<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , jeg skal ikke forsinke tingene , for det drejer sig for mig om protokollen , om det forfatningsstridige ved afstemningspligten , det ulovlige ved at plgge finansielle forpligtelser og de fatale skattemssige konsekvenser . Men De er en bermt jurist og i stedet for at tage ordet her , vil jeg skrive et brev til Dem og lgge det p Deres skrivebord .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres samarbejdsvilje , hr . Janssen van Raay .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
P Parlamentets vegne byder jeg velkommen p dagens mde til medlemmerne af en delegation fra det ungarske Parlament til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Ungarn , som under ledelse af Jzsef Szjer har taget plads i den officielle loge .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Det strigske formandskabs arbejdsprogram
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra formanden for Rdet om det strigske formandskabs arbejdsprogram .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Schssel p vegne af Rdet .
Jeg vil gerne byde ham srligt velkommen i dag , hvor han fremlgger sit frste indlg for det frste strigske formandskab , som jeg tror , vi alle nsker held og lykke med udvelsen af formandskabet for Den Europiske Union for frste gang .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Schssel .
<SPEAKER ID=6 NAME="Schssel">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , medlemmer af Europa-Parlamentet . strig overtager rdsformandskabet i en periode , der er spndende , ja ligefrem afgrende for Europa .
Unionen er i frd med at virkeliggre to forehavender , som p afgrende mde vil prge vores kontinents ansigt i det 21. rhundrede .
<P>
Ved indfrelsen af euroen tager Europa et stort skridt i retning mod en konomisk og politisk enhed og bliver samtidig som det strste integrerede konomiske omrde i verden en af de centrale aktrer inden for verdenskonomien .
Ved udvidelsen af Unionen skal der samtidig eksporteres stabilitet og velstand til et strre Europa .
Et klogt hoved har for nylig i en stor europisk avis skrevet , at MU ' ens fuldfrelse vil styrke europernes identitet , og udvidelsen vil teste dens grnser .
<P>
Allerede stifterne af Det Europiske Fllesskab drmte om et strre Europa , som skulle overvinde den dybe spaltning af vores kontinent mellem st og vest .
De drmte om et Europa , som p grundlag af flles vrdier stter demokrati og menneskerettigheder i hjsdet og varigt sikrer fred og frihed .
De drmte om et Europa , som klarer sig uden vekselkontorer og grnsebomme og sledes ikke mere str i vejen for europiske borgeres fllesskab .
Nu er den kommet , denne historiske chance til at gre grsdagens drmme til morgendagens virkelighed .
<P>
Den Europiske Union er jo ikke uden succes i disse bestrbelser .
Hvis vi kort ser p , hvad der er sket siden oprettelsen , s havde fllesskabet af seks lande i 1958 160 millioner indbyggere , i dag er der 370 millioner og med udvidelseskandidaterne op mod 500 millioner .
Det nuvrende EU har et bruttonationalprodukt , som i faktiske tal er nsten seks gange s stort som det , der fandtes i det konomiske fllesskab i 1958 .
Unionen str i dag for en tredjedel af verdenshandelen .
Men samtidig er den ogs det strste giverland i verden . 60 % af udviklingssamarbejdet og 80 % af den hjlp , der gr til landene i den tidligere Sovjetunion , kommer fra Den Europiske Union .
<P>
Man kan alts med god ret sige , at chancen er kommet til at virkeliggre grsdagens drmme .
Euroen er Europas svar p globaliseringen . Vi kan sledes succesrigt klare denne udfordring .
Denne flles valuta vil forbedre det indre markeds funktion og bidrage til at sikre arbejdspladser , men ogs give impulser til markedsorienterede strukturreformer , som er strkt ndvendige for at sikre vores egen konkurrenceevne .
<P>
Betingelserne for euroens indfrelse er i dag bedre , end de fleste af os - selv gldende optimister , som jeg selv normalt hrer til - forventede .
Deres Parlament , europernes Parlament , Det Europiske Parlament har ved sin deltagelse i udnvnelsen af Den Europiske Centralbanks Direktion og ved afholdelsen af hringer , der anerkendes fra alle sider , varetaget en vsentlig demokratisk kontrolfunktion .
<P>
I de nste mneder under strigsk formandskab skal der sges en begyndelse p en strkere koordinering af den konomiske politik , og den endegyldige fastlggelse af valutakurserne skal forberedes .
Det hrer utvivlsomt til de vigtigste opgaver for det strigske formandskab at bidrage til en god start p euroen den 1. januar 1999 .
<P>
Men endnu vigtigere end tallene for konomisk og monetr succes er for mig en anden sammenligning .
Siden 1945 har der globalt vret over 200 krigeriske konflikter , hvori de mindre konflikter slet ikke er medregnet .
Der har iflge statistikkerne sammenlagt ikke vret fire uger , hvor der ikke et eller andet sted i verden har vret en strre militr konflikt , men den nuvrende Europiske Unions omrde har vret forsknet for sdanne krigshandlinger .
<P>
Jeg m her citere friherre Friedrich von Gentz , fyrst Metternichs sekretr , der s at sige var Wienerkongressens referent , dens notetaker .
Han sagde , at ethvert politisk system , som kunne give Europa hb om at undg blot tre eller fire krige i et rhundrede , ville fortjene den hjeste anerkendelse .
Mine damer og herrer , vi har dette system !
<P>
Vi har et sdant system , vi har et sdant instrument . Det hedder Den Europiske Union !
Hvis vi vil sikre varig fred , stabilitet og konomisk fremgang i Europa , s er der efter min dybeste overbevisning p lngere sigt intet bedre middel end at inddrage vores nabolande i Den Europiske Union .
<P>
Naturligvis er det p grund af det store antal ansgere - aldrig fr har man forhandlet med en gruppe p elleve lande og forhandlet p de mest forskellige niveauer - og p grund af den store forskel i konomisk udvikling srligt ndvendigt at forberede sig grundigt .
Europa-Parlamentet har i sin beslutning i december sidste r med rette erkendt , at den nste udvidelse udgr en fuldkommen ny etape i den europiske integrationsproces , og at der krves en dybtgende undersgelse af alle institutionelle , politiske , konomiske og sociale flger for Unionen og for tiltrdelseslandene .
<P>
strig - det ved De i forvejen - deler nsten halvdelen af sine grnser med fire tiltrdelseslande .
Jeg takker specielt EuropaParlamentet for den forstelse og finflelse , det har vist , idet det i en beslutning om Agenda 2000 den 18. juni har taget hensyn hertil og har gjort opmrksom p de srlige bekymringer , der prger de regioner , der har flles grnser med tiltrdelseslandene . Det har ogs nvnt ndvendigheden af sttte , srligt inden for programmet INTERREG .
<P>
Men jeg tilfjer , at netop p grund af vores srlige beliggenhed som tidligere randomrde , men nu centralt placeret , er vi som nppe noget andet land interesseret i , at denne udvidelse skal lykkes .
Man skal vre rlig over for sine borgere .
Udvidelsen koster noget .
Men disse omkostninger i forbindelse med udvidelsen , som er afsat i frtiltrdelsesstrategien og i de midler , der er afsat til udvidelsen , og som med rette og helt korrekt er nvnt i Kommissionens forslag , er sandsynligvis den bedste investering i vores egen fremtid .
<P>
Til sammenligning skal det nvnes , at amerikanerne jo ogs har hjulpet os i tiden efter Anden Verdenskrig .
De overfrte dengang i lbet af fire r knap 2 , 5 % af vores bruttonationalprodukt til Europa , til de tidligere fjenders lande . Det interessante er , at vi i dag iflge Kommissionens forslag i lbet af syv r skulle stille ca .
2 , 7 % af disse landes bruttonationalprodukt til rdighed , hvilket jeg finder absolut i orden , og jeg hber heller ikke , at denne del p nogen mde bestrides , hidtil har jeg i hvert fald ikke hrt noget egentligt argument imod dette p min tour des capitales .
Det er det dobbelte af Marshall-planen , en investering i vores egen fremtid og i ansgerlandenes fremtid i det 21. rhundrede .
<P>
Jeg hilser dette velkomment , og det strigske formandskab vil p grundlag af disse forslag ogs gre sit til , at der ikke opstr strid om dette punkt .
De beslutninger , der blev truffet af Det Europiske Rd i Luxembourg , har skabt grundlaget for udvidelsesprocessen , en proces , der inkluderer elleve ansgerlande .
Det britiske formandskab stod i tegnet af den hjtidelige indledning af denne proces .
Nu mener vi strigere , at vi skal opretholde den politiske dynamik , og viceminister Benita Ferrero-Waldner og jeg - det er s at sige vores fornyelse - har under vores tour des capitales ogs inddraget tiltrdelseslandene , alle elleve , fordi vi fra begyndelsen af vil sende og give det vigtige signal til disse lande , at de fra nu af hrer med til den europiske familie , og at vi vil behandle og informere dem som ligeberettigede og som partnere .
<P>
Alle de beslutninger , vi skal trffe , berrer og angr dem jo , hvad enten det drejer sig om Agenda ' en eller reformen af institutionerne , om sprgsmlet om udvidelsesstrategien eller andre vigtige udenrigspolitiske temaer .
<P>
Under vores formandskab vil vi indlede vsentlige forhandlinger om enkelte kapitler .
Kommissionen er godt i gang med sin acquis screening , og vi hber , at ca. halvdelen af alle kapitler vil vre efterprvet inden nytr , s man p et ministermde i november virkelig kan begynde de frste drftelser i de vsentlige forhandlinger .
<P>
Jeg siger her helt bent , at dette er meget vigtigt , fordi det ogs sttter reformprocessen i ansgerlandene .
Lad os ikke gre os illusioner !
Der findes i alle ansgerlande - og vi har vret der sammen - naturligvis ogs europaskeptiske politiske partier , populister , kritikere , som ikke nsker denne udvidelsesproces .
Det er vores opgave at hjlpe dem og give dem kraft , som gr ind for en fornuftig tilnrmelse til Den Europiske Union og for en modig , nogle gange ogs smertelig forberedelsesproces til tiltrdelsen .
<P>
( Bifald ) Udvidelsen krver ikke kun store anstrengelser af vores fremtidige partnere , heller ikke Unionen selv er i dag endnu parat til tiltrdelserne .
Det siger jeg her helt bent .
De reformer , der er sammenfattet under begrebet  Agenda 2000  , det vil sige landbrugsreform , strukturpolitiske nyordninger , Unionens finansieringsstrmme , har naturligvis en ganske srlig prioritet .
De er ndvendige , selvom mange medlemsstater - naturligvis med rette - fremstter kritik p mange punkter .
Men jeg mener , at Kommissionens forslag i hvert fald kan vre et godt grundlag for de politiske diskussioner , som skal begynde til efterret .
<P>
Vi er naturligvis bevidste om den udfordring , der ligger i forslagene og i tidspresset .
I Cardiff blev der jo ikke besluttet andet , end at vi vil fremskynde diskussionen med nsten trekvart r .
Hvis vi virkelig vil have en pakke frdig i marts under det tyske formandskab , hvilket ogs er vigtigt , fordi den jo s vidt muligt skal drftes og besluttes fr valget til Europa-Parlamentet , s forudstter dette i sandhed , at der gres utrolige anstrengelser for , at vi nu forlader den generelle retorik og standser udvekslingen af forberedte taler om principper og i stedet kaster os hovedkulds ud i det slidsomme arbejde med hrde og vanskelige forhandlinger .
<P>
Jeg ved , at dette ikke er s enkelt , for i sidste ende er dette program 2000-2006 jo et program , som efter vores mntfod omfatter ATS 10.000 milliarder og egentlig et program til to hele lovgivningsperioder i Parlamentet .
Nr man tnker p , hvor vanskeligt det ofte er i nationalstaterne at f vedtaget et samlet program i en enkelt periode , s ved man , at dette ikke er s enkelt .
Vi ved imidlertid , at hvis vi vil overholde tidspunktet , skal vi opn vsentlige fremskridt inden Det Europiske Rd i Wien .
<P>
Den endelige frdiggrelse og vedtagelse af pakken er forbeholdt det tyske formandskab .
Men vi har i mandags i Rdet for Almindelige Anliggender vedtaget en meget ambitis og meget prcis tidsplan .
Dette Rd er jo ansvarlig for den horisontale koordination og skal ogs vre det , fordi alle fagministre naturligvis med rette fremfrer deres specielle interesser i forhandlingsprocessen .
Vi m p hvert mde tage os tid og vre parate til at forhandle .
Et centralt punkt i det britiske formandskab var forberedelsen af Europa-Parlamentets integration i den lovgivningsmssige beslutningstagning .
<P>
Jeg finder det srdeles godt , at Europa-Parlamentet i de nste mneder skal beskftige sig med alle aspekter af Agenda ' en for at bidrage til en rettidig afslutning .
Jeg takker Dem for denne beredvillighed , og jeg fremhver , at vi i Rdet m vre nje bevidste om , at det ikke gr uden sttte fra parlamentarikerne , fra de nationale parlamenter , men i lige s hj grad ogs fra de europiske parlamentarikere , som er valgt direkte af det europiske folk .
<P>
Amsterdam-traktaten er med til , kre Europa-Parlament , at bidrage til det ml at gre Europa klar til fremtiden .
Trods alle kendte utilstrkkeligheder vil denne nye retlige ramme for Unionen ogs give virkelige forbedringer .
Mange betegner Parlamentet som sejrherren ved denne Amsterdam-traktat .
Det er sandt , at dets rolle i den flles beslutningstagning er styrket .
Jeg minder blot om , at strig under regeringskonferencen hele tiden fra begyndelsen gik ind for , at Europa-Parlamentets rolle og ogs inddragelsen af Europa-Parlamentets reprsentanter i forhandlingerne skulle udformes s optimalt og vidtgende som muligt - og det ved formand Hnsch , som jo dengang altid var til stede , hvilket dog ikke var tilstrkkeligt , som jeg her absolut kritisk tilfjer .
<P>
Jeg mener , at det er rgerligt , at Amsterdam ikke ogs fandt de sidste skridt til en institutionel afrunding .
Vi har nu i Cardiff besluttet straks efter ratificeringen af traktaten - jeg hber , det sker snart - at g i gang med drftelserne , med forhandlingerne om disse endnu uafklarede institutionelle punkter .
Hertil kommer endvidere , at vi i Wien skal trffe vigtige beslutninger p FUSP-omrdet - det kommer jeg til senere .
Hertil kommer , at vi skal forberede overtagelsen af Schengen-bestemmelserne og Schengen-sekretariatet i Den Europiske Union .
<P>
En srlig betydning har forberedelsen af gennemfrelsen af den nye flles beslutningstagning , nyordningen af komitologien og en fair deltagelse af Parlamentet .
Parlamentet er ogs get i gang med arbejdet p en ensartet valgprocedure for EuropaParlamentet og en flles statut for parlamentsmedlemmerne .
Det glder mig , at nogle af disse temaer str p dagsordenen for den frste plenarmdeperiode under det strigske formandskab .
<P>
Sjldent i den europiske integrations historie har Den Europiske Union stet over for s mange udfordringer . Til de fleste har vi brug for borgernes sttte .
Vi bifalder derfor det britiske initiativ til at starte en dybtgende diskussion om Unionens fremtid , og vi vil aktivt fortstte denne dialog i det andet halvr .
Effektivitet i Unionen , i institutionerne , tthed p borgerne , subsidiaritet , demokratisk legitimitet er alt for tit kun tomme ord og klicher i politiske festtaler .
<P>
( Bifald ) Men jeg siger Dem ganske bent , at med halvhjertethed kan vi ikke skabe begejstring for den europiske sag .
Jeg hilser det derfor velkomment , at der under strigsk formandskab kan afholdes et ekstraordinrt mde for stats- og regeringscheferne om dette emne .
Det er ogs et tema , som sandsynligvis ikke kan lses i lbet af en enkelt drftelse . Det m jeg straks tilfje .
Det vil fortsat vre et vigtigt tema , og det anser jeg ogs for godt .
Enhver br begynde hos sig selv . Jeg har i sinde som formand for Rdet for Almindelige Anliggender at tage dette emne alvorligt og at konfrontere vores kolleger med , hvordan vi selv kan bidrage til mere effektivitet og mere europisk koordination .
Enhver m se hos sig selv , hvordan Kommissionen og hvordan Rdet kan forbedres i alle deres strukturer .
Har vi mske efterhnden for mange Rd ?
Er der tilstrkkelig europisk koordination af den europiske sag ?
Hvordan kan man anvende Det Europiske Rd klarere og mere prcist med henblik p beslutningstagningen ?
Hvilken rolle kan Europa-Parlamentet spille i denne s vigtige interinstitutionelle dialog ?
<P>
Temaet subsidiaritet er interessant - vi har jo egentlig fastlagt og forberedt en ganske god protokol herom i Amsterdamtraktaten - for det kan bevirke , at vi fr hoved og hnder frie til det egentlige europiske arbejde .
Der er mange emner , som belaster dagsordenen for meget og egentlig hindrer os i at bruge tilstrkkelig tid p de virkeligt store emner .
Men jeg siger ogs bent om dette sprgsml , at subsidiaritet ikke m bruges til , at man undergraver eller underminerer den egentlige europiske sag .
Institutionerne m ikke svkkes .
<P>
( Bifald ) Jeg mener ogs , at subsidiaritet og solidaritet ikke m stilles op som modstninger , men de skal og br i det ideelle tilflde supplere hinanden .
Begge dele er kerneelementer i det borgerlige samfund af i morgen .
Uden Europa - det er jeg personligt dybt overbevist om , og enhver , der kender mig , ved , at det siger jeg overalt , uanset hvor jeg taler , ikke kun for EuropaParlamentet , det er altid tendensen i min linje - uden Europa har nationalstaterne ikke mere noget svar p den globale udfordring .
Uden Europa kan man ikke lse de store fremtidssprgsml , som jo virkeligt interesserer borgerne , f.eks. miljbeskyttelse , beskftigelsespolitik , respekt for menneskerettighederne , den omfattende sikkerhed .
Her har vi brug for mere Europa og ikke mere nationalstat eller disse subsidiaritetsfloskler , som ikke nr op til dette niveau .
<P>
( Bifald ) Det bedste middel til at begejstre de europiske borgere for Europa er at lytte efter , hvad der er vigtigt for disse borgere og at prioritere disse ting hjt p vores dagsorden .
Det er ganske interessant , at disse hjt prioriterede temaer er temmelig ens i alle europiske lande , nemlig allerverst arbejdspladser , dernst bekymringen for et rent milj og et sikkert hjemsted .
Her skal dette sikkerhedsbegreb - det siger jeg ogs helt bent - forsts s omfattende som muligt . Naturligvis ogs som sikkerhed mod den organiserede kriminalitet og som en sikker beskyttelse endda ogs i militr forstand .
Men jeg mener , at sikkerhed ogs skal forsts i en solidarisk social kontekst og ogs som den nukleare sikkerhed i usikre kernekraftvrker .
<P>
( Bifald ) Med en gennemsnitlig arbejdslshed p stadigvk over 10 % har jobskabelse derfor netop for det strigske formandskab fortsat den hjeste prioritet i Europa .
Den er vores mrkesag , det var den under regeringskonferencen , og det vil den ogs vre i den konkrete gennemfrelse .
Hidtil har dette emne jo ogs i mange europiske taler vret en bestanddel af den skaldte lyrik , som vi gerne kalder det .
Det nye er , at vi nu med Amsterdam ogs har instrumenter i hnden .
Vi har nu for frste gang fet forelagt prcis 15 nationale beskftigelsesprogrammer , som er blevet gennemget srdeles kritisk af Kommissionen , hvilket jeg bifalder , og hvor man kan og skal lre af hinanden , f.eks. hvad den ene medlemsstat har gjort bedre end vi selv , hvad den ene har forud for den anden , ogs med hensyn til negative erfaringer .
Mange gode ider lykkes jo ikke altid sdan , som man helst havde set det .
Sir Karl Popper har engang som den udviklede menneskeheds vsen nvnt , at  det er vores fordel , at vi kan lade vores ider d i stedet for os selv  .
Det er godt og vigtigt , at man kan lre og profitere lige s meget af de ider , der mislykkes , som af de succesrige eksempler .
<P>
Det nye ved de retningslinjer for beskftigelsen , der skal besluttes i Wien , er alts nu , at de for frste gang skal baseres p 15 konkrete , forpligtende nationale handlingsplaner .
For det andet findes der for frste gang p dette grundlag beslutninger , som glder for den succesrige indfrelse af den europiske mntenhed .
Trods alt deltager 11 lande heri , og yderligere tre kunne deltage - fordi de opfylder kriterierne - hvis de har den politiske vilje og gennemfrer de politiske beslutninger .
<P>
Jeg gr endnu videre .
Europa kan ogs gre endnu mere netop for beskftigelsen p helt specifikke omrder , nemlig p den globale scene og - meget vigtigt - i forhandlinger med WTO , inden for forskning og udvikling .
Jeg lgger ikke skjul p min personlige sympati - som formand m jeg egentlig ikke sige det - for mange ider fra Europa-Parlamentet , hvad det femte rammeprogram angr , for det er naturligvis grundlaget for morgendagens beskftigelsesider og -muligheder .
<P>
Hele sprgsmlet om de transeuropiske net , ogs sprgsmlet om en fornuftig anvendelse af miljteknologien , de lige muligheder for mnd og kvinder , bedre betingelser for sm og mellemstore virksomheder , uddannelse og videreuddannelse af arbejdstagere , det er tyngdepunkter i vores bestrbelser .
<P>
Angende miljet : Den varige beskyttelse af vores miljmssige vilkr og vores livsbetingelser er lige vigtig for borgerne overalt .
Derfor vil vi helt bevidst fre en aktiv miljpolitik med hje miljstandarder hos os selv , men frem for alt ogs ptage os en ledende rolle i de internationale forhandlinger om globale miljproblemer .
Jeg hilser i hj grad hvidbogen om de vedvarende energikilder velkommen . Den er srdeles spndende !
Her ligger der direkte og indirekte beskftigelsesmuligheder for ca .
800.000 mennesker .
Auto-Oil-programmet , programmet om reduktion af benzin og diesel - altsammen srdeles interessant .
Et sprgsml , der naturligvis skal berres i forbindelse med udvidelsen , er den nukleare sikkerhedsstandard .
Det er srdeles vigtigt ! P grund af vores geografiske beliggenhed angr det naturligvis i srlig grad os strigere .
<P>
Jeg siger ogs helt bent , fordi jeg ved , at nogle medlemmer af Parlamentet ogs gerne ser , at dette punkt omtales officielt , at vi ikke nsker , at dette misforsts som et bilateralt tema .
Det skal ikke hindre nogen i at komme ind i Den Europiske Union .
Men vi nsker , at nye saneringsmulige kernekraftvrker lever op til den hjeste vestlige standard , og at gamle kraftvrker , som ikke mere kan saneres - stikord : Bohunice , f kilometer fra Wien - lukkes s hurtigt som overhovedet muligt af hensyn til borgerne dr og af hensyn til vores egne borgere .
<P>
( Bifald ) Der foreligger i dag en offentliggrelse af en undersgelse af sikkerhedsstandarderne p Mochovce .
Jeg har ikke selv set den endnu , men jeg har sat mig for , at jeg i eftermiddag eller i morgen vil srge for , at Parlamentets grupper fr tilsendt denne undersgelse af sikkerheden p Mochovce , fordi der sandsynligvis vil vre stor interesse for den i Europa-Parlamentet .
<P>
Unionen skal overbevise borgerne om , at bne grnser ikke m fre til tab af sikkerhed .
Derfor bliver den indre sikkerhed prioriteret virkeligt hjt i vores formandskab . Det drejer sig om bekmpelse af den organiserede kriminalitet , menneskesmugling .
Vi forbereder i vrigt sammen med alle 15 medlemsstater en international konvention til lands og til vands p FN-plan .
I kampen mod narkotikahandel glder det om at styrke Unionens handleevne p dette omrde .
Jeg ved fra vores kontakter og besg i Central- og steuropa , at netop dette tema om den indre sikkerhed er et centralt emne ogs for tiltrdelseslandene .
Disse 11 tiltrdelseslandenes ydre grnser udgr i alt 6.600 km .
Det m man nu engang gre sig klart !
Det er disse 11 ansgerlandes ydre grnser , ikke til Unionen , men til nabolandene , hvor vi klart ved , at der findes ganske mange problemer .
S vigtigt det end er , at vi hjlper disse lande p omrderne milj , transeuropiske net og opbygning af institutioner , br vi dog ogs overveje - og det er et strkt nske fra disse lande - om vi ikke kan gre mere for at hjlpe dem med at sikre deres grnser , s vi p dette omrde eksporterer sikkerhed for ikke p et eller andet tidspunkt at mtte importere ustabilitet .
<P>
( Bifald ) P dette omrde vil naturligvis optagelsen af Europol ' s virksomhed i det andet halvr af 1998 give en ganske vigtig impuls .
Vi foreslr ogs en fair fordeling af flygtningebyrderne og udarbejdelse af en flles strategi for Unionen i migrationspolitikken .
<P>
Et tema , der for mig er srligt vigtigt , som jeg her yderligere skal omtale , er beskyttelse af brn .
Intet siger mere om et samfunds vrdi end den mde , hvorp det beskytter den svageste del af sit samfund .
Vi har planlagt nogle interessante aktiviteter .
Vi vil bringe temaet frem p FN-plan .
I Den Internationale Arbejdsorganisation har temaet brnearbejde naturligvis allerstrste betydning ligesom videreudviklingen af FN-konventionen om brns rettigheder .
Det er bydende ndvendigt at bekmpe seksuelt misbrug af brn - et srligt bittert og smertefuldt tema - og de grusomme flger af brnepornografi p Internettet .
40 % af ofrene for landminer er brn , og jeg mener , at Unionen kan gre meget p dette omrde .
Jeg har med stor glde fulgt den handlingsplan , der er foreslet af Kommissionen , og som blev besluttet af EuropaParlamentet den 2. juli .
<P>
Respekten for og hndhvelsen af menneskerettighederne vil vre et srligt vigtigt tema netop i det r , hvor vi fejrer 50rsdagen for den universelle erklring af menneskerettighederne .
Vi vil ogs p passende mde tage hjde herfor i form af en srlig festforanstaltning .
<P>
Jeg skal nvne et tema , som for jeblikket hrer til de mest prekre og presserende , nemlig finansieringen af NGO ' er , ophvelse af blokeringen af finans- og budgetposter .
Vi har i Rdet i mandags p min tilskyndelse beskftiget os meget med dette under frokosten .
Det drejer sig trods alt om ECU eller EUR 660 millioner .
Heraf angr 200 millioner omrdet menneskerettigheder , og det har delggende flger , hvis der ikke handles hurtigt .
<P>
( Tilrb fra hr . Samland : Sig det til finansministrene !
) Derfor ville jeg netop gre opmrksom p , at vi i Rdet har besluttet - ogs tak for de kommissionsforslag , som blev vedtaget i gr - at vi i morgen vil lgge strst muligt pres p COREPER for hurtigst muligt at ophve blokeringen af denne sag .
P fredag samles Budgetrdet .
Vi har bedt hver enkelt udenrigsminister om endnu en gang at lgge pres p sin regering , s det bliver muligt positivt at ophve blokeringen p dette omrde .
Jeg beder ogs om , at vi her skubber interinstitutionelle problemer lidt i baggrunden , frem for alt angende ophvelsen af blokeringen af budgetmidler for 1998 , for hundredvis af NGO ' er venter naturligvis med strste bekymring p , hvad der sker her .
Jeg ved , at man i Europa-Parlamentet ser srdeles godt og positivt p sagen .
<P>
Udenrigspolitik er naturligvis en meget vigtig udfordring for enhver rdsformand .
I sammenligning med andre store stater er Den Europiske Unions potentiale sikkert det , der kommer verdensmagten USA nrmest .
EU er langt mere end en regional magt .
Den er den drivende kraft i nyordningen af kontinentet i den postsovjetiske tidsalder .
Den har et strategisk ansvar for sine egne 500 millioner indbyggere , for 250 millioner i Middelhavsomrdet og for den kvarte milliard mennesker , som lever p den tidligere Sovjetunions omrde .
<P>
Europernes svaghed , siger Werner Weidenfeld , har hidtil ligget i afstanden mellem deres potentiale og den politiske infrastruktur , og i denne kombination af potentiale og svaghed fremstr Europa som en verdensmagt i venteposition .
Det er efter min opfattelse en srdeles smuk og vigtig stning , og vi br absolut planmssigt ge vores styrke .
Jeg har i sinde under det strigske formandskab at skabe vigtige forudstninger for , at den planlgningsenhed , som skal tilrettelgge forberedelsen af udenrigspolitikken , virkelig gennemfres .
I Wien skal der trffes beslutning om den generalsekretr , som skal reprsentere synliggrelsen af udenrigspolitikken .
Vi vil stte yderligere gang i Amsterdam-traktatens forberedelse af en bedre kontakt mellem EU og Den Vesteuropiske Union - der tales jo endda om muligheden for en senere sammensmeltning - og vi skal ogs internt udvikle egne strategier for , hvordan vi frem for alt vil dmpe de prekre nabokonflikter .
Se blot p temaerne for konflikterne , i Kosovo - hvis det nskes , vil jeg tale herom senere - Bosnien , Transnistrien , overalt ser man det samme mnster , nemlig ulste etniske konflikter , mindretalskonflikter , sprgsmlet om , hvilken grad af selvstyre man kan og vil indrmme , og hvordan det ser ud med desintegreringen af statslige systemer .
Her er det ndvendigt , at Unionen fremlgger noget .
<P>
Kosovo er et selvstndigt tema , derfor vil jeg ikke sige noget om det her .
Fredsprocessen i Mellemsten : Vi er meget bekymrede over den efterhnden langvarige stilstand i fredsprocessen .
Vi vil sttte alle initiativer til at opbygge tillid og samarbejde , og vi vil ogs i strkere grad fremhve Unionens synlighed i dette omrde .
Vi mener , at ogs den konomiske og sociale situation i de palstinensiske omrder krver den allerstrste opmrksomhed og bekymring .
Genoptagelsen af det syriske og libanesiske problem er et vigtigt element .
<P>
Angende Tyrkiet : Det strigske formandskab har en levende interesse i Tyrkiets stabilitet og proeuropiske orientering .
Vi vil arbejde for en normalisering og videreudvikling af relationerne , men de skal omfatte alle omrder , naturligvis ogs menneskerettigheder , Cypern-sprgsmlet , Det giske Hav .
Det er vigtigt for os at gennemfre den europiske strategi for Tyrkiet , som er udarbejdet af Kommissionen .
Hvad Cypern angr , vil vi kraftigt sttte FN i at fortstte genoptagelsen af fredsprocessen , som under alle omstndigheder skal st ben for den tyrkisk-cypriotiske sproggruppe .
Denne gruppes deltagelse skal fortsat tilstrbes , for jeg tror , at hvis der fres flles forhandlinger , vil det bringe strst dynamik til begge befolkningsgrupper med henblik p fredsprocessen .
<P>
Seks mneder er naturligvis kort tid , det ved jeg udmrket godt .
Verden kan ikke ndres p s kort tid , ikke engang Europa kan bevges afgrende .
Derfor vil vi ogs helt bevidst integrere det forrige formandskab , som vi har haft en meget tt , og ogs personlig kontakt med .
Jeg skal her takke det britiske formandskab , men ogs det kommende tyske formandskab , som vi ligeledes vil dyrke et intensivt og harmonisk samarbejde med , for at vi alle kan bringe disse vigtige emner s langt som muligt .
<P>
Vi skal her fuldfre adskillige ting , som briterne har pbegyndt .
Tyskerne vil overtage mange ting fra os og kan jo gre det bedre , desto mere effektivt strigerne har forvaltet deres formandskab .
For os er dette formandskab naturligvis noget srligt , det er klart , fordi det jo er det frste .
For mange af Dem fra de stiftende lande er det rutine .
Min ven Jacques Poos siger afslappet til mig : Jeg har oplevet fire formandskaber , og jeg skal gerne rdgive dig .
For os er det naturligvis det frste .
Derfor har vi forberedt os godt , og vi har ogs i Rdet behov for vores partneres sttte .
Vi har brug for , og vi sger samarbejde med Europa-Parlamentet og med EU-Kommissionen .
Vi har ingen historiske , spektakulre begivenheder foran os , men det generer os nu heller ikke .
Mange ser stadigvk Wienerkongressen for sig og taler om den , men ikke jeg , for De ved jo , hvad man sagde om Wienerkongressen i 1815 : Den arbejder ikke , den danser .
Kongressen danser , men den bringer ingenting videre .
<P>
Det er vores ambition , at vi vil feste s lidt som muligt , men til gengld arbejde s meget hrdere .
En ganske stor forskel er , at Wienerkongressen i 1814 / 1815 egentlig var domineret af fem stormagter , som slet og ret delte Europa p de sm landes bekostning .
I dag er det helt anderledes .
Det nye europiske koncept er netop , at femten ligeberettigede partnere , hvor enhver er lige vigtig , selvom den ene er strre , og den anden er mindre , skal finde ud af det sammen .
Det er vores opgave .
Foran os ligger alts et rdsformandskab , og vi hber , at De sttter os i dette arbejde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schssel .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand . Hr. rdsformand , jeg vil gerne lyknske Dem varmt med denne redegrelse , som De har afgivet p strigs vegne , og jeg vil sttte Dem .
Hvis De mener , De kan gennemfre og overholde alt det , De har lovet os her , vil De bestemt ogs have min gruppes sttte .
<P>
Jeg vil plukke mske fem punkter ud - der er naturligvis mange andre punkter , som andre talere yderligere vil berre - hvor min gruppe vil holde srlig kritisk je med det strigske formandskab .
<P>
For det frste sprgsmlet om sikkerhed .
De har fuldkommen rigtigt sagt , at vi er i en overordentlig vanskelig situation .
Vi har behov for et udbygget sikkerhedssystem i Europa , en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg hber , De kan opfylde det , De har sagt her , nemlig at der i Wien kan vedtages de institutionelle foranstaltninger , som for lngst burde have vret gennemfrt , s vi kan foretage en fremsynet planlgning og fre en effektiv sikkerhedspolitik .
Kosovo vil vi kunne tale om senere .
Men jeg mener , det m vre klart , at ogs mange ting , som er diskuteret i strig i de sidste mneder - De ved , hvad det drejer sig om - nu bliver sat i baggrunden , for nu skal budskabet fra det strigske formandskab lyde : Ja , vi skal komme videre i opbygningen af et flles europisk sikkerhedssystem .
<P>
Det , De har sagt om Middelhavsomrdet , vil jeg fuldt ud tilslutte mig , for netop strig har som ikke-kolonimagt og p grund af de venskabelige relationer til dette omrde absolut muligheder for at bringe nogle ting videre .
<P>
For det andet udvidelsen , og hertil kun en kort bemrkning .
Ogs her glder det om klart at fremhve det , De har sagt .
Der skal vlges en realistisk vej .
Men vi m ikke tolerere en afbrydelse af udvidelsesprocessen .
Jeg hber ligeledes , at De kan opfylde , at forhandlingerne med vores nabolande pbegyndes .
Det skal indrmmes , at det m vre de lettere kapitler , men vi vil gre fremskridt og udsende et signal om , at udvidelsen ganske vist er en vanskelig proces , men en proces , som netop ogs i strigs og alle EU-medlemslandes interesse skal indledes nu .
<P>
For det tredje : Agenda 2000 . Det er nok rigtigt , at her vil der ikke blive truffet de store beslutninger under det strigske formandskab .
Men netop strigerne har jo ogs gjort opmrksom p , at beslutninger skal forberedes godt .
Det strigske formandskab vil blive mlt p , hvor godt det forbereder disse ting .
Nr det her i Parlamentet i de sidste dage har svirret med rygter om , at man kan udskyde det hele endnu et stykke tid , s skyldes det naturligvis en rkke mennesker , som gerne vil udskyde mange af tingene , mske endda til efter valgdagen , fordi Agenda 2000 har visse konsekvenser , som vil gre ondt .
Hertil vil jeg sige helt klart og tydeligt ogs p min gruppes vegne - jeg formoder , at Klaus Hnsch vil kommentere det endnu mere udfrligt - at vi nsker hurtige beslutninger !
Det er vigtigt for vores borgere , at der trffes hurtige beslutninger .
Netop under det strigske formandskab skal de vsentligste punkter forberedes s godt , at de pgldende beslutninger kan trffes s hurtigt som muligt til nste r .
<P>
For det fjerde : Europas borgere .
Jeg vil ogs klart fremhve det , De har sagt om dette tema , hr. rdsformand .
Det drejer sig ikke om at svkke Europa .
Jeg ved , at ogs nogle af Deres kolleger er klart interesserede i at give Kommissionen en retve - jeg siger det p wienerdialekt - en retve , fordi der er mange ting , de ikke kan lide .
Men det indre marked er endnu ikke fuldfrt . Der er endnu meget , der skal gres .
Vi behver en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og det kan kun vre en europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik !
Det er naturligvis ogs absolut rigtigt , at vi ogs behver det ndvendige supplement p omrdet beskftigelsespolitik og konomisk politik .
<P>
Det er min klare opfattelse , at mange ting her kan uddelegeres , ogs af Parlamentet , fordi vi mske beskftiger os for udfrligt med mange ting .
Det er ogs min klare opfattelse , at Rdet helt op til stats- og regeringscheferne ogs burde overveje - og det er jo egentlig ogs p en mde et parlamentarisk beslutningsorgan - om ikke en smule mere gennemsigtighed og benhed ville vre til gavn for imdekommenheden over for borgerne .
<P>
Mit sidste punkt er beskftigelsessprgsmlet , som naturligvis er srligt vigtigt for os i betragtning af det horrible antal arbejdslse .
Det vil ogs vre et afgrende kriterium , hvorp vi socialdemokrater vil mle det strigske formandskab .
Er det kun tomme fraser , er det kun lse erklringer , som fremsttes om beskftigelsessituationen i nytrstaler , eller er det ogs brndende punkter ?
Selvom det gr ondt p det ene eller andet land , mske ogs p Deres eget land , skal vi fremstte klare udtalelser !
Vi vil stte gang i beskftigelsespolitikken .
Der er ikke kun n vej , men nu skal vi virkelig sl ind p den beskftigelsespolitiske vej .
Mske ville det vre interessant at lse efter i Delors-hvidbogen , hvilke retningslinjer der er opstillet der , men som endnu ikke er besluttet .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg endnu en gang fremhve , at hvis der blot gennemfres 80 % af det , som rdsformanden i dag har fremlagt for os , s vil De ved rets slutning med sikkerhed kunne modtage min gruppes lyknskning , hr. rdsformand . Mange tak !
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet , vi hilser Deres formandskab velkommen .
Et nyt formandskabs prioriteter er for nogle en rutinesag .
Man overtager de sager , som forgngerne har efterladt eller som rbart er skubbet fra det ene Rd til det nste .
<P>
Jeg m erkende , at genklangen fra topmdet i Cardiff i offentligheden mske kun var en tusindedel af verdensmesterskabet i fodbolds .
Alligevel m vi tage de problemer , som De skal behandle , alvorligt .
Vi er overbevist om , at De ikke betragter det som et sprgsml om kontinuitet og monotoni , men at De ogs nsker at give det en afgrende drejning .
<P>
De har understreget , at borgerne giver udtryk for en voksende interesse og tillid til euroens stabilitet .
Vi bekrfter dette , og vi siger , at denne tillid skal styrkes , fordi der ogs er en klar sammenhng mellem Den Monetre Union , genopblomstringen af den konomiske vkst og skabelsen af ny arbejdspladser .
<P>
Der venter Dem tre ptrngende prioriteter .
Deres frste opgave vil blive at gre Amsterdam-traktaten operationel .
Vi forventer , som De har sagt , at De vil gennemfre oprettelsen af enheden for den politiske planlgning og tidlig advarsel , og at De vil anvise  PESC  .
<P>
Deres anden ptrngende prioritet er Agenda 2000 .
I Cardiff blev der allerede talt om den flles landbrugspolitik , men finansieringen for rene 2000-2006 var et problem .
Naturligvis kan De ikke med et trylleslag finde en lsning p noget , der ligner kvadratet af en cirkel .
Nogle medlemsstater vil bruge mindre , andre vil beholde deres rettigheder , og alle er enige om , at ansgerlandene skal stttes finansielt .
For at lse dette mtlelige problem og for at forhindre , at valgkampagnen bliver forgiftet af national egoisme , forventer vi af Dem stor fantasi og meget diplomati .
<P>
Jeg vil i den forbindelse stille tre sprgsml .
Skal vi betragte Kommissionens arbejdshypotese , om at det nuvrende loft for egne midler skal lades uberrt til r 2000 , som tabu ?
Er en sdan begrnsning af Unionens midler i overensstemmelse med dynamikken i Unionens interne og eksterne udvikling ?
Er det muligt at overdrage nye midler til Unionen uden at ge det samlede skattetryk ?
Under alle omstndigheder har l ' acquis communautaire bevist , at det er muligt at bruge mindre og at anvende midlerne bedre ved at optrde i fllesskab .
<P>
Deres tredje ptrngende opgave er udvidelsen .
De har bebudet , at De vil pbegynde forhandlingerne med seks lande om de kapitler , der har passeret screening -stadiet .
Det m vre et opmuntrende signal for de lande , der har gjort sig store anstrengelser for at kunne leve op til fllesskabets aquis .
Men der m ikke opst tvetydige situationer eller indgs slappe kompromiser , der trkker veksler p fremtiden .
Bde Rdet og Kommissionen skal nje overvge , at ansgerne ikke blot har gode intentioner , men ogs er i stand til integralt at holde sig til alle Fllesskabets landvindinger .
<P>
Hr. formand , der venter Dem ogs to opgaver med virkning p lngere sigt , som vi i PPE-gruppen er overbevist om , at De under deres formandskab vil give en afgrende drejning .
Den frste er ogs af stor betydning for Deres eget land , der geografisk er placeret i kontinentets midte , og som er vidne til stor transittrafik og udvekslinger , og som har udviklet stor bevidsthed om de nukleare risici .
Jeg mener den globale og indenrigske sikkerhed , kampen mod kriminaliteten , den tredje sjle , som vores borgere er s flsomme over for .
Den frie bevgelighed og den interne sikkerhed er for- og bagsiden af den samme medalje .
P grund af bureaukratisk mistnksomhed hos de nationale myndigheder og forldet bekymring for statssuverniteten er der sket for f fremskridt p dette afgrende omrde for integrationen .
Som formand for Rdet kan De med egne initiativer vre den drivende kraft og tage beslutninger , der straks ger sikkerheden og forstrker kampen mod kriminaliteten .
Under Deres formandskab fejrer vi 50-rsdagen for menneskerettighedserklringen .
Lad os udsende et signal om , at det er en menneskeret at leve i et fredeligt samfund , hvor personer og ting beskyttes , og hvor ogs brnene forsvares .
<P>
Deres anden opgave med virkning p lngere sigt er reformen af Den Europiske Union .
I oktober str der et uformelt topmde p dagsordenen , hvortil formanden for Kommissionen er inviteret , hvilket vi glder os over .
Ville det ikke vre forsvarligt og ndvendigt ogs at invitere formanden for Europa-Parlamentet ?
Vores gruppe er begyndt at tnke tingene igennem og vil , nr tiden er inde , indgive forslag herom .
Stadiet for lapvrk og halve foranstaltninger er forbi .
Hvis vi ikke har en klar vision om helheden , om ligevgten mellem de store institutioner , om ambitionerne og Unionens rolle med 25 medlemsstater i verden , s famler vi os frem i mrke , og s er der fare for , at vi ramler mod en mur .
Intet samfund kan udvikle sig positivt uden en vision .
<P>
Vi har ikke megen tid tilbage til at bestemme os for , hvilket Europa vi nsker .
Deres og Deres regerings engagement , Deres ambition styrker os i overbevisningen om , at et lille land kan vre en god formand .
Det er vi helt overbevist om , og vi nsker Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , hr. rdsformand . Hvert rdsformandskab str naturligvis foran den vanskelighed at skulle og kunne bebude mange ting .
Jeg nsker for Dem , at De kan gennemfre de fleste af de ting , De har fremlagt i dag .
De er afhngig af andres hjlp .
I de fleste tilflde vil De f sttte fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil srligt omtale to punkter .
For det frste udvidelsen .
Her vil jeg specielt stille sprgsmlet om tidspunktet for udvidelsen til debat .
Jeg mener , at der kun m findes et eneste kriterium for udvidelsen med dissse tiltrdelseslande , nemlig at s snart disse lande har gennemfrt deres reformer hvad demokrati og menneskerettigheder angr , og s snart de har gjort deres erhvervsliv konkurrencedygtigt til det indre marked , s har de krav p tiltrdelse .
De skal ikke frst have krav herp , nr de vestlige medlemsstater , som har et stort forspring , mener , at deres erhvervsliv er i stand til at modst konkurrencen fra de konomiske systemer hos vores stlige naboer , som er svkket af mange rtiers plankonomi , og nr de vestlige medlemsstater beslutter , at de vil udstte sig for denne konkurrence .
Det ville virkelig vre en skandale for Europa !
Jeg forventer , at det strigske formandskab helt tydeligt siger , at s snart forudstningerne er opfyldt , har disse lande et krav , og ikke frst , nr det passer os !
<P>
For det andet : Sprgsmlet om reformen af institutionerne er ikke kommet strkt nok til udtryk i Deres tale i dag , og heller ikke i Deres skriftlige program .
Ganske vist er der en henvisning til det efter min mening mrkvrdige topmde i oktober , hvor det mske ikke er meningslst , at stats- og regeringscheferne udveksler synspunkter om subsidiaritet og tthed p borgerne eller i det hele taget helt generelt om Europas fremtid , men hvor de ting , der bebudes , og det bagvedliggende motiv jo giver bange anelser .
De mgtigste stats- og regeringschefer i Den Europiske Union har formodentlig i sinde at beskre kompetencerne for Kommissionen og for den konkurrencekommissr , som tager sin opgave srdeles alvorligt .
Det anser jeg for en katastrofal udvikling , hvis den finder sted !
<P>
Sm lande har kun retsstabiliteten og traktaten som allierede .
Kommissionen skal vogte over , at traktaterne overholdes .
Derfor skal der gres alt for , at denne beskring af Kommissionens befjelser , hvad denne centrale opgave angr , ikke finder sted , og jeg hber , at De her ogs vil leve op til Deres udtalelser i dag om , at De vil stte Deres vilje igennem p dette punkt !
<P>
Jeg mener i det hele taget , at regeringskonferencen eller dette institutionstopmde i strig til oktober kun kan have t forml , nemlig at fortstte arbejdet dr , hvor stats- og regeringscheferne sidst har svigtet , nemlig ved reformen af institutionerne i forbindelse med Amsterdam-traktaten .
Den vigtigste opgave er her isr at overvinde blokeringen af yderligere integrationsskridt ved at f knkket enstemmighedsprincippet .
<P>
P dette punkt kan Rdet og Den Europiske Union overhovedet ikke begynde overvejelserne tidligt nok . Det br De gre p det ekstraordinre topmde i oktober .
Tthed p borgerne betyder mere demokrati i Den Europiske Union , mere Parlament og mere demokratiske strukturer .
Det skal reformen af institutionerne bruges til , og jeg hber , at De vil ptage Dem et ansvar ogs p dette omrde .
Jeg hber og forventer det , og jeg er ogs overbevist om , at De vil stte Deres gode vilje og Deres gode hensigter ind for dette sprgsml .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , hr. formand for Rdet , rede kolleger , frst vil jeg gerne sige , at det er en glde at kunne byde den nye formand for Rdet velkommen . Han har i dag med sin meget vigtige tale vist stor kompetence .
Som formanden selv sagde , er de opgaver , der venter det strigske formandskab , dog s krvende , at der vil skulle gres et meget stort stykke arbejde .
<P>
Frst er der sprgsmlet om det politiske Europa , hr. rdsformand . Det er klart , at euroens indfrelse har vret et vigtigt skridt i retning af de europiske landes integration , men den har givet et billede af et teknokratisk Europa , da der var tale om en handling , der blev bestemt fra oven , og som ikke i stedet kom fra neden og inddrog borgerne .
Hr. formand , dette er det frste punkt , som De skal tage fat p . Borgernes Europa skal nemlig skabes gennem en demokratisk kontrol af de trufne beslutninger , og ikke gennem et teknokratisk Europa .
<P>
Det andet punkt er udenrigspolitikken og den flles sikkerhedspolitik .
Her i Parlamentet har vi alt for ofte sagt , at Europa har brug for n flles reprsentation og for en strk og betydningsfuld stemme i verden .
Men hvad er det s for et billede , som Europa giver i disse mneder og i disse r ?
Det er billedet af et splittet Europa og af et Europa , der er p grnsen til det latterlige , nr det griber ind i verdens kriseomrder ; det er et Europa , der ikke har nogen betydning , og som hver gang er tvunget til at bede sine amerikanske venner om hjlp for at kunne lse problemerne p sit eget omrde .
Derfor vil jeg sige , hr. formand , at nu m det vre slut med det Europa , der bestr af femten politiske dvrge . Vi vil have et Europa , der har stor politisk betydning p europisk plan .
<P>
S er der endnu en gang sprgsmlet om udvidelsen . Dette kan dog ikke lses ved hjlp af regnskabsmetoder .
Vi er ikke regnskabsfolk , og vi skal ikke stte fingeren p det ene eller det andet konomiske indeks i de forskellige lande , som har anmodet om at kunne slutte sig til os .
Udvidelsen er en politisk udvidelse , og vi skal se p de rsager , der ligger bag .
Europa er en drm om frihed og demokrati for disse lande , og de anmoder om at kunne slutte sig til det , som i lang tid netop kun har vret en drm om frihed og demokrati for dem .
<P>
Endelig er der det vsentligste aspekt , nemlig arbejdslsheden .
Hr. formand , vi snakker alt for meget , men arbejdslshedstallene i Europa viser , at det gr i den forkerte retning i Europa : Velfrdsstaten er for tung og for omfattende , den er uretfrdig og ikke fleksibel nok , og den tager ressourcer fra investeringerne .
Det er ndvendigt at sende et budskab om fleksibilitet , mindre beskatning og afbureaukratisering . Vi nsker sledes mere plads til frie forhandlinger , mere marked og mere konkurrence .
Det er kun via forbrugernes valg af den bedste tjeneste til den lavest mulige pris , at Europa reelt vil kunne gres mere social og mere solidarisk .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , vores gruppe nsker succes for det strigske formandskab i dette halvr , hvor det for frste gang str i spidsen for Den Europiske Union , men succesen vil afhnge af , om der opns resultater med hensyn til de erklrede prioriteter , nemlig beskftigelsen , udvidelsen og miljet .
<P>
Hvad angr beskftigelsen , hber vi , at effektiviteten af de nationale planer vil blive bekrftet p Det Europiske Rd i Wien i december , og at det bliver muligt at samordne disse med henblik p opfyldelse af forventningerne fra Luxembourg .
Eftersom strig er det land i Unionen , som har det nstlaveste arbejdslshedstal , hber vi , at Deres erfaring kan udnyttes til at opn resultater , isr i bekmpelsen af ungdomsarbejdslsheden og til fordel for ligestillingen mellem mnd og kvinder med hensyn til adgangen til beskftigelse .
<P>
I forbindelse med udvidelsen br formandskabet handle hurtigt med en undersgelse af foreneligheden mellem lovgivningen i ansgerlandene og Fllesskabet , sledes at der i dette halvr kan indledes diskussioner om nogle af de 26 forhandlingskapitler , da der som bekendt skal faststtes en overgangsperioder , sledes at der ikke opstr chok i flsomme sektorer som landbruget eller for arbejdstagernes frie bevgelighed .
<P>
Vi vurderer strigs rolle som bro til Central- og steuropa meget positivt , men vi nsker ogs at minde Dem om vigtigheden af forhandlingerne med Cyperns lovlige regering , som om muligt br omfatte en reprsentation fra det tyrkisk-cypriotiske samfund uden indblanding eller afpresning fra den tyrkiske regering .
<P>
Fr udvidelsen anser vi det for et ufravigeligt krav , at den institutionelle reform , der fik s drnende en fiasko ved Det Europiske Rd i Amsterdam , gennemfres .
Det er derfor ndvendigt p topmdet nste oktober at tage nogle afgrende skridt inden for rammerne af en debat , der br regne med deltagelse fra Europa-Parlamentets formand .
Vi mener , at borgerne ved valget i 1999 br vre bekendt med forslaget til institutionel reform , s det kan blive debatteret og dets ndvendighed bekrftes .
Det ville ikke give nogen mening at tale om den offentlige opinion og borgernes deltagelse , hvis vi samtidig i det mest vigtige jeblik i forholdet mellem reprsentanter og borgere ikke kunne oplyse borgerne om Rdets og de europiske institutioners forslag til institutionel reform .
<P>
Endvidere m det vanskelige emne vedrrende samtidig finansiering af udvidelsen og intern solidaritet mellem Unionens lande tages op .
Man kunne tale om solidaritet mellem Unionens lande i nord og syd .
For at bibeholde mlstningen om konomisk og social samhrighed er 1 , 27 % af BNP som loft for egne indtgter totalt utilstrkkeligt , og det er , hvad der defineres i det nuvrende fllesskabsbudget og dets omfattende begrnsninger .
Det er ndvendigt at overskride 1 , 3 % af BNP , og med henblik herp br man overveje faststtelse af et femte middel , som kunne tage hjde for medlemsstaternes relative rigdom .
<P>
Hvad angr miljet , glder vi os over det strigske formandskabs holdning , som gr ind for overholdelse af fllesskabsretten ved forhandling om udvidelse , og som tager hjde for de flsomme emner i forbindelse med atomkraftanlg .
Det er endvidere ndvendigt , at den miljmssige dimension integreres i alle Unionens politikker .
Man m gre det strigske formandskab opmrksomt p , at der er bekymring for , at de lave miljstandarder i ansgerlandene muligvis accepteres .
<P>
Og endelig , fru formand , hber vi , at det strigske formandskab vil sikre Den Europiske Unions tilstedevrelse med henblik p en retfrdig lsning af problemet i Kosovo .
Og at det aktivt vil srge for at garantere afholdelse af folkeafstemning om selvbestemmelse i Vestsahara med sttte fra FN , ikke kun fordi det er vigtigt , at Saharas folk fr mulighed for at manifestere sin vilje efter 20 rs krig , men ogs fordi dette vil garantere sikkerhed i Europa helt fra den sydlige middelhavskyst .
<P>
Jeg vil isr lyknske Dem med Deres opfattelse af sikkerhed som omfattende ikke kun forsvar , men ogs milj og social samhrighed .
Det er denne holdning , som mange af os tror p , og derfor sttter vi Dem med stor glde og nsker Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fru formand , hr. rdsformand , kre kolleger . Udenrigsminister Schssel har rettet an .
Hvad er det , der gr det strigske kkken verdensbermt ?
Det skjuler og indhyller !
Abrikosen i bollen , schnitzelen i paneringen , frikadellen i paprikaen .
Jeg er bange for , at det kun er den lette indhylling , hr . Schssel har serveret for os i dag .
Men det , det kommer an p , er jo fyldet , indhyllingen bliver Europa ikke mt af .
Vores Europa hungrer efter demokrati .
Men mere Europa ved hjlp af mindre demokrati , det er den opskrift , hvormed stats- og regeringskkkencheferne vil stte os p sknekost .
Men nu drejer det sig ikke om sparekost , nu skal der noget p bordet , s dette Europa kan blive strkt , kraftfuldt , modstandsdygtigt , modigt og sundt , og for at det igen kan fle glde ved livet .
Folk er sultne efter social retfrdighed , retfrdighed hvad fordeling og medbestemmelse angr , grundlovssikrede rettigheder og menneskerettigheder , lige muligheder , kologisk omlgning , en fredelig politik .
<P>
Alts ingen gammel konserves , vi nsker friske produkter !
Hr. rdsformand , vr kritisk med , hvad der bliver rrt sammen !
Kohls , Chiracs og Klimas subsidiaritetssuppe gr ikke alle , men kun nogle mtte , og sdan en gang renationaliseringsggekage delgger min fordjelse , njagtig ligesom den formynderiske tthed p borgerne .
Vi vil ikke kun have fldeskum til kaffen , vi vil have borgerrettigheder .
Det er den kage , der smager os !
Lad formandskabet blive et kulinarisk hjdepunkt og tilbered demokrati , for det kan man slet ikke f nok af , og det er det eneste , der kan fjerne de betydelige mangelsymptomer .
<P>
Den strigske  Strudel  kommer som bekendt fra Tyrkiet via Ungarn og Bhmen .
Hvem andre end strig burde alene p grund af gammel samhrighed og nrhed have udvidelsen stende helt verst p spisekortet ?
Men ikke som srligt tilbud , derimod som husets specialitet ! Men , hr .
Schssel , s br den ikke blive strakt ud som en strudel-dej , fr den er frdig .
Det samlede Europa skal ikke bare vre Mozartkugler , og til dem , der ikke forstr det , for mig er det i hvert fald ikke lige fedt !
<P>
St derfor udvidelsen og dermed ogs den frie bevgelighed for mennesker p Deres menu som den vigtigste opgave ligesom indsatsen for en gte beskftigelsespolitik med initiativer til at nedstte og omfordele arbejdstiden , en koordineret konomisk politik med initiativer til at harmonisere skatter og afgifter , virkeliggrelse af en bredygtig miljpolitik med initiativer til kontrol af miljvenlighed og farvel til atomkraft , en indenrigs- og retspolitik , der satser p retssikkerhed i stedet for udbygning af vrighedsstatslige strukturer inden for Europol ' s rammer .
<P>
Befolkningerne i dette Europa vil takke Dem , fordi de s endelig igen ved , hvorfor de overhovedet skal nske dette Europa .
Hvis der tilbydes demokrati , s vokser appetitten .
Vejen til mandens hjerte gr som bekendt gennem maven , hr. udenrigsminister , men ikke alle retter holder , hvad de lover .
Tilbyd os derfor noget bedre !
Europa har i dag brug for mere end de bermte Salzburger Nockerln , der som bekendt kun indeholder varm luft , og som falder sammen ved berring .
God appetit !
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , fru Roth , for sledes at have givet os appetit .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Fru formand , hr. rdsformand . Det er frste gang , strig varetager formandskabet for Unionens Ministerrd , og dette formandskab vkker megen interesse og i vrigt mange positive forestillinger til live .
Jeg for min part nrer stor tillid i den anledning , da jeg har en behagelig erindring , en hjst behagelig erindring om samarbejdet med strig fra den tid , jeg sad p posten som generalsekretr for Europardet .
Kendskab til Central- og steuropa , den vgt der lgges p st-Vest balancen , omfattende diplomatisk erfaring , alt dette er aktiver , strig sidder inde med , og som gr , at vi venter os meget af Dem .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil omtale nogle af Deres hovedtemaer . For det frste udvidelsen af Unionen .
Dette er utvivlsomt ikke det allervigtigste inden for det kommende halve r , men sandsynligvis er det p dette omrde , Deres lands geografiske beliggenhed og historiske situation kan hjlpe os med at f bugt med adskillige vanskeligheder .
Mere end noget andet land , er De klar over , hvor vigtigt det er at f Centraleuropa med ind i Unionen , og mere end noget andet land er De samtidig foruroliget ved tanken om en udvidelse , der risikerer at medfre forstyrrelser for beskftigelsessituationen i Deres land som flge af en for kraftig tilstrmning af arbejdskraft udefra , eller som risikerer at fre til hrd konkurrence for Deres landbrug , for blot at nvne nogle af problemerne .
<P>
Men strig er velkvalificeret til at fungere som forbindelse eller bindeled mellem Centraleuropa og lande som mit , der ikke grnser op til Central- og steuropa , og som , nr det kommer til stykket , ikke kender disse lande ret godt , uden hvilke udvidelsen imidlertid ville vre dmt til fiasko .
Udvidelsen kan ikke indskrnkes til blot fortrolig omgang mellem naboer , selvom Tyskland og strig , kulturelt og konomisk , befinder sig i frste rkke .
<P>
For det andet , men for vores medborgere er dette det vigtigste punkt , m De under Deres formandskab fortstte bestrbelserne p en forbedring af beskftigelsessituationen .
Jeg beder Dem , hr. formand , gr noget !
h , om det var muligt at mobilisere sig for beskftigelsen p samme mde som for euroen .
Ganske vist kan man ikke tvinge virksomhederne til at anstte folk , men Unionen kan skabe gunstige vilkr og mobilisere de konomiske midler , den rder over .
En vis fremgang kan noteres , men vi mangler stadig at gre overordentligt meget .
<P>
Da jeg p grund af den begrnsede tid ikke har mulighed for at komme nrmere ind p andre hovedtemaer i Deres lands formandskab , som f.eks. den pkrvede reform af institutionerne eller frdiggrelse af Agenda 2000 - i den henseende nrer ogs jeg bekymring angende det udgiftsloft , Kommissionen har foreslet - vil jeg slutte med at fremhve den beslutning , De har truffet , om at satse p festlighederne i Wien i anledning af halvtredsrsdagen for Menneskerettighedserklringen .
Det er en glimrende id .
Med tanke p den rolle , strig har spillet i Europardet , kan jeg vidne om Deres lands dybtgende engagement i forsvaret af menneskerettighederne , og jeg nsker oprigtigt , at denne rolle m blive viderefrt til fordel for Den Europiske Union .
<P>
Endelig er der et sidste punkt , der forekommer mig at varsle godt for fremtiden : indbydelsen til Tyrkiets prsident , Demirel .
Uanset de problemer , vi har med forholdet til dette store land , findes der en form for venlig imdekommenhed , der her er p sin plads , for at en beklagelig mangel p takt kan g i glemmebogen .
Her anerkender jeg med glde strigs traditionelle rolle , der bringer Kreisky ' s kanslertid i erindring som den udstrakte hnds politik
<SPEAKER ID=16 NAME="Bonde">
Fru formand , for Nationernes Europa vil jeg gerne lyknske strig med overtagelsen af formandskabet .
Jeg hber , at strigs og udenrigsministerens udtalelser om nrhedsprincippet bliver til andet og mere end fagre ord .
For fem r efter nrhedsprincippets indfrelse i Maastricht-traktaten har vi nu fet 50 % flere regler at holde styr p i Bruxelles .
Unionen er net til det punkt hos Orwell , hvor sproget dkker det modsatte af indholdet .
Nrhed betyder nu , at 20 kommissrer i Bruxelles har eneret p at foresl , om en beslutning skal tages nrt p dem eller nrt p borgerne og deres valgte lovgivere .
Et foreslet retsgrundlag kan kun ndres , hvis samtlige 15 lande er enige .
Mon 15 rve kunne blive enige om at frede en hne ?
Blot en enkelt srinteresse i et enkelt land kan hindre tilbagelevering af magt til medlemslandene , til nationale og regionale parlamenter , til de folkevalgte .
Derfor er det min kedelige prognose , at der vil vre endnu flere regler , nr strig afleverer frertrjen til Tyskland , og nr Tyskland afleverer den igen efter at have talt meget om nrhedsprincippet , vil bjerget af love vre hjt som en alpetop .
Man siger t og gr det modsatte .
<P>
Et nyt eksempel er vedtagelsen forleden af forslaget til vedtgt for medlemmerne af Parlamentet , som skal give os en ensartet hjere ln .
Forslaget vil gre os til Bruxelles ' reprsentanter i medlemslandene .
I Nationernes Europa mener vi , det er bedre at vre medlemslandenes reprsentanter i EU .
Hvor i medlemslandene kan man finde folk , som gr ind for at betale 1000 ecu for en rejse til 500 ecu ?
Hvor har man demonstreret for , at vi skal have mere i ln ?
Det forslag til vedtgt , der foreligger nu , vil bringe os fjernere fra vlgerne og ikke vre i overensstemmelse med nrhedsprincippet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , hr rdsformand . For lidt mere end tre r siden tiltrdte strig , Sverige og Finland Den Europiske Union .
strig er det frste af disse lande , som overtager formandskabet i Rdet .
Det er en opgave med et stort ansvar , en vanskelig opgave , som giver stor anseelse , hvis den lses godt .
<P>
Rdsformandskabets program indeholder uundgeligt temaer , som er givet p forhnd .
Med Agenda 2000 ligger der et kmpemssigt projekt og venter p at blive forhandlet .
Et projekt , som kommissionsformand Santer hber kan fremskyndes i hjt tempo under det strigske formandskab .
Et projekt , for hvilket det hbes , at der under det strigske formandskab ikke blot kan fastlgges valgmuligheder , men ogs allerede opns elementer til en konstruktiv afslutning . Det betyder , at man skal tilvejebringe det vanskelige forlig mellem forskellige interesser .
<P>
Vanskelighederne ligger jo som bekendt i detaljen , og et konkret eksempel herp er strukturreformen af samhrighedsfondene .
Tre af de fire samhrighedslande deltager i den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Dermed bortfalder egentlig grundlaget for krav til denne fond .
Hvordan forholder formandskabet sig til dette sprgsml , og hvordan har det tnkt sig at forhandle om en eventuel kompensation ?
<P>
Det andet eksempel lyder : Hvordan har formandskabet tnkt sig at finde et forlig i den skaldte nettobetalerdiskussion ?
Spndingsfeltet mellem tyskernes krav om en fair fordeling af byrderne og det spanske forslag om at bne nye indtgtskilder er tydeligt .
<P>
Det tredje eksempel angr reformen af institutionerne .
Af dette komplekse emneomrde afhnger ikke mindst sprgsmlet om Unionens fremtid og dens evne til udvidelse . Alligevel optrder det ikke en gang i det skriftlige program for formandskabet .
S meget mere glder det mig , at De , hr. minister Schssel , imod Deres tidligere udtalelser i dag har lovet at tage Dem af dette emne .
<P>
Det fjerde eksempel : Det kan godt vre , at mange af Dem ikke synes , det er s vigtigt , men et land som strig , der befinder sig i umiddelbart naboskab med de steuropiske lande , har en naturlig interesse i hje sikkerhedsstandarder p atomkraftvrkerne nr grnsen .
Det er ikke et mindretalsproblem eller et perifert tema for Europa .
Listen over emner kunne fortsttes vilkrligt , men min taletid tillader det ikke .
<P>
I strig har der i anledning af overtagelsen af rdsformandskabet vret mange diskussioner om , hvor meget plads formandskabet giver til selvstndig udformning .
Jacques Chirac og forbundskansler Kohl har i deres fremstd i Cardiff presset p for mere subsidiaritet .
I vrigt har ogs den strigske forbundsprsident Klestil for f mneder siden berrt dette her i Parlamentet .
Gennemsigtighed og subsidiaritet , sprgsmlet om , hvilke kompetencer Bruxelles med rimelighed skal have , er et centralt sprgsml for udviklingen af det europiske hus .
<P>
Bortset fra den hjtidelige hensigtserklring i dag str der alts det sprgsml tilbage , hvilket konkret bidrag det strigske formandskab vil yde hertil .
Frst med et konkret svar p dette sprgsml vil der ogs foreligge et svar p , hvorvidt Europas borgere er parate til at bygge videre p dette europiske hus .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , kre kolleger , hr. rdsformand , De sagde , at Unionen selv skal blive egnet til udvidelse .
Vi i Europa-Parlamentet vil gre alt for at bidrage til , at Agenda 2000 kan vedtages endnu i denne valgperiode .
<P>
Men jeg beder derefter Rdet om at tnke p , at frister skal overholdes , og at Parlamentet skal have lejlighed til ogs at udtale sig om det ved afslutningen af hele proceduren .
I maj er det slut !
De har sagt , at det tyske rdsformandskab s ville forelgge beslutningen i marts .
Godt ! Men det er ogs den sidste mulighed for , at Parlamentet kan n frem til en afgrelse i maj .
Derefter er det ikke muligt mere .
Det vil sige - og det siger jeg nu ogs som tysker - overlad ikke for meget til tyskerne !
<P>
Den anden bemrkning er , at nu fik De jo forret et ekstraordinrt topmde af Kohl og Chirac .
Der skal tales om , at Unionen skal vre mere effektiv , mere handledygtig og tttere p borgerne , og at kompetencerne skal afgrnses bedre .
Det kan man jo nu virkelig lse som en mangelliste for Deres arbejde i Amsterdam .
Det kunne De jo have gjort altsammen allerede i Amsterdam .
<P>
( Bifald ) Det gjorde De ikke .
Det er jo godt , at der tales om det nu .
Men jeg kommer her i tanke om Schillers Wallenstein ,  Piccolomini  , frste akt , frste scene :  I kommer sent , men bedre sent end aldrig !
 Det er jo altid noget .
Hvis det skulle lykkes i det mindste at forbedre Rdets arbejde ved hjlp af diskussionen p et ekstraordinrt topmde , s ville det jo allerede vre et fremragende resultat af topmdet !
<P>
For det tredje : subsidiaritet .
Subsidiaritet - og her understreger jeg det , som De har sagt - vil sige at tage den europiske sag alvorligt .
Subsidiaritet betyder ikke mindre Europa , men det betyder mere Europa dr , hvor Europa virkelig kan give noget .
To eksempler : Borgerne forventer , at Europa nu efter euroens indfrelse ogs nr frem til en flles skatte- og afgiftspolitik , budgetpolitik og konomisk politik .
Vi har brug for en slags konomisk regering .
Men det modstter sig jo ikke alene Bonn , men ogs andre .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt , og det er forkert altid kun af beklage sig over Europas afmgtighed p Balkan og samtidig ngte Europa mere magt .
Det glder ogs for udenrigsministrene .
Jeg nsker ligeledes , at regeringerne ikke altid kun taler om , og frem for alt p det ekstraordinre topmde ikke kun taler om , hvad Europa ikke m , men at de taler om , hvad Europa skal gre .
<P>
Til sidst , hr. rdsformand : Det drejer sig i mindre grad om at forene Europa imod en tilbagevenden til fortiden , det drejer sig om at gre det klart for borgerne og os selv , at vi skal forene Europa , for at det kan hvde sig i den fremtidige verden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , hr. kommissionsformand , hr. rdsformand . Der er store forventninger til hvert nyt formandskab , isr nr denne funktion for frste gang udves af et ungt EU-medlem .
Stor er ogs den tillid , strig p forhnd mder , som De har kunnet bemrke her .
Da formandskabet skifter hvert halve r , hvilket af nogle med rette anses for en iboende svaghed ved EU ' s ledelse , er det rimeligt at trkke disse forventninger en smule ned p jorden igen og hverken overdrive eller underdrive .
<P>
Handlingsrammen er fastlagt .
Ved det afsluttende topmde i Cardiff satte Unionen sig selv under tidspres .
Inden marts nste r - alts i god tid fr valget til Europa-Parlamentet - skal reformerne af struktur- og landbrugspolitikken samt grundlaget for den kommende finansielle ramme fastlgges i deres vsentlige elementer .
Det er op til det strigske formandskab at fremlgge en samlet pakke med valgmuligheder for en endelig lsning .
Det er en politisk mammutopgave , for som De her i Europa-Parlamentet har fet en smagsprve p , er interessemodstningerne inden for Den Europiske Union uoverskuelige .
Der skal ske en udligning mellem nettobetalere og nettomodtagere , mellem dem , der er bange for at blive snydt , og dem , der er bange for at f for lidt .
<P>
Det , der krves nu , er alts evne til konsensus og europisk sindelag , som skal give solidariteten i Den Europiske Union et klart indhold med henblik p en fair fordeling af byrderne .
Alene af den grund skal Parlamentet i god tid integreres i beslutningstagningen omkring Agenda 2000 , som hr . Hnsch jo netop har sagt .
Det glder mig , at De vil arbejde for en videreudvikling af den interinstitutionelle dialog .
Det budskab hrer jeg gerne , og personligt mangler jeg heller ikke troen derp .
Denne proces er sat i gang under det britiske formandskab . Det glder nu om at konsolidere denne proces under det strigske formandskab .
Der str nemlig for meget p spil til , at Parlamentet skal trnges ud i periferien ved forberedelsen af Agenda 2000 , som jo skal forberede Den Europiske Union til rtusindskiftet og tiden derefter .
I dette organ er borgerne nemlig direkte reprsenteret .
Her kan den ofte fremhvede subsidiaritet gennemfres konkret , og borgerne forventer en ny energiindsprjtning til Europa .
Netop De har p afgrende mde arbejdet for , at beskftigelseskapitlet er blevet optaget i Amsterdam-traktaten , at omsorgen for arbejdspladser er blevet en forpligtelse .
<P>
Men EU m ikke have opbrugt sin energi p indfrelsen af euroen .
Den stimulering af konomien , der forventes p grund af euroen , skal give sig udslag i ny vkst og derfor i nye arbejdspladser , frem for alt til de unge .
Men det alene er for lidt !
Industrirelateret forskning skal fremmes .
De bedes som rdsformand arbejde for en maksimal udgave af det femte europiske forskningsrammeprogram .
Her m der ikke spares , det ville vre at spare p det forkerte sted .
<P>
Den Europiske Union skal styrkes p alle niveauer , det giver jeg Dem fuldkommen ret i , for kun p den mde er den i stand til faktisk at gennemfre det enestende program , som udvidelsen af Den Europiske Union er .
Hvis vi ser os omkring , ser p krisen i Kosovo , spndingerne p Cypern , stilstanden i Mellemsten , s kan vi kun drage n konklusion deraf , nemlig hvor vigtigt det er at styrke Europa ud fra dets centrum , det vil sige at bevge sig ud fra dets centrum , det vil sige bringe dynamik ind i udvidelsesprocessen .
De har erklret denne hensigt .
Mine venner og jeg i Europa-Parlamentet vil sttte Dem deri .
Ogs dette vil bidrage til Den Europiske Unions trovrdighed , som det er Deres opgave at yde et vsentligt bidrag til .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , jeg hilser det strigske formandskab velkommen .
Jeg har klart flt , at strig vil gre sit bedste mellem det britiske og det tyske formandskab .
Det finder jeg sympatisk .
Desvrre vil det strigske formandskab ikke danse i 1998 , men mske kan der s spilles fodbold , for i den slags ikke-mistnkelige dybtgende menneskelige ytringer kan man ofte finde solidaritet og enhed .
<P>
Fremme af Unionens effektivitet og give subsidiaritetsprincippet indhold : Disse opfattelser kan jeg dele , men jeg mangler en rkke konkrete foranstaltninger heri med hensyn til effektiviteten .
Det er og bliver jo ndvendigt , at den institutionelle reform finder sted inden udvidelsen , og det har jeg ikke rigtigt hrt noget om .
<P>
Om sikkerheden har formanden talt meget , arbejdslsheden er heri desvrre en stimulerende faktor og naturligvis den stigende kriminalitet .
Ville det ikke vre en god id , hvis det strigske formandskab , netop strig , nu langt om lnge standsede mafiaen , der rykker frem fra steuropa ?
Vi ved alle , at de frste angreb fandt sted i Budapest for et par uger siden .
Jeg vil fra det strigske formandskab gerne hre en rkke klare og konkrete foranstaltninger i denne forbindelse .
Vil De nu endelig henstille til en medlemsstat , Nederlandene , at den tager bekmpelsen af kriminaliteten alvorligt og arresterer den tidligere diktator i Suriname , der er en internationalt eftersgt narkotikahandler ?
<P>
Med hensyn til stabiliteten , er udvidelsen her vigtig , men det strigske formandskab vil ikke kun rette blikket mod staterne i Mellemeuropa , men ogs sttte politikken i Middelhavet .
Jeg er bekymret : Forhandlingerne med gypten har nu varet i tre r .
Dette land , der som det frste modigt kastede sig ud i fredsprocessen i Mellemsten , risikerer ikke at tiltrde middelhavsaftalerne inden udlbet af Parlamentets mandat .
strig , gr noget !
<P>
strig , jeg savner de ldre i Deres tale .
120 millioner borgere i Europa er over 50 r .
Det m ikke vre sdan , at indfrelsen af euroen sker p deres bekostning .
De har fremmet Europas konomiske succes .
Tnk p de ldre !
Jeg er glad for , at de vil beskytte brnene , men gr det samme for de ldre .
<P>
Til sidst , fru formand , 50-rsdagen for menneskerettighedserklringen og jeg anmoder Dem om et initiativ : 4.000 EU-borgere sidder fngslet uden for EU .
De savner enhver form for juridisk sttte og desvrre ogs i nogle tilflde diplomatisk sttte .
Tag De initiativet , og opret en fond , s disse borgere kan modtage den rigtige juridiske hjlp , s fr ogs de tilliden til Europa tilbage .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at rdsformanden i sin tale kdede princippet sammen med perspektiverne .
Vi forventer os meget af det strigske formandskab .
Jeg bemrkede , at han omtalte Tyrkiets tilnrmelse til Europa sammen med menneskerettighederne og det cypriotiske sprgsml .
Han glemte mske det kurdiske sprgsml . Han talte om vigtigheden af at fremme en lsning p det cypriotiske problem .
<P>
Jeg vil gerne stille formanden et sprgsml om et bestemt emne .
<P>
Vi er p vej ind i en stor krise vedrrende Tyrkiet , Cypern m.m. Tyrkiet betvivler Cyperns ret , et selvstndigt lands ret , til at have sit eget forsvar .
Der fremsttes bne trusler om krig og militre foranstaltninger .
For to dage siden mdtes Republikken Cyperns prsident , Kliridis , med prsident Jeltsin , hvor han offentligt erklrede , at Cypern ikke vil opstille S 300-raketterne , hvis Tyrkiet tager skridt til demilitarisering af en , og der sker fremskridt med hensyn til lsningen af det cypriotiske problem .
<P>
Hvordan vil det strigske formandskab bidrage til og sttte dette initiativ ?
Jeg vil gerne bede om formandens svar p dette .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , hr. rdsformand . Starten p ethvert rdsformandskab er de store ords og de gode nskers tid , som De har set .
Til sidst str der s kun de ngne ord : I kan kende dem p deres frugter .
Det skal Parlamentet og den europiske offentlighed bedmme til december .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet s ved rets slutning ogs vil vise tnder og vil vre i stand til at konstatere , om der bag den lette indhylling , som De har serveret i dag , skjuler sig et fyld eller kun varm luft .
<P>
Det , vi kan sige allerede i dag , ja skal sige , er det , som menneskene i Europa forventer : arbejde , demokrati og en retfrdig fordeling af velstanden .
Det er den mangel , som menneskene lider af .
Det er det , som De skal mles p i Deres rdsformandskab .
Mange mennesker uden for Europas porte forventer at blive optaget i denne Union i et omrde med fred og stabilitet .
<P>
Over for det program , som De , hr. rdsformand , har fremlagt i dag , rejser der sig imidlertid en rkke betnkeligheder .
Hvad man ikke sr , kan man ikke hste !
De opgaver , man ikke ser , kan man ikke lse .
De har i dag i Deres program undladt at tage stilling til de presserende sprgsml om den demokratiske reform .
De har ikke ofret et eneste ord p et koncept for det ekstraordinre topmde , som Parlamentet dog knytter en vis forhbning til - det er jo fortsttelsen af en debat , som lnge er blevet syltet .
Kollega Hnsch har allerede sagt det , nemlig at Rdet har bragt Den Europiske Union i denne situation ved sin fallit i Amsterdam . De har ikke i dag formet at fjerne vores bange anelser .
<P>
Jeg takker Dem for de kritiske ord og forbehold over for subsidiariteten .
Men jeg beklager , at De ikke har taget stilling til ndvendigheden af at overvinde det demokratiske underskud , som hovedsageligt skyldes Rdet .
Er De parat til at srge for offentlighed i lovgivningsarbejdet i Rdet ?
Er De parat til at underkaste omrdet justits og indre samarbejde en retsstatslig , det vil sige retslig og parlamentarisk kontrol ?
Er De parat til ved dette ekstraordinre topmde endelig at g i gang med den reform af institutionerne , som Rdet har syltet ?
<P>
Disse sprgsml er ikke blevet besvaret , og det samme glder sprgsmlene om fremtiden for Parlamentets medbestemmelse , dets budgetbefjelser , en flles valgret , et katalog over grundlovssikrede rettigheder osv .
Det er ikke tidspunktet for overgangsformandskaber , det er tidspunktet for visioner !
Det er ikke sandt , at den politiske dynamik i Europa kun skal opretholdes .
Den skal genvindes .
Deres opgave lyder p Isbryder-formandskab !
<P>
P det sociale omrde har jeg ikke hrt et eneste ord om harmonisering af skatter og afgifter , en af Deres egen finansministers ambitioner .
Ikke et ord om en flles konomisk politik !
Jeg hber , at det , der mangler , stadig kan fyldes ud for at give et virkeligt fyld .
Indtil i dag er mistanken om varm luft desvrre meget stor !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , premierminister Blair konkluderede ved udgangen af det britiske formandskab , at hans formandskab havde vret en succes , bl.a. fordi forholdet mellem Den Europiske Union og Det Forende Kongerige var forbedret .
<P>
Nu , hvor vi str ved starten til det strigske formandskab , er det godt , hvis vi klart tilkendegiver vores forventninger .
Det er i hvert fald ikke meningen , at Unionens formandskab skal anvendes til at forbedre forholdet til de andre medlemsstater .
<P>
Det strigske formandskab har allerede tilkendegivet , at det i det kommende halvr vil sknke emnet arbejde stor opmrksomhed , et klart politisk ml , som vi kan vende tilbage til ved evalueringen .
Vi m dog hbe , at det ikke er det eneste punkt , som formandskabet vil rette opmrksomheden imod .
Det kommende minitopmde i Wien drejer sig om institutionelle reformer .
Det bliver stadigt tydeligere , at borgerne i Europa ikke fler sig reprsenterede af bl.a. Europa-Parlamentet .
Formandskabet skal derfor ogs ivrkstte en rkke institutionelle forbedringer .
<P>
Endvidere er der en anden vigtig sag , som strig skal fokusere p , nemlig de stlige udvidelsesplaner af Unionen .
Det kan ikke vente lngere . Kraftig handling er derfor nskelig .
<P>
Formandskabet har endvidere bekendtgjort sine prioriteter p miljomrdet .
Det er logisk , at CO2 -politikken p ny str i centrum , nu hvor den nste konference snart finder sted i Buenos Aires .
Det ville vre flot , hvis Den Europiske Union her kunne fremlgge en virkelig effektiv politik .
Jeg tnker p politikken om reduktion af brndstofforbruget for person- og lastbiler .
Aftaler med erhvervslivet , sdan som det nu finder sted , er ikke tilstrkkeligt .
Det har jeg ikke store forventninger til .
Det vil kun have ringe virkning p lngere sigt .
Det , vi har brug for , er en rkke strenge lovkrav om brndstofforbruget for de forskellige bilklasser . Alts et forslag til direktiv .
P dette omrde er der teknisk set mange muligheder .
S ville man virkelig stjle rampelyset i Buenos Aires .
<P>
Det er frste gang , at strig overtager formandshammeren .
Vi hber , at denne frste gang bliver succesrig og nsker strig held og lykke .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Fru formand , en af de vigtigste opgaver for det strigske formandskab er at formulere rettesnore for beskftigelsen .
Det er i den forbindelse ogs noget vrvl at tale om et overgangsformandskab .
Det er en meget vigtig opgave .
Der er ikke s f mennesker , der mener , at vi faktisk br njes med de beslutninger , der blev taget p topmdet i Luxembourg , og at vi m klare os med dem i de kommende 5 r .
Det er totalt nonsens , fordi en af de opgaver , der blev stillet p dette mde var at srge for , at aftalerne blev omsat i konkrete rettesnore for medlemsstaterne , og jeg hber , at formandskabet ogs gr det med stor iver , og at det ogs overvejer , om det ikke er ndvendigt og muligt at faststte nye benchmarks .
Min prioritet ville vre : Et nyt benchmark for medlemsstaternes investeringer i efteruddannelser og uddannelse , hvorom der siges mange pne ord , men uden at man ptager sig ret mange finansielle forpligtelser .
Jeg er glad for , at emnet om koordination af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken tages alvorligt af formandskabet .
Jeg er ogs overordentlig tilfreds med , at der organiseres et skaldt jumbo-meeting , og jeg hber , at det giver anledning til en bedre koordination i fremtiden af disse to former for beskftigelsespolitik .
<P>
Endvidere vil jeg sige noget om den sociale dialog .
I Amsterdam-traktaten har arbejdsmarkedets parter fet tildelt en meget vigtig rolle , ogs p lovgivningsomrdet .
Men det er overordentligt beklageligt , at man her har glemt at tildele EuropaParlamentet en rolle .
Jeg henstiller til formandskabet , at det udvikler konkrete forslag herom , og hvis det ikke magter dette , s at overtage Europa-Parlaments forslag .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om et emne , som De i vrigt har udtalt Dem positivt om : Det manglende juridiske grundlag .
Vi taler i Europa-Parlamentet gerne om Europas store projekter .
Efter min mening er det strste projekt , som vi i jeblikket er i gang med , at f Europa og vores projekter ud til borgerne .
Enhver , der tror , at det kan vi godt klare alene , aner ikke , hvad han taler om .
Vi skal tildele NGO ' erne en meget vigtig rolle , fordi de kan vre cementen mellem det , vi gr og den tillid , der skal skabes hos borgerne .
Jeg finder det ubegribeligt og uacceptabelt , at de projekter , der kan bevirke dette , der kan give Europa et socialt ansigt , er beskadiget .
Jeg har set Kommissionens forslag i den forbindelse , og jeg hber , at Kommissionen ikke vil fre en del og hersk-strategi , hvor en del af projekterne blokeres , og en del af projekterne under blokade droppes .
Jeg tnker her p projekterne om den sociale udelukkelse .
Jeg finder det absurd , at man p den ene side starter projekter , som f.eks. Schengen-sekretariatet , fordi det str i traktaten , og samtidig lgger projekter om den sociale udelukkelse , der udtrykkeligt er tilladt iflge traktaten , p is .
Jeg henstiller indtrngende til Kommissionen om at give formandskabet mulighed for i denne uge at formulere en beslutning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , kre kolleger , hr rdsformand , De har med rette i begyndelsen af Deres redegrelse talt om , at vi behver et system til hindring af krig , og at udvidelsen af Den Europiske Union er en vigtig bestanddel heraf , men ogs den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Netop inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal der ved gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten udnyttes det potentiale , der ligger p dette omrde .
Det skal ske netop under Deres rdsformandskab frem til topmdet i Wien .
Det skal konstateres , om de muligheder , der ligger i den nye trojka , i Planlgningsenheden for Politiske Anliggender og Hurtig Varsling , om beslutningsmulighederne virkelig frer til en hjere europisk mervrdi , eller om det skal blive ved den klassiske parole  gammel politik p nye flasker  .
Jeg mener , at De her indtager en ngleposition .
<P>
Det samme glder ogs for integrationen af Schengen .
Vi vil som Parlament holde skarpt je med , hvorvidt nationale bureaukratier under forhandlingerne lader flere elementer af Schengen end ndvendigt blive i den tredje sjle i stedet for svarende til mulighederne i Amsterdam-traktaten at overfre dem til den frste sjle .
Her kan der blive et voldsomt slagsml , hvis jeg er rigtigt informeret om det nuvrende forlb af forhandlingerne i COREPER og i de andre organer .
Jeg vil gerne allerede p dette tidspunkt udtrykkeligt gre Dem opmrksom p dette .
<P>
Et andet punkt , som jeg her gerne vil berre , er , at De har fuldstndigt ret i , at vi endnu ikke i tilstrkkelig grad har taget skridt til de reformer af institutionerne , som er ndvendige for udvidelsen , og at vi p det ekstraordinre topmde og derefter skal opstille de ndvendige betingelser i forbindelse med det , der her mangler at bliver reguleret .
<P>
Det er vel klart , at Europa-Parlamentet har det sidste ord at sige ved ratificeringen af udvidelsestraktaterne .
Jeg beder Dem om at huske , at ved forberedelsen af de reformer af institutionerne , som for os er en betingelse for udvidelsen , skal dagsordenen og forlbet af dagsordenen tilrettelgges sdan , at Europa-Parlamentet ogs er tilfreds med reformerne af institutionerne , s udvidelsen ikke bringes i fare .
Derfor kan der efter min mening kun blive tale om , at den ndvendige dialog med Parlamentet finder sted i en meget tidlig fase .
Det m ikke kun ske i form af beslutningsforslag , som Parlamentet i taknemmelighed fr lov at sende videre til Dem , det skal ogs ske p andre planer og konstruktivt .
<P>
P samme mde skal temaet subsidiaritet gribes an .
Nr De behandler temaet subsidiaritet p det ekstraordinre topmde , skal De vide , at dette skal vre i overensstemmelse med den aktuelle ordlyd i traktaten .
Det betyder , at en af de to lovgivende myndigheder , nemlig Europa-Parlamentet , skal have en tilsvarende opfattelse af subsidiariteten som topmdet .
Hvis topmdet finder frem til en anden fortolkning end Europa-Parlamentet , kan De godt spare Dem topmdet !
For vi vil ikke rette os efter det , og med de muligheder , vi har , ville det s politisk set g videre p samme mde som hidtil .
Af den grund er det ogs vigtigt for forberedelsen af topmdet , at Europa-Parlamentet inddrages p passende mde .
Vi m gre det klart , at vi skal finde nye instrumenter , eller mske er det ogs gamle instrumenter , som vi skal genopdage .
F.eks. kunne man igen vedtage direktiver som rammedirektiver for sledes p den ene mde fastlgge det , der ndvendigvis skal udformes i Europa , men overlade et betydeligt spillerum til de nationale lovgivningsmagter .
Men det nytter ikke noget , at Rdet meddeler os , hvad vi har lov til , og s i vrigt lgger alt det , det selv har lyst til , ind i sin egen beslutningstagning , og dermed forsger at bremse os .
Dette skal ogs ske i et samarbejde mellem Rdet og Europa-Parlamentet !
Vi vil fortsat se , at dette kun kan fungere , hvis Rdet p ordentlig vis ogs selv foretager en egen reform .
<P>
Som det sidste vil jeg sige - Klaus Hnsch har ogs henvist til det - at den metode , Rdet for Almindelige Anliggender som lovgivningsmagt hidtil har benyttet , er en af de strste farcer inden for Den Europiske Union !
<P>
Her m Rdet , njagtigt ligesom vi , ogs foretage en reorganisering , nr det varetager sin rolle som lovgivningsmagt !
Hvis denne klare skillelinje mellem Rdet som udvende og lovgivende magt ikke respekteres , og der derfor ikke er en klar orientering , kan De vedrrende subsidiaritet beslutte , hvad De vil ! Der bliver ikke noget af det !
Det er den lektie , De m lre !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , hr. rdsformand , udformningen af Den konomiske og Monetre Union er den opgave , der ligger foran os , og ikke frst fra den 1. januar , men allerede nu .
Derfor skal alts udformningen af koordineringen af den konomiske politik vre det centrale tema ogs for det strigske formandskab . For i dette strigske rdsformandskab skal der for frste gang afholdes flere mder i Euro-Rdet .
Vi i Europa-Parlamentet vil ikke kunne understrege tydeligt nok , hvor vigtigt det er for os , at p den ene side fungerer afstemningsprocessen mellem landene i eurozonen , men ogs at det er vigtigt for os at opretholde forbindelse til KOFIN .
Derfor er det srligt magtpliggende for os , at de uformelle mder i KOFIN-rdet og ogs mderne i Euro-Rdet er prget af mere gennemsigtighed og information udadtil , end det har vret tilfldet i fortiden .
For det vedkommer os alle , hvad der her besluttes p disse vigtige eksistentielle omrder konomi , vkst og beskftigelse .
<P>
Under det strigske formandskab skal der ogs for frste gang debatteres om stabilitetsplaner , som skal forelgges de 11 eurolande .
I den forbindelse vil jeg minde om , at det var Europa-Parlamentet , der med stor energi fik gennemtrumfet , at investeringsudviklingen skal optages i stabilitetsplanerne , bde i den offentlige og private sektor .
Jeg ville gerne have et tilsagn fra det strigske formandskab om , at der ikke kun skal analyseres , men frem for alt ogs udvikles . For det , der mangler i Den Europiske Union , er organisation af vkst i den private og offentlige sektor .
Det har vi ikke rd til , hvis vi i praksis vil bekmpe arbejdslsheden .
Denne svaghed er p skbnesvanger mde kendetegnende for Den europiske Union , og derfor er stabilitetsplanerne meget vigtige .
Men de m dog ikke behandles for stift og ikke modarbejde vores andre politiske bestrbelser .
Stabilitetsplanerne m ikke fre til , at konvergensplanerne for pre-ins hndhves strengere , end det er fastsat i Maastricht-traktaten , og vi m undg , at der her opstr en spaltning .
<P>
Lad mig ogs gre opmrksom p et andet punkt .
Det strigske formandskab har ganske rigtigt gjort opmrksom p , at den sidste time i det strigske rdsformandskab betyder afskeden med de 14 valutaer og overgangen til den flles valuta for de 11 lande i eurozonen .
Dette gamle kontinent har med den flles og nye valuta faktisk prsteret at give et svar p nutidens udfordring .
<P>
Lad os ogs med det strigske formandskab begynde p de omrder , der vedrrer koordinering af den konomiske politik , og udarbejde interinstitutionelle aftaler , procedurer for multilateral overvgning , proceduren ved for stort underskud og ogs vedrrende grundtrk i den konomiske politik .
Vi har brug for Parlamentet , Rdet og ogs Kommissionen som partnere , og det ville vre godt , hvis det strigske rdsformandskab endelig ville tage dette emne op af hensyn til demokratiseringen af beslutningsprocesserne i Den Europiske Union .
Trods erfaringen fra Wienerkongressen skal strig opfordres til at skabe en festlig ramme om den gldelige begivenhed nytrsaften den 31. december , s der af euroen kan blive et prgtigt barn med stolte forldre .
Derfor mener jeg , at der skal organiseres en velkomst , s alle i Den Europiske Union , frem for alt ogs befolkningen , ved , at euroen er velkommen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , jeg vil begynde med at lyknske Rdets formandskab med det ambitise program og nske det held og lykke .
<P>
De har ret , hr. minister , nr De siger , at hverken dette eller andre formandskaber p seks mneder kan lse alle de problemer , som vi har for jeblikket i Den Europiske Union .
Men det , vi godt kan forvente af det strigske formandskab , er , at det ved at skabe enighed , ved at forene viljerne og ved at gre det mest vanskelige , nemlig ved at gre sig til fortaler for den flles interesse , vil give anledning til vsentlige fremskridt inden for alle de omrder , som mine foregende kolleger har nvnt .
Det hele skal naturligvis opns ved at opstille grundlaget for styrkelse og reformering af Unionens politikker p en sdan mde , at udvidelsen fr positiv virkning og medfrer forbedring af leveforholdene for vores borgere samt en fortsat vkst med beskftigelse .
<P>
Det er klart - som hr . Brok ogs nvnte - at det er ndvendigt med en institutionel reform , og jeg vil p dette omrde fremhve et punkt , som isr interesserer mig , nemlig subsidiaritetsprincippet .
I denne forbindelse , hr. rdsformand , glder jeg mig over , at De ikke er forfaldet til en egennyttig , demagogisk og manipulerende brug af dette princip , hvormed nogle kort og godt nsker en opbremsning eller kursndring i projektet med den politiske union .
Det er de samme , som beskylder Europa-Kommissionen for at vre en loge af statslse bureaukrater , nr sandheden er , at uden Kommissionens beslutsomme drivkraft og vilje ville projektet ikke have net den nuvrende grad af udvikling .
<P>
I denne forbindelse er der tre ting , som isr interesserer mig .
Formanden for Rdet henviste til den vigtighed , som tillgges subsidiaritetsprincippet .
Og jeg vil gerne vide , hvorledes det strigske formandskab forholder sig , og hvad dets holdning er i debatten om de finansielle perspektiver og rent konkret i den nylige debat om Fllesskabets egne midler .
<P>
Det andet er , om Rdets formandskab nsker at gennemfre en prcis opflgning af de aftaler , som i maj blev indget med USA vedrrende love med ekstraterritorial virkning .
<P>
Og for det tredje , hvordan stiller Rdets formandskab sig over for forbindelserne med de latinamerikanske lande , og hvad er indfaldsvinklen hertil .
Hvilke foranstaltninger vil der blive truffet i overensstemmelse med det tyske formandskab i lyset af det kommende topmde mellem stats- og regeringschefer fra Den Europiske Union og Latinamerika , og hvilken rolle nsker formandskabet , at Europa-Parlamentet skal spille ved dette topmde , da Europa-Parlamentet som bekendt deltager i Den Europiske Unions interne topmder mellem stats- og regeringschefer .
<P>
Nu skal jeg nok slutte , fru formand .
Tiden er , som De sagde , hr. minister , altings mlestok , og nr vi mdes her igen om et halvt r for at gre regnskab over , hvad Rdets formandskab har opnet , hber jeg , at dette regnskab vil vise , at ambitionerne og mlene i det program , som De har fremlagt for os her til formiddag , er blevet indfriet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , hr. rdsformand , jeg har lyttet opmrksomt til Dem , og mine kolleger Hnsch og Brok har allerede sagt en del om den mde , hvorp De fortolker subsidiariteten .
Jeg m indrmme , at jeg trak p smilebndet , da De sagde , at det ekstraordinre topmde for stats- og regeringscheferne ogs skal bidrage til at begejstre borgerne for Europa , og at det kan man ikke gre ved at optrde halvhjertet .
Jeg er meget spndt p , hvordan dette vil lykkes for stats- og regeringscheferne med hele deres hjerte .
<P>
Jeg har lyttet til Deres strkt udenrigspolitisk orienterede redegrelse om det strigske rdsformandskab og ventede p , hvornr De kom til enkelte konkrete punkter . De omtalte nogle f .
De nvnte endda ogs miljpolitikken i tre halve stninger .
Det satte jeg stor pris p .
<P>
Nr det nu er Deres overbevisning , at denne Europiske Union skal vre mere effektiv og tttere p borgerne - hvilket vi alle er enige i - s vil gerne hre fra Dem , hvilket bidrag De som rdsformand vil yde hertil , for en af de ting , der forudsttes i det strigske rdsformandskab , er miljpolitikken , det har det altid vret i strig .
Jeg har lst , at det ogs skal vre sdan nu i dette halve r .
Hvis det er rigtigt , s m det vre muligt efter topmdet i Cardiff faktisk at blive lidt mere konkret . Det vil sige at integrere miljpolitikken i andre politiske omrder .
<P>
Jeg vil ikke kede Dem og os selv med grnsevrdier .
Jeg vil ikke diskutere med Dem , hvad der skal ske med biler og med luften .
Men jeg vil gerne diskutere med Dem , om det skal lykkes for Dem at integrere miljpolitikken som ufravigelig faktor i den konomiske politik , her og hos Dem i nationalstaterne .
Vil det lykkes for Dem at knytte milj ufravigeligt sammen med transport og trafik ?
Nr jeg siger ufravigeligt , s mener jeg ufravigeligt , s er det ikke den sknsnak , som De med rette har taget afstand fra .
<P>
Hvis det ikke lykkes for Dem , vil vi nu som fr lide af mangelen p effektivitet .
De har med rette gjort opmrksom p , at Den Europiske Union skal vre effektiv .
Det vrdstter jeg meget .
Men hvis De f.eks. ike fr gennemfrt kontrol af , om det vi beslutter her , ogs gennemfres i medlemsstaterne , i Deres kollegers lande , at effektiviteten i det hele taget kontrolleres , s vil De ikke f succes .
<P>
Hvis Den Europiske Union virkelig skal vre tt p borgerne , og miljpolitik er et vigtigt tema , og hvis dette er noget , Deres rdsformandskab prioriterer hjt , og et rdsformandskab kun har succes , hvis det opfylder de ting , det prioriterer hjt , s vil Deres rdsformandskab kun f succes , hvis det , jeg har bedt Dem om her , lykkes for Dem .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske den fungerende formand for Rdet for denne virkeligt politiske redegrelse .
Den var politisk , fordi den efter min mening var meget konkret , meget aktiv og meget ansvarlig .
Det er sdan , man skal vinde trovrdighed og genvinde de europiske borgeres tillid .
<P>
Hr. formand , De sagde , at det vil vre et formandskab , hvor der skal arbejdes mere , end der skal slappes af .
Vi skal holde fast ved vores arbejde og ikke lgge planer om nyt arbejde .
Arbejdet er allerede pbegyndt , og euroen har givet det en srlig drejning . Nu skal vi smge rmerne op , som formanden Delors sagde , og i den forbindelse tror jeg , at hvis det strigske formandskab bliver et handlekraftigt formandskab - sdan som De lovede , hr. formand - s bliver det ogs et vrdifuldt formandskab , der vil blive husket .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Dem , hr. formand , fordi alle er klar over vigtigheden af denne srlige og forholdsvis vanskelige politiske periode , der venter os . Vi str foran de tyske valg , og ogs Europa-Parlamentets valgperiode er snart slut .
<P>
Hr. formand , vi frygtede , at det strigske formandskab ville give efter for fristelsen til at gre sit program til et program , der brer prg af valgperiodens snarlige slutning . Vi glder os over , at det ikke forholder sig sdan , og det skal De have tak for .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne nvne nogle konkrete sprgsml , som De kom ind p .
Her tnker jeg srligt p de transeuropiske netvrk .
Jeg tror , at dette formandskab vil blive husket i mit land , hvis man i lbet af dette halvr kunne finde en lsning p sprgsmlet om jernbaneudvidelsen ved Brenner , der p en mde blokerer hele Mellemeuropas forbindelse til Sydeuropa .
Herudover er der ogs sprgsmlet om lufthavnen Malpensa 2000 , der vedrrer hele Sydeuropas konomi , og som sledes ikke kun er et nationalt sprgsml .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der ganske vist er nogle problemer , der skal lses i Italien , men det er vores indtryk - og det siger jeg isr til formand Santer - at der ogs er nogle strke krfter i Europa , hvis indflydelse og pression spiller en rolle for Kommissionens holdning .
<P>
Med hensyn til arbejdslsheden vil jeg sige , at vi efter euroen nu skal g fra ord til handling p dette omrde .
Det er ndvendigt at fratage nationalstaterne en smule kompetence , for visse sprgsml , f.eks. arbejdslsheden - og her tnker jeg p arbejdslsheden i de forskellige medlemsstaters sydlige egne - har brug for en kraftig pvirkning p fllesskabsplan for at blive lst .
<P>
Og nu til det allersidste sprgsml , hr. formand . De sagde , at Den Europiske Union ikke er klar til at tilrettelgge udvidelsen .
Men s lad os gre den klar !
Vi kan ikke optage nogle nye lande i et Europa , der er lammet , og som ikke er i stand til at trffe beslutninger .
Vi forventer os af topmdet i Wien , at man tager Amsterdam-traktaten op igen , at man ndrer den , og at reformerne kommer til at ske fr optagelsesprocessens begyndelse - og jeg gentager fr optagelsesprocessens begyndelse .
Sprgsmlet er dog , hvordan man skal indfre disse reformer , og med hvem man skal indfre dem .
Hr. formand , eftersom Deres land er et lille land , kan det godt tillade sig at stille de strre lande dette sprgsml , som vi alle kender , men som vi ikke tr stille .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand for Rdet , jeg takker Dem for Deres tilstedevrelse , og som hovedordfrer for budgettet for 1999 stoler jeg fuldt ud p Deres samarbejdsvilje .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for , at De nvnte et af de vigtigste emner , som vi har i stbeskeen , nemlig retsgrundlagene , alts en frigrelse af de budgetposter , som vi har fet forelagt .
<P>
Jeg bemrker ogs , at det er lykkedes Dem at overbevise udenrigsministrene - eller ogs har de overbevist sig selv .
Men jeg kan forsikre Dem om , hr. formand , at fredag den 17. juli skal alle finansministrene vre blevet overbevist , for det er dem , der slr takten an , og vi vil mdes ansigt til ansigt den 17. juli .
<P>
De ved ogs , at Europa-Parlamentet ikke kan give afkald p sine politiske prioriteter .
Vi vil heller ikke acceptere , at der kun kommer orden i de budgetposter , som behager Rdet .
Nej , vi m n frem til en generel , global og bindende aftale .
Vi vil isr heller ikke acceptere en lappelsning , der kun glder for perioden 1998-1999 .
Der er behov for noget , som peger mod Agenda 2000 , og som er bindende herfor .
<P>
P den anden side , hr. formand , havde jeg og Parlamentet i r gerne set en budgetprocedure med kun en enkelt behandling .
En enkelt behandling ville vre resultatet af godt samarbejde og ville gre denne  giv og tag-leg  mellem behandlingerne i Rdet og Parlamentet til en saga blot .
Vi kunne sledes udarbejde et virkeligt budget , som indeholdt politiske prioriteter og ikke kun var et simpelt regnskab .
<P>
Jeg nsker Dem et frugtbart formandskab , og vi i Parlamentet tilbyder Dem vores samarbejde .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , hr. rdsformand . Tak for omtalen af en brnepolitik , for Europas fremtid er vores brn .
Lovbestemt moderbeskyttelse , torig barselsorlov , familiesttte , lovbestemt forbud mod at sl brn , det er mit nske for alle Europas brn .
Brn har behov for et sundt milj .
Jeg er overbevist om , at det strigske rdsformandskab vil stte gang i at integrere miljmssige ml p alle politiske omrder , ogs p omrdet dyrebeskyttelse .
Om Leonardo da Vinci eller Franz af Assisi , det har altid vret de helt store skikkelser , der har lnt deres stemme til dem uden sprog .
<P>
Den Europiske Union er en gigantisk konomisk magt , og vi er stolte af den .
I gr blste Europas store nd gennem dette land : frihed , lighed og broderskab .
Det er vi stolte af .
Men et samfunds moralske kvalitet viser sig i , hvordan det behandler sine svageste , de gamle , de syge , brnene .
Her manifesterer Europas sjl sig , fdt af den kristne forstelse for , at hvert menneske er noget uforligneligt , noget enestende , og det er mit nske , at det strigske rdsformandskab vil lade en flig af vores kontinents store sjl blive mrkbar .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Fru formand , hr. rdsformand , kre kolleger . Temaet om videreudviklingen af institutionerne , som ikke oprindeligt var bestemt for dette rdsformandskab , har nu pludselig fet ny aktualitet og dynamik .
Det er blevet positivt fremskyndet af den hurtige ratificering af Amsterdam-traktaten i en rkke parlamenter og det klare positive resultat af den danske folkeafstemning .
Men det er ogs negativt prget af det flles brev fra den franske prsident Chirac og den tyske forbundskansler Kohl , som under begrebet subsidiaritet har startet massive angreb p den angivelige europiske centralisme og en angivelig fjernhed fra borgerne i de europiske institutioner .
<P>
Baggrunden set fra en tysk synsvinkel er ganske klar .
EU-Kommissionens nej til fjernsynsprojektet Bertelsmann / Kirch har ramt en af Helmut Kohls srligt nre venner og politiske sttter .
Det ligner en historiens ironi , at netop denne tyske forbundsregering , der i 80 ' erne arbejdede for en europisk konkurrencelovgivning , nu i 90 ' erne ikke mere er parat til at acceptere EU ' s afgrelser .
<P>
Med denne skndsel drejer det sig om netop det , som Kohl og Chirac angiveligt ikke har til hensigt , nemlig et forsg p at stte gang i renationalisering og populisme .
Enhver ved , at hvad emnet subsidiaritet angr , er der tilvejebragt alle ndvendige traktatmssige reguleringer , og at der ikke er noget vsentligt behov for handling her .
Behov for handling foreligger der imidlertid der , hvor Fllesskabet er institutionelt ufuldstndigt : vgtningen af stemmerne i Rdet , udvidet anvendelse af kvalificeret flertal og Kommissionens sammenstning .
<P>
Alle disse punkter er som bekendt ikke lst p den seneste regeringskonference .
Men strig hrte dog allerede dengang til de lande , der har arbejdet srlig tt og godt sammen med Europa-Parlamentet .
P den baggrund og i betragtning af det nuvrende rdsformandskabs tradition som fderal stat har vi tillid til strigs engagement og kreativitet med henblik p at fremme flles europiske lsninger .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer . Sprgsml nr .
1 for det kommende efterr lyder : Hvordan skaber man arbejdspladser ? Svaret er det enklest tnkelige : Man skal blot fremstille varer og tilbyde tjenesteydelser , som kbes .
Hvordan opnr man det ?
Man skal investere i uddannelse og videreuddannelse , i livslang uddannelse .
Jeg vil her foresl , som fru Flemming allerede har vret inde p , at udvide programmet Leonardo med mindst 100 % .
Vi har for tiden tildelt dette program 0 , 1 % af det europiske budget .
Hvis vi forhjer det til 0 , 2 % , kunne vi yde et vsentligt bidrag til at udforme beskftigelsen interessant og integrere de unge mennesker i beskftigelsen .
<P>
Hvad behver vi derudover ?
Vi behver en koordinering af skatter og afgifter , vi behver en harmonisering af retsgrundlaget for skatter og afgifter .
Vi br ikke i s hj grad skele til skatte- og afgiftsprocenter , for her har vi brug for et marked , ikke et kartel af finansministre , men en billig service for borgerne .
Vi har behov for s f skatter og afgifter som muligt , men vi behver et ordentligt grundlag , ikke 163 forskellige momsregler , men en definition p skattesnyd og mange andre sprgsml .
<P>
Hvad behver vi derudover ?
En social dialog !
Det vil sige , at vi skal tale med hinanden .
Vi har for mange problemer , til at vi kun kan diskutere dem i teorien , vi skal stte os omkring et bord sammen med praktikerne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , den 30. september i r bliver forhandlingerne mellem Den Europiske Union og AVSlandene formelt indledt . De tager sigte p at fastlgge indholdet i den nye partnerskabsaftale , der skal efterflge den fjerde Lom-konvention .
Allerede under de sidste mneders debat i Rdet om denne aftales indhold , s man desvrre en vis tilbageholdenhed fra nogle regeringers side med hensyn til vsentlige aspekter af det kommende samarbejde .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det er absolut ndvendigt at styrke det politiske indhold i konventionen , bde med hensyn til styrkelsen af demokratiet , retsstaten og menneskerettighederne og med hensyn til forebyggelsen af konflikter . Det er ndvendigt , fordi vi skal forsge at udvikle en flles strategi for Den Europiske Union og AVS-landene ; en strategi , der tager sigte p at tage globaliseringens udfordringer op p en mere effektiv mde .
<P>
Foruden indholdet i forhandlingsmandatet , der blev afsluttet i sidste mned , vil den nd , hvormed Unionens lande - og navnlig det strigske formandskab - gr ind i forhandlingerne med AVS-landene , ogs vre vsentlig .
Vi skal vre klar over , at det i den nye konvention er en meget vigtig del af vores internationale fremtrden , der str p spil .
<P>
Det er ogs srdeles ndvendigt , at det strigske formandskab behandler problemet med vedtagelsen af et egnet juridisk grundlag for alle disse budgetposter , der har at gre med det internationale samarbejde , og som risikerer at blive blokeret som flge af den nye juridiske situation , der er opstet i de forgangne uger .
<P>
Med hensyn til de ikke-statslige organisationer og aktionerne i forbindelse med menneskerettighederne , s er det i sandhed ndvendigt at g hurtigt i gang med at vedtage en passende lovgivning , da Rdet ellers vil skulle ptage sig det tunge ansvar for enden p en betydelig del af vores udviklingssamarbejde .
<P>
Endelig skal vi vedtage andre foranstaltninger , der p nuvrende tidspunkt ligger stille i Rdet , og det er frst og fremmest forordningen om de traditionelle bananproducenter i AVS-landene . Her insisterer vi p , at de ndringsforslag , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet , ogs bliver overtaget af Rdet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , jeg vil for det frste nske det strigske formandskab held og lykke i denne periode .
Perioden er kort , men ogs vigtig , og jeg ser , at man er startet fast besluttet og roligt .
Det er for det meste den bedste garanti for en god slutaftale .
Jeg vil gerne have lov til at fremhve to aspekter .
<P>
Det frste aspekt drejer sig om de institutionelle reformer og forbedringer af Amsterdam-traktaten , som det strigske formandskab vil starte med via et uformelt topmde .
Som gammel ordfrer kan jeg kun understrege , at demokratiseringen af Den Europiske Unionen endnu ikke er afsluttet .
Ogs selvom vi kaldes for vinderne af Amsterdam-traktaten , mangler prikken over i ' et stadig , og jeg henstiller til Dem om at gre det demokratiske indhold fuldendt .
<P>
Min anden henstilling drejer sig om menneskerettighederne .
Vores gruppeformand har ogs vret inde p dette emne .
50rsdagen for menneskerettighedskonventionen falder i denne periode .
Vi afholder konstant menneskerettighedsdebatter i Parlamentet , men der er en rkke sager , der aldrig fr en god afslutning , f.eks. Den Europiske Unions aktioner i retning af Nigeria og Burma .
I begge lande er situationen eskaleret i de forlbne mneder .
Vi henstillede til det engelske formandskab om at faststte n linje og gennemfre strenge forholdsregler .
Det er ikke lykkedes . Vi henstiller p ny til det strigske formandskab om at tage denne handske op og srge for , at lov og demokrati genoprettes , fordi det dog altid er vigtigere end konomiske interesser , ogs for den Europiske Union .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , hr. rdsformand . De sger arbejde .
Jeg har endnu to emner , som jeg ogs gerne vil give Dem med . Det ene er det femte rammeprogram for forskningen .
Dr drejer det sig om den latterlige sum p ECU 15 eller 16 milliarder . Vi m f klaret dette arbejde s hurtigt som muligt , ellers kan Kommissionen ikke stille midlerne til rdighed nste r .
Det vil sige , at vi , fr der trffes beslutning om budgettet , skal vide , hvad der str til rdighed for os .
Og det stter os og Dem - for vi m gre det i fllesskab - under tidspres .
Jeg gr ud fra , at vi kan pbegynde forligsproceduren s snart som muligt endnu i september for derefter at komme til et resultat .
<P>
Det andet , jeg vil give Dem med som arbejde , eller som De i forvejen har stende p Deres dagsorden - men som man ikke skal undervurdere - er klimatopmdet i Buenos Aires , selvom Buenos Aires ligger langt vk fra Europa - men det drejer sig ogs om os .
Vi klarede os ganske godt i Kyoto ved det sidste klimatopmde .
Europerne har faktisk vist , at de i dette sprgsml str i spidsen af udviklingen .
Det har vundet anerkendelse og har i vrigt bidraget strkt til , at der i Europa er opstet en flelse af sammenhold og opbrud .
<P>
Resultaterne af de tekster , der blev underskrevet dengang , eller som man tilsluttede sig , har egentlig vret f .
Som fysiker ser jeg ikke kun p teksterne , men foretager ogs mlinger eller lader andre mle , og jeg konstaterer , at der i dag produceres mere CO2 end for et r siden .
Og sdan fortstter det !
Det vil sige , at vi har brug for en strategi - Buenos Aires er en anledning hertil - og De har formandskabet for her at vise , at vi ikke kun duer til ord , men ogs til handlinger .
Held og lykke med Deres formandskab , og jeg hber , at vi kan samarbejde her .
<SPEAKER ID=37 NAME="Schssel">
Fru formand , hje Parlament . Der er stillet en mngde sprgsml , og jeg kan naturligvis ikke nu g ind p hver enkelt i detaljer .
Jeg undskylder ogs , at jeg som flge af manglende erfaring overskred tiden en smule i begyndelsen , men jeg skal forsge at vre meget prcis og indhente forsinkelsen .
<P>
Frst en varm tak for de virkeligt venlige ord til strig . Jeg opfatter det ikke som noget personligt , men at det virkelig er mntet p vores land , de gode nsker , kraften , energien , som De har nsket os , fordi det jo skal komme hele Unionen til gode .
Jeg har ogs brug for denne sttte , for rdsformnd kan jo ikke som en diktator tvinge andre til noget - det ved De jo meget bedre som mangerige professionelle end n , der gr det for frste gang - men som rdsformand har man den meget vanskelige opgave s vidt muligt at formidle , samarbejde , sammenfje og forene ofte srdeles modstridende enkeltinteresser .
Der har jeg virkelig brug for Deres gode nsker .
Jeg tager det som det , det ogs er blevet sagt bent her , nemlig som en forhndstillid til strig , til de handlende personer , til de politikere , embedsmnd og parlamentarikere , der skal arbejde med dette .
<P>
De har berrt nogle vigtige emner .
Frst sprgsmlet om institutionerne , ogs sprgsmlet om det ekstraordinre mde - det er jo ikke et topmde i klassisk forstand .
M jeg sige bent , at arbejdet med reformen af institutionerne vil blive pbegyndt straks efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten - det blev jo besluttet i Cardiff .
Man vil mske begynde at tale om det fr , men formelt kan man frst g i gang efter ratificeringen af Amsterdam .
<P>
Endvidere tror jeg , at sprgsmlet om institutionerne ikke skal reduceres til vgtning af stemmer , til sprgsmlet om Kommissionens sammenstning , hvor jeg her sporer en vis fleksibilitet , i dag endnu mere end i Amsterdam .
De lande , som f.eks. har fremhvet sprgsmlet om Kommissionens sammenstning , begynder i dag at forst , hvor vigtigt det er , at hver medlemsstat er reprsenteret i Kommissionen , fordi det jo ogs styrker Kommissionens trovrdighed , nr alle er reprsenteret i den , selvom de naturligvis - det er klart - ikke mere er nationale reprsentanter .
<P>
Omvendt begynder ogs mindre og mellemstore lande at forst , at det er ndvendigt med strre fleksibilitet i vgtningen af stemmerne .
Det ser jeg heller ikke nogen ulykke i , jeg anser det for godt .
Jeg mener , at der i forvejen med et strre antal flertalsafstemninger alligevel skal findes en udvej i retning af en mere effektiv Union .
<P>
Nu til sprgsmlet om beskftigelsen .
Vi vil i fllesskab bevise , at en strk , trovrdig valuta , som bliver en konkurrent til dollaren , ikke vil st i modstning til et ansvar for beskftigelsen , men tvrtimod endda kan vre en produktionsmssig fordel for industrien , smindustrien eller servicesektoren i Europa .
Det glder det om at bevise , og det er ogs muligt .
Jeg er overbevist om - uden at bruge for store ord , som ikke er min stil - at vi ved rsskiftet har et betydeligt hjere antal arbejdspladser - det kunne mske endda dreje sig om mere end en million - end vi havde ret fr .
Her er vksten naturligvis en hjlp for os , men det har ogs noget at gre med , at vi har afstemt vores konomiske politik bedre end hidtil , at kohrensen og konvergensen allerede brer frugt .
<P>
Til sprgsmlet om finanserne , om solidariteten flgende : Lad mig sige det helt klart . Heller ikke den fremtidige Union vil kunne give afkald p solidaritet inden for Unionen og p solidaritet med de fattigste - AVS-staterne er nvnt , udvidelseskandidater uden for Unionen .
Det er s vigtigt , at det egentlig er et grundprincip , at denne solidaritet skal reddes - uanset hvor hrd diskussionen end er .
Det m der overhovedet ikke herske tvivl om .
<P>
Vi imdeser med interesse Kommissionens rapport om , hvordan denne fair fordeling af byrderne i Unionen nu skal se ud .
S starter der en diskussion i Unionen og i medlemsstaterne .
Men jeg er sikker p - det siger jeg ganske bent - at disse vanskelige forhandlinger vil kunne lses til sidst , ligesom alt kan lses , som optrder mellem mennesker , der er udstyret med en vis fornuft , ogs selvom de forflger forskellige interesser .
<P>
Til sprgsmlet om udvidelsen : Jeg har sagt , at vi vil pbegynde forhandlingerne .
Diskussionspunktet er , om vi venter , til alle kapitler er gennemget af Kommissionen , eller om vi parallelt hermed skal begynde , s snart enkelte kapitler er frdigbehandlet ?
Jeg foretrkker den anden metode og behver her ogs virkelig Deres sttte , fordi jeg tror , at det signal , at vi nu pbegynder rlige , bne forhandlinger , er uhyre vigtigt og sttter reformprocessen i landene .
<P>
Disse lande vil blive ndt til at bringe store ofre . P det punkt skal vi overhovedet ikke gre os illusioner .
De regeringer , de politikere , som gr ind for Den Europiske Union og for integrationen , vil blive udsat for et srdeles hrdt klima , en srdeles skarp modvind .
Vi br hjlpe Dem i denne situation - det er ogs solidaritet - og ikke af formelle grunde kunstigt udstte begyndelsen af forhandlingerne et r . Det er det , det drejer sig om .
Det vil jeg her gerne prcisere helt tydeligt og bent .
<P>
Mske endnu et ord om topmdet , fordi det ogs hnger sammen med udvidelsen .
Vi har brug for en strategi , der rkker ud over de elleve , med hvilke vi allerede har udviklet en slags tiltrdelsesfilosofi .
Hvad sker der med lande som Ukraine , Moldavien , med Balkan ?
Det er et ganske vigtigt sprgsml , som naturligvis ikke kan besvares s enkelt med en eller to linjer .
En sdan strategisk diskussion har drejet sig om , hvilket netvrk af europiske relationer vi kan tilbyde , europakonference , eller hvad som helst ?
Det er et tema , som efter min mening ogs kan drftes p det ekstraordinre topmde ved det uformelle Rd i Gymnich i Salzburg , men mske ogs af stats- og regeringscheferne .
<P>
Latinamerika er nvnt .
Vi har under strigsk forsde i gr indledt det frste flles Rd med Mexiko .
Jeg skal sige Dem bent hvorfor .
Mexiko var det eneste land , som for tres r siden protesterede mod , at Hitler-Tyskland besatte strig .
Det var det eneste land !
Det har i tres r vret indprentet i vores kollektive hukommelse .
Det var helt usdvanligt , at vi ikke engang 14 dage efter , at denne forelbige aftale trdte i kraft , foranstaltede dette flles Rd .
<P>
Vi vil dermed ogs betale lidt af vores taknemmelighedsgld tilbage .
De ser , at sm ting ofte kan vre ganske vigtige , og Europas ansvar og relationerne til Latinamerika har afgrende betydning .
Vi vil i fllesskab , naturligvis sammen med tyskerne , gre alt for , at dette topmde i Rio de Janeiro til nste r vil komme til at fungere .
<P>
Et ord om miljet . Europa spillede en ledende rolle i tilvejebringelsen af Kyoto-aftalen .
Reduktionen p 8 % er i sandhed en stor mundfuld .
Hvis man overstter det til konkrete foranstaltninger , vil der skulle trffes nogle smertefulde afgrelser , som de nationale regeringer s ogs m st ved .
Derfor skal vi insistere p , at dette sprgsml ogs virkelig underbygges af helt konkrete foranstaltninger .
Her er der ikke mere behov for lyrik .
Den store forskel i forhold til tidligere erklringer var , at dette er en forpligtelse , der kan pklages internationalt .
Derfor mener jeg , at de drftelser , vi nu frer med Kommissionen og Rdet , alligevel har en ny kvalitet .
Jeg anser det ogs for meget positivt , at emnet miljbeskyttelse er nvnt af mange parlamentsmedlemmer .
<P>
Et par tydelige ord om menneskerettighederne .
Vi har allerede forberedt et trojka-mde med Algeriet .
Vi er nu i srdeles tt kontakt med Nigeria , og her vil jeg dog ikke undlade at nvne visse positive elementer.Jeg hber meget , at den nye magthaver , general Abubakar , ogs virkelig overholder de erklringer , han nu har fremsat .
De kan vre sikker p , at det strigske formandskab vil insistere klart p disse sprgsml , som ogs er blevet stttet i dag .
<P>
Endnu en gang tak for tilliden .
Ogs tak for adskillige absolut skeptiske bemrkninger .
Cypern str selvflgelig p listen over prioriterede emner .
Vi vi begynde svarende hertil .
Jeg underkender ikke , at der eksisterer en ret til selvforsvar .
I sprgsmlet om stationering af raketter hber jeg imidlertid , at vi kan finde en anden lsning , som ikke truer Cyperns sikkerhed .
<P>
Hr . Klaus Hnsch citerede Wallenstein .
I kommer sent , men bedre sent end aldrig .
Det fuldstndige citat lyder :  I kommer sent , men bedre sent end aldrig !
Den lange vej har nok forsinket jer  .
<P>
Det har vret en lang vej , og vi vil strbe efter at n et godt ml .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hermed erklrer jeg denne yderst interessante debat for afsluttet
<CHAPTER ID=4>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
P dagsordenen str nu Rdets erklring om situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=40 NAME="Schssel">
Fru formand , jeg m ogs sige velkommen til kommissr Hans van den Broek , med hvem vi jo i mandags i Rdet for Almindelige Anliggende drftede dette emne srdeles intensivt .
Frst den faktiske situation . For jeblikket er 80.000 til 90.000 mennesker p flugt , en stor del stadig i Kosovo , men p grund af de delagte landsbyer i deres hjemegn har de fundet husly andre steder , deraf ca.15.000 til 20.000 i det nordlige Albanien .
Klaus Kinkel har personligt vret der .
Der hersker skrkkelige forhold .
Familier , som selv har 10 til 15 medlemmer , har mttet optage yderligere 10 til 15 flygtninge .
I sm rum ligger der s 15 mennesker p et gulv , som i virkeligheden er stampet jord og ikke andet .
Takket vre hjlpen fra Kommissionen og de forskellige NGO ' er findes der nu i det mindste den frste humanitre hjlp .
Ogs mange tak for , at de pgldende programmer er blevet frigivet .
Men jeg mener , at ogs enkelte lande skal gre mere p bilateralt plan .
For tiden er der ca . 10.000 flygtninge i Makedonien .
<P>
Vi hilser det udtrykkeligt velkomment , at Rusland er blevet integreret .
Det er et vigtigt punkt .
Mdet mellem Milosevic og Jelzin i Moskva var ganske vist langt fra ideelt , det er der overhovedet ingen tvivl om . Vigtige elementer i det internationale samfunds krav blev ikke opfyldt .
Men det er dog lykkedes at integrere russerne og at tvinge dem til ogs at beskftige sig med dette tema p en anden mde end hidtil .
Jeg har selv vret i Beograd og har talt med Milosevic .
Jeg var den frste og hidtil vel ogs den eneste udenrigsminister , der har vret direkte i Pristina .
Vi har nu bnet et frste kontor for formandskabet i Pristina .
<P>
Vi har opnet , at der nu er kommet internationale observatrer ind i regionen .
Det drejer sig for jeblikket om 28 observatrer , som ikke fungerer som Det Europiske Fllesskabs Observatrkorps , men nrmest er udsendt som diplomater fra vores ambassader , og som udgr ca. lige s mange , som der er udsendt fra amerikansk og russisk side .
Jeg har i weekenden sendt generalsekretren for det strigske udenrigsministerium som min personlige stedfortrder til Beograd , Pristina og ned til Malisevo , som er hovedkvarteret for Kosovos Befrielseshr , UCK , for virkelig at sikre , at Unionen og formandskabet er synlige i denne tid .
Jeg finder det ikke indlysende , at det kun er Holbrooke og Afanasiewsky , der skal vre der .
Ogs europiske reprsentanter og udsendinge skal vre synlige dr .
<P>
( Bifald ) Vi har opnet vigtig indsigt .
For det frste , at de eksisterende sanktioner i det mindste delvist virker .
Indefrysningen af privatiseringsprojekter betyder naturligvis , at Milosevic ' indtgtskilder trrer ud .
<P>
For det andet har de en vis konomisk langtidsvirkning . Men man br ikke overvurdere dem .
Frem for alt ved det flyforbud , som nu er besluttet , skal man huske p , at det p grund af diverse internationale opsigelsesfrister varer flere mneder , fr det i det hele taget trder i kraft .
Man m alts ikke vente sig alt for meget af sanktioner .
<P>
Dertil kommer efter min vurdering , at den militre situation fuldstndigt har ndret sig .
UCK kontrollerer i dag militrt 30 % af Kosovo - det siger russerne , andre kilder siger 40 % , hvilket jeg tror er nrmere sandheden .
Jeg siger , at militrt kan Milosevic i virkeligheden ikke mere vinde denne konflikt , medmindre det sker med en utrolig stor militr indsats .
Det er i hj grad et sprgsml , om en sdan indsats i det hele taget ville komme p tale p grund af holdningen i den jugoslaviske hrs ledelse , hvilket jo i bekrftende fald i sig selv er et positivt signal , men udelukke det kan man naturligvis heller ikke .
<P>
For det andet ser vi en tendens til en voksende radikalisering ogs - det skal her kritisk bemrkes - p kosovo-albanernes side . Det forholder sig sdan , at den skikkelse , som jeg mener , vi egentlig i fllesskab altid har satset p , Ibrahim Rugova , for hver dag , for hver time bliver stadigt svagere .
En mand , der fortjener den strste beundring , fordi han i en meget , meget vanskelig tid altid har haft mod til at g ind for ikke-vold .
Da min generalsekretr var i Malisevo - det var i vrigt en oplevelse af en ganske srlig karakter , nsten som i sin tid med Che Guevara , man nvnte ingen navne , der blev kun sagt , jeg er kommandant nr .
7 og lignende - da konstaterede han , at det virkelige fjendebillede i Malisevo er politikerne i Pristina , frem for alt Rugova . Det bekymrer mig , det tilstr jeg her helt bent .
<P>
Det skal vre vores anliggende , at vi styrker de fornuftige , moderate krfter i den kosovo-albanske ledelse og ikke svkker den ved at udsende forkerte signaler . Jeg mener , at vi ogs skal srge for , at Europa er synlig .
Vi vil isr koncentrere os om sprgsmlet om  enhanced status  , sdan kalder vi det i den komplicerede europiske jargon . Intet menneske ved , hvad der skal forsts ved det .
Nogle mener , at det i det vsentlige er en smule mere end status quo , og kosovo-albanerne siger , at ud over en adskillelse , det vil sige en uafhngig stat , er der ingenting , der kan komme p tale .
<P>
Vi skal ubetinget vre opmrksomme p , at udarbejelsen af en sdan status , som naturligvis skal indebre fuldt selvstyre og ikke blot dreje sig om anvendelse af sproget , adgang til universiteter eller for sygeplejersker til hospitaler , at alts denne udarbejdelse er et udprget europisk tema , som vi skal beskftige os med .
Derudover skal vi naturligvis som hidtil klart krve et absolut stop for voldsanvendelse og jeblikkelige forhandlinger under amerikanernes , europernes og russernes tilstedevrelse !
<P>
Jeg mener personligt , at man i sidste ende ikke vil kunne komme uden om en deltagelse i regionen .
Vi arbejder parallelt hermed i FN ' s Sikkerhedsrd p en slags totrins-resolution , som de facto skal sikre ubegrnset handlefrihed for yderligere aktioner .

<P>
De nste uger skal vise , om det lykkes at f Milosevic til virkeligt at ndre kurs og muliggre en international deltagelse .
Man kunne her absolut ogs tilbyde  incentives  som f.eks. genoptagelse i OSCE .
Hvis man nsker en mission , en gte tilstedevrelse i regionen , s er det eneste fornuftige for mig at se , den eneste fornuftige tilskyndelse , hvordan man fr Jugoslavien til at gre dette . Jeg siger ogs bent , at man nppe kan forvente af albanerne , at de vil stille sig tilfreds med en hvilken som helst selvstyreindrmmelser , hvis der ikke samtidig lgges pres p Jugoslavien for fuld demokratisering og pluralistisk udvikling .
Frst i s tilflde er nemlig efter min vurdering et selvstyre , en reel diskussion om status og en positiv forhandlingslsning mulig .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Som afslutning p denne debat har jeg modtaget 6 beslutningsforslag
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Det er mig en glde at kunne byde velkommen til en delegation fra Republikken Algeriets Nationalforsamling , under ledelse af hr . Abdelkader Hadjar , formand for den Forsamlings Udvalg om Udenrigsanliggender , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
Bifald Jeg skal gre opmrksom p , at dette besg finder sted inden for rammerne af det fjerde interparlamentariske mde med en reprsentativ parlamentarikergruppe her fra Europa-Parlamentet .
Jeg skal fje til , at forholdet mellem Algeriet og Den europiske Union snart vil vre baseret p Euro-Middelhavs-partnerskabsprincippet , og at de kontakter vi har haft p parlamentsplan , har vist en flles vilje til samarbejde p en lang rkke vigtige omrder .
<P>
Derfor nsker jeg delegationen fra Algeriet et godt og udbytterigt ophold i Strasbourg med de samtaler , der skal fres .
<CHAPTER ID=6>
Situationen i Kosovo ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , det glder mig srligt , at den algeriske delegation er her i dag , og jeg hber ligesom De , fru formand , at det er et frugtbart mde , at vi skridt for skridt kan forbedre relationerne mellem Europa og Algeriet , og at netop ogs det strigske formandskab vil kunne bidrage til det .
<P>
Men nu til Kosovo . Hr. rdsformand , De har talt om den uhyre svkkelse af Rugova .
Det br ikke undre os !
Nu er det ikke noget , De personligt er skyld i , men fru Pack og mange andre her har jo ofte talt om - det ved den kommissr , som jeg her vil hilse srligt velkommen - at Den Europiske Union skal gre mere for at sttte de fredselskende krfter .
Den har intet gjort eller meget lidt , det m man helt rligt sige .
Vi er medskyldige , hvis de demokratiske og fredselskende krfter svkkes .
Det m vi sige ganske klart i fuld selverkendelse .
Det glder mig meget , ogs p min gruppes vegne , at vi endelig - i overensstemmelse med Parlamentets nske - som europere er reprsenteret strkere , og jeg er glad for , at det ogs sker netop under det strigske formandskab .
<P>
For det andet om det politiske ml , for der er der allerede forskellige meninger her i Parlamentet .
Lad os dog gre det klart for alle , hvad der er vores politiske ml , ogs ved en eventuel indgriben .
For det har general Norman ogs for nylig sagt helt tydeligt .
Han er ogs parat til eventuelt at gribe ind fra NATO ' s side , han vil blot gerne kende det politiske ml .
Det politiske ml skal vre selvstyre for Kosovo i et - her giver jeg Dem fuldstndig ret - demokratisk Jugoslavien .
Men hvis vi stter os et andet ml eller stter os forskellige ml , nogle for selvstyre , andre for selvstndighed , s ved vi jo , at med selvstndigheden har vi de nste problemer .
I Makedonien eller det , der her i officiel sprogbrug hedder FYROM , og ogs i selve Albanien .
Det spil skal vi ikke indlade os p .
Vi skal g ind for selvstyre og parallelt hermed bestemt ogs for et passende demokratisk system i Jugoslavien .
<P>
Jeg glder mig meget over alle bestrbelser for netop ved samtaler med Rusland at inddrage FN p vores side eller at f FN til ogs at godkende en passende intervention , hvis den skulle vre ndvendig , og jeg hber , at den aldrig bliver ndvendig .
Men jeg siger ogs helt bent i fuld solidaritet eller identifikation med FN ' s ml , at den albanske befolkning skal vide , at Europa aldrig nogensinde m tolerere en nedslagtning eller unddragelse af livsgrundlaget for dette folk .
Der skal ivrksttes alle bestrbelser p at opn en fredelig ordning , og alle bestrbelser p at f FN til at godkende en intervention , hvis den er ndvendig .
Men der skal vre fuldstndig klarhed over , at vi ikke kun kmper for det albanske folks selvstyre , vi kmper for jeblikket for det albanske folks ret til overlevelse .
Det , der er sket i Bosnien , m ikke ske igen , ellers mister vi fuldstndigt vores trovrdighed .
Hvis vi gr ind for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , s m vi nu bevise , at vi ogs er i stand til i sidste ende at gennemfre denne i sin yderste konsekvens .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , hr. rdsformand . Jeg fandt Deres tale fremragende , hr .
Schssel , den kommer bare mange , mange r for sent . Tiden lber helt bogstaveligt ud for os !
Det er , som hr . Swoboda sagde , ikke Deres skyld , men det er alle vestlige regeringers flles skyld .
Jeg har siden 1989 vret i Kosovo nsten hvert r . Jeg ved alts virkelig , hvad jeg taler om .
Jeg var netop for ti dage siden i Albanien , jeg har ligeledes set flygtningenes elendighed .
Jeg mener , at vi simpelthen m tage med i vores beregning , at vi er frygteligt sent p den .
<P>
Alt det , De har sagt om Rugova , er rigtigt .
Rugova har i otte r forsgt at pvirke menneskene til ikke-voldelig modstand , og det har albanerne s gjort .
Det er ufatteligt , at de har gjort det !
Men i mellemtiden er situationen sdan , at han ikke kan fremvise noget resultat .
I over otte r har han opfordret menneskene til ikke-voldelig modstand , og Vesten har ikke takket ham for det !
Nu har vi den situation , at den vestlige udenrigspolitik , som jo altid kun reagerer fra hnden til munden og ad hoc og ikke har haft nogle mellem- eller langsigtede ml i denne region , ligesom vi har set det i Bosnien , kun reagerer , nr fjernsynet gr befolkningen udenfor opmrksom p , at der flyder blod dernede .
<P>
Den politiske lsning for Kosovo kan ikke lngere vre det selvstyre , som blev knust af Milosevic i 1989 .
Det m enhver vide !
Jeg er i revis get ind for , at vi i et demokratisk nyt jugoslavisk forbund kunne have tre republikker : Serbien , Montenegro og Kosovo .
Men stiller De sprgsmlet nu , er svaret , at heller ikke denne lsning ser ud til at vre mulig mere , isr da ogs Jugoslavien er alt andet end demokratisk .
Jo lngere myrderierne og brandskatningen og den etniske fordrivelse af albanerne fortstter , desto strkere bliver sttten til Kosovos Befrielseshr , UCK , og desto mere aftager sttten til Rugova .
<P>
Eftergivenhed over for Beograd styrker UCK og svkker Rugova .
Sanktionerne er - som De selv har sagt - forfrdeligt tandlse .
Derfor skal vi forpligte os strkere og forsge at lse dette problem .
Det er min opfattelse , at vi kun kan gre det med det sprog , som Milosevic forstr .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , p nogle punkter er de europiske liberale kritiske over for Ministerrdets handlen , men vi takker alligevel for den smukke tale , som hr . Schssel holdt .
<P>
For det frste synes vi , at Ministerrdet , de europiske demokratiers primre reprsentant , skal handle med strre hastighed og kraft .
Milosevic fortstter med sine overgreb , der foregr kampe , landsbyer bombes , mange bliver drbt , mennesker flygter . Hr .
Schssel , Ministerrdet m gre mere end hidtil for at f standset elendigheden - med elendigheden mener jeg hr .
Milosevic .
Han m trues og , om ndvendigt , med alvorlige repressalier tvinges til at stoppe sine overgreb og trkke sine tropper tilbage fra Kosovo .
Derefter kan reelle forhandlinger om Kosovos fremtid indledes .
Eller mener De , hr . Schssel , at man kan krve af den undertrykte , at han skal forhandle , mens undertrykkerens hnder stadig griber om hans hals ?
<P>
For det andet er det strkt nskeligt , at FN ' s Sikkerhedsrd bner sig for militre indgreb fra demokratiernes side , hvis det ikke er muligt p anden mde at f Milosevic til at tage skeen i den anden hnd .
Ministerrdet m imidlertid ikke lade sig bagbindes af et eventuelt veto .
Vi forventer , at Den Europiske Union , ledt af sit Ministerrd , stter en stopper for undertrykkelse og tyranni i vores verdensdel .
<P>
For det tredje mener vi liberale , at det er ved og ikke fr forhandlinger , at Kosovos fremtidige status skal afgres .
Vi synes , at det er p grnsen til uforskammethed at krve af kosovanernes folkevalgte prsident , Rugova , at han , allerede fr egentlige forhandlinger er kommet i gang , skal opgive sit krav om selvbestemmelse .
Dette krav har jo vret en grundsten for Rugova i alle de r , han har ledt sine af Milosevic undertrykkede landsmnd .
I disse r indskrpede han samtidig , at kampen kun mtte fres med fredelige midler .
Men fik han derved demokratiernes sttte ?
Nej , vi svigtede !
 Der var jo ro i Kosovo  .
<P>
I Den Europiske Union skal det ikke spille nogen rolle , om vi er svenskere , grkere , strigere eller portugisere , eller om vi er protestanter , katolikker , muslimer eller jder .
Unionen er til for os som individer .
Mit inderlige hb er , at dem , der nu kmper mod undertrykkelse og for frihed i Kosovo , skal drives af viljen til ikke at stille gruppe mod gruppe , ortodokse mod muslimer , serbere mod albanere , at deres ml vil vre at forankre Kosovo i et europisk fllesskab prget af demokrati og respekt for hvert enkelt menneske .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. rdsformand , i Deres tale for lidt siden sagde De , at De vil samarbejde med Europa-Parlamentet , og det takker vi Dem for .
De skal s vide , at Kosovo er et emne , som Parlamentet har udtalt sig om adskillige gange , og Parlamentet har advaret om det drama , der kunne komme til at udspille sig , og som faktisk ogs kom til at udspille sig . Under alt dette var der dog en fuldstndig ligegyldighed at spore hos Det Europiske Rd og Kommissionen .
Vi forestillede os allerede , at diktatoren Milosevic fr eller senere ville lade det g ud over albanerne p hans eget omrde , og at han ville benytte sig af de metoder , han allerede havde brugt under krigen og under den etniske udrensning i Bosnien .
<P>
Hr. formand , det sidste punkt , som De nvnte , er efter min mening det afgrende , nemlig at s lnge der ikke er demokrati i Jugoslavien , vil vi heller ikke have nogen mulighed for at lse problemet i Kosovo .
Jeg mener , at Europa br reagere over for diktatoren Milosevic med en strk , tydelig og enslydende stemme , og at vi br true med nogle klare og faste holdninger , fr det er for sent .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , den skaldte Kosovos befrielseshr erklrer , at den , der nsker fred p Balkan , skal sttte Kosovos uafhngighed .
Alligevel vedbliver det amerikanske diplomati at inddrage befrielseshren i arbejdet med at finde en lsning , hvorved det viser sine hensigter , hvad angr Jugoslavien .
Samtidig synes Rdet at nrme sig den samme holdning , nr det gr ind for , at alle grupper , der har noget at sige , br deltage .
<P>
Mener Rdet ikke , at det ensidige pres p Beograd , uden at man anvender Milosevic ' taktik , i virkeligheden undergraver de moderate krfter blandt kosovo-albanerne og styrker befrielseshrens uforsonlige krfter ?
Formanden sagde , at de kontrollerer 40 % af Kosovo , og at deres holdning er  uafhngighed  .
Hvordan kan de skaffe en fredelig lsning p grundlag af en uafhngighed som den , Rdet stiler mod ?
<P>
Jeg mener , det er p tide , at vi drager de rigtige konklusioner og selv ptager os et ansvar for den situation , der er skabt p Balkan .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Fru formand , kre kolleger , gang p gang har Parlamentet peget p dramaet i Kosovo .
Vi har vedtaget et utal af beslutninger .
Rugova har mange gange vret i Strasbourg .
Vi har tildelt Demai Sacharov-prisen , men i al den tid befandt Rdet sig i et ddvande , fordi der aldrig var enighed om udenrigspolitikken , heller ikke om Kosovo .
Al den tid vidste Rdet , at den serbiske vold automatisk ville fre til mere vold .
Derfor er situationen blevet hbls og kan forrsage et masseslagteri .
Derfor er det grundlggende ndvendigt , at rsagerne til volden fjernes : Den serbiske statsnationalisme , den serbiske statsterror .
Derfor skal folkeretten hndteres maksimalt for Kosovo .
Efter min mening betyder det en stor diplomatisk offensiv , hvor Kosovo direkte inddrages som ligevrdig nation .
<P>
Jeg har stor tillid til det strigske formandskab , men jeg vil anmode det om at foresl Rdet , at det giver Kosovo en reel diplomatisk vedtgt , sdan som mit land for nylig har gjort det over for palstinenserne .
Historien m ogs kunne g fremad i stedet for altid at sakke bagud .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , kre kolleger , reprsentanter for Milosevic ' kommunistiske Serbien p delegationsbesg her . For syv r siden , under det modige befrielsesoprr i Slovenien og Kroatien , fremsatte jeg tre udtalelser .
<P>
For det frste gjorde Serbien godt i ogs selv at gre sig fri af kommunismens g , i stedet for at satse p at holde fast ved herredmmet over disse gamle , historisk set velfunderede nationer , der ganske vist var med i den jugoslaviske fderation , men hvis ret til udtrdelse var anerkendt af fderationens forfatning , hvilket jeg hber ogs vil blive anerkendt af landene her i Den europiske Union .
<P>
For det andet : Ved p Serbiens vegne at gre krav p omrderne i det kroatiske Krajina , under pskud af at disse grnseomrder var befolket af et flertal af serbere , udsatte de sig for en sknne dag p tilsvarende mde at blive mdt med et krav om provinsen Kosovo , hvor den serbiske nation har sine historiske rdder , men hvor 90 % er albanske muslimer .
<P>
For 60 r siden var var flertallet serbere i Kosovo .
I dag udgr de kun 10 % . Dette har to rsager : svigtende fdselstal , samt en stadig strm af albanske indvandrere , der har forstrket det muslimske mindretal , der allerede fandtes .
<P>
For det tredje havde serberne gjort bedre i at bestrbe sig p at vende indvandrerstrmmen og srge for at befolke det omrde , de allerede sad p fremfor at vende blikket mod den katolske kroatiske befolknings land og sge at indskrnke dens omrde til den stump land , der kan overskues fra domkirkens trn i Zagreb , for at citere en kynisk bemrkning fra en af deres krigslystne ledere .
Lad os minde om , at det bolsjevikiske styre i Beograd p det tidspunkt blev stttet af selveste Jacques Delors .
<P>
Desvrre er det landenes befolkninger , der m bde for ledernes manglende logik og ideologiernes tbelighed .
Men disse omstndigheder giver imidlertid ikke den nye verdensordens hndhvere ret til at blande sig i Serbiens indre anliggender , og endnu mindre til at sge et pskud til militr intervention , medfrende landets opsplitning , med alle de flger man heraf kan forestille sig for Balkanomrdet og Grkenland , der med rimelig grund kan fle sig foruroliget ved erindringen om ottomanernes grumme undertrykkelse gennem rhundreder .
<P>
Her m vi pege p de internationale retsprincipper .
For det frste landegrnsernes ukrnkelighed , grnser som kun undtagelsesvist br ndres , og da efter flles overenskomst .
For det andet , folkenes selvbestemmelsesret , men demokratisk udtrykt og ikke under pression fra terrororganisationer , som det var tilfldet i Algeriet , mens dette var fransk , og som vi i dag ser det i det spanske Baskerland .
Og for det tredje ikke-indblanding i en anden stats indre anliggender .
<P>
Til slut nogle betragtninger .
Hvordan kan det vre rigtigt , at palstinenserne , der altid har levet i Palstina , har langt frre rettigheder end albanerne , hvis tilstedevrelse i Kosovo er af langt nyere dato ?
Hvordan kan det vre rigtigt at sl s strkt til lyd for Israels ret til sit oprindelige geografiske hjemsted og ngte serberne den samme ret ?
Eller at fordmmelserne af Israels hrdhndede apartheidpolitik og gennemtrumfen af sin koloniseringspolitik ikke flges op af en begyndende ivrksttelse af sanktioner , mens der p den anden side gres forberedelser til at gribe ind militrt mod Serbien ?
Og br det accepteres , at der i visse dele af Frankrig , Belgien eller Tyskland udrbes muslimske republikker , under pberbelse af , at dette skulle svare til et nske hos nye befolkningsgrupper .
Vores svar herp er nej , nej og atter nej
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , jeg takker rdsformanden for hans erklring .
Det er langt den mest positive erklring , vi har hrt om Kosovo i de sidste par mneder og en klar indikation af , at mange mneders meget tlmodigt diplomati er p vej til at kaste noget af sig .
Det er vigtigt , at vi har kunnet gennemfre det , samtidig med at vi fastholder sammenhngen i kontaktgruppen .
Og det er vigtigt , at vi fr hele kontaktgruppen med , ogs Rusland .
Hvis ikke , mister vi enhver kontrol med situationen .
<P>
Der er to ting , der bekymrer mig i rdsformandens erklring .
For det frste m hans bemrkninger om hr . Rugovas svkkede position vkke bekymring hos os alle .
Det skal endnu en gang gres klart - og jeg er glad for , at rdsformanden slog det fast - at der her er tale om omfattende selvstyre . Vi taler ikke om uafhngighed .
Jeg gentager , hvad jeg sagde sidste mned , at dem , der taler uhmmet om uafhngighed , kun vil gre situationen vrre , ikke bedre .
Hvis vi gr klart opmrksom p den holdning , vil vi sttte folk som hr . Rugova .
<P>
Som det andet punkt var jeg imidlertid bekymret over , at rdsformanden ikke sagde , at som led i lsningen af denne situation m vi garantere rettighederne for serbere , der bor i Kosovo .
Vi m acceptere , at Kosovo har stor historisk og traditionel betydning for den serbiske nation , og vi m ikke erstatte frygt hos en befolkningsgruppe med frygt hos en anden .
Det skal vre et centralt element .
<P>
For serberne som helhed m vi gre det klart , at s snart der findes en lsning p problemet med Kosovo , vil vi hve sanktionerne .
Vi vil forsge at genopbygge det tidligere Jugoslavien .
Vi gr ikke det serbiske folk til syndebuk for deres lederes handlinger .
Vi m spille p det p en positiv mde , hvis vi nsker at blde situationen op .
Det er ikke nogen lsning konstant at prve at holde folk nede .
<P>
Nr det er sagt , er det klart , at Milosevic selv kun forstr trusler om magtanvendelse .
Samtidig med at vi forflger diplomatiske lsninger , m vi ikke slkke p vores rvgenhed , men fortstte de ndvendige militre forberedelser gennem NATO samt forsgene p at f vedtaget en FN-resolution , der kan udgre retsgrundlaget for en militrindsats .
Vi hber , at det ikke bliver ndvendigt , men ikke desto mindre m vi anvende en tosidet fremgangsmde med fredssgende diplomati samtidig med , at vi holder muligheden for magtanvendelse ben .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. rdsformand , frst og fremmest vil jeg sige Dem mange tak for den konkrete og klare tale , De har holdt om et emne , hvor der allerede er sagt s meget , som rammer ved siden af virkeligheden .
Jeg ser deri ogs et tegn p , at det ikke er uden grund , at den strigske historie har spillet en betydelig rolle netop ogs i Kosovo .
For albanerne betyder strigerne srdeles meget .
Jeg beder Dem derfor om at udnytte den prestige , som strig har , til at bringe fred til denne region , sledes som strig i sin tid kom med fred .
<P>
Men jeg vil ogs sige , at det er vigtigt for os , at vi nu endelig frer en langt klarere politik , og jeg er taknemmelig for , at De har taget skridt hertil .
Det allervigtigste er dog , at vi skal udsende klare signaler om , at vi sttter hr . Rugova , for det er den politiske lsning , vi skal tilstrbe .
Jeg er derfor meget lykkelig for , at min gruppe har stillet forslag om at tildele hr . Rugova den nste Sacharov-pris .
<P>
Vi skal gre alt for at styrke hr .
Rugovas position . Han er desvrre i de sidste mneder og endda r blevet forrdt af politikken , ogs af Den Europiske Unions politik .
Man har ikke stttet de fredselskende krfter .
At vi s har vanskeligheder , er forsteligt .
I den nd nsker jeg Dem et godt resultat med Deres opgave .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="La Malfa">
Fru formand , jeg synes , at formanden for Rdet , hr . Schssel , har givet et udmrket billede p Europas holdning og prsenteret denne med stor vrdighed , selvom den i grunden er meget svag .
Jeg mener naturligvis , at Rdet vil f sttte fra alle eller strstedelen af politikerne i Parlamentet til de aktioner , det har bebudet og foretaget , og som gr i den rigtige retning .
Vi mener dog , at den tid , der var til at finde en fredelig lsning , nu er get uden resultat - hvilket vores kollega Spaak ogs sagde i et indlg , som jeg er helt enig i - og at den svkkelse , De har bemrket hos den mest moderate del af det albanske samfund i Kosovo , hr. minister , nemlig hos hr . Rugova , vil f alvorlige konsekvenser .
Mange af vores kollegers erklring om , at Europa og det internationale samfund kan g ind for selvstyre , men under ingen omstndigheder for uafhngighed , betyder faktisk p en vis mde , at Milosevic ved , at hans delggelse af Kosovo kun vil udlse en meget svag reaktion hos det internationale samfund .
Hr. minister , under disse omstndigheder er det meget vanskeligt at plgge Jugoslavien at tage de skridt , det stadig er muligt at tage for at forhindre , at situationen i Kosovo lber lbsk .
<P>
Vi hber sledes , at De har ret , men vi frygter , at Europas diplomatier endnu en gang optrder for sent og p en drlig mde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Fru. formand , mine damer og herrer , hr .
Rugovas bestrbelser p at finde en politisk lsning via dialog br stttes , og derfor glder jeg mig over den officielle sttteerklring til Rugova , som formanden for det albanske demokratiske parti , Sali Berisha , har fremsat .
Det er en meget vigtig erklring , der kommer fra Albaniens strste oppositionsparti .
<P>
Jeg vil minde om , at Cardiff-erklringen sttter Kosovo-provinsens selvstndighed , men gr imod uafhngighed , og giver serberne og montenegrinerne , som er modstandere af den politik , der fres af styret i Beograd , frihed til at fortstte kampen for mere frihed og demokrati i Jugoslavien og en bred selvstndighed i Kosovo .
<P>
Og jeg vil isr minde medlemmerne - de hge , der har talt her i forsamlingen - om Den Europiske Unions nej , og Parlamentets nej til de serbiske separatistbevgelser i stslavonien og Krajina .
Kroatien og Bosnien-Hercegovina bevarer deres territoriale integritet takket vre denne konsekvente og kloge politik fra EU ' s og hele Vestens side .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det vigtigste er , at krigshandlingerne standses , s der kan lgges pres p begge de stridende parter . Og kun som den allersidste udvej m der anvendes militre midler .
De br kun anvendes , hvis der ikke kan findes en anden lsning , hvad enten det skal vre NATO eller Europa , s der kan sttes en stopper for de vedvarende blodsudgydelser .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , formanden for Rdet har til morgen vist sig som en gte europer med et klart syn p sprgsmlet Kosovo .
Jeg er meget imponeret , ogs over den korrekte analyse han giver af dette problem .
Vi har allerede ofte talt om i Parlamentet , at selvbestemmelse frst rigtigt kommer til sin ret i en demokratisk retsstat .
Hvis Den Jugoslaviske Fderation kunne omdannes til en demokratisk retsstat , s er autonomi selvflgelig ogs helt acceptabelt , ikke mere end autonomi .
Men vi kan ikke tvinge nogen til at leve i et udemokratisk , voldeligt diktatur .
Det er umuligt .
Sprgsmlet er alts , hvordan fr vi serberne s langt , at de ikke mere vlger forbrydere til de hjeste poster .
For at opn dette skal der ganske rigtigt fres en politik , som Milosevic kan forst .
Jeg slutter mig til alle dem , der mener , at Milosevic kun forstr hrde ord .
Det har vi ogs set i Bosnien , da der skulle en uges NATO-optrden til for endelig at stoppe Milosevic og hans kumpaner .
Men ogs en anden politik i retning af demokrati og fremme af retsstaten inden for Republikken Serbien og inden for Den Jugoslaviske Fderation .
Jeg sprger Rdets formand , men ogs Kommissionen , fordi den er involveret i demokratiseringspolitikken , om denne politik reelt kan gennemfres af Rdet og Kommissionen , s vi kan leve op til vores ansvar , sdan som det sig hr og br .
Det gr ikke lngere at flygte fra ansvaret !
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<P>
Som det kan konstateres , kre kolleger , har debatten om det strigske formandskab taget en smule lngere tid end planlagt , men det er der ingen grund til at beklage , og jeg tror , vi alle er enige om at nske det strigske formandskab alt muligt held og lykke .
<P>
Bifald <CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , det er en ret lille ndring , men der er et oversttelsesproblem med ndringsforslag 49 , som vedrrer en udvidelse af mindretals reprsentation til mindretal , der findes i mere end en stat - f.eks. samerne i Lapland .
I den engelske udgave tales der om mindretal , der  traditionelt bor  .
Den udgave , jeg kunne tnke mig , er den samme som i ndringsforslag 46 - det vil sige  mindretal , der traditionelt lever  .
Der er ikke tale om nybyggere , der er tale om folk , der traditionelt findes i et omrde .
<P>
ndringsforslag 46 er oprindeligt udformet p italiensk .
Jeg vil blot sikre , at vi er konsekvente her .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Vi skal nok foretage de ndvendige tilpasninger , hr . Macartney .
<P>
Angende ndringsforslag 8 fra V-gruppen
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , i forbindelse med afstemningen om artikel 2 sagde De , at ndringsforslag 8 fra Gruppen De Grnne var bortfaldet .
Efter min mening er dette ikke tilfldet , fordi de foregende ndringer , som vi har besluttet , angr oprettelsen af territoriale valgkredse .
De Grnnes ndringsforslag gr imidlertid ud p at tilfje noget til artikel 2 , nemlig at udvirke en kompensation for forholdstalsvalgmetoden p nationalt plan , hvis der er territoriale kredse . Det er konstitutionelt vigtigt for mindre partier i Europa .
Derfor beder jeg om , at der alligevel stemmes endnu en gang om ndringsforslag 8 .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Det er prcis af den grund vi mente , at Deres ndringsforslag ikke passede ind , fr . Mller .
<P>
Men jeg vil sprge ordfreren om hans mening og hre hans vise rd .
<SPEAKER ID=60 NAME="Anastassopoulos">
Jeg er af samme opfattelse , hr. formand .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Vi mener sledes , at ndringsforslaget ikke passer ind .
<P>
Fr den endelige afstemning
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl , at denne betnkning sendes til udvalgsbehandling i henhold til artikel 129 .
Jeg m indrmme , at betnkningen forekommer mig mangelfuld .
Situationen taget i betragtning forekommer den mig ikke at leve op til den lovgivende magtbefjelse , traktaten tillgger Europa-Parlamentet .
Det forekommer mig , at det foreliggende tilflde er tilstrkkelig usdvanligt til , at Europa-Parlamentet er indstillet p at udve sin kompetence fuldt ud .
Betnkningen taler om flles principper , om EU-afstemning , men den er langt fra komplet .
Flere aspekter behandles ikke , navnlig dem der omtaltes af Udvalget om Retlige Anliggender i dettes udtalelse .
F.eks. svinger valgbarhedsalderen fra 18 til 25 r i de forskellige medlemsstater .
<P>
Desuden er betnkningen fuld af modsigelser .
Der tales om en tilnrmelse mellem vlgeren og de folkevalgte , alts subsidiaritetsprincippet .
Men p den anden side forestiller den sig tvrnationale opstillingslister .
Der kommes med hentydninger til situationen i Frankrig , men Frankrig har som bekendt opgivet dette lovforslag , og regeringen har trukket det tilbage i Nationalforsamlingen .
Ud fra et fransk suvernitetssynspunkt , tror jeg ikke , det ville vre positivt , hvis denne betnknings eneste praktiske konsekvens var at vre i modstrid med de franske myndigheders nske , blot f dage efter sndag d . 12. juli og oven p dette lands nationalfest .
Det er baggrunden for , at jeg foreslr udvalgsbehandling , og jeg foreslr afstemning herom foretaget ved navneoprb .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min respekt og beundring for det arbejde , som kollega Anastassopoulos har udfrt . Som De ved , hrer han ikke til min gruppe .
Jeg tror , at det er en af de vigtigste , men ogs en af de vanskeligste betnkninger , som Parlamentet har skullet behandle i denne mdeperiode .
En af de vigtigste , fordi vi tager et skridt i retning af at gennemfre Rom-traktaten af 1957 , som allerede faststter , at der skal indfres et europisk valgsystem .
40 r senere er det endnu ikke realiseret .
Anastassopoulos-betnkningen frer os et skridt nrmere dette ml , der blev fastsat af Unionens fdre .
Men det er ogs en af de vanskeligste betnkninger , som vi skal drfte p grund af de store forskelle mellem vores lande , og den vrdi vi alle tillgger nationale traditioner .
Jeg mener , at det p fortrffelig mde er lykkedes ordfreren at fremlgge et realistisk forslag , der er moderat , og som tager hensyn til de flsomme sprgsml i vores lande .
Jeg mener , at vi ved afstemningen har set , at der er bred tilslutning til dette forslag , og jeg vil derfor gerne g over til afstemningen .
<P>
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , jeg skal gre det kort .
Jeg er helt enig med hr . De Vries .
EuropaParlamentet har lst en vigtig opgave , der var plagt i Rom-traktaten .
Det havde ikke vret muligt uden hr . Anastassopoulos ' dygtighed og forhandlingsvilje , men ogs mange andres , der har bidraget til godkendelsen af dette forslag og denne beslutning .
<CHAPTER ID=8>
Velkomstord
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p Francesco Cossiga ' s , den forhenvrende italienske premierminister og forhenvrende italienske prsidents tilstedevrelse .
Cossiga har taget plads i den officielle loge som uofficiel gst , men det er mig en glde at bringe ham denne hilsen og byde ham velkommen .
<P>
Bifald <CHAPTER ID=9>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=66 NAME="Olsson">
Det er blevet foreslet , at ordet energi i den liste , der findes i punkt 25 , skulle erstattes med kuldioxidudslip .
Jeg har talt med forslagsstilleren , og vi er blevet enige om , at det ville kunne gres som et tillg , s teksten i den engelske version i stedet ville lyde : energy , for example emission of carbon dioxide .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Jeg vil rdfre mig med forsamlingen for at hre , om dette mundtlige ndringsforslag kan godtages , eller om der er tolv kolleger , der er imod .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod at fremstte ndringsforslaget mundtligt ) - Angende punkt 27
<SPEAKER ID=68 NAME="Olsson">
ndringsforslaget handler om en stning i teksten i punkt 27 , hvor der str afgift p CO2 emissioner og energi .
Jeg ville gerne erstatte disse ord med CO-energiafgift .
Jeg tror , det lyder mere naturligt i den engelske tekst , da der her findes begrebet carbon dioxide energy tax .
Det ville alts erstatte den nuvrende tekst tax on carbon dioxide emissions and energy .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr. ordfrer , jeg formoder , Deres forslag gr samtidig p den oprindelige tekst og p de to ndringsforslag , jeg vil bringe til afstemning , PPE-gruppens ndringsforslag 9 og De Grnnes ndringsforslag 2 .
<P>
Er der nogen , der er imod denne ndring ?
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg har ingen indvendinger , fordi det er den tekst , som er almindelig sprogbrug , ogs i Kommissionen .
Jeg beder kun indtrngende om , at der i hvert fald stemmes om ndringsforslag 9 , for der dukker ordet  indtgtsneutral  op .
Vi vil med ndringsforslaget gre det meget klart , at man under ingen omstndigheder m forhje skatteprocenten med miljafgifter , lige meget hvor og hvordan , men at pengene skal g tilbage til borgerne .
Det er ndvendigt , at vi stemmer om det !
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
De kan vre ganske rolig , jeg skal nok srge for , der stemmes om Deres ndringsforslag , som i vrigt om ndringsforslaget fra Gruppen De Grnne , men sammen med ordfrerens mundtlige ndringsforslag , hver gang gende p teksten , idet det ikke angr ndringsforslagets tekst i egentlig forstand .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=72 NAME="Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk">
I Danmark er der en lang og god tradition for at udfre frivilligt arbejde hos alle aldersgrupper , og ikke kun blandt unge mennesker , selvom aktivitetsniveauet nok er betydeligt hjere i denne del af befolkningen .
Danmark bliver ofte benvnt som  organisationernes land  , og i gennemsnit er hver dansker medlem af en eller anden organisation , det vre sig et politisk parti , en ungdomsorganisation , en spejderbevgelse eller en beboergruppe .
Alle disse mennesker arbejder for at forbedre vilkrene for de pgldende organisationers medlemmer og andre , som sympatiserer med deres sag .
Men det er et ftal , der vil arbejde for at udvikle den europiske dimension .
<P>
Vi stiller sprgsmlstegn ved , om der overhovedet findes en  europisk dimension  .
Vi tager afstand fra denne form for EUpropaganda blandt unge mennesker og blandt resten af befolkningen i vrigt .
Ligesom vi heller ikke mener , at der er behov for en flles statut for unge volontrer .
P grundlag af ovenstende betragtninger stemmer vi imod Fontaines betnkning om en europisk volontrtjeneste for unge .
<SPEAKER ID=73 NAME="Darras">
Jeg kan kun erklre mig enig i denne betnkning fra vores kollega og frste nstformand , Nicole Fontaine .
<P>
Den europiske volontrtjeneste er et initiativ fra Kommissionen , mere prcist fra Edith Cresson , som Europa-Parlamentet begejstret er get ind for .
<P>
Der er almindelig enighed omkring mlstningen :
<P>
at opmuntre til en solidarisk holdning gennem fremme af en frivillig indsats fra de unge mellem 18 og 25 rat fremme unges deltagelse af opbygningen af EU gennem ungdomsudveksling og endeligat fremme ivrkstternd og kreativitet hos unge .
<P>
P baggrund heraf , og som medlem af Udvalget om Kultur og Ungdom , er det mig magtpliggende at fremhve Ministerrdets holdning , der endnu en gang er fuldstndigt ude af fodslag med dets egne erklringer .
<P>
Det er ikke nok blot at n til enighed om det principielle , hvis der ikke srges for de praktiske midler til ivrksttelse . Men hvad dette angr , er det oplagt , at de ECU 47 , 5 millioner , der er bevilget for perioden 1998-1999 , langt fra str ml med vores ambitioner , og endnu langt mindre med de unges , der utlmodigt venter p at engagere sig i solidaritetsarbejdet .
<P>
Derfor stemmer jeg for betnkningen , samtidig med at jeg giver udtryk for dette forbehold .
<SPEAKER ID=74 NAME="Deprez">
Alle er enige om , at de unges praktiske og teoretiske uddannelse i verden i dag , er en af de afgrende udviklingsfaktorer i det moderne samfund , men her str vi s over for et flles projekt , der griber fat om kernen af dette problem , og s m vi konstatere , at det er yderst skuffende .
<P>
Det er skuffende , fordi det er et resultat af et besvrligt tovtrkkeri med sm forsigtige skridt fremad .
For det mindste man kan sige er , at trods alle bestrbelser fra Parlamentets side , var Rdet ikke specielt imdekommende under behandlingen , navnlig ikke med hensyn til rammebevillingen til dette program ...
<P>
Hvad betyder , kre kolleger , disse slle ECU 47 , 5 millioner , i sammenligning med titusinder af unge EU-borgeres engagement i en god sag , som str og venter p den form for udveksling , de har fet tudet rerne fulde om , er synonyme med udvelse af borgerskabet , en benhed over for sociale og kulturelle forskelle , gensidig berigelse i bred forstand og en ndvendig erfaring med henblik p menneskelig udfoldelse ?
<P>
Hvordan kan de bringes til at forst , at deres nske om engagement i en tvrnational indsats til flles bedste lber ind i en rkke juridiske og administrative hindringer ?
Hvad skal vi mene om graden af integration i EU , nr vi end ikke , her ved starten af det 21. rhundrede , er i stand til p en intelligent mde at fremme denne form for tiltag ?
<P>
Allerede nu ved vi , at dette program kan trkke p et gigantisk potentiale og har mulighed for at blive en kmpesucces .
Det var tilfldet med studenterudvekslingsprogrammerne .
De mange unge arbejdstagere eller unge arbejdslse , der ikke lngere er i gang med studier , og som denne europiske volontrtjeneste specielt henvender sig til , nsker og fortjener i fuldt samme grad at blive hjulpet frem til realisering af deres planer om bevgelighed og uddannelse i hele EU-omrdet .
<P>
Naturligvis br vi stemme for denne tekst , som vi har ventet meget p , i al dens utilstrkkelighed , ud fra tanken , at det er bedre med et lille , mangelfuldt skridt fremad end slet ingenting .
<SPEAKER ID=75 NAME="Wibe">
Jeg fastholder den opfattelse , som jeg tidligere har fremlagt i denne sag , da den blev behandlet i Parlamentet .
<P>
Betnkningens klare hensigt har vret , at finansieringsrammen for programmets gennemfrelse i perioden 1998-1999 skal forhjes fra Rdets forslag p ECU 35 millioner til ECU 80 millioner .
Efter forhandlinger med Rdet , har Rdet nu foreslet en forhjelse af belbet til ECU 47 , 5 millioner .
<P>
Jeg kan umuligt stemme for dette forslag , nr jeg ser , hvordan medlemsstaterne samtidig gennemfrer nedskringer , som forrsager opsigelser i den offentlige sektor i deres respektive lande .
<P>
Betnkning af Dybkjr ( A4-0275 / 98 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Deprez">
Der er i dag bred enighed om en bredygtig udvikling i EU ' s forskellige lande .
F er de , som endnu vover at hvde , at der bestr et modstningsforhold mellem konomi og milj .
Noget andet er s problemet med at fre de vidt omtalte gode forstter ud i livet gennem konkrete tiltag .
<P>
I den henseende er forhandlingerne mellem de forskellige institutioner om det femte miljhandlingsprogram kendetegnende .
Man kan i hj grad beklage , at de har taget s lang tid , i betragtning af det vigtige emneomrde .
Forhandlingerne startede i februar 1996 , og frst nu er de net til vejs ende .
Det har sledes vret ndvendigt med nsten tredive mneder for at opfylde de nye bestemmelser , der er optaget i traktaten om Den Europiske Union , der trdte i kraft i november 1993 , hvilket kan anskues i forhold til , at det femte handlingsprogram talte om at tage strategien udarbejdet inden for dets rammer op til nyvurdering inden udgangen af 1995 .
Nr dette er sagt , kan Parlamentet glde sig over de resultater , der er net i kraft af anvendelse af den flles beslutningsprocedure , der nu glder for dette omrde .
<P>
Miljomrdet er udvidet , og Rdet har tilkendegivet sin accept med hensyn til ndvendigheden af en helhedsvurdering af det nuvrende program .
Denne skal ledsages af forslag om de primre mlstninger samt om foranstaltninger , der skal trffes efter r 2000 .
Den omstndighed , at Rdet allerede har erkendt , at alle br  sigte hjere  gr denne accept s meget mere positiv .
En anden kilde til tilfredshed fra min side er Rdets tilkendegivelse af enighed med hensyn til muligheden af lovgivningsinitiativer om anvendelse af skattemidler inden for miljomrdet til fremme af beskftigelse , konkurrenceevne og vkst .
Her er der tale om et allerede gammelt krav , som det nu glder om hurtigst muligt at give konkret indhold .
<P>
I afventning af den hvidbog , Kommissionen har stillet i udsigt , giver jeg min uforbeholdne sttte til forhandlingsresultaterne , sdan som vi har fet dem fremlagt her .
<SPEAKER ID=77 NAME="Holm og Schrling">
Nr det glder forligsresultater om EU ' s handlingsprogram for miljet , m vi desvrre konstatere , at der ikke er meget tilbage af de krav og aktiviteter fra Miljpartiet og den samlede miljbevgelse , som er ndvendige for at n mlet om en holdbar udvikling .
Ikke engang forslagene fra Europa-Parlamentets frstebehandling er bevaret i nogen strre udstrkning .
<P>
I Europa-Parlamentets andenbehandling gik 10 vigtige ndringsforslag igennem med absolut flertal .
Det glder f.eks. , at de tre nye medlemsstater i EU ikke behver at snke deres hjere miljkrav , at Kommissionen skal oprette en handlingsplan for , hvad man skal gre med atomaffaldet , og at Kommissionen skal fremlgge et direktiv om miljansvar .
Alle disse forslag er forhandlet vk i det kompromisforslag , som nu skal vedtages .
<P>
Kompromisforslagets indhold ser stort set ud som det forslag , Kommissionen alligevel havde tnkt sig at fremlgge p miljomrdet .
Alle de forslag , som virkelig ville vre en kraftig opfordring til Kommissionen ( og Rdet ) om at handle og tage miljsprgsmlene rigtig alvorligt , er blst ud af teksten .
Det er ikke lykkedes Europa-Parlamentets medlemmer i forligsudvalget at forsvare de krav , som Europa-Parlamentets flertal vedtog ved andenbehandlingen .
<P>
Nr det glder overgangsreglerne for Sverige , Finland og strig , indebrer forslaget ingen garanti for disse lande om , at de m bevare et hjere miljbeskyttelsesniveau end resten af EU .
<SPEAKER ID=78 NAME="Pinel">
At harmonisere normer indebrer en risiko for , at det er det laveste niveau , der kommer til at glde som fllesnvner .
Dette er i vrigt , hvad der var p nippet til at ske for tre medlemsstater , strig , Sverige og Finland , der til alt held ser ud til at opn en srstatus .
Heldigvis for dem og en skam for de andre !
<P>
I vrigt , hvorfor skal vi hve miljnormerne her i Europa , hvis vi samtidig hermed ikke har den mindste kritiske sans tilovers for det , der indfres fra tredjelande ?
<P>
Her kommer  super-europerne  , dem der ser Europa som en verden i sig selv , til kort .
For hvad mening giver det at fre en politik , der stter en bredygtig udvikling i hjsdet , nr dette sker sidelbende med deltagelse i en verdenshandel , der flger WTO ' s diktat , som gr ud p at forbyde landene at fre tilsyn med kvaliteten af de importerede varer ?
<P>
Hvis man virkelig vil fre en ambitis milj- og sundhedspolitik , m det ske p en konsekvent mde , hvor man bibeholder muligheden for grnsekontrol med , hvad der fres ind i Fllesskabet udefra .
Hvis det f.eks. kun er de produkter , der tager menneske- og miljhensyn , som fr lov at slippe ind i EU ' s omrde , er der ingen tvivl om , at tredjelandene ville f travlt med at hve deres normer .
<P>
Hvis det i derimod er jungleloven , der fr lov at rde , giver jeg desvrre ikke meget for vores indsats for en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=79 NAME="Rovsing">
Efter Rdets afvisning af strsteparten af Parlamentets ndringsforslag ved frste- og andenbehandlingen finder jeg det positivt , at Forligsudvalget gennem et effektivt arbejde forholdsvis hurtigt er net frem til en kompromistekst .
Jeg er overbevist om , at de mange initiativer , handlingsprogrammet indeholder , er ndvendige , hvis vi skal sikre et godt og rent milj for vores efterkommere .
Ordfreren har med rette lagt stor vgt p at gre s mange som muligt af programmets aktioner bindende for Fllesskabet frem for at betragte dem som prioriterede politiske omrder .
Miljforbedringer kan efter min overbevisning kun sikres gennem et klart og strkt regelst .
<P>
Betnkning af Cabrol ( A4-0276 / 98 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk">
Cabrols betnkning om oprettelse af et net til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet kan vi ikke sttte .
Vi mener , det er overfldigt at etablere et permanent net p fllesskabsplan , som Kommissionen skal tage vare p .
Det ville vre langt bedre at koordinere indsatsen i WHO-regi , da de omtalte sygdomme ikke kun er begrnset til EU ' s territorium .
Vi kan heller ikke tilslutte os den omfattende registrering , som der lgges op til i Parlamentets og Rdets beslutning .
Ovenstende betragtninger indebrer , at vi stemmer imod betnkningen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lindqvist">
Det er et naturligt og selvflgeligt samarbejdsomrde at overvge , konsultere og sprede information om smitsomme sygdomme i EU og andre lande .
Et udviklet samarbejde mellem medlemslandene kan reducere smittefaren .
En sdan unionsfunktion er et vigtigt instrument til reducering af smittefaren og forebyggelse af sygdomme , men den kan aldrig overtage det endelige ansvar fra medlemslandenes demokratiske institutioner og ansvarlige myndigheder .
Et sdant tilsvarende demokratisk ansvar mangler p unionsniveau , da lovgiveren ikke kan udskiftes ved almene valg .
<SPEAKER ID=82 NAME="Rovsing">
For at kunne opretholde effektiv behandling af smitsomme sygdomme i Fllesskabet , er koordination p tvrs af grnserne absolut ndvendig .
Derfor er det ogs vigtigt at oprette et effektivt og velfungerende netvrk til epidemiologisk overvgning og kontrol .
Et permanent netvrk mellem myndigheder og centrale epidemiologiske institutioner i Fllesskaberne er efter min overbevisning det eneste middel , som p langt sigt kan sikre , at der kan tilbydes effektiv lgelig behandling af smitsomme sygdomme , og som kan dmme op for den beklagelige udvikling af multiresistente sygdomsfremkaldende mikroorganismer , som allerede findes visse steder i Fllesskabet .
Jeg er meget glad for , at Forligsudvalget er net frem til et fornuftigt kompromis om det foreslede netvrk .
<SPEAKER ID=83 NAME="Wibe">
Jeg gentager min opfattelse , som jeg redegjorde for ved andenbehandlingen af denne betnkning i januar 1998 .
<P>
Det er naturligvis et godt forml , der her arbejdes for , nemlig oprettelsen af et center for kontrol af smitsomme sygdomme .
Jeg stiller mig dog meget skeptisk over for vrdien af konstant at oprette nye institutter p  fllesskabsniveau  .
Sverige har allerede udviklet netvrker til dette forml , bl.a. i samarbejde med WHO .
Hvis der skal oprettes et netvrk i Europa , skal det vre en paneuropisk struktur .
<P>
Disse konstant nye EU-institutioner krver ressourcer , og disse ressourcer skal hentes et sted .
Et positivt valg af en EUinstitution krver sledes mske , isr nr vi husker den negative indstilling til skatter i Unionen , negative beslutninger p nationalt eller globalt niveau .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Breyer ( A4-0242 / 98 )
<SPEAKER ID=84 NAME="des Places">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har samtidig stttet betnkningen og Miljudvalgets ndringsforslag .
<P>
Siden 1989 har rammedirektivet vedrrende tilnrmelsen mellem de forskellige medlemsstaters lovgivning om lovlige tilstningsstoffer i levnedsmidler , der anvendes til menneskefde , vret i kraft .
<P>
Det forslag fra Kommissionen , vi i dag skal stemme om , drejer sig om en tilpasning af lovgivningen i EU til den nyeste videnskabelige , tekniske og teknologiske udvikling .
<P>
Med hensyn til brugen af nisin ( et antibiotikum ) til fremstilling af pasteuriserede g , foreslr Kommissionen en afskaffelse , samtidig med at det dog skal vre tilladt til fremstilling af maskarpon .
Men fremfor at ville afskaffe ethvert antibiotisk middel i fjerkrfoder af hensyn til immunforsvaret , mener vi , det er langt vigtigere at nedstte brugen heraf i menneskefde .
Reelt str immunforsvaret i forhold til mngden af aktive antibiotika , der optages gennem fden .
Dette er rent faktisk en kendsgerning .
Endnu en gang forstr vores gruppe ikke Kommissionens holdning , og gruppen fremhver det inkonsekvente heri , medmindre Kommissionen , gennem sine forslag , varetager denne eller hin interesse , sigtende mod at destabilisere den animalske produktion i EU .
<P>
Uanset hvad , er det ndvendigt , at EU ' s regler jvnligt tilpasses den videnskabelige , tekniske og teknologiske udvikling , samt at dette alene sker ud fra et hensyn til forbrugersundheden .
<SPEAKER ID=85 NAME="Rovsing">
Formlet med at ndre direktiv 95 / 2 / EF er at tilpasse dets bilag til den store teknologiske udvikling , som har fundet sted i lbet af f r , og for at gre det muligt for de medlemsstater , som siden direktivets vedtagelse har tiltrdt EU , fortsat at anvende traditionelle tilstningsstoffer .
Det er gldeligt , at Kommissionens overvgning af udviklingen p markedet for tilstningsstoffer har resulteret i et hurtigt forslag , sledes at EU ' s lovgivning p dette vigtige omrde hele tiden er tidssvarende .
Den danske regering har i Rdet givet udtryk for bekymring med hensyn til at tillade visse stoffer i direktivet .
Jeg hber imidlertid , at det bliver muligt at n frem til et kompromis , som er acceptabelt for samtlige medlemsstater .
<P>
Betnkning af Anastossopoulos ( A4-0212 / 98 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , kre kolleger . Anastossopoulos-betnkningen , i den form den er vedtaget her i formiddags , gr ikke vores Parlament re .
Jeg vil fastsl , at den ikke , langtfra , opfylder forpligtelsen i Maastrichttraktaten og i den fremtidige Amsterdam-traktat .
Adskillige aspekter , hvilke ikke er de mindst vigtige , er ikke medtaget og tages ikke op til behandling i denne betnkning .
<P>
I vrigt er de ndringsforslag , vi havde stillet , nemlig nr . 35 , 29 og 26 , forkastet p trods af , at vi sagde , at de ikke-behandlede aspekter henhrte under de enkelte medlemsstaters kompetence .
Parlamentet har sledes erkendt , at det burde have omtalt dem , men har ikke gjort dette .
Det har hverken omtalt betingelser , der skulle opfyldes til stemmeafgivelse eller om at srge for kontrol med og revidering af valglisterne , eller om valgbarhedsbetingelser , eller om uforenelighed , bortset fra hvad der omtales i artikel 8 , eller om valgpropaganda , lige s lidt som finansiering af valgkampagner eller forberedelse til , afvikling af og kontrol med valghandlinger , eller om valgtvist .
<P>
Og hvad vrre er , den betnkning , vi har vedtaget , er i indre modstrid med sig selv .
Den siger , at den har til hensigt at skabe strre nrhed mellem vlgerne og de folkevalgte , og s slr den samtidig til lyd for tvrnationale EU-lister .
Den henviser til situationen i Frankrig , mens Frankrig netop , under indtryk af en meget kraftige modvilje i befolkningen , har opgivet planen om at lgge afstemningen over i regionsregi .
Hvordan er det muligt , p et tidspunkt hvor vlgerne nsker , at beslutningerne trffes s tt som muligt p den enkelte borger , at sl til lyd for en type opstillingsliste , der , sfremt den blev frt ud i livet , ville fre til en sofavlgerprocent p 99 % ?
<P>
Tiden er inde til at lgge vgt p de enkelte nationer , til at give folket ordet .
Det , vi her for nylig har kunnet opleve i forbindelse med et sportsstvne , var de europiske folks glde over samhrigheden med en nation .
Det er , hvad vi burde have givet udtryk for her i dag , i stedet for denne betnkning , der ikke fortjener , vi beskftiger os med den .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , et af problemerne med denne betnkning og med tanken om , at Europa-Parlamentet og Parlamentets medlemmer og politiske partier skal udforme et valgsystem , er , at de vil prioritere de politiske partiers interesser snarere end borgernes interesser .
De vil grundlggende se p , hvilket system der vil give dem mulighed for at opn de strste gevinster ved nste valg .
<P>
Der tages heller ikke hensyn til , at nogle medlemsstater har meget retfrdige valgsystemer .
Irland har f.eks. et af de mest retfrdige valgsystemer i hele Det Europiske Fllesskab .
En harmonisering af valgsystemerne til valg til EuropaParlamentet kan rent faktisk vise sig at vre skadeligt for det meget retfrdige og rimelige system , vi har i Irland , og de fleste her i Parlamentet er sandsynligvis helt uvidende om dette .
<P>
Tanken om , at en vis procentdel af pladserne i Europa-Parlamentet skal vlges p europisk plan , forudstter ligeledes , at der findes en slags europisk politisk identitet .
Det gr der ikke .
Det vil vre til ulempe for de mindre lande , til ulempe for de mindre partier og de afsides regioner .
At forestille sig , at man kan tvinge denne europiske politiske identitet ned over folk ved at indfre et sdant system er latterligt .
Det , De har gjort her i dag , er at skade menneskene p grsrodsniveau , det politiske system og demokratiet .
<P>
Vi er ndt til at se p dette igen .
Det er en alvorlig fejltagelse .
Det vil ikke vre i befolkningens interesse , uanset hvad , De forsger at sige her .
Derfor stemte jeg imod betnkningen . Det er en virkelig drlig id .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg er enig i alt det , fr . McKenna netop har sagt , s det vil jeg ikke gentage .
Jeg vil i stedet koncentrere mig om , hvorvidt denne betnkning har noget som helst grundlag i kendsgerninger .
<P>
De faktiske oplysninger om forholdstalsvalg antyder , at i lyset af de mange ugyldige stemmesedler i alle medlemsstater med forholdstalsvalg afviser mange vlgere systemet , hver gang der er valg .
Det eneste land i Den Europiske Union med en lavere procentdel af delagte stemmesedler er Det Forenede Kongerige med det gennemprvede system med simpelt flertalsvalg i enkeltmandskredse .
S vidt jeg kan se , efter 14 rs erfaring i Parlamentet , er forholdstalsvalg retfrdigt for n gruppe og kun n : de politiske partier .
Her er jeg enig med fr . McKenna , fordi det desvrre giver anledning til en masse kloner , det vil sige det , der er acceptabelt for ledelsen , kommer ind snarere end det , der acceptabelt for vlgerne .
Derfor gr jeg ind for , at vlgerne fr det sidste ord med hensyn til , hvem de rent faktisk stemmer ind i Europa-Parlamentet - eller et hvilket som helst Parlamentet for den sags skyld .
<P>
Derfor stemte jeg imod betnkningen .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , hver enkelt betnkning kommer med sin id , sin vsentlige id .
Gucht-betnkningen kom med iden om forholdstalsvalg , hvorefter Parlamentet udtalte sig til fordel for forholdstalsvalg .
Anastossopoulosbetnkningen kom med den id , at de store valgkredse i de store lande , de tttest befolkede lande , skulle deles op i flere mindre , der benvnes regionskredse .
<P>
Det sprgsml , som nu melder sig , er hvorvidt vi , ved i artikel 2 at sljfe ordet  regions-  , har ndret eller ikke ndret meningen med ordfrerens tekst ?
Hertil vil jeg simpelthen svare ved at gre forsamlingen opmrksom p , at vi i realiteten ikke har ndret den dybere mening i ordfrerens forslag , og det af en ganske bestemt grund , nemlig at sidste afsnit i den pgldende artikel 2 fra forpligtelsen til at oprette valgkredse udelukker stater med en befolkning p under 20 millioner .
Men kan man forestille sig , at de pgldende stater skulle vre fritaget fra forpligtelsen til at oprette en enkelt landsdkkende national valgkreds ?
Naturligvis ikke .
Den omstndighed at der findes et sdant forbud med henblik p de sm stater vil sige , at de valgkredse , der er tale om i frste stning i artikel 2 , er kredse fremkommet ved en opdeling af den pgldende stats landomrde , regionskredse .
<P>
Vi har , kre kolleger , strget ordet , men vi har ikke strget iden .
Intentionen bag Anastossopoulos-betnkningen er netop de store staters forpligtelse til at foretage en opdeling af den ene nationale valgkreds i flere mindre .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vores synspunkt er , at det er de individuelle medlemsstater , der skal bestemme , hvilket valgsystem de skal have ved valg til EU-Parlamentet .
Vi mener , at et proportionalt valgsystem er mere retfrdigt end et valgsystem med valg i enkeltmandsvalgkredse .
Men dette er en debat , som man m tage i hver enkelt medlemsstat .
Det samme glder sprgsmlet om mulighed for personvalg for vlgerne .
<P>
Med hensyn til debatten om , at et antal mandater skal udpeges ved valg i en flles valgkreds for hele EU , tager vi bestemt afstand fra den id .
Som Europa ser ud i dag , med mangel p en mediedebat i hele EU , forskelle i sprog , kultur og politiske traditioner , s siger det sig selv , at EU ikke er moden til at skabe en EU-valgkreds .
<P>
Vi vil bestemt advare mod forsg p at centralisere demokratiet p denne mde .
Det kan fre til skabelsen af et fmandsvlde , da demokratiet bliver s centraliseret og i s stor skala , at borgerne ikke fler sig delagtiggjort i politikken .
<SPEAKER ID=91 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Betnkningen giver med udgangspunkt i Amsterdamtraktaten udtryk for Europa-Parlamentets visioner om et valgsystem med flles principper for Europa-Parlamentets medlemmer .
For at man skal kunne sttte disse principper , m de bygge p grundtanken om en  folkenes og staternes union  .
<P>
Vi mener , at betnkningen ikke skal udgre mere end det , der angives i Amsterdam-traktaten , nemlig  flles principper  .
Vi kan derfor ikke sttte artikel 7 , som fastslr , at en bestemt procentsats af mandaterne til Europa-Parlamentet skal vlges i en flles valgkreds .
<SPEAKER ID=92 NAME="Barros Moura">
Jeg har stttet og stemt for den centrale mlstning i denne betnkning : fastlggelsen af flles principper for de europiske valg baseret p forholdstalsvalgprincipperne , som er den bedste demokratiske garanti .
<P>
Jeg har stttet forskellige andre dele , navnlig uforeneligheden mellem mandat som medlem af Europa-Parlamentet og medlem af et nationalt parlament og oprettelsen af territoriale valgkredse som en metode til at skabe nrhed mellem de valgte og deres vlgere under forbehold af forholdstalsvalgprincippet .
<P>
Jeg har stemt imod forslaget om at oprette en europisk valgkreds til tvrnationale lister , fordi denne tbelige id , der ikke sigter p at korrigere afvigelser fra forholdstalsvalgprincippet og sikre reprsentation for mindretal , ikke engang er pkrvet for at sikre en tvrnational deltagelse i de europiske valg , nr man tager Maastricht-traktatens bestemmelser om unionsborgerskab i betragtning :
<P>
det er imod alle principper om et overnationalt fderalt demokratisk styre , der hviler p et antal medlemmer fra hvert land proportionalt med dettes befolkning ; -og det besvarer derfor ikke det virkeligt afgrende sprgsml om udviklingen af Rdet til en rolle som  overhus  med lige reprsentation af staterne ; -det tager hul p , men lser ikke , problemet om vgtningen af landene p den europiske liste , et politisk problem , som helt ligner det , der vedrrer stemmevgtningen i Rdet ; -det fjerner endnu mere de valgte fra vlgerne , i stedet for at bringe dem nrmere ; -det ville faktisk vre en mde til at gre mandater af Europa-Parlamentet evige for medlemmer , der ville komme stadig mere p afstand fra deres vlgergrundlag , og som mske aldrig ville kunne blive valgt p anden mde.Jeg afviser derfor dette forslag ud fra europiske principper og ikke ud fra de sandsynlighedsberegninger , der har inspireret nogle af kompromisforslagene omkring Anastassopoulos-betnkningen .
<P>
Forslaget er udtryk for en proeuropisk avantgardisme , der kun vil fre til negative resultater i en offentlighed , der allerede er tilstrkkelig urolig over den eksoteriske karakter , som nogle af institutionerne i det  fjerne Bruxelles  mtte have .
<P>
En proeuropisk fremdrift er uundvrlig og bydende ndvendig , men br flge en anden vej , nemlig den vanskelige vej , som denne betnkning af nemhedsrsager og af frygt for at kmpe politisk for et demokrati i Europa ikke har villet flge .
<P>
Efter min opfattelse gr denne vej over en styrkelse af Kommissionens overnationale rolle , herunder af dens politiske ansvar over for det valgte parlament .
Den gr over valg til Europa-Parlamentet af store proeuropiske politiske personligheder , med reel placering og indflydelse i deres oprindelige politiske systemer .
Den gr over valg til formand for Europa-Parlamentet af en personlighed af virkelig proeuropisk politisk tyngde og autoritet .
Og den gr endelig over accepten af Delors ' forslag om lade de europiske politiske partier stemme om deres kandidat til formandskabet for Kommissionen , der sledes ville komme i besiddelse af demokratisk legitimitet vis-a-vis de nationale regeringer .
Dette europiske politiske mod finder jeg ikke i dette forslag , der kun afspejler det  politisk korrekte  hos den tvrnationale kreds i Europa .
<SPEAKER ID=93 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentet har lige vedtaget Anastossopoulos-betnkningen , der - omend det er sket p en lidt mere kryptisk mde end i den oprindelige tekst - indfrer en forpligtelse til regionalisering af valgene til Europa-Parlamentet for medlemsstater med en befolkning p over 20 millioner indbyggere .
Min gruppe har kmpet imod dette forslag , og det agter vi at fortstte med , da det stadig kun er net til den indledende behandling , eftersom der i henhold til Traktatens artikel 138 krves enstemmig vedtagelse af Rdet ( naturligvis udsat for pression fra Europa-Parlamentets side ) af en indstilling foruden et krav om , at den godkendes af hver enkelt medlemsstat efter dennes egne forfatningsmssige forskrifter .
<P>
Processen er imidlertid sat i gang .
Det forekommer os at stride mod subsidiaritetsprincippet , hvorefter valget af antal og omfang af valgkredse i hvert enkelt medlemsland skulle overlades til dette .
Det er ligeledes meget farligt for de store stater , der forholdsvis hurtigt risikerer at blive splittet op i flere forskellige geografiske enheder , der hver tller i vgtsklen som en mindre stat .
Nogle hvder , at en sdan udvikling ikke bliver konsekvensen , hvis de valgkredse , der fastlgges ved underopdeling af et givet lands territorium , ikke svarer til bestemte historiske regioner .
Men de sger blot at dulme deres drlige samvittighed .
I realiteten er det klart , at der finder en oplsningsproces sted , og man kan regne med , at Kommissionen skubber p den vogn med alle til rdighed vrende midler .
<P>
Jeg synes , det er godt at blive klog af at tnke p , at argumentationen til fordel for en regionalisering af afstemningssystemet er blevet til i Frankrig gennem en rapport i juni 1996 , udarbejdet af den franske Europabevgelse ( Mouvement europenFrance ) , der som enhver ved eller burde vide , modtager omfattende konomisk tilskud fra Kommissionen og hvis ider , der ikke altid tler at blive formuleret direkte af denne , bevgelsen tjenstvilligt efterplaprer .
Dette er en mde til indirekte at skaffe sig indflydelse , der ofte anvendes af Kommissionen , i kraft af talrige andre foreninger , fungerende som mellemled , og ofte 100 % finansieret af denne . Ved lejlighed burde man kigge disse foreninger nrmere efter i smmene til en bedre forstelse af , hvilke metoder der anvendes til udbredelse af tanken om fderalisme .
<P>
Endnu mere tankevkkende er det at notere sig , at rapporten fra Europabevgelsen var skrevet af et flerpartiredaktionsudvalg , hvis medlemmer - som det noget pralende hedder i forordet ( side 11 ) -  kommer fra samtlige reprsentative , demokratiske , politiske hovedstrmninger og grupperinger i landet  .
Dog m det noteres , at der ikke heriblandt fandtes nogen reprsentanter fra Nationernes Europa .
<P>
Mellem redaktionsudvalgets medlemmer og Europabevgelsens ledende organer fandtes der , det der i rapporten benvnes som en  basisaftale  , hvori det navnlig understregedes , at  som hovedmlstning br den nye valglov have en tilnrmelse af vlgerne til de folkevalgte ( bemrk , i parentes , denne kmpelapsus ) , gennem en afskaffelse af systemet med en enkelt , landsdkkende valgkreds  ( side 13 ) .
I betragtning af denne  basisaftale  kommer det ikke bag p en senere at hre ( side 16 ) , at  redaktionsudvalgets medlemmer var enige om at anbefale en reform af det nuvrende system og gik p denne baggrund ind for en bevarelse af forholdstalsvalg samt en fordeling af vlgerne ud p flere regionskredse  .
<P>
Vi er ikke klar over , i hvilket omfang nogle af redaktionsudvalgets medlemmer er blevet frt bag lyset .
Det ligger imidlertid fast , at der bestandigt manipuleres med den offentlige mening som flge af Kommissionens konomiske sttteordninger .
Vi benytter os derfor af lejligheden til endnu en gang at forlange en fuldstndig og endegyldig afskaffelse af disse .
<P>
Ligeledes minder vi om , at det enkleste og sikreste middel til at bringe EU ' s folkevalgte nrmere vlgerne ( og ikke omvendt ) bestr i at tildele de nationale parlamenter en vigtig rolle i Fllesskabets beslutningsproces og p en vis mde gre dem mere aktive p EU ' s politiske arena .
Med hensyn til reprsentanterne i Europa-Parlamentet , der altid , bde af teoretiske og praktiske grunde , burde vlges i en national enhedskreds , kunne de vre underlagt bedre vlgerkontrol , sfremt man frte de forslag ud i livet , der er indeholdt i de forskellige tekster , udarbejdet af Gruppen Nationernes Europa .
Bl.a. br EUparlamentarikerne administrativt ikke henhre under Bruxelles , men under deres eget land , og de br drages med ind i det forberedende lovprojektarbejde i forbindelse med den nationale lovgivning , nr emnerne herfor er flles med EU-lovene , foruden at borgerne skal have mulighed for at skaffe sig et overblik over deres reprsentanters stillingtagen i de forskellige sager i Bruxelles , gennem offentliggrelse af disses ytringer i parlamentsdebatten i en srlig afdeling af det franske EFTidende .
<SPEAKER ID=94 NAME="Caudron">
Jeg kan tilslutte mig vores kollega Georgios Anastossopoulos ' betnkning .
I det store og hele gr de forslag , der stilles heri , i retning af et medborgernes Europa og en styrkelse af EU-borgerskabet , noget jeg gr ind for og sttter fuldt ud .
<P>
Der findes to bestemmelser heri , som opfylder disse ndvendige krav , oprettelsen af regionsvalgkredse i stater med over 20 millioner indbyggere og valg af EU-parlamentarikere p EU-plan .
<P>
P disse to punkter beklager jeg den overdrevne forsigtighed , nogle lgger for dagen , svel til hjre som til venstre i det politiske spektrum .
Mens jeg , uden at vre enig heri , godt kan forst de grunde , der anfres om suvernitetstab til at modstte sig en sdan udvikling , s kan jeg ikke acceptere , at andre fordmmer den ud fra rent taktiske motiver .
De sidstnvnte er ofte de selvsamme personer , der beklager sig over Parlamentets manglende reprsentativitet og fjernhed i forhold til vores medborgere .
Jeg ville forsge at forst logikken heri , hvis ikke det var fordi , jeg forstod den alt for godt .
<P>
Vi m imidlertid beklage , at vi skal vente helt til r 2009 , inden det bliver muligt at vlge 10 % af os inden for EU ' s samlede geografiske omrde som kriterium . 60 parlamentsmedlemmer valgt af alle EU ' s borgere ville have vret et strkt symbol p europisk integration , hvis det havde fundet sted allerede i r 2004 .
<P>
Derudover gr jeg ind for , at det ikke skal vre muligt at vre medlem af det nationale parlament og Europa-Parlamentet p samme tid .
Begge disse hverv krver tid og arbejde .
At gre det tilladt at ptage sig begge hverv er reelt ensbetydende med at gre os utrovrdige i befolkningens jne . Det er derfor et sprgsml om sund fornuft at afvise en sdan mulighed .
<P>
Jeg vil en sidste gang udtale min anerkendelse af Georgios Anastossopoulos ' arbejde , og jeg hber , at hans indstilling flges op af de nationale parlamentarikere , uden om alle partitaktiske beregninger .
Det er mit hb , uden at jeg dog desvrre fler mig i stand til at erklre mig overbevist herom .
<SPEAKER ID=95 NAME="Delcroix">
I sit  lovforslag  har ordfreren i artikel 7 haft den udmrkede id og lagt det mod for dagen at indfje et forslag om tvrnationale lister , omfattende 10 % af pladserne i Europa-Parlamentet .
Nogle vil mske vre af den opfattelse , at i sammenligning med de vrige forslag i denne tekst - forholdstalsvalglister , sprregrnse , prferencestemmeafgivelse i regionsvalgkredse i stater med over 20 millioner indbyggere - s er forslaget om tvrnationale lister mindre vsentligt .
Det er ikke min opfattelse .
Tvrtimod er der tale om et initiativ , der ligger i direkte forlngelse af samarbejdet i EU , hvor det nationale aspekt indtager en mindre central rolle .
<P>
Der er tale om en logisk fortsttelse af det direktiv , der giver statsborgere fra et andet EU-land adgang til at stemme ved kommunalvalg i boplslandet .
I begge tilflde drejer det sig om at udvikle realiseringen af et egentligt EU-borgerskab .
I vrigt er det ud fra dette fortilflde , der bevger sig uden for enkeltstatsrammen , at Europa-Parlamentets juridiske afdeling har givet sin mening tilkende om dette forslag , idet denne ikke mener , at forslaget gr uden for traktatens principper , da der allerede findes sdanne tvrnationale islt i forbindelse med valgene til Europa-Parlamentet .
<P>
Som socialdemokrat med erfaring fra et Parti af Europiske Socialdemokrater , der eksisterer side om side med De Europiske Socialdemokraters EP-gruppe , vil jeg tilfje , at dette forslag ville give et overordentligt konkret indhold til egentlige partidannelser p EU-plan til forskel fra fra de traditionelle politiske grupperinger .
<P>
Det kan vre interessant at give EU-valgene et dramatisk islt for at holde dem ude fra de nationale valg og fjerne risikoen for en sammenblanding af de to niveauer .
<P>
Med tvrnationale lister kan mindretalsgrupper , der lever spredt over de forskellige medlemsstater , opn mulighed for at gre sig gldende og endog for at blive reprsenteret i Europa-Parlamentet .
Dette glder bl.a. sigjnere og muslimer .
<P>
S vidt med hensyn til det principielle .
Men hvordan ligger det s med omsttelse i praksis ?
Det er vi endnu ikke net til , men enhver kan se , at der er adskillige praktiske problemer at lse i den forbindelse : oprettelse af opstillingslister , den overordnede balance i fordelingen af parlamentsmedlemmer fra de forskellige lande , problemet med at f personer af europisk politisk format til at acceptere at stille op p en tvrnational liste fremfor p en national osv .
<P>
Det er problemet med EU i stbeskeen , mellem nationalstater og fderative islt .
Men tilbage str , at princippet med tvrnationale opstillingslister er velegnet til at udvikle en fornemmelse af en EU- identitetsflelse .
<SPEAKER ID=96 NAME="Deprez">
Det forhold , at borgerne med jvnlige mellemrum gr til valg for at vlge deres reprsentanter ved almindelige , frie , lige og hemmelige valg kendetegner et gte demokratisk system .
Derimod har afstemningsformen mulighed for at veksle , forudsat den respekterer disse grundlggende kriterier .
Til syvende og sidst drejer det sig her blot om en omsttelse i praksis , der kan variere efter tid og sted , uden at der herved p nogen mde sttes sprgsmlstegn ved den reprsentative styreforms demokratiske natur .
<P>
P det stadium , EU-samarbejdet befinder sig p , m det , at alle Unions-borgere fler sig helt og fuldt reprsenteret i EuropaParlamentet , anses for det centrale .
<P>
I dette perspektiv forekommer en harmonisering af de vsentlige trk i indretningen af de forskellige nationale valgprocedurer ( i retning af en almindelig anvendelse af forholdstalsvalg i den enkelte valgkreds ) , kombineret med indfrelse af en sprregrnse ( beregnet p at undg for stor opsplitning i politiske smgrupperinger ) , at vre den bedste lsning . Jeg kan her nvne , at den britiske regering i det britiske Underhus har stillet forslag om at indfre forholdstalsvalg i regioner ved EU-Parlamentsvalget i 1999 .
<P>
Dette er baggrunden for min sttte til det forslag til beslutning , der her er forelagt os .
<P>
Imidlertid skal jeg fje til , at en harmonisering af hovedtrkkene i valgprocedurerne for valg til Europa-Parlamentet ikke er tilstrkkeligt til at opfylde det underskud af demokratisk gyldighed og anerkendelse , Europa-Parlamentet lider under .
Jeg er dybt overbevist om , at det stadig vil vre sdan , s lnge dette ikke rent faktisk tillgges de magtbefjelser , ethvert virkeligt parlament sidder inde med , herunder retten til i sidste instans at udskrive skatter og vedtage et budget , indstte og afstte en EU-regering , der alene er fuldt ansvarlig alene over for dette Parlament .
<SPEAKER ID=97 NAME="Fayot">
Denne betnkning indeholder det ufrdige forslag om de skaldte transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet , som jeg ikke kan godtage i den nuvrende form .
<P>
Idet der mangler enhver yderligere prcisering heraf i betnkningen er det vanskeligt at se , hvad dette egentlig prcist betyder .
<P>
Transnationale , det vil sige europiske , lister ser for ordfreren ud til at betyde , at 10 % af Europa-Parlamentets medlemmer ikke skal vlges nationalt , men p europisk plan .
Men det er i strid med andre forslag , der er indeholdt i betnkningen .
Sledes forsges det f.eks. ved den regionalisering af valgkredsene , der er foreslet for store lande , at bringe vlgerne nrmere politikerne .
De transnationale lister vil derimod gre hele Europa til n kmpestor valgkreds , hvilket s igen definitivt yderligere fjerner Europa-parlamentarikerne op i hje sfrer langt vk fra borgerne .
<P>
Men mske menes der med de transnationale lister , at man i enkelte regioner , f.eks. Saar-Lor-Lux-regionen , kunne opstille grnseoverskridende lister til valg til Europa-Parlamentet . I sig selv ville en sdan id til fremme af Europa-tanken ikke vre utnkelig .
Hvis dette skulle vre hensigten i betnkningen , burde den i det mindste antyde dette .
<P>
Det er heller ikke klart , hvordan sdanne lister skulle komme i stand , og isr ikke , hvordan lande som Luxembourg med et meget begrnset antal parlamentsmedlemmer skulle vre tjent med det .
<P>
Jo mere jeg tnker over det , desto mere forekommer det mig , at denne transnationale liste er en slags politisk finurlighed , som str i direkte modstning til det ml , som jeg selv forflger i den europiske politik , nemlig borgernes tthed p de europiske politikere , borgernes deltagelse i den politiske diskussion i Europa og europapolitikkens  synlighed  for borgerne .
<SPEAKER ID=98 NAME="Ferrer">
Udarbejdelsen af en ensartet valglov for valg til Europa-Parlamentet er et af de emner i den europiske integrationsproces , som er vanskeligst at gennemfre .
Et bevis herfor er , at opgaven med at udarbejde en sdan lov allerede var nvnt i Rom-traktaten , men efter nsten 50 r har vi stadig ikke kunnet vedtage den .
Frst var det selve kendsgerningen med direkte valg til Europa-Parlamentet , som var til diskussion , og derefter har det vret de forskellige traditioner i medlemsstaterne , som har gjort det umuligt at n til enighed .
Vi m derfor lyknske os selv med vedtagelsen af betnkning af Anastassopoulos , som jeg af denne rsag har stemt for .
For denne betnkning giver faktisk Parlamentet mulighed for at tage et skridt , der ikke er s langt , som man kunne nske , men som dog har stor politisk betydning , fordi det uden tvivl vil bidrage til at opn den tilnrmelse mellem vlgerne og de valgte , som er et ufravigeligt krav for , at det demokratiske system kan fungere optimalt , og for at borgerne kan deltage mere direkte i den beslutningsproces , som vedrrer dem , og for at de som flge heraf kan fle sig som hovedpersoner i det store eventyr med opbygningen af et Europa med fred og velfrd .
<SPEAKER ID=99 NAME="Gasliba i Bhm">
Det er mig en glde at forklare , hvorfor jeg stemmer for betnkningen af Anastassopoulos om udarbejdelse af et forslag til en valgprocedure baseret p flles principper ved valg af Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Betnkningen og forslaget til beslutning heri , som er fastsat i overensstemmelse med artikel 138 , stk .
3 i Traktaten om Oprettelse af Det Europiske Fllesskab ( artikel 190 , stk . 4 i den konsoliderede Amsterdam-traktat ) , dkker et hul i opfyldelsen af Rom-traktaten , som omhandlede et flles valgsystem p det niveau , hvor Den Europiske Union i dag befinder sig .
<P>
I den ndvendige demokratiske videreudbygning af Unionen , som selv i dag lider under visse demokratiske mangler inden for nogle omrder , betyder opfyldelse af det nvnte mandat endnu et skridt og endda et meget vigtigt skridt i reprsentationen af Unionens borgere i Europa-Parlamentet , som gentagne gange har ppeget denne ndvendighed .
Man m i denne forbindelse mindes det foregende fremragende projekt , som blev udarbejdet af min tidligere liberale kollega , det flamske medlem Karel De Gucht .
Mangelen p vilje og enighed mellem regeringerne i Unionens medlemsstater har desvrre forhindret gennemfrelse af de efterflgende forslag fra Parlamentet .
<P>
Jeg hber og nsker , at forslaget fra vores nstformand , Georgios Anastassopoulos , i dette tilflde virkelig vil blive gennemfrt .
<P>
Det er et godt forslag , som indeholder de vsentligste elementer til grundlggelse af det ensartede valgsystem , som er ndvendigt for demokratiet i Unionen .
Blandt disse elementer glder jeg mig over at se , at der overvejes territoriale valgkredse i stater med over 20 millioner indbyggere .
Valgkredse , der svarer til statslse nationer og veldefinerede regioner i Den Europiske Union , er omrder , som p udprget vis bidrager til at konsolidere Unionens eksistens og integrationen af de folkeslag , som den bestr af .
<P>
Hvis reprsentanterne til Europa-Parlamentet vlges med respekt for disse identiteter , vil reprsentationsgraden og forholdet mellem borgerne og deres parlamentariske reprsentanter uden tvivl i hj grad blive forbedret .
<P>
Endnu en gang fremstr Europa-Parlamentet som garant for fremskridt og demokrati i opbygningen af det flles Europa .
Lad os hbe , at regeringerne i medlemsstaterne denne gang er bevidste om deres forpligtelser og ikke stiller hindringer i vejen for gennemfrelsen af den vilje , der kommer til udtryk i betnkningen af Anastassopoulos .
<SPEAKER ID=100 NAME="Grossette">
Set i sammenhng med den institutionelle udvikling , isr markeret ved indfrelsen af direkte valg af Europa-Parlamentets medlemmer , tilfjelsen af proceduren for medbestemmelse til Maastricht-traktaten og her for nylig ogs til Amsterdam-traktaten , er der grund til rose Georgios Anastossopoulos for det arbejde , han har udfrt .
<P>
Jeg deler fuldt ud hans legitime ambition om generelt at nrme EP-medlemmet til EU ' s borgere og specielt til sine vlgere .
Men jeg gr imod den metode , han anbefaler .
Den eneste valgmetode , der virkeligt kan indfre denne nrhed er enkeltvalgsystemet , ved hvilket antallet af valgkredse svarer til det antal medlemmer , der skal vlges .
<P>
Under den franske regerings forsg for nylig p at regionalisere valgmetoden forsvarede jeg den samme holdning som i dag .
Den nationale politiske klasse , der har et stort flertal , meddelte i vrigt , at dette reformforslag byggede p en metode , der ikke gjorde det muligt i praktisk politik at opn de planlagte ml .
<P>
Dette nederlag for Jospin-regeringen , der omsider mtte trkke sit forslag tilbage , viser , at en reform af metoden til valg af EP-medlemmer ndvendigvis m tage hensyn til flgende : de reelle forventninger hos svel borgerne som de folkevalgte , de eksisterende geografiske og administrative forhold og udviklingen i antallet af folkevalgte til Europa-Parlamentet i hver enkelt medlemsstat efter en udvidelse .
<P>
Men hvis det i vrigt er s vigtigt allerede nu at fastlgge generelle flles principper for alle medlemsstaterne , br disse i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bevare kompetencen med hensyn til at udarbejde valglister , tilrettelgge og finansiere valgkampagner , forberede og gennemfre selve valgene , deres egen administration for tvistemlssager samt retten til selv at faststte deres egne sprregrnser for at opn mandater .
<P>
Alle de ndringsforslag , der bidrog til at trkke teksten i den retning , blev desvrre ikke vedtaget , og derfor har jeg stemt imod den endelige tekst .
<SPEAKER ID=101 NAME="von Habsburg">
Det er med beklagelse , at jeg stemmer imod betnkningen af den hjt respekterede nstformand Anastassopoulos , men han rejser sprgsml , som angr principielle elementer i vores politik .
Parlamentarismens historie viser os uimodsigeligt , at der endnu aldrig er kommet et ekstremistisk parti legalt til magten i et land , hvor der var valg ved personlige stemmer .
En undersgelse foretaget af et stort tysk universitet har pvist , at Hitler aldrig ville have fet flertal , hvis ikke Tyskland havde haft systemet med forholdstalslistevalg .
<P>
Lad os ikke gre os nogen illusioner .
Demokratiet er truet i dag , man m ikke give mulighed for fejltagelser .
Man skal vise sit menneskelige ansigt , vlgerne skal vide , hvem De sknker deres tillid .
Systemet med forholdstalslistevalg frer os til det partivlde , hvor de fleste parlamentsmedlemmer ikke mere er folkets reprsentanter , men partifunktionrernes instrumenter .
Det voksende antal sofavlgere br vre os en advarsel , som vi skal tage alvorligt .
Vi har brug for delegerede , som har vundet befolkningens tillid af egen kraft .
Men det system , som i dag skal udvides , gr dem kun alt for let til ansatte i partistrukturerne .
Men det frer til forfald og derefter til en direkte fare for demokratiet .
<P>
De af os , der har oplevet diktatur og krig , kan derfor kun have de strste betnkeligheder over for den vej , man her kan sl ind p ved hjlp af en forkert valgmde .
<SPEAKER ID=102 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
Efter Amsterdam-traktatens nye artikel 190 skal der udarbejdes et st flles valgregler for Europa-Parlamentet .
Ordfreren slr bl.a. til lyd for :
<P>
at forholdstalsvalg skal benyttes , -at der skal indfres en sprregrnse p ikke hjere end 5 % , -at 10 % af pladserne skal forbeholdes en listebaseret opstilling med hele EU som flles opstillingskreds ved valget til Europa-Parlamentet i 2009.Det nye i Amsterdam-traktatens artikel 190 , stk .
4 , er , at der skal benyttes en :  ... ensartet fremgangsmde eller principper , der er flles for alle medlemsstater  .
En direkte harmonisering - som ordfreren efterlyser - er der sledes ikke krav om i traktaten .
De danske socialdemokrater mener , ordfreren er get for langt , da artikel 190 ikke forlanger harmonisering .
De procedurer , der glder ved valg til Europa-Parlamentet - f.eks. forholdstalsvalg og sprregrnser - udligner netop forskellene mellem store og sm lande og giver derved sm lande forholdsvis strre indflydelse .
De danske socialdemokrater sttter den vrige PSE-gruppes ndringsforslag , der sger at f ordfrerens betnkning vk fra harmoniseringstanken .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen og Sjstedt ( GUE / NGL ) , Holm og Schrling ( V ) , Bonde og Lis Jensen ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Undertegnede har stemt imod betnkningen .
Vi mener , at det er de nationale parlamenters og forfatningers opgave at regulere valgsystemerne , ogs nr det glder valgene til EU-Parlamentet .
Det er de nationale parlamenter , som har en demokratisk legitimitet og et kendskab til de lokale forhold .
Vi mener , at demokratiet i EU-landene baseres p de nationale parlamenter og forfatninger .
Det er derfor vigtigt , at det er disse instanser , der har magten over s afgrende sprgsml som valgsystemer .
<P>
Vi vender os isr mod punkt 4 i betnkningen .
Der foresls , at 10 % af mandaterne skal tildeles som udligningsmandater p EU-niveau .
En sdan ordning forudstter fungerende EU-partier , noget der nppe bliver virkelighed inden for en overskuelig fremtid .
I dag mangler de skaldte europiske partier fuldstndig forankring og grundlag blandt borgerne .
Forskellene mellem de nationale partier med samme indretning er betydelige , og den politiske debat er i hjeste grad national .
<SPEAKER ID=103 NAME="Macartney">
Til sttte for det pluralistiske demokrati og for et folkenes Europa vil jeg gerne udtrykke min sttte til ndringsforslag 46 ( fra hr . Ebner fra Sdtiroler Volkspartei ) og 49 ( som jeg selv har stillet ) .
<P>
I begge ndringsforslag gives der udtryk for bekymring for de mindre befolkninger i Europa .
Sydtyrolere , folk fra Valle d ' Aoste , sardere og friulere i Italien og friserne i Nederlandene er f.eks. omfattet af ndringsforslag 46 .
<P>
Men ndringsforslag 49 gr et skridt videre ved at udvide dette til anerkendte historiske nationaliteter i mere end en enkelt stat .
Denne fremgangsmde vil isr vre til gavn for samerne , som bebor den nordlige del af to medlemsstater ( Sverige og Finland ) samt det tidligere ansgerland Norge .
Der er tungtvejende moralske grunde til at give samerne plads i Parlamentet .
Det sker ikke med det nuvrende system .
Men et Europa-Parlament uden en plads til samerne er et ufuldstndigt parlament , og jeg vil appellere til kollegerne om at fjerne denne fejl sammen med de andre , som forsges rettet gennem betnkningen .
<SPEAKER ID=104 NAME="McMillan-Scott">
I dag ( 15 / 7 ) stemmer Europa-Parlamentet om Anastassopoulos-betnkningen , hvori det foresls et EU-dkkende valgsystem baseret p forholdstalsvalg til kommende valg til Europa-Parlamentet . Uanset hvor meget vi respekterer hr .
Anastassopoulos personligt og vrdstter det enorme arbejde , han har lagt i betnkningen , vil de konservative medlemmer af Europa-Parlamentet stemme imod konklusionerne .
<P>
To af hans hovedkonklusioner er uacceptable for os .
Vi er imod princippet om , at forholdstalsvalg skal vre det obligatoriske valgsystem , uanset om det er p europisk eller nationalt plan .
Vi kan ikke sttte tanken om , at nogle medlemmer af EuropaParlamentet skal vlges i en enkelt , paneuropisk valgkreds , noget som i betnkningen foresls gennemfrt fra 2009 .
<P>
De britiske erfaringer beviser , at enkeltmandskredse sikrer en tttere kontakt mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og befolkningen end i de kontinentale systemer og tilskynder dem til at vre mere opmrksomme p deres vlgere end p partibosserne .
Store regioner eller endnu vrre landsdkkende valgkredse er den effektive reprsentations fjende .
Vi glder os over , at det gaulistiske parti RPR i Frankrig for nylig foreslog , at den landsdkkende valgkreds i Frankrig skulle erstattes af 87 enkeltmandskredse efter britisk model .
<P>
Selvom vi ikke bryder os om forholdstalsvalg , er det vigtigt , at regeringer og parlamenter , nr der anvendes forholdstalsvalg , vlger den mest bne og vlgervenlige version .
Lukkede lister er anti-demokratiske og til skade for valgkulturen .
Min tyske PPE-kollega , hr. von Habsburg , har med rette fordmt dem som partistatens instrumenter .
<P>
Vi vil sl til lyd for , at bne snarere end lukkede lister bliver normen ved fremtidige valg til Europa-Parlamentet .
Hr . Anastassopoulos ' personlige sttte til bne lister er yderst velkommen .
Som led i vores kampagne offentliggr vi i dag et vrk af professor Vernon Bogdanor fra Oxford University , en af Storbritanniens frende forfatnings- og valgeksperter , hvor han slr til lyd for bne lister , der kan giver vlgerne strre valgmuligheder i Europa .
<P>
I dag begynder det britiske Labour ogs at stemme om kandidaterne til valget til Europa-Parlamentet i juni nste r .
I alle eksisterende euro-valgkredse vil Labour-partiets medlemmer kunne deltage i udnvnelsen af to eller tre kandidater til en samlet gruppe p mere end 200 kandidater .
P det tidspunkt vil Labours ledelse gennem det nationale valgrd fastlgge prioriteringen af kandidater i de enkelte regioner .
Partimedlemmerne vil blive udelukket fra nglebeslutningerne om , hvem der bliver valgt .
<P>
Men begge de andre store partier i Storbritannien - de konservative og de liberale demokrater - har givet deres frivillige medlemmer fuld kontrol over rkkeflgen p de enkelte regionale lister , og Labours kontrolbesatte ledelse er fast besluttet p at opstille Blair-kloner fra den politiske midte .
Svaret fra Labours ledelse p sprgsmlet om forholdstalsvalg bekrfter vores vrste mistanker om , hvordan systemet kan misbruges , nr partipampere ngter at slippe kontrollen og beslutter at udelukke vlgerne .
<SPEAKER ID=105 NAME="Novo Belenguer">
Proceduren til valg af Europa-Parlamentets medlemmer er af grundlggende betydning , isr for de medlemsstater , der har et decentraliseret styre , f.eks. Spanien , hvor der er 17 selvstyrende regioner , hvis administrative organisationer er tttere p borgerne .
<P>
Derfor mener jeg , at de selvstyrende regioner skal glde som valgkredse ved de europiske valg , da denne metode bringer parlamentsmedlemmerne tttere p de borgere , som de reprsenterer , og giver borgerne bedre adgang til parlamentsmedlemmerne . Sledes opnr vi et af vores ml , nemlig at Europa-Parlamentet bliver mere opmrksom p alle europiske borgeres behov og bekymringer .
<P>
Med denne form for valgkreds gennemfres i praksis den virkelighed , der eksisterer i mange medlemsstater med forskellige historiske nationaliteter , som tilfldet er i Spanien , hvor der ud over Catalonien og Baskerlandet ogs findes andre historiske nationaliteter , f.eks. Valencia , som gr det tilrdeligt at indfre en valgkreds svarende til den selvstyrende region for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet .
Derfor sttter jeg betnkningen af Anastassopoulos .
<SPEAKER ID=106 NAME="Ojala">
Jeg stemte imod betnkningen , fordi jeg ikke kan acceptere , at 10 % af reprsentantspladserne i Europa-Parlamentet fra r 2009 tildeles reprsentanter fra et valgdistrikt , som omfatter alle medlemslande i Den Europiske Union .
En sdan fremgangsmde vil urimeligt favorisere de store medlemslande p bekostning af de sm medlemslande .
Ved opstillingen af kandidater vil det betyde en forgelse af populismen og en fremgang for internationalt kendte reprsentanter - ikke ndvendigvis politikere .
<P>
Ligeledes br sprgsmlet om inddeling af landene i t eller flere valgdistrikter overlades til medlemslandenes egen beslutning .
<SPEAKER ID=107 NAME="Robles Piquer">
Nstformanden for Parlamentet og ordfreren for denne betnkning vil tilgive mig , at jeg minder ham om en af hans bermte landsmnd , nemlig Platon , nr jeg skal bekrfte , at jeg er ven med Anastassopoulos , men endnu mere er jeg ven med sandheden .
<P>
Og sandheden er efter min ydmyge mening , at hver stat suvernt br bestemme , hvordan de medlemmer , som reprsenterer den her i Parlamentet , udvlges eller vlges .
Efter min opfattelse giver det ingen mening , at 10 medlemsstater med under 10 millioner indbyggere forpligter de vrige fem medlemsstater til at oprette valgkredse , som sandsynligvis i praksis krnker princippet om , at hver og n af parlamentsmedlemmerne reprsenterer landets samlede vlgere .
<P>
Endvidere kan dette system f uventede flger , som vi mske ikke har overvejet tilstrkkeligt .
Lad mig give et eksempel : Med den aktuelle opdeling af Spanien , hvor hele det nationale territorium betragtes som en enkelt valgkreds , er der i denne valgperiode til Parlamentet valgt seks spanske statsborgere , som kommer fra det spanske Baskerland .
Hvis man anvender forholdstalssystemet p Baskerlandets territorium og befolkning , ville dette omrde kun have to medlemmer i det fremtidige Parlament , hvis valget blev afholdt i henhold til dette system .
<P>
Dette ville uden tvivl stride imod Baskerlandets interesser og imod nsket om at tilnrme dette Parlament til en del af Spanien , som fortjener og nyder Parlamentets srlige opmrksomhed , bl.a. takket vre disse nuvrende seks medlemmers arbejde .
<P>
Selvom jeg siger ovenstende , nrer jeg stadig beundring for den gode betnkning , som er udarbejdet af vores kollega , Giorgios Anastassopoulos .
Og derfor har jeg stemt for denne tekst .
<SPEAKER ID=108 NAME="Souchet">
Anastassopoulos-betnkningen er en perfekt illustration af den anti-nationale metode og ideologi , som det aktuelle fderalistiske flertal i dette Parlament gr ind for .
<P>
Det drejer sig om en initiativbetnkning , der hviler p det juridiske grundlag fra en traktat , der endnu ikke er ratificeret af medlemsstaterne og alts endnu ikke gldende .
Med det betyder ikke meget , for taktikken er altid den samme : den gr ud p - med foragt for retten - at skabe en reel kendsgerning , s man derefter kan udnytte Europa-Parlamentets forslag som en lftestang til at lgge pres p Rdet , s dette kommer i defensiven .
<P>
Det ml , man i virkeligheden gr efter , er at jagte de nationale valgkredse .
For at n mlet udnytter den fderalistiske ideologi sine to foretrukne kanaler : den internt nationale og den overnationale .
<P>
Under pskud af at ville nrme EP-medlemmerne til deres valgkreds foreslr Anastassopoulos-betnkningen en maksimal opdeling af vlgerkorpset , der vil delgge selve iden om en unik national valgkreds og nationale reprsentanter for Europa-Parlamentet valgt i de forskellige medlemsstater .
<P>
Samtidig anbefaler betnkningen , at man opretter overnationale valglister , der vil have stik den modsatte effekt i forhold til det tidligere opsatte ml .
<P>
Men det betyder ikke noget , at forslagene er totalt selvmodsigende : mlet er negativt , p ingen mde positivt . Det drejer sig om at delgge den nationale ramme , og tilnrmelsen af medlemmet til sin valgkreds er kun et vildledende pskud .
<SPEAKER ID=109 NAME="Thors">
Efter dagens afstemning er det klart , at der skal glde et proportionalt valgsystem i hele Unionen i fremtiden .
Samtidig respekterer valgforslaget subsidiaritetsprincipperne og undgr at regulere valgprocedurer p en for detaljeret mde ( f.eks. valgomkostninger , stemmeretsaldre m.m. ) .
Det var ogs vigtigt og i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at konstatere , at det er frivilligt at fastlgge stemmetrskler .
Som et led i at skabe mere homogene betingelser for parlamentsmedlemmerne var det vigtigt at sl fast , at det ikke er foreneligt at have et andet parlamentsmandat , samtidig med at man er medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
P tre punkter beklager jeg dog den beslutning , som flertallet af medlemmerne gik ind for .
For det frste var det trist , at et flertal i Parlamentet mente , at valgkredse skal vre obligatoriske i medlemslande med mere end 20 millioner indbyggere .
Hvis landet har frre indbyggere , behver det ikke at blive opdelt i valgkredse , alts heller ikke Finland .
<P>
For det andet var det ogs trist , at et flertal i Parlamentet ( 349 mod 173 ) stemte for , at man skal diskutere et forslag om , at en bestemt procentandel af det samlede mandat skal fordeles i en valgkreds , som er flles for alle medlemslande .
Et sdant system ville kun fre til yderligere at forvirre valgproceduren .
<P>
For det tredje var det trist , at der ikke kunne skabes et flertal for helt entydigt at sige , at der skal kunne forekomme beskyttelsesmekanismer for minoriteter ( 190 stemmer for og 287 imod ) .
<P>
Trods ovennvnte mangler fandt jeg det vigtigt , at arbejdet for flles bestemmelser nu kan fortstte i Ministerrdet , og jeg stemte derfor for betnkningen ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne takke vores kollega , Georgios Anastassopoulos , for det arbejde han har udfrt .
<P>
Selvom jeg fuldt ud deler hans absolut legitime ambition om at nrme EP-medlemmet til borgeren , er jeg ikke enig i den anbefalede metode .
Regionsvise forholdstalsvalg er ikke den bedste lsning .
<P>
Faktisk er det kun med enkeltvalgsystemet med et antal valgkredse , der svarer til antallet af medlemmer , der er p valg , at man kan opn dette ml .
<P>
Jospin-regeringens nederlag i Frankrig med sit seneste reformforslag om at regionalisere valgmetoden til valg til EuropaParlamentet hnger for en stor dels vedkommende sammen med manglende midler til at n mlet .
Man kunne nske sig , at vores Parlament ville tage ved lre af dette nationale eksempel .
<P>
Jeg har stemt for en lang rkke ndringsforslag , der ville forbedre forslaget i vsentlig grad , idet man isr ville tage hensyn til subsidiaritetsprincippet .
Alle forslagene blev ikke vedtaget , og derfor har jeg stemt imod denne tekst .
<P>
Betnkning af Olsson ( A4-0200 / 98 )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , for at realisere en varig og bredygtig udvikling br vi en tage en dobbelt udfordring op : anspore enkeltpersoner og virksomheder til at forurene mindre og korrigere de konkurrenceforvridninger , der straffer industrien , der har investeret i kampen mod forureningen , samtidig med at vi generaliserer princippet om , at forureneren skal betale .
<P>
Det er helt sikkert ndvendigt , at miljomrdet lige som den sociale dimension integreres som en del af beskatningsinstrumenterne , men Olsson-betnkningen sttter sig til iden om en koskat , det vil sige en ekstra skat , der lgges oven p den i forvejen alt for store skattebyrde .
Dette kan ikke undg at have en skbnesvanger indflydelse p konomien .
<P>
Men dog er det ndvendigt med en beskatning , der er tilpasset kravet om en bredygtig udvikling .
Det , det handler om , er en veritabel skatterevolution , og ikke en ekstra skat , men derimod en anden beskatning , mindre tung og bedre beregnet , som fremmer beskftigelse i stedet for arbejdslshed , milj i stedet for forurening og sundhed i stedet for drlige levevilkr .
<P>
Med Olsson-betnkningen bliver det ikke muligt at n disse ml .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi gik ind i det 20. rhundrede med en alarmerende beskatning : skat p indkomster , arveafgifter og kapitalskat , p samme tid i Europa og i Vesten .
<P>
Vi br nu afslutte dette rhundrede med de grnne skatter , og vi har fet forelagt en ny skattemssig indgriben i form af CO2skatten og beskatning af forurening .
Det er i princippet ineffektivt , og som system er det farligt .
<P>
Hvad angr princippet , s har vi allerede 117 skattesystemer i Frankrig , i EU og i Vesten .
Man har aldrig set , at skatteindgreb har virket .
Det blev forsgt i Afrika p det konomiske omrde med dusinvis af investeringsinstitutter , men det kom aldrig til at fungere .
Det blev ogs forsgt med henblik p at fuldfre retsvsenet og genskabe den demografiske balance , men det virkede ikke .
Og det vil heller ikke virke p miljomrdet p grund af selve omrdet . Frst skal man opstte tariffer for og tage hensyn til de forskellige forudstninger , de forskellige former for forurening og de forskellige emissionskilder .
Dette vil medfre en ny indviklet lovgivning og normer for forureningen .
<P>
Det er konomisk farligt , da det vil medfre forvridninger imellem de lande , der overholder normerne og de , der ikke gr det .
Det er historien , der endnu en gang gentager sig .
Tunesien og Japan overholder ikke reglerne i Middelhavet .
Endelig er det moralsk forkasteligt , da det ikke er princippet om , at forureneren , men derimod forbrugeren , den uskyldige , der skal betale , p samme mde som man lagde en ekstra skat p kdet for at bekmpe forureningen omkring kogalskaben .
<P>
Og hvis det virkeligt er mlet at fremme beskftigelsen , s lad os gennemfre en skattereform med et obligatorisk EUskatteloft , og lad os endelig overveje det tbelige i at bevare en skat p skabelsen af rigdomme , hvilket vil sige en skat p indkomster .
<SPEAKER ID=113 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi mener , at miljafgifter og miljskatter er gode og bidrager til at reducere forureningen og udnyttelsen af naturressourcer p en forkert mde .
Men dette br imidlertid reguleres i medlemsstaterne , ikke p EU-niveau .
<SPEAKER ID=114 NAME="Grossette">
Jeg glder mig over dette initiativ fra Europa-Kommissionen , der for frste gang undersger medlemsstaternes anvendelse af miljskatter og opregner de muligheder og krav , der er forbundet hermed .
<P>
Det er imidlertid skuffende , at Kommissionen ikke har prioriteret denne opgrelse hjere .
Faktisk ville en kritisk sammenlignende undersgelse af disse skatters svel miljmssige som konomiske effektivitet og lnsomhed have vret specielt interessant og nyttig .
<P>
Jeg er p mange punkter uenig i udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , der gr ind for at fremme en opkrvning af miljskatter , endda uden frst at foretage en lnsomhedsanalyse .
<P>
Jeg er personligt imod at indfre nye skatter .
Tvrtimod sttter jeg p den ene side skattelettelser , hvis effekt altid er mere positiv , og p den anden side at gre de aktrer , der har forurenende aktiviteter , ansvarlige .
Beskatning er aldrig den ideelle lsning , tvrtimod .
Princippet om , at forureneren betaler , er godt , s lnge det ikke frer til , at man systematisk kber sig en ret til at forurene .
<P>
Dette er den grundlggende rsag til , at jeg har stemt imod forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Lis Jensen og Krarup">
Betnkningen af Karl Erik Olsson ppeger mange vsentlige miljmssige problemer , som EU ' s indre marked og den vrige konomiske globalisering har vret med til at skabe .
Samtidig henviser Olsson-betnkningen ogs til en rkke miljforpligtelser , som de respektive deltagerlande indgik ved mderne i Rio og i Kyoto .
<P>
Vi kan fuldt ud tilslutte os opfattelsen af , at miljafgifter af forskellig art kan vre et af mange virkningsfulde midler til at mindske forurening .
Men det , der gr , at vi finder Olsson-betnkningen uacceptabel , er eksempelvis dens anbefalinger af EU-miljafgifter og harmoniseringer af de nationale finanspolitikker p EU-plan .
<P>
At overlade EU kompetence p skatte- og afgiftsomrdet er ikke i overensstemmelse med de lfter , vi har givet vores vlgere .
Vi har lovet at ville bekmpe ethvert tiltag , der giver EU-niveauet mere magt p bekostning af de nationale demokratier .
Samtidig sttter vi helhjertet alle gode lokale , nationale , regionale og internationale tiltag , der kan vre med til at mindske forurening af enhver art .
Men vi modstter os Olsson-betnkningens vidtgende forslag , der vil indebre en gennemgribende EU-harmonisering af finanspolitikkens vitale dele .
<P>
Af disse rsager stemmer vi imod Olsson-betnkningen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater sttter initiativer om miljafgifter p EU-niveau .
Provenuet skal dog tilfalde de enkelte lande selv , og afgifterne skal ikke ind p andre omrder .
Vi sttter betnkningens opfordring til Kommissionen om at fremstte flles forslag , der i det mindste fremmer brugen af miljafgifter .
<P>
Miljafgifter i de enkelte medlemslande kan give anledning til problemer med reglerne for det indre marked , og derfor skal miljafgifter selvflgelig vre begrundede i behovet for at lse miljproblemer .
Vi glder os over , at emnet er p formandskabets dagsorden i efterret , og hber , at denne diskussion snart kan udmunde i noget konkret .
<SPEAKER ID=117 NAME="Lienemann">
Jeg vil stemme for Olsson-betnkningen , fordi en beskatning til fordel for miljet , og som bygger p princippet om , at foureneren betaler , gr det muligt at fremme en praksis inden for industri og forbrug , der gr mere i retning af at sttte en bredygtig udvikling .
<P>
Dog har indirekte skatter p forbruget den enorme ulempe , at de hverken tager hensyn til indtgten eller bygger p princippet om en progressiv beskatning , hvor retfrdig den end mtte vre .
<P>
Sledes vil en mangedobling af disse afgifter , som det i vrigt ogs er tilfldet med momsen , ge de sociale skvheder , idet de vil ramme de laveste indkomstgrupper hrdest .
Derfor kan vi kun anvende en sdan afgift , nr vi er sikre p , at den reelt ndrer adfrden og effektivt reducerer forureningen .
<P>
Man m f. eks. konstatere , at benzinforbruget i Frankrig p trods af betydelige og stigende afgifter ikke er get vsentligt ned .
<P>
Formlet med dette indlg er kort sagt at bede Europa-Parlamentet og Kommissionen om at vre opmrksomme p de sociale konsekvenser af miljskatter eller -afgifter .
<SPEAKER ID=118 NAME="Porto">
Den uforbeholdne eller nste uforbeholdne entusiasme , hvormed forhandlingen om miljafgifter , srlig p energi , forlb , kan ikke undlade at vkke bekymring .
<P>
Sknt deres fortjenester m anerkendes , str det stadig tilbage at bevise , at de har den nskede virkning , at de erstatter beskatning af arbejde ( hvis de er effektive ud fra et miljsynspunkt , vil det tilsvarende provenu blive beskedent ... ) , eller at de ikke rammer investeringerne , ikke mindst i en konkurrenceprget verden med bne grnser .
<P>
P den anden side finder vi den totale mangel p omtale af deres skadelige virkninger chokerende , nr de faktisk rammer de fattige mere end de rige , ligesom den manglende omtale af , at de store forurenere i EU er de rigeste lande ( alene Tyskland , Storbritannien , Italien og Frankrig str for 71 , 5 % af CO2-emissionerne , Portugal kun for 1 , 4 % ...
) , hvorfor der m vre forskellige krav og tidsgrnser , eller af den omstndighed , at energiafgiften srligt belaster transporten og derfor i langt hjere grad de fattigere lande i periferien .
<P>
Til slut er det yderligere chokerende , at det aldrig siges , at den eneste rigtige politik , uden skadelig eller forvridende virkning for konomien , ville vre en politik , der gav direkte sttte til fornyelse af det tekniske udstyr .
Foregr det mon p den mde , fordi der er tale om en politik , som i vid udstrkning drives igennem af de rigeste lande , der med deres insisteren p miljafgifter vil dulme deres samvittighed og flygte fra deres ansvar ?
<SPEAKER ID=119 NAME="Souchet">
I betnkningen fra vores kollega , hr . Olsson , m man skelne meget nje mellem to planer : dels en harmonisering af koskatten og dels en eventuel skat p EU-niveau .
<P>
For Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er miljbeskyttelsen uden tvivl et vigtigt omrde af flles interesse , hvor man br sge en hjere grad af harmonisering blandt s mange medlemsstater som muligt .
Men det er p den anden side uacceptabelt , at Fllesskabet bruger miljsprgsmlene som et pskud for at kunne disponere over egne midler , unddraget enhver kontrol fra medlemsstaternes side , hvilket er hvad Kommissionen ustandseligt forsger p alle mulige mder .
<P>
Vi har set det i sagerne omkring kogalskaben - og historien gentager sig - i hvor hj grad Kommissionen var ekspert i at manipulere med milj- og sundhedssprgsml , som vi forholdt os srligt kritiske til .
Vi vil sledes ikke acceptere , at man under dkke af koskatter reelt forsger at oprette en EU-skat .
Vi skal p samme tid srge for at bevare miljet , enhedsmarkedet og medlemsstaternes suvernitet p skatteomrdet .
<P>
F. eks. hvad angr moms og forbrugsskatter har man oprettet en administrativ procedure , der respekterer medlemsstaternes skattemssige uafhngighed samtidig med , at man bevarer princippet om enhedsmarkedet .
<P>
En rkke medlemsstater har allerede lagt en koskat p emballagen .
I Tyskland er det f.eks. muligt med dobbeltsystemet at f alle operatrer ind under koskatten uanset , hvor de kommer fra ( et tredjeland eller en anden medlemsstat ) .
Systemet med det grnne punkt i Frankrig med indfrelsen af koemballage og Adelphe gr det ogs nemt at foretage vareudvekslinger inden for Fllesskabet .
<P>
Men det belgiske koskatsystem , der krver at en operatr fra en anden medlemsstat opgiver alle sine distributrers registreringsnumre , er noget tungt og skaber en vis protektionisme .
<P>
ndringsforslagene fra vores gruppe sigter p at plgge Kommissionen at srge for at harmonisere de administrative procedurer for koskatterne .
Det administrative system skal , i modstning til hvad man har gjort i Belgien , vre enkelt , retfrdigt og effektivt , og det skal ikke hindre vareudvekslingen i Fllesskabet .
Hvis Kommissionen er stivnet i sin nuvrende holdning , vil hindringerne blive s store , at nogle ville nske at oprette en skat p EU-plan , hvilket er aldeles uacceptabelt .
<P>
Den Europiske Unions budget br fortsat udelukkende finansieres af medlemsstaterne og af toldafgifter fra produkter importeret fra tredjelande .
Indfrelsen af en EU-skat ville vre endnu et skridt hen imod oprettelsen af en europisk superstat , som vores befolkninger ikke nsker .
<SPEAKER ID=120 NAME="Theonas">
Sprgsmlet om indfrelse af de skaldte miljafgifter eller andre former for miljbeskyttelsesafgifter er ikke et nyt emne ; det har vret fremme i EU-institutionerne i flere r .
I dag melder det sig imidlertid med endnu strre styrke med en rkke forslag , ssom forslaget til direktiv om en afgift p CO2 -emissioner og en energiafgift , forslaget om beskatning af energiprodukter og grnbogen om transportpriser , som alt sammen indgr i de generelle bestrbelser p at udvide Den Europiske Unions skattemssige befjelser .
<P>
Vi mener , at miljfaktoren br vre en grundlggende parameter for alle politikker og aktioner , at en bredygtig og langsigtet vkst er ndt til at g hnd i hnd med beskyttelse af miljet , at miljpolitikken br bygge p forebyggelse , p retsforflgelse af alle , der gr sig skyldige i delggelse af miljet og foranstaltninger til genoprettelse af skaderne .
<P>
Det vigtigste er i vrigt , at den gldende lovramme - p nationalt svel som p internationalt plan - fuldfres og anvendes , at der indledes en samordnet aktion for realisering af de erklringer , der er fremsat gennem tiden , f.eks. de foranstaltninger , der annonceredes i Rio og i Kyoto , der p skammelig vis ignoreres og tilsidesttes for at ge storkapitalens profit .
<P>
Forslaget om miljafgifter garanterer ikke engang , at indtgterne vil blive anvendt til finansiering af miljbeskyttende aktiviteter , til aktioner til udvikling af bredygtige produktionsmodeller og til fremme af anvendelsen og produktionen af miljvenlig teknologi .
<P>
Miljsektoren kunne medfre nye arbejdspladser og sledes bidrage til en forgelse af beskftigelsen .
Man br dog sikre , at alle foranstaltninger til beskyttelse af miljet ikke medfrer flere indirekte tilskud til arbejdsgiverne , da der er en alvorlig risiko for misbrug , tilbageholdelse af midler og manglende betaling ( i lighed med problemerne med indbetaling af moms eller de problemer , der i Grkenland og andre lande med indbetaling af de sociale sikringsbidrag ) .
Desuden kan tilskud til miljbeskyttelse betyde ensidige tilskud til storkapitalen , uden at der er nogen garanti for , at de frer til oprettelse af permanente fuldtidsjob , sdan som det er kommet frem i forbindelse med de miljundersgelser , der skal foretages i forbindelse med store projekter , men som indtil nu har vist sig at vre uplidelige .
<P>
Vi er uenige i alle bestrbelser p at knytte miljafgifterne sammen med hvidbogens ider med hensyn til forbedring af konkurrenceevnen ved hjlp af en begrnsning af arbejdsomkostningerne og hermed ogs arbejdsgivernes bidrag til social sikring .
Dette ville fre til yderligere forringelser af det offentlige sociale sikringssystem og styrkelse af de private forsikringer .
For hvis vedtagelsen af disse afgifter kdes sammen med en mindskelse af arbejdsgiverbidragene , vil det betyde en mindskelse af de sociale sikringsorganisationers indtgter .
Og i vrigt har de hidtidige erfaringer vist , at en mindskelse af arbejdsgiverbidragene ikke frer til en reel forgelse af beskftigelsen , men en forgelse af overskuddet .
<P>
Det bekymrer os meget , at listen over produkter , der kan plgges afgifter , p faretruende vis udvides og dkker en rkke livsndvendige og almindelige forbrugsvarer som vand , transport , infrastruktur , kemiske plantegifte og gdningsmidler .
Vi er bange for , at det egentlige ml er en ekstra , generel skattebyrde , der blot skal ge skatteindtgterne .
<P>
Af disse rsager kan vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Vi har afsluttet stemmeforklaringerne og dermed dagsordenen for denne formiddag .
<P>
( Mdet blev hvet kl . 13.20 og genoptaget kl .
15 ) <CHAPTER ID=10>
rsberetningen fra EMI
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0263 / 98 ) af Fourans for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om rsberetningen fra Det konomiske Monetre Institut ( 1997 ) .
<SPEAKER ID=123 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , det er mig en stor glde at kunne fremlgge 1997-rsberetningen for Det Europiske Monetre Institut for Europa-Parlamentet .
Det er historiens ironi , at sidste gang jeg talte i Parlamentet , var det for at fremlgge rsberetningen for en institution under afvikling , nemlig rsberetningen fra direktionen for Den Europiske Centralbank .
Denne gang er jeg her for at fremlgge rsberetningen for en institution , der nu str foran afvikling - Det Europiske Monetre Institut .
<P>
Forberedelserne til tredje fase skred planmssigt frem i 1997 .
Siden begyndelsen af 1994 har EMI i tt samarbejde med de nationale centralbanker i Den Europiske Union gennemfrt de ndvendige tekniske forberedelser med henblik p at oprette Det Europiske System af Centralbanker , fre en flles valutapolitik og skabe den flles mnt .
Disse opgaver vil blive afsluttet af dens efterflger , ECB .
<P>
EMI offentliggjorde en rapport om valutapolitisk strategi i februar 1997 , hvori man identificerede to mulige strategier for tredje fase : valutapolitisk mlstning p mellemlangt sigt og direkte inflationsbekmpelse .
I rapporten understregede man imidlertid ogs , at uanset den endelige beslutning mtte mlstningen med prisstabilitet defineres klart og specifikke mlstninger anvendes til at mle ESCB ' s resultater .
Man fastholdt ligeledes , at truslen mod prisstabilitet skulle vurderes ud fra en bred vifte af indikatorvariabler med srlig fokus p pengemngder .
<P>
De teoretiske forberedelser vedrrende de valutapolitiske instrumenter og procedurer blev afsluttet ved udgangen af 1996 .
 Rammerapporten  blev offentliggjort i januar 1997 , og heri skitserede man politikken for den flles mnt i tredje fase samt de operationelle rammer .
<P>
P omrdet valutapolitik vedtog Det Europiske Rd i Amsterdam i juni sidste r en beslutning om den nye valutakursmekanisme , som skal indfres i tredje fase , ERM2 .
EMI frdiggjorde et udkast til aftale mellem ECB og de fremtidige nationale centralbanker uden for eurozonen , hvori man skitserede proceduren , der s skal forelgges ECB til godkendelse .
Man fortsatte arbejdet med den tekniske infrastruktur for at gre det muligt at indfre systemet fra den 1. januar 1999 .
<P>
Arbejdet med gennemfrelsen blev udfrt for at give ECB mulighed for at udfre valutainterventioner , der er fokuseret p de operationelle rammer og informationssystemet .
Der er ogs udfrt arbejde med henblik p at overfre valutareserver til ECB ved begyndelsen af tredje fase .
<P>
Med hensyn til statistiske forberedelser har arbejdet vret fokuseret p at gennemfre og klarlgge de omfattende statistiske krav i tredje fase .
I 1997 offentliggjorde EMI f.eks. en forelbig liste - revideret senere - af de organer , der udgr monetre og finansielle institutioner .
Det har ligeledes offentliggjort dokumenter om penge og bankvsen samt betalingsbalancestatistikker .
Man har ligeledes indledt et samarbejde med Eurostat om kvartalsvise finansstatistikker .
<P>
Inden for omrdet betalingssystemer udsendte EMI i september 1997 en anden midtvejsberetning om TARGET , som i jeblikket afprves og gennemfres med henblik p , at det skal blive fuldt operationelt sidst i december .
Der er gennemfrt bde statisk og dynamisk afprvning og multilaterale forsg .
Der udfres nu simuleringer under forhold , der ligger s tt som muligt p den fremtidige situation .
<P>
Forberedelserne med eurosedlerne er get videre .
I 1997 nede man frem til den endelige udformning p grundlag af de udkast , som EMI-Rdet udvalgte i december 1996 .
Illustrationer af de ndrede udformninger blev offentliggjort i juli 1997 , der blev fremstillet trykplader i frste halvdel af 1998 .
For at fremstillingen af eurosedler kan finde sted uden forsinkelser blev der fremstillet prototyper p otte forskellige papirfabrikker og ti forskellige trykkerier i 1997 .
Projektet har afslret , at alle de deltagende trykkerier vil kunne fremstille alle de forskellige eurosedler , sledes at man opnr en ensartet standard med hensyn til kvalitet og udseende .
Pengesedlerne vil blive sat i masseproduktion frst i 1999 .
<P>
Endelig deltog EMI i 1997 aktivt i andre aspekter af overgangen til euroen .
For blot at nvne et par eksempler mdtes EMI med reprsentanter for bank- og finanssammenslutninger fra hele Den Europiske Union for at drfte sprgsml som erstatninger for kontraherede priser , der kan blive indholdslse , nr tredje fase og interbankrenterne gr i gang .
<P>
Efter at EMI har opfordret banksammenslutninger samt penge- og valutamarkederne til at blive enige om kollektive definitioner af indikatorer for euroomrdet , har banksammenslutningen i Den Europiske Union og sammenslutningen af finansmarkeder , det vil sige branchesammenslutningen af valutahandlere , meddelt , at man har til hensigt at beregne og offentliggre en indikator for interbankrenter ved navn EURIBOR for hele eurozonen .
<P>
Den oprindelige sammenstning af eurozonen fra 1. januar 1999 og frem blev , som De ved , vedtaget frst i maj .
I rsberetningen gives en kort beskrivelse af de vigtigste kendetegn ved eurozonen baseret p tilgngelige oplysninger .
<P>
I dag startede jeg med at minde om , at oprettelsen af ECB og Det Europiske System af Centralbanker fandt sted for kun seks uger siden , den 1. juni 1998 .
Siden da har vi haft travlt med at fortstte forberedelserne til tredje fase .
Bde Det Generelle Rd og Styrelsesrdet har mdtes - Styrelsesrdet har allerede haft to mder .
P de hidtidige mder har Den Europiske Centralbank beskftiget sig med mange organisatoriske sprgsml ssom fordelingen af ansvarsomrder mellem bestyrelsens medlemmer og indfrelsen af en ny struktur , der passer til ECB ' s opgaver .
De er ogs allerede blevet enige om statutten for ECB , som snart vil blive offentliggjort i Det Europiske Fllesskabs Officielle Tidende , og det har godkendt oprettelsen af 11 ESCB-udvalg , der skal bist med ECB ' s arbejde .
<P>
Med hensyn til forberedelserne enedes Styrelsesrdet p sit frste mde om den metode , der skal anvendes til faststtelse af de nationale centralbankers procentvise andel af nglen til ECB ' s kapital samt de ndvendige foranstaltninger for indbetaling af ECB-kapital .
Resultatet er , at Den Europiske Centralbank blev udstyret med en startkapital p lige under EUR 4 milliarder i begyndelsen af juli .
Styrelsesrdet enedes ligeledes om rammerne for tilrettelggelsen af den overordnede afprvning af ESCB-dkkende systemer og procedurer , som vil blive gennemfrt i de resterende seks mneder frem til den 1. januar .
<P>
Det beskftigede sig ogs med to specifikke sprgsml vedrrende forberedelserne af tredje fase : TARGET og eurosedlerne .
Med hensyn til TARGET enedes man om en prispolitik .
Hovedbestanddelen i denne prispolitik er , at der anvendes en degressiv sats for betalingstransaktioner , der gr gennem dette system .
Med hensyn til pengesedler er man blevet enige om , at den frste sending sedler til euroomrdet i hovedtrk skal fremstilles i henhold til en decentral fremgangsmde , det vil sige , at hver af de 11 deltagende nationale centralbanker vil kunne tilrettelgge fremstillingen af eurosedlerne , der er ndvendige til erstatning for deres nationale pengesedler , enten ved at fremstille de relevante pengesedler selv eller ved at indg bilaterale aftaler om flles fremstilling .
<P>
Det andet mde i Styrelsesrdet fandt sted tirsdag i sidste uge .
Her besluttede man at indfre et system med mindstereserver .
Blandt de funktioner , et sdant system er velegnet til , er bidraget til at stabilisere rentesatserne p pengemarkedet og ge eftersprgslen efter centralbankpenge ved at skabe eller udvide en strukturel likviditetsmangel p markedet , og dette blev betragtet som srlig vigtigt af Rdet .
Rdet overvejede imidlertid ogs et sdant systems flgevirkninger for banksektoren meget nje .
Med dette in mente besluttede det , at renten p mindstereservebeholdningen skulle vre p samme niveau som renten p de vigtigste refinansieringsoperationer .
Den prcise specifikation af mindstereservesystemet , inklusive reserveforholdet , som i jeblikket er defineret inden for et spnd p mellem 1 , 5 % og 2 , 5 % , vil blive fastlagt senest i november 1998 .
<P>
Der blev ogs truffet en beslutning om strrelsen og formen af den frste overfrsel af valutareserver til ECB fra de deltagende centralbanker .
Uden af g i detaljer kan jeg fortlle , at overfrslen belber sig til omkring EUR 39 , 5 milliarder .
<P>
Betingelserne for , at Den Europiske Unions centralbanker og kreditinstitutioner uden for eurozonen kan deltage i TARGETsystemet , blev ligeledes fastlagt under hensyntagen til den risiko , som ubegrnset adgang til endagskredit for kreditinstitutioner uden for eurozonen kan indebre for styringen af valutapolitikken .
Derfor vil Den Europiske Unions centralbanker uden for eurozonen kunne yde samordnet endagskredit i euro til deres kreditinstitutioner under et loft bde med hensyn til Unionens centralbanker uden for eurozonen og kreditinstitutioner uden for eurozonen .
<P>
Endelig har Styrelsesrdet vedtaget en rkke ECB-henstillinger til Den Europiske Unions rdsforordninger vedrrende ECB ' s indsamling af statistiske oplysninger , anvendelse af mindstereserver og ECB ' s befjelser til at indfre sanktioner .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p sprgsmlet om statistikker .
Dette er af srlig betydning for ECB , da den vil skulle basere sine beslutninger p statistikker for hele eurozonen , i denne sammenhng navnlig valuta- og betalingsbalancestatistikker , som vil blive udarbejdet under denne rammelovgivning .
En ECB-forordning vedrrende definitionen af den gruppe , der i praksis skal indberette oplysninger , og hvilke oplysninger institutionerne skal indsende , kan ikke udarbejdes , fr Rdets forordning er gennemfrt .
Dette krav er allerede blevet drftet gennem en lngere periode , men et juridisk instrument vil give den ndvendige sikkerhed for dem , der skal overholde kravene .
P KOFIN-Rdet til oktober bliver der mulighed for at vedtage den relevante tekst , og det betyder , at vi vil stte pris p den nskede udtalelse fra EuropaParlamentet i lbet af september .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , at den grundige tekniske forberedelse , EMI har gennemfrt i lbet af 1997 og i rene forud , giver os mulighed for med sindsro at se frem imod indfrelsen af den flles mnt i begyndelsen af nste r .
Det forberedende arbejde afsluttes nu af ECB og ESCB .
Men det solide grundlag , som EMI har opbygget , br give ECB og Det Europiske System af Centralbanker mulighed for at udvikle sig til en trovrdig og magtfuld institution , der er fast besluttet p at forflge sin hovedmlstning om at fastholde prisstabilitet i eurozonen .
Dette vil s igen skabe de ndvendige forudstninger for fortsat konomisk vkst .
Den bedre konomiske situation i Den Europiske Union , som vi oplevede sidste r , og som forventes at fortstte i 1998 , kan betragtes som noget , der giver et meget tilfredsstillende udgangspunkt for den monetre union .
Men nu skal medlemsstaternes skatte- og afgiftspolitik indrettes p hurtigst muligt at opfylde kravene p mellemlangt sigt i stabilitets- og vkstpakken .
Mlet for skatte- og afgiftspolitikken er helt klart at n frem til et budget , der balancerer eller udviser et overskud , og jeg vil gerne tilfje , at der i srlig grad er brug for et overskud for de lande , hvor glden stadig er stor i forhold til BNP .
<SPEAKER ID=124 NAME="Fourans">
Til at begynde med vil jeg gerne fortlle Dem , hr . Duisenberg , hvor glade vi er for , at De er her for over for os at gre rede for ivrksttelsen af den fremtidige monetre politik for Den Europiske Centralbank .
<P>
Jeg mener , at jeg taler p vegne af strstedelen af vores Parlament , nr jeg siger , at De lige som Deres forgnger Lamfalussy har udfyldt rollen som formand for EMI med kompetence , effektivitet og sans for dialog .
Jeg mener , at dette lover godt for , at der fortsat vil eksistere et tillidsfuldt forhold mellem Europa-Parlamentet og EMI , selvflgelig med total respekt for Bankens uafhngighed , som vi alle bakker op om , det m De tro .
<P>
Jeg kommer nu til beretningen fra EMI , der danner grundlaget for vores debat her i dag . Jeg vil frst sige , at den er en fortrinlig kilde til oplysninger om konvergensaktiviteterne i de forskellige medlemsstater og en lige s fremragende sammenfatning af de institutionelle og tekniske karkateristika i forbindelse med indfrelsen af den fremtidige monetre politik i euroomrdet .
<P>
Men vi m dog indrmme , at man finder ikke nogen nye elementer sdan , som vi var vant til det fra de tidligere beretninger .
Det gav derfor ved gennemlsningen en vis frustration , som jeg vil forsge at reducere ved at stille Dem en rkke sprgsml .
<P>
Hvad angr Unionens konomiske situation , glder jeg mig som Parlamentets ordfrer , lige som De i vrigt gr det i rapporten , over de fremskridt , langt de fleste af Unionens medlemsstater har gjort generelt inden for den konomiske konvergens , og isr hvad angr reduktionen af budgetunderskuddet .
P trods af den forbedrede konomiske situation er jeg som De en smule bekymret over den ringe investering og den endnu alt for hje arbejdslshedsprocent i mange medlemsstater .
Derfor er det ndvendigt at fortstte med at sanere budgettet , at kontrollere de offentlige udgifter , at snke omkostningerne for arbejdet , isr for de drligst kvalificerede , og mindst lige s ndvendigt at pbegynde strukturreformer , isr p arbejdsmarkedet .
<P>
Alle disse tiltag er absolut ndvendige , hvis man vil sikre varig vkst med en tilsvarende hjere og varig beskftigelse .
Jeg mener , det er punkter , der er bred enighed om .
Man m dog beklage , at beretningen er mere tilbageholdende , hvad angr den ndvendige koordination af budget- og skattepolitikken for landene i euroomrdet , som vil vise sig at vre absolut afgrende for den monetre enhedspolitik .
P grund af dette sprgsmls store betydning , kunne vi have nsket os , at EMI var get mere i dybden med emnet og analysen .
<P>
Hvad angr fase III i henhold til Maastricht-traktaten , er det klart , at EMI har udfrt et serist arbejde med at forberede den monetre politik , det kan ikke bengtes , men vi venter stadig med lngsel p de store valg inden for denne politik .
Der er stadig mrke felter og vage omrids , selvom De har udjvnet dem en smule i Deres bningstale .
Jeg hber , de vil blive fjernet hurtigt , for der er jo mindre end seks mneder til , at den nye politik skal trde i kraft .
<P>
Hvornr vil De , hr. formand , afslre de brede principper for den kommende monetre politik i euroomrdet .
Hvornr vil De forklare Deres monetre strategi , eller sagt med andre ord , del- og slutml for denne politik ?
De nvnte to mulige strategier i Deres tale for lidt siden , men hvornr beslutter De , hvilken strategi der endeligt bliver valgt ?
Vi ved , at hovedmlet iflge traktaten skal vre stabile priser , men vi ved ogs , stadig iflge traktaten , at Centralbanken skal sttte Fllesskabets generelle konomiske politik .
Hvad vil i den forbindelse vre indikatorer for stabile priser ?
Vil det vre en nul-inflation eller en flerstrenget inflationssats ?
Hvis det sidste er tilfldet , hvilken grendeling vil der s vre tale om , og for hvilken periode vil den blive udregnet ?
Vil De ogs vlge et monetrt aggregat som endeligt ml for den monetre politik ?
Hvis ja , hvilken strrelse drejer det sig s om ?
Har De planer om en stram eller en bred definition af pengemngden ?
Vil De stte tal p et ml for vksten af det nvnte aggregat , som en flerstrenget vkstsats , og i s fald for hvilken periode ?
Eller vil der i stedet vre tale om - som det glder for jeblikket for visse centralbanker - et gennemsnit for en ikke nrmere defineret periode ?
<P>
Vil delmlene iflge det valgte endeml vre pengemngden , rentesatsen , bankkreditten eller en kombination af disse variabler ?
Hvornr vil De , hr. formand udtale Dem om disse sprgsml , der , som De ganske udmrket ved , er enormt vigtige , og om ECB ' s monetre forvaltning , om markederne , om landenes konomiske politik og om alle de konomiske aktrer ?
Og lad mig tilfje , sdan , at vores Parlament p korrekt mde kan udve sit demokratiske ansvar , hvad angr den monetre politik .
<P>
Et andet omrde , hvor der stadig trdes vande , er i forholdet mellem ECB og de nationale centralbanker ved igangsttelsen af den monetre politik .
Kunne De forklare disse relationer nrmere , isr i forbindelse med operationer p det bne marked ?
<P>
Endvidere er der , hvis De giver mig endnu et minut hr. formand , ogs to elementer for den monetre strategi , som jeg gerne vil st fast p : Det er for det frste afgrende , at den monetre politik for euroen fres i forhold til de generelle vilkr i omrdet og ikke i forhold til specielle vilkr i den ene eller anden medlemsstat , hvilket visse medlemsstater synes at glemme .
For det andet br ECB , for at fastholde sin trovrdighed , ikke gennemfre stigninger i rentesatsen , der ikke er begrundet i de grundlggende konomiske forhold i omrdet .
<P>
Dette er , kre kolleger og hr . Duisenberg , de retningslinjer , vi mener , er vsentlige .
De begyndte at besvare visse sprgsml i Deres tale .
Jeg ville personligt nske , at De straks kunne fortlle os en smule mere , og jeg vil gerne til slut endnu en gang rose EMI for det fantastiske arbejde , instituttet og dets ansvarlige har udfrt i lbet af de f , men intense r , det har eksisteret .
M Den Europiske Centralbank leve godt og lnge !
<P>
Bifald )
<SPEAKER ID=125 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank . Europa-Parlamentet har allerede fra starten af den anden fase ptaget sig sit ansvar for at organisere en monetr dialog med Det Europiske Monetre Institut og ogs samtidig fremhvet , at dette yderligere skal videreudvikles i MU ' ens tredje fase med starten p euroens tidsalder .
<P>
Vi her i Europa-Parlamentet har kunnet iagttage denne europiske institutions , Det Europiske Monetre Instituts , engagement i en periode , hvor der har vret stor tvivl om , hvorvidt MU ' en faktisk kunne begynde prcist , og derfor m man takke Det Europiske Monetre Institut , dets formand og dets medarbejdere for det arbejde , der er blevet udfrt , og som altid har vret prget af princippet om hb og ogs af europisk fllesskabsnd .
Vi ved jo alle , at kun hvis man i fllesskab gr i gang med en sag , kan den fuldfres . For s vidt vil vi ogs udtrykke alle gode nsker , hr. formand , for det arbejde i Den Europiske Centralbank , som vil vre s vigtigt for vores hverdag , for vores liv .
<P>
For s vidt vil jeg ogs takke ordfreren , hvis standpunkt PSE-gruppen sttter , for hans bemrkninger til Det Europiske Monetre Instituts beretning .
Selvom dette institut ikke eksisterer mere , har mange af dets anbefalinger dog en srlig betydning for Den Europiske Centralbank .
Men lad mig fremhve n ting her ved debattens begyndelse . Nr den flles monetre politik begynder den 1. januar 1999 , skal ikke kun markederne , men ogs befolkningen vre overbevist om vrdien af denne institutions arbejde og om trovrdigheden af dens beslutninger , og det af hensyn til prisstabiliteten og af hensyn til denne europiske monetre autoritets uafhngighed .
<P>
Men samtidig skal det vre muligt at udvikle en informations- og kommunikationsstrategi , som imdekommer behovene hos de mennesker , som gr ind i denne eurotidsalder med usikkerhed , ngstelse og skepsis .
Derfor lyder Europa-Parlamentets sprgsml : Hvad bliver der ud over den monetre dialog med Europa-Parlamentet p grundlag af kvartalsberetningerne og p grundlag af rsberetningen gjort , eller hvad skal der gres fra Den Europiske Centralbanks side for konkret at udforme den demokratiske pligt til regnskabsaflggelse og for at skabe europisk offentlighed omkring dens afgrelser ?
<P>
Her rejser der sig ogs det helt konkrete sprgsml : Hvad betyder egentlig en afvisning af at offentliggre protokollerne ?
Er det virkelig ikke muligt for Den Europiske Centralbank , sledes som Europa-Parlamentet igen og igen har krvet , at offentliggre de monetre afgrelser og samtidig ogs argumenterne og begrundelsen for en monetr afgrelse den dag , afgrelsen trffes ?
Det drejer sig for os som Europa-Parlament overhovedet ikke om , at vi skal vide , hvem der har argumenteret hvordan , eller hvem der har stemt hvordan i Den Europiske Centralbanks Styrelsesrd .
Det drejer sig simpelthen om , at offentligheden , at vi alle forstr , hvad der er baggrunden for disse pengepolitiske afgrelser , som jo ikke kun har virkning for prisstabiliteten , men i virkeligheden er ogs er med til at bestemme investeringer , vkst og beskftigelse .
<P>
Hertil kommer , at denne monetre dialog ikke kun er i det demokratiske systems interesse , men samtidig ogs i Den Europiske Centralbanks interesse , som kun kan vinde i trovrdighed .
Derfor mener jeg ogs , at det er meget vigtigt at diskutere de pengepolitiske strategier .
Pengemngde og inflationsml er konkurrerende begreber , det har ordfreren gjort opmrksom p .
Vi som Europa-Parlament har p et meget tidligt tidspunkt gjort os tanker om en dobbelt eller blandet strategi og har den opfattelse , at pengemngde og inflationsml skal knyttes sammen , fordi vi vil undg enhver risiko , netop i de elektroniske penges tidsalder .
<P>
Her skal det ogs endnu en gang siges , at jo flere indikatorer fra Den Europiske Centralbank der kan bedmmes , desto lettere er det at kontrollere udviklingen i pengemngde og dermed ogs inflationen , en af de vigtigste opgaver for Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , jeg hber , at det , nr De nste gang trder frem for dette Parlament , ikke som de to foregende gange , vil vre for at aflgge beretning for en organisation , der str for at skulle afvikles .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre bekymringer og stille Dem to sprgsml .
Min frste bekymring drejer sig om Den Monetre Unions eksterne reprsentation .
Den ttte indbyrdes afhngighed mellem de konomiske markeder gr det i dag mere end nogen sinde ndvendigt med et samarbejde mellem de vigtigste myndigheder , som De tilhrer . Vi har set det ganske for nylig under den asiatiske krise .
De viste Dem ikke , i hvert fald var De ikke i frste linje for at diskutere problemerne . Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad der er problemet med Deres eksterne reprsentation .
<P>
Min nste punkt er koordinationen af den konomiske politik , der p baggrund af den planlagte proces iflge traktaten ikke synes at give srligt bemrkelsesvrdige resultater og isr den vedholdende indsats med at styrke saneringen af budgettet .
Vi er , som jeg tror ogs Kommissionen er det , noget bekymrede p det punkt .
Det lader til , at adskillige lande , der har ydet en indsats for at overholde konvergenskriterierne , i dag slapper en smule af og har en naturlig tendens til at slkke p indsatsen , der reelt burde have vret fortsat .
<P>
Min tredje bekymring gr p virkningen af den asiatiske krise i forbindelse med den russiske krise , dog ikke s meget p det konomiske plan - idet vi p dette punkt har modtaget statistiske oplysninger , der snarere er beroligende - men hvad angr Det Europiske og det internationale Banksystems direkte engagement i de pgldende lande .
Det ser ud til , at isr Ruslands mulighed for at betale tilbage er begrnsede . Vi ved , at landet i r skal tilbagebetale mere end tredive milliarder dollar , selvom det ikke har en rd re .
<P>
Jeg har opbrugt min taletid , men med hensyn til oprettelsen af Den Europiske Centralbank vil jeg dog alligevel gerne vide , hvilken selvstndig handlefrihed , De giver Styrelsesrdet , for det er et vigtigt punkt .
Vi ved , at De har et godt sammensvejset hold ; det fik vi bevis for under hringerne .
Hvordan vil Banken indrette sig , og hvilken vgt skal vi lgge p de rygter , der cirkulerer , om vanskelighederne med trykning af sedlerne ?
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , vi befinder os i en overgangsperiode .
Formelt behandler vi rsberetningen for sidste r fra Det Europiske Monetre Institut , hvis formand nu er Den Europiske Centralbanks frste formand .
Som det er fremfrt i de foregende indlg begyndende med ordfrer hr . Fourans , hvis betnkning vi sttter , har den tjent til en indledende udveksling af synspunkter om de frste skridt i Den Europiske Centralbank , som befinder sig i en konsolideringsperiode indtil den 1. juni i r .
<P>
Jeg vil naturligvis gerne insistere p nogle punkter , som er blevet fremhvet , og som jeg mener m belyses .
I gr godkendte vi her i Parlamentet Bers-betnkningen om sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg , og vi udtrykte vores utilfredshed med , hvordan reprsentanter fra medlemsstaternes centralbanker og konomi- og finansministrenes hjtstende embedsmnd har lagt beslag p sammenstningen af dette udvalg .
De har udelukket en mangfoldighed af eksperter inden for skatte- og budgetmssige emner , analyseeksperter vedrrende den internationale situation , og hermed forhindrer de faktisk , at der er en autentisk fllesskabsmssig dimension .
Mangelen p denne fllesskabsdimension konstateres f.eks. ogs i selve Den Europiske Centralbanks tilstedevrelse og Den Monetre Unions reprsentation i internationale fora og internationale organer , som vedrrer monetre emner , lige fra Den Internationale Valutafond til de grupper , hvor de store industrialiserede konomier er reprsenteret .
Og jeg henviser - som hr . Herman ppegede - ligeledes til forbindelserne til KOFIN , EURO 11 og den rolle , som disse institutioner spiller i forholdet til Den Europiske Centralbank .
Det er sprgsml , som bekymrer os dybt , og vi mener , at de fra nu og til begyndelsen af 1999 s vidt muligt br lses .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , hr. kommissr og hr. formand for Den Europiske Centralbank , frst vil jeg gerne benytte lejligheden til at lyknske formanden for Centralbanken med udnvnelsen og nske ham alt vel i hans formandsperiode .
<P>
Denne rsberetning er ikke et tilstrkkeligt referencepunkt eller en tilstrkkelig forklaring p den type politik , der skal forvaltes .
For fremtiden m Den Europiske Centralbank medtage vigtige elementer ssom en mere detaljeret analyse af udviklingen p verdens finansmarkeder og mulige omrder , inden for hvilke der kan finde drftelser sted om en koordinering af skatte- og afgiftspolitikkerne .
Sammenfatningen vedrrende landene i Central- og steuropa er alt for kortfattet med hensyn til en kommende udvidelse .
Hvis vi ser p situationen i Europa som helhed , m kampen mod arbejdslsheden fortsat have hjeste prioritet , og en mulighed for at lse problemet er naturligvis gennem gede produktionsinvesteringer .
<P>
Det er ligeledes hensigtsmssigt at minde om , at den monetre politik i eurozonen ikke kan adskilles fra indfrelsen af en konomisk politik p unionsplan baseret p en koordinering af medlemsstaternes konomiske politik .
Den Europiske Centralbank kommer til at spille en hovedrolle med hensyn til skabelsen af en konomisk atmosfre , der er gavnlig for investeringerne , og vil derfor spille en vigtig rolle med hensyn til jobskabelse .
<P>
Selvom man siden 1994 har lagt hovedvgten p at forberede rammerne for Den Europiske Centralbanks indsats , mangler man stadig at trffe nogle beslutninger .
Den vigtigste vedrrer instrumenterne for den monetre politik .
Frem for alt m man definere mlstninger for den monetre politik p mellemlangt sigt .
Heraf flger , at Centralbanken med en prcis mlstning skal undersge hele rkken af kriterier for at kunne trffe beslutninger .
Den Europiske Centralbank m rbe sin strategi p dette omrde til september .
<P>
Jeg vil gerne sprge Centralbankens formand , hvilke skridt man tager for at sikre , at synshandicappede ikke stilles drligt , nr de nye sedler sttes i omlb .
Til sidst vil jeg gerne fortlle Centralbankens formand , hvor stor pris vi stter p hans tilbud om regelmssigt at komme til stede i Parlamentets underudvalg .
Jeg kan forsikre ham for , at vi vil fungere som euroens vagthund .
Vi ser nu frem til , at han beskytter de mindre medlemsstaters interesser .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , disse dokumenter , bde Det Europiske Monetre Instituts rsberetning og hr . Fourans ' betnkning , gr i samme retning : De slutter sig til dem , der hylder tvangsprincippet om prisstabilitet , der gr ind for en ensartet skatte- og budgetpolitik , der sigter mod centraliseringen af den konomiske politik .
Det er dokumenter , der lader hnt om tekniske vanskeligheder , glemmer den manglende demokratiske kontrol , stter det rent nominelle i hjsdet og overbeviser - og nsker at overbevise - om , at alt gr s godt ude i den virkelige konomi .
<P>
Det drejer sig om den sidste beretning fra hr . Duisenberg , inden han gr fra Det Europiske Monetre Institut til Den Europiske Centralbank .
Og her gives der allerede udtryk for de samme bekymringer , som han nu har taget op igen i forstrket form i sine nye og efterflgende funktioner : Der skal vre mere , og det skal g hurtigere , efter den samme strategi og ud ad den samme vej med prisstabilitet indtil deflation og formindskelse af budgetunderskudene indtil overskud .
Med rd og vejledninger nsten truer han medlemsstaterne og lader dem ikke engang glde sig over , at de er blandt de 11 . Hvis hr .
Duisenberg er bekymret , og med ham denne forsamling p en mde , der minder om den kullede kanin i  Alice i Euroeventyrland  , s er vi bekymrede over hans bekymring .
Og dt vil vi gerne give udtryk for .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank . Undergangen af det gamle , Det Europiske Monetre Institut , er begyndelsen p det nye , Den Europiske Centralbank .
Derfor diskuterer vi her allesammen Den Europiske Centralbanks politik . Jeg gr ud fra , at hr .
Duisenberg vil dementere pressemeddelelser om , at hans ln skal behandles som en statshemmelighed .
Jeg gr endvidere ud fra , at vi stadig vil have mange diskussioner om , hvilken monetr politik der er virkeligt egnet til at sikre de ndvendige fremtidsinvesteringer i Europa og den udvikling i beskftigelsen , som vi har s hrdt brug for .
Der skal ogs diskuteres den acceptable inflationsmargen , problemet deflation , mangelen p investeringer og ogs problemet med det asynkrone konjunkturforlb , som jo ikke kun eksisterer regionalt , men efterhnden ogs socialt .
Skal vi om et par r udsende en ny udgave af  A Tale of Two Cities  , hvori den tredje verden breder sig overalt i Europa ?
Her skal ogs pengepolitikken yde sit bidrag .
<P>
For det andet er det store kompleks , som vi skal diskutere , sprgsmlet om demokratisk integrering af Den Europiske Centralbank og Det Europiske System af Centralbanker .
Her vil jeg kun give ECB flgende rd med p vejen : Det institutionelle nirvana er ikke et sikkert sted .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus Saint Genis">
Hr. formand , kre kolleger , vi m anerkende , at den sidste beretning fra Det Europiske Monetre Institut reprsenterer et effektivt og vedholdende arbejde .
Vi m dog , som nogle talere har gjort det fr mig , bemrke , at den p nogle for os at se fundamentale omrder fortaber sig i almindeligheder .
<P>
Hvorfor dog tage disse forbehold ?
Jo , fordi hvis formlet var at forberede MU ' s tredje fase , s havde Instituttet ogs til opgave at overveje , ikke blot igangsttelsen af den kommende flles monetre politik , men ogs at fremlgge tre fundamentale betragtninger om en god gennemfrelse af denne monetre politik .
<P>
For det frste , hvad er betingelserne for en god koordination af den monetre politik , som Den Europiske Centralbank frer fra nu af under Europa-Parlamentets kontrol og den konomiske politik , der fres af de forskellige stater ?
For det andet , hvad er betingelserne for den bedst mulige budget- og skattemssige koordination ?
Og ligeledes , hvilken analyse har Instituttet kunnet foretage af den indbyrdes afhngighed i de kriser , der ryster Asien og Rusland ?
Hvilken analyse har det foretaget af den ndvendige eller nskelige rytme for globaliseringen ?
Og for det tredje , hvilken indvirkning har principperne for en varig vkst , fremgang og beskftigelse p forudsigelserne p det monetre omrde ?
<P>
P disse tre punkter er Instituttets beretning alt for generel og uprcis .
Gruppen Europisk Radikal Alliance sttter sledes Fourans ' kritiske udtalelse og stemmer for hans betnkning .
Vores gruppe hber , at Den Europiske Centralbank vil vre med Dem , hr . Duisenberg , i de kommende mneder og forst at lre af de mangler , vi beklager her i dag .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , med denne fjerde rsberetning er EMI-kvartetten komplet .
Et omfattende tilbageblik p de forlbne fire r er der dog ikke tale om .
De vigtigste nyheder str allerede i konvergensrapporten fra marts i r .
Alligevel er der en rkke punkter , som jeg gerne vil henlede opmrksomheden p .
<P>
Punkt 13 i forslaget til beslutning er et sdant punkt .
Det forekommer indlysende , men problemet med MU ' en er netop , at en flles monetr politik kan g p tvrs af den specifikke kontekst for et lands konomi .
Det glder srligt for Irland , Finland og Det Forenede Kongerige .
Ogs Nederlandene blev sidste r konfronteret med en konjunkturmssig faseforskel .
Nr dette problem forekommer i sm lande , mrkes det nsten ikke p EU-plan .
Men situationen er en anden , nr det drejer sig om et stort land .
Hvordan omgs ECB med dette problem ?
<P>
For det andet vil jeg pege p MS-II og overgangslandenes stilling .
Er de klar til at deltage i MS-II og koble deres valutaer til euroen ?
Tjekkiet forsgte i 1997 at knytte sin mnt til D-marken og den amerikanske dollar , men mtte opgive det .
Denne udvikling fr mig til at sprge , om oprettelsen af MU ' en ikke udgr en ekstra hindring for hurtig tiltrdelse af de mellemog steuropiske lande til den Europiske Union .
<P>
Til sidst en bemrkning om statsfinansernes tilstand i medlemsstaterne .
I forhold til den nuvrende konjunkturudvikling er underskuddet og glden relativ hj .
Srligt hvis vi tager den fremtidige demografiske udvikling med den stigende levealder i betragtning .
Jeg finder det nskeligt , at ECB eller Kommissionen og Eurostat kortlgger dette problem .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg nsker hr . Duisenberg velkommen p hans frste besg i Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at vi fr et godt forhold til hinanden i de kommende otte r af hans formandskab .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige til ham , at dette er hans frste chance for at tale til Den Europiske Unions borgere , navnlig de 290 millioner borgere , der bliver dkket af hans Centralbank .
Derfor vil jeg minde ham om , at han m srge for , at hans bank fr opbygget tillid hos befolkningen .
Den Europiske Centralbank er ikke den tyske forbundsbank .
Forbundsbanken har gode resultater bag sig og nyder befolkningens tillid i Tyskland .
Den Europiske Centralbank er den nyeste af de europiske institutioner og m vinde den europiske befolknings tillid .
Man kan ikke gre sig fortjent til denne tillid ved at gemme sig vk i sit kontor i Frankfurt , man kan ikke gre sig fortjent til den uden at offentliggre oplysninger og uden at sikre , at borgerne og samfundene informeres om , hvordan De udfrer Deres arbejde og om de beslutninger , De trffer .
<P>
Det jeg derfor gerne vil bede ECB ' s formand om i dag , er tydeligt og enkelt at forklare os , hvordan Den Europiske Centralbank vil offentliggre oplysninger for befolkningen .
Vi forventer ikke , at De offentliggr navne og stemmeafgivning for personerne i de monetre myndigheder .
Vi forventer ikke , at De gr det , for vi har brug for anonymitet p det omrde .
Men vi har brug for , at offentligheden fr besked om beslutningerne . Erhvervslivet skal have besked om beslutningerne , og finansmarkederne skal have besked om beslutningerne .
Finansmarkederne har brug for forudsigelighed .
Erhvervslivet har brug for tillid til det arbejde , De udfrer , og borgerne i Den Europiske Union har brug for tillid til , at De handler p deres vegne .
<P>
Da vi mdtes med Dem til hringen , sagde De , at De frst ville offentliggre referaterne ca . 16 r efter et givet mdes afholdelse .
Jeg hber , at De , nr De kigger tilbage , erkender , at det er fuldstndig uacceptabelt .
Der er behov for et interaktivt forhold mellem Dem og de andre medlemmer af bestyrelsen i Frankfurt , Europa-Parlamentet og Den Europiske Unions borgere .
<P>
Vi havde endda den groteske situation i sidste uge , hr . Duisenberg , hvor nogen forhrte sig om , hvilken ln De fr som formand for Centralbanken , og ikke kunne finde den oplysning .
De er tjenestemand , og den oplysning skal offentliggres . Den skal vre offentligt tilgngelig .
<P>
Jeg vil gerne sikre mig , at vi har et godt forhold til Dem .
Jeg tror , at det er muligt , for De nsker at vise den form for gode vilje , som De har vist som formand for EMI , men ogs ved hringerne her i Parlamentet , og fordi De deltager i mderne i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik i Europa-Parlamentet . Vi har brug for oplysninger fra Dem , sledes at befolkningen kan have tillid til Den Europiske Centralbank , men langt vigtigere , at de kan have tillid til euroen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , vi fejrede en db i Frankfurt den 30. juni i r , nemlig fdslen af Den Europiske Centralbank , som skal vre det flles hus for den flles valuta .
Euroens indfrelse ndrer faktisk eksistensen af Det Europiske Monetre Institut , hvis rsberetning vi behandler i dag .
I dette dokument gres der status over , hvor langt de monetre institutioner er net med forberedelserne her p trskelen til euroens indfrelse , og sledes ogs over den nye Europiske Centralbanks valutapolitik .
<P>
Den nye bank vil nemlig hurtigere f succes , hvis den foruden at udfre de nye hverv , som den er blevet oprettet til , ogs udfrer de opgaver korrekt , der var blevet betroet til EMI .
Det er derfor , at vi er glade for at kunne byde den formand , der forestr afviklingen , nemlig hr .
Duisenberg , velkommen i sin dobbeltrolle . Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har allerede udtrykt sin tilfredshed med det strkt informative indhold i dokumentet .
Vi vil derfor gerne takke ordfreren , som har vret s venlig at minde om rettigheder og pligter for den monetre institution , der fdes - det var derfor , vi talte om db lige fr - og at kommentere og analysere rettigheder og pligter for den monetre institution , der gr bort , men som det dog ikke er ndvendigt at begrave .
Der er heller ikke tale om , at de nationale centralbanker skal begraves . De spiller stadig en meget vigtig rolle i den monetre kontruktion af euroen - man behver blot at sammenligne deres 60.000 ansatte i medlemsstaterne p nuvrende tidspunkt med de 281 , der i alt er ansat ved EMI .
I fremtiden og p mellemlangt sigt vil ECB dog til fulde skulle udfre alle de opgaver , som traktaten foreskriver .
De endelige ml , der er udtrykt i tal , som f.eks. inflationsraten og pengemngden , vil vre vigtige for vksten og stabiliteten , og ogs for at vise alle de europiske borgere , at nr vi i dag arbejder s intenst med valutaen , er det for bedre og tidligere at kunne n de andre fllesskabsml , nemlig frst og fremmest beskftigelsen .
<P>
Endelig vil vi gerne sl fast - bare s der ikke er nogen tvivl om det - at Europa-Parlamentet var den eneste folkevalgte institution i Fllesskabet , som EMI skulle st til regnskab over for , og det er en forpligtelse , der vil gentage sig med ECB .
Europa-Parlamentet vil samarbejde mest muligt , men vil flittigt kontrollere Den Europiske Centralbanks aktiviteter og opgaver , p samme mde som det gjorde med EMI .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , med den meget fine betnkning fra vores kollega Andr Fourans kan vi udtale os for sidste gang om Det Europiske Monetre Institut og rose det og dets to formnd , Alexandre Lamfallussy og Wim Duisenberg , for det fremragende arbejde , de har udfrt .
Vi kan endvidere , med ordfrerens pen , minde om nogle af de principper , der har vret i forreste rkke ved gennemfrelsen af enhedsvalutaen , og som skal styre EU-borgernes handlinger i de kommende r .
<P>
Det frste af disse principper er Det Europiske System af Centralbanker , som skal gre det muligt at styre enhedsvalutaen i retning af et supplement mellem en monetr enhedspolitik og de konomiske politikker , som vil vre naturligt koordinerede , men hvis strategi stadig skal fastlgges p nationalt plan .
<P>
Hvis de styrende begreber hedder prisstabilitet og kontrol med inflationen , og hvis mlene er varig vkst og fremgang , er det klart , at man , som vores ordfrer gr det , m beklage , at rapporten fra EMI har afvist at g i lag med den generelle problematik for koordinationen af budget- og skattepolitikken i Unionen .
<P>
Med euroen og Den Europiske Centralbank er det ndvendigt at oprette faste rammer for disse politikker , der er uomgngelige i forbindelse med saneringen af de offentlige finanser , hvilket vi har behov for .
Man kan reelt ikke bde ville reformere det gigantiske redskab for omfordeling , som den flles landbrugspolitik er , faststte ambitise ml for udvidelsen , binde sig for to embedsperioder med Agenda 2000 og ikke samtidig forberede sig p at gennemfre de tekniske redskaber , der ikke alene skal beskytte imod det , man har kaldt eventuelle asymmetriske chok men ogs imod en langsom glidetur over i slap eftergivenhed , der ville opde frugterne af den genfundne vkst , udelukkende til gavn for egoistiske interesse og gruppeinteresser og uden hensyn til den almene interesse .
<P>
Den franske regerings totale kapitulation for nogle uger siden under Air France-piloternes strejke er et perfekt eksempel p , hvad man ikke skal gre .
De 200 millioner ECU , selskabet tabte under konflikten er lige s meget et belb , der vil veje tungt p de franske skatteyderes budget , og som dermed ikke kan trkkes fra p det nationale budgetunderskud .
Det er p tide , at de nationalt ansvarlige bliver klar over , at tiden ikke er til legesyge brn , som man giver alt , og at det , som ordfreren skriver , er ndvendigt med en reform af arbejdsmarkedet for at n frem til en vsentlig opsugning af arbejdslsheden .
Vores gruppe vil naturligvis sttte Fourans ' betnkning .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , hver gang vi her i Europa-Parlamentet drfter den konomiske politik og konomiske situation i Unionen , taler alle hovedpersonerne med hensyn til udformningen af den konomiske politik med strste selvtilfredshed om de resultater , der er net med EU ' s politik .
Det er omtrent det samme , der sker nu .
Men hvor tilfreds kan man egentlig vre med det arbejdslshedsniveau , der er i Unionen , og med investeringsniveauet , som er alt for lavt til , at det kan fre til blot en elementr bekmpelse af arbejdslsheden ?
<P>
Jeg vil gerne sprge formanden for Den Europiske Centralbank :
<P>
1 ) Tror han , at det med den uforsonlige gennemfrelse af stabilitetsaftalen , som han krvede i sit indlg , vil vre muligt at bekmpe arbejdslsheden med de omfattende finansielle begrnsninger , den medfrer ?
<P>
2 ) Er det muligt at fre en politik til sttte for den flles mnt inden for rammerne af en skattepolitik som den , der fres i dag ?
<P>
Jeg vil bede hr . Duisenberg svare mig p dette , s kan vi se , om Europas befolkninger har grund til at fle sig tilfredse med situationen .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , samtidig med at jeg nsker hr . Duisenberg velkommen her i dag , vil jeg ogs lyknske hr .
Fourans med hans kommentarer til den endelige og historiske beretning om EMI . Han argumenterer overbevisende for , at den parlamentariske dialog med ECB ikke m vre begrnset til valutapolitik .
Jeg vil gerne citere hr . Fourans :  Euroens succes br ikke kun vre af monetr , men ogs af konomisk art .
Det er p dette grundlag , at den vil blive vurderet af borgerne i EU  .
Ordfrerens bemrkninger om det formodede behov for lntilbageholdenhed og beskring af de offentlige udgifter for at opfylde mlene i stabilitetspagten er mindre behagelige .
Jeg troede , at vi alle var enige om , at lnstigninger , der kan begrundes med produktivitetsstigninger , skal betragtes som naturlige og acceptable .
<P>
Hr. formand , nu vil jeg henvende mig direkte til hr . Duisenberg og bede ham forklare sin holdning til valget af valutapolitisk strategi og instrumenter med henblik p at opretholde prisstabilitet .
EMI-beretningen for 1997 indeholder ikke de interessante og oplysende samtaler , Parlamentet havde med de vrige ECB-kandidater den 7. og 8. maj om valget af direkte inflationsml med mlstninger baseret p margener eller pengemngde - eller en kombination af disse - som det foretrukne ml for prisstabilitet .
Formandens davrende spnd p 0 % til 2 % som et rimeligt inflationsml synes at vre blevet erstattet af en lngsel efter ml baseret p pengemngden , hvis man ellers skal tro de seneste rapporter og udtalelser fra hr . Duisenberg .
Mske han vil forklare sine prferencer p dette omrde , isr fordi man i Financial Times fra i gr taler om , at usikkerheden med hensyn til pengemngdestatistik sr tvivl om , hvorvidt vi behver vre bekymrede for deres strke vkst .
<P>
Endelig vil jeg sprge , om hr . Duisenberg tror , at det var en klog beslutning at lade eurosedlerne trykke i elleve forskellige medlemsstater .
Er det ikke en dyr metode , som ogs har sikkerhedsmssige konsekvenser ?
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , denne beretning er en form for opgrelse over EMI ' s aktiviteter i forbindelse med udfrelsen af dets opgave .
Den holder sig ndvendigvis inden for de mere overordnede rammer , eftersom flere af enkeltomrderne har vret behandlet i srskilte , mere specifikke beretninger .
<P>
Den er dog meget nyttig , og p den enkle , men systematiske mde , der altid prger Det Europiske Monetre Institut , giver den ikke alene mange nyttige oplysninger , men kommer ogs med bemrkninger og giver gode rd om imdegelsen af de konomiske problemer , som Unionen str med , og om hvordan MU ' en kan komme til at fungere effektivt .
<P>
Man m indrmme , at det er en udmrket beretning , selvom mange havde forventet , at den ville g i flere detaljer og indeholde analyser , og mske gerne ville have haft en mere konkret indfaldsvinkel .
Men Det Europiske Monetre Instituts karakter ndvendiggr denne form for beretning , og som hr . Fourans helt korrekt nvner i sin fremragende betnkning , er dette mden , det skal gribes an p .
<P>
Derfor skal hr . Duisenberg ogs lyknskes med det arbejde , han har gjort indtil nu , og med det arbejde , han vil gre fremover , og det samme skal hr .
Lamfaloussi for det fremragende arbejde , han har udfrt med at opbygge M og f det til at fungere .
Jeg mindes den frste rsberetning , hvor jeg var ordfrer , og som sagde , at vi ogs burde vre opmrksomme p de strukturelle sprgsml .
<P>
Jeg er bange for , at vi nu gennemgr en krise , der skyldes alt for stor tillid , fordi det er get langt nemmere med etableringen af euroen , end vi forventede .
Derfor har vi mske glemt , at mange af de strukturelle problemer fortsat eksisterer .
De finansielle problemer er stort set lst , fordi den konomiske aktivitet i Den Europiske Union er vokset .
Inflationen er i stort omfang bekmpet med en fornuftig monetr politik , men ogs fordi vi har fet srdeles mange styrkende elementer udefra .
Men vi m ikke lade os rive med af begejstringen over , at euroen er etableret , og fremover br vi have en politik , der ikke er en fortsttelse af den , der er frt indtil nu , men som bekmper de strukturelle rsager til arbejdslsheden og de vrige problemer , EU str med .
<P>
Jeg hber , at der nu ogs vil blive gjort forsg p at lse problemet med valutakursmekanismen II for de lande , som er uden for systemet , uden for Den konomiske og Monetre Union , s MU ' en kan blive det samlende element , som var planlagt , og opfylde sit forml samt bidrage til fremgang for alle medlemmer af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , den centrale id i Den Europiske Centralbank er nyliberalistisk ideologi .
I dens hellige navn er det i Europa lykkedes at ivrkstte bde deflation og inflation , deflation af arbejdsmarkedet og inflation af kapitalmarkedet .
Arbejdsmarkedet er blevet deflateret med over 10 % af den gennemsnitlige arbejdslshed , mens kapitlamarkedets inflation er fremmet i form af en brskursstigning p 40 % til 50 % .
Brskurserne er steget mest i Italien , Frankrig og Finland .
Disse lande har bde de vrste arbejdslshedstal i Europa og en politisk magt bestende af venstreorienterede regeringer .
Det er et toneangivende bevis p mangel p politiske alternativer og p tilfredsstillelse af spekulanternes diverse behov .
<P>
Hr . Duisenberg , De producerer samtidig deflation eller massearbejdslshed og inflation eller boblende konomi til kapitalmarkedet .
Prisen p arbejde og kapital adskiller sig p en mde , som skaber forudstninger for en krise i Europa magen til Asiens konomiske krise .
Den Europiske Centralbank vil da ikke have midler til at redde spekulanterne .
<P>
Hr . Duisenberg , jeg har forklaret denne sag meget mere grundigt for Sirkka Hmlinen , mens jeg deltog i mit lands centralbanks forvaltningsrd , hvorfor De kan hre hende nrmere , hvad jeg mener .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , jeg vil ogs , nu det er min tur , takke hr . Duisenberg for det kvalitetsarbejde , han har udfrt som leder af Det Europiske Monetre Institut .
Den fremragende indsats , han har ydet , giver os positive forventninger om det arbejde , han skal udfre som formand for ECB . Vi nsker ham held og lykke med dette arbejde og er sikre p , at han vil vre en god garant , hvad angr hans opfattelse af det demokratiske ansvar .
Han kan under alle omstndigheder regne med , at Parlamentet vil vre meget krvende p dette punkt .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke hr . Fourans .
Jeg vil nu sprge Dem , hr . Duisenberg , hvilken rolle , De mener , henholdsvis de offentlige og de private investeringer spiller for vksten .
Adskillige medlemsstater har reeelt gjort den erfaring , at en vkst i de offentlige og private udgifter i dag kan bidrage til vksten - der er det eneste middel , der kan skabe arbejdspladser - i hjere grad end en strategi for en stram reform af arbejdsmarkedet , idet ingen endnu ved njagtigt , hvordan en sdan skal gennemfres .
<P>
I den forbindelse , hr. formand , vil jeg ogs gerne stille Dem nogle sprgsml p linje med dem , min kolleger har stillet .
Hvilke retningslinjer vil der vre for Centralbankens monetre politik ?
De husker sikkert de sprgsml , vi stillede Dem under hringen her i Parlamentet .
Da jeg mener , vi endnu ikke har fet svar p de sprgsml , kunne vi passende indlede en dialog om f.eks. at definere en virkelig inflationssats .
Hvor ligger en stabil sats ?
Mellem 2 % og 0 % er der et uklart skel og mulighed for fortolkninger , som vi forventer at f klarhed over .
Vi mener i vrigt som vores ordfrer , at en monetr politik for at vre i overensstemmelse med traktatens ml , og isr med dennes artikel 2 , ikke kan vre en monetr politik udelukkende til gavn for en enkelt af Unionens medlemsstater , men at den skal tage hensyn til alle ml for Unionens konomiske politik i hele euroomrdet .
<P>
Jeg kan heller ikke lade vre med at udnytte Deres tilstedevrelse til at stille Dem et sprgsml , der gr en smule i samme retning .
Hvad mener De om , at der sidder elleve centralbankdirektrer fra euroomrdet i det konomiske og finansielle udvalg ?
Mener De ikke , det bliver til dobbelt arbejde med de to medlemmer , som Den Europiske Centralbank skal udpege til dette udvalg ?
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , jeg har tre sprgsml til hr . Duisenberg , hvoraf et er i forbindelse med det , fru Bers har sagt .
For det frste , nr vi ser p budgettallene for de forskellige medlemsstater , ser vi , at p trods af den gode konomiske udvikling er de for cyklusen tilpassede underskud ikke lngere faldende , men endog let stigende i en rkke af de medlemsstater , der oplever en voldsom vkst .
Det vil jeg gerne hre formanden for Den Europiske Centralbanks mening om .
Det forekommer mig at vre en trussel mod den fremtidige udvikling , hvis medlemsstaterne ikke under gunstige konomiske forhold er i stand til at reducere underskud .
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om reprsentationen af Fllesskabet udadtil .
Uformelle samrd , f.eks. den finansielle G7 , er meget vigtige .
Hidtil har der siddet reprsentanter for tre af de 11 euro-lande , de politiske reprsentanter , reprsentanter for deres banker , men ingen reprsentanter for Kommissionen , Rdet og heller ingen reprsentanter for Den Europiske Centralbank .
Hvordan kan det konomiske og monetre samrd vre effektivt p verdensplan uden en egentlig reprsentation af de 11 euro-lande ?
<P>
Til sidst , i forbindelse med det fru Bers har sagt , min egen udenrigsminister , der nu trder tilbage , advarede Europa imod et Europa , der domineres af finansministrene .
De og jeg ved , at finansministrene arbejder i henhold til Det Monetre Udvalg .
Dette udvalg efterflges af Det konomiske og Finansielle Udvalg , og i det udvalg har 15 nationale bankdirektrer sde og ogs to reprsentanter for Den Europiske Centralbank .
Alts 17 reprsentanter for det europiske system af centralbanker .
Er det ikke en smule overdone ?
Er det ikke ogs farligt for politikkens kohrens ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , jeg nsker for det frste at fremfre , at jeg er enig i betnkningen af hr . Fourans , og samtidig vil jeg udtrykke min glde over hr .
Duisenbergs tilstedevrelse her i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi m p nuvrende tidspunkt glde os over Det Europiske Monetre Instituts bidrag til gennemfrelse af mlstningen om Den konomiske og Monetre Union .
Den konomiske og Monetre Union pbegyndes faktisk p en baggrund , som vi kan vre tilfredse med .
De 11 ' s Europa befinder sig i en stigende vkstfase med et stabilt prisniveau , som vi kan anse for nsten absolut .
<P>
Men denne baggrund har dog nogle negative punkter , som giver visse usikkerheder .
Vi henviser her til krisen i Asien , isr deflationskrisen i Japan og risikoen for bankerot i Rusland .
Men ud over disse usikkerhedspunkter , fortstter den europiske konomi efter at have korrigeret sine makrokonomiske skvheder fremfor alt med at lide under en grundlggende skvhed , nemlig forskellen mellem dem , der sger arbejde , og dem , der er i arbejde , arbejdslshedens skvhed .
I denne situation giver Den Monetre Union mulighed for at konsolidere vksten , for at ge investeringsniveauet og for at komme videre med nedbringelse af arbejdslsheden , men p den betingelse at Unionen ikke reduceres til kun at vre monetr , men ogs er en union , som omfatter en skattepolitik p europisk plan , der kan gre front mod alle disse problemer .
<P>
Derfor , hr . Duisenberg , vil De tillade , at jeg siger , at det har vakt min opmrksomhed , at Deres frste officielle meddelelse til samfundet udenfor fandt sted sidste uge og blev gentaget her i dag , en advarselsmeddelelse om den hastighed , hvormed underskuddene nedbringes , der endvidere anfrer , at nogle lande skal have det gule kort .
<P>
Set fra vores synspunkt er det ganske vist vigtigt at udnytte den nuvrende vkstfase til at nedbringe budgetunderskuddene i modstning til , hvad der skete i anden halvdel af firserne , den foregende stigende fase , selvom de to situationer ikke er helt parallelle , for i dag er der en meget bedre og mere ensartet situation med prisstabilitet end i den periode , hvor prisernes gennemsnitlige stigningshastighed var dobbelt s hj som nu og med enorme forskelle mellem de forskellige lande .
<P>
Men frem for alt mener vi , at det haster meget mere , at en anden meddelelse hres , nemlig meddelelsen om Unionens ndvendige konomiske dimension , om de fremskridt , som br ske p denne vej for at n til det , der beskrives i betnkning af Fourans , og jeg citerer :  at den monetre politik i euroomrdet er ulseligt forbundet med udformningen af en konomisk EU-politik , som er baseret p samordning af medlemsstaternes konomiske politikker  .
<SPEAKER ID=143 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de rede medlemmer for Deres interesse for rsberetningen og mange andre sprgsml , som stadig omgiver den nsten flyvefrdige ECB .
Nogle sprgsml er blevet gentaget eller har overlappet hinanden , s jeg vil forsge at sl dem sammen efter bedste evne .
<P>
For det frste er der , som hr . Fourans og andre har vret inde p , behov for at fortstte med en stram budgetpolitik .
Mere end det kan jeg ikke sige .
Som svar p sprgsml fra hr . Metten og til sidst fra Prez Royo vil jeg understrege , at det igangvrende konomiske opsving synes at give os alle muligheder for at g videre med konvergensprocessen og navnlig at styre statsunderskuddet i retning af de ml , der faststtes i stabilitets- og vkstpakken .
<P>
De seneste tal , i det mindste for nogle lande , synes imidlertid at vise , at denne proces er ved at g i st for at sige det mildt . Derfor trak jeg , som hr .
Prez Royo sagde , det gule kort op af lommen i sidste uge og gav nogle regeringer en advarsel om , at de skal forflge mlstningerne i stabilitets- og vkstpakken .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege over for hr . Herman , at vi er helt enige i det , Kommissionen siger offentligt i denne forbindelse .
<P>
Mange sprgere har bedt mig forklare den monetre strategi , de instrumenter , der skal anvendes , sprgsmlet om prisstabilitet , definitionen p dette og de aggregater , der skal overvges .
Mange , om ikke alle , beslutninger , som Det Europiske Monetre Institut har truffet gennem de sidste tre r , kunne tvunget af omstndighederne kun blive til henstillinger for ECB .
Det var ECB , der skulle tage beslutningerne i sidste ende .
Vi befinder os nu midt i den proces .
Vi er klar over , at der er hrdt brug for mange af beslutningerne i offentligheden , Parlamentet , hos markedsdeltagerne og hos kollegerne i det kommende Europiske System af Centralbanker .
<P>
Det er ogs grunden til , at vi allerede i ECB ' s frste leveuger nede frem til nogle beslutninger .
Jeg tnker p beslutningerne om TARGET og de udenforstende landes adgang til TARGET ; beslutninger om de monetre instrumenter , der skulle bruges .
S for s vidt angr monetre instrumenter er hele pakken nu komplet .
Der bliver tale om to permanente faciliteter plus kravene til mindstereserver , der skal bruges som de tre hovedinstrumenter for den monetre politik .
Det hersker der ikke lngere usikkerhed om .
<P>
Analysen af den monetre strategi foreligger .
Grundlggende hedder det , at den monetre strategi , der skal forflges , kan sammenfattes til valget mellem direkte inflationsmlstninger eller mlstninger baseret p pengemngden som et forelbigt ml .
Som svar p et andet sprgsml hber jeg , at de relevante beslutninger vil blive truffet til september - og helt sikkert inden oktober .
De endelige beslutninger om disse strategier vil senest blive offentliggjort i oktober .
Det er muligt , at vi vil kunne trffe disse beslutninger i september .
<P>
Der blev stillet et sprgsml om , hvordan ECB ' s politikker kan sammenkdes med de nationale centralbankers politikker .
Det er helt korrekt , at den monetre politik skal vre en politik for hele eurozonen .
Sammenhngen mellem ECB ' s og de nationale centralbankers politikker er ikke noget problem .
Den monetre politik vil blive fastlagt af Styrelsesrdet i Det Europiske System af Centralbanker .
S p centralt plan vil gennemfrelsen af de beslutninger , der vil blive truffet , ikke fuldt og helt , men i vidt omfang , blive overladt til de nationale centralbanker , men under nje overvgning og vejledning af ECB .
Her synes jeg ikke , at koordineringen vil udgre et problem .
Det er bestemt rigtigt , at den monetre politik skal vre en monetr politik for hele eurozonen .
Jeg plejer at sige , at der ikke findes nogen regional monetr politik , og at nr der er tale om regionale forskelle i den konomiske udvikling , placeres en tungere byrde p andre politiske instrumenter som skatteog afgiftspolitik , lnpolitik og andre dele af den konomiske politik og finanspolitikken end den monetre .
<P>
Der blev stillet forskellige sprgsml om den demokratiske ansvarlighed og trovrdighed .
Mit svar er  Ja  , vi har brug for trovrdighed , vi har brug for tillid .
Og til hr . Donnelly og fru Randzio-Plath vil jeg sige , at det fr vi ikke gratis .
Vi m gre os fortjent til dem , og det vil tage et stykke tid .
Men det krver et s bent og gennemsigtigt system af europiske centralbanker som ansvarligt og muligt .
Det betyder , at vi fra vores side vil g ind i en intens og ben dialog med EuropaParlamentet .
Der bliver tale om omfattende offentliggrelse af politikker samt overvejelserne bag politikker og beslutninger .
<P>
Som svar p hr . Donnellys sprgsml er jeg sikker p , at han forstr , hvorfor vi ikke nsker at offentliggre den njagtige stemmeafgivning i Styrelsesrdet af grunde , som der nu hersker fuld forstelse for .
Men p den anden side , uanset hvilke beslutninger - det vre sig strategiske eller specifikke beslutninger om monetr politik - der trffes , vil de blive offentliggjort , og de skal offentliggres hurtigst muligt efter , at beslutningen er truffet . De vil blive ledsaget af en s omfattende forklaring som muligt .
Overvejelserne forud for disse beslutninger vil blive offentliggjort .
Vi vil mske endda g s langt som til at give indblik i fordele og ulemper ved de forskellige overvejelser samt en forklaring af den endelige beslutning .
Under alle omstndigheder bliver det s omfattende som muligt .
Kort sagt er vi helt indstillet p offentliggrelse og benhed .
<P>
Hr .
Metten , hr . Herman og andre spurgte om Den Monetre Unions reprsentation udadtil .
Det er stadig i hj grad et sprgsml , som er til overvejelse og forhandling .
Det er en vanskelig sag .
Vi mener , at ECB br vre reprsenteret i IMF og OECD .
Forholdet til Europa-Kommissionen , G10 og G7 - det er alt sammen under forberedelse og s langt s godt .
Jeg er rent faktisk allerede blevet indbudt til og har for frste gang deltaget i de mnedlige mder for cheferne for G10centralbankerne , og fremover vil jeg deltage hver mned .
<P>
Vedrrende G7 har jeg forstet , at man ogs har til hensigt at indbyde mig til det .
Vi frer i jeblikket samtaler med IMF for at finde frem til formen p en passende reprsentation for Det Europiske System af Centralbanker over for IMF , som gres mere kompliceret af , at medlemskab af IMF er begrnset til lande , til suverne regeringer .
Ingen centralbanker er medlem er IMF , s vi m finde , og vil finde , en mde til at sikre , at denne vigtige monetre institution alligevel bliver hrt inden for IMF .
Vi gr fremskridt med det arbejde .
<P>
Hvad angr reprsentation i Det konomiske og Finansielle Udvalg : Det konomiske og Finansielle Udvalg er efterflgeren for Det Monetre Udvalg - et monetrt udvalg , som bestr af reprsentanter p hjeste plan fra de 15 finansministerier og reprsentanter for 15 centralbanker .
Fremover vil Det konomiske og Finansielle Udvalg ud over disse reprsentanter ogs best af to reprsentanter fra ECB .
S i den forbindelse vinder vi og taber ikke ved at vre til stede der .
I jeblikket er vi til stede i Det Monetre Udvalg som observatr med observatrstatus .
Fremover bliver vi fuldgyldigt medlem af Det konomiske og Finansielle Udvalg , og uformelt hersker der enighed om , at nr der er monetre sprgsml p dagsordenen til drftelse i Det konomiske og Finansielle Udvalg , vil reprsentanterne for de nationale centralbanker for at sige det lige ud holde munden lukket , og reprsentanterne for ECB bliver talsmnd for den flles monetre politik , som den vil udvikle sig fremover .
<P>
Vedrrende analysen af indvirkningen fra finanskrisen i Asien og Rusland p Den Monetre Union vil jeg bede om undskyldning , men vi er ikke operationelle som en europisk centralbank , og selvom vi nje har fulgt og overvget udviklingen der og dens indvirkning p den konomiske udvikling i Europa , har vi endnu ikke befjelser til at gre noget ved det .
Lad mig tilfje , at , som jeg ser det , har den hidtil i det mindste adskilt sig fra alle andre likviditetskriser , som vi tidligere har set .
Jeg tnker p den frste mexicanske gldskrise , den anden latinamerikanske gldskrise og andre likviditetskriser i de seneste tir .
De har altid formet at skabe spndinger og kaos inden for den europiske valutakursmekanisme .
Denne gang har krisen ikke haft nogen som helst konsekvenser : Der har ikke vret tale om spndinger og intet behov for interventioner i Europa , hvilket jeg betragter som vigtigt .
<P>
Jeg bemrker med tilfredshed , at den forelbige meddelelse om de bilaterale kurser , der skal bruges ved konverteringen sidst p ret , har vist sig at vre trovrdige , hvilket ogs var hensigten .
Markederne tror p den , hvilket fremgr af , at likviditetskriser andre steder i verden overhovedet ikke har haft nogen konsekvenser for de interne kursforhold i Europa .
Hidtil har Rusland og Asien haft en vis , men - m jeg sige - bemrkelsesvrdig lille indvirkning p den konomiske udvikling i Europa .
<P>
Jeg fik nogle f sprgsml om pengesedler .
Et indlysende sprgsml er , hvad vi gr for at srge for de synshandicappede .
Nr vi har gennemfrt omfattende hringer af European Association of Organisations of the Blind and People with Impaired Vision , m vi trffe en rkke beslutninger specifikt til gavn for disse mennesker .
<P>
For det frste vil de syv eurosedler have forskellig strrelse .
Det er den frste mde , hvorp de blinde kan mrke , hvad de har i hnderne .
<P>
For det andet kan man mrke tallene p sedlerne : De vil blive fremhvet De blinde vil kunne  mrke  , hvad de har i hnderne .
For at hjlpe folk , der ikke er helt blinde , men synshandicappede , har man besluttet , at farverne p de syv pengesedler bliver meget forskellige og let genkendelige for mennesker med kun en del af deres synsevne .
<P>
Er min ln en statshemmelighed ?
Det blev der spurgt om i nogle sprgsml .
Nej , det er ikke nogen statshemmelighed .
Jeg m tilst , at jeg ikke en gang prcis ved , hvad jeg fr .
Generelt , selvom tallene ikke kan bruges som reference , er systemet sledes , at lnnen for et direktionsmedlem i ECB er omkring 10 % hjere end lnnen for den hjst placerede generaldirektr i Kommissionen .
Nstformandens ln er 20 % hjere .
Min ln som formand er 40 % hjere end et direktionsmedlems .
Sdan cirka ser lnstrukturen ud .
I modstning til , hvad nogle i Europa synes at tro , betaler vi endvidere fllesskabsskat af lnnen , hvilket giver mig en marginal skatteprocent p 45 , hvis De nsker at f detaljerne med .
Min gennemsnitlige skat er omkring 33 % .
Mere kan jeg ikke sige .
Jeg bliver beskattet som enhver anden EU-tjenestemand .
<P>
S vidt jeg kan se , har jeg givet udtmmende svar p alle de sprgsml .
<P>
Er det klogt at lade pengesedlerne trykke p ti trykkerier ?
Jeg mener , at det var en klog beslutning at f det gjort p den mde .
Man har taget hensyn til faktorer som beskftigelsen i forskellige lande med alle de eksisterende trykkerifaciliteter , som der findes .
Hvis De spurgte mig , om det var den mest effektive beslutning , man kunne have truffet , ville svaret blive  nej  .
At centralisere trykningen havde vret mere effektivt , men det ville ikke have vret en klog beslutning .
S det er blevet besluttet at trykke pengesedlerne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
De enkelte nationale centralbanker kan beslutte , hvornr , hvor og hvor meget der skal fremstilles .
Som nvnt i mit frste indlg vil nogle centralbanker mske frivilligt g ind i flles ordninger , hvor hver enkelt bank udfrer en del af arbejdet .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Markedsfring af gdning , der indeholder cadmium
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0254 / 98 ) af Hautala for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 76 / 116 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om gdning , for s vidt angr markedsfring i strig , Finland og Sverige af gdning , der indeholder cadmium ( ( KOM98 ) 0044 - C4-0109 / 98-98 / 0026 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=146 NAME="Hautala">
) Hr. formand , nu er det tid at huske tilbage p , hvilke lfter Den Europiske Union gav til sine nyeste medlemslande strig , Sverige og Finland , da disse for snart fire r siden tiltrdte som unionsmedlemmer .
Det blev lovet disse lande , at landene m holde fast i deres egne strengere miljnormer i overgangsperioden , som vil lbe i fire r .
Den udlber med udgangen af dette r .
I lbet af denne tid var det hensigten at Den Europiske Union vil gre alt , hvad den kan for at forhje sine egne normer til det niveau , som de nyeste medlemslandes miljnormer l p .
Slutresultatet skulle vre , at et hjt miljnormniveau vil blive realiseret p hele Den Europiske Unions omrde .
<P>
Cadmiumbetnkningen kan umiddelbart lyde meget hverdagsagtig , men den har en meget omfattende politisk betydning .
Jeg er nemlig overbevist om , at de strigske , finske og svenske medborgere flger meget nje med i , om Den Europiske Union virkelig er i stand til at holde sit lfte , som alts var , at beskyttelsen af milj og sundhed skal bringes op p et hjt niveau .
For vrigt blev der s sent som i dag vedtaget en holdning p plenarmdet , som stttede Finlands , Sveriges og strigs ret til at holde fast ved deres strengere normer .
Hvad er situationen s i dag , da der kun er f mneder tilbage til udgangen af overgangsperioden ?
<P>
n af de vigtigste undtagelser var virkelig grnsevrdien af cadmiumindholdet i gdning .
Cadmium er som bekendt et giftigt tungmetal , som forstyrrer det mikrobiologiske liv i jorden , det vil sige det modarbejder plantevksten .
Det ophobes i dyrene , men ogs de menneskelige organer kan akkumulere det .
Fosforsyregdningers rstoffer indeholder ofte meget cadmium , specielt hvis dette rstof kommer fra visse lande i Afrika .
Europa-Kommissionen har sledes udfrt konomiske undersgelser om muligheden for de afrikanske producentlande for at udvikle en teknologi , hvorved cadmium kan fjernes fra rstofferne til fosforsyregdningen .
Nu er det vigtigt , at dette undersgelses- og udviklingsarbejde kan fremskyndes fra begge sider .
P den anden side indeholder rstofferne til fosforsyregdningen i nogle regioner ikke s meget cadmium .
Sdanne regioner er f.eks. Finland og Kola-halven i Rusland .
<P>
Jeg konkluderer , at Kommissionen og medlemslandene har forspildt denne overgangsperiode p fire r ved , at de har udskudt den risikovurdering , der behves for at beslutte , om det virkelig er ndvendigt p unionsniveau at ivrkstte forordninger om gdningens cadmiumindhold .
Der findes smnd plidelig viden i disse nye medlemslande om , at sdan en cadmiumbegrnsning findes der endda meget strke sundheds- og miljmssige begrundelser for , men p den anden side findes der ikke meget viden om dette i de ldste medlemslande .
<P>
Som ordfrer for forslaget fra Kommissionen synes jeg , at Kommissionen rigtig nok har taget et skridt i den rigtige retning .
Den foreslr nemlig , at der bevilges en ny overgangsperiode til Finland , Sverige og strig , i lbet af hvilken risikovurderingen p Den Europiske Unions niveau fortsttes .
Men jeg synes alligevel , og konomiudvalget har indtaget den holdning , at Kommissionen og medlemslandene br vre mere mlrettede .
En sdan undtagelse uden frist kan der ikke blive tale om , da svel milj- og sundhedsmssige interesser som det indre markeds uforstyrrede funktion krver , at der nu aftales , at de eventuelle og forndne lovgivningsmssige ndringer vedtages i lbet af overgangsperioden p tre r .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , mine kolleger , det er sandt som ordfreren sagde , at det er opdaget i Finland , Sverige og strig , at indholdet af den mikroorganismedrbende gift , cadmium , i fosforsyregdningen er farligt for mennesker og miljet .
Problemet udgres af , at grnsevrdier for cadmiumindholdet imidlertid ikke defineres i EU ' s gdningsdirektiv .
<P>
Det er almindeligt kendt , at cadmiumindholdet i fosforsyregdning er skadeligt .
Cadmium skal ogs i fremtiden klassificeres som et skadeligt stof , og dets grnsevrdier br vre nje defineret i et nyt direktiv .
Producentlandene , specielt Marokko , skal i stedet for ligegyldighed binde sig til at udvikle metoder , hvorved cadmium kan fjernes fra fosforsyregdningen .
Det m vre en fordel for producentlandene .
Fllesskabets finansielle sttte skal fortsttes specielt i de afrikanske lande , som er vitale rstofsproducenter for EU ' s indre marked , og hvis strste markedsomrde er EU .
<P>
Risikovurderingen af cadmium i gdning skal fremskyndes her i EU .
Renest mulige fdevarer er vores ml i denne Union , som plages af allergier , og vores princip br selvflgelig vre , at gift skal fjernes bde fra jord og planter og til sidst fra mennesket .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger . Med strigs , Sveriges og Finlands tiltrdelse forpligtede Den Europiske Union sig i 1995 til at tage strkere hensyn til kologiske aspekter end hidtil .
Det er enormt vigtigt for de konomiske rammebetingelser , fordi ens konkurrenceevne kun er mulig , hvis der ogs eksisterer en ens ramme .
Sledes aftalte vi dengang generelt , at de hjere strigske miljstandarder generelt skulle glde videre i forelbigt fire r .
Samtidig er der igangsat en undersgelsesproces p unionsplan .
Mlet ld : tilpasning af miljnormerne til de hjere nationale standarder , nr det er ndvendigt .
<P>
Disse aftaler anses nu som fr som et stort miljpolitisk resultat bde for de nytiltrdte medlemsstater og for miljsituationen i Den Europiske Union .
I mellemtiden er der opnet et frste resultat ved benzenindholdet i benzin .
Grnsevrdien er reduceret drastisk .
Ved svovlindholdet i fyringsolie bevares ligeledes de strigske grnsevrdier , og ogs udviklingen ved grnsevrdierne for cadmium i gdning er absolut positiv , for bde strigs og ogs Sveriges og Finlands grnsevrdier forlnges til r 2002 , nrmere bestemt p det grundlag , at en objektiv undersgelse skal fastsl , om der rent faktisk sker en overgang af cadmium fra jorden til det menneskelige kredslb .
Skulle dette blive pvist , er situationen for grnsevrdien i Den Europiske Union entydig .
For jeblikket har vi endnu ikke tilstrkkelige informationer om de risici , der forrsages af cadmium .
Men vi nsker en objektiv vurdering af virkningerne p dette omrde .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , jeg lyknsker kollega Hautala for en god betnkning .
Kommissionens forslag er i overensstemmelse med Finlands , Sveriges og strigs tiltrdelsesdokumenter en fortsttelse af dispensationen fra kravene i cadmiumdirektivet .
Kommissionen har lovet at tilendebringe risikovurderingen i hele EU-omrdet .
Ud over det skal Kommissionen bestrbe sig p at udvikle sdanne metoder , hvorved cadmium kan fjernes fra gdningsrstoffer , som importeres til EU-omrdet .
Efter forlydender er det allerede muligt at fjerne cadmium fra gdningsrstoffer .
Processen er opfundet .
Nu skal den ivrksttes .
<P>
Cadmium oplagres i jordbunden , og det er farligt for mennesker .
Iflge redegrelser i visse EU-medlemslande er cadmiumindholdet allerede nu meget hjt .
Derfor er fjernelsen af cadmium fra gdningen srlig vigtig .
<P>
Det har tidligere vret tilladt i Finland at tilstte seks gram selen pr. kg gdning og fra april ti gram pr. kg gdning .
Anvendelsen af selen er blevet fulgt hos os i flere r .
Den viser , at optagelsen af selen er blevet mindsket bde hos mennesker og husdyr .
Det er derfor tilstningen af selen med seks gram i gdninger nu er sat op til ti gram .
En undersgelse viser , at tilstningen af selen har haft en srdeles god virkning p sundhedstilstanden hos svel husdyr som hos befolkningen .
Denne fremgangsmde er brugbar i hele EU .
Jeg vil opfordre Kommissionen til ogs at lgge vgt p vurderingen af selentilstning i gdningsblandinger i dens redegrelser , s at vi kan fremme sundhedstilstanden hos befolkningen og husdyrene i hele EU-omrdet .
<P>
Til sidst konstaterer jeg , at strengere normer , som er fastsat for at fremme sundheden hos dyr og mennesker , ikke m blive til handelshindringer , men skal godkendes af EU .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , under optagelsesforhandlingerne lykkedes det strig , Finland og Sverige at bevare sine miljstandarder der er strengere end Fllesskabets lovgivning , hvilket isr er tilfldet for indholdet af cadmium i fosfatfoder .
<P>
Vi har reelt forpligtet os via Kommissionen til at harmonisere standarder opad .
Men der er stadig intet sket , selvom de pgldende stoffers skadelige virkning lader til at vre videnskabeligt bevist .
Kommissionen stiller sig tilfreds med at udstede en undtagelse til de lande , der er lngere fremme .
I vrigt er den offentlige sundhed og miljbeskyttelse ikke sekundre sprgsml , det mener jeg , vi bliver mindet om hver eneste dag .
For en gangs skyld er det op til fllesskabslovgivningen at rette sig ind efter en strengere lov for at bevare trovrdigheden .
<P>
Denne sag , der forekommer overvejende teknisk , indeholder en vigtig politisk dimension , isr set i sammenhng med udvidelsen med de central- og steuropiske lande .
Det glder ikke om at sende fejlagtige politiske signaler til ansgerlandene , og selvom undtagelserne helt klart skal bruges til at komme op p niveau med de mest krvende , skal de ikke forhindre de mest ambitise i at fortstte med at g fremad .
Undtagelser og princippet om undtagelser skal ikke fortstte i det uendelige .
Vi m vedst vores forpligtelser , og det er ud fra den indstilling , vi sttter Hautalas betnkning og ndringsforslag , og vi vil i vrigt gerne rose hende for et ekstremt klart og tydeligt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=151 NAME="Bangemann">
Hr. formand , deltagerne i diskussionen har allerede beskrevet udgangssituationen tilstrkkeligt .
Vi har for s vidt en srlig situation foran os , da de tre tiltrdelseslande havde srlige normer , som vi fortsat har opretholdt med forpligtelsen til at undersge , om der kan vre en flles ordning , som enten overtager disse normer eller andre normer .
<P>
Det var fra begyndelsen klart , at den flles ordning skulle hvile p videnskabeligt begrundede data .
Det passer ikke , at Kommissonen ikke har gjort noget , som den sidste taler sagde .
Vi har gennemfrt en undersgelse vedrrende dette problem , og denne undersgelse har ikke givet tilstrkkelige data til en skrpelse af normerne p europisk plan .
<P>
Det betyder , at vi for jeblikket er i den situation , at de bekymringer , som vi deler med Parlamentet - p det punkt har hr . Rbig fuldkommen ret - ikke kan fre til et lovgivningsmssigt skridt , fordi vi ikke har de tilstrkkelige videnskabelige data .
Det er hele problemet , hvad Kommissionens aktivitet angr .
Det kan i mange andre tilflde vre fuldstndigt rigtigt at kritisere Kommissionen , men i dette tilflde er det desvrre fuldstndigt forkert .
<P>
Hvad kan man gre ?
Vi har i samarbejde med medlemsstaterne bestilt en ny undersgelse for at f bedre data , som s kan muliggre passende lovgivningsmssige skridt .
Disse data kan dog ikke foreligge fr r 2000 , hvis de skal vre fornuftige og plidelige , fordi mange af de mulige flger netop ndvendiggr en vis tid til observation .
Fordi det forholder sig sdan , m vi vente til r 2000 , og det tvinger os nu til at foresl en forlngelse af undtagelsesreglerne , fordi de tre medlemsstater elles , hvis det ikke skete , ville leve i et retslst omrde , hvilket ikke kan vre meningen med hele fremgangsmden .
Men vi kan ikke samtidig overtage det , som fru Hautala foreslr , for hvis vi nu ville indfre flles normer s at sige fr den videnskabelige rapport , s ville vi gre denne videnskabelige procedure fuldstndig latterlig .
Der har overhovedet intet forml at bestille en videnskabelig undersgelse for at f holdepunkter for normer , men samtidig allerede sige , at vi i alle tilflde vlger denne norm .
Det er virkelig ikke en lovgivning , som jeg kan st inde for , fru Hautala , og derfor beder jeg Parlamentet om at acceptere vores forslag , som ordfreren jo heller ikke afviser .
Hvis De ikke nsker en forlngelse af undtagelsesordningen , hvis vi ikke kan beslutte det nu , s vil vi , hvad tiltrdelseslandene angr , leve i en meget usikker retstilstand , og det kan ikke vre i de impliceredes interesse .
<P>
Kun denne del , mener jeg .
Den anden del - det har jeg allerede sagt - kan vi ikke acceptere , for vi kan ikke bestille videnskabelige undersgelser og p forhnd sige , at vi , uanset hvad der kommer ud af det , alligevel gr det , som vi anser for rigtigt nu .
Det er vores situation , og derfor beder jeg om , at Parlamentet bidrager til , at vi kan forlnge disse undtagelsesregler , s vi i det mindste har den retstilstand , der glder i dag .
<SPEAKER ID=152 NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil bare gre det klarere , at der i betnkningen fuldt ud godkendes en overgangsperiode p tre r .
Jeg hber , at kommissr Bangemann hrer dette , De har vel en hretelefon .
Denne grundlggende linje accepteres alts , men det m opfattes sdan , at dispensationen ikke kan vre en sdan open end , at den ikke kan slutte engang .
Som De selv sagde , I frdiggr denne risikovurdering fr udgangen af r 2000 , hvilket er helt rigtigt .
Der er grund til at klargre , at Kommissionen har gjort sin del , men det er de gamle medlemsstater , som har trukket det i langdrag , s dette forslag fra Parlamentet er helt realistisk og muligt set fra alle parters synspunkt .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Hautala .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Motorkretjer til transport af bestemte dyr
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0253 / 98 ) af Hautala for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om motorkretjer og phngskretjer dertil , til transport af visse dyr og om ndring af direktiv 70 / 156 / EF for s vidt angr typegodkendelse af motorkretjer og phngskretjer dertil ( KOM ( 97 ) 0336 - C4-0339 / 97-97 / 0190 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=155 NAME="Hautala">
Hr. formand , det foreliggende direktivforslag er et typegodkendelsessystem for kretjer , som anvendes til transport af visse dyr .
Disse normer er egnet til dyretransport , som varer under otte timer .
Iflge dette direktiv bliver det muligt for kretjsfabrikanterne i det indre marked at vlge et unionsomfattende typegodkendelsessystem , som opfylder visse tekniske krav .
<P>
Der er tale om en flles beslutningsprocedure , da der her sigtes efter et bedre indre marked for disse kretjer .
De fleste beslutninger , som i dette Parlament tages om dyrenes velfrd , ligger smnd uden for Parlamentets egentlige beslutningsdygtighed , for oftest er der tale om tilpasningen af en flles landbrugspolitik .
Der giver Parlamentet kun en udtalelse , og s gr Rdet , hvad det vil , og ofte bliver det til en studehandel , fordi der krves enighed .
Men denne gang , efter min mening for frste gang , har Parlamentet en mulighed for at pvirke sagen , som drejer sig om dyrevelfrd , sledes at Parlamentet er den lovgivende part .
Derfor er det meget vigtigt at benytte denne lejlighed .
Vldig mange af parlamentsmedlemmerne bliver konstant kontaktet af medborgere , som er rystede og vrede over , hvordan dyrene behandles under transporterne .
Nu har vi lejlighed til at forbedre situationen .
<P>
Der er selvflgelig ikke tale om , at tekniske egenskaber alene kan lse problemerne med dyrevelfrd , men de kan alligevel have en stor betydning .
Hvorfor skal vi s ikke benytte den moderne teknik og dens muligheder , nr vi skal til at bygge nye kretjer ?
Da vil de forrsage mindst mulig lidelse for de dyr , som skal befordres .
Det er nemlig sandsynligt , at kravene til dyrenes velfrd i fremtiden vil blive strammet op og under ingen omstndigheder vil blive lsere .
Netop derfor er det vigtigt , at de tekniske foranstaltninger , som fremmer dyrevelfrd , tages i brug i fuldt omfang ved fremstillingen af fremtidige kretjer .
Desuden vil det ogs konomisk vre mest fornuftigt .
<P>
Alle forslag i betnkningen kan uden problemer realiseres med moderne materialer og teknik , ogs hvad angr ramper med mindre hldning .
Det er jo dem , der i vist omfang er blevet diskuteret i Parlamentet . Fabrikanterne har konstateret , at mulighederne er til stede og at de konomiske belastninger bliver rimelige .
<P>
Jeg vil desuden konstatere , at ogs dyrevelfrd er et konomisk sprgsml , for nr dyrene under transporten ikke har det godt , vil kdet ogs vre af drlig kvalitet , det vil sige at gennem kretjers tekniske egenskaber kan ogs kdkvaliteten forbedres , og p den mde opns der en konomisk fordel .
<P>
Sprgsmlet om ramperne er srdeles vsentligt .
Kommissionen foreslr en hldning p lsserampen p 25- , men undersgelser om dyrenes velfrd viser alligevel , at den ikke br vre over 20- .
Her er selvflgelig tale om p- og aflsning fr og efter transporten .
Det skal ligeledes nvnes , at svin , som p mange mder minder om mennesker og er meget sarte og kloge dyr , er meget srbare i forbindelse med p- og aflsning .
Det er derfor betnkningen indeholder et forslag fra Anttila , ordfreren for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , om , at kretjer til befordring af svin br vre forsynet med en lfteanordning .
<P>
Det er virkelig vigtigt , at Parlamentet ikke forspilder denne chance , som glder forbedringen af de fremtidige dyretransportkretjer , sledes at der bliver taget hensyn til dyrenes velfrd .
En bedre planlgning og ligeledes et bedre tilsyn med transporterne er meget vigtig , og derfor foresls der , at disse kretjer skal kontrolleres med intervaller p tre r .
Det er klart , at chauffrens adfrd ogs pvirker dyrenes velfrd , men disse tekniske detaljer kan i hvert fald ikke undervurderes .
<SPEAKER ID=156 NAME="Anttila">
Hr. formand , mine lyknskninger til kollega Hautala for en meget sagkyndig betnkning .
Jeg er srdeles tilfreds med betnkningens ndringsforslag , hvis gennemfrelse vil betyde en reducering af stresspvirkningen under p- og aflsningen .
Stress under transporten har ganske afgjort , som kollega Hautala sagde , indflydelse p kdkvaliteten .
<P>
Transportforholdene er meget forskellige i EU-omrdet bl.a. p grund af de forskellige klimaforhold .
Der er frost i nord og for varmt i syd .
Begge forhold skal der tages hjde for ved kretjets udrustning .
Jeg er specielt glad for , at betnkningen indebrer en obligatorisk lsseelevator for fr og svin , som jeg havde foreslet Landbrugsudvalget .
Nr vi laver direktiver for r 2000 og frem , skal vores ml vre ambitise .
<P>
Direktivet har en klar skelnen mellem de tekniske og materialistiske krav til dyretransportmateriel og kravene til materiellets egentlig anvendelse og til forhold i forbindelse med anvendelsen .
Kravene til materiel og brugen af materiel gr hnd i hnd .
Et krav om rigtig anvendelse sikrer ikke alene dyrenes velfrd under transporten .
Et flot materiel med fin udrustning sikrer heller ikke dyrenes velfrd under transporten , hvis brugen af kretjet og chauffrens foranstaltninger ikke er rigtige .
Derfor er det efter min mening meget vigtig , at myndighederne i medlemsstaterne fr tilstrkkelige befjelser til at kontrollere transporterne .
<P>
Det nste ml m vre at gre de foreliggende krav gldende ogs for materiel , som allerede er i brug , med en bestemt overgangsperiode .
Efter udgangen af overgangsperioden skal materiellet opfylde kravene i direktivet , i hvert fald hvad angr de mest centrale dele , som er vigtige under hensyntagen til dyrenes velfrd .
<P>
Kommissionens forslag indebrer , at brugerskiltet skal vre forsynet med en meddelelse om den efterflgende kontroldato .
Intervallet mellem kontrollerne er der slet ikke nvnt noget om .
Denne mangel skal rettes , og kontrollerne skal helst fres med tre rs intervaller .
<P>
Det er ikke godt for nogen , at dyretransporterne i EU-omrdet har fet en meget negativ omtale .
Nr transportforordningerne nu er fornyet , og kretjernes materielniveau kommer i orden , findes der forudstninger for bedre dyretransporter .
<SPEAKER ID=157 NAME="van Dijk">
Hr. formand , transporten af dyr med kretjer har allerede lnge vret en torn i jet p mange , og den vigtigste anledning hertil er nok ubehaget ved de afskyelige billeder af transport af dyr over lange afstanden , som vi efterhnden alle kender .
Vi drfter i dag type-godkendelsen af motorkretjer til disse transporter af dyr og husker derved disse billeder .
Det er derfor ogs nrliggende , at EuropaParlamentet stiller strenge krav til typegodkendelsen , fordi vi vil vk fra de misforhold , hvor dyr under transporten ikke kun lider under de alt for hje temperaturer , men ogs under mangelen p mad og drikke .
Fordi vi er overbevist om , at et civiliseret samfund devalueres , hvis man ikke omgs med dyr p en human mde , ogs selvom det drejer sig om slagtekvg .
<P>
Udvalget om Transport og Turisme er enig med Kommissionen i , at der for forskellige typer af dyr krves forskelligt udstyr , men i forslaget kommer det ikke frem i tilstrkkelig grad .
Derfor har mit udvalg udarbejdet detaljerede forslag for at bevirke , at dyrene ikke kan falde ned fra kretjer eller lsseramper og for at undg , at de sres , nr de bevger sig fra et plan til et andet .
Men det strste problem er , at Kommissionen udelader en rkke forhold , fordi den finder , at de skal medtages i et direktiv om anvendelsen af kretjer og ikke i typegodkendelsen .
Men jeg kan forsikre Dem om , at dyrene er ligeglade med , i hvilket direktiv det str .
Det er mrkeligt at skelne mellem udstyret og anvendelsen af et kretj , fordi udstyret i hj grad er bestemmende for , hvordan kretjet kan anvendes .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har overtaget mange af de forslag , som Udvalget om Transport og Turisme har fremsat , og jeg vil derfor takke fru Hautala for hendes indsats .
<P>
Jeg hber derfor ogs , at disse forslag overlever ikke kun frstebehandlingen , men ogs andenbehandlingen , og at vi hermed kan overbevise Kommissionen og Rdet . Om ndvendigt i slutrunden .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for en god betnkning .
Europa er i de senere r blevet rystet over denne barbariske behandling af slagtedyr .
Transporterne i Unionens medlemsstater og specielt uden for medlemsstaterne foregr i dag under forhold , som til tider kan betegnes som vrende grusomme og helt uhumane .
Denne situation fortstter for en stor dels vedkommende endnu .
Jeg har selv slagtet dyr og arbejdet med dyretransporter , s jeg ved noget om dette emne .
Slagtedyrenes befordring over lange afstande til lande uden for Unionen - hvis denne sag synes at vre morsom derovre , kan I vel lytte lidt bedre efter - er fuldstndig uholdbar bde menneskeligt og konomisk .
Vi skal tage hensyn til slagtedyrenes inhumane forhold , for transporterne foregr med sttte fra Unionen .
Sledes er der givet en permanent tilladelse til at torturere dyr .
<P>
Det foreliggende direktiv om transportkretjer er en mellembeslutning , men i den rigtige retning .
Der skal lgges mrke til p- og aflsningen , som det er konstateret .
Plsningen er det , som stresser mest , hvem vil ikke vre bekymret for en drlig plsning til dden .
Stresspvirkningen fra plsningen kan fjernes med enkle elevatorer , som det er konstateret .
Ved direktivets kvalitetskrav skal der ogs tages hjde for Unionens interne forskelle , som forskelle i nord og syd .
I mit land er der gjort en hel del for denne sag , men kontrollen i Unionens omrde skal bringes til at fungere .
<P>
Mine damer og herrer p forreste rkke , det er vigtigst at holde op med at transportere levende dyr over kontinentet .
Kdet tager ikke skade af rejsen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , min gruppe ser positivt p ml og bestemmelser i dette forslag til direktiv , der indeholder betydelige forbedringer i forhold til de eksisterende bestemmelser .
Med forbedringerne flger ogs hjere omkostninger . Man fr ikke noget for ingenting .
<P>
Hvis vi derfor kan acceptere en styrkelse af visse begrnsninger , som ordfreren foreslr , er vi dog langt fra at kunne flge forslaget , og det skyldes isr et vigtigt lovgivningsprincip , nemlig princippet om proportionalitet .
De billeder , der har fremkaldt lidenskaber , vrede eller indignation hos mange af vores medborgere svarer til realiteter , som skal fjernes , men som ikke har noget at gre med visse af de foreslede bestemmelser , isr ikke dem , der drejer sig om ramper .
<P>
Hvis Ilaskivi er ekspert p omrdet , kan jeg ogs sige , at jeg er ekspert , hvad angr lsning og losning af dyr .
Gennem min ungdom har jeg lsset og losset hundreder og atter hundreder af grise og kvg .
S jeg ved , hvad en rampe er .
De ramper , man har anvendt frem til i dag , har haft en hldning p mellem 30 og 40 grader .
Jeg kunne godt tnke mig at vise Dem , hvilken forskel der er mellem en rampe med 25 og en med 20 graders hldning .
De vil blive meget overrasket , og De skal ikke undervurdere dyrenes evne til at overvinde en forhindring af den art .
<P>
Det er min erfaring , og jeg kan sige Dem , at omkostningen i dette tilflde er for hj .
Hautala hvder , at det er teknisk muligt .
Ja , man kunne helt sikkert transportere alle dyrene i store busser udstyret med luftklingsanlg og sovepladser - det vil vre teknisk muligt .
Sprgsmlet er , om velfrdet str i et rimeligt forhold til udgifterne , og her gr ordfreren for vidt .
En rampe p 20 grader vil give betydelige problemer , og den br isr vre sammenfoldelig for at kunne klappes ned , hvilket gr den endnu dyrere .
<P>
Det er grunden til , at vores gruppe ikke kan flge ordfreren i sine overdrevne forslag , men vi skal vre de frste til at g fuldt og helt ind for forslag , der er rimelige .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , min frste reaktion p fru Hautalas betnkning er at sprge , hvorfor Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fik til opgave at beskftige sig med et emne , som efter min mening hrer hjemme hos Landbrugsudvalget og Udvalget om Transport og Turisme .
Hvordan sprgsmlet om dyrs velfrd under transport kan opfattes som mere relevant for den konomiske og monetre politik end for landbrugspolitikken og transportpolitikken overgr min fantasi .
Jeg gr ud fra , at udtalelserne fra disse udvalg skal opfattes som en vis trst , men generelt krver denne beslutning en eller anden form for forklaring .
Men  uforklarlig  er mere og mere ved at blive standarden her i Parlamentet .
<P>
Hvad angr emnet for betnkningen - sikker og human transport af dyr - accepterer vi alle uden tven , at dette er et grundlggende krav .
Men endnu en gang skyder vi langt over mlet i denne sag , som er blevet behandlet hensigtsmssigt i Kommissionens egne forslag .
I medlemsstaterne findes der allerede strenge systemer til kontrol af dyrene forud for transport , navnlig forud for lange rejser , og sdan skal det vre .
Efter min mening overholder transportformerne ligeledes de hjeste kvalitetsstandarder .
Det skal de simpelthen gre , hvis dyrene skal ankomme til deres bestemmelsessted i god behold - acceptable for den endelige modtager .
I landbrugsindustrien som i andre industrier har landmnd og kvghandlere stor interesse i at prsentere deres produkter i bedst mulig stand for at opn den bedst mulige pris .
<P>
Hvis vi er besluttede p at indfre yderligere lag i proceduren , hvis vi insisterer p en hel rkke ndringer af dyretransporter , vil vi strkke systemet til bristepunktet med hensyn til gede udgifter og ringere effektivitet .
Udgifterne til sdanne procedurer vil naturligvis kun skulle dkkes af to grupper : landmnd og forbrugere .
Vi er tilbage ved en typisk grn dagsorden , hr. formand , den samme gamle historie : uanset hvad , man giver dem , vi de have mere og mere .
Men de grnne lejere i lejlighederne i beboelseshjhusene ved meget lidt om realiteterne i landbruget i dag og har lrt meget lidt .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , det var de nylige tilflde af dyremishandling under transporten , og navnlig i stlandene , der fik offentligheden til at reagere strkt .
Det er derfor denne offentlighed og ikke De Grnne , som man skal give et svar med det forslag , vi nu drfter .
<P>
Generelt kan man sige , at Europa-Parlamentet allerede fandt ud af den 2. oktober 1997 , hvad der br glde for transport af levende dyr , og her blev det isr fremhvet , at transporttiden ikke br overstige otte timer , og mere generelt at transporten br begrnses til det nrmeste slagtningssted .
<P>
Det er klart , at vi ud fra dette synspunkt ogs br komme ind p de generelle transportforhold .
Med dette forslag til direktiv beskftiger vi os kun med kretjernes egenskaber , og i den forbindelse m vi sige , at dette forslag til direktiv har sine begrnsninger .
Disse begrnsninger bestr navnlig i frivilligheden og i den kendsgerning , at der kun er tale om nye kretjer , det vil sige dem , der i teorien bliver indregistreret efter den 1. maj 1999 .
<P>
Der skal desuden foretages nogle forbedringer p visse punkter , der allerede er blevet nvnt i de andre indlg . Det drejer sig om rampernes hldning , ndvendigheden af hydrauliske lifte til svinetransport , den hjde , som dyrene har til rdighed , dyrenes reaktion og temperaturproblemet .
<P>
Det er sledes klart , at vi med hensyn til dette forslag anmoder om , at man ikke blot godkender betnkningens tekst , men ogs alle ndringsforslagene .
Vi understreger dog , at dette forslag fuldstndig mangler en behandling af situationen for fjerkr , navnlig hns .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , til forskel fra hr . Herman er jeg ikke ekspert i at lsse dyr p lastbiler , men jeg er ekspert i at se p det , fordi jeg bor i et omrde , hvor millioner af dyr konstant skal transporteres over meget store afstande .
Mit omrde omfatter 90 er , og man kan forestille sig noget af den stress , der opstr , nr dyrene skal transporteres fra erne til fastlandet og derefter videre p lange rejser .
<P>
Bde Parlamentet og Kommissionen har udtrykt bekymring .
Vi har otte-timers reglen og henstillingen , som den sidste taler nvnte , om , at dyr skal slagtes s tt p deres oprindelsessted som muligt .
<P>
Jeg vil meget gerne benytte lejligheden til at sprge kommissren , om han mener , at overvgningen er for lemfldig .
Meget af kritikken fra befolkningen drejer sig om kvg , der kommer fra lande uden for Den Europiske Union og transporteres ind i Unionen .
Jeg vil gerne vide , hvad i alverden vi kan sige for at stille vores offentlige kritikere tilfreds , for - desvrre , mske - den tykkeste sagsmappe , et parlamentsmedlem fr , drejer sig om dyrevelfrd .
<P>
Jeg vil gerne sttte alle ndringsforslag om rampen og grisene , for jeg har set de skrkkelige scener , hvor man forsger at f grise ind i en lastbil .
Den stakkels chauffr ved , at han kun har otte timer , men der gr en time med at lsse grisene , s vi br virkelig se p sprgsmlet om en lsselift .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , at tage hensyn til levende dyrs velfrd under transporten er et prisvrdigt ml , og det er der ikke noget srligt i .
Det er som en tak for sidst .
Hele branchen , der er tilknyttet dyreproduktionen , har al mulig interesse i at respektere dyrene under transporten , og enhver ved , at dyrenes markedsvrdi forringes voldsomt hvis transportforholdene er drlige .
Vi gr sledes ind for , at man respekterer transportforholdene , dog p betingelse af , at det kommer til at glde overalt , herunder ved handel med tredjelande , svel ved import fra starttidspunktet som ved eksport , og at det hele bliver relevant og fornuftigt .
<P>
For hvad nytte er der f.eks. ved strenge standarder for fabrikationen af nye kretjer , hvis man ved deres anvendelse ikke respekterer dyrenes velfrd ?
Vi ved endvidere , at de klimatiske grnsevrdier i henholdsvis Middelhavsregionerne og de nordiske regioner er meget forskellige .
Hvorfor skal man s have de samme normer for fabrikation ?
<P>
Landbrugerne anvender endelig ogs srlige kretjer til at transportere deres dyr , dels ved handel i et meget begrnset omfang , dels simpelthen for at skifte grsgange .
Ogs der skal vi passe p ikke at skabe store undvendige udgifter for landbrugerne .
<P>
Derfor modstter vi os alle de ndringsforslag , der sigter p at lgge ekstra byrder p landbrugerne og p flgeindustrien , og vi krver tvrtimod , at man i WTO-aftalerne for al international vareudveksling tager hensyn til de internationale transportstandarder .
<SPEAKER ID=164 NAME="Sindal">
Heidi Hautalas betnkning er i hj grad teknisk , men som ved alle typegodkendelser er det ndvendigt , at der tages hensyn til formlet , hvilket alts i dette tilflde er transport af dyr .
Det synes jeg betnkningen lever godt op til .
Siden 1994 har Parlamentets formand modtaget andragender med millioner af underskrifter vedrrende dyrevelfrd og netop transport .
Forordninger og direktiver har ikke bidraget vsentligt til at forbedre dyrevelfrden i transporten .
Svel direktivet fra 1995 som forordningen fra 1998 peger p , at det er ndvendigt at faststte krav til transportmidler , der anvendes til dyr .
Det gr vi s i dag .
<P>
Den flles beslutningstagning udgr derfor det vigtigste tekniske tiltag med hensyn til at sikre , at der virkelig sker et fremskridt .
Det er vanskeligt .
Der er store forskelle mellem medlemslandene .
Men det skal nok lykkes .
Mange beslutninger og udtalelser har set dagens lys , men vi er ogs p vej med noget konkret .
Med dette direktiv har vi basis for at forbedre dyrevelfrden i transporten , men landbruget og slagterierne i medlemslandene er forpligtet til at pse og kontrollere , at fremtidige transporter - herunder ogs transportmidler - kontrolleres .
Det skal andre udvalg ogs tage sig af , andre kommissrer og selvflgelig ogs Rdet .
Hvad hjlper det , at vi skaber optimale slagteriforhold , nr vi stresser dyrene under transporten .
<P>
Transport af levende dyr , hvad enten det er til slagtning eller til videreavl , er ikke nskelig , men et faktum .
Det fr mig til at nvne , at selvom vi forbedrer dyrevelfrden , s ges smittespredningen alligevel .
Det har ikke noget med dagens emne at gre , men har noget at gre med , hvordan bilerne skal gres rene .
Der er god grund til at overveje , hvad vi skal gre i fremtiden .
Der er god grund til at lgge en dmper p den transeuropiske dyretransport , men i vrigt sttter jeg Hautalas betnkning , og hber , at Kommissionen og Rdet kan n frem til noget fornuftigt .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , kre hr. kommissr . Det drejer sig i betnkningen af Hautala om den tekniske udrustning af kretjer til transport af dyr .
Vi har nu flere gange hrt , at transporten af slagtedyr - heste , svin , kvg og fr - er et meget flsomt emne , fordi de film , der er optaget , naturligvis ogs har vist ting , som ikke er i orden .
Men de ting , der er i orden , blev jo netop ikke vist .
Vi m ikke skre alle over n kam .
Der findes ogs anstndige transportrer .
<P>
Disse hndelser m ikke gentage sig .
Det kan der ikke vre diskussion om .
Vi har for nylig vedtaget betnkningen af van Dijk , og vi undrer os samtidig over , at dyrebeskyttelsen hver gang dukker op i et andet udvalg .
Det er ikke srligt godt .
Vi br lade dyrebeskyttelsen blive dr , hvor man ogs beskftiger sig med den , nemlig p landbrugs- og transportomrdet .
Med alle de anstrengelser , vi gr os , m vi ogs derefter vide , hvad der sker bagefter .
<P>
Ordfreren har gjort sig store anstrengelser , og ogs det rdgivende udvalg har ydet et godt arbejde .
Men jeg vil prcisere - og jeg ved noget om det , fordi jeg er landmand - at anvendelse af lift til svinetransport ikke er den hjeste visdom .
<P>
Fru van Dijk har for nylig i sin betnkning krvet , at smgrise indtil 30 kg skal lsses med lift .
Det er i orden .
Fru Hautala siger nu , at alle svin skal lsses med lift .
Jeg skal sige Dem flgende : P min grd er der en lsserampe , der er lige s hj som lastbilen .
Det er det afgrende , for s gr dyrene fra jorden direkte ind i lastbilen .
Nr vi kber dyr , gr de ogs direkte fra lastbilen til jorden .
S kan De glemme alt om deres lifter !
Det er den bedste mde , fordi dyrene er vant til det .
<P>
Det kommer an p menneskene , ikke p kretjet .
Mennesket skal behandle dyret sledes , at det fr en anstndig behandling .
Vi skal ved strre bestninger krve denne lsserampe , som njagtigt svarer til lastbilens hjde .
De er jo standardiserede , og det fungerer .
Det kan vi ikke forlange af sm landbrugere , for hvis de mindre landbrugere skal montere en lift p deres kretjer , nr de selv krer deres dyr p markedet , s opgiver de p forhnd , fr de foretager en sdan anskaffelse .
For s vidt har det ingen mening .
<P>
Jeg vil kun endnu en gang fremhve flgende : Vi skal styrke kontrollen med bestemmelserne om dyrebeskyttelse i medlemsstaterne .
Jeg bebrejder ikke Kommissionen noget , for det kan den slet ikke .
Det har den overhovedet ikke personale til .
Vi har flere gange fastsat belb i budgettet , der aldrig er kommet til udbetaling , fordi Rdet har sagt nej til , at der blev ansat personale til at gennemfre disse overvgninger .
Det er det afgrende !
Det afgrende i forbindelse med dyrebeskyttelse er de mennesker , der omgs dyrene , og hvis de behandler dem anstndigt , s vil det ogs fungere .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , beskyttelse af dyrene er et vigtigt anliggende for mig .
Netop i strig er der meget stor bevidsthed om betydningen af dyrenes behandling , hvad enten det drejer sig om nytte- , avls- eller slagtedyr .
Det strigske formandskab vil i get grad beskftige sig med dette emne , for at der ogs p europisk plan kan ske en forbedring af betingelserne for transport af dyr .
<P>
Hvad dyretransporten angr vil jeg fremhve , at det er ndvendigt med ordninger p europisk plan .
Europa-Parlamentet br vise den politiske vej hertil og skabe rammebetingelser .
Europa-Parlamentet br dog ikke vedtage for detaljerede tekniske forskrifter .
<P>
Vi er valgt som politikere til at lave politik og ikke til at erstatte eksperter p andre fagomrder , som f.eks. dyrlger , teknikere osv .
<P>
Den dyrevenlige transport af avls- og nyttedyr er meget vigtig for dyrenes velbefindende .
Men ogs transporten af levende slagtekvg skal foretages under gode betingelser , da kdets kvalitet afhnger heraf .
<P>
Vi som producenter nsker en god behandling .
Men efter salget tilhrer dyret ikke mere landbrugeren , da er det kberen , der har ansvaret .
Moderne teknologi er nyttig , den er bestemt god og positiv , men jeg beder ogs om , at der tages hensyn til , at de forskellige arter af nyttedyr har forskellige adfrdsmder .
At lsse svin med lift f.eks. er efter min mening umuligt , da de aldrig er i ro .
Nr der altid tales om lsserampernes hldning , s m jeg sige , at der hos os i strig findes faste ramper , som har en passende hldning .
Det vsentlige er for mig , at chauffrerne og lssepersonalet omgs roligt med dyrene .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer .
Jeg har nu vret her i nsten ti r og tnker altid p alt det , vi har diskuteret inden for emnet dyrebeskyttelse , alt det papir , vi har produceret , og ofte har jeg virkelig det indtryk , at det her er srdeles megen teori , men virkelig kun lidt praksis .
<P>
Jeg siger ja til dyrebeskyttelse , men jeg siger nej til dette forslag fra fru Hautala , hvad lifter angr .
Vi giver det indtryk , at der kun findes masseproduktion .
Der er allerede stillet mange praktiske sprgsml .
Hvad sker der s med den lille landbruger , der kun vil kre sit dyr fra A til B ?
Hvad sker der med slagtermesteren i landsbyen , og samtidig siger vi altid , at den regionale produktion - det vil jeg gerne sige med adresse til de Grnne - ja , det skal jo vre dyr , der kommer fra familielandbrug , hvor de har ligget i halm , og som s vrsgo skal bres gennem landskabet p en slvbakke .
Det passer jo slet ikke sammen med det , fru Hautala her har foreslet .
<P>
Kommissr Bangemann , jeg har det ogs svrt med den mde , kontrollen som helhed udfres p .
Tnk p alt det , vi har besluttet .
Otte timers transport , p- og aflsning , vanding , meget af det er virkelig temmelig virkelighedsfjernt , og derfor vil jeg her foresl , at vi enes om gennemfrlige lsninger , og De br ogs virkelig tage hensyn til de praktiske erfaringer fra de kolleger , der er landbrugere .
<SPEAKER ID=168 NAME="Bangemann">
Hr. formand , for straks at komme ind p Deres bemrkninger , fru Keppelhoff-Wiechert : Hele eller - lad os sige - to tredjedele af diskussionen angr overhovedet ikke betnkningen og heller ikke problemet .
Det drejer sig nemlig her ikke om kontrol af dyretransporter eller om , hvordan dyretransporter gennemfres , det drejer sig ganske enkelt og ligetil om typegodkendelse af kretjer , som derefter anvendes til transport af dyr .
Det er noget helt andet end det , som mange her har sagt .
Nr fru Ewing eller andre har set disse grusomme billeder og siger , det m man standse , s er det overhovedet ikke emnet for denne betnkning .
<P>
Ved denne betnkning drejer det sig om , at vi vil godkende kretjer , der p en bestemt mde er egnede til bestemte dyretransporter .
Det er det hele !
Alle bemrkningerne om kontrol kan De allesammen tage med hjem igen , for kretjerne kontrolleres naturligvis for , om de er i overensstemmelse med typen , ellers bliver de slet ikke godkendt .
Det behver vi ikke nye embedsmnd til , for der har vi jo de biltekniske inspektioner osv .
Alts , tag mig det ikke ilde op , men vi ville allerede have vret frdige for en halv time siden , hvis man ville diskutere det , vi her har forelagt , og ikke et fuldstndigt andet problem , nemlig hvordan man gennemfrer og kontrollerer dyretransporter .
Det str ikke til debat her .
<P>
Tillad mig ogs en anden bemrkning .
Jeg finder det altid en smule mrkeligt , at mennesker , der interesserer sig s meget for dyr , koncentrerer deres interesse om transporten , men i det jeblik , et dyr bliver slagtet , svkkes deres interesse .
Jeg finder det en smule slsomt , at et dyr skal behandles vidunderligt , men s bliver det slagtet .
Jeg kunne forestille mig , at et stresset svin langt bedre kunne tle stressen , hvis det overhovedet ikke blev slagtet .
<P>
Nu kommer jeg til betnkningen .
Ordfreren har fremsat 24 ndringsforslag .
Deraf kan vi acceptere ni , nemlig 3 , 4 , 6 , 14 , 17 , 18 , 19 , 20 og 21 .
Alle disse ndringsforslag angr forbedringer af redaktionel art , det er meget krkomment .
De indrmmer til dels ogs producenterne strre fleksibilitet , og derfor kan vi acceptere disse ndringsforslag .
Vi kan ikke acceptere de andre .
Jeg kan ikke nu begrunde i enkeltheder , hvorfor ikke , men jeg vil plukke nogle ud .
<P>
Frst typegodkendelsen .
Jeg skal endnu en gang sige , at typegodkendelsen angr ikke kretjernes benyttelse eller dyrebeskyttelse som sdan .
Derfor er alle ndringsforslag , som sigter p at forbedre benyttelsen eller dyrebeskyttelsen som sdan malplaceret i denne sammenhng .
Naturligvis kunne man - og det ville i s fald vre en sdan ndring - ved en type regulere hjden af lastrummet anderledes , end vi har foreslet det .
Men vi har holdt os til de afgrelser , der allerede er truffet af Rdet ( landbrug ) , og i direktiv 91 / 628 og 95 / 29 og i en forordning er der fastsat hjder , som vi har overtaget .
For det giver naturligvis overhovedet ingen mening , hvis vi i de direktiver , som vi allerede har , har andre hjder end i direktivet om typegodkendelse .
S ville enhver jo tro , at vi ikke var helt rigtige i hovedet , hvis vi faststter to forskellige hjder .
Derfor m vi jo holde os til det , der hidtil er besluttet .
<P>
S er der hldningsvinklen .
Jeg er ikke ekspert som Fernand Herman , og jeg er altid fuld af beundring for alt det , han har lavet i sit liv .
Ved hver betnkning fortller han om sit liv og om sine erfaringer .
Han m alts have gjort utroligt mange erfaringer .
Vi har foretaget beregninger . Hvis man snker hldningsvinklen til 20- , s betyder det , at den totale hjde p 4 meter ikke mere kan overholdes .
Men ser De , fru Rautala , man kan diskutere om s meget , men om matematik er det vanskeligt , for der skal man nemlig kun regne .
Dr glder ikke forskellige meninger .
Derfor kan vi ikke acceptere dette ndringsforslag , medmindre vi vil overskride den fastsatte grnse p 4 m .
<P>
Som sagt , jeg kan ikke nu gennemg alle disse ndringsforslag t efter t .
Jeg hber - jeg er en smule fortrstningsfuld efter indlggene fra medlemmerne af Den Kristelig-Demokratiske Gruppe - at det alligevel lykkes at komme til et flles standpunkt , hvormed nu en af de sidste forskrifter om typegodkendelser kan vedtages .
Det er ikke den sidste , men en af de sidste , sledes at vi s endelig har hele pakken i hus .
<SPEAKER ID=169 NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil bare gerne fortlle kommissr Bangemann , at jeg behersker en smule geometri , og jeg har desuden studeret landbrug p universitetet , men har De nogensinde hrt om et hngsel ?
Hngslet er nemlig sdan en ganske interessant men i den sidste ende meget enkel opfindelse , hvorved problemet med rampens lngde kan lses .
Det er smnd en meget enkel teknik .
Vi , som fru Anttila sagde , taler her om 2000-tallets nye , fremtidige kretjer .
Hvis vi nu er for lidt ambitise , vil dyrebeskyttelsesorganisationerne meddele os om to r , at disse kretjer ikke duer til noget .
Tror De , at det vil vre nyttigt for fabrikanterne af disse kretjer ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat i fem minutter indtil pbegyndelse af sprgetiden )
<CHAPTER ID=13>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0481 / 98 ) .
<P>
Allerfrst vil De tillade , at jeg byder velkommen til fru Ferrero-Waldner , formand for Rdet , som vil flge os i det nste halvr .
Vi forudser , at der som altid her i Parlamentet vil herske en atmosfre af forstelse , og at vores sprgsml sikkert vil blive besvaret prcist og med den kompetence , som fru Ferrero-Waldner er kendt for .
Nu vil vi derfor med den sdvane , ro og positive nd , som er kendetegnende for Parlamentet , pbegynde sprgetiden .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Freddy Blak ( H-0607 / 98 ) :
<P>
Om : Personalevedtgten og diskrimination af homoseksuelle
<P>
I Fllesskabets nuvrende personalevedtgt diskrimineres homoseksuelle og deres registrerede partnere .
Selvom homoseksuelle ansatte har njagtig de samme arbejdsopgaver og forpligtelser , som deres heteroseksuelle kolleger , har de ikke de samme rettigheder .
<P>
Denne benlyse diskrimination har Rdet mulighed for at komme til livs , nr en ndring af personalevedtgten skal vedtages .
Rdet br lytte til Europa-Parlamentet , som med et stort flertal har opfordret til en ndring af personalevedtgten , sledes at homoseksuelle og samboende ansatte kan f samme rettigheder , som deres kolleger .
Det er derfor med stor skuffelse , at jeg erfarer , at formandskabet opfordrer Rdet til at ndre personalevedtgten uden at imdekomme Europa-Parlamentets nske om at afskaffe diskrimination af homoseksuelle ansatte og deres partnere .
Er det virkelig rigtigt , at formandskabet nsker at fremme fortsat diskrimination ?
Fru Ferrero-Waldner , vil De venligst besvare hr . Blaks sprgsml .
<SPEAKER ID=172 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Jeg skal kommentere Deres sprgsml om personalevedtgten og om diskriminering af homoseksuelle .
Ligebehandlingen af homoseksuelle for s vidt angr vedtgten for tjenestemnd i EU er for nylig blevet drftet i Rdets kompetente organer .
Ved gennemgangen af det forslag om ndring af personalevedtgten for s vidt angr ligebehandling , som er fremsendt at Kommissionen , har Rdet udtalt sig om flgende to aspekter :
<P>
For det frste har Rdet ved vedtagelsen af forordning 781 / 98 af 7. april 1998 om ndring af vedtgten for embedsmnd i De Europiske Fllesskaber samt af ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte i Fllesskaberne for s vidt angr ligebehandling bekrftet princippet om ikke-diskriminering i henseende til seksuel orientering .
I artikel 1a i vedtgten bestemmes det fra nu af , at - jeg citerer -  en tjenestemand har ved anvendelsen af vedtgten krav p ligebehandling uden direkte eller indirekte hensyn til race , politisk , filosofisk eller religis overbevisning , kn eller seksuel orientering , uden at dette dog berrer de bestemmelser i vedtgten , der forudstter en bestemt civilstand  .
<P>
For det andet har Rdet isr i betragtning af udviklingen i lovgivningen i visse medlemsstater i forbindelse med vedtagelsen af denne forordning anmodet Kommissionen om at foretage de ndvendige undersgelser vedrrende anerkendelse af registrerede ikke-gteskabelige samlivsformer og p grundlag af de frnvnte undersgelser at fremlgge passende forslag p dette omrde .
Formandskabet vil drage omsorg for , at dette nye forslag gennemgs , s snart Kommissionen har fet det forelagt af Rdet .
<SPEAKER ID=173 NAME="Blak">
Jeg vil starte med at byde reprsentanten fra Rdet hjertelig velkommen .
Jeg m sige , at det er mange r siden , vi har haft en s charmerende reprsentant her .
Men jeg var ikke helt tilfreds med det svar , jeg fik .
Man er jo i frd med at ndre vedtgten , men man har stadigvk glemt at tage hjde for , at der findes personer af samme kn , som nsker at leve sammen , og det br respekteres .
Det har man ikke gjort .
Jeg vil gerne stille Dem flgende sprgsml : Den svenske regering sttter officielt en svensk funktionr i Rdet , som frer en sag ved Domstolen vedrrende diskriminering af ham og hans registrerede partner .
Hvad er formandskabets holdning til denne svenske funktionrs argumenter ?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Mange tak for Deres velkomstord !
Jeg skal endnu en gang sige til Deres tillgssprgsml , at vi for s vidt angr de svenske forslag og de svenske anmodninger naturligvis vil afvente de forslag , som Kommissionen fremlgger , for i vrigt kan Rdet ikke tage affre i dette sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang kort redegre for flgende : I marts 1993 fremsendte Kommissionen til Rdet et forslag til en forordning om ndring af vedtgten for embedsmnd i De Europiske Fllesskaber samt af ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte i Fllesskaberne for s vidt angr ligebehandling af mnd og kvinder .
Formlet med denne ndring var for det frste at fastlgge det almindelige princip om ligebehandling af mnd og kvinder og for det andet at indfje bestemmelser , som skulle stte organerne i stand til at fjerne de faktiske uligheder , som forringer kvinders muligheder p de omrder , der er omfattet af vedtgten .
<P>
Af de ndringer , som Europa-Parlamentet foreslog i november 1993 , overtog Kommissionen delvist den frste ndring , hvorefter princippet om ikke-diskriminering skal udvides til den seksuelle orientering .
Efter en rkke konsultationer fremlagde Kommissionen den 3. marts 1996 et ndret forslag , som Parlamentet p ny blev hrt om .
<P>
Parlamentets nye udtalelse gr ud fra den tanke , at Det Europiske Fllesskab br tage hensyn til det forhold , at - som De har sagt - et stigende antal primrt unge mennesker lever sammen uden at indg gteskab , og at der derfor for s vidt angr personalelovgivningen for den offentlige tjeneste i Fllesskabet skulle foretages en ndring med Det Europiske Monetre Institut som forbillede .
<P>
Ved gennemgangen af kommissionsforslaget i Rdets kompetente organer henviste Kommissionen til , at den ikke ville fremlgge et nyt ndret forslag , som tager hensyn til Parlamentets ndringer .
Til ndringen af kommissionsforslaget krvedes der i dette tilflde enstemmighed i Rdet , det vil sige , at Rdet afventer , at Kommissionen fremlgger nye forslag , som det derefter vil behandle .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Jeg takker Rdet for svaret , men jeg er ikke tilfreds med det .
Hvis jeg forstod svaret ret , har man nu gjort en undtagelse og sagt , at man vil fremlgge et nyt forslag senere vedrrende de nye samboforhold , eller registrerede partnerskaber , som findes i visse af medlemslandene .
Sprgsmlet er da , hvornr dette nye forslag kommer , og hvordan man vil behandle dette sprgsml senere .
<P>
Tjenesteforskrifterne ndres jo ikke srlig ofte , men derimod meget sjldent .
Selvom man jo reelt ved , at der findes registrerede partnerskaber i flere af EU ' s medlemslande , indebrer det , at Rdet har tnkt sig at fortstte med at diskriminere ansatte , som kommer fra disse lande .
Det er simpelthen fortsat diskriminering af homoseksuelle , p trods af at denne type af samlivsforhold er tilladt i de lande , som de oprindeligt kommer fra .
Jeg vil gerne have et svar p dette .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , jeg m endnu en gang henvise til - mske er det kommet drligt frem , derfor fremhver jeg det endnu en gang - at Rdet har bedt Kommissionen om at udarbejde en undersgelse om dette emne , og s snart Kommissionen fremstter tilsvarende forslag , kan Rdet p ny tage affre .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , hr. rdsreprsentant , jeg vil frst lyknske Dem som reprsentant for strig med , at De er det frste af de nye medlemslande , som har formandskabet .
Jeg nsker Dem held og lykke med formandskabet .
<P>
Hvad angr s diskriminationen af homoseksuelle og lesbiske , forbyder artikel 13 i Amsterdam-traktaten diskrimination p grund af seksuel orientering , og i den henssende er en reform af personalereglementet p basis af artikel 13 vigtig .
Det er selvflgelig vigtigt , at der heller ikke findes diskrimination i medlemslandene , og i det tilflde skal vi specielt kigge p strigs egen lovgivning , nr landet nu har formandskabet .
Ogs i jeres egen lovgivning findes der mangler , som glder de homoseksulle .
Jeg vil derfor nu sprge , hvad I helt konkret har tnkt at foretage jer p basis af artikel 13 for at reformere personalevedtgten ?
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Fru Ojala , jeg m endnu en gang fremhve det , jeg har givet klart udtryk for allerede i det frste svar p sprgsmlet , nemlig at Rdet allerede ved vedtagelsen af forordning 781 / 98 af 7. april 1998 om ndring af vedtgten for embedsmnd i De Europiske Fllesskaber samt af ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte i Fllesskaberne for s vidt angr ligebehandling bekrftede princippet om ikke-diskriminering i henseende til seksuel orientering .
Jeg citerer endnu en gang , for det er lige prcis det , det her drejer sig om .
Vedtgtens artikel 1 a bestemmer , at  en tjenestemand har ved anvendelsen af vedtgten krav p ligebehandling uden direkte eller indirekte hensyn til race , politisk , filosofisk eller religis overbevisning , kn eller seksuel orientering , uden at dette dog berrer de bestemmelser i vedtgten , der forudstter en bestemt civilstand . 
<P>
Det svarer prcist til formuleringen i Amsterdam-traktaten , og herefter blev Kommissionen , som jeg allerede har sagt , bedt om at foretage undersgelser vedrrende anerkendelse af registrerede ikke-gteskabelige samlivsformer og derefter fremlgge forslag for Rdet .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Felipe Camisn Asensio ( H-0608 / 98 ) :
<P>
Om : Overbooking af passagerfly
<P>
Har Rdet planer om noget nyt initiativ med henblik p at tackle problemet med det stigende antal rejsende , som bliver ofre for metoden med overbooking i EU ' s lufthavne ?
Fru Ferrero-Waldner , vil De venligst besvare hr . Camisns sprgsml .
<SPEAKER ID=180 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr .
Camisn Asensio . Kommissionen fremlagde den 30. januar 1998 et forslag til en forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) 295 / 91 om en ordning for kompensation til ruteflypassagerer , der afvises p grund af overbookning .
Denne forordning trdte i kraft april 1991 , og Kommissionen har siden indsamlet informationer om dens anvendelse .
Under hensyn til de seneste udviklinger inden for luftfartssektoren sigter de ndringer , der er foreslet af Kommissionen , isr imod at begrnse praksis for overbookning til et mere fornuftigt omfang ved at udvide de situationer , hvori flypassageren har ret til en kompensation , og ved at tilpasse kompensationens minimumsstrrelsen hertil .
<P>
De forslede ndringer gennemgs for jeblikket i Rdets organer .
I mellemtiden er Rdet den 18. juni i r net frem til konklusioner , hvori det anerkender ndvendigheden af en revision af den nuvrende forordning med henblik p en forhjelse af minimumsbelbene og anmoder p ny Kommissionen om at undersge , hvordan flypassagererne kan oplyses bedre om deres rettigheder .
Rdets organer vil fortstte gennemgangen af kommissionsforslaget med henblik p en snarlig enighed .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Allerfrst vil ogs jeg med fuld parlamentarisk hflighed lyknske formanden for Rdet .
Det overrasker mig p ingen mde , at det stigende problem med overbooking bekymrer mange europiske institutioner , hvilket , som formanden for Rdet nvnte , har givet anledning til ajourfring af forordningen p et nyligt rd .
<P>
Men det store paradoks i dette sprgsml er , at de passagerer , som ikke kan f plads , i langt de fleste tilflde ikke kender deres rettigheder p omrdet .
I lyset heraf har vi derfor et dobbelt tillgssprgsml :
<P>
Hvornr forpligtes flyselskaberne til at opstille et skilt p deres disk med angivelse af rettigheder ved tab forrsaget af overbooking ?
Vil man i de nye regler srge for erstatning for skader som flge af manglende forbindelse med andre afgange ?
For lige for jeblikket svver dette sprgsml i luften , om jeg s m sige , for der er jo tale om lufttransport .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr .
Camisn Asensio . M jeg mske forklare flgende endnu en gang og derefter endvidere komme mere prcist ind p dette sprgsml .
De forslede ndringer af forordning 295 / 91omfatter for det frste en udvidelse af anvendelsesomrdet til alle flyrejser , derefter at reservation af luftfartsselskabet ptegnes p flybilletterne , kaldet  befordringsdokument  , med ok , for det tredje kompensationernes strrelse og for det fjerde kompensationer i alle tilflde af overbookning .
<P>
Hvad sprgsmlet om information af flypassagererne helt prcist angr , kan jeg sige , at jeg selv i gr i det blad , der er udlagt om bord i flyet , tilfldigvis lste en fremragende information , som forklarede dette sprgsml for passagererne , men generelt kan vi naturligvis endnu ikke nvne et tidspunkt , for frst skal Kommissionen opfordres til at undersge mulighederne , og dette vil sandsynligvis vare endnu et stykke tid .
<P>
Rdet er jo den 18. juni 1998 p grundlag af det forslag , jeg for et jeblik siden skitserede , kommet frem til konklusioner , hvori det isr for det frste anerkender , at erfaringerne fra anvendelsen ndvendiggr en revision af forordningen .
For det andet hilser det Kommissionens forslag til ndring af forordningen velkomment og anmoder De Faste Reprsentanters Komit om at fortstte drftelsen af kommissionsforslagene , hvilket tyder p en relativ snarlig afslutning , og det opfordrer Kommissionen til at undersge netop dette sprgsml om information .
<P>
Alts , det vil sikkert ikke vare alt for lnge , og ogs konkurrencen vil jo srge for en bedre service og regulere antallet af passagerer , for dette sprgsml bliver i stigende grad et vigtigt sprgsml for alle flypassagerer .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Selskaberne indrmmer bent deres praksis med overbooking - de siger til passagerer som mig , at alle luftfartselskaber gr det - og som det er blevet sagt , kender folk ikke deres rettigheder .
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , som jeg byder hjertelig velkommen - om hun mener , at disse forslag vil trde i kraft under det strigske formandskab .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem . Mange tak for de elskvrdige velkomstord .
Det er vanskeligt at sige dette allerede nu .
De ved , at Kommissionen er blevet opfordret til at handle , men endnu har vi ikke set nogle forslag .
Jeg har derfor for jeblikket vanskeligt ved allerede nu at love Dem , at det er muligt under vores formandskab , men det er bestemt et emne , som vi vil have opmrksomheden rettet mod .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Alexandros Alavanos ( H-0609 / 98 ) :
<P>
Om : Streng overholdelse af Amsterdam-traktaten
<P>
Rdets formand , den britiske udenrigsminister Robin Cook har i flere henseender overtrdt Amsterdam-traktaten under sit besg i Ankara under bestrbelserne p at udforme en flles holdning for  de 14  ( der alts ikke omfatter Grkenland ) vedrrende de politiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet . Han forsgte at ndre p de afgrelser , der blev truffet i Det Europiske Rd i Luxembourg om Tyrkiet .
Dette kan imidlertid kun gres p et topmde .
<P>
Eftersom denne handling er en overtrdelse af I.3 , stk .
3 , I.8 , stk .
2 , I.13 , stk .
1 og I.13 , stk . 2 , i Amsterdam-traktaten , bedes Rdet besvare flgende : Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at srge for , at det til enhver tid bestende rdsformandskab nje overholder bestemmelserne i traktaten om Den Europiske Union ?
Fru formand for Rdet , jeg giver Dem ordet , s De kan svare hr . Alavanos , som sidder bag Dem .
<SPEAKER ID=186 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , jeg skal kort komme ind p parlamentsmedlem Alavanos ' sprgsml og vil bede parlamentsmedlemmet om at vre opmrksom p , at Amsterdam-traktaten endnu ikke er trdt i kraft , og at der derfor heller ikke kan gres nogen overtrdelse af de deri indeholdte bestemmelser gldende .
Rdet er i hvert fald overbevist om , at den holdning , hr . Robin Cook indtog i Ankara , er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser .
Det ser derfor ingen anledning til at tage affre i overensstemmelse med parlamentsmedlemmets forslag .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden for Rdet .
Sprgsmlet var henvendt til hr . Cook - det var meningen , han skulle n at svare p det .
Det gjorde han ikke , fordi der kom nyt formandskab .
Jeg forventer ikke , at formanden skal kritisere sin kollega .
Det er en meget vanskelig situation . Men jeg vil gerne stille et tillgssprgsml .
Vil det strigske formandskab i udenrigspolitiske sprgsml strbe efter enighed blandt alle 15 lande p grundlag af bde Amsterdam-traktaten , som snart trder i kraft , og p grundlag af artiklerne i den foregende traktat , og ikke kun enighed mellem 13 eller 14 lande ?
Vil strig , som det demokratiske og flsomme land , det er , tilstrbe enighed blandt de 15 lande i udenrigspolitiske sprgsml , og specielt i det meget flsomme sprgsml vedrrende Tyrkiet ?
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg kan sige Dem , at strig og det strigske formandskab virkelig vil gre sig store anstrengelser for at tilvejebringe konsensus mellem de 15 .
Jeg skal ogs sige Dem , at vi i de vanskelige sprgsml vedrrende Grkenland / Tyrkiet , men ogs i sprgsmlene Cypern / Grkenland / Tyrkiet har foretaget de frste sonderinger gende i denne retning bde med Grkenland og med Tyrkiet .
<P>
Vi ved naturligvis , at disse sprgsml er meget vanskelige politiske sprgsml , og at vi sandsynligvis kun kan foretage meget sm skridt .
Men det er et anliggende , der ligger os strkt p sinde .
Mske kan netop et mindre formandskab , en mindre stat - fordi virkelig alle interesser er rettet mod at arbejde for Den Europiske Union - bevirke en smule mere .
Vi hber i hvert fald sammen med Grkenland , sammen med Tyrkiet og sammen med Cypern at opn sm fremskridt i disse meget vanskelige politiske sprgsml .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Pedro Marset Campos ( H-0610 / 98 ) :
<P>
Om : Menneskerettigheder i kvatorialguinea
<P>
Befolkningen i kvatorialguinea har i de sidste 30 r lidt under diktatoriske regimer , som har vret kendetegnet ved en total ringeagt for menneskerettighederne og ved konstant vold og undertrykkelse .
<P>

Agter Rdet at gre en aktiv indsats for at tilkendegive sin skarpe fordmmelse af menneskerettighedskrnkelserne ved at krve , at den kvatorialguineanske regering ndrer de ddsdomme , som 15 borgere er blevet idmt ved en retssag prget af manglende retsgarantier og bestrbelser p at forhindre pressens tilstedevrelse , som det fremgr af udvisningen af spanske journalister ?


<P>
Finder Rdet ikke , at man br afbryde ethvert samarbejdsprojekt , som ikke er strengt humanitrt begrundet , og dermed lgge et effektivt pres p de kvatorialguineanske myndigheder for at f dem til at garantere for retten til en retfrdig rettergang ?
Fru formand for Rdet , tillad , at jeg er en smule indiskret , men i denne s venskabelige atmosfre har jeg forstet , at efternavnet  Campos  har en srlig betydning for Dem .
Hr .
Marset Campos befinder sig bag Dem og vil lytte til Dem , og jeg beder Dem venligst om at besvare hans sprgsml .
<SPEAKER ID=190 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Marset Campos . Til Deres sprgsml skal jeg anfre flgende .
Jeg skal henvise Dem til svarene p sprgsml nr . H-0135 / 98 og E-1115 om situationen p en Bioko .
Rdet har med stor bekymring fulgt retssagen mod nogle medlemmer af bubi-befolkningsgruppen , der bor p en Bioko , og som beskyldes for at tilhre uafhngighedsbevgelsen Movimiento de Autodeterminacin de la Isla de Bioko ( MAIB ) eller at sttte denne .
<P>
Den Europiske Kommission gav den 24. februar 1998 over for ambassadren for kvatorialguinea udtryk for sin dybe bekymring over de menneskerettighedskrnkelser , der er sket efter det attentat , som angiveligt er udfrt af MAIB i byen Luba den 21. januar .
Adskillige hundrede mennesker skal vre arresteret og mindst tre personer skal vre dde i fngslet efter forhret .
<P>
Kommissionen har krvet , at myndighederne foretager efterforskning mod og straffer dem , der er ansvarlige for sdanne menneskerettighedskrnkelser .
Ambassadren har erklret , at indenrigsministeriet har nedsat en srkommission , som skal modtage og undersge klager over menneskerettighedskrnkelser . Prsidenten har endda grebet personligt ind , for at voldshandlinger af denne art , ikke fortsat skal vre ustraffede .
Ambassadren har endvidere forsikret , at dem , der er ansvarlige for attentatet den 21. januar , er blevet identificeret og vil blive stillet for retten . Alle andre fngslede skulle vre lsladt .
<P>
Ved et mde mellem den leder af EU-missionen , der er akkrediteret i kvatorialguinea , og prsident Obiang i maj 1998 i Cameroun fremfrte missionslederen over for prsidenten Den Europiske Unions bekymring over situationen i kvatorialguinea .
Den 1. juni dmte en militrdomstol alligevel 15 af de ca . 100 anklagede til dden .
Formandskabet har for nylig p Unionens vegne appelleret til prsidenten for kvatorialguinea om ikke at stadfste ddsdommene .
S vidt det er os bekendt , er ddsdommene endnu ikke eksekveret .
<P>
Rdet flger fortsat nje udviklingen i kvatorialguinea og benytter enhver lejlighed til at gre opmrksom p , hvilken betydning den tillgger overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper i dette land .
Hvad EU ' s udviklingshjlp angr , har prsident Obiang i august 1996 anmodet om konsultationer med Kommissionen i henhold til artikel 366 a i den fjerde Lom-aftale med det forml at opn enighed om en genoptagelse af udviklingssamarbejdet .
I forbindelse med et besg i Kommissionen den 31. oktober 1997 blev han modtaget af formand Santer , over for hvem han forklarede og forsvarede sit demokratiseringsprogram .
<P>
Kommissionen lod forst , at en gradvis genoptagelse af hjlpen afhang af fremskridtene vedrrende menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstatslige forhold .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Jeg vil gerne takke Rdets formandskab for venligheden og hfligheden over for dette sprgsml , men jeg forestiller mig , at vi alle i dagspressen har modtaget den triste nyhed om , at en af de dmte , som netop ikke var ddsdmt , er afget ved dden p hospitalet , og dette rber de umenneskelige forhold , som de dmte lider under , og den systematiske krnkelse af menneskerettighederne , som Obiang pfrer et helt folk .
Jeg mener , at dette giver anledning til at frygte endnu mere dramatiske flger i den nre fremtid og gr det vanskeligt for den demokratiske opposition i kvatorialguinea at gennemfre den ndvendige overgang .
Med henblik herp br Den Europiske Union handle fast med alle disponible midler for at genetablere menneskerettighederne i denne del af verden og for at forhindre ikke-afrikansk indblanding .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Faktisk har jeg ogs modtaget de seneste meddelelser om , at lederen af Movimiento de Autodeterminacin de la Isla de Bioko er dd i fngslet , nrmere bestemt sandsynligvis efter tortur , som han har vret udsat for .
Jeg m endnu en gang sige , at der er s meget mere grund til , at Rdet fortsat flger udviklingen i kvatorialguinea nje og benytter enhver lejlighed til at gre opmrksom p , hvilken betydning netop menneskerettighederne og de demokratiske principper skal have i dette land .
Det vil stte alt ind p , at sdan noget kan undgs i fremtiden .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand for Rdet , ogs jeg takker for Deres venlighed , men jeg m sige , at De desvrre ikke p nogen mde har levet op til de forventninger , vi her i Parlamentet eller den demokratiske kvatorialguineanske opposition kan have i den foreliggende situation .
Jeg forstr , at Deres land , strig , ganske vist p afstand sikkert ser den meget alvorlige situation med hensyn til menneskerettigheder , som kvatorialguinea gennemlever , men jeg foreslr Dem , at De f.eks. beder den spanske regering om oplysninger , for det var den , som sidste efterr fik hr. formand Santer til at modtage diktator Teodoro Obiang , som herefter nedsatte et krigsrd , der ganske sikkert frte til , at den kvatorialguineanske leder , Martn Puye , blev ddsdmt og senere dde - sandsynligvis som flge af tortur .
<P>
Jeg s derfor gerne , at De ud over at flge sagen p tt hold klart kunne sige mig , om De ikke mener , det er ndvendigt at vedtage en flles holdning i Rdet til gennemfrelse af artikel 5 i Lom-konventionen over for kvatorialguinea og suspendere landets deltagelse i denne aftale , naturligvis kun s lnge selv de mindste demokratiske principper og menneskerettighederne ikke respekteres .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Jeg m endnu en gang forsikre Dem om , at vi naturligvis flger denne meget vanskelige udvikling med strste opmrksomhed .
Hidtil har disse informationen nu engang ikke foreligget for os i detaljer .
Jeg formoder imidlertid , at Rdet i den nrmeste tid vil beskftige sig med denne udvikling , men hertil behver vi endnu mere prcise informationer , og jeg kan forsikre Dem om , at det for os selvflgelig er en af de bekymringer , som ogs vi flger meget nje , og hvor vi naturligvis vil gre alt , hvad der str i vores magt .
Mere kan jeg ikke sige Dem herom p nuvrende tidspunkt , fordi jeg naturligvis ikke kan foregribe Rdet og dets afgrelser .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Allan Macartney ( H-0616 / 98 ) :
<P>
Om : Kommissionens dokument om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med afskaffelsen af den afgiftsfri handel
<P>
Kan Rdet give forsikring om , at Kommissionens dokument om mulighederne for kompenserende foranstaltninger til de regioner , som vil blive mest berrt af afskaffelsen af den afgiftsfri handel i EU efter 1999 , som vedtaget p kofinrdets mde i maj , vil blive forelagt og behandlet p et kofin-rdsmde til efterret ?
Fru Ferrero-Waldner , vil De venligst besvare hr . Macartneys sprgsml .
<SPEAKER ID=196 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Som resultat af drftelserne p KOFINrdets samling den 19. maj 1998 er det blevet klart , at der ikke er enighed om at anmode om en undersgelse p fllesskabsplan af virkningerne af afskaffelsen af den afgiftsfrie handel i EU den 30. juni 1999 .
I lyset af de forskellige undersgelser i enkelte stater og de bemrkninger , der blev fremsat p denne samling , vil Kommissionen dog - og det skal jeg srligt henvise til - i et arbejdsdokument prcisere , hvilke instrumenter der str til rdighed for medlemsstaterne til at afbde virkningerne af denne foranstaltning .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Jeg vil ogs byde den strigske rdsformand velkommen .
Det strigske formandskab har fet en meget god start .
Vi stter pris p Deres direkte svar p vores sprgsml .
<P>
Det mystiske her er , at p Rdets mde i maj lovede kommissr Monti , at man ville indfre foranstaltninger for at lempe de negative virkninger af , at det toldfri salg p rejser inden for EU falder bort .
Siden da synes visse kommissrer at have fet kolde fdder , og synes at vre imod det , Monti lovede .
Det , jeg hbede p , var et lfte fra Rdet om , at det vil gre sit bedste for at sikre , at disse foranstaltninger gennemfres .
<P>
Ud fra det , rdsformanden siger nu , gr jeg ud fra , at Rdet allerede har taget hnd om dette og p en mde har overtaget ansvaret , og hvis det forholder sig sdan , glder det mig .
Vi m kende konsekvenserne for de omrder , der kommer til at lide under dette , herunder mit eget .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Macartney .
Jeg har ikke sagt - mske har jeg udtrykt mig drligt - at Rdet allerede har et dokument i hnden .
Vi afventer et sdant dokument fra Kommissionen , men vi har bedt Kommissionen om at prcisere , hvilke instrumenter der str til rdighed for medlemsstaterne til at afbde virkningerne af denne foranstaltning .
Dette dokument eksisterer ikke endnu .
Dette dokument vil s ligeledes komme ind p sprgsmlet om indholdet af foranstaltningerne , som jeg imidlertid p nuvrende stadium endnu ikke kan besvare .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Fru Ferrero-Waldner , dette sprgsml om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med afskaffelsen af den afgiftsfri handel vkker stor interesse i Parlamentet , hvorfor jeg har modtaget anmodning om fire tillgssprgsml . I henhold til forretningsordenen kan jeg kun tillade to , og jeg vil derfor give ordet til frst hr .
Morris og derefter hr . Lindqvist , som har bedt om det i nvnte rkkeflge .
Jeg beklager meget , at jeg ikke kan give ordet til hverken fru McIntosh eller hr . Cushnahan , som har bedt om ordet efterflgende .
<P>
Frst giver jeg ordet til hr . Morris , som vil stille et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Jeg hilser udsigterne til kompensation velkommen , hvis det er muligt .
Men i et fllesskab med omkring 20 millioner arbejdslse - og eftersom vi har udsigt til yderligere 42.000 arbejdslse , nemlig de ansatte inden for den toldfri handel - ville jeg foretrkke , at Kommissionen via Rdet lover os at gennemfre nogle serise undersgelser for at vi kan f et billede af situationen , som den ser ud i jeblikket .
Det , jeg nsker mig nu , er , at vi fr disse oplysninger fr de foranstaltninger , som Kommissionen og Rdet mske gennemfrer med hensyn til afskaffelse af det toldfri salg .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Mske m jeg endnu en gang g lidt lngere tilbage og sige flgende : Parlamentsmedlemmet er sikkert bekendt med , at afskaffelsen af den afgiftsfrie handel i havne og lufthavne samt p skibe og i fly ved transport inden for EU er en af flgerne af gennemfrelsen af det indre marked .
I den forbindelse skal det betones , at afskaffelsen af den afgiftsfrie handel ikke udgr nogen fuldstndig ny foranstaltning .
<P>
Markedsdeltagerne i den pgldende sektor har ogs fet en mere end femrig overgangspriode , som udlber i 1999 , netop for at give dem mulighed for de tilpasninger , som er ndvendige for at kompensere for de sociale flger af afskaffelsen af den afgiftsfrie handel .
P den anden side er Rdet naturligvis bevidst om det forhold , at der ved afskaffelsen af den afgiftsfrie handel ved s- og lufttransporten i EU opstr et arbejdspladsproblem .
Det imdeser derfor med interesse resultaterne af netop denne undersgelse , som Kommissionen - som jeg sagde tidligere - vil fremlgge i et arbejdsdokument om de instrumenter , der str til rdighed for medlemsstaterne med henblik p at imdeg denne situation .
<P>
Jeg kan kun endnu en gang fremhve , at Kommissionen er blevet plagt dette , og den vil fremlgge dette dokument , som s selvflgelig ogs vil indeholde visse data og tal .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg vil gerne lyknske strig med overtagelsen af formandskabet i Rdet .
Jeg hber , at sprgsmlet om afgiftsfri handel vil f en positiv lsning .
Jeg kommer fra Sverige , hvor vi finder det meget vigtigt , at der gres noget , mere end det der hidtil har vret tilfldet fra Kommissionens side og mske ogs fra Rdets side .
<P>
I forbindelse med at beslutningen om det afgiftsfrie salg blev taget , lovede man faktisk at gennemfre en ordentlig undersgelse af flgerne for de lande , som har afgiftsfrit salg , og som rammes af forringelser bl.a. med hensyn til beskftigelsen .
Dette er ikke sket .
Nu hrer jeg , at der kommer et sdant arbejdsdokument , hvilket lyder mgtig godt .
Det ville imidlertid vre endnu bedre , hvis Rdet kunne love , at man vil give kompensation til de lande , som rammes .
Vi behver ikke nogen undersgelse .
Hvis vi kan f et godt svar p det punkt , er jeg tilfreds .
Derfor stiller jeg dette sprgsml endnu en gang , for at kunne give et svar til mine sprgende reprsentanter i Skandinavien .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Tak for Deres venlige ord .
Vedrrende sagen m jeg endnu en gang sige , at hvad kompensationerne angr , ved De , hr. parlamentsmedlem , at Rdet dengang - som jeg allerede har gjort rede for - vedtog denne beslutning enstemmigt og dermed ikke p ny kan tage affre i denne sag .
Men jeg har ogs henvist til , at Kommissionen nu er blevet plagt af Rdet at udarbejde en undersgelse heraf , et arbejdsdokument , og jeg kan kun henvise til , at dette derefter vil skabe mulighed for at give medlemsstaterne selv instrumenter i hnden eller anbefale instrumenter , som str til rdighed med henblik p at afbde virkningerne af og kompensere for denne foranstaltning .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Fru McIntosh , tillgssprgsmlene skal stilles i det jeblik , hvor hovedsprgsmlet meddeles .
Man kan anmode om at f ordet ved at rkke hnden op eller trykke p knappen .
Formanden giver ordet i kronologisk rkkeflge , alts i den rkkeflge , hvori medlemmerne har bedt om ordet , uanset om de har gjort det ved at rkke hnden op eller trykke p knappen .
Det gr ingen forskel .
Det er korrekt , at formanden til en vis grad kan bruge sit eget skn , nr han giver ordet , hvis der er mange sprgsml fra den eller anden side i Parlamentet .
Men indtil videre har jeg ikke haft brug for at udve mit eget skn .
Hvis det blev tilfldet , kan De stole p , at jeg ville gre det med den mest absolutte - jeg ville nsten sige sygelige - institutionelle neutralitet .
De ved , at De kan bede om ordet .
Jeg fr assistance her fra bordet , s det er ikke kun to , men seks jne , der er p arbejde , og jeg forsger at holde mig strengt til den kronologiske rkkeflge .
Det kan vre , at jeg p et tidspunkt begr en fejl , men tro mig , det vil i s fald vre helt ufrivilligt .
<P>
Hr . Watts , nsker De at stille et sprgsml vedrrende forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg forsgte blot at fange Deres blik for at kunne stille det nste sprgsml .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , lad os ikke gre dette til en konkurrence .
Jeg ved , at starttidspunktet er , nr det nste sprgsml meddeles , og jeg forstr , at der er en vis nervsitet , men vr venlig ikke at springe hinanden over .
Nu vil jeg meddele det nste sprgsml .
Under alle omstndigheder , mine damer og herrer , vil De tillade , at jeg til en vis grad gr brug af de bemyndigelser , som jeg har i henhold til forretningsordenen , og da dette sprgsml i hj grad har forbindelse med det foregende , vil jeg i dette tilflde mene , at hr .
Cushnahan og fru McIntosh har fortrin . Jeg vil derfor i denne forbindelse gre brug af mine befjelser i henhold til forretningsordenen og hbe p Deres forstelse .
<P>
Uden yderligere diskussion gr vi derfor til sprgsml nr . 6 af Brian Crowley ( H-0714 / 98 ) :
<P>
Om : Rdets behandling af sprgsmlet om afgiftsfrit salg
<P>
Rdsformandskabet bedes oplyse , om det har planer om i Rdet at drfte forslaget om at afskaffe det afgiftsfrie salg i 1999 og samtlige konsekvenser heraf for beskftigelsen ?
Fru Ferrero-Waldner , vi befinder os p samme omrde .
Jeg forstr ikke , hvorfor disse to sprgsml ikke er blevet samlet under t .
Jeg er selv overrasket og har spurgt Parlamentets tjenestegrene om , hvorfor disse to sprgsml ikke er blevet samlet under t , men jeg har ikke fet noget svar .
Fru Ferrero-Waldner , hvis De anser sprgsmlet for besvaret , vil jeg derfor give ordet til hr . Crowley , s han kan stille et tillgssprgsml om grundlaget for den forhandling , der har fundet sted , og derefter til hr .
Cushnahan og fru McIntosh . Hvad synes De ?
nsker De at tale frst ?
<P>
Jeg giver ordet til hr . Crowley .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne bede om et svar fra rdsformanden , fr jeg stiller mit tillgssprgsml .
Jeg beskftiger mig specifikt med beskftigelsesaspekterne af denne sag i stedet for erstatning .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Fru Ferrero-Waldner , jeg giver Dem ordet .
Vi vil tage hjde for denne nuanceforskel , som sikkert har vret rsag til , at disse sprgsml ikke er blevet samlet under t .
Jeg beder Dem venligst svare hr . Crowley .
<SPEAKER ID=210 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , jeg skal endnu en gang over for parlamentsmedlemmet gentage , hvad jeg allerede har sagt tidligere .
Jeg gik ud fra , at sprgsmlene ville blive sammenfattet , og at jeg s at sige svarer p begge sprgsml .
Jeg m endnu en gang sige , at vi vil forsge at give medlemsstaterne instrumenter i hnden til at afbde de virkninger af foranstaltningen , som vi oplever p grund af bortfaldet af visse arbejdspladser .
<P>
Men jeg har allerede tidligere sagt , og det ved De ogs , hr. parlamentsmedlem , at der var fastsat en femrig overgangsperiode , som udlber i 1999 , og som var fastsat for at muliggre visse tilpasninger , som er ndvendige for at kompensere for sociale flger af afskaffelsen af den afgiftsfrie handel .
Mere kan jeg egentlig ikke tilfje .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne nske rdsformanden tillykke med hendes frste mde her i Parlamentet og takke hende for hendes rlighed .
Hun er den frste rdsformand , jeg har hrt sige , at man ikke kan undg at miste arbejdspladser p grund af denne beslutning .
Jeg vil gerne henvise til bemrkningerne fra hendes kollega , den strigske udenrigsminister , tidligere i dag her i Parlamentet , hvor han sagde , at jobskabelse ville have hjeste prioritet for formandskabet , og at EU nu med Amsterdam-traktaten har de ndvendige instrumenter via de nationale beskftigelsesplaner p specifikke og obligatoriske omrder .
Nu er tiden inde til at tilbagekalde denne beslutning under dette formandskab .
Rdsformanden har indrmmet , at arbejdspladser vil g tabt og ligeledes , at vi kan udskyde beslutningen , indtil vi har harmoniseret afgifterne - navnlig punktafgifterne .
Det vil jeg gerne have svar p .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Crowley . Ogs tak for Deres velkomstord .
Svaret m vre ja .
Vores udenrigsminister har her i dag talt om det beskftigelsesprogram , som utvivlsomt hrer til de hjest prioriterede emner for det strigske formandskab .
Jeg anser det for enormt vigtigt , at vi som led i Det Europiske Rd i Wien gr i gang med revisionsprocesserne , og dr lrer af hinanden .
De ved , at  best practices  er noget meget , meget vigtigt .
Ligesom strig f.eks. vil kunne lre af mobiliteten , fleksibiliteten og af mange andre programmer i andre medlemsstater , vil sikkert ogs andre medlemsstater kunne lre af os , f.eks. nr jeg tnker p , at vi har et udmrket system for lrlingeuddannelsen , et system , som muliggr , at unge p 14 , 15 r kan pbegynde en lreplads en virksomhed eller hos en hndvrker og samtidig hermed fr en skoleuddannelse .
Det er et eksempel p foranstaltninger .
Nu vil jeg naturligvis ikke kun udtale mig om dette emne , men jeg vil gerne sige Dem , at det naturligvis er foranstaltninger , som er ndvendige .
Ogs omskolinger inden for uddannelsessektoren er naturligvis helt vsentlige foranstaltninger .
<P>
For endnu en gang at komme ind p det oprindelige sprgsml : Her har der jo i en femrig periode principielt vret mulighed for at gre alt dette for de personer , som for tiden er ansat inden for dutyfree-omrdet .
<P>
Hvad det generelle sprgsml om harmonisering af afgifter og skatter angr , som ligeledes er berrt af Dem , hvis jeg har forstet det rigtigt , skal jeg sige , at vores finansminister er meget interesseret i , for s vidt der foreligger forslag fra Kommissionen , at fremme disse initiativer .
Men hertil skal jeg ogs sige , at det forelbig ikke vil vre srligt let i Rdet , men at det i det mindste er det , strig bestrber sig p .
<P>
Gennemfrelsen af det indre marked betyder naturligvis en get orientering mod beskftigelse og en get orientering mod konkurrence , og det giver p grund af gede muligheder netop ogs en udvidelse af handelen , hvilket vi , for at kunne tackle globaliseringen , har behov for .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru rdsformand , jeg vil gerne slutte mig til mine kolleger og nske Dem og Deres kolleger et meget vellykket formandskab , idet vi husker p , at dette er et historisk jeblik : Deres lands frste formandskab , siden De kom med i Den Europiske Union .
<P>
Jeg har til hensigt at fortstte kampen for at bevare det afgiftsfrie salg , men jeg undrer mig over en del af det svar , De gav mine kolleger , og jeg vil gerne have det afklaret .
<P>
For det frste taler De om et arbejdsdokument .
Fr vi det arbejdsdokument at se i Parlamentet fr den 1. juli 1999 ?
For det andet , nr De taler om instrumenter og kompensationsforanstaltninger , kan det strigske formandskab da forsikre mig om , at der vil blive indfrt kompensationsforanstaltninger , hvis det uheldige skulle ske , at beslutningen gennemfres , at disse kompensationsforanstaltninger vil supplere penge under eksisterende eller kommende fllesskabssttterammer , og at landene ikke bliver tvunget til at smugle penge over fra andre dele af deres fllesskabssttterammer .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Ogs mange tak til Dem for de opmuntrende velkomstord .
I den forbindelse skal jeg endnu en gang gentage , at Kommissionen er blevet plagt at fremlgge arbejdsdokumentet , men jeg kan ikke i dag sige , hvornr det kommer .
Jeg mener , det er et sprgsml , der skulle stilles direkte til Kommissionen .
Jeg kan heller ikke give noget svar angende indholdet , og p , hvorvidt der vil vre ekstra midler eller ej .
Jeg mener , De br sprge Kommissionen om det .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg er Dem dobbelt taknemmelig her i aften , fordi De udver Deres befjelser p denne mde .
Jeg vil gerne sige hjertelig velkommen til den strigske rdsformand , jeg er glad for at se hende her i aften .
<P>
Jeg vil gerne have to sprgsml afklaret .
Man gik generelt ud fra , at alle frgerejser gennem internationalt farvand uden for 12-mile grnsen og al luftfart i internationalt luftrum ville kunne fortstte med toldfrit salg efter den 1. juli 1999 .
Jeg har forstet , at dette blev afvist under det britiske formandskab p et mde med nationale toldembedsmnd , og at dette i praksis vil annullere virkningen af rutendringen for en frge , der opererer fra min valgkreds .
Dette vil f alvorlige kommercielle og beskftigelsesmssige flger .
Det var den frste ting .
<P>
Det andet punkt er , at rdsformanden har nvnt kompensationsforanstaltninger som svar p en rkke sprgsml her i aften .
Jeg vil gerne sprge helt specifikt : Fra hvilken del af Den Europiske Unions budget vil man tage disse midler ?
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem .
Jeg vil gerne takke Dem for Deres velkomstord og for det andet sige , at det er et meget teknisk sprgsml , De har stillet .
Jeg m bede Dem om lov til at sende Dem et skriftligt svar , og som jeg allerede har gjort rede for i forbindelse med det foregende sprgsml , kan jeg ligeledes endnu ikke give oplysninger om budgetmidlerne .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Ganske kort , hvis formandskabet helt forsteligt nsker at svare det rede medlem skriftligt , kunne man s ikke sikre , at andre interesserede medlemmer fik svaret at se ?
Vi ville selvflgelig alle have hrt et mundtligt svar , og det er kun ret og rimeligt , at svaret bliver tilgngeligt for alle medlemmer .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Hr .
Watts , dette er ikke et sprgsml til forretningsordenen , det er nsten et tillgssprgsml .
Men jeg er sikker p , at hvis fru McIntosh fr sit svar , vil hun vre s venlig straks at sende det til Dem .
Fru McIntosh er jo kendt for gennemsigtighed og venlighed , og hun vil derfor garanteret svare Dem hurtigt .
Men dette er ikke et sprgsml til forretningsordenen .
Mine damer og herrer , hvis De tillader , vil vi , da flgende sprgsml vedrrer samme emne , under t behandle sprgsml nr . 7 af Ioannis Theonas ( H-0618 / 98 ) :
<P>
Om : Tilbagelevering af marmoret fra Parthenon
<P>
Afslringen af , at marmoret fra Parthenon gentagne gange er blevet alvorligt beskadiget i perioden 1939-1940 , hvor det befandt sig p British Museum , har vakt en del rre . Ved brug af spidst vrktj og strke kemiske stoffer er den beskyttende patina , som skabes p overfladen af marmoret , blevet fjernet , hvilket har medfrt , at det nu udsttes for pvirkninger p grund af miljforurening .
De britiske myndigheder har indrmmet dette , og der er tale om overtrdelse af samtlige videnskabelige og moralske principper .
<P>
Hvilke skridt agter Rdet at tage for at srge for , at marmoret fra Parthenon leveres tilbage til dets hjemland , og det derved bliver muligt at redde nogle af verdenskulturens ypperligste frembringelser og f dem anbragt dr , hvor de har deres historiske oprindelse ?
Mener Rdet ikke , at den fortsatte tilbageholdelse af kunstgenstandene legitimerer tyveri af kulturhistoriske klenodier og modvirker enhver form for tillidsfuldt samarbejde mellem landene , herunder det kulturelle samarbejde mellem EU-medlemsstaterne ?
og sprgsml nr . 8 af Angela Kokkola ( H-0651 / 98 ) :
<P>
Om : Tilbagegivelse af Parthenon-skulpturerne
<P>
Det fremgr af nyere videnskabelige publikationer , at British Museum har forvoldt uoprettelig skade p Parthenonskulpturerne i et forsg p at rense dem , idet der er anvendt substanser og redskaber , som har delagt deres overflade og sledes forringet deres historiske og kunstneriske vrdi samt fuldkommengrelsen af Akropolismuseet , som bygges med de mest moderne midler og efter internationale standarder .
<P>
P hvilken mde har Rdet flgelig til hensigt at lgge pres p den britiske regering , s at den opfylder sit gamle lfte om at levere Parthenon-skulpturerne tilbage til det land , de kommer fra , p grund af den srlige situation , da det drejer sig om en uadskillelig del af templet og ikke om isolerede kunstvrker ? P hvilken mde vil Rdet endvidere medvirke til at f nedsat en komit af internationalt anerkendte eksperter , som skal vurdere de skader , som er sket p marmorskulpturerne som flge af rensningen ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg giver Dem ordet , s De kan tale om marmor og skulpturer .
<SPEAKER ID=219 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Parlamentsmedlemmet er sikkert underrettet om , at i UNESCO ' s anbefaling af 1982 siges det frst , at skulpturerne br leveres tilbage til Grkenland , men i det flgende prciseres det , at de br leveres tilbage til Grkenland , for at de igen kan anbringes i Parthenon-templet .
<P>
Parthenon-skulpturerne er ikke et anliggende , som Rdet skal behandle , da Det Europiske Fllesskab ikke har nogen kompetence hertil .
Dette sprgsml skal udelukkende lses mellem Det Forenede Kongerige og Grkenland .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil naturligvis ogs byde formanden for Rdet velkommen ved hendes frste mde med Europa-Parlamentet .
Samtidig vil jeg imidlertid udtrykke min skuffelse over Rdets svar .
<P>
Parthenon-skulpturerne er et kulturgode af uvurderlig karakter , som ikke kun vedrrer Grkenland og Storbritannien , men hele menneskeheden .
Jeg mener ogs , at Rdet br interessere sig for deres skbne i lighed med alle andre involverede , der nrer stor bekymring for skulpturerne efter offentliggrelsen af den videnskabelige dokumentation for , at de har lidt uoprettelig skade af den mde , British Museum har behandlet dem p .
Netop derfor mener jeg , at Rdet br udvise samme engagement , som ikke-statslige organisationer og folkebevgelser udviser for Parthenon-skulpturernes skbne , og give et mere konkret svar p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Jeg kan desvrre kun gentage det , jeg allerede har sagt .
Rdet har ingen kompetence i dette sprgsml .
Sprgsmlet er rent bilateralt .
Derfor skal det lses bilateralt mellem Det Forenede Kongerige og Grkenland .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden for Rdet , som er mdt op i dag for at svare p vores sprgsml .
Mit sprgsml er ikke et tillgssprgsml .
Det er et helt andet sprgsml , idet jeg p baggrund af de nyeste resultater og de udtalelser , som er fremsat af den dygtige videnskabsmand , Sid Clare , om skaderne p Parthenon-skulpturerne , vil sprge , om der ikke kan nedsttes en ekspertkomit , som kan bidrage generelt til den videnskabelige undersgelse af sagen og offentliggrelsen af resultaterne .
Her har formanden for Rdet mulighed for at vise sin kvindelige sensitivitet .
Hun kommer ogs fra et lille land , et demokratisk og fintflende land , og det er en kendt sag , at de sm lande yder en stor indsats i mange sprgsml .
<P>
Jeg vil alts helt konkret sprge formanden for Rdet , om hun vil udvise denne flsomhed for sagen og nedstte en sdan ekspertkomit .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem . Frst tak ogs til Dem for Deres venlige ord .
Derefter skal jeg endnu en gang henvise til flgende , som jeg nvnte i begyndelsen af mit frste svar p sprgsmlet , men mske er det ikke kommet klart ud : Det er ikke s meget Rdet for Den Europiske Union , men snarere UNESCO , som her er det rigtige organ til at srge for , at sdanne sprgsml rejses .
Jeg skal derfor opfordre til , at den ekspertkomit , De netop har foreslet , mske kan trde sammen inden for UNESCO ' s rammer og tage dette sprgsml op .
Men Rdet - det m jeg endnu en gang fremhve - er her ikke det rigtige organ , fordi det ikke har kompetence .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af John McCartin ( H-0619 / 98 ) :
<P>
Om : Krisen i Sudan
<P>
Har Rdet i fortsttelse af samlingen i Rdet ( udviklingssamarbejde ) behandlet sprgsmlet om krigen og hungersnden i Sudan , og kan ministeren gre rede for den aktuelle situation dr ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem venligst besvare hr . McCartins sprgsml .
<SPEAKER ID=225 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , til sprgsmlet om krisen i Sudan skal jeg anfre flgende : Rdet flger udviklingen i Sudan med stor bekymring .
I tilslutning til diskussionen p samlingen af Rdet ( udviklingssamarbejde ) den 18. maj , som parlamentsmedlemmet refererer til , drftede udenrigsministrene i Den Europiske Union den 25. maj og den 29. juni situationen i Sudan .
Rdet henviser til formandskabets erklring af 1. maj og bekrfter , at kun en varig politisk lsning vil gre det muligt for sudanerne at vende tilbage til normale livsbetingelser .
<P>
Rdet bekrfter endvidere , at det sttter den mellemstatslige udviklingsmyndighed IGAD ' s bestrbelser p at fremme en varig fred , der skal opns ad forhandlingsvejen .
I den forbindelse hilser Rdet det forslag velkomment , hvorefter IGAD ' s partnerforum ( IPF ) sender en mission p ministerplan til Khartoum og Nairobi for at sondere muligheden for at oprette en vbenhvile i de omrder , der er mest ramt af hungersnd , s der kan ydes humanitr hjlp .
<P>
Den Europiske Union vil fortsat anvende alle de midler , der str til rdighed , for at presse parterne til yderligere forhandlinger og til respekt for menneskerettighederne i Sudan .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg takker rdsformanden for hendes svar .
Jeg har set avisartiklerne om , at den irske minister har bedt om denne ministerrejse , og jeg er meget glad for , at man har arrangeret den .
<P>
Der er utrolig stor frustration - sikkert ikke kun i Irland , men over hele Den Europiske Union - over ndens omfang .
Jeg tror , at der er politisk vilje i hele Den Europiske Union til at afstte de ndvendige ressourcer til i det mindste at lindre den sult og de lidelser , der findes i jeblikket .
<P>
Mener rdsformanden , at Den Europiske Union kan kanalisere hjlp for at mindske sulten mere effektivt end i jeblikket ?
Kan situationen forbedres gennem en hasteforanstaltning ?
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Jeg kan i det mindste give Dem en srdeles ny meddelelse , som jeg lige netop har modtaget , og som sikkert vil glde Dem .
Storbritanniens viceudenrigsminister , Derek Thatchet , har vret i Nairobi og har mdtes med reprsentanter for SPLA i tirsdags for at tale om sprgsmlet om sikkerhedskorridorer for hjlpeorganisationer .
Thatchet flj derefter til Khartoum for ogs der at forhandle med reprsentanter for den sudanske regering .
Den sydsudanske oprrsbevgelse SPLA har proklameret en ensidig vbenhvile i visse omrder af landet , for at mere end en million sultende kan f forsyninger .
<P>
Vbenhvilen i delstaten Baralgasal og dele af Den vre Nil trdte i kraft sent tirsdag aften , sagde talsmanden for SPLA onsdag i Nairobi .
Nu har han tilfjet , at man forventer , at ogs regeringen i Khartoum flger trop .
Iflge oplysninger fra FN ' s verdensfdevareprogram WFP er faktisk 1 , 2 millioner sudanere i den sydlige del af det afrikanske land truet af hungersnd .
Menneskene lider her frem for alt under trken og naturligvis under flgerne af den borgerkrig , der har raset i 15 r .
<P>
Jeg skal endvidere ogs tilfje , at jeg selv , da jeg ogs er ansvarlig for udviklingssamarbejdet , har drftet dette emne med den irske viceminister for udviklingssamarbejde , der - som jeg ved - udfolder store anstrengelser for i Sudan at tilbyde lsninger , som i hendes eget land har frt til , at der er indget en fredsaftale .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , fru rdsformand . Jeg vil kun sprge , om Rdet ud over sprgsmlet om Sydsudan og de humanitre sprgsml ogs beskftiger sig med religionsfriheden i Sudan .
De ved , at der er lagt pres p f.eks. biskoppen af Khartoum , og at man i tilflde af , at han ikke vil bje sig for presset , truer ham med at blokere for kirkelige projekter for udviklingshjlp .
Jeg har disse informationer fra den biskoppelige hjlpeorganisation Missio i Mnchen , og jeg vil sprge Dem , om Rdet ogs har kendskab til disse ting , og om det beskftiger sig med religionsfriheden i hele Sudan og med forsg p at tage udviklingshjlpen som gidsel .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Generelt kan jeg sige Dem , at alle aspekter af sprgsmlet vedrrende krisesituationen i Sudan konstant studeres meget nje af os .
Frem for alt i Rdet ( udviklingssamarbejde ) og i de forskellige arbejdsorganer bestrber vi os meget p ogs at beskftige os med sprgsmlene om religionsfrihed eller sprgsmlet om fundamentalisme .
Vi vil alts dermed ogs fremover drfte det sprgsml , De har rejst og De kan vre sikker p , at det er et anliggende , vi beskftiger os med .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 13 .
<P>
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 10 af Michl Ebner ( H-0630 / 98 ) :
<P>
Om : Beskyttelse af mindretallene
<P>
I sin beslutning af 8. april 1997 om respekt for menneskerettighederne i EU i 1995 beklager Europa-Parlamentet , at Rdet , regeringskonferencen og medlemsstaterne ikke har taget kravet om et charter om etniske grupper og sproglige mindretal i EU op . Det understreges desuden , at mange etniske grupper og sproglige mindretal i en lang rkke medlemsstater af denne grund kun nyder en regional eller national beskyttelse af deres rettigheder eller ingen beskyttelse overhovedet .
<P>
Vil Rdet under det strigske formandskab anbefale udkastet til et charter om sproglige mindretal i EU i overensstemmelse med Parlamentets beslutning om menneskerettighederne ?
og sprgsml nr . 11 af Joan Vallv ( H-0631 / 98 ) :
<P>
Om : Handlingsprogram om mindretalssprog
<P>
Kun i begyndelsen af 1994 blev der fra Kommissionens side forelagt en meddelelse om mindretalssprogene i EU i form af en aktivitetsrapport ( 1989-1993 ) . Det drejede sig om den frste officielle meddelelse om emnet bevarelse og fremme af mindretalssprog .
<P>
Overvejer Rdet at opfordre Kommissionen til p ny at udarbejde et sdant handlingsprogram om mindretalssprog ? Hvilke former for beslutninger vil der i fremtiden skulle trffes med hensyn til vores mindretal , sprog og kulturer ?
og sprgsml nr . 12 af Bernd Posselt ( H-0632 / 98 ) :
<P>
Om : Beskyttelse af nationale mindretal

<P>
EU har beklageligvis endnu ikke vedtaget srlige bestemmelser om beskyttelse af etniske mindretal . Men alligevel forlanger den , at fremtidige medlemslande i Central- og steuropa skal vedtage sdanne bestemmelser .
<P>
Kan Rdet oplyse , hvilke foranstaltninger formandskabet ptnker vedrrende beskyttelsen af nationale mindretal i Unionen , ogs med henblik p udvidelsen mod st , eller hvilke initiativer der forventes fra Kommissionen ?
og sprgsml nr . 14 af Karl Habsburg-Lothringen ( H-0634 / 98 ) :
<P>
Om : Den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Den Europiske Union
<P>
I Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 1995 om unionstraktatens funktion med henblik p regeringskonferencen i 1996 blev det udtrykkeligt betonet ,  at den kulturelle og sproglige , nationale og regionale mangfoldighed i Den Europiske Union udtrykkeligt br anerkendes  .
<P>
Kan Rdet oplyse , hvornr det vil behandle beskyttelse af den sproglige mangfoldighed , og hvilken art af beslutninger der vil blive truffet med hensyn til vores mindretals sprog og kulturer ? Fru Ferrero-Waldner , vil De venligst under t besvare sprgsml nr .
10 , 11 , 12 og 14 .
<SPEAKER ID=231 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , parlamentsmedlemmer . Tillad mig , at jeg giver et flles svar p disse sprgsml om fremme af mindretalssprog , beskyttelse af mindretal og mindretallenes kulturer .
I forbindelse med disse sprgsml skal det frst og fremmest fremhves , at beskyttelse af de personlige grundlggende frihedsrettigheder og bekrftelse af de demokratiske principper udgr to sjler , som enhver aktivitet i Det Europiske Fllesskab hviler p .
<P>
Jeg kan forsikre parlamentsmedlemmerne om , at Rdet absolut er bevidst om den betydning , det har at bevare de etniske , regionale og lokale sregenheder , som bevirker , at Fllesskabet fremstr som en kalejdoskopisk prget enhed med en mangfoldighed af facetter , hvis mangfoldighed udgr dets hele rigdom .
Endvidere er det selvindlysende , at alle borgere i Den Europiske Union skal nyde de samme rettigheder og friheder .
Med andre ord m der ikke foreg nogen form for diskrimination af unionsborgere , isr ikke p grund af deres tilhrsforhold til et nationalt mindretal .
<P>
Efter Rdets mening skal de enkelte medlemsstaters regeringer srge for , at der ikke p grund af fremmedfjendtlige strmninger opstr diskriminationer inden for de nationale fllesskaber , som er uforenelige med Unionens grundlag , nemlig frihed og demokrati .
<P>
Parlamentsmedlemmerne vil sikkert vide , at det ikke er blevet plagt Rdet at behandle noget forslag herom , isr angende beskyttelse af mindretal , mindretalssprog eller lignende foranstaltnigner .
Det kan imidlertid forsikre parlamentsmedlemmerne om , at det vil ofre fuld opmrksomhed p de forslag , det i givet fald fr forelagt p dette omrde , og som kunne vre til strre nytte p fllesskabsplan end tilsvarende foranstaltninger p nationalt plan .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , fru viceminister . Lad mig , fr jeg gr ind i mit otium , udtrykke min glde over at mtte optrde her som reprsentant for et strigsk mindretal .
Efter 80 r tror jeg det er frste gang , at en valgt reprsentant for en del af det tidligere kronland , det fyrstelige grevskab Tirol , i dag str over for en regeringsreprsentant for Republikken strig og i parlamentarisk diskussion kan stille sprgsml og netop udfre parlamentarisme .
Jeg mener , at det er det store skridt , som Europa viser os ogs i praktisk form .
<P>
Til selve emnet .
Jeg mener , at ikke-diskrimination er for lidt .
Vi behver en positiv diskrimination af mindretallene , alts en aktiv beskyttelse , og jeg hber , at Rdet ikke kun vil beskftige sig udfrligt med det , men at det ogs vil give anledning til forslag herom fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Det glder ogs mig , at en reprsentant for et strigsk mindretal her str over for mig som reprsentant for formandskabet .
Jeg m endnu en gang sige , at Rdet kun kan tage affre p Kommissionens initiativ .
Her er det artikel 128 , jeg skal citere .
Jeg henviser til , at flgende faststtes i artikel 128 i Traktaten : Fllesskabet bidrager til , at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig , idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhver den flles kulturarv .
<P>
Fllesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om ndvendigt sttte og udbygge medlemsstaternes indsats p flgende omrder : forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europiske folkeslags kultur og historie , bevarelse og beskyttelse af den kulturarv , der er af europisk betydning , ikke-kommercielle kulturelle udvekslinger og kunstneriske og litterre frembringelser , herunder i den audiovisuelle sektor .
<P>
Men hvis De , hr. parlamentsmedlem , alligevel har den opfattelse , at Kommissionen br fremsende et forslag om et handlingsprogram til fremme af mindretalssprog til Rdet , s vil jeg gre Dem opmrksom p , at De rder over langt mere overbevisende argumenter over for Kommissionen , end Rdet ville kunne gre gldende , sfremt den forudstning , at Deres forslag har flertal blandt Deres kolleger , er opfyldt .
<P>
Jeg m mske endvidere henvise til srlige programmer , som frst og fremmest findes p sprogomrdet .
Jeg tnker f.eks. p programmet Lingua , som findes i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Vallv">
Hr. formand , jeg er katalaner , men De ved jo , at jeg her ikke kan stille mit tillgssprgsml p katalansk .
Jeg vil i dette tilflde stille mit tillgssprgsml p tysk .
De ved jo , fru formand , hvor vigtigt det er , at EU er tt p borgerne .
I dette tilflde vil jeg stille det spgrsml , om Rdet i de kommende mneder , under det strigske formandskab , vil bede Kommissionen om at tilvejebringe nye programmer for mindretal og ogs for ikke-officielle sprog i EU .
De nvnte programmet Lingua .
<P>
De ved jo , at vi har opnet visse fordele inden for programmet Sokrates .
Men det er ndvendigt , at vi i fremtiden opnr endnu flere fordele for disse officielle sprog , som inden for Den Europiske Unions rammer er ikke-officielle sprog .
Jeg skal udtrykke mine bedste lylnskninger for det strigske formandskab .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Frst hjertelig tak for , at De benyttede mit modersml tysk .
Det vrdstter jeg meget .
Jeg forstr selv valenciansk katalansk , ikke alt , men noget , ganske vist taler jeg det drligt .
Til det sprgsml , De har berrt , skal jeg endnu en gang sige , at det er Kommissionen , der skal tage initiativet .
Rdet kan ikke s godt plgge Kommissionen at tage et initiativ .
<P>
Jeg vil her gerne anfre , at der i det sidste rti dog er sket betydelige ndringer i hvert fald p en rkke omrder , som angr de sproglige mindretal i Den Europiske Union .
P nationalt plan har foranstaltninger til decentralisering isr p omrderne undervisning og kultur ogs frt til en forgelse af aktiviteter til fordel for en rkke mindretalsgrupper .
Under alle omstndigheder er der naturligvis p europisk plan fornyet vilje til at dele det indre markeds fordele med de mindre velhavende regioner i Unionen .
Det sker i form af regionale hjlpeforanstaltninger ssom sttte til infrastrukturprojekter fra strukturfondenes finansielle midler , og disse hjlpeforanstaltninger kommer isr ogs igen visse randomrder og dermed ogs samfundene i prioriterede regioner til gode , og det er ofte mindretalsregioner .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru rdsformand , jeg takker Dem for Deres henvisning til Kommissionen .
Jeg m dog helt bent sige til Dem , at vi blev sendt til Dem af Kommissionen !
Det er en grund til disse sprgsml . Vi har talt med hr .
Santer , men vi vil gerne p vores side igen sge en dialog med Kommissionen .
<P>
Jeg vil kun konkret sige , at vi under forberedelserne af studvidelsen plgger ansgerlandene mindretalskriterier , som vi ofte ikke selv ville opfylde .
Derfor mener vi , at der ogs skal ske noget i EU selv , og jeg beklager en smule , at der her endda er sket et tilbageslag , fordi budgetposten til fremme af mindretalssprogene jo er omfattet af den bermte domstolsafgrelse .
Vi har nu en liste over de foranstaltninger , hvor der skabes nyt retsgrundlag .
Budgetposten for mindretalssprog er desvrre ikke blandt disse .
Jeg skal oprigtigt bede Dem om i kraft af rdsformandskabet ogs at tage Dem af dette emne , for siden 1982 har vi her haft noget , der var forbilledligt , og det ville vre synd , hvis det nu gik til grunde .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Posselt . Jeg m endnu en gang gentage , at jeg mener , det er ganske klart , at Kommissionen her frst skal udarbejde forslag , sdan er reglerne i Den Europiske Union .
Her kan vi kun tage affre i Rdet p grundlag af forslag fra Kommissionen .
<P>
Men jeg m generelt sige , at hvad mindretalsrettigheder angr isr i de central- og steuropiske lande , er det naturligvis frem for alt Europardets konventioner , der her spiller en vigtig rolle , og jeg mener ogs , at det er vigtigt at sige , at man ikke br dublere Europardets arbejde .
Jeg , som ogs er medlem af Europardet , anser det personligt for meget vigtigt at lade Europardet udfre sit arbejde og her i Rdet gre det , som foresls os p Kommissionens initiativ .
Der er sket enormt meget , og det glder os , at netop i mange central- og steuropiske lande , hvor der har vret meget store mindretalsproblemer , er problemerne blevet taget op og til dels bragt ud af verden .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Mange tak , fru formand for Rdet . Som jeg allerede har gjort opmrksom p , er hr .
Imaz San Miguel ikke til stede i dag , hvorfor vi ikke kan hre en udtalelse fra en person , hvis fremtrdende og komplicerede nationalitet hrer hjemme i Euskadi , Baskerlandet .
Men hr . Habsburg-Lothringen er til stede , og hvis han nsker det , m han stille et tillgssprgsml p et minut .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , fru rdsformand . Frst vil jeg gerne sige , hvilken utrolig tilfredsstillelse det er for mig endelig at kunne tiltale Dem med denne titel , og hvor meget det glder mig .
<P>
Fru rdsformand , et sprgsml , som ville interessere mig meget i den forbindelse , er sprgsmlet om , hvordan De ser situationen for en europisk befolkningsgrupperet .
Det er gang p gang bragt p bane i Europa-Parlamentet , men er naturligvis aldrig net frem til plenarforsamlingen , men er altid mere eller mindre blevet hngende i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgerlige Rettigheder .
Mener De ikke , at det p et tidspunkt , hvor vi taler om at udvide Den Europiske Union , og hvor hvert land , der sger om tiltrdelse , ogs samtidig medbringer problemer med befolkningsgrupper og med mindretal , at det s ville vre p tide ogs for en gangs skyld fra den Europiske Unions side at trde ud i offentligheden og forsge at definere en europisk befolkningsgrupperet og en aktiv mindretalsbeskyttelse ?
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , kollega Habsburg-Lothringen . Det er ogs for mig en ganske srlig glde at vre her i dag og at svare kort p Deres sprgsml .
De ved selv , at ogs her ville det efter Unionens regler igen vre ndvendigt med et initiativ fra Kommissionen .
Men jeg vil gerne endnu en gang henvise til , hvad jeg sagde lige fr .
Jeg mener , at det mere er Europardet , der skal opfordres til at tnke i retning af en europisk befolkningsgrupperet , for det har allerede gjort s meget i den retning .
<P>
Hvorfor skal vi altid - det er ogs min personlige overbevisning - gre det samme i Den Europiske Union , som vi allerede har foregrebet eller overvejet i Europardet ?
Jeg vil alts personligt mene , at vi bortset fra et initiativ fra Kommissionen - hvis det kom , ville det naturligvis vre srdeles udmrket - frem for alt skal arbejde for en europisk befolkningsgrupperet i Europardet .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Fru rdsformand , jeg har stadig tre tillgssprgsml om dette emne , som vil afslutte sprgetiden .
Men , fru rdsformand , som De kan se , nr vi i dette Parlament giver ordet til Habsburg ' erne , gr vi det i kronologisk rkkeflge , alts frst til den ldre og derefter til den yngre .
Derfor giver jeg nu hr. von Habsburg ordet , s han kan stille et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="ES" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg vil frst sige til Dem , at det er en oprigtig glde at se Dem her p dette sted .
Mit sprgsml er egentlig flgende : Er det ikke ogs Deres mening , at det i sig selv ville vre rigtigere , hvis vi ogs vedrrende nationalitetssprgsmlene og sprogsprgsmlene ville overveje en politisk reprsentation , for uden politisk reprsentation vil en ordning aldrig blive helt effektiv , og at man netop ogs ved denne befolkningsgrupperet skulle beskftige sig med den politiske reprsentation for disse grupper , for - nr jeg ser p det - er sprgsmlet i Belgien efter min mening blevet lst p bedste mde .
Nr vi ser vores kollega Grosch ' tyske kantoner , hvor han er valgt med 16.000 stemmer , og jeg - det har jeg fet fortalt - behver 980.000 stemmer for at blive valgt , s anser jeg det for absolut rimeligt og godt , hvis man endelig anerkender , at man ikke kun br tlle nser ...
<P>
Jeg er straks frdig . Kun nogle f ord mere , hr. formand .
Det er alts virkelig sdan , at grupperne er lige s vigtige som individerne , hvad angr rettigheder i Fllesskabet .
Mange tak , hr. formand .
<P>
( Munterhed )
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Det er ogs for mig en ganske srlig glde at st over for Dem i denne nye funktion .
Mske m jeg her undtagelsesvis svare personligt .
Personligt mener jeg , at de sikkert har ret .
Naturligvis ville det vre et anliggende , som netop vi burde forflge videre , og der er principielt et udgangspunkt , det ville netop vre den artikel 128 , som jeg tidligere har citeret , stk . 1 , hvor det hedder , at Fllesskabet bidrager til , at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig , idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhver den flles kulturarv .
Men som tidligere antydet , er det her frst op til Kommissionen at fremlgge et forslag .
Derefter kan Rdet ogs tage affre .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Rdsformanden har behandlet det sprgsml udtmmende og p en sympatisk mde .
Jeg kommer fra en del af Fllesskabet , hvor vi har et gammelt og meget rigt og levende sprog , som imidlertid ogs er i fare .
Vi stter stor pris p Den Europiske Unions indsats for at sttte dette mindretalssprog .
<P>
Tidligere er Den Europiske Union blevet kritiseret , fordi det bliver en stor smeltedigel , hvor sm samfund og mindretal alle vil forsvinde .
Jeg vil gerne tilfje , at de enkeltstater og kongeriger , som nu udgr Den Europiske Union , tidligere har forfulgt og forsgt at trde disse mindretal under fode , men nu sttter Den Europiske Union dem og giver dem praktisk bistand i form af et budget og for Irlands vedkommende et kontor for et mindretalssprog i Dublin .
<P>
Er rdsformanden enig med mig i , at Den Europiske Union br udfre denne politiske aktivitet for at sl det fast , at vi ikke nsker at delgge , men at sttte og bevare mindretalssprog og -kulturer ?
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem McCartin . Jeg skal endnu en gang sige hertil , at Den Europiske Union selvflgelig absolut sttter alle partikulr- og mindretalsinteresser og interesserer sig for alle de forskellige sprog .
Det er ikke rigtigt , at der her endda stttes grupper , der vil bevirke noget negativt .
Udgangspunktet er det , jeg ogs allerede har sagt tidligere , nemlig omtalte artikel 128 i traktaten , hvori det helt klart hedder , at Fllesskabet bidrager til , at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig , idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhver den flles kulturarv .
Jeg mener , at det er den rigtige nd , og sdan vil vi ogs bre os ad i fremtiden .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg har lyttet til de argumenter , som formanden for Rdet har fremfrt : For at Rdet kan g videre i sagen , krver det et initiativ fra Kommissionen .
Hvad drejer sagen sig egentlig om ?
Om beskyttelse af mindretalsrettigheder samt retten til at bevare den sproglige arv m.m. Disse rettigheder er fastlagt i traktaterne .
Kommissionen er traktaternes vogter og er derfor frst og fremmest forpligtet til at overholde traktaterne .
Hvorfor spiller man dette spil ?
Man henviser frem og tilbage og vasker sine hnder .
Det var det spil , der frte til Kristi korsfstelse .
Hvis De siger , det er Kommissionen , der skal tage sig af det , og Kommissionen siger , det er Rdet , bliver mindretallenes rettigheder syltet .
Hvorfor ?
Nr Kommissionen har pligt til at overholde traktaterne , s m Rdet plgge den og anmode den om at stille et forslag p grundlag af den og den artikel i traktaterne , s vi kan beskytte disse rettigheder .
Hvorfor undgr De emnet ?
Hvad ligger der bag alt dette ?
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Ephremidis . De kender sikkert traktaterne lige s godt som jeg .
Jeg taler her , som De ved om artikel 128 , stk . 5 , hvori Kommissionens initiativret er ganske klart forankret .
Jeg mener , at alt andet er uformelt .
Naturligvis kan man henvende sig uformelt til Kommissionen , men den gte , formelle initiativret ligger nu engang hos Kommissionen .
Det kan jeg ikke ndre !
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru rdsformand . Som nstformand for delegationen for de parlamentariske relationer til Slovakiet frer jeg til stadighed meget intensive diskussioner om , hvordan mindretalsrettighederne egentlig hndteres i Den Europiske Unions 15 stater , og hvordan de hndteres i de stater , der nsker tiltrdelse .
Der sprges igen og igen , om der findes en evaluering .
Hvordan ser det ud med udviklingen inden for mindretalsrettigheder i de forskellige stater ?
Hvordan forholder det sig med modellen  best practices  ?
Er vi i stand til at fremvise forbilledlige projekter , om hvilke man kan sige , at her fungerer det , sdan br det vre , og kan disse modeller sammenlignes indbyrdes ?
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Rbig , dertil vil jeg sige flgende : Alle medlemsstater af Den Europiske Union er naturligvis stater , som fungerer p demokratisk basis , som fuldt ud overholder menneskerettighederne , og som fuldt ud opfylder de kriterier , som vi til dels frst m krve af kandidatlandene .
De ved , vi har Kbenhavn-kriterierne .
Hertil hrer netop fuld gennemfrelse af demokratisering , af demokrati .
Hertil hrer naturligvis ogs , at beskyttelsen af mindretalsrettigheder er frt ud i livet .
Det er grundlaget .
Her har vi ogs udgangspunktet for , at vi til stadighed gr ind i den politiske dialog med f.eks. Slovakiet , en dialog , som jeg til dels ogs selv i hj grad frer med dette land .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , med dette indlg fra formanden for Rdet er sprgetiden afsluttet .
Sprgsml nr . 15-43 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Da vi pbegyndte sprgetiden , bd vi velkommen til fru Ferrero-Waldner , og denne velkomst er hfligt og venligt blevet gentaget i lbet af denne eftermiddag .
Nu hvor sprgetiden er slut , bekrfter jeg denne velkomst , men jeg vil samtidig udtrykke vores taknemmelighed , for uanset om vi er blevet tilfredsstillet med hensyn til vores sprgsml , mine damer og herrer , m vi under alle omstndigheder erkende , at vi ved alle sprgsml har bemrket ansvarlighed , umage og vilje til at svare , sledes som Parlamentet fortjener det .
Mange tak , fru Ferrero-Waldner , jeg forsikrer Dem om , at vi vil f seks mneder med intenst , men ogs behageligt og frugtbart arbejde .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=14>
Den nye flles beslutningsprocedure efter Amsterdam
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0271 / 98 ) af Manzella for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om den nye flles beslutningsprocedure efter Amsterdam .
<SPEAKER ID=252 NAME="Manzella">
Hr. formand , selvom Amsterdam-traktaten er skuffende p forskellige omrder , s har den efter manges mening net et institutionelt resultat af stor betydning med den nye flles beslutningsprocedure .
Parlamentets stilling i forhold til Rdet er faktisk meget retfrdigere i denne procedure , og som lovgiver i frste instans efter Kommissionens forslag kan Parlamentet tilbyde Rdet et lovgivningsprodukt , der kan vedtages med det samme .
Den skaldte frstebehandling kan sledes godt blive den eneste fase i parlamentsbehandlingen , og det er til stor gavn for enkelheden i Unionens lovgivningsprogram . Det giver ogs mulighed for , at Fllesskabets lovgivning i hjere grad end fr vil finde sted i Parlamentet .
<P>
Den beslutning , der foresls Parlamentet , er et retningsgivende dokument , som omhandler to aspekter .
Det frste aspekt vedrrer vores interne procedurer . Disse skal tilpasses til den nye politiske dimension , som den parlamentsfase , der flger efter Europa-Kommissionens forslag , fr , og denne tilpasning skal ogs ske ved hjlp af det efterflgende arbejde i Udvalget for Forretningsordenen .
Muligheden for , at proceduren afsluttes efter blot en enkelt parlamentsfase , gr det nemlig ndvendigt at strukturere denne fase ved hjlp af en rkke foranstaltninger , der sikrer en enkel procedure , en virkeligt effektiv dialog med Rdet og med Kommissionen , ansvarlighed i forslagene og i beslutningerne samt gennemsigtighed .
<P>
Som visse lovgivningsmssige udvalg med rette understregede , s skal alt dette ske , idet man tager hensyn til , at det er ndvendigt ikke at miste fleksibiliteten i Parlamentets virkemde eller i dialogen med de andre institutioner .
ndringen af den frste fases juridiske natur afspejler sig naturligvis ogs i den anden fase , der netop kaldes forligsfasen .
Denne fase bliver faktisk beriget af den udvikling i den interinstitutionelle dialog , der finder sted under frstebehandlingen .
<P>
Det andet aspekt i det dokument , som vi har fet til behandling , drejer sig sledes om en ny interinstitutionel aftale , og i forhandlingerne om denne er det absolut pkrvet , at man ogs tager hjde for udtalelserne fra de lovgivningsmssige udvalg , der har den strste erfaring med hensyn til denne procedure .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , som man kan se , er forudstningen for denne beslutning den radikale ndring , som Amsterdamtraktaten har medfrt for den indledende parlamentsfases juridiske karakter .
Vi m derfor koncentrere hele vores indsats om gennemfrelsen af denne indledende fase , selvom det skal vre med den strst mulige fleksibilitet .
Med al respekt for de kolleger , der har indgivet to ndringsforslag i den retning , s mener jeg til gengld , at det rligt talt er absurd , at EuropaParlamentet skal forkaste den procedure , der er beskrevet i traktaten , og i stedet for enhver pris forpligte sig til en andenbehandling .
Hvis dette skulle ske , ville denne beslutning nemlig blive til en modreform , der ikke blot ville vre uacceptabel politisk set , men ogs med hensyn til traktatens berettigelse .
<SPEAKER ID=253 NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , p vegne af det af Dem udpegede udvalg udtaler jeg min respekt og tak for den konstruktive og afbalancerede mde , hvorp hr . Manzella har behandlet dette for Europa-Parlamentet s vigtige emne , nemlig en ny flles beslutningsprocedure efter Amsterdam-traktaten .
<P>
Hr. formand , med hensyn til frstebehandlingen af den nye flles beslutningsprocedure vil jeg gerne understrege et par ting .
Det er vigtigt , at man forstr , som ordfreren ogs har ppeget , at den afslutning af den flles beslutningsprocedure efter frste behandlingen , som Amsterdam-traktaten har muliggjort , kun kan praktiseres , hvis udvekslingen af information og de uformelle kontakter mellem Rdet og Parlamentet allerede styrkes ved frstebehandlingen .
Endvidere skal ordfreren og formanden for Europa-Parlamentets kompetente udvalg i den pgldende sag , i princippet efter den frste udveksling af synspunkter i udvalget , starte uformelle drftelser med Rdet eller med formanden for Rdets kompetente arbejdsgruppe .
<P>
Endvidere er det vigtigt , at Rdets reprsentant deltager i udvalgets mder og ogs er til stede ved afstemningen , og at han fr mulighed for at fremstte sit standpunkt inden afstemningen .
<P>
Med hensyn til andenbehandlingen og forligsforhandlingen har jeg to bemrkninger .
Det er vigtigt , at reprsentanten for Rdets kompetente arbejdsgruppe fr mulighed for nrmere at forklare den flles holdning , som Rdet har indtaget ved frstebehandlingen i Parlamentets kompetente udvalg .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi gr ind for , at ordfrerens rolle i forligsproceduren styrkes .
Rdet skal ogs give Parlamentets ordfrer lejlighed til at forklare hans eller hendes standpunkt for Rdet .
P den mde mener jeg , at der kan finde en gensidig informations- og pvirkningsproces sted , og jeg hber derfor , at disse forslag overtages .
<SPEAKER ID=254 NAME="Wieland">
Hr. formand , de fleste kolleger i de udvalg , der har beskftiget sig med denne betnkning , ordfreren og ogs ordfrerne for udtalelserne har i lbet af den forlbne uge konstateret , at de ndringer , som Amsterdam-traktaten medfrer for dette Parlament , frer langt flere konsekvenser med sig , end man skulle tro ved frste eller andet jekast .
Disse konsekvenser er sikkert af positiv natur , til dels ogs af problematisk natur , men under alle omstndigheder af kompleks natur .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans meget vanskelige arbejde i det fint spundne netvrk af vekselvirkninger , af virkninger og reaktioner , som nettet af relationer mellem Den Europiske Unions organer udgr .
Jeg vil i udtalelsen for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ikke beskftige mig med alle facetter i den skriftlige udtalelse , som udvalget har vedtaget enstemmigt .
Jeg vil begrnse mig til nr . 3 i den foreliggende beslutning , til sprgsmlet om , i hvilken form , i hvilket omfang og p hvilket tidspunk der skal vre kontakt til Rdet og med hvilken retlig kvalitet .
Dette sprgsml er efter vores opfattelse blevet besvaret p en noget problematisk mde af ordfreren .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gr ind for sdanne kontakter , men kun kontakter af uformel art .
I det omfang , betnkningen vil udstyre ordfreren med fuldmagt til forhandlinger i frstebehandlingsfasen , er det betnkeligt .
En fuldmagt betyder , at Parlamentet bindes udadtil , og at der udadtil skabes et tillidsforhold i forhold til andre , uden at der finder en tilsvarende afstemning sted .
Vi finder , at dette er for vidtgende , isr da der nu foreligger ndringsforslag , som for det frste ikke lngere giver skyggeordfreren en sdan ret , og som i vrigt foreslr , at pligten til at aflgge redegrelse over for udvalget skal slettes .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mener , at det er ndvendigt med uformelle kontakter .
Disse kontakter skal integreres , men videregende forhandlingskompetence m gennemfres begge veje .
Hvis ordfreren skal have sdanne rettigheder , s skal Rdet ogs vre forpligtet til at kunne binde sig og agere udadtil p et tidligt tidspunkt , uafhngigt og uden sit organ .
<SPEAKER ID=255 NAME="Nassauer">
Hr. formand , jeg vil gerne frst lyknske hr . Wieland med hans frste tale i Europa-Parlamentet og dernst hr .
Manzella med hans betnkning , og jeg vil gerne for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender understrege , at hovedvgten i de ndrede procedurer m ligge p forberedelsen af frstebehandlingsfasen .
Hvad det angr , deler jeg hr . Manzellas opfattelse .
<P>
De muligheder , som Amsterdam-traktaten giver Parlamentet , skal udnyttes fuldt ud .
Det m vre muligt at afslutte en lovgivningsprocedure i frstebehandlingsfasen , uden at Rdet udarbejder en flles holdning , hvilket som bekendt tager uendelig lang tid .
Der kan strammes eftertrykkeligt op p Parlamentets lovgivningsprocedurer , hvis mulighederne i Amsterdam-traktaten udnyttes .
Dette er et helt klart krav fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<P>
Jeg vil desuden gerne henlede Deres opmrksomhed p den omstndighed , at der inden for vores kompetenceomrde i de frste fem r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden overfres mange omrder fra den nationale lovgivningskompetence til fllesskabet , hvor de er underlagt enstemmige beslutninger fra Rdet , og hvor Parlamentet kun skal hres .
Det drejer sig om omrder , som er klassiske parlamentsomrder .
Det er vanskeligt at acceptere , at Europa-Parlamentet kun skal hres i sdanne sager .
Derfor er det vores krav , at vi bliver behandlet af Rdet , som om vi havde medbestemmelsesret .
<P>
Tredje punkt : Ogs proceduren med flles beslutningstagning , hringsproceduren , har fet ny vgt .
Vi opfordrer til , at der nedsttes et permanent forligsudvalg i Europa-Parlamentet , som overvejende besttes med permanente medlemmer , som til stadighed beskftiger sig med forligsomrdet og dermed ogs str over for Rdet i denne funktion .
Det kan ikke g an , at vi forringer vores position i forhold til Rdet ved kun at bestte dette udvalg fra sag til sag .
I s fald er vi drligere stillet i forhold til Rdet .
Vi br alts , i hvert set ud fra Udvalget for Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggenders synspunkt , overveje at anvende et permanent udvalg for forligssprgsml for at gre det klart , at Parlamentets nye vgt ogs kommer til udtryk i forligssprgsmlet , og at vi er rede til eftertrykkeligt at spille Parlamentets rolle i forhold til Rdet .
<P>
Alt i alt stilles der nye krav til Parlamentet .
Vi m lgge mere kvalitet i lovgivningsarbejdet , og dette m finde sit udtryk i organiseringen af proceduren .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , kolleger . Min ven Andrea Manzellas betnkning om gennemfrelsen af Amsterdamtraktaten beskftiger sig med den vigtigste opgave , som Europa-Parlamentet skal udfre ved siden af budgetkontrollen og indsttelse af Kommissionen , nemlig den flles lovgivning p europisk niveau .
Vi m gre os klart , hvor stor den medbestemmelse er , som vi nu har opnet : Fr Maastricht var der ingen , efter Amsterdam skal 75 % af alle retsakter vedtages ligevrdigt af Rdet og Parlamentet .
<P>
Denne store succes m imidlertid ikke f os til at tabe de omrder af syne , som endnu mangler : landbrug , konkurrence , skat , Den konomiske og Monetre Union , udenrigshandel og social dialog .
S lnge disse seks omrder ikke er med , er det europiske demokratiunderskud stadig ikke afskaffet .
<P>
Nu , hvor vi befinder os i en ny situation , skal Rdet frst vnne sig til , at det ikke lngere har det sidste ord at skulle have sagt .
Men ogs Europa-Parlamentet m ndre sit arbejde grundlggende og koncentrere sig entydigt om lovgivningen .
Det krver et vist ml af selvkritik .
Vi m og kan ikke lngere tage ordet om alle emner med beslutningsforslag og debatter om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Det vil ikke s meget vre flammende appeller som tvrtimod den konkrete udformning af integrationsarbejdet , der nu vil vre kendetegnende for det daglige arbejde i Europa-Parlamentet og - tror jeg ogs - vil give det ny inspiration . Hr .
Manzellas forslag peger i denne forbindelse i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , udvidelsen og forenklingen af den flles beslutningsprocedure er rigtignok den vigtigste institutionelle ndring i Amsterdam-traktaten .
Den giver Parlamentet mulighed for at blive en mere fuldvrdig medlovgiver .
I sin gode betnkning fremstter kollega Manzella forslag om at gre maksimalt brug af disse nye bestemmelser .
Min gruppe er enig med ham i , at der skal indgs en ny institutionel aftale , og vi henstiller til Rdet og Kommissionen om hurtigst muligt at g i gang med dette arbejde .
Vi deler ogs hans tre bekymringer om for det frste bedre information mellem institutionerne og en bedre planlgning af arbejdet . For det andet om forbedring af teksternes sproglige og juridiske kvalitet , og for det tredje om transparens for procedurerne i alle faser .
<P>
I betragtning af den nye mulighed for at afslutte hele proceduren efter frstebehandlingen har ordfreren undersgt , hvordan Parlamentet , Rdet og Kommissionen kan gre brug af denne mulighed .
Drftelserne i vores udvalg har frt til balance mellem p den ene side nsket om effektivitet og p den anden side nsket om transparens og bred beslutningstagning .
Jeg er meget glad for , at mine ndringsforslag er blevet godkendt . De srger for , at udvalgets formand og ordfrer ogs skal aflgge beretning om deres uformelle kontakter .
<P>
Det ville jo vre meget betnkeligt , hvis den forenklede flles beslutningsprocedure blev forbeholdt en udvalgt gruppe p nogle f medlemmer af Parlamentet .
Vi er sledes ikke enige i kollega Nassauers forslag .
Herved ville Georges Orwell ogs f ret i Parlamentet , men frst og fremmest ville Unionen herved fjerne sig endnu mere fra den offentlige mening og de nationale parlamenter .
Det gr beslutningen ikke . Den gr i den rigtige retning .
Min gruppe vil godkende den .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , en meget lille korrektion , kollega Schfer , af Deres ord som jeg er helt enig i : Heldigvis er det siden Maastricht ikke mere  Rdet og Parlamentet  , men  Europa-Parlamentet og Rdet  .
Det fr mig til at vre helt enig med Deres ord , fordi hvad jeg , kollega Manzella , vil indskrnke mig til , er Europa-Parlamentets rolle , fordi vi ikke gr vores pligt .
Nr vi er til mde i forligsudvalget , er formanden altid til stede , det er en minister fra formandskabet , der er altid 14 reprsentanter for Rdet , og vi har heldigvis altid en af nstformndene , der forestr forliget , ordfreren og udvalgsformanden , men desvrre m jeg konstatere , fru Neyts , og det er min bemrkning til Dem , at nogle af os mangler .
Jeg forstr Dem godt , og jeg forstr hr . Nassauer udmrket , men uanset hvem af de to der fr ret , skal vi srge for , at der altid er 15 medlemmer af Parlamentet til stede .
Om vi nu gr det i en blanding , kollega Manzella , med en rkke faste og nogle skiftende medlemmer , jeg er villig til ethvert kompromis , for jeg forstr godt , hvad De mener : Hvis vi udpeger en fast gruppe p 15 medlemmer , kan vi ikke lade dem , der var uenige p plenarmdet vre til stede ved forliget .
Mit vigtigste punkt , kollega Manzella , og vi vil sttte Deres gode betnkning , er , at vi ligesom Rdet altid skal vre til stede med 15 medlemmer fra Europa-Parlamentet .
Hvis der skal vre flere faste medlemmer med en vis udskiftning , synes jeg , det er udmrket .
Lad os f et kompromis i stand .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , jeg tror , at vores ordfrer har ret . Med Amsterdam-traktaten er der sket et stort fremskridt for den flles beslutningstagning , da Europa-Parlamentets rolle er blevet endnu mere legitim , og da man ikke mindst har givet borgerne nogle nye redskaber .
<P>
Man har ofte understreget et aspekt , der vedrrer det reprsentative demokrati , nemlig at jo mere man udvider den flles beslutningstagning , jo strre betydning fr borgerskabet . Det er en forbindelse mellem nogle ting , som er yderst vigtige .
Jeg tror , at betnkningen af hr . Manzella fremmer dette aspekt , og det er ikke venskabet , der gr mig blind , nr jeg siger , at vi har vret s heldige at have en ordfrer , der er jurist , men som ogs er i besiddelse af en veludviklet politisk sans .
<P>
Parlamentet viser , at det har forstet en vigtig ting , nemlig at det i grunden er blevet ligestillet med hensyn til lovgivningen . Parlamentet er medlovgiver med konsekvenser for lovgivningen og med konsekvenser for kontrollen , det vil sige for komitologien .
Ogs procedurerne er blevet enklere og sledes mere effektive .
Tillad mig kort at indskyde , at jeg bekrfter og og sttter Andrea Manzellas kraftige modstand mod et ndringsforslag , der ville vende op og ned p betnkningens betydning . Jeg kan nemlig ikke se , hvorfor Europa-Parlamentet skulle undervurdere det vigtige i muligheden for at frdiggre en lovgivningsakt ved frstebehandlingen .
<P>
Lige en sidste bemrkning , hr. formand .
Den flles beslutningstagning er ogs nrt forbundet med subsidiaritetsdebatten , og det er , som vi alle ved , en debat , der stadig er i gang . Det s vi af brevet fra Chirac og topmdet i Cardiff , og det vil vi f at se p det nste uformelle mde , der finder sted i Innsbruck .
Det er meget vigtigt , for vi skal huske p , at EuropaParlamentets lovgivningskompetence naturligvis ogs skal respektere den nationale selvbestemmelsesret , og Parlamentet skal navnlig give sin egen lovgivning en generel karakter , det vil sige en karakter , der vedrrer bestemmelserne af generelt omfang .
<P>
Det frer ikke noget godt med sig at gre den europiske lovgivning alt for tung , men det frer derimod en masse godt med sig at udvikle den europiske lovgivning , der har at gre med evnen til at tilpasse denne lovgivning til bestemmelser af generelt omfang .
Jeg ved godt , at det i dag ikke drejer sig om sprgsmlet om et hierarki for bestemmelserne , men der er uden tvivl et kriterium i forbindelse med sprgsmlet om det generelle omfang , der skal sls fast , og det har vi i vrigt allerede haft lejlighed til at gre i forskellige dokumenter om den flles beslutningstagning .
<P>
Dette gavner det europiske demokrati , og det gavner en korrekt fortolkning af subsidiariteten , der selvflgelig ikke skal vre et alibi for igen at gre politikken til et nationalt anliggende , men som derimod skal vre en demokratisk udvikling af de forskellige niveauer , som bidrager til konstruktionen af Europa .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne indlede med at sige , at det for mig er en re og et held , at det tilkommer mig at tage ordet for p vegne af PPE-gruppen at lyknske professor Manzella med hans betnkning .
Og det gr jeg med baggrund i en beundring , der opstod , da jeg i hans bog lrte de grundlggende ting , jeg ved , om parlamentarisk ret .
<P>
Jeg finder , at vores kollega De Giovanni allerede har fremfrt de to store og bemrkelsesvrdige kvaliteter ved denne betnkning .
I den forenes en dygtig politikers og en stor jurists fortrffeligheder .
Med hensyn til politikeren vil jeg gerne fremhve forstelsen for denne id om virkeligt at bringe Europa tttere p borgerne .
Vi skal vre opmrksomme p , at man skal begynde med disse proceduresprgsml .
Der er ikke noget , der fjerner den europiske id mere fra borgerne end at forhandle om et direktiv , som man ikke vil hre noget om igen i revis - nogle gange i 10 r eller flere - og som s kommer op igen , uden at der er nogen sammenhng mellem de to faser .
Jeg finder derfor , at vi alle br bakke dette politiske ml op .
<P>
Med hensyn til den store jurist s er det , der frst springer i jnene , uden tvivl den akkuratesse , den betydning , som han tillgger aspekter , som for andre her i Parlamentet ville vre subsidire eller uaktuelle , f.eks. kvaliteten af love og regler , den tekstmssige kvalitet , oversttelserne .
Alle hr . Manzellas overvejelser i denne henseende er afgjort relevante .
<P>
Men der er ogs nogle praktiske aspekter , som f.eks. en god forvaltning af tiden , en god forvaltning af fristerne og fastlggelse af interinstitutionelle aftaler inden for omrdet .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve nogle aspekter , som , selvom jeg deler dem og forstr dem som et middel til at give Parlamentet selvdisciplin , mske gr lidt for vidt .
Og det er forklaringen p de to ndringsforslag og den misforstelse , de kan have givet anledning til . Hr .
Manzella bringer f.eks. institutionaliseringen af de halvofficielle dialoger p banen , og han ved bedre end nogen anden , at p grund af selve essensen heri vil det halvofficielle ikke institutionaliseres , det vil ikke lovfaststtes .
Det kunne vre et eksempel .
<P>
Et andet eksempel er behovet for at komme med skriftlige begrundelser .
Jeg deler hans ml , men mske er det ikke helt tilpasset virkeligheden .
Hvorfor ?
Simpelthen fordi det , der str i en forretningsorden , som vi alle ved , kan bruges mod Parlamentet som institution , ikke mod tredjemand .
Vi skal vre forsigtige og ikke indfre forpligtelser for tredjemand i forretningsordenen - det er i sidste instans fromme lfter . Og vi skal heller ikke indfre ting i en forretningsorden , som kun ville forpligte os , og som endog ville kunne give os problemer over for domstolene .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at understrege , at der efter min mening er en misforstelse i disse to ndringsforslag , og at vi under alle omstndigheder er bevidste om vigtigheden af denne betnkning og behovet for , at dette Parlament - som allerede har net myndighedsalderen , som allerede har en virkelig medbestemmelsesret , som medvirker ved lovgivningen p lige fod med Rdet - omstter dette til interne regler og interinstitutionelle aftaler .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kolleger , 70 % af de omrder , som skal reguleres i Den Europiske Union , vil efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten , som forventes at vre afsluttet ved udgangen af 1998 , vre underlagt EuropaParlamentets medbestemmelse .
Indtil nu har det kun vret ca . 35 % .
Om f mneder vil vi alts blive virkelige medlovgivere p yderligere omrder af den europiske integration .
Vi har ikke kun fet strre befjelser , der hviler ogs et strre ansvar p os for at skabe en forstelig europisk lovgivning , som er tt p borgerne , og som kan flges af enhver .
<P>
ndringen af artikel 189b , nu artikel 253 i EF-traktaten , bner nye muligheder for Europa-Parlamentet for at medvirke i en radikalt ndret lovgivningsprocedue , hvis centrale punkter kan beskrives sledes : For det frste vil lovgivningsproceduren tage kortere tid .
F.eks. falder tredjebehandlingen bort , og der er mulighed for andre forenklinger .
<P>
For det andet : Deltagerne i proceduren , Kommissionen , Parlamentet og Rdet , m vre mere omhyggelige end tidligere ogs med den formelle udarbejdelse af teksterne , da proceduren kan afsluttes allerede i frstebehandlingfasen , og forordningen sledes kan trde i kraft allerede her .
<P>
For det tredje : Europa-Parlamentet har mulighed for at gre sin indflydelse gldende allerede p et tidligt stadium i processen .
Derfor har vi brug for en struktureret dialog mellem de involverede institutioner allerede i frstebehandlingsfasen , og ikke for en rundbordsdiskussion mellem personer , som mske nok er interesserede , men ikke virkelig kompetente .
<P>
For det fjerde : Parlamentet m omhyggeligt tage vare p og overveje sine muligheder for at virke udadtil , parlamentarisk og politisk , det vil sige ve indflydelse p offentligheden .
Det br fre til en afvejning i Parlamentet af , i hvilken behandlingsfase det ser sin centrale indflydelse , i frste eller anden .
<P>
Vi m derfor foretage en tilbundsgende tilpasning af vores forretningsorden , og som hidtil skal vi g helt til kanten af de befjelser , der er indrmmet os i traktaten , og udnytte vores kompetence udtmmende .
Sammen med Rdet og Kommissionen m vi finde frem til en interinstitutionel , overskuelig ramme , som afspejler det nye balanceforhold i Den Europiske Unions interinstitutionelle konstruktion og gr det muligt at fre det ud i praksis .
<P>
Endelig m vi give vores vlgere et varemrke for en lovgivning , der er tt p borgerne , og som viser dem , at ikke alt i Europa er kompliceret .
P PPE-gruppens vegne vil jeg gerne udtrykke vores tak og anerkendelse til hr . Manzella for den omhu , kompetence og det politiske fremsyn , hvormed han har fundet lsninger p nsten alle sprgsml i sin udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=262 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg finder , at et af de positive bidrag til Amsterdam-traktaten har vret styrkelsen af Parlamentets rolle som medvirkende i lovgivningen over for den anden gren af den lovgivende magt , det vil sige Rdet .
Og som bekendt er denne styrkelse af Parlamentets rolle blevet stttet af Kommissionen under hele regeringskonferencen .
<P>
Forgelsen af lovgivningsomrder , der skal vedtages ved den flles beslutningsprocedure , er dog en udfordring for alle institutionerne og krver , at vi alle forbedrer vores arbejde , at vi koordinerer vores indsats p en konstruktiv mde for at sikre , at den nye procedure kan give de nskede resultater .
<P>
I denne henseende er den fremragende betnkning af hr . Manzella , som vi forhandler i dag , en srdeles belejlig betnkning , som efter min mening indeholder mange forslag , som bliver prsenteret godt , og som isr er nyttige for at kunne klare den nye udvidede procedure om flles beslutningstagen .
Jeg vil derfor inderligt lyknske ordfreren for hans arbejde .
<P>
Det gode resultat , som den flles beslutningsprocedure har givet indtil videre , skyldes i vidt omfang , at Parlamentet har arbejdet s sammenhngende , og at det har gjort det lige fra frstebehandlingen til afslutningen .
Der foreligger desuden nogle omstndigheder , som begunstiger dette p en srlig mde , f.eks. at der er kontinuitet i ordfrer og formand for parlamentsudvalget for hvert sprgsml .
Dette er i benbar kontrast til situationen i Rdet , hvor formandskabet skifter hver halve r .
Der er ogs kontinuitet i forligsproceduren , med deltagelse af Parlamentet , endog af de tre nstformnd , som tilhrer den parlamentariske delegation , hvilket uden tvivl er en ubetinget fordel .
<P>
Jeg tror , at denne nye flles beslutningsprocedure vil f succes , hvis vi er i stand til at arbejde sammen og drage nytte af den allerede indhstede erfaring p en pragmatisk og fleksibel mde for hermed at kunne klare det store arbejde , som vi skal i gang med nu .
Der vil naturligvis blive en pukkel af arbejde som flge af Parlamentets udvidede befjelser .
Og i denne forstand vil jeg gerne sige , at jeg isr sttter de forskellige foranstaltninger , der er indeholdt i betnkningen , og som gr ud p at ge gennemsigtigheden , demokratiet og selve den juridiske kvalitet af Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Efter min mening har hr . Manzella ret , nr han i sin betnkning fremhver betydningen af frstebehandlingen .
Traktaten giver mulighed for at afslutte lovgivningsproceduren ved frstebehandlingen , hvilket er en betydelig udvikling , isr hvis man netop er opmrksom p det forgede antal omrder , der skal afgres ved den flles beslutningsprocedure .
<P>
Men der er ogs andre grunde , som jeg gerne vil understrege her .
Nvnte frstebehandling er et srlig vigtigt jeblik i proceduren , for det er det tidspunkt , hvor hver institution foretager en srlig omhyggelig analyse af Kommissionens forslag , og den giver flgelig mulighed for , at alle til fulde kan give udtryk for , hvor deres bekymringer ligger , for at de kommer frem med , hvad der er deres interesser - mindretals- , sektor- eller flertalsinteresser - og for at alle kommer til orde p dette tidspunkt .
Og derfor er den s vigtig bde for Parlamentet og s selvflgelig Rdet .
<P>

Desuden kan en grundig forhandling ved frstebehandlingen , selvom det ikke betyder afslutningen p den lovgivningsmssige proces , ogs gre det lettere at n til en afslutning ved andenbehandlingen , hvor der trder mere strikse krav i kraft , om flertal , og p denne mde undgr man forligsfasen , som utvivlsomt br undgs i strst muligt omfang , fordi vi allerede ved , hvor lang og hvor vanskelig den plejer at vre .
<P>
P denne anden side s ville det naturligvis ogs bidrage positivt til forhandlingen , hvis Parlamentet var mere omhyggelig med sine ndringsforslag i denne fase .
Indtil nu har vi nogle gange bemrket , hvorledes Parlamentets ndringsforslag ved andenbehandlingen p grund af tidsmangel blot har vret en gentagelse af de ndringsforslag , som ikke blev accepteret ved frstebehandlingen .
Og nogle gange har man mske ikke foretaget en omhyggelig analyse af Rdets flles holdning .
Rdet burde dog ogs indtage en mere ben holdning med henblik p at finde flles lsninger , som tager hensyn til Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Jeg bemrker af og til , at der er en slags sten i stampe , det vil sige , at man ved andenbehandlingen i Parlamentet gentager ndringsforslagene fra frstebehandlingen , og Rdet vil ikke rykke sig fra sin frste holdning og tager praktisk talt ikke hensyn til Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Med udvidelsen af den flles beslutningsprocedure finder jeg , at der er behov for et bedre flow , for fleksibilitet ; hvis Parlamentet har forelagt nogle ndringsforslag , br Rdet tage hensyn til dem , undersge dem , se i hvilket omfang man kan finde en mde til at n frem til en aftale og undg forlig , som plejer at vre en meget underlig facon .
Hvis ikke man nr frem til en aftale ved andenbehandlingen , er der naturligvis mulighed for forlig , men man skal frst forsge at lse problemerne .
<P>
Til slut vil jeg gerne over for dette Parlament give udtryk for , at Rdet er villig til at tage aktiv del i alle faserne af den lovgivningsmssige procedure , og isrdeleshed frstebehandlingen , som det foresls i betnkningen af hr .
Manzella . Jeg mener , at vi kan samarbejde og give hinanden ider .
P den ene side br vi gre det med selv Rdets arbejdsgruppe ; p den anden side med henholdsvis ordfreren og parlamentsudvalget , for at forsge at fremme processen og lette udarbejdelsen af et modificeret forslag med henblik p i videst muligt omfang at forlige begge parters holdninger .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet ofte har bedt os om at spille den rolle , som tilkommer Kommissionen , og det har bebrejdet os , at vi ikke har gjort det i tilstrkkeligt omfang .
Vi vil gre , hvad vi kan for at flge de anvisninger , vi har fet af Parlamentet .
<P>
Jeg er ogs overbevist om , at hvis vi nr frem til positive resultater ved forhandlingen om en ny beslutning om komitologi , med udgangspunkt i Kommissionens nyligt forelagte forslag , vil dette betyde , at man hurtigt kan f afsluttet et betydeligt antal sager , som skal afgres ved den flles beslutningsprocedure .
Iflge vores beregninger har mindst 70 % af de sager , der skal afgres ved den flles beslutningsprocedure , medfrt et eller andet problem af komitologisk art , og det ville vre en stor lettelse for alle , hvis dette sprgsml kunne blive lst en gang for alle ved atgive Parlamentets rettigheder den behrige anerkendelse uden at formindske systemets effektivitet ved udfrelsen af gennemfrelsesforanstaltningerne .
<P>
Og endelig vil jeg gerne give udtryk for min sttte til forslaget om en revision af den gldende interinstitutionelle aftale om den flles beslutningsprocedure .
Den burde ndres i overenstemmelse med ordlyden i den nye traktat og med den eksisterende praksis .
Jeg tvivler ikke p , at dette vil vre en forholdsvis nem opgave , s selv vores samarbejdspartnere , som indtil videre har bidraget s effektivt til den interinstitutionelle dialogs succes , kan klare det .
<P>
Der er nogle formelle interinstitutionelle procedurer for udtalelsen ved frstebehandlingen , som mske kan betyde , at proceduren virker lidt kompliceret .
Jeg vil derfor anbefale Parlamentet , at det forsger at komme videre p en mde , der er s pragmatisk og fleksibel som mulig .
Betnkningen af hr . Manzella er en egnet ramme for at n dette ml , og Kommissionen vil gerne vise , at den i en god samarbejdsnd vil deltage aktivt og konstruktivt i forhandlingerne for at sikre , at Parlamentets styrkede rolle i lovgivningsproceduren bliver en succes .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Jeg har faktisk ikke behov for at belre min gamle ven Oreja , der egentlig ved alt bedre end jeg ; men det er for de nye medlemmer af Parlamentet vigtigt at vide , at vi af ren og skr klog selvbeherskelse kun overtager ndringsforslag ved andenbehandlingen , der ikke blev vedtaget ved frstebehandlingen , fordi vi i henhold til traktaterne formelt har ret til at indgive enhver form for nye ndringsforslag .
Men vi har i sin tid besluttet at undlade dette for at undg en rkesls gentagelse af diskussionen .
Det forhold , kre Oreja , at vi sledes bider os fast i ndringsforslag , der ikke er blevet vedtaget ved frstebehandlingen , viser Parlamentets selvbeherskelse , der har til forml at sge for , at lovgivningsproceduren fr en god afslutning .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Tak , hr . Janssen .
De behver ikke svare , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Gennemfrelse af Amsterdam-traktaten : flgerne af tttere samarbejde
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0257 / 98 ) af Frischenschlager for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten : flgerne af tttere samarbejde .
<SPEAKER ID=266 NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Denne betnkning fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml hrer ogs til flgearbejderne til beslutningen om Amsterdam-traktaten .
I dette tilflde vil vi n frem til beslutninger om forudsigeligheden og anvendeligheden af det intensiverede samarbejde , og det vil vi ikke mindst , fordi Europa-Parlamentet jo gerne inden for en overskuelig fremtid vil have yderligere forslag fra Kommissionen i retning af en reform af institutionerne , og det er dette forml , disse betnkninger tjener .
<P>
Hvor vigtigt presset i retning af en institutionel reform er i fortsttelse af Amsterdam , kan ogs aflses af dette eksempel p arbejdet i Udvalget om Institutionelle Sprgsml om det intensiverede samarbejde .
Hvad var det , Amsterdam-traktaten ville ?
Den ville tydeligvis tillade et intensiveret samarbejde ud fra den overvejelse , at man tager til efterretning , at der findes politisk heterogenitet , at der findes forskellige politiske udviklingsstader i de enkelte lande og benbart forskellige integrationsnsker , og at derfor br der findes en differentieret integration inden for - og det er det vsentlige nye ved Amsterdam-traktaten - Den Europiske Unions institutionelle ramme .
<P>
Det andet ml var , at det i forbindelse med videregende integrationsskridt og hensigter hos et stort flertal af medlemslande ikke skal vre muligt , at et praktisk veto fra et mindretal af stater eller eventuelt kun en enkelt stat kan forhindre disse yderligere integrationsskridt - med undtagelse af de konstitutionelle omrder , som traktatsndringer med henblik p udvidelse osv .
Dette var regeringskonferencens hensigt , og Europa-Parlamentets holdning til det har altid vret meget tilbageholdende , fordi man altid har vret bange for , at der skulle opst et Europa  la carte , og det er jo ogs en meget berettiget indvending .
Derfor har Europa-Parlamentet med betnkningen af Tsatsos og Mndez de Vigo jo indbygget meget klare og meget , meget begrnsende betingelser for muligheden for et intensiveret samarbejde og er ogs kommet igennem med dem .
<P>
Resultatet fra Amsterdam p dette omrde var s , at der i princippet blev bnet mulighed for et intensiveret samarbejde , men at plggene , betingelserne blev udformet s restriktivt , at der i sidste ende i fremtiden kun er et meget lille anvendelsesomrde for det - i frste sjle s godt som slet intet , det er snarere i tredje sjle , at der for lovgivningsmssige foranstaltninger findes et meget lille spillerum for gennemfrelsesomrdet i forbindelse med handlingsprogrammerne .
Men selv dette meget beskedne spillerum er med Amsterdam-traktaten blevet yderligere begrnset af bestemmelsen om , at ethvert medlemsland i EU af vigtige nationalpolitiske grunde kan forhindre et videregende integrationsnske fra andre eller det store flertal af medlemsstater ved at krve enstemmighed .
<P>
Man har alts igen indbygget et nationalt veto p grundlag af nationale interesser med den konsekvens , at man hermed faktisk har delagt et af de vigtigste forml med denne traktatsbestemmelse , idet man de facto igen har gjort det umuligt at gennemfre en videregende integration via en flertalsbeslutning .
Det har jo i og for sig ogs altid vret Europa-Parlamentets holdning , at man , selvom man var tilbageholdende over for det intensiverede samarbejde , som sidste udvej alligevel skal kunne gribe til faktisk at gennemfre en sdan differentieret integration p trods af et veto .
<P>
Nu kommer jeg til konklusionerne , som i vsentlige trk er disse : Anvendelsesomrdet for dette intensiverede samarbejde er s lille , som tnkes kan .
Genindfrelsen af det nationale veto er ikke p nogen mde retfrdiggjort , og vi opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med sine forslag til traktatsndringer at fjerne dette veto , denne blokadesituation , fra traktaten igen .
<P>
Generelt er vi kommet til det resultat , at dette intensiverede samarbejde p ingen mde lever op til de politiske krav i Den Europiske Union i fremtiden .
Derfor holder vi fast i Europa-Parlamentets gamle nske om , at det for Den Europiske Unions fremtid er helt centralt , at enstemmighedsprincippet under bestemte betingelser aflses af en generel flertalsbeslutningsprocedure .
Det er det vsentlige politiske indhold i min betnkning , og jeg hber , at Parlamentets flertal kan tilslutte sig denne holdning .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Hr. formand , det tttere samarbejde mellem medlemsstaterne er et middel til europisk integration , der burde gre det muligt at overvinde de hindringer , som skyldes medlemsstaternes undertiden forskellige forventninger samt Amsterdam-traktatens fastholdelse af enstemmighedsregelen .
Amsterdam-traktaten foreskriver ganske vist , at det tttere samarbejde skal anvendes som sidste udvej ; at det er underlagt nogle strenge betingelser , og at det skal vedrre et flertal af medlemsstaterne .
Men selvom det er underlagt nogle strenge betingelser , s ville man foretrkke , at det ikke var ndvendigt at ivrkstte mekanismerne for det tttere samarbejde .
Borgerne vil altid opfatte dette som et nederlag , og det med god grund , hvis man tnker p , at det altid har vret den europiske konstruktions vigtigste ml at ivrkstte flles projekter , som indgr i en flles struktur .
<P>
Man vil i vrigt bemrke , at der finder en slags konkurrence sted mellem de institutionsreformer , der skal sikre Europas udvidelse og udvikling , og det tttere samarbejde , der er et pressionsmiddel beregnet p at gennemtvinge den europiske konstruktion og p denne mde at undg en lammelse , sfremt den mellemstatslige procedure skulle sl fejl .
Denne procedure er dog ikke i stand til at tage den europiske konstruktions vigtigste fremtidige udfordringer op , for den indeholder en latent risiko for denne konstruktions sammenbrud .
<P>
Jeg vil gerne minde om de ord , hvormed Rom-traktaten betegnede det europiske projekt , nemlig en  stadig snvrere sammenslutning mellem de europiske folk  .
Disse ser dog ikke , at det tttere samarbejde gr i den anden retning , nemlig i retning af det , man kalder Europa  la carte eller Europa med to hastigheder .
<P>
Institutionsreformerne br derfor s vidt muligt g forud for det tttere samarbejde .
Det tttere samarbejde vil aldrig vre den rette lsning eller det ideelle svar p Den Europiske Unions vigtigste udfordringer .
Det er kun et reservehjul , og det skal det blive ved med at vre , selvom Parlamentet anser det for ndvendigt for at kunne n videre med visse sager .
Ordfreren opfordrer med rette til , at man frst leder efter nogle politisk konstruktive lsninger .
<P>
Endelig er det beklageligt , at Amsterdam-traktaten kun foreskriver , at Rdet og Kommissionen regelmssigt skal informere Europa-Parlamentet om udviklingen inden for det tttere samarbejde .
<P>
Det burde vre normalt , at Parlamentet var inddraget i dette , s man overholder den institutionelle ligevgt . Det er i vrigt , hvad Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder nsker .
Og som ordfreren beder om , br processen for pbegyndelse af enhver form for tttere samarbejde vre underlagt Europa-Parlamentets demokratiske kontrol .
Det tttere samarbejde blev kun vedtaget i Amsterdam for at undg to vanskeligheder , nemlig lammelse og sammenbrud .
Som tingene ser ud nu , kan vi desvrre ikke undvre det .
Det skal dog begrnses , modereres og underkastes en demokratisk kontrol .
Jeg lyknsker ordfreren for , at han har givet sig i kast med den svre opgave , som udarbejdelsen af denne vanskelige betnkning m have vret .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , sprgsmlet om et tttere samarbejde spillede en vis tid - fr regeringskonferencen - en stjernerolle .
Det syntes som om , at et tttere samarbejde ville lse alle de sprgsml , som betd noget for opbygningen af det nye Europa .
Efter Amsterdam-traktaten er vi ndt til at erkende - og det har hr . Frischenschlager gjort i sin fremragende betnkning - at det tttere samarbejde ikke er blevet til helt s meget , som man troede , det ville .
<P>
Hvorfor er det get sdan ?
Hvorfor dette resultat ?
Sandsynligvis fordi de problemer , som man lidt hyklerisk troede , et tttere samarbejde kunne lse , er blevet lst ad anden vej .
Sledes er den regering , som plejede at blokere for en del af aftalerne i Rdet , blevet aflst af en anden , som synes at have en anden holdning .
Og f.eks. har sprgsmlene om sikkerhed og forsvar , som ogs giver anledning til vanskeligheder i nogle medlemsstater , ogs p en eller anden vis fundet en lsning gennem Petersberg-opgaverne .
<P>
Endelig er sprgsmlet om udvidelsen , som nogle havde sat til r 2000 , og det ved vi allerede efter at have lst Agenda 2000 , blevet udskudt , og at udvidelsesproblemerne sandsynligvis vil blive lst ved hjlp af overgangsperioder , som det har vret tilfldet ved alle de tidligere udvidelser .
<P>
Nr det kommer til stykket , har det tttere samarbejde derfor ikke tjent til at lse de problemer , som det var vanskeligt at finde en politisk lsning p .
Og det glder jeg mig over , hr. formand , for der var noget hyklerisk ved det tttere samarbejde .
Det virkelige problem , som Den Europiske Union har , er , at der stadigvk er bestemte omrder , som skal afgres ved enstemmighed .
Dette og ingen anden er realiteten , og det siger hr . Frischenschlager ogs meget klart i sin betkning .
Og - som vi ved - er det yderst vanskeligt at opn enstemmighed blandt 15 , s hvordan vil det ikke blive , nr der er 25 .
Utroligt kompliceret .
<P>
Det tttere samarbejde , som ekstraordinrt er blevet klemt ind i den frste sjles emner , vil ikke vre meget bevendt .
Det har vret svrt for mig at finde de omrder , hvor man kan bruge det tttere samarbejde i den frste sjle .
Det kan godt anvendes p den tredje sjle , p det der ligger inden for samarbejdsomrdet , efter overgangsperioden p 5 r ; og det kan sikkert anvendes p den anden sjle i form af en konstruktivt stemmeundladelse .
<P>
Men jeg vender tilbage til hovedsprgsmlet , som br bekymre os her i Parlamentet : Det vsentlige , det virkelig vsentlige - og det bliver fremhvet af hr . Frischenschlager under punkt 16 i hans betnkning - er , at vi ved de fremtidige revisioner af traktaterne skal forsge at erstatte enstemmigheden med kvalificeret flertal .
Kun p denne mde kan vi opfylde vores funktion , kun p denne mde vil Europa blive ikke kun demokratisk men isr effektivt .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr .
Frischenschlager med hans fremragende betnkning og det , at der kun er tre ndringsforslag - deraf to fra Den Liberale Gruppe - er bevis for dette .
<P>
Det tttere samarbejde er en af de store nyskabelser i Amsterdam-traktaten .
Det var i det mindste hensigten oprindeligt .
Det , der blev indskrevet i traktaten denne gang , var ikke retten til at st udenfor , men medlemsstaternes ret til at fortstte integrationen med de flles institutionelle rammer uden at blive blokeret af et veto .
Ndvendigheden af at komme ud over lammelsen som flge af vetoet hastede s meget desto mere med udsigterne til udvidelsen .
<P>
En positiv og konstruktiv indfaldsvinkel til europisk integration l derfor til grund for den oprindelig tanke , og deri ligger dens mervrdi .
Naturligvis mtte man indbygge nogle garantier .
Et tttere samarbejde mtte ikke bringe det , vi allerede havde opnet i fllesskab - det skaldte acquis communautaire - i fare og mtte ikke fre til et permanent brud mellem medlemsstaterne .
Traktaten indeholder en rkke specifikke sikkerhedsmekanismer med hensyn til disse og andre betingelser .
<P>
Under forhandlingerne indfrte man imidlertid en strre ndring for at imdekomme den britiske insisteren p vetoet .
I henhold til traktatens bestemmelser har alle medlemsstater nu mulighed for at blokere den flertalsbeslutning , der er ndvendig for at udlse det tttere samarbejde , af  vigtige , nrmere anfrte rsager , der vedrrer den nationale politik  .
For frste gang er det bermte Luxembourg-kompromis fra 1966 med i traktaten .
Ordfreren anerkender dette ved at afvise netop det punkt .
Ved at indfre vetoretten i proceduren mister det tttere samarbejde meget af sit potentiale og bliver stort set til en teoretisk velse .
Det er essensen i det ndringsforslag , som Den Liberale Gruppe har stillet , og som fru Spaak ville have forsvaret , hvis hun havde vret her i dag .
<P>
Fordelen ved et tttere samarbejde var , at det gav tid til at overbevise andre om fordelen ved at samarbejde inden for et bestemt omrde .
Nu giver traktaten ikke en gang mulighed for at bruge denne midlertidige lsning i en fastlst situation .
Det betyder , at vi str tilbage med det principielle problem med en bekymringsvkkende mangel p enighed om retningen for den europiske integration .
Det er problemet med det , man endelig enedes om vedrrende et tttere samarbejde .
Jeg hber , at kommissren vil kommentere det punkt .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , det tttere samarbejde mellem stater , og i vrigt ogs mellem samfundets aktrer , er legitimt , hvis det afspejler Fllesskabets flles vrdier ; hvis det forflger nogle mlstninger om social fremgang og udvikling , og hvis det tager hjde for den ndvendige solidaritet mellem europerne .
Jeg vil tilfje , at vi ogs har brug for det i jeblikket for at kunne n videre med en rkke sager .
F.eks. forsger den franske regering med hensyn til de flles konomiske politikker p sin egen mde at ge mulighederne for et tttere samarbejde inden for gruppen med eurozonens 11 lande .
Man kan ligeledes nvne visse sociale sprgsml , ssom opbygningen af de europiske netvrk for tjenesteydelser af almen interesse .
Det er ogs vigtigt at have nogle forsgs- og samarbejdsmuligheder , f.eks. p interregionalt plan .
<P>
Det tttere samarbejde skal dog have en juridisk ramme , der tydeligt udtrykker alt dette .
Et mindretal af vores kolleger mener , at det tttere samarbejde ikke behver nogen juridisk ramme .
Det er naturligvis en umulighed , da dette samarbejde risikerer at krnke nogle grundlggende rettigheder .
<P>
Amsterdam-traktaten er p visse punkter tvende med hensyn til Fllesskabets nske om enhed , og det har den god grund til at vre .
Andre gange har den dog nogle drlige grunde til at vre dette , og jeg tror , at disse er et udtryk for , at mange af os desvrre er prget af den opfattelse , at Europa frst og fremmest er et konkurrenceomrde .
<P>
Vores ordfrer forklarer p udmrket vis , at der findes en meget vigtig metode til at standse proceduren for det tttere samarbejde , og det er nationalstatens veto .
Jeg sttter hans betnkning og navnlig det punkt , hvor han beder om , at dette veto afskaffes .
Der er ogs andre restriktioner , vi kunne diskutere , ssom ndvendigheden af at undg konkurrenceforvridninger eller Kommissionens obligatoriske initiativ inden for frste sjle .
<P>
Jeg har kun t grundlggende forbehold , som jeg gerne vil give udtryk for over for ordfreren , hvilket dog ikke forhindrer os i at vre enige om resultaterne .
Mit forbehold vedrrer den opfattelse , at en vedtagelse med kvalificeret flertal er tilstrkkelig .
Der er i vrigt andre , som her har givet udtryk for denne opfattelse . Jeg er helt enig i , at det er vigtigt med en vedtagelse med kvalificeret flertal , men jeg lgger vgt p , at man foruden juraen , samordningerne og fllesskabsprogrammerne srger for nogle redskaber til et differentieret samarbejde , da dette er positivt og konstruktivt .
Jeg mener sledes ikke , at sagen er afsluttet .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , kre kolleger . Til forskel fra ordfreren kan jeg se en meget tydelig ndring i Europa-Parlamentets holdning i dette sprgsml .
I vrigt udspillede denne holdningsndring sig sgar allerede , da betnkningen blev udarbejdet .
Det er jeg meget glad for , jeg hilser det velkommen og lyknsker ogs ordfreren med hans betnkning .
<P>
Da denne id opstod , var den i Europa-Parlamentet nemlig tydeligt forbundet med hbet om hermed at have fundet et instrument , som kunne oplse blokeringen af integrationsprocessen .
Jeg tror , at denne optimisme i mellemtiden er veget for erkendelsen af , at man hermed snarere tilslrer end lser det egentlige problem , nemlig sprgsmlet om totredjedelsflertallet , sprgsmlet om en flertalsbeslutning om den fremtidige integration .
<P>
Jeg tror imidlertid , at der derudover ogs forel en grundlggende misforstelse , nemlig den opfattelse , at det kun drejede sig om en beslutning om en hjere hastighed i integrationen .
I virkeligheden drejer det sig naturligvis om retningen , om politiske retningsbeslutninger .
Hvad kan bedre end det frste  vilde  samarbejdseksperiment , nemlig Schengen-aftalen , bevise , at det bestemt ikke var fllesskabsrettens intention at udforme denne Schengen-aftale i den form , som til slut blev vedtaget af nogle f .
Jeg er alts glad for , at vi understreger undtagelseskarakteren og den institutionelle enheds strenge rammebetingelser , og at vi koncentrerer os ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=272 NAME="Krarup">
Der er ikke s forfrdelig meget at sige , for denne betnkning hviler p en virkelighedsopfattelse , som i den grad er ude af trit med det , der rrer sig i de europiske landes befolkninger .
Man burde sprge disse landes befolkninger , men det gr man jo ikke , for hvis disse landes befolkninger blev konfronteret med dette projekt , som nu ligger p bordet , s ville de enten grine hjt eller g grdende bort .
Der er p alle punkter tale om et fuldstndig urealistisk projekt , som i hvert fald for den danske befolknings vedkommende nrmer sig farcen .
Det er et projekt , der gennemfres med et mantra , der hedder  den stadig tttere Union  , som hovedpunktet og den virkelig smukke erkendelse af , at mntunionen og den konomiske politik selvflgelig tvinger befolkningerne ind i den politiske union .
Man fortstter derefter med at fastsl , at det kun er fllesskabssystemet , der kan yde de ndvendige garantier med hensyn til demokratisk kontrol , domstolskontrol og solidaritet .
Hermed har man afskaffet det , som er hele grundlaget for de nationale demokratier , og man tager skridtet fuldt ud i pkt . 10 ved at fortlle , at nu skal kvalificeret flertal frem for enstemmighed vre normen .
Jeg vil godt sige , at hvis dette forslag blev lagt frem for de europiske befolkninger , s ville det blive modtaget med en hnlatter og en tommelfinger nedad .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans betnkning , som vedrrer et meget vanskeligt omrde .
Problemerne symboliseres mske af de forskellige eufemismer , man har brugt til at beskrive det tttere samarbejde , styrket samarbejde eller endda det forbudte skldsord fleksibilitet .
<P>
Mlet med tttere samarbejde er at give nogle lande mulighed for at arbejde hurtigere og g lngere end andre , forudsat at det ikke frer til en hrd kerne i Europa eller tilsidesttelse af andre medlemsstaters nationale interesser .
Formodningen hos mange her i Parlamentet om , at EU er en rejse , der kun gr i en retning , hvor det tttere samarbejde er et ml i sig selv , er meget farlig og upopulr hos de fleste af vores borgere .
Faren bliver endnu strre gennem Den konomiske og Monetre Union .
Jeg hber , at den fuldt udbyggede konomiske politik , der henvises til i betragtning F , ogs vil omfatte de lande , der vlger , eller tvinges til , at forblive uden for Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg glder mig ogs over bekrftelsen i punkt 5 af , at det tttere samarbejde skal vre sidste udvej .
Men punkt 10 til 12 giver anledning til visse problemer .
Aftalen fra Amsterdam om , at det tttere samarbejde kan bremses af en hvilken som helst medlemsstat af vigtige rsager , der vedrrer den nationale politik , opfatter jeg som en ndvendig erkendelse af medlemsstaternes bekymring over denne mulighed .
<P>
Jeg finder det mrkvrdigt , at der i hr . Frischenschlagers betnkning opfordres til en reform af denne traktat , endnu fr den er blevet afprvet .
Jeg er sikker p , at dette  virtuelle veto  , som det er blevet beskrevet , kun vil blive brugt undtagelsesvis som en sidste udvej .
Derfor betragter jeg det ikke som blot en teoretisk velse , som hr . Brinkhorst var inde p .
Det Forenede Kongerige har f.eks. allerede vist , at man er parat til at tillade et tttere samarbejde under tredje sjle .
Jeg finder ingen grund til at tro , at Det Forenede Kongerige eller en hvilken som helst anden regering vil bruge dette virtuelle veto s lemfldigt , som ordfreren og nogle af de vrige talere benbart forestiller sig .
Men vi m vente og se .
<P>
Med dette store forbehold vil min nationale delegation og jeg selv med glde sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand . Mirakelvben har endnu aldrig holdt , hvad de lovede .
Sdan var det allerede i antikken , men ogs i den tyske mytologi .
Et eller to eksempler blandt mange kan tydeligt vise dette .
Udsat for en gte belastningsprve viste akilleshlen sig ikke rigtig at kunne holde , og ogs i vores rhundrede har mirakelvben vist sig at vre kimrer , til alt held for Europa og for demokratiet i Den Europiske Union .
Sledes betragtet er det godt , at det pstede mirakelvben  intensiveret samarbejde  , som nogle ventede sig s meget af fr den seneste regeringskonference i Torino , ikke for alvor blev affyret i Amsterdam .
<P>
Sledes betragtet er det godt , at Frischenschlagers meget ngterne og netop derfor s gode betnkning med al tydelighed viser det begrnsede anvendelsesomrde og den begrnsede effektivitet og nskvrdighed , som denne nye form for variabel geometri har .
Intensiveret samarbejde i europisk form , med et obligatorisk opgaveomrde ogs for Kommissionen , med demokratisk deltagelse af Europa-Parlamentet , med retsstatslig kontrol ved Domstolen , er uomgngeligt .
Alt andet ville i sidste ende have vret skadeligt .
<P>
Derfor m man med betnkningen af Frischenschlager fastholde flgende : Den mjsommelige europiske beslutningsproces inden for frste sjle , eller i det mindste efter denne model , kan ikke erstattes af noget andet .
Der findes ikke , og der vil ikke komme , afkortninger af denne mjsommelige dialog , eller korte , nemme veje til store , nye europiske lsninger .
Derfor fastholder vi endnu en gang : Kun hos Gallerne , hos Asterix og Obelix , virker trylledrikken .
Europerne er derimod kaldet til hver dag p ny mjsommeligt at skabe vores flles Europa .
I denne forbindelse er stadig bevgelse den eneste opskrift , som frer til mlet , og vi har her til morgen i debatten om det strigske formandskab hrt , hvordan der hele tiden blev henvist til denne opskrift .
Vi m i fllesskab skabe vores flles Europa .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , lad mig starte med at sige , at jeg synes , det er en meget interessant og velskrevet betnkning , Frischenschlager har fremlagt .
Det er i motiveringsdelen en diger eksempelsamling p , hvor svre bestemmelserne i Amsterdam-traktaten er , nr det glder fleksibel integration og tttere samarbejde . F.eks. kan sprgsmlet om et forslag til tttere samarbejde bygge p den noget grumsede artikel 235 .
<P>
Der gives ogs eksempler p de farer , der er forbundet med selve formlet med traktatens bestemmelser om fleksibilitet eller tttere samarbejde .
I henhold til analysen er formlet at erstatte den politiske vilje med et retligt instrument for i fllesskab at opn mere integration .
S m vi imidlertid sprge : Er der virkelig nogen , der tror p et Europa-samarbejde , en udvikling af EU , uden politisk vilje og , frem for alt , uden folkets vilje ?
Hvilken fremtid fr vi s ?
Desvrre ikke et demokratisk og et borgernes Europa !
<P>
P trods af at denne betnkning er velskrevet , og at analysen er god , er den ogs meget modsigelsesfuld .
Konklusionen er , at et tttere samarbejde br undgs for ikke at skabe et EU med forskellige hastigheder .
Samtidig kan selve betnkningen imidlertid bidrage til , at man fremmer en sdan udvikling ved at foresl , at enstemmighedsprincippet og medlemslandenes vetoret afskaffes .
Det er jo det , der er en garant for , at EU ikke gr hurtigere end den politiske vilje og folkets vilje .
Jeg kan derfor ikke stemme for denne betnkning , og jeg kan heller ikke stemme for nogen af ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , et tttere samarbejde er i mine og de fleste andres jne en ndlsning , en sidste udvej .
Det er dog en ndlsning , som kan bne muligheder .
Rigtigt brugt kan det tttere samarbejde styrke integrationen i Unionen .
Forkert brugt bliver det en splittende kraft .
<P>
Ved hjlp af fleksibel integration kan man omg kortvarige blokeringer .
EU-historien viser flere eksempler p det , bl.a. Storbritanniens indstilling til de sociale bestemmelser samt Schengen-aftalen .
En i praksis tidsbegrnset fleksibilitet , eller forstrket integration , kan i visse situationer styrke Unionen ved at udhule enstemmighedskravet .
Muligheden for fleksibilitet gr , at diskussionen ikke altid m fres med hensyntagen til en lille minoritet af integrationsmodstandere .
EU-integrationen kan ikke altid tilpasse sig til det svageste led i kden .
<P>
Selvom det tttere samarbejde ikke dkker den anden sjle , er der en interessant tanke om , at man her ville kunne opfylde Maastricht-traktatens mlstning .
Deri indgr bl.a. WEU , som i henhold til traktaten er en integreret del af Unionens udvikling og har som opgave at udarbejde unionsbeslutninger , som vedrrer forsvaret .
Forekomsten af neutrale lande besvrliggr integrationen i den anden sjle .
Her kunne man bne en diskussion , som mske kunne n lngere end Amsterdam-traktatens nuvrende lsning .
<P>
Selvflgelig er mlet , at de medlemslande , som af forskellige rsager vlger at st udenfor , s snart som muligt skal indlemmes .
Vejen til get integration har imidlertid ikke vret , og vil heller ikke altid vre , fuldstndig lige .
Historien viser , at det er lettere at tilslutte sig til et eksisterende samarbejde .
Rigtigt brugt og i visse meget specielle tilflde , ofte i sikkerhedsanliggender , kan et forstrket samarbejde vre i Europa-integrationens interesse .
Kun da br der prves for kvalificeret flertal , selvflgelig ved den naturlige beslutningsmetode .
<SPEAKER ID=277 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , jeg br sige , at jeg er enig med hr . Mndez de Vigo , nr han siger , at der var mange illusioner i forbindelse med det tttere samarbejde , som virkelig var et sprgsml , som s ud til at spille stjernerollen p regeringskonferencen , som der blev brugt meget tid p , mange kommentarer og mange indlg .
Der var endda nogle mder , hvor man punkt for punkt i timevis drftede , hvad der kunne opns ved et tttere samarbejde .
Man gav det endog andre navne ; det blev kommenteret , om man burde tale om variabel geometri eller differentierede integrationshastigheder .
Man endte med at kalde det tttere samarbejde .
<P>
Virkeligheden er , at det p den ene side var absolut ndvendigt , at der blev sagt noget om det tttere samarbejde , og at det p den anden side rent faktisk - som nogle talere har givet udtryk for her - er vanskeligt at se , hvordan det passer ind i de forskellige sjler .
Man kan ikke anvende det tttere samarbejde i den anden sjle , for der er allerede andre instrumenter inden for den anden sjle , som skal anvendes .
Det er ikke nemt at vide , inden for hvilke grnser det tttere samarbejde kan anvendes inden for den frste sjle , og mske er det i den tredje sjle , at der er de strste muligheder .
<P>
Men jeg vil gerne fremhve en ting her .
Jeg er meget glad for hr . Frischenschlagers betnkning .
Jeg mener , at han kommer med en meget klar og systematisk undersgelse ; han laver et kompendium over de forskellige bestemmelser , der skal anvendes ; han kommer med nogle anvisninger , som det er srligt vrd at fremhve , og han gr ogs noget , som er interessant for os som medlemmer af Kommissionen , og det er , at han stiller os en rkke sprgsml , som tvinger os til at udtale os om samme .
Jeg vil blot - da forhandlingen allerede er meget fremskreden - forsge at give nogle svar p de sprgsml , som hr . Frischenschlager stiller til medlemmerne af Kommissionen .
<P>
For det frste , med hensyn til det tttere samarbejdes faktiske anvendelsesomrde har jeg bemrket mig hans anmodning om , at vi forbereder en undersgelse om de mulige anvendelsesomrder for dette tttere samarbejde .
Det vil vi gre .
Jeg vil gerne her - for denne plenarforsamling - forpligte mig til at lave denne undersgelse , for jeg synes , at det er en meget velanbragt anmodning , som vi br besvare positivt .
<P>
Med hensyn til hans bemrkninger om ivrksttelsen af en operation om tttere samarbejde forekommer det mig logisk , at man skal tage en politisk dialog med en stat , som modstter sig , at nvnte ivrksttelse naturligvis skal vre en del af Kommissionens forpligtelser .
Kommissionen skal forsge at tale med denne stat og sprge den , hvad der er baggrunden for dens modstand , fremlgge begrundelserne for Kommissionen , sfremt denne finder , at man br g videre med dette samarbejde , og som flge heraf synes jeg , at det er en meget god bemrkning , han kommer med om , at en af de opgaver , som tilkommer Kommissionen , er at forsge at overbevise denne stat om , hvorfor det er rimeligt .
<P>
P den anden side skal man med hensyn til den ndbremse , der er omtalt i den nye artikel 40 i Traktaten om Den Europiske Union og i den nye artikel 11 i Traktaten om Det Europiske Fllesskab huske , at indfjelsen af disse er en del af en balanceakt , som var srdeles mtlelig , og som blev diskuteret ved slutningen af regeringskonferencen . Jeg har dog noteret mig de bemrkninger , som hr .
Frischenschlager kommer med , og jeg finder , at vi br undersge , hvordan man kan opn , at dette  halv-veto  kan blive undget i praksis .
Det er ikke det eneste tilflde , som nvnes i traktaten .
Husk , at der er andre , hvor der ogs forekommer disse cuasi vetoer ; tnk f.eks. p alt det , der str i den anden sjle .
For slet ikke at tale om , nr det drejer sig om f.eks. udenrigspolitiske strategier , nr vi ved , at strategien skal lgges enstemmigt , og nr vi s bagefter bliver meget tilfredse over at tnke p , at Rdet kan vedtage beslutningerne ved flertalsafgrelser , selvom vi ved , at en stat kan pkalde sig en national interesse , hvorved dette princip om flertal , som vi ville vre blevet lettede over , bliver kuet .
Her er der alts tale om en lignende situation .
Dette er alts , for nu at udtrykke det p denne mde , nogle fiduser , der er indfjet i traktaten .
Lad os hbe , at vi en dag , med en eller anden ny reform - for der vil komme nye reformer af traktaten - kan blive fri for de hngepartier , vi i dag slber rundt p .
<P>
Med hensyn til den demokratiske kontrol anmoder betnkningen Kommissionen om , at vi forpligter os til at trkke et forslag om tttere samarbejde tilbage , nr Parlamentet har afgivet en negativ udtalelse .
Jeg kan naturligvis - og jeg er sikker p , at hr . Frischenschlager vil forst mig - ikke forpligte Kommissionens vilje p dette felt , isrdeleshed fordi vores initiativret er begrnset til den frste sjle .
Men herudover er det fra et politisk synspunkt benbart , at Kommissionen i et s flsomt sprgsml som dette altid vil vre meget bevidst om at tage hensyn til de forskellige involverede parters holdninger i en operation om tttere samarbejde , og naturligvis ikke mindst Europa-Parlamentets .
Det er helt klart .
Jeg giver Dem flgelig et juridisk svar , men jeg giver Dem samtidig et politisk svar om , at man vil vre meget opmrksom p de betragtninger , som Parlamentet mtte komme med p et givet tidspunkt .
<P>
Jeg vil som afslutning gentage min lyknskning af ordfreren for dette initiativ , som sammen med andre institutionelle betnkninger , som er blevet afgivet i denne uge , er et bevis p , at den interinstitutionelle dialog er begyndt godt .
Denne betnkning vil blive fulgt af andre , som Udvalget om Institutionelle Sprgsml har under udarbejdelse for tiden , og som vil n frem til Parlamentet til oktober eller november .
Jeg finder kort sagt , at det phviler os alle at gre , hvad der er os muligt for at fortstte ad denne vej , hbe p en hurtig ikrafttrden af Amsterdam-traktaten og s - nr traktaten er blevet vedtaget - at g i gang med de ndvendige institutionelle ndringer .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Handlingsplan for arbejdskraftens frie bevgelighed
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0269 / 98 ) af Weiler for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen :  Handlingsplan for arbejdskraftens frie bevgelighed  ( KOM ( 97 ) 0586 - C40650 / 97 ) .
<SPEAKER ID=280 NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger . Arbejdskraftens frie bevgelighed er et af de vsentligste grundlag for Den Europiske Union .
Retten til fri bevgelighed for personer , som er forankret i artikel 48 , indbefatter muligheden for , at enhver europisk borger kan rejse ind i en hvilken som helst medlemsstats suvernitetsomrde for at arbejde eller sge arbejde der .
Alligevel udnytter kun ca . 0 , 2 % denne mulighed .
Kulturelle og srligt sproglige barrierer er uden tvivl vigtige grunde til denne tilbageholdenhed .
Men der er ogs mange andre hindringer , som ligger p det politiske omrde , f.eks. at hjst tiltrngte forordningsreformer blokeres i Rdet , der er store informationsunderskud p alle niveauer , tvende gennemfrelse i medlemsstaterne , bureaukratisk , administrativ praksis , som det ses af en mngde andragender , som er forelagt os , og ogs af afgrelser fra Europa-Domstolen .
<P>
Kommissionens handlingsplan indeholder en fornuftig strategi til at overvinde disse problemer .
Alle de involverede parter br i denne forbindelse inddrages i at videreudvikle den frie bevgelighed .
Borgerne , nationale , regionale og lokale myndigheder , arbejdsmarkedets parter , men naturligvis ogs de europiske institutioner .
Jeg hilser derfor Kommissionens handlingsplan velkommen , og isr ogs de annoncerede lovforslag .
<P>
Jeg vil desuden gerne takke ekspertgruppen Veil for de omfangsrige forslag , som jo til dels ogs er optaget i Kommissionens forslag , men ogs i min betnkning .
Jeg betragter dem p den ene side som modige , men ogs som pragmatiske .
Desuden vil jeg gerne takke de medvirkende rdgivende udvalg , som har suppleret min betnkning med vigtige punkter .
<P>
I min betnkning gr jeg med 31 krav til Kommissionen og til Rdet isr ind p seks aspekter .
<P>
For det frste : Koordinering p omrdet for social sikring .
Det m naturligvis ikke komme dertil , at erhvervede rettigheder i oprindelseslandet bortfalder , nr man rejser til et andet medlemsland .
Bl.a. har jeg krvet , at Kommissionen drager de ndvendige konsekvenser af de seneste afgrelser fra Europa-Domstolen - Kohll og Decker f.eks. og forelgger dem for Parlamentet .
<P>
For det andet : Den skattemssige behandling .
Mobile borgere skal selvflgelig ikke straffes med diskriminerende dobbeltbeskatning .
<P>
For det tredje : Adgangen til beskftigelse .
Jeg vil ganske vist ikke overvurdere mobilitetens betydning for arbejdsmarkedssituationen , men jeg finder det alligevel rigtigt , at dette aspekt ogs spillede en rolle p topmdet om beskftigelse i Luxembourg .
Det vil sikkert vre endnu vigtigere i fremtiden , end det er i dag .
<P>
For det fjerde : Information og samarbejde .
Her forestiller jeg mig isr , at arbejdsformidlingerne fremover udrustes bedre med henblik p bedre gennemsigtighed , ogs for de arbejdssgende .
<P>
For det femte : Indrejse- og opholdsfrihed , ogs for statsborgere fra tredjelande .
<P>
For det sjette : Anerkendelse af eksaminer , som m forceres langt strkere , end det hidtil har vret tilfldet .
<P>
Til slut vil jeg nvne et mindre gldeligt punkt .
Jeg har hrt , at PPE ikke vil stemme for betnkningen p grund af de politiske krav for borgere fra tredjelande .
Det beklager jeg naturligvis .
Jeg synes ogs , det er en slsom mde at forholde sig p , for det frste fordi vi som regel arbejder konstruktivt sammen her i Europa-Parlamentet , isr i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og jeg ogs har bestrbt mig p at integrere og overtage strstedelen af de 40 ndringsforslag , men for det andet ogs fordi jeg virkelig opfatter de nu foreliggende ndringsforslag fra hr . Pirker som udtalt destruktive og populistiske .
<P>
Jeg mener , at ogs vi , de venstreorienterede her i Parlamentet , beskftiger os omhyggeligt med vores borgeres sorger og bekymringer .
Ogs vi vil forbedre bestemte forudstninger og begrnsninger for den frie bevgelighed for borgere fra tredjelande langsomt og skridt for skridt .
Men jeg kan ikke sttte hr . Pirkers forslag .
<P>
Vi kan ikke vente med at fjerne diskrimineringen af statsborgere fra tredjelande , til vi har en flles migrationspolitik .
I Deres forslag plderer De desvrre for en lukkethedens og udelukkelsens politik .
<P>
Enhver hindring af det frie arbejdsvalg , ogs p grund af statsborgerskabet , m fjernes !
Af denne grund forlanger vi en fornuftig politik for en ndvendig integration , som vil bringe Europa fremad .
Den modstning mellem retskrav og retsvirkelighed , som desvrre har eksisteret i 40 r , m nu endelig bringes til ophr !
<SPEAKER ID=281 NAME="Oddy">
Hr. formand , arbejdskraftens fri bevgelighed er en af de fire friheder , der oprettes gennem Rom-traktaten .
Efter min mening er det den mindst udviklede af de fire grundlggende friheder .
Det er klart , at der findes hindringer for arbejdskraftens fri bevgelighed , og derfor lyknsker jeg Kommissionen med at have udarbejdet denne handlingsplan for at finde en lsning p problemet .
<P>
Men Kommissionen m undersge de indirekte hindringer for arbejdskraftens fri bevgelighed som muligheden for at tage sin pension med sig , boligudgifter samt sundheds- og uddannelsessystemer for at se , hvordan de kan fjernes .
<P>
Jeg takker mine kolleger fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for deres sttte og fornuftige forslag , men jeg opfordrer Kommissionen til at tage dette emne alvorligt , da det kun kan vre til gavn for Den Europiske Unions rentabilitet , hvis folk er mere villige til at flytte for at finde arbejde .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af min gruppe nske Barbara Weiler hjertelig tillykke med det store arbejde , hun har gjort for et emne , der selvflgelig ligger os alle meget p sinde .
Parlamentet har altid stet p barrikaderne for at forsvare denne 4. fundamentale frihed , der jo er symbol p det europiske borgerskab og vores integration .
Vi hber , at Parlamentet og Kommissionen , hr. kommissr , vil blive ved med at bekmpe den tendens , der findes i nogle medlemsstater , til at sttte sig til sig selv , til at oprette institutionelle og faktiske barrierer mod personers frie bevgelighed .
I modstning til , hvad nogle medlemsstater tror , vil den frie bevgelighed ikke betyde en reladning af budgetterne eller den sociale sikkerhed , og det er p tide , at vi indser , at Europa har brug for mobilitet , at det betaler sig for samfundet , og at det ikke koster noget .
Vi , Den Socialdemokratiske Gruppe , er derfor Kommissionen taknemlig for denne handlingsplan , og vi hber , at Kommissionen , hr. kommissr , hurtigt vil fremstte konkrete lovgivningsforslag , fordi der stadigvk er mere end nok arbejde , der skal udrettes .
<P>
Opholdsretten f.eks. , der heldigvis ikke lngere kun glder for arbejdende , men ogs for pensionister , studenter , arbejdssgende og familiemedlemmer , der skal forsrges , s lnge man naturligvis kan bevise , at man rder over tilstrkkelige indtgter og en sygeforsikring .
Men bde i fllesskabsretten og i international ret er der stadigvk overordentlig mange hindringer og enorme administrative barrierer , der frst og fremmest rammer pensionister , mennesker med midlertidige kontrakter og udstationerede personer .
Betnkningen har ret , nr det siges , at disse forhold m vi gre noget ved .
Jeg forstr rlig talt ikke , hvorfor PPE-gruppen ikke vil sttte en rkke af disse meget legitime krav , der i vrigt ogs stttes af Kommissionen .
Min gruppe holder ogs meget strkt fast ved retten til et familieliv , der er en fundamental menneskeret , uanset familiemedlemmernes nationalitet .
Jeg har konstateret , at Kommissionen ogs har til hensigt at realisere denne ret til et familieliv , og det sttter vi 100 % .
<P>
Til sidst er min gruppe ogs tilhngere af den gradvise afskaffelse af diskrimination . Selvflgelig mellem medlemsstaternes borgere og borgere i Den Europiske Union , men efterhnden ogs mellem borgerne i Unionen og borgerne fra tredjelande , der har varigt ophold .
Jeg ved , at det sidste er et vanskeligt punkt i debatten i Parlamentet , og jeg mrker i vrigt ogs , at Kommissionen langsomt , men sikkert , vil gre noget ved det .
Jeg har ogs bemrket , at PPE-gruppen i princippet sttter dette standpunkt , men alligevel vil sammenkoble retten til fri bevgelighed for statsborgere fra tredjelande med en flles europisk politik om tilflytning .
Min gruppe kan ikke godkende denne strenge sammenkobling .
Vi finder det ikke rimeligt , at tilflyttere , der allerede har boet i Unionen i mange r , skal vente , til Rdet er helt frdige med den tredje sjle , inden de kan f ret til at rejse , sge arbejde over grnserne eller kan overfre deres sociale rettigheder over grnserne .
En europisk integrationspolitik skal selvflgelig hvile p ansvar og pligter for borgere fra tredjelande , men vi br ikke glemme , at de ikke er i besiddelse af mange af de rettigheder , som vi , som europere , har .
Vi sttter Kommissionens handlingsplan helt og holdent , hr. kommissr , og vi nsker Dem held og lykke med konkretiseringen heraf .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Den frie bevgelighed - det er vi enige om - er det centrale punkt i traktaten om Den Europiske Union .
Vi har her skabt mange retlige forudstninger for , at den ogs kan finde sted .
Men vi har nu som fr mange problemer med at realisere den frie bevgelighed , ikke kun for personer .
Nu hilser jeg den handlingsplan velkommen , som Kommissionen har fremlagt , for i det mindste at forbedre den frie bevgelighed for personer .
<P>
Jeg hilser den velkommen , fordi Kommissionen her har nogle helt konkrete forslag .
Jeg hilser i denne forbindelse ogs fru Weilers supplerende forslag velkommen , fordi hun f.eks. positivt mener , at det er ndvendigt at nedbringe bureaukratiet , at sociale rettigheder ikke m g tabt , at borgerne skal informeres , at det er ndvendigt med gensidig anerkendelse af uddannelser , at der skal indfres et socialforsikringskort , og fordi hun f.eks. ogs er imod misbrug af et udstationeringsdirektiv .
En mngde positive punkter , hvor vi er helt enige .
<P>
Men , fru Weiler , nu bliver De lidt for ambitis .
De har nemlig i forbindelse med indrejse og etablering for statsborgere fra tredjelande krvet samme rettigheder for statsborgere fra tredjelande som for unionsborgere .
Det kan vi efter systematikkens logik kun tilslutte os , hvis der forud er fastlagt en unionsdkkende ordning for indrejse , modtagelse af arbejdskraft , etablering af arbejdskraft i Den Europiske Union , som er gldende for alle stater .
Her vil De tage andet skridt fr det frste .
<P>
Det andet , De krver , er omgende afskaffelse af visumpligten .
Nu har Kommissionen allerede meddelt , at det er et meget ambitist ml at tnke p dette.Det vil De ordne med det samme , uden at der er nogen forudstninger til stede .
Andre ser helt realistisk p dette . De mener , at man her br indfre en overgangsfrist , vente fem r , og s br Rdets beslutning vedtages .
Vi m jo ikke glemme , at ogs tredjelandene m bringe deres grnsesikring i orden p en sdan mde , at der ikke opstr problemer her i forbindelse med passage af grnsen i retning mod Unionen og efterflgende inden for Unionen .
<P>
Det tredje punkt : De krver udvidelse af opholdsretten til at omfatte alle familiemedlemmer , uafhngigt af nationalitet , og inkluderer ogs alle partnere .
Dermed gr De njagtig samme vej som hr .
Lehne og bner dren p vid gab for misbrug .
Jeg tror , De har sat Dem for meget for .
De har mistet fornemmelsen for , hvad der er realistisk .
<P>
Jeg er for betnkningen i visse passager og ville sttte den , hvis fru Weiler sttter det , som vi krver , nemlig at vi frst finder frem til fllesskabsordninger , hvad angr indrejse , etablering og asyl , for s helt at kunne realisere princippet om fri bevgelighed ogs for borgere fra tredjelande .
Jeg er til dels indforstet med Deres forslag , men p vsentlige punkter er jeg det ikke .
Mange tak .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , jeg mener , at der foreligger en rkke gode forslag fra Kommissionen og fru Weiler .
I gr havde vi i Den Liberale Gruppe besg af hr . Bangemann , der ppegede , at de nationale staters betydning var aftagende , og at globaliseringen er stigende .
Hvis vi betragter betnkningen af fru Weiler i det perspektiv , mener jeg , at vi ogs sammen m have mod til at fastsl , at vi ikke m diskriminere , nr det drejer sig om arbejdstagere fra andre lande , der arbejder her med en tilladelse , for det er faktisk det , det drejer sig om .
Jeg m erkende , at jeg var lige ved at tabe bde nse og mund , da jeg for lidt siden hrte hr . Pirkers indlg .
Det kan absolut ikke forholde sig p anden mde , end at der her i forbindelse med valgene i Tyskland afgives et statement .
Nu har jeg altid troet , at Europa-Parlamentet var der for at st over partierne og hve sig over dem .
Jeg beklager meget , at Den Kristelig-Demokratiske Gruppe denne gang ikke har flt sig i stand til dette .
Jeg vil endnu en gang henstille til dette parti om at sttte nrvrende betnkning .
<P>
Kolleger , det kan da ikke vre rigtigt , at betnkningen af fru Weiler ikke stttes af de kristne demokrater p grund af disse sm forskelle .
Hvis jeg ikke allerede havde tabt nse og mund , ville mine jne rulle ud af deres huler , hvis det i morgen blev tilfldet .
Nr det er sagt , fru formand , mangler jeg kun at sige , at jeg med hensyn til indholdet var skuffet over kommissrens svar p mine skriftlige sprgsml vedrrende sagen Kohll og Decker .
Ogs her er man meget vag , og jeg tror , at det ogs skyldes de tyske valg , og det br efterhnden vre slut .
Vi m som Europa kunne stte os ud over nationale og statsinteresser .
Jeg henstiller til Kommissionen , at den gr det samme .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Fru formand , til at begynde med vil jeg gratulere fru Weiler for en udmrket betnkning .
Fru Weiler forsvarer konsekvent det princip , at den fri bevgelighed i Den Europiske Union skal glde for alle , som opholder sig i Unionen , ikke kun for arbejdstagere og deres familiemedlemmer .
Bevgeligheden inden for Unionen skal vre fri ogs for studerende , pensionister og for de borgere fra tredje lande , som opholder sig her .
<P>
EU ' s fire basisfriheder har hidtil kun omfattet en fri bevgelighed for arbejdskraften .
Der har aldrig vret tale om personer .
Arbejdskraft er blevet set som n vareart , som i det indre marked skal have lov at bevge sig frit sammen med andre varer .
Der er alligevel altid tale om mennesker , som har menneskelige behov og flelser .
Deres bevgelighed er pvirket af mange andre ting end eftersprgsel p arbejdskraft .
<P>
Jeg er meget forbavset og skuffet over de ndringsforslag fra PPE , hvorved dette princip forsges svkket for borgere fra tredje lande , som lovligt opholder sig i Fllesskabets omrde .
Jeg sttter fuldkomment fru Weilers forslag om , at visumtvang skal fjernes for familiemedlemmer til fremmedarbejdere , som nu opholder sig her .
<P>
Nr der tales om familier , det vre unionsborgere eller borgere fra tredje lande , br der ogs tages hensyn til de ndringer , som der er sket i begrebet familie .
En familie kan i dag dannes uden gtesskab af samlevende partnere af samme eller forskelligt kn .
Nr deres interesser defineres , skal de vre ligestillet med dem , som lever i en traditionel familie .
<P>
Jeg hber sandlig , fru formand , at PPE nu ikke vlter denne vigtige betnkning .
Jeg synes , at denne betnkning er s vrdifuld , at Parlamentet absolut br godkende den .
Det vil vre meget flovt , hvis vi her ikke finder flles forstelse .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , jeg beder Dem lade mig g lidt tilbage i tiden og ogs blive lidt mere principiel .
Min tese er , at som vestlig kristen , som et oplyst menneske , som europer kan ingen g ind for at opdele menneskene i frste og anden klasse og sprre dem inde bag statsgrnser .
Jeg henholder mig til biskoppen i Hippo i det nuvrende Tunesien , den latinske kirkes ndelige fader , som i sin ndelre tog udgangspunkt i alle menneskers radikale ligevrd , ogs selvom man ikke behver g ind for Luthers tilspidsning  uden fortjeneste eller skyldighed  .
Jeg henholder mig til den europiske oplysning , som siden Antifon og Hippias fra Elis har argumenteret efter princippet om samme frihed for alle .
Jeg henholder mig til efterkrigstidens Europabevgelse med dens demonstrationer mod grnseple .
<P>
Hr .
Pirker og hr . Pronk , nu kommer De her i det Herrens r 1998 og krver modsatrettet til fllesskabsretten en slags  ikkefr-postulat  , som den frie bevgelighed bliver bundet til , fordi De ved , at denne forudstning ikke vil indtrffe lige med det samme .
De krver , at alle referencer til persongrupper , som i dag diskrimineres i srlig grad , skal slettes : tredjelandsstatsborgere , familiemedlemmer uanset nationalitet , ugifte partnere , arbejdssgende arbejdstagere med prekre kontrakter , vandrende arbejdstagere , studerende , pensionister , ikke-erhvervsaktive . Det , kre hr .
Pirker , giver ikke nogen skaldt systematikkens logik , hvilket i vrigt under alle omstndigheder bare er et andet ord for det , man gerne vil .
Hvis vi ville bruge store ord her , s mtte vi vel sige , at disse ndringsforslag m afvises som ukristelige , uoplyste og helt igennem ueuropiske !
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer ogherrer . Jeg vil frst gerne lyknske ordfreren med hendes udmrkede og bne betnkning om dette sprgsml .
Tillad mig at indlede med en bemrkning : I formiddag , da den strigske vicekansler prsenterede strigs formandskabsprogram for Den Europiske Union , var jeg stolt af at vre striger . Nu er jeg lettere irriteret !
I modstning til udtalelserne fra hr .
Pirker - som i dag har bygget et Fort strig , et Fort Europa - talte vi i formiddag om udvidelsen af Den Europiske Union , med hele den esprit , der hrer til , og med hele det politiske perspektiv , som ligger bag . Naturligvis med visse reguleringer , med overgangsordninger .
Men i den forberedende fase udsteder vi rent diskriminerende foranstaltninger og er ikke en gang i stand til at integrere arbejdstagere og deres familier fra tredjelande .
Vi skaber to forskellige mlestokke , og bortset fra det drejer det sig i forlgget om en trinvis gennemfrelse af disse foranstaltninger .
Det finder jeg kun fornuftigt !
<P>
P den ene side taler vi i Den Europiske Union om varernes frie bevgelighed , den vil vi udvide og gennemfre .
Nr der er tale om fri bevgelighed for personer , om de sociale regler og om de foranstaltninger , der ligger bag dem , lukker vi af .
Hvis der overhovedet er tale om diskriminerende regler , gr vi os selv til skamme .
Det kan da ikke vre meningen !
<P>
Jeg gr ud fra , at fornuften vil sejre i morgen , og at vi allerede nu kan tage de frste skridt i denne retning , ellers vil uddybelsesprocessen i mange tilflde kun lykkes for os p mangelfuld vis , og det skal og m virkelig ikke ske .
Undskyld mit noget flelsesladede udbrud , men sdan har jeg det i dag .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , det er klart , at arbejdskraftens bevgelighed er n af borgerrettighederne i Den Europiske Union .
Denne rettighed er n af de fire grundlggende rettigheder , som danner hjrnestenene i den europiske integration .
Disse rettigheder glder , og de skal primrt glde , for unionsborgere .
De hindringer , som generer den fri bevgelighed ssom opholdstilladelsesbureaukrati , problemer ved eksaminers sammenlignelighed og sprgsml om socialsikkerhed vil bare blive vrre , hvis statussen for borgere fra tredje lande skal forsges ndret fr moderniseringen af arbejdsmarkedslovgivningen .
<P>
I jeblikket gr Fllesskabets lovgivning det ikke muligt at sidestille arbejdskraften fra tredje lande med unionsborgerne .
En fuldkommen sidestillelse er heller ikke realistisk som politisk ml .
Fordi de radikale foranstaltninger , som Weilers betnkning krver , om ndringen af status for arbejdskraft fra tredje lande mangler lovgrundlag , m betnkningens indhold uundgeligt forblive meget uklart .
Uddannelsespassystemet , som Weiler fremhvede , til at forbedre eksaminers sammenlignelighed er i og for sig vrd at bakke op , men dets gennemfrelse skal nje bygge p samarbejdet mellem nationale myndigheder i subsidiaritetetsprincippets nd .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , der er i aften sagt meget om vores holdning .
Det er selvflgelig sjovt i en debat .
Jeg m sige , at det er fuldstndig forkert , som det ogs lige blev sagt .
Jeg , og jeg tror ogs vores gruppe , forestiller os et Europa , hvor alle frit kan rejse og bostte sig .
Men det er bare sdan , at vi ikke har en flles visapolitik .
I USA har man en flles visapolitik , og der er det ogs muligt . Ikke kun for USA ' s statsborgere , men ogs for mennesker fra tredjelande .
Desvrre er det ikke tilfldet i Europa .
Der er mange socialdemokratiske regeringer , der blokerer denne udvikling .
Jeg nvner blok Det Forenede Kongeriges regering , der ngter at deltage i en flles visapolitik .
Det er naturligvis meget mrkeligt , at man s fra den side af Parlamentet skal hre , at det er os , der sinker sagen .
Nej , fru formand , vi vil gre det , der er muligt inden for de eksisterende juridiske rammer , men vi kan ikke strkke os lngere , fordi det bedre er det godes fjende .
Det skal vi holde os for je , og det glder ogs for Kommissionen .
<P>
I jeblikket er der utrolig mange problemer .
Der er srdeles mange klager srligt fra unionsborgere , der p den ene eller den anden mde er kommet i klemme .
Det kan der gres meget ved .
Det kan der faktisk gres noget ved , men det er for nemt s at sige : S m alle bare komme , n stor familie .
Jeg synes altid , at det er pfaldende , at det kun er i denne sammenhng , at den anden side af Parlamentet taler om familiepolitik .
S skal det hele ske p en gang .
Man taber bde nse og mund , og hvad ved jeg .
Det er altsammen meget udmrket , men , fru formand , vores mening frer i lngden til forbedring .
Det som fru Weiler foreslr , med alle gode hensigter og respekt for det hun har sagt , gr det ikke , men betyder kun , at vi bliver stende ved den nuvrende situation , hvor vi nsker virkelige fremskridt .
<SPEAKER ID=290 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle , der har bidraget til denne meget vigtige forhandling , og takke fru Weiler for hendes bidrag .
Jeg opdagede for nylig , at dette er et meget flsomt emne uanset rstiden og uanset , hvad tid p ret det diskuteres .
<P>
Jeg er enig med fru Oddy i , at vi skal tage emnet alvorligt , og jeg er ikke overbevist om , at denne frihed er blevet udviklet lige s hurtigt som nogle af de andre garanterede friheder for varer , tjenesteydelser og kapital .
Dette er en frihed , som vi m tage op , og jeg er enig med fru Weiler i , at hele sprgsmlet om bevgelighed er af principiel betydning .
Vi kan ikke tale om en europisk beskftigelsesstrategi og tilpasningsevne , medmindre vi gr os klart , hvad der skal gres for at sikre strre bevgelighed p det europiske arbejdsmarked .
Den findes ikke i jeblikket .
<P>
Kommissionen vedtog handlingsplanen om arbejdskraftens fri bevgelighed i november sidste r .
Mlet er hovedsagelig at anbringe arbejdstagernes ret til fri bevgelighed i den overordnede sammenhng med andre politikker og aktioner inden for Den Europiske Union med srlig vgt p to ngleomrder , der underbygger hele handlingsplanen .
<P>
Det ene er borgerskab .
En forbedring af muligheden for at udve retten til fri bevgelighed er til gavn for EU-borgerne , da denne ret er en vigtig del af det europiske borgerskab .
Det andet vedrrer sprgsmlet om beskftigelsespolitik .
Forbedringen af arbejdstagernes fri bevgelighed er et bidrag til et mere velfungerende europisk arbejdsmarked .
<P>
Siden november 1997 har Kommissionen arbejdet aktivt med at gennemfre handlingsplanen med hensyn til at gennemfre de forpligtelser , der annonceres i planen .
Kommissionen overvejer forslag til lovgivning med henblik p at ndre og ajourfre den vigtigste lovgivning om arbejdstagernes fri bevgelighed .
Der er her tale om forordning 1616 / 68 om retten til fri bevgelighed og direktiv 360 / 68 om boplsret for arbejdstagere og deres familier .
<P>
Disse to grundlggende lovgivningstekster er ikke blevet ndret nvnevrdigt i 30 r .
Nu er det rette jeblikket kommet med det indre marked , den flles mnt , hele sprgsmlet om udvidelsen og behovet for en styrkelse af vores beskftigelsesstrategi .
<P>
De nye lovgivningsforslag vil dkke centrale sprgsml som opholdsret for arbejdssgende og praktikanter og frre bureaukratiske hindringer for alle arbejdstagere .
Jeg er enig med fru Van Lancker i denne forbindelse .
Der er brug for bedre betingelser for familiesammenfringer for arbejdstagere fra Den Europiske Union og tilskyndelse til et omrde med faglig bevgelighed baseret p en anerkendelse af sammenlignelige kvalifikationer for EU-arbejdstagere overalt i Den Europiske Union uanset i hvilken medlemsstat , de er erhvervet .
<P>
Dette omfatter sprgsml som faglig erfaring , eksamensbeviser og kvalifikationer .
Forslagene bygger p tidligere forslag fra Kommissionen fra 1989 og ligeledes p selve handlingsplanen samt p anbefalingerne fra panelet p hjt plan om personers fri bevgelighed , som havde Simone Veil som formand .
I sidste uge vedtog Kommissionen en meddelelse til Rdet og Parlamentet om opflgningen af Veil-gruppens rapport .
I meddelelsen sttes der fokus p betydningen af konkrete forslag til forbedring af den fri bevgelighed .
<P>
Jeg er glad for at kunne erindre om , at der er sket betydningsfulde fremskridt p lovgivningsomrdet i Rdet p omrdet arbejdstagernes fri bevgelighed , nemlig direktivet om tillgspensioner og forordningen om udvidelse af forordning 1408 / 71 om koordinering af socialsikringsordninger med srlige ordninger for embedsmnd .
<P>
Kommissionens forslag om at udvide forordning 1408 / 71 til at omfatte borgere fra tredjelande , der lovligt opholder sig i en medlemsstat , ligger ogs p Rdets bord .
Disse tre forslag blev omfattet af handlingsplanen .
Kommissionen arbejder ogs meget aktivt med en forenkling af forordning 1408 / 71 , som er en af de vigtigste retsakter med hensyn til en reel udvelse af retten til fri bevgelighed .
<P>
For nu at forlade udviklingen p lovgivningsomrder indeholdt handlingsplanen ogs foranstaltninger , der sigter p strre gennemsigtighed p arbejdsmarkedet og bedre information om faciliteter p arbejdsmarkedet .
Europa-Parlamentet bad ogs om sdanne foranstaltninger i sin beslutning .
Til den ende er mange ngleforanstaltninger blevet ivrksat for nylig .
<P>
Inden for informationsinitiativet  Borgerne frst  blev der ivrksat en ny foranstaltning ved navn  Permanent dialog med borgerne  i Cardiff for kun en mned siden .
Der blev prsenteret et nyt rutekort for jobsgende med henblik p gennem en praktisk og brugervenlig vejledning at styrke oplysningsindsatsen over for borgere , som nsker at udve deres ret til fri bevgelighed .
<P>
P Cardiff-topmdet blev EURES-databasen prsenteret p Internet , sledes at den nu er frit tilgngelig for alle borgere , som nsker at gennemg jobtilbud i alle de medlemsstater , der er reprsenteret i databasen .
<P>
Der er ivrksat forskellige foranstaltninger for at sikre bedre oplysninger til akademikere , lger , dommere og borgere om retten til arbejdstagernes fri bevgelighed .
En rkke konferencer og seminarer er nu afsluttet i alle medlemsstater , ogs ESlandene .
Disse foranstaltninger skal flges op .
Til oktober vil der blive afholdt en strre konference i Bruxelles for at fejre 30-ret for forordning 1612 / 68 ' s ikrafttrdelse og ligeledes for at skue ud i fremtiden .
<P>
Derfor er jeg ret glad for at kunne bekrfte , at Kommissionens bestrbelser p at overholde handlingsplanens forpligtelser skrider frem i et forholdsvis godt tempo .
I den forbindelse er Europa-Parlamentets beslutning meget vigtig .
Jeg m sige , at jeg glder mig over de to institutioners sammenfaldende synspunkter her .
Jeg vil gerne fremhve , at man i EuropaParlamentets beslutning fremhver betydningen af arbejdstagernes fri bevgelighed p samme mde som Kommissionen : gennem borgerskab og beskftigelse .
Det er vigtigt at understrege , at begge disse omrder hnger tt sammen i dagens Europa , og de er udtryk for de europiske borgeres strste nsker .
<P>
Vi ved , at de europiske borgere er bekymrede over beskftigelsessituationen i Europa , og at de er interesserede i at kende til mulighederne for at finde beskftigelse i andre medlemsstater .
Endvidere bliver de europiske borgere i stigende omfang opmrksomme p eksistensen af et omrde med faglig mobilitet , der dkker hele Europa .
De nsker at vide , at de kan udnytte dette til fulde .
<P>
Handlingsplanen - og Europa-Parlamentets beslutning - er p alle mder bestrbelser p at opfylde disse nsker .
S handlingsplanen er hovedsagelig fokuseret p fri bevgelighed for arbejdstagere .
Men vi har ikke overset , at fri bevgelighed som sdan omfatter en rkke andre aspekter , der ikke kun vedrrer den erhvervsaktive befolkning .
Disse andre aspekter omtales i Parlamentets beslutning og omfatter : afskaffelse af grnsekontrol , herunder indfjelse af Schengen-acquis ' et i traktaten , opholdsret for studerende , pensionister og ikke-erhvervsaktive personer i overensstemmelse med princippet om EUborgerskab ; oprettelse af et omrde med fri bevgelighed for studerende og med respekt for akademiske kvalifikationer erhvervet i andremedlemsstater samt problemerne med forskelle mellem medlemsstaternes skatte- og afgiftslovgivning og samspillet mellem skattesystemer og socialsikringssystemer .
<P>
Alle disse nsker tages der hensyn til i Kommissionen , og de er genstand for initiativer under handlingsplanen .
<P>
P trods af dens forholdsvis begrnsede sigte i sdan en bred sammenhng sigter handlingsplanen for fri bevgelighed for arbejdstagerne p at skabe politisk dynamik p omrdet fri bevgelighed .
I planen understreges den strke sammenhng mellem disse forskellige omrder , og selvom der bestemt er behov for at arbejde videre , udgr den et vigtigt udgangspunkt for gennemfrelsen af en sammenhngende fremgangsmde , der skal sikre borgerne fordelen ved et stort omrde med bevgelighed i et Europa uden grnser .
<P>
Det er min faste overbevisning , at Europa-Parlamentet og Kommissionen forflger samme ml .
Jeg glder mig over det vigtige bidrag fra Europa-Parlamentet i denne forbindelse .
Jeg kan forsikre Dem for , at jeg vil flge en dagsorden , der vil fre til strre bevgelsesfrihed , og til at denne frihed styrkes i det bedre Europa , vi ser frem til .
<SPEAKER ID=291 NAME="Weiler">
Fru formand , kre kolleger , det drejer sig blot om to ganske korte prciseringer og besvarelse af et sprgsml , som sikkert vil bidrage til at gre debatten mere saglig .
Jeg vil gerne endnu en gang citere punkt 7 i mine krav , hr . Pirker , som handler om visumpligten , for De har desvrre formuleret det forkert her .
Jeg opfordrer Kommissionen til uanset bestemmelserne i Amsterdam-traktaten allerede nu at fremlgge forslag til afskaffelse af visumpligten inden for Unionen for statsborgere fra tredjelande , hvis de er familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere eller er udstationerede arbejdstagere .
Det drejer sig alts om et modificeret arbejdsforhold .
<P>
Det andet vedrrer et sprgsml fra den , tror jeg , finske kollega .
Desvrre kan jeg ikke lngere huske det klangfulde navn .
Jeg formoder , det var en finne .
De har bemrket , at det europiske opdragelsespas er en uklar ting .
Jeg formoder , at De mener punkt 23 i min betnkning , hvor jeg opfordrer Kommissionen til at viderefre sit arbejde med at indfre et europisk uddannelsespas .
Dette europiske uddannelsespas er blevet forelagt af fru kommissr Cresson .
Vi har diskuteret dette europiske uddannelsespas udfrligt og detaljeret i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og jeg tror , at alle grupper , ogs PPE , fandt , at det var en god id .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Pronk">
Fru formand , jeg har et sprgsml til kommissren .
Han kom med et godt svar , men jeg er ikke klar over Kommissionens syn p den vigtigste forskel mellem synspunktet hos de to sider af Parlamentet .
Vi br vide , i hvilket omfang Kommissionen nsker at indarbejde fru Weilers nsker - mske ikke hele Parlamentets nsker , men nsker hos i hvert fald flertallet i Parlamentet - vedrrende statsborgere fra tredjelande .
<SPEAKER ID=293 NAME="Flynn">
Statsborgere fra tredjelande er ikke omfattet af vores handlingsplan , kun som familiemedlemmer .
De m huske p , at der er tale om forordninger vedrrende familiesammenfringer .
De vedrrer familiemedlemmer uanset nationalitet .
De har vret gldende p denne mde i 30 r .
Et af de store problemer , jeg har opdaget i de senere r , er , at en forfrdelig masse mennesker i meget hje stillinger ikke har forstet , at familiesammenfringer allerede har eksisteret i 30 r i form af lovgivning .
Jeg har ikke tid til at g i detaljer med det her i aften , men det er meget interessant blot at kigge tilbage p , hvad der rent faktisk har vret i kraft i 30 r for familiemedlemmer i stigende og faldende linje og andre familiemedlemmer - nogle bestemmelser er obligatoriske , og nogle krver sammenfring for at blive udlst .
<P>
Jeg forsger at behandle dette i et forslag , der ligger p Kommissionens bord i jeblikket .
Det er vigtigt at huske .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=17>
Ansvarsforsikring ( 4. motorkretjsforsikringsdirektiv )
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0267 / 98 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv ( KOM ( 97 ) 0510 - C4-0528 / 97-97 / 0264 ( COD ) ) om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkretjer og ndring af direktiv 72 / 239 / EF og 92 / 49 / EF .
<SPEAKER ID=296 NAME="Rothley">
Fru formand . Denne titel lyder meget teknisk , men det drejer sig om et relativt praktisk problem .
Det drejer sig om at forbedre beskyttelsen af den skadelidte i forbindelse med frdselsuheld i et andet land .
Det direktivforslag , vi har til behandling , hviler p Parlamentets frste parlamentariske initiativ i henhold til Maastricht-traktaten .
Jeg vil gerne opmuntre kollegerne til fremover at bruge denne mulighed oftere .
Vi taler jo altid om Parlamentets initiativret . I har jo muligheden !
<P>
Det drejer sig om at forbedre beskyttelsen af skadelidte i forbindelse med uheld , som man er udsat for i et andet land .
Man regner med , at det drejer sig om 500.000 uheld om ret , i hvert fald inden for Den Europiske Union .
Hvorfor i et andet land ?
Hvis der i ens eget land sker et uheld med et kretj , som er indregistreret i et andet land , er der ingen problemer .
Det ordnes af bureauerne for det grnne forsikringskort .
<P>
En franskmand , som i Frankrig er udsat for et frdselsuheld , hvor modparten er dansker , har ikke noget problem .
Men hvis han kommer ud for det samme uheld i Danmark , opstr der problemer , fordi forsikringsselskaberne ikke har kunnet blive enige om , at ogs disse sager ordnes via bureauerne for det grnne forsikringskort .
Derfor har vi brug for dette direktiv .
<P>
Den lsning , vi foreslr , bygger ikke p en harmonisering af ansvarsretten , som det lejlighedsvis er blevet foreslet .
Nej , vi letter bare reguleringen .
Vi ndrer ikke den materielle ret .
Vi ndrer ikke p domstolenes kompetence .
Vi udjvner ikke retten , vi overvinder grnserne .
Jeg vil foresl Kommissionen at gre dette til en maksime for sin retspolitik : ikke udjvning af retten , men overvindelse af grnserne .
<P>
Hvad er det , vi foreslr ?
For det frste : Den skadelidte skal ikke lngere henvende sig til forsikringsselskabet i det andet land , men kan henvende sig til en reprsentant for dette forsikringsselskab i sit eget land , det vil sige , at ethvert forsikringsselskab i Den Europiske Union er forpligtet til at have en reprsentant i ethvert andet land i Den Europiske Union , som behandler skaden .
<P>
Det nste punkt er et vsentligt moment .
Vi stter en frist .
Det glder bde for forsikringsselskabets reprsentant i skadelidtes eget land og for forsikringsselskabet selv .
Under normale omstndigheder skal skaden vre behandlet inden for 6 mneder .
Hvis det ikke er tilfldet , plber der morarenter af en strrelse , som sandsynligvis vil medvirke til at fremskynde behandlingspraksis .
Hvis Kommissionen og Rdet vedtager forslaget , bliver der tale om morarenter p mellem 11 % og 12 % .
<P>
Kommissionen har tilfjet en id til denne mekanisme , som jeg er taknemmelig for , nemlig iden om et organ for erstatning .
Dette organ for erstatning , som ogs skal agere i skadelidtes eget land , br dog vre begrnset til nogle f tilflde : Hvis forsikringsselskabet i det andet land ikke har udpeget en skadesbehandlingsreprsentant eller en reprsentant , hvis reprsentanten eller forsikringsselskabet overhovedet ikke reagerer inden for 6-mnedersfristen , eller hvis han ikke reagerer substantielt .
I disse tilflde skal den skadelidte kunne g til dette organ for erstatning i sit eget land .
Denne id fra Kommissionen er fremragende , men vi br begrnse den til de nvnte tilflde .
<P>
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til forsikringsselskaberne .
De har medvirket aktivt ved udarbejdelsen af dette direktiv , og det samme har trafikofrenes organisationer .
Jeg kan i dag konstatere , at dette forslag , som det ligger p bordet i dag , stttes af alle europiske forsikringsselskaber og af alle europiske organisationer for trafikofre , mske bortset fra nogle redaktionelle ndringer .
<P>
Jeg gr ud fra , at Kommissionen ligeledes vil overtage Parlamentets forslag i grove trk .
Jeg glder mig over , at det var muligt at fre en indledende meningsudveksling allerede i arbejdsfasen under det britiske formandskab .
Det er mske en model for det fremtidige samarbejde mellem Parlamentet og Rdet allerede i frstebehandlingsfasen .
Jeg er fortrstningsfuld med hensyn til , at det strigske formandskab vil vedtage den flles holdning .
Der foreligger et ndringsforslag fra hr .
Wijsenbeek . Derudover er alt vedtaget enstemmigt i Udvalget for Retlige Anliggender og Borgerlige Rettigheder .
Hr . Wijsenbeek ved , at jeg i grunden gr ind for hans ndringsforslag .
Jeg tror bare ikke , at det passer i denne teksts kontekst .
<P>
Til slut vil jeg egentlig gerne opmuntre Kommissionen til ogs fremover at fre retspolitik ad denne vej , s menneskene i Den Europiske Union kan fle sig hjemme , ikke kun i deres egen region , i deres eget land , men i hele Europa .
<SPEAKER ID=297 NAME="Grosch">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans forslag og ogs lyknske ham med det .
Udvalget om Transport og Turisme har opteret for en udtalelse med konklusion uden ndringsforslag , ogs for at sikre sammenhngen i det samlede forslag .
Med dette direktiv sker der virkelig en vsentlig forbedring af beskyttelsen af mennesker , som kommer ud for uheld uden for deres boplsland .
<P>
Ikke kun den aktuelle sson for ferierejser , men ogs den lille million grnsearbejdere understreger den kendsgerning , at rigtig mange borgere er berrt af dette forslag .
Det sknnes , som ordfreren nvnte det fr , at der rligt sker 500.000 uheld uden for den skadelidtes boplsland .
Det drejer sig om uheld , hvor formaliteterne kan blive vanskelige , hvor det nogle gange er vanskeligt at finde ud af , hvem man skal henvende sig til , og - hvad der er vrre - hvor skadeserstatningen i visse tilflde lader vente lnge p sig .
Man taler her om behandlingstider p op til otte r .
<P>
Med det foreliggende direktiv indfres der et direkte krav til fordel for skadelidte , som ikke kun glder skadevolderen , men ogs hans forsikringsselskab .
Informationskontoret skal give den skadelidte alle ndvendige informationer , og skadebehandlingsreprsentanten eller i givet fald organet for erstatning , som ogs er indeholdt i forslaget , vil under alle omstndigheder fremskynde procedurerne .
<P>
Derudover vedrrer direktivet ogs uheld mellem EU-borgere - det blev gud ske lov tilfjet - i tredjelande , hvilket ogs har foranlediget Udvalget om Transport og Turisme til at anbefale , at dette direktiv mske skal inddrages strkere i forhandlinger mellem EU og tredjelande .
<P>
Dette direktiv vil dog efter vores opfattelse frst tage fuld hjde for ofrenes berettigede krav , nr de mindstesatser for godtgrelser , der er foreslet i 2. motorkretjsforsikringsdirektiv , ogs bliver tilpasset .
Det omtalte direktiv nr . 84 / 5 er ca .
15 r gammelt . Derfor dkker mindstesatserne i visse tilflde overhovedet ikke lngere de mulige udgifter , srligt ved svrt tilskadekomne .
Desuden er der op til 90 % forskel p disse mindstesatser fra det ene land til det andet .
Her er tillgsforsikringer desvrre den eneste garanti for en rimelig erstatning .
Derfor opretholder Udvalget om Transport og Turisme sit forslag .
Det er en vldig god ting at afkorte fristerne og udforme informationen korrekt , men hvis mindstesatserne ikke lngere er tilstrkkelige , hjlper det desvrre ikke ofrene godt nok .
<P>
Jeg takker endnu en gang ordfreren for hans arbejde og Dem for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med denne vigtige betnkning .
Det er ogs en vigtig premiere for Parlamentet .
Det er frste gang , at en beslutning fra Parlamentet er blevet brugt som baggrund for et forslag til lovgivning fra Kommissionen .
Det er frste gang , at EF-traktatens artikel 138 B bruges til en anmodning om lovgivning .
<P>
Dette er et vigtigt direktiv .
Det er bde et forbrugervenligt forslag og ligeledes et vigtigt stttepunkt for det indre marked .
Det vil hjlpe ofre for bilulykker , der sker uden for ofrets hjemland i en anden medlemsstat .
De enkelte forsikringsselskaber vil skulle udpege en reprsentant eller agent i alle de vrige medlemsstater , og ofret vil s gre kravet gldende direkte hos den udpegede reprsentant .
<P>
Fordelen ved dette er , at det vil gre sagsbehandlingen meget hurtigere og mindske sprogproblemer .
I jeblikket kan et gennemsnitligt krav , som behandles i udlandet , tage op til otte r og koste mindst 15 % mere end et krav , der behandles i ens egen medlemsstat .
Det foreslede direktiv vil - som ordfreren forklarede - ogs lette situationen med hensyn til frister og sanktioner for manglende overholdelse af fristen .
<P>
P Den Socialdemokratiske Gruppes vegne anbefaler jeg denne betnkning for Kommissionen og Parlamentet som en vigtig ny foranstaltning p forbrugeromrdet .
Det er belastende nok at vre ude for et frdselsuheld , uden at man behver den ekstra ulejlighed og belastning at skulle vente i revis , mens forsikringsselskaber i de forskellige lande behandler kravene .
Dette forslag er opfindsomt og kreativt , og jeg vil gerne takke ordfreren bde for at have udarbejdet den oprindelige beslutning og betnkning og for nu at aflgge betnkning om Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, Carlo">
Fru formand , rede kolleger , det er svrt at tilfje noget nyt efter at have hrt kollegernes indlg , og det skyldes , at vi i mit udvalg , nemlig Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , er enige om hele hr . Rothleys betnkning .
I grunden siger vi alle sammen de samme ting .
Jeg vil derfor kun understrege visse elementer .
<P>
Selvom det allerede er blevet sagt , s vil jeg for det frste gerne tilfje , hvor stor en gevinst der er tale om med hensyn til gennemsigtigheden .
Der br nemlig gres opmrksom p , at det med dette direktiv er frste gang , Europa-Kommissionen imdekommer en anmodning fra Europa-Parlamentet , som er indgivet i henhold til artikel 138 B .
Og det betyder , at vi fr en strre gennemsigtighed , for andre gange sker det , at Parlamentet - der ikke fler , at det har nogen initiativret - griber ind i de bestemmelser , som Kommissionen fremlgger , med en rkke ndringsforslag , der er overdrevne i forhold til forslagets oprindelige tekst , og det er ikke srlig korrekt at gribe ind p denne mde .
Vi rder over et redskab - og det har vi til fulde bevist i dette tilflde - der gr det muligt at fastlgge nogle bestemmelser , hvormed Parlamentets vilje kan ske p en mere organiseret og rationel mde .
<P>
For det andet vil ogs jeg gerne understrege , at den enighed , som juristerne i Udvalget om Retlige Anliggender har givet udtryk for , ogs glder fuldstndigt for alle de europiske forsikringsselskaber og forbrugersammenslutninger . Denne kendsgerning er heller ikke uden betydning , og den skal man naturligvis gre opmrksom p .
<P>
Jeg mener ikke , at jeg behver at komme ind p direktivets indhold , da mine kolleger allerede har illustreret dette s rigeligt .
Jeg er overbevist om , at betnkningen af hr . Rothley br godkendes i sin helhed , da den er et kompromis p hjt plan .
Det drejer sig om et kompromis i ordets dle forstand , og som sledes reprsenterer forbindelsen mellem en rkke opfordringer og nye koncepter , der frst kom fra Europa-Kommissionen og siden fra parlamentsmedlemmerne - navnlig fra Udvalget om Retlige Anliggender - i samarbejde med de forsikringsselskaber og forbrugersammenslutninger , jeg nvnte for lidt siden .
Ud fra dette synspunkt mener jeg , at det er nyttigt at understrege dette aspekt .
<P>
De ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Retlige Anliggender , br efter min mening godkendes i deres helhed . Det eneste ndringsforslag , som ikke har noget at gre med det enstemmige arbejde i Udvalget om Retlige Anliggender , er ndringsforslaget af hr .
Wijsenbeek . Jeg bifalder ikke dette ndringsforslag , og det er ikke , fordi jeg er uenig i indholdet , men fordi oversttelsen til alle sprog af de formularer , der anvendes til at fastsl omstndighederne ved uheldet og anmelde skaden , allerede er en realitet .
Det har jeg selv kunnet konstatere for 10 r siden ved et uheld i Frankrig .
Formularerne er udfattet p forskellige sprog , men de har den samme farve og den samme grafiske opstilling af sprgsmlene , og jeg mener derfor , at ndringsforslaget er overfldigt og br forkastes .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at den nyhed , som erstatningsorganet udgr , br vre forbundet med subsidiaritet og frihed , s staterne inden for rammerne af svel de offentlige som de private strukturer frit kan vlge det erstatningsorgan , som de anser for at vre det mest hensigtsmssige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke hr . Rothley .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , allerfrst tillykke til ordfreren .
Jeg vil ogs gerne udtale min respekt for den mde , han har fet kompromiser i stand p i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og i den sidste ende er han initiativtager til denne initiativlovgivning .
Alts hvad det angr , er det et flot stykke arbejde , der virkelig bibringer Unionens borgere noget .
Borgerne bliver stadigvk mere mobile , og det betyder , at de oftere passerer grnserne , og at det , fordi trafikforholdene desvrre er s forskellige , ikke kan undgs , at der sker uheld .
Nu kan forholdene vre meget mere komplicerede end i det gennemsnitstilflde , der angives i betnkningen af hr .
Rothley : f.eks. jeg nvner et vilkrligt tilflde - en spanier og en grker involveres i et uheld i Italien .
I det tilflde er det stadigvk et problem , hvor de skal procedere , hvis det eventuelt kommer til en retssag .
Heraf fremgr problemet om retsligheden i Unionen , der stadigvk ikke er sdan , at alle borgere p lige fod og med samme status kan procedere overalt i Unionen .
Endvidere er udlndinges stilling ofte meget svag .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg ogs sige noget om mit ndringsforslag .
Det afvises her af ordfreren , der siger : Det m foreg et andet sted , og hr . Casini , der siger : Det eksisterer allerede .
Det drejer det sig netop om , hr .
Casini .
Jeg gr ind for integration , men hvis borgerne stder sammen , har de en slags indgroet mistillid , og de tror , at de bliver snydt .
Hvis man s har et dokument , der skrevet p deres eget sprog og samtidig p en rkke andre sprog , s de i fllesskab kan konstatere , at det faktisk er det samme dokument med samme formulering , s arbejder vi p integration af borgerne .
Hvad er smukkere , og hvad gr vi egentlig her andet end at fremme den ?
Derfor har jeg efter henstilling fra forsikringsselskaberne fremsat dette ndringsforslag , og jeg anmoder Dem om at vedtage det .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Fru formand , i sagen Denise Matthews mod Det Forenede Kongerige , der er blevet behandlet af vores  nabokone  , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , er det for frste gang af en retlig instans , udenom Domstolen i Luxembourg , blevet fastslet , at Europa-Parlamentet har fuld lovgivende kompetence .
Og hvorfor ?
Et af de strkeste argumenter for Menneskerettighedskommissionen var retten til at tage initiativ i artikel 138 B .
Bl.a. heraf har Menneskerettighedskommissionen afledt , at Europa-Parlamentet har fuld lovgivende kompetence .
<P>
Vi oplever her et historisk jeblik , fru formand og hr. kommissr .
For frste gang har vi gjort brug af initiativretten , og jeg sttter helt hr . Rothleys henstilling , bde til Dem personligt , fru formand , men ogs til kommissr Monti , om at fortstte ad denne vej .
Vi skal af hensyn til borgerne gre mere og mere brug af denne initiativret .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p indholdet , jeg sttter i parentes hr .
Wijsenbeeks ndringsforslag , fordi han har ret .
Men det vigtigste punkt , som jeg her vil understrege , er , at vi er hr . Rothley meget taknemlige for hans initiativ , hvormed han har stttet Europa-Parlamentets lovgivende rolle , og han fortjener tak og sttte .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Fru formand , der har i meget lang tid vret behov for en regulering , der kan lse de voksende problemer , som opstr ved afregningen af ulykkerne til skade for trafikofrene .
P den ene side berrer det flere og flere borgere , og p den anden side er de procedurer , der er gldende i dag , utilstrkkelige til at kunne lse alle sagerne retfrdigt .
<P>
De forhold , der krver en omgende lsning er flgende : garantere offeret ret til direkte sgsml og sikre udbetalingen af erstatningerne .
Det har vret et af de sprgsml , der skulle lses , og jeg forstr , at de forelagte ndringsforslag i hj grad har bidraget hertil .
Jeg kan derfor ikke andet end anerkende hr . Rothleys fremragende arbejde .
<P>
Men selvom vi i det store og hele er enige i formlet med disse ndringsforslag , har vi nogle forbehold med hensyn til ndringsforslag 33 til artikel 5 , som , vi synes , er affattet p en sdan mde , at den kan ende med at vre mere gunstig for forsikringsselskaberne end ofrene selv .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , kre kolleger , det forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv , som vi behandler her i aften , var et indtrngende nske fra svel bilister som forsikringsfolk og internationale bilistsammenslutninger .
<P>
Det skal understreges , at denne tekst er blevet til p initiativ af Parlamentet .
Den var et svar p en bestemt forventning , og Parlamentet har ved at udfre et godt stykke arbejde bevist , at det er i stand til at tage sit ansvar som lovgivende forsamling serist .
Det kan vi alle glde os over .
Formlet med teksten er at forenkle skadeserstatningsproceduren for skadelidte ved at gre det lettere at komme i kontakt med det forsikringsselskab , der skal betale skaden .
<P>
I forslaget til direktiv foresls der fire foranstaltninger for at n dette ml , nemlig at der indfres en ret til at kunne rejse et direkte krav ; at der i ethvert forsikringsselskab og i enhver medlemsstat udpeges en reprsentant , der har befjelse til at behandle skaderne ; og at der oprettes et informationsorgan samt et erstatningsorgan .
Denne juridiske opbygning kan mske synes en smule tung og kompleks , ligesom dem , som franskmndene sdvanligvis kalder  gasvrker  .
De ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Retlige Anliggender , tager sigte p at fuldende teksten og gre den mere sammenhngende og mere stringent .
Vi sttter derfor ndringsforslagene .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Rothley , for hans glimrende arbejde .
Han har forstet at gre denne komplekse tekst klar , og han har vist et stort juridisk talent . Jeg vil ogs gerne lyknske alle mine kolleger fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og navnlig to bde charmerende og kompetente kolleger , nemlig fru Palacio og fru Mosiek-Urbahn .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , dette er mske i virkeligheden tidspunktet til nsten at opfordre til fortrolighed , til en snak mellem venner .
Ogs for mig har de tidligere indlg vret s tilstrkkeligt eksplicitte med hensyn til de tekniske aspekter , at De vil tillade mig at tale om det , der er historien bag dette direktiv , om hvordan Den Europiske Union stadigvk i dag er et grnseland , hvor en person , et medlem med en god id , traktat eller ej , og med stor bestemthed og stor forhandlingsevne er i stand til at f rejst noget , som er vigtigt for os alle fra det jeblik af , hvor vi fler os som , jeg vil ikke sige forbrugere , men som almindelige borgere .
<P>
Fru formand , dette har ikke vret noget nemt direktiv .
Der var 36 ndringsforslag fra hr . Rothley , men der var andre 36 ndringsforslag fra forskellige medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender - heraf var 20 mine - og derefter har hr .
Rothley - med fasthed , som jeg har sagt , med en enorm forhandlingsevne , med en enorm evne til at forst bekymringerne for sprgsmlet om subsidaritet - accepteret 10 ndringsforslag , som indeholder et kompromis .
Og dette har gjort det muligt , at disse 36 endelige ndringsforslag blev vedtaget enstemmigt i udvalget , og jeg hber , at vi i morgen , om ikke enstemmigt , vedtager betnkningen med et overvldende flertal .
<P>
Hr .
Rothley , jeg har indbundet historien , den lille historie , fra den oprindelige beslutning i Parlamentet , hvor man anvendte artikel 138 B ; jeg har bundet den ind , og nr man siger til mig , at vi i de europiske institutioner laver meget abstrakte ting , at de er meget langt vk , at vi ikke bekymrer os om konkrete problemer , s vil jeg vise dem dette arbejde .
Og det eneste , jeg er ked af , er , at der ikke str noget om den enorme glde og enorme re , det har vret for os alle at arbejde sammen med Dem .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Fru formand , de foregende talere har jo allerede udfrligt omtalt denne betnknings indhold og fortrffeligheder .
Jeg vil derfor kun komme ind p to punkter , som efter min mening er srligt bemrkelsesvrdige . De er bemrkelsesvrdige , fordi de bringer os et stort skridt nrmere til et borgernes Europa .
<P>
Det frste punkt vedrrer det borgervenlige indhold i det planlagte direktiv .
Det er jo virkelig p hje tid , at der findes en ordning p dette vigtige omrde .
Som flge af masseturismen , den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser samt persontrafikken er den grnseoverskridende frdsel med motorkretjer i dag af et omfang som aldrig fr .
Borgernes risiko for at blive offer for et uheld , som sker uden for hjemlandet , og som medfrer krav mod andre EU-borgere eller deres forsikringsselskab , er tilsvarende stor .
S meget desto mere er der grund til at hilse det velkommen , at direktivet vil sikre trafikanterne i Unionen en s omfangsrig , hurtig og effektiv beskyttelse , som er mere vidtgende end det blotte direkte krav mod forsikringsselskabet , med en reprsentant for det pgldende forsikringsselskab i offerets land , med mekanismerne til om ndvendigt at finde frem til denne reprsentant og med et organ i hver medlemsstat , som i tilflde af vanskeligheder selv kan srge for skadeserstatningen .
<P>
Denne flerstrengede sikring af borgeren ville imidlertid ikke vre kommet i stand , i det mindste ikke p nuvrende tidspunkt , hvis ikke Europa-Parlamentet selv havde taget initiativet .
<P>
Dermed kommer jeg til det andet punkt , jeg vil omtale .
Denne procedure er den frste , hvor Europa-Parlamentet har anvendt den indirekte initiativret , som det fik overdraget med Maastricht-traktaten .
Lovgivningsinitiativet tilkommer Parlamentet som den valgte reprsentant for Europas borgere .
Hvis Europa-Parlamentet gr flittig brug af sin nye initiativret , m det ogs p lngere sigt fre til en styrkelse af Parlamentets indflydelse i Den Europiske Unions lovgivningssystem .
Samtidig betyder det , at vlgernes indirekte indflydelse p politikken i Europa vokser .
Konsekvensen kan kun blive , at Parlamentets anseelse i befolkningen vokser , og at det dermed opnr en yderligere styrkelse af sin politiske autoritet .
Der skal derfor rettes en stor tak til ordfreren , som her for frste gang har anvendt Parlamentets initiativret .
<SPEAKER ID=306 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne lyknske EuropaParlamentet og ordfreren , hr . Rothley , og det er der tre grunde til , nemlig indholdet i dette direktiv , en grund , der har at gre med institutionerne , og s betingelserne .
Jeg vil gerne lyknske Dem for indholdet , da dette direktiv , som hr . Rothley sagde , er rettet mod borgerne , for at de ikke kun skal fle sig hjemme i deres eget land , men ogs i Europa .
Dette forslag til direktiv vedrrer nemlig et stort antal borgere , og det drejer sig om et vanskeligt jeblik i deres tilvrelse , nemlig nr de i en anden medlemsstat end den , hvor de har deres faste bopl , bliver ofre for et trafikuheld forrsaget af et motorkretj , som er indregistreret og forsikret i en anden medlemsstat .
<P>
Den anden grund har at gre med institutionerne .
Det er ganske vist allerede blevet understreget , men p Kommissionens vegne vil jeg gerne lgge eftertryk p , at det er frste gang , man anvender artikel 138 B .
Som medlem af Kommissionen m jeg sige , at jeg er glad for , at denne  frste gang  for institutionerne finder sted p et s relevant omrde som borgernes dagligdag .
<P>
Den tredje grund til min tilfredshed og mine lyknskninger er de betingelser , p hvilke forbrugernes og forsikringsindustriens postive bidrag har lettet tilblivelsen af dette forslag til direktiv .
<P>
Ingen af de direktiver om forsikring af motorkretjer , der allerede er i kraft , tager srligt hensyn til det specielle sprgsml , som behandles her , nemlig udbetaling af erstatning til de skadelidte .
Ud fra et juridisk synspunkt er de dkket af systemet med det grnne forsikringskort , men i praksis er det vanskeligt at f erstatning fra den ansvarlige parts forsikringsselskab .
Dette forslag til direktiv tager sigte p at give de skadelidte et juridisk instrument mere , der har det forml at opveje de praktiske vanskeligheder , som de stder p .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at forslaget ikke medfrer overdrevent store omkostninger for forsikringsindustrien og de nationale forvaltninger - en anden fordel ved forslaget er netop dets pragmatisme , og jeg tror , at ordfreren stter pris p pragmatisme i de lovgivningsmssige forslag .
Den nye struktur medfrer ikke nogen forgelse af udgifterne , da medlemsstaterne eller forsikringsselskaberne i meget stor udstrkning kan benytte sig af de eksisterende strukturer , der p samme tid kan anvendes til forskellige forml .
<P>
Selvom den foranstaltning , som vi taler om , medfrer visse udgifter for forsikringsselskaberne , s er fordelen for samfundet meget stor , da de nye mekanismer vil reducere de omkostninger , der sdvanligvis afholdes af de skadelidte i det land , hvor skaden er sket .
Disse omkostninger omfatter f.eks. oversttelsen af politirapporter samt advokathonorarer , eftersom de skadelidte ikke er fortrolige med de gldende procedurer i den medlemsstat , hvor skaden er sket , eller fordi de ikke kan henvende sig til forsikringsselskabet uden advokatbistand .
<P>
Jeg vil nu behandle de enkelte ndringsforslag .
Kommissionen er meget glad for at kunne godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 6 , 7 , 9 , 12 , 16 , 18 , 20 , 21 , 25 og 31 .
Disse ndringsforslag gr den sproglige formulering bedre eller tilfjer nogle nyttige oplysninger i teksten .
<P>
Kommissionen er ogs enig om delvist at godkende ndringsforslag 15 , 17 , 19 , 28 , 29 , 30 og 33 .
I ndringsforslag 15 kan vi ikke godkende punkt a ) om bestemmelsernes udvidelse til ogs at omfatte uheld , der finder sted i et tredjeland .
Dette sprgsml br undersges grundigt i lyset af andre internationale aftaler .
ndringsforslag 17 er en alt for forenklet version af Kommissionens oprindelige forslag .
Med hensyn til ndringsforslag 19 , s kan det ikke accepteres , at man i et direktiv fremstter nogle forslag om de personer , der kan udfre hvervet som reprsentant i forbindelse med opgrelsen af skaden .
I ndringsforslag 28 m man ikke udelade en beskrivelse af informationskontorernes opgaver .
I ndringsforslag 29 er det ikke hensigtsmssigt at henvise til den medlemsstat , der har givet forsikringsselskabet autorisation .
I ndringsforslag 30 vil udlbsfristerne kunne forsinke udbetalingen af en erstatning til skadelidte . Desuden er der en fejlagtig henvisning til direktiv 84 / 5 / EF , da dette direktiv ikke indeholder nogen bestemmelser om erstatningsorganet .
I ndringsforslag 33 er der ingen grund til at anfre nogle oplysninger om de organer , der kan fungere som erstatningsorganer .
Med hensyn til de tilflde , hvor forsikringsselskabet ikke kan identificeres , kan Kommissionen kun acceptere , at erstatningsorganet griber ind , sfremt det endelige ansvar phviler garantifonden i overensstemmelse med artikel 1 , stk . 4 , i direktiv 84 / 5 .
<P>
Hvad en anden gruppe af ndringsforslag angr , kan Kommissionen godkende dem med visse ndringer eller godkende tankegangen i dem . Det drejer sig om ndringsforslag 5 , 10 , 13 , 26 og 27 .
Af disse vil jeg kort komme ind p ndringsforslag 26 og 27 .
Vi kan ikke godkende de dele af forslagene , der ville fre til en overdreven og skadelig harmonisering og til en erstatningsprocedure , som ville blive alt for tung for skadelidte p grund af de mange frister , og som ville blive mere kompleks som flge af detaljerne ved proceduren .
<P>
Jeg kommer nu til de forskellige ndringsforslag , der ikke kan godkendes af Kommissionen , fordi de ikke forbedrer den foreslede tekst p nogen mde , og fordi de risikerer at skabe forvirring med hensyn til visse bestemmelsers betydning .
Det drejer sig om ndringsforslag 4 , 8 , 11 , 22 , 24 , 35 , 36 og 37 .
Kommissionen kan i vrigt heller ikke godkende hverken ndringsforslag 14 eller ndringsforslag 34 , og det for at sikre , at der alt i alt er overensstemmelse med de tre direktiver , som allerede er gldende for forsikringen af motorkretjer .
<P>
Kommissionen kan heller ikke godkende ndringsforslag 23 . Desuden kunne den mske acceptere en styrket version af artikel 3 , stk .
6 , men ikke den formulering , der foresls i ndringsforslag 26 . Den bedste lsning var mske et kompromis mellem Kommissionens forslag og s det , der foresls i ndringsforslag 26 .
<P>
Endelig forkaster Kommissionen ogs ndringsforslag 32 , da de offentlige forvaltninger yder informationstjenesterne gratis i visse medlemsstater .
Der er sledes ikke nogen grund til at indfre nogle nye udgifter .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 37 , hr .
Wijsenbeek , s vil anvendelsen af de formularer om sammenstd , der er udfrdiget p flere sprog , efter vores mening kunne opns ved hjlp af en frivillig aftale mellem forsikringsselskabernes organisationer . Man behver ikke ndvendigvis et direktiv til dette forml .
<P>
Jeg beklager , at jeg med min opremsning af ndringsforslag har gjort en ting vanskeligere , der er meget vrdifuld , fordi den er en institutionel nyhed , fordi den er tt p borgerne , og fordi den beviser , at det indre marked kan gennemfres p Parlamentets initiativ og ikke blot p Kommissionens initiativ , idet man forener forbrugernes interesser og industriens imdekommenhed .
Dette br understreges svel frst som sidst .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=18>
Udvikling af et bredygtigt Europa
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0233 / 98 ) af Hulthn for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens meddelelse om milj og beskftigelse ( Udvikling af et bredygtigt Europa ) ( KOM ( 97 ) 0592-C4-0655 / 97 ) .
<SPEAKER ID=309 NAME="Hulthn">
Fru formand , beskftigelse og milj , som Kommissionens meddelelse handler om , er to omrder , som i lang tid i mange situationer har vret i konflikt med hinanden .
Men lige siden udviklingen , ikke mindst p miljomrdet , er get fremad , har det vist sig , hvor forkert og forldet dette egentlig er .
Miljaspekterne og miljbevidstheden er blevet en mere integreret del af samfundet .
Trods den udvikling , der er sket , er der imidlertid stadig meget tilbage at gre .
I den betnkning , som jeg har forsgt at udarbejde med gode bidrag fra andre , ikke mindst fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender samt Udvalget om Regionalpolitik , har jeg forsgt at fremlgge forslag til , hvordan vi kan g videre med opbygningen af et holdbart Europa .
Jeg vil ogs sige , at i den tid , der er blevet arbejdet med betnkningen , har jeg opdaget , at der er en enorm opfindsomhed og udvikling lokalt og regionalt rundt om i Unionen .
<P>
For at vi overhovedet skal kunne se udviklingen i en sektor som  grnne jobs  , glder det om at have en rimelig definition af , hvad et  grnt job  egentlig er .
Kommissionens definition er smuk , nrmest filosofisk , men mske ikke s praktisk til brug for mling af , hvad det egentlig drejer sig om .
Det er mske den frste efterlysning , der burde gres , nr man fortstter med dette arbejde .
For at kunne lave sammenlignelig statistik og ivrkstte ordentlige foranstaltninger krves der nemlig en klar og tydelig definition af emnet .
<P>
Der er fire hovedomrder , hvor jeg primrt ser , at fremtidens beskftigelse kan findes , og hvor en forandring af den nuvrende situation er helt ndvendig , netop for holdbarhedens skyld .
Det drejer sig om energisektoren , byggeriet , affald og ikke mindst landbrugssektoren .
Den er mske et af de vigtigste omrder , hvor Unionen har mulighed for at opn en forandring , og hvor det er vigtigt , at der sker noget , som ndrer den nuvrende retning .
<P>
Vi ved , at der i de sidste femten r er skabt stadig flere kologiske landbrug i Europa .
Forbrugernes krav om miljrigtig mad er steget konstant .
Derimod har Unionen hidtil vist sig temmelig uinteresseret i at flge denne tendens og komme forbrugernes krav i mde .
Skal vi foretage en forandring og f denne stimulans til  grnne jobs  , s m vi ogs begynde i landbrugssektoren , hvor Unionen faktisk har muligheder og ressourcer til at gre noget .
Det er et temmelig surt ble at bide i .
<P>
Metoderne til at stimulere denne udvikling og f miljet og beskftigelsen til at hnge sammen kan se meget forskellige ud .
Forbrugerne er mske en af de vigtigste faktorer i dette - at bevidstgre forbrugerne .
Det er jo dem , der stiller kravene .
Nu er det jo desvrre ikke sdan , at bevidsthed er genetisk betinget , men derimod noget , som m komme med erfaringen .
Derfor m forbrugerne have mulighed for at foretage valg , f information , f at vide , hvilke produkter , der findes og hvilke krav , der kan stilles .
<P>
Det er lige s vigtigt med bevidste virksomheder , bevidste virksomheder med producentansvar .
Det kommer heller ikke af sig selv .
Der behves gulerdder og piske fra politisk side , for at udviklingen skal skride fremad .
<P>
Det drejer sig ogs om bevidste myndigheder , som tager sit ansvar og som ser sine muligheder , f.eks. nr det glder offentlige indkb , at stimulere en udvikling af mere miljvenlige virksomheder , af en udvikling , som gr i den rigtige retning .
Det drejer sig endvidere om , at vi tilbyder uddannelser , at vi stimulerer teknisk udvikling , samarbejde mellem NGO ' s forskere , fagforeningsbevgelser og ikke mindst myndigheder .
Der er masser at gre p dette omrde .
<P>
For at opn denne holdbare udvikling m vi gennemg sektor for sektor , og mske af og til smide en eller anden gammel hellig ko ud , som er blevet tilbage fra tidligere .
Vi har et klart ansvar og en klar opgave , ikke mindst fra borgerne i Europa .
Vi behver et bedre milj , men vi har ogs 20 millioner mennesker , der gr arbejdslse , og som behver beskftigelse .
Det er der , udfordringen ligger .
<P>
Der er kommet 12 ndringsforslag til betnkningen .
Af disse 12 er der to , som jeg fler , at jeg kan sttte .
Det drejer sig om ndringsforslag 3 og ndringsforslag 11 fra Virgin .
De vrige er jeg ikke principielt imod , men jeg synes ikke , at de gr betnkningen eller Kommissionens forslag klarere , snarere tvrtimod .
<SPEAKER ID=310 NAME="Sornosa Martnez">
Fru formand , fru Hulthn , Deres betnkning er virkelig meget interessant , og jeg takker Dem for , at De har accepteret konklusionerne fra udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg lyknsker Dem med Deres bidrag .
<P>
Jeg tror , at vi alle er enige i , at delggelsen af miljet er blevet et af de strste problemer , som vi str over for i dag p grund af den mde , industrisamfundet udvikler sig .
De snavsede og ildelugtende floder , skraldet og affaldet omkring os , den generende rg i byerne er nok det tydeligste udtryk for en stadig mere forurenet planet - vores Jord - og der er ogs en mindre benbar , tttere forurening : de sygdomme , der fremmes af fysiske og kemiske forurenende stoffer .
<P>
Kommissionens meddelelse om miljet og beskftigelsen har som forml at fastlgge de generelle principper for en strategi , som gr det muligt at skabe synergier mellem miljpolitikken og beskftigelsen .
Det drejer sig om at skabe beskftigelse , som renser luften og vandet , som vi forurener , om at genbruge og genindvinde det affald , vi producerer , om at plante ny skov i stedet for det , vi har fldet , og ogs om , at forskningen og teknologien i mellemtiden forbedrer denne miljnedbrydning , hvilket formentlig ogs vil forbedre vores samfund .
<P>
Da jeg mener , at vi bruger mere tid p at tale om miljet og beskftigelsen end p at finde virkelige og kvantificerbare midler til at afhjlpe disse to alvorlige problemer , vil jeg i al beskedenhed anmode Kommissionen om , at den inden for rammerne af lanceringen af denne europiske strategi kommer med en kritik af vores nuvrende  kb og smid vk-samfund  .
Bare med dette tror jeg , at vi ville opn meget .
<SPEAKER ID=311 NAME="Schroedter">
Fru formand , milj skaber arbejdspladser .
Dette slogan er allerede gammelt .
Allerede i 1993 blev der i Den Europiske Union p initiativ af kommissionsformand Jacques Delors truffet en beslutning om en ny udviklingsmodel .
Ineffektiviteten ved det umdeholdne forbrug af naturlige ressourcer og det for lave forbrug af arbejdskraft skulle erstattes af en bredygtig udvikling .
<P>
Ud over den nye kurs krvede Delors , at miljbeskyttelsesomrdet skulle opdyrkes direkte som et nyt beskftigelsesomrde .
Forbedring af miljet og livskvaliteten - som hidtil var ubetrdt land - skulle udnyttes til nye arbejdspladser og dermed kunne yde et bidrag til at nedbringe arbejdslsheden .
Af helt uransagelige grunde har Kommissionen forsmt denne betydningsfulde begyndelse til en konomisk politik , som kobler omrderne milj og beskftigelse sammen p en sdan mde , at de styrker hinanden .
<P>
Denne meddelelse fra Kommissionen skulle vre kommet for lngst .
Nu forventer vi naturligvis , at dette papir ikke igen fr lov at ligge , men at det forfgtes aktivt af Kommissionens reprsentanter i opflgningsudvalgene , og at der tilskyndes til at anvende strukturmidler til beskftigelsesprogrammer p miljomrdet , netop der , hvor der i dag endnu ikke anvendes midler , og at sdanne ndringer godkendes meget hurtigt i Kommissionen , s det , som her er skrevet s smukt , og som virkelig ogs er en god begyndelse , ogs bliver gennemfrt .
En naturlig konsekvens m vre , at Kommissionen engagerer sig for den nye strukturfondsforordning , at anvendelsen af stttemidler netop p dette innovative omrde ogs sttes tilsvarende hjt , og at miljmyndighederne og miljorganisationerne inddrages i planlgning , evaluering og gennemfrelse .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , fru kommissr , jeg har bedt om ordet for at forsvare og sttte de store linjer i fru Hulthns betnkning , som jeg mener beskriver forholdene korrekt , isr nr  miljet  i Den Europiske Union i dag beskftiger mere end 3 , 5 millioner mennesker , og nr perspektivet for den rlige vkst af alle , herunder undersgelser fra OECD , anerkendes at skulle n op p 5 , 5 % .
<P>
Og i et Europa prget af beskftigelsesproblemer , men ogs af den stigende og uafvendelige integration af miljet i de politikker , som Den Europiske Union frer ud i livet , er beskftigelse og milj sledes i dag to sider af samme sag og str derved i klar modstning til en nu forgangen udviklingsmodel baseret p pris- og investeringsrelationer og med overudnyttelse af naturressourcerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte denne lejlighed til at fremhve , at den kommende reform af den flles landbrugspolitik m forstrke kravet om en fyldestgrende vurdering af miljsprgsmlene i lyset af den strategi for bredygtig udvikling , som vi har forsvaret .
Og jeg vil ogs gerne fremhve struktur- og samhrighedsfondenes rolle i udviklingen af miljpolitikken og navnlig for den nvnte forbindelse mellem milj og beskftigelse .
<P>
Det er f. eks. hvet over enhver tvivl , at kravet om at anvende 50 % af samhrighedsfonden til milj har bidraget meget positivt til at forbedre livskvaliteten i samhrighedslandene , ligesom den har gjort forbindelsen mellem milj og skabelse af nye arbejdspladser klarere .
<P>
P den anden side er det i dag almindelig kendt , at de sektorer og virksomheder , der investerer i kologiske processer og produktionssystemer , vil f stadig svrere konkurrencevilkr inden for den Europiske Union og i EU ' s handel med omverdenen .
Derfor vores sttteerklring til fru Hulthns betnkning og derfor ogs denne udfordring sendt til Kommissionen om , at den flger sin meddelelse op med konkrete forslag efter den linje , som Europa-Parlamentets Miljudvalg har anvist .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Fru formand , vi behandler nu en god betnkning , som indeholder mange gode ider for Kommissionen at bearbejde .
Jeg vil gerne lyknske Hulthn med den .
<P>
Betnkningen tager vigtige sprgsml op om , hvordan miljpolitikken kan medvirke til at skabe nye meningsfulde jobs i EU .
Som det fremgr af data fra Kommissionens meddelelse , er miljsektoren i virkeligheden strkt ekspansiv med en anslet vkst i de kommende r p 5 , 5 % .
Dette er meget gldeligt .
Forklaringen ligger delvis i menneskers gede engagement i miljsprgsml .
Dermed ndrer de deres eftersprgsel i retning mod miljvenlige varer og forstrker p denne mde beskftigelsen i miljsektoren .
Ogs politiske beslutninger om udledningsgrnser og andet har givet resultater i form af investeringer og dermed beskftigelse .
<P>
Vi havde i gr en debat om konomiske styringsmidler .
Hvis de bruges p den rigtige mde , kan de ungtelig bidrage til et bedre milj og get beskftigelse .
En overdreven brug heraf eller forkerte miljafgifter risikerer derimod at give den modsatte effekt .
Jeg tror ogs , at det er vigtigt at understrege , at vksten har en vigtig funktion i denne sammenhng .
Med get vkst ger vores muligheder for at satse p et bedre milj .
Det er netop det , der sker ; vksten i vores moderne samfund sker netop ved hjlp af nye sektorer .
Miljet ligger helt klart i frontlinjen .
<P>
Det Europiske Rds henstillinger om , hvordan vi kan ge beskftigelsen i Europa , hnger selvflgelig strkt sammen med det emne , vi diskuterer i aften .
En del af disse tanker er udtrykt i ndringsforslagene fra PPE-gruppen .
Jeg hber , at ordfreren kan sttte alle disse forslag , hvis hun fr mulighed for at sove p det .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , vi er enige i betnkningen af fru Hulthn og i udtalelserne fra Udvalget om Regionalpolitik og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Netop i udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik hvder man noget , som er meget klart :  de nuvrende produktions- og forbrugsmodeller er langt fra bredygtige  , som det tydeligt str i Det Femte Miljhandlingsprogram .
Og de industrialiserede lande er i dag grundlggende set ansvarlige for miljsituationen i verden .
<P>
I Amsterdam-traktaten kobles beskftigelsen og miljet sammen , og disse to sektorer kobles sammen med resten af politikkerne , men vi ved alle , at der tages beslutninger om konomiske og landbrugsmssige sprgsml , som intet har at gre med beskyttelsen af miljet .
<P>
Vi er derfor helt enige i , at de lokale og regionale myndigheder skal deltage , nr der er projekter , som har med Strukturfondene og miljet at gre .
Vi er ogs enige i at anvende det antal personer , som i nogle regioner i Den Europiske Union kommer fra industrien og kan gennemg en uddannelse , som netop gr det muligt for dem at arbejde med vandbehandling , affaldsbehandling , behandling af forurenet jord og pleje af naturomrder .
<P>
Som OECD siger det s udmrket , s er miljsektoren en sektor , som kan f en vkst i beskftigelsen p 5 , 5 % i de kommende r .
Og vi er ikke vant til at se , at andre sektorer har en sdan vkst ; der kan vi snarere se en tilbagegang .
Derfor er det fundamentalt at koble beskftigelse og milj sammen .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at lyknske Hulthn med en udmrket betnkning om to meget vigtige og betydningsfulde emner , nemlig milj og beskftigelse .
Oplysninger fra Eurostat viser , at vi i dag har omkring 3 , 5 millioner miljrelaterede arbejdspladser i EU .
Vi har ogs den beskedne vurdering fra OECD om en rlig vkst af miljrelaterede arbejdspladser p 5 , 5 % .
Dette viser jo med al tydelighed , at kombinationen af ndvendige miljinvesteringer og  grnne jobs  ikke blot er god konomi , men ogs en mde at holde op med at underudnytte menneskelige ressourcer og overudnytte naturressourcer p .
<P>
Da kommissr Bjerregaard er her i denne sene time , hvilket jeg virkelig stter pris p , vil jeg opfordre Kommissionen til snarest at godkende Sveriges handlingsplan for beskftigelse og  grnne jobs  , som har ligget til godkendelse hos Kommissionen siden november .
Ellers bliver signalerne fra Kommissionen meget modsigende .
<P>
Selvflgelig vil min gruppe sttte denne betnkning , men vi ville stte pris p , om vi ogs fik sttte til vores ndringsforslag , som jeg mener , er et vigtigt tillg til punkt 45 , nemlig at de lande , som vil indfre en skat p energi og en kuldioxidskat , gr foran og viser de andre lande , hvordan man kan gre for at opfylde de forpligtelser , som vi ptog os i Kyoto .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Fru formand , fru kommissr , efter s mange rs prdiken og efter al den energi , man har brugt p at overbevise udviklingslandene om , at de burde give afkald p en lige s dsel vkst som i de nordlige lande og i stedet resolut g i retning af en asketisk , bredygtig udvikling , bliver Den Europiske Union nu klar over , at den ogs godt kan feje for sin egen dr og indrmme , at den vedvarende arbejdslshed og den massive udstdelse ikke er en bredygtig livsform .
<P>
Betyder det , at vi holder op med at beundre de produktionsteknologier , der krver s mange af naturens ressourcer , og som i den grad er misantropiske ?
Indrmmer vi , at formlet med udviklingen er at forbedre leveforholdene , rette op p skvhederne og gre lrdommen vidt udbredt ?
Vil vi stte borgerne i centrum for udviklingen ?
<P>
Der er to sider af miljet .
P den ene side fr det gavn af vkst- , uddannelses- , erhvervsuddannelses- , beskftigelses- og skattepolitikkerne samt af politikkerne for folkesundhed og dem for at fremme og sikre de offentlige tjenester .
P den anden side afspejler det den stadige indfrelse af miljbetingelser inden for energi , transport , landbrug , industri og turisme .
Samarbejdspolitikken burde stte gang i nogle samudviklingspolitikker .
Man skal dog ikke forledes til at tro , at det hele s ser rosenrdt ud .
Vi ved godt , at nettojobskabelsen ikke umiddelbart vil vre noget srligt set ud fra en strre mlestok .
<P>
Nr miljet skal integreres i de konomiske politikker , betyder det i vrigt ogs tit , at man skal tage hjde for nye omkostninger .
Nr man lgger skat p forurening , skaber man undertiden nogle konkurrenceforskelle , der frer til nedlggelsen af arbejdspladser .
Vi skal dog fortstte med at gre fremskridt .
For at mindske denne risiko og holde disse bivirkninger i skak br vi fre en global offentlig milj- og beskftigelsespolitik .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan skabe et ligeligt niveau , som gr hele indsatsen for miljet og beskftigelsen vellykket og virkningsfuld .
Til dette forml har vi brug for nogle klare mlstninger og uden tvivl for nogle mere konsekvente midler end blot at nvne strukturfondene .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand . Jeg ville gerne sige : Der var engang , hvor menneskene troede , at miljbeskyttelse delagde arbejdspladser .
Det er endnu ikke s lnge siden , at denne mening var fremherskende .
I dag har alle mennesker indset , at kun hvis virksomhederne er opmrksomme p de naturlige ressourcer og anvender rstoffer og energi sparsomt og med omtanke , kan der sikres varige arbejdspladser og dermed indledes en bredygtig udvikling .
<P>
Jeg synes , det er meget vigtigt , at Kommissionen nu efter en omhyggelig forberedelse med hring har overgivet en meddelelse om milj og beskftigelse til Parlamentet netop i r , og at vi diskuterer det netop nu ved indledningen af det strigske formandskab , hvor det vil dreje sig om , hvordan de nationale beskftigelsesplaner kan gennemfres .
Jeg vil gerne takke fru Hulthn , ordfreren , for , at hun p s kompetent vis har taget dette tema op og bearbejdet det .
<P>
Vi har sikkert meget at gre endnu med konkret at gennemfre , hvilke arbejdspladser der opstr hvor , ikke at lade for mange arbejdspladser opst i forbindelse med miljoprettelse , hvor der endnu kan vre behov for noget , men isr at lade arbejdspladser opst der , hvor nye industrier arbejder p at forberede disse mere miljvenlige arbejdsprocesser og skabe den ndvendige infrastruktur .
Ogs i forbindelse med Kyoto-processen , nr det drejer sig om at nedbringe udledningerne , vil det netop p dette omrde handle om arbejdspladser , fordi rigtig mange stater vil kunne opn halvdelen af det ndvendige ml for reducering af udledningerne alene ved hjlp af varmeisolering i eksisterende bygninger .
<P>
Jeg hber , fru kommissr , at milj og beskftigelse vil spille en srlig vigtig rolle i den debat , der skal finde sted allerede i dette halvr om , hvordan beskftigelsesplanerne skal realiseres .
<SPEAKER ID=318 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg deler helt den opfattelse , som ordfreren og deltagerne har givet udtryk for under debatten i dag , nemlig at vi taler om et meget vigtigt emne , og derfor kan vi selvflgelig rgre os lidt over , at det er blevet s sent p aftenen , men det skal ikke forhindre os i at understrege vigtigheden af sammenhngen mellem miljbeskyttelse og beskftigelse .
<P>
Lad mig frst sige lidt om beskftigelsen , for beskftigelsen indgr jo nu klart som et punkt p Den Europiske Unions dagsorden .
Vi ved , at beskftigelsen er medtaget i Amsterdam-traktaten som et ml for Unionen .
Vi havde et srligt topmde om beskftigelsen sidste r i Luxembourg , og i r har alle 15 medlemsstater for frste gang forelagt Kommissionen deres handlingsplaner for beskftigelsen .
Kommissionen forelagde en frste evaluering af disse planer p topmdet i Cardiff , og det gav os mulighed for at se nrmere p disse politikker ud fra et miljmssigt synspunkt og sammen med vores kolleger drfte , hvordan de eksisterende synenergier mellem de to politikker kan fremmes .
<P>
En mde at gre dette p er at integrere mlstningen om miljbeskyttelse og bredygtig udvikling i de nye beskftigelsesretningslinjer for 1999 .
Hvad angr miljbeskyttelsen gr den europiske forpligtelse lngere tilbage , og det er der ogs flere , der har vret inde p , men den fik jo en ny impuls p Cardiff-topmdet , hvor man godkendte en forstrket strategi for integrering af miljet i alle andre EU-politikker .
<P>
I dag kobler vi ikke kun konomi og milj sammen .
Vi tilfjer ogs en social dimension til den bredygtige udvikling .
En afbalanceret konomisk vkst , miljbeskyttelse og jobskabelse er ikke blot kompatible med hinanden , men er ogs vsentlige elementer i en langsigtet udviklingsstrategi .
For at gennemfre denne nye udviklingsmodel er der - som beskrevet i meddelelsen - visse principper , der skal overholdes , og jeg skal kort nvne nogle af disse .
Vi skal have miljorienterede investeringer .
Vi skal have hjere beskftigelsesrater , og dermed mener jeg , at vi skal have den ndring af skattelovgivningen , som vi , som hr . Virgin nvnte , ogs debatterede i gr aftes - og nsten lige s sent - ved at vi flytter beskatningen fra arbejdskraften .
Og endelig skal vi have involvering af alle de interesserede parter .
<P>
I tilknytning til klimaproblematikken ser jeg isr mange muligheder for at skabe job inden for nye industrier og tjenesteydelser , hvad enten der er tale om udvidelse af anvendelsen af de vedvarende energikilder , forbedring af energieffektiviteten i forbindelse med processer , produkter og bygninger eller get eksport til markeder uden for Unionen .
Alle disse aktiviteter vil spare penge .
De vil forbedre miljet , og de vil skabe job .
Jeg er enig med fru Graenitz i , at det er gldeligt , at det strigske formandskab vil behandle meddelelsen om milj og beskftigelse p mdet i Miljrdet i oktober .
Jeg hber , at Rdet ved den lejlighed vedtager en resolution , som kan styrke Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelse til at trffe yderligere foranstaltninger inden for milj og beskftigelse .
<P>
Fru formand , jeg vil stoppe her , men inden da vil jeg gerne give udtryk for min store psknnelse af de tre udvalg i EuropaParlamentet , som p fortrffelig vis har udarbejdet betnkning og udtalelser om Kommissionens meddelelse om milj og beskftigelse .
Isr vil jeg rette en tak til fru Hulthn for hendes store indsats som ordfrer , men ogs til formanden for Miljudvalget , hr . Ken Collins , for hans aktive deltagelse i den konference om milj og beskftigelse , som EuropaParlamentet og Kommissionen sammen tilrettelagde sidste r .
Og endelig vil jeg ogs gerne give udtryk for min tilfredshed med det frugtbare samarbejde , som jeg har haft med min kollega , Padraig Flynn .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.05 )
