<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 17. juli 1998 , for genoptaget .
<P>
Mine damer og herrer , jeg hber , at De alle har haft en dejlig ferie , og jeg nsker Dem et frugtbart arbejde her i det sidste r af indevrende valgperiode .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne hylde dr . Allan Macartney , som dde pludseligt i sit hjem i Aberdeen den 25. august .
Vi har mistet en kollega , der var respekteret over hele det politiske spektrum , bde hjemme i Skotland og her i Europa-Parlamentet .
<P>
Allan Macartney , som blev valgt til Europa-Parlamentet for valgkredsen Nordstskotland i 1994 , var en meget aktiv parlamentariker .
Som nstformand i Fiskeriudvalget kmpede han utrtteligt for fiskeriindustrien .
Han var ogs medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , hvor han bidrog med sin store viden om og strke engagement i Afrika .
<P>
Allan Macartney var medlem af det Skotske Nationalistparti i omkring 40 r og grundlagde som formand partiets studenterflj .
Han havde forskellige poster i partiet , fr han i 1992 blev nstformand .
Han var partiets talsmand i europiske og udenrigsanliggender og var strkt engageret i partiets forberedelser til det nye skotske parlament .
Hans sidste offentlige fremtrden var dagen , fr han dde , da han fremlagde sine forslag til forbindelser mellem det nye skotske parlament og Europa .
<P>
Allans kone , Anne , og andre familiemedlemmer er her i dag p tilhrerpladserne .
Jeg vil gerne bede jer om at rejse jer sammen med dem og iagttage et minuts stilhed til minde om vores kollega .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<P>
Jeg giver ordet til fru Theato .
<SPEAKER ID=4 NAME="Theato">
Hr. formand , betnkningen af Bsch om UCLAF ' s uafhngighed er blevet taget af dagsordenen .
Det har jeg fet at vide mere eller mindre uofficielt .
Jeg har fet at vide , at der skulle vre et brev p vej fra Dem til mig som udvalgsformand .
Jeg finder det noget mrkvrdigt , at jeg s sent fr kendskab til , at betnkningen er blevet taget af dagsordenen .
GD I havde ellers efter vedtagelsen af betnkningen den 4. september i Budgetkontroludvalget signaleret , at denne betnkning ville komme p dagsordenen .
Men s blev den ikke frigivet , og den er stadig ikke tilgngelig , s der har ikke vret mulighed for at indgive ndringsforslag .
<P>
rsagerne til at tage betnkningen af dagsordenen kender jeg fra skrivelser fra administrationen , men en politisk begrundelse har vores udvalg indtil videre ikke fet .
Jeg vil her gerne sl fast , at denne betnkning er baseret p EF-traktatens artikel 206 , idet der er tale om en betnkning p grundlag af Revisionsrettens srberetning nr .
8 / 98 ; dette retsgrundlag er tilstrkkeligt , og forretningsordenens artikel 50 kommer derfor efter min mening ikke til anvendelse .
<P>
I vrigt er der her tale om et politisk sprgsml . I medierne optrder der et aktuelt tilflde af mistanke i forbindelse med sprgsmlet om humanitr hjlp og uregelmssigheder p dette omrde .
Politisk ville det have vret srdeles godt , hvis vi i denne uge kunne have vedtaget betnkningen af Bsch og dermed tydeligt have vist , hvordan dette Parlament reagerer for bedre at kunne forebygge og ogs retsforflge bedragerier .
Derfor beder jeg Dem fre denne protest til protokols , som jeg her fremstter i min egenskab af udvalgsformand .
Denne betnkning figurerer desvrre ikke som planlagt p dagsordenen , selvom den er vedtaget endeligt i udvalget .
Jeg protesterer mod dette , og jeg beder om at f at vide , hvornr betnkningen vil foreligge .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Theato , jeg har faktisk svaret Dem i brev af den 11 .
, hvori jeg oplyste , at jeg havde lst Deres brev , og at jeg er forpligtet til at sikre , at betnkningerne er i overensstemmelse med traktaterne og forretningsordenen .
Jeg beklager meget , at De ikke har fet mere detaljerede oplysninger , og jeg vil srge for , at dette sker s hurtigt som muligt .
Som De s udmrket fremfrte , er problemet , at betnkningen ikke indeholder oplysninger om retsgrundlaget , hvilket er ndvendigt , for at vi kan stemme om den med det flertal , der er ndvendigt , for at den bliver gyldig , og den indeholder heller ikke en finansieringsoversigt .
<P>
Jeg tror , at Deres udvalg kan f opfyldt disse to krav i forretningsordenens artikel 50 inden frste mdeperiode i oktober .
Formandskonferencen har derfor til hensigt at opfre denne betnkning p dagsordenen for frste mdeperiode i oktober ud fra de politiske synspunkter , som De netop har forklaret .
Det drejer sig ganske enkelt om , at retsgrundlaget skal oplyses i betnkningen , for De ved meget bedre end jeg , at hvis Kommissionen skal vre forpligtet til at behandle et forslag til retsakt , som De fremlgger , skal det fremlgges i henhold til artikel 138 B , og at det skal vedtages med flertal .
Hvis det ikke gres i henhold til denne artikel , ved De , at forslaget ikke har samme bindende virkning for Kommisionen .
Det er Deres udvalg , som skal afgre , hvilken vej der vlges , men De skal angive det .
Og forretningsordenens artikel 50 krver ogs en finansieringsoversigt .
Jeg antager , at det i Budgetkontroludvalget er forholdsvis nemt at vide , hvad en organisation med 300 arbejdspladser koster .
Jeg tror ikke , at det vil medfre nogen problemer at f afklaret dette til frste mdeperiode i oktober .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil med udgangspunkt i artikel 96 ogs gerne tale om dette emne .
I vrigt gr jeg opmrksom p , at fru Theatos anmodning i hendes egenskab af formand for Budgetkontroludvalget br medfre en afstemning om anmodningen om genopfrelse af Bsch-betnkningen p dagsordenen .
P vegne af min gruppe og i overensstemmelse med artikel 96 fremstter jeg anmodning om genopfrelse af denne betnkning .
<P>
De er blevet misinformeret , hr. formand .
Det , som De lige har fortalt os , har ingen juridisk hjemmel .
Vi befinder os hverken inden for rammerne af artikel 50 i forretningsordenen eller inden for rammerne af artikel 138 B i traktaten , og jeg beder alle medlemmerne om at bevidne , hvad jeg siger .
Der har ikke vret nogen initiativbetnkning , der foreligger ikke nogen tilladelse fra Formandskonferencen til at udarbejde denne betnkning .
Betnkningen falder inden for rammerne af dechargeproceduren .
Den ligger i forlngelse af en srrapport fra Revisionsretten om UCLAF ' s arbejdsmetoder , som er en belastende rapport om den svindel , der sker til skade for fllesskabsbudgettet .
<P>
Vi befinder os alts ikke inden for rammerne af artikel 50 , og vi har hverken behov for juridisk hjemmel eller finansieringsoversigter .
Det er i vrigt ikke frste gang , at Budgetkontroludvalget foreslr lignende bestemmelser i dets betnkninger , og jeg taler af erfaring , for , som De mske har bemrket , er det hndt , at jeg ikke har stemt for dem .
Budgetkontroludvalget opfordrer Kommissionen til at tage et initiativ .
Det er overhovedet ikke et lovgivningsforslag , som nogen fejlagtigt har fortalt Dem .
<P>
Den pgldende betnkning br derfor opfres p dagsordenen , for hvis vi venter til den frste mdeperiode i oktober , vil vi komme efter Budgetudvalget , der holder mde den 28. september . Men de foranstaltninger , der skal trffes , er af hastende og budgetmssig karakter , og Budgetudvalget skal ptage sig sit ansvar fra den 28. september .
Det er grunden til , at jeg anmoder om genopfrelsen af denne betnkning p dagsordenen under anvendelse af artikel 96 .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , De er jurist og medlem af Udvalget for Forretningsordenen , og De ved , at artikel 138 B i traktaten ikke begrnser lovgivningsforslagene af denne art til dem , der fremsttes inden for rammerne af initiativbetnkningen .
De ved ogs , at nr man stiller Kommissionen et lovgivningsforslag , hvilket er formlet med stk . 2 og 3 i beslutningen , skal man anvende artikel 138 B i traktaten , undtagen hvis det berrte udvalg prciserer , at det ikke nsker at anvende artikel 138 B i forbindelse med anmodningen .
<P>
Derfor er det beklageligt , at Budgetkontroludvalget ikke har prciseret retsgrundlaget , for det fr betydning for det krvede flertal .
Hvis det er flertallet i artikel 138 B , er det absolut flertal .
Hvis det ikke er dette flertal , er det kompetente udvalg ikke ndsaget til at anvende artikel 138 B , og s er der tale om simpelt flertal .
Derfor krves det i artikel 50 i forretningsordenen , at teksten til den pgldende beslutning prciserer retsgrundlaget .
Jeg kan for mit eget vedkommende desvrre ikke gre andet end at overholde forretningsordenen .
<P>
Det er ganske nemt at lse problemet .
Jeg synes ogs , at det er nemt at give Parlamentet mulighed for at udtale sig om et forslag til oprettelse af 300 nye budgetposter p grundlag af finansieringsoversigten .
Det er formlet med artikel 50 , og det er ret enkelt .
Jeg kan ikke holdes ansvarlig for , at Budgetkontroludvalget , som burde rde over taloplysningerne , ikke har oplyst disse .
Tjenestegrenene gjorde mig opmrksom p problemet , og jeg havde ingen anden mulighed end at anmode om , at betnkningen blev udarbejdet hurtigst muligt .
<P>
Hvis De er i tvivl , vil jeg med glde sende denne fortolkning til Udvalget for Forretningsordenen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , fr jeg tager stilling til forretningsordenen vil jeg gerne takke for noget , som min gruppe har arbejdet for lige s lnge , som jeg har vret her i Parlamentet .
Endelig , endelig er der kommet affaldssortering p mit kontor .
Der er kommet nye skraldespande , og jeg vil gerne takke for , at dette skridt endelig har kunnet realiseres !
<P>
Nu til det mere alvorlige punkt .
Jeg har personligt i forbindelse med undersgelser hos Echo anmodet om , at Kommissionen skulle afgive en erklring i denne uge .
Min gruppe har ogs henvendt sig skriftligt til Dem om dette anliggende .
Nu har jeg - og ogs andre medlemmer af Budgetkontroludvalget - for omtrent en time siden af hr.Trojan fet et udfrligt papir med stillingtagen til de sprgsml , som vi har stillet i Budgetkontroludvalget .
Af denne grund formoder jeg , at vi , hvis kommissrernes invitation til samtale er alvorligt ment , kan n til enighed med kommissrerne om dette emne i denne eller i nste uge , og derfor vil jeg her og nu ikke lngere sttte anmodningen om at diskutere denne sag i plenum .
<P>
Men jeg vil gerne sige en ting : Det umiddelbare sammenfald mellem vores Echo-undersgelser og Bsch-betnkningen ville have frt til , at der i dag kl .
17.00 kunne have fundet en eksakt , udfrlig og solid debat sted her i Parlamentet om sprgsmlet om , hvordan vi hndterer uregelmssigheder og mistanker med hensyn til bedrageri i vores egne rkker .
Hr. formand , jeg er ked af at mtte sige til Dem , at denne politiske manvre trods al Deres juridiske argumentation forekommer mig at vre for benlys , og i denne sag vil jeg gerne sige til Dem , at henvisningen til forretningsordenens artikel 50 efter min opfattelse er helt uholdbar !
<P>
Det har fra starten vret klart , at denne betnkning af Bsch er en betnkning i henhold til artikel 206 .
Hvis Prsidiet mener ikke at vide det , s havde en telefonopringning til fru Theato eller til ordfreren vret det mindste , man kunne forvente .
I stedet besvrer man generaldirektioner med henvisninger , bemrkninger og juridiske eventualiteter op ad vgge og ned ad stolper for at opklare ting , som der hersker fuldstndig enighed om hos de personer , der i Budgetkontroludvalget har vedtaget denne betnkning .
Det er ikke i orden , hr. formand , at De her undergraver den politiske debat med juridiske argumenter , og i vrigt anmoder jeg som supplement til det , som hr .
Fabre-Aubrespy har anmodet om , om , at betnkningen , som det ansvarlige parlamentariske udvalg har vedtaget , foreligger for alle medlemmer af dette Parlament i morgen kl . 12.00 p alle sprog !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru Mller , jeg vil ikke kommentere Deres insinuationer .
Min pligt er ganske enkelt at anvende forretningsordenen .
Og nr et parlament som dette fr stadig flere befjelser , fr det ogs stadig strre pligt til at kende de regler , der glder for udvelsen af magtbefjelserne , og dermed at overholde dem .
Sdan er det ganske enkelt , fru Mller .
Det drejer sig ikke om at vide , hvad hvert udvalg nsker , men derimod om hvad det kan gre i henhold til reglerne .
Dette er mit ansvar , og hvis nogen har en anden fortolkning , m de henvende sig til Udvalget for Forretningsordenen , og dette siger jeg med al respekt for enhver anden mening .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Crowley .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , hvad angr forretningsordenen , s vil jeg gerne have frt til protokols , at jeg nsker min kollega i valgkredsen og gode ven , hr . Cox , tillykke med udnvnelsen til formand for ELDR-gruppen .
Det er en stor re for ham og hans familie og isr for Irland at have en gruppeformand fra Irland .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Crowley .
Personligt har jeg allerede haft lejlighed til at lyknske hr . Cox , men nu er det bekrftet af Parlamentet .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes )
<CHAPTER ID=4>
Tredjelandes luftfartjers sikkerhed
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0295 / 98 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( C4-0338 / 98-97 / 0039 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om indfrelse af sikkerhedskontrol af tredjelandes luftfartjer , der benytter Fllesskabets lufthavne . ( Ordfrer : Gonzlez Trivio )
<P>
Jeg giver ordet til hr . Dary som stedfortrder for ordfreren .
<SPEAKER ID=13 NAME="Dary">
Hr. formand , dette forslag har sin oprindelse i et direktiv , der indfrer en procedure til evaluering af sikkerheden af luftfartjer fra tredjelande , der benytter Fllesskabets lufthavne .
Det er den frste af en rkke foranstaltninger , som er blevet foreslet af en arbejdsgruppe p hjt niveau , som havde til opgave at definere en fllesskabsstrategi til forbedring af sikkerheden i lufttrafikken .
<P>
Det Europiske Fllesskab har siden den 1. januar 1992 rdet over en rkke harmoniserede sikkerhedskrav , som glder for luftfartsforetagenderne i Fllesskabet , og som gr de europiske flyselskaber til nogle af de sikreste i verdenen .
<P>
Til gengld er sikkerheden for et antal luftfartjer fra tredjelande ikke lige s betryggende .
De europiske borgere og luftfartselskaberne berres tydeligvis af denne situation , nr de benytter Fllesskabets lufthavne .
Problemet blev isr understreget ved et flystyrt i februar 1996 , hvor et tyrkisk fly , der var chartret , forulykkede , og hvor 176 passagerer blev drbt .
Det drejede sig desvrre ikke om en isoleret ulykke .
<P>
P det seneste er sikkerheden i gamle Boeing 737- og 747-fly blevet diskuteret , og sledes blev 152 af de pgldende fly kaldt til kontrol i USA .
De europiske flyselskaber og for den sags skyld alle operatrer af denne flytype br foretage lignende kontrol .
<P>
Desuden er der siden slutningen af august styrtet et 20 r gammelt fly ned i Quito i Ecuador , og et andet fly tilhrende Swissair forulykkede for endnu kortere tid siden i havet ud for Halifax af endnu uvisse rsager .
<P>
Det forslag , som vi drfter , sigter mod at indsamle oplysninger fra piloter , passagerer , flymekanikere eller andre , og hvis der er formodning om manglende overholdelse af de internationale standarder , at kontrollere de berrte fly og udbedre eventuelle mangler .
Hvis reglerne ikke overholdes , kan forslaget i sidste ende bevirke , at flyene gives startforbud , eller at luftfartsselskaberne ikke fr lov at anvende Fllesskabets lufthavne .
<P>
De vigtigste elementer i Kommissionens forslag til direktiv er flgende .
Frst og fremmest skal luftfartsmyndighederne sammenholde og dele alle relevante oplysninger om rampcheck .
Dernst faststtes de forhold , som kan give anledning til rampcheck og i sidste ende til startforbud .
Sluttelig planlgges der en kollektiv fllesskabsaktion , der strkker sig fra faststtelsen af indholdet af og procedurerne for rampcheck til indfrelsen af forbud mod bestemte operatrer .
<P>
Det er det sidste punkt , der er direktivets kerne , og som har afstedkommet de strste uoverensstemmelser i forhold til Rdet .
Det , Kommissionen foreslog , var i hovedtrk , at den om forndent kunne foresl , at der skulle ivrksttes en srlig overvgning af en operatr fra et tredjeland eller indfres forbud mod , at lufttransportoperatrer fra et bestemt land anvendte fllesskabslufthavne .
De seneste erfaringer med operatrer fra tredjelande , der omgr et forbud i en medlemsstat ved at lande p den anden side af grnsen i en nabomedlemsstat i en bekvemmelighedslufthavn , synes at berettige denne kollektive fllesskabsaktion .
<P>
Parlamentet stttede under frstebehandlingen fuldt ud Kommissionens forslag om at forbedre udenlandske luftfartsselskabers sikkerhed ud fra den betragtning , at man hverken kan eller skal g p kompromis med hensyn til sikkerheden .
Ikke desto mindre blev 14 ndringsforslag vedtaget med det forml at styrke flles aktioner , udvide informationskilderne og indfre et ml af benhed ved at sikre , at startforbud blev offentliggjort i de tilflde , hvor der var tale om umiddelbar sikkerhedsrisiko .
Det sidste aspekt forekom at vre vsentligt , da Parlamentet altid har opfattet frigivelsen af oplysninger om luftfartssikkerhed til offentligheden som et vigtigt element i en fllesskabspolitik for luftfartssikkerhed .
<P>
Kommissionen accepterede nsten alle ndringsforslagene og fremlagde et ndret forslag .
Imidlertid accepterede Rdet i sin flles holdning kun halvdelen og fjernede de mest vigtige og progressive elementer , isr dem , som drejede sig om offentliggrelse af startforbud .
<P>
Ordfreren , som jeg trder i stedet for i dag , beklager strkt teksten i Rdets flles holdning .
I betragtning af udtalelserne fra det britiske formandskab med hensyn til behovet for at opprioritere sikkerheden i den flles transportpolitik , str det klart , at denne tekst ikke tilfrer noget som helst nyt , men begrnser sig til at anerkende den ret , som medlemsstaterne allerede nu har , uden at give Kommissionen befjelse til at faststte generelle sanktioner , som i hele Fllesskabet kunne vre gldende for medlemsstater , fly og operatrer , der ikke opfylder de internationale sikkerhedsstandarder .
<P>
ndringsforslaget bekrfter ganske enkelt Parlamentets holdning , som gr p , at alle tredjelandes luftfartjer , der lander i fllesskabslufthavne og mistnkes for ikke at vre i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsnormer , skal underkastes rampcheck .
Dette er en minimumsbestemmelse , hvad sikkerhed angr .
Derudover mener ordfreren , at bestemmelsen skal glde for alle - og ikke kun de vigtigste - lufthavne , der er bne for internationale passager- og godstransportflyvninger , eftersom mange af de registrerede ulykker vedrrer udenlandske fragtselskaber eller charterselskaber , der anvender regionale lufthavne for at spare p landingsafgifterne .
<P>
ndringsforslag 3 og 4 drejer sig om Kommissionens befjelser til at faststte sanktioner .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , betnkningen af Gonzlez Trivio om sikkerhedskontrol af tredjelandes luftfartjer er nu blevet enstemmigt vedtaget ved andenbehandlingen i udvalget , sdan som det ogs var tilfldet allerede ved frstebehandlingen .
Denne betnkning er af srlig betydning , for det drejer sig om sikkerhed og liv for bestning og passagerer .
Nr Den Europiske Union garanterer friheden for persontrafikken , s m den ogs kunne tage ansvaret for sikkerheden i persontrafikken .
<P>
Netop de flypassagerer , som benytter sig af billige flytilbud , er sig for det meste ikke bevidst , hvor farlig en rejse , de begiver sig ud p , er , isr da de ikke fr nogen plidelige oplysninger om , om og hvor der er konstateret sikkerhedsmangler og hos hvilke selskaber .
Med direktivforslaget er vi kommet et godt stykke videre mod at opn en omfattende sikkerhed for alle flypassagerer i den europiske flytrafik .
Parlamentet og Kommissionen er under diskussionen om direktivet hurtigt net til enighed om , at der kun kan garanteres en effektiv beskyttelse af flypassagererne , hvis de forudgende inspektioner gennemfres i henhold til en flles inspektionsliste overalt og p alle flyvemaskiner .
<P>
I denne forbindelse m medlemsstaterne informere hinanden og Kommissionen grundigt om resultaterne af kontrollerne og om de foranstaltninger , der trffes over for tredjelandes luftfartjer .
Medlemsstaterne m trffe flles foranstaltninger over for de luftfartjer , som opviser sikkerhedsmangler .
I Den Europiske Union opnr vi kun den strst mulige sikkerhed i lufthavnene , hvis kontrolsystemet er flles , og tredjelandes luftfartjer ikke lngere kan undvige fra en medlemsstat til en anden eller fra en lufthavn til en anden .
<P>
Det sikkerhedsnet , som vi spnder ud , m ikke have s store masker , at der er mulighed for at slippe ubemrket igennem .
P denne baggrund er det uforsteligt for mig , og sikkert ogs for nsten alle mine kolleger her i Parlamentet , at Rdet i sin flles holdning foretager nogle ganske vsentlige indskrnkninger i Kommissionens og Parlamentets oprindelige forslag .
Det er heller ikke forsteligt , hvorfor Kommissionen ikke skulle udstede selvstndige , EU-dkkende flyveforbud .
Naturligvis respekterer vi medlemsstaternes beslutningsfrihed .
Men p hvilket omrde ville det vre rimeligt , at Kommissionen skulle trffe centrale afgrelser om sanktioner , hvis ikke p omrdet for sikkerheden i Europa ?
<P>
Hvis vi i denne sag tillader et for stort spillerum for medlemsstaternes enkeltbeslutninger , risikerer vi endnu en gang at ramme ved siden af mlet for dette direktiv , nemlig sikkerheden .
Medlemsstaternes beslutningsfrihed og subsidiaritetsprincippet m ikke forveksles med national egoisme .
Jeg er derfor ordfreren meget taknemmelig for det solide og fair kompromis , som han har foreslet i sine ndringsforslag , og som vi har vedtaget enstemmigt .
Min gruppe str uden forbehold bag dette kompromis .
P denne mde er det , tror jeg , lykkedes at bygge bro mellem Parlamentets og Kommissionens anliggende og medlemsstaternes betnkeligheder .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil fatte mig i korthed og hber , at jeg p den mde kan indhente lidt af den tid , som kollegerne har overskredet indtil nu .
<P>
Frst vil jeg gerne hjerteligt lyknske ordfreren , som desvrre ikke er til stede i dag , med hans fortrffelige betnkning .
Han har virkelig gjort et godt stykke arbejde .
Jeg vil ganske enkelt tilslutte mig hans kritik af Rdet .
Vi nsker ikke det umulige , vi nsker sikre flyvemaskiner , ogs selvom de kommer fra ikke-EU-stater .
For EU-staternes vedkommende har dette jo vret reguleret siden 1992 .
Vi nsker ikke noget overdrevet bureaukrati , vi nsker udveksling af informationer og informationsmuligheder for offentligheden .
Alt det er ikke overdrevet , det , vi nsker , er at opn noget fornuftigt for Europas borgere , nemlig s hj en sikkerhedsstandard som muligt .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter derfor alle Udvalget om Transport og Turismes ndringsforslag , som vi har gjort det allerede i udvalget .
Vi er af den opfattelse , at der her er fundet et fornuftigt kompromis .
Samtidig forventer vi af Kommissionen , at den under forhandlingerne med Rdet i andenbehandlingen eftertrykkeligt sttter disse forslag , som er et kraftigt udtryk for dette Parlaments vilje .
Ogs Rdet ville gre klogt i at overtage vores forslag .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke ordfreren , selvom han ikke er til stede , fordi han har fastholdt de rigtige synspunkter .
Samtidig vil jeg sige , at min politiske gruppe sttter denne betnkning 100 % , ligesom vi sttter kommissr Kinnocks arbejde , men jeg tager afstand fra Rdets politik .
<P>
Rdet m indse , at opportunistisk politik og kompromispolitik er p sin plads , nr det drejer sig om andre sprgsml . Men nr vi behandler sprgsml , der vedrrer vores liv , vores familiers og brns liv , har Rdet ingen , absolut ingen ret til at prsentere os for beslutninger , der er resultat af et politisk kompromis .
Det er isr beklageligt , fordi vi alle har fet at vide , at Rdet ikke agter at godtage hverken kompromisforslaget eller de ndringsforslag , der blev fremsat under andenbehandlingen .
<P>
I et tilflde som dette m vi overlade sagen til kommissr Kinnock , st sammen med ham og g imod Rdet med en offentlig anklage : Den europiske borger br vide , hvem der har det moralske ansvar , nr der sker en flyulykke med ddsofre , enten p grund af manglende information eller manglende sikkerhedsbestemmelser .
Nr det drejer sig om den europiske borgers liv , har ingen minister eller noget Rd ret til at trffe egenrdige beslutninger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , den direkte anledning til dette direktiv var flyulykken i februar 1996 i Den Dominikanske Republik , hvor 176 mennesker omkom .
Nu efter to et halvt r og efter den seneste endnu alvorligere flyulykke ved Canada er praksis ikke forbedret ret meget .
Vi kan desvrre ikke forhindre alle ulykker , men vi m dog anvende alle til rdighed vrende midler for at forhindre ulykker , der kan undgs .
Menneskeliv er jo ubetalelige , og medlemsstaterne skal beskytte dem med alt , hvad der ligger i deres magt .
<P>
Et vigtigt hjlpemiddel er EU-lovgivning .
Med rette er luftfartsselskaberne i Fllesskabet underkastet strenge tekniske regler . Disse regler er i betydelig grad en flge af Chicago-konventionen , som alle medlemsstaterne har undertegnet .
Fllesskabet kan ikke plgge andre lande disse regler . At opstille betingelser for at lande i EU ' s lufthavne kan dog stimulere tredjelande til at overholde disse regler .
Det kan komme passagerernes sikkerhed til gode , hvis lovgivningen kommer til at glde bde for EU-luftfartsselskaber og for luftfartsselskaber fra tredjelande , som lander i EU-lufthavne .
<P>
Jeg er enig med hr . Gonzlez Trivio i , at bde den aktive og den passive sikkerhed for passagerer skal forbedres .
Den aktive sikkerhed kan ges gennem tilsyn med flyenes luftdygtighed med rampcheck i lufthavnene . Disse rampcheck og deres konsekvenser for luftfartsselskaberne skal have et bredt grundlag .
Sdanne check skal virkelig udfres , hvis der er begrundet tvivl om visse flys luftdygtighed .
For at undg undvigelsesadfrd skal negative resultater af disse check videregives til de andre medlemsstater .
Den passive sikkerhed kan pvirkes ved at srge for korrekte og fuldstndige oplysninger om de forskellige luftfartsselskaber . Sledes kan forbrugerne , inden de bestiller deres flybillet , p grundlag af s fuldstndige oplysninger som muligt beslutte , om de nsker at lbe en risiko ved at flyve med et bestemt selskab .
Med henblik herp er det ndvendigt , sledes som ordfreren foreslr , at offentliggre de relevante oplysninger .
<P>
Jeg slutter med at udtrykke hb om , at Rdet ikke p ny vil lade hnt om Parlamentets udtalelse .
<SPEAKER ID=18 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr. kommissr , nu er vi ved vejs ende med dette direktivforslag , og jeg hber , vi bliver enige om et fornuftigt forslag .
Sikkerhed i transport ligger os alle sammen p sinde .
Desvrre mindes vi en gang imellem om , at det er ndvendigt at tnke p sikkerhed inden for transport .
Menneskelige svel som tekniske fejl br forhindres via fornuftige procedurer og uddannelse .
Og jeg er lidt betnkelig ved , om vi nu ogs opnr det , vi nsker med dette forslag .
<P>
Man kan trkke en parallel til sfarten , hvor vi har port state control , som indebrer , at skibe kontrolleres , og vi kan med en vis succes sige , at det er lykkedes at f fat i de rigtig drlige skibe .
En formulering som i ndringsforslag 1 , hvori det hedder :  Hver medlemsstat tager passende midler i brug for at sikre , at tredjelandes luftfartjer , der er mistnkt for ikke at vre i overensstemmelse ...
 .  Passende midler  og  mistnkt  er nogle meget vage formuleringer .
Mistanke er ikke nok for mig .
Der skulle gerne vre lidt mere sikkerhed for , at man kan holde et fly tilbage end blot en mistanke .
Men hverken kommercielle hensyn eller venlighed skal indg i disse vurderinger i lufthavnene .
Jeg hber meget , at Kinnock sammen med udvalget og Rdet kan finde nogle kontrolformer , som gr , at direktivet kommer til at leve op til intentionerne .
Der er ingen mening i at lave et direktiv , hvis det ikke virker .
<P>
Den nste ting , jeg vil nvne , er , at europiske flyselskaber i disse r udfaser en stor del af deres flde .
Man indstter nye ressourcer og energivenlige fly , og det er jo en god ting .
Desvrre ser man mange af de udfasede fly - ofte 20 r gamle - i ny forkldning og opererende i det europiske omrde under andre flag .
Det understreger , at det er ndvendigt med dette direktiv .
Det understreger , at vi ikke blot skal tage kommercielle hensyn eller vre venlige , men at vi virkelig m have et system , der fungerer .
Jeg hber meget , at man kan blive enig om noget , der fungerer .
Vi m have vedtaget et papir , som ikke blot ser godt ud , men som virkelig kan implementeres i medlemslandene , og som medlemslandene er i stand til at efterleve .
Dette er egentlig min strste bekymring .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg finder det ret trist , at vi drfter flysikkerhed s kort tid efter den tragiske Swissairulykke ud for Nova Scotia for 10 dage siden .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig Parlamentets kollektive kondolencehilsen til venner og familie til ofrene for flystyrtet .
<P>
Efter min mening er der ikke gjort nok fra politisk hold , hverken fra Den Europiske Unions eller medlemsstaternes side , for at afhjlpe problemet med trafikpropper i luften .
Sammenslutningen af Europiske Luftfartsselskaber er get s vidt som til at antyde , at visse landes regeringer , isr den britiske , udviser en vis laden st til , nr det glder om at finde en holdbar lsning p problemet med trafikpropper i luften .
Statistikken er ret skrmmende .
<P>
Europa har oplevet de vrste flyforsinkelser i ni r .
30 % af alle rutefly i Europa er forsinket ved afgang 45 % af tiden .
Der er store forsinkelser p charterfly .
Det mest trafikerede luftrum i Europa er over det sydstlige England , hvor flyvelederne alene i r indberetter et rekordstort antal overbelastninger .
Der er flere og flere rapporter om , hvordan det nr var get galt .
bningen af et nyt flyveledercenter i England er fire r forsinket .
To tredjedele af flyforsinkelserne skyldes trafikpropper i luften .
Jeg mener , at tiden nu er inde til , at Kommissionen og EU-medlemsstaternes regeringer sammen gr noget ved det her hurtigt .
I de sidste tre r har jeg ikke rejst med et eneste fly , der afgik eller landede til tiden .
Der er noget galt et eller andet sted , hr. formand .
<SPEAKER ID=20 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at tilslutte mig det , som formanden for Parlamentet sagde tidligere , og beklage dr . Allan Macartneys pludselige og tragiske dd .
<P>
Som alle her ved , blev han mdt med respekt og velvilje fra alle politiske flje .
Vi sender vores kondolencehilsen til hans kre og noterer os samtidig , at han vil blive savnet af alle , herunder selvflgelig i hans valgkreds .
<P>
Vi tilslutter os ogs hr . Andrews ' kondolencehilsen til dem , der har mistet deres kre , og som lider som flge af den forfrdelige og tragiske Swissair-ulykke ud for Nova Scotia for bare 10 dage siden .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr .
Gonzlez Trivio , med det fremragende arbejde i forbindelse med andenbehandlingen af dette forslag fra Kommissionen her i Parlamentet i dag , samt takke hr . David , fordi han er her i stedet for sin kollega i dag , da hr .
Gonzlez Trivio jo er lovligt undskyldt .
<P>
Som ved frstebehandlingen udtrykte ordfreren en udprget sttte i sin henstilling , og det glder mig at sige , at hans fire ndringsforslag danner grundlag for et acceptabelt kompromis mellem Rdets flles holdning og Kommissionens forslag .
Som Parlamentet jo husker , s hed det i det oprindelige forslag , at tredjelandes luftfartjer , der er mistnkt for ikke at vre i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsnormer , underkastes kontrol i Fllesskabets lufthavne .
Som hr . Sindal sagde , s er dette forslag en forholdsvis beskeden begyndelse , som vi hber vil blive udviklet endnu mere , men den er absolut ndvendig .
<P>
De nationale myndigheder har jo allerede befjelser til at udve kontrol og overvgning og tilbageholde fly , men Kommissionens forslag betyder desuden , at der kan ivrksttes fllesskabsaktioner mod fly , der ikke er sikre , eller operatrerne af sdanne fly eller deres oprindelsesland , der tolererer sdanne standarder .
Det blev desvrre ikke anerkendt i den flles holdning , som heller ikke tog hjde for offentlighedens legitime interesse i at blive informeret om , hvor sikker den lufttransport , de benytter , er .
Det er , for at sige det mildt , ret inkonsekvent , isr i de medlemsstater , hvor offentlige virksomheder allerede er forpligtet ved lov til at frigive alle de oplysninger , de modtager .
<P>
Parlamentet ved , at nr det drejer sig om sikkerhed , s strber vi i Kommissionen altid efter den prekre balance mellem at give offentligheden legitime oplysninger og beskytte offentliggrelse af oplysninger , der kan skade enkeltpersoner eller virksomheder og stte en stopper for informationskilder , som vi mener er afgrende for forbedring af sikkerheden og sikkerhedsnormerne .
<P>
Alle vores forslag var i overensstemmelse med denne fornuftige og ansvarlige balance .
Derfor glder det mig , at ordfrerens forslag gr det muligt for Kommissionen at foresl fllesskabsaktioner mod farlige operatrer , og at de ogs frer til en korrekt balance mellem videregivelse af oplysninger og beskyttelse af sikkerhedsoplysninger .
<P>
Derfor sttter Kommissionen alle fire ndringsforslag i hr . Gonzlez Trivios henstilling , dog med forbehold for en mindre omformulering af ndringsforslag 2 om frigivelse af oplysninger til passagerforeninger .
Den ndring nsker vi simpelthen , fordi vi mener , at emnet allerede er godt behandlet tidligere i samme ndringsforslag .
<P>
Afslutningsvis er jeg isr glad for at konstatere , at vejen nu er banet for hurtig vedtagelse og gennemfrelse af EU-retsakter , der vil bidrage til at ge sikkerheden for dem , der rejser med fly , og desuden for andre , isr dem , der bor i nrheden af en lufthavn .
<P>
Jeg takker naturligvis hr . Gonzlez Trivio og hans kolleger for deres effektive arbejde og for deres fortsatte samarbejde i bestrbelserne p at forbedre sikkerhedsniveauet for de rejsende .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Retlig beskyttelse af mnstre
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0315 / 98 ) af Medina Ortega for Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om retlig beskyttelse af mnstre ( C4-0467 / 98-00 / 0464 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=23 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , den tekst , som vi behandler i dag - Forligsudvalgets flles udkast - er resultatet af et ret langvarigt arbejde i Parlamentet , i Rdet og naturligvis i Kommissionen .
<P>
For fem r siden , i 1993 , fremlagde Kommissionen det frste udkast til direktiv inden for dette omrde sammen med et udkast til direktiv om en forordning .
Direktivet har til forml at harmonisere medlemsstaternes retsordninger p omrdet , men det er indlysende , at det endelige resultat vil blive en forordning , og i denne forordning vil der krves en fllesskabsret med egen fllesskabsregistrering og med egne fllesskabsregler .
<P>
Vi har dog lige fra starten stet over for en vanskelighed , en form for  sten  p vejen , en vanskelighed , der er forrsaget af en klausul , den skaldte  reparationsklausul  , iflge hvilken indehaverens rettighed til et bilmnster eller -design stod i modstrid med en praksis og endog mod lovens regler i de forskellige medlemsstater . Nr en synlig , udvendig reservedel udskiftes i et kretj , er der producenter , som i henhold til disse regler har mulighed for at reproducere den uden at behve autorisation fra bilproducenten .
<P>
Der er her tale om et forhold med betydelige konomiske flger , da der som bekendt hver dag sker tusindvis af bilulykker .
Kommissr Kinnock talte for lidt siden om flyulykker , men vi ved , at der dr flere mennesker p landevejene og i bilulykker , og at de materielle skader , der hver dag sker i vores Fllesskab , belber sig til helt astronomiske tal .
Vi taler om milliarder ecu , arbejde osv. og om en sag , der vedrrer selve den intellektuelle ejendomsret .
<P>
Det er alts ikke bagateller , der her er tale om .
Det er et vigtigt emne , fordi det ogs har flger set ud fra et beskftigelsesmssigt synspunkt i bestemte regioner og bestemte fllesskabslande , hvor denne sektor er vigtig , mens bilproducenterne p den anden side er interesseret i at krve beskyttelse af en form for rettighed p baggrund af de forskellige lovgivninger .
<P>
Efter fem r er det eneste , vi har kunnet n frem til , en form for vbenhvile .
Parlamentet talte for en lsning med en rettighed til fremstilling af reservedele med vederlag til bilproducenterne , men Rdet kunne ikke n til enighed .
Som nvnt efterlader den endelige tekst sagen i en form for vbenhvile , eftersom artikel 14 , som var den artikel , der indeholdt reparationsklausulen , er blevet til en overgangsbestemmelse , og i henhold til artikel 18 skal Kommissionen begynde at analysere situationen og fremlgge forslag til frdiggrelse af direktivet inden tre r .
P nuvrende tidspunkt er der sledes en standstill -situation , hvor hver medlemsstat opretholder sin gldende lovgivning , og det vil s vidt muligt blive tilstrbt , at det indre marked ikke forstyrres , ved at medlemsstaterne forpligtes til , hvis de ndrer lovgivningen , ikke at gre det for at vanskeliggre situationen for disse produkter p det indre marked yderligere , men at gre det for at fremme liberaliseringen af det indre marked .
<P>
Vi er mske ikke srligt stolte over det udfrte arbejde , men vi har da med vbenhvilen undget en krig .
<P>
Men direktivet er ikke kun reparationsklausulen . En hel rkke sektorer har afventet dette direktiv for at konsolidere deres rettigheder , og i denne direktivtekst er der bestemmelser , som jeg finder anvendelige , fordi de indeholder en definition af et mnster .
Der henvises f.eks. til , at et mnster som grundlggende egenskab skal vre brugbart .
Denne nye egenskab defineres isr ud fra et synspunkt om en vis synlighed , sledes at den oplyste forbruger kan skelne denne nyhed fra et tidligere produkt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at dette direktiv blot er en begyndelse inden for dette omrde .
Direktivet skal inkorporeres i de forskellige medlemsstaters retsorden .
<P>
Vi vil uden tvivl f en fllesskabslovgivning , en lovgivning fra Domstolen , som vil hjlpe os med at udrede dette omrde .
Jeg hber , at direktivet fr en endelig formulering , og endvidere at Parlamentet og Rdet i mellemtiden fortstter fremad med vedtagelsen af forordningen om brugsmnstre , hvormed vi i sidste ende vil f en fllesskabsret , der tillader fri bevgelighed for alle disse produkter .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , direktivet om retlig beskyttelse af mnstre , som vi diskuterer i dag , har en lang og trang vej bag sig , men det har endnu ikke klaret forhindringerne .
Det forligsresultat , man er net frem til mellem Parlamentet og Rdet , lader vigtige sprgsml ubesvarede .
P denne baggrund vil jeg gerne takke min kollega Manuel Medina , ogs p min gruppes vegne , for den stdighed , hvormed han har forfgtet Europa-Parlamentets standpunkt over for Rdet og Kommissionen .
<P>
Hans stdighed viste sig srligt i kampen om den skaldte reparationsklausul .
Selv nr vi njes med at se p automobilomrdet , ser vi betydningen af denne detalje .
Europa-Parlamentet har fundet en afvejning mellem bilindustriens , reservedelsproducenternes og forbrugernes interesser .
For borgerne ville det have vret et bevis p nytten af Den Europiske Union , hvis Rdet havde tilsluttet sig vores forslag .
Det kuldsejlede p grund af enkelte medlemsstaters egoisme , og det er ikke noget godt vidnesbyrd for Europas kompetence som problemlser .
<P>
Det forligsresultat , som vi tnderskrende tilslutter os , er ingen lsning .
Det udskyder blot lsningen .
Vi vil kun stemme for denne stilstand i lovgivningen , fordi den ikke forringer noget , og fordi vi gr ud fra , at det alligevel stadig vil vre muligt at opn en tilfredsstillende ordning for reservedelene .
Den skal forhindre en konkurrencehmmende monopolisering og samtidig sikre forbrugerne billige reparationer med reservedele efter deres eget valg .
<P>
Det er Europa-Kommissionens opgave at gre det muligt at n dette ml inden for de nste syv r .
Hr. kommissr , vi vil som Parlament - og isr i min gruppe - kontrollere meget nje , om og hvordan dette kommer til at ske .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette er mske et af de vanskeligste forlig , vi til dato har skullet drfte .
<P>
Tvisten drejede sig denne gang ikke om et institutionelt eller budgetmssigt sprgsml .
Der er en grundlggende forskel i Rdets og Parlamentets opfattelse af et vigtigt punkt i direktivet .
Europa-Parlamentet forsvarede naturligvis den skaldte reparationsklausul , som var blevet vedtaget ved andenbehandlingen med et meget stort flertal .
Rdet derimod forkastede det enstemmigt .
<P>
Efter lange uger med uformelle forhandlinger , som desvrre var forgves - hr . Medina Ortega sagde for et jeblik siden , at denne sag har henstet uafgjort siden 1993 - str vi foran et ganske ubehageligt valg , hr. formand .
Enten forsger vi sammen med Rdet at finde et kompromis om det kontroversielle sprgsml vedrrende reservedele , eller ogs afslutter vi sagen uden forligsindgelse med risiko for alvorligt at skade de mange aktivitetssektorer , som havde store forhbninger til dette direktiv .
<P>
Jeg takker vores delegation , og navnlig ordfreren , Manuel Medina Ortega , som har gjort en ekstraordinr indsats med en rkeengels tlmodighed , hvis De tillader mig denne udtryksmde , idet den har udvist fremsynethed .
Den har efter modne overvejelser og en ikke altid lige let debat vurderet , at harmoniseringen af den retlige beskyttelse af mnstre i alle den europiske industris sektorer virkelig var af afgrende betydning , og at vi ikke kan tage ansvaret for at udstte den yderligere .
Vi var alts ndt til at n det bedst mulige eller det mindst drlige kompromis om beskyttelse og anvendelse af reservedele til motorkretjer med henblik p reparation .
<P>
Under hele dette arbejdskrvende forlb var der to ting , der slog mig .
Jeg vil gerne nvne dem hr , for jeg synes , de er et tegn p en positiv udvikling i forligsproceduren .
Under det frste mde i udvalget havde vi en meget lang og grundlggende drftelse , hvor bde medlemmerne af delegationen og reprsentanterne for Rdet i vid udstrkning kunne udtrykke deres divergerende opfattelser .
<P>
Dette synes en selvflge . Ikke desto mindre var det en slags premiere .
Det skyldes Lord Simons vilje til at komme til bunds i sagen og hans store politiske erfaring - jeg vil gerne lyknske ham dermed - men ogs den dialognd , som lidt efter lidt fandt vej mellem den lovgivende myndigheds to grene .
<P>
Den anden ting , som jeg vil nvne , drejer sig om kommissr Montis aktive og personlige deltagelse i denne sag .
Det siges ind imellem , at Kommissionen ikke har det godt med forligsproceduren , fordi den her spiller en mindre rolle .
Nuvel , jeg synes , at det alene er op til Kommissionen at gre brug af det sidste afsnit i artikel 189 B4 i traktaten om Den Europiske Union .
Kommissr Monti har forstet dette ligesom kommissr Kinnock i andre forbindelser - jeg tnker her p de transeuropiske transportnetvrk .
Jeg takker ham oprigtigt for hans effektive indsats for at f sagen ud af ddvandet .
<P>
Ordfreren og andre parlamentsmedlemmer har allerede udtalt sig om indholdet i kompromiset , og jeg kan for mit eget vedkommende kun sige , at den mere passende standstill -klausul om Kommissionens meget vigtige engagement burde lette indgelsen af den nskede aftale mellem de involverede parter .
Jeg er af den opfattelse , at vi br vedtage det fremlagte flles udkast , og at vi skal insistere p , at det er bydende ndvendigt at overholde det til punkt og prikke .
Kommissr Kinnock vil helt sikkert endnu en gang forpligte sig til dette p Kommissionens vegne .
Det skal Europa-Parlamentet nok se til .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Fontaine , som anfrte vores delegation .
De vrige talere har allerede beskrevet arbejdet .
Jeg tror , at fru Fontaines bemrkninger i dag om , hvordan forligsproceduren forlb , er vigtige for det videre forlb .
Hun spillede en yderst central rolle . En varm tak til fru Fontaine .
<P>
Som tidligere talere har vret inde p , har diskussionen kredset meget om erstatningsklausulen .
Vi m ikke glemme , at dette direktiv vil forlnge mnsterbeskyttelsens varighed i mange medlemsstater , og dette vil fremme interessen i at beskytte mnsterindehavernes juridiske indhold og krav .
<P>

En ting , som jeg sprger mig selv om , med hensyn til det videre forlb , og som jeg har set eksempler p i mit hjemland , er flgende : Hvad gr vi med varer , som importeres til Unionen , og som ikke har denne beskyttelse ?
Det bliver mske et sprgsml for vores toldmyndigheder i fremtiden .
<P>
Vores gruppe mener heller ikke , at slutresultatet med hensyn til erstatningsklausulen er perfekt , men vi m leve med det .
Kommissionen har afgivet et skriftligt lfte om at gennemfre hringer med henblik p fremsttelse af ndringsforslag . Dette lfte er blevet offentliggjort og m efterleves .
Vi er fortsat bekymrede over , at det indre marked ikke fungerer perfekt , selvom vi har indfjet en klausul i teksten , hvor der tages hensyn til dette .
Vi hber , at Kommissionen virkelig er opmrksom p dette aspekt , det vil sige , at der ikke indfres uberettigede hindringer for den fri handel , og at Kommissionen sammen med os srger for , at lovgivning og praksis ikke ndres p mder , der er i strid med denne standstill -klausul .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , direktivet , som ligger til grund for dette udkast til betnkning , havde til forml at sikre fair konkurrence isr til fordel for forbrugerne .
Er dette opnet ?
P nuvrende tidspunkt efter nsten et rs forligsarbejde str vi ikke kun over for , at Parlamentets oprindelige forslag ikke er blevet vedtaget , men ogs at aftalen ikke indeholder reparationsklausulen , en klausul , hvis indfrsel var grundlggende for etablering af en fair konkurrenceramme mellem reservedelsproducenter og bilproducenter .
<P>
Aftalen , der fastslr nsket om , at reservedelsproducenternes retsstilling ikke forvrres , lser ikke problemet helt .
Da problemet ikke lses , overlades lsningen af denne interessekonflikt til reservedels- og bilproducenters egen frie vilje , fordi de ikke har samme vilkr og samme indflydelse .
Denne holdning er til skade for forbrugernes interesser , og dette afhjlpes nppe af vedtagelsen af direktivets artikel 10 , som faststter en mnsterbeskyttelsesfrist p indtil 25 r .
<P>
Herfra kan jeg kun fremfre vores uenighed med en holdning , som er til fordel for automobilstorindustrien , men som ikke tager hensyn til den almindelige borgers interesser , som vi er valgt til at forsvare .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke isr ordfreren og fru Fontaine for deres store arbejde med at bringe denne svre forhandling til afslutning og ogs takke mine kolleger i Forligsudvalget , som udviste en meget pragmatisk holdning .
<P>
Det glder mig isr , at aftalen kom i hus under det frste britiske formandskab under en Labour-regering .
Lord Simon , som er medlem af House of Lords , kunne selv se , hvor hrdt og flittigt vi arbejder i Europa-Parlamentet .
<P>
Denne aftale er en sejr for fornuften .
Jeg reprsenterer en valgkreds med store bilfabrikker , bl.a. Peugeot , Rover , Jaguar og mange flere .
Der er endnu flere virksomheder , der fremstiller reservedele .
Derfor var jeg srlig opsat p et kompromis , der ville bevare arbejdspladser , og det er lige prcis , hvad dette kompromis gr .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, C.">
Hr. formand , alle de kolleger , som talte fr mig , understregede de besvrligheder , der har vret forbundet med dette direktiv .
Disse besvrligheder skyldes navnlig , at det har vret svrt at trffe en fornuftig beslutning om den skaldte reparationsklausul for reservedele til sammensatte produkter , som f.eks. biler .
Besvrlighederne skyldes ikke blot , at der er get lang tid mellem Kommissionens forslag , som er fra 1993 , og den frste flles holdning , som er fra 1997 ; de skyldes ikke blot den tid , der gik , fr det nede frem til Forligsudvalget , og de skyldes ikke blot den modstning , der var mellem de ndringsforslag , der blev godkendt af Parlamentet , og Rdets holdning , men ogs den objektive kendsgerning , at der sammen med direktivet var blevet fremlagt et forslag til forordning .
Dette har endnu ikke vret til behandling , men som flge af en beslutning fra Udvalget om Retlige Anliggender har man vedtaget frst at vente p , at det direktiv , som vi har til behandling , og som vedrrer harmoniseringen , er blevet frdigbehandlet .
Herefter vil forordningen skulle behandles , s der kan blive truffet en afgrelse om et fllesskabsmnster .
<P>
Man kan ikke undre sig over disse vanskeligheder , eftersom de konomiske og juridiske problemer ikke var enkle .
De juridiske problemer drejede sig ikke blot om at fastlgge kriterierne samt betingelserne for vurderingen af mnsterets nyhed eller originalitet , og de drejede sig ikke blot om at definere dets synlighed , men ogs - og ikke mindst - om at finde ud af , om det er juridisk korrekt at bedmme udseendet ud fra et enkelt element eller udelukkende ud fra en helhed .
Dette er et juridisk sprgsml , som staternes egne kassationsretter har beskftiget sig med til bevidstlshed , og det glder ogs Domstolen med dens afgrelse fra ' 95 .
Og s har jeg slet ikke sagt noget om , hvor alvorlige de konomiske sprgsml er , som drejer sig om visse virksomheders risiko for lukning , forbindelsen mellem uheldsstatistikken og valget af de dele , der enten skal dkkes af den retlige beskyttelse eller ej osv .
Min konklusion er , at vi er net frem til et kompromis , som jeg anser for at vre acceptabelt , og det gr jeg ogs , fordi det netop gr i retning af en strre konkurrence og sledes en strre handelsfrihed , ogs selvom tingene i jeblikket kan forblive , som de er , uden nogen form for harmonisering - hver stat gr sledes , som den selv vil .
<P>
Jeg mener derfor , at vi br stemme ja , og jeg hber , at Kommissionen fremstter nogle gode forslag med hensyn til forordningen .
Vi kan sledes ogs godt g i denne retning , og det er derfor , at jeg som ordfrer om denne forordning er srligt interesseret .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne - ligesom min kollega fru Thors - udtrykke vores sttte til denne betnkning og vores enighed med de holdninger , der er vedtaget i Forligsudvalget , bde af hr . Medina Ortega og af fru Fontaine .
<P>
Jeg havde mulighed for at analysere dette emne i dybden som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og jeg vil gerne minde om , at direktivet set i et konomisk perspektiv sgte at opfylde to ml : for det frste at gennemfre det indre marked og fremme den frie bevgelighed for varer med samme beskyttelse for de produkter , der er omhandlet af dette direktiv , og for det andet at indfre beskyttelse mod kopier eller produkter , som kunne komme fra tredjelande og vre til skade for vores industri .
<P>
Der er get fem r . Det betyder , at vi ikke kan vre specielt tilfredse , nr vi inden for dette tidsrum ikke har kunnet lse to emner , som tydeligt vedrrer den europiske industri , bde p det indre marked og set i lyset af den internationale konkurrence .
Endvidere er resultatet , som det allerede er blevet nvnt her , heller ikke helt tilfredsstillende .
Ingen har villet give sig , der er opnet en minimumsaftale , men det er indlysende , at direktivets oprindelige ml ikke er net .
<P>
Det glder mig , at et af de forhold , der blev foreslet af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik i min egen betnkning , er blevet indfrt , nemlig gennemfrelsen af en analyse af sprgsmlet og lftet om , at det kan revideres inden for en bestemt tidsperiode .
Lad os hbe , at direktivet til sidst vil blive gennemfrt , p trods af at der har vret udvist ubehrig langsommelighed med at give vores egen industri beskyttelse mod den internationale konkurrence .
<SPEAKER ID=31 NAME="Sindal">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne gratulere hr . Medina og fru Fontaine med et godt resultat .
Som hr . Medina skriver i betnkningen , er det nok ikke det bedst tnkelige resultat , men mske er det resultatet af det muliges kunst .
Standstill -beslutningen synes jeg er god .
Konflikten reservedelsfabrikanter kontra bilfabrikanter vil sikkert eksistere lnge endnu .
Hringen og frivillige aftaler kan mske fre til et nyt og endeligt direktiv og bringe modstningsforholdene til ophr .
Det er min opfattelse , at vi ikke skal vre s kede af resultatet , som den foregende taler gav udtryk for .
Specielt ikke , nr vi tnker p direktivets bredde og den mangfoldighed af brancher , det skal dkke .
Jeg tror , at det kan vise sig at vre en fornuftig fremgangsmde , der dkker det indre marked og de mange forskellige opfattelser , medlemslandene mtte have .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne rose ordfreren , hr . Medina Ortega , og formanden for vores Forligsudvalg , fru Fontaine , for deres arbejde .
Jeg gratulerer dem begge to med deres tlmodighed i den lange tid , det har taget at f dette p plads .
Det er trods alt ikke et helt nyt forslag .
Vi har haft det p dagsordenen lige siden 1993 . Mange mennesker uden for Parlamentet forventede en afgrelse fra vores side for lnge siden , isr reprsentanter for forbrugergrupper , reservedelsfabrikanter , ja endda motorcykelentusiaster .
<P>
Der er selvflgelig ikke noget kompromis - og dette er jo et kompromis - der kan opfylde alle interessenters krav 100 % .
Europa-Parlamentet handler jo om kompromiser , og Det Europiske Fllesskab fungerer ved hjlp af kompromiser .
Jeg kan uden videre sttte dette kompromis , fordi det giver mulighed for at udvikle det indre marked inden for omrder som reservedele til biler , og samtidig hindrer det ikke mnsterbeskyttelse inden for de omrder , hvor der er behov for det .
<P>
En af de ting , jeg har vret lidt bekymret over , nu hvor det har taget s lang tid at bringe direktivet frem til ikrafttrdelse , er , at der kan vre tale om skadevirkninger for andre brancher , der er afhngige af mnstre , modeindustrien , tekstilindustrien osv . Disse branchers interesser blev jo tilsyneladende underordnet bilindustriens interesser .
Jeg hber , at alle uden for Parlamentet er tilfredse med det arbejde , der er gjort .
Jeg hber , at Parlamentet i morgen vil vedtage Forligsudvalgets henstillinger med stort flertal .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg forstr ikke den negative undertone , der kommer helt ude fra venstre .
Vi har her gjort et fremskridt og opnet noget positivt .
Faktum er , at 180 millioner bilister og motorcyklister kan nde lettet op . Det er nemlig lykkedes Europa-Parlamentets Forligsudvalg at afvrge de dyre tider for den nrmeste fremtid .
Isr forhandlerne i dette Forligsudvalg skal have tak .
Men ogs alle frie vrksteder og reservedelshandelen med alle dens ansatte , de mange sm og mellemstore virksomheder kan nde lettet op .
<P>
Europa-Parlamentet har med sin klare holdning - ogs her i salen under diskussionen - forhindret bilkoncernernes prisdiktat . Det ville nemlig have vret konsekvensen , hvis vi havde stttet dette forslag .
Det monopol , som man indirekte ville have opnet , opstr alts ikke , det vil sige , at der kommer ikke de hje priser , som ville have vret konsekvensen , ogs for forsikringen .
Der kommer ingen virksomhedsdd og ingen delggelse af arbejdspladser .
<P>
Jeg har forstelse for producenterne , for design koster .
Derfor m vi finde frem til en ordning , som ogs tager hjde for mnsterbeskyttelsen og en tilsvarende honorering til designeren .
Men der skal i fremtiden findes et frit marked og kopiering under bestemte betingelser , og nu er der tre r til at finde en sdan ordning i .
Jeg tror , at det , vi har opnet , er en succes for borgerne , for forbrugerne , for de mange sm og mellemstore virksomheder , fordi der fremover vil findes originale og uoriginale reservedele , frie og autoriserede vrksteder ved siden af hinanden , hvilket er i forbrugernes , de beskftigedes og de mange sm menneskers interesse .
Det er alts en succes for den hrdnakkethed , som parlamentarikerne her i Parlamentet har udvist .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren , hr . Medina , men bestemt ogs formanden for Forligsudvalget , fru Fontaine , samt alle andre kolleger mange gange for hele deres indsats og engagement i denne meget vanskelige og besvrlige sag .
<P>
Den anden bemrkning , som jeg gerne vil fremstte , er flgende : Nr man hrer diskussionen og ser , hvad der er skrevet derom , s synes det sommetider , som om direktivet om mnstre kun havde noget at gre med reparationsklausulen .
Selvom den var den mest ijnefaldende del af direktivet , fordi der var involveret s mange vigtige parter , bilindustrien , hele reparationsmarkedet og forbrugerne , indeholder direktivet alligevel mere , og det er ogs grunden til , at forligsprocedurens endelige vurdering er , som den er .
<P>
Den mest ijnefaldende del , denne reparationsklausul , deri havde Europa-Parlamentet en meget velovervejet opfattelse , det vil sige liberalisering , men samtidig ogs vederlag til indehaveren af mnsterrettigheden . Denne lsning , Parlamentets velovervejede lsning , blev desvrre ikke vedtaget .
Jeg tror , at det er klogt at sge en kompromislsning , idet lidt jo er bedre end ingenting .
<P>
Jeg har al mulig tillid til , at hvis Kommissionen stter de involverede parter omkring bordet og forsger at n frem til en slags aftale , selvregulering , med dem , kan vi alligevel konkret udforme dette kompromis , som nu er sgt .
Jeg tror , at det er op til os parlamentsmedlemmer , selvom der muligvis ogs kunne vre kritik i medlemsstaterne , at tydeliggre , at det ikke var Parlamentet , men faktisk Rdet , som blokerede vores lsning .
<P>
Hr. formand , jeg tror ogs , at der vil komme en god aftale , hvis vi i nogen grad udver pres sammen med de involverede organisationer .
Det er nu nskeligt , at vi giver det s megen offentlig omtale som muligt .
Jeg takker Dem mange gange og gentager min tak til dem , som var involveret i denne vanskelige sag .
<SPEAKER ID=35 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , Kommissionen er meget glad for , at det efter fem rs intensive og komplicerede drftelser er lykkedes at n til enighed om mnsterdirektivet inden for forligsproceduren .
Jeg er sikker p , at de rede medlemmer deler denne glde , isr fru Fontaine og hr . Medina Ortega , som p hver deres mde har vret strkt involveret i sagen .
Jeg har faktisk hrt fru Fontaine sige , at hr . Medina har en engels tlmodighed , og mens jeg lyttede til debatten , kunne jeg ikke lade vre med at tnke , at forligsproceduren mellem Lord Simon og englen Medina m have vret en overjordisk oplevelse .
Jeg rger mig nrmest over ikke at have vret til stede .
Men nr jeg nu tnker p min egen erfaring med forlig , s overlader jeg gerne opgaven til andre .
<P>
Aftalen om mnsterdirektivet er naturligvis et vigtigt skridt mod fuldendelsen af det indre marked inden for industrielt design , og vi kan vre sikre p , at det vil tilskynde til investeringer i fremstillingsindustrien og derved bidrage til at styrke konkurreneevnen og forhbentlig beskftigelsen .
<P>
Som de rede medlemmer ved , har reparationsklausulen i de fem r , drftelserne om direktivforslaget har stet p , som flere medlemmer har sagt under forhandlingen , vret genstand for omfattende drftelser mellem alle de involverede institutioner , og under forligsproceduren blev det klart , at som sagerne str , kan man stadig ikke n til enighed om klausulen , til trods for de mange bestrbelser .
Alle de involverede parter har dog anerkendt , at direktivet er s vigtigt for industrielt design i hele Europa , at vedtagelsen ikke mtte blokeres af problemer med en enkelt reparationsklausul .
<P>
Derfor bifalder Kommissionen enigheden om at fastfryse de eksisterende bestemmelser om mnsterbeskyttelse og brug af reservedele og i mellemtiden overveje direktivets konsekvenser i den nrmeste fremtid .
I henhold til standstill plus -klausulen skal medlemsstaterne beholde deres eksisterende retsregler om mnstre , hvad angr kriterierne for beskyttelse af resevedelsmnstre og fri anvendelse af reservedele til reparationer .
Desuden m medlemsstaterne kun indfre nye bestemmelser om anvendelse af reservedele i den udstrkning , de har til forml at liberalisere reservedelsmarkedet .
Desuden vil Kommissionen opfylde sin forpligtelse til at ivrkstte hring , hovedsagelig af bilfabrikanter og reservedelsfabrikanter , for at undersge mulighederne for at n frem til en frivillig aftale vedrrende reservedele .
<P>
Endelig vil Kommissionen tre r efter direktivets gennemfrelse fremlgge en analyse af direktivets konsekvenser for specielt bilbranchen .
Vi agter at overholde de forpligtelser , og jeg er sikker p , at de rede medlemmer , der har efterlyst forsikringer om dette , kan godtage det , jeg siger p vegne af min kollega , Mario Monti , og mine vrige kolleger i Kommissionen .
Dette er ndvendigvis en pragmatisk tilgang , der giver mulighed for vsentlige fremskridt .
<P>
Jeg vil derfor slutte med at takke ordfreren for mnsterdirektivet , hr . Medina Ortega , som er blevet ldet af arbejdet , eller i det mindste r ldre , selvom han slet ikke ser sdan ud , og formanden for Forligsudvalget , om hvem man med Shakespeares ord om Kleopatra kan sige :  Ingen alder kan visne hende , ingen vane slve det evigt skiftende behag  , for begge to , sammen med deres kolleger , at have spillet en afgrende rolle for den levedygtige aftale , der nu er indget om dette vigtige direktiv .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Tillad for en gangs skyld formanden at sige tak til dem , som faktisk gjorde det muligt at trkke denne vanskelige sag ud af ddvandet , og navnlig Lord Simon , kommissr Monti og ordfreren , hr . Medina Ortega , samt fru Fontaine , som var formand for delegationen .
Der skulle ganske rigtigt mange englebrn og rkeengler til at skabe dette lille mirakel .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Kaffe- og cikorieekstrakter
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0278 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( C4-0306 / 98-96 / 0117 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kaffe- og cikorieekstrakter .
<SPEAKER ID=38 NAME="Lannoye">
Hr. formand , det drejer sig faktisk om et morgenmadsprodukt , og der er egentlig ikke behov for at tale om det nu , for s vidt at den politiske betydning ikke er s stor .
Jeg burde i hvert fald ikke bruge mine fem minutter p at tale om det .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at det drejer sig om et af de syv lodrette direktiver om nringsmidler , og at problemet med kaffeog cikorieekstrakter er blevet behandlet p lige fod med chokoladeproblematikken , der er langt mere kontroversiel .
<P>
Forslagets overordnede forml er forenkling med henblik p at lette produkternes fri bevgelighed .
Det , der har vakt bekymring i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , er , at denne forenkling ikke m finde sted p bekostning af forbrugerne , herunder produktkvaliteten .
Dette var grunden til , at vi ved frstebehandlingen fremlagde tre ndringsforslag , som blev forkastet af Kommissionen og Rdet .
<P>
Det ene ndringsforslag er ret teknisk , og jeg tror , at det ikke er besvret vrd at komme ind p det her .
De to andre , til gengld , berrer et problem , som kan vre vigtigt for forbrugerne , eftersom det er ndringsforslag vedrrende begrnsning af vgtskalaen for produkter , som leveres af distributren til forbrugerne .
Nr vgtskalaen tillader alt , nr vgtvrdierne er relativt tt p hinanden , er risikoen for forveksling ikke til at se bort fra .
Det er grunden til , at vi ville beholde det , der allerede var i det forelbige direktiv , nemlig definitionen af en vgtskala , hvor disse vgtvrdier er tilstrkkeligt forskellige til , at der ikke opstr forvirring .
<P>
Efter drftelsen ved andenbehandlingen mener vi derfor , at det er relevant at genindfre disse tre ndringsforslag , herunder det tekniske ndringsforslag .
Det har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vedtaget med et overvldende flertal .
Jeg synes endog at kunne huske , at der var enstemmighed , hvilket ikke sker s ofte , men det gjorde det alts hr .
<P>
Lad mig tilfje en lille bemrkning apropos de to ndringsforslag , jeg har fremlagt p vegne af De Grnne som flge af den manglende drftelse i Miljudvalget , som ikke kunne finde sted , fordi vi var pressede af mange rsager , og fordi drftelsen forekom os at vre forholdsvis ubetydelig .
Jeg fremlagde p ny to ndringsforslag om komitologien for at give Kommissionen dens befjelser vedrrende tilpasning til den tekniske udvikling tilbage og ikke , som det desvrre fremgr af teksten i ndringsforslagene , for at give Kommissionen befjelser vedrrende tilpasning til Fllesskabets lovgivning og de generelle fllesskabsbestemmelser vedrrende fdevarer , eftersom det blev forkastet af Parlamentet ved frstebehandlingen .
Jeg anmoder derfor om , at denne prcisering kan finde sted ved afstemningen for derved at korrigere en fejl , som jeg alene er skyld i , og som jeg beder mine kolleger om forladelse for .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , den flles holdning med henblik p at n frem til et direktiv om kaffe og cikorie forekommer at vre et rent teknisk sprgsml , men den , som lser sagens akter grundigt , og den , som ogs lser andre dokumenter om fdevarer grundigt , konstaterer , at der ofte ogs er knyttet politisk flsomme aspekter til sagen .
<P>
Ordfreren talte om nogle sprgsml , som vi vil trffe bestemmelser om gennem ndringsforslag .
Vores gruppe indtog samme holdning i Miljudvalget , og vi holder fast ved denne holdning , alts sttter vi fuldt ud den holdning , som ordfreren har begrundet .
<P>
Hvad jeg dog lige vil tale om , er anvendelsen af komitologiproceduren .
Under frstebehandlingen valgte Parlamentet at acceptere denne komitologiprocedure for tilpasning til teknikkens fremskridt , men ikke for tilpasning til de generelle horisontale fdevaredirektiver . Vi tror , at vi ogs , hvad det angr , skal holde fast ved denne opfattelse .
Derfor havde vi stillet et ndringsforslag . Det blev i sin tid vedtaget .
I den flles holdning har man netop vedtaget det omvendte system . Der sagde man : komitologi , ikke med henblik p teknikkens fremskridt , men med henblik p tilpasningen til den horisontale fdevarelovgivning .
Vi synes , at vi ogs her m fastholde vores opfattelse .
<P>
Vi har i en rkke dokumenter , bl.a. i chokoladesagen , set , at der alligevel ofte er knyttet politiske aspekter til denne tilpasning til de generelle regler , sommetider ting , som udlser meget kraftige diskussioner .
Vi tror , at det er vigtigt , at Parlamentet i det omfang , der trffes bestemmelser om de politiske punkter , kan inddrages deri , og at proceduren for flles beslutningstagning ogs skal kunne glde der .
Vi vil gerne bibeholde denne politik .
<P>
Jeg har haft en kort samtale derom med ordfreren . Jeg er glad for , at jeg for lidt siden hrte ham sige , at han faktisk i sidste jeblik vil stte stillede ndringsforslag med henblik herp til afstemning .
Jeg gr sledes ud fra , at vi mske fr en delt afstemning om disse ndringsforslag .
Jeg vil ogs gerne opfordre de andre grupper til fortsat at sttte denne holdning , til endnu en gang at lse ndringsforslagene grundigt og til at srge for , at vi p dette omrde fortsat enigt kan indtage en holdning .
<SPEAKER ID=40 NAME="Bangemann">
Hr. formand , ogs vi vil gerne takke hr . Lannoye .
Kommissionen drikker som Balzac kaffe fra tidlig morgen til sent om natten for at kunne efterkomme sine pligter , s for os er det ikke usdvanligt at tale om kaffe p denne tid .
<P>
Af de fem ndringsforslag blev de tre forkastet af Kommissionen allerede under frstebehandlingen .
De er nu p ny indbragt som nummer 1 , 2 og 3 , og desuden to nye , 4 og 5 , som vi kan godtage , fordi de svarer til vores oprindelige koncept .
<P>
Jeg vil her kun forklare ganske kort , hvorfor ndringsforslagene 1 og 2 ikke er acceptable for os .
I henhold til ndringsforslagene skal bestemmelserne om de tilladte sortimenter af frdigpakninger genindfres , som de forefindes i det nuvrende direktiv .
Vi kan ikke godkende dem , fordi direktivforslaget , i hvert fald i alt vsentligt , kun vedrrer sammenstning og etikettering .
Sortimenter af frdigpakninger hrer alts ikke hjemme her , fordi det ikke falder ind under dette direktivforslag .
Disse sortimenter br behandles i forbindelse med direktiverne om sortimenter af frdigpakninger .
Ved udarbejdelsen af den flles holdning har vi indfjet en erklring om , at vi er rede til sammen med de berrte at undersge , om sortimenter af frdigpakninger i forbindelse med kaffe- og cikorieekstrakter br optages i de pgldende retsforskrifter .
Det er alts vores hensigt .
Jeg hber , at Parlamentet forstr , at vi af systematiske grunde ikke kan gre dette her i dag ved behandlingen af dette direktivforslag .
<P>
ndringsforslag nr . 3 forsger at gre ISO-norm 11292 obligatorisk i forbindelse med beregning af det samlede indhold af frie kulhydrater i oplselig kaffe .
Dette svarer ikke hverken til vores politik eller til ISO-normernes betydning , idet de pr. definition er frivillige normer , som man naturligvis kan henvise til i forbindelse med meddelelser , reklame osv .
Men de er under alle omstndigheder frivillige og ikke bindende .
<P>
Hvad angr tilpasningen af analysemetoderne inden for Fllesskabet har vi allerede forpligtet os til at tilpasse de eksisterende analysemetoder for kaffe .
Denne forpligtelse har vi ogs gjort opmrksom p igen i vores erklring ved udarbejdelsen af den flles holdning .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 4 og 5 , vil vi gerne sige tak .
De svarer til vores holdninger . Derfor kan vi naturligvis godkende dem .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00
<CHAPTER ID=7>
De transatlantiske forbindelser / Echelon-systemet
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er erklring fra Kommissionen om de transatlantiske forbindelser efter topmdet mellem Den Europiske Union og Amerikas Forenede Stater af 18. maj 1998 samt anvendelsen af kontrolteknikker i kommunikationssektoren ( Echelon-systemet ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bangemann">
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg gerne komme med to separate redegrelser .
For det frste den redegrelse , som min kollega Sir Leon gerne ville have afgivet .
Desvrre blev dette punkt frst i fredags sat p dagsordenen for i dag , og jeg beder derfor om forstelse for , at han har bedt mig om at varetage dette punkt .
Da vi imidlertid arbejder meget tt sammen , i det mindste hvad angr de konomisk-politiske sprgsml , som optrder mellem USA og os , hber jeg , at jeg ogs vil vre i stand til at redegre for dette .
<P>
Jeg vil s - hvis De er indforstet - komme med den anden redegrelse efter diskussionen om forbindelserne til USA , fordi jeg tror , at det tjener sagen bedre .
Frst alts Kommissionens redegrelse om forbindelserne EU / USA .
<P>
Vi har gldet os meget over , at vi ved denne lejlighed kan drfte dette vigtige sprgsml med Parlamentet , isr da der er sket en positiv udvikling p en rkke punkter , siden Sir Leon i november sidste r talte til Parlamentet om dette emne .
Isr m nvnes topmdet mellem EU og USA den 18. maj i London , som frte til enighed om at skabe det transatlantiske konomiske partnerskab , og hvor der blev truffet aftaler om Helms-Burton-loven og andre sprgsml i denne forbindelse .
<P>
Det er velkendt , at de konomiske forbindelser mellem USA og EU er af stor betydning .
Vi er begge de strste investorer p vores respektive markeder .
Hver 12. amerikanske fabriksarbejder arbejder for et europisk firma , og amerikanske virksomheder beskftiger tre millioner arbejdstagere i Europa .
Denne ttte sammenfletning af vores to konomiske systemer kommer naturligvis ogs til udtryk i de klassiske konomiske forbindelser , og sammenfletningen forstrkes r for r .
<P>
Naturligvis er dette ogs et udtryk for , at vores grundvrdier stemmer overens .
Vi bestrber os med forenede krfter p at fremme disse flles interesser og vrdier i verden , idet vi engagerer os for politisk stabilitet , demokrati , frihandel og overholdelse og forsvar af menneskerettighederne .
<P>
Det hvdes igen og igen , at der er tale om et ulige partnerskab , at USA som verdensmagt betragter Den Europiske Union som en juniorpartner i denne forbindelse .
Det er ikke sandt .
Vi udformer i stadigt stigende omfang vores udenrigsforbindelser i sammenhng .
Vi optrder i stadig stigende grad som n aktr p den internationale scene , og selvom der forekommer uoverensstemmelser mellem os og USA - og de forekommer , uden dog at vre alvorlige - s er der trods alt tale om en varig forbindelse mellem to ligevrdige partnere .
<P>
Mske er netop det en af grundene til , at vi taler bent om tingene , ogs nr vi har forskellige meninger .
Det kan vi gre , fordi vores forbindelser hviler p et solidt fundament .
Naturligvis indebrer det ogs forpligtelser for begge parter .
I det internationale fllesskab brer vi uden tvivl et stort ansvar , USA brer for tiden et mske endnu strre .
Men vi deler i stadigt stigende omfang dette ansvar .
Den Europiske Union og USA har sledes siden starten p kriserne i Asien og Rusland stet i fokus for interessen .
Vores reaktioner flges opmrksomt , og de berrte sger og fr ogs vores sttte og rd .
Vi brer alts sammen med USA entydigt et stort ansvar for en strk og sammenhngende ledelse .
Det forventes der af os , og vi har pligt til at opfylde denne forventning .
<P>
Set i dette perspektiv er den nye transatlantiske dagsorden af stor betydning .
Vi har en ramme , som vi kan udvikle vores flles rolle inden for .
Da vi for ikke en gang tre r siden aftalte den nye transatlantiske dagsorden , var det opfattelsen p begge sider , at der i en lang rkke eksempler var brug for en omfattende ramme for at fremme vores samarbejde .
I den nye transatlantiske dagsorden blev der fastlagt fire store hovedomrder for samarbejdet : fremme af fred , stabilitet , demokrati og udvikling , svar p globale udfordringer , udvidelse af verdenshandelen og intensivering af de konomiske forbindelser , brobygning mellem folkene .
<P>
P alle disse omrder har vi i lbet af de sidste tre r mske ikke opnet de fremskridt , vi havde hbet p , men dog alligevel ganske betragtelige fremskridt .
Vi fortstter med at udvide vores samarbejde .
Vi gr fremskridt i bekmpelsen af globale problemer , som narkotika , organiseret kriminalitet og handel med kvinder .
Gennem vores samarbejde i internationale organisationer som WTO og inden for rammerne af vores bilaterale aftaler har vi kunnet skaffe vores virksomheder og borgere konkrete fordele .
<P>
Allerede sidste r stod jeg jo her for at diskutere fru Manns betnkning om den nye transatlantiske dagsorden og hr . Souchets betnkning om forbindelserne mellem USA og EU , og vi var enige om , at dette samarbejde har et stort potentiale i fremtiden .
Naturligvis vil det transatlantiske konomiske partnerskab ogs spille en afgrende rolle i denne sammenhng .
Ogs her har vi allerede opnet de frste konkrete og gldelige - mske sgar i nogle tilflde uventede - resultater .
Europa-Parlamentet har selv i januar i r krvet et samlet koncept , en ramme , en kreplan , en tidsplan og en frist for gennemfrelsen af det nye transatlantiske marked .
Vi udarbejdede derefter et forslag , som er blevet drftet intensivt i Rdet og med den amerikanske regering , og det frste resultat var , at der p topmdet i London kunne vedtages en ambitis flles erklring om det transatlantiske konomiske partnerskab .
<P>
Vi arbejder grundlggende mod to ml : For det frste skal vi have fjernet de handelshindringer , som stadig har en alvorlig negativ effekt p den transatlantiske handel , og hvis fjernelse vil medfre vsentlige nye konomiske muligheder for vores virksomheder og forbrugere , men ogs for virksomhederne og forbrugerne i USA .
For det andet vil vi fremme den multilaterale liberalisering ved at forbedre vores samarbejde med USA i de internationale handelsfora , isr i WTO , for jeg ved , at man ogs her i Parlamentet ofte har diskuteret disse to muligheder for samarbejde som modstridende , som to muligheder , der udelukker hinanden .
Vi er af den opfattelse , at man kan gre begge ting samtidig .
Man kan sagtens gre fremskridt bilateralt og samtidig ogs fremme samarbejdet multilateralt .
<P>
Derfor har vi i topmdeerklringen om det transatlantiske konomiske partnerskab gjort det klart , at arbejdet mod at opn EU ' s og USA ' s handelspolitiske ml inden for rammerne af WTO og sammen med andre WTO-medlemmer har hj prioritet .
I den forbindelse er der nogle centrale elementer i det multilaterale samarbejde : for det frste EU ' s og USA ' s flles engagement for forhandlinger om en bredt anlagt liberalisering , for det andet et tt samarbejde , s vi kan opn ambitise ml ved de forestende GATT-2000-forhandlinger , og for det tredje bestyrkelse af aftalen om de kommende WTO-forhandlinger om en reform af landbrugsomrdet .
<P>
Det vsentligste element i det bilaterale samarbejde er en vidtgende afskaffelse af regulatoriske hindringer og dermed en strre bning af vores markeder svel for varer som for tjenesteydelser .
Hertil hrer ogs omrder som offentlige licitationer og ndelig ejendomsret .
Naturligvis er vi i forbindelse med dette arbejde fast besluttet p at hre de berrte parter og inddrage dem i dialogen .
Successen for den transatlantiske business dialogue er benbar .
Den har frt til en vsentlig strre transparens i beslutningsprocesserne .
Ogs de umiddelbare problemer kan behandles bedre , og den frer jo nu ogs til en rkke yderligere bestrbelser , som f.eks. den skaldte global business dialogue .
Det betyder , at vi naturligvis vil fortstte denne transatlantiske mulighed for dialog for at sikre , at vi kan n vores ml med de involverede parters indforstelse .
Kommissionen vil formentlig allerede i denne uge vedtage en anbefaling til Rdet om det transatlantiske konomiske partnerskab med det tilhrende udkast til forhandlingsdirektiver og en handlingsplan .
Vi hber , at vi inden topmdet mellem EU og USA i december kan opn endelig enighed om planen og begynde at stte den i vrk .
Dette konomiske samarbejde er af betydning for hele verden og uundvrligt for styrkelsen af det multilaterale system .
<P>
P topmdet i London blev der imidlertid ogs opnet en anden vsentlig succes , som vedrrer de forskellige meninger om Helms-Burton- og d ' Amato-lovene .
De kender denne diskussion .
De aftaler , der blev opnet i London , er fordelagtige for Europa og de europiske virksomheder , idet de bner gte perspektiver for at neutralisere de ekstraterritoriale konsekvenser af Helms-Burton-loven og loven om sanktioner mod Iran og Libyen .
<P>
Jeg vil gerne gre dette punkt helt klart : EU har ikke forret noget vk !
Aftalerne er en pakkelsning , og vi vil frst opfylde vores del , nr USA har opfyldt sin .
Frst nr der er bnet mulighed for dispensationer i henhold til kapitel 4 i Helms-Burtonloven , vil EU realisere aftalen om forholdsregler til forbedring af investeringsbeskyttelsen .
Denne aftale lfter ikke HelmsBurton-problemet op p multilateralt niveau .
Som De ved , ville USA med denne lov begrnse handelen med Cuba og investeringerne i dette land betydeligt , men i virkeligheden lettes EU-virksomhedernes legale investeringer med aftalen .
<P>
Kun en lille del af de fremtidige investeringer i Cuba er berrt , og kun i det omfang , de er afhngige af statssttte .
De aftalte forholdsregler indeholder ikke noget forbud mod investeringer i eksproprieret ejendom , og investeringer , der allerede er foretaget , berres slet ikke .
<P>
Desuden udgr aftalen et vigtigt skridt i investeringsbeskyttelsespolitikken , som rkker langt videre end til sprgsmlet om eventuelle retsstridige eksproprieringer i Cuba .
Forholdsreglerne til forbedring af investeringsbeskyttelsen sikrer medlemsstaternes ubegrnsede nationale suvernitet , idet disse selv kan bestemme , hvilke eksproprieringer der var retsstridige , og idet de selv anvender strstedelen af de aftalte forholdsregler .
<P>
I erklringen om det transatlantiske partnerskab p omrdet for politisk samarbejde forpligter USA ' s regering sig til hverken at tilstrbe eller foresl , men tvrtimod at modvirke konomiske sanktioner , som er udenrigspolitisk betingede , og som skal foranledige europiske virksomheder til at forholde sig p samme mde som USA ' s eget erhvervsliv .
Dette er citater .
<P>
Dette skulle i vidt omfang udelukke , at der i fremtiden vedtages love med ekstraterritoriale konsekvenser som Helms-Burtonloven og loven om sanktioner mod Iran og Libyen .
Hvad angr d ' Amato-loven eller loven om sanktioner mod Iran og Libyen , fr vores investorer retssikkerhed med ophvelsen af sanktionerne mod firmaet Total i henhold til  9 , litra c ) og udsigten til lignende afgrelser for EU-virksomheder i lignende situationer .
Dermed mister loven om sanktioner mod Iran og Libyen i hvert fald noget af sin gru .
London-aftalen bner store muligheder for EU-virksomhederne i disse lande og sgar store konkurrencefordele .
<P>
Hvad angr realiseringen af disse aftaler , arbejder fru Albright for tiden p at overbevise Kongressen om , at det er ndvendigt at ndre kapitel 4 , s der bliver mulighed for dispensationer .
Det er nu op til den amerikanske regering af opn Kongressens godkendelse .
Vi vil naturligvis give vores sttte i det omfang , det str i vores magt .
I denne forbindelse rejser Sir Leon Brittan til Washington den 24.-25. september .
<P>
Bortset fra alle de andre omrder for det transatlantiske samarbejde , som jeg af tidsmssige rsager ikke kan komme nrmere ind p her , viser aftalerne om det transatlantiske konomiske partnerskab og om Helms-Burton-loven , at vores samarbejde er intensivt og konstruktivt .
De bindinger og flles vrdier , som forener borgerne og regeringerne p denne og den anden side af Atlanten , er langt strkere end forbigende uoverensstemmelser .
Medlemmerne af dette Parlament , men naturligvis ogs medlemmerne af Kongressen , har en central rolle at spille ved intensiveringen af disse forbindelser .
<P>
I forbindelse med det sidste ministermde mellem EU og USA den 3. september i Wien understregede svel rdsformand Schssel som Sir Leon Brittan over for fru Albright den store betydning af yderligere at udvide de interparlamentariske forbindelser mellem EU og USA .
Vi glder os over alle de anstrengelser , som allerede er gjort fra Deres side p dette omrde . Mange medlemmer af Europa-Parlamentet har vret srligt aktive i denne forbindelse : Alan Donnelly , James Elles , fru Mann og Elmar Brok , for blot at nvne nogle f .
<P>
Lad mig slutte af med en sidste bemrkning om det transatlantiske konomiske partnerskab .
Det er get bare fire mneder siden topmdet i London , hvor dette initiativ blev vedtaget .
I denne periode har man fra europisk side arbejdet intensivt og engageret p at stte det transatlantiske konomiske partnerskab i gang .
Jeg er sikker p , at man fra amerikansk side gr sig lige s store anstrengelser for at bidrage med sin del .
Disse flles anstrengelser giver os grundlag for at forvente , at det nste topmde mellem EU og USA endnu inden rets udgang vil bringe vigtige , konkrete resultater i svel EU ' s som USA ' s interesse og dermed isr vre til nytte for dem , som det frst og fremmest drejer sig om i vores daglige arbejde , nemlig borgerne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr . Bangemann , jeg er meget glad for , at De i en kort redegrelse har omtalt de vsentlige punkter .
Jeg m imidlertid helt rligt sige til Dem , at jeg kunne have nsket mig , at vi frst skulle have haft denne debat i november eller december , nemlig p det tidspunkt , hvor vi p ny skal diskutere det transatlantiske konomiske partnerskab .
Til den tid ville Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser ogs have truffet sin beslutning .
Men nogle gange gr tingene ikke , som man har planlagt .
<P>
Vi ved , hvor svrt det er at fre en afbalanceret transatlantisk forbindelse .
Vores basis er god , plidelig og stabil , og hvor vigtigt dette er , ser vi i lyset af de verdensomspndende turbulenser rundt om os .
Af de transatlantiske forbindelser forventer de europiske borgere frem for alt stabilitet og plidelighed .
I sprgsml om menneskerettigheder og demokrati og om indfrelse af arbejds- og sociale standarder i den multilaterale forhandlingspakke kan vi g foran sammen med amerikanerne .
Her svarer den europiske model ganske godt til den amerikanske model .
<P>
Nr det drejer sig om mere mtlelige emner , srligt p handelsomrdet , oplever vi imidlertid store forskelle og gnidninger .
Et vigtigt punkt , som De allerede har omtalt , er naturligvis Helms-Burton-loven .
Ensidige sanktioner , som tilfldene HelmsBurton , d ' Amato og ILSA tydeligt har vist , har ikke ligefrem vist den amerikanske konomiske politik fra sin bedste side og igen rejst det sprgsml , om man ikke her forveksler konomisk politik med udenrigspolitik .
Det er imidlertid vores kolleger i Kongressen og Senatet , som har forrsaget disse konflikter .
Jeg er sikker p , at vi kun kan undg denne meningslse uoverensstemmelse , hvis det lykkes for os at formalisere de parlamentariske forbindelser .
Euroen vil ogs gre sit til det .
<P>
USA-delegationen under ledelse af Alan Donnelly er kommet med nogle udmrkede forslag i denne forbindelse , som vi skal diskutere igen i forbindelse med betnkningen om transatlantic economic partnership i november og december .
Jeg glder mig over forslagene og de resultater , som De har opnet p dette omrde , og jeg hber , at vi p dette punkt kan n til enighed med svel Kommissionen som medlemsstaterne .
<P>
Mange meningsforskelle er begrundet i spndingsfeltet mellem de eksisterende flles interesser og vrdier og den globale konomiske konkurrence mellem EU og USA .
Dette er kommet srligt tydeligt frem i forbindelse med GATTforhandlingerne og vil sikkert vise sig igen , nr nste runde indledes .
Hertil kommer s amerikanernes forkrlighed for unilaterale forhandlinger .
Men mange meningsforskelle skyldes ogs den meget flelsesladede konkurrence om lederpositionen i hndteringen af internationale konflikter .
Her bliver den europiske svaghed imidlertid ogs srligt tydelig .
<P>
Jeg hber , at vi i de efterflgende forhandlinger vil have held til at involvere den parlamentariske kontrol og grundlgge demokratiske forbindelser mellem Kongressen og Europa-Parlamentet .
I s fald vil vi kunne overvinde strstedelen af vanskelighederne .
I modsat fald tror jeg , at vi vil blive ved med at lbe ind i den samme blindgyde .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil takke kommissr Bangemann mange gange for hans tilstedevrelse ved denne forhandling og ogs for , at den i det hele taget har kunnet finde sted .
<P>
Som supplement til min kollega fru Manns indlg vil jeg gerne sige , at det sikkert ville vre nskvrdigt og hensigtsmssigt , hvis den ansvarlige kommissr , hr . Brittan , nr han vender tilbage fra USA , kunne mde for de kompetente udvalg - Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser - for at kommentere nogle af hans indtryk fra rejsen for os .
<P>
Jeg tror , hr. formand , at vi ud fra vores synspunkt kan vre enige i de generelle betingelser , som kommissr Bangemann har forelagt for os om mlene med de transatlantiske forbindelser , isr i disse tider med verdensomspndende krise .
<P>
Hr. formand , der er dog et punkt , hvor Kommissionen ikke har udtrykt sig tydeligt nok , og som jeg gerne vil uddybe .
Jeg henviser her til lovene med ekstraterritorial virkning og rent konkret til den amerikanske udenrigsminister fru Albrights ensidige fortolkning af aftalen om Helms-Burton-loven i et brev , som hun den 7. august fremsendte til formanden for det amerikanske Senats Udenrigsudvalg , hr . Helms .
<P>
I lyset af fru Albrights brev kunne det synes , som om de nvnte aftaler - som blev truffet inden for rammerne af det transatlantiske topmde - udgr en europisk anerkendelse af Helms-Burton-loven .
Det er korrekt , at aftalerne af 18. maj i sig selv er vanskelige at lse og endnu vanskeligere at fortolke .
Men det er ikke mindre korrekt , at Den Europiske Union bde inden for rammerne af disse aftaler fra maj mned og i forskellige og gentagne indlg fra formand Santer og selv kommissr Brittan for Udenrigsudvalget klart har bekrftet , at denne lov er lovstridig , isr p grund af dens ekstraterritoriale virkninger .
<P>
Jeg sprger mig selv , hr. formand - og jeg vil ogs gerne sprge kommissr Bangemann - om denne fortolkning , som den amerikanske udenrigsminister fremfrer i sit brev , er et naturligt svar p den gode vilje , som er udvist af Den Europiske Union , der har ladet sin klage for Verdenshandelsorganisationens instanser forldes , nr vores amerikanske kolleger , venner og partnere i andre kontroverser , f.eks. bananer og hormoner , har handlet upklageligt .
<P>
Hr . Bangemann mindede om det for et jeblik siden .
Den Europiske Union har sanktioneret denne aftale via Ministerrdet ( almindelige anliggender ) , mens Clinton-regeringen endnu ikke har opfyldt sin del af aftalen ved at bede den amerikanske Kongres om at ndre afsnit IV .
<P>
Derfor er jeg srdeles tilfreds med , at kommissr Bangemann har sagt , at s lnge disse krav ikke er opfyldt , vil Den Europiske Union heller ikke opfylde sine .
<P>
Jeg sprger mig selv , hr. formand - og jeg vil gerne sprge Kommissionen - om Den Europiske Union vil fortstte som hidtil med at give ensidige beviser p sit storsind , uden at USA ogs opfylder sine forpligtelser .
<P>
Jeg ved , at dette er et politisk flsomt og konomisk vigtigt emne , og jeg mener , at Europa-Kommissionen br have en holdning til den fortolkning af disse aftaler , som fremlgges i det nvnte brev fra udenrigsministeren til formanden for Senatets Udenrigsudvalg , sledes at der ikke er nogen tvivl om sagen .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at vi br vre USA ' s loyale venner og partnere i de store politiske udfordringer , som verden str over for i dag , men Den Europiske Union skal , som jeg plejer at sige , i konomiske og handelsmssige forhold lgge naiviteten p hylden og i stedet se p regnskabsbgerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger og hr. kommissr Bangemann , jeg er glad for at se Dem her i eftermiddag i stedet for hr .
Brittan . Jeg er glad for , at De er stedfortrder for ham , for det giver mig ogs lejlighed til at stille Dem et par sprgsml .
<P>
Kre kolleger , Den Liberale Gruppe tillgger liberaliseringen af den multilaterale handel stor betydning , og nedbrydningen af handelshindringerne mellem EU og USA spiller i den forbindelse en vigtig rolle .
Det transatlantiske marked reprsenterer jo den vigtigste handelsforbindelse i verden , ikke blot med hensyn til handelsmngde og investeringer , men ogs og frem for alt med hensyn til beskftigelse .
Min gruppe glder sig derfor over forslagene om et nyt transatlantisk konomisk partnerskab og bifalder i hj grad tilsagnet om at afvikle handels- og investeringshindringer p et stort antal omrder .
I de seneste r har Transatlantic Business Dialog for vrigt i den forbindelse ydet et stort og godt stykke arbejde .
Men Den Liberale Gruppe gr udtrykkeligt opmrksom p betydningen af den demokratiske pvirkning af udviklingen af det transatlantiske marked og forventer derfor , at Europa-Parlamentet ligesom den amerikanske Kongres bliver fuldstndigt informeret og inddraget i de kommende forhandlinger om det transatlantiske konomiske partnerskab .
Mit sprgsml til Kommissionen lyder , hvordan Kommissionen agter at inddrage Parlamentet i de videre forhandlinger med henblik p passende demokratisk kontrol .
Inden for den transatlantiske forbindelse er opnelsen af sttte hos borgerne p begge sider af oceanet af stor betydning . I den forbindelse spiller People-to-People -initiativet en rolle , der ikke m undervurderes .
Den Liberale Gruppe sttter derfor helhjertet Kommissionens budgetforslag p dette omrde , for at de projekter , der blev ivrksat sidste r , ssom Transatlantic Information Exchange Service , TIES og de 10 europiske institutter ved amerikanske universiteter , samarbejdet p det videnskabelige og teknologiske omrde samt andre samfundsmssige initiativer kan fortsttes og udvides .
Dette var , hvad jeg ville sige om den transatlantiske forbindelse p det konomiske omrde .
<P>
Mit andet punkt vedrrer beretningerne om Echelon-systemet og STOA ' s undersgelse p dette omrde , og derfor er jeg s glad for , at kommissr Bangemann er her i dag .
P Den Liberale Gruppes vegne stillede jeg allerede i februar i r sprgsml til Rdet om eksistensen og flgerne af dette amerikanske aflytningssystem . Rdet tilkendegav i den forbindelse , at det intet vidste herom .
Mske kan det rede kommissionsmedlem ogs afgive en redegrelse i Rdet . Jeg vil gerne i dag sprge hr .
Bangemann om flgende : Er hr . Bangemann allerede orienteret om , at USA systematisk tapper al telefon- , fax- , e-mail- og telexkommunikation i Den Europiske Unions medlemsstater ?
I bekrftende fald , sker dette med andre EU-medlemsstaters medviden og godkendelse ?
Har den omfattende aflytning af kommunikationskanaler fundet sted under forhandlingsrunden inden for rammerne af GATT ?
<P>
Hr. kommissr , jeg spurgte Dem , om Kommissionen er orienteret om eksistensen af omfattende aflytningsmetoder mellem medlemsstaterne indbyrdes inden for Den Europiske Union , og derved er mit sprgsml specifikt til Dem : Hvad vil Kommissionen gre for at garantere den europiske telekommunikations plidelighed og srge for , at Echelon-mangelen afhjlpes ?
For sikkerhedsniveauet inden for telekommunikationssektoren er efter min mening en vsentlig forudstning for den samfundsmssige godkendelse af nye systemer .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , mine damer og herrer , kommissr Bangemann forklarede glimrende de transatlantiske forbindelser , men han kom ikke rigtigt ind p Echelon-systemet , som er p dagsordenen .
Det gr han nok om lidt .
<P>
Den erklring , som blev enstemmigt vedtaget af medlemsstaterne p topmdet i London den 18. maj , styrker det konomiske transatlantiske partnerskab og gr det til et ngleinstrument .
Der er tale om at udvikle et rigtigt transatlantisk partnerskab baseret p en reel gensidighed i samarbejdsforbindelserne mellem Den Europiske Union og USA .
P den mde vil vi sammen n vores flles ml til fordel for demokratiet , freden og den konomiske vkst .
<P>
I denne forbindelse bevirker den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologier , at nye konomiske overvgnings- og informationsinstrumenter gres tilgngelige .
Disse instrumenter er identificeret i en rapport fra STOAudvalget , som Retsudvalget havde anmodet om , og som handler om beskyttelsen af borgerne i lyset af de nye kontrolteknikker . Rapporten fik mig i vrigt til gentagne gange at stille Kommissionen et sprgsml , som vi kan drfte i aften .
<P>
Rapporten bekrftede den nylige indfrelse og styrkelse af et globalt telekommunikationssystem .
Det drejer sig om et net til opfangning og analyse af kommunikation via satellit , som i vrigt er ganske lovligt .
Echelon-nettet er en del af en bilateral aftale mellem Det Forenede Kongerige og USA , der blev styrket efter afslutningen p den kolde krig , og som siden har drejet sig om den konomiske information .
Der er ikke tale om endnu en gang at s tvivl om de bilaterale aftaler mellem en medlemsstat og USA , men om at advare de konomiske aktrer i Den Europiske Union og udstyre Unionen med et effektivt system til konomisk information .
<P>
Hvad har Kommissionen tnkt sig at gre ved den risiko for misbrug , der er forbundet med anvendelsen af de nye redskaber til informationskontrol ?
Tager Kommissionen de ndvendige foranstaltninger for at gennemfre en politik vedrrende konomiske informationer i Den Europiske Union med brug af de lovlige midler , den har til sin rdighed ?
Overvejer Kommissionen i lyset af de ulemper , som den europiske industri lider under med hensyn til Echelon-systemet , at anskaffe sig midler til beskyttelse af den konomiske politik ?
Overvejes det at sikre en bedre beskyttelse af fortrolige oplysninger p det civile omrde ved at fremme de europiske virksomheders adgang til en trovrdig elektronisk kryptering ?
<P>
Jeg mener sluttelig , at Kommissionen dermed vil undg enhver risiko for konkurrenceforvridning . Kommissionen har kompetence til at trffe disse beslutninger .
Det er ndvendigt at udarbejde en kodeks for god adfrd vedrrende konomiske informationer inden for rammerne af partnerskabet mellem EU og USA .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , i marts mned protesterede vores gruppe mod udkastet til en transatlantisk aftale om deregulering af handelen mellem EU og USA .
Fagforeninger og brancheforeninger rejste stor modstand .
Den franske regering opfordrede til og opnede Rdets forkastelse af udkastet .
Man kan imidlertid sprge sig selv efter lsningen af konklusionerne fra det transatlantiske topmde den 18. maj , om ikke de tidligere forkastede retningslinjer p ny kommer ind i debatten .
Jeg bemrker , at det strigske formandskab i sit program forbereder ivrksttelsen af det transatlantiske konomiske partnerskab , navnlig med hensyn til liberalisering af tjenesteydelser , landbrug og den gradvise afskaffelse af toldsystemet .
Dette ville vre en farlig foregriben af underskrivelsen af AMI-aftalen , som Parlamentet som bekendt forkastede , og som om nogle uger vil blive drftet p ny .
<P>
Med hensyn til ekstraterritoriale love ssom Helms-Burton-loven har Rdet og Kommissionen p det kraftigste protesteret mod retningslinjerne for anvendelsen af dem p Europa .
Ikke desto mindre er princippet i disse love blevet stadfstet , hvilket er en alvorlig sag .
Vi mener , at EU br afvise enhver ekstraterritorial anvendelse af de amerikanske love og p ny indbringe sagen for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Efter foresprgsel fra den franske Nationalforsamling har den franske regering bemrket , at medlemsstaterne ikke er forpligtet af beslutningerne fra topmdet i London .
Det er mildest talt underligt , og jeg vil gerne bede om oplysninger vedrrende dette .
Hvilke forpligtelser har Rdets formandskab ptaget sig ?
Hvad indebrer de p nationalt og fllesskabsligt plan ?
Jeg synes , at det er ndvendigt at drage en lre af erfaringen og udvise en strre bestemthed over for USA ' s herskervilje , med henblik p effektivt at forsvare og fremme de europiske landes interesser og aktiver .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , mine partifller vil komme ind p andre aspekter af det transatlantiske konomiske partnerskab og dele af arbejdsdokumentet fra STOA . Jeg vil koncentrere mig helt og holdent om Echelon-systemet .
Jeg bemrkede , at kommissr Bangemann ikke nvnte det med et eneste ord , selvom det fremgr af dagsordenen , at det er det , vi skal drfte her i aften .
<P>
Min gruppe , De Grnne , finder et sdant globalt , elektronisk overvgningssystem til kontrol af alle telefonsamtaler , telefaxkommunikation og elektronisk post helt uacceptabelt .
<P>
Det er ogs helt uacceptabelt , at EU i al hemmelighed og uden nogen rdsmder ved hjlp af telefaxkommunikation med de 15 medlemsstater tydeligvis har besluttet at oprette et lignende system i samarbejde med FBI .
Bde de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet er blevet holdt uden for denne diskussion , som tydeligvis har vret i gang i mange r .
<P>
I nogle af de beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet nu har udarbejdet - jeg lser de vrige gruppers - udtrykkes der en magtesls uro over denne form for aflytningssystem .
Hvor er kravene om drftelser med medborgerne ?
Hvor er kravene til , at de folkevalgte skal sikres indblik ?
Hvor er kravene om legitime , demokratiske beslutninger og beskyttelse af borgerrettighederne ?
Og hvor er kravene om retlig og demokratisk kontrol ? Jeg mener , at det burde vre indlysende for et retssamfund , at en sdan gennemgribende overvgningsteknologi skal drftes i fuld benhed .
<P>
Et system som Echelon , der bygger p aflytning af al telekommunikation , kan ikke vre foreneligt med den europiske menneskerettighedskonvention , som krver , at der foreligger mistanke om forbrydelser , fr der m foretages aflytning .
Hvad med de nationale parlamenters love , f.eks. de svenske .
I Sverige kan dette slet ikke lade sig gre , da der er krav om , at anklageren skal have en srlig afgrelse , fr man kan gennemfre aflytning .
<P>
Hvem skal stte grnserne , hvor og hvordan skal grnserne for Echelon sttes ?
Er vi ikke p vej mod netop sdant et samfund , som Orwell beskriver ?
Jeg nsker et svar fra kommissr Bangemann !
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Fru Schrling , da bde De og hr . Pompidou har nvnt kommissrens indledende tale , gr jeg Dem opmrksom p , at kommissren sagde , at han vil komme med en srlig meddelelse ved forhandlingens afslutning .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , i denne periode med valutakrise i svel Asien som Rusland ser vi , i hvor hj grad USA og Europa fungerer som stabile konomiske og handelsmssige centre .
Man kan for et jeblik drmme om , hvordan Europas holdning over for en amerikansk prsident i vanskeligheder kunne have vret , hvis vi rdede over en rigtig flles udenrigspolitik baseret p en strk flles valuta .
<P>
Men lad os vende tilbage til det handelsmssige aspekt og det transatlantiske partnerskab .
Det er min gruppe magtpliggende at udvise den strste forsigtighed med hensyn til disse forhandlinger , som tilsyneladende undslipper enhver form for parlamentarisk kontrol , og som ofte foregr p uformelle mder .
<P>
Et politisk tilbageskridt er ndvendigt , ikke kun med hensyn til det konomiske partnerskab , men ogs med hensyn til OECD , WTO og IMF .
Der br til hver enkelt af disse organisationer knyttes en kontrol fra demokratisk valgte forsamlinger .
Vi vil i srdeleshed srge for , at dette partnerskab ikke udvides til at omfatte landbruget eller de audiovisuelle og kulturelle tjenesteydelser .
Vi vil ikke tillade , at sociale eller miljmssige landvindinger drages ind i debatten p grund af en flles strategi p investeringsomrdet .
<P>
Med hensyn til borgernes frihed ved vi alle , at den teknologiske udvikling p kommunikationsomrdet gr det muligt at ophve en rkke hindringer for information og kendskab .
Denne fantatiske udvikling bner op for et fantastisk hb om at gre afstanden mellem menneskene p Jorden mindre og styrke venskabet og solidariteten p trods af forskelle i kultur , religion og etik .
<P>
Det er i hvert fald den forestilling , jeg gr mig , og som jeg insisterer p , for at ethvert videnskabeligt og teknisk fremskridt kan tjene menneskeheden .
Men hvordan kan vi fle os trygge , nr vi ved , at kriminelle personer sger at bruge de mest avancerede teknologier for at modarbejde frigrelsen af vores samfund ?
<P>
Den offentliggjorte undersgelse af et spionnetvrk med CIA , det vil sige USA , Det Forenede Kongerige , Canada , Australien og New Zealand som bagmnd , angr os alle , for det er en trussel mod flere millioner menneskers privatliv , mod vores store industrier og vores egen sikkerhed .
<P>
Vi kan ikke tolerere denne praksis med registrering af borgere , som er en overtrdelse af borgerrettighederne , der uundgeligt vil fre til en form for moderne diktatur , hvis vi bare lader st til .
<P>
Hvordan kan det vre , at disse metoder frst offentliggres nu , nr Ukusa-pagten , der er dbt Echelon , har fungeret i mange r uden at give anledning til reaktioner fra regeringssiden i nogen som helst af medlemsstaterne ?
Jeg synes personligt , at det er bekymrende at finde en medlemsstat , en sand trojansk hest , blandt disse lande .
<P>
I mine jne drejer det sig om den mske strste skandale i slutningen af dette rhundrede , og derfor kan dette sprgsml ikke forbigs i stilhed .
Ogs her br man p den internationale scene lse problemerne ad politisk vej .
<P>
Endelig er der to problemer .
For det frste placerer dette partnerskab os i en fritsvvende situation i forhold til WTO .
Hr . Ruggieri , der er generaldirektr for denne organisation , erkender det selv : Der kan ikke vre flere typer regelst til bilggelse af tvister .
For det andet , den nyligt indgede aftale mellem Unionen og USA om lsning af uoverensstemmelser i forbindelse med Helms-Burton-loven , der uanset hvad er lovlig , og dens ekstraterritoriale virkninger , der er totalt ulovlige i forhold til international ret .
Vi kan ikke acceptere den , selvom nogle europiske virksomheder har opnet en gevinst .
<P>
Hr. formand , p et tidspunkt , hvor det monetre Europa er ved at gre sig klar til det 21. rhundrede , br vi forberede opbygningen af et politisk strkt Europa , som ikke viger over for USA ' s juridiske manvrer .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr . Bangemann gav et meget positivt indtryk af de transatlantiske forbindelser , men vi ved alle , at fremskridtene i den transatlantiske dialog , som vi deltager i , i betydelig grad hindres af den store uoverensstemmelse , som de ekstraterritoriale love , Helms-Burton og ILSA , udgr .
Kommissionens holdning synes tvetydig i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Er det i virkeligheden ud fra et pragmatisk synspunkt relevant at forsge at forhandle om undtagelser fra de ensidigt vedtagne loves ekstraterritoriale virkninger , nr man p den anden side ikke vil indstvne selve princippet for de kompetente internationale instanser ?
Er det i betragtning af de opnede indrmmelser vrd at opgive muligheden for gennem tvistbilggelsesinstanserne at f europernes ret gjort gldende ?
Er sdanne forhandlinger ikke det samme som en de facto anerkendelse af det lovlige i ekstraterritoriale love ?
<P>
Bestr den virkelige udviklingsfaktor for samhandelen for visse landes vedkommende af undtagelser , der er forbeholdt nogle f , og som til stadighed er skrbelige og i fare for at blive inddraget , eller bestr den i en klar og universel regel , som Verdenshandelsorganisationen i princippet har til opgave at tage stilling til ?
<P>
Er denne forhandlingsprocedure egentlig effektiv ?
P Cuba synes fremskridtene iflge de forklaringer , vi er blevet givet , at vre overordentlig skrbelige .
Er der i vrigt gjort fremskridt med hensyn til ikke-anvendelsen af de ekstraterritoriale bestemmelser ikke blot fra de fderale myndigheders side , men ogs fra forbundsstaternes og de lokale myndigheders side ?
Det nvnte hr . Bangemann ikke noget om .
Japan har lige indstvnet forbundsstaten Massachusetts p grund af dennes ekstraterritoriale bestemmelser vedrrende Myanmar .
Vil Kommissionen flge Japans eksempel ?
<P>
Dette , hr. kommissr , er en rkke sprgsml , som vi stiller os selv , og som gr , at vi stiller sprgsmlstegn ved Kommissionens behandling af problemet med ekstraterritorial lovgivning , som er yderst afgrende for de fremtidige transatlantiske forbindelser .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , mine damer og herrer , da jeg for et jeblik siden lyttede til hr . Bangemanns indlg , kom jeg til at tnke p , hvad Gorgias , manden , der talte med Platon , sagde , da han definerede begrebet retorik .
Han sagde , at retorik er en enestende talekunst , som gr det muligt at puste noget smt op til noget stort og at f noget stort ned p jorden .
Vi har i dette tilflde vret vidne til en perfekt tale , der havde til forml at gre EU ' s fordele ved det transatlantiske partnerskab mellem Europa og USA strre og formindske partnerskabets ulemper , der skyldes , at der er tale om et partnerskab mellem to fundamentalt ulige partnere .
Det er et historisk fnomen , der ikke kan ignoreres i forbindelse med en diskussion af de transatlantiske forbindelser , at kun et land i verdenen har vundet tre store verdenskrige , nemlig den frste og den anden verdenskrig samt den kolde krig .
Dette land indtager derfor naturligvis en absolut indiskutabel dominerende position .
Det er tydeligt , hvad enten det drejer sig om konomi , kultur eller politik . Efter disse tre militre sejre med svrdet i hnd er USA klart den eneste supermagt i verden med alt , hvad dette i dag indebrer af risiko for misbrug .
Tidligere var der sandt nok en anden supermagt , nemlig Sovjetunionen , hvis ulemper vi s .
Vi bekmpede den til stadighed i frihedens og menneskevrdighedens navn , som vi stadig svrger til .
Men ikke desto mindre er det rigtigt , at der var en ligevgt .
I dag er denne supermagt oplst , og vi er sandt at sige bundet p hnder og fdder og prisgivet til vores amerikanske venner .
<P>
De siger , at denne transatlantiske aftale kan lade sig gre , fordi den bygger p en grundlggende overensstemmelse mellem flles vrdier .
De har forklaret fire af disse vrdier : frihandelen , demokratiet , friheden og menneskerettighederne .
Men hvad kan man ikke sige om disse fire vrdier ?
Bestr frihandelen i at anvende love ssom D ' Amato-loven eller Helms-Burton-loven eller alle mulige andre embargoforanstaltninger , som USA anvender mod forskellige lande , som de ikke bryder sig om ?
Jeg ved godt , at De sagde , at disse love ikke vil blive anvendt i fuld udstrkning , at London-aftalerne gjorde det muligt at styrke Europas position p dette omrde , men jeg kan ikke rigtigt se , hvor nden i frihandelen p dette omrde kommer til udtryk .
Initiativet til disse undtagelseslove kommer trods alt fra USA .
<P>
Med hensyn til demokratiet er dette et relativt begreb .
Selv i USA kan man sprge sig selv om , hvordan det virker , i betragtning af den indflydelse , som en rkke vigtige lobbyorganisationer har p den amerikanske regering , hvilket hele verden i vrigt kender til .
Hvad angr de europiske lande , minder de styreformer , vi kender i dag , i vores jne mere om oligarkier end om demokratier .
Der er alts en hel del at bemrke , hvad det angr .
<P>
Lad os tale om friheden .
Det er mrkeligt at nvne denne vrdi , eftersom vi iflge dagsordenen skulle drfte problemet med Echelon-systemet .
Som visse kolleger , isr hr . Sainjon , p udmrket vis sagde , er Echelon-systemet et system til opfangelse af edb- og telefonkommunikation over hele verdenen , som stter amerikanerne i stand til at overvge hele verden .
Det er i hvert fald frihed for dem , der aflytter os ved hjlp af Echelon-systemet .
Hvad os selv angr , er vores frihed s meget desto mere begrnset .
Hertil kan man tilfje den kartelopdeling af markederne , som USA str for , uden at komme ind p andre importerede fnomener fra dette land ssom den galoperende kriminalitet , der er blevet femdoblet p 30 r . Undskyld mig .
For de personer , der bor i de drligst stillede omrder i vores lande , betyder dette , at friheden er amputeret i forhold til , hvad den var for et par rtier siden .
<P>
Med hensyn til menneskerettighederne synes jeg , at det i hj grad er samvittighedslst at inddrage denne vrdi , nr man tnker p , at hele det internationale samfund under USA ' s ledelse har indfrt en absurd og umenneskelig blokade over for lande som Irak , hvor tusindvis af brn dr uden medicin , og nr ingen rigtig tr beklage denne skandale , fordi det ville vre politisk ukorrekt .
I Frankrig er det nsten kun Jean-Marie Le Pen , som har haft mod til at give sig i kast med dette tabuemne .
<P>
Demokrati , frihed , menneskerettigheder , frihandel ... Det er rigtig nok , at ikke alt er galt i det vestlige system .
Men der er ogs mange negative elementer .
Og med hensyn til dette , hr. kommissr , m jeg sige , at De s sandelig har anvendt retorikken til at gre noget smt stort og noget stort smt .
Vi kunne bruge lang tid p at undersge forskellige mere teknisk orienterede sprgsml .
De nvnte p et tidspunkt , om end meget kort , landbrugssektoren .
Jeg tror nu nok , at vores landmnd ved , hvad de har at holde sig til over for de gentagne amerikanske diktater , som har til forml at f denne sektor til helt eller nsten helt at forsvinde i Europa .
<P>
Man taler om partnerskab .
Hvorfor ikke vre rlige for en gangs skyld ?
Lad os snarere tale om et nykolonialistisk system .
Det vil ikke sige , at to parter ikke kan drage fordel af et nykolonialistisk system .
Kolonialsystemerne , som blev indfrt i det 19. rhundrede , var en fordel for kolonierne . De var selvflgelig en fordel for kolonimagterne , men ogs for kolonierne .
Det er sandt , selvom man i dag ikke vil indrmme det .
Derfor kan man forestille sig , at Europa drager fordel af et nykolonialistisk system , og at vores markedsandele p en mde er krummer i forhold til det store amerikanske festmltid .
Det kan forsvares .
Men man er alligevel ndt til at indrmme og i vrigt beklage den politiske uligevgt i dette system , som vi er ved at anerkende .
For De anerkender den politiske uligevgt mellem USA og Europa .
Det er i vrigt logisk , eftersom de to politiske magter , der er blevet opbygget i Europa efter den anden verdenskrig , er blevet opbygget med amerikanske penge for at forsvare de amerikanske interesser .
Jeg taler her om de kristlige demokrater og socialisterne .
Det skorter ikke p eksempler .
Det er ikke underligt , at Kommissionen , som hylder disse to hovedstrmninger , tydeligvis er p amerikanernes side .
Hvad os angr , vil vi genfinde vores suvernitet og forny den europiske modstands flamme .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Pompidou , formanden for STOA-enheden , har her succesrigt peget p en undersgelse specielt udfrdiget om Echelon-systemet .
Jeg er forundret over , hvorfor hr . Bangeman slet ikke henviste til det foreliggende i sit bningsindlg .
Jeg synes , at hr. kommissren br lytte til indlggene , som der fremlgges her , s han vil vre i stand til at kommentere Echelon-systemet , hvilket han endnu ikke har net at gre .
Jeg forstr ikke , hr. kommissr , hvordan De kan kommentere os , da det er os , som br kommentere Deres indlg i denne sag .
De hemmeligholder noget .
Jeg har for flere mneder siden stillet et skriftligt sprgsml om emnet . Svaret er ikke kommet endnu .
Det var et prioriteret sprgsml .
Den Europiske Unions Kommission vil tie om Echelon-systemet og om uklarhederne derved .
De br srge for , at der svares p skriftlige sprgsml i tide .
<P>
Hvad angr denne sag , er der sprgsml om et hemmeligt samarbejde med USA . Det franske blad Marianne har ogs pstet , at Frankrig og Tyskland har indget et tilsvarende samarbejde i Europa .
Ogs den sag br undersges .
<P>
Nu findes der oplysninger om , at der i 1995 i Den Europiske Union er indget en aftale , hvorefter efterretningstjenesterne i Den Europiske Unions medlemslande vil f stillet Echelon-systemet til rdighed via USA ' s efterretningstjenester FBI og NSA .
De skal , hr. kommissr , nu redegre for os , medlemmerne i Europa-Parlamentet , om der i 1995 er indget en sdan aftale , og i bekrftende fald , hvad der s er aftalt .
Det demokratiske system krver og br f et svar p dette sprgsml .
Vi br vide , om der via ISDN-digitalsystemer ogs lyttes til samtalerne i Europa-Parlamentet og i Den Europiske Union .
Det er rimeligt at f et svar p disse sprgsml fra Kommissionen .
Denne sag er ikke n af den slags , som De , hr . Bangeman , kan fortie , som Kommissionen indtil nu har gjort .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p problemet med Echelon , da jeg spndt venter p hr . Bangemanns kommentarer dertil , men jeg vil gerne komme lidt nrmere ind p den bilaterale aftale , der sigter p at styrke beskyttelsen af investeringer , og som blev vedtaget den 18. maj i r .
<P>
Jeg er dybt bekymret over indholdet i denne aftale , som har enorme konsekvenser for Europa .
Det er faktisk utroligt , at aftalen er blevet accepteret uden debat , uden at de nationale parlamenter er blevet informeret derom , og uden at Europa-Parlamentet har fet den mindste smule at vide p forhnd , nr man bevger sig i en retning , som mange af os finder farlig og skadelig for de europiske interesser .
<P>
Hvad er der galt med indholdet ?
Det drejer sig benbart om at indvarsle den multilaterale aftale om investeringer , som flere medlemsstater og Parlamentet har forkastet i sin nuvrende form .
Man kan i teksten konstatere , at den amerikanske opfattelse af international ret og ejendomsret dominerer den tankegang , der har frt til tekstens udarbejdelse .
<P>
Navnlig hvad angr Helms-Burton- og d ' Amato-Kennedy-lovene , gentages det , at Europa er imod , men vores handlinger er en tydelig accept deraf , eftersom vi til gengld for en ophvelse for de europiske investorers vedkommende mener , at vi kan trkke vores klage ved Verdenshandelsorganisationen tilbage .
<P>
I mine jne er dette en uacceptabel holdning , og jeg hber , at Europa-Parlamentet vil udtale sig mod denne aftale .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , hr. kommissr Bangemann , jeg er meget overrasket over , at De benytter den kombinerede debat til at udskyde redegrelsen om Echelon til slutningen af debatten og dermed faktisk viger uden om denne debat .
Vi frer her en kombineret debat , og jeg ville gerne have to redegrelser fra Dem .
Jeg er chokeret over , at De ikke er chokeret .
De er benbart ikke s chokeret over , at der eksisterer et elektronisk overvgningssystem , som kan anvendes til at aflytte Europas borgeres telefonsamtaler , ja hele telekommunikationen , uden beskyttelse af de grundlggende rettigheder , uden domstol , uden parlamentarisk kontrol og uden databeskyttelse .
<P>
Det er et uhrt indgreb i menneskenes privatsfre , som har totalitre trk i sig .
Jeg er forbavset over Deres tilbageholdenhed , hvor De dog kommer fra et land , hvor man i den ene del netop har overvundet et uretssystem , hvor den generelle udspionering af borgerne var det vigtigste kendetegn .
Dette system understttes og drives nu , med udgangspunkt i USA , af fem engelsktalende lande , deriblandt et EU-medlem .
benbart har man nu inden for rammerne af den tredje sjle i hemmelighed og uden om Rdets mde besluttet at opbygge et lignende system i EU i samarbejde med FBI .
<P>
EU opfatter sig selv som et vrdisystem , som bygger p grundlggende menneskerettigheder .
Efter vores overbevisning er det absolut uforeneligt med en sdan selvopfattelse at udspionere sine egne borgere og udlevere dem til udspionering .
Det kan godt vre , at det amerikanske retssystem efter den seneste udvikling ikke en gang lngere har vilje og evne til at beskytte landets egen prsidents menneskevrdighed og elementre rettigheder .
Men et sdant anslag mod vores borgeres privatsfre br fre til beslutsom modstand fra dette Parlaments side .
<SPEAKER ID=57 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det , som hr . Voggenhuber netop sagde , giver mig endnu en gang lejlighed til at forklare , hvad jeg allerede forklarede ved debattens begyndelse , og jeg vil gerne takke hr .
Lannoye for , at han benbart som en af de f ogs har opfattet det sdan .
Jeg sagde fra starten , at jeg ville komme med to redegrelser , nemlig en om de generelle forbindelser til USA , og s kunne vi diskutere den .
Derefter ville jeg komme med endnu en redegrelse , om Echelon , som s kunne diskuteres .
Jeg synes nemlig ikke , hr . Voggenhuber , at denne Echelon-affre , hvis det skulle vre en affre , skulle overtage hele vores debat om forbindelserne til USA .
Det ville s nogenlunde svare til det , som De netop har kritiseret i forbindelse med den amerikanske prsident , nemlig at den frende verdensmagt i jeblikket beskftiger sig med problemer , som nppe er verdenssamfundets strste problemer .
Nok om det .
Forhbentlig har De nu ogs forstet det .
Jeg sagde det i starten , men mske var alle ikke til stede i starten .
<P>
( Tilrb fra hr . Voggenhuber ) Det sagde jeg , helt klart og tydeligt !
De kan jo lse det senere .
<P>
Nu vil jeg gerne besvare nogle sprgsml , som er blevet stillet angende de generelle forbindelser til USA .
Det brev , som den amerikanske udenrigsminister har skrevet til udvalgsformand hr . Helms , er naturligvis ingen officiel fortolkning af det , som vi har aftalt med USA .
Det er et brev , som hun har skrevet sdan , som hun forstr det , til udvalgsformand Helms .
Det behver vi ikke beskftige os med .
Jeg har sagt , hvordan vi forstr det , som vi har aftalt med amerikanerne .
Jeg har i vrigt ogs sagt , hvordan tingenes rkkeflge er , at vi frst afventer , at USA kan f deres forpligtelser gennem Kongressen , fr vi overhovedet foretager os noget .
Det er klart , at hvis vi foretager os noget retligt , s skal det g gennem lovgivningsmssige beslutninger , alts gennem Parlamentet .
I vrigt har vi ikke givet afkald p europiske borgeres eller firmaers retlige standpunkter eller rettigheder .
Vi har heller ikke givet afkald p eller skadet det princip , at der ikke er noget , der hedder ekstraterritorialitet .
Det er jo det , vi har bestrbt os p lige fra begyndelsen .
Ogs fremover vil vi naturligvis inddrage Parlamentet .
Vi vil overbringe Sir Leon nsket om , at han fortller om sit besg , og han vil sikkert kunne fortlle om det .
<P>
Vi har i vrigt - ligesom japanerne - indbragt disse to problemer , nemlig Foreign Sales Corporations Act og BurmaMassachusetts Act , for WTO ' s panel .
Det vil sige , at vi har gjort njagtig det samme , som japanerne har gjort .
Jeg vil ikke komme ind p enkeltheder , ogs af tidsmssige rsager , og muligvis har De jo ogs flere sprgsml efter min redegrelse om Echelon .
Jeg vil blot sige til kollega Souchet , nej , Dem , som citerede Gorgias-dialogen : Det vil jeg ikke bedmme , De kan jo have den opfattelse , at jeg har lagt noget strre vgt p de positive aspekter end de negative .
Men jeg havde i det mindste en basis for min bedmmelse , mens De , nr De taler om frihandel , skal gre Dem stor umage for i Deres gruppes og Deres partis ideologi at finde nogle f brudstykker , som De en gang har sagt til forsvar for frihandel .
Jeg kan i hvert fald ikke huske det .
<P>
I vrigt ser De her foran Dem en reprsentant for Kommissionen , som hverken hrer til de kristelige demokrater eller til socialdemokraterne .
De havde alts ikke heldet med Dem , da De angreb disse to store retninger . Mig har De ikke ramt med det !
<P>
Nu til Echelon .
Jeg m bede Dem holde to ting ude fra hinanden : Det , som vi som Kommission ved officielt eller har erfaret fra medlemsstaterne , og det , som str i Deres interimsbetnkning eller i en bog af en tidligere newzealandsk medarbejder og i avisrapporter .
De m forst , at Kommissionen ikke kan agere p grundlag af formodninger , mistanker eller nogle bger og skriftlige udtalelser , det er derimod vores ansvar at gre noget , nr vi med sikkerhed ved , at der br gres noget .
Vi har ikke , hverken fra medlemsstaterne , hr . Lannoye , eller fra nogen anden , hvis rettigheder kunne vre krnket , en borger , en virksomhed , hvem som helst , nogen som helst indikation af , at dette system eksisterer i den form , som er blevet skildret her .
Det betyder ikke , at der muligvis findes et sdant system , fordi der har vret det i tidligere tider , hvor man har oprettet et sdant system af mske helt andre grunde .
Vi ved ikke noget om det .
Jeg kan alts p nuvrende tidspunkt ikke sige til Dem , om dette system eksisterer eller ikke eksisterer .
Det , vi ved , er , at medlemslandene ikke har givet os nogen som helst oplysninger om dette sprgsml .
En foresprgsel fra et parlamentsmedlem - jeg ved ikke , hvem det var - til Rdet fik flgende svar :  Rdet har ikke noget kendskab til dette  .
Og hvis det var , s mtte Rdet jo have kendskab til det , for hvis et medlemsland er berrt af det , som det hvdes her , ville det jo fre til tilsvarende informationer i Rdet .
Det er det frste .
<P>
Det andet er : Vi ved , og det sttter vi jo ogs - i vrigt i Parlamentets interesse og efter Parlamentets opfordringer - at der findes et samarbejde om bekmpelse af kriminalitet , alts den organiserede bandekriminalitet og andre internationale kriminalitetsformer .
Det aftales mellem medlemslandene og i indforstelse med os .
Det vedrrer imidlertid ikke det system , som er blevet skildret her , der er tvrtimod tale om et officielt samarbejde og ikke om krnkelse af nogen som helst rettigheder .
For hvis systemet eksisterede i den form , s ville det naturligvis vre en himmelrbende krnkelse af rettigheder , at borgernes individuelle rettigheder og naturligvis ogs et angreb p medlemslandenes sikkerhed .
Det er fuldstndigt klart .
I det jeblik , hvor noget sdant blev officielt bekrftet , ville Rdet og naturligvis ogs Kommissionen og Parlamentet mtte reagere p det .
<P>
For det tredje : Det , vi gr nu , er at tage problemet op generelt , for problemet er jo opstet med den teknologiske udvikling .
Vi har i dag langt mere vidtgende muligheder end for fem , 10 eller sgar 20 r siden .
Derfor har vi et direktiv om beskyttelse af borgernes privatsfre .
Derfor har vi presset p , ogs over for amerikanerne , for at f encryption-systemer tilladt og for at de kun m dechiffreres , hvis der er lovmssigt grundlag for det .
Vi er nu som fr , i vrigt sammen med resten af verden , af den opfattelse , at en sdan encryption i vidt omfang vil lse nogle problemer , som vi allerede har i dag bare med den normale trafik , der afvikles via moderne kommunikationssystemer .
Det vil sige , jeg gentager det igen , s det er helt klart , for det frste : Vi har ikke noget officielt kendskab til systemet , som det er skildret i interimsbetnkningen .
<P>
For det andet : Der findes et internationalt legalt samarbejde om kriminalitetsbekmpelse , som EU og dens medlemslande naturligvis deltager i .
For det tredje : Vi gr alt , hvad der er muligt , for at srge for , at der ikke kan finde noget misbrug sted p dette nye infrastrukturomrde med sdanne informationer eller med andre meddelelser .
Mere kan jeg ikke sige om dette emne .
Kommissionen vil sikkert tage udfrlig stilling til det , nr betnkningen er endeligt afleveret .
De er velkommen til igen at rette sprgsml til Rdet .
Hvis jeg vidste , at systemet eksisterede , ville Kommissionen kmpe imod det med alle til rdighed stende midler for at bevge medlemslandene til ikke at indhente informationer illegalt p denne mde .
Men det kan jeg ikke bekrfte .
<P>
Jeg mener , der er nu en gang forskel p en , som skriver en bog , eller - tillad mig denne bemrkning - et parlamentsmedlem , som ogs af og til kan fremstte en formodning , og s en reprsentant for en institution , som i et demokratisk system kun kan handle , nr den ved noget med sikkerhed .
Denne viden har vi ikke .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget otte beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand .
Jeg tror , hr . Bangemann , at vi virkelig helt roligt br tage fat p dette tema igen .
Det giver overhovedet ingen mening at diskutere det s hektisk .
Jeg vil ogs bede mine kolleger om at g frem med den tilbrlige omhu og ikke reagere overnervst p ytringer i medierne , hvor vigtige og relevante de end er . Der er imidlertid et punkt , hr .
Bangemann , som vi vel udmrket kunne optage som forslag , nemlig at vi - De naturligvis i hjere grad end vi fra Parlamentets side - sammen med Rdet overvejer , om ikke man kunne underskrive en slags code of conduct , bde mellem de enkelte medlemsstater og mellem medlemsstaterne og USA , sledes at informationerne - det drejer sig jo i denne forbindelse isr om erhvervsmssige informationer , industrispionage - nr man da fr dem , hvilke kanaler det nu sker igennem , faktisk behandles , sdan som tilbrlig omhu tilskriver det .
<P>
Jeg er klar over , at en sdan formulering eller ytring er en smule naiv .
Ikke desto mindre har den slags codes , nr man alts har underskrevet dem , nogle gange ogs en suggestiv virkning , og det ville mske vre et forslag til , hvordan man kunne behandle det fornuftigt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">

Hr. formand , da jeg er opmrksom p den ekstreme respekt , punktlighed og hensyn , som kommissr Bangemann udviser i sit forhold til Europa-Parlamentet , vil jeg anmode om , at han afklarer flgende sag fuldstndigt : For det frste om Kommissionen kendte til fru Albrights brev , hvori hun fremkommer med en ensidig fortolkning af aftalerne mellem Den Europiske Union og Clinton-regeringen , for det andet om Kommissionen deler fru Albrights fortolkning i dette brev , isr nr hun siger , at disse aftaler - og jeg citerer ordret - udgr en  extraordinary vindication of the principles underlying the Libertad Act  , og for det tredje om Europa-Kommissionen har til hensigt at udtale sig offentligt om sin enighed eller uenighed med indholdet i dette brev .

<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg m bede Dem vise forstelse .
Vi har ikke tid , der er kun fem minutter tilbage .
Kommissren har ordet .
<P>
( Indlg uden mikrofon )
<SPEAKER ID=62 NAME="Bangemann">
Hr. parlamentsmedlem , her m jeg henvise til Deres egen forretningsorden .
Deri str der , at Kommissionen til enhver tid kan afgive en redegrelse , og jeg har i dag benyttet dette privilegium for Kommissionen - der er tale om et privilegium - af den grund , som jeg har nvnt for Dem .
Jeg gemmer mig absolut ikke .
Det er min opfattelse , at det ikke ville have vret rimeligt i forhold til fremskridtene og vores gode forbindelser til USA , hvis vi havde frt debatten sammen med debatten om dette andet problem .
<P>
Der findes jo en del mere . Det var helt op til Dem .
Jeg har fra starten af gjort formanden opmrksom p , at jeg - med hans indforstelse - frst ville komme med redegrelsen om USA og derefter - nu m De hre p mig - den anden redegrelse , og naturligvis kan man lige s vel diskutere den anden redegrelse .
<P>
Alts til sprgsmlene : Fru Mann , i sprgsmlet om global business dialogues bestrber vi os p at blive enige om alle sprgsml , ogs encryption , ogs privacy , p en sdan mde , at ikke kun USA , men alle andre medlemmer af dette globale informationssamfund kan enes om , hvad der skal ske politisk . Dermed - hr .
Colino Salamanca , jeg har vret inde p Deres sprgsml , men jeg kan gentage det igen .
For det frste : Brevet har jeg sgar her hos mig .
For det andet : Vi deler ikke den opfattelse , der er fremstillet i dette brev .
Det er en fortolkning , som vi ikke tilslutter os , og vores fortolkning har jeg netop forklaret her .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.00 )
