<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Stttemidlerne til Bosnien
<SPEAKER ID=2 NAME="Gradin">
Jeg blev i gr ved indledningen af mdeperioden anmodet om at komme med en udtalelse p Kommissionens vegne vedrrende uregelmssigheder eller eventuel svindel i forbindelse med en rkke kontrakter inden for den humanitre bistand .
Disse kontrakter blev underskrevet i 1993 og 1994 med henblik p at levere humanitr bistand til det tidligere Jugoslavien og omrdet omkring De Store Ser i Afrika .
UCLAF har siden efterret 1997 gennemfrt en undersgelse af visse aspekter i forbindelse med disse kontrakter .
Under disse undersgelser er der opstet mistanke om alvorlige uregelmssigheder .
I sidste uge frte undersgelsen til , at mistanken faldt p en bestemt embedsmand i Kommissionen .
Denne mistanke var tilstrkkelig til at indlede en retslig procedure .
I sidste uge overlod Kommissionen i lyset heraf undersgelsesresultaterne til de relevante retlige myndigheder i de berrte medlemsstater .
UCLAF vil naturligvis yde sit fulde samarbejde .
I overensstemmelse med aftalen om informationsudveksling er Parlamentets Budgetkontroludvalg blevet underrettet om disse frste resultater .
Som formanden sagde , har jeg ogs aftalt et mde herom med formanden i denne uge .
<P>
Samtidig har Kommissionen indledt en disciplinr procedure mod en embedsmand , der er mistnkt for at vre indblandet .
I mellemtiden er den pgldende embedsmand blevet suspenderet .
Eftersom der nu er indledt retslige procedurer , m jeg beklage , at jeg ikke er i stand til at sige mere om sagen p dette stadium .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru kommissr , jeg kan hre , at der kommer tilrb fra salen .
Udtalelsen var ogs meget kort , og da det er et temmelig delikat sprgsml , er jeg ikke sikker p , at medlemmerne , der forsteligt nok er i vildrede , er tilfredse ; men jeg vil opfordre medlemmerne til at tage sagen op i morgen p det ekstraordinre mde i Budgetkontroludvalget , s vi undgr en uorganiseret debat nu i plenum .
<CHAPTER ID=3>
Tekstil- og bekldningsindustriens konkurrenceevne
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0224 / 98 ) af Ribeiro for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse om en handlingsplan til fremme af den europiske tekstilog bekldningsindustris konkurrenceevne ( KOM ( 97 ) 0454 - C4-0626 / 97 ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , uafhngigt af dens indhold og retningslinjer vil jeg gerne begynde med at takke Kommissionen for at have udarbejdet og sendt til Europa-Parlamentet den meddelelse med titlen  Handlingsplan til fremme af den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne  , der er baggrunden for denne betnkning .
<P>
Meddelelsen er en flge af dannelsen af Bangemann-arbejdsgrupperne , hvoraf n srligt beskftigede sig med tekstil- og bekldningssektoren , hvilket afspejler denne sektors betydning .
Selvom jeg rder over vsentlig mere taletid end vanligt , fordi jeg er ordfrer , er det dog ikke tilstrkkeligt til at modsvare denne betydning , som alle i vrigt anerkender , hvorfor jeg vil undlade at give en udtmmende gengivelse af det , der str i betnkningen .
<P>
Jeg vil imidlertid fremhve , at tekstilsektoren tegner sig for mere end 4 % af industriens vrditilvkst i EU og mindst det dobbelte i n medlemsstat , i hvilken denne andel , med 8 % af den samlede beskftigelse i EU ' s industri , nr op p mere end 25 % , og at en tredjedel af eksporten hidrrer fra denne sektor , medens en anden medlemsstat p n gang er den strste eksportr og den strste importr , med en helt forskellig industristruktur .
<P>
Derfor varierer vgten og arten af denne betydning inden for EU som helhed efter dens dele , medlemsstaterne , og den varierer endnu mere , hvis man tager sektorens srlige betydning i betragtning .
<P>
Det er netop denne srlige betydning , og muligheden for , at der kan vre forskellige former for behandling - navnlig med hensyn til konkurrenceevnen - der giver risiko for en fragmentering , der gr det vanskeligt at se sektoren som en helhed med blot en smule sammenhng .
Synspunktet om en  produktionskde  synes derfor meget afgrende .
Sektoren har en indre sammenhng i kraft af sin  produktionskde  og m sledes for at vre konkurrencedygtig bde p den enkelte medlemsstats niveau og p EU-niveau ses som en helhed og p en afbalanceret mde .
<P>
Dette standpunkt blev antaget i konomiudvalget .
Man er imidlertid efter min opfattelse get for langt ved i tekstilindustriens  produktionskde  at inkludere aktiviteter , der , selvom de er fundamentale for tekstil- og bekldningssektoren , ikke kan anses for at vre en del af sektorens indre industrielle logik .
Derfor synes det mig - uden at jeg dog af den grund vil forklejne betydningen af de tilknyttede aktiviteter - dog pkrvet at hvde de grnser , som spinding-tekstil-konfektion  produktionskden  stter .
Dt er rsagen til de to ndringsforslag , som jeg fremstter , og som jeg hber vil blive modtaget .
<P>
Denne betnkning er resultatet af et kollektivt arbejde , og er blevet enstemmigt vedtaget af konomiudvalget .
Jeg takker mine kolleger for de ndringsforslag , som de ogs nu vil forbedre den med , hvilket efter min mening er tilfldet med nsten dem alle .
Jeg tillader mig blot at imdeg dem , der er fremlagt af de herrer de Rose og des Places , ikke fordi jeg er uenig i indholdet , men fordi de faktisk allerede synes mig indeholdt i beslutningsforslaget , der sledes ville blive for omfangsrigt , hvis de skulle medtages .
Det sammer glder forslag nr . 25 og 30 .
Alle de vrige har min sttte , selvom de kan forge beslutningsforslagets omfang en smule .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at udtalelserne fra de andre udvalg har vret til stor nytte ved at udvide perspektivet .
Navnlig den fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , der specielt koncentrerer sig om konkurrencedygtighedsproblemerne , og hvis forslag fremlgges som tilfjelser til beslutningsforslaget ved hr .
Concepci Ferrer , som jeg er fuldstndig enig med .
<P>
Jeg tror , at de overvejelser , som Kommissionens meddelelse indfjer sig i , har haft gavn heraf .
P baggrund af en overordnet behandling , ud fra  produktionskde  -synspunktet , bliver de arbejdsintensive aktiviteter tillagt strre betydning , og metoden med underleverandrer og udflytning afvises , hvilket er s meget desto mere relevant , skal det understreges , da det drejer sig om en sektor med mere end 2 millioner arbejdspladser , der i de seneste r har mistet 600.000 , og som , hvis der ikke gres noget , fortsat vil miste hundredtusindvis af arbejdspladser .
Den faglige uddannelses rolle fremhves , og der lgges ogs vgt p , at sektoren hovedsagelig beskftiger kvindelig arbejdskraft , p problemer med prekre ansttelsesforhold og endog p sort arbejde og brnearbejde , der giver sektoren srlige sociale omstndigheder og en stor svaghed .
<P>
I lbet af denne proces har Parlamentets rolle vret afgrende for , hvorvidt Kommissionen kunne gre det klart , at det , som den havde lagt frem som en handlingsplan , faktisk var en samling overvejelser .
Ogs Rdets industrimde den 7. maj anerkender dette , og i stedet for at afslutte processen kan man sige , at det bner sig i retning mod at n en gte og ndvendig handlingsplan .
Til dette Rd har Parlamentet villet bidrage med dets mundtlige foresprgsel og den vedtagne beslutning , dog uden at foregribe udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Beslutningsforslaget skal sttes ind i dette perspektiv .
Hvis Parlamentet , fr det modtog Kommissionens meddelelse , var uden for processen , har det siden da villet deltage i den fuldt ud .
Og fuldt ud vil sige at blive ved med at deltage .
Hvis handlingsplanen blev til en samling overvejelser , bidrager denne beslutning til disse overvejelser inden for de rammer , som definerer den .
<P>
Derfor tager jeg forslagets punkt 20 op igen i forstrket form , hvori Kommissionen anmodes om at fortstte den dialog , der er sat i gang med arbejdsmarkedets parter , med henblik p at stte de forholdsregler i vrk , der kan forbedre sektorens konkurrenceevne , og om at tage hensyn til , at Parlamentet br deltage i den dialog og i de overvejelser , der skal foreg .
Fuldt ud .
For at der kan vre , og for at der kan blive , en gte , nyttig og ndvendig handlingsplan .
<SPEAKER ID=6 NAME="Ferrer">
Hr. formand , hr. kommissr , hvorvidt liberaliseringen af samhandelen udgr en mulighed eller en trussel for den europiske tekstil- og bekldningsindustri afhnger ikke kun af den indsats , som erhvervslivet kan gre .
Man br derfor vrdstte den dialog , som De , hr. kommissr , har fremmet mellem Kommissionen , medlemsstaternes myndigheder og arbejdsmarkedets parter inden for sektoren med henblik p at definere strategierne , med behrigt hensyn til de udfordringer , som globaliseringen af konomien medfrer .
<P>
Som et resultat af denne dialog forelagde arbejdsmarkedets parter en rapport , hvori de foranstaltninger , som efter deres mening burde fremmes p fllesskabsniveau , og som har tjent som grundlag for Kommissionens meddelelse om foranstaltninger til fremme af tekstil- og bekldningsindustriens konkurrenceevne , og som vi nu er i gang med at forhandle , blev specificeret .
<P>
Nvnte meddelelse koncentrerer sig dog mere om en fremstilling af problemerne og en vurdering af de politikker , som Kommissionen har gennemfrt hen ad vejen med konkrete forslag som et svar p de krav , som arbejdsmarkedets parter har stillet for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og drage nytte af liberaliseringen af markederne .
Det er i det mindste det indhold og det indtryk , som vi har fet i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Vi finder derfor , at der ud over de foreslede foranstaltninger til uddannelse , forskning og udvikling , informationsteknologi eller gennemfrelsen af det indre marked , burde have vret lagt meget mere vgt p sprgsmlet om adgang til markederne i tredjelande og respekten for de regler og forpligtelser , der udspringer af de internationale aftaler .
Kommissionen burde isr have forslet specifikke foranstaltninger for at f bugt med svindelen og for effektivt og inden for nogle rimelige frister at f bekmpet dumping-problemerne . Eller for at f fjernet de ubalancer , som skyldes tekniske og administrative hindringer , som fortsat vanskeliggr adgangen for de europiske produkter til de ydre markeder .
Eller for at beskytte den intellektuelle ophavsret , som er s vigtig p grund af den europiske industris specialisering inden for design og mode . Og for at tilgodese eksporten og styrke de europiske produkters image : det navnkundige program Exprom , som desvrre - og man siger , at det er , fordi retsgrundlaget mangler - bliver mindre og mindre .
<P>
Dette er netop baggrunden for de ndringsforslag , som jeg , i overensstemmelse med hr . Ribeiro , har fremsat med henblik p at f dem indarbejdet i den beslutningstekst , som ledsager hans fremragende betnkning - som jeg gerne vil lyknske Dem med , hr .
Ribeiro - , og disse ndringsforslag blev i sin tid vedtaget enstemmigt af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , og jeg hber , at Parlamentet vil stemme for dem , svel som for den samlede betnkning af hr .
Ribeiro . For der er ingen tvivl om , at disse ndringsforslag og beslutningsteksten i deres helhed klart og tydeligt vil bidrage til de lsninger , som tekstil- og bekldningsindustrien , hele arbejdsmarkedet , krver af EU .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at rette en opfordring til Kommissionen om at acceptere ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=7 NAME="Mendona">
Hr. formand , rede medlemmer , Ribeiro-betnkningen om  Handlingsplan til fremme af den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne  , foreslet af Kommissionen , fortjener i et vist omfang vores sttte .
At hvde , sledes som det gres i betnkningen , at omtalte forslag er ukonkret og mangler sammenhng og specifikke tilsagn , bde med hensyn til finansiering og tidsplanen for gennemfrelse , giver strre trovrdighed og prcision til de konklusioner og lsninger , der lgges frem svel i betnkningen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik som i betnkningerne fra de specialiserede udvalg , der blev anmodet om at fremkomme med en udtalelse om den handlingsplan , der nu er til diskussion .
<P>
Vi mener , at der srligt br ses p de sociale forhold , der ndvendigvis m ligge bag den problematik , der diskuteres .
Det er vigtigt straks at ivrkstte forholdsregler , der kan standse den galoperende nedgang i antallet af arbejdspladser i denne sektor , hvor der er en stor procentdel ufaglrt og kvindelig arbejdskraft .
<P>
I overensstemmelse med de beskftigelsespolitiske retningslinjer er det vigtigt , at medlemsstaterne nedbringer de indirekte arbejdsomkostninger , navnlig dem , der er betinget af arbejdskraft med lavt uddannelsesniveau .
P grund af den hurtige teknologiske udvikling befinder faguddannelsessystemerne sig til stadighed p et eksperimenterende stade .
For at fastholde konkurrenceevnen er det ndvendigt s tidligt som muligt at forudse den fremtidige udvikling og straks at anvende den i uddannelsessystemet .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder fortjener srlig opmrksomhed , for p grund af deres begrnsede muligheder har de overordentlig vanskeligt ved at investere i innovative projekter inden for faguddannelse .
Den rammeaftale , som arbejdsmarkedets parter er i gang med at forhandle inden for dette omrde , er nskelig og rummer gode perspektiver for en bedring af beskftigelsessituationen gennem en koordineret indsats inden for eksportfremme , faglig uddannelse , innovation , konkurrencedygtighed og kvalitet .
<P>
Rosvrdig er den sociale adfrdskodeks , som arbejdsmarkedets parter i Europa har undertegnet , og iden om at indfre et kvalitetscertifikat som bevis for , at produkterne er fremstillet under socialt acceptable vilkr , med det forml at bremse social dumping .
Denne adfrdskodeks , hvorefter de internationalt anerkendte arbejdsnormer skal vre overholdt , er et passende instrument til at fremme minimumsarbejdsnormer , ogs i de tredjelande , hvor der produceres ved hjlp af brnearbejde og til ekstremt lave lnninger .
Man skal vre opmrksom p , at tekstil- og bekldningsindustrien i visse medlemsstater er af afgrende vigtighed p grund af dens betydning for beskftigelsen , for handelsbalancen , for den konomiske struktur i visse regioner , som er afhngige af virksomheden i denne sektor .
Selv under disse omstndigheder br Den Europiske Union konkret prioritere de forholdsregler , som medlemsstaterne eller deres mest trngende regioner behver , og derved levere et bevis p solidaritetsbegrebet , sledes at princippet om konomisk og social samhrighed opfyldes i realiteternes verden .
<SPEAKER ID=8 NAME="Moretti">
Hr. formand , Kommissionen har nu fremlagt handlingsplanen til fremme af den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne , og det har den desvrre vret s lnge om , at man skulle tro , der var tale om et uvsentligt eller mindre betydningsfuldt emne .
Vores industri har i flere r lidt under en uhmmet konkurrence fra udviklingslandene , og det er en konkurrence , som hverken medlemsstaterne eller Europa nsker at finde nogle egnede politiske og konomiske lsninger p .
<P>
Som flge heraf har Europa mistet 600.000 arbejdspladser fra 1990 til 1996 , og tekstilproduktionen er faldet med 4 , 9 % .
Desuden er produktionen faldet med 3 , 7 % inden for bekldningssektoren .
Udvalget om Regionalpolitik , der har afgivet udtalelse om forslaget , mener , at indholdet i dette er rigt p diagnoser og nyttige detaljer , men at det samtidig er ukonkret og mangler sammenhng og strategi , svel med hensyn til de finansielle forpligtelser som med hensyn til tidsfristerne for gennemfrelsen .
<P>
Jeg er helt enig i udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik , og jeg hber strkt , at hele Parlamentet vil gre en indsats , s denne sektor ikke bliver tilsidesat yderligere .
Europa-Parlamentet forbereder sig i dag p debatten om reformen af strukturfondene , og i forbindelse med denne reform kan man ikke se bort fra tekstilsektoren .
Det er sledes vigtigt , at der i Kommissionens handlingsplan er aktioner og programmer , som ved hjlp af nogle egnede uddannelsesaktioner sttter og fremmer tekstilproduktionen i de innoverende sm og mellemstore virksomheder i alle de regioner , der er afhngige af tekstilproduktion , svel rige som fattige regioner .
Det er sledes ogs ndvendigt med en passende sttte og finansiel bistand til alt , hvad der hedder forskning og udvikling , sdan som det har vret tilfldet hidtil med programmerne Retex og Exprom .
<P>
Jeg vil derfor gerne anmode Kommissionen om at fremlgge et forslag , der retter op p de mangler , vi har stdt p , og som medtager de forslag , Europa-Parlamentet har fremsat .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , lad mig indlede med at sige til kommissren , at hans handlingsplan er yderst velkommen hos mig som medlem af dette Parlament .
Jeg reprsenterer en region , der er strkt afhngig af tekstilindustrien .
I Nottinghamshire og Derbyshire er mere end 48.000 mennesker beskftiget i tekstil- og bekldningsindustrien , og i t omrde alene , nemlig Ashfield , udgr den 24 % af fremstillingsindustrien .
Men siden jul 1997 har 3.000 mistet deres job eller 5 % af fremstillingsindustrien .
I Det Forenede Kongerige som helhed har vi mistet omkring 25.000 ud af 380.000 arbejdspladser , hvilket til dels skyldes Deres beslutning om at plgge en afgift p import af ubleget bomuld .
<P>
I min region har vi en handlingsplan , der vil anvende ml 2-finansiering og finansiering fra Den Europiske Socialfond og Retex-fondene til en vrdi af omkring 1 , 8 millioner over de nste tre r .
Og alligevel er regionalsttten til mange af vores tekstilomrder i fare .
Kommissionens Agenda 2000-forslag indeholder ingen bestemmelse om en aflser for Retexprogrammet , og ml 2-omrderne skal reduceres .
Mine drftelser med lokale , regionale og nationale virksomheder og organisationer , der reprsenterer tekstilindustrien , angiver , at Deres handlingsplan i sandhed er yderst velkommen .
De har brug for adgang til kapital til investering i det seneste hjteknologiske maskineri ; sttte , der gr det muligt for traditionelle fremstillingsvirksomheder at bevge sig ind p specialiserede nichemarkeder og et mrkeprojekt , der skal fremme EUprodukterne .
Og s er der selvflgelig ogs den anden side af sagen , nemlig ordentlig mrkning af , hvor varen kommer fra .
<P>
Jeg behver ikke at fortlle Dem , hr. kommissr , at konkurrenceevne er det , som det hele handler om , og jeg tror , at Deres plan vil bidrage til at levere de nskede konkurrencefordele .
Men sdanne planer har behov for ressourcer for at vre effektive .
Det er mske ikke ndvendigt med nye penge , men eksisterende ressourcer vil skulle mlrettes p en koordineret og sammenhngende mde for at sttte punkterne i Deres plan .
Vi mener , at det er godt at stte sig ml , for at planen kan blive gennemfrt .
Enhver virksomheds forretningsplan ville vre tandls , hvis den ikke gjorde dette og identificerede finansieringskilderne .
Jeg hber , hr. kommissr , at De vil svare p disse punkter under Deres opsummering .
<P>
Jeg har ofte lyttet til debatter og talt med erhvervsfolk og arbejdsmarkedets parter , som jeg tror kender til deres eget omrde .
Jeg hber , at De vil fortstte med at arbejde tt sammen med industrien , hr. kommissr , for at levere konkurrencefordele .
Det er stadig absolut ndvendigt at fremme EU-virksomhedernes adgang til tredjelandsmarkeder , og vi bifalder et koordineringsprogram og forslag inden for dette omrde .
<P>
Lad mig slutte af med at sige , hvad industrien ikke har brug for .
Den har ikke brug for gammeldags protektionisme , som De har leveret med beslutningen om ubleget bomuld .
Jeg vil vre den frste til at forsvare Kommissionens antidumpingafgifter og -kvoter , hvor de er forsvarlige , men nr de ikke er i industriens interesse , vil jeg vre den frste til at forsvare mine tekstilfinisharbejdere , ikke kun i min region , men over hele EU .
Som sengelsning , hr. kommissr - hvis De vil vre s rar at se i denne retning - vil jeg derfor gerne anbefale , at De lser dette dokument , hvori finishindustrien kommer med sit udspil til afskaffelse af de midlertidige afgifter , som De indfrte i marts .
Jeg hber , at De vil lytte til industrien .
Jeg hber , at De vil trffe en beslutning , der respekterer industriens flles interesser p alle niveauer , herunder finisharbejdernes , producenternes og vvernes interesser .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , den foreliggende betnkning om den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne taler sit tydelige sprog .
Denne sektor stod allerede i forvejen over for store forandringer og udfordringer . Ogs i fremtiden vil vi komme til at beskftige os indgende med denne industrigrens konkurrenceevne og med de beskftigelsespolitiske foranstaltninger .
<P>
I strig er det den industrigren , hvor lnningerne er de laveste slet og ret .
Her beskftiges fortrinsvis kvinder , og konkurrencepresset ges voldsomt , s talrige virksomheder bliver ndt til at dreje nglen om . For jeblikket er ca .
2 millioner mennesker beskftiget i den europiske tekstilindustri .
Siden 1990 - det er allerede blevet nvnt i dag - er der blevet ca .
600.000 arbejdspladser frre i denne industri .
Med henblik p at imdeg denne udvikling har Kommissionen nu udarbejdet en handlingsplan . Dette initiativ er vi meget glade for , og der kan sikkert udarbejdes endnu mere konkrete forslag om sttte til navnlig de sm og mellemstore virksomheder , hvilket vil bidrage til at ge konkurrencepotentialet .
Man skal naturligvis i den sammenhng vre srlig opmrksom p fremme af innovation og nye teknologier . I sidste instans er det jo nglen til virksomhedernes succes .
<P>
Jeg synes - og det skal mine ndringsforslag ogs gre klart - at det er srlig vigtigt at undg , at konkurrencen fordrejes , og at virksomheder p det indre marked stilles ringere end tredjelandes virksomheder .
Tekstil- og bekldningsindustrien er inde i en dynamisk konkurrencesituation .
Det glder i srlig grad for tredjelande , hvorved der ofte fremkommer meget ulige rammebetingelser .
<P>
Jeg vil endvidere gerne henlede opmrksomheden p fru Ferrers ndringsforslag , som gr ud p , at der i forbindelse med internationale aftaler skal kunne skrides effektivt ind imod illoyale fremgangsmder .
Eksporten til disse markeder skal ikke diskrimineres .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at navnlig for bekldningsindustrien er de uddannelsespolitiske foranstaltninger naturligvis vigtige , for i sidste instans er det kun de produkter , der bliver kbt , som forbrugeren vil have .
Det er ogs nglen til arbejdslsheden .
Vi bliver inden for denne industrigren simpelthen ndt til at n frem til , at der udbydes varer , som forbrugeren vil kbe .
<P>
Jeg mener , at et af de vigtigste midler dertil er uddannelsespolitikken .
Vi bliver ndt til ikke kun at uddanne dem , der arbejder p disse virksomheder , p det tekniske omrde . Vi skal ogs uddanne dem p det handelsmssige omrde .
Vi bliver ndt til at prve p at indfre de nyeste driftskonomiske metoder p disse virksomheder . Derfor skal vi bestrbe os meget p ikke at se bort fra uddannelsesstrategien for dette omrde .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , tekstilindustrien spiller en afgrende rolle i de samlede industriaktiviteter i Den Europiske Union , eftersom det er en beskftigelsesintensiv sektor .
P et tidspunkt , hvor det alvorligste samfundsproblem i Unionen er beskftigelsen , er det berettiget , at de europiske institutioner yder den en srlig opmrksomhed .
<P>
Jeg har opmrksomt fulgt med i arbejdet svel i mit udvalg , Udenrigsudvalget , som det , der har fundet sted i andre udvalg , og hvis holdninger er kommet til udtryk her , og jeg vil gerne give udtryk for Den Liberale Gruppes sttte til svel betnkningen af hr . Ribeiro som til de forslag , der er fremsat af fru Ferrer og hr .
Mendona .
<P>
I disse forslag vil jeg isr gerne fremhve den kendsgerning , at det , der foresls , er at forge tekstilindustriens konkurrenceevne .
Det drejer sig ikke om at beskytte den , at blive ved med at beskytte den mod ydre konkurrence , men derimod om at sikre , at den fr et konkurrenceniveau , som gr det muligt for den at f en solid position i en international konkurrencesammenhng .
Jeg vil derfor srligt henvise til afsnit 5 og 6 i betnkningen af hr . Ribeiro .
I afsnit 5 fremhves forslaget om at tilgodese innovationen og anvendelsen af ny teknologi svel som samspillet mellem alle industrisektorerne .
Der har for kort tid siden vret et indlg , som jeg finder er fejlagtigt , hvor man kun har set p et aspekt ved n undersektor til tekstilindustrien , og det er en fejl at udarbejde en plan for tekstilsektoren , som kun omhandler en bestemt sektor - man har talt om frdigvaresektoren - og ikke betragte den i sin helhed .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve et meget vigtigt punkt , som udtalelsen af fru Ferrer henviser til , om at respektere Den Europiske Unions aftaler og regler for tekstilindustrien med hensyn til den internationale samhandel , for at der ikke skal blive tale om unfair konkurrence , som p uretfrdig vis vil ende med tab af arbejdspladser , og alt dette fordi der mangler et tilstrkkeligt grundlag for at sikre tekstilindustriens ndvendige kontinuitet , nr det drejer sig om den internationale konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , alle anerkender tekstil- og bekldningsindustriens store betydning for Den Europiske Union , en konomisk og kommerciel betydning og isr ogs en betydning med hensyn til beskftigelsen .
<P>
De europiske virksomheder str over for en meget strk international konkurrence .
De berres som nogle af de frste af globaliseringen .
De skal isr overkomme den sociale dumping , der rammer dem srlig hrdt . Som min kollega , ordfreren hr .
Ribeiro , understreger , og som Kommissionen tilsyneladende nsker , er det derfor af afgrende betydning , at der indfres en veritabel fllesskabsstrategi for at styrke de europiske virksomheders konkurrenceevne .
<P>
Jeg er valgt i en region i Frankrig , Nord-Pas-de-Calais , hvor tekstilsektoren lnge har spillet en meget vigtig rolle for lokalkonomien .
De vanskeligheder , som sektoren har haft og stadig har , berrer p meget alvorlig vis alle regionens politikker . Det samme gr sig gldende for alle de regioner i medlemsstaterne , hvor konomien hovedsageligt er baseret p denne type aktivitet .
Ogs inden for selve Unionen har vi oplevet konkurrence mellem medlemsstater , hvilket i hj grad var til skade for os .
Takket vre euroen vil sdanne situationer ikke lngere opst .
<P>
Jeg glder mig over Kommissionens vilje til at udarbejde en flles handlingsplan for at ge den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne , men efter at have fet kendskab til Kommissionens meddelelse m jeg , i lighed med ordfreren , indrmme , at denne meddelelse snarere er en simpel fortegnelse over gode hensigter end en reel voluntaristisk strategi , sdan som virksomhederne forventer .
De anmoder om bedre sttte fra Den Europiske Union og staterne .
Den tidligere franske regering ivrksatte en sttteplan til tekstilindustrien , der begyndte at skabe positive virkninger .
Desvrre blev denne dmt ulovlig af Kommissionen .
<P>
Derfor benytter jeg mig af forhandlingen om denne betnkning til at anmode Kommissionen om at g endnu lngere med forslagene , for det er adskillige virksomheders sundhed , bevarelsen af adskillige arbejdspladser og regioners overlevelse i EU , der er p spil .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil indlede med at komplimentere hr . Ribeiro for hans betnkning .
Han har her givet en klar og tydelig beskrivelse af den krise , som en af EU ' s vigtigste industrisektorer str i .
<P>
I perioden fra 1990 til 1996 mistede branchen over 600.000 arbejdspladser , og det forventes , at yderligere 800.000 arbejdspladser vil g tabt i lbet af de kommende r .
Isr br man fremhve konsekvenserne for kvindernes beskftigelse , idet der er tale om en arbejdsintensiv branche , der hovedsagelig beskftiger kvinder .
Hvornr vil Den Europiske Union mon drage de ndvendige konklusioner af sin politik ?
Konkurrencen gr over al forventning , men det produktive grundlag og beskftigelsen delgges .
Med sin overordnede politik og med sin specifikke handelspolitik underminerer Den Europiske Union i virkeligheden branchen og styrker tendenserne til flytning af produktionsenheder eller -dele til lande , hvor arbejdsomkostningerne er lave .
Den Europiske Union har et stort ansvar , fordi den ikke engang har formet at give den europiske produktion en elementr beskyttelse mod illoyal konkurrence fra de lande , der praktiserer social dumping .
Den handlingsplan , som Kommissionen har fremlagt , vil ikke vre i stand til at vende den aktuelle , uacceptable situation .
<P>
Alle branchens problemer kan ikke lses uden en overordnet revision af bde Den Europiske Unions konkurrencepolitik og af industri- og handelspolitikken .
Kun en politik , der kan hndtere konkurrencesprgsmlet p grundlag af sttte til produktionen og investeringer i modernisering af de eksisterende produktionsenheder , der kan fremme fuld og stabil beskftigelse , fremme en anderledes politik vedrrende rstoffet bomuld og kan trffe foranstaltninger til imdegelse af den handelsmssige og sociale dumping , vil kunne skabe udvikling inden for sektoren og ge beskftigelsen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , vi har jo her ikke kun med en iberisk sag eller en McCarthy-sag at gre , men med sprgsmlet om en mulig model for Europas industripolitik .
Reelt drejer det sig om , at her er der et hjemmearbejde , der skal laves , og ikke om at lede efter syndebukke i tredjelande .
Det drejer sig om , hvorledes der innovativt kan udvikles en produktion af hj kvalitet , der indebrer et betragteligt ndeligt arbejde , i stedet for at der frst og fremmest satses p antidumping udadtil .
<P>
Konkurrenceevne er inderst inde ikke et sprgsml om omkostninger , men et sprgsml om den kvalitetsstrategi , hvor vi ydermere vil lgge hovedvgten p den regionale diversifikation , p omstillingsplaner , p afskaffelse af brnearbejde , hjemmearbejde og sort arbejde , som stadig er karakteristisk for dele af sektoren , samt p udviklingen af specifikke muligheder for kunderne , s at de via miljmrker , miljdeklarationer og miljstandarder , der overholdes , virkelig kan finde den kvalitet , de sger .
<P>
Hr . Rbig , at udbyde produkter , som kunden vil kbe , forudstter nu en gang , at massekbekraften bevares .
I en situation , hvor reallnnen falder , dur det ikke .
<P>
Der er lige et sprgsml mere at stille kommissren , nemlig hvorfor sdanne modeller kun udvikles i tilflde af , at en sektor fr meget store vanskeligheder , og ikke reelt danner grundlaget for europisk industripolitik som helhed .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Ribeiro for hans glimrende betnkning .
Denne sektor er kriseramt i en sdan grad , at man til sidst bliver trt af at opremse alle de katastrofale tal , der afspejler tusinde af nedlagte arbejdspladser gennem de seneste r og hele regioner i kaos .
Jeg tnker p alle de berrte familier og srligt p de kvinder , der som de frste blev ramt , og som for de flestes vedkommende pludselig befandt sig p arbejdsformidlingerne , der ikke kunne give dem noget hb .
<P>
Disse to ord  intet hb  kendetegner ogs Kommissionens meddelelse .
Denne opremsning af gode hensigter indeholder visse gode forslag , men mangler simpelhen ambitioner .
I revis har Unionen , og dette er ogs regeringernes skyld , anvendt en defensiv strategi : hblshedens strategi .
<P>
For at opn forbedringer inden for tekstilsektoren m man frst og fremmest tage ved lre af de vilkrlige virksomhedsflytninger inden for sektoren og de konomiske og sociale konsekvenser dette har bde i Europa og i visse tredjelande .
Vi m i dag fortsat kmpe for fornyelse , kvalitet og uddannelse .
Og dette krver fortsat hensigtsmssige foranstaltninger f.eks. ved hjlp af et styrket ADAPT-program eller en offensiv strategi , der giver os mulighed for ikke bare at flge op p omstruktureringerne , men at vinde markedsandele og skabe nye arbejdspladser .
<P>
Mange af de tekstilvirksomheder , der flyttede til Asien for nogle r siden , vender nu tilbage til Europa , fordi maskiner med meget stor ydeevne medfrer strre konkurrenceevne .
Disse maskiner forudstter naturligvis en bedre uddannelse , og dette er et af de strste problemer , vi skal lse .
Jeg er ikke naiv .
Jeg ved godt , at nogle af de afskedigede lnmodtagere ikke ndvendigvis kan finde job inden for tekstilbranchen eller tage en krvende uddannelse og blive fortrolige med computerteknologi , efter de har net en vis alder .
Men man m under ingen omstndigheder lade disse mennesker blive tabt af vognen .
Jeg mener , at det er ndvendigt med hjlp fra Den Europiske Socialfond til at omskole dem til servicesektoren , som er i eksplosiv vkst .
Alt dette skal tage udgangspunkt i en ny og mere generel mde at behandle arbejdslshedsproblemet p i Europa , idet enhver afskedigelse automatisk skal medfre tilbud om en lnnet uddannelse , hvis ml ikke er et  opbevaringsjob  men en rigtig beskftigelse .
<P>
Endelig vil jeg gerne , hr. formand , tale lidt om de adfrdskodekser , der er ivrksat p initiativ af de europiske fagforeninger , for de europiske tekstilvirksomheder , der investerer uden for Unionen .
Jeg synes , at dette er yderst interessant , men lederne af disse virksomheder , ikke kun i tekstilsektoren i vrigt , kommer til os for at sprge , om Unionen vil indfre en sdan kodeks , sledes som den amerikanske regering har gjort det .
<P>
Europa-Parlamentet har gentagne gange anmodet Kommissionen om at leve op til sit ansvar i denne forbindelse .
Ud over lange taler til fordel for en adfrdskodeks , har vi ikke modtaget noget konkret svar fra Kommissionen .
Jeg mener , at dette har varet lnge nok .
Nu m Parlamentet udtrykkeligt udpege de af Kommissionens tjenestegrene og generaldirektorater , som kan ptage sig dette ansvar , og lgge et meget strre pres p hr . Santer , sledes at vi kan f lst dette problem .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfreren .
Jeg er enig med ham i , at der er behov for en klar handlingsplan for den europiske tekstilindustri .
Den kendsgerning , at industrien har mistet mere end 600.000 arbejdspladser i de frste syv r af dette tir , tegner ikke godt for industrien i det nste rhundrede .
<P>
Tekstilindustrien kan mske mere end nogen anden enkeltstende fremstillingsindustri hvde at vre vores traditionelle industri .
I min egen valgkreds udgjorde tekstilindustrien grundlaget for den industrielle udvikling .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at Kommissionens meddelelse ikke giver os nogen konkret handlingsplan .
Det er klart , at industrien har behov for en sdan plan . Vi har brug for mere konkrete foranstaltninger , der vil tilskynde til og sttte nyskabelse , design og differentiering af produkter og processer gennem forskning og udvikling og smartere driftsmetoder .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre mig til fortaler for , at der stilles midler til rdighed til at sttte gennemfrelsen af opfindsomme , nyskabende projekter .
Hvis vi skal gre vores tekstilindustri mere konkurrencedygtig , er det ndvendigt , at der stilles sdanne midler til rdighed , og de br stilles til rdighed p en mde , der er let tilgngelig og nem at administrere .
At integrere sdanne projekter fuldt ud i industrien vil ogs krve strk sttte .
Jo mere de , der er involveret i den europiske tekstilindustri , samarbejder , jo bedre chancer har denne industri i vores enkelte medlemsstater for at blive konkurrencedygtig .
<P>
Jeg kan fuldt ud g ind for de opfordringer om sttte til initiativer fra udbudskden , som bl.a. vil tilskynde de store detailhandlere i Den Europiske Union til at udvikle forbindelser til EU-leverandrer for at muliggre en hurtig reaktionsevne og massespecialfremstilling af produkter .
I trd med det samme logiske samarbejdsmnster ville sttte til et  kontakt  -bureau for den europiske tekstilindustri bne op for get samarbejde mellem de virksomheder i Den Europiske Union , der deler de samme ider , men som ikke altid har de ndvendige midler til at etablere et sdant samarbejde .
<P>
Jeg noterer mig , at ordfreren nvner sprgsmlet om antidumpingforanstaltninger .
De britiske medlemmer var srlig bekymrede over den virkning , som de midlertidige foranstaltninger for ubleget bomuld ville f p den nationale industri .
Den episode har vist , i hvor hj grad industrien har brug for at vre hovedkandidat for antidumpingforanstaltninger .
<P>
Jeg vil endelig gerne sige til kommissren , at dette ikke er en industri uden fremtid . Det er en industri , som har en fremtid , men der er behov for sttte fra Europa-Kommissionen for at sikre , at dens fremtid udfolder sig , som den skal .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , hr . Ribeiros betnkning belyser meget klart de faktiske forhold og de problemer og behov , der er i denne branche , der er s vigtig for Europa , for de europiske sm og mellemstore virksomheder og for den europiske beskftigelsespolitik .
I betragtning af det meget store internationale konkurrencepres anser jeg det for allervigtigst , at branchen i hjere grad udformer sine nationale produktionskder europisk og i hjere grad slutter dem sammen til grnseoverskridende produktionskder i det integrerede konomiske omrde .
<P>
Den indbyrdes relation mellem alle led i tekstilproduktionskden fra specialmaskinen over bekldning til detailhandelen skal styrkes .
At der findes forskellige former for undersektorer i tekstilbranchen og at splittelsen er stor , m ikke hindre , at branchen , for s vidt angr konomisk politik og socialpolitik , opfattes og behandles som en heterogen helhed .
<P>
Kravet til Kommissionen om at forelgge en ny handlingsplan , hvis indhold isr gr p fremme af innovation og udnyttelse af nye teknologier , skal derfor stttes fuldt ud .
SMV ' er - bde som producenter af frdigvarer og som underleverandrer - fortjener srlig hensyntagen ikke mindst p grund af den betydelige rolle , de spiller for stabiliteten af arbejdspladserne .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , som det frste vil jeg gerne takke Kommissionen for at have fremlagt handlingsplanen til fremme af den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne og min kollega hr . Ribeiro for den betnkning , som han i dag prsenterer os for , samt ordfrerne for udtalelserne .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , vi behandler i dag en af de vigtigste industrigrene i Den Europiske Union , som alene tegner sig for en omstning p 200 milliarder , men hvor Den Europiske Unions handelsbalance med resten af verden er negativ .
<P>
120.000 virksomheder , nsten alle SMV ' er , er aktive inden for de forskellige dele af tekstil- og bekldningsindustrien , og strsteparten af de mere end 2 millioner arbejdspladser indtages af kvinder .
Beskftigelsessituationen inden for denne sektor har vret blandt dem , der mest har pvirket den europiske arbejdslshed : fra 1990 til 1996 600.000 nye arbejdslse , af hvilke 100.000 alene i 1996 , og man kan forudse en stigning i arbejdslsheden i de kommende r , hvis der ikke trffes modforholdsregler , til 800.000 uden arbejde .
<P>
Nr vi ved , at beskftigelsen er Den Europiske Unions afgrende indsatsomrde , og at de fleste arbejdslse er kvinder , er det derfor srdeles pkrvet , at der straks gribes alvorligt ind p dette omrde , ikke mindst , fordi det berrer de mindre udviklede lande i Den Europiske Union eller lande i industriel tilbagegang samt regioner , der er strkt afhngige af denne industri .
Eksempelvis i Portugal skabes mere end 30 % af industriproduktionen af denne sektor .
<P>
Kvalitetstekstilindustrien har en fremtid i Europa , og ndvendigheden af at opretholde beskftigelsen og vende handelsunderskuddet betyder , at Den Europiske Union m satse strkt p denne sektor , navnlig ved at :
<P>
indfre antidumpingforholdsregler og overholdelse af sociale bestemmelser i forholdet til tredjelande ved f.eks. at krve social mrkning ; -sttte SMV ' erne aktivt , srlig i de nationale beskftigelseshandlingsplaner ; -ge antallet af uddannelsesprogrammer og tilpasse dem kvindernes familiemssige situation , eftersom disse udgr strsteparten af arbejdsstyrken i denne industrisektor ; -ge bevillingerne til fremme af eksporten af europiske tekstil- og bekldningsvarer og herunder navnlig at styrke budgetpost B7-852 , hvor det er Europa-Parlamentets srlige pligt at skabe sammenhng mellem det , som vi foreslr sat i vrk , og det , som vi foreslr finansieret ; -udvikle nye produkter gennem det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling ; -forbedre det indre markeds effektivitet og samarbejdet mellem virksomhederne i Den Europiske Union.Se , dette er en rkke forholdsregler , som Kommissionen br supplere og uddybe , og som den skal prsentere i deres rette udformning i den handlingsplan til fremme af den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne , som den i dag prsenterer os for .
Det er en for beskftigelsen og produktionen i Den Europiske Union helt fundamental sektor .
Lad os vise en sammenhngende politik , og lad os give vores uforbeholdne sttte .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , vi diskuterer nu den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne .
Jeg hilser Kommissionens handlingsplan p dette omrde velkommen , da jeg tror , at det er en meget vigtig branche for Europa .
Det er vigtigt , at vi taler om dette , isr inden for rammerne af den fortsatte liberalisering i WTO .
<P>
Flere medlemsstater har siden 1970 ' erne bnet deres markeder for tekstilimport og har afskaffet gamle sttteformer .
Der skete en enorm forvandling i disse brancher og landsbyer , og det skete fordi en bevarelse hverken ville give kompetenceforbedring , udviklingskraft eller fri handel med nye konkurrentlande .
Det var isr import fra de sydeuropiske lande , som da krvede fri handel og markedsadgang , som kraftigt ndrede betingelserne , bl.a. for de svenske smindustrisamfund .
<P>
Nu er der get nogle rtier .
Vi har i dag en hjkvalitativ produktion , men slet ikke med det samme antal ansatte .
Meget af produktionen er udlokaliseret til bl.a. Estland .
De virksomheder , som jeg nu taler om i de svenske smindustrisamfund er imidlertid hverken tjente med forvridende konomiske sttteprogrammer i EU eller med tekstilkvoter .
<P>
Nr jeg hrer en del kolleger med forskellige formuleringer krve strre beskyttelse mod tekstilimport , er det slet ikke i EU ' s frihandels- eller solidariske nd , at disse krav fremsttes .
De nye demokratiske lande i st- og Centraleuropa samt udviklingslandene i andre dele af verden m have adgang .
De m have lov til at konkurrere ud fra deres forudstninger , og det er ofte lavere lnninger end dem , vi krver i EU .
<P>
Jeg har fuld respekt for , at vi behver en omstillingstid .
Jeg sttter handlingsplanen og flles indsatser for at lette denne overgangsperiode .
Mlstningen , det vil sige fri handel og konkurrence p lige betingelser , m der dog ikke rde nogen som helst tvivl om .
Jeg sttter dette , fordi jeg tror , at denne branche , tekstilindustrien i Europa , har meget gode forudstninger .
Jeg tror heller ikke , at det er noget ml i sig selv , at vi forsger at bevare mange af de drlige arbejdspladser , der faktisk findes i denne sektor i dag .
Jeg tror p denne industri og ved , at den i flere segmenter faktisk er frende i verden og overordentlig konkurrencedygtig .
Hvis vi skal lykkes med at f hele sektoren med , krves der imidlertid en strre omstillingsevne , specialisering og et strre kundskabsindhold , for at man skal kunne konkurrere i en globaliseret konomi .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg hrer til dem , der mener , at Kommissionens meddelelse drligt kan kaldes en handlingsplan .
P den anden side mener jeg , at sektoren ikke m forvente sig for meget af Europa , men at den selv og medlemsstaterne m gennemfre de ndvendige tilpasninger .
<P>
Kre kolleger , hvad skal der ske for at sikre sektorens konkurrenceevne i en verdenskonomi ?
Europa skal fre tilsyn med , at reglerne fra Uruguay-runden overholdes .
Afgiftsmure , der hindrer den frie eksport , skal fjernes , og spidsfindige metoder for at standse importen fra tredjelande er af det onde .
Vi ser , at europiske tekstilproducenter p eget initiativ undgr konkurrence med billige importprodukter .
Deres trumfer omfatter i hjere grad kvalitetsprodukter , nye anvendelser og brugen af nye teknologier .
Her kan det femte europiske rammeprogram om forskning og udvikling vre en sttte for de mange SMV ' er , der er villige til at forny sig .
<P>
De nationale regeringer m ikke lbe fra deres ansvar .
P alle Rdsmder lover de bedre uddannelser og snkning af lnomkostningerne , der i vrigt for en stor del er rsag til det sorte arbejde i sektoren .
Det er p hje tid , at de opfylder deres lfter herom .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. ordfrer , Europa-Kommissionen anerkender i sin meddelelse , at der i tekstilsektoren er sket en betragtelig reducering af arbejdspladser gennem de senere r .
Vi ved godt , at krisen i tekstilsektoren fortrinsvis skyldes virksomhedsflytninger , get import , fald i forbruget p grund af arbejdslshed og lave indkomster , men ogs et betydeligt efterslb med hensyn til uddannelse , forskning og modernisering af udstyr .
<P>
Alligevel er tekstilindustrien i Europa stadig en industri med fremtid i , sledes som det fremgr af Ribeiro-betnkningen , der ikke blot kritiserer Kommissionens forholdsregler , men ogs fremstter forslag for at stte en stopper for reduceringen af arbejdspladser og bidrage til udviklingen i tekstilsektoren .
<P>
I meddelelsen fremstter Kommissionen forholdsregler til forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne , hvilket ikke i sig selv er forkert , men dette skal fortrinsvis ske ved at presse omkostningerne p arbejdet og udvikle fleksibiliteten , selvom denne mde har vist sig ineffektiv .
Hverken en nedsttelse af lnningerne eller af omkostningerne p arbejdet har forhindret den fortsatte nedlggelse af arbejdspladser og en forvrring af underskuddet p handelsbalancen .
Ud over at rette op p konkurrenceforvridningerne og bekmpe den sociale dumpning skal der anvendes betydelige midler med henblik p at nedstte arbejdstiden , udvikle forskningen , forbedre uddannelser og modernisere udstyret ved at indfre nye teknologier . Derudover skal kbekraften hves for at ge forbruget inden for tekstil- og bekldningsindustrien .
Hvis Ribeirobetnkningen , der stort set behandler disse forslag , ikke forvanskes eller forringes af ndringsforslag , sttter vi den fuldt ud .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kommissr Bangemann , kre kolleger , blandt alle de betnkninger , vi har behandlet og stemt om her i Parlamentet , er der en type , der ligger os , og mig , srligt p sinde .
Det er de sager , der vedrrer industripolitikkerne , der skal bevare og skabe rigdom , aktivitet og arbejdspladser .
Hele regioner er afhngige heraf .
De er grundlaget , selve betingelsen for alt andet , herunder ogs for offentlighedens og arbejdstagernes hb , for troen p fremtiden og for sttten til selve den europiske id .
Dette sagde jeg allerede for en mned siden , da jeg prsenterede min betnkning om den europiske industrielle konkurrenceevne og dens fremtid .
<P>
Vores kollega hr . Sergio Ribeiros glimrende betnkning er i trd med denne tankegang .
Den gr i samme retning og er med til at skabe fremtidige rammer for tekstilindustrien .
Eftersom jeg selv er valgt i en stor og gammel tekstilregion i Nordfrankrig , lyknsker jeg ham herfor , og vil sige til ham , at jeg sttter den generelle tanke i hans tekst .
Der er sledes god grund til at indlede et handlingsprogram , der vil give denne sektor lige chancer i konkurrencen med tredjelande .
I denne forbindelse mener jeg , at Den Europiske Union skal vre primus motor i bekmpelsen af social dumping gennem sociale og miljmssige klausuler med - hvis det viser sig ndvendigt - finansielle krav ved import af produkter .
<P>
Ja , kre kolleger , vi m fastsl tekstilindustriens srlige karakter , en industri med en stor arbejdskraft , der ofte er drligt uddannet og fortrinsvis bestr af kvinder .
I adskillige betnkninger fra Parlamentet understreges betydningen af uddannelse .
Nu er det ndvendigt , at vi fr midlerne til det .
Jeg forventer sledes ogs faste og konkrete lfter fra Kommissionen .
<P>
Ja , kre kolleger , det er naturligt at undersge eftervirkningerne af krisen i Asien , forgelsen af underskuddet p handelsbalancen med disse regioner og sledes konsekvenserne for de europiske tekstilvirksomheder .
Jeg forventer en strre gennemsigtighed p dette omrde .
<P>
Og endelig ja , kre kolleger , er det ndvendigt at sttte alle initiativer , som fremmer beskftigelsen og dette uden ideologisk forudindtagethed .
Det er tvingende ndvendigt at sttte udviklingen af nye teknologier i denne sektor .
Mange af mine kolleger har sagt dette .
Man kan og skal kombinere nye teknologier , foranstaltninger til beskftigelse og social udvikling .
Afsluttende vil jeg gentage tekstilbranchens fundamentale betydning for den europiske industri .
Tekstilindustrien er ikke et levn fra fortiden .
Det er en fremtidens industri .
Vi m tage konsekvenserne af dette og stille midler til rdighed .
Kre kolleger , Europa er igen inde i en periode med vkst og s meget desto bedre . Vi m gre alt for at bevare vksten gennem forskning , uddannelse , handelsmssig aggressivitet og en voluntaristisk og intelligent social opfattelse .
Den europiske tekstilindustri er ogs et godt omrde i denne henseende .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , hr . Srgio Ribeiros betnkning , som jeg nsker ham tillykke med , udgr et relevant bidrag til den rigtige mde at fremme tekstil- og bekldningsindustrien p og derved styrke kommissr Bangemanns velkomne initiativ .
Det drejer sig om en sektor af stor betydning for Portugal , hvor den tegner sig for 9 % af produktionen og 13 % af den samlede beskftigelse , og hvor det er kilde til srlig bekymring , at der har vret et fald i beskftigelsen p 22 % mellem 1990 og 1995 , det strste fald , som er konstateret i Den Europiske Union .
Dt betyder imidlertid ikke , at det drejer sig om en sektor uden perspektiv , idet faldet i beskftigelse - som krver justerende forholdsregler - i vid udstrkning er en flge af de produktivitetsforbedringer , der finder sted .
Som eksempel er produktiviteten i Portugal steget fra PTE 1 , 43 pr. arbejder i 1990 til 2 , 14 i 1995 .
<P>
P den positive side skal det bemrkes , at selv i en verden med stor konkurrence fra lande med meget billig arbejdskraft har Europa formet at opretholde en fremstende position .
Det er sledes tilfldet med modevarer af hj kvalitet , hvor vores mrker foretrkkes verden over , en mde , hvilket ogs er anerkendelse af en europisk kulturvrdi , i dette tilflde en vrdi af stetisk karakter .
Det drejer sig sledes om en fremstende position , hvor denne vrdi p en lykkelig mde forenes direkte med den konomiske aktivitet , der udfres .
<P>
Hvad angr fremme af eksporten af vores produkter , er en styrkelse af den budgetlinje , som vi havde den re at vre med til at foresl for nogle r siden , i hj grad retfrdiggjort .
Det drejer sig om en linje , som erfaringen til fulde har vist berettigelsen af , fordi den har medvirket til at fremme salget p vigtige , men meget vanskelige markeder som Japan og andre asiatiske lande .
Man forstr derfor nok , at vi i srlig grad lgger vgt p , at man skal sttte ndringsforslaget fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser - i vrigt omtalt af fru Ferrer - der foreslr denne linje styrket .
<P>
Accepten af eller ligefrem nsket om en bning over for tredjelande br derudover ledsages af omstruktureringsstrategier , der i mange tilflde er ndvendige .
Det sker sledes i Portugal med det program til sttte for tekstilindustrien , der blev vedtaget efter Uruguay-runden , idet det selvflgelig ikke nu kan accepteres , at der skal skres i de tildelte bevillinger , som er fuldt ud retfrdige , og for hvilke der eksisterer en forpligtelse , hvilken , hvis politikerne skulle undlade at opfylde den , ville vre uforstelig .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere hr . Ribeiro for en srdeles grundig og dybtgende betnkning .
Ogs hos os i Finland har tekstilbranchen gennemget en grundig strukturndring , og den har mistet titusinder af arbejdspladser .
Dog har den tekstilindustri , som er tilbage efter ndringerne , vist sig at vre konkurrencedygtig p verdensmarkedet .
<P>
Den centrale faktor for at klare sig igennem branchens strukturndring og usikkerheden i dag har bortset fra den tekniske udvikling vist sig at vre en social innovation som omorganisering af arbejdet , selvstndiggrelse af medarbejdernes opgaver og ndringer i ledelsesformen .
Dette har givet grund til at lgge mrke til vksten i fagkundskabskravene til virksomhedspersonalet og en karakterndring i deres kunnen .
Alle personalegrupper br sikres en sdan faglig uddannelse , hvor der tages hjde for et get behov for vekselvirkning , drftelser og problemlsning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren .
P grund af denne sektors betydning ud fra et beskftigelsesmssigt synspunkt , isr for kvinderne , og for dens regionale indflydelse , burde Parlamentet til stadighed flge op p , hvad der sker inden for denne sektor og fortstte disse arbejder .
<P>
Denne sektor er en prvesten for de europiske konomiske og sociale vrdier og for vores reaktioner p den globalisering , der tales s meget om .
Dens analyse indeholder ganske vist konservative og protektionistiske floskler og holdninger , og selvom det er korrekt , at vi taler positivt om en europisk industrisektor , som er kompleks p grund af dens uensartethed og mangfoldighed , dynamisk og i mange tilflde konkurrencedygtig , s mener jeg , uden at ville dramatisere , at det ogs er sandt , at vi inden for denne sektor str over for problemer - i Europa og i verden - som skyldes den hrde internationale konkurrence og omstruktureringen .
Vi br sledes tale om masseafskedigelser , manglende ligeln , jobusikkerhed , sexchikane , lave lnninger , skjult beskftigelse , overflyttelser , og i andre dele af verden , om udnyttelsen af brns og kvinders arbejde , drlige sundhedsforhold p arbejdspladsen og tvivlsomme eksempler p etik inden for industrien - inden for det der kaldes den ndvendige internationale arbejdsdeling - f.eks. nogle  toldopkrvninger  ved grnserne og i frihandelsomrderne .
<P>
Lsninger ?
Jeg mener , at vi , som det er blevet sagt her , frst og fremmest skal respektere dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i Europa og sttte Den Internationale Arbejdsorganisations basisaftalers internationale indvirkning .
Her og i WTO br vi fremme de processer , der gr ud p at beskytte og styrke den europiske handel .
Det er derfor , at udbredelsen og anvendelsen af den sociale adfrdskodeks er s vigtig , og den br ligeledes vre ledsaget af konomiske og sociale sttteprogrammer i tredjelande .
Og parallelt hermed br man i Europa arbejde for en beslutsom sttte til teknologisk innovation , kvalitet , mrkevarer , fortsat uddannelse samt anvende regionale og sociale foranstaltninger .
For denne omstrukturering vil fortstte , og denne diversificering i tekstilregionerne skal sikre , at beskftigelsen i disse omrder opretholdes , isr for kvinderne .
<P>
Beklageligvis synes vi ikke , at den handlingsplan , vi forhandler , er tilstrkkelig ambitis , for den konkretiserer ingen egnede foranstaltninger eller finansieringer .
Det er derfor en vigtig udfordring , som blev drftet , da man talte om , hvordan man skulle f balance mellem vkst , konkurrenceevne og beskftigelse .
Og jeg vil sige , at det ikke kun glder inden for Den Europiske Union , men i dens forhold til tredjelande .
<P>
Det drejer sig ikke om at vre protektionistisk , men det drejer sig om at sikre , at man i denne internationale arbejdsdeling , som berrer denne sektor , opfylder alle de sociale kriterier , som vi siger , at vi forsvarer .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , jeg synes , at Kommissionens forslag til fremme af konkurrenceevnen for den europiske tekstil- og bekldningsindustri ikke er tilstrkkeligt .
Som vi konstaterede i udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik , er en skaldt handlingsplan mere en meget forsigtig indledende plan end et frdigt program til gennemfrelse .
<P>
Den europiske tekstil- og bekldningsindustri er gjort konkurrencedygtig frst og fremmest af en effektiv og dygtig arbejdskraft , en kvalitativ , innovativ og moderne produktion samt af industriens specialisering og fleksibilitet .
Branchens svagheder i Europa skyldes mest en ubalanceret adgang til markedet .
EU har bnet sine markeder uden at f vekselvirkende og jvnbyrdig adgang til tredjelandes markeder .
Et eksempel p dette er den seneste aftale med Rusland .
EU opgav sine begrnsninger uden at f nogle nvnevrdige kompenserende indrmmelser .
<P>
Regionalpolitisk sttte fra Det Europiske Fllesskab til tekstil- og bekldningsindustrien behandler forskellige EU-regioner uensartet .
F.eks. hrer store , finske bebyggelsesomrder ikke til dem , som fr sttte .
Retex-programmet kan ikke bruges i Finland .
Finske virksomheder skal alligevel i fllesmarkedet kunne konkurrere med de virksomheder , som fr sttte .
<P>
Jeg vil minde om , at EU-sttte og konkurrencefremmende foranstaltninger skal vre af en sdan art , at de ikke skaber konkurrenceforvridning , men sikrer virksomhederne de samme muligheder for konkurrence p markedet .
Virksomhedernes konkurrencedygtighed er i sidste ende afhngig af deres egen evne til at innovere og udvikle sig , hvilket br vre det primre bevillingskriterium for EU ' s sttteprogrammer .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Hr. formand , fr jeg kommer til sagen , vil jeg gerne lyknske hr . Ribeiro , for det var ikke nemt at behandle dette sprgsml , og han har gjort det effektivt og prcist .
Jeg vil ogs gerne lyknske de tre ordfrere for udtalelser .
Jeg har allerede lyknsket en af dem , hr . Moretti , da vi behandlede hans arbejde i Udvalget om Regionalpolitik .
Min landsmand , fru Ferrer , har udfrt et meget fint arbejde for konomiudvalget , og det samme har hr . Mendona gjort for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Tekstil- og bekldningsindustrien i Europa udgr en meget vigtig kilde til beskftigelse for den kvindelige arbejdskraft .
Kvindernes andel i denne sektor nr op p 75 % , hvilket gr den til den vigtigste  beskftigelsesforekomst  for kvinderne i industrisektoren , og det gr dens fremtid s afgrende for kvindernes tilstedevrelse i den europiske industri .
<P>
De forskellige strategier for omstrukturering af sektoren , som indfrelsen af ny teknologi , overflyttelse af produktionen , omlgning af produktionen mod kvalitetsprodukter og en hurtig reaktion p ndringerne i eftersprgslen , gr nsten udelukkende , og det i alvorlig grad , ud over den kvindelige arbejdskraft .
<P>
Hvad angr kvalifikationerne , s er kvinderne for strstedelens vedkommende beskftiget som ufaglrte eller kortuddannede .
I de hjere stillinger er mndene overreprsenteret .
I sektorer med en meget hj koncentration af kvinder , som i den sektor , vi beskftiger os med , er procentandelen af uddannede kvinder hjere , end den er for uddannede mnd , p grund af den kendsgerning at mnd med en uddannelse ikke fler sig tiltrukket af de lave lnninger , der er i tekstilsektoren .
For gennemsnitslnnen ligger under gennemsnitslnnen i fremstillingsindustrien , og kvindernes ln er nogle gange betydeligt lavere end mndenes , f.eks. i Irland eller Nederlandene , sdan som det fremgr af undersgelsen  Det indre markeds indvirkning p beskftigelsen for kvinder i tekstil- og bekldningssektoren  , som blev udfrt i 1991 af Generaldirektoratet for beskftigelse .
<P>
I en tid med omstrukturering br de virksomheder , som ikke er i stand til at tilpasse sig de ndringer , der skyldes det indre marked , den nye teknologi eller globaliseringen , gre en indsats for yderligere tilpasning , som isr vil vre til fordel for arbejderne , og blandt disse , det ufaglrte personale , hvoraf de fleste er kvinder .
For at undg dette vil vi gerne understrege behovet for at give de ufaglrte kvinder midler til at omstille sig og f de ndvendige kvalifikationer , som krves af de nye produktionsprocesser .
<P>
Jeg finder , at dette forslag og dette nske er blevet behandlet srdeles udmrket i betnkningen af hr . Ribeiro , som vi beskftiger os med i dag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , hr kommissr , kre kolleger , vi ved , at i mere end tyve r er tekstil og bekldning synonymt med tabet af arbejdspladser .
Det er allerede nvnt , men jeg tror alligevel , at vi skal holde os for je , at der er get 600.000 arbejdspladser tabt i de sidste 6-7 r .
Vi rder i Unionen over kohrens- og strukturpolitik .
Der er bevillinger via de europiske sociale fonde og Retrex-programmet , men det er ikke rigtige lsninger .
Derfor er den handlingsplan , som Kommissionen har udarbejdet sammen med sektoren og medlemsstaterne , af stor betydning .
Det er ogs baggrunden for vrdien af betnkningen af hr . Ribeiro , og jeg vil srligt nske ordfreren tillykke med hans betnkning .
<P>
Jeg vil kort komme ind p fire punkter inden for rammerne af denne handlingsplan .
For det frste forbedringen af konkurrenceevnen .
Jeg tror , at den skal omfatte tre vigtige elementer , nemlig aspektet om lavere lnomkostninger , styrkelse af uddannelsen , fordi der er mange lavt uddannede i denne sektor , og der er selvflglig mange lavtuddannede kvinder beskftiget i konfektionsindustrien .
Endvidere er det ndvendigt med en strre indsats vedrrende forskning og udvikling for at kunne indfre nye teknologier .
Vi br sledes ikke glemme , at vi her frst og fremmest har at gre med typiske SMV ' er .
Dem er der ca . 120.000 af i Den Europiske Union .
Det er alts en helt anden sektor end bilsektoren , hvor vi kun har 10 eller 12 store virksomheder .
Her er der mange sm virksomheder , hr. kommissr , og de har specifikke behov og skal stttes specifikt , srligt med henblik p de nye teknologier .
<P>
For det andet , adgangen til de internationale markeder .
Det kan ikke siges ofte nok , hr. kommissr , at der hele tiden opstr nye handelsbarrierer .
Brasilien har f.eks. i begyndelsen af dette r indfrt en importafgift p mere end 50 % .
Hvordan kan vi f adgang til det internationale marked , nr landene reagerer p denne mde ?
Vi har lavet en aftale om nedtrapning af multifiberaftalerne omkring r 2005 , men kompensationen herfor m vre adgang til de internationale markeder .
Alts hurtig optrden over for disse lande , der betjener sig af dumping , f.eks. Kina , Indien og gypten , og frem for alt beskyttelse af intellektuel ejendom .
<P>
Handelsbalancen med tredjelande er negativ .
Det br vi ikke glemme .
Der er et overskud i tekstilsektoren p 5 , 4 milliarder , men der er et underskud p 22 , 6 milliarder i bekldningssektoren .
Vi har derfor brug for en hurtig og effektiv indgriben af Kommissionen og Unionen .
<P>
For det tredje , den sociale dimension .
Den internationale arbejdsorganisations basiskonventioner skal stttes s meget som muligt af Den Europiske Union i det internationale forum .
Det er en absolut ndvendighed , bl.a. forbuddet mod brnearbejde - hr . Ribeiro har allerede henvist hertil - i Den Europiske Union vel og mrke .
<P>
For det fjerde , de sociale parters rolle .
For gennemfrelsen af handlingsplanen , hr. kommissr , tror jeg , at det ville vre nyttigt at oprette et opflgningsudvalg , hvor de sociale parter ogs kan spille en rolle .
<P>
Jeg vil runde af , hr. kommissr , med at sige , at jeg som formand for tekstiludvalget inden for rammerne af erhvervslivets centralrd i mit eget land glder jeg mig over handlingsplanen og beslutningen , der blev godkendt af Rdet .
Nu kommer den vanskeligste fase , srligt gennemfrelsen , og der stoler vi p Dem .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Bangemann">
Hr. formand , debatten har tydeligt vist , at den strategi , man kan og skal udvikle for tekstilindustrien , skal vre en del af vores samlede strategi .
Vi kan ikke inden for n sektor gre noget andet end i vores industripolitik som helhed .
Hr . Caudron gjorde rigtigt opmrksom p , at det , der foresls her , er tilpasset tekstilindustriens specifikke behov , men tillige er i overensstemmelse med det , vi ellers gr for at bevare den europiske industris konkurrenceevne .
For s vidt er det , hr . Wolf sagde derom , her omsat i praksis .
<P>
Jeg er ordfreren og tillige de kolleger , som har haft ordet her , meget taknemmelig , fordi der ubestrideligt er enighed om tiltaget , nemlig ikke at satse p beskyttelsesforanstaltninger af den gamle slags , det vil sige at lukke vores marked hermetisk og p den mde forsge at holde liv i en industri , som ikke ville kunne leve uden disse beskyttelsesforanstaltninger .
Det er forkert af flere grunde : Vi ville ikke kunne gre det , vi er juridisk i den grad en del af den konomiske verdensorden , at det slet ikke ville vre muligt .
Men det er ogs forkert i industripolitisk henseende , fordi en sdan industri aldrig uden for sit eget marked opnr den konkurrenceevne , den har brug for , hvis den vil have succes p tredjelandes markeder .
For s vidt er vi alts enige !
<P>
Vi er ogs enige , hvad angr handlingsprogrammets indhold .
Nogle mener ikke , at det er vidtgende nok , men jeg tror , at de kolleger , som stadig krver et og andet , i vores meddelelser vil finde , at det alt sammen str der .
Vi har f.eks. , fru Ferrer , ikke glemt det ydre aspekt , tvrtimod , det behandles udfrligt dr .
Vi har gjort opmrksom p sprgsmlet om de sociale foranstaltninger , og vi har nvnt de vrige foranstaltninger , som her er blevet efterlyst endnu en gang .
<P>
En ting er helt klar : Tekstilindustrien er et mnstereksempel p - og det har fru Carlsson ogs nvnt for Sveriges vedkommende - at p et indledende stadium af internationalisering , af globalisering gr der af forskellige grunde arbejdspladser tabt .
P den ene side af den grund , at denne industri for ti eller femten r siden stadig var meget arbejdsintensiv , og p den anden side af den grund , at den menneskelige arbejdskraft er dyr i Unionen .
Det skyldes ikke alene lnudgifterne , for tekstilindustrien er ganske vist lnintensiv , men den betaler naturligvis ikke hje lnninger , navnlig ikke , som det s rigtig blev sagt , til de mange kvinder , som arbejder i denne industri .
Men de indirekte lnomkostninger har i den grad drevet de samlede lnudgifter i vejret , at man simpelt ikke lngere var konkurrencedygtig i den lnintensive del .
<P>
Det er jo ogs blevet meget tydeligt i industriens strategi . I den skaldte passive fordlingsomstning har den taget den lnintensive del ud og dernst enten gjort disse halvfrdige varer endeligt frdige eller i hvert fald markedsfrt dem hjemme .
Den strategi var et svar p denne situation og frte allerede lnge , inden vi beskftigede os med dette sprgsml , til et betydeligt tab af arbejdpladser .
Dertil kom yderligere , at i den tvangssituation , hvor lnudgifter skulle undgs - jeg siger endnu en gang udgifter , der hovedsagelig ogs opstod som indirekte omkostninger - har industrien i meget stort omfang , strre end andre industrier , frt en strategie , der gik ud p at rationalisere , det vil sige mekanisere , og derved blev den meget kapitalintensiv .
<P>
I dag er tekstilindustrien i Den Europiske Union ret beset blevet en kapitalintensiv industri , fordi det var den eneste mulighed .
Der er nogle interessante udviklinger navnlig i de sm og mellemstore virksomheder .
Der findes sm og mellemstore virksomheder , som fremstiller tekstiler af meget hj kvalitet , meget modebetonede tekstiler , og de har kunnet klare de hje lnudgifter , fordi deres vare giver godt , netop fordi den er dyrere .
Da den er af meget hj kvalitet og i overensstemmelse med moden , er den s dyr .
Det vil naturligvis ikke vre muligt over hele linjen , men det viser , at iden med kvalificering og specialisering absolut er en strategi , som nogle virksomheder kan benytte .
<P>
Nu til nogle af de kritisk bemrkninger , som indimellem kom frem her .
Der er naturligvis ingen , der straks fra starten kan registrere det hele , og den meddelelse , vi her forelgger , er jo s at sige den generelle ramme .
Vi vil under gennemfrelsen skridt for skridt sammen med industrien , arbejdsmarkedets parter og medlemslandene undersge , hvad vi yderligere kan gre og hvad der bliver en succes .
Vi har da udarbejdet denne meddelelse i et meget tt samarbejde med arbejdsmarkedets parter .
Vi har holdt adskillige konferencer , til dels meget store , samt mindre workshops , og det , der str i dokumentet , svarer mere eller mindre til de opfattelser , arbejdsmarkedets parter har .
<P>
Jeg ville naturligvis nske , at jeg her kunne have forelagt en handlingsplan og hele tiden kunne have fastsat den ndvendige sum penge i tillid til , at det , der er blevet sagt i Europa-Parlamentet - man skal stte tal p - s ogs rent faktisk bliver gennemfrt .
Men jeg m desvrre indrmme over for Dem , at jeg har mistet denne tillid .
Jeg tnker f.eks. blot p den eksportsttte til sm og mellemstore virksomheder , hvor Parlamentet selv lod den budgetpost udg .
Nu stilles der igen krav derom !
Hvis der var en vis sammenhng her , hvis det , der bliver sagt her i dag , rent faktisk ogs ville prge beslutningerne om budgettet , s ville Kommissionen fremstte sdanne finansieringsforslag .
Men da vi desvrre har gjort s triste erfaringer , vil vi hellere lade vre og s sige , at vi tager det med i de generelle finansieringsmuligheder , vi har - og vi har da en hel del .
<P>
Regionalfonden er allerede blevet nvnt .
For vrigt kan vi ogs i Agenda 2000 - jeg kan ikke huske , hvem der nvnede det - via regionalfonden finansiere sdanne omstruktureringsforanstaltninger , det er absolut en mulighed .
Mske koncentreres omrderne mere , og det skal ogs til .
Men som regel ligger tekstilindustrien i disse omrder , s at vi sandsynligvis kan gennemfre det .
Vi kan ty til socialfonden , navnlig hvad angr kvalificeringsforanstaltningerne .
Vi kan naturligvis ogs finansiere en hel rkke aktioner via det femte rammeprogram for forskning og udvikling , f.eks. get anvendelse af informationsteknologi - et meget vigtigt punkt for get produktivitet ogs i denne industri .
<P>
Nr der nu ingen tal str her , skal De endelig ikke lade Dem afskrkke .
Jeg ville imidlertid vre villig til under indevrende rs budgetforhandlinger at forelgge sdanne tal , hvis jeg havde vished for , at De s ogs vedtager dem .
Hvis de mennesker , der er til stede her , dernst kunne komme igennem med det i deres grupper og i Budgetudvalget , ville det vre dejligt .
Det har desvrre ikke vret tilfldet hidtil .
Men jeg vil nu ikke gre det til et spil pingpong , men gerne sige , hvad vi i mellemtiden ...
<P>



( Tilrb )



<P>
Der var nogen , der sagde :  Han er ikke naiv  .
Jeg har s meget at gre , og jeg forsger at gre det med succes .
At lbe hovedet mod en mur hele tiden er ikke godt . Jeg var parlamentsmedlem i 12 r og medlem af Budgetudvalget , og jeg ved , hvordan medlemmer af Budgetudvalget kan tage livet af selv de bedste ider .
Og eftersom jeg ikke har lyst til at blive aflivet eller gre noget undigt , har vi ikke leveret disse tal .
Men hvis De skulle nske det , kan jeg forsge igen .
Vi vil give Dem relevante budgetforslag , og s vil vi have den samme drftelse efter Deres beslutning .
Jeg er helt sikker p , at De vil vre ndt til at byde mig p et glas , ikke fordi det er lykkedes os ...
<P>
( DE ) Vi prver endnu en gang , vi gr det endnu en gang . Men nu til de ting , vi allerede gr .
Vi har naturligvis , det har jeg allerede sagt , en hel rkke programmer - ADAPT , EMPLOI , Leonardo da Vinci - som allerede kan tages i brug her , og vi har endvidere , hvad angr den ydre sektor , truffet en hel rkke foranstaltninger .
Her viser det sig for vrigt , at det af og til er et tvegget svrd . Vi overvejede meget lnge , hvad vi skal gre i forbindelse med antidumping med ubleget bomuld .
Det var en klar antidumpingsag . Hvis vi ikke vil lade antidumping degenerere til et protektionistisk instrument , og det vil vi ikke , bliver vi ndt til , nr den juridiske situation er klar , ogs at trffe foranstaltninger .
Jeg har - fru McCarthy nvnte det - hvis jeg ikke tager fejl , medens fru McCarthy var til stede , haft en lang drftelse med den britiske industri , og jeg forklarede den , at vi p baggrund af den juridiske situation slet ikke kan gre andet end at gribe til disse antidumpingforanstaltninger vel vidende , at de , der er afhngige af ubleget bomuld udefra som rstof , naturligvis ville blive generet deraf .
Det er for vrigt stadig oftere tilfldet .
Derfor er man ndt til en gang at overveje , om sdanne antidumpingforanstaltninger ikke skal begrnses til det strengt ndvendige . Jo mere vi kber af tredjelande , jo mere rammes vores egen industri .
<P>
Det konstaterede jeg engang i forbindelse med sportssko . Dr havde vi ogs antidumpingforanstaltninger gende s vidt som et importforbud .
S stod hele industrien pludselig ude foran min dr og sagde : Vi kan ikke producere lngere , for vi kber det hele s at sige som rstof . Vi stter s noget p , men nr det kommer til stykket , kber vi alle sko af tredjelande .
Udsteder De et importforbud her , kan vi ikke lngere slge og ikke lngere producere .
<P>
Deraf ser man , at antidumping ret beset er et klassisk instrument i den klassiske handelspolitik .
I det moderne system med globalt samarbejde mister dette instrument mere og mere af sin vrdi og bliver egentlig til et svrd , man retter mod sig selv , men det kan vi jo altid snakke om , nr denne betnkning skal gennemfres .

<P>
Til slut vil jeg gerne sige , og jeg sagde det allerede efter afslutningen af Uruguay-runden , da arrangementet vedrrende international handel med tekstilvarer blev afskaffet : Nr vi bner vores markeder , m det betyde , at ogs de andre , udviklingslandene , ligeledes bner deres markeder , og overalt , hvor der lgges hindringer i vejen for adgangen til markedet , vil vi resolut gribe ind .
Vi indfrte ogs af den grund sdan en slags observationsinstrument , hvor vi til enhver tid kan gribe ind over for disse lande med argumenter , og jeg har absolut intet imod , at vi benytter dette instrument i WTO og ogs dr insisterer p , at det naturligvis ikke kan g , at den ene bner sit marked og derved helt givet skaber problemer for sin industri , mens den anden med stor fornjelse nyder godt af det og ikke bner sine markeder .
Dt gr ikke , og derfor er jeg glad for det , der i dag er blevet sagt derom under forhandlingen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Vi har alle noteret os kommissrens lfter , og nr vi har set , hvad der kommer til at ske herefter , vil vi tage stilling til , hvilken likr , vi skal hlde i det glas , som vi skal byde Dem p , hr .
Bangemann , sdan som De sagde for lidt siden .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0264 / 98 ) af Bers for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse ( KOM ( 98 ) 0110 - C4-0222 / 98 ) om sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg ledsaget af et forslag til Rdets afgrelse om sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg .
<SPEAKER ID=32 NAME="Bers">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i dag blev Parlamentet informeret om Kommissionens forslag om ndring af Det Monetre Udvalg til Det konomiske og Finansielle Udvalg i anledning af overgangen til tredje fase af den konomiske og Monetre Union .
<P>
Denne betnkning kommer uden tvivl p et godt tidspunkt , eftersom vi efter den 2. maj nu endelig kan tale om euroens institutionelle del og de institutionelle konsekvenser af euroen .
I denne forbindelse er traktaten om Den Europiske Union absolut ikke alfa og omega p det institutionelle omrde , men indtil nu har det vret forbudt at tale om dette p regeringskonferencerne for ikke at underminere overgangen til euroen .
Efter den 2. maj er tingene begyndt at rre p sig og endda at udvikle sig .
Vi har nu Euro-Rdet , Euro 11 og efter i morgen sikkert ogs andre nye instanser .
<P>
Men lad os for et jeblik vende tilbage til traktaten om Den Europiske Union .
Dens svaghed er , at den kun giver os en informationsret p et s vigtigt omrde .
Det er overraskende , at den udtaler sig om et teknisk udvalg , medmindre det ikke reelt drejer sig om et teknisk udvalg , hvilket i s fald ville give os grund til bekymring .
Den faststter i virkeligheden grundlggende ndringer for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med hensyn til udvalgets navn , sammenstning og rolle .
<P>
I lyset af dette er vi en smule overraskede over Kommissionens forslag , der blev udarbejdet ud fra retningslinjer , som blev fastsat p Det Europiske Rds mde i Luxembourg .
Sledes faststtes det ikke i traktaten , at hver medlemsstat skal vre reprsenteret med to medlemmer i Det konomiske og Finansielle Udvalg .
Ikke desto mindre blev dette vedtaget .
<P>
Resultatet er , at vi har et konomisk og Finansielt Udvalg , der , set fra de nationale centralbankers synspunkt , njagtigt vil svare til sammenstningen af Styrelsesrdet , som er Centralbankens sande beslutningsorgan .
<P>
Vi mener dog , at folk med ansvar for skattepolitik og budget , konomer og de ansvarlige for konomisk planlgning burde have indflydelse p dette plan .
Man siger , at de vil vre reprsenteret i Udvalget for konomisk Politik .
Men dette udvalg har eksisteret siden 1974 , uden at vi har bemrket dets indflydelse .
Dets rolle er ikke nvnt i teksterne om stabilitetspagten , og der er kun refereret til det i et dokument fra KOFIN-Rdet til Det Europiske Rd i Luxembourg .
Det er sledes ikke den centrale rolle , vi forventer med hensyn til samordningen af de konomiske politikker .
Og desuden er vi heller ikke overbevist af udvalgets mde at manifestere sig p i forbindelse med vedtagelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik i r , som der blev skrevet s meget om .
<P>
Udvalget undrer sig . Er Det konomiske og Finansielle Udvalgs statut foreneligt med denne uafhngighed ?
Det er sandt , at konomi- og finansministrene er inviteret til Den Europiske Centralbank .
Men bankfolkene er faste medlemmer af Det konomiske og Finansielle Udvalg og har alt for nationale interesser .
<P>
Vi mener , at der er behov for fora til dialog med de nationale centralbanker , men ikke med hensyn til faststtelsen af konomiske politikker .
Det konomiske og Monetre Udvalg mener , at dialogen er ndvendig , men den mener ikke , at det er en sdan dialog , den konomiske og Monetre Union vil have brug for .
<P>
Vi opfordrer derfor Rdet til at revidere det aktuelle forslag og tage den rolle , reprsentanterne for de nationale centralbanker har i Det konomiske og Finansielle Udvalg , op til fornyet overvejelse .
Vi anmoder om , at Rdet formulerer en klar forbindelse mellem Det konomiske og Finansielle Udvalgs arbejde og Udvalget for Beskftigelse .
Vi anmoder ligeledes om , at man overvejer en fusion mellem Det konomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for konomisk Politik .
<P>
Der gres indsigelse mod , at Det konomiske og Finansielle Udvalg under disse betingelser skulle samles en gang om ugen .
Og hvorfor ikke ?
Euroen har behov for institutioner , for politikker , der accepterer at bruge den ndvendige tid .
Overgangen til euroen vender op og ned p borgernes liv , men er ogs en stor omvltning for vores institutioner , vores ansvarlige politikere , vores embedsmnd , deres vaner og deres grupper .
<P>
Den konomiske styrelse er ikke et KOFIN-Rd , der samles tre gange om ugen .
Vi mener desuden , at en fusion med Udvalget for konomisk Politik ikke kan afvises med en hndbevgelse .
Dette er mske en mde til at indfre gode vrktjer til samordningen af de konomiske politikker .
<P>
Hvis intet ndres p dette plan , foreslr vi medlemsstaterne at udnytte suppleantposterne til at give plads i udvalget til skatte- , budget- og konomieksperterne .
Vi forlanger at blive hrt om Det konomiske og Finansielle Udvalgs statut i stedet for bare at blive informeret om dette udvalgs sammenstning .
<P>
Endelig anmoder vi Rdet og Kommissionen om , at dette system kun bliver midlertidigt .
Vi venter forslag fra alle berrte institutioner ved overgangen til sidste etape af MU ' en for at udvikle dette system .
<P>
Endelig undersger ordfreren Det konomiske og Finansielle Udvalgs rolle med hensyn til Euro-Rdet , Euro 11 og mske ogs med hensyn til formanden for dette kommende Rd .
<P>
Denne information af Parlamentet i dag giver os lejlighed til at udtale os om et af ledene i det institutionelle system , der skal gre det muligt for Den Europiske Union at fremme samordningen af de konomiske politikker til fordel for vkst og beskftigelse .
Set fra denne synsvinkel mener vi , at der ligger et stort arbejde foran os .
Vi skal udfre dette arbejde i fllesskab , og Europa- Parlamentet agter at spille sin rolle til fulde .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg vil lyknske min kollega , fru Bers , for at have kastet lys over en af de mere ukendte organisationer i Den Europiske Union , nemlig Det Monetre Udvalg .
Under forsde af den fremtrdende Sir Nigel Wicks , som nu trkker sig tilbage , har det gjort et vrdifuldt arbejde med at udarbejde papirer til KOFIN .
Noget af dets fortrolige karakter er berettiget .
Der er fornuft i at sl fast , hvilke forberedende papirer skal have lov til at s deres iders sd , inden de ser dagens lys .
<P>
Ikke desto mindre er tiden inde til at vre mere ben .
Navneforandringen til Det konomiske og Finansielle Udvalg er et passende tidspunkt til at igangstte en reform .
I mit eget nylige mde med Sir Nigel blev jeg opmuntret ved at hre ham sttte den id om , at hans efterflger som formand - han vil ikke selv fortstte i denne rolle , eftersom Storbritannien ikke er blandt stifterne af MU ' en - regelmssigt vil skulle mde op i et relevant udvalg i Europa-Parlamentet for at gre Det konomiske og Finansielle Udvalg mere bent i offentlighedens jne .
Og dette til trods for , at artikel 109 C i traktaten kun krver , at Parlamentet skal underrettes om Rdets beslutninger .
<P>
Alt dette vil udgre en god start , men navneforandringen br ogs reflektere en ndret funktion .
Mange af os er bekymrede over , at traktaten lgger vgt p monetre sprgsml p bekostning af konomisk ledelse .
Det omdbte konomiske og Finansielle Udvalg br svinge vgten tilbage til en ordentlig ligevgt .
Ordfrerens forslag om , at der br etableres nye forbindelser til det nsten uddende Udvalg for konomisk Politik , der blev nedsat i 1974 , er godt , og det samme er forslaget om , at der br tilskyndes til en dialog mellem Det konomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Beskftigelse , der er nedsat i henhold til beskftigelseskapitlet i Amsterdam-traktaten .
<P>
Nglen til det , som ordfreren og PSE-gruppen sger at n , ligger i sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg .
Den br naturligvis vre lige s afbalanceret og behndig , som Frankrigs vindende fodboldhold var i sndags .
Men for jeblikket er det bnket med bankfolk , selvom artikel 109 C ikke prciserer , hvorvidt reprsentanterne skal vre fra nationale banker eller fra konomi- og finansministerier .
Det ville helt bestemt vre at foretrkke , at der ud over de nationale centralbankfolk var reprsentanter fra konomiministerierne , der selv er ansvarlige for at formulere konomiske politikker p kort og mellemlang sigt .
Der er endog tale om stedfortrdere i det 34-personer store konomiske og Finansielle Udvalg .
Eksperter inden for skatte- og budgetomrdet br trde i stedet for almindelige medlemmer fra tid til anden , hvis dette frer til en bedre og mere oplyst debat .
<P>
Endelig sttter jeg ordfrerens forslag om , at Rdets afgrelser ndres , sledes at der kan ske en revision senest den 1. januar 2002 , og at Kommissionen , Det konomiske og Finansielle Udvalg og ECB senest den 1. juli 2001 skal aflgge rapport om de interinstitutionelle forbindelser inden for rammerne af MU ' en efter indledningen af den 3. fase .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , Det konomiske og Finansielle Udvalg , der skal oprettes , har en lang rkke vigtige opgaver , der allerede er opfrt i den nvnte artikel 109 C , stk . 2 i Maastricht-traktaten .
Hvad gr FU ?
Det rdgiver efter anmodning eller p eget initiativ Rdet og Kommissionen , undersger Fllesskabets konomiske og finansielle tilstand , forbereder Rdets arbejde p en lang rkke omrder som f.eks valutakurspolitikken og koordinationen af den konomiske politik .
Srligt koordinationen af den konomiske politik er i de sidste mneder sknket stor opmrksomhed .
Denne koordination bliver ogs stadigt vigtigere .
<P>
Hr . Wim Duisenberg skrev i sit svar p de skriftlige sprgsml ved hringen i maj , at inflationen ikke kun bestemmes af den monetre politik , men ogs af budgetpolitikken .
Alts af begge dele , hr. formand , i modstning til det som ordfreren nsker .
Derfor er det ndvendigt med et godt samarbejde mellem de myndigheder , der er ansvarlige for budgetpolitikken og Den Europiske Centralbank , der i den sidste ende faststter renten .
Det konomiske og Finansielle Udvalg spiller her en central rolle . Det bliver i mine jne forum for koordinationen .
<P>
Fru Bers forslag om at fjerne de monetre specialister eller reprsentanterne for Den Europiske Centralbank fra Udvalget finder jeg uacceptabelt .
De nationale monetre specialister har sledes i hendes scenario ikke sde i Udvalget .
Jeg vil ligesom fru Bers understrege ndvendigheden af koordination , men ikke p hendes mde .
Derfor har min gruppe indgivet tre ndringsforslag .
Jeg mener , at individuelle lande skal kunne gres opmrksom p deres ansvar .
Hvis nogle lande slkker deres budgetpolitik , kan det medfre , at ECB bliver tvunget til at trde p den monetre bremse p bekostning af de lande , der har orden i tingene .
Det m ikke ske . Hr .
Wim Duisenberg har allerede angivet , at han anser det for Den Europiske Centralbanks opgave at  straffe  de lande , der krer uden for det europiske budgetspor , sledes som dette er fastsat i stabilitetspagten .
Ogs i Nederlandene har den nederlandske nationalbank gjort sig til en kritisk og uafhngig vurderingsinstans af statsfinanserne , allerede fr i tiden , og nu tager den nye formand p ny denne linje op .
For blot tre uger siden kritiserede den nederlandske nationalbank forhandlingerne om den nye regerings finansielle marginer .
Det er njagtigt grunden til , at de nationale monetre specialister ikke kan undvres i Udvalget , sdan som fru Bers foreslr .
De srger for den ndvendige upartiske ekspertise om den konomiske tilstand i de forskellige medlemsstater og vil derfor vre mere kritiske i Udvalget .
De skal modvirke , at Udvalget ikke for meget bliver et ekko af his master ' s voice .
Hvis der kun er embedsmnd fra finansministerierne i Udvalget , rdgiver KOFIN sig selv .
Ogs lnudviklingen i Tyskland angiver i jeblikket , at de nationale centralbankers advarende rst skal kunne hres tydeligt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg er enig i de udtalelser , der er kommet til udtryk her , svel fra ordfreren som fra reprsentanterne for Den Socialdemokratiske Gruppe og PPE-gruppen , i den forstand at det aktuelle forslag til sammenstning af Det konomiske og Finansielle Udvalg , som erstatter Det Monetre Udvalg , burde have en bredere sammenstning og handle mere p fllesskabsniveau .
<P>
Kommissren vil erindre , at Parlamentet under forhandlingen om indholdet af den konomiske rsberetning , hvor Det Monetre Udvalg foreslog en begrnsning af Kommissionens mulighed for at vurdere den konomiske situation i de forskellige medlemsstater separat , afviste nvnte begrnsning .
Og denne begrnsning af Kommissionens mulighed vil muligvis blive tilfldet , hvis sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg bliver sledes , som det str i det nuvrende forslag .
<P>
Jeg kan se en vigtig mangel ved denne sammenstning , for Det konomiske og Finansielle Udvalg vil blive til en slags styrelsesrd nr .
2 i Den Europiske Centralbank og et KOFIN nr . 2 , sledes at den samlede situation er under kontrol , men uden at der findes et debatforum p niveau med den samlede Europiske Union , som er i stand til objektivt at analysere den konomiske og finansielle situation , og sledes til at rdgive svel Den Europiske Centralbank som selve institutionerne i Unionen , f.eks. Kommissionen eller selve Parlamentet .
Jeg finder derfor , at det ville vre en god id at revidere denne sammenstning og give det en virkelig fllesskabsdimension p unionsplan .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , vi beskftiger os her med et langt mere alment problem end blot sammenstningen af et udvalg .
Vi beskftiger os med risikoen for vigende politisk opmrksomhed efter afgrelsen om euroen , hvor s pludselig teknokraternes gamle drmme igen kommer p dagsordenen og institutionel deregulering s slr om i institutionaliseret ikkepolitik .
<P>
Jeg vil gerne advare ECB .
Det institutionelle nirvana er ikke noget sikkert sted , og det er der indicier p .
For det frste : Hr . Duisenbergs gage skal iflge pressen behandles som en statshemmelighed .
Jeg hber , han vil dementere det .
For det andet : Proceduren til fastlggelse af grundtrkkene i den konomiske politik , hvor Det Monetre Udvalg praktisk talt har taget ethvert politisk indhold - beskftigelsespolitikkens fortrinsstilling , integreringen af den monetre politik , forholdet mellem lnpolitik og produktivitetsudvikling - ud af kommissionsforslaget og dermed kastreret det .
Vi har her brug for organer , som hrer Europa-Parlamentet og ikke bare informerer det .
Vi har brug for en politisk funktion , som i koordination med employment committee virkelig dygtigt forbereder KOFIN og de 11 stater , der deltager i euroomrdet , p at prstere noget i retning af en europisk konomisk regering , og det opnr vi ikke med forslaget , sledes som det er , her bliver virkelig bare teknokratiets mareridt genoplevet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , kre kolleger , vi br lyknske fru Bers for hendes rvgenhed .
<P>
Kommissionens forslag om sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg , der skal efterflge Det Monetre Udvalg , ligner sledes blot en harmls kontinuitet .
Men det har ogs en anden side , idet det udgr en udvikling i den forkerte retning af den europiske konomiske opbygning , der frer til to overdrivelser : en overdreven monetarisme og et overdrevent teknokrati .
<P>
Det ligger i navnet p Det konomiske og Finansielle Udvalg , at det er et forum for udvidet overvejelse i forhold til kun de monetre bekymringer .
Udvalgets funktion som beslutningsforbereder med hensyn til samordningen af de konomiske politikker eller faststtelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker leder det naturligvis til at tage hensyn til de samlede konomiske og sociale forhold og anvende alle instrumenter til den konomiske og sociale politik .
<P>
Men Kommissionens forslag om dets sammenstning har en strkt reducerende effekt .
De gr udvalget til et hjlpemiddel i forbindelse med bankpolitikken og den monetre politik , som ECBS ikke har brug for , idet dens uafhngighed og aktionsmidler er solidt sikret .
<P>
Vores ordfrer har alts ret , nr hun kritiserer den alt for betydningsfulde plads , man vil give centralbankernes reprsentanter i dette udvalg , ligesom , med hensyn til de hjtstende embedsmnd , det planlagte monopol for reprsentanterne for de finansielle administrationer .
Desuden finder vi det nskeligt at udvide sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg og at begrnse - som fru Bers nsker- centralbankernes rolle , men ogs , og p dette punkt gr vi med glde ud over vores ordfrers nsker , at sikre reprsentationen af kompetencer p det sociale og konomiske omrde ud over de hjtstende embedsmnd .
<P>
Endelig deler vi fru Bers bestrbelser p at f indfrt en regelmssig infomations- og rdgivningsmekanisme mellem Det konomiske og Finansielle Udvalg og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , starten af MU ' ens tredje fase krver en anden sammenstning af Det Monetre Udvalg .
Navnet ndres desvrre ogs .
For min del behver det ikke at ndres .
I s fald var ordfreren blevet sparet for en skuffelse .
Nu mener hun , at navnendringen ogs har en indholdsmssig forandring til flge .
Det er imidlertid at vende op og ned p rsag og flge .
En forsvarstale for opretholdelsen af navnet Monetre Udvalg ville have vret meget mere konsekvent .
<P>
I bemrkningerne til betnkningen fastslr ordfreren , at landene i eurozonen er dobbelt reprsenterede i Det konomiske og Finansielle Udvalg , nemlig via deres egne reprsentanter ( direkte ) og via reprsentanterne fra Den Europiske Centralbank ( indirekte ) .
Dette rsonnement kan jeg ikke flge .
Det er ikke rimeligt at betragte reprsentanter fra ECB som indirekte reprsentanter for landene i eurozonen .
S har man ikke forstet ret meget om ECB ' s uafhngighed .
<P>
Det fremgr ogs af det flgende punkt .
For p trods af , at ordfreren ikke har meget tilovers for de nationale embedsmnds indflydelse i Det konomiske og Finansielle Udvalg , udgr hendes betnkning et utvetydigt forsvar af en typisk fransk kphest : Dannelsen af en konomisk regering p europisk plan som modstykke til ECB , der - i den franske regerings jne - i for hj grad er lavet efter tysk model .
<P>
I betragtning af de foregende konstateringer er Europa-Parlamentets manglende serise befjelser i denne sag en behagelig biting .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Det konomiske og Finansielle Udvalg , som skal trde i stedet for det nuvrende Monetre Udvalg styrker Rdet af finansministre i forhold til de vrige Rd i Den Europiske Union .
Jeg finder det betnkeligt , at det i Maastricht ikke blev fremhvet tilstrkkeligt , at Kommissionens rolle derved svkkes , idet Kommissionen i vigtige processer som koordinering af de konomiske politikker ikke foreslr , men henstiller .
EuropaParlamentet bliver ndt til at g i brechen for , at det bliver ndret igen i forbindelse med kommende traktatndringer .
<P>
I EU skal koordineringen af politikkerne have en ny kvalitet .
Det gr ordfreren med rette opmrksom p , og Det konomiske og Finansielle Udvalg - jeg er helt enig i hendes forhbninger og vurderinger - skal ogs give udtryk for denne nye institutionelle orientering af koordineringen .
Jeg beklager meget , at den dobbeltsporethed , som Giscard d ' Estaing og Helmut Schmidt ptnkte dengang , den europiske valutakursmekanisme var i sin vorden , nu ikke s at sige er kommet til fuld udfoldelse samtidig med , at processen Den konomiske og Monetre Union er i gang .
Dengang blev der nedsat to udvalg , nemlig Det Monetre Udvalg og Det Stende Udvalg for Beskftigelse .
Frstnvnte blev institutionaliseret , forankret i traktaten , sidstnvnte frte en skyggetilvrelse .
Det er p grundlag af den dramatiske politiske udvikling og oplysningen om en manglende europiske mervrdi ikke begrundet .
Derfor mener jeg , at problemerne i beskftigelsespolitikken , i den konomiske politik og i finanspolitikken i virkeligheden skal betragtes samlet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at EuropaParlamentet ved vedtagelsen af grundtrkkene i den konomiske politik sidste r udtrykkeligt fremhvede , at ogs de vrige overvejelser skulle indg i grundtrkkene i den konomiske politik , isr da ministrenes afgrelse i den konomiske politik og i finanspolitikken skal ses i sammenhng med budgetforhandlingerne i de nationale parlamenter , som altid finder sted hvert r om efterret .
<P>
Det konomiske og Finansielle Udvalg har en rdgivende rolle . Alligevel er det blevet en institution .
Derfor skal dets virke vre mere gennemskueligt og kontrollerbart .
Ergo er det her rigtigt , at vi har brug for en monetr dialog ud over den hidtidige dialog .
De ved , at Europa-Parlamentet gennem Underudvalget om Monetr Politik i revis har vret i dialog med Det Monetre Udvalg .
Det skal udvides til ogs at omfatte Udvalget for konomisk Politik , for at bedmmelsen af stabilitetsplanerne , bedmmelsen af , hvorledes uforholdsmssigt store underskud undgs og andre tiltag til koordinering af den konomiske politik ikke alene ligger i monetre autoriteters og monetre rdgivende instansers hnder , men at ogs andre inddrages .
<P>
Jeg anser fortsat et rligt kmpemde i Rdet for vigtigt .
Den fremtrdende rolle , som Rdet af finansministre i forvejen spiller , skal ikke fre til , at der trffes afgrelse om konomisk politik og beskftigelsespolitik uden konomi- og arbejdsministre .
Lige s klar den institutionelle struktur er for Den Monetre Unions vedkommende , lige s underudviklet er beslutningsprocessen for Den konomiske Unions vedkommende .
Her skal der nye tiltag til . Bers-betnkningen giver hb derom .
Vi fr sandsynligvis endog brug for en tillgsprotokol til artikel 103 i Maastricht-traktaten , for at vi for fremtiden ogs reelt vil vre handle- og beslutningsdygtige .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. kommissr , hr. formand , kre kolleger , hele denne debat synes at dreje sig om sammenstningen af udvalget .
<P>
Men det er i virkeligheden ikke det , vi br tale om .
Debatten drejer sig snarere om udvalgets karakter .
For i dag er udvalget her kun , som man kan konstatere , for at forsvare nationale synspunkter og for at nedgre alt , der har prg af fllesskab .
Om Udvalget sammensttes af reprsentanter for nationalbankerne eller af reprsentanter for konomi- og finansministerierne vil intet ndre , og det er her , problemet ligger .
Sledes har vi Kommissionen , der med henblik p samordning fremstter forslag til forordning .
Derefter behandles disse af udvalget , der nu kaldes  Det konomiske og Finansielle Udvalg  , men dette ndrer intet : Udvalget er der for at forsvare synspunkter , der ikke er i Fllesskabets interesse .
Dette kan ikke ndres , for sdan er processen i henhold til traktaten .
<P>
Vi m alts nu srge for at rette denne fejl , og i denne forbindelse er det tvingende ndvendigt at give Parlamentet indflydelse og sledes tilfje en dimension , som udvalget aldrig vil kunne tilfje , eftersom , det har vi allerede set , og vi vil se det igen , udvalget aldrig vil handle i fllesskabets interesse men i regeringernes interesse .
Men det , vi har brug for , er en samordning af politikker , og en samordning af politikker forudstter en overnational magtbefjelse .
Det er kun Kommissionen og Parlamentet , der har det .
Og de er de eneste , der br intervenere p dette niveau .
De overlapper KOFIN-Rdet .
Dette udvalg er alts ikke til megen nytte .
Jeg ville nske , at dette element kom til syne i Kommissionens forslag , isr fordi Kommissionen oplevede den tort at se forslagene blive sablet ned .
Jeg havde hbet , at den kunne komme p rette spor med disse forslag , men det er ikke sket , hvilket jeg beklager .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , Det konomiske og Finansielle Udvalg , som erstatter det gamle Monetre Udvalg , er noget helt nyt og anderledes , og dette br afspejles i dets sammenstning og i den mde , det kommer til at fungere p .
Der er sledes ikke lngere tale om en form for samordning af de enkelte landes monetre politikker .
Dette varetages af Den Europiske Centralbank .
Det nye udvalg bliver en form for teknisk rd med en , s vidt mulig , bred sammenstning , og dette tekniske rd skal forsge at finde metoder til at samordne de finansielle politikker i hhv. medlemmerne af Den konomiske og Monetre Union og de lande , som endnu ikke er get med i Den konomiske og Monetre Union , men stadig , hvad enten de er medlemmer eller ej , er med i valutakursmekanismen .
Udvalget br derfor have generelle rdgivende befjelser i sprgsml vedrrende samordning af EU-landenes finansielle politik og den overordnede monetre politik .
Dette er en ny opgave , som Udvalget ikke har udfrt tidligere .
<P>
Jeg tror ikke , man behver sige s meget og heller ikke at overdrive dets rolle .
Naturligvis vil det hjlpe og fremme processen ; men det er ikke enerdende og br ikke give anledning til den frygt , som der er givet udtryk for her i salen .
Nr jeg ser p , hvordan der arrangeres hringer - som fru Randzio-Plath ogs nvnte - i Parlamentets udvalg med langt hjerestende institutioner end den , vi taler om her , og p , hvordan de svarer p sprgsmlene , tror jeg , at det vil fortstte ogs i dette tilflde , og jeg vil gerne se det udvalg , der vil ngte at mde frem for Europa-Parlamentets udvalg og st til regnskab for de afgrelser , det har truffet , ogs selvom der ikke er bestemmelser herom i traktaten eller andre steder .
Jeg tror derfor ikke , vi behver vre s bekymrede for dette , og sammenstningen af dette udvalg br vre som tidligere fastlagt : Medlemslandenes centralbanker br ogs vre reprsenteret .
Det vil vre et godt kompromis mellem Den Europiske Centralbank og konomiministeriernes reprsentanterne .
<P>
S lad os nu tage den med ro og undlade at overdrive dette udvalgs betydning og den rolle , det vil kunne spille .
<SPEAKER ID=42 NAME="de Silguy">
- ( FR ) Hr. formand , mine damer og herrer , fru Bers ' betnkning om sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg , som konomi- og finansministrene skal trffe afgrelse om , er et vigtigt og meget nyttigt bidrag til den debat , der finder sted inden for rammerne af ivrksttelsen af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Det er sandt , at det ikke faststtes formelt i artikel 109 C , stk . 3 , i traktaten om Den Europiske Union , at EuropaParlamentet skal hres om dette emne , men det er kun rimeligt , at Parlamentet behandler sprgsml af en sdan vigtighed .
Desuden faststtes der i traktaten en generel oplysningspligt for Rdets formand over for Parlamentet , og det er derfor naturligt at give det et indhold .
<P>
I lighed med den vrige Kommission glder jeg mig alts over ordfrerens overvejelser vedrrende sammenstningen af det nye udvalg , og jeg lgger med interesse mrke til alt , der vedrrer dets statut , som ogs skal vedtages inden 1. januar 1999 .
Kommissionen skal afgive udtalelse om denne nye statut , og den vil til den tid i meget stort omfang tage hensyn til Parlamentets bedmmelse .
<P>
For at svare p de sprgsml , der her til morgen er taget op , isr af ordfreren , vil jeg gerne fremkomme med to rkker hurtige bemrkninger vedrrende selve sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg p den ene side og dets rolle p den anden .
<P>
Med hensyn til sammenstningen faststtes det i artikel 109 C , stk . 2 , at medlemsstaterne , Kommissionen og Den Europiske Centralbank hver hjest udnvner to medlemmer til udvalget .
Men under Rdets mde i Luxembourg den 12. og 13. december sidste r prciserede stats- og regeringscheferne i beslutningen om samordningen af den konomiske politik deres hensigter og Rdets konklusion var flgende : Det konomiske og Finansielle Udvalg , der skal sammensttes af hjtstende embedsmnd fra de nationale centralbanker og Den Europiske Centralbank samt fra konomi- og finansministerierne , skal udgre rammerne for forberedelsen og udfrelsen af dialogen mellem Rdet og ECB p hjtstende embedsmndsniveau .
<P>
Det er alts , hr . Castagnde , ikke nogen udvikling i den forkerte retning .
Jeg kan ikke acceptere denne kritik , eftersom teksten fra Det Europiske Rd faststter de naturlige rammer , inden for hvilke Kommissionen skal fremstte sit forslag , selvom , som ordfreren meget rigtigt bemrker det , Kommissionen ikke har udspecificeret , hvilke administrationer der br vre reprsenteret i udvalget .
Dette var trods alt den eneste aktionsmargen , Kommissionen fik i teksten fra stats- og regeringscheferne .
<P>
Kommissionen mener ikke , at der kan vre kontinuitet mellem Det Monetre Udvalg og Det konomiske og Finansielle Udvalg .
Som hr . Harrison sagde , drejer det sig ikke kun om et navneskifte , det drejer sig om et systemskifte .
Derfor er Det konomiske og Finansielle Udvalgs opgaver ikke lngere de samme som Det Monetre Udvalgs .
<P>
Det konomiske og Finansielle Udvalgs opgaver er prciseret og fastsat i artikel 109 , stk . 2 , i traktaten , og de er , nr alt kommer til alt , centreret om overvgningen af medlemsstaternes konomiske og finansielle situation samt om de finansielle forbindelser med tredjelande og de andre internationale institutioner , men Det konomiske og Finansielle Udvalg bidrager isr , og dette tror jeg er vigtigt , til Rdets arbejde p det tekniske plan .
<P>
Til hr .
Herman vil jeg sige , at de personer , der er udnvnt , i princippet er udnvnt i kraft af deres person og ikke som reprsentanter for regeringer , og jeg tror , at hr . Christodoulou har ret , nr han siger , at man ikke m overvurdere denne rolle .
Det drejer sig om en teknisk forberedelse af Rdet p tre vsentlige punkter : den mulitilaterale overvgning , de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker samt de beslutninger , der skal trffes inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud .
<P>
Det , der skal til , for at Det konomiske og Finansielle Udvalg fungerer ordentligt , er alts en ekspertkapacitet , og jeg kan forsikre Dem om , hr . Castagnde , at det ikke erstatter Rdet , og det er ikke og vil ikke blive en filial for de nationale centralbanker .
<P>
Jeg tror , at den konomiske dimension i Udvalgets opgaver er afgrende .
Den skal alts med i dets sammenstning .
Den Europiske Centralbank br her udpege sine reprsentanter i kraft af den monetre politik og medlemsstaterne i kraft af de forskellige bestanddele af den konomiske politik .
I denne forbindelse fortjener fru Bers ' forslag om suppleanter at blive nje undersgt .
Det er sledes vigtigt , at de tilstedevrende hjtplacerede embedsmnd er teknisk kompetente inden for de omrder , der skal behandles , hvad enten det drejer sig om det skattemssige omrde , om budgettet eller om den konomiske planlgning .
<P>
Kommissionen mener , at Det konomiske og Finansielle Udvalg br vre et teknisk instrument , der skal styrke samordningen af konomiske politikker , hvis ml , jeg minder herom , er at fremme vkst og beskftigelse .
<P>
Hermed kommer jeg til den anden rkke af mine bemrkninger , der vil blive meget kortere , De kan vre ganske rolig , om Det konomiske og Finansielle Udvalgs rolle .
<P>
Ogs p dette punkt vedtog Rdet i Luxembourg , at Det konomiske og Finansielle Udvalg burde vre et forum for dialog - her opfylder jeg i vrigt fru Randzio-Plaths nsker - isr for en dialog mellem Rdet og Den Europiske Centralbank p hjtstende embedsmandsniveau .
Jeg mener , at denne dialog i samordningens tjeneste har et dobbelt aspekt : En samordning af den konomiske og den monetre politik p den ene side og af den konomiske politiks forskellige aspekter p den anden side .
<P>
Hvad angr forbindelsen mellem den konomiske og den monetre politik skal Det konomiske og Finansielle Udvalg sikre denne mellem ECB , som har ansvaret for den flles monetre politik , og Rdet , som har til ansvar at vedtage og ivrkstte de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Jeg mener , at Det konomiske og Finansielle Udvalg ligeledes br forberede og assistere ved Euro-Rdets mder , nu kaldet  Euro 11  .
I denne forbindelse kan jeg sige Dem , men jeg hber at f anledning til at tale om dette efter ferien , at de to frste mder i denne nye instans medfrte en ny dynamik .
Det konomiske og Finansielle Udvalg burde i overensstemmelse med traktaten og under de bedst mulige betingelser tilpasse sig dette med henblik p at flge op p indfrelsen af euroen og herefter forvaltningen af denne .
<P>
Med hensyn til samordningen af den konomiske politiks forskellige bestanddele , som ordfreren meget relevant nvner , br Det konomiske og Finansielle Udvalgs arbejde og forslag ligeledes ske i komplementaritet med Beskftigelsesudvalget og Udvalget for konomisk Politik .
<P>
Tillad mig , frue , p dette punkt at vre lidt uenig i Deres analyse .
Udvalget for konomisk Politik er ansvarlig for strukturelle sprgsml : det indre marked , jobskabelse , konkurrenceevne , statssttte osv .
Det Europiske Rd i Cardiff understregede betydningen af disse strukturelle sprgsml og mindede om , at de overordnede retningslinjer for den konomiske politik fremover ligeledes br omfatte de konomiske reformer , der er ndvendige for en god drift af Den konomiske og Monetre Union .
For Kommissionen er det alts ogs vigtigt , at arbejdsbyrden bliver fordelt mellem alle de udvalg , der er specialiseret p omrdet , herunder ogs Udvalget om konomisk Politik .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen under alle omstndigheder , som Parlamentet nsker , vil garantere en permanent koordinering af aktiviteterne hos Det konomiske og Finansielle Udvalg , Udvalget for Beskftigelse og Udvalget for konomisk Politik .
<P>
Ud over sprgsmlet om den formelle sammenstning af Det konomiske og Finansielle Udvalg og en overvejelse vedrrende dets opgaver , tror jeg , at det , der , nr alt kommer til alt , er afgrende , er udvalgets drift og praksis , og afsluttende vil jeg gerne understrege det faktum , at ogs i denne forbindelse vil Kommissionen , der har en central rolle i samordningen af konomiske politikker , som det blev bekrftet p sidste  Euro 11-mde  srge for en korrekt koordinering af Det konomiske og Finansielle Udvalgs og de andre udvalgs arbejde .
<P>
I denne henseende , og dette er min afsluttende bemrkning , tager Kommissionen med stor interesse forslaget til efterretning og den vil udarbejde en rapport inden den 1. januar 2001 om driften af Det konomiske og Finansielle Udvalg indenfor rammerne af de tvrinstitutionnelle relationer mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet , men efter min mening ogs om relationerne mellem de eksisterende udvalg .
Jeg sttter med glde forslaget , og jeg hber , at jeg selv kan fremlgge de omtalte konklusioner , nr den tid kommer .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
EFG ' s deltagelse i offentlige indkb
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0196 / 98 ) af Tappin for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse om europiske konomiske firmagruppers ( EFG ) deltagelse i offentlige indkb og offentligt finansierede programmer .
<SPEAKER ID=45 NAME="Tappin">
Hr. formand , europiske konomiske firmagrupper , hvad er det for noget ?
Det er grupper af sm og mellemstore virksomheder , der gr sammen for at skrpe deres profil , ge deres chancer for at vinde kontrakter i forhold til strre konkurrenter , opn gede ressourcer til fremme af deres ekspertise , opn retlig status og naturligvis gede muligheder for at ekspandere , anstte mere personale og sledes nedbringe antallet af arbejdslse i Den Europiske Union .
<P>
Det er helt klart , at en sdan ordning er en god id , hvis den opnr det nskede udfald .
Denne betnkning om Kommissionens meddelelse om europiske konomiske firmagruppers deltagelse i offentlige indkb og offentligt finansierede programmer beskftiger sig netop med dette sprgsml .
Ordningen har vret i kraft siden juli 1989 .
Den kan endnu ikke siges at have vret nogen succes .
Hvor grupper er blevet dannet - som oftest grnseoverskridende organisationer , der handler med varer og tjenesteydelser - har de vist , at konceptet fungerer .
Men der eksisterer eller har eksisteret utilstrkkelige grupper nok til at gre det muligt for Kommissionen at analysere alle problemerne og fastsl , hvordan den bedst kan fremme iden og dens praktiske gennemfrelse i fremtiden .
Dette er anerkendt og rsagen til , at Kommissionen har udarbejdet denne meddelelse .
<P>
Kommissionen skal lyknskes med initiativet og takkes for det arbejde , den har lagt i at fremme mindre virksomheders interesser i hele Den Europiske Union .
Markedet for offentlige indkb tegner sig alene for ECU 720 milliarder om ret , hvoraf meget lidt gr til mindre virksomheder , nemlig kun omkring 11 , 7 % .
<P>
Jeg har fremsat adskillige forslag med henblik p at ge denne andel og andelen af de bevillinger fra EU-programmer , der tilflyder sm og mellemstore virksomheder .
Jeg ser gerne , at Kommissionen fremmer den frivillige oprettelse af samarbejdspaneler p EU-plan , der bestr af nationale reprsentanter og reprsentanter for sektorer svel som for arbejdsmarkedets parter og naturligvis reprsentanter for Kommissionen , til at bist med informationsformidlingen og bevidstgrelsen om de muligheder , der eksisterer via denne ordning .
<P>
For det andet s jeg gerne , at Kommissionen positivt tilskynder medlemsstaterne til at afstikke rammer for eller oprette centre , hvor der stilles kvalificeret rdgivning og uddannelse til rdighed for sm og mellemstore virksomheder , der nsker at deltage i ordningen .
Dette kunne give et skub til den samme opfordring , der i en tidligere betnkning , som jeg har udarbejdet , blev fremsat i relation til centre for offentlige indkb .
<P>
Eftersom et af mlene i denne betnkning er at gre det muligt for SMV ' er at f en langt strre del i det ECU 720 milliarder store marked for offentlige indkb , end de fr nu , ville det vre hensigtsmssigt , hvis der kun var t informationscenter .
<P>
P samme mde br der tilskyndes til informationsformidling via uformelle centre ssom europiske informationscentre , virksomhedsinformationscentre og lokale handelspartnere .
Eftersom der er stor forskel mellem reklame og vejledning og den form for uddannelse og juridisk rdgivning , som et nationalt center kan tilbyde , bliver det klart , at disse vil vre komplementre systemer .
Nationale centre ville ogs i hj grad kunne bist med overvgningen af resultaterne .
Dette er vsentligt , hvis vi skal maksimere effektiviteten af de foranstaltninger , vi trffer .
<P>
I de ti r , systemet har eksisteret , er der kun blevet oprettet omkring 800 EFG under denne ordning .
Det er klart , at Kommissionen gr , hvad den kan for at forbedre dette , men vores budskab til Rdet m ogs vre at anmode det om at sttte Kommissionen i dens bestrbelser og SMV ' erne p medlemsstatsplan .
Det vil isr vre nyttigt , nr det glder om at glatte nogle af de vanskeligheder ud , som dukker op for SMV ' er , nr de begiver sig ud i international handel , og isr med hensyn til tacklingen af de vanskeligheder , der skabes af forskellige nationale lovgivninger .
<P>
Kommissionen skal forelgge klarlggelser af de regler og bestemmelser , der glder for oprettelse af EFG og den mde , hvorp de kan fungere .
Som flge af de indviklede regler og den frygt , som mange SMV ' er fler over for at udvide deres aktiviteter uden for deres eksisterende engagementers sikre og velkendte grnser , vil sdanne klarlggelser vre uvurderlige .
Jeg hber imidlertid , at firmagrupper og SMV ' er kan f en chance for at vurdere disse klarlggelser , og at indholdet af disse vurderinger svel som de konklusioner , der drages af overvgningen af EFG-aktiviteten , kan danne grundlag for endnu en meddelelse fra Kommissionen om et par r .
Dette br forelgges for Parlamentet , sektororganisationerne og medlemsstaternes reprsentanter .
Og hvis der ikke er sket en pviselig forbedring i markedet for offentlige indkb og offentligt finansierede programmer finansieret af EFG med fllesskabsmidler , m vi gre noget mere .
<P>
Vi har tiden imod os , for aftalen om offentlige indkb er blevet gjort tilgngelig for flere lande .
Dette betyder , at store udenlandske virksomheder vil presse vores SMV ' er ud af deres eksisterende markeder .
Hvis vi ikke gr det muligt for dem at udnytte de muligheder , der tilbydes af den globale adgang , vil deres situation blive forvrret i forhold til tidligere .
<P>
Blandt ndringsforslagene kan jeg sttte nr . 1 , 3 og 4 , men jeg er imod nr .
2 .
<P>
Endelig vil jeg rose Kommissionen for dens initiativ , og jeg hber , at medlemmerne vil kunne sttte mit forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg takker kollega Tappin for en udmrket betnkning , som omhandler situationen for tjenester i SMV-sektoren og i den offentlige sektor .
Begge sektorer er livsvigtige for vores samfund , men desuagtet lider de af en unfair behandling .
Hvis Den Europiske Union vil vre andet end det indre marked og opn den nskede konomiske og sociale samhrighed , skal den udvikle almennyttige tjenester p europisk niveau .
Gennemfrelsen af det indre marked er sledes forenet med krav om frigrelse af de almennyttige tjenester . Disse krav betyder ofte store strukturelle ndringer i samfundet .
<P>
Der skal indledes omfattende drftelser om de almennyttige tjenesters politiske retningslinjer mellem medlemsstaterne , Kommissionen og Parlamentet .
Arbejdsmarkedets parter , forbrugerorganisationerne og den sociale sektors sammenslutninger skal ogs drages ind i drftelserne .
EFG ' erne , som ordfreren henviser til , kan tilfre kostbar mervrdi til SMV-sektoren , som endnu ikke er i besiddelse af en bred viden om mulighederne , som fllesmarkedet byder p .
Der er mange forhindringer .
<P>
Europa-Parlamentet har indtil sidste r vret det eneste organ , som forsgte at definere et europisk velfrdssamfund gennem begrebet offentlig service .
Nu er der i Cardiff taget et skridt i den samme retning .
Iflge subsidiaritetsprincippet beslutter medlemsstaterne , om de skal anvende private eller offentlige virksomheder til realisering af almennyttige tjenester .
Vi skal p det europiske niveau sikre SMV-sektoren konkurrencemuligheder for at fungere som leverandr til det offentlige .
SMV-sektorens deltagelse som leverandr til det offentlige er ndvendig .
Det er den , som beskftiger strstedelen af arbejdskraften .
<P>
Ud over benhed for konkurrence inden for de offentlige tjenester skal vi lgge vgt p udviklingen af beskatningen og systemet for den sociale sikkerhed , sledes at de ogs understtter den strkt beskftigende SMV-sektor .
Jeg synes , at sektoren er behandlet forkert med hensyn til beskatningen .
<P>
Der er ogs behov for risikovillig kapital til at starte virksomheder .
Dette behves i Europa specielt til de innovative sm og mellemstore virksomheder , som s vokser til strre virksomheder , og som det blev konstateret ved det socialdemokratiske gruppemde om beskftigelse og SMV-sektoren er det det , den fremtidige europiske beskftigelse er afhngig af .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , hvis man griber ind p et marked , opdager man , at man derefter m blive ved med at reparere .
Da Den Europiske Union greb ind i den historisk opstede situation om nationalt udbud af offentlige indkb , opdagede vi efter nogen tid , at denne indgriben havde utilsigtede bivirkninger .
Som s ofte var det de sm og mellemstore virksomheder , der mtte betale den europiske regning .
Gennem mange r havde de omhyggeligt opbygget og vedligeholdt deres forbindelser med de lokale , regionale og nationale myndigheder , kontakter baseret p kvalitet og gensidig tillid .
Inden for rammen af de anonyme europiske udbudsprocedurer forsvandt disse fortrolige forbindelser p n gang .
Det gik frst og fremmest ud over de sm og mellemstore virksomheder , der faldt uden for .
Det var ikke hensigten , s der mtte p ny foretages reparationer .
<P>
Det er baggrunden for skabelsen af dette grnseoverskridende samarbejde , der skal gre det muligt for mindre virksomheder sammen med andre at ptage sig strre arbejder , der mere og mere afgives p grundlag af strenge kvalifikationskrav .
Det nsker Parlamentet ogs , fordi , som vi har sagt i andre betnkninger , europiske udbud af offentlige indkb skal gre enklere , mere tilgngeligt og vre omgivet af mindre bureaukrati .
<P>
Hvad jeg savner i Kommissionens meddelelse , hr. formand , er en analyse og en lsning p et stort problem ved EFG ' erne .
Det er , at instrumentet ikke kendes af den gruppe , som det faktisk er bestemt for .
Ikke en sjl i de sm og mellemstore virksomheder har nogensinde hrt om disse EFG ' er p trods af , at de har eksisteret siden 1989 .
Det er noget som hr . Michael Tappin meget rigtigt bemrker i sin betnkning .
Kommissionens meddelelse koncentrerer sig om juridiske muligheder og umuligheder , idet problemet med det manglende kendskab ikke berres .
I betragtning af den mlstning , som Kommissionen selv angiver , nemlig offentliggrelse af de forholdsregler , der skal tages , fejler Kommissionen .
Man kunne have forventet , at Kommissionen havde fremlagt en plan med angivelse af , hvad der skal gres for at oplyse virksomhederne om instrumentet : Det er det gamle EU-kommunikationsproblem om igen .
<P>
Kommissionen skriver , at der er oprettet 800 firmagrupper , 80 om ret .
Det er et tal , der i sig selv ikke siger noget , nr vi ikke ved , hvor stor succes disse firmagrupper har haft med at opn offentlige opgaver eller tilskud fra EU-programmerne .
Det siger meddelelsen ikke noget om .
Meddelelsen angiver heller ikke , hvilke vanskeligheder firmagrupperne stder p i det praktiske samarbejde .
Mske kan kommissren informere mig herom .
Kan man forestille sig , at sm og mellemstore virksomheder slet ikke har behov for denne form for samarbejde ?
Tnker vi nogensinde p , at Parlamentet eller Den Europiske Union finder p noget , som ingen har behov for ?
Generelt kan vores gruppe sttte betnkningen af Michael Tappin .
Jeg har kun mine tvivl med hensyn til punkt 3 , hvor han gr ind for et srligt panel p EU-plan .
Socialdemokrater har altid store forventninger til den slags konstruktioner , og det har jeg ikke .
Det skal heldigvis iflge ham foreg p frivillig basis .
Jeg tror selv , at det er meget bedre , det har han ogs lige sagt , at hgte sig p eksisterede netvrk for at informere de sm og mellemstore virksomheder og gre det nemmere for virksomhederne at finde partnere .
Kommissionen har allerede de muligheder , jeg tnker p Europartenariatet , interprice og BC-nettet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske hr . Tappin med hans betnkning .
Jeg hilser den velkommen som et vrdifuldt middel til fremme af sm og mellemstore virksomheder i alle medlemsstaterne .
For som hr . Tappin med rette ppeger , har de sm og mellemstore virksomheder en naturlig tendens til at vre normen i mindre lande .
Han har ogs ret , nr han siger , at der br gennemfres en flles behovsvurdering , og at vi m have en mere forbrugervenlig indfaldsvinkel , nr vi leverer information og praktisk sttte til EFG ' ers operationer .
<P>
Et punkt , som jeg gerne vil understrege fra starten , er de fordele , der ligger i , at sm organisationer gr i partnerskab .
En mindre virksomhed vil ikke blot vre i stand til at byde p og vinde en kontrakt , som det normalt ikke ville vre muligt for den at gennemfre . Den vil ogs fortstte med at indhste visse fordele ogs efter , at kontrakten er gennemfrt .
Jeg vil f.eks. gerne pege p , hr . Tappin , at det vil vre absolut umuligt for en mindre vejbygningsentreprenrvirksomhed i Irland , som vinder mindre kontrakter for lokale myndigheder , at byde p strre projekter til bygning af strre veje eller motorveje , eftersom den ikke vil have rd til den investering , der er ndvendig i det udstyr , der skal til for at gennemfre opgaven .
Selvom investeringen blev foretaget , ville udlgget ikke vre forsvarligt p langt sigt , eftersom udstyret ville vre ude af drift i strstedelen af ret , da der ikke ville vre nok arbejde hele tiden .
Hvis en mindre virksomhed deltog i et konsortium , ville den have en bedre chance for fortsat arbejde .
Nye kontrakter i andre medlemsstater vil hjlpe med at f dette til at g i opfyldelse og er derfor velkomne .
Vi m insistere p , at alle medlemsstater flger spillereglerne , idet anlgsinvesteringer i mindre stater aldrig bliver til ret meget .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , det er en skam , at det eneste eksisterende fllesskabsinstrument til transnationalt samarbejde mellem SMV ' er benyttes s lidt .
Nr der siden 1989 kun er etableret 800 EFG , kan det heller ikke undre , at der s godt som ikke er tale om nogen deltagelse i offentlige indkb .
Dette lave antal er isr slende , nr man tnker p , at nsten 99 % af de europiske virksomheder er SMV ' er , og at de trods alt str for 52 % af arbejdspladserne .
<P>
Den , der personligt har meget at gre med SMV ' er og ogs med mikrovirksomheder , kan kun bekrfte det , ordfreren sagde , nemlig at SMV ' er er aldeles uvidende om deres mulige lykke .
EFG er et overordentlig vrdifuldt instrument for sm virksomheder til at komme ind i et grnseoverskridende samarbejde p det indre marked og ogs til at give sig i kast med offentlige udbud .
<P>
Forslagene i hr . Tappins betnkning pviser klart , hvad der er brug for , nemlig en meget praksisorienteret information og tillige konkret sttte .
Fremme af ubureaukratisk adgang for virksomheder , der samarbejder transnationalt , til offentlige indkb er vigtig med henblik p at give det indre marked get substans .
En informationsvirksomhed , der betjener sig af alle midler lige fra moderne teknologi til personlig samtale , skal bidrage til at bde p manglende viden og afhjlpe forhindringer .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , den europiske integration har allerede i lang tid bestrbt sig p at f ogs supranationale samarbejdsformer inden for selskabsretten med .
For gennem et grnseoverskridende samarbejde mellem virksomheder kan vi komme et af vores ml nrmere , nemlig etableringen af det europiske indre marked .
Denne udfordring beskftiger os ganske vist lige s meget i dag som for ti r siden .
<P>
Sledes venter vi ved indledningen af det strigske formandskab f.eks. spndt p , om det vil vre muligt at f vedtaget statutten for Det Europiske Aktieselskab inden rets udgang .
Derved ville firmaerne kunne undg undvendige og kostbare forpligtelser , som de enkelte staters selskabsret plgger dem .
Denne nye valgmulighed skal ikke kun vre for multinationale virksomheder , men ogs for navnlig sm og mellemstore virksomheder , som nsker at deltage i fllesskabsprojekter som f.eks. de transeuropiske net .
<P>
Vi har under denne drftelse hrt , at den europiske konomiske firmagruppe ogs er en sdan konstruktion , men at der er et klart behov for forbedring og at der ret beset frst skal pustes liv i den abstrakte juridiske form .
<P>
Vi skal endvidere overveje , hvor mange firmaer der overhovedet kan f tilbudt en sdan selskabsform og hvor mange der overhovedet br vre af dem . For de sm virksomheder , hvem denne selskabsform isr skal gavne , skal for fremtiden ogs i hjere grad kunne deltage i offentlige indkb landene imellem .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Tappin med hans betnkning .
Den kommer p et srligt vigtigt tidspunkt , hvor vi ser p etableringen af nye beskftigelsesforanstaltninger , for tallene viser , at strstedelen af arbejdspladserne i Den Europiske Union bliver skabt af de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor er det yderst vigtigt , at vi gr alt , hvad vi kan for yderligere at lette vksten inden for denne sektor .
<P>
Men der er noget , jeg vil kritisere .
Jeg vil isr kritisere Kommissionen for at vre s langsom med at betale folk , der har deltaget i kontrakter under f.eks. PHARE- og TACIS-programmerne .
Jeg kan pege p tre enkelte mindre virksomheder fra Irland , som gik i betalingsstandsning p grund af den sene betaling fra Kommissionen for kontrakter , som disse virksomheder havde gennemfrt i Rusland .
Det forekommer mig , at man for at f oplysninger om denne type initiativer m vre medlem af frimurerlogen .
Det er simpelthen umuligt at f offentlig adgang til information , og det er noget , der er vsentligt for sm virksomheder .
<P>
I Irland har vi etableret et erhvervsfremmeprogram for sm virksomheder .
Det har peget p fem ngleomrder , hvor der burde sttes ind for at gre det muligt for SMV ' er at deltage i europiske konomiske firmagrupper . Det er adgang til finansiering , adgang til offentlige udbudspapirer , adgang til ordentlig licitationssttte , adgang til en garanti om jeblikkelig betaling fra den ordregivende myndighed og adgang til tttere netvrk mellem SMV ' er i hele Den Europiske Union for at muliggre udviklingen af virksomheder med et bredt grundlag .
<P>
Hvis vi ikke offentliggr ordentlig information , vil vi ikke kunne drage fordel af disse grupper .
<SPEAKER ID=52 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne p Kommissionens vegne takke Europa-Parlamentet , og navnlig hr . Tappin , for den opmrksomhed og sttte , det har givet denne meddelelse om europiske konomiske firmagruppers ( EFG ) deltagelse i offentlige indkb og offentligt finansierede programmer .
<P>
Jeg m sige , at der fra denne meddelelses vedtagelse den 9. september 1997 og til i dag har vret en hurtig udvikling uden fortilflde med hensyn til oprettelsen af nye EFG ' er . P davrende tidspunkt var der 800 af dem , og dette tal er p kort tid steget til 966 .
Dette er et vigtigt fremskridt , nr det glder om at opmuntre dem , der er interesserede i EFG , og at gre dem fortrolige med denne , idet EFG er det eneste fllesskabsinstrument , der fremmer samarbejdet mellem virksomhederne .
EFG kan som sdan betragtes som et vigtigt led i det europiske samarbejde og som et middel til at fremskynde den konkrete gennemfrelse af det indre marked .
<P>
Kommissionen planlgger andre tiltag , der tager sigte p at give en mere omfattende og detaljeret information om EFG ' s karakteristika og anvendelsesmuligheder , navnlig nr dette kan vre nyttigt for de sm og mellemstore virksomheder .
Et af disse tiltag vil vre en meddelelse om sm og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkb . Som De kan se , hr .
Crowley , vil der om kort tid komme en srlig meddelelse om sm og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkb , og den vil ogs beskftige sig med problemet vedrrende betalingsfrister og kredit .
<P>
Informationsproblemet er blevet nvnt i flere indlg , og navnlig af fru Peijs .
Informationen om EFG og om de muligheder , som denne giver , er faktisk utilstrkkelig .
Det s vi ved den konference om EFG i 1996 , som Kommissionen havde taget initiativet til , og som netop var rettet mod de konomiske aktrer , og det kan vi ogs se af antallet af daglige henvendelser til Kommissionen for at f information om dette emne .
<P>
Hvordan vil vi s forbedre og forge denne information ?
Et af tiltagene vil vre at offentliggre et vademecum , der vil indholde en standardkontrakt og nogle praktiske rd til aktrerne om alle faserne i en EFG , lige fra oprettelsen og administrationen til firmagruppens oplsning .
Et andet tiltag gr ud p i stadig strre grad at gre brug af de europiske informationscentre .
BC Net og andre aktrer spiller allerede en mere specialiseret rolle med hensyn til rdgivningen af de sm og mellemstore virksomheder om netop deltagelsen i offentlige indkb .
Desuden har vi til hensigt at hre Kontaktudvalget for at blive klar over , hvilke informationer , der kan vre nyttige med henblik p at fremme og udvikle EFG .
<P>
Eftersom de transeuropiske netvrk blev nvnt , vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at der allerede er nogle EFG ' er , navnlig p transportomrdet , som deltager i projekterne med de transeuropiske netvrk .
Endelig vil jeg sige , hr . Tappin , at de forslag , som De har fremsat i betnkningen og i forslaget til beslutning , i hj grad vil kunne tjene til at n det ml , som De alle har fremhvet .
<P>
I forbindelse med det , som hr .
Rbig sagde , vil jeg gerne slutte af med at bemrke , at jeg er helt enig , og at jeg hber , det vil lykkes det strigske formandskab at n til vejs ende med vedtgterne for det europiske selskab , der vil vre meget vigtige , ikke blot for de store virksomheder , men ogs for de sm og mellemstore virksomheder i Europa , som jeg er overbevist om ogs vil gre stor brug af disse .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Paasilinna , at Kommissionen er meget lydhr over for de to emner , som han kom ind p .
Med hensyn til det frste emne , nemlig ndvendigheden af at mindske skattetrykket for de aktiviteter , der anvender en hj grad af arbejdskraft , s har Kommissionen som bekendt fremlagt en meddelelse p Det Europiske Rd i Luxembourg om beskftigelsen .
Med hensyn til det andet emne , nemlig risikovillig kapital , der kan vre af afgrende vigtighed for de sm og mellemstore virksomheder , s har Kommissionen som bekendt fremlagt et dokument , der vakte stor interesse p Det Europiske Rd i Cardiff .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet endnu en gang for dets sttte til meddelelsen , og jeg vil p ny lyknske navnlig hr . Tappin .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Valgmde ved valg til Europa-Parlamentet
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0212 / 98 ) af Anastassopoulos for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om udarbejdelse af forslag til valgprocedure med flles principper for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , efter mere end 40 rs arbejde , som viste sig at vre forgves anstrengelser , er vi nu tilbage , hvor vi startede .
<P>
Allerede i 1957 indeholdt Rom-traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab en bestemmelse om en ensartet fremgangsmde ved valg til Europa-Parlamentet , hvilket mske er paradoksalt , eftersom Europa-Parlamentet slet ikke eksisterede p det tidspunkt .
Der var en rdgivende forsamling , som i vrigt kun udviklede sig ganske langsomt .
Hvad betd s dette ?
Det var mske udtryk for den institutionelle betydning , Europas fdre tillagde et Europa-Parlament , som engang ville n skelsr og alder - hvad det ogs gjorde - den betydning , de tillagde demokratiet , det forenede Europa , som skulle bygge - og bygger - p demokratiet .
<P>
40 r senere er mlet endnu ikke net .
Der er sket flere fremskridt .
Fra 1979 er medlemmerne af Europa-Parlamentet blevet valgt med direkte valg takket vre et initiativ af den franske prsident , Valry Giscard d ' Estaing , og i 1987 fik de , med Luxembourg-Fllesakten , de frste egentlige lovgivende befjelser .
<P>
Men der var ikke udsigt til en ensartet valgmde , og der har heller ikke vret det siden .
Bestrbelserne stdte hele tiden p to forhindringer : Storbritanniens urokkelige modstand mod at ndre sit valgsystem , der bygger p flertalsvalg med enkeltmandskredse , for at imdekomme sine samarbejdspartnere , som alle havde valgt forholdstalsvalg , og de strke nationale valgtraditioner , som umuliggjorde en aftale om ensartet fremgangsmde .
Europa-Parlamentets anstrengelser var forgves og mske af og til prget af en romantisk politisk holdning , idet det troede , at det fra Bruxelles og Strasbourg kunne tegne det politiske Europakort , ogs med hensyn til Europa-valgene .
<P>
S kom 1997 , de store forandringers r .
I Storbritannien stillede den nye arbejdsminister i Tony Blairs regering , efter forudgende samrd med Det Liberale Parti , lovforslag om en revolutionerende - i engelske jne - indfrelse af forholdstal i forbindelse med Europa-valg og en opdeling af Storbritannien i 12 valgkredse .
Og p den regeringskonference , der frte frem til Amsterdam-traktaten , kunne bde regeringsreprsentanterne og vores egne reprsentanter for Europa-Parlamentet konstatere , at man var havnet i en blindgyde , hvorfor man tilfjede en alternativ lsning med flles principper for at tilfre sagen et element af fleksibilitet , der kunne gre det nemmere at n til enighed .
<P>
P grundlag heraf gjorde Europa-Parlamentet sidste r et sjette og nyt stort forsg .
Forud for dette havde vi haft betnkningen af De Gucht , som vi alle br hdre .
Og undertegnede forsgte som ordfrer for Udvalget om Institutionelle Sprgsml at lre af fortidens fejltagelser .
Jeg vurderede , at der mtte anvendes en simpel , fleksibel og ikke for omfattende fremgangsmde , hvis der skulle tages det frste store skridt efter 40 rs vedvarende fiasko .
Jeg fandt det ogs ndvendigt ud over de lange , men grundige mder i Det Institutionelle Udvalg at besge de 15 hovedstder , tale med regeringsreprsentanter og reprsentanter for politiske partier , informere og lade mig informere .
<P>
Resultatet af alle disse udvekslinger af synspunkter , problemstillinger og sgen efter lsninger , som har fundet sted i et omfang , der mske aldrig er set fr i Den Europiske Unions historie , kan ses i betnkningen og de forslag , som undertegnede har den re at fremlgge for Parlamentet i dag .
<P>
Der er to fremherskende principper : proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet .
Forholdstalsvalgmden er uden tvivl det mest retfrdige valgsystem .
Det giver mulighed for en retfrdig reprsentation af alle de politiske strmninger blandt Europas befolkninger .
Og for Den Europiske Unions vedkommende , som ikke har - i hvert fald ikke p nuvrende stadium - en central europisk regering , der skal sttte sig til et flertal i Europa-Parlamentet , er det absolut ndvendigt , at alle politiske strmninger af betydning er reprsenteret .
<P>
Europa bygges ikke op p grundlag af en politisk magt alene , heller ikke p grundlag af to , hvor store de end mtte vre , i hvert fald til tider .
Det har behov for en bredere politisk sttte .
Og de krfter , der sttter det , br vre reprsenteret i dette Europa-Parlament , som er under konstant udvikling og forbedring .
Derfor foretrkker vi ogs forholdstalssystemet , som i denne fase af Europas opbygning er reel , rlig og stabil .
Dette betyder dog ikke , at vi vil fremme opsplittelsen af de politiske krfter , som ikke bidrager til udviklingen af det europiske politiske liv .
Derfor accepterer vi ogs , at medlemsstaterne faststter en sprregrnse , som ikke m vre over 5 % , for at bevare proportionalitetsprincippet .
<P>
Dette er ikke det eneste element , som medlemsstaterne fr brede muligheder for at variere .
Og det er ikke en blind efterlevelse af det bermte subsidiaritetsprincip , der fr os til at trffe disse valg .
Det er snarere en overbevisning om , at vi i valgsprgsml , svel som i andre sager , er ndt til at foresl lovrammer , inden for hvilke medlemsstaterne har mulighed for at foretage deres egne valg .
Derfor et stort JA fra vores side til forholdstalsvalg .
Og s skal medlemsstaterne selv bestemme , prcis hvilken form for forholdstalsvalg de vil anvende .
<P>
Da den britiske regering opgav flertalsvalgsystemet , s vi med stor forundring , hvordan politiske krfter p kontinentet , som hidtil ikke havde vret srligt venligt stemt over for Storbritannien , pludselig - hvilken forsinket og nrmest makaber nostalgi !
- g ind for det system , som briterne opgav .
Alle systemer har naturligvis bde fordele og ulemper .
Og det er en kendsgerning , at det britiske system bragte deres vlgere tttere p de folkevalgte .
Men hvor acceptabelt er et system , som , hvis det var blevet anvendt i Frankrig i 1994 , ville have givet min gode ven , borgmesteren i Toulouse , Dominique Baudis ' liste , der fik 25 , 5 % af stemmerne , samtlige 87 franske pladser i Parlamentet ?
Subsidiaritetsprincippet er faktisk det andet princip i vores forslag .
Vi tror , det er ndvendigt , at vlgerne er tttere p deres reprsentanter , og derfor foreslr vi , som det frste skridt , at de nuvrende 5 strste lande i Den Europiske Union med en befolkning p over 25 millioner opdeles i valgkredse .
De afgr selv , hvilke og hvor mange .
Vi her i Strasbourg har ingen nsker om at definere disse valgkredse , som er bestemt af geografi , historie og konomiske og kulturelle omstndigheder .
Vi ved , at der er svagheder i dette argument ; men det m afprves .
Europa-Parlamentets reprsentativitet skal under ingen omstndigheder gres til genstand for yderligere drftelser .
<P>
Dette Parlament , som langsomt , men stt fr mere vgt , vil blive vurderet ud fra kvaliteten af dets arbejde , dets ansvarsflelse i forbindelse med udvelsen af dets opgaver , dets evne til at forene udfordringerne forbundet med Europas udbygning med en omfattende politisk aktivitet i medlemsstaterne og p dets reprsentativitet .
Sidstnvnte kan der ikke sttes sprgsmlstegn ved .
Med opdelingen af de europiske valg i kredse i de strste medlemsstater , det demokratiske valg af kandidater fra de politiske partier og vlgernes kryds ved den kandidat , de foretrkker , vil subsidiaritetsprincippet f et fast grundlag , og hele billedet vil ndres .
<P>
Er det ndvendigt at tilfje , at det nuvrende Europa-Parlament , med dets betydelige lovgivende eller medlovgivende befjelser , ikke har plads til deltidsmedlemmer ?
<P>
Vores forslag indeholder imidlertid ogs et andet element , som ofte har givet anledning til diskussion .
Jeg tnker her p de tvrnationale lister , som man har foreslet skulle glde om 10 r .
Tanken har vret fremsat tidligere , men blev oprindeligt anset for at vre utopisk .
Den er imidlertid modnet og kan eventuelt indfres i Europa i r 2010 eller 2020 .
Det vil uden tvivl vre et helt andet Europa end det , vi har i dag .
Og Europa-Parlamentet br skue fremad , have visioner , g i spidsen , vre forud for sin tid med hensyn til tanker , forslag og ider .
Det kan ikke accepteres , at vi mder problemerne med almindelige , usle tiltag , med smborgerlige beregninger , med smlighed og med kontrahentens ekstreme snversyn .
Nr vi har institutionaliseret de europiske politiske partier med Maastricht-traktaten , vil det vre uacceptabelt , hvis vi ikke ogs forsger at give dem et reelt politisk fundament .
Hvorimod det er en helt uforstelig pstand , at de tvrnationale lister skulle skade de mellemstore og sm lande , nr der er mulighed for p alle mder at sikre sig mod , at hverken de mellemstore eller de sm lande rammes , hvis denne store europiske id fres ud i livet .
<P>
De forslag , som Det Institutionelle Udvalg viste mig den re at vedtage med overvldende flertal , lgges i dag frem til bedmmelse .
De begrnser sig til 10-11 punkter , men ledsages af et stort nske om , at de kan foranledige , at det frste skridt hen imod lige muligheder omsider bliver taget , mod et mere demokratisk Europa og et mere reprsentativt Parlament .
Vores kamp for disse principper vil aldrig ophre .
<SPEAKER ID=56 NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , efter at euroen har fuldfrt Den konomiske og Monetre Union , er tiden nu moden til borgernes Europa .
Et vigtigt tegn herp er medlemsstaternes flles valgret til direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet , som hr . Anastassopoulos p fremragende vis beskftiger sig med .
Valgretten er den vigtigste af borgernes rettigheder . Den giver nemlig borgerne mulighed for p den mest direkte mde at medvirke til udformningen af politikken .
<P>
Den skal vre udformet sledes , at alle borgere opfatter skbne- og vrdifllesskabet Den Europiske Union som deres politiske ststed , hvor deres nsker og drmme om en fredelig sameksistens bliver virkelighed .
Udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er prget af dette princip .
Vi har brug for en flles valgret , som er klar og forstelig for alle .
En valgret , som bringer borgere og medlemmer nrmere til hinanden , tager hensyn til allerede bestende traditioner og samtidig er fleksibel nok til , at der kan optages nye stater i Den Europiske Union .
<P>
Vi har ikke brug for femten og senere endnu flere nationale valglove , som der er drysset et par flles europiske principper ud over .
Det ville ikke vre i overensstemmelse med hverken nd eller bogstav i de traktater , vi bruger som grundlag .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har udarbejdet konkrete forslag i den retning , og de er i alt vsentligt med i Anastassopoulos-betnkningen .
Det , der mangler eller ikke er formuleret tilstrkkeligt bindende , skal vi supplere med .
Der er en rkke ndringsforslag herom , som brer mit navn , fordi Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ikke selv kan stille ndringsforslag .
<P>
Jeg ser gerne , at ordfreren henstiller til , at disse ndringsforslag vedtages .
Men jeg ved ogs , at han er ndt til at forkaste en hel rkke ndringsforslag , fordi det politiske Europa ellers ville komme til at st langt tilbage for niveauet i dag .
Nr vi ser ind i fremtiden , har vi brug for en europisk valgret , som er formuleret klart og konkret .
Vi skal derfor f.eks. pse , at et bindende  skal  i en forskrift ikke bliver til en valgmuligheds uforbindende  kan  .
<P>
Jeg anser kun valgmuligheder for fornuftige dr , hvor de er knyttet til regler , der eksisterer i enkelte stater , og bner for andre ekstra muligheder .
Eksempler herp er prferencestemmerne og en sprregrnse , der ikke m ligge over 5 % .
En og anden ryster mske forundret p hovedet , men nogle steder er vi ndt til at tage selvflgeligheder med i den nye europiske valgret , for at de bliver overholdt .
Tnk blot p ligestillingen mellem mand og kvinde , som nsten uden undtagelse er forankret i de enkelte medlemsstaters grundlov , men alligevel ikke realiseres i praksis til daglig .
<P>
Hvis vi vil udlgge Europa for borgerne som deres Europa og ikke som en politisk kastes Europa , bliver vi ndt til at srge for en nje magtdeling og for udelukkelse af dobbeltmandater .
Et af ndringsforslagene indeholder derfor en lang liste over uforeneligheder , som for mig personlig stadig ikke er vidtgende nok .
Jeg ville endog udelukke alle borgmestre fra et europamandat , men det kan g an ogs i den foreliggende form .
Borgerne vil heller ikke kunne forst os , hvis vi ikke begrnser omfanget af udgifter til valgkampen .
At der s ogs skal aflgges et gennemskueligt regnskab for disse udgifter , er en selvflge .
<P>
Til slut lige et par ord om transnationale lister og om mandatet som medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg ved , at transnationale kandidatlister ligger ordfreren strkt p sinde som symbol p Europas enhed .
Det gr de ogs for mig !
Derfor skal vi uden forbehold vedtage dem i den form , hr . Anastassopoulos foreslr .
ndringsforslag 45 fra ordfreren belyser mandatet som medlem af Europa-Parlamentet nrmere .
Jeg ville trkke dette gode ndringsforslag tilbage til fordel for ndringsforslag 48 fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe . Det rammer nemlig vores flles anliggende , hr .
Anastassopoulos , endnu bedre !
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Da det nu er tid til afstemning , afbryder vi forhandlingen her .
Den vil blive genoptaget i eftermiddag .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , jeg er enig med hr . Falconer i , at afstemning ved navneoprb er i strid med forfatningen .
Sidste gang er jeg endog kommet til Dem , da De havde forsdet , for at meddele , at jeg aldrig ville sige det under mdet for ikke at forsinke afstemningen , og for ikke at frustrere formanden , for jeg har stor beundring for den mde , De frer forsdet p .
Jeg har lige forstet , at det formelt er ndvendigt , og det afviger derfor fra det , der allerede var meddelt fru Nicole Fontaine .
Jeg meddeler Dem alts herved formelt , De ser , at jeg er til stede , at jeg en gang har stemt neutralt , at jeg af principielle forfatningsgrunde ikke deltager i afstemningen ved navneoprb .
Jeg anmoder Dem med tilbagevirkende kraft om at tage hensyn til det , som jeg hidtil i god tro har meddelt uformelt .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe og efter at have konfereret med hr . Lehne som ordfrer , vil jeg gerne foresl flgende : P grundlag af artikel 129 i forretningsordenen anmoder jeg om , at vi inden pbegyndelsen af afstemningen henviser betnkningen og ndringsforslagene til fornyet udvalgsbehandling .
ndringsforslagene er for en dels vedkommende stadig meget omstridte .
Hr . Lehne har erklret sig indforstet med at gre endnu et forsg p at n frem til kompromiser , som kan afvrge den risiko , der nu er der for , at vi til slut skal stemme om en s modstningsfyldt tekst , at betnkningen ndres til ukendelighed og dermed mister sin kvalitet .
Vi anmoder derfor om tilladelse til , at vi henviser den til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=60 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , p den ene side er jeg meget taknemmelig for det forslag , hr . Schulz netop har fremsat , fordi han dermed i grunden reagerer positivt p min appel fra drftelsen i aftes , hvor jeg anmodede om , at srlig venstrefljen i Europa-Parlamentet endnu en gang overvejer resultatet af forhandlingen i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Jeg er glad for , at viljen til at gre det er til stede .
<P>
Men p den anden side vil jeg ogs gerne komme med et par kritiske bemrkninger til dette forslag , helt enkelt og gribende fordi det - s vidt jeg ved - nu er den tredje betnkning fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som i denne uge henvises til fornyet udvalgsbehandling .
jensynlig fordi socialisterne ikke har lavet deres hjemmearbejde i denne sag og fordi de her helt konkret har gennemtrumfet en rkke forslag i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som efter vores opfattelse og ogs ud fra det , jeg sagde her i gr , simpelthen ikke er acceptable i den foreliggende form .
Det vedrrer for nu at sige det klart udvidelsen af familiesammenfring til ogs at omfatte partnerskab mellem to af samme kn , mulighed for indvandring , nr der udbydes bare n arbejdsplads samt indfrelse af kommunal valgret til statsborgere fra tredjelande , som gr langt ud over den ret , der eksisterer for EU-borgere .
<P>
P den baggrund og i betragtning af den gode vilje , som er blevet antydet over for mig ogs fra socialisternes side , til endnu en gang at ville tage disse sprgsml op i udvalget , er jeg rede til at stemme for dette forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling og anmoder min gruppe , men tillige alle vrige medlemmer af Parlamentet om at flge det af hr . Schulz stillede forslag .
<SPEAKER ID=61 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , hvis ordfreren selv kan acceptere anmodningen af hr . Schulz , har jeg som formand for udvalget ikke noget at indvende .
Men jeg vil gerne sige , at det naturligvis ikke har noget at gre med de argumenter , som ordfreren anvender .
Det drejer sig her om et udvalg , og det ligger i udvalgets karakter , at der behandles omdiskuterede emner .
Det er faktisk et under , at vi i de fleste tilflde nr til et resultat , at vi i dette udvalg opnr konsensus .
I en rkke srlige sager , hvor det drejer sig om meget vigtige sprgsml er det ind imellem nyttigt , at udvalget fr en ekstra mulighed for endnu en gang at tale om tingene .
Men i dette tilflde , det vil jeg gerne tilfje , er det mske ogs hensigtsmssigt at hre , hvad Kommissionen mener om de ndringsforslag , som vores parlamentariske udvalg har indgivet .
Det fik vi ikke rigtigt svar p i gr .
Det ville vre meget nyttigt for den videre diskussion , og den kan naturligvis ogs foreg i udvalget , hvis vi kunne f at vide , hvad Kommissionen , henholdsvis den ansvarlige kommissr , mener om de standpunkter , som vi i fllesskab har indtaget i udvalget , og som er indgivet som ndringsforslag .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg vil tale imod forslaget og svare Dem , hr . Lehne , at vi skam har lavet vores hjemmearbejde .
Vi har blot muligvis eller endog helt sikkert forskellige opfattelser .
Det , De kritiserer i forbindelse med familiesammenfring , svarer til , hvad Europa-Parlamentet skam har vedtaget i andre betnkninger , i betnkningen om lige rettigheder for homoseksuelle og lesbiske , i betnkningen om menneskerettigheder - hvad enten det nu passer Dem eller ej , s gik et flertal i Parlamentet ind for det - hvor det blev sagt , at der ikke m ske forskelsbehandling p grundlag af et menneskes seksuelle identitet .
Det var derfor meget konsekvent nu at definere familien i en udvidet form i denne betnkning .
<P>
De siger , at den kommunale valgret til statsborgere fra tredjelande gr langt videre end unionsborgernes rettigheder .
Hr . Lehne , det gr mig ondt , men det passer ikke !
Unionsborgerskabet har medfrt europisk valgret og kommunal valgret til unionsborgere , og nu krves det , at det udvides til ogs at omfatte statsborgere fra tredjelande - for vrigt helt p linje med det , som kommissr Flynn i fjor krvede mod racisme .
Det var i fjor , og det br vi ikke glemme !
<P>
Jeg er imod forslaget .
Jeg er sikker p , at den store koalition i Parlamentet vedtager noget andet .
Jeg ville have syntes , at det var godt , om vi i dag stemte om en betnkning , som faststter bestemmelser for indvandring og indvandreres rettigheder .
<P>
<P>
( Parlamentet besluttede at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling )
<SPEAKER ID=63 NAME="Oostlander">
Hr. formand , uanset , hvordan den endelige afstemning om denne beslutning forlber , vil jeg under alle omstndigheder gerne sige noget til kommissr Gradin , der allerede i gr efter at have lst min betnkning , har besvaret betnkningen med en rkke politiske intentioner , der gr ud p at overtage alle de forslag , som jeg srligt lgger vgt p , og som jeg tror nsten alle , muligvis med undtagelse af den yderste hjre side i Parlamentet , sttter .
Dermed bliver Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggenders og mit arbejde som ordfrer iflge undertegnede royalt honoreret .
Jeg takker kommissren herfor .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg nsker , at De noterer , at ingen af medlemmerne af Gruppen Union for Europa deltager i afstemningen om hr .
Oostlanders betnkning , hverken ved hndsoprkning , elektronisk afstemning eller navneoprb , da vi mener , at religionssprgsml i medfr af subsidiaritetsprincippet henhrer under den nationale kompetence , og aldrig burde vre taget op i Parlamentet .
<P>
Derfor anmoder jeg i medfr af vores bestemmelser om , at vores kolleger , som er til stede , men som ikke deltager i afstemningen , noteres af mdetjenesten som tilstedevrende .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Tak , vi vil se til , at Deres tilstedevrelse bliver frt til protokols .
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=66 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi konstaterer , at punkterne 1-6 i begrundelsen udgr en beskrivelse af , hvordan situationen faktisk ser ud i dag .
<P>
Vi er dog ikke enige i viljesytringen i punkt 7 , hvor der tales for beskyttelsesklausuler for tobak og ris , bl.a. fordi vi generelt set ikke mener , at dette vil vre en varig lsning .
I stedet m der tilstrbes en tilpasning til de gldende WTO-regler .
<P>
Vi modstter os endvidere specifikt beskyttelsesklausuler for tobak , da vi mener , at det er helt forkert at sttte denne sektor p grund af tobakkens meget store negative effekter for sundheden .
<SPEAKER ID=67 NAME="Bonde, Lis Jensen og Sandbk">
Vi har i dag stemt for EU-Parlamentets godkendelse af Kommissionens forslag til forordning om landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne .
Grunden til , at vi sttter Kommissionens forslag , er , at det forbedrer adgangen til det europiske marked for nogle af de fattigste lande i verden .
Disse lande er i mange tilflde helt afhngige af at kunne eksportere deres landbrugsprodukter .
<P>
Vi har dog flere betnkeligheder ved dette forslag .
For det frste m man beklage , at det har taget EU snart 3 r at gennemfre denne behandling .
Selvom ndringen sker med tilbagevirkende kraft , er der skabt undig usikkerhed i AVSlandene .
For det andet m vi opfordre til , at EU inddrager flere af ulandene i denne ordning .
Nok er AVS-landene blandt de fattigste i verden , men der er andre lande , som har et lige s stort behov for at kunne eksportere til Europa .
For det tredje er det beskmmende , at EU bruger s mange krfter p at beskytte sin egen landbrugsproduktion .
Hverken dette forslag , Agenda 2000 eller andre tiltag p omrdet tyder p , at EU er villig til at ofre sin egen produktion for at hjlpe andre dele af verden .
<SPEAKER ID=68 NAME="des Places">
Vores gruppe har selvflgelig stemt for Kommissionens forslag , hvis forml er at gennemfre aftalerne om Den Europiske Unions prferenceimport af landbrugsprodukter fra AVS-staterne , som omhandlet i bilag XL til den fjerde Lom-konvention , der blev undertegnet den 4. november 1995 .
<P>
Ikke desto mindre beklager Gruppen af Uafhngige for Europa i sin stemmeforklaring , at Kommissionen var tre r om at fremstte dette forslag , som trder i kraft med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 1996 .
Denne tunge administration er uacceptabel , fordi forslaget er enkelt og har et dobbelt forml : at give disse lande visse yderligere indrmmelser og at foretage nogle tekniske ndringer , som har vist sig ndvendige som flge af GATT-aftalerne , som nrmere bestemt vedrrer faststtelsen af toldtariffer , det vil sige ophvelsen af importafgifter p landbrugsvarer med henblik p at erstatte dem med told .
Derfor vil AVS-eksportrerne f refunderet forskellen mellem den i mellemtiden anvendte gamle told , det vil sige fra den 1. januar 1996 , og den nye nedsatte told , som Unionen har indkasseret .
Denne indrmmelse er minimal , eftersom den udgr ECU 10 millioner om ret i indtgtstab som flge af toldnedsttelsen og ECU 2 , 7 millioner i gede udgifter til eksportrestitutioner for produkter fra AVS-staterne , som EU skal eksportere videre til tredjelande .
Alt dette retfrdiggr dog ikke perioden p tre r , som Kommissionen var om at udarbejde nogle f sider om denne bestemmelse .
<P>
Endelig , hr. formand , vil vores gruppe gerne gre opmrksom p , at den er srlig bekymret for de fremtidige aftaler mellem AVS-staterne og EU .
Som vi kunne konstatere i  banan-panelet  er selve princippet om privilegerede aftaler med AVSstaterne , og jeg minder om , at dette er lande , som medlemsstaterne har specielle historiske og ttte forbindelser til , bragt i fare eller endda blevet fordmt af WTO .
Vi anmoder derfor Kommissionen om at tage hensyn til AVS-staternes srlige karakter ved genoptagelsen af forhandlingerne med WTO i slutningen af 1999 , det vil sige fra nste r .
<P>
Betnkning af Dybkjr
<SPEAKER ID=69 NAME="des Places">
Vores gruppe er for udviklingen af en specifik samarbejdsstrategi mellem Europa og Asien om miljet og dets beskyttelse .
<P>
P FN ' s generalforsamling i 1997 blev det klart , at den pagt , der blev indget inden for rammerne af Rio-konferencen , stort set ikke var blevet gennemfrt .
Det er derfor ndvendigt at ivrkstte en politik , der tager hensyn til et vist antal aftaler fra Rio , gennem samarbejdet mellem Europa og Asien .
<P>
I Asien er de miljmssige vanskeligheder talrige :
<P>
med hensyn til vandforureningen udgr spildevandet fra husholdningerne i og omkring bycentrene en trussel for menneskers helbred og for livet i vandet , det spreder sygdomme og er skyld i mange ddsfald og sygdomme .
Desuden skal det oplyses , at strstedelen af virksomhederne leder deres spildevand direkte ud i vandlbene , -med hensyn til luftforureningen har WHO ( Verdenssundhedorganisationen ) vist , at 12 ud af de 15 byer med den hjeste partikelkoncentration og 6 ud af de 15 byer med den strste koncentration af svovldioxid er beliggende i Asien .
Dette kontinent er den strste kilde til syreregn og drivhusgas , -med hensyn til jordens udpinelse skyldes denne for en stor del den indsats , der gres for at sikre selvforsyningen af fdevarer ved anvendelse af teknologier , der ikke er tilpasset disse regioners specifikke jordbunds- og klimaproblemer.Men hvad kan vi gre med hensyn til denne mere end alamerende konstatering ?
Nogle overvejer , som Kommissionen i sin meddelelse , at indfre en samarbejdspolitik p miljomrdet , hvilket naturligvis krver specifikke midler .
<P>
Vores gruppe anbefaler en anden lsning , der dog er forenelig med den frste , for s hurtigt som muligt at rette op p den skade , den nuvrende situation forrsager .
Globaliseringen , som vi kender den i dag , br vige pladsen for en internationalisering af samhandelen .
Det vil sige , at vi inden for rammerne af WTO br indfre specifikke klausuler , der sikrer respekten for de sociale , miljmssige og helbredsmssige principper .
Vi m stoppe den sociale og miljmssige dumping , som vi kender i dag .
Hvad er formlet med at liberalisere handelen , begrnse de toldmssige barrierer og s fremkalde kologiske katastrofer ?
Vi gr ind for den frie konkurrence p betingelse af , at alle de sociale , miljmssige og sundhedsmssige parametre er defineret .
<SPEAKER ID=70 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg stemmer for denne betnkning , eftersom vi ikke m glemme behovet for at bevare miljet i Asien til trods for den uro , der for nrvrende hersker med hensyn til denne regions konomiske problemer .
Ja , i overensstemmelse med den aftale , der blev indget ved Kyoto-konferencen i Japan i vinter , er forureningen nu blevet koblet til det internationale handelssystem via forureningskvotehandelsordningen .
<P>
Jeg er glad for , at min egen vice-premierminister var i stand til at spille en vsentlig rolle i disse forhandlinger , og at mit land var vrt for det andet europiske-asiatiske topmde , der nogensinde har fundet sted .
<P>
I denne betnkning hvdes det med rette , at alle eventuelle EU-skatteyderpenge , der gr til sttte til asiatiske lande , br vre forbundet med et krav om , at modtagerne gr med til at respektere miljet , nr de anvender denne sttte .
Det nytter ikke noget at hjlpe de asiatiske lande med at arbejde sig ud af deres aktuelle problemer , hvis verdens luft og vand bliver forurenet som flge heraf .
<P>
Vi har spillet en vsentlig rolle i forbindelse med de aftaler , der blev indget ved Kyoto-konferencen , og som sigter p at gre konomiske fremskridt miljmssigt bredygtige , og vi lader vores ord flge af handling ved at bede dem , vi hjlper med vores borgeres penge , om at bruge dem p miljvenlig vis .
Modtagerlandene vil selv komme til at hste fordelene heraf ved , at der bliver sat en stopper for den forfrdelige tendens , at hundreder af tusinder af deres brn hvert r mister livet som flge af vandforurening .
<P>
Betnkning af Oostlander
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Hr. formand , jeg stemte imod denne betnkning af Oostlander , og jeg er i sandhed glad for , at Parlamentet forkastede den ved en afgrende to til en stemmeafgivning .
Vi var forvirrede .
Jeg er sikker p , at ordfreren havde gode intentioner , men denne sre betnkning fremstod , som var den fikseret af den islamiske religion .
Den fokuserede undvendigt p den islamiske religion , medens den skulle have vret en betnkning , der handlede om de problemer , der er forbundet med fundamentalisme .
I det store og hele var den en generel fornrmelse mod muslimske borgere og indbyggere i Den Europiske Union .
<P>
Et af punkterne henviste til det stereotype billede af islam og muslimer i de vestlige medier .
Denne betnkning bidrog i sig selv til at ge dette drlige billede .
Der er millioner af almindelige , anstndige muslimer og tilhngere af den islamiske religion i Den Europiske Union , som er fuldt ud respektable og lovlydige , og som med rette kunne fle sig fornrmede af denne betnkning .
Jeg er glad for , at den blev forkastet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bonde, Lis Jensen og Sandbk">
Vi har valgt at stemme imod Oostlanders betnkning om fundamentalisme og truslen mod den europiske retsorden . Det skyldes flgende tre forhold :
<P>
For det frste fokuserer betnkningen nsten udelukkende p den islamiske fundamentalisme , bde inden og uden for EU . Vi mener , at der ogs findes andre former for religis og ikke-religis fundamentalisme.-For det andet fremhves Europol og Amsterdam-traktaten i betnkelig grad for deres fortrffeligheder .
Vi er og bliver modstandere af et overnationalt politisamarbejde . Vi har intet imod , at de nationale politivsener samarbejder , men det skal ske p mellemstatsligt niveau.-For det tredje mener vi , at emnet for denne betnkning gr langt ud over , hvad EU-Parlamentet og EU skal beskftige sig med .
<SPEAKER ID=73 NAME="Buffetaut">
- ( FR ) Europiske samfund uden idealer , uden ml og uden holdepunkter er forsvarslse over for den stigende fundamentalisme .
<P>
Fastlst i en desillusioneret , nsten hbls materialisme er vores samfund magteslse over for den til tider voldelige udfordring , den islamiske fanatisme udgr , og dette s meget mere , at den vinder frem blandt de unge rodlse indvandrere , der ikke er integrerede , og som er ofre for arbejdslshed og det hrde liv i de umenneskelige forstder .
<P>
Vores kollega Oostlanders betnkning kunne vre et interessant bidrag til debatten om dette problem .
Imidlertid delgges den fra starten af en tvetydighed : en meget uprcis titel .
Det drejer sig om en betnkning om den religise fundamentalisme , og i betnkningen lgges der isr vgt p den islamiske fundamentalisme .
Dette er ikke et tilflde , for det er netop denne fundamentalisme , der har manifesteret sig p blodig vis i EU og navnlig i Frankrig .
<P>
Debatten her i Parlamentet , der langt fra har gjort os klogere eller prciseret begreberne , har kun get forvirringen , idet ingen er enige om definitionen p fundamentalisme , et ord , der sommetider bruges om fanatisme , sommetider om ekstremisme , og som ogs anvendes p andre omrder end det religise .
<P>
I de meget forstelige bestrbelser p ikke at rette anklager mod islam har visse medlemmer desuden kastet sig ud i groteske sammenblandinger , idet de gr s langt som til at tale om  katolsk terrorisme  i forbindelse med de grupper , der modstter sig fri abort ved at bede foran hospitalerne , for ikke at tale om andres fantasier med hensyn til Opus Dei .
Voltaire betragtede jesuitterne som sin personlige " pestilens  , og Voltaire-netvrket virker fikseret p Opus Dei , men forfatteren havde da i det mindste talent og stil .
<P>
Hele denne debat har alts ikke bragt os videre med hensyn til emnet .
Det havde uden tvivl vret at foretrkke , hvis emnet havde vret bedre afgrnset , for s havde vi undget overfldig snak .
<P>
Det drejer sig alts om en betnkning om religis fundamentalisme med srlig vgt p den islamiske fundamentalisme .
Dette problem er vigtigt , for det frer os til sprgsmlet om integreringen af islam i samfund , der praktiserer adskillelsen af det ndelige og det verdslige under parolen  Giv kejseren hvad kejserens er , og Gud hvad Guds er  , en fremmed tanke i de islamiske samfund .
<P>
Den udfordring , vi str over for , er sledes dobbelt :
<P>
vores samfund skal respektere islam som en ndelig ytring i en befolkningsgruppe , der er stadig voksende inden for Unionen , -muslimerne skal respektere adskillelsen af det ndelige og det verdslige , som er grundlggende for vores samfund , og acceptere at religse love ikke m blandes med den civile lovgivning.Betnkningens tvetydighed har alts skadet dens sammenhng , hvilket har medfrt , at den har givet anledning til en meget usammenhngende debat p trods af gode elementer .
<P>
Afsluttende beklager jeg , at man ikke har berrt en bestemt form for fundamentalisme : Lren om at kirken str under den verdslige magt , og som udbreder hadet til religionerne , hvilket alt for ofte er kommet til udtryk p en srgelig mde , srlig i Frankrig , stttet og udbredt af skaldte hemmelige samfund , der er anderledes farlige for staten end Opus Dei .
<SPEAKER ID=74 NAME="Caudron">
Nr jeg udtaler mig om betnkningen , der handler om  fundamentalisme  , vil jeg gerne gentage , at jeg beklager , at jeg ikke i gr kunne overvre Parlamentets vedtagelse af en ndesls betnkning om sekter , som er en yderst farlig form for fundamentalisme .
Parlamentet manglede mod !
<P>
Med hensyn til Oostlander-betnkningen vil jeg gerne sige , at ogs jeg bekmper den islamiske fundamentalisme , svel som andre former for fundamentalisme , religise eller ej .
<P>
Fundamentalisme er ikke bare en kilde til vold og krige , men den truer selve grundlaget for vores demokratier og sledes vores individuelle og kollektive frihed .
<P>
Alle former for fundamentalisme skal alts bekmpes uden svaghed eller tven .
<P>
Til dette har vi et fundament og nogle principper , vi br sttte os til , nemlig verdsligheden !
<SPEAKER ID=75 NAME="Deprez">
Som det fastsls i begrundelsen , der er vedlagt beslutningsforslaget , forsts religis fundamentalisme her som en gruppes vilje til med vold at gennemtvinge en bestemt samfundstype ( der i princippet kunne vre overordentlig demokratisk ! ) , som er baseret p den religise overbevisning , gruppens medlemmer har .
<P>
Ud fra denne definition m man slutte , at en gruppe , der med fredelige midler forsger at fremme et ikke-demokratisk samfund , som er baseret p medlemmernes religise overbevisning , ikke ville vre fundamentalistisk .
<P>
Definitionen giver alts grund til at tro , at det ikke i s hj grad er indholdet ( en samfundstype baseret p religise overbevisninger ) som midlet ( volden ) , der karakteriserer fundamentalismen , som den opfattes inden for rammerne af beslutningsforslaget .
<P>
Men som ordfreren meget tydeligt understreger , vil den voldelige religise fundamentalisme nppe f fodfste inden for Den Europiske Union .
Det er mere sandsynligt , at den i visse medlemsstater finder gunstige forhold for baglandsbaser for den kamp , der fres uden for Europas grnser .
Et strre samarbejde mellem medlemsstaterne er i denne henseende ndvendigt . Desuden ville det vre nyttigt , bde p dette og p andre omrder , hvis den flles udenrigspolitik blev mere sammenhngende , men det er dog indholdet , opmrksomheden br rettes mod p dette punkt .
<P>
Samtidig er en forebyggende politik , der omfatter alle aspekter , der fremmer en sand dialog , der er baseret p strre og gensidig forstelse , nglen til et gte tvrkulturelt samfund .
Og dette p betingelse af , at retsstaten gennem hensigtsmssige foranstaltninger garanterer og opmuntrer denne forebyggende politik . At den fortsat viser sig fuldstndig fordomsfri med hensyn til religion , samtidig med at den respekterer individets overbevisning , men ogs viser sig urokkelig over for enhver social adfrd ( selvom denne er dybt forankret i religis overbevisning ) , der er i modstrid med fundamentale rettigheder og friheder .
<SPEAKER ID=76 NAME="Ephremidis">
Ak og ve , hvis vi godtager det had , den partiskhed , den p flere mder uvidenhed og isr den fanatisme , hvormed ordfreren vender sig imod fanatisme .
Det vil fre os lige prcis derhen , hvor hr . Oostlander pstr , at han forsger at hindre os i at havne : til omstyrtningen af den sociale samhrighed og omdannelsen af vores samfund til kamparenaer for racistisk fanatisme .
<P>
Under dkke af at ville beskytte lov og orden fremfres frste klasses argumenter for en streng overvgning og kontrol af det sociale og kulturelle liv , som ansporer til yderligere styrkelse af kontrolsystemerne , til registrering , aktioner og forflgelser og i sidste instans til skrpelse og reelt til forvrring af racismen og fremmedhadet .
<P>
Ensporet og kategorisk taler ordfreren mod enhver form for ikke-europisk og anti-europisk religis fanatisme , som udgr en overhngende trussel mod det europiske velstandssamfund og demokrati , men undlader ganske at nvne de fanatiske elementer , der med samme vold og grusomhed fr blodet til at flyde i Nordirland , for han undgr ogs p behndig vis at berre den gldende orden i Den Europiske Union , katolicismens og protestantismens og deres fanatiske gruppers herredmme , hvorimod han bandlyser den ortodokse fanatisme og anklager den for massakrer i Bosnien .
<P>
Hr .
Oostlanders betnkning kalder fanatisk til nye korstog og gr Den Europiske Unions lov og orden til et religist dogme , og den opfordrer de  troende  til at missionere , hvor de kommer hen , for at skaffe nye tilhngere .
Nutidens  inkvisition  opfordres til at benytte sig af de moderne systemer , Schengen og uropol .
Opfordres til at gre det politiske samarbejde og den flles udenrigspolitik til redskaber for tvungen indfrelse af det  europiske dogme  .
<P>

Der er ingen omtale af de dybere rsager til voldshandlingerne og det blinde oprr , ingen omtale af de reelle sociale , konomiske og kulturelle omstndigheder , der gr religionen til en mde , hvorp man udtrykker , afleder og med vold gr opmrksom p dybere klasseproblemer og andre problemer , som betnkningens inkvisitoriske konstateringer og forslag kun kan styrke og forvrre .
<P>
Dette er det egentlige forml : at skabe et apologetisk alibi for alle de forbryderiske interventioner i andre lande ssom Golfkrigen , krigen i Bosnien-Hercegovina m.m. , men ogs for alt , hvad der udpnses , de nye interventioner - f.eks. i Kosovo eller et andet sted - den nye orden i sin amerikanske eller europiske unionsudgave .
Der bliver ogs brug for en afledningsmanvre og et alibi for militrpolitiske planer som f.eks. omstruktureringen af  og oprustningsprogrammer , s hele komplekset af vbenfabrikanter kan f afsat deres varer .
Betnkningen af Oostlander skriger :  Hvad skal vi stille op uden barbarer  , uden trusler og farer .
Nr de ikke findes , skaber vi dem selv .
<P>
Af disse rsager vil vi stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Eriksson, Ojala, Seppnen og Sjstedt">
Vi stemte nej til Oostlanders betnkning om fundamentalisme p.g.a. dens ubalancerede og tendentise karakter .
Betnkningens titel ,  om fundamentalisme og truslen mod den europiske retsorden  , giver indtryk af , at fundamentalisme i alle former skal beskrives objektivt .
Desvrre gr betnkningen det ikke .
Islam udpeges igen som den vigtigste potentielle fare for vesterlandet .
Beslutningen er skrevet p en lumsk mde , idet indvendingsfrie punkter om vrnelsen af bl.a. retsstaten blandes med punkter , som udtrykker et formynderagtigt syn p muslimer , ssom at muslimer kan have svrt ved at acceptere demokratiske og retsstatslige regler .
<P>
Grupper og partier p den ekstreme hjrekant angriber flygtningelejre , myrder mennesker p grund af hudfarve , stter ild til huse og myrder sm brn p grund af en anden trosopfattelse .
Disse autoritre , og i visse tilflde fascistiske , strmninger udgr en meget strre fare for retsordenen i Europa end en eventuel fundamentalisme .
<SPEAKER ID=78 NAME="Hager">
Jeg ser denne betnknings positive aspekter bl.a. i alle sprgsml om Fllesskabets udenrigspolitik og ndvendigheden af forebyggende at beskftige sig med dette emne .
Men jeg har ingen forstelse for , at bl.a. Rdet skal tilskynde medlemsstaterne til at fjerne de lovmssige og praktiske hindringer for udfrelsen af religise pligter .
Denne indblanding fra det supranationale organs side i nationale anliggender som sprgsmlet om islams ligestilling skal tilbagevises .
Bl.a. af den grund har de liberale medlemmer stemt imod denne betnkning ved den endelige afstemning , men ogs ved talrige delafstemninger .
<SPEAKER ID=79 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt imod en betnkning , der primrt handler om islam som en trussel mod den europiske retsorden .
<P>
Betnkningen konkluderer , at problemet med voldelig religis fundamentalisme ikke er srlig alvorligt i Europa .
Men alligevel bruges der meget krudt p at udmale truslen fra islam .
Der henvises bl.a. til , at islam som religion har specifikke bestemmelser om en retsorden , der p visse punkter strider mod den europiske retsorden .
Og der advares mod , at europiske muslimer bliver ofre for islamisk manipulation .
<P>
Der er ogs gode betragtninger i betnkningen . Bl.a. er der en opfordring til at fre en fast og sammenhngende politik over for regeringer , der sttter og tillader terrorisme .
Alle lande skal mles med samme mlestok , hvilket betyder , at der ikke m sondres p grundlag af konomiske og strategiske overvejelser .
Vi kan ogs sttte en opfordring til medlemslandene om at forebygge fundamentalisme ved at fre en bevidst integrationspolitik , der skal styrke de muslimske gruppers position p arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet .
<P>
Vi har dog stemt imod betnkningen , da vi ikke mener , at det fremmer integration af muslimske grupper i medlemslandene , at Parlamentet stter negativ fokus p islam som religion .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lindqvist">
Hvorfor skal en betnkning kaldet  Bekmpelse af religis fundamentalisme  overhovedet behandles i Europa-Parlamentet ?
Den stiller religion mod religion og udpeger religise retninger som fundamentalistiske og dermed mindre gode i forhold til  europiske  religioner .
Ordet fundamentalisme er heller ikke defineret .
Det er en forkert mde at gribe det an p .
Hvis det er sprgsmlet om vold , som er hovedsprgsmlet , s er det det , der skal diskuteres .
<P>
Sprgsml om religionslovgivning og religise rettigheder skal hndteres p nationalt niveau .
Der er heller ikke nogen grund til , at EU skal starte srlige medieprogrammer om islam for journalister eller starte nogen form for europisk forskning med formlet at kunne  opfylde behovet for ndelige ledere , der er uddannet i Europa  .
Jeg har p denne baggrund stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Miranda">
Vi er grundlggende imod denne betnkning .
<P>
Ikke , fordi vi ikke mener , at det er vigtigt og p sin plads at imdeg fnomener som fundamentalismen , men p grund af den fordrejede og fejlagtige mde , som betnkningen behandler dette sprgsml p ved at  hfte det p  den arabiske verden , blande det sammen med islamismen og se bort fra de politiske , sociale og kulturelle rsager , der er kilden til det .
<P>
Ved navnlig at se bort fra de situationer , der med deres kilde i Europa udgr et vksthus for deres formering .
<P>
Det er i vrigt symptomatisk , at fnomener som racisme og fremmedhad , der virkelig br bekymre os , behandles i betnkningen p en skv og forkert mde ; grotesk er det , at man i denne sammenhng ser bort fra - og sledes opmuntrer til - det  Fort Europa  , der er ved at blive dannet .
<P>
Man forbavses derfor ikke over , at der gives prioritet og srlig opmrksomhed til de politimssige forholdsregler .
<P>
Det er nogle af de grundlggende rsager til , at vi stemmer imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=82 NAME="Teverson">
Jeg har stemt imod denne betnkning p grund af dens underforstede synspunkt om , at alle muslimer i Europa er modtagelige for islamisk fundamentalisme , og at islamisk fundamentalisme altid giver sig udslag i vold .
Det er ikke sandt , og betnkningen har vakt meget stort anstd hos mange europiske muslimer .
Betnkningen indeholder nogle f afsnit , der ville kunne stttes , men uheldigvis er de overskygget af den firkantede , intolerante og uafbalancerede hovedpart af betnkningen .
Hvis folk overtrder loven , skal de om forndent bringes for deres nationale domstole , men det br ikke have noget at gre med deres religise overbevisninger .
<SPEAKER ID=83 NAME="Tindemans">
Jeg mener heller ikke , at Europa-Parlamentet har nogen kompetence vedrrende  fundamentalisme  .
Derfor har jeg afholdt mig fra at stemme ved afstemningen om Oostlander-betnkningen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Titley">
Jeg vil stemme imod denne betnkning , fordi den , selvom den fordmmer alle former for racehad og fanatisme , koncentrerer sig alt for meget om de islamiske former og synes at glemme de mange andre former for ekstremisme , der findes i Europa .
<P>
Det er helt klart , at vi m bekmpe voldelige ekstremister , som vores regeringer jo allerede gr .
Det behver de ikke mindes om af en betnkning som denne , der , hvis den blevet taget op af regeringerne , vil risikere at vende deres opmrksom vk fra de mange ikke-islamiske ekstremistgrupper , der truer med eller bruger vold og ptvinger deres meninger p os andre .
<P>
De mange lovlydige muslimske medborgere i min egen valgkreds ville med rette blive chokerede , hvis en s ensidig betnkning fik lov til at g igennem uden modstand .
Jeg fler mig selv oprrt over denne forbindelse mellem ordene islamisk og fundamentalisme - som om de automatisk flger af hinanden .
Jeg mener , at folk af alle trosretninger , der er reprsenteret i Europa , har noget at yde til vores civilisation .
<P>
Det br vre op til vores nationale regeringer at imdeg enhver terroristtrussel , hvorfra den end mtte komme , uden at blive tilskyndet til at fokusere p en bestemt form for fundamentalisme .
Det er den eneste retfrdige og effektive mde at beskytte os alle fra eventuelle terroristtrusler .
<P>
Betnkning af Karamanou
<SPEAKER ID=85 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi vil lyknske vores partikammerat Karamanou med en velskrevet betnkning .
Samarbejdet med staterne i det forhenvrende Sovjetunionen er overordentlig vigtigt , isr med tanke p , at skabelsen af en fri markedskonomi indebrer problemer af konomisk , social og politisk natur .
<P>
Vi glder os ogs over forslaget om et srligt stersprogram , hvilket lnge har vret en svensk socialdemokratisk prioritering .
Vi vil dog understrege vigtigheden af , at et lignende program oprettes for Barents-omrdet .
<P>
Betnkning af Ribeiro
<SPEAKER ID=86 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
I mange betnkninger , som vi behandler her i Parlamentet , argumenteres der for oprettelsen eller bevarelsen af europiske centre eller organisationer .
Sdan er det ogs i dette tilflde .
Man finder s godt som aldrig en betnkning , der foreslr , at et center eller en organisation skal nedlgges .
<P>
Vi mener , at eksistensen af  europiske  centre desvrre har en tendens til at fre til , at der produceres mange dokumenter , men at meget lidt pvirkes i menneskenes hverdag .
<P>
Selvom vi stemmer for betnkningen , vil vi gerne udtrykke vores kraftige forbehold i henhold til ovenstende .
<SPEAKER ID=87 NAME="Giro Pereira">
Hr . Srgio Ribeiros betnkning om handlingsplanen til fremme af den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne fortjener vores fulde sttte .
<P>
Som ordfreren mener vi , at den omtalte meddelelse mangler de konkrete forslag , med passende tidsrammer , der kan gre den til en gte handlingsplan .
Vi mener imidlertid , at den ret dybtgende analyse af sektoren er et frste skridt til en politik , der kan gennemfres p kort sigt .
Hvis det ikke bliver sledes , har dokumentet ingen mening .
Den europiske tekstil- og bekldningsindustris vgt er indlysende bde fra et konomisk og et socialt synspunkt , og det glder ogs dens betydning for udviklingen af nogle af de mest problemfyldte europiske regioner .
<P>
Vi mener , at en veldefineret politik for denne sektor br flge fire retningslinjer :
<P>
1 - Restriktiv anvendelse af ILO ' s bestemmelser .
<P>
2 - Udvikling af IT-politik for at komme de hurtige teknologiske forandringer i mde .
<P>
3 - Fremme og udvikling af partnerskabet med de sm og mellemstore virksomheder inden for Fllesskabet i et solidt samarbejdsnet .
<P>
4 - Implementering af rentabilitetsfremmende tiltag i bekldningsindustriens arbejdstider .
<P>
Kun sledes kan vi f en levende og fremtidsrettet industri i EU .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lang">
Vi stemmer for hr .
Srgio Ribeiros betnkning , fordi den i det mindste fremhver tekstilbranchens betydning for konomien og beskftigelsen i Den Europiske Union , og srlig i de drligst stillede omrder , de udfordringer , branchen er stillet over for ( dumping , illoyal konkurrence , virksomhedsflytninger osv . ) og Kommissionens klart utilstrkkelige handling p omrdet .
<P>
Men vi har alligevel nogle vigtige forbehold .
<P>
Hvornr fr vi en smule sammenhng p europisk plan ?
Man kan ikke bde beskytte tekstilindustrien og vedtage sljfningen af multifiberaftalen .
Man kan ikke bde fordmme dumping og acceptere en fllesskabslovgivning om skaldt kommerciel beskyttelse , der er latterlig , ineffektiv og bevidst langsom .
Man kan ikke bde vre socialt bevidst og fortstte med at handle med lande , hvor man lader brn og politiske fanger arbejde under slavelignende forhold .
Man kan ikke bde sttte sektoren og forbyde Frankrig at udfre sin tekstil-plan i ultraliberalismens navn .
<P>
Med andre ord er det p hje tid , at Den Europiske Union endelig begynder at bekymre sig om beskftigelse og europernes velfrd , inden den bekymrer sig om konkurrencen og frihandelen .
Der er p hje tid , at man igen stter mennesket i centrum af opbygningen af Europa , og at man holder op med at favorisere kapitalen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Novo Belenguer">
Med nrvrende skrivelse nsker jeg at give udtryk for , at vi , p vegne af AREgruppen , vil stemme for betnkningen af Ribeiro .
<P>
Baggrunden for vores sttte er den kritik , som ordfreren kommer med af den handlingsplan , som er blevet forelagt af Kommissionen for at styrke Den Europiske Unions tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne .
<P>
Det er korrekt , at behovet for nvnte plan skyldes den vanskelige situation , som denne vigtige sektor for tiden gennemlever , og som beskftiger mere end to millioner arbejdere i hele Unionen og omfatter mere end 120.000 virksomheder . Det alarmerende fald i produktionsniveauet springer i jnene , ca .
5 % i forhold til 1990 , og der er get mere end 600.000 arbejdspladser tabt i perioden 1990-1996 , og alene i sidstnvnte r gik der 100.000 arbejdspladser tabt .
<P>
Europa-Kommissionens handlingsplan er god , for s vidt angr dens intentioner , men den er for lidt konkret og mangler sammenhng og prcise forpligtelser med hensyn til finansieringen og tidsplanen for gennemfrelsen .
Kommissionen burde derfor udarbejde en ny plan , hvor disse mangler bliver afhjulpet , og hvor man koncentrerer sig om uddannelse , innovation , teknologisk udvikling og antidumping .
<SPEAKER ID=90 NAME="Rbig">
Ogs p det indre marked selv er der imidlertid intensiv konkurrence .
Med henblik p at sikre industriomrder med en god beliggenhed og arbejdspladser er det for fremtiden endnu vigtigere at sikre det indre markeds vilkr fuldt ud .
Flytningen af de forskellige erhvervsmssige aktiviteter flger i den sammenhng p forhnd af , hvor attraktive produktionsmidlerne er .
Denne flytning , navnlig til fordel for den arbejdsintensive produktion , skal imidlertid ikke oven i kbet fremmes gennem subventioner eller endog EU-sttteordninger .
Der skal snarere investeres i uddannelsen af de forskellige arbejdstagere og dermed i den personlige konkurrenceevne p arbejdsmarkedet .
P den mde forhindrer vi effektivt skadelige konkurrenceforvridninger .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Ribeiro-betnkningen behandler et vigtigt sprgsml om den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har nsket at fremstte to ndringsforslag til denne betnkning for at understrege virksomhedsflytningernes meget skadelige virkninger inden for tekstil og bekldningsindustrien .
Isr i EU ' s fattigeste regioner lider industrien under en illoyal konkurrence , navnlig fra lande uden for Europa med lave lnninger og lav social beskyttelse , hvilket betyder tab af markedsandele , virksomhedslukninger , nedlggelse af et stort antal arbejdspladser , virksomhedflytninger og en stigning i illegalt arbejde .
<P>
I stedet for at skabe bedre vilkr for den hrdt ramte befolkning i den tredje verden og i de nye lande , opmuntrer flytningerne tvrtimod til udnyttelse af disse befolkninger under arbejdsvilkr , der minder om slaveri .
Som vores afdde formand , Sir James Goldsmith , sagde , gr virksomhedsflytningerne de rige i de fattige lande rigere p bekostning af de fattige i de rige og de fattige lande .
<P>
Derfor krver vi endnu en gang , at EU genoptager princippet om fllesskabsprferencen , en af sjlerne i Rom-traktaten , som blev ofret til fordel for amerikanske interesser ved forhandlingerne i Uruguay-Runden .
<P>
At genindfre fllesskabsprferencen er det mest vrdifulde og effektive EU kan foretage sig i kampen om arbejdspladser .
<SPEAKER ID=92 NAME="Smith">
I min sttte til denne betnkning vil jeg gerne henlede opmrksomheden p udtalelsen fra REX-udvalget , hvis indhold jeg fuldt ud kan g ind for .
<P>
Hvad betnkningen selv angr , vil jeg gerne sttte den brede kritik , der er fremfrt af ordfreren vedrrende den mangel p egentlig handling , der er i Kommissionens forslag .
Tekstilindustrien i min valgkreds befinder sig for nrvrende i en forfrdelig situation , der skyldes en rkke forskellige ting .
Den hje pundkurs , krisen i Sydstasien og hje toldtarifbarrierer p vores vsentlige eksportmarkeder , ssom USA , har alle bidraget til at skabe alvorlige problemer for bde arbejdsgivere og arbejdstagere .
<P>
Nsten dagligt modtager vi beretninger om flere tabte arbejdspladser i omrder , hvor der kun er spinkle udsigter til at finde alternative beskftigelsesmuligheder .
<P>
Det er derfor under disse omstndigheder en underdrivelse af latterlige proportioner , nr Kommissionen kalder sit forslag for en  handlingsplan  .
<P>
Jeg lyttede til kommissr Bangemann her i Parlamentet i dag , og jeg hrte ingenting , der kan give os hb for fremtiden .
Vi har brug for handling nu i form af en sammenhngende og effektiv strategi , s jeg vil bede Kommissionen om at tnke igen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Titley">
Jeg reprsenterer en del af det nordvestlige England , der har en stolt historie med en produktion af tekstiler af hj kvalitet , der gr hundreder af r tilbage i tiden .
Jeg stemmer for denne betnkning i dag , fordi den fremstter praktiske ider til at hjlpe industrien til at forblive konkurrencedygtig over for rivaler i andre dele af verden - en strre anvendelse af incitamenter til at tilskynde til nye opfindelser og anvendelse af ny teknologi er vsentlige foranstaltninger , som EU br fremme .
<P>
Jeg bifalder ligeledes iden om en adfrdskodeks , der skal udarbejdes af arbejdstagere og arbejdsgivere i tekstilsektoren , og som sigter p at gre det ulovligt at bruge brn som arbejdskraft .
Vi br ikke forblive tavse om anvendelsen af brn som arbejdskraft i andre dele af verden i sektorer som tekstilsektoren , ligesom vores forfdre i Europa med rette kmpede for at gre brugen af brn som arbejdskraft p vores fabrikker ulovlig .
<P>
P t punkt m jeg imidlertid udtale min uenighed med denne betnkning .
<P>
Til trods for sektorens stolte historie str mange af de folk , der arbejder i dens mest avancerede virksomheder , over for en usikker fremtid p grund af den protektionisme , som der er nogen i Kommissionen og i den europiske bomuldsproduktionssektor , der stadig hger om .
<P>
Vi m stte en stopper for den gentagne brug af antidumpingtold p netop det rstof - ubleget bomuld - som vores mest progressive virksomheder anvender alle deres frdigheder og teknologi p at forarbejde til tekstilprodukter af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Torres Couto">
I en sektor , som er kendetegnet ved en produktionskde , der svel p nationalt som p EU-niveau omfatter alt fra producenter af fibre , tekstiler og bekldning til fremstillere af udstyr og detailhandlere , der beskftiger 2 millioner mennesker , hvoraf 75 % kvinder , med 120.000 virksomheder , og som inden for et kort tidsrum ( fra 1996 til rhundredskiftet ) kan miste mere end 1 million arbejdspladser , kan man ikke fortstte med overlevelsesstrategier bestende i lukning af virksomheder og nedlggelse af et stort antal arbejdspladser .
<P>
Sektorens konkurrencelogik har hvilet p prioritering af kapitalintensive aktiviteter og p udflytning af de arbejdsintensive aktiviteter til lande med mindre lnomkostninger og med total social deregulering .
<P>
Den hje regional koncentration , isr i EU ' s mindre begunstigede regioner , giver tekstilindustrien en konomisk og social betydning af frste rang , sledes som tilfldet er i Portugal .
Konkurrencepresset fra tredjelande , der i vid udstrkning drager nytte af direkte eller indirekte sttte og af bestemmelserne om passiv fordling , der har befordret udflytning af arbejdsintensive aktiviteter til de central- og steuropiske stater og til MEDA-landene , med srdeles negative flger for tekstilindustrien i Sydeuropa , krver vedtagelse af en gte  handlingsplan til fremme af den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne  , hvilket ikke er tilfldet med Kommissionens aktuelle initiativ , der hverken overvejer , hvilke forholdsregler der skal tages , eller en dkkende finansiering .
<P>
Uden at der skal rejses tvivl om behovet for at indstte strategien for tekstilindustrien i en global industripolitisk strategi eller foresls protektionistiske forholdsregler ( af juridiske og internationale politiske rsager ) , er det ndvendigt med mere aggressive forholdsregler og strategier , og ikke det  katalog over gode hensigter  , som Kommissionen har lagt frem .
<P>
Der er alts behov for en ny plan , der befordrer innovation og anvendelse af ny teknologi i sektoren , der styrker samvirket mellem alle led i denne produktionskde , der stttes af et bredt og dynamisk uddannelsesprogram , svel p teknisk niveau som p ledelsesniveau , og hvad angr forholdsregler , der giver konomisk , finansiel og skattemssig sttte til sektorens SMV ' er , og som ogs stimulerer beskftigelsen inden for dette omrde .
<P>
Kampen mod den sociale dumping og den manglende respekt for gensidighedsprincippet fra nogle tredjelandes side br f prioritet i en sdan plan .
<P>
Det er ndvendigt at mobilisere strukturfondene , srlig Socialfonden og EFRU , og SMV- , Adapt- og Employmentinitiativerne , for at den europiske tekstilindustri fortsat kan spille en uerstattelig konomisk og social rolle i det europiske panorama .
<P>
Betnkning af Bers
<SPEAKER ID=95 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da Sverige ikke skal deltage i indfrelsen af euroen i 1999-2002 , s har vi valgt at afholde os fra at stemme om denne betnkning .
Betnkningen behandler et sprgsml , som udelukkende vedrrer de medlemslande , som skal vre med i eurozonen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Theonas">
Sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg , som skal erstatte Det Monetre Udvalg ved indledningen af MU ' ens tredje fase , er et af de mange forskellige politiske , tekniske sprgsml , der opstr i forbindelse med indfrelsen af den flles mnt og ECBS ' s funktion .
<P>
Nogle af bestemmelserne i den betnkning , vi behandler , vedrrer srligt vigtige sprgsml .
Betnkningen synes at tale for en yderligere institutionel konsolidering af et Europa i to hastigheder .
Den krver srlige bestemmelser vedrrende udvalgets udvelse af sine befjelser i forbindelse med forberedelsen af det uformelle KOFIN-mde mellem de 11 ministre .
Den foreslr , at der glder  andre regler for de stater , der deltager i euroomrdet  end for de stater i Det konomiske og Finansielle Udvalg , der har dispensation .
Den gr sledes ud over Maastricht-traktaten , iflge hvilken alle medlemsstater deltager .
<P>
Dette er endnu et tydeligt eksempel p den absolutte mangel p selv en fundamental demokratisk kontrol med MU ' ens opbygning .
Rdets beslutninger vedrrende Det konomiske og Finansielle Udvalg trffes efter hring af ECB , hvorimod Europa-Parlamentet blot underrettes .
Bankfolkene - som under alle omstndigheder kommer med i udvalget - deltager aktivt i hele processen , hvorimod de europiske befolkningers folkevalgte reprsentanter ikke kan udtale sig om et udvalg , som kommer til at spille en afgrende rolle for Rdets retningslinjer og afgrelser , for rammerne for den multilaterale overvgningsprocedure , i tilflde af for stort underskud , og i det hele taget for vurderingen af den konomiske og finansielle situation .
Og problemet lses ikke med et par mder , hvor ordinre de end er .
<P>
For os er det centrale sprgsml MU ' ens antidemokratiske og antifolkelige karakter , som trder frem i alle aspekter og frer til styrkelse af kapitalkrfternes suvernitet .
Kernen i dette , som ogs ligger til grund for vores holdning , er den dybt befolknings- og udviklingsfjendtlige politik , der fres via retningslinjerne for den konomiske politik og Den Europiske Unions vrige retningslinjer , som allerede har frt til en alvorlig forringelse af arbejdstagernes levefod .
Af disse rsager , som generelt vedrrer MU ' en og mere specifikt EMI ' s rolle og Det konomiske og Finansielle Udvalg , som flger i hlene , men ogs p grund af betnkningens forslag , som vi mener gr i retning af en mere reaktionr Europisk Union , vil vi stemme imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Tappin
<SPEAKER ID=97 NAME="Rbig">
Bde Kommissionens meddelelse og betnkningen pviser nogle aspekter , som skal fre til , at SMV ' er i hjere grad deltager i offentlige indkb .
Mange virksomhedsejere ved overhovedet intet om EFG , endsige om de muligheder , der ligger i et sdant instrument .
Derfor skal der udpeges centre som f.eks. handels- og industrikamrene , som kan tilbyde sagkyndig rdgivning og uddannelse .
Ogs EFG selv med reprsentanter fra erhvervslivet og administrationen kan fremme informationsformidlingen .
<P>
Men i sidste instans er det ogs vigtigt , at de praktiske hindringer i forbindelse med grnseoverskridende samarbejde mellem selskaber belyses helt generelt .
S lnge der ikke kan afvikles direkte forretningsaktiviteter og mlet ligger i blot at lette og forbedre medlemmernes konomiske aktiviteter , skal der findes veje til at udnytte og fremme EFG ' s udprgede karakter som sttteforanstaltning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Wolf">
Vi har ingen principielle indvendinger mod Tappin-betnkningen og den meddelelse fra Kommissionen , der ligger til grund for den .
Dog ser vi , at to principielle problemer , som peger ud over Den Europiske konomiske Firmagruppes ( EFG ) konkrete problematik berres indirekte : For det frste den manglende juridiske infrastruktur for en grnseoverskridende erhvervsmssig aktivitet , navnlig for s vidt angr de europiske virksomheds- og sammenslutningsformer ; og for det andet indfrelsen af egnede instrumenter til sttte af de sm og mellemstore virksomheder , som virkelig gr det muligt for dem helt og fuldt at f del i det indre markeds potentiale ( og i uddybningen af det ved indfrelsen af euroen ) .
<P>
S lnge der p disse to omrder ikke gres bredygtige fremskridt , skal den reelle succes for hybride instrumenter som EFG efter vores opfattelse desvrre bedmmes mere end skeptisk .
<P>
Det gr ikke hr . Tappins og Kommissionens bestrbelser mindre fortjenstfulde .
Men det m ikke g i glemmebogen , at dette i bedste fald er ndlsninger og vil vedblive at vre det .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=8>
Valgmde ved valg til Europa-Parlamentet ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0212 / 98 ) af Anastassopoulos for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om udarbejdelse af forslag til valgprocedure med flles principper for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , det er mig en glde og re at tale her i dag p PSE-gruppens vegne om dette vigtige emne .
M jeg indlede med at lyknske ordfreren med det arbejde , han har lagt i dette .
<P>
Det er selvflgelig ikke noget nyt emne .
Det er et emne , hvor traktaterne giver Parlamentet initiativret , og Parlamentet har flere gange gjort brug af denne initiativret til at fremstte forslag om et ensartet valgsystem .
Men ak , hver gang var det ude af stand til at n frem til den ndvendige enstemmighed i Rdet for vedtagelsen af et sdant system .
<P>
Der er nu en bning takket vre to nye udviklinger .
Den frste af disse var valget af Labour-regeringen i Det Forenede Kongerige . Den er ved at indfre et system med regionale valgkredse efter princippet om proportional reprsentation for valget til Europa-Parlamentet .
Det Forenede Kongerige var det eneste land , der ikke havde et forholdstalsvalgsystem , og det bringer derfor Det Forenede Kongerige p linje med de andre medlemsstater i det mindste i denne henseende .
<P>
Hr . Anastassopoulos henviste til dette som en forbavsende ny udvikling .
Den er ikke rigtig forbavsende . Det har meget lnge vret et politisk engagement for Labour-partiet og stod at lse i Labours valgprogram , da det vandt valget sidste r , s det er ikke forbavsende , at dette er kommet igennem .
Der er tale om en beslutsom regering , der er ivrig efter at gre , hvad den har lovet .
<P>
Den anden udvikling er imidlertid ogs vigtig .
Sprgsmlet om proportional reprsentation er langt fra at vre det eneste sprgsml , hvorom det har vist sig vanskeligt at n frem til den forndne enstemmighed i Rdet .
Derfor er de traktatndringer , man enedes om i Amsterdam , lige s vigtige . For frste gang vil det vre muligt blot at vedtage flles principper for valget til Europa-Parlamentet i stedet for et fuldstndigt ensartet system .
Hvis vi kan n til enighed , vil det gre det muligt for os at gre fremskridt med det samme uden at behve at g hele vejen og f et fuldt ud ensartet system fra starten .
Det er den bning , vi m benytte os af i dag .
<P>
Hr . Anastassopoulos ' betnkning viser vejen .
Den indeholder mange kloge ting . Den overlader meget til medlemsstaterne i henhold til subsidiaritetsprincippet , men den fastslr en rkke flles principper .
Hvis vi kan glatte et par sm problemer ud , der stadig findes i hans betnkning , s skulle vi vre i stand til at f et stort flertal til at sttte den .
<P>
Et af disse problemer er forslaget om at stte 10 % af pladserne til side til tvrnationale europiske lister .
Der er for at sige det rent ud divergerende meninger , ikke blot i min gruppe , men i de fleste grupper om dette sprgsml .
Nr det glder en betnkning som denne , er det ndvendigt at n frem til et meget stort flertal , for at Parlamentet kan tale med autoritet .
Jeg har derfor fremsat et kompromisndringsforslag i min gruppes navn , der skulle tilfredsstille begge sider - bde dem , der mener , at tvrnationale lister er vigtige , fordi de er mere europiske , og dem , der siger , at man ikke har brug for et sdant system , og at ikke engang systemer af den fderale type normalt har lister p fderalt plan .
Hvis man ser p Amerika , Schweiz og Tyskland , er dette normalt ikke tilfldet ved valg .
<P>
Begge sider kan vre tilfredse , hvis mit ndringsforslag vedtages , for det siger , at Parlamentet vil  se p  et forslag om et sdant system i god tid fr valget i 2009 , men ikke vil gre det retligt obligatorisk nu ved at indfje det som et krav i lovgivningen .
De , der sttter systemet , vil f den tilfredsstillelse , at iden bliver holdt i live - den gr videre til Rdet , og vi vil vre ndt til at vende tilbage til den .
De , der er imod systemet , vil vre tilfredse med , at det ikke straks bliver obligatorisk og en vsentlig del af den lovgivning , der skal vedtages .
Jeg anbefaler dette kompromis til Parlamentet og forbliver overbevist om , at vi , hvis det bliver vedtaget , og hvis et par andre mindre problemer i denne betnkning bliver lst , vil finde det muligt at opn det meget brede flertal , som jeg er sikker p , vi er i stand til at f for denne betnkning , og som vi bestemt m sigte efter som parlament .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , en af nyhederne i Amsterdam-traktaten er muligheden for , at dette Parlament indfrer flles principper for valg til Europa-Parlamentet .
Rom-traktaten gav os et eneste mandat : fastlggelsen af en ensartet valgmde . Det har vi ikke vret i stand til at gre i 40 r .
Og jeg tror , at vi med denne betnkning af vores kollega hr . Anastassopoulos , som er en fremragende og stringent betnkning , vil blive i stand til at faststte nogle flles principper for valg til Europa-Parlamentet , endog fr Amsterdam-traktaten trder i kraft .
Jeg finder derfor , at dette er et eksempel p et veludfrt stykke arbejde , som er udfrt hurtigt , prcist og med politisk sans .
Jeg finder desuden , at det er et eksempel p det , som jeg allerede ved flere lejligheder har vret s heldig at kunne sige her i Parlamentet : fra at vre et igangsttende Parlament er vi nu blevet til et medbestemmende Parlament .
Og det synes jeg er umdelig vigtigt .
<P>
Betnkningen af hr . Anastassopoulos fremhver hovedprincipperne for et valgsystem ved Europa-valgene .
Det frste princip er det om forholdstalsvalg .
Nr der i dette jeblik , her i Parlamentet , er et socialdemokratisk parlamentarisk flertal , skyldes det formentligt , at valgene i et bestemt land i Den Europiske Union sker med valg i enkeltmandskredse .
Dette flertalsvalg forfalsker i dag den politiske reprsentation . Og den kendsgerning , at dette Parlament enstemmigt vil vedtage artikel 1 i hr .
Anastassopoulos ' betnkning , vil fastsl , at udgangspunktet , spillereglerne , vil vre de samme i alle medlemslandene .
Og jeg finder derfor , at man skal lyknske sig selv , fordi alle accepterer , at der skal vre forholdstalsvalg ved Europa-valgene .
<P>
For det andet er det ogs godt , at denne betnkning af hr . Anastassopoulus anvender subsidiaritetsprincippet , f.eks. ved at give medlemsstaterne mulighed for selv at fastlgge valgkredsene i overensstemmelse med det enkelte lands srlige karakteristika .
<P>
Der er ogs et tredje punkt , som jeg gerne vil nvne , og som den foregende taler allerede har henvist til : den tvrnationale liste .
I Det Europiske Folkepartis Gruppe finder vi , at de tvrnationale lister skal styrkes , fordi vi mener , at denne bestemmelse , som er indarbejdet i Maastricht-traktaten , hvor der tales om europiske politiske partier , skal udvikles , og vi vil derfor - jeg er enig med det , som hr .
Corbett har sagt - forsge at finde en mde , som alle de politiske grupper i dette Parlament kan finde sig til rette med .
Men vi vil gerne komme med et tydeligt politisk signal om , at vi nsker tvrnationale lister i fremtiden .
<P>
Og endelig vil vi ogs gerne henvise til den uforenelighed , der er mellem et mandat i Europa-Parlamentet og de nationale mandater .
Det arbejde , som vi udfrer her , er tilstrkkelig vigtigt .
Dette Parlament er et medbestemmende Parlament , som har meget arbejde at gre , og det vil f mere i fremtiden , og vi finder derfor ikke , at det er muligt at vre bde nationalt og europisk parlamentsmedlem .
P denne baggrund , hr. formand , vil min gruppe , PPE-gruppen , med al sin styrke stemme for den fremragende betnkning , som vores kollega hr . Anastassopoulus har udarbejdet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr vi i dag ved hjlp af hr . Anastassopoulos ' betnkning omsider finder frem til flles principper for valgretten til Europa-Parlamentet , har vi taget et meget afgrende skridt , som vi burde have taget for lngst , i retning af get valgdemokrati i Den Europiske Union .
Det er meget gldeligt , at vi er enige eller ved at blive enige om princippet om forholdstalsvalg .
I denne sammenhng tilkommer der de kompetente britiske politikere , som har banet vejen , stor respekt .
<P>
Det er helt afgrende , at vi indser , at forholdstalsvalg gr en mere vital og dynamisk parlamentarisme mulig .
Det glder navnlig for et europisk parlament , for den politiske union .
Hvorfor ?
Den politiske union er endnu ufrdig , har endnu ikke fast forankrede forfatningsstrukturer .
Derfor er det meget , meget vigtigt , at der i Europa-Parlamentet er benhed over for mange politiske retninger , for min skyld ogs over for territoriale interesser og over for verdensanskuelser .
Det er denne benhed , der er afgrende , og ikke et parlament - som det nemt forekommer med flertalsvalg - bestende af to blokke med meget stive afstemningsforhold osv .
Et bent parlament med indgende drftelser er af ganske srlig betydning i denne historiske fase .
<P>
Parlamentets ordfrer slog fra starten ind p den rigtige vej ved kun at tilstrbe principperne for en flles valgret .
Det giver plads til nationale politiske traditioner og kulturer . Det er meget vigtigt !
<P>
Derfor et par punkter , som i denne sammenhng er af betydning .
For det frste angende valgkredse : Det er godt , at de begrnses til store lande og at det fastholdes helt klart , at det ikke m f negativ indflydelse p princippet om forholdstalsvalg .
<P>
Et andet punkt : procentbarrieren .
For mig er de foreslede 5 % for store lande simpelthen for meget .
Det ville vre til stor skade , dersom mske millioner af stemmeberettigede borgere i store lande ikke ville kunne genfinde deres stemme i EuropaParlamentet .
Derfor hber jeg , at vi vil snke denne procentbarriere yderligere .
<P>
Lige to principielle sprgsml til .
Det ene er , om et sde i Europa-Parlamentet skal vre foreneligt med et sde i det nationale parlament .
Vi skal vre rlige ! Den , der tager mandater alvorligt , kan ikke udfre begge funktioner .
<P>
Det sidste punkt vedrrer den flles europiske liste : Hvis vi tager den politiske union alvorligt , skal vi vre glade for , om borgere organiserer sig i hele Europa og anstiller demokratiske valg .
Derfor gr jeg ind for muligheden af transnationale lister i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske hr . Anastassopoulos for det srdeles smukke arbejde , som han her har givet os , srlig med hensyn til de elementer af europisk valgret , der er meget vigtige for vores arbejde .
Ud over denne anerkendelse og denne tak vil jeg gerne lgge nogle overvejelser frem , isr vedrrende territoriale valgkredse og tvrnationale lister .
<P>
Denne betnkning anerkender , at 11 af de nuvrende 15 medlemsstater kun har n valgkreds .
Alligevel fremsttes det synspunkt , at det kun skal vre obligatorisk at oprette territoriale valgkredse , hvis der er et vist befolkningstal i det givne omrde .
Jeg har spurgt mig selv om hvorfor , og svaret har jeg ogs fundet i betnkningen : at det er vores kollegas udtrykkelige ml at bringe de valgte nrmere til vlgerne .
For mit vedkommende kan jeg fuldt ud tilslutte mig dette princip .
Jeg hylder nemlig den opfattelse , at Europa opbygges bedre , jo nrmere det er p de borgere , der skal vlge .
Og jeg mener derfor , at dette princip m bifaldes .
Men jeg nrer alvorlig tvivl om denne mde , om dette system er det rigtigste til at n dette ml .
<P>
Der kan mske findes andre og anderledes veje ; efter min opfattelse er det nok , at vi lytter opmrksomt til den offentlige mening i de forskellige medlemsstater , der selvflgelig kommer til udtryk gennem de nationale parlamenter .
Og sledes ville for min del subsidiaritetsprincippet helt ophre med at fungere p dette omrde , det princip , som - ogs i denne betnkning - er genstand for s megen anerkendelse og bifald .
<P>
Et andet aspekt , som jeg ikke kan undlade at komme ind p , har at gre med de obligatoriske tvrnationale lister fra r 2009 .
Heller ikke jeg kan lade vre med at glde mig over den bning , som vores kollega hr .
Corbett har foretaget , hvad angr muligheden for at n frem til en forstelse p dette punkt .
Jeg er ndt til at sige , at sdan som dette forslag er formuleret , har jeg min alvorligste tvivl . For det frste stiller jeg mig ud fra et juridisk og institutionelt synspunkt sprgsmlet - og jeg beder mine kolleger om at stille sig det samme - om ikke Amsterdam-traktatens artikel 190 krnkes af et sdant forslag ?
<P>
Men ud over dette juridiske sprgsml , som vi qua den forsamling af sagkyndige , som vi ogs er p dette omrde , m bekymre os om , er der sprgsml af politisk art , som jeg heller ikke kan undlade at trkke frem .
Jeg tnker eksempelvis p sprgsmlet om , hvad der skal vre parlamentarikernes rolle i forhold til den offentlige mening .
Jeg har for min del ment hele mit liv , at parlamenterne skal lovgive i overensstemmelse med den offentlige menings nsker . Og ikke omvendt .
S vidt jeg ved , krver den offentlige mening i de forskellige medlemsstater ikke tvrnationale lister .
Man nsker frem for alt , at vi her gr vores arbejde , og at vi varetager vores vlgeres interesser .
Jeg har lyst at citere en fremstende portugiser , der ikke engang er medlem af mit parti , der plejede at sige :  Lad europerne gifte sig med hinanden , lad dem blande sig med hinanden , men g ikke foran europerne  .
<P>
For min del er jeg ben over for denne tankegang , netop fordi jeg er en af dem , der mener , at tvrnationale lister ikke er det , som den offentlige mening beder om lige nu .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne hylde hr . Anastassopoulos ' arbejde og gre det klart , at ordfrerens arbejde kan vre beundringsvrdigt , og at man kan lyknske ham , uden at man ndvendigvis er enig med alle punkterne i hans indlg .
Jeg er isr enig i , hvordan han behandler alle de nationale erfaringer , i hvordan han i forlngelse af Amsterdam-traktaten fremstter et forslag til en valgmde , som bygger p flles principper , og i hvordan han er i stand til at forelgge princippet om proportional reprsentation som det vigtigste , og uforenelighederne , isr dem mellem EuropaParlamentet og de nationale parlamenter .
Men jeg vil ogs gerne sige , og jeg er enig i det nvnte og ogs med valgenes tvrnationale dimension , - selvom jeg ved , at den offentlige mening i nogle lande er imod dette - at jeg ikke er enig med forslaget om territoriale valgkredse , og at de skal vre obligatoriske i lande med mere end 20 millioner indbyggere .
<P>
Det frste argument : tallet er vilkrligt .
Det betyder , at i lande med 19 millioner indbyggere , hvis der ellers er nogle , s vil medlemmer , som er valgt i en enhedsvalgkreds , vre tt p borgerne , og i lande med 21 millioner vil de ikke vre det , og de skal opdeles i flere valgkredse p ca. fem til seks millioner indbyggere .
Jeg finder ikke , at denne  regnemde  vil f borgerne tttere p deres reprsentanter .
<P>
For det andet : det vil f en grotesk virkning for de mellemstore , politiske organisationer , og det er jo hverken PPE-gruppen , som hr . Anastassopoulus tilhrer , eller PSE .
Politiske organisationer , som den jeg reprsenterer , som ca . 10 % af europerne stemmer p , og som ikke er nationalistiske partier , vi ville virkelig komme i en meget vanskelig situation .
De reprsenterede ville nemlig ikke f nogen reprsentanter .
Og det er et attentat mod det grundlggende princip , som hr . Anastassopoulos forsvarer , det vil sige forholdstalsprincippet .
Jeg finder , at man skal se p , hvad der sker i den politiske virkelighed .
Mske ville vores Formandskonference kunne best af blot fire gruppeformnd .
Derfor str der hele tiden i betnkningen  uden at det er til skade for forholdstalssystemet  ,  uden at skade det overordnet set  osv . , fordi der sker skade p det principielle ml .
Jeg m ogs sige , at det i nogle lande vil f vanskelige politiske flger , fordi ikke alle regionerne er ens og ikke alle territorierne har politisk kapacitet .
Af de 200 europiske regioner er der kun 69 , som har egentlige regionale parlamenter , de er af forskellig strrelse , og det er meget vanskeligt at lave forskellige valgkredse , som er meget forskellige i strrelse , i medlemsstater med historiske regioner og med politisk personlighed .
<P>
Nu vil jeg , hr. formand , slutte med at sige , at valgkredssystemet i et land , som jeg respekterer hjt , Italien , ikke kan siges at have lst problemet med nrheden til borgerne , for de politiske partier kan ydermere stille de samme kandidater op i alle valgkredsene , og det er et sprgsml , som dette dokument ikke behandler .
Jeg er ikke sikker p , at subsidiaritetsprincippet bliver fuldstndigt respekteret , og hvis ordfreren og Parlamentet ikke accepterer visse ndringsforslag , s m vi derfor med bldende hjerte sige , at vi ikke kan stemme for denne betnkning , som indeholder s interessante elementer .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis vi nsker , at folk skal anse Europa-Parlamentet for at vre deres parlament og medlemmerne af Europa-Parlamentet for at vre deres medlemmer , har vi brug for en flles europisk valgret og flles forskrifter og principper .
Denne indsigt gentager vi i dag efter 40 r , jeg hber ikke , at det vil tage lige s lang tid at realisere den .
<P>
P min gruppes vegne siger jeg tak til ordfreren , hr . Anastassopoulos , og gratulerer ham med hans betnkning .
Vi er enige med ham !
Vi er navnlig enige i princippet om forholdstalsvalgret som det demokratiske valgretsprincip .
Vi er ogs enige i muligheden for prferencestemmer , ordningen vedrrende uforenelighed og etableringen og udviklingen af europiske lister , selvom det er en proces med store tekniske vanskeligheder .
<P>
Nr vi alligevel har stillet ndringsforslag , tager de sigte p en hurtigere gennemfrelse og i detaljen p en mere demokratisk ordning .
Vi er sledes af den mening , at de nationale partier allerede fra 1999 skal have pligt til at gennemfre kvindernes ligestilling .
Jeg hber , hr. ordfrer , at vi ogs fr Deres samtykke dertil .
Vi mener endvidere , at sprgsmlet om europiske lister er et forslag , der ikke skal have en tidshorisont frem til 2009 , men til 2004 .
Hvis ikke vi forsger at fremskynde disse reformer , hvem gr det s ?
Andre skal nok srge for at trkke dem i langdrag !
<P>
Hvad angr sprgsmlet om demokratisering : Her er jeg enig med alle , som har ytret betnkeligheder ved regionale valgkredse .
Her br der i det mindste ikke udves tvang .
Det er en mulighed for subsidiaritet .
Der ville komme to forskellige slags medlemmer i Europa-Parlamentet , nogle med en europisk og nogle med en national legitimation .
Jeg er af den mening , at vi br overveje det endnu en gang , helt bortset fra visse muligheder for at manipulere med forholdstalsvalgretten .
Naturligvis er det en sag for mindre grupper - hr . Frischenschlager var inde p det - at snke sprregrnsen .
Ogs EuropaParlamentets reprsentation er dets styrke .
En yderligere snkning af valgalderen forekommer os ligeledes at vre en mulighed .
<P>
Til slut vil jeg lige gre opmrksom p endnu et punkt .
Jeg mener , at denne udvikling ogs udfordrer os til at tnke p , hvorledes den europiske interesse bliver reprsenteret samt til at holde je med europiske partiers udvikling .
Ogs det drejer det sig om i betnkningen , det er en udvikling , som skal ses i umiddelbar tilknytning hertil .
Hvis vi nsker at formulere og reprsentere en europisk interesse , er der med henblik herp brug for europiske partier .
Jeg mener , at der her igen er anledning til at tnke p , at Europa-Parlamentets partier ikke blot opfatter sig selv som europiske partier , men tillige er ndt til at dannes og organisere sig som sdanne , hvis denne europiske valgret skal have en mening .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig frst og fremmest p vegne af min gruppe at lyknske hr . Anastassopoulos for det store arbejde , han har udfrt , samt for at have tilfjet betnkningen et stort antal elementer , som hans kolleger i Udvalget om Institutionelle Sprgsml havde foreslet .
<P>
Det er sledes p nsten mirakuls vis lykkedes ham inden for en srdeles rimelig frist at fremlgge et meget svrt emne for Parlamentet .
Det er rigtigt , at de seneste ndringer i medfr af Amsterdam-traktaten samt de nye forhold i den britiske politik har lettet opgaven vsentligt .
Alligevel str det fast , at definitionen af elementer , der er flles for alle medlemsstaterne med henblik p at opn en ensartet valgprocedure ved valg af medlemmer til Europa-Parlamentet , er en svr opgave , som forudstter stor behndighed og know-how .
<P>
Min gruppe mener , at den betnkning , der er fremlagt i plenum , er et godt udgangspunkt . Det er sledes Parlamentets ansvar , i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 138 i traktaten , at fremstte forslag til Rdet .
Vi svigter vores forpligtelser , hvis vi selv under gunstige politiske forhold ikke er i stand til at leve op til vores ansvar p et punkt , hvor traktaten er klar og tydelig .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Allience er isr glad for , at betnkningen indeholder klare principper , der gr i retning af en proportionel reprsentation , uforenelighed af mandaterne , dispensationer for at tage hjde for srlige regionale forhold og tvrnationale lister .
<P>
Tillad mig at fremstte en kort bemrkning netop om dette sidste princip : de tvrnationale lister .
Jeg mener , at det er fuldt ud berettiget , at Europa-Parlamentet arbejder mod " europaliseringen  af valgkampagner , der i vrigt er en direkte flge af Jacques Delors ' forslag .
Med hensyn til resten af betnkningen er den forsigtig , mske for forsigtig , men det er sandt , at vi er forsinket med hensyn til at faststte en dato og en trskel , der giver os tid til at finpudse vores forslag .
<P>
Til dem , der kritiserer forslagene for ikke p forhnd at faststte et antal pladser pr. medlemsstat , vil jeg sige , at argumentet forekommer mig malplaceret p dette stadium af Europas opbygning , eftersom unionsborgernes mulighed for at opstille som kandidater i en anden stat end deres egen allerede reducerer virkningen af dette princip .
I min gruppe sidder i vrigt et belgisk medlem , der er valgt i Italien .
<P>
Vi mener dog , at hr .
Anastassopoulos ' betnkning kan blive endnu bedre .
Derfor har min gruppe fremsat en rkke ndringsforslag , som vi gr ordfreren opmrksom p .
<P>
For det frste forekommer det mig , selvom jeg udmrket forstr ordfrerens argumenter for territoriale valgkredse , at dette er den enkelte medlemsstats beslutning .
P dette punkt er jeg enig med hr . Puerta .
<P>
For det andet skal listen over uforeneligheder udvides til at omfatte alle mandater med en lovmssig eller udvende funktion . Vi mener sledes , at Europa-Parlamentets stadigt voksende ansvar gr udvelsen af dobbeltmandater svrere og svrere .
<P>

Vores gruppe er meget regionalt orienteret og ville derfor psknne en styrkelse af bestemmelsen i artikel 4 for bedre at kunne fastsl lovligheden af specielle bestemmelser , der vil gre det muligt at tage hensyn til srlige regionale forhold .

<P>
Afsluttende vil jeg fremstte en beklagelse , hr. formand .
Jeg beklager dybt , at der p et tidspunkt , hvor vi taler om europiske valg , tvrnationale lister , elementer med stor betydning for vores kontinent , intet fremskridt sker med hensyn til de europiske politiske partier .
Det er beklageligt , at Kommissionen endnu ikke har fulgt op p Parlamentets anmodninger i forbindelse med hr .
Tsatsos glimrende betnkning .
Jeg opfordrer alle mine kolleger til at presse p , s vi kan tage denne debat op p Parlamentets nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i Europa-Parlamentet reprsenteres alle medlemsstater af direkte valgte personer .
Hvis planerne i Anastassopoulos-betnkningen vedtages , vil dette ndre sig .
En bestemt procentdel af pladserne i EuropaParlamentet fordeles over skaldte transnationale lister .
Afstanden mellem borgerne og Europa-Parlamentet er allerede meget stor , og den vil kun forges p denne mde .
<P>
Endvidere vil ordfreren fratage medlemsstaterne retten til at afholde valg til Europa-Parlamentet p dage , som de har tradition for .
Det foresls i betnkningen at afholde valg til Parlamentet samtidig , eventuelt over to dage .
For et land som Nederlandene er det problematisk , fordi den foreslede lrdag og sndag som valgdag er helt i strid med nederlandsk tradition .
Det giver ikke kun organisatoriske problemer , men ogs principielle .
I Nederlandene er der mange mennesker , der betragter sndagen som en hviledag , som man derfor ikke holder valg p .
Disse to grunde vil bevirke , at valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet vil blive endnu lavere end de 35 % ved sidste valg .
En bestemt kategori af vlgere vil overhovedet ikke mde op , og de bliver alts ikke reprsenteret i Europa-Parlamentet .
I vrigt drejer det sig for mig om , at alle medlemsstater beholder retten til selv at bestemme , hvornr der skal afholdes valg .
Det drejer de ndringsforslag , som jeg har indgivet , sig om .
<P>
Til sidst , hvis Europa-Parlamentet , som det siges , vil ge den europiske bevidsthed , skal det i disse valgplaner lgge sig tt op af de skikke , der findes i medlemsstaterne p dette punkt .
Det kan meget nemt realiseres ved at lade valgene foreg inden for nogle f dage .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , Den Nationale Alliance vil ogs gerne takke hr . Anastassopoulos for det vrdifulde stykke arbejde , han har udfrt , og vi bifalder , at Europa-Parlamentet yderligere bestrber sig p , at valgproceduren for valget til Europa-Parlamentet bliver den samme i alle medlemsstater .
<P>
Den forestende udvidelse gr denne beslutning srlig ndvendig og vigtig , men det er isr ndvendigt , at partierne , som reprsenterer et forbindelsesled til demokratiet i medlemsstaterne , forstr , at Europa mere end nogensinde har brug for folkevalgte reprsentanter , der bruger al deres energi og dygtighed p arbejdet i Parlamentet .
Det monetre Europa , og i endnu hjere grad det kommende politiske Europa , rejser nogle vsentlige sprgsml , som man ikke kan lse ved at arbejde p halv tid .
<P>
Vi i Den Nationale Alliance vil derfor gerne gentage , hvad vi allerede har sagt under sidste valgperiode , nemlig at et forholdstalsvalg med prferencestemmer er den eneste rigtige mde , hvorp man kan inddrage borgerne i de politiske valg og sledes skabe et fuldendt demokrati .
<P>
Med hensyn til forslagene , s mener vi , at man i den nye flles lovgivning ikke bare skal tage hjde for den uforenelighed , der allerede er nvnt , men ogs for uforeneligheden eller rettere ikke-valgbarheden af dem , der beklder vigtige nationale embeder , ssom regionale rdsmedlemmer , borgmestre i byer med over 50.000 indbyggere eller kommunale udvalgsmedlemmer i regionernes hovedbyer .
<P>
Europa i r 2000 skal nemlig have nogle parlamentsmedlemmer til rdighed , der er i stand til at arbejde p fuld tid , s de endelig kan give Europa-Parlamentet den lnge ventede og ndvendige lovgivende magt .
Disse parlamentsmedlemmer skal reprsentere alle borgerne fra deres eget hjemland , inden for rammerne af en sand indfrelse af det europiske borgerskab .
<P>
Vi anmoder derfor ordfreren om at tage vores bemrkninger om uforenelighed og ikke-valgbarhed i betragtning , og vi anmoder Parlamentets formand om officielt at rette en opfordring til de politiske krfter og regeringerne i alle medlemsstaterne , s de allerede fra nste valg - der stadig vil finde sted uden en flles europisk lovgivning - bestrber sig p at srge for , at der p valglisterne , der skal vre reprsentative for borgernes krav , er opstillet personer , som grundlggende forpligter sig til udelukkende at udve hvervet som medlem af Europa-Parlamentet og intet andet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , jeg begynder med at udtrykke min sttte til hr . Anastassopoulos ' betnkning med hensyn til det , som jeg anser for afgrende .
Han foreslr en rkke flles valgprincipper baseret p forholdstalsvalg .
Det forekommer mig det afgrende aspekt , og det er derfor , at jeg mener , at Parlamentet med styrke skal sttte denne betnkning og til fulde udnytte den mulighed , som Amsterdam-traktaten og resultatet af det engelske valg giver for endelig at fastlgge nogle flles principper for de europiske valg .
<P>
Betnkningen har min sympati , hvad angr en rkke forslag , navnlig med hensyn til uforenelighed , men ogs - vil jeg gerne fremhve - med hensyn til oprettelsen af territoriale valgkredse som en mde til at fremme nrheden mellem de valgte og vlgerne p , idet jeg mener , at denne lsning ikke burde virke forvridende p forholdstalsvalgprincippet .
<P>
Det aspekt , som jeg imidlertid vil opholde mig ved , er sprgsmlet om den tvrnationale liste .
Jeg m sige , at jeg er imod den id , ikke fordi jeg er anti-europist , men fordi jeg mener , at den intelligente og kritiske europisme ville anbefale , at dette absurde forslag ikke skulle til afstemning her , fordi det ikke duer som metode til at korrigere afvigelser fra forholdstalsvalgprincippet , sledes som det sker i vores lande , nr der er en national valgkreds til at korrigere afvigelserne fra forholdstalsvalgprincippet .
Denne id lgges her frem som en mde til s at sige at definere en proeuropisk avantgarde ud fra de europiske politiske partier .
Og jeg mener , at denne id er fejlagtig , fordi vejen til at styrke den europiske opbygning tvrtimod gr via en styrkelse af Kommissionens evne til at handle , af dens overnationale karakter og af dens ansvar over for Europa-Parlamentet .
Dt , mener jeg , er vejen .
<P>
Det forslag , som vi her prsenteres for , fjerner de valgte fra deres vlgere , i stedet for at bringe dem nrmere , og i den henseende kan det , eller kan det komme til at udgre en alvorlig fare for borgernes tilslutning til en styrkelse af Den Europiske Union .
<P>
Det indeholder ud fra mit synspunkt nok en alvorlig ulempe .
For at fremme europiske politiske partier sger det nemlig ad denne vej at skabe en slags europiske politikere , der ville kunne gre sig evige gennem den europiske liste , men som stadig mere ville tabe eller ville risikere at tabe forbindelsen til deres vlgergrundlag i de respektive lande .
<P>
Jeg mener , at vejen er en anden .
Og hr . Jacques Delors ' forslag er nogle andre !
F.eks. at prsentere en kandidat fra de europiske partier til formandskabet for Kommissionen .
Dt er diskussionen , og ikke disse efter min mening absurde ider , der efter min mening kan virke imod Europas politiske integration inden for demokratiske og fderale rammer , som er de rammer , jeg sls for , og som burde vre taget i betragtning i dette dokument .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg vil ogs takke kollega Anastassopoulos for udarbejdelsen af denne vigtige betnkning .
Selvom jeg ikke er enig med ordfreren i alle detaljer i betnkningen , anser jeg det for vigtigt , at bestrbelserne for en forholdstalsvalgmetode ved valget til Europa-Parlamentet i alle Unionens medlemslande er ophjet som en central tanke i betnkningen .
<P>
Betnkningen taler om betydningen af subsidiaritetsprincippet som den rde trd for Europa-Parlamentets valgreform .
Det skal den ogs vre , men det virker som om indholdet af subsidiaritetsprincippet opfattes meget forskelligt hos forskellige mennesker .
Nr mlet er , som ordfreren ogs selv pointerer , at nrheden mellem parlamentarikerne og medborgerne skal ges , kan jeg bl.a. ikke samtykke med ordfrerens vurderinger af behovet for flleseuropiske valglister .
Allerede nu er kontakten mellem parlamentsmedlemmerne og stemmeafgiverne ofte meget svag .
I det lys kan man kun undre sig over , hvordan n , som er valgt p flleseuropiske lister , lad os sige et portugisisk parlamentsmedlem aktivt kan pleje f.eks. landsboernes interesser .
<P>
Fllesskabs- og reprsentantskabsbnd skabes ikke gennem flles valglister eller -dage .
Debatten , om f.eks. belgierne m stemme en dag fr os finner , er helt trivielt og er med til at lede opmrksomheden vk fra det virkelige problem , en generel svkkelse af unionsborgernes interesse for valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Denne betnkning griber ikke tilstrkkeligt fat i problemerne med reprsentantskabet og medborgeraktiviteten .
Et centralt sprgsml med hensyn til medborgernes aktivering i forhold til valgtidspunktet er at sikre en tilstrkkelig langvarig forhndsafstemning for alle EU-borgerne .
Denne tanke mangler totalt i betnkningen .
<P>
Ordfrerens id om at forbyde dobbeltmandatet kan jeg g varmt ind for .
Et samtidigt medlemskab i det nationale og i Europa-Parlamentet stter sprgsmlstegn ved trovrdigheden af bde parlamentsmedlemmerne og institutionerne .
Dobbeltmandatet er ikke blevet godkendt i Finland , og jeg hber , at man i de unionslande , hvor dobbeltmandatet endnu er muligt , vil gribe hurtigst muligt ind p dette omrde .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg hjerteligt lyknske hr . Anastassopoulos for udarbejdelsen af en svr og lnge ventet tekst .
<P>
Jeg glder mig over udvalgets vedtagelse - med sttte fra hr . Anastassopoulos - af ndringsforslaget om lige reprsentation af mnd og kvinder p de europiske valglister .
Europa-Parlamentet har stet i spidsen for denne kamp siden de almindelige valg i 1979 .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml gr videre i denne retning , og jeg takker igen hr . Barros Moura for hans sttte til mit ndringsforslag .
<P>
I artikel 3 om de tvrnationale lister har hr . Anastassopoulos og jeg hver indgivet et ndringsforslag , som sigter mod at anvende samme ordlyd som i artikel 137 og 138 i traktaten .
Sledes reprsenterer et medlem af Europa-Parlamentet sin valgkreds p europisk niveau og Unionens generelle interesser , ligesom medlemmerne af de nationale parlamenter bde reprsenterer deres valgkreds p nationalt niveau og nationens interesser generelt .
<P>
I traktaten str der , at Europa-Parlamentet er sammensat af reprsentanter for befolkningerne i de stater , der er samlet i Fllesskabet .
Den samme tankegang findes i Maastricht-traktaten , der indfrer princippet om europisk statsborgerskab og giver borgerne i Unionen stemmeret og ret til at blive valgt i alle medlemsstaterne .
Dette er meningen med artikel 7 i hr . Anastassopoulos ' forslag , som med en frist p ti r i en samlet valgkreds giver kandidater mulighed for at blive valgt af alle borgerne .
<P>
Nr dette er sagt , er jeg for hr . Corbetts ndringsforslag , der udsender et signal , og som uden tvivl vil samle et strre flertal om hr .
Anastassoupoulos forslag .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , demokratiet i EU-landene og i EU bygger p og udgr fra de nationale forfatninger og de nationale parlamenter .
Derfor er det der , at regler for valg , ogs valg til Europa-Parlamentet , skal udformes .
Der ligger den demokratiske forankring og hensynet til de nationale forhold .
<P>
Det Svenske Venstreparti afviser derfor alle forslag om p EU-niveau at regulere valgsystemerne i sprgsml ssom valgkredsinddeling , grnser mod smpartier og lignende .
<P>
I betnkningen fremstr punkt 4 om udligningsmandater p EU-niveau som virkelighedsfremmed .
Et sdant system forudstter fungerende EU-partier .
Sdanne partier kan kun skabes i teorien .
I praksis mangler EU-partier i en overskuelig fremtid folkelig forankring og grundlag .
Dermed kan de heller ikke spille en reel demokratisk rolle .
Vi vil derfor stemme imod betnkningen , undtagen visse dele , f.eks. at valgene skal holdes i maj og at dobbelte mandater ikke skal vre tilladte .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg rejser mig bl.a. for at sttte ndringsforslag 46 , der er fremsat af hr . Ebner , og mit eget ndringsforslag 49 , som fokuserer p rettigheder for historisk anerkendte nationaliteter i Den Europiske Union .
<P>
Jeg er ret overbevist om , at et demokratisk Europa ikke kan ignorere dets sm folkeslags rettigheder , hvad enten det er frisere , sardiniere eller valdostanere .
Det ndringsforslag , som jeg sttter , henleder opmrksomheden p netop dette punkt .
Men jeg er overhovedet ikke overbevist af argumentet om , at de store stater er ndt til at underopdele sig i territoriale valgkredse , og at de sm kan blive holdt ude .
Det synes at vre ret irrelevant .
<P>
Portugal er en nationalstat , men det er Tyskland ogs .
Det , vi m se p , er multinationale stater som Italien , Spanien og Det Forenede Kongerige , hvor vi er ndt til at anerkende nationalitetsrettigheder .
Det er noget , som et fintmrkende og demokratisk Europa er ndt til at gre noget ved .
<P>
Lad mig slutte af med at lyknske ordfreren for hans betnkning , der har bragt os p rette vej .
Jeg deler hr . Corbetts synspunkt om , at det efter 20 r med britisk veto af et forholdstalsvalgssystem er en lettelse , at vi endelig har dette ml inden for vores rkkevidde .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , betnkningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml om valgmder til valg af Europa-Parlamentets medlemmer indeholder to fornyelser , som jeg gerne vil anfgte .
For det frste den generelle forpligtelse til at regionalisere valgene , undtagen i lande med mindre end 20 millioner indbyggere .
I denne henseende gr betnkningen god plads til Barnier-lovforslaget , som i Frankrig netop har vret grundlaget for et regeringsudkast til regionalisering af valgene .
Men jeg gr Parlamentet opmrksom p , at dette nu er et overstet kapitel , eftersom den franske regering valgte at trkke udkastet tilbage p grund af generel modstand .
<P>
Hvorfor ?
Ud over de til lejligheden anfrte argumenter fra hvert parti er forholdstalsvalget inden for rammerne af n samlet territorial valgkreds , der i dag findes i 11 ud af 15 medlemsstater , den valgmde , som p bedst mulig mde tillader medlemmerne af Europa-Parlamentet at reprsentere hele deres land .
Det forekommer os alts mest i overensstemmelse med et nationernes Europa .
Under disse omstndigheder finder jeg det ubegribeligt , at Europa-Parlamentet nu stemmer for den forpligtelse til regionalisering , som Frankrig netop har forkastet .
Det er endnu mere ufatteligt , eftersom forslaget fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml er klart diskriminerende , da det tillader lande med mindre end 20 millioner indbyggere at bevare en reprsentation , der afspejler deres nationale enhed , hvilket vil vre forbudt for andre .
Det kan vre , at andre store lande klarer sig bedre ud af denne sag end Frankrig .
Jeg ved det ikke .
Under alle omstndigheder vil jeg sige klart til mine franske kolleger : Dette forslag er i modstrid med vores lands interesser .
<P>
Den anden fornyelse i betnkningen , som jeg gerne vil anfgte - valg af 10 % af medlemmerne inden for rammerne af n samlet europisk valgkreds - afslrer en tydeligt fderalistisk folklore .
Den har ingen chance for at blive tilfjet i en ndring af traktaten , og jeg sprger mig selv , om dens tilstedevrelse i det fremlagte beslutningsforslag ikke blot har til forml at fjerne opmrksomheden fra den frste , der umiddelbart er farligst .
<P>
Man bliver klar over , at Europa-Parlamentet gerne vil acceptere valget inden for regionale rammer , eller inden for europiske rammer , men de eneste rammer , det tilsyneladende ikke kan acceptere , er de nationale .
Alt andet , bare ikke nationale rammer , synes at vre dets devise .
Hvor er det mrkeligt !
Netop disse rammer forekommer os mest solide , mest realistiske , mest gunstige for et klart demokratisk udtryk , der er baseret p de nationale parlamenter .
Alt andet fremmer forvirringen i et Europa , der er bervet dets holdepunkter og udsat for manipulation .
<P>
Vi vil under ingen omstndigheder g i denne retning , hr. formand , og vi foretrkker et Europa , der er solidt baseret p de nationale demokratier .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , ogs jeg vil indlede med en varm tak til ordfreren .
Jeg er ikke i tvivl om , at Anastassopoulos-betnkningen vil g over i Den Europiske Unions historie .
<P>
Vi ved alle , at valgproceduren udgr hjdepunktet af magtens legitimering .
Netop derfor er en konvergens af landenes lovgivninger vedrrende valg til Europa-Parlamentet s nskvrdig .
Konvergens mellem systemerne , men uden at de bliver identiske .
Vi er p rette vej hen imod de flles principper , som er den centrale id i betnkningen af Anastassopoulos .
Medlemsstaternes institutionelle og politiske kultur har gennem tiden udvist vsentlige fllestrk og flles principper , ssom befolkningens suvernitet , adskillelsen af de forskellige funktioner , de grundlggende rettigheder m.m. Og i det omfang landenes politiske systemer bde nres af og tjener disse principper , er det rimeligt , givtigt og i overensstemmelse med Den Europiske Unions id , at vi bringer valgsystemerne ind under en flles ramme .
<P>
Hvis vi kun valgte et enkelt system og lod hnt om de nationale sregenheder , det vre sig geopolitiske , sociologiske eller kulturelle sregenheder , ville et sdant lovgivningsmssigt valg ikke lngere tjene et andet af Den Europiske Unions store ml , nemlig respekten for landenes nationale identitet .
Samtidig med at valgsystemerne konvergeres , er det imidlertid ogs vigtigt , at den institution , der hedder de europiske politiske partier , udvikles , som min kre kollega , hr .
Voggenhuber helt korrekt gjorde opmrksom p . Kun via en sdan mekanisme og form , hvor Europas aktive borgere med deres deltagelse frer den spndende opgave , der hedder europisk integration , ud i livet , kan de flles elementer i den flles valgkultur udvikles og i sidste instans styrkes .
Den internationale liste , der foresls , br ses som en principielt fornuftig foranstaltning , men der skal g nogen tid , og en sdan institution vil aldrig give mening uden en samtidig udvikling af de europiske politiske partier .
<P>
Med ordfrerens forslag vedrrende prferencestemmer vil man forsge at give vlgerne mulighed for at stemme p konkrete personer .
Forslaget gr i den rigtige retning , men to betingelser skal vre opfyldt ; for det frste indfrelsen af valgkredse , som der er nogle problemer med , hvorfor sprgsmlet frst skal undersges , og for det andet m vi overveje det grundigt , inden vi indfrer et sdant system , for at undg , at valget til Parlamentet kommer til at foreg p et plan , hvor det bliver en kamp mellem rivaliserende kandidater .
<P>
Jeg hber , Parlamentet vil vedtage betnkningen af Anastassopoulos med stort flertal , da en id , der vedrrer den europiske fremtid , ikke kan tillgges for stor vgt .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Anastassopoulos for hans fremragende arbejde .
Det er rent faktisk ndvendigt , at vi har nogle flles principper for valgmden ved valg til dette Parlament .
Et af disse br vre en almen respekt af forholdstalssystemet .
Men derudover er det ndvendigt , at alle de folk , som Den Europiske Union bestr af , alle de nationale identiteter , har mulighed for at sende reprsentanter , de selv har valgt , til dette Parlament .
Og dr , hvor der i en stat lever flere nationer , flere folk sammen - sdan som det er tilfldet i den spanske stat , hvor det er baskere , cataloniere og andre nationer , som udgr en stat - er det ndvendigt , at denne pluralisme bliver afspejlet , nr der skal fastlgges valgkredse til Europa-valgene .
<P>
For os , der tror p forslaget om et fderalt Europa , er det vigtigt , at borgerne fler den europiske virkelighed som noget , der er tt p dem , noget som de kan identificere sig med .
Og indfrelsen af territoriale valgkredse bringer Europa tttere p dets borgere og dets nationale og kulturelle virkelighed .
<P>
Det er derfor , at artikel 2 foresls i denne betnkning , hvori der str , at hver medlemsstat opretter territoriale valgkredse , idet det grundlggende skal vre en forpligtelse for de stater , som har mere end 20 millioner indbyggere , dem hvori denne mangel p territorial reprsentation er mest benlys .
<P>
Nogle regeringer , som den spanske , er imod , at dens indre pluralisme bliver afspejlet i opbygningen af det nye Europa .
Det er en arkaisk , centralistisk holdning , som frygter , at virkeligheder som den baskiske , catalanske og andre bliver afspejlet i den europiske politik .
Men de har intet at frygte .
Vi nsker ikke at vre reprsenteret i Europa for at delgge noget , men for at opbygge et flles europisk rum .
Vi vil bidrage , samarbejde solidarisk i et projekt - det europiske - , som skal vre en multikulturel afspejling og sum af alle virkelighederne , ikke kun den franske , spanske og britiske , men ogs den catalanske , den baskiske , den skotske , den wallisiske m.fl .
<P>
Indfrelsen af territoriale valgkredse ved Europa-valgene kan og br derfor vre et skridt p vejen mod et Europa , som alle dets folk deltager i .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dette er et vigtigt moment i denne mdeperiode for Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne begynde med p egne og p hele vores gruppes vegne at nske kollega Anastassopoulos hjertelig tillykke med det arbejde , han har gjort .
Jeg sagde : Det er et vigtigt moment af flgende grunde , kre kolleger .
De ved , at srligt Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet i mange r har slet til lyd for et flles valgsystem for Europa-Parlamentet .
Jeg henviser i den forbindelse til de vigtige betnkninger , der i det foregende Parlament blev udarbejdet af min partiflle og landsmand hr . Karel De Gucht i forbindelse med et europisk valgsystem , og som blev vedtaget med stort flertal .
Det var i De Gucht-betnkningen , at der fremsattes en meget kreativ id , nemlig at et ensartet valgsystem ikke betyder , at der i mindste detalje skal indfres samme valgsystem i alle medlemsstater , men at alle Parlamentets medlemmer skal vlges p grundlag af de samme principper , nemlig overvejende p grundlag af forholdstalsmetoden .
Princippet om forholdstalsvalg har vi liberale meget krt , og det skyldes ikke kun , at vi er en af de mindre politiske familier i Europa , men ogs , at vi p grundlag af vores overbevisning , vores ideologi , lgger stor vgt p pluralismen i det politiske demokrati , fordi vi tror p , at et voksent demokrati skal have plads til forskellige ider og meninger , fordi vi mener , kre kolleger , at politik skal vre noget andet end magtkonfrontation mellem store blokke , og derfor er vi meget glade for denne betnkning , og den vil vi med vores gruppe derfor ogs godkende .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , ogs jeg psknner det arbejde , som vores kollega Anastassopoulos har udfrt , selvom jeg mener , at det p en vis mde savner mening , eftersom Amsterdam-traktaten endnu ikke er trdt i kraft , og srlig fordi der er ved at blive foretaget ndringer i valgsystemet i den medlemsstat , der normalt sigtes p med denne type betnkninger .
<P>
P den anden side mener vi , at forskelligheden i valgkulturen i vores lande burde lgge op til betragtelig omtanke i behandlingen af disse emner .
Med andre ord : Nr man taler om principper , skal man kun tale om dt .
Enhver afledning med henblik p at g videre vil uvgerlig ramme skvt .
<P>
Ordfrerens fremhvelse af forholdstalsprincippet fortjener derfor vores sttte .
Og det samme kunne vi sige om princippet om dobbeltmandat .
Men af samme rsager kan vi ikke sige det samme om nogle af de andre opfattelser , som han direkte eller indirekte stiller sig til talsmand for .
<P>
Frem for alt , hvad angr det med valgkredsene eller n valgkreds snarere .
Vi finder det formlslst overhovedet at udkaste nogen retningslinjer p dette omrde .
Endnu mere at etablere en forbindelse mellem frstnvnte og medlemsstaternes befolkning og samtidig f.eks. se bort fra de forskellige former for politisk organisation i samme , eller at give den europiske opbygning en alt for fderal orientering med skabelsen af n valgkreds og sledes i hj grad fjerne de valgte fra deres vlgere , nr det frem for alt burde st p dagsordenen at sge lsninger p den reelle afstand , der i dag kan konstateres mellem dem .
<P>
Bde henvisningerne til prferencestemme og til faststtelse af sprregrnsen forekommer os ved siden af . Ogs fordi det i det sidste tilflde er i modstrid med forholdstalsvalgprincippet og med pluralisme .
Af disse grunde mener vi faktisk , at denne betnkning , som sagerne er i jeblikket , kommer ubelejligt .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , mine kolleger , det har vret en svr opgave for ordfreren .
Det er godt , at der i Amsterdam-traktaten skabes rammer for en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmde for valget .
Det er lighed , men det er noget ganske andet at etablere valget til Europa-Parlamentet som n valgkreds .
Den regionale reprsentation sikrer demokratiet i den nationale og den internationale politik .
Ogs unionsstaterne har opdaget vigtigheden af regionerne og valgdistriktinddelingen .
Selv USA er inddelt i valgkredse .
Dette er sket uanset , at hele riget har et flles sprog .
Som hjlp til at blive politisk kendt og f indflydelse anvendes de mest centrale nationale fjernsynsnet , som er netop de samme over hele USA .
<P>
Den Europiske Union er ikke USA , men der gres forsg p at gre den til en endnu mere stationr unionsstat end USA .
EU har ikke og vil ikke have t eneste sprog eller n eneste fjernsynsprogrampakke , som modtages ligeligt af alle .
Hvis vi begynder at sttte flleseuropiske , nationalitetsgrnseoverskridende valg , vender vi ryggen til den nationale reprsentation .
Vi vil dermed banke alle forskellige kulturer p plads i en uretfrdig ensartethed .
Det er netop forskellighed , som er kendetegnende for europiskhed .
Ensartethed er ikke en styrke i et informationssamfund .
<P>
F.eks. kan de britiske reprsentanter blive kendte i mit land , Finland , gennem BBC-kanaler , som de sprogkyndige finner flger med i .
De anliggender , som finnerne reprsenterer , og de finske reprsentanter kan alligevel ikke blive kendte i Storbritannien .
I praksis vil dette betyde et fald i antallet af mandater for de sm sproggrupper og nationaliteter .
Selvom der vil blive etableret flleslister , vil reprsentanterne fra de sm lande inden lnge ligge i den sidste ende eller i bunden af listerne p grund af det beskedne kendskab til dem .
Dette er en form for svaghovedet fderalisme , som vil skade ligheden .
Er det ikke nok , at folkene allerede nu er fremmedgjort for dette valg ?
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , et civiliseret samfunds histore er historien om en rkke kampe mod undertrykkelse og forskelsbehandling .
Denne betnkning sger at angribe en sdan aktuel bastion af uretfrdighed .
<P>
Vores Europiske Union har 15 medlemsstater . Vi har p.t. 16 forskellige valgsystemer til valg af Europa-Parlamentet .
Vi har 16 , fordi n medlemsstat - min egen - har to systemer : et retfrdigt system i Nordirland , hvor uretfrdighed ville fre til vbnet konflikt i en provins , der har oplevet alt for megen vold , og et uretfrdigt system i Storbritannien , hvor mindretallet har begrnset sig til passiv protest .
Storbritannien er det eneste land , der ikke anvender et forholdstalsvalgsystem til valg af medlemmer til Europa-Parlamentet , og det er med rette blevet fordmt - ikke blot fordi det iflge sagens natur er uretfrdigt , men ogs fordi det har gjort magtbalancen skv mellem de politiske partier her i Parlamentet .
<P>
Jeg er den frste liberale demokrat fra Det Forenede Kongerige , der nogensinde er blevet erklret valgt til dette Parlament .
Jeg var opstillet ved tre valg til Europa-Parlamentet - i 1979 , 1984 og 1989 - hvor ikke en eneste liberal demokrat blev valgt p trods af , at en ud af fem vlgere ved en lejlighed havde givet deres stemme til mit parti .
De to liberale demokrater , der blev valgt fra mit land i 1994 , burde , hvis alt var get retfrdigt til , have 12 kolleger her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne takke medlemmerne af dette Parlament og isr min tidligere kollega , Karel de Gucht , Gijs de Gries og nu hr . Anastassopoulos for deres arbejde for at f rettet op p denne uretfrdighed .
<P>
Den britiske regering har fremsat et lovforslag for parlamentet i London for at gre den uret , der hidtil har hersket , god igen .
Men slnge procedurerne for valg af medlemmer til dette Parlament er op til de nationale regeringer , kan vi ikke garantere en fortsttelse af princippet om proportional reprsentation , og derfor er denne betnkning s vigtig .
Vi m sl den ret fast for de europiske borgere , som s klogt blev fastslet af regeringerne i Amsterdam , til et valgsystem , der er baseret p flles principper .
Det gr betnkningen .
Den udgr et vsentligt fremskridt , og jeg anbefaler den til Parlamentet .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , betnkningen af hr . Anastassopoulos viser klart og tydeligt , at Europas unionsproces krver et Parlament , hvis medlemmer vlges ud fra den samme opfattelse , institutionel svel som politisk , af dets rolle .
De vrige ting vil den nationale lovgivning tage sig af .
<P>
Jeg husker protesterne fra De Grnne i Parlamentet i 1989 , fordi De Grnne i Storbritannien havde fet 12 % af stemmerne , hvis jeg husker ret , men ikke en eneste plads i Parlamentet .
Det var politisk uacceptabelt for De Grnne , men ogs for de britiske borgere generelt og for Europa-Parlamentet selv og dets grad af reprsentativitet .
<P>
Men ogs vi medlemmer af Europa-Parlamentet skelner indbyrdes mellem os i forhold til , hvordan hver enkelt er blevet udpeget .
Nogle er valgt personligt af vlgerne selv , andre overvejende af deres partiledelse , andre igen af partimedlemmer og nogle gange ogs af vlgerne .
Dette styrker ikke interessen for europiske anliggender og bringer heller ikke den valgte tttere p borgerne .
Ogs her krves en regulering , som kan give borgerne flere og mere rimelige muligheder for indflydelse .
Derfor sttter jeg hr . Anastassopoulos ' forslag vedrrende et forholdstalsvalgsystem og borgerens mulighed for at afgive prferencestemme og vlge mellem kandidaterne .
<P>
Dette kan ske med forskellige nationale tekniske bestemmelser ; men nd og ml i disse br vre ens for alle lande .
Og af samme politiske rsager br en sprregrnse ikke vre forbudt og efter min mening ikke vre hjere end 3 % .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at valget af et antal medlemmer af Europa-Parlamentet p europisk basis er en meget positiv id , men p den betingelse , at der bliver bestemmelser , som hindrer en marginalisering af de mindste lande og mindre udbredte sprog .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Hr. formand , jeg slutter mig til alle de andre lyknskninger , ordfreren har fet indtil nu .
<P>
Denne betnkning kunne have undget offentlig bevgenhed .
Det skete ikke , og det er ordfrerens fortjeneste , fordi han fik iden og havde modet til at fremstte forslag om tvrnationale lister ved siden af de andre forslag , hvis betydning jeg af fem gode grunde ikke undervurderer .
<P>
For det frste drejer det sig om et initiativ , der er i trd med opbygningen af et Europa , der er mindre centreret om de nationale interesser .
Dernst vil minoritetsgrupperne i medlemsstaterne f mulighed for at blive reprsenteret i Parlamentet takket vre de tvrnationale lister og ved at indskrive sig p disse .
Et eksempel p minoritetsgrupper er sigjnere og muslimer .
<P>
Tredje bemrkning : Som socialist med erfaring fra et europisk socialistparti , som findes ud over den parlamentariske gruppe af samme navn , tilfjer jeg , at disse lister vil give oprettelsen af gte europiske partier et fuldstndigt konkret indhold .
<P>
For det fjerde er det mske fordelagtigt at tilfje de europiske valg et dramatisk element for at adskille dem fra de nationale valg .
<P>
Endelig er det igen problemet om Europa under opbygning mellem nationer og fderationer , som str p spil i denne diskussion .
<P>
Der er stadig mange praktiske problemer , der skal lses , men ikke desto mindre fortjener princippet om de tvrnationale lister at blive behandlet , og det er sandt , at det vil kunne udvikle den europiske bevidsthed .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , udarbejdelsen af et udkast til valgprocedure for valg af Europa-Parlamentets medlemmer et et langvarigt stykke arbejde , og mange betnkninger er get forud for denne , men uden succes .
Uden tvivl fordi en ensartet forpligtende procedure hverken er acceptabel eller nskelig .
Anastassopoulos-betnkningen anbefaler forholdstalsvalg , der er det mest retfrdige , hvilket jeg glder mig over , men den tvinger medlemsstaterne til at oprette territoriale valgkredse , sknt 11 ud af 15 lande har en samlet valgkreds .
<P>
I medfr af hvilken ret kan Europa-Parlamentet gennemtvinge en anden lsning , end den strstedelen af staterne har vedtaget ?
Argumentet om en tilnrmelse af vlgerne er illusorisk med valgkredse p adskillige millioner indbyggere .
<P>
Desuden har dette system to store ulemper .
For det frste erstattes medlemslandenes delegationers nationale karakter med en regional karakter .
Visse stater har valgt dette , og det er deres ret .
Men andre har ikke .
For det andet skader den princippet om lige reprsentativitet ved at hve trsklen for valgbarhed , hvilket bringer reprsentationen af sm og mellemstore politiske grupper i fare , fremmer polariseringen og sledes den demokratiske reprsentation .
Den franske regering , som nskede at indfre en valgmde , der gr i denne retning , mtte trkke forslaget tilbage p grund af manglende flertal .
Det var et klogt trk , og jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at gre det samme og lade det vre op til medlemsstaterne , om man vil have en samlet valgkreds eller ej .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Anastassopoulos med hans betnkning og den konsultationsform , han har anvendt , da han udarbejdede den .
Labour-partiets medlemmer i Europa-Parlamentet hilser betnkningen bredt velkommen .
Som hr . Corbett mindede os om tidligere , indeholdt det britiske Labour-partis valgprogram i 1997 en forpligtelse til at indfre proportional reprsentation ved valget til Europa-Parlamentet .
Labour-regeringen har handlet hurtigt med henblik p at leve op til denne forpligtelse .
Europa-Parlamentet er et reprsentativt organ - ikke et parlament , hvorfra der bliver oprettet en regering .
S indvendingerne mod proportional reprsentation p nationalt plan glder ikke for valg til Europa-Parlamentet .
Vi anerkender ligeledes , at det britiske valgsystem gr styrkebalancen i det stadig vigtigere Europa-Parlament skv .
<P>
Jeg br sige til hr . Wilson - som sidder der og mumler i skgget - at det system , vi har og vil fortstte med at have i Det Forenede Kongerige , og som har bevaret vores reprsentative demokrati ret s effektivt i mange rhundreder , ganske enkelt bestr i , at den kandidat , der fr flest stemmer , vinder valget .
Det er virkelig en skn enkel mde .
Han br ikke beklage sig , hvis han hele tiden kommer ind p en andenplads .
<P>
For at vende tilbage til denne betnkning , s er Anastassopoulos-betnkningen ligesom alle betnkninger i EuropaParlamentet et kompromis .
Jeg har en formodning om , at det kun er f enkeltmedlemmer eller politiske grupper her i Parlamentet , der vil kunne sttte alle dele af betnkningen .
Labour-partiets medlemmer i Europa-Parlamentet har et srligt problem og er grundlggende imod forslaget om , at 10 % af det samlede antal pladser vlges i en samlet valgkreds bestende af hele EU ' s omrde .
Dette forslag vil , tror vi , s godt som ikke opn nogen sttte blandt Europas folk .
Medlemmer af EuropaParlamentet valgt p en tvrnational liste vil ikke have nogen kontakt med medlemmerne i deres valgkreds og vil enten vre uafhngige eller hndlangere for nogle meget fjerne tvrnationale partier .
<P>
Desuden vil antallet af Europa-Parlamentsmedlemmer for den enkelte medlemsstat blive reduceret , nr EU udvides .
Dette forslag om at afstte 10 % af pladserne til en tvrnational valgkreds ville reducere dette endnu mere og flgelig fjerne medlemmerne af Europa-Parlamentet endnu lngere vk fra de vlgere , som det er tanken , at de skal reprsentere .
<P>
Med dette forbehold hilser vi betnkningen velkommen , men vi kan ikke sttte forslaget om de 10 % .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , betnkningen gr ind for princippet om simpelt forholdstalsvalg .
Udmrket ; men i en anden bestemmelse indfrer den en opdeling af medlemsstaterne i regioner .
Dette betyder , at et flertal kan lave s mange og s snvre kredse , at forholdstalssystemet ender som et monstrst flertalssystem .
For det andet bruges som argument for denne opdeling , at den skal bringe medlemmet tttere p borgeren og dennes problemer .
Men ogs dette argument gendrives og vltes af den bestemmelse , der indfrer tvrnationale medlemmer .
Disse 10 % af medlemmerne vil befinde sig i betydelig afstand fra borgeren og hans problemer .
Desuden indfrer bestemmelsen en anden kategori af medlemmer her i forsamlingen , som desuden vil have en fortrinsposition .
De vil vre valgt p europisk plan .
Og alt dette sker i en skaldt flles europisk befolknings navn .
En sdan findes ikke !
Vil den nogen sinde komme til at eksistere ?
I hvert fald er det ikke noget , der skimtes i horisonten .
Mske vil der engang i fremtiden , efter Kristi genkomst , eksistere en sdan befolkning , s der kan vlges tvrnationale medlemmer .
For det tredje er der de 5 % .
Her skal vi alts bestemme , hvem der har ret til at vre reprsenteret , og hvem der ikke har .
Med dette system vil 3 millioner tyskere vre afskret fra at blive reprsenteret , selvom de deltager i valghandlingen .
450.000 grske borgere , som har stemt , vil ikke blive reprsenteret , hvis der indfres en sprregrnse p 5 % .
Dette er uacceptabelt .
Hr . Anastassopoulos siger , at vi ikke er modne nok ; men det ser ud til , at vi er overmodne og rdne , nr vi gr over til et udemokratisk system .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , forslaget til flles valgretsprincipper er i sandhed et historisk skridt fremad .
Med denne tekst enes vi nemlig om , hvad vi er , nemlig reprsentanter for befolkninger i stater , der er forenet i et fllesskab .
Dermed hverken kan eller vil vi skabe nogen total ensartethed .
Det ville hverken vre i overensstemmelse med EU ' s faktiske udviklingstrin eller tage hensyn til de forskellige regionale og nationale prg .
<P>
Vi skaber enhed med mangfoldighed og tager samtidig hensyn til mangfoldigheden i enheden .
Det betyder for det frste : Den retsakt , som Rdet skal vedtage med enstemmighed , faststter bestemmelser om det vsentlige og er ikke overbebyrdet med for mange detaljer .
For det andet : Vi skaber mulighed for europiske lister , som kan og skal blive virkelighed ved valgene i begyndelsen af det 21. rhundrede .
Det er partiernes opgave .
Jeg ville nske , at hver partigruppe i 2004 opstiller deres flles europiske spidskandidater p alle medlemsstaters vegne .
For det tredje : Inden udvidelsen skal ansgerlandene have at vide , hvad der venter dem .
For Europa , for Unionen glder forholdstalsvalgretten .
<P>
Amsterdam-traktaten plagde Europa-Parlamentet den opgave at udarbejde forslag til afholdelse af almindelige direkte valg efter principper , der er flles for alle medlemsstater .
I dag efterkommer vi denne politiske pligt .
Fra i morgen er det Rdets tur .
Jeg siger tak til ordfreren , hr . Anastassopoulos .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , EU ' s fderalister har til hensigt at ge overstatsligheden i beslutningstagningen .
De foretrkker de store lande , forhenvrende kolonimagter .
Det er det , der er tale om , nr hele EU-omrdet bliver n valgkreds ved valget til Europa-Parlamentet .
Kravet om en sdan valgkreds er et vrangbillede af demokratiet .
Der findes kun nationalt demokrati .
For at have folkets magt skal man have et folk .
Europa er ikke et folk .
Det vil sige , der findes ikke det folk , som en reprsentant valgt i en valgkreds skal vre ansvarlig for .
EU har i det hele taget ikke et koncept til et internationalt demokrati .
<P>
Kravet om en valgkreds , som omfatter hele Europa , strider imod alt det , som ellers er sagt om beslutningstagningens decentralisering .
Det er en centralisering af beslutningstagningen .
Stemmeafgiverne fra de store lande , de forhenvrende kolonimagter , vlger ogs reprsentanterne for de sm lande .
Med disse lister kommer der i Parlamentet kun yesreprsentanter , ja- og jawohl-reprsentanter , oui-reprsentanter , si-reprsentanter , men ingen egne reprsentanter fra de sm lande .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg synes , hr .
Anastassopoulos trder moderat og fornuftig ind p et vanskeligt omrde , hvor de nationale realiteter og politiske holdninger er forskellige , og giver os et udmrket grundlag for debat .
Jeg er enig med de kommentarer , som hr .
Papayannakis kom med , men vil blot ppege fire ting :
<P>
Den frste er betydningen af forholdstalssystemet som flles valgsystem ; men denne betydning br ogs overfres til de nationale parlamenter p grundlag af Amsterdam-traktaten .
Det indgr i den institutionelle indretning af hele Den Europiske Union .
Det er ikke vores problem ; men vi br gre opmrksom p det .
<P>
Den anden ting er sprregrnsen .
Sprregrnsen stammer fra de nationale parlamenter og har til forml at undg en alt for stor spredning af den politiske magt og muliggre holdbare regeringsdannelser .
Er denne tankegang relevant for EuropaParlamentet ?
I hvert fald mener jeg , at 5 % er alt for hjt .
<P>
Det tredje punkt er prferencestemmerne .
Her mener jeg , at min kollega er inde p noget vsentligt .
Naturligvis er der partier , der vlger deres kandidater p grundlag af partimedlemmernes stemmer .
Der er imidlertid ogs partier , hvor kandidaterne vlges p grundlag af partilederens eller hans nrmeste kreds ' prference .
Dette er uacceptabelt , og jeg mener , vi br have en omfattende drftelse af problemstillingen vedrrende den demokratiske udpegelse af parlamentsmedlemmerne , om det skal vre med prferencestemmer eller demokratiske procedurer i partierne .
<P>
Det fjerde punkt , jeg gerne vil nvne , er de tvrnationale medlemmer .
Dette sprgsml er vigtigt .
Jeg sprger imidlertid mig selv , om det mest hensigtsmssige er at indfre noget sdant fra oven eller lade det g sin gang via de naturlige procedurer inden for partierne , hvor det vil opn strre stabilitet og mde frre reaktioner .
<SPEAKER ID=130 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen vil gerne starte med at lyknske ordfreren for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , hr . Anastassopoulus , for den fremragende betnkning , som han forelgger i dag , og den vil ogs gerne give udtryk for sin sttte til dette nye forsg fra Europa-Parlamentets side p definitivt at f afsluttet sprgsmlet om valgmden p de grundlggende omrder , hvor der er en bred konsensus i medlemsstaterne .
<P>
Jeg finder , at dette forsg er en vsentlig del af en pakke af forslag , hvis endelige ml er at forbedre borgernes deltagelse i valget af medlemmerne til Europa-Parlamentet , og dets betydning , set i lyset af den fremtidige udvidelse af Den Europiske Union , blev allerede ppeget af Kommissionen i dens udtalelse forud for den sidste regeringskonference .
<P>
Jeg vil ogs gerne erindre om , at den procedure , der er fastlagt i artikel 138 , stk . 3 overlader det til Europa-Parlamentet at tage det lovgivningsmssige initiativ i denne sag , og det er Rdet , som enstemmigt og efter Parlamentets samstemmende udtalelse faststter de pkommende bestemmelser .
Jeg vil derfor gerne p vegne af Kommissionen anerkende betydningen af den indsats , som ordfreren har gjort i de sidste mneder for at fremme en aftale i Rdet inden for den kortest mulige frist .
<P>
Og endelig , mine damer og herrer , vil jeg gerne afslutte med at takke Dem , fordi jeg har fet mulighed for at deltage i denne forhandling og gentage Kommissionens sttte til de essentielle mlstninger , der er omhandlet i betnkningen af hr . Anastassopoulus .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge 
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0274 / 98 ) af Fontaine for Parlamentets delegation til Forligsudvalget om det flles udkast godkendt af Forligsudvalget til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse ( C4-0381 / 98-96 / 0318 ( COD ) ) om fastlggelse af EF-handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge  .
<SPEAKER ID=133 NAME="Fontaine">
Hr. formand , kre kolleger , vores plenarforsamling skal nu tage stilling til den forligsaftale , som vi indgik med Rdet den 23. juni i r om programmet  Europisk volontrtjeneste for unge  .
<P>
Jeg har denne gang ledet forliget som ordfrer , og jeg m rligt talt sige , at jeg har vret ked af det , og det har de andre medlemmer af vores delegation i vrigt ogs .
Jeg har vret ked af at se , hr. formand , at Rdet med hensyn til et initiativ - hvor vi allerede i forsgsfasen har kunnet konstatere , i hvor hj grad det opfyldte de unges forventninger - har vret s politisk snversynet at vre fedtet - det er det eneste rigtige ord - med de bevillinger , der er ndvendige for dets gennemfrelse .
<P>
Men Rdet vidste det godt .
Vi havde ikke noget valg .
Vi havde ikke noget valg , netop fordi det drejer sig om et glimrende program , og netop fordi de unge skriver til os for at fortlle os , hvor interessant det er at kunne udvide sin horisont ud over de nationale grnser , at beherske et nabolands sprog , og at kunne styrke sine personlige projekter ved hjlp af dette tiltag .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi kan derfor ikke skuffe disse forventninger med god samvittighed .
En uenighed om forliget ville dog have ndret eller sgar ophvet de positive konsekvenser af den europiske volontrtjeneste , og den ville ikke mindst have delagt den entusiasme , som volontrtjenesten allerede vkker .
<P>
Efter mange timers debat lykkedes det os endelig at fravriste Rdet ECU 47 , 5 millioner for rene 1998 og 1999 .
Denne finansieringsramme er helt utilstrkkelig , og jeg vil gerne takke kommissren , fru Cresson , for Kommissionens erklring om , at den forpligter sig til at se positivt p muligheden for at ge bevillingerne .
Jeg tvivler ikke p , at fru Cresson vil vre ivrig efter at fre denne hensigt ud i livet , og jeg tvivler heller ikke p , at hr . Bangemann , som i dag er s venlig at trde i stedet for fru Cresson , vil bekrfte dette over for os om lidt .
<P>
Hvad de andre punkter angr , s er jeg glad for , at Rdet har fastholdt vores krav med hensyn til ndvendigheden af nogle gode modtagelsesprojekter og af at forberede de unge sprogligt og kulturelt .
<P>
Vi noterer os ogs , at man har taget nogle ganske vist spde , men alligevel betydningsfulde skridt i retning af en afskaffelse af de juridiske og administrative forhindringer for de unges adgang til programmerne og i retning af en anerkendelse af den unge volontrs srlige status .
<P>
Endelig er vi , med hensyn til det altid vanskelige sprgsml om komitologi , til sidst blevet enige om en hderlig lsning p baggrund af modus vivendi .
<P>
I betragtning af denne pakke - som den kaldes - og af den absolutte ndvendighed af , at den europiske volontrtjeneste for unge bliver operativ om s kort tid som muligt , foreslr ordfreren Dem at godkende det flles udkast .
Jeg hber dog strkt , at programmets succes i de kommende mneder vil sprnge den budgetre ramme , som Rdet har lst det fast i , sdan som det i vrigt har vret tilfldet med andre programmer om bevgeligheden inden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , s nede vi endelig frem til den sidste etape i den lange og vanskelige proces , der nu frer os frem mod vedtagelsen af det frste flerrige program for en  Europisk volontrtjeneste for unge  .
<P>
Vi ved , at dette program kun kommer til at dkke 1998 og 1999 , men programmet er af afgrende vigtighed , ogs nr det glder om at fastlgge betingelserne for dets fortsttelse fra r 2000 inden for rammerne af det nye program  Ungdom  .
<P>
Med hensyn til det oprindelige forslag fra Kommissionen , som dette Parlament i stor udstrkning bifaldt , s havde Parlamentet som bekendt fremsat ndringsforslag til nogle f vsentlige punkter .
Disse ndringsforslag drejede sig navnlig om :
<P>
alderen p de volontrer , der er dkket af programmet ; -volontrernes juridiske status ; -forbindelsen med de nationale civiltjenester og volontrtjenester ; -finansieringen af selve programmet.P det frste punkt lykkedes det os at n frem til et passende kompromis med Rdet allerede efter frstebehandlingen , idet programmet blev gjort mere fleksibelt med hensyn til dets tilgngelighed for unge over 25 r .
Med hensyn til de andre punkter , s har vi mdt en beklagelig holdning fra Rdets side - og srligt fra visse medlemsstaters side - da det forsgte at undg ethvert fremskridt , der tager sigte p at udnytte alle den europiske volontrtjenestes muligheder fuldt ud - og dem er der faktisk mange af .
<P>
Vores arbejde har virkelig vret vanskeligt .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne at takke Parlamentets medlemmer af Forligsudvalget og navnlig ordfreren , fru Fontaine , og nstformanden , hr . Imbeni , for den tlmodighed , ihrdighed og dygtighed , med hvilken de har ledet forhandlingerne .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , fru Edith Cresson , for den aktive rolle , som Kommissionen har spillet under forhandlingerne .
<P>
De resultater , som vi er net frem til , er kun delvist tilfredsstillende .
<P>
Med hensyn til de europiske volontrers juridiske status har vi fet en vigtig erklring fra Kommissionen , men ikke noget konkret lfte fra Rdet om at forsge at udarbejde nogle flles bestemmelser for de europiske volontrer , de juridiske og skattemssige aspekter samt aspekterne vedrrende den sociale og sundhedsmssige beskyttelse .
<P>
Hvad angr forbindelserne med de nationale tjenester , s er det mjsommeligt lykkedes os at opn en generel formulering om , at den europiske volontrtjeneste og de forskellige nationale aktiviteter af lignende art kan supplere hinanden .
Det er dog en formulering , som kan gre det muligt for de stater , der nsker det , at eksperimentere med tiltag , hvor den europiske volontrtjeneste og de nationale civile tjenester og volontrtjenester integreres .
<P>
Med hensyn til programmets budget er det ikke lykkedes os at n hjere op end ECU 47 , 5 millioner for to r , og det er et belb , som er noget lavere end det , vi havde foreslet .
<P>
Der er tale om delvise resultater , som brer et kraftigt prg af visse regeringers snversynede holdninger . Disse regeringer burde forklare deres unge - som i vrigt har vret begejstrede for den europiske volontrtjeneste - hvorfor de er modstandere af udviklingen inden for Fllesskabets ungdomspolitikker .
<P>
P trods af disse begrnsninger gr det opnede resultat det dog muligt at lade den europiske volontrtjeneste udvikle sig i de nste to r samt at fortstte de aktioner , man allerede har ivrksat i forsgsfasen .
<P>
Nu kan der ikke lngere sttes sprgsmlstegn ved den europiske volontrtjenestes eksistens , og det er trods alt en ting , som man ikke kunne tage for givet bare for f mneder siden .
<P>
Vores gruppe anbefaler derfor Parlamentet at godkende resultaterne fra Forligsudvalget , s vi uden tven kan g i gang med at give et positivt svar til de tusinder af unge , der agter at styrke deres uddannelse , kultur og europiske borgerskab ved hjlp af den europiske volontrtjeneste .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , det forekommer mig at vre et platitude at sige , at Europas udvikling afhnger af Europas ungdom .
Uddannelse og opdragelse af unge mennesker er en vigtig ting .
I dagens verden skal de unge kunne fungere i et internationalt klima .
Udvekslingsprogrammer er et egnet middel til at lade de unge stifte bekendtskab med de kulturelle forskelle i Europa .
Det giver en erfaring , der er ndvendig , for at kunne leve op til kravene p det stadigt mere globaliserede arbejdsmarked , nemlig kendskab til forskellige sprog og kulturer .
Vi har flere succesrige udvekslingsprogrammer for studenter og nu med handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge  endelig ogs et program for arbejdende , ofte arbejdslse unge , der ikke mere studerer .
<P>
Jeg har med ovenstende konstateringer ikke sagt noget nyt eller opsigtsvkkende .
Desto strre er min skuffelse over , at ovennvnte sandheder ikke eller nsten ikke deles af Rdet , i hvert fald fres de ikke ud i livet .
Resultatet af det forlig , som vi i dag behandler , er nemlig meget skuffende .
Rdet har p 2 punkter vist , at det ikke tager forbedringen af de unges bevgelighed i Europa alvorligt .
<P>
For det frste er det budget , som Rdet stiller til disposition , alt for lille .
Et budget p ECU 47 , 5 millioner gr kun nogle f tusinde unge i stand til at gre brug af programmet .
Bidraget pr. ung er for ringe til at give alle adgang til programmet .
Vi laver alts et program for the happy few , der vinder i lotteriet , og som kan betale for deltagelsen .
<P>
For det andet var Rdet ikke villigt til at garantere , at alle hindringer , der gr sig gldende p det administrative omrde ved bevgeligheden , vil blive fjernet .
Overvejelse 13 er et tyndt afkog af det , som Parlamentet har foreslet , og Kommissionens erklring herom er kun et plaster p sret .
Rdet strbte mod et kompromis , et kompromis mellem Rdets forslag og Kommissionens vel at mrke .
Parlamentets forslag er faktisk ladt ude af betragtning .
Jeg er benbart s dum , at jeg gr ud fra , at et forlig betyder forsoning mellem Parlamentets og Rdets standpunkter .
I praksis har Parlamentet ikke kunnet spille nogen strre rolle i denne sag .
Det var et sprgsml om alt eller intet .
<P>
Kommissionen , reprsenteret ved fru Cresson , skal roses for sin standhaftighed i denne sag .
Alligevel mener jeg , at Kommissionen for hurtigt stiller sig tilfreds .
Hvis bare der kommer et program , s er alt godt , ogs selvom programmets omfang er skuffende .
<P>
Jeg er faktisk imod resultatet af forliget .
Alligevel har jeg godkendt det .
Det kom ikke fra hjertet , men kun fordi de ungdomsorganisationer , der har vret involveret i arbejdet , har anmodet mig herom .
Hellere noget end ingenting var deres standpunkt .
Fordi jeg udfrer arbejdet for de unge , som dette program omfatter , har jeg sagt ja .
Derfor vinder Rdet og Kommissionen for mit vedkommende .
Det er et drligt resultat .
Jeg frygter , at det skaber prcedens ved kommende forlig i kultur- og uddannelsessektoren .
Rdet m indse , hvor vigtigt uddannelse og kultur er for Europas fremtid , specielt hvor det drejer sig om de unge .
<P>
Tak til fru Fontaine , der har gjort dette program muligt gennem sin betnkning , indsats og udholdelsesevne .
Europas unge skal vide , at hvis det havde vret op til hende og de vrige medlemmer af Europa-Parlamentet , var programmet blevet meget bedre .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , er en volontrtjeneste stadig noget vrd i vores samfund ?
<P>
Da jeg var spejder som ung , kaldte man det for en  god gerning  .
I dag er disse ord blevet latterlige .
Men selvom det forholder sig sdan , s er behovet der stadig , eftersom man nu opretter en volontrtjeneste p europisk plan , og eftersom der er mange flere unge ansgere , end man har mulighed for at optage .
<P>
For selvom det oprindeligt er nsket om at gre gavn , der ligger bag en tjeneste , s virker denne ogs dannende og gensidigt berigende , og den skaber udveksling mellem mennesker samt giver erfaring .
Unge mellem 18 og 26 r kan sledes deltage i NGO ' ernes arbejde , rejse til de vanskelige kvarterer og udfre et stykke humanitrt arbejde for andre , nr de har fet nogle basale kendskaber til sproget i det land , hvor de tager hen .
Vi er i fuld gang med at realisere den uformelle uddannelse .
<P>
De 15 medlemsstater i Unionen har sledes besluttet sig til at samarbejde for at gre det muligt for de unge p denne mde at vre til gavn for samfundet , men Parlamentet og Rdet var ikke enige om alle betingelserne for ivrksttelsen .
Selvom alle parter bliver enige om den unge volontrs status og om , at de europiske og nationale aktiviteter godt kan supplere hinanden , s er finansieringsrammen dog stadig et afgrende punkt .
<P>
Takket vre Kommissionens mellemkomst nede man dog frem til en aftale i Forligsudvalget den 11. juni . Fru Fontaine fremhvede for lidt siden fru Cressons rolle .
Kan man i vrigt sige , at der reelt er tale om et forlig , nr Rdet systematisk har det sidste ord , og nr det er Rdet , der bestemmer programmernes belb , selvom Parlamentet har budgetmyndigheden ?
<P>
Jeg undlod at stemme under dette forlig , fordi jeg mener , at ECU 47 , 5 millioner for rene 1998 og 1999 er alt for lidt til at imdekomme de unges nske om at gre gavn .
Men dette program skal best .
P trods af det meget skuffende resultat med hensyn til budgettet sttter UPE-gruppen derfor betnkningen af fru Fontaine , og jeg vil gerne lyknske hende for hendes arbejde og for hendes beslutsomhed p at f den europiske volontrtjeneste til at lykkes .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , p V-gruppens vegne vil jeg gerne rette en tak til Forligsudvalget , isr til fru Fontaine , som meget engageret har arbejdet for disse sprgsml , og for at det i det mindste er lykkedes at forhje Rdets oprindelige bud p ECU 30 millioner til ECU 47 , 5 millioner .
Vi havde selvflgelig gerne set en meget strre sum , men Rdet mener tydeligvis ikke , at ungdomsprojekter er srlig vigtige at satse p , hvilket vi naturligvis beklager .
<P>
Vi i V-gruppen vil sttte forslaget , da vi mener , det er vigtigt med de unges engagement , isr de unges engagement p sociale omrder , miljomrdet , kulturarbejde osv . , omrder , som vi ved , at de unge prioriterer .
<P>
Jeg mener desuden , at det er vigtigt , at dette program str bent for deltagere fra lande i Central- og steuropa .
Det er vigtigt , at vi bygger bro over de forskelle , der findes .
Programmet kan vre et frste betydningsfuldt led i den retning .
<P>
Fra et svensk miljpartisynspunkt er en del af forslagene imidlertid tvivlsomme . Jeg hilser dog princippet om en paneuropisk volontrtjeneste for unge velkommen ; dette m stttes .
Vi fra V-gruppen vil selvflgelig stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , jeg er enig med dem , der har haft ordet fr mig , i , at der med handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge  er tale om et godt og vigtigt program , som imidlertid , sledes som fru Fontaine udtrykte det , drages i tvivl p grund af Rdets politiske kortsynethed .
Jeg selv og vel alle kolleger , navnlig fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , har lidt med fru Fontaine . Jeg er enig med hr .
Pex og hr . Vecchi , som sagde , at af Parlamentets gode forslag var ganske vist nogle blevet vedtaget , men at de prcise bestemmelser , vi foreslog angende juridisk status og social status , isr generelt de bestemmelser , der vedrrte fjernelse af juridiske og administrative hindringer med henblik p at give bedre adgang til programmet , alligevel desvrre ikke havde kunnet fastlgges p en tilfredsstillende mde .
<P>
Sprgsmlet om foreneligheden af den europiske volontrtjeneste og de nationale tjenester er delvis blevet ordnet .
Det er givet positivt , at programmet er bent for tredjelande .
Jeg vil heller ikke holde mig tilbage , men give udtryk for min beklagelse af , at det ikke var muligt at forhje de finansielle midler til programmet .
Vi foreslog ECU 80 millioner , men heller ikke Kommissionen kunne komme igennem med de ECU 60 millioner , den havde foreslet .
De for f finansielle midler til den europiske volontrtjeneste gr det tvivlsomt , om den ophjede mlstning i artikel 1 , som Rdet jo ogs stemte for , nemlig at yde et effektivt bidrag til demokratiets idealer og til tolerance og solidaritet med henblik p opbygningen af Europa og at sttte samarbejdet mellem Det Europiske Fllesskab og tredjelande , virkelig kan gennemfres .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne sige et par ord om den europiske volontrtjeneste for unge .
Det har taget lang tid , men endelig er vi net frem til en endelig afslutning .
Jeg hber , at dette nu bliver et program , der nedbryder barrierer blandt unge over hele kontinentet og gr det muligt at hjlpe med til at skabe europisk integration og erhverve vrdifulde erfaringer .
<P>
Hele essensen i et forlig er at prve at n til enighed .
Den blotte kendsgerning , at vi har net dette , betyder , at begge parter har vret ndt til at g p kompromis .
Vi er stadig ikke tilfredse med de ressourcer , der er til rdighed for dette program , idet finansieringen rent faktisk vil blive skret ned i fremtiden .
Men vi mener , at det er et program , der er vrd at beholde .
Vores eneste andet valg havde vret at standse hele initiativet .
S jeg vil gerne undskylde for alle unge , der mske ville have deltaget i programmet , hvis det var blevet tildelt flere penge .
Vi har i det mindste fet noget ud af alt det hrde arbejde , der er blevet lagt i pilotaktionerne .
Jeg vil gerne takke fru Fontaine og alle andre , der har vret inddraget i dette initiativ .
<P>
Vi i Parlamentet tillgger det sammen med Kommissionen stor betydning at fjerne alle de retlige og administrative hindringer , der besvrliggr adgangen til de forskellige programmer .
Men dette er srligt relevant for den  Europiske volontrtjeneste for unge  .
Vi vil overvge gennemfrelsen af dette program meget omhyggeligt .
Lyknskninger til fru Fontaine for at have bragt os igennem en meget vanskelig tid .
Jeg hber , at vi vil vre i stand til at bygge p dette i fremtiden .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , EU skal tage sig af de unge .
Hvis EU ser bort fra de unge , skaber man i bedste fald ligegyldighed , i vrste fald fjendtlighed .
Sledes halter den minimale lsning for volontrtjenestens vedkommende p ECU 47 , 5 millioner ganske vist langt bag efter Europa-Parlamentets nske , men den sikrer da , at projektet fortstter .
Det vil derfor blive muligt for i det mindste et lille antal unge , ogs uden hjere uddannelse , at forst og opleve Europa .
<P>
I tider med en stor ungdomsarbejdslshed p en 15 til 20 % af det samlede antal er det alligevel kun en drbe i havet .
I strig er dette program blevet srlig godt modtaget .
Hundrede har allerede deltaget , mange flere venter p at komme med .
Det er et program , der ikke skal konkurrere med de nationale tjenester , men som skal f de unge til at skue videre end til den hjemlige idyl .
<P>
For at gre det attraktivt er der ikke kun brug for et udbud af gode projekter , men tillige for en god social sikring .
Den kritik , at dette program undergraver den kollektive overenskomst , er ikke berettiget .
Der skal ikke formidles arbejdskraft til lave lnninger , men bnes mulighed for personlighedsdannelse , international erfaring og derefter tillige bedre chancer i livet .
<P>
Til gengld for , at dette program er vgtigt , er det imidlertid udstyret med for f midler .
Man kan naturligvis stille sprgsmlstegn ved berettigelsen af projekter som at redde frer i Provence .
Nr man tnker p , at 10 millioner unge i Europa forlader skolen uden eksamensbevis , ville det vre mere fornuftigt at ge Leonardo da Vinci-programmet med 100 % .
Disse penge kommer lrlinge og andre unge under erhvervsuddannelse til gode .
<P>
Ved programmer som volontrtjenesten kan man ikke frigre sig for det indtryk , at det trods de gode hensigter er og bliver et alibiprogram .
<SPEAKER ID=141 NAME="Bangemann">
Hr. formand , mine damer og herrer , De kan tnke Dem , at min kollega , fru Cresson , meget gerne ville have stet her i dag for at sige tak til ordfreren og som hende ogs henstille til , at resultatet af forligsproceduren vedtages .
Men hun er desvrre blevet forhindret og har anmodet mig om at overtage hendes rolle i dag .
<P>
Som Kommission hilser vi enigheden velkommen , og Kommissionen - det har fru Fontaine allerede nvnt - har vret aktiv involveret i , at dette resultat kom i stand .
Vi forstr naturligvis ogs den skuffelse over finansieringen af programmet , som alle her har givet udtryk for , men som s ofte i den slags tilflde er Rdet ikke i stand til at leve op til , hvad Parlament og Kommission forestiller sig .
I Rdet er nu en gang sdanne spareaktioner altid mere populre end selv det mest velmente program , og at dette program her kunne have fet en virkelig afgrende virkning , ses af interessen blandt de unge , som var med i pilotprojekterne og allerede har meldt sig igen .
<P>
Alligevel og som altid i sdanne tilflde bliver man i stedet for slet ikke at f noget ndt til at acceptere det , man faktisk kan opn , og vi er helt sikre p , at dette program vil udfolde en dynamik , fordi det gennem sine resultater og gennem den nye mde at gre de unge interesseret i Europa p vil vise , at de hensigter , fru Cresson og Parlamentet knytter til det , kan blive virkelighed helt uden problemer .
Vi vil - og det skal jeg ogs sige her p fru Cressons vegne - gre alt , hvad der blot er muligt , for at overvinde denne hindring , denne indsnvring af programmet , som skyldes de manglende finansielle midler .
<P>
Vi vil ogs rydde de andre hindringer , som muligvis kan opst , af vejen .
Der er nok nogle vanskelige sprgsml , der stadig str bne , selvom der jo under forligsproceduren er blevet klaret en del , som dukkede op i forbindelse med komplementariteten mellem de forskellige nationale tjenester .
Det er sikkert meget komplekst , men vi vil ogs under gennemfrelsen se p , hvor der er mulighed for endnu bedre lsninger .
<P>
Jeg vil derfor , ogs p min kollega fru Cressons vegne , ved denne lejlighed endnu en gang forsikre Parlamentet om , at der , som det allerede var tilfldet med programmet Ungdom for Europa , ikke bliver forelagt udvalget nogen afgrelser om enkelte projekter .
<P>
Med det foreslede omfang af bevillinger p ECU 47 , 5 millioner kan Kommissionen i det resterende halvandet r sikre adgangen til programmet og kvaliteten af foranstaltningerne .
De nyeste erfaringer viser imidlertid , at de unges interesse for den europiske volontrtjeneste allerede nu er meget stor og vil ges yderligere .
I forbindelse med gennemfrelsen af budgettet skal muligheden for en forhjelse derfor undersges , og det kan jeg p Kommissionens vegne love allerede i dag .
<P>
Vi vil gerne endnu en gang sige tak til Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og isr til dets ordfrer , fru Fontaine , samt naturligvis til Europa-Parlamentets delegation og dens formand .
En tak fortjener ogs Parlamentet som helhed for sin sttte til og forstelse for dette projekt , for uden denne sttte ville vi ikke vre kommet s langt , som vi er i dag .
Vi er endnu ikke ved vejs ende , men vi er net et godt stykke i den rigtige retning , og jeg er sikker p , at Kommissionen sammen med Parlamentet og mske s ogs omsider Rdet vil indse , at der skal gres mere , og at et sdant program kan yde mere til udviklingen af en europisk identitet og en europisk forstelse end s mange andre programmer , der bliver hngende i tekniske sprgsml og ikke reelt beskftiger sig med mennesker og gr ind p menneskenes forestillinger , ider og nsker .
Derfor endnu en gang tak , ogs fra fru Cresson , til Dem alle personlig , og vi hber , at der med dette program virkelig kan sls en ny side op i den europiske integrations historie .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Tilstningsstoffer
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0242 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( C4-0183 / 98-96 / 0166 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( Ordfrer : Hiltrud Breyer ) .
<SPEAKER ID=144 NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , lige et par generelle bemrkninger , inden jeg fremlgger udvalgets ndringsforslag .
Principielt m jo en harmonisering af tilladelse til og anvendelse af tilstningsstoffer til levnedsmidler i Den Europiske Union hilses velkommen .
Uden flles bestemmelser om tilstningsstoffer frer princippet om gensidig anerkendelse til stor usikkerhed hos forbrugerne og til store mangler i levnedsmiddelkontrollen og -mrkningen .
<P>
Med en harmonisering af tilladelse til og anvendelse af tilstningsstoffer skal der samtidig s vidt muligt tilstrbes en reduktion af de mange stoffer og af anvendelsesomrderne .
Desvrres ns dette ml ikke med de af Kommissionen fremsatte ndringsforslag , her bliver der snarere taget hensyn til producenternes behov end til forbrugernes .
Det er bde en mangerig politik og et krav fra de europiske forbrugere samt tillige tendensen i levendsmiddelindustrien frivilligt at give afkald p bestemte tilstningsstoffer .
Det har vist sig , at det isr i mange EU-lande har frt til , at antallet af tilstningsstoffer til levnedsmidler har kunnet reduceres i de sidste tyve r .
Der har i den sammenhng ikke s meget vret tale om lovgivningsmssige foranstaltninger , men snarere om , at industrien frivilligt har afstet fra at anvende tilstningsstoffer .
<P>
Rammedirektivet definerer her kriterierne for tilladelse sledes , at der skal vre pviseligt tvingende tekniske rsager , at forbrugeren ikke m vildledes , at det ikke m vre sundhedsskadeligt og skal give forbrugeren fordele .
Hvad angr undersgelsen af den tekniske ndvendighed , br vi - og her appellerer jeg til Dem , hr . Bangemann - virkelig endnu en gang prve p at blive enige om , hvorledes dette begreb overhovedet skal defineres .
Da beretningen blev forelagt , kom De nemlig ikke med en fyldestgrende definition af , hvad man skal forst ved teknologisk ndvendig , og hvor den teknologiske ndvendighed foreligger p mange punkter i ndringsforslagene .
Man kan derfor frygte , at det kommer til en alibiforanstaltning , nr man i forbindelse med udstedelsen af tilladelser udelukkende er henvist til producenternes oplysninger .
<P>
F.eks. begrundes den planlagte nye tilladelse til smagsforstrkere i margarine og enzymet invertase , som muliggr et get sukkerindhold , med , at det er teknisk ndvendigt , selvom kun en eneste producent i Den Europiske Union har sgt om en sdan tilladelse .
Jeg mener ikke , at en pviseligt tvingende teknisk rsag skal anerkendes , blot fordi en eneste producent nsker det , medens alle vrige producenter beviser , at det ogs gr p andre mder .
Det viser sig i dag , at mange levnedsmidler kan tilbydes med og uden konserveringsstoffer , som f.eks. salater i delikatesseforretninger .
<P>
Jeg vil imidlertid indskrnke mig til nu at fremlgge Parlamentets ndringsforslag .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har jo vedtaget ti ndringsforslag , og Europa-Parlamentet vedtog under frstebehandlingen 26 ndringsforslag og fulgte dermed i vidt omfang udvalgets afgrelser .
Men den flles holdning har kun taget hensyn til 11 i fuldt omfang , delvis til fire , medens 11 er blevet fuldstndig forkastet .
Det er ganske vist en delvis succes for Europa-Parlamentet , men det viser da ogs , hvor venligt stemt Kommissionen og Rdet er over for industrien .
<P>
Netop i s vigtige sprgsml som mrkning af hensyn til allergikere sker der jensynlig ingenting i Kommissionen .
Et meget vigtig princip for os er gennemskueligheden , som betyder , at der sttes en stopper for hemmelighedskrmmeriet , alts for anvendelsen af tilstningsstoffer i ingredienser til levnedsmidler .
Jeg vil fremhve - det lgger jeg heller ikke som ordfrer her skjul p overhovedet - at en mere vidtgende mrkning ville have passet mig udmrket .
Jeg beklager , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ikke fulgte det op , men vil p dette sted gerne stille kommissr Bangemann et sprgsml : Kommissionen har jo sagt , at grunden til , at den ikke accepterer ndringsforslagene , er , at de str et forkert sted .
Derfor ville jeg gerne have at vide , hvornr og hvorledes der faststtes bestemmelser om mrkning af genmanipulerede tilstningsstoffer .
<P>
Der foreligger nu et forslag fra strig .
Mske kan De fortlle os , hvorledes dette forslag fra strig behandles og hvornr De fremlgger det .
Dengang med novel food lovede De os , at Kommissionen snart ville fremlgge noget .
Det samme glder for mrkning af levnedsmidler , der slges i ls vgt .
Det kan da ikke vre rigtigt , at levnedsmidler , der slges i ls vgt , ikke skal mrkes .
<P>
Parlamentet vil ikke have , at tilstningsstoffer til melbehandlingsmidler ges , fordi vi anser det for overfldigt og der allerede findes produkter nok .
Det forkaster ligeledes en overfladebehandling af ferskner og ananas med voks , for vi vil jo , at naturprodukter ogs skal blive ved med at vre naturlige .
Det gr derfor ikke , at forbrugeren vildledes , ved at der foreggles ham en friskhed , som slet ikke er til stede .
I sprgsmlet om nisin gik Parlamentet under andenbehandlingen ikke ind for , at der skal vre antibiotika i mascarpone og i ost .
<P>
( Formanden opfordrede taleren til at slutte ) Vi skal lade det blive ved , at antibiotika er noget , der fs p recept , men ikke i levnedsmidler .
S vidt i korthed de ndringsforslag , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har stillet .
Jeg hber imidlertid , at Kommissionen stadig er rede til at g ind p disse bne sprgsml , som ogs stttes mundtligt af kollegerne i udvalget , hvad angr mrkningen af genteknisk fremstillede tilstningsstoffer og tillige ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=145 NAME="Jensen">
Hr. formand , der er to punkter , jeg gerne vil gre opmrksom p , inden vi stemmer i morgen . Det ene er nisin , og det andet sulfit .
Nisin er et antibiotikum , der mske p lngere sigt kan give medicinresistens .
Antibiotika er afgrende , hvis man skal kurere for visse sygdomme , og dermed er det medicin og skal i princippet hverken bruges som vkstfremmer i en grisestald eller som konserveringsmiddel i mad .
Det hrer efter min mening ikke hjemme i dette direktiv .
Mascarpone skal nu en gang ikke vre en kur mod halsbetndelse .
<P>
Flere og flere mennesker fr fdevareallergi .
Sulfit er et af de stoffer , der er medvirkende rsag hertil .
Jeg mener , at der i det mindste skal sttes en konkret grnsevrdi for brugen af det , i stedet for at man foretager et skn over , hvad der er ndvendigt .
Sulfit anvendes typisk til behandling af trrede frugter , som bl.a. anvendes i morgenmadsprodukter .
Og trret frugt i ls vgt kber mange forldre til deres brn i stedet for slik som et sundere alternativ , men med sulfit kan resultatet blive allergi .
<P>
Jeg forstr et langt stykke hen ad vejen , at klimatiske og dermed kulturelle forskelle kan give et forskelligt syn p , hvilke tilstningsstoffer der er ndvendige .
Afstanden mellem to kleskabe kan give anledning til en konkret afvejning af , om plseforgiftning eller tilstningsstoffer er det vrste .
Men det er ndvendigt at vre klar over , at der er forskel p , om det er muligt at fremstille og tilstte et tilstningsstof , eller om det er ndvendigt at tilstte det .
Vi har i dag fdevarer p dagligmarkedet i Europa , der er s langtidsholdbare , at de ville kunne klare en tur med robd rundt om kvator , og vi har nppe brug for , at alle vores fdevarer skal kunne klare dette .
Husk p , at der var en europisk civilisation med rygning , saltning , henkogning og nedkling og dermed god hygiejne , fr alle de mrkelige tilstningsstoffer kom frem .
<P>
De europiske socialdemokrater vil stemme for Miljudvalgets ndringsforslag i fru Breyers indstilling ved andenbehandling , som jeg takker hende for , og jeg hber , at ndringsforslagene opnr det tilstrkkelige antal stemmer .
De skal nok f mange stemmer , men de skal ogs have tilstrkkeligt mange .
Der er ingen tvivl i mit sind om , at tendensen i dag - selv nr man ser bort fra kologiske fdevarer som sdan - gr i retning af mere enkelhed og mere naturlighed i fdevarer .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , i 1995 vedtog vi et omfattende direktiv om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer i Den Europiske Union .
I dag drfter vi nu med den flles holdning den frste strre ndring af dette direktiv .
Der var brug for et ndringsdirektiv for det frste , fordi ikke alle tilstningsstoffer og anvendelsen af dem allerede var videnskabeligt kontrolleret under den relange forhandling om direktivet fra 1995 , for det andet fordi der i mellemtiden er sket en videreudvikling inden for den tekniske anvendelse .
Derudover skulle der tages hensyn til yderligere sregenheder i medlemsstaterne , srlig i de sidst tilkomne lande Finland , Sverige og strig , og endelig havde der indsneget sig nogle fejl i den omfattende tekst i direktivet fra 1995 , som skal rettes med dette ndringsdirektiv .
<P>
Det er rigtigt , at Parlamentet har stillet en rkke ndringsforslag og at Rdet nu har overtaget en del af dem .
P min gruppes vegne kan jeg sige , at vi er indforstet med den flles holdning .
De ndringsforslag , som hovedsagelig er blevet stillet af ordfreren i Miljudvalget , er blevet vedtaget af et flertal dr ; men vi kan ikke stemme for dem .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang komme ind p det emne , som fru Breyer berrte .
Mlet var s f tilstningsstoffer som muligt og om muligt en yderligere reduktion .
Jeg har vret med i denne drftelse i tyve r , og jeg har ndret min politiske mening noget .
Jeg tror , at hvis vi koncentrerer os om ganske f tilstningsstoffer , vil disse f tilstningsstoffer blive anvendt overalt .
Jeg er af den opfattelse , at man netop ikke hele tiden skal spise det samme , for kun p den mde bliver der ogs taget hensyn til sundhedsmssige synspunkter .
Desuden faststtes der her ikke bestemmelser om at give tilladelser , som gr ud p , at alle er tvunget til at anvende tilstningsstoffer , men nr de anvendes , m det kun ske op til en vis strrelsesorden .
Man er som sagt ikke tvunget til at anvende dem , men nr der anvendes tilstningsstoffer , skal det naturligvis fremg af mrkningen , og det er egentlig det , der her faststtes bestemmelser om .
Med det nu at vkke ny angst for ting , som allerede lnge har eksisteret i medlemsstaterne som en tradition , anser jeg for undvendigt , for i sidste instans har disse stoffer ikke givet anledning til sundhedsmssige problemer , og for vrigt var det jo ogs udvalgets opgave at kontrollere det .
Derfor kan jeg sammen med min gruppe stemme for den flles holdning i den foreliggende version .
<SPEAKER ID=147 NAME="Dybkjr">
Endnu en gang vil jeg gerne takke ordfreren for det arbejde , hun har gjort med dette direktiv .
Jeg skal s i vrigt minde om min tale ved frstebehandlingen , hvori jeg ppegede , hvor ulseligt dette direktiv er i sin fulde helhed , til trods for at dets indhold er noget , som mange borgere interesserer sig strkt for .
Jeg vil ogs godt minde om de efterflgende sprgsml til Kommissionen og Rdet om muligheden for at forenkle direktivet uden ndvendigvis at ndre indholdet og svarene herp .
Det er fortsat min opfattelse , at Kommissionens svar kan anvendes som et studium i hovmod , mens jeg til gengld kan glde mig over Rdets mere konstruktive svar .
Jeg minder om det , fordi vi forhbentligvis kan komme ind i en forligsprocedure , hvor denne forenkling mske kan komme ind i billedet under arbejdet med at finde et kompromis .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter udvalgets ndringsforslag , men jeg vil gerne for de to frste ndringsforslags vedkommende sige , at vi gr det ikke , fordi vi i sidste ende vil undtage melbehandlingsmidler fra direktivet , men fordi den flles holdning tilsyneladende er s vidtgende p dette omrde , at det bliver helt meningslst .
Det mest rigtige havde vret at indfje mel i bilag 2 , alts som det basislevnedsmiddel , det ungtelig er , og s der angive de stoffer , man vil tillade .
Nu opnr man , at alt for meget kan tillades , og argumentet om , at industrien selvflgelig ikke vil bruge alle disse tilstningsstoffer , er egentlig temmelig tyndt .
Jeg synes , det vil vre rigtigst at betragte mel som et uforarbejdet levnedsmiddel og dermed have som udgangspunkt , at bilag 1-stoffer ikke kan tilsttes .
Jeg henviser i den sammenhng ogs til direktiv 89 / 107 bilag 2 , frste punkt , hvori der str , at der skal vre et  tilstrkkeligt stort teknisk begrundet behov  for , at tilstningsstoffer br kunne godkendes .
Det tror jeg ikke er tilfldet , nr alle bilag 1-stoffer pludselig vil kunne bruges i mel , og p anden vis kan jeg faktisk ikke lse den flles holdning .
<P>
Derudover er Den Liberale Gruppe modstander af sulfit i ndder og majs , og ogs af , at der foretages en voksbehandling af ferskner og ananas .
Ananas kan vre ret ligegyldigt , for man spiser ikke skrllen , men det vil vre urimeligt med hensyn til ferskner .
M vi her bede om den rene vare !
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , de tre kriterier , som Kommissionen fremfrte for at f tilfjet nogle tilstningsstoffer til listen over tilladte stoffer , var det teknologiske behov , fordelene for forbrugerne og uskadeligheden .
Jeg tror , at disse tre kriterier er blevet anvendt i lidt for stor udstrkning , og det s meget , at det faktisk frer til - som ordfreren s rigtigt sagde det - at vi fr en betydelig forgelse af antallet af tilladte tilstningsstoffer , og navnlig af brugen af disse .
<P>
Jeg mener , at det er en drlig id , og jeg vil nvne to eksempler , som efter min mening er ret oplagte .
For det frste er der ingen tvivl om , at den udvidede anvendelse af sulfitter som tilstningsstoffer er en drlig id . Man ved godt , at de giver heldbredsproblemer for mange mennesker , og navnlig for allergikere .
S hvorfor behver man at anvende disse sulfitter , nr der findes nogle alternative lsninger , og nr man i vrigt godt kan undvre dem ?
<P>
For det andet sagde fru Jensen nogle yderst fornuftige ting om nisinproblemet .
Der er tale om et antibiotikum .
Er det fornuftigt af Rdet og Kommissionen at anvende et antibiotikum som tilstningsstof , nr man i vrigt er ved at undersge , om det er berettiget at tilstte antibiotika til dyrefoder , og nr f.eks. WHO gr opmrksom p , at adskillige smitsomme sygdomme er i fremgang , og at flere antibiotika tydeligvis mister deres virkning ?
Er det s fornuftigt at tilfje et antibiotikum som tilstningsstof ?
<P>
Jeg tror , at visse medlemsstater har gjort opmrksom p dette , og her vil jeg gerne henlede fru Schleichers opmrksomhed p to ting .
For det frste har flere medlemsstater , herunder den tyske regering , stemt nej til den flles holdning .
For det andet kan man ikke g ud fra , at et produkt er uskadeligt , bare fordi det har vret anvendt i lang tid .
Man har brugt asbest i meget lang tid , og nu er alle enige om , at man ikke skal bruge det lngere .
Jeg kan ikke se , hvordan man kan betragte et tilstningsstof som udskadeligt , blot fordi man ikke har pvist nogle direkte virkninger .
De ved udmrket , at der er stor sandsynlighed og mulighed for indirekte virkninger , og at det for mange tilstningsstoffers vedkommende er meget vanskeligt at skille tingene ad .
<P>
Jeg mener sledes , at det er absolut ndvendigt at sttte ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og jeg vil bede fru Schleicher og hendes gruppe om at revidere deres holdning i den forbindelse .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , Den Europiske Unions rammedirektiv om en harmonisering af medlemsstaternes bestemmelser om de tilstningsstoffer , der m anvendes i levnedsmidler , har vret gyldigt siden 1989 .
Kommissionen har foreslet , at direktivet tilpasses til den nyeste videnskabelige udvikling .
Den flles holdning blev vedtaget af Rdet den 23. marts 1989 , og 11 af de 26 ndringsforslag , som Europa-Parlamentet fremsatte ved frstebehandlingen , blev overtaget helt , mens fire ndringsforslag kun blev overtaget delvist .
<P>
Kommissionens forslag har desuden vret genstand for en rkke ndringer , der navnlig har haft det forml at tage hensyn til levnedsmiddelindustriens krav , ssom tilfjelsen af melbehandlingsmidler og tilladelsen til at behandle mascarpone med nisin og til at voksbehandle ferskener og ananas .
<P>
Vi har i vores vurdering bestrbt os p at forene levnedsmiddelindustriens interesser med de efter vores mening vigtigste interesser , nemlig beskyttelsen af borgernes sundhed .
Det sker p et tidspunkt , hvor produkternes kvalitet br beskyttes bedre , navnlig hvis man tager i betragtning , at detailhandelen , der lagde vgt p kvalitet , desvrre er ved at forsvinde i hele Unionen til fordel for supermarkederne , som hele tiden har nogle mere sofistikerede og raffinerede produkter p hylderne . Og det er netop disse produkters kvalitet , der br sikres .
<P>
P grund af kravet om at beskytte borgernes og forbrugernes sundhed nsker vi sledes kun at tillade tilstningen af de konserveringsmidler , der efter vores mening godt kan accepteres , hvis de reelt har det forml at sikre produktets kvalitet og egenskaber .
Vi er modstandere af brugen af nye tilstningsstoffer i pasteuriseret flde og steriliseret mlk , ikke mindst fordi der i dag allerede er 38 tilladte tilstningsstoffer i handelen .
Vi er ogs modstandere af de nye tilstningsstoffer , der skal forlnge visse vegetabilske produkters holdbarhed , og af de sdestoffer , der udelukkende har det forml at skabe et forbrug hos brn .
<P>
En harmoniseret fllesskabsmetode for tilladelsen af tilstningsstoffer vil uden tvivl vre til gavn for forbrugerne .
Herudover vil vi gerne understrege , at det med hensyn til de levnedsmidler , som indeholder tilstningsstoffer , er ndvendigt at srge for en mrkning , der giver s mange informationer som muligt , og som frst og fremmest er beregnet p at beskytte allergikere , spdbrn og de svageste borgere , der har mest brug for beskyttelse .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 1 og 2 er vi navnlig imod brugen af de tilstningsstoffer , der i bilag 1 betegnes som melbehandlingsmidler .
Hvad angr ndringsforslag 3 om brugen af svovldioxid og sulfitter , s er dette efter vores mening ikke lngere ndvendigt set ud fra et teknisk synspunkt .
Mrkningen skal under alle omstndigheder medtage alle oplysninger , ogs eventuelle kontraindikationer .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Breyer for det store arbejde , hun har gjort bde under behandlingerne og i Miljudvalget .
Hun er et beundringsvrdigt medlem af udvalget og vil blive husket i dette udvalg for det arbejde , hun har gjort bl.a. i relation til beskyttelse af brnemad .
<P>
Jeg ville gerne kunne sige , at alle de ndringsforslag , der nu bliver drftet igen her , vil g igennem til forliget , selvom jeg nok tvivler p det p grund af de flertal , der skal til .
Derfor vil jeg begrnse mit indlg til bare tre af dem , nemlig ndringsforslag 4 , 5 og 7 .
Jeg vil frst komme ind p ndringsforslag 4 , idet det var mig , der fremsatte det , og det blev vedtaget i Miljudvalget efter fornyet behandling .
Det drejer sig om saccharoseestere i flydende kaffe og te p dse , der nu slges varmt direkte til forbrugeren .
Om lykken kan findes i en varm dse kaffein , ved jeg ikke - for det ville ikke vre min favoritdrik .
Men hvad jeg imidlertid ved , er , at saccharoseestere stabiliserer mlkeproteiner imod den destabiliseringsproces , der finder sted under opbevaring .
<P>
Som en nation af tedrikkere vil briterne gerne vide , hvad der er grunden til , at saccharoseestere ikke er godkendt af Kommissionen .
For det fr vi rent faktisk ikke at vide i det smtryk , der ledsager dens beslutninger .
Det er altid tilfldet , og det er et af problemerne , nr vi nr frem til andenbehandling , at man ved en hel del mere om , hvad Kommissionen vil godkende , end hvad den ikke vil godkende .
<P>
For det andet vil jeg gerne nvne ndringsforslag 5 , som fru Dybkjr allerede har vret kort inde p , og det er brugen af bivoks til overfladebehandling af ferskner og ananas .
Jeg forstr ikke bedre end hun gr , hvorfor disse to frugter nvnes sammen .
Der er en rkke andre , som ikke er nvnt .
Her tnker man p meloner som noget midt imellem de to , men forskellen mellem de to er bestemt , at man ikke konsumerer ydersiden af en ananas - medmindre man er virkelig tbelig !
- hvorimod man normalt spiser fersknens skind .
Jeg er derfor meget enig med ordfreren i , at det ville vre farligt at have dette lag p ferskner , men jeg kan ikke se nogen grund til , at vi skal fjerne det for ananas , hvor det er et gte konserveringsmiddel .
<P>
Mit sidste punkt gr p ndringsforslag 7 .
I det store og hele sttter jeg ordfreren i hendes ndringsforslag om at stryge anvendelsen af triacetin som et produkt til tykkegummi , men det er ogs her sdan , at vi ikke ved ret meget om , hvorfor det var med til at begynde med .
Vi skylder dem , der hvder , at denne srlige emulgator ikke er ndvendig og nskvrdig , at sikre , at det bliver fastslet , hvorfor den er s vsentlig og s nskvrdig .
Jeg hber , at Kommissionen vil kunne fortlle os det , for klarhed br altid vre vores parole i disse sager .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Breyer for det store arbejde , hun har gjort , men jeg m fortstte med at sige , at jeg ligesom en lang rkke andre medlemmer af PPE-gruppen - som vi gjorde det i Udvalget - vil modstte mig alle ndringsforslagene med undtagelse af ndringsforslag 4 .
<P>
Dette er et meget teknisk emne , der har at gre med levnedsmiddeltilstningsstoffer og tilladte tilstningsstoffer til levnedsmidler i hele Den Europiske Union .
Det rejser sprgsmlet om , hvordan Europa-Parlamentet bedst kan behandle et sdant teknisk sprgsml .
Fru Breyer har tacklet det fra en ideologisk synsvinkel , der er naturlig for hendes gruppe .
Men der er to sprgsml , som vi m betragte som mlestokke .
Det ene er , at vi m srge for at sikre den europiske befolknings fortsatte sundhed , nr der drftes justeringer til de tilladte tilstningsstoffer .
Hvilken rettesnor bruger vi ?
Bruger vi vores egen dmmekraft ?
Nuvel , jeg er historiker , og fru Schleicher er harpenist .
Det kan mske nok vre en meget nyttig kvalifikation for det nste liv , men det er ikke ndvendigvis den bedste kvalifikation til at behandle levnedsmiddeltilstningsstoffer .
Vi er til en vis grad amatrer inden for dette omrde .
Vi m ledes af Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomit .
Jeg er bange for , at jeg meget hellere vil ledes af denne komit end af fru Breyer .
<P>
For det andet m vi sikre , at EU-lovgivningen er tilstrkkelig fleksibel sikkerhedsmssigt til at tillade , at nye produkter bliver udviklet .
Jeg er enig med hr . Whitehead i , at det m vre en ren lkkerbisken for de skotske spejdere , der benbart er til stede her i tilskuergalleriet , hvis de ikke lngere behver at gnide to kviste mod hinanden for at koge en kedel vand , idet de nu vil vre i stand til at kbe varm te p dse - hvis Kommissionen alts tillader det .
Jeg vil gerne bede hr . Bangemann , nr han svarer p debatten , om at sige , om han er rede til at tillade , at te p dse bliver solgt side om side med britisk plse , som vi reddede fra Europa-Kommissionens hrgen for et par mneder siden .
<P>
S jeg mener ikke , at dette er et sprgsml , hvor der er plads for nogen yderligheder .
Grn fundamentalisme kan vre nyttig , nr det glder om at stte gang i debatten , men det er ikke et synspunkt , der br f lov til at f overhnd .
<SPEAKER ID=152 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg har det som fru Jackson .
Jeg vil frst gerne sige hjertelig tak til ordfreren .
Hun har virkelig ikke kun sat sig ind i dette emne , men ogs helt klart taget stilling til det .
Selvom jeg ikke er enig med hende - hverken personlig eller p Kommissionens vegne - kan jeg alligevel sige , at fru Breyer sikkert arbejder mnstergyldigt her .
Jeg nrer ingen betnkeligheder ved at bekrfte det over for hende .
Jeg ved ikke , om det glder hende , men jeg ville gerne have det sagt !
<P>
Det , fru Jackson og navnlig fru Schleicher sagde , svarer s nogenlunde til Kommissionens holdning .
Derfor kan jeg fatte mig i korthed .
Jeg er naturligvis heller ikke ekspert i bedmmelse af sundhedsmssige skader eller i , om noget er uden risiko for sundheden , men jeg er jurist af uddannelse .
Derfor vil jeg gerne sige til fru Breyer , at der er et klart standpunkt , som - i hvert fald hidtil - har vret en retsstats standpunkt , nemlig at intet m forbydes , hvis der ikke er en grund til det .
Vi kan ikke bare , fordi det ikke passer os eller fordi vi hylder det princip , at vi vil have s f tilstningsstoffer som muligt , forbyde disse tilstningsstoffer , der skal vre en grund til det .
Men det har vi nu ogs defineret meget nje .
<P>
Det er ikke rigtigt , fru Breyer , at sprgsmlet om den tekniske ndvendighed i bilag 2 ikke er defineret .
De tre almene kriterier er blevet anfrt endnu en gang : For det frste skal det kunne pvises , at der er en fornuftig teknisk grund og et forml , som ikke kan opfyldes ved hjlp af en anden teknisk metode , for det andet m der ikke vre nogen sundhedsrisiko og for det tredje m forbrugeren ikke vildledes .
Det er de tre kriterier .
De skal ganske vist ikke opfyldes alle tre , de kan ogs foreligge enkeltvis .
Det vil sige , at foreligger et af disse tre kriterier , kan man forbyde et tilstningsstof .
S har vi - det fortstter , jeg vil ikke citere det her nu - njagtig sagt , hvad der er en teknisk ndvendighed og hvorledes den skal defineres ogs p grundlag af enkelte kriterier .
<P>
Her har vi derfor skaffet tilstrkkelig vished for alle , for forbrugeren som for producenten .
Det str producenten frit for helt at afst fra at anvende tilstningsstoffer .
Han kan ogs reklamere med det .
Han kan sige : Dette er et rent naturprodukt !
Det er absolut muligt .
Det er der ogs mange , der benytter sig af , det er ogs helt i orden .
Men vil man omvendt forbyde noget , skal man have en legitimation for det .
<P>
Derfor kan vi ikke acceptere de 11 resterende ndringsforslag .
Jeg vil nu med et blik p uret ikke detaljeret g ind p hvorfor , men det fremgr ogs af det , jeg her har sagt .
<P>
Jeg vil lige besvare de sprgsml , der er blevet stillet , f.eks. om mrkning .
Fru Breyer , det undrer mig igen og igen , at De ved enhver lejlighed vil faststte bestemmelser om alt trods den logik , De ellers lgger for dagen .
Det kan man ikke gre !
Man kan ikke faststte bestemmelser om generelle sprgsml i alle mulige direktiver , som vi har , og som har et specifikt forml .
Mrkning er et generelt sprgsml .
Vi har fastsat bestemmelser derom i det generelle mrkningsdirektiv 79 / 112 .
Dr hrer ogs eventuelle ndringer hjemme .
Hvis der alts er et sdant behov i forbindelse med tilstningsstoffer , skal det gres via dette generelle mrkningsdirektiv .
Vi kan ikke nu uden videre indg en forpligtelse til at optage alle disse tilstningsstoffer dr , for det ville vre som en blankocheck .
Man skal s undersge , om de generelle principper for mrkning krver , at et sdant tilstningsstof mrkes p den mde .
<P>
Der blev dernst stillet et sprgsml om mrkning af genmanipulerede stningsstoffer .
Jeg har allerede meddelt - og De gentog det endnu en gang - at vi undersger det .
Men det er uhyre vanskeligt , fordi f.eks. sprgsmlet om pviselighed , sprgsmlet om passende trskelvrdier og s muligvis en negativliste ikke er s ligetil at besvare for os , og for vrigt heller ikke for de videnskabelige komiter .
Det er sledes ikke af ond vilje , at vi endnu ikke har fremlagt det , men det er de facto meget vanskeligt .
<P>
Hvad angr allergier , skal alle tilstningsstoffer mrkes .
Principielt skal alle tilstningsstoffer fremg af mrkningen .
Derfor bliver udsatte personer informeret i tilstrkkelig grad .
Det er for vrigt ogs Levnedsmiddelkomitens opfattelse .
Antallet af allergier er i modstrid med det , fru Jensen , tror jeg , sagde , meget ringe i forbindelse med levnedsmidler , langt ringere end man i almindelighed tror .
Det er helt forkert , hvad De siger , at denne risiko er srlig fremtrdende i forbindelse med levnedsmidler .
<P>
Vi arbejder endvidere p et direktiv om skaldte  afbalancerede diter  , det vil sige om tilstningsstoffer i levnedsmidler til syge spdbrn og smbrn .
Det generelle mrkningsdirektiv vil blive ndret .
<P>
( Afbrydelse : Hvad med levnedsmidler i ls vgt ?
) Det faststtes der passende bestemmelser om i alle medlemslande .
Medlemslandene har mulighed for at foretage denne mrkning eller at lade vre .
Derfor ser vi heller intet behov her , fordi der allerede er pligt til at mrke .
Medlemslandene kan give dispensation i forbindelse med levnedsmidler i ls vgt .
Men det er noget , der allerede er lovfstet i Unionen .
<P>
Jeg tror , det var de vsentlige sprgsml , hvis jeg ikke tager fejl .
Jeg vil ikke g i detaljer med de elleve ndringsforslag , fru Jensen , fordi det ville tage for lang tid , men at vi ikke kan sttte dem , fremgr af vores generelle holdning , som jeg har redegjort for .
<P>
Jeg hber sledes , at Parlamentet , i hvert fald nogle af medlemmerne , flger det , fru Schleicher sagde , s kan vi afslutte proceduren .
Vi har s et fornuftigt grundlag , ogs ud fra forbrugerens synspunkt .
<SPEAKER ID=153 NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg vil gerne stille yderligere to sprgsml til hr . Bangemann .
Jeg mener , at der i Parlamentet nu hersker bred enighed om , at vi fr problemer med nisin , fordi antibiotika ikke har noget at gre i levnedsmidler .
Hr . Lannoye gjorde endnu en gang opmrksom p det store problem med resistens over for antibiotika .
Der er fare for , at antibiotika mister deres virkning som behandlingsmidler .
Jeg vil gerne have at vide , hvorfor De synes , at antibiotika , som mange mennesker virkelig ikke kan tle - og dertil kommer problemet med resistens - skal vre tilladt som tilstning til levnedsmidler .
Videnskabsmnd frygter jo med rette , at faren for resistens mangedobles .
<P>
Punkt to : Hr . Bangemann , jeg er ikke enig med Dem , nr De siger , at medlemsstaterne skal faststte bestemmelser om mrkning af levnedsmidler i ls vgt .
Meningen med dette direktiv er netop at opn en europisk harmonisering .
Jeg mener ikke , det er korrekt , at levnedsmidler i pakninger mrkes , medens derimod levnedsmidler i ls vgt , hvor forbrugeren har det indtryk , at det er friske produkter , ikke skal mrkes .
Om det sagde Deres reprsentant i udvalget , at det vil Kommissionen bringe til ophr !
<P>
Nu forbavser det mig meget , at De her siger noget helt andet til os , nemlig at De overhovedet ikke ser noget behov for at gribe ind .
Jeg vil gerne have at vide , hvad der nu er rigtigt .
Var det forkert , hvad Deres reprsentant sagde i udvalget om , at det med mrkningsdirektivet skal lses p et eller andet tidspunkt ?
Vi har allerede nu en rkke punkter , som ville falde ind under mrkningsdirektivet , hvis vi bliver enige om det , De sagde .
Derfor mit afsluttende sprgsml : Hvornr agter De at foresl et nyt udkast eller ndringer til mrkningsdirektivet , for at netop de huller og de behov , der nu er kommet frem , kan blive lukket eller taget af bordet ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Bangemann">
Hr. formand , frst sprgsmlet om antibiotika .
Kommissionen ser ingen anledning til at g ind p dette sprgsml , for der er ikke noget ndringsforslag desangende . Nej !
Det blev overvejet i udvalget , men der er ikke noget ndringsforslag .
Jeg kan ikke her komme ind p hypotetiske sprgsml .
<P>
Dernst det sprgsml , De kom ind p endnu en gang - jeg vil lige gentage det : Vi har et regelst for mrkning af levnedsmidler i emballage og for levnedsmidler i ls vgt .
Begge dele skal mrkes !
Der er alts pligt til at mrke .
Vi har kun den undtagelsesbestemmelse , at medlemslande kan dispensere fra denne pligt til at mrke , nr det drejer sig om levnedsmidler i ls vgt .
<P>
Nu Deres tredje sprgsml : Det kan jeg ikke stte dato p her , men jeg forestiller mig , at vi efter at have indledt debatten om det generelle direktiv om levnedsmidler ikke var i stand til at afslutte den , fordi ogs sdanne principper i den forbindelse spiller en rolle som sprgsmlet : Hvad er det overordnede princip for mrkning ?
Det er der desvrre bde i Kommissionen og i Europa-Parlamentet forskellige holdninger til , og en af de mere ekstreme holdninger , der i frste omgang ogs kom til udtryk i Parlamentet - jeg ved ikke , om det stadig er tilfldet i dag - er , at alt skal med p etiketten , uanset om det har nogen mening eller der er et forml med det .
<P>
Alts at gre en bunke detaljer til etiketternes indhold er altid stdt p modstand hos mig , for dermed bliver mrkningen meningsls for forbrugeren .
Der skal st det p etiketten , som giver mening for forbrugeren .
S nr budskabet ham ogs .
Hvis alt anfres p etiketten , nr budskabet ham ikke lngere , og s falder mrkningen som en velbegrundet vej til get forbrugeroplysning sammen som et korthus .
Det har i mellemtiden endog et tysk medlem af Deres parti i Tyskland indset og offentligt rost mig for det .
Det opfatter jeg som et tegn p udvikling og intelligens , og den vej vil vi gerne g videre ad .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat til kl . 17.30 )
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0481 / 98 ) .
<P>
Tillad mig , at jeg frst byder kommissr Liikanan velkommen .
<SPEAKER ID=157 NAME="Liikanen">
Hr. formand , datapiratismens virkning p arbejdet har vret meget beskeden , fordi Kommissionen aktivt har arbejdet for en forbedring af sikkerheden for datanettene .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , i dag volder hacking stor skade ikke kun p de europiske institutioner men p hele samfundet som sdant ; og det uanset om det drejer sig om at lgge illegal software ind p harddisken , fr computeren bliver solgt , som hvis det drejer sig om produktion af efterligninger af software eller om direkte kopiering via Internet .
<P>
Vi er klar over , at Rdet for nylig har vedtaget en flles holdning med hensyn til den juridiske holdning mod hacking inden for radio- og tv-virksomhedstjenesteydelserne .
Som sagerne str , finder Kommissionen s ikke , at det ville vre af strste interesse f.eks. at arbejde for en stramning af lovgivningen til beskyttelse af den industrielle ophavsret ?
Vi m ikke glemme , at USA ogs i dette sprgsml har overhalet os , for den hacking , Europa lider under , er stadigvk p 43 % .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , dette er et meget vigtigt sprgsml .
P grund af dataindbruddene sidst i 1980 ' erne og i starten af 1990 ' erne er arkitekturen i Kommissionens EDB-systemer blevet ndret , sledes at de interne datasystemer er blevet begrnset til skaldte lukkede brugergrupper .
Forbindelserne ind og ud af huset overvges i dag af telekommunikationscenteret i EDB-Departementet efter retningslinjer , som fastlgges af sikkerhedsorganisationen og de tekniske muligheder .
Det er klart , at p grund af den hurtige udvikling inden for informationsteknologien krver denne organisering en konstant ajourfring , og Kommissionen flger den omhyggeligt .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Philippe De Coene ( H-0642 / 98 ) :
<P>
Om : Den europiske volontrtjeneste for unge og verdensmesterskabet i fodbold i 1998
<P>
Iflge en pressemeddelelse fra Kommissionen er der blevet stillet 71 unge til rdighed for organisationskomiten for verdensmesterskabet i fodbold i 1998 i Frankrig inden for rammerne af den europiske volontrtjeneste .
Det koster ECU 5.000 pr. volontr , som afholdes over EU-budgettet .
<P>
Det endelige forslag om den europiske volontrtjeneste befinder sig for jeblikket i forligsfasen . Derfor fungerer det indtil videre som et pilotprojekt .
Iflge de foreliggende tekster skal de unge deltage i ikke-overskudsgivende og ikkeaflnnede aktiviteter .
<P>
Er verdensmesterskabet i fodbold eller den franske organisationskomit ( CFO ) efter Kommissionens opfattelse en ikkeoverskudsgivende organisation ?
<P>
Kan Kommissionen forklare , hvorfor CFO fr sttte over EU-budgettet fra t kommissionsmedlem , mens et andet kommissionsmedlem fordmmer samme CFO under et plenarmde p grund af diskrimination i forbindelse med billetsalget , en diskrimination som ligeledes blev bekrftet af en dom fra Tribunal de Grande Instance ( Underretten ) i Paris den 5. juni 1998 ? Hr .
Liikanen , jeg opfordrer Dem til at besvare hr . De Coenes sprgsml .
<SPEAKER ID=161 NAME="Liikanen">
Hr. formand , som hr. parlamentsmedlem konstaterer , har 71 europiske volontrer deltaget i projekter i forbindelse med verdensmesterskaberne i fodbold som en del af det europiske volontrarbejde .
Volontrerne har arbejdet i over fem mneder i de lokale vrtsorganisationer i de byer , hvor kampene blev spillet .
Til og med har volontrerne i et par uger hjulpet til med organiseringen af verdensmesterskaberne .
Dette volontrprojekt har kun haft indirekte forbindelse med organisationskomiten for verdensmesterskaberne , fordi alle vrtsorganisationerne har haft karakter af almennyttige foreninger med omrderne kultur , motion , milj og sociale aktiviteter .
Det er derfor pilotprojektet ikke var til gavn for organisationskomiten som organisation , men stttede projektets sociale , kulturelle og miljml gennem de lokale almennyttige foreninger .
<P>
Organisationskomitens forretningsvirksomhed ligger inden for EU ' s konkurrencereglement , og det er derfor Kommissionen undersger forskelsbehandlingen i forbindelse med billetsalget til publikum p baggrund af flere klager . Den gennemsnitlige andel af projektet p de seks mneder finansieret af Kommissionen har vret p ECU 5.200 , som er af samme strrelse som finansieringen af andre pilotprojekter inden for volontrprojekterne .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. kommissr , jeg ved godt , at De har modtaget sprgsmlet for meget kort tid siden , men De m ikke tage mig det ilde op , p mit sprog kalder man det et  jesuitersvar  .
Det er helt klart , at unge mennesker med flleskabsmidler har medvirket til et initiativ , som her i Parlamentet to gange af en kommissr , en kollega-kommissr , er fordmt for det frste for : overtrdelse af lighedsprincippet mellem borgerne og for det andet : overtrdelse af en rkke konomiske regler , fordi denne kommissr fastslog , at hele organisationen var et rent konomisk foretagende og derfor underkastet reglerne om konomiske aktiviteter .
Nu siger man : Det var faktisk til CFO , men alligevel ikke til CFO .
Jeg m erkende , at jeg absolut ikke er tilfreds med dette svar .
Jeg tror det er et improviseret svar , og jeg vil faktisk gerne vide , njagtigt hvilke aktiviteter de unge har udfrt .
Hvis De siger : At det var socio-kulturelle aktiviteter , s vil jeg af Dem hre , hvad de prcist har gjort .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , som ved andre projekter delfinansieret af et pilotprojekt har de lokale vrtsorganisationers karakter vret af social , kulturel , motions- eller miljmssig art .
Organisationerne har fungeret p omrderne for forbedring af f.eks. ungdomsidrt , ungsomsarbejde og bymilj .
For de unge , som har deltaget i projekterne , har erfaringen vret unik .
I forbindelse med verdensmesterskaberne har volontrerne fra elleve medlemslande og Norge samarbejdet med tusinder af franskmnd .
Dette har budt p lejligheder til kulturel indlring og en forgelse af den flles forstelse .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg vil gerne slutte mig til de andre her i Parlamentet og lyknske Frankrig med dets sejr i verdensmesterskaberne i fodbold .
Det er pragtfuldt at se et europisk hold klare sig s godt og isr en s strlende prstation af Frankrig .
<P>
Men vores glde over dette resultat br ikke overskygge den kendsgerning , at der var mange alvorlige problemer i forbindelse med tilrettelggelsen af verdensmesterskaberne , som kommissrens kolleger nu ser p nogen af .
Jeg vil gerne bede kommissren om at se alvorligt p det sprgsml , der er rejst af hr . De Coene .
Sprgsmlet hnger sammen med CFO ' s status .
Kommissren br undersge , hvad CFO ' s status er i Kommissionens jne , og om brugen - eller misbrugen , som vi mener det er - af dette system med at levere sttte til CFO fortjener en nrmere undersgelse .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om at vende tilbage til hr . De Coene og mig selv i skriftlig form med en mere grundig undersgelse af sagen .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg tilslutter mig ordfrerens gratulationer til Frankrig .
Jeg var p Champs Elyses sndag nat og havde lejlighed til at se denne folkets store hyldest .
Hvad angr sprgsmlet om konkurrencereglementet , vil jeg formidle denne debat til min kollega , som er ansvarlig for konkurrencepolitikken .
Jeg ved , at han grundigt vil undersge sagen .
Dette er en af de typiske sager , hvor Kommissionens foranstaltninger tangerer den samme begivenhed fra to synsvinkler .
Den ene er volontrarbejdet , og den anden er konkurrencepolitikken .
Jeg forstr selvflgelig bekymringen fra parlamentsmedlemmerne for , om helheden i Kommissionens politik alligevel ikke er kohrent og ensartet .
Det forsger vi at vrne om .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
<P>
Nu er vi kommet til behandlingen af hr . James Nicholsons sprgsml om betingelserne for Nordirlands status som ml 1omrde .
Fru Wulf-Mathies er til stede , men hr . Nicholson er her ikke .
Jeg tillader mig derfor at formode , at den srlige situation , som Nordirland befinder sig i , sandsynligvis har krvet hr . Nicholsons tilstedevrelse .
Jeg er overordentlig glad for fru Wulf-Mathies tilstedevrelse her , som altid er vrdifuld , men uden det medlem , som har stillet sprgsmlet , har vi ikke mulighed for at g videre med det .
Jeg er sikker p , at det ville have vret meget interessant at lytte til fru Wulf-Mathies tale om denne sag .
De ved desuden , mine damer og herrer , at hr . Nicholson er meget pligtopfyldende , men jeg forstr , at det mske er situationen i Nordirland , som har holdt ham tilbage i et s vigtigt jeblik , og hvorfor ikke ogs sige det , i et s dramatisk jeblik , som vi oplever lige nu .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder alts sprgsml nr . 46 .
<P>
Sprgsml nr . 47 af Juan Izquierdo Collado ( H-0708 / 98 ) :
<P>
Om : Leader II-programmet i Spanien
<P>
Det fremgr af svarene p sprgsml H-0380 / 98 , H-0383 / 98 , H-0384 / 98 og H-0385 / 98 , at Kommissionen erkender de problemer , som navnlig har ramt Leader II-programmet i Spanien .
Mener Kommissionen , at lammelsen af programmet er begrundet i den obligatoriske opfyldelse af konvergensplanerne ?
Mener den , at det er udtryk for ansvarlighed fra den spanske regerings side ikke at overholde Leader II-programmets finansielle ramme ?
Hvad mener Kommissionen om det forhold , at arbejds- , konomi- og landbrugsministerierne har afvist at medfinansiere de dele under ESF , EFRU og EUGFL , Udviklingssektionen , som de i sin tid har indget aftale om ?
Mine damer og herrer , vi venter p , at hr . Fischler , som er blevet nogle minutter forsinket , skal komme .
Det er ydermere forsteligt , for vi havde jo tidligere forventet at skulle forhandle fru Wulf-Mathies ' sprgsml .
Kommissionens tjenestegrene meddeler , at han er p vej .
Vi ved dog ikke , om denne vej er lang eller kort , og om der er vanskeligheder undervejs .
<P>
Mine damer og herrer , Parlamentet er , som selve navnet siger det , til at tale , men et par minutters stilhed er heller ikke drligt .
Der er en catalansk digter , Joan Brossa , som har sagt , at stilheden er s vigtig , at den kun br brydes for at stille sprgsml , der er endnu vigtigere .
Jeg opfordrer Dem derfor , mens vi venter p hr . Fischler , til at respektere den fantastiske vrdi , som stilheden har .
<P>
Vi byder hr . Fischler velkommen , lad ham stte sig i fred og ro og bne sin mappe , som det sig hr og br .
Hr . Fischler , jeg opfordrer Dem til at besvare sprgsml nr .
47 , som er stillet af hr . Juan Izquierdo Collado om Leader II-programmet i Spanien .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr . Hr .
Izquierdo Collado vil gerne stille et tillgssprgsml .
Jeg vil nu give ham ordet og gre ham opmrksom p , at man har bedt mig om yderligere tre tillgssprgsml .
Men forretningsordenen giver mig desvrre kun mulighed for at tillade to .
Jeg gr ham derfor allerede nu opmrksom p , at jeg bagefter vil give ordet til hr .
Camisn og til fru Redondo , og at jeg , hvilket jeg beklager meget , ikke kan give ordet til hr . Rbig .
<P>
De har ordet , hr . Izquierdo .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. kommissr , hvorfor forsger vi at formrke det , som er klart ?
Dette sprgsml indeholder en udtrykkelig anmodning fra min side til Dem om hjlp , og jeg er meget taknemmelig for Deres tilstedevrelse her i dag .
Lad os derfor tage bent fat p sprgsmlet : der er et formidabelt program , som bliver forklet af Kommissionen og af Dem ; det hedder Leader II-programmet og er til investeringer i landomrder , det er netop en vital sttte i disse omrder , til de sm virksomheder , turistindkvartering , hndvrksindustrier , markedsfring og psknnelse af landbrugsprodukter , og hvad alt dette angr , s er det blevet kvalt , lammet og dmt i Spanien .
Hvorfor ?
Jeg beder Dem om hjlp .
Jeg beder Dem om at hjlpe os med at f sat gang i det igen .
Men hvorfor er det lammet ?
Det er lammet , fordi den spanske regering ngter at finansiere det , den har underskrevet i aftalen om medfinansiering . Hr .
Rato , konomiministeren , siger , at han ikke giver s meget som en peseta eller en ecu via EFRU til dette program ; og hr . Arenas , arbejdsministeren , siger , at han ikke giver s meget som en peseta eller en ecu via Den Europiske Socialfond ; og landbrugsministeren siger , at hun ikke engang medfinansierer halvdelen af det , som hun har underskrevet .
Kan De ikke hjlpe os med at f lst op for denne forfrdelige situation , som har fet borgmestrene til at skamme sig frygteligt , som har fet de lokale aktionsgrupper til at blive nedtrykte osv .
?
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Hr .
Izquierdo , det drejer sig ikke om formandens genersitet , det drejer sig om den tid , De giver Dem selv , for jeg har gjort Dem opmrksom p , at der var get et minut .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at den tid De bruger for meget , sker p bekostning af de andre sprgsml .
Det er derfor Dem , der har ansvaret herfor , ikke jeg .
<P>
Hr .
Fischler , jeg giver Dem ordet til at besvare hr . Izquierdo Collados sprgsml .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg tror egentlig ikke , at vi er uenige om det principielle .
Bde , De , jeg og Kommissionen som helhed er interesseret i , at de vedtagne Leader-programmer rent faktisk bliver gennemfrt i Spanien .
Det m vre den frste prioritet , for det hjlper de private initiativer , der nsker at gennemfre sdanne programmer .
<P>
Det er endvidere klart , at der er behov for en medfinansiering , og at denne medfinansiering skal foreg p en sdan mde , som det er fastsat i bestemmelserne om Leader-programmet .
Men Kommissionen er i den henseende fleksibel , idet vi ikke stiller noget absolut krav om , at det udelukkende skal vre den spanske centralregering , som sikrer denne medfinansiering .
Principielt er det ogs muligt - og det er et internt spansk anliggende - at ogs en anden offentlig instans srger for denne medfinansiering .
Men n ting er klar : Hvis der ikke findes nogen instans , som sikrer denne medfinansiering , bliver hele Leader-programmet naturligvis bragt i fare .
Iflge vores informationer er viljen til stede til , at andre offentlige instanser tager sig af denne medfinansiering i centralregeringens sted .
Sker det , bliver programmerne - som sagt - gennemfrt .
Hvis ikke , kan programmerne ikke gennemfres .
Det er situationen og realiteten , og det er ret beset op til de spanske myndigheder p de forskellige niveauer at afgre sagen .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Jeg vil gerne blande mig i dette sprgsml i et forsg p at f hele sandheden frem .
De lokale aktionsgrupper ( GAL-grupperne ) blev udvalgt i 1995 - det var for resten under den forrige regering - og det var et drligt valg .
Et bevis herp er , at de fungerer skidt .
Leader II i Spanien er ikke lammet , og et bevis herp er , at opfyldelsesgraden i 1997 nede op p 36 % , og den er steget i 1998 .
I rene fr 1996 var den praktisk taget nul .
Centralregeringen gav ikke de bidrag i 1995 og 1996 , som den skulle , mske fordi den - fejlagtigt - regnede med stttekumulation . Det var en stor fejl , som kom for dagen , da hr .
Legras fra DG VI udtalte , at man ikke kunne godkende stttekumulation , og det viser , at denne model manglede enhver form for stringens , og det var i vrigt den forrige regerings model .
<P>
Strstedelen af de selvstyrende omrder har nu for vrigt allerede revurderet deres finansielle opstillinger , med undtagelse af Andalusien , Extremadura og Castilla La Mancha , sikken et tilflde !
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg har ganske vist hrt Deres kommentar og Deres bedmmelse af denne situation , men jeg har ikke hrt noget sprgsml .
Derfor kan jeg heller ikke svare .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Fru Redondo , nsker De at stille et sprgsml til kommissren ?
Jeg siger helt prcist , om De nsker at stille et sprgsml til kommissren .
Jeg vil under ingen omstndigheder tillade , at der indledes en forhandling mellem medlemmerne , for forhandlingen skal i alle tilflde ske mellem medlemmerne og kommissren .
<P>
Jeg giver Dem ordet , s De kan stille et sprgsml til kommissren .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Jeg vil komme med nogle bemrkninger til kommissren , men jeg vil ikke her indlede nogen national forhandling , for jeg finder ikke , at dette er det rette forum , og desuden er min kollega , som har haft ordet lige fr mig , allerede kommet med de relevante forklaringer .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissren for at have sagt , at disse programmer kan medfinansieres af en hvilken som helst offentlig institution , og det gentager jeg nu , fordi medfinansiering ikke udelukkende tilkommer centralregeringen .
De kan ogs medfinansieres af kompetente regionale institutioner , og der kan ogs tilfres privat medfinansiering , som ogs er underskrevet af de lokale aktionsgrupper .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at sprge kommissren , om den indledningsvis fastsatte finansiering i disse Leader-programmer - og ved fremlggelsen af Agenda 2000 sagde han til os , at de var yderst vigtige - vil blive forget .
Jeg finder det vigtigt at f bnet denne budgetpost , men mske er bevillingen lidt for lav , for den er srdeles vigtig for udviklingen af landomrderne i alle Den Europiske Unions lande , i de femtens Europa .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Som svar p sprgsmlet fra fru Redondo om , hvad Kommissionen agter at foretage sig i forbindelse med Agenda 2000 , for s vidt angr Leader , kan jeg sige , at vi planlgger et program , der skal supplere Leader II-programmet .
Fordi - dt er jeg enig med Dem i - dette Leader-initiativ er s betydningsfuldt , er det hensigten , at der i den nste planlgningsperiode skal st flere midler til rdighed til dette supplerende program som fllesskabsinitiativ end i indevrende periode .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler , for Deres tilstedevrelse og for Deres svar .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 48 af Ursula Stenzel ( H-0670 / 98 ) :
<P>
Om : Egne indtgter
<P>
P topmdet i Cardiff indgik regeringscheferne en forpligtelse til inden udgangen af marts 1999 at trffe en afgrelse om Agenda 2000 .
strigs ml i denne forbindelse er at forhindre en forvrring af nettobetalerpositionen gennem en retfrdig fordeling af nettoomkostningerne , streng overholdelse af EU ' s budgetdisciplin , bevarelse af en betragtelig margen for de nye medlemslande samt hensyntagen til Samhrighedsfondens midlertidige karakter og dens rolle i strukturpolitikken .
<P>
Kan Kommissionen meddele , om den i forbindelse med sin evaluering af ordningen med de egne indtgter vil tage hensyn til disse principper ?
Hr . Liikanen , jeg opfordrer Dem til at besvare fru Stenzels sprgsml .
<SPEAKER ID=179 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen er helt klar over de sager , som Parlamentet med sit sprgsml fremlgger .
strig er ikke alene om at vurdere , at dets budgetbyrde er for hj .
Disse sprgsml , som ogs blev belyst af det forslag til en korrektionsmekanisme , der for nylig blev stttet af strig , vil der blive taget hensyn til i den kommende rapport om Unionens egne midler .
Samtidig skal det pointeres , at Kommissionens forslag inden for Agenda 2000-programmet og fornyelserne i EU ' s politikker kan have en betydningsfuld indvirkning p fordelingen af de flles udgifter mellem medlemslandene .
Kommissionens forslag er i overensstemmelse med en streng budgetdiciplin og med en margen til en tilstrkkelig finansiering af udvidelsen .
Kommissionen vil dybtgende undersge disse anliggender i dens kommende rapport over egne midler .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen er i sit budgetforslag for nste r get ud fra , at udgiftsniveauet skal holdes under finansieringsrammerne .
Nste rs budgetterede udgiftsniveau er p 1 , 11 % , mens dkningen af Unionens egne midler er p 1 , 27 .
Ligeledes er Agenda 2000-forslaget til rene 2000-2006 konstrueret p den mde , at udgifterne ikke lftes op p 1 , 27 % ' s niveau , men udgiftsniveauet for EU ' s 15 medlemslande beregnes reduceret inden r 2006 helt til 1 , 13 % .
P den mde forsges det sikret , at der er en tilstrkkelig margen til udvidelsen .
Dette forudstter tilpasning og en streng budgetdiciplin .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har allerede fet svar p det , jeg ville sprge om .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Mit sprgsml til kommissren er - og nu kommer der 4 supplerende sprgsml - for det frste , er der nu en lsning p , hvad der er egne midler srligt med hensyn til transit fra havnene og i srdeleshed fra Rotterdam .
For det andet , om kommissren er vidende om , at den nye nederlandske regeringskoalition har aftalt at reducere bidraget til EU med NLG 1 , 2 milliarder .
For det tredje , om der i Kommissionens nye planer er taget hensyn til bidraget pr. person af befolkningen .
For det fjerde , om der er taget hensyn til , at Det Forenede Kongerige har fet en rabat , i det mindste en nettobegrnsning , og at dette derfor ogs m glde for andre medlemsstater , og om man allerede nu kan g ud fra lige behandling af alle .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Alle disse sprgsml vil blive rejst i Kommissionens rapport , der vil blive udarbejdet i anden halvdel af oktober mned .
Hvad den britiske rabat angr , s bad Rdet i Edinburgh Kommissionen om at aflgge rapport om dette sprgsml , og det vil vi gre i anden halvdel af oktober mned .
<P>
For det andet vil rapporten ligeledes give medlemsstaterne et grundlag for at vurdere deres udgifter .
Der er omrder , hvor det er nemmere , og omrder , hvor det er vanskeligere .
Derfor br vi vre forsigtige med ikke at tale om juste retour .
Der er omrder af flles interesse , men tildelingen kan ikke foreg p et land-for-land-grundlag .
Der vil ogs blive leveret tilstrkkelig information om dette .
<P>
For det tredje om Rotterdam-effekten , s er sprgsmlet , som det rede medlem godt ved , for nylig blevet drftet meget i Nederlandene og Belgien .
Vi har bedt om en ekspertundersgelse , og den er blevet gennemfrt .
Ikke alle konklusionerne er totalt uomtvistede af de forskellige parter , men denne rapport er et grundlag for videre drftelser .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om de NLG 1 , 2 milliarder i Nederlandene , s er jeg ikke helt sikker p , at jeg helt forstr , hvad det var , det rede medlem nsker at vide .
Kommissionens rapport vil under alle omstndigheder give svar p debatten om nettobidragsydernes stilling , der er blevet rejst af fire lande , nemlig Tyskland , Nederlandene , Sverige og strig .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg mener , at Agenda 2000 er en srlig udfordring til os alle , navnlig hvad angr ansgerlandenes tiltrdelsesstrategier .
Det er givet , at der naturligvis er tale om helt specielle udfordringer til netop de lande , som er med i Den Europiske Union , og de af ansgerlandene , som har en flles geografisk grnse med EU .
Mit sprgsml : Er der egentlig i frtiltrdelsesstrategien tiltag til at finde en lsning p de srlige problemer , den geografiske nrhed giver , hvilket naturligvis ogs gr problemerne mere intense ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Hele Kommissionen aflagde for et stykke tid siden besg i strig , da strig skulle overtage formandskabet , og dette sprgsml blev da rejst .
Det er naturligvis vigtigt i alle disse programmer , og isr i de programmer , der er forbundet med INTERREG og PHARE , at grnseomrderne fr srlig opmrksomhed .
Det er som regel , nr forskellene i levestandard er strst , at der skabes politiske og konomiske spndinger .
Vi vil drfte sprgsmlet i Kommissionen , og jeg hber , at vi kan handle hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Eva Kjer Hansen ( H-0720 / 98 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af demokratiprogrammer
<P>
Hvordan vil Kommissionen gennemfre de planlagte demokratiprogrammer under kapitel B7-70 efter EU-domstolens afgrelse om at indefryse midler til programmer uden retsgrundlag ? Hr .
Liikanen , jeg opfordrer Dem til at besvare fru Kjer Hansens sprgsml .
<SPEAKER ID=188 NAME="Liikanen">
Hr. formand , hvad angr de budgetpunkter , som anvendes til finansieringen af foranstaltninger til menneskerettigheder og demokrati , forelagde Kommissionen et vedtgtsforslag den 24. juli 1997 om udvikling og forstrkning af demokratiet , retsstatsprincippet , menneskerettighederne og de grundlggende friheder til Rdet .
Det skal fremhves , at Kommissionen stter sig selv i lovgiverens rolle , nr den foreslr et retsgrundlag .
Kommissionen har flere gange bedt handledygtige organer , frst og fremmest Rdet , men ogs Europa-Parlamentet , om at skynde sig med udarbejdelsen af godkendelsen af retsgrundlaget , som der behves for at ivrkstte betydningsfulde foranstaltninger i Fllesskabet .
I en situation skabt af en domstolsbeslutning hber Kommissionen , at lovgivningsprocessen vil skride hurtig frem .
<P>
For at Fllesskabets aktiviteter ikke skal blive lammet , har Kommissionen , som i medfr af oprettelsestraktaten er ansvarlig for ivrksttelsen af budgettet , i dag godkendt en liste over de foranstaltninger , som den anser for at vre i stand til at fortstte med , og en liste over de foranstaltninger , hvis fortsttelse den ikke har kunnet tage beslutning om , og hvor sagen krver en videre opklaring .
Disse lister er offentlige , og det er hensigten at behandle dem i Budgetudvalget i dag .
<P>
Hvad angr budgetpunkterne om demokratiets fremme og beskyttelsen af menneskerettighederne , er vedtgterne for de regionale samarbejdsprogrammer godkendt som alternativt retsgrundlag for budgetpunkter vedrrende flgende regioner : landene i Mellem- og steuropa , tredjelande ved Middelhavet , landene i det tidligere Sovjetunion og Mongoliet , det tidligere Jugoslavien samt udviklingslandene i Latinamerika og Asien .
<P>
Med hensyn til det kommende rs budget har Kommissionen vret i kontakt med begge budgetmagthavere , Parlamentet og Rdet , og den gr sit bedste for at debatten om retsgrundlaget skrider hurtigt frem , sledes at en aftale mellem institutionerne vil lse de stridigheder , som har frt til den nuvrende situation .
Til sidst vil jeg bare tilfje , at vi har et mde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen fredag den 17. juli , og vi gr , hvad vi kan , for at der findes en langsigtet lsning .
<SPEAKER ID=189 NAME="Kjer Hansen">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret p sprgsmlet og flge det op ved at sprge , hvordan kommissren vil informere de berrte parter om deres situation , alts bde dem , der er p listen over programmer , som kan viderefres , og dem , der er p listen over programmer , som ikke kan viderefres .
Hvordan fr disse berrte information om , hvordan deres situation er ?
Sagen er jo , at det berrer ikke mindst NGO ' er meget hrdt , fordi de fler , at de er i en klemme og ikke ved , hvordan de skal forholde sig fremover .
Har Kommissionen med andre ord planlagt nogen informationsstrategi ?
Jeg glder mig til at flge debatten op i Budgetudvalget , men jeg vil gerne bede kommissren om at klargre , hvorvidt demokratiprogrammerne kan fortstte uhindret eller ej .
Og endelig mit sidste sprgsml til kommissren : Hvad er grunden til , at Rdet ikke har vedtaget det forslag , som Kommissionen benbart har fremsat allerede for et r siden ?
Er der bestemte lande i Rdet , der blokerer for , at f.eks. demokratiprogrammerne kan fortstte ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Jeg er helt enig med det rede medlem i , at vi skal vre omhyggelige med at informere alle parter og isr NGO ' erne .
Derfor offentliggr vi nu den beslutning , der blev truffet i dag , om at frigive et stort antal budgetposter .
Nste forsg p at finde en lsning p retsgrundlaget og frigive yderligere budgetposter kommer p fredag .
Jeg vil sammen med mine tjenestegrene gre alt , hvad jeg kan , for at sikre , at alle de berrte NGO ' er bliver informeret inden for de nste par dage .
<P>
Hvad retsgrundlaget angr , gjorde det strigske formandskab en meget positiv indsats i gr ved at rejse sprgsmlet i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Rdet ( almindelige anliggender ) har givet COREPER mandat til at forsge at finde en lsning p problemet i denne uge .
<P>
Der har tidligere fra tid til anden vret politiske vanskeligheder .
Nogle gange er retsgrundlaget ikke blevet godkendt p grund af sprgsml om komitologi m.v. Men jeg hber , at situationens alvor , som mange NGO ' er over hele Europa har udtrykt stor bekymring over , ogs vil lgge pres p Rdet og f det til at handle hurtigere for at f det foreslede retsgrundlag godkendt .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Jeg har med stor opmrksomhed lyttet til bde sprgsmlene og til kommissr Liikanens svar .
De bliver ved med at henvise til det ndvendige retsgrundlag for udbetaling af bevillinger fra Den Europiske Unions budget .
Jeg kan ikke frigre mig fra det indtryk , at de forskellige sm initiativer , der tages af Parlamentet , og som netop drejer sig om de mest srbare grupper , hvor NGO ' er med sm aktioner , der ganske vist vil give et eller andet Flleskabsinitiativ et std , kommer foran , ikke s nemt vil kunne bringes til en god afslutning med et retsgrundlag .
I hvert fald forekommer det mig , at det ikke er muligt at skabe et separat retsgrundlag for alle disse separate initiativer .
Har kommissren noget forslag til en tidligere lsning af den slags problemer af ikke-vsentlige - jeg ved , at det er et omstridt begreb - aktioner , der trods alt er vigtige for Unions optrden ?
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Domstolen afgjorde , at enhver vsentlig aktion krvede bevillinger p budgettet og ogs et forudgende retsgrundlag .
I tilflde af vsentlige aktioner har vi ikke noget andet valg end at flge Domstolens afgrelse .
Men der er omrder , hvor der er mere rderum for fortolkning . Det er for det frste institutionernes uafhngige aktioner .
For det andet er det pilotprojekter . Og for det tredje er det forberedende aktioner , der baner vejen for yderligere aktioner .
<P>
Vi har set p alle budgetposterne fra denne synsvinkel .
Vi har forsgt at frigive alle dem , vi fandt ikke var uforenelige med Domstolens afgrelse .
Det er vigtigt at forsge at finde en lsning inden for budgetmyndigheden og n frem til en definition af ikke-vsentlige aktioner .
P det punkt har drftelserne blandt tjenestegrenene foreget rimeligt tilfredsstillende .
Vi hber blot , at det samme vil vre tilfldet p politisk plan i denne uge .
<P>
Den faktor , der br tages i betragtning , er , at disse pilotprojekter iflge Domstolens afgrelse skal undersge muligheden for en fllesskabsaktion p et senere tidspunkt .
S de kan ikke vre permanente sttteordninger .
De skal forberede noget nyt .
Hvis de kommer til den konklusion , at noget nyt kan gres , s vil vi trffe forberedende forstaltninger og fremstte reelle lovgivningsmssige forslag .
Hvis undersgelserne konkluderer , at dette ikke er tilfldet , s vil vi stoppe dem .
Men de kan ikke udgre grundlaget for en permanent aktivitet med sttte fra fllesskabsbudgettet .
<P>
Jeg hber imidlertid , at vi vil n frem til en lsning p fredag .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang sprge helt prcist .
Hr. kommissr , jeg mener , at jeg forstod Dem ret , men vil gerne sprge , om kontoret for mindretalssprog , som Europa-Parlamentet tog initiativet til i 1982 , dermed er sikret , eller om De er af den mening , at et sdant langsigtet projekt stadig ikke har noget retsgrundlag , og hvorledes De forestiller Dem , at dette retsgrundlag skal skabes .
Pleje af mindretalskulturer er et af de vigtigste demokratiprogrammer i Den Europiske Union netop p baggrund af den forestende udvidelse , hvor vi hele tiden krver af ansgerlandene , at de skal give deres mindretal rettigheder .
Her ville det da vre temmelig bizart , dersom vi standser et program , der i lbet af de sidste 15 eller 16 r har stet sin prve i Den Europiske Union , og lader den dertil svarende budgetpost udg .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Denne budgetpost er en af dem , som det er vanskeligt at finde en lsning for .
Kommissionen har ikke foreslet noget retsgrundlag , s vi kan ikke bebrejde Rdet for manglende handling .
Vi undersger fortsat dette sprgsml , men der er endnu ikke nogen lsning p denne sag , selvom vi har vret i stand til at finde en lsning i de fleste tilflde .
<P>
Der er mange aktivister i forskellige lande , der har kontaktet os om denne sag .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , tillad mig endnu en gang at takke hr . Liikanen for hans svar og hans tilstedevrelse her .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 50 af Carlos Carnero Gonzlez ( H-0623 / 98 ) :
<P>
Om : Virksomheden FABISA i Burgos ( Spanien ) og afskedigelsen af reprsentanter for fagforeningen CC.OO .
<P>
Den 26. maj afskedigede virksomheden Fbrica de Bisagras SA ( FABISA ) , som udgr en del af den tyske EDSCHAgruppe , to arbejdstagere , Gilberto Alonso Poza og Segundo Fernndez Pardo , medlemmer af virksomhedskomiten og medlemmer af CC.OO. ( Comisiones Obreras ) .
Denne afgrelse har - som det blev fastslet af undertegnede under et besg hos de afskedigede under deres protestaktion foran virksomheden - vakt dyb utilfredshed i brede kredse af offentligheden i Burgos , som opfatter den som en uberettiget undertrykkelse af vigtige fagforeningsledere .
<P>
Mener Kommissionen , at man som et led i en reel flles socialpolitik fuldt ud br garantere princippet om , at arbejdstagernes reprsentanter kan stole p de forndne garantier for den frie udfrelse af deres hverv og flgelig ikke kan udsttes for tvang i forbindelse med den hensigtsmssige udvelse af deres mandat ?
Mener Kommissionen p den baggrund , at overtrdelsen af ovennvnte princip ndvendigvis br fre til annullering af ovennvnte afskedigelser fra FABISAs side ? Hr .
Flynn , jeg byder Dem velkommen og opfordrer Dem til at besvare hr . Carlos Carneros sprgsml .
<SPEAKER ID=197 NAME="Flynn">
Der er ikke for nrvrende nogen fllesskabslovgivning om individuelle afskedigelser af ansatte i al almindelighed eller af fagforeningsreprsentanter i srdeleshed .
Det sprgsml , der er rejst af det rede medlem , er hovedsagelig et sprgsml , der henhrer under den nationale lovgivning og praksis .
Fllesskabet faststter imidlertid i nogle situationer regler , der forbyder afskedigelse af en ansat af forskellige rsager , ssom nationalitet , kn , ansgning om forldreorlov , flytning af en aktivitet eller arbejdstagerens afvisning af at blive overfrt fra fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt . Hvis en afskedigelse ikke falder inden for en af disse kategorier , er det fuldt ud et sprgsml , der falder ind under den pgldende medlemsstats ansvar .
Hvis den pgldende virksomhed har et europisk samarbejdsudvalg , eller hvis den afskedigede fagforeningsreprsentant er medlem af et europisk samarbejdsudvalg , s fastslr artikel 10 i direktiv nr .
94 / 45 , at medlemmer af europiske samarbejdsudvalg og arbejdstagerreprsentanter , der udver deres funktioner i henhold til de procedurer , der nvnes i artikel 6 , stk . 3 i direktivet , skal nyde den samme beskyttelse og de garantier , der glder for arbejdstagerreprsentanter i den gldende nationale lovgivning og / eller praksis i beskftigelseslandet .
<P>
S iflge de oplysninger , Kommissionen for nrvrende ligger inde med , srger den spanske lovgivning for udvidet beskyttelse mod afskedigelse som flge af aktivitet som arbejdstagerreprsentant .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Jeg forstr udmrket det svar , som kommissr Flynn s elskvrdigt har givet os .
Vi er godt klar over , at der ikke findes nogen fllesskabslovgivning , som kunne tjene som grundlag for , at Kommissionen gr ind i sagen og giver udtryk for sin holdning til den slags situationer , som er indeholdt i det sprgsml , jeg har stillet .
Det er det , der er beklageligt : at der ikke findes nogen fllesskabslovgivning p omrdet , for vi taler om sprgsml , som uden tvivl burde vre det centrale i et socialt Europa , om muligheden for at der , sammen med den flles mnt , fandtes regler , som f.eks. sikrede , at arbejderne kunne udve deres fulde rettigheder og ikke mindst deres fagforeningsreprsentanter .
<P>
Dette sprgsml er uden tvivl meget betydningsfuldt i Castilla-Len .
I morgen er der indkaldt til en demonstration , hvor flere sociale og politiske sektorer fra byen Burgos har tilsluttet sig for at sttte disse arbejdere .
Der har vret drftelser i i Burgos ' provinsregering og p rdhuset i Burgos . Og mit sprgsml er , hr .
Flynn , at til trods for at der ikke findes en sdan lovgivning , tror De s ikke , at der kunne blive udsendt en besked herfra , i almene vendinger , med en opfordring til , at der ikke vil komme flere situationer som denne ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg stter pris p , at det rede medlem anerkender de begrnsninger , der er plagt Kommissionen i denne henseende .
Han har ganske ret , og det er klart , at der ikke er nogen fllesskabslovgivning , der faststter nrmere regler for beskyttelse af arbejdstagerreprsentanter imod afskedigelse .
<P>
Jeg har taget hans ord til efterretning , og Kommissionen overvejer , hvordan den kan tackle sprgsmlet i den fortsatte fllesskabsaktion i relation til underretning og hring af ansatte i almindelighed .
Jeg vil se nrmere p sagen .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 51 af Bernd Posselt ( H-0645 / 98 ) :
<P>
Om : Familiepolitiske undersgelser
<P>
Har Kommissionen allerede ( hvilket jeg berrte i sprgetiden den 31. marts 1998 ) anmodet om at f foretaget en undersgelse med henblik p sikring i alderdommen af mennesker , der udelukkende beskftiger sig med opdragelsen af deres brn ?
Mener kommissren ogs , at en undersgelse eller en drftelse blandt eksperter om forslaget til en  opdragelsesln  er formlstjenlig og vrd at fremme ? Hr .
Flynn , jeg opfordrer Dem til at besvare hr . Posselts sprgsml .
<SPEAKER ID=201 NAME="Flynn">
Som jeg forklarede i mit svar til det rede medlem den 31. marts i r , er Kommissionen klar over de demografiske tendenser og ndringer i familiestrukturen , men Fllesskabet har meget begrnsede befjelser inden for hele det familiepolitiske omrde .
<P>
Kommissionen har set p situationen i medlemsstaterne med hensyn til hndhvelsen af direktiv nr . 79 / 7 om lige behandling af mnd og kvinder hvad angr lovbestemte socialsikringsordninger .
Direktivet finder kun anvendelse p den arbejdende befolkning , s personer , der helliger sig opdragelsen af deres brn , falder ikke inden for direktivets anvendelsesomrde .
Kommissionen foreslog et ndringsforslag til direktivet i 1987 for at udbedre hullerne med hensyn til lige behandling inden for socialsikringsomrdet .
Sagen verserer stadig i Rdet .
De punkter , der er omfattet , er alderspensionsydelser for personer , der har get hjemme og passet brn .
<P>
Kommissionen har til hensigt inden for de nste par mneder at erstatte 1987-forslaget med et nyt forslag til ndring af direktiv nr .
79 / 7 . Jeg mener , at det nye forslag br tage hensyn til knsbalancen og nye udviklinger i familiestrukturerne i al almindelighed .
Jeg hber , at dette svar er til hjlp for medlemmet .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , mange tak , hr. kommissr , for Deres prcise svar .
Supplerende vil jeg gerne , hvad undersgelser angr , sprge - jeg ved godt , at Kommissionen ikke har direkte befjelser , men den udarbejder undersgelser - om der eventuelt kunne foreligge planer om en undersgelse med emnet konomisk kompensation for selv at opdrage sine brn , som jo for jeblikket drftes stadig mere intensivt i Den Europiske Union .
De ved , at der i maj fandt en kongres sted i Frankfurt med statsministeren for Sachsen , Biedenkopf , og statsministeren for Slesvig-Holsten , Simonis , alts s at sige p tvrs af partierne .
Jeg vil gerne sprge Dem , om det kunne tnkes , at en sdan kongres eller en sdan undersgelse ogs en gang kunne arrangeres p europisk plan .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Det rede medlem vil mske vre interesseret i at vide , at vi i samarbejde med det strigske formandskab har tilrettelagt en strre konference om den demografiske udvikling og den indvirkning , den vil f p hele Unionens samfundsstruktur .
Selvom det ikke er konkret mlrettet mod den bemrkning , De kom med , vil der finde en omfattende generel drftelse sted i oktober ved den konference , der finder sted omkring hele sprgsmlet om dens indvirkning p Unionen .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af undersgelser , er jeg bange for , at den bemrkning , min kollega , kommissr Liikanen , kom med , ogs konkret glder her , nemlig budgetpostproblemet , idet budgetposten til familiepolitiske projekter for nrvrende er blokeret .
Mske vil vi , hvis De vender tilbage til dette sprgsml , nr man endelig er net til enighed om de sager , som kommissr Liikanen nvnte , vre bedre i stand til at give Dem et mere positivt svar .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 52 af Anne Van Lancker ( H-0648 / 98 ) :
<P>
Om : Overfrsel af ikke-udnyttede bevillinger under ml 4 til ml 3
<P>
Ved begyndelsen af den nuvrende programperiode var der mangel p bevillinger til ml 3 , mens bevillingerne til ml 4 nppe kunne udnyttes .
Europa-Parlamentets medlemmer bad Kommissionen om at give det flamske samfund tilladelse til at overfre bevillinger fra ml 4 til ml 3 .
Kommissionen erklrede , at den ikke kunne godkende det , da indkringsproblemerne ville blive lst med tiden .
Den lod dog muligheden af en sdan overfrsel ved midtvejsevalueringen st ben .
I sin beslutning af 4.12.1997 om strukturpolitikken i Belgien konstaterer EuropaParlamentet , at der er tale om en lav udnyttelsesgrad i ml 4 , og gentager anmodningen om en overfrsel af ikkeudnyttede bevillinger under ml 4 til ml 3 ved midtvejsevalueringen .
Et r inden udgangen af den nuvrende programperiode er de disponible bevillinger til ml 4 tilsyneladende ikke udnyttet , selvom der er tale om en mrkbar forbedring af situationen , mens der stadig er mangel p bevillinger til ml 3 .
Kan Kommissionen p baggrund af det enorme behov og programperiodens snarlige afslutning godkende en overfrsel af bevillinger fra ml 4 til ml 3 ? Hr .
Flynn , jeg opfordrer Dem til at besvare fru Van Lanckers sprgsml .
<SPEAKER ID=205 NAME="Flynn">
Jeg vil gerne sige til det rede medlem , at ml 4 , som hun ved , fastslr en forebyggende tilgang til en bevarelse af beskftigelsen , bl.a. ved at vre p forkant med forandringer p arbejdsmarkedet og i erhvervslivet , og til en forgelse af beskftigelsesstabiliteten via erhvervsuddannelse og -kvalifikationer .
Ml 4programmerne er derfor direkte p linje med udviklingen af en aktiv og forebyggende arbejdsmarkedspolitik i overensstemmelse med den europiske beskftigelsesstrategi , der blev vedtaget for nylig af Det Europiske Rd ved beskftigelsestopmdet i Luxembourg og derefter i de beskftigelsesretningslinjer , der er blevet vedtaget for 1998 .
<P>
Nationale handlingsplaner for beskftigelse er nu blevet udarbejdet af medlemsstaterne med henblik p at ivrkstte alle disse retningslinjer .
Hvad den belgiske handlingsplan angr , s nvner den udtrykkeligt intervention fra ml 4 i Den Europiske Socialfond med henblik p at ge mulighederne for at uddanne arbejdstagere for at fremme beskftigelsesevnen og udvikle muligheder for livslang uddannelse - planen sttter rent faktisk dette synspunkt .
I betragtning af den betydning , som Det Europiske Rd svel som de belgiske myndigheder tillgger forebyggelse af arbejdslshed , livslang uddannelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik , finder Kommissionen en reduktion af det eksisterende budget til ml 4 via en overfrsel til ml 3 uhensigtsmssig .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Kommissren er naturligvis klar over , at jeg er en meget stor tilhnger af europiske aftaler om beskftigelse og ogs en stor tilhnger af forebyggelse .
Men , hr. kommissr , grunden til , at jeg stiller dette sprgsml , er flgende : Jeg vil ikke pst , at uddannelserne i Flanderen i forebyggende jemed er de bedste i verden .
Der er medlemsstater , der gr det endnu bedre .
Men jeg vil pst , at de er bedre end det europiske gennemsnit .
Derimod er situationen vedrrende langtidsarbejdslsheden i Flanderen meget drlig , og derfor vil jeg i nogen grad udvide mit sprgsml og give det et mere alment grundlag .
Kan kommissren , eftersom han i denne programperiode ikke mener at have plads til omskiftning og ogs har argumenter herfor , forsikre mig om , at medlemsstaterne inden for Den Europiske Unions prioriteter i den kommende programperiode med de fremtidige strukturfonde kan imdese mere smidighed og strre marginer , s de kan tilpasse deres prioriteter til specifikke situationer ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg kan kun vre enig med det rede medlem . Jeg er helt p det rene med hendes srlige synspunkt og hendes meget stttende holdning bde over for beskftigelsesstrategien og den forebyggende tilgang .
Hun har udtalt dette mange gange her i Parlamentet , og jeg stter stor pris p det .
Jeg er p det rene med problemerne med langtidsledighed i Flandernomrdet .
<P>
Det vsentlig sprgsml er imidlertid , hvordan vi gr bedst brug af pengene for at imdekomme netop det problem , som det rede medlem nvner .
Udgifter kan accepteres indtil udgangen af 2001 , s der er stadig lidt tid tilbage til at imdekomme udgiften .
Rent faktisk havde vi mellem 1995 og 1997 omkring ECU 6 millioner i reelle udgifter inden for dette srlige omrde .
Jeg er tilfreds efter de drftelser , jeg havde s sent som i gr om , at det projekterede resultat for 1998 mske vil blive noget bedre .
Under hensyntagen til dette og sammenholdt med den eventuelle udvikling over de nste par r er jeg rimelig tilfreds p nuvrende tidspunkt med , at denne udgift kan anvendes til det ml , det var rettet mod , og som sttte for netop det synspunkt , som det rede medlem fremsatte .
Som hun siger , vil der i hj grad blive taget hensyn til hendes synspunkt senere , nr vi skal til at genforhandle alle disse ting .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 53 af Alfred Lomas ( H-0653 / 98 ) :
<P>
Om : Racisme i Bruxelles
<P>
Den 19. april 1998 besgte en af mine vlgere , en britisk statsborger , sammen med sin mand , en tunesisk statsborger , som bor sammen med hende i Storbritannien , og en ven , som er belgisk statsborger af tunesisk afstamning og aftjener sin vrnepligt i den belgiske hr , en bar - Au Laboureur , Place de la Constitution 3 , i Bruxelles .
Manden og vennen fik ikke serveret deres drink med den begrundelse , at de var  arabere  .
De orienterede politiet , der ikke foretog sig noget , og betjentene ngtede endog at oplyse deres navne .
Denne hndelse skabte megen bekymring .
Vil Kommissionen indtrngende opfordre de relevante myndigheder i Bruxelles til at gribe ind over for denne benlyse racisme ?
Hr. kommissr , jeg opfordrer Dem til at besvare hr . Lomas ' sprgsml .
<SPEAKER ID=209 NAME="Flynn">
Det rede medlem nvner en racistisk episode , som en af hans vlgere og hendes tunesiske mand har vret udsat for .
Man ngtede at servere for dem p en bar i Bruxelles .
Kommissionen og Parlamentet beklager denne hndelse .
Samtidig er Kommissionen , medens den beklager det , ude af stand til at trffe foranstaltninger i denne henseende .
<P>
Bekmpelsen af racistiske episoder er frst og fremmest medlemsstaternes ansvar , og klager m derfor rettes til de kompetente nationale myndigheder .
Det organ , der har ansvaret for sdanne sager i Belgien , og hvis rolle er meget lig den , som Commission for Racial Equality i Det Forenede Kongerige spiller , er Centre pour l ' Egalit de Chances et de Lutte contre le Racisme , det vil sige Centeret for Lighed i Kampen mod Racismen .
Det rede medlem rdes til at indbringe vlgerens klage for dette organ , og de vil med glde lytte til klagen .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Lomas">
Jeg takker kommissren for hans svar og for de meget nyttige oplysninger , han har givet mig .
Jeg vil selvflgelig gre , som han siger .
Men EF er ofte kommet med kommentarer til sdanne sager , og Kommissionen er navnlig fremkommet med nogle fremragende udtalelser .
Eftersom kommissren mske har en lille smule mere indflydelse , end jeg har , sprger jeg mig selv , om kommissren , ud over at jeg tager sagen op , kunne fortlle organet - jeg ved , at den ikke kan gre mere , den kan ikke gribe ind - at et medlem har rejst sagen , og at Kommissionen er foruroliget over det .
Der br foretages en undersgelse bde p baren og hos politiet , og det ville vre meget nyttigt , hvis kommissren ville vre behjlpelig p denne mde .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg psknner det , det rede medlem har sagt .
Vi er , som De ved , i frd med at indlede en bred debat om artikel 13 .
Jeg hber , at vi med vores handlingsplan kan udstyre os selv med et retsgrundlag for , hvordan vi bedre kan bekmpe racismen i Europa .
<P>
Den seneste undersgelse af racistiske holdninger var meget foruroligende , og det er lige s godt at f dette frt til protokols her i Parlamentet .
Da undersgelsen blev gennemfrt i Belgien , ans 22 % af de adspurgte sig selv som  meget racistiske  , og 33 % ans sig selv som vrende  temmelig racistiske  .
Sledes var 55 % af Belgiens samlede befolkning temmelig eller meget racistiske .
Det angiver , hvor megen sttte vi har brug for til den foreslede handlingsplan .
Tallet for Europa som helhed var 33 % .
S en tredjedel af Europas samlede befolkning eller 120 millioner mennesker anser sig som enten  temmelig racistiske  eller  meget racistiske  .
Det angiver ret s klart , hvor stort behovet er for at forflge episoder som denne .
<P>
Jeg er meget glad for , at en af succeshistorierne fra sidste r var oprettelsen af observationsorganet .
Vi vil vre i stand til at f bedre data om hele aspektet omkring disse episoder - hvad der udlser dem og forhbentlig nogle af rsagerne - sledes , at vi kan tackle dem ordentligt i henhold til artikel 13 , nr traktaten er blevet ratificeret .
Jeg ved , at der krves enstemmighed , men det er min hensigt at fremstte et forslag i relation til artikel 13 inden udgangen af denne Kommissions embedsperiode .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Jeg skal bruge mindre end et minut . Jeg ved , at kommissren som forkmper i kampen mod racisme og diskrimination udmrket er klar over , at der ogs p europisk plan skal ske meget endnu .
Jeg kan kun oplyse kollega Lomas om , at der , f.eks. takket vre penge fra Kommissionen , netop i Belgien med  Centeret for Lighed i Kampen mod Racismen  oprettes kurser hos politiet .
Hvis det kan vre til nytte for kollegaen , vil jeg gerne vre ham behjlpelig med at indgive en klage , der s vil blive behandlet af det observatorium , som kommissren talte om .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
De to rede medlemmer vil blive glade for et bestemt aspekt .
Hvad budgettet angr , vil vi vre i stand til at f vores handlingsplan og sprgsmlet om budgetposten for racisme godkendt .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Flynn .
Med denne bemrkning har vi opbrugt den tid , der var afsat til gruppen af sprgsml til hr. kommissr Flynn . Sprgsml nr .
54 til 57 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 58 og 59 :
<P>
Sprgsml nr . 58 af Anne McIntosh ( H-0604 / 98 ) :
<P>
Om : Den flles fiskeripolitik
<P>
Vil Kommissionen bekrfte , at seks- og tolvmilegrnserne i den nuvrende flles fiskeripolitik vil blive opretholdt efter 2002 ?
Sprgsml nr . 59 af Robin Teverson ( H-0687 / 98 ) :
<P>
Om : 12-smilefiskerigrnser
<P>
I Rdets forordning ( EF ) 3760 / 92 er det fastsat , at medlemsstaterne kan opretholde begrnsninger for adgang til de farvande under deres hjhedsomrde eller jurisdiktion , der ligger inden for en grnse p 12 smil ; disse bestemmelser udlber den 31. december 2002 .
<P>
Er det Kommissionens opfattelse , at alle medlemsstater nsker denne undtagelsesordning opretholdt , og hvornr agter den at forelgge Rdet et forslag om forlngelse af ordningen ?
Fru Bonino , jeg byder Dem velkommen og foreslr , at De besvarer sprgsmlene fra fru McIntosh og hr . Teverson samtidig .
<SPEAKER ID=216 NAME="Bonino">
Den nuvrende ordning om reglerne for adgangen til seks- og tolvmileomrdet skal efter Kommissionens mening stadig vre at finde i den reviderede fiskeripolitik fra r 2002 .
Det er Rdet , der skal trffe en afgrelse om bevarelsen af den nuvrende ordning , og det skal ske inden den 31. december 2002 og i overensstemmelse med artikel 6 og 14 i Rdets forordning .
<P>
I sin beretning fra 1996 om anvendelsen af fllesskabsordningen for fiskeri og akvakultur erklrede Kommissionen over for Rdet og Europa-Parlamentet , at det p nuvrende tidspunkt ikke lod til , at der var blevet fremsat nogen anmodninger om at ndre dette aspekt i fllesskabsbestemmelserne .
<P>
Ogs de svar , som Kommissionen fik for nylig i sprgeskemaet om revideringen af den flles fiskeripolitik , synes at bekrfte Kommissionens synspunkt med hensyn til ndvendigheden af at bevare de nuvrende bestemmelser om seks- og tolvmilegrnsen efter r 2002 .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg er kommissren meget taknemmelig for denne beslutning .
Men den sagde ikke srlig meget .
<P>
Vil kommissren vre s venlig at bekrfte , at det , hvis der skulle blive fremsat en anmodning om at underkende 6 / 12milegrnsen efter 2002 , vil blive besluttet med kvalificeret flertal i Ministerrdet ?
Det er mit frste sprgsml .
<P>
Kan hun ogs forsikre mine fiskere i Nord-Essex og Syd-Suffolk om , at de frit vil kunne fiske i denne zone ud til 12 milegrnsen efter 2002 , for det var den aftale , vi havde , da Storbritannien tilsluttede sig den flles fiskeripolitik ?
<P>
Hvad er efter hendes opfattelse den retlige status af et brev sendt af Jacques Santer som formand for Kommissionen til Tony Blair , premierminister i Det Forenede Kongerige , der garanterer , at 6 / 12-milegrnsen vil blive bevaret efter r 2002 .
Har dette retlig status , og kan vores fiskere regne med det over for EF-Domstolen ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Jeg kan svare p to af disse sprgsml .
Det er klart , at enhver beslutning truffet af Ministerrdet om at underkende det nuvrende system vil skulle trffes med kvalificeret flertal .
<P>
Jeg tror , at formand Santers brev til premierminister Blair betyder , at Kommissionen ikke vil fremkomme med nogen forslag til Rdet om at ndre det aktuelle system .
Beslutningstagningen ligger i Ministerrdets hnder , og det kan underkende ordningen med kvalificeret flertal .
Men Kommissionen vil ikke tale for dette .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for hendes svar .
Sdan som jeg forstr det , s var der i de sprgeskemaer , hun nvner , og som blev sendt ud til industrien i de forskellige medlemsstater , en almindelig flelse af , at 6 / 12-milegrnsen var noget som kunne udvides .
<P>
Jeg kunne godt lide at vide , om Kommissionen , i betragtning af dens nske om at foretage hringer hos industrien og arbejde sammen med den , vil fremstte et forslag om at udvide grnsen , til 30 smil i stedet for de 6 / 12 mil , der nu glder ?
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Hr . Teverson , De ved meget vel , at det nuvrende system allerede er en afvigelse fra traktaten .
Det er rigtigt , at der er en hringsproces over for industrien .
Vi har endnu ikke analyseret alle svarene , s jeg kender ikke til dens generelle reaktion .
<P>
Hvad angr de svar , vi har modtaget indtil nu , s er de i det store og hele , eller jeg vil g s langt som til at sige , at de er fuldstndig for status quo .
Jeg vil ikke indg nogen forpligtelse p dette stadium .
Hvad jeg kan sige er , at der ikke vil komme nogen forslag fra Kommissionen om at underkende det nuvrende system .
Men det er alt , hvad jeg kan sige .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes sdvanlige rlige og ligefremme mde at behandle disse sprgsml p , hvilket undertiden giver anledning til sortseerkommentarer .
Vil hun ud over forsikringen om 6- og 12 milegrnsen ogs huske p sprgsmlet om relativ stabilitet , eftersom det er fiskernes to strste grunde til bekymring .
Mske vil hun via dette Parlament give en forsikring for begge disse sprgsml om , at Kommissionen str bag fiskerne og er imod panikmagerne ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Mske kan jeg give en personlig forsikring .
Vi er ved at g ind i en hringsproces , og det ville vre urimeligt , hvis jeg skulle forpligte mig nu .
Det overvldende flertal af svar , vi har modtaget til nu , har alle opfordret til bevarelse af den relative stabilitet .
Det er mit personlige synspunkt her og nu .
Jeg nsker ikke at forpligte mig yderligere i dag , for vi befinder os i en hringsproces , og jeg nsker ikke at underminere velsen fuldstndigt .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 60 af John McCartin ( H-0620 / 98 ) :
<P>
Om : Forbud mod drivgarnsfiskeri
<P>
Har Kommissionen efter den for nyligt trufne afgrelse om at forbyde drivgarnsfiskeri i EU-farvande udarbejdet forslag til en eller anden form for kompensation til de mennesker , der er beskftiget inden for tunfiskeri , og som vil miste deres levebrd som flge af denne afgrelse ?
Fru Bonino , jeg opfordrer Dem til at besvare hr . McCartins sprgsml .
<SPEAKER ID=224 NAME="Bonino">
Hr .
McCartin , jeg tror , at det bedste svar , som Kommissionen kan give Dem , er ordene fra den flles erklring fra Rdet og Kommissionen , der er vedfjet protokollen fra fiskeriministrenes rdsmde den 8. juni i r . Her str der , at Rdet og Kommissionen har til hensigt at lette omstillingen med hensyn til disse bestande , s der anvendes nogle mere sikre , mere selektive og mere konomisk fordelagtige fisketeknikker , og at Rdet og Kommissionen derfor er blevet enige om , at det er ndvendigt p fllesskabsplan at srge for en rkke passende aktioner og srlige ledsagende foranstaltninger til fordel for fiskerne om bord og for ejerne af fiskerfartjerne .
<P>
De pgldende foranstaltninger skal dog vre srforanstaltninger og skal medtages i budgettet for de berrte medlemsstaters aktuelle strukturprogrammer .
<P>
De ledsagende foranstaltninger kan isr omfatte flgende : at fiskerfartjerne ndres med henblik p at gre disse egnede til nogle mere sikre og mere selektive fisketeknikker , navnlig med hensyn til de samme arter , og hvor de arter , der overfiskes , bliver udelukket ; at der ydes en kompensation for at bde p de konomiske konsekvenser af fiskernes og fiskerfartjernes ejeres ophr med deres aktiviteter ; at fiskerne omstiller sig til andre fiskeaktiviteter , eller at de omskoles ; og at man standser de fiskerfartjer , der fisker med drivgarn .
<P>
Det er for tidligt at give nogle njagtigere detaljer om de ledsagende foranstaltningers prcise indhold , da disse i jeblikket er genstand for bilaterale drftelser med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne , som for deres vedkommende sprger sektorens fagfolk til rds .
<P>
I jeblikket er det sledes umuligt at foregribe resultatet af disse drftelser , og det er i endnu hjere grad umuligt at vurdere , hvad Kommissionen vil foresl Rdet .
Det er hjst sandsynligt , at de pgldende foranstaltninger vil vre p linje med en  gennemgribende  foranstaltning , det vil sige , at de tager hjde for en kompensation til ejerne af fiskerfartjerne og til fiskerne , bde til dem , der definitivt opgiver fiskeriet , og til dem , der fortstter fiskeriet af den hvide tun med andre teknikker .
<P>
Parlamentet vil naturligvis blive hrt om lovforslaget , i overensstemmelse med artikel 43 i traktaten .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes svar .
Er kommissren ikke enig i , at der er en betragtelig utilfredshed blandt de berrte fiskere , der fler , at de er blevet fordrevet , ikke p grund af noget videnskabeligt baseret bevarelsesprogram , men ganske enkelt af politiske rsager , sledes at deres fangster kan udnyttes af andre , der har en anderledes traditionel mde at udnytte bestandene p ?
Jeg kan ikke helt finde ud af , om der er et forslag om at srge for nye midler til at yde kompensation til de fordrevne fiskere , eller om kommissren siger , at de berrte staters - det vre sig Frankrigs , Det Forenede Kongeriges og Irlands - regeringer br foresl et kompensationsprogram for de ressourcer , der allerede er til rdighed , og at der ikke er nogen nye penge eller ressourcer til rdighed .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Svaret er ja .
Der er ingen nye penge , men der er en mulighed for at anvende de penge , der p.t. er til rdighed i medlemsstaterne , det vil sige , at der er mulighed for at ompostere de midler , der er til rdighed .
Vi er ved at drfte dette med myndighederne .
Vi mener rent faktisk , at der for Irlands , Det Forenede Kongeriges og Frankrigs vedkommende helt rligt er plads til at dkke denne nye udgift , hvis man ser p , hvad der gennemsnitligt er brugt indtil nu .
<P>
Igen tildeler det europiske budget 50 % til nogle medlemsstater og 75 % til Irland .
Vi ser nje p denne beregning .
Men lad mig forsikre Dem om , at der er en mde , hvorp man kan ompostere og omprogrammere de nuvrende stttemidler .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Der er - med rette eller urette - en stor tillid til , at drivnetsfiskerflderne i Atlanterhavet vil forsvinde p grund af den fllesskabsforordning , man nu er net til enighed om .
<P>
Har kommissren tillid til , at ogs drivnetsflderne i Middelhavet vil forsvinde , og at vi ikke lngere vil have drivnetsfiskeri i Middelhavet , fra EU-farvande , som det nu vil vre tilfldet i Atlanterhavet .
Vil der virkelig vre lighed i hndhvelsen i europiske farvande ?
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Jeg er ikke sikker p , at alle have fr samme behandling , men jeg er overbevist om , at hele den europiske flde fr samme behandling .
Jeg kan ikke forbyde fartjer under japansk flag eller andre i at bruge drivnet .
Det er en anden dynamik , der er ved at blive drftet i CGPM i Middelhavet , som Kommissionen er blevet medlem af for ganske nylig .
<P>
Men jeg har af mange grunde , hvoraf en er de finansielle incitamenter , tillid til , at selv fiskerne i Middelhavet inden skringsdatoen den 1. januar 2001 endelig vil erkende , at det er endog mere fordelagtigt for dem at benytte sig af denne mulighed .
<P>
Jeg har ingen grund til at tvivle p hndhvelsens effektivitet , men jeg vil atter understrege , at hndhvelsen , selvom Kommissionen vil vre meget rvgen , frst og fremmest er medlemsstaternes ansvar .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 61 af Birgitta Ahlqvist ( H-0644 / 98 ) :
<P>
Om : Laksefiskeri i omrdet ved Torneelven
<P>
Den finsk-svenske grnseelvskommission har forbudt laksefiskeri i Torneelven , selvom vandet i dette omrde er privat ejet .
Fisketilgangen er god , og der er tilstrkkelig plads til alle , bde turister og fiskere .
Der har aldrig tidligere svmmet s mange laks i vores farvande som nu .
<P>
Sveriges grundlov sikrer ejendomsrettens ukrnkelighed , som i dette tilflde hindres af ubegribelige rsager . Fiskerierhvervet har desuden konomisk betydning for dets udvere og er konomisk rentabelt .
Det er et ldgammelt erhverv , som uddr p grund af dette forbud . Hvad agter Kommissionen at gre p baggrund af , at EU ' s regionalpolitik bl.a. har til forml at skabe arbejdspladser inden for sektorer , der favoriserer bredygtig vkst ( laksefiskeriet i omrdet ved Torneelven opfylder begge kriterier ) ?
Fru Bonino , jeg opfordrer Dem til at besvare fru Ahlqvists sprgsml .
<SPEAKER ID=230 NAME="Bonino">
Den finsk-svenske grnseelvskommission har forbudt laksefiskeri i floderne som flge af den beslutning , der blev vedtaget af Den Internationale Kommission for fiskeri i stersen i 1997 , og som opfordrer alle kyststaterne til at indfre en fredningsperiode for vildlaksen i de interne vande i forbindelse med den strategi , der tager sigte p at genskabe vildlaksebestandene , nemlig den skaldte handlingsplan for laksen .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at denne handlingsplan er et initiativ , som Det Europiske Fllesskab har taget efter at have drftet situationen med medlemsstaterne , og at det agter at gennemfre hele handlingsplanen .
<P>
Man skal desuden tnke p , at laksen er en fisk , der vandrer fra det hav , hvor den lever , til ferskvandet i de interne vande , hvor den yngler , og for at beskytte den under hele dens biologiske cyklus er det derfor ndvendigt at indfre nogle foranstaltninger , som vedrrer kystfarvandene og de indre vande .
Med disse foranstaltninger tages der hjde for de foranstaltninger , man har truffet for det bne hav , hvor fangsterne sledes er blevet halveret i forhold til 1993 .
<P>
I de floder , hvor vildlaksebestandene nsten er forsvundet , br man respektere fredningsperioden fuldt ud i nogle r , mens man i andre floder gradvist kan genindfre nogle meget forsigtige fangstniveauer , nr eksperterne har bekrftet over for os , at bestandenes tilstand er blevet bedre .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Jeg vil gerne takke kommissr Bonino for dette svar , som jeg ikke rigtig havde forventet .
Som jeg fortolker det hele , s bygger den beslutning , som grnseelvskommissionen har truffet , p EU ' s tidligere bestemmelser .
Dette er alts ikke et nationalt anliggende , men et unionsanliggende .
Dette er et meget stort problem oppe ved Torne-elven .
Hvis der ikke gres noget ved det , vil det vokse og blive en meget , meget stor grnsekonflikt .
<P>
Jeg ville gerne vide flgende : Kan man ikke i Unionen p nogen mde fordele laksefiskeriet retfrdigt mellem Sverige og Finland ?
Det er alts disse to lande , som sprgsmlet vedrrer .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at der med hensyn til laksefiskeriet i floden er en dialog i gang med begge de berrte stater .
Hvad proceduren angr , s nvnte jeg den beslutning , som Den Internationale Kommission for fiskeri i stersen har truffet .
Det er sandt , at denne kommission beskftiger sig med at regulere fiskeriet i de internationale farvande , men eftersom laksen sger tilbage til floderne for at yngle , s mente vi , at det var p sin plads ogs at indbringe sagen for Den Internationale Kommission for fiskeri i stersen .
<P>
Nr det er sagt , s er det klart , at Unionen bestrber sig p at n frem til en lsning i dialogen med de to medlemsstater , og om muligt en lsning , som de begge kan g ind for , netop for at undg de konflikter , som det rede medlem hentyder til .
<P>
Selvom det rligt talt er en noget vanskelig situation , har Kommissionen dog ikke mistet hbet om at n frem til en lsning , som begge parter bifalder .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Jeg er glad for , at kommissr Bonino helt rigtigt konstaterede , at den vilde laks er kommet sig mange steder i stersen , og at hun ogs er bekendt med situationen , at vi har mange alvorlige regionale konflikter og konflikter mellem forskellige typer af fiskeri , det vil sige , det drejer sig ikke s meget om grnsekonflikter mellem Sverige og Finland , men om regionale konflikter .
<P>
Da vi ved , at dette er et besvrligt sprgsml , sprger jeg nu for det frste : Hvor lnge mener kommissren , at handlingsplanen for laksen skal bevares med de strenge begrnsninger , der findes ?
<P>
For det andet har jeg forstet , at der findes en id om at s at sige finneklippe laks , s man kan skelne mellem vilde og opdrttede laks .
Har Kommissionen tnkt sig at g videre med sprgsmlet om finneklippede laks ?
<P>
Endelig vil jeg gerne vide , om der findes nogen indgreb , som Kommissionen kunne ivrkstte for at fremme erhvervsfiskeriets stilling .
Det har nemlig fet det meget svrt .
Vi har nsten slet ikke noget laksefiskeri ved Den Botniske Bugts kyster i Finland .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Nr fangsten p havet er blevet halveret , og sledes reduceret med 50 % i forhold til 1993 , s er det netop for at forsge at genskabe bestanden .
Fredningsperioden glder i jeblikket fuldstndigt .
Men s snart eksperterne siger , at bestanden er blevet genskabt , er Kommissionen naturligvis villig til at vre lidt mere fleksibel i sine holdninger , om jeg s m sige .
Indtil videre har Kommissionen dog endnu ikke fet nogen officiel videnskabelig rapport , der ppeger , at bestanden i floderne er blevet tilstrkkeligt stor igen .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Mine damer og herrer , kl. er 19 om aftenen , og vi har opbrugt den tid , der var afsat p dagsordenen til sprgetid til Kommissionen .
Sprgsml nr . 62 til 114 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Mod en bredygtig udvikling
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0275 / 98 ) af Dybkjr for Parlamentets delegation til Forligsudvalget om miljet og bredygtig udvikling  Mod en bredygtig udvikling  om det flles udkast godkendt af Forligsudvalget til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om revision af Det Europiske Fllesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljet ( C4-0382 / 98-96 / 0027 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=237 NAME="Dybkjr">
Fru formand , i dag str vi med resultatet af et arbejde , der har strakt sig over 2 1 / 2 r , og jeg vil gerne starte med at takke Miljudvalgets medlemmer for deres meget aktive indsats .
Lad mig kort minde om det historiske forlb , som jo var , at vi i udvalget serist diskuterede , om vi skulle sende Kommissionens udspil til en revurdering af det femte miljhandlingsprogram tilbage i hovedet p dem .
S utilfredse var vi med det .
Det var simpelthen for drligt .
Et flertal i udvalget mente dog , at den metode ville sinke hele processen for meget , og vi havde ringe garanti for at f noget bedre .
Vi valgte derfor at arbejde videre med teksten , men s bruge Parlamentets indflydelse maksimalt .
Facit var , at ca . 100 ndringsforslag blev stemt igennem i udvalget .
S gjorde vi noget usdvanligt fr plenaren .
Vi besluttede nemlig i enighed at sikre kontrol med processen og trkke 50 af forslagene tilbage p forhnd .
Det er nppe sket fr i Parlamentets historie , men strategien lykkedes .
Vi fik stemt vores prioriterede ndringsforslag igennem .
Hverken Rdet eller Kommissionen havde dog meget tilovers for vores ndringsforslag .
Det var ikke mange af dem , de kunne acceptere , og vi mtte derfor genfremstte stort set alle ved andenbehandlingen og fik de fleste vedtaget .
<P>
Og s kommer min nste store tak , nemlig til det britiske formandskab .
Deres vilje til forhandling , deres fleksibilitet og professionalisme har betydet , at vi sammen har kunnet opn det rimeligt gode resultat .
Begyndelsen var ellers svr .
Kun tre af vores ndringsforslag kunne accepteres af Rdet , men det blev bedre .
Og s ogs en tak i sidste ende til Kommissionen .
Det varede lnge , fr den meldte sig p banen , men den kom til sidst .
<P>
Resultatet er selvflgelig et kompromis .
Europa-Parlamentet havde hellere set alle sine ndringsforslag undret gennemfrt , men vi lever alts ikke i himlen , men p jorden .
Og hvad er det s , vi har opnet ?
Programmet er p det generelle plan blevet mere juridisk bindende .
Det bliver indskrevet , at de nye medlemsstater , strig , Sverige og Finland , ikke bliver tvunget til at snke deres miljstandarder , nr deres overgangsperiode er forbi , heller ikke hvis EU ikke har net at gennemfre det lovede , nemlig en hvelse af EU ' s nuvrende standarder .
Det str nu klart og tydeligt i programmet , at tilpasningen af EU ' s lovgivning skal ske i lyset af , at de nye medlemsstaters hjere standarder kan blive fastholdt , og det vil ske i fuld offentlighed .
<P>
Men med den nste udvidelse af Fllesskabet vil problemerne vedrrende miljet vre med modsat fortegn .
Nr de st- og centraleuropiske lande kommer til , er det vigtigt at sikre , at dynamikken og perspektivet ikke forsvinder .
De nye lande skal leve op til de gldende og kommende regler , og vi har sikret , at Fllesskabet skal hjlpe dem med at lfte denne store opgave .
De kan ikke alene .
Det har altid vret Parlamentets holdning , at EU skal tage et lederskab for en bredygtig udvikling p globalt plan .
Dette understreges i handlingsprogrammet , og bl.a. skal der gres mere for , at WTO begynder at tage miljet alvorligt .
Men ingenting ville selvflgelig nytte , hvis ikke der var kontrol med , om lovgivningen rent faktisk bliver overholdt .
Parlamentet har fet styrket de bestemmelser i programmet , der handler om gennemfrelse og kontrol af EU ' s regler .
Bl.a. skal Kommissionen udarbejde en rapport om flles minimumsstandarder for de forskellige landes miljinspektion .
Det skal ogs offentliggres , hvor gode eller hvor drlige de enkelte medlemsstater er til at overholde miljkravene .
<P>
Der kan nvnes mange andre ting , som ogs er blevet gennemfrt , men jeg skal i denne opremsning blot til sidst nvne , at jeg som gammel kemiingenir ikke kan lade vre at glde mig over , at kemiske stoffer nu ikke blot nvnes som i Rdets oprindelige tekst , men det bliver prciseret , at der skal laves en konkret handlingsplan , s vi hurtigt kan f en vurdering af alle kemiske stoffer , ligesom der bliver lagt vgt p en bedre kontrol med udfasning af POP ' erne .
<P>
Alt i alt synes jeg derfor godt , at Parlamentet kan vre sin indsats bekendt .
Ikke blot har vi forbedret det femte miljhandlingsprogram betydeligt . Vi har ogs srget for , at hele revurderingen har vret en ben proces , hvor mange interesser er kommet til orde .
Europa-Parlamentet er EU ' s grnne institution , og Europa-Parlamentet gr en forskel .
Selvflgelig har vi ikke opnet s meget , at programmet vil gre EU bredygtig den dag i morgen .
Der er jo tale - som jeg sagde - om et kompromis , men det er klart et kompromis , der gr i den rigtige retning .
Resultatet er mske ikke en god anledning til at lade champagnepropperne springe . P den anden side er det s godt , at det legitimerer et godt glas rdvin .
Og s skal vi ellers over til den strke kaffe , for det er nu , resultaterne skal omsttes i handling .
Hvad er et handlingsprogram vrd , hvis ikke det omsttes til handling ?
Lad os se p det revurderede femte miljhandlingsprogram som et enkelt skridt mod en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , at vi i dag kan drfte den godkendelse af udkastet til en bredygtig og miljvenlig udvikling i Den Europiske Union , som Forligsudvalget mellem Rd og Parlament har forelagt , kan vi takke den vedholdenhed for - hvilket forekommer mig at vre et langt bedre ord end udholdenhed - som ordfreren , fru Lone Dybkjr , og formanden for Miljudvalget , Kenneth Collins , har lagt for dagen .
<P>
Ved hjlp af denne vedholdenhed og med megen klogskab har de fet Rdet til at bne sig for Parlamentets ider og acceptere forslagene i langt strre omfang , end man havde turdet hbe ved forhandlingernes indledning og navnlig ved indledningen af frstebehandlingen .
Det vil jeg gerne sige mange tak for p min gruppes vegne .
<P>
At dette program frst kan blive indledningen til den bredygtige udvikling i Den Europiske Union er klart for alle , der beskftiger sig med miljsprgsml .
Derfor er jeg srlig glad for , at det allerede str i mlstningerne for dette femte handlingsprogram , at der vil vre behov for yderligere videregende hjtprioriterede mlstninger og foranstaltninger efter 2000 , for at Fllesskabets indsats ikke mister sin dynamik og naturligvis tillige , for at det lykkes for os at f ansgerlandene med i denne miljproces .
<P>
Hvis alle de punkter skulle nvnes , om hvilke der er opnet enighed , og som kan bidrage til en forbedring af miljlovgivningen , ville jeg fr brug for langt mere taletid , end jeg har .
Jeg vil derfor kun nvne et par ting i al korthed .
Det er srlig vigtigt , at miljpolitikken i hjere grad kommer til at indg i landbrugspolitikken , og derfor er jeg Kommissionen meget taknemmelig , fordi der er en vedfjet erklring om den flles landbrugspolitik i afgrelsen om Forligsudvalget .
Ogs en anden erklring er jeg Kommissionen meget taknemmelig for , nemlig at den vil udarbejde forslag om , hvorledes der reelt kan faststters bestemmelser om miljansvar .
I Europa-Parlamentet taler vi meget ofte om det , og der kommer nok engang en hvidbog , som vi kan drfte og f de nationale forskelle med i s godt , at vi i sidste instans kan n frem til et direktiv om miljansvar , der glder i hele Europa .
<P>
Jeg anser det endvidere for meget vigtigt at henlede opmrksomheden p , at der i de enkelte medlemsstater skal indfres green accounting , at vi alts her efter tilbagemelding fra de enkelte medlemsstater kan fre et miljregnskab - et ikke srlig knt ord - i Unionen .
Det er s meget desto mere vigtigt , fordi netop dr , hvor vi ogs uden alt for mange omkostninger udmrket kan integrere miljbeskyttelsen , nemlig i driftsprocesserne , i forlbene , giver denne integration af et grnt regnskab i det almindelige regnskab virkelig mange fordele , og for omsttelsen af miljlovene er det ret s udmrket .
<P>
Omsttelse , et meget vigtigt slagord .
Vi skal endvidere have en bedre kontrol - fru Dybkjr har allerede nvnt det - og det vil ogs medfre , at vi i sidste instans , og ogs dt er det i Forligsudvalget lykkedes at f forankret bedre end tidligere , fr en bedre sundhedsbekyttelse .
<P>
Der er ikke tid at resumere det hele .
Jeg vil slutte med et enkelt punkt .
Mange af os , som beskftiger os med sprgsml som globalisering og international handel , ser , hvor meget vanskeligere det vil blive , hvis ikke forebyggelsesaspekter behandles tilstrkkeligt indgende inden for rammerne af WTO miljaspekter .
Ogs her str der nu i teksten et punkt om , at Kommissionen fortsat skal bestrbe sig under de forhandlinger , som jo allerede skal vre afsluttet om to r , men i det mindste vil vre meget langt fremskredne til den tid .
Jeg takker endnu en gang alle involverede .
Selvom det er et kompromis , er det bestemt et kompromis , der bringer os videre i miljsprgsml .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , fru kommissr , fru ordfrer , nr man ved , hvor intenst og storartet Lone Dybkjr har kmpet i sin betnkning , er man naturligvis allerede lidt ked af det , for Dybkjr-betnkningen har engang vret langt bedre , men man bliver ndt til at lre , at p miljomrdet skal sm skridt modtages med taknemmelighed i Europa og i Europa-Parlamentet .
Men mske kan s disse sm skridt ogs rent faktisk tages af alle medlemsstater .
Ogs det er Europa .
<P>
I det flles udkast fra Forligsudvalget str der , at de nye medlemsstater - Sverige , Finland og strig - ikke behver at snke deres miljnormer .
S vidt , s godt , og det er jeg jo ogs helt enig i .
Det ville naturligvis vre katastrofalt , om Unionen ogs blot ville prve p at tvinge de nye medlemsstater til at slkke p deres miljnormer .
Det ville helt sikkert heller ikke foreg p den mde .
Blot opfattede vi det jo alle fr spisepausen en smule anderledes .
Fru kommissr , var der ikke engang tale om , at man ville prve p , ja , man ville undersge , om Unionen ikke kunne overtage de tre nye medlemsstaters skrappere normer ?
Og var der ikke ogs tale om , at De selv personlig - og jeg tror det gerne - ville prve p at g i brechen for det og fremvise en succes hjemme ?
<P>
Jeg har engang af en tjenestemand i Kommissionen fet at vide , at alts s konkret havde man jo heller ikke drftet det med de enkelte lande .
Man havde jo p forhnd vidst , at disse lande ikke ville kunne overtage vores miljnormer , med hvilket forml skal man s g ind i en dialog !
Et klassisk tilflde af forudilende lydighed .
Jeg synes , det er en skam for Kommissionen , en skam , fru kommissr , jeg stter stor pris p Dem , men en smule mere havde jeg nu forventet af Dem her .
En skam ogs for Unionen , og en skam for Europas borgere !
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , p ny har Parlamentet opnet et flot resultat for miljet og for Europas borgere med resultaterne af denne flles beslutningsprocedure om revurdering af det femte miljhandlingsprogram .
Jeg tilstr , at det har vret en meget vanskelig forligsprocedure , men nr vi ser p resultatet af forliget , s er det bestemt besvret vrd .
<P>
Det er det andet forlig under det britiske formandskab , hvor Parlamentet har kunnet udve stor indflydelse p det endelige resultat , som vi ogs kan vre meget tilfredse med .
Jeg tnker her p bilolieprogrammet og nu revurderingen af det femte miljhandlingsprogram .
<P>
Mine lyknskninger gr til ordfreren , fru Dybkjr .
P tt hold har jeg set , hvor megen energi hun har lagt i sine forsg p at opn en bedre revurdering af det femte miljhandlingsprogram til gavn for borgerne og miljet .
Det skal hun have stor ros for .
<P>
Det er meget vigtigt , at Parlamentet skrper tilsynet med overholdelsen af EU-lovgivningen .
Artikel 4 om anvendelsen og hndhvelsen af reglerne er nu grundigt omformuleret og tilpasset Parlamentets ndringsforslag .
Jeg vil understrege , at det specielt er medlemsstaterne , der skal leve op til deres ansvar , nr det drejer sig om overholdelsen , men ogs Kommissionen skal gennem et europisk netvrk af miljinspektrer forbedre kontrollen med overholdelsen .
<P>
Jeg er ogs meget glad for , at Kommissionen med sttte af Parlamentet har skabt klarhed vedrrende sine intentioner med hensyn til integrationen af miljmlstningerne i den flles landbrugspolitik .
Det er meget vigtigt for en bredygtig fremtid for Europa .
De strkt tiltrngte reformer for et bredygtigt landbrug skal gennemfres s hurtigt som muligt .
Jeg vil ogs inden for rammerne af budgettet fremstte forslag om at integrere miljmlstningerne i den flles landbrugspolitik .
<P>
Jeg m ogs se p mit eget land , der ofte gr for lidt brug af muligheden for - jeg tnker p landbruget og miljforordning 2078 / 92 - gennem samfinansiering at gre landbruget meget mere miljvenligt .
<P>
Til sidst . Garantien til de sidst tiltrdte lande , strig , Finland og Sverige , om , at de har mulighed for at hndhve deres strenge miljnormer , er meget vigtig .
Jeg vil slutte af med at sprge Kommissionen , hvilke forberedelser den allerede nu har truffet for efter r 2000 at give miljhandlingsprogrammet en ny start .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , jeg kan tilslutte mig fru Flemmings ord .
I frste- og andenbehandlingen fandt vi Deres betnkning helt fremragende , fru Dybkjr , den var virkelig et lyspunkt for Europa-Parlamentet .
Men undlod vi ikke netop af de nvnte grunde at stemme for resultatet fra Forligsudvalget ?
Vi mener ikke , det er et glas rdvin vrd , men hjst et glas mineralvand , for hvad er der tilbage af de 10 punkter , Parlamentet fremlagde ?
Hvor har vi nu tilsagnet om , at der omsider kommer en hvidbog eller - hvad der er endnu vigtigere - at vi omsider fr bestemmelser om miljansvar ?
I revis er vi blevet holdt hen af Kommissionen - jeg er bange for , at det vil vare ved , indtil der kommer to torsdage i n uge - og sledes fortstter det desvrre .
<P>
Som fru Flemming allerede nvnte : Hvor er nu det helt klare lfte om , at vi omsider ser p de tre nye medlemslandes bestemmelser og overtager en masse godt fra dem ?
Der kunne blive tale om en hel rkke af sdanne tilkmpede goder .
Eller hvad bliver der af det , vi som Parlament har krvet , nemlig omsider at f en plan for hndteringen af radioaktivt affald ?
Intet af det er med i resultatet .
Derfor vil fru Bjerregaard , som i forbindelse med det femte handlingsprogram kaldte os for et Micky Mouse-Parlament , nok igen gre nar ad Parlamentet .
Jeg ville meget gerne have at vide , hvad der rent konkret bliver af miljansvaret , og hvilke planer Kommissionen har om nye punkter .
Vi er bange for , og derfor har vi ikke stemt for , at det , hvad angr miljbeskyttelse , er et alt for magert resultat .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , i februar 1996 modtog Parlamentet teksten fra Kommission om revurdering af det femte miljhandlingsprogram .
I dag drfter vi resultatet af forliget .
Der er get mere end 2 r , og det er vel temmelig lnge for et handlingsprogram , der udlber i r 2000 .
Nste gang skal der gres alt for at fremskynde processen . I modsat fald halter programmet bagefter de faktiske forhold .
<P>
Med indholdet af det flles tekstudkast er vi meget tilfredse .
Mange af Parlamentets konkretiseringer er blevet medtaget i den endelige tekst .
Det har styrket teksten .
Jeg nsker ordfreren og de andre medvirkende ved forliget tillykke .
<P>
Det er beklageligt , at der p landbrugsomrdet ikke er opnet bedre resultater .
Naturligvis har vi Agenda 2000 , hvor der er gjort stor plads til miljpolitik , men vi m afvente indholdet .
Vi er meget tilfredse med den prioritering , der er givet gennemfrelsen af miljlovgivningen .
Det er virkelig et omrde , der skal sknkes stor opmrksomhed i de kommende r .
Kommissionen synes i den senere tid at vre mere aktiv p dette omrde , men det kan blive endnu bedre .
Parlamentets suppleringer af denne prioritet i det flles tekstudkast fandt jeg srdeles gode .
Srligt anvendelsen af de lovinstrumenter , som Kommissionen har for at stikke til medlemsstater , er vigtige .
Det er jo meget beskmmende at se , hvordan fristerne for implementeringen af miljlovgivningen overskrides .
Lad bare medlemsstaterne mde frem for domstolen noget oftere for at forklare , hvorfor det er s vanskeligt at implementere lovene , mske fr de s mere travlt .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Jeg vil varmt takke betnkningsordfrer Dybkjr for , at det lykkedes for hende klart at fremlgge den sag , at de tre sidst indtrdte medlemslande ikke kommer til at lide under den faktiske situation , at Den Europiske Union ikke har kunnet overholde sin aftale .
Da de tre nye medlemslande indtrdte , blev det aftalt , at Den Europiske Union skulle ndre sin egen lovgivning til at vre p samme niveau som de nye medlemslandes , hvorved overgangsperioden vil foreg , sledes at de nye medlemslande ikke vil lide under det .
Samtidig vil der ogs sikres et hjere niveau for miljet i Den Europiske Union .
Her er der stadig virkelig meget at arbejde for .
Europa-Parlamentet har arbejdet hrdt i denne retning , og et godt eksempel er ogs resultatet af forligskomitens arbejde .
<P>
Agenda 2000-dokument er et vigtig instrument , men det br huskes , at da vi i forbindelse med udvidelsen helt berettiget krver , at de kommende medlemslande skal efterleve Den Europiske Unions strenge regler , i hvert fald i dette tilflde strenge efter de kommende medlemmers mening , s skal vi ogs srge for , at Den Europiske Union for sin egen del lever op til sine aftaler og forpligtelser .
Men det er virkelig vigtigt i forbindelse med udvidelsen at srge for , at Den Europiske Unions miljlovgivning ikke svkkes , men at den hele tiden kun vil forbedres .
Jeg synes , at denne betnkning udmrker sig ved , at der skal leves op til de forpligtelser , som allerede findes i dag .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , nr man lser den endelige betnkning efter dette forlig , bliver man tydeligt skuffet .
Efter de vigtige bninger , vi havde haft i udvalget , og efter den faktiske pstand om , at det dokument , der blev fremlagt af Kommissionen , var helt uacceptabelt , s str vi nu i virkeligheden over for et dokument , der ganske vist handler om en bredygtig udvikling , men som hjst er en teori om en udvikling , der gr det aktuelle produktionssystem foreneligt med miljet .
Og alt dette sker naturligvis uden at stte sprgsmlstegn ved de valg , der ikke er bredygtige , og som delgger naturens ressourcer , ligesom der heller ikke er nogen reelle instrumenter til at gre de sm bninger , der blev medtaget som flge af Europa-Parlamentets aktioner , operative .
<P>
Jeg kan nvne nogle eksempler , nemlig landbruget og Agenda 2000 , som ikke behandles ud fra disse forudstninger .
I dokumentet om landbrug str der heller ikke noget om genetisk modificerede organismer .
Hvad radioaktiviten angr , s har fru Breyer allerede nvnt denne .
Med hensyn til forbrugersprgsmlet talte man om en mrkning , der skulle sikre processen , men vi har i virkeligheden ikke set noget af alt det , der var tale om i forbindelse med mrkningen af genetisk modificerede produkter .
<P>
Det var kun nogle eksempler , men hvad fortller de ?
At vi er get fra et forslag om bredygtig udvikling til et forslag , der hjst tager sigte p at fastholde status quo .
De ndringer , der er blevet foretaget af den oprindelige tekst , er kun nogle stetiske udbedringer , der ikke ndrer noget ved det vsentlige .
Man kan sledes ikke sige , at man har overtaget den nd , med hvilken Europa-Parlamentet forsgte at give indhold til det tomme forslag , der blev fremlagt af Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Fru formand , denne betnkning fremstiller uden at ville det to problemer helt klart .
Nr man for det frste taler om at harmonisere blandt medlemsstaterne , risikerer det at blive efter den laveste fllesnvner .
Jeg er glad for den undtagelse , der betd , at strig , Finland og Sverige kunne bevare deres standarder , men kendsgerningen er , at undtagelsen ikke var klar fra starten .
Endvidere tjener det ikke noget forml at forhje og harmonisere vores miljstandarder i EU , hvis vi samtidig overhovedet ikke er kritiske over for det , vi importerer fra tredjelande .
<P>
Temaer som en bredygtig udvikling kalder modstningerne frem for supereuroperne .
Her glder det isr de industrielle og kommercielle aspekter .
Eller for at vre mere prcis , hvordan kan medlemsstaterne s udforme en politik for en bredygtig udvikling under en verdenshandel , hvor det lader til , at den frie udveksling af varer forbyder vores medlemsstater retten til at udfre en kvalitetskontrol p import fra tredjelande ?
Jeg taler her om produkter , der ofte er fremstillet under beklagelige sociale og miljmssige forhold , der i mangel af en kompenserende afgift betyder , at de totalt udkonkurrerer EU ' s priser og altid skaber en lille smule mere arbejdslshed .
<P>
Disse kendsgerninger , kre kolleger , forekommer mig uforenelige , og det betyder reelt , at vi skal vlge imellem to meget forskellige begreber , nemlig at underbyde eller at overbyde .
For hvis man virkeligt nsker en ambitis miljpolitik , skal man frst kre argumentet helt igennem og bevare kontrollen ved de vrdifulde filtre , vores grnser udgr .
Hvis det sledes kun er de produkter , der tager menneske- og miljhensyn , som fr lov at slippe ind p EU ' s omrde , er der ingen tvivl om , at tredjelandene ville f travlt med at hve deres normer .
Hvis det i modsat fald er jungleloven , der fr lov til at rde , giver jeg desvrre ikke meget for vores indsats for en bredygtig udvikling .
<P>
Dette glder ogs landbrugsmetoderne , for hvis det f.eks. er billigere i produktionspris at opdrtte kvg i amazonskovene , er det derimod katastrofalt for miljet og beskftigelsen at sammenligne en sdan kdproduktion , der selvflgelig er meget billigere , p det samme marked med kd produceret p EU ' s grsgange .
I en sdan sammenhng mener jeg , det er srligt vanskeligt at n et ml for hjere normer .
<SPEAKER ID=246 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske Parlamentet med dette forligsresultat vedrrende afgrelsen om revision af Fllesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljet og bredygtig udvikling med titlen  Mod en bredygtig udvikling  .
Dette resultat har vret muligt takket vre en konstruktiv og realistisk indstilling i bde Parlamentet og Ministerrdet .
Jeg vil specielt takke ordfreren , fru Lone Dybkjr , og formanden for Miljudvalget , hr . Ken Collins , svel som det britiske formandskab for den energiske mde , de har tacklet denne sag p .
Kommissionen er selvflgelig meget glad for , at den har kunnet bidrage til det samlede kompromis med en lang rkke tekstforslag og erklringer til mdeprotokollen .
Kommissionen vil nu gre sin indsats i programmets resterende levetid og fremstte forslag til de foranstaltninger , der er ndvendige for at gennemfre det nu foreliggende resultat .
Jeg stter min lid til , at gennemfrelsen af denne afgrelse yderligere vil fremme integreringen af miljhensyn i de andre sektorpolitikker , sledes som det er krvet i traktaten , og sledes som det blev fastslet p topmdet i Cardiff .
<P>
Lad mig herudover gre et par enkelte bemrkninger til et par af de sprgsml , der er blevet rejst under debatten i dag .
Flere talere , bl.a. fru Dybkjr , fru Flemming og fru Myller , var inde p sprgsmlet om de nye medlemsstater .
Jeg kan kun bekrfte , hvad jeg har sagt adskillige gange i forbindelse med sprgsml og debatter i Parlamentet , at det er min opfattelse , at standarderne for de tre nye medlemslande ikke skal svkkes .
Til fru Flemming vil jeg ogs gerne sige , at f.eks. hele forslaget omkring en forsuringsstrategi og det deraf flgende forslag om svovl i benzin er forslag , der helt direkte har taget sigte p , at de nye medlemsstaters standarder skulle overfres til den vrige del af Fllesskabet , s vi har bestemt ogs vret i en situation , hvor vi har ladet os inspirere af de nye medlemsstater .
<P>
Jeg kan ogs bekrfte , at jeg p rdsmdet i Chester i april mned lovede , at vi ville komme med en handlingsplan for de kemiske stoffer . Vedrrende landbrugspolitikken , som bde fru Graenitz , hr .
Eisma og hr .
Blokland var inde p , vil jeg gerne sige , at jeg deler hr . Bloklands opfattelse af , at det ville have vret godt med en strkere erklring omkring landbrugspolitikken , men vi har mulighed for at vende tilbage til det , for i forbindelse med Agenda 2000 kommer vi til at diskutere forholdet imellem landbrug og milj .
De debatter , der har vret herom , viser klart , hvor vigtigt et sprgsml det er .
Til slut vil jeg vedrrende liability blot understrege , at jeg fortsat hber og arbejder for , at vi kan fremlgge en hvidbog herom i lbet af ret .
<P>
Med disse bemrkninger , fru formand , vil jeg gerne endnu en gang takke for resultatet .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Epidemiologisk overvgning
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0276 / 98 ) af Cabrol for Parlamentets delegation til Forligsudvalget om afgrelse om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om oprettelse af et net til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet ( C4-0383 / 98-96 / 0052 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=249 NAME="Cabrol">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , p grund af den alvorlige og i mange tilflde ddelige trussel fra smitsomme sygdomme imod EU ' s befolkning foreslog Kommissionen i april 1996 , at man oprettede et EU-overvgningsnetvrk for at kunne reagere mere effektivt , hvis alvorlige sygdomme skulle dukke op igen .
<P>
Europa-Parlamentet havde igennem lang tid efterlyst et sdant initiativ .
Ikke desto mindre har svaret fra medlemsstaterne i Ministerrdet p dette initiativ vret meget skuffende .
I sin flles holdning vedtaget i juli 1997 synes Rdet at ville gre alt for at begrnse effektive foranstaltninger , det vil sige de , der kunne have vret ivrksat p EU-niveau , idet man bevarer et maksimalt antal forrettigheder hos den enkelte medlemsstat og i hvert enkelt tilflde samler de beslutninger , der skal tages - overhovedet ikke hos Fllesskabet - men hos den enkelte regering .
<P>
Parlamentet forsgte heldigvis i sine ndringsforslag , der blev vedtaget ved andenbehandlingen i januar 1998 , at genskabe effektiviteten i de tiltag , der skal ivrksttes imod en genopstet smitsom sygdom .
Dette frte derfor til , at man indledte en forligsprocedure .
<P>
Gennem de mange formelle og uformelle forhandlingsrunder med vores delegation ledet af Ken Collins har vi frt en hrd kamp , der har frt til afgrende garantier .
Frst og fremmest en offentlig anerkendelse i hver enkelt medlemsstat af et nationalt og individualiseret center med ansvaret for at indsamle oplysninger om smitsomme sygdomme under udvikling og for kontrolforanstaltninger .
Dernst oprettelse af et EU-netvrk , der dels knytter alle de forskellige nationale centre sammen , dels har ansvaret for at samle de indsamlede oplysninger og fungere i to retninger , fra de nationale centre til netvrket og omvendt .
Det er ndringsforslag 13 .
<P>
Endelig var det meget vanskeligere at opn at f et center , der skulle klassificere og analysere oplysningerne og sl tidligt alarm for at anbefale mulige tiltag .
Vi opnede kun , at ansvaret for denne aktivitet skulle ligge hos Europa-Kommissionen .
Det er ndringsforslag 5 .
<P>
I alle faser med indsamling af oplysninger har vi srget for , at man for at opn samhrighed p EU-plan accepterede sammenhngende definitioner , sammenlignelighed mellem de indsamlede oplysninger iflge metoder , man var enedes om , og at det skete i et sprog og efter en metodologi , der var relevant .
Det har ogs vret meget vanskeligt at opn specifikke konomiske midler .
Teksten bner udelukkende muligheden for en srlig EU-finansiering .
Det er ndringsforslag 4 .
<P>
Ved udvlgelsen af sygdomme , der skal overvges , har vi undget at fastlgge vilkrlige kriterier , og vi har srget for , at man indsamlede karakteristika for de pgldende sygdomme , der ikke bare var kliniske men ogs mikrobiologiske .
Endvidere er listen over smitsomme sygdomme ikke lngere blot vejledende , men reel , og den kan ndres efter aftale med EuropaParlamentet .
<P>
Med hensyn til de foranstaltninger , der skal ivrksttes , vedtog man iden om retningslinjer p EU-plan og alts overhovedet ikke , at beslutningerne udelukkende hrte under medlemsstaterne , som det blev krvet i Rdets flles holdning .
Tvrtimod skal den enkelte medlemsstat , fr den ivrkstter tiltag , rdfre sig med de vrige medlemsstater , undtagen naturligvis i udprgede ndsituationer .
<P>
Man tillod endvidere en kontrol ved Unionens ydre grnser .
Der vil inden for en rimelig periode jvnligt blive gennemfrt evalueringer af , hvordan hele systemet med netvrk og nationale og EU-centre fungerer .
<P>
Alt i alt er det flles forslag , vi er net frem til , ikke perfekt , men som EU ' s love er i jeblikket , er det svrt at opn mere .
Deres parlamentariske delegation anbefaler sledes , at Parlamentet vedtager afgrelsen i overensstemmelse med forslaget til den flles tekst , der er godkendt af Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Fru formand , efter det dagdrama , vi havde i forbindelse med hr . Cabrols sidste betnkning om forbud mod tobaksreklamer , er det kedeligt at vre tilbage p aftenholdet for sundhedsarbejdere her i Parlamentet i aften .
Jeg finder det ret s ironisk , at vi er blevet henvist til dette tidspunkt i betragtning af , at Kommissionen anser dette net til epidemiologisk overvgning og kontrol med overfrbare sygdomme som en af de vigtigste dele af sundhedsrammerne efter Maastricht og ligeledes i betragtning af , at det britiske formandskab gav dets vellykkede gennemfrelse ved forlig en srlig hj prioritering .
<P>
Ikke desto mindre fortjener hr . Cabrols arbejde med at n frem til en afslutning p en rkke komplicerede forhandlinger at blive kendt af et langt strre publikum , og det fortjener vores lyknskninger svel som vores ja ved afstemningen , hvilket det uden tvivl vil f i morgen med fuld sttte fra min gruppe .
<P>
Ved andenbehandlingen var der stadig nogle formidable hindringer , der skulle klares .
Fortrinsvis hindringer i relation til budgettet - der synes at vre en evig sundhedsrisiko - til sprgsmlet om ansvaret for kontrollen ved de ydre grnser og navnlig i relation til ordfrerens eget initiativ , der kommer oven i Kommissionens forslag , vedrrende et dedikeret center i nettets centrum .
<P>
En rekapitulering af tidligere behandlinger vil minde os om , at jeg havde mine tvivl dengang om , hvorvidt dette kunne ns i det davrende politiske og konomiske klima p trods af styrken i ordfrerens argument og Parlamentets entusiasme ved to behandlinger .
Denne tvivl har vist sig at vre velbegrundet .
Men hvis der er nogen , der ser dette som en sky , s m bilaget til Kommissionens endelige tekst ses som en meget bl himmel oven over denne sky .
At have net frem til en forpligtelse om , at Kommissionen skal tage sig srlig af at etablere en klart identificeret struktur med tilstrkkelig bemanding til at sikre gennemfrelsen af beslutningen , er en meget stor prstation for alle tre institutioner .
<P>
I aften roser vi isr hr .
Cabrol - og hr .
Collins som udvalgsformand - men det omhyggelige arbejde , der er gjort af kommissr Flynn og hans team i GD V F svel som formanden for COREPER , betyder , at endnu en succes kan opfres ved siden af det stadig strre antal af meget gldelige afsluttede hringer , navnlig dem , der er gennemfrt p den mde , som hr . Cabrol nvnte .
<P>
Hvad vil dette betyde for vores borgere ?
Vi m passe p at sikre , at det gennemfres omhyggeligt og s hurtigt som overhovedet muligt .
Men det er en yderligere anerkendelse , at EU er velplaceret til at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af dens borgeres sundhed . WHO med dens store mngder af informationsmateriale har naturligvis en rolle at spille .
Nationale og lokale sundhedsorganer har naturligvis en klar rolle at spille , for s vidt angr kontrol og overvgning . Men det har EU ogs og med rette , nr millioner af vores borgere vlger at bevge sig p tvrs af kontinentet for at arbejde , studere og noget , der er meget vsentligt p denne tid af ret , for at tage p ferie .
<P>
De franskmnd , der fejrer Bastilledagen i aften med fyrvrkeri i denne bys centrum , har ret til at forvente , at de ikke befinder sig i en risiko , som kan forhindres , i de folkemngder , der ogs vil tage del i festlighederne .
De hundreder af tusinder af fodboldtilhngere , der har deltaget i verdensmesterskaberne , og som nu er p vej hjem , har de samme rettigheder og ansvar p europisk jord , nr det glder de hjeste standarder for sundhedsbeskyttelse , hvad enten de kommer fra Tyskland , Jamaica eller andetstedsfra .
Det er disse strukturer , som nu bliver etableret som flge af beslutningen , at vores borgere tillidsfuldt kan ty til for at blive beroliget , om at de har mindre sandsynlighed for at blive ramt af den type ddelige sygdomme , der undertiden dukker op i foruroligende grad p andre kontinenter svel som her .
Det er godt for vores borgere . Det er godt for deres helbred , og det er ogs godt for deres rettigheder .
Selvom f vil vide det , nr fyrvrkeriet eksploderer udenfor i aften , er det en meget god grund for os , der er her , til at have en stille festligholdelse af indfrelsen af noget , der er en beskeden , men vigtig foranstaltning og takke alle dem , der er ansvarlige for at n frem til den , som jeg nu gr .
<SPEAKER ID=251 NAME="Flynn">
Vores flles ml er at fremme og beskytte enkeltpersoners og vores befolkningers sundhed .
I denne sammenhng er dagen i dag virkelig en milepl i udviklingen af en sundhedspolitik for Fllesskabet .
Parlamentet er parat til at vedtage beslutninger om oprettelse af nettet til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet .
<P>
Vedtagelsen af denne beslutning vil udgre et vsentligt fremskridt i sygdomsbekmpelsen .
Jeg sttter begge bidragsydere i den henseende .
Det er virkelig en vigtig aften .
Det vil gre det muligt at tage yderligere konkrete initiativer s vel som foretage yderligere overvgning og kontrol .
Det vil medfre oprettelsen af et net , der har til forml at reagere effektivt og p en samordnet mde p epidemier eller udbrud af overfrbare sygdomme i et Fllesskab uden indre grnser .
<P>
Det vil ikke indskrnke sig til kun at overfre overvgningsdata .
Det er mig en glde at vedg den vsentlige rolle , som Parlamentet har spillet i udformningen af denne beslutning og de krav , der ledsager den . Parlamentsmedlemmerne og isr ordfreren , hr .
Cabrol , og formanden for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , hr . Collins , fortjener fuld anerkendelse af deres indsats og deres succes med at udforme et vsentligt retsinstrument af afgrende betydning for folkesundheden i Europa .
<P>
Jeg bifalder den positive mde , hvorp Parlamentet og Rdet gik ind i forligsfasen og spillede deres respektive roller til fulde for at sikre vedtagelsen af dette forslag til beslutning .
Jeg sttter helhjertet det , hr . Needle har sagt i denne henseende .
Forligsmdet selv blev ledet p en meget effektiv mde og i stor samarbejdsnd , og delegationerne br gives al mulig fortjeneste for et veludfrt stykke arbejde .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage de to udtalelser , som Kommissionen fremsatte ved mdet , s de kan blive ordentligt gengivet i protokollen , for jeg mener , at de er meget vigtige at f med .
Hvad artikel 1 angr , vil Kommissionen bestrbe sig srligt p at srge for passende bemandede og ordentligt definerede strukturer til sikring af gennemfrelsen af beslutningen , samtidig med at den vil se til , at de ndvendige ressourcer er til rdighed .
<P>
Hvad gennemfrelsen af bestemmelserne i artikel 7 angr - det punkt , som hr .
Needle henviste til , og som hr . Cabrol ogs er ualmindeligt interesseret i - vil Kommissionen bestrbe sig srligt p at srge for , at udgifterne i forbindelse med det udvalg , der skal bist Kommissionen , er fastsat i nje overensstemmelse med reglerne om regnskabsmssig omhyggelighed , isr hvad angr antallet af eksperter , der findes ndvendigt for en ordentlig gennemfrelse af denne beslutning .

<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Kvinders sundhed
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0260 / 98 ) af van Dijk for Udvalget om Kvinders Rettigheder om Kommissionens beretning til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sundhedssituationen for kvinder i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 97 ) 0224 - C4-0333 / 97 ) .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Fru formand , p vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg anmode om , at betnkningen af fru van Dijk henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg vil gerne understrege , at vi alle kender fru van Dijk som en hrdt arbejdende og motiveret forkmper for kvindernes rettigheder , men at denne betnkning , der indeholder 90 forslag til Kommissionen og medlemsstaterne , ikke er en god betnkning for at forbedre kvindernes sundhedstilstand .
Der foreligger en  indkbsseddel  s lang som et ondt r .
Kommissionen har brug for et klart og kraftigt signal fra Parlamentet , og vi nsker handling .
Betnkningen indeholder en lang rkke forslag , der ikke hrer til Den Europiske Unions kompetenceomrde , som f.eks. den nationale kompetence om abort .
Af alle disse grunde anmoder min gruppe om , at betnkningen henvises til fornyet behandling i Udvalget om Kvinders Rettigheder , s vi s hurtigt som muligt i september / oktober kan indgive en kort og kraftig betnkning til Kommissionen .
Jeg beklager , og det vil jeg gerne sige personligt , fordi det er fru van Dijks sidste mdeperiode , at det skulle g p denne mde .
Jeg havde hellere set , at det var get anderledes .
Hun har mange gode betnkninger p sin konto , og jeg vil personligt bidrage til , at betnkningen kommer tilbage p plenarmdet , men kortere og kraftigere med klare prioriteter .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
De har nu fremsat en anmodning i henhold til artikel 129 .
Herefter kan t medlem tale for og t medlem imod denne anmodning .
Er der nogen , der nsker ordet for anmodningen ?
Fru Heinisch , ordet er Deres .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig fru Larive .
Vi har i lang tid frt drftelser , stillet mange ndringsforslag og haft virkelig gode diskussioner med fru van Dijk .
Men det er ikke lykkedes os at fre vores holdninger til mange punkter frem til et godt resultat i overensstemmelse med de vrige grupper .
Netop jeg er som apoteker interesseret i emnet kvinders sundhed .
Men der er mange ndringsforslag , som vi simpelthen ikke kan lade st i betnkningen , fordi de intet har at gre med emnet kvinders sundhed .
Sammen med min gruppe tilslutter jeg mig derfor Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe og anmoder om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Tak , er der nogen , der nu nsker ordet imod anmodningen ?
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg er imod de liberales anmodning frst og fremmest af den grund , at dette er fru Dijks sidste plenarmde , og det vil virkelig vre synd , hvis vi ikke bliver frdig med dette .
For det andet , hvis der er ganske mange aspekter i betnkningen , er det p grund af , at kvinders helbred ikke er kortlagt srligt godt som selvstndigt sprgsml .
F.eks. er statistikkerne mangelfulde , og derfor kan betnkningen i den form , som den er nu , efter min mening for Kommissionen virke som en samling af de sager , som senere br systematiseres og tages hensyn til .
Jeg synes , at det er meget beklageligt , at dette udelukkende skyldes ordfreren .
Udvalget har sikkert alligevel deltaget i udarbejdelsen af betnkningen , for der blev fremlagt 96 ndringsforslag i udvalget , hvis jeg husker rigtigt .
De er nu reduceret til 34 . Det er ikke noget problem nu .
Desuden er det helt klart , at vi kan aldrig finde en flles holdning til abort i dette Parlament .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til afstemningen , fru Roth til forretningsordenen .
Fru Roth , hvilken artikel henviser De til ?
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fru formand , jeg henviser til artikel 112 om beslutningsdygtighed .
Jeg vil gerne have fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Nr fru Roth fremstter denne anmodning , skal mindst 29 medlemmer rejse sig op for at sttte det .
De kan ikke fremstte anmodningen alene , De skal have sttte fra 29 medlemmer .
Jeg anmoder de medlemmer , som sttter fru Roths anmodning , om at rejse sig op .
<P>
( 8 medlemmer rejste sig op ) Dermed er anmodningen om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede , afvist .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Undskyld , fru formand , men i artikel 112 , stk . 5 , str der jo ogs , at De som formand kan fastsl , om der overhovedet er 29 medlemmer til stede her i mdesalen .
De kan jo selv kontrollere , om Parlamentet er beslutningsdygtigt .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Anmodningen om at f fastslet , om Parlamentet er beslutningsdygtigt , blev afvist .
<P>
( Protester fra Roth ) Fru Roth , det er mig , der leder mdet her , og jeg har sagt , at anmodningen blev afvist !
Vi gr nu over til afstemningen om anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Henvisning til fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fru formand , jeg fik ikke ordet fr .
Jeg ved ikke , om resultatet ville vre blevet det samme , men De sagde , at jeg havde anmodet om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer var til stede .
Men i min anden anmodning om ordet til forretningsordenen henviste jeg til artikel 112 , stk . 5 , fordi jeg ville have at vide , om der overhovedet var 29 medlemmer til stede i mdesalen , og det skete fr afstemningen , og fr hr .
Posselt og hr .
Bourlanges kom farende ind ! De gav mig ikke ordet ; s kunne De nemlig selv have fastslet , om Parlamentet var beslutningsdygtigt .
Det er nu en gammel traver , men jeg henviste til noget andet !
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Fru Roth , jeg forstod udmrket , hvad det var , De anmodede om , men en sdan anmodning kan man ikke fremstte .
Nstformanden kan gre det , men han skal ikke !
Undskyld , men De bliver ndt til at lse forretningsordenen meget omhyggeligt .
Under alle omstndigheder kom der p reglementeret vis en afstemning i stand om henvisningen til fornyet udvalgsbehandling .
Dermed er dette punkt p dagsordenen uddebatteret , for betnkningen er blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Jeg giver fru Garca Arias ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand , jeg beklager , at det sprgsml til forretningsordenen , som blev rejst af fru Roth , ikke er blevet taget til flge .
Jeg vil blot minde om , at jeg ikke forstr , hvorfor en henvisning til abort p visse betingelser , som glder i alle vores lande , har givet anledning til en sdan reaktion .
Og jeg minder Dem om disse betingelser for abort , som i praksis er gldende i samtlige vores lande : ved voldtgt eller incest , ved alvorlig misdannelse af fosteret og ogs ved sygdomsrisiko for moderen .
Jeg forstr ikke denne diskussion .
Jeg er desvrre ikke enig med min koordinators holdning , men jeg mener , fru formand , at det af hensyn til protokollerne er ndvendigt at offentliggre denne situation .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Fru Garca Arias , forhandlingen er afsluttet .
Medlemmerne har stemt , og afstemningen var klar og entydig .
Jeg lod helt bevidst afstemningen foreg elektronisk , s der ikke hersker nogen uklarhed her .
<CHAPTER ID=15>
Miljafgifter
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0200 / 98 ) af Olsson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens meddelelse : Miljafgifter i det indre marked ( KOM ( 97 ) 0009 - C4-0179 / 97 ) .
<SPEAKER ID=269 NAME="Olsson">
Fru formand , denne betnkning har givet mig meget interessant arbejde .
Den bygger p en meddelelse fra Kommissionen , som egentlig kun er retslige rammer for mulighederne for at indfre miljskatter i medlemslandene .
<P>
Jeg havde en mistanke om , at kommissr Bjerregaard , som nu desvrre ikke er i lokalet , fra starten havde hbet p , at der ville vre lidt mere politik i denne meddelelse .
Men der var ikke nogen politik , der var kun et  skelet  .
Jeg har med god hjlp fra miljudvalget samt fra andre udvalg , som har udtalt sig , forsgt at  f lidt kd p benene  , da dette er et meget vigtigt sprgsml .
<P>
Det er jo sdan , at en meget stor del af miljproblemerne er grnseoverskridende .
Derfor er der behov for flles foranstaltninger for at gre noget ved dem .
konomiske styringsmidler er i denne forbindelse ofte effektive , men for at ge effektiviteten i anvendelsen m muligheden for at beslutte om flles miljskatter i EU forbedres .
<P>
Vores forslag indeholder en rkke foranstaltninger .
Jeg vil ikke g ind p alle , men nsker bl.a. , at Kommissionen skal prsentere forslag om at bruge konomiske styringsmidler for at reducere forureningen og en uholdbar udnyttelse af naturressourcerne i alle medlemsstater .
Vi mener endvidere , at man fr fastlgge minimumsniveauer for miljskatter i henhold til princippet  forureneren betaler  .
Desuden mener vi , at EU ogs br medvirke til at overfre skattebyrder fra arbejdskraft til miljforbrug , en skaldt skatteomlgning .
<P>
Det er jo i dag sdan , at de lande , der indfrer forskellige miljskatter , meget ofte fr kritik bl.a. fra deres eget erhvervsliv .
Et modargument er nemlig , at miljskatter skaber forringede konkurrencebetingelser for landets egen industri eller eget landbrug .
Kritikken er velbegrundet i og med , at en miljskat selvflgelig indebrer en yderligere omkostning , som konkurrenterne i andre lande ikke har .
Denne tankegang indebrer dog store problemer med overhovedet at indfre miljskatter .
<P>
Det glder mig meget at se kommissr Bjerregaard komme tilbage .
Jeg vil lige hurtigt gentage det , jeg sagde i starten , nemlig at jeg mente , at kommissren oprindelig havde nsket , at der skulle have vre lidt mere end blot rammer for miljskatter , at der ogs skulle vre lidt politisk substans .
Nu fik vi kun et  skelet  af Kommissionen .
Vi har forsgt at  stte lidt politisk kd  p dette skelet , og det er det , vi prsenterer og debatterer i aften .
<P>
Hvis vi i Den Europiske Union skal lykkes med i et flles marked at bevare en ensartet konkurrencesituation mellem landene , s er det ndvendigt med samarbejde over grnserne i disse anliggender .
Desvrre er mange af de internationale fora , der findes i vores verden , meget tandlse .
Der mangler muligheder for at blive enige om bindende regelsamlinger , som skal overholdes .
Vi prver jo p dette i forskellige sammenhng , f.eks. i FN-regi og i forskellige grupperinger rundt om i verden .
Der i dag egentlig kun n organisation , som kan have styrken til at skabe denne type af flles regler , nemlig Den Europiske Union .
EU ' s krav om enstemmighed ved beslutninger i skattesprgsml udgr en politisk hindring for , at dette skal kunne fungere .
Udvalget beklager , at man i Amsterdam-traktaten ikke opnede fremskridt , nr det glder om at trffe beslutninger p EU-niveau vedrrende indfrelse af miljskat .
<P>
Fru formand , lad mig afslutte med at sige , at miljskatter p EU-niveau ikke blot skal forbedre miljet , men ogs rde bod p den nuvrende situation , som indebrer , at de bedste straffer sig selv .
En skatteomlgning ville forbedre den europiske industris konkurrenceevne og gre Europa mere konkurrencedygtigt i en stadig hrdere verdenshandel .
En  grn  skattereform kan bidrage til , at den europiske industrielle struktur kommer nrmere p en holdbar udvikling .
<SPEAKER ID=270 NAME="Holm">
Fru formand , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi var enigt i dets konklusioner .
Vi vil gerne understrege , hvor vigtigt dette sprgsml er .
Vi mente , at der br fastlgges minimumsniveauer p EU-niveau for at fremskynde princippet om at  forureneren betaler  ; det er et meget vigtigt frste skridt .
S har vi ogs diskuteret srdeles meget , hvordan det i dag ser ud i medlemsstaterne .
Visse medlemsstater har mange miljplg og miljafgifter , mens andre ikke har det .
Der rder alts en stor frihed for medlemsstaterne .
Det vigtige i denne sammenhng er , at medlemsstater skal kunne dele deres erfaringer med andre medlemsstater , s disse kan gre det samme .
I den forbindelse kan forskningen vre til stor hjlp .
Forskningen m ligge langt fremme p dette omrde for , at andre lande skal kunne lre af gode eksempler .
Det er ogs derfor , vi fra energiudvalgets side fremhver , at man skal tnke p subsidiaritetsprincippet , det vil sige , at man ikke skal ptvinge forskellige regler , men at der derimod skal kunne findes forskellige lsninger .
<P>
Desuden er det sdan , at da EU-traktaten blev fremlagt , var miljplg og miljafgifter slet ikke med i beregningerne .
Dette har gjort , at hele lovgivningen inden for EU sakker bagud p dette omrde , mens forbrugere og virksomheder gr foran for at skabe forandringer .
Derfor er det vigtigt , at Fllesskabets lovgivning ikke hmmer den udvikling , der finder sted i mange medlemsstater , bl.a. de nordiske , og som sigter til at fremlgge flere og bedre miljplg og miljafgifter , for at disse skal blive udbredt og anvendt og for at opn EU ' s ml om et kologisk holdbart EU og samfund .
S m Fllesskabets lovgivning ikke samtidig forhindre dette .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , jeg betragter denne begyndende ivrksttelse af miljskatter i hele Europa som vrende vigtig .
Det er vigtigt at vre opmrksom p , at miljskatter ikke lser miljsprgsml alene .
Der er brug for en god kombination af miljlovgivning og lovgivningstttende miljbeskatning .
Kun med denne kombination og ved samarbejde er det muligt at opn gode resultater .
At der nu overvejes og ogs skal overvejes en ensartet behandling af miljbeskatning i forskellige lande , vil virkelig betyde , at de lande , som allerede frivilligt har ivrksat miljskatter , ikke mere er under det pres , som i jeblikket kommer fra industriens side , nr der siges , at disse lande ligesom frivilligt giver et konkurrenceforspring til sine konkurrenter .
<P>
Jeg mener , at man ikke kan se p sagen s enkelt .
Ogs det , at miljskatterne og miljbesparende produktionsmetoder er i brug , kan betragtes som vrende en konkurrencefordel .
Jeg mener , at det indre markeds omrde i hele Den Europiske Union br sigte efter , at den europiske konkurrencefordel netop er , at vi til at styre produktionen og forbruget er i besiddelse af sdanne instrumenter , som har miljbesparende og -forbedrende pvirkninger .
<P>
Jeg mener , at miljskatten er en fornuftig mde at styre forbruget og produktionen p .
Den passer srligt godt til markedskonomien , fordi beskatningen fungerer efter dens principper , men man kan naturligvis ikke stole p markedskonomien alene .
Det er ndvendigt , at de politiske beslutningstagere har en vilje til at stte miljsprgsmlene hjt , og at beskatningen styres i denne retning .
<P>
Nr der tales om , og efter min mening skal der tales om , at ved indfringen af flere miljskatter kan andre skatter , f.eks. arbejdslnbeskatningen , sttes ned , da kan man ingenlunde konkludere , at miljskatter og indtgterne fra dem p nogen mde kun kan forbindes med varetagelse af miljinvesteringer og miljsprgsml .
Nr vi tnker , at ved at flytte beskatningens hovedvgt kan man opn en bedre miljbeskyttelse , s skal man samtidig kunne se , at det ogs er et instrument , som indsamler midler , som samfundet har brug for , og hvorved velfrdstjenester produceres , det vil sige miljskatterne skal ses som en helhed i beskatningen .
Ikke kun p den mde , at ved hjlp af miljskatter produceres konkret bedre milj , men at ved miljskattestyring kan opns bedre , mere bredygtig produktion , skabes bedre , mere bredygtige samfundsmssige tjenester og bedre velfrd til borgerne .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , mine damer og herrer , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Olsson .
Han har under proceduren gjort sig stor umage med denne betnkning , og jeg mener , at han har fremlagt en god betnkning .
Der er behov for handling p miljomrdet , selvom det for jeblikket ikke overalt er polulrt at tale om miljpolitik .
Vi har mange ulste problemer .
Jeg nvner blot det sprgsml , hvorledes Den Europiske Union og medlemsstaterne overhovedet vil f opfyldt deres forpligtelse fra Rio og Kyoto p CO2 -omrdet .
Der er forskellige muligheder for nu at tage fat p disse problemer .
Man kan g lovgivningens vej , man kan uddele statssttte , alt sammen ting , der er ndvendige , men der er efter min mening ogs andre veje at g .
Det er bedre at bruge markedskonomien ogs p dette omrde .
Det medfrer for det frste , at man finder frem til den mest effektive mulighed for at lse problemet , og for det andet , at princippet om , at forureneren betaler , gres gldende .
<P>
Nu sprger man naturligvis sdan i al almindelighed sig selv : Hvorfor er miljafgifter ikke allerede langt mere udbredt i Europa , i verden , i vores medlemsstater og p unionsplan ?
Det skyldes bl.a. , at vil man opkrve miljafgifter , udstter man sig altid for den mistanke , at det kun tjener til at finansiere nye offentlige tjenesteydelser .
Desvrre var den , der havde ordet fr mig , heller ikke srlig prcis p dette punkt .
Hun sagde , at der ville kunne produceres velfrdstjenester , som staten kunne yde ekstra .
Vi som PPE-gruppe siger nej til dette koncept .
Vi vil have miljafgifter for at kunne snke skatter og afgifter p andre omrder .
Vi har i Europa som helhed ikke brug for flere skatter , men for frre .
<P>
I forbindelse med fordelingen af skatte- og afgiftsbyrden har vi brug for en omfordeling i form af en get afgiftsbyrde for at udnytte miljet og en aflastning af faktoren arbejde .
Men jeg anmoder kollegerne om til stadighed at vre opmrksomme p , at man frer dette instrument ad absurdum , hvis man ved hjlp af det vil skaffe staten nye indtgter .
Derfor har vi ogs stillet ndringsforslag om dette emne .
Det drejer sig om indtgtsneutrale instrumenter og p ingen mde om en forgelse af skattebyrden .
<P>
Derudover anser jeg betnkningen for at vre udmrket .
Den nvner s rigtigt , at det er bedre at indfre en sdan afgift p europisk plan .
Men s lnge det ikke sker , skal medlemsstaterne naturligvis tilskyndes til at bruge sdanne instrumenter , og man m ikke tage modet fra dem .
Vi har desvrre tidligere haft eksempler p det , f.eks. i forbindelse med indfrelsen af en kologisk orienteret skat p motorkretjer i Tyskland , hvor Kommissionen meget lnge vgrede sig ved at fremme miljvenlig teknologi , og det skal ndres for fremtiden .
De stater , der vil benytte sdanne instrumenter , skal stttes deri .
<P>
Til slut vil jeg gerne opfordre til , at ogs momsdirektivet ndres , for jeg tror , at nogle af medlemsstaterne absolut er rede til at indfre f.eks. get moms p energirelaterede emissioner .
Den Europiske Unions nugldende momsdirektiv tillader ganske vist , at man lgger en lavere moms p energi , men ikke en hjere .
Her burde Kommissionen overveje , om det ikke skulle vre lige omvendt .
Det glder om at reducere forbruget af energi , og det glder endvidere om at aflaste faktoren arbejde , og derfor bliver man ndt til at overveje det .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , kollega Olsson har udarbejdet en virkelig god betnkning , og der er nsten ikke noget at fje til .
Jeg tror , at der ogs i salen hersker en bred enighed om denne betnknings niveau .
Jeg vil dog gerne rette , hvad kollega Liese sagde for et jeblik siden .
Han pstod nemlig , at fru Myller vil ge medlemslandenes skattebyrde .
Jeg forstod det helt anderledes .
Jeg forstod , at fru Myller sagde , at milj- og energiskatter tilbyder en mulighed for at snke beskatningen af arbejdet , hvilket er et meget vigtigt aspekt .
Dette princip har ogs vret med i bl.a. kommissr Montis forslag om energibeskatning .
<P>
Miljskatter og -afgifter er virkelig t af de bedste instrumenter til fremme af miljbeskyttelsen .
Men samtidig skal det konstateres , at det er t af de bitreste eksempler p , hvor svrt det er p unionsniveau at gre nogen som helst form for fremskridt .
Og Amsterdam-topmdet gjorde det ikke spor lettere .
I Amsterdam var det , s vidt jeg forstr , Tysklands forbundskansler Kohl , som i sidste jeblik afviste forsgene p at lette beslutningstagningen om miljbeskatningen .
Jeg henviser til , at de liberale har udfrdiget et fortrinligt ndringsforslag til Olssons betnkning .
De foreslr nemlig , at der kan besluttes om miljskatter i medfr af oprettelsestraktatens artikel 130 S , hvilket sikkert ogs vil lette beslutningstagningen .
<P>
strig har bekendtgjort den gldelige meddelelse , at det vil pbegynde fremmelsen af sprgsmlet om energibeskatningen , som lnge har vret bent .
Vi kan sikkert alle her i Parlamentet hbe p , at andre medlemslande vil deltage i disse bestrbelser .
Mlene fra Kyoto bliver ikke net , hvis udarbejdelsen af en flles energibeskatning ikke pbegyndes i Den Europiske Union .
Mange medlemslande fremhvede dette aspekt , nr de for deres del godkendte principperne for en flles byrdefordeling ved det seneste mde i Miljudvalget .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Fru formand , det er en god betnkning .
Den frie markedskonomi indeholder elementer , som frer til et bedre milj .
Sparsommelighed med rvarerne er en ndvendighed , ikke mindst af omkostnings- og konkurrencersager .
Den frie debat gr desuden , at forbrugerne bliver miljbevidste .
De vlger produkter med lav miljbelastning og er til og med villige til at betale en hjere pris for sdanne produkter .
<P>
konomiske styringsmidler kan trods dette alligevel vre formlstjenlige for at korrigere markedet for en miljpvirkning , som er svr for forbrugerne at bedmme .
Miljafgifter , som p en korrekt mde afspejler et udslips miljpvirkning , kan vre en effektiv metode til at rette op p markedskonomien .
Det kan jo heller ikke vre forkert at bruge indtgterne til at rette op p de skader , som udrettes p grund af udslippene .
<P>
En anden fordel med konomiske styringsmidler er , at de skaber incitament for teknisk udvikling og lancering af metoder , som giver en mindre skadelig miljpvirkning .
Det betaler sig for virksomhederne at investere i miljvenlig teknik .
I de tilflde , hvor miljafgifter truer konkurrencen mellem medlemslandene , kan skatterabatter vre et acceptabelt alternativ .
Det er vigtigt , at miljafgifter fastlgges p en korrekt mde og bygger p et godt sagligt grundlag i form af f.eks. livscyklusanalyser .
<P>
Betnkningen behandler miljskatter p kuldioxidudslip .
For at opn Kyoto-mlene er sdanne skatter ndvendige .
For lande , der allerede har indfrt dette , er det selvflgelig af stor interesse , at man harmoniserer disse skatter i EU .
<P>
Et konomisk styringsinstrument , som ikke tages op i betnkningen , er udledningsrettigheder , som kan overdrages .
Det indebrer , at man kan bestemme et udslipsniveau , som naturen kan klare , derefter kan man have handel med udslipsretter , som giver en god miljeffekt med lavere omkostninger .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , hr . Liese , som gik s voldsomt ind for miljafgifter , er desvrre ikke lngere til stede .
Jeg ville gerne have spurgt ham , hvorfor Forbundsrepublikken s ikke er foregangsmand , og hvorfor den har blokeret for det i 16 r .
<P>
Jeg mener , at vi i aften ikke kun br drfte miljafgifter , men omsider ogs skal sprge , hvor de da bliver af !
Allerede forud for Rio-konferencen krvede vi , at der omsider skulle komme en energiafgift , og vi er stadig langt fra mlet .
Vi sprger endvidere os selv , hvorfor man , hvad forbrugsafgifter angr , er blevet enige om en nulskat , hvilket ret beset ikke er mere end et gratis nummer .
For nr man siger nulskat , og medlemsstaterne kan gre med den , hvad de vil , s er det mere end et gratis nummer , det er helt til grin !
Vi br endvidere stille os selv det sprgsml , hvorfor der til indfrelsen af euroen kun krves to tredjedeles flertal , medens der til miljafgiften krves enstemmighed .
<P>
Jeg ville gerne have at vide , om miljafgifter spiller en ringere rolle for Den Europiske Union end euroen !
Ville det ikke vre strkt pkrvet p baggrund af den globale klimandring og klimaforringelsen i Den Europiske Union her omsider at lade handlinger flge p ord ?
<P>
Meget vsentligt er det sprgsml , hvor den kombinerede CO2 -energiafgift bliver af .
Hvorfor tager vi ikke den davrende nederlandske statsminister Lubbers forslag eller model op ?
Han talte nemlig om at indfre en foregangsmodel , som skulle best i , at vi enes om et klimareduktionsml , alts faststter mlet , men i frste omgang lader vejen st ben .
De medlemsstater , som ikke kan lade vre med igen og igen at bedyre , at de er for en miljafgift , for en energiafgift , skal lgge sig fast p det ml . Det glder navnlig de skaldte tilhngere af koafgiften , som Rdet af miljministre har sluttet sig sammen om .
S siger vi , fra en bestemt dato skal de medlemsstater , som ikke kan n det med andre instrumenter , tilsluttes .
<P>
Jeg synes , at vi dermed ville have net noget vsentligt , nemlig at vi omsider holder op med at lege skjul og sorteper , at man nationalt skjuler sig bag Bruxelles og sledes srger for , at der ikke sker noget .
Det , vi har brug for , er igen at f pustet liv i den hedengangne CO2 -energiafgift .
Vi bliver ndt til omsider at begynde p rent faktisk at f ivrksat en miljafgift , og milj-CO2 -energiafgiften ville vre en mde at gre det p .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Fru formand , det er absolut ndvendigt , at miljet lige som i vrigt den sociale dimension integreres som en del af skatteredskaberne .
Det er jo reelt ganske unormalt at se en direkte konkurrence mellem varer , der tilsyneladende er ens , men hvis indvirkning p miljet kan vre vidt forskellig .
Det er i vrigt den samme problematik , jeg netop har nvnt , der glder p det sociale omrde .
Det er absolut totalt uhrt , at varer , der f.eks. er fremstillet i kinesiske fngsler , kan slges ti gange billigere end varer fremstillet af EU-borgere , der betaler pensionsbidrag , syge- og arbejdslshedsforsikring osv .
<P>
Denne situation garanterer slavelignende tilstande i Kina og fremmer arbejdslsheden her .
Den krver derfor et svar , og det kunne effektivt vre i form af en skat , men det , vi har fet fremlagt , iden om koskatten , er ikke nogen god lsning .
Det er under alle omstndigheder den gale mde at gribe problemet an p .
Hvis man bare har flikket noget sammen for at lgge ekstra byrder p de i forvejen alt for skatteplagede privatpersoner og virksomheder , s kan det ikke undg at have negative konsekvenser for konomien .
<P>
Men jeg sagde jo , at svaret kunne vre et skat .
Ja , men jeg taler ikke om ekstra skatter , men om en ny mde at udforme disse skatter p p baggrund af en dybtgende skattereform , der integrerer miljet og den sociale dimension i selve skatteberegningsgrundlaget .
Der er alts ikke tale om en ekstra skat , men et konstant udgiftsniveau med andre skatter , der fremmer jobskabelsen , konomiske aktiviteter i nrsamfundet , miljet og sundheden .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , den meddelelse , vi behandler fra Kommissionen om miljafgifter i det indre marked , er yderst vigtig .
Eftersom miljbestemmelserne er komplekse , er det dog hensigtsmssigt at foretage en klar og korrekt overvejelse af , hvordan vi kan forenkle disse .
<P>
Man skal huske p , at da Traktaten om Den Europiske Union blev udfrdiget , havde man ikke tnkt p denne form for skattepolitik .
Det hele bliver meget vanskeligt af , at denne skal anvendes i overensstemmelse med fllesskabsretten .
<P>
Det ville vre hensigtsmssigt at betragte denne meddelelse som en tilskyndelse til en flles miljpolitik , ogs p skatteomrdet , og sledes at anse dens bestanddele for at vre fllesskabsressourcer .
Der er ingen tvivl om , at en mere omfattende brug af de skattemssige incitamenter ikke blot vil gre miljpolitikken mere effektiv , men ogs forbedre forholdet mellem omkostninger og udbytte , s man undgr en nationalisering , der bestemt ikke ville styrke den samordning , som er ndvendig for de forskellige berrte sektorer .
<P>
Det er efter min mening vsentligt , at Kommissionen herefter tager sig af problemet med miljafgifternes store konomiske konsekvenser , og ogs deres konsekvenser for skabelsen og nedlggelsen af arbejdspladser samt for den internationale konkurrenceevne .
Et af de ndringsforslag , som vores gruppe har fremsat , gr i denne retning .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , Sverige og Det Svenske Miljparti har gode erfaringer med miljafgifter , som er ndvendige for at n mlet , nemlig at det , som er drligt for miljet , skal vre dyrt , og det , som er godt for miljet , skal vre billigt - dette selvflgelig for at styre forbruget i den rigtige retning .
Det m imidlertid ogs ske ved , at man f.eks. p EU-niveau indfrer minimumsregler og ikke harmoniseringsregler i forbindelse med disse sprgsml om miljafgifter .
Et land m have friheden til at kunne indfre hjere miljafgifter for at demonstrere , at det er muligt , og for at demonstrere de positive effekter , som denne foranstaltning kan f .
<P>
De nordiske lande er ganske godt placeret i den undersgelse , der er foretaget .
I denne diskussion kan man ogs bruge den nordiske model med mange miljafgifter som et godt eksempel p , at det er muligt for andre lande at indfre lignende miljafgifter , og at det har positive effekter , ikke kun for miljet , men ogs for beskftigelsen og konomien .
<P>
Det er alligevel interessant at lytte til visse parlamentsmedlemmer , som udtaler sig s varmt for miljafgifter .
Men hvis man ser p deres partier i hjemlandene , bde i Tyskland og i Sverige , s handler de i fuldstndig modsat retning og ngter at indfre noget , der kaldes miljafgifter .
Vi vil gerne se nogle aktive handlinger for miljafgifter , ikke bare tomme ord her i en tom mdesal !
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , i miljpolitikken flger vi ml .
Det vigtigste ml for menneskene er at forblive raske hjt op i alderen .
Med henblik herp skal vi srge for , at miljet er i orden .
Det kan vi n ved hjlp af to metoder : P den ene side ved at straffe - og afgifter er i gsejne en form for straf - eller p den anden side ved at lokke med lettelser og afgiftsbesparelser .
I Den Europiske Union og internationalt er det vigtigt , at vi fr flles retsgrundlag for beskatning og nr frem til ensartede definitioner af skattebegreber .
<P>
Det skal vre vores ml at aflaste borgeren , s vi tager s lidt som muligt af den ln , han har arbejdet sig til , fra ham .
Som et yderst positivt eksempel vil jeg gerne nvne de effektive priser inden for transport , hvor Kommissionen har vist , i hvilken retning det skal g .
Vi br alle nske , at de effektive priser inden for transport omsttes s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=280 NAME="Sandbk">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at sige , at jeg er glad for , at miljafgifter er kommet p dagsordenen i EU .
Jeg mener , at miljafgifter er et af de vigtigste midler til bekmpelse af forurening og overudnyttelse af naturressourcerne .
Derfor er jeg ogs skuffet over , at Kommissionens meddelelse ikke gr videre med hensyn til at udvide medlemsstaternes mulighed for at tage dette glimrende miljbeskyttelsesmiddel i anvendelse .
I stedet redegr Kommissionen stort set kun for Domstolens praksis i dag , hvor udgangspunktet er og bliver det frie marked og ikke miljet .
Kommissionen mangler visioner p dette omrde , og det til trods for at vi allerede i mange r har talt om , at eksternaliteter br indregnes i prisfaststtelsen .
<P>
P den baggrund synes jeg , at Olssons betnkning er god .
Den gr opmrksom p , at miljproblemer ofte stammer fra markedssvigt , idet markedet netop ikke indregner omkostningerne ved forurening og udnyttelse af miljet .
Korrekt fastsatte miljafgifter hndhver det meget vigtige princip om , at forureneren betaler .
Dette er s vigtigt et princip , fordi vi kun kan vende udviklingen , hvis producenter og forbrugere kender konsekvenser og omkostninger ved deres produktions- og forbrugsvalg .
Betnkningen viser forstelse for , at vi ndvendigvis m give plads til politiske indgreb p markedet , hvis vi skal redde vores milj .
Jeg mener dog , at Kommissionen skal afvente konklusionerne p undersgelserne af miljafgifters effektivitet og virkning , fr der tages initiativer til at indfre afgifter .
Desuden finder jeg , at betnkningen burde fokusere mere p muligheden for at koordinere miljafgifter i bredere internationale sammenhnge , f.eks. i FN-regi .
<P>
Til sidst vil jeg nvne mit vigtigste forbehold . Hvis der tages initiativer til EU-miljafgifter , m det vre under betingelse af , at skatteprovenuet fres tilbage til medlemsstaterne .
En stat kendetegnes bl.a. ved den suverne ret til at opkrve skat af sine borgere .
Denne ret har borgernes indirekte tilslutning gennem statens demokratiske legitimitet , en legitimitet , EU ikke har .
EU er ikke og skal ikke vre en stat .
<SPEAKER ID=281 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg vil godt begynde med at takke hr . Olsson for det arbejde , han har lagt i betnkningen om Kommissionens meddelelse om miljafgifter i det indre marked .
Kommissionen har gentagne gange slet til lyd for , at der i hjere grad bruges fiskale instrumenter til fremme af en mere slagkraftig og omkostningseffektiv miljpolitik .
For to r siden s vi klart , at der mtte gres nrmere rede for den juridiske situation for de medlemsstater , der nsker at anvende miljafgifter .
For mange var det navnlig uklart , om miljafgifter reelt var kompatible med det indre marked .
Ogs beskftigelsesaspektet har fet voksende betydning , som det fremgr af konklusionerne fra Cardiff-topmdet .
Et vigtigt sprgsml , nr beskftigelsessituationen debatteres , er ofte behovet for skattereformer , der kan mindske skat p arbejde .
Miljafgifter kan blive en vigtig kilde til finansiering af sdanne reformer .
I meddelelsen om miljafgifter gres der rede for de juridiske rammer , der glder for medlemsstaterne , svel som for mulighederne og grnserne for at anvende miljafgifter i det indre marked .
Derfor kan meddelelsen tjene som en slags rettesnor for medlemsstaterne .
<P>
De reaktioner , vi har modtaget p meddelelsen , viser , at den er et nyttigt redskab for de politiske beslutningstagere i medlemsstaterne og ogs i ansgerlandene .
Jeg har med glde noteret mig , at der i samtlige medlemsstater faktisk er tale om en get brug af miljafgifter . Hr .
Olsson argumenterer for get anvendelse af konomiske virkemidler .
Jeg kan navnlig tilslutte mig , at korrekt prisstning af varer og tjenesteydelser , som omfatter miljomkostningerne , er en vigtig faktor for en bredygtig udvikling .
Ligesom hr . Olsson er jeg overbevist om , at samfundet vil f bde beskftigelsesmssige og miljmssige fordele af en grn skattereform .
<P>
Betnkningens konklusioner fokuserer p Kommissionens fremtidige arbejde og indeholder konkrete forslag til foranstaltninger samt en yderligere prcisering af situationen , stilet til medlemsstaterne .
Med hensyn til de konkrete forslag er GD XI allerede begyndt at undersge mulighederne for at indfre EU-dkkende afgifter p pesticider .
Kommissionen vil overveje forslagene i betnkningen , nr den trffer afgrelse om de videre foranstaltninger , men jeg kan ikke love , at der p kort sigt kan gennemfres fuldstndige undersgelser p alle de omrder , der nvnes i pkt .
25 .
<P>
Hvad opstilling af yderligere retningslinjer angr , er dette mere vanskeligt , eftersom medlemsstaternes kompetence p dette omrde er meget omfattende .
Vi ved ogs , at de fleste medlemsstater nrer strk modvilje mod , at deres handlefrihed p skatteomrdet begrnses med yderligere bestemmelser ud over dem , der allerede findes i Fllesskabets lovgivning , og som er beskrevet i meddelelsen .
Jeg er helt enig med det , der str i betnkningen om , at det ville vre nskeligt med en mere effektiv beslutningsproces i EU p dette omrde .
Men vi ved jo alle , at sprgsml , der vedrrer beskatning , krver enstemmighed i Rdet .
Og s lnge traktaten indeholder dette krav om enstemmighed , vil det vre vanskeligt at gre beslutningsprocessen hurtigere .
<P>
Med hensyn til Rdets stillingtagen til meddelelsen kan jeg kun beklage , at Rdet endnu ikke har taget den op til behandling , og den synes heller ikke at vre p det nuvrende formandskabs dagsorden , selvom jeg noterede mig , at fru Hautala synes at have nogle andre oplysninger .
Alligevel synes jeg ikke , at meddelelsens vrdi som hndbog for miljministre og finansministre i medlemsstaterne skal undervurderes .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p pkt . 2 i beslutningsforslaget , fordi det heri psts , at vi ikke foretog nogen konsekvensvurdering i forbindelse med forslaget om energiafgifter .
Kommissionen fik tvrtimod foretaget en omfattende konsekvensundersgelse , som ogs er vedlagt forslaget , og som viser , at forslaget vil have positive virkninger for milj og for beskftigelse .
Jeg kan naturligvis fuldt ud tilslutte mig pkt . 27 , som slr til lyd for , at forslaget om energiafgifter vedtages .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at understrege , hvor stor betydning jeg tillgger Kommissionens forslag om et rammedirektiv om vand , som allerede er til behandling i Europa-Parlamentet .
Vandafgifter til sikring af fuld dkning af omkostningerne er et vigtigt element i dette direktiv , og jeg hber , at jeg kan f Deres sttte i den debat med Rdet , vi kan vente at f om dette emne .
<P>
Endelig vil jeg igen gerne takke hr . Olsson for hans meget vrdifulde bidrag .
Hans betnkning indeholder ikke blot praktiske forslag til Kommissionens fremtidige arbejde , men den udsender - og det er meget vigtigt - et betydningsfuldt politisk signal om , at Kommissionen br trffe konkrete foranstaltninger til at integrere milj- og afgiftspolitikken yderligere .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.35 )
