<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Fru formand , grunden til at jeg vil sige noget til protokollen er mit brev som bebudet til formanden i gr .
Jeg vil gerne takke kvstorerne , fordi de har accepteret min anmodning om at forelgge lovligheden , ikke opportuniteten , men lovligheden af systemet om afstemningspligt , finansiel disciplin og de skattemssige konsekvenser heraf for den juridiske rdgiver , som jeg har stor tillid til .
Hjertelig tak kvstorer , og ogs en tak til vores kollega , hr . Falconer , der har sat gang i tingene p vegne af Parlamentets backbenchers , hr .
Falconer og kvstorer , hjertelig tak .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , i sprgetiden trak jeg mit sprgsml til Kommissionen tilbage , men det er ikke blevet noteret i protokollen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det vil naturligvis blive gjort .
Er der flere indsigelser ?
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg ser af bilaget til protokollen , at min stemmeafgivelse ikke er registreret for de to frste afstemninger , hvor jeg var til stede , og som jeg mente , at min maskine havde registreret .
Jeg stemte  nej  ved frste afstemning og  nej  ved den anden afstemning .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg giver fru Gonzles lvarez ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg vil gerne komme med en opfordring til Dem .
I den sidste mdeperiode vedtog vi en beslutning om at fordmme situationen for fanger og ddsdmte i kvatorialguinea .
<P>
I forgrs dde bubi-lederen Martn Puye .
Mens han sad fngslet under forfrdelige forhold i de kvatorialguineanske fngsler , tillod man ham ikke at tale med nogen som helst , og han fik rationeret vand og mad . Cellen , han opholdt sig i , var 1  meter gange 1  .
<P>
Vores parti opfordrer formandskabet til at anmode myndighederne i Malabo om at ivrkstte en undersgelse og til , at Europa-Parlamentet tager de ndvendige forholdsregler for at undg , at noget lignende sker igen , for der er mange andre fanger i samme situation , som denne bubi-leder var .
Vi br herfra forhindre , at en sag som denne sker igen .
Denne mand var 58 r gammel .
Det er forfrdeligt , at han skulle d p denne mde . De vrige fanger er ikke dmt til dden , men de vil d p samme mde under disse fngselsforhold .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Fru Gonzlez Alvarz , det er naturligvis vanskeligt at gribe ind herfra .
Vi bliver ndt til at overveje , i hvilken form protester fra vores side mske alligevel for fremtiden kan vre til gavn .
Jeg mener , at jeg mske skal videregive det til det kompetente udvalg eller i frste omgang til Prsidiet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Morris .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
I aftes under sprgetiden nede vi ikke til det sprgsml , jeg havde i sinde at stille til Rdet .
Det er et vigtigt sprgsml .
<P>
Der er p.t. fem fanger i et saudiarabisk fngsel , som er anklaget for apostasi , og de str over for at blive dmt til dden ved halshugning .
To af dem er europere , og det er hjst sandsynligt , at de som flge af appeller fra syv medlemsstater vil f deres ddsdom omstdt , muligvis til fngselstraf .
Ud af de fem er tre filippinere , og det er hjst sandsynligt , at filippinerne - med andre ord ikke-europerne , der er anklaget for apostasi i Saudi-Arabien - ligesom tidligere rent faktisk vil blive halshugget med svrd .
<P>
Jeg vil appellere til formanden og til Parlamentet , og bestemt ogs til Rdet om , at vi fremstter en jeblikkelig appel til myndighederne i Saudi-Arabien om at udvise nde og mildhed over for alle fem .
Vi vil rent faktisk appellere for den grundlggende religionsfrihed i Saudi-Arabien .
Jeg vil fremstte en jeblikkelig appel for disse fem mennesker , for at denne foranstaltning trffes straks .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Morris , formandskabet er til stede .
Jeg ved ikke , om de pgldende har noteret Deres sprgsml , ellers kunne vi her stille Deres sprgsml til rdighed skriftligt endnu en gang , for at formandskabet kan give udtryk for denne protest .
<P>
Jeg giver ordet til fru Ferrer .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig fru Gonzlez ' ord fuldt ud , for det drejer sig ikke blot om , at der nu desvrre er et ddsfald , nemlig lederen af bubi-folket , men derimod om at der er andre 10 eller 11 personer i fare .
Det er min opfattelse , at Parlamentet , som har udtalt sig kategorisk mod ddsstraf generelt og konkret mod den ddsstraf , som visse fanger i kvatorialguinea er idmt , som et minimum br handle gennem formandskabet for Rdet .
Vi kunne sende denne besked til Rdet for at f det til at gribe ind over for myndighederne i kvatorialguinea og i hvert fald for at f disse til at tillade et besg af reprsentanter for Den Europiske Union med henblik p at kontrollere fangernes situation og sledes garantere en retfrdig behandling af dette folk .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak , fru Ferrer , vi har taget det til efterretning .
Vi vil gre sdan .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Smith .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , jeg har nogle korte kommentarer , som jeg hber , at formandskabet vil tage til sig .
<P>
Jeg forstr , at Sydkoreas regering som flge af uroen p arbejdsmarkedet i landet har udstedt arrestordrer for 55 ledende fagforeningsfolk .
Jeg vil gerne bede formandskabet om at gre det ret s klart , at vi ikke accepterer og grundlggende er imod en sdan adfrd .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdet i Udvalget for Andragender 1997-1998 -ndring af forretningsordenens artikel 156 , stk . 3 -ndring af forretningsordenens artikel 156
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0250 / 98 af Fontana for Udvalget for Andragender om arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 1997-1998 ; -A4-0209 / 98 af Evans for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 156 , stk . 3 , om retten til at indgive andragender ; -A4-0158 / 98 af Wibe for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 156 om retten til at indgive andragender .
<SPEAKER ID=15 NAME="Fontana">
Fru formand , rede kolleger , mdeperioden i juli giver traditionelt Udvalget for Andragender lejlighed til fremlgge sin rlige betnkning , men det er ogs en lejlighed for parlamentsmedlemmerne til at tale om organet for andragender . Forstelsen af dette organ lader undertiden til at vre omvendt proportional med dets vigtighed .
<P>
Andragender gr det muligt for de europiske borgere at komme tttere p Fllesskabets institutioner via deres anmodninger , og det giver desuden institutionerne mulighed for at f kendskab til borgernes bekymringer og forventninger , ikke mindst nr forvirringen mellem fllesskabsbestemmelserne og de nationale bestemmelser ender med en krnkelse af den enkeltes rettigheder .
Der er faktisk mange andragender - jeg vil endda sige alt for mange - der viser , at medlemsstaterne ikke overholder de samme bestemmelser , som de har vret med til at vedtage p europisk plan , eller at de anvender disse forkert .
Hvad enten det drejer sig om de mere almindelige tilflde med forskelsbehandling af EU-borgere og de nationale borgere , eller om de mere specifikke tilflde , hvor EU-borgere trues med udvisning , blot fordi de er blevet arbejdslse , eller hvor det ikke lykkes for udverne af liberale erhverv at f anerkendt deres diplom , s er der et utal af yderst interessante tilflde , som EU-borgerne forelgger for Europa-Parlamentet via andragenderne .
<P>
Der er tale om nogle menneskelige tilflde , som undertiden er vanskelige , men som altid er lrerige , og vi forsger at lse disse inden for de snvre grnser for vores midler , ressourcer og kompetence .
Dette er ogs muligt takket vre bidraget fra Kommissionen og dens tjenestegrene , og jeg vil gerne understrege , at de til forskel fra Rdet og de nationale stater er i stadig dialog med vores udvalg , nemlig nsten dagligt .
<P>
De mange tilflde , som vi har oplevet og lst , giver os et vink om og en opfordring til at krve en strkere og mere direkte lovgivningsrolle til Europa-Parlamentet , der har folkets gunst , og til at gre informationen af selve Parlamentet og Udvalget for Andragender bedre .
<P>
Det er derfor ndvendigt at foretage en grundig overvejelse , ogs i betragtning af udvidelsen , med det forml at identificere nogle nye instrumenter og procedurer , s andragenderne bliver behandlet effektivt .
Disse procedurer skal inddrage de nationale myndigheder og institutionerne , navnlig Rdet , i hjere grad og p en mere direkte mde , da de alt for ofte forholder sig tavse og passive over for vores anmodninger om information og handling .
<P>
I betnkningen glder vi os ligeledes over , at forbindelserne med Den Europiske Ombudsmand er givtige og konstruktive , hvilket er til gavn for de europiske borgere og gennemsigtigheden i Fllesskabets indsats .
Vi hber desuden p en bedre anvendelse af de nye informationsteknologier , hvor Parlamentet ogs fr de rette instrumenter til rdighed .
<P>
Selvom de kvantitative oplysninger aldrig br g forud for de kvalitative , s er de i sig selv meget sigende .
Jeg minder om , at der inden for dette tidsrum er blevet indgivet 1312 andragender , hvoraf 582 blev erklret for antagelige og 529 for uantagelige .
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at der stadig er 959 andragender til behandling . Blandt disse er der ogs nogle andragender - som f.eks. det , vi lige har modtaget om jagt - der indeholder mere end 1.800.000 underskrifter , hvilket viser , hvor interesserede mange borgere er i dette instrument .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne slutte af med et sprgsml .
Vi er klar over , at organet for andragender er blevet et meget vigtigt og fintflende instrument , s borgerne bedre kan komme tttere p Den Europiske Union , og s det bliver muligt for Parlamentet at fornemme borgernes reelle forventninger .
I et Parlament , der desvrre endnu ikke har noget lovgivningsinitiativ , er andragenderne i dag kort sagt et uerstatteligt instrument til at realisere det europiske borgerskab fuldt ud og sledes virkeliggre den utopi , som de store europiske tnkere hengav sig til , og som Voltaire var inde p , da han i 1700 hvede , at Europa br vre det eneste kontinent , hvor en italiensk eller tysk statsborger , der befinder sig i Frankrig eller andetsteds , aldrig br fle sig i eksil .
<P>
Hvis dette er sandt , fru formand , s vil jeg gerne sprge Dem , om de midler og instrumenter , vi har til rdighed , er p hjde med vores ambitioner og med de europiske borgeres forventninger , som jeg nvnte fr ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Ford">
Fru formand , p vegne af hr . Evans , der er lovligt forhindret i at vre til stede her til morgen , beklager jeg hans fravr , men han hber at vre tilbage ved frokosttid , nr vi skal til at stemme om sprgsmlet .
<P>
Evans-betnkningen handler om at tillade , at andragender i Europa-Parlamentet bliver indgivet p andre sprog end et af de 11 officielle sprog .
Der er to grupper af , hvad vi kan kalde uofficielle sprog .
For det frste er der de sprog , der tales i nogle af EU ' s regioner .
Man har f.eks. i mit eget land walisisk eller glisk .
For det andet er der immigrantsprogene i EU , som igen i mit eget land vil vre sprog som gujerati , urdu , bengalsk m.v .
<P>
Forslaget fra hr . Evans gr p at tillade folk at indgive andragender til Europa-Parlamentet p en af disse sproggrupper , nr blot de er ledsaget af en passende officiel oversttelse .
Dette vil gavne mange millioner mennesker , der har bopl i Den Europiske Union , som er statsborgere i Den Europiske Union , men hvis frste sprog ikke er et af de 11 officielle sprog .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil kunne sttte betnkningen . Hr .
Evans ndringsforslag behandler dette sprgsml .
Der er en rkke andre ndringsforslag , som jeg er bange for , at vi er imod , fordi de for det meste skelner mellem officielt anerkendte sprog og sprog , der ikke er officielt anerkendte .
Vi mener , at alle de sprog , der er almindelig anvendt i Den Europiske Union , br tages med , nr blot de ledsages af en officiel oversttelse .
Et par af ndringsforslagene er ungteligt ret s fjollede . Et af dem antyder , at vi vil vre ndt til at anstte personale , der f.eks. er i stand til at tage sig af andragender p walisisk .
Vi har intet imod , at der bliver indgivet andragender p walisisk , men vi kan ikke g ind for de ndringsforslag , der udtaler , at det burde vre tilladeligt at indgive dem uden oversttelse .
<P>
Jeg beder Dem indtrngende om at sttte hr . Evans ' ndringsforslag , men om ikke at sttte de andre ndringsforslag .
Jeg hber , at De vil foretage den lille , men betydelige , skelnen p Europas folks vegne , nr vi skal stemme kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=17 NAME="Wibe">
Fru formand , min betnkning tager udgangspunkt i et forslag fra hr . Dell ' Alba om at foretage en lille ndring i artikel 156 , som ville gre det muligt at indsende andragender med elektronisk post .
Kernen i mit forslag er , at vi vedtager denne ndring fra Dell ' Alba , og at vi alts tillader , at andragender ogs indsendes med elektroniske midler .
Desuden indeholder min betnkning et andet forslag , nemlig at disse andragender skal indg i et offentligt register og sledes vre tilgngelige for offentligheden .
<P>
Min betnkning er blevet diskuteret en hel del .
Lad mig dog sige , at det mest vrdifulde synspunkt p denne alligevel er , at andragender skal vre uafhngige af , p hvilken mde de indsendes .
Det skal ikke spille nogen rolle , om de sendes pr. fax , almindeligt brev eller pr. elektronisk post .
Det kan ogs ppeges , at i mange tilsvarende organer i de nationale parlamenter og hos vores egen ombudsmand tillader man , at andragender indsendes med elektroniske midler .
<P>
Der er hovedsagelig blevet rejst tre indvendinger mod dette .
Den frste er , at det p en mde er uretfrdigt , da ikke alle mennesker har en computer .
Computere findes for det frste overvejende hos mnd og for det andet hos hjtlnnede mennesker .
Det er naturligvis en rigtig indvending , at dette forbedrer mulighederne for dem , der har en computer , ikke for de andre .
Samtidig m man jo sige , at for 50 eller 100 r siden , da skrivemaskinen blev opfundet , var den heller ikke hver mands eje , men tilhrte de mske mere velhavende grupper i samfundet .
Det ville dog vre urimeligt at forbyde indsendelsen af andragender pr. elektronisk post , bare fordi kun en speciel gruppe af mennesker ville kunne udnytte denne mulighed .
<P>
Den anden indvending drejer sig om muligheden for forfalskning , det vil sige , hvis man indsender en fremstilling med elektronisk post , s kan man underskrive med et falsk navn .
Det er helt korrekt , det kan man godt gre .
Jeg vil dog ppege , at der ikke er noget i vores nuvrende forretningsorden , som siger , at man skal kontrollere underskriften i et brev , der er modtaget .
For mit vedkommende er det et sprgsml for administrationen .
Vil administrationen kontrollere underskriften , er det muligt at gre det , uanset om den er indsendt elektronisk eller i form af et almindeligt brev .
<P>
Det tredje kritikpunkt drejer sig om , at dette vil fre til et strre antal andragender og alts krve mere personale , hvilket i og for sig ogs er rigtigt .
Jeg tror dog , at der er muligheder for at effektivisere arbejdet , nr man bruger elektroniske midler .
Det vigtigste synspunkt i denne sammenhng er dog , at demokrati godt m koste penge .
Det er muligt , at dette frer til , at vi behver mere personale i Udvalget for Andragender , men demokrati koster penge , og s m vi ogs vre rede til at betale den lave pris , der trods alt er tale om .
<P>
Ud over ovennvnte kernesprgsml indeholder betnkningen ogs et forslag om , at andragenderne skal findes i et offentligt register , for s vidt at den , som indgiver et andragende , nsker , at det skal behandles fortroligt .
Dette er ogs et rimeligt krav i benhedens navn .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at denne betnkning gldeligt nok har opnet enstemmighed i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Det er ganske vist utrolig sm skridt , der tages her - det er nsten en bagatel - men det er alligevel sm skridt mod strre benhed .
Enhver lang rejse begynder jo trods alt med et lille skridt .
<SPEAKER ID=18 NAME="Thors">
Fru formand , vi i Udvalget for Andragender hilser dette initiativ velkommen og ser gerne , at man s hurtigt som muligt gr ind for dette .
Vi mener , der er behov for en hurtig reform .
Samtidig vil jeg , ligesom ordfreren , lyknske ombudsmanden med , at han har bnet en hjemmeside , hvor man kan finde en formular for , hvordan man skal klage .
Det er en god model , ogs for os , nr vi praktisk skal realisere den ndring af forretningsordenen , som dette nu indebrer .
<P>
Det er sandt , at man i henhold til vores regler i dag skal kontrollere indsenderens identitet .
Vi m forsge at fremskynde dette , og vi m ogs samtidig udnytte eventuelle nye lovgivningsforslag om elektroniske underskrifter .
<P>
Vi er enige i ordfrerens opfattelse , at vi skal gre mere for at udvikle databaserne , s offentligheden kan se , hvilke andragender der findes .
Endvidere er vi enige i , at andragender skal behandles p samme mde , uanset hvordan de er indgivet .
<P>
Jeg glder mig ogs over det forslag om ndring af forretningsordenen , s andragenderne skal vre offentlige , undtagen i de tilflde , hvor fremstilleren har anmodet om , at andragenet skal behandles fortroligt .
Det interessante er , at denne ndring af forretningsordenen vil komme i konflikt med artikel 2.3 i de regler om adgang til dokumenter , som Parlamentets prsidium har vedtaget .
Disse regler har en anderledes indretning , det vil sige , at for at f adgang til et dokument , som er indsendt til Parlamentet , skal man ikke henvende sig til Parlamentet , men til den , som har skrevet dokumentet .
Dette er en interessant konflikt , men den mest rigtige linje har vi valgt i dette dokument , det vil sige , at de skal betragtes som Parlamentets dokumenter .
<P>
Endelig vil jeg sige , at det er vigtigt , at vi i fremtiden ogs fr muligheder for at indsende masseandragender .
Samtidig er det vores ansvar som parlamentarikere at se p sagens art og ikke p antallet af andragender ved vores prioritering .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Fru formand , jeg vil gerne gratulere de tre ordfrere , for alle tre betnkninger er , s vidt jeg ved fra det andet udvalg , blevet vedtaget enstemmigt .
Vores opgave som medlemmer af Europa-Parlamentet , der er direkte valgt af borgerne i Europa , er at reprsentere disse borgeres interesser og tage os af deres problemer .
Ingen institution eller forvaltning er ufejlbarlig .
Europiske forskrifter kan i praksis vre mangelfulde , og selv den bedstmente omsttelse af europisk ret til national ret kan vre behftet med fejl .
Vi ved alle , at forvaltninger har en tendens til at handle bureaukratisk , og det betyder afstand til borgerne .
<P>
Nrdemokrati er et af Europa-Parlamentsmedlemmernes yndlingsord i vores taler .
Udvalget for Andragender er med sit praktiske arbejde garanten for nrdemokrati , der gennemfres i praksis .
Arbejdet i udvalget betyder , at mangler ved og overtrdelser af fllesskabsretten afhjlpes og at borgernes rettigheder tilgodeses .
Heldigvis gr borgerne stadig mere brug af deres ret , og dermed er antallet af klager og andragender steget i de sidste r .
Desvrre er staben i sekretariatet ikke automatisk blevet forget i takt med forgelsen af arbejdet i udvalget , og vi bestrber os p at fremskynde behandlingen af andragenderne ved at ndre og stramme vores arbejdsmetode og -systematik .
Derudover forventer vi os yderligere muligheder af beslutningen i Wibe-betnkningen om ndring af forretningsordenen , for s kan andragender ogs indgives via Internet , og bearbejdelsen af og arbejdet med hele systematikken vil s kunne g hurtigere .
<P>
Det er ikke blot rgerligt , nr der gr endog flere r , inden en del andragender kan afsluttes .
Det giver heller ikke noget positivt billede af Europa .
Der er mange forskellige grunde til den ofte meget lange bearbejdelsestid .
P den ene side tager det tid at f dokumenterne oversat , s der kan forelgges et resum p de elleve sprog .
P den anden side anmodes Kommissionen i de fleste tilflde om oplysninger , og Kommissionens svar skal s igen oversttes til alle sprog , inden andragenderne kan behandles i udvalget .
<P>
Men det strste problem er de medlemslande , som i forbindelse med besvarelsen af klager , navnlig hvis de klart er blevet fremsat med rette , reagerer undvigende eller langsomt eller helt undlader at reagere , indtil truslen om at indbringe sagen for Den Europiske Domstol fr dem til at handle .
Nr det i Kommissionens beretning om EU-retten er anfrt , at der i 1997 p Parlamentets foranledning indledtes 17 sager om overtrdelse af traktaterne , er det et resultat af vores arbejde i Udvalget for Andragender .
Men p trods af alle vanskeligheder er det da gldeligt , at mange andragender kunne afsluttes med et positivt resultat .
<P>
I betnkningen om arbejdet i 1997-1998 er nogle sager taget frem som eksempler , og jeg vil tage en af dem op her .
En tysk arbejdstager havde ydet en del af sit livsarbejde i Belgien og tillige i Frankrig .
Han sger korrekt om pension i alle tre medlemslande , og den franske pensionskasse bekrfter ganske vist , at han har krav p pension , men udbetaler kun halvdelen til ham med den begrundelse , at han frst skal forelgge meddelelsen om , hvad han fr i pension fra Tyskland og Belgien , inden han vil kunne f det fulde belb .
Men da han sidelbende hermed har vanskeligheder med den tyske pensionskasse og allerede har indledt en retssag derom , ville han kunne vre kommet til at vente meget lnge , inden pensionen fra Frankrig kom .
<P>
P Kommissionens initiativ eller ved dens indgriben blev meddelelsen om den franske pension ndret , og den fulde pension blev udbetalt , for de franske myndigheder havde handlet efter en gammel regel .
En sag alts , hvor nationale myndigheder har beget en fejl , men hvor en indgriben fra Udvalget for Andragender frte til et godt resultat , s en borger fik sin ret .
<P>
Ikke alle andragender afsluttes med et s positivt resultat .
Vi stder gentagne gange mod de grnser for vores kompetence , som traktaten stter .
Men det er vigtigt , at de europiske borgere er informerede og ved , at de kan henvende sig til Udvalget for Andragender med henblik p at f deres rettigheder opfyldt , og vi vil gre alt , hvad der str i vores magt for at hjlpe dem til deres ret .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , under forhandlingen af Anastassopoulos-betnkningen tidligere p ugen var der mange medlemmer , der sagde , at vi m gre enhver bestrbelse p at bringe dette Parlament tttere p Europas folk .
Det er en vigtig mlstning .
Rent faktisk er muligheden for at indgive andragender til Parlamentet og Udvalget for Andragenders arbejde en af de mest effektive midler , vi har til at lade borgere bruge Parlamentet p en klar og direkte mde til at tage sig af deres forskellige bekymringer .
<P>
Jeg lyknsker hr . Fontana med den klarhed , der er i hans betnkning , og ogs med det engagement , han har udvist som formand for Udvalget for Andragender over for Europas borgeres behov .
Han assisteres behndigt af et kompetent og samvittighedsfuldt personale , og p samme mde er de rapporter , Kommissionen forelgger os , altid grundige og velbearbejdede .
Man kunne lejlighedsvis nske , at dens rapporter blev fremlagt mere prompte i Udvalget for Andragender .
<P>
Rdets reprsentanters mlbevidste boykot af udvalget er desvrre stadig en stor undladelse .
Jeg ser ingen her for at lytte til denne debat .
Vi havde ikke held til at f det britiske formandskab til at tage enkeltborgeres behov alvorligt .
Jeg hber , at det strigske formandskab vil tage sig af dette sprgsml og sikre , at en rdsreprsentant som en selvflge overvrer hvert enkelt mde i Udvalget for Andragender .
Rdet ville dr lre meget mere om , hvordan Europa virkelig fungerer end ved et vilkrligt antal lukkede rdsmder .
<P>
Jeg vil ogs gerne sttte de argumenter , der er blevet fremsat af andre medlemmer om behovet for at bruge moderne metoder - e-mail og Internet - til at indgive andragender . Samtidig med at jeg bestemt sttter hr .
Evans ' betnkning , gr den vsentlige bekymring p , hvor hurtigt behandlingen finder sted .
Det er det , medlemmerne virkelig nsker at se .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Perry , rdsformandskabet er til stede , det synes jeg lige , De skal vide .
Dets reprsentanter sidder nede foran og gr flittigt notater .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Fru formand , det er min overbevisning , at ndringen af retten til at indgive andragender til EuropaParlamentet , sledes at de sprog , som er officielle sprog i en del af medlemsstaternes omrde , anerkendes , er et positivt skridt .
Vi br huske p , at Parlamentet i december 1990 vedtog en betnkning af det luxembourgske parlamentsmedlem , fru Reding , som fremhvede betydningen af mindretalssprogene i Den Europiske Union og ndvendigheden af , at borgerne i hele Europa ikke s Den Europiske Union som en trussel mod deres identitet .
<P>
Vi taler ikke om en anerkendelse af hverken flere arbejdssprog eller flere officielle sprog .
Kun om at disse borgere kan indgive deres andragender til Europa-Parlamentet , som er den institution , der reprsenterer alle borgerne i Europa , p deres eget sprog , sfremt dette er anerkendt som officielt sprog i den pgldende medlemsstat .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at mange af disse sprog blev forbudt i nogle af medlemsstaterne under diktaturer for ikke s lnge siden , men demokratiet har anerkendt dem og ogs tildelt dem deres egen status som officielt sprog .
<P>
Vi er ogs ndt til at tage hensyn til , at disse borgere har ret til at bruge deres modersml i De Europiske Fllesskabers Domstol og andre retslige instanser .
Derfor ville Europa-Parlamentets anerkendelse af brugen af modersmlet vre retfrdig med hensyn til retten til at indgive andragender , og det ville vre et godt eksempel for den fremtidige udvidelse mod staterne i Central- og steuropa , hvor der ogs findes mindretalsgrupper med egne sprog , som dermed kan se , at EU er ben over for de europiske folkeslags mangfoldighed .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , det bliver mere og mere klart , at en af de mere betydelige fornyelser i Maastrichttraktaten var at inkorporere retten til at indgive andragender .
Det er en grundlggende ret , der er tildelt hver enkelt borger i Den Europiske Union .
I den periode , der er omfattet af betnkningen , modtog Udvalget for Andragender 1300 andragender .
De fleste af disse andragender omhandlede fire hovedomrder , nemlig manglende anerkendelse af kvalifikationer , problemer i relation til den frie bevgelighed i medlemsstaterne og milj- og folkesundhedssprgsml .
Der er her tale om reelle sprgsml rejst af EU-borgerne selv , og det er p eget ansvar , hvis vi sidder dem overhrig .
Retten til at indgive andragender bidrager til at nedbryde barrierer og skaber en vsentlig forbindelse mellem EU-institutionernes virke og vores borgere .
Som flge af andragender indgivet af EU-borgere kan medlemsstaterne blive fundet skyldige i overtrdelse af fllesskabslovgivningen .
<P>
Jeg vil gerne komme med en kort henvisning til Sellafield .
Dette atomanlg i det vestlige England , langt fra magtens bekvemmelige tinder i London , er og bliver en rsag til alvorlige bekymringer for irske borgere .
Det eneste sikre Sellafield er et lukket Sellafield .
Kommissionen kan ikke fortstte med at ignorere , hvad borgerne har at sige .
Det er ikke et sprgsml om subsidiaritet , for grnseoverskridende forurening er et sprgsml , der vedrrer os alle , og som har givet anledning til talrige andragender .
<P>
Sellafield har et rystende generalieblad . Det er tilbjeligt til at blive udsat for ulykker , det forurener luften , og det forurener vores hav .
Der er en lang rkke hndelser og fejder .
Hvorfor var British Nuclear Fuels ikke villig til at levere tilstrkkelige oplysninger til Radiological Protection Institute of Ireland med henblik p at gre det muligt at vurdere sikkerheden i forbindelse med atomoplagringen p Sellafield ?
En rapport fra det irske General Council of County Councils , der blev offentliggjort i juni , advarede om , at en atomulykke p Sellafield kunne fre til en katastrofe ti til hundrede gange vrre end Tjernobyl .
Endog et lille jordsklv i Cumbria-omrdet kunne forrsage revner i oplagringstankene .
I denne rapport , der er udarbejdet af direktren for det i USA beliggende Institute for Research and Security Studies , anklages Det Forenede Kongeriges inspektrer af atomanlg for ikke at tage en alvorlig ulykke p Sellafield tilstrkkelig alvorlig og for ikke at have nogen beredskabsplan .
Det er p hje tid , at Kommissionen stkker vingerne p British Nuclear Fuels ' atomambitioner nu , hvor det er p vej at udvide sit imperium til USA .
<P>
Som afslutning vil jeg , hvad angr andragendet fra Peter Downs i Irland om ridehjelmes sikkerhed , gerne indtrngende bede Kommissionen om nu at komme frem med en rapport om , hvor langt man er net i relation til de rejste sprgsml .
Den foreslede EN 1384-standard er et kompromis , der ikke giver den bedst mulige beskyttelse , som det krves i direktivet om personbeskyttende udstyr .
Kun en ud af 17 rideorganisationer over hele Europa er blevet hrt .
Hvorfor ngtes vi sikrere standarder , nr de eksisterer - i betragtning af , at amerikanske standarder f.eks. giver bedre beskyttelse ?
S vr venlig at komme frem med en rapport om , hvor langt man er net med dette , for det er liv , der str p spil .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Fru formand , ndringen af artikel 136 , stk .
3 , som foreslet i betnkning af hr . Evans er ikke en ndring af den sproglige ordning , som Rdet har ansvaret for , men derimod et nske om , at borgerne ved indgivelse af klager eller andragender til Europa-Parlamentet kan bruge deres eget sprog .
<P>
Hr . Evans har ganske vist gjort en stor indsats og har foreslet muligheden for at fremsende skriftlige henvendelser p borgerens eget modersml vedlagt en oversttelse .
Men dette er ikke tilfredsstillende , for det er en formel , men ikke reel lsning .
Og det er isr ikke tilfredsstillende i visse tilflde , fru formand , nemlig for de sprog , som er officielle sprog i en af Unionens medlemsstater .
I dette tilflde , fru formand , er det vores opfattelse , at andragender og klager fra borgerne indgivet p deres modersml br accepteres .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg tror , at alle er klar over , at andragenderne samt henvendelserne til ombudsmanden udgr et vigtigt aspekt af de europiske borgeres borgerrettigheder , og jeg mener derfor , at vi i den forbindelse br fremme denne demokratiske aktivitet og denne borgernes ret til information s meget som muligt .
<P>
For borgerne er andragenderne samtidig et instrument , der giver dem lejlighed til at lre de europiske institutioner at kende , og for os parlamentsmedlemmer samt for de europiske institutioner er det en vigtig lejlighed til at identificere de problemer , der er vsentligst for borgerne , og som sledes ogs er de vsentligste aspekter , vi br tage os af .
<P>
Man skal desuden tage i betragtning , at antallet af andragender stiger - sidste r var der over 1.300 - men der er ogs en stigning i antallet af borgere , som skriver under p andragenderne . Nogle andragender har mere end 30.000 underskrifter , og hvert r er der sledes hundredtusinder af borgere , der benytter sig af dette vigtige demokratiske instrument .
Det betyder naturligvis , at man skal forbedre tilrettelggelsen af arbejdet i Udvalget for Andragender , men det er ogs ndvendigt at gre det nemmere for borgerne at anvende dette instrument .
Vi gr sledes ind for brugen af nye instrumenter , ssom Internettet , og for brugen af andre sprog end de officielle , nr blot det gr op i en hjere enhed , og nr blot disse sprog oversttes til et af de officielle sprog .
<P>
Man skal ogs tage i betragtning , at nsten halvdelen af alle andragender er uantagelige . Det betyder , at de europiske borgere ikke fr en ordentlig information om , hvad de kan anmode om , og hvordan andragenderne skal indgives .
<P>
Et andet vigtigt aspekt er samarbejdet med Den Europiske Unions strukturer , og navnlig med Den Europiske Ombudsmand i forbindelse med grnseandragenderne , men ogs med Kommissionen . Samarbejdet med Kommissionen , der hidtil har vret godt , kunne godt blive bedre med hensyn til tiden og kvaliteten af svarene .
<P>
En forbedring er ogs nskelig med hensyn til Udvalget for Andragender og Europa-Parlamentets andre udvalg . Desuden skal man , som det allerede er blevet sagt , forbedre forbindelserne med medlemsstaterne , eftersom de svar , vi hidtil har fet , har vret utilfredsstillende og langsomme .
<P>
Som reprsentant for De Grnne vil jeg gerne have lov til at sige , at vi er yderst tilfredse med , at de europiske borgere anser andragenderne for at vre et meget vigtigt instrument til at gre opmrksom p miljproblemerne i deres eget land .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , jeg vil starte med at lyknske de tre ordfrere , selvom jeg i mit indlg vil fokusere p betnkningen af hr . Evans p grund af den store betydning og interesse , som den har for Den Europiske Unions sprog og kulturer .
Faktisk har de sprog , som er anerkendt som officielle sprog i en medlemsstat , fra nu af de samme rettigheder som hvert af de 11 officielle arbejdssprog i Den Europiske Union med hensyn til retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet , hvilket sledes fremmer udviklingen af forskellige kulturer i de europiske befolkninger .
<P>
Og , fru formand , dette er formlet med vores ndringsforslag : at fremme og udvikle borgernes brug af kommunikation p deres eget modersml med fllesskabsinstitutionerne , i dette tilflde med Europa-Parlamentet , idet man respekterer deres egen kultur og idiosynkrasi .
<P>
Dette er intet mindre end en styrkelse og en udvikling af flelsen af et europisk borgerskab i alle Unionens befolkninger , hvormed vi sger at opn , at en borger , f.eks. i den selvstyrende region Valencia , i et givet tilflde har mulighed for at rette henvendelse til Europa-Parlamentet svel p spansk som p valenciansk , eftersom det sidstnvnte sprog er officielt anerkendt i vores statut som selvstyrende region .
<P>
Det er en god lejlighed til at give mere mening til den store indsats , som Den Europiske Union selv , gennem Kommissionen , har gjort gennem nu flere r for at fremme og udvikle mindretalssprogene i Unionen , isr gennem Ariane-programmet , hvis finansielle bidrag i 1997 oversteg ECU 3.700.000 og ogs takket vre indsatsen fra Det Europiske Kontor for Mindre Udbredte Sprog .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , hber jeg , at Parlamentet vil vedtage betnkningen , hvis ndringsforslag prver at udbygge og konsolidere integrationsnden i befolkningerne og deres kulturer .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Fru formand , betnkningerne af vores kolleger Evans og Wibe lgger op til , at retten til at indgive andragender i henhold til artikel 156 i vores forretningsorden udvides yderligere .
Disse tekster indeholder dog en rkke bestemmelser , der foregriber eventuelle vanskeligheder som flge af disse reformer , sledes medfrer en status quo-model .
<P>
P et tidspunkt , hvor Europa-Kommissionens oversttelsestjenester anmoder om oprettelsen af et hierarki for de forskellige dokumenter , sledes at man p grund af forgelsen af antallet af officielle sprog til 16 som flge af udvidelsen kan faststte , hvilke dokumenter der krver fuldstndig oversttelse , foreslr hr . Evans at reformere forretningsordenen , sledes at enhver kan indgive andragender p et andet sprog end de 11 officielle sprog i Unionen .
Dette er en udmrket id for de , der taler et minoritetssprog , men der er ikke nogen tidsbesparing , nr andrageren skal vedlgge en oversttelse eller et resum p et officielt EU-sprog .
Forslaget er ikke andet end et bluffnummer , idet den eneste forenkling bestr i , at Parlamentet skal kunne modtage dokumenter , som alle godt ved ikke tjener noget forml .
<P>
Hr . Wibe foreslr for sit vedkommende at forenkle proceduren for indgivelse af andragender ved hjlp af elektroniske hjlpemidler , idet han dog prciserer , at man straks ved modtagelsen via web skal sende en meddelelse til andrageren med opfordring om at bekrfte forslaget , der er afsendt med e-mail .
Her er det igen svrt at f je p nogen forenkling !
Formand Fontana konstaterer i sin betnkning , at der er en stigning i antallet og lngden af andragender , hvilket medfrer strre og strre forsinkelser og problemer i behandlingen deraf .
Hvilken effektivitet og trovrdighed vil Udvalget for Andragender sledes have p disse betingelser , hvis man ger antallet af henvisninger til Parlamentet , sledes som det foresls i de forskellige betnkninger , som vi behandler her til morgen ?
<P>
Som konklusion , fru formand , vil vi stemme imod disse betnkninger - ikke fordi de er drlige , men fordi de ikke lser de problemer , der trnger sig p , idet ordfrerne efter at have konstateret en overbelastning af Udvalget for Andragender foreslr en lsning i form af mere bureaukrati .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , et af de vigtigste resultater , vi har opnet i Maastricht-traktaten , er uden tvivl indfrelsen af det europiske borgerskab , der har gjort enhver borger i en medlemsstat til unionsborger , og som hermed har givet beskyttelsen af borgernes rettigheder strre betydning i forbindelse med konstruktionen af Fllesskabet .
<P>
Ligesom ombudsmanden , der er indfrt i traktaten , hrer ogs retten til at indgive andragender - som ligeledes stadfstes i traktaten - med til den tankegang , der gr ud p at rette op p det demokratiske underskud , som stadig gr ud over EUborgerne .
Retten til at indgive andragender er nemlig ikke alene vsentlig for borgerne , men ogs for Unionens institutioner , da andragenderne gr det muligt for institutionerne at f kendskab til borgernes virkelige forventninger .
<P>
Vi vil dog gerne understrege , at en effektiv behandling af andragenderne altid er afhngig af , at man rder over de rette menneskelige ressourcer og ansvarlige tjenestegrene , og vi insisterer p , at man bruger de mest velegnede midler til hyppigt at gre de europiske borgere opmrksomme p retten til at indgive andragender og i endnu hjere grad p de mder , hvorp de kan henvende sig til Parlamentet , der modtager disse andragender .
Endelig skal der lgges stor vgt p andragendernes antagelighed .
<P>
Vi hber ligesom formanden for Kommissionen , at der vil ske en forbedring af medlemsstaternes aktiviteter i de tilflde , hvor der er tale om overtrdelser . Vi vil gerne understrege , at disse medlemsstater skal svare rettidigt og korrekt p EuropaKommissionens anmodninger om information og handling , og at de skal overholde forpligtelsen til at lette Fllesskabets gennemfrelse af dets opgaver , sdan som det stadfstes i artikel 5 i traktaten .
Alt dette er dog desvrre ikke tilfldet i dag .
<P>
Formanden Fontana - som jeg gerne vil takke for hans glimrende arbejde som formand for Parlamentets Udvalg for Andragender - henleder i vrigt med rette vores opmrksomhed p Europa-Parlamentets reelle befjelser . Som det er nu , rder Parlamentet kun over befjelser i forbindelse med den flles beslutningstagning , men ikke over en egentlig lovgivningsmagt , der reelt gr det muligt for vlgerne gennem deres politikere at udve en demokratisk kontrol med de foranstaltninger , der trffes .
<P>
Muligheden for at henvende sig til organet for andragender , som registrerer borgernes nsker og forventninger , og som modtager deres klager over de europiske bestemmelser , de finder uretfrdige , er sledes en vigtig del af vores demokratiske system .
Takket vre de forskellige andragender , der stiles til Europa-Parlamentet , er det uden tvivl lykkedes os at tilfre de gldende bestemmelser de forbedringer , som er ndvendige for at fremme den europiske integration , der ikke m udsttes .
<P>
Lige en sidste bemrkning om det alt for store tidsforbrug . Jeg ved ikke , hvordan vi skal gre det , men vi m finde ud af , hvordan vi kan vre hurtigere og mere rettidige .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , at vre aktivt medlem af Udvalget for Andragender er meget belrende .
Udvalget for Andragender udgr en bestandig kilde til information , viden - og ogs undertiden en smule forblffelse - nr vi undersger de forskellige indviklede beskaffenheder i forbindelse med lovgivningen , der har udlst borgernes klager .
<P>
Men det er her - i direkte kontakt med Den Europiske Unions borgere - at vi finder bristerne og begrnsningerne i EUlovgivningen .
F.eks finder vi p miljomrdet , at vurderinger af miljpvirkningen ikke finder anvendelse p projekter , der var planlagt , inden lovgivningen blev implementeret .
Derfor kan en 20 r gammel plan tages ned af hylden og stves af , og det vil ikke vre ndvendigt med en vurdering af miljpvirkningen , for at den kan blive godkendt .
Hvad gensidig anerkendelse af kvalifikationer angr , er der stadig lang vej at g for Den Europiske Union .
Hvad angr adgangen til sociale ydelser , s er regeringerne i hemmelig forstelse med hinanden om at ngte borgerne deres rettigheder .
<P>
Alle disse ting fungerer tilsammen som en hindring af den frie bevgelighed for borgere , og Udvalget for Andragender har gentagne gange henledt opmrksomheden p dette .
<P>
Jeg vil gerne rose Kommissionen og takke den for dens samarbejde under min tid i udvalget .
Men rosen er betinget .
Nu og da kunne den godt vre mere p forkant med udviklingen .
De sager , der bliver bragt for Udvalget for Andragender , kunne have vret behandlet lidt grundigere af Kommissionen , inden de blev sendt videre til Udvalget .
<P>
Men som hr . Perry forbeholder jeg min kritik til Rdet .
Det samarbejder meget sjldent med os , og nglen til en lsning af virkelig mange af borgernes klager ligger i samarbejde .
Desvrre ser vi ikke nok af det fra Rdets side .
<P>
S det er mig en glde at sttte disse betnkninger - med de angivne forbehold .
Jeg takker ordfrerne for deres indsats . Hr .
Wibe har bedt mig om at ppege , at hans betnkning udgr et stykke arbejde af historisk betydning .
Jeg har ikke det fjerneste imod at f dette frt til protokols , selvom jeg vil overlade det til Dem at foretage Deres egen bedmmelse af det .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Indtil nu har ingen af talerne under denne debat overholdt taletiden .
Hvis vi fortstter p den mde , vil afstemningen ved middagstid i dag igen blive forsinket en halv time .
Jeg ville bare nvne det en gang for alle og anmode om , at der lige holdes je med uret .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Brendan">
Fru formand , jeg taler p vegne af Det Europiske Folkepartis gruppe om Evans- og Wibe-betnkningerne .
Wibe-betnkningen er et lille skridt for mennesket , men et kmpe spring for Europa-Parlamentet .
Vi ved , at hr . Wibe , der kommer fra en skandinavisk baggrund , er srlig interesseret i informationsteknologi .
Dette er en ny indsigt , et nyt aspekt ved vores arbejde , der er blevet srligt fremhvet og understreget af hans og hans skandinaviske kollegers arbejde .
Det hilser vi velkomment , og det er rigtigt , at han br fre os blidt ind i det 21. rhundrede i denne henseende .
<P>
Hvad Evans-betnkningen angr , taler jeg ogs p vegne af PPE-gruppen .
Jeg vil gerne ppege , at ndringsforslag 3 er blevet trukket tilbage .
Det er ikke et ndringsforslag , der er fremsat af PPE-gruppen .
Et identisk ndringsforslag er blevet fremsat af fru Ferrer og 28 andre , og det vil der blive stemt om .
<P>
Nr jeg har sagt denne indledende bemrkning , br jeg ogs sige , at PPE-gruppen sttter Evans-betnkningen .
Vi finder , at det er et meget brugbart og nyttigt kompromis mellem to ml , hvoraf det ene er at respektere de gldende traktater og forordninger , og det andet er at anerkende retten og nskeligheden for folk i s vidt muligt at kunne indgive deres andragender til Europa-Parlamentet p deres eget modersml .
<P>
Hr . Evans ' betnkning synes at leve op til begge disse ml .
Den er i overensstemmelse med de retlige krav i traktaten og i forordningerne .
Den udgr et vigtigt fremskridt , idet den gr det muligt for folk , der taler mindretalssprog eller de sprog , der tales i Catalonien , Wales , Irland og p Sardinien m.v. , at appellere til Europa-Parlamentet p deres eget sprog .
Indvandrergrupper vil ogs nyde godt af den .
<P>
Det ville vre en skam , hvis Europa-Parlamentet fik blandet sig alt for meget i sprgsml om sproglige ordninger , som meget bedre kan afgres p nationalt plan .
Vi har vores officielle sprog .
Vi br helligholde deres status i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Jeg kan strkt anbefale Evans- og Wibe-betnkningerne for Parlamentet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , den mest gte og direkte , levende kontakt , Europa-Parlamentet har med den europiske borger , bde p personligt og p kollektivt plan , foregr via denne institution , proceduren i Udvalget om Andragender .
Dette understreges ogs af de tre betnkninger , og jeg er helt enig .
Det understreges srligt i betnkningen af hr . Fontana , som jeg ogs er enig i .
Jeg vil blot bemrke , at selvom den giver en slags beretning og nvner et antal andragender , som er ekspederet , fortller den ikke noget om resultatet .
Fik andrageren i disse tilflde ret i sidste ende eller ikke ?
Det er vi interesseret i at vide .
Og hvis han ikke fik ret , hvem gik s imod ?
Rdet , Kommissionen eller de nationale myndigheder ?
Hvad skal der ske herefter ?
Skal vi mske have en hjtidelig forhandling , en tidsrvende procedure uden resultat .
<P>
Derfor vil jeg gerne tilfje , for det frste , at betnkningen br nvne , om disse andragender blev imdekommet efter behandlingen ; for det andet , hvorfor og hvem der er ansvarlig herfor .
Jeg vil desuden foresl , at udvalget og dets arbejde br styrkes institutionelt og retligt , s der kan anvendes en form for sanktion , hvis en berettiget anmodning ikke imdekommes .
Endelig vil jeg foresl , at denne forhandling ikke finder sted en gang om ret , men om muligt under hver mdeperiode - i betragtning af institutionens vigtighed - eller i det mindste hvert halve r , s Parlamentet kan holdes underrettet , fre kontrol med og hjlpe udvalget i dets arbejde .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhn">
Fru formand , jeg kunne lige s godt nsten ordret gentage mine indlg fra de forlbne r .
r for r fr vi flere andragender , selvom en stor del af befolkningen i Den Europiske Union slet ikke ved noget om retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet vedrrende fllesskabssprgsml .
Ikke kun brochurer , men ogs udnyttelse af nye medier kunne bidrage til at gre borgerne opmrksom p deres demokratiske rettigheder .
<P>
Bearbejdelsen af andragender , indtil det endelige svar foreligger , varer for lnge , hvilket andragerne tager os fortrydeligt op .
Udvalget for Andragender har optimeret sin arbejdsmetode .
Samarbejdet med tjenestemndene i Kommissionen er efter min mening blevet betydeligt forbedret .
Problemet ligger - ogs det er allerede blevet nvnt her - i de fleste tilflde hos Rdet , det vil sige hos den medlemsstat , der skal sprges i hver enkelt sag .
Man skal virkelig vre tlmodig for at f et svar .
Det varer ofte mneder , og ofte kommer der ikke noget svar , og af og til kan kun det pres fra Kommissionen , at der vil blive indledt en sag , f medlemsstaten til at svare .
<P>
Man kan ikke frigre sig for det indtryk , at enkelte medlemsstater i modstrid med den i Maastricht-traktaten forankrede forpligtelse ikke tager andragernes ret helt alvorligt .
For mig personlig er det en glde , at antallet af andragender , som klager over , at den europiske miljret ikke omsttes eller ikke anvendes , er faldet betydeligt i den periode , betnkningen omhandler .
Deraf kunne man udlede , at medlemsstaterne i mellemtiden tager miljbestemmelserne mere alvorligt .
<P>
En stor del af andragenderne vedrrer det sociale omrde og her navnlig vandrende arbejdstagere .
Koordineringsdirektivet 1408 er ganske vist positivt , men hjlper ofte ikke med til at fjerne uretfrdigheder .
Her opfordres isr Rdet til at vise mere indsigt , for at den fri bevgelighed ikke forrsager ulemper .
Jeg henviser til fru Weilers betnkning , som vi skal stemme om i eftermiddag .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Fru formand , Den Europiske Union , som opfatter sig selv og handler som et fllesskab , der bygger p overholdelsen af menneskerettighederne , og som altid har forsvaret og ptaget sig at fremme den kulturelle mangfoldighed i Europa , kan ikke ignorere en befolknings ret til at f anerkendt og respekteret tegnene p dens identitet .
Derfor har Parlamentet i dets egenskab af reprsentant for de befolkninger , der udgr Den Europiske Union , gentagne gange udtrykt sig til fordel for foranstaltninger , som bidrager til at bevare denne identitet , der har sproget som et af sine tydeligste kendetegn .
Tnk blot p Reding-betnkningen om det catalanske sprogs situation eller Killilea-betnkningen om mindretalssprogene .
<P>
Nuvel , i dag har Parlamentet mulighed for at opfylde en af de aftaler , som blev vedtaget i betnkningen af hr . Killilea , og sledes p ny bekrfte sin forpligtelse til at vrne om de sprog , som er en del af den rige europiske kulturarv .
<P>
Derfor opfordrer jeg Dem , mine damer og herrer , til at stemme for det ndringsforslag , som forskellige grupper og flere parlamentsmedlemmer har fremsat til betnkningen af hr . Evans , hvori vi anmoder om , at andragender , der indgives p et sprog , der er officielt anerkendt i en del af en medlemsstat , ogs antages til behandling .
Jeg anmoder om det , fordi det er i overensstemmelse med vores egne overvejelser og beslutninger , og som bevis for Europa-Parlamentets engagement i opbygningen af et Europa , der respekterer mangfoldigheden i de befolkninger og kulturer , som det bestr af , og som udgr en af dets strste rigdomme .
<P>
Det drejer sig ikke om at ge antallet af officielle sprog , ej heller af arbejdssprog , men derimod om at tillade de borgere , som har et andet modersml , der er anerkendt som sdan ved lov i en medlemsstat , at indgive andragender p deres eget sprog , fordi dette sprog er en af eksponenterne for Europas kulturelle rigdom , fordi brugen deraf er en af borgernes rettigheder , og fordi vi ved at gre det fr en masse borgere over p vores side i den europiske sags tjeneste .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , de historiske mindretals flles rettigheder og den kulturelle mangfoldighed er goder , som vi alle er ndt til at beskytte , og de europiske institutioner har aldrig sparet p krfterne , hvad dette angr .
Men retten til at indgive andragender er ikke en ret for befolkningen som helhed .
Det er faktisk det stik modsatte , nemlig en individuel ret , som er rodfstet i forsvaret af menneskerettighederne , som traktaten ikke alene sikrer borgerne i Unionen , men derimod enhver person , ethvert menneske , der opholder sig i Den Europiske Union .
Derfor er der ikke noget , der er mere i modstrid med denne nd , end at sondre mellem dem , som har et mindretalssprog , der er anerkendt p grund af territoriale forhold , og dem , som normalt er de mest trngende , hvis sprog , som ogs bruges af et mindretal , alligevel ikke har opnet officiel anerkendelse .
<P>
Fru formand , ndringsforslaget af fru Ferrer stemmer ikke overens med traktaterne og er ydermere en alvorlig trussel mod en vsentlig bestanddel af Den Europiske Union : den virkelige beskyttelse af menneskerettighederne .
Den , der har mest behov for muligheden for at indgive et andragende p sit eget sprog , er ikke den europiske borger , som tilhrer en historisk minoritet , hvis sprog er anerkendt .
<P>
Lad os derfor vre serise .
Hvis vi anerkender denne mulighed , s lad os anerkende den uden nogen begrnsninger .
Og det forekommer mig derfor , at hr . Evans ' ndringsforslag er en fornuftig lsning p dette meget komplicerede problem .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg vil benytte mit halvandet minuts taletid til atter en gang at give Parlamentet en meget kort redegrelse for mit arbejde som formandens forligsperson for tvrnationalt bortfrte brn .
Jeg var beret over at ptage mig denne rolle p opfordring af Udvalget for Andragender .
S snart vi modtager meddelelse om nogen andragender , der omhandler bortfrelse af et barn , som regel af en af forldrene , ringer vi til parterne , sledes at de straks er klar over , at der er nogen i Parlamentet , der er direkte involveret i deres sag .
<P>
Dette kommer rundt om de vanskeligheder , som mange talere har nvnt i relation til forsinkelser med andragender , selvom jeg m erkende , at situationen har forbedret sig betragteligt , siden udvalget for nylig blev omstruktureret .
<P>
Jeg mener , at hurtig sagsbehandling er af afgrende betydning , nr man behandler mange af andragenderne og navnlig de andragender , der har med bortfrelse af brn at gre .
Vi kontakter de berrte forldre , de involverede dommere og de nationale myndigheder direkte .
Vi er imidlertid stadig meget ugunstigt stillet , fordi mange EU-lande synes at have en vedholdende rekord i manglende gennemfrelse af Haag-konventionen .
<SPEAKER ID=37 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne udtrykke min enighed med betnkningen af hr . Fontana med hensyn til betydningen af retten til at indgive andragender .
Andragenderne gr det muligt for institutionerne at finde ud af de virkelige vanskeligheder og problemer , som borgerne har .
Og retten til at indgive andragender er det , man kan kalde kernen i tillidsforholdet mellem borgerne og institutionerne , som br srge for , at Unionen fungerer ordentligt .
<P>
Nr borgeren indgiver et andragende til Parlamentet , anmelder han ikke kun det , der synes at vre en forkert anvendelse af fllesskabslovgivningen , men han viser samtidig sin tillid til Parlamentet og alle institutionerne i hbet om , at fejlen bliver rettet .
<P>
Derfor er jeg glad for , at samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen har gjort det muligt , at man som nvnt i Fontanabetnkningen ogs i r kan opn konkrete lsninger og forbedringer i et stort antal sager .
<P>
Jeg br ogs fortlle , at Kommissionen , som gr alt , hvad den kan , for at nrme Europa til borgerne , deler den holdning om overtrdelsesprocedurerne Udvalget om Andragender vedtog , og psknner Parlamentets vrdifulde indsats p omrdet .
<P>
Vi er overbeviste om , at det er en vsentlig opgave for os at sikre den fulde respekt for fllesskabslovgivningen og finde svaghederne i denne lovgivning for at forbedre den og tilpasse den borgernes behov .
<P>
Netop fordi vi bestrber os p at behandle de andragender , som bliver sendt til os , p en hurtig og fyldestgrende mde , vil jeg kun ganske kort kommentere Evans-betnkningen .
Det er sikkert , at sprgsmlet om de sprog , der anvendes i andragenderne , hovedsageligt er et problem , der hrer under Parlamentets ansvar .
Men det er ogs sikkert , at man med et samarbejde mellem Udvalget for Andragender og Kommissionens tjenestegrene , som jeg ville vove at kalde kreativt , ville kunne behandle et stort antal andragender .
Dette er ganske enkelt , hvad jeg ville fortlle Dem .
Jeg lyknsker endnu en gang ordfreren og medlemmerne af Udvalget for Andragender for deres fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Ombudsmandens rsberetning for 1997 -Aktindsigt ( Srlig rapport fra Ombudsmanden ) -ndring af forretningsordenens artikel 161
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0258 / 98 af Newman for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning for 1997 ( C40270 / 98 ) ; -A4-0265 / 98 af Thors for Udvalget for Andragender om den srlige rapport fra Den Europiske Ombudsmand i fortsttelse af undersgelsen p eget initiativ om aktindsigt ( C4-0157 / 98 ) ; -A4-0416 / 97 af Crowley for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 161 .
<SPEAKER ID=40 NAME="Sderman">
Hr. formand , det er nu blevet etableret praksis , at Europa-Parlamentet flger de bedste traditioner i medlemsstaterne og inviterer ombudsmanden til personligt at aflgge sin rsberetning .
Kopier af rsberetningen for 1997 skulle vre blevet distribueret til medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Beretningen er ogs tilgngelig p ombudsmandens Internet-hjemmeside .
Hjemmesiden fik for nylig et nyt design for at gre fuld brug af de ny teknologier til kommunikationen med borgerne .
Fra begyndelsen af denne mned har vi pbegyndt en regelmssig offentliggrelse af alle afgrelser p henvendelser p hjemmesiden .
Hjemmesiden indeholder ogs den nye standardformular for indgivelse af klager .
Den kan bruges af det stadig stigende antal borgere , der vlger at indsende deres klager i form af e-mail .
<P>
Forordet til rsberetningen for 1997 indeholder allerede en fuld introduktion til de vsentlige temaer i beretningen .
Jeg vil her indskrnke mig til kun at komme ind p tre sprgsml vedrrende fremtiden .
<P>
Det frste sprgsml er : Hvad mangler der endnu at blive gjort , fr Den Europiske Ombudsmandsinstitution er fuldt ud operationel og i stand til rent faktisk at behandle borgernes klager ?
<P>
Det andet sprgsml er : Hvilken mde vil mest effektivt bidrage til at forbedre kvaliteten af europisk forvaltning set fra borgerens synspunkt ?
<P>
Det tredje sprgsml er : Hvad kan der gres for at hjlpe de mange klagere med klageml over medlemsstaternes anvendelse af fllesskabslovgivningen , isr nr de forsger at udve deres ret til fri bevgelighed ?
<P>
Hvad det frste sprgsml angr , er det vigtigt at erindre , at 1996 var det frste fulde r af Den Europiske Ombudsmandsinstitutions virke .
Mellem 1996 og 1997 gedes antallet af klager med 40 % .
I frste halvdel af 1998 har der vret en yderligere forgelse p omkring 15 % .
Som jeg ogs har erfaret p nationalt plan , er der en stt stigning i antallet af antagelige klager , men stigningen i de uantagelige klager er endnu strre .
Men borgeren med en velbegrundet klage , som er uantagelig , gr som regel ikke tomhndet vk .
Isr hvor der er tale om rettigheder i henhold til fllesskabslovgivningen , forsger Den Europiske Ombudsmand altid at fortlle klageren , hvem der er det kompetente og egentlige organ til at tage sig af klagen .
Vi er nu i stand til at behandle 70 % af de uantagelige klager p denne mde .
<P>
I hele 1997 behandlede ombudsmandsinstitutionen i alt 1412 sager .
Af disse var 1181 nye klager modtaget i 1997 .
Ombudsmanden ivrksatte fire undersgelser p eget initiativ i rets lb , og 101 blev afsluttet med en begrundet afgrelse .
I 40 % af disse tilflde blev en lsning enten fundet af institutionen , en mindelig lsning blev fundet eller sagen blev afsluttet med en kritisk bemrkning .
I 59 % af tilfldene blev der ikke fundet nogen tilflde af fejl eller forsmmelser i administrationen .
En sdan kendelse er ikke altid negativ for borgeren .
Klage- og undersgelsesprocessen gr det muligt for institutionen at forklare offentligheden , hvad den har gjort og hvorfor .
I nogle tilflde har den endog held til at overbevise klagerne om , at den har handlet korrekt .
<P>
Vi har sat som ml at trffe beslutning om , hvorvidt en klage er antagelig inden for en mned og afslutte en sag , hvor der er igangsat en undersgelse inden for et r .
Vi har nsten opfyldt det frste ml , idet meget f sager lber over mere end en mned .
Hvad det andet ml angr , har vi haft held til stt at ge antallet af lste sager , men der er stadig en voksende bunke af ulste sager .
<P>
Jeg har vret temmelig lnge om at sge om de ressourcer , der er ndvendige for at etablere ombudsmandsinstitutionen .
At etablere en institution , udvlge og uddanne personale og skabe de rette arbejdsmetoder tager tid , og jeg har fastholdt , at behandlingen af borgernes klager skulle have frste prioritet .
Men det er klart , at vi nu har et uopstteligt behov for flere ressourcer for at kunne behandle de eksisterende klager p en effektiv og ordentlig mde og forberede os selv p det nye arbejde , som Amsterdam-traktaten vil skabe , nr den bringer den tredje sjle ( der omfatter Europol ) fuldt ud ind under ombudsmandens ansvarsomrde .
<P>
I dets bemrkninger til rsberetningen for 1996 bad Udvalget for Andragender om en mere prcis definition af termen  fejl og forsmmelser  .
Jeg ptog mig denne opgave og indfjede en definition i rsberetningen for 1997 , som hr . Newman hilste velkommen i sin betnkning .
Thors-betnkningen om den undersgelse om aktindsigt , som ombudsmanden har indledt p eget initiativ , viser ogs , hvordan ombudsmandens og Europa-Parlamentets ( bl.a. i Udvalget for Andragender ) arbejde kan foranlediges til at pvirke hinanden p en frugtbar mde til gavn for de europiske borgere .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne understrege , at den bedste mde , hvorp man vsentligt kan forbedre kvaliteten af fllesskabsinstitutionernes og -organernes administrative aktiviteter , er at vedtage en kodeks for god administrativ adfrd p samme mde , som fllesskabsinstitutionerne og organerne har vedtaget regler for offentlig aktindsigt .
Jeg har nvnt to vigtige initiativer inden for dette omrde i min rsberetning .
Det frste er Perry-betnkningen vedrrende Udvalget for Andragenders aktiviteter i 1996-1997 .
Det andet blev taget af generalsekretr i Kommissionen , hr . Carlo Trojan , der i oktober 1997 informerede mig om , at man var begyndt at udarbejde en kodeks for god administrativ adfrd for Kommissionens embedsmnd .
<P>
Jeg hber virkelig , at vi vil vedtage den frste kodeks p fllesskabsplan i r .
Vedtagelse og offentliggrelse af en sdan kodeks er et vigtigt tegn p en forpligtelse til at etablere en mere service-orienteret administrativ kultur i relation til vores borgere .
Det betyder ogs , at bde embedsmnd og borgere er klar over , hvilke standarder der glder inden for dette omrde og ved , hvad man kan forvente af en administration .
<P>
Det sidste sprgsml , jeg gerne vil rejse her , er det fortsat store antal klager fra europiske borgere over medlemsstaternes offentlige myndigheders hndhvelse af fllesskabslovgivningen .
Vi har i stigende grad videresendt disse klager eller foreslet , at de blev behandlet enten som andragender til Europa-Parlamentet , nr de omfatter et principsprgsml , hvor der krves politisk erfaring eller pres til at lse det , eller af nationale ombudsmnd eller lignende organer .
Kommissionen og isr dens Euro-jus juridiske rdgivere , der bistr borgerne i Kommissionens reprsentationer i medlemsstaterne , spiller ogs en rolle inden for dette omrde .
<P>
Efter min mening er det vigtigt at gre sig klart , at mange af disse klager kunne lses let og hurtigt p nationalt plan .
Det er vores ml at etablere et effektivt netvrk til afhjlpning af disse klager i samarbejde med de nationale ombudsmnd og lignende organer ( som oftest de nationale parlamenters udvalg for andragender ) .
Jeg har i rsberetningen givet en fremstilling af aktiviteterne inden for dette omrde indtil nu .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at takke alle fllesskabsinstitutionerne og -organerne for endnu et rs konstruktivt samarbejde .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til Kommissionen og den ansvarlige kommissr , Anita Gradin , for hendes ufortvede og fortsatte engagement , nr det glder om at n frem til en ben og ansvarlig administration .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke formanden for Europa-Parlamentet , hr . Gil-Robles , og hans kolleger for deres stttende og forstende holdning over for ombudsmandens arbejde .
Jeg skylder ogs en tak til formanden for Udvalget for Andragender , hr . Fontana , og til alle medlemmerne af udvalget for deres klart udtrykte interesse og samarbejdsvillige holdning i deres kontakter med ombudsmandsinstitutionen .
En srlig tak gr til hr . Newman og fru Thors for deres omfattende og detaljerede betnkninger , der nu ligger foran Dem .
<P>
Tak for , at De har lyttet til mig .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. ombudsmand .
Som De kan hre , er vi meget tilfredse med den mde , hvorp De har indledt Deres vigtige arbejde som ombudsmand for Parlamentet .
Vi gr nu i gang med debatten , og jeg begynder med at give ordet til hr . Newman , som er ordfrer for en af betnkningerne .
<SPEAKER ID=42 NAME="Newman">
Hr. formand , Den Europiske Ombudsmand fortsatte i 1997 sine undersgelser af eventuelle fejl og forsmmelser i forbindelse med handlinger foretaget af fllesskabsinstitutionerne og -organerne .
Det har han gjort grundigt og udtmmende , og i min betnkning anmodes Parlamentet om at anerkende dette .
De demokratisk valgte parlamentsmedlemmer , der sidder i Udvalget for Andragender , har til opgave at overvge Den Europiske Ombudsmands virke .
Efter vores opfattelse er Jacob Sderman en effektiv forkmper for borgernes rettigheder .
Hans arbejde udgr et meget vigtigt vrn , for uden en effektiv ombudsmand kunne den enkelte borger nemt blive det hjlpelse offer for fejl og forsmmelser i forbindelse med den administration , der udves af et magtfuldt europisk bureaukrati , der undertiden kan vre ude af fling med den virkelige verden .
<P>
I forbindelse med sidste rs rsberetning for Den Europiske Ombudsmands virke bad Parlamentet ham om at give en klar definition af termen  fejl og forsmmelser  .
Han har reageret p denne udfordring med en tilfredsstillende definition , nemlig at fejl og forsmmelser finder sted , nr et offentligt organ forsmmer at handle i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip .
Noget , der mske er mere meningsfuldt , er , at han i sin beretning minder os om de eksempler p fejl og forsmmelser , han gav os i sin frste rsberetning .
De omfatter administrative uregelmssigheder eller undladelser , magtmisbrug , forsmmelighed , retsstridige procedurer , partiskhed , fejl eller inkompetence , forskelsbehandling , undgelige forsinkelser og mangel p eller afvisning af oplysninger .
Ombudsmanden peger naturligvis med rette p , at disse eksempler ikke er udtmmende , og at han ikke kan ptage sig klager vedrrende politiske eller retslige afgrelser eller som indebrer vrdibedmmelser af lovgivning .
<P>
Udvalget for Andragender har tidligere stttet en flles kodeks for god forvaltningsskik for EU-institutioner og -organer , og det glder os , at ombudsmanden ogs har foreslet en sdan kodeks .
Som han udtaler i sin rsberetning , ville dette helt sikkert ge kvaliteten af institutionernes forvaltningspraksis og forbedre deres forhold til de europiske borgere .
Ombudsmandens egen institutions forvaltningspraksis giver et nyttigt eksempel p den form for praksis , der br medtages i en kodeks .
Nr ombudsmanden modtager en klage , modtager klageren en modtagelsesbekrftelse , der bde forklarer proceduren for behandlingen af klagen og noget , som er meget vigtigt , nemlig navn og telefonnummer p den embedsmand , der rent faktisk har sagen p sit bord .
Denne form for forvaltningspraksis forvandler den anonyme eurokrat til en virkelig person , som klageren kan relatere til , og jeg hber , at Kommissionen vil tage dette til sig .
<P>
Ombudsmanden har set p Europa-Kommissionens forvaltningspraksis , nr den har anvendt artikel 169-proceduren til at forelgge overtrdelser af traktaten for Domstolen .
Det er et sprgsml , der gr mange af vores borgere bekymrede . De fler med rette eller urette , at Kommissionen reagerer alt for beredvilligt p pres fra medlemsstater f.eks. i relation til overtrdelser af miljbeskyttelsesdirektiver .
Kommissionen er ogs blevet anklaget for ikke at oplyse klagerne om , hvordan det gr med behandlingen af klagen .
<P>
Ombudsmanden var godt nok i stand til at afslutte sine undersgelser af Kommissionens praksis i forbindelse med overtrdelsesprocedurerne uden at komme med kritiske bemrkninger .
Men p grundlag af vores behandling af mange relevante andragender mener Udvalget for Andragender , at der er mange ulste problemer vedrrende anvendelsen af overtrdelsesproceduren , og vi anmoder stadig ombudsmanden om at undersge Kommissionens forvaltningsskik , nr den anvender denne procedure .
Mske vil kodeksen for god forvaltningsskik ogs hjlpe i denne sag .
<P>
Jeg bifalder ombudsmandens forpligtelse til under normale omstndigheder at afslutte sine undersgelser og informere klageren inden for et r efter modtagelsen af klagen .
For at hjlpe ombudsmanden med at overholde denne forpligtelse vil Parlamentet vre ndt til under budgetproceduren at sikre , at hans institution fr det ndvendige yderligere personale .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg er enig i ombudsmandens beslutning om at mlrette sin seneste reklame p borgere og organisationer , der har med fllesskabsinstitutioner og -organer at gre , idet hans mandat er begrnset til at undersge fejl og forsmmelser beget af sdanne fllesskabsinstitutioner og -organer .
Andre klager i relation til EU kan komme i betragtning ved at indbringe andragender for Europa-Parlamentet .
<P>
Udvalget for Andragender og Den Europiske Ombudsmand har komplementre men forskellige roller .
En af Udvalget for Andragenders roller er at aflgge beretning om ombudsmandens overordnede virke , og vores beretning for Dem her i dag er , at vi er helt og aldeles tilfredse med den mde , hvorp han har udfrt sit arbejde .
<SPEAKER ID=43 NAME="Thors">
Hr. formand , arbejdet med at ge offentligheden i EU er for alvor kommet i gang .
Afgrelsen fra Retten i Frste Instans om Ministerrdets dokumenter , bestemmelserne i Amsterdam-traktaten og nye metoder i Ministerrdets arbejde er alle eksempler p dette .
Et srlig vigtigt bidrag til get offentlighed gives af ombudsmanden i den specialrapport , som vi skal debattere , og via flere andre initiativer .
<P>
Lad mig frst konstatere , at specialrapporten er historisk .
Det er frste gang , vi i Parlamentets plenum skal tage stilling til en sdan rapport .
Den mde , hvorp vi behandler denne specialrapport , kan p en mde danne model for fremtiden .
<P>
Det juridisk set vigtige i rapporten er , at Udvalget for Andragender foreslr og finder , at det hrte under ombudsmandens mandat til at ivrkstte undersgelsen p eget initiativ .
P den anden side er vi enige i ombudsmandens opfattelse , at der ikke er nogen grund til formelle henstillinger , med den juridiske betydning henstillinger har iflge bestemmelserne for ombudsmanden .
<P>
Derimod giver specialrapporten , sdan som ogs ombudsmanden foreslr , grund til politiske initiativer fra Parlamentets side .
I denne fase er det derfor vigtigt , at vi politisk signalerer , hvad vi forventer os af Kommissionen i det forslag om benhed , som Kommissionen br fremlgge i henhold til artikel 191a i Amsterdam-traktaten om retten til adgang til dokumenter .
<P>
Hvad vi forventer os af Kommissionen , er bl.a. flgende , hvilket vi siger i betnkningen :
<P>
Vi beklager , at Amsterdam-traktatens nye regel om benhed , som skal vedtages , formelt kun glder for Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Det var en skuffelse for mange af os , at den er s begrnset .
Lad os dog sige , at den nye artikel A i traktaten ogs er forpligtende for de andre organer , det vil sige , man skal trffe beslutningerne s bent og s tt p borgerne som muligt .
<P>
Vi har i dag p grundlag af ombudsmand Sdermans tale og hr . Newmans betnkning i hj grad diskuteret sprgsmlet vedrrende code of good administrative practice , en opfrselskodeks for god administration og hvilken betydning denne har .
Ved hjlp af en sdan kodeks vedtager vi minimumsnormer for god forvaltning .
God forvaltning indebrer hurtig service , men ogs at man har adgang til dokumenter . Dette betyder , at det kan vre af betydning for de andre institutioner , som formelt mske ikke bindes af artikel 191a .
<P>
Vi understreger ogs i vores betnkning , at en dokumentoffentlighed ikke er meget vrd , hvis alle ikke kan f at vide , hvilke dokumenter , der findes , og derefter anmode om en del af dem .
Hvis man ikke har et register eller en journal over de dokumenter , der findes , fr vi en skaldt insider-offentlighed .
Betnkningen forudstter derfor , at bestemmelser om registre skal vre en integreret del af de lovgivningsforslag , som Kommissionen br fremlgge snarest muligt .
<P>
I diskussionen efter regeringskonferencen er det blevet hvdet , at de regler , der skal vedtages om offentligheden , kun kan glde for dokumenter , som skabes inden for institutionerne .
Her henvises da til den forklaring om dette , som blev vedlagt traktaten .
Af gode grunde kan man hvde det modsatte .
Den erklring , som blev vedlagt traktaten , angr udtrykkelig medlemsstaternes korrespondance .
Man kan , og det gr vi , fortolke det sdan , at anden indkommende korrespondance er offentlig .
Det er kun det , som medlemsstaterne har anmodet om skal vre hemmeligt , som skal vre det .
Desuden vil jeg rette en opfordring til alle de medlemslande , som siger at de gr ind for benhed , at de til det yderste begrnser anmodninger om , at et dokument skal vre fortroligt .
Vi br ogs srge for , at det faktisk kommer til at fungere p denne mde .
<P>
Jeg vil gerne takke ombudsmanden for dette initiativ .
Vi kan konstatere , at det har frt til , at s godt som alle institutioner og organer har regler om offentlighed ; Domstolen er en beklagelig undtagelse .
Vi kan ogs konstatere , at efter at rapporten blev udarbejdet og imens vi har behandlet den her i Parlamentet , er offentliggrelsen af reglerne ogs blevet bedre .
S godt som alle institutioner har regler om adgang til dokumenter p alle sprog .
De har offentliggjort reglerne om adgang til dokumenter i EFT eller p deres Web-sider .
Ogs Regionsudvalget har gjort det ; det er kommet som et tillg , efter at rapporten blev frdig i vores udvalg .
<P>
Lad mig ogs sige noget angende vores afstemningsprocedure .
Jeg tror , at formanden vil foresl , at punkt D er et overfldigt punkt i betnkningen .
Der var opstet en fejl der .
Jeg hber , at formanden vil tage stilling til dette ved afstemningen .
<P>
Nr vi kan g videre med offentligheden , er det vigtigt , at vi i fremtiden fr mere njagtige regler for alle institutioner , hvor afvigelserne fra offentlighedsprincippet er s njagtige som muligt og s sm som muligt .
<SPEAKER ID=44 NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne hilse ombudsmanden velkommen her i Parlamentet .
Jeg hilser ogs kommissren velkommen .
Hun har vret en meget aktiv kraft ved at fremstte nogle af de forslag , som vi drfter her i dag .
<P>
Jeg vil med det samme gre det klart for medlemmerne , at min betnkning handler om ndringer af forretningsordenen med henblik p at tilpasse ombudsmandens virke m.v. I denne forbindelse vil jeg gerne takke Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitets sekretariat for dets assistance i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning , der var fuld af problemer , da arbejdet startede under det sidste Parlaments embedsperiode .
<P>
Det er vsentligt for os som Parlament at sikre ombudsmandsinstitutionens uafhngighed .
P en vis mde er det sdan , at medens vi i Parlamentet er de europiske borgeres reprsentanter , og medens Kommissionen og Rdet har deres egne srskilte roller , s er ombudsmanden den person , der kan virke p tvrs af alle disse forskellige institutioner p en neutral og upartisk mde , og som kan komme med kommentarer og trffe afgrelser , der er enten gunstige eller ugunstige med hjemmel i borgernes rettigheder eller til sttte for disse rettigheder .
Derfor er det vigtigt for os som Parlament at f vores forretningsorden ndret for at kunne garantere denne uafhngighed og ogs vise den forbindelse , der er mellem Parlamentet - via dets udvalg - og ombudsmanden .
<P>
Ud fra dette synspunkt er ombudsmanden og Parlamentet de to centrale adgangspunkter for Europas borgere , nemlig fordi vi er folkevalgte , og fordi ombudsmanden er dr for at beskytte deres rettigheder , hvis der er nogen fejl , forsmmelser eller forseelser i de europiske institutioners virke .
<P>
Vi havde oprindeligt i vores egen forretningsorden artikel 161 i dens oprindelige format , der kunne vre fortolket til ikke at sikre ombudsmandens uafhngighed , bl.a. i sprgsml som : hvornr ombudsmanden br have foretrde for Parlamentet , om han vil kunne indkaldes til Parlamentet for at komme med anmodninger om oplysninger , og om et parlamentsudvalg vil kunne indkalde ham til udvalget for at anmode om oplysninger .
Iflge traktaterne har ombudsmanden ret til at vedtage sine egne gennemfrelsesbestemmelser og -forordninger .
Dette skete p provisorisk basis , da institutionen blev etableret og blev fuldt ud operationel .
Desvrre er det frst nu , at vi i Parlamentet har fet os taget sammen til at ndre forretningsordenen for at tage hjde for disse bestemmelser vedrrende ombudsmanden .
<P>
Med dette for je har vi foretaget nogle ndringer til artikel 161 .
Det er vigtigt , at medlemmerne erkender , at vores egen forretningsorden er vores eget ledende lys med hensyn til dette Parlaments virke .
Jeg ved , at der er mange medlemmer , der finder dem meget tekniske , meget kedelige og endog til tider pedantiske .
Men grunden til , at vi har en forretningsorden er at sikre , at alt foregr som det skal i Parlamentet , og at der ogs er ordentlige strukturer for forholdet mellem Parlamentet og de vrige institutioner .
<P>
Det er grunden til , at artikel 161 bliver ndret .
Den strste ndring , der bliver foretaget i forretningsordenen , er at sikre , at ombudsmanden har initiativet , nr det glder om at informere Parlamentet og Parlamentets udvalg .
Den ene forpligtelse , der krves af ombudsmandsinstitutionen , er , at der skal aflgges en rsberetning .
Denne rsberetning lgger op til en drftelse her i Parlamentet , hvilket er , hvad vi har her lige nu .
Bortset fra dette garanterer Parlamentet ombudsmanden dets samarbejde , hvad enten det er gennem adgang til dokumenter , ved at give denne oplysninger eller gennem Udvalget for Andragender , der garanterer , at der flges op p anmodninger om oplysninger .
<P>
Det , vi gr her i dag ved at ndre forretningsordenen , er frst og fremmest at garantere ombudsmandens uafhngighed .
Det er et meget klart budskab , som vi kan sende fra Parlamentet her i dag til Europas borgere for at vise , at der til trods for ndringer i personalet i Parlamentet , til trods for forandringer i Kommissionen og til trods for , at der er et nyt formandskab for Rdet hvert halve r , er n ting , der altid er sikker , og det er ombudsmandsinstitutionen , som er det sidste tilflugtssted for beskyttelse af rettigheder og grundlggende friheder og garantier for ordentlig forvaltning af alle europiske institutioner .
<P>
Jeg anbefaler denne betnkning til Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne takke Udvalget for Andragender for deres udtalelse , der er afgivet af hr . Gutirrez Daz , der strkt sttter min egen holdning .
<SPEAKER ID=45 NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , hr . Brian Crowley forelgger os et forslag til ndring af artikel 161 i Europa-Parlamentets forretningsorden efter en frugtbar meningsudveksling , som Udvalget for Andragender har deltaget aktivt i .
Som resultat af hr . Brian Crowleys gode arbejde har vi i dag et fuldt ud tilfredsstillende forslag til ndring , som i vrigt stemmer overens med den tidligere udsendte erklring fra EuropaParlamentet .
<P>
Ordfrerens forslag udtrykker eksplicit Den Europiske Ombudsmands fulde uafhngighed og det faktum , at den normale forbindelsesvej mellem ombudsmanden og Europa-Parlamentet er Udvalget for Andragender , en forbindelsesvej , som klart bekrftes i det forslag til ndring , som vi skal stemme om .
<P>
Derfor , hr. formand , vil jeg lyknske hr . Brian Crowley og opfordre Dem , mine damer og herrer , til at stemme for forslaget til ndring af forretningsordenen .
<SPEAKER ID=46 NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. ombudsmand , fru kommissr , hvad mener Maastricht-traktaten , nr den af Unionens politikker og afgrelser forlanger , at de skal trffes s tt p borgerne som muligt ?
Det mener den meget med .
Men den mener dermed helt bestemt ogs det , der er emnet for ombudsmandens srlige rapport , nemlig unionsborgernes mulighed for aktindsigt .
Jeg har derfor den re og glde , hr. ombudsmand , at takke Dem p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , fordi De dermed ikke kun har taget et initiativ i overensstemmelse med retsgrundlaget for Deres virke , men tillige har gjort Unionens borgere en betydningsfuld tjeneste , hvad angr varetagelsen af deres rettigheder .
<P>
Dermed har De ganske vist ogs plagt Den Europiske Unions organer og institutioner en pligt til at se njere p deres praksis .
Rdet skal f.eks. svare p det sprgsml , om det har ret til selv at afgre , hvad der er lovgivning og hvad der ikke er .
Ogs Europa-Parlamentet bliver ndt til at stille sig selv det sprgsml , om dets bestemmelser om aktindsigt er kommet i stand i overensstemmelse med forretningsordenen .
<P>
Den foreliggende srlige rapport er for s vidt et vigtigt skridt til gennemfrelse af den nye artikel 191 A , som ganske vist kun faststter bestemmelser om Rdets , Parlamentets og Kommissionens aktindsigt , men alligevel m opfattes som kriterium for Den Europiske Unions organer og institutioner i lyset af den nye ordlyd af artikel a , stk . 2 .
<P>
Jeg vil slutte med en srlig tak til ordfreren , som ikke kun har belyst betydningen af den srlige rapport fra hr . Sderman klart , men ogs gennem sit samarbejde med Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har vist et eksempel , som bestemt ikke altid realiseres i Europa-Parlamentet .
<P>
Mange tak , fru Thors .
<SPEAKER ID=47 NAME="Gradin">
Hr. formand , hr. ombudsmand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frste lyknske bde ombudsmanden og de rede parlamentsmedlemmer hr . Newman , fru Thors og hr .
Crowley med deres udmrkede betnkninger . Disse behandler dels ombudsmandens rsrapport for 1997 , dels ombudsmandens specialrapport om offentlig adgang til dokumenter samt en ndring af Parlamentets interne forretningsorden , som netop vedrrer ombudsmanden .
Jeg har lst alle betnkningerne med meget stor interesse .
Det er jo trods alt sdan , at det er via ombudsmanden , at Den Europiske Unions borgere har fet mulighed for at vide , hvordan vores forvaltning fungerer .
<P>
I ombudsmandens rsrapport for 1997 gjaldt , ligesom for 1996 , at de fleste af ombudsmandens undersgelser vedrrer Kommissionen .
Det er normalt med tanke p , at Kommissionen er den institution , som trffer de fleste af de beslutninger , som direkte berrer borgerne .
<P>
I Newmans betnkning om ombudsmandens rsrapport er der isr fire sprgsml , som jeg kort vil kommentere .
For det frste hilser jeg velkommen , ligesom hr . Newman , at betydningen af termen  administrative uregelmssigheder  nu klart er blevet defineret .
Dette tydeliggr ombudsmandens mandat .
Det letter ogs vores og ombudsmandens arbejde ved at identificere , hvordan vi skal bekmpe disse uregelmssigheder .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om vigtigheden af , at borgerne fr information om deres rettigheder til at indsende andragender til ombudsmanden .
Jeg er enig i opfattelsen , at vi i EU-institutionerne m fortstte dette informationsarbejde .
Informationen m ogs forbedres , nr det glder retten til at indsende andragender til Parlamentets Udvalg for Andragender .
<P>
Det tredje punkt vedrrer ombudsmandens anstrengelser for at forbedre proceduren for traktatbrud i henhold til artikel 169 om medlemsstaternes overtrdelser af fllesskabslovgivningen .
Hvad dette drejer sig om , er netop at ge borgernes tillid til denne procedure .
Kommissionen har p sin side ptaget sig at informere klageren , nr vi har til hensigt at henlgge en klage uden at foretage indgreb .
Vi vil ogs meddele Kommissionens grund til bedmmelser af , at der ikke er sket nogen overtrdelse af fllesskabsretten .
<P>
Endelig tager parlamentsmedlem Newman sprgsmlet om udarbejdelsen af en opfrselskodeks for forvaltningerne i Unionens institutioner og organer op .
Parlamentet tog dette sprgsml op i forbindelse med Perry-betnkningen om arbejdet i Udvalget for Andragender 1996-1997 .
Sprgsmlet er ogs blevet taget op af ombudsmanden selv .
Fra Kommissionens side sttter vi dette forslag og har fremlagt et frste udkast til en sdan opfrselskodeks .
Det er blevet sendt til ombudsmanden , som har givet os mange konstruktive kommentarer .
Netop nu arbejder vi med et nyt forslag og bearbejder det med bred gensidig forstelse .
Jeg er overbevist om , at en sdan opfrselskodeks vil fre til , at vi fr en bedre forvaltningspraksis , og at vi kan forbedre relationerne mellem Kommissionens tjenestegrene og borgerne .
<P>
I 1997 prsenterede ombudsmanden ogs en specialrapport om , hvilke muligheder det offentlige skal have for at f adgang til dokumenter .
Den rapport behandles ogs i fru Thors ' betnkning .
Kommissionen sttter betnkningens opfattelse , at adgangen til dokumenter er en vigtig faktor , hvis vi vil skabe get benhed i Unionen .
Det er ogs en grundlggende forudstning for , at borgerne skal kunne deltage i den offentlige debat .
Ved get benhed bidrager vi til en bedre beslutningsprocedure , og derved ogs til get tillid hos borgerne til Unionens institutioner .
Vil man forhindre magtmisbrug og korruption , s er benhed et godt hjlpemiddel .
Ligesom ombudsmanden hilser jeg derfor velkommen , at EU ' s institutioner og organer er p vej til at gennemfre regler for offentlighedens adgang til dokumenter .
Jeg er ogs enig i fru Thors ' krav om , at enhver vgring mod at udlevere dokumenter skal motiveres med henvisning til , hvorfor man gr en undtagelse .
<P>
Sprgsmlet om adgang til dokumenter er ogs nrt knyttet til , at der findes et velfungerende dokumentregister i institutionerne .
Dette mener jeg , er et meget vigtigt instrument , bde for vores daglige arbejde og for at opn get benhed .
<P>
Fru Thors foreslr ogs i sin betnkning , at der skal findes srlige personer , som offentligheden skal kunne henvende sig til med deres foresprgsler .
Til information kan jeg meddele , at Kommissionen har udset sdanne kontaktpersoner i samtlige generaldirektorater .
Desuden er der en enhed i generalsekretariatet , som centralt skal vre ansvarlig for benhedssprgsml og til at svare p , hvilken adgang der findes til dokumenter .
<P>
Endelig vil jeg gerne hilse parlamentsmedlem Crowleys betnkning om en ndring af artikel 161 i Parlamentets forretningsorden velkommen .
Disse ndringer vil yderligere forbedre Udvalget for Andragenders allerede gode relationer med ombudsmanden .
<P>
Hr. formand , i Amsterdam-traktaten er det blevet fastlagt , at benhed i beslutningstagningen skal vre et af Unionens grundlggende principper .
Kommissionen er allerede begyndt at forberede det forslag , som Rdet og Europa-Parlamentet skal behandle , om offentlighedens ret til dokumenter i alle tre institutioner .
Vi hber , at der vil foreligge et frste arbejdsdokument allerede i lbet af efterret .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke ombudsmand Sderman for det gode samarbejde , vi i Kommissionen har med ham .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ombudsmand , jeg er glad for , at vi kan behandle de udmrkede betnkninger af Den Europiske Ombudsmand , af hr . Newman og af fru Thors p et tidspunkt , hvor mange lytter med , fordi emnet fortjener stor opmrksomhed .
Det drejer sig om borgernes rettigheder i forhold til myndighederne og gennemsigtigheden i myndighedernes forvaltning .
<P>
Hr. formand , det vanskelige i ombudsmandens arbejde bestr i , at der skulle opfindes og stadig mangler at blive opfundet - bde nu og i de kommende r - en lang rkke regler og procedurer .
Der skal ivrksttes et bde teoretisk og praktisk system til behandling af klager .
Jeg har fulgt hr . Sdermans arbejde , og m sige , at han har arbejdet med stor energi og lagt vgt p at sikre kontinuitet , og jeg vil gerne rose ham p vegne af den socialistiske gruppe .
<P>
Hr . Sderman har i srdeleshed prciseret begrebet fejl og forsmmelser , der er indeholdt , men ikke defineret i traktaten .
Ombudsmandens anstrengelser for at give en klar definition af dette begreb gr i den rigtige retning og skulle gre det muligt at fastlgge de opgaver , der hrer under henholdsvis Udvalget for Andragender og ombudsmanden .
De er ikke rivaler men supplerer hinanden .
De er begge det parlamentariske demokratis instrumenter til kontrol af forvaltningen .
<P>
Det er i denne henseende meget vigtigt , at Parlamentet selv faststter nogle helt klare procedurer for behandling af ombudsmandens rapporter .
Offentlighed er et effektivt vben til at bekmpe bureaukratiet .
Det er derfor ndvendigt at give ombudsmanden nogle parlamentariske regler for at kunne anvende dette vben p plenarforsamlingen , og jeg kan tilfje , at Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet arbejder p dette .
<P>
De konkrete tilflde , der beskrives i ombudsmandens rapport , og som er meget spndende lsning , viser dog helt tydeligt , at arbejdet med klagerne gr det muligt at objektivere debatten .
Borgere , hvis ansgning bliver afvist , anklager alt for ofte de nationale eller europiske myndigheder for diskrimination , og jeg mener , at ombudsmandens bestrbelser i denne henseende har en pdagogisk vrdi , fordi de giver borgerne mulighed for at f et bedre kendskab til , hvorledes Fllesskabet fungerer .
<P>
Nr man tnker p , at der i 1997 blev modtaget 1181 nye klager ud af en befolkning p 370 millioner , kan man godt se , at der stadig er lang vej igen , s meget mere fordi kun 27 % af klagerne hrte under ombudsmandens kompetence .
<P>
Tillad mig at sige endnu et ord om den srlige rapport om aktindsigt .
Det er et grundlggende princip for gennemsigtighed , der blev styrket i Amsterdam-traktaten , og p opfordring fra ombudsmanden skal alle institutioner vedtage regler p dette omrde .
Europa-Parlamentet gjorde dette i 1997 , men disse regler er efter min mening , hr. formand , meget restriktive og formelle , og de har isr ikke vret genstand for demokratiske forhandlinger i Parlamentet .
Jeg tilslutter mig alle de , der sammen med fru Thors beklager , at en afgrelse fra Parlamentet i denne henseende i virkeligheden er en afgrelse fra Prsidiet , der ikke har den forndne kompetence , og jeg venter spndt - for at se om disse regler holder vand - p den frste sag , der indbringes for Domstolen , nr en borger f.eks. ngtes adgang til dokumenter vedrrende Parlamentets boligpolitik .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg gerne beklage , at kun 17 klager fra borgerne er blevet indgivet gennem medlemmer af Europa-Parlamentet .
Det er meget lidt , og det viser , at medlemmerne , os selv , skal gre et personligt stykke arbejde i marken for at oplyse borgerne om deres ret til at henvende sig til ombudsmanden .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , hr. ombudsmand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil p vegne af PPE-gruppen opholde mig ved betnkningen af Newman , og jeg vil allerfrst nske ordfreren , hr .
Newman , tillykke med hans betnkning .
Dernst vil jeg mere specifikt med hensyn til ombudsmandens virke give udtryk for PPE-gruppens store respekt for ombudsmandens og hans medarbejderes arbejde og for rsberetningen for 1997 .
rsberetningen for 1997 , der har en meget klar struktur , og som bl.a. kommer srligt ind p en rkke elementer , der er meget vigtige .
I vrigt , kollega Fayot har allerede hentydet hertil , den store bekymring for den juridiske kontekst som Den Europiske Ombudsmand skal arbejde inden for .
Hvilket mandat har ombudsmanden i henhold til traktaten ?
Hvordan afgrnser man begrebet : Misforhold i forvaltningen ?
Og omvendt , hvordan faststter man regler for god forvaltning ?
Jeg mener , at det er elementer , som der ogs fra vores gruppe allerede i 1996 blev anmodet om , og vi glder os over det arbejde , der er blevet udrettet i denne sag i den rsberetning , der nu foreligger .
<P>
Vi vil ogs gerne nske ombudsmanden og hans tjenester tillykke med den benhed og hurtighed , hvormed de aflgger beretning om deres aktiviteter . Bde over for Unionen og direkte til borgerne og foreningerne i medlemsstaterne .
Jeg mener , at det er et godt eksempel for andre europiske institutioner , ogs med hensyn til anvendelsen af nye kommunikationsteknologier .
Der er mange interessante tal i rsberetningen , men jeg vender tilbage til to af dem .
For det frste , at kun 27 % af klagerne er omfattet af ombudsmandens mandat , 27 % af de indgivne klager , hvoraf ca. to tredjedele anss for begrundede .
Det drejer sig om ca . 1000 nye klager .
I den sidste ende er det kun et meget begrnset antal , der falder inden for ombudsmandens aktivitetsmandat .
Kun 3 % af alle begrundede klager har frt til en kritisk bemrkning fra ombudsmanden eller til et forlig med de pgldende institutioner .
<P>
Vores gruppe drager tre konklusioner .
For det frste , borgerne har for lidt kendskab til ombudsmandens specifikke opgave og til Udvalget for Andragenders rolle .
<P>
For det andet , bde Kommissionen , Parlamentet og ombudsmanden har her et flles ansvar med hensyn til kommunikationen , men Parlamentet skal stille flere finansielle midler til disposition .
<P>
For det tredje , der er behov for , at Parlamentet kan nrme sig borgerne , som vi ved har mange sprgsml med hensyn til institutionerne , p en mere positiv mde .
Hr. formand , jeg har et sprgsml til Dem .
Vi modtager flere tusinde besgende om ugen i Parlamentet .
Hvorfor giver vi ikke de besgende en lille bog eller brochure om ombudsmandens opgaver og om Parlamentets rolle i denne sag ?
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , der er to grunde til at embedet som europisk ombudsmand er vigtigt .
For det frste , retten til at kunne henvende sig til ham er en af de europiske borgerrettigheder , der tilkommer alle naturlige og juridiske personer , der opholder sig lovligt i Den Europiske Union .
Det betyder , at denne ret reprsenterer en politisk rettighed og et politisk projekt .
<P>
For det andet , det store antal klager viser , hvor ndvendigt dette embede er , og at ikke alt i de europiske institutioner gr som det skal .
M jeg henvise til konklusionerne i min betnkning  Unionsborgerskab  i forbindelse med Den Europiske Ombudsmands funktion .
<P>
For det frste , det er meget vigtigt , at borgerne informeres bedre om ombudsmandens rolle .
Det er frst og fremmest Parlamentets opgave at srge for , at borgerne kender deres europiske rettigheder og ved , hvordan , hvor og hvornr disse kan udves .
<P>
For det andet , institutionerne skal tage ved lre af de sager , som ombudsmanden fr kendskab til om deres virke .
De indbragte klager giver et godt indtryk af , hvad borgerne fler , og hvad de finder forkert i den europiske forvaltning .
Alle institutioner skal derfor justere deres holdning for at komme s tt p borgerne som muligt .
<P>
For det tredje , ombudsmandens virke kan forbedres ved oprettelse af nationale instanser i medlemsstaterne .
Det vil styrke ombudsmandens rolle , og disse instanser kan fungere som henvisningsinstanser for sager , som medlemsstaternes egne ombudsinstitutioner har kompetence til at behandle og omvendt .
<P>
Kort sagt , Europa-Parlamentet skal srge for , at ombudsmanden ogs yder sit bidrag til at bringe Europa nrmere til borgerne .
Vi har fuld tillid til , at den nuvrende ombudsmand , hr . Sderman , kan lse denne opgave .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Frst vil jeg gratulere alle de tre ordfrere for et udmrket arbejde .
Frst og fremmest vil jeg sige tak til ombudsmand Sderman for hans fortrinlige og energiske arbejde for at ge benheden , offentligheden og Den Europiske Unions trovrdighed .
Hans indsats har vret central , og man kan sige , at ombudsmandsinstitutionen har konsolideret sin stilling i Den Europiske Union i hans korte mandatperiode .
<P>
Det er ogs vigtigt , at han har udfrdiget sin frste srlige rapport om aktindsigt .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig de konklusioner , som fru Thors i sin egen betnkning har fremhvet .
Det fles desvrre endnu ofte sdan , at arbejdet for benheden er meget ndtvungent i nogle institutioner , men jeg tror , at ogs her vil vi gre fremskridt .
<P>
Et andet vigtig punkt er , at ombudsmanden har fremlagt en definition af forvaltningsmssige fejl og forsmmelser .
Men det er langt fra nok , at vi ved , hvad drlig forvaltning er .
Vi skal medvirke til oprettelsen af en adfrdskodeks for god forvaltningspraksis , sledes som ombudsmanden har foreslet .
Jeg hber ogs , at dette Parlament fr bragt sagen med ekstra personale i orden , s ombudsmanden fr flere ressourcer , hvilket er ndvendigt .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , nr der ses efter , fra hvilket side der skabes benhed i Den Europiske Union , skal ombudsmandens grundlggende arbejde med taknemlighed konstateres .
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet vil takke ham varmt for dette .
Som flge af det har snart alle Unionens institutioner fet regler , som de skal efterleve , nr borgerne rekvirerer dokumenter hos dem .
Nu er det s op til borgerne at undersge og prve , hvor godt disse regler servicerer dem og eventuelt benytte muligheden for at ansge om retten til aktindsigt ved de afgrelser , hvor borgerne fr afslag p udlevering af dokumenter .
Ombudsmanden har med sine afgrelser og sit arbejde tvunget Rdet og Kommissionen til at begrunde endnu mere prcist , hvorfor institutionerne ikke altid har udleveret dokumenter til borgerne .
Rdet kan heller ikke gemme sig bag nogle sjlekonstruktioner , og borgerne skal have ret til i stort omfang at f udleveret dokumenter fra institutionerne i Den Europiske Union .
<P>
Herfra er der alligevel endnu lang vej til den situation , at et afslag p en aktindsigt skal vre nje begrundet og en sjlden undtagelse .
Det er vigtigt derved , at Europa-Parlamentet brer ansvaret for udarbejdelsen af benhedsvedtgterne .
Det var gldeligt at hre fra kommissren , at et sdant arbejdsdokument er p vej mske allerede i efterret .
Vedtgterne skal glde for alle institutioner og organer netop som det foresls i Astrid Thors ' betnkning , fordi vi skal efterleve god forvaltningsskik .
Det er vigtigt , at undtagelserne fra aktindsigten begrnses meget nje .
Alt for ofte anvendes sdanne begreber som almen sikkerhed og internationale forhold som begrundelse for et afslag p aktindsigt .
Vores gruppe nsker , at ombudsmanden skal vre behjlpelig med nrmere definering af disse begreber .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , jeg vil gerne rose ombudsmanden for denne anden rsberetnnig , der kaster et nyt lys p de aktiviteter , han udfrer i de europiske borgeres tjeneste i dag , hvor hans forskellige tjenester og infrastrukturer er trdt i kraft , og hvor der er etableret forbindelser med medlemsstaterne og deres nationale ombudsmnd .
Ombudsmandens tjenestegrene har vret i stand til at behandle de 1200 klager , som de har modtaget . Det viser , at kendskabet til denne institution vokser , men det er uden tvivl stadig ikke nok .
<P>
Jeg tilslutter mig derfor hr . Newmans udmrkede betnkning .
Uafhngigt af behandlingen af klager er ombudsmandens initiativer krkomne , isr hvad angr definitionen af begrebet fejl og forsmmelser , der ikke altid er nemt at indkredse .
<P>
Det burde sledes vre muligt at skelne mellem det , der hrer under Udvalget for Andragender , og det , der hrer under ombudsmanden .
Dette skal naturligvis foreg p grundlag af et tttere samarbejde mellem disse to institutioner , og det forudstter ligeledes , at de to strukturer har de ndvendige midler , herunder budgetmidler , til at gennemfre deres respektive opgaver .
De skal i denne henseende vide , hr. ombudsmand , at vores gruppe sttter Deres anmodninger p dette omrde .
<P>
Endelig skal borgerne modtage information af god kvalitet , bl.a. ved hjlp af nye kommunikationsmidler som Internet , og dette i gennemsigtigheden navn , idet alle europiske borgere har krav p gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , de tre betnkninger , som vi har modtaget , er ligesom de tre forrige fyldt med gode intentioner .
Det skal medgives , at betnkningen af hr . Crowley opfylder et nske om juridisk klarhed mellem henholdsvis Parlamentets forretningsorden og ombudsmandens statut .
Med betnkningen tilvejebringes denne klarhed til fordel for ombudsmanden , idet de hver isr fr deres egne privilegier og forpligtelser , der er en af forudstningerne for , at systemet fungerer .
<P>
Betnkningen af hr . Newman om ombudsmandens rapport kommer derimod endnu en gang ind p det ndvendige samarbejde mellem Udvalget for Andragender og ombudsmanden .
Hvor mange gange har man ikke allerede beklaget dette ?
Ved gennemlsning af betnkningen er man dog tilbjelig til at konkludere , at enten sker der helt klart ikke noget p dette omrde , eller ogs njes ombudsmanden med for princippets skyld at give os nogle hensigtserklringer , som han selv ved ikke kommer lngere .
For at opn et frugtbart samarbejde er det sledes endnu en gang ndvendigt at have nogle partnerskaber , der fungerer godt .
<P>
Der er sledes betydelige forsinkelser hos begge parter .
959 andragender venter p at blive behandlet i Parlamentet , og 227 henvendelser til ombudsmanden udskydes fra det ene r til det andet .
Domstolen henviser selv til , at Fllesskabets institutioner skal , og jeg citerer ,  sikre en intern drift med henblik p god forvaltningsskik  .
<P>
Betnkningen af fru Thors , hr. formand , er for sit vedkommende i trd med den srlige rapport fra ombudsmanden , der anmoder om aktindsigt til EU-institutionernes dokumenter .
<P>
Vi kan kun tilslutte os denne beklagelse .
Den europiske konstruktion har sledes altid vret noget fjernt , endog noget , der med vilje blev gemt af vejen , og vi glder os derfor over dette forslag .
Men fru Thors understreger ogs i sin begrundelse , at gennemsigtighed ikke er den eneste reform , som er ndvendig , og at der skal ivrksttes andre strukturelle reformer i alle Fllesskabets institutioner for at opn strre effektivitet og klarhed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Sderman for hans udmrkede beretning og dernst ordfrerne , som har redegjort for deres mening om ombudsmandens rsberetning og om beretningens gennemskuelighed .
Det glder mig , at det blev muligt at drfte denne beretning og disse betnkninger i sammenhng med betnkningerne om forretningsordenen og betnkningen om arbejdet i Udvalget for Andragender i 1997-1998 under t nu i formiddag .
<P>
Disse emner hrer sammen , for Udvalget for Andragender er ikke kun kompetent , hvad angr samarbejdet med ombudsmanden , vi konstaterer igen og igen , at deres arbejde supplerer hinanden , og i lbet af det sidste r har der mellem medlemmerne af Udvalget for Andragender og ombudsmanden , hr . Sderman , udviklet sig et stabilt grundlag for tillid , som kan anvendes til de europiske borgeres vel .
<P>
rsberetningen og rapporten fra hr . Sderman viser , at klager over institutionerne er berettigede , og at det er muligt at finde frem til lsninger p problemerne .
Hvad angr inititativet til get gennemskuelighed i institutionerne , kan jeg kun sige : al re og respekt ! Hr .
Sderman har helt suvernt taget fat om en varm kartoffel og fet et godt resultat ud af det .
Netop fordi de europiske institutioners image er bureaukrati , er det godt og nyttigt for borgerne at vide , at her er der et kontor , som kaster lys over bureaukratiets mrke og dermed baner vejen for , at de med et godt resultat kan frembringe deres klager .
<P>
Men ogs for ombudsmandens arbejde er der sat grnser i traktaten , og mange klager handler om drlig praksis i forvaltningen ikke i de europiske , men i de nationale institutioner .
Den anden grnse er den stab , embedet har fet stillet til rdighed , og med det stigende antal klager og vores anliggende at praktisere nrdemokrati sttter vi kravet om en forgelse af den stab , embedet fr stillet til rdighed , for at alle sager kan blive lst .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , vi er i store trk enige med ordfreren , fru Thors , om at sttte ombudsmandens initiativ , der srger for en strre gennemsigtighed i alle fllesskabsaktiviteterne , og om at opfordre alle institutionerne til at udlevere information om den pgldende institutions aktivitetsomrde til de borgere og juridiske personer , som bor i en hvilken som helst medlemsstat , og som mtte nske at vide mere .
Dette vil styrke disse institutioners demokratiske karakter , hvorfor det isr er passende at opfordre Kommissionen og Rdet til at gre fremskridt i denne retning .
<P>
Mske er det det rette jeblik til at erindre om , at der allerede er positive tegn i den retning .
F.eks. : De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans har netop afsagt en dom , som ophver en rdsbeslutning om at ngte adgang til visse dokumenter , idet grundene til afslaget ikke blev retfrdiggjort tydeligt nok .
Det svenske journalistforbund havde anmodet om at f udleveret dokumenterne , men havde fra Rdet kun modtaget fire ud af 20 dokumenter , hvorimod forbundet fra de svenske myndigheder fik udleveret 18 ud af 20 dokumenter .
<P>
Et andet lyspunkt er , at Fllesskabernes Domstol netop har udtalt sig for frste gang om direktivet om fri adgang til information p miljomrdet .
<P>
Vi er derfor enige i tankerne bag denne betnkning og naturligvis i , at man kan f adgang til dokumenterne i overensstemmelse med de gldende spilleregler .
<P>
Mine damer og herrer , vi sttter derfor denne betnkning og lyknsker svel ordfreren som ombudsmanden .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg blev meget glad over at hre formanden for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet vre enig i den opfattelse , som fremfres i betnkningen om adgang til dokumenter , det vil sige , at det er forkert , at Prsidiet har vedtaget reglerne om vores egen offentlighed og at der er mangler i dem .
Jeg hber , vi sammen mellem flere udvalg kan opn en hurtig korrigering , da dette er en skam for Parlamentet .
<P>
Det glder mig ogs , at kommissren meddeler , at Kommissionen er rede til at vedtage systemer for at fre registre over dokumenterne .
Det , der mangler , er dog et svar p , om indkommende dokumenter ogs vil blive registreret der .
<P>
Endvidere vil jeg meddele , at vores gruppe ikke kan sttte punkt G i betnkningen .
Den understreger nemlig fortrolighed , hvilket strider mod hele betnkningen .
ELDR-gruppen vil alts ogs stemme imod punkt 22 , som er direkte forkert .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , det er benlyst , at ombudsmanden allerede med sit arbejde har spillet en meget positiv rolle for get benhed i EU .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min vrdsttelse af ombudsmand Sdermans arbejde .
<P>
De krav , som fru Thors stiller til de fremtidige regler om benhed i betnkningen , er gode , men jeg vil gerne pege p to punkter , som jeg synes , mangler .
Det frste drejer sig om det faktum , at der er flere vigtige retssager ved EF-domstolen , f.eks. Guardian -sagen og Journalisten-sagen , som har draget opmrksomheden hen mod benheden .
Domstolsprocedurerne har ogs flere svagheder .
Det koster mange penge at g til Domstolen , og behandlingen tager meget lang tid .
Der m indfres en mulighed for at klage i de nye regler , som gr hurtigt og er uden omkostninger .
<P>
For det andet br de EU-ansattes rettigheder til at tale med massemedierne styrkes ved , at man indfrer en meddelerfrihed .
Jeg vil i konsekvens med dette ogs stemme imod punkt G i betnkningen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , jeg tror ikke , det er tilfldigt , at vi bruger hele dagen p frst at behandle sprgsmlet om andragender og derefter skal drfte ombudsmanden .
Jeg synes , det er en yderst hensigtsmssig sammenkobling , for jeg mener , at borgerens ret til at indgive andragender for Europa-Parlamentet og borgerens ret til at klage til Den Europiske Ombudsmand er to fundamentale rettigheder , som er grundlggende for Den Europiske Union .
Naturligt nok er det parallelle , indbyrdes supplerende funktioner , og naturligt nok er det ogs to adskilte funktioner , der med deres modstningsforhold understreger Den Europiske Ombudsmands uafhngighed .
Retten til at indgive klager og retten til at indgive andragender er imidlertid en mulighed , en afprvning i praksis og p sin vis en permanent opinionsundersgelse af Den Europiske Unions virke ; den er direkte og foregr med borgerens aktive deltagelse .
Det er sledes et vrdifuldt politisk redskab , et led i Den Europiske Unions proces .
<P>
For prcis et r siden havde jeg den re , i egenskab af ordfrer vedrrende ombudsmandens rsberetning , at fremfre Udvalget for Andragenders synspunkter .
Jeg vil sige , at jeg i dag med stor tilfredshed kan konstatere den betydelige fremgang , der er sket siden sidste r , og jeg hilser den velkommen , ogs personligt .
Ombudsmandens rsberetning fremmer , styrker , befordrer og udvikler Den Europiske Ombudsmand som institution .
Vores erfarne ordfrer , hr . Newman , fra Udvalget for Andragender giver en analyse af beretningen og af ombudsmandens arbejde .
Jeg vil ganske kort sige , at jeg synes , EuropaParlamentet har truffet det rigtige valg , og at Den Europiske Union reprsenteres fremragende af Den Europiske Ombudsmand , for hr . Sderman har med utrttelighed opbygget og opbygger denne institution .
Jeg vil derfor takke og lyknske Den Europiske Ombudsmand .
<P>
Det er tidligere blevet sagt , at vi hvert r gentager os selv i denne forhandling om andragender og klager .
I r er imidlertid ikke et normalt r .
Vi er ganske tt p det kommende valg , og derfor m der herfra sendes et strkt budskab til borgerne om deres deltagelse i Den Europiske Unions udvikling .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , en unionsborgers ret til at appellere til en ombudsmand er en af de vigtigste rettigheder en borger i Fllesskabet har .
Effektiviteten af ombudsmandens funktion er meget afhngig af de ressourcer , han fr .
Den Europiske Ombudsmands kontor bliver udsat for et konstant stigende antal anmodninger om redegrelser .
Det er et bevis p , at borgerne fler , at ombudsmandsfunktionen er ndvendig for at rette fejl og forsmmelser , som er foretaget i forvaltningen af Den Europiske Union .
Det er Europa-Parlamentets og Den Europiske Ombudsmands opgave sammen at sikre borgernes rettigheder og Unionens demokratiske funktion .
<P>
Unionsborgerne har ret til at krve , at det europiske ombudsmandskontor , som behandler deres klager , rder over et tilstrkkeligt juridisk personale , som mindst er i besiddelse af samme juridiske erfaring som det Fllesskabs organ , som skal undersges , har .
Bde antallet af embeder og deres niveau er problemer , som ombudsmanden , som kmper under et voksende arbejdspres , har .
Denne ulempe skal i fremtiden fjernes .
Ellers skaber vi en situation , hvor ombudsmanden , som frer unionsborgerens sag , til sin rdighed har et apparat , som hverken har tilstrkkelig effekt eller strrelse .
<P>
Jeg hber , at vi alle kan sttte Den Europiske Ombudsmand i hans vigtige arbejde med skabelsen af et fleksibelt og effektivt ombudsmandskontor med tilstrkkelige ressourcer .
For det er kun p den mde , vi kan tilbyde unionsborgerne en hjkvalificeret og hurtig sagsbehandling i hans kontor .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , jeg vil gerne slutte mig til det kor , der lovpriser vores ombudsmand .
Han har gjort et fremragende stykke arbejde , og det er med rette blevet anerkendt af Parlamentet .
<P>
Hans arbejde har p mange mder bragt Europas borgere tttere p os , og det er jo en aspiration , vi til stadighed taler om her i Parlamentet .
Han har ogs for mange lande , der ikke har nogen tradition med at have en ombudsmand , bragt rollen tttere p og forklaret den for befolkningen - hvilket var meget vigtigt .
I hans frste beretning pegede han p , hvordan mange mennesker havde indbragt andragender , og hvilke andragender der ikke var antagelige .
Som jeg ppegede i mit tidligere indlg i denne forhandling , har han ogs reageret prompte over for dem , der har indgivet andragender til Parlamentet .
Dette er meget vigtigt , for mange mennesker fler , nr de skriver , at deres breve forsvinder ned i et stort bundlst hul , hvor ingen nogensinde finder dem igen .
S det er ovenud vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed , mens jeg udtrykker min vrdsttelse af ombudsmandens arbejde , til ogs at rejse sprgsmlet om behovet for en srlig brneombudsmand i Europa .
Mit arbejde med brn og brns rettigheder viser klart , at dette er en vigtig og uhyre vsentlig udvidelse af den rolle , som hr . Sderman har udfyldt s fremragende .
Jeg hber , at vi i den nste parlamentsperiode vil se nrmere p dette sprgsml og trffe beslutning om udpegelse af en srlige brneombudsmand .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted ved nste afstemning , det vil sige nu .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , indenrigsministeren i Deres land har erklret , at mordene i Baskerlandet p demokratisk valgte reprsentanter - og jeg citerer -  er utlelige for hele Den Europiske Union , fordi de er en trussel mod selve kernen i demokratiet  .
Og eftersom dette Parlament er arnestedet for demokratiet i Europa og i vrigt det mest synlige udtryk for fred og frihed , som det store flertal af os europere nyder godt af , beder jeg Dem , fru formand , om at byde velkommen til en gruppe af baskiske kommunalbestyrelsesmedlemmer , som er truet p livet p grund af deres ider , og som i dag flger vores forhandlinger .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Galeote Quecedo , jeg byder meget gerne vores besgende velkommen , og jeg vil gerne sige , at jeg varmt tilslutter mig Deres udtalelser og Deres velkomstord .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil bare have tilfjet til protokollen , at der er et lille problem med de tyske , spanske og franske oversttelser , hvori det ikke klart fremgr , at andragender ogs fremover skal vre i skriftlig form , og alts ikke m indgives pr. telefon .
<P>
Min betnkning pvirkes selvflgelig ikke af dette .
Jeg vil blot have dette indfrt i protokollen fr afstemningen .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<SPEAKER ID=66 NAME="Manzella">
Fru formand , jeg ville bare henlede Parlamentets opmrksomhed p de negative konsekvenser af dette ndringsforslag , med hvilket man nsker at indfre en andenbehandling hver gang og under alle omstndigheder .
ndringsforslaget har sledes det forml at forkaste det , som vi mjsommeligt har opnet med Amsterdamtraktaten .
Hvis det bliver vedtaget , vil det delgge betnkningen , og det vil ikke vre en reform , men en modreform .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=67 NAME="Frischenschlager">

Fru formand , kre kolleger , jeg mener , at jeg , fr vi stemmer om 10 , 11 og 12 , skal give Dem flgende oplysning : Disse tre punkter udgr tilsammen et kompromis fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , i hvilken forbindelse den oprindelige ordlyd langt klarere viste modstanden mod , at der p den ene side skal vre det gede samarbejde med flertal , medens det samtidig gres muligt for alle medlemsstater , der ikke vil vre med , at nedlgge veto mod dette gede samarbejde .
<P>
Derfor hrer ogs punkt 12 med til dette kompromis ; i punkt 12 opfordres Kommissionen til under arbejdet med en revision af Amsterdam-traktaten at tage et punkt med , som fjerner dette nationale veto igen .
Dette kompromis blev vedtaget med stort flertal , og jeg henstiller til plenarforsamlingen at fastholde dette kompromis , ikke mindst fordi Europa-Parlamentet altid helt klart er get ind for at erstatte proceduren med enstemmighed , bortset fra konstitutionelle omrder , med kvalificeret flertal .
Jeg ville anse det for forkert , om ikke det nationale veto blev fjernet nu i forbindelse med et konkret punkt , hvor det drejer sig om en flertalsafstemning , og derfor anmoder jeg om , at kompromiset fastholdes .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Er det ikke p sin plads , at vi fortstter ?
I gr startede vi nsten 30 minutter over tiden .
I dag startede vi nsten 20 minutter over tiden .
Det er kun p sin plads , at vi fortstter .
Rent faktisk br der ses til , at hvis De siger , at afstemningen finder sted kl . 12.00 , s skal afstemningen ogs finde sted kl .
12.00 .
<P>
<P>
( Formanden besluttede med et flertal i Parlamentet at forlnge afstemningen )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg stemte imod Evans-betnkningen , fordi jeg mener , at det var en meget drlig beslutning , Europa-Parlamentet traf .
Vi krver ganske vist overalt , at mindretalsrettigheder og regionalsprog skal anerkendes .
Det krver vi af Rdet , det gjorde vi i betnkning af fru Maij Weggen og fru Dury .
Det krver vi af de associerede lande , men vi krver det ikke af os selv .
Vi har i vores forretningsorden ikke taget konsekvensen af det , vi krver af andre .
Evansbetnkningen er drlig , fordi den p den ene side ikke skelner mellem vores anerkendte regionalsprog og alle mulige andre sprog , og jeg kan p den anden side ikke forst , hvad et resum p et af Unionens officielle sprog egentlig skal gre godt for , for det kan jo kun betyde , at andragendet ikke bliver lst p originalsproget .
Men hvis det ikke bliver lst , er det ogs meningslst at give mulighed for at indgive det .
<P>
Jeg har p fornemmelsen , at der skal vildledes her , og derfor bliver jeg ndt til at sige helt klart : Jeg er af den mening , at vi skal fastholde vores officielle sprog , men at vi mellem de officielle sprog og alle mulige andre sprog har regionalsprogene , som vi skal sikre og beskytte .
<SPEAKER ID=70 NAME="Palacio Vallelersundi">
Jeg har stemt for Udvalgets ndringsforslag til forretningsordenen , i overensstemmelse med hvilket andragenderne vil blive accepteret , selvom de skulle vre skrevet p et sprog , som ikke er officielt i EU .
Ved indgivelsen af andragendet vedlgges der en oversttelse eller et resum p et af de officielle sprog , som derefter vil blive det sprog , som sagsbehandlingen vil finde sted p , herunder korrespondancen fra institutionen til andrageren .
<P>
Som jeg har haft lejlighed til at bemrke i mit indlg i forhandlingen , respekterer dette ndringsforslag omhyggeligt selve essensen af retten til at indgive andragender , som i kraft af sin natur er en individuel ret , som traktaten sikrer enhver mand eller kvinde , som mtte vre blandt os , uden at tillade nogen som helst diskrimination og navnlig uden at skelne mellem borgere og ikke-borgere .
<P>
Den supplerende bestemmelse - og dermed bibestemmelsen - er en procedurebestemmelse , som uafhngigt af andre overvejelser overholder traktaternes bestemmelser om , at en sagsbehandling i en europisk institution generelt br foreg p et af de officielle sprog .
<P>
De fremlagte og afviste ndringsforslag , der med hensyn til befolkningernes rettigheder ved indgivelse af andragender diskriminerer nogle personer i forhold til andre , fordi de frstnvntes sprog ikke er territorialt anerkendt , er i sidste ende i modstrid med selve essensen af retten til at indgive andragender .
<SPEAKER ID=71 NAME="Titley">
Det er mig en glde at sttte denne betnkning , der sger at gre andragendesystemet i Europa-Parlamentet lettere tilgngeligt for vores borgere .
<P>
Min Labour-kollega , hr . Evans betnkning forelgger en velkommen reform , der gr det muligt for folk , der mtte fle sig bedre tilpas med at bruge et ikke-EU-sprog , at bruge deres modersml , nr de sender os et andragende .
Vi vil naturligvis af administrative rsager stadig have brug for et resum p et officielt EU-sprog for at gre det muligt for andragendet at blive behandlet .
Eftersom vi anerkender EU-mindretalssprog som gyldige , nr de har deres oprindelse i medlemsstater , er der ikke nogen grund til , at vi f.eks. ikke ogs anerkender urdu eller hindi .
<P>
EU-borgere , der tilhrer etniske mindretal , er ofte udsat for problemer i relation til racisme , som flertallet af os br vre bekendt med , sledes at de kan blive behandlet .
Alt , hvad der gr det nemmere for sdanne problemer at blive rejst br stttes - og derfor br ikke-EU-sprog vre lige s gyldige i forbindelse med borgernes andragender her som nogen andre .
<P>
Betnkning af Hautala ( A4-0253 / 98 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Fru formand , det er meget beklageligt at kunne konstatere , at det hverken i den oprindelige udgave af betnkningen af fru Hautala eller i ndringsforslagene prciseres , at disse kretjer kun vedrrer transport over en vis afstand .
<P>
Ligesom ordfreren nsker vi at undg , at dyr udsttes for stress , kulde , varme , std osv. og vi ville have stemt for de fleste ndringsforslag og for teksten i sin helhed , hvis bare ophavsmndene havde tnkt p de sm opdrttere , der bringer deres to eller tre dyr til markedet i nabolandsbyen , idet disse opdrttere naturligvis ikke rder over en lastbil med klimaanlg og naturligvis ikke har rd til en sdan investering .
<P>
Uden sdanne bestemmelser er det endnu en gang de sm opdrttere , der straffes , endog fjernes , hvilket vi absolut ikke kan tolerere .
<SPEAKER ID=73 NAME="Carlsson og Virgin">
Vi vlger at stemme imod visse forslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , da de udgr en undvendig detaljeregulering og delvis strider mod subsidiaritetsprincippet .
Vi forudstter dog , at Kommissionens tekniske eksperter har foretaget en korrekt bedmmelse af de krav , som en god dyretransport krver . Det er vores hb , at medlemsstaterne supplerer med regler , som tager hensyn til lokale forhold for at maksimere dyrenes velbefindende .
<SPEAKER ID=74 NAME="Holm og Schrling">
Transporter af dyr i EU vedrrer et meget stort antal dyr .
Hvert r transporteres ca . 14 millioner kvg , svin , heste , fr osv. mellem medlemsstaterne .
De fleste af disse sendes til slagtning , en del eksporteres , samtidig med , at EU imidlertid ogs importerer en hel del dyr , ca . 2 , 3 millioner .
<P>
I de seneste r har vi gang p gang set billeder af , hvor grusomt og uvrdigt disse transporter sker .
Kommissionens forslag til forbedringer af de gldende direktiver om udformningen af de anvendte kretjer og vogne er et godt udgangspunkt , men det er ikke nok .
Vi sttter derfor ordfreren , fru Hautala , i hendes betnkning , som gr ud p at forbedre Kommissionens forslag med strengere krav .
Det drejer sig bl.a. om , hvordan lasteramperne skal udformes og hvordan ventilationen i vognene skal forbedres .
ndringsforslaget om , at der kontinuerligt skal ske kontrol af kretjerne , s de opfylder kravene , er af stor betydning , ellers er der jo ingen mening med direktivet .
<P>
Dette er skridt i den rigtige retning for at f fjernet de modbydelige dyretransporter , som i dag finder sted i EU .
<SPEAKER ID=75 NAME="Lindqvist">
Kommissionens forslag om flles regler for kretjer og vogne , som bruges til landevejstransporter af dyr , forbedres vsentligt med fru Hautalas udmrkede betnkning , som indeholder forslag om mindre stejle lasteramper , elektriske lfteanordninger , bedre ventilation og temperatur samt fortlbende kontrol .
Dette er godt .
<P>
Jeg har p denne baggrund stemt ja til betnkningen .
Hovedmlet m imidlertid vre at reducere antallet af dyretransporter i det hele taget .
Dette sker bedst ved , at der ikke gives sttte til transport af dyr i EU .
Det har jeg ogs stttet ved afstemninger , bl.a. i forbindelse med budgettet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Nicholson">
Bekymringen for husdyrs sikkerhed under transport stttes , men med forbehold for det heldige udfald af Kommissionens forslag .
Da planerne vil berre 14 millioner dyr , m der ogs tages hensyn til deres ejere , der vil komme til at betale for eventuelle ndringer i transportspecifikationerne .
<P>
Der er tre hovedrsager til bekymring , der br vurderes njere , inden der kan gives fuld sttte .
For det frste m rampernes hldning iflge Den Videnskabelige Veterinrkomit ( 1992 ) ikke vre over 20  .
Denne betnkning tillader en forgelse af hldningen med yderligere 5  .
For det andet er der to potentielle problemer i forbindelse med hulrum i letmetalvgge .
De vil kunne fre til gede bakterieniveauer , hvis de punkterer og ville ge omkostningerne for transportrerne .
Dette synes at vre en mindre effektiv foranstaltning end eventuelle alternativer , hvis sprgsmlet om desinficering af transportenheden bliver endnu et problem ( ECOSOC udtalelse fra december 1997 , ref : CES 1378 / 97 ) .
For det tredje findes der allerede ndringer i loftsstrukturen og deres forml som beskyttelse mod temperaturvariationer og vejrforhold ved hjlp af ventilationskontrolsystemer .
<P>
Med disse tydelige problemer i forbindelse med ndrede veterinre forslag til sikkerhedsforanstaltninger og forgede omkostninger for transportren kan der ikke gives fuld sttte til denne betnkning .
Det br overvejes , om sdanne ndringer vil ge sikkerheden for dyrerne vsentligt eller blot omkostningen i forbindelse med transporten .
Vi br overveje , om sikkerhedsplanerne kan gennemfres bedre p andre mder .
<SPEAKER ID=77 NAME="Rbig">
Vi ved , at emnet dyretransporter er et meget vigtigt emne , og at der absolut skal tilstrbes politiske retningslinjer og lsninger p dette omrde .
Dyrebeskyttelse prioriteres meget hjt af borgerne i Europa .
Undersgelser , som viser , at slagtedyr udsttes for srlig stress under transporten og ved ind- og aflsning , skal derfor tages meget alvorligt og drftes p politisk plan .
<P>
Politiske retningslinjer er n ting , detailudfrelse og teknisk gennemfrelse af disse principper en anden .
Netop i den sidste tid har vi i forbindelse med direktivforslaget til bussers konstruktion meget ofte drftet nye veje i den tekniske lovgivning - i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik svel som i plenum .
Ogs denne betnkning giver anledning til at overveje fordelene ved dette new approach .
<P>
Denne procedure giver os mulighed for at handle og trffe afgrelser i overensstemmelse med den ptnkte rollefordeling .
Europa-Parlamentets opgave som reprsentanter for borgerne i Europa er at forebygge bekymringer og uro og udvikle politiske grundkoncepter med henblik p at garantere menneskers og dyrs sikkerhed og sundhed p en fornuftig mde .
De tekniske eksperter og de , der dagligt arbejder inden for dette omrde i praksis , srger derimod for gennemfrelsen p basis af de politiske retningslinjer .
I den forbindelse skal reprsentanter for alle interessegrupper - producenter , forbrugere og andre , det berrer - hres og inddrages .
<P>
Dermed sikrer vi , at vi ikke laver en abstrakt og alt for detaljeret lovgivning , der ligger langt fra praksis , men fremmer slanke , effektive og moderne bestemmelser og dermed i sidste instans ogs bistr med at gennemfre det indre marked .
<SPEAKER ID=78 NAME="Souchet">
Hele vores gruppe sttter pr. princip de bestemmelser , der fremmer dyrenes velfrd .
Man kan dog sprge sig selv , om det har nogen berettigelse at faststte ens krav for konstruktion af kretjer til dyretransport , uafhngigt af deres anvendelsesbetingelser og forml .
<P>
Hvorfor krve installation af et klimaanlg for transport af dyr i Finland eller Sverige ?
Hvorfor faststte ens standarder for dyretransport over korte afstande og dyretransport over lngere afstande ?
Dette er bare et par af de meget relevante sprgsml , som der ikke kan ses bort fra .
Hvad er sledes det vigtigste ?
At ensrette alle regler eller at faststte regler , der er nyttige og kan anvendes ?
<P>
Et andet sprgsml trnger sig p : Hvorledes hndhve den europiske lovgivning for import af levende dyr fra tredjelande ?
Medmindre vi nsker at straffe os selv , skal vi anvende vores egne regler for alle produkter , der importeres , og dette allerede fra frste led i produktionskden og ikke kun fra det tidspunkt , hvor disse produkter kommer over grnsen til Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
<P>
I stedet for at kun at lovgive p europisk plan burde vi bestrbe os p at definere denne type regler p verdensplan inden for rammerne af de internationale forhandlinger i WTO .
Vi vil p dette punkt , ligesom p mange andre , vre meget opmrksomme p , hvorledes Kommissionen vil forsvare eller undlader at forsvare de europiske interesser , herunder med hensyn til gensidighed i de bestemmelser , der faststtes .
<P>
Endelig skal man passe p ikke at plgge vores landmnd nogle uoverkommelige forpligtelser , og i dette tilflde vores opdrttere , med det ellers meget prisvrdige motiv at sikre maksimal dyrevelfrd .
Vi str foran en reform af flere flles markedsordninger , og forslagene til forordning fra Kommissionen bekymrer os meget .
Hvis de gennemfres , vil de sledes medfre en betydelig reduktion i landmndenes indkomst .
Hvis der oven i disse bestemmelser faststtes meget strenge standarder for alle sektorer af andre af Kommissionens tjenestegrene , vil det ikke kun vre det samlede landbrug , men ogs landdistrikterne , som Kommissionen straffer og hmmer .
<SPEAKER ID=79 NAME="Titley">
Fru formand , selvom jeg bifalder , at de britiske regler allerede opfylder standarderne for kretjsdesign , som de er fastsat i denne betnkning for transport af dyr , er dette en sag , hvor jeg gerne s , at hele Europa blev plagt at skulle opfylde centraliserede EU-regler til gavn for de 14 millioner dyr , der hvert r bliver transporteret p de europiske landeveje .
<P>
Hvis de kunne stemme , er jeg sikker p , at disse dyr ville vlge at rejse i lastbiler eller phngskretjer med ordentlig ventilation , passende plads pr. dyr , ordentlig belysning og tilstrkkelige lsnings- og aflsningsfaciliteter .
Navnlig sidstnvnte aspekter br have ordentlige minimumsstandarder , idet eksperter - og sund fornuft - antyder , at lsning og aflsning af dyr op i og ned af kretjer er srligt stressende tidspunkter .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren i , at der br gres mere for at sikre kontrol af ventilation og ordentlig inspektion af kretjer for at checke , om de rent faktisk lever op til EU-reglernes bogstav og nd .
Jeg hber , at mange lande , som vi har gjort det i Storbritannien , vil vlge at g endnu lngere , end EU-reglerne krver , men vi har behov for anstndige minimumsstandarder for transport af dyr for hele EU .
<P>
Det er blevet sagt , at et samfund kan bedmmes efter den mde , hvorp det behandler dets svageste medlemmer .
Nogle af Europas svageste medlemmer er dets dyr , som vi er afhngige af , for at have noget at spise , s det mindste vi kan gre for dem er at transportere dem under civiliserede betingelser .
<SPEAKER ID=80 NAME="Wibe">
Ordfreren har udarbejdet flere meget gode forslag til ndringer af Kommissionens direktivforslag .
Jeg vil dog fremfre en indvending , som jeg plejer at tage op ved behandlingen af lignende betnkninger .
<P>
Jeg stiller mig skeptisk til , om det er sdanne tekniske sprgsml , Parlamentet skal beskftige sig med .
Er Parlamentet kompetent til at trffe detaljerede beslutninger om den indvendige loftshjde p hvert dk for at fastlgge den njagtige milimeterstrrelse for transporten af henholdsvis smgrise og lam m.m ?
<P>
I stedet burde Parlamentet opstille rammer og ml , som f.eks. at dyretransporter skal ske p den for dyrene bedste mulige mde .
S m tjenestemndene udarbejde midlerne for disse ml , som er opstillede af politikerne .
<P>
Betnkning af Rothley ( A4-0267 / 98 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Cot">
Jeg glder mig over , at betnkningen af Rothley blev vedtaget allerede ved frstebehandlingen .
Direktivforslaget indfrer princippet om , at skadelidte kan rejse direkte krav mod den ansvarliges forsikringsselskab .
Det forpligter forsikringsselskabet til at tilbyde en erstatning inden for en fastsat frist , idet denne forpligtelse ledsages af en konomisk sanktion .
Disse forskellige og meget ndvendige bestemmelser er en klar forbedring af vilkrerne for de skadelidte efter frdselsuheld i Den Europiske Union .
<P>
Udvidelsen af direktivets anvendelsesomrde til lande , der ikke er medlem af EU , giver store problemer .
Jeg er ikke sikker p , at direktivet er et passende instrument p dette omrde .
Dette sprgsml br tages op ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Deprez">
Betnkningen af Rothley er en af de betnkninger , som man med stor glde stemmer for .
<P>
For det frste fordi det drejer sig om en egentlig institutionnel  premiere  .
Det er sledes frste gang , at Parlamentet skal udtale sig om et direktivforslag , der tager sit udspring i den initiativret , som Parlamentet har fet tildelt i henhold til artikel 138 B i traktaten .
<P>
For det andet fordi det drejer sig om et direktivforslag , der , nr det frst trder i kraft , vil vre en praktisk og effektiv hjlp til et stort antal europiske borgere .
Antallet af biluheld , som de europiske borgere hvert r er ofre for uden for det land , hvor de er bosat , ansls sledes til mere end 500.000. Ordfreren bemrker i denne henseende , at behandlingen af en skadesag i udlandet koster mindst 15 gange mere end i boplslandet og varer generelt op til otte r !
Dette siger noget om , at initiativet bde er ndvendigt og haster .
<P>
De bestemmelser , der foresls af Kommissionen og er ndret af Parlamentet , indeholder fire grundlggende , enkle og praktiske foranstaltninger , der skal indfres i hver medlemsstat : 1. indfrelse af muligheden for skadelidte at rejse et direkte krav , 2. forsikringsselskabets udpegelse af en skadeafviklingsreprsentant , 3. oprettelse af et informationskontor , 4. oprettelse eller godkendelse af et erstatningsorgan , der skal udbedre mangler , hvis forsikringsselskabet udebliver .
<P>
Jeg nsker , at disse foranstaltninger trder i kraft s hurtigt som muligt , og jeg hber , at alle Unionens institutioner vil arbejde i denne retning .
<SPEAKER ID=83 NAME="Malone">
Dette direktiv vil i hj grad gavne folk , der er involveret i trafikuheld under ferie i andre europiske lande .
<P>
Titusinder af irere rejser hvert r i bil til Storbritannien og til kontinentet .
Hvis man i Frankrig er involveret i et uheld med en hollandsk turist , kan det vre yderst vanskeligt at f erstatning bagefter .
<P>
Bortset fra de personskader , der mtte ske , kan der vre forfrdelige problemer med papirarbejdet , forskellige procedurer og endelse forsinkelser .
Jeg bliver regelmssigt kontaktet af folk , hvis ferier er blevet delagt som flge af dette .
<P>
Selvom dette direktiv mske nok ikke vil lse alle deres problemer , vil det betyde , at det ikke mere vil vre s vanskeligt at gre et krav gldende mod en person i et andet land for et uheld , der har fundet sted i et tredje land .
<P>
Jeg bifalder ogs , at Kommissionen har forfulgt Europa-Parlamentets initiativ fra 1995 , der fremhvede dette problem .
Kommissionen br bevare eneretten til at initiere lovgivning for at sikre , at EU-lovgivningen afspejler alle medlemsstaters interesser .
Men det er korrekt , at Parlamentet br have ret til at foresl lovgivning for problemer , som Kommissionen har overset , og hvor en Europa-omspndende tilgang er den bedste lsning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Titley">
Jeg er glad for at sttte denne betnkning i dag , idet jeg har vret ndt til at tage adskillige sager op , der har involveret folk i min valgkreds , der har haft forsikringsproblemer efter at have vret ude for uheld i et andet EU-land .
<P>
For at kunne gre krav gldende s let og hurtigt , som det er muligt under sdanne stressende omstndigheder , sttter jeg de praktiske forslag i denne betnkning - om et system , hvor man kan rejse krav direkte mod den skadevoldende bilists forsikringsselskab , hvor hvert enkelt forsikringsselskab udpeger en srlig reprsentant i EU-lande til at bist med at fremskynde erstatningskrav , og hvor der nedsttes nye organer for erstatning , der kan srge for , at flere tvister bliver afgjort uden for domstolene og sledes spare de skadelidtes tid .
<P>
Billedet af at kre bil i EU kan ofte vre billedet af en sorgls sommerferietur , som det fremstilles i ferieprogrammer p tv .
Men nr der sker ulykker i udlandet i den virkelige verden , har vi brug for et forsikringssystem , der fungerer hurtigt p tvrs af grnserne .
Jeg hber , at vores forslag bliver fulgt af erhvervet og Kommissionen , s vi kan hjlpe dem , der mtte vre s uheldige at komme ud for et biluheld i andre EU-lande .
Ligegyldig om et trafikuheld i udlandet er en mindre skramme p en bil eller en tragedie , hvor ens nrmeste skades eller sls ihjel , s br belastningen ikke ges eller trkkes lngere ud end ndvendigt p grund af bureaukrati , nr det glder erstatningskrav p tvrs af grnserne .
<P>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg er meget glad for , at vi med stort flertal har kmpet os igennem til en klar holdning til Kosovo .
Ganske vist m jeg sige , at vi desvrre skulle have gjort det to til tre r tidligere , s kunne vi faktisk have fet en internationalt garanteret vidtgende autonomilsning - som den , der krves i dag .
Vi desavouerede hr . Rugovas fredelige kurs ved ikke at foretage os noget i revis , og i dag er det logisk , at kosovo-albanerne forsger at forsvare deres liv .
Det er netop dt , der foregr dr .
Man har simpelthen handlet for sent .
Men jeg er glad for , at der her synes at vre indtrdt et vendepunkt med det strigske rdsformandskab .
Hr . Schlssel var den frste rdsformand , som her udtalte klare og fremtidsorienterede ord om Kosovo .
Vi har i revis lagt pres p for at f et EU-kontor i Pristina .
Man sagde altid til os , at det ikke var muligt . Hr .
Schlssel har p f dage fet etableret et rdsformandskabskontor , og jeg er glad for , at vi for jeblikket kan prsentere hr . Schlssels Europa i Kosovo .
<SPEAKER ID=86 NAME="Eriksson, Ojala og Sjstedt">
Vi har stemt for de Grnnes frste ndringsforslag , som indebrer , at FN skal give klarsignal for en eventuel militr aktion , for at forhindre folkemord p de albanske indbyggere i Kosovo .
Beslutningens foreslede tekst er utydelig p dette punkt , og det er muligt at fortolke den som , at NATO / WEU kan handle uden FN-mandat .
For os er et FN-mandat ndvendigt for , at en eventuel militr aktion skal kunne gennemfres .
<P>
Hovedlinjen i Kosovo-sprgsmlet m dog vre internationalt fredeligt pres og mgling for at opn en politisk lsning af konflikten i Kosovo .
<SPEAKER ID=87 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har stemt for en beslutning , som fordmmer den krnkelse af grundlggende menneskerettigheder , der finder sted i Kosovo , og de voldelige overgreb , som de serbiske sikkerhedsstyrker , enheder fra den jugoslaviske hr og paramilitre styrker gennemfrer mod befolkningen i Kosovo .
Vi sttter dog et ndringsforslag , som understreger , at der skal foreligge en afgrelse fra FN ' s Sikkerhedsrd , fr der kan gennemfres en militr aktion .
<SPEAKER ID=88 NAME="Souchet">
Kun en mned efter vedtagelsen af vores sidste beslutning om Kosovo har Parlamentet netop vedtaget en ny beslutning om samme emne .
Var dette virkelig ndvendigt ?
Situationen er naturligvis bekymrende , men hvilken nytte har en bombastisk tekst , der for det meste begrnser sig til endnu en gang at fordmme de kriminelle handlinger , der begs , og ophavsmndene dertil ?
Man m ikke forveksle formuleringen af moralske almindeligheder med en egentlig stillingtagning eller udenrigspolitiske handlinger , der gr en forskel .
<P>
Man br i vrigt passe p ikke at komme ud p et skrplan .
Vi har i dette Parlament hrt mange uansvarlige kommentarer , der gr en anerkendelse af en skaldt uafhngig Kosovo-nation til en forudstning for ethvert fremskridt mod fred .
Hvis man gr i denne retning og flger den vej , myndighederne i Tirana bnede ved at anerkende et uafhngigt Kosovo , ville det uden tvivl vre den bedste mde til at gre de aktuelle stridigheder fuldstndig uoprettelige .
Vi m sledes ikke glemme , at Kosovo , selvom nsten 90 % af befolkningen i dag er af albansk oprindelse , er den serbiske nations historiske og ndelige vugge , og at det er efter initiativ af de ottomanske magthavere , at de frste albanske tilflyttere ankom .
Den undertrykkelse af de enkelte nationer , som det kommunistiske system ivrksatte , m ikke efterflges af en blge af opdelinger og udstykninger , der kan medfre oprettelsen af kunstige nationer , som p sigt kan give alvorlige problemer .
<P>
Det var sprgsmlet om Kosovos selvstndighed i 1989 , der var det frste element til destabilisering af Jugoslavien .
Kontaktgruppen har arbejdet meget intensivt for at fremme genetableringen af denne selvstndighed , og dette i en situation med de mest alvorlige problemer , bde hvad angr de meget voldelige overgreb , beget af Milosevic-regeringen , eller den anarkistiske situation , som kendetegner Kosovos befrielseshr , der er en samling af modstandsfolk uden reprsentanter , som kan betragtes som gyldige forhandlingspartnere .
Kontaktgruppen , der reprsenterer den aktive del af Den Europiske Union , bestrber sig p at finde den rigtige balance mellem trusler og positive opfordringer for at undg en optrapning og en udvidelse af konflikten .
<P>
De nationale diplomatier har ved siden af kontaktgruppen , og som sttte til dens arbejde , en vigtig rolle at spille .
OSCE , hvis formandskab i jeblikket varetages af Polen , kan ligeledes bidrage positivt , og de projekter , som det strigske formandskab har annonceret , og som gr i samme retning , kan ogs vre til stor nytte .
<P>
Betnkning af Fourans ( A4-0263 / 98 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , rsberetningen fra Det Europiske Monetre Institut , der er den sidste beretning fra dette organ , inden omdannelsen til Europisk Centralbank den 1. juli i r , viser - som ordfreren s smukt siger det - at der findes et fast forst om at holde sig til almindeligheder .
<P>
Den frste side i beretningen viser dog et billede af EMI-Rdet , der siger mere end resten af teksten .
Man kan se de forskellige landes nationalbankdirektrer p n lang stribe stende i bageste rkke , hvorimod der i forreste rkke ses fem personer , der er mageligt anbragt i lnestole , nemlig formanden for Det Europiske Monetre Institut , der er blevet formand for Den Europiske Centralbank , hr . Duisenberg , og nstformanden , hvilket er normalt , omgivet af de to kvindelige nationalbankdirektrer , hvilket ogs kan forsvares .
Den femte person er hr . Hans Tietmeyer , der er direktr for Bundesbank , og som s vidt jeg ved ikke tilhrer nogen af de to ovennvnte grupper .
Hans tilstedevrelse skal sandsynligvis illustrere den meget bermte stning fra hr . Duisenberg :  Euroen taler tysk , og det er vi meget glade for  .
<P>
Vi forventede af denne beretning fra EMI , at den gav en forklaring p , hvorledes man seks mneder fr overgangen til den flles mnt brer sig ad med at fre en flles valutapolitik i en bde konomisk , social og politisk heterogen zone .
Ud fra hvilke kriterier f.eks. , faststtes rentesatsens flles niveau ?
Hvorledes undgr man at gre alle utilfredse , og isr at opn et konomisk resultat , der samlet set er lavere end det , de for hvert enkelt nationalt tilflde meget nje afstemte politikker ville have medfrt ?
<P>
Beretningen forbliver dog fuldstndig tavs med hensyn til alle disse ellers meget vigtige punkter , der p nuvrende tidspunkt efterhnden ogs m betragtes som hastepunkter , hvilket i vrigt ikke forhindrer beretningen i endnu en gang at sl fast , at den , og jeg citerer  erkender , at der er behov for , at ECBS sikrer gennemsigtighed om sine ml og politikker i tredje fase og tilvejebringer viden om sine operationer og opgaver for derved at give den finansielle sektor og den brede offentlighed lejlighed til at forst og sttte op om den frte politik  .
<P>
Til gengld holder beretningen fra EMI sig ikke tilbage for svel i sin tekst som i forordet fra formanden at give en lang rkke oplysninger om finanspolitikken , hvilket burde vre en selvflge .
Hr . Duisenberg forklarer her kort sagt , at man br fremskynde nedbringelsen af de offentlige underskud , hvis man vil undg at tvinge ECB til at fre en restriktiv penge- og valutapolitik .
Dette blev ogs fremhvet i forbindelse med det seneste Euro-Rdsmde .
Det m medgives , at det hele hnger sammen , men der findes dog nogle grnser , som skal overholdes , isr af en mand , der p s ekstraordinr vis er placeret uden for demokratisk kontrol .
<SPEAKER ID=90 NAME="Blot">
Denne beretning giver anledning til at foretage de ndvendige overvejelser omkring det internationale valutasystem .
<P>
Som det fremhves af ordfreren , er EMI ' s beretning meget vag .
Vores internationale valutasystem er under alle omstndigheder allerede forkvaklet fra starten , idet det bygger p dollaren , hvilket giver USA den urimelige fordel at kunne udstede den internationale valuta og dermed i en vis udstrkning undg den pengepolitiske disciplin , der krves af andre lande .
<P>
Overgangen til euroen ndrer p ingen mde dette meget kritisable system .
At knytte euroen til D-marken risikerer at medfre deflation i Europa og true beskftigelsen i de mindre konkurrencedygtige EU-lande .
<P>
For at give hvert land kontrol over sin egen valuta inden for rammerne af den disciplin , der plgges alle , burde man genetablere en guldstandard eller i det mindste en standard for veksling af guld .
Det ville sledes vre muligt at bekmpe den overdrevne inflation uden at give USA eller den kommende Europiske Centralbank en urimelig magtposition .
<P>
Som det klart erkendes af ordfreren i pkt . 13 i betnkningen vil denne Centralbank ikke bekymre sig om situationen i hvert medlemsland .
Man lber en betydelig risiko ved at ville centralisere udstedelsen af valuta i et Europa , der ellers er meget forskelligartet med hensyn til de konomiske karakteristika .
<P>
Det er ofte farligt at stte sin lid til regeringerne p det penge- og valutapolitiske omrde , men at stole blindt p en centralbank er mindst lige s farligt .
Et automatisk system , der bygger p guld , som det var tilfldet i Europa fr 1914 , ville give mulighed for en get stabilitet med mindst mulig vilkrlighed .
Det kan kun beklages , at man ikke har undersgt denne mulighed lidt nrmere p grund af en forudfattet mening til fordel for et overnationalt udstedelsesorgan .
<SPEAKER ID=91 NAME="Caudron">
Denne rituelle procedure er endnu en gang net til grnsen , og jeg vil gerne tilslutte mig vores kollega Andr Fourans samt de forbehold , der gives udtryk for med hensyn til visse aspekter i forholdet mellem Det Monetre Institut og Europa-Parlamentet .
<P>
Det er sledes skadeligt , at de vrktjer og analyser , der stilles til rdighed , ikke er mere detaljerede .
En mere prcis oversigt over den europiske konomi ville give enhver mulighed for at f et reelt indblik i denne , og det ville give os mulighed for at foretage mere konstruktive overvejelser .
<P>
Det ville sledes i denne henseende vre skadeligt , hvis det kommende forhold mellem Parlamentet og Den Europiske Centralbank udvikler sig p samme mde .
Man m med rette kunne forvente sig mere fra en institution af denne type .
Hertil kan jeg tilfje , at visse kolleger indtil for nylig har udtalt sig i denne retning i forbindelse med forhandlingerne om ECB , og der synes at vre blevet indget nogle forpligtelser .
Jeg hber , de bliver overholdt .
<P>
Hvis man med rette kan stille sig tvivlende med hensyn til substansen , kan man i vrigt ogs stille sprgsml med hensyn til den politiske og konomiske overbevisning , der ligger til grund for udarbejdelsen af beretningen .
<P>
Selvom der ikke kan rokkes ved Centralbankens uafhngighed , finder jeg det dog ndvendigt at minde om , at udvekslingen mellem Europa-Parlamentet og Centralbanken forudstter , at man lytter til hinanden .
I disse indviklede og besvrlige tider er det svrt at have vished om noget - hertil kan jeg blot nvne krisen i Asien og  forudsigelserne  fra vores davrende konomiske vismnd !
<P>
Politikerne skal naturligvis tage hjde for konomernes analyser , men jeg finder det ligeledes ndvendigt , at de lader vores bemrkninger indg i deres overvejelser .
De eneste , der kommer til at st til ansvar over for befolkningen , er under alle omstndigheder de folkevalgte !
<SPEAKER ID=92 NAME="Holm og Schrling">
Betnkningen om EMI ' s rsrapport 1997 handler egentlig om euroens indfrelse i 1999 .
Ud fra dette aspekt er betnkningen ganske  afslrende  , set fra den svenske debat om MU , med hensyn til , hvad MU vil indebre .
Bl.a. skriver man :
<P>
at den flles monetre politik skal ligge til grund for en ndring af de konomiske politikker for de medlemsstater , der har indfrt euroen ( bemrkelsestning A ) , -at det ikke desto mindre er ndvendigt at udforme en egentlig konomisk politik p unionsplan gennem en mere effektiv koordinering af og kontrol med medlemsstaternes konomiske politikker ( bemrkelsesstning G ) , -at gradvise arbejdsmarkedsreformer er ndvendige ( punkt 5 ) , -at man beklager , at EMI ikke har villet tage fat p den generelle problematik i forbindelse med samordningen af budgetog afgiftspolitikkerne i Den Europiske Union , som man dog m forvente vil blive en af de vigtige flger af processen hen imod Den konomiske og Monetre Union ( punkt 7 ) .Disse eksempler fra betnkningen viser tydeligt , at Europa-Parlamentet klart mener , at EU , i forbindelse med MU-starten i 1999 , i strre udstrkning end i dag skal blande sig i og begynde at overtage medlemsstaternes konomiske politik .
<P>
 Gradvise arbejdsmarkedsreformer  lyder fint , men plejer at indebre drligere ansttelsesregler og strre lnforskelle , hvilket vi ikke kan g med til .
<P>
Sverige vil st uden for euro-omrdet fra starten i 1999 .
Vi synes , dette er en god beslutning , da vi mener , at den konomiske politik skal fres fra medlemsstaterne og ikke fra EU .
<P>
Der er dog naturligvis ogs en del gode krav i betnkningen .
Det drejer sig bl.a. om kravene om benhed i dagens EMI og i den efterflgende ECB .
Disse krav sttter vi naturligvis .
<SPEAKER ID=93 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af hr . Fourans .
Vi er enige med ordfreren i , at EMI er kommet langt i sin forberedelse af instrumenter og procedurer , der er ndvendige for gennemfrelsen af den flles monetre politik i den tredje fase .
Vi er enige i , at det er ndvendigt med flere offentlige og private investeringer for at stimulere den interne eftersprgsel , at EMI ' s redegrelse for EMS II er utilstrkkelig , og at der mangler perspektiver for de central- og steuropiske stater og et associeret EMS IImedlemskab i forbindelse med tiltrdelsesstrategien .
<P>
Vi er imidlertid forbeholdne over for ordfrerens synspunkt om , at det er ndvendigt at udforme en egentlig konomisk politik p unionsplan , men er for en koordination af den konomiske politik mellem medlemslandene , ikke mindst for at fremme beskftigelsen .
<P>
Vi deler ikke helt det synspunkt , at det er beklageligt , at rsberetningen ikke forholder sig til sprgsmlet om samordning af budget- og afgiftspolitik i EU .
Det tilkommer nppe EMI at forlange samordning af denne politik i sin rsberetning .
<SPEAKER ID=94 NAME="Trizza">
Omfanget af rsberetningen fra Det Europiske Monetre Institut , der er den sidste inden dets oplsning og inden oprettelsen af Den Europiske Centralbank , er blevet mindre som flge af , at den ikke lngere indeholder det store kapitel , som hidtil udgjorde hovedparten af beretningen , nemlig analysen af de fremskridt , medlemsstaterne havde gjort med hensyn til konvergensen .
<P>
Denne beretning - der trods alt er udfrdiget p et srligt tidspunkt i det historiske forlb for euroens tilblivelse - mangler en detaljeret analyse af flgende punkter :
<P>
en indgende undersgelse af , hvor langt man er net i harmoniseringsprocessen for de enkelte skattepolitikker i Europa . Hvis de aktuelle forvridninger og forskelle i de enkelte landes skattesystemer ikke bliver taget op og analyseret af en gruppe af uafhngige eksperter , risikerer de at gre den indsats forgves , som man har gjort for at indfre Den konomiske og Monetre Union , eftersom de fjerner de fordele og de muligheder , det indre marked giver med hensyn til konomisk vkst og en gradvis reduktion af den eksisterende strukturarbejdslshed ; -desuden mangler der fuldstndigt nogle srlige overvejelser med hensyn til udvidelsens ansgerlande , s vi fr kendskab til deres indsats p det konomi- , valuta- og finanspolitiske omrde , og s vi kan konstatere deres faktiske udvikling p disse omrder.Endelig vil jeg gerne fremhve den italienske konomis strukturelle svaghed .
Denne har sammen med Tysklands og Frankrigs konomi vret genstand for en analyse i beretningen . Alarmklokkerne ringer , s vi bliver ndt til at finde en egnet udvej , bde ved hjlp af de horisontale aktioner i Europa og ved hjlp af de enkelte regeringers strategier .
Problemet med strukturarbejdslsheden krver nogle hurtige og mlrettede lsninger , og selvom Centralbanken kommer til at spille en vigtig rolle i den forbindelse , s vil den dog ikke kunne erstatte de interne tilpasninger af de enkelte arbejdsmarkeder . Det er derfor ndvendigt med en beskftigelsesstrategi , der tager hjde for den demografiske udvikling i Europa , og som gr bort fra de stive politikker , der kun skaber en kortvarig og illusorisk social sikkerhed - selvom det mske sker i god tro - og i stedet indfrer nogle nye former for arbejdsforhold , som er mere fleksible , og som er i trd med markedets krav .
Trods alle disse grunde , og selvom jeg vrdstter ordfrerens indsats , vil jeg p Den Nationale Alliances vegne undlade at stemme om den betnkning , vi har til behandling .
<P>
Betnkning af Manzella ( A4-0271 / 98 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , at accellerere og forenkle lovgivningsprocedurerne i vores Parlament er en god nyhed , som hr . Manzella gr sig til budbringer af .
<P>
Men vil dette rette op p det demokratiske underskud , som p permanent vis underminerer vores europiske institutioner ?
Svaret er klart nej .
Det er ikke ved at gre tingene hurtigere og enklere , at vi ndrer ved det grundlggende .
Man vil ikke lette presset fra de to store dominerende grupper i vores Parlament .
Der vil i vores Parlament altid vre en risiko for p ny at have et socialistisk formandskab , der lider af hemiopsi p det hjre je , og sledes nsten systematisk ser bort fra lsgngerne , der vil blive betragtet som vrende permanent off-side .
<P>
nsket om at intensivere kontakterne med de nationale parlamenter er en flot tanke . Dog vil den ligesom i Belgien vre s meget flottere , at den er formlsls , nr man ved , at der i dette land manipuleres benlyst med svel valget til parlamentet som til Europa-Parlamentet enten af de finansielt stttede medier , skatteydernes penge eller de sorte penge fra politiske og finansielle studehandler .
<P>
Alt dette glder forud for vores parlamentariske arbejde . Hvad angr det , der kommer efter vores arbejde , kan man sprge , om det tjener noget forml at lovgive , nr Belgien endnu en gang ngter at rette sig efter de direktiver , der ikke falder i god jord , f.eks. med hensyn til EU-borgeres stemmeret ved kommunalvalg .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bbar">
Vi har med  Maastricht  fet udvidet vores kompetencer og vores ansvar .
Med  Amsterdam  vil vi f en reform af vores aktuelle og alt for tunge procedurer for at g i retning af strre enkelthed .
<P>
Bde i vores overvejelser og i vores handling gr vi hver dag , hvad vi kan , for at bringe Den Europiske Union tttere p borgerne .
Betnkningen af hr . Manzella giver os i dag endnu en gang mulighed for at bevise vores anstrengelser og isr for at konkretisere disse .
<P>
De mange tekster , som vi behandler i forbindelse med parlamentsudvalgene og plenarforsamlingerne , taget i betragtning , str vi over for en dobbelt udfordring , nemlig definitivt at forenkle den lovgivningsmssige procedure og finde den passende balance mellem Europa-Parlamentets , Kommissionens og Rdets respektive roller .
<P>
Det er nu blevet juridisk muligt at forenkle , rationalisere og accelerere vores lovgivningsmssige arbejde .
Det er vores opgave inden for vores respektive udvalg at stimulere formndene i denne retning .
Der kan ivrksttes en ny og struktureret dialog .
De fleste af de lande , som vi kommer fra , har et tokammersystem .
Man behver ikke lngere bevise fordelene ved dette system , og det er muligt at overfre det p europisk plan .
Man behver blot i frste omgang at definere nye regler for , hvorledes Europa-Parlamentet skal fungere , og for forholdet mellem vores forskellige institutioner .
<P>
Man kan sledes p grundlag af uformelle meningsudvekslinger og et sammenhngende og flles arbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet opn talrige aftaler allerede ved frstebehandlingen uden at miste gennemsigtighed i procedurerne og ved at udveksle flere oplysninger .
<P>
Jeg sttter derfor betnkningen af hr . Manzella for dens bestrbelser p at forbedre kvaliteten af vores juridiske arbejde ved frstebehandlingen og for dens vilje til at udarbejde en mere fyldestgrende planlgning af det rlige lovgivningsarbejde , sledes at vi bedre kan koncentrere os om vores vigtigste mlstninger .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu">
Betnkningen af hr . Manzella , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget , indeholder forslag til en rkke tekniske reformer , der drager konsekvensen af den nye flles beslutningsprocedure , der er fastsat i artikel 251 i Traktaten om oprettelse af det Europiske Fllesskab , der blev ndret af Amsterdam-traktaten .
<P>
Vores Parlament har selvflgelig lov til at begynde at overveje konsekvenserne af Amsterdam-traktaten , men det gr alligevel en smule for vidt , nr det i beslutningen , der er vedtaget , henviser til denne traktat som var den definitivt vedtaget og som om ratificeringen allerede hrte fortiden til .
Dette er sledes ikke tilfldet , bl.a. i Frankrig .
Man skal passe p med i dette nye Europa at anse befolkningernes godkendelse som en ren formalitet .
<P>
Vi er i denne sag s meget mere tilbjelige til ikke at fstne vores lid til Europa-Parlamentet , at princippet om den flles beslutningsprocedure , der blev indfrt med Maastricht-traktaten , og de videre bestemmelser i henhold til Amsterdam-traktaten ikke forekommer os at vre tilfredsstillende .
Jeg bemrker i vrigt , at det franske forfatningsrd i sin beslutning af 31. december 1997 for frste gang har givet udtryk for , at det mener , at den flles beslutningsprocedure , nr den anvendes p visse omrder , kan vre til skade for de grundlggende betingelser for udvelsen af den nationale suvernitet .
<P>
Denne procedure giver sledes mulighed for Europa-Parlamentet , hvor de franske parlamentsmedlemmer kun har 13 % af stemmerne , at f det sidste ord i anliggender , der er meget vigtige for vores land , herunder med hensyn til personers frden p tvrs af grnserne .
Man kan endog forestille sig tilflde , hvor den flles beslutningsprocedure giver Europa-Parlamentet mulighed for at blokere for en beslutning , truffet af samtlige regeringer med sttte fra alle nationale parlamenter !
Vi str her over for et s meget mere farligt tilflde af supranationalitet , hvor Europa-Parlamentets befjelser er afgivet af en befolkning , der ikke findes , og bygger p eurokrater , der desvrre findes i for stor en grad .
<P>
Amsterdam-traktaten forvrrer blot denne situation , idet den under pskud af at ville forenkle proceduren sledes styrker Parlamentets position ved at gre det til medlovgiver p lige fod med Rdet . Hermed skabes der et nyt balanceforhold , hvor Manzella-betnkningen med stor tilfredshed konstaterer , at der findes spor af tokammersystemet .
Den udvider ligeledes anvendelsesomrdet for denne procedure med 25 nye omrder .
Den samlede sum af alle disse fornyelser er en strre magt til Parlamentet , der udgr en af de strste fderale tiltag i Amsterdam-traktaten .
<P>
Inden vi forhaster os med at trffe foranstaltninger til gennemfrelse af den nye procedure og med henblik p forhandlingerne om ratificeringen af Amsterdam-traktaten , der vil finde sted i Frankrig , vil vi gerne frst stille et grundlggende sprgsml : Er det relevant at styrke den flles beslutningsprocedure og er den flles beslutningsprocedure i sig selv relevant ?
Vi svarer nej , fordi den flles beslutningsprocedure giver Europa-Parlamentet en rolle som vsentlig beslutningstager , nr det i virkeligheden burde have en mere sekundr rolle .
Det fjerner befolkningernes mulighed for selv at afgre deres egne skbne , uden at de europiske mekanismer giver samme demokratiske kvalitet og nrhed som de nationale parlamenter .
Man br i fremtiden lgge en dmper p den flles beslutningsprocedure - f.eks. ved at starte med at afvise Amsterdam-projektet - eller justere denne procedure ved at give de nationale parlamenter vetoret .
<SPEAKER ID=98 NAME="Caudron">
Denne betnkning fra vores kollega Andrea Manzella er af meget stor betydning , fordi den viser de konkrete resultater af Amsterdam-traktaten .
Som tilhnger af at Europa-Parlamentet fr en reel og godkendt magt , sttter jeg de foranstaltninger , der fremlgges i dag .
<P>
Denne revision af den flles beslutningsprocedure er sledes et vigtigt skridt for vores institution , hvilket alle er enige om .
Det er dog vigtigt ogs at give udtryk for vores enighed , nr det drejer sig om at give vores arbejde mere vgt .
<P>
Dette faktum afspejles ikke alene i vores forbindelser med Kommissionen , men ogs , og dette er lige s vigtigt , i vores vilje til at indlede en frugtbar dialog med Den Europiske Centralbank .
Vores Parlament synes i begge tilflde at vre bevidst om at anerkende vores lovgivende rolle .
<P>
Denne vilje er s meget mere legitim , at den ledsages af en vilje hos flertallet af vores kolleger til at bringe den europiske konstruktion tttere p borgerne .
Visse mismodige personer , der dog er mere og mere sjldne , fremfrer , at den ene eller den anden foranstaltning ikke gr langt nok p det ene eller det andet omrde .
Det er dog helheden af foranstaltninger , der skal tages til efterretning , for at resultatet kan mles .
<P>
Ja , jeg er strkt overbevist om , at vi skal fortstte i denne retning . Tiden synes igen at vre inde for politisk beslutningstagning , og det er vigtigt at give Europa-Parlamentets lovgivende magt sin fulde betydning .
Jeg hber , at de kommende mneder vil vre givtige med hensyn til den politiske debat , hvormed skldsordene og demagogien overlades til fremmedhaderne og racisterne .
Dette kan kun styrke vores rolle og vores trovrdighed .
<SPEAKER ID=99 NAME="Deprez">
Jeg sprger tit mig selv , om den euroskepticisme , som vi beklager hos mange af vores medborgere , ikke er affdt af vores egne skuffelser .
Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet har sledes ikke brugt mere tid og flere ord p at beklage svaghederne i Amsterdam-traktaten , end at fremhve fremskridtene , der dog er grundlggende ?
<P>
Jeg vil derfor frst og fremmest takke vores ordfrer , hr . Manzella , for hans meget positive og veldokumenterede betnkning om de ndringer , som Amsterdam-traktaten tilfrer den flles beslutningsprocedure .
<P>
Jeg vil gerne sammen med ham hilse det velkomment , at denne traktat ikke alene vil udvide , men ogs reformere mekanismerne i den flles beslutningsprocedure ved at gre dem mere enkle , sledes at Europa-Parlamentet i morgen vil blive en sand medlovgiver .
<P>
Jeg finder ligeledes , at han har fuldkommen ret til at insistere p de betydelige ndringer , der tillades i henhold til Amsterdam-traktaten allerede fra den skaldte  frste hring  .
Det faststtes sledes i traktaten , at denne frste fase ogs kan vre den sidste - og dermed give anledning til en  Unionslov  - hvis Rdet godkender et forslag fra Kommissionen , der ikke er blevet ndret af Parlamentet , eller hvis Rdet accepterer alle de ndringer , der er vedtaget af Parlamentet .
<P>
Jeg er fuldt ud enig med ordfreren , der i denne mulighed kan se nogle betydelige fordele med hensyn til fremskyndelse , rationalisering og forenkling af det lovgivningsmssige arbejde .
<P>
Jeg mener til sidst , at han gr rigtigt i at insistere p det faktum , at Parlamentet skal benytte sig af denne mulighed for at ndre sin holdning ved frste hring : forbedring af teksternes juridiske kvalitet , koncentration om de store prioriteter , indfrelse af nye interinstitutionnelle forbindelser .
De har gjort et godt stykke arbejde , hr .
Manzella . Jeg sttter Dem ( nsten ) uden forbehold .
<SPEAKER ID=100 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af hr . Manzella .
Dette er gjort ud fra en betragtning om , at betnkningen giver en god gennemgang af den forbedrede flles beslutningsprocedure , der blev vedtaget med Amsterdam-traktaten .
Vi sttter klart Europa-Parlamentets forbedrede indflydelse , p mange politiske omrder har vi nu opnet samme indflydelse som Rdet .
De danske socialdemokrater stemmer dog imod punktet om , at der skal gives en skriftlig begrundelse ved alle Europa-Parlamentets ndringsforslag i lovgivningssammenhng .
Begrundelsen for , at vi modstter os dette punkt i betnkningen , er , at det vil gre proceduren meget bureaukratisk og langsommelig , og dette kan jo ikke vre meningen med en forenkling af den flles beslutningsprocedure .
<SPEAKER ID=101 NAME="Wibe">
Jeg afholder mig fra at stemme om denne betnkning , da min grundindstilling er , at EuropaParlamentet ikke skal have nogen medbeslutningsprocedure sammen med Rdet .
Jeg mener , at EU-samarbejdet skal bygge p et samarbejde mellem medlemsstaternes parlamenter .
Den politiske debat i medlemsstaterne er i dag baseret p valgene til de nationale parlamenter .
For demokratiets skyld br Europa-Parlamentets magt reduceres .
<P>
Betnkning af Frischenschlager ( A4-0257 / 98 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Diskussionen om samarbejde og forskellige hastigheder har vret frt lnge i EU .
Ordfreren har gjort et ambitist forsg p at belyse dette sprgsml .
Der er dog isr 3 punkter i beslutningen , som vi ikke kan stemme for , nemlig punkterne 10 , 12 og 21 .
Vi stiller os dog ogs skeptiske til punkt 11 .
<P>
Samarbejde er forudstningen for alt internationalt arbejde og isr for EU .
Mlet , som man nsker at opn med samarbejdet , kan man imidlertid aldrig n ved at tvinge andre medlemsstater til noget , de ikke nsker .
Samarbejde m vre fuldstndig frivilligt for at vre meningsfuldt .
Af den rsag kan vi ikke stemme for punkterne 10 , 11 , 12 og 21 .
<SPEAKER ID=103 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, og Waidelich">
Vi synes , at det , der blev besluttet i Amsterdam-traktaten , af demokratiske rsager skal vre det , der glder , indtil en eventuel ny regeringskonference ndrer denne traktat .
Dette fremmer ogs tydeligheden og muligheden for indsigt i EU ' s lovgivning for ansgerlandene .
<SPEAKER ID=104 NAME="Berthu">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt imod betnkningen af hr . Frischenschlager om ivrksttelse af et tttere samarbejde i henhold til Amsterdam-traktaten .
Vores gruppe har givet udtryk for sin holdning i en mindretalsopfattelse , som Udvalget om Institutionelle Sprgsml har ladet fremg som bilag til betnkningen .
<P>
Mens samarbejdet mellem staterne i dag er fuldstndigt frit i Europa ( ud over det samarbejde naturligvis , som er fastlagt i fllesskabsteksterne ) , vil Amsterdam-traktaten sledes lade det hele blive omfattet af fllesskabssystemet ved at give det specifikke samarbejde en srlig status inden for traktaterne .
Det endelige ml er sledes at reducere forskellen mellem samarbejdsformerne i Europa ved at lade dem passere en flles institutionnel stbeform , der er orienteret mod opbygningen af en superstat .
<P>
Vi bryder os ikke om denne udvikling . Europerne kan efter det sovjetiske systems kollaps jne muligheden for et kontinent uden totalitre regimer og for sledes endelig at realisere sine idealer med hensyn til respekt for mennesker og befolkninger .
Superstaten og de forskellige sammenslutninger , der flger i klvandet deraf , kan ikke bruges til noget i denne sammenhng .
Det vrste er , at man ved at forngte dets forskelligartethed svkker Europa i stedet for at styrke det .
<P>
Det specifikke samarbejde , der integreres i fllesskabssystemet , sledes som det er fastsat i Amsterdam-traktaten , kan desuden kritiseres udfra et teknisk synspunkt , fordi det er komplekst og meget lidt effektivt .
Det vil stik imod hensigten fre til en ugennemskuelig forvaltning , sledes som man allerede kan se det med det nye Schengen-samarbejde .
De mange betingelser og den tilsynsret , som alle medlemmer af Den Europiske Union i henhold til traktaten fr med hensyn til de srlige aftaler , vil afskrkke kandidaterne og bremse et samarbejde , der ellers ville have vret meget frugtbart .
<P>
Forhandlingerne i gr aftes her i Parlamentet viste i vrigt , at selv fderalisterne var fortabte og udviste stor usikkerhed med hensyn til disse nye bestemmelsers berettigelse .
Vores kollega Ole Krarup kunne med rette understrege , at hvis borgerne fik kendskab til s indviklede bestemmelser , ville de ikke vide , om de skulle grine eller grde .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mener , at samarbejdet i Europa skal vre s frit som muligt og kun kontrolleres af de nationale parlamenter .
Denne metode ville vre meget mere enkel og givtig .
De forskellige former for samarbejde skal kun foreg inden for rammerne af Den Europiske Union , hvis det i hvert enkelt tilflde kan bevises , at det er mere effektivt p denne mde . Der skal sledes skabes en dynamik med frihed for samarbejde .
<SPEAKER ID=105 NAME="Delcroix">
Det europiske samarbejde har spillet en grundlggende rolle i udviklingen af l ' acquis communautaire .
Det er gennem en frivillig deling af suvernitet at man har kunnet opn succes , men det ser i dag ud til , at Den Europiske Union ud over en styrkelse og en udvidelse ogs skal give plads til tttere samarbejde .
<P>
Dette tttere samarbejde mellem medlemsstaterne skal gre det muligt at overvinde blokeringer , der skyldes , at de enkelte medlemmer af Den Europiske Union har nogle forskellige forventninger .
Det skyldes ofte mekanismerne for ensstemmig afstemning .
Ingen nsker dog at skulle anvende mekanismerne for tttere samarbejde , som iflge borgerne ville vre en falliterklring .
<P>
Der findes i vrigt en form for konkurrence mellem de institutionnelle reformer , der forventes til at give mulighed for en udvidelse og en styrkelse af Europa p den ene side , og det tttere samarbejde p den anden side , idet sidstnvnte er et pressionsmiddel til at gennemtvinge konstruktionen af Europa i det tilflde , hvor de mellemstatslige procedurer fejler .
De institutionnelle reformer er sledes klart at foretrkke , og vi skal bruge alle vores krfter p dette .
Det forekommer i dag illusorisk at hbe p , at det tttere samarbejde udgr en passende ramme til at imdekomme de udfordringer , Den Europiske Union str over for .
Europa skal vlge den rette vej for at tilpasse sig .
<P>
Man skal dog indstille sig p det vrste , og gre alt for , at Den Europiske Union ikke falder fra hinanden .
Et Europa   la carte  er uacceptabelt .
Hvis det blev ndvendigt med tttere samarbejde , skal det opfylde visse kriterier :
<P>



1.L ' acquis communautaire og det indre marked m ikke bringes i fare.2. De flles institutionnelle rammer skal bevares.3. Ethvert tttere samarbejde skal vre foreneligt med Den Europiske Unions mlstninger , som deles af alle medlemsstater.4. Dette samarbejde skal vre den sidste lsning og indeholde passende muligheder for de lande , der ikke deltager , til at tilslutte sig p et senere tidspunkt.5. Kommissionen skal spille en central rolle i anvendelsen af kriterier og retningslinjer , herunder isr med hensyn til fllesskabsanliggender.Disse betingelser fremgr af hensigterklringen fra Belgien , Nederlandene og Luxembourg af 8. marts 1996 .
<P>
Jeg glder mig over punkt 7 i beslutningsforslaget , hvormed det understreges , at det tttere samarbejde kun undtagelsesvis og p begrnset vis skal anvendes , samt punkt 20 , hvormed det anses for illusorisk at forvente af det tttere samarbejde , at det udgr en passende institutionnel ramme .
<P>
Jeg vil gre brug af konklusionen fra studiegruppen , der skal forberede regeringskonferencen .
Det tttere samarbejde kan mske vre et fremskridt , men det kan ogs medfre , at der sttes sprgsmlstegn ved tidligere fastsatte fllesskabsregler .
Nogle mener , at det drejer sig om at give de mest ambitise stater mulighed for at komme videre , mens andre mener , at det er for ikke at deltage i fllesskabsprojekter .
Man skal derfor afbde to trusler , nemlig truslen om sprngning og truslen om lammelse .
<SPEAKER ID=106 NAME="Deprez">
Den udmrkede betnkning af vores kollega Friedhelm Frischenschlager er en slags intellektuel heltegerning .
Den behandler sledes med bde flsomhed og nuancering en af de mest omdiskuterede punkter i Amstersam-traktaten , nemlig det tttere samarbejde .
<P>
Man kan i henhold til dets ophavsmnd tnke , at det tttere samarbejde - det vil sige muligheden for et flertal af medlemslande at g endnu lngere i integrationen uden at blive bremset af andre lande , der ikke kan eller ikke vil flge den fastlagte rytme - har til forml at gre det muligt at overvinde blokeringen i Rdet .
<P>
Hvis dette er meningen , var det s ndvendigt at faststte en  nsten-vetoret  for hver medlemsstat , som kan anvendes af  vigtige nationale politiske rsager  , og sledes forpligter Rdet til at trffe ensstemmig afgrelse ?
<P>
Hvis dette var meningen , var det s ndvendigt at krve overholdelse af s mange garantier , ikke alene med hensyn til substansen - hvor de er velbegrundede - men ogs med hensyn til proceduren , hvor disse garantier er bde tunge og tvetydige ( hvorledes defineres f.eks. begrebet  sidste instans  ?
) ?
<P>
Jeg kan ligesom ordfreren i virkeligheden ikke lade vre at tnke p , at det tttere samarbejde isr vil have en teoretisk effekt : Man vil ikke gre brug af det , men man hber , at risikoen for dets anvendelse vil fjerne eventuelle blokeringer .
<P>
Hvis det kun skal bruges til dette , er det tttere samarbejde ganske nyttigt .
Det er med denne tankegang , at jeg stemmer for betnkningen af hr . Frischenschlager .
<SPEAKER ID=107 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af hr . Frischenschlager .
Dette er gjort ud fra en betragtning om , at betnkningen er en god opflgning af hensigterne med Amsterdam-traktaten .
Vi har dog stemt imod betnkningens pkt . 10 og 12 , da vi ikke er enige i ordfrerens holdning til den srlige mulighed for anvendelse af et veto .
Vi mener i modstning til ordfreren , at det er fornuftigt med en ndbremse i samarbejdet .
Der skal vre mulighed for at pkalde sig en vetoret , hvis der hersker tungtvejende nationale grunde .
Hermed mener vi selvflgelig ikke , at denne mulighed skal anvendes i alle sager , hvor der opstr uenighed , men vi er af den overbevisning , at ordlyden i Luxembourg-forliget fra 1966 skal opretholdes .
Dette betyder , at vi tilslutter os , at Rdets medlemmer , nr meget vigtige interesser for en eller flere medlemsstater str p spil i forbindelse med afgrelser , der kan trffes med stemmeflertal efter forslag fra Kommissionen , inden for en rimelig tid skal sge at n frem til lsninger , som alle Rdets medlemmer kan tilslutte sig under hensyntagen til svel deres respektive interesser som Fllesskabets interesser i henhold til artikel 2 i traktaten .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lindqvist">
Et  tttere samarbejde  mellem visse lande i et specifikt omrde skaber en opdeling af EU i A- og B-hold .
Amsterdam-traktaten giver nu en sdan mulighed p strikse betingelser og med en sikring af , at vetoretten i sidste instans bevares , s enkelte medlemslande kan stoppe sdanne forslag .
Parlamentet kan ikke og skal ikke ndre foreslede traktattekster , selvom traktaten endnu ikke er ratificeret af alle medlemslande .
<P>
At erstatte enstemmighedsprincippet med beslutninger i henhold til princippet om kvalificeret flertal fr i realiteten samme effekt , som hvis vetoretten fjernes , det vil sige , et land , der vil forhindre et  tttere samarbejde  for andre lande kan ikke lngere gre det .
Enstemmighed og vetoret burde vre en selvflge i samarbejdet mellem selvstndige stater .
Jeg har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Spaak">
Amsterdam-traktaten har snoet sig uden om de institutionelle reformer , der viser sig at vre uomgngelige i forbindelse med en Union , der udvides med de central- og sturopiske lande .
<P>
Udvidelsen af det kvalificerede flertal i Rdet er nok grundstenen for de institutionnelle reformer , der skal ivrksttes , hvis vi vil undg en institutionnel blokering i EU .
<P>
Det viste sig dog hurtigt , at medlemslandene ikke var parate til at gre fremskridt p dette omrde .
<P>
Et nyt politisk begreb , nemlig fleksibilitet , s i mellemtiden dagens lys .
Dette begreb , der opstod i studiegruppen forud for regeringskonferencen , synes i frste omgang at vre et mirakelmiddel til at komme ud af det truende ddvande .
<P>
Desvrre viste det sig med Amsterdam-traktaten , at det ikke forholdt sig sledes , og at det  tttere samarbejde  , sledes som det foreskrives i den nye traktat , er meget begrnset ( idet det hovedsageligt vedrrer den tredje sjle ) og er svrt at anvende i praksis .
<P>
ELDR-gruppen beklager , at Amsterdam-traktaten giver enhver medlemsstat mulighed for at modstte sig anvendelsen af det kvalificerede flertal for bestemmelser om det tttere samarbejde ved at henvise til  vigtige rsager , der vedrrer den nationale politik  , som i vrigt ikke defineres nogen steder .
<P>
ELDR-gruppen anser vetoretten for at vre i strid med nsket om p denne mde at lse visse blokeringer og som ude af proportion i forhold til omfanget af de mulige anvendelsesomrder .
<P>
Vi er desuden af den opfattelse , at der aldrig m vre nogen grund for en stat til at henvise til sdanne rsager , og vi kan naturligvis ikke sttte en betnkning , der anbefaler denne lsning , og som gr det  tttere samarbejde  til en uanvendelig og unyttig foranstaltning .
<P>
De , der i dag stemmer for denne betnkning , skal vre klar over , at hvis det  tttere samarbejde  , sledes som det defineres og faststtes i Amsterdam-traktaten , havde eksisteret den gang , Den konomiske og Monetre Union blev lanceret , s ville euroen sikkert ikke have set dagens lys .
<SPEAKER ID=110 NAME="Souchet">
Allerede inden Amsterdam-traktaten er ratificeret af vores befolkninger eller deres reprsentanter , har Europa-Parlamentet indbragt en bestemmelse i traktaten . Denne bestemmelse gr det muligt for de medlemsstater , der nsker det , at samarbejde tttere p visse omrder .
<P>
Europa-Parlamentets reaktion er i overensstemmelse med den dominerende ideologi , idet det kun ser denne nye foranstaltning som en trussel for den fderale konstruktion , som det gerne vil fremme , og idet det sledes forsger at begrnse anvendelsen af denne foranstaltning mest muligt .
<P>
Dette til trods for , at det frivillige samarbejde mellem stater er den europiske metode , der hidtil har givet flest positive resultater , lige fra Ariane til Airbus .
<P>
Det samme glder de internationale forbindelser .
Europa-Parlamentet har gjort det til et fast ritual at beklage sig over den manglende effektivitet i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , uden dog at ville erkende , at dette ddvande skyldes strukturelle forhold .
Hvis Europa , i stedet for dd og pine at ville kre alle Unionens udenrigsaktiviteter gennem den samme fllesskabspolitiske mlle , ville opmuntre til og sttte initiativer fra de medlemsstater , der har strst ekspertise , og anerkende deres europiske dimension , nr det vurderes , at disse initiativer er til gavn for hele Europa , ville Unionens eksterne aktiviteter vre meget mere reelle , forstelige og respekterede .
Ved fuldt bevidst at ignorere de nationale diplomatiers nytte og effektivitet , giver Unionen selv afkald p nogle vigtige trumfer .
Ved at have en ideologisk vision af den flles udenrigsog sikkerhedspolitik lser Unionen sig selv fast i en afmagtssituation .
<P>
Ved at st fast p en gammeldags og monolitisk vision af et Europa med flles rammer og en flles politik , har vores Parlament endnu en gang vendt ryggen til et mere frugtbart Europa med frivilligt samarbejde mellem suverne stater .
<SPEAKER ID=111 NAME="Wibe">
Som sdvanlig , nr man behandler institutionelle sprgsml , gr Europa-Parlamentet lngere end det , regeringskonferencen er net frem til .
I denne betnkning markeres dette meget tydeligt i punkterne 10 , 12 og 21 .
<P>
Jeg tror ikke p oprettelsen af et fderalt Europa og stemmer derfor imod punkterne 10 , 12 og 21 .
<P>
Betnkning af Weiler ( A4-0269 / 98 )
<SPEAKER ID=112 NAME="Caudron">
Jeg nsker ikke p nogen mde at kritisere vores kollega Barbara Weiler .
Hendes tekst er god , og jeg sttter uden tven hendes anbefalinger , men der har bare i lbet af de senere r vret en regelmssig strm af betnkninger , der mere eller mindre omhandlede dette sprgml .
<P>
Desvrre m man konstatere , at vi kun skrider meget langsomt frem p dette omrde .
Personer , der nsker at arbejde eller der skal arbejde i en anden medlemsstat , konfronteres med en rkke administrative problemer , der slet ikke str ml med den evindelige tale om fleksibilitet , mobilitet osv .
<P>
De m indrmme , at man m undre sig , nr man ser , hvor nemt det er at overfre flere millioner ecu til den anden side af kloden , i forhold til de vanskeligheder af enhver art , der opstr , nr man for at arbejde kun 50 km fra sin bopl er ndt til at krydse en grnse .
Det er et overraskende paradoks midt i globaliseringens tidsalder .
<P>
Ja , jeg er irriteret over at skulle modtage breve fra borgere , der forklarer , at de har et skattemssigt problem , et adresseproblem osv .
, og jeg er irriteret over det administrative maraton , der skal gennemfres for et ofte lille resultat .
<P>
Der er s sandelig lang vej endnu , fr vi fr et borgernes Europa , et dagligdagens Europa .
Jeg er sledes overrasket over at se visse kolleger modstte sig nogle fornuftige lsninger under henvisning til , jeg ved ikke hvilke , fantasmer .
Det er de samme , der afviser enhver form for europisk konstruktion .
<P>
Vi m og skal gre fremskridt med hensyn til disse sprgsml , fordi det ud over de individuelle problemer er selve den europiske konstruktion , der er i fare over for vores borgere .
<P>
Vi kan ikke tillade os at skuffe dem med hensyn til de overordnede politiske valg , vi kan ikke tillade os at glemme europernes dagligdag !
<SPEAKER ID=113 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi afholder os fra at stemme ved den endelige afstemning om Weilerbetnkningen .
<P>
Der er meget , vi sympatiserer med i betnkningen , og det er utrolig vigtigt , at grnsearbejdernes problemer lses .
Vi mener imidlertid ikke , at skatte- , pensions- og sociale sikringssystemer skal harmoniseres .
Vi mener ikke , at arbejdskraftens frie bevgelighed er grundstenen for vkst og fortsat velfrd .
<SPEAKER ID=114 NAME="Jensen, Lis">
Weiler-betnkningen skal roses for , at den ikke skelner mellem mennesker , der kommer fra et EU-land , og mennesker , der ikke oprindeligt kommer fra et EU-land .
P trods af betnkningens sympatiske grundholdning kan jeg ikke sttte den .
<P>
At ville harmonisere uddannelsessystemer , sociale sikringsordninger , skatteregler osv. af hensyn til arbejdskraftens frie bevgelighed er at skyde grspurve med kanoner .
Problemet er minimalt .
For dem , der nsker at arbejde i udlandet , br den grundlggende regel vre , at de ikke arbejder under ringere vilkr end landets egen arbejdsstyrke fra den dag , de starter arbejdet .
Det er de nationale myndigheders pligt at kontrollere , at dette er tilfldet .
Som sagt er sprgsmlet om arbejdskraftens frie bevgelighed p tvrs af de nationale grnser en lille sag .
Det er kun 0 , 2 % af EU ' s samlede arbejdsstyrke , der benytter sig af muligheden .
Selv hvis EU skulle n op p eksempelvis USA ' s niveau p 0 , 5 % , hvad en rkke sproglige og kulturelle forhold taler imod , s vil det nppe nedbringe den alt for store arbejdslshed , hvad ogs Weiler selv er opmrksom p .
<P>
Jeg kan p ingen mde sttte nsket om en  opbldning  af forordning 1408 / 71 .
Jeg kan fuldt ud sttte Rdets blokering i denne forbindelse .
Jeg opfordrer derfor de danske forhandlere i Rdet til at  st fast  .
Iden om en EU-statut for  europiske lrlinge  er den danske fagbevgelse strkt modstander af .
EU br ikke have nogen indflydelse p de faglige uddannelsers indhold eller for den sags skyld p nogen anden form for uddannelse .
Uddannelsesomrdet er alene et nationalt sprgsml .
<P>
Af bl.a. disse grunde kan jeg ikke sttte Weiler-betnkningen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har stemt for forbedring af arbejdskraftens frie bevgelighed i EU .
En af de grundlggende tanker bag det europiske samarbejde er , at der skal skabes mulighed for fri bevgelighed for personer - ikke kun for varer , kapital og tjenesteydelser .
Europa skal ikke kun vre et fllesskab for virksomheder .
Det skal vre borgernes Europa .
<P>
Vi kan derfor tilslutte os en opfordring til , at de mange hindringer for den frie bevgelighed afskaffes .
Kun 0 , 2 % af EUborgerne arbejder i en anden medlemsstat end deres egen .
En af grundene er , at det er ret besvrligt at flytte til et andet land .
Vi skal derfor srge for nogle klare og letforstelige regler for f.eks. social- og sygesikring og pensionsordninger .
Det skal gres mindre bureaukratisk for mennesker at prve lykken i et andet medlemsland .
<P>
Ordfreren for betnkningen beklager det danske forbehold p det retlige omrde .
Her skal vi gre opmrksom p , at det danske forbehold p det retlige omrde er et dansk anliggende , som kun kan ndres ved en folkeafstemning i Danmark .
<SPEAKER ID=116 NAME="Lindqvist (ELDR), Holm og Schrling (V)">
Vi modstter os bl.a. afsnittene om Schengen i betnkningen , ligesom punkterne om afskaffelsen af kravet om enstemmighed .
<P>
Vi har alligevel stemt ja til betnkningen for at styrke rettighederne for borgere i tredjelande .
<SPEAKER ID=117 NAME="Lulling">
Beretningen fra Kommissionens Socialkomit om arbejdskraftens fri bevgelighed er igen blevet misbrugt af et venstreorienteret flertal i denne komit til at overfylde den med ideologisk ballast om indvandrerpolitik og tredjelandsstatsborgeres rettigheder .
<P>
Vi har i denne uge ikke stemt for betnkningen om Kommissionens oplg til bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres adgang til medlemsstaternes territorium , fordi den af et politisk flertal af lignende observans var blevet overfyldt med krav , som ville have oversvmmet vores arbejdsmarked , hvor der allerede er mere end 18 millioner arbejdslse , med yderligere hundredtusinder af arbejdssgende , frst og fremmest billig arbejdskraft .
<P>
Det , der str i denne betnkning om familiesammenfring for personer fra tredjelande , gr langt ud over det acceptable eller i hvert fald det , vi har givet hidtidige ansgerlande i overgangsperioden og det , vi med det samme kan give nye medlemsstater .
At udvide familiesammenfring til ogs at omfatte partnere af samme kn , familiemedlemmer uafhngig af deres nationalitet , familiemedlemmer , som ikke bor i den vandrende arbejdstagers husstand og dem , der har mere end n gteflle eller samlever , ville medfre en blge af indvandrere , og den belastning ville i hvert fald mit land , hvor der allerede bor 37 % , der ikke er luxembourgere , simpelthen ikke kunne klare .
<P>
Betnkningen indeholder endvidere uoverlagte krav angende beskatningen af vandrende arbejdstagere samt den pstand , der er grebet helt ud af luften , at grnsearbejdere skulle vre truet af betydelige indkomsttab som flge af de forskelligt udformede skattesystemer og de nationale socialsikringsbestemmelser .
<P>
Det er helt bestemt ikke tilfldet for de nsten 70.000 grnsearbejdere , der er beskftiget i Luxembourg .
<P>
Jeg kan heller ikke stemme for kravene om afskaffelse af visumpligten for tredjelandsstatsborgeres passage af de indre grnser .
<P>
Talleyrand sagde engang , at alt , hvad der er overdrevet , er ubetydeligt .
Ganske vist er overdrivelserne i denne betnkning , hvis de blev taget alvorligt , p ingen mde ubetydelige , bortset fra at de er vand p de ekstremisters mlle , som siger nej til Europa .
<P>
Derfor kunne jeg ikke stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Theonas">
Frst m jeg gre opmrksom p den alvorlige forsinkelse , hvad angr reguleringen af personers frie bevgelighed i modstning til den fulde frie bevgelighed , der glder for varer , tjenesteydelser og kapital .
P baggrund heraf vil vi gre opmrksom p de store problemer , som vandrende arbejdstagere har med hensyn til konsolideringen af deres rettigheder , forsikringsmssige svel som arbejdsmssige .
<P>
Srlig alvorligt er det problem med hensyn til bevgelighed , som borgere i tredjelande , der har fast bopl i en af medlemsstaterne , mder , nr de rejser inden for Den Europiske Union .
Vi er derfor absolut modstandere af ethvert forsg p at knytte sprgsml vedrrende den frie bevgelighed sammen med Schengen-aftalen , hvis grundelement ikke er lettelse af personers frie bevgelighed inden for Den Europiske Union , men elektronisk registrering og kontrol , via et flles center , med millioner af borgere og en gradvis omdannelse af Den Europiske Union til et uindtageligt fort , der er lukket for tredjelandsstatsborgere , hvilket ogs ses i de seneste forslag om indrejse- og opholdsret .
<P>
Med udgangspunkt i den holdning , at vandrende arbejdstagere ikke er andenrangs arbejdstagere , krver vi lige behandling af disse p konomisk , socialt og skattemssigt plan .
Der m desuden foretages en regulering i de tilflde , hvor der er huller i retsforskrifterne vedrrende etableringsretten for jobsgende og for pensionister med fast bopl i en anden medlemsstat .
<P>
Vi mener , at Rdet br vedtage de forslag , som vedrrer ndringen af forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere og udvidelse af dens anvendelsesomrde til de sociale sikringsordninger for offentlige ansatte og tredjelandsstatsborgere , der er omfattet af en social sikringsordning i en medlemsstat .
Der br endvidere vedtages en lovgivning , som sikrer lige behandling af vandrende arbejdstagere og overdragelse af rettigheder med hensyn til supplerende pensioner og karriereafbrydelse ved flytning til en anden stat .
Vi vil ogs gre opmrksom p problemerne i forbindelse med forskellige definitioner af arbejdsudygtighed , forskellige vurderinger af invaliditetsgrader og divergenserne med hensyn til mden at beregne forsikringsperioder p .
<P>
Betnkning af Hulthn ( A4-0233 / 98 )
<SPEAKER ID=119 NAME="Deprez">
Der er i vores lande ikke mange , der i dag vil bestride , at den konomiske udvikling skal respektere miljet , sledes at vi ikke trkker veksler p de kommende generationers skbne .
Alle er som regel enige om , at de politiske beslutningstagere konstant skal tnke p at skabe arbejdspladser .
<P>
Alt dette er s rigtigt , at den  konomiske og sociale udvikling  , et  hjt beskftigelsesniveau  og en  afbalanceret og bredygtig udvikling  i henhold til Amsterdam-traktaten er nogle af Unionens grundlggende mlstninger .
<P>
De europiske institutioner skal gre det til en vsentlig mlstning p tvrgende vis at integrere miljet i alle Unionens og medlemsstaternes politikker .
Dette skal ligeledes vre tilfldet med hensyn til beskftigelsespolitikken .
<P>
Langt fra at vre en hindring for investeringer og vkst vil en velformuleret tvrgende politik til beskyttelse af miljet gre det muligt at ge virksomhedernes konkurrenceevne , at opn nye mervrdier og at oprette nye arbejdspladser p alle kompetenceniveauer .
Dette er det interessante i meddelelsen fra Kommisionen , som vi behandler i dag .
<P>
Jeg kan kun sttte den strategi og de generelle principper , der fremsttes af Kommissionen , og jeg nsker , at et vist antal sager - f.eks. Kommissionens direktivforslag om afgift p CO2-udslip og p energi - afsluttes hurtigst muligt .
<P>
Det er i denne nd , at jeg sttter den fremsatte beslutning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Souchet">
Kravet om miljbeskyttelse medfrer nogle betydelige begrnsninger for vores samfund , men man gr ikke nok opmrksom p de nye perspektiver , dette krav ogs indeholder med hensyn til beskftigelse .
P europisk plan er antallet af miljrelaterede arbejdspladser i jeblikket p mere end 3 , 5 millioner ( kilde : Eurostat ) .
Iflge til OECD vil den rlige vkst i beskftigelsen inden for miljet stige til 5 , 5 % i lbet af de kommende r .
<P>
Oprettelsen og nu generaliseringen af miljafgifter viser , at de sektorer og virksomheder , der for deres produktion ikke investerer i processer , som tager hjde for miljet , risikerer at miste konkurrenceevne eller helt at forsvinde .
<P>
For at garantere en vkst , der tager hjde for miljproblematikken , skal man bde se p problemet med ressourcernes knaphed og forbindelsen mellem beskftigelse og milj .
<P>
Dette forudstter , at vores konomier ikke lngere bygger p et overforbrug af naturlige ressourcer og et underforbrug af menneskelige ressourcer .
Man skal forsge at finde den bedste balance mellem anvendelsen af naturlige ressourcer og beskftigelsen .
En lavere skat , hvor beskatningen og socialsikringsbidraget af arbejdskraft reduceres og delvist overfres til miljafgifter , kan fremme en sdan udvikling .
Vi br derfor fremskynde vores konomiers overgang til nye og rene teknologier , der skal erstatte de gamle og forurenende teknologier , og forsge at reducerer udslippet i slutningen af kredslbet .
<P>
P grund af globaliseringen af vores konomier er det af afgrende betydning at tage hjde for de miljmssige parametre i de internationale handelsregler .
Denne kamp skal fres og vindes inden for rammerne af WTO .
Dette er tankegangen bag ndringsforslagene fra Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , hvoraf nogle er blevet vedtaget af Parlamentet .
Der er sledes betydelige mangler i det aktuelle system .
Det er forholdsvis enkelt at plgge de produkter , der importeres fra tredjelande , miljafgifter for emballageaffald , men det er inden for de nuvrende internationale aftaler ikke muligt at lgge afgift ( og dermed at kompensere for den miljmssige dumping ) p produktionsprocessens konsekvenser med hensyn til vand- og luftforurening .
<P>
Endelig , hvis det er tvingende ndvendigt at udvikle srlige faglige kvalifikationer , der svarer til de nye jobprofiler i miljsektoren , m vi ikke glemme , at det ogs er ndvendigt at indfre miljaspektet i samtlige tekniske , konomiske og juridiske uddannelser .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.30 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , tak fordi De har givet mig ordet til forretningsordenen .
Vi begynder nu igen p den aktuelle debat , og jeg bliver desvrre ndt til at beklage mig lidt , mske ogs p en rkke kollegers vegne . Dagsordenen for i dag omfatter mellem kl .
15.00 og 18.00 aktuel og uopsttelig debat , og s ser vi , at der str : Nigeria , Belarus , menneskerettigheder osv . , derefter en rkke tal , en slags kodeskrift , hvoraf det absolut ikke fremgr , hvem beslutningerne kommer fra , og hvorfor aktualiteterne behandles .
Den aktuelle debat har allerede net et dybdepunkt .
Det ved vi .
Derfor tales der i disse dage ogs om at reorganisere den .
Men jeg finder det ikke korrekt , hvad der nu foregr , nemlig at det ikke angives , hvilken gruppe , hvilke personer , der stiller op for Belarus eller for Nigeria osv .
Det p trods af , at presseoversigterne i revis stort set er hrt op med at interessere sig for den aktuelle debat , fordi personalet benbart skal hjem med toget kl .
15.00. Hr. formand jeg er meget skuffet . De ved , eller De ved det ikke , men jeg har i 9 r forsgt at gre noget ud af den aktuelle debat , ikke bare sdan , men med hjerte og sjl .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Hr . Bertens , jeg tager Deres bemrkning til efterretning , og vi vil lade den g videre til rette vedkommende .
<CHAPTER ID=5>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv forslag til beslutning :
<P>
B4-0723 / 98 af Bertens m.fl. for ELDR-gruppen om Nigeria ; -B4-0739 / 98 af Pasty og Andrews for UPE-gruppen om situationen i Nigeria ; -B4-0741 / 98 af Maij-Weggen m.fl. for PPE-gruppen om situationen i Nigeria ; -B4-0749 / 98 af Hory og Macartney for ARE-gruppen om situationen i Nigeria ; -B4-0752 / 98 af Telkmper m.fl. for V-gruppen om Nigeria ; -B4-0767 / 97 af Vecchi og Kinnock for PSE-gruppen om situationen i Nigeria ; -B4-0769 / 98 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-gruppen om situationen i Nigeria .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , general Abachas pludselige og p sin vis mystiske dd er starten p et nyt kapitel i begivenhederne i det plagede land , Nigeria .
Den Europiske Union kan ikke undg at lgge mrke til , at general Abachas midlertidige efterflger , general Abubakar , har lsladt nogle af de politiske fanger , men samtidig m den ogs konstatere , at de ikke er blevet lsladt alle sammen , og at der ikke er njagtige garantier for en hurtig igangsttelse af en demokratisk proces i Nigeria .
<P>
Det er sledes Europa-Parlamentets pligt at bede Rdet og Kommissionen om at flge den politiske situation i dette land p nrt hold og om resolut at opfordre prsidenten i denne s ustabile overgangsperiode til klart at forpligte sig til at genoprette den demokratiske orden i landet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , den politiske situation i Nigeria har p nogle f uger ndret sig dramatisk .
Frst general Abachas uventede dd , derefter udnvnelsen af en ny magthaver , general Abubakar , og derefter den arresterede oppositionsleder , den valgte prsident Abiolas lige s uventede ddfald .
Blandt disse hndelser har frst og fremmest Moshood Abiolas dd forskrkket verden .
Mske var der tale om et hjerteslag , men alle ved , hvor drligt de politiske fanger behandles i Nigeria .
Det er almindelig kendt , at Abiola , der i lang tid har haft problemer med hjertet , ikke fik den ndvendige behandling og medicin i fngslet .
Man kan faktisk godt tale om dd ved forsmmelighed .
<P>
I mellemtiden , forsteligt nok , er der udbrudt uroligheder i Nigeria , og det har frt til voldelige sammenstd mellem politi , militr og demonstranter for oppositionen .
Resultatet er mange dde .
Der er tale om en forvrring af begivenhederne og voksende ustabilitet i Nigeria .
<P>
Hr. formand , hvad gr Den Europiske Union , hvor mange flygtninge fra Nigeria opholder sig , for at hjlpe den demokratiske opposition ?
Allerede i februar gjorde Parlamentet gennem mundtlige sprgsml og debat opmrksom p den stadigt drligere situation i Nigeria .
Det britiske formandskab havde dengang forstelse for vores sprgsml , men meget er der ikke sket siden da .
Nu er situationen eskaleret yderligere med en dramatisk vending .
PPE-gruppen finder , at Unionen skal lgge strre pres p Nigeria og p den ny prsident , Abubakar , med henblik p jeblikkelig standsning af krnkelsen af menneskerettighederne , lsladelse af alle politiske fanger og genoprettelse af demokratiet gennem demokratiske valg .
<P>
Men Unionen m ikke vre bange for om ndvendigt at skrpe aktionerne over for Nigeria for p den mde at ge presset .
Jeg har allerede fire gange gennem beslutninger anmodet om konomiske sanktioner . Men den vigtigste henstilling er : Den Europiske Union skal faststte en flles linje og mde det nye styre med beslutsomhed og krve genopretning af demokratiet og menneskerettighederne .
Chancen for , at udviklingen i Nigeria vender sig i den rigtige retning , har faktisk aldrig vre strre end i jeblikket .
Alts , Kommission og Rd : gr noget !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at hylde hvding Moshood Abiolas liv .
Det er en gammel afrikansk tradition , at man venter , indtil en afdd er blevet begravet og fejret behrigt , fr man genoptager sine vante greml .
Det har Nigeria desvrre ikke givet os mulighed for , men vi m ikke lade jeblikket g fra os uden at hylde manden , som vandt valget for fire r siden - mod alle odds - og forenede nord og syd , yoruba og muslimer .
Det , han opnede , blev jo slet helt til jorden af afdde general Sani Abachas brutale handlinger .
Nigeria - Afrikas kmpe - m nu betale prisen .
<P>
Jeg er bekymret for befolkningen i Afrikas kmpe - det er ikke Nigerias regeringer , der har gjort landet til en kmpe , men befolkningen .
I denne beslutning gr vi det rigtige ved i punkt 1 og 2 at anmode om , at magten hurtigt gives tilbage til Nigerias befolkning , s landet kan indtage sin retmssige plads som frende i Afrika .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , det er normalt , at man aldrig glder sig over et menneskes dd .
Med hensyn til bestemte diktatorer m jeg rligt erkende , kre kolleger , at jeg her gr en undtagelse , og diktator Abachas dd har i hvert fald frt til , at blokeringen af den politiske udvikling i Nigeria i det mindste delvist er fjernet .
Hans efterflger , Abubakar , giver f sm signaler , der peger i den rigtige retning , men der er stadigvk nok at gre .
Det er meget pinligt , at prsident Moshood Abiola skulle d lige netop nu , og som det allerede er nvnt af andre , var det en flge af forsmmelse , fordi han ikke havde ret til tilstrkkelig lgelig behandling osv .
<P>
Jeg mener sledes , at presset p den nigerianske regering skal ges for at f fjernet alle undertrykkelsesforanstaltninger , genoprette retsstaten og lslade de 30 politiske fanger , der stadigvk sidder fngslet .
Frst da kan der eventuelt blive tale om at genoptage Lom-hjlpen , nr der er indsat en civil regering .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , nu er der virkelig ikke lngere noget alibi for den vedvarende situation , som desvrre har kendetegnet Nigeria i mange r .
<P>
Efter at den davrende demokratiske proces brutalt blev afbrudt af et militrkup i 1993 , har Nigeria oplevet enhver form for misbrug og krnkelse af de mest elementre menneskerettigheder ; man har fet et regime med forbindelse til den militre og pengegriske klike , der sidder p magten , og dette regime har gjort generel korruption og blind vold fremherskende .
<P>
Vores Parlament har udtalt sig om situationen i Nigeria gentagne gange . Det har Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ogs , og det p en betydningsfuld mde .
<P>
Diktatoren general Abachas dd i sidste mned gav nring til et spinkelt hb om forandring .
Da Abiola , den tidligere prsident og leder af oppositionen , pludselig dde dagen fr sin lsladelse , var det derimod et hrdt slag for en mulig demokratisk proces , fordi en ngleperson for overgangen til demokrati hermed var forsvundet fra billedet ; en ngleperson , der nd stor popularitet , og som havde folkets sttte .
<P>
Den nyudrbte prsident , general Abubakar , har lsladt nogle politiske fanger , men det str stadig ikke klart , hvad hans reelle hensigter er med hensyn til pbegyndelsen af et nyt kapitel i Nigerias historie .
<P>
Vi beder derfor myndighederne i Lagos om straks at indlede en gte demokratisk proces , som navnlig er baseret p , at der indledes en politisk dialog med alle partierne fra oppositionen ; at alle politiske fanger straks lslades ; at man hrer op med den politiske og etniske undertrykkelse , og at man pbegynder en proces , der resulterer i frie valg .
<P>
jeblikket er efter vores mening inde til , at det internationale samfund , og navnlig Fllesskabets institutioner og medlemsstaternes regeringer , begynder at samordne sine aktioner og det politiske pres p det nigerianske regime - med udgangspunkt i en fuldstndig overholdelse af de gldende sanktioner - for at forlange den forandring , som vi efterhnden har nsket os i mange r , uden at vi dog hidtil har opnet noget resultat .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , diktator Abacha er faktisk dd , men diktaturet fortstter og dt med en ny militrmand , Abubakar , i spidsen .
Visse politiske fanger er blevet lsladt , men de autoritre strukturer fortstter .
Mange andre politiske fanger og samvittighedsfanger er fortsat fngslet , og i jeblikket er lfterne om demokratisering ikke andet end lfter og ord , som vinden kan fre med sig .
<P>
Jeg synes derfor personligt , at det er meget vigtigt , at EU for jeblikket fastholder en streng og krvende kurs over for myndighederne i Lagos , og at vi p ingen mde uden videre tror p lfterne , ikke engang en lille smule .
I denne forbindelse synes jeg , at visse udtalelser fra regeringslederne i EU ' s medlemsstater er mere end bekymrende , f.eks. udtalelsen fra prsident Chirac , som synes opsat p at overbevise europerne om den gode vilje i lfterne fra den nye diktator , Abubakar .
<P>
I denne situation er det tydeligvis ndvendigt at fastholde og styrke sanktionerne og forsge at f EU , og ikke kun EU alene , til at gennemfre en sdan politik med henblik p indfrelse af en civil regering , som er baseret p deltagelse af den politiske opposition , og at de demokratiske krfter i Nigeria kan forberede frie valg .
Indtil da er det ndvendigt , at alle politiske fanger lslades , og at de grundlggende frihedsrettigheder genindfres .
<P>
Det er bestemt beklageligt , at den valgte prsident , Abiola , dde , og at han dde i fngslet f dage efter Abacha , utvivlsomt p grund af manglende lgebehandling .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Abachas dd skaber desvrre , som allerede nvnt , men Gud vre lovet , nye muligheder .
P trods af alle modstridende beretninger er den nye magthaver , Abubakar , mere indstillet p demokratisering .
Her spiller Abiolas dd , der har gjort situationen i Nigeria meget spndt , en rolle .
Unionen skal nu klart udstrle enighed - det er det samme som at bede om sne om sommeren , m jeg rligt indrmme - men ok , Rdet og Kommissionen skal tilslutte sig nsket om hurtig overdragelse af magten til en civil overgangsregering .
Det er den eneste mde , hvorp demokratiske valg kan finde sted .
Sanktionerne , uanset hvor sm de er , m ikke ophves fr demokratiet virkelig er genoprettet .
Dialog , her skal Unionen tilbyde sin assistance og lade overgangen foreg s godt som muligt .
<P>
Forsg p at udnytte etniske modstninger skal imdegs .
Denne risiko m dog ikke vre grund til at holde demokratiseringen tilbage .
Demokrati , hr. formand , respekt for menneskerettighederne og opbygning af retslige forhold er stadigvk de bedste garantier for stabilitet og fremskridt .
Men lad os , Unionen , vise nigerianerne , at det ikke kun drejer sig om en gestus , men om reel medvirken og samarbejde .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , Nigeria har i lang tid vret skueplads for uro og brutalitet , og demokrati og menneskerettigheder har stadig slje udsigter .
Mske kan general Abachas pludselige dd bane vejen for en mere hbefuld fremtid , men det er slet ikke sikkert .
<P>
Vores beslutning plgger Rdet og Kommissionen at forny presset p de nigerianske myndigheder , men desvrre har ikke alle medlemsstater indtil nu stttet sanktionerne med lige stor ildhu .
Man kan kun hbe , at nogle af dem kan modst fristelsen til at liste udenom for personlig vindings skyld .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at vide , om Kommissionen gr noget for at overvge sanktionssituationen .
<SPEAKER ID=133 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , efter en lang periode , hvor de politiske og konomiske forhold er blevet vrre og vrre , herunder alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i Nigeria , str vinduet nu lidt p klem - selvom det kun er lidt - mod en mere positiv udvikling .
<P>
Det nye statsoverhoved , general Abubakar , har lsladt et antal politiske fanger og klart erklret , at han vil fre landet mod civilt styre .
Den udvikling hilser vi velkommen .
Den politiske udvikling , der nu er startet , br opmuntres og desuden bruges til at lgge pres p landet med henblik p mere demokrati og fuld respekt for menneskerettighederne .
Jeg bifalder de indlg i debatten , der kraftigt har opfordret os til det .
<P>
S vidt jeg husker , opfordrede Rdet den 13. juli general Abubakar til at lslade alle tilbagevrende politiske fanger og gre rede for sine planer om valg i fremtiden .
Vi gr ind for en tttere dialog med de nigerianske myndigheder for at fremme og eventuelt lette demokratiseringen .
Den Europiske Union har allerede taget de frste skridt i denne dialog i form af minister Lloyds besg for nylig som reprsentant for EU-formandskabet .
Disse bestrbelser br fortstte , og det er vigtigt , at andre internationale organisationer , f.eks. FN og OAU , arbejder aktivt i samme retning .
<P>
Kommissionen beklager naturligvis dybt hvding Abiolas pludselige og tragiske dd den 7. juli .
EU havde flere gange krvet , at han blev lsladt .
Hans dd kaster en skygge af usikkerhed over Nigerias politiske landskab , og har frt til get mistro , uro og vold .
Det har understreget behovet for yderligere tillidsskabende foranstaltninger fra de nuvrende magthavere i forhold til det nigerianske samfund som helhed .
<P>
Jeg kan forsikre hr . Moorhouse om , at Kommissionen nje vil overvge begivenhedernes gang i Nigeria , og i de kommende mneder vil Unionen lbende revidere sin politik over for Nigeria , herunder sprgsmlet om sanktioner .
Vores politik vil sigte mod at sttte og krve fuld genindfrele af demokratiet og fuld respekt for menneskerettighederne .
Det krver en national forsoningsproces baseret p en trovrdig plan for overgang til civilt styre og lsladelse af alle politiske fanger .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at det vil vi i hj grad koncentrere vores indsats om .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks forslag til beslutning :
<P>
B4-0728 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen om situationen i Belarus ; -B4-0732 / 98 af Saint-Pierre for ARE-gruppen om situationen i Belarus ; -B4-0756 / 98 af Schroedter for V-gruppen om Belarus ; -B4-0758 / 98 af Erika Mann , Hoff og Botz for PSE-gruppen om situationen i Belarus ; -B4-0770 / 98 af Carnero Gonzlez m.fl. om situationen i Belarus ; -B4-0784 / 98 af Habsburg-Lothringen , Ferri og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om situationen i Belarus .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe glder sig over den enige holdning i dette tilflde fra Rdet , Kommissionen og Parlamentet samt en lang rkke tredjelande med hensyn til styret i Minsk , Belarus .
Den skaldte ambassadekrise viser samtidig prsident Lukasjenkos storhedsvanvid og verdensfjernhed .
Den nonchalance , han viser i sin krnkelse af de internationale konventioner , giver ikke meget hb om et godt samarbejde .
Lukasjenkos reaktion , nemlig at han hber , at common sense og realisme , og ikke flelser , vil vre bestemmende for EU ' s politik , er et slag i ansigtet .
<P>
Hans udenrigspolitik er dog kun en skygge af hans autoritre indenrigspolitik .
Stalintiden , m jeg mske have lov at sige , synes at vre vendt tilbage .
Over for dette m en enig international front tage klar stilling .
OSCE ' s indsats for at fremme demokratiet fortjener respekt ligesom TACIS-demokratiseringsprogrammet , hvis den belarussiske regering da ikke blokerer det .
<P>
Unionen skal vre villig til en dialog .
Men frst skal Lukasjenko opfylde betingelserne herfor .
Han kender demokrati- og menneskerettighedsklausulerne i Den Europiske Unions eksterne aftalepolitik .
Det er hans skyld , at Belarus er Europas paria .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi str over for et dobbelt problem , et psykiatrisk problem - og her er der naturligvis meget lidt vi kan gre - og et politisk problem .
<P>
En gang er ingen gang , og jeg tror , at vi kan rose Rdet for dets faste holdning med hensyn til Belarus .
Man br dog g endnu lngere .
Eftersom Rusland takket vre bl.a. Den Europiske Union netop har fet bevilget et ln p omkring USD 20 milliarder , kunne man godt have forventet , at landet ville gre mere for at stte en stopper , ikke for en genopblussen , som hr . Mertens sagde det , men for en fortsat kommunistisk , stalinistisk fstning midt i Europa .
Der kan med rette lgges pres p Rusland .
Der kan ogs trffes foranstaltninger i Europardet .
Jeg tror , at de 15 medlemsstater br bestrbe sig p at ophve Belarus ' deltagelse i Europardet .
Det glder ogs for OSCE og andre instanser .
Jeg mener , at man skal vre hrd og fortstte i den retning , Rdet har valgt .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , prsident Lukasjenko driver isoleringen af Belarus helt ud i det ekstreme .
Efter medlemmerne af det oplste parlament , de uafhngige medier og de unge er det nu blevet ambassadrerne fra vesten , som Lukasjenko har udvalgt som personlige fjender og givet sig til at chikanere .
Det internationale samfund reagerede frst , da det var dets egne folk , der blev ramt .
Det inds frst meget sent , at Lukasjenko ikke er rede til at rette sig efter de internationale regler i Europa , og at det eneste hb for dette land om at vende tilbage til demokrati er , at oppositionen stttes , for hbet ligger hos oppositionen .
<P>
Rdets eneste konsekvente skridt var at ngte at udstede visum .
Men det skulle det jo have gjort for lnge siden .
Virkningen er forblffende .
Forestil Dem , at nu har befolkningen fattet , hvem der er skyld i dens situation .
Det er ikke befolkningen selv og ikke vesten , men de ansvarlige i regeringen .
Et lille instrument med en forbavsende virkning !
Nu drejer det sig om at viderefre dette arbejde konsekvent , det vil sige , at der skal stilles det krav til Lukasjenko , at han skal samarbejde med OSCE ' s monitoring group .
Der skal stilles krav til ham om at give grnt lys for TACIS-programmet og srge for , at civilbefolkningen ikke lngere lider nd .
Der skal stilles krav om , at han skal acceptere , at hans valgperiode kun gr frem til 1999 , og at der skal forberedes frie og fair valg .
<P>
I den sammenhng sprger jeg Dem , Sir Leon Brittan : Hvad er Kommissionen parat til , og hvad agter den at foresl Rdet af betingelser for , at visumforbuddet ophves igen ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , kre kolleger , Sir Leon Brittan , det glder mig , at De er til stede .
Vi er net til et kritisk punkt i vores forbindelser med Belarus , og jeg ville nske , at det var den sidste beslutning , vi nu drfter , og at vi omsider kunne nrme os en positiv vej .
<P>
De seneste beslutninger fra regeringen i Belarus er en alvorlig overtrdelse af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser .
Rdets afgrelser fortjener vores fulde sttte .
I mellemtiden ser det ud til , at der kommer nye forhandlinger i stand , og en bilggelse af konflikten ser ud til at vre i sigte .
Regeringen i Belarus har udsendt det signal , at den er reelt interesseret i en positiv lsning .
Det er vi naturligvis virkelig glade for .
Konflikten br imidlertid f os til at indse , hvor tynd den is er , som vi alle gr p .
Et vendepunkt i tendenserne i forbindelserne er strkt pkrvet .
<P>
Belarus hrer med til den europiske familie .
En isolering er ikke nskvrdig .
Belarus vil snart blive vores umiddelbare nabo .
Jeg sttter derfor udtrykkelig Rdets formulering og vil gerne foresl , at vi i punkt 1 tilfjer , at Parlamentet fuldt ud sttter Rdets nske , som det kom til udtryk i den flles holdning af 13. juli , om at f etableret et mere konstruktivt forhold til Belarus .
<P>
Men derudover skal der ogs komme klart positive signaler fra Belarus .
Europa-Parlamentet har p tvrs af alle grnser mellem grupperne vist , hvor meget vi er interesseret i en forbedring af forbindelserne .
Men dertil hrer naturligvis ogs , at de demokratiske spilleregler overholdes .
Vi kan ikke stte os ud over dem her , og det vil vi naturligvis heller ikke gre .
<P>
Delegationen har i Bruxelles haft et srdeles positivt mde om Belarus .
Hr. ambassadr Wick viste klart og meget pragmatisk , hvilken vej han agter at g for at indlede en forbedring i forbindelserne .
Vi planlgger endnu et arrangement til november i Belarus , og jeg ville nske , at alle de kolleger , som nu er til stede her , fr mulighed for at komme med og arbejde videre p en forbedring af forbindelserne .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , frst vil jeg ogs gerne sige , at jeg er glad for , at man i dag igen har hrt visse impulser fra Belarus gende ud p , at de sidste dages meget skrpede situation mske igen ser ud til at blive mere normal .
Reprsentanter fra Belarus har ofte bebrejdet os , at vi , netop ogs hvad angr sprgsml om menneskerettigheder , ofte ikke mler med samme alen .
Hertil har jeg altid kun kunnet svare , at man naturligvis er srlig kritisk , nr man ser p lande , som er vores umiddelbare nabostater , og om hvilke vi gr ud fra , at de engang gerne vil med i vores Fllesskab , idet de kulturelt str os endog meget nr , sledes som det rent faktisk er tilfldet med Belarus .
<P>
Vi mler med samme alen , men mske ser vi af og til lidt njere efter i nogle lande , end vi gr i andre lande , fordi vi simpelthen skal have og nsker at f et nrt forhold til de frstnvnte lande .
Derfor kigger vi af og til meget kritisk p Belarus og ser efter , hvad der rent faktisk foregr der .
S bliver vi netop ogs ndt til at sige , at visse ting i landet simpelthen ikke kan accepteres , sledes som vi har gjort det her .
Naturligvis er quasi-afsprringen af ambassaderne noget , vi under ingen omstndigheder kan acceptere , og vores reaktion er derfor efter min mening en yderst rimelig reaktion .
Vi kan naturligvis heller ikke acceptere forbuddet mod indrejse og mod forskellige NGO ' ers arbejde .
Ogs her er der sket et og andet , og der er visse tendenser til en bedring , men nok endnu ikke i et omfang , vi kan acceptere .
<P>
Naturligvis er det ogs af meget stor betydning for os , at OSCE frit kan arbejde der og udfre sin opgave , sit mandat .
Ogs dette land vil vi virkelig mle p dets gerninger og ikke blot p dets ord , som vi hrer igen og igen .
Det er af den strste betydning for os , for at dette europiske land kan n op p den standard , som reelt er i overensstemmelse med vores ider og med den belarussiske befolknings , for at vi her kan forhandle p fornuftig vis og f et godt grundlag .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , forslaget til beslutning om situationen i Belarus er et kunstvrk , et kunstvrk i misinformation , der rangerer p samme niveau som verdens andre vidundere , nemlig medielgnen omkring Timisoara eller Golfkrigen , en skaldt kirurgisk krig , der var det rene slagteri .
<P>
De belarussiske myndigheder har besluttet , hvilket er meget normalt , at reparere nogle vandledninger , der er mere end et halvt rhundrede gamle , og der tales om udvisning af ambassadrer og om alvorlige overtrdelser af Wienerkonventionen og menneskerettighederne .
<P>
Jeg kender godt det belarussiske folk og deres prsident Lukasjenko .
Den belarussiske befolkning har lidt og lider stadig under katastrofen i Tjernobyl , mens de vestlige lande udviser fuldstndig ligegyldighed .
Lad mig minde om , at prsident Lukasjenko er demokratisk valgt af en entusiastisk befolkning , som han havde lovet at bekmpe korruptionen , hvilket han gr .
En politiker , der overholder sdanne valglfter , burde tjene som eksempel for vores gamle korrupte partier , som man kender dem i Frankrig , Belgien og Italien , vores gamle partier , der er skyldige i politiske rnkespil og kriminelle opgr , hvor ophavsmndene ofte forbliver ustraffet .
<P>
Hvordan kan vi tillade os at give Belarus lektioner i demokrati , nr der ved hjlp af pressen og sorte penge svindles med vores egne valg ?
Er vores Parlament en diskussionsklub , hvor man taler og lyver ?
Det er her i salen blevet sagt , at der ikke findes nogen fri presse i Belarus .
Jeg har vret der for at se efter , og jeg har i hver eneste aviskiosk kunnet finde to frit tilgngelige aviser , der sttter regeringen , og to aviser , der sttter oppositionen .
Vi kender alle lignelsen om stret og bjlken .
Vi burde tnke lidt mere over den .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg har foran mig , og jeg kan vise dem frem , kopier af to breve af 11. juli til Rdets formandskab . Det ene fra prsident Lukasjenko selv , og det andet fra den belarussiske udenrigsminister , hvori de forpligter sig til at opfylde nskerne og kravene fra ambassadrerne i Minsk .
Tysklands ambassadr er allerede blevet udpeget af Rdet til at tage til Minsk i lbet af de nste to-tre dage , for at opn en aftale .
Jeg synes , at det ville vre rgerligt , hvis en beslutning fra Europa-Parlamentet delgger de forhandlinger , der er indget , og som nsten har frt til et resultat .
<SPEAKER ID=142 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , Parlamentets beslutning vil ikke f de farlige konsekvenser , som lige blev nvnt - tvrtimod .
Kommissionen bifalder Parlamentets beslutningsforslag om Belarus .
Debatten har stort set vret meget afbalanceret , idet der bde er givet udtryk for egentlig kritik af begivenhederne i Belarus og et nske om ikke at isolere landet , men hjlpe det p rette vej .
<P>
For nu at svare den sidste taler , s skal en regering , selvom den er demokratisk valgt , stadig overholde internationale normer og respektere menneskerettighederne .
Det er desvrre alt for let for en demokratisk regering at slippe afsted med det modsatte , og i s fald har det internationale samfund ret og endda pligt til at gre opmrksom p det og trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Kommissionen hilser derfor Parlamentets beslutningsforslag velkommen , fordi forslagene udtrykker , hvor bekymret alle EU ' s institutioner er over f.eks. de gentagne krnkelser af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser .
Desuden viser forslagene solidaritet mellem institutionerne med hensyn til Den Europiske Unions flles holdning til Belarus , som anses for at vre temmelig skrap .
<P>
Ikke desto mindre hber Kommissionen ogs , at Belarus ' lfter om at arbejde for en lsning p ambassadekrisen snart vil blive udmntet i konstruktive skridt .
S vil der ikke vre behov for yderligere aktioner , som jo ikke er nskelige , hverken for Belarus eller for Den Europiske Union , naturligvis .
<P>
En af talerne nvnte Rusland .
Den 24. juni sagde udenrigsminister Primakov til Den Europiske Unions ministertrojka , at Rusland deler Unionens bekymring over Belarus og vil forsge at gre noget ved sagen .
P hvert eneste officielle bilaterale mde gentager Kommissionen sin kraftige opfordring til Rusland om at gribe ind og bringe Belarus tilbage p rette spor .
Kommissionen har allerede truffet betydelige foranstaltninger , ogs nr man ser bort fra suspensionen af det meste af TACISprogrammet .
Kommissionen har endnu ikke frt yderligere drftelser med den nationale koordinator om udviklingsprogrammet for det civile samfund under TACIS , men vi hber , at de nuvrende vanskeligheder i forbindelserne med Belarus ikke kommer til at hindre genoptagelsen af en konstruktiv dialog med Belarus og de andre parter om dette program , som stttes af OSCE-missionen i Minsk , da det p alle mder supplerer OSCE ' s egne mlstninger .
<P>
Derfor hber jeg , at vi fortsat - med Parlamentets sttte , som vi stter stor pris p - kan fre en afbalanceret politik , hvor vi tilstrber at st fast og om ndvendigt indfre skrappe foranstaltninger , hvis den belarussiske regering krnker internationale normer .
Samtidig skal denne politik ogs rkke en venskabelig hnd ud og vise vilje til at samarbejde med den belarussiske regering , hvis den opfylder sit erklrede lfte om at finde en lsning p krisen og g videre p en mde , som er acceptabel for dem , der har udtrykt bekymring her i Parlamentet og andre steder om , hvad der tidligere er sket .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg har stillet kommissren et sprgsml , som han ikke har besvaret .
Jeg anmoder ham om at svare p det .
<SPEAKER ID=144 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , s vidt jeg forstr , drejer sprgsmlet sig om , hvilke yderligere skridt vi agter at tage .
Svaret er , at vi holder je med situationen , og jeg mener ikke , at vi vil f noget ud af at udstede en rkke specifikke trusler .
Som svar p debatten sagde jeg dog , at vi nsker at undg yderligere sanktioner mod Belarus , hvilket indebrer , at vi fuldt ud forbeholder os ret til at indfre sdanne , hvis der ikke sker fremskridt .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , sprgsmlet ld : Hvad er betingelserne for , at dette visumforbuddet ophves igen ?
<SPEAKER ID=146 NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg er ikke i stand til at udtale mig om specifikke forhold .
Den flles holdning taler for sig selv , og det ville ikke vre passende for mig at sige mere om den i dag .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 23 forslag til beslutning :
<P>
Togo -B4-0725 / 98 af Andr-Lonard m.fl. for ELDR-gruppen om prsidentvalget i Togo ; -B4-0744 / 98 af Gnther m.fl. for PPE-gruppen om situationen i Togo ; -B4-0754 / 98 af Aelvoet , Telkmper og Schroedter for V-gruppen om prsidentvalget i Togo ; -B4-0761 / 98 af Vecchi for PSE-gruppen om prsidentvalget i Togo ; -B4-0773 / 98 af Wurtz m.fl. for GUE / NGL-gruppen om prsidentvalget i Togo ;
<P>
Guinea-Bissau -B4-0740 / 98 af Pasty , Giro Pereira og Andrews for UPE-gruppen om situationen i Guinea-Bissau ; -B4-0743 / 98 af De Melo m.fl. for PPE-gruppen om situationen i Guinea-Bissau ; -B4-0748 / 98 af Hory m.fl. for ARE-gruppen om situationen i Guinea-Bissau ; -B4-0753 / 98 af Aelvoet og Telkmper for V-gruppen om den humanitre situationen i Guinea-Bissau ; -B4-0759 / 98 af Barros Moura m.fl. for PSE-gruppen om situationen i Guinea-Bissau ; -B4-0772 / 98 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen om situationen i Guinea-Bissau ;
<P>
Burma -B4-0731 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen om situationen i Burma ; -B4-0733 / 98 af Dupuis , Dell ' Alba og Hory for ARE-gruppen om Karen-folkets situation og Burmas forflgelse af dette folk ; -B4-0742 / 98 af Maij-Weggen m.fl. for PPE-gruppen om situationen i Burma ; -B4-0760 / 98 af Harrison , Kinnock og Junker for PSE-gruppen om situationen p Myanmar ; -B4-0778 / 98 af Telkmper for V-gruppen om situationen i Burma ;
<P>
Sudan -B4-0724 / 98 af Bertens og Fassa for ELDR-gruppen om situationen i Sudan ; -B4-0745 / 98 af Maij-Weggen for PPE-gruppen om situationen i Sudan ;
<P>
Situationen i Georgien og Abkhasien -B4-0729 / 98 af La Malfa for ELDR-gruppen om situationen i Georgien ; -B4-0735 / 98 af Dupuis og Hory for ARE-gruppen og Carrre d ' Encausse for UPE-gruppen om situationen i Georgien og Abkhasien ; -B4-0762 / 98 af Jns , Hoff og Needle for PSE-gruppen om situationen i Georgien ; -B4-0774 / 98 af Alavanos , Marset Campos og Vinci for GUE / NGL-gruppen om situationen i Georgien ;
<P>
Vietnam -B4-0736 / 98 af Dupuis , Dell ' Alba og Hory for ARE-gruppen om situationen i Vietnam og situationen for Don Vit Hoat , Nguyen Dan Que og Thick Khonh Tanh .
<P>
Togo
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , jeg fordmte p den Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i Togo i oktober sidste r krnkelserne af menneskerettighederne , de vilkrlige sanktioner , den manglende respekt for ytringsfriheden og den frie presse .
Jeg fordmte det diktatur , som prsident Eyadema indfrte for mere end 30 r siden .
Dette blev ikke srlig godt modtaget af magthaverne , der forsgte at bevise , at jeg tog fejl .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at samarbejdet mellem Unionen og Togo har vret afbrudt siden 1992 , og at en genoptagelse deraf var betinget af respekt for de demokratiske principper og afholdelse af bne valg i juni 1998 .
Det m nu konstateres , at de togolesiske myndigheder ikke har respekteret de grundlggende demokratiske principper , s valget kan godkendes .
Den nationale valgkommission opsagde endog sit hverv den 23. juni i r .
Oppositionen kunne ikke udtrykke sig frit , pressen fik mundkurv p , og prsident Eyadema blev udrbt til sejrherre , fr alle valgurner var blevet bnet .
<P>
Det er klart , at Unionen under disse betingelser br fastholde sine sanktioner over for Togo , og ikke genoptage samarbejdet , slnge der ikke er kastet fuldt lys over valghandlingen .
Togo br vide , at demokratiet har en pris , og at myndighederne ikke kan fortstte ustraffet .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Togo str egentlig som et symbol p samarbejdet mellem Europa og Afrika .
Lom-konventionen har altid vret og er stadig en milepl i et sdant samarbejde .
S meget desto mere gr det os alle ondt , at vi i sin tid kun under store vanskeligheder kunne afholde AVS-forsamlingens forrige samling i Togo og sige ja tak til indbydelsen fra Togo .
En rkke kolleger havde srlige problemer med at erklre sig rede til at rejse til det land .
<P>
Vi kan tage ved lre af det , der nu er sket i Togo , nemlig at man ikke absolut skal tro p tomme lfter , for allerede den meget pinlige personkult i anledning af AVS-forsamlingens samling viste den gang , i hvilken retning udviklingen i landet gik .
Man var ganske vist p den ene side parat til at afholde valg , men havde p den anden side nok allerede udsgt sig smuthuller for , hvis resultatet s ud til at falde ud til magthavernes ugunst , at trkke i en form for ndbremse .
<P>
Vi har ogs i vores beslutning gjort opmrksom p - og fru Andr-Lonard nvnte det - at der ogs i hj grad blev manipuleret med medierne .
Jeg vil dog gre opmrksom p , at det heller ikke i Europa ligger os s fjernt endda , for man behver kun at se p , hvad der er foreget af manipulation med medierne under de skaldte valgkampe i Serbien og andetsteds med vlgerne som sageslse ofre .
<P>
Jeg er glad for , at samarbejdet med Togo endnu ikke er genoptaget .
Jeg mener , at de seneste begivenheder viser , at genoptagelsen af dette samarbejde ikke skal fremskyndes .
<P>
Der er stillet nogle ndringsforslag til denne tekst .
Dertil vil jeg blot sige , at jeg anser ndringsforslag 4 og 5 for acceptable , det ene , fordi det henleder opmrksomheden p artikel 366 a , beslutningen fra Mauritius .
ndringsforslag 5 er ret beset overfldigt , for jeg anser det for at vre en selvflge , at vi fr en sdan beretning .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det er virkelig tragisk for Togos demokratiske udvikling , at prsidentvalget nu tilsyneladende er helt afsporet .
Det er ikke , fordi folket har vist mangel p interesse ; tvrtimod var valgdeltagelsen meget stor og foregik meget fredeligt .
Nej , det er i stedet fordi regeringen og myndighederne har grebet ind og totalt undermineret al trovrdighed vedrrende valghandlingen , at man ikke lngere kan garantere demokratisk kontrol og indsigt , samt alt , hvad der hrer til et demokratisk valg .
P trods af lfter , der blev afgivet i forbindelse med AVS-Forsamlingen i Lom , p trods af , at Togo har fet al den hjlp , landet har bedt om fra EU , p trods af , at ogs ikke-statslige organisationer og andre menneskerettighedsorganisationer har engageret sig meget i valget , og p trods af det togolesiske folks ansvarsflelse , svigter man alle og gr fra alle forsikringer om , at de demokratiske principper vil blive respekteret .
<P>
Jeg m sige , at Kommissionen , EU og AVS-Forsamlingen virkelig m vre opmrksomme og holde je med den fortsatte politiske udvikling i Togo .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , Togo er et land , som vi mske har lrt bedre at kende end andre afrikanske lande , ogs fordi vi - som andre af vores kolleger gjorde opmrksom p - under Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i oktober sidste r nsten fik lejlighed til at forhandle , eller i det mindste til at f nogle forsikringer fra de togolesiske myndigheder og fra oppositionens ledere - for s vidt det stod i deres magt - med hensyn til den valgproces , der skulle tilrettelgges , og med hensyn til muligheden for at sikre reelt frie og korrekte valg .
<P>
Det var naturligvis ogs p grundlag af disse forsikringer og lfter , at Europa-Kommissionen med rette forpligtede sig til ligeledes at sttte valgprocessen finansielt .
<P>
Vi har kunnet konstatere , at den frste runde af prsidentvalget , der fandt sted den 24. juni i r , overhovedet ikke levede op til forventningerne og forsikringerne . Det skal understreges , at borgernes store og korrekte valgdeltagelse trods alt var et positivt aspekt , og de har sledes bevist , at de i stor udstrkning er modne til at deltage i demokratiet .
<P>
Der var dog adskillige uregelmssigheder ved tilrettelggelsen af valget og ved stemmeoptllingen . Valglokalerne bnede sent , navnlig i hovedstaden Lom , og stemmeoptllingen blev blokeret , hvilket dog ikke forhindrede bekendtgrelsen af resultatet .
Desuden registrerede man valgkommissionens afgang .
<P>
Dette betyder naturligvis , at general Eyadema under ingen omstndigheder vil give afkald p magten , i det mindste ikke i jeblikket , uanset hvad borgerne i hans land mener .
Resultaterne af den frste valgrunde er derfor ikke trovrdige , og den bedmmelse har de fet af hele det internationale samfund , hvilket viser , at det er ndvendigt at fortstte med at lgge et kraftigt pres p de togolesiske myndigheder .
Selvom det ikke altid har vret tilfldet tidligere , s m man ogs her hbe , at der er en fornuftig sammenhng mellem de forskellige medlemsstaters holdninger , s den demokratiske proces i landet kan genoptages uden begrnsninger . Jeg mener , at alle betingelser herfor er til stede .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hvis Nigeria , som vi lige har drftet , med general Abachas og regeringschef Abiolas uventede , tragiske ddsfald mske ville inspirere en moderne Sofokles til at skrive en tragedie , ville Togo snarere inspirere en moderne komponist til at skrive en vaudeville .
Sdan kunne man udtrykke det , hvis det ikke lige var fordi , det ville vre en fornrmelse mod befolkningen i Togo , som virkelig har deltaget entusiastisk og demokratisk i denne frste runde af prsidentvalget .
<P>
Hr. formand , beslutningen , som visse grupper har udarbejdet , er i mine jne ekstremt beskeden og fornuftig , og den fastholder naturligvis kravet fra de personer , der allerede inden det forrige mde i Den Paritetiske Forsamling tvivlede alvorligt p det passende i at holde mdet i det land .
<P>
Nu kan vi kun hbe , at general Eyadema , mttet af sine 30 r ved magten , erkender , at han ikke fortsat kan vre en slags  Mobutu II  , og bner for en demokratisk lsning , hvor befolkningen i Togo kan udtrykke sig med den frihed , som de indtil videre har manglet .
Indtil i dag er der ikke tvivl om , at de restriktive kriterier for tildeling af europisk sttte fortsat skal stttes med fast og beslutsom mine .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Der var ikke enstemmighed om denne holdning i Den Liberale Gruppe , hr. formand .
Jeg mener - og sdan stemte jeg i gr - at det ville havde vret bedre at udstte beslutningen , indtil man var i besiddelse af udvalgets betnkning , sledes at vi kunne udtale os med fuldt kendskab til sagen og uden tven .
<P>
Jeg tror ikke , hr. formand , og for at bruge en lidt vovet udtalelse fra en tidligere taler , at det sker srligt ofte , at en leder vlges p demokratisk vis til befolkningens store tilfredshed , isr ikke i Afrika .
Jeg mener , at teksten i beslutningerne burde havde vret mere afbalanceret , s uoverensstemmelserne kun ville glde problemet omkring meddelelsen af visse resultater .
<P>
Det , at vi ikke er i stand til at fre en debat om f.eks. Angola , hvor prsident Dos Santos ngter at foretage anden runde af prsidentvalget , hvilket ville gre valget legitimt , viser under alle omstndigheder , at vi for Togo har en doktrin , som vi ikke har for Angola .
Vores Parlament er partisk i sin behandling af Afrika , hvilket ikke er passende .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , flere politiske grupper i vores Parlament har besluttet sig for at stte sprgsmlstegn ved prsidentvalget i Togo .
Naturligvis har ingen af disse fromme mennesker , som har underskrevet beslutningen , besgt landet .
Jeg har selv vret dernede som observatr for min gruppe , og jeg kan bevidne , at valghandlingen forlb tilfredsstillende p de fleste af de 617 valgsteder i Lom , hvoraf jeg kunne besge et bredt udvalg , herunder ogs i Bkvarteret .
<P>
Jeg har her beslutning nr . E 05 / 98 af 8. juli fra Togos forfatningsdomstol , der bekrfter det , som jeg selv kunne konstatere og forklarede allerede den 22. juni i en meddelelse .
Iflge denne beslutning har  visse uregelmssigheder bestet i , at det iflge loven fastsatte tidspunkt for bning og lukning af valghandlingen ikke blev overholdt  .
P et valgsted , der lukkede kl . 23.00 , anmodede jeg selv om , at man ikke begyndte optllingen , fr den sidste tilstedevrende person havde stemt .
Men valgstederne lukkede officielt kl . 18.00 .
<P>
Forfatningsdomstolen bemrker desuden , at optllingen i tre valgkredse i Lom ikke kunne finde sted p selve valgstedet , men kun p det centrale valgkontor .
Den afgende prsident fik p disse valgsteder under 10 % af stemmerne .
Hvis der er blevet svindlet , er det sledes ikke til hans fordel .
Forfatningsdomstolen har desuden til sin beslutning vedlagt alle dokumenter , herunder resultatet af stemmeoptllingen .
<P>
Jeg er derfor alvorligt i tvivl om , hvilken rolle ERIS og  journalister uden grnser  har spillet , og jeg undrer mig over , hvem der har valgt dem ?
Hvordan har man kunnet bruge ECU 2 millioner , nr den endelige rapport endnu ikke er frdig p grund af en vedvarende tvist mellem disse observatrer , der pstr at tale p vores vegne ?
Jeg stoler meget mere p den togolesiske forfatningsdomstol , de afrikanske observatrer fra OAU , de fransksprogede delegerede , amerikanerne fra Center for Contemporary Diplomacy og prsidenten for Malis nationalforsamling , hr . Diello , end p det lille hold , der var udpeget af GD VIII , og jeg hber , at Revisionsretten vil undersge anvendelsen af disse midler , som jeg er bange for er spildt af ideologiske og partiske rsager .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , jeg var i Togo som reprsentant for De Radikale Venstre sammen med nogle andre parlamentsmedlemmer .
Jeg var observatr for 50 valgsteder , sammen med amerikanske og engelske jurister .
<P>
Jeg fik sledes rig lejlighed til at konstatere , at valget forlb uden vold , dog med visse sknhedsfejl med hensyn til valgkort og valglister , men valghandlingen var stort set eksemplarisk , nr man sammenligner med andre valg p dette kontinent .
<P>
Problemerne opstod imidlertid i forbindelse med indsamlingen af optllingsresultaterne , idet de vigtigste naturligvis var valgkommissionens tilbagetrden og overdragelsen af optllingsresultaterne til indenrigsministeriet .
<P>
Tillad mig at sige , at selvom det er normalt for Parlamentet , og selvom vi gennem GD VIII har bidraget med teknisk bistand p dette kontinent , der er enestende og usdvanlig for et prsidentvalg , er det ikke normalt , at vores Parlament for et valg af denne type ikke har sendt en parlamentarisk observatrgruppe til at bist .
S ville vi mske s have haft en helt anden debat end den , vi har haft til fordel for denne beslutning .
<P>
Det er heller ikke normalt , at de virksomheder , som af Den Europiske Union og Kommissionen fr til opgave at yde teknisk bistand , overdrager opgaven til studerende , uanset disse studerendes kvaliteter .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne prcisere , at formlet med mit ndringsforslag 6 ikke er at erstatte artikel 4 , men kun at supplere denne artikel .
Hvorfor ?
Fordi vi finder det normalt at minde om , at Kommissionen har indbragt sagen for de togolesiske myndigheder , og at vi derfor ogs m forvente et resultat fra denne kant .
<P>
Som konklusion , hr. formand , er det det togolesiske folk og ikke hr . Eyadema , der straffes i denne sag .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at nr man taler om valg i et afrikansk land , hvor der ikke har vret afholdt valg i lang tid , s kan vi bestemt ikke forlange den samme orden og den samme njagtighed som ved de valg , der finder sted i Vesten , i Europa eller i lande , der i lang tid har vret vant til demokrati .
Det er dog klart , at omstndighederne ved prsidentvalget i Togo giver god grund til den vrste mistanke ud fra mere end t synspunkt .
Det er svrt at sl fast , hvordan tingene i virkeligheden forlb , men vi m ikke glemme , at da vi besluttede at afholde Den Paritetiske Forsamling i Lom , var vores beslutning baseret p en genindfrelse af betingelserne for et gte demokrati og ikke kun et formelt demokrati , og det er denne detalje , som br st i centrum for overvejelserne inden for alle Fllesskabets institutioner .
<P>
Guinea-Bissau
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , hr. kommissr , den aktuelle krise i Guinea-Bissau har efter de seneste beregninger allerede kostet adskillige hundrede mennesker livet og har gjort ca .
400.000 til flygtninge . Alene i hovedstaden , Bissau , er befolkningen get ned fra 300.000 til ca .
25.000. Situationen er drastisk med hensyn til fdevarer og isr lgehjlp .
<P>
Kommissionens beslutning om at yde hurtig og omfattende humanitr hjlp skal have ros .
Det m i denne forbindelse ogs nvnes , at Portugal har ydet en betragtelig indsats .
Men det er uforsteligt , at det endnu ikke er lykkedes at f Senegal til at bne humanitre korridorer fra Dakar , s der kan skaffes hjlp frem til flygtningene .
<P>
Vi gr ind for , at den forfatningsmssige orden genoprettes , men vi er klar over , at krisen har sine rsager i landets politiske og sociale tilbagegang , og vi br vre bevidst om , at tilstedevrelsen af fremmede styrker , srlig fra Senegal , har en srlig betydning i den regionale sammenhng og ikke p nogen mde bidrager til at genskabe den forfatningsmssige orden , men derimod snarere kan medfre , at der i landet opstr en guerillakrig med uoverskuelige flger og af uoverskuelig varighed .
Ogs p dette punkt kan Den Europiske Union spille en vigtig rolle .
<P>
Hvad angr konflikten i Guinea-Bissau ville det mske vre p sin plads at tnke over det , der foregr p Vestafrikas kyst i form af konstante omvltninger , srlig i de nye olie- og rvarekorridorer .
Det er afgrende , at de industrialiserede lande i Europa eller i andre dele af verden ikke bringer det interessediplomatiets flag til Afrika , der ofte er kilde til spndinger , men derimod hjlper Afrika til at finde sin egen vej til udvikling , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , jeg kan i denne sammenhng ikke lade vre med at nvne Angola .
Der er stadig mere olie i det land , men der er flere og flere tegn p , at det gr tilbage med fredsprocessen : rekruttering af unge til hren , bevgelser af tropper og materiel , kunstig fremprovokering af krigstilstand , summariske henrettelser , alt sammen , mens FN helt uforsteligt ikke udpeger en mgler til at erstatte afdde  matre  Beye .
Jeg tror , at Kommissionen og det internationale samfund kan have en vigtig rolle at spille for at standse denne tilbagegang for fredsprocessen .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , kre kolleger , den situation , der nu har rdet i Guinea-Bissau i snart halvanden mned , er ved at f bekymrende og tragiske flger for landets fremtid , med tab af menneskeliv og af befolkningens grundlggende rettigheder og med delggelse af vigtig fysisk og konomisk infrastruktur .
<P>
Jeg vil gerne hertil fremhve tre fundamentale punkter i det beslutningsforslag , som vores gruppe lgger frem .
<P>
For det frste er det i alle henseender beklageligt , at de anstrengelser , der indtil nu er gjort fra forskellige internationale organisationers side , herunder den portugisisk-angolanske mission , ikke har frt til en endegyldig vbenhvile og til en fredelig , politisk lsning p problemet . Det skyldes manglende vilje fra de indblandede parters side .
Det er ogs beklageligt , at nabolandene har lagt hindringer i vejen for , at ndhjlpen skal n frem til den befolkning , der er ramt af krigshandlingerne .
<P>
For det andet vil jeg gerne give udtryk for , at det i alle henseender er beklageligt , at udenlandske tropper blander sig direkte eller indirekte i en suvern stats indre konflikt , og at det er bydende ndvendigt , at de jeblikkelig forlader Guinea-Bissau , hvis der skal findes en fredslsning .
<P>
For det tredje vil jeg understrege , at det er fundamentalt , at der findes en fredelig lsning p konflikten ad politisk vej , s indbyggernes grundlggende rettigheder respekteres , deres flles fremtid sikres , og de valgte demokratiske institutioner respekteres .
<P>
Det er med dette hb , at jeg sttter den appel , der rettes til FN ' s Sikkerhedsrd , til OAU og til Den Europiske Union om , at de aktivt anstrenger sig for en politisk lsning , der kan gre en ende p denne triste broderstrid .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , naturligvis m ingen krfter spares fra det internationale samfunds side , nr det glder om at f de stridende parter til forhandlingsbordet og forsge at opn en politisk langsigtet holdbar lsning , som kan skabe fred i hele regionen , og som ogs kan garantere , at Guinea-Bissaus grnser og menneskerettigheder respekteres .
<P>
Desvrre er de rapporter , vi har fet , urovkkende .
Der er bl.a. problemer med at f humanitr bistand frem , f.eks. lgemidler , drikkevand og fdevarer .
Her hber jeg virkelig , at Kommissionen udver pres for at opn en korridor for humanitr hjlp .
<P>
Det er ogs urovkkende , at mennesker holdes fngslet og som gidsler .
De behandles meget drligt iflge en rapport fra Amnesty International .
Der er desuden mange , der er bange blandt journalister og dem , der arbejder for menneskerettigheder .
Derfor sttter jeg virkelig punkt 11 i denne beslutning , hvor det foresls , at en delegation fra AVS-EU ' s flles forsamling sendes til landet for at finde frem til dels hvordan man hurtigt kan f bistand frem , dels hvordan man kan hjlpe med at lse konflikten .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , for at indhente den tid , vi tabte tidligere , vil jeg gerne glde Dem med et kort indlg .
<P>
Vores gruppe nsker ikke , at punkt 9 , der opfordrer til ikke-indblanding og tilbagetrkning af alle udenlandske tropper , skal fremg af beslutningen , fordi vi mener , at tilstedevrelsen af senegalesiske tropper stadig er ndvendig for at bekmpe rebeller og stabilisere situationen i landet .
<P>
ARE-gruppen nsker kort sagt , at punkt 9 slettes fra beslutningen .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , hr. kommissr , det var egentlig min kollega , hr . Barros Moura , der skulle have talt , men han er i sidste jeblik blevet forhindret .
Men da jeg er en af underskriverne , vil jeg her p vegne af hr . Barros Moura og mig selv gerne trkke nogle punkter frem .
<P>
For det frste er der kun fred eller fredsmgling , hvis konfliktens parter , de stridende parter , nsker det .
For det andet mener vi , at det er afgrende , at de fremmede tropper trkkes tilbage , og at internationaliseringen af konflikten standses .
For det tredje er det i denne sammenhng vigtigt , at det bliver muligt eventuelt at indstte en styrke under FN eller OAU til at adskille de stridende parter , sfremt de tilslutter sig dette .
<P>
Desuden giver den humanitre situation for befolkningen i Guinea-Bissau anledning til bekymring .
De hindringer , som isr Senegals tropper lgger i vejen for den humanitre hjlp , vil gre situationen vrre .
Hvis vi ikke handler hurtigt og effektivt , vil den humanitre situation blive vrre dag for dag .
P den anden side har Europa-Parlamentet ligesom tidligere fordmt militrkuppet og krvet retsstaten genoprettet , hvilket indebrer , at der vises respekt for samfundsinstitutionerne , herunder det valgte parlament , men ogs respekt for menneskerettighederne ( der kan navnlig henvises til anmodningerne fra NGO ' erne og fra Amnesty International ) .
<P>
Endelig m en vbenhvile straks etableres , s der kan reddes menneskeliv , og landet kan begynde at fungere igen , mens der sges en fredelig , politisk lsning , der kan sikre Guinea-Bissaus uafhngighed og territoriale integritet .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , hr. kommissr , vi har vret vidne til stor bekymring over , hvordan situationen har udviklet sig i Guinea-Bissau .
Med vores kendskab til landet ( vi var dernede for nylig ) har vi lige siden konflikten brd ud - og den har nu har varet siden den 7 juni - vret blandt dem , der utvetydigt er get ind for en politisk forhandlingslsning , s der kan gres en ende p krigen og , frem for alt , p befolkningens lidelser .
<P>
Trods de forskellige mglingsforsg er konflikten trukket ud , og har involveret udenlandske styrker , der p ingen mde har bidraget til den politiske forhandlingslsning , som vi gr ind for , og flgerne er for befolkningen blevet srdeles alvorlige , med tab af menneskeliv og ejendom og hundrede tusinder af flygtninge .
<P>
Denne dramatiske situation bestr fortsat , og det er bydende ndvendigt at gre en ende p den i et land , der allerede inden var blandt de fattigste i verden .
Det gr ondt , fordi det truer fremtiden og uafhngigheden for et land , republikken Guinea-Bissau , efter en heltemodig uafhngighedskamp frt af PAIGC og af et menneske af politiske og menneskelige dimensioner som Amlcar Cabral .
<P>
Vi insisterer sledes p , at der findes en politisk lsning , der kan give fred og sikre den samtidig med , at Guinea-Bissaus territoriale og kulturelle integritet respekteres , og som gr en ende p den militre internationalisering af konflikten ved , at de fremmede styrker trkkes hjem .
I mellemtiden m der skaffes humanitr hjlp til befolkningen , og der skal bnes korridorer , s hjlpen kan komme frem til dem , der har brug for den , og alle hindringer herfor fjernes .
Vores holdning , som medlemmer af Europa-Parlamentet og som portugisere , kan kun best i aktiv og objektiv solidaritet p det politiske plan og gennem humanitr hjlp .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Fru formand , 350.000 flygtninge , hvoraf 100.000 risikerer at d af sult , hundredvis af dde civile og soldater , grusomme overgreb p kvinder og brn , frygt blandt intellektuelle i den interne politiske opposition , mangel p fdevarer , lgemidler og drikkevand , ja , her har vi katastrofens bestanddele .
<P>
De militre styrker m ikke fortsat kunne hindre , den humanitre hjlp i at n frem til den truede befolkning .
Mglingsforsg efter mglingsforsg har ikke medfrt nogen strre succes .
Dette glder den portugisisk-angolanske mgling , og der tales nu om , at ogs Mozambique eller De Portugisisktalende Landes Fllesskab som helhed skal vre med .
Eller om at indstte en styrke under OAU eller De Vestafrikanske Landes konomiske Fllesskab .
Vbenhvile straks er ngleordet til at lse en konflikt med en farlig tendens til at vare ved og til at sprede sig .
Retsstaten m genoprettes .
Den 4. juni ophrte regeringens mandat . Derfor har Nino Vieira som valgt prsident ret - men ogs et forget ansvar - til at virke for vbenhvile , dialog og forhandling .
Frst derefter vil man vre i stand til at stte en politisk proces i gang i form af en national forsoningsregering og faststtelse af valg til parlament og prsident , der kan gre det muligt for Guinea-Bissau i 1999 at pbegynde en ny fase af sin historie .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , kre kolleger , situationen i Guinea-Bissau er blot et specifikt tilflde i et strre billede . Det er nemlig et omrde i Afrika , der ligesom s mange andre konstant er politisk ustabilt , og det i en sdan grad , at der en betydelig mangel p enhver reel politisk myndighed og p enhver konkret garanti til befolkningen .
<P>
Det er klart , at Den Europiske Union ikke kan gre srligt meget , men der er mindst to punkter , som den br koncentrere sig om .
Det frste punkt er at srge for , at humanitr hjlp , fdevarer og lgemidler hurtigt nr frem til befolkningen i dette meget hrgede omrde .
Det andet punkt er p langt eller mellemlangt sigt at fremme fredsprocessen , for selvom den uden tvivl er vanskelig og farlig , s er den ogs den eneste forudstning for en udvikling i det pgldende omrde .
<P>
Burma
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , Den Liberale Gruppe glder sig over , at der foreligger en skarp tekst om Burma .
Jeg hber ogs , at denne beslutning vil bne den nederlandske virksomhed IHC Calands jne for den hrde , uacceptable virkelighed i Burma .
Selvom der ikke er en officiel konomisk boykot , fordi Frankrig igen beskytter Totals handelsinteresser , er det en skandale , at denne nederlandske virksomhed gr imod den nsten totale konsensus vedrrende reinvesteringer og nye investeringer .
Jeg beklager meget at mtte give kommissr Sir Leon Brittan en reprimande , fordi jeg er forbavset over hans fordmmelse af staten Massachusetts ' boykotpolitik .
Den Europiske Union skal sttte prsident Clintons henstilling fra maj i r , finder Den Liberale Gruppe .
Hans henstilling om et forbud mod nye investeringer br vre et eksempel for os , hr. kommissr .
Unionen skal vre villig til at tage forskud p FN-sanktioner .
<P>
Til sidst , fru formand , der skal lgges hrdt pres p Burmas regering , og den systematiske udryddelse af mindretallene i dette land skal standses .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , situationen i Burma forvrres i jeblikket hurtigt .
Det glder bde den konomiske og den politiske situation .
konomisk str Burma p afgrundens rand , det militre styre , der dels bygger p narkotikahandel og dels af tvungent statsarbejde , har nu i flere mneder ikke vret i stand til at bremse den konomiske nedgang , og befolkningen synes at lide mere og mere .
Den politiske undertrykkelse er ogs blevet forvrret i de sidste mneder .
Det glder bde i forhold til oppositionen og til mindretalsgrupperne .
Karen- , Shan- , Naga- , Mon- , Karenni- og Kachinfolket lider alle .
De systematiske myrderier og de etniske udrensninger frer til mange flygtninge i nabolandene , srligt i Thailand , Indien og Malaysia .
Antallet af flygtninge er i den sidste tid p ny steget drastisk .
Ligesom angreb p flygtningelejre hrer mord og bortfrelser til dagens orden .
Oppositionen lider ogs .
Fru Aung San Suu Kyi blev arresteret , fordi hun ville rejse nordp og fik p ny streng husarrest med trussel om , at hun ville blive sat i fngsel .
De forskellige medlemmer af oppositionen trues eller er allerede fngslede , og det i et land , hvor der allerede er s mange politiske fanger .
Det vides , at militrregeringen frygter , at situationen omkring den 8. august vil eskalere yderligere p grund af rsdagen for studenteroprret for nogle r siden , der kostede s mange menneskeliv .
Endvidere er regeringen bange for , at situationen i Indonesien vil smitte af p Burma .
I mellemtiden ges kritikken af Burma i ASEAN-regionen , fordi Burma blev optaget med lfte om en forbedring af menneskerettighederne og demokratiet .
Det er ikke sket .
<P>
Fru formand , vi har allerede tidligere i Parlamentet anmodet om en standsning af de europiske investeringer .
Det er ndvendigt med en konomisk boykot .
P denne baggrund er det ubegribeligt - jeg siger det til Sir Leon Brittan - at han er get til angreb p Massachusetts , fordi man her ganske enkelt er get i spidsen .
Mske har De juridisk set ret , men moralsk er det ikke tilfldet .
Det , vi forlanger af Kommissionen og Rdet , er netop , at der som i USA ivrksttes en standsning af investeringerne , og at der lgges yderligere pres p regeringen derovre .
Det er absolut ndvendigt , og det er noget , som Kommissionen faktisk kan gre .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg vil allerfrst gerne bede Dem bemrke , at en af vores meget vellidte kolleger , hr .
Avgerinos , ikke er til stede , idet han , som vi alle ved , har fet det hverv at tage reformen af den uopsttelige behandling op til overvejelse .
Da vi ikke har set ham i de sidste par mneder , synes jeg , at det var p sin plads at bemrke , at han heller ikke er til stede i dag .
Mske finder han det mere interessant at lytte til de forskelliges rd rundt omkring i Parlamentets gange - det ville i vrigt ogs vre en forklaring p de forslag , som han har stillet os .
<P>
Hvad Burma angr , s mener jeg ikke , at der er noget srligt at tilfje til det , som hr . Bertens og fru Maij-Weggen sagde , nemlig at Den Europiske Union ikke br st tilbage for USA .
Man har allerede lagt pres p de burmesiske myndigheder , men det gav ikke det resultat , vi havde forventet .
Afskaffelsen af prferencetaksterne frte ikke til ndringer fra de burmesiske myndigheders side .
Jeg mener , at vi skal g endnu lngere og resolut indfre en boykot .
Da amerikanerne for en gangs skyld har en meget bestemt holdning p dette omrde , kunne Den Europiske Union med fordel slutte sig til USA og forsge at stte punktum for dette absurde regime .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Fru formand , det er et vrre rod i Burma , og nu er det efterhnden et rigtig slemt rod .
50 valgte reprsentanter er fngslet , mens andre parlamentsmedlemmer ydmyges ved at skulle melde sig to gange om dagen p den lokale politistation efter pkrav fra regeringen .
300.000 internt fordrevne fra Karen-folket flygter fra den burmesiske hr .
Den systematiske delggelse af Karen-landsbyer indbefatter voldtgt af kvinder fra alle burmesiske minoriteter .
delggelse af fdevarelagre er forlberen for massakrer og etnisk udrensning af Naga- , Shan- , Mon- , Karen- og Kachinfolket .
Og nu udgr det voksende antal Karen- og Shan-flygtninge i Thailand nye problemer for ASEAN-landene .
<P>
Den Europiske Union m st fast .
Det Blandede Udvalg EU-ASEAN har med rette afholdt sig fra at holde mde , da Burma i s fald skulle indrmmes fuld reprsentation .
Vi kan gre endnu mere .
Vi br opfordre FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , Mary Robinson , til at sende permanente observatrer til Burma for at holde je med menneskerettighedssituationen .
Vi opfordrer Kommissionen til at indfre altomfattende konomiske sanktioner mod Burma og forbyde investeringer i Rangoon , indtil landet viser ordentlig respekt for menneskerettighederne .
<P>
FN ' s Sikkerhedsrd br ogs opfordre til globale konomiske sanktioner mod Burmas hensynslse diktatorer .
Thailands regering kan ogs hjlpe .
En bedre beskyttelse langs grnsen mellem Thailand og Burma kan f flygtninge fra Burmas udemokratiske og despotiske regime til at fle sig tryggere .
<P>
Vi opfordrer den burmesiske regering til at give FN ' s srlige udsending i Burma tilladelse til frit at besge Burma og opfylde sit mandat ved at sikre ham uhindret adgang til de omrder , der bebos af Karen-folket .
Desuden krver vi , at udenlandske virksomheder , der investerer i Burma , f.eks. Total og Premier Oil , jeblikkeligt fastfryser deres investeringer .
Vi anerkender og sttter ASEAN ' s ret til at vlge sine egne medlemmer , men efterhnden som dagene og mnederne gr , bliver det mere og mere klart , at ASEAN har lukket en uvelkommen ggeunge ind i reden med de andre medlemslande . Det vil delgge organisationens chancer for at udvikle moderne demokratier og respektere menneskerettighederne og samtidig fremme den konomiske udvikling med henblik p befolkningens velfrd .
<P>
Nu m vi i EU st frem og vise , hvad vi duer til .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
FN ' s srlige udsending for menneskerettigheder i Burma har udtrykt dyb bekymring over de seneste forlydender om , at medlemmer af NLD stadig er ofre for tilfldige arrestationer og forskellige restriktioner .
NLD har opfordret til parlamentssamling den 21. august og har ogs gentagne gange opfordret militrregimet til at g ind i en dialog . Som hr .
Harrison lige sagde , s svarede regeringen igen ved at beordre , at alle valgte reprsentanter , der ikke allerede er i fngsel eller eksil , skal melde sig to gange om dagen til de lokale myndigheder , grundlggende for at hindre dem i at forsamles .
<P>
Det er p hje tid , at EU melder ud moralsk om situationen i Burma .
Kommissionen og Rdet er ndt til at indfre strenge konomiske sanktioner mod Burma og forbyde alle investeringer , indtil situationen med hensyn til krnkelser af menneskerettighederne er afklaret . Som hr .
Harrison sagde , s br FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , Mary Robinson , udsende en permanent observatr , der skal undersge menneskerettighedssituationen og de grusomheder , der begs af de burmesiske myndigheder i de omrder , der bebos af de undertrykte minoriteter .
Det har stet p alt for lnge , og nu m vi gre noget ved det .
<P>
Sudan
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , i dag indeholder aviserne det glade budskab om , at parterne i Nord- og Sydsudan har inget en vbenstilstandsaftale .
Jeg hber , at det nu bliver muligt at redde flere hundrede tusinde mennesker i Sydsudan fra hungerdden .
Men vi kender forholdene i Sudan .
<P>
Denne udvikling er faktisk et det frste skridt inden for rammen af en europisk politik , og forhbentlig kan der nu ogs p basis heraf gres en begyndelse med forberedelserne af en folkeafstemning om Sydsudans uafhngighed .
Det havde begge parter allerede forpligtet sig til , men nu skal det realiseres .
Det vil vre absolut ndvendigt at fre international kontrol med at folkeafstemningen forlber uden svindel .
Begge parter skal i vrigt involveres ved forberedelserne af folkeafstemningen .
I mellemtiden skal regeringen i Khartum bevise sin trovrdighed som partner ved fokusere p demokratiet , respekt for menneskerettighederne , lsladelse af politiske fanger og udviklingen af retsstaten .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Fru formand , jeg kan p mange punkter tilslutte mig hr . Bertens , for det er virkelig en srgelig og uendelig kval med Sudan .
Jeg ved det i min egenskab af ordfrer i AVS-Forsamlingen .
Det har i mange r vret det samme problem .
Vi kan simpelthen ikke f gjort en ende p det .
Parterne er ikke rede til at slutte fred med hinanden .
Der er fare for , at det bliver en trediverskrig .
<P>
Jeg mener , Rdet har ret , nr det her sttter IGAD og forsger at f det ordnet sledes , at vi alligevel sender endnu en minister-delegation til Khartoum og Nairobi og at kamphandlingerne indstilles .
SPLA har iflge en avisnotits , som hr . Bertens henviste til , erklret sin vilje til at indstille kamphandlingerne i tre mneder .
Jeg hber , at det sker , for det er den eneste chance for at bringe hjlp frem til befolkningen .
P grund af den alvorlige trke er det faktisk allerede meget sent .
<P>
Dernst skal vi srge for , at der hurtigst muligt sluttes fred .
Lykkes det os at srge for , at der i frste omgang sluttes fred , kan alle de foranstaltninger , der er ndvendige for at hjlpe befolkningen dr , gennemfres i ro og orden .
Jeg mener , at selv hvis der sluttes fred , bliver det ikke helt nemt at lse problemerne , for de skader , der er sket , kan ikke afhjlpes , og de delagte strukturer , kan ikke repareres fra den ene dag til den anden .
Indtil de splittede familier er genforenet , og alt det er gjort , som skal gres i den forbindelse , er jeg bange for , at vi ogs bliver ndt til at yde et stort stykke arbejde , nr forudstningerne omsider vil vre til stede !
S kan vi begynde p genopbygningsarbejdet .
Det ville vre det frste skridt .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , i Afrikas Horn og i de tilstdende omrder er situationen desvrre stadig meget alvorlig , og den bliver hele tiden vrre . Der er ingen tvivl om , at det , der efterhnden har stet p i Sudan i flere r , ogs i dag er et af de mest bekymrende eksempler p manglende stabilitet .
<P>
Ligesom fr , s har vi ogs i disse uger set dramatiske billeder af hungersndens og konfliktens konsekvenser , navnlig i omrderne i det sydlige Sudan , og disse billeder har endnu en gang henledt vores opmrksomhed p landets situation .
<P>
Vi ved godt , at det altid har vret meget svrt at f hjlpen fra det internationale samfund frem til de pgldende befolkninger , ogs i situationer med alvorlig hungersnd , og det skyldes navnlig , at konfliktens parter , og i srdeleshed myndighederne i Khartoum , altid har forhindret det .
<P>
Nu glder det om at forsge at handle politisk , og i den forbindelse skal vi vre meget bestemte , men samtidig meget dygtige , s vi benytter os af enhver given lejlighed til at bidrage til definitivt at ndre denne situation .
Indfrelsen af vbenhvile er en ting , vi altid har bedt om og hbet p , og at dmme ud fra de nyheder , vi har fet , lader det til , at det kan lade sig gre , hvilket vi naturligvis hber .
<P>
Samtidig er det dog ndvendigt , at der dels eksisterer en politisk vilje til at gre en konkret og meget hurtig indsats , for at den humanitre hjlp - der br have et betydeligt omfang - nr frem til de hungersndsramte befolkninger , og at man dels ivrkstter en fornuftig politisk aktion , som frst og fremmest inddrager de lokale aktrer og IGAD , men ogs Den Europiske Union , med det forml at n frem til en fredelig og om muligt endelig lsning p konflikterne i Sudan .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , for at forbedre situationen i Sudan har Parlamentet i de forlbne 10 mneder vedtaget fem beslutninger med samme indhold .
I gr besvarede den strigske formand sprgsml fra kollegerne , udtmmende efter min mening .
Jeg har ikke noget at tilfje .
<P>
Derfor mener jeg , at det er hensigtsmssigt at henlede Parlamentets opmrksomhed p et land , hvor der er lige ved at udbryde en konflikt .
Et land der i r 2000 kan levere 1 million tnder olie , og hvor 60 % af befolkningen lever p et eksistensminimum .
Hvor regeringen i jeblikket hverver og mobiliserer unge mennesker i byen til kampen , hvor eliten er korrupt , hvor generalerne er blevet til forretningsmnd , og hvor menneskerettighedsforkmperen Sahandu Netos skbne er uvis .
Hvor prsidenterne Kabila , Dos Santos og Nujoma har aftalt at lade den angolanske hr , for det er dette land jeg tnker p , udfre en operation p deres territorium .
Hvor alvorlig truslen er , fremgr af , at portugiserne har sammensat en hrafdeling for at evakuere deres borgere fra Angola .
<P>
Jeg anmoder kommissren om at afgive et signal via vores mission i Luanda om , at denne konflikt ikke m bryde ud , at henstille om , at den anden valgrunde afholdes og frem for alt at sige , at oliefortjenesten ikke m anvendes til kb af vben , men til gavn for angolanerne .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , hvis man blander resultatet af en borgerkrig med undertrykkelse , overtrdelse af menneskerettighederne og trke , fr man det , som vi har set i pressen i de senere dage : truslen om en forfrdelig hungersnd for flere hundrede tusinde mennesker .
Derfor har FN opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage med s megen ndhjlp som muligt .
Og vi skal krve af de sudanesiske myndigheder , at de tillader denne ndhjlp at komme frem til den fordrevne civilbefolkning , for i modsat fald vil der igen ske det , der s mange gange sker af de velkendte rsager .
<P>
Under alle omstndigheder er det ndvendigt at sttte fredsprocessen .
Og det ville ikke vre spildt tid at kaste et blik p FN ' s rsrapport  Human Development Report  , som klart siger , at dette land og andre kun kan komme ud af deres absolutte fattigdom , hvis man opnr en mere retfrdig fordeling af goderne og en strre respekt for de grundlggende menneskerettigheder : retten til at spise , leve , uddanne sig og vre rask .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Fru formand , kre kolleger , vores Parlament skal sledes endnu en gang udtale sig om situationen i Sudan , uden dog at vre rigtigt overbevist om , at dets optrden hidtil har vret effektiv , eller at dets informationer er aktuelle og udtmmende .
Det forslag til flles beslutning , som vi har fet til behandling , tager sledes tydeligvis ikke hjde for hverken den sudanesiske regerings lille forbedring af adgangen til de hungersndsramte omrder eller for den vbenhvile , som er bekendtgjort af den sudanesiske bevgelse , der ledes af John Garang .
Forslaget nvner heller ikke de relative forbedringer , der er sket i retning af indfrelse af et demokratisk system , eller udviklingen i forhandlingsprocessen mellem konfliktens vigtigste parter .
<P>
Generelt lader forslaget hverken til at bygge p en dybtgende analyse af realiteterne i borgerkrigen i Sudan , p et tilstrkkeligt kendskab til situationen p stedet , eller p en hensyntagen til indgrebene udefra i et omrde , hvor politisk ustabilitet stort set er almindelig udbredt .
<P>
Selvom man naturligvis m bifalde den interesse , som Europa viser for at genoprette freden og demokratiet i Sudan , s mener vi , at det er pkrvet med en ny indfaldsvinkel for indsatsen for at n disse ml , og det skal vre en indfaldsvinkel , som frst og fremmest er baseret p bedre information , hvor man sender udsendinge til stedet eller tilrettelgger hringer af reprsentanterne for konfliktens parter .
Det skal desuden vre en indfaldsvinkel , som erstatter den systematiske og ikke altid retfrdige fordmmelse med en systematisk opfordring af konfliktens parter til at foretage skridt i retning af dialog , fredsskabelse og indfrelse af demokrati .
<P>
Situationen i Georgien og i Abkhasien
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , konflikten i Abkhasien i Kaukasus , er blusset op igen .
Mange hundrede mennesker er allerede myrdet og mange tusinde er p flugt .
Vbenstilstanden fra 25. maj har ikke varet lnge .
P trods af FN ' s og OSCE ' s indsats er situation stadigvk meget spndt for at bruge et andet statement .
<P>
Der skal gres alt for at begrnse konfliktens delggende kraft .
Begge parter i konflikten skal overbevises om , at vold naturligvis ikke er lsningen .
Netop nu , hvor demokratiseringen i Georgien gr i den rigtige retning og netop nu , hvor der sker fremskridt i genopbygningen af landet med hjlp fra Unionen , skal det for enhver pris undgs , at denne proces afspores .
<P>
Vi skal fordoble vores indsats for at fremme en varig fred og udvikling i regionen .
Jeg er derfor ogs glad for , hr. kommissr , at Deres kollega van den Broek i sidste mned besgte regionen , og at civil samfundet med den hjlp , han har lovet , gr sm fremskridt .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , ogs her er vi vidner til et smart fif .
Man opfrer et srdeles politisk sprgsml under punktet om menneskerettigheder , fordi Georgien har vret plaget af naturkatastrofer , selvom de ikke lngere hrer med til Parlamentets prioriteringer .
Det var p tide !
<P>
Sprgsmlet om Georgien er politisk - og ogs her lukker vi jnene , eftersom vi nu vil stemme om et meget fornuftigt forslag til beslutning , der dog ikke lser problemet .
Det , som man skal gre , er at gre det muligt for Georgien hurtigt at blive optaget i Den Europiske Union , s man undgr det , der skete med Jugoslavien , hvor Kommissionen og Rdet i flere r blot s til , mens situationen blev vrre .
Vi m straks tilbyde de georgiske myndigheder , at de hurtigt kan blive optaget i Den Europiske Union - de venter kun p det .
<P>
Georgien er et strategisk omrde for Den Europiske Union .
Det er indgangen til Centralasien , Marco Polos bermte silkevej , og de oliereserver i Aserbajdsjan , hvor englnderne , franskmndene , italienerne og andre af Unionens lande allerede er til stede i stor udstrkning .
Den eneste mde , hvorp vi kan sikre stabilitet i omrdet , er ved hurtigt at gre det muligt for Georgien at blive optaget i Den Europiske Union .
Som professor Gerenek sagde i gr , s fdes man ikke europer ; det er noget , man bliver .
Det har georgierne bevist .
De er af egen drift begyndt at tilpasse deres lovgivning til Unionens lovgivning .
Vi skal derfor sttte dem i dette - de venter kun p det .
<P>
Georgiens optagelse i Unionen ville ogs gre det muligt at tage fat p problemet med Abkhasien p en konstruktiv mde . Man ved nemlig godt , at s lnge der ikke er gode udsigter til , at Georgien bliver optaget , vil Abkhasien vre overladt til russernes forgodtbefindende , og de har stor interesse i at bevare en vis form for indflydelse i omrdet .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Fru formand , i den flles beslutning fordmmer vi udtrykkeligt de seneste voldshandlinger mod den georgiske befolkning .
Vi giver med denne beslutning endvidere udtryk for , at vi giver Georgiens prsident , som ivrksatte processen med politiske og konomiske reformer , vores fulde sttte .
<P>
Til denne proces hrer ogs en styrkelse af den interne stabilitet , som tidligere har gjort fremskridt , og kun en fredelige lsning p krisen i Abkhasien er en vigtig forudstning for den videre konsolideringsproces og en vigtig betingelse for stabiliseringen i dette land .
Vi beklager , at det i maj igen kom til kampe i regionen med dde og titusinder af flygtninge .
<P>
Med henblik p en viderefrelse af reformpolitikken i Georgien skal der findes yderligere politiske og fredelige lsninger p konflikten i Abkhasien .
Vi rder derfor indtrngende parterne til at deltage aktivt i FN ' s fredsproces , og det giver vi ogs udtryk for i beslutningens punkt 2 , hvor vi opfordrer til streng overholdelse af Moskva-aftalen fra 1994 om vbenstilstand og troppeadskillelse og den i 1998 undertegnede vbenstilstandsprotokol samt forpligtelsen til under alle omstndigheder at give afkald p magtanvendelse .
Det krver vi af begge sider , og jeg hber meget , at denne beslutning vedtages enstemmigt i den foreliggende form .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , nr jeg nu lser denne beslutning og sammenligner den med det , der faktisk er sket i de sidste 48 timer , m jeg sige , at der hersker en vis spnding .
For s sent som i forgrs blev en polsk kvinde , Maria Magdalena Wewiorska , som var 31 r og ansat i FN , skudt i Georgien , sandsynligvis af georgiske forbrydere .
<P>
Jeg nvner det blot , fordi det endnu en gang viser , at smukke erklringer om lande , som man ikke ved ret meget om , slet ikke siger noget , og at vi omsider br indse , at der hersker forfrdelige tilstande i landet .
Det skal vi ikke bagatellisere , og vi skal isr stille os selv det alvorlige sprgsml , om det virkelig er fornuftigt , at man i dag sender europere til Georgien for at sttte den russiske hr , fordi det officielt er blevet fremlagt sdan .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , konflikten i Abkhasien er blandt dem , der igen og igen fylder os med bekymring , fordi hadet i befolkningen efter det militre opgr sidder s dybt , at det splitter den og fredsforhandlingerne knap nok gr fremskridt .
<P>
At familier kunne vende tilbage til Gali gav jo anledning til store forhbninger om , at det omsider ville lykkes at komme en afslutning p konflikten nrmere .
Kampene har igen tilintetgjort disse forhbninger .
Men hvad gr EU for at ge mulighederne for , at freden vender tilbage ?
Af og til er det kun sm skridt , der skal til .
Europardet har sledes arbejdet for tillidsskabende foranstaltninger , f.eks. hjlpeprogrammet Ertoba Radio Company .
Indtil nu har ikke et eneste medlemsland erklret sig rede til at sttte denne hjlpeforanstaltning .
<P>
Det er f og sm projekter , der skal genoprette tilliden i befolkningen .
Derfor opfordrer vi Rdet til her at finansiere foranstaltninger , som igen vil muliggre , at der skabes tillid i befolkningen , samt til at vre vsenlig mere opmrksom p den side af sagen .
<P>
Vietnam
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , der er ikke meget andet at sige om Vietnam end , at det er frste gang , at Parlamentet forbereder en udtalelse om et sprgsml , som desvrre stadig er tabu for mange af parlamentsmedlemmerne .
Jeg takker kollegerne fra Det Europiske Folkepartis Gruppe og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe for at have stttet denne beslutning .
<P>
Desvrre sttter De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe ikke beslutningen .
Lad mig minde dem om , at de havde samme holdning til Nordkorea , Kina , Mongoliet og stturkistan , og De vil med det samme forst , at der er en fllesnvner i Den Socialdemokratiske Gruppe og Venstrefljens Fllesgruppe .
<P>
Lige s snart det drejer sig om gamle kammerater , er alt tilladt , selv i Vietnams tilflde , hvor alle ved , at der ingenting sker .
Selvflgelig er der ingen Pinochet , men menneskerettighederne er ikke blevet forbedret .
Der hersker et diktatur , et rdt diktatur , hvilket gr det mere tleligt , men det er og bliver et diktatur , og jeg synes , det er vigtigt , at Parlamentet husker p dette .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , hr. kommissr , egentlig str det hele i denne beslutning , nr det drejer sig om menneskerettigheder , og vi har som Europa-Parlament egentlig altid udtalt os meget klart om sprgsmlet om menneskerettigheder .
Jeg mener , at man altid ogs skal se p sprgsmlet om menneskerettigheder i et land lidt i det pgldende lands historiske kontekst .
Ser vi netop p Vietnams historie , ser vi , at der er en del af Vietnam , hvor vi har vnnet os til , at menneskerettighederne principielt er blevet krnket og trampet under fode , og en anden del , hvor det - lad os sige i det mindste frem til halvfjerdserne - ikke er sket i samme form .
<P>
Vi har sidenhen og siden den store konflikt i Vietnam mere eller mindre holdt dette land uden for vores samvittighed , vi har forvist det fra vores samvittighed , og det er p tide , at vi igen rusker denne samvittighed vgen , igen gr os klart , hvad der rent faktisk foregr i landet , og ogs i Europa-Parlamentet gr opmrksom p , at vi ikke kan tie , nr der rent faktisk sker sdanne ting , sdanne forbrydelser i landet .
<P>
Derfor er denne beslutning meget vigtig , og det er godt , at den kommer frem i Europa-Parlamentet , at den ganske enkelt gr et forsg p at redegre for situationen i Vietnam med henblik p at bane vejen for fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og Vietnam .
<SPEAKER ID=183 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , med hensyn til Togo , s blev valget den 21. juni afholdt under s diskutable forhold , at EU den 26. juni erklrede sin dybe bekymring over afviklingen af valget og strke tvivl om trovrdigheden af det resultat , der blev meddelt af indenrigsministeren , nemlig en sejr efter frste runde til prsident Eyadema .
<P>
Efter forslag fra Kommissionen har Den Europiske Union indkaldt den togolesiske regering til politisk hring i overensstemmelse med proceduren i artikel 366a i Lom-konventionen .
I den frste fase af hringsproceduren fr den togolesiske regering mulighed for at forklare de uregelmssigheder , der er konstateret under processen , og sige , hvilke skridt der er taget eller vil blive taget for at afhjlpe dem .
Hvis denne indledende fase ikke giver tilfredsstillende resultater for de to parter , kan det bringe vores indsats for samarbejde i fare .
<P>
Ivrksttelsen af denne procedure viser , hvor stor en betydning vi tillgger valgprocessen .
Den har til forml at indlede en dialog for at hjlpe med at finde ud af , hvordan retsstatslige forhold kan genoprettes og de demokratiske principper respekteres med henblik p en normalisering af forbindelserne , herunder EU-finansierede samarbejdsprojekter .
<P>
Hvad angr Guinea-Bissau , s kan Kommissionen tilslutte sig bemrkingerne i det beslutningsforslag , som blev forelagt Parlamentet til vedtagelse .
Vi har omhyggeligt holdt je med udviklingen i Guinea-Bissau og beklager dybt , at den interne militre konflikt nu har varet en mneds tid , og at den i de seneste dage er taget til i voldsomhed og styrke .
Vi nsker en fredelig lsning , der kan sikre freden .
<P>
Vi er klar over , at civilbefolkningen i jeblikket mangler bde fdevarer , lgemidler og drikkevand .
Derfor har Kommissionen under ECHO frigivet ECU 1 million i humanitr bistand til fdevarer , lgemidler og drikkevand til dem , der er blevet fordrevet til det indre af landet .
<P>
Kommissionen sttter en rkke regionale lederes og medlemsstaters mglingsforsg , herunder Angolas og Portugals , og opfordrer alle parter til at forhandle sig frem til en definitiv vbenhvile .
<P>
Men hensyn til Burma , s fordmmer Kommissionen de udbredte krnkelser af menneskerettighederne i landet , herunder henrettelser , tilfldig tilbageholdelse af politiske fanger og flygtninge samt tvangsforflyttelse af beboere i Shan-folkets landsbyer , for ikke at glemme den burmesiske hrs systematiske delggelse af Karen- , Shan- og Karenni-landsbyer samt deres fdevarelagre .
Vi benytter enhver lejlighed til kraftigt at opfordre regeringen til at indlede fredsforhandlinger og en egentlig dialog med oppositionen under ledelse af Aung San Suu Kyi samt med de etniske minoriteter .
Nu hvor Burma er blevet medlem af ASEAN , opfordrer vi kraftigt vores ASEAN-partnere til at gre deres indflydelse gldende over for deres nyeste medlem .
<P>
Kommissionen har mange gange forklaret Parlamentet , at den ikke har befjelser til at plgge sanktioner eller krve , at den private sektor stopper sine investeringer .
Sdanne afgrelser skal trffes af Rdets forskellige organer , som indtil videre ikke har valgt at gre det .
<P>
Med hensyn til USA , s tilkommer det , uanset den amerikanske regerings synspunkt , ikke en enkelt delstat - her Massachusetts - at forsge at tvinge virksomheder i Den Europiske Union til at handle p en bestemt mde .
Det er ikke foreneligt med folkeretten , s derfor er vi fuldt berettiget til at protestere i strke vendinger .
Det indebrer ikke p nogen mde sttte til det , der foregr i Burma , som vi jo har kritiseret gentagne gange ved mange lejligheder .
Men det er mildt sagt meget forkert af en delstat i et venligtsindet land at forsge at fre sin egen udenrigspolitik ved at lgge et uacceptabelt pres p virksomheder i Den Europiske Union .
Vi sttter aktivt den burmesiske demokratibevgelse over vores budgetpost for menneskerettigheder og demokrati.Vi bidrager ogs til finansieringen af et projekt ivrksat af Friedrich-Ebert-Stiftung , som har oprettet et EuroBurma-kontor i Bruxelles med det forml at ge bevidstheden om og formidle njagtige oplysninger om , hvad der egentlig sker i Burma .
Dette initiativ er desuden en god mulighed for medlemmer af Burmas opposition og landets fremtidige ledere til at lre mere om gode regeringsprincipper og demokrati .
<P>
Med hensyn til Sudan , s deler Europa-Kommissionen det udbredte synspunkt , at den eneste mulighed for at finde en fredelig lsning p konflikten er en vedvarende forhandlingslsning baseret p en en politisk proces , der omfatter alle parter , og som alle parter kan tilslutte sig .
Nr EU giver udtryk for bekymring , skal vi derfor gre det over for begge sider i konflikten .
Vi vil fortsat sttte alle bestrbelser p at mgle og sge fred , isr fra den mellemstatslige udviklingsmyndigheds side .
Vi har opmuntret og udtrykt vores helhjertede sttte til myndighedens diplomatiske indsats .
Vi har adskillige gange holdt mder med forhandlingslederne og har flere gange grebet ind og givet udtryk for vores mening .
Den Europiske Union har ogs gentagne gange kraftigt opfordret konfliktens parter til at forhandle sig frem til en lsning inden for IGAD-fredsforhandlingerne .
Vores indsats p dette omrde blev sidst bekrftet p det seneste mde i parternes forumkomit i Haag sidste mned .
P baggrund af den nuvrende alvorlige humanitre krise besluttede IGAD-medlemsstaterne at sende en ministerdelegation til Khartoum og Nairobi for at undersge mulighederne for en vbenstilstand .
Jeg hber strkt , at de seneste forlydender om en vbenhvile viser sig at vre sande .
Vi overvejer , hvilken form for vbenstilstand eller stilstandskorridorer der vil vre til strst nytte for den humanitre indsats og kan accepteres af alle berrte parter .
<P>
P baggrund af IGAD-medlemsstaternes kontakter med reprsentanter for den sudanesiske regering og SPLA har IGAD ogs noteret sig , at konfliktens parter str ved , at fredsforhandlingernes tredje runde skal finde sted i august 1998 .
I samarbejde med andre partnere og berrte institutioner bidrager vi til finansieringen af flere forberedende initiativer om god regeringspraksis , forfatningspraksis og forhandlingsfrdigheder .
<P>
I mellemtiden agter vi ikke at ndre vores erklrede holdning til suspensionen af det formelle udviklingssamarbejde , men vil fortsat yde humanitr bistand til den ndlidende befolkning i landets sydlige svel som nordlige del .
<P>
Hvad angr Georgien og Abkhasien , s sttter Kommissionen fuldt ud formandskabets erklring af 2. juni og bifalder prsident Sjevardnadses tilbageholdenhed , der er en statsmand vrdig , og som har forhindret en yderligere optrapning af volden .
Prsidenten har opfordret alle parter til at st ved deres lfter , herunder protokollen om vbenhvile af 25. maj .
<P>
Vi deler sorgen over og beklager dybt en ndhjlpsarbejders tragiske dd inden for de sidste dage under hjlpearbejdet .
Hr. von Habsburg sagde ganske rigtigt , at det er meget svrt at bede folk om at tage til farlige omrder , hvis der sker sdan noget .
Ikke desto mindre har vi afsat ECU 200.000 via ECHO .
Kommissionen besluttede i sidste uge at bevilge yderligere ECU 1 , 5 millioner til rent drikkevand , sundhedsforanstaltninger og lgehjlp .
Desuden er der midler til rdighed fra de counterpartkonti , som Kommissionen oprettede i 1995 / 1996 til tilvejebringelse af vsentligt udstyr og drikkevand .
ECHO er parat til yderligere indgreb , hvis der opstr epidemier eller situationen ikke forbedrer sig til vinter .
<P>
Til slut , med hensyn til Vietnam , s har den vietnamesiske regering erklret , at den vil give generel amnesti den 2. september i r .
Der er strke tegn p , at et betydeligt antal politiske fanger vil blive lsladt i den forbindelse .
Det bliver mske den vigtigste amnesti i Vietnam i de seneste r .
<P>
Vi skal opretholde presset p de vietnamesiske ledere for at fremme respekten for menneskerettigheder , isr religionsfriheden .
Vi br ogs opmuntre og sttte skridt i den rigtige retning , f.eks. erklringen om at give generel amnesti til september .
Det er vigtigt , at vi ikke afskrkker de vietnamesiske ledere fra at lslade et betydeligt antal fanger , nr de giver amnesti , og vi regner med , at de gr det .
Det er ogs afgrende , at vores og andre donorers bestrbelser p at fremme dialogen med Vietnam om god regeringspraksis fortstter , og at der ikke stilles sprgsmlstegn ved dem af hensyn til en bredere politisk udvikling .
<P>
Den vietnamesiske regering fik klar besked af lederen af delegationen i Hanoi i Det Rdgivende Udvalgs midtvejsrapport i Hue den 15. og 16. juni . Her blev det anfrt , at EU betragter samarbejdet med Vietnam om fremme af god regeringspraksis som en vigtig del af fremme af en politisk dimension i forholdet mellem de to sider .
<P>
Kommissionen hber , at Europa-Parlamentet vil bruge dette beslutningsforslag til at sende en positiv opfordring til de vietnamesiske ledere om at bruge amnestien i september som en enestende lejlighed til at vise en reaktion p det internationale samfunds forventninger , med fokus p de enkeltsager , som EU allerede har udtrykt stor bekymring over .
<P>
Det Blandede Udvalg EF-Vietnam , der bliver oprettet til oktober , vil vre et godt forum for at vurdere septemberamnestiens omfang og vurdere , hvordan de enkelte politiske fanger p EU ' s liste er blevet behandlet .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , m jeg lige vende til bage til Burma , fordi kommissren ikke har reageret p et af de punkter , jeg nvnte .
Han fastslog , at Rdet endnu ikke har fastsat et investeringsstop som i USA . Men mit sprgsml er : Har Kommissionen forelagt Rdet et sdant forslag ?
Parlamentet har allerede flere gange anmodet herom , men har Kommissionen forelagt et sdant forslag , fordi inden Rdet kan tage en beslutning , skal der ligge et forslag til beslutning p bordet .
Jeg finder ikke , at man kan bebrejde Massachusetts noget , hvis vi selv er for slappe til at flge den amerikanske kongres p dette omrde , srligt fordi hele Parlamentet deler denne opfattelse .
<SPEAKER ID=185 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , man kan godt skyde skylden p Massachusetts. som jo ikke har tilstrkkelige befjelser .
Desuden er det i direkte modstrid med folkeretten , at en delstat i USA frer en udenrigspolitik , der sger at tvinge virksomheder i Den Europiske Union .
Vi kan da ikke protestere mod Helms-Burtonloven eller Ilster-loven og s komme her og sige , at det , Massachusetts gr , er i orden .
Det er imod retsstatslige principper , og jeg vil gerne understrege , at det ikke er acceptabelt .
<P>
Med hensyn til sanktioner , s er der ingen sttte at hente , s der er ingen grund til at fremlgge sagen for Rdet , som fru MaijWeggen i lyset af sin store erfaring jo godt ved .
Det er ikke et sprgsml om bare at lgge et beslutningsforslag p bordet .
Man skal frst finde ud af , om det finder genklang .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , jeg har spurgt kommissren om EU-missionen i Luanda vil melde ud for at undg en ny krig i dette land .
Det er vigtigt .
Det haster .
De bedes venligst give mig en indikation .
Muligvis kan De ikke svare bekrftende , men vil De drfte med Deres kolleger at give et sdant signal ?
Det er mit sprgsml .
<SPEAKER ID=187 NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg garanterer , at De nok skal f svar p det .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Jordsklvet p Azorerne -B4-0727 / 98 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen om jordsklvet p Faial-en ( Azorerne ) ; -B4-0746 / 98 af Costa Neves m.fl. for PPE-gruppen om Azorerne ; -B4-0747 / 98 af Rosado Fernandes m.fl. for UPE-gruppen om jordsklvet p Azorerne ; -B4-0768 / 98 af Marinho m.fl. for PSE-gruppen om jordsklvet p Azorerne ;
<P>
Jordsklvet i Tyrkiet -B4-0764 / 98 af Papakyriazis m.fl. for PSE-gruppen om jordsklvet i den tyrkiske by Adana ; -B4-0777 / 98 af Alavanos m.fl. for GUE / NGL-gruppen om jordsklvet i Adana i Tyrkiet ; -B4-0782 / 98 af McMillan-Scott m.fl. for PPE-gruppen om det seneste jordsklv i Tyrkiet ;
<P>
Skovbrande i Grkenland -B4-0776 / 98 af Ephremidis m.fl. for GUE / NGL-gruppen om skovbrande i Grkenland .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , flere dde , srede og hjemlse .
Igen delggelse af bygninger og infrastruktur , skader for mere end PTE 1 , 2 milliarder .
Denne gang var det et jordsklv , der ramte erne Faial , Pico og So Jorge .
Igen har en katastrofe ramt en i forvejen hrdt prvet befolkning , f mneder efter andre storme , ogs med dde og srede og mange skader .
<P>
Vores kondolencer , ligesom vores dybe sorg og smerte , forener sig igen med det azorianske folks drama , der vel fr et endnu strre omfang , nr de tragiske hndelser gentager sig . Strre smerte , hr. kommissr , fru formand , kre kolleger , og mere delggelse fordrer mere og strre solidaritet - fra Europa-Parlamentet , men ogs fra Kommissionen og fra Rdet .
Det er afgrende at f omprogrammeret og styrket fllesskabsinitiativerne - som REGIS II - og det operationelle program .
Derudover m Kommissionen og Rdet ivrkstte srlig ndhjlp . Europa-Parlamentets sttte til disse beslutninger er total , og det er ikke blot en ndvendighed , at de bliver taget straks - det er et krav fra hele Fllesskabets befolkning .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Fru formand , jeg skal fatte mig i korthed , eftersom min kollega hr . Novo allerede klart har beskrevet problemet .
Jeg vil blot sige , at der nu p den mest dramatiske mde f mneder efter n naturkatastrofe p Azorerne , der medfrte adskillige dde p grund af oversvmmelser og jordskred , er indtruffet endnu en katastrofe .
<P>
Jeg vil gerne p min gruppes vegne udtrykke al mulig sttte til dette beslutningsforslag , samtidig med at jeg giver udtryk for min overbevisning om , at Kommissionen ogs vil hjlpe den portugisiske regering og regionalstyret p Azorerne med at trffe forholdsregler som de her nvnte , srlig en styrkelse af REGIS-programmet , det operationelle program for Azorerne , for p den mde at vise solidaritet med en s hrdt prvet befolkning , for jeg tror , at uden denne manifestation og solidaritet vil der ikke findes en gte nd af europisk opbygning .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , som en af underskriverne vil jeg gerne fremhve tre punkter .
<P>
For det frste ved vi , at der p Fllesskabets budget ikke findes en finansiel bevilling til katastrofer , og derfor anmoder vi om en styrket genbevilling af fllesskabsmidlerne til det operationelle program for Azorerne og REGIS II , for at den portugisiske regerings nationale solidaritet med Azorerne ikke skal blive fanget i Bruxelles ' bureaukratiske spind .
For det andet viser gentagelsen af disse fnomener tydeligt de fjerntliggende regioners srlige forhold og krver , at Kommissionen tager de ndvendige initiativer for at give de bestemmelser substans , som blev bekrftet i Amsterdam-traktaten .
For det tredje og sidste er det af hensyn til genopbygning og genhusning - ved naturkatastrofer - rimeligt , at disse forholdsregler findes inden for FEDER , sledes at der kan ydes sttte til investeringer p boligomrdet .
Den aktuelle reform af forordningerne for fondene er en god lejlighed til at bne denne dr .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , jordsklvet den 9. juli , som srlig mrkedes p erne Faial , Pico og So Jorge , har haft frygtelige virkninger : Mere end 2000 hjemlse bor i telte , og delggelserne p offentlig ejendom er enorme .
<P>
P grund af katastrofens omfang kan de familier , der er blevet ofre for jordsklvet , ikke selv klare at genopbygge en normal tilvrelse .
P den anden side har Azorerne ikke midler til at hjlpe dem , sledes som situationen krver det .
Vi er derfor ndt til at hbe p solidaritet udefra .
Ingen kan se med ligegyldig p dem , der p 20 sekunder mister alt , mister frugten af et helt livs arbejde .
<P>
Jeg har besgt de hjemlse familier .
De ser p os med en blanding af skrbelighed og styrke , af afmagt og forventning , og de hber p hjlp , men er bange for at tro p , at den faktisk kommer .
Vi kan ikke overlade dem til sig selv .
Srlig i jeblikke som dette m solidaritet ikke blot vre endnu et ord .
Nu vil vi f at se , hvem man kan regne med .
<P>
P Azorerne skal vi nok gre vores del , men den ekstraordinre hjlp fra hovedlandet og fra den Europiske Union er afgrende for genopbygningsarbejdet .
Det m vre sdan , at vi - uden at det gr ud over vores indsats for at nrme os Den Europiske Unions udviklingsgennemsnit - kan f de ndvendige midler til inden for en overskuelig tid at sikre levevilkrene for hundreder af katastrofeofre .
<P>
Det haster .
Den Europiske Union rder over midler til dette forml .
Beslutningen skal endnu tages , men jeg er sikker p , at den vil blive det .
Det er imidlertid ndvendigt at afklare begreberne .
Jeg taler ikke kun om ndhjlp ; den er ogs ndvendig , men den er normalt sre beskeden , og striden mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om anvendelsen af disse midler er s stor og s uforstelig , at det ikke er der , jeg lgger den vsentlige del af mine forventninger .
Det , jeg hber , og jeg mener , at det er et rimeligt hb , er en styrkelse af midlerne beregnet p Azorerne inden for fllesskabsttterammen og af midlerne under fllesskabsinitiativet REGIS , idet man br tage i betragtning , at det totale omfang af de skader , der er opgjort indtil nu , er p mindst ECU 90 millioner ( PTE 18 milliarder ) .
<P>
Kun p den mde vil det vre muligt at sikre , at de planlagte meget ndvendige og tiltrngte investeringer kan fortstte , og at genopbygningen , som er endnu mere ndvendig og tiltrngt , samtidig kan komme i gang .
Alt andet vil betyde , at vores tilnrmelse til udviklingsgennemsnittet i vores land og i Den Europiske Union forsinkes uopretteligt , eller at genopbygningsarbejdet ikke bliver udfrt , to lige uacceptable alternativer .
Det er , nr vi har mest brug for hjlp , at vi mindst tilgiver , at dem , vi regner med , ikke gr , hvad de kan ; det er , nr vi har mest brug for hjlp , at vi mest psknner solidariteten fra dem , som vi vre sammen med os .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , den 9. juli 1998 vil vre endnu en tragisk dato at fje til s mange andre ulykkelige mrkedag for det azorianske folk .
Den 9. juli blev befolkningen p erne Faial , Pico og So Jorge vkket af et voldsomt jordsklv , som medfrte otte dde , snesevis af srede og mere end 1.500 hjemlse .
De materielle skader er vurderet til ca . PTE 20 milliarder .
<P>
Endnu en gang - og hermed - bekrfter vi betydningen af , at Amsterdam-traktaten har indfrt en artikel , der sikrer de fjerntliggende regioner en srlig behandling .
Vi har ogs her allerede sagt , at fordi disse situationer gentager sig , s m REGIS-initiativet i fremtiden indeholde en komponent , der gr det muligt at klare situationen efter naturkatastrofer .
I disse situationer er det ud over de beklagelser , tilkendegivelser af sorg og udtryk for verbal solidaritet , der altid er velkomne , ndvendigt med konkrete handlinger , der giver sig udtryk i direkte og umiddelbar hjlp til regering og borgere , s ikke blot den offentlige infrastruktur bliver genopbygget , men ogs boliger til ldre og ressourcelse familier .
<P>
Vi er klar over , at der i Fllesskabets budget ikke er midler til at tage sig af katastrofesituationer .
Derfor har vi foreslet Kommissionen , og som opflgning p den nationale solidaritet , der er kommet til udtryk i styrkelsen af det srlige udviklingsprogram for Den Autonome Region Azorerne , at den br styrke fllesskabsinitiativet REGIS med midler fra andre fllesskabsinitiativer , der ikke benyttes inden for en tidshorisonten 1999 .
En sdan europisk solidaritet vil gre , at disse borgere , der ogs er europere , p trods af alt det , som de har vret igennem , vil fle , at det stadig er vrd at leve og tro p det europiske ideal .
<P>
Jordsklvet i Tyrkiet
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , forrige sndag , den 28. juni , stivnede hele verden i skrk p grund af det tragiske jordsklv af bibelske dimensioner , der ramte Adana i Tyrkiet .
Det faldt alle lande i Den Europiske Union , herunder ogs mit eget land , som er nabo til Tyrkiet , naturligt at ile til for at hjlpe den ndstedte befolkning i denne egn af Tyrkiet .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at katastrofer som denne , med hundredevis af dde og tusindevis af kvstede og srede og med uoverskuelige konomiske og sociale flger , br f Europa-Parlamentet til at g alvorligt ind i sagen .
<P>
Som der ogs str i forslaget til flles beslutning , vil jeg tilkendegive - og jeg tror jeg taler for alle i dette jeblik - EuropaParlamentets deltagelse og solidaritet med familierne til ofrene for jordsklvet .
Jeg mener , vi br krve af Den Europiske Union , af Kommissionen , at den srger for at finde mder til at yde konomisk bistand som kompensation for disse skader , disse tragiske skader af bibelsk karakter , som landet har lidt .
<P>
Til sidst vil jeg benytte lejligheden i forbindelse med denne forhandling om naturkatastrofer og jordsklv til at sige , at det nu er p tide , at Den Europiske Union sttter et internationalt samarbejde om forskning i systemer og metoder til forudsigelse og varsling af jordsklv .
Endelig vil jeg sige , at Tyrkiet , hvilke problemer det end mtte have med Den Europiske Union , i dag fortjener Den Europiske Unions fulde solidaritet .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , jeg deler den medflelse og solidaritet med ofrene , som det seneste delggende jordsklv i Adana har fremkaldt , og enhver konomisk og teknisk bistand , Unionen kan levere , har naturligvis min sttte .
<P>
Men der er ikke noget , der er s galt , at det ikke er godt for noget .
I dette tilflde kan det medfre positiv handling . I omrdet fra Italien til Grkenland og Tyrkiet samt det vrige Mellemsten ses jordsklv med temmelig ensartede kendetegn og desvrre ogs med ensartede flger .
Alligevel er det en kendt sag , som bekrftedes for nylig i Adana , at man ikke er net srlig langt med forebyggelse og jordsklvssikker byggeteknik samt en passende indsats , efter katastrofen er indtruffet , og at der er brug for radikale moderniseringer p dette punkt .
Og en generel koordinering p alle disse omrder kunne bidrage vsentligt til at mindske naturkatastrofens konsekvenser .
Her tror jeg , at Den Europiske Union kan spille en afgrende rolle .
Derfor vil jeg bede Kommissionen meddele os , om den har gjort sig nogle indledende overvejelser i denne sag .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , mine damer og herrer , jordsklvet i Tyrkiet er virkelig en strre naturkatastrofe - 150 drbte , 1.500 hrdt kvstede , tusinder af beskadigede bygninger - og det er en god skik og en ptrngende ndvendighed , at vi ikke kun giver udtryk for solidaritet i ord , men ogs i handling , helt konkret i form af bistand .
For dette jordsklv fandt sted i det sydlige Tyrkiet , i en region , som er meget afhngig af turismen .
De frste meldinger blot f uger efter det delggende jordsklv viser , at bestillingerne inden for turismen er get drastisk tilbage .
Tyrkiet melder om en tilbagegang p mere end 40 % i dette center for europisk turisme med nsten 5 millioner europiske turister om ret .
<P>
Det er sledes en katastrofe , som gr videre end personskader og familiernes lidelser .
Det er en katastrofe , som gr videre end de konkrete lokale skader .
Det er en katastrofe , som direkte berrer flere millioner tyrkeres eksistensgrundlag , og derfor er det ndvendigt , at vi yder bistand konkret og hurtigt .
Det er frst og fremmest ndvendigt , at Den Europiske Union ikke kun som i Europa-Parlamentet giver udtryk for sin solidaritet - og det glder mig , at de grske kolleger netop ogs har gjort det - men at vi omsider opfylder vores forpligtelser fra aftalen om en toldunion med Tyrkiet .
<P>
Det er os - ikke Europa-Parlamentet , men Den Europiske Union - som hidtil har indefrosset udbetalinger i et betragteligt omfang til Tyrkiet .
Vi har ikke overholdt aftalen , og jeg vil gerne benytte lejligheden til ud over solidariteten med de berrte ogs at opfordre Kommissionen til sammen med det strigske formandskab omsider at ophve indefrysningen af de finansielle midler til Tyrkiet , for at vi kan hjlpe virkelig konkret .
<P>
I den sammenhng er det naturligvis ogs ndvendigt at forebygge , og her kan jeg kun erklre mig helt enig med de to kolleger , som ans det for en opgave .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , Tyrkiet ligger jo p en seismisk forskydning , som lber fra st til vest .
Derfor er jordsklv desvrre temmelig almindelige i Tyrkiet .
Vi kan ikke forhindre , at der sker jordsklv , men vi kan naturligvis lindre virkningerne af dem ved at bygge husene mere stabilt rent teknisk samt finde advarselssystemer .
<P>
Dette jordsklv var temmelig kraftigt , 6 , 3 p Richterskalaen .
Ud over det utrolig triste at mennesker satte livet til , skete der jo ogs store materielle skader , bl.a. p elsystemet og p olietankene i byen Adana .
<P>
Tyrkiet har jordsklv .
Det er derfor ufatteligt , at den tyrkiske regering , kun 100 km fra dette omrde , nu planlgger at bygge et atomkraftvrk , som bliver det frste i Tyrkiet .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvad Kommissionen har tnkt sig at gre for at appellere til Tyrkiet og sige til landet , at det ikke skal bygge et atomkraftvrk i et s jordsklvsramt omrde .
Det er slemt nok , at man bygger et atomkraftvrk , men vi m forhindre en eventuel katastrofe med et atomkraftvrk i netop dette omrde .
<P>
Skovbrande i Grkenland
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , jeg vil anmode kommissren om ikke at njes med at sige nogle pne ord om solidaritet og medflelse i forbindelse med de omfattende delggelser , som de sidste to mneders brande i Grkenland har forrsaget , men ogs ptage sig et ansvar for , at der vil blive ydet hurtig bistand for at rette op p skaderne .
Det er get ud over titusindvis hektarer opdyrkede omrder og et stort antal kvgbrug , der er delagt af brand .
Ogs boliger og infrastruktur er brndt , og der er kvstede og dde p grund af disse brande .
Jeg vil derfor opfordre kommissren til at meddele os , at der vil blive ydet ndhjlp .
Endvidere vil jeg anmode ham om at gre brug af sin indflydelse , s vidt det er muligt , for at f de grske regeringer , ogs den nuvrende , til omsider at oprette et matrikelkontor for skovomrder og indfre strengere lovgivning vedrrende handel med jord og ejendom , da den nuvrende lovgivning er s ls , at mafiaorganiserede brandstiftere sammen med kommercielle interesser inden for entreprenr- og byggebranchen drager fordel heraf og forrsager langt flere brande i Grkenland , end man tror .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at ppege , at Fllesskabet mangler en forebyggende , effektiv skovbeskyttelsespolitik .
Det mangler et koordineringsorgan , og der mangler passende midler til at anvende de moderne redskaber , som den moderne videnskab og teknologi stiller til rdighed , hvis ikke Europa skal lgges de af brande , for brande findes ikke kun i Grkenland .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , Grkenland har den tvivlsomme re at vre det europiske land , der fr det strste areal delagt , hver gang en af de mange brande raser .
<P>
Grkenland har imidlertid ikke monopol p disse delggende brande .
De fleste omrder i Sydeuropa plages af brande p grund af de geofysiske og klimatologiske forhold .
I dette jeblik , mens vi drfter sprgsmlet , raser nye brande p Peloponnes og i det sydlige Grkenland .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet gerne vil udtrykke sin medflelse og solidaritet med mine landsmnd .
Der er ogs ofre for disse brande , mennesker er omkommet i de mange brande , der har vret i Grkenland i de sidste dage .
Jeg mener , at Europa-Kommissionen br yde jeblikkelig konomisk og teknisk sttte til disse omrder .
Ogs jeg vil gerne understrege , at Den Europiske Union br beskftige sig mere systematisk med dette sprgsml i samarbejde med alle de nationale myndigheder , s der tages passende initiativer til et system for forebyggelse og bekmpelse af skaderne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige ligeud og understrege , at man for enhver pris m sge at undg bebyggelse af de delagte arealer .
Der br tilskyndes til genetablering og genbeplantning af de brndte omrder .
<P>
P vegne af mine kolleger , de europiske socialdemokrater i PASOK , vil jeg meddele , at vi helt og holdent tilslutter os det beslutningsforslag , der er stillet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , hvert r brnder store skovstrkninger bde i Grkenland og i andre af Fllesskabets Middelhavslande .
Der er ingen tvivl om , at nogle af brandene skyldes kriminelle aktiviteter , hvis forml er at opn konomisk gevinst ; men de fleste skyldes de srlige klimatiske forhold .
En kendsgerning er det dog , at mangelen p administrative strukturer og en drlig koordinering og samlet bekmpelse af disse brande forstrker deres delggende effekt .
Endvidere skyldes den drlige forebyggelse og overvgning ogs forsinkelser i opbygningen af det nationale matrikelkontor for skove samt mangelen p nationale handlingsplaner inden for rammerne af Rdets forordning ( EF ) nr . 308 / 97 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brand .
Jeg vil bede kommissren oplyse os om flgende : for det frste , om den grske regering har sendt Dem handlingsplanerne i 1997 , og hvilke belb der er afsat til dette forml p fllesskabsbudgettet ; for det andet , hvad der sker med det nationale matrikelkontors arbejde , som er finansieret af den anden fllesskabssttteramme , og hvor den grske regering havde anmodet om at mtte skre ned og overfre midler til andre projekter .
<P>
Allerede sidste r , i forbindelse med den store brand i Thessaloniki , krvede jeg en flles forebyggelsesstrategi og oprettelse af et europisk center for brandbeskyttelse med henblik p systematisk forskning i og afvrgelse af katastrofer , navnlig i omrder med rig biodiversitet , som Den Europiske Union har underskrevet en srlig konvention om .
Derfor er det s ndvendigt med en reel beskyttelse af disse skove og vrdifulde omrder .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , jeg vil afholde mig fra at beskrive disse delggelser .
Det har mine kolleger allerede gjort s udmrket .
Jeg vil fatte mig i korthed .
For det frste vil jeg sige , at Parlamentet har et generelt problem med det kapitel , der hedder katastrofer , Vi afskaffede selv den budgetpost , der vedrrte dette sprgsml .
Hvad kan vi s gre ?
Hvad det konkrete sprgsml angr , vil jeg frst sige , at jeg er enig med de vrige medlemmer med hensyn til brandene i Grkenland , og derefter sprge Kommissionen , om den agter at lgge det pres p den grske regering , som den br og har pligt til , angende det famse matrikelkontor , som endnu ikke er oprettet , og derfor er medansvarlig for de rlige brande i Grkenland ; og om den agter , inden for rammerne af sine befjelser , at lgge pres p den grske regering for at undg , at de arealer , der brnder , ikke falder i hnderne p forbryderne .
Desuden vil jeg gerne fremhve , at der muligvis er et problem , og at der skal findes en mde at yde hjlp p , da delggelsernes omfang er kolossalt . Og vi skal ogs hjlpe med at finde denne lsning i stedet for at afskaffe de relevante bugetposter , nr vi har brug for dem .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , der er tydeligvis ikke de store muligheder for at yde materiel bistand .
Kommissionen har imidlertid , inden for rammerne af sine befjelser og forpligtelser , en vigtig rolle , hvad angr brandforebyggelse p lngere sigt .
<P>
Ud over naturens luner skyldes , eller fremmes , brandene ogs af mangelen p et matrikelkontor , idet der sledes altid er hb om , at de brndte arealer slges til private , de fremmes af de uautoriserede bebyggelser og byer , som mangler infrastruktur og rigtige adgangsveje , hvorfor slukningsarbejdet hindres , og desuden af - og det vil jeg gerne understrege over for Kommissionen - de tusindvis af illegale og ukontrollerede lossepladser , der er uden overvgning og fundamental infrastruktur , og som er arnesteder for ildebrande .
<P>
Kommissionen kan gre meget for at hjlpe : For det frste kan den presse p for at f fremskyndet matrikelkontoret , som den i vrigt selv finansierer .
Den kan ligeledes tilbageholde stttemidler , som direkte eller indirekte opmuntrer til eller tolererer de uautoriserede aktiviteter .
Og s kan den naturligvis lgge langt mere pres p myndighederne , isr de lokale og regionale , med henblik p etableringen af moderne og beskyttede lossepladser .
Den kan her anvende trusler om at g til Domstolen eller om tilbageholdelse af andre stttemidler .
P denne mde kan Kommissionen levere et stort bidrag til nedsttelsen af brandrisikoen i Grkenland .
<SPEAKER ID=204 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , for nu at begynde med situationen p Azorerne og i Grkenland , s vil jeg sige , at Kommissionen naturligvis udtrykker sin dybe medflelse med ofrene for skovbrandene i Grkenland og jordsklvet p Azorerne .
Frst vil jeg gerne kondolere dybt over for de prrende til de mennesker , der mistede livet .
Jeg er ikke i stand til at svare p alle de stillede sprgsml , men jeg vil dog give Dem alle de oplysninger , jeg har .
<P>
Hvad angr hjlp til ofrene for disse katastrofer , s indeholder Fllesskabets budget for 1998 ingen bevillinger til ndhjlp inden for Det Europiske Fllesskab , men de berrte omrder modtager Ml-1-sttte under strukturfondene .
Inden for de bevillinger , myndighederne har til rdighed , kan de omprioritere deres udgifter , s de kan tage hjde for de nye behov .
<P>
Mere specifikt om jordsklvet p Azorerne , s har Kommissionen indledende vret i kontakt med de regionale og nationale myndigheder for at undersge mulighederne for at finansiere det ndvendige genopbygningsarbejde efter jordsklvet inden for Fllesskabets sttteramme for Portugal .
<P>
Kommissionen fik at vide , at de regionale myndigheder mske ville sende en officiel anmodning til tilsynsudvalget for Fllesskabets sttteramme , der faktisk holder mde i dag i Lissabon .
Kommissionen vil naturligvis behandle en sdan anmodning med al mulig benhed .
<P>
Med hensyn til Grkenland , s er der operationelle programmer , som delvis kan finansiere genopretningen af miljet og skovene under strukturfondene .
Desuden kan det srlige program til forebyggelse af skovbrande ogs bidrage til at forbedre forebyggelsessystemerne , og det bemrkes her , at bevillingerne inden for dette program er sat ned fra ECU 23 millioner i 1997 til ECU 17 millioner i 1998 .
Endelig vil jeg gerne understrege , at Kommissionen er villig til hurtigt at overveje enhver konkret anmodning fra de kompetente myndigheder i de to lande .
Jeg har ingen yderligere oplysninger om , hvorvidt sdanne anmodninger allerede foreligger .
<P>
Jeg kan desuden bekrfte , at Kommissionen agter at trffe alle de ndvendige formelle beslutninger om en eventuel ndring af eksisterende programmer , s vi kan gre som jeg lige har sagt .
<P>
Tyrkiet kom , som tidligere nvnt , ud for et meget alvorligt jordsklv den 27. juni , hvor et betydeligt antal mennesker blev drbt eller sret .
Igen vil jeg gerne udtrykke vores dybeste medflelse og kondolence over for de familier og enkeltpersoner , der er berrt af denne tragiske begivenhed .
Iflge de seneste rapporter fra Rde Kors og Rde Halvmne bor omkring 300.000 mennesker nu i telt , men man er stadig i gang med at vurdere skadens omfang .
<P>
Rde Halvmne , Kizie Ay , i Tyrkiet ydede jeblikkelig ndhjlp i form af telte , tpper , fdevareforsyninger og feltkkkener samt over 1.000 portioner blod .
Den Internationale Sammenslutning af Rde Kors og Rde Halvmne udsendte en anmodning om midler til indkb af ndhjlpsforsyninger .
En undersgelsesmission under FN , der lb af stabelen den 1. og 2. juli , rapporterede , at regeringen og de lokale myndigheder havde situationen under kontrol og ikke havde behov for eller agtede at anmode om international bistand .
Situationen har ikke ndret sig siden .
<P>
OCHA , FN ' s Kontor for Koordinering af Menneskerettighedsanliggender , rapporterede regelmssigt om situationen og fungerede som distributionskanal for midlerne .
Alle modtagne bidrag skulle bruges i samrd med de relevante FN-organer .
ECHO besluttede at frigive ECU 500.000 efter anmodning fra det internationale Rde Kors om midler til indkb af ndhjlpsforsyninger .
De skal bruges til indkb af f.eks. tpper , telte , feltkkkener og elgeneratorer .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0763 / 98 af Colajanni og Augias for PSE-gruppen om tilbagelevering af formuegoder til holocaustofrene ; -B4-0775 / 98 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-gruppen om tilbagelevering af formuegoder til holocaustofrene ; -B4-0780 / 98 af Roth m.fl. for V-gruppen om tilbagelevering af formuegoder til holocaustofrene ; -B4-0781 / 98 af Muscardini m.fl. for NI-medlemmerne om tilbagelevering af formuegoder til holocaustofrene ; -B4-0783 / 98 af Dimitrakopoulos m.fl. for PPE-gruppen om tilbagelevering af formuegoder til holocaustofrene .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Fru formand , det er efter min mening hensigtsmssigt meget kort at gre rede for indholdet i dette forslag til beslutning , hvormed vi beder Rdet og Europa-Kommissionen om - af respekt for mindet om millionerne af ofre for krnkelsen af de elementre menneskerettigheder - at lgge det ndvendige pres p de pgldende regeringer , s de formuegoder , der blev frarvet jderne , og som var udbytte af plyndring for derefter eventuelt at blive anbragt i srligt hemmelige banker , bliver offentliggjort og tilbageleveret til deres oprindelige ejere eller til de nuvrende rettighedshavere .
Der er tale om formuegoder , som har vret og stadig er et meget stort problem for offentligheden .
<P>
Dette er indholdet i vores forslag til beslutning , og det er en tekst , som jeg vil kommentere meget kort og enkelt ved at minde om Europas ansvar i holocaust .
I Europa eksisterer der bde tolerance og vold . Det er ikke sandt , at holocaust kom fra en anden del af verden .
Desvrre har holocaust ogs rod i Europas historie . Det er derfor en ting , som vedrrer os i hj grad , fordi den hele tiden plgger os et nyt ansvar af historisk og kulturel karakter .
Jeg vil p dette sted gerne gre mig til fortaler for , at man gr imod den kortfattede ndring af historieskrivningen , som vil slette fortiden , og som derved gr det umuligt at skabe en nutid og en fremtid .
Efter min mening er det derfor klart , at den europiske civilisation frst og fremmest skal have det grundlag , at den forkaster holocaust , men ogs at den forkaster enhver form for vold , og at det er ndvendigt med en grundlggende anerkendelse af forskelligheden .
Det er lige prcis , hvad det drejer sig om !
<P>
Vores anmodning er meget prcis og konkret , og den berrer et hndgribeligt emne , der er taget op af hele offentligheden , og som isr har vakt mishag hos den amerikanske offentlighed .
Anmodningen til Kommissionen og Rdet er den , som jeg nvnte i indledningen .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , vi gr absolut og uforbeholdent ind for beslutningsforslaget og for opfyldelsen af alle de krav , det stiller , og opfordrer Kommissionen til at optrde ansvarligt og gre sin pligt , for det kan ikke accepteres , at den spiller Pontius Pilatus i sprgsml som dette .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne benytte mig af lejligheden til at sige , at der , uden at man kan sammenligne omfanget og flgerne med det holocaust , vi taler om her , ogs var holocaust i andre lande , heriblandt mit eget .
Og de tyske myndigheder har hidtil ngtet at kompensere for tabene - som lber op i milliarder af dollars - og ngter at tilbagebetale det ln , som de i henhold til den aftale , de undertegnede , skulle tilbagebetale efter krigen , uanset hvilket udfald den fik .
De finder p forskellige pskud , som alle falder til jorden , isr efter genforeningen af de to tyske stater .
Jeg vil derfor bede kommissren udtale sig om flgerne af holocaust for den europiske befolkning , men ogs om den uacceptable holdning hos et fllesskabsland , som oven i kbet optrder som en kmpe med hensyn til rigdom og magt .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i betragtning af , hvor mtleligt det emne er , vi netop drfter , var det efter min mening en klog afgrelse i beslutningens ordlyd at lade Rdet og Kommissionen selv vlge , hvilke veje de vil g for at lgge pres p involverede institutioner og regeringer med henblik p tilbagelevering af holocaustofrenes formuegoder til dem , der har et retskrav p dem .
Men netop fordi det er sledes , fordi denne benhed var ndvendig her , vil jeg gerne nu udtrykkelig fremhve det , som ogs , hr . De Giovanni , var inde p .
<P>
Der er her et moralsk og juridisk behov for handling .
Det moralske behov ligger i , at holocaust er eksemplet p , at menneskevrdighed og menneskerettigheder blev brutalt tilsidesat .
Det skal fortsat fordmmes ! Man bliver ndt til at handle i overensstemmelse hermed .
Den juridiske forpligtelse bestr i , at der i alle retsstater skal faststtes bestemmelser om , hvorledes skadelidte fr mulighed for godtgrelse eller tilbagelevering af det stjlne .
<P>
Men jeg vil slutte med at gre opmrksom p , at det er en historisk ndvendighed , at Den Europiske Union griber til handling .
Jeg hber , at Auschwitz gennem udvidelsen i lbet af den kommende valgperiode kommer til at hre med til Unionens omrde .
Derfor er det allerede nu ndvendigt , at Den Europiske Union gr det klart , hvad det betyder for den .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , 50 r efter den strste tragedie i dette rhundrede har ofrene endnu ikke fet kompensation , og deres ejendele og besiddelser er endnu ikke leveret tilbage til arvingerne .
Nu , hvor kendsgerningerne om de schweiziske bankers rolle i denne affre ligger p bordet , er tiden ogs inde til , at Parlamentet henstiller til Schweiz , at det yder kompensation til holocaustofrene .
Min gruppe har ikke noget at tilfje og sttter helt og holdent denne henstilling .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg tror , vi alle her i salen er enige om , at lige s forkasteligt holocaust var , lige s forkastelige er ogs handlinger eller forsmmelser , som er flger af holocaust .
<P>
Der kan slet ikke vre tvivl om , at den lsning , der skal findes p sprgsmlet vedrrende visse formuegoder tilhrende holocaustofre , skal vre s retfrdig som muligt .
Den vil vre endnu et element i den samlede indsats for at yde ofrene for fortidens ulyksalige politik retfrdighed .
Schweiz , som er det land , hvor sprgsmlet om holocaustofrenes formuegoder frst dukkede op , har efter pres fra det internationale samfund vedtaget visse lovbestemmelser .
Der er ingen tvivl om , at der er behov for flere aktiviteter for at rette op p forholdene , s man i det mindste i dette land fr et egentligt resultat .
Men ogs andre lande , der var involveret i denne sag , br ivrkstte lignende aktiviteter for at rette op p forholdene , og jeg tror , at nrvrende beslutningsforslag fra Europa-Parlamentet er endnu et skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Hr. formand , i dag , 53 r efter Nazitysklands militre nederlag , burde vi skamme os over , at det stadig er ndvendigt at appellere til regeringer og banker om at tilbagelevere formuegoder , der blev stjlet fra jder under holocaust , til de overlevende og deres efterkommere .
Naturligvis er de fleste overlevende godt oppe i rene , og mange er invalide eller m tilbringe resten af deres dage i fattigdom .
<P>
Slgtninge , som er arvinger efter de myrdede , har ikke kunnet f erstatning med den absurde begrundelse , at nazibarbarerne jo ikke udstedte ddsattester og sendte dem med posten til de jder , der p en eller anden mde overlevede gaskamrene eller massegravene , hvor hele det jdiske folk efter nazisternes planer skulle ende .
<P>
Hvor det kan konstateres , at der ikke er levende arvinger , br de formuegoder , der blev stjlet fra de pgldende holocaustofre , bruges til sttte for de mange ldre og fattige overlevende , der oprindeligt var fattige .
Jeg kan fuldt og helt tilslutte mig Europa-Parlamentets beslutning , der krver tilbagelevering af stjlne formuegoder , og jeg regner med , at Kommissionen og Rdet vil gre alt , hvad der str i deres magt for denne sag .
<P>
Ingen erstatning kan dog opveje Shoah , massemordet p seks millioner jdiske brn , kvinder og mnd i Europa .
Mindet om de seks millioner jdiske martyrer , deres liv og flelser , kultur og potentiale , skal bevares .
Det er ogs meget vigtigt , at de frastdende racistiske og antisemitiske ider , medier og handlinger , som nutidens fascister og nynazister i Europa benytter sig af , bekmpes og holdes nede med alle midler .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FR" NAME="Nordman">
Hr. formand , efter de foregende talere har hr . Newman netop sagt det hele , og Den Liberale Gruppe er naturligvis i store trk enig i de flelser og holdninger , der er givet udtryk for .
<P>
Vi er dog ikke medunderskrivere af den flles tekst , for vi synes , at punkt 1 er formuleret p en akavet mde , som risikerer at reducere tekstens vigtige indhold til et simpelt lobbysprgsml .
<P>
Lad mig derfor med hr . Newmans egne ord sige , at jeg med det samme nsker at fremstte et mundtligt ndringsforslag om erstatning af  udve ethvert muligt pres p de pgldende regeringer  med  gre alt , hvad der str i deres magt  .
Tekstens rkkevidde bliver ikke berrt deraf , og den vil ikke lngere vre genstand for middelmdig og modbydelig udnyttelse .
<P>
Jeg hber , at dette mundtlige ndringsforslag , som jeg om ndvendigt vil fremstte p ny , kan accepteres af alle vores kolleger .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg kan helt tilslutte mig de tanker , som hr . Newman her forelagde .
Efter min mening bragte han frem , at vi i dag skal kmpe videre mod fascismen .
<P>
I konklusionen tales der navnlig om jder , og de var netop den gruppe , som led mest under nazisternes grusomheder .
Jeg vil alligevel minde om , at ud over jder var der andre grupper , som led under disse grusomheder og undertrykkelse .
Specielt vil jeg fremdrage sigjnerne og de homoseksuelle .
Ogs for disse gruppers vedkommende skal ren genetableres .
I den senere tid er der i Schweiz grundlagt fonde , hvor jder , sigjnere og seksuelle minoriteter , som har lidt under grusomhederne , kan f erstatning .
Disse erstatninger er desvrre nrmest kun symbolske , men de er et tegn p , at en resbevisning er p plads ogs i dag .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet ud over jder ogs medtager sigjnerne og de homoseksuelle med hensyn til tilbagelevering af formuegoder .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , rede kolleger , Den Nationale Alliance sttter Europa-Parlamentets forslag til flles beslutning om tilbagelevering af formuegoder til holocaustofrene . Vi er tilfredse med , at et af Den Nationale Alliances oprindelige forslag til beslutning sledes bliver genstand for forhandlingerne her i salen ; et forslag , hvor de frste underskrivere var fru Muscardini , hr .
Pasty og formanden for Den Nationale Alliance , hr .
Gianfranco Fini .
<P>
Delegationen fra Den Nationale Alliance er srligt tilfreds med denne afgrelse fra vores Parlaments side , da vi mener , at den er en naturlig afslutning p den parlamentsbehandling , som vi netop anmodede om med to politiske initiativer om dette emne : den skriftlige erklring af 14. januar 1998 og det efterflgende forslag til beslutning af 20. maj 1998 .
I begge initiativer blev der bedt om en tilbagelevering af de formuegoder , som tilhrte ofrene for holocaust .
<P>
Det er sledes klart , at der er fuld enighed om indholdet og anmodningerne i det forslag til flles beslutning , som vi skal stemme om om lidt .
Den alvorlige forbrydelse , som nazisterne begik mod dem , der bekender sig til den jdiske tro ; den vanre , som nazisternes allierede i de forskellige lande pdrog sig , da de deltog i forflgelsen , angiveriet og plyndringen , og ikke mindst den tragiske racelovning , som indfrtes af det fascistiske styre i Italien , gr blot den skndige beslaglggelse og hemmeligholdelse af de formuegoder , der tilhrte ofrene for denne forfrdelige forflgelse , endnu mere utilstedelig .
Hemmeligholdelse betragter vi faktisk som uretmssig erhvervelse og tyveri , for det er klart , at de pgldende banker og kreditinstitutter ikke kunne undg - og det kan de stadig ikke - at kende kontoindehavernes identitet .
<P>
Den Nationale Alliance foreslr derfor , at de goder og den kapital , der tilhrte ofrene for holocaust - ogs sfremt det er umuligt at finde frem til ejerne eller arvingerne til ejerne af disse goder - bliver indbetalt til en flles fond , der administreres af Den Jdiske Verdenskongres eller af en anden sammenslutning eller institution , som denne mtte udpege , og til de forml , den anser for at vre mest hensigtsmssige .
<SPEAKER ID=216 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg behver vist ikke sige , hvor meget jeg respekterer de flelser og synspunkter , som s mange medlemmer fra alle flje i Parlamentet har udtrykt i denne debat .
Personligt respekterer jeg ikke alene disse flelser og synspunkter , men jeg kan ogs sige med det samme , at jeg deler de fleste af de flelser , der kom til udtryk .
<P>
P den anden side skal jeg give udryk for Kommissionens holdning , og selvom jeg slet ikke tror , at overhovedet er nogen af mine kolleger , der ikke deler dette synspunkt , er det en kendsgerning , at sagen om naziguldet ikke henhrer under Kommissionens kompetenceomrde .
Det eneste , Kommissionen kan gre , er i sine kontakter med schweizerne at give udtryk for , at det i hj grad ville vre i schweizernes egen interesse at gre alt , hvad de kan for at bringe sagen til en tilfredsstillende afslutning , som ogs ville gre talerne i denne debat tilfredse .
<P>
Selvom det er en kendsgerning , at Kommissionen ikke har kompetence i denne sag , kan jeg sige , at jeg personligt er meget glad for , at sagen er blevet drftet her i Parlamentet og at de synspunkter , der blev givet udtryk for , er kommet frem .
Jeg tvivler ikke p , at de synspunkter , der blev udtrykt i s strke vendinger af parlamentsmedlemmer fra alle flje , vil spille en vsentlig rolle blandt alle de aktiviteter , som enkeltpersoner eller organisationer - valgte eller ej - str for , og jeg hber , at de fr den virkning , som talerne nsker .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Om forslaget til beslutning om en tilbagelevering af formuegoder til ofrene for holocaust
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Hr . Nordmann , jeg har allerede registreret Deres anmodning om et mundtligt ndringsforslag .
Jeg noterede mig dette under Deres indlg .
Fr vi gr over til afstemningen , vil jeg sledes gre Dem opmrksom p anmodningen om to mundtlige ndringsforslag .
Det ene er fremsat af ELDR-gruppen og tager sigte p at erstatte de indledende ord i punkt 1 , nemlig  anmoder Rdet og Kommissionen om under hensyn til mindet om  , med flgende :  opfordrer medlemsstaterne til at trffe alle foranstaltninger under hensyn til mindet om  .
Det efterflgende forbliver undret .
<P>
Er det korrekt , hr . Nordmann ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , vi beder ikke om fjernelse af opfordringen til Rdet og Kommissionen , men vi tilfjer  og medlemsstaterne  , og vi vil gerne erstatte  udve ethvert muligt pres p de pgldende regeringer  med  gre alt , hvad der str i ders magt  . Kommissr Brittans indlg har om ndvendigt berettiget disse ord , som jeg gentager fra hr .
Newmans indlg .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Hr . Nordmann , der er uden tvivl sket en misforstelse med hensyn til anmodningen fra ELDR-gruppen og den tekst , som er blevet forelagt mig , for denne formulering fremgik faktisk meget klart af Deres indlg .
Nu er alle vores kolleger dog i stand til at dmme .
Jeg vil derfor naturligvis henvende mig til medlemmerne i salen for at konstatere , om der er nogen indvendinger mod dette mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vi finder , at den eksisterende tekst er bedre end det foreslede mundtlige ndringsforslag , og vi har alts indvendinger imod at stemme om det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Som De ved , foreskriver forretningsordenen , at man ikke kan g over til en afstemning om et mundtligt ndringsforslag , sfremt mindst 12 medlemmer i salen modstter sig denne .
Derfor kan jeg desvrre ikke njes med Deres erklring , fru Aelvoet .
Jeg vil bede medlemmerne om at rejse sig .
<P>
( 12 medlemmer rejste sig ) Hr . Dimitrakopoulos anmoder om , at ordene  Den Jdiske Verdenskongres  i punkt 2 erstattes med ordene  den israelske regering , Knesset , samt alle organisationer , der reprsenterer det jdiske folk i hele verden  .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Hermed er afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg nsker at komme med en bemrkning angende den forrige afstemning .
Jeg blev meget chokeret , m jeg indrmme , over den mde , hvorp det mundtlige ndringsforslag blev holdt uden for afstemningen . Begrundelsen er ikke tilfredsstillende .
<P>
Proceduren om afvisning af et mundtligt ndringsforslag har det meget legitime forml at beskytte parlamentsmedlemmerne mod farerne ved manglende forstelse af et ndringsforslag .
Ikke desto mindre siger man til os her , at ndringsforslaget ikke blev sat til afstemning , fordi man foretrak det andet af to forslag .
Det var op til parlamentsmedlemmerne at beslutte dette .
<P>
De havde ikke valget , hr. formand .
De handlede korrekt , men jeg synes , at der fra vores kollegers side skete en overtrdelse af proceduren , for det lykkedes sledes 12 personer at ptvinge det store flertal , som var stemt for en anden tekst , mindretallets tekst .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Hr .
Bourlanges , det drejer sig om et meget delikat emne , som berrer os alle sammen , og jeg har derfor ladet Dem fremstte denne bemrkning .
Lad os betragte den som en slags stemmeforklaring .
Man kan naturligvis godt kommentere fru Aelvoets begrundelse , men jeg mtte holde mig til forretningsordenen , og jeg har derfor ikke fremhvet fru Aelvoets begrundelse , men blot konstateret , at der var 12 medlemmer , som rejste sig .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , forretningsordenen er forretningsordenen , og forretningsordenen siger ikke noget om , hvilken motivering der skal anvendes .
Derfor er vores kollegas bemrkning ikke rimelig .
Han kan have en anden mening , det har jeg ikke problemer med , men forretningsordenen nvner ikke noget om , hvilken type motivering der krves .
<SPEAKER ID=226 NAME="Deprez">
Retten til at indgive andragender er en af de ldste rettigheder for enkeltpersoner .
Det er alts helt normalt , at borgerne i Den Europiske Union ogs har denne mulighed , der blev traktatfstet med Maastricht-traktatens ikrafttrdelse .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt , at andragerne , som generelt fler , at myndighederne har overtrdt deres legitime rettigheder , ikke fr den fornemmelse , at Europa-Parlamentet , som de har rettet henvendelse til , forsmmer at behandle deres henvendelse detaljeret og hurtigt .
Det er derfor ndvendigt , at Udvalget for Andragender rder over de ndvendige materielle midler og personale med henblik p effektivt og hurtigt at behandle de mange andragender , som det fremover modtager rligt .
<P>
Det er i vrigt beklageligt , at Rdet i modstning til Kommissionen , som synes at samarbejde frivilligt med Udvalget for Andragender , tilsyneladende udviser en meget mindre engageret holdning .
Parlamentet har ret til at forvente , at tjenestemndene i Rdet ogs deltager i Udvalget for Andragenders arbejde .
<P>
Rdets holdning og mangelen p midler er jo forkasteligt , men den omhyggelige behandling af andragenderne er et glimrende middel for institutionerne til at evaluere omfanget af anvendelse og overholdelse af fllesskabsretten i de forskellige medlemsstater .
<P>
Alt imens jeg stemmer for beslutningsforslaget , vil jeg dog i srdeleshed insistere p de europiske borgeres behov for , at institutionerne samarbejder snvert , herunder inden for Udvalget for Andragender .
<P>
Betnkning af Newman
<SPEAKER ID=227 NAME="Deprez">
Den Europiske Ombudsmand er sammen med Udvalget for Andragender den anden sjle i retten til at indgive andragender , som gr det muligt for de europiske borgere og dem , der bor i Europa , at deltage personligt og direkte i opbygningen af en Union , der overholder sine egne principper og love .
<P>
I lighed med ordfreren kan man sandelig glde sig over , at ombudsmanden har fulgt Parlamentets henstilling og defineret  fejl og forsmmelser  .
Jeg bemrker ligeledes , og med samme tilfredshed , ombudsmandens positive indstilling til vores forslag om at udarbejde et flles st generelle administrative bestemmelser for alle Den Europiske Unions institutioner og organer , i form af en kodeks for god forvaltningsskik .
Den br naturligvis indeholde en nrmere angivelse af de sanktioner , der vil blive anvendt i tilflde af overtrdelser .
<P>
Den ret positive opgrelse kan imidlertid ikke skjule , at kun 3 % af de 1412 klager over fejl og forsmmelser , der blev behandlet i det forgange r , frte til en bemrkning , en lsning eller en mindelig lsning .
Jeg kan i denne forbindelse ikke lade vre med at dele ordfrerens skeptiske holdning til det billede af virkeligheden , som disse tal giver .
<P>
Formlet med den opmrksomme behandling af klager , der indgives til ombudsmanden , er faktisk ogs at bidrage til en forbedring af fllesskabsinstitutionernes og -organernes virkemde og af deres trovrdighed .
Det er derfor ndvendigt at udvide og styrke samarbejdet mellem ombudsmanden og Udvalget for Andragender .
Det er ligeledes nskeligt , at Kommissionen rder over tilstrkkelige kontrolmidler for at kunne forvisse sig om , at fllesskabsretten anvendes korrekt i alle medlemsstaterne .
<P>
I en retsstat med respekt for sig selv kan ombudsmandsinstitutionen kun vre et supplerende middel til at sikre institutionernes korrekte adfrd .
Den kan under ingen omstndigheder vre det eneste middel til sikring deraf .
<P>
Det er med dette i tankerne , at jeg sttter den beslutning , som vi foreslr .
<SPEAKER ID=228 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil med glde sttte denne betnkning , der handler om en ny og vigtig del af EU ' s institutioner , nemlig ombudsmandsinstitutionen .
<P>
Ombudsmanden udfylder et hul i vores mde at arbejde p , idet medlemmer af offentligheden nu kan klage , nr de kommer ud for drlig forvaltning fra EU-institutionernes side .
<P>
Det er gode nyheder , at i over halvdelen af de sager , der blev afsluttet sidste r , var der ikke tale om drlig forvaltning .
Ombudsmanden spillede dog stadig en vigtig rolle for offentligheden ved at anmode Kommissionen om at forbedre privatpersoners rettigheder under optakten til de retssager , der rejses som flge af klager . Det har Kommissionen nu gjort .
<P>
Man kan nemt f den tanke , at nr en privatperson klager over Europa-Kommissionen , er det som Davids kamp mod Goliat i Bruxelles . Det er dog rart at vide , at privatpersoner nu har en strk allieret , nemlig ombudsmanden , i deres kamp mod Goliat !
<P>
Betnkning af Thors
<SPEAKER ID=229 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL), Holm og Schrling (V), Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Underskriverne af denne stemmeforklaring tilslutter sig fuldt ud Den Europiske Ombudsmands initiativer vedrrende aktindsigt og dermed ogs Astrid Thors betnkning .
Det er p tide , at EU begynder at stte handling bag de mange smukke ord og hensigtserklringer om benhed , som ogs er traktatfstet .
benhed og gennemsigtighed er afgrende forudstninger for et demokratisk system , s beslutningstagerne kan drages til ansvar for de beslutninger , de trffer .
<P>
Der kan gres meget mere for at ge benheden i EU , hvilket ogs er baggrunden for Den Europiske Ombudsmands undersgelse .
For at gre det nemmere for borgerne at sge om aktindsigt og lette behandlingen af sager om aktindsigt skal EU ' s institutioner og organer have de samme generelle , klare og lettilgngelige administrative bestemmelser p dette omrde .
<P>
Ombudsmandens undersgelse og henstillinger til EU ' s institutioner og organer om mere benhed er skridt i den rigtige retning .
Vi hber , at EU ' s institutioner vil flge op p undersgelsen og henstillingerne og arbejde for indfrelsen af bedre regler om aktindsigt .
Retten til aktindsigt br efter vores opfattelse vre hovedreglen i EU , ikke undtagelsen .
<SPEAKER ID=230 NAME="Ryynnen">
Den frste srlige rapport til Parlamentet fra Den Europiske Ombudsmand er i sig selv et strkt bevis p ombudsmandsinstitutionens store betydning .
I opbygningen af et europisk medborgersamfund og i udviklingen af en borgernr union er der brug for en juridisk aktr , som for den almindelige borger , manden p gaden , kan fungere som stdpude mod presset fra de bureaukratiske apparater .
For Parlamentets ml er ombudsmanden en essentiel institution og person .
<P>
Emnet for ombudsmandens srlige rapport , gennemfrelsen af offentlighedsprincippet i praksis , er uhyre vigtig for at bringe Unionen tttere p borgerne .
Undersgelsen , som er startet p ombudsmandens eget initiativ , har i og for sig allerede fremmet aktindsigten . Tidligere bestemmelser ivrksttes nu efterhnden p en helt anden mde .
<P>
Der er alligevel meget at gre endnu p basis af de angivne henstillinger .
benheden skal vre det frende princip , s eventuelle begrnsninger og undtagelser , skal begrundes separat .
I flere tilflde er der tale om en ndring af hele forvaltningskulturen fra hemmelighedsfuldhed til benhed og fra en reel binding til gennemfrelse af offentlighedsprincippet i et helhedsperspektiv .
<P>
Det er sikkert ndvendigt p denne baggrund at videreudvikle flles forvaltningsbestemmelser for Unionens organer og institutioner .
Borgerne har ret til at f oplysninger , rd og vejledning i alle sprgsml , som har forbindelse med arbejdet i Fllesskabets organer og institutioner .
Anmodningerne skal besvares snarest muligt og med et skaldt over-n-skranke-princip eller eventuelt ved at henvise sprgeren til det rigtige organ .
Hvis disse principper ikke indfres som daglige rutiner , er det forgves at tale om den borgernre Union .
<P>
Hvad angr den egentlige aktindsigt skal der gs lngere end til institutionernes interne bestemmelser .
I Fllesskabets lov skal der indfres flles bestemmelser om aktindsigt og benhed som en bekrftelse p forpligtelsen til at udfre arbejdet efter disse principper ogs i praksis .
<CHAPTER ID=7>
Kompensation til afviste flypassagerer
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0240 / 98 ) af Trivio for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 295 / 91 om en ordning for kompensation til ruteflypassagerer , der afvises p grund af overbooking .
<SPEAKER ID=232 NAME="Gonzlez Trivio">
Hr. formand , mine damer og herrer , det sprgsml , som vi skal til at drfte , er af stor betydning for de europiske borgere .
Takket vre en liberaliseringspolitik p lufttrafikomrdet i de senere r har vi p samme tid oplevet et betydeligt fald i udgifterne for mange flyrejser og en anseelig stigning i antallet af rejsende .
Men samtidig er der opstet mindre nskelige flger , f.eks. stigningen i antallet af tilflde , hvor passagerer med en gyldig billet ikke kan komme med flyet , fordi der er solgt flere billetter , end der er pladser .
Dette fnomen , der i forvejen kendes under den engelske betegnelse overbooking , er en ubehagelig oplevelse for dem , der udsttes for det .
<P>
Europa-Kommissionen har besluttet at genoverveje den gldende lovgivning , der stammer fra 1991 , med det dobbelte forml at garantere , at borgerne njagtigt kender deres rettigheder , og at tilpasse kompensationen til den materielle skade og ubehagelige oplevelse , det er at blive offer for overbooking .
<P>
Projektet , som Parlamentet drfter , er resultatet af brede hringer med alle de interesserede parter i sektoren : brugere , forbrugere , fagforeninger , luftfartsselskaber osv .
<P>
Nrvrende forslag har flgende hovedforml : ikke lngere at skelne mellem ruteflyvning og anden flyvning , som med liberaliseringen af lufttransporten og nye luftfartsselskabers ankomst p markedet er blevet gammeldags , at garantere passagererne den forndne information om deres rettigheder , hvis de afvises , selvom de har en gyldig billet , at tilpasse kompensationen i form af penge i overensstemmelse med den aktuelle konomiske situation og at undg , at passagere , som fr aflyst en rejse af handelsmssige rsager , er forsvarslse og ikke modtager nogen form for kompensation .
<P>
I overensstemmelse med Kommissionen foreslr vi , at reglerne om ret til kompensation p grund af overbooking udfrdiges p klart og letforsteligt sprog og omdeles af Kommissionen til de vigtigste forbrugerorganisationer i EU .
Ligeledes er det vores nske , at en meddelelse om passagerernes rettigheder skal opsttes synligt ved indcheckningsskrankern affattet p engelsk og det eller de lokale sprog med mindst 1 cm hje bogstaver .
<P>
Det br ogs fremhves , at de billetter , som passagererne modtager som kompensation for deres trofasthed fra luftfartsselskaberne , ogs er dkket af denne forordning , selvom de er gratis .
<P>
Og sluttelig vil jeg sige , at de fremlagte ndringsforslag i mine jne forbedrer Kommissionens tekst .
Alle ndringsforslagene er acceptable , men jeg vil gerne kommentere ndringsforslag 10 , hvor der opfordres til , at den pgldende tekst pfres billetten .
Denne fremgangsmde har en mangel , frst og fremmest fordi teksten p billetterne er reguleret af et internationalt regelst , og det ville ikke kunne lade sig gre eller ville vre en undskyldning for luftfartsselskaberne , og dernst fordi der allerede er mange selskaber , der ikke udsteder billetter , men derimod sender aftalen pr. fax .
Derfor ville jeg erstatte  billetten  med  med billetten  .
Jeg tror , at denne nuance vil gre det muligt at komme videre med denne fremgangsmde .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 23 af fru Van Dijk , som jeg lyknsker , vil jeg sige , at jeg accepterer det helt og aldeles .
Denne tilfjelse skaber klarhed , og bevirker , at det af Kommissionens rlige rapport vil fremg , hvilke luftfartsselskaber der har flest fejl .
Derfor lyknsker jeg hende endnu en gang .
Jeg vil ogs gerne bemrke , at informationen til brugerne bliver forbedret , at de sikres deres rettigheder , og at overholdelsen af forordningen er obligatorisk for selskaberne .
<P>
Tillad mig venligst , at jeg som europisk borger og som parlamentsmedlem benytter dette indlg til oprigtigt at takke fru Van Dijk for hendes engagement og arbejde her i Parlamentet og nske hende , at hun i sit nye arbejde vil f samme succes med sin stdighed og styrke .
Vi mister en god og arbejdsom kollega og en respekteret kvinde .
Held og lykke og mange tak for Deres indsats for Den Europiske Union . 4-223
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter den veldokumenterede og glimrende betnkning af hr . Gonzlez Trivio , som efter at have drftet den i Udvalget om Transport og Turisme stiller nogle forsigtige og berigende ndringsforslag , som forbedrer forbrugernes situation .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen , fordi dens forslag til ndring af denne forordning er et nyt skridt fremad i dens politik vedrrende beskyttelse af forbrugerne . Processen er ind imellem langsom , men altid stabil , og vedrrer i dette tilflde en meget vigtig og specifik del af forbrugerne , nemlig passagererne p ruteflyvninger .
<P>
Det hele er baseret p en forudstning , som man enten tror p eller ikke tror p .
Vi tror p den .
Den , der ejer eller leder et luftfartsselskab br vide , at et luftfartsselskab ikke er et hvilket som helst selskab , hvad enten det er offentligt eller privat , eller blot et produktionsmiddel , der udelukkende har til forml at tjene penge , men at det derimod er en virksomhed , der leverer almennyttige produkter , og at det derfor har to karakteristika , som andre virksomheder ikke har .
For det frste er beskyttelsen af kberne af disse almennyttige produkter om muligt mere vigtig end beskyttelsen af en hvilken som helst anden kber af mindre ndvendige produkter .
Og for det andet er iveren efter at tjene penge og virksomhedens resultatopgrelse , hvor legitime disse koncepter end er , ikke den vsentligste vrdi , men de br derimod g hnd i hnd med en ekstraordinr grad af gennemsigtighed , lighed og handelsmssig sikkerhed for kberen .
<P>
Men jeg br gre en vsentlig indvending , hr. formand . I Kommissionens forslag og i betnkningen stilles der forslag om betydelige forbedringer til fordel for forbrugerne , men der stilles ikke sprgsmlstegn ved overbooking .
Der er get tilstrkkeligt mange r til at overveje , om det er rimeligt , at det tilladte antal af for mange reservationer fortstter .
Jeg stter ikke sprgsmlstegn ved overbookingen , som dog ogs br genovervejes p et eller andet tidspunkt , men derimod ved det tilladte antal .
Der er tilstrkkeligt med data til at udarbejde en statistik med henblik p at reducere det tilladte antal og endog nrme det til nul .
Da dette antal pladser blev tilladt , indeholdt alle billetter en annulleringsret , og derfor var kompensationen rimelig .
Men i dag er der en stor del , ca. halvdelen af passagererne , som rejser med billetter uden annulleringsret , hvilket gr , at sagen nrmer sig en hvilken som helst anden handelsmssig transaktion .
<P>
Men okay , jeg byder revisionen af denne forordning velkommen , for overbookingen i lufttransportsektoren er i dag p grund af hyppigheden og det deraf flgende besvr den strste overtrdelse , som den rejsende udsttes for , og med vedtagelsen af en initiativbetnkning for nogle f mneder siden , som jeg havde ren af at udarbejde , viste Europa-Parlamentet , at det var ndvendigt at forbedre informationen til passagererne , informationen om deres rettigheder , ge kompensationsgrnserne , udvide systemet til charterflyvninger , regulere det modsatte af overbooking , nemlig nr selskaberne aflyser en flyvning p grund af et for lille antal passagerer og begrunder aflysningen med tvetydige , om ikke falske forklaringer .
Nsten alt dette er medtaget i Kommissionens forslag til forordning , og det forbedres i betnkningen af Gonzlez Trivio , som vi skal vedtage i morgen . Det vil De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet naturligvis bidrage til .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , s mdes vi igen i en sen aftentime , som det desvrre hrer sig til for os .
Jeg mener , at vi kan vre srdeles tilfreds med Kommissionens oplg om kompensation til ruteflypassagerer , der afvises p grund af overbooking .
PPE-gruppen sttter de fleste af forslagene til forbedring fra Udvalget om Transport og Turisme .
Vi finder det isr rigtigt , at de flypassagerer , som trods en gyldig flybillet med ok-status ikke kan komme med flyet p grund af overbooking , fra nste r - jeg regner med , det trder i kraft til nste r - skal have mere i kompensation , nemlig ECU 185 for flyture p op til 3.500 km og ECU 379 for flyture p over 3.500 km .
<P>
Jeg finder det endvidere rigtigt , at man nu ikke lngere skelner mellem charter- og rutefly , men sondringen er ikke ophvet helt .
I forbindelse med charterfly glder det kun , hvis der er reserveret et flysde , men ikke hvis det drejer sig om en rejse med alt inkluderet .
For dem , der rejser med alt inkluderet , og som alts har reserveret til en hel gruppe , bibeholdes de gamle bestemmelser , her foretages der ingen ndringer .
Det er dog rigtigt , at hvis der i et charterfly slges en flybillet individuelt , sker der det samme og der skal betales kompensation .
<P>
Jeg finder det endvidere vigtigt , at vi informerer borgerne om deres rettigheder .
Der findes udmrkede luftfartsselskaber - og det er de fleste - som , nr de har foretaget overbooking , af sig selv tilbyder kompensation .
Men der skal ogs vre luftfartsselskaber , som i forbindelse med overbooking ikke gr passagereren opmrksom p , at han har krav p kompensation .
Derfor er de nye bestemmelser , som vi foreslr sammen med Kommissionen , rigtige , nemlig at der skal gres opmrksom p denne mulighed for kompensation p skilte ved den skranke , hvor passagererne gr ombord i flyet .
<P>
Vi kristelige demokrater er dog uenige i nogle af forslagene fra udvalget .
Vi er ikke af den opfattelse , at man i fllesskabsretten skal bestemme strrelsen af bogstaverne p disse skilte .
For det frste er der subsidiaritetsprincippet , og for det andet er der alts forskelle .
Nogle lande har t sprog , andre lande har flere sprog . Efter min mening gr det for vidt , at vi nu flles for alle lande fra Finland til Portugal vil sl fast , hvilken strrelse disse skilte - med angivelse af centimeter - skal have .
Som Parlament br vi her holde os tilbage .
Min gruppe vil i hvert fald foresl , at vi ikke stemmer for det punkt i morgen .
<P>
Vi vil ogs gerne gre opmrksom p - og her er jeg af en lidt anden opfattelse end ordfreren - at det er rigtigt at trykke disse oplysninger som en tilfjelse p flybilletten .
<P>
Der bliver nok brug for internationale forhandlinger for at f belyst nogle punkter .
Den flypassager , der fr sin sekretr til at reservere gennem et rejsebureau , og over for hvem man bekrfter , at han har reserveret et flysde , har ikke brug for oplysninger om betaling af kompensation .
Men den lille mand , der reserverer sin flybillet , skal have mulighed for at lse om sine rettigheder p flybilletten .
<P>
Vi afviser endvidere kravet fra et flertal i udvalget om , at disse bestemmelser om kompensation ogs skal glde i forbindelse med flyrejser fra tredjelande .
Vi kan ikke skabe to slags ret . Fllesskabets luftfartsselskaber skal betale kompensation , og de amerikanske eller andre konkurrerende selskaber behver ikke at betale kompensation .
Vi bliver ndt til at klare det sprgsml p globalt plan , for det gr jo ikke , at de europiske flyselskaber stilles ugunstigt i forhold til de amerikanske og andre flyselskaber .
<P>
Jeg mener , at det er et fair kompromis mellem passagerernes og luftfartsselskabernes interesser , og derfor skal vi alle i alt vsentligt stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , adskillige bruger- og forbrugerorganisationer har gjort opmrksom p utilfredsheden hos de passagerer , der er ofre for overbookingen .
I forhold til det samlede antal passagerer i Europa er der ganske vist kun tale om en lille procentdel , men det str alligevel fast , at denne praksis bliver mere og mere almindelig og for omfangsrig .
Visse luftfartsselskaber tver i vrigt ikke med at gre den til en vigtig del af deres forretningsmssige ledelse .
Under disse omstndigheder er det ndvendigt at tage fllesskabsforordningen om en ordning for kompensation til afviste flypassagerer op til fornyet overvejelse med henblik p at styrke brugernes beskyttelse og deres rettigheder og overbevise luftfartsselskaberne om ikke at anvende sdanne metoder samt sikre , at denne kritisable og for brugerne uacceptable forretningsmetode ikke gres lovlig .
<P>
Jeg er enig i indholdet i de ndringsforslag i betnkningen af vores kollega , hr . Gonzlez Trivio , som tvinger luftfartsselskaberne til at overholde strengere regler takket vre en bedre kompensationsordning til fordel for brugerne og mere udfrlige og tilgngelige oplysninger .
Fnomenet overbooking er blevet forvrret med liberaliseringen af luftfartstrafikken og den inddte konkurrence , som luftfartsselskaberne har kastet sig ud i .
Flere flyvninger og kampen om at fylde flyene har fet visse luftfartsselskaber til at misbruge denne praksis .
Det ger behovet for at udarbejde en opgrelse over alle de sociale og konomiske flger af liberaliseringen af luftfartstrafikken og tage ved lre deraf , isr med henblik p at genindfre et vist prg af offentlig tjeneste og opgaver af offentlig karakter i luftfartstrafikken , der bygger p en strre deltagelse fra brugernes side og med nye rettigheder til kontrol og indgreb .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg vil begynde med at nske kollega Gonzlez Trivio til lykke med hans betnkning .
Det er en god betnkning , og jeg vil ogs gerne takke ham for hans venlige ord , fordi det jo er min sidste debat i Parlamentet .
<P>
Alligevel vil jeg gerne fremdrage nogle indholdsmssige forhold .
Det er rigtigt , at jeg p vegne af min gruppe har indgivet et ndringsforslag for at f mere indsigt i , srligt for forbrugerorganisationerne , hvilke luftfartsselskaber der oftest gr sig skyldig i overbookinger , alts afviser passagererne .
Offentliggrelse heraf finder luftfartsselskaberne bestemt ikke morsomt , men det er et meget effektivt middel til at gre publikum opmrksom p , at det mske er bedre at se sig om efter et andet selskab , hvor overbookinger ikke hrer til dagens orden .
Det kan naturligvis ikke vre sdan , at man afviser passagerer , som har bestilt plads .
<P>
Jeg vil ogs fremstte en anden bemrkning .
Jeg mener , det er godt , at dette forslag fra Kommissionen foreligger , og jeg er enig i ndringsforslagene af hr.Gonzlez Trivio .
Men jeg s ogs meget gerne , at der ogs med hensyn til de andre transportformer blev set nrmere p beskyttelsen af forbrugerne .
Nr man rejser med tog gennem Europa , viser det sig meget hurtigt , at der findes rejsebetingelser , der faktisk hrer hjemme i det forrige rhundrede og er helt forldede .
Jeg har heller aldrig set et forslag fra Kommissionen om at beskytte forbrugere , der rejser med tog .
Faktisk finder jeg , at det ville vre en god ting , hvis vi ikke kun pusler om luftpassagererne , men ogs gr noget for de andre passagerer , der rejser med mere miljvenlige transportmidler .
Det finder jeg er en meget god id , og jeg anmoder Kommissionen om at overveje det .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne rette en srlig tak til Dem , fru Van Dijk , da dette er Deres sidste lejlighed til at udtale Dem her i salen .
De skal have tak for Deres bidrag , og navnlig for den mde , hvorp De har udfrt hvervet som formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder . Det har vi alle vrdsat .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , pr . 10.000 rejsende , der melder sig med en flybillet i de europiske lufthavne , ngtes iflge ordfreren 3-12 mennesker adgang til flyet .
I procent er det ikke mange . I betragtning af det store antal flyvninger rammer det imidlertid ca .
10.000 personer om ret .
<P>
Kommissionen og flertallet i Transportudvalget krver med rette en rimelig kompensation .
Det kan ske via en tilpasning af forordning 295 / 91 .
<P>
Det er meget vigtigt , at informationen til de rejsende forbedres .
Fordi de ikke kender deres rettigheder , gr de ofte glip af kompensation .
Kommissionens forslag skrpet med ordfrerens ndringsforslag forbedrer disse forhold .
<P>
Om forslagets mange detaljer er der sagt meget .
Skal beslutninger om bogstavsstrrelsen for teksten over incheckningsskranken trffes p EU-plan ?
Vi gr ind for en konsekvent anvendelse af subsidiaritetsprincippet . Det , som medlemsstaterne selv kan gre , skal de fortsat selv ordne .
Alligevel er der i dette tilflde ingen indvendinger imod de mange detaljer i forslaget .
Det drejer sig nemlig om en forordning , der umiddelbart trder i kraft i medlemsstaterne Angivelse af detaljer er ikke kun uundgeligt , men det sikrer ogs flyselskaberne i Unionen en level-playing field .
<P>
Forslaget vil blive meget bedre , hvis ndringsforslag 20 vedtages .
Det fjerner det af Kommissionen foreslede udvalg , der har til opgave at tilpasse kompensationsbelbet til den konomiske udvikling .
Jeg er enig med ordfreren i , at endnu et nyt udvalg medfrer undvendigt bureaukrati .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nske ordfreren til lykke med hans klare betnkning .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , den nvnte forordning opnede i sin oprindelige form ikke overalt det tilstrbte positive resultat , fordi nogle luftfartsselskaber forholdt de pgldende de ndvendige oplysninger .
En beskyttelsesbestemmelse giver imidlertid kun mening , hvis de , der skal beskyttes , ogs kender deres rettigheder .
Det skal forhindres , at luftfartsselskaberne fr mulighed for at unddrage sig deres forpligtelser ved hjlp af mlrettet manglende oplysning eller vildledende oplysninger .
Derfor skal navnlig forslaget om , at der skal anbringes et skilt om mulighederne for at f oplysning om de gldende bestemmelser ved skranken i lufthavnen , hilses velkomment .
Med henblik p omfattende og kundevenlig information ville det imidlertid for mig at se vre mere fornuftigt ad denne vej ogs med det samme at give passagererne oplysning om den gede kompensation , for det ville forbedre informationen vsentligt .
<P>
De ndringsforslag , som forpligter luftfartsselskaberne til p forlangende at udlevere et eksemplar af de relevante bestemmelser direkte til alle passagerer , fr min fulde sttte .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , alt , hvad vi sagde i gr i lbet af sprgetiden til Rdet om samme emne , kunne vi gentage i dag , isr med hensyn til luftfartsselskabernes pligt til at offentliggre de rejsendes ret til kompensation i tilflde af for mange reservationer , hvilket er et brud med den aktuelle uvidenhed , og ndvendigheden af at udarbejde et regelst , der dkker de skader , der opstr , nr passagererne ikke nr deres andre flyforbindelser .
<P>
Betnkningen af Gonzlez Trivio er generelt vrd at sttte .
Det lyknsker vi ham med , isr med hensyn til at den nuvrende forordning , der stammer fra 1991 , br ndres , og ogs med hensyn til tilpasningen af forordningen til den udvikling , som transportsektoren har oplevet , da kravene om information af passagererne imdekommes og kompensationens strrelse ges .
<P>
Forslaget om , at passagererne for at opn ret til kompensation br vre mdt frem i ken til indcheckning senest 30 minutter fr afgang , er ogs meget interessant .
Glem ikke , at de seneste amerikanske erfaringer viser , at det manglende fremmde ved indcheckning er faldet fra 10 % til 8 % som flge af den bedre information .
<P>
Kravet om det lokale sprog i informationen eller strrelsen af bogstaverne p skiltene er ikke desto mindre knap s betydningsfuldt , som hr . Jarzembowski ganske udmrket forklarede .
<P>
Men lad mig slutte af med at sige , at vi sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komplimentere ordfreren .
Det er meget interessant , hvad han siger .
<P>
Vi lever i en tid , hvor internationaliseringen og teknologien betyder , at en flybillet koster nsten det samme som en busbillet .
Det betyder , at forbrugeren er relativt drligere beskyttet , selvom priserne er lavere .
Han har frre beviser p , at han var berettiget til sin plads i flyet og vil mske ogs have frre muligheder for at klage og protestere , isr hvis han befinder sig i et andet land og er ndt til at fremfre sin klage p et andet sprog .
Jeg finder derfor ordfrerens forslag meget positive , men vi br forbedre dem p visse punkter , f.eks .. br Unionens intervention vre langt strengere i forbindelse med tredjelande , som fr nemmere og nemmere ved at oprette flyruter i Europa , og hvis forpligtelsen til at yde kompensation ikke medtages i den nye formulering , br deres tilladelse kunne rammes .
Desuden br de fllesskabsselskaber , der oprindeligt kommer fra tredjelande , ogs vre omfattet .
Det er her , der sker de strste skandaler , som vi jo kender , og som jeg kan huske nogle af fra mit eget land .
Og erstatningen br betales p stedet , som der ogs str , ogs selvom selskaberne har svrt ved at udbetale den med det samme , og det skal vre i kontanter .
<P>
En sort liste over selskaber , der altid overbooker , er ligeledes en fremragende id , og Kommissionen kunne mske selv overveje , hvordan den kan gennemfre den .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , det forslag , som vi behandler i dag , tager sigte p at ndre den eksisterende lovgivning om kompensation til afviste flypassagerer ; p at forbedre administrationen af de problemer , der skyldes overbooking , og i den sidste ende p at beskytte borgerne mod eventuel drlig behandling fra luftfartsselskabernes side .
At blive afvist som flge af overbooking kan nemlig medfre betydelige ulemper for den rejsende .
<P>
Selvom statistikkerne indeholder tal , der ved frste jekast ser ud til at vre ubetydelige , s viser de alligevel - hvis man sammenligner dem med den registrerede trafiks store omfang i de strste europiske lufthavne , som alle har mere end 5 millioner gennemrejsende passagerer rligt - at der er talrige tilflde af afvisninger af flypassagerer . Statistikkerne rapporterer faktisk om ca .
5 / 10.000 tilflde hvert r .
<P>
Dette kan naturligvis have forskellige rsager .
En af de hyppigste rsager er , at der ikke er flere pladser .
Den skaldte overbooking skyldes , at selvom passagererne ofte har en bekrftet reservation , s checker de ikke ind . Hvis de betaler fuld pris , fr de nemlig mulighed for fleksibilitet .
Denne pris giver dem i realiteten mulighed for at annullere eller ndre reservationen uden at betale ekstra , men dette gr ud over de passagerer , hvis billet ikke giver denne mulighed .
<P>
Vksten inden for luftfartssektoren , som skyldes sektorens liberalisering og at nye selskaber er dukket op p markedet , giver desuden utvivlsomt grund til at tro , at fnomenet vil blive vrre .
Det parlamentariske udvalg har derfor rettet sig efter de nye forslag , der tager sigte p at beskytte de tusinder af passagerer bedst muligt , som hvert r bliver afvist , selvom deres plads har vret reserveret i lang tid , og p at beskytte passagererne mod den forvirring , der opstr , fordi de gldende regler for tilbagebetaling p grund af flyrejsens annullering ikke er klare nok .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi glder os over disse bestemmelser , fordi de endelig srger for at beskytte forbrugernes rettigheder p luftfartsomrdet .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig frst og fremmest sige , at jeg ikke mener , at det , vi her behandler , er noget , EU eller Europa-Parlamentet skal beskftige sig med .
Nr vi nu arbejder for at opn et indre marked , mener jeg , at vi skal vre meget forsigtige med at regulere det i detaljer .
Dermed ogs sagt , at min principielle indstilling er , at dette kan og skal luftfartsselskaberne faktisk selv klare .
Det m vre muligt for et luftfartsselskab at vise , at det er bedre end et andet .
<P>
At udbetale erstatning ved overbookning er egentlig et konkurrencemiddel ligesom alle andre konkurrencemidler .
Der er altid nogen , der siger , at konkurrencen ikke fungerer i luftfartssektoren .
Jeg er klar over , at der er visse mangler i den henseende .
Den bedste mde at f luftfartsselskaberne til at behandle sine passagerer ordentligt p er imidlertid at srge for , at konkurrencen bliver bedre p flere ruter , end den er i dag .
S vlger man et andet selskab , hvis man ikke er tilfreds .
S fungerer systemet i alle andre henseender .
<P>
Det forudstter , at Kommissionen bruger tid og krfter p noget vsentligt i stedet for , f.eks. p at fremlgge et forslag om fordeling af slots .
Det ville vre interessant i dag at f et svar om dette fra den ansvarlige kommissr .
<P>
Jeg m erkende , at jeg finder det srdeles flovt , nr vi som Europa-Parlament skal tage stilling til et forslag fra Kommissionen , som siger , at informationen i lufthavnene skal ved en meddelelse ,  med bogstaver p mindst to centimeters hjde  .
Desvrre bliver det kun marginalt bedre af , at ordfreren siger , at det er nok med en centimeter .
benbart mener bde Kommissionen og ordfreren , at folk uden for denne bygning , ikke selv kan finde ud af , hvordan de skal informere deres passagerer .
Hvis kommissren da ikke laver sjov med os , s er den bedste mde at behandle netop denne artikel p at sende den ned i den frste den bedste papirkurv .
Vi har store og afgrende sprgsml at bruge tid og krfter p , ikke mindst nr det glder flyvning og transportsektoren .
Lad os f mulighed for at koncentrere os om dem !
<P>
Kinnock , Neil , medlem af Kommissionen .
( EN ) Hr. formand , heldigvis kan man hverken her eller i andre parlamenter plgges at betale kompensation for at overskride tiden .
Ellers ville vi vre meget fattigere .
<P>
Fr jeg svarer p forhandlingen om betnkningen af Gonzlez Trivio vil jeg , som andre fr mig , ogs sige , at jeg er meget ked af , at fru Van Dijk forlader Parlamentet .
Jeg ved , at hun selv har nsket det , og det er jo nok sdan , alle politikere gerne vil forlade Parlamentet - efter eget nske , og ikke efter vlgernes .
Jeg nsker hende al mulig held og lykke i den nye rolle .
Jeg m sige , at i lbet af de tre et halvt r vi har arbejdet sammen , er min beundring af hende som en fremragende parlamentariker og en meget plidelig og progressiv kollega vokset .
Jeg hber , at hun ogs bliver lykkelig og tilfreds i fremtiden .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Udvalget om Transport og Turisme og isr ordfreren , hr . Gonzlez Trivio , for den fremragende betnkning om kompensation til afviste flypassagerer .
Hr . Stenmarck sagde jo , at han er flov over den .
Han ville sikkert blive meget mere flov , hvis han ikke blev informeret godt nok om sine rettigheder som forbruger , og vre ved at g til af flovhed , hvis han blev afvist fra en flyafgang og ikke havde et tilstrkkeligt plideligt regelst at sttte sig til , s han i et sdant tilflde kunne udve sine rettigheder som forbruger .
<P>
Selvom meddelelsens strrelse tilsyneladende er en meget lille detalje , er jeg sikker p , at der er forbrugere , som , hvis der var store forskelle inden for det indre marked , ville blive fornrmet over afvisningen og lgge sag an , hvilket ville vre tidskrvende og dyrt , og s ikke engang have garanti for , at deres rettigheder kunne forsvares godt nok .
Det er mske nok en mikroskopisk detalje for et s oplyst og intelligent menneske som hr . Stenmarck , men vi andre er glade for at have visse rettigheder , som vi kan stole p .
<P>
Luftfartsselskabernes praksis indebrer , at overbooking desvrre ikke kan undgs .
Det er s vores pligt at sikre , at de passagerer , som afvises , selvom de har en gyldig og bekrftet billet eller lignende , kompenseres for det besvr , de har haft , som i visse tilflde kan vre ganske omfattende .
<P>
Reglerne i forordningen om en ordning for kompensation til ruteflypassagerer , der afvises p grund af overbooking , fra 1991 har jo sikret passagerernes interesser , men der er bestemt behov for en rkke forbedringer p baggrund af den seneste udvikling i sektoren og at alt for mange luftfartsselskaber ikke anvender forordningen .
Dette forslag medfrer derfor en forbedring og opdatering af de eksisterende regler ved at sikre bedre information af passagerer , ge kompensationens strrelse i overensstemmelse med den konomiske udvikling siden 1991 og ved at tage hjde for den forholdsvis nye udvikling inden for passagerflyvning , f.eks. flles rutenumre , elektroniske billetter og mindre skelnen mellem ruteflyvning og anden flyvning .
<P>
Det spiller alt sammen en vigtig rolle for at vi kan vise passagererne , at de fr noget konkret ud af Fllesskabets regler om flyvning , ikke kun gennem lavere priser og flere afgange p mange ruter , men ogs bedre service og forbrugerbeskyttelse . Hr .
Stenmarck og resten af Parlamentet kan vre forvisset om , at vi ikke vil sylte sagen eller njes med at koncentrere os om billetpriser .
De andre emner , der blev nvnt i denne forhandling , f.eks. slots og overholdelse af tidsplaner , er vi hele tiden opmrksomme p og gr noget ved , lige som mange parlamentsmedlemmer .
Vi hber , at vi ogs p disse omrder kan spore fremskridt .
Nr vi fremmer de forslag , der i dag forelgges Parlamentet , betyder det ikke , at vi p nogen mde distraheres fra disse vigtige aktiviteter .
<P>
Jeg har til min store glde bemrket , at Udvalget om Transport og Turisme tilslutter sig Kommissionens udtalelse , eftersom mange af udvalgets ndringsforslag sttter vores tilgang .
Derfor er det mig en glde at sige , at Kommissionen accepterer ndringsforslag 4 , 7 , 11 , 12 , 18 , 21 , 22 og 23 .
Kommissionen accepterer ogs principielt , dog i en lidt anden formulering , ndringsforslag 3 og 8 , frste afsnit , da de afklarer , at der kan vre tale om restriktioner af kapacitet ud fra helt berettigede sikkerhedshensyn .
<P>
ndringsforslag 5 og 19 , som udvider forordningens anvendelsesomrde til at omfatte fllesskabsfly , der returnerer fra tredjelande , kan ogs accepteres i princippet . Det samme glder ndringforslag 6 , som njagtigt definerer luftfartsselskabets ansvar for at finde frem til passagerer , der stadig befinder sig i ken p tidspunktet for lukning af incheckningsskranken .
ndringsforslag 13 kan accepteres , da det understreger , at selv luftfartsselskabets reprsentant i lufthavnen betragtes som luftfartsselskab i denne forbindelse .
ndringsforslag 15 og 20 reprsenterer en forenkling , idet forslaget om et nyt udvalg erstattes med et eksisterende udvalg .
Det kan vi ogs acceptere , og det samme glder ndringsforslag 17 med yderligere muligheder for udbetaling af kompensation .
Kommissionen kan ogs delvis acceptere ndringsforslag 9 , der indfrer et forbedret grundlag for bedre forbrugeroplysning .
<P>
Der er dog visse ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere .
Jeg vil kort gennemg dem sammen med vores begrundelse .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 1 .
Vi mener , at det giver bedre klarhed og gennemsigtighed at anfre en indcheckningsfrist p mindst 30 minutter i forordningen .
ndringsforslag 2 om informering af passagererne kan ikke accepteres , da der allerede er en sdan forpligtelse i den nuvrende forordning .
Tredje afsnit af ndringsforslag 8 kan ikke accepteres , fordi selvom passagerer kan vlge en plads p en lavere klasse , afvises de stadig p den klasse , som de iflge billetten er berettiget til .
Derfor br sdanne passagerer f passende kompensation .
<P>
ndringsforslag 10 , andet og tredje afsnit , indebrer undvendigt bureaukrati og gr , at meddelelserne bliver svre at lse , isr for folk som mig , der bruger briller .
Desuden indebrer det , at der skal vre en meddelelse p billetten , hvilket efter Kommissionens opfattelse ikke kan lade sig gre .
Endelig kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 14 og 16 , da de i visse tilflde ville indebre , at luftfartsselskabet skulle udbetale mere i kompensation , end passageren egentlig har betalt for billetten - den skaldte bingoordning .
Mske skulle vi lovgive p dette omrde .
<P>
Afslutningsvis kan jeg dog bifalde de fleste af de ndringsforslag , som gr Kommissionen i stand til at styrke forordningsforslaget , og jeg vil gerne igen takke hr . Gonzlez Trivio og Udvalget om Transport og Turisme for deres konstruktive og oplyste arbejde .
Det vil uden tvivl bidrage positivt til fremtidens drftelser i Transportrdet .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Strukturfondsprogrammerne til og med 1999
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0214 / 98 ) af Howitt for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens retningslinjer for prioriteringer med henblik p tilpasning af strukturfondsprogrammerne indtil udgangen af 1999 ( C4-0640 / 97 ) .
<SPEAKER ID=246 NAME="Howitt">
Hr. formand , min betnkning om retningslinjer med henblik p tilpasning af strukturfondsprogrammerne drejer sig mske ved frste jekast om et trt og teknisk emne .
I virkeligheden skal vi drfte her i aften , hvordan vi kan gre de europiske sttteprogrammer mere effektive , s vi bedre kan opfylde mlstningen om at skabe beskftigelse og velstand ; hvordan og hvorfor de adskiller sig fra den regionale sttte , der allerede er vedtaget i medlemsstaterne ; hvordan vi kan f en gte dialog i gang p lokalt plan i regioner over hele Europa med reel udveksling af optimal praksis og fremme af kvalitet for alle ; og mske frst og fremmest , hvordan vi kan smre beslutningsprocessens maskineri , s hele systemet krer lettere p alle niveauer .
<P>
Som det tydeligt fremgr af betnkningen , s er det frste forsg p at indfre retningslinjer for strukturfondene principielt rigtigt , og hensigten er god nok , men vi m lre af det : Retningslinjerne blev offentliggjort med fire rs forsinkelse i Merseyside og andre steder , efter at de ndringer , som retningslinjerne skulle bevirke , allerede var indfrt ; teksten var massiv og svrt tilgngelig ; 27 forskellige omrder blev defineret som prioriteringer - alt for mange til , at de kunne overvejes serist , og teksten blev kun distribueret gennem medlemsstaternes regeringer , hvis den da overhovedet blev det .
En undersgelse , som jeg udfrte i samarbejde med 11 lokale og regionale interesseorganisationer over hele Europa , viste sledes , at 40 % aldrig havde hrt om retningslinjerne og ikke en eneste kendte til de positive ndringer , som retningslinjerne har medfrt .
<P>
Helt alvorligt m jeg sige , at det her er lige vand p EU-modstandernes mlle , og p dette omrde m Europa tage sig sammen .
I aften fremlgger vi en rkke praktiske forslag med netop det forml , som jeg hber , at De , hr. kommissr , kan tilslutte Dem .
<P>
Nu vil jeg koncentrere mig om tre sprgsml , som reprsenterer en mere alvorlig udfordring .
For det frste den juridiske status af Kommissionens forslag .
De lokale og regionale myndigheder hvder , at det har vret en grzone , hvor Kommissionen selv har forsgt at udnytte tvetydigheden .
Vi har bestilt en juridisk udtalelse fra Parlamentets Juridiske Tjeneste , hvoraf det fremgr , at Kommissionen i artikel 9 , stk.4 , i forslaget til forordning om strukturfondene tilstrber , at retningslinjerne skal vre et retligt bindende instrument , p baggrund af Den Europiske Domstols dom fra maj 1970 om vsentlige regler og retspraksis i vrigt .
Kommissionen leder ganske enkelt efter en bagdr , s den kan indfre regler om europiske strukturfonde uden behrig tilslutning fra medlemsstaterne gennem Ministerrdet , og uden at sagen underkastes en nje gennemgang i Europa-Parlamentet .
<P>
Her i aften beder vi Dem sige , at De gerne vil tage sprgsmlet op til fornyet overvejelse , og at rdgivning betyder rdgivning , ikke yderligere regler , der ikke er behov for , og som i sidste ende kun er til besvr .
<P>
For det andet giver denne forhandling os en chance for at g til angreb p den forsinkelseskultur , der efterhnden er blevet standard for disse programmer : Forsinket aftale om programmet , forsinket tilslutning til programmeringsdokumenterne for de enkelte lande , forsinket opfordring til at ansge , alt for korte tidsfrister , forsinket meddelelse af godkendelse , og endnu mere forsinket udbetaling af midlerne - alt for ofte alt for sent for dem , der har brug for pengene , men aldrig for sent til , at vi kan gre noget ved det .
<P>
Derfor opfordrer vi her i aften Kommissionen til at offentliggre de nye foreslede retningslinjer ni mneder - og helst seks mneder - fr ansgningsfristen for programmerne .
Det vil sige senest den 31. december 1998 for det nste strukturfondsprogram .
Hvis Kommissionen ikke gr det , kan programmet ikke starte til tiden .
Det skal det .
Jeg hber , at vi fr en klar udmelding fra Kommissionen om dette .
<P>
For det tredje , hvordan kan vi drfte tilpasninger op til programmernes afslutningstidspunkt , uden at se manglerne p dette omrde ?
Nr vi nu skal forhandle om det nste strukturfondsprogram fra 1999 og frem , er der stadig 51 programmer i Det Forenede Kongerige og 58 i Frankrig , som ikke er afsluttet i den forrige strukturfondsperiode indtil 1993 .
I jeblikket har Det Forenede Kongerige GBP 120 millioner ( ECU 150 millioner ) til gode i regional sttte under projekter fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling , som faktisk blev afsluttet i rene 1994-1996 . I min egen region i st udlber fristen for udbetaling af de midler , vi har bedt om , faktisk i denne uge ; projekter i den nordstlige del fr kun sttte til 45 % af omkostningerne ; offentlige projekter fr kun sttte til en tredjedel af deres omkostninger i den sydvestlige del , og der er mange andre lignende eksempler over hele Den Europiske Union .
<P>
I aften vil Parlamentet igen erklre sin vilje til at stte en stopper for denne rykvise fremgangsmde inden for regionalsttte i Europa , for at sikre kontinuitet , hvor det er muligt , og ellers en glidende overgang .
Det kan vi kun ved at planlgge i god tid .
Vi opfordrer Kommissionen til at sikre , at de nye retningslinjer giver mulighed for det .
<SPEAKER ID=247 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil allerfrst sige , at jeg kan tilslutte mig betnkningen af ordfreren for Udvalget om Regionalpolitik , hr .
Howitt . Men jeg vil isr insistere p , at Kommissionens retningslinjer for prioriteringer med hensyn til strukturfondene skal vre klare , koncise og let forstelige .
De br ogs om muligt st i et enkelt dokument , og distributionen af dem br ogs vre tilstrkkelig , for hr . Howitt har , efter have foretaget en undersgelse i forskellige dele af EU , i sin betnkning gjort opmrksom p , at retningslinjerne modtages i regionerne p en forvirrende mde og for sent , og at de ind imellem ingen indflydelse har p de projekter , som igangsttes .
Jeg mener derfor , at der er tale om et prioriteringssprgsml .
<P>
Jeg er ogs enig med ham i de tre horisontale sprgsml : beskftigelsen , miljet og lige muligheder .
I Amsterdam-traktaten blev disse tre emner klart knyttet til EU ' s andre politikker .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender forelgger en rkke forslag og beklager frst og fremmest , at det ikke rder over resultatet af midtvejsevalueringen af fondene , har ringe kendskab til den virkelige anvendelse af ml 4 , at der ikke findes statistiske oplysninger om fondenes virke med hensyn til lige muligheder og integration af handicappede personer og ej heller om fondenes virke p de nye  beskftigelseskilder  .
I gr drftede vi betnkningen af fru Hulthn , og vi bemrkede , at miljet i forbindelse med jobskabelse er en vsentlig kilde .
Faktisk regner OECD med , at antallet af ansatte i miljsektoren i de kommende r sandsynligvis vil stige med 5 , 5 % .
Hvis man ser p , hvor lidt beskftigelsen i andre sektorer stiger , er dette sprgsml fundamentalt .
<P>
Vi opfordrer ogs til gennemsigtighed , deltagelse og konstant hensyntagen til lige muligheder og miljprojekter . Vi nsker en ligevgt mellem beskftigelsespolitikkerne og de konomiske politikker , som har tendens til at reducere beskftigelsen .
Det er ikke frste gang , at regioner som Asturien , hvor jeg bor , modtager sttte fra ml 1 , nogle gange fra andre ml og ind imellem fra fllesskabsinitiativer , og ikke desto mindre er det en region i modgang , hvor der trffes beslutninger om konomiske politikker , som medfrer nedgang i beskftigelsen .
<P>
Der br ogs findes en ligevgt mellem budgetterne til infrastruktur , som plejer at skabe midlertidige arbejdspladser , sttten til sm og mellemstore virksomheder , de nye beskftigelseskilder og lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer osv . , som skaber mere vedvarende arbejdspladser .
<P>
Fondene br fremme tjenester for brn og ldre personer , det vil sige , at der br tages hensyn til projekter , som senere letter lige adgang til arbejde for kvinder og mnd .
<P>
Lad mig slutte af , hr. formand , med at sige , at vi har brug for et strre budget p miljomrdet , for ml 2 bruger kun 5 , 2 % p omrdet , og for de lokale og regionale myndigheders deltagelse i de projekter , som har et miljmssigt forml , for det er af grundlggende betydning , at de srger for , at miljprincipperne ikke overtrdes .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Botz">
Hr. formand , hr. kommissr , ordfreren har ydet et meget vrdifuldt bidrag til drftelsen ogs af reformen af strukturfondene - selvom han formelt ikke skulle gre det .
Hvis det forholder sig sdan , at disse retningslinjer skal genspejle strukturfondenes ml og europiske dimension , hvis de alts virkelig ogs opstiller prioriteter for udarbejdelsen af programmer , m der naturligvis ikke vre for mange af dem .
Retningslinjer m ikke blive til forvirringslinjer !
<P>
I punkt 7 i beslutningsforslaget kan man f det indtryk , at man alligevel ved disse retningslinjer forstr meget specifikke kvantitative indikatorer , det vil sige konkrete tal og kvoter .
Det vil jeg gerne advare strkt imod , for jeg tror , at man kan opfylde europiske retningslinjer , selvom man eventuelt knap nok rammer konkrete forud fastsatte tal .
Bag ved det gemmer sig - det ved vi naturligvis alle - problemet med Kommissionens forslag om en reserve p 10 % .
For der opstr helt konkret sprgsmlet om , p hvilket grundlag Kommissionen - nr vi mske til nste r trffer afgrelse i den retning - p hvilket grundlag Kommisionen alts for fremtiden vil afgre , om der er tale om et sdant fradrag for en medlemsstat og disse midler dernst fordeles blandt andre regioner .
Hvis det skal glde , skal det kun vre , hvis retningslinjer , og ikke kun punktvise talangivelser , virkelig ikke opfyldes .
Det skal i s fald virkelig dreje sig om , at nogle f vigtige europiske retningslinjer ikke er opfyldt .
<P>
Hvis medlemsstaterne for fremtiden - sledes som det jo er tanken og som Europa-Parlamentet ogs nsker - virkelig skal have strre spillerum i forbindelse med den nationale gennemfrelse af europiske programmer , m disse retningslinjer netop heller ikke vre for detaljerede og for talrige .
Ellers ville vi ganske vist formelt give medlemsstaterne og regionerne strre spillerum , men vi ville ikke gre det med hensyn til detaljer .
<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykkelig takke hr .
Howitt - selvom vi nu er ret s f i mdesalen - for det , han har gjort . Den , der nemlig lser denne betnkning udfrligt - og det henstiller jeg til kollegerne at gre - vil konstatere , at hr .
Howitt ikke kun formelt har gjort sig sine tanker , han har virkelig talt med alle , lige fra de ledende tjenestemnd p kommissionsniveau til dem , der arbejder med projekterne i medlemsstaterne , og noteret mange ider ned , og jeg henstiller til alle , da vi jo skal deltage i den kommende debat , at lse den meget grundigt !
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , hr. kommissr , strukturfondene har vret et srlig vigtigt kapitel i Fllesskabets politik , og der er ingen tvivl om , at de har frt til betydelige resultater , nr det glder om at skabe fremgang i visse regioner , som p grund af historien eller traditionerne har vret i tilbagegang .
<P>
Vi str i jeblikket foran et overgangsr , og hvis man tilfjer nogle alt for stive retningslinjer , risikerer man skabe en slags blokering i stedet for yderligere fremgang .
Jeg er ogs overbevist om , at betnkningen af hr . Howitt indeholder nogle meget relevante oplysninger , og at den angiver et forlb , som det uden tvivl vil vre fornuftigt at flge .
Der er dog efter min mening et problem med hensyn til forbindelsen mellem de retningslinjer , der skal flges frem til programmets afslutning i 1999 , og s retningslinjerne for det nye program , der kommer til at glde fra r 2000 til 2006 .
<P>
Visse kriterier skal lgges meget klart fast lige fra starten . Netop p grund af den rolle , som regionerne og ogs staterne har spillet , s tror jeg ikke , at man kan undvre en dialog , der udgr fra neden .
At opstille nogle retningslinjer er uden tvivl nyttigt , s man kan fastlgge nogle flles retningslinjer inden for Den Europiske Union med henblik p at n nogle bestemte flles ml , men man skal ikke undervurdere regionernes livskraft . Det er en livskraft , som netop skyldes den enkelte stats evne til at identificere de problemer , der skal lses , og de programmes , der skal udarbejdes .
<P>
Det grundlggende kriterium i traktaten , der har at gre med det sociale sprgsml , tildeler denne vigtige rolle til staterne og regionerne , der i vrigt har bevist , at de er meget livskraftige .
Det er et aspekt , som man absolut ikke m glemme , og som man skal holde sig for je .
<P>
Der er i vrigt andre oplysninger i betnkningen , som forekommer mig at vre meget vigtige , nemlig klarheden , hurtigheden , den information , der skal videregives , samt evnen til at gre de talrige oplysninger til en del af nogle yderst serise aspekter .
Der er ingen tvivl om , at retningslinjerne er positive , men de skal ogs tage hjde for disse krav .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , Kommissionen ml at fremme et helt Europa omfattende regionalpolitik ved hjlp af flles retningslinjer skal selvflgelig have opbakning .
Som det gres i hr . Howitts betnkning , er der grund til at sprge , hvad retningslinjerne skal bruges til og om disse ml bliver realiseret p den foreslede mde .
Der er jo p en mde tale om en referenceramme for ndring af programmer .
<P>
Jeg synes , at det er meget vigtigt , at retningslinjerne navnlig anvendes til udvikling af regionalpolitikkens kvalitet .
I bedste fald kan de danne et rdgivende middel , hvorved der kan udveksles erfaringer om de bedste praksisser og p den mde kan programmernes effektivitet ges .
Dette krver imidlertid forbedringer i praksis , specielt set fra de regionale aktrers synsvinkel .
<P>
Situationen i dag og det store omfang af forskellige retningslinjer er ungtelig meget indviklet .
Kommissionen skal klart foresl de primre ml i t dokument .
Ligeledes skal man kunne blive fri for Kommissionens ndringskrav , som stilles s sent , at de kun forrsager forsinkelser og frustrationer .
Retningslinjerne skal offentliggres i god tid , hvis det nskes , at de skal have nogen reel indvirkning p planlgningen af programmerne .
For den kommende programperiodes vedkommende vil det betyde en aftale inden udgangen af dette r .
Derudover skal oplysning og uddannelse forges p regionalniveauet , hvis retningslinjernes indflydelse nskes effektueret .
<P>
Netop som ordfreren har foreslet , br der ogs vre en strategi for fortsttelsen af sttten , foranstaltninger i overgangsperioden eller til programmets ophr p et bestemt omrde .
En ordentlig strategi for en overgangsperiode kan forebygge mange problemer som forsinkelser , mangel p resultatsansvar og misbrug af midler , som i dag er en beklagelig virkelighed .
<P>
Fordi forholdene i medlemsstaterne og regionerne er meget forskellige , er det ndvendigt at kunne bevare en vis fleksibilitet selv i disse flles retningslinjer og ml .
De vigtigste prioritetsomrder , som f.eks. beskftigelse , milj og ligelige muligheder , vil sikkert drage nytte af klare flles indikatorer .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg siger tak til hr .
Howitt for denne betnkning . Der var jo ikke mere at hente , nr Europa-Parlamentet blev hrt s sent .
Jeg m helt rligt sige , at jeg er meget skuffet over , at fru Wulf-Mathies ikke er til stede .
Sger hun mske at undg denne diskussion ?
<P>
Stridens ble er , om retningslinjerne er retligt bindende .
Den strid tager vi med ind i den nye forordning .
Det mest oplysende er virkelig de sprgsml , ordfreren stiller i begrundelsen .
Retningslinjerne er i praksis ikke det papir vrd , de er skrevet p .
Medlemsstaterne ignorerer dem .
Kommissionen insisterer heller ikke p , at de anvendes som retningslinjer for overholdelsen af de europiske ml og den europiske samhrighedspolitik .
Det m vurderes meget kritisk ud fra den synsvinkel , at retningslinjerne for fremtiden skal danne centrum i den europiske strukturpolitik , og at de s p en vis mde ogs skal danne centrum i en strukturfondsforordning , for at der overhovedet stadig kan vre tale om europisk samhrighedspolitik .
<P>
Kommissionen har jo i den nye forordning foretaget en omfordeling af opgaverne .
Det var en meget meningsfuld historie , men nr den begrnser sig til opstilling af rammer og til kontrol , har den brug for retningslinjerne som gelnder .
Hvis disse retningslinjer ikke fr central betydning , bliver der ikke tale om nogen europisk samhrighedspolitik .
Det er meget , meget farligt at komme til at delgge den vigtigste bro , vi har .
<P>
Bredygtig udvikling , lige muligheder og beskftigelse opns kun , hvis de er et flles ml .
Dette flles ml har ogs brug for flles veje , selvom de lokalt , i regionerne betrdes forskelligt .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at vi intensivt fortstter denne drftelse .
Vi ved , at mange medlemsstater ikke vil have retningslinjer .
Det er en tilstrkkeligt tungtvejende grund til her at udvikle dem til et centralt instrument .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil i mit indlg fokusere p et af aspekterne i den udmrkede betnkning af Howitt og isr p Kommissionens retningslinjer , som efter sigende endnu en gang kunne betyde , at det retlige grundlag , som denne strenge lovgivning er bygget p , ikke synes srlig klart .
<P>
Allerfrst vil jeg minde om , at strukturfondene er en selvstndig og effektiv ordning p grund af flere ting , nemlig opdelingen i mlomrder under hensyntagen til de regionale skvheder , strukturfondenes til tider eksemplariske funktion for regionalpolitikken , fordi de virkelig har bevirket en strukturering gennem infrastrukturen , som har medfrt integration af territorier , gennem hjlp og sttte til de konomiske aktiviteter , isr i landomrder og hovedsagelig inden for diversifikation af landbrugssektoren , gennem hjlp til uddannelse og omlgning , som har vret en stor sttte for beskftigelsen .
Det er sket p en interessant mde , for Samrdsproceduren hviler p de regionale udviklingsplaner og de samlede programmeringsdokumenter , SPD ' er , hvis varighed og regelmssighed i dag er fastsat og godt indarbejdet .
<P>
Principperne , som er lagt til grund ved udarbejdelsen , er ogs interessante , isr additionalitetsprincippet , som medfrer synergi mellem indgrebene fra medlemsstaterne , de regionale myndigheder og EU , princippet om kompabilitet med teksterne , forordningerne , men ogs med Unionens overordnede principper , f.eks. prioriteringerne inden for milj , beskftigelse og lige muligheder for kvinder og mnd samt med nrhedsprincippet i regionalpolitikken , som p beundringsvrdig vis illustrerer sin berettigelse og effektivitet .
<P>
Nu kommer vi til instrumenterne , og her tnker jeg p den fllesskabssttteramme , som sikrer en syntese og en sammenhng i programmet og ligeledes i de operationnelle programmer , hvor der er behov for gennemfrelsesbestemmelser .
Det er klart , at der stadig kan gres mange fremskridt med hensyn til evaluering , ikke kun ved udarbejdelse af traktaterne , men ogs ved faststtelse af fristerne for offentliggrelse af disse evalueringer , for at de kan vre brugbare .
<P>
Det er helt igennem logisk og endog beroligende , at Kommissionen p dette niveau bestrber sig p at bevare EU ' s bestrbelser p at forandre retningslinjerne for regionalpolitikkerne og brugen af strukturfondene .
Dette medfrer naturligvis sprgsmlet om legitimitet , som jeg nvnte for et jeblik siden med hensyn til retsgrundlaget , men ogs om EuropaParlamentets deltagelse og aktive bidrag som politisk instans og dermed dets bidrag til fastlggelsen af disse retningslinjer .
<P>
Under alle omstndigheder drejer det sig isr om at finde en ligevgt , der uden tvivl vil vre skrbelig , mellem et princip , nemlig subsidiaritetsprincippet , der ikke kan sttes sprgsmlstegn ved , og mlstningen om samhrighed , der ndvendigvis har behov for en samordnet indsats , endog tilpasninger .
<P>
Der str meget p spil , for det drejer sig om at n frem til et tydeligt kompromis mellem den ndvendige samordning og konomiernes trang til at vre uafhngige .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg bifalder betnkningen og lyknsker hermed ordfreren med hans arbejde og indsats for at indhente oplysninger s mange steder som muligt for at finde ud af , hvordan retningslinjerne for strukturfondsprogrammerne generelt fungerer .
<P>
Jeg regner med , at Kommissionen vil tage Howitt-betnkningen , der drftes i Parlamentet her i aften , til grundig efterretning , for hr . Howitt har ikke alene identificeret problemomrder , men ogs anfrt konstruktiv kritik om , hvordan problemerne kan gribes an , s retningslinjerne kan fungere mere effektivt og dermed bidrage til get gennemsigtighed og effektivitet .
<P>
Jeg tilslutter mig det synspunkt , at der skal vre en vis fleksibilitet for at tage hjde for de forskellige forhold i de enkelte medlemsstater .
Hvis der er alt for mange retningslinjer , skal problemet lses uden at forpligte medlemsstaterne til accept af noget , som kan vise sig at vre ensretning imod deres interesse .
En forenkling skal vre mere end et fint og ordentligt system i Bruxelles , som ikke er s nemt at anvende p medlemsstatsplan .
<P>
Ordfreren har forsikret Dem om , at de nuvrende programmer skal afsluttes effektivt og fremtidige programmer afklares mere detaljeret .
Det er uacceptabelt , at der blev udstedt regler uden behrigt retsgrundlag , og at de for en stor del ikke blev lst .
Kommissionen kan naturligvis hvde , at den jo begav sig ud p ukendt territorium , s man burde forvente en vis overbrenhed , nr nu retningslinjerne var et eksperiment .
Det er ikke et fyldestgrende svar til Europas borgere , som vi jo alle i sidste ende skal st til ansvar for .
Kommissionen har stor erfaring og ekspertise inden for tilsvarende omrder , s vi vil ikke tillade , at den over for os brger op om , at der er et stykke arbejde , der skal gres , s vi m hellere f det gjort .
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at tage hjde for det .
<SPEAKER ID=254 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet og isr hr . Howitt for dette vigtige forslag til en betnkning og beslutning .
Trods visse kritiske bemrkninger i betnkningen , hovedsagelig om tidspunkt og format af Kommissionens retningslinjer , er der meget i beslutningsforslaget , som vi kan tilslutte os .
Beslutningen gengiver f.eks. det overordnede forml med reningslinjerne , nemlig at skabe en generel politik og en prioriteringsramme for tilpasning af de nuvrende programmer .
Hensigten har aldrig vret at rre ved projekter , som allerede er i gang og forlber tilfredsstillende .
<P>
Betnkningen anerkender , at selvom retningslinjerne er et middel til at faststte prioriteringer for Unionen som helhed , skal der ogs tages hjde for lokale forhold ved beslutning om tilpasning af programmer , og det bekrftes i retningslinjerne .
<P>
Tilsvarende gr vi helt ind for beslutningens forslag om , at retningslinjerne br betragtes som et redskab til udveksling af optimal praksis mellem alle partnere p regionalt , nationalt og europisk plan , og at dette aspekt med fordel kan forstrkes i fremtidige retningslinjer fra Kommissionen for nste programmeringsperiode .
<P>
Hvad angr retningslinjernes rdgivende karakter , s vil jeg gerne sige , at hensigten hele tiden har vret , at retninglinjene kun skulle fungere som generelle rammer .
Hvad angr deres juridiske status , s har Kommissionen hele tiden understreget , at de er vejledende , samt den rolle , tilsynsudvalg og andre relevante myndigheder spiller ved tilpasning af programmerne .
Retningslinjerne var faktisk en reaktion p en anmodning fra medlemsstaterne selv til Kommissionen om at formulere en vejledende politik , i overensstemmelse med nrhedsprincippet , for at lette midtvejsevalueringen af programmerne .
Derfor har retningslinjerne hverken den ildevarslende hensigt eller den ildevarslende effekt , som visse personer har frygtet eller hvdet .
<P>
Det blev isr understreget , at eventuelle ndringer af ml-1- og ml-6-programmer skulle tilstrbe jobskabelse .
Det er helt klart det , som retningslinjene har forsgt .
Derfor kan Kommissionen ikke tilslutte sig det synspunkt , at den sociale konomi og nye beskftigelseskilder ikke er behandlet tilstrkkeligt i retningslinjerne .
<P>
En betydelig del af dokumentet handler om fremme af lokalt potentiale gennem lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer .
Retningslinjerne fremhver f.eks. virksomhedernes muligheder for at f udbytte af nichemarkedsfring af lokale kvalitetsprodukter og -tjenesteydelser , og de understreger ogs potentialet i kooperativer , gensidige selskaber , foreninger og fonde .
<P>
Aktioner inden for lige muligheder er hovedsagelig blevet finansieret af Den Europiske Socialfond , men Kommissionen er enig med ordfreren i , at sdanne horisontale aspekter skal medtages p alle omrder , der stttes af fondene .
Det glder ogs f.eks. miljomrdet og bredygtig udvikling .
Men det skal medlemsstaterne selv tage hjde for , nr de sammenstter deres programmer , eftersom retningslinjerne skal glde alle fondene .
<P>
En del af de resterende punkter i beslutningen omhandler ikke retningslinjerne med henblik p tilpasning af de nuvrende programmer , men Kommissionens forslag til fremtidige retningslinjer i henhold til artikel 9 , stk . 4 , i Kommissionens forslag til forordning om strukturfondene efter 1999 .
Som ordfreren anfrer i sin betnkning , s er hensigten ikke her at foregribe drftelser af de reformer , der gennemfres andre steder .
Jeg er dog sikker p , at Kommissionen tager til efterretning , at der er behov for at gre fremtidige retningslinjer mere rettidige og lservenlige , selvom jeg ikke er enig i , at midtvejsevalueringen nsten var afsluttet , fr disse retningslinjer blev udstedt .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sikkerhed i elektronisk kommunikation
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0189 / 98 ) af Ullmann for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om meddelelse fra Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sikkerhed og tillid i elektronisk kommunikation , imod europiske rammer for digitale signaturer og kryptering ( KOM ( 97 ) 0503 - C4-0648 / 97 ) .
<SPEAKER ID=257 NAME="Ullmann">
Hr. formand , den digitale underskrifts retlige ligestilling med den traditionelle skriftlige form er kernen i denne betnkning . Her skal Parlamentets svar p Kommissionens meddelelse om elektronisk kommunikation , imod europiske rammer for digitale signaturer og kryptering formuleres .
<P>
Fastholder man dette centrale synspunkt , ser man straks , hvilke konsekvenser der skal med i overvejelserne .
Det drejer sig om bestemmelser som autentificering af en digital meddelelse , f.eks. for s vidt angr aftalers retsgyldighed , eller integriteten af de meddelelser , der overfres via elektronisk kommunikation .
De skal kunne bruges som bevismateriale i retssager , s de ogs i den henseende anerkendes som ligevrdige i forhold til den traditionelle skriftlige form .
<P>
Det kan ikke vre formlet med min fremlggelse af denne betnkning nu at komme ind p detaljer , f.eks. underskriftens gthed , meddelelsens integritet og fortrolighed ved overfrsel af data .
Jeg vil snarere understrege , at Kommissionens meddelelse er forarbejdet til og en del af et helt kompleks af lovinitiativer , som den er ved at forberede eller allerede har udarbejdet , men som alle tager sigte p at udnytte nye teknologier til videreudvikling af det flles marked , navnlig for s vidt angr fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser og kapital .
<P>
Betnkningen foreslr , at Parlamentet varmt skal tilskynde til og sttte disse initiativer .
Hvad angr digitale signaturer og krypteringer , skal vi sttte Kommissionen i under alle omstndigheder at fastholde to af de retninger , den slr ind p i meddelelsen .
I behandlingen af de certifikater , der allerede nu er udbredt i den elektroniske handel , skal princippet om gensidig anerkendelse p EU-plan have fortrinsstilling frem for alle forsg p en ensartet certificering .
<P>
Lige s vigtigt er det for Parlamentet at flge Kommissionen i , at beskyttelsen af privatlivets fred skal have fortrinsstilling frem for alle de tendenser , der i nogle medlemslande er til af sikkerhedsmssige grunde at gre statslig adgang til digital kommunikation til en regel .
Ogs inden for digital post skal der vre noget i retning af brevhemmelighed i traditionel forstand .
<P>
Det glder mig , at de udvalg , der har vret med i forhandlingsproceduren , stemmer i samme retning .
Nr jeg ikke kan stemme for ndringsforslaget fra konomiudvalget , er det udelukkende af formelle , ikke af indholdsmssige grunde .
Det beskftiger sig med emnet erstatningsansvar , der , som jeg indledningsvis var inde p , sprnger denne betnknings rammer .
Kommissionen vil tage emnet erstatningsansvar op i rammedirektivet om elektronisk handel .
<P>
Jeg slutter i hb om , at det udkast til et direktiv om elektroniske underskrifter , der er annonceret , kan behandles og vedtages s snart som muligt i en lignende samarbejdsnd , s at de nye bestemmelser om elektronisk handel sammen med den flles valuta vil give det flles marked ekstra drivkraft .
<P>
Fra bekrftelsestegnet  det er fuldfrt  p middelalderens kejserlige dokumenter til den digitale underskrifts retlige ligestilling !
Er det ikke et perspektiv , som vi for enhver pris skal fastholde netop nu , hvor alt globaliseres ?
<SPEAKER ID=258 NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den meddelelse fra Kommissionen , som nu foreligger , er en vigtig styrkelse af forbrugernes og virksomhedernes tillid til elektronisk handel .
Jeg vil gerne takke hr . Ullmann for hans betnkning , og jeg vil takke Kommissionen for det konstruktive samarbejde .
<P>
Af hensyn til tiden skal jeg indskrnke mig til et par punkter .
Allerfrst bifalder PPE-gruppen Kommissionens beslutning om klart at skelne mellem p den ene side den digitale signatur og p den anden side kryptering og klart at koble dem fra hinanden .
PPE-gruppen gr ind for det , fordi den ophidsede diskussion omkring adgangsreglerne for krypteringsngler utvivlsomt ville have sinket lovgivningen om elektronisk handel , hvor vi netop skal have Europa op i omdrejninger for at holde trit med USA .
<P>
Det ndrer ikke ved PPE-gruppens klare standpunkt vedrrende introduktion af lovregler om kryptering .
Sprgsmlet om , hvorvidt man af hensyn til sikkerheden skal indfre central oplagring af ngler , besvares af PPE-gruppen med nej , alts bengtende .
Det vigtigste argument mod oplagring af ngler er mangelen p effektivitet .
Ud over de hje omkostninger , som adgangsordninger medfrer , og krnkelse af privatlivets fred er den foranstaltning , som efterretnings- og sikkerhedstjenester forestiller sig , naiv .
En lovlydig borger vil naturligvis indlevere en kopi af sin ngle , men det glder naturligvis ikke for kriminelle .
<P>
Kort og godt , oplagring af ngler er ikke hensigtsmssigt , og det kan endvidere skade tilliden til den elektroniske handel alvorligt .
Jeg er glad for , at USA ' s myndigheder ogs er kommet frem til dette standpunkt .
Det ndrer ikke , at politiet skal have ret til krve mistnkte personers ngler udleveret med rettens tilladelse .
<P>
Nu kommer jeg til det andet punkt .
Det er af vital betydning , at en struktureret ordning om ansvar har borgernes og virksomhedernes tillid ved udvelsen af den elektroniske handel .
Ordningen skal vre juridisk godkendt , ellers str borgerne og virksomhederne med tomme hnder , hvis de lider skade . Naturligvis er udviklingen af en sdan ordning i frste instans et anliggende for medlemsstaterne .
Men det er ogs vigtigt , at Kommissionen p grund af den grnseoverskridende handel og reglerne for det indre marked nje holder fingeren p pulsen , og hvor det er ndvendigt foreslr harmoniserende foranstaltninger .
<P>
Jeg er ogs glad for , at Kommissionen i det netop udfrdigede direktiv ogs opfatter det p den mde .
<P>
Jeg har nvnt disse to punkter , fordi de af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med stort flertal vedtagne punkter , som jeg netop har nvnt , er forkastet af Retsudvalget , og jeg hber derfor rlig talt , at Parlamentet p dette punkt vil korrigere det , der er get forkert i Retsudvalget .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne frst sige hjertelig tak til ordfreren for hans betnkning .
Vi er , tror jeg , enige om , at udviklingen af de elektroniske kommunikationsmidler gr s hurtigt , at vi ogs er ndt til at stte skub i faststtelsen af den juridiske ramme for den nye form for kommunikation .
Endvidere hilses ogs Kommissionens tiltag i form af en europisk politik for en flles ramme for digitale signaturer og kryptering velkommen , ikke mindst fordi den elektroniske handel ligesom alle andre former for udnyttelse af de nye teknologier ikke mere indskrnkes af nationale grnser .
I Den Europiske Union har vi mulighed for at udvikle en sdan flles juridisk ramme .
<P>
P baggrund af , at det virkelig haster , m det ogs hilses velkommen , at det konkrete udkast til et direktiv allerede foreligger , mens vi i dag stadig drfter det forberedende dokument .
Den elektroniske handel gr imidlertid ogs langt ud over Unionen og er allerede i dag uden grnser .
Derfor tillige en opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne til energisk at fremskynde aftaler p internationalt plan .
<P>
I forbindelse med behandlingen af emnet sikkerhed og tillid til den elektroniske kommunikation drejer det sig som allerede nvnt om to centrale omrder , nemlig sikkerhed og kryptering .
Hvad angr sikkerheden i forbindelse med de overfrte informationer , skal det p den ene side kunne konstateres , hvor meddelelsen kommer fra , og p den anden side skal det sikres , at meddelelsen nr frem til modtageren uden at vre blevet ndret undervejs .
<P>
Disse sprgsml er af vital betydning ud fra forbrugernes synsvinkel og med hensyn til at skabe tillid til disse kommunikationsmidler .
Denne udvikling betyder , bde for folk og for erhvervslivet , en enorm omstilling og udfordring .
Alle involverede vil kun benytte disse muligheder , hvis de data , de udveksler , forbliver fortrolige , og navnlig hvis der ved betaling ad elektronisk vej er tilstrkkelig retlig sikkerhed for de indgede aftaler og de elektronisk udvekslede betalingsmidler .
<P>
Jeg vil ogs her rejse det krav , at bde Den Europiske Unions og Kommissionens organer skal g i spidsen , nr det glder anvendelsen af elektroniske underskrifter , og det glder bde intern udveksling af data og udveksling af data med tredjeparter .
Jeg tror , det ville vre et vigtigt skridt til at ge folks tillid til digitale signaturer og til den elektroniske kommunikation i almindelighed .
<P>
Netop af den sidste overvejelse udleder jeg det krav , at vi i alle medlemsstater har brug for en udtrykkelig forskrift , som ligestiller de elektroniske underskrifter med de traditionelle underskrifter .
Trods al sttte til en flles politik og til udviklingen af den elektroniske handel i almindelighed er det alligevel ndvendigt at komme ind p problemer , som stadig skal lses , og hvor der foreligger forskellige valgmuligheder .
Det er navnlig sprgsmlet om erstatningsansvar .
Men jeg tror , at vi snart kan lse ogs det problem og dermed skabe et stort potentiale for nye arbejdspladser i Europa og for sttte til erhvervslivet .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , det dokument , som Europa-Kommissionen har fremlagt , er et godt dokument , men det er stadig et dokument , der skal drftes og overvejes .
Jeg vil gerne starte med at sige , at det er tvingende ndvendigt , at Europa-Kommissionen udfrer et stykke lovgivningsmssigt arbejde inden for denne sektor nu , hvor man p verdensplan - og ogs i Unionens medlemsstater - er ved at tage vigtige lovgivningsinitiativer med hensyn til digitale signaturer .
<P>
Jeg mener , ligesom hr . Van Velzen , at det er relevant at fremhve forskellen mellem autentificerings- og fortrolighedstjenester .
Det haster isr med hensyn til frstnvnte tjenester , nemlig de digitale signaturer .
Der er behov for en metode , eller for hel en rkke metoder , som sikrer retsgyldigheden af den digitale underskrift , der er det vsentligste grundlag for forbrugernes tillid , og som er basis for kontrakterne inden for elektronisk handel .
<P>
Denne udfordring er ikke ubetydelig , navnlig ud fra et kulturelt synspunkt . Det er ndvendigt at uddanne den offentlige og private sektor , og det er ndvendigt at tage visse aspekter af forvaltningsretten og aftaleretten op igen for at skabe et grundlag for princippet om ligestilling mellem den skrevne signatur og den digitale signatur .
Gevinsten er en bedre kvantitativ og kvalitativ produktivitet , navnlig med hensyn til virksomhedernes eksterne processer .
Det forlb er ndvendigt for at imdeg de stadig mere indviklede processer , som skaber rigdom i vores samfund , og det er ogs ndvendigt for til en vis grad at befri os for den bureaukratiske ineffektivitet .
<P>
Denne ajourfring af handelsreglerne i forbindelse med elektronisk kommunikation skal foretages af industrien , men ajourfringen skal ogs inddrage de offentlige forvaltninger , og ogs de lovgivende og politiske organer skal stte gang i den og gre den legitim .
Den forandring , som den elektroniske handel medfrer , indebrer efter min mening spiren til en revolution , og jeg sprger mig selv , om det ikke sgar er ndvendigt at bryde med traditionen og g vk fra love , der bestr af bestemmelser og forbud , til fordel for en lovgivning , som bestr af principper og betingelser , og som sledes er mere fleksibel , udviklingsdygtig og acceptabel p verdensplan .
<P>
Jeg mener , at kommissr Bangemanns initiativ i forbindelse med globaliseringen af informationssamfundet og det internationale samarbejde - der undertiden omtales som et initiativ med henblik p et  Internetkort  - er i overensstemmelse med denne retningslinje .
Jeg vil gerne tilfje , at det ville vre en god id , om ogs vi medlemmer af Europa-Parlamentet oprettede en arbejdsgruppe inden for Parlamentet ; en arbejdsgruppe , der gr p tvrs af partier og udvalg , og som udnytter den eksisterede kompetence og styrker den interne interparlamentariske samordning , nemlig med medlemsstaterne , og ligeledes den eksterne , navnlig med de amerikanske og japanske parlamenter .
<P>
Der er ingen tvivl om , at debatten i dag blot er et kapitel eller en etape i denne proces .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , mine damer og herrer , da professor Pompidou sidder i mde , har han bedt mig om at trde til i stedet for ham . Han beder Dem om at undskylde ham .
<P>
Ullman-betnkningen frer os direkte til kernen i informationssamfundet og visse af dets skuffelser , som vi parlamentsmedlemmer har ansvaret for at gre noget ved .
Det drejer sig om at garantere sikkerheden og tilliden til elektronisk kommunikation , isr hvad angr den elektroniske handel og konomiske oplysninger .
<P>
I begge tilflde henvises der til skaldte bne net , hvis autenticitet , integritet og fortrolighed skal sikres .
En betnkning fra STOA-udvalget p opfordring fra Udvalget om Borgerlige Rettigheder handler om evalueringen af teknikkerne til politisk kontrol .
<P>
Med hensyn til elektronisk kontrol er det vigtigt at sikre gyldigheden af kontrakter og borgerens retlige sikkerhed .
Nu , hvor de digitale signaturer fremover inspireres af biometrien , er det ndvendigt at undg enhver trussel mod de borgerlige rettigheder og isr undg at binde forbrugerens opfrsel til disse fysiske kendetegn , endog psykologiske kendetegn .
Biometrien gr det rent faktisk muligt at identificere brugeren ved jets karakteristika eller ved hjlp af en simpel elektronisk registrering af hans underskrift , som grafologerne som bekendt interesserer sig for .
<P>
Vores ml er at beskytte de borgerlige rettigheder og undg den ukontrollerede markedsfring , der er baseret p undersgelser af personer , som er elektronisk brndemrket .
Kryptografi , det vil sige elektronisk kodning af data , har visse fordele med hensyn til fortrolighed , men rummer ligeledes en beskyttelse af den organiserede kriminalitet .
De globale vrdier , der str p spil for samfundet , bevirker , at man vlger ikke at benytte den alt for lette lsning med beskyttelse af af informationer ved hjlp af kryptografi .
<P>
Med anvendelsen af ben information br man strbe efter at undg enhver form for fysisk eller psykisk tvang af en borger , der er blottet og svkket p grund af sin uvidenhed om de komplekse systemer til styring af elektronisk information .
<P>
Det samme glder risikoen for konkurrenceforvridning ved elektronisk kommunikation mellem virksomheder p det internationale marked .
Deres elektroniske kommunikation kan let behandles , det vil sige analyseres , og derefter syntetiseres af eksterne observatrer .
<P>
Dette fr mig til at stille tre sprgsml til Kommissionen .
For det frste , hvilken prioritering vil Kommissionen give den bne elektroniske information i lyset af den aktuelle internationale konkurrence ?
For det andet , mener Kommissionen , at det er en ulempe for den europiske industri , at der eksisterer systemer til ekstern observation uden for EU , og at disse derfor kan bruges af tredjelande ?
For det tredje , hvilke foranstaltninger overvejer Kommissionen at anbefale , isr til leverandrer af identificerede tjenester , med henblik p yderligere at sikre de europiske virksomheders kommunikation samt privatpersoners brug af elektronisk handel ?
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , den elektroniske handel er fremtiden , og det mrkes dagligt mere og mere af alle borgere .
Lsningen af de dermed forbundne problemer med hensyn til retssikkerhed vil vre bestemmende for , om borgerne accepterer den elektroniske kommunikation , og tillige en forudstning for , at digitale signaturer retligt ligestilles med traditionelle underskrifter .
Ordfreren har indgende redegjort for disse problemer og sat dem ind i den rette sammenhng .
<P>
Problemet autentificering ser ud til at kunne lses ligesom problemet integritet .
Problemet fortrolighed synes at vre vanskeligt at lse .
Men den hurtige tekniske udvikling p elektronikomrdet giver anledning til at forvente , at der snart vil vre tilfredsstillende metoder til rdighed .
De skal p den ene side leve op til kravene i det daglige og kravene om databeskyttelse , men de m p den anden side ikke vanskeliggre bekmpelsen af kriminalitet .
Man br efter min mening se bort fra lovfstede regler om indgreb .
<SPEAKER ID=263 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , tillad mig frst at takke ordfreren for hans beundringsvrdige betnkning og sige , at vi er glade for dens sttte .
<P>
Meddelelsen havde til forml at understrege betydningen af , at krypteringsprodukter og -tjenester gres frit tilgngelige for forbrugerne og den europiske industri .
Det generelle svar til hr . Giansily er , at vi betragter det som et vigtigt bidrag - et blandt mange , men et vigtigt et - til at gre den europiske industri i stand til bedst muligt internationalt at udnytte den udvikling , der finder sted i jeblikket .
<P>
Europa er endnu ikke kommet bagud , men udviklingen gr hurtigt , s Europa vil komme bagud , medmindre vi tager de skridt , der krves , samt endnu videre aktioner over for informationssamfundet , det vre sig i internationale fora eller gennem egne retsakter .
Hvis vi gr det , vil vi ikke komme bagud .
Der er absolut behov for handling .
Andre internationale organisationer arbejder meget aktivt .
<P>
Jeg vil nu sige noget om det specifikke emne i denne forhandling , nemlig kryptering .
Jeg er enig med betnkningen i , at den internationale dialog har afgrende betydning , fordi Internettet er globalt .
Flere EU-medlemsstater har bevget sig ind p dette omrde , og der er ingen tvivl om , at landenes forskellige juridiske og tekniske fremgangsmder kan udgre en alvorlig hindring for varernes og tjenesteydelsernes frie bevgelighed i det indre marked .
Derfor er der jeblikkeligt behov for politiske rammer for kryptering p fllesskabsplan .
<P>
Betnkningen tilslutter sig ogs det , som vi har slet kraftigt til lyd for , nemlig betydningen af at skelne mellem autentificerings- og integritetstjenester p den ene side , og fortrolighedstjenester p den anden .
Det str udtrykkeligt i vores meddelelse .
<P>
Med hensyn til autentificerings- og integritetstjenester , s er direktivet om elektroniske signaturer det frste vigtige skridt .
Forslaget blev sendt til Parlamentet den 1. juli .
Rdet har naturligvis ogs fet det .
Formlet er at skabe en samordnet og passende juridisk ramme for at lette brugen af elektroniske signaturer inden for Fllesskabet .
Forslaget er i trd med kravene i betnkningen fra Europa-Parlamentet .
Holdningen er , at teknologien er neutral .
Der forventes en lang rkke autentificeringsmekanismer , og direktivet skal vre bredt nok til at dkke hele spektret af elektroniske signaturer , herunder digitale signaturer .
<P>
Betydningen af retsgyldigheden understreges ogs .
Direktivet br yde sit bidrag til harmoniserede juridiske rammer inden for Fllesskabet ved at sikre , at elektroniske signaturer retsligt sidestilles med traditionelle signaturer .
Et andet vigtigt punkt , der fremhves , er flles krav til certificeringsorganer og certifikater samt bestemmelser om gensidig anerkendelse , indfrelse af regler om ansvar samt grnseoverskridende bestemmelser .
P alle disse omrder er forslaget i trd med forslagene i betnkningen fra Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til fortrolighedstjenester , s taler vi her om ndring af forordningen om varer med dobbelt anvendelse , og det udkast til en rdsforordning , der blev vedtaget af Kommissionen den 15. maj .
Den vigtigste ndring var forslaget om notifikation i stedet for en licensproces for handel inden for Fllesskabet .
I jeblikket forudses ingen lovgivningsaktivitet , men Kommissionen vil fortsat undersge de nationale begrnsningers proportionalitet for at konstatere , om de eventuelt er blevet hindringer for det indre markeds funktion .
<P>
Nu vil jeg igen takke Parlamentet for denne opmuntrende betnkning .
Jeg hber , at direktivforslaget vil mde samme sttte , og i betragtning af betydningen af initiativets virkninger p vkst og besktigelse , s hber jeg , at Parlamentet hurtigt vil tilslutte sig forslaget .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.45 )
