<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 2. juli 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne bede Parlamentet om at iagttage et minuts stilhed til minde om de tre brn , Richard , Mark og Jason Quinn , som omkom i det forfrdelige attentat mod deres hjem i Nordirland lrdag aften .
Der findes ingen ord , der kan beskrive vores sorg og fordmmelse .
Vi str skulder ved skulder med Nordirlands befolkning i kampen mod terrorismen og viser herved vores solidaritet med den gryende forsoning og sgen efter fred .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra det foregende mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Efter godkendelse af protokollen vil jeg gerne meddele noget , som ikke i s hj grad vedrrer protokollen , men som , jeg gr ud fra , er i alles tanker : Jeg har sendt et lyknskningstelegram til bde hr . Moscovici og hr .
Platini i anledning af det franske fodboldlandsholds succes i gr , for det er jo et europisk hold .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt . Der er foreslet eller foretaget flgende ndringer :
<P>
Mandag og tirsdag
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Schulz .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mange tak , fordi De s venligt og afvigende fra reglerne alligevel har givet mig mulighed for at fremstte en anmodning p grundlag af forretningsordenens artikel 129 i forbindelse med betnkningen af fru Berger , som har udarbejdet en yderst flsom og meget vanskelig betnkning i en ganske fremragende form , ogs med stor understttelse fra vores gruppe , og forelagt den for dagens mde .
<P>
Men efter alle de samtaler , som fru Berger og jeg selv som koordinator for vores gruppe her i Parlamentet har frt om betnkningen , kan vi ikke se , hvordan der p nuvrende tidspunkt skulle kunne findes et flertal for denne betnkning uden for Parlamentets socialdemokratiske gruppe .
Jeg anmoder derfor p grundlag af artikel 129 om , at De lader foretage en afstemning om , hvorvidt denne betnkning skal henvises til fornyet behandling i udvalget , s man der kan diskutere , hvordan den videre fremgangsmde skal vre .
Jeg vil begrunde dette med en enkelt stning : Nr det drejer sig om et s flsomt emne , br man lige til det sidste forsge at lodde chancerne for dog alligevel at opn konsensus .
Dette er ikke muligt i dag .
Mske fr vi mulighed for det en gang til .
Jeg beder Dem srge for , at fru Berger fr denne chance for sit fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Schulz .
<P>
Vil nogen tale for ?
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr formand , jeg sttter hr . Schulz ' forslag .
Jeg vil undlade at komme med yderligere begrundelser , men det vil ikke kunne skade betnkningen , om man diskuterede den en gang mere , og derfor er det en passende foranstaltning at sende den tilbage i udvalget .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det er i orden .
Eftersom ingen nsker at tale imod , stter jeg hr . Schulz ' forslag til afstemning .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling af betnkning af Berger vedtoges )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Aelvoet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , De husker sikkert , at der sidste torsdag under drftelserne var et problem i forbindelse med afstemningen om betnkningen af fru van Dijk .
Der skulle stemmes om hendes betnkning fredag morgen , men et flertal af gruppeformndene mente , at der vanskeligt kunne stemmes om denne flsomme betnkning om fredagen .
Alle ved , at fru van Dijk forlader Parlamentet ved mnedens udgang , og derfor anmoder vi om , at betnkningen behandles i dag .
Hendes betnkning str p dagsordenen , det er alts ikke en overraskelse , og derfor m vi kunne stemme p tirsdag .
Endvidere kan betnkningen af kollega Gahrton ikke behandles , fordi han er syg .
Vi har til morgen erfaret , at han har en alvorlig hjertelidelse , og at han under ingen omstndigheder kan vre til stede i denne uge .
Det er eventuelt en anden mulighed for at stte betnkningen af fru van Dijk p dagsordenen .
Jeg overlader dette til Deres visdom , hr. formand .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Lulling .
nsker De at tale for eller imod ?
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Jeg er imod .
Hr. formand , det er umuligt at behandle fru van Dijks betnkning i dag .
Det vil endda blive meget vanskeligt at behandle den p fredag p grund af de mange ndringsforslag , som vi i vrigt ikke har modtaget , fordi de endnu ikke er oversat .
Det er alts umuligt at studere den nrmere , og jeg anmoder om , at De ikke ndrer dagsordenen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Hautala , som vil tale for .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl , at fru van Dijks betnkning flyttes til f.eks. tirsdag , for det er meget kedeligt , hvis den frst behandles om fredagen , og afstemningerne eventuelt vil blive flyttet helt til september , hvor fru Dijk ikke mere er medlem af dette Parlament .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Fru Aelvoet har fremsat et officielt forslag om , at betnkning af Van Dijk behandles i morgen , tirsdag , i stedet for betnkning af Gahrton , som var opfrt til i morgen , tirsdag .
<P>
Derfor stter jeg det officielle forslag fra Gruppen De Grnne om , at betnkning af Van Dijk behandles i morgen , til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Det Europiske Folkepartis Gruppe anmoder om , at betnkning af Anastassopoulos for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om valg af medlemmer til Europa-Parlamentet fremrykkes og opfres umiddelbart efter betnkningen af Tappin om offentlige licitationer , og at de vrige betnkninger flger den fastsatte rkkeflge .
<P>
Jeg giver ordet til fru Oomen-Ruijten , som vil begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , som vi allerede meddelte Dem sidste torsdag , mener vi ikke , at det er klogt , at en vigtig betnkning om flles principper for valg af Parlamentets medlemmer , som der er diskuteret meget om i alle grupper , srligt med hensyn til , hvordan og hvorfor vi skal fremstte forslag , en betnkning , der har s stor interesse ikke kun i grupperne , men ogs uden for Parlamentet , opfres som sidste punkt p dagsordenen .
Hr. formand , jeg nvner dette , ikke mindst fordi der er indgivet en rkke ndringsforslag til betnkningen , og jeg mener , at det vil vre godt i betragtning af interessen for betnkningen , men ogs fordi ordfreren skal have tilstrkkelig mulighed for at drfte eventuelle kompromiser , hvis vi ogs skaber mulighed herfor .
Betnkningen kan nemt behandles efter betnkningen af hr.Tappin. Det vil s vre lige over middag eller sidst p formiddagen .
Jeg vil vre Dem og kollegerne meget taknemmelig , hvis De vil godkende dette .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Green , som vil tale imod .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det har vi drftet to eller tre gange p Formandskonferencen , og det blev klart besluttet , at denne betnkning skulle behandles tirsdag som opfrt p den forelbige dagsorden .
Det er vigtigt , og mange af os stiller os positivt over for visse argumenter i betnkningen .
<P>
Det var dog en udbredt opfattelse p Formandskonferencen , de mindst to gange de sidste 14 dage , hvor vi drftede det , at det er et meget flsomt emne .
Mange medlemsstater er jo i jeblikket ved at udvikle valgreformer eller -systemer , s det var ikke det rette tidpunkt til at behandle denne betnkning .
Faktisk ville vi nske , til trods for det fremragende arbejde - og her m jeg rose hr . Anastassopoulos - at vi kunne behandle betnkningen p et senere tidspunkt .
<P>
Jeg m sige , at ikke alene min gruppe , men ogs mange andre , gav udtryk for dette synspunkt .
Derfor var der flertal for at f den opfrt p det tidspunkt .
Jeg anmoder derfor om , at betnkningen bliver stende som nu p dagsordenen , da denne placering to gange er bekrftet af Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="De Vries">
Fru Green har delvis ret .
Hun har ret i , at der p Formandskonferencen var flertal for at f betnkningen opfrt p dagsordenen for aftenmdet . Hun har ikke ret i , at de fleste grupper delte hendes synspunkt om , at det ikke var det rette tidspunkt at drfte emnet p , i lyset af ndringerne i visse medlemsstater .
Vi har jo en traktat , som siden 1957 har plagt os at indfre flles principper for valg af parlamentsmedlemmer , efter forslag fra Europa-Parlamentet .
Det er vores opgave .
Lad os nu gre noget ved det i denne mdeperiode .
Det var ogs en udbredt opfattelse blandt de fleste grupper .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Fru Green , vi nrmer os debattens afslutning , s De m gerne fremstte en personlig bemrkning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. de Vries svarede skarpt p mit indlg , men han br ogs huske p , at vi p Formandskonferencen p et tidspunkt ved afstemning vedtog at tage denne betnkning af dagsordenen for denne mdeperiode .
Af respekt for hr . Anastassopoulos ' arbejde besluttede vi s at stte den tilbage p dagsordenen , men for et aftenmde .
Det kan godt vre , at andre har en anden mening om , hvorfor den blev taget af dagsordenen , men der forel en klar beslutning , nemlig frst at tage den af dagsordenen og derefter at lade den blive p dagsordenen , men for et aftenmde .
At stte den tilbage nu er ikke i trd med den beslutning , der blev truffet og drftet tre gange p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Den nd , der hersker p Formandskonferencen , kan vre forskellig fra plenarmdets .
Nu stter jeg sprgsmlet under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Oomen-Ruijten , som har en bemrkning til forretningsordenen
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , andre mennesker fr ordet to gange i Parlamentet , s det har jeg ogs krav p , men for historieskrivningen vil jeg have fastlagt , at det , fru Green har sagt , ikke er sandt .
Betnkningen var opfrt p den forelbige dagsorden i maj , hr. formand , den blev senere flyttet .
Af hensyn til historieskrivningen skal det nu sls fast .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , sdan var det ikke helt .
Denne betnkning har gennemget en omskiftelig tilvrelse i Formandskonferencen .
Det har ingen betydning nu .
Plenarforsamlingen har truffet sin beslutning , beslutningen er truffet , og det , vi m gre , er at opfylde den .
Jeg tror ikke , vi vinder noget ved at gentage alle Formandskonferencens diskussioner . Hr .
De Vries nvnte fru Green ved navn , og derfor kunne jeg give hende ordet .
En anden ville ogs have fet ordet , hvis vedkommende var blevet nvnt ved navn , men dette var ikke tilfldet .
<P>
Onsdag , torsdag og fredag : Ingen ndringer .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om i morgen at give Kommissionen lejlighed til at udtale sig om et punkt , som ikke str p dagsordenen , og alts i givet fald stte det p dagsordenen .
I nste uge rejser vi med en delegation fra Parlamentet til Bosnien .
I weekenden er det kommet frem , at sttte til det tidligere Jugoslavien er blevet misbrugt i ECHO , og at de pgldende medarbejdere i Kommissionen i vrigt benbart har haft lejlighed til - efter hvad jeg forstr p pressen , eftersom UCLAF ikke har vret i stand til at informere Budgetkontroludvalget fyldestgrende om dette emne - at lade dokumenter forsvinde , hvilket gr det yderst vanskeligt at undersge denne sag nje .
<P>
Jeg synes , det er vigtigt - fru Gradin sidder jo her blandt os - at vi i morgen direkte fra Kommissionen fr i det mindste en kort redegrelse om denne sag , s delegationen er orienteret om kendsgerningerne , nr den tager afsted i nste uge .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Fru Mller , som De ved , skal denne form for anmodninger fremsttes enten med en uges varsel for Kommissionen , og de skal fremsttes for Formandskonferencen , eller mindst en time , fr mdet begynder .
Ingen af disse krav er opfyldt .
De fremstter anmodningen for frste gang nu , og det er derfor umuligt at imdekomme den .
Deres gruppe fremsatte den ikke sidste uge for Formandskonferencen .
Jeg beklager . Derfor sttes den ikke til afstemning .
<SPEAKER ID=31 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg har fra min kollega Nuala Ahern fet et brev , hvori hun siger , at hun har sendt en artikel til Parliament Magazine .
Denne artikel , der handler om Sellafield , er ikke blevet trykt i bladet .
Jeg vil gerne hre formandens kommentar til , hvorfor den ikke er blevet trykt , og om den i givet fald vil blive trykt i det nste nummer af bladet .
Jeg har lst artiklen .
Den er strengt saglig og giver i hvert fald mig en information , som er meget nyttig , s jeg vil gerne hre , hvorfor den pgldende artikel ikke blev trykt i bladet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">

Fru Sandbk , dette emne blev behandlet ved sidste mde i Strasbourg , og jeg havde da lejlighed til at forklare Deres kollega , at der ikke er tale om en officiel publikation fra Parlamentet , og at denne publikation , som ikke er officiel , men privat , derfor offentliggr det , som den finder hensigtsmssigt , og at vi ikke kan bede den offentliggre det ene eller det andet .
Eftersom Deres kollega har fremsendt sin anmodning til Dem , s bed hende om ogs at fremsende Dem det skriftlige svar , som jeg har sendt til hende , bed hende give Dem hele sagsmappen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , sidelbende med dette Parlaments arbejde finder der , som De ved , en meget vigtig international konference sted i Rom med henblik p oprettelsen af en permanent international straffedomstol .
Eftersom Parlamentet flere gange nsten enstemmigt har givet udtryk for at g ind for oprettelsen af denne domstol , og eftersom denne konference afsluttes netop i disse dage , vil jeg gerne anmode Dem om , hr. formand , at de kompetente kontorer holder parlamentsmedlemmerne underettet om begivenhederne , og at de eventuelt lader Parlamentets holdning komme til udtryk i forbindelse med konklusionerne p konferencen , s vi nr dette meget vigtige resultat .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Enhver oplysning , som vi modtager - og som vi finder frem til - vil ogs blive fremsendt til parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg har to ting p hjerte .
Frst vil jeg gerne takke min kollega for hendes reaktion p mit brev om Parliament Magazine og sige , at hele artiklen blev trykt i en senere udgave . Det er jeg tilfreds med .
Jeg er ikke tilfreds med begivenhedernes gang , men jeg vil ogs gerne takke Dem , hr. formand , for Deres brev .
Ret skal vre ret : Bladet trykte faktisk min artikel , men ikke i srudgaven om kernekraft .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre Parlamentet opmrksom p , at jeg havde anmodet direktren for neurofibromatosisforeningen i Det Forenede Kongerige om at give parlamentsmedlemmerne information under debatten om patenteringsdirektivet , og at hun efterflgende blev censureret af Charities Commission ( tilsynet med velgrenhedsorganisationer ) for dette .
Det er helt bizart , og det bedes De , hr. formand , undersge nrmere .
Jeg skal nok give Dem flere oplysninger .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Jeg beder Dem venligst fremsende mig et skriftligt notat , og s vil vi fremskaffe alle ndvendige oplysninger .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at stte fru Mllers forslag til afstemning .
Begivenhederne i Bosnien-Hercegovina har kun vret kendt siden slutningen af ugen , og det er meget vigtigt , at vores delegation , nr den rejser derned , er i besiddelse af officielle informationer fra Kommissionen om , hvad der er foreget .
Det br ske allerede i denne uge .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr . Schwaiger , De har mulighed for at anmode om , at sagen opfres under aktuel og uopsttelig debat .
Den uopsttelige debat er netop beregnet til hastesprgsml og til modtagelse af oplysninger i forbindelse hermed .
Hvis grupperne virkelig mener , at det er uopstteligt , s er dette vejen , alts den uopsttelige debat , som endvidere giver mulighed for beslutninger .
Den uopsttelige debat br ikke bruges til emner , der ikke haster s meget .
Hvad jeg ikke kan gre i dette jeblik , er at stte noget til afstemning , som er i modstrid med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=39 NAME="Theato">
Hr. formand , det drejer sig her om det sprgsml , at delegationen rejser til Bosnien for at foretage undersgelser som forberedelse til den udskudte godkendelse .
Til september fr vi jo at se , om godkendelsen kan foresls for Parlamentet .
Denne delegationsrejse er vedtaget af det samlede Parlament , delegationen er sammensat og godkendt .
Og i weekenden stod der s alt muligt om ECHO i avisen .
Jeg mener , at vi br undersge dette grundigt , og jeg tror ikke , at det er tilstrkkeligt med en erklring til Parlamentet .
Det vil ikke gre undersgelserne plidelige .
<P>
Derfor mener jeg , at vi br drfte denne sag sammen med fru Gradin , deltagerne i delegationen og medlemmerne af Budgetkontroludvalget .
Jeg foreslr , at vi finder et mdetidspunkt , om muligt allerede i denne uge , og at De p grund af sagens uopsttelige karakter giver os lov til at holde et mde i denne uge .
Jeg vil imidlertid anmode Dem om endnu et mde , hvis Parlamentet er indforstet med det , for vi har brug for njagtig dokumentation og oplysninger , som vi kan stole p .
Det kan nok ikke gres p en eller to dage p baggrund af artikler i pressen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Det er meget vigtigt , at fru Mllers anmodning bliver sat under afstemning .
Jeg ved , at der er regler om sdan noget , men i lyset af de skandalse rapporter fra Bosnien , besget samt , at Parlamentet holder sommerferie i hele august , er det afgrende , at Kommissionen p en eller anden mde redegr for , hvad der tilsyneladende er sket i Bosnien .
Hele sprgsmlet om ECHO br overvejes nje .
<P>
Parlamentet m fr eller senere for alvor f jnene op for , hvad der er ved at ske med ECHO - rligt talt , s er det nu lbet lbsk , som eksemplet i Bosnien viser .
Jeg opfordrer indtrngende Dem , hr. formand , til at vise storsind og lade Parlamentet stemme om fru Mllers anmodning .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Hr .
Andrews , jeg har allerede forklaret , hvorfor det ikke er et sprgsml om fleksibilitet , nemlig fordi dette har kunnet fremsttes indtil for en time siden , og ingen gruppe , hverken Deres egen eller fru Mllers , har fremsat det .
Fru Theato har vist Dem en vej , og jeg har vist hr .
Schwaiger en anden vej , men jeg kan ikke gre andet , for jeg kan ikke g imod forretningsordenen i disse sprgsml .
Disse sprgsml m ikke fremsttes ved mdets begyndelse , nr de kan fremsttes indtil senest en time fr , og man vidste udmrket , hvad der er sket i den forlbne weekend .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Kommissionen opmrksom p forretningsordenens artikel 37 , stk .
1. I henhold til artikel 37 , stk . 1 , har Kommissionens medlemmer til enhver tid ret til at anmode formanden om ordet for at afgive en erklring .
Det forekommer mig , at det af hensyn til Parlamentets kontrolfunktion er vigtigt , sledes som fru Mller lige har understreget , at Kommissionen tilstrber transparens og skaber klarhed om , hvorvidt Kommissionens embedsmnd har vret involveret i en eventuel forsvinden af indsamlede belb til Bosnien .
Kommissren er til stede . Det er hendes sagsomrde .
Hun kan anmode om at mtte afgive en forklaring om dette emne p dette mde , hr. formand .
<P>
Det er ikke i strid med fru Theatos standpunkt .
Naturligvis kan der senere finde en nrmere undersgelse sted i Budgetkontroludvalget , men Parlamentet og ogs offentligheden har krav p , at Kommissionen p dette mde afgiver en erklring , og artikel 37 giver Kommissionen ret til at anmode herom .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Som De ved , hr . De Vries , er dette Kommissionens rettighed , som den kan gre brug af eller lade vre .
I det jeblik , hvor sprgsmlet opstr , vil debatten til enhver tid blive afholdt .
Det er derfor op til Kommissionen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Hallam , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne tilslutte mig fru Aherns bemrkninger om en gensplejsningslobbys tilsyneladende chikane af en britisk velgrenhedsorganisation , der beskftiger sig med medicinsk forskning .
Det drejer sig benbart om , at en organisation , hvis den har status som velgrenhedsorganisation , ikke m afgive oplysninger til Parlamentet eller dets medlemmer .
Det betyder jo , at britiske velgrenhedsorganisationer , der beskftiger sig med dyr eller brn , kirkelige velgrenhedsorganisationer , uddannelsesfonde , forskningsfonde og universiteter ikke kan informere os som medlemmer af Europa-Parlamentet .
Det betragter jeg som et groft brud p Parlamentets privilegier .
Jeg mener desuden , at det er at undertrykke demokratiet .
<P>
Jeg hber strkt , at vi tager fru Aherns bemrkninger meget alvorligt og gr det klart over for British Charities Commission ( tilsynet med velgrenhedsorganisationer ) og gensplejsningslobbyen , at vi her i Parlamentet ikke vil finde os i at blive chikaneret p den mde .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Hallam .
Jeg har allerede sagt , hvad vi vil gre , nr jeg har fet oplyst kendsgerningerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , vi m skre igennem med hensyn til sprgsmlet om Bosnien , og det er der tre grunde til .
For det frste havde vi sat bevillinger til side , og vi har frigjort dem .
For det andet udelukker ingen af de tre forslag , der er blevet fremsat , hinanden .
Enten foreslr fru Gradin os at stille hende et sprgsml , eller ogs gr hun det ikke .
Hvis hun ikke gr det , har vi mulighed for at stille sprgsmlet i henhold til uopsttelighedsproceduren .
For det tredie skal Budgetkontroludvalget under alle omstndigheder samles for at diskutere sagen .
Derfor mener jeg , hr. formand , at De br anmode Parlamentet , der har kompetence hertil , om at vedtage disse tre muligheder afhngigt af Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Undskyld hr . Giansily , men Parlamentet har ikke kompetence til at vedtage noget , der allerede findes i forretningsordenen .
<P>
Fru Gradin vil oplyse os om , hvorvidt hun nsker at svare i dag .
Jeg tager kontakt til hende for at sprge , om hun har i sinde at gre brug af denne ret eller ej .
Hvis Kommissionen ikke vil svare i dag , kan den vente til i morgen .
<P>
For det andet kan Budgetkontroludvalget til enhver tid , netop fordi det ikke er modstridigt , anmode mig om tilladelse til at samles , og jeg vil s give denne tilladelse .
<P>
For det tredie er det op til Dem i grupperne , eller i mangel heraf Parlamentet , at beslutte , ikke i dag men i morgen , om De vil fremstte et ndringsforslag eller ej .
<P>
( Formanden opfordrede fru Gradin til at prcisere Kommissionens hensigter ) Kommissionen nsker ikke at svare i dag .
Dette er dens ret .
Den vil svare , nr den er parat , og De kan s trffe Deres afgrelser .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes )
<CHAPTER ID=5>
Tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0266 / 98 ) af Lehne for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om
<P>
I.forslag til Rdets retsakt om udarbejdelse af konventionen om reglerne for tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterneog
<P>
II.udkast til en konvention om reglerne for tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterne ( KOM ( 97 ) 0387 - C4-0681 / 97-97 / 0227 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=49 NAME="Lehne">
Hr. formand , rede kolleger . Den betnkning , som det drejer sig om i dag , vedrrer et omrde , som fremover vil f langt strre betydning for dette Parlament .
Som De ved , vil sprgsmlet om politikken i forhold til statsborgere fra tredjelande i henhold til Amsterdam-traktaten fremover vre underlagt fllesskabsretten , og den er blevet overfrt fra tredje sjle til frste sjle .
Det er derfor af central betydning , at vi som Europa-Parlament , nr vi skal afgive udtalelser om konventionsforslag eller i fremtiden om rigtige forslag , beskftiger os med disse forslag med den ndvendige serisitet og i grunden allerede nu trffer afgrelser p samme mde , som hvis vi havde vret det ansvarlige lovgivningsorgan .
Kun hvis vi gr dette , kan vi retfrdiggre vores krav om at vre med til at trffe afgrelser inden for tredje sjle p basis af Amsterdam-traktaten , nr overgangsfristen p 5 r er udlbet .
<P>
Europa-Parlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har nu vedtaget en rkke ndringer p basis af det foreslede kommissionsudkast .
Kommissionen foreslr , at den europiske udlndingelovgivning , den europiske lovgivning om tredjelandsstatsborgere , skal harmoniseres i henhold til visse minimumsstandarder , visse flles retningslinjer .
<P>
I denne forbindelse har Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender truffet en rkke afgrelser , som - og det vil jeg gerne gre helt klart - ikke svarer til min personlige mening som ordfrer , selvom jeg nu fremlgger dem her .
Sledes har udvalget f.eks. besluttet at udvide familiesammenfringsretten til ogs at omfatte partnerskaber mellem to personer af samme kn , det vil sige ogs homoseksuelle forhold , og det har ydermere foreslet , at man inden for rammerne af familiesammenfringen kan lade ikke kun brn , men ogs slgtninge i opstigende linje rejse ind .
<P>
Dette vil , efter hvad man hrer , medfre store forandringer p familiesammenfringsomrdet , det vil sige medfre en drastisk stigning i antallet af familiesammenfringer til medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Udvalget har endvidere besluttet , at alle tredjelandsstatsborgere , som har vret bosat i Den Europiske Union i lngere tid , skal have valgret ved kommunalvalg .
Jeg vil gerne minde om , at vi med Maastricht-traktaten har indfrt kommunal valgret for EU-borgere .
Selve gennemfrelsen af dette er efter min bedmmelse utilfredsstillende .
Der er nogle lande , som ikke har gennemfrt dette i tilstrkkeligt omfang .
Et forslag fra udvalget , som sigter mod at give tredjelandsstatsborgere flere rettigheder end EUborgerne , finder jeg ikke acceptabelt .
<P>
Udvalget har afvist et forslag fra mig om at give medlemsstaterne mulighed for at beslutte , at der skal ske udvisning efter hrd kriminalitet , det vil sige en dom p tre r eller mere .
Denne opfattelse deltes ikke af flertallet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Hertil kommer , at der fra Den Socialdemokratiske Gruppes side blev stillet yderligere en rkke forslag , som jeg ogs anser for problematiske , men som - Gud ske lov - ikke fandt flertal i Udvalget for Indre Anliggender .
<P>
Sledes foresls det i ndringsforslag nr . 49 , at allerede et tilbud om en ledig stilling skal vre tilstrkkeligt til at begrunde et retskrav p indvandring .
Hvad det ville betyde for vores medlemsstaters sociale sikringssystemer , behver jeg ikke at udpensle i detaljer her .
Det ville bne mulighed for at importere billig arbejdskraft til billige arbejdspladser og dermed undergrave vores samlede sociale sikringssystemer .
<P>
Den samme risiko foreligger ved ndringsforslag nr .
48 . Her er der iflge teksten mulighed for , at ssonarbejdere efter udlbet af deres beskftigelsestid kan f fortsat beskftigelse i en lngere periode inden for et andet erhvervsomrde .
Jeg sprger mig selv , hvad vi s overhovedet skal med begrebet ssonarbejder , hvis alle ssonarbejdere skal have mulighed for at f varig beskftigelse .
<P>
Jeg vil derfor gerne rette en helt konkret appel til kollegerne fra Den Socialdemokratiske Gruppe om endnu en gang at overveje , om disse ndringsforslag virkelig er fornuftige og tjener dette Parlaments og Den Europiske Unions interesser .
<P>
I morgen kommer prsidenten for det tyske Forbundsrd , parlamentets andetkammer , som gst her i Parlamentet .
Jeg str her med Forbundsrdets stillingtagen til dette lovforslag .
I Forbundsrdet har SPD i Tyskland flertallet , og rdet udtaler sig helt entydigt og klart - jeg kunne citere det , men det vil jeg afst fra af tidsmssige rsager - imod en yderligere liberalisering af indrejseretten for tredjelandsstatsborgere - helt enkelt p baggrund af det uhyre store indvandringspres , som medlemsstaterne i Den Europiske Union , isr Tyskland , allerede i dag er udsat for .
<P>
Hvad angr forslagene om familiesammenfringsretten siger Forbundsrdet helt enkelt , at det nuvrende tal p 200.000 indvandrere pr. r med de foreliggende forslag simpelt hen ville fordobles .
Alene dette viser , hvor problematiske de forslag er , der her er fremlagt .
Jeg appellerer derfor til dette Parlament om i morgen at trffe meget kloge beslutninger om dette sprgsml , om at sttte serise forslag og i sidste ende anbefale en konvention om tredjelandsstatsborgere til Ministerrdet , som ikke vil betyde en ubegrnset vkst i den belastning , vores lande er udsat for , og som dermed efter min mening ogs i langt hjere grad er i tredjelandsstatsborgernes interesse end de forslag , som er blevet fremlagt af den venstre side af Parlamentet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og nu igen her i salen .
<SPEAKER ID=50 NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , for det frste vil jeg sige , at jeg gr ind for en harmonisering eller en vis harmonisering af indvandrings- og asylpolitikkerne .
Endvidere mener jeg - og jeg vil gerne insistere p dette , for jeg s gerne , at Parlamentet og vi som medlemmer var ansvarlige lovgivere ( som hr . Lehne sagde ) - at denne harmonisering burde have vret og br vre ledsaget af en virkelig debat p europisk plan , som parterne kan deltage i , sledes som det er sket i nogle af vores medlemsstater , for det er i sandhed et vigtigt emne .
<P>
I nogle stater er der som resultat af disse debatter fremsat idrige forslag , som har fet en meget fin modtagelse .
I Italien er man f.eks. net til en aftale , der giver mulighed for at sikre en indvandrers indrejse med henblik p arbejdssgning , hvilket overhovedet ikke er medtaget i dette udkast til konvention .
<P>
Vi nsker ikke at fremme en glad ben dr-politik , men vi nsker derimod at bidrage til en sammenhngende lovgivning , der ikke gr lngere end det , der allerede er fastsat i de beslutninger , som tidligere er vedtaget af Parlamentet .
<P>
Hvad er det , vi nsker med denne konvention ?
Vi burde nske en europisk indvandringslov , der effektivt kunne regulere strmmen af indvandrere , men som samtidig gav mulighed for at kombinere den ndvendige styring med en optimal regulering af grnsen for antallet af indvandrere i Den Europiske Union , eller sagt p en anden mde at bekmpe den illegale indvandring , men ikke kun med politimetoder .
<P>
Jeg vil nu kommentere nogle af de foranstaltninger , som foresls i konventionen , fordi jeg mener , at de vanskeliggr dette ml .
Nogle af foranstaltningerne kan i praksis ikke gennemfres og bidrager ikke til at opn dette ml .
<P>
Hvad angr f.eks. indrejsetilladelser og fornyelse heraf , mener jeg , at konventionen har den modsatte virkning .
Jeg mener ikke , man gr tingene lettere ved at bede folk om at vende tilbage til deres oprindelsesland , uanset hvilken ndring der er sket i begrundelsen for den oprindelige indrejse , snarere tvrtimod .
<P>
Med hensyn til loven om indrejse med henblik p lnnet beskftigelse - som nvnt af hr . Lehne - ser jeg i denne konvention en form for EU-fortrin eller , hvis De tillader , et krav om det indre markeds perfekte funktion , som for det frste og isr vil glde for tredjelandsstatsborgere .
Disse - eller arbejdsgiveren - skal bevise , at ingen EU-borger eller lovligt fastboende tredjelandsstatsborger kan bestride det arbejde , som nskes af en tredjelandsstatsborger , der sger om indrejse .
Jeg ved rligt talt ikke , hvordan dette kan gennemfres .
Jeg kan ikke forestille mig , hvordan en kbmand fra min hjemby kan bevise , at ingen finne har lyst til at arbejde i hans butik , og at han derfor vil anstte en marokkansk statsborger .
<P>
Som ordfrer for Udenrigsudvalget finder jeg det fundamentalt at forhindre den illegale indvandring , som kun er illegal , fordi vi definerer den som illegal .
Jeg synes , vi br ge samarbejdet og dialogen med tredjelandene , men vi br samtidig sende dem et klart signal om , at lovlig indrejse er mulig og fuldt etableret hos os .
Hvis vi ikke handler p en sdan mde , at den ndvendige styring af strmmen ledsages af denne indrejsemulighed , uden drmmerier eller forskelsbehandling af indrejsende tredjelandsstatsborgere i Den Europiske Union , vil vi opn , at situationen forvrres , at racismen styrkes , at fremmedhadet ges , og det er netop det , vi nsker at undg .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="van Lancker">
Hr. formand , Kommissionens forslag om at opstille flles regler om tilladelse til indrejse for statsborgere fra tredjelande i Unionens medlemsstater er et initiativ , som jeg tror , at vi alle kun kan bifalde , hvis to betingelser opfyldes .
For det frste , at tilflytningen langt om lnge behandles p en ben og positiv mde med alle nuancer og ikke ud fra en refleks fra den bange , hvide europer , og at der naturligvis p ny skabes lovlige muligheder for , at disse mennesker ikke marginaliseres .
For det andet , skal der , ud over flles betingelser for tilladelse til indrejse , formuleres europiske minimumsstandarder om grundlggende rettigheder for statsborgere fra tredjelande .
<P>
P trods af Kommissionens gode hensigter har jeg et generelt problem med dette forslag , og det er ogs min gruppes syn p sagen .
Det kan da ikke vre meningen med europisk lovgivning at formulere en politik p det mest repressive niveau .
Forslaget giver ikke ret til ophold , arbejde eller ret til at studere .
Det harmoniserer ganske vist betingelserne , men uden at give medlemsstaterne mulighed for at formulere bedre regler .
I den henseende er vi meget glade for ndringsforslag 80 , som er indgivet af kollegerne Nassauer og Pirker .
<P>
I forslaget stilles der meget strenge krav til statsborgere fra tredjelande , der nsker at arbejde eller studere i EU .
Jeg gr mig sammen med min gruppe store bekymringer om indskrnkningen af retten til familiesammenfring .
Familiesammenfring , retten til et familieliv , er en grundlggende menneskeret , der ogs skal respekteres med hensyn til statsborgere fra tredjelande , og som der ikke m stilles trnhje krav til .
<P>
Til sidst vil jeg ogs fastsl , at overenskomsten , med rette finder jeg , indeholder et kapitel om rettighederne for permanent bosatte statsborgere fra tredjelande .
Ogs her har jeg mine betnkeligheder .
Det bliver mere og mere uforsvarligt at skelne mellem unionsborgere og statsborgere fra tredjelande , der har haft lovligt ophold i mange r .
De m kunne f de samme rettigheder , kollega Lehne , ikke bedre , men i det mindste de samme rettigheder , inklusive retten til personers frie bevgelighed , retten til arbejde og retten til et familieliv .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi diskuterer her et forslag til en konvention , som foregriber bestemmelser , som p grundlag af Amsterdam-traktaten vil have gyldighed i Unionen i andre retsformer , nemlig som fllesskabsret .
Derfor har denne debat ogs noget strre vgt , end den nok ville have haft tidligere .
Europa-Parlamentet er i frd med at formulere et af de vigtigste indenrigspolitiske omrder , nemlig indvandringen til Europa , i retsregler .
Det er hvet over enhver tvivl , at man i alle medlemsstater holder kritisk je med , hvordan Parlamentet forholder sig til denne proces .
<P>
Jeg er personligt overbevist om , fru kommissr Gradin , med forlov og al respekt , at Deres forslag vil have meget svrt ved at finde flertal i Rdet .
Efter min opfattelse m det vre ogs Kommissionens opgave at tage hjde for , om forslag har mulighed for at opn flertal .
Det kan ikke kun vre et sprgsml om , at kommissrer eksponerer deres egne politiske overbevisninger .
Det drejer sig om muligheden for at opn et flertal !
Det betyder , at vi klart og tydeligt m sige , i hvilket omfang vi vil have indvandring i Europa , og i hvilket omfang vi ikke vil have det .
<P>
Europa er ikke nogen indvandringsregion i klassisk forstand , som USA var det i forrige rhundrede , eller New Zeeland og Australien er det den dag i dag .
Vi m regulere tilgangen !
Her giver de foreliggende forslag ikke anledning til stor tilfredshed eller endsige tilslutning .
Jeg vil illustrere det med et eksempel : Familiesammenfring er et omstridt punkt , og det siger jeg , fordi det f.eks. i Tyskland er sdan , at indvandringen frst og fremmest sker via familiesammenfring , foruden ved asyl og modtagelse af eksempelvis flygtninge fra borgerkrigshrgede omrder .
<P>
Det gr ikke an , at en person , som befinder sig i Den Europiske Union , har ret til at hente hele sin familie hertil , men det ville derimod vre passende , hvis en person , som bor uden for Den Europiske Union i et tredjeland , ansger om at mtte rejse ind i Den Europiske Union med henblik p familiesammenfring .
Ellers kan en person , som allerede er her , hente hele sin familie i en hvilken som helst strrelsesorden , mens det i det andet tilflde ville skulle afgres i hvert enkelt tilflde , hvem der kan indvandre til Den Europiske Union p dette grundlag .
Dette er et vsentligt princip , som efter min mening desvrre ikke er behandlet p passende vis i Kommissionens forslag .
<P>
Derfor m vi bede om , at det her ikke kun er hensynet til den strst mulige storsindethed , men ogs hensynet til realiteterne , der tller .
Vi m kunne forsvare og retfrdigre den indvandring , der finder sted .
Det m Europa bede om forstelse for .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , mit sprgsml er : Hvor bliver Rdet af , nr det drejer sig om tilflytterpolitik ?
Ind imellem sker der noget i Rdet , f.eks. nr der ankommer et stort antal kurder til Italien .
S bliver der lavet en aktionsplan om  Kurdisk tilflytning  , en form for panikforanstaltning kan man sige .
Men det er ikke tilstrkkeligt .
<P>
For det frste er det ndvendigt med en flles strategi for den europiske tilflytterpolitik .
Siden Notatet om asyl- og tilflytterpolitik fremkom i 1994 har Kommissionen en holdning i denne sag .
Parlamentet vedtog i 1995 med stort flertal en beslutning herom .
Men sprgsmlet er : Hvor er Rdet henne ?
<P>
Det er endvidere ndvendigt med en politik om modtagelse af hjemlse og i den forbindelse frem for alt en politik om en rimelig fordeling af byrderne .
Kommissionens lovforslag herom er for nylig blevet behandlet og godkendt i Parlamentet , men Rdet udstter det .
Derfor sprger jeg : Hvad gr Rdet , nr der p ny ankommer en stor gruppe hjemlse fra Kosovo , fra Albanien , fra Algier og fra de tidligere kolonier ?
<P>
Nu foreligger dette forslag til retsakt om tilladelsespolitikken . Kommissionen har efter Den Liberale Gruppes mening fremlagt et afbalanceret forslag .
Vi hber , at Parlamentet kan beslutte sig for en afbalanceret behandling , hvor kontrollen med tilflytningen knyttes sammen med en god assimileringspolitik med hensyn til allerede bosatte tilflyttere .
<P>
Vi vil stemme imod de fleste kristlige demokraters , men ogs imod de fleste af socialdemokraternes ndringsforslag for s vidt muligt at opretholde Kommissionens afbalancerede forslag .
Til sidst henstiller jeg til de store grupper om at indtage en ansvarlig holding p dette punkt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om selve kernen i dette sprgsml , og kernen er hverken de politiske flygtninge eller familiesammenfringen .
S lad os nu se kendsgerningerne i jnene .
I virkeligheden er problemet de konomiske indvandrere .
<P>
Betnkningen forsger at opstille nogle regler , men det er ikke tilstrkkeligt til at imdeg problemet med de konomiske indvandrere , som uhindret kommer ind i Den Europiske Union og har bragt hele vores sociale system i fare .
Det er ikke deres egen skyld , for de ser i Den Europiske Union det tabte paradis , som de ikke finder i deres eget land .
De skyldige er os selv , og isr de af os , der har gjort demokratiet til vores erhverv , og som endnu ikke har indfrt flles , forpligtende regler for alle medlemsstater .
Og p denne baggrund vil jeg gerne rose kommissren , fordi han har mod til at tage problemet op .
Vi er ndt til at lave regler , der giver os mulighed for at modtage de konomiske indvandrere , som vores konomi kan bre , og som vi er i stand til at integrere .
<P>
Lad os dog se kendsgerningerne i jnene .
Den arbejdslshed , der i dag rammer de europiske borgere , og isr unge mnd og kvinder i vores lande , gr , at vi er ndt til at forholde os til strmmen af illegale indvandrere og trffe foranstaltninger .
Hvis der findes racisme i Den Europiske Union i dag , skyldes det mangelen p en europisk indvandrerpolitik .
Vi er derfor ndt til at have nogle regler , der frst tager hensyn til de europiske borgere og dernst til de personer , der kommer hertil fra tredjelande .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , konventionens eneste fordel er , at den p forhnd viser os indholdet af en flles immigrations- og asylpolitik .
Desvrre er der ingen grund til at glde sig , men mske til at vre p vagt !
Og det er netop , hvad jeg er over for denne tekst , der er mere restriktiv end mange nationale lovgivninger , der i forvejen ikke udmrker sig p dette omrde .
<P>
Teksten er et symbol p et Fort Europa , der er indadvendt og dv over for ndsrb fra ofrene for krig , undertrykkelse og elendighed .
Hvis denne konvention var blevet vedtaget for nogle r siden , ville Zidane og Djorkaeff , som De hyldede i dag ved mdets bning , ikke have vret med p det franske fodboldlandshold .
Jeg hber derfor , at De vil lgge lige s meget entusiasme og begejstring i opbygningen af et Europa , der fremmer solidaritet og broderskab .
<P>
I konventionen sttes immigration endnu en gang fejlagtigt i forbindelse med arbejdslsheden .
Den er sledes en fortsttelse af Rdets skandalse henstilling fra 1994 , som lovpriste fllesskabsprferencen - jeg tror , at dette vkker minder hos nogen , navnlig hos franskmnd - fllesskabsprferencen p beskftigelsesomrdet .
<P>
Det skal siges igen og igen , for de dveste er dem , der ikke vil hre , at OECD har anerkendt , at der ikke er en tt sammenhng mellem strmmen af indvandrere i et land og stigningen i arbejdslshedsprocenten .
Denne syndebukstrategi skal stoppes , for det er farligt at manipulere med immigration .
<P>
Det styrker trovrdigheden hos alle dem - og de er mange - der tilskynder til en demagogisk politik baseret p udelukkelse og fremmedhad .
Eftersom der allerede er givet eksempler fra Europa , ja , s vil jeg gerne sige , at det desvrre er i den retning , den franske indenrigsminister , hr . Chevnement , gr i jeblikket , nr han hrdnakket afviser en regulering af de titusinde illegale indvandrere , som han har overtalt til at komme frem i lyset .
Han gr nar af eller truer de , der sttter dem i deres kamp .
Jeg er stolt af at vre n af dem , jeg er ikke trotskist - hvis jeg var , ville jeg ogs vre stolt , og det ville vre min ret - og jeg bliver ikke udnyttet af Storbritannien , s vidt jeg ved , selvom jeg sidder her tt p dets reprsentanter .
<P>
I morgen den 14. juli vil jeg vre i Paris for at deltage i en ny sttteaktion til fordel for de papirlse og for at hjlpe de sultestrejkende .
Der vil vre forpremiere p en film p trods af manglende tilladelse fra indenrigsministeren , der forsger at censurere Jacques Kbadians film om en malisk familie fra St . Bernard .
<P>
Nr jeg tillader mig at komme med denne henvisning til franske forhold , er det , fordi sprgsmlet om menneskerettigheder er universelt , og fordi Kommissionen gennem sit projekt og ved at foregribe Amsterdam-traktaten allerede anser det som et europisk ansvar .
<P>
Vi er mange , der har siddet sammen med medlemmer af den franske regering , som p det tidspunkt var medlemmer af EuropaParlamentet .
Jeg beder Dem udvise solidaritet .
I dag vil mennesker mske d i Frankrig .
Jeg appelerer ikke til flelse , men til ansvarlighed i forbindelse med denne lovgivning , der skaber illegale indvandrere .
<P>
Derfor beder jeg Dem nu og i morgen om at forkaste denne tekst , om at stemme for alle artikler , der trods alt vil kunne forbedre den , og om at vise Deres solidaritet , det vil sige Deres ansvarsbevidsthed .
Europas og de europiske befolkningers fremtid afhnger heraf .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med denne debat drejer det sig isr og frst og fremmest om en vigtigt konstatering : Medlemslandene i Den Europiske Union er ikke lukkede samfund med vandttte skodder mod omverdenen .
Tvrtimod , der finder indvandring sted . Denne indvandring er et helt normalt og meget nskvrdigt fnomen , som nu en gang udmrker indvandringslande .
Der tages alts udgangspunkt i en meget vigtig rettighed , nemlig retten til at indvandre til medlemslandene i Den Europiske Union , hvilket skal reguleres under bestemte betingelser .
<P>
Det frste er princippet , det nste er gennemfrelsesbestemmelserne .
Jeg beklager dybt det meget restriktive initiativ fra ordfrerens side , som nsten hele vejen igennem har overhalet Kommissionen med begrnsninger , forhindringer og plg , som benbart sigter mod at gre indvandringsprocessen s vanskelig som mulig . Jeg kunne have nsket mig en tilgang , hr .
Lehne , hvor det i frste omgang drejer sig om at udforme indvandringen efter demokratiske kriterier og garantere de indvandrede menneskers rettigheder , som det m vre uomgngeligt for ethvert demokrati , eksempelvis den ubegrnsede ret til at have en familie , som m finde tilsvarende nedslag i bestemmelserne om familiesammenfring .
<P>
P dette omrde - og det er jeg meget glad for , i modstning til Dem - har udvalget forbedret betnkningen vsentligt .
Der tages et skridt hen mod praktisk anvendelighed og demokratisering , for nu er der fundet et udvidet familiebegreb for familiesammenfringen , som ogs omfatter partnerskaber uanset kn .
Det br vi alle vre stolte af , fordi vi lever op til vores forpligtelse som parlament og drager omsorg for , at der ikke sker diskriminering af varige partnerskaber hhv. af bsser og lesbiske .
<P>
Indvandring er ingen trussel , som vi m ruste os mod eller afskrme os mod .
Indvandring har gjort vores samfund rigere , ogs i ordets bogstaveligste forstand .
De , som stadig hvder det modsatte , og som et mantra taler om , at f.eks. Tyskland - isr Bayern - ikke er noget indvandringsland , og som bebrejder vores udlndinge , at de ikke vil integreres , gr netop alt for , at det ikke er muligt .
Faktisk er det netop disse politikere , som ikke er integrerede i halvfemsernes samfund , i halvfemsernes tyske europiske samfund , fordi de ikke fatter , at vi ikke lngere lever i r 1955 .
De lever i fortiden .
Og den , som lever i fortiden , kan ikke gre sig nogen forestillinger om fremtiden .
<P>
Nu er hr . Nassauer desvrre ikke til stede .
Men jeg vil alligevel sige til ham i mikrofonen : Kre hr . Nassauer , uden de nye indlndinge er demokratiet eksempelvis i vores land , Tyskland , ikke noget demokrati , men et germanokrati .
Jeg vil gerne leve i et demokrati .
Derfor er det vigtigt , hr . Lehne , at der i denne betnkning nu stilles helt vsentlige demokratiske krav til indvandring og at det krves , at tredjelandsstatsborgeres status tilnrmes unionsborgernes status , hvad angr den frie bevgelighed , etableringsretten og isr valgretten .
<P>
Hvis Tyskland havde haft en anden lovgivning , s havde det tyske landshold ogs klaret sig bedre ved verdensmesterskaberne !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , alle er naturligvis klar over dette emnes store betydning , et yderst flsomt emne i mange af Unionens lande .
<P>
Teksten omhandler sledes beskftigelse , uafhngige konomiske aktiviteter , studier , erhvervsuddannelse og familiesammenfring .
Derimod nvner man ikke - og dette er helt forkert - naturalisationen af fodboldspillere med indvandrerbaggrund , et emne , der dog er vigtigt , i hvert fald for mit land .
Ikke desto mindre har Kommissionen ret , nr den opfordrer Unionens medlemsstater til at ratificere denne konvention inden den 1. januar 1999 .
Det skal i forbifarten bemrkes , at det p ingen mde drejer sig om at skabe forhindringer for staterne og regeringerne , men om oprettelsen af minimumsregler .
Med hensyn til adgangsbetingelser til studier og erhvervsuddannelser er dette omrde blevet undersgt nje , og i alle tilflde vil konventionen gre det muligt at faststte en flles reference , der vil vre en kmpe fordel for ansgerne og for de ansvarlige i de enkelte lande .
<P>
Kritikken af den tekst , som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder har vedtaget , idet den anklages for forsmmelighed , er ikke velbegrundet .
At sl sig ned i et af Unionens lande er altid et sandt forhindringslb .
Nogen nsker en meget strengere kurs .
Lad os sl dette fast : Alt for restriktive forholdsregler har forkert effekt og virker ofte modsat hensigten , idet de fremmer illegaliteten , der er kilden til alle slags personlige dramaer og politiske vanskeligheder .
<P>
P betingelse af , at der sker ndringer p meget vigtige omrder , kan Gruppen Europisk Radikal Alliance eventuelt stemme for teksten , fordi den tager sprgsmlet om familiesammenfring op og isr sprgsmlet om brn som forsrgere , hvilket fremmer en anbefalelsesvrdig adfrd .
<P>
Jeg hentyder ikke til nogen her , men at re sin far og mor burde g lige i hjertet p de kristelige , ogs selvom de er demokrater .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Lehnes betnkning berrer et meget flsomt sprgsml , som min kollega Pradier mindede om , vedrrende tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterne .
<P>
Den demografiske situation , arbejdslshedsniveauet , problemerne i visse kvarterer i Europas storbyer samt ikke-europernes vanskeligheder med at tilpasse sig gr sledes de nationale regeringers aktioner til meget flsomme emner , der kan have konsekvenser for den sociale ligevgt i de pgldende nationer .
<P>
De kriterier , Kommissionen foreslr , er i virkeligheden relativt milde .
Det er vigtigt , at medlemsstaterne kan tilpasse deres politikker til de konkrete forhold i den enkelte stat .
Artikel 39 giver tilsyneladende mulighed herfor , hvilket er godt .
<P>
Nr det er sagt , forekommer nogle af ndringsforslagene fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder at vre prget af lidt urealistiske , ligefrem demagogiske synspunkter , der langt fra fremmer indvandrernes situation , og som vil kunne medfre en afvisning fra modtagerbefolkningen .
Hr . Lehnes ndringsforslag forekommer os derfor fuldstndig uacceptable .
<P>
Sledes m formlet med familiesammenfring ikke fordrejes til fordel for andre former for samliv , som intet har at gre med familieliv .
Ligeledes er ndringsforslag 29 , som afskaffer de foranstaltninger , der gr det muligt at undg svindel og underslb i forbindelse med familiesammenfringerne , uansvarligt .
Ud fra denne betragtning vil et simpelt jobtilbud ikke vre tilstrkkeligt til automatisk at tillade indrejse for statsborgere fra andre lande .
<P>
Bde p immigrationsomrdet og p andre omrder er vejen til helvede brolagt med gode hensigter .
Forsmmelighed og uansvarlighed p dette omrde vil blot blive skbnesvangert for de indvandrere , der p lovlig vis er kommet ind , samt for dem , der gerne vil arbejde i et EU-land .
<P>
En gte og oprigtig geners indvandrerpolitik br baseres p fire sjler : En politik for udviklingsbistand , der skal gre det muligt for folk fra udviklingslandene at leve og udfolde sig i deres eget land samt bidrage til landets konomiske og sociale udvikling ; en voluntaristisk familiepolitik , der skal hjlpe Europa p ret kurs med hensyn til demografi ; retten til nationalitet , som ikke baseres p tilflde , men p de berrte personers viljekraft samt offentlige foranstaltninger , der overholder menneskerettighederne , men som gennemfres med fasthed .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , det sprgsml , der melder sig , er , om der i dag er behov for en flles europisk lovgivning om indvandring , om tiden er moden til dette .
Den modstningsfyldte diskussion i udvalget om netop dette sprgsml understreger , hvor vigtigt det er .
Vi mener , at det ikke frst og fremmest er de forskellige nationale bestemmelser , der er rsagen til det forskellige indvandringstryk p de enkelte medlemsstater , men at det derimod er medlemsstaternes konomiske , men ogs topografiske situation , som gr , at enkelte medlemsstater er srligt attraktive for potentielle indvandrere .
Derfor skal de enkelte medlemsstater efter vores mening stadig have kompetence til at tilpasse deres indvandringslovgivning til den aktuelle situation , alts til at reagere p den med forskellige indvandringsreguleringer .
<P>
Set fra dette synspunkt ville harmonisering efter vores mening vre den forkerte vej .
F.eks. ville flles regler for grnsearbejdere have helt andre konsekvenser i medlemsstater med lange ydre EU-grnser , som strig , end i de vrige medlemsstater .
Set i lyset af den voksende kriminalitet blandt udlndinge og i lyset af , at en styrket bekmpelse af kriminaliteten er et centralt programpunkt for Unionen , er kravet om , at straffede udlndinge ikke lngere skal udvises , ligefrem uforsteligt .
Det samme glder forslaget om at udvide forudstningerne for familiesammenfring , som ordfreren har fremlagt det .
<P>
Ud fra den overvejelse , at man i stedet for den planlagte konvention umiddelbart efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden ville kunne indfre en forordning med umiddelbar gyldighed i medlemsstaterne eller i det mindste et direktiv , afviser vi betnkningen .
Vi afviser den ogs af den grund , at den planlagte regulering gr det umuligt at reagere p indvandringsstrmme ud fra regionale forhold , og at den i forhold til de gldende bestemmelser i strig ville medfre en mrkbar , men sagligt ubegrundet lettelse i udlndinges indrejse og dermed ogs et tab i sikkerhedsstandarder .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , kre kolleger , kre fru Gradin . Kommissionen har erkendt , at der med realiseringen af det indre marked , bortfaldet af grnsekontrollen og fortsat liberalisering er behov for at udarbejde flles regler for indvandring og for tredjelandsstatsborgeres rettigheder i Unionen .
Vi ved alle , hvor vanskeligt dette tema er , da medlemsstaterne i Unionen har svrt ved at udarbejde en flles politik inden for udlndingesprgsmlet .
Vi m tage hjde for medlemsstaternes forbehold , hvis vi nsker , at det Europiske Parlaments stemme skal blive hrt .
<P>
Vi m imidlertid ogs klart markere , hvor der er svage punkter i den foreslede konvention for at undg uretfrdigheder .
Derfor vil jeg g ind p tre punkter .
For det frste opholdsret for studerende .
Hvis vi vil hjlpe tredjelandenes statsborgere med at forbedre deres uddannelsesniveau , br vi sttte denne vilje til at yde noget og fjerne forhindringer .
Det er ogs en form for udviklingshjlp .
Derfor m vi give dem samme frihed som alle andre studerende og ikke forfordele dem og behandle dem som tredjeklassesstuderende .
<P>
Heller ikke hvad angr familiesammenfringen , m vi slkke p vores bestrbelser og stte et for lavt niveau for retsbeskyttelsen .
Mange stater stter familien under deres srlige beskyttelse .
Den tyske grundlov beskytter sgar i sin artikel 6 udtrykkeligt familien og dens sammenhold .
Som Europa-Parlament m vi styrke denne beskyttelse .
I denne forbindelse m begrebet familie forsts i en bred forstand .
Det , der tller , er det faktisk eksisterende partnerskab og ikke vielsesattesten .
Ogs barnets tarv er vigtigt , og ikke partnerens kn eller gteskabelige forhold .
<P>
Det er rigtigt at tillade familiesammenfring af underholdsberettigede slgtninge med henblik p deres beskyttelse og for at bevare familieenheden , og ikke at udelukke dem eller henvise dem til en vilkrlig tilladelse fra den pgldende stat .
En statsborger fra et tredjeland vil investere i sine brns uddannelse , vil lre vrtslandets sprog og ogs skabe sig en sikker levevej , hvis landene er parate til virkelig at gribe disse menneskers integration positivt og bevidst an .
Derfor m vi srge for , at de , der kommer til os som tredjelandsstatsborgere , imdekommes , hvad angr opholds- , valg- og socialret .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , nu ved vi , hvorfor store dele af befolkningen er bange , bange for indvandringen , bange for manglende regulering .
Det , vi har brug for , er regler i forbindelse med beskftigelsen og ogs i forbindelse med indvandring af udenlandsk arbejdskraft til Unionen .
Hr . Lehne omtaler begge dele i sin betnkning , og vi m se de to ting i sammenhng .
<P>
Befolkningen har en forventning til politikerne om , at sdanne problemer tages op , og at vi prsenterer lsninger , det vil sige skaber et system eller nogle ordninger og gr i gang med en harmonisering .
Jeg er glad for , at Amsterdam-traktaten sttter os i disse bestrbelser .
Vi har brug for flles regler om indrejse af arbejdstagere , som m kontrolleres og begrnses .
Kun hvis dette sker i Unionens interesse , er det fornuftigt og ogs virkelig muligt at integrere de mennesker , der modtages .
I strig har vi haft disse problemer .
Vi har skabt nogle ordninger , s der i dag findes en kvoteordning , som betyder , at der ikke m modtages nye indvandrere , fr de allerede modtagne er integreret .
Jeg mener , at dette er en absolut ndvendig vej .
<P>
Mlet m alts vre at finde frem til flles regler for indvandring og etablering .
I Unionen findes der ikke en ret til indvandring og etablering , og det m ogs vre muligt at finde frem til flles regler for asylproceduren .
Heller ikke det har vi i dag , og det frer til misbrug .
<P>
Socialdemokraterne , De Grnne og De Liberale har til dels forladt fornuftens vej med deres ndringsforslag , som har gjort Lehne-betnkningen til en ufornuftens betnkning , som nu foreligger for parlamentet med de bestemmelser , som De kender , og som tilstrber en absolut liberalisering .
Indrejsebestemmelser , som signalerer bne grnser , er i hvert fald ikke det , vi nsker , eller hvad befolkningen forventer af os , af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg hber , at vi i morgen endnu en gang vil g fornuftens vej , det vil sige , at de ndringsforslag , som vi og hr . Lehne indgiver , vil finde flertal i parlamentet .
S vil vi finde en linje , som faktisk tillader modtagelse og integration i begrnset og kontrolleret omfang , som vi nsker det , og som fremmer et samlet system , som offentligheden og befolkningen ikke er bange for , men som vil vre en lsning for de mennesker , der kommer til Europa , og for os og den samlede Union selv .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg vil gerne tage trden op fra hr . Hager med hensyn til de nationale regler , som han sagde .
Nr en person har fast og lovlig bopl i Den Europiske Union , hvordan kan man s - kort sagt - sikre den frie bevgelighed for Unionens borgere uden at krnke andre EU-borgeres rettigheder ?
<P>
Lad mig illustrere dette med et eksempel , selvom hr .
Hager ikke hrer efter .
Et busselskab besgte Parlamentet i Strasbourg , og nogle af passagererne havde britisk pas .
Der var dog ogs to sstre , hvoraf den ene havde et indisk pas , og den yngste af en eller anden grund havde et britisk pas .
Gruppens lrer mtte beslutte , om de skulle rejse videre til Schwarzwald eller ej .
Hun henvendte sig til mig og sagde :  Jeg har ikke visum til at tage til Schwarzwald , hvad skal jeg gre ?
Skal vi holde hele lejrskolen tilbage , fordi et af brnene ikke har det ndvendige visum , eller skal vi lbe risikoen og tage afsted alligevel ?
 Jeg syntes , det var meget svrt at rdgive lreren .
Jeg ville nok have lbet risikoen , men jeg har jo ogs diplomatisk immunitet .
Det havde lreren ikke .
Derfor mtte hun bide i det sure ble og sige :  Nej , jeg m jo overholde det , der benbart er lov , s vi skal ikke til Schwarzwald  .
Er det ikke forkert ?
<P>
Nr man illustrerer tredjelandsstatsborgeres rettigheder p denne mde , kan man se , hvor uretfrdigt PPE-gruppens forslag er .
Vores forslag fra PSE-gruppen , De Liberale og De Grnne er yderst fornuftigt og giver ikke anledning til stor skuffelse som hos brnene i bussen den dag .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , der er allerede sagt mange ting i lbet af denne forhandling , men jeg vil gerne vende tilbage til en generel kommentar og nogle specifikke bemrkninger vedrrende nogle af ndringsforslagene .
<P>
Den Europiske Unions ansvar over for fnomenet indvandring er uden tvivl vigtigt .
Forskellige indgangsvinkler til emnet er blevet nvnt , lige fra udviklingssamarbejde til fdselspolitik .
Jeg vil kun kommentere to forhold i forbindelse hermed , som jeg finder grundlggende : indvandrernes retlige sikkerhed og integration .
<P>
Med hensyn til den retlige sikkerhed m vi tage hjde for , at denne retlige sikkerhed ikke kun br glde for indvandrerne , men for alle borgere i medlemsstaterne , og for jeblikket anvendes Schengen-aftalen .
Kommissionens initiativ er derfor velkomment og generelt set fornuftigt .
Jeg hber i hvert fald , at det bliver stttet .
<P>
Hvad angr integrationen af tredjelandsstatsborgere , mangler vi at overveje , hvordan man opnr statsborgerskab , men dette falder ikke inden for bemyndigelserne i artikel K.3 og vil heller ikke vre blandt de emner , som vil blive gjort til fllesskabsanliggender efter Amsterdam-traktaten .
Dette er et af de emner , som stadig hrer ind under medlemsstaternes suvernitet .
<P>
Det er dog ndvendigt at overveje dette , for en af hjrnestenene i integrationen af disse indvandrere i modtagersamfundet kommer til at vakle , hvis der ikke i det mindste finder en samlet overvejelse sted om , hvordan man opnr statsborgerskab i en af medlemsstaterne .
<P>
Nr denne overvejelse er gjort , vil jeg hfte mig ved fire ndringsforslag .
Det frste er ndringsforslag 66 fra PPE-gruppen , hvis eneste forml er at understrege , at den procedure , der fastlgges i henhold til artikel 36 , skal overholde artikel 10 i direktiv 68 / 390 . Medlemsstaterne har alts under hensyn til den offentlige orden , sundhed og sikkerhed osv. mulighed for at afvise eller faststte en undtagelse fra denne procedure .
Dette er allerede omhandlet af henvisning 9 , men en henvisning , som ikke er baseret p en overvejelse i konklusionerne , giver ingen mening .
<P>
Det andet ndringsforslag , ndringsforslag 67 , vedrrer artikel 12 , alts de indvandrere , som nsker at etablere sig for at udve selvstndig erhvervsvirksomhed .
Der findes ogs et andet direktiv om dette - direktiv 90 / 365 - og det er naturligt , at indvandrerne skal opfylde samme betingelser som borgere fra en anden medlemsstat .
<P>
Dernst kommer sagen om familiesammenfring , og under hensyntagen til den retlige sikkerhed forstr jeg Kommissionens holdning .
Derimod forstr jeg ikke holdningen i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , for den er i modstrid med den retlige sikkerhed .
For hvis en medlemsstats retsorden tillader familiesammenfring p baggrund af partnerskab , af hvem og hvordan verificeres s eksistensen af et sdant partnerskab ?
Jeg tror ikke , at denne lsning er fornuftig .
<P>
Hvad angr artikel 34 - stemmeret ved kommunevalg - m vi ikke , mine damer og herrer , glemme , at Den Europiske Union er et politisk projekt .
Derfor er jeg enig i , at integration med hensyn til sociale rettigheder og statsborgerskab er ndvendig . Derimod er de politiske rettigheder forbeholdt medlemsstaternes borgere .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , det er helt afgrende at opn en retfrdig og samordnet tilgang til indvandring til Den Europiske Union , og Kommissionens forslag er et udmrket forsg herp . Det glder ogs Lehne-betnkningen med de ndringsforslag , der er vedtaget i udvalget .
Den kan forbedres ved yderligere ndringsforslag .
<P>
Vi skal undg den urimelige frygt , der benbart lurer i baghovedet p nogle .
Naturligvis nsker vi ikke en vidt ben dr .
Der skal vre et vist ml af strukturering , planlgning og kontrol med indvandring i et omfang , vi kan bre .
Jeg er dog lige s meget imod iden om et Fort Europa .
Vi vil ikke bo i et Fllesskab , som stter urimelige begrnsninger for tredjelandsstatsborgeres indrejse .
<P>
De europiske lande har gennem flere hundrede r hstet fordele af og fet ny inspiration fra de blger af indvandrere , der har bidraget til udviklingen af vores samfund .
Mange af dem har ydet et vsentligt bidrag til samfundsudviklingen i vores lande og til get rigdom og velstand .
For nogle r siden var der i Storbritannien en vis bekymring over de mange indvandrere fra Indien .
De problemer er nu stort set overstet , og sidste r bidrog indiskejede virksomheder med GBP 5 milliarder til den britiske konomi .
Det er bare en mde at se tingene p , selvom det ikke er den vigtigste .
<P>
Et vsentligt omrde er familiesammenfringer .
Her skal vi vre humane , retfrdige og rimelige .
Naturligvis skal der ikke gives tilladelse til at f hvem som helst ind , men sammenfring af nr familie er vigtigt .
<P>
Jeg reprsenterer et omrde , hvor en tredjedel af befolkningen ikke er af engelsk oprindelse og mange ikke er statsborgere i Det Forenede Kongerige .
Som eksempel kan jeg nvne en indisk dame , der gerne ville have sin sn til landet fra Indien , fordi han var blevet alvorligt syg og ikke havde nogen til at passe sig .
Et andet eksempel er en familie , hvor en ldre fader fra Indien frst blev ngtet indrejse af immigrationsmyndigheden med den begrundelse , at han angav modstridende grunde til at ville ind i landet .
Der var ingen , der tnkte p at undersge sagen nrmere . S ville de nemlig have fundet ud af , at han var delvis dv , hvilket var rsagen til de modstridende svar .
I sdanne tilflde skal vi g retfrdigt og humant til vrks .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle er klar over , at det p dette omrde er ndvendigt at holde hovedet koldt og bruge sin fornuft .
Vi skal forene kravet om kontrol med kravet om demokrati .
De handlinger , som vi belaver os p at udfre med henblik p den kommende Amsterdam-traktat , skal derfor have visse kendetegn , som jeg kort vil nvne .
<P>
Disse handlinger skal for det frste vre langsigtede , da vi skal se frem i tiden .
Det hele bevger sig i denne globale verden , men vi nsker udelukkende at stte nogle undertiden absurde grnser for de personer , der er blevet tvunget ud i denne bevgelighed .
Dette er ikke muligt , og vi m derfor hurtigt srge for nogle integrationsredskaber .
I den forbindelse er stemmeretten vsentlig .
<P>
For det andet skal vi vre konsekvente , men for at vre konsekvente og for at bekmpe den ulovlige indvandring er det ndvendigt at give plads til , at der kan finde en immigration sted under kontrollable forhold .
Denne kontrol med tilstrmningen er kun mulig , sfremt vi , for det tredje , er effektive og ikke alt for bureaukratiske .
Med hensyn til sprgsmlene om indrejse med henblik p arbejde m jeg sige , at jeg ikke forstr et s bureaukratisk og ineffektivt system som det , der foresls i visse af PPE-gruppens ndringsforslag .
<P>
Endelig skal vi vre i stand til at handle uden at diskriminere .
I vores nye traktat tages der meget klart afstand fra diskrimination .
Hvad familiesammenfringen angr , br vi ogs i denne konvention vre yderst klarsynede , hvis vi skal undg , at vores politikker bliver ensbetydende med , at vi udbreder den nationale egoisme og frygt til hele Fllesskabet i stedet for at vende blikket mod fremtiden .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg tror , jeg kommer til at gentage noget af det , andre kolleger har sagt under denne forhandling , der egentlig drejer sig om to separate emner : For det frste reglerne om tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i Den Europiske Union og for det andet reglerne om tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til det frste , s prver Kommissionen her at hndtere lnnet beskftigelse , ssonarbejdere , personer , der nsker indrejse med henblik p at udve selvstndig erhvervsvirksomhed , studier eller erhvervsuddannelse , ulnnede aktiviteter eller familiesammenfring .
Vi kan naturligvis hurtigt blive enige om , at indrejse i Den Europiske Union krver en vis styring , og - i det mindste i PSE-gruppen og det britiske Labour-parti - gr vi ikke ind for fri indrejse .
For at komme den ubegrundede og begrundede frygt til livs i vores samfund har vi brug for rimelige kontrolforanstaltninger .
Vi har brug for fornuftige kontrolforanstaltninger , s vi bedre kan forvalte indrejsetilladelser .
<P>
I de nuvrende regler er kravene til indrejsetilladelse desvrre nsten umulige at opfylde , med betingelser , der helt klart ikke vil blive opfyldt .
Iflge de oprindelige forslag skal man f.eks. , hvis man nsker at ansge igen i en anden indrejsekategori , tage tilbage til sit oprindelsesland og vente der , indtil man fr svar .
Det er tilsyneladende ikke angivet , hvor lnge man eventuelt skal vente , fr man modtager svar p sin foresprgsel .
<P>
P nuvrende tidspunkt angives det ogs , at bilaterale ordninger kan vre mere prferenceorienterede end lovens bestemmelser .
Men det angives ogs , at prferenceordninger i fremtiden , nr dette forslag er vedtaget , skal forhndsgodkendes af Ministerrdet , og at et land , hvis det nsker at indg forhandlinger om bilaterale ordninger , p forhnd skal informere de andre medlemsstater og Kommissionen om , at det vil indg forhandlinger om bilaterale prferenceordninger .
Mange lande i Den Europiske Union har srlige forbindelser til forskellige lande i den tredje verden , og jeg synes , at den del af forslaget skal granskes igen .
<P>
For det andet , s talte hr . White godt om borgernes frie bevgelighed inden for Den Europiske Union .
Jeg kan give flere andre eksempler , der ligner hans , som jeg ikke vil gentage .
Men det forekommer helt absurd at forlange visum for tirige tredjelandsstatsborgere med fast og lovlig bopl , som er med i en lejrskolegruppe , der rejser rundt i Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet har mange gange tidligere argumenteret for , at tredjelandsstatsborgere med fast og lovlig bopl i Den Europiske Union skal have de samme rettigheder og forpligtelser som alle andre .
Det er meget vigtigt , at vi holder fast i den holdning , fordi , som Schengen-aftalen og reglerne om fri bevgelighed str i jeblikket , er det klart , at det under alle omstndigheder vil ske .
Vi m sikre , at det kan ske lovligt .
<P>
Jeg er forstende over for hr . Lehnes arbejde med denne betnkning , som er meget vanskelig og kontroversiel .
Jeg m sige til ham , at jeg jo anerkender , at det er et vanskeligt emne , men i jebliket er vi langt fra noget forslag , som de britiske Labourmedlemmer og PSE-gruppen kan sttte .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har her i dag hrt nogle udtalelser fra hr .
Pirker og hr . Nassauer , som jeg gerne ville have besvaret personligt , men de herrer har efter deres markante udtalelser foretrukket at forflge andre aktiviteter .
Det er i vrigt ofte tilfldet .
<P>
Hr . Lehne har , som den forrige taler gjorde opmrksom p , lagt et stort arbejde i denne betnkning , og jeg vil komme med to bemrkninger til det , som han har sagt her i sin egenskab af ordfrer .
Hr . Lehne , i afstemningslisten vil vi helt sikker endnu en gang tage hjde for Deres opfordringer .
I de ndringsforslag , som udvalget har indgivet , findes der den ene eller anden version , som vi virkelig m overveje en gang til .
Her vil jeg gerne takke Dem for , at De som ordfrer har gjort opmrksom p dette .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne stille flgende sprgsml : Hvad handler det her egentlig om ?
Vi m forsge at skelne mellem krav og virkelighed . Hr .
Nassauer siger med velformulerede ord :  Den Europiske Union er ikke noget indvandringsland eller nogen indvandringsregion  .
Et par uger tidligere beklagede vi os alle sammen :  Ak , hvor har vi megen illegal indvandring til Europa !  .
Hvad er det nu for noget ?
Selvflgelig har vi illegal indvandring til Den Europiske Union .
Hvorfor har vi det ?
Fordi vi er en indvandringszone !
Man kan jo ikke selv strikke verden sdan sammen , som man gerne vil have den .
Her m hr . Nassauer vre rlig og sige : Vi vil ikke vre noget indvandringsomrde !
Det er noget andet , men at vi er et indvandringsomrde , det kan der ikke vre tvivl om .
<P>
At vi ikke vil tillade dette uden regulering , p det punkt - men det er ogs det eneste - vil jeg gerne give hr . Pirker ret .
Hvis vi alts vil regulere det , s m vi g relativt sagligt og ikke polemisk frem , ogs selvom der er valgkamp i Tyskland , og det naturligvis er sjovt at skabe lidt rre .
<P>
Men , hr . Lehne , hvad er det egentlig , vi taler om ?
I ndringsforslag nr . 48 str der :  ...
kan ansge om forlngelse  .
Den , som kan ansge om forlngelse - ja , det har han dog i det mindste lov til - kan nemlig ogs f et afslag .
Det er alts overhovedet ikke nogen fastlggelse , men en anbefaling .
I ndringsforslag nr .
49 :  Der kan gives tilladelse til at udve erhvervsaktivitet p baggrund af en ledig stilling  .
At give tilladelse er ikke det samme som at garantere , det er et sprgsml om den pgldende medlemsstats skn .
I ndringsforslag 51 :  Familiesammenfring kan ske efter ansgning  , det vil i Tyskland sige efter en omfattende efterprvning .
Det ved De lige s godt som jeg fra Deres kommunale praksis . I ndringsforslag nr .
52 er forskellen den , at De ikke vil give myndige brn tilladelse til familiesammenfring , og at vi vil give tilladelse til brn , som hrer til den snvrere familiekreds .
Nuvel , det kan vi strides om , hvad det er , om det nu kun er umyndige brn , eller om det ogs er bedstemoderen .
Det gr Den Europiske Union ikke under af .
<P>
Fordi De ved det , hr .
Lehne , har De i Deres eget ndringsforslag nr . 80 om de studerende og de vrige ansgninger om arbejdstilladelse jo skrevet s smukt , at dette kapitel , s strengt De end gerne ville have det i anbefalingen , ikke hindrer medlemsstaterne i at give ansgerne gunstigere ordninger .
S mdes vi igen , efter at De havde gjort en ganske voldsom afstikker .
Jeg foreslr alts : Hvis vi i morgen ved afstemningen kan vre enige om , at vi forsger at afstemme med hinanden , hvad vi br tillade , og undlader polemikken , s tjener vi Den Europiske Union , dens borgere og dem , som gerne vil hertil .
<SPEAKER ID=68 NAME="Gradin">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg stter stor pris p den tid og energi , som ordfreren og andre medlemmer har brugt p at stte sig ind i dette forslag .
Dagens debat har vret meget givende og viser i hvert fald to ting .
For det frste viser den , at migrationsprgsmlene er og forbliver hjt prioriterede politiske sprgsml .
I visse medlemslande har indvandringen i mange r bidraget til den politiske , konomiske og sociale udvikling .
I andre medlemslande er dette relativt nyt .
Nu glder det om i fllesskab at klarlgge , hvordan udfordringerne p indvandringspolitikkens omrde skal hndteres i fremtiden .
<P>
For det andet viser dagens debat , at sagerne er komplicerede og spnder over brede politiske felter .
Sprgsmlene er mange : Hvad kan vi gre for at skabe forudstninger for mennesker , s de forbliver i deres hjemlande ?
Hvordan kontrollerer vi de indvandringsstrmme , der opstr ?
Hvordan motiverer vi over for omverdenen , at vi ikke kan give plads til alle ?
Hvad gr vi ved den menneskehandel , der foregr ?
Hvordan srger vi for , at indvandrerne integreres i samfundet ?
Hvordan motiverer vi , at folk sttes udenfor og socialt sls ud ?
Disse er kontroversielle sprgsml .
De lsninger , vi foreslr , m derfor vre gennemtnkte , tydelige og konsekvente .
<P>
Migranter vil fortstte med at sge til Europa i en overskuelig fremtid .
Grundrsagerne er stort set de samme som under tidligere folkevandringer .
Mennesker sger et bedre liv for sig selv eller for deres brn .
I dag er der ingen ubefolkede kontinenter . Derfor sger disse mennesker til steder , som fysisk kan ns .
Vi m acceptere dette som en permanent og normal tilstand og ikke se det som noget midlertidigt og dramatisk .
De lsninger , vi foreslr , m derfor ogs vre langsigtede og frem for alt varige .
Desuden er vi kommet til et punkt , hvor svarene m sges i samarbejde med andre lande .
Borgerne forventer , at Den Europiske Union og dens institutioner ogs hjlper til .
<P>
Hr. formand , dette er hovedrsagen til , at jeg har fremlagt det forslag , som vi i dag diskuterer .
I store trk ligner forudstningerne i alle Unionens medlemslande hinanden .
Men der er alligevel forskellige regler .
Dette skaber usikkerhed og forvirring blandt borgerne i tredjelande .
Det undergraver ogs den tillid , der krves mellem EU ' s medlemsstater for , at man skal kunne opbygge et praktisk fungerende samarbejde om disse sprgsml .
<P>
Dette initiativ har allerede foranlediget en debat om , hvordan fremtidens indvandrerpolitik i Europa br udformes , hvilket jeg ogs hbede p .
Ikke mindst dagens livlige debat her i Parlamentet viser , hvilke kraftige meningsforskelle , der findes .
Jeg har ogs nje fulgt de forskellige omgange i udvalgets behandling af forslaget .
Jeg genkender flere af argumenterne , bde fra diskussionerne internt i Kommissionen og fra reaktionerne i vores medlemsstater .
Der er fremsat et meget stort antal udtalelser ; nogle af dem berrer forslagets mere centrale punkter .
<P>
En meget vigtig del af dette forslag vedrrer reglerne for familiesammenfring .
Dette er en fundamental rettighed , og alle EU ' s medlemsstater har bde et flles ansvar og flles forpligtelser i kraft af en rkke folkeretlige aftaler .
Forudstningerne for at blive enige om en flles linje burde derfor vre gode .
Sprgsmlet er imidlertid , hvor langt vi skal g .
Familiebegrebet varierer fra t medlemsland til et andet , det samme glder aldersgrnser .
P begge disse punkter indebrer mit forslag et vsentligt skridt fremad i forhold til den aktuelle splittede situation .
Nu m diskussionerne i Ministerrdet vise , om der er mulighed for at komme endnu lngere fremad .
<P>
Et andet sprgsml drejer sig om borgere fra tredjelande , som allerede i lang tid har boet legalt i vores medlemsstater .
Erfaringerne viser , at stabilitet og langsigtet arbejde er en forudstning for integrering .
Min opfattelse er , at en borger fra et tredjeland , som i lang tid lovligt har boet og opholdt sig i Europa , skal kunne leve p stort set samme vilkr som EU ' s borgere .
Det er f.eks. rimeligt , at ogs en indvandrer under visse forudstninger skal kunne sge et ledigt job i en anden medlemsstat .
Alternativet er et segregeret Europa med alt , hvad det indebrer af diskriminering , social uro og ustabilitet .
<P>
Jeg bliver af og til stillet sprgsmlet , om det virkelig var det rigtige tidspunkt at fremlgge dette forslag p .
Jeg m af og til hre , at det havde vret bedre at vente , til den nye Amsterdam-traktat er trdt i kraft .
Jeg er ikke enig i dette .
Jeg har fremlagt forslaget for at f en diskussion i gang bde her i Parlamentet og i Ministerrdet om indvandringspolitikkens saglige sprgsml .
Da forslaget blev prsenteret , var der ikke et eneste konkret initiativ i Ministerrdet p dette omrde .
Jeg ser det som en selvflgelig opgave for Kommissionen at udnytte initiativretten i en sdan situation .
Vel er det da sandt , at jeg med den nye traktat fr mulighed for at bruge andre og mere effektive vrktjer , men de saglige sprgsml forbliver stadig de samme .
Jeg ser ingen som helst grund til at vente med en diskussion om indvandringens indhold , indtil vi kan give den en anden form .
Selvflgelig vil Kommissionen fremlgge et nyt initiativ , nr vi m bruge de nye instrumenter .
<P>
Forhandlingerne om dette forslag vil blive intensiveret under det strigske formandskab .
Jeg regner med , at den frste behandling bliver klar engang i lbet af efterret .
Derefter overgr arbejdet til at finde kompromislsninger der , hvor opfattelserne afviger .
<P>
Der er allerede nu en lang rkke synspunkter p forslaget .
Jeg gr ud fra , at ogs de tanker og ider , som fremfres i Lehnebetnkningen , samt de ndringsforslag , som prsenteres , bliver taget i betragtning , nr forhandlingsarbejdet skrider frem .
Der bliver sikkert behov for et intensivt arbejde , god vilje og frem for alt stor tlmodighed , fr anstrengelserne brer frugt .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Fundamentalisme og den europiske retsorden
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0328 / 98 ) af Oostlander for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om fundamentalisme og truslen mod den europiske retsorden .
<SPEAKER ID=71 NAME="Oostlander">
Hr. formand , initiativet om at udarbejde en betnkning om fundamentalisme kommer fra Udenrigsudvalget .
I den oprindelige titel havde man forestillet sig at skulle behandle farerne ved fundamentalismen .
Der er med rette talt i en international atmosfre om den fundamentalisme , der findes i forskellige religioner . Hr .
Colajanni siger ganske rigtigt : Som en slags misforstelse . Den findes i den kristne religion , hinduismen , den jdiske religion og islam .
Normalt skal staten ikke blande sig heri , fordi staten med hensyn til religionerne skal indtage en upartisk og positiv holdning , i hvert fald upartisk .
Kun hvis den offentlige orden forstyrres , eller lovene overtrdes , srligt hvis det foregr systematisk , frst da opstr der et problem .
Det er ikke et problem med religionen , men et problem med en exces eller , for at sige det med hr . Colajannis ord , med en misforstelse af religionen .
<P>
Parlamentets formandskab har ment , at dette emne ligger inden for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheders kompetence .
Under arbejdet kom jeg til den konklusion , at titlen  Farer  i hvert fald ikke var korrekt , og at det var bedre at tale om en  udfordring  .
Der er sledes mange farlige terror- og voldsorganisationer i Europa , og blandt disse er den politisk engagerede  islamiske  fundamentalistiske retning en af de mindste og mindst betydningsfulde .
Jeg tror , at det er vigtigt at gre opmrksom p , at nr man taler om religis fundamentalisme og excesserne heri , at man s taler om forholdsvist ubetydelige fnomener .
Det er vigtigt at fastsl dette .
Det er derfor , jeg taler om en  udfordring  .
<P>
Det er min hensigt , at min betnkning skal vre en form for modbevis p de alarmerende beretninger om dette emne .
Det er sledes mere interessant i de europiske medier at vise en person med et afvigende ydre , med srligt tj eller en speciel udtale .
Det er interessant for seeren .
Men det er langt fra reprsentativt for den europiske muslimske medborger .
Det er endog sdan , at der er en risiko ved disse ekstremistiske prsentationer af alt , hvad der vedrrer islam .
<P>
For nylig er en rapport fra den nederlandske regerings indenrigske efterretningstjeneste , der faktisk har slende paralleller med det notat , jeg fremlgger , blevet prsenteret i et skandaleprogram p det nederlandske fjernsyn som en indikation p , hvor farlig islam er i Nederlandene . Det p trods af , at rapporten med titlen  Det politiske islam i Nederlandene  overhovedet ikke giver anledning hertil .
Det er derfor vigtigt umiddelbart at nvne , hvad det drejer sig om og at modbevise de eksisterende fordomme .
Endvidere er det vigtigt at foresl en politik , der kan forhindre , at der opstr eventuelle problemer eller strre udfordringer .
Det gr min betnkning og beslutning .
<P>
For at undg ubehageligheder slr jeg srligt til lyd for , at der i hele Europa fres en positiv politik , s muslimerne i Europa kan fle sig fuldt integrerede og accepterede .
Der er stadig arbejde nok , fordi der p det religise omrde er en form for efterslb ved opfyldelsen af muslimske forpligtelser og srligt med hensyn til uddannelsen af deres egne prster .
<P>
Derfor er jeg meget strkt tilhnger af , og derfor slr jeg i betnkningen til lyd for , at der i Europa skabes uddannelsesmuligheder af og for muslimer , srligt p det teologiske omrde .
At der stilles videnskabelige uddannelsescentre til deres disposition , s der kan uddannes ledere , der har et grundigt kendskab til den europiske kultur og ikke er fremmede over for denne . Ledere , der er i stand til at give anden- og tredjegenerationsmuslimer i Europa religis vejledning p den rigtige mde .
<P>
Jeg mener sledes , at det er meget vigtigt , at vi gr det klart over for alle Europas borgere og ogs over for den nederlandske regering , at det er godt ind imellem at sammenligne - hvordan behandler vi muslimerne i vores samfund ? - og lave en oversigt herom .
Jeg gr ind for , at der laves en undersgelse af de forskellige former for politikker , der fres , s det p grundlag af denne sammenligning undersges , hvor der er mangler i bestemte lande .
Regeringerne har s selv kompetence til at tilpasse deres politik p grundlag af de erfaringer , som kollegerne i andre lande har gjort .
<P>
Det er ogs vigtigt , at muslimerne har et godt kendskab til den europiske kultur . Det er i vrigt ogs meget vigtigt for mange europere .
Det er vigtigt at vide , hvordan forfatningerne og retssystemerne i Europa fungerer .
Det er vigtigt at vide , at vi i Europa generelt mener , at forskellige instansers kompetence , f.eks. trossamfunds og offentlige myndigheders , ikke m forveksles .
Et trossamfund , der skaffer sig den kompetence og de midler , der tilkommer staten , er p afveje og omvendt .
Jeg mener , at det er det , det drejer sig om med hensyn til den skaldte fundamentalisme .
<P>
Jeg mener , at ogs de , der faktisk har et andet standpunkt i det muslimske samfund eller i den fundamentalistiske verden , egentlig ikke udgr noget problem i Den Europiske Union .
Endnu en gang , der opstr frst et problem , nr lovgivningen overtrdes groft , og den offentlig orden forstyrres .
Jeg lgger vgt p , at Parlamentet klart giver udtryk for , hvad det drejer sig om , ogs over for medierne og vores egne borgere , at vi frer en positiv politik , og at vi afgiver et signal , der gr det klart , at vi tager muslimske borgerne i Europa , der yder et vsentligt bidrag til vores kultur og konomi , alvorligt og acceptere dem som medborgere .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , hr . Oostlanders betnkning indeholder visse positive overvejelser og forslag , navnlig nr han opfordrer til tolerance over for fremmede religioner og kulturer , nr han advarer mod at blande religioner og de fundamentalistiske trosretninger , der bygger p disse religioner , og nr han anbefaler foranstaltninger , der skal forhindre religise ekstremister i at indtage et gunstigt omrde i Europa .
<P>
Derimod beklager jeg dybt , at hr . Oostlander udelukkende har valgt at beskftige sig med den islamiske fundamentalisme , og det indlg , han netop er kommet med , ndrede ikke min holdning .
Det er sandt , at denne p tragisk vis viste sig under blgen af attentater i Frankrig .
Men kan man sige , at det er den eneste form for religis ekstremisme , der udgr en trussel ?
Tragedien , som vi i dag har udtrykt vores dybe beklagelse over , viser , at i Nordirland , hvor medlemmerne af Orangeordenen ngter at stoppe deres rlige provokation , er fundamentalisterne ikke parat til at holde inde .
Det er tydeligt , at ordfreren bevidst har udeladt dette problem , der gr ud over , og heri er jeg enig , den almindelige religionsproblematik , men der findes kristne fundamentalister , der opererer i Europa .
<P>
Den europiske befolkning nsker at bevare deres sikkerhed , men ogs deres frihed , navnlig friheden til at fre det personlige og private liv , de nsker .
Kommandostyrkerne , der kmper mod fri abort , og som ledes af fundamentalistiske katolikker , har endnu ikke drbt nogen i Europa som deres amerikanske ligesindede , men de erklrer klart , at de er fast besluttet p om ndvendigt med magt at gennemtrumfe deres ml og vrdier : Tilbagevenden til en ptvunget moral og religionens indtog i den offentlige sfre , trusler mod kvinders og homoseksuelles rettigheder og verdsligheden , altsammen blandet med voldelige , fremmedhadske og antisemitiske erklringer .
De katolske fundamentalisters kamp for at stte samfundet tilbage og for at kontrollere privatlivet er fyldt med trusler og vold mod den demokratiske retsstat og friheden .
Fremover m vi vre opmrksomme p dette .
Jeg ved godt , at det er bevidst , at ordfreren har undget dette aspekt , men det er beklageligt .
<P>
Hvad angr den islamiske fundamentalisme , forekommer det mig , at man ikke har benyttet sig af lejligheden til at minde visse stater om deres ansvar . Stater , som af del tolerance , men ogs af andre grunde , der mske er knapt s hderlige , modtager islamiske terrorister og tolererer deres aktiviteter fra baglandsbaser .
Kampen skal fres kollektivt , loyalt og uden bagtanker .
Jeg synes , at det ville have vret hensigtsmssigt at minde medlemsstaterne om dette i forbindelse med betnkningen .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , det er mig en stor fornjelse at tage ordet p PPE-gruppens vegne i forbindelse med denne betnkning af Oostlander . Jeg synes , det er en fortrffelig betnkning .
Fortrffelig , bde hvad angr den oprindelige tekst og den , som nu er foreligger frdig med de ndringsforslag , som vi alle har underskrevet .
<P>
Betnkningen har de begrnsninger , som den nu engang har - og det er blevet fremfrt af fru Lindeperg - men der er ingen tvivl om , at dens konklusioner kan overfres til enhver form for fundamentalisme .
<P>
Og hvad er s betnkningens begrnsninger ?
Jo , den begrnser sig til endnu en gang hjt og tydeligt at fastsl , at vi lever i et bent samfund , et samfund , der uigenkaldeligt er baseret p demokratiet , p retsstaten , p beskyttelse af menneskerettighederne og p adskillelse af statsmagten og isr p , at religionen , sledes som hr .
Oostlander meget fint har fremhvet det , hrer hjemme i den enkeltes privatliv og ikke br have offentlig betydning .
P denne baggrund kan enhver id forsvares , men i henhold til loven , inden for lovens rammer , inden for retsordenen .
Det , der alts fremhves med denne betnkning , er disse komplicerede og farlige forgreninger , der opstr , nr ider , som hrer hjemme i privatlivet , omsttes til voldsopmuntrende slagord og skaber virkelige problemer for samfundet .
<P>
Fru Lindeperg , der var ingen tvivl om , at De talte om mangler i denne betnkning - som efter min opfattelse ikke er mangler .
Vi har sagt , at denne betnkning frivilligt har begrnset sig til disse forhold .
Der findes andre meget alvorlige fundamentalistiske bevgelser , og jeg kommer fra et land , som lider herunder . Fundamentalisme hos personer , der stormer frem med deres politiske ider eller andre former for ider og konstant drber , udver vold og kuer andres frihed .
Alle disse er ganske vist ikke omfattet af denne betnkning , men de konklusioner , som hr . Oostlander nr frem til - og som , jeg hber , vil blive godkendt i morgen af et stort flertal i Parlamentet - kan absolut tjene som udgangspunkt til endnu en gang at proklamere , at vi er et bent samfund , at vi nsker at vre et bent samfund , og at et bent samfund er et retssamfund , der styres af retsreglerne og ikke i ly af et eller andet fundament , i dette tilflde religist , i hr .
Oostlanders betnkning .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , kre kolleger , min gruppe har flgende bemrkninger til Oostlander-betnkningen : Betnkningen med titlen  Fundamentalismen og truslen mod europisk retsorden  forudstter logisk set en almindelig anerkendt definition .
Men dette er ikke tilfldet , hvilket ordfreren i vrigt selv indrmmer .
Det betyder ikke , at krnkelserne p menneskerettighederne og problemerne med opretholdelse af lov og orden , eller endog terrorisme , der blev rejst af hr . Oostlander , ikke hrer hjemme i vores debat .
Tvrtimod skal denne debat finde sted inden for hensigtsmssige rammer .
I vrigt delgger fokuseringen p islam i forbindelse med en debat om religis fundamentalisme , hvilket kan irritere det islamiske samfund , betnkningens generelle ligevgt .
<P>
Lad os gre det klart : Min gruppe mener , at alt , der kan rubriceres under krnkelse af menneskerettigheder , terrorisme eller andre strkt forkastelige handlinger , skal bekmpes ndeslst .
En del initiativer inden for tredie sjle om politisamarbejde og retlig samarbejde har allerede gjort det muligt for Parlamentet at udtale sig .
Det vil vre det samme fremover af den enkle grund , at det strste stykke arbejde stadig ligger foran os .
Det er en selvflge , at vi skal forene vores krfter for at gennemtvinge retsstaten overalt og under alle omstndigheder .
<P>
Fundamentalismen , som vores kollega Oostlander beskriver den , rejser sprgsmlet om , hvorvidt medlemsstaterne rder over hensigtsmssige midler til at gennemtrumfe vores tolerance- og frihedsvrdier .
I bekrftende fald vil man kunne spare en parlamentarisk beslutning .
Hvis ikke , er det ikke inden for rammerne af en betnkning om fundamentalisme , der i vrigt er et vagt begreb , at man skal finde lsningen .
Vi har andre muligheder , f.eks. udtalelser om Kommissionens eller Rdets initiativer eller initiativbetnkninger .
Hvorfor ikke ?
<P>
Disse betragtninger frer mig til den konklusion , at min gruppe ikke kan stemme for Oostlander-betnkningen .
Det drejer sig ikke , hr. formand , om mistillid til ordfreren , men snarere om et nske om at behandle den trussel , som hnger over vores retsstater , inden for hensigsmssige rammer .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , som alle de andre talere har jeg kun den strste respekt for hr . Oostlander og hans arbejde her i Parlamentet , men jeg m sige , at jeg har mange problemer med denne betnkning om fundamentalisme .
Efter min mening hjlper den ikke , den vil faktisk helt undvendigt give anledning til uvenskab , vrede og en masse problemer .
<P>
Der findes ikke nogen tilfredsstillende definition af fundamentalisme , ikke noget tilstrkkeligt grundlag , ingen flles trk .
I udvalget blev et skammeligt ndringsforslag foreslet i et forsg p at skabe en forbindelse mellem det , der blev kaldt kristen fundamentalisme , og nynazistiske grupper .
Kritikken rettes isr mod islamisk fundamentalisme , og det koncentrerer betnkningen sig alt for meget om .
Uanset om disse to yderliggende holdninger er rigtige eller forkerte , s har vi ikke brug for en betnkning , der opfordrer Den Europiske Union til at fre en politik , der forebygger enhver form for voldelig religis fundamentalisme .
Det er op til medlemsstaterne at gre noget ved volden , uanset dens rsag eller sigte .
Det er op til medlemsstaterne at udarbejde den mest hensigtsmssige og ansvarlige politik for at integrere religise minoriteter i samfundet .
Hvorfor skal vi isolere og pege fingre ad islamisk fundamentalisme , nr vi alligevel ikke forstr meningen med og filosofien bag islam ?
Hvad med den politiske eller kulturelle fundamentalisme eller miljfundamentalisme ?
Hvorfor behandler vi ikke emnet som helhed ?
<P>
Iflge betnkningen m vi ikke skabe nring til den religise fundamentalisme eller fremprovokere undvendige antivestlige reaktioner .
Igen m jeg sige , at denne betnkning ikke hjlper .
Den gr sig faktisk selv skyldig i netop det , den advarer imod , nemlig fundamentalisme .
Fundamentalister prver ofte at gennemtrumfe deres synspunkter gennem lovgivning .
<P>
Endelig , hr. formand , s fler jeg , at jeg m nvne sprgsmlene til Kommissionen , isr sprgsml 53 af Alf Lomas om racisme og fundamentalisme i Bruxelles .
Det er meget vigtigt , at vi tager os af dette sprgsml , nr det kommer op her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , vi str i dag over for en betnkning , der vedrrer noget s vigtigt og kompliceret som fundamentalisme .
I betragtning af den tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne prcisere nogle punkter , som efter min mening ikke fremstr helt klart i betnkningen .
<P>
For det frste beklager jeg , at der , nr der i betnkningen tales om voldelig religis fundamentalisme , isr henvises til den muslimske fundamentalisme , idet jeg mener , at en enkelt religion ikke har eneret til denne tendens , men at de alle i strre eller mindre grad kan lide af den , hvilket hr .
Oostlander netop har erkendt .
Betnkningen vidner dog om klar uligevgt p dette punkt .
<P>
Som det er tilfldet med alle religioner , kan man inden for islam ikke skre alle religionens eksponenter over n kam , for det ville vre ekstremt uansvarligt .
P baggrund af de forskelligartede islamiske tendenser br man klart adskille de radikale strmninger fra dem , der p ingen mde stiller sprgsmlstegn ved vrdier som frihed og demokrati .
Ud fra denne distinktion mener jeg , at dialogen med de europiske muslimer br vre hvet over eventuel uforsonlighed og intolerance fra den ene eller den anden parts side .
I denne forbindelse mener jeg , at Den Europiske Union br vre opmrksom p , at de politiske bevgelser i de muslimske lande altid til en vis grad er inspireret af islam , og dette br vi acceptere , s lnge respekten for menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder anses for en ufravigelig betingelse .
<P>
Endvidere vil jeg dog gerne sige , at stereotyperne inden for visse religioner - hvoraf vi ikke m glemme islam - generelt har rod i manglende oplysninger og kendskab til emnet , hvilket br afhjlpes med en uddannelsespolitik , som giver mulighed for at lre alle religioner og kulturer at kende , isr hvad angr historie og samfundsforhold , og som virkelig fremmer en tvrkulturel uddannelse i samhrighed med Europas mangfoldige kultur .
I denne forbindelse br medierne spille en vsentlig rolle ved at korrigere den ofte nemme og hyppige tendens til forudfattede meninger , fordomme og fejlagtige opfattelser , som folk har over for andre kulturer end deres egen .
<P>
Som flge heraf m den tvrkulturelle indstilling opfattes som en velse i to retninger og ikke underkastes et forbehold som  hvis det er muligt  ,  hvis det er ndvendigt  .
Vi m og skal g ind for , at der dmmes op for tvetydige politikker .
Med dette som udgangspunkt er det sandsynligt , at vi med strre trovrdighed og objektivitet kan bidrage til at bremse bestemte fundamentalistiske strmninger .
<P>
Hr. formand , kimen til demokratiet - de grundlggende frihedsrettigheder - m ikke p manikisk vis opfattes som tilhrende en bestemt kultur eller tradition .
Alle kulturer br have og har mulighed for at tilpasse sig til demokratiet og individets frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , hvad angr den udfordring , som fundamentalisterne udgr , m man lyknske ordfreren for den tnkemde , der ligger til grund for betnkningen , som isr lgger vgt p betydningen af forebyggelse af den voldelige fundamentalisme ved at forsge at forhindre problematiske elementer i at s uorden og splid i Den Europiske Union , og som krver vedtagelse af en integrationspolitik , hvilket isr hilses velkommen af borgerne i mit land .
<P>
Ikke desto mindre har teksten en yderst bekymrende fejlfortolkning .
Man gr fra fundamentalisme til religis fundamentalisme og herfra til islam og til islamisk fundamentalisme , idet islam nvnes ved navn i 19 stykker i teksten .
Som om Opus Dei katolske fundamentalisme ikke havde indflydelse p visse regeringer i vores egen Union , eller som om den jdiske fundamentalisme ikke havde betydning for den europiske politik i det stlige Middelhavsomrde .
<P>
Betnkningen begrnser sig alts til en beskrivelse eller rettere et anklageskrift mod islam , mod de lande , hvor islam udves , og dem , der sttter den , og dette betyder , at teksten ikke kan anvendes som grundlag for indgende overvejelser .
<P>
Fordi alle de aspekter vedrrende ideologisk eller religis fundamentalisme , som er udeladt , br behandles en dag , stemmer vi ikke for hr . Oostlanders betnkning .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , filosoffen Wittgenstein udtalte :  Hvad man ikke kan tale om , derom skal man tie  .
Hvad man ikke klart kan definere , m man ikke udtale sig kategorisk om .
Fundamentalisme er et fnomen , der vanskeligt kan udtrykkes med ord , srligt hvis man forsger at give det politiske undertoner .
Den foreliggende anbefaling skaber derfor ogs mere forvirring end klarhed .
<P>
Fundamentalisme kan klart skelnes fra religion .
Man tror p grundlag af en personlig overbevisning , hvor erfaring , forstand og hjerte spiller en rolle .
Menneskelig magt og tvang er her udelukket .
Ved fundamentalisme er angst og tvang netop centrale motiver .
Der er tale om afsporet religion .
Det forekommer ogs hos ideologiske strmninger . Tnk p kommunismen under Stalin og Mao .
<P>
Et andet eksempel er relativismen .
En form herfor er den uheldige udtalelse om , at ingen religion brer kimen til had i sig .
Dette skulle gre tolerance muligt med hensyn til og for alle religioner .
Men hermed negligerer man trosretningernes sandhedsprtention .
<P>
Jeg er selv overbevist kristen . Biblen er for mig Guds ord , der angiver normerne for mit liv .
I Kristus , der sagde :  Jeg er vejen , sandheden og livet  , ved jeg , at jeg er frelst .
Andre trosretninger er iflge denne tro vantro .
De brer , kan man sige , kimen til had i sig , fordi de ikke anerkender Biblens Gud som den eneste .
<P>
Men denne overbevisning kan man ikke kalde for fundamentalisme .
Den opstr , nr vi vil tvinge de andre til at tro det samme .
Europas fortid viser jeblikke , hvor det gik forkert .
Hver gang skyldtes det , at staten tiltog sig magt i religise anliggender , eller kirken fik magt p det verdslige omrde .
Kirke og stat skal vre adskilte .
Dermed bliver staten dog ikke neutral , som det psts i betnkningen .
Ingen stat er neutral , se blot p Europa .
Vores retsordener og demokratier er grundfstet p vestlige , kristelige vrdier .
Dermed har vi taget parti .
Mennesker , der nsker at bo her , kan blive bedt om at indordne sig under denne retsorden , men dette krav vil de ikke opfatte som neutralt .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , frst vil jeg gerne stille Dem et sprgsml .
Betnkningen er baseret p en beslutning om farerne ved fundamentalisme , men fremstr i vores arbejdsdokument som  Fundamentalisme : udfordring af den europiske retsorden  .
Jeg har gennemget hele betnkningen og kan ikke se , at det noget sted er aftalt at ndre titlen .
Jeg hber , at De i morgen tidlig vil anmode formanden om at udtale sig om , hvorvidt denne titelndring er acceptabel .
<P>
Den beslutning , som denne betnkning er baseret p , beskriver rdslerne i det tidligere Jugoslavien , hvor de kristne undertrykte muslimerne - som en del af konflikten - samt massakrerne i Rwanda og Burundi , Rabins morderes blinde fanatisme - hvor hensigten helt klart er at medtage den jdiske fundamentalisme - og selvmordsbombemndene i Israel - islamisk fundamentalisme .
Alt dette er sket unden for Den Europiske Union , men betnkningen drejer sig tilsyneladende om islamisk fundamentalisme i Den Europiske Union .
<P>
Der er beget to fejl : For det frste burde denne betnkning ikke vre udarbejdet af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , for det andet har hr . Oostlander behandlet emnet p en bestemt mde , der ikke er i overensstemmelse med de oprindelige forslagsstilleres nsker eller for den sags skyld beslutningens karakter .
<P>
Der er 19 henvisninger til islam , men ingen til andre religioner . Betnkningen fremstiller stereotypt islam som terrorisme .
Fem ud af begrundelsens syv sider handler om islam .
Jeg ved ikke , hvordan Europas to-tre millioner muslimer har det med det .
Betnkningen nvner slet ikke de kirker , der kalder sig  kristne  , eller det racehad , de prdiker .
<P>
Betnkningen nvner heller ikke , at der er forsg p at importere denne religise fundamentalisme til Den Europiske Union fra USA .
Den nvner heller ikke de abortmodstandsterrorister , der i kristendommens navn har drbt bde udvere og modtagere af fri abort - ogs en form for terrorisme , som forsges importeret hertil .
Den siger intet om de ekstremistiske elementer i Orangeordenen , der brndte tre protestantiske brn ihjel , fordi deres moder var katolik .
<P>
Jeg er enig i , at vi m st sammen om at bekmpe terrorismen .
Jeg er lidt bekymret over situationen med Europol .
Vi har pligt til at finde ud af , hvor den egentlige trussel kommer fra .
Tilhngerne af Taleban udgr en mindre fare for Europa end tilhngerne af Ku Klux Klan , som befinder sig i det fjerneste hjrne af Parlamentet .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , i modstning til den forrige taler , anklager jeg ikke hr .
Oostlander for den titel , han har valgt til sin betnkning , for det er svrt at finde ud af , om visse religioner med deres indflydelse i det civile og private liv er forenelige eller ej med vores forfatningsmssige principper , vores europiske vrdier , det vil sige individets frie valg og den mde , hvorp han inden for lovens rammer agter at leve sit liv .
<P>
Og jeg mener , at det , man netop kan bebrejde hr . Oostlander , er , at han ikke beskftiger sig tilstrkkeligt med dette grundliggende sprgsml , som bringer os tilbage til det , der kunne vre en samling af flles principper for de forskellige stater og begyndelsen p en europisk forfatning .
<P>
Denne samling af principper , hr. formand , har i visse lande et smukt navn : verdsligheden .
Dette er den bedste beskyttelse mod alle fundamentalister og mod ethvert overgreb fra religionen p offentligheden og individets privatliv .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg forsvarer ogs den verdslige indstilling som flles udgangspunkt for at leve i et samfund .
Men jeg vil gerne understrege , at jeg var medunderskriver p forslaget til den henstilling til Rdet , der har givet anledning til denne betnkning .
Og da vi underskrev dette forslag , var vi nogle stykker , som gerne ville understrege , hvorfor vi syntes , det var s vigtigt p dette tidspunkt at hve stemmen mod intolerancen , mod de ekstremistiske og fundamentalistiske strmninger i alle religioner , men ogs mod de ekstremistiske ateistiske strmninger - dem , som forsger at forhindre , at folk gennemfrer deres livsprojekt , hvis dette indbefatter deres religion - og erindre de grusomheder , vi har set som flge af kampen mellem religioner i det tidligere Jugoslavien , og - som den forrige taler fra min gruppe , hr .
Ford , ligeledes mindede om - ogs i Irland .
<P>
Det drejede sig om at finde ud af , hvordan vi kunne etablere en dialog , hvordan vi kunne f de religise ledere i tale og fremme alle de gode handlinger , som kunne bidrage til at lse konflikten .
Og det gjorde vi i dagene efter den islamiske konference i Iran , for vi mente , det var vigtigt at tilbageerobre nogle af de kvindelige stemmer - og her henviser jeg meget specifikt til kvinderne - inden for islam og andre religioner , som forsger at skabe udvikling , at f et bedre liv og opn fredelig sameksistens .
Det er efter min mening et interessant initiativ .
Men det er ogs et initiativ , som nemt kan blive misforstet som et negativt signal af alle de millioner af muslimer , der bor i Europa , og dette finder jeg faktisk farligt .
Jeg har ikke tid til at g mere i dybden , men jeg vil stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=82 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg har med stor interesse lst parlamentsmedlem Oostlanders betnkning .
Den drejer sig om et bde flsomt og besvrligt emne .
Grundsprgsmlet er , hvordan vi skal forholde os til forskellige former for religis ekstremisme .
Det svar , vi giver , er tt forbundet med respekten for menneskers grundlggende friheder og rettigheder .
Det glder imidlertid ogs om at drage en tydelig grnse for , hvilken form for adfrd , vi aldrig kan acceptere , uanset hvordan den motiveres .
<P>
Tolerance er et selvflgeligt udgangspunkt .
Inden for religionsfrihedens rammer er der plads til adskillige trosretninger , ogs en del ekstreme sdanne .
Grnsen er dog definitivt overskredet i samme jeblik , at vold eller nogen form for tvang er med i billedet .
S er det ikke lngere et sprgsml om ytrings- og religionsfrihed .
Vores opgave bliver da at beskytte de svage og udsatte mennesker samt at vrne om det bne samfunds grundvrdier .
<P>
I Unionen har vi i flere r deltaget aktivt i arbejdet med at skabe et tryggere og sikrere Europa .
Der er ogs taget en lang rkke initiativer .
Lad mig begynde med politisamarbejdet : Europol-konventionen er nu endelig ratificeret .
Ordfreren beklager , at Europol frst om to r vil kunne behandle terrorisme .
Bde medlemsstaterne og Kommissionen er imidlertid nu enige om , at samarbejdet skal begynde allerede den 1. januar 1999 .
Den frste fase i forberedelsearbejdet blev for vrigt indledt allerede i sidste mned , da en projektgruppe blev oprettet .
Ordfreren opfordrer i sin betnkning ogs Unionen til at fre en konsekvent og enig politik over for regeringer , som p forskellig mde opmuntrer , sttter eller tolererer terrorisme .
Jeg mener , at dette allerede sker .
En lang rkke bde politiske og praktiske aktiviteter viser , at EU ' s medlemsstater aktivt og kontinuerligt arbejder for at forbedre terroristbekmpelsen i Europa .
Dette sker bde ved intern samordning , f.eks. via de kontaktpersoner , der er udsendt , og ved en konstant dialog med lande uden for Unionen .
<P>
Der sker ogs en vrdifuld samordning ved hjlp af de forskellige arbejdsgrupper , der er oprettet inden for bde den anden og den tredje sjle .
Ogs dette har forbedret medlemsstaternes muligheder for at fre en dialog om , hvordan vi med flles krfter kan bekmpe terrorisme .
Nr det glder sanktioner mod lande , som mistnkes for at sttte eller tillade terrorisme , foretrkker medlemsstaterne tydeligvis at agere via internationale fora som De Forenede Nationer .
<P>
Hr. formand , vi lgger ogs stor vgt p det arbejde , der udfres for at forebygge , at forskellige former for voldshandlinger opstr .
Der er taget en rkke initiativer for at fremme tolerance og get forstelse bde inden for og uden for Unionens grnser .
Dette er bl.a. sket i form af forskellige samarbejdsaftaler .
Et sdant eksempel er Europa-Middelhavsaftalen og Barcelona-deklarationen , som ligger til grund for denne aftale .
Der stipuleres f.eks. regelmssige mder mellem reprsentanter for forskellige trosretninger , for religise institutioner , teologer , akademikere og andre berrte .
Desuden er disse forpligtelser blevet fulgt op med en rkke indsatser , som nede et hjdepunkt ved et seminar om dialog mellem kulturer og civilisationer i Stockholm i april 1988 .
<P>
Kommissionen har ogs opmuntret flere andre initiativer for at forge dialogen mellem forskellige kulturer .
Et eksempel p dette er det uformelle mde i Toledo i 1995 mellem reprsentanter for forskellige religise og filosofiske traditioner .
I diskussionerne blev der lagt vgt p betydningen af , at dialogen mellem religionerne uddybes .
Kommissionen stttede for vrigt ogs et lignende initiativ i Kbenhavn i 1996 .
<P>
Vi br heller ikke glemme mediernes rolle for at forbedre forstelsen mellem kulturer og religioner .
Derfor sttter Kommissionen uddannelsen af journalister fra Unionen og andre lande ved det europiske journalistcenter i Maastricht .
Her indgr for vrigt kurser , som behandler bl.a. ikke-diskriminering , tolerance og minoritetssprgsml .
Der er ogs et specielt medieprogram , som Kommissionen har oprettet for at udvide samarbejdet mellem medierne i Middelhavsomrdet .
<P>
Hr. formand , en forebyggende politik m ogs indbefatte aktiviteter for at bedre integrere religise minoriteter i samfundet .
Jeg sttter helt parlamentsmedlem Oostlanders opfattelse , at der m aktive foranstaltninger til for at styrke deres stilling p arbejdsmarkedet .
Endvidere m deres aktive deltagelse i det politiske liv bde lettes og opmuntres .
Det er vigtigt at undg segregation og diskriminering samt de voldshandlinger , som nsten altid bliver resultatet af dette .
<P>
Med hensyn til information og forskning efterlyser ordfreren en sammenlignende undersgelse af islams og muslimske organisationers stilling i medlemsstaterne .
Et forslag til udformning af en sdan undersgelse er allerede ved at blive udarbejdet af Kommissionen .
Der skal holdes et mde til efterret , hvor man sammen med medlemsstaterne skal beslutte om denne undersgelses omfang og indhold .
<P>
Der er alts allerede en lang rkke aktiviteter i gang , bde i medlemsstaterne og p europisk niveau , for at ge forstelsen mellem kulturer samt forebygge og bekmpe terrorisme , som bygger p religise argumenter .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Grnseoverskridende samarbejde ( TACIS )
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( 4-0179 / 98 ) af Karamanou for Udvalget om Regionalpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Regionsudvalget om grnseoverskridende samarbejde inden for rammerne af TACIS-programmet ( KOM ( 97 ) 0239 - C4-0280 / 97 ) .
<SPEAKER ID=85 NAME="Karamanou">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en stor re p vegne af Udvalget om Regionalpolitik at fremlgge betnkningen om grnseoverskridende samarbejde inden for rammerne af TACIS-programmet , s Parlamentet kan tage stilling hertil .
Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at udtrykke min store tilfredshed med de initiativer , Kommissionen og Europa-Parlamentet har taget for at fremme det grnseoverskridende samarbejde , som omfatter grnserne mellem Rusland , Belarus , Ukraine og Moldavien og Finland , grnserne til de baltiske stater samt grnserne til de central- og steuropiske lande , der sger om optagelse i EU .
<P>
Det er ganske overfldigt at understrege , hvor vigtigt det grnseoverskridende samarbejde er , og hvor meget det kan bidrage til processen i retning af strre integration p det europiske kontinent , konomisk og social samhrighed , forbedring af de grnseoverskridende relationer , udbredelse af de demokratiske principper , konsolidering af freden , skabelse af godt naboskab og gensidig forstelse .
Det er vigtigt , at Unionen efter udvidelsen uddyber sine forbindelser med Rusland , Ukraine og de vrige nye uafhngige stater p grundlag af partnerskabsaftaler og i overensstemmelse med forslagene i Agenda 2000 .
<P>
Under planlgningen og gennemfrelsen af programmerne br vi have opmrksomheden rettet mod den kommende udvidelse af Den Europiske Union , sledes at der tages hensyn til prioriteringer som styrkelse af Europas ydre grnser , idet regionalpolitikken i voksende grad br lgge vgt p det grnseoverskridende samarbejde , samtidig med at de ndvendige midler sikres .
<P>
TACIS-CBC-programmet er koncentreret dels om overfrsel af knowhow , dels om infrastrukturarbejder i mindre mlestok .
For frste gang vil der blive anvendt bevillinger til direkte investeringer inden for rammerne af de grnseoverskridende samarbejdsprogrammer .
Formlet er at sttte levedygtige programmer , der stttes af instanser p begge sider af grnserne .
Programmer , hvor planlgningen foregr decentralt , og hvor formlet er at lette den lokale handel langs grnserne , skabe mangesidede korridorer til forbindelse af Den Europiske Union med vores stlige naboer samt at sttte grnseomrderne , s de bliver i stand til at overvinde de srlige udviklingsproblemer , som de mder p grund af deres perifere karakter , samt lokalisere de lokale grnseoverskridende miljproblemer .
<P>
Samarbejdet langs de ydre grnser er forsteligt nok prget af betydelige konomiske , sociale og kulturelle forskelle .
Grnseregionerne er som regel prget af lav befolkningstthed p grund af frygten for militr invasion fra nabolandene , og den konomiske vkst er begrnset , idet kernen i de menneskelige aktiviteter fortrinsvis koncentreres i det indre af landet .
Disse omrder bliver mere og mere periferiske , med svage strukturer og uden service i form af transport , eftersom vejene ofte lber langs grnserne .
Gennemfrelsen af forskellige regionalpolitikker p de to sider af grnserne forvrrer selvsagt situationen .
<P>
P baggrund af udviklingsbehovene og kravene om et flles grnseomrde br Den Europiske Union afstte en langt strre andel af TACIS-midlerne til de nordvestlige omrder i Rusland .
De konomiske og politiske forhold i Rusland har konsekvenser for hele det europiske kontinent , mens fremtiden for det grnseoverskridende samarbejde under TACISprogrammet hnger nje sammen med fremskridt hen imod mere demokrati .
Demokratiet br udvikles og styrkes , bl.a. ved en styrkelse af borgernes samfund og dets strukturer .
<P>
Den Europiske Union kan og br hjlpe de russiske myndigheder med at lse deres problemer , forbedre borgernes levevilkr og fremme demokratiet og stabiliteten i omrdet . Miljsamarbejdet br fortsat vre en af prioriteterne for TACISCBC-programmet .
De grnseoverskridende kontakter har afslret omfattende og alvorlige miljproblemer i omrderne omkring grnsen til Finland .
Industriforureningen udgr en alvorlig trussel mod miljet i det nordlige omrde og i stersen .
Desuden udgr problemer med den nukleare sikkerhed i Rusland og omrderne nr grnserne til Den Europiske Union i sig selv en srlig kategori af alvorlige problemer .
<P>
Det er endvidere vigtigt at sikre , at de regionale og de lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter deltager i planlgningen og gennemfrelsen af disse foranstaltninger . Derfor vil jeg understrege vigtigheden af en  Small Project Fund  i lighed med den ordning , der glder for PHARE- og INTERREG-programmerne , hvorigennem man sttter mindre projekter p lokalt plan .
For at sikre en rationel og effektiv udnyttelse af midlerne er det desuden ndvendigt at koordinere programmerne INTERREG , TACIS og PHARE .
Derfor foreslr vi , at Kommissionen opretter en flles fond for grnseoverskridende projekter mellem EU og tredjelande .
Endvidere er en forbedring og forenkling af de langsomme , komplekse og bureaukratiske procedurer ndvendig , ligesom Kommissionen br rationalisere sin administrative praksis for bedre at kunne imdekomme de regionale behov .
For fremtiden br det grnseoverskridende samarbejde bygge p en flles og integreret , langsigtet grnseoverskridende strategi .
<SPEAKER ID=86 NAME="Seppnen">
Hr. formand , fru Karamanou , som hrer hjemme langt uden for stersbkkenet , har udfrdiget en sagkyndig betnkning ogs med hensyn til problemerne i stersen .
Det skal hun have mange tak for .
<P>
Det strste problem ved udviklingen af TACIS-programmet er bureaukrati , og der er to af slagsen .
Der er EU-bureaukrati ved bevilgningen af bistand og et helt eget bureaukrati i bistandens modtagerlande .
EU ' s bistandsprogrammer er for det frste ofte sporadiske og for det andet overlappende , og bistanden koordineres ikke indbyrdes mellem Fllesskabets forskellige programmer .
<P>
I TACIS er der tale om ganske sm pengebelb .
De er p en mde remrket til sdanne forml , at det ikke altid er de bedste projekter , som bliver valgt .
TACIS-midlerne er EU ' s politiske buffer mod bistandslandene .
EU er gennem G7-gruppen forpligtet til f.eks. opbygningen af beskyttelsen om Tjernobyl-reaktoren , uden at de , som var forpligtede , havde budgetmidler med et tilhrende retsgrundlag dertil .
De forndne midler tages fra TACIS-programmet .
Sledes er det en politisk reservefond .
<P>
Denne kritik er ikke ndvendigvis rettet mod grnseoverskridende samarbejde .
Der er ofte to parter , som kender hinanden .
Derfor er det muligt at anvende midlerne mere fornuftigt end at sprede dem i f.eks. Siberien , hvor der ikke findes tilsvarende parter .
Der er plads nok til penge i Siberien .
Det er vigtigt at fremme de projekter , som kan kontrolleres .
Det ser ud til , at TACIS-bistanden stort set er monopoliseret , og midlerne ofte gr til dem , som har en god bistandansgningsteknik .
Vi br blive fri for denne favorisering af konsulenter .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg vil ogs takke parlamentsmedlem Karamanou for , at hendes betnkning har et udmrket og tilstrkkelig konkret indhold .
Da jeg selv er det stligste medlem af Europa-Parlamentet og kommer fra et sted i nrheden af den russiske grnse , har det for mig ikke vret muligt at undg ofte at blive kontaktet vedrrende problemer , som har forbindelse med det grnseoverskridende samarbejde mellem Finland og Rusland .
Sledes synes jeg godt om de ider , som er indeholdt i denne betnkning , og det er , at ogs i rammerne af TACIS-programmerne skal opns langsigtethed , og at TACIS-CBC-programmerne skal vre flerrige , og deres administration skal vre forenelig med INTERREG-programmet for at sikre en effektiv anvendelse af midlerne .
<P>
I betnkningen foresls en flles fond til grnseoverskridende samarbejde .
Det er en udmrket mde at lse problemet p .
Forslaget fra Udvalget om Regionalpolitik om , at koordineringen af TACIS-CBC og INTERREG skal tages med i reformen af strukturfonden , synes jeg , er meget godt og velkomment .
<P>
En vigtig stillingtagen er ogs , at samarbejdet mellem regionale myndigheder forsges prioriteret , og at i fremtiden , nr man er blevet fri for de administrative problemer , skal midlerne , som anvendes til TACIS-programmet , klart ges , og miljsprgsmlene , reduceringen af de sociale forskelle samt de konkrete problemer , som er knyttet til grnseovergange , prioriteres .
Grnsen mellem Finland og Rusland er ogs en grnse mellem EU og Rusland , og Den Europiske Union skal tage ansvaret for , at tingene krer tilfredsstillende ved grnseovergangsstederne .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , som i Udvalget om Regionalpolitik har vist , at hun med stor charme og gennemslagskraft har gjort denne betnkning til en succes .
Nogle f afvigende punkter : Ordfreren krver en flles fond til grnseoverskridende projekter mellem EU og tredjelande .
Efter min mening er der her risiko for at f sammenblandet midler fra programmer , som i dag er adskilt .
I dag ved vi , hvor meget EU ' s medlemsstater fr , og hvor meget ikke-medlemsstaterne fr .
Det br ogs vre sdan fremover .
<P>
Desuden vil ordfreren gerne give afkald p offentlig licitation ved mindre projekter og gre denne overfldig .
Selvom vi alle sammen er imod overdrevet bureaukrati , s er jeg dog af den opfattelse , at de gldende regler for offentlige kontrakter ogs skal flges i forbindelse med smprojekter .
<P>
Til slut : Selvom nogle af de tilgrnsende stater finder , at et specfikt sters-program ville vre fornuftigt , s er jeg dog af den opfattelse , at vi - hvis vi indfrte dette - ville f brug for flere srskilte budgetml i fremtiden .
Vi br alts afst fra et sdant specifikt program .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske fru Karamanou , for jeg mener , at hun har udarbejdet en fremragende betnkning om grnseoverskridende samarbejde inden for rammerne af TACIS-programmet .
Der er som bekendt tale om en af de lngste grnser i Den Europiske Union - de 1.300 km , der adskiller Rusland og Finland - en grnse , hvor der lnge har vret konfrontation , og som i lang tid har vret totalt lukket .
<P>
Omkring disse grnser til stlandene er det grnseoverskridende samarbejde mere kompliceret end inden for Den Europiske Union .
Disse omrder er prget af konomiske , sociale , kulturelle og organisatoriske forskelle , og det gr samarbejdet meget vanskeligere .
Det krver de regionale og lokale myndigheders deltagelse .
Det grnseoverskridende samarbejde finder ofte sted p kommunalt plan , men for at det skal blive effektivt , er der behov for strre koordination og gennemsigtighed samt oplysning og uddannelse af de lokale myndigheder i , hvad de kan gre for det grnseoverskridende samarbejde .
Ellers bliver programmerne bureaukratiske og dermed virkningslse .
<P>
Det er sandt , at disse projekter krver opbygning af infrastruktur , og der skal ogs tages hjde for , at de grnseoverskridende projekter ikke er projekter i grnseomrderne .
Det er projekter , der strkker sig fra den ene til den anden side over grnsen , og som fremmer den indbyrdes tilnrmelse mellem byerne p begge sider .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , ogs Gruppen De Grnne er meget tilfreds med fru Karamanous betnkning om TACIS-programmet .
Vi kan varmt g ind for de grundlggende forslag i hendes betnkning , som en id om etableringen af en flles fond og tanken om , at al aktivitet meget klart skal koordineres med andre finansieringsinstrumenter , bl.a. med INTERREG .
<P>
Det er meget vigtigt , at TACIS bliver til et sdant fleksibelt instrument , fordi problemerne p stsiden af den europiske grnse er enorme , og det er sikkert ikke forgves en gang til at minde om den velfrdsklft , som befinder sig ved denne grnse mellem Rusland og Finland .
Den anses for at vre strre end velfrdsklften mellem Mexico og USA .
<P>
Jeg synes , at i fremtiden skal miljproblemerne fremhves , og vi anser det for rigtig , at kernesikkerhedsproblemerne nvnes selvstndigt i betnkningen .
Tt p den anden side af Den Europiske Unions og Finlands grnse findes der en snes yderst farlige kernereaktorer : I Kola , Skt . Petersburg og i det nordligste hjrne af Kola-halven , i Murmansk , er der militre reaktorer , som der ogs skal tages hensyn til .
Heldigvis har Den Europiske Union stttet arbejdet lidt , hvorved der er gjort et forsg p at finde indledende lsninger til disse enorme problemer .
Men mlet br vre , at disse kernereaktorer virkelig tages ud af brug , og at affaldsproblemerne kan lses p en tilfredsstillende mde .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at p grund af denne enorme velfrdsklft er det vigtigt , at der i Rusland udvikles en hensigtsmssig socialpolitik .
Hvis det ikke sker , er jeg sikker p , at problemerne eksploderer nr som helst .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer . Jeg vil gerne gratulere ordfreren hjerteligt med denne betnkning .
Denne betnkning understreger ndvendigheden af , at vi som Europa-Parlament til stadighed beskftiger os med udviklingen i udkanten af vores unionsomrde og isr lejlighedsvis kontrollerer , hvordan Kommissionen gennemfrer politikkerne , isr i de store udenrigspolitiske programmer MEDA , TACIS og PHARE .
<P>
Vi ved - og talrige talere har allerede vret inde p det - at vi p TACIS-omrdet har at gre med lande , som har en helt anden tradition som grundlag for deres politik end den , vi er vant til .
Derfor fortjener Kommissionen at blive mdt med forstelse , hvis det ind imellem ikke lykkes med det samme at opn de nskede resultater .
P den anden side kan og m vi forvente af Kommissionen , at den ganske klart siger , hvilke forudstninger den mener at mtte have for at kunne gennemfre disse politikker ordentligt , f.eks. p TACIS-omrdet .
Kun p den mde er det i sidste ende muligt at gennemfre politikkerne .
Nr alt kommer til alt , er det ogs parlamentets opgave at undersge dette .
<P>
Noget , som hidtil ikke er blevet nvnt i denne diskussion , er eksempelvis den kendsgerning , at Budgetkontroludvalget i forbindelse med anvendelse af midlerne til det grnseoverskridende samarbejde ( TACIS ) har fastholdt , at man hidtil , alts i rene 1996 og 1997 , har anvendt hele ECU 58.000 af de i alt estimerede ECU 60 millioner .
Jeg hber , at vi i en senere betnkning kan berette om bedre udfrelser , og at gennemfrelsen af det tema , De har berrt , s ogs vil have slet noget strkere igennem .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , det er jo hensigten med TACIS-programmet at lette modtagerlandenes , det vil sige Ruslands , de andre SNG-landes og Mongoliets , overgang til demokrati og markedskonomi og at fremme integrationen af modtagerlandene med den internationale konomi .
<P>
Det er lykkedes finnerne at f gode projekter gennem programmet specielt til grnseregionsforanstaltninger i Rusland og ogs andre steder .
Erfaringerne med TACIS-programmerne er ikke udelukkende positive .
Det er typisk for projektet , at et udenlandsk firma bringer sine konsulenter med sig til modtagerlandet og ikke bruger den lokale ekspertise og kapacitet , selvom de findes og endda er af hjt niveau .
Dette har med fje forrsaget irritation ikke mindst i Rusland .
Desuden mangler programmet en egentlig investeringskomponent .
Selvom der er snakket om gelse af investeringsmulighederne , er den konkrete ndring ikke kommet endnu .
Til hvilken nytte skal man foretage tekniske og konomiske analyser , hvis ndringerne ikke kan gennemfres , sknt dokumenterne viser , at de vil vre nyttige ?
Finansieringsmulighederne skal absolut forbedres .
<P>
Til sidst vil jeg specielt pointere en hurtig lsning af miljproblemerne og kernesikkerhedssprgsmlene i Unionen og Ruslands grnseomrder ved ogs at benytte TACIS-programmet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske det rede medlem , fru Karamanou , med betnkningen og beslutningen om grnseoverskridende samarbejde inden for rammerne af TACIS-programmet .
Dette samarbejde fr strre og strre betydning efterhnden .
Et udvidet EU fr en lang flles grnse med Rusland , Belarus og Moldavien , svel som direkte adgang til Sortehavet .
Grnseoverskridende samarbejde inden for TACIS-programmet vil bidrage til konomisk udvikling og stabilitet i hele regionen .
<P>
I betnkningen har aktioner p milj- og energiomrdet hj prioritet .
Det synspunkt deles af Kommissionen , hvilket illustreres ved , at over 30 % af programmets budget i 1996 og 1997 gik til projekter inden for disse omrder .
Desuden fremhves det i betnkningen , at der er behov for at sttte fjernelsen af praktiske hindringer for grnseovergang og toldklarering .
En stor del af projekterne under TACIS-programmet for grnseoverskridende samarbejde vedrrer forbedringer p disse omrder .
I fremtiden vil sdanne aktiviteter ikke alene koncentrere sig om lokal transit , men projekterne kommer ogs til at vedrre grnseovergange i de vigtigste trafikkorridorer , der forbinder de nye uafhngige stater med Central- og Vesteuropa .
<P>
Gennemfrelsen af programmet er blevet forsinket , men som ordfreren understreger , skyldes det hovedsagelig samarbejdets grnseoverskridende karakter .
Det har vist sig at vre srligt vanskeligt at gennemfre infrastrukturprojekter , som ofte involverer bde ministerier og forskellige myndigheder .
Der er dog behov for forbedringer .
Et eksempel er strkere bnd til de eksisterende administrative strukturer i andre EU-programmer for grnseoverskridende samarbejde .
<P>
Kommissionen er enig med ordfreren i , at uddannelse og udvikling af den lokale administration ogs br have hj prioritet i det grnseoverskridende samarbejde .
Kommissionen har for 1997 bevilget ECU 1 million til regionale initiativer til forgelse af kapaciteten .
Disse projekter str nu foran gennemfrelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at det grnseoverskridende samarbejde i st- og Centraleuropa fr strre og strre betydning .
Parlamentets betnkning og dagens forhandling har vret et nyttigt bidrag til udviklingen af Unionens politik p dette omrde .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Prsidiet vil gerne nske ordfreren , fru Karamanou , tillykke med Parlamentets generelle modtagelse af denne vigtige betnkning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.50 )
