer .
Ud fra dette synspunkt er det ogs forsteligt , at De var skuffet , og at de kolleger , De nvnte , som var til stede under debatten , var skuffede .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , det , hr . Seppnen sagde , er desvrre rigtigt , der var ikke tale om nogen misforstelse .
Tre gange blev der gjort opmrksom p , at der skulle finde en samlet forhandling sted , og s blev der sagt , at den skulle opdeles i to dele , selvom det var klart for alle , at det ikke fungerede i to dele .
Frst til slut forld det s , at der stadig kunne stilles sprgsml . Og det kom kun de to store grupper til gode .
Man kan simpelthen ikke gre det p den mde .
Vi protesterer kraftigt mod denne fremgangsmde .
Man kan ikke hndtere dette emne sdan , som hr . Bangemann gjorde det i gr .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak .
Er der andre , der gr indsigelse ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
ndring af finansforordningen
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0308 / 98 ) af Dell ' Alba for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF , EKSF , Euratom ) om ndring af finansforordningen af 21. december 1977 vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget .
<SPEAKER ID=7 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , jeg kan forst , at interessen for denne betnkning ikke er overvldende , men den er dog et ndvendigt og vigtigt dokument for vores Parlament , for Den Europiske Unions eksistens og for at Den konomiske og Monetre Unions instrumenter til fulde kan blive integreret i Unionens bestemmelser .
Finansforordningen hrer til de grundlggende bestemmelser og har til forml at fastlgge reglerne for forholdet mellem institutionerne og for den mde , hvorp disse - med udgangspunkt i Kommissionen - gennemfrer Den Europiske Unions budget .
Indfrelsen af euroen i Den Europiske Union ndvendiggr og berettiger en rkke regelmssige foranstaltninger , som ved denne lejlighed vil ndre finansforordningen .
<P>
Vores Parlament giver med denne betnkning udtryk for sin holdning til de ndringer , Kommissionen foreslr os , og som vi stort set godkender med en rkke ndringsforslag , som jeg vil forsge kort at gre rede for .
Denne betnknings kontekst er begrnset , og Budgetudvalget har derfor besluttet egentlig at flge den fremgangsmde , som Kommissionen har angivet , det vil sige at begrnse de specifikke ndringer i finansforordningen til de mest ndvendige aspekter , nemlig dem , der burde gre det muligt for os at lade disse foranstaltninger trde i kraft den 1. januar 1999 - netop for at tilpasse finansforordningen til euroen - og at udstte andre ndringsforslag til det nste og nrt forestende forslag om ndringer .
Der kan vre tale om ndringsforslag , som man mske godt kan vre helt enige om , men hvor jeg p udvalgets vegne m sige , at jeg principielt ikke vil sttte dem , i det mindste ikke som ordfrer .
Og dette glder ogs for ndringsforslagene fra de kolleger , der har foreslet at gre disse ndringer mere omfattende .
<P>
Lad os se nrmere p , hvad det drejer sig om .
Det drejer sig for det frste om euroens medtagelse i finansforordningen og om tilpasningen til Unionens budget af systemerne for bidragene fra og til de lande , der er med i eurozonen .
Og det drejer sig for det andet om at tilpasse finansforordningen til en meget vigtig bestemmelse i Den konomiske og Monetre Union , nemlig bdeordningen .
De lande , der ikke overholder reglerne og bestemmelserne om gennemfrelse af den flles konomiske politik , vil som bekendt blive plagt bder .
Med Parlamentets ndringsforslag har vi til hensigt at opfre disse bder p budgettet , med det forbehold , at de herefter - i overensstemmelse med Maastricht-traktaten , og iflge en fremgangsmde , der afviger fra de generelle bestemmelser - kan overfres til de lande , som deltager i eurozonen .
Endelig vedrrer mange af disse ndringsforslag de andre institutioners gennemfrelsesbefjelser .
Amsterdam-traktaten afskaffer den flles organisationsstruktur mellem Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
Det fremlagte ndringsforslag tager sigte p at tilpasse teksten til denne bestemmelse .
Vi anmoder om , at man ogs lader ombudsmanden hre med til de institutioner , som tildeles gennemfrelsesbefjelser , herunder Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
Vi mener , at dette er muligt , og vi foreslr denne ndring i min betnkning .
<SPEAKER ID=8 NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at Budgetkontroludvalget enstemmigt har vedtaget fire ndringsforslag , som min gruppe , Det Europiske Folkeparti , havde stillet , for at Budgetkontroludvalgets udtalelse kunne vedtages , idet vi frst traf beslutningen , efter at Dell ' Alba-betnkningen var vedtaget i Budgetkontroludvalget .
<P>
Jeg vil gerne henlede Parlamentets og Kommissionens opmrksomhed p et ndringsforslag , som vi har stillet , og som drejer sig om udvidelse af UCLAF ' s befjelser til at omfatte kontrol af Fllesskabets vrige institutioner .
Det er en tilfjelse til artikel 22 , stk . 2 , som betyder , at UCLAF kan fungere som redskab til at kontrollere gennemfrelsen af budgetsektioner , der vedrrer andre institutioner , og jeg vil strkt opfordre til vedtagelse af dette ndringsforslag .
<P>
De tre andre ndringsforslag drejer sig om forvaltningen af visse programmer vedrrende tredjelande , isr ansgerlandene , og om muligheden for selvforvaltning af disse EU-midler .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gentage , at det er vigtigt , at disse ndringsforslag vedtages og isr det ndringsforslag , jeg omtalte , vedrrende udvidelsen af UCLAF ' s befjelser , s dette organ ogs kan kontrollere andre EU-institutioner og -tjenester .
Jeg vil ogs bede kommissren udtale sig om dette punkt og meddele os , om Kommissionen kan godtage de fire ndringsforslag fra Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=9 NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan i alt vsentligt sttte den foreslede ndring af finansforordningen .
Den ambitise videreudvikling af den europiske integration og traktaternes grundlag herfor , Maastricht-traktaten , topmdet i Edinburgh eller Amsterdamtraktaten har ndret den oprindelige finansforordning indgende .
Med henblik p igen at give ordlyden en strre indre sammenhng m denne ndring hilses velkommen som en frste etape hen imod en generel revision .
<P>
Men jeg vil frst og fremmest benytte den forestende ndring af formen som anledning til at understrege vigtigheden af det indhold , der ligger bagved .
ndringen af finansforordningen er et lille , men betydeligt aspekt p vejen mod den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
P den ene side , og det ved vi allerede fra de igangvrende forhandlinger om Unionens budget for nste r , aflser euroen om nogle f uger ecuen som valutaenhed .
Det skal ogs budgetforslaget vre udarbejdet efter .
P den anden side glder det imidlertid ogs om at tilpasse bestemmelserne om fllesskabsbudgettet til stabilitets- og vkstpagten samt den konomiske pagt .
Det drejer sig i den forbindelse om den flles europiske valutas rygrad .
Vi husker udmrket de enkelte medlemsstaters bestrbelser p at n frem til konomisk konvergens , som er forudstningen og grundlaget for en stabil euro .
Stabilitets- og vkstpagten skal ogs for fremtiden sikre , at for store underskud ikke er tilladt i deltagerstaterne .
Den srlige sanktionsmekanisme vedrrer dermed ogs fllesskabsbudgettet , som bliver det instrumentarium , der egner sig dertil .
Af denne systematik flger vigtigheden af den tilstrbte tilpasning .
Vores ml skal her og i almindelighed vre , at vi i den interne procedure forbereder det hele til indfrelsen af euroen og i den sammenhng sikrer s stor gennemskuelighed som mulig .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , hvad er der at fje til ordfrernes ord ?
Meget lidt , og derfor hber jeg at kunne fatte mig i korthed .
Men frst vil jeg lyknske Dem og srligt hr . Dell ' Alba , som har udfrt et fremragende arbejde p et kedsommeligt , men alligevel fundamentalt omrde .
Lovgivningsarbejde plejer mske nok at vre mindre morsomt end betnkninger , der er ivrksat p eget initiativ , men det er lige s vigtigt eller vigtigere .
<P>
Jeg nsker ikke at polemisere mod hr . Sarlis , som har brugt en del af sin tid som ordfrer p at forlange nogle ndringsforslag p sin politiske gruppes vegne .
Jeg vil minde forsamlingen om , at netop det , han har understreget , er et ndringsforslag , der er et kompromis mellem Det Europiske Folkepartis Gruppe og De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<P>
For at komme til sagen og selvom jeg , hvis tiden tillader det , senere vil komme ind p andre sprgsml , nsker De Europiske Socialdemokraters Gruppe at lgge vgt p to punkter : ajourfring af forordningen og ombudsmanden .
<P>
Som Gianfranco Dell ' Alba sagde , str vi over for en ny ajourfring af finansforordningen fra 1977 .
Den inddrager de nye ting i Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten , eller i det mindste fastlgges de forskriftsmssige overslag , til nr sidstnvnte trder i kraft .
Intet at beklage sig over , tvrtimod .
Men det er den n ' te ajourfring .
Der er ingen , der er klar over , om det er den syvende , ottende eller niende .
Det er der ingen , der ved .
<P>
Og hvis den nye finansforordning viser sig at vre formelt korrekt , er det der i virkeligheden er brug for mske en ny finansforordning p et nyt grundlag .
<P>
Den Europiske Union , der forbereder sig p udvidelsen mod st , er meget forskellig fra Det Europiske konomiske Fllesskab i 70 ' erne , hvor grundlaget for den finansordning , vi diskuterer , blev fastlagt .
Det var et Fllesskab , som ikke engang havde et Europa-Parlament , der var valgt ved almindelige valg , og som var ved at g i gang med tiltrdelsesforhandlingerne med landene i Sydeuropa ; Grkenland , Spanien og Portugal .
Vi er meget langt vk fra dette scenarium .
<P>
Derfor mener jeg , at Kommissionen , der s mange gange har sagt , at den er p vej til at lave en ny finansforordning , skulle stte det i gang .
Vi har forstet , at der tillige er arbejdspapirer , som man i vrigt ikke har sendt til os , men som nogle af os selvflgelig har fet fat i .
Men disse arbejdspapirer burde sendes til Parlamentet og blive diskuteret , der br skabes en dialog om denne omdannelse af den nye finansforordning , og det skal ske hurtigst muligt .
Det er bydende ndvendigt .
<P>
Det andet store politiske sprgsml er den korrekte opfattelse af ombudsmandens rolle .
Europa-Parlamentet kunne sikkert tilskrive sig oprettelsen , da det var et initiativ fra Parlamentet , der blev inddraget i Maastricht , men vi mener , at den politiskinstitutionelle enhed , som ombudsmandsinstitutionen udgr , krver en specifik behandling , som ndringerne til forslaget til beslutning giver den .
Ombudsmandens uafhngighed fordrer , at han ikke opfres i Europa-Parlamentets budget .
Hvis Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg er Rdets rdgivende organer og figurerer i en speciel sektion , hvorfor skulle ombudsmanden s indg i Parlamentets budgetsektion ?
Det er ikke politisk logisk .
Derfor gr vi ind for en specifik sektion for ombudsmanden .
<P>
Mske halvdelen af ndringerne til forslaget til beslutning drejer sig om dette forhold .
Med hensyn til de vrige , mine damer og herrer , drejer de sig om andre ajourfringsomrder , som vi er helt enige i : euroen , bder i forbindelse med stabilitets- og vkstpagten , de decentrale organer , den ndvendige og logiske oplsning af udvalgenes flles organisationsstruktur - det er virkelig blevet bevist , at Maastricht-opfindelsen ikke var effektiv .
Vi er enige i alt dette , og ndringsforslagene giver det , vi kunne kalde Parlamentets doktrin p omrdet , form .
Derfor vil jeg ikke tale om det .
Men jeg vil igen sige , at vi hber , at Europa-Kommissionen meget hurtigt prsenterer os for en finansforordning , der er planlagt til et Europa , der omfatter meget mere end dets nuvrende omrder .
<SPEAKER ID=11 NAME="Kjer Hansen">
Ogs Den Liberale Gruppe synes , at det er vigtige ndringer , der her er foreslet , og jeg vil specielt gerne takke hr .
Sarlis fra PPE-gruppen for at have srget for , at Budgetkontroludvalgets ndringsforslag er blevet fremsat .
Som en , der beskftiger sig meget med Phare-omrdet , ligger det mig naturligvis meget p sinde at fremhve de ndringsforslag , der er fremsat vedrrende decentralisering , som kan muliggre en bedre forvaltning af Phare-midlerne og samtidig bidrage til at skubbe p med hensyn til at fremme udvidelsen med de st- og centraleuropiske lande .
Jeg m sige , at det undrer mig meget , at Kommissionen ikke af egen drift har taget noget med om decentralisering .
Vi startede jo diskussionen allerede sidste efterr , hvor Kommissionen gav meget positivt udtryk for , at den nsker og gerne vil gennemfre decentralisering .
Sprgsmlet var ogs med i Agenda 2000-papirerne , og alligevel har Kommissionen ikke benyttet lejligheden til at fremstte konkrete forslag p omrdet .
Det er noget underligt noget , at man siger t , men gr noget andet .
Derfor m vi jo fra Europa-Parlamentets side srge for at holde Kommissionen fast p de ting , den har lovet , og de tilkendegivelser , den er fremkommet med .
<P>
Det , der er vigtigt omkring decentraliseringen , er , at man her kan udtrykke en klar politisk vilje til at fremme de st- og centraleuropiske landes mulighed for at komme med i EU .
Det er jo s at sige forlberen for Strukturfondene , og det er samtidig en mde , hvorp nye medlemslande kan f orden i deres administrative strukturer , f nogle erfaringer og blive godt forberedt p at blive medlem af EU .
Samtidig er det jo ogs anbefalinger , som Revisionsretten strkt gr ind for , fordi det indebrer ndringer , som kan betyde , at vi kan f bugt med nogle af de problemer , der er i dag i forvaltningen af Phareprogrammet .
<P>
Jeg vil alts gerne anbefale disse ndringsforslag over for kollegerne og hber p velvillig opbakning .
De er med til at give et klart signal om , at vi nsker at fremme udvidelsen .
De kan bane vej for medlemskab , og de kan srge for , at vi fr et mere effektivt Phare-program .
<SPEAKER ID=12 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over den stort set positive udtalelse , som Budgetudvalget anbefaler Parlamentet at vedtage om det 8. forslag til finansforordningen .
<P>
Forslaget indeholder de sidste enkelte ndringsforslag inden omarbejdelsen af finansforordningen , og Kommissionen fremlagde den 22. juli et arbejdsdokument til bning af en stor interinstitutionel hring i forbindelse med denne omarbejdelse . Hr .
Colom i Naval har nsket , at Kommissionen formelt og officielt fremlgger dette dokument for Europa-Parlamentet .
Det er der ingen problemer i , og jeg skal srge for det .
<P>
Hensigten med det 8. forslag er ikke at ndre finansforordninges indhold .
Forslaget skal blot tilfje de hastende og begrnsede ndringer , der er en ndvendighed som flge af indfrelsen af euroen og stabilitetspagten , samt ivrksttelsen af Amsterdam-traktaten , hvis eneste indvirkning p finansforordningen , ophvelsen af protokol nr . 16 om den flles organisationsstruktur i Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget taget i betragtning , er at indfre en srlig sektion for hver af de to organer .
<P>
Kommissionen kan g ind for adskillige af de ndringsforslag , Budgetudvalget stiller .
Det drejer sig om ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 6 , 7 , 10 , 11 , 14 , 16 , 19 og 20 , der sigter mod at indfre en specifik budgetsektion for den europiske ombudsmand , samt ndringsforslag 22 , der sigter mod en anden ikrafttrdelsesdato for de dele af forslaget , der omhandler euroen og stabilitetspagten , den 1. januar 1999 , og for de dele der vedrrer Amsterdamtraktaten efter ratificeringen .
<P>
Kommissionen har imidlertid ikke til hensigt at acceptere visse ndringsforslag , hvis vedtagelse jeg frarder bde af tekniske grunde , som jeg vil uddybe , og af den vsentlige rsag , at det drejer sig om ndringer i indholdet , som vil gre det umuligt at overholde den stramme tidsfrist , der skyldes euroens ikrafttrdelse den 1. januar 1999 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 21 fremgr bden for uforholdsmssig store underskud , i modstning til det , der fremgr af forslaget og i lighed med de nuvrende bder for overtrdelse af konkurrencereglerne , ikke srlig tydeligt ved budgettets udarbejdelse .
Der kan ikke blive tale om at faststte et mere prcist system end nogle regler for opfrelsen p budgettet .
Med hensyn til ndringsforslag 1 , 8 , 9 , 12 , 13 og 15 om agenturer har disse deres eget budget og finansforordning .
De m ikke dkkes af finansforordningen , som kun vedrrer det generelle budget , men snarere af den specifikke forordning , der er gldende for disse agenturer .
Med hensyn til ndringsforslag 5 og 17 om det interinstitutionelle samarbejde mener Kommissionen , at dette samarbejde kan ordnes , som det allerede er tilfldet for de generelle udvlgelsesprver og indkb , ved hjlp af administrative arrangementer mellem institutionerne .
Med hensyn til ndringsforslag 18 om Kommissionens undersgelsesbefjelser henhrer dette emne ikke under finansforordningen , men under arrangementer mellem institutionerne .
Kommissionen har ingen principielle indvendinger vedrrende UCLAF ' s befjelser , men dette kan ordnes med en aftale mellem institutionerne .
<P>
Med hensyn til omarbejdelsen af finansforordningen kan de tilsvarende ndringsforslag om ndvendigt medtages , nr tid er .
Fru Kjer Hansen rejste sprgsmlet om ndringsforslag 1 , 3 og 4 fra Budgetkontroludvalget om den decentraliserede forvaltning af Phare-programmet .
Kommissionen vil i lbet af september mned vedtage et ndret forslag til forordning om koordineringen af bistand til ansgerlandene inden for rammerne af frtiltrdelsestrategien , sledes at en decentraliseret forvaltning af Phare-programmet muliggres .
Dette sprgsml vil ligeledes blive behandlet ved omarbejdelsen af finansforordningen .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Budgetforslag 1999
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets forelggelse af forslaget til det almindelige budget for 1999 .
<SPEAKER ID=15 NAME="Ruttenstorfer">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en re i dag at underrette Parlamentet om resultaterne af Rdets samling vedrrende budget den 17. juli 1998 i Bruxelles .
Men fr jeg gr ind p den positive afslutning af vores drftelser den 17. juli 1998 , vil jeg gerne fremhve samarbejdet , som til stadighed bliver bedre , mellem vores organer , Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Det var allerede tydeligt i fjor og ser til min store glde ud til at fortstte ogs i r .
De to trepartsdrftelser , der fandt sted den 31. marts og den 23. juni , var trods en del saglige modstninger prget af en nd af gensidig forstelse for parternes standpunkter , anliggender og prioriteringer .
Og det samme kan man vel sige om vores samtaler i anledning af Rdets samling den 17. juli , hvor temaet retsgrundlag spillede en central rolle .
Det punkt kommer vi til at drfte under det nste punkt p dagsordenen .
<P>
Jeg gr nu ind p budgetforslaget for 1999 og vil som det frste redegre for de principper , som Rdet har ladet sig lede af i budgetforslaget for 1999 .
Hvad angr landbrugsudgifterne , aftalte vi at tage muligheden af en ndringsskrivelse op til nrmere overvejelse til efterret , s der kan tages hensyn til de afgrelser , Rdet af landbrugsministre traf i juni 1998 , og til de nyeste skn over behovet .
Vi vedtog at holde de lfter om strukturforanstaltninger , der blev givet i Edinburgh , det vil sige at sikre den fortsatte finansiering af dem .
<P>
Hvad angr de vrige politikomrder , fastsatte vi klare prioriteringer inden for det finansielle volumen , der er til rdighed , og der blev i forbindelse med disse prioriteringer opfrt realistiske belb i budgetforslaget , som dog ikke hindrer vigtige politikker i Fllesskabet .
Vi tog hensyn til kriterierne i den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993 og til Domstolens dom af 12. maj 1998 vedrrende tilstedevrelsen af retsgrundlag .
Vi tog derudover hensyn til udgifter af ubetydeligt omfang og srgede for , at der er betydelige margener inden for loftet over udgiftsomrderne i de finansielle overslag .
<P>
For administrationsudgifternes vedkommende godkendte vi en begrnset forhjelse af samtlige udgifter , i hvilken sammenhng uundgelige udgifter ikke udelukkes p forhnd .
Vi sagde nej til oprettelse af nye stillinger , undtagen for s vidt angr behovet for stillinger i forbindelse med den seneste udvidelse af Unionen eller gennemfrelsen af Amsterdamtraktaten .
Vi sagde endvidere nej til stillingsndringer eller opnormeringer af stillinger inden for karrierepolitikkens rammer .
Vi er her af den opfattelse , at der generelt skal tages hensyn til funktionsmssige krav gennem en forbedring af den faglige viden , en modernisering af udstyret og af arbejdsmetoderne samt gennem en omlgning af bestende stillinger , selvom der i enkelttilflde , hvor en sdan omlgning pviseligt er uundgelig , kan afviges fra dette princip .
<P>
Denne overholdelse af principper , vi selv har opstillet med henblik p at f vedtaget et rimeligt budget , frte konkret til flgende resultater : For landbrugsudgifternes vedkommende - det vil sige udgiftsomrde 1 i de finansielle overslag - bibeholdt Rdet det samlede belb , Kommissionen anfrte i sit forelbige forslag til budgettet .
Hvad angr strukturfondene , bibeholdt Rdet ligeledes de belb , Kommissionen anfrte i sit forelbige forslag til budgettet , for at overholde de beslutninger , der blev truffet i Edinburgh .
<P>
Med hensyn til de interne politikker vedtog Rdet at nedskre bde forpligtelses- og betalingsbevillingerne .
For de eksterne politikkers vedkommende vedtog Rdet at forhje forpligtelsesbevillingerne og nedskre betalingsbevillingerne for at leve op til beslutningerne fra Cannes .
<P>
Endelig accepterede Rdet en begrnset stigning p 1 % af de samlede udgifter til administration .
Som allerede nvnt har de nye opgaver , der er en flge af Amsterdam-traktaten , navnlig indlemmelsen af Schengen-sekretariatet og strategien med planlgnings- og Early Warning-enheden inden for den anden sjle , ndvendiggjort nogle undtagelser fra denne regel .
<P>
Hvad angr de sm organer , anvendte Rdet ogs denne gang den metode at bevilge et alt omfattende belb til de normale administrationsudgifter , som blev fastlagt i fjor .
<P>
Virkningen af Rdets afgrelser p de bevillinger , der er opfrt i budgetforslaget , kan sammenfattes som flger : Forpligtelsesbevillingerne belber sig til i alt EUR 96 , 5 milliarder , hvilket er en stigning p EUR 5 , 5 milliarder eller 6 , 05 % i forhold til budgettet for 1998 . Betalingsbevillingerne andrager i alt EUR 85 , 9 milliarder , hvilket er en stigning p EUR 2 , 3 milliarder eller 2 , 81 % i forhold til budgettet for 1998 .
Betalingsbevillingernes samlede volumen svarer dermed til 1 , 10 % af Fllesskabets bruttonationalindkomst .
<P>
Under loftet for de interne og eksterne politikkers udgiftsomrder i de finansielle overslag er der margener p henholdsvis EUR 937 millioner og EUR 878 millioner .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke alle medlemmer af Europa-Parlamentets delegation , som aktivt har deltaget i vores drftelser i forbindelse med Rdets samling vedrrende budget den 17. juli .
Jeg glder mig til det fortsatte samarbejde med EuropaParlamentet og navnlig med formanden for Parlamentets Budgetudvalg , hr . Samland , og udvalgets to ordfrere for budgetforslaget for 1999 , fru Dhrkop-Dhrkop og hr .
Viola . Jeg hber , at 1999-budgetproceduren kan afsluttes positivt , sledes som det lykkedes for vores to organer ogs for budgettet for 1998 .
<P>
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg siger Dem mange tak !
<SPEAKER ID=16 NAME="Liikanen">
Hr. formand , budgetforslaget for 1999 ligger meget tt op ad det forelbige budgetforslag .
Forskellen p blot 0 , 5 % bekrfter , at der er bred enighed om Fllesskabets almindelige budget for 1999 .
Kommissionen og Rdet har vret ndt til at forene strenghed med Unionens forpligtelser , specielt med henvisning til beslutningerne p Det Europiske Rd i Edinburgh og Det Europiske Rd i Cannes .
<P>
Hvad angr de obligatoriske udgifter , s vil Kommissionen fremstte et ndringsforslag sidst i oktober for at tage hjde for de seneste tilgngelige oplysninger vedrrende frdigbehandlingen af budgettet for 1999 .
Dette bliver s anden gang , man anvender den procedure , der blev indfrt med held i 1997 .
I modstning til i fjor kan der imidlertid blive tale om udgiftsbehov , hvis den aktuelle udvikling p visse markeder fortstter .
<P>
Hvad angr strukturelle aktioner , s fastlgges der i budgetforslaget betalingsbevillinger p det niveau , der er foreslet af Kommissionen .
Dette skulle sikre en korrekt finansiering af behovene for 1999 p baggrund af Edinburgh-afgrelserne .
<P>
Udgiftsomrde 3 , interne politikker , er den eneste kategori , hvor der er skret betydeligt i Kommissionens forslag , s man kommer helt ned under niveauet for 1998 .
Det kan nogle gange vre vanskeligt at forst , da nogle af disse nedskringer berrer Rdets prioriteter , specielt Leonardo-programmet samt de sm og mellemstore virksomheder .
Disse nedskringer forklares i forhold til bestemmelsernes rammebelb , men det er ikke i overensstemmelse med nden i flleserklringen fra 1995 at betragte disse rammebelb som maksimumsbelb .
<P>
Til slut , hvad angr foranstaltninger udadtil , s er det , s vidt jeg husker , frste gang at budgetforslaget er strre end det forelbige budgetforslag .
Det er logisk , hvis man ikke gennemfrer den nskede styrkelse af Phare i 1998 , og hvis Rdet nsker at gennemfre finansieringen af de eksterne samarbejdsprogrammer , sdan som det blev vedtaget p Det Europiske Rd i Cannes .
<P>
Det kan anbefales , at Rdet primrt srger for finansiering gennem supplerende bevillinger og dermed begrnser nedskringerne p andre vigtige omrder vedrrende eksternt samarbejde .
Forslaget til Fllesskabernes almindelige budget for 1999 er primrt et konstruktivt skridt i budgetproceduren for 1999 .
Det lover godt , ikke blot for nste rs budget , men ogs for de mere vidtgende beslutninger , der snart finder sted inden for de nste finansielle rammer .
<SPEAKER ID=17 NAME="Samland">
Hr. formand , mine damer og herrer , inden jeg gr over til at tale om forelggelsen af budgetforslaget i Rdets frstebehandling , vil jeg lige nvne , at samarbejdet mellem Rd , Parlament og Kommission i samrdet om temaet retsgrundlag , som vi skal drfte om lidt , er forlbet forbilledligt .
<P>
I de ni r , hvor jeg har haft dette arbejde , har jeg for det frste endnu ikke oplevet et samrd med Rdet , som indledtes kl . 11.00 og afsluttedes kl .
19.00 eller 19.30 med Parlamentets samarbejde . De har jo s p eget ansvar derefter vedtaget budgettet .
For det andet kan vi ikke kun vre den lange mdetid , men ogs resultatet bekendt .
Det har ogs det strigske formandskab bidraget til , og jeg nsker Dem lige s megen held og lykke med den fortsatte forhandling om budgettet som med Agenda 2000 .
<P>
Efter denne ros - jeg uddeler jo sjldent ros , s nyd den et par minutter endnu - kommer der nu imidlertid kritik .
Hvilken retningslinje giver dette budget ?
Vi gjorde fra starten - fru Dhrkop Dhrkop vil om lidt redegre derfor i sin betnkning - opmrksom p , at dette budget er et overgangsbudget med de finansielle overslag , der udlber p den ene side og de nye finansielle overslag , der begynder fra r 2000 p den anden side , og det er ogs det , vi anser det for at vre .
<P>
Derfor vil jeg p Budgetudvalgets vegne generelt sige , at vi vil stte alt ind p at knytte budgetproceduren 1999 sammen med forhandlingerne om Agenda 2000 og med de elementer , de brende elementer om fleksibilitet , der blev fastsat i forbindelse med bestemmelsen af vores holdning i betnkning af Colom i Naval .
Vi vil , hvad angr Agenda 2000 , se fremskridt inden for disse omrder , hvis vi skal holde os til en budgetprocedure , som lever op til princippet om , at overslaget over udgifterne er s lavt som muligt , det vil sige , at medlemsstaternes gennemsnitlige udgiftsniveau nogenlunde overholdes ogs p fllesskabsplan .
Jeg forudskikker det her , fordi det jo vil f konsekvenser for budgetforhandlingen i frste- og andenbehandlingen i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par bemrkninger om resultaterne af Rdets forhandlinger .
Frst om landbrugsomrdet .
Vi var lidt skuffede over , at det ikke allerede nu under Rdets frstebehandling var muligt at give et klart signal om landbrugspolitikken .
Men vi bygger p , at vi i fllesskab tager den aftalte ad hoc-procedure alvorligt , og at vi s i november p grundlag af en ndringsskrivelse fra Kommissionen nr frem til resultater i samrdet .
Resultaterne skal efter vores opfattelse best i , at udgifterne inden for denne sektor begrnses , og at der findes frem til procedurer , som muliggr en optimal anvendelse af disse bevillinger .
Det gjorde vi allerede i fjor med forslaget om reserven , som vi vil tage op igen .
Vi har jo ogs allerede fremsat arbejdstekniske forslag derom .
<P>
Jeg minder p ny om , at vi for tiden for landbrugsudgifternes vedkommende har et overskud p 1 , 3 milliard ecu .
Hvis vi ikke i fjor imod de femten landbrugskollegers forbitrede modstand havde skret 1 milliard bort , ville vi nu have haft 2 , 3 milliarder ecu over dkningen p landbrugsomrdet .
Dette rs og de forlbne 15 rs erfaringer viser alts , at vi kan tage dette skridt , uden at vi dermed bringer de juridiske lfter , der er givet i landbrugsretningslinjerne eller -forordningerne , i fare .
<P>
For det andet , og det siger jeg ogs henvendt til Kommissionen , hrer jeg allerede igen fra nogle medlemsstater , at de krver en forhjelse af eksportrestitutionerne for svinekd , smr og mlk , for at det russiske marked , som for jeblikket er ved at bryde sammen for eksporterne , igen kan blive attraktivt .
Det kan ikke vre en fllesskabspolitiks mlstning , at svingninger i valutakurser uden for Fllesskabet skal afbdes ved hjlp af gede eksportrestitutioner .
Giv derfor ikke efter , hr . Liikanen , men st ved Deres holdning , den fra 19 , gennemfr det , De vil over for de seks , og hold linjen , nr det glder om at gennemfre besparelser p landbrugsomrdet ogs p budgettet for 1999 .
<P>
Udgiftsomrderne 2 , 3 og 4 har en indre sammenhng .
Vi har jo allerede flere gange drftet vksten i udgiftsomrde 2 med Dem i Parlamentet .
Den kommer ikke af , at man har behov for den , men den kommer af , at det er de finansielle overslags sidste r , og at strukturfondene ndres den 31.12.1999 , og at alle ikke-udnyttede bevillinger overfres til dette r . Dr har vi ligefrem storslede stigninger .
17 % til 18 % for forpligtelsesbevillingernes vedkommende og ca . 10 % for betalingsbevillingernes vedkommende .
Det er ret beset ikke til at forestille sig , hvad der dr skal rokeres om p af penge .
<P>
Resultatet af denne stigning er , at De , da De ikke var modig nok til at gre noget i denne sag - selvom der jo var nogle medlemsstater , f.eks. den franske regering , som faktisk fremsatte forslag under drftelserne i Rdet - nu har vret ndt til at skre det , De forhjede i udgiftsomrde 2 , ned igen i udgiftsomrde 3 og 4 .
Nr De nu ser p , at De f.eks. i udgiftsomrde 3 har skret ned i Leonardo-programmet , str det i grel modstning til det , De gav udtryk for i Deres eget arbejdsprogram , nemlig at De vil styrke uddannelsesprogrammerne for at forbedre Europa som firmadomicil .
De 100 millioner , De annullerer dr , annullerer De jo ikke , fordi de pviseligt er for meget til dette program , s ville resultatet mske have vret et belb p 86 , 45 millioner .
Nej , De annullerer 100 millioner , for at belbet stemmer , s stigningerne i udgiftsomrde 3 er lavere med henblik p at opn en udligning for de store stigninger i udgiftsomrde 2 .
<P>
Det andet tema er de eksterne politikker .
Her bliver det endnu vrre .
Det er ikke lykkedes Dem at f gennemfrt i Rdet , at der allerede i 1998 vedtages et tillgs- og ndringsbudget , som omfatter en senere forhjelse p 150 millioner til Phare .
Er man rlig , m man konstatere flgende : De 150 millioner er ikke ndvendige for Phare , hverken i 1998 eller 1999 , da de endelige tal for regnskabsret 1998 , som Kommissionen stillede til rdighed pr . 30.6.1998 , viser , at vi af de Phare-bevillinger , der str til rdighed , frem til den 30.6.1998 stadig ikke har bundet over 1 milliard ecu , og hvad vrre er , ikke har indget forpligtelser for over 2 , 5 milliarder , det vil sige hldt dem i aftaler .
Det betyder , at der ligger 2 , 5 milliarder ecu p bordet , hvoraf 1 milliard er helt fri , og 1 , 5 milliard ville kunne bruges til aftaler , dersom aftalerne kommer i stand .
Og s skal vi forhje med yderligere 150 millioner og samtidig skre ned , f.eks. hvad angr ikke-statslige organisationer .
<P>
Det har ikke mere noget med redelig finanspolitik at gre , det har med ideologi at gre .
I Cannes traf man engang en beslutning , og den skal nu gennemfres , koste hvad det vil .
Parlamentet har aldrig truffet beslutning om Cannes , og derfor vil vi ikke rette os efter det forslag , der str i rdsforslaget , og vi vil heller ikke rette os efter kommissionsforslaget om , at det skal gennemfres ved hjlp af fremskyndede procedurer .
Ingen af delene giver mening , og vi bliver ndt til at sige flgende til de ansgerlande , der vil vre medlem af Fllesskabet : Hvis de og vi i fllesskab ikke er i stand til at binde bevillingerne inden for den fastsatte frist - og jeg gr endnu en gang opmrksom p , at bevillingerne kun gives for et enkelt regnskabsr - kan man heller ikke anvende disse bevillinger .
Og De vil f at se , at Europa-Parlamentet ikke vil vre med til forhjelsen p 150 millioner ecu i udgiftsomrde 4 p bekostning af de ikke-statslige organisationer i hele verden .
<P>
Til slut lige det sprgsml , hvorledes s hele det meget vigtige tema forskning behandles .
De ved , hr. rdsformand , at sidelbende med vores forhandlinger om budgettet for 1999 drftes sprgsmlet om bevillingerne til det 5. rammeprogram for forskning , et meget vsentligt element i udgifterne inden for budgettes udgiftsomrde 3 .
De ved ogs , at der er en klft mellem de af Parlamentet foreslede 16 , 3 milliarder ecu for 5 r og Rdets hidtidige holdning .
Jeg kan godt hre Deres kollega sige , at vi nok skal n frem til et kompromis den 29. september .
Det ville glde mig , om det var tilfldet .
Det kommer helt sikkert ikke til at bero p Parlamentet , det kommer snarere til at bero p Rdet at n frem til en formulering , der kan komme et kompromis ud af ; det kan ikke blive 14 milliarder , hvis det skal vre et kompromis , det bliver mellem 14 og 16 , 3 milliarder .
De ved , at det er en vigtig afgrelse , fordi den vil virke meget bindende for budgettet for 1999 - over 60 % af bevillingerne inden for udgiftsomrde 3 er bestemt til forskning .
<P>
Nr vi f.eks. overvejer sprgsmlet om bevillinger til nettene , vil man kunne skabe en afbalanceret struktur mellem nettene p den ene side og forskningen p den anden , nr man ved , hvad der kommer ud af det 5. rammeprogram for forskning og aftalen .
Derfor kan jeg her kun endnu en gang anmode Dem og tillige Deres finansministerkolleger om at srge for tilstrkkeligt pres fra Deres side , s vi i god tid fr frstebehandlingen af budgettet og senest fr andenbehandlingen af budgettet for 1999 nr frem til en aftale om bevillingerne til det 5. rammeprogram for forskning for de nste fem r .
I den nd nsker jeg for os alle en god , interessant og spndende videre forhandling om budgettet for 1999 .
<SPEAKER ID=18 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg vil ogs tilslutte mig lovordene til formandskabet for Rdet p grund af det samarbejde , som vi indtil videre mener har vret eksemplarisk .
Mit indlg bliver kort , da formanden for Budgetudvalget har givet en meget omfattende fremstilling af de forskelle , der til trods for lovordene til formandskabet stadig kan konstateres ved behandlingen af budgetforslaget 1999 .
<P>
Men jeg vil nvne nogle ting .
Jeg vil frst gentage , at budgettet for 1999 skal vre en bro , og at den bro ikke bare skal forsts som et regnskabssprgsml , men som et beslutsomt skridt fremad mod en aftale omkring Agenda 2000 og de nye finansielle perspektiver .
Jeg mener , at vi sammen har bygget en del af broen : Den aftale vi har opnet vedrrende retsgrundlaget .
Men jeg vil understrege , at det kun er en del , og jeg mener , at vi kan lyknske os selv med at have udredt et stridssprgsml , som har eksisteret i mange r .
<P>
Under forligsproceduren fik Europa-Parlamentet lejlighed til at give udtryk for sine politiske prioriteringer .
Jeg vil her isr omtale n kategori .
Formanden for Budgetudvalget har allerede sagt njagtig , hvad Parlamentet mener om kategori 1 og kategori 2 .
Vi mener ikke , at formandskabet har foretaget en korrekt analyse af de finansielle ressourcer med henblik p et sundt budget for Fllesskabet .
<P>
Med hensyn til kategori 3 vil jeg som ordfrer sige , at Parlamentet ikke kan vre enig i indholdet .
Kategori 3 er en rigtig syndebuk for at bruge et populrt udtryk .
I denne kategori har Rdet for at tilpasse regnskabet til budget 1999 skret ned p politikker , der er grundlggende for Europa-Parlamentet .
Jeg beder Rdet - hr . Samland nvnte det ogs - om at erkende manglen p sammenhng .
For det er mrkeligt , at dets mlstninger , som de blev udtrykt i Cardiff , er sammenfaldende med Europa-Parlamentets mlstninger , men det selv samme Rd siger om Leonardo-programmet - og jeg citerer ordret fra engelsk : while bearing in mind the considerable success achieved by these programmes , skrer vi ned med 100 millioner .
<P>
En anden perle er , at der i helhedspakken , der blev aftalt i begyndelsen af ret vedrrende beskftigelsespolitikkerne , en aftale som Rdet lagde stor vgt p i Luxembourg ved frstebehandlingen , skres 14 millioner fra sttten til de sm og mellemstore virksomheder , til trods for at det iflge Rdet selv drejer sig om et omrde , der skal prioriteres .
<P>
Et andet afsnit fra Det Europiske Rd i Cardiff , stk . 12 , siger , at vi skal vre srlig opmrksomme p drligt stillede grupper , etniske mindretal , handicappede .
Men samtidig fjerner Rdet , og ogs Formandskabet , som havde fremlagt disse politikker for De Europiske Fllesskabers Domstol i Luxembourg , disse programmer fra budgettet p grund af manglende retsgrundlag .
<P>
Til sidst vil jeg , hvad angr kategori 4 sige , at jeg fuldstndig deler formanden for Budgetudvalgets synspunkter , som Parlamentet desuden har forklaret i sine retningslinjer .
Vi kan ikke tillade , at Phare-programmet gennemfres p bekostning af Den Europiske Unions andre forpligtelser over for tredjelande .
<P>
Med hensyn til kategori 5 , hr . Ruttenstorfer , vil jeg minde Dem om , at vi ud over femte rammeprogram om forskning fr Parlamentets frstebehandling har et andet problem , der skal lses : sprgsmlet om pensioner .
Arbejderne har bidraget med deres del , nu skal arbejdsgiverne bidrage med deres .
<P>
Jeg gentager min vilje , Parlamentets vilje , til i fremtiden at samarbejde for at fre dette budget sikkert i havn under strst mulig hensyntagen til Parlamentets og Deres mlstninger .
<SPEAKER ID=19 NAME="Viola">
Hr. formand , rede kolleger , jeg tilslutter mig det , som formanden for vores udvalg sagde om det gode samarbejde med Rdet og Kommissionen under trepartsmdet og frstebehandlingen af budgettet for 1999 , som Rdet i r rykkede frem til den 17. juli for at give os mulighed for at arbejde p en hensigtsmssig mde , nr man tnker p de forpligtelser og de arbejdssteder , som traktaterne har plagt os .
I dette finansielle dokument er der sat et belb af p EUR 4 , 4 milliarder til administrationsudgifter , med en samlet margen p EUR 300 millioner i forhold til 1998 .
Ligesom sidste r har Rdet fundet det hensigtsmssigt at faststte et samlet belb , der tildeles de andre institutioner til de almindelige driftsudgifter . Der er her en stigning p 1 % i forhold til 1998 , selvom der dog gives mulighed for en betydelig overskridelsesmargen i srlige og ofte berettigede tilflde .
Rdet har fortolket denne margen temmelig bredt for sit eget vedkommende , idet forhjelsen her er p 5 , 14 % , mens den er p 1 , 63 % for Kommissionens vedkommende og p 1 , 52 % for resten af institutionerne , herunder Parlamentet .
I den forbindelse er det vrd at understrege , at vores institution med en sats p 0 , 88 % har vret den eneste , som har holdt sig under stigningsgrnsen p 1 % .
<P>
Med hensyn til personalet , s har Rdet kun tilladt oprettelsen af nye stillinger , sfremt de er forbundet med udvidelsen eller med gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten . Rdet har afvist de omnormeringer eller opnormeringer , som de andre institutioner bad om .
For at vre njagtig planlagde man under frstebehandlingen at oprette 109 stillinger og kun at foretage 10 omnormeringer ; at ndre institutionernes organisationsplaner ved at omnormere visse permanente stillinger til tidsbegrnsede stillinger ; og at overfre 5 stillinger fra de andre institutioner til Kommissionen med henblik p sygesikringstjenesten .
Den personalepolitik , som Rdet vedtog under frstebehandlingen , giver mig anledning til at fremstte to bemrkninger om noget , jeg har svrt ved at forst , idet jeg dog vil afholde mig fra at komme ind p de valg , som Rdet egenhndigt har truffet .
<P>
Min frste bemrkning er , at nr nu Rdet - jeg vil endda sige med rette - har valgt at tillade en forgelse af dets eget personale med 71 nye ansatte for at kunne imdeg udvidelsen og gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten , s ville det i den forbindelse have vret hensigtsmssigt at fastlgge en flles metode fra starten , da det drejer sig om et problem , som mange andre institutioner ogs kender , lige fra Parlamentet til Kommissionen og Regionsudvalget .
Min anden bemrkning er , at jeg rligt talt har svrt ved at forst , at Rdet , der har fundet det hensigtsmssigt at vedtage oprettelsen af 71 stillinger til sig selv , til gengld afviser nogle meget mere beskedne krav fra andre institutioner , som f.eks. Regionsudvalget . Ogs Regionsudvalgets opgaver er uden tvivl blevet forget betydeligt netop som flge af Amsterdam-traktaten .
Nr man taler om de to udvalg - Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg - og om konsekvenserne af Amsterdam-traktaten , br man ogs nvne ophvelsen af protokol nr . 16 , det vil sige af den flles organisationsstruktur , som forbandt de to udvalg .
Jeg mener , at det interinstitutionelle samarbejde og mlstningen om s vidt muligt at undg en forgelse af udgifterne - hvilket jeg har fremhvet flere gange - br vre de kriterier , man skal flge for at imdeg alle aspekterne ved den deling , som Amsterdam-traktaten foreskriver , s overgangen til de to udvalgs fuldstndige selvstyre ikke kommer til at medfre nogle funktionsforstyrrelser , der risikerer at bringe selve samarbejdet i fare og ge udgifterne betydeligt .
<P>
Hvad domstolene angr , er Domstolens overskridelse af 1 % -kriteriet en flge af oprettelsen af 10 nye stillinger . Rdet efterkom derimod ikke Revisionsrettens anmodning om bevillinger til dens ejendomsprojekter , hvorimod Kommissionen tog hjde for denne udgift i sine finansielle overslag .
Parlamentet vil nu skulle udtale sig i den forbindelse med henblik p at ridse den fremgangsmde op , der skal flges , s forsget p at begrnse udgifterne p budgettet til nye bygninger i Luxembourg bliver administreret s fornuftigt som muligt .
<P>
Og endelig , med hensyn til Europa-Parlamentet , s har Rdet godkendt vores budgetoverslag i overensstemmelse med den skaldte gentlemen ' s agreement .
I trd hermed blev ogs ombudsmandens budgetoverslag godkendt , hvilket skete efter en udvidet fortolkning af aftalen , som i grunden har medfrt en skvhed mellem vurderingskriterierne for ombudsmandens budgetoverslag og de kriterier , der glder for de andre institutioner og for lignende organer .
I den forbindelse vil jeg gerne sl fast , at ombudsmanden er en selvstndig institution , hvilket vores debat for lidt siden om ndringerne af finansforordningen utvetydigt bekrftede .
Det betyder , at der skal vre en srlig sektion for ombudsmanden p budgettet ; at ombudsmanden ikke skal medregnes i de 20 % af administrationsudgifterne , som kun vedrrer Europa-Parlamentet , og at der skal vre en andenbehandling af ombudsmandens budget .
Den linje , som Rdet flger i den henseende , tager desuden ikke hjde for det , som vi allerede har besluttet her i Parlamentet med hensyn til forgelsen af ombudsmandens personale .
Denne beslutning er vores udgangspunkt for bedmmelsen af , om det er ndvendigt at tillade en yderligere forgelse af antallet af ansatte , idet man overholder de procedurer , som budgetmyndighederne altid flger . Denne forgelse vil dog ikke vre lig den forgelse , som Rdet foreslog under frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=20 NAME="Ruttenstorfer">
Hr. formand , kre medlemmer af Parlamentet , jeg har med stor opmrksomhed lyttet til indlggene fra dem , der har haft ordet fr mig , og taget dem til efterretning i min egenskab af formand for Rdet vedrrende budget .
Jeg kan forsikre Dem , at jeg vil forsge at lade tilskyndelserne fra Dem indg i Rdets videre forhandlinger .
Jeg har navnlig taget til efterretning , at De er enige med mig i , at vi p landbrugsomrdet skal afvente ndringsskrivelsen .
Jeg har endvidere taget til efterretning , at De anser det for fornuftigt at opfre en reserve p landbrugsbudgettet for 1999 .
<P>
Jeg har naturligvis ogs taget Deres forbehold over for nedskringen af Leonardo til efterretning .
Dertil skal bemrkes , at Rdet med bevillingerne for 1999 i og for sig udnytter det som helhed fastsatte budget fuldt ud for hele perioden .
Men jeg indrmmer gerne , at der i forhold til ret fr er sket en voldsom nedskring , og at Leonardo-programmet er en succes .
<P>
Jeg kan i denne sammenhng fortlle Dem , at Rdet for jeblikket gennemgr et beslutningsforslag , iflge hvilket der for Leonardo-programmets vedkommende skal indfres en fase nr . 2 for rene 2000 til 2004 , med en betydelig forgelse af bevillingerne .
Hvad angr Phare , erkender Rdet vanskelighederne i forbindelse med gennemfrelsen af Phare-programmet og er i lighed med Parlamentet interesseret i en effektiv forvaltning af dette program .
Derfor s Rdet gerne , at den syvende runde af ndringerne af finansforordningen afsluttes i en fart , da den isr omfatter nye bestemmelser for anvendelsen af forpligtelsesbevillinger , det vil sige , at der faststtes en frist for anvendelsen af disse bevillinger .
Deraf forventer vi forbedringer for Phare-programmets vedkommende .
<P>
Jeg har endvidere taget den betydning til efterretning , som De tillgger lsningen af sprgsmlet om bevillinger til forskning .
Jeg kan kun forsikre Dem om , at det strigske formandskab bestrber sig p at lse sprgsmlet om det 5. rammeprogram for forskning i god tid , frst og fremmest i god tid for forskningen , men naturligvis ogs for udarbejdelsen af budgettet for 1999 .
Jeg har endelig taget til efterretning , at der er et strkt nske om , at der opstilles en personaleplan , ikke kun for Rdet , men generelt , og jeg vil forsge at lade ogs disse overvejelser indg i Rdets videre forhandlinger .
<P>
Til slut vil jeg ogs fra min side endnu en gang fremhve det udmrkede samarbejde under budgetproceduren indtil nu med Europa-Parlamentet og samtidig give udtryk for det nske , at dette gode samarbejde fortstter i fremtiden .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand for Rdet .
<CHAPTER ID=4>
Retsgrundlag og gennemfrelse af budgettet
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0296 / 98 ) af Christodoulou for Budgetudvalget om forslag til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen om retsgrundlag og gennemfrelse af budgettet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , det er ikke frste gang Europa-Parlamentet og EU-institutionerne i det hele taget beskftiger sig med retsgrundlaget .
Hvis jeg husker ret , har vi vret uenige om dette punkt lige siden 1981 , og nu , efter s mange r , er vi endelig net frem til et resultat , som alle , der har arbejdet sammen om dette , fortjener ros for .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at vi med vores beslutning af 12. december 1995 anmodede om , at der blev fundet en midlertidig lsning p problemet med retsgrundlaget , og om at man undgik at give det indtryk , at Europa-Parlamentet og Rdet - ofte med Kommissionen som mgler - er i konstant konflikt om sprgsml , som ikke er helt nemme at forst for Europas borgere , der har troet , at vi var uenige om alting .
<P>
Heldigvis er det nu slut , og p denne mde kan vi sige , at vi gr videre , p regelmssig basis , med en meget seris og vigtig procedure , som drejer sig om Den Europiske Unions mulighed for at ivrkstte nye , innoverende aktiviteter , der bringer den tttere p Europas befolkninger .
Vi m nemlig ikke glemme , at Erasmus-programmet , Konver-programmet og sttteprogrammet for fred og forsoning i Nordirland alle er blevet ivrksat inden for en ramme , som vi nu forsger at regulere med en procedure for fastlggelse af retsgrundlaget for pilotprojekter , forberedende foranstaltninger og lignende aktiviteter , som ivrksttes inden for Den Europiske Union .
<P>
Vi br ikke undervurdere betydningen af disse aktiviteter .
Ofte har man fet det indtryk , at disse aktioner , som var uden retsgrundlag , og som startede p forsgsplanet , havde karakter af noget eksotisk , at der var noget dselt over dem , at de ikke var ndvendige osv .
Jeg vil ikke pst , at der ikke var nogle af dem , som hrte til denne kategori , men langt den strste del af aktionerne var af meget grundlggende karakter og har leveret vsentlige bidrag til bestrbelserne p at fremme Den Europiske Unions ml .
Og det er en velsignelse , at vi nu befinder os i en situation , hvor vi kan fastlgge et retsgrundlag for , hvordan sprgsmlet skal hndteres , og finde frem til konklusioner , metoder og procedurer , som betyder , at vi undgr denne konstante uenighed , som har vret imellem os i s mange r .
<P>
Aftalen berrer generelt afholdelsen af de bevillinger , der er opfrt p budgettet for de enkelte fllesskabsaktioner efter forudgende vedtagelse af en basisakt , en retsakt , bortset fra aktiviteter , der vedrrer pilotprojekter , forberedende aktiviteter , Kommissionens aktiviteter af autonom karakter og bevillinger til den enkelte institutions drift i medfr af dens administrative autonomi .
Det er ikke en ubegrnset mulighed . Og for at den kan vre trovrdig og holdbar og kan gennemfres korrekt , er der bde tidsmssige og kvantitative begrnsninger .
Og det afhnger i vidt omfang af vores muligheder , det vil sige parlamentsudvalgenes mulighed for , frst via Kommissionen , derefter via Rdet , at fremskynde faststtelsen af retsgrundlaget for denne type programmer , hvorved vi opnr to ting : for det frste en hurtig gennemfrelse af vrdifulde programmer og aktiviteter og for det andet , at bevillinger holdes fri af de tidsmssige og kvantitative rammer , som vi nu er underlagt , nr det glder pilotprojekter , forberedende foranstaltninger og lignende aktiviteter , s nye aktioner kan blive inddraget , og disse belb ikke , som det var tilfldet fr i tiden , er bundet i et meget langt tidsrum .
Den nye aftale giver os sledes ogs en form for totalt ansvar , hvilket er meget vigtigt for os , og vi m leve op til det p bedste vis .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p en ting ud over det , jeg sagde fr , om den grundlggende vrdi med hensyn til Den Europiske Unions ml , der ligger i alle disse initiativer , som jo munder ud i vsentlige programmer , der bringer Den Europiske Union meget tttere p de reelle ml og p den europiske borger .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi senere , nr denne aftale bliver helt permanent , det vil sige , nr det i praksis har vist sig , at den er uundvrlig og fungerer rigtigt - hvilket afhnger af os - ogs skal tnke p at justere den .
Hvis det alts viser sig senere hen , at der er behov for en justering af aftalen , dvs. af belbene og tidsgrnserne , s Den Europiske Union bedre kan udfre sin opgave p disse meget vigtige omrder , hvor initiativerne gennemfres , er jeg sikker p , at alle vil vre enige om at trffe nogle beslutninger , som gr disse aktiviteter endnu mere effektive , hvis systemet har fungeret godt .
<SPEAKER ID=24 NAME="Ruttenstorfer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i sprgsmlet om retsgrundlag har vi i mange r vret af forskellig opfattelse .
I tilslutning til Domstolens dom af 12. maj i r blev det imidlertid tvingende ndvendigt at finde en lsning . Og det s meget desto mere som Kommissionen udsatte gennemfrelsen af et stort antal budgetposter uden retsgrundlag .
Under trepartsmdet den 23. juni blev der givet nye impulser til at gre en tilnrmelse mulig .
Lige indtil samlingen i Rdet vedrrende budget , hvor forhandlingerne hovedsagelig drejede sig om dette vigtige tema , fandt der intensive mder sted mellem organerne .
<P>
Alle disse bestrbelser - ikke mindst Deres delegations stdighed - frte den 17. juni til et udkast til en interinstitutionel aftale , som skal undertegnes inden lnge .
Denne aftale , der glder p ubestemt tid , vil gre det muligt at anvende bevillingerne p budgetposter uden retsgrundlag p en mde , der er tilfredsstillende for de tre involverede organer .
Aftalen faststter rammen om det loyale samarbejde mellem vores organer , som Domstolen i sdanne tilflde altid har opfordret til , og som efter mit skn i stadig hjere grad m anses for at vre vores gngse praksis .
<P>
Den 17. juli tog Rdet endvidere det arbejde til efterretning , som Kommissionen havde gennemfrt i tilslutning til den allerede nvnte dom fra Domstolen med henblik p at undersge , hvilken status de budgetposter har , som ganske vist er opfrt p budgettet for 1998 , men tilsyneladende er uden retsgrundlag .
Rdet erklrede sig endvidere indforstet med , at Kommissionen inden for rammerne af sin kompetence i henhold til artikel 205 i traktaten omgende gennemfrer en rkke foranstaltninger , herunder sdanne , hvis politiske mtlelighed er kendt , som f.eks. foranstaltningerne til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder , foranstaltningerne imod illegalt og skadeligt indhold p Internettet , sttten til kontrol med valgprocedurer samt foranstaltninger vedrrende menneskerettigheder og demokrati .
<P>
Hvad angr de budgetposter , som der ganske vist er foreslet , men endnu ikke vedtaget et retsgrundlag for , har EuropaParlamentet og Rdet endvidere forpligtet sig til at fremskynde de igangvrende lovgivningsprocedurer , for at der inden lnge kan trffes en beslutning om en basisretsakt .
Jeg kan forsikre Dem , at dette formandskab allerede har taget de ndvendige skridt til hurtigt at f afsluttet de procedurer , der venter p frdigbehandling , med et s positivt resultat som muligt .
<P>
Med hensyn til de budgetposter , for hvilke der hverken er vedtaget eller overhovedet foreslet noget retsgrundlag , har Rdet noteret sig Kommissionens tilsagn om at opfylde de forpligtelser , der er indget inden den 10. juni 1998 , og gennemg de ansgninger , som p det tidspunkt endnu ikke var resulteret i en formel indgelse af en aftale , med henblik p at undg enhver form for forskelsbehandling , som kunne opst p grund af de konkrete frister for behandlingen af sagen .
<P>
P grundlag af denne plan kan man nok g ud fra , at finansieringen skal vre sikret , da udvlgelsesprocedurerne var afsluttet og bevillingerne formelt fastsat inden den 10. juni 1998 .
<P>
Hvad endelig bekmpelsen af udstdelse angr , er Rdet af den mening , at Amsterdam-traktaten , efter at den er blevet ratificeret , giver mulighed for at f vedtaget de ndvendige retsgrundlag .
<P>
Jeg vil gerne sige tak til Parlamentet og tillige til Kommissionen for samarbejdet i denne sag .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg siger Dem mange tak !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , i Christodoulous betnkning - i begrundelsen - er der en herlig passage , hvor der str , at den imidlertid ogs  er en langsigtet lsning , for s vidt den ikke opsiges af en af de tre deltagende institutioner  - endnu .
Jeg har tilfjet  endnu  , fordi Parlamentet endnu ikke har stemt om denne betnkning .
<P>
Jeg taler med to tunger i denne forhandling - dels som en enkeltperson , der er involveret i forhandlingerne , og dels som koordinator for Socialdemokraterne .
<P>
Personligt glder jeg mig over betnkningen .
Jeg synes , at det er det bedst mulige resultat og kulminationen p mange rs arbejde og mange forsg fra Parlamentets side p at lse dette problem .
S i betragtning af det , vi har vret igennem i renes lb , s er jeg meget tilfreds med fremtidsudsigterne .
<P>
Jeg m ogs sige , at da vi nede frem til disse konklusioner den 17. juli , s var der tale om et samarbejde mellem os , Kommissionen , og tr jeg sige , et flertal i Rdet .
Det foregende formandskab har ptaget sig en politisk forpligtelse til at lse dette problem .
<P>
Som den britiske premierminister sagde fra formandens plads , s har det strigske formandskab ptaget sig denne forpligtelse , men jeg m sige til formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , at det lange tidsrum udelukkende skyldes det faktum , at mindst n nordisk medlemsstat ikke kunne beslutte sig .
Helt rligt , s var det en ynkelig forestilling ved trepartsmdet at n til enighed om denne afgrelse , der kun drejer sig om et mindre belb .
Jeg hber , at jeg aldrig mere skal udsttes for noget lignende , da det om ikke andet var det rene tidsspilde .
Det er min personlige mening .
<P>
Da vi nede frem til konklusionerne , var alle tre institutioner af den opfattelse , at aftalen om retsgrundlaget er i orden for fremtiden , men vi har stadig et problem for 1998 . Derfor manede jeg til forsigtighed i starten af mit indlg .
Jeg selv , hr . Samland , hr .
Colom i Naval , fru Dhrkop Dhrkop og hr . Tomlinson - de involverede parter i forhandlingerne - skal overbevise vores gruppe om , at denne betnkning er vrd at stemme ja til , nr vi skal diskutere emnet i aften .
<P>
Vi har brug for en afklaring - specielt fra Kommissionen - om de budgetposter , hvor der var problemer .
Der var tale om fire omrder .
I aftes modtog jeg et dokument med en oversigt over de problematiske budgetposter , og jeg hber , at Kommissionen har fundet frem til nogle lsninger .
<P>
Det vil blive fremlagt for vores gruppe i aften , og vi vil gre vores bedste for at overbevise dem .
Men lige nu har jeg brug for Kommissionens hjlp til at f afklaret de tvivlssprgsml , der vil opst , nr medlemmerne ser dette , specielt i forbindelse med budgetpost B5-321 - en indsats for konomiske og sociale omrder ssom erhvervsdrivende foreninger og lignende - hvor en stor del af bevillingerne endnu ikke er udnyttet , og hvor der ikke er udsigt til , at de vil blive brugt .
<P>
Hvad angr budgetposterne B7-611 , 851 og 852 , hvad vil der s ske med de ca . ECU 11 , 5 millioner , der endnu ikke er blevet brugt ?
<P>
P de omrder , hvor vi havde problemer - eksempelvis sport og mindretallenes sprog - er de fleste af pengene blevet brugt .
Der vil vre mindre belb tilbage , og det er rimeligt at sige , at selv uden de problemer , vi har haft , s ville der stadig have vret sm belb tilbage .
Jeg er derfor helt parat til at tale for dem .
Men det er disse f budgetposter , der giver os problemer , og jeg vil bede Kommissionen forsikre os om , at disse omrder ikke vil blive uberrte , og at pengene vil blive brugt .
Med disse oplysninger hber jeg , at vi kan mde vores gruppe i aften og stemme for betnkningen .
<P>
Et sidste punkt - vi gjorde os stor umage for at strikke denne betnkning sammen , og der var enighed om indholdet .
Der er fremsat nogle ndringsforslag - tre eller fire fra De Grnne - som er nydelige , men undvendige .
Jeg vil anbefale vores gruppe ikke at sttte ndringsforslagene , men at bibeholde betnkningen undret .
I m ikke tro , at vi ikke er forstende over for De Grnnes ndringsforslag , men vi nsker en prcis betnkning frem for en detaljeret betnkning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for det hb , at vi nu har lst et evindeligt problem for evigt , og at ingen af de tre institutioner gr brug af at opsige den holdning , vi nu har aftalt .
Lsningen p retsgrundlagene er et problem , hvor Europa-Parlamentet i det mindste i de sidste r i forbindelse med budgettet har vist , at det ikke kun er kohrent i sine politiske faststtelser , men ogs nr det glder bevillingerne til disse politiske ml .
Derfor vil jeg alligevel godt gratulere det strigske formandskab med dets forhandlingssnilde den 17. juli .
Men prcis som Terry Wynn var jeg til stede under disse forhandlinger , og jeg fik undertiden indtryk af , at det her ikke drejer sig om et politisk ml , men det drejer sig her som hos spidsborgerne om smlig forhandelen frem og tilbage , om 1 , 2 eller 3 slle millioner , om et halvt eller to hele r .
Det var til dels ret pinligt , og man kunne ikke frigre sig for det indtryk , at det i det mindste for nogle ikke drejede sig om at finde en politisk lsning , men snarere en administrativ , teknisk lsning .
<P>
Jeg tror snarere , at det ikke absolut var Deres fortjeneste , hr. formand , men tiden var simpelthen moden .
Parlamentet har uafbrudt get presset , og til sidst blev Rdet ndt til at trkke i land eller nskede at trkke i land .
Dog kan bde De og vi som Europa-Parlament vre tilfredse med resultatet .
Det er der nok ingen tvivl om .
Vi - alle tre parter - har nu klare forhold for fremtiden , og , som hr . Wynn nvnte , skal vi lige forklare vores kolleger i Parlamentet det .
Men det bliver vist ikke s vanskeligt under de nuvrende forudstninger .
<P>
For mig som ordfrer for budgettet for 1998 var det navnlig vigtigt , at Kommissionen den 17. juli i respekt for Den Europiske Domstols dom fremlagde et forslag til budget for 1998 , som vi kan arbejde med .
Vi har - og det er virkelig en betydelig aftale - ogs som Parlament givet tegn til , at vi er rede til at respektere Den Europiske Domstols dom , at vi her ikke kan ge det politiske pres .
Men nogle tjenestegrene synes at udnytte den aktuelle uklare situation til egen fordel .
Hr. kommissr Liikanen , jeg anmoder Dem om endnu en gang at gre det klart for alle tjenestegrene , at tjenestegrenene nu , hvor der er fundet og aftalt en lsning , bliver ndt til ogs at gennemfre den for 1998 , for vi har brug for , at de bevillinger , der er fastsat for 1998 , gennemfres s hurtigt som muligt , s ngo , det vil sige de berrte organisationer , ogs fr de penge , de har fet tilsagn om , stillet til rdighed .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang gratulere hr . Christodoulou hjerteligt , han er en gammel rv og har slidt med dette tema i flere r .
<P>
I Tyskland taler vi om , at vi sidder problemerne af !
Dr har vi en siddende i spidsen for regeringen , som sidder problemerne af . Hr .
Christodoulou har ogs siddet dette problem af og bragt det til succes !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , p sin vis kan man sige , at der er tale om stor sthej for ingenting i dette sprgsml .
I budgetmssig sammenhng drejer sig det om 60 millioner til pilotprojekter og 30 millioner til forberedende aktioner - mindre end 1 % .
<P>
Det politiske sprgsml har naturligvis langt strre betydning : Det er et tegn p , at forholdet mellem Parlamentet og Rdet endelig er modnet , og en anerkendelse af , at Parlamentet og Kommissionen - som hr . Christodoulou ganske rigtigt sagde - fremstter initiativer .
Desvrre - med al respekt - s er Rdet blevet et impotent organ .
Det kan ikke gre noget , medmindre det udsttes for pres udefra .
Der var tale om pres udefra , da De med Deres afgrelse , hr. formand , blokerede for et par hundrede budgetposter , hvilket til slut fik Rdet til at indse , at det ikke kunne blive ved med at udskyde dette sprgsml .
Det er en del af budgetforhandlingerne , og vi taler kun om et par hundrede millioner her og der .
Men rent politisk betyder det , at Rdet og Parlamentet endelig betragter hinanden som ligestillede .
Det er det sidste element i denne interinstitutionelle aftale , og det bekrfter , at bde Rdet og Kommissionen anerkender , at Parlamentet har taget nyttige initiativer for , som hr . Christodoulou rigtigt sagde , at bringe Europa tttere p borgerne .
<P>
Jeg har et konkret sprgsml til Kommissionen , et sprgsml som jeg stillede for to mneder siden under forhandlingen i plenarforsamlingen .
Hvis denne interinstitutionelle aftale skal fungere i fremtiden , vil meget afhnge af Kommissionens politiske fantasi .
Nu hvor vi er tt p et resultat , kan kommissren s bekrfte , at Kommissionen fremover altid vil forsge at foresl et retsgrundlag , der er s anvendeligt som muligt , for at sikre Parlamentets deltagelse i den flles beslutningsprocedure ?
Kan Kommissionen sige , at den kun vil gre brug af artikel 235 i srlige tilflde , fordi denne artikel tilsidestter det parlamentariske demokrati ?
Jeg kan ikke tro , at Kommissionen - og specielt denne kommissr , der er en gte demokrat - nogensinde vil bruge artikel 235 for at svkke Parlamentets befjelser over for Rdet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , Domstolens juridiske dogmatisme har medfrt , at Kommissionen har blokeret 100 budgetposter til et belb af mere end ECU 900 millioner .
Dette er grunden til , at adskillige projekter fra foreninger og ngo ' er er blevet afblst inden for s flsomme omrder som bekmpelse af fattigdom og udelukkelse , udviklingshjlp , bekmpelse af racisme og kampen for demokrati og menneskerettigheder .
Den strke mobilisering af foreninger og ngo ' er , som vores gruppe har arbejdet for i Parlamentet , har i hj grad bidraget til den interinstitutionelle aftale af 17. juli om sprgsmlet om retsgrundlag .
Jeg glder mig over denne aftale , som endda trder i kraft med omgende virkning .
Dog beklager jeg , at projekterne til fordel for ldre medborgere og visse aktioner til bekmpelse af fattigdom stadig er blokeret , og jeg vil gerne gentage anmodningen , der har vret fremsat mange gange i Rdet , om at vedtage et nyt program til bekmpelse af fattigdom i samarbejde med de humanitre organisationer .
<P>
Jeg har her i Parlamentet hrt det argument , at der , eftersom bekmpelsen af fattigdom ikke forsvinder , ikke er grund til at faststte bevillinger i denne forbindelse .
Jeg mener , at det er et uacceptabelt og usagligt argument , idet adskillige foreninger forgves forsger at bekmpe denne plage .
Jeg mener virkeligt , at denne holdning br revideres , og der br faststtes en ny plan til bekmpelse af fattigdom .
<P>
Afsluttende kan jeg konstatere , at borgernes deltagelse i europiske mekanismer gr det muligt at fjerne forhindringer og n frem til lsninger , og at vores Parlament til fulde lever op til sin rolle , nr det fjerner sig fra debatten om specialiteter og gr sig til fortaler for borgernes deltagelse og nsker .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , ogs jeg vil tilslutte mig taksigelserne .
Jeg mener , at det svel for hr . Christodoulou og Parlamentet som for Kommissionen og Rdet er en god aftale .
Navnlig glder det mig , at Parlamentet holdt stand i bestrbelsen p at gre Den Europiske Domstols dom gldende .
Vi var jo delvis under kraftigt pres fra de ikke-statslige organisationer , at vi skulle lade , som om denne dom ikke eksisterede .
Jeg tror , at forhandlingerne med ngo , det vil i dette tilflde sige med verden udenfor , om at gre dommen gldende har bidraget meget til , at forstelsen for omgangen med EU ' s penge og for , at der skal vre retsgrundlag derfor , er blevet get .
Det anser jeg som helhed for en succes .
<P>
I forbindelse med aftalen om retsgrundlag skal det frst vise sig , hvor langt den holder .
Vi er som Europa-Parlament p grund af ndvendigheden af , at vi nu skaber retsgrundlag sammen med Rdet , p godt og ondt - sledes er det fastsat i Maastrichtog i Amsterdam-traktaten - henvist til Kommissionens initiativ .
Derfor , hr. kommissr og hr. ordfrer , har jeg endnu en gang forsgt i ndringsforslag at gre opmrksom p , at Kommissionen gennem denne interinstitutionelle aftale som initiativtager til retsakter har fet et stort ansvar , som tvinger os til for fremtiden at g frem p en sdan mde , at vi sikrer bde Rdet og Parlamentet optimale muligheder for medbestemmelse .
Her hber jeg p et godt fremtidigt samarbejde med Kommissionen .
<P>
Men nu til bekymringen med hensyn til ret 1998 , som med rette ikke er omfattet af aftalen om fremtiden , men alligevel genstand for hele kompromiset .
Fr sommerferien og navnlig efter sommerferien har jeg fet et stort antal opkald , som drejede sig om , at pengene ikke var blevet udbetalt , selvom bevillingerne allerede var frigivet .
Derudover var der en del usikkerhedsmomenter , f.eks. i mit tilflde i forbindelse med konto B3-1000 og det europiske ungdomsparlament .
Jeg ville vre taknemmelig , hr. kommissr , om De i dag endnu en gang kunne forsikre os om , at der gres alt , hvad der str i Deres magt , og at vi inden hringen i vores grupper i aften , sledes som Terence Wynn krvede , fr prcise oplysninger om , p hvilke punkter De i indevrende r ikke agter at gennemfre budgettet , fordi det p baggrund af dommen simpelthen ikke er muligt .
Jeg mener , at denne klarhed er ndvendig for , at vi kan stemme for erklringen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , som det parlamentsmedlem , der har siddet lngst , husker jeg en tid , hvor kommissrerne allerede inden de direkte valg forsikrede os og dermed ogs borgerne i Europa om , at Fllesskabets institutioner havde et menneskeligt ansigt .
Det vil ikke vre tilfldet , hvis disse budgetposter blokeres - s enkelt er det .
Tnk en gang : menneskerettighedsinstituttet er lukket , finansiering af ikke-statslige organisationer , brnemishandling , tilsyn med valgprocedurer og beskyttelse af mindretallenes sprog , et emne som betyder meget for mig selv og John Hume , der var ophavsmand til denne budgetpost .
<P>
Jeg er flov over at tilhre en stat , der var rsag til dette , ved at indbringe det for Domstolen .
Jeg er overrasket over at hre hr . Wynn sige , at han taler med to tunger .
Det er netop det , han har gjort , for jeg s frem til , at den nye britiske regering ville ndre dette , og det har den ikke gjort .
Regeringen har stort set den samme farve og taler med to tunger .
Der findes mere end 30  sm  sprog , som er en dyrebar del af vores flles kulturarv med deres egen litteratur .
Der findes to i Skotland .
Fllesskabet fr ikke et menneskeligt ansigt ved at blokere for det .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg nyder det altid , nr Terry Wynn taler i tunger , men det er vist ikke pinse endnu .
<P>

Hr. formand , som svar p denne del tror jeg , at vi stadig har nogle vanskeligheder .
For det frste sprgsmlet om retsgrundlaget .




Jeg er enig med alle de , der har sagt , at det egenlig er et angreb p borgernes Europa .



Det kan nu en gang ikke forklares over for skatteyderne , at man tilfjer 150 millioner gylden til Phare , uden at pengene kan gives ud , mens man samtidig sidder og beklager sig over et par millioner inden for rammerne af retsgrundlaget .

<P>
Hr. formand , jeg mener dog , at denne overenskomst lige nu m accepteres , omend jeg stiller store sprgsmlstegn ved om vi nemt kan tilpasse den , eftersom de belb , der er involveret , er lavere end , hvad dette Parlament mener er ndvendigt .
Vi fr at se , hvordan vi lser det .
Vi m tage en beslutning om det , og vi m ikke her lave en eller anden overbygning ud af det .
Vi m simpelthen rligt og redeligt fordele skaden .
Jeg tror , at problemet , som det fremstr , er flgende .
De er tilfldigvis en af de betydeligste jurister i dette Parlament , men det forholder sig sdan , at traktaten ikke har forudset hele problematikken med retsgrundlag .
Retsgrundlaget er blevet undermineret heraf gennem Finansforordningen og gennem Rdets afpresning af dette Parlament .
Det er egentlig rsagen til , at det er kommet indenfor .
Dernst kastede juristerne sig over det , og lavede virkelig et kmpe roderi ud af det .
Man havde ogs p andre mder kunnet lse det juridisk set fuldkommen acceptabelt .
Vi har nu problemer , som vi m give et retsgrundlag , som faktisk kun Rdet kan tage beslutning om , mens vi som Parlament har fuldstndig budgetbefjelse , i hvert fald for de ikke-obligatoriske udgifter .
Det er en uacceptabel situation , men vi m leve med den af hensyn til borgernes Europa , for i hvert fald at yde et bidrag .
Jeg accepterer dette med meget lidt glde i mit hjerte , svel som parlamentsmedlem som jurist .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , medborgernes tillid til Den Europiske Union er meget afhngig af , hvordan Den Europiske Union er i stand til at hndtere de reelle problemer , menneskene har i hverdagen .
Denne tillid har desvrre aldrig vret srlig hj .
Domstolsbeslutningen i forret og den efterflgende beslutning om nedfrysning fra Kommissionen gav tilliden et yderligere knk .
Mens retsgrundlaget muliggjorde en EMU-kampagne til tocifrede millionbelb i ecu , blev midlerne til de nationale organisationer nedfrosset .
Medborgerne kan ikke forst , at retsgrundlaget tillader anvendelsen af midler til sdanne kampagner , men ikke muliggr anvendelsen af midlerne til nationale organisationer , bekmpelse af fattigdommen , handicapaktiviteter eller f.eks. til fremme af minoritetssprogenes anvendelse , som er en uhyre vigtig sag .
<P>
Jeg mener , at det nu er uhyre vigtigt , at aftalen mellem institutionerne kommer i stand .
Jeg hber ogs , at Rdet denne gang lytter mere til Parlamentet , end det har vret tilfldet hidtil .
Situationen har desvrre ofte vret sledes , at Parlamentet har haft nemmere ved at blive enig med Kommissionen end med Rdet om de sager , som skal fres .
Forhbentlig vil strig som formandsland nu lse dette svre problem .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , ogs jeg vil tilslutte mig de komplimenter , der her er blevet givet i anledning af hr .
Christodoulous betnkning , som har taget et af de vanskeligste sprgsml op , vi i lang tid har skullet beskftige os med , synes jeg , og som det er meget vanskeligt at forklare verden udenfor .
Det mrkede vi ogs under forhandlingen i udvalgene .
Jeg vil bare i korthed sige et par ord om virkningerne , som Rdet og Kommissionen ikke br overse , og som kunne f indflydelse p vores arbejde i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , navnlig for s vidt angr demokrati- og menneskerettighedssprgsml , men ogs vores forbindelser med Latinamerika og Asien .
<P>
Navnlig demokrati- og menneskerettighedssprgsml - det er allerede blevet nvnt her - er af central betydning , hvad angr Kommissionens fremtidige politik - og her henvender jeg mig direkte til Kommissionen - for netop dt er et omrde , hvor Den Europiske Union virkelig kommer i direkte forbindelse med mennesker .
Her benytter Unionen p den ene side gennem ngo ' s virke s at sige borgere fra de forskelligste kredse til at arbejde for EU , men p den anden side ogs til at hjlpe mennesker i nd eller - hvad der er mindst lige s vigtigt - tillige til at styrke demokrati- og retsstatsbevidstheden i verden .
<P>
Vi hber , at disse retsgrundlag fastlgges s klart , at disse programmer fortsat kan virke , ganske vist - det er mit nske til Kommissionen , hr. kommissr - med mindre bureaukrati , med frre dermed forbundne administrationsudgifter , af og til med mere viden hos eksperterne om de enkelte sprgsml , mske ogs af og til med frre udgifter for EU , kort sagt med mere gennemskuelighed .
Vi sttter , at det tiltag , der kommer fra Budgetudvalget , ikke er selektivt , men vi vil anmode Dem om ikke at glemme disse problemer !
<SPEAKER ID=34 NAME="Ruttensdorfer">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig , at De hilser denne aftale velkommen .
Men om nogle af Deres udtalelser vil jeg gerne bemrke flgende : Jeg er ikke enig med Dem i , at Rdet kun kan n frem til afgrelser - og i dette srlige tilflde er net frem til en afgrelse - nr det er under pres .
Jeg bliver virkelig ndt til at afvise dette og gre opmrksom p , at Rdet efter Domstolens dom befandt sig i en udmrket position , og at dommen ikke var grunden til , at Rdet her bestrbte sig srligt p hurtigt at n frem til en lsning sammen med Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Det var snarere to andre grunde , der foranledigede os til det .
Den frste er blevet nvnt af mange af Dem , nemlig at denne afgrelse er vigtig for mange mennesker i Europa , fordi gennemfrelsen af budgetposter stod p spil .
Derfor var det Rdet magtpliggende at n frem til en lsning af dette sprgsml .
Den anden grund er , at dette sprgsml allerede har stet bent i femten r mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen og hindret samarbejdet mellem organerne .
Jeg mener , at det ogs af disse grunde var p hje tid at finde en lsning .
Derfor er jeg meget glad og hber , at denne lsning vil f Deres definitive samtykke .
<SPEAKER ID=35 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det forslag til en aftale om retsgrundlag , som institutionerne nede frem til den 17. juli 1998 , er et bemrkelsesvrdigt resultat , og det ikke kun fordi det er den frste aftale siden den flles erklring i 1982 , der viste sig at vre uigennemfrlig .
Det er ikke p grund af de store pengesummer , der er indblandet - de medlemmer , der nvnte dette punkt , havde helt ret .
De pgldende belb har altid udgjort en lille del af Fllesskabernes budget .
Det er et bemrkelsesvrdigt resultat , fordi der for en gangs skyld er gjort fremskridt p tvrs af minefeltet af institutionelle kompetenceomrder .
<P>
Aftalen styrker den interinstitutionelle tillid allerede i starten af forhandlingerne om den nste interinstitutionelle aftale .
Jeg vil ogs lyknske det strigske formandskab med dets store indsats vedrrende dette sprgsml .
Samtidig skal man i denne forbindelse glde sig over , at den britiske regering har besluttet at tilbagetrkke alle verserende retssager om gennemfrelse af Fllesskabernes budget .
<P>
Det er ikke blot institutionerne , men frst og fremmest programmerne og de mange hundrede berrte organisationer , der nyder godt af denne aftale .
De ikke-statslige lobbygrupper har i en periode vret srligt aktive over for Kommissionen og institutionerne . Det har tydeligt vist betydningen af de pgldende foranstaltninger .
Fremover kan disse organisationer vre sikre p , at der ikke vil blive gjort indsigelse mod gennemfrelsen af en budgetpost , nr et belb frst er opfrt i budgettet .
<P>
Nogle af foranstaltningerne skal omdefineres , og de kan ikke alle fortstte i al evighed .
Fremover vil sdanne beslutninger blive truffet p baggrund af entydige budgetprocedurer og lovgivningsmssige procedurer .
Vores partnere vil kunne stole p resultatet .
<P>
Kommissionen er klar til at underskrive aftalen .
Den liste over Kommissionens srlige befjelser , der er vedlagt som bilag til aftalen , er korrekt .
Den kan altid hves i de kommende forelbige budgetforslag .
Det nsker jeg at understrege .
Kommissionens autonomi pvirkes ikke af aftalen .
<P>
Hvad angr budgettet for 1999 , s er det forelbige budgetforslag foreneligt med de vedtagne lofter .
Hvad angr budgettet for 1998 , s er sprringen af de resterende budgetposter blevet ophvet i lbet af de seneste par uger .
Vi har givet Dem oplysninger om disse srlige budgetposter .
En ad hoc-aftale fra den 17. juli gav endvidere mulighed for en jeblikkelig genbning af adskillige specielt flsomme budgetposter - f.eks. kampen mod vold mod kvinder og brn , foranstaltninger mod ulovligt indhold p Internettet samt en indsats for menneskerettigheder og demokrati .
<P>
Faststtelsen af lovgivningsprocedurer for en frivillig ungdomstjeneste og for ikke-statslige organisationer i tredjelande har banet vejen for en gennemfrelse af disse programmer .
En vedtagelse af yderligere retsgrundlag er nrt forestende .
<P>
Hvad angr budgetposter til bekmpelse af social udstdelse , som var den primre rsag til konflikten , s behandler Kommissionen dette sprgsml p et mde i morgen .
Den vil udarbejde en meddelelse med forslag om at omdirigere budgetposterne mod forberedende programforanstaltninger p baggrund af Amsterdam-traktaten .
Med en sdan omdirigering , der forhbentlig bliver vedtaget i morgen , kan budgetposterne straks blive genoptaget .
<P>
Hvis der herefter fortsat er helt eller delvist blokerede foranstaltninger , vil Kommissionen fuldt ud respektere de berettigede forventninger og beskytte eksisterende investeringer .
Iflge oplysninger fra Kommissionens tjenestegrenene vil kun omkring ECU 30 millioner ud af de oprindelige ECU 870 millioner , der blev blokeret p grund af et manglende retsgrundlag , fortsat blive tilbageholdt ved rets udgang af denne grund .
<P>
Der er tydeligvis stadig nogle problemer i forbindelse med overgangen til den nye ordning .
Nogle er uundgelige , da Domstolens afgrelse forhindrer Kommissionen i at lade som om , intet var hndt .
Men takket vre en flles indsats er det lykkedes at begrnse problemerne til et minimum , og fra nste r vil budgettets gennemfrelse hvile p sikker grund .
<P>
Jeg vil nu besvare sprgsmlene fra de rede medlemmer hr .
Wynn og fru Mller om budgetpost B-5321 vedrrende erhvervsdrivende foreninger .
Der findes ikke i jeblikket noget retsgrundlag , men vi overvejer muligheden for at overfre disse midler til budgetpost B-5512 ( beskftigelsesinitiativ ) , der muliggr en lignende indsats .
<P>
De vrige to sprgsml fra hr . Wynn drejer sig om budgetposterne B 7851 og B 7852 .
Det er ikke let at forst for nogen , der ikke flger budgettet .
Disse forslag vedrrende retsgrundlag ligger imidlertid hos Rdet , og jeg hber , at formandskabet vil gre sig umage for at fremskynde sagsbehandlingen , specielt af budgetposten vedrrende eksportfremme og Japan , der har vist sig meget nyttig .
<P>
For det tredje vil jeg sige til hr . Tillich , at vores tjenestegrene skal arbejde p baggrund af de afgrelser , der er truffet .
Jeg vil opfordre de rede medlemmer , der er blevet kontaktet af organisationer med videre , til at tage direkte kontakt til de pgldende tjenestegrene .
Det giver det hurtigste resultat .
Der er nu fundet en lsning p de grundlggende problemer i forhold til Kommissionen .
<P>
Jeg har gode nyheder til fru Ewing i sagen om mindretallenes sprog , og hun kan sende Kommissionen en varm tanke .
Vi har i dag nsten fuldt ud kunnet gennemfre budgetposten for mindretallenes sprog .
Takket vre Europa-Parlamentet er der stadig en reserve p ECU 400.000. Jeg er villig til at foresl Kommissionen en snarlig overfrsel af disse penge , og hvis fru Ewing kan overtale sine kolleger i Parlamentet til at godkende en sdan overfrsel , s vil problemet vre ude af verden .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at takke ordfreren hr .
Christodoulou , formanden for Budgetudvalget hr .
Samland samt Rdsformanden hr . Ruttenstorfer for deres ekstraordinre indsats i forbindelse med indgelsen af denne historiske aftale .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommisr .
Nr enden er god , er alting godt .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Emissioner fra motorkretjer - Kvaliteten af benzin og dieselolie
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0314 / 98 af Lange om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om : I.Foranstaltninger mod luftforurening fra emissioner fra motorkretjer og om ndring af Rdets direktiv 70 / 220 / EF - C4-0499 / 98-96 / 0164 ( COD ) ogII.Foranstaltninger mod luftforurening fra emissioner fra motorkretjer og om ndring af Rdets direktiv 70 / 220 / EF for s vidt angr lette erhvervskretjer ( C4-0499 / 98-96 / 0164 ( COD ) ) .Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget .
<P>
A4-0313 / 98 af Hautala om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ndring af Rdets direktiv 93 / 12 / EF ( C4-0500 / 98-96 / 0163 ( COD ) ) Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=38 NAME="Lange">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at Europa-Parlamentet i dette sprgsml resolut har taget roret , sejlet uden om skr og sat kursen mod en miljvenlig mobilitet .
Vi har et resultat liggende p bordet efter forhandlinger i Forligsudvalget , efter hrde , men ogs hjertelige forhandlinger .
Derfor vil jeg gerne sige hjertelig tak til alle , som har medvirket dertil , for den hrde , men ogs ubureaukratiske mde at g til sagen og forhandle p .
Det har ud over striden ogs vret morsomt .
<P>
Ogs Kommissionen er tilfreds med resultatet .
Egentlig har Kommissionen her i Parlamentet givet lejlighed til at tage roret , for ellers kunne Kommissionen naturligvis straks fra starten have fremlagt dette fantastiske resultat .
<P>
Vi er virkelig p rette kurs .
Vi har lagt det frste skridt , den frste etape bag os med personmotorkretjer , lette erhvervskretjer og brndstoffer .
De nste skr , de nste etaper venter lige om hjrnet : CO2 -reduktion i forbindelse med motorkretjer , dernst de tunge erhvervskretjer , og heller ikke motorcyklerne skal g fri , s mobilitet kan sikres p en miljvenlig mde .
Rent faktisk afvikles 80 % af mobiliteten ved hjlp af motorkretjer .
Det kan man s lide eller ikke lide . Det er realiteten !
P langt sigt fr vi nok brug for andre perspektiver , men vi har brug for lsninger her og nu , der gr motorkretjerne renere .
<P>
Jeg mener , at det forhandlingsresultat , Parlamentet har opnet , er en dobbelt succes : p den ene side en succes for forbedringen af luftkvaliteten og for beskftigelsen i Europa , p den anden side er det ogs en institutionel succes .
<P>
Frst de resultater , der er opnet med henblik p en forbedring af luftkvaliteten : Vi har opnet , at der findes bindende standarder , som er strengere end noget andetsteds i verden , for r 2000 og r 2005 , nemlig for personmotorkretjer og for sm lastbiler .
Vi har opnet - og det finder jeg nsten endnu vigtigere - at ikke kun nyindregistreringsproceduren skrpes , men at det ogs glder om , at de biler , der s krer p vejene , virkelig udstder mindre , og dt ikke kun , nr de er nyindregistrerede , men ogs nr de har krt i lngere tid .
Vi har sledes skrpet bestemmelserne om de emissionsrelevante deles langtidsholdbarhed .
De skal kunne holde til henholdsvis 80.000 og 100.000 km .
De kontrolleres permanent ved hjlp af en on-board -diagnose , og medlemsstater kan , hvis de fr mistanke , tillige gennemfre en overvgning , en kontrol i marken for at sikre langtidsholdbarheden .
<P>
Alt dette er blevet tilrettelagt sledes , at der ikke lgges hindringer i vejen for den frie vedligeholdelse , den frie reparation og automobilklubberne .
P den mde kan netop sm og mellemstore virksomheder ogs vre med i denne proces .
Jeg mener , at det ud over den indholdsmssige succes ogs er en succes , at sm og mellemstore virksomheder inden for dette omrde stabiliseres .
<P>
Som helhed har denne lovgivning ogs en bieffekt for beskftigelsen .
Som p intet andet omrde fr denne lovgivning om forbedring af luftkvaliteten ogs direkte indflydelse p skabelsen af nye arbejdspladser i automobilsektoren .
Man kan udmrket registrere det analytisk : Op til 6 % af arbejdet vil g til dette omrde alene .
I katalysatorindustrien er der skabt 15.000 nye arbejdspladser .
<P>
Det er sledes en succes for forbedringen af luftkvaliteten og tillige en succes for sikringen af beskftigelsen og forgelsen af kapaciteten inden for denne sektor i Den Europiske Union .
<P>
Jeg talte for lidt siden om en dobbelt succes .
Det er ogs en institutionel succes .
Europa-Parlamentet har her resolut taget roret i miljpolitikken , samlet tre komplicerede direktiver , behandlet dem under t og modstet mange forsg fra lobbyisterne p at ve indflydelse .
Jeg vil sige , at Parlamentet har bestet elgtesten og ikke er vltet , og det har indfjet vsentlige forbedringer .
P en liste med 22 krav kan man notere , at kun tre af dem er forsynet med et  nej  .
P alle andre omrder har Parlamentet i strre eller af og til mindre grad , men alligevel fet sin vilje .
<P>
Vi har vret hurtige , Europa-Parlamentet arbejder sledes ikke kun hrdt , men ogs hurtigt .
Jeg henleder blot opmrksomheden p , at andenbehandlingen fandt sted den 17. februar og den for de lette erhvervskretjer den 30. april .
For vrigt varede andenbehandlingen af de lette erhvervskretjer kun en mned , fra 30.3. til 30.4. I dag har vi resultatet .
Forligsudvalgets resultat forel jo allerede den 29. juni .
Europa-Parlamentet arbejder hurtigt .
Mske kan det tjene som et beskedent eksempel for alle europiske institutioner .
<P>
Som helhed er dette resultat en succes , en succes for forbedringen af luftkvaliteten og en institutionel succes .
Det glder mig og gr mig tillige en lille smule stolt , at kommentarerne til denne lovgivning i de europiske aviser er faldet noget anderledes ud , end vi ellers desvrre hyppigt har vret vant til i andre europiske sammenhnge , der har affdt negative overskrifter .
I et stort tidsskrift i forbundsrepublikken fik en kommentar til denne lovgivning overskriften gode nyheder fra Bruxelles .
Sdan skal det vre !
<P>
( Munterhed , bifald )
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Tak , hr . Lange , for denne gode nyhed .
<SPEAKER ID=40 NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg kan bekrfte alt det , som den frste ordfrer , Bernd Lange , for lidt siden konstaterede .
Forliget var meget konstruktivt , og sommetider havde vi det rigtigt sjovt i forbindelse med forligsarbejdet .
Indimellem var det svrt , i hvert fald for mig , ikke at identificere mig med modparten eller Rdet .
Jeg kan sledes bekrfte , at vi havde et virkeligt godt samarbejde , og begge parter argumenterede for deres oplg , det vil sige , at diskussionen til tider intellektuelt set var p et hjt niveau .
Jeg vil virkelig takke alle kolleger for det gode samarbejde og den gode nd , hvorved dette forslag er bragt videre i Parlamentet .
<P>
Udgangspunktet var , at Kommissionen for to r siden fremlagde bindende kvalitetskrav til brndstoffer men kun frem til r 2000 .
Parlamentet har i samarbejde med Rdet faktisk forbedret Kommissionens oprindelige forslag mrkbart .
Vi nskede , at der faststtes bindende kvalitetskrav ogs til r 2005 , s forbrugerne har en sikkerhed for , at luften faktisk bliver ren , og at industrien fr en vis sikkerhed for , hvad den skal investere i .
Til sidst lykkedes det os at blive enige om dette forslag
<P>
Forligsudvalget gennemfrte et krav om , at ogs kravene til r 2005 er bindende .
Vi anser dette som vrende meget vigtigt , fordi det reelt betyder , at industrien kan omlgge sin produktion mod renere teknik .
Dette er meget vigtigt for bilindustrien , fordi bilindustrien har brug for renere brndstoffer for at tilgodese de voksende krav til udstdningsgasser , men det er ligeledes vigtigt for olieindustrien .
Lovgivningen har nu fortalt , hvad den forventer af olieindustrien indtil r 2005 .
<P>
Under denne proces havde vi sommetider en fornemmelse af , at olieindustrien ville lgge alt ansvaret for , at denne branche har strukturelle vanskeligheder , p Parlamentets skuldre .
Men det lykkedes os at overbevise om , at det rent faktisk var p hje tid at krve , at ogs olieindustrien investerer i renere teknik .
Hvis branchen har overkapacitet , kan den i hvert fald ikke beskylde de strammede miljkrav for det hele .
<P>
Under forligsforhandlingerne lykkedes det ogs for os at ndre Kommissionens indgangsvinkel til Auto-Oil-programmet .
Det oprindelige udgangspunkt var efter vores mening en temmelig snver omkostningsanalyse , og Parlamentet og forskellige nationale samfundsaktrer medbragte vrige konomiske argumenter til diskussionen .
Vi kunne pvise , at ogs omkostninger fra menneskers sygdomme skal tages med i omkostningsberegningerne .
Hele indgangsvinkelen blev ligesom udvidet p den mde .
Vi tror , at nr Kommissionen fortstter arbejdet med Auto-Oil-programmet , vil udgangspunktet vre et helt andet end i begyndelsen .
<P>
Virkningerne fra denne lsning kan ses hurtigt , fordi de renere brndstoffer kommer p markedet allerede fra begyndelsen af r 2000 .
Dette er et meget kraftigt signal til markedet om , at disse renere produkter reelt forventes .
Under vores forlig tilvejebragte vi ogs det resultat , at Kommissionen fremover vil stille sig mere positivt til skattelempelser , som medlemsstaterne eventuelt vil benytte ved ivrksttelsen af brugen af renere brndstoffer .
P den mde hber vi , at luftkvaliteten forbedres meget snart , efter at denne afgrelse er trdt i kraft .
Den vil selvflgelig ogs pvirke gamle kretjer .
Jeg kan virkelig anbefale Europa-Parlamentet at godkende denne brndstofspakke .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske de to ordfrere og de andre personer , der har vret involveret i Forligsudvalgets arbejde .
De er net frem til et glimrende resultat , som jeg hber fr Parlamentets fulde sttte i dag .
<P>
Med Forligsudvalgets forslag vil det pgldende program forbedre sundheds- og levestandarden i alle europiske byer til gavn for bde brn og voksne .
Alle byer fra Aberdeen til Athen vil blive renere og sundere .
<P>
Om ti r vil frre mennesker - brn og ldre - lide af astma forrsaget af giftige gasarter fra biler , hvis man nr de opstillede ml i Auto-Oil-programmet .
<P>
Samtidig vil programmet yde et vsentligt bidrag til nedbringelse af forureningsskader p afgrder .
Det er i sandhed en meget nyttig pakke til beskyttelse af miljet og folkesundheden .
<P>
Vi var meget ambitise helt fra starten , idet vi nskede at f bilfabrikkerne til at fremstille renere og mere effektive motorer og forpligte olieselskaberne til at producere renere benzin og diesel , samtidig med at vi nskede at afskaffe blyholdige brndstoffer .
Dette forslag har mange gavnlige virkninger , og der har kun vret beskeden bekymring over omkostningerne .
Der har vret forskellige undersgelser .
Men vi kan bedst forklare det , hvis vi siger , at det kun vil koste den europiske gennemsnitsbilist mellem fem og otte ecu mere om ret at opn den maksimale effekt af denne pakke .
Det er bestemt en pris , som alle bilister - og vi er alle bilister - vil finde rimelig .
<P>
Vi har helt fra starten nsket at sikre en rimelig byrdefordeling mellem olieindustrien og bilindustrien .
Det har ind imellem vret vanskeligt at fastlgge en sdan fordeling med den megen lobbyisme og forskellige modstridende oplysninger .
Men nu er jeg overbevist om , at vi har fundet en rimelig balance .
Bilindustrien skal lgge om . Den skal indfre nye modeller , der er mere effektive , renere og bruger mindre brndstof .
Samtidig vil olieindustrien fremstille renere brndstoffer , og nogle af dem venter allerede p tidsfristerne .
Jeg ved , at nogle af dem allerede nu markedsfrer renere brndstoffer , der lever op til vores specifikationer .
Det er helt klart , at det kan lade sig gre .
<P>
Der vil sandsynligvis finde en vis omstrukturering sted i olieindustrien i de kommende r , men det vil ikke ske som flge af Auto-Oil-programmet , men som flge af mere generelle ndringer i den europiske konomi .
<P>
Endelig er dette et glimrende eksempel p , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet kan skabe en lovgivningsmssig effekt , der pvirker tilvrelsen for alle europere , nr vi samarbejder og nr til enighed gennem en forligsprocedure .
Vi skal vre stolte over det , vi har opnet med denne pakke .
Jeg vil opfordre alle mine kolleger til at sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , kre ordfrere , hr .
Lange og fru Hautala , jeg vil gerne gratulere Dem hjerteligt med Deres betnkning .
Jeg er ganske vist p ingen mde overrasket over , at et stort antal parlamentsmedlemmer i dag deltager i det store jubelkor , men jeg vil ikke uden forbehold stemme i , fordi jeg ikke synes , at denne procedure var noget lyspunkt i institutionel henseende .
<P>
David Bowe kom netop med et stikord , og derfor bliver jeg ndt til at lave min tale helt om .
Du sagde netop : Olieindustrien har i dag allerede bekendtgjort , at den for lngst har de brndstoffer , vi krver i henholdsvis r 2000 og 2005 .
Det er netop dt .
Mange glemmer desvrre igen og igen en ting : Nr udstdningen fra en bil skal vre ren , skal bilen kre p brndstof af hj kvalitet , og lige dt lykkedes ikke for os i Forligsudvalget , for Forligsudvalget var under tidspres .
Den 28. juni skulle alt vre frdigt , det havde noget at gre med rdsformandskabet , og vi ville da godt bidrage til at give et formandskab lidt mere pondus .
Det var en skam , for der skulle vi have vist vilje til at strides med dem i Kommissionen , under hvis ansvarsomrde brndstoffer hrer .
Vi skulle endvidere have vist lobbyisterne , at det , de dengang ans for helt umuligt - jeg dokumenterede det ogs dengang under behandlingen her - er muligt .
Det erkendte De jo lige efter afslutningen i Forligsudvalget .
Der udviste vi parlamentsmedlemmer alle svaghed .
Det m ikke ske igen .
<P>
Olieindustrien har vanskeligheder , dog ikke p grund af de europiske standarder , men p grund af strukturproblemer og andre ting .
<P>
Jeg mener imidlertid , at vi er kommet et skridt videre .
Der er 200 millioner biler i Europa , og min gruppe gr udtrykkelig ind for mobilitet i modstning til kollegerne hos De Grnne .
De ville jo helst afskaffe mobiliteten .
Den er forudstningen for det indre marked : mobilitet for mennesker , gods , varer og tjenesteydelser .
Og da vi vil det , har vi brug for brndstoffer af hj kvalitet for at f rene motorer og ren udstdning .
<P>
En del er blevet bedre .
On-board -diagnostikken har ikke , som frygtet , medfrt elektronisk blokerede motorhjelme , s mellemstore virksomheder ikke lngere kunne f lov til at reparere bilmotoren .
Det glder mig , at testprocedurerne er blevet bedre .
Det glder mig , at de mellemstore virksomheder fr adgang p mange omrder .
Alt i alt er slaget vundet , men for fremtiden bliver vi ndt til at vise endnu strre vilje til at strides med dem , der arbejder sammen i Europa for at kunne fremvise endnu strre succeser for vores brn , for de fr brug for et sundt milj .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg vil ogs begynde med at nske mine kolleger Hautala og Lange hjerteligt tillykke med dette resultat .
Det er frst og fremmest dem , vi kan takke for , at vi har opnet disse resultater til forbedring af luftkvaliteten i Europa .
<P>
Jeg mener selv , at det er den strste succes i de sidste fire r inden for dette omrde af Europa-Parlamentet .
Det vi har opnet i de forgangne r lyver ikke herom .
Vi har naturligvis mttet indg kompromisser , men disse kompromisser er dog get mere i vores retning end i auto- og olieindustriens retning .
Vi har med andre ord vundet .
<P>
Kollega Lange har allerede nvnt de opnede resultater .
Jeg skal ikke gentage dem .
Men hvis jeg sammenligner bil- og isr olieindustriens holdning , nr de konfronteres med de resultater som Rdet , Kommissionen og Parlamentet sammen har net , med deres holdning for et r siden , er der en stor forskel .
Den kraftige protest , som vi modtog for et r siden , er ebbet ud , nu hvor vi har stet over for hinanden for at bringe luftforbedringen i orden .
Det kommer isr af et utvetydigt Europa-Parlament .
Vi har med bredt flertal kunnet stemme for ndringsforslagene .
<P>
Jeg skal ikke g ind p de opnede resultater , men jeg vil nvne en ting . Jeg synes , at det smukkeste resultat er , at vi har gjort grnsevrdien for svel samenstningen af brndstofferne som for emissionerne fra kretjer bindende for 2005 .
Det giver gode aftaler .
<P>
Vi vil da ogs varmt godkende resultatet .
Jeg afslutter , hr. formand , med en enkelt bemrkning : Jeg er mindre tilfreds med Kommissionen - men det vender vi sikkert tilbage til - nr vi taler om aftalen med bilindustrien om CO2 -emmission .
Det er ogs en underafdeling af Auto-Oil-programmet , der stiller mig mindre tilfreds som parlamentariker , som gruppe , men jeg sagde allerede , at det vender vi tilbage til .
<P>
Til slut vil jeg appellere til mine kolleger .
Det forekom mig , at fravret af europarlamentarikere var temmelig stort under mglingen .
Jeg fandt det skammeligt at sidde over for et Rd med femten ambassadrer , mens der p Parlamentets side kun var fire , fem , seks personer til stede .
Dette er en opfordring , der er beregnet for Parlamentet internt .
Nr vi har denne befjelse til at trffe afgrelser , s lad os ogs vre der .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , Hautala-betnkningen indeholder tre direktiver om brndstofskvalitet og om reducering af emission af udstdningsgas fra motorkretjer og erhvervskretjer .
Det kompromis , der foresls i det flles udkast , er opnet som flge af en forligsprocedure , der blev udarbejdet efter to mneders forhandling .
Aftalen er baseret p de vrdier , der er fastsat for r 2000 og r 2005 af Rdet , men Parlamentet er blevet enig om at gre vrdierne obligatoriske snarere end vejledende i 2005 .
<P>
Med hensyn til Hautala-betnkningen er det , der hovedsageligt str p spil , den obligatoriske reducering af svovlindholdet .
Vrdierne for r 2000 af blyfri diesel og brndstof forbliver uforandrede i forhold til Rdets flles holdning , som dog medtager et ndringsforslag fra Parlamentet , der skal hve det maksimale indhold af oxygen i blyfrit brndsstof .
I specifikationerne for r 2005 betragtes Rdets vrdier som obligatoriske .
For diesel vil svovlindholdet reduceres til 5 ppm , en reducering , som vil vre obligatorisk fra r 2005 , mens Rdet frst ville pbegynde reduceringen af indholdet fra r 2005 .
Med hensyn til blyfrit brndstof har Parlamentet accepteret de vrdier , der foresls af Rdet , og gjort dem obligatoriske .
<P>
Med hensyn til de to ovennvnte typer brndstof har Rdet desuden accepteret det princip , Parlamentet foreslr , om fra r 2005 at tillade en tidligere indfasning af benzin og diesel , der mindst svarer til de specifikationer , som vil vre obligatoriske i r 2005 .
Kommissionen gr desuden i en erklring i bilaget til teksten opmrksom p dens hensigt om at fremskynde procedurerne , der skal tillade skattemssige incitationer til rene brndstoffer .
Denne gang er der kun givet dispensationer med hensyn til svovlindholdet indtil 2003 for at dispensere fra de specifikationer , der er fastsat for r 2000 indtil r 2007 , for at dispensere fra de specifikationer , der er fastsat for 2005 og sledes med minimal overholdelse af de vrdier , der er fastsat for r 2000 .
<P>
Endelig har Kommissionen i en erklring ligeledes oplyst , at den vil tage tilgngeligheden af rent brndstof i tilstrkkelige mngder i betragtning , inden den giver dispensationer .
Det flles udkast kan sledes betragtes som acceptabelt i den udstrkning , det garanterer tilstedevrelsen af brndstof af hj kvalitet fra r 2005 og mske endda fra r 2000 .
<P>
Hvad angr Lange-betnkningen , drejer denne tekst sig bde om motorkrertjer og erhvervskretjer .
Grnsevrdierne er de , der blev foreslet af Rdet og som er obligatoriske fra r 2005 .
De instrumenter , der tillader at kontrollere antiforureningsudstyr , der er obligatorisk for alle diesel- og benzinkretjer , vil i tilflde af motorstop vre tilgngelige hos alle mekanikere , hvorimod bilindustrien nskede at reservere disse til eneforhandlere .
Desuden glder det samme for tests vedrrende koldstart .
Man ved sledes , at forureningen er strst ved koldstart . Man skal alts stadig vre srlig opmrksom p dette punkt .
<P>
Konkluderende er dette forslag acceptabelt for vores gruppe .
Det er desuden blevet godkendt af alle medlemsstaterne og automobilindustrien .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg glder mig naturligvis over det kompromis , der er resultatet af adskillige forligsmder , og jeg vil selvflgelig lyknske de to ordfrer for deres glimrende arbejde .
I denne flsomme sag har EuropaParlamentet vist sin beslutsomhed ved at udvide miljkravene s meget som muligt , men har samtidig vret i stand til at placere sig inden for rammerne af det mulige og det realistiske .
<P>
Forhandlingerne mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet og de forskellige aktrer , som detager i denne sag , har vret eksemplariske .
Jeg , som dog ikke er et nyt medlem af Parlamentet , anser disse forhandlingerne for en sand brugsanvisning til forligsprocedurer .
<P>
Jeg vil nske , at de diskussioner , der nu indledes med hensyn til CO2 , forlber lige s godt .
Jeg foreslr derfor , at vores Parlament fuldt ud sttter denne tekst , som i sig selv er et betragtelig fremskridt .
Fremskridt med hensyn til reducering af svovlindhold i brndstoffer , fremskridt med hensyn til forbud af blyholdig benzin , fremskridt med hensyn til ivrksttelse af teknologier om motorer , der muliggr at anvende brndstof med lavt svovlindhold .
<P>
Alt dette vil konkret ndre hverdagen for Unionens borgere .
Tilbage er der nu at udbrede disse beslutninger , som er en begyndende lsning p problemet om den atmosfriske forurening , der er en stor udfordring for os her ved rhundredets afslutning .
<P>
Der findes visse udbredte ider , som vi m aflive i vores lande og valgomrder .
Jeg tnker isr p det drlige omdmme diesel har .
Mens dette omdmme var berettiget tidligere , m vi nu anerkende de enorme fremskridt , bilfabrikanterne har opnet med henblik p at nrme sig europiske standarder .
Vi m overveje , hvordan vi fr borgere og medierne til at forst , at fra nu af vil den rene diesel vre mindre forurenende end blyfri benzin , og dette skal ske i samarbejde med benzinproducenterne og bilfabrikanterne .
Denne teknologiske udfordring tjener vores ingenirer til re .
<P>
Endelig hr. formand , kan vi ikke lse problemet om bilforurening , slnge vi ikke beskftiger os med sprgsmlet om fornyelse af bilparken .
Vi ved alle , at dette krver en stor indsats , eftersom 20 % af bilparken er ansvarlig for ca . 80 % af forureningen .
Det glder alts om at udtnke nye og originale foranstaltninger uden at gentage de fejl , der blev beget i Frankrig .
Hjlpen skal ikke vre betinget af , om man kber et nyt kretj , men af det faktum , at man skiller sig af med det gamle alt sammen hovedsageligt finansieret p europisk niveau .
Jeg tnker f.eks. p Life-programmet .
Denne foranstaltning vil gre Europa populr .
Jeg er naturligvis bevidst om de konomiske omkostninger , men i stedet for at fordele dem over flere poster og ustandselig sprede vores krfter , er jeg overbevist om , at det politisk er vigtigt en gang imellem at kunne sl et samlet slag .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , mine hjerteligste lyknskninger til fru Hautala og hr . Lange , der som ordfrere sammen med hr .
Kenneth Collins har net et fremragende resultat . Luftforurening er et usdvanlig hrdnakket problem , der skal behandles integreret , systematisk og multidisciplinrt .
Mennesker , planter og dyrs sundhed er direkte forbundet hermed .
P lngere sigt er miljtruslerne gennem forsuring og klimaforandring verdensomfattende .
Derfor m betydningen af lovgivning om renere brndstoffer og renere motorkretjer ikke undervurderes .
Det forhandlingsresultat der nu foreligger , er en eminent succes for et forenet Europa-Parlament , der har haft held til at fastlgge strenge grnsevrdier for emissionerne fra biler og kvaliteten af benzin og diesel fra 2005 .
<P>
Ogs Rdet , og isr det britiske formandskab , m lyknskes med dette resultat .
Der blev forhandlet p basis af argumenter , og der blev gjort hurtige fremskridt .
Hvor meget vi end glder os over dette resultat , s udgr det dog kun en del af problemet , som er luftforureningen som flge af trafik og transport - den hastigt stigende mobilitet vil hurtigt ophve virkningen af effekten .
Det krver en mobilitetspolitik , der er rettet mod varig udvikling .
Det er en stor udfordring for automobilindustrien og olieindustrien nu sammen med milj-organisationer og forbrugerorganisationer at tnke nrmere over en varig teknologi , der p ansvarlig vis imdekommer mobilitetsbehovet .
Jeg hber og forventer , at Rdet , EuropaKommissionen og Parlamentet vil vre beredt til at stimulere debatten om dette og sttte den ndvendige undersgelse finansielt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , med indfrelsen af obligatoriske grnsevrdier for brndstoffer og emissioner fra motorkretjer gldende for hele Europa er der bestemt taget et betydeligt skridt til at holde luften ren .
Jeg gratulerer ordfrerne dermed og navnlig med den stdighed , hvormed det blev gennemfrt .
<P>
Naturligvis gr mulighederne for undtagelser ondt .
Her skal der for fremtiden lgges pres p , for at disse undtagelser administreres s restriktivt som overhovedet muligt .
At der er brug for en sdan forsigtighed ved ethvert medlem af EuropaParlamentet , som forud for dette direktiv er blevet udsat for pres fra lobbyister .
Endvidere er enigheden om anvendelsen af on-board -diagnosen tilfredsstillende , den er et brugbart kompromis mellem forbrugerinteresser og kontrolsystemer .
Muligheden for , at medlemsstater individuelt kan opn afgiftsmssige fordele , dersom forbedringer foretages inden fristens udlb , br gres til en principiel hovedhjrnesten i europisk miljpolitik og p et eller andet tidspunkt vre en selvflge , som der ikke mere skal forhandles srskilt om .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , ogs jeg vil tilslutte mig gratulationerne til de to ordfrere og takke alle dem , der har arbejdet i Forligsudvalget .
Det har sikkert vret et vanskeligt arbejde , og det er blevet afsluttet hurtigt og med et positivt resultat .
<P>
Et punkt vil jeg dog gerne have indfjet i debatten .
Jeg mener , at vi med dette Auto-Oil-program for frste gang meget klart har vist , at moderne industripolitik i virkeligheden er miljpolitik , og at der kun p betingelse af , at miljet ikke lider skade , og vi indser ndvendigheden af at bevare de naturlige grundlag for alt liv og af forebyggende at beskytte menneskenes sundhed , kan udformes en industripolitik , som ikke har en fremtid p bare et eller to r , men en fremtid p ti , tyve eller halvtreds r .
<P>
Jeg mener , vi br tage det som et eksempel og se , om det ikke var muligt at lave sdanne programmer ogs p andre omrder .
Jeg mener , at den kemiske industri ville vre oplagt her med henblik p at f udformet omfattende bestemmelser p en sdan mde , at man p langt sigt - igen ikke blot for de nrmeste r , men for ti , tyve eller tredive r - kan planlgge og indlede en udvikling , der i sidste instans er udformet p en sdan mde , at princippet om bredygtighed , som vi allerede har drftet ved flere lejligheder og forankret i alle traktater , kan gennemfres .
<P>
Det er lige sdan et program , hvor det er muligt at udligne interesser , og hvor det er muligt korrekt at beskrive samspillet mellem de forskellige industrier , der er involveret i produktionen , afveje dem mod hinanden og indlede udviklinger , der s , som det er tilfldet med Auto-Oil , skal gennemfres af bilindustrien og brndstofindustrien i fllesskab .
Netop den metode br vi gre brug af og anvende p flere omrder , for jeg tror , at det er den virkelige fremtidspolitik , nemlig industripolitik koblet sammen med miljpolitik eller udtrykt bedre miljpolitik , som bestemmer industriens vej .
<P>
Jeg vil naturligvis ved denne lejlighed ikke undlade at konstatere , at en af de undtagelsesbestemmelser , strig fik under forhandlingerne , blev forlnget i dette program , og at vi takket vre den heller ikke nste r vil overtrde unionslovgivningen i strig , fordi vi fortsat kan anvende brndstoffer med et lavt indhold af benzol .
Til slut vil jeg gerne lige sige : Dette var det frste skridt ; der vil - ogs hvad angr udvikling og mobilitet - komme og skulle komme yderligere skridt til fordel for industriens fremtid og navnlig menneskenes fremtid .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , Den Europiske Union og medlemsstaterne skal konstant have nre forbindelser og et tt samarbejde med de europiske bil- og olieindustrier for at sikre , at forureningen bekmpes n gang for alle i den nrmeste fremtid .
<P>
Hvis man nsker at opn de overordnede sociale , menneskelige og miljmssige fordele ved ren luft , s er det tvingende ndvendigt at hndhve strenge standarder for nedbringelse af luftforurening .
Det er kun ret og rimeligt , at der indfres ndringer p en struktureret og sammenhngende mde .
<P>
Europas bil- og olieindustrier skal kunne overholde klart definerede ml i enhver ny lovgivning for at sikre , at de kan planlgge den nste generation af motorkretjer og investere i bedre raffinaderier .
<P>
Med hensyn til at mindske udstdningsemissioner fra personbiler sttter jeg forslaget om fra r 2000 at installere systemer i nye biler til overvgning af holdbarheden af forureningsbegrnsende udstyr i personbiler .
Forureningsbekmpende udstyr skal vre effektivt i mindst 80.000 km eller fire r at regne fra r 2000 , og i mindst 100.000 km at regne fra r 2005 .
Skattemssige incitamenter skal fremme en hurtig introduktion af kretjer med avanceret forureningsbegrnsende udstyr .
<P>
Jeg sttter ogs det foreslede direktiv til fremme af kvaliteten af benzin og dieselolie i Europa .
Dette direktiv vil sikre , at der ikke slges blyholdig benzin i Europa efter januar 2000 bortset fra de tilflde , hvor det vil skabe alvorlige sociokonomiske problemer .
Blyfri benzin og dieselolie , der slges efter 1. januar 2000 , skal ogs leve op til de nye miljspecifikationer .
<P>
Som flge af dette nye direktiv vil der vre en trefoldig reduktion i svovlindholdet i benzin i biler og en syvfoldig reduktion i svovlindholdet i dieselolie i r 2005 .
<P>
Jeg vil gerne nske sammenslutningen af europiske bilproducenter tillykke med deres beslutning om at acceptere en tidsplan om en reducering af CO2 -emissionerne fra nye biler med 25 % fra r 2000 .
Det faktum , at Kommissionen ikke behver lovgive p omrdet for at f indfrt forbedringer , er et tegn p , at samrd mellem alle interesserede parter er vejen frem .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , en stor tak til de to ordfrere .
Jeg har allerede lavet nogle betnkninger , men et s godt samarbejde , fagligt funderet og lagt frem p en kammeratlig mde , har jeg endnu ikke oplevet !
<P>
I mere end to r , siden Kommissionen forelagde sit direktivforslag , har man drftet indfrelsen af rene brndstoffer i Europa .
Europa-Parlamentet har to gange udtalt sig om emnet og i den forbindelse klart og tydeligt sagt , hvad det drejer sig om .
Rene brndstoffer bidrager direkte til en reduktion af luftforureningen .
Rene brndstoffer gr det muligt at anvende moderne motorteknologi , som ligeledes vil fre til en tydelig snkning af forbruget af brndstoffer .
<P>
Vi husker , at nogle ikke rigtig ville acceptere det og at de under forhandlingerne inddt og stdigt hvdede , at EuropaParlamentets ider ikke kunne virkeliggres og var alt for dyre .
I dag hrer vi med tilfredshed , at nogle oliefirmaer allerede fra r 2000 vil markedsfre nye brndstoffer , som lever op til de specifikationer , der i henhold til resultatet i Forligsudvalget skal vre standard fra 2005 .
Det gode resultat i Forligsudvalget mellem Rdet og Parlamentet viser benbart allerede sin virkning , inden det overhovedet er trdt i kraft .
<P>
Resultatet i Forligsudvalget er godt .
Navnlig lykkedes det for Europa-Parlamentets delegation at f gennemfrt to vigtige aspekter .
Specifikationerne for 2005 er ikke kun vejledende , de er bindende .
Det er derudover muligt at indfre strenge specifikationer ogs p et tidligere tidspunkt , og som vi netop har hrt , er der allerede planer herom .
<P>
Selvom det sikkert skal vurderes positivt , at rdsformandskaberne allerede har vret uenige om offentliggrelsen af dette resultat fra Forligsudvalget , m det ikke ske for os igen , at vi kommer i tidnd og s alligevel taber nogle ting p gulvet bare for at frembringe et resultat .
For en andel af det stof i brndstof , der forrsager fedtede vejbaner , p 30 ppm er stadig et ml , vi br strbe efter , og udviklingen af moderne teknologier kan nok klare , at vi nu har fastsat 50 ppm .
For i sidste instans er det den maksimale grnsevrdi , og ingen hindres i at udbyde bedre brndstoffer .
<P>
Automobilindustrien opfordres nu til at indlede reduktionen af CO2 -emissioner i Europa .
Europa-Parlamentet har allerede flere gange med kritik taget til efterretning , at det skal ske gennem en frivillig aftale .
Det drejer sig her ikke s meget om det sprgsml , hvorvidt de nu tilbudte 120 g CO2 / km er tilstrkkeligt - jeg mener , man kan leve med det - men det drejer sig om , at hele procedurens genneskuelighed forekommer mig noget ussel .
Vi br vre klar over , at en sdan aftale trder i stedet for en regelret lovgivningsprocedure , det vil sige udstedelse af et direktiv med proceduren med flles beslutningstagning .
Jeg er skeptisk med hensyn til , om denne europiske prveballon for frivillige aftaler i forbindelse med CO2 -reduktioner bliver en succes .
Alle involverede skal vre klar over , hvad der str p spil .
Skulle det blive ndvendigt at indfre afgiftsmssige foranstaltninger for at n de aftalte ml , er denne vej i mine jne slet fejl .
<P>
Selvom vi inden for rammerne af monitoring har mulighed for lovgivningsmssigt samarbejde , skal vi gre det klart , at sdanne frivillige aftaler p miljomrdet kun m vre undtagelser .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , vi er nu kommet ind i slutfasen p en sag , der har taget meget lang tid , men som vil f stor betydning for menneskers sundhed og vores milj .
De skrpelser med hensyn til kretjers ydelse og brndstofkvalitet for r 2000 og 2005 , som er blevet indfjet i Kommissionens Auto-Oil-forslag gennem Parlamentets behandling , vil helt sikkert vise sig at vre kloge og velovervejede set i lyset af udviklingen .
Medlemsstaternes mulighed for at bruge elektroniske styringsmetoder for at fremskynde udviklingen hen imod et bedre milj er ligeledes vrdifuld .
<P>
Brndstoffer af hj kvalitet frer automatisk til en mindre mngde skadelige udslip . Det muliggr ogs en teknisk udvikling i retning af brug af katalysatorteknik i strre dieselmotorer .
Det vil betyde en kraftig reduktion af kvlstofudslippet .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gratulere ordfrerne med et godt stykke arbejde . Fru Hautala har mske haft den vanskeligste opgave .
Hun har virkelig vist , at miljsamarbejdet inden for EU med samspillet mellem institutionerne er frugtbart og betyder mere for de enkelte lande end det , de kan opn hver for sig .
<P>
P trods af disse fremskridt , eller mske netop p grund af dem , br vi g videre med den sikre og miljvenlige bilisme .
Jeg er overbevist om , at diskussionen om personbilers brndstofforbrug kan fres offensivt .
En 25 % reduktion allerede i r 2005 br vre mulig .
P lngere sigt vil elbilen eller hybridbilen sikkert f sit gennembrud . Her er der tale om en kombination af el- og eksplosionsmotoren .
Dette stiller imidlertid store krav til elproduktion uden udslip af f.eks. drivhusgasser .
Vandkraft , vindkraft og kernekraft rummer disse muligheder .
<SPEAKER ID=52 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , om ti r vil forureningen fra Fllesskabets bilpark vre reduceret med i alt 70 % i forhold til , hvad den var i 1990 .
Det bliver resultatet , nr den forligsudvalgspakke , der vedrrer biler , lette erhvervskretjer og brndstoffer , er vedtaget .
Det er en stor sejr , frst og fremmest for miljet og for Europas borgere .
Det er en lovgivningspakke , der gennem en forbedring af luftkvaliteten i Europa vil bidrage afgrende til at hjne borgernes livskvalitet .
Pakken er et lysende eksempel p , hvordan Fllesskabet kan skabe afgrende resultater til gavn for Europas befolkning .
Og det er vel at mrke resultater , som de enkelte medlemsstater aldrig ville kunne have gennemfrt alene .
Pakken er ogs et enestende eksempel p , hvordan det kan lykkes - nr blot viljen er til stede - at kombinere ambitis miljlovgivning med sikringen af en konkurrencedygtig europisk industri .
Pakken vil sikre , at industrien vil kunne hvde sig , ikke blot p det europiske hjemmemarked , men at den ogs vil kunne st ml med det bedste i verden .
<P>
Jeg synes derfor , at det er p sin plads i dag at lyknske Parlamentets forhandlere , og det glder selvflgelig i srlig grad de to ordfrere , hr . Lange og fru Hautala , som har gjort et fremragende stykke arbejde , men der er ogs grund til at takke fru Fontaine og hr .
Collins for deres indsats i forligsforhandlingerne . Et sdant resultat har - som alle ved - kun kunnet lade sig gre i kraft af en stor mlrettet og kompetent indsats fra alle parter , herunder selvflgelig ogs Rdet under det britiske formandskab .
<P>
Parlamentet har opnet ganske betydelige indrmmelser fra Ministerrdet p en rkke vigtige omrder som komitologi , bindende normer for 2005 for de vigtigste parametre , en fremskyndelse af kravet om selvtestsystemer i diesel- og lette erhvervskretjer , en tidlig og gradvis indfasning af miljvenlige brndstoffer og meget andet .
I tillg hertil er det en pakke , der er fremtidssikret , som ogs mange har vret inde p i debatten .
Den indeholder bestemmelser , der vil sikre , at emissionsog brndstofkravene p den anden side af r 2005 vil blive revurderet i lyset af udviklingen i normerne for luftkvalitet og de teknologiske muligheder , som nye brndstoffer og fremdriftssystemer vil give i fremtiden .
<P>
Jeg m indrmme , at da jeg for to r siden fremlagde Auto-Oil-pakken p Kommissionens vegne , s havde jeg ikke troet , at vi ville kunne n s langt p s kort tid , og det m jeg takke Parlamentet for .
Pakken er selvflgelig et forlig , og det ligger derfor i sagens natur , at ikke alle i alle detaljer har opnet alt , hvad de ville .
Ud fra en helhedsvurdering er der imidlertid for mig ingen tvivl om , at pakken indebrer s afgrende fremskridt , at den ikke kan andet end vedtages .
Det er mig derfor en srlig glde p Kommissionens vegne at kunne anbefale denne ambitise pakke til vedtagelse .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Vi udstter mdet indtil afstemningstiden , da det ikke er hensigtsmssigt at pbegynde nste forhandling for at afbryde den efter et kvarter .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.40 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Jeg gr opmrksom p , at afstemningen om indstilling ved andenbehandling ( A4-0278 / 98 ) om kaffeekstrater og cikorieekstrater af hr . Lannoye , p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er udsat til afstemningen onsdag morgen for at gre det muligt for ordfreren at finde et kompromis med de politiske grupper .
<P>
Afstemningen om betnkning af Christodoulou ( A4-0296 / 98 ) er ligeledes udsat til i morgen , eftersom fristen for indgivelse af ndringsforslag var fastsat til i gr aftes .
<P>
Betnkning ( A4-0293 / 98 ) af Monfils for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en bilateral aftale mellem Fllesskabet og Republikken Cypern om Cyperns deltagelse i et fllesskabsprogram inden for rammerne af Fllesskabets audiovisuelle politik ( KOM ( 98 ) 0242 - C4-0428 / 98-98 / 0138 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivingsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=55 NAME="Buffetaut">
Forsgene p at lovgive om den retlige beskyttelse af mnstre gr langt tilbage i tiden , eftersom det frste lovgivningsforslag stammer fra 1993 .
<P>
Da de juridiske traditioner p dette omrde er vidt forskellige eller ligefrem afvigende , har det vret meget svrt at n frem til Rdets flles holdning .
Det strste konkrete problem var beskyttelse af mnstre til reservedele til reparation , som medfrte vanskeligheder for et antal industrielle sektorer .
<P>
De sprgsml , der blev rejst var s mtlelige , at Rdet til sidst opgav at harmonisere reglerne .
Nogle s heri en modstning til det indre marked . For mit vedkommende mener jeg , at det er mere rimeligt at se begrnsninger for harmoniseringen .
Det er umuligt at ensrette alle 15 landes lovgivninger til forskellige juridiske traditioner , og dette bliver endnu mere umuligt , nr Den Europiske Union udvides til de steuropiske lande , der er befriet for kommunismens totalitre system .
<P>
Der er ingen grund til at lade sig afskrkke .
Konkurrencen tager ikke skade af de forskellige lovgivninger , og det er en illusion at forlange total ensretning , hvilket minder strkt om en forstening af lovgivningen .
Nr det kommer til stykket , har USA ogs forskellige lovgivninger fra stat til stat , og intet tyder p , at dette har skabt konomisk svaghed !
<P>
Imidlertid ville Parlamentet gerne indfre en klausul i direktivet , nemlig en  reparationsklausul  , der faststter et system , som min gruppe og jeg ans for komplekst og isr meget vanskeligt at ivrkstte .
Dette er stadig vores holdning , og vi mente p det tidspunkt , at Rdet gjorde ret i at modstte sig klausulen .
Da man ikke nede til enighed , indledte man en forligsprocedure .
<P>
I sidste ende blev reparationsklausulen ikke vedtaget , hvilket vi finder rimeligt , eftersom den skabte en stor juridisk usikkerhed for designerne .
<P>
Den lsning , der blev vedtaget , var at  fastfryse  medlemsstaternes juridiske situation ved at give dem mulighed for at udvikle sig mod et mere fleksibelt beskyttelsessystem .
<P>
Fra det jeblik direktivet vedtages , vil reservedels- og motorkretjsfabrikanterne blive opfordret til at indg en frivillig aftale om mnsterbeskyttelse for reservedele , hvilket vi mener er en bedre lsning end den tvungne ensretning .
<P>
Nr alt kommer til alt har vi ikke stemt for betnkningen , udelukkende fordi vi , som modstandere af reparationsklausulen , som den blev udformet , p ingen mde var skuffede over udfaldet af forligsproceduren .
<P>
Hvad der end sker , og selvom jeg er uenig med ordfreren om dette sprgsml , vil jeg gerne udtrykke min beundring for hans arbejde og for det engagement , han har udvist , sknt det ikke har overbevist os om reparationsklausulens berettigelse .
<SPEAKER ID=56 NAME="Hager">
Jeg har i lighed med mine kolleger stemt for betnkningen fra Forligsudvalget om forslag til et direktiv om retlig beskyttelse af mnstre og modeller .
Jeg vil imidlertid gerne gre det klart , at jeg beklager , at drftelsen i Europa-Parlamentet udelukkende drejede sig om bilreservedelsindustriens konomiske og finansielle interesser , men lod eksisterende retlige problemer ude af betragtning .
En indfrelse af den reparationsklausul , Parlamentet havde nsket og hvis materielle resultat jeg ganske vist af hensyn til forbrugerne hilser velkomment , ville have kastet alle principper om beskyttelse af intellektuel ejendomsret over bord .
Dette kompromis giver ogs p langt sigt hb om en juridisk korrekt lsning .
<SPEAKER ID=57 NAME="Rovsing">
Jeg sttter fuldt ud en effektiv beskyttelse af mnstre i EU ' s medlemsstater .
Det er positivt , at man nu fr fjernet de retlige hindringer for fri udveksling af mnstre .
Dette initiativ er absolut ndvendigt for at sikre , at en fri konkurrence kan opretholdes p det indre marked .
Nr der alligevel har vret stor strid om direktivet , skyldes det uenigheden om adgang til mnsterbeskyttelse af reservedele .
Selv har jeg hele tiden stttet det synspunkt , at der skal vre fri og uhindret adgang til vederlagsfrit at fremstille og anvende uoriginale reservedele uden forsinkelse for reservedelsfabrikanterne .
Det kompromis , som Forligsudvalgets tekst er et udtryk for , tilfredsstiller ikke fuldt ud ovennvnte synspunkt , men jeg hber , at det p lngere sigt vil vre muligt at n frem til forbedrede regler p reservedelsomrdet med henblik p at indarbejde dem i direktivet .
<SPEAKER ID=58 NAME="Titley">
Det glder mig , at forhandlerne fra Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer er net til enighed om denne vigtige lovgivning .
<P>
Det er selvflgelig sprgsmlet om en  reparationsklausul  , der har vret det mest mtlelige emne i dette nye direktiv om retlig beskyttelse af mnstre .
Det glder mig , at der ikke vil vre hindringer for den frie bevgelighed af reservedele til biler , som mange britiske vrksteder bruger dagligt .
Mens jeg erkender , at  standstill plus  -lsningen p denne kompromisaftale betyder , at andre lande kan bibeholde deres praksis med at tvinge bilejerne til at kontakte reservedelsfabrikanterne for at f reservedele , s vil jeg anbefale , at de overvejer at bne reservedelsmarkedet for vrksteder og lignende .
<P>
De britiske kunder nyder godt af konkurrencen mellem forskellige fabrikanter og vrksteder p reservedelsomrdet .
Efter min opfattelse skal det vre muligt for alle europiske bilister at vlge deres reservedelsleverandr i den frie konkurrences interesse .
<SPEAKER ID=59 NAME="Ullmann">
Set ud fra Parlamentets synspunkt kan hverken forlbet eller resultatet af forligsproceduren betegnes som tilfredsstillende .
I frste omgang behandlede Rdet det vigtige lovudkast forhalende , idet det luxembourgske formandskab lod det g videre til det britiske .
Under forhandlingerne viste det sig , at det ikke var muligt at n til enighed om den omstridte reparationsklausul .
<P>
P baggrund af den benbart manglende politiske vilje til at n frem til en flles lsning i en sag , der er s vigtig for det flles marked , m man give ordfreren ret i , at det nuvrende forslag p den ene side gr det muligt at give alle berrte brancher et retsgrundlag for beskyttelse af design , som glder i hele EU , mens p den anden side en forringelse af reparationsindustriens retlige situation er udelukket .
Min gruppe har derfor stemt for beslutningsforslaget fra Forligsudvalget .
<P>
Betnkning af Lange - ( A4-0314 / 98 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Nicholson">
Jeg hilser denne betnkning velkommen og giver ordfreren ret i , at man ikke kan undervurdere betydningen af denne lovgivning .
Det er tvingende ndvendigt at nedbringe emissioner fra motorkretjer , og betnkningen afspejler fornuftige forslag til dette forml .
<P>
Jeg er helt enig i det fornuftige i at indfre egendiagnosesystemer for alle kretjer , herunder dieselkretjer og lette erhvervskretjer .
Det er prcist den type forebyggende foranstaltninger , der er brug for , hvis vi skal minimere miljforureningen .
Det er ogs fornuftigt med en indfasning af egendiagnosesystemer .
<P>
Ordfreren har taget behrigt hensyn til den offentlige bekymring ved at fremfre sagen om mere miljvenlige kretjer .
Mens der er et behov for at lse problemet med forureningen fra de kretjer , der i jeblikket krer p vejen , er de fleste af os enige i , at den bedste lsning for fremtiden bestr i at skabe en interesse for miljvenlige kretjer .
I den henseende sttter jeg forslaget om at indfre skattemssige incitamenter til fordel for fremstilling af kretjer med avanceret antiforureningsudstyr .
<P>
Betnkning af Hautala - ( A4-0313 / 98 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Amadeo">
Forligsudvalget fremlgger i dag en pakke med foranstaltninger til miljbekmpelse , og denne pakke har en rkke vsentlige konomiske konsekvenser .
<P>
Takket vre vores Parlaments arbejde er tre tekster blevet vedtaget .
Disse frer sledes til et direktiv , der gr direkte tilbage til Auto-Oil-programmet for nogen tid siden ; en operation , som ikke blot inddrog vores Parlament , men ogs Kommissionen samt bil- og olieindustrien .
<P>
Den vigtigste mlstning er i dag at forbedre kvaliteten af den luft , vi indnder , og vi m derfor fastlgge en europisk strategi , der gr det muligt at reducere emissionerne fra kretjer . Dette skal ske ved at indfre en fllesskabslovgivning , der endelig er s klar som muligt , og som sledes kan gre det muligt for industrien , navnlig bilindustrien , at planlgge investeringerne inden for denne sektor for at kunne imdeg de ndvendige omlgninger med henblik p produktionen af de kommende generationer af biler .
<P>
Selvom olieindustrien , idet den p en mde forsger at beskytte sig selv , lader til at overdrive omkostningerne ved de investeringer , som den anser for at vre ndvendige for at forberede opfrelsen af nye raffinaderier - og det er omkostninger , som vil blive viderefrt direkte til bilisterne - s mener vi , at fastlggelsen af regler om afgiftslempelser for netop bilister , der jo er sektorens vsentligste forbrugere , trods alt vil gre det muligt at foretage de ndvendige investeringer .
<P>
Aftalen mellem Rdet og Parlamentet vil teknisk set gre det muligt at forbedre luftkvaliteten takket vre den planlagte pligt til at tilstte oxygen til dieselolie , mindske indholdet af svovl , benzen og aromater i almindelig benzin og reducere kuldioxidemissionerne .
<P>
Iflge direktivets forskrifter m blyholdigt brndstof ikke lngere markedsfres efter r 2000 , undtagen i de tilflde , hvor klimabetingelserne gr anvendelsen af dette muligt , eller nr forbuddet kunne f nogle alvorligere konomiske skadevirkninger .
<P>
Ogs blyfri benzin og miljvenlig diesel vil fra januar 2000 skulle overholde nogle strengere regler .
Disses planlagte indhold er ret krvende , navnlig fordi den udvende magt , som man skal henvende sig til med sin ansgning , vil vre meget fedtet med at give tilladelse til undtagelser . De vil kun blive givet efter en behrigt dokumenteret ansgning og kun for en meget begrnset periode .
<SPEAKER ID=62 NAME="Buffetaut">
Auto-Oil-direktiverne rejste stor debat og var anledning til en vis uro i den industrialiserede verden .
Selvom ingen bestrider behovet for at beskytte miljet , m det sledes indrmmes , at beskyttelse af miljet har en pris , som det ville vre uklogt at glemme .
<P>
Efter to behandlinger i Parlamentet blev den flles holdning sendt til Forligsudvalget .
Det er dette forslag , der er vedtaget enstemmigt af Parlamentets Delegation , som er fremlagt for os .
<P>
Det indgede kompromis placerer sig mellem Ministerrdets og Europa-Parlamentets holdninger .
Sledes har man undget en maksimalistisk kologisk holdning , der ville vre til skade for konomien .
<P>
Det skal dog oplyses , at de vedtagne specifikationer er mrkbart strengere end de , der oprindeligt blev vedtaget af EuropaKommisionen .
De standarder , som Ministerrdet havde besluttet , og som er gldende fra 2005 , var kun af vejledende karakter , men bliver nu obligatoriske .
<P>
De specifikationer , der medfrte de bitreste diskussioner , var de , der omhandlede svovl og aromastoffer .
Man m ikke glemme , at man har forlangt en stor indsats af olie- og automobilindustrien .
Dette br f de europiske lovgivere til at garantere industrierne stabilitet i de standarder , der udarbejdes , og ikke kaste sig ud et kaplb om stadig strengere standarder , da de teknologiske fornyelser ikke letter tingene og medfrer uforholdsmssig store omkostninger for industrien i forhold til den miljforbedring , der sker .
<P>
Denne flles holdning , der udgr et acceptabelt kompromis , bde med hensyn til industrielle krav og med hensyn til beskyttelse af miljet , har min gruppe accepteret uden tven .
<SPEAKER ID=63 NAME="Dez de Rivera Icaza">

Jeg gav ved plenarmdets forhandling den 17. februar i r udtryk for min positive holdning til betnkningen af fru Hautala , en holdning som jeg var nsten alene om blandt parlamentsmedlemmerne i min medlemsstat , og i dag gentager jeg min sttte til den aftale , der er indget mellem Rdet og Parlamentet i Forligsudvalget vedrrende brndstoffers kvalitet fra 2000 og 2005 , for , som jeg sagde her i salen og siger i dag igen , renere alts mindre forurenende brndstoffer er et vigtigt led i beskyttelsen af de europiske borgeres sundhed .
<P>
Nu som fr har min stemme t forml : at prioritere sundheden og kvaliteten af den luft , vi indnder , og ikke nogle olieselskabers private interesser .
<SPEAKER ID=64 NAME="Jensen, Lis">
Vi vlger at sttte den flles holdning , fordi et get krav om nedsttelse af bilemissioner vil fre til en mindskelse af luftforurenende stoffer og dermed vre til gavn for menneskers sundhed og miljet .
Ppegningen af behovet for en strategi til nedbringelse af luftforurenende emissioner , med srligt henblik p byomrder , finder vi er udtryk for en ansvarlig miljpolitik , fordi det specielt er i urbaniserede omrder , at disse miljproblemer gr sig gldende .
<P>
Ligeledes mener vi , at det er et skridt i den rigtige retning , at det skal vre muligt for de enkelte medlemsstater i srlige tilflde at kunne krve , at brndstoffer kun m markedsfres , hvis de opfylder strengere miljspecifikationer end dem , der faststtes i direktivet .
Derved respekteres medlemsstaternes ret til at vedtage mere vidtgende miljforanstaltninger end dem , Fllesskabet vedtager .
Tilskyndelsen til , at de enkelte medlemslande mere aktivt bruger skattemssige incitamenter i form af differentierede punktafgifter , mener vi rummer yderligere positive perspektiver med mulighed for en strammere beskatning af srligt miljforurenende stoffer .
<P>
Vi vil imidlertid pointere , at det er problematisk , at den enkelte medlemsstat ikke uafhngigt af Rdets vedtagelser kan bestemme en differentiering af punktafgifterne .
Hensynet til et bedre milj m ikke bruges som et pskud til get harmonisering af punktafgifterne .
<SPEAKER ID=65 NAME="Lindqvist">
Betnkningen er meget positiv med krav om strengere , obligatoriske udslipsnormer fra r 2000 til r 2005 .
De enkelte medlemsstater kan anvende skatte- og afgiftsmssige incitamenter til at stimulere ombygning og skrotning af ldre kretjer .
Kravene til kontrol af emissionsniveauerne skrpes .
<P>
Gennem forslagene i Hautala-betnkningen forbedres kvaliteten af benzin og dieselbrndstof med forbud mod blyholdig benzin fra den 1. januar r 2000 .
Medlemsstaterne har mulighed for at indfre strengere krav og differentierede punktafgifter .
<P>
Alt dette er udmrket .
Jeg har ogs stemt for betnkningen . Det er imidlertid helt ndvendigt , at vi udarbejder en strategi for at fjerne benzin- og dieseldrevne kretjer fra vores veje .
De skal erstattes med nye miljvenlige brndstoffer som ethanol , methanol samt elbiler og forskellige former for hybridkretjer , der kan kobles til eldrift f.eks. i byer og byomrder .
<P>
Betnkning af Gonzlez Trivio - ( A4-0295 / 98 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Caudron">
Vores kollega Antonio Trivios betnkning kommer p et srligt smerteligt tidspunkt , og vi kan kun udtrykke vores medflelse for de familier , der er ramt af Swissair-tragedien .
<P>
Denne smertefulde nyhed gr blot teksten mere aktuel , og den gr os bevidst om , at den risiko , der er forbundet med lufttransport , uden undtagelse berrer alle selskaber .
<P>
Eftersom der ikke findes fuldstndig sikre fly , m dette vre det eneste ml , vi skal strbe efter , og jeg glder mig over de ndringer , som ordfreren vil indfre i Rdets tekst .
I denne forbindelse deler jeg Kommissionens bekymring om gennemsigtighed over for det valg , brugeren har med fuld kendskab til sagen .
Man m ogs bekmpe den uorden og junglelov , der findes i forbindelse med priserne , og som gr ud over sikkerheden .
<P>
Endelig vil jeg endnu en gang minde om , at dette transportmiddel er et af de sikreste , hvis ikke det sikreste af alle , og jeg mener ikke , at Europa-Parlamentet m glemme behovet for at lovgive inden for andre sektorer , srlig inden for landevejstransporten , for mrkbart at reducere det blodbad , der hvert r finder sted p vores veje .
<P>
Vi skal sledes huske p , at der globalt drbes mindre end 2000 personer om ret i flyulykker , mens der drbes 8000 om ret p vejene alene i Frankrig .
<SPEAKER ID=67 NAME="Mendes Bota">
Ingen kan bedre end Europa-Parlamentets medlemmer vurdere det rigtige i ikke at g p kompromis , hvad angr trafiksikkerhed , isr inden for flytrafikken .
Vi er i toppen blandt  frequent flyers  i verden , vi rejser med mange forskellige selskaber , i mange lande , til mange lufthavne .
<P>
Efterladenhed frer uundgeligt til tragedie .
Vi er i vores dagligdag blevet vnnet til at kalkulere med flykatastrofer og ofre herfor i et helt utroligt omfang , hvad der hnger sammen med ikke blot den gede trafik , men ogs med , at operatrerne har slkket p sikkerheden , og med en eftergivende lovgivning .
<P>
Rdets holdning er ganske enkelt uacceptabel , isr i svaret p Kommissionens og Europa-Parlamentets bemrkninger under frstebehandlingen af Rdets forslag til direktiv om indfrelse af sikkerhedskontrol af tredjelandes luftfartjer , der benytter Fllesskabets lufthavne .
Det har fuldstndig fjernet indholdet af de forslag , der lgger op til fornyelse , og som vil give en effektiv kontrol med den slags luftfartjer .
<P>
P baggrund af en frygt for gengldelse fra tredjelande holder Rdet sig tilbage fra at gribe ind p EU-niveau , fra retten til information om de risici , som brugerne af lufttransport lber , og fra at genskabe regler , der kan sikre en lige konkurrence gennem kravet om , at luftfartjer fra tredjelande skal leve op til de sikkerhedsforskrifter , der allerede glder for Fllesskabets luftfartjer .
<P>
Ved denne fremgangsmde er Rdet vendt tilbage til nulpunktet , hvilket er det samme som at sige , at det hele skulle blive , som det var .
<P>
Hvis Rdet efter vedtagelsen af de ndringsforslag , som ordfreren har foreslet , fastholder sin forstokkede holdning , pdrager den sig et fremtidigt moralsk ansvar for alle de ulykker , der kunne vre blevet undget med et direktiv , der ikke reducerer sikkerhed til et simpelt sprgsml om kb og salg .
<SPEAKER ID=68 NAME="Titley">
Jeg er glad for at kunne sttte bestrbelserne fra de nationale regeringer og betnkningens ordfrer for at gre luftrummet mere sikkert for flyrejsende , luftfartspersonale og alle os , der bor under flyruterne for Europas travle lufthavne .
<P>
Det er kun fornuftigt at krve , at ikke-europiske luftfartjer , der flyver i vores luftrum , opfylder de hjeste sikkerhedsstandarder .
I denne betnkning gr man ret i at nske hurtige sikkerhedskontroller af luftfartjer , hvor myndighederne er i tvivl om , hvorvidt de internationale sikkerhedsstandarder er opfyldt .
<P>
Det er imidlertid lige s vigtigt , at man i denne betnkning nsker at informere offentligheden om , hvilke operatrer der har startforbud for deres luftfartjer , samt hvilke afhjlpningsforanstaltninger der er truffet for at lse problemerne med disse luftfartjer .
<P>
Mske skulle alle MEP ' er , der taler om dette emne , udvise en vis interesse , da vi ofte er ndt til at rejse med fly for at udfre vores parlamentariske pligter hjemme og her i Strasbourg - men vi har i sandhed alle , uanset om vi rejser med fly eller ej , en vital interesse i sikkerheden for de luftfartjer , der flyver hen over vores hjem .
Jeg ved , at de folk , jeg reprsenterer i omrdet omkring den travle lufthavn Manchester Airport , gerne ser disse sikkerhedsbestemmelser vedtaget hurtigst muligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Klimandringer
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om dens strategi efter Kyoto-konferencen om klimandringer .
<P>
Fru Bjerregaard har ordet p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , i forbindelse med forberedelserne forud for ministermdet i Buenos Aires er jeg glad for at kunne tale til Dem her i dag om klimandringer .
Jeg hber selvflgelig , at vi bliver lidt flere undervejs .
Bde i Rio og Kyoto viste EU , at vi ved at vise lederskab kunne n til enighed om et s indviklet globalt miljproblem som klimandringer , selvom hovedaktrernes stilling fra starten l langt fra hinanden .
EU kan ogs levere resultater med hensyn til sine interne forpligtelser .
De seneste data viser , at Fllesskabet er godt p vej til at stabilisere CO2 -emissionerne i r 2000 p 1990-niveauet .
Siden Kyoto har EU behandlet sagen p hjeste politiske plan .
Vi har fortsat vores lederskab og sgt at sikre , at Kyoto-protokollen vil trde i kraft .
Lad mig blot nvne fire mileple .
<P>
For det frste undertegnede EU og dets medlemsstater protokollen i april i r .
Der sttes nu alt ind p at overtale de andre parter til ogs at undertegne .
Det er navnlig af afgrende betydning , at den amerikanske regering og Den Russiske Fderation viser politisk vilje til at st ved deres forpligtelser og undertegner protokollen .
Det br s vidt muligt ske fr Buenos Aires .
Jeg vil derfor presse p , nr jeg om nogle dage mder bde den amerikanske og forhbentlig ogs den russiske minister til et uformelt ministermde i Tokyo .
Jeg har i den forbindelse gldet mig over den indsats , som er blevet gjort fra Parlamentets side for at overtale medlemmerne af den amerikanske kongres til at ratificere protokollen .
Det er et vigtigt punkt , og vi br alle arbejde p at n et resultat .
<P>
For det andet lykkedes det os p rdsmdet for milj i juni at n til enighed om byrdefordelingen af EU-mlet i medlemsstaterne .
Det er ogs en vigtig meddelelse til den omgivende verden .
For det tredje offentliggjorde jeg i juni en meddelelse om klimandringer , der fastlgger de frste skridt i en overordnet klimandringsstrategi for EU .
Og endelig for det fjerde afholdt jeg i gr et mde med alle de ti ansgerlande , hvor netop klima og mdet i Buenos Aires var et af hovedemnerne .
Jeg er glad for at kunne fortlle Parlamentet , at der er fuld opbakning til EU ' s linje , og at der ogs er politisk vilje til at sttte den .
Mange af landene vil ligeledes srge for at f protokollen undertegnet fr Buenos Aires .
<P>
Disse fire konkrete handlinger har selvflgelig get EU ' s trovrdighed , og det gr det muligt for os at fortstte vores lederskab .
Det er vores agt at f Kyoto frt ud i livet , og derfor kan vi nu koncentrere os om de sprgsml , der skal findes lsninger p i Buenos Aires .
Hvad vil vi s med Buenos Aires ?
Ja , mdet er efter min opfattelse yderst vigtigt for at f fastlagt en flles handlingsplan , der skal udstikke grundprincipperne for gennemfrelsen af protokollen .
EU m igen tage frertrjen p for at sikre , at vi i Buenos Aires gr vsentlige fremskridt , ogs inden for nogle af de vanskelige omrder .
Det er min ambition at vende hjem fra Buenos Aires med en omfattende og ambitis handlingsplan samt en tidsramme for at lse de sidste problemer fra Kyoto .
<P>
Vi m i en sdan handlingsplan vre bne over for de ider , der kan bidrage til , at vi kan n vores miljml over en lngere tidsramme , herunder fleksibilitetsmekanismerne .
I denne forbindelse er det st principper , der anfres i beslutningen , ogs srdeles interessant og fortjener yderligere opmrksomhed .
Man skal dog ikke gre sig illusioner om , at det bliver let at finde lsninger , nr man p den ene side har den skaldte paraply-gruppe med USA i spidsen , der krver ubegrnset anvendelse af fleksibilitetsmekanismerne , og p den anden side G77 og Kina , der er stemt for en mere forsigtig og behersket anvendelse .
Vi m heller ikke glemme den anden kontrovers , der prger forhandlingerne , vedrrende en meningsfuld inddragelse af udviklingslandene som en betingelse for USA ' s ratificering .
Her som i Kyoto kan det vre EU ' s lederskab , der sikrer et resultat .
Jeg er enig med Parlamentet i , at man m benytte enhver given lejlighed til en dialog .
<P>
Lad mig imidlertid benytte denne lejlighed til at understrege , at en tidlig indsats p hjemmefronten forbliver en af hovedhjrnestenene i Kyoto-protokollen og et af de vigtigste bidrag til at opfylde parternes forpligtelser .
Et vigtigt element i de nationale bestrbelser , ikke mindst i EU , vil derfor vre flles og koordinerede foranstaltninger .
Det glder mig af den grund srlig meget , at Parlamentet i beslutningen henviser til behovet for konomiske og skattemssige instrumenter .
<P>
EU er p flere omrder frende , hvad angr energi- og kulafgifter , miljaftaler med industrien og fremme af vedvarende energikilder .
Vi har ad denne vej allerede gjort fremskridt med at bekmpe emissioner og opfordrer andre lande til at flge vores eksempel .
Det er mit ml at sikre yderligere fremskridt med hensyn til disse sprgsml i Buenos Aires og ogs de principper , vi har udarbejdet , og f dem afspejlet i den handlingsplan , der mtte blive vedtaget .
<P>
Kommissionen har i sin meddelelse om klimandringer defineret en rkke ngleprincipper med hensyn til fleksibilitetsmekanismerne .
Jeg er overbevist om , at de kan spille en vigtig rolle med hensyn til at imdekomme vores forpligtelser med de frreste omkostninger .
Jeg tilslutter mig derfor understregningen i beslutningen af , at vi m bruge denne fleksibilitet .
Jeg vil dog gerne understrege , at fleksibilitet , som omfatter handel og andre aktiviteter , forudstter , at deltagerne kan overvge og kontrollere deres egne emissioner eller med et engelsk udtryk : No trade without tracking .
Det er afgrende , at vi i Buenos Aires gr fremskridt med hensyn til at faststte de regler , der er forudstningen for fleksibilitetsmekanismerne .
<P>
Lad mig endvidere fremhve , at streng kontrol og dermed ogs mulighed for sanktioner skal g hnd i hnd med protokollens gennemfrelse .
Hvis der slkkes p hndhvelse af protokollens regler , og nogle dermed kan kre gratis p andre landes indsats , s vil vi aldrig kunne bekmpe klimandringer .
Jeg beder derfor indtrngende Buenos Aires-deltagerne om at n til enighed om gennemfrelsesreglerne for aftalen .
<P>
Endelig er det min faste overbevisning , at det frst og fremmest er industrilandene , der har en forpligtelse til at komme med forslag til , hvordan klimaproblemet lses i praksis .
Vi har trods alt skabt det .
Nr vi har udarbejdet klare regler og sikret en strk hndhvelse af fleksibilitetsmekanismerne , s vil det blive meget mere rimeligt at tale med udviklingslandene om deres forpligtelser .
Indtil da m vi arbejde tttere sammen med dem om de sprgsml , der bekymrer dem allermest , ssom mekanismer for bredygtig udvikling og teknologioverfrelse .
<P>
For at flge op p mdet i Buenos Aires og under hensyntagen til de nationale strategier , som medlemslandene vedtager , har Kommissionen til hensigt at fremlgge en mere vidtrkkende gennemfrelsesstrategi for klimandringerne i frste halvdel af 1999 .
Et vigtigt skridt vil indtil da vre , at Rdet s hurtigt som muligt vedtager de forslag , der allerede er p bordet , f.eks. Kommissionens forslag til energiafgifter eller forslagene om en mere effektiv transportpolitik .
Jeg forventer ogs , at klimandringssprgsml efterhnden integreres i andre sektorpolitikker , sdan som Det Europiske Rd bad om p mdet i Wien .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med endnu en gang at takke for de konstruktive bestrbelser , der udvises i Parlamentet for at udbrede kendskabet til klimaproblematikken og for den sttte , Parlamentet giver Kommissionen med hensyn til gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , fru kommissr , jeg takker Dem for Deres redegrelse og vil gerne , inden debatten indledes , endnu en gang gre opmrksom p , hvilke fem principper de egentlige bestemmelser om klimabeskyttelse bygger p , som allerede blev truffet i Rio , nemlig p et flles , men differentieret ansvar , p hensyntagen til udviklingslandenes srlige behov , p princippet om forebyggelse , p princippet om bredygtig udvikling og p , at foranstaltninger til bekmpelse af klimandringerne skal leve op til WTO ' s pbud om at undg uretfrdig forskelsbehandling .
Netop dette punkt vil jeg gerne i srlig grad henlede opmrksomheden p , for nr vi i debatten taler om solidaritet og fairness , nr vi siger , at det er ndvendigt - og her kan jeg kun sttte Dem , fru kommissr - i hjere grad at f industrilandene , som jo , nr alt kommer til alt , har forrsaget og stadig forrsager de hje emissioner af gasser , der skader klimaet , med i reduktionen og g foran med et godt eksempel , sledes som vi prver p i Den Europiske Union med the bubble , hvor vi ligeledes ptager os et flles , men differentieret ansvar , er det ogs ndvendigt , at hndtere det , der nu handles med i kraft af fleksibilitetsordningerne , p en fair mde .
<P>
Vi bliver ndt til her klart at fastsl , sledes som det allerede er fastsat i Kyoto-protokollen , at det kan dreje sig om supplerende og ikke om ubegrnsede foranstaltninger , og det skal endvidere vre klart , hvorledes denne handel med emissioner kan kontrolleres og mles .
Vi er ndt til at mle p n og samme mde i hele verden for at forhindre , at udviklingslandene mener , at industrilandene for anden gang vil spare arbejde s at sige p deres bekostning .
<P>
Teknologioverfrelse er en ganske srlig vigtig sag , og jeg imdeser handlingsplanen med stor spnding , fordi jeg tror , at vi i Unionen kun kan beholde lederskabet , hvis vi selv gr i spidsen med foranstaltninger , som i sidste instans ikke kun tjener til at beskytte klimaet , men i virkeligheden ogs til at modernisere vores konomi .
<P>
Den politiske vilje er formodentlig det mest afgrende , og jeg mener - som fru Brundtland sagde for mange r siden - at nr de politikere , der trffer afgrelser i dag , ikke er mere , nr virkningerne af deres afgrelser er kendt , er vi politikere , som lever nu , forpligtet til at handle anderledes , s klimaet ikke ndres i den grad , som det m befrygtes , hvis vi gr videre med business as usual .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Fru kommissr , mange tak for Deres redegrelse .
I gr erklrede prsidenten for British Petroleum , BP , at det ville skade olieselskaberne , hvis de blev ved med at tage afstand fra beviserne for klimandringer .
Det er p tide , at Exxon og de andre olieselskaber i klimakoalitionen forstr , at de vil blive mdt med modforholdsregler fra de europiske forbrugere , hvis de ikke ndrer holdning .
Indtil nu har vi ikke gjort det , men mske skal vi til at gre det , for denne gruppe selskaber er den strste hindring for , at beslutningerne i Kyoto kan blive frt ud i livet .
<P>
Hvis vi nu ser p det beslutningsforslag , som Parlamentet skal vedtage , kan vi konstatere , at det er anderledes end tidligere beslutningsforslag .
Det , som det nu drejer sig om , er den strategiske linje op til Buenos Aires , isr med hensyn til fleksibilitetsmekanismerne , og ikke blot om at bekrfte vores opfattelse , der jo ikke har forandret sig , hvad angr klimandringerne .
<P>
Vi accepterer en fuldstndig ivrksttelse af beslutningerne fra Kyoto , herunder fleksibilitetsmekanismer eller emission trading .
Disse mekanismer skal imidlertid vre underlagt nogle principper .
<P>
For det frste skal de vre supplerende og ikke absolutte , sledes at de alts p ingen mde trder i stedet for interne tiltag i landene til at nedbringe emissionerne .
<P>
For det andet m det samlede ml for indsatsen efter Kyoto og Buenos Aires best i p sigt at opn en stigende konvergens i emissionsrettighederne pr. capita mellem alle lande i verden .
Og det er godt , at dt bliver sagt , for USA og Europa har en emissionskvote pr. capita , der er langt hjere end emissionerne pr. capita i de fleste andre lande i verden .
<P>
For det tredje - og det er dt , der er vigtigt i Buenos Aires - er det afgrende , at der sker en afklaring af mekanismerne for handel med emissionsrettigheder , for joint implementation og for clean development .
<P>
Hvad kan der handles med ?
Det str i dag ikke klart .
Hvem handler ?
Hvad er omfanget af vrdiforringelsen , af afskrivningen af hver emissionsrettighed gennem tid ?
Hvem kontrollerer emissionsrettighederne og den mde , hvorp firmaerne opfylder det , som de har forpligtet sig til efter trading -mekanismen ?
Intet af dette str klart for mig i dag ; og indtil dato har jeg ikke set EU give udtryk for opfattelser , der kan oplyse mig om den holdning , der skal indtages i Buenos Aires .
Det skal ogs fremg klart , at det ikke m vre muligt at bruge hot air i emission trading-mekanismerne .
<P>
Fru kommissr , vi str sammen med Dem , vi sttter Dem i Deres kamp for , at man p kommissrniveau nr frem til en politik til bekmpelse af klimandringer .
Indtil nu er det ikke sket .
Energiafgifterne sidder fast i Rdet , og Kommissionen kunne godt have gjort noget mere .
Politikken til sttte for vedvarende energi og energibesparelse bestr stadig kun i redegrelser og meddelelser , men har endnu ikke fundet udtryk i en mekanisme , i en egentlig politik fra EU ' s side .
Vi str sammen med Dem , men vi holder je , fru kommissr .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , Kyoto var en stor succes , ogs p grund af kommisr Bjerregaards overbevisende optrden .
Men nu skal der s ske et og andet i Buenos Aires .
Disse fleksible mekanismer skal udarbejdes i detaljer .
Vi er inde p joint implementation ; vi er inde p clean development mechanism ; vi er inde p emission trading , og alle de fleksible mekanismer samt en god udarbejdelse i detaljer heraf br f USA over p vores side , s de ogs bakker op om Kyoto , og aktivt fr gjort noget ved CO2 -problematikken .
<P>
Alle mulige vigtige sprgsml er blevet bedmt her ; sinks og trading og hot air - alt skal lses i Buenos Aires .
Men frst og fremmest , og dr er jeg helt enig med Carlos Pimenta , m der gres noget ved de caps .
Vi m srge for , at det bliver undget , at der gennem emissionshandelen ikke bliver taget nogen indenlandske forholdsregler .
Derfor m der vre en grnse for handelen med emissioner .
Jeg vil gerne bede kommisren om tydeligt at udtale sig om , hvad hendes interesse med hensyn til dette emne er .
<P>
Til sidst ser jeg , at transportsektoren str for ca . 25 % af drivhusemissionerne , og at dette tal kun vil komme til at stige .
Det bliver 40 % i 2010 .
Nr jeg nu ser , hvordan den frivillige aftale med bilindustrien ser ud , er det absolut utilstrkkeligt .
Jeg vil gerne bede om en reaktion fra kommisren p den frivillige aftale , som de fik p dette omrde med bilindustrien for CO2 .
<P>
Til sidst beder jeg kommisren om at gre Buenos Aires til lige s stor en succes som Kyoto .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger . Fru kommissr , jeg forventer ikke et bidrag til mere varm luft fra Dem , men information .
Som nogle af mine kolleger ville ogs jeg gerne have at vide , hvorledes retningslinjerne ser ud .
De talte p den ene side om  milepl  og  indsats p hjemmefronten  , p den anden side fremhvede De igen og igen fleksibilitetsordningerne .
Hvor stor skal indsatsen p hjemmefronten vre , hvor store mngder skal fleksibilitetsordningerne omfatte ?
I Kyoto talte De om 50 % til 50 % . Dette forslag har De Grnne stillet til afstemning p torsdag .
Jeg ville gerne helt klart have at vide af Dem , hvorledes procentsatserne ser ud og hvorledes De ser p dette ndringsforslag fra De Grnne .
<P>
Jeg er nemlig af den mening , at Miljudvalgets beslutningsforslag ikke er tilstrkkeligt .
Det er for os en klimapolitisk falliterklring , for det betyder eftergivenhed over for industriens og USA ' s interesser .
Her tales der nemlig om s megen fleksibilitet som mulig , dog er , kre hr . Pimenta , CO2 -energiafgiften end ikke nvnt i beslutningsforslaget .
Vi har udarbejdet et forslag til konkrete foranstaltninger , til en toneangivende model .
Den fik desvrre ikke flertal i udvalget .
<P>
Med hensyn til handelen med emissionskvoter ser beslutningsforslaget ud , som var det dikteret af USA .
Der skal vre ubegrnsede muligheder for at handle med emissionskvoter .
Det er en kovending i Europa-Parlamentets klimabeskyttelsespolitik .
Det finder jeg beskmmende , for det betyder en udhuling af Kyoto-protokollen , nr der her gives ubegrnsede muligheder for handel med emissionskvoter .
Vi ved alle , at det er billigere for industrilande at kbe emissionskvoter end at gennemfre blot de simpleste energispareforanstaltninger i eget land .
Vi gr imod denne kovending i klimabeskyttelsespolitikken , for vi ved , at opgives en konsekvent klimabeskyttelsespolitik med foranstaltninger , forskertses tillige lederrollen .
Uden klimapolitiske foranstaltninger p nationalt og europisk plan vil emissionerne stige med mindst 8 % frem til 2010 i stedet for , som lovet i Kyoto , at blive reduceret med 8 % .
<P>
Ogs jeg vil tilslutte mig hr . Eisma og anmode kommissren om at sige noget mere om den forpligtelse , bilindustrien frivilligt har ptaget sig .
Sledes som den er foreslet , finder jeg den latterlig .
Jeg synes ikke , man kan tale om en succes , nr man giver industrien 22 rs tid til at reducere benzinforbruget med bare en eneste liter .
Det er efter min mening at svigte klimapolitikken .
Vi er ndt til omsider at begynde med foranstaltningerne her !
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Hr. formand , lad mig minde Dem om , at vi ankom til Kyoto med nsket om at reducere DEUemissioner med 15 % .
Lad mig ogs minde Dem om , at det iflge IPCC er ndvendigt at reducere emissionerne med 60 % inden r 2100 .
Lad mig ligeledes minde Dem om , at vi alle blev enige om , at emissionsrettighederne for denne planet p langt sigt skal beregnes p et pr. capita-grundlag .
<P>
Iflge artikel 3 , stk . 3 br man overveje foranstaltninger vedrrende skovrejsning og skovgenrejsning for ikke at mindske vores emissionskvote .
P den anden side har vi en klar udviklingsmekanisme , der gr det muligt for lande uden for bilag 1 at blive partnere , og som giver os mulighed for at finansiere projekter , der er mlrettet mod en reduktion af emissioner i lande uden for bilag 1 - udviklingslande osv .
<P>
Der er n stor risiko : truslen mod biodiversitet .
Plantager i lande uden for bilag 1 kan vre finansieret af industrilandene .
Vi har set , hvad det har frt til i Indonesien .
<P>
Jeg vil gerne henvise til det udmrkede dokument fra det strigske formandskab om skovbrug - det dokument , der blev forelagt for hjlpeorganet for videnskabelig og teknisk rdgivning .
Det strigske formandskab siger , at vi altid skal overveje sprgsmlet om biodiversitet .
Det siger ogs , at man ikke skal overveje skovforvaltning for at leve op til forpligtelserne i henhold til artikel 3 , stk .
3. Det er en garanti for , at intet land kan fortstte med at gre skove til hurtigtvoksende plantager .
Vi br flge disse anvisninger og takke strigerne for forslaget .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , 15.000 amerikanske forskere har for ganske nyligt underskrevet en petition , hvori den medieskabte pstand om drivhuseffekten kategorisk dementeres .
<P>
De fastslr , idet de sttter sig til beviser , at stigningen af kultveilte i lbet af det 20. rhundrede ikke har haft nogen negativ effekt p de globale vejrforhold , klimaet og temperaturen , og at de katastrofale forudsigelser ikke er i overensstemmelse med virkeligheden .
Tvrtimod er plantevksten , og sledes ogs landbrugsproduktionen , steget mrkbart .
<P>
Ingen har hidtil kunnet undg den verdensomspndende propaganda om drivhuseffekten .
Iflge den officielle tese vil kultveilteudslip opvarme planeten .
En rkke ulykker vil uundgligt ramme os , hvis vi ikke hurtigt lukker denne industriens Pandoras ske .
Polerne og gletcherne vil smelte , og vandstanden i havene vil stige , lavtliggende landomrder og adskillige er vil blive oversvmmet , antallet af tornadoer vil stige , og de vil blive kraftigere , tropesygdomme vil n os , regnen vil vre forurenet , trker vil stige i antal og lgge hele lande de osv . , osv .
<P>
Men i virkeligheden , hr. formand , gennemskuer vi ikke , hvilke interesser der er i disse dommedagsvisioner for den verdensomspndende lobby , der har opfundet denne globale trussel .
Ikke drivhuseffekten , men den globale socialisering af konomien ved hjlp af miljstandarder , der glder for nogle lande og ikke for andre .
Udviklingslandene , der udleder nsten halvdelen af drivhusgasserne , er naturligvis undtaget fra at reducere deres emissioner .
<P>
Man kan helt alvorligt sprge sig selv , om her ikke er tale om en ny type trussel ?
De amerikanske forskere har organiseret sig og har reageret under ledelse af Frederick Seitz , der er tidligere formand for det amerikanske forskningsakademi .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , hr . Gollnisch , selvom De skulle have ret i Deres kritik , giver det stadig mening at spare p energien .
Vi ville skne vores ressourcer og mindske vores afhngighed af importen .
I sidste instans er det et videnskabeligt sprgsml , om klimatologerne har ret eller ej , og det kan man ikke afgre i et parlament .
Her drejer det sig snarere om forebyggelse .
Vi str som politikere for frste gang over for en hypotese , der lyder meget trovrdig og som vi bliver ndt til at reagere p , for reagerer vi ikke , kan vi komme til at beg den strste fejl , menneskeheden nogensinde har beget .
Derfor synes jeg , det er godt , at der i Europa trods alt er relativ udbredt enighed om , at drivhusgasserne skal reduceres .
<P>
Jeg vil gerne henvende et par ord til Kommissionen .
De talte godt , fru kommissr , min kompliment , og jeg tror ogs p , at De mener det alvorligt .
Men trods det er det til slut ikke vores taler , der mles med instrumenter .
Vi mler , om vi rent faktisk har emitteret frre drivhusgasser eller ej .
Og her har jeg mine tvivl .
For det , der foregr i Europa , er en stabilisering med visse usikkerhedsmomenter , f.eks. p transportsektoren : bilerne bliver bedre , men der kommer flere og flere biler , og om nogle r vil CO2 -emissionen fra bilerne formodentlig vre langt strre end i dag , selvom de bruger noget mindre .
I husholdningerne er der overhovedet ikke sket ndringer .
Nok bliver husholdningsapparaterne bedre , det er rigtigt , men husholdningerne bliver strre og der bliver flere af dem , fordi familierne bliver mindre .
Det kan man alt sammen lse sig til .
Kommissionen har selv undersgt det og redegjort for det .
Jeg henviser blot til Deres egne data .
<P>
Det betyder , at vi bliver ndt til at gre langt mere , end vi for jeblikket har sat os for i vores papirer .
Vi skal omstte dem til praktisk politik .
S nr vi hurtigt frem til sprgsmlet om - ikke bekendelser , det er vi alle enige om - men finansiering .
Hvorledes finansierer man den teknik , der jo ofte allerede eksisterer , s den sttes ind p at reducere emissionen af drivhusgasser ?
Det er det egentlige sprgsml , som i hvert fald efter min erfaring rejser sig : Hvorledes finansieres programmer p langt og mellemlangt sigt ?
Vi er i stand til at finansiere tunnellen under Den Engelske Kanal , s de , som investerer pengene , frst fr indtgter af dem om x r .
Hvorfor er vi ikke i stand til med en forhndsfinansiering at forbedre bygningerne i Europa , s vi sparer en masse energi ?
Det betaler sig !
Selv med de lave energipriser er vi tilsyneladende ikke i stand til det .
<P>
Om de vedvarende energiformer har vi tit afgivet enorme bekendelser , men jeg ved til dato ikke , hvorledes det skal fungere .
De har min sttte dertil , men hvorledes skal det gribes an med de for jeblikket lave energipriser og den manglende energiafgift , som med rette kritiseres ?
En kologisk afgiftsreform er betingelsen sine qua non for en omlgning af energipolitikken .
<P>
Til sidst et rd vedrrende Buenos Aires : I Kyoto viste det sig at vre en stor fordel for amerikanerne , at de amerikanske deltagere optrdte som en enhed .
Ville det ikke vre muligt , at europerne , medlemmer af de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet , sammen med Kommissionen udgr et flles team og optrder som en enhed i Buenos Aires ?
Vi er jo i vidt omfang enige .
Men vi kunne komme til at spille en meget strre rolle dr , hvis vi optrdte samlet .
Det er en anmodning til Parlamentet , men ogs til Kommissionen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Sandbk">
Hr. formand , hvis ikke Kyoto-protokollen ratificeres og trder i kraft inden for de nrmeste r , vil vi med al sandsynlighed aldrig se de vedtagne reduktionsml frt ud i livet .
Det skyldes , at der i protokollen er indbygget en kamp mod tiden .
For hvert r , der gr med stigende emissioner af drivhusgasser , bliver den ndvendige indsats strre , og der bliver kortere tid til at gennemfre den .
I USA f.eks. vil en udsttelse af ratifikationen med tre r betyde , at den rlige reduktionsindsats nsten fordobles .
Det er derfor meget bekymrende , nr det forlyder , at Clinton-administrationen overvejer at udskyde ratifikationen til efter nste prsidentvalg .
En sdan beslutning vil kun vre til gavn for dem , der nsker at se Kyoto-protokollen kuldsejlet .
Der vil ikke g mange r , fr forslag om genforhandling af forpligtelserne kan frygtes at vinde tilslutning .
<P>
Dette Parlament br ikke alene give sin formelle sttte til klimaarbejdet , men ogs srdeles konkret bidrage til , at de opnede resultater omsttes til fremskridt i den virkelige verden .
Jeg har derfor fremsat et ndringsforslag med Kyoto-protokollens egen ordlyd til det flles beslutningsforslag , og jeg hber , at Parlamentet vil stemme for mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , fru kommissr , EU spillede for nylig en afgrende rolle ved Kyoto-konferencen .
Uden denne konstruktive indsats var konferencen sikkert endt som en stor fiasko .
Nu glder det om at beskytte denne flsomme plante ved Buenos Aires-konferencen til december .
<P>
I Kommissionens meddelelse  Klimandringer - en EU-strategi efter Kyoto  peger Kommissionen p en rkke forholdsregler , der br vedtages , for at vi skal kunne leve op til EU ' s ambitise mlstning om at reducere drivhusgasserne med 8 % inden r 2008-2012 .
Jeg tror , at det bliver svrt at n dette ml uden at bruge konomiske styringsmekanismer i form af skatter eller afgifter p f.eks. CO2 -emissioner .
I mit eget land , Sverige , har vi jo allerede en sdan afgift , som er ganske hj .
Trods dette har vi inden for rammerne af reduktionen fet tilladelse til at ge udslippene med 4 % , hvilket helt klart viser , at vores beslutning om at afvikle to atomreaktorer fr denne strkt negative virkning . Jeg skal virkelig beklage denne beslutning dybt .
<P>
Alle bidrag m tages i brug for at n mlene i Kyoto-mlstningerne , men man m ligeledes gre sig deres indbyrdes forhold klart ; f.eks. leverer alle verdens vindkraftanlg omtrent den samme elmngde som de reaktorer , Sverige vil nedlgge .
<P>
Vi stiller ogs krav til bilernes brndstofforbrug - og det med rette .
Man skal imidlertid ogs vre klar over , at hvis de nedlagte reaktorer i Sydsverige erstattes med dansk kulkraft , vil det svare til CO2 -udslippet fra halvdelen af den svenske bilpark - og desuden har WHO beregnet , at kvlstofemissionerne alene i Europa rligt frer til omkring titusind ddsfald , der forties .
<P>
P det seneste har man fremfrt tanken om at lede CO2 -holdige forbrndingsgasser ned til underjordiske bjergformationer , der kan binde CO2 ' en permanent .
Har Kommissionen til hensigt at undersge denne metode i forbindelse med disse forhandlinger og vurdere omkostningerne ved den ?
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , fru kommisr , kre kolleger , jeg vil gerne give tre bemrkninger til denne diskussion .
Det er for jeblikket vigtigt at understrege , at medlemsstaterne brer det strste ansvar for at n mlstningerne fra Kyoto .
De m lade vide , hvordan og med hvilke midler de vil n mlstningerne .
Unionen p sin side m skabe rammen for implementeringen , og den har frst og fremmest en koordinerende og understttende rolle .
<P>
For det andet m de fleksible mekanismer med bl.a. handelen med emissionsrettigheder , der blev indfrt i protokollen af USA , betragtes som en ekstra mde at opfylde forpligtelserne om at reducere drivhusgasser .
Det er i vrigt en af de vigtigste mlstninger fr mdet i Buenos Aires i november , det vil sige , at n til en aftale om forholdet mellem de foranstaltninger , som landene selv kan tage , og handelen med emissionsrettigheder , f.eks. en fordeling tre til fire eller en til fire .
<P>
Fleksible mekanismer kan spille en vigtig rolle ved opfyldelsen af forpligtelserne til en lavere omkostning , for p den mde at beskytte den europiske industris konkurrencedygtighed .
Ud fra det standpunkt m vi forhandle brugen af disse mekanismer med visse restriktioner , og som Kommissionen foreslr , med en trinvis metode .
<P>
For det tredje er en bedre integration af klimaforandringer i den sektorielle politik ndvendig .
Politikken til forebyggelse af klimaforandringer krver en omdefinering af en hel rkke frte europiske politikker , der har at gre med energiadministration , eventuelt omfattende sektorielle mlstninger .
<P>
Til sidst , fru kommisr - De har allerede anfrt det - m vi insistere p , at USA s hurtigt som muligt ratificerer protokollen .
Iflge nogle kilder vil den amerikanske Kongres ikke ratificere protokollen nu , fordi det ikke vil reducere emissionerne i USA .
Vi m insistere p , at dette gres s hurtigt som muligt , uden dog at gre indrmmelser , der i sidste instans reducerer protokollen til et instrument , der tillader yderligere emission af drivhusgasser .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , fru kommissr , denne forhandling giver os mulighed for at huske p , at topmder ofte tjener til at formulere store principper og indg store aftaler , men det svreste stykke arbejde venter stadig forude .
Desuden er spredningen over store tidsrum ofte ekstremt frusterende .
Vi ved , at New York 1997 ikke holdt lftet fra Rio 1992 , ikke blot p grund af svage politiske viljer , men ogs fordi der findes objektive vanskeligheder , som isr er forbundet med forskellige eller ligefrem modstridende opfattelser mellem lande i det industrialiserede Nord og lande i Syden , hvor industrialiseringen er igang , og ogs fordi der , selv inden for disse store blokke , kan findes klare forskelle i produktiviten , alts i konkurrenceevnen mellem forskellige lande .
<P>
Disse forskelle giver nring til en tendens til pragmatisme , og nr man tager i betragtning , hvad den internationale handel med tilladelser til CO2 -emissioner kan udvikle sig til , er det berettiget at sprge , om vi str over for en fiasko med hensyn til store principper og ambitioner , eller om vi snarere er i frd med at nrme os et fremskridt med hensyn til pragmatisme og effektivitet .
For mit vedkommende er jeg ikke sikker p , at det er ndvendigt at skre igennem .
<P>
Det vigtige er , at debatten gr fremad , at den udvikler sig .
I dag ved vi , at man selvflgelig skal fremstte normer og standarder , men det er ikke nok .
Vi m udarbejde love og regler p national niveau og srge for , at de gennemfres , hvilket stadig ikke sker i tilstrkkelig grad .
De skal udarbejdes p EU-niveau , deres gennemfrelse skal sikres , og vi er endnu langt fra mlet .
Der er i hjere og hjere grad brug for et internationalt diplomati , der er offensivt og opfindsomt , og som p n gang tillader at standardisere og opmuntre , det vil sige , som udstyrer sig selv med midlerne til bde at straffe og motivere .
<P>
Sledes er det vigtigt at forst , at al konomisk aktivitet har en indvirkning p miljet , og at jo tidligere vi medtager miljet i de internationale konomiske politikker , desto bedre vil vi vre i stand til at nedstte omkostningen og bevare miljets beskftigelseskapacitet .
<P>
Med andre ord skal vi p den ene side fortstte med at fremstte store principper , for der er ingen grund til at slkke p vores krav , men vi m samtidig vre bevidste om , hvad der str p spil med hensyn til livskvalitet , livsrammer , levnedsmidler , vand- og luftkvalitet , med hensyn til offentlig sundhed , men ogs simpelthen med hensyn til psykologisk velvre ved at leve i klimaer , der igen er stabiliseret .
Vi skal ligeledes tage hensyn til hindringerne , idet vi ved , at produktionsomkostningerne kan medfre bde social dumping og dumping af miljet , men isr tage hensyn til det pres , som forbrugerbevgelsen i Nord udver p produktionsomkostningernes niveau .
Man skal sledes udnytte fordelene ved at gre gldende , hvorledes miljet kan vre leverandr af nye jobs .
<P>
Vi skal alts medtage miljet som en grundlggende bestanddel i den bredygtige udvikling , det vil sige medtage det i WTO ' s forhandlinger .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , nr vi taler om Kyoto og Buenos Aires , vil jeg gerne gre opmrksom p tre punkter , naturligvis uden at hvde , at det er udtmmende .
Hvad angr reduktionsmngden , er der allerede tale om tilbageskridt i forhold til de tidligere ml fra Toronto , de forpligtende ml for klimaet , og ogs i forhold til mlene fra Rio .
Der er sledes tale om en minimal enighed .
For det andet skal vi vre klar over , at vi daglig emitterer dobbelt s meget CO2 , som der er blevet optaget i de 3.000 foregende r .
At det ikke kan vre fornuftigt , at det ikke kan vre godt , behver jeg ikke 1.000 amerikanske videnskabsmnd , det behver jeg ikke eksperter til at fortlle mig , dertil er den sunde meneskeforstand tilstrkkelig .
<P>
Indser vi det nu , bliver vi ogs ndt til at indse , at drivhusproblemet ikke er et hvilket som helst problem , men sandsynligvis et af de strste problemer , menneskeheden nogensinde har stet over for .
Den traditionelle energipolitik er p kollisionskurs .
Jeg tror , de fleste har erhvervet deres certifikat som kaptajn om bord p Titanic .
Isbjergene er klart i sigte og de siger alle  fuld fart frem  .
<P>
Om udgifterne : Nr vi drfter energipolitik og klimaproblemer , taler vi nsten udelukkende om finansieringen .
Jeg sprger Dem , mine damer og herrer , hvilke chancer har et samfund , som er rede til at investere i alt muligt , men jensynligt ikke er rede til at investere i sine egne fremtidschancer og dermed i bevarelsen af sin egen art ?
At denne investering skal begynde hos os selv , anser jeg for en etisk selvflge .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , mdet i Buenos Aires kommer til at handle om at udarbejde regler og gennemfre det , man blev enige om i Kyoto .
Det strste politiske problem er stadig den manglende politiske vilje i USA , der har verdens strste emission af drivhusgasser , til at ratificere protokollen .
Hvis ikke USA ratificerer Kyoto-protokollen , falder det hele fra hinanden .
<P>
Derfor synes jeg , at det endnu en gang ser ud til , at det bliver overladt til Den Europiske Union at lse dette politiske problem og fre an i forhandlingerne .
Vi m huske p , at ingen af mekanismerne til en flles gennemfrelse kan ivrksttes , fr et flertal af parterne har ratificeret Kyoto-protokollen .
Der er stadig utroligt mange detaljer , der skal gennemarbejdes om flles gennemfrelse og rene udviklingsmekanismer .
Vi har en hel bunke sprgsml , der stadig skal besvares , eksempelvis : Vil der vre et flles ansvar i forbindelse med handel med emissionsrettigheder ? Hvordan vil mekanismen om ren teknologioverfrsel fungere ?
Hvilken pris vil syden blive tilbudt for dens emissionsenheder ?
Hvordan mles drivhusgasdrn ?
Hvordan kan vi undg handel med overhedet luft ? Jeg kunne fortstte med at opremse ubesvarede sprgsml i den nste halve time .
<P>
Der er en frygt for , at Vesten kan bruge handel med emissionsrettigheder til at undg en betydelig intern nedskring i emissioner .
Det vil ikke lse problemet med klimadestabilisering .
Hvis vi blot rundt omkring i verden handler med det , vi allerede har , s kommer vi ingen vegne .
Prv engang at sprge en indbygger i Bangladesh , om han interesserer sig for problemerne med klimandringer , nu hvor to tredjedele af landet str under vand .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi med fare for at fornrme de amerikanske forhandlere krver en eller anden form for kvantitativt loft over anvendelsen af fleksibilitetsmekanismen for at sikre , at hovedparten af emissionsreduktionerne gennemfres p nationalt plan .
<P>
Den aktuelle amerikanske spekulation i handelspriser er alt for lav og peger i retning af , at USA kun vil sge at mindske sine nationale emissioner med omkring 3 % i forhold til den aktuelle tendens .
Hvis det er tilfldet , er vi ndt til at sprge , om der er en politisk vilje til at fastholde et frit marked for tilladelser .
Handel med emissionstilladelser m hvile p princippet om lige pr. capita-rettigheder . Det er vigtigt at huske p i forbindelse med Kyoto-topmdet .
<P>
For kort at vende tilbage til det , som Rolf Linkohr sagde , s synes jeg ikke , at Den Europiske Union optrder som et hold .
Jeg tnker ikke blot p afstanden mellem Parlamentet og Kommissionen , der betd , at MEP ' er sidste gang flte , at de ikke rigtig var en del af holdet .
Kommissionen har ogs et ansvar for at samle medlemsstaterne , s vi taler med en langt mere sammenhngende stemme .
<P>
Til slut vil jeg sige , at handel med emissionsrettigheder skal foreg p en sdan mde , at bde udviklingslandene og industrilandene tilskyndes til at g bort fra de fossile energikilder .
Vi m flge koncentrations- og konvergensprincippet i en lngere periode , end der blev fastsat i Kyoto .
Topmdet i Buenos Aires bliver ikke det sidste kapitel i denne historie .
Klimandringer skal fortsat st hjt p dagsordenen i Den Europiske Union , og vi skal dagligt vende tilbage til dem , da vi ikke kommer til at gennemfre vores egne lfter med de gldende mekanismer i EU .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , rede kolleger , efter 10 lange dage med forhandlinger blev der i Kyoto ratificeret en protokol med henblik p at reducere de gasemissioner , der er ansvarlige for klimaopvarmningen .
Denne protokol blev undertegnet af 38 af de 160 tilstedevrende lande p verdenstopmdet .
For nsten alle landene drejer det sig om at reducere emissionerne med mellem 20 % og 40 % i forhold til tendensen i udviklingen .
Der er tale om et lille skridt , der ganske vist er meget beskedent , men som trods alt er positivt , nr man tnker p forudstningerne . Det er den frste konkrete forpligtelse , som vil f betydelige flgevirkninger p flere plan .
Visse problemer er dog stadig ulste , nr det glder om at fre aftalen ud i livet . Det drejer sig om gennemfrelsen af mlstningerne , beslutningen om emissionstilladelser , der kan forhandles om , gennemfrelsen af deltagelsesaftalen mellem i-lande og u-lande og sidst , men ikke mindst , de undertegnende landes ratificering , sdan som mine kolleger var inde p .
<P>
Der er flere hovedrsager til emissionerne i atmosfren , og det er ikke blot biltrafikken og industrien , men ogs dyrs tarmgring , forskellige slags landbrugsdrift , brugen af oplsningsmidler samt delggelsen af skovene .
Hvis vi fortstter i samme stil her p kloden , vil vi iflge beregningerne f en global gennemsnitstemperatur og en vandstand i havene , der stiger meget hurtigere , end det nogensinde er sket fr i hele menneskehedens historie .
De omrder , der er srligt udsatte , er dem , som har en kritisk placering i forhold til vandstanden i havene , nemlig de utallige er i Stillehavet samt alle Vestindiens og Afrikas sm stater , hvilket vi har gjort opmrksom p i basisrapporten fra den arbejdsgruppe , som jeg er formand for i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
Arbejdsgruppen holder mde i Bruxelles i nste uge , og den nyder godt af det store bidrag fra alle de stater , der er srligt udsatte , og som derfor har store vanskeligheder .
<P>
Jeg mener derfor , at det er vigtigt at ivrkstte et serist handlingsprogram , hvor landbruget og industrien giver et vsentligt bidrag , og at det er ndvendigt at udarbejde en grnbog om de konomiske og skattemssige instrumenter - herunder de skattemssige incitamenter - der kan vende tendensen til denne klimandring , som medfrer alvorlige skader p jordens og vandenes kosystem , ubalance i rstiderne , erosioner ved kysterne og sledes store vanskeligheder .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , kre kolleger , nr man drfter Kyoto og Buenos Aires , skal man naturligvis ogs se p , hvilke foranstaltninger vi trffer .
Inden for en bestemt sektor i Den Europiske Union vokser CO2 -emissionen uforholdsmssig meget , og det er transportsektoren .
Siden 1990 har der dr vret en stigning p 11 % .
I det frste kvartal af 1998 blev der i Den Europiske Union alene fra transporten blst 179 millioner t CO2 op i luften , det vil sige , at hver enkelt af os - det vre sig kommissr , parlamentsmedlem , spdbarn eller pensionist - bruger ca . 150 kg benzin i kvartalet .
Her er vi ndt til at stte ind , her er vi ndt til at gre noget !
<P>
Den europiske bilindustri har forpligtet sig til at tage fat p problemet .
Jeg blev endog temmelig overrasket over det spring , bilindustrien har foretaget .
Jeg vurderer det dog noget anderledes end fru Breyer .
Bilindustrien tilbyder at reducere det gennemsnitlige forbrug med 25 % alene ved hjlp af tekniske foranstaltninger .
Hvis vi dertil fjer politiske foranstaltninger , hvad enten det nu bliver p afgiftsomrdet eller bilerne mrkes , kan effekten blive endnu strre .
Det er ret fornuftigt som udgangspunkt . Men som s ofte er der en akilleshl .
Nr jeg ser p aftalen og gennemfrelsen af den , har jeg nogle sprgsml .
<P>
Der skal frst vre mulighed for en revision i 2003 . S skal det kontrolleres , om disse tekniske foranstaltninger virker .
Det str desvrre ikke klart , efter hvilke procedurer det skal ske .
I aftalen str der , at en korrespondance mellem bilindustrien og Kommissionen skal bestemme det nrmere .
Trods den tillid , fru kommissr , vi har til Kommissionen : en blot og bar fremtidig korrespondance stiller os ikke tilfreds !
<P>
For det andet opstiller bilindustrien nogle antagelser om , hvad der skal ske , om brndstoffer og om dette og hint .
Kommissionen siger , at de antagelser nok skal blive virkelighed . Men hvad sker der , hvis de ikke gr ?
Det foreligger der intet som helst om !
Vi bliver ndt til at have klare regler her .
Det er heller ikke klart , hvad der sker , hvis enkelte firmaer eller bilindustrien som helhed ikke overholder reglerne .
Her rejser sig sprgsmlet om sanktioner , det vil sige med hvilke procedurer kan man arrestere n , hvis vedkommendes tekniske foranstaltninger ikke er tilstrkkelige ?
Her bliver vi ndt til at supplere med nogle forbedringer og faststte regler .
<P>
Et tredje punkt : Hvad skal der egentlig ske med de ikke-europiske fabrikanter , som jo ogs slger deres biler her ?
Der er vel tale om konkurrenceforvridning , dersom de tyske , franske og italienske fabrikanter reducerer , og andre ikke gr det .
Derfor skal de ogs med i aftalen .
Frst nr disse tre betingelser er klart belyst , kan Parlamentet stemme for .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , vi har allerede hrt , at mange aktrer er med til at srge for , at vi kan leve op til vores forpligtelser .
Jeg er overbevist om , at nogle af disse aktrer er af den opfattelse , at vi ikke mener , hvad vi siger .
Derfor m vi gre det helt klart , at hvis det er ndvendigt med ndringer i opfrsel og teknologi , s skal de gennemfres , eller ogs skal der vre sanktioner .
<P>
Vi ved , at mindst en tredjedel af emissionerne stammer fra transportsektoren .
Jeg er enig i udtalelserne fra min kollega Bernd Lange .
Det handler ikke blot om bilproducenter og den teknologi , de anvender . Regeringerne har vret meget tilbageholdende med at fremstte incitamenter , der kan f folk til at bruge andre transportformer end deres biler , s reelt set overtaler de ikke folk til at ndre p deres transportvaner .
<P>
Hvad angr energi , s har der ikke vret forbedringer , hvad angr de ndvendige foranstaltninger - f.eks. fornuftig brug af energi og fokusering p renere energikilder .
<P>
Jeg vil gerne vide , hvad der er sket med overvejelserne bag den fornuftige planlgning i direktivforslaget om distributionssektorerne for gas og elektricitet .
I sin meddelelse om energieffektivitet giver Kommissionen udtryk for , at der stadig er et behov for dette direktiv .
Det viser , at det er ndvendigt med en koordinering .
Hvis vi skal vre helt rlige , s kniber det selv her i Parlamentet med at koordinere vores indsats : Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi samt Udvalget om Transport og Turisme leverer ikke en sammenhngende politisk indsats , der kan hjlpe os med at leve op til de forpligtelser , vi ptog os i Kyoto .
Hvis vi ikke engang kan gre det i vores eget Parlament , s skal vi ikke prke for andre .
<P>
Jeg vil gerne anmode kommissren om i sit arbejde som frende kommissr p dette omrde at sammenstte en gruppe med de mest engagerede kommissrer , nemlig Papoutsis , Kinnock og Fischler .
Jeg beder om en sammenhngende indsats samt om at f det gjort klart over for borgerne , prcist hvordan disse ml vil blive opfyldt - ogs selvom det bliver p den hrde mde .
Vi kunne vlge den lette lsning .
Der har vret fremsat kritik af nogle dele af vores beslutning , der fr det til at se ud , som om vi gr ind for den lette lsning , det vil sige at bestikke andre til at trffe de ndvendige foranstaltninger .
Vi m selv trffe nogle af foranstaltningerne .
<P>
Vi har ikke megen tid .
Denne sommer har der vret forfrdelige vejrhndelser , der har kostet menneskeliv og forrsaget delggelser overalt i verden .
Der er en sammenhng mellem denne manglende stabilitet og vores vgring ved at trffe de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , tak for debatten , som helt klart viser , at der ogs i Parlamentet er et stort engagement i disse problemer .
Jeg skal gre nogle kommentarer til nogle af de vsentligste sprgsml , der er blevet rejst .
Frst skal jeg sige til dem , der sagde - det var fru Graenitz og andre - at man s meget frem til , at der kunne vedtages en handlingsplan , sdan at det var muligt at se fremskridt i forbindelse med Buenos Aires-mdet . Vi gr , hvad vi kan i vores forberedelser , og det er absolut ogs min opfattelse , at det br ende med en handlingsplan , der klart udstikker nogle retningslinjer for de problemer , der str tilbage .
<P>
I den sammenhng forstr jeg ikke helt fru Pollacks bemrkninger om medlemsstaterne og Kommissionen .
En af grundene til , at det lykkedes for Den Europiske Union at n et resultat i Kyoto , var i meget hj grad et meget tt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Dette ttte samarbejde er fortsat .
I min indledende bemrkninger gjorde jeg opmrksom p , at det p rdsmdet i juni mned var lykkedes at n til et resultat om byrdefordelingen ud fra de nye ml , der var opstillet i Kyoto , ligesom jeg henviste til den meddelelse , Kommissionen har fremsat , og som vil blive behandlet p rdsmdet i oktober .
Jeg understregede ogs den opbakning , der var kommet fra ansgerlandene i st- og Centraleuropa , som jeg ogs betragter som vsentlig , og som ogs kan bidrage til at give os den forndne styrke i de forhandlinger , vi skal i gang med , for jeg deler den opfattelse , som mange har givet udtryk for , at vi selvflgelig br gre , hvad vi kan for at f amerikanerne med .
Dette er vigtigt for overhovedet at n et resultat p dette omrde .
<P>
Det skal imidlertid ikke betyde , at vi fraviger det , der har vret en vigtig pointe , og som hr . Pimenta ogs var inde p i sit indlg , nemlig at disse fleksible mekanismer er supplerende .
Det er meget klart understreget i teksten i Kyoto , og det har vret vores udgangspunkt i alt det forberedende arbejde .
Det betyder ogs , at vi mener , at det er ndvendigt med en kontrol .
Det er ndvendigt med nogle regler for , hvordan man skal gennemfre en sdan handling , og det var derfor jeg brugte udtrykket : No trading without tracking .
<P>
Der er mange , der var inde p , at transporten er et af de strste problemer , og at transporten tegner sig for en ganske stor del af CO2 -udslippet . Jeg tror , at det var frst hr .
Eisma , der var inde p dette sprgsml , men hr . Linkohr og hr .
Lange og flere andre fulgte efter med betragtninger omkring transporten . Det var en af grundene til , at vi forelagde meddelelsen om CO2 og biler , som jo var baseret p tre aktioner .
Den ene var et forsg p at f en frivillig aftale med automobilindustrien .
Vi har en sdan aftale med automobilindustrien , der betyder en reduktion p 15 % .
Ikke de 35 % , men dog et vsentligt bidrag .
Derudover rummede meddelelsen et forslag om , at der skulle vre en overvgningsmekanisme , en monitoring mechanism , hvorom vi ogs har fremsat et forslag , og at der skulle udarbejdes et direktiv , der direkte krvede en mrkning af brndstofforbruget i biler .
Et sdant direktiv er vedtaget i Kommissionen og vil snart komme p Parlamentets bord .
S vi deler alts Parlamentets opfattelse af , at trafikken er et af de omrder , som vi er ndt til at tage meget alvorligt , og hvor der ogs er meget at hente , men selvflgelig ogs store vanskeligheder .
<P>
Flere talere - ikke mindst hr . Linkohr - var inde p sprgsmlet om finansieringen .
Ogs om dette sprgsml har vi nogle forslag p bordet .
Jeg vil meget gerne appellere til Parlamentet om at bidrage til , at vi fr nogle vedtagelser i Rdet .
Vi kender alle sammen den triste historie om CO2 -afgiften og de mange forskellige forslag , der har vret undervejs , og jeg m sige , at jeg synes , at Kommissionen har udvist en rigtig stor kreativitet p dette omrde , og den har til stadighed lagt nye forslag p bordet .
Det , vi mangler , er i hj grad nogle beslutninger p omrdet .
<P>
Jeg kan sige til fru Kestelijn-Sierens , at hvad angr medlemsstaternes ansvar for gennemfrelsen af dette omrde , s er vi helt enige herom .
Af samme grund skrev jeg til medlemsstaterne i slutningen af juli og bad om at f nogle oplysninger om de foranstaltninger , medlemsstaterne nu ville g i gang med , fordi det vil vre nyttigt for os , nr vi skal i gang med opflgningen af vores meddelelse om klimaforandringer .
Jeg sagde i mine indledende bemrkninger , at vi planlagde en videre udbygning i begyndelsen af 1999 , og med henblik herp har vi selvflgelig ogs brug for en viden om , hvad der sker i medlemsstaterne .
Jeg deler den opfattelse , som fru Taubira-Delannon gav udtryk for , at det ogs er ndvendigt med sanktioner p dette omrde .
<P>
Endelig vil jeg sige , at jeg ogs deler den opfattelse , som fru McNally gav udtryk for , nemlig at det er ndvendigt at inddrage andre kommissrer i overvejelserne om , hvordan vi klarer klimaproblemerne .
Det er jo en af grundene til , at klimaproblemet er en del af den integrationsstrategi , som blev aftalt i Cardiff , og som nu fortstter i forberedelserne forud for Wien-mdet .
Heri indgr netop , at kommissr Kinnock og kommissr Papoutsis og kommissr Fischler skal inddrages .
Jeg kan da sige , at arbejdet i Kommissionen er i fuld gang p det her omrde , og jeg synes , at vi har et udmrket samarbejde , og alle er enige i , at miljpolitikken ikke kan lse disse problemer alene .
Man er ndt til at have et samarbejde med andre kommissrer .
<P>
Lad mig slutte med at sige , at jeg har vret glad for debatten her i dag .
Jeg synes ikke , det er nogen nem opgave , vi har foran os .
Jeg synes , vi prver at forberede os s godt , som vi overhovedet kan , og jeg hber meget , at vi i Buenos Aires kan fortstte det lederskab , vi havde i Kyoto , ogs ud fra den betragtning , at jeg har svrt ved at se , hvem der ellers skulle lfte denne opgave .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , for lidt siden stillede jeg et sprgsml , som er meget vigtigt for mig .
Fru kommissr , jeg synes ikke , De behver at fortlle os , hvad vi alle ved .
Vi kender Deres meddelelse . Jeg har ogs lst den .
Der str bare ikke noget i denne meddelelse .
Sprgsmlet - som ikke kun blev stillet af mig , men ogs af hr .
Pimenta , hr . Eisma m.fl. var jo konkret : Hvilket forslag udarbejder De til Rdet af miljministre ?
Hvilke overvejelser gr man sig i Rdet af miljministre , hvad angr fordelingen af fleksibilitetsordningerne og egne foranstaltninger ?
I Kyoto foreslog De en fordeling p 50 / 50 .
Jeg vil gerne have at vide , om det bliver ved den fordeling .
Synes De , at ndringsforslag , der gr i den retning , er fornuftige ?
Hvorledes vil holdningen vre i Rdet af miljministre ?
Er den information , at tolv af miljministrene allerede er vendt om , og at kun tre stadig gr ind for det , korrekt ?
Jeg anmoder Dem om at svare helt konkret !
<P>
Det andet sprgsml , som hr .
Lange , hr . Eisma m.fl. stillede , vedrrte de frivillige aftaler .
Mrkning er udmrket . Men det , der her har optaget os alle , er det sprgsml , om det ikke ville vre fornuftigt ogs at stille lovgivningsmssige forslag , som tvinger bilindustrien til ikke blot at reducere med n liter i lbet af de nste 22 r , men som tvinger den til rent faktisk at fremvise positive resultater , nr de frivillige aftaler udlber .
Det er meget vsentlige sprgsml , og jeg anmoder Dem virkelig om at svare helt konkret !
<SPEAKER ID=89 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg har allerede svaret p nogle af de sprgsml , som fru Breyer rejste igen vedrrende de foreliggende forslag .
Ud over forslaget om de frivillige aftaler nvnte jeg helt specifikt , at der l et forslag om en overvgningsmekanisme p omrdet , og jeg nvnte , at jeg havde fet vedtaget et direktiv i Kommissionen , der gik ud p en mrkning i bilerne , hvorved forbrugerne ville vre i stand til at f at vide , hvilke konsekvenser det havde , hvis de kbte den ene eller den anden bil .
Under forberedelserne til bde rdsmdet og til det mde i Tokyo , som jeg rejser til i morgen , er der nogle diskussioner i Rdet om , hvordan vi skal bruge udtrykket supplementary .
Der er ikke nogen tvivl om , at vi flger den linje i EU , at de fleksible mekanismer ikke kan anvendes , uden at man ogs gr noget p hjemmebanen .
<P>
For jeblikket diskuteres det , om det vil vre klogest at foresl , hvad man kunne kalde et kvantitativt loft eller et kvantitativt ml , eller om det vil vre klogere at g i retning af , hvad der er blevet beskrevet som et kvalitetsml eller kvalitetsloft , hvormed man i hjere grad skulle koncentrere sig om at lgge begrnsninger p anvendelsen af de fleksible mekanismer .
Jeg agter selvflgelig at deltage aktivt i de drftelser , der foregr , som ogs er en udlber af de drftelser , der fandt sted i Bonn , hvor Kommissionen fremlagde en lang rkke papirer , som prciserede brugen af de fleksible mekanismer .
S man kan sige , at vores linje p dette omrde er p den ene side at sige , at vi fastholder , at det frst og fremmest drejer sig om , hvad man kan gre internt , men at vi p den anden side ikke agter at overlade de fleksible mekanismer til de andre lande , men at vi ogs selv aktivt vil g ind i denne debat , og at vi ogs vil anvende dem .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Jeg har modtaget et forslag til beslutning som afslutning p forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Visse planers og programmers miljindvirkning
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0245 / 98 ) af Gahrton for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers virkning p miljet ( KOM ( 96 ) 0511 - C4-0191 / 97-96 / 0304 ( SYN ) ) .
<P>
Hr . Lannoye har ordet som stedfortrder for ordfreren .
<SPEAKER ID=92 NAME="Lannoye">
Hr. formand , hr . Gahrton er forhindret , og derfor fungerer jeg som stedfortrder , hvilket jeg gr med glde , idet jeg til fulde deler hans synspunkter vedrrende dette emne samt i vrigt Miljudvalgets synspunkt .
<P>
Dette forslag til direktiv , som almindeligvis kaldes  strategisk miljvurdering  , blev godt modtaget af Miljudvalget , fordi det simpelthen opfylder et behov med hensyn til miljpolitik i Den Europiske Union .
Siden 1985 har vi sledes haft et direktiv til rdighed om vurdering af visse offentlige og private projekters virkninger , et direktiv der i vrigt blev ndret for nyligt , og ndringen skal gennemfres i de nationale lovgivninger fra marts nste r .
<P>
Det drejer sig om en forbedring af situationen navnlig gennem en betydelig udvidelse af bilag 1 . Men det er ikke desto mindre sandt , at det er en mangel , nr man begrnser vurderingerne til forslaget .
Som flge heraf vil beslutningstagningen , som kan have en betydelig virkning p typen af forslag og i princippet burde medtage de miljmssige krav , finde sted for sent i beslutningsprocessen .
Det er desuden det , som Kommissionen fremfrer for at retfrdiggre sit forslag , nemlig at miljvurderingen udfres p et alt for fremskredent tidspunkt i beslutnings- og planlgningsproceduren .
<P>
Mlet med det nuvrende forslag er at sikre udfrelsen af en vurdering af de miljmssige virkninger , samt at resultaterne tages i betragtning under forberedelsen og vedtagelsen af planer og programmer for fysisk planlgning .
Det fuldender alts p nyttig vis den nuvrende lovgivning .
Men er det hermed sagt , at vi finder dette forslag tilstrkkeligt ?
Det er sandt , at vi mener - nr jeg siger  vi  , mener jeg Miljudvalget , ordfreren og jeg selv som stedfortrder for ordfreren - at det gr i den rigtige retning , men den er for restriktiv .
Miljudvalget har vedtaget 33 ndringsforslag , og jeg vil oplyse Dem om hovedlinjerne i disse forslag , som jeg hber vil blive vedtaget af Kommissionen .
<P>
Frst og fremmest med hensyn til direktivets anvendelsesomrde , som defineres i artikel 2 . Miljudvalget foreslr , at man ikke blot begrnser sig til planer og programmer om fysisk planlgningm , men ligeledes tager de planer og programmer , der berrer hav- og landplanlgning , i betragtning , hvilket er mere omfattende .
Desuden har vi vedtaget en ndring , der er udformet som en tilfjelse , hvori foresls en positiv og ikke-restriktiv liste over planer og programmer , der obligatorisk medfrer en strategisk miljvurdering .
Jeg tror , at dette vil bidrage til at belyse situationen .
<P>
Desuden er der efter min mening tilfjet prcisioner og visse forbedringer .
For det frste er mlet for den bredygtige udvikling mere eksplicit , og for det andet er situationen belyst , eftersom den strategiske miljvurdering skal udfres under beslutningsprocessens indledende stadium .
Vi prciserer ogs , at landbrug , skovbrug og fiskeri er dkket af direktivet .
Adgangsbetingelserne og betingelserne for inddragelse af borgerne er prciseret .
De grunde , der berettiger en eventuel manglende strategisk miljvurdering , skal offentliggres .
Endelig skal alternativer analyseres , herunder nullsningen .
Dette var det essentielle .
<P>
Fire ndringsforslag er indgivet for denne plenarforsamling - det er ikke meget .
Jeg vil gerne kommentere dem hurtigt .
Frst og fremmest det ndringsforslag , der er indgivet af fru Jackson og hr . Florenz , hvori det foresls at indlede med at henvise til artikel 30 , stk .
2 , i stedet for stk . 1. Dette mener jeg er uacceptabelt , idet en henvisning til stk .
2 forudstter enstemmighed i Rdet .
Derfor er jeg imod dette ndringsforslag . Et andet forslag fra fru Estevan Bolea er ganske givet principielt berettiget .
Det drejer sig om at faststte en tidsbegrnsning for hringsproceduren af borgerne , men jeg holder fast ved , at en frist p tre mneder er alt for kort .
Selve forslagets udformning fr mig til at sige , at det ikke er acceptabelt for Miljudvalget .
Dette er min personlige holdning , for Udvalget har ikke haft mulighed for at udtale sig .
Under alle omstndigheder stemmer jeg mod forslaget .
Endelig har jeg p vegne af gruppen De Grnne sammen med min kollega Papayannakis indleveret to ndringsforslag , som jeg mener er yderst hensigtsmssige , og som under den frste gennemlsning af direktivet taler for medtagelsen af politikker , der er forbundet til miljet i den strategiske miljvurdering .
Disse forslag er hensigtsforslag , ikke andet , men jeg mener , de gr i retning af en sikker forbedring af direktivet .
<P>
Jeg takker Dem , hr. formand .
Jeg takker alle de politiske grupper , som sttter denne betnkning , og jeg hber , at kommissren vil vre imdekommende over for ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=93 NAME="Blokland">
Hr. formand , strategisk vurdering af miljvirkninger er et instrument for myndigheder til vurdering af om politiske hensigter , planer og programmer passer i konceptet om vedvarende udvikling .
Det handler her om et administrativt politisk instrument , der kan fungere godt , hvis den offentlige administration ogs er overbeviste om det fornuftige heri og kan drage nytte heraf .
Instrumentet m sledes ikke opfattes som en besvrlig formalitet .
Det hjlper med at fremme en god integration af milj og konomi .
Sdan kan det forebygges , at det frst bagefter viser sig , at bestemte planer og programmer forrsager undig miljskade .
<P>
Desvrre er der temmelig store forbehold mod en mere betydelig rkkevidde for den strategiske vurdering af miljet .
Sledes vil Europa-Kommissionen begrnse direktivet til planer og programmer for milj- , by- og landskabsplanlgning .
Jeg er ligesom ordfreren fortaler for at lade en strategisk vurdering af miljvirkninger finde sted p et tidligere stadium , og ikke frst ved afvejelsen af flgerne for omgivelserne .
<P>
Skal ud over planer og programmer egentlig ikke ogs politiske hensigter underkastes en SEA ?
Nogle taktikplanlggere i medlemsstaterne er usdvanlig opfindsomme , nr det glder om at at undg betegnelserne planer og programmer . En sektorplan eller strukturplan hedder s pludselig en sektorvision eller strukturvision ; et program hedder s pludselig et skema .
Den slags praksis m naturligvis forhindres .
Derfor er rvgenhed fra Europa-Kommissionens side pbudt , og for fremtiden m en udvidelse af omfanget af direktivet , ved tilfjelse af hensigter med politikker til planer og programmer , holdes ben.Se ndringsforslagene 34 og 35 fra hr .
Lannoye .
<P>
Det essentielle ved SEA er , at alternativer undersges , s som nulalternativet der beskriver , hvad flgerne er , hvis der ikke bliver gjort noget , samt det mest miljvenlige alternativ .
Slutstenen fra SEA er kompensationsprincippet .
Vigtigst af alt m ugunstige flger for miljet forebygges .
Hvor dette er muligt , m de ugunstige flger for miljet bekmpes .
Hvis heller ikke det har tilstrkkelig succes , skal der i videst mulig udstrkning kompenseres for de tilbagevrende ugunstige flger for miljet .
Dermed giver vi konkret indhold til princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Til sidst , hr. formand , hber jeg , at det fortrffelige arbejde fra kollega Gahrton , som jeg har megen respekt for , ikke kommer til at ligge p en hylde et eller andet sted hos Rdet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mange r siden alle landene foretog undersgelser af virkningen p miljet , det var endog fr 1985-direktivet blev vedtaget .
ndringen fra 1997 har udvidet forpligtelsen til at udarbejde en vurdering af virkningen p miljet til at omfatte mange andre projekter .
<P>
Men mske burde man g et skridt videre og vurdere , ikke projekter , men planer og programmer .
Det er et meget vanskeligt sprgsml .
Jeg ved , fru kommissr , at det er meget vanskeligt for Dem , fordi alle lande uden undtagelse modstter sig det .
Og mske , mine damer og herrer , skulle vi sprge os selv , hvorfor de modstter sig .
De modstter sig , fordi de frygter , at subsidiaritetsprincippet bliver trdt under fode , at kommunernes , regionernes og de selvstndige regioners befjelser bliver overtaget af andre institutioner .
Og p grund af forsinkelser i hringsprocedurerne . Hr .
Lannoye , De ved godt , at hringsproceduren og udfrdigelsen af den endelige rapport om virkningen p miljet - det der kaldes en miljredegrelse - i mange lande varer 2 r , 18 mneder , 16 mneder , 12 mneder .
Og jeg sprger mig selv , om man kan forsinke et arbejde , et projekt eller en byplan , en energiplan , en vandplan , en affaldsplan eller lignende i 12 mneder , 18 mneder , 2 r .
Og det er derfor , at landene er s bange for en strre regulering af miljomrdet .
<P>
Jeg synes , at en hringsprocedure p tre mneder er mere end rigelig .
Under alle omstndigheder har Miljudvalget vedtaget en rkke forslag fra Forskningsudvalget , som jeg er dybt taknemmelig for .
Et af dem er meget vigtigt .
I revis har man bygget i omrder tt ved floder , i omrder , der kan udsttes for oversvmmelse .
Og det , hr. formand , har forrsaget rene katastrofer .
<P>
Forskningsudvalget foreslr , at man , fr der gives byggetilladelse i planer for bymssig udvikling , undersger om det drejer sig om omrder , der kan udsttes for oversvmmelse , for p denne mde ville vi undg mange ddsfald , mange ulykker , mange konomiske tab , men isr tab af menneskeliv .
<P>
P den anden side er der ingen grund til at frygte , at udarbejdelsen af disse miljredegrelser vil forsinke arbejdet , hvis det er ordentligt udfrt .
Jeg synes , at dette lille skridt , som Kommissionen tager ved at sige til regeringerne - hvad enten de er nationale , regionale eller kommunale - at de skal tage hensyn til miljet , er meget vigtigt .
<P>
Fru kommissr , det direktiv , De har fremlagt for os er meget let .
Og alligevel har De problemer med regeringerne .
Vi sttter ikke de fleste af hr . Gahrtons ndringsforslag , fordi de gr et direktiv , der allerede er forvirrende , endnu mere forvirrende .
Men vi mener , at det er meget interessant at komme videre . Derfor undlader vi at stemme .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , PSE-gruppen vil gre indsigelser mod ndringsforslag 35 , der blev fremsat af mine venner , hr . Lannoye og hr .
Papayannakis . Flelsesmssigt gr jeg fuldt ud ind for dette ndringsforslag , men af hensyn til de faktiske betingelser og virkningerne for miljet er vi ndt til at indtage denne holdning , fordi ndringsforslaget er for bredt .
<P>
Det kan muligvis vre en hjlp , hvis jeg giver en detaljeret forklaring p , hvorfor jeg har problemer med ndringsforslag nr . 35 .
I sin ellers udmrkede betnkning definerer hr . Gahrton den strategiske miljvurdering som miljvurdering af en strategisk indsats - en politik , en plan eller et program ; den formaliserede , systematiske og omfattende proces i forbindelse med evaluering af miljvirkningerne af en politik , en plan eller et program og alternativerne hertil .
Det kan jeg forst .
Problemet er sprgsmlet om politik .
Jeg har altid set de miljmssige virkninger som noget , der kan bruges som et prcist vrktj , hvor tilhngerne af en udvikling kan sige , at der er positive virkninger , og modstanderne af en udvikling kan sige , at der er negative virkninger , hvorefter de kan bede til , at vurderingen af indvirkningerne p miljet falder ud til deres fordel .
Som hr . Gahrton ganske rigtigt fremfrer i sin begrundelse , s har de sdvanlige projektrelaterede miljvurderinger ikke kun vret vellykkede .
I samme begrundelse omtaler han problemerne med at vurdere summen af mange sm aktiviteter og trafikrers indirekte indvirkning p transportadfrden m.v .
<P>
Vi er derfor alle enige om - i hvert fald i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og i PSEgruppen - at der skal ses nrmere p vurderingen af indvirkningerne p miljet .
Sprgsmlet er , hvorvidt forslaget om politik ikke er for bredt .
Det vil jeg hvde .
Jeg mener ikke , at man br diskutere politik i forbindelse med en planlgningsundersgelse af indkbsadfrd eller lufthavne eller nogle af de andre emner , der er nvnt i hr . Lannoyes betnkning om vurderingen af indvirkningerne p miljet .
Efter min mening br man diskutere politik i et forum ssom Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , i Parlamentet eller i et af Kommissionens mdelokaler .
Det er der , man formulerer politik p den baggrund , at folk er valgt til at diskutere politik .
Jeg mener derfor , at man br benytte den strategiske miljvurdering som et planlgningsvrktj i forbindelse med en planlgningsundersgelse .
<P>
Jeg vil derfor hvde , at ndringsforslag 35 br forkastes .
Politik skal diskuteres i det rette forum .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe gr ind for den proces , der ligger til grund for betnkningen om vurderingen af indvirkningerne p miljet , og som stammer fra direktivet i 1985 .
<P>
Vi har problemer med det direktiv , vi behandler i jeblikket .
Jeg er ikke helt sikker p , hvad hr . White konkluderede .
P baggrund af hans udtalelser antager jeg , at Socialdemokraterne stemmer imod dette direktiv .
De har mske skiftet mening efter udvalgsforhandlingen .
<P>
Men som det fremgr af begrundelsen , har direktivet flgende udgangspunkt : Kommissionen siger , at miljvurderingerne af visse projekter helt klart sker for sent i udviklings- , planlgnings- og beslutningsprocessen .
Det betyder , at det ikke er muligt at overveje eventuelle alternativer , hverken til de enkelte analyserede projekter eller til deres beliggenhed eller tilhrende trafikrer .
Betnkningens konklusion er , at det aktuelle forslag skal lse de iboende begrnsninger ved at supplere 1985direktivet med dette direktiv , der faststter krav til en vurdering af fysisk planlgning , planer og programmer .
<P>
Hvorfor har Kommissionen s baseret direktivet p den forkerte del af EF-traktaten ?
For at citere EF-traktaten ( Artikel 130S , stk.2 ) , s kan Rdet som en undtagelse fra den i stk . 1 omhandlede beslutningsprocedure ( kvalificeret flertalsafgrelse ) ved enstemmighed vedtage  foranstaltninger vedrrende fysisk planlgning  i forbindelse med et forslag fra Kommissionen .
Det er denne del af ndringsforslaget , som hr . Florenz og jeg taler om .
Den m da falde ind under reglen om enstemmighed .
<P>
Hvad med subsidiaritet ?
Vi er meget kede af dette direktiv , fordi vi erkender , at medlemsstaterne har deres egne metoder vedrrende fysisk planlgning .
I nogle tilflde er behandlingen af de miljmssige virkninger allerede meget kompleks .
<P>
I andre tilflde kan den vre ikke-eksisterende , men lsningen m helt sikkert vre at gre 1985-direktivet alment gldende .
<P>
Hr . Gahrton hjlper os godt p vej .
Han siger bl.a. , at strategisk miljvurdering br glde for udviklingsprogrammer for landbrug og levende dyr .
Det vil vre sd musik for mange landbrugere i Den Europiske Union .
<P>
Vi synes , at teksten er forvirrende og drligt konciperet , og derfor ser det ud , som om direktiver fra Den Europiske Union pludselig kan finde anvendelse p store svel som helt sm planer og programmer .
Det Europiske Folkepartis Gruppe har foreslet en grundlggende ndring , der m betyde , at sagen nu skal behandles i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<P>
Til slut vil jeg gerne lyknske den fravrende hr . Gahrton .
Hr . Gahrton er bermt for sin modstand mod Den Europiske Union .
Jeg kan forestille mig , at han i jeblikket fr overrakt en medalje fra Europabevgelsen for dette meget forstyrrende direktivforslag .
Han tr mske ikke vise sig her i Parlamentet , men via hr . Lannoye har han bestemt givet udtryk for , at han gr ind for et direktiv , der efter vores opfattelse udfordrer subsidiaritetsprincippet , samtidig med at det ikke opfylder sit tilsigtede ml .
<SPEAKER ID=97 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg kan roligt sige , at jeg stort set er totalt uenig i det , fru Jackson netop har sagt .
Jeg synes , det er et direktiv , der gr i den rigtige retning , og det gr i vrigt ogs p det overordnede plan i den rigtige retning .
Jeg personligt kan i hvert fald ikke forst , at fru Jackson kan sige , at vi skal anvende artiklen om enstemmighed , nr det drejer sig om det her direktiv .
I forbindelse med dette direktiv er der jo tale om nogle ting , der skal foretages i de enkelte lande , og der er ikke tale om et eller andet , der skal foretages i Fllesskabet .
De planer , der str i den omtalte artikel , m vre noget , der vedrrer Fllesskabet p en anden mde , end der her er tale om .
Jeg synes alts , at der er tale om et godt skridt .
Jeg synes , det er helt naturligt , at vi har dette direktiv som en opflgning af 1985-direktivet , som jo har sine klare begrnsninger i forhold til dagliglivet , nr det drejer sig om planlgning af forskellige anlg .
Det er vigtigt , at vi inddrager miljhensynene i tide , og det sker faktisk ikke i jeblikket .
<P>
Jeg synes ogs , at Miljudvalgets forslag er rigtige og kan sttte dem , og jeg synes ogs , at forskellige politikker br inddrages i betragtningerne , hvilket er noget mere vidtgende , end hvad Kommissionen siger .
Jeg synes altid , nr vi diskuterer miljpolitikken , at det er utroligt , hvor lidt vi forlanger - dette glder ind imellem PPE-Gruppen - af de undersgelser , der skal foretages , nr der er tale om planers indvirkning p miljet i forhold til , hvad vi forlanger , nr der er tale om planers indvirkning p konomien . Hr .
Florenz , jeg sagde ikke , at det altid er tilfldet , men ind imellem er det i hvert fald .
I dette tilflde m jeg sige , at jeg er uenig i det , fru Jackson sagde .
Jeg synes , at man burde stille lige s skrappe krav i forbindelse med undersgelser om indvirkninger p miljet , som nr man undersger de konomiske konsekvenser .
Der er faktisk tale om to sider af samme sag , hvis vi overhovedet skal skabe en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , i nogle tilflde har vurderingerne af konkrete projekters miljindvirkninger ikke vret s heldige , sdan som hr .
Gahrton efter min opfattelse meget prcist fremhver , og vi er enige i de fleste af hans forslag .
<P>
Jeg kan tilfje , at disse vurderinger f.eks. for Grkenlands vedkommende ofte foretages , efter at arbejdet er pbegyndt og ikke inden pbegyndelsen .
Desuden er det entreprenrerne selv , der udfrer dem , og mange gange bliver de ting , som undersgelserne foreskriver med henblik p at genoprette miljskaderne , ikke gennemfrt .
<P>
Indtil nu har man overset de samlede og bredere indvirkninger af hele projekter , af samlede projekter eller af tiltag , som medfrer flere projekter .
I de tilflde ser vi en mangedobling af flgerne for miljet og ikke bare lidt flere indvirkninger end ved de enkelte projekter .
Og dette alene krver , at vi griber det an p en anden mde .
I stedet for den metode , vi har brugt indtil nu , og som jeg ville karakterisere som " taktisk  , m vi have en " strategisk  indfaldsvinkel .
<P>
Som eksempl vil jeg nvne De Olympiske Lege i 2004 i Athen .
De indebrer opfrelsen af flere atletikanlg i Athen og mange andre projekter i tilknytning hertil , som hver for sig er en miljtrussel , f.eks. mod vdomrdet i Schoinia , mod de grnne omrder omkring Athen og mod mange af Athens kystomrder .
Der er imidlertid ikke foretaget en samlet vurdering af de samlede byplanlgningsmssige og miljmssige indvirkninger p hele byomrdet .
Og resultatet er , at man efter den frste kontakt med virkeligheden nu taler om ndringer af flere anlgs placering .
Man taler om revurderinger og ndringer af det oprindelige program , som vil koste mange penge , samtidig med at den reelle miljbelastning stadig ikke er undersgt , og offentligheden ikke er informeret .
Regeringen har et stort ansvar , og det samme har de lokale myndigheder , isr Athens kommune .
Men Kommissionen har heller ikke spillet sin rolle godt nok , fru kommissr .
Den har ikke givet os nogen garanti for , at bestemmelserne i Fllesskabets miljlovgivning bliver overholdt i forbindelse med De Olympiske Lege .
<P>
Kan Kommissionen efter det nye direktiv komme med en strategisk vurdering , selvom den bliver retrospektiv , af olympiadens miljindvirkningerne , nu hvor projekterne endnu ikke er pbegyndt ?
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , for os er denne strategiske miljovervgning en milepl p vejen til get bredygtighed .
Direktivforslaget tager sigte p en forbedring af miljbeskyttelsen og er tillige et instrument til i god tid og i vid udstrkning at tage hensyn til miljforhold over projektplanet .
For os er det meget vsentligt - og her vil jeg gerne p det kraftigste imdeg fru Estevan Bolea - at mange kriterier inddrages i denne overvgning .
Og et af kriterierne er helt bestemt deltagelse af de miljmyndigheder og den offentlighed , den vedrrer .
Man kan ikke fremme projekter i offentligheden uden at inddrage offentligheden .
Jeg mener , fru Estevan Bolea , at det turde vre en kendt sag for Dem som spanier . Hvis man nemlig dengang med lossepladser i La Corua havde lyttet til offentligheden samt de berrte videnskabsmnd og miljsammenslutninger , kunne man have sparet sig selv for en katastrofe .
<P>
Jeg finder det meget beklageligt , at netop forbundsregeringen , som jo ellers altid betegner sig selv som foregangsmand , i denne sag har forholdt sig s destruktivt og ikke fremsat konstruktive forslag og p europisk plan s at sige str udenfor .
Et meget vsentligt punkt , som ogs Paul Lannoye allerede har nvnt , er endvidere , at det desvrre ikke lykkedes os at f de politikomrder med , der berres af sttteordninger , som f.eks. landbrug , stenkul og vrfter , hvor vi anvender offentlige midler , uden at de pgldende projekter overhovedet overvges med henblik p deres virkninger p miljet .
Vi hber , at den strategiske miljovervgning ikke skubbes ud p et sidespor , og jeg vil gerne endnu en gang appellere til medlemsstater som forbundsrepublikken ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , kre kolleger , den europiske miljpolitik er prget af to svagheder : For det frste et overml af store teoretiske hensigtserklringer og samtidig en mangel p praktiske gennemfrelsesbestemmelser .
<P>
Det andet punkt er , at den europiske miljpolitik er prget af , at reparationer prioriteres hjere end aktiv forhindring af miljskader .
Det er en politik , som naturndvendigt altid kommer til at halte bag efter begivenhederne .
Miljpolitik kan kun blive en succes , hvis den overvinder dette stadium .
Ordfreren har p udmrket vis indset det og i det mindste bdet p disse forkerte strukturer i ndringsforslagene .
<P>
Hvis det virkelig lykkes at skabe strukturer , som faststter strategiske miljovervgninger , ville et kvantespring lykkes i hele miljpolitikken .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , kre kolleger , drftelsen af denne vurdering af virkningerne p miljet er en meget overraskende skamros af os selv i Europa-Parlamentet .
Vi vedtog netop i fjor vurderingerne af virkningerne p miljet for industrianlg og fastsatte i dette direktiv et stort antal omrder , hvor de skulle glde for fremtiden .
Men da det gjaldt om at finde en definition gldende for hele Europa p , hvad en vurdering af virkningerne p miljet er , krb vi alle udenom .
Vi rbte  subsidiaritet  med det resultat , at vi nu har kmpeproblemer , og det glder ikke kun os i Tyskland , for vi har jo allerede i fem r brugt denne ordning i praksis , fru Breyer .
Det viser kun , at De er fjernt fra godt og ondt .
<P>
Reglerne fortolkes simpelthen helt forskelligt .
I Tyskland skal man underkaste sig en prve , og bestr man ikke den , er man dumpet , og s bliver det byggeri ikke til noget .
I alle andre lande hndteres det mere fleksibelt , bedre eller drligere .
Det vil jeg slet ikke bedmme .
Jeg siger blot til Dem , at vi har etableret et indre marked , og dette indre marked har det ml , at reglerne p dette indre marked skal vre sammenlignelige .
De behver ikke at vre helt ens , for der er ogs geografiske forskelle .
<P>
Her drejer det sig ikke om at afskaffe VVM . Her drejer det sig om at gre noget fornuftigt og sammenligneligt med VVM med ens spilleregler .
S er vi til enhver tid indforstede med det og rede til det .
Det er blevet taget op i rigtig mange indlg her .
Jeg mener , at dette direktiv er baseret p et forkert retsgrundlag .
<P>
Det drejer sig her ikke om , hvorvidt Parlamentet med enstemmighed kan forkaste eller ej , men det drejer sig om , hvorvidt vi beskftiger os med fysisk planlgning eller ej .
I dette sprgsml om miljvenlighed i forbindelse med arealanvendelsesplaner drejer det sig nu engang om fysisk planlgning .
Vi skal kun trkke de artikler frem , der passer dertil .
Det kan Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder langt bedre end vi , det br vi stille og roligt afvente .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning i princippet bres af gode ider . Men den er ikke helt moden .
Ikke et eneste medlemsland sttter for jeblikket denne betnkning .
Helmut Kohl og den franske prsident har ret i , at Kommissionen blander sig i for meget .
Medlemslandene er kloge nok til at gennemfre sdanne overvgninger efter deres egne kriterier .
Nr tiden er inde , br vi p ny tage denne betnkning op .
Jeg er af den opfattelse , at vi nu i bedste fald br stemme hverken ja eller nej . Ret beset burde man mske endog stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens forslag til indfrelse af en vurdering af virkningerne p miljet - ogs for planers og programmers vedkommende - er en typisk hj aflevering fra det grnne bord i Bruxelles offside den praktiske gennemfrelse i medlemsstaterne . Hr .
Florenz har netop antydet , hvad der er sket med de hidtidige VVM i medlemsstaterne , og det nye forslag vil dertil ting , der er endnu mere detaljerede .
Det er langt vanskeligere end det , vi hidtil har haft , og dt er ikke blevet gennemfrt i tilstrkkelig grad .
Der gres igen forsg p udelukkende at harmonisere procesretten og dermed gribe dybt ind i medlemsstaternes lovgivning og forvaltningskompetence .
Derudover drager Kommissionen ingen konsekvenser af de problemer , der allerede er opstet med gennemfrelsen af en vurdering af virkningerne p miljet for projekters vedkommende .
<P>
Mit forslag er : Inden Kommissionen gr videre med dette forslag , skulle den gennemfre en vurdering af virkningerne p miljet i overensstemmelse med det forelagte direktivforslag for de planers og programmers vedkommende , der falder ind under dens egne ansvarsomrder , med henblik p at indhste erfaringer med dette instrument og bevise dets duelighed i praksis .
Jeg er endvidere af den opfattelse , at retsgrundlaget ikke duer .
Vi har brug for det andet retsgrundlag , for hvad angr byplanbestemmelser , planer om udnyttelse af arealer og byplanmssige rammeplaner , har Den Europiske Union i henhold til artikel 3 og 3 A i EF-traktaten ikke nogen lovgivningsmssig kompetence .
Da der p mange omrder af det foreliggende direktivforslag er tale om entydige bestemmelser vedrrende fysisk planlgning , skulle et sdant direktivforslag - hvis det skal vre - bygge p artikel 130 S , stk . 2 , i EF-traktaten .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke Miljudvalget og i srdeleshed ordfreren , Per Gahrton , og nu ogs hr . Lannoye som stedfortrder for ordfreren , for deres indsats og deres grundige behandling af dette forslag .
Miljvurdering er et fundamentalt instrument i miljbeskyttelsen i form af tidlig integrering af miljhensyn i beslutningstagningen .
Kommissionens ml med dette forslag er at supplere det gldende miljvurderingssystem p projektniveau ved at indfre ordninger p beslutningstagningens planlgnings- og programmeringsniveau .
Med forslaget indfres efter vores mening en minimal og i virkeligheden ganske enkel procedure , der bestr af internationalt anerkendte principper fra strategisk miljvurdering , SEA .
Men det fremgr jo tydeligt af debatten her i dag , at der virkelig er delte opfattelser af dette forslag , som det ogs var tilfldet i forbindelse med forberedelsen af det .
<P>
Der er derfor ogs blevet fremsat en lang rkke ndringsforslag , og Kommissionen er glad for at kunne acceptere nsten halvdelen , fordi vi synes , de tydeliggr eller forbedrer forslagets ordlyd , ogs ved at tilfje nogle definitioner .
Vi er selvflgelig glade for at kunne acceptere de forbedringer , der gr forslaget mere klart .
At der er nogle ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere , kan skyldes tekniske rsager , men det kan ogs skyldes , at vi har anlagt en anden approach p forslaget .
Jeg vil nu angive , hvad det er for nogle forslag , vi kan acceptere , og hvad vi ikke kan acceptere .
Af de 39 ndringsforslag kan Kommissionen acceptere 18 enten helt , delvist eller i princippet .
Dem , vi kan acceptere helt , er 2 , 3 , 4 , 7 , 9 , 11 , 16 og 31 .
Vi kan acceptere ndringsforslag 25 i princippet , og vi kan delvist acceptere ndringsforslag 14 , 17 , 19 , 22 , 27 , 32 , 33 , 34 og 37 .
Deraf kan man ogs se , at der er en lang rkke forslag , som vi ikke kan acceptere .
<P>
Jeg skal mske gre et par bemrkninger - flere talere har vret inde p dette sprgsml - til ndringsforslag 39 , som drejer sig om direktivets retsgrundlag .
Det , der er blevet fremhvet her i dag , er , at det snarere skulle vre artikel 130 S , stk . 2 , som krver enstemmighed i stedet for 130 S , stk .
1 , som krver kvalificeret flertal . Vi har selvflgelig ogs spurgt Kommissionens juridiske tjeneste , fr vi har valgt vores grundlag .
Nr vi har valgt artikel 130 S , stk . 1 , er det , fordi det handler om procedurer , og fordi det har miljbeskyttelse som hovedforml .
Derudover er det vores opfattelse , at alle de EU-instrumenter , der vedrrer miljvurdering , br have samme retsgrundlag .
Da VVM-direktivet , direktiv 97 / 11 / EF om projekter bygger p artikel 130 S , stk . 1 , s er der valgt samme retsgrundlag for det foreliggende forslag .
<P>
Det er blevet fremfrt her i debatten , at de planer og programmer , som vi taler om , i virkeligheden omfatter fysisk planlgning , og artikel 130 S , stk . 2 , omhandler :  foranstaltninger vedrrende fysisk planlgning  .
Derfor er der nogle , der har argumenteret for , at dette ville vre det korrekte retsgrundlag .
Det er ikke vores opfattelse .
Vi betragter artikel 130 S , stk . 2 , som en undtagelse fra den generelle regel i artikel 130 S , stk .
1 , som skal fortolkes restriktivt . Iflge Domstolen er det direktivets hovedforml , der bestemmer valget af retsgrundlag .
Som allerede nvnt er det direktivets hovedforml at beskytte miljet .
Hensigten med forslaget er ikke at gribe ind i den fysiske planlgning , men at give de planlggende myndigheder et redskab , som de kan integrere i deres beslutningsproces med henblik p at forbedre den , idet der bliver mulighed for at udpege , vurdere og tage hensyn til miljvirkningerne .
Jeg nskede at bruge lidt tid p dette sprgsml , fordi jeg har indtryk af , at det har spillet en ganske stor rolle for debatten i dag .
<P>
Der er nogle andre ndringsforslag , som jeg godt vil kommentere , og det er de ndringsforslag , vi ikke kan acceptere .
Det drejer sig om 8 og 18 og delvist 17 , som foreslr en udvidelse af forslagets anvendelsesomrde .
Det er de ndringsforslag , der foreslr de specifikke sektorer som landbrug , skovbrug , fiskeri eller fritidsaktiviteter .
Vi synes , at det frste trin i indfrelsen af et miljvurderingssystem p planlgnings- og programmeringsplanet i beslutningstagningen er by- og landskabsplanlgningen og de dertil knyttede sektorer .
Det skyldes , at vi har udfrt adskillige undersgelser , og vi har sdan set ogs foretaget en ganske grundig sortering i medlemsstaterne , og derfra har vi fet det indtryk , at det vil vre bedst frst at integrere disse omrder .
Udtrykkeligt at tilfje sektorerne landbrug , skovbrug , fiskeri eller fritidsaktiviteter kan ikke accepteres , fordi disse undersgelser har vist , at der i stort set alle disse sektorer ikke findes nogen separate arealanvendelsesplaner eller programmer af den type , der skal omfattes af forslaget .
<P>
S har der vret en lille diskussion - og den skal jeg ikke komme nrmere ind p - om at inddrage det politiske plan .
Hr . White gik direkte imod det ndringsforslag , som var fremsat , og fru Jackson argumenterede ogs omkring det .
Jeg tror , fru Dybkjr sagde , at det var hendes opfattelse , at det var naturligt , at det indgik .
Jeg kan mske g s langt at sige , at min egen personlige opfattelse - hvilket mske ikke er s overraskende - ligger tttere p fru Dybkjrs opfattelse , men det er ikke medtaget i forslaget , sdan som det foreligger .
<P>
S er der nogle ndringsforslag , nemlig 22 og 25 , hvori det foresls at fastlgge mder til at sikre kvaliteten af de oplysninger , der gives i miljredegrelsen .
Hensigten har vret at undg undvendige forsinkelser i proceduren eller yderligere omkostninger p grund af drlig kvalitet eller manglende oplysninger i miljredegrelsen .
Vi kan acceptere disse ndringer enten i princippet eller delvist .
S er der endelig sprgsmlet om ndringsforslagene 3 , 30 og 33 , som drejer sig om et overvgningskrav .
Her har vi ogs kigget p de bestemmelser , der er i VVM-direktivet , og vi har fulgt de retningslinjer , der er herfra .
<P>
Jeg vil som konklusion sige , at vi betragter de accepterede ndringsforslag som en forbedring af det foreliggende forslag .
Jeg tror , at vi kan se frem til , at dette direktiv vil ge beskyttelsen af bde mennesker og milj , og ogs at det i virkeligheden kan vre en hjlp til erhvervslivet , fordi det vil give det mere konsekvente rammer at arbejde inden for .
Derfor hber jeg selvflgelig , at Parlamentet vil vedtage forslaget , men ogs at Parlamentet vil hjlpe os med at srge for , at det ogs kommer p dagsordenen i et rdsmde .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg er sikker p , at fru Jackson ikke havde til hensigt at vre ondskabsfuld - det ville vre i modstrid med hendes natur - men der var en antydning af , at PSE-gruppen muligvis vil stemme imod betnkningen p plenarforsamlingen , sknt vi stttede det i udvalget .
Det er ikke vores agt .
Vi vil sttte betnkningen i plenarforsamlingen med undtagelse af referencen til politik - prcist sdan som vi gjorde i udvalget .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , nu er jeg helt forvirret , for s vidt jeg kan se , s handler det hele om politik .
Jeg har nu flgende sprgsml til fru Bjerregaard .
Hun sagde , at alle de EU-instrumenter , der vedrrer miljvurdering , br have samme retsgrundlag .
<P>
Vil hun ikke give mig ret i , at det er umuligt , fordi foranstaltninger vedrrende fysisk planlgning og arealanvendelse iflge traktaten skal vedtages enstemmigt af Ministerrdet ?
Vil hun endvidere give mig ret i , at der i det direktiv , vi forhandler om , str , at  de planer og programmer , som vurderes under dette direktiv , er dem , der vedtages som et led i beslutningsprocessen vedrrende fysisk planlgning  ?
Kan hun ikke se en uforenelighed mellem hendes udtalelser og traktatens ord ?
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , jeg takker for at De giver mig ordet p grund af personlige bemrkninger .
Jeg vil sige til fru Breyer , at hun lser det indlg , hun har forberedt , og ikke lytter .
Fru Breyer , jeg har ikke sagt , at vi ikke skal foretage hringer , i Spanien er de meget omfattende .
Det jeg sagde var , at perioden skulle begrnses til tre mneder ; vi kan ikke leve med hringer p to r .
Men vr vis p , at vi gennemfrer de hringer .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , hr . Florenz henvendte sig til mig personligt .
Han er ikke til stede for jeblikket , ellers ville jeg meget gerne have givet ham en lektion i , hvorledes vurdering af virkningerne p miljet fungerer .
Det forholder sig jo netop ikke sledes , at man afventer resultatet og s trffer afgrelsen .
Vi ved alle , hvorledes en sdan vurdering skal se ud .
Hvad der str i den er irrelevant senere .
Det er ret beset en stor succes for dem , der foretager vurderingerne .
Endelig mangler nulvarianten , og det har Paul Lannoye allerede nvnt , det vil sige , at vi skal overveje , hvordan det ville vre , hvis projektet ikke var blevet gennemfrt .
<P>
Da fru Estevan Bolea ogs har henvendt sig til mig : jeg tror ikke , at man p tre mneder serist kan gennemfre en hring af den berrte offentlighed .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Jeg bliver ndt til at afbryde Dem , fru Breyer , for vi skal ikke have en ny debat .
Jeg beklager meget .
Jeg vil sprge kommissren , om hun vil svare .
<SPEAKER ID=109 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , der har vret flere kommentarer , der mere har drejet sig om debatten som sdan . Dem skal jeg ikke g ind p .
Jeg svarede faktisk bde hr . Florenz og fru Jackson ganske tydeligt i mit frste indlg , hvor jeg understregede , at det var vores klare opfattelse , at retsgrundlaget var 130 S , stk .
1 , at det havde vret genstand for overvejelser i Kommissionens juridiske tjeneste , og at man var af den opfattelse , at det var det korrekte retsgrundlag , at det ogs hang sammen med , at 130 S , stk . 2 , udgjorde en undtagelse fra den generelle regel , og at hensigten med forslaget ikke er at gribe ind i den fysiske planlgning , men at give de planlggende myndigheder et redskab , som de kan integrere i deres beslutningsproces .
Dermed mener jeg klart at have understreget , at retsgrundlaget br vre 130 S , stk . 1 .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen er udsat , indtil der foreligger en udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget , som netop har vret drftet .
<CHAPTER ID=9>
Subsoniske civiljetfly
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0279 / 98 ) af Valverde Lpez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om registrering og anvendelse i Fllesskabet af visse typer subsoniske civiljetfly , som er blevet ombygget og omcertificeret , s de opfylder normerne i bind I , del II , kapitel 3 , i bilag 16 til konventionen om international civilluftfart , tredje udgave ( juli 1993 ) ( KOM ( 98 ) 0098 - C4-0212 / 98-98 / 0070 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=112 NAME="Valverde Lpez">
Fllesskabets handlingsprogram om miljet og bredygtig udvikling indeholder et udtrykkeligt krav om en yderligere reducering af stjemissionerne fra fly inden 2000 .
Derfor ligger det emne , vi beskftiger os med i dag , inden for denne generelle mlstning .
<P>
P den anden side er Chicago-konventionen om international civilluftfart i forbindelse med reguleringen af stjemissioner fra fly et vigtigt dokument .
<P>
Konventionen opdeler flyene i tre kategorier eller kapitler .
<P>
Frste kapitel omfatter de fly , som i sin tid hrte til de mest stjende og som ikke lngere m anvendes .
<P>
For flyene i andet kapitel faststtes det i Den Europiske Unions direktiv fra 1992 , at der fra 1. april 2002 i Den Europiske Union ikke lngere m anvendes fly , der er omfattet af dette kapitel .
Disse kapitel 2-fly kan dog udstyres med skaldte stjdmpningsanordninger , sledes at de udsender mindre stj og kan henregnes til kategori 3 .
<P>
I Det Europiske Fllesskab udgr kapitel 2-fly , som er udstyret med stjdmpningsanordninger , endnu ikke noget stort problem .
Situationen er imidlertid anderledes i USA .
Indtil 2000 vil antallet dr stige til ca . 1.500 .
<P>
Den amerikanske lov om stj ( Airport Noise and Capacity Act ) fra 1990 krver fuldstndig afskaffelse af de store kapitel 2-fly inden 31. december 1999 .
<P>
Man kan frygte , at fly omfattet af dette kapitel , som har fet pmonteret stjdmpningsanordninger , efter denne dato fra USA overfres til Det Europiske Fllesskabs registre , hvilket den foreliggende forordning skal forhindre .
<P>
Formlet med denne forordning er som sagt at undg , at stjforureningen i Det Europiske Fllesskab ges p grund af omcertificerede subsoniske jetfly .
<P>
Et andet forml er at begrnse skader p miljet forrsaget af flyenes udstdningsgasser .
Der er gjort undtagelser for brugen af disse fly i ndsituationer og ved humanitre hjlpeforanstaltninger .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse fremsat seks ndringsforslag , der nsten er blevet vedtaget enstemmigt , og der er blevet fremsat et nyt ndringforslag p mdet .
Dette forslag kan jeg efter grundig gennemgang og alvorlige overvejelser ikke acceptere , fordi det ville bryde den politiske aftale , som vi nede frem til i Miljudvalget mellem de forskellige grupper , og ogs fordi det ikke hnger sammen med mlstningerne for det indre marked og heller ikke med dette lovgivningsforslags ptrngende karakter .
<P>
Derfor , hr. formand , mener jeg , at vi med glde skal acceptere Kommissionens forslag , som vi i store trk sttter , og vi mener oprigtigt , at de ndringsforslag , som Miljudvalget har vedtaget , gr i samme retning , hvorfor svel forslaget som ndringsforslagene har al vores sttte .
<P>
P den anden side m vi huske p , at det under alle omstndigheder i de kommende r vil vre ndvendigt at trffe flere foranstaltninger , der har til forml at reducere stjen inden for luftfart , som det fremgr af Fllesskabets handlingsprogram .
<SPEAKER ID=113 NAME="Lagendijk">
Hr. formand , jeg er glad for , at jeg har lejlighed til at fortstte min forgnger fru Van Dijks arbejde med s kort frist , og for at kunne optrde som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Transport og Turisme p forslaget fra Kommissionen .
Jeg er ogs glad for , at jeg kunne meddele , at forslaget fra Kommissionen , som forklaret af hr . Valverde Lpez , ogs fuldt ud bliver underskrevet af Udvalget om Transport og Turisme , det vil sige nedsttelse af stjgenerne fra flyvemaskiner .
Dertil hrer vel den randbemrkning , at dette er et lille skridt der , hvad jeg hber , kommer til at udgre en del af en noget mere almengyldig plan om p europisk niveau at nedbringe stjgenerne fra flyvemaskiner .
<P>
Jeg vil gre endnu tre andre randbemrkninger .
Den frste er endnu en gang at understrege , at p trods af dette forslags gode karakter , viser det sig i praksis , at stigningen i antallet af flyvninger desvrre tilintetgr den slags positive udviklinger .
Med andre ord er det mere ndvendigt , ogs nr det drejer sig om antallet af flyvninger , p langt sigt strukturelt at nedbringe stjgenerne fra flyvemaskiner .
<P>
Min anden randbemrkning vedrrer sagens ptrngende karakter .
Det er allerede understreget af hr . Valverde Lopz , og det bringer mig til nok en gang at understrege vigtigheden af ndringsforslagene 1 og 2 .
Ingen retningslinje , men derimod en forordning og i tidens lb strengere nye normer , hvad angr stjgenerne fra flyvemaskiner .
<P>
Vi tillgger - min tredje randbemrkning - ogs ndringsforslag 6 fra ordfreren stor vrdi , det vil sige tilfjelsen af forbuddet mod natlige flyvninger .
P den ene eller anden mde m dette optages i betnkningen .
For vores skyld m dette ske s hurtigt som muligt , og p en tvingende mde , mske frst i r 2000 , men det m alts indfjes nu .
<P>
Til sidst , hr. formand , efter min mening , og efter Kommissionens mening , er fremtiden for luftfarten i Europa t af fremtidens store problemer , og jeg er glad for , at dette lille skridt kan blive taget .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at hilse betnkningen velkommen , og jeg kan forsikre ordfreren om , at den vil f socialdemokraternes sttte .
Det er et vigtigt emne .
Stjforurening er et stadigt mere flsomt emne og noget , som vi til stadighed bliver mere opmrksomme p .
Kommissionen har udarbejdet en grnbog om emnet og er klar til at flge den op med konkrete foranstaltninger .
Dette frste trin er meget velkomment .
<P>
Fly , der lander og letter , er en stor kilde til stjforurening i og omkring lufthavne , og vi glder os over de internationale tiltag med henblik p at fjerne de mest stjende fly .
Den stjdmpning , som ordfreren omtaler , er en acceptabel midlertidig lsning , men vi nsker ikke , at stjdmpning af de mest stjende fly skal vre et pskud for ikke at gre yderligere .
Ordfreren gr ret i at insistere p , at der indfres yderligere kontrol og restriktioner i forbindelse med fremtidig brug af fly med stjdmpningsanordninger .
<P>
Disse planer br gennemfres snarest muligt .
Nogle af os - specielt os her i mdesalen , der ofte rejser med fly - er ikke klar over , hvilke konsekvenser vores rejseri har for dem , der bor ved flyenes indflyvningskorridorer nr Fllesskabets mange lufthavne .
Derfor giver vi ordfreren vores fulde sttte , og jeg vil opfordre mine kolleger her i Parlamentet til ogs at stemme for ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , m jeg allerfrst give komplimenter til kollega Jos Valverde Lpezs tale . Han har afgivet en god betnkning .
<P>
For det andet vil jeg gerne lyknske hr . Lagendijk med hans jomfrutale .
Den var virkelig god , og jeg tror p et rigtig godt samarbejde .
Hr. formand , stjgener rundt om lufthavne er et usdvanlig stort problem som vi , isr i meget ttbefolkede omrder , kmper utrolig meget med .
Nr jeg ser p situationen i Nederlandene , behver jeg blot at henvise til problematikken omkring main airport Schiphol , men ogs til den mindre civile luftfart .
Med rette sttes der ogs i Europa-Parlamentet alt ind p at undersge stjgenerne og andre miljgener fra flyvning .
<P>
Der er to strategier .
En er stjsvage flyvemaskiner .
I dag tager vi et skridt i den retning .
To er begrnsning af flyvetrafikken , men ogs zoneopdeling .
Hr. formand , i Nederlandene mener vi med urette ofte , at vi selv kan tage vare p miljet og stjgenerne fra fly med zoneopdeling .
Intet er mindre sandt .
Jeg skal give et eksempel .
Jeg bor i Limburg-omrdet .
Vi har en flyveplads , Maastricht , og i Maastricht har man prvet : et , at sanere , to , begrnse antallet af natlige flyvninger , og tre , man har udelukket de stjende fly .
Hvad kommer derefter ?
P nppe tyve kilometers afstand , endog med finansiel sttte fra Den Europiske Union , bliver der s i Bierset bygget en ny flyveplads , og p den nye flyveplads er der ingen begrnsning med hensyn til de natlige flyvninger , og her m ogs de stjende maskiner flyve .
Befolkningen i det omrde bliver sledes ved med at have gener fra problemet .
Hvad skal man s gre ?
Man m frst og fremmest g efter europiske lsninger .
<P>
Hr. formand , derfor hylder jeg ogs forslaget fra i dag til udelukkelse af stjende maskiner , og jeg mener , at indskrpningerne er et godt trk .
Jeg er enig med ordfreren i at hush kitting fra de skaldte kapitel 2-flyvemaskiner , der nu ventes , m begrnses s meget som muligt .
Jeg sttter derfor gerne hans ndringsforslag .
Jeg gad dog vide , hvad vi skal gre , nr et stort antal flyvemaskiner her til 1. april , prcis som i USA , kan registreres og sledes ogs udnyttes .
Jeg sprger mig selv , om den lsning som ordfreren har udtnkt hertil i hans ndringsforslag til artikel 6 , byder tilstrkkelig trst ?
<P>
Hr. formand , til sidst , alle de ndringsforslag som skal svkke forslaget fra ordfreren , vil jeg i hvert fald ikke sttte .
Jeg tror , at vi p det europiske marked med al kraft m prve at harmonisere , for at f et s hjt niveau af miljbeskyttelse som muligt .
Det er da helt skrt , at man kan begynde at konkurrere med miljet .
<SPEAKER ID=116 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Kommissionen deler den glde , der er blevet udtrykt af talerne her i dag , om hr . Valverde Lpez ' betnkning .
Vi er ogs meget glade for , at betnkningen er blevet forelagt s hurtigt , for det gr det muligt at f forslaget vedtaget inden for de fastsatte frister , og derfor vil vi meget gerne sige tak til hr .
Valverde Lpez og hans kolleger i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Ved overvejelsen af udvalgets ndringsforslag mener Kommissionen , at det er vigtigt at bevare balancen mellem de nskede miljforbedringer og de konomiske byrder , som kan blive plagt visse udviklingslande .
Det er ogs vigtigt at sende de rigtige signaler til ICAO , som i jeblikket er ved at undersge muligheden for at indfre strengere krav til stjtrskler for fly , som skal glde over hele verden .
Det glder mig derfor at kunne sige , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , og at vi delvist kan acceptere ndringsforslag 2 , 3 og 4 .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 5 , fordi anvendelsen af fly med stjdmpningsudstyr uden for Fllesskabets omrde udtrykkeligt er omhandlet i artikel 4 , stk .
2. Og ndringsforslag 6 og 7 kan vi heller ikke acceptere , fordi harmoniserede regler for natlige flyveforbud for visse fly hverken er i overensstemmelse med nrhedsprincippet eller medlemsstaternes internationale forpligtelser .
Og dertil kommer s , at medlemsstaterne allerede har en procedure under forordning 2408 / 92 for indfrelse af restriktioner p flyoperationer med henblik p at forbedre stjforholdene omkring lufthavnene .
<P>
Det str klart , at der er stor enighed om dette forslag , og hr . Valverde Lpez ' og hans kollegers indsats betyder , at denne enighed kan udmntes i rigtig lovgivning hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Affaldshndtering
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0235 / 98 ) af Campoy Zueco for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om gennemfrelse af direktiverne 75 / 439 / EF , 75 / 442 / EF , 78 / 319 / EF og 86 / 278 / EF om affaldspolitik ( KOM ( 97 ) 0023 - C4-0368 / 97 ) .
<SPEAKER ID=119 NAME="Campoy Zueco">
Hr. formand , den betnkning vi fremlgger for Parlamentet ligger inden for EU ' s affaldspolitik .
Kommissionens forslag er det frste forsg p at fremlgge en evaluering af medlemsstaternes gennemfrelse af den lovgivningsmssige ramme for hndtering af affald , som omfatter den frste generation af europisk lovgivning p dette omrde , det vil sige indtil 1995 .
<P>
I henhold til disse retsforskrifter er staterne forpligtet til regelmssigt at fremsende rapporter om gennemfrelsen .
Det er overraskende , at Kommissionen har vret s lnge om opgaven .
Den laver en evaluering af sprgsmlet efter 20 r .
Det billede evalueringen giver , er rent ud sagt srgeligt , p grund af det manglende engagement medlemsstaterne har udvist for at gennemfre de gldende retsforskrifter .
Ingen medlemsstat har til dato indskrevet Det Europiske Affaldskatalog i deres lovgivning .
<P>
Der er store forskelle i fortolkningen af retsforskrifterne , manglende enighed om begreber som industriaffald og farligt affald .
Man burde n frem til en ensartet terminologi .
Der konstateres alvorlige undladelser fra medlemsstaternes side , hvad angr deres pligt til jvnligt at informere Kommissionen .
I et tilflde er der efter 22 r endnu ikke blevet fremsendt nogen rapport .
<P>
Gennemfrelsen lader meget tilbage at nske , hvilket er til alvorlig skade for folkesundheden , det indre markeds funktion , en bredygtig udvikling og - hvad der er vrst - Unionens trovrdighed isr over for ansgerlande .
<P>
Kommissionen fremlagde i december 1991 et nyt direktiv , der standardiserer og rationaliserer rapporterne , med det forml at lette staternes forpligtelse for perioden 1995-1997 .
Kommissionen fremlgger sine resultater medio 1999 .
Fra oktober 1997 er der - ganske vist forsigtigt - blevet indledt overtrdelsesprocedurer .
Det er ndvendigt , at overtrdelsesprocedurerne indledes mere systematisk .
Det er ligeledes ndvendigt at fllesskabsretten kodificeres p miljomrdet .
Lovgivningen er meget spredt . Der er indtil 20 retsakter , som br samles for at gre dem mere sammenhngende og gennemskuelige .
<P>
Rdet anmodes om , at det ved den kommende revision af forordning 1210 / 90 fra Det Europiske konomiske Fllesskab overtager Europa-Parlamentets ndringer og dermed stter Det Europiske Miljagentur i stand til skaffe oplysninger om medlemsstaternes gennemfrelse af lovgivningen om affald og styrke sit samarbejde med de nationale parlamenter .
<P>
Jeg takker fru Jackson , hr .
Bowe og hr . Eisma for at fremkomme med prcise synspunkter , som uden tvivl forbedrer betnkningen .
<P>
Med hensyn til de fremsatte ndringsforslag er jeg enig i det frste af hr . Eisma vedrrende afsnit 7 , hvor der tilfjes et nyt punkt .
Med hensyn til ndringsforslag 2 og 3 af hr. des Places og hr . Souchet kan jeg , til trods for at jeg har sympati for dem og takker for interessen , ikke overtage dem , fordi jeg anser dem for at falde uden for rammerne af denne mere generelle betnkning .
<P>
Hr. formand , det emne vi behandler er tilstrkkelig vigtigt til , at der kan forlanges en lang rkke ndringer : for det frste i medlemsstaternes holdninger og mere generelt ndringer fra industriprocesser til levevaner og fra produktdesign til nye visioner om verden .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vedtager betnkningen , og at Kommissionen tager forslagene til sig .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg hilser denne meget forsinkede betnkning velkommen .
Hr . Campoy Zueco har gjort et stort stykke arbejde , og han har vret meget rlig , rimelig og retfrdig .
Jeg er helt enig i alt , hvad han hidtil har sagt .
<P>
Vi m imidlertid fortsat fokusere p problemerne med manglende gennemfrelse af affaldslovgivning i hele Unionen .
Der er en del forvirring om definitionerne i betnkningerne , og der er behov for en prcisering af teksterne for at gre dem mere sammenhngende .
Det er heller ikke lykkedes for medlemsstaterne at gennemfre en hel rkke direktiver , uanset om det drejer sig om olieaffald , slam fra rensningsanlg eller giftigt og farligt affald .
Der er mange omrder , hvor der er behov for en indsats fra medlemsstaterne .
<P>
Der er ogs behov for en strre indsats fra Kommissionen , der trods alt er traktatens vogter og betnkningernes beskytter .
Jeg glder mig derfor over Kommissionens overtrdelsesprocedurer mod nogle af de medlemsstater , der ikke har gennemfrt direktivet om bortskaffelse af olieaffald .
Men der er brug for en strre og mere systematisk indsats , der automatisk skal finde sted efter en rimelig tidsfrist , ikke rtier .
Vi m ogs erkende , at Det Europiske Miljagentur i Kbenhavn skal vre med til at lokalisere problemerne og informere Kommissionen , s den kan skride hurtigt ind .
Men jeg mener , at Kommissionen har det strste ansvar .
<P>
I forbindelse med udvidelsesproceduren vil vi komme til at st over for en rkke nye problemer vedrrende gennemfrelse og fuldbyrdelse af lovgivning .
Jeg synes , at der er behov for en mere mlrettet indsats p dette omrde .
Vi m gre opmrksom p de syndere , der ikke gennemfrer fllesskabsbestemmelserne .
Europa-Parlamentet er villig til at holde andre valgte reprsentanter - ministre i medlemsstaterne - ansvarlige og krve , at de mder op her i Parlamentet og forklarer , hvorfor det ikke er lykkedes dem at gennemfre lovgivningen .
Vi er villige til at skride til handling , og vi opfordrer andre til at gre det samme .
Den Europiske Union skal vre sammenhngende og overholde den lovgivning , der vedtages her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske min kollega , hr . Campoy Zueco med betnkningen og det store arbejde , han har lagt i den .
<P>
Det her er en meget trist historie , som navnlig de britiske medlemmer og de britiske konservative medlemmer har gjort opmrksom p gennem mange r .
<P>
Medlemsstaternes gennemfrelse af de direktiver , som undersges i hr . Zuecos betnkning , har vret rystende , og som Kommissionen kan bekrfte , s har nogle af medlemsstaterne vret srdeles tilbageholdne med alle oplysninger .
<P>
I korthed s fungerer Fllesskabets miljlovgivning ikke p dette omrde .
Vi bruger ord , der ikke har nogen mening og vedtager direktiver , der tilsidesttes .
Hvad skal vi gre ved det ?
Man vil normalt svare , at man skal indstvne de medlemsstater , der ikke gennemfrer lovgivningen , for de Europiske Fllesskabers Domstol .
Det lser mske heller ikke problemet .
Hvad gr man , hvis et land ganske enkelt ikke kan betale for den lovgivning , der ikke er gennemfrt ?
Det er grunden til , at lovgivningen ikke er trdt i kraft .
<P>
Overtrdelsesprocedurer vil sandsynligvis heller ikke blive hilst velkomne i nogle medlemsstater , hvor borgerne fler , at det m vre deres nationale regeringer og ikke et eller andet fjernt europisk forum , der skal afgre , hvorvidt de skal betale nogle regninger .
<P>
Jeg har to forslag , og det ene vil ikke vre ukendt for Europa-Kommissionen .
For det frste skal vi alle vre sikre p , at alle miljforslag , der fremsttes af Kommissionen , indeholder en komplet analyse af omkostninger og virkninger , en analyse af de omkostninger , som de enkelte borgere og deres lokale myndigheder kan forvente at skulle betale , hvis den pgldende lovgivning skal gennemfres .
<P>
Kommissionen siger ofte , at det er meget vanskeligt .
Det vil blive meget vanskeligt .
Det kan meget vel vre , at Kommissionen som sammenligningsgrundlag ogs nsker at anfre omkostningerne ved ikke at gennemfre et forslag .
Det er meget udmrket , men EU ' s borgere har brug for at vide , hvad de skal betale . Kun da vil medlemsstaterne kunne vise borgerne , hvad det koster at vedtage en ny lov .
<P>
Til slut , m vi som hr . White sagde , ogs have en vurdering af omkostningerne i forbindelse med en udvidelse .
Hvis disse nye medlemsstater , der banker p vores dr , have det mindste hb om at tage del i vores miljlovgivningsprocedure - hvilket vi antager , at det vil kunne gre - hvis vi blot indfrer nye direktiver , der ger de udgifter , de skal ptage sig .
Der er behov for en omkostningsvurdering for eksisterende medlemsstater samt for ansgerlandene .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , selvom der i de seneste r er opnet meget p miljomrdet , fremgr det samtidig af den fremragende rapport fra kollega Campoy Zueco , hvor begrnset sdan en europisk miljpolitik egentlig er .
En god miljpolitik fungerer kun , hvis medlemsstaterne er beredt til at medvirke 100 % dertil .
Desvrre fremgr det af meddelelsen fra Kommissionen , at omstillingen , tilpasningen og udfrelsen af vores affaldsdirektiver lader meget tilbage at nske .
Denne ringe indsats fra medlemsstaterne er ikke alene beklagelig , men ogs meget srgelig , isr med udvidelsen for je .
<P>
Vi forventer dog ogs , at de nye medlemsstater overtager vores acquis .
Til det forml har jeg indleveret et ndringsforslag , der fastlgger , at finansiel sttte til kandidatlande til affaldsstyring m forene sig med de nuvrende krav i den Europiske Union .
Jeg hber , at kommisr Bjerregaard accepterer ndringsforslag 1 fra den liberale gruppe .
Men kravet , som vi stiller til kandidatlandene , vil vre meget urimeligt , , hvis de nuvrende femten medlemsstater ikke engang er i stand til at opfylde dette krav .
Jeg vil derfor indtrngende bede medlemsstaterne om at tage deres ansvar , og af Kommissionen forventer jeg , at de vil se strengere p dette .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg sttter nrvrende beslutning .
Her opfordres Kommissionen til at sende EuropaParlamentet en kvartalsvis oversigt over de sager , der er rejst ved Domstolen mod medlemsstater p grund af deres affaldspolitik .
Endvidere agter Europa-Parlamentet i tilflde af grove krnkelser af EU ' s affaldslovgivning at anmode de ansvarlige ministre fra de pgldende medlemsstater om at komme til et af Europa-Parlamentets udvalgsmder for at redegre for deres politik .
<P>
Set fra et irsk synspunkt ligger affaldspolitikkens fremtid ikke i en fortsat landsdkkende sgen efter flere lossepladser .
Det vil uvgerligt have den splidagtige virkning , at der skabes betydelige lokale protester .
Lokale myndigheder over alt i Irland sger til stadighed efter nye lossepladser til fremtidige affaldsbortskaffelsesprogrammer .
<P>
Der er en stigende offentlig bekymring over lossepladsernes generelle langsigtede indvirkninger p miljet .
Irland er inde i en periode med strk konomisk vkst , og en del af vores ressourcer skal investeres i alternative affaldshndteringsordninger .
De ekstra udgifter vil p mellemlangt til langt sigt blive retfrdiggjort af investeringen i et rent milj i Irland .
<P>
Jeg glder mig meget over det initiativ , som min regering har taget ved at bestille en undersgelse af den mulige brug af nye og alternative former for produktion og bortskaffelse af affald .
Gennemfrelsen af loven om affaldspolitik ( 1995 ) er helt sikkert et skridt i den rigtige retning .
Under denne lovgivning skal de lokale myndigheder udarbejde planer for deres affaldspolitik , enten individuelt eller i fllesskab , og miljbeskyttelsesagenturet skal ogs udarbejde en national plan for hndtering af farligt affald .
<P>
Nr man tnker p , at der var mere end 42 millioner t affald i Irland i 1995 , er jeg overbevist om , at Kommissionen vil vre positiv over for de nyskabende forslag vedrrende Irlands affaldspolitik i forbindelse med strukturfondenes nste programmeringsperiode fra 2000 til 2006 .
Jeg gratulerer ordfreren med den udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at Kommissionens meddelelse er p sin plads , og ligeledes min landsmand Campoy Zuecos betnkning , for meddelelsen drejer sig om gennemfrelsen af fire direktiver .
Den kunne handle om mange flere , og jeg mener , at vi ville komme til den samme konklusion , om at strstedelen af staterne benbart undlader at gennemfre disse og andre direktiver .
<P>
Overtrdelsesprocedurerne , der er indledt mod 13 medlemsstater for ikke at have vedtaget en plan for hndtering af affald , kan efter min mening bifaldes .
Jeg mener , at de er passende .
Men mske burde disse overtrdelsesprocedurer ivrksttes hurtigere og automatisk , for tiden gr , og det skaber en stigning i affaldsprodukterne , hvilket er alarmerende , isr nr der er tale om giftigt affald .
<P>
De oplysninger , hr . Campoy gav , er meget tydelige : Mere end 20 retsakter , der nogle gange er forviklede , vanskeliggr , at regeringerne gennemfrer direktiverne klart , gennemskueligt og hurtigt .
Jeg mener , det ville vre meget interessant at kodificere fllesskabsretten p affaldshndteringsomrdet , som ordfreren foreslr , sttte IMPELs arbejde og selvflgelig med tilstrkkelige midler sttte Det Europiske Miljagentur , s det kan flge og kontrollere overholdelsen af fllesskabsretten p omrdet .
<P>
Nr vi her taler om affaldshndtering , synes det som om , vi taler om noget ukonkret , noget flygtigt .
Men kommissren , fru Bjerregaard , ved godt , hvad vi taler om , for af og til sender vi hende oplysninger om , at affald udgr en katastrofe for sundheden og for miljet .
Affald der er giftigt og farligt , som de 5 millioner t fosforholdig gips i Huelva , eller som det der skete i Doana .
Eller som vi s i denne uge i Len , da vi besgte affaldspladser , der har med skiferbrydning at gre , og som truer en landsby med 700 beboere .
Sundheden og miljet er alts i fare , fordi fllesskabsretten ikke overholdes .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , som ordfreren har ppeget , s er en af de mest ijnefaldende ting ved denne meddelelse fra Kommissionen de manglende oplysninger fra medlemsstaterne .
Vi har kun modtaget sparsomme oplysninger .
Det fremgr tydeligt , at EU ' s regeringer ikke lever op til deres pligt til at give oplysninger til Kommissionen .
<P>
I nsten alle tilflde har mit eget land , Irland , ikke indsendt de krvede rapporter om omstning til national lovgivning samt anvendelse og gennemfrelse af EU ' s direktiver om affaldspolitik .
Det er umuligt at afgre , om medlemsstaterne har opfyldt deres forpligtelser i henhold til lovgivningen p grund af den manglende indsendelse af rapporter .
Denne situation kan ikke fortstte .
Kommissionen br straks retsforflge de medlemsstater , der ikke overholder deres forpligtelser .
<P>
Kommissionen har benbart en meget svag holdning til fuldbyrdelse af lovgivningen om affaldspolitik , og som flge deraf fr uansvarlige lande som mit eget lov til at fortstte deres farlige og ikke-bredygtige affaldsdeponering .
Irland har en af de laveste genbrugsrater i EU og en af de hjeste rater for affaldsdeponering .
<P>
I Irland ligger mange lossepladser i udkanten af store byomrder , og iflge en nylig undersgelse udgr de en alvorlig fare for gravide kvinder .
Tusindvis af gravide kvinder , der bor i nrheden af lossepladser , har get risiko for at fde brn med medfdte defekter .
Iflge en undersgelse , der blev offentliggjort i lgetidsskriftet The Lancet for nylig , er der 33 % strre risiko for at mdre , der bor nrmere end 1 , 8 mil fra en losseplads , fder brn med spina bifida , huller i hjertet , misdannelser af vigtige blodkar samt en mngde andre skavanker .
Mange af lossepladserne indeholder meget farlige kemikalier .
<P>
Det er helt uacceptabelt , at den irske regering ikke gennemfrer EU-lovgivningen , og at medlemsstater over alt i Den Europiske Union ikke gennemfrer bestemmelserne om affaldspolitik .
De br ikke fortsat kunne undlade at gennemfre og leve op til disse love og bestemmelser .
<P>
Det er klart , at affald er et af de mest indlysende problemer , som EU fremover skal kmpe med .
Det er p tide , at medlemsstaterne lever op til deres forpligtelse til at beskytte offentligheden mod farlige og giftige lossepladser og uansvarlig bortskaffelse af affald .
Der er behov for en oversigt over det affald , der er henkastet i EU .
Befolkningen har ret til denne viden , og de ansvarlige br plgges afgifter .
Industrien skal beskattes for at sikre , at der ikke lngere produceres giftigt affald .
Der skal vre en fornuftig holdning til affald .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Tiden er meget knap , s jeg beder om , at vi ikke overskrider taletiden .
Jeg er forpligtet til at afbryde mdet nu til fordel for sprgetiden . Der er fire talere tilbage .
Hvis hele forsamlingen enstemmigt opfordrer mig til at fortstte mdet , s vi kan f afviklet talerne , og f denne sag gjort frdig , s kan jeg mske overtales .
Jeg fornemmer , at der er en meget stor majoritet , som gerne vil fortstte .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , hvis De tillader en forlngelse af debatten , kunne De s ikke i det mindste begrnse hvert indlg til ca. et minut .
<P>
De tre sidste talere har overskredet deres taletid med 45 sekunder .
Med en energisk formand , der besidder de ndvendige befjelser , burde vi vre i stand til at overholde tidsplanen .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Det har De fuldstndig ret i , hr .
Herman . Jeg har vret alt for venlig , og det er derfor , det er blevet for sent .
Jeg vil nu bede de sidste talere om at vre meget korte .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse er det frste skridt p vej til beskrivelsen af en meget drligt fungerende politik for affaldshndtering .
Det er det frste forsg p at beskrive og vurdere den kedelige situation , vi har haft indtil nu .
For frste gang gres der forsg p at belyse den gldende situation med hensyn til medlemsstaternes gennemfrelse af fllesskabsretten .
Betnkningen fremhver ogs den ineffektive gennemfrelse af de lovrammer og fllesskabsregler , der opstilles p EU-plan .
Der er en stor forskel ; Den Europiske Unions institutioner vedtager noget , men noget andet gennemfres og glder i medlemsstaterne .
<P>
Det er typisk , at ingen af medlemsstaterne har omsat direktiv 75 / 442 / EF korrekt , og at alle anvender det forskelligt .
Det er ogs bemrkelsesvrdigt , at ingen af medlemsstaterne har indskrevet Det Europiske Affaldskatalog i deres lovgivning i henhold til direktiv 94 / 4 .
Grnserne for farlige stoffer faststtes p en mde og maksimumsgrnser for deponeringer i de enkelte medlemslande p en anden .
Der er ogs forskellige kontrolprocedurer , ligesom der er store problemer i de direktiver , der omhandler maskinolie og rensning af spildevand .
<P>
Jeg vil gerne holde mig til de forhold , som er en flge af direktiverne om fast affald .
Her er situationen virkelig dramatisk .
Kommissionen har forsgt at f medlemsstaterne til at efterleve bestemmelserne ved hjlp af Domstolen og de bder , som den hermed fr ret til at give i henhold til artikel 171 .
Desvrre er mit land et af de lande , som ikke overholder bestemmelserne , i forbindelse med Pagastikos-bugten , Vegoritida-sen , Soulos-floden og Kouroupitos ved Chania som nogle af de mest grelle eksempler .
<P>
P trods af medlemsstaternes flotte erklringer om et Europa tt p borgerne er det sledes EU-organerne , der i sidste instans ikke alene lytter til deres bekymringer , men ogs forsger at forsvare deres rettigheder .
<P>
Vi mener , at Kommissionen br ivrkstte en samlet registrering af situationen inden for alle omrder af affaldshndtering med det forml at skabe en flles EU-politik .
P den anden side br medlemsstaterne indse , at en korrekt hndtering af alle former for affald er et centralt punkt i traktater og alle bestrbelser vedrrende livskvalitet .
Jeg vil gerne takke ordfreren , som her har gjort et fremragende stykke arbejde .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , jeg deler ordfrer Luis Campoy Zuecos bekymringer og kritik med hensyn til de betragtelige forsinkelser i ivrksttelsen af direktiverne om affald .
<P>
Vores forpligtelser til gavn for en bredygtig udvikling og beskyttelse af miljet tvinger os til en helt anderledes forvaltning af affald .
Vi skal reducere affaldsproduktionen ved kilden , udvikle teknikker til genvinding og genbrug og neutralisere farligt affald .
Hvordan skal vi n dertil ?
<P>
Jeg er kun delvis enig med ordfreren , nr han insisterer p at indfre overtrdelsesprocedurer .
Vi m sledes blive helt klar over alle reelle forhindringer for ivrksttelsen af lovgivningen om affald , ikke kun for at retfrdiggre de nuvrende mangler , men for at lovgivningen bliver effektiv og anvendelig .
Men denne lovgivning har betydelige finansielle flgevirkninger .
Man kan selvflgelig reducere dens omkostninger , og Kommissionen br stille forslag i denne retning , navnlig gennem skattemssige incitamenter , som ordfreren foreslr , for olieaffald .
Men er det ikke ndvendigt generelt at nedstte momsen p behandling af affald til det lavest mulige eller ogs skabe betingelser for en tilstrkkelig udnyttelse af genbrugsprodukter , som er i konkurrere med nye produkter , der ofte er billigere ?
<P>
Nr dette er sagt , hvordan kan vi s , idet vi str over for finansielle udgifter , der fortsat er betydelige , mobilisere de ndvendige ressourcer , nr de offentlige virksomheder er tvunget til at skre ned , nr virksomhederne str over for en global konkurrence , og nr befolkningerne lider under manglende kbekraft ?
<P>
Jeg mener , at der her er en modsigelse mellem Unionens monetre og konomiske politikker , der er omklamret af stramme forpligtelser og kriterier , og miljpolitikken hvor ligegyldighed og slaphed dominerer , som den betnkning , vi i jeblikket diskuterer , vidner om .
<P>
Konkluderende tror jeg , at for at komme ud af den nuvrende situation , m man kombinere overtrdelsesprocedurerne og de finansielle foranstaltninger , som gr det muligt at fjerne de grundlggende forhindringer og isr at anvende demokratiet i hjere grad .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest er det min tur til at lyknske ordfreren og udtrykke min utilfredshed over staternes langsomme gennemfrelse af sammenhngende politikker med hensyn til forvaltning af affald .
<P>
Alle ved sledes , at man , for at forsvare et milj , der ofte mishandles , for at reducere jord- , luft- og vandforureningen og for at spare p rmaterialerne , m forvalte affaldet bedre eller blot forvalte det samt begrnse og genbruge det .
<P>
Det er sandt , at der p kort sigt er ekstra udgifter , som til tider er store , for p kort sigt koster det mindre at frdse og forurene , men p lang sigt er en omhyggelig og mere sparsommelig forvaltning af afgrende betydning , srlig for menneskets sundhed .
Vi m alts udvise strenghed over for dem , hvem det end mtte vre , der ikke gennemfrer lovgivningerne .
De skal selvflgelig straffes skattemssigt , men vi skal naturligvis ogs hjlpe dem , der gr alt for at gennemfre lovgivningerne , srligt de lokale myndigheder .
<P>
Endelig er det min tur til , som andre af mine kolleger , at bemrke , at sprgsmlet og problemet vedrrende gennemfrelse af de vedtagne beslutninger endnu en gang rejses ved hjlp af vores debat .
Vi bruger meget tid p at definere standarder og faststte foranstaltninger srligt med henblik p miljet , men ofte glemmer vi at undersge , hvad der sker efterflgende , og nr vi gr det , som i dag , er resultatet meget skuffende .
<P>
Ogs p dette omrde trnger sprgsmlet om Europas og dets institutioners politiske autoritet sig mere end nogensinde p .
Det er en autoritet , der br styrkes .
<SPEAKER ID=132 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg skal ikke forlnge debatten meget mere .
Jeg er meget glad for den betnkning , som hr . Campoy Zueco har forelagt i dag .
Jeg har forstet p debatten , at der er almindelig enighed om , at det str galt til med gennemfrelsen af lovgivningen , og der er rgrelse og beklagelse over , at medlemsstaterne ikke i hjere grad er i stand til eller har politisk vilje til at gennemfre lovgivningen .
Jeg hber , at den beslutning , som jeg gr ud fra bliver vedtaget , vil bidrage til at skrpe debatten , og jeg takker ogs for de forskellige gode rd , der er faldet under debatten i dag .
Nogle af dem har vi efter min mening allerede taget op for at forbedre situationen , og jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at vi bestemt ikke agter at lade medlemslandene slippe af sted med ikke at gennemfre den lovgivning , som vi - kan man sige - med ganske store anstrengelser har gennemfrt i Unionen .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0482 / 98 ) .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Charlotte Cederschild ( H-0763 / 98 ) :
<P>
Om : Sociale sikringsordningers dkning ved flytning til udlandet
<P>
De svenske domstole har i en lang rkke tilflde afsagt domme , iflge hvilke den svenske lov om offentlige forsikringer er i strid med de grundlggende fllesskabsbestemmelser , nr den krver , at en person skal have bopl i Sverige , for at der kan udbetales erstatninger .
Til trods for dette ngtes erstatningsberettigede borgere stadig dkning , nr de er flyttet til udlandet .
<P>
Mener Kommissionen , at dette er foreneligt med principperne om personers frie bevgelighed ? Jeg byder hr .
Monti velkommen og beder ham undskylde , at sprgetiden indledes med 10 minutters forsinkelse .
Jeg beder Dem besvare fru Charlotte Cederschilds sprgsml .
<SPEAKER ID=136 NAME="Monti">
Det rede medlem rejser sprgsmlet om Sveriges implementering af fllesskabslovgivningen p det sociale sikringsomrde .
I Rdets forordning 71 / 1408 / EF fastlgges nogle detaljerede bestemmelser om samordningen af medlemsstaternes sociale sikringsordninger , der glder for arbejdstagerne i Den Europiske Union og for deres familier , nr de tager til andre EU-lande .
I sprgsmlet antydes det , at Sverige ikke gennemfrer denne forordning korrekt . Selve sprgsmlet indeholder dog ikke tilstrkkeligt med informationer til at gre det muligt for Kommissionen at vurdere , om fllesskabslovgivningen er blevet overtrdt i dette srlige tilflde .
Kommissionen vil derfor opfordre det rede medlem til at give en mere detaljeret beskrivelse af dette tilflde til de tjenester , der er tilknyttet min kompetente kollega p dette omrde , kommissr Flynn , s de kan undersge sprgsmlet p baggrund af fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Tak for svaret , kommissr Monti .
Det drejer sig om et tilflde inden for socialforsikring med en kvinde , som ikke kunne f udbetalt sin forldreforsikring , fordi hun arbejder i England .
Det er fint , at Kommissionen nsker flere oplysninger om sagen . Dem vender jeg tilbage med .
<P>
Jeg vil gerne drage en parallel til noget meget aktuelt .
Domstolen henviser nemlig til Rom-traktaten , nr det drejer sig om retten til pleje ved sygdom .
For mig at se ligger fri bevgelighed for patienter meget tt p fri bevgelighed for socialforsikringstagere .
Nr det glder patienter , er der tale om en individuel ret , det vil sige , at der m ikke vre tale om tilfldige vurderinger , man kan ikke ngte at udbetale erstatning , og man kan ikke begre forhndstilladelse .
<P>
Er Kommissionen parat til at hjlpe borgerne ved at flge op med forholdsregler over for medlemsstater , hvis den fri bevgelighed for patienter og socialforsikringstagere ikke kan opretholdes ?
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Ogs i dette tilflde vil jeg bede fru Cederschild om at give os flere oplysninger .
Jeg kan kun sige - men det er meget generelt - at Kommissionen forsger at fremme unionsborgernes udvelse af deres rettigheder , og det sker frst og fremmest ved hjlp af nogle informationsforanstaltninger om , hvad disse rettigheder helt njagtigt bestr i .
Som det rede medlem godt ved , falder Kommissionens aktion Citizens first , der blev kraftigt stttet af Europa-Parlamentet , i vrigt inden for rammerne af disse foranstaltninger .
Hvad angr det srlige tilflde , som De gr opmrksom p med hensyn til sundhedsomrdet , s vil jeg endnu en gang opfordre Dem til at give Kommissionen yderligere oplysninger , s vores aktion kan blive mere specifikt til gavn .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Robert Evans ( H-0764 / 98 ) :
<P>
Om : EU-borgeres stemmeret
<P>
Er Kommissionen klar over , at visse EU-borgere , som er bosat uden for deres egen medlemsstat , helt har mistet deres stemmeret , sledes at de hverken kan deltage i valg til Europa-Parlamentet eller i lokale valg , hvilket de som EUborgere kunne forvente ?
<P>
Den belgiske regering har - i lighed med andre regeringer - endnu en gang bevist , at den , sknt den befinder sig  i Europas hjerte  , ikke er i stand til at give ikke-belgiske statsborgere fuld stemmeret .
<P>
Der findes EU-borgere , som i mange r har arbejdet for Europardet , og som nu ngtes stemmeret af svel deres hjemland som den franske regering under henvisning til , at de s godt som har  diplomatstatus  .
<P>
Hvilke forholdsregler agter Kommissionen at trffe for at bringe disse uregelmssigheder til ophr i Den Europiske Union og sikre , at samtlige EU-borgere fr mulighed for at stemme i det mindste ved lokale valg og valg til EuropaParlamentet ? Hr .
Monti , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare hr . Evans ' sprgsml .
<SPEAKER ID=140 NAME="Monti">
Alle EU-borgere , der har bopl i en medlemsstat , hvor de ikke har statsborgerskab , kan udve deres stemmeret og er valgbare ved kommunale valg samt valg til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med de regler , der er fastsat i direktiverne , og som er blevet implementeret i national ret af alle medlemsstaterne med undtagelse af en .
Belgien er den eneste medlemsstat , som endnu ikke har gennemfrt direktiv 94 / 80 / EF , der fastlgger de nrmere regler for udvelsen af stemmeretten og for valgbarheden ved kommunale valg .
<P>
Efter Domstolens dom af 9. juli 1998 , hvor Belgien blev dmt for ikke at have implementeret det nvnte direktiv , vil Kommissionen ikke undlade at ivrkstte den procedure , som EF-traktatens artikel 171 foreskriver i tilflde af , at den medlemsstat , der ikke har overholdt sine forpligtelser , ikke inden for en rimelig frist indfrer de foranstaltninger , som fuldbyrdelsen af Domstolens dom indebrer .
<P>
Med hensyn til Europardets tjenestemnd , s er Kommissionen ikke bekendt med de forhold , som det rede medlem nvner .
S vidt Kommissionen ved , kan alle EU-borgere , der er bosiddende i Frankrig , stemme ved de kommunale valg og ved valgene til Europa-Parlamentet , hvis de nsker det , uafhngigt af deres personlige status .
Det prciseres i den franske lov til implementering af direktiv 94 / 80 / EF , som fastlgger de nrmere regler for udvelsen af stemmeretten og for valgbarheden ved kommunale valg , at EU-borgere betragtes som havende bopl i Frankrig , hvis de har deres egentlige bopl i Frankrig , eller hvis deres ophold i landet er af kontinuerlig karakter .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Der er en lang rkke uregelmssigheder i denne lovgivning .
Kommissren har ganske ret i det , han siger om de belgiske myndigheder .
Belgien synes at lave sine egne undtagelser eller sine egne bestemmelser p dette omrde .
I nogle kommuner ser man bort fra loven og lovgivningen , hvis 20 % af indbyggerne ikke er belgiske statsborgere , men andre europere .
Jeg hber meget , at kommissren vil leve op til sit svar p det foregende sprgsml : at hndhve EU-borgernes rettigheder .
<P>
Det giver anledning til et sprgsml : Hvis kommissren boede i London , ville han f en stemme ved de europiske valg nste r .
Det forekommer mig , at EU-kommissrer , der er bosat i Bruxelles , ikke kan deltage i de europiske valg nste r , sknt de arbejder for Europa .
<P>
Jeg m ogs gre kommissren opmrksom p det punkt , som jeg bragte p bane , vedrrende Europardets ansatte , der - som jeg forstr det - ikke er stemmeberettigede , da de ikke betaler fuld skat i Frankrig p grund af deres status som ansatte i Europardet .
Kan De give mig yderligere oplysninger herom ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hvad angr Europardets tjenestemnd , s kan jeg kun henvise til det , jeg tidligere har sagt .
Iflge den franske lovgivning til transformation af direktiv 94 / 80 til national ret , der fastlgger de nrmere bestemmelser for retten til at stemme og opstille til kommunale valg , betragtes EU-borgere som vrende bosat i Frankrig , hvis de har deres reelle bopl der , eller hvis de bor der kontinuerligt .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et par bemrkninger vedrrende Belgien , som hr . Evans nvnte i tillgssprgsmlet .
Kommissionen ved , at der har vret nogen udvikling i denne sag i de seneste dage i Belgien .
P det frste mde i september vedtog det belgiske ministerrd et forelbigt forslag , der skal ndre den gldende lovgivning for at srge for omstning af direktivet til national lovgivning .
Dette forslag er nu forelagt reprsentationskammeret , og de ansvarlige parlamentariske udvalg har genoptaget debatten om en reform af artikel 8 i forfatningen , hvor man bl.a. agter at udvide de politiske rettigheder til ogs at glde for ikke-belgiske EU-borgere .
<P>
Sknt alt dette er kompliceret , hber Kommissionen , at man p baggrund af det igangvrende arbejde vil kunne trffe de ndvendige foranstaltninger tidsnok til , at EU-borgere kan stemme og opstille til de kommende kommunalvalg i Belgien , der er planlagt til r 2000 .
Med dette for je overvger Kommissionen sagens udvikling og kontakter de belgiske myndigheder .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Willy De Clercq ( H-0793 / 98 ) :
<P>
Om : Den stemmeret , alle EU-borgere har i henhold til traktaten
<P>
I betnkningen om unionsborgerskab , som EP vedtog p mdet den 2. juli 1998 , hedder det at Europa-Parlamentet  opfordrer medlemsstaterne og Fllesskabets institutioner til navnlig at srge for , at valgret og valgbarhed i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet gives ensartet og kan udves af alle borgere , der i henhold til artikel 8 er statsborgere i en medlemsstat og har bopl i Den Europiske Union  .
Det Forenede Kongeriges regering fastslr , at den som statsborgere bl.a. anerkender  borgere i britiske protektorater , der opnr statsborgerskab p grund af en tilknytning til Gibraltar  ( EFT C 23 af 28.1.1983 , s.1. ) .
Hvorfor udelukkes borgere i Gibraltar stadig fra deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet , og vil Kommissionen trffe foranstaltninger med henblik p valget i juni 1999 ? Hr .
Monti , jeg beder Dem besvare hr . De Clercqs sprgsml .
<SPEAKER ID=144 NAME="Monti">
Mens vi venter p at f vedtaget en flles valgprocedure , er valgene til EuropaParlamentet underlagt bestemmelserne i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af reprsentanterne til Europa-Parlamentet - denne akt er bilag til Rdets beslutning 76 / 787 / EKSF , EF , EURATOM - samt bestemmelserne i Traktaten om Den Europiske Union og de nationale lovgivninger .
Nvnte akt indeholder et bilag , der er en integreret del af selve akten , og i hvilket Det Forenede Kongerige forpligter sig til udelukkende at lade sdanne bestemmelser glde for Det Forenede Kongerige .
Det indebrer konkret , at Gibraltar er udelukket fra at have stemmeret ved valg til EuropaParlamentet .
Dette bilag er blevet behrigt godkendt af reprsentanterne for medlemsstaterne , og det er blevet videresendt til medlemsstaterne for at blive godkendt og ratificeret i henhold til den fremgangsmde , som de pgldende forfatningsbestemmelser foreskriver .
<P>
Traktaten om Den Europiske Union , og navnlig artikel 8 B , ndrer ikke denne juridiske situation , eftersom den begrnser sig til at give stemmeret til de EU-borgere , der er bosiddende i en medlemsstat , hvor de ikke har statsborgerskab , p samme betingelser som statsborgerne i denne stat .
Den definition af anvendelsesomrdet , der str i direktiv 93 / 109 / EF om de nrmere regler for udvelsen af denne ret , er knyttet til akten af 1976 , og der finder derfor ikke valg til Europa-Parlamentet sted p Gibraltar .
<P>
Det skal understreges , at artikel 8 B , stk .
2 , udtrykkeligt bestemmer , at de politiske rettigheder , artiklen foreskriver , er med forbehold for artikel 138 , stk . 3 , og de tilhrende gennemfrelsesbestemmelser .
Under alle omstndigheder bestemmer EFtraktatens artikel 138 , stk . 3 , at akten af 1976 kun kan ndres med Rdets enstemmige vedtagelse , der skal ske efter samstemmende udtalelse fra Parlamentet , og som skal ratificeres af medlemsstaterne .
<P>
Som hr . De Clercq sikkert ved , opfordrer traktaten udtrykkeligt Europa-Parlamentet til at udarbejde forslag , der skal gre det muligt at afholde almindelige direkte valg efter en ensartet fremgangsmde .
P baggrund af den nuvrende juridiske situation kan Kommissionen ikke tage noget initiativ til at give stemmeret til de EU-borgere , der er bosiddende p Gibraltar , sdan som det rede medlem nsker .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Mit sprgsml er meget enkelt .
Ud fra svaret fra den rede kommisr mener jeg at kunne udlede , at han ikke er s tilfreds med den situation , som Storbritannien her har forrsaget .
Selvom jeg fokuserer p , at den britiske regering p den tid ans borgerne fra Gibraltar som britiske understter , og nr resolutionen fra Europa-Parlamentet siger , at alle borgere fra den Europiske Union skal kunne deltage i europiske valg , s forekommer det mig , at denne medlemsstats holdning er i tydelig modstrid med denne resolution .
De siger : Kommissionen kan ikke tage noget initiativ .
Jeg er enig med Dem i det , men jeg ville gerne have hrt Deres reaktion .
Mit sprgsml er : selvom De ikke kan tage et initiativ , kan De s ikke insistere p , at den pgldende medlemsstat stiller alle borgere lige , hvor de end befinder sig ?
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Den sidste del af mit korte svar kan faktisk ses i den kontekst , som De var inde p , hr . De Clercq , eftersom jeg mindede om , at traktaten udtrykkeligt opfordrer Europa-Parlamentet til at udarbejde forslag , der skal gre det muligt at afholde almindelige direkte valg efter en ensartet fremgangsmde .
Den ansporende rolle , som Parlamentet - og ikke blot Kommissionen - ogs spiller p dette omrde over for medlemsstaterne , er derfor meget vigtig . Hvis vi sprger os selv , om der er nogen mulighed for , at borgerne p Gibraltar kan f stemmeret ved valgene til Europa-Parlamentet , s er det frste obligatoriske skridt naturligvis en ndring af Det Forenede Kongeriges erklring , der er bilag til akten af 1976 , og en ndring af Rdets beslutning 76 / 787 / EKSF , EF , EURATOM , hvortil det er ndvendigt med Rdets enstemmige vedtagelse .
Herefter vil de nrmere vilkr for Gibraltar-borgernes udvelse af deres stemmeret vre underlagt den britiske regering , og dette omrde hrer ikke ind under Kommissionens kompetence .
<P>
For fuldstndighedens skyld kan jeg sige , at der foruden Gibraltar heller ikke finder valg sted til Europa-Parlamentet p erne i Kanalen eller p Isle of Man .
EF-traktaten glder ikke for de omrder p Cypern , som er under Det Forenede Kongeriges herredmme , s sprgsmlet om stemmeretten ved valg til Europa-Parlamentet eksisterer ikke her .
Hvad Danmark angr , s er den selvstyrende region Frerne udelukket fra valgene , da EF-traktaten ikke glder her , og dette er ogs tilfldet med Grnland , som ikke lngere hrer med til Den Europiske Unions omrde .
<P>
Endelig vil jeg gre opmrksom p , at Rdets direktiv 93 / 109 / EF glder for Frankrigs oversiske landomrder og territorier samt for Ceuta , Melilla , Aruba og De Nederlandske Antiller - dette blot for at gre billedet fuldstndigt .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 47 .
<P>
Sprgsml nr . 48 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0746 / 98 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af Euro-Middelhavspolitikkerne i Algeriet
<P>
Hvilke umiddelbare overvejelser har Kommissionen gjort sig med hensyn til samarbejdsprogrammer og -projekter med Algeriet ?
Hvilke resultater kan den fremlgge for de seneste tre r ?
Hr . Marn , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare fru Izquierdo Rojos sprgsml .
<SPEAKER ID=148 NAME="Marn">
Fru Izquierdo Rojo , som De ved , er Kommissionen ligesom med de vrige Middelhavspartnerskabslande blevet enig med den algeriske regering om et flerrigt program om bilateralt finansielt samarbejde inden for rammerne af Meda-programmet .
<P>
P grund af den vanskelige sociale situation - arbejdslsheden er iflge de officielle tal omkring 30 % af arbejdsstyrken , og den er i virkeligheden sikkert hjere - har dette flerrige program isr vret rettet mod at sttte politikker , der har til forml at nedbringe arbejdslsheden .
<P>
Og det , vi nsker med programmet om mikrovirksomheder , er at kunne hjlpe med at oprette og konsolidere job af ubestemt varighed og at udnytte de projekter , der har til forml at skabe infrastrukturer og offentlige arbejder for at oprette et netvrk af midlertidige job .
Det er formlet .
<P>
Kommissionen fremmer og sttter ogs , og p vilkr , der ikke er lette , samfundsudviklingen med de skaldte lokale initiativer .
Det er et sprgsml , der vedrrer sikkerhed , og vi har af indlysende rsager endnu ikke modtaget svar fra den algeriske regering med hensyn til , hvordan disse initiativer til kommunal udvikling kan fres ud i livet .
<P>
De vrige elementer i det nuvrende program bestr af sttte til strukturtilpasningsmekanismen , til privatisering og til modernisering af den finansielle sektor .
Vi har vanskeligheder med at udvikle disse projekter , fordi det er svrt at engagere kvalificerede eksperter , som er villige til at flytte til Algeriet , men vi har alligevel under iagttagelse af behrige sikkerhedsforanstaltninger i jeblikket tre hold eksperter , som forbereder privatiseringsprogrammerne for sm og mellemstore virksomheder og moderniseringen af den finansielle sektor .
Mlstningen , som er under forhandling , er at kunne anvende omkring ECU 100 millioner p disse tre programmer . Det var sprgsmlet om gennemfrelsen af det flerrige program .
<P>
Hvad angr forhandlingerne om associeringsaftalen , som De uden tvivl kender til , besluttede den algeriske regering at bruge nogen tid p at analysere Kommissionens forslag , isr hvad angr tidsfristen for industriel toldafvikling , og den algeriske regering har i princippet endnu ikke meddelt os , hvornr den nsker at genoptage de formelle forhandlinger .
<P>
Den har derimod bedt os om at gennemfre en rkke seminarer , der skal dreje sig om frihandelsomrdet mellem EU og Middelhavsomrdet , problemerne vedrrende etableringen af et indre marked mellem EU og Middelhavsomrdet med industriel toldafvikling , den mulige indvirkning p industriens struktur i Algeriet - da de mener , at dette er et meget flsomt sprgsml - og fr forhandlingerne genoptages , nsker de at f flest mulige oplysninger fra os .
<P>
Vi er naturligvis rede til at give disse oplysninger , og nr den algeriske regering meddeler , at den nsker at fortstte de formelle forhandlinger , vil vi gre det .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak , hr . Marn , for dette svar , hvori De deler min bekymring for Algeriets situation i jeblikket .
<P>
Alligevel vil jeg sprge Dem mere specifikt , om Kommissionens delegation i Algeriet allerede er i funktion .
Jeg har forstet , at der er tre eksperthold , men jeg ved ikke , om det sprgsml er blevet tilstrkkeligt belyst .
<P>
Det er rigtigt , at Algeriets situation krver et srligt projekt for landet i jeblikket .
Jeg mener , at Kommissionen br inddrage dette i Euro-Middelhavsprocessen : Det at vi , isr nu hvor der er udskrevet valg fr tiden , ville kunne ivrkstte et srligt program for Algeriet med en vis fleksibilitet i udfrelsen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne vide , om Kommissionen vil sttte politikker , der sikrer demokratiske garantier ved det kommende valg , som prsident Zerual har bekendtgjort skal finde sted til februar , og p hvilken mde vi kan bekmpe korruptionen og give de unge muligheder for og ret til fremskridt .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Hvad angr delegationen , er den delegerede udnvnt og ogs den medflgende delegerede .
Der er blevet skaffet en bygning , der opfylder sikkerhedsgarantierne .
Sikkerhedssystemet er blevet forhandlet med de algeriske myndigheder .
<P>
Det eneste problem , vi har , er , at vi af rent juridiske grunde har afvist den type kontrakt , som ejeren tilbd os .
Og det er det problem , som vi i jeblikket forsger at lse p juridisk plan .
<P>
Men den vigtige del af beslutningen er blevet taget , og hvad angr den internationale observation af valget , ved De , at man ved det foregende valg i Algeriet ikke accepterede europisk deltagelse i valgobservationen , og den blev organiseret i FNregi .
Og det var gennem FN man kunne deltage , ikke som europiske observatrer , men som observatrer fra denne internationale organisation .
<P>
Hvad beslutter regeringen om det kommende prsidentvalg ?
Vil de acceptere observation eller ej ?
Jeg ved det ikke i jeblikket .
<P>
Og med hensyn til programmet viser det , jeg har sagt , tydeligt de bestrbelser p fleksibilitet , vi gr os , naturligvis inden for nogle grnser , for jeg har allerede sagt til Dem , at vi har engageret tre ekspertgrupper , som arbejder under meget vanskelige forhold .
For det grundlggende problem for os er simpelthen , som De udmrket ved , at der ikke er nogen mennesker - det m jeg desvrre sige - som er rede til at arbejde isr i nogle programmer , der medfrer risiko for sikkerheden .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Maj Theorin ( H-0747 / 98 ) :
<P>
Om : Burma
<P>
I flere r har befolkningen i Burma levet under ekstremt vanskelige forhold .
Militrstyret udstter befolkningen for vold og tvangsarbejde , kvinder voldtages systematisk , og isr Karen-folket er hrdt ramt , men ogs andre befolkningsgrupper .
Disse forhold har stet p i flere r .
Siden 1990 har militrstyret SLORC ( Rdet til Genoprettelse af Lov og Orden ) udnyttet landet brutalt og hensynslst .
<P>
Europa-Parlamentet har vedtaget flere beslutninger , hvori overtrdelserne af menneskerettighederne fordmmes , og det har ogs vedtaget en betnkning , hvori det henstilles at ophve de generelle toldordninger for industri- og landbrugsprodukter fra Burma .
Der lader desvrre ikke til at vre noget hb for oppositionen og det burmesiske folk . I stedet kommer der konstant forlydender om nye overtrdelser og krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Den permanente Internationale Straffedomstol , hvis oprettelse EU aktivt har arbejdet for i Rom , giver det internationale samfund et nyt redskab til at bekmpe  folkemord og overtrdelser af menneskerettigheder , krigsforbrydelser og aggressioner , der begs under internationale konflikter og borgerkrig  .
Agter Kommissionen at anvende dette nye instrument til at trffe foranstaltninger mod Burmas militrstyre ? Hr .
Marn , jeg beder Dem besvarer fru Maj Theorins sprgsml .
<SPEAKER ID=152 NAME="Marn">
Tak , fru Theorin , for Deres systematiske fremstilling i sprgsmlet om Burma , for jeg mener , at det er ndvendigt at vre politisk til stede i denne vanskelige situation , som landet gennemgr .
Forbindelserne med Burma var srlig vanskelige ved det seneste mde , som vi havde med ASEAN-gruppen i Manila i Filippinerne .
P det tidspunkt havde der , som De ved , vret en meget alvorlig begivenhed , hvad angr oppositionslederen Daw Aung San Sun Kyi og visse etniske minoriteter , og jeg var vidne til den politiske dialog med den burmesiske regering , og , tro mig , situationen var overhovedet ikke let .
<P>
Vi er opmrksomme p udviklingen , og ved forhandlinger med ASEAN-gruppen nsker vi at gre Europa-Kommissionens synspunkt , hvad angr situationen i Burma , meget klart .
<P>
Hvad angr den situation , der er opstet efter vedtagelsen af Den Internationale Straffedomstol , m jeg meddele Dem , at det endnu ikke er muligt at bruge den som et yderligere instrument .
De ved , at Kommissionen var til stede som observatr , og vi sttter aktivt Den Europiske Unions holdning om oprettelse af denne domstol .
Klausulerne for dens ikrafttrden krver , som De ved , mindst 60 landes ratificering for at Den Internationale Straffedomstol kan komme i funktion .
Det er ikke sket .
<P>
P den anden side betyder den modus operandi , der blev fastlagt ved mdet i Rom , at det er medlemsstaterne , Sikkerhedsrdet og anklagemyndigheden , som har ret til at indbringe sager for denne domstol .
Men retsmaskineriet i forhold til stater , som ikke er underskrivere , hvilket antagelig vil vre tilfldet med Burma - for jeg tror ikke , at Burma underskriver protokollen for Den Internationale Straffedomstols ikrafttrden - er normalt en mekanisme , der , som konventionen siger , skal ivrksttes af Sikkerhedsrdet .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Mit sprgsml skyldes oprettelsen af den nye domstol .
Jeg vil naturligvis prcis som fru Maij-Weggen gerne vide , hvad Kommissionen allerede har gjort og har til hensigt at gre .
Selvflgelig skal beslutningen ratificeres af et antal lande .
Sprgsmlet er imidlertid , om man har til hensigt at bruge dette nye instrument til at ivrkstte foranstaltninger over for Burmas militrregering .
Det falder helt benlyst ind under domstolens befjelser , eftersom folkemord , forbrydelser imod menneskeheden , krigsforbrydelser og overgreb beget under internationale konflikter og borgerkrig hrer hjemme her .
Det er naturligvis endnu et instrument i vores hnder .
<P>
Jeg tror , at det er vigtigt , at vi srger for at opretholde et kraftigt pres p Burmas militrregering .
I den sammenhng er det ogs vigtigt , at Den Europiske Union bruger sine egne instrumenter og dermed begrnser investeringerne i Burma .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Som sagt er det for at bruge Den Internationale Straffedomstol ndvendigt , at ikrafttrdelsesprotokollen ratificeres af 60 lande .
Nr de 60 lande har ratificeret den , kan den burmesiske sag tages op .
Men som jeg sagde i mit svar , er det kun staterne , Sikkerhedsrdet og anklagemyndigheden , som er en intergrerende del af protokollen , der iflge protokollen har ret til at anmode om Den Internationale Straffedomstols medvirken .
Sledes har Europa-Kommissionen aldrig kompetence til at indbringe en sag for Den Internationale Straffedomstol .
De , der kan gre det - og det er sprgsmlet - nr den trder i kraft , er de medlemsstater , der er samlet i Ministerrdet .
S dette er et sprgsml , som Parlamentet og Kommissionen m tage op , for det frste nr protokollen er trdt i kraft og for det andet nr staterne har taget en beslutning , for - jeg gentager - Kommissionen har ingen kompetence p det omrde .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 50 .
<P>
Sprgsml nr . 51 af Bernd Posselt ( H-0772 / 98 ) :
<P>
Om : Kristne i sttimor
<P>
Hvilke forholdsregler agter Kommissionen at trffe for at sttte den undertrykte kristne befolkning i sttimor efter de politiske omvltninger i Indonesien ? Hr .
Marn , jeg beder Dem svare hr . Posselt .
<SPEAKER ID=156 NAME="Marn">
Kommissionen har med mellemrum givet udtryk for sin bekymring over sttimors situation ved mder med den indonesiske regering , og vi presser p for at f regeringen til at indg en fredelig og varig aftale for omrdet .
Desuden afgav indoneserne ved det seneste mde i ASEAN-gruppen erklringer , der kan betegnes som interessante - vi fr se , hvilket resultat der kommer ud af dem - vedrrende et tilbud til et andet europisk land , der er direkte berrt - Portugal - med hensyn til en metode , der i jeblikket er ved at blive undersgt i FN med hr .
Kofi Annan , den portugisiske regering og den indonesiske regering som ansvarlige , til at opn en beslutning , der kan accepteres p internationalt plan , naturligvis sledes at indbyggerne p Timors interesser varetages p behrig vis .
<P>
P den anden side var trojkaen p besg . Den Europiske Unions missionschefer i Djakarta besgte sttimor .
Og Ministerrdet ( almindelige anliggender ) vedtog p mdet den 13. i denne mned nogle konklusioner vedrrende sttimors fremtid .
<P>
Med hensyn til hjlp tilbyder Europa-Kommissionen , som De ved , en specifikt program for sttimor .
I maj i r blev der oprettet en evalueringsmission , og i jeblikket er de relevante organisationer i gang med at finde frem til den bedste metode til at gennemfre dette specifikke program til humanitr hjlp , fdevarehjlp og udviklingsbistand , som Kommissionen har fremlagt for Ministerrdet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. kommissr , jeg vil gerne have at vide , hvad denne Den Europiske Unions ledende tanke njagtigt er , og jeg vil gerne have grundig besked om navnlig to punkter .
Det ene er forslaget fra biskop Belo om en demilitarisering af sttimor , drftes det ?
<P>
Det andet punkt vedrrer vores demokratiprogrammer .
Helt nye partier er ved at opst , og der er risiko for , at der ogs opstr fanatiske tendenser .
Tager vi os egentlig inden for rammerne af demokratiprogrammerne ogs af dette nye politiske spektrum , der er ved at opst ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Det er i virkeligheden en diskussion , der er i gang .
P mdet om Filippinerne gav den indonesiske udenrigsminister efter min mening et overraskende tilbud til ASEAN-gruppen vedrrende problemet med sttimor .
Et af elementerne i dette tilbud var netop en tilbagetrkning af indonesisk militr tilstedevrelse p sttimor og et tilbud om at forhandle en selvstyrestatut . Dette tilbud er blevet diskuteret af generalsekretren , hr .
Annan , Portugals udenrigsminister , hr . Jaime Gama , og udenrigsministeren selv , Ali Alatis .
Det var et mde , der blev afholdt i slutningen af august i New York , mener jeg .
<P>
Jeg kender ikke - for jeg har ingen oplysninger fra nogen af parterne - de konklusioner , som dette mde mundede ud i .
Det er til en vis grad klart , for jeg kan forestille mig , at det drejer sig om meget flsomme og vanskelige bilaterale forhandlinger .
Under alle omstndigheder m det faktum , at den indonesiske regering for frste gang offentligt har erklret , at den er rede til at trkke militret ud og forhandle en selvstyrestatut , betragtes som et skridt fremad mod en mulig bilggelse af konflikten .
Men Kommissionen og jeg selv har ingen oplysninger om disse bilaterale aftaler .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 52 af Glenys Kinnock ( H-0781 / 98 ) :
<P>
Om : Cambodja
<P>
Hvordan mener Kommissionen der br reageres p valgene i Cambodja den 26. juli i r ?
Hvilke kriterier skal de cambodjanske myndigheder opfylde , hvis der skal drftes samarbejdsaftaler i fremtiden ?
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare fru Kinnocks sprgsml .
<SPEAKER ID=160 NAME="Marn">
For det frste vil jeg takke fru Kinnock for hendes arbejde som srlig reprsentant for Den Europiske Union ved valgene i Cambodja den 26. juli .
Jeg takker isr , fordi jeg kunne konstatere , at det ikke var et srligt nemt arbejde , og at det - efter min og de internationale observatrers mening - blev udfrt effektivt og strlende , fordi det gav os mulighed for at vise Den Europiske Unions trovrdighed og dens deltagelse i valgproceduren til trods for , at det drejer sig om et politisk omrde , hvor de cabodjanske politikere nrer mistillid , og at sikre europisk tilstedevrelse i gruppen af internationale valgobservatrer .

<P>
Kommissionens vurdering er - som De ved - stadig i overensstemmelse med den erklring , der blev udstedt den 27. juli af den samlede gruppe af internationale valgobservatrer , hvoraf det fremgik , at det var en fri og retfrdig procedure , som trovrdigt afspejlede det cambodjanske folks vilje .
Vi mener , at den generelle procedure har vret acceptabel , selvom det er rigtigt - som De har kunnet konstatere - at der under valget var nogle problemer svel ved afstemningen som ved optllingen .
Og disse problemer er i princippet ved at blive undersgt og lst .
<P>
Problemet om selve valget bekymrer mig ikke , fru Kinnock , for jeg mener , det kan forsvares .
Det der bekymrer mig og ogs Dem - er jeg overbevist om - er den situation , der er opstet efter valget , da der er sket noget , som alle - ogs De - ans for at vre en stor risiko , og det var , at taberne ikke ville acceptere resultatet af valget , for man regner med , at vinderne altid vil acceptere resultatet af et valg , fordi de har vundet .
Og ulykkeligvis er denne situation opstet , og det skaber en vanskelig situation , som ikke giver mulighed for politisk voldgift .
<P>
Jeg skal - selvom De mske allerede kender den - fremlgge den anmodning , som lederen af observatrgruppen har tilsendt os , om at vi , hvis vi havde besluttet at bibeholde Den Europiske Unions tilstedevrelse i et stykke tid for at sikre international tilstedevrelse , trkker reprsentanterne fra ud af Cambodja af sikkerheds- og stabilitetsmssige rsager .
Vi vil i denne uge vurdere , om situationen i omrdet faktisk gr det tilrdeligt , at vi trkker vores observatrer ud , fordi sikkerhedsforholdene ikke er betryggende .
<P>
For det andet skal jeg sige til Dem , at formanden for Ministerrdet har bekrftet , at Den Europiske Union er enig i den beslutning , som ASEAN har taget om at tage til Phnom Penh for at mdes med kongen og Thailands viceudenrigsminister , som i jeblikket arbejder der , for at undersge om der kan genoptages en international mgling i landet med det forml at genoprette styringen .
<P>
Alts : For det frste takker jeg for Deres arbejde , som var fremragende og meget vanskeligt .
For det andet kan valget og valgresultatet bortset fra de fejl , der skal rettes , forsvares internationalt .
For det tredje m vi nu se , hvad vi kan gre , for at der hurtigt dannes en regering , og for at vi ikke vender tilbage til en velkendt situation i landet , som allerede har lidt rigeligt , fordi visse politiske ledere aldrig kan blive enige .
<P>
Og den sag er meget vigtig , fru Kinnock , for vi m ikke glemme noget grundlggende : Det her er anden gang det internationale samfund arrangerer frie valg .
Der blev arrangeret et , som resulterede i en regering og i et statskup .
For at rette op p det forhold har det internationale samfund arrangeret et nyt valg .
Risikoen ved Cambodja er , at det internationale samfund betragter det som et hblst tilflde , og mener at det derfor ikke er vrd at gre sig flere bestrbelser .
Derfor har jeg over for Ministerrdet lagt vgt p , at den internationale trthed , der opstr , nr tingene ikke fungerer , skal undgs .
For Cambodja kan ikke betragtes som et hblst tilflde .
Det ville vre forfrdeligt . Dette er vores holdning .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg takker kommissren for de venlige ord og hans personlige sttte til mig i udfrelse af det , han betragtede som en vanskelig opgave i Cambodja .
<P>
Som han siger , s fortstter protesterne , og prins Ranariddh sagde s sent som i gr , at han var bange for , at det hele hurtigt kunne komme ud af kontrol .
Jeg er meget bekymret over at hre Dem sige , at vores observatrer muligvis bliver trukket tilbage , fordi det vil sende en meget alvorlig besked til det cambodjanske folk , der har det meget svrt for tiden .
<P>
Det er sandsynligt , at der bliver et topmde mellem hr . Hun Sen , prins Ranariddh og Sam Rainsy .
Tror De virkelig , at det er et serist forslag ?
Hvor sandsynligt er det mon , at strammerne i regeringen vil sl hrdt ned p stemmeafvigelser for at gre en ende p det n gang for alle ?
<P>
For det tredje finder jeg det interessant , at Thailand forsger sig som fredsmgler .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvor Den Europiske Union bliver af .
Den har investeret ressourcer og interesser i Cambodja .
Er der en chance for , at Rdet vil bruge lidt mere tid i Cambodja ?
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Fru Kinnock , jeg har formelt modtaget en anmodning fra observatrchefen om at give ordre til at trkke observatrerne ud af sikkerhedsgrunde .
Jeg vil selvflgelig frst konsultere alle medlemsstaterne , og det er noget , vi vil gre p fredag .
Fredag formiddag vil vi tage den endelige beslutning .
<P>
I denne situation str vi over for noget , der af og til sker : Man m vurdere observatrernes sikkerhed , situationen i omrdet og den politiske skade , det kan udrette at trkke observatrerne ud .
Men De , som har arbejdet sammen med observatrerne , vil kunne forst , at jeg ikke kan bede dem om at vre heltemodige .
Og hvis deres chef konstaterer , at der hvert jeblik , det skal vre , kan opst en alvorlig situation for observatrerne , er det meget svrt at bede folk , isr i de nordlige provinser , som De besgte sammen med mig , om at blive i et omrde , hvor de kan blive drbt og bortfrt , og hvor der kan ske hvad som helst .
<P>
Under alle omstndigheder har jeg bedt mine tjenestegrene om til p fredag at have udarbejdet et forslag til afgrelse , som vi vil forelgge medlemsstaterne .
Og jeg kan sige , at Den Europiske Union har accepteret ASEAN-trojkaens lederskab for netop at forsge at fremprovokere dette mde om politisk samarbejde mellem dem med det forml at se om kongen til sidst tager initiativet , for det er den eneste mulighed , der er tilbage , hvis der skal findes en lsning .
For det , jeg virkelig frygter , er , at situationen , efter alle de bestrbelser Den Europiske Union har gjort sig med reprsentanter og observatrer og ved at bruge USD 12 millioner , gentager sig .
Og jeg har allerede vret vidne til andre situationer , der er mundet ud i trthed , skbnetro , vi kan intet gre -holdningen .
Og nr det sker i befolkninger som Cambodjas , kan man frygte det vrste .
Derfor vil jeg p fredag srge for , at der bliver taget en beslutning i den ene eller den anden retning , og vi fr se , om Ministerrdet fremkommer med en lsning .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. kommissr , i Cambodja har de alvorligt mente fredsbestrbelser lidt skibbrud .
Mit sprgsml til Dem lyder : Var observationen virkelig s god , som det er blevet hvdet i dag ?
Angiveligt bestod problemet i , at observationen indledtes for sent , og at der forud for valget ikke herskede fair vilkr , navnlig hvad angr medierne og den politiske udvikling i Cambodja forud for valget .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Jeg tror , at Deres kollega , fru Kinnock , ville kunne besvare sprgsmlet meget bedre end mig .
Jeg mener , at der var nogle risikofyldte omstndigheder .
Det var meget vanskeligt at arbejde , og det arbejde , der blev gjort , var - efter min mening - virkelig enestende .
Der var helt klart mangler med hensyn til adgang til kommunikationsmidler , og der var i forbindelse med disse vanskeligheder nogle forhold , der , set ud fra et europisk syn p valg i Tyskland , England , Spanien eller Frankrig , er uacceptable .
Er disse forhold s alvorlige , at man skal mene , at valget ikke kan forsvares ?
Det mener jeg ikke .
<P>
Til trods for vanskelighederne kan det siges , at dette valg fik nogle fornuftige resultater .
Og det , der sker i jeblikket , er noget , vi har diskuteret mange gange med fru Kinnock , med ambassadrerne og med observatrerne .
Det store problem med dette valg er ikke at arrangere det , hvilket er vanskeligt .
Problemet ved valget er , om dem , der vinder , er generse nok til at finde en lsning , der kan vre national enighed om . Og om dem , der taber , accepterer , at de har tabt valget .
Og problemet er , at dem , der har vundet , ikke har vret generse nok til at lave en aktion , der er national enighed om , og dem , der har tabt , benytter sig af disse argumenter og siger , at valget er ugyldigt .
Det er alts en situation , der ulykkeligvis er en gentagelse af tidligere situationer i Cambodja .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi har opbrugt tiden , der var afsat til sprgsml til kommissr Marn , som jeg takker for hans tilstedevrelse og hans svar .
Sprgsml 53 og 54 besvares derfor skriftligt .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 55 af Astrid Thors ( H-0739 / 98 ) :
<P>
Om : Kommissionens meddelelse om paneuropisk geografisk information
<P>
Rdet anmodede i 1994 Kommissionen om at foretage en undersgelse af den paneuropiske geografiske informations rolle og status .
Kommissionens GD XIII foranstaltede derp en bred hringsproces , som skulle udmnte sig i en meddelelse til Rdet og Parlamentet med titlen  GI 2000 - mod en europisk politisk ramme for geografisk information  .
<P>
Kommissionen lovede frst , at denne vigtige meddelelse ville foreligge i november 1996 , og har siden i flere omgange fastsat et nyt tidspunkt , men til dato er meddelelsen ikke blevet forelagt .
<P>
Hvad vil Kommissionen gre for at sikre , at dens meddelelse bliver forelagt snarest muligt ?
Hr . Bangemann , jeg beder Dem besvare fru Thors ' sprgsml .
<SPEAKER ID=167 NAME="Bangemann">
Hr. formand , Kommissionen agter at vedtage denne meddelelse i efterret 1998 og sende den til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg .
Vi har i de sidste r modtaget en rkke skrivelser fra medlemslandene , hvori GI 2000 stttes og Kommissionen opfordres til at tage et initiativ p europisk plan .
Derp drftede vi det med aktrerne . Der aftegner sig omsider enighed om at g aktivt ind p europisk plan .
Derfor har vi ivrksat de forberedende foranstaltninger og projekter i programmet Info 2000 .
<P>
Allerede for r tilbage opfordrede vi industrien til at g sammen og oprette en europisk paraplyorganisation . Det er ogs sket , men vi har tidligere mttet konstatere , at vi trods temaets betydning og trods vores bestrbelser p at sttte det i forskningsprogrammet ikke kunne vkke tilstrkkelig interesse for det i den europiske industri .
Men det synes at ndre sig nu , s vi agter at forelgge denne meddelelse , og det vil ske inden lnge .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Tak for denne oplysning , hr. kommissr .
Jeg hber virkelig , at det var en oversttelsesfejl , da man sagde , at Kommissionen regnede med , at meddelelsen kommer til efterret .
Jeg hber , at Kommissionen fortsat regner med , at den kommer .
<P>
Jeg deler Kommissionens opfattelse af , at dette er en vigtig sektor . Offentliggrelsen af denne meddelelse anser jeg for en logisk fortsttelse af det standardiseringsarbejde med henblik p at skabe beskftigelse i Europa , som De har arbejdet med .
Jeg er dog stadig bekymret , idet der er get s lang tid , siden de frste planer kom frem i 1994 .
Har vi brug for meddelelsen , eller br man med det samme nedstte en high-level working group for helt konkret at kunne komme videre ?
<P>
For det andet : Er der planer om , at Kommissionens budget skal indeholde forslag , der er ndvendige for denne samordning med henblik p at styrke Europas konkurrenceevne p dette omrde ?
Jeg tror ogs , at Kommissionens eget arbejde ville vinde meget gennem en sdan samordning .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Vi vil forelgge denne meddelelse .
Jeg anser den for ndvendig , for vi er ndt til nu at sammenfatte , hvor langt vi er net .
Vi vil naturligvis ikke opgive vores vrige aktiviteter , men fortstte med dem .
Jeg har allerede sagt , at vi i programmet Info 2000 har taget en rkke skridt til opbygning af europiske databaser og fortegnelser .
Det er , om man vil , de frste elementer til en infrastruktur for geografiske informationer .
Vi har en web-site , som mere end 300 aktrer deltager i .
P konferencer har vi flere gange prsenteret planen om GI 2000 ; i de nye programmer til opbygning af et brugervenligt informationssamfund viderefres disse programmer inden for rammerne af det 5. rammeprogram for forskning .
Det vil sige , at vi har en hel rkke aktiviteter , som naturligvis fortstter .
Men i sidste instans er det jo kun tilskyndelser .
Industrien skal selv overtage sagen og vise strre interesse end hidtil .
Derfor tror jeg , at en sdan meddelelse godt kan komme til at spille en rolle .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 56 .
<P>
Sprgsml nr . 57 af Mark Watts ( H-0791 / 98 ) :
<P>
Om : Sikrere frontpartier i biler
<P>
Hvornr forventer Kommissionen at fremlgge det forslag til direktiv om at gre bilers frontpartier mere sikre for fodgngere og cyklister , som i Kommissionens andet handlingsprogram vedrrende frdselssikkerhed planlgges forelagt i 1998 ? Hr .
Bangemann , jeg beder Dem besvarer hr . Watts ' sprgsml .
<SPEAKER ID=171 NAME="Bangemann">
Hr. formand , Kommissionen gjorde allerede meget tidligt sammen med Parlamentet opmrksom p , at vi med hensyn til frontalsammenstd mellem biler og naturligvis isr fodgngere , men ogs andre trafikanter bliver ndt til at trffe bedre sikkerhedsforanstaltninger , og at tekniske forskrifter mindsker de risici , der er ved bilers frontpartier i tilflde af et uheld .
Vi forelagde i 1996 medlemsstaternes eksperter , industrien , forbrugerorganisationerne og de fora , under hvis ansvarsomrde frdselssikkerheden hrer , et frste forslag til direktiv , som vi havde udarbejdet p grundlag af specifikationer fra undersgelser og prstationskrav fra European Enhanced Vehicle Committee .
<P>
Hringerne viste , at deltagernes meninger var srdeles forskellige .
Derudover er der en rkke medlemslande , som mener , at udgifterne er uforholdsmssig hje set i relation til den mulige nytte .
Andre er af den mening , at noget sdant alligevel skal gres .
Vi har derfor overdraget en uafhngig ekspert den opgave at undersge isr det omstridte sprgsml om cost-benefit .
S snart disse resultater foreligger - og tillige den afsluttende rapport , der forventes frdig til december - vil Kommissionens tjenestegrene tilpasse den endelige udgave af direktivforslaget , s vi kan drfte dette forslag i Rdet og i Parlamentet i begyndelsen af det nye r .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Tak , hr. kommissr , for deres dkkende og brugbare svar .
<P>
Jeg vil gerne opfordre Dem til at fremskynde forskningen , men jeg gr Dem ogs opmrksom p de tre uafhngige undersgelser , der allerede er foretaget af de britiske transportforskningslaboratorier , det tyske motorvejsforskningsagentur og det hollandske institut for trafiksikkerhedsforskning .
Konklusionen p disse tre undersgelser er , at der kan spares op til 2.000 liv om ret , og at man kan undg 20.000 tilflde af alvorlig legemsbeskadigelse ved at vedtage dette nye direktiv om at gre biler mere sikre for fodgngere og cyklister .
<P>
Jeg mener , at bevisbyrden reelt findes , at denne foranstaltning er ndvendig , og at vi for hver mned , uge og dag , foranstaltningen udskydes , fr et undvendigt stort antal tilskadekomne i trafikken .
<P>
Jeg hber , at kommissren kan bekrfte , at dette direktiv skal forelgges for Parlamentet , s vi kan behandle sagen frst i det nye r .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Bangemann">
Jeg kan bekrfte det , jeg sagde om datoerne . Vi vil gre vores bedste - forudsat at vi modtager undersgelsen i december - for at fremstte de ndvendige ndringsforslag til det oprindelige forslag frst i det nye r .
Men de to eller tre undersgelser , De nvnte , var lige prcis rsagen til , at vi atter har bedt EEVC om at indarbejde dem i deres egne undersgelser , s vi fr de seneste videnskabelige resultater med .
Det er grunden til , at vi nsker at vente til december - s vi kan f sagen forelagt og derefter trffe de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 58 af Niall Andrews ( H-0830 / 98 ) :
<P>
Om : Chikane-telefonopringninger
<P>
Iflge foreliggende tal foretages der stadig flere chikane-telefonopringninger i hele Europa .
Sidste r behandlede Telecom Eireann omkring 30.000 formelle kundeklager .
I Irland betragtes sdanne opringninger som en lovovertrdelse , der straffes med bde og / eller fngsel i tilflde af chikane-opringninger .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , i hvor stort et omfang dette sprgsml er blevet behandlet p EU-plan , og hvorledes mener Kommissionen i bekrftende fald , at der kan gribes effektivt ind over for lovovertrdelser af denne art ? Hr .
Bangemann , jeg beder Dem besvare hr . Andrews ' sprgsml .
<SPEAKER ID=175 NAME="Bangemann">
Hr. formand , vi har et retsgrundlag til s vidt muligt at forhindre sdanne telefonopringninger .
Det drejer sig om direktiv 97 / 66 af 15.12.1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren .
Dette direktiv faststter , at telefonabonnenter , som forstyrres af opringninger , der er ondt ment eller generende , har krav p hjlp fra deres telefonselskab til at spore sdanne opringninger tilbage til kilden .
<P>
I dette direktiv opfordres medlemsstaterne endvidere til at faststte retsmidler og sanktioner i tilfde af , at de rettigheder , abonnenter p og brugere af telefontjenester har .
Derudover har vi i det for kort tid siden udstedte direktiv om taletelefoni af medlemsstaterne krvet data til indfrelse af Vis Nummer Service , calling line identification , s at abonnenterne ved hjlp af det telefonnummer , der str p et display , kan se , om den , der ringer op , er en , de kender , og om de nsker at tage telefonen .
<P>
Erfaringer med denne ordning i USA har vist , at opringninger , der var ondt ment eller generende , kan reduceres med 25 % .
Man kan naturligvis g endnu videre , for en sdan nummerviser kan fre til , at abonnenterne principielt ikke vil tage telefonen , hvis de ikke kender den , der ringer op .
Skulle nummerviseren blive sat ud af funktion af den , der ringer op , skal abonnenten i henhold til frnvnte direktiv have mulighed for automatisk at afvise opringningen .
Det vil sige , at kommer der en opringning , uden at den opkaldendes telefonnummer videregives , kan man - hvis man nsker det - automatisk afvise et sdant opkald .
Jeg mener , at det i princippet skulle yde en god beskyttelse mod sdanne telefonopringninger .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
Hr . Andrews siger til mig , at han fler sig informeret med de svar , De har givet ham .
Hermed er tiden for sprgsml til kommissr Bangemann udlbet , vi takker for hans tilstedevrelse og hans svar .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 59 af Jonas Sjstedt ( H-0734 / 98 ) :
<P>
Om : EU-medlemskab og MU
<P>
I et interview i de svenske medier udtalte den svenske nationalbankdirektr , Urban Bckstrm , sig for nylig om en mulig svensk deltagelse i MU ' ens tredje fase .
Iflge Bckstrm kan Sverige i fremtiden blive tvunget til at vlge enten at deltage fuldt ud i MU ' en eller at forlade EU .
<P>
Mener Kommissionen , at denne vurdering er korrekt ?
Har EU nogen muligheder for at udelukke et land , som ikke nsker den flles valuta ?
Hvis Sverige ogs i fremtiden nsker at st uden for EU ' s valutakurssamarbejde , har landet da nogen mulighed til trods for dette at deltage i den flles valuta ?
Hr. de Silguy , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Sjstedts sprgsml .
<SPEAKER ID=178 NAME="de Silguy">
Sverige har , som alle andre medlemsstater , forpligtet sig til at opfylde de ndvendige betingelser , da landet tiltrdte Den konomiske og Monetre Union .
Det faststtes i traktaten , at en medlemsstat , som ikke opfylder tiltrdelsesbetingelserne i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union , kan opn dispensation .
Dette er tilfldet for Sverige , men det betyder ikke , og herom er der ingen tvivl , at Sverige ikke forbliver medlem af Den Europiske Union .
<P>
I konvergensrapporten af 25. marts 1998 minder Kommissionen om , at Sveriges valuta aldrig har deltaget i en valutakursmekanisme .
I lbet af referenceperioden fulgte den danske krone de valutaer , der deltager i valutakursmekanismen , hvilket bl.a. viser , at der ikke eksisterer et ml for valutakurs .
<P>
Desuden er det med god ret , at Kommissionen fastslog , at Sverige ikke levede op til de konvergenskrav , der stilles i tredje led i artikel 109 J , stk . 1 , i traktaten .
Det Europiske Rd godtog den 2. maj denne henstilling fra Kommissionen .
<P>
Konklusionen er stadig gldende , dog vil Kommissionen gerne minde om , at tiltrdelsesbetingelserne til Den konomiske og Monetre Union vil vre fuldstndig ens for lande , der deltager i anden fase og for de lande , der har vedtaget at indfre euroen fra 1. januar 1999 .
<SPEAKER ID=179 NAME="Bonde">
Jeg har overtaget sprgsmlet for Jonas Sjstedt , som jeg gerne vil nske et godt valg her ved det svenske valg sammen med alle andre gode unionsmodstandere i Sverige .
S vil jeg sprge , om det ikke er rigtigt , at Sverige m have samme stilling uanset traktatens indretning , som Tyskland fik med Karlsruhe-dommen , hvor Tyskland fik ret til gennem en beslutning i Forbundsdagen selv at tage stilling til , om de ville tilslutte sig mntunionens tredje fase , eller om de ikke ville .
Den ret , som findes i Tyskland , m vel ud fra en lighedsbetragtning ogs glde for Sverige .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Nej , jeg vil gerne gre det helt klart , at traktaten er yderst eksplicit .
For to lande , nemlig Danmark og Det Forenede Kongerige , findes der den mulighed , man kalder opting out , det vil sige , at selvom betingelserne for overgangen til euroen er til stede , kan og skal disse lande oplyse om , hvorvidt de nsker at deltage i Den konomiske og Monetre Union .
For alle de andre lande i Den Europiske Union glder kriterierne fra det jeblik , betingelserne er opfyldt .
Deltagelsen er en rettighed i Unionen , og der findes ingen diskrimination mellem medlemsstaterne .
I denne henseende er traktaten klar : Den er blev vedtaget punktligt og enstemmigt af samtlige stats- og regeringschefer den 2. maj .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 60 af Esko Seppnen ( H-0735 / 98 ) :
<P>
Om : Koordinering af EU-landenes konomiske politik
<P>
Ansvaret for MU-landenes pengepolitik ligger hos Den Europiske Centralbank ( ECB ) , som ikke er underlagt nogen form for politisk kontrol eller ansvar .
Den har monopol p pengepolitikken .
Stabilitetspagten fra Dublin , som blev bekrftet i Bruxelles , overvges derimod af Rdet , der har monopol p koordineringen af EU-landenes finanspolitik .
EU ' s konomiske politik synes dermed at ligge uden for Kommissionens ansvarsomrde .
Hvilken rolle indtager Kommissionen i beslutningstagningen om EU ' s konomiske politik , og hvad mener den , at der br gres for at rette op p det demokratiske underskud i pengepolitikken ?
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare hr . Seppnens sprgsml .
<SPEAKER ID=182 NAME="de Silguy">
Jeg takker hr . Seppnen for hans sprgsml , der giver mig mulighed for at prcisere , at som det er tilfldet i forbindelse med overgangen til euroen , spiller Kommissionen en central rolle i forvaltningen af Den konomiske og Monetre Union .
Alle institutionernes srlige ansvarsomrder , og i vrigt ogs i denne forbindelse Kommissionens mission , er defineret i traktaten .
<P>
Frst og fremmest spiller Kommissionen en stor rolle i koordineringen af de konomiske politikker ogs fra den 1. januar .
Sledes udfylder Kommissionen til fulde sin befjelse til at fremstte forslag til udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes konomiske politikker og dette i overensstemmelse med artikel 103 i traktaten .
Jeg minder Dem om , at dette dokument udgr et rammeinstrument til samordningen af de konomiske politikker i Den Europiske Union .
Dernst sikrer Kommissionen fortsttelsen af den multilaterale overvgning , hvad enten det handler om udvikling af medlemsstaternes budgetmssige situation eller gld .
I denne henseende kan proceduren om uforholdsmssige store underskud , fastsat i artikel 104C i traktaten , ikke ivrksttes uden en specifik henstilling fra Kommissionen .
Og desuden minder jeg om , at stabilitets- og vkstpagten klart bekrfter denne essentielle bestemmelse i traktaten .
<P>
Endelig rder Kommissionen over en henstillingsbefjelse med hensyn til valutapolitik i overensstemmelse med artikel 109 i traktaten .
Og jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen p samtlige punkter vil fortstte med at leve op til det ansvar , den plgges i traktaten .
I traktaten betros desuden Den Europiske Centralbank ansvaret for at bestemme og fre den monetre politik , og den sikres total uafhngighed .
Men uafhngighed betyder ikke isolation . Jeg minder om , at for at sikre en perfekt samordning mellem konomisk og monetr politik kan det kompetente medlem af Kommissionen , i dette tilflde kommissren med ansvar for konomiske og monetre anliggender , deltage i Styrelsesrdet , selvom han ikke har stemmeret .
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg for mit vedkommende deltager i samtlige Styrelsesrd .
Desuden kan formanden for finansministrene og KOFIN-Rdet ligeledes deltage , iflge de samme bestemmelser , i Styrelsesrdet og , som det er tilfldet for Kommissionen , i Den Europiske Centralbanks generelle Rd .
<P>
Hvad mere prcist angr den demokratiske kontrol med Den konomiske og Monetre Union , der gentagne gange er blevet diskuteret her i Parlamentet , har Kommissionen altid ment , at uafhngighed og dialog ikke alene kan men skal flges ad , og at kun en vedvarende dialog mellem institutionerne i overensstemmelse med deres kompetencer og opgaver kan medfre udvikling i Europa , en udvikling , som bestr af en blanding af afbalancerede politikker , til gavn for vkst og beskftigelse .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg takker hr. kommissren for dette teoretiske svar , som efter min mening var meget veldkkende .
Jeg stiller et praktisk sprgsml som tillgssprgsml : Hvordan bestemmes valutakurserne for euro og US dollar i denne beslutningsproces , og hvad er Kommissionens rolle i den sag ?
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg ved ikke , om Kommissionen er srlig kompetent i denne henseende , men hvis der er et omrde , hvor hverken Kommissionen eller Rdet eller regeringerne kan diktere deres viljer eller nsker , er det netop p valutakursomrdet , eftersom det pr. definition er markederne , der faststter valutaernes relative vrdi i forhold til hinanden .
Derfor kan vi ikke definitivt sige , at euroen vil vre strk eller svag i forhold til dollaren , for ingen i verden kan i dag garantere stabilitet i valutakurserne .
Det er simpelthen markederne , som opererer med en vrdifaststtelse ud fra en konomisk situation .
Hvilken budgetpolitik fres i et land ?
Hvilken monetr politik fres ?
Hvordan er lnudviklingen ?
Nr disse oplysninger er fastslet , sammenligner man dem med oplysninger fra andre lande , man sammenligner valutaerne , og man danner sig en relativ opfattelse .
Sdan fungerer markederne .
<P>
Det , der er vigtigt for Kommissionen , er at srge for , at euroen er en stabil valuta , der kan anvendes i forbindelse med strstedelen af vores handel , og som alts beskytter os mod kurssvingninger og gr os mindre afhngige af dollaren .
For resten vil Kommissionen inden for rammerne af artikel 109 i traktaten leve op til hele sit ansvar , navnlig med hensyn til definitionen af Europas flles holdninger og Europas reprsentation i internationale kredse .
I overensstemmelse med traktaten vil den fremstte de ndvendige forslag , s Rdet kan trffe afgrelse , og s Den Europiske Union er reprsenteret og fremover effektivt og med den nskede reprsentativitet kan forsvare sine interesser i store internationale , monetre eller andre slags forhandlinger .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 61 af Paul Rbig ( H-0737 / 98 ) :
<P>
Om : Eurosedlernes vrdi
<P>
Efter at alle grundlggende afgrelser om indfrelse af den flles valuta er blevet truffet , drejer det sig nu mere end nogensinde om at fre disse afgrelser ud i livet .
<P>
Sprgsmlet om euromnternes vrdi blev behandlet udfrligt under Europa-Parlamentets mdeperioder i november og december .
For mange brugere rejser der sig imidlertid sprgsmlet om de nye pengesedlers plydende vrdi .
Nsten halvdelen af alle de strigske pengesedler , der er i omlb , er 20- og 50-schillingsedler .
Den mindste euroseddel ( 5 euro ) svarer derimod til en vrdi p ca . 70 schilling .
Heroverfor kan prgningerne  euro-cent  p den mindre valutaenhed fre til forvekslinger med euromnterne .
<P>
Hvis der dermed - som eksperter frygter - i realiteten sker en firedobling af den mntmngde , der i jeblikket er i omlb , rejser der sig det sprgsml , om man ikke br overveje senere at indfre pengesedler lydende p 1 og / eller 2 euro , og hvordan skal borgerne forberedes p denne situation ?
Hvordan ser Kommissionen p disse sprgsml ?
Hr. de Silguy , jeg beder Dem besvare hr . Rbigs sprgsml .
<SPEAKER ID=186 NAME="de Silguy">
Dette er et meget praktisk sprgsml , der berrer borgerne direkte .
Som svar p hr . Rbigs sprgsml , vil jeg allerfrst minde om , at benvnelserne p eurosedler og -mnter blev fastsat i en flles aftale i 1995 mellem Ministerrdet og centralbankerne .
Aftalen tog p dette tidspunkt , det vil sige for tre r siden , den forudsigelige udvikling i betragtning indtil den effektive ikrafttrdelsesdato for mnterne og valutategnene .
Aftalen blev officielt godkendt af Rdet for Det Europiske Monetre Institut , samt af Ministerrdet , og den er ikke blevet diskuteret siden .
<P>
Sagen er , at der i nogle lande findes sedler med en vrdi , som er klart mindre end fem euro .
Men i andre lande eksisterer der ogs mnter med en vrdi p mere end to euro .
Nr dette er sagt , mener Kommissionen efter en tilbundsgende undersgelse , at cirkulationen af disse mnter og sedler i virkeligheden er relativt begrnset , da sedler med lille vrdi ikke distribueres ofte , og store mnter generelt ikke accepteres i automater , og de anvendes derfor mindre og mindre i praksis .
<P>
Desuden er det blevet besluttet ikke at have mnter og sedler med samme plydende vrdi for at undg at tynge forvaltningen af seddel- og mntmassen .
Som De ved , har Kommissionen ikke bemyndigelse til at indtrde i Den Europiske Centralbank og i Rdet i deres bedmmelse af situationen .
Den mener dog , at aftalen fra 1995 er velafbalanceret set i lyset af de elementer , som jeg netop hurtigt har nvnt .
<P>
Efter de frste vurderinger der er foretaget af medlemstaterne , som jeg har bedt om en sammenfatning af med henblik p at svare p Deres sprgsml , ser det ud til , at der ikke er en stigning i antallet af mnter i cirkulation inden for eurozonen i forhold til den nuvrende situation .
Jeg vil endda sige tvrtimod , idet udviklingen af alternative moderne betalingsmidler - jeg tnker f. eks. p elektroniske pengekort - navnlig til smbelb skulle bidrage til en reducering af antallet af mnter i omlb i Europa .
<P>
Generelt og afslutningsvis hrer uddannelsen af de europiske borgere med hensyn til anvendelse af euromnter og -sedler under medlemsstaternes kompetence , selvom Kommissionen kommer med henstillinger , selvom vi , med Europa-Parlamentets sttte , har ivrksat informationskampagner for at oplyse offentligheden .
Den nationale kompetence taget i betragtning har Kommissionen anbefalet indfrelsen af lokale observatorier , der gr det muligt at svare p forbrugernes bekymringer og flge ivrksttelsen af disse mnter og sedler i overgangsperioden .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg holder for jeblikket mange foredrag om euroen og m konstatere , at navnlig de sm virksomheder er bange for , at omlbet af penge vil ges drastisk .
Vi gr jo ikke kun fra seks mntenheder til otte , i Den Europiske Union er der for jeblikket kun to lande , som har pengesedler med stort plydende .
Alle andre lande er vant til at have pengesedler og ikke s mange mnter i dagligt omlb .
Derfor rejser sig det sprgsml , om man mske ikke fremtidig skulle overveje at indfre en euroseddel lydende p 1 euro , nr man ser , at f.eks. ogs USA har en dollarseddel lydende p 1 dollar og ikke kunne forestille sig at vre den foruden .
Det burde vi nok drfte .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg vil gerne svare parlamentarikerne meget rligt .
Det er ikke vores job at skjule sandheden .
Jeg mener , at vi i dag befinder os i en proces , hvor beslutningerne er truffet , og hvor vi fremover skal ivrkstte en teknologisk og industriel mekanisme . F.eks. er der ca .
75 milliarder mnter , der skal prges i Den Europiske Union , og omkring 10 milliarder sedler , der skal trykkes .
Dette udgr ca . 300.000 t metal .
Det er en stor opgave . Beslutningerne er truffet , og de skal nu fres ud i livet .
I nogle lande er mntprgningen allerede begyndt , og trykningen af sedler starter i begyndelsen af nste r .
<P>
Jeg mener ikke , at det er realistisk eller fornuftigt at betvivle de beslutninger , der er truffet ved en flles aftale mellem regeringerne for tre r siden , og som rent teknisk er en sand udfordring for industrien .
Sledes er det ndvendigt , at alle mnterne , hvad enten de er fremstillet i strig , Frankrig eller Tyskland , er ens , at de accepteres overalt , at de har samme sikkerhed og accepteres i alle automater .
Det er derfor en stor teknisk opgave , og det vigtigste er i dag at lse og fuldfre den .
<P>
Til gengld har De ret , hr. parlamentsmedlem , vi m gre en indsats med hensyn til information og oplysning .
Det man har opnet , er sledes et kompromis mellem de forskellige medlemsstaters holdninger .
Nu er det op til os i alle medlemsstaterne at forklare , hvad det er , der vil ndre sig .
Jeg mener , at de europiske borgere er intelligente , udviklede og kultiverede nok til at forst dette og til at tilpasse sig .
Jeg mener faktisk , at for at overkomme den modstand , De nvnte , for at lse de reelle problemer , der kan opst , er en usdvanlig indsats med hensyn til information ndvendig .
Dette har vi tre r til , og det berrer efter min mening os alle .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 62 af Hans Lindqvist ( H-0740 / 98 ) :
<P>
Om : MU ' en -  en ny Berlinmur 
<P>
Den flles valuta , euroen , risikerer at forrsage mange problemer i Europa , da landene ikke udgr et optimalt valutaomrde .
Da MU ' en er ensidigt koncentreret om prisstabilitet , risikerer den at ge arbejdslsheden og den regionale ubalance i MU-landene .
<P>
MU ' en skaber en politisk og konomisk union , samtidig med at mange ansgerlande i Central- og steuropa udelukkes fra inden for en overskuelig fremtid at blive medlem af EU / MU .


<P>
Indebrer dette ikke en fare for , at MU-projektet resulterer i skabelsen af nye mure i Europa ?
<P>
Hvilken strategi har Kommissionen for at modvirke en sdan uheldig udvikling ?
Hr. kommissr , De bedes besvare hr .
Lindqvists sprgsml vedrrende bygning af mure i Europa .
<SPEAKER ID=190 NAME="de Silguy">
Jeg m sige , at jeg blev en smule overrasket .
Nsten ti r efter Berlinmurens fald finder jeg faktisk hr . Lindqvists sprgsml lidt overraskende .
Hvorfor ?
Frst og fremmest fordi euroen allerede har haft positive virkninger .
De anstrengelser , vi har gjort for at sanere vores konomier , vores finanser i forbindelse med overgangen til euroen , begynder at bre frugt .
Jeg minder om , at statsunderskuddene gennemsnitligt i Europa er faldet med 6 , 1 % af BNP i 1993 til 2 , 4 % i 1997 , og at vksten , der var negativ i 1993 , nemlig mindre end 1 % , er steget til 2 , 6 % sidste r , og vil stige til 2 , 8 % i r .
Samtidig forbedres beskftigelsessituationen .
2 , 5 millioner nye jobs skal skabes i Europa fra nu af og til 1999 , og alt dette er trods alt resultatet af de frte konomiske politikker .
<P>
En anden positiv virkning : Inden euroens egentlige indfrelse , dens reelle juridiske fdsel , inden denne begivenhed lever euroen fuldt ud op til sin beskyttelsesrolle i Europa over for den finansielle krise i Asien og Rusland .
Jeg mener , at vi fr lejlighed til at behandle dette punkt p plenarmdet i morgen .
<P>
Endelig kan jeg konstatere , at det er landene i eurozonen , der i dag klarer sig bedst i Europa .
Industriens og forbrugernes tiltro er i jeblikket strkere i eurozonen end i resten af Europa .
Og vksten er 0 , 2 % hjere .
Derfor tror jeg , at euroen i stedet for at bygge en ny mur tvrtimod vil lette ansgerlandenes integration .
Alle er inviteret til at deltage i euroen , og p Det Europiske Rds mde i Kbenhavn fastslog man princippet om , at acquis communautaire i henhold til MU ' en skulle glde for ansgerlandene , selvom de ikke deltager i euroen fra deres optagelse i Den Europiske Union .
<P>
P den anden side vil ansgerlandene ved deres tiltrdelse indg i MU ' ens anden fase , og ved at overtage acquis communautaire , vil disse lande sledes ogs have midlerne til gradvist at kunne opfylde de betingelser , der krves for at deltage i euroen .
Jeg mener langt fra , at Den konomiske og Monetre Union bygger en ny mur , tvrtimod bidrager den til denne indslusningsproces og til tilnrmelsen af lande og folk i Europa .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Mange tak for svaret p mit sprgsml , kommissr de Silguy .
Jeg medgiver , at det var lidt provokerende , men det var mske ogs formlet .
<P>
Det , jeg forsger at vise med sprgsmlet , er , at vi , der gr ind for en udvidelse af det europiske samarbejde - idet jeg gr ud fra , at det ogs glder kommissr de Silguy - forudser , at det kan tage meget lang tid for de central- og steuropiske lande at komme med i et udvidet samarbejde , det vil sige blive medlemmer af MU ' en .
Det skyldes dels , at kravene til nye medlemsstater i MU ' en er hje , dels , at deres konomi er s langt bagud efter en lang periode med kommunisme . Der er derfor risiko for , at det vil tage lang tid at f disse lande med i et udvidet europisk samarbejde , og at de kommer til at st udenfor meget lnge .
Jeg vil gerne have , at vi betragter dette problem ud fra ambitionen om at skabe et udvidet europisk samarbejde .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Meget kort , fordi jeg ikke vil forlnge Deres mde , vil jeg sige , at hr . Lindqvist snarere har fremsat en bemrkning end et sprgsml .
<P>
Det er en mde at se tingene p , det er mske en effektiv mde at gre opmrksom p farerne ved en situation .
Men som det er tilfldet for enhver anden medalje , er der en bagside .
Dette forhindrer ikke , at den anden side indebrer en aktiverende proces .
<P>
Maastricht-traktaten faststter principper for konomisk politik , hvis gennemfrelse har vist sig at vre positiv for Den Europiske Union , og jeg tror , at ansgerlandene til Den Europiske Union , navnlig de central- og steuropiske lande og Malta , i sidste ende vil f fordel af gennemfrelsen af disse godkendelser , der har givet gode resultater hos os .
<P>
I vrigt mener jeg ikke , at man skal sammenblande to ting , nemlig tiltrdelse til Den Europiske Union og overgangen til euroen .
Jeg tror , at det klogeste netop har vret ikke at krve , at disse lande opfylder betingelserne for overgangen til euroen ved tiltrdelsen til Den Europiske Union .
Adskillelsen mellem de to ting er en fremskridtsskabende faktor og vil have en dynamisk indvirkning p Europas fortsatte opbygning .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 63 af Wayne David ( H-0757 / 98 ) :
<P>
Om : Royal Mint ' s ( den britiske kongelige mnt ) fremtid
<P>
For nylig meddelte den britiske regering , at der ville blive indfrt et nyt offentligt / privat partnerskab p Royal Mint i Llantrisant i Sydwales .
Vil Kommissionen i betragtning af Royal Mint ' s betydning for nuvrende og mulige fremtidige kunder i hele Den Europiske Union venligst give udtryk for sine synspunkter med hensyn til den fremtidige udvikling af Royal Mint ? Hr. kommissr , vi gr ind i den afsluttende runde , og De bedes besvare det sidste sprgsml .
De har ordet til at berolige hr . David vedrrende den britiske kongelige mnts fremtid .
<SPEAKER ID=194 NAME="de Silguy">
Jeg ved ikke , om jeg kan berolige hr . David .
Jeg kan kun sige , at hans sprgsml giver mig lejlighed til at fremstte flgende bemrkninger .
<P>
Frst og fremmest forbliver mntprgningen og seddeltrykningen stort set et nationalt anliggende , det vil sige under staternes kompetence , selv med indfrelsen af euroen .
Under Fllesskabets kompetence hrer kun definitionen eller ndringen af de tekniske karakteristika og den europiske side af mnterne .
Vi har i vrigt haft en debat om disse to emner , og har fremsendt en udtalelse til Dem .
<P>
Med hensyn til den frste prgning af euromnter er det desuden besluttet at bevare det nuvrende princip : Hver stat prger de mnter , den udsender , og kun gennem en suvern beslutning fra en medlemsstat i eurozonen om at betro fremstillingen af mnter til Royal Mint , vil Royal Mint blive direkte berrt af euroens indfrelse .
<P>
Kommissionen er derfor ikke kompetent til at udtale sig om den mulige udvikling af Royal Mint s status eller i vrigt om hvilket som helst andet nationalt valutainstitut .
Ikke desto mindre kan man bemrke , at selvom udstedelse af mnter er et privilegium for staten , er fremstillingen en klassisk industriel aktivitet ligesom fremstillingen af sedler .
I visse lande er denne fremstilling dog betroet den offentlige sektor , mens den i andre lande er betroet den private sektor , og det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte dette .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Jeg havde hbet p , at kommissren kunne berolige mig , men det har desvrre ikke vret tilfldet .
Der er tale om en reel bekymring her , ikke blot hvad angr den lokale konomi i Sydwales men ogs hvad angr hele Den Europiske Union .
I jeblikket kunne noget tyde p , at fem af de 11 medlemsstater , der kommer med i den frste blge af EMU , i det mindste vil f nogle af deres mnter fremstillet i Llantrisant i Sydwales .
En af grundene til , at vi vender blikket mod Sydwales , er produktionssikkerheden samt de meget konkurrencedygtige priser .
Hvis der skal finde et ejerskifte sted - uanset om der er tale om en privatisering eller et offentligt / privat partnerskab - s m der efter min mening sttes sprgsmlstegn ved prisberegningen og den nuvrende forsyningssikkerhed .
<P>
Jeg mener derfor , at det ikke blot er et lokalt anliggende , men at der ogs er tale om en europisk dimension .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg kan mske prve at berolige det rede parlamentsmedlem .
De har ret i , at der kan vre problemer med sammenligningen af visse omkostninger mellem de forskellige emissionsinstitutter eller mellem de forskellige selskaber , der fremstiller mnter og sedler .
<P>
Nr dette er sagt , traf man den beslutning , at hver medlemsstat fremstiller den mngde mnter og sedler , staten har brug for p sit omrde .
Lad os tage et helt tilfldigt eksempel og sige , at der er tre milliarder mnter og 200.000 sedler i omlb .
Staten vil s skulle fremstille de tre milliarder mnter og de 200.000 sedler i euro .
Dernst beslutter staten suvernt , hvordan disse mnter skal sls , og hvordan sedlerne skal trykkes .
Derfor er alle staterne frie til at vlge deres fremgangsmde , i hvert fald med hensyn til indfrelsen af euroen og fremstillingen af det frste lager af mnter og sedler . Set ud fra en streng konomisk synsvinkel , er det rigtigt , at vi ikke har taget de konkurrencemssige fordele eller den ene eller den andens konkurrenceevne i betragtning .
Ud fra et rent konomisk synspunkt kan man mske beklage dette , men ud fra et politisk synspunkt , mener jeg personligt ikke , som tingene str i jeblikket , at De behver bekymre Dem .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy , for Deres tilstedevrelse og for Deres svar .
<P>
Mine damer og herrer , vi er net afslutningen p sprgetiden med 13 minutters forsinkelse i forhold til det planlagte tidspunkt , hvilket har forlnget arbejdstiden for vores samarbejdspartnere og isr for tolkekabinerne .
Jeg takker Dem alle , og beder Dem undskylde denne mangel p synkroni i vores arbejde .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml 69 og 107 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Komitologi
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om dens forslag til komitologi .
<SPEAKER ID=199 NAME="Oreja Aguirre">
Hvis der i EU-systemet er et emne , der er genstand for kontroverser og diskussioner om interinstitutionelle forhold , er det uden tvivl sprgsmlet om komitologi , ogs selvom systemet har fungeret godt set ud fra et rent teknisk synspunkt .
<P>
Der har vret f tilflde , hvor det har vret s vanskeligt at vedtage en beslutning , at det har vret ndvendigt at returnere den til Rdet .
Ved forskriftsproceduren er det kun 32 ud af 3.000 retsakter gennem de sidste fem r , og andelen af beslutninger , der er blevet endeligt vedtaget af Rdet og ikke af Kommissionen , er helt tydeligt under 0 , 5 % .
<P>
Selvom jeg nvner disse tal , betyder det ikke , at jeg er tilfreds med resultatet .
Det skal man ikke udlede , jeg begrnser mig blot til at konstatere fakta .
<P>
Men der er uden tvivl to aspekter , der ikke er blevet taget tilstrkkeligt hjde for .
<P>
For det frste gennemskueligheden .
Isr p grund af systemets kompleksitet , varianterne for hvert udvalg , usikkerheden , nr der skal findes frem til det udvalg , der skal anvendes p de forskellige omrder , har der vret mangel p gennemskuelighed .
<P>
Og for det andet den demokratiske kontrol .
Isr Parlamentets kontrol med de vedtagne beslutninger , et problem , der er blevet meget alvorligere efter indfrelsen af den flles beslutningsprocedure .
<P>
Men de mulige mangler ved proceduren - og de findes selvflgelig - m ikke f os til at glemme komitologiens funktion , der er central for , at Unionen kan fungere .
<P>
Det drejer sig om at opn en bedre forberedelse af de utallige og vigtige gennemfrelsesbeslutninger , der er overdraget til Kommissionen ved hring af reprsentanter for de nationale forvaltninger .
<P>
Oprindeligt blev komitologien skabt , for at de gennemfrelsesbeslutninger , der blev vedtaget af Kommissionen , effektivt kunne integreres i de nationale systemer .
Til syvende og sidst er det de nationale forvaltninger , der foretager den egentlige gennemfrelse af disse beslutninger i de fleste tilflde .
<P>
Og dette samarbejde mellem forvaltningerne er blevet vigtigere og vigtigere som flge af udvidelserne og tildelingen af nye befjelser .
<P>
Derfor er udvalgsmderne blevet til udvekslingsfora , der utvivlsomt er meget nyttige for svel Kommissionens tjenestegrene som for medlemsstaterne .
<P>
Dernst overdrog Rdet i overensstemmelse med traktaten - og jeg minder Dem om , at indtil 1993 var Rdet nsten den eneste virkelige lovgiver - befjelser til Kommissionen , og Rdet skulle derfor kunne udve kontrol med Kommissionens handlinger .
Det eneste vigtige sprgsml var , i hvilket omfang dette stillede sprgsmlstegn ved Europa-Parlamentets politiske kontrol i henhold til traktaten .
<P>
Den frste funktion med integration i de nationale systemer forekommer mig stadig at vre ndvendig , for i jeblikket krves der en strre og strre gennemskuelighed og en meget mere omfattende hring , for at Unionens regler kan accepteres .
Kommissionen forsger at opfylde dette behov bedst muligt inden for rammerne af proceduren , der - som sagt - er meget kompliceret .
<P>
P den anden side har mlet om strre gennemskuelighed vret det centrale tema i den udveksling af bemrkninger , der er foreget mellem Kommissionen og Parlamentet siden 1988 , ligesom modus vivendi -aftalen af 20. december 1994 .
<P>
Den anden funktion har vret varierende , delvist p grund af udvidelsen af Unionens kompetenceomrder og EuropaParlamentets befjelser , og ved siden af forholdet til medlemsstaterne opstr der nu det afgrende problem om den demokratiske kontrol med gennemfrelsesbeslutningerne p europisk plan .
Det er det grundlggende problem , vi str over for , isr p omrder inden for den flles beslutningsprocedure , for det er klart , at enhver procedure , der udelukker demokratisk kontrol , ville vre uacceptabel .
<P>
Og det er netop et af de grundlggende problemer , som Parlamentet har fremfrt .
<P>
Jeg minder Dem ogs om , at Kommissionen i dag i utallige tilflde , hvor tilpasningen til de tekniske fremskridt og markedernes hurtige forandringer krver det , har befjelse til inden for rammerne af komitologiprocedurerne at ajourfre eller tage nogle vigtige dele af fllesskabslovgivningen i anvendelse .
<P>
Og jeg er bevidst om den forvirring , som sdanne beslutninger nogle gange fremkalder i Parlamentet , men jeg mener , at denne lovgivningsmssige fleksibilitet er et vigtigt trumfkort i en verden med hastige forandringer , der sikrer os mod den lovgivningsmssige lammelse , der s hurtigt opstr i denne tid .
<P>
Og jeg vil nu fremlgge Kommissionens forslag .
<P>
I overensstemmelse med Det Europiske Rds beslutninger i Amsterdam og de aftaler , der er opnet med Europa-Parlamentet og Rdet i anledning af modus vivendi -aftalen , har Kommissionen fremsat forslag til ndring af Rdets afgrelse fra 1987 .
<P>


Vi har grundlggende forsgt at lse tre problemer : for det frste at forenkle skemaet for komitologiprocedurerne ved at reducere dem til tre imod de fem eksisterende varianter , for det andet at rationalisere anvendelsen af procedurerne ved at afgrelsen om komitologi skal indeholde angivelse af , hvilken type udvalg der skal anvendes til hvilken type beslutninger , og for det tredje at garantere oplysninger om og demokratisk kontrol med de vedtagne beslutninger under hensyntagen til Parlamentets nye befjelser , dog uden at forskellen p udvende og lovgivende myndighed glemmes .
<P>
Det frste punkt drejer sig om forenkling .
En forenkling kan ikke gennemfres uden problemer for Kommissionen , der har indvilget i at stille sprgsmlstegn ved nogle fremgangsmder , som den var meget vant til , men som er blevet s komplicerede og er s vanskelige at forst , at det er ndvendigt at ndre dem radikalt .
<P>
Procedurerne reduceres derfor til tre hovedmetoder uden de eksisterende varianter .
Og det samme kan siges om beskyttelsesproceduren , der som bekendt er enestende i sin nuvrende form .
<P>
Jeg vil fremhve den gennemgribende reform af forskriftsproceduren .
Hvis der ikke opns enighed mellem udvalget og Kommissionen , kan den pgldende bestemmelse kun vedtages af lovgiveren , alts ved flles beslutningsprocedure mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Jeg vil ogs kort kommentere rationaliseringssprgsmlet .
Vi mener , at rationaliseringen opns ved , at det for frste gang foresls at binde procedurevalget sammen med den type beslutning , der skal tages .
<P>
Selvom forvaltningsudvalgsproceduren giver udvalget store kontrolbefjelser , garanterer den en hurtig beslutning om forvaltningssprgsml vedrrende landbrug og finansiering .
<P>
Forskriftsudvalgsproceduren , der er meget strammere for Kommissionen , er tnkt til emner af generel karakter , der refererer til centrale aspekter af et lovgivningsomrde .
Og det er netop tilfldet med tilpasningerne til de tekniske fremskridt .
Det er logisk , at proceduren er meget strammere for Kommissionen og giver lovgiveren en bred interventionsmargen .
<P>
Endelig anvendes det rdgivende udvalg til alle de vrige emner , som lovgiveren ikke anser for at vre problematiske .
<P>
Vi mener , at de foreslede bestemmelser sikrer en strre gennemskuelighed , bekrfter og bestyrker Europa-Parlamentets informationer srligt inden for den flles beslutningsprocedure .
Og i den forbindelse mener jeg , at der skal tages en ny beslutning om fremsendelse og modtagelse af informationerne p omrdet , som der er mange af , og som - i mange tilflde - ikke er srlig brugbare for Europa-Parlamentet .
<P>
Og til sidt vil jeg fremkomme med en betragtning , som jeg mener er meget vsentlig .
Forslaget plgger Kommissionen og de vrige institutioner at tilpasse de eksisterende procedurer til dem , der er indeholdt i den nye afgrelse fra dennes ikrafttrdelse .
<P>
Endelig , fru formand , er det sprgsml , som vi stiller os - som jeg stiller mig - hvordan Parlamentets rolle bliver , nr vi selvflgelig ser bort fra dets rdgivende rolle ved vedtagelsen af forslaget til beslutning .
<P>
Kommissionen har i sit forslag nsket at bekrfte og styrke de informationsprocedurer , der er indeholdt i modus vivendi aftalen .
Kommissionen afventer Parlamentets forslag for at kunne n frem til en aftale , der er en del af selve afgrelsen eller er en del af aftalen mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet eller eventuelt af en aftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<P>
I det forslag til redegrelse , som Kommissionen har uddelt , og som giver Europa-Parlamentet en relevant rolle , er der gjort forsg p at fremme forhandlingen for at n til enighed .
<P>
Det er klart for os , at Europa-Parlamentets rolle skal vre strre p omrder , hvor basisretsakten er blevet vedtaget ved flles beslutningsprocedure .
Europa-Parlamentet m i ingen faser af proceduren blive udelukket fra kontrol .
<P>
Det , vi mener er klart , er , at Parlamentet ikke skal spille en udvende rolle .
Og jeg er sikker p , at det ikke har nsker om at blive en form for erstatningsmyndighed eller at tage del i en aktivitet , der for at vre brugbar og effektiv kun br falde ind under Kommissionens kompetenceomrde .
<P>
Det tilkommer Kommissionen at tage initiativer og ansvar ved sag for sag at vurdere , om det er lovligt og belejligt at vedtage en gennemfrelsesbeslutning .
Og ud fra de principper phviler det Kommissionen at vurdere , om det i modsat fald er ndvendigt at indlede en ny lovgivningsprocedure .
<P>
Hvad angr forholdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , mener jeg , eftersom man ikke kan forestille sig en vedvarende konflikt mellem disse to institutioner undtagen i tilflde af et mistillidsvotum , at uenigheder i Kommissionens forslag kun br fremfres ved stramme procedurer , der garanterer , at hele Parlamentet er inddraget .
<P>
Efter min mening ville det ideelle vre at finde frem til procedurer , der har til forml at styrke tillidsforholdet mellem Parlamentet og Kommissionen i stedet for at udve denne kontrol med Kommissionens handlinger , der nogle gange er minutis og i sidste instans bureaukratisk .
<P>
En praksis af denne type , der er nedskrevet og offentligt tilgngelig , ger gennemskueligheden , eftersom den brede offentlighed og specialister har mulighed for at fremkomme med deres synspunkter .
<P>
Nu slutter jeg , fru formand .
Kommissionen nsker , at diskussionen og forhandlingerne , der finder sted indtil vedtagelsen af den nye afgrelse om komitologi , som blev foreslet i juli , i sammenhng med foranstaltningerne til gennemfrelse af Amsterdam-traktaten forflger tre ml : at intensivere og forbedre de interinstitutionelle forbindelser , at forge gennemskueligheden af vores beslutningsproces for borgerne og de nationale institutioner - og disses accept af den - og at opretholde et mere demokratisk og effektivt system til gennemfrelse af forskrifter samt at tilpasse det til den aktuelle situation .

<P>
Jeg hber , at Deres beslutninger og forslag og ligeledes de diskussioner , der finder sted for at n frem til en aftale , gr i den retning og stter punktum for de permanente vanskeligheder , vi hidtil har haft , s vi nr frem til et veldefineret forhold mellem institutionerne p et omrde , der er s kompliceret , som det er tilfldet med gennemfrelsen af flleskabets forskrifter .
<SPEAKER ID=200 NAME="Aglietta">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , det forekommer mig , at kommissr Orejas introduktion mske var for optimistisk i forhold til det forslag , som Kommissionen har fremlagt .
Jeg tror , at det ogs ligger os p sinde at forbedre lovgivningssystemet og systemet for forslag til gennemfrelsesbestemmelser , men selvom der i dette forslag er sket nogle fremskridt , s forekommer det mig alligevel , at Europa-Parlamentets vsentligste interesser og krav er blevet en smule forbiget .
<P>
Europa-Parlamentets initiativ om komitologi skyldes de problemer med gennemsigtighed i og overholdelse af lovgivningsproceduren , som det nuvrende system medfrer , og som er endnu mere uacceptable i dag , hvor Amsterdamtraktaten har ndret Europa-Parlamentets rolle i proceduren for den flles beslutningstagning ved at stte Parlamentet p samme niveau som Rdet .
Selvom der ikke sker en ndring af artikel 202 - som fr hed artikel 145 , og som omhandler de retsakter , der vedtages af Rdet , og ikke de retsakter , der vedtages af Europa-Parlamentet og Rdet i fllesskab - er der ingen tvivl om , at komitologien er en grzone , hvor der praktisk taget ikke findes nogen regler .
Nr man fastlgger nye regler , skal man tage hjde for Europa-Parlamentets gede ansvar , som kommissren i vrigt ogs anerkender .
Her mener jeg srligt , at kompetencen til at give Kommissionen gennemfrelsesbefjelser samt kontrollen med gennemfrelsen br deles ligeligt mellem den lovgivende myndighed , det vil sige mellem Europa-Parlamentet og Rdet inden for rammerne af den flles beslutningstagning .
<P>
Nr kommissren siger , at informationen er alt , hvad der bliver bedre med hensyn til Parlamentets kontrol , s tror jeg nok , at han begrnser kontrolfunktionen en smule .
Europa-Parlamentet har besluttet at handle i to tempi , nemlig hurtigst muligt at pbegynde forhandlingerne med Rdet og Kommissionen p grundlag af den beslutning , som vi drfter i dag , og - nr forhandlingerne er i gang , eller nr de er afsluttet , hvilket ville vre endnu bedre - at afgive den endelige udtalelse om Kommissionens forslag .
<P>
En tilfredsstillende afslutning p forhandlingerne vil ogs afhnge af Kommissionens og navnlig Rdets vilje til bent og fordomsfrit at drfte Parlamentets krav samt af Parlamentets vilje til at forst Kommissionens og Rdets bevggrunde .
Der er dog nogle fundamentale principper , som jeg synes mangler i Kommissionens forslag , og som Udvalget om Institutionelle Sprgsml har til hensigt at gre gldende i forhandlingerne .
<P>
Det frste princip er at sikre , at lovgivningsproceduren overholdes til fulde , s man undgr , at et lovgivningsdokument bliver vedtaget uden om den regulre procedure for den flles beslutningstagning .
Det er en ting , som m ligge alle dem p sinde , der nsker en gennemsigtig og demokratisk proces .
Ud fra dette synspunkt er det en bekymrende definition , som Kommissionens forslag giver af en gennemfrelsesakt , eftersom denne definition peger i den modsatte retning med hensyn til kravet om en mere prcis afgrnsning af de forskellige roller , nemlig Kommissionens udvende rolle kontra Rdets og Europa-Parlamentets lovgivende rolle .
Modsat Kommissionen mener vi sledes , at en gennemfrelsesbestemmelse ikke kan ndre de vsentlige elementer i basislovgivningsakter , herunder bilag , ved at tilpasse eller ajourfre disse , og nr vi taler om tekniske tilpasninger , s ved vi udmrket godt , at man - frst og fremmest med hensyn til bilagene - meget ofte kommer til at rre ved nogle af lovgivningens vsentlige elementer .
Hvis den forvirring , som man nsker at gre til lov i den nye beslutning , bliver ved med at best , s tror jeg , at det vil vre uundgeligt , at basisretsakterne bliver til nogle stadig mere generelle bestemmelser - og det er en risiko for os alle , ikke blot for Europa-Parlamentet - samt at udvalgenes rolle i meget hjere grad bliver styrket med hensyn til fastlggelsen af de vsentlige elementer i lovgivningen . Og det er det , som vi nsker at undg .
<P>
Det andet princip , som er vigtigt for en korrekt og demokratisk ligevgt mellem de forskellige institutioner , er , at EuropaParlamentet har mulighed for at udve en reel kontrol med gennemfrelsesbestemmelserne , og at det sledes inden for et begrnset tidsrum eventuelt kan gre indsigelse mod lovstridigheden af eller indholdet i proceduren for bestemmelsen .
Dette ville naturligvis betyde , at Kommissionen mske blev ndt til at ndre en bestemmelse eller trkke den tilbage . Man kan dog diskutere , hvilken metode der er den mest velegnede til gennemfrelsen af Europa-Parlamentets kontrol , s denne ikke griber ind i Kommissionens udvende rolle eller sinker gennemfrelsesproceduren p en sdan mde , at borgernes rettigheder krnkes .
Vi er meget bevidste om , at disse to punkter er vigtige for fastlggelsen af den nye beslutning og af proceduren for gennemfrelsesretsakterne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at hvad angr princippet for Europa-Parlamentets reelle kontrol , tror jeg , at det er et meget fast princip , og det skal det ogs blive ved med at vre .
Lad os hbe , at Kommissionen og Rdet er villige til en dialog , og at de ikke undervurderer den rolle og det ansvar , som Europa-Parlamentet har fet . Europa-Parlamentets legitimitet bygger p de europiske folks direkte stemme .
Jeg hber , at dialogen fr et positivt resultat , og jeg tror , at Europa-Parlamentet er meget opsat p at gre sine motiver gldende .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Fru formand , hr. kommissr , jeg tror , at det er rimeligt at krve , at Rdet og Europa-Parlamentet ligestilles p det lovgivningsmssige omrde , navnlig efter Amsterdam-traktaten .
Med udgangspunkt i denne ligestilling drejer det sig om at fastlgge elementerne i en ny ligevgt mellem de lovgivende institutioner .
Dette er den vigtige politiske , historiske og juridiske kontekst , som vi skal bevge os inden for .
Som vores ordfrer fru Aglietta s udmrket sagde , s skal vi frst og fremmest undg , at komitologien bliver en hindring eller gr ud over ligestillingen p det lovgivningsmssige omrde .
Det er det politisk centrale .
<P>
Jeg tror , at Amsterdam-traktaten ogs har gjort noget andet , som kan gre definitionen p dette problem lettere . Ved at forenkle procedurerne har den nemlig sikret en ny effektivitet , hvor alle institutionerne fr nyt ansvar p det lovgivningsmssige omrde .
Dette er den sammenhng , vi befinder os i .
Der foreligger en tekst fra Kommissionen .
Jeg er i hj grad enig med ordfrerens bedmmelse af denne tekst , og hun gr et udmrket stykke arbejde i vores udvalg , men der er visse aspekter , som jeg gerne vil understrege .
Vi tror p , at Kommissionens tekst vil kunne bane vejen for et nyt system , og vi vil i den forbindelse ogs gerne appellere til svel Kommissionen som Rdets strigske formandskab om , at vi hurtigt nr frem til en interinstitutionel aftale .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p et interessant faktum , nemlig at der er nogle flles holdninger , som overlader ndringerne af visse bilag til den flles beslutningstagning i stedet for til komitologien , og det er noget , som ikke ses s tit .
Med hensyn til udvalgene br vi naturligvis arbejde p at f en forenkling - vi er i den forbindelse tilfredse med nogle af de forenklingstiltag , som Kommissionens tekst indeholder - og s selvflgelig p at f en kontrol .
En forenkling er ensbetydende med gennemsigtighed , og komitologi betyder udvalgsvidenskab , men udvalgsvidenskaben har naturligvis brug for nogle regler , og disse regler skal vre gennemsigtige .
Ordet komitologi , som man ofte ironiserer over , m ikke f os til at glemme , at vi her taler om institutionernes rolle og om lovgivningsprocessens benhed over for borgerne .
Det drejer sig sledes i virkeligheden ikke blot om et teknisk problem , men ogs om et vigtigt politisk sprgsml , som vedrrer borgerne , for jeg behver ikke at understrege den forbindelse , der er mellem lovgivningen , gennemsigtigheden og borgerne .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , det er i virkeligheden , under dkke af nogle tekniske aspekter , et sprgsml om magt .
Da forfatningsgiveren , som jeg har valgt at kalde dem , som udarbejder traktaten , har valgt at indfre den flles beslutningstagning i Maastricht-traktaten , burde man straks have foretaget en teknisk ndring af artikel 145 og 155 . Dette blev ikke gjort .
<P>
Parlamentet havde ikke noget at skulle have sagt . Sagen blev behandlet mellem Kommissionen og Rdet .
Da jeg spurgte til sagen , fik jeg at vide , at det var for sent , at sagen var for teknisk , og at der ikke skulle afgives nogen udtalelser om emnet .
Vi indbragte sagen for Domstolen , hvor der skete noget meget overraskende .
Stik imod 30 rs tradition , hvor Domstolen altid har bestrbt sig p at fortolke teksterne i henhold til forfatningsgiverens eller lovgiverens hensigter , har Domstolen for frste gang - ikke helt frste gang men nsten - taget udgangspunkt i en ren formalistisk fortolkning .
Dette er ogs n af konsekvenserne af udvidelsen , men lad nu det vre .
Der forel alts en alvorlig fejl , eftersom det er den , der faststter normen og laver loven , som i alle forfatningsmssige regimer ogs er den , der faststter retningslinjerne for lovens gennemfrelse . I dette tilflde fungerer det ikke p denne mde .
I dette tilflde er det Parlamentet og Rdet , der lovgiver , men Rdet alene , der faststter gennemfrelsesbestemmelserne .
<P>
P et tidspunkt , hvor man med Maastricht har gjort fremskridt med hensyn til hensigterne , og hvor man har fet befolkningerne til at tro , at man fra nu af ville give Europa-Parlamentet mere magt og virkelig stte det p lige fod med Rdet , er det overhovedet ikke det , der sker .
Vi er ikke p lige fod med Rdet , idet Parlamentet med hensyn til gennemfrelsen ikke kommer i betragtning , og Rdet trffer afgrelsen alene .
Kommissionen for sit vedkommende affinder sig udmrket med denne situation .
Der er i hele dens tekst ikke et eneste ord om dette emne , undtagen for at sige , at den er tilfreds med artikel 147 , eftersom Rdet ikke nsker at ndre denne .
Den accepterer sledes , at man afviser en ret , der i vrigt gres krav p alle andre steder .
Vi fr at vide , at vi i princippet er ligestillede , men i virkeligheden er vi det ikke , og vi vil ikke ndre artikel 147 . Det er det , det drejer sig om .
<P>
Hvorfor protesterer vi s voldsomt ?
Det er ikke s meget med hensyn til sprgsmlet om lige rettigheder .
Hvis vi tog til takke med hringen eller endog forvaltningen , sledes som De foreslr , ville der ikke vre nogen problemer . Men De fastholder reglerne .
Og hvad siger reglerne ?
Hvis Kommissionens forslag ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse , kan de ikke accepteres .
Hvem trffer beslutningen om ikke at acceptere dem ? Hvad er det for en strrelse ?
Det er embedsmnd fra de nationale administrationer , der er fuldstndig uansvarlige . De skal ikke st til ansvar for noget , hverken foran deres nationale parlamenter eller foran Europa-Parlamentet .
Ikke for noget som helst .
Det er det , som er forfrdeligt . Det er det , som forklarer vores forargelse .
<P>
Det lader ikke til , at De har vret lydhr over for dette argument , og vi har derfor svrt ved at acceptere tingene , selvom vi objektivt erkender , at der er gjort fremskridt i forhold til den aktuelle situation .
De har njes med at holde Dem inden for de rammer , som Domstolen havde fastsat , og som var afstukket af forhandlerne ved Amsterdam-traktaten , der afviste at ndre artikel 145 .
De har sagt til Dem selv :  Vi vil njes med dette  .
Det er rigtigt , at De har fet udrettet et maksimum inden for disse rammer . Men jeg er ked af at skulle sige , at hvis De hber p sledes at lse problemerne , s vil det ikke lykkes , for Parlamentet vil med rette krve alle de rettigheder , som det formelt har fet , men som det , nr det kommer til stykket , ikke kan udnytte .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Fru formand , hr. kommissr , det ppeges i betnkningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , der p s udmrket vis er blevet udarbejdet af fru Aglietta , at Amsterdam-traktaten ved at udvide Europa-Parlamentets medbestemmelsesret og ved at fjerne tredjebehandlingen uden nogen tvetydighed har afdkket jvnbyrdigheden mellem Europa-Parlamentet og Rdet , hvad angr vedtagelsen af fllesskabsakter .
<P>
Amsterdam-traktaten kunne havde taget skridtet fuldt ud ved at forstrke kontrollen af gennemfrelsesreglerne for til fulde at respektere lovgivningsproceduren .
Det gjorde den ikke , og den gav Kommissionen ansvaret for at fremstte sine forslag med hensyn til komitologi .
Kommissionen har svaret p denne anmodning inden for den fastsatte frist - og det skal den have tak for .
Formlet er frst og fremmest at gre tingene mere enkle , mere gennemsigtige og at indfre et mere demokratisk system ved at give Parlamentet ret til indsigt vedrrende gennemfrelsen af de fllesskabsakter , der vedtages i henhold til den flles beslutningstagning .
<P>
Dog , og det m vi beklage , er fastholdelsen af forskriftsudvalg i Kommissionens forslag - hr .
Herman har netop understreget dette - yderst bekymrende , idet dette fratager Europa-Parlamentets mulighed for at bestride en retsakt , i modstning til Amsterdam-traktaten , hvori det foreskrives , at kontrollen med Kommissionens udvende virksomhed skal deles p lige fod mellem den lovgivende myndighed , det vil sige Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Der er alts en risiko for at udhule proceduren for flles beslutningstagning , der ville vre begrnset til meget generelle retsakter , og det er meget logisk , at Udvalget om Institutionelle Sprgsml har som prioritet , at teksten til fulde respekterer den lovgivningsmssige procedure , for sledes at undg , at en retsakt af lovgivningsmssig karakter , herunder ogs ajourfringen af retsakter , der er vedtaget i henhold til den flles beslutningstagning og ndringen af tillg , vedtages som en udvende foranstaltning og dermed ikke lngere er omfattet af den flles beslutningstagning .
<P>
Alle indlg , hr. kommissr , gr i samme retning .
De har forsgt at forbedre tingene . Det er lykkedes i en vis udstrkning , men De er ikke net s langt , som vi havde hbet p .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissren og ordfreren for deres engagement i dette sprgsml .
<P>
I ethvert demokrati adskiller man magtbefjelserne , s ingen institution har direkte magt over en anden .
Der er et kontrolsystem .
Parlamentet er derfor noget betnkelig ved ideologien bag komitologi .
<P>
Jeg morede mig lidt over , at kommissren i sit indledende indlg understregede , at det var vigtigt for ham at sikre og garantere Parlamentets befjelser som deltager i lovgivningen og den flles beslutningstagning .
Iflge et mundheld skal man kende en person p hans handlinger og ikke p hans udtalelser .
Kommissionens handlinger er noget uplidelige .
<P>
I morgen skal vi forhandle om Miller-betnkningen om punktafgifter .
Da alle ved , at Amsterdam-traktaten trder i kraft , da alle er bekendt med den modstand , der findes i Parlamentet mod visse love og beslutninger p rdsniveau , er der opstet uenighed om afgiftsfrit salg , om samt hvilke love om punktafgifter der skal glde .
Hvad besluttede Kommissionen at gre , da dette problem opstod ?
Kommissionen besluttede at henvise det til Udvalget for Punktafgifter og dermed fuldstndig udelukke Parlamentet fra at deltage i beslutningsprocessen .
<P>
Derfor skal vi i Parlamentet vre meget forsigtige med hensyn til Kommissionens forsonende tiltag .
Vi skal vre opmrksomme p , at vi som det eneste direkte valgte og demokratisk ansvarlige organ i Den Europiske Union br kmpe for vores ret til at vre de endelige voldgiftsmnd og beslutningstagere .
Vi br bevge os vk fra tanken om forskriftsudvalg og forretningsudvalg , der blot er glorificerede halvofficielle organisationer , der hverken er valgte , reprsentative eller har oplysningspligt .
Lad os give magten tilbage til folket , til Parlamentet , hvor den br vre , s vi kan kritisere kommissioner og beslutninger .
Giv os magten nu til at ndre og forbedre lovgivningen .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Fru formand , hr. kommissr , tillad mig frst og fremmest at give fru Aglietta nogle rosende ord med p vejen for hendes arbejde om et emne , der er meget indviklet , meget teknisk og meget lidt forsteligt for borgerne .
Komitologien har dog bag denne facade af teknik en rkke politiske konsekvenser .
<P>
Samtidig med , at alle er enige om behovet for gennemsigtighed i de europiske institutioner , kan man konstatere , at komitologi-systemet er alt andet end gennemsigtigt .
Dette kontrolsystem , hvor Rdet overvger Kommissionen med hensyn til dens udvende aktiviteter , er sledes ugennemsigtigt og komplekst og indeholder en risiko for lammelse , herunder i forskriftsudvalgene .
<P>
Det drejer sig ikke om at forsge at f tildelt de samme rettigheder som Rdet . Det drejer sig for os om at forbeholde os en ret til at inddrage en sag under vores kompetence p et omrde , hvor to institutioner deler lovgivningsmagten .
<P>
Rdets fjendtlighed mod enhver fornyet behandling af sprgsmlet er efterhnden meget irriterende , men det mest beklagelige er , at Kommissionen i sit forslag fra juli synes at indtage nogle holdninger , der fjerner sig fra Europa-Parlaments holdninger , hvilket er meget alvorligt .
Det foresls sledes at bevare forskriftsudvalgene , og der gives ikke nogen mulighed for Parlamentet til at gre indsigelser mod en gennemfrelsestraktat .
<P>
Det haster derfor med at komme i gang med alvorlige forhandlinger med henblik p at indg en interinstitutionel aftale p dette omrde . En aftale , der gr meget lngere end den nuvrende modus vivendi , som man jo m erkende lader samtlige komitologiske procedurer urrt .
<P>
Jeg vil ikke slutte uden at sige , at komitologi-sprgsmlet er tt forbundet med et af de store verserende sprgsml i Den Europiske Union , nemlig reglernes hierarki .
<P>
Jeg er overbevist om , at det bliver vanskeligt at finde en varig lsning p dette problem , nr der ikke findes nogen egentlig klassificering af de europiske retsakter .
Dette emne var p dagsordenen p regeringskonferencen , men uden resultat .
Dette er rsagen til ndringsforslaget fra vores gruppe . Jeg hber , det vil f Parlamentets tilslutning .
<SPEAKER ID=206 NAME="Bonde">
Fru formand , der er vel omkring tusind komiter i EU .
Vi kender listen fra budgettet , men vi kender ikke alle komiter .
Min gruppe forlanger , at der ikke kan udbetales en krone i rejserefusion til komiter , som vi ikke har eller kan f kendskab til .
Vi opfordrer til , at alle midler til mder anbringes i budgettets reserver , og s kan midlerne herfra jo hentes ud , nr vi har fet tilstrkkelig besked .
Komiterne burde vre til for vlgerne , og derfor br deres dagsordener , arbejdsdokumenter og referater ogs vre tilgngelige for vlgerne .
Hvis berettigede interesser krver fortrolighed , s kan disse interesser nvnes , og s kan man begrnse adgangen til f.eks. udvalgets formand , ordfrerne og en enkelt talsmand fra hver gruppe .
Men princippet m vre , at ethvert dokument ogs er tilgngeligt for de folkevalgte , nr dokumentet er uden for Kommissionen , og jeg vil gerne have , at hr . Oreja bekrfter , at det ogs er hans princip , at nr et dokument har forladt Kommissionen , s er det ogs til rdighed for en af de folkevalgte her i huset .
<P>
Det br ogs vre et princip , at sager fra en komit kan bringes ind p Ministerrdets dagsorden .
Kommissionen og en komit skal ikke kunne hindre folkevalgte i at lovgive .
Kernen i demokratiet er , at vi kan g til valg og f nye love , og det kan vi jo alts ikke , nr magten flyttes over i enten Kommissionen eller en komit .
S kan kun Kommissionen bringe sagen tilbage p Rdets dagsorden .
Derfor er det afgrende , at Ministerrdet og Parlamentet fr en generel ret til altid at kunne f en sag p dagsordenen .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Fru formand , kre kolleger , hvad angr komitologi , er der hverken tale om en hemmelig videnskab eller om en ny religion .
Det drejer sig i det vsentlige snarere om den demokratiske legitimation og integrationens supranationale karakter .
Det vil jeg belyse ved at fremdrage to punkter : For det frste er Europa-Parlamentet medlovgiver og ligeberettiget budgetmyndighed .
I komitologiproceduren , der blev udformet fr Maastricht-traktaten , trffer reprsentanter for medlemsstaterne i deres ekspertudvalg en rkke afgrelser , som berrer Europa-Parlamentets lovgivnings- og budgetmssige befjelser . Det skal ndres .
For i 1987 fandtes der ikke nogen flles beslutningstagning , og gennem Amsterdam-traktaten er den flles beslutningsprocedure blevet en bestemmelse i fllesskabslovgivningen .
Derfor faststtes det i protokolerklringen , at Rdet inden udgangen af 1998 skal forelgge en ndring , i forbindelse med hvilken Parlamentet ganske vist kun skal afgive en udtalelse .
Det er ikke tilstrkkeligt for os .
Derfor vil vi nu optage forhandlinger med Rdet for med eftertryk at gre vores holdning gldende .
Det er ogs formlet med den beslutning , vi skal stemme om ved debattens afslutning .
<P>
For det andet har den supranationale integrationsproces altid stet i spndingsfeltet mellem de enkelte medlemsstaters interesser og den supranationale varetagelse af Fllesskabets interesser .
Lovgivnings- og budgetprocedurer har hidtil i vidt omfang klaret dette spndingsfelt .
Men p gennemfrelsesbestemmelsernes niveau er denne balance endu ikke net .
Naturligvis skal medlemsstaternes interesser vre reprsenteret i den forbindelse , for gennemfrelsen af fllesskabsakterne er for det meste landenes sag .
Men nr de gennemfrelsesbestemmelser , der er af generel art , ikke generelt reprsenterer det supranationale niveau , kommer det til en renationalisering uden skrupler .
Hele subsidiaritetsdebatten er et eksempel p denne problematik .
<P>
For at imdeg denne fare krver Europa-Parlamentet en ret til politisk kontrol , som er parallel med Rdets .
Varetagelsen af flles interesser p supranationalt niveau er helt bestemt frst og fremmest Deres anliggende , hr. kommissr , det vil sige Kommissionens sag .
Men da forvaltningsudvalgsprocedurerne hyppigt stadig giver Rdet mulighed for at sejre over Kommissionens holdning ved afstemningerne , er det fornuftigt at etablere en politisk modvgt p parlamentarisk niveau .
P netop dette grundlag vil og skal vi n frem til en interinstitutionel aftale .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , hr. kommissr , bl.a. information hrer jo under Deres ansvarsomrde .
Derfor vil De ikke undre Dem , nr jeg siger til Dem , at jeg i de ganske vist udsgte erklringer ikke fandt Ariadnes trd gennem komitologiens labyrint , men at udtrykket komitologi efter min mening fortsat for borgeren str som en ord- og talgde . Han kan ikke gennemskue den .
Nr der her nvnes tal , m man sige , at den nugldende praksis med anslet flere hundrede forvaltningsog styringsudvalg , som bestr af reprsentanter for medlemsstaterne og bistr Kommissionen med at gennemfre retsakter , frer til en uacceptabel sammenblanding af lovgivende og udvende funktioner og yderligere p utilstedelig vis har sat den klassiske deling af magten ud af kraft i EU-systemet .
Det drejer sig ikke kun om den flles beslutningstagning , det drejer sig derudover , f.eks. hvad angr forbindelserne med tredjelande , om programmer , som over et vist loft ligeledes kontrolleres af disse forvaltningsudvalg .
<P>
Det er ikke s meget den bekymring , der plager os , at Parlamentet gr ind i den udvende funktion , som den , at Rdet ad denne vej i langt hjere grad p utilstedelig vis gr ind i Kommissionens udvende befjelse .
Jeg mener , at Kommissionen og Parlament her virkelig br bestrbe sig p en form for kontrol , som De ganske vist netop har efterlyst , men som vi ret beset ikke finder tilstrkkeligt belyst .
<P>
Borgerne vil i de kommende mneder op til valget til Europa-Parlamentet udsprge os om klar ansvarsfordeling og demokratisering .
S skal vi st til regnskab over for dem og ikke s meget over for Deres tjenestemnd og heller ikke over for Rdets tjenestemnd .
Det er dt , der er det springende punkt .
Derfor er vi meget interesseret i , at der indgs en fornuftig interinstitutionel aftale , som langt klarere omhandler disse elementer .
I den henseende sttter vi linjen i fru Agliettas betnkning , hvor kompliceret den end er .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , i alle lovgivningssystemer er der en procedure for tildeling af gennemfrelsesbefjelser til den udvende magt .
Dette betyder ofte , at den udvende magt fr befjelser til at vedtage en detaljeret teknisk lovgivning og andre gange g endnu videre og ndre teksten i den grundlggende lovgivning p srlige betingelser og inden for visse grnser .
Det er ikke usdvanligt .
Det er derimod usdvanligt i det europiske system , at Kommissionen som vores udvende magt er ndt til at arbejde sammen med udvalg bestende af nationale tjenestemnd .
Det kan godt se logisk ud .
Det er trods alt medlemsstaterne , der skal anvende EU-lovgivningen , nr den er blevet vedtaget .
Det er mske fornuftigt at involvere dem i vedtagelsen af detaljerede gennemfrelsesbefjelser .
<P>
Hvorfor protesterer Parlamentet s mod komitologisystemet ?
Der er tre eller fire hovedrsager .
For det frste fordi disse udvalg med nationale tjenestemnd - og kun dem - har ret til at sprre for Kommissionens gennemfrelsesprocedurer og henvise forslag til fornyet behandling i den lovgivende forsamling eller en del af den lovgivende forsamling .
Parlamentet har ingen tilsvarende ret .
Vi kan ikke foretage en kritisk gennemgang af den udvende magt og ringe med alarmklokkerne .
<P>
For det andet , hvis noget henvises til fornyet behandling p denne mde , s er det kun til n gren af den lovgivende myndighed - Rdet - ikke til begge grene - Rdet og Parlamentet - sdan som det burde vre tilfldet i den lige procedure med flles beslutningstagning , der nu findes i Den Europiske Union .
<P>
For det tredje er hele systemet s sammensat af s mange udvalg og dagsordener og procedurer , som det er vanskeligt at f styr p , at det er uigennemsigtigt og uigennemskueligt for den brede offentlighed .
For det fjerde bryder vi os ikke om procedure 3 og specielt procedure 3b , der kan fre til sprringer .
Procedure 3 kan fre til et system , s det kommer til at ligne lovgivningsproceduren .
Kommissionen fremstter et forslag , der skal vedtages af et kvalificeret flertal af nationale reprsentanter , som sidder i et af disse udvalg , men Parlamentet er holdt helt uden for systemet .
P denne mde udelukkes Parlamentet ofte fra meget vigtige beslutninger .
Derfor kan vi ikke acceptere dette system .
<P>
Kommissionens forslag retter noget op p dette forhold , men det tilfredsstiller os ikke p alle disse fire omrder .
Det er ikke helt godt nok .
Der bliver nu interinstitutionelle forhandlinger , og den beslutning , vi vedtager , vil tjene som et mandat for vores forhandlere .
Det m de andre institutioner forst .
Parlamentet mener det alvorligt og vil vre kompromislst i disse forhandlinger .
Vi har allerede set medbestemmelsesprocedurer falde p sprgsmlet om komitologi og gennemfrelsesforanstaltninger .
Det kan meget vel ske igen .
<P>
Der er spildt mange timer i forligsudvalg p at diskutere dette ene sprgsml , hvorimod betydelig lovgivning let kunne have vret bragt p plads langt tidligere .
Det kommer til at ske igen og igen , indtil dette problem er lst .
Det betyder , at alle institutioner - Rdet , Kommissionen og Parlamentet - skal arbejde p et kompromis .
Men vi vil benytte denne mulighed for at lse problemet n gang for alle .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for dens redegrelse og forslag om dette emne .
Som kommissren ved , er vi under konstant angreb her i Europa-Parlamentet .
Vi beskyldes for at indfre bureaukrati og nye forordninger , der belaster borgerne i Den Europiske Union .
<P>
Som kommissren vil vide , var der i 1996 330 aktive komitologiudvalg i Den Europiske Union .
Som min kollega Richard Corbett og andre kolleger har sagt , skal ingen af disse udvalg st til ansvar over for institutionerne i Den Europiske Union .
Der er alene 43 aktive komitologiudvalg inden for sprgsmlet om told og indirekte skatter .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at Parlamentet og Kommissionen p det srlige topmde i slutningen af oktober om Den Europiske Unions fremtidige drift gr opmrksom p , at hvis Rdet mener det alvorligt med at indfre gennemsigtighed i EU ' s drift , og hvis vi skal forsge at lette EU ' s borgere for byrden af forordninger og bureaukrati , skal vi ikke se negativt p Europa-Parlamentets rolle .
Lad os se p udgifterne til og omfanget af komitologiudvalgene , der i stigende omfang indfrer ganske sm detaljer i regler og forordninger .
<P>
Vi taler ofte om de nationale parlamenters forgyldning af regler og forordninger .
Vi br ogs se p den forgyldning , der finder sted som flge af de nationale tjenestemnds regelmssige mder med skaldte eksperter , for jeg m sige , at disse eksperter i mange tilflde reprsenterer kapitalinteresser , der nsker at fremme egne regler og forordninger .
<P>
Hvis vi mener det alvorligt med folkets Europa , og hvis vi nsker gennemsigtighed i vores systemer , skal vi naturligvis sttte Deres forslag .
Men de br kun vre et skridt p vejen mod at gre lovgivningsprocessen mere gennemsigtig .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Fru formand , jeg vil gerne vre forstende over for Kommissionen .
Jeg er oprigtigt ked af , at den er bragt i en situation , hvor den har vret ndt til at fremstte et forslag om dette emne .
Vi troede faktisk , at emnet var lagt til side i forbindelse med modus vivendi , og at de skyldige i forbindelse med den nste revision af traktaten ikke formede at fremstte et forslag , der kunne stede denne sag til hvile i stedet for i forbindelse med modus vivendi at forsikre , at dette var den eneste tekniske mde , hvorp man kunne sl bro over hullet , indtil sagen kunne lses .
<P>
Sagen kunne have vret bragt helt ud af verden i forbindelse med den nste revision af traktaten , hvis Rdet havde accepteret det princip , at medlovgivere ikke blot kunne deltage i den primre lovgivning men ogs i andre omrder af lovgivningen .
Vores kollegas betnkning om den sag er det bedst tnkelige bud p en lsning af en meget uheldig situation .
Jeg hber , at vi kan holde op med at klandre Kommissionen og i stedet rette kritikken derhen , hvor den hrer hjemme .
Rdet levede ikke op til sit ansvar i forbindelse med den seneste revision af traktaten , og det skal den gre , enten med en interinstitutionel aftale eller i forbindelse med den nste revision af traktaten .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Barton .
<P>
Jeg meddeler Dem , at jeg har modtaget et forslag til beslutning i henhold til artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Tilsyn med forsikringsselskaber
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0286 / 98 ) af Mosiek-Urbahn for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets direktiv om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe .
<SPEAKER ID=214 NAME="Mosiek-Urbahn">
Fru formand , mine damer og herrer , indtil nu har lovgivningsproceduren vist , at direktivforslagets principielle mlstning i vidt omfang vinder alle involverede parters tilslutning .
Den Europiske Unions tilsynsmyndigheder skal for fremtiden mere effektivt kunne fremskaffe oplysninger om , hvorledes den faktiske solvens er i de forsikringsselskaber , der indgr i en forsikringsgruppe .
Det drejer sig om at sikre et s hjt beskyttelsesniveau som muligt til fordel for forbrugeren eller forsikringstageren .
Han skal beskyttes mod sit forsikringsselskabs mulige insolvens .
<P>
Det er omstridt , hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er pkrvede og rimelige med henblik p at n dette ml .
Rdets flles holdning og Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder indtager klart afvigende holdninger p vigtige punkter , der tager sigte p at begrnse den finansielle byrde til et rimeligt omfang .
<P>
Mere detaljeret : Europa-Parlamentet hilser det velkomment , at Rdet har overtaget de fleste af de ndringer , som tjente til at gre det mere klart .
Europa-Parlamentet hilser det endvidere udtrykkelig velkomment , at Rdet i sin flles holdning i det mindste har nrmet sig Parlamentets krav om , at alle de solvenselementer , som er antagelige for det inviduelle tilsyn med forsikringsselskaber , ogs skal anerkendes i det supplerende tilsyn med forsikringsgrupperne .
Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har ikke erklret sig indforstet med den flles holdning dr , hvor den faststter , at fra nu af skal forsikringsholdingselskabernes finansieringen af deltagelse i forsikringer ogs anerkendes ved hjlp af andre elementer , der er antagelige for forsikringsselskaber i henhold til bestemmelserne om solvens .
Det er i praksis hovedsagelig senere ln og kapital , som man har nydelses- og brugsretten til , men ikke andre af finansmarkedets instrumenter som ln , konvertingsln og anden fremmed kapital .
<P>
Denne indskrnkning af finansieringsmulighederne forekommer ikke rimelig , i hvert fald ikke for holdingselskaber .
Disses aktionrer er ikke forsikringsselskaber .
Mlgruppen for den gede beskyttelse i dette direktiv er forsikringstagerne og ikke aktionrerne , som jo heller ikke er underkastet noget individuelt tilsyn .
ndringsforslag 5 , som blev vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , tager sigte p at fre denne overdimensionerede beskyttelse tilbage til et rimeligt niveau .
<P>
Stridens hovedpunkt er og bliver omfanget af det anvendelsesomrde , der skal glde for det tilsyn med forsikringsgrupperne , der er fastsat i dette direktiv .
Den flles holdning omfatter nu enhver deltagelse fra et forsikringsselskabs side i andre forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber , mens Parlamentet i frstebehandlingen fastsatte , at anvendelsen frst skulle glde fra en trskel p 20 % og i forbindelse med dominerende indflydelse .
Dette udgr en skrpelse i forhold til frstebehandlingen og i forhold til kommissionsforslaget .
<P>
Hvis direktivet blev vedtaget i den foreliggende udgave , ville det f klart negative virkninger p kapitalstrukturen i Europa og p det europiske forsikringserhverv .
De eksisterende forsikringsgrupper ville med henblik p at finansiere det gede behov for egenkapital blive ndt til at lne betydelige belb p kapitalmarkedet .
Egenkapital er dyr , og forsikringsselskaberne ville prve p eller blive ndt til at kompensere for de omkostninger , der opstr , enten i form af prmieforhjelser eller ved hjlp af rationaliseringsforanstaltninger .
Prmieforhjelserne ville skulle betales af forsikringstagerne , og rationaliseringsforanstaltningerne ville bringe arbejdspladser i fare .
<P>
Direktivet ville give de forsikringsselskaber yderligere problemer i forbindelse med fremskaffelsen af kapital , som i kraft af deres driftsform ikke har adgang til kapitalmarkederne , f.eks. gensidige forsikringsselskaber .
Disse problemer kan let f stor konkurrencemssig betydning .
Der ville vre risiko for , at tppet i det lange lb ville blive trukket bort under nogle forsikringsomrder , der er tradition for i enkelte medlemsstater .
<P>
Et kompromis med hensyn til anvendelsesomrdet kunne vre at differentiere trskelvrdierne efter de forskellige reguleringsomrder .
Dermed ville tilsynets krav om gennemskuelighed og kontrol med transaktioner gennemgende vre sikret .
Samtidig ville der tillige blive taget hensyn til Parlamentets krav fra frstebehandlingen , som gr ud p , at de ekstra krav om solvens , som er en flge af tilhrsforholdet til en forsikringsgruppe , i overensstemmelse med praksis begrnses til de tilflde , hvor der reelt er mulighed for risikoforgende pvirkninger selskaber imellem , nemlig hver gang der gres brug af en dominerende indflydelse .
Derfor er ndringsforslag 3 og 4 blevet stillet .
<P>
Imod en fastholdelse af , at mindretalsindskud tages med , taler navnlig , at der ikke opstr nogen mulighed for ufordelagtige forretninger internt i forsikringsgruppen , fordi der er disse mindretalsindskud uden dominerende indflydelse .
De udlser ikke risikofyldte tilstande .
Men der kan udmrket opst risici , dersom et tilsyn ikke lever op til de eksisterende bestemmelser .
<P>
I den forbindelse lige en bemrkning mere : Direktivet eller den flles holdning harmoniserer i modstning til de europiske bestemmelser om de enkelte forsikringsselskabers solvens kun tilsynsretlige kriterier for at gribe ind , men ikke selve de tilsynsretlige foranstaltninger , for slet ikke at tale om , at de tilladte forskellige metoder til at beregne den korrigerede solvenssituation alligevel udnvnes til at vre lige gode .
Det kan f den konsekvens , at tilsynsmyndigheden i forbindelse med konstateringen af et underskud i den af direktivet foreskrevne beregning af den korrigerede solvenssituation krver en strre egenkapital i n medlemsstat , mens tilsynsmyndigheden i en anden medlemsstat hjst krver en rapport .
Det vil ndvendigvis medfre konkurrenceforvridninger , hvilket netop var det , der skulle undgs med direktivet .
<P>
Til slut skal det lige med , at kompetencen til at bedmme , om der er tale om en dominerende indflydelse , skal phvile de kompetente myndigheder .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Fru formand , jeg taler p vegne af Socialdemokraterne .
<P>
For det frste vil jeg gerne takke ordfreren for hendes store indsats i denne sag .
Dernst vil jeg gerne have frt til protokols , at vores skyggeordfrer , hr . Rothley , undskylder , at han ikke kan vre her i dag , da han desvrre er optaget af andre vigtige greml .
Han har som sdvanlig vret samvittighedsfuld og flittig med sit arbejde .
<P>
Tilsyn med forsikringer er et vigtigt emne .
Forsikringsselskabernes bredygtighed og solvens har stor betydning for forbrugernes tillid i en lang rkke sager .
<P>
Min gruppe hilser denne betnkning velkommen .
I det frste forslag fra Kommissionen var der betydelige problemer .
Vi mener , at den flles holdning udgr en betydelig forbedring af det oprindelige forslag .
Sknt der ikke er fuldstndig enighed i min gruppe , mener vi overordnet set , at den flles holdning br vedtages uden protester set i lyset af forbedringerne i forhold til det oprindelige forslag .
Socialdemokraternes flertalsafgrelse gr derfor ud p , at den flles holdning skal vedtages undret .
<P>
Derfor kan vi desvrre ikke acceptere de ndringsforslag , der er fremsat i forbindelse med andenbehandlingen .
Vi nsker imidlertid stadig at takke ordfreren for hendes store arbejdsindsats , og vi anerkender emnets betydning og stoler p , at Kommissionen vil fremskynde en vellykket behandling af betnkningen .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , ordfreren har fuldstndig ret , nr hun gr opmrksom p den forskel , der er mellem forsikringsselskaber og banker eller kreditinstitutter , hvad angr de risici , de m ptage sig .
P den anden side ved alle , hvad der foregr p finansmarkederne lige nu , og derfor behver man ikke for jeblikket at begrunde , hvor vigtig et sdant direktiv og et engagement i denne sag er , et engagement , som jeg naturligvis takker ordfreren for .
<P>
Men jeg vil bruge resten af min taletid , fru Mosiek-Urbahn , til at begrunde , hvorfor jeg desvrre ikke er enig i Deres ndringsforslag .
Grunden er ganske enkelt den erfaring , jeg har gjort i det tidligere DDR med drlig konomisk holdingstyring .
Derfor er jeg her snarere for mere end for mindre kontrol .
Den drlige konomiske styring af holding er jo p ingen mde tilendebragt allerede , og det glder desvrre ikke kun i det tidligere DDR .
Desvrre viser netop det , De skrev i Deres ndringsforslag 5 og nu gentog her , at der her er et meget betydeligt behov for kontrol .
<P>
Men endnu en gang mange tak for det arbejde , De har udfrt .
Det er en skam , at jeg ikke kan vre enig med Dem i Deres forslag og derfor p min gruppes vegne foreslr samme afgrelse som fru Oddy .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , mine lremestre p jurastudiet , der fandt inspiration hos Thomas af Aquino , sagde , at man for at kunne vurdere en tekst altid skulle finde dens forml og derefter undersge de midler , der blev anvendt for at n dette ml .
Hvad er sledes formlet med denne tekst ?
At give forsikringstagerne en bedre beskyttelse og fjerne konkurrenceforvridende foranstaltninger .
Hvilke midler bliver anvendt ?
At forebygge den dobbelte anvendelse af egenkapital , at indfre obligatorisk erklring til kontrolmyndighederne om vigtige operationer inden for samme koncern og endelig at organisere disse kontrolmyndigheders adgang til de ndvendige informationer .
<P>
Disse forml taget i betragtning synes jeg , at den flles holdning , sledes som vi fr den fremlagt , er fornuftig .
Som ordfreren understreger det , indeholder den en rkke ndringer fra Parlamentet , og den udgr sledes en meget afbalanceret tekst .
Dette er sledes grunden til , fru Mosiek-Urbahn , at vi ikke kan stemme for Deres ndringsforslag .
Jeg mener , at bl.a. ndringsforslag 4 indskrnker kontrolmulighederne for meget .
Vi kunne i teorien godt acceptere ndringsforslag 1 , fordi man godt kunne tnke sig , at det ikke blev overladt til den kompetente myndighed at vurdere , om der forel en bestemmende indflydelse , men at dette skulle defineres mere objektivt .
Vi mener dog ikke at kunne stemme for dette forslag i sin nuvrende form , fordi det er for restriktivt og begrnser kontrollen til moderselskabet .
<P>
Summa summarum vil vi stemme for den flles holdning i sin nuvrende form .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil for mit vedkommende ogs starte med at lyknske fru Mosiek-Urbahn for hendes udmrkede arbejde .
<P>
Hun har gjort et stort stykke arbejde for at opn bred enighed , og den flles holdning fra Rdet , der blev vedtaget med et stort flertal af medlemsstater - 14 ud af 15 - indeholder sledes helt eller delvis , i bogstav eller nd 18 af de 24 ndringer , som vores Parlament vedtog ved frstebehandlingen .
Vi mener sledes , at de franske socialdemokrater sttter et godt kompromis .
<P>
Vores ordfrer foreslr i aften nogle ndringsforslag i forbindelse med andenbehandlingen , og jeg m sige , at vi ikke finder det hensigtsmssigt at flge ham p dette punkt .
Hvis disse ndringsforslag blev vedtaget , ville det nemlig skabe uligevgt i den flles holdning til skade for forsikringstagernes beskyttelse og de gensidige forsikringsselskaber , som er en sektor , vi tillgger stor betydning .
<P>
Jeg tilfjer , at i Frankrig i dag er medlemmerne allerede traumatiseret af en sag , Europa-Kommission indbragte for Domstolen mod Frankrig .
Som flge heraf vil de franske socialdemokrater , ligesom strstedelen af gruppen af socialdemokrater , acceptere den flles holdning uden ndringer .
Dette er jeg blevet bedt om at sige i aften .
<SPEAKER ID=219 NAME="Monti">
Fru formand , som fru Mosiek-Urbahn understregede i sin vigtige betnkning , er direktivet om forsikringsgrupper meget vsentligt for fuldendelsen af det indre marked for forsikringer .
Forsikringsselskaber skal som bekendt have en vis egenkapital for at garantere deres solvens . Det er denne solvensmargen , som er en sikkerhedsgaranti for forsikringstagerne .
Direktivet tager sigte p at forhindre , at grupper af forsikringsselskaber omgr disse forpligtelser , da det inden for sdanne grupper ellers ville vre muligt at anvende den samme kapital flere gange ved beregningen af solvensen .
<P>
I sin flles holdning til direktivet stadfster Rdet ngleelementerne fra Kommissionens forslag og godkender - med eller uden tilpasninger - 19 af de 24 ndringsforslag , som Europa-Parlamentet bad om under frstebehandlingen .
Der er tale om en harmonisk og fornuftig tekst , som er blevet godkendt i Rdet af alle medlemsstaterne undtagen en .
Jeg er bange for , at eventuelle ndringer af den flles holdning ville svkke teksten , reducere forbrugerbeskyttelsen betydeligt og mske g ud over det kompromis , man var net frem til i Rdet om en s kompliceret tekst .
Jeg vil derfor kraftigt anbefale Parlamentet at godkende den aktuelle version af den flles holdning .
<P>
Jeg kommer nu til ndringsforslagene .
Ved nrmere eftersyn forflger alle de fremsatte ndringsforslag , med undtagelse af ndringsforslag 5 , det samme ml , nemlig at indskrnke direktivets anvendelsesomrde eller at gre dets anvendelse mere vilkrlig .
Iflge den flles holdning skal direktivet glde for de tilflde , hvor andelen er p mindst 20 % .
ndringsforslag 4 begrnser udtrykkeligt anvendelsesomrdet til moderselskaber og datterselskaber ( med en andel p mindst 50 % ) . Et hvilket som helst forsikringselskab , der har en andel p mellem 20 % og 50 % , vil sledes kunne spde den egenkapital op , som det har brug for , og som alle anser for at vre ndvendig for et individuelt selskab , der ikke er med i en gruppe .
<P>
ndringsforslag 1 og 2 virker p samme mde , da de ville gre det valgfrit og ikke obligatorisk for medlemsstaterne at medregne de forsikringsselskaber , der udver en reel bestemmende indflydelse p andre forsikringsselskaber .
Valgfriheden kan godt accepteres i forbindelse med en regnskabsbestemmelse , ssom det syvende direktiv om selskabsret , men den er ikke p sin plads i en forsigtighedsbestemmelse som denne , der har til hensigt at sikre , at solvenskravene bliver overholdt p gruppeplan .
ndringsforslag 1 og 2 ville gre det nemmere at omg direktivet , og de ville gre dets anvendelse mere vilkrlig .
<P>
ndringsforslag 3 tager sigte p at ndre den automatiske gyldighed fra og med de 20 % til en simpel formodning .
Forsikringsselskaberne og tilsynsmyndighederne ville sledes f mulighed for at udelukke andele p over 20 % fra direktivets anvendelsesomrde .
Jeg skal derfor meddele Parlamentet , at Kommissionen ikke kan godkende ndringsforslag 1-4 .
Med hensyn til ndringsforslag 5 mener Kommissionen , at det er overfldigt , da det ml , man forflger med dette ndringsforslag , allerede er net i den flles holdning .
I den flles holdning gres der allerede opmrksom p i henvisningerne , at enhver henvisning til de frste direktiver om forsikringer skal forsts som en henvisning til den ndrede version af de tredje direktiver og til ethvert efterflgende direktiv .
<P>
Under debatten om ndringsforslagene kommer man mske nemt til at glemme rsagerne til , at dette direktiv er uundvrligt , og at ndringsforslagene ikke kan godkendes .
Alt i alt udfylder direktivet et tomrum i tilsynsbestemmelserne for forsikringsselskaber . Bankgrupper og grupper af investeringsselskaber er nemlig allerede dkket af fllesskabslovgivningen .
Direktivet beskytter forbrugerne , og her m jeg med beklagelse sige , at jeg ikke er enig med fru Mosiek-Urbahn , eftersom direktivet ikke indeholder nogen yderligere formuekrav .
Det tager blot sigte p at afskaffe en dobbeltberegning , og det medfrer sledes ikke nogen yderligere udgifter for forbrugerne , da det ikke indebrer nogen yderligere formuekrav - det giver derimod forbrugerne nogle fordele , eftersom de fr en strre sikkerhed .
Direktivet sidestiller de selskaber , der er med i en forsikringsgruppe , med de individuelle forsikringsselskaber uden at plgge grupperne nogen yderligere udgifter , og det skaber lige vilkr i forhold til de gensidige forsikringsselskaber , som pr. definition ikke kan have gensidige kapitalinteresser .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne et punkt , som ofte ikke bliver fremhvet tilstrkkeligt : Hvis man vedtog en svkket version af direktivet , ville det g alvorligt ud over det fllesskabsarbejde omkring finanssammenslutningerne , som er i trd med henstillingerne fra G7 ' s joint forum .
Disse finanssammenslutningers vkst p internationalt plan er som bekendt en af de vigtigste udfordringer , vi skal tage op , hvis vi nsker at sikre finansiel stabilitet i den globale konomi . I vrigt behver jeg ikke at minde Dem om vigtigheden af den finansielle stabilitet og de finansielle aktrer i dag , fru formand , nr man tager den seneste internationale udvikling i betragtning .
At svkke indholdet i dette direktiv ville uden tvivl vre et forkert signal , navnlig p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Islam og Averroes-Dagen
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0167 / 98 ) af Mohamed Al for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om islam og Den Europiske Averroes-Dag .
<SPEAKER ID=222 NAME="Mohamed Al">
Fru formand , mine damer og herrer , der er ingen tvivl om , at Den Europiske Averroes-Dag er en passende lejlighed til at gre sig overvejelser om den aktuelle betydning af denne store filosof og Aristoteles-kommentators liv og arbejde .
<P>
Averroes sagde , at det at sge efter sandheden er en forpligtelse i ethvert menneskes udvikling .
Dette forekommer os endnu mere ndvendigt , nr Averroes i betnkningens nd er et pskud og en lejlighed til at behandle sprgsmlet om islam af i dag og dens placering i Europa , en opgave , der bliver vanskelig og kompliceret , isr fordi man - beklageligvis alt for ofte - plejer at sidestille islam med islamismen og dens fundamentalistiske og voldelige tilbjeligheder .
<P>
Og for at forklare den sidestilling , er der ikke noget bedre eksempel end selve den politiske konjunktur , der er forrsaget af talibanernes afskyelige gerninger eller de frygtelige nyheder , vi modtager fra Algeriet , der uafbrudt tappes for blod .
En politisk virkelighed , der samtidig overskygger de andre barbariske handlinger , som nu finder sted i Kosovo og tidligere i Bosnien .
<P>
Det er p den mde , vi konomiserer med overvejelserne , med sgningen efter sandheden , der i stort omfang ogs er betinget af de permanente spndinger , der skaber den sociale krise i Europa , hvad enten det er p grund af det ulselige menneskelige drama skabt af arbejdslshed eller p grund af udstdelse og vold i byomrder .
Bl.a. derfor er en diskussion om den muslimske tilstedevrelse i Europa faktisk vanskelig , ligesom man rask i vendingen mageligt forbinder islam med indvandring .
<P>
Det er ikke tidspunktet for , og der er heller ikke tid til , at kommentere det interessante indhold og konklusionerne i den rapport , der er udarbejdet af Runnymede-kommissionen , som i Storbritannien havde fet til opgave at studere islamofobifnomenet skabt af holdninger , der demoniserer muslimerne , hvilket vanskeliggr en klar og realistisk analyse .
Velovervejede tendenser , som hos Huntington , der er besat af at have en modstander at sls med til erstatning for den nu udryddede kommunistiske fjende , insisterer p at f os til at se , at civilisationernes sammenstd er uundgeligt .
<P>
Men den rigtige hensigt med at lave en mindehjtidelighed for Averroes er netop at fremhve betydningen af hans idealer for tolerance , fremskridt og menneskelig udvikling .
Den kan ogs f os til at g i dybden med overvejelser om de sociale , politiske og konomiske forhold , der bidrager til uvidenhed , fordomme og obskurantisme , og gr dem til udstdelsens og det sociale sammenbruds forbundsfller .
Kun kultur og uddannelse kan hjlpe os med at blive bevidste om disse risici og med at forsge at finde lsninger .
<P>
Af og til mder vi personer af forskellig oprindelse og kultur , hvis verden er struktureret p en anden mde end vores , med andre vrdier , med andre tegn , der fr dem til at komme frem og tyde den verden , der omgiver dem .
Vi skal p den ene side vise benhed og p den anden side beskedenhed , for vi str over for personer , som , selvom de stammer fra andre kulturer , er en del af en anderledes kultur , som vi har mulighed for at f kendskab til og vurdere med et minimum af anstrengelse ved at lytte og fre dialog med respekt og rlighed .
<P>
Ingen kan vre fremmed for en anden person , nr denne strber efter anerkendelse af sin menneskelige vrdighed .
Som Javier de Lucas fastholder , er det ndvendigt at relativisere selve livsfrelsen for at legitimere kravene fra andre levemder , ikke at anse selve identiteten for at vre universel , ikke at marginalisere det , der afviger fra den .
Det drejer sig simpelthen om at srge for en stadig strre tolerance , om at rsonnere oprigtigt , strengt og konsekvent , om at betragte islam som en kultur , civilisation og religion , ikke blot som endnu en bestanddel af vores multikulturelle samfund , men ogs som et samlet element med vrdier , der giver form og krop til et demokratisk og tolerant Europa .
<P>
Den schweiziske teolog Hans Kung sagde , at enhver religion har tre vsentlige funktioner , som er : at give mening , at fastlgge normer og at skabe samfund .
Derfor forlanger denne teolog , at islam fr mulighed for at blive inkorporeret i moderniteten og samtidig bevare den tredobbelte funktion p lige fod med kristendommen eller en anden trosretning .
<P>
Det bliver sandsynligvis ikke mig , der skal be- eller afkrfte den forudsigelse , Malraux fremkom med , da han udtalte sig om , at det kommende rhundrede enten ville vre religist eller ikke ville eksistere .
Og isr fordi jeg som muslim m huske p , at det 15. rhundrede knapt er startet med udgangspunkt i hedschra .
Jeg gr blot opmrksom p , og betnkningens beslutning efterlader et stort hul p det punkt - det er tydeligt , at flertal forpligter - at vores staters myndigheder og mnd og kvinder med god vilje udmrket kender flgerne af det tydelige faktum , at islam er den anden religion i vores samfund .
<P>
Hvis Chevnement - som vi i forbifarten nsker hurtigt bliver helt rask - pstr , at cous-cous er en fransk ret , kan vi p den anden side observere , at muslimerne i Bruxelles for at bryde fasten under Ramadanen nogle gange laver tomater med rejefyld og pommes frites .
<P>
Er dette et symptom p afkulturisering , et symptom p omvendelse og skabelse af nye identiteter ?
Efter min beskedne mening er der ingen tvivl om , at det drejer sig om hidtil ukendte muslimske foreteelser , og tiderne og omstndighederne vil fre til flere .
Det er mere end sandsynligt , at vi str over for et integrationsprojekt , som logisk nok ikke nsker overdrevent at tilsidestte selve idiosynkrasien .
<P>
Derfor er det muligt at forestille sig , at vi str foran de frste trk af en europisk islam , og mske tager visse eksperter ikke helt fejl , som Olivier Carr nr han siger , at det kan bekrftes , at muslimer og ikke-muslimer i Europa omvendes til samme adfrd .
<P>
Derfor , mine damer og herrer , ville jeg nske , at Mohamed , Ftima eller en hvilken som helst anden muslim , som hver dag serverer os kaffe helt optaget af sine greml svel i Bruxelles som her i Strasbourg , igen i vores jne og for alle i Europa bliver mnd og kvinder , som man kan tale med , en anden part , som respekteres og accepteres , fordi vi har lrt denne anden , der str over for os , at kende .
Kort sagt , at vi i dem ser vores kammerater i hverdagen , som vi ansvarsbevidst og hnd i hnd kan g fremtiden i mde med .
<P>
De europiske muslimer eller os , der lever i Europa , er indstillet p at bidrage med det bedste , vi har , til integrationen af det Europa , om hvilket Jacques Delors sagde , at alle m bidrage til at give det sjl .
Jeg er overbevist om , fru formand , at den muslimske tilstedevrelse i det europiske samfund er en stor berigelse p mange omrder , men isr fordi den bidrager til overvejelserne om den plads , ndeligheden skal indtage i sekulariserede samfund i en verden , der er mere og mere centreret om forbrug , der er mere hmningsls og destruktiv .
<P>
Der ser De , fru formand , at jeg uden at have til hensigt at vre indbildsk ogs brer p en drm .
<SPEAKER ID=223 NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil gerne takke Muhamed Al for en gennemgribende betnkning , hvori det er srlig interessant at lse begrundelserne .
Jeg tror , at De br optrde som en vigtig indleder p det symposium , som De og sandsynligvis ogs Parlamentet nsker at arrangere til re for Averroes-Dagen .
Vi skal virkelig takke for , at De har udarbejdet en meget usdvanlig betnkning .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder har taget stilling i denne sag , fordi indvandrerkvinderne ofte er muslimer .
Vi har fremhvet , at de ofte har ualmindelig mange problemer med at deltage fuldvgtigt i vores samfundsliv .
Vi efterlyser , at Kommissionen og Rdet forbedrer situationen for islamiske indvandrerkvinder .
<P>
Jeg er tilfreds med , at ordfreren har medtaget de betragtninger , som var foreslet af Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Betnkningen understreger , at der skal tages hjde for ligestillingen mellem kvinder og mnd f.eks. ved Den Europiske Unions forhold til islamiske stater .
Den efterlyser ophr af diskriminering af kvinder og fordmmer deres undertrykkelse i familier , f.eks. det faktum , at deres knsorganer stadig lemlstes , selvom dette i de fleste lande er en kriminel handling .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Mohamed Al for hans arbejdsindsats og tlmodighed i forbindelse med denne betnkning .
Jeg taler ikke kun p vegne af Socialdemokraterne men ogs p vegne af de muslimer i East London , som jeg reprsenterer , og som beriger min valgkreds .
<P>
Denne betnkning kommer p det rigtige tidspunkt set i lyset af de seneste ulykkelige begivenheder , der risikerer yderligere at optrappe konflikten mellem den islamiske og den vestlige kultur .
Da vores samfund er multikulturelle , m vi forsge at fremme fredelig sameksistens .
<P>
Her kan vi lre noget af den store filosof Averroes .
For det frste , hvis De ikke allerede har set filmen Le Destin , vil jeg p det varmeste anbefale den .
Det er en genial fremstilling af Averroes ' liv og arbejde .
Det kunne virkelig fremme forstelsen , hvis man blot ville vise denne film i alle skoler og alle samfund i hele Fllesskabet .
<P>
Det er utroligt , at jeg ikke har hrt navnet Averroes , fr jeg kom til Europa-Parlamentet .
Vores brn br prsenteres for Averroes som et godt eksempel .
Han var en modig og radikal filosof med et stort kendskab til videnskab . Han var endvidere oprigtig i sin tale , vedholdende i sin argumentation og fortaler for fredelig sameksistens mellem forskellige religise overbevisninger .
<P>
Ikke overraskende blev han forfulgt .
Hans arbejde blev ofte forbudt .
Og intet har ndret sig siden . Man brnder stadig Salman Rushdies bger .
Vi skal bruge Averroes ' arv for at fremme pluralisme , ytringsfrihed og overholdelse af menneskerettigheder .
Dette er det primre fundament , som demokratiet bygger p .
<P>
Vi br insistere p en adskillelse af kirke og stat , hvilket ikke er gennemfrt fuldt ud i alle medlemsstater . I Det Forenede Kongerige vil vi udarbejde love , der forbyder diskrimination af religise rsager , og minimere brugen af censur og lgge vgt p ytringsfrihed .
Jeg er specielt glad for betnkningens punkt 10 , hvor der opfordres til at gre brug af princippet om adskillelse af stat og kirke .
Vi m imidlertid arbejde for mere end blot tolerance over for andre kulturer . Vi m acceptere og glde os over mangfoldigheden i vores samfund .
Vi m fordmme de ekstreme islamiske bevgelsers krnkelse af kvinders rettigheder og oplyse kvinderne om deres rettigheder , herunder ogs vores politikker i EU .
Vi m gre det lettere for folk at lre arabisk som et levende sprog og fremme undervisning i islamisk kultur , historie og politik .
Oxford Centre for Islamic Studies er et godt eksempel p en institution , hvor der undervises i disse fag .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at undersge henstillingerne og foresl en indsats p baggrund af denne betnkning .
Jeg vil endnu en gang takke ordfreren .
Vi ser frem til at fejre Den Europiske Averroes-Dag i mange r fremover .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Fru formand , denne initiativbetnkning , der oprindeligt skulle have drejet sig om en undersgelse af kulturelle forbindelser mellem islam og Europa i forbindelse med 800-rsdagen for Averroes ' dd , har mdt meget modgang og fik en vanskelig fdsel nsten to r efter dens undfangelse .
<P>
Problemet er , at der i betnkningen , som den foreligger i dag , behandles mange ml .
Adskillige punkter fordmmer enhver form for diskrimination - og hermed gentages indholdet af de beslutninger , som Europa-Parlamentet vedtager hver mned om torsdagen vedrrende menneskerettighedsproblemet .
I andre afsnit behandles religionsproblemet , som ikke henhrer under Den Europiske Unions kompetence .
Dette var ivrigt grunden til , at vores kollega Oostlanders betnkning , hvori lignende problemstillinger blev behandlet , for nylig blev forkastet .
<P>
Desuden respekteres subsidiaritetsprincippet ikke i flere forslag , navnlig i forslag , hvori man understreger behovet for at tillade de islamiske samfund at udtrykke sig p lige fod med andre trosretninger .
<P>
Vi ved , at dette er yderst flsomme sprgsml , og at de lses i de forskellige lande ved hjlp af specifikke lsninger , der navnlig afhnger af de islamiske samfunds reprsentativitetsniveau og af den plads , hver medlemsstat har anvist til de diverse trosretninger iflge deres forfatningsmssige lovgivning .
<P>
Endelig behandler betnkningen , der , som jeg allerede har nvnt , ikke lngere lever op til sin oprindelige mlstning , der var at behandle kulturelle sprgsml , heller ikke vigtige politiske problemer som integrering af indvandrere , stemmeret , sociale problemer , statsborgerskab , altsammen elementer , der i jeblikket er genstand for dybe overvejelser i de forskellige stater .
<P>
Europa har et ansvar i middelhavsomrdet . Vi m ptage os dette ansvar i respekt for andre og for vores nste .
Europa skal ogs trffe passende foranstaltninger til integrering af indvandrere fra tredjelande .
Vi mener ikke , at denne betnkning faststter prcise aktionsposter med hensyn til immigrationspolitik , og at den stiller sig tilfreds med en overfladisk undersgelse af mange forskellige retninger .
<P>
Af alle disse indholdsmssige og kompetencemssige grunde vil Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe undlade at stemme .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , denne initiativbetnkning er fordrejet i forhold til dens kulturelle mlstninger , som min kollega hr . Monfils i vrigt netop har sagt .
<P>
Sledes kan vi uden problemer g ind for en Averroes-Dag , men at behandle religise problemer hrer ikke under Parlamentets kompetence .
<P>
Jeg beklager s meget desto mere at mtte komme med de udtalelser , eftersom ordfrerens begrundelse indeholder en interessant analyse af den indflydelse , som Averroes har kunnet have med sit vrk . Jeg citerer  en lektion i , hvordan intolerancen opstr  .
Desvrre forvandlede den intelligente lektion sig hurtig til en lektion i islam , der sledes dikterede os , hvad vi skulle gre for at vre tolerante .
<P>
Jeg har overhovedet ikke i sinde at fordmme betnkningen , men vil blot sige til forfatteren , at selvom jeg er overbevist tilhnger af integreringen af en stor befolkningsgruppe i det europiske samfund , har jeg desvrre hverken til hensigt aktivt at fremme oprettelsen af et euro-islamisk universitet p europisk jord eller fremme en professionel uddannelse af imamer eller fuldfre andre aktioner , der tjener religise ritualer .
<P>
Jeg beklager dybt den overdrevne vending , betnkningen har taget , men er i vrigt enig i , at interkulturel dialog er berigende og br udvikles , og at vi br st for denne udvikling .
<P>
Endelig mener jeg ikke , p trods af visse henstillinger , som jeg er enig i , at dette forslag kan ndre kvindernes skbne , lige s lidt som gennemfrelsen af verdsligheden i skolen , selvom jeg gr ind for denne .
<P>
Jeg tror , at vores gruppe vil undlade at stemme om teksten .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , kre kolleger , navnet Averroes str for islams andel i traditionerne for oplysning og emancipation i Europa .
Nr Thomas af Aquino ville citere den autoritet , der var den vigtigste for ham i kommenteringen af Aristoteles , behvede han kun to ord : commentator dixit .
Hans samtidige vidste , at han dermed mente Averroes .
Jeg lrte i skolen , at den europiske kultur bygger p antikken , kristendommen og germanskheden .
<P>
Den vigtige betnkning , vi nu fr forelagt , og som jeg kun kan gratulere ordfreren med , gr opmrksom p , at der her er et hul i hukommelsen og et mangelfuldt billede af historien .
Derfor anser jeg det - i modstning til den , der havde ordet fr mig - for ganske srlig vigtigt , at iden om et europisk-islamisk universitet fremmes .
Det er naturligvis ogs en pmindelse om , at det foreslede program kun kan vise sig effektivt , nr ogs islams og dens tilhngeres forfatningsretlige stilling i Den Europiske Union er blevet udformet ud over en blot tlt randeksistens i retning af en offentlig anerkendt og sikret position .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Fru formand , betnkningen , som er fremlagt for os i dag af vores kollega Mohamed Al , er resultatet af adskillige meningsudvekslinger og debatter , som har fundet sted siden den frste prsentation , der fandt sted sidste r .
<P>
Der er blevet tilfjet klarlgninger og vigtige prcisioner .
Ikke desto mindre , kre kolleger , m jeg sige - som adskillige af de foregende talere - at der fortsat findes tvetydigheder , navnligt nr vi taler om demokrati .
Jeg betvivler overhovedet ikke Deres intentioner om at respektere friheden , sdan som vi opfatter den i vores demokratier , men jeg ser mig alligevel ndsaget til at stille Dem dette sprgsml : Indebrer Koranen uden forbehold - det vil sige i bogstavelig forstand , da dette netop er den rigtige mde af opfatte Koranen p , fordi den i s mange rhundreder ikke har vret genstand for fortolkninger og teologiske diskussioner - andet end et prsteherredmme ?
<P>
Vi er ndt til at rejse dette fundamentale sprgsml .
Jeg er ikke i tvivl om Deres intentioner , men jeg konstaterer , at vi m bevise en sammenhng .
Hvis hjtideligholdelsen af Averroes ' minde tvinger os til at stille alle disse sprgsml , s lad os vre rlige .
Med hensyn til et universitet ville jeg langt foretrkke , fremfor det foreslag De stiller , et europisk universitet , hvor vi med sgen efter sandheden og gensidig respekt p hjt niveau og benhjertigt kunne rejse problemerne i betnkningen mellem religion og politik og tro og fornuft i islams , jdedommens og kristendommens forskellige udformninger .
<P>
De konstaterer , at opgaven er enorm .
Jeg er meget tilfreds med det arbejde , vi sammen har udfrt i dette udvalg , men jeg kan ikke uden forbehold tilslutte mig de forslag , som De stiller , s lnge visse tvetydigheder endnu ikke er lst .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , der er ingen tvivl om , at denne betnkning har haft en vanskelig start . Der er get flere mneder , siden vi drftede den i udvalget , og der har vret mange vanskeligheder .
<P>
Jeg mener , at hjtideligholdelsen af 800-rsdagen for Averroes ' dd er en vigtig lejlighed til at prsentere nogle langsigtede kulturelle programmer , styrke dialogen og udnytte kendskabet til middelhavslandenenes samfund og kultur .
Folkeslags kendskab til hinanden er grundlaget for enhver sameksistens mellem mennesker , og er der noget bedre kendskab end et kendskab til hinandens litteratur ?
I Europa har man oversat meget fra arabisk og fra andre islamiske sprog , og resultaterne har generelt vret srdeles gode .
Vi br fortstte med at stille de arabiske og islamiske klassikere til rdighed for den europiske lser .
Man skal dog vre opmrksom p oversttelserne .
Jeg str her med en italiensk oversttelse af Averroes - L ' accordo della legge divina con la filosofia (  Den guddommelige lovs overensstemmelse med filosofien  ) - som i srlig grad kan fortolkes p forskellige mder , for hvis man isolerer de stninger , der str heri , kan de have en anden betydning .
<P>
I betragtning af symbolikken kan denne hjtideligholdelse sledes vre den rette lejlighed til ved kollokvier og andre begivenheder at fremhve Averroes ' moderne tankegang og den udfordring , som udgres af det tredje rtusindes umiddelbare nrhed og af bekmpelsen af udstdelse og fremmedhad , der opstr som flge af obskurantisme , uvidenhed og fordomme , ogs inden for vores Fllesskab , der altid pberber sig respekt for demokratiet , pluralismen og menneskerettighederne .
<P>
Vi skal derfor styrke dialogen med den islamiske verden , det vil sige forbindelserne med euro-middelhavslandene - ogs via Meda-programmet - og det skal ikke blot vre med hensyn til de sociokonomiske aspekter , men frst og fremmest med hensyn til de kulturelle og uddannelsesmssige aspekter , som er grundlaget for ethvert samfund og demokrati .
Det er frst , nr man har kendskab til sine egne rdder , sin egen historie og sine egne traditioner , at man er i stand til at forst vrdier som fred , solidaritet og tolerance , som er fundamentale for den europiske konstruktion .
De grundlggende rettigheder og den enkeltes vrdighed skal respekteres - for kvinder i samme grad som for mnd - og vi skal mde det islamiske univers med bent sind , uden nogen fordmmelse eller diskrimination , navnlig over for kvinderne .
Endelig mener jeg , at en fornuftig dialog p hele dette omrde er virkeligt ndvendig , men det er lige s ndvendigt , at der ikke er nogen modstand , for vi kan kun berige vores kultur , vores uddannelse og vores erfaring , hvis det lykkes os at f det , som vi mener er vigtigt , og det , som vi altid har slet til lyd for , nemlig et klart og roligt jeblik med information og dialog , hvor vi kommer den islamiske verden i mde .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , 40 r efter profeten Muhameds dd i 632 angreb muslimerne ved fem lejligheder Konstantinopel , hvilket betd begyndelsen p en krig mod Europa , der skulle vare mere end 1000 r , eftersom konflikten her ved begyndelsen af det 21. rhundrede endnu ikke er slut .
<P>
Vores kollega Mohamed Al nsker under pskud af 800-rsdagen for Averroes ' dd - en spansk filosof fra middelalderen , som var strkt kritiseret bde dengang og i dag for at forsvare en dobbelttydig teori - at indfre en fredsra mellem islam og de europiske lande .
Jeg respekterer islam , som m vre en sag for dens tilhngere .
Men kan man tale om fred , nr vores rede kollega inviterer den forhenvrende direktr for centeret for arabisk filosofi p det katolske universitet i Louvain til Europa-Parlamentets Kulturudvalg , en mand , som p samme tid udgav en brochure i Beirut , hvori han bifaldt massakren p syv kristne munke i Tibhirine ?
<P>
Kan man tale om fred , nr der i Rom i 1995 , i hjertet af pavernes og kejsernes by , opfres den strste moske i Europa , som for bedre at kunne hne vores Gud , mens man p barbarisk vis myrder hans prster p den anden side af Middelhavet ?
Kan man tale om fred , nr Cypern , der er europisk jord , samt Konstantinopel , en europisk kejserby , endnu ikke er befriet ?
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , denne rapport fra vores kollega Mohamed Al fr mig til at tnke p de mest interessante filosofikolleger , som jeg kunne flge p det protestantiske universitet , hvor jeg gik .
Kolleger , der tilkendegav , i hvor hj grad der er paralleller mellem europiske og arabiske teologier og filosofier .
Hvordan kan det vre ?
Det kommer alt sammen af , at der har vret mennesker som Averroes , der har fortolket og forklaret Aristoteles og oversat ham til Europa , for ad den omvej er vi kommet dertil .
<P>
Jeg tror , at det er srlig vigtigt , at der i en rapport som denne ogs bliver givet et signal om respekt for bidraget fra den muslimske verden og fra den arabiske verden , men fra den muslimske verden i srdeleshed , til den europiske kultur .
Jeg tror , at det m vise respekt , for svel i videnskab som i filosofi som i kultur og p det seneste naturligvis ogs i det sociale og det konomiske liv er bidraget fra muslimerne til det europiske samfund srlig stort .
<P>
Islam fr naturligvis ogs skylden for alle mulige fejl , der bygges p nogle muslimers adfrd .
Dette glder naturligvis ogs for handlinger som kristne , socialister og liberale udfrer ; de m heller ikke allesammen skrives p kristendommens , socialismens og liberalismens konto .
Jeg finder det helt rigtigt , at hr . Al tager fringen for her at forsvare sagen .
<P>
Der er to alvorlige punkter i rapporten , der pberber sig vores modstand , og de har begge to at gre med den skelnen , der foretages mellem det religise samfunds og statssamfundets kompetence .
Det ene er tydeligt , det er paragraf 11 f ) , hvor det videnskabelige center for islamisk videnskab behandles .
Jeg har i revis vret en stor tilhnger af dette , og lykkligvis er noget sdant forestende i Nederlandene .
Det passer ogs storartet inden for den nederlandske grundlov , fordi religioner iflge denne er stillet lige .
Det er en meget god ting , fordi de muslimske samfund derved kan involvere deres imamer , der socialt og kulturelt spiller en rolle i vores eget samfund .
Men ud fra politikken kan vi ikke sige , hvilken type teologi der skal undervises i dr .
At det skal vre en moderne , liberal eller europisk , kan vi hbe p , men vi kan absolut ikke sige noget om det i sdan et dokument .
Det er en alvorlig overskridelse af skelnen mellem kompetencer .
<P>
Det andet er paragraf 10 , hvori et anti-personaleelement indfres , der heller ikke stemmer overens med muslimernes situation , som den er i dag .
Selv den nederlandske regering , hvor der ikke sidder nogen kristlige demokrater , har erkendt , at undervisning i nederlandsk p islamitisk grundlag ofte er en fremragende form til frigrelsen af muslimer , helt indtil gymnasieundervisningen .
Der passer universitetet , der netop er nvnt , ogs ind .
Jeg mener , at det er fuldstndig ukorrekt , og det skader muslimerne meget , hvis de p baggrund af denne rapport bliver begrnset i deres valgfrihed .
Det m vi ikke gre , og vi m ikke vkke nogen mistillid ved p en nedladende mde at behandle , hvilken slags tanker der m tnkes i deres institutioner , fordi det ikke vil lykkes for os . Jeg beder derfor hr .
Al om at srge for , at disse to punkter i overensstemmelse med vores forslag forsvinder , og hvis ikke , kan han ikke f vores stemme .
Det ville vre virkelig synd .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , kre kolleger , jeg er bange for , at vi i aften behandler Averroes for drligt .
Jeg er sledes bange for , at det i realiteten langt fra er bekymringerne , der angiveligt animerer de mange talere .
Averroes ' forlb i islam er mildest talt mystisk og stemmer under alle omstndigheder ikke overens med den ortodokse islam .
P en mde er Averroes for islam det omvendte af , hvad Maimonides var for jdedommen .
For mit vedkommende vil jeg gerne sige til hr . Mohamed Al , at han ikke skal bekymre sig .
Jeg vil ikke her , De m ikke tage mig det ilde op , gre mig til fortaler for udstdelse og fremmedhad , og jeg har studeret Averroes meget . Men ved hr .
Mohamed Al f. eks . , at til  De Anima  , som er Averroes ' hovedvrk , har vi ikke den arabiske originaltekst , men en meget middelmdig latinsk oversttelse , der er lavet af Michel Scot fra Palermos hof p anmodning af Frederik II ?
I vrigt gik meget af Averroes ' arbejde uigenkaldeligt tabt i den grske originaltekst .
<P>
Det , jeg ogs gerne vil sige , er , at Averroes hrer til en tidligere epoke , men det er en epoke , man skulle undersge nrmere , ikke med ideologiske skyklapper p , men med den ndvendige objektivitet .
Den store historiker Jean Dumont , der er direktr for forlaget Amiot-Dumont , har behandlet dette i sin glimrende bog L ' glise au risque de l ' histoire , ligesom ogs den store jdisk-israelske historiker Bat-Ye-Or .
Det er historien om islams kolonisering af Spanien . Den er ikke idylisk , som de , der opfinder eventyr om dette emne , vil have os til at tro .
Jdernes status vidner herom .
Dette er ubestrideligt , njagtigt som massakren p de kristne .
Det er historien om en kolonisering , og den spanske Reconquista er historien om en afkolonilisering .
Str vi mon her over for afkoloniseringer ?
<P>
Med hensyn til moskeer , som hr .
Mohamed Al beklager , vi ikke bygger flere af i Europa , vil jeg sprge ham om det modsatte ville interessere ham .
Hvor er kirkerne i Saudi-Arabien ?
Findes der 1.500 kirker , ligesom der findes 1.500 moskeer i Frankrig ?
Er der 100 , er der 10 , eller findes der bare en enkelt kirke i Saudi-Arabien ?
Islams Wahhabitter forflger de kristne og tolererer ikke p nogen mde deres religion .
Og hvad med Algeriet , hvad med Saint-Augustin ?
Hvad er der i dag blevet af kristendommen i den islamiske verden ?
Det er sandt , at der i islam er intelligente mnd , der gerne vil , at man kunne afslutte shair ' aen , der , som min gode kollega fru Seillier sagde , i dag reprsenterer det prstevlde , der er mindst tilpasset den moderne verden .
<P>
Derfor ja til Averroes ' tanker men s skal det vre alle hans tanker i alle deres aspekter !
Og hvis vi vil arrangere en AverroesDag i Europa , jamen s pyt , lad os ogs arrangere n p universitetet Al Azhar i Kairo .
Lad os arrangere en Averroes-Dag i Tunis . Lad os organisere en Averroes-Dag i Saudi-Arabien .
Men jeg siger Dem : Det ville de aldrig acceptere , for Averroes er forbandet af islam , af muslimer , der ikke giver os kristne den mindste frihed i de lande , hvor de sidder p magten , undtagen nr det drejer sig om en s ben mand som Saddam Hussein , der accepterer , at man bygger katedraler i Irak , som amerikanske fly desvrre bombarderer .
<SPEAKER ID=233 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg kan ikke ngte , hr .
Mohamed Al , at jeg virkelig blev rrt over at hre Averroes ' navn blive nvnt her i salen , en personlighed , hvis liv og tanker vi lrer om i skolen , og jeg nsker oprigtigt at gratulere Dem med Deres initiativ .
<P>
De har taget et godt initiativ .
Jeg vil ikke her diskutere historiske emner , men jeg vil vove at pst - og jeg ser ingen anden mulighed - at islams tilstedevrelse i Spanien ikke bare var en kolonisation .
Det var meget mere .
Det var en gensidig berigelse , som vi i dag har glde af , og netop en spanier fler sig i dag uden tvivl - ligesom jeg - beriget af islam , af den jdiske verden , af den kristne verden .
Og jeg mener , at de tre kulturer er flettet sammen i det , som er den kulturelle virkelighed for enhver spanier , der fler sig som spanier .
<P>
Jeg nsker Dem tillykke med betnkningen , hr . Mohamed Al .
Jeg lyknsker dem , fordi De har foreslet at afholde en europisk dag tilegnet Averroes , som ikke blot skal vre en hyldest til en stor tnker , en fortaler for tolerance , viden og rationalisme , men ogs , og jeg forstr , at det er hensigten med Deres betnkning , skal fremme en interkulturel dialog for at forhindre udstdelse , for at gre det muligt at overvinde intolerance og xenofobi .
Jeg har forstet det sdan , og det er , hvad jeg har fet ud af betnkningen .
<P>
Kommissionen er bevidst om den islamiske civilisations bidrag til den europiske kultur og om problemerne med social og kulturel integration af befolkningsgrupper , der tilhrer europisk islam , og som vi br optage i vores samfund samtidig med , at vi respekterer deres egen identitet .
Og derfor er Kommissionen overbevist om vrdien og vigtigheden af at fremme en fri og ben dialog , der isr henvender sig til de nye generationer .
<P>


Jeg vil minde om , at der er blevet taget mange initiativer for at fremme denne dialog : I Euromed -programmerne foregr der et samarbejde mellem  Ungdom for Europa  -programmerne og Middelhavsprogrammerne , inden for faglige uddannelser findes Turin-fonden , som vil udvide programmerne og bne dem for Central- og steuropa i anledning af Stockholmkonferencen , der blev afholdt i april i r , der har vret en dialog om kulturer og civilisationer som opflgning p Barcelonaerklringen , om nogle dage - og jeg er ked af , at jeg ikke kan deltage - vil der vre en Euro-Middelhavskonference for ministre for kultur og kommunikation i Rodas den 25. og 26. september , og p det kulturelle omrde har Kommissionen fremlagt et nyt rammeprogram for Parlamentet og Rdet , som i jeblikket bliver diskuteret i vores institutioner , og som netop understreger den interkulturelle dialogs betydning for fred og social samhrighed .



<P>
Jeg vil sige til Dem , at Kommissionen m konstatere , at denne betnkning mske kommer lidt for sent til at give mulighed for inden rets udgang at afholde den hjtidelighed , De foreslr .
Der skal trffes visse foranstaltninger , svel af organisatorisk som af finansiel art , og der er knap nok tid eller penge til rdighed .
Men Kommissionen mener - som fru Baldi s rigtigt sagde - at henvisningen til islams store tnkeres arbejder og vrdier , f.eks. Averroes , kan vre et fremragende grundlag for at fremme det gensidige kendskab og en nd af tolerance og forstelse , der br vre udgangspunktet for en virkelig dialog mellem civilisationer , der er s rige og varierede som vores .
Derfor vil jeg sige til Dem , at vi vil holde os det for je og gre , hvad der er muligt for i nrmeste fremtid at arrangere en hyldest til personen Averroes , hans tanker og hans overvejelsers aktualitet .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Oreja .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet afsluttet kl . 23.00 )
