<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Hr . Rbig har en bemrkning til protokollen fra mdet i gr .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil sprge , om tyverierne og indbruddene p vores kontorer her i Europa-Parlamentet ikke ogs kunne noteres i protokollen ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , dette kan ikke indfres i protokollen , men det vil fremg af protokollen , at De har haft en bemrkning til dette emne .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Tvrnationale fagforeningsrettigheder
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0095 / 98 ) af Oomen-Ruijten for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om tvrnationale fagforeningsrettigheder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=5 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , kre kolleger , fllesskabspagten om de grundlggende arbejdsmssige og sociale rettigheder blev vedtaget p topmdet i december 1989 i Strasbourg og blev dengang af mange betragtet som et stort skridt fremad .
Jeg havde mine tvivl , og jeg husker ogs stadig udmrket en diskussion forud for dette topmde med et medlem af COREPER , som forsgte at f mig til at forst de vidtgende konsekvenser af den tekst , som blev vedtaget i 1989 .
Min mangel p forstelse skyldtes den kendsgerning , at jeg kommer fra et land , hvor arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationers rettigheder er fortrffeligt forankret og sledes ville fllesskabspagten efter min opfattelse ikke have nogen mervrdi .
Nu ti r senere , m jeg konstatere , betnkningen er det bedste bevis herp , at socialpagten fra dengang stadig ikke er fuldstndigt forankret i den europiske traktat .
<P>
Der er siden da foretaget to traktatndringer , Maastricht og Amsterdam .
Den sociale protokol er ganske vist forankret , men de begrnsninger , som er formuleret med hensyn til ln , organisationsret og strejkeret eller ret til lockout er desvrre ikke optaget .
Vores europiske socialpolitik er sledes efter min opfattelse stadig ikke fuldt udviklet .
<P>
Hvad angr selve initiativbetnkningen , forhistorien , lgger jeg vgt p med henblik p historieskrivningen at konstatere , at den lange tid , som var ndvendig for at f denne betnkning forelagt p plenarmdet , ikke skyldes nogen uvilje fra ordfrerens eller hendes politiske gruppes side .
Jeg hber , at det er kendt , at det kristelige demokrati betragter den socialt orienterede markedskonomi som overordentlig vigtig , og jeg ved af erfaring , at det frer til et succesfuldt samfund at lgge ansvaret hos arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg lgger ogs vgt p at meddele , at der har ligget mange andragender til grund for beslutningerne i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenderom at skrive en betnkning , navnlig fra Det Forenede Kongerige , fordi der ikke var fastlagt bestemmelser for fagforeningsrettighederne der , og fordi man tnkte , at hvis vi nu har noget p europisk plan , s sker det ogs hos os .
<P>
For det tredje fordi jeg ogs m overbevise tilhngerne af et frit marked , det er da vanvittigt , at Europa gentagne gange opfordrer til , at retten til frie fagforeninger og frie forhandlinger optages i internationale eller verdensomspndende aftaler , f.eks. inden for rammerne af WTO , nr vi ikke selv har optaget disse garantier i vores egen europiske traktat .
<P>
Det , som vi vil faststte bestemmelser for , er fagforeningsrettighederne som sdanne .
Hvad jeg gerne ville have , er , at Kommissionen kommer med et initiativ , jeg beder ikke om et direktiv , et forslag , men et initiativ til visse undersgelser .
Det kan godt vre , at den ekspertgruppe , som i jeblikket allerede er i frd med at analysere Amsterdam-traktaten og undersge , hvilke mangler der er , ogs kunne rapportere p dette punkt .
<P>
Jeg beder endvidere om , at ogs arbejdsmarkedets parter kommer med et udspil , for det vedkommer dem .
De m srge for , og muligvis er rsberetningen eller ekspertgruppens betnkninger et godt udgangspunkt herfor , at der kommer et udspil .
Ved siden af fagforeningsrettighederne har jeg ogs fremsat en rkke bemrkninger om den sociale dialog og ogs om de spilleregler , som der er .
Jeg er somme tider bekymret for , om der nu ogs er tilstrkkelige muligheder for denne sociale dialog .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at vi ikke fra den ene dag til den anden kan trffe bestemmelser om dette for nogle medlemsstater meget vanskelige tema .
Det betyder ikke , at jeg ikke tror , at de ikke-statslige organisationer sammen med politikerne i et fuldt udviklet samfund ogs meget hurtigt kunne gre noget ved det , hvis det konstateres , at der stadig er for f rettigheder .
Jeg takker alle , som har ydet et bidrag til realiseringen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Oomen-Ruijten .
Jeg kan forsikre Dem om , fru Oomen-Ruijten , at jeg kan takke tolkekabinernes lektioner for min forbedrede udtale af Deres navn , og jeg udnytter disse lektioner , hvilket gr , at jeg pejler mig ind p udtalen efterhnden og derfor ikke kan udtale Deres navn s perfekt , som jeg gerne ville , men bedre og bedre med tiden .
<SPEAKER ID=7 NAME="Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , med Amsterdam-traktaten er der gjort vigtige fremskridt p det sociale omrde og med hensyn til beskftigelsen .
Hertil hrer isr orienteringen mod Den Europiske Socialpagt fra 1961 og Fllesskabspagten om arbejdstagernes grundlggende arbejdsmarkedsmssige og sociale rettigheder fra 1989 , den fuldstndige integration af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken med gyldighed i alle 15 EU-lande , styrkelsen af den beskftigelsespolitiske dimension i form af et selvstndigt kapitel i EF-traktaten og tilpasningen af politikken til sprgsml om arbejdsmarkedet samt aktive foranstaltninger til ligeberettigelse af mnd og kvinder .
Den europiske socialmodel er baseret p solidaritet , interesseudligning og statsligt medansvar .
Med regeringskonferencen blev dette bekrftet og videreudviklet i centrale punkter .
<P>
En brende sjle i det sociale Europa er strke og uafhngige fagforeninger .
Som socialdemokrat og fagforeningsmedlem er det ogs en hjertesag for mig at indtage et standpunkt p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Jeg ved , at fagforeninger og socialdemokrater er den internationale arbejderbevgelses historiske rdder .
Med den foreliggende betnkning tager Europa-Parlamentet vigtige initiativer i forbindelse med den fortsatte integrationsproces , der skal gennemfres p to planer .
P den ene side er der i vores flles europiske tradition ofte blevet kmpet for fagforeningsrettigheder gennem seje forhandlinger og hrde konflikter .
Disse rettigheder skal i deres konkrete form vokse med den reelle samfundsmssige udvikling og m ikke begrnses af bureaukratiske bestemmelser .
Bureaukratiske bestemmelser indebrer nemlig altid den risiko , at de i sidste ende ikke rigtig tjener til at sikre fagforeningsrettighederne , men snarere anvendes til at begrnse dem .
<P>
P den anden side skal Den Europiske Union isr faststte en ramme af garantier og forfatningsretlige normer , inden for hvilken fagforeningsrettigheder p europisk plan kan udfolde sig fuldt ud .
Det betyder ogs , at der skal komme visse impulser fra oven , det vil sige gennem institutionelle strukturer som f.eks. Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne fremhve nogle vigtige punkter .
For det frste : Vi skal tage pragmatiske skridt for at fremme fagforeningsrettigheder p europisk plan .
For det andet : Der skal udvikles flankerende lovgivningstiltag , uden at benheden i forbindelse med den fagforeningsmssige udvikling begrnses .
For det tredje : Det demokratiske hul i den sociale dialog skal lukkes , det vil sige , at enhver gennemfrelse af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter p fllesskabsplan , for s vidt den foregr i form af en beslutning fra Rdet med retsvirkning , skal underkastes Europa-Parlamentets godkendelse .
For det fjerde : De videregende institutionelle krav , som ikke er opfyldt i Amsterdam-traktaten , skal blive liggende p bordet med henblik p den fremtidige reformdiskussion i EU .
Inden den nste regeringskonference skal Europa-Parlamentet drfte , i hvilken form det kan inddrages i diskussionen p ny .
For det femte , og det siger jeg helt personligt og efter tredive rs tilhrsforhold til den tyske arbejdstagerorganisation , DGB : Jeg nsker , at fagforeningerne bliver mere europiske .
Det har konsekvenser for det praktiske arbejde p lokalt plan , for organisationen og for den strategiske fremgangsmde .
For det sjette : Fagforeningerne i Europa giver allerede i dag impulser til globale standarder i arbejdslivet .
Det er srlig vigtigt med henblik p globaliseringen .
Arbejdstagerne i f.eks. Korea har vist , at de ikke lngere accepterer fremmede regler .
<P>
Europas enhed blev i det 19. rhundrede isr bret af arbejderbevgelsen og dele af det liberale borgerskab .
For nsten 150 r siden forfattede Karl Marx og Friedrich Engels pudsigt nok her i Bruxelles deres manifest , hvor de krvede forbindelse og forstelse mellem alle landes demokratiske partier .
Revolutionen i 1848 skabte parolen : Europas frie folk , foren jer .
I dag er fllesskabet baseret p fred og grnseoverskridende arbejdsdeling .
Man kunne formulere det uhjtideligt .
Den organiserede arbejderklasse bragte den europiske id videre i forrige rhundrede , de multinationale koncerner har skabt den europiske virkelighed i dette rhundrede .
Dog m EU aldrig kun vre Den konomiske og Monetre Union .
Den skal p samme mde udvikle sig til Den Sociale Union .
Men en europisk social union findes kun sammen med europiske fagforeninger .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schfer .
De har meddelt mig , at De regnede med at have fire minutter , og det har jeg accepteret , men ved at sttte Dem til Marx og Engels er De net op p nsten fem minutter .
Jeg anmoder venligst Dem alle om at De , selvom De bruger s vigtige citater , er opmrksomme p tiden .
Jeg beder Dem huske det fremover og ogs de personer , der om lidt kommer med deres indlg , i dette tilflde hr . McMahon , der nu har ordet i to minutter for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg er fascineret over folk , der forhandler deres taletid tvrs over salen i Parlamentet . Det er en meget interessant fravigelse af vores sdvanlige procedure .
<P>
Fru Oomen-Ruijten har udarbejdet en meget god og interessant betnkning , og dette er et omrde , som der er en betydelig interesse for inden for Unionen , nemlig hele sprgsmlet omkring arbejdstagernes rettigheder .
Der er ingen tvivl om , at socialpagten faststter en garanti for arbejdstagernes grundlggende rettigheder , navnlig organisationsretten for arbejdstagere og arbejdsgivere .
Det interessante er ogs , at der var et par sm huller i Maastricht-traktatens protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken , der frte mit land ud i en masse forkerte fremstillinger af , hvad der rent faktisk var indeholdt i protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken .
Den fandt ikke anvendelse p strejkeret , organisationsret og ej heller p ln eller lock-out .
P trods af dette besluttede den davrende britiske regering , at den ikke kunne slutte sig til den , og det var beklageligt .
<P>
Det er efter min mening vigtigt , at frie foreningers ret til kollektive forhandlinger betragtes som en grundlggende menneskerettighed , og at ethvert forsg i Europa eller andetsteds p at krnke disse rettigheder udgr en krnkelse af de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Udviklingen af den sociale dimension i Europa har bidraget til en generel tendens henimod en europisering af forholdene p arbejdsmarkedet , og som min kollega , hr . Schfer , sagde , vil der komme en get europisering af forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og dets organisering .
Euroen vil stte gang i dette , og der vil vre flere kollektive forhandlinger p europisk grundlag .
Som et eksempel p dette kan jeg nvne , at den fagforening , som jeg er medlem af , GMB , er net til enighed med fagforeningen inden for den kemiske industri i Tyskland , IB BCE .
De har rent faktisk fet kollektive forhandlinger over hele linjen .
Efter min mening er den model , som GMB og IG BCE har udviklet , en god model for fremtiden .
Med dette og udviklingen af den sociale dialog , der er en af det strigske formandskabs prioriteter , tror jeg , at fagbevgelsen vil g sin sejrgang over hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg vil gerne give fru Oomen-Ruijten en kompliment for hendes betnkning , som hun har prsenteret udmrket , og for hovedlinjerne , som vi er fuldstndig enige i .
<P>
Selvom denne betnkning handler om de tvrnationale fagforeningsrettigheder i Den Europiske Union , konstaterer jeg , at visse argumentationer deri kan anvendes i analogi dermed p den anden side af den sociale dialog .
Af respekt for ordfreren har jeg ikke villet ve vold mod det specifikke ved betnkningen og har undladt at stille ndringsforslag .
<P>
Men i denne forhandling vil jeg dog gerne tage sagen op . Betnkningen henviser til ILO-konvention nr .
87 og nr . 98 om organisationsfriheden og retten til kollektive forhandlinger .
Den hvder , at disse konventioner skal anvendes ogs p fllesskabsplan .
Betnkningen understreger endvidere med rette , at den sociale dialog er et udmrket hjlpemiddel til fortsat at forene Den Europiske Unions konomiske og sociale mlstninger .
<P>
En god dialog forudstter naturligvis en modspiller , som helst skal reprsentere sin gruppe s bredt som muligt .
Ordfreren har for lngst forstet , at jeg for hundrede syttende gang er havnet i den beklagelige udelukkelse af SMV-partneren ved tilvejebringelsen af europiske kollektive overenskomster .
Parlamentet har gentagne gange , men desvrre forgves , opfordret Kommissionen til at gre noget ved det .
Jeg henleder i dag endnu en gang alle demokraters opmrksomhed p den kendsgerning , at retten til at forhandle ogs er en grundlggende ret for de sm og mellemstore virksomheder , og at denne ret udgr kernen i de sociale rettigheder , sledes som disse er forberedt af ILO .
Denne sidste stning kommer ikke fra mig , men er et citat af professor Blanpain , en internationalt anset professor i arbejdsret .
<P>
Mske kan vi ved at forankre fagforeningsrettigheder i traktaten i sidste instans ogs opn noget for de sm og mellemstore virksomheder .
Hvis denne betnkning ogs frer dertil , s vil de sm og mellemstore virksomheder vre Dem , fru ordfrer , evigt taknemlig .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , fru ordfrer , selvflgelig er ogs vores gruppe af den opfattelse , at grundlggende rettigheder til at organisere sig og til at forhandle er meget vigtige for at fremme den sociale dialog p europisk plan .
Jeg vil ogs understrege fru Thyssens punkt med hensyn til den ret , som ogs de sm og mellemstore virksomheder skal have til at deltage i den slags forhandlinger .
<P>
Jeg vil imidlertid benytte min korte taletid til at henlede opmrksomheden p punkt 10 i fru Oomen-Ruijtens betnkning , nemlig anden tankestreg , hvori der anmodes om ret til fri deltagelse i fagforeningsorganisationer i virksomheder .
Jeg ville gerne have , at Kommissionen ved den nrmere udformning af denne betnkning ogs ser p individets ret til ikke at behve at vre medlem af en fagforening .
Indtil nuvrende tidspunkt har man nemlig hverken i den internationale ret , f.eks. med hensyn til erklringen om menneskerettighederne , eller i forbindelse med de samme erklringer vedrrende de grundlggende rettigheder fra Rdet , villet fastlgge en fundamental ret til ikke at behve vre medlem af en fagforening .
Jeg vil her gre opmrksom p den kendsgerning , at der i en rkke lande stadig glder et  closed shop  -system eller tvungent medlemskab af en fagforening .
Jeg tror , at retten til at organisere sig p den ene side ogs m indebre retten til ikke at organisere sig .
Jeg har heller ikke p dette punkt villet stille noget ndringsforslag , fordi jeg ikke ville blse sagen op p denne mde , men jeg hber , at Kommissionen ved udarbejdelsen af forslagene ogs vil forankre denne ret .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , fru Oomen-Ruijtens betnkning har en ganske lang og ogs farverig historie her i Parlamentet .
I lbet af denne tid er betnkningen net at blive ndret i en betydelig grad , og det er vigtigt , at en fagforening fik lov til at f indflydelse p dette slutresultat .
<P>
Da vores udvalg behandlede betnkningen i februar , stemte en stor del af vores gruppe mod den .
Begrundelsen var dengang , at der her er tale om et s principielt og delikat emne , at det ikke br vre genstand for forhastede konklusioner .
Der er dog get noget tid siden februar .
I lbet af denne tid har der i hvert fald i Finland udspundet sig en debat om ndvendigheden af tvrnationale fagforeningsrettigheder som en modvgt mod tvrnationale markeder .
Denne debat har ogs overbevist mig om behovet for europiske organiseringsrettigheder .
Det er alligevel klart , at nr forberedelserne til europiske fagforeningsrettigheder pbegyndes , skal arbejdsmarkedets parter vre med helt fra starten og meget centralt i det arbejde .
Europiske fagforeningsrettigheder m under ingen omstndigheder svkke de rettigheder , som er sikret p det nationale niveau og ved den nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , p De Grnnes vegne hilser jeg fru Oomen-Ruijtens betnkning velkommen .
Som fru Ojala sagde , har den haft en lang - og ogs interessant historie - bag sig i Udvalget .
Jeg forstr , at betnkningen p et tidspunkt blev frataget Udvalget , fordi den blev anset for at vre for unionsvenlig og for pro-europisk .
Lige fr det britiske valg blev det tnkt , at det var en smule prekrt , isr for vores Labour-kolleger , rent faktisk at skulle stemme for dette , eftersom hr . Blair ikke var kendt for at vre for den slags fagforeningsrettigheder , som fru Oomen-Ruijten taler om i sin betnkning .
Rent faktisk praler han over , at Storbritannien har det mindst regulerede erhvervsliv og de mest strengt regulerede fagforeninger af alle landene i Den Europiske Union .
Skuffelsen for os i Storbritannien er naturligvis , at forslaget til en ny lov om fagforeninger , der er fremsat for det britiske parlament , ikke tilbagegiver de mange rettigheder , som fagforeningerne er blevet frataget i de mange r under konservativt regime .
S jeg hilser fru Oomen-Ruijtens betnkning velkommen , og jeg kan kun konkludere , at hun virkelig er meget gammel-Labour og er velkommen til at slutte sig til det uafhngige Labour-netvrk , der er meget til venstre for det nye Labour .
<SPEAKER ID=14 NAME="Blak">
Hr. formand , medlemsstaterne har forskellige traditioner p arbejdsmarkedet , og det skal vi respektere .
Jeg er derfor glad for , at vi har fet prciseret , at betnkningen handler om tvrnationale og ikke nationale faglige rettigheder .
Jeg er ogs glad for , at vi har fet prciseret , at lnsprgsml stadig skal vre undtaget europisk regulering .
Jeg synes , det er en god betnkning , fordi den bner op for en tiltrngt debat .
Man kan sige , at arbejdsmarkedets parter allerede i dag har mulighed for at indg europiske aftaler i den sociale dialog .
Disse aftaler kan tilmed efter nske fra parterne ophjes til europisk lovgivning , s de europiske organisationer har allerede nogle kollektive rettigheder .
<P>
Problemet er imidlertid , at der ikke er srlig megen fremdrift i den sociale dialog .
Parterne er ikke srlig ivrige efter at indg aftaler .
Det er et af problemerne i forbindelse med udviklingen af en europisk model , hvor parterne skal bre en stor del af ansvaret for arbejdsmarkedsinitiativer .
Det langsomme tempo i den sociale dialog er srlig srgelig , nr man som jeg er en varm fortaler for en dansk model , hvor arbejdsmarkedets parter i fllesskab ordner arbejdsmarkedssprgsml .
Men det er katastrofalt , hvis det betyder , at vi ikke fr udviklet en strk social dimension p europisk plan .
Vi kan risikere at ende i en situation , hvor multinationale virksomheder kan spille nationale faglige organisationer ud mod hinanden .
S set p den baggrund er det mske ikke s tosset , at vi diskuterer nye rammer for den sociale dialog og giver arbejdstagerorganisationerne nogle instrumenter , der i hjere grad kan tvinge arbejdsgiverorganisationerne til at forhandle .
Det kan vre retten til kollektive aktioner , og det kan vre en form for europisk arbejdsret , som skal lse eller kan lse eventuelle arbejdskonflikter .
<P>
Til sidst vil jeg godt understrege , at de vigtigste aktrer blandt arbejdsmarkedets parter er dem , som skal fastlgge de tvrnationale faglige rettigheder .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil sige , at jeg er meget bekymret over situationen , hvad angr arbejdstagernes sociale og fagforeningsmssige rettigheder i Den Europiske Union .
<P>
Nr Fllesskabet griber ind i grundlggende arbejdsretlige sprgsml , er formlet , isr i dag , at undergrave og kuldkaste alt , hvad den europiske fagbevgelse har opnet gennem tiden .
<P>
Desvrre gr den betnkning , vi drfter , stort set i samme retning .
Jeg behver blot nvne tre ting , der understtter min pstand : forslaget om fjernelse af traktatens bestemmelser om retten til at organisere sig og til at strejke ; udnvnelsen af social konsensus til fagforeningernes grundlggende opgave i stedet for kampen for arbejdstagernes rettigheder ; tilpasningen af beskftigelsespolitikken til MU-mlene .
Arbejderbevgelsen udsttes i dag for et uhrt angreb p sine rettigheder , og Europa-Parlamentet br srge for at sttte dens kamp i stedet for at deltage i forsget p at undergrave den .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , inden for de seneste par uger har ILO vedtaget en ny konvention om globale arbejdsmarkedsmssige standarder , der omfatter retten til at slutte sig til fagforeninger og indg kollektive aftaler .
Irland er medlem af ILO , og dog giver den irske forfatning , sdan som den fortolkes af vores domstole , arbejdsgiverne ret til at ngte at anerkende fagforeninger .
Det seneste og mest outrerede eksempel p dette var tilfldet med et luftfartsselskab , Ryanair , hvor dette selskabs ledelse ngtede at forhandle med fagforeningen , SIPTU , vedrrende en gruppe unge , meget drligt betalte bagagearbejderes arbejdsforhold .
<P>
Det er absolut vigtigt , at vi inkorporerer retten til fagforeningsmedlemskab og retten til kollektive forhandlinger i europisk lovgivning .
Partnerskab p arbejdspladsen m vre baseret p det faste grundlag , at fagforeningerne er godkendt .
Jeg vil opfordre kommissr Flynn til at begynde at udarbejde et nyt direktiv herom .
Amsterdam-traktaten var mangelfuld i denne henseende .
Den gav os ikke de fagforeningsrettigheder , vi har s strkt brug for .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ingen kan bengte logikken i , at der indfres tvrnationale fagforeningsrettigheder i en historisk periode , hvor kapitalen bliver tvrnational .
Anerkendelsen af organisationsretten hnger sammen med denne logik og m vre dens grundlag .
Denne initiativbetnkning synes derfor at vre den naturlige flge af en proces , hvor integreringen af socialpagten i traktaten begrunder det yderligere .
Men det drejer sig ikke om en betnkning , der dukker op isolereret .
Den ledsager og ledsages af andre initiativer og andre betnkninger , der udgr en pakke , som vkker bekymring hos dem , der mener , at fagforeningerne skal have andre funktioner og opgaver endblot at deltage i en social dialog udelukkende til forsvar for de konomiske interesser p et marked , hvor arbejdskraften er en ren vare .
<P>
P den anden side kan anerkendelsen af den faglige organisationsret p fllesskabsniveau , som er ndvendig , have den perverse konsekvens at bidrage til , at fagforeningerne mister den karakter af klasseorganisation , som de ogs stadig m og skal have , ikke mindst p nationalt niveau .
Det forekommer os , at dette initiativ ikke afslutter en debat , men snarere bner den eller gr den aktuel .
<SPEAKER ID=18 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Oomen-Ruijten og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for det udtmmende arbejde , som de har udfrt vedrrende tvrnationale fagforeningsrettigheder i Den Europiske Union .
Som bekendt er organisationsretten med henblik p at danne faglige organisationer eller fagforeninger , sdan som det garanteres ved den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder , anerkendt i Amsterdam-traktatens artikel 6 , stk . 2 som et generelt princip for fllesskabsretten .
<P>
I denne sammenhng er det vigtigt at understrege , at Amsterdam-traktaten for frste gang giver Domstolen kompetence vedrrende institutionernes forhold til menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , herunder organisationsretten .
Friheden til at organisere sig og til at indg kollektive overenskomster er sikret i fllesskabspagten om arbejdstagernes grundlggende arbejdsmarkedsmssige og sociale rettigheder og omtales implicit i Amsterdam-traktatens artikel 136 som retningsgivende principper for Fllesskabets socialpolitik .
Jeg vil imidlertid gerne tydeligt understrege , at Kommissionen , eftersom organisationsret og strejkeret er undtaget fra bestemmelserne i artikel 137 , ikke har til hensigt at foresl lovgivning p disse omrder .
<P>
Kommissionen mener imidlertid , hr. formand , at sprgsmlet om de grundlggende sociale rettigheder fordrer en mere omfattende og dybtgende diskussion p Unionsniveau .
I denne sammenhng behandlede en af sessionerne p det europiske forum for socialpolitik afholdt i sidste uge netop sprgsmlet om , hvorledes debatten om de grundlggende rettigheder kan udvides og uddybes .
Derudover er der ogs blevet nedsat en ekspertgruppe , der skal analysere de fremskridt p dette omrde , som Amsterdam-traktaten har medfrt , identificere eventuelle mangler og foresl fremtidige indgrebslinjer .
Det er hensigten , at betnkningen skal vre frdiggjort inden rets udgang .
Jeg er sikker p , at min kollega Padraig Flynn vil holde Parlamentet passende underrettet om resultaterne af de igangvrende overvejelser og om de indgrebslinjer , som Kommissionen agter at foresl .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Fremme af foreninger og fonde
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0203 / 98 ) af Ghilardotti for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionens om fremme af foreninger og fonde i Europa ( KOM ( 97 ) 0241 - C4-0546 / 97 ) .
<SPEAKER ID=21 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , vi behandler i dag en temmelig vigtig meddelelse fra Kommissionen . Debatten her i salen falder p et noget vanskeligt tidspunkt , for som vi alle ved , er der et problem i forbindelse med organisationernes , foreningernes og fondenes aktiviteter , og det er Domstolens afgrelse om , at alle finansieringsaktiviteter skal afbrydes .
Kommissionen bliver samtidig opfordret til ikke at fortstte med finansieringsaktiviteterne , s lnge Rdet ikke har fastlagt det juridiske grundlag .
Det vil jeg vende tilbage til om lidt , men det er naturligvis mrkeligt at tale om at fremme foreninger og fonde , der udfrer frivilligt arbejde inden for den tredje sektor - som vi med meddelelsen og med Parlamentets arbejde tillgger en srlig vgt - og s samtidig at mtte konstatere , at disse organisationers aktiviteter lammes .
Jeg tror sledes , at debatten her i dag vil kunne virke som en opfordring til Rdet om at n frem til en interinstitutionel aftale , sdan som Parlamentet har foreslet det i lang tid ; en aftale , der reelt er i stand til at lse problemet ogs for fremtiden og ikke kun med hensyn til budgettet for 1998 .
<P>
Den meddelelse , vi taler om i dag , er resultatet af et langvarigt arbejde , der nu har strakt sig over mere end 10 r , og som tog udgangspunkt i en initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet i 1987 .
I forlngelse af denne betnkning oprettede Kommissionen et kontor for samfundskonomi under Generaldirektorat XXIII , og den udfrte et stort stykke arbejde , idet den fremlagde to lovgivningsinitiativer og havde til hensigt at udarbejde en hvidbog .
Disse initiativer blev dog alle mdt af vanskeligheder enten i Rdet eller inden for Kommissionen selv , og de lb til en vis grad ud i sandet .
Der er dog tale om sprgsml , der str helt bne , og som vi hber , at debatten her i dag samt godkendelsen af denne betnkning og af Kommissionens meddelelse vil kunne lse , s lovgivningsprocessen kan fortstte .
<P>
Selvom meddelelsen er et lidt svagt instrument i forhold til det , som Parlamentet nskede , og som GD XXII ' s kontor havde til hensigt at gre , s er den dog efter min mening og efter Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders mening meget vigtig , fordi den definerer to elementer inden for samfundskonomien i bred forstand , nemlig foreninger og fonde , samt disses karakteristika og anerkendelse p europisk plan .
Dette er vigtigt , da det gr det muligt for de forskellige medlemsstater at f kendskab til de forskellige erfaringer og situationer .
Desuden anerkender og fremmer meddelelsen foreningernes og fondenes roller i forskellige henseender , f.eks. ud fra et beskftigelsesmssigt synspunkt . Parlamentet har allerede arbejdet med dette i et par r , og der er mange studier og undersgelser , som viser , at den tredje sektor , eller i bred forstand foreningerne , er et omrde , der i de seneste r har skabt nye arbejdspladser , navnlig p lokalt plan , og som ogs har kunnet opfylde en rkke nye og gamle kontaktmssige , sociale , kulturelle og miljmssige behov , som hverken den offentlige eller den private sektor i dag er i stand til at opfylde .
Den tredje sektor spiller sledes en meget vigtig beskftigelsesmssig og social rolle , men den spiller ogs en meget vigtig politisk rolle .
Muligheden for at anerkende , fremme og n frem til nogle former for deltagelse i borgernes flles velfrd - for det er , hvad det drejer sig om - ved hjlp af forskellige metoder , alt efter traditionerne hos partiernes og fagforeningernes organisationer , er meget vigtig for borgernes deltagelse i konstruktionen af Europa .
De europiske institutioner har fremmet denne civile dialog , som vi har valgt at kalde den , under alle forhandlingerne p regeringskonferencen , og der er ingen tvivl om , at foreningsverdenen udgr en ny mde , hvorp man kan begynde at skabe anerkendelse , deltagelse og tillid mellem borgerne og institutionerne .
<P>
Vi stter derfor stor pris p denne meddelelse , og jeg hber , at vi ogs vil benytte os af denne debat til at rette en kraftig opfordring til Rdet om at n frem til en aftale om det juridiske grundlag inden frstebehandlingen , det vil sige inden den 17. juli , ellers viser vi nemlig hverken vores evner eller vores tillid over for borgerne . Hermed mener jeg , at vi erklrer nogle ting , men at vi foretager os noget helt andet - selvom det ikke afhnger af os , men af Rdet .
De europiske institutioner siger med andre ord n ting og gr noget andet .
<SPEAKER ID=22 NAME="Cot">
Hr. formand , to minutter , to bemrkninger . Den frste om proceduren .
Jeg forstr stadig ikke det ubegribelige hastvrk , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har udvist i denne sag .
De tidsfrister , som blev givet Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder til at ytre sig , har forhindret dem i grundigt at undersge de daglige juridiske problemer , der omtales i meddelelsen , og som foreningerne udmrket kender .
Det drejer sig f.eks. om sprgsml om definition , om gensidig anerkendelse , om ansvar eller om skatteforhold .
Jeg frygter , at dette hastvrk fra vores kollegers side ogs har forhindret Parlamentet i at lytte ordentligt til foreningsverdenen og n til bunds i dens problemer .
<P>
I denne sag har jeg flelsen af , at Parlamentet ikke har udnyttet muligheden for at give sin mening til kende i debatten , og jeg frygter , at denne ligegyldighed , som nu kan fjes til de katastrofalt negative signaler fra Domstolen , Kommissionen og Rdet angende sprgsmlet om lovhjemmel , skaber en forstelsesklft til disse s uundvrlige deltagere , som Ghilardotti mindede os om .
<P>
Min anden bemrkning har at gre med sagernes kerne .
For mit eget vedkommende opfatter jeg meddelelsen som en interessant opgrelse over praksis og problemer .
Jeg glder mig over dette initiativ , hvor de ansvarlige i Kommissionen har foretaget en tur rundt i EU for at indlede forhandlinger med de ansvarlige i forskellige foreningers ngo ' er , en indsats for bevidstgrelse , en informationsindsats , og ogs en indsats for mobilitet .
Jeg vil blot ppege faren for , at alt dette bare munder ud i en frugtesls intellektuel velse , sfremt der ikke kommer konkrete forslag ud af det , og vi afventer disse forslag .
<P>
For mit vedkommende , nsker jeg , at disse forslag klart indgr i selve iden om enhedsmarkedet og i de konomiske aktiviteter , og at man ikke betragter dette foreningsmilj som blotvrende et sted for en slags velgrenhed , samt at man lgger vgt p de rigtige problemer , som man en dag vil st over for .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , betnkningen fra Udvalget om Beskftigelser og Sociale Anliggender , sdan som udvalget har udformet den - og det vil jeg gerne understrege - p grundlag af fru Ghilardottis fremragende arbejde , er efter min opfattelse en ansvarlig politisk holdning , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er net frem til og nu lgger frem til behandling p dette mde .
<P>
Kommissionens meddelelse er uden tvivl et betydningsfuldt stykke arbejde , som vil stte fokus p det vigtige og aktuelle sprgsml om fremme af foreningers og fondes rolle .
Jeg er dog bange for , at man ikke kan sige , at Kommissionens arbejde kommer med en modig og frugtbar lsning p dette omfattende problem .
<P>
Nu kommer s betnkningen , det store forarbejde , udnyttelsen af alle erfaringerne , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har frdiggjort ( og her m jeg sige , at jeg slet ikke forstr hr . Cots holdning ) , og fremhver sprgsmlet og giver det det skub , som det har brug for i Den Europiske Union i dag .
Og betnkningens bidrag er netop srlig vigtigt i dag , nr vi ser p den globale udvikling , p beskftigelsesproblemet , arbejdslshedsproblemet og ser beviserne p , at det lokale initiativ , udnyttelsen af det lokale menneskelige potentiel og de naturlige ressourcer kan tilfre det globale samfund noget .
Jeg tror , det er sdan , man skal se p det , som en kontakt til borgernes samfund og en aktivering og anerkendelse af den rolle , det kan spille .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at der efter min mening nu er en lejlighed til at knytte det sprgsml , vi drfter her , sammen med to store , aktuelle begivenheder i Den Europiske Union , nemlig fremme af de nationale handlingsprogrammer til bekmpelse af arbejdslsheden , og den generelle omstrukturering af de regionale strukturfonde , .
<SPEAKER ID=24 NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg tror , at sprgsmlet om de frivillige organisationer og dermed om den tredje sektor er et sprgsml , hvis betydning vi i det hele taget frst har forstet hele rkkevidden af i de sidste r .
I vores moderne , differentierede , individualiserede samfund skal der udtrykkeligt etableres en samfundsmssig sammenhng , og her er de forskelligartede foreninger en vsentlig faktor for den samfundsmssige kohrens .
<P>
Den Europiske Union har her en noget kompliceret historie , det har ordfreren for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gjort klart .
Hidtil er det ikke lykkedes at skabe et flles retsgrundlag for foreninger , gensidige selskaber og fonde . Det er beklageligt .
Alligevel skal Kommissionens forslag hilses velkomment , og jeg ser heller ikke nogen undvigelsesmanvrer i det , fordi det er ndvendigt at udvikle en bred kommunikation , en bred rdgivning i hele denne sektor , hvilket vi nsker her .
Vi nsker , at denne sektor udvikler sig strkt .
Vi nsker , at denne sektor ikke lngere betragtes med mistro fra myndighedernes side eller fra bestemte arbejdsmarkedsparters side , der anser sig selv for at vre fremtrdende .
Vi nsker , at sektoren udvikler sig i hele sin mangfoldighed , og jeg mener , at det i den forbindelse er tvingende ndvendigt med undersgelse , refleksion og rdgivning .
Derefter br vi skridt for skridt fastlgge og udvikle muligheder for sttte , muligheder for en tilpasset lovgivningsmssig ramme og ogs muligheder for udvikling af det europiske virke .
Jeg mener , at Kommissionens meddelelse er et frste og et godt skridt i den retning . I den forstand kan jeg bifalde meddelelsen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er allerede sagt noget vedrrende vigtigheden af foreninger og fonde .
De har enorme socialpolitiske og beskftigelsespolitiske funktioner .
Ordfreren har indset det , og jeg kan kun rose hende for hendes engagement p dette omrde .
Desvrre har hun kun vret lidt samarbejdsvillig under debatten i udvalget og har nsten ikke taget hensyn til videregende eller prciserende tanker .
Jeg vil her kun nvne de vigtigste endnu en gang : Det m st klart , at der ikke br etableres et nyt net af nationale kontorer til overvgning og koordinering af denne sektor , men at der i givet fald br opst et sdant net af de eksisterende kontorer gennem samarbejde .
<P>
Jeg hilser forslaget om at forbedre adgangen til strukturmidler for ngo ' er overordentlig velkomment . Men man skal ogs se realistisk p denne uddeling af midler .
Netop ved smprojekter kommer det p grund af administrative omkostninger bde p uddelings- og modtagersiden ofte nsten ikke mere an p , hvem der er de virkeligt trngende .
Rdgiverne og de ansvarlige finansieres selv med disse midler .
Dermed kommer jeg frem til mit vigtigste punkt .
I konklusionen taler ordfreren om at tildele SMV ' erne i den tredje sektor en del af midlerne til SMV ' er .
For det frste : Der er ingen SMV ' er i den tredje sektor .
Enten taler vi her om sektoren for foreninger og fonde med eller uden erhvervsmssigt sigte .
<P>
For det andet : De midler , der p.t. str til rdighed for SMV ' erne , er s sm , at foreningssektoren ikke ogs kan deltage .
For det tredje : Man m skelne mellem to ting midt i al euforien over beskftigelseseffekterne i den tredje sektor .
Denne sektor yder et vigtigt bidrag ved integrationen p arbejdsmarkedet p ny og ved sttten til virksomhederne .
Dr gennemfres ledelse i ordets sandeste betydning ofte under de mest vanskelige betingelser .
Det er dog fortrinsvis det private erhvervsliv , isr SMV ' erne , der skaber varige arbejdspladser , der er uafhngige af sttte .
Vi er alle enige om , at ngo ' erne spiller en stadig vigtigere rolle i forholdet borger / stat . Vi skal sttte dem .
Ansvar for egne handlinger og solidaritet er centrale principper i den forbindelse .
Derfor godkender vi denne betnkning i PPE-gruppen trods nogle kritikpunkter .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , der er en rkke forskellige organisationer rundt om i Europa , f.eks. p miljomrdet , det sociale omrde , fagorganisationsomrdet , fredsbevgelser og kvindebevgelser , som ofte har meget aktive medlemmer og god kontakt med deres medlemmer i det pgldende medlemsland .
At sttte organisationslivet er at sttte de mange mennesker rundt om i Europa , som har drivkraft til at gre noget , netop som vi her i Parlamentet .
At sttte foreningslivet og organisationerne er ogs at skabe forstelse for vores arbejde i Parlamentet og at vise , at vi gre mere end bare at beskftige os med handel og konomi .
<P>
Jeg vil gerne understrege tre ting .
For det frste : En strre sttte til organisationerne via strukturfondene er positivt ; en procent af Den Europiske Socialfond er udmrket .
For det andet : Organisationslivet kan skabe jobs ; det er muligt at skabe arbejdspladser inden for den tredje sektor .
Vi skal ikke overdrive den mulighed , men den findes og vi skal benytte os af den .
Det tredje og allervigtigste er , at vi m udnytte fagkundskaben og engagementet i organisationer og foreninger ved p en naturlig mde at f dem ind i vores lovgivningsarbejde og andet arbejde i Parlamentet .
I Norden har vi et ganske godt system med hringsprocedurer , som indebrer , at man i strre sager giver organisationer og foreninger en chance for at udtale sig regelmssigt og indhenter deres synspunkter .
Det er ogs en god mde at forge forstelsen for EU og Europa-Parlamentets arbejde p .
<P>
Men der er ogs nogle ting , som jeg synes , man skal vre varsom med .
Vi skal ikke blande os i det interne arbejde i foreningslivet , f.eks. hvem , der skal vre deres reprsentanter .
Punkt 24 ligger efter min opfattelse p grnsen til dette .
<P>
Endelig : Vores opgave er ikke at regulere og styre .
Vores opgave er at opmuntre og sttte foreninger og organisationer .
Dette er en god begyndelse p dette .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg er meget glad for at kunne tilfje min stemme til dem , der sttter iden om borgernes frivillige deltagelse i arbejdet med udvikling af lokalsamfundene .
Vi er heldige i at have folk , der s gerne vil bruge deres tid p dette .
Deres rolle i samfundet anerkendes ikke altid efter fortjeneste , isr i en tid , hvor honorering af arbejde almindeligvis mles i penge .
Fra et EU-perspektiv og i sammenhng med anvendelsen af subsidiaritetsprincippet kan vi ikke overse vores borgeres potentiale og nske om at deltage i samfundsopbyggende arbejde .
<P>
Som eksempel nvner jeg LEADER-programmet .
Forudsat mulighederne og en gunstig fllesskabsinfrastruktur deltager borgerne i Europas landdistrikter aktivt i ivrkstterprogrammer , skaber meget tiltrngt beskftigelse og bidrager til landdistrikternes bredygtighed .
Det er imidlertid ikke godt nok at hykle om deres arbejde .
Vi m alle vre bekymrede over det fortsatte fald i landbefolkningen , vores landmnds forvrrede aldersprofil og den reelle trussel mod det traditionelle familielandbrug .
Nr alt kommer til alt , skulle den europiske landbrugsmodel handle om deres overlevelse .
<P>
Lad os ikke med den nye teknologi og tilstedevrelsen af mere konomisk givtige muligheder for unge mennesker lukke vores jne for denne reelle trussel .
Vi kan dog ikke dreje uret tilbage , men gennem omhyggeligt tilrettelagte erhvervs- og almene uddannelsesprogrammer , der inddrager sdanne organisationer som CEJA , landbrugsorganisationernes paraplyorgan , og i mit eget land vores unge landbrugeres organisation Macra Na Feirme , kan vi skabe den konomiske og sociale infrastruktur , der skal til for at tilskynde og hjlpe flere unge mennesker til at vlge landbrug som en trovrdig karriere .
Vi m tage udfordringen op i forbindelse med Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , de frivillige organisationer , eller den ideelle sektor , er en vigtig sektor i samfundet , ogs som brere af vrdier , som vi nsker at vrne om , og som vi vil opmuntre , nemlig at borgerne aktivt deltager og p denne mde ogs fr indflydelse p samfundsudviklingen .
<P>
Samfundets flles ansvar , det kollektive ansvar , skal ikke erstattes , men dette skal ses som et supplement .
Dette er en sektor , der vokser , og hvor der skabes overordentlig mange nye jobs .
Derfor er det ekstra skammeligt , at midlerne til sttte af den ideelle sektor nu er blevet frosset ; jeg hber , vi hurtigt finder en hurtig lsning p dette problem .
<P>
Jeg vil sandelig sttte Ghilardottis forslag om at forstrke den ideelle sektor p det lokale plan , nr det glder strukturfondene , s de kan vre med som aktive partnere ved planlgningen af samfinansierede aktiviteter .
<P>
Endvidere nsker jeg ogs , at vi skal vre opmrksomme p , at kooperativerne ogs kan regnes med i de frivillige organisationer og den ideelle sektor , selvom der str i vedtgterne , at man skal fremme medlemmernes konomiske interesser .
Den interesse begrnser sig imidlertid til at holde virksomheden i gang ; det drejer sig alts ikke om at skabe profit .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , nr euroen bliver indfrt om nogle f mneder , vil medlemsstaterne tale det samme monetre sprog , og dette vil hjlpe dem til en strre og flles vkst .
Der er ligeledes et andet aspekt , som vi sammen skal tale om og gre noget ved , og det er foreningsaktiviteterne .
Som det er i dag , spiller foreningerne og fondene i Fllesskabet nemlig en vigtig rolle p alle omrder i samfundet , for nu at sige det med Kommissionens ord .
Vi br sledes vre stadig mere opmrksomme og disponible over for disse , og vi br hjlpe dem med at virke i fllesskab , med at tale det samme sprog og med sammen at efterkomme deres medlemmers nsker , s vi skaber nogle ideelle betingelser for foreningerne og fondene , der giver dem mulighed for at n mlstningerne for reprsentationen af deres egne grupper .
Foruden at beskytte de samfundsmssige interesser , vil dette ogs kunne skabe vigtige nye arbejdspladser , kulturel vkst og erhvervsuddannelsespladser . Vi vil gerne takke ordfreren , der har gjort opmrksom p dette .
<P>
Vi venter sledes med interesse p , at man p den nste regeringskonference definitivt fremhver foreningernes og fondenes rolle , idet man anerkender nonprofitorganisationernes og de ikke-statslige organisationers vigtighed for den flles samfundsudvikling i Europa .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , PPE-gruppen bakker op om meddelelsen . Gruppen er af den opfattelse , at Ghilardottibetnkningen supplerer og forbedrer denne meddelelse .
Hjertelig tillykke !
Begge dokumenter indeholder interessante redegrelser om den rolle , foreninger og fonde spiller nationalt , regionalt og lokalt , men ogs den europiske dimension fremhves , bl.a. med henvisning til forslaget til en statut for en europisk forening af 1992 .
Fru Ghilardotti har accepteret PPE-gruppens id , der blev skabt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , som gr ud p , at en forordning om den europiske forening fremover m adskille sig klart fra det europiske aktieselskab .
En europisk foreningsstatut m ikke konstrueres ensidigt som en forening med konomisk sigte . Den skal ogs tilgodese almennyttige foreninger samt tanken om subsidiaritet , om forenings- og vedtgtsautonomi og om borger- og foreningsfrihed .
Ogs i den henseende bifalder vi Ghilardotti-betnkningen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , flersidigheden af de konomiske og sociale aktiviteter samt af administrationen af foranstaltningerne i forbindelse hermed er et typisk fortrin ved den europiske udviklingsmodel , og det skal man vrne om .
Vores kollega Ghilardotti lgger i sin betnkning om fondes og foreningers rolle i Europa med rette vgt p , at man skal udnytte vrdien af hele den tredje sektor , der bestr af de skaldte nonprofitorganisationer .
Vi taler i dag om foreninger og fonde , men vi vil ogs snart skulle tale om gensidige selskaber og andelsselskaber .
Det er dog ndvendigt , at Rdet ndrer den holdning , som det hidtil har haft , nemlig at boykotte den tredje sektor .
Her i Europa har vi ikke kun en offentlig og en privat sektor , men ogs et mere fleksibelt system , som man ikke kan se bort fra .
Man kan ikke tale om en reform af socialstaten eller om en nyskabelse inden for internationalt samarbejde uden at nvne fondenes og foreningernes bidrag til samfundet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Ghilardotti meget varmt for hendes betnkning , hvor hun giver en grundig og fuldstndig behandling af alle sprgsmlene i forbindelse med at fremme foreningers og fondes rolle .
Jeg er meget enig i alle de vurderinger , som kommer til udtryk i betnkningen , og jeg er frst og fremmest enig i , at det er ndvendigt med en sand europisk lovgivning for nonprofitsektoren . Det er en vrdifuld sektor , som i denne historiske fase oplever en kraftig ekspansion , netop fordi den har vret den eneste sektor , der har vret i stand til at udfylde det tomrum , som opstod efter krisen i de offentlige velfrdssystemer med hensyn til udfrelsen af sociale tjenester .
Vi kan derfor kun tilslutte os de krav , der bliver fremsat i betnkningen : Der skal for det frste udarbejdes en europisk statut , som sikrer foreningerne en nje fastlagt juridisk status , der beskytter og fremmer deres aktiviteter ; for det andet skal der vre faste og klare regler p det lovgivningsmssige omrde og p skatteomrdet , navnlig med hensyn til revideringen af momsen ; og endelig skal der vre tilstrkkelige finansielle ressourcer .
Kun p denne mde , nemlig ved at sikre sektorens rettigheder og anerkende dens rolle , vil nonprofitsektoren bedst muligt kunne spille sin vrdifulde rolle for udviklingen af solidariteten og af den sociale deltagelse , sdan som det ogs anfres i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=33 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at udtrykke Kommissionens tilfredshed med den interesse , som dets meddelelse er blevet modtaget med af det almene publikum , af de nationale myndigheder , af organisationerne i denne sektor samt af de europiske institutioner .
Jeg fremhver udtalelsen fra Det konomiske og Sociale Udvalg og fra Regionsudvalget , der har udtrykt en klar vilje til at sttte udviklingen af foreninger og fonde .
Jeg vil ogs gerne rette en hjertelig tak til fru Ghilardotti og de herrer Cot og Wolf for den bne indstilling , hvormed de har behandlet emnet og vist interesse for alle de aktiviteter , som foreninger og fonde uden erhvervsmssigt sigte udver eller vil kunne udve .
<P>
Efter udsendelsen af sin meddelelse har Kommissionen i samarbejde med reprsentanter for foreninger og fonde udviklet en handlingsplan for at fre dens konklusioner ud i verden , for at undersge disse foreningers og fondes muligheder og for at konstatere , hvilke vanskeligheder der skal overvindes , for at de endnu bedre kan spille deres rolle til gavn for de europiske borgeres interesser .
Det er et faktum , at de foreninger og fonde , der deltager i alle dele af det konomiske liv , ofte er i besiddelse af stor konomisk magt og udgr en vigtig kilde til beskftigelse .
De fleste organisationer uden erhvervsmssigt sigte er virksomheder i ordets brede betydning .
Og de udgr i mange tilflde alternative virksomhedsformer forbundet med traditionelle konomiske og sociale modeller .
Det er i vrigt af den grund , at vi ogs har medtaget sektoren for foreninger og fonde uden erhvervsmssigt sigte i Kommissionens meddelelse med titlen  Udvikling af en ivrkstterkultur i Europa  .
<P>
Jeg skal ikke her omtale de konklusioner og forslag , som er indeholdt i denne meddelelse .
Jeg vil dog gerne nvne de aktioner , som vi har ivrksat , siden den blev vedtaget , og parallelt hermed vil jeg se p de sprgsml , som Parlamentets medlemmer og srlig ordfrerne har rejst .
<P>
Et vigtigt sprgsml , som mange andre afhnger af , er utvivlsomt statutten for den europiske forening .
Jeg forstr Deres utilfredshed med , at der ikke sker fremskridt p dette felt .
Jeg kan imidlertid forsikre forsamlingen , og srlig ordfreren , hr . Cot , om , at Kommissionen har taget forskellige initiativer , for at de nskede fremskridt skal ske .
Og selvom sagen p det sidste rdsmde den 4. juni blev sendt tilbage til COREPER og til det strigske formandskab , skal det bemrkes , at forhandlingerne i Rdet allerede er kommet langt , og at mange af de aspekter , som Europa-Parlamentet har lagt vgt p , er blevet inddraget .
Vi nrer sledes tiltro til , at der vil ske en positiv udvikling inden rets udgang , srlig , som sagt , hvad angr netop foreningsstatutten .
<P>
Jeg vil gerne nu , rede medlemmer , redegre for , hvor langt de forslag , som vores meddelelse behandler , er kommet .
Vi skrider frem i tre retninger .
For det frste har der eller skal der finde nationale konferencer sted . De vil i nsten alle medlemsstater have denne meddelelse som indhold .
<P>
For det andet er Kommissionen i gang med at organisere en rkke ekspertmder om emner , der har at gre med foreninger og fonde nu og i fremtiden , af hvilke jeg gerne vil fremhve sektorens forhold til de offentlig myndigheder , behovet for information og bedre viden om denne sektor , et aspekt , der i hj grad blev bekrftet p den sjette kongres for foreninger og fonde afholdt for nylig , samt foreningers og fondes beskftigelsesskabende potentiale .
Kommissionen er enig i , at dynamikken i foreninger og fonde , hvad angr opretholdelse og skabelse af beskftigelse samt de serviceydelser , der skal tilfredsstille nye behov , ikke har udviklet sig i fuldt omfang .
Vi opfordrer medlemsstaterne til at vre opmrksomme p at gennemfre retningslinjerne p beskftigelsesomrdet .
Vi har parallelt hermed sgt i vidt omfang at udbrede kendskabet til resultaterne af de pilotprojekter , der omtales under overskriften  Servicesektoren og beskftigelsen  , for at alle kan drage nytte af disse erfaringer .
Ogs andre emner skal diskuteres , blandt hvilke er euroens anvendelse og udvidelsen , et emne , som srlig fru Ghilardotti har betonet .
<P>
Et tredje omrde , som vi er beskftiget med , er de aktioner , som vi kan stte i vrk direkte inden for Kommissionens rammer .
Med det forml at fremme dialogen og samarbejdet mellem Unionen og de berrte organisationer er Det Rdgivende Udvalg for Andelsselskaber , Gensidige Selskaber , Foreninger og Fonde blevet skabt .
P den anden side mdes Kommissionen to gange om ret med Platformen af Europiske Sociale Ngo ' er , og der er blevet dannet en ny ekspertgruppe , der skal efterflge vismandsudvalget med det forml at gennemg de grundlggende sociale rettigheder , som traktaten faststter , med henblik p at anbefale aktioner p fllesskabsniveau , herunder eventuelt en rettighedspagt .
<P>
Vi er enige i , at der endnu er meget at gre .
Det er vigtigt at gennemg tingenes tilstand og finde en passende mde til at udvikle dialogen mellem alle de europiske institutioner .
Det er ndvendigt at sikre den rette balance mellem maksimal fleksibilitet og deltagelse p den ene side og mellem total benhed og sammenhng p den anden samtidig med , at det skal undgs , at der bliver for meget bureaukrati og skabt komplicerede rammer .
Fru Ghilardotti og hr . Wolf fremhver srlig de vanskeligheder , som utallige ngo ' er har mdt i deres samarbejde med strukturfondene .
Jeg konstaterer med srlig tilfredshed , at de nye forslag om Socialfonden udgr et vigtigt fremskridt i retning mod at gre ngo ' ernes adgang til denne fond bedre og lettere .
<P>
Jeg vil ogs gerne oplyse , at den undersgelse , som GD V har foretaget , og som omtales under punkt 2 og 3 i det beslutningsforslag , der er til diskussion , kun beskftiger sig med forskellige af generaldirektoratets egen departementer og ikke med Kommissionens forhold til ngo ' erne som sdan .
<P>
Sluttelig kunne jeg ikke , da jeg lste dette beslutningsforslag , lade vre med at lgge mrke til dets punkt 19 ,  Udvidelse og eksterne forbindelser  , hvor AVS-landene ikke er nvnt .
Jeg vil derfor gerne minde denne forsamling om , at en opvurdering af sektoren for foreninger og fonde uden erhvervsmssigt sigte er et afgrende punkt i udviklingspolitikken , hvilket udtrykkeligt fremgr af det forhandlingsmandat vedrrende de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og AVS-landene , der netop er vedtaget af Rdet .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , vi har alts ikke siddet med korslagte arme .
Vi vil forsge at fortstte vores anstrengelser for , at foreninger og fonde kan f den anerkendelse , som de fortjener , p lokalt , nationalt og europisk niveau .
Og jeg vil gerne som det sidste takke ordfrerne endnu en gang og forsikre dem om , at vi vil se serist p deres forslag og bemrkninger .
Jeg er sikker p , at vi fr Europa-Parlamentets sttte til alle de aktioner , som vi vil stte i vrk til gavn for organisationerne uden erhvervsmssigt sigte .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Arbejdstidsdirektivet
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0229 / 98 ) af Chanterie for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens hvidbog om sektorer og aktiviteter , der er udelukket fra arbejdstidsdirektivet ( KOM ( 97 ) 0334 - C4-0434 / 97 ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Chanterie">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , hvis der er en social lejlighed , hvor Den Europiske Union kan spille en rolle og sledes bre et ansvar , s er det beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen i overensstemmelse med traktatens artikel 118 A .
At denne arbejdsplads er mobil , ndrer ikke noget ved arbejdstagernes ret til sikre og sunde arbejdsomgivelser .
Arbejdstider er , sledes som ogs Domstolen udtrykkeligt har fastslet i en dom fra 1996 , absolut et sikkerheds- og sundhedsanliggende .
<P>
Den Europiske Union udstedte i 1993 et direktiv , som faststter bestemmelser med hensyn til daglige og ugentlige hviletider , ugentlig arbejdstid , rlig ferie , pauser , natte- og skifteholdsarbejde .
De minimumsnormer , som blev optaget deri , er temmelig lave , og antallet af undtagelser temmelig hje .
Desuden blev p Ministerrdets initiativ en rkke sektorer og aktiviteter fuldstndigt udelukket fra direktivets anvendelsesomrde .
Det drejer sig om lger under uddannelse , aktiviteter p havet , bde havfiskeri og off shore , og transportsektoren , navnlig transport ad landevej , i luften , p havet , ad jernbaner samt ad indre vandveje .
Mennesker , som arbejder med disse aktiviteter eller i disse sektorer , ogs som kontoransat eller som arbejder p et vrksted , vil fortsat vre udelukket fra europiske arbejdstidsregler .
<P>
At dette ikke er acceptabelt , blev ogs Kommissionen i sin tid klar over , og den bebudede , at den ville fremkomme med et initiativ , det initiativ , som vi i dag drfter , nemlig hvidbogen , som omsider efter fire r har set dagens lys .
I denne hvidbog har Kommissionen ogs foretaget en opgrelse med hensyn til arbejdstider i disse udelukkede sektorer og aktiviteter , som alt i alt rammer omkring seks millioner arbejdere , heraf omkring fem millioner i den ikke-mobile del af disse sektorer .
<P>
Kommissionen foreslr , at de ikke-mobile arbejdstagere nu optages i direktivets anvendelsesomrde , og at de mobile arbejdstagere kun delvist optages , nemlig med hensyn til flgende fire elementer : rlig ferie , rlig arbejdstid , passende hviletid og helbredsvurdering for natarbejdere .
De andre , lad os sige , vigtigere aspekter ssom de minimale hviletider og de maksimale arbejdstider og lignende skulle der s trffes bestemmelser om i de enkelte sektorer .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , p hvis vegne jeg her optrder som ordfrer , vil imidlertid have , at man s vidt muligt frst forsger at anbringe alle de udelukkede sektorer og aktiviteter inden for direktivets anvendelsesomrde .
For det eksisterende direktiv har , som jeg netop sagde , en artikel , som muliggr temmelig mange undtagelser , artikel 17 , hvorved der i princippet eksisterer tilstrkkelige muligheder for at komme ind p det specifikke og ogs tage hensyn til de forskellige aktiviteters og sektorers konkurrencedygtighed .
Hvis det imidlertid skulle vise sig , at dette for nogle delsektorer alligevel ikke er tilstrkkeligt , s gr Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender med til , at der kommer lovgivning for de enkelte sektorer , helst p grundlag af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter , men hvis dette ikke kan lade sig gre , p initiativ af Kommissionen selv .
Kommissionen anmoder dog i denne forbindelse arbejdsmarkedets parter om at forhandle resultatorienteret herom i de paritetiske udvalg , for p denne mde tror vi , at der bedst kan tages hensyn til de specifikke situationer .
Jeg nvner n af disse , f.eks. situationen , hvor lastbilchauffrer foruden deres kretid ogs skal udfolde andre aktiviteter , laste og losse , og dette har hidtil ikke vret optaget i arbejdstidsbestemmelserne .
<P>
Vi er klar over , at et direktiv alene ikke er nok .
Det drejer sig jo ogs om omstning til nationale love , opflgning , kontrol og sanktioner .
Men der br dog findes en lovgivning , europiske rammer , fordi der opstr grnseoverskridende problemer , og denne problematik hrer ogs ind under det indre markeds omrde .
<P>
Jeg vil gerne komme srligt ind p situationen for lger under uddannelse .
Jeg begynder med et citat af et af de mange vidner .
Citatet er flgende :  Mellem fredag morgen og mandag aften sov jeg i fem timer , jeg havde to nattevagter p skadestuen .
I hele denne periode var jeg ikke i seng , og jeg tjente ikke n ekstra franc .
Jeg gik apatisk rundt , men om dagen opererede jeg ogs .
 Citat slut .
Hvem af os ville arbejde under sdanne omstndigheder , og frem for alt hvem af os ville lade sig operere af en , som befinder sig i en sdan tilstand ?
Ikke desto mindre forekommer den slags tilstande , mske mere , end vi tror .
<P>
Lger under uddannelse udnyttes i mange tilflde til langt ud over grnsen for det acceptable , og sdan noget bringer menneskeliv i fare .
Patienters liv , men ogs menneskeliv blandt selve lgerne under uddannelse , som p grund af uforholdsmssigt lange arbejdstider f.eks. selv forrsager ulykker med ddelig udgang eller falder i svn , mens de krer bil .
Overtrthed , nervesammenbrud , hjerteanfald og selvmord er ikke noget opdigtet , men realiteten .
<P>
Udelukkelsen af lger under uddannelse fra et sdant arbejdstidsdirektiv kan absolut kaldes kriminelt .
At lade mennesker operere eller f dem til det efter nsten uafbrudt vagt i mange timer er at lege med menneskeliv .
Derfor kan vi ikke lngere acceptere denne situation .
Der er endda to lande , der ligesom Belgien ikke har nogen national lovgivning .
Alle personer , som jeg har hrt i denne sag , anmoder om et overordentligt presserende initiativ .
Det eksisterende direktiv er her egnet som ramme , og jeg appellerer til lgernes faglige organisationer , deres verste organ og sundhedsministeren om at gribe ind .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi forventer p kort sigt et lovgivende initiativ fra Kommissionen , sledes at Parlament kan afvikle dette lovgivningsinitiativ inden udgangen af denne valgperiode .
<SPEAKER ID=37 NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg lyknsker Dem med Deres ophjelse til formandssdet .
Jeg har tre minutter , men det ville tage meget lngere tid at komme ind p alle forviklingerne og vanskelighederne i fiskerisektoren .
Jeg vil bestemt gerne lyknske hr . Chanterie med det store arbejde , han har lagt i at forsge at forlige alle de meget detaljerede forskelle og sregenheder , der kendetegner de forskellige sektorer , der er udelukkede .
<P>
Vi m for det frste anerkende , at der var en grund til at udelukke disse sektorer .
Det var for det frste deres indviklede beskaffenhed .
For det andet er der , hvad fiskeriet angr , en dybtliggende mistnksomhed over for Bruxelles i mange henseender og en stor modstand mod hele iden om , at fiskere fr besked om , hvornr de skal sove , eller hvad de skal lave p havet .
De mener , at de , s snart de er p havet , skal vre herrer over deres skibe og deres egne skbner .
Der er en dybtliggende , instinktiv modvilje mod enhver form for direktiv for fiskere , der udgr fra Bruxelles .
Iden om et maksimalt antal timer til ss skal sammenholdes med , at nogle lande plgger et maksimalt antal dage til ss , og det begrnser fiskernes arbejdstid , som det er gjort , f.eks. i Det Forenede Kongerige .
S der m tages hensyn til alle ider vedrrende dage til ss , eller at man skal sove p visse tidspunkter .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p , hvad rkkevidden af et sdant direktiv rent faktisk vil vre .
Dette var rsag til en voldsom debat i Fiskeriudvalget .
Mske kunne jeg rette sprgsmlet til hr . Pinheiro , der - idet han kommer fra Portugal - er meget bekendt med den mde , hvorp fiskeriet er tilrettelagt .
Mange fiskere er organiseret p familiebasis , nogle fisker p andelsbasis , og mange er ikke ansatte i den betydning , som vi ville forst det .
Vil dette direktiv berre dem eller ej ?
Hvis dette ikke er tilfldet , s vil strstedelen af fiskerisektoren vre udelukket selv efter vedtagelsen af et beslutningsforslag som dette .
Flgende er de vigtigste sprgsml : hvad er rkkevidden , og hvem er de personer , der er ansat i fiskeriet ?
Der er mske plads til fleksibilitet i hr . Chanteries bemrkninger om at sige  s vidt muligt  , men vi er ndt til at hre Kommissionens synspunkt .
<P>
Der er meget stor forskel p et langfartsskib , hvor fiskere er ansat i mneder i trk af et selskab , og en lille bd , der er baseret p familie- eller andelsejerskab , og som sejler ud fra Galicia eller Adriaterhavet , eller i sidstnvnte tilflde folk , der sejler ud om natten for at fiske , fordi det er deres tradition .
De er alle bekymrede for at blive regulerede og lagt i spndetrje .
S vi m vide , hvem der er omfattet .
Hvordan fortller man selvstndige , at de skal holde ferie ?
Jeg ville stte pris p at f et svar p dette sprgsml.Og hvis svaret er , at det gr man ikke , fordi de er udelukkede , s m vi anerkende , at vi taler om en meget lille sektor af hele industrien .
<P>
Mit sidste punkt gr p iden om partnerskab .
Det er meget vanskeligt i tilflde , hvor der ikke er nogen fagforeninger , der reprsenterer arbejdstagerne , fordi arbejdstagerne er selvstndige .
Det er meget vanskeligt at fortlle et land , at det skal hoste op med en aftale mellem fagforeninger og arbejdsgivere , nr der ikke er sdanne partnere .
Der har vi en ret s ugte situation .
Hring skal vre gte .
Den skal berre dem , der tager ud p havet for at fiske , og inddrage dem grundigt , inden vi nr frem til noget .
Ellers er der en fare for , at Bruxelles atter vil blive bebrejdet for at vre mere interesseret i papirnusseri end i mullefiskeri .
<SPEAKER ID=38 NAME="Moreau">
Hr. formand , fem r efter vedtagelsen af arbejdstidsdirektivet mere end haster det at se p problemerne for de sektorer , som ikke er omfattet .
Det er i vrigt beklageligt , at s mange lnmodtagere ikke blev omfattet af direktivets anvendelsesomrde fra starten .
Vi kan isr mle det inden for vejtransportsektoren , hvor det har haft store konsekvenser for de ansattes helbred og for sikkerheden p vejene .
<P>
Sledes er der gennem mange arbejdskonflikter udtrykt stigende utilfredshed med de umenneskelige arbejdsforhold , isr i denne sektor .
De srlige forhold inden for transportsektoren er reelle nok , men lnmodtagernes behov for hvile , for fritid og for respekt for de biologiske rytmer er ikke mindre reel .
Den aktuelle forordning inden for transportsektoren tillader 56 timers krsel om ugen , og s bliver den ikke engang overholdt .
En forbedring af og en effektiv kontrol med forordningen , sdan som Udvalget om Transport og Turisme og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har bedt om , er en social svel som en konomisk ndvendighed for at bekmpe den illoyale konkurrence og den sociale dumping , isr nu , hvor kystfarten stter ind .
<P>
Jeg glder mig over , at de to udvalg beder om en ndring af forordning 38 / 20 , for s vidt angr en nedsttelse af arbejdsog krselstid .
I den forbindelse er det p sin plads , at man tager hjde for den tid , som bruges p aflsning og plsning , samt ventetid .
<P>
Til sidst vil jeg gerne beklage flgende : at optagelsen af mobile arbejdstagere i direktivet , helt sikkert efter begrnsede og forhandlede afvigelser , som jeg i min egenskab af ordfrer havde foreslet , er blevet udskudt .
Dette kunne have vret et strkt signal til fordel for et socialt EU , som vi jo desvrre mangler s meget .
Vedtagelsen af Chanterie-betnkningen kan ikke desto mindre udgre et stttepunkt i de paritre forhandlinger , der finder sted i de forskellige sektorer , som ikke er omfattet .
Det kan ikke bengtes , at de berrte lnmodtagere fortsat br give udtryk for deres krav om tilstrkkelig hvile , om tid til at leve , nr de str over for de liberale dogmer om den frie konkurrence , som hner de mest elementre rettigheder .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske Dem med Deres frste mde som nstformand for Parlamentet .
Hr . Chanterie skal ogs lyknskes .
Han har udarbejdet en betnkning , som er bde retfrdig og afbalanceret . Det har taget en betragtelig tid at udarbejde den p grund af de meningsforskelle , der har hersket i hans udvalg og i andre udvalg , som vi lige har hrt om .
Det er meget vanskeligt at ptvinge ider om arbejdstid p tvrs af s mange forskellige industrisektorer .
<P>
De grupper , der berres , er offshore-arbejdere i olie- og gasindustrien , fiskeriindustrien , transportarbejdere ssom ansatte i indenrigssfarten , flypiloter og deres mandskaber og jernbanearbejdere .
De er alle benvnt som mobile arbejdstagere i dette direktiv .
Det omfatter ogs lger under videreuddannelse men ikke redningsarbejdere .
De er behandlet under kompenserende foranstaltninger i det oprindelige arbejdstidsdirektiv .
Men indfjelsen af de arbejdstagere , der ikke er mobile arbejdstagere men i stillesiddende arbejde i kontorer , der servicerer folk , der er mobile , er at korrigere noget , som mentes at vre en fejl i det tidligere arbejdstidsdirektiv , da de blev udelukket .
Det m hilses velkomment .
<P>
De vanskeligheder , man oprindeligt stod over for , er ved at blive overvundet takket vre en ordning mellem arbejdsmarkedets parter .
Den br anerkendes , og lyknskninger br g til dem , der hidtil har fundet det vanskeligt at tale sammen .
Der har ikke tidligere vret nogen ordninger for dette .
S anstndige sundheds- og sikkerhedsstandarder eksisterer nu for frste gang for mange af disse arbejdstagere udelukkende takket vre den sociale dialog .
Kommissr Flynn og kommissr Kinnock br begge lyknskes .
<P>
Det , der er vigtigt at huske , er , at dette handler om sundhed og sikkerhed , og det ville mske vre mere passende at kalde det for  loven til forhindring af , at folk falder dd om p arbejde  .
Hvis man ser p statistikkerne , finder man , at 20 % af alle ulykker p landevejene , der omfatter tunge lastbiler , rent faktisk forrsages af chauffrer , der lider af trthed .
Det er ikke kun chauffrerne , der sls ihjel , men ogs familierne i de andre kretjer , som de mtte plje ind i .
Det er meget vigtigt , at vi lser dette sprgsml .
Som hr . Chanterie ogs har peget p vedrrende lger under videreuddannelse , s m vi , hvis de skal have arbejdsperioder , der er til at overleve , og hvis vi skal have det bedste ud af disse folk , alle gre vores bedste for at lgge pres p vores regeringer for at f en nedsttelse af arbejdstiden , sledes at deres dmmekraft og reaktionsevne ikke bliver fordrejet eller berrt p en sdan mde , at vi ikke fr det optimale udbytte af deres uddannelse .
<P>
Dette handler om at forhindre , at folk falder dd om p arbejde .
Konsekvenserne af dette anerkendes i Japan . De bliver nu anerkendt i Europa .
Vi glder os til et direktiv til nste r .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , lad mig for det frste ogs nske Dem tillykke med Deres valg til nstformand , sledes at De i dag kan lede vores mde .
Men for det andet vil jeg takke hr . Raphal Chanterie mange gange , som jeg synes har ydet en vldig stor prstation med denne betnkning .
Han har udviklet en vision , og det var , som ogs hr . Skinner sagde , ikke nemt , fordi der kom forskelligt input fra alle mulige sider .
Han har udviklet en vision , som teoretisk er sat godt sammen , men somer meget praktisk , og som egentlig er mere praktisk end det , som Kommissionen i forvejen selv havde fremlagt .
<P>
Jeg m p den ene side over for Kommissionen udtrykke min glde over den omstndighed , at den er fortsat s lnge med at finde en lsning for disse sektorer , der ser meget vanskelige ud , men p den anden side har den kendsgerning forfulgt os , at de pgldende to generaldirektorater jo syntes , at det var meget vanskeligt at n til enighed p nogle punkter , og det har bestemt ikke frt til , at sagen er fremskyndet srlig meget .
Men jeg tror , at Kommissionen i sidste instans har spillet en god rolle i dette tilflde .
Jeg tror , at hvidbogen i al almindelighed er udmrket , men jeg tror , at det , som vi nu har fremlagt her , alligevel tilfjer noget ekstra .
Ordfrerens id om i frste rkke at udelukke de mennesker , som ikke er mobile arbejdstagere , og s vidt muligt lade dem falde ind under det nuvrende direktiv , er en god id , for det frer til noget ekstra , det er en styrkelse af den sociale dialog .
Det har allerede vist sig i en rkke sektorer , at det nu er muligt at opn en enighed , som ikke var der tidligere .
Jeg synes , hvad det angr , at det er meget beklageligt , at dette endnu ikke er lykkedes inden for fiskeriet .
Man kan naturligvis fortlle mange historier om , at det alt sammen er s svrt , men hvis man ikke selv kan n til enighed , s styrker man naturligvis ikke rigtigt sin sag .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at fiskeriet br flge efter det , som allerede nu har fundet sted i andre sektorer .
<P>
Det var mine vigtigste bemrkninger .
Jeg synes , at vi har fremlagt en god betnkning , og at vi skal fortstte sdan .
Jeg hber , at Kommissionen ogs overtager den fuldstndigt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , ogs jeg vil give ordfreren , hr . Chanterie , en kompliment for hans betnkning .
Der foreligger her en overordentlig omhyggelig betnkning , hvor det nje er undersgt , hvad det juridiske grundlag kunne vre for et problem , der trkker i langdrag , og som vi medlemmer af Europa-Parlamentet alle konfronteres med gennem breve og anmodninger om samtaler , og her drejer det sig navnlig om arbejdstider og hviletider .
En rkke kolleger har allerede sagt det , i nsten alle tilflde drejer det sig ogs om fare for andre mennesker , som nr man ikke har tilstrkkeligt med hviletider , f.eks. har ansvar for at flyve en flyvemaskine , kre bil eller arbejde inden for sundhedsvsenet .
Dette kan have vidtrkkende flger for sikkerheden , ikke blot for disse mennesker selv , men ogs for andre personer .
<P>
Det er rgerligt , at Kommissionen alligevel har reageret langsomt gennem hvidbogen , nu foreligger den , p opfordringer fra Parlamentets side , og jeg er enig med alle talere , som siger , at betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender navnlig p grund af hr . Chanteries arbejde er afsluttet godt .
Jeg tror , at vi nu sammen m beslutte hurtigst muligt at omstte en rkke af forslagene til bindende retsgrundlag .
Jeg tror , at arbejdsmarkedets parter ogs kan spille en rolle , og jeg vil sledes gerne fra min side opfordre dem til ogs hurtigst muligt at fortstte og afslutte drftelserne p disse politiske omrder .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg sttter hr . Chanteries forslag om at anmode Kommissionen om at fremlgge et forslag om en ndring af arbejdstidsdirektivet .
Som andre har sagt , er det helt uacceptabelt , at ca. seks millioner arbejdstagere str uden for det , vi kalder for grundlggende regler for arbejdstidens lngde .
Desuden drejer det sig om arbejdstagere , som arbejder inden for sektorer , hvor det virkelig krves , at de er udhvilede og har haft ferie , for at de skal kunne udfre deres arbejdsopgaver p en sikker mde ; det drejer sig f.eks. om personer , som arbejder i transportsektoren , jernbane- og flytrafik , men ogs lger under uddannelse .
<P>
De , der arbejder inden for disse sektorer , har jo netop samme behov for hvile , svn og ferie , som vi  almindelige mennesker  .
Jeg synes faktisk , at det hrer til menneskerettighederne at f tilgodeset disse grundlggende regler for arbejdstid og ferie .
<P>
Punkt 11 i hr . Chanteries betnkning synes jeg , er meget vigtigt .
Det siges der , at den fremtidige lovgivning ikke m udhule regionale eller lokale kollektivaftaler , som glder i medlemslandene , og som har et hjere niveau af social tryghed end det , som nu planlgges i Kommissionen .
Jeg vil virkelig lyknske hr . Chanterie med betnkningen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne rose hr . Chanterie for hans udmrkede og afbalancerede betnkning .
Andre kolleger har sagt det fr mig : nsten seks millioner arbejdstagere er faktisk i dag udelukket fra arbejdstidsdirektivet , heraf tre en halv million i den h , s mtlelige transportsektor .
Det er faktisk tilstrkkeligt at tnke tilbage p strejkerne , som lammede Frankrig og en del af EU sidste r .
<P>
Endnu en gang har liberalismens tilhngere definitivt spndt ploven for okserne .
Den fuldstndige liberalisering p vejtransportomrdet trdte i kraft den 1. juli 1998 , selvom der endnu ikke er dukket nogen som helst harmonisering op p hverken skatteomrdet eller arbejdsmarkedet .
Intet brystvrn er blevet skudt frem p unionsniveau for at undg at bevge sig i retning af social dumping i en kriseramt sektor , hvor de sm virksomheder har svrt ved at overleve , og for hvem en liberalisering ofte betyder dden .
Jeg anklager derfor visse regeringer for bevidst at have nsket dette juridiske tomrum for at ende med visse hrdt tilkmpede sociale gevinster i denne sektor .
<P>
Jeg beder jer derfor om , at EU ' s chauffrer fra nu af kan f glde af betaling for ventetid og af lige meget rlig ferie til alle .
Selvom man kan forudse en vis fleksibilitet , nsker jeg , at det rlige antal arbejdstimer begrnses , s det svarer til en ugentlig arbejdstid p 35 timer .
Hvis dette ikke var tilfldet , er det ufravigeligt , at alle chauffrer , som udfrer transport mellem to steder i samme land i EU fuldstndigt overholder dette lands arbejdsmarkedsovgivning .
Hvad angr harmonisering , mener jeg , at man skal begynde fra begyndelsen og frst beslutte , hvilke dage og datoer , tung transport m kre p EU ' s veje og motorveje for at komme ud af den uklarhed , vi kender i dag .
Det er den frste uundgelige sten til opbygningen af et EU for vejtransport .
<SPEAKER ID=44 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , tillad mig at lyknske Dem med Deres valg til denne meget vigtige post .
Kommissionen bifalder strkt hr . Chanteries betnkning .
Vi stter alle pris p det store arbejde , der er gjort i tre udvalg , nemlig Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , Udvalget om Transport og Turisme og Fiskeriudvalget .
Det har trukket lnge ud , men vi gr reelle fremskridt .
Jeg vil blot minde Dem om noget af baggrunden .
I 1993 , da arbejdstidsdirektivet blev vedtaget , besluttede Rdet at udelukke visse sektorer og aktiviteter fra direktivets rkkevidde .
Det var lufttransport- , jernbanetransport- , vejtransport- og sfartssektorerne svel som transporten ad indre vandveje , stransport , havfiskeri , andre aktiviteter p havet og lger under videreuddannelse .
<P>
Hr . Chanterie var ordfrer dengang .
Kommissionen ptog sig  snarest muligt at tage passende initiativer i relation til de forskellige sektorer , der var udelukket fra direktivets rkkevidde .
Det forberedende arbejde for gennemfrelsen af disse initiativer er ved at blive gjort inden for rammerne af de paritetiske udvalg for de berrte sektorer , hvor der mtte vre sdanne  .
Derfor bad vi hvert enkelt paritetiske udvalg i de fem transportsektorer og havfiskerisektoren om at give deres anbefalinger om , hvordan man kunne tilpasse principperne i arbejdstidsdirektivet til deres arbejdsomrde .
Vi tilrettelagde ogs saglige undersgelser af arbejdstidsordninger for de skaldte  andre aktiviteter p havet  og lger under videreuddannelse .
<P>
Medens der er gjort nogen fremskridt i de fleste sektorer , var det ikke tilstrkkeligt , s Kommissionen besluttede sidste r at udgive hvidbogen , der omhandlede , hvordan vi havde i sinde at fre sagen videre .
I hvidbogen overvejede vi de mulige valg og gik ind for , hvad vi kaldte den differentierede model .
Vi har derefter bekrftet denne model i anden fases hringsdokumentation , der blev vedtaget af Kommissionen den 31. marts .
I den differentierede model sger vi at skelne mellem de aktiviteter , der kan omfattes af arbejdstidsdirektivet , og de aktiviteter , som krver srlige foranstaltninger .
Vi foreslr derfor en model , der tilsigter tre ml .
<P>
For det frste br ikke-mobile arbejdstagere , som Deres forslag til beslutning slr fast i punkt 1 , have fuld beskyttelse i forbindelse med tilrettelggelsen af arbejdstiden og skal sledes i fuldt omfang vre omfattet af direktiv 93 / 104 / EF .
Vi foreslr at gre dette .
For det andet br mobile arbejdstagere , som De siger under punkt 2 , ogs have fuld beskyttelse i forbindelse med tilrettelggelsen af arbejdstiden og skal derfor i s vid udstrkning som muligt vre omfattet af direktiv 93 / 104 / EF .
I Deres forslag til beslutning er De enig med Kommissionen i , at der isr er et behov for at srge for , at alle mobile arbejdstagere og de arbejdstagere , der er beskftiget med andre aktiviteter p havet , fr en garanti for passende hvileperioder og et loft over det rlige antal arbejdstimer , og for at udvide direktivets bestemmelser til dem om en rlig betalt ferie af fire ugers varighed og helbredsvurderinger for natarbejdere .
For det tredje udtalte Kommissionen , at den foreslog at indfre eller ndre srlovgivning for den enkelte sektor eller aktivitet vedrrende arbejds- og hvileperioder for mobile arbejdstagere .
Igen er det , hvad vi har til hensigt at gre , og igen er vi glade for at have Deres sttte i denne sag .
<P>
Jeg er glad for at kunne berette , at der som flge af disse initiativer er foreget serise drftelser inden for nsten alle hovedsektorer , og navnlig efter at hringsdokumentet for anden fase af hringen var udsendt .
Derfor har vi store forhbninger om , at det vil vre muligt at n frem til en aftale i en rkke sektorer .
Jeg ved , at der er nogen afjer , som er bekymrede over den mde , hvorp vi foreslr , at man gr videre .
Tabellen efter punkt 1.4 i begrundelsen af Deres forslag til beslutning giver en meget klar illustration af Deres intentioner .
Ikke mobile-arbejdstagere vil blive omfattet af et ndringsforslag til arbejdstidsdirektivet .
Dette vil ogs omfatte lger under videreuddannelse .
Andre ndringsforslag vil srge for grundlggende beskyttelse af mobile arbejdstagere og arbejdstagere beskftiget med andre aktiviteter p havet i relation til rlig ferie , rlig arbejdstid , passende hvileperioder og helbredsvurderinger for natarbejdere .
Alt dette vil blive gjort ved hjlp af et ndringsforslag til arbejdstidsdirektivet i henhold til artikel 118 A i EF-traktaten .
<P>
Selvstndige fiskere er ikke omfattet af dette direktiv .
Men Kommissionen mener ikke desto mindre , at der br glde minimumsnormer for beskyttelse af sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen for alle arbejdstagere , herunder ogs for fiskere p andelsbasis , det vil sige det mandskab p et fiskerfartj , der aflnnes ved en andel af fartjets indtjening .
En sdan beskyttelse br naturligvis tage hensyn til havfiskeriindustriens srlige karakter .
Det ville vre meget nemmere at udarbejde sdanne forslag , hvis bde arbejdstagere og arbejdsgivere deltog fuldt ud i deres forberedelse .
<P>
For det fjerde var de centrale bestemmelser en aftale , indget mellem arbejdsmarkedets parter inden den 30. september 1998 , og hvis parterne anmoder om det , vil Kommissionen fremstte et forslag til rdsbeslutning i henhold til artikel 4 , stk . 2 i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken .
Herudover vil Kommissionen fremstte komplementre forslag , f.eks. om at udarbejde lignende bestemmelser for selvstndige chauffrer .
Hvis arbejdsmarkedets parter ikke er i stand til at n til enighed inden den 30. december 1998 , vil Kommissionen udarbejde et forslag til et arbejdstidsdirektiv for mobile arbejdstagere i de forskellige sektorer .
Dette direktiv vil tage fuldt hensyn til det forhandlingsresultat , der mtte vre net p dette tidspunkt .
<P>
Endelig har mine kolleger , Padraig Flynn og Neil Kinnock , planer om at fremstte passende forslag senere i r .
Jeg vil gerne takke Dem p deres vegne for Deres sttte her i dag .
Vi ser meget frem til Deres fortsatte sttte i fremtiden .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
Fair trade
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0198 / 98 ) af Fassa for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om  fair trade  .
<SPEAKER ID=47 NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , den bredygtige handel er uden tvivl en af de mest betydningsfulde former for udviklingshjlp , der er blevet indfrt i de senere r .
Den begyndte i det sm , og som flge af rent frivillige initiativer , er den i dag blevet til en etisk og handelsmssig virkelighed i enhver henseende .
Europa-Parlamentet har derfor beskftiget sig med den flere gange , frst med betnkningen af Van Putten og siden med betnkningen af salig Alex Langer . Der er principielt to forml med nrvrende forslag til beslutning og den hermed forbundne betnkning .
Det er for det frste at fastlgge nogle kriterier , der gr det muligt klart og prcist at definere , hvad man forstr ved bredygtig handel , s man kan skelne den fra den handel , der ikke er bredygtig . For det andet drejer det sig om at sl fast , at det er ndvendigt med et flles mrke for bredygtig handel , og at stadfste princippet om , at mrkningsorganisationerne skal vre uafhngige af de organisationer , der har at gre med importen og salget af varerne .
<P>
Med hensyn til navnlig det frste aspekt , s fastlgges der i punkt 10 i forslaget til beslutning ti yderst klare kriterier , der , om jeg s m sige , er en slags  de ti bud  for den bredygtige handel .
Disse kriterier er : direkte salg , en fair pris , forudbetaling , ingen import- eller salgsmonopoler , prisgennemsigtighed , langsigtede og stabile forbindelser med producenterne , produktionsbetingelser , der overholder Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner , ingen forskelsbehandling mellem mnd og kvinder , ingen anvendelse af brnearbejde , respekt for miljet , respekt for udviklingen og sttte til lokalbefolkningernes autonomi .
<P>
Vi har sledes opstillet en rkke kriterier , der bde efter ordfrerens og Udvalget om Udvikling og Samarbejdes mening er tilstrkkeligt prcise , men som p ingen mde er stive . Disse kriterier er et billede p virkeligheden , som den ser ud for det , der allerede er bredygtig handel i dag , og de giver forbrugerne en hj grad af beskyttelse .
<P>
I den forbindelse vil jeg sledes gerne sige , at jeg er imod det ndringsforslag , der er indgivet af fru Maij-Weggen , selvom jeg anerkender hendes indsats og hendes kompetence p dette omrde . Jeg mener nemlig , at dette ndringsforslag fr nogle uacceptable konsekvenser , og dem kan jeg nvne mindst to af .
For det frste er de kriterier , der foresls i ndringforslaget , mere vage og udviskede end kriterierne i Udvalget om Udvikling og Samarbejdes forslag til beslutning . For det andet fremgr det af ndringsforslagene , at overholdelsen af disse kriterier kun skal glde i tilflde af , at Kommissionen sttter den bredygtige handels organisationer og producenter .
<P>
Jeg mener derimod , at disse kriterier altid og under alle omstndigheder br overholdes , og ikke kun i tilflde af sttte fra Kommissionen , hvilket vi ogs giver udtryk for i den oprindelige tekst til forslaget til beslutning . De giver nemlig ikke bare producenten , men ogs forbrugeren en vsentlig beskyttelse .
Ellers kunne et hvilket som helst produkt , hvis man ser bort fra tilfldet med sttte fra Kommissionen , vilkrligt blive defineret som bredygtigt , sfremt det passer dem , der producerer , importerer eller videreslger det .
<P>
Endelig er der ingen grund til at frygte , at Den Europiske Unions sttte til den bredygtige handel er i modstrid med Verdenshandelsorganisationens regler , sdan som nogle tror .
Jeg kan ikke lade vre med at minde om , at generaldirektren for Verdenshandelsorganisationen har meddelt Udvalget om Udvikling og Samarbejde , at der findes instrumenter , som er forenelige med WTO , og som regeringerne kan benytte til at sttte den bredygtige handel , hvis blot de ikke medfrer en forskelsbehandling mellem udviklingslandene .
Generaldirektren har ligeledes meddelt os , at Verdenshandelsorganisationen agter at vedtage nogle specielle ekstraforanstaltninger , der tager sigte p at sttte udviklingslandene , og som vil blive belyst p den nste forhandlingsrunde .
<P>
Den bredygtige handels deltagelse i verdenshandelens vigtige kredslb vil nemlig gre det , der hidtil har vret mottoet for denne prisvrdige aktivitet , stadig mere aktuelt og mere trovrdigt : Trade , not aid .
<SPEAKER ID=48 NAME="Smith">
Hr. formand ,  fair trade  -sektorens voksende betydning understreger behovet for , at Den Europiske Union nu foretager en ordentlig vurdering af dens institutionelle og finansielle dispositioner over for denne sektor .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde fremstter en rkke vigtige forslag i denne henseende .
Enhver vurdering af denne sektors succes br imidlertid ligeledes ske med henblik p at inkorporere  fair trade  -elementer og -principper i Den Europiske Unions egen udviklings- og handelspolitikker i fremtiden .
REX-Udvalget har i sin udtalelse valgt at fokusere p disse principper .
<P>
De lokale producenter opgraderes effektivt ved at blive medtaget i  fair trade  -netvrket .
Det giver dem en mulighed for at blive konkurrencedygtige og ger generelt deres handelskapacitet .
Da dette er en af EU ' s primre mlstninger i dens handels- og udviklingspolitik , er erfaringerne med  fair trade  af srlig betydning .
Flgende elementer er grundlaget for  fair trade  -strategien og br ligeledes vre grundlaget for EU ' s egen strategi for handel med udviklingslande .
Disse elementer er direkte adgang til EU ' s markeder ; en fair pris ; indkomststabilitet - det forhold , at  fair trade  -organisationerne betaler en del af prisen i forvejen , er afgrende for de sm producenter , der derefter kan kbe rvarer og mske komme igennem en sson uden at skulle g til pengeudlnere ; og endelig feedback og kapacitetsopbygning , hvor producenter fr tillid til at anvende en handelsordning , som de tidligere ans for at vre for kompliceret .
<P>
Denne strategi , der ligger til grund for  fair trade  , fjerner effektivt de handelshindringer , der findes for producenter i udviklingslandene .
Dr , hvor  fair trade  -strategien ikke har vret en succes , og EU ' s politikker og instrumenter har kludret i det , er , hvor den har sammenkoblet de forskellige mekanismer til en integreret og sammenhngende indsats med henblik p at sttte de lokale producenter , nr de str over for de mange hindringer i deres forsg p at slge deres produkter p p det europiske marked .
<P>
Endelig bidrager  fair trade  kort sagt til at skabe god forretning , og det er et koncept , hvis ml og strategier vi br sge at inkorporere i vores bredere EU-politikker , og som vi br fremme p den globale verdenshandelsarena .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , den bredygtige handel med udviklingslandene er efterhnden blevet en konkret og vigtig realitet , der er ved at f stor betydning i alle de europiske lande .
Der er blevet tilbagelagt et godt stykke vej , siden Europa- Parlamentet for godt fire r siden godkendte betnkningen af salig Alexander Langer .
Jeg vil gerne minde om , at den generelle mlstning for  fair trade  -aktionerne er at korrigere og begynde at ndre p de meget mere modstandsdygtige realiteter inden for den internationale handel , der er dybt uretfrdig over for udviklingslandene .
Fair trade er sledes et vsentligt instrument , der tjener til at ndre og rette op p de mest uheldige udviklinger p verdensmarkedet , og som er i stand til at benytte sig af dette markeds mekanismer med henblik p at gre folk mere bevidste om uretfrdighederne i forholdet mellem nord og syd , men ogs med henblik p at afprve nogle nye former for praksis .
<P>
Mlstningerne for en bredygtig udvikling bliver stadfstet i denne  fair trade  , der giver nogle garantier til producenterne i de fattige lande , og som respekterer miljet og fremmer nogle bedre konomiske og sociale rettigheder .
Fair trade er i de senere r blevet meget udbredt i Europa . Antallet af butikker og salgssteder , der handler med  fair trade  -produkter , er vokset , og i nogle tilflde fres de ogs i de store supermarkeder , hvilket betyder , at millioner af forbrugere har adgang til disse produkter .
Samtidig har man oprettet nogle net med henblik p markedsfringen og de salgsfremmende foranstaltninger for  fair trade  -produkter , og de direkte aktioner for at sttte producenterne har fet et strre omfang .
<P>
I den betnkning , som vi stemmer om i dag , og som jeg gerne vil lyknske vores kollega , hr . Fassa , for , beder vi om , at  fair trade  - principper og praksis , der langt fra blot er et vidnesbyrd , bliver en integreret del af Den Europiske Unions mest generelle udviklingssamarbejdspolitikker .
Vi sttter med stor overbevisning de kriterier , der er nvnt i betnkningens punkt 10 , og vi mener sledes ikke , at vi br ndre denne del af betnkningen ved afstemningen her i salen . Vi beder ikke mindst om , at Europa-Kommissionen og Fllesskabets institutioner i almindelighed antager en global indfaldsvinkel med hensyn til sprgmlene i forbindelse med bredygtig handel .
Vi anmoder derfor Kommissionen om en srlig meddelelse , der er centreret om fire vsentlige aspekter . Det frste aspekt er , at  fairtrade  -principper og praksis skal integreres i de mere generelle politikker for international samhandel ; det andet aspekt er , at man skal finde nogle srlige instrumenter , der er strkere end dem , vi har nu , med henblik p at sttte visse projekter i forbindelse med bredygtig handel ; det tredje aspekt er , at man skal fastlgge de kriterier , ud fra hvilke  fair trade  og  fair trade  -produkter kan defineres ; og endelig er det fjerde aspekt , at man skal udvikle den politiske dialog med aktrerne inden for bredygtig handel .
<P>
Man skal i den forbindelse ogs gre sig nogle overvejelser .
I den betnkning , som vi skal godkende om lidt , foresls det at ge fllesskabssttten til  fair trade  -projekterne , og ikke kun med hensyn til det vigtige omrde , der hedder uddannelse til udvikling , men ogs med hensyn til den direkte sttte til producentorganisationerne .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke hr . Fassa for hans grundige initiativbetnkning om  fair trade  -organisationers og  fair trade  -producenters arbejde .
Vi synes , at han har givet en god oversigt over situationen og har ogs tilvejebragt en god indsigt .
<P>
Det er godt , at betnkningen behandles nu , fordi Kommissionen allerede har lovet , at den vil fremkomme med et notat med henblik p at fremstte en rkke konkrete forslag for i nogen grad at hjlpe  fair trade  -organisationer og  fair trade  producenter .
S er det jo godt , nr Parlamentet i forvejen giver en rkke anvisninger og anbefalinger .
<P>
Min gruppe synes , at  fair trade  er en god ting .
Den , som har set  fair trade  -producenter arbejde i praksis , og jeg har i de forlbne r set en rkke projekter i udviklingslande , ved , at fortjenesten ved handelen mske er noget mindre , men ogs , at producenterne , mange fattige bnder , ofte har gavn af , at der virkelig er tale om hjere indkomster for de pgldende arbejdstagere , mange flere sociale sekundre aktiviteter ssom sm skoler og lgeklinikker , som oprettes , og at ogs den regionale befolkning har strre fordel deraf .
Og ogs den miljmssige fremgangsmde aftvinger stor respekt .
Kort sagt , disse  fair trade  -projekter er gode for udviklingslandene , ofte endda bedre end almindelige investeringsprojekter og almindelige handelsprojekter .
Det drejer sig heller ikke mere om noget ganske uvsentligt ,  The European Trade Association  arbejder nu med 800 handelspartnere i 45 lande med 800.000 producentfamilier og fem millioner indirekte involverede .
Det er sledes virkelig noget , man skal regne med .
<P>
I mit eget land er frem for alt Max Havelaar-kaffen og Okee-bananerne en meget positiv gren p  fair trade  -stammen .
Okee bananplantagen i Ghana , som jeg for nylig besgte , er et flot projekt , hvor der er ca .
1.000 arbejdere beskftiget , og disse arbejder sammen som forsrgere for omkring 10.000 mennesker .
Men nr man ser de sm landsbyer i omegnen , s ser man med egne jne , at situationen er meget bedre end et stykke lngere vk i Ghana .
Man udfrer virkelig et udmrket synligt , positivt stykke arbejde der .
<P>
Hr . Fassas forslag er udmrket p linje med den slags aktiviteter .
Men vi har alligevel et par indvendinger .
Fordi vi frst og fremmest betragter betnkningen som en initiativbetnkning , njes vi med en rettelse af artikel 10 .
Deri str der , hvilke kriterier disse  fair trade  -virksomheder ,  fair trade  -organisationer og  fair trade  -producenter br opfylde .
Vi synes , at det er lidt detaljeret , og fr man ved af det , er Kommissionen belemret med et enormt bureaukrati for at kunne kontrollere alt dette .
Derfor har vi stillet et ndringsforslag for at gre det noget kortere og tydeligere .
Efter vores opfattelse er det tilstrkkeligt , hvis  fair trade  -producenter og organisationer , som vil modtage sttte fra Den Europiske Union , opfylder et begrnset antal kriterier .
Det m dreje sig om en rlig pris , en markedsbestemt pris med et  fair trade  -tillg , det har vi forstelse for , og forbrugerne m prcist vide , hvad der ogs betales til producenten .
Mellemmnd , import , eksport og salgsmonopoler skal s vidt muligt undgs for ikke at modarbejde den frie handel .
Der m strbes efter lngere og stabile forbindelser med producenter , og alle ILO-konventioner skal naturligvis overholdes , ogs fagforeningsrettigheder , lige behandling af mnd og kvinder skal respekteres , og ligeledes skal anvendelse af brnearbejde udelukkes , men det siger sig selv .
Produktionsmetoderne skal vre pviseligt miljvenlige .
De skal fre til en bedre social og konomisk udvikling , fremme selvstndigheden og passe til den lokale tradition .
<P>
Det synes vi er de vigtigste punkter .
Vi vil naturligvis s vidt muligt sttte betnkningen , men vi ville stte pris p , hvis ordfreren overtog dette realistiske ndringsforslag , sledes at vi ikke henfalder til bureaukrati og overfldig administration .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , selvom mit land , Spanien , kom 20 r for sent til praktiseringen af  fair trade  , er den get med 100 % i de sidste fem r .
Eftersom der endvidere , iflge ordfreren findes 800.000 producenter i den tredje verden , som handler efter dette koncept , skal vigtigheden af  fair trade  understreges .
<P>
Vi er fuldstndig enige med ordfreren i , at kriterierne for denne handel skal vre direkte salg , fair pris , gennemsigtighed , respekt for arbejdsregler , ingen anvendelse af brnearbejde samt respekt for miljregler .
Men vi mener , at dette kan udgre en anderledes udvikling for Den Europiske Union .
Og Den Europiske Union br konomisk og politisk sttte initiativer , som til at starte med er beskedne , men som kan blive et alternativ til et uretfrdigt , usolidarisk og handelsbaseret samfund .
<SPEAKER ID=52 NAME="Sandbk">
Hr. formand , nr vi nu diskuterer retfrdig handel i EU-Parlamentet , skyldes det i hj grad de grsrodsaktiviteter , der har vret i gang de sidste 10-15 r .
Det skyldes , at idealistiske organisationer har vist , at man gennem en bevidst politik kan bruge markedet til at fremme en socialt og miljmssigt forsvarlig produktion samt ikke mindst indtjeningen for sm producenter i ulande , og det er en vigtig erfaring .
Selvflgelig skal vi sttte bredygtig produktion i ulandene , bde for vores egen og for ulandenes skyld .
Men vi skal ikke insistere p , at det f.eks. krver EU-harmonisering af mrkning .
Det er rigtigt , at et universelt mrke gr det lettere for forbrugerne at orientere sig p markedet , men situationen i dag er , at vi har mrker som Max Havelaar , som nyder stor anerkendelse og tillid blandt forbrugerne .
Skal det erstattes af et EU- mrke , vil det stte udviklingen tilbage med flere r .
Vi m se p de erfaringer , mrkningsorganisationerne har gjort sig .
Selvom de i flere r har arbejdet med at finde et flles mrke , er det endnu ikke lykkedes .
Det skyldes ikke manglende vilje , men netop at de eksisterende mrker er indarbejdet i forbrugernes bevidsthed .
Jeg mener , fordelene ved at have et flles mrke langt fra opvejer disse risici .
<P>
Hr . Fassas betnkning gr ind for , at EU skal arbejde for sociale og miljmssige standarder , og at de bliver indarbejdet i WTO-systemet .
Det kan jeg kun vre enig i .
Men det er ikke nok .
Vi m krve , at der bliver mulighed for at lave specielle kvoter for produkter , som opfylder kriterierne .
Det er ikke muligt i dag .
Uden et klart pres bliver det heller ikke muligt i fremtiden .
EU skal sttte en produktion i ulandene , som er sknsom over for miljet og menneskers velfrd , men vi skal ikke bruge denne noble hensigt til at centralisere det arbejde , som foregr i organisationer rundt om i Europa .
De mennesker , som arbejder med  fair trade  i dag , kenderproblemerne .
Det er dem og producenterne , vi skal sttte , men det forudstter langt fra et EU-mrke , som det vil tage lang tid at konsolidere i forbrugernes bevidsthed .
Vi vil give vores sttte til , at der bliver lagt et strkt pres p WTO , og at der ydes midler til uddannelse og omlggelse af produktionen i ulandene .
Til sidst vil jeg sige , at jeg sttter fru Maij-Weggens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , sprgsmlet om  fair trade  er opstet under en langvarig diskussion i opgret med den neoliberale frihandelsideologi og har udviklet en rkke konkrete kriterier , hvad angr social og kologisk bredygtighed .
I lang tid har man mttet kmpe for , at dette krav overhovedet kunne anerkendes .
I historien over sdanne krav er der benlyst epoker , hvor det pludselig ikke lngere kan forhindres , at de gennemfres , men s gr man hen og udvander dem .
Det er prcis det , Det Europiske Folkepartis Gruppe vil med sit ndringsforslag , hvor kriterierne for  fair trade  udvandes p en sdan mde , at man slet ikke kan kende kravet igen .
Netop det skal forhindres her , for hvis ogs Europa-Parlamentet , som har stillet kravet om  fair trade  , som er et centralt krav om en ny etablering af mere retfrdige og varige forhold mellem nord og syd , hvis Europa-Parlamentet nr frem til en udvanding , s ville det vre et stort nederlag - jeg vil ikke sige en katastrofe - men Det Europiske Folkepartis Gruppe mtte da skamme sig over den skade , det har anrettet !
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Hr. formand , de er sjldne , ganske sjldne , de EU-borgere , som tager sig tid til at undersge de produkter , de forbruger , hvad enten det drejer sig om kaffe , sukker eller chokolade .
Og alligevel , hvad om disse to kopper kaffe med fin smag reprsenterede to modstridende politiske budskaber ? Og hvis nu disse to plader chokolade med ens udseende indeholdt to forskellige historier ?
Og hvad hvis der i den anden ende af kden , var utallige producenter , som svedte bde blod og vand for at berige andre , mens andre lige s stille begyndte at arbejde hrdt , men til gavn for sig selv ?
Thi fra ende til anden , absolut ikke i teorien men takket vre tlmodig og rolig opfrsel , hvor den velgrende udfylder en vigtig plads , vil en ny praksis se dagens lys .
<P>
Mens Europa-Parlamentets beslutning fra 1994 omhandlede nicher , retfrdighed og solidaritet over for denne praksis , prsenterer Raimondo Fassas betnkning i dag  fair trade  som et andet alternativ , der sigter p at etablere handelsrelationer , som er s retfrdige som muligt mellem de rige lande og producenterne i Syd .
For den frste opgave for  fair trade  er at befri producenterne fra nutidens trldom , som man kan betegne de levevilkr , under hvilke de kmper , men det skal ske p en mde , som jeg ville betegne som mere markedfring , det vil sige orienteret mod forbrugertilfredsstillelse .
<P>
S jeg vil gerne sttte Fassa-betnkningen , og isr p flgende punkter : dens definition af  fair trade  , udarbejdelse af en EU-etiket for at undg , at det bliver indviklet og forvirrende for forbrugeren , integration af  fair trade  inden for Unionens overordnede politik , ikke kun som et instrument for udviklingspolitikken , men ogs inden for alle de konomiske og handelsmssige politikker , sledes at man p den mde kan opn virkelige fremskridt .
Dette krver , at der indfres en adfrdskodeks for EU ' s tvrnationale virksomheder , som arbejder i u-landene .
Desuden br Unionen kmpe for at f indskrevet de miljmssige og sociale klausuler i WTO ' s kriterier .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at vi snarest muligt afventer en meddelelse fra Kommissionen om  fair trade  , som p en og samme gang integrerer mden at udvikle den p og midlerne til at ivrkstte den med .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sige , at jeg tilslutter mig betnkningen af vores kollega hr .
Fassa .  Fair trade  har eksisteret i nogle r og er blevet praktiseret med gode resultater , men det er klart , at  fair trade  fr en helt ny betydning her i slutningen af dette rtusinde , der kendetegnes af en liberalisering og globalisering af handelen , og som ogs kendetegnes af , at WTO plgger os den forpligtelse at afskaffe vores prferenceordninger med verdens fattige lande .
Efter Parlamentets behandling af dette emne i 1993 har man desvrre ikke gjort nok for at fremme denne form for samarbejde , og Europa-Kommissionen har i dag ikke nogen prcis politisk linje i den forbindelse .
Erfaringen og Fllesskabets statistikker viser dog , at  fair trade  har fundet sted p den rette mde , og efter nogle egnede kampagner for at gre forbrugerne lydhre over for denne form for handel , har den vundet indpas hos mange europiske forbrugere .
<P>
Dette instrument er ikke blot vigtigt , fordi det umiddelbart forbedrer levestandarden i de pgldende samfund , der i dag ansls til at omfatte fem millioner mennesker fordelt p 45 udviklingslande , men ogs , fordi det p langt sigt gr de sm lokale producenter til selvstndige konomiske aktrer .
Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne burde gre en strre og bedre indsats for at fremme markedsfringen af  fair trade  -produkter .
Den bredygtige handel br konkret anerkendes fuldt ud som et udviklingsinstrument og br uden tven fremmes ved , at man stiller menneskelige og finansielle ressourcer til rdighed , og eventuelt ogs ved at man opretter en post til dette forml p Unionens budget .
Kun p denne mde vil Den Europiske Union kunne overholde de forpligtelser , der er nvnt i artikel 103 i traktaten , nemlig at fremme udviklingslandenes integration i verdenskonomien .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , betnkningen er isr baseret p beskyttelse af forbrugeren , p at forhindre misbrug af handelsvejene .
Hvad der mangler fuldstndig her , er forbrugerens motivation .
Det , der mangler , er , at vi forstr , at dette er en form for udviklingshjlp , hvor vi skal n forbrugeren for eventuelt at motivere ham , sledes at han ogs betaler hjere priser .
Det drejer sig ikke om markedsfringen af et produkt , men om markedsfringen af en id .
Her er jeg simpelthen bekymret for , at den bureaukratisering , som er bebudet i betnkningen , kun vil hmme dette .
Vi skal huske p , at Europas ansvar ogs gr ud p at hjlpe udviklingslandene med at afstte deres produkter i Europa .
I den henseende er betnkningen en god id .
Det , der mangler , er forbrugerens motivation til ogs at kbe produkterne .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , i forbindelse med , at jeg hilser denne betnkning velkommen , vil jeg gerne fremhve formlet med mine egne ndringsforslag til betnkningen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Det er indtrngende at opfordre Kommissionen til at udarbejde sin meddelelse om  fair trade  , som kan fungere som grundlag for ny lovgivning ; det er global forskning , der kan yde direkte sttte til at udvikle  fair trade  -netvrk i syd svel som  fair trade  -principper i nord ; det er principielt at g ind for en selvstndig budgetpost , s man ikke lngere behver at bruge ngo ' ernes medfinansieringsmidler , der ofte ikke er hensigtsmssige for producentkooperativer i udviklingslandene ; det er at stte en stopper for europisk forskelsbehandling mod  fair trade  i skattemssig henseende og skabe prferencebehandling , der p grund af mrkernes frivillige karakter er i overensstemmelse med WTO ; og endelig er det at erkende farerne ved en udbredning af mrkerne og behovet for at indlede en seris dialog om forbindelsen mellem  fair trade  og den nye etiske handel , der er ved at blive promoveret gennem adfrdskodekser , som jeg er ved at udarbejde en betnkning om for Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
 Fair trade  handler om , at de fattigste og mest marginaliserede folk i udviklingslandene ikke bliver lftet ud af fattigdommen gennem bistand , hvor vigtig denne end mtte vre , men at de lfter sig selv ud af fattigdommen ved at slge til den europiske forbruger .
45.000 forretninger i Europa , 3000 forskellige produkter , en omstning p mindst ECU 250 millioner om ret .
Ikke meget i forhold til den samlede handel men heller ikke velgrenhed .
Dette er seris handel , og i EuropaParlamentet m vi vre serise og give vores sttte hertil .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , ordfreren har brugt megen tid og megen omhu p sin betnkning . Det takker vi ham for .
Ogs udvalget har med over 50 ndringsforslag bidraget til det resultat , der nu foreligger .
Tag mig det ikke ilde op , men jeg synes ikke , at det samlede resultat er lykkedes helt .
Der tales stadigvk meget om beskyttelse og sttteforanstaltninger og for lidt om de strukturer , der bidrager til konkurrencedygtighed p markederne .
Min gruppe forsgte at fremlgge nogle vigtige punkter i den retning i udvalget , og ogs Maij-Weggens ndringsforslag gr i den retning .
<P>
Vi skal nemlig isr passe p , at vi ikke giver bureaukratiet for megen plads i denne forbindelse , og det forekommer mig nrmere at vre garanteret , hvis vi sttter ndringsforslaget , end hvis vi bliver ved formuleringen , der gr sdan i detaljer , at den nppe synes at kunne praktiseres .
Jeg er ogs bekymret med hensyn til forslaget om at anvende midler fra samfinansieringen til reklame for  fair trade  -handelen .
Jeg er ikke sikker p , om den allerede s fortrskede post B7-6000 skal anvendes her .
Desuden hrer den til de budgetposter , som man p.t. strides om , hvad angr retsgrundlaget .
Jeg hber ikke desto mindre , at den flles handel med landene i den tredje verden inklusive den omtalte  fair trade  fortsat vil udvikle sig positivt , og jeg hber ogs , at Kommissionen fortsat vil sttte os i denne retning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg tror , at jeg kan svare meget kort .
Frst vil jeg gerne takke hr . Fassa for den fremragende betnkning , som han har lavet ; dernst vil jeg gerne understrege , hvor vigtigt dette redskab er for en samarbejdspolitik nord-syd ; og til sidst vil jeg sige , at mange af de fremlagte forslag helt sikkert vil blive optaget i den meddelelse , som Kommissionen agter at udsende inden for nogle mneder .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i afstemningstiden .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , jeg vil bede om , at det fremgr af protokollen , at afstemningstiden , som iflge dagsordenen skulle begynde kl . 11.00 , frst indledtes kl .
11.15 .
<P>
De bringer os i et dilemma , hvor vi ikke ved , hvad vi skal gre : om vi skal blive til afstemningen eller n den flyafgang , som vi har bestilt , fordi vi regnede med , at afstemningstiden begyndte kl .
11.00. Enten kommer vi for sent til flyet , eller vi mister vores ret og vores pligt til at blive til afstemningen .
<P>
Jeg vil gerne have , at det fremgr af protokollen , for jeg vil henvise til denne situation , hvis jeg bliver frataget nogle rettigheder , da jeg overhovedet ikke er ansvarlig for denne forsinkelse .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , det noterer vi i protokollen , men med Deres gode samarbejde vil vi forsge at indhente den tabte tid .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , De har glemt at nske ordfreren tillykke fra Parlamentet .
Det vil jeg gerne gre nu p alles vegne !
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rack .
<SPEAKER ID=65 NAME="Schmid">
Fru formand , den oprindelige tekst vedrrer en retfrdiggrelse af det gamle retsgrundlag .
Da vi har ndret retsgrundlag , har vi brug for den nye tekst .
Hvis vi kun laver en tilfjelse , er sagen ulogisk .
Det er ikke noget indholdsmssigt , men et logisk problem .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , der er t ndringsforslag til denne betnkning , og det er et afgrende ndringsforslag .
Jeg har forstet , at hr . Fassa gerne vil have , at betnkningen vedtages med strst mulig sttte .
Det kan ske , hvis vores ndringsforslag kombineres med hr . Fassas tekst p flgende mde .
Vi kunne tage hr . Fassas indledende tekst til artikel 10 plus hans tankestreg nr .
3 og 6 .
Fra mit ndringsforslag tager vi s nr . 1 , 3 og 4 .
Ved denne kombination har jeg forstet , at hr . Fassa kan sttte ndringsforslaget , og s kan vi sttte hans betnkning .
<SPEAKER ID=67 NAME="Fassa">
Fru formand , hvis jeg har forstet det ret , s foreslr fru Maij-Weggen , at de indledende ord i punkt 10 , nemlig  mener , at  fair trade  for ikke at blive misbrugt mindst m opfylde flgende kriterier  , skal forblive undrede .
Er det sandt , at det skal blive ved med at st sdan ?
Skal det sledes st , som det str i betnkningens tekst ?
Er det det , der er meningen med hendes ndringsforslag ?
Med det mundtlige ndringsforslag trkker hun i praksis de to frste linjer af sit eget ndringsforslag tilbage , samt kombinationerne mellem de forskellige punkter , sdan som hun har foreslet dem .
Er det korrekt ?
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , plus kombinationen af den tredje og sjette tankestreg plus 1 , 3 og 4 i mit ndringsforslag .
S er vi fuldstndigt enige .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Fru Maij-Weggen , det er jeg virkelig ked af , men det er meget forvirrende , og jeg kan godt sige Dem lige ud , at jeg heller ikke selv er sikker p det , vi skal stemme om .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=70 NAME="Bernardini">
Ved mange lejligheder har vores Parlament erklret sig for udviklingen af en nyskabende transportpolitik , der respekterer miljet .
I denne betydning har PACT-programmet vedrrende bevilling af EU-sttte til nyskabende aktiviteter til fordel for kombineret transport modtaget mange ansgninger fra aktrer i EU .
<P>
Rdets forordning , som styrer dette program , er , her lige fr den udlber , blevet opdateret .
I juni 1997 godkendte EuropaParlamentet Kommissionens forslag , og insisterede samtidig p en afklaring af udvlgelsesproceduren for projekterne og p en bedre anvendelse af finansieringsmulighederne .
<P>
Vores kollegas betnkning , som vi har gennemget , stder mod en forhindring i Rdet p et punkt , som jeg vil vende tilbage til .
<P>
Kommissionens forslag foruds en godtgrelse af omkostninger og udgifter ulseligt forbundet med gennemfrelsen af dele af projekter uden for EU ' s geografiske omrde , til fordel for virksomheder i tredjelande .
Denne mulighed opnede ikke billigelse i Rdet , som hvdede , at det stadig var muligt at finansiere projekter , som breder sig til tredjelande .
Jeg mener ikke , at Rdet har retfrdiggjort sit rsonnement for s vidt angr et muligt partnerskab mellem aktrer i henholdsvis tredjelande og EU .
<P>
Vores Udvalg om Transport og Turisme forsger at genoprette en logik i den henseende , og jeg vover at hbe p , at ndringsforslag 2 opnr stemmer nok .
<P>
Betnkning af Fontaine ( A4-0232 / 98 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Caudron">
Det er ikke forgves at minde om ndvendigheden af at ndre de direktiver , som omhandler anerkendelsen af eksamensbeviser .
Hvem i denne forsamling er ikke blevet opfordret til at gribe ind over for en myndighed for at kunne f godkendt nogle kvalifikationer opnet i en anden medlemsstat ?
<P>
Denne betnkning fra vores kollega Nicole Fontaine udgr et vigtigt bidrag til EU ' s uddannelsessystem , og mere prcist for personer under uddannelse eller studerende .
Jeg vil derfor gerne rose hende for sit arbejde , som ogs er et yderligere skridt i retning af at styrke iden om unionsborgerskabet .
<P>
Hvordan kan man egentlig nu , hvor der findes strke krfter imod personmobiliteten , tale om fri bevgelse for personer og varer inden for EU ' s omrde ?
<P>
Mange har ord som tilpasningsevne , genaktivering , fleksibilitet og kernevrdier for EU ' s lnmodtagere i r 2000 p tungen .
Men meget hurtigt bliver de konfronteret med de barske realiteter hos myndighederne , eller mere prcist med lovgivningerne fra de nationale reprsentationer .
<P>
Denne konstatering glder ogs inden for andre omrder , og den rammer samarbejdet i EU .
I den forbindelse er det vigtigt , at vi tilpasser vores lovgivningsindsats til omrder , der allertttest berrer den enkeltes daglige problemer .
Handler vi p denne mde , kan vi give EU en mening igen og mske f den tilbage p rette spor .
<P>
Det er klart , at en tekst , som angr borgernes rettigheder og kompetencer , vil gre Den Europiske Union mere gennemskuelig .
<P>
Henstilling af Aelvoet ( A4-0165 / 98 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Bernardini">
Efter Tunesien , Israel , Marokko og PLO , skal vi i dag udtale os ved at give vores samstemmende udtalelse om Euro-Middelhavsaftalen med Jordan .
<P>
Som en direkte flge af konklusionerne fra Barcelona-konferencen i november 1995 ndrer Den Europiske Union relationerne med sine partnere i Maghreb- og Machrek-landene gennem indgelsen af en ny aftale .
Associeringsaftalen med Jordan indgr fuldt ud heri ved i sin frste artikel at bekendtgre oprettelsen af et frihandelsomrde .
<P>
Vi kan kun vre enige i dette ml , ligesom vi var det for de andre lande , for det snderflede kongerige regner med vores hjlp .
De forskellige samarbejdsplaner vil blive forstrket , hvad enten det drejer sig om konomiske og sociale forhold , om forbedringer af livs- og arbejdsvilkr eller om udviklingen af det regionale samarbejde .
Det er sandt , at Jordan har en relativt hj vkstrate , men denne deles ikke af befolkningen som helhed .
Indsatsen br stttes , og det er p dette plan , hjlpen fra Den Europiske Union fr sin fulde virkning .
<P>
Lad os til slut ikke glemme problemet med den politiske stabilitet i regionen .
Fredsprocessens skrbelighed , der somme tider har konsekvenser for os i gennemfrelsen af vores MEDA-partnerskab , kan finde en stabiliserende faktor i oprettelsen af en politisk dialog med Jordan .
<P>
I overensstemmelse med indstillingen fra vores Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , udtaler jeg mig hermed for indgelse af denne aftale , idet jeg nsker den m f succes i fremtiden .
<SPEAKER ID=73 NAME="Deprez">
Indgelsen af en Euro-Middelhavsaftale mellem Den Europiske Union og Jordan er en god ting , som jeg udtrykkeligt nsker at give min sttte .
<P>
Et dynamisk Euro-Middelhavspartnerskab er sammen med udvidelsen af Den Europiske Union mod st en af hjrnestenene for stabilitet og udvikling for det samlede europiske kontinent .
I denne aftale er der set med mine jne fire elementer , som er srlig vigtige :
<P>
For det frste : den gradvise oprettelse af en zone med fri vareududveksling til fordel for begge parter .
<P>
For det andet : klausulen om respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper , omtalt i artikel 2 .
<P>
For det tredje : indfrelsen af en regelmssig politisk dialog ( art . 3-5 ) og isr etableringen af et samarbejde , der skal defineres nrmere , mellem vores Parlament og det jordanske parlament .
<P>
For det fjerde : samarbejdet mellem Den Europiske Union og Jordan inden for kampen mod hvidvaskning af penge og handelen med narkotika .
<P>
Betnkning af Schmid ( A4-0234 / 98 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Caudron">
Vores kollega Gerhard Schmids betnkning er af stor betydning for svel kommunikationsindustrien som for Internetbrugerne .
Jeg vil sledes give min sttte til den EU-handlingsplan , der er blevet foreslet os i dag .
<P>
Det er dog passende at erindre sig visse realiteter vedrrende dette net og dets fortsatte udvidelse .
Allerfrst vil jeg fremhve visse udtalelser , som helt uden sondring forbinder  Web  med forkasteligt indhold .
Man m huske p , at dette gigantiske spin , som er spundet globalt , frst og fremmest er et vrktj , og at det p ingen mde kan drages til ansvar for de perversioner , som nogen tilsyneladende opdager p deres computerskrm .
<P>
Ligesom telefonen eller bogtrykkerkunsten , har man tillagt Internettet  faderskabet  for alle lasterne og som syndens skaber ... et antal avisnotitser viser , at der er nogen , som ikke har afventet dette nets komme for at udfre forkastelige gerninger ...
de gr ikke andet end blot at tilpasse sig dette nye kommunikationsmiddel .
<P>
Disse indledende bemrkninger br ikke fortolkes som en afvisning af enhver vilje til at forflge disse mennesker , som udnytter menneskelig elendighed , snarere tvrtimod .
Det drejer sig om at fastlgge principperne for en kompleks realitet , som sommetider undslipper os , og man skal forst disse for at finde gode lsninger .
<P>
Egentlig br vi tage et essentielt forhold fra informatikken i betragtning . Det udvikler sig og vinder ustandseligt i styrke ...
i dag er det fra en brbar computer muligt for enhver at f adgang til alt og uden for mange risici ... ogs nr det glder ulovligheder .
<P>
Men selvom jeg sttter ordfrerens forslag om ulovligt indhold og hans behandling via teknologiske lsninger , er det ogs ndvendigt at styrke den retslige og politimssige politik p EU-plan .
Alene et get samarbejde p disse omrder kan fre til mrkbare resultater .
<P>
For at vi kan opn et sikkert milj , er det centralt , at der indfinder sig en erkendelse p internationalt plan , og allerfrst p EU-plan .
Det HASTER !
Det haster MEGET .
<P>
Betnkning af Pollack ( A4-0177 / 98 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi noterer , at denne betnkning er en i den lange rkke af betnkninger , hvori det krves , at der oprettes en ny EU-enhed , denne gang en  tvrtjenstlig bymiljenhed  .
Vi tror , at denne stigende mngde af EU-myndigheder blot skaber bureaukrati .
Vi klarer os uden denne overordnede enhed .
<SPEAKER ID=76 NAME="Deprez">
Den Europiske Union er helt klart ikke kompetent til at tage hnd om den daglige styring af miljet i de europiske byer .
Den finder sted p lokalplan .
Det er dog nskeligt , at Unionen fortsat prciserer retningslinjer og ml for en varig udvikling for bymiljet , som glder for hele EU ' s omrde .
<P>
Faktisk har mange af de miljproblemer , som skyldes urbaniseringen i vores lande , konsekvenser for hele Unionens geografiske omrde .
Unionens borgere har alts behov for en flles indgangsvinkel til lsning af problemerne , hvis daglige styring br sikres af de lokale myndigheder , men samtidig indg som en del af en strre ramme , som definerer ml og midler .
<P>
Ud fra dette synspunkt , br man , hvis man kan g ind for de sektorforanstaltninger , som Unionen allerede har truffet , isr inden for begrnsning af luftforureningen , ogs beklage at Kommissionen er bagefter med udgivelsen af hvidbogen om bymiljet , som vi har ventet p siden offentliggrelsen af grnbogen om samme emne for hele syv r siden .
<P>
At sige at Den Europiske Union intet har gjort , ville helt sikkert vre at pst det modsatte af sandheden .
I mangel p en lovmssig ramme fra EU , har projekter , som er finansieret af EU-Kommissionen og som omhandler bymiljet , derimod hverken fordel af tilstrkkelige tilskud eller den koordinering , som borgerne med rette havde kunnet forvente .
<P>
Hvad angr reformen af strukturfondene , der er planlagt til 1999 , er det alts nskeligt , at Kommissionen fortstter den sttte , som den i dag yder til disse projekter , samt at den anstrenger sig for hurtigst muligt at f frdiggjort et juridisk grundlag og en samlet overordnet handlingsplan for et varigt bymilj i Den Europiske Union . Det er grunden til , at jeg giver min sttte til den beslutning , som vi har fet fremlagt her .
<SPEAKER ID=77 NAME="Titley">
Jeg sttter betnkningen her i dag som reprsentant for netop den type byomrde , som den sigter p at hjlpe .
Det er p hje tid , at debatten om grnne sprgsml gr videre end til blot at omhandle billedet af grnne marker og vender hjem til de store og mindre byer , hvor de fleste af vores borgere bor .
Stor-Manchester er et af de ldste industrielle , bebyggede omrder i Europa , idet byen var centrum for den industrielle revolution .
Vi troede , at forureningen med lovene om ren luft i efterkrigsrene ville vre begrnset til billeder af smogindhyldede fabrikker i historiebgerne .
<P>
Men som denne betnkning gr det klart , str mennesker , der bor i byomrder over for trafikpropper og forurening , der er lige s foruroligende som den gamle skorstensrg , men den er blot ofte usynlig for det menneskelige je .
Vi br tage Revisionsrettens beretning alvorlig om , at den aktuelle EU-politik vedrrende bekmpelse af problemer i byomrder mangler ordentligt koordinerede rammer .
Det er p tide , at vores borgere hster fordelene af et dedikeret EU-program til forbedring af bymiljet .
Jeg regner med , at Kommissionen vil reagere p vores anmodning om et sdant arbejde snarest muligt .
<P>
Betnkning af Napoletano ( A4-0172 / 98 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi mener , at vores partiven fru Napoletano har skrevet en god betnkning .
Vi vil isr erklre os enige i fru Napoletanos kritik vedrrende Kommissionens planer om at afskaffe Urban-initiativet .
Det har givet udmrkede resultater , nr det glder specifikke storbyproblemer , som ikke dkkes af andre EU-programmer .
Nr man tnker p , at ca . 80 % af EU ' s borgere bor i byer , mener vi , at det ville vre uhensigtsmssigt at afskaffe Urban-initiativet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Caudron">
I revis har jeg vret opmrksom p problemerne omkring bypolitikken , og jeg vil gerne rose vores kollega fru Napoletano for hendes vedholdende og vigtige arbejde .
Jeg vil ogs rose hende for betnkningens kvalitet .
<P>
Ligesom ordfreren mener jeg , det haster med at definere grundlaget for en voluntaristisk bypolitik p EU-plan .
Byen befinder sig nu midt i de politiske overvejelser efter grsdagens tragiske begivenheder i det , vi har for vane at kalde  risikozoner  .
I hvert fald drejer det sig om at spille rollen som brandmand og afvrge det mest presserende , mens vi venter p den nste  antndelse  .
<P>
Som det understreges i betnkningen , er der ingen som drmmer om at modstille livet i byen over for livet p landet , men det er passende at sttte en fysisk planlgning , som bremser den proces , der lgger landomrder de , hvilket berrer de fleste medlemsstater .
<P>
Jeg vil ogs gerne sttte fru Napoletanos anmodning om atviderefre Urban-programmet , et EU-vrktj , der er mere end ndvendigt , nr det glder vores medborgere , der lever i de store komplekser , som alt for ofte er anonyme og kastet ud i yderkanten af byernes centrum .
<P>
I den forbindelse kan arbejdet i netvrket Eurocities udgre en meget interessant overordnet indfaldsvinkel til bypolitikken i EU ' s store byomrder .
At definere en bypolitik er at definere en ramme og nogle konkrete og realistiske ml .
<P>
Det kommende rhundrede bliver sandsynligvis prget af en udvikling af byen , bde hvad angr dens udformning og hvad angr dens talmssige betydning .
Det er derfor vigtigt at lade dette faktum indg i vores overvejelser og i vores politiske handlinger .
<SPEAKER ID=80 NAME="Darras">
Jeg kan kun glde mig over min kollega fru Napoletanos betnkning , der betragter byproblemerne som et hele bestende af forskellige aspekter , miljmssige , sociale , kulturelle , beboermssige og regionale .
<P>
Jeg mener , det er p den mde , Den Europiske Union br planlgge de bymssige tiltag , under en trivselssynsvinkel , bypolitikken m ikke indskrnke sig til blot at handle om problemomrderne i byerne .
<P>
Vi har behov for en bedre koordinering mellem EU ' s institutioner , navnlig mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Dette kan naturligvis ske gennem subsidiaritetsprincippet , men det er en helt ndvendig ting .
<P>
P samme mde som Kommissionen skal indpasse den bymssige dimension i de vrige politikker og fllesskabstiltag , skal medlemsstaterne sidelbende hermed udvikle deres bypolitik ( byudviklingsprojekter , statslige og regionale udviklingsprojekter for Frankrigs vedkommende ) med anvendelsen og brugen af strukturfondsbevillingerne p deres territorium .
<P>
Der er her tale om en global vision for den fysiske udvikling , der tilskynder til en EU-byudviklingsstrategi , som Parlamentet har et strkt nske om at fremme .
Der er tale om en vision , der ligger i forlngelse af den , de respektive medlemsstater br have , og som for deres vedkommende br tage udgangspunkt i lokale og regionale myndigheder ved ivrksttelsen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Deprez">
Det lokale selvstyre , der i dag er fastlagt i det charter for lokalt selvstyre , der er vedtaget af Europardet , indtager en betydningsfuld plads i EU-samarbejdet .
<P>
Kommunalbestyrelserne , store som sm , har , ud over at vre det led i det reprsentative system , der str borgerne nrmest , og som bedst fornemmer disses nsker og problemer , en vsentlig rolle at spille p en rkke ngleomrder .
Den beslutning , vi skal stemme om i dag , leverer en liste over disse , der selvom den ikke er udtmmende , dog giver en udmrket oversigt , isr over de miljmssige , sociale og kulturelle aspekter .
<P>
Virkningen af Fllesskabets politikker og aktiviteter p byer og bykommuner er oplagt .
Nogle gange har disse ogs en modsigelsesfyldt karakter .
Derfor er det ndvendigt ved fastlggelsen af de politikker og tiltag , der ivrksttes af Kommissionen , for alvor at tage hjde for den bymssige dimension af deres konsekvenser .
<P>
Inden for denne ramme haster det med at lgge en europisk byudviklingsstrategi , der selv er ulseligt forbundet med en langt mere omfattende fysisk planlgning , der sigter mod at koordinere virkningerne af Fllesskabets forskellige politikker p EU ' s samlede geografiske omrde og i byerne .
<P>
Jeg fastholder isr ndvendigheden af at styrke bymiljernes integrerende funktion .
Og i den forbindelse sttter jeg kraftigt ordfrerens forslag om at skabe strre tryghed og forebygge kriminalitet i bysamfundene .
<SPEAKER ID=82 NAME="Ephremidis">
Betnkningerne og denne lange debat har vist et udsnit af de mange , alvorlige problemer , som Fllesskabets byomrder plages af .
Det er tydeligvis ikke de eneste problemer , og det ser ud , som om de bde bliver vrre og mange flere .
Hvori bestr s det bemrkelsesvrdige og overraskende ?
Det bestr i , at ingen p noget tidspunkt nvner de vsentligste rsager til og de skyldige i denne situation , nemlig de multinationale interessers junglelov , den hmningslse konkurrence i den vilde profitjagt inden for rammerne af det notoriske frie marked .
<P>
Arbejdslshed , social udstdelse , fattigdom blandt dele af befolkningen i storbyerne , fnomener som racisme , fremmedhad , kriminalitet og udviklingsmssige skvheder - ikke kun mellem forskellige byer i forskellige lande , men i langt hjere grad skvheder i samme land og inden for de samme byer mellem kvarterer og bydele - strk forurening , tragiske miljdelggelser og den generelle nedbrydning af livskvaliteten er ikke tilfldige eller uundgelige problemer , og de bekmpes naturligvis hverken med fortielser , smukke erklringer eller programmer .
<P>
Der tales ikke om , at den arbejdslshed , som breder sig og plager bycentrene , er resultatet af en politik , der skal fremme det frie marked og kapitalens overherredmme , og som med EU i spidsen og med sttte fra landenes regeringer fr lov at torpedere de arbejdsmssige og sociale rettigheder og en lige , afbalanceret udvikling .
Der sttes ikke navn p de interesser , som kvler landbrugskonomien i regionerne og underminerer balancen mellem land og by ved at skabe nye , voksende blger af arbejdslse , der klumper sig sammen i bycentrene og tilslutter sig det i forvejen kolossalt hje antal arbejdslse .
I selve betnkningen str der , at  ud af 49 distrikter i programmet om bymiljet l arbejdslsheden i 15 distrikter p over 30 %  , og ingen af dem , der tror p den  sociale retfrdighed og samhrighed  stiller det afgrende sprgsml  hvorfor ?

<P>
Det er den urrlige profits lov , de multinationales junglelov , der vlter enhver balance i samfundets fine struktur og skaber grobund for de omstndigheder , der udvikler fnomener som kriminalitet , racisme , fremmedhad og borgerkrig , og disse problemer bekmpes ikke ved at give politiet mere magt i samfundet og med de repressive foranstaltninger , som betnkningen foreslr .
Det er de samme love , der er ansvarlige for den dramatiske delggelse af miljet , der er sket i den  hje beskyttelses  navn , beskyttelsen af industriejerne , af bilfabrikanterne , lobbyisterne og de politikere , der gr det muligt for dem at drive deres spil og hindrer og kuldkaster ethvert forsg p at planlgge og gennemfre miljvenlige politikker .
Der henvises til konklusionerne og erklringerne fra konferencerne i Rio og Kyoto , men ingen nvner de personer ved navn , som har gjort dem til kraftlse , tomme ord .
Ikke engang disse smting har monopolerne og deres kredse tilladt gennemfrelsen af .
<P>
Dette nye erklrede forsg p at  lse  byproblemet med diverse  europiske dialoger  og ved at smide flere millioner ecu vk vil ikke lse problemerne , millionerne vil blot gre dem , der  spiser  den strste andel af fllesskabsmidlerne , endnu rigere .
Problemerne vil blot blive alvorligere og strre , og det vil blive brugt som pskud til at tage midler fra andre aktioner af social karakter som et middel til at bedrage og berolige offentligheden.Vi risikerer at blive kaldt hyklere og medskyldige , nr vi dkker over lovlse interesser , og hvis vi ikke bliver kaldt disse ting , risikerer vi at blive kaldt politiske , parlamentariske masochister , nr vi hele tiden beklager os over problemerne uden at gre opmrksom p rsagerne og ikke tager problemerne op for at f en lsning p dem .
<P>
Derfor m Parlamentet nu frigre sig fra disse syndromer og vise sig om en virkelig reprsentant for de plagede befolkninger i EU ' s urbane centre .
<SPEAKER ID=83 NAME="Holm">
Mange af forslagene i denne betnkning er velmente .
Samtidig med at man fremhver byernes ligheder og de problemer , som mange byer str over for , s m man dog vre bevidst om , at der ogs er store forskelle mellem byer inden for EU .
Derfor synes jeg , at det er vigtigt at pointere , at subsidaritetsprincippet skal glde .
Udveksling af information er mgtigt , da mange byer helt sikkert kan lre af andre byers aktiviteter p visse omrder , men at der skal oprettes EU-programmer og EU-direktiver p dette omrde , stiller jeg mig yderst skeptisk til .
Den fysiske planlgning skal besluttes p et lavere niveau end EU .
Det er de , der bor i omrdet , der skal beslutte om den fysiske planlgning , ikke en Bruxelles-centraliseret institution .
<SPEAKER ID=84 NAME="des Places">
Napoletano-betnkningen om byudviklingsproblemet forstrker ambitionerne om at fastlgge en  EU-byudviklingsstrategi  .
<P>
Endnu en gang forsger Kommissionen at udvide Den Europiske Unions kompetencefelt .
Her er der ikke blot tale om et politisk , men ogs et konomisk sprgsml . Anerkendelse af en integreret fllesskabspolitik inden for byudvikling vil indebre betydelige budgetudgifter .
<P>
Den Europiske Unions stramme budget taget i betragtning , kan disse udgifter kun afholdes ved at foretage en omfordeling af bevillingerne , hvor landregioner og regioner afhngige af fiskeri ville blive de frste ofre .
<P>
Sledes gr fru Napoletano sig til fortaler for Urban-initiativet , der i Agenda 2000-forslagene er bestemt til at indg i det nye ml nr . 2 , idet hun nsker , at det opretholdes med  en rammebevilling der muliggr en styrkelse af dets tiltag ...
 .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mener , at Fllesskabet br koncentrere sin konomiske indsats om de allerede eksisterende flles politikker , den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik og undg en spredning af de offentlige midler ved en steril kasten i grams mellem forskellige interessegrupper .
<P>
Denne vilje til at  lgge en europisk byudviklingsstrategi  kombineres med nsket om at skabe  en mere omfattende fysisk planlgning  , som  hrer ulseligt sammen hermed  .
Ligeledes er der visse udtalelser , der smager af fderalisme , f.eks. til fordel for det skaldte Unionsborgerskab , bestende bl.a. i  anerkendelse af en aktiv og passiv stemmeret til kommunalvalg for udenlandske EU-borgere  , eller lejligheden benyttes til at udtrykke en  positiv holdning til anvendelse , uden nogen form for indskrnkning , af traktatens bestemmelser om stemmeret for beboere fra Fllesskabet . 
<P>
Lad os hertil fje de talrige eksempler i denne betnkning p udsalg af en modeprget internationalistisk ideologi , hvor man udtrykker sig til fordel for smagls kulturpluralisme , der ikke lover godt for samhrigheden mellem vores nationer .
Derfor er det ganske logisk , nr betnkningen taler om  indvandrerintegration  i stedet for at tilskynde til assimilation af disse til modtagerlandets kultur , dels for at bevare et nationalt sammenhold og dels for at hjlpe disse udlndinge til at blive fuldgyldige medlemmer af det nationale fllesskab , stolte og lykkelige over at tilhre dette .
<P>
Det var derfor ikke muligt for vores gruppe at g ind for en betnkning , der i s hj grad er i strid med vores holdninger .
<SPEAKER ID=85 NAME="Pinel">
Fru Napoletanos betnkning efterlyser en  EU-byudviklingsstrategi  , fjet ind i en samlet politik , alts fderalistisk , for fysisk planlgning , en  jakobinsk  centraliseret fremgangsmde , som vi kun kan stille os afvisende over for .
<P>
Bypolitikken hrer selvsagt ind under byerne , byomrderne , men desuden ogs under amter , regioner og stater .
Listen over de instanser , der er involveret i dette sprgsml er i forvejen lang nok til , at der ikke er brug for ydermere at fje Den Europiske Union til .
Jo flere instanser , der er indblandet , des mere komplicerede bliver sagerne , og des lngere tid tager det at frdigbehandle dem .
<P>
Naturligvis er det rigtigt , at bymiljet , som Pollack-betnkningen sporadisk er inde p , ( behandlingen af affaldsproblemet , luftforurening , vandforsyning , beskftigelse , udsatte samfundsgrupper , bevarelse af byernes historiske bygningsmssige potentiale , indvandrer- og tilflytterproblemer m.v. ) fortjener vores fulde opmrksomhed .
Imidlertid br man , for at tackle disse vanskeligheder , stte p forhnd , gennem forebyggende indsats og ikke njes med at vente til problemerne har meldt sig og lave krisestyring .
<P>
Set p denne mde fremstr betnkningen i ikke ringe grad som en opremsning af symptomer , hvis oprindelse skal sges andetsteds .
Ovenikbet har denne opremsning adskillige gange en uheldig tendens til at flge den internationalistiske modeideologi , ved f.eks. at fremstte srgelige smaglse bemrkninger om indvandrersprgsmlet .
<P>
Vores nske m g ud p at tilstrbe en bedre ligevgt i den fysiske planlgning .
Med henblik herp m vi stte ind p at afhjlpe den overdrevne bykoncentration , vores samfund i dag er plaget af .
<P>
For at tackle denne overdrevne bykoncentration , der frer adskillige ulemper med i klvandet , m vi gre en kraftigere indsats for landdistrikter og sfart .
Vi m bde skabe gode betingelser for et kvalitetsbetonet og miljbevarende landbrug og samtidig sprede de konomiske aktiviteter i landdistrikterne , og sledes bekmpe overdrevent produktionsrs .
<P>
EU br koncentrere sin konomiske indsats om de omrder , hvor der findes en flles politik , landbrugspolitikken og fiskeripolitikken , og undg en spredning af de offentlige pengemidler ved en steril kasten i grams mellem forskellige interessegrupper .
Der br handles p en sdan mde , at de frte politikker , isr den flles landbrugspolitik , ikke frer til alvorlige forstyrrelser i balancen for den fysiske planlgning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Reding">
Begge betnkninger behandler forskellige problemer , der vil opst fremover p grund af den demografiske udvikling i Europa .
Allerede i dag lever 80 % af EU-borgerne i byer , og dr udfolder ogs en stor del af erhvervslivet sig .
Denne koncentration fremkalder en hel rkke misforhold , som Den Europiske Union sikkert kan hjlpe med at rydde af vejen , f.eks. ved at udarbejde en europisk byudviklingsstrategi .
<P>
Miljet i byerne er helt sikkert et af de akutte problemer : Luftforurening og den gradvise forsvinden af grnne omrder og parkanlg til fordel for bebyggede omrder har tydelige konsekvenser for folkesundheden , der ikke skal forties .
Uden foranstaltninger for hele Europa er der ikke udsigt til , at denne tendens vender .
Miljproblemer er kun i de sjldneste tilflde af lokal natur , for de fleste storbyer har de samme problemer .
Derfor er det absolut fornuftigt at nedstte en tvrfaglig arbejdsgruppe for byspecifikke anliggender i Kommissionen , hvis det i medlemsstaterne hurtigere frer til den erkendelse , at miljet skal spille en vsentlig rolle i den fortsatte udvikling af byerne .
<P>
Men samtidig eftersprges ogs initiativer p konomisk og socialt plan .
Arbejdslsheden rammer byomrderne srlig hrdt .
Fremmedhad og racisme er uvelkomne bivirkninger af , at forskellige kulturer lever sammen .
Derfor foresls det ogs , at det ikke kun er etableringen af store virksomheder og teknologiparker i byerne , der skal fremmes , men isr ogs etableringen af sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) , forretningscentre samt fritids- og kulturinstitutioner .
I tt bebyggede omrder med flere millioner mennesker bliver sikkerheden ogs et problem , og bekmpelsen og forebyggelsen af kriminalitet en prioritet .
<P>
Konklusionen p de to betnkninger m vre , at udarbejdelsen af en strategi for hele Europa skal vre en hjlpende ramme for byerne og regionerne , hvor flles problemer tackles i fllesskab , selvom lsningerne skal tilpasses de individuelle situationer .
<P>
I den forstand er initiativerne fra  Office International du Coin de Terre Jardins Familiaux  af strste betydning .
Den europiske kolonihaveorganisation , der reprsenterer omkring tre millioner familier ( !
) i Europa , yder et vigtigt bidrag med etableringen af kolonihaver i byomrderne .
Frst og fremmest tjener kolonihaver til en miljvenlig forbedring af byerne .
Desuden gr de det muligt at skabe en positiv fritid for borgerne .
Hertil kommer , at isr arbejdslse og marginaliserede ogs nyder godt af disse initiativer fra  Office International  , da de kan beskftige sig med noget fornuftigt i kolonihaverne og f billig adgang til frisk frugt og grntsager .
Kolonihaverne spiller sledes en vigtig rolle i det miljpolitiske og sociale omrde af byerne .
<P>
Derfor er det s meget mere beklageligt , at man ikke lod ngo ' er deltage specifikt som kontaktpersoner ved definitionen af en byudviklingsstrategi for hele Europa .
Disse organisationer har allerede lnge ydet et vrdifuldt arbejde i byomrderne , inden for miljbeskyttelse , beskyttelse af grnne omrder og p det sociale omrde .
Derfor fremsatte jeg et ndringsforslag i Udvalget om Regionalpolitik ( punkt R ) , som i det mindste nvner ngo ' erne i denne sammenhng .
Tilbage er kun at hbe p , at disse vrdifulde hjlpere vil blive betragtet og behandlet som ndvendige partnere af Kommissionen .
<P>
Med denne indsigelse godkender jeg begge betnkninger .
<P>
Betnkning af Novo Belenguer ( A4-0206 / 98 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi noterer , at denne betnkning er en i den lange rkke af betnkninger , hvori det krves , at der oprettes en ny EU-enhed , denne gang en  permanent struktur , som sikrer den ndvendige sttte ved analysearbejdet ..  ( punkt K ) .
Vi tror , at denne stigende mngde af EU-myndigheder blot skaber bureaukrati .
Vi klarer os uden dette permanente organ .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bbar">
Vi nrer alle et nske om at se Den Europiske Union udvikle sig harmonisk .
Dette er navnlig hensigten med den aktuelle indsats for en enhedsvaluta .
Imidlertid kan dette forst kun virkeliggres fuldt ud og p tilfredsstillende vis , hvis det flges op af en effektiv regionspolitik og en sammenhngende fysisk planlgning .
<P>
Det er her , den overordnede id bag planen  Europa 2000  , der er godkendt af Regionsudvalget , kommer ind i billedet .
Vi har pligt til at opmuntre til konomisk samhrighed gennem en bedre tilpasning af de transeuropiske transport- og kommunikationsnet til trods for de talrige problemer , der stadig findes , idet vi tager hjde for mangfoldigheden i vores EUregioner .
<P>
Som medlem valgt i Aquitanien skal jeg her omtale de konkrete problemer , man stder p ved ivrksttelse af  Europa 2000  .
Aquitanien er i lighed med alle vrige regioner beliggende ved den franske atlanterhavskyst et randomrde , der har behov for at vre tilgngeligt , isr da p et tidspunkt , hvor der sker en udvidelse mod st og en flytning af nogle af Den Europiske Unions interessecentre i nordlig og stlig retning p det europiske kontinent .
<P>
Vi m derfor frst tage hensyn til de lokale aspekter ved den fysisk planlgning , vi ptnker , uden at forledes til at anlgge for almene synsvinkler .
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med , at vi skal tabe den flles afbalancerede udvikling af syne , men vores opgave bestr i at bestrbe os alvorligt p at forudse virkningerne p lokalt plan .
<P>
Den frste officielle udviklingsplan for Fllesskabets omrde gav lokalmyndighederne mulighed for aktiv deltagelse og for en drftelse med deltagelse af de pgldende regioners konomiske aktrer .
Det glder om at n frem til en hjere enhed , der respekterer de respektive lokale synspunkter , s der kan opns en virkelig enighed uden at overskride rammerne for den nuvrende kompetencefordeling , idet traktaten om Den Europiske Union strengt taget ikke tildeler os nogen rettigheder p dette felt .
<P>
Dette er baggrunden for at jeg er enig i min kollega hr . Novo Belenguer ' s moderate og fornuftige betnkning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Souchet">
Hr . Novo Belenguers betnkning gr et forsg p at lgge fysisk planlgning ind under Fllesskabets kompetenceomrde .
Idet han beklager ,  at traktaten ikke for jeblikket tillgger Fllesskabet nogen specifik kompetence inden for fysisk planlgning  , insisterer han  kraftigt p , at ministerrdsmderne for fysisk planlgning bliver gjort officielle . 
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er kraftig modstander af en sdan fderalistisk holdning , der p en og samme gang lader hnt om subsidiaritetsprincippet , indholdet i traktaten og den nationale suvernitet.I den forbindelse vil vi foretrkke , at Fllesskabets beslutninger ikke virker i modsat retning af den konomiske og sociale samhrighed mellem vores lande .
<P>
Man burde sledes sprge om flgevirkningerne af indfrelse af enhedsvalutaen i forhold til den fysiske planlgning og isr med hensyn til den forstrkelse af de udviklingsmssige forskelle mellem de forskellige regioner , det vil medfre , idet de tyndest befolkede og fattigste regioner ved euroens indfrelse str i fare for , at rammes af delokalisering af de stedlige aktiviteter til fordel for de mest dynamiske og mest befolkede konomiske centre , der samtidig har den bedste infrastruktur .
<P>
Yderligere er affolkningen af visse landdistrikter forstrket gennem indfrelsen af den flles landbrugspolitik i 1992 , samt ved opgivelsen af Fllesskabsprferenceprincippet under GATT-forhandlingerne .
<P>
Den nye reform af den flles landbrugspolitik , som foreslet i Agenda 2000 , bl.a. omfattende en kraftig nedsttelse af priserne p landbrugsvarer , vil blot yderligere forrykke ligevgten med hensyn til den fysiske planlgning .
<P>
Udviklingsplanen for EU ' s omrde minder om , at EU ' s landbrug fortsat kommer til at spille en afgrende rolle for mange landzoners udvikling og levedygtighed . I den forbindelse kan vi blot konstatere en pfaldende modsigelse mellem den omhyggelige analyse i denne plan og de forslag , Kommissionen har fremsat til en reform af den flles landbrugspolitik ( Agenda 2000 ) , forslag der vil bevirke et fald i antallet af landbrugere i Den Europiske Union .
<P>
Er det virkeligt ndvendigt at minde om , at landdistrikterne udgr henved 80 % af Fllesskabets omrde ?
Derfor afhnger en afbalanceret fysisk planlgning af opretholdelsen af disse zoners levedygtighed . Vores kollega Edouard des Places understregede med rette dette forhold i gr .
<P>
Sagt i al almindelighed nrer vi nske om at Den Europiske Union , i stedet for uafladelig at sge at opn kompetence p nye felter , tager sig af at undersge virkningen af de allerede eksisterende flles politikker , af de beslutninger , der er truffet af Fllesskabet eller af de frte forhandlinger , svel i WTO som i forbindelse med internationale aftaler , samt af ligevgten p EU ' s omrde , for at undg uheldige konsekvenser .
I denne nd , og for at vise den interesse , vi har for sprgsml om fysisk planlgning , har vores gruppe stillet en halv snes ndringsforslag til hr . Novo Belenguers betnkning , som vi i undret form ser os ndsaget til at forkaste .
<P>
Betnkning af Dhrkop Dhrkop ( A4-0256 / 98 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Berthu">
Vi protesterer mod det komediespil , der i gr fandt sted her i salen , da Kommissionen mdte op for at sge Europa-Parlamentets sttte til en opbakning af dens magtmisbrug .
Det forholder sig sdan , at den er taget p fersk gerning . EU-Domstolen - der ellers sdvanligvis tager p Kommissionen med fljlshandsker - havde ingen anden mulighed end dmme den , den 12. maj i r , for at have afholdt budgetudgifter uden nogen lovhjemmel herfor .
<P>
Sagen er eksemplarisk .
Den Europiske Unions almindelige budget for 1995 havde afsat ECU 20 millioner til kampen mod fattigdom og den sociale udelukkelse .
Men midt p ret afslog Rdet s at godkende  Fattigdom 4  -programmet , foreslet af Kommissionen , og som bestod i at yde bevillinger til hjre og venstre til smprojekter , der hvdede at have til forml  at bekmpe den sociale udelukkelse .
 Vores gruppe udtrykte p davrende tidspunkt sttte til Rdets holdning , med den begrundelse , at den slags understttelse er i strid med subsidiaritetsprincippet og blot tjener til at holde visse grupper i konomisk afhngighed af Kommissionen .
<P>
Men denne , der sledes flte sig trdt for nr , besluttede at blse p Rdets afslag og i januar 1996 kundgjorde den s , at den bevilgede sttte til 86 projekter , der som mlstning havde  fattigdomsbekmpelse  , til et samlet belb af ECU 6 millioner .
Der var tale om en klar overtrdelse af traktaten : retsgyldigheden af en udgiftspost for Fllesskabet krver to efter hinanden flgende procedurer , optagelse p budgettet og tilvejebringelse af en lovhjemmel . Det frste foretages af Parlamentet og Rdet i fllesskab , mens det andet alene hrer under Rdets kompetence .
Imidlertid manglede tydeligvis andet trin af denne procedure .
Dette har EU-Domstolen set sig ndsaget til at erkende .
<P>
Vi kan lre flere ting af dette .
<P>
For det frste noterer vi os , at kun Storbritannien , siden efterfulgt af Tyskland og Danmark , havde mod til at g til Domstolen .
Frankrig holdt sig forsigtigt i baggrunden , til trods for at der forel en klar overtrdelse af traktaterne og en krnkelse af de principper - blandt andre subsidiaritetsprincippet - vi tillgger den strste vgt .
Denne holdning tjener ikke vores land til re .
En sdan frygtsom holdning til Kommissionens vedholdende terrorisme forklarer til dels , hvorfor der er mangt og meget , der gr drligt i EU .
<P>
For det andet : Alligevel giver Kommissionen ikke op .
Den mder op i Europa-Parlamentet for at anmode dette om at lgge pres p Rdet , s der snarest kan laves en aftale mellem de tre institutioner , der i temmelig bredt beskrevne tilflde , bakker op bag Kommissionens vane med at afholde udgifter uden lovhjemmel .
<P>
Denne intrige forekommer os helt uacceptabel , og vi opfordrer Rdet til at st fast .
Selv hvis det skulle give efter , ville en sdan indbyrdes aftale mellem institutionerne vre ulovlig , for en forstelse mellem institutionerne berettiger ikke til brud p traktatens forpligtelser , da denne er godkendt af landenes befolkninger og kun kan ndres igen af dem .
<P>
Vi er af den opfattelse , at EU ikke kan fortstte p den mde : P den ene side de store erklringer om demokrati , respekt for loven , subsidiaritet ; og p den anden side en opfrsel fra Kommissionens side i strid med disse principper , og ikke den mindste undskyldning fra dens side , nr den bliver taget p fersk gerning .
Desvrre sker der s det , at Europa-Parlamentet , i stedet for at give Kommissionen en irettesttelse , som det burde i en sdan situation , som en gammel fderal sammensvoren roser den og opmuntrer til at fortstte i samme skure .
<P>
Ikke nok med at Rdet br afvise forslaget om den nye interinstitutionelle aftale , men det burde en gang for alle sl fast , at den form for aftale krver udtrykkelig godkendelse i de nationale parlamenter .
Desuden br den kommende institutionelle reform omfatte en reform af Kommissionen , s denne klart underlgges Rdet .
<P>
Betnkning af Garosci ( A4-0230 / 98 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Bernardini og Darras">
I sin betnkning om de forhandlerkontrolsystemer , der findes i medlemsstaterne , understreger Europa-Kommissionen talrige uregelmssigheder .
Gende ud fra en forestilling om , at en sdan kontrol findes i de femten medlemsstater , bemrker Kommissionen , at udfrelsen heraf er forskellig fra land til land .
Men hvordan skal man kunne koordinere f.eks. kontrol af salget i en lufthavn eller ombord i flyene , uden at dette pfrer de forretningsdrivende en ekstra konomisk byrde for en begrnset periode ?
Lad os ikke glemme , at denne betnkning fra Europa-Kommissionen er noget i retning af en statusopgrelse over den mde det midlertidige afgiftsfri salgssystem fungerer p , inden dette afskaffes den 30. juni 1999 .
<P>
Vi for vores vedkommende er bekymrede over dette vigtige sprgsml om at afskaffe det afgiftsfri salg , bde af konomiske og sociale rsager .
<P>
Af konomiske rsager , idet det konomiske afkast , indtgten fra denne sektor , reprsenterer en betragtelig investering i luftog stransportens konomiske balance .
Uden denne indtgtskilde , hvordan skal lufthavnene da bre sig ad med at finansiere deres infrastruktur ?
<P>
Og dernst en aktuel social rsag vedrrende beskftigelsen inden for denne sektor .
Fagforeningerne kommer med et tal p henved 140.000 arbejdspladser !
Er det acceptabelt at lukke jnene for denne kendsgerning , i en situation hvor vi er i gang med at indrette vores politikker ud fra beskftigelseshensyn ?
<P>
Derfor benytter vi anledningen i forbindelse med afstemningen om denne betnkning til at minde Europa-Kommissionen om den forpligtelse , forsamlingen her har taget p sig , udmntet i vedtagelsen af en beslutning den 3. maj i r , der slr til lyd for  gennemfrelse , aldeles omgende , af en undersgelse specielt af konsekvenserne for beskftigelsen i enhedsmarkedet af at afskaffe det toldfri salg  .
<SPEAKER ID=92 NAME="Cushnahan">
Kommissionens udtrykte intention om at ville holde fast ved sin politik til afskaffelse af den toldfrie handel efter 30. juni 1999 er totalt uacceptabel , isr eftersom Kommissionen har undladt at opfylde det tilsagn , den har givet Europa-Parlamentet om at lade foretage en undersgelse af de konomiske og sociale konsekvenser af afskaffelsen .
Ikke blot har den svigtet et lfte , den viser ogs , at dens engagement , nr det glder om at gre EU mere relevant og imdekommende over for sine borgere , ikke er meget andet end tomme ord .
Det er anslet , at afskaffelsen af det toldfrie salg vil fre til 140.000 tabte arbejdspladser over hele EU .
Fire tusinde af disse vil vre i mit eget land .
Der vil forsvinde arbejdspladser i den toldfrie sektor samt i transport- og turismesektoren .
Leverandrerne til den toldfri handel vil ogs komme til at lide under det .
<P>
Det er helt klart , at der vil vre en vsentlig negativ indvirkning i en rkke regioner .
Som anfrt i et af ndringsforslagene , der er fremsat i mit navn , er det Kommissionens ansvar at etablere foranstaltninger til at bist dem , der bliver ramt hrdest , hvis Kommissionen rent faktisk gennemfrer beslutningen om at afskaffe den toldfrie handel .
<SPEAKER ID=93 NAME="Holm">
Betnkningen indeholder for mig lige lovlig mange detaljer om , hvordan kontrollen af salget skal foreg ved ind- og udrejser .
Det glder f.eks. punkterne 9 , 10 og 11 i beslutningen , som indeholder anbefalinger om , hvor billetten skal stemples , nr man har kbt taxfree-varer .
Dette burde Europa-Parlamentet vel ikke blande sig i ?
Sdan noget burde ordnes p et meget lavere beslutningsniveau .
<P>
Nr det glder taxfree-salget , har jeg stemt imod alle de forslag fra UPE-gruppen , som gr ud p , at dette salg skal fortstte efter den 1. juli 1999 .
Det eneste forslag , jeg har valgt at sttte , er ndringsforslag 9 , i hvilket man i bemrkningsstning kritiserer Kommissionen for , at den ikke har fremlagt en konsekvensundersgelse vedrrende effekterne , nr taxfree-salget ophrer .
Det mener jeg stadig , ville vre rimeligt , selvom jeg synes , at taxfree-salget skal ophre nste r .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lindqvist">
Da grnsekontrollerne blev afskaffet med det indre marked , mtte medlemsstaterne ikke lngere foretage grnsekontroller som tidligere ved selve grnsen .
Dette var efter min opfattelse en forkert beslutning .
Man burde i stedet have gjort som i Norden , nemlig have afskaffet paskontrollen , men beholdt den vrige grnse- og varekontrol .
<P>
I forbindelse med beslutningen om at afvikle taxfree-salget lovede Kommissionen en undersgelse af de konomiske og sociale konsekvenser af en afskaffelse .
Dette er ikke blevet opfyldt , f.eks. vedrrende konsekvenserne for beskftigelsen m.m. i Norden .
S lnge dette ikke er sket , skal der ikke foretages nogen afvikling af taxfree-salget .
<SPEAKER ID=95 NAME="Nicholson">
Medens alle i Fllesskabet gerne ser , at der bliver skabt lovgivning , der sttter direktiverne med henblik p et flles system , hvor dette er gavnligt , er det toldfri salg ikke et af de emner , der burde opsluge Kommissionens tid og Fllesskabets penge .
Forsget p at etablere et flles system burde foreg p en mde , der hjlper den enkelte medlemsstat og dens borgere .
Man kan her og nu sige , at der er huller i det nuvrende system vedrrende det toldfri salg , men en fuldstndig afskaffelse af systemet skaber alvorligere problemer end dets fortsttelse .
<P>
At man ikke fuldt ud har gennemtnkt virkningerne af dette forslag er klart i den mangel p kendsgerninger og konkret statistik , som nu er tilgngelig for Kommissionen .
Kommissionens rapport blev skrevet for nogle r siden , og adskillige af de ting , der udgjorde dens hovedargumenter for afskaffelse , er blevet forbedret betydeligt i form af strammere kontrol med denne handel .
<P>
Gennemfrelsen af denne procedure i 1999 vil fre til alvorlige tab , der p samme tid vil ramme forskellige fronter .
Et tab af 140.000 arbejdspladser , stigende landingsafgifter i lufthavnene , en mrkbar nedgang i EU ' s turismesektor p grund af dyrere billetpriser og en devitalisering af regionale lufthavne er konkrete faktorer , der vil skade Fllesskabet direkte .
Lsningen af dette problem br ikke findes i en komplet afskaffelse af det toldfri salg men i forslag om en mere effektiv mde at gennemfre dette salg p .
<SPEAKER ID=96 NAME="Reding">
Selvom denne betnkning hovedsageligt er af teknisk natur - den beskftiger sig med den eventuelle forbedring af forhandlerkontrolsystemerne p  duty free  -omrdet - har den alligevel en umiskendelig politisk baggrund : afskaffelsen af det afgiftsfrie salg ved rejser inden for Fllesskabet fra 1999 , som jeg afgjort afviser .
<P>
Det kan godt vre , at kontrollen i havne og lufthavne ikke er tilstrkkelig , og at de af Rdet fastlagte afgiftsfrie grnser ofte overskrides ukontrolleret .
I sdanne tilflde skal reglerne forbedres i henhold til Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitiks henstillinger .
Derfor bifalder jeg Garosci-betnkningen .
<P>
Jeg bifalder ogs de ndringsforslag , som ordfreren har fremsat , der bl.a. gr ind for en finansiel sttte til personer og regioner , der bliver berrt af den delvise afskaffelse af salget af afgiftsfrie varer .
Dette viser ganske tydeligt hen til de arbejdspolitiske konsekvenser af denne undvendige foranstaltning : Salget af afgiftsfrie varer udgr en vsentlig del af indtgterne isr for mindre regionallufthavne .
For de rejsende er salget af afgiftsfrie varer en velkommen afveksling , mens de venter p deres fly . Afskaffelsen af salget ville vre negativt for dem og ville - p grund af lufthavnenes indtgtsnedgang - afspejles i en forhjelse af flypriserne .
<P>
Ogs argumentet om , at salget af afgiftsfrie varer ville skade den normale handel , er beviseligt forkert : Dette salg er bundet til stedet og omgivelserne og ville ikke finde sted i den almindelige byhandel .
<P>
Kommissionens stdighed er ogs skandals , idet den ikke vil udarbejde et studie om konsekvenserne af afskaffelsen for beskftigelsen .
I 1992 kunne finansministrene ikke forudse arbejdsmarkedssituationen i 1999 , ellers havde de sikkert ikke med vilje bragt tusinde af arbejdspladser i fare blot for at rette en minimal  sknhedsfejl  i det indre marked .
<SPEAKER ID=97 NAME="Wolf">
Det centrale sprgsml , som det drejer sig om politisk , er sprgsmlet om betydningen af og fremtiden for salget af afgiftsfrie varer i Unionen .
Et stort flertal i vores gruppe er enigt i , at told- og skattehuller eller skattely ikke er forenelige med et fungerende indre marked , og gr derfor ind for at lade reglerne om salg af afgiftsfrie varer udlbe som planlagt .
<P>
Strukturproblemerne i perifere regioner og industriomrder br der som sdan tages alvorligt fat p - f.eks. gennem en definition af en fornuftig kvivalens for  universalservice  -konceptet for transport- og trafikomrdet samt gennem en passende flles og national sttte .
Ogs en midlertidig tilslutningssttte , som det krves i ndringsforslag 30 , er helt sikkert hensigtsmssig for problemregioner og -industriomrder .
<P>
Omvejen via en kunstig forlngelse af reglerne for salg af afgiftsfrie varer til en varig afklaring af grzone-situationer , som anfrt i ndringsforslag 29 , synes derimod at vre en alt for uspecifik og derfor bde uretfrdig og ineffektiv fremgangsmde for det store flertal i min gruppe .
<P>
Betnkning af De Clercq ( A4-0205 / 98 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi mener ikke , at EU skal bestemme , om medlemslandene skal undervise om en flles stamme i europisk historie .
Som det klart fremgr af artikel 126 , er undervisning medlemslandenes eget ansvar .
Vi synes heller ikke , at vi skal  styrke den europiske bevidsthed  ved at harmonisere undervisningsmidler og lser .
Vi mener derimod , at europisk volontrtjeneste er et meget godt projekt , som giver unge mulighed for at opleve nye kulturer og lre sprog .
Af disse rsager er det logisk for os at afholde os fra at stemme om punkt G .
<SPEAKER ID=99 NAME="Blokland">
Unionsborgerskab , hvad er det ?
Stil sprgsmlet til gennemsnitsborgeren , og denne vil trkke p skuldrene .
Det siger ikke borgerne ret meget .
<P>
I dag er der stemt om hr . De Clercqs betnkning , som kommer ind p dette unionsborgerskab .
Unionsborgerskabet spiller nglerollen i den videregende politiske integration iflge betnkningen .
Alts skal borgerne p alle mulige mder stimuleres til at psknne dette europiske unionsborgerskab .
<P>
Sledes skal borgerne motiveres til aktivt at deltage i Parlamentets drm om europisk integration .
Endvidere skal borgerne gres europisk bevidste , hvilket skal fremmes gennem undervisning i den skaldte flles historie og kultur .
<P>
Men m og kan dette unionsborgerskab nu virkelig spille en nglerolle i forbindelse med den fortsatte integration ?
Kommer vi ikke her en postgang for sent ?
Opstelsen af en europisk unionsborgerskabsflelse kan aldrig vre et middel , hjst et ml . Og selv som ml synes vi ikke , at det er vrd at strbe efter .
<P>
Statsborgerskab p nationalt plan er bl.a. baseret p sprog , kultur og historie .
Unionsborgerskab synes at vre baseret p ting som stemmeret , opholdsret og fri bevgelse .
Dette er ting af en anden strrelsesorden .
Selv med de foreslede kampagnemidler vil det sammenknyttende statsborgerskab , som man finder p nationalt plan , ikke tilvejebringes p europisk plan .
<P>
At tro , at et ensartet unionsborgerskab kan plgges mennesker i Europa , underkender borgernes faktiske behov og nsker .
Borgernes engagement opstr gennem ting som beslutninger iflge nrhedsprincippet , benhed , fornuftig lovgivning og mrkbare resultater .
Frst nr vi er opmrksomme p disse behov fra borgernes side og tager dem alvorligt , vil borgerne ogs tage Unionen alvorligt .
<P>
Ider som valglister til Europa-Parlamentet , hvor borgere fra andre medlemsstater end deres egen skal optages , bidrager forelbigt bestemt ikke til , at Unionen bedmmes serist af vlgerne .
<P>
Alt i alt er der for vores gruppe grunde nok til at stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=100 NAME="Buffetaut">
Sprgsmlet om unionsborgerskabet er vsentligt derved , at det viser i hvilken nd , man har til hensigt at lade Den Europiske Union udvikle sig .
Sandt at sige er borgerskabsbegrebet ulseligt forbundet med nationalstaten , og det er klart , at indfrelsen af et mere og mere omfattende unionsborgerskab skal sttes i forbindelse med viljen til at n frem til en Europisk forbundsstat , ja endda en centraliseret statsdannelse .
<P>
Formanden de Clercq ' s betnkning ligger klart p linje med en sdan tankegang .
I den forbindelse er anbefalingen til de politiske partier om  i deres rkker og p deres valglister p passende plads at optage borgere fra andre EU-lande og tilskynde disse til at tage del i det politiske liv i boplslandet  , meget sigende .
Dette er udtryk for en utopisk vilje til i eksprestempo at skabe et europisk folk ved hjlp af juridiske fiksfakserier , i modstrid med den historiske , kulturelle og sproglige virkelighed .
<P>
Alt kan tages op til drftelse , men s skal det foreg p en klar mde og i fuld offentlighed for medlemsstaternes borgere .
Det er netop det , der nsten aldrig er sket i EU .
Det system , vi har , er bygget op uden at tage hensyn til de forskellige landes befolkninger .
Den dag i dag arbejder Kommissionen p at skabe en centraliseret superstat , sdan som det fremgr af publikationen  Kommissionen i morgen  af 16. april 1998 , der siger , at denne i hjere grad skal koncentrere sig om  de overordnede politikker ( udenrigspolitik , pengevsen , indre sikkerhed , enhedsmarkedet og konomisk og social samhrighed ) samt de flles politikker . 
<P>
Man kan sprge om , hvad der s bliver tilbage til de enkelte stater at tage sig af .
Hertil svarer Kommissionen :  en strre uddelegering af enkle forvaltningsopgaver  .
Er der lagt op til en klar debat ? Nej .
Og det er det , der er skandalst , for det politiske system , man er i frd med at skabe , tilvejebringes uden demokratisk godkendelse .
Kommissionens formand , hr . Santer , fastslog den 27. maj i r flgende :  Kommissionen skal fortstte med at spille sin politiske rolle med kraft og i fuld uafhngighed .
 Dette er et krav om stadig strre magt , uden at der flger politisk ansvarlighed med .
Og det er i strid med selve grundlaget for ethvert demokrati .
<P>
Formanden De Clercq ' s betnkning er et udtryk for denne Europastats-tankegang .
Sledes skrev Europa-Parlamentets generaldirektorat for forskning :  Unions-borgerskabet ... udgr et af de vsentlige strukturelle principper i de fderalistiske , politiske systemer .

<P>
Denne tankegang kan vi ikke acceptere .
Demokrati krver nrhed .
Den kunstige superstat , man vil opbygge , fremstr som en fjern , teknokratisk magt .
Den er radikalt forskellig fra vores opfattelse af et Europa med respekt for de enkelte folk og nationer .
<SPEAKER ID=101 NAME="Caudron">
Hvis jeg p den ene side glder mig over vores kollega hr . De Clercq ' s betnkning om dette emne , som ligger mig ganske srligt p sinde , s vil jeg p den anden side ogs fremhve begrnsningerne , der efter min opfattelse findes i en sdan betnkning .
<P>
Allerfrst vil jeg sige , at et borgerskab ikke oprettes ved dekret , men at det er en levende virkelighed .
Efter denne forudstning er det vigtigt at fastlgge rettigheder og pligter for de forskellige deltagere i det demokratiske samfundsliv , for dette hrer ogs med under den demokratiske virkelighed .
<P>
S hvis jeg derfor glder mig over de forslag , ordfreren fremkommer med til medlemsstaterne , med henblik p en udvidelse og styrkelse af borgernes rettigheder , er det imidlertid ndvendigt at overveje , hvordan det er muligt at gre de forskellige institutioner mere gennemskuelige , s den enkelte EU-borger bliver i stand til at udve sit retmssige borgerskab ud fra en fuld forstelse af situationen .
<P>
For resten glder dette ikke bare for EU ' s institutioner , men ogs for de enkelte stater .
For hvordan kan man vel forestille sig at et sdant borgerskab p to planer skal kunne fungere ordentligt , sfremt der allerede forekommer funktionsvanskeligheder p nationalt plan ?
Er det ndvendigt at komme med eksempler ?
<P>
Til den ndvendige gennemskuelighed skal inden for samme emnefelt fjes , at intet kan udvikle sig positivt , sfremt vi politikere ikke p ny opnr reel trovrdighed .
Jeg er s naiv at tro , at borgerskab og politiske beslutninger er ulseligt forbundne strrelser .
Det er her den politiske styring , stillet over for det frie markeds prgning af hverdagen , m finde passende virkemidler .
Udvelsen af de demokratiske rettigheder kan og skal ikke indsnvres til blot et sprgsml om udveksling af penge og varer .
Det forekommer mig klart , at vores mangel p politisk styring , stillet over for udfordringen fra en global konomi , bidrager til den udhuling af borgernes demokratiske rettigheder , vi alle oplever , og som danner baggrunden for megen verbal , svel som skriftlig og fysisk vold .
<P>
Endelig , og mere teknisk anskuet , hvordan kan man s tale om et Unionsborgerskab , nr man , som i mit tilflde , i revis har kmpet med tilsyneladende hblse skattemssige forviklinger .
En person , der er stillet over for problemer af den art , kan med rette sprge sig selv , hvor meget hold der vel er i talen om et EU for EU ' s egne borgere .
<P>
I den forbindelse bliver de nrmestflgende r afgrende for , om det endelig bliver muligt at tale om en EU- borger .
Dette sprgsml er i ikke ringe grad en prvesten for Den Europiske Unions trovrdighed og dermed for dens fremtid , om ikke ligefrem dens overleven .
<SPEAKER ID=102 NAME="Delcroix">
EU-samarbejdet har vret ude for en omvending af de primre ml , hvis negative virkninger stadig kan fornemmes , og som Europa-Parlamentet i tidens lb har sat sig for at rette op p .
Jeg tnker p de fire friheder , der er defineret i Enhedsakten : fri bevgelse for personer , varer , tjenesteydelser og kapital .
Som vi ved , og af rsager der hnger sammen med den frsteprioritet , der gives konomien og den hastige teknologiske udvikling , er det kapitalens frihed , der hurtigst er omsat i virkelighed , i modstrid med Unions-grundlggernes nsker og forventninger , og med de flger , vi alle kender til .
<P>
Derfor er jeg enig med ordfreren , nr han i det frste punkt i sit forslag til beslutning , minder om Amsterdam-traktatens protokol , der sigter p at integrere hele Schengen-systemet i Den Europiske Union , og nr han opfordrer medlemsstaterne til ufortvet at gre forberedelser hertil .
Der hersker ingen tvivl om , at borgernes frie bevgelighed er forbundet med afskaffelse af kontrollen ved de indre grnser .
Det er ligeledes ndvendigt , at medlemsstaterne ndrer deres lovgivning , der undertiden ikke er tilstrkkelig vidtgende p punkter som at sl sig ned og drive erhvervsvirksomhed , unges mulighed for fri frden over landegrnserne og anerkendelse af eksamensbeviser .
Unionens borgerne skal fle sig hjemme i alle medlemsstaterne og have fuld frihed til at sl sig ned , leve i et andet land , studere og arbejde .
<P>
Med hensyn til stemmeret ved kommunalvalg , s glder jeg mig som belgier over , at ordfreren har anmodet Frankrig og Belgien om hurtigst muligt at indfre det pgldende direktiv i deres lovgivning .
Det er et sprgsml , der har at gre med grundlaget for demokrati .
I vrigt er jeg personligt positivt indstillet over for stemmeret til alle , der har vret bosat flere r i mit land , og som opfylder et vist antal betingelser , uanset om de pgldende personer er af europisk afstamning eller ej .
Det europiske borgerskab , som forudsttes til opnelse af stemmeret ved kommunalvalg , hrer sammen med respekt for mindretal , og i videre perspektiv omfatter det forsvar for vrdier som tolerance , respekt for forskelle og gensidig forstelse .
Disse vrdier udgr det eneste effektive middel imod indsnvret selvfordybelse , nationalisme , fremmedhad og racisme .
<SPEAKER ID=103 NAME="Deprez">
Den svigtende interesse for EU-samarbejdet er oplagt i flere af medlemsstaterne .
For ofte sker det , at vores medborgere har en fornemmelse af , at det kun er konomiens og finansernes EU , der fungerer , med alt hvad deraf flger af omstruktureringer og afskedigelser .
Vi m absolut denne opfattelse til livs , da den fr alt for mange EU-borgere til at mene , at det EU , der skabes , ikke er deres , hvis de da ikke ligefrem fr en uvilje imod det .
<P>
Unionsborgerskabet str i centrum for den positive holdning , EU ' s borgere br have til EU-samarbejdet .
Seks r efter at vre indskrevet i Maastricht-traktaten , er borgerskabet stadig for teoretisk for vores medborgere .
I EU-borgernes kollektive underbevidsthed er man borger p det territorium , hvor man kan rejse frit omkring p kryds og tvrs , uden at skulle fremvise pas .
Der er for mange sprringer til , at det i dag kan siges at vre situationen i Den Europiske Union .
De tiltag , der fremlgges i det forslag til beslutning , som i dag er lagt p bordet , gr afgjort i den rigtige retning .
Det er rsagen til at jeg helhjertet sttter dette forslag .
<P>
Stemmeretten er et andet urokkeligt udtryk for borgerskab .
Dette frer til et sprgsml : Kan man virkelig vre fuldgyldig europisk borger , sfremt det i den stat , man bor i , men hvor man ikke har statsborgerskab , er sdan , at de love og valgprocedurer , der er gldende for ens deltagelse i valg til Europa-Parlamentet og som anvendes p en , er forskellige fra dem , der er gldende for landets egne borgere ved samme valg ?
<P>
For mig at se er svaret et klart nej .
Det forekommer mig derfor ndvendigt at g lngere end den foreliggende beslutning .
Vi br n frem til , at det med hensyn til EU-valg er sdan , at de love , der anvendes p landets egne borgere , automatisk ogs anvendes p borgere fra Den Europiske Union , der er bosat p det pgldende lands territorium .
I mit lands tilflde vil det bl.a. sige , at alle borgere fra medlemsstater i Unionen med bopl i Belgien , skulle have pligt til at stemme , medmindre de kunne bevise , at de stemmer i deres eget land .
Og der m s ogs , i lighed hermed , vre ens behandling i forbindelse med lokalvalg .
<SPEAKER ID=104 NAME="Hager">
De liberale parlamentarikere kan uddrage mange positive aspekter af De Clercq-betnkningen om unionsborgerskabet og ser ndvendigheden af borgernes deltagelse i det europiske opbygningsarbejde .
Uden deres accept kan der ikke vre noget flles Europa .
Men vi ser ogs den nuvrende udvikling , hvor politikere isr p europisk plan taler meget om nrhed for borgerne , men ofte forsmmer den ved gennemfrelsen .
Vi har dog afvist betnkningen som helhed , fordi vi afviser selve institutionen unionsborgerskab i mangel af et europisk folk .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lindqvist (ELDR), Seppnen og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Bonde, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Underskriverne af denne stemmeforklaring finder De Clercq-betnkningen uacceptabel p nsten alle omrder .
Derfor vlger vi at stemme mod betnkningen .
<P>
Eksempelvis opfatter vi De Clercq-betnkningens nske om at harmonisere EU-landenes skolesystemer p pensaomrdet som udtryk for en farlig tankegang , ikke mindst p baggrund af betnkningens forslag om , at der indfres flles undervisning i udvalgte emner , der vil kunne fremme elevernes entydige positive syn p EU .
Efter vores opfattelse er det udmrket at undervise eleverne i europisk historie og kultur , og en frivillig koordinering mellem europiske lande og deres skoler og lrere omkring bestemte emner er ogs en udmrket id .
P den mde fr vores brn og unge en bred og grnseoverskridende indsigt i hinandens historie og kultur .
Men det er jo netop ikke De Clercq-betnkningens hensigt .
Her er formlet udelukkende en holdningspvirkning af brn og unge i en bestemt politisk retning , hvis endeml er at skabe tilslutning til EU-forbundsstaten .
<P>
Herudover kan vi ikke tilslutte os nsket om , at Schengen-reglerne indfjes i EU-traktaten , da vi er modstandere af Schengen-aftalen .
Vores modstand bygger p , at Schengen ikke frer til mere frihed for borgeren , tvrtimod medfrer Schengen-reglerne en stadig mere uoverskuelig og skjult personkontrol .
Desuden vil vi p det kraftigste vende os mod , at EU fr nogen som helst indflydelse p pensioner og andre sociale ydelser .
Det er helt og holdent nationale anliggender .
Sluttelig vil vi have os frabedt , at EU forsger at blande sig i , hvilke kandidater partierne vlger at opstille til EU-parlamentsvalg .
<SPEAKER ID=106 NAME="Svensson">
Undertegnede har stemt imod betnkningen af De Clercq af flgende rsager :
<P>
1.Sprgsml om statsborgerskab br afgres af de enkelte stater uden unionsindblanding .
Det br stadig vre nationalstatens prrogativ.2.Kommunal stemmeret for tilflyttere kan besluttes uden indfrelse af unionsstatsborgerskab .
I Sverige har alle tilflyttere allerede kommunal stemmeret efter to rs ophold.3.Et unionsstatsborgerskab skaber automatisk en diskriminering af tilflyttere fra lande uden for Unionen .
Kommunal stemmeret br glde for alle tilflyttere uanset oprindelsesland.4.En bevgelighed helt uden restriktioner er , som erfaringerne viser , absolut ikke nskelig af sociale rsager .
Staterne skal kunne garantere gode betingelser , rettigheder og integration for tilflytterne.5.Iden om at give undervisning om en  flles stamme  i europisk historie er fuldstndig bizar .
En sdan skematisering af historiebilledet er ensbetydende med en censur af den kritiske videnskab og indebrer oprettelsen af et i grunden tvivlsomt billede af den faktiske historie .
Nogen reel europisk identitet skabes ikke med den slags kunstige metoder.6.Langt vigtigere end de uproduktive og forfejlede forslag i betnkningen ville det vre at afskaffe det nuvrende halvautoritre styringslag i Unionen og erstatte det med et enklere system , der bygger p folkesuvernitets- og offentlighedsprincippet .
Kun p den mde bliver Europa et borgernes Europa , ikke et embedsmndenes , juristernes og eliternes Europa .
<SPEAKER ID=107 NAME="Thyssen">
Med overbevisning har jeg stemt for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Frihedsrettigheders beslutningsforslag om unionsborgerskabet , inklusive punkt 11 , hvori de belgiske myndigheder opfordres til ufortvet at omstte direktivet om den almindelige valgret for europiske borgere til national lov .
<P>
Dette skulle for vrigt allerede have vret afsluttet for to r siden .
Mske m det fremhves , at mit parti , de flamske kristelige demokrater ( CVP ) , hele tiden har indtaget en positiv holdning med hensyn til denne europiske valgret .
<P>
Jeg vil benytte min stemmeforklaring til at opfordre mine belgiske kolleger her i forsamlingen til ikke blot at fremstte store erklringer her i Europa-Parlamentet , men ogs at gre noget ved det derhjemme i deres eget parti .
De belgiske myndigheder har i lang tid villet gennemfre direktivet , men for at kunne lade omsttelsen af direktivet forlbe elegant , skal grundloven frst ndres .
Dertil er et flertal p to tredjedele ndvendigt i det belgiske fderale parlament .
Derfor m oppositionspartierne medvirke .
<P>
Hvis ordfreren , hr . De Clercq , som er et fortrffeligt medlem af et af disse oppositionspartier , kan overbevise sit eget parti derhjemme om at levere stemmer , kan der hurtigt reageres p hans opfordring i Europa-Parlamentet .
Hans betnkning ville dermed vinde i trovrdighed .
<SPEAKER ID=108 NAME="Wibe">
Jeg stemmer imod denne betnkning af mange rsager .
Jeg synes f.eks. ikke , at vi skal satse mere p skaldt mlrettet information , det vil sige propaganda for Unionen .
Jeg synes heller ikke , at vi skal  styrke den europiske bevidsthed  ved at skabe en  europisk historie  .
Jeg mener heller ikke , at vi skal harmonisere lseplaner og lser .
Jeg tror , de fleste svenskere , bde forldre og brn , trives med den svenske model , som indebrer , at vi har ferie i juni , juli og august .
Kort sagt er denne betnkning alt for fderalistisk til , at jeg kan stemme for den .
<P>
Betnkning af Oomen-Ruijten ( A4-0095 / 98 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Caudron">
Ved mange lejligheder har Europa-Parlamentet udtalt sig til fordel for en virkelig anerkendelse af retten til at organisere sig i fagforeninger .
Denne tekst af vores kollega fru Oomen-Ruijten er betydningsfuld , og jeg kan kun sttte dette initiativ til en optagelse i traktaten om Unionen .
<P>
Som flge af mit politiske engagement glder jeg mig ogs over den almindelige holdning i denne betnkning , der betoner vigtigheden af forhandling og af at n frem til enighed som forudstning for en stabil samfundsmssig og konomisk udvikling .
<P>
Derfor noterer jeg ogs med interesse , at vores kollega efterlyser en konkretisering af noget , der endnu blot er en spd begyndelse til et forhold mellem arbejdsmarkedets parter , ikke som hidtil p nationalt , men p EU- plan .
Denne nye indfaldsvinkel kan , sfremt den konkretiseres , kun vre til fordel for at udvikle arbejdsklimaet i virksomhederne og af strste betydning for vores fortsatte konkurrenceevne .
<P>
Dette vigtige skridt fremad for at anerkende fagforeningerne er en landvinding , der kan fre til strre anerkendelse af deres rolle blandt vores medborgere . Dette kan skabe samfundsmssig ligevgt og fremskridt .
Og endelig , som et sidespring ,  overrasker  det mig , at nogle personer stemmer for en tekst , der styrker fagforeningsretten , nr de samme personer tit og mange gange i deres eget land er modstandere af nogen som helst form for lnmodtagerreprsentation .
<P>
Det der er  rigtigt  i Bruxelles er en  skandale  i Paris . Ja , man skal hre meget .
<SPEAKER ID=110 NAME="Delcroix">
En kollektiv forhandling p EU-plan giver mulighed for en koordineret ivrksttelse af beskftigelsespolitikken og Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Vejen til varig social og konomisk udvikling , forstrket konomisk aktivitet og skabelse af arbejdspladser , gr gennem opnelse af samfundsmssig enighed , forhandling og et aktivt diplomati .
<P>
En genskabelse af den grundlggende sociale balance er ikke mulig uden sttte fra arbejdsmarkedets parter og udvikling af en europisk social dialog .
<P>
Erfaringen har lrt os , at den delvise globalisering , vi her i Europa har vret vidne til , inden for de sidste godt ti r , har vret ledsaget af mange skadelige bivirkninger , fordi der manglede en europisk social dialog .
Megen elendighed og nd kunne vre afvrget , hvis der havde vret et strre samarbejde .
Lad os i det mindste hbe , at denne pinagtige erfaring vil lre os at undg nye ulykker i forbindelse med den globalisering , der finder sted .
<P>
Jeg siger tak til ordfreren og roser hende for betnkningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Deprez">
Realiseringen af enhedsmarkedet , den konkrete oprettelse af Den konomiske og Monetre Union og euroens snarlige indtog som enhedsvaluta er for s vidt alle positive trin p vej p vej mod en samling af EU .
Men intet af dette vil i vrigt blive varigt etableret , hvis EU ' s befolkninger fr en flelse af , at samlingen af vores kontinent vil ske p deres bekostning .
<P>
I den sammenhng str fremkomsten af en social EU som en absolut ndvendighed .
Dens realisering vil fremme oprettelsen af en varig social fred i EU , og den vil ligeledes lette den konomiske vkst .
De femten EU-landes ratificering af Amsterdamtraktatens afsnit om  Social- og arbejdsmarkedspolitik og erhvervs- og ungdomsuddannelser  udgr et nyt skridt i den rigtige retning , men det br flges op af andre og isr af , at man i indskriver de grundlggende fagforeningsrettigheder EUtraktaterne .
<P>
Som vores ordfrer ogs kraftigt understreger det , taler Europa-Kommissionen i de internationale instanser varmt for , at den tredje verdens lande respekterer retten til at danne fagforeninger og retten til at forhandle , hvilke er internationalt anerkendte normer p arbejdsmarkedet .
Derudover vil Den Europiske Union fremover vre mere ben over for lande , der hverken har de samme arbejdsmarkedstraditioner som vi , eller den samme vane med at respektere fagforeningsrettigheder .
<P>
Endelig betyder de dybtgende ndringer , der foregr p arbejdsmarkedet i vores lande under pres fra de teknologiske nyskabelser og globaliseringen , at det bliver ndvendigt dels at skrive disse fundamentale rettigheder ind i Den Europiske Unions grundlggende tekster , dels at oprette en tvrnational fllesskabsramme bestende af garantier og juridiske bestemmelser , s det bliver muligt at udfolde et harmonisk socialt samarbejde p EU-niveau .
<P>
Alle disse forhold er grunden til , at jeg sttter Oomen-Ruijtens betnkningen .
<SPEAKER ID=112 NAME="Holm">
Med tanke p den lange tradition , vi har i Sverige , hvad angr fagforeningernes muligheder og forpligtelser , har jeg i dag stemt imod denne betnkning .
Den svenske fagbevgelse er i forhold til mange andre lande i EU meget kraftigt udviklet og har en , i sammenligning med mange andre lande , speciel stilling p arbejdsmarkedet .
Der findes en benlys risiko i dette forslag for , at mange af de rettigheder , fagforeningerne i dag har , bliver truet , f.eks. med hensyn til kollektivaftalerne .
<P>
Selvflgelig har jeg ikke noget imod kravet om grundlggende sociale rettigheder , men skal disse sprgsml virkelig centraliseres i Bruxelles ?
<SPEAKER ID=113 NAME="Lindqvist">
Det er vigtigt at styrke fagforeningsrettighederne p alle niveauer , f.eks. foreningsretten , kollektivaftaleretten og strejkeretten .
At ogs indskrive disse rettigheder p europisk niveau i traktaten kan vre en sdan vej .
En anden vej kan vre at lade fagforeningerne tage sig af dette helt uden traktatregulering .
En risiko med regulering p EU-niveau er , at fagforeningsrettighederne inddrages i EU-retten , og at de begrnses i stedet for at blive styrket .
Selvflgelig skal man forsge at undg store arbejdsmarkeskonflikter , men sprgsmlet er , om det skal reguleres p EU-niveau .
<P>
Under forudstning af , at det er arbejdsmarkedets parter , der selv udformer forhandlingsregler og principper p europisk niveau inden for denne ramme , kan forslagets stttes .
<SPEAKER ID=114 NAME="Ojala">
Jeg stemte for betnkningen , fordi jeg er overbevist om , at de tvrnationale fagforeningsrettigheder er ndvendige som en modvgt mod de tvrnationale markeder .
<P>
Da vores udvalg i februar behandlede betnkningen , stemte jeg imod den .
Min begrundelse dengang var , at der er tale om en s principiel og delikat sag , at man ikke skal tage forhastede beslutninger om den .
Den finske fagbevgelse har heller ikke taget stilling til sagen endnu .
<P>
Hndelserne i vinters har imidlertid vist , at hvis arbejdernes strejkeret ikke er sikret p det europiske niveau , kan man gribe ind ved at appellere til det indre marked .
<P>
Det er alligevel klart , at nr forberedelserne til europiske fagforeningsrettigheder pbegyndes , skal arbejdsmarkedets parter vre med helt fra starten og meget centralt i det arbejde .
Lige s klart skal det vre , at fagforeninger defineret p det europiske niveau under ingen omstndigheder m svkke de rettigheder , som er sikret ved den nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Skinner">
Det er EPLP ' s holdning at bevare de nuvrende arbejdsmarkedsrelationer i Det Forenede Kongerige , men man forstr baggrunden for fru Oomen-Ruitjens egen betnkning , da det berrer andre lande i EU .
<SPEAKER ID=116 NAME="Titley">
Jeg er glad for at stemme for denne betnkning her i dag og glad for at se , at behovet for at afstemme EU ' s vgt p handel med et strkt socialt sigte bliver fremsat p dette Parlaments initiativ .
Som betnkningen s rigtigt ppeger , m det bifaldes , at mit eget lands regering har besluttet at afslutte den melden sig ud af socialpagten , der truede med at lade britiske arbejdstagere fremst som andenklassesborgere sammenlignet med deres modstykker i andre EUlande .
Det er bestemt kun rimeligt , at de fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer , der reprsenterer de folk , der fr vores landes konomiske hjul til at lbe rundt , i fremtiden ser deres rettigheder inkorporeret i traktaten om Den Europiske Union .
Og hvem kan man bedre hre om sdanne emner som fagforeningsrettigheder i multinationale virksomheder end de fagforeninger , som millioner af vores arbejdende folk er medlemmer af ?
<P>
For 30 r siden frte min forgnger som medlem af Europa-Parlamentet for Greater Manchester West , Barbara Castle , en kampagne i Storbritannien for en ny tilgang til arbejdstagernes rettigheder , der gik ud p at stte samarbejde og retfrdighed frem for ufred p arbejdsmarkedet .
Jeg kunne blot nske , at hendes bestrbelser var blevet stttet mere dengang .
Jeg er ved at stemme for denne betnkning forpligtet til at se til , at denne form for samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere , der sigter p at erstatte skadelige konflikter med en partnerskabskultur , tager endnu et skridt fremad .
Lad os lette den bureaukratiske byrde , der hviler p ivrksttere og ansatte , og lade dem udarbejde forslag til indbyrdes forhandlinger .
I denne nd af samarbejde p arbejdspladsen kan Europa skabe en kultur af retfrdighed p arbejdspladsen - som min regering gr derhjemme .
<SPEAKER ID=117 NAME="Vandemeulebroucke">
Den dom , som Retten i Frste Instans afsagde den 17. juni , og som afviser kravet fra UEAPME , den europiske arbejdsgiverorganisation for sm og mellemstore virksomheder , om at f adgang til de europiske arbejdsmarkedsforhandlinger som en af arbejdsmarkedets fuldgyldige parter , er meget beklagelig .
Denne dom bekrfter de eksisterende europiske arbejdsmarkedsparter UNICEs , CEEPs og EVVs magtstilling .
Denne dom fr os endnu en gang til at stte sprgsmlstegn ved den i Maastricht aftalte procedure , hvor de  reprsentative  arbejdsmarkedsparter kan indg europiske kollektive arbejdsoverenskomster uden Europa-Parlamentets indblanding , idet Rdet kun optrder som  notarius  .
<P>
Oomen-Ruijten-betnkningen understreger med rette , at overvindelse af interessemodstninger gennem forhandlinger og consensus mellem arbejdsmarkedets parter bidrager til styrkelse af erhvervslivet og konomien som helhed samt til skabelse af beskftigelse , og at en sdan consensus er en vsentlig forudstning for en varig sociokonomisk udvikling .
<P>
Med rette henviser betnkningen ogs til de i 1940 ' erne udarbejdede ILO-konventioner nr . 87 og nr .
98 og Europardets europiske socialpagt , hvori organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger p nationalt plan er fastlagt . Med rette str det ogs i betnkningen , at disse ILO-konventioner skal anvendes p fllesskabsplan .
<P>
Jeg vil imidlertid understrege , at arbejdsmarkedets parter hele tiden skal vre tilstrkkeligt reprsentative .
Enhver skal kunne vre med .
Sledes er det uacceptabelt , at EVV ngter at optage vigtige fagforeninger . Jeg tnker i denne forbindelse p ACVLB i Belgien eller CGT i Frankrig .
<P>
Samme bemrkning glder ogs for arbejdsgiversiden .
Jeg beklager afvisningen af anerkendelsen af UEAPME som fuldgyldig arbejdsmarkedspart .
Denne beslutning er i strid med de ovennvnte ILO-konventioner .
Denne dom er en alvorlig fejltagelse .
Arbejdsmarkedets parter br vre tilstrkkeligt reprsentative .
At dmme , at en organisation , som omfatter mere end ni millioner medlemmer , som beskftiger omkring 50 millioner arbejdstagere , skal udelukkes fra deltagelse i diskussionerne om indgelsen af europiske kollektive arbejdsoverenskomster , er efter min opfattelse uacceptabelt .
Jeg nsker at protestere meget kraftigt imod dette .
Der er faktisk stadig en meget lang vej at g for det sociale Europa .
<P>
Betnkning af Ghilardotti ( A4-0203 / 98 )
<SPEAKER ID=118 NAME="Delcroix">
Velgrenhedsarbejdet er uerstatteligt .
Det findes i lokale foreninger , men ogs p alle andre niveauer i vores samfund , fra regions- og statsligt niveau til fllesskabs- og endda globalt niveau .
<P>
Dette arbejde giver os ofte en god samvittighed , og det fungerer som prveklud , der gr det muligt at eksperimentere og investere i nye aktivitetssektorer og i menneskelig solidaritet .
<P>
Det er ogs en aktivitetssektor , der trster efter at blive anerkendt som nyttig , men selvom der under tiden kun skal lidt til at opmuntre den , er det ogs meget let at tage modet fra den .
<P>
De offentlige forvaltninger ville kunne hente god inspiration ved at overbevise sig om dette og ved at vre opmrksomme p , at de menneskelige og konomiske midler , der bruges til at sttte sammenslutninger og fonde i EU , er det mest effektive og fornuftige middel og sandsynligvis det bedste marked , vi kan aktivere for at opfylde sociale behov i vores samfund .
<SPEAKER ID=119 NAME="Deprez">
Den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union er og br ogs vre borgernes sag .
I hele EU arbejder mange forskellige sammenslutninger inden for alle samfundets sektorer og fremkalder en reel opsvulmen af det demokratiske liv og af det ansvar , borgerne ptager sig .
Sammenslutningerne tjener ofte til at dkke over mangler i de offentlige myndigheders aktiviteter .
Dette sker bl.a. p det sociale omrde og ogs p andre fundamentale omrder som uddannelse eller solidaritetsarbejde .
<P>
Det er ofte blevet sagt her i Parlamentet og af Kommissionen , at denne type organisationer endvidere kunne udgre et vigtigt beskftigelsesomrde , s man p en smidig og effektiv mde kunne opfylde en rkke ikke dkkede behov .
Derfor er det ndvendigt at bakke op om forslag , der sigter p at styrke sttte p EU- , nationalt eller regionalt plan til gavn for disse sammenslutninger for at fremme beskftigelsen i prioriterede sektorer som sundhed eller uddannelse forudsat , at de job , der sledes skabes , er reelle arbejdspladser dkket af virkelige arbejdskontrakter og ikke simple , tvivlsomme eller drligt betalte  job  , der kun er oprettet for at snke arbejdslshedsstatistikkerne .
<P>
Som konklusion sttter jeg helt og fuldt sammen med ordfreren Kommissionens vilje til at fremme sammenslutninger og fondes betydning i EU .
Men jeg vil ogs minde Rdet og Kommissionen om interessen for p EU-niveau at udarbejde en statut , der kan anvendes p organisationer , fonde , sammenslutninger og gensidige selskaber under den tilknyttede sektor .
<P>
Betnkning af Chanterie ( A4-0229 / 98 )
<SPEAKER ID=120 NAME="Bernardini">
Syv mneder efter konflikten p de franske landeveje begynder Den Europiske Union at blive klar over manglerne i sin lovgivning om arbejdstidsregler .
<P>
Den 15. juli 1997 fremlagde Europa-Kommissionen en hvidbog om de sektorer og aktiviteter , der er udelukkede fra arbejdstidsdirektivet .
Men ved gennemlsning af hvidbogen kan vi kun undre os over , at vi ikke finder nogen forslag til direktiver eller forordninger i den .
<P>
Som medlem af Udvalget om Transport og Turisme vil jeg understrege betydningen af en lovgivning for vejene .
Det er p tide at ndre den forordning ( 3820 / 85 ) , der har vret gldende siden 1985 , om krsels- og hviletider .
Det er ndvendigt , at man integrerer de nye oplysninger , ssom det daglige og ugentlige loft for antal krselstimer og tid for af- og plsning , der indgr som en uadskillelig del af arbejdet p vejene .
Chanterie kommer i vrigt sin betnkning ind p disse problemer , og det skal han virkelig have ros for .
<P>
Den franske regering fremlagde allerede i december 1997 et memorandum , hvor man anmodede om en harmonisering p EUplan af arbejdsmarkedsbestemmelserne for landevejstransporten , fr markedet bnes totalt , hvilket var fastsat til den 1. juli 1998 .
Det styrende udvalg , der gik ind for memorandumets ml ( regler for aktiv tid , herunder tid til af- og plsning , krav om grund- og videreuddannelse for de professionelle chauffrer , en harmonisering af kontroller og sanktioner , der skal ivrksttes , hvis arbejdstidsbestemmelserne ikke overholdes ) , var sent ude med sine forslag .
Men aktrerne i denne sektor vil ikke strkke vben , de holder stadig vagt .
Strejketruslen er stadig aktuel , og argumentet om at det skader den frie cirkulation , kan ikke hve afsprringerne .
Den Europiske Union kan ved at beskftige sig med dette sociale emne genfinde sin trovrdighed .
<SPEAKER ID=121 NAME="Caudron">
Jeg vil ved afstemningen om denne betnkning appellere indtrngende til , at man hurtigst muligt gennemfrer en harmonisering af landevejstransporten i EU .
<P>
Nu , hvor kystfarten er blevet tilladt , er det uacceptabelt at se , hvordan den sociale dumping og udnyttelsen af langturschauffrerne udvikler sig .
Det er konomisk uretfrdigt , socialt set uacceptabelt , og jeg vil gerne tilfje , farligt for alle ... hvad angr sikkerheden p vejene !
<P>
Derfor skal der handles hurtigt , hvis man vil undg at se mange bekostelige ... og omfattende konflikter ...
Det kan lade sig gre , hvis den politiske vilje findes ...
Det er op til vores ministre at udtale sig ! og at handle !
<P>
Lad os tage et enkelt eksempel , som de , der krer nordp kender s udmrket .
I Frankrig m chauffrerne ikke kre om sndagen ...
men i Belgien m de godt ! ...
Resultat : den tunge trafik klumper sig sammen ved Rekem og kl . 22 er der kilometerlange ker af tung trafik , der invaderer metropolen Lille og passerer Villeneuve d ' Ascq med retning mod Paris .
<P>
Nu , hvor vi er p vej mod euroen og enhedsmarkedet , er dette et slende eksempel p skvheden i et EU-samarbejde , der er ude af balance , og som borgerne ikke lngere accepterer .
<SPEAKER ID=122 NAME="Deprez">
bningen af markederne og den internationale konkurrence gr , at arbejdstiden er blevet en vigtig variabel for EU ' s virksomheders konkurrenceevne p svel det interne som det eksterne marked .
<P>
En anden fordeling af arbejdstiden kan , hvis den gennemfres rigtigt , skabe eller bevare en lang rkke vigtige arbejdspladser .
Men drligt udtnkt kan den derimod f skbnesvangre konsekvenser for de berrte personers sikkerhed , sundhed , familieliv og sociale liv .
Det er klart , at de sektorer og aktiviteter , der har vret udelukket fra EU ' s aktuelle arbejdstidsdirektiv , har vret det af politiske motiver og en diskutrbar konomi , der kun havde lidt at gre med videnskabelige eller sociale overvejelser .
<P>
Jeg deler derfor vores ordfrers synspunkt , som allerede er blevet udtrykt af de paritre udvalg fra adskillige af de udelukkede sektorer , at arbejdstiden udelukkende hrer under den sociale dialog i EU .
<P>
Selvom det m vre klart for enhver , at den ndvendige fleksibilitet for vores virksomheders konkurrenceevne ikke under nogen omstndigheder for arbejdstagerne kan blive synonym med forringede levevilkr og en snkning af sikkerhedsstandarderne , er det ndvendigt samtidig at anse det for at vre uacceptabelt , at arbejdstagere , der er udelukkede fra en EU-lovs fordele fra nu af er tvunget til at arbejde under forhold , der er skadelige for deres familieliv , og farlige for deres eller andres sundhed og sikkerhed .
<P>
Jeg sttter derfor fuldt ud den beslutning , vi vedtager her i dag .
Jeg fastholder isr det ndvendige i , at Den Europiske Union finder de ndvendige midler til at styrke kontrollerne og harmonisere sanktionerne i kampen mod de alt for lange arbejdstider .
Kommissionen br i den forbindelse i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne spille rollen som igangstter .
<SPEAKER ID=123 NAME="Delcroix">
Vi skal glde os over , at denne betnkning beskftiger sig med forholdene for de sektorer og aktiviteter , der er udelukkede fra arbejdstidsdirektivet . Det glder isr arbejdstagere inden for transportsektorerne , havfiskeriet , lger under uddannelse og selvstndige .
Det er klart , at arbejdstiden udgr et element , der er afgrende for alle borgeres livskvalitet og isr for de seks millioner berrte arbejdstagere .
<P>
Men vi skal huske p , at produktivitetsgevinsten gennem mere end et rhundrede altid har vret fordelt mellem konomiske investeringer , en forbedring af arbejdstagernes ln og en reduktion af arbejdstiden .
Denne udvikling , der har vret bekrftet af kraftige aktioner for femdagesugen , en arbejdsdag p otte timer , ferie med ln og ret til en kvalificerende faglig uddannelse , har vret fulgt af fortsat konomisk vkst og dannelsen af et samfund , der har delt frugterne af arbejdet mellem alle forbrugerne .
<P>
Gennem de sidste tyve r er denne proces frst bremset for derefter at standse . Herved har den skabt mere og mere udelukkelse og fattigdom for de , der ikke fr tildelt noget arbejde .
Det koster mere end tid at vende processen og at styre de menneskelige ressourcer p en anden mde .
Enhver br deltage i den samlede indsats og br s til gengld modtage en del af de skabte rigdomme , der s kan anvendes til dennes families generelle velfrd .
<P>
I vores samfund er undervisningsarbejdet blevet meget vigtigt .
Vi skal derfor for hver eneste arbejdstager fastsl retten og pligten til at forbedre sine kvalifikationer gennem hele sin karriere og til at kunne opdele arbejdstidens varighed i en del , der har at gre med arbejde for produktion eller service , og en del der har at gre med arbejde med informationer .
Det , der endnu befinder sig for meget p det utopiske plan , undtagen for lederne , fortjener arbejdsmarkedets parters opmrksomhed , og det br udgre en srlig klausul i hver eneste arbejdskontraktrat og i hver eneste bestemmelse .
<P>
Fremskridt i vores samfund gr gennem flere investeringer i mennesket , dets intelligens , dets trst efter at dets kompetencer anerkendes , og gennem dets evne til at udvikle sig hele livet igennem .
<SPEAKER ID=124 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Iversen og Sindal">
Vi har i dag stemt for , at alle lnmodtagere i EU i videst muligt omfang skal have glde af arbejdstidsdirektivet fra 1993 .
Der er selvflgelig nogle specielle forhold , der gr sig gldende i dele af transportsektoren .
Men alle mobile arbejdstagere br som minimum vre omfattet af reglerne om rlig ferie , helbredsvurdering for natarbejdere , hvileperioder og rlig arbejdstid .
Det er en udmrket lsning , at arbejdstidsreglerne for de mobile arbejdstagere i de udelukkede sektorer forhandles p plads mellem arbejdsmarkedets parter .
Vi glder os derfor over de aftaler , der allerede er indget , bl.a. i den maritime sektor .
<P>
Det er helt uacceptabelt , at 5 millioner ikke-mobile arbejdstagere i EU ikke er dkket af arbejdstidsdirektivet .
Vi har derfor en situation , hvor en salgsassistent p et DSB kontor har andre arbejdstidsbetingelser end en salgsassistent i en biograf , selvom de begge to slger billetter .
Vi kan derfor tilslutte os opfordringen til , at samtlige ikke-mobile arbejdstagere i EU i fuldt omfang skal vre beskyttet af direktivet .
<SPEAKER ID=125 NAME="Lienemann">
Chanterie-betnkningen understreger med rette , at det haster og endda , at det haster meget med at stte en stopper for den skandalse udelukkelse af et betydeligt antal lnmodtagere fra EU ' s arbejdstidsdirektiv .
Dette begrnsede direktiv , der i vrigt er ganske utilstrkkeligt , har Europa-Parlamentet lige siden det blev vedtaget i 1993 , anset for at vre fuldstndig utilstrkkeligt .
<P>
I dag , fem r senere , er der stadig millioner af lnmodtagere i EU , der ikke har bare den mindste smule beskyttelse .
Selvom der er konstateret enorme produktionsgevinster , er Rdet og Kommissionen fem r senere stadig hverken i stand til at foresl vsentlige forbedringer af direktivet fra 1993 eller at tage konkrete beslutninger om de udelukkede sektorer .
Reelt har man kun rdfrt sig med Parlamentet om en hvidbog .
Hvor lnge endnu skal vi vente p , at et direktiv kommer til at glde for de udelukkede sektorer , og at der kommer en forbedring af det nuvrende direktiv ?
<P>
Landevejstransporten er et af de vigtigste tilflde .
I dag er landevejstransportmarkedet bnet , liberaliseret og dereguleret .
P trods af krav fra lnmodtagerne og endda strejkebevgelser er der i den samme periode ingen EU-forordning , der har harmoniseret disse lnmodtageres arbejdstid og arbejdsvilkr - i opadgende retning - for at begrnse risikoen for social dumping og en forringelse af de bedste sociale standarder , eller for at beskytte deres sikkerhed og , reelt ogs de andres .
EU er afmgtig !
<P>
Man br i chauffrernes arbejde tage hensyn til den faktisk brugte tid og til pligter ( af- og plsning , pause osv .
) , man br meget hurtigt nrme sig de 35 timer om ugen og ikke overskride de 39 timer .
<P>
Hvordan skulle vi ellers kunne vove at tale om en  social model for EU  ?
Hvordan skulle vi ellers kunne tillade os at idmme konomiske bder til de medlemsstater , hvor chauffrgrupper blokerer trafikken , for at deres legitime krav kan blive hrt ?
<P>
Vedtager man ikke et operationelt direktiv inden rets udgang for dette erhverv , har det liberale EU endnu en gang taget et skridt frem mod at skabe en Union for befolkningerne .
<P>
Chanterie-betnkningen gr i den rigtige retning ; den kunne g lngere endnu , men lige nu er det frst og fremmest vigtigt at etablere en beskyttende ramme for de seks millioner lnmodtagere , der er mest udsatte .
Derfor stemmer jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=126 NAME="Schlechter">
Man kunne s let som ingenting skrive en hel bog om udviklingen og diskussionerne om arbejdstiden i transportsektoren .
<P>
Det er derfor , jeg tror , der er s meget bla-bla litteratur , som Pauline Green ville sige det , og det er ndvendigt nu at hurtigt at finde lsninger , der kan gre noget ved den utryghed , der bliver mere og mere uacceptabel .
<P>
Hvordan kan det overhovedet lade sig gre , at der er arbejdsmarkedsregler for alle andre arbejdssektorer , og man har ladet en sektor , der er s vigtig for vores daglige liv , st uden for arbejdstidsdirektivet .
<P>
Nr vi konstaterer - nu hvor vi taler om en 35-timers arbejdsuge - at direktiv 3820 / 85 tillader , at chauffrerne arbejder 13 timer og har en daglig hvilepause p 11 timer , hvilket kunne reduceres til tre gange om ugen a 9 timer , s forstr vi , at vi befinder os i en situation , hvor arbejdsmarkedsreglerne gr tilbage til en anden tidsalder med arbejdsvilkr , som mile Zola allerede kritiserede i  Germinal  .
<P>
Det m vi vk fra .
Landevejschauffrerne forstr udmrket godt , at de har et vigtigt arbejde , at deres virksomhed skal kre rundt , og at EU ' s konomi har behov for dem , men de kan ikke lide under , at vi behandler dem som tber .
<P>
Hvis vi ikke vil lbe risikoen for nye sociale konflikter og en uacceptabel dumping , glder det om meget hurtigt at lse de udestende problemer .
<P>
En frste lsning bestr efter min mening i at adskille mobile og ikke-mobile beskftigelser .
<P>
Men de ikke-mobile ansatte br allerede gennem lang tid have vret uden for den udelukkelse , der glder for transportsektoren , fordi de den strste del af tiden er beskftiget p samme mde som alle andre lnmodtagere p arbejdsmarkedet .
<P>
Dernst glder det om at finde lsninger for de personer , der arbejder i de forskellige transportsektorer , herunder p vejene , p have og floder og for flypersonalet .
<P>
For disse tre sektorer er det ndvendigt at finde passende arbejds- og hviletider , give rimelige kompensationer og at anvende n metode til beregning af arbejdstiden over en periode p 28 dage , og en anden over 365 dage for at beregne tilbagetrdelsen , hvad der fremover bliver let at kontrollere for vognmnd , med indfrelsen af den nye fartskriver 1 B .
<P>
Dette kan bringe tilfredshed til et erhverv , hvor man iflge dettes natur , er tvunget til at arbejde anderledes end i alle andre sektorer , og for hvilket man kunne tage hensyn til det reelle antal prsterede timer gennem et r med henblik p at f adgang til en pensionering som 55-rig sdan , som det er blevet forhandlet efter en strejke i Frankrig .
<P>
Da vi er tvunget til at konstatere , at forhandlingerne i de forskellige paritre udvalg bliver mere og mere problematiske og risikerer at mislykkes med et betydeligt tidstab til flge , tror jeg , at der er grund til at lovgive .
<P>
Det er nu op til Kommissionen at ptage sig sit ansvar .
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet vil flge det .
<SPEAKER ID=127 NAME="Theonas">
Fem r efter godkendelsen af det mishandlede direktiv om arbejdstiden kommer Kommissionen med nrvrende hvidbog og rejser problemet med de talrige undtagelser og fravigelser , som Rdet stdigt har gennemtvunget , mens det har ladet hnt om Europa-Parlamentets forslag .
<P>
Naturligvis skal der ogs vre bestemmelser , der beskytter de seks millioner arbejdstagere , som i dag ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomrde , samtidig med at bestemmelserne tager hensyn til de enkelte branchers sregenheder .
Ud over lovreguleringen br der lgges srlig vgt p gennemfrelsen af den gldende beskyttelseslovgivning og i vidt omfang ogs p bekmpelsen af former for illoyal konkurrence , ligesom der i stor udstrkning ses sort , ukontrolleret arbejde , navnlig inden for omrder som landevejstransport og stransport .
Gennemfrelsen af retningslinjerne for bningen af markedet for den bermte konkurrence og den totale afskaffelse af statslige instanser har sammen med en tankegang , iflge hvilken driftsomkostningerne for enhver pris skal reduceres inden for omrder som luft- og jernbanetransport , frt til krnkelser af kollektive overenskomster , ikke kun med hensyn til arbejdstid , men ogs vedrrende de vrige arbejdsbetingelser .
Ud fra disse betragtninger vil enhver regulering , der beskytter arbejdstagerne , vre positiv , sfremt den er resultatet af gte og reprsentative forhandlinger med fagforeningerne og frer til frre tilflde af misbrug .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p det mangelfulde indhold i direktiv 93 / 104  om visse elementer af arbejdstidens organisation  .
Et direktiv , som fastsatte den hjst tilladte arbejdstid til 48 timer om ugen p et tidspunkt , hvor den grundlggende arbejdstid var 40 timer ( hvilket betd , at det kun frte til nedsttelse af arbejdstiden i England og i Irland ) , et direktiv , som indeholder en rkke undtagelser og muligheder for nationale fravigelser , og som tillader natarbejde , overarbejde og overtid i stedet for at fremme en 35 timers arbejdsuge uden lnnedgang , sikrer ikke arbejdstagernes rettigheder i det ndvendige omfang .
Desvrre holder Kommissionen sig trofast til en streng og overdreven konomisk tankegang , der drejer sig om konkurrenceevne , og ngter stadig at drage de ndvendige konklusioner af de tilbageskridt , som Rdet har gennemtvunget i direktivet i forbindelse med chartret om grundlggende rettigheder , idet den njes med at konstatere , at  direktivet p nuvrende tidspunkt tillader flere timer , end det er almindelig praksis i de fleste medlemsstater  .
<P>
Den tankegang , som Rdet og Kommissionen er underlagt , og som gr ind for en minimal social harmonisering ( eller frrest mulige normer ) , har bevist , at den ikke blot ikke frer til konsolidering af arbejdstagernes rettigheder og forbedring af arbejdslovgivningen , men tvrtimod er et institutionelt dkke over forringelsen af arbejdstagernes beskyttelse , der delgger relationerne p arbejdsmarkedet og drager alt , hvad arbejderbevgelsen har kmpet for at opn , i tvivl .
Et typisk eksempel er det lovforslag , den grske regering har stillet , som afskaffer en 8 timers arbejdsdag og 40 timers arbejdsuge , samtidig med at der gives grnt lys for generel anvendelse af deltidsbeskftigelse og for afskaffelse af de kollektive overenskomster til fordel for lokale beskftigelsesaftaler .
Det er i vrigt ikke tilfldigt , at Kommissionen selv konstaterer , at direktivet giver  mulighed for fleksibilitet  .
<P>
Selvom ordfreren gr ind for fleksibilitetsiden , har han nogle positive bemrkninger om forholdet mellem arbejdstiden og arbejdstagernes sikkerhed og borgernes sikkerhed i det hele taget og opfordrer bl.a. Kommissionen til omgende at stille et samlet forslag til ndring af direktivet .
Ganske vist eksisterer der en risiko for , at man vil forsge at gennemfre ndringer , der giver arbejdsgiversiden endnu mere immunitet , p grundlag af EU ' s overordnede retningslinjer i henhold til Delors ' hvidbog og retningslinjerne om beskftigelse , for at sikre  yderligere fleksibilitet inden for rammerne af alle nye lovforslag  , medmindre der indledes en massiv bevgelse , som vil kmpe for opfyldelsen af arbejdstagernes krav og g imod disse beslutninger .
<P>
Vi tror , at kun en strk bevgelse , der vil kmpe for arbejdstagernes interesser , kan gennemtvinge radikale og effektive lsninger p arbejdslshedsproblemet , kan beskytte og forsvare alle arbejdstagere mod enhver krnkelse af arbejdslovgivningen og omsider indfre 35 timers arbejdsuge uden lnnedgang , fremme fuld beskftigelse og mindske deltidsbeskftigelse og andre former for atypisk beskftigelse , begrnse overtid , afskaffe overarbejde , indfre strenge restriktioner med hensyn til natarbejde og omfatte alle arbejdstagere , idet der naturligvis tages hensyn til de enkelte branchers sregenheder , som det er pkrvet .
Vi kmper for en sdan politik sammen med arbejdstagerne p nationalt og europisk plan .
<P>
Betnkning af Fassa ( A4-0198 / 98 )
<SPEAKER ID=128 NAME="Kittelmann">
Betnkningen af hr . Fassa om  fair trade  kan jeg ikke godkende i den foreliggende udgave , da jeg anser det tiltag , der omtales i betnkningen , om get hjlp til sm og mellemstore producenter i udviklingslande for forfejlet .
Jeg tror isr ikke , at en fuldstndig regulering og definition af det , der skal glde som  fair trade  , og af opbygningen af en omfattende stttemekanisme bidrager afgrende til forbedring af situationen for sm og mellemstore producenter i udviklingslande .
<P>
P grund af sin konstruktion er  fair trade  en niche i verdenshandelen .
En udelukkelse af mellemhandelen p en bred front , som foreslet , anser jeg ikke kun for at vre illusionr , men ogs skadelig .
Udviklingslande er henvist til mellemhandel for at transportere og afstte deres produkter .
Jeg synes , det er forkert at yde finansiel sttte til  fair trade  fra Den Europiske Union , der kun kan betyde , at en del af forskellen mellem verdensmarkedsprisen og den skaldte fair pris skal betales med Fllesskabets budgetmidler .
Kun en bred gensidig bning af markedet kan fre til en varig stigning i velstanden bde i medlemsstaterne i Den Europiske Union og i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=129 NAME="Souchet">
Fassa-betnkningen indgr som en del af den voksende bevidsthed , forsinket , men prisvrdig , om at handelen kan vre til fordel for udviklingen i de mindst udviklede lande .
<P>
Det er i det mindste underligt , at vi , nu hvor WTO ngter EU-medlemsstater og Unionen selv retten til at uddele handelsprferencer som en udviklingshjlp , er tvunget til kun at fre denne form for politik indirekte , i form af hypotetiske aktiviteter rettet mod forbrugerne .
<P>
Problemerne med den sociale retfrdighed , et bredygtigt milj og beskyttelse af barndommen skal ikke udelukkende indg i begrebet  fair trade  .
Sammenstillingen af to kommercielle systemer styret af to forskellige etiske koder og med vidt forskellige tariffer synes i det mindste at vre urealistisk .
At behandle en sdan opgave udelukkende p grundlag af de reprsenterede forbrugeres gode vilje er et meget risikabelt vddeml p EU-plan .
<P>
Den anden fare ved dette udgangspunkt er , at det risikerer at fre til dannelsen af en  fair trade ghetto  , som kan vre frugtbar for nogle , men som er beregnet p de udvalgte .
<P>
Ud over indsatsen omkring  fair trade  for udvikling viser betnkningen ndvendigheden af en mere generel korrigering af et globalt system , der overhovedet ikke har nogen parametre for hverken udvikling , milj eller sociale klausuler .
<P>
Definitionen af produkter , der kan fortjene betegnelsen  fair trade  , foreslet af ordfreren er fuldt ud tilfredsstillende ; ndringsforslaget fremsat af fru Maij Weggen kan kun svkke den .
Derfor har min gruppe ikke nsket at sttte den .
<SPEAKER ID=130 NAME="Titley">
Jeg stemmer for denne betnkning her i dag , fordi jeg ligesom mange forbrugere i Storbritannien og EU er strk tilhnger af retfrdig handelspraksis med de fattigste lande i vores verden .
EU ' s handelsaftaler med resten af verden br indeholde en opmuntring til mindre producenter i udviklingslandene , der er indbygget som en central planke i en sammentmret handels- og udviklingspolitik og ikke boltet p som valgfrie lse elementer , efter at strre handelsaftaler allerede er blevet underskrevet .
Vi har allerede indfrt srlige bestemmelser om milj og sociale standarder i nogle af vores aftaler med fattige lande , s der er ingen grund til , at  fair trade  -bestemmelser ikke ogs skulle blive standardpraksis .
<P>
Nogle af de offentlige midler , der gr fra Europa til udviklingslandene som bistand , br ogs sttes til side bl.a. til  fair trade  -incitamenter .
Vi skal naturligvis reagere p jeblikkelige kriser ssom konflikten og hungersnden i Sudan , men de fattigste folk i syd vil ogs kunne nyde godt af fremtiden p lidt lngere sigt , hvis de kan handle retfrdigt med det magtfulde industrielle nord .
<P>
Jeg hber , at EU ' s forhandlere vil tage dette Parlaments nsker til sig , og som et resultat heraf vil jeg se efter flere og flere mrker p supermarkedernes hylder i fremtiden , der fortller mig , at jeg kan kbe  fair trade  -varer og hjlpe de folk i udviklingslandene , som producerer dem .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Sdan afslutter vi afstemningen .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.10 )
