<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra sidste mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , det fremgr af protokollen , at hr . Janssen van Raay var s venlig at rose mig for mit arbejde p vegne af medlemmerne bagest i salen .
<P>
Jeg vil gerne takke ham for de venlige ord , men jeg vil ogs gerne understrege , at jeg ikke s meget havde sat sprgsmlstegn ved lovligheden af Prsidiets beslutning som ved beslutningen ud fra et demokratisk synspunkt .
Jeg mener , at sprgsmlet om disciplin henhrer under de politiske grupper og ikke under Parlamentet som institution .
Jeg mener ogs , at ndringer af medlemmernes vederlag fra valgtidspunktet i juli 1994 skal forelgges for Parlamentet , ikke bestemmes af et Prsidium p 15-16 mennesker .
<P>
Jeg havde alts en anden indgangsvinkel .
Jeg tror ikke p , at sdanne sprgsml skal forflges gennem de retlige kanaler .
Det er et demokratisk forlb , som jeg gr strkt ind for .
Jeg vil dog gerne takke hr . Janssen van Raay for hans venlige ord i gr .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , jeg ville bare gre opmrksom p , at mit navn ikke str p tilstedevrelseslisten fra i gr , selvom jeg deltog i alle afstemningerne .
<P>
Jeg beder Dem venligst korrigere dette .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand , mit navn str ikke i protokollen fra i gr , selvom jeg var til stede og deltog i alle afstemningerne ved navneoprb .
<P>
Jeg beder Dem om at korrigere dette .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , det fremgr af punkt 1 i protokollen for i gr , at jeg nskede at stemme imod i de fleste afstemninger .
Jeg vil gerne understrege , at jeg rent faktisk afgav min stemme i begge afstemninger , og stemte imod , men det blev ikke registreret i protokollen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , ogs med hensyn til det som kollega Janssen van Raay har sagt om afstemningspligten og straffeforanstaltningerne .
Det er meget ubehageligt , nr man om mandagen ved kassen bliver vidne til afstraffelsen af en rkke kolleger , der med rde hoveder skal hre fra de ansatte , at de straffes for nogle dage af den foregende mdeperiode , fordi de ikke har deltaget i afstemningen .
Jeg finder , at det er et angreb p vores individualitet og integritet som parlamentarikere .
Kan De ikke , s lnge disse forholdsregler endnu eksisterer , finde p en mde , s denne afstraffelse - for det er det - ikke finder sted en plein public gennem de ansatte ved kassen ?
Det er mit sprgsml til Dem .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , til emnet om straf af tjenestemnd vil jeg blot sige : De stakkels mennesker ved kassen kan overhovedet ikke gre for det !
Dem , der br straffes , er de hje personligheder , dem , deroppe , som aldrig dukker op .
Det br vi krve !
Visse valgte officielle br ogs straffes - jeg mener ikke Dem , men nogle andre !
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg vil meddele , at endnu en tjenestemand fra Kommissionen blev overfaldet i Parc Leopold i gr , og at det sandsynligvis var af den samme gruppe , som overfaldt hr . Macartney .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg har taget det til efterretning .
I dag er det det sidste plenarmde .
Jeg hber , at flelsesudbruddene tager en smule af , at de rde hoveder igen bliver blege , og at vi nu kan g over til afstemningen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=10 NAME="Gonzlez Trivio">
Fru formand , mine damer og herrer , det handler kort sagt om at rette et enkelt ord .
Billetternes tekst og format er fastsat ved internationalt forhandlede aftaler , og derfor kan Europa-Parlamentet hverken ndre teksten eller formatet uden en international aftale .
I tredje afsnit af ndringsforslag 10 str der , at brugernes rettigheder skal kunne lses p billetten .
Dette betyder , at tekst og format skal ndres .
Jeg foreslr , at teksten  p billetten  erstattes af ordene  skal udleveres til brugeren sammen med billetten  , for s kan ingen argumentere , at det rent lovligt ikke kan lade sig gre at fremstte dette ndringsforslag .
Det eneste , jeg nsker , er alts , at det bliver muligt at gennemfre denne forordning , og at vi i stedet for ordene  p billetten  skriver  sammen med billetten  , for det vil blive fremfrt som argument , at format og tekst er fastsat ved internationale aftaler .
<P>
( Det mundtlige forslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=11 NAME="Kellett-Bowman">
Fru formand , for et par minutter siden sagde De , at der var rettelser til alle sprogene .
Det undrer mig lidt , for hvis originaludgaven er ndret , hvornr er det s sket ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Vi vil srge for , at det bliver undersgt , og De vil derefter f et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=13 NAME="Collins, Kenneth">
Jeg sttter denne betnkning fuldt og helt .
I de sidste par r som hyppig passager hos Sabena har jeg og mine medpassagerer mttet st model til mistet bagage , forsinkede afgange , utroligt overbookede fly , uhfligt personale - isr i Bruxelles - uforenelige edb-systemer ( selv inden for samme selskab ) og s meget besvr , at det , hvis det var forrsaget af en strre detailforrretning , ville have medfrt forbrugermodstand og konkurs for lnge siden .
Derfor er det p tide , at forbrugerne fr mulighed for at f en vis kontrol med sdanne ubehvlede virksomheder .
Denne betnkning gr , selvom den ikke er perfekt , noget ved det , og derfor sttter jeg den .
<SPEAKER ID=14 NAME="Lindqvist">
Sprgsmlet om kompensation i forbindelse med overbooking af fly er ikke et anliggende for EU eller Europa-Parlamentet .
Det er et anliggende , som skal lses af flyselskaberne og flyselskabernes organisationer .
Jeg har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Miller">
Jeg hilser denne betnkning velkommen , selvom jeg tvivler p , at det luftfartsselskab , jeg regelmssigt benytter , nemlig Sabena , gr det .
Hvis overbooking var det eneste problem , kunne selskabet jo forbedre sig , men nr der ogs er mistet bagage , forsinkede afgange og drlig service med i spillet , s er der et alvorligt problem .
Betnkningen nr et godt stykke mod en lsning af det ene problem , men vi m ogs gre noget ved de andre .
<P>
Betnkning af Howitt
<SPEAKER ID=17 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne give min uforbeholdne sttte til en betnkning , der forlanger en get bekmpelse af enhver form for organiseret kriminalitet .
<P>
Europa br have nogle flles regler , et bedre rets- og politisamarbejde og ikke mindst en flles vilje .
<P>
Man skal naturligvis vre opmrksom p den enkeltes frihed og srge for personernes juridiske beskyttelse , men man skal ogs passe p , at de kriminelle ikke fr en bedre beskyttelse end deres ofre .
<P>
Det er vi i dag blevet klar over i Europa .
Med hensyn til Rdet , s er der stadig et godt stykke vej , der skal tilbagelgges .
<P>
Vi skal vedtage nogle konkrete lovgivningsmssige og tekniske foranstaltninger . Til dette forml har vi ogs brug for et Europa , der i hjere grad er et politisk Europa og et borgernes Europa , s vi kan forflge den kriminalitet , der ofte camouflerer sig bag virksomheder og bag konomiske og finansielle kredslb .
<P>
Jeg sttter betnkningen af Orlando , der gr i den rigtige retning .
Vi skal nu g endnu lngere , endnu strkere og endnu hurtigere !
<SPEAKER ID=18 NAME="Souchet">
Rdet har foreslet en flles aktion , der drejer sig om vilkrene for samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til visse sprgsml i forbindelse med bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Vi kan kun glde os over , at der er blevet indfrt et sdant mellemstatsligt samarbejde , da man kan forvente , at dette samarbejde fr nogle positive konsekvenser for bekmpelsen af international kriminalitet og for styrkelsen af politiets og retsvsenets effektivitet i de pgldende medlemsstater .
<P>
Den behandling , som dette Parlaments Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender giver Rdets forslag , er til gengld meget bekymrende .
<P>
Udvalget har nemlig ndret Rdets forslag til ukendelighed ved systematisk at ndre de bestemmelser , der sikrer overholdelsen af de nationale lovgivninger og sledes medlemsstaternes suvernitet .
<P>
Det er naturligvis ikke dette Parlaments opgave at tage stilling til et sdant sprgsml , ligesom det heller ikke er Parlamentets opgave at foreskrive De Europiske Fllesskabers Domstols kompetence i ndringsforslag 13 til artikel 4 .
<P>
Domstolen kan p ingen mde erklres for at vre kompetent i sdanne sager , da det fastholdte princip i Rdets forslag er princippet om en mellemstatslig procedure , der indebrer , at medlemsstaterne , via deres respektive retssystemer , selv er kompetente med hensyn til fortolkningen af den flles aktion og de stridssprgsml , der mtte opst som flge af dens ivrksttelse .
Det er utnkeligt , at de retsobjekter - som man godt kan forst , at medlemsstaterne ikke er tilfredse med - p grund af denne flles aktion skal kunne gre deres argumenter gldende over for medlemsstaterne ved Domstolen !
<P>
Vi er sledes strke modstandere af forslagene i Orlandos betnkning , bde af principielle grunde og p grund af effektiviteten .
<P>
Betnkning af Elchlepp
<SPEAKER ID=19 NAME="Rbig">
I faser med vanskelige konomiske tilpasningsprocesser vokser behovet for udveksling og flles projekter p omrdet for erhvervsuddannelse yderligere .
<P>
Som sagt skal den afbalancerede karakter bevares i begge retninger i forbindelse med samarbejdsprogrammerne .
For udvekslingen mellem EU-landene og Tjekkiet vil det ikke kun sige at fremme mobiliteten fra dette land , men ogs at motivere og sttte lrere , elever og studerende , der nsker at gre deres erfaringer i Den Tjekkiske Republik .
<P>
Der glder det princip , at de central- og steuropiske landes deltagelse sikres ved hjlp af deres egne finansielle bidrag .
Alligevel er der truffet foranstaltninger her prcis som ved deltagelsen i SMV-flerrsprogrammet . Disse foranstaltninger gr ud p , at Fllesskabet kan overtage en ekstra del af midlerne fra PHARE-programmet .
Og selvom vi generelt er opmrksomme p , at partnerlandene kan tilvejebringe deres egne finansielle bidrag , skal vi reagere effektivt p undtagelsessituationer .
Jeg husker stadig meget tydeligt billederne fra oversvmmelsen i Tjekkiet ogs et r efter .
De konomiske konsekvenser var meget alvorlige .
For s vidt kan jeg fuldt ud bifalde det foreliggende forslag om at anvende yderligere PHARE-midler for fortsat at sikre samarbejdet .
P denne mde arbejder vi aktivt for en europisering af EU !
<P>
Betnkning af Macartney
<SPEAKER ID=20 NAME="Souchet">
Gruppen for Nationernes Europa anerkender fiskeriaftalen mellem Den Europiske Union og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne .
Frankrig bliver direkte berrt af denne aftale , eftersom den angr 21 franske notfartjer til tunfiskeri .
<P>
Vi vil dog gerne gre opmrksom p , at vi er imod ndringsforslag 5 , da man her beder Kommissionen om at fremlgge en detaljeret beretning om bestandenes tilstand , om aftalens anvendelse og gennemfrelsesbestemmelser samt om dens flgevirkninger med hensyn til erhvervsuddannelse .
Fiskeriaftalen drejer sig nemlig i virkeligheden om et givet antal fartjers ret til at fiske en bestemt tonnage .
Foranstaltningerne i forbindelse med fiskeriaftalen er blot nogle tekniske og politiske retningslinjer , og de europiske institutioner br ikke unilateralt tage sig den ret at kontrollere nogle foranstaltninger , der udelukkende henhrer under Den Islamiske Forbundsrepublik Comorernes nationale kompetence .
En fiskeriaftale m sledes ikke krnke Den Europiske Unions partners nationale suvernitet .
<P>
I ndringsforslag 6 prciseres det , at Rdet giver Kommissionen befjelse til at forhandle om protokollerne for den omtalte aftales anvendelse .
Vi gr naturligvis ind for , at Kommissionen fr befjelse til at forhandle om denne aftale , men vi er imod , at dens befjelse udvides til ogs at omfatte protokollerne om anvendelse .
Rdet skal fortsat styre slagets gang .
EuropaParlamentets fderalistiske flertal nsker endnu en gang at fratage Rdet sin magt til fordel for en teknokratisk struktur uden nogen demokratisk kontrol , nemlig Kommissionen .
<P>
Endelig kaster denne fiskeriaftale lys over problemet med Den Europiske Unions tunforsyning , eftersom der er tale om en referencetonnage p 45.000 t pr. r , og hele denne mngde anvendes til vores indre marked .
Jeg vil gerne endnu en gang minde om , at jeg er en kraftig modstander af beslutningen om at forbyde brugen af drivgarn , som fortrinsvis anvendes til tunfiskeri i Atlanterhavet , da bestanden er sund , og da argumenterne om beskyttelse af havpattedyrene ikke er holdbare , eftersom drivgarn er et selektivt fiskeredskab .
Dette fremgr ogs af nogle videnskabelige undersgelser , der bliver anset for at vre plidelige med hensyn til deres metodik .
<CHAPTER ID=3>
Bekmpelse af kriminalitet
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0222 / 98 ) af Orlando for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udkast til flles aktion vedtaget af Rdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union vedrrende ordninger for samarbejde mellem medlemsstaterne om identifikation , eftersporing , indefrysning eller beslaglggelse og konfiskation af hjlpemidler og udbyttet fra strafbart forhold ( 6490 / 98 - C4-0184 / 9898 / 0909 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=22 NAME="Orlando">
Fru formand , dette forslag til flles beslutning tager sigte p at styrke samarbejdet med hensyn til identifikation , eftersporing , indefrysning , beslaglggelse og konfiskering af hjlpemidler og udbytte fra strafbare forhold .
Det er i vrigt et vigtigt skridt i det forlb , der indledtes i Dublin i 1996 , og som fortsattes med Rdet i Amsterdam i 1997 .
De europiske institutioner bliver stadig mere opmrksomme p den organiserede kriminalitet , og det begynder at f karakter af en organiseret bekmpelse af denne .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p de bidrag , som vores kollega Cederschild har givet med sin betnkning , og som kollegerne Schulz og Bontempi har givet med deres .
Jeg vil ogs gerne minde om de tidligere flles handlingsprogrammer , som jeg har haft lejlighed til at vre ordfrer for .
For det frste er der systemet med henblik p en vurdering af anvendelsen og gennemfrelsen p nationalt plan af den internationale indsats i kampen mod organiseret kriminalitet . Det er et flles handlingsprogram , som allerede blev godkendt af Ministerrdet den 4. november 1997 .
<P>
Jeg vil desuden gerne minde om Falconer-programmet , der tager sigte p en ajourfring og en erfarings- og informationsudveksling mellem dommerne , ordensmagten , institutionerne , medlemsstaterne og ansgerlandene .
Dette program blev godkendt af Ministerrdet den 19. marts 1998 .
<P>
Der er tale om et flles handlingsprogram , som omtaler den frste internationalt godkendte definition af mafiavirksomhed og deltagelse i en sdan . Handlingsprogrammet blev godkendt af Ministerrdet den 28. maj 1998 .
Dette program , som i dag er til behandling i Europa-Parlamentet , fastlgger med udbredelsen af en lovgivning , som har haft positive resultater i visse europiske lande - herunder Italien - nogle former for samarbejde mellem medlemsstaterne .
Programmet bygger videre p retningslinjerne fra Rdet i Amsterdam , der mindede om , hvor vigtigt det er for den enkelte medlemsstat at have en udfrlig og vidtrkkende lovgivning med hensyn til konfiskeringen af udbytte fra strafbare forhold og hvidvaskningen i forbindelse hermed .
<P>
Den foreslede tekst og de tilhrende ndringsforslag tager sigte p at ramme de kriminelle organisationer p deres formue .
Bekmpelsen af organiseret kriminalitet har naturligvis at gre med voldsudvelse og med institutionernes meddelagtighed , men den har ogs - og ikke mindst - at gre med finansielle aspekter .
Ligesom det er tilfldet med enhver anden form for organiseret kriminalitet , s glder det nemlig ogs for mafiaen , at det er de finansielle kanaler , der er forbindelsesled til det lovlydige samfund .
<P>
Forslaget tager sigte p , at man efter en retsafgrelse kan foretage en beslaglggelse , indefrysning og efterflgende konfiskering af materielle og immaterielle goder samt fast ejendom og lsre , der stammer fra udfrelsen af ulovlige aktiviteter .
Den planlagte aktion vil derfor ende med at gre sin virkning gldende bde med hensyn til forholdsreglerne og med hensyn til straffeforanstaltningerne . Aktionen vil ikke blot dreje sig om fast ejendom , men ogs om lsre , bankkonti , aktieposter , selskabsandele og finansielle transaktioner .
Den tager sigte p at ramme de kriminelle organisationer p deres formue , for at ramme dem p formuen er uden tvivl en effektiv strategi i kampen mod organiseret kriminalitet .
<P>
Man har nemlig allerede til fulde fet bevis for , at en fngslet mafiaboss , der kan rde over sin formue , utvivlsomt er farligere end en mafiaboss p fri fod , som ikke har noget konomisk og finansielt grundlag at bygge sine ulovlige aktiviter p .
<P>
Det er med andre ord muligt effektivt at svkke det voldelige aspekt ved de kriminelle organisationer blot ved at bekmpe det finansielle aspekt . Undersgerne undervurderer almindeligvis faren ved det finansielle aspekt , eller ogs er de ikke bekendt med denne fare , netop fordi dette aspekt som regel er mere skjult .
<P>
I dette flles handlingsprogram foresls der en rkke rationelle foranstaltninger for at fremskynde og lette samarbejdet mellem retvsenet og politimyndighederne i de forskellige lande , der godt er klar over , at man skal reducere forskellen mellem den tid , de retslige foranstaltninger tager , og s den tid , det tager at gre en ulovlig formue urrlig .
Dette indgreb er desuden srligt aktuelt i betragtning af den monetre integration - euroen giver nemlig Europa en vigtig lejlighed til at gre dette .
Ligesom det er tilfldet med enhvert andet vigtigt vendepunkt , s er der ogs farer forbundet med euroen , nemlig at Europa bliver n stor vaskemaskine til hvidvaskning af sorte penge .
Det er en situation , som man kan undg takket vre et ordentligt internationalt samarbejde , og som uden tvivl kan bekmpes ved at samarbejde og ved at indfre et flles juridisk og retsligt samarbejdsomrde .
<P>
Den illusion , at penge ikke lugter , holder ikke , nr det glder den ulovlige kapitals voldelige og kriminelle oprindelse , eller nr det glder den tydelige uligevgt , som ulovlig kapital skaber i markedskonomien og i finans- og bankmarkedets regelmssige forlb .
Sorte penge koster dyrt , og samtidig slipper man alt for billigt fra dem - de koster dyrt p det etiske og kriminelle plan , og man slipper alt for billigt fra dem p det konomiske plan . De str sledes ogs i strk kontrast til konkurrenceprincippet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg vrdstter det konstruktive bidrag , som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har givet til den oprindelige tekst .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , vores kollega Orlando har ydet et fremragende bidrag til en serie af arbejder , som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har taget fat p her i Parlamentet i fortsttelse af de foranstaltninger , som Rdet har truffet .
De forslag , som ekspertgruppen , den skaldte high level group , har fremsat - et katalog over flles foranstaltninger - er set fra Parlamentets synspunkt blevet fulgt op af en betnkning - det har vores kollega Orlando allerede nvnt - af vores kollega Cederschild .
En rkke af enkeltforanstaltningerne diskuteres nu fra plenarmde til plenarmde her i Parlamentet , og Orlando-betnkningen hrer til i denne rkke .
<P>
Det handler hovedsageligt om at udarbejde tre konklusioner til det , hr . Orlando allerede har gjort klart i sin betnkning .
For det frste : Uddybningen af de konomiske aktiveringsmuligheder i Den Europiske Union - hr . Orlando har gjort opmrksom p Den konomiske og Monetre Union og de muligheder , der er opstet i den forbindelse - skaber en letforstelig situation , hvor grnselse aktiviteter og en grnsels udvidelse af de konomiske aktiveringsmuligheder kan gennemfres .
I det tilflde bliver det ogs muligt at gennemfre grnselse illegale aktiviteter .
Med andre ord har vi ogs brug for grnseoverskridende instrumenter til bekmpelse af de illegale aktiviteter .
<P>
Europol er kommet p banen og vil forhbentlig snart pbegynde sit arbejde virkelig effektivt .
Men det alene er ikke nok !
Vi har ikke kun brug for politisamarbejde .
Vi har ogs brug for instrumenterne fra det juridiske samarbejde , og hertil hrer , at justitsmyndighederne , hvad enten det er politiet , anklagemyndigheden eller domstolene , fr mulighed for at samarbejde med s korte frister som muligt og p s ubureaukratisk mde som muligt .
<P>
Hvilket ml har kriminelle ?
Kriminelle nsker at tjene s mange penge som muligt hurtigt , med s lille en arbejdsindsats som muligt og under tilsidesttelse af enhver moralsk grnse , og det skal helst vre skattefrit .
Disse penge vil de ikke beholde illegalt for evigt , men indsluse i det legale konomiske kredslb for dermed at kunne leve uforstyrret .
Prcis dr skal der opbygges en barriere og skabes instrumenter for i tilflde af , at en person har erhvervet sin formue illegalt , at kunne tage den fra ham eller at kunne konfiskere midlerne fra ham .
At forhindre , at personer kan berige sig p illegal vis og fre pengene ind i det legale konomiske kredslb , det er mlstningen med den foranstaltning , som hr . Orlando har lavet sine bemrkninger til p vegne af Parlamentet , som vi som socialdemokrater sttter i fuldt omfang .
<P>
Europa-Parlamentet er p tvrs af nsten alle grupper fuldstndig enig i bedmmelsen af de europiske ndvendigheder .
Der er ganske sjldent forskelle , og da kun i detailsprgsml .
I princippet er vi enige her .
Jeg ville nske , at denne enighed og denne overensstemmelse ogs af og til ville herske p nationalt plan mellem de stridende parter dr - det ville gre det noget nemmere - i stedet for at gre kriminalitetsbekmpelse og de dertil hrende foranstaltninger til ofre for tilfldige valgkampsstrategier .

<P>
Hvad angr vores afstemningsliste , har jeg kun en enkelt bemrkning til PPE-gruppen .
Vi undlader at stemme ved de ndringsforslag , som vores kollega Palacio har fremsat , ikke fordi de er drlige rent indholdsmssigt , men fordi vi mener , at de allerede er omfattet af den tekst , som vores kollega Orlando har udarbejdet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , i handlingsplanen om organiseret kriminalitet blev det besluttet , at eftersgning og beslaglggelse af vrdier fra kriminel virksomhed skulle forstrkes .
Europa-Parlamentet stttede forslaget , og den samme indstilling findes andre steder i verden .
Nettet strammes nu om narkohandlere og organiseret international kriminalitet .
En serie retshandlinger vil bidrage til dette .
Retshandlingen er ikke srlig udfrlig i dette tilflde , men udvalget har forsgt at tydeliggre og forstrke den med ordfrerens gode hjlp og ikke mindst med hr . Palacio Vallelersundis velkendte retsekspertise .
<P>
Der kan alligevel vre grund til , at Rdet vender tilbage i dette sprgsml , nemlig i sprgsmlet om , hvordan de beslaglagte penge skal hndteres .
Rdet foreslr her foranstaltninger , som vedrrer behandling , procedure samt muligheder for hasteindgreb , men ogs et net af kontaktpunkter for at forhindre , at vrdierne fra alvorlig organiseret kriminalitet f.eks. fra narkohandel forsvinder .
Uddannelsesindsatser tilkommer ogs .
Man m imidlertid ogs have forstelse for , at Rdet skynder sig langsomt p dette omrde , idet der er grundlggende integritetsaspekter , der skal respekteres , ligesom der er menneskerettigheder at tage hensyn til .
Balancen skal opretholdes mellem integritetsbeskyttelsen og kriminalitetsbekmpelsens effektivitet .
<P>
Det er ogs vigtigt , at borgerne i hvert land fler en retssikkerhed , det vil sige , de ved , at deres lovgivning bliver respekteret .
Det krver beskyttelsen af det enkelte individ .
Uanset de politiske ml kan uorden i retsstatslige principper aldrig motiveres med politiske ml .
<P>
Da min betnkning om organiseret kriminalitet , som vedrrte handlingsplanen , blev behandlet , stemte et nsten enigt Parlament for de fonde for kriminalitetsofre , som blev foreslet for de midler , der ikke kan returneres til deres retmssige ejer , eller nr s mange lande har vret indblandet i indgrebet og beslaglggelsen , at vrdierne umuligt kan deles p en rimelig mde .
Rdet har endnu ikke udtalt sig om dette forslag .
Der er grund til at vende tilbage til dette , og ofrene for kriminalitet br tages med i denne sammenhng .
Hvad angr dette sprgsml , er der gode eksempler at hente inden for Unionen , som man kan g ud fra ved opbygningen af et netvrk .
En specificering af , hvad der skal ske med vrdierne , skal i hvert fald sttes i vrk .
<P>
Ved at Rdet har ventet til parlamentsbehandlingen med at trffe en beslutning i denne sag , fr Rdet ogs et mere fyldigt grundlag at beslutte ud fra , idet Parlamentet har udviklet tankegangene .
P samme mde ville man med fordel kunne udsende en tynd retshandling , som virkede som en politisk forsgsballon for at opfange de vigtige tankegange inden for kriminalitetsofferomrdet , som kan vre vrd at opsamle .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , mine damer og herrer , denne betnkning har politisk betydning ud over indholdet i mere snver forstand .
Hvorfor ?
Fordi ordfreren har forstet at fremhve meget tydeligt , hvor problemerne egentlig ligger .
Han viser nemlig meget prcist , hvor ualmindelig svrt det er for medlemslandene og Rdet at handle virkelig politisk i sprgsml om det retlige samarbejde , srlig inden for strafferetten .
Det er et centralt punkt , der bliver tydeligt i kritikken , og som ordfreren skal have en stor tak for .
Det er direkte utroligt , nr man kan lse , at udkastet ikke indeholder , jeg citerer ,  nogen konkrete forslag til forbedring af medlemsstaternes retsforskrifter  , eller at der med dette udkast ikke opfyldes noget krav fra handlingsplanen .
Det er da en politisk bankerot-erklring fra Rdets og medlemslandenes side p et ualmindelig flsomt politisk omrde , da vi alle helt prcis ved , at samarbejde og integration ikke kun er ndvendige i det indre marked , og at det er s tydeligt , at den politiske institutionelle beslutnings- og problemlsningskapacitet i den grad halter bagefter den samfundsmssige udvikling i kriminaliteten .
<P>
I denne situation prsenterer Rdet et i den grad latterligt stykke papir for os !
Det br man sige meget tydeligt , for det er Rdet , der er lovgiver , ikke os .
Netop retlige sprgsml , strafferet , er normalt kerneomrder i parlamentarismen . Vi deltager her beskedent som rdgivere .
<P>
Jeg vil derfor ogs gerne takke ordfreren for disse meget kritiske punkter i betnkningen , isr i begrundelsesdelen , vedrrende Parlamentets medvirken .
<P>
Men i den forbindelse er det i mine jne meget vigtigt , at udvalget og ordfreren og , hber jeg , ogs plenarforsamlingen udfrer det egentlige lovgivnings- og indholdsmssige arbejde i forhold til det ualmindeligt ringe indhold i dette rdsdokument .
Jeg mener , det er vigtigt , at Europa-Parlamentet faktisk fremmer tingene indholdsmssigt .
Det er meget , meget gldeligt , at ordfreren og udvalget har kunnet kmpe sig igennem i den forbindelse .
<P>
Jeg mener , at vi ved denne lejlighed igen skal understrege , hvor ubelyst Europa-Parlamentets kompetenceomrder er netop p omrdet for den tredje sjle , og at de skal styrkes .
Det ser man p dette eksempel , for vi skal srge for , at der p dette omrde ogs trffes de politiske afgrelser og drages de institutionelle konsekvenser , der svarer til den samfundsmssige udvikling .
Det dokumenterer betnkningen , og det vil jeg gerne takke ordfreren meget , meget hjerteligt for !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , allerfrst vil jeg gerne tilslutte mig lyknskningen til hr. ordfrer Leoluca Orlando , fordi han har gjort et godt stykke arbejde - som er anerkendt af alle - og har fastslet - som det ogs er blevet sagt tidligere - at det er ndvendigt at komme videre med opbygningen af et Europa , som omfatter alle de ndvendige dimensioner , s det alts ikke kun lgger vgt p det konomiske aspekt , men ogs p det sociale , juridiske og finansielle aspekt , som ogs er vigtige elementer . Hr .
Orlando har forsgt at rette op p denne ubalance , og derfor vil vores gruppe stemme for alle hans ndringsforslag til dette udkast .
<P>
Vi er bekymrede , fordi vi netop ser en form for forskelsbehandling i behandlingen af forholdsregler af mindre betydning og behandlingen af noget s vigtigt som den organiserede kriminalitet og dens dramatiske flger for samfundet , for kulturen , for ungdommen osv .
Denne forskelsbehandling viser , at Rdet ikke er p hjde med de faktiske forhold .
Og det er vigtigt at handle mod grupper som disse organiserede kriminelle grupper , der bl.a. er kendetegnet ved deres konomiske magt , og ved at de rder over en hr af juridiske rdgivere , som med stor kyndighed forstr at sno sig gennem den nationale og internationale lovgivnings uvejsomme passager , sprkker og huller .
Der er alts behov for strre beslutsomhed og prcision fra Den Europiske Unions side over for disse grupper .
<P>
Vi ser ogs meget positivt p nogle meget konkrete ndringsforslag - nemlig ndringsforslag 6 , 7 , 10 , 15 og 16 - som vi mener behandler sagens kerne .
I denne forbindelse finder vi ndringsforslag 6 - om medlemsstaternes frie og direkte adgang til oplysninger , som er offentligt tilgngelige i en anden medlemsstat - vigtigt med henblik p at smidiggre retsforflgelsen af denne type forbrydelser .
ndringsforslag 7 om retsafgrelser , som skal afsiges ved identifikation af illegale aktiver til begrnsning af personers eller institutioners beskyttede rettigheder , som har beget denne type forbrydelser . ndringsforslag 10 om udarbejdelse af et katalog over oplysninger , som anmodninger om beslaglggelse af hjlpemidler og indefrysning af udbyttet fra strafbart forhold skal indeholde .
ndringsforslag 15 om ndvendige forholdsregler for at fuldbyrde en anden medlemsstats retsafgrelser , som ogs er vigtigt for at smidiggre behandlingen . Og ndringsforslag 16 om , at medlemsstaterne skal trffe alle ndvendige forholdsregler for at sikre overensstemmende handlinger .
<P>
Vi er dog ikke enige i ndringsforslag 20 , 21 og 22 , da vi mener , at hr . Orlandos er mere prcise .
<P>
Derfor gentager vi , at vi er helt enige og lyknsker ordfreren .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , i telegramstil : Vi grnne har altid kritiseret begrebet organiseret kriminalitet for at vre et amalgam , hvor mafise strukturer og terrorisme og alt muligt andet bliver kastet sammen og de statslige tjenester ogs projicerer deres egen statsformalitet derhen , hvor vi i virkeligheden har med irregulre kapitalistiske former for berigelsesproces at gre .
<P>
Sprgsmlet om personlig frihed skal vgtes hjere end sprgsmlet om ejendomsret .
Vi gr da omvendt frem i forhold til den nuvrende retsorden . Vi har derfor allerede en gang fr afvist en Orlando-betnkning , der efter vores opfattelse gik for vidt i dette sprgsml .
I dette sprgsml , hvor det handler om virkelig at antaste ejendomsretten i forbindelse med irregulre kapitalistiske berigelsesprocesser , er vi absolut af den opfattelse , at hr . Orlando simpelthen kun formulerer sund menneskeforstand i detaljer , og kan sttte betnkningen p alle punkter .
Ogs forslagene fra Det Europiske Folkepartis Gruppe synes os at vre fornuftige og vrd at sttte .
<P>
Det er klart , at en mafiaboss i fngsel , s lnge han kan dirigere sin kriminelle kapital fra fngslet , er farligere , end nr han er p fri fod og ikke lngere har sin kapital .
Det er det afgrende sprgsml ! For s vidt er det frste rigtige skridt taget her .
Det kan undre en , hvor tvende Kommissionen generelt gr frem . Dermed er vi igen ved den omvendte vgtning af retsordenen .
<P>
Vi har brug for at regulere en retfrdig udveksling p det forstrkede indre marked , for kun sdan kan det i sidste ende faktisk lade sig gre at forhindre den kriminelle krftsvulst , som den normale kapitalistiske berigelsesproces frembringer .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , betnkningen af hr . Orlando behandler Rdets forslag til flles aktion inden for rammen af handlingsplanen om bekmpelse af organiseret kriminalitet , som godkendt af Rdet i juni 1997 .
Orlandobetnkningen udtaler sig temmelig negativt om dette forslag om samarbejde mellem medlemsstaterne om identifikation , eftersporing , indefrysning eller beslaglggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold .
<P>
I henhold til betnkningen skulle Rdet ikke have opfyldt et eneste af kravene i handlingsplanen : Opgaven i den 11. rettesnor ( bl.a. forbedring af medlemsstaternes lovregler og indfrelse af srlige procedurer ) og anbefaling 26 c ) ( konfiskation uanset tilstedevrelsen af den overtrdende part ) er ikke indarbejdet i den flles aktion .
<P>
Denne beskyldning finder jeg overdrevet .
Den flles aktion er baseret p artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union , som har til hensigt at gennemfre handlingsplanen og her srligt anbefaling 26 b ) .
I sammendrag str der heri , at der skal gennemfres en undersgelse for at forbedre eftersporingen og beslaglggelsen af ulovlige midler og fremme gennemfrelsen af beslutninger om konfiskation .
Denne flles aktion er et rimeligt skub i den retning .
At forvente , at der umiddelbart oprettes et europisk system , gr alt for vidt og er heller ikke i overensstemmelse med handlingsplanens politiske mlstninger .
Mske med Parlamentets , men i s fald kan man ikke basere sig p handlingsplanen for at vise , at Rdet har uret .
Samarbejdet p justitsomrdet foregr ikke s nemt p EU-plan , det er rigtigt .
Men det drejer sig her ogs om nationalstatens hjerte .
Man kommer vel her lige tt nok p staternes suvernitet .
<P>
Den flles aktion er baseret p artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union .
Parlamentet har sledes rdgivende kompetence .
Hvorfor forslaget behandles som om , Parlamentet har godkendelseskompetence , er mig ikke klart .
<P>
Indholdsmssigt kan jeg tilslutte mig mange af ndringsforslagene , men i betragtning af hensigten med Rdets flles aktion gr ndringsforslagene til punkt 4 alt for langt , og de er alt for detaljerede .
Jeg har srligt problemer med ndringsforslag 13 , hvor Domstolen fr kompetence bl.a. med hensyn til fortolkningen af den flles aktion og tvister om anvendelsen .
Det drejer sig her om en flles aktion inden for rammen af den tredje sjle .
Domstolen har her ingen kompetence , medmindre medlemsstaterne selv aftaler dette og godkender denne indskrnkning af deres politiske frihed .
<P>
Selvom jeg alts ikke finder mange af ndringsforslagene drlige , kan jeg ikke sttte denne betnkning , fordi jeg finder , at de ikke hrer hjemme her .
Rdets forslag til en flles aktion kan jeg i vrigt helt underskrive .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , kre kolleger , denne betnkning er uden tvivl ensbetydende med et fremskridt for medlemsstaternes samarbejde om kriminalitetsbekmpelse , og heldigvis er der en vis enighed om dette emne .
<P>
Lad os huske p , at kriminaliteten i Europa er steget betydeligt i lbet af de sidste halvtreds r .
F.eks. er man i Frankrig get fra 500.000 forbrydelser og forseelser i 1950 til mere end 4 , 5 millioner i dag .
Det er en stigning , der naturligvis ikke har noget at gre med landets demografiske udvikling .
Jeg nvner dette eksempel , fordi det er det , der falder mig frst for , men jeg ved , at udviklingen er den samme i de fleste europiske lande .
Det er yderst foruroligende .
<P>
En stor del af denne kriminalitet er naturligvis rettet mod en ulovlig erhvervelse af goder , og det er derfor ndvendigt at sl ned p kriminaliteten via det konomiske liv , de indtgter og de formuer , der stammer fra denne .
Det er sledes formlet med nrvrende betnkning .
Det europiske samarbejde til bekmpelse af kriminalitet bliver sledes srligt vigtigt p dette specielle omrde .
<P>
En af svaghederne ved bekmpelsesmekanismerne er procedurernes langsommelighed , og flere af artiklerne og ndringsforslagene til denne betnkning har netop det forml at fremskynde disse procedurer med hensyn til identifikationen , eftersporingen , indefrysningen , beslaglggelsen eller konfiskeringen af udbyttet fra strafbare forhold .
Vi er helt enige i alle disse foranstaltninger .
<P>
Vi mener dog , at man br holde fast ved den oprindelige formulering af artikel 4 , for samarbejdet skal naturligvis respektere de nationale lovgivninger p omrdet , hvilket i vrigt ogs er i overensstemmelse med det subsidiaritetsprincip , der er nvnt i Traktaten om Den Europiske Union .
Visse ndringsforslag , som f.eks. ndringsforslag 4 , tilfrer nogle prcisioner , der er yderst nyttige i forbindelse med et forslag til lovgivningsmssig beslutning , hvis rkkevidde trods alt er meget generel .
<P>
Denne betnkning gr sledes i den rigtige retning , og vi stemmer ja til den , men medlemsstaternes aktion er uden tvivl meget utilstrkkelig i forhold til det betydelige omfang af kriminelle konomiske aktiviteter .
Den europiske politik afspejler blot medlemsstaternes eller de fleste medlemsstaters politik , og den er i jeblikket fuldstndigt utilstrkkelig p dette omrde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg nsker hr . Orlando til lykke med hans mod og hans betnkning .
Den kommer p det rette tidspunkt .
Europiske kriminelle har , njagtig som den europiske industri , hurtigt fundet fidusen ved den frie bevgelighed af varer , tjenesteydelser , kapital og personer .
Narkotika , prostitution , sorte penge og menneskesmuglere nyder godt af det indre marked .
Lovhndhvelsesmyndighederne m samarbejde p samme mde som Europas kriminelle og samordne deres procedurer .
<P>
Betnkningen af hr . Orlando stter os i gang med den proces .
Vi kan kun hbe , at Ministerrdet vil hre efter .
Jeg vil ogs gerne foresl et par andre enkle og praktiske skridt , vi kan tage for at bekmpe den organiserede kriminalitet .
Hr . Oostlander og jeg deltog for nylig i en international politikonference i Holland .
Her blev sprgsmlet om at benytte overgangen til euroen til at efterspore og beslaglgge sorte penge fra organiseret kriminalitet rejst over for os .
Personer med illegalt erhvervede aktiver i franc , D-mark eller pesetas gemt i pengeskabe - eller endda under sengen !
- vil p et eller andet tidspunkt under overgangen til euroen blive ndt til at veksle pengene , og s har vi en chance for at efterspore dem .
<P>
Under konferencen foreslog politiet at oprette en specialenhed , der skal dkke hele Europa , til eftersporing af disse transaktioner , eventuelt i Europol-regi . Europol er nu ansvarlig for hndtering af de transeuropiske problemer med narkotika og terrorisme .
I denne forbindelse skal ogs kravet om indberetning til myndighederne af sdanne store valutavekslingstransaktioner harmoniseres .
<P>
Hidtil har man i mange lande kun skulle indberette mistnkelige transaktioner , og det kan vre en god id at harmonisere denne procedure samt gre den strengere .
Et sdant skridt vil Europas folk hilse velkommen , og vi m benytte os af lejligheden .
Alt andet ville vre en fejltagelse .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , det er efter min mening vsentligt resolut at sttte bekmpelsen af mafiaorganisationer , og jeg er helt enig i det forslag til flles aktion , som er blevet vedtaget af Rdet .
Personligt er jeg dog modstander af holdningen i Orlandos forslag til lovgivningsmssig beslutning , da denne er strkt skadelig for enhver mistnkt borgers frihed og institutionelle garantier , og da den er et tilbageskridt i tiden og i historien .
Det er jeg virkelig bekymret over .
<P>
At fremme denne holdning ville f n enkelt og umiddelbar konsekvens , nemlig at det ville vre tilstrkkeligt at anklage en hvilken som helst borger for mafiavirksomhed for at kunne konfiskere denne borgers vrdier og formuer og sledes ruinere vedkommende konomisk , fr der overhovedet er blevet afsagt dom .
Jeg minder Dem om , at det her drejer sig om forholdsregler .
Hertil skal lgges , at Domstolen flere gange har dmt Italien for dets alt for lange retssager .
<P>
Fastlggelsen af visse grundlggende principper , der tager sigte p at forbedre det internationale samarbejde - men som samtidig har store konsekvenser p det retslige plan - br ikke ske uden en forudgende udtalelse fra vores Parlaments Udvalg om Retlige Anliggender , selvom de ndringsforslag , der er blevet indgivet af fru Palacio , forsger at udbedre denne mangel .
rede kolleger , at godkende dette forslag betyder , at vi kommer tilbage til Middelalderens inkvisition , idet vi n gang for alle sletter alt det , vi har opnet p det sociale omrde med hensyn til de anklagede borgeres frihed og sikkerhed for beskyttelse . I alle civile staters retsvsen bliver borgerne jo ellers anset for at vre uskyldige , indtil den endelige dom falder .
<P>
Jeg foreslr derfor vores kolleger at vre s fornuftige at henvise denne tekst til fornyet udvalgsbehandling , nemlig en behandling i Udvalget om Retlige Anliggender - der ikke har haft lejlighed til at udtale sig - s vi fr integreret nogle bestemmelser , der sikrer de europiske borgeres rettigheder , i forslaget .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , hr. kommissr , i de fleste opinionsundersgelser , der drejer sig om , hvad man synes , at EU bl.a. skal beskftige sig med , prioriteres kampen mod kriminaliteten hjt og af og til hjest .
Dette er en betnkning , som behandler , hvordan kriminalitet og kriminel virksomhed skal forhindres ved hjlp af et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne .
<P>
Frst vil jeg sige , at det er et mellemstatsligt samarbejde , det drejer sig om .
Det handler om at opspore og beslaglgge konomiske vrdier , som stammer fra en sdan kriminalitet .
Det handler ogs om at f medlemsstaterne til at ratificere konventioner og beslutningen om hvidvask af narkopenge m.m .
<P>
Nogle ngleord , som jeg ser i dette , er bl.a. fri adgang til information mellem medlemsstaterne , hj prioritering i form af hurtig behandling af ansgninger om beslaglggelse , hurtig indgriben , personlige kontakter mellem efterforskere , dommere m.fl. samt enkle rutiner under opretholdelsen af retssikkerheden .
Dette er et meget flsomt anliggende for mange medlemslande .
Kriminalitets- , straffe- , politi- og anklagesprgsml bygger p mange af de enkelte nationalstaters lovgivning .
Det er derfor vigtigt , at man ikke gr noget , som bliver opfattet som en krnkelse af den nationale suvernitet .
Herunder hrer efter min mening ndringsforslag 13 , hvori det foresls , at medlemsstaterne skal anerkende EF-domstolen som en behrig fortolkningsinstans angende artikel 4 .
Artikel 4 handler om sprgsml om gener , skadeserstatning og lignende , som ofte er rent civilretlige forhold , i hvert fald sprgsmlet om skadeserstatning .
Der er ingen grund til at blande EF-domstolen ind i dette samarbejde i vrigt .
Det er alts noget , som jeg er imod .
Bortset fra det , er betnkningen meget god .
Vi fra ELDRgruppen sttter den - for mit vedkommende alts med undtagelse af ndringsforslag 13 .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , vi mener , at den organiserede kriminalitet er et produkt af det fredede , frie marked og den skaldte frie konomi eller internationaliseringen , som det hedder nu .
Denne kriminalitet virker , organiseres , udvides og vokser til et gigantisk omfang , og jo mere fredet det frie marked bliver , desto mere breder den sig og desto strkere bliver den .
De to fnomener er parallelle . Det ene pvirkes af det andet .
<P>
Imidlertid er vi ikke absolut modstandere af de foranstaltninger , Rdet fremlgger og af hr . Orlandos betnkning .
Vi mener , de er et skridt i den rigtige retning , at det er ndvendigt med en sdan samordning og et samarbejde mellem medlemsstaterne om imdegelsen af en organiseret kriminalitet , der handler i forening , objektivt og subjektivt , med de midler , den rder over , og p grundlag af den enorme mngde sorte penge .
<P>
Foranstaltningerne er i orden .
Hr . Orlandos ndringsforslag forbedrer dem , og det samme gr nogle af ndringsforslagene fra andre medlemmer .
Vi tror imidlertid for det frste , at man br vre meget forsigtig .
Et medlem sagde fr - og jeg er enig med hende - at denne form for retslige , straffemssige og andre administrative foranstaltninger kan ende i den helt modsatte retning , end det var formlet , kvle de offentlige frihedsrettigheder , borgerrettighederne .
S pas p ikke at overdrive .
Vi ville ogs stemme for , hvis der i beslutningen , i Rdets afgrelse , var absolutte og uomgngelige garantier for , at tingene ikke vil glide i den forkerte retning og g ud over den offentlige frihed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at bekmpelsen af denne form for kriminalitet , der som sagt virker inden for rammerne af det frie marked , gr igennem bankvsenet , retsvsenet og politiet .
Den har nemlig infiltreret og korrumperet alle disse institutioner .
S hvis vi vil bekmpe den , m vi holde op med at g efter symptomerne og i stedet bekmpe de grundlggende rsager .
Der br tages direkte fat om disse punkter , s man udraderer arnestederne for skabelsen og distributionen af de sorte penge .
Den kan ikke bekmpes , hvis kilderne til korruptionen , der som sagt ogs ofte kommer fra toppen af den politiske partiledelse , retsmagten , politiet og regeringen , er involveret i den organiserede kriminalitet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , hr . Orlandos betnkning er efter min mening glimrende , og jeg mener , at holdningen i denne udgr et meget positivt grundlag for en effektiv fortsttelse af kampen mod den organiserede kriminalitet .
Jeg kan absolut ikke se , at forslaget skulle kunne true den enkeltes frihed ; jeg kan kun se , at det reprsenterer nsket om et effektivt samarbejde , der skal forflges med nogle velegnede instrumenter .
Dette fremgr af ndringsforslagene og af hr . Orlandos holdning i betnkningen .
<P>
Jeg hber ikke , at der bag denne p en mde egennyttige opmrksomhed p problemerne i forbindelse med den personlige frihed gemmer sig en slags beskyttelse af visse holdninger , som i stedet br bekmpes meget bestemt .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg giver mine fulde sttte til hr . Orlandos betnkning og ndringsforslag .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det er klart , at dette forslag om flles foranstaltninger er godt .
Det er en god betnkning , der er fremlagt .
Jeg tror dog , at sandhedens time vil komme ganske snart , nr vi ser p realiseringen af handlingsplanen mod den organiserede kriminalitet m.m .
<P>
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender vedtager den ene flles foranstaltning efter den anden , uden at det ndvendigvis indebrer srlig meget .
Undersger vi situationen ved konventionsanvendelsen inden for samme omrde , ser vi jo , at situationen er beklagelig .
Man har godkendt konventioner , men ganske f af dem er trdt i kraft .
Hvordan er det med disse flles foranstaltninger , som nrmest er deklamatoriske ?
Jeg tror , vi kommer i en situation , hvor der bliver en meget stor forskel mellem de ord , der ytres om samarbejde , og det , som faktisk gres .
Det er det , jeg mener med sandhedens time p disse vigtige omrder : retssamarbejdet og kampen mod organiseret kriminalitet .
<P>
Vi gentager situationer , hvor medlemsstater de facto ikke efterlever det , som er sagt inden for de konventionsomrder , som allerede findes .
Hvordan er det s med dette ?
Jeg tror dog p eksemplets magt og hber , at det faktisk vil lykkes at samarbejde .
<P>
Desuden vil jeg sige , at jeg , i modstning til min kollega Lindqvist , sttter forslaget om , at EF-domstolen skal have befjelser p dette omrde .
Uden at ville sende sagen tilbage til udvalget beklager jeg dog , at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige Anliggender ikke blev hrt p dette omrde , at vi ikke havde mulighed for at udtale os .
Det er imidlertid for sent , og jeg krver ikke , at det skal sendes tilbage .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans konsekvente indsats i kampen mod kriminalitet .
Modstanderen hedder trods alt  organiseret kriminalitet  og m ikke undervurderes , en modstander , der p grund af manglende retlige begrnsninger er i en bedre situation a priori , og som Unionen m udruste sig imod med de bedste retlige vben .
Derfor kan jeg sammen med ordfreren kun beklage mangelen p konkrete forslag til forbedring af medlemslandenes retsforskrifter i forbindelse med den foreliggende foranstaltning .
<P>
I betragtning af de stigende kriminalitetsrater har jeg ikke nogen forstelse for den rutinerede tilbageholdenhed .
Selv i strig , hvor selve materien er reguleret i henhold til ordfrerens krav , har jeg kritiseret de efter min mening for vidtgende forskrifter om at tage afstand fra inddrivelse af berigelsen og fra fortabelse , som disse strafferetlige foranstaltninger betegnes hos os , for at vre kontraproduktive og mafiavenlige , fordi netop adgangen til de kriminelle organisationers konomiske udbytter har en effekt .
Derfor hilser vi de foreslede forbedringer velkomne .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , en vedvarende uddannelse af tjenestemndene er vigtig !
Vedvarende uddannelse og efteruddannelse danner grundlaget for en effektiv indsats .
Forbedringen af infrastrukturen , srlig ved efterforskningsmyndighederne , er tvingende ndvendig .
Men udforskningen af efterforskningsudstyret og oplysninger om persongrupper og organisationer er lige s vigtige .
Er vi imidlertid et forbillede p vores eget omrde ?
Hvordan ser det ud med bekmpelse af kriminaliteten i og omkring Parlamentet ?
Folk overfaldes og plyndres konstant , der er indbrud p vores kontorer og tyverier fra vores skriveborde .
Jeg tror ogs , at det er ndvendigt at kontrollere udgifterne p ECU 16 , 7 millioner , som vi anvender her i Parlamentet til sikkerhed .
Hvordan ser det ud med samarbejdet mellem myndighederne i Frankrig , Belgien og Luxembourg med hensyn til vores sikkerhed ?
<SPEAKER ID=38 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , i Kommissionen bifalder vi dagens forhandling om midler til at beslaglgge og konfiskere udbytte fra strafbart forhold .
Vi er glade for ordfrerens , hr . Orlandos , arbejde , og isr hans forslag til forbedring af forslaget til en flles aktion , der stadig drftes i Rdet .
<P>
Rdet kan med fordel tage med i sine overvejelser , at der iflge meningsmlingerne er udprget flertal i hver eneste medlemsstat for at optimere samordningen , retsforflgelsen og samarbejdet mod international kriminalitet .
Her viser offentligheden i det mindste , at den er kommet langt videre end politikerne , men desvrre ikke lige s langt som de kriminelle .
<P>
Kommissionen kan i hj grad generelt tilslutte sig hr . Orlandos betnkning , som sigter mod at styrke indsatsen for at bekmpe hvidvaskning af penge og konfiskere udbytte fra strafbart forhold .
En vigtig forudstning for at bekmpe organiseret kriminalitet effektivt er at have internationale instrumenter til rdighed , som ikke kun er baseret p at  gre sit bedste  , men er gte og veldefinerede retlige forpligtelser , som kan beskytte samfundet og straffe skurkene .
<P>
Jeg kan isr tilsluttte mig hr . Orlandos understregning af , at de medlemsstater , der ikke allerede har ratificeret Europardets konvention af 1990 om hvidvaskning , efterforskning samt beslaglggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold , br gre det snarest .
Faktisk br medlemsstaterne bestrbe sig p at ratificere alle de konventioner , de har tilsluttet sig , inden for de lovede tidsfrister .
Konventionerne og protokollerne om bekmpelse af bedrageri og korruption har f.eks. ventet p at blive ratificeret i over to r .
Mine kolleger i Kommissionen og jeg hber , at regeringerne nu vil st ved deres lfter , og at de nationale parlamenter vil presse ratifikationen igennem .
<P>
Det er i medlemsstaternes egen interesse at overholde alle krav i EF-direktivet om bekmpelse af hvidvaskning af penge og gennemfre henstillingerne fra 1996 udarbejdet af den finansielle taskforce vedrrende hvidvaskning .
<P>
Kommissionen tilslutter sig ogs de ndringsforslag , der forbedrer metoderne for det direkte samarbejde om retshjlp .
Vi gr ogs ind for at indfre tidsfrister i procedurerne samt en bedre definition af , hvilke krav der skal glde for at tilbyde retshjlp mellem medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen er klar over , at der skal vre balance mellem effektive foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og beskyttelse af den enkeltes rettigheder .
Vi bifalder derfor hr . Orlandos forslag om at sikre , at dem , som uberettiget lider skade som flge af sdanne foranstaltninger , kan krve erstatning .
De kriminelle vil ikke st srligt fast p deres borgerlige rettigheder , men som demokrater m vi naturligvis vise overlegenhed her .
<P>
Vi stiller os ogs positivt over for at medtage en bestemmelse om evaluering med et tidspunkt for konstatering af , om den flles aktion kan styrkes yderligere .
Vi foreslr 1999 eller mske hen mod slutningen af r 2000 , s der er en specifik tidsangivelse , frem for en forholdsvis vag forpligtelse uden tidsangivelse .
<P>
Som Parlametet ved , blev sprgsmlet om indsatsen for bekmpelse af organiseret kriminalitet overvejet omhyggeligt under den bne debat i Ministerrdet for justits- og indenrigsministre i maj i r , og Cardiff-topmdet resulterede ogs i en utvetydig erklring herom .
Under iagttagelse af disse aktiviteter og vores egne strke flelser , vil Kommissionen gre alt , hvad der str i dens magt for at f indfrt gennemslagskraftige henvisninger til emnet i aktionsplanen for frihed , sikkerhed og retfrdighed , som skal forelgges Det Europiske Rds mde i Wien til december .
Vi vil naturligvis fortsat regne med Parlamentets sttte under udformningen af yderligere fremskridt inden for dette vigtige omrde , der nu er omfattet af Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Inden afstemning om ndringsforslag 13
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , er det muligt at stille ordfreren et sprgsml i den forbindelse ?
Hr . Blokland har pstet , at det er en overtrdelse af de traktatmssige muligheder .
Hvis man ser grundigt p ndringsforslaget , indeholder det et forslag om , at medlemslandene selv aftaler at binde sig p denne mde .
Mske kan ordfreren tage stilling til det .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Hr . Wolf , hvis ordfreren havde bedt mig om ordet som ordfrer , havde jeg straks givet ham det .
Det er der slet ingen tvivl om .
Men s vidt jeg forstr , behver hr . Orlando ikke fremfre sin mening efter anmodning fra andre parlamentsmedlemmer , hvis han ikke nsker det .
Og da han ikke nsker det , fortstter vi med afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at vi i de sidste mneder har beskftiget os stadig mere indgende med hvidvaskning af penge , men jeg tror ogs , at vi er ndt til at inddrage dette emne intensivt i frtiltrdelsesstrategien , i den strukturerede dialog og ogs i tiltrdelsesforhandlingerne .
I landene i Central- og steuropa er man nu vendt tilbage til retfrdige og retsstatslige tilstande efter rtiers socialistisk berigelse , men denne proces misbruges strkt af krfter hos os og ogs af gamle og nye strukturer dr til at gennemfre hvidvaskning af penge .
Dette emne er vi ogs ndt til at tage op . Derfor er jeg glad for , at det strigske rdsprsidentskab med justitsminister Michalek og indenrigsminister Schlgl kommer til Bruxelles i nste uge .
Vi hber bare , at de ikke gr igennem Parc Lopold , men ellers er vi glade for , at vi kan foretage en ny prioritering her !
<CHAPTER ID=4>
Den Tjekkiske Republiks deltagelse i EF-programmet ( uddannelsesomrdet )
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0227 / 98 ) af Elchlepp for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet til Den Tjekkiske Republiks deltagelse i Fllesskabets programmer p omrderne for erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse ( KOM ( 98 ) 0093 - C4-0161 / 98-98 / 0067 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=44 NAME="Elchlepp">
Hr. formand , rede kolleger , det er da glimrende , at unge mennesker fra de central- og steuropiske lande fr landenes fulde medlemskab nu ogs kan deltage i de europiske udvekslings- og uddannelsesprogrammer .
Med hvilke store forventninger og med hvilket engagement man modtager programmerne dr , har jeg for nylig selv kunnet erfare gennem samtaler med parlamentarikere og regeringen i Prag .
Det er meget vigtigt for mig at understrege her , at uddannelsesudveksling med Central- og steuropa ikke m blive en ensrettet gade . Det kommer an p gensidigheden i mderne .
Det var ikke kun de unge i Prag , Budapest eller Warszawa , der blev hindret i uddannelsesmuligheder i London , Paris , Bologna eller andre steder p grund af delingen af vores kontinent , men ogs unge mennesker fra EU blev afskrkket fra at tilbringe et r i Polen , Rumnien eller Tjekkiet .
Det burde blive en selvflge . Vi br motivere mange unge mennesker til at gre dette .
<P>
Jeg hber , at der oprettes endnu flere studier , der tilbyder dette som en integreret del af studiet .
Jeg vil desuden gerne understrege , at optagelsen af disse lande i uddannelsesprogrammerne frst og fremmest er et vigtigt element i sttten til udvidelsesprocessen .
Udvidelsen mod st er ikke alene en konomisk proces , men ogs en gigantisk lreproces for os alle .
Det handler for det frste om tillidsskabelse , nedbrydning af fordomme , der p ingen mde er forsvundet med bningen af grnserne , men som bestemte krfter hos os og i disse lande desvrre puster til , fordi de i grunden ikke nsker en europisk integration .
<P>
For det andet m betydningen af vidensoverfrslen ikke undervurderes .
Den personlige erfaringsudveksling inden for undervisning , videnskab , erhvervsuddannelse og lreruddannelse er en glimrende motor i forbindelse med vanskelige tilpasningsprocesser p vejen til fuldt medlemskab , for det meste vigtigere end realinvesteringer .
I vrigt handler det om at forberede unge mennesker p mobiliteten p et strre europisk arbejdsmarked .
Vi skal isr vre opmrksomme p , at deltagelsen i programmerne stiger stt i de kommende r .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en ting : Under de samtaler , jeg kunne fre i Prag , blev der tilskyndet til at gre det muligt for reprsentanter fra de central- og steuropiske lande at deltage i opflgningsudvalgene for EUuddannelsesprogrammerne .
Jeg vil gerne sttte denne sag udtrykkeligt og ogs anmode Kommissionen om at sttte den , for det personlige arbejde i arbejdsgrupper er allerede et vigtigt integrationsskridt og giver vores partnere i disse lande rig lejlighed til at gre sig fortrolige med de komplekse EU-forvaltnings- og programstrukturer p fagligt plan .
<P>
Ansgerlandenes finansielle muligheder er begrnsede .
Jeg har sagt , at vi m srge for , at deltagertallene stiger yderligere i de kommende r .
S meget desto vrre er det , at Rdet af finansministre netop nu har fremsat et forslag om at reducere midlerne til Leonardo da Vinci-programmet nste r med siger og skriver to tredjedele , fra ECU 140 millioner til 40 millioner .
Det er en enorm skandale !
<P>
Dette er imod alle flotte erklringer fra topmdet i Cardiff om at ville fre en aktiv beskftigelsespolitik , om at ville lgge hovedvgten p europiske kvalificeringsforanstaltninger , om at ville lette mobiliteten p det europiske arbejdsmarked og fremme integrationen af de central- og steuropiske lande !
Som vi frst hrte i forgrs fra rdsprsidenten her i Parlamentet , skal alt dette realiseres .
<P>
Denne reduktion sker igen netop inden for uddannelsespolitikken , netop inden for erhvervsuddannelserne , det er netop ved de svageste p arbejdsmarkedet , at der skal skres , hvilket derimod ikke er tilfldet ved de industrirelaterede medieprogrammer .
Det m da give offentligheden det indtryk , at der fres en urlig politik !
Jeg er oprrt og skamfuld over , at virksomheders , uddannelsessteders og erhvervsskolers mange gode grnseoverskridende projekter nu ikke kan gennemfres , over de mange bristede hb hos unge mennesker , der mske for frste gang i deres liv kunne afslutte en del af deres erhvervsuddannelse i et andet land !
<P>
I betragtning af EU-udvidelsen mod st og den dermed forbundne udvidelse af ansgerkredsen dukker sprgsmlet om finansieringen af EU-programmerne alligevel op i skrpet form .
Nu er der fare for , at uddannelsesprojekter og ansgere fra de central- og steuropiske lande de facto skal konkurrere med projekter og ansgere fra EU om de endnu knappere midler .
Det giver et drligt indtryk .
Jeg appellerer derfor indtrngende til Rdet om at opgive denne kortsigtede og usociale politik og om ikke at reducere midlerne , men derimod at ge dem .
Ogs dette er et stykke europisk trovrdighed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger , vi har alle stadig billederne af oversvmmelseskatastrofen i frisk erindring , som Tjekkiet blev hjemsgt af for prcis et r siden .
Stor var den lidelse , som ramte befolkning , dyr og landskaber , s meget desto strre var forfrdelsen hos de mennesker i Centraleuropa , som skal bo i et omrde , der nppe nogensinde fr har vret udsat for naturkatastrofer .
<P>
Ogs mit eget land og Polen blev ramt af ulykken , men s slem situationen end var dengang , s storartet var det , som de berrte oplevede med hensyn til solidaritet i form af handlekraftig og finansiel hjlp .
Vurderinger lyder p , at oversvmmelserne i det stlige Tjekkiet forvoldte skader p i alt 3 , 5 % af landets bruttonationalprodukt .
Hvis vi godkender forslaget om at aflaste Tjekkiet ved hjlp af EU-midler i forbindelse med gennemfrelsen af ungdomsprogrammerne , er det i mine jne blot en fortsttelse af den solidaritet , der har vist sig som en positiv side af de frygtelige begivenheder sidste r .
<P>
Den vises ganske vist - det vil jeg ikke lgge skjul p - heller ikke uegennyttigt .
Nr alt kommer til alt er det meget magtpliggende for statsfllesskabet i Den Europiske Union at fortstte ungdoms- og uddannelsesprogrammerne med deltagelse af vores tjekkiske medborgere , der spiller en livsvigtig rolle for processen i forbindelse med udvidelsen mod st .
Tjekkiets deltagelse i uddannelsesprogrammerne fremmer partnerskaber , mobilitet , udveksling og forberedelse af informationer , som EU-medlemslande og associerede partnerlande har samme interesse i .
<P>
Men netop denne uadskillelige sammenknytning af interesser i Den Europiske Union , i dette tilflde med Tjekkiets interesser , er det , der p den anden side viser os , at processen i forbindelse med sammenvoksningen ogs med de central- og steuropiske lande allerede er begyndt . Vi giver ikke kun , vi fr ogs igen .
Det br vi huske p . Derfor takker jeg hr .
Elchlepp for hans gode betnkning og er sammen med ham fuldt overbevist om , at vi sammen skal gre en indsats for bevarelse og forgelse af midlerne , for ellers kan vi ikke hjlpe disse unge mennesker , og det vil vi tage fat p i fllesskab .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Elchlepp med betnkningen .
Som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier kender jeg hans udvalgsarbejde og ved , at han er blandt de medlemmer , der ved mest om omrdet , da det var hans arbejde , fr han blev medlem af Europa-Parlamentet .
Det er sjldent at finde en ordfrer , der ved mere om det pgldende program end tjenestemndene .
<P>
Ved frste jekast er dette en teknisk foranstaltning for tilpasning af sttteordningerne .
Men den rejser et meget symbolsk og vigtigt konomisk sprgsml - som hr . Elchlepp har beskrevet s godt - nemlig at hvis vi mener det alvorligt med at lukke ansgerlandene fra Central- og steuropa ind i Den Europiske Union , og det gr vi bestemt hos De Grnne , s er vi ndt til at tale om passende finansiering af processen .
I Kulturudvalget og i Parlamentet i det hele taget havde vi en lang kamp om , hvordan Sokrates-programmet skulle finansieres , og vi gjorde det helt klart , at vi ikke vil stemme for flere associerede medlemslande , medmindre Rdet skaffer de ndvendige midler .
Det glder mig , at vi efter den kamp fik flere midler .
Nu hvor Neil Kinnock er her til at svare , m jeg sige , at den britiske regering oprindelig var imod forgelsen af bevillingen .
Men vi fik den .
Det budskab , vi skal understrege her til formiddag , er , at programmerne krver en passende finansiering for at fungere , og som hr . Elchlepp sagde , s er de helt afgrende for udvekslinger inden for erhvervsuddannelse , uddannelse og ungdomsanliggender med henblik p at knytte befolkningen i Central- og steuropa tttere til befolkningen i Den Europiske Union .
Derfor skal vi understrege det .
<P>
De udvekslingsprogrammer , der allerede er i gang , er ved at danne grundlag for denne vkst i Fllesskabet .
En Europisk Union kan ikke kalde sig sdan , hvis den ikke vil lukke disse lande ind . De pgldende programmer giver os et meget godt skub fremad .
<P>
Endelig vil jeg lige sige , eftersom kommissr Kinnock er til stede , at det er godt , at han gr et fremragende stykke arbejde her til formiddag .
Jeg har mske tidligere vret kritisk over for ham som leder af Labour , men efter den nuvrende leders besg her for nylig m jeg sige : Alt er tilgivet . Kom tilbage , Neil .
Om ikke som leder af Labour , s som formand for Kommissionen nste gang , hber jeg . Men han har nok ikke store chancer , hvis dette kommer Tony for re .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kerr .
Jeg m oplyse Dem om , at vi endnu ikke har ndret forretningsordenen i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten , og at Parlamentet derfor ikke har mulighed for at fremstte forslag til Rdet vedrrende Kommissionens formnd .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig kollegerne og lyknske hr . Elchlepp for det glimrende arbejde , han har udfrt .
Det Europiske Fllesskabs udvidelse med de st- og centraleuropiske lande skal naturligvis tage hjde for alt , hvad der vedrrer erfaringsudveksling og kulturelle programmer , navnlig dem , der er rettet mod de unge .
Det er kun ved hjlp af en konstruktiv dialog mellem studerende og undervisere , at man kan opn et vsentligt resultat med hensyn til innoverende projekter inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren , og det er derfor vigtigt at fremskynde den strukturelle tilpasningsproces i de lande , som vil blive optaget i Den Europiske Union .
Det er vsentligt at sikre , at programmerne er tilgngelige for alle unge , ogs for dem , der kommer fra drligt stillede familier . De unge fr sledes lejlighed til at arbejde p et flles projekt , der giver dem mulighed for at lre deres historie , vrdier og identitet at kende .
<P>
Den Tjekkiske Republik har brug for vores sttte , navnlig med hensyn til de tre programmer for uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdom , der fuldender integrationen med srlige aftaler . Man skal huske , at dette land som flge af de katastrofale oversvmmelser , der fandt sted i juli 1997 - og som hr .
Elchlepp gjorde opmrksom p - er i vanskeligheder med hensyn til den finansielle sektor . For at gre det muligt for Den Tjekkiske Republik at deltage lige s meget som fr i programmerne Socrates , Leonardo og Ungdom for Europa , er det derfor ndvendigt at lse dette tekniske problem med finansieringen , ogs fordi et varigt samarbejde mellem unge i denne del af verden er af grundlggende vigtighed , nr man tnker p de vanskelige historiske forhold .
<P>
Vi br fremme Den Europiske Unions underviseres , elevers og universitetsstuderendes udveksling til Den Tjekkiske Republik , men her skal vi ogs srge for , at der bliver ligevgt , og at det bliver en sand kulturel og sproglig udveksling .
Europas kulturelle integration , der ligger til grund for Traktaten om Den Europiske Union , er kun mulig , sfremt man tager srligt hensyn til disse lande , som er meget tt p os kulturelt og socialt set .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , som medlem af det tjekkisk-tyske koordineringsrd , der blev konstitueret for 14 dage siden i Pilsen , og som ordfrer for tillgsprotokollerne til associeringsaftalen , som ligger til grund for Elchlepp-betnkningen , vil jeg gratulere hr . Elchlepp hjerteligt med hans betnkning og sttte ham massivt .
Jeg tror faktisk , at man kun kan fremkalde noget politisk , hvis man ndrer folks tankegang , og folks tankegang kan man kun ndre , hvis folk p begge sider bevger sig hen imod hinanden , og vel at mrke ikke p toppen , p funktionr- og politikerplan , men virkelig nedefra .
<P>
Netop her er de unge i srlig grad en vigtig faktor , og derfor mener jeg faktisk , at vi skal sttte projekter som f.eks. ungdomsmdestedet i Ronsperg i Vestbhmen eller studenterudvekslingsprogrammet mellem Bayern og Den Tjekkiske Republik , som Prag-journalisten Milan Kubes har ivrksat , og mange andre projekter , for kun med sdanne konkrete skridt kan vi gre hinanden egnede til udvidelse .
<P>
Jeg tror , at det er det , det handler om , nemlig at gre hinanden egnede til udvidelse .
Derfor er jeg meget glad for , at hr . Elchlepp har understreget , at vi skal gre det muligt , at mange mennesker ogs fra vores side skal rejse til Den Tjekkiske Republik , at ogs vi skal lre dette sprog og denne kultur .
Jeg mener virkelig , at udvekslingen ikke m blive ensrettet , og at vi har mindst lige s meget at lre som befolkningerne i kandidatlandene i Central- og steuropa .
Derfor skal Elchleppbetnkningen hilses overordentlig velkommen , fordi den fjerner den paternalistiske ensidighed , der ofte hersker hos os , og frer til et gte partnerskabsfllesskab .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , paven var for nylig i Wien og sagde , at vi ikke kun skal tale om en udvidelse mod st , men isr ogs om en europisering .
Jeg tror , at netop de grnseoverskridende mder p uddannelsesomrdet kan have forbilledlig karakter .
Uddannelsessamarbejdet er ekstremt vigtigt , fordi folk , der er beskftigede - lrere , elever , studerende - dermed fr lejlighed til at lre hinanden at kende og at lre af hinanden .
<P>
Som led i prsidentskabsdebatten i onsdags har jeg af Rdet ligeledes krvet en finansiel forhjelse af Leonardo da Vincimidlerne .
Vi har - og det har hr . Elchlepp formuleret kort , klart og fuldkommen rigtigt - overhovedet ingen forstelse for en reduktion , for midlerne inden for Den Europiske Union er p.t. allerede for sm .
Vi har brug for en forhjelse af disse midler med 100 % for overhovedet at kunne lse opgaverne .
<SPEAKER ID=51 NAME="Kinnock, Neil">
Dette har for mit vedkommende vret en interessant debat , ikke mindst som flge af et indlg fra et medlem af De Grnne - han var s venlig at opfordre mig til at komme tilbage .
Det m jeg med overbevisning sige nej til .
Selvom han tilbd mig at komme tilbage , fordi alt er tilgivet , m jeg sige , at jeg desvrre ikke kan sige det samme .
<P>
Jeg er hr . Elchlepp taknemmelig for hans betnkning om forslag til en afgrelse fra Associeringsrdet mellem Den Europiske Union og Den Tjekkiske Republik , der ville gre det muligt for Den Tjekkiske Republik at bruge PHAREbevillinger til delvis finansiering af landets konomiske bidrag til tre uddannelsesrelaterede fllesskabsprogrammer - Leonardo da Vinci , Sokrates og Ungdom for Europa .
Som Parlamentet vil huske , opfylder deltagerlandene i fllesskabsprogrammerne et ml , der blev anerkendt p topmdet i Kbenhavn i 1993 og bekrftet p efterflgende topmder i Det Europiske Rd .
Jeg deler det hb , der er givet udtryk for i lbet af denne debat , om , at de hensigtserklringer ihrdigt vil blive kopieret af finansministrene i deres tilgang til forskellige fllesskabsprogrammer .
<P>
Hele denne tilgang er et vsentligt element i frtiltrdelsesstrategien , da deltagelse i sdanne programmer bidrager til gennemfrelsen af de konomiske og kulturelle samarbejdsbestemmelser i Europaaftalen .
Den gr det ligeledes muligt for ansgerlandene at vnne sig til en vigtig del af samarbejdsmetoderne i Den Europiske Union samt de procedurer og metoder , der anvendes i fllesskabsprogrammerne .
Den er ogs med til at hjlpe landene med at afhjlpe interne politiske behov og finde lsninger p flles problemer .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at de frste programmer , der blev bnet for ansgerlandene , var Leonardo da Vinci , Sokrates og Ungdom for Europa .
Uddannelse og erhvervsuddannelse er jo vigtige forudstninger for at knytte lande tttere sammen .
Oprettelsen af et kognitivt samfund er mindst lige s vigtigt for bestrbelserne p at fremme vkst , konkurrenceevne og beskftigelse i ansgerlandene som i medlemsstaterne .
Den Tjekkiske Republik , Ungarn og Rumnien var de frste lande , der deltog i fllesskabsprogrammer i oktober 1997 .
I mnederne siden har landene tydeligt vist , at de har viderefrt programmerne med stor entusiasme efter de langvarige og grundige forberedelser , der blev foretaget med teknisk og konomisk bistand fra Fllesskabet .
Den vellykkede oplysningskampagne og de forventninger , der blev stillet i perioden forud for beslutningens ikrafttrdelse , har frt til et stort antal ansgninger , hvor de tjekkiske deltagere har vret srligt aktive og med godt resultat .
<P>
I starten af sidste r erklrede Den Tjekkiske Republik , at den ud af sit eget budget for 1997 , 1998 og 1999 ville bre samtlige omkostninger ved deltagelse i de uddannelsesrelaterede programmer , frem for at ty til PHARE-bevillinger .
Som vi er blevet mindet om i lbet af debatten , gjorde tjekkerne os i slutningen af sidste r opmrksom p , at den store konomiske byrde i forbindelse med de katastrofale oversvmmelser i juli 1997 har gjort det umuligt at opfylde den oprindelige ambition .
Landet nsker nu at benytte sig af al mulig fllesskabssttte gennem PHARE-programmet .
Som Parlamentet ved , blev denne sttte igen bekrftet af medlemsstaterne p topmdet i Luxembourg i december sidste r .
Jeg hber , at Parlamentet flger henstillingerne i hr . Elchlepps udmrkede betnkning og forholder sig positivt til den tjekkiske anmodning om at anvende PHARE-midler til dette forml , som det er tilfldet med andre ansgerlande , f.eks. Ungarn , Rumnien , Polen og Slovakiet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Fiskeri ud for Comorerne
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0249 / 98 ) af Macartney for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( KOM ( 98 ) 0264 - C4-0344 / 98-98 / 0144 ( CNS ) ) om indgelse af protokollen om faststtelse for perioden 28. februar 1998-27. februar 2001 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne .
<P>
Som ordfrer har hr . Macartney ordet frst i fem minutter .
<SPEAKER ID=54 NAME="Macartney">
Hr. formand , dette er ikke en kontroversiel betnkning , men det er en uhyre vigtig aftale for et af verdens fattigste lande , nemlig Comorerne .
De har ikke blot mange problemer med konomien , men har ogs haft problemer med oprr , og de har i lang tid vret et krigshrget omrde .
<P>
Fiskerne p Comorerne og Comorernes regering har stadig de samme behov , og det er meget vigtigt , at EU har denne aftale med Comorerne .
<P>
Et sprgsml for fremtiden - her vil Kommissionen mske ikke reagere med det samme , men hvis den gr det , vil jeg dog blive begejstret - er , hvordan fiskeriaftalen for Comorerne fremover vil passe ind i Det Indiske Ocean som helhed .
Jeg ved fra Seychellerne , at de foretrkker en rkke aftaler for hele Det Indiske Ocean frem for individuelle aftaler .
Vi burde mske f at vide , om aftalen vil fortstte for Comorerne p denne mde , eller om den vil indg i en rkke mere overordnede forhandlinger .
Ikke desto mindre er emnet meget vigtigt for befolkningen p Comorerne .
<P>
Mske er denne aftale igen typisk for udviklingen i aftalerne mellem EU og tredjelande , idet udviklingskomponenten er vokset stt .
I stedet for kun at udbetale et engangsbelb til regeringen i det pgldende land , er der stigende opmrksomhed om videnskabelige og tekniske foranstaltninger .
P side 9 i min betnkning er der seks overskrifter , herunder sttte til fiskeriministeriet , finansiering af stipendier og praktiske uddannelseskurser , finansiering af videnskabelige og tekniske programmer samt deltagelse i internationale konferencer .
Et af Comorernes problemer er , at de ikke har rd til at betale omkostningerne ved at tage til nogle af de mder , de burde vre reprsenteret ved .
<P>
Dette illustrerer godt , hvordan disse aftaler fortstter .
I flere sprogversioner er aftalen dog tilsyneladende p et bestemt punkt mere geners , end det faktisk er tilfldet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p en lille fejl , som jeg takker hr . McCartin for at have fundet med sit falkeblik : Hvor der i teksten str 45.000 t , er det faktisk 4.500 t , s vi fik ikke tunene helt s billigt som vi troede !
Jeg m beklageligvis meddele sprogtjenesten , at dette glder otte udgaver , men ikke den nederlandske , franske og svenske udgave - hollnderne , franskmndene og svenskerne har ingen grund til bekymring , men de andre br mske vre foruroliget .
Det er blot for god ordens skyld .
<P>
Det sidste punkt , jeg gerne vil nvne , er , at Europa-Parlamentet og Fiskeriudvalget , i stigende grad har anmodet om beretninger fra Kommissionen ved afslutningen af aftalerne med de pgldende lande , sledes at vi kan foretage en begrundet vurdering af disse aftalers fremtid .
Jeg vil gerne understrege , at dette er vigtigt , og at det er grunden til Fiskeriudvalgets ndringsforslag .
Jeg regner med Parlamentets sttte til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , vil jeg gerne takke og lyknske hr . Macartney med hans meget nyttige betnkning om fiskeriaftalen med Comorerne .
<P>
ndringsforslagene , der blev vedtaget enstemmigt i udvalget , styrker Parlamentets erklrede indsats for at sikre , at europiske fiskeriaftaler , som den vi debatterer i dag , indeholder et strkt element af udviklingsbistand , som evalueres regelmssigt .
Det er vigtigt , at sdanne aftaler ikke bare er et middel , som de rige lande bruger til at udnytte en af de f naturressourcer i et meget fattigt land som Comorerne .
<P>
PSE-gruppen bifalder derfor , at der , ud over udbetaling af ECU 540.000 til Comorernes regering for fiskerirettighederne , er en forpligtelse til at betale yderligere ECU 540.000 i direkte sttte til Comorernes egen fiskerisektor for at understtte de programmer , hr . Macartney allerede har nvnt .
Vi hber , at Kommissionen , nr denne aftale evalueres igen , vil overveje yderlige hjlp med henblik p at bidrage til udviklingen af mervrdiprojekter , f.eks. forarbejdning og emballering . Det vil vre et vsentligt bidrag til den lokale konomi og levestandard .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Macartney for hans gode betnkning , der reprsenterer synspunkter og bekymringer hos Fiskeriudvalget .
Jeg har et par bekymringer , der mske snarere reprsenterer mine egne synspunkter end min politiske gruppes .
<P>
Vi br for det frste huske p , at vi har med en ekstremt fattig del af verden at gre : en halv million mennesker med et BNP pr. indbygger p noget , der ligner ECU 600 om ret eller 3 % af gennemsnittet i Den Europiske Union .
Det drejer sig om meget fattige mennesker .
Den politiske situation er ogs meget ustabil .
For mit vedkommende rejser det sprgsmlet om , hvordan vi kan forvente , at disse mennesker ved , hvad der foregr i deres kystomrder eller farvande .
Vi kan derfor ikke forvente , at et land som Comorerne ved , hvilke fisk der er fanget .
Jeg ville ikke stole p oplysninger , som jeg modtager fra et omrde med s ringe viden om , hvad der sker i deres farvande .
<P>
For det andet fik vi en aftale p basis af 6.000 t tunfisk .
Tilsyneladende fangede vi kun 3.000 t , men vi sender flere og flere fiskerfartjer til omrdet .
Det reviderede tal , som hr .
Macartney giver os , er 4.500. Men der er 44 notfartjer og 16 langlinefartjer .
Jeg er ndt til at sprge , hvorfor alle de fartjer sejler s langt for at fange 3.000 t tunfisk .
Jeg kunne godt tnke mig at se en eller anden form for statusopgrelse .
Hvor mange dage fiskede al denne tonnage af fartjer i disse farvande , hvad fangede de , og hvor landede de fangsten ?
Hvem fortller os , hvor stor en mngde fisk , det drejer sig om ?
Det er ndvendigt med en eller anden form for statusopgrelse , der stter dette i rimelig fokus .
Jeg misunder ikke fiskerne i Spanien og Frankrig de tilskud , vi yder dem , men jeg mener , vi br yde dem p en anden mde .
Vi br ikke blande udviklingsbistand med en konomisk politik , som Fllesskabet flger i forbindelse med fiskeri .
Det stiller jeg et stort sprgsmlstegn ved .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne har en af verdens fattigste konomier .
Det er derfor godt , at helhedsfinansieringen i fiskeriaftalen mellem EU og dette omrde rettes srligt mod udviklingen af fiskeribranchen i Comorerne og kontrollen af fiskeriet .
P den mde vil en holdbar udvikling bedst fremmes i omrdet bde med hensyn til miljet og samfundet .
<P>
Der er alligevel noget , der kan gres bedre i Kommissionens og Rdets fremgangsmder , nr en fortsttelse af aftalen er aktuel .
Hvordan er f.eks. beslutningen om den midlertidige anvendelse af fiskeriprotokollen med finansierings- og budgetpvirkninger endnu en gang taget uden at hre den anden budgetmagthaver eller Europa-Parlamentet ?
Desuden har Kommissionen forpligtet sig til at betale en andel af kompensationsmidlerne uden en udtalelse fra Parlamentet .
Her kan efter min mening ikke kun vre tale om tidsmangel .
Kan drftelserne om nye fiskeriaftaler ikke startes i s god tid fr udlbet af den tidligere aftale , at Unionens i og for sig tunge procedureregler kan efterleves ?
<P>
Jeg er fuldkommen enig med ordfreren i , at informationsstrmmen mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen skal forbedres .
Desangende skal ogs vurderingsrapporterne om ivrksttelsen af den hidtige aftale , som parlamentet har anmodet om , fremlgges inden pbegyndelsen af behandlingen af en ny aftale .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="von Habsburg">
Gracias , seor Presidente , og nu fortstter jeg p tysk .
<P>
Det str for , at man beskftiger sig med sdanne skaldte mindre betnkninger om fredagen . For dr erfarer man meget , som man aldrig fr at vide i de store betnkninger .
Jeg vil isr gerne gre opmrksom p t punkt .
Nr De lser betnkningen , specielt begrundelsen i betnkningen , vil De se , p hvilken skandals mde de hjere autoriteter her i Parlamentet og isr i Den Europiske Union omgs med Parlamentets rettigheder .
Her spiller man konstant mod os , idet man manipulerer med tiderne , og netop denne betnkning om Comorerne anvendes naturligvis til sdanne ting .
Jeg vil bare gerne sige det , fordi det vil vre af stor betydning fremover .
Man gr systematisk alt for at stte sig ud over Parlamentets rettigheder , fordi man altid siger , at folk alligevel ikke lser det i slutningen af mdet .
Hvem mrker ikke , hvad det hjere bureaukrati og dets sammensvorne gr her ?
Hr. formand , nr denne betnkning om Comorerne er vigtig , s er det ikke kun , fordi den viser os balladen deroppe , men ogs , fordi den lrer os noget , nemlig hvor vigtigt fiskeriet er for os .
For f dage siden blev jeg igen spurgt , hvorfor jeg altid udtaler mig om fiskerianliggender , nr jeg har en valgkreds , der ikke har noget at gre med havet .
Vi har ganske vist mange - og i parentes bemrket - de bedste foreller i verden .
De er vsentlig bedre end de opdrttede foreller fra andre lande .
Vandet kommer jo alligevel fra strig , hr . Frischenschlager !
<P>
( Munterhed ) Dette emne er af afgrende betydning for menneskeheden .
<P>
Prv dog engang at sammenligne menuen i restauranterne fra for 20 r siden med dem fra i dag .
For 20 r siden var fisk det billigste , man kunne f .
I dag er fisk det allerdyreste .
Vi begynder ogs at anvende det til fisk , som tidligere generelt kun blev anvendt som madding , fordi der netop ikke lngere er nok . Vi br derfor igen og igen lgge hovedvgten p det .
Vores have bliver delagt , og det glder overalt . Vi ruinerer dermed de fattigste blandt os , der i dag stadig er ndt til at leve af fiskeri , som det f.eks. netop er tilfldet med indbyggerne i Comorerne .
For de store fiskefabrikker fra USA , fra Rusland og fra Japan er dem , der delgger det , som br bevares til de kommende generationer . Vi br beskftige os betydeligt mere alvorligt med det , end det af og til er tilfldet i dag !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Danke schn , Herr von Habsburg , og s gr jeg over til spansk ...
<P>
Mine damer og herrer , med hr. von Habsburgs indlg har vi afsluttet Parlamentets indlg .
Derfor opfordrer jeg kommissr Kinnock til at tage ordet . Hr .
Kinnock , jeg giver Dem ordet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg har nydt denne debat , som jeg ogs nd at lse hr . Macartneys betnkning , men det var bestemt vrd at vre til stede for at hre hr. von Habsburgs appel og Parlamentets reaktion .
Det viser , at fredag formiddag i Europa-Parlamentet virkelig er umagen vrd .
<P>
Vi bliver sandelig trakteret med crme de la crme fredag formiddag !
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Macartney for hans fremragende betnkning om de nye betingelser for Fllesskabets fiskeri i farvandene ud for Comorerne .
Jeg vil gerne svare p det sprgsml , han stillede , ved at sige , at vi p nuvrende tidspunkt benbart stadig beskftiger os med bilaterale aftaler , men at de over en rrkke kan udvikle sig til regionale aftaler , hvis tredjelandene mtte nske det .
Initiativet ligger i vid udstrkning hos dem .
Men jeg er sikker p , at hr . Macartney fortsat vil forflge sagen for at se , om det sker .
<P>
Hvad angr hr . McCartins sprgsml , afgiver vi rsberetninger i form af beretningen om budgetresultatet og ligeledes en beretning om udsigterne for aftaler .
Men jeg kan forst , at han efterlyste noget mere omfattende end som s .
Jeg vil derfor gerne bede ham affatte et skriftligt sprgsml om de emner , han med god grund nvnte , og jeg er sikker p , at mine kolleger i Kommissionen hellere end gerne vil besvare dem fyldestgrende .
<P>
Som Parlamentet ved , mener Kommissionen , at disse nye betingelser sandsynligvis vil sikre en mere effektiv gennemfrelse af aftalen , s den er i overensstemmelse med de grundlggende principper for bevarelsen af ressourcer - hvis betydning vi endnu en gang blev gjort opmrksom p i lbet af debatten .
Vi mener ogs , at denne nye protokol med Comorerne indeholder store fornyelser med henblik p at fremme et bredygtigt fiskeri , der er i overensstemmelse med udviklingspolitikken .
<P>
Parlamentet er jo i hj grad bekendt med detaljerne i aftalen og protokollen , s i stedet for at gentage dem , vil jeg g direkte videre til vores svar p Fiskeriudvalgets ndringsforslag .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , da vi mener , at udgifterne i forbindelse med aftalen er obligatoriske .
Vi accepterer nden i ndringsforslag 2 , 3 , 4 og 5 , men understreger at vi allerede regelmssigt orienterer Parlamentet , som jeg nvnte tidligere , om anvendelsen af fiskeriaftaler i de redegrelser og beretninger , der fremlgges for Fiskeriudvalget .
Kommissionen er ikke helt enig i mlene i ndringsforslag 6 , og srligt henvisningen til sm lokale fiskerierhverv , da disse fiskeriaftaler , der i sagens natur er kommercielle , sger at give EF-redere fiskerimuligheder , samtidig med at man tager kompatibiliteten med andre fllesskabspolitikker og srligt udviklingspolitik , med i betragtning .
Da fiskeriaftaler indgs p fllesskabsplan , og Kommissionen derfor betaler den finansielle godtgrelse , mens fartjerne , der fisker i de pgldende farvande , betaler licensafgifterne , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 7 .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet ved nrmere eftertanke vil acceptere Kommissionens synspunkt .
Jeg takker hr . Macartney for hans som altid grundige og positive indsats ved udarbejdelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Fr vi gr over til afstemning , hr. kommissr , vil jeg takke Dem for Deres ord til Parlamentet .
Jeg er enig med Dem i , at fredag formiddag er det la crme de la crme , som er til stede her i Parlamentet , men lad mig tilfje , at om formiddagen p nogle fredage - i dag f.eks. er ogs Kommissionens crme de la crme til stede .
<P>
( Bifald og munterhed ) Vi gr nu over til afstemning om betnkning af Macartney .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , hr. von Habsburg har fuldstndig ret .
Sprgsmlet om fiskeri , som alle sprgsml om primrproduktion , er centrale sprgsml om den kologisk delggende og uretfrdige verdensorden , som vi desvrre lever i .
Dog vil jeg gerne straks tilfje , at vi ogs altid er ndt til at sprge os selv om flgende for at overvinde denne uretfrdige verdensorden : Er vi en del af problemet ?
Netop Den Europiske Union med sin fiskeripolitik - p trods af de stykker , der falder af til de fattige lande i den forbindelse - er en del af problemet .
Det ville have vret et skridt i retning mod at overvinde situationen , hvis ndringsforslag 7 fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe var blevet godkendt , for uden kontrol fungerer selv den bedste fiskeriaftale ikke . Derfor skal jeg beklage , at dette ndringsforslag ikke blev godkendt , og jeg forklarer dermed , hvorfor vi som gruppe stemte imod .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne fremhve et punkt , jeg fr har nvnt p en fredag .
De bedste fra Parlamentet , de bedste fra Kommissionen og de bedste fra offentligheden er til stede om fredagen , og jeg beklager dybt , at vores arbejde ikke TV-transmitteres i huset .
Jeg har fr spurgt , hvorfor forhandlingerne ikke TV-transmitteres om fredagen .
Kan De fortlle mig , hvornr vi kan vise , at vi tager Parlamentet alvorligt og optager mdet om fredagen , s vi har det til arkiverne , og det er tilgngeligt for TV-selskaberne , hvis de nsker at udsende det .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , jeg vil endnu en gang tage dette op .
Men jeg vil sige , at tilstedevrelsen her er s vrdifuld , at vi ikke har noget imod , at vi ikke kommer i fjernsynet , for vi er her for at arbejde .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , p vegne af min gruppes medlemmer af Udvalget om Kvinders Rettigheder vil jeg ogs gerne nske fru van Dijk , der forlader os for at overtage et andet hverv , held og lykke med hendes nye arbejde .
<P>
Jeg er ked af , at vi har mttet henvise hendes sidste betnkning til fornyet udvalgsbehandling , men det var for at gre hende en stor tjeneste , eftersom flertallet i Udvalget om Kvinders Rettigheder desvrre havde overlsset denne betnkning med nogle lidt selvmodsigende og svrt fordjelige krav , om jeg s m sige .
Dette er grunden til , at vi henviste hendes betnkning til fornyet udvalgsbehandling , men det var egentlig for at glde hende og for at gre hende en tjeneste .
Personligt nskede jeg ikke , at den sidste betnkning , som hun fremlgger her , skulle vre s uklar .
Jeg vil gerne gre opmrksom p dette , da hun ellers kunne tro , at vi har givet hende en drlig afskedsgave .
Det er nemlig ikke tilfldet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne nske fru van Dijk held og lykke , bde med hensyn til hendes karriere og hendes privatliv , og jeg nsker p vegne af min gruppe at sige , at vi beklager , at hendes betnkning for min gruppe ikke var af en sdan karakter , at vi kunne behandle og stemme om den i denne uge .
Min gruppe har alts tirsdag aften anmodet om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , fordi vi finder emnet s vigtigt , at det har brug for en ny chance .
Sdan som jeg ogs har sagt p plenarmdet , vil vi fre tilsyn med , at der s hurtigt som muligt kommer en god betnkning om dette vigtige emne om kvinders sundhed tilbage til plenarforsamlingen , og jeg gr ud fra , at fru van Dijk nje vil flge dette .
Endnu en gang , vi nsker hende held og lykke , og jeg beklager , at hun i pressen og ogs i radioen ikke har vret i stand til adskille privatlivet fra politikken .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , frst og fremmest hjertelig tak til kollegerne for al den ros , som de til morgen har tildelt mig .
Jeg fler mig meget beret over at mtte opleve alt dette ved afslutningen af denne mdeperioden fredag morgen .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p den betnkning , der stod p dagsordenen .
Politik er at indkassere , og politik er derfor at indkassere de gode og ogs de drlige ting .
Jeg vil absolut understrege , at jeg sammen med mine kolleger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og tidligere i Transportudvalget og i alle de andre udvalg , hvor jeg har vret aktiv , har arbejdet meget hrdt for sammen med disse kolleger at f noget op at st .
Under dette arbejde mdes man nogen gange som allierede og andre gange som lidt mindre allierede .
Det hrer med til det politiske hndvrk , og det hrer med til Parlamentet .
Jeg har derfor absolut ingen hard feelings over for nogen som helst .
<P>
Jeg vil gerne takke alle mine kolleger for den medvirken og sttte , som jeg har modtaget som formand for to forskellige udvalg .
Dette hverv har jeg altid uvet med meget stor glde .
Som medlem af en lille gruppe var det ikke altid nemt , men derfor , kre kolleger , endnu en gang tak .
Ogs De , hr. formand , hjertelig tak , fordi jeg s lnge har kunnet arbejde med glde i Parlamentet .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Van Dijk .
<P>
Mine damer og herrer , Parlamentet har afsluttet dagsordenen .
Protokollen for dette mde vil blive fremlagt til godkendelse ved begyndelsen af nste mde .
<P>
Mine damer og herrer , s er det endnu en gang tid til at takke alle Parlamentets medlemmer for samarbejdet , isr vores medarbejdere , tolketjenesterne , oversttelsestjenesterne , dem , som udarbejder det fuldstndige forhandlingsreferat , drvogterne og sekretariatet .
Dette gr jeg jo hver fredag , fr vi slukker lyset , men i dag er det en srlig fredag , for det er Parlamentets sidste plenarforsamling i juli .
Nste mde i juli vil vre et mde med velkomster og afskeder , men vi str samtidig over for en meget lang weekend , ferien str for dren , og lad mig derfor nske Dem alle en rigtig god ferie .
Jeg hber , De vil nyde havet , bjergene , byen for dem , der foretrkker byen .
Og mine damer og herrer , jeg vil i denne hyggelige atmosfre , som kendetegner fredagene , tilst , at nr vi nr til august mned , og den fredag oprinder , hvor jeg skulle vre til stede i plenarforsamlingen , er det muligt , at jeg fr det abstinenssyndrom , som kaldes en  kold tyrker  , men mine damer og herrer , jeg lover Dem , at jeg nok skal overvinde det og vende tilbage hertil i september mned .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.15 )
