<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 19. juni 1998 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg er sikker p , at De er bekendt med de meget historiske begivenheder , der finder sted i dag .
Efter den fredsaftale , der blev indget langfredag , og blot fem uger efter folkeafstemningen mdes det nordirske parlament samtidig med os .
Det er fem minutter inde i sit nye program .
Dette er en historisk dag for Nordirland , og vil De ikke i betragtning af Deres interesse og sttte for fredsprocessen p vegne af alle medlemmer af Parlamentet sende et strkt stttebudskab til fordel for gennemfrelsen af langfredagsaftalen , hvor vi nsker alle folkevalgte medlemmer alt godt i deres arbejde med at skabe fred for lokalsamfundene i Nordirland .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru McCarthy , som De sagde , har dette Parlament altid vret stttende , og her til morgen sendte jeg et telegram til fru Marjorie Mowlam , hvori der stod :  Modtag i anledning af dette frste mde i dag de bedste nsker fra EuropaParlamentet og mine egne personlige nsker til det ny nordirske parlament .
Europa-Parlamentet udtrykker sin fortsatte solidaritet med Nordirlands folk og dets ny parlament i den igangvrende freds- og forligsproces  .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , vi er alle bekendte med Deres fulde og varmhjertede sttte .
Tak for Deres gode nsker og for at have sendt telegrammet her til morgen .
Lad os hbe , at vi ikke i de nste par dage vil komme til at se et sammenbrud i de aktuelle positive begivenheder i Nordirland .
<P>
Jeg rejste et sprgsml ved det sidste mde som flge af Domstolens dom vedrrende Parlamentets budgetmssige problemer med de ngo-net , der arbejder med social samhrighed .
Der er alvorlig og udbredt foruroligelse over dette .
Jeg hber , vi vil vre i stand til at f en udtalelse fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Banotti , De har , om jeg s m sige , fremskyndet begivenhederne med omkring fem minutter .
Vi str lige over for at skulle begynde en drftelse herom med hr . Liikanen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg henviser til forretningsordenens artikel 151 , iflge hvilken udvalgenes mder er offentlige .
Hos mig havde en krestolsbruger uhyre store problemer med at komme ind i bygning D-III .
Jeg anmoder om , at De srger for , at ogs handicappede fr mulighed for at f adgang til denne bygning .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gnther .
Vi vil undersge det med det samme .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , jeg vil gerne give den sidste re til Lunes Matub , der s fejt blev drbt i Algeriet i fredags .
Denne sanger , der var talsmand for Kabylien og den berbiske kultur , var et symbol p et Algeriet , der kmper og lider .
Jeg forstr befolkningens flelser og vrede over for denne nedrige handling og deres trang til oprr over for den integrisme , der har givet morderne vben i hnderne .
Algeriet lider for jeblikket , det delgger sig selv , og jeg nsker , at det algeriske folk og dets regering hurtigt finder en lsning , s situationen kan forbedres .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at gentage , hvad hans mor med stor vrdighed sagde ved hans begravelse , at vi mangler Matubs ansigt , men hans sange og digte vil for altid vre dybt i vores hjerter , og hans kamp for freden fortstter .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , under den sidste mdesession her i Bruxelles havde vi besg af en snes byrdsmedlemmer fra Baskerlandet , over for hvilke vi havde mulighed for at tilkendegive vores sympati for den faste aftale om at kmpe for fred og demokrati .
Til den kommende mdesession , som skal afholdes i Strasbourg , inviterer vi ogs en gruppe byrdsmedlemmer fra Baskerlandet .
Der er n som ikke lngere kan komme , hr. formand , et byrdsmedlem fra Baskerlandet , Manuel Zamarreo , fra Rentera .
Han var arbejdsls arbejdsmand , hans kone tjener til livets ophold ved at vaske trapper i nabolaget , og han var get til bageren efter brd , s han kunne spise morgenmad med sine fire brn .
Et andet byrdsmedlem , Jos Luis Caso , hvis dd vi beklagede her i Parlamentet for ikke engang et par mneder siden , havde fet ham ind i politik .
<P>
Hr. formand , vi demokrater mener ikke , der er andet alternativ end at besvare morderne eller nakkeskuddene med ord .
Ord , som p det kraftigste krver noget s enkelt som muligheden for et folk , det baskiske , at leve i fred , frihed og demokrati .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg bryder kort ind for at vise min solidaritet med hr . Galeote .
Jeg vil gerne fremhve , at dette er et srligt tilflde , fordi det drejer sig om et byrdsmedlem fra Folkepartiet , som sad i byrdet i Rentera .
Hans forgnger var blevet myrdet - og i mellemperioden var der et kvindeligt byrdsmedlem , som gav afkald p embedet p grund af trusler - og det er tydeligt , at de forsger at hindre Folkepartiet i at f sin reprsentant , som er valgt af folket , ind i isr dette byrd .
Det er et angreb mod demokratiet , og vi m anvende alle tilgngelige midler , for at dette ikke sker , for det er faktisk et udtryk for fascisme at forhindre , at de borgerlige har indflydelse i et byrd .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , som hr . Galeote har sagt , blive vi ikke trtte af at tale .
Vi demokrater vil altid have ordet .
Jeg vil ikke trtte Dem , men mens den brutale fascisme forsger at lukke munden p dem , som er blevet demokratisk valgt , skal vi fordmme handlingerne den ene gang efter den anden .
Samtidig , hr. formand , er det rimeligt , at vi sprger os selv : skal man tilbyde at indlede en dialog med nogle , som ikke kender andet end mord og skud ?
Hr. formand , Europa , som foretrkker dialog , forstelse og tolerance , forstr ikke , at man vil g ind i en dialog med nogle , som kun tnker p at sl ihjel .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , p vegne af mit parti , Det Baskiske Nationalistparti , vil jeg ogs gerne fordmme det brutale mord p det baskiske byrdsmedlem Zamarreo beget af terroristorganisationen ETA .
Jeg vil gerne kondolere og tilkendegive min sympati for hans prrende samt for Folkepartiet , som hr .
Zamarreo reprsenterede ud fra den overbevisning , at vben og vold ikke kan stoppe Folkepartiets lovlige kamp for sine ider i Baskerlandet .
Jeg hber blot , at vi , som tilhrer det store flertal af baskere som nsker fred , vil vre i stand til at finde den rette vej , sledes at volden ikke lngere vil eksistere i vores land og for vores folk .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne p det kraftigste fordmme mordet p byrdsmedlemmet fra Rentera , fordi det drejede sig om en af folket demokratisk valgt reprsentant .
I den henseende tror vi , at den eneste mde , hvorp vi kan opn demokrati og fred , er ved at lytte til folkets rst og ikke ved at drbe dets reprsentanter .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg vil ikke sige noget om denne triste sag - som naturligvis ogs berrer mig - men vil informere Parlamentets medlemmer , isr de kvindelige medlemmer om , at Carmen Llorca Vilaplana er afget ved dden , og der er her tale om en naturlig dd .
Carmen Llorca Vilaplana var medlem af dette Parlament i mange r , hun arbejdede hrdt isr inden for kultur og kvinderettigheder , og jeg er sikker p , at hun vil blive hjerteligt mindet af mange af vores kolleger .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af denne anledning til at takke Dem for Deres budskab her til morgen til det ny parlament i Nordirland , som jeg nu hber er p vej .
For frste gang i over 25 r vil Nordirlands folk snart kunne trffe beslutninger om deres egen skbne .
Jeg vil ogs gerne takke Dem personligt for at vre kommet til Nordirland og takke dette Parlament for dets sttte p mange mder i renes lb .
Det er en historisk dag .
Jeg er ikke i tvivl om , at der vil vre vanskelige jeblikke p vores vej frem , men jeg hber og beder til , at jeg , nr jeg i fremtiden rejser mig for at tage ordet her i Parlamentet p vegne af Nordirlands folk , vil have gode ting at sige , og at det ikke vil vre om de mrke tider , vi har gennemlevet i de sidste 25 r .
<P>
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 19. juni 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg henviser til side 16 i protokollen .
Under punkt 8 om den flles markedsordning for olier og fedtstoffer , er der en henvisning til forretningsordenens artikel 99 .
Dette er en betnkning , der vedtages uden forhandling , s det burde have vret artikel 97 , der drejer sig om uopsttelige forhandlinger efter anmodning fra Rdet .
S vidt jeg ved , enedes man i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om , at forhandlingen herom skulle erklres for uopsttelig , og der var en omfattende forhandling om fredagen .
<P>
Jeg henviser nu til midt p side 19 i den engelske version , hvor der str , at formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , hr . Colino Salamanca , anmodede om , at denne betnkning blev henvist til fornyet udvalgsbehandling .
Det , vi har her , er et principielt sprgsml .
Det er ikke muligt for en udvalgsformand at henvise et uopstteligt sprgsml til fornyet udvalgsbehandling , nr dette udvalg ikke har deltaget i den forhandling , der har fundet sted .
Der var ingen ndringsforslag fra udvalget , og jeg er ikke helt klar over , med hvilken begrundelse formanden anmodede om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , da han reprsenterede udvalget .
Dette sprgsml m forelgges enten Prsidiet eller Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
<P>
Som almindeligt medlem var hr . Colino i sin fulde ret til at anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , hvis han mtte nske dette , men for at kunne gre dette havde han brug for sttte fra sin egen politiske gruppe eller 29 medlemmer .
Det krvedes ikke af formanden p det tidspunkt .
Jeg kritiserer ikke formanden , der har vores fulde sttte hver fredag formiddag , nr han har forsdet .
Men der er tale om et principielt sprgsml , som Prsidiet m se nrmere p .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Mange tak .
Jeg tror , at ikke kun Prsidiet men ogs Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , i det tilflde det mtte blive ndvendigt , vil udbedre denne lakune .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , - en indsigelse til protokollen fra fredag den 19. juni 1998 .
P side 18 er der to fejl vedrrende afstemningen om min betnkning .
Den ene angr punkt 10 : p trods af at jeg tog ordet for at bede om en sproglig rettelse i den spanske udgave , er dette ikke blevet gjort . Det vil sige , at ordet " olie  i de forskellige punkter skal erstattes af " olivenolie  .
Desuden er der fejlagtigt opstet et nyt punkt , nemlig punkt 13 , hvor jeg i mit mundtlige ndringsforslag sagde , at det var en tilfjelse til punkt 12 .
Jeg ser derfor gerne , at det , der fremstr som punkt 13 , tilfjes punkt 12 .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , det glder mig meget , at jeg ogs kommer til orde .
Jeg har allerede bedt om ordet i lngere tid , men mske har De brug for en strre medarbejderstab i Prsidiet , s De bemrker alle parlamentsmedlemmer .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p et punkt .
Vi vedtog sent p sidste mde i Strasbourg fredag middag , at vi ikke lngere skulle behandle visse punkter p dagsordenen p grund af emnernes utilstrkkelighed , men derimod udskyde punkterne til nste mde .
I dag er nste mde .
Punkterne er ikke p dagsordenen .
Hvornr ptnker De at behandle disse punkter her i Parlamentet ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
De vil blive behandlet i Strasbourg .
De vil blive fremsat for Formandskonferencen , som mdes i dag , og som er det kompetente organ til at godkende forslag til dagsorden .
Det kunne af naturlige grunde ikke ske fr .
Endvidere har jeg assistenter nok for tiden .
<P>
Hr . Colino , jeg formoder , De beder om ordet til nogle personlige bemrkninger .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , af den simple grund at jeg er blevet nvnt af hr . Provan .
Iflge forretningsordenens artikel 60 kan Kommissionen , nr der er blevet stemt om ndringsforslagene , anmodes om at tilkendegive , hvorledes den stiller sig til hvert enkelt af disse ndringsforslag , og fr man gr over til afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning , str der udtrykkeligt , at formanden eller ordfreren for det kompetente udvalg om forndent kan anmode om , at behandlingen afbrydes .
Eftersom der ikke var nogen ordfrer , anmodede jeg som formand for udvalget herom .
Jeg er overbevist om , at der er tale om et fortolkningsproblem vedrrende forretningsordenen , men under alle omstndigheder gjorde jeg det med anvendelse af selvsamme forretningsorden .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , vi har nu haft en debat om proceduren i 25 minutter .
Jeg vil ikke fratage nogen af mine kolleger retten til at fremkomme med indlg til proceduren her p mdet . Men jeg synes , at det ville vre bedre at begynde med Kommissionens meddelelse kl .
15.00 i overensstemmelse med dagsordenen . Det vil sige , at vi frst hrer Kommissionens meddelelse og derefter , alts kl .
16.00 , bliver der mulighed for at komme med indlg til proceduren .
Medierne og de kolleger , som er kommet for den indholdsmssige debat , samt kommissren har krav p , at vi frst drfter dette vigtige politiske emne , og at vi derefter klarer vores indre anliggender . Jeg vil sledes foresl Dem , hr. formand , at vi fremover begynder prcis kl .
15.00 med Kommissionens meddelelse og udstter eventuelle indlg til proceduren til kl . 16.00 , nr vi begynder med den normale dagsorden .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hr . De Vries , De ved lige s vel som jeg , at indlg til proceduren skal fremsttes under et bestemt punkt , og vi kan ikke gre andet end at vre meget disciplinerede .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra det nederlandske parlament , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Domstolens kendelse i sag C / 106
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om det videre forlb for Domstolens kendelse i sag C / 106 ( om retsgrundlag i budgettet ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Liikanen">
Hr. formand , en afgrelse truffet for nylig af Domstolen har rejst alvorlige sprgsml omkring gennemfrelsen af fllesskabsbudgettet , bde i 1998 og fremover .
Kommissionen er bevidst om den uro , som disse vanskeligheder har givet anledning til , og jeg hilser lejligheden velkommen til at kunne informere Dem om , hvor vi str i denne sag .
Jeg vil imidlertid med det samme lgge ud med at sige , at ethvert svar , der gives i dag , kun kan vre et forelbigt svar . Kommissionen er i frd med at undersge de pgldende budgetlinjer .
Som vi enedes om ved trepartsmdet om budgettet den 23. juni , vil Kommissionen drage sine konklusioner den 14. juli , s de kan vre klar til det mde , der skal finde sted mellem Europa-Parlamentet og Rdet ( budgetministrene ) den 17. juli .
<P>
Domstolens dom er resultatet af en sag anlagt af Det Forenede Kongerige og senere stttet af Tyskland , Danmark og Rdet .
Sagen blev anlagt imod Kommissionens beslutning i 1995 om at finansiere en rkke projekter til bekmpelse af fattigdom og social udelukkelse til trods for , at forslaget om et retsgrundlag for det fjerde fattigdomsprogram var blokeret i Rdet .
I sit forsvar blev Kommissionen stttet af Europa-Parlamentet , der havde indskrevet bevillinger til sdanne projekter i 1995budgettet .
Men Domstolen konkluderede , at Kommissionen ikke havde kompetence til at finansiere de pgldende projekter .
<P>
Desuden opstillede Domstolen inden den konkrete sag en rkke principper , som Kommissionen m tage hjde for i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet .
Kort sagt fastholder Domstolen , at bevillinger til vsentlige fllesskabsaktioner kun kan gennemfres , sfremt der bde er en budgetpost og en forudgende vedtagelse af sekundr lovgivning , det vil sige et skaldt  retsgrundlag  , der bemyndiger selve aktionen .
Domstolen accepterer imidlertid , at det ikke er ndvendigt med et retsgrundlag for ikke-vsentlige aktioner .
<P>
Domstolen definerer ikke udtrykket  ikke-vsentlige  .
Men den fastholder , at et mindre belb eller kort varighed ikke i sig selv er tilstrkkelige kriterier .
Domstolen peger i stedet p Kommissionens initiativret og ret til p eget ansvar at indlede de undersgelser eller projekter , der skal til for at forberede dens forslag .
Det kan deraf konkluderes , at pilotprojekter , forberedende foranstaltninger og undersgelser til forberedelse eller ajourfring af lovgivning kan gennemfres uden et retsgrundlag .
Derudover er institutionernes uafhngige aktioner ikke blevet bestridt .
<P>
I denne situation havde Kommissionen , da Domstolens afgrelse frst var blevet kendt , intet andet valg end midlertidigt at suspendere udbetalingen fra alle budgetkonti i 1998-budgettet , som der ikke var noget retsgrundlag for , og s hurtigt som muligt undersge , om de stadig kan gennemfres i lyset af Domstolens afgrelse .
<P>
Status for denne undersgelse er dags dato flgende : udbetalingen fra 90 budgetkonti er suspenderet . Det drejer sig om i alt ca .
ECU 870 millioner .
For 19 af disse budgetkontis vedkommende har Kommissionen fremsat forslag , s der kan skabes et retsgrundlag - for nogle af dem blev de allerede fremsat for fire r siden . Disse tilflde belber sig til ca .
ECU 500 millioner .
Udbetalingerne er allerede blevet genbnet fra mere end 30 af de midlertidigt suspenderede budgetkonti , da Kommissionen mener , at de opfylder de kriterier , der er fastsat af Domstolen . Sledes er man begyndt udbetaling af ca .
ECU 240 millioner . For de vrige kontis vedkommende fortstter Kommissionens undersgelse , indtil den fastlgger sin endelige holdning den 14. juli 1998 .
<P>
Sidelbende med sine interne undersgelser har Kommissionen kontaktet Parlamentet og Rdet for at drfte situationen .
Ved et trepartsmde om budgettet den 23. juni blev man enige om en plan med tre elementer .
For det frste vil Rdet og Parlamentet fremskynde vedtagelsen af retsgrundlag i alle de tilflde , hvor Kommissionen allerede har fremsat forslag .
Dette er meget vigtigt , for det vedrrer en rkke vigtige budgetkonti , herunder bl.a.  fllesskabsforanstaltninger for ngo ' er  ( som der blev foreslet et retsgrundlag for i 1995 ) og  menneskerettigheds- og demokratiinitiativet  ( som der blev foreslet et retsgrundlag for for et r siden ) .
Heldigvis er lovgivningen omkring den europiske voluntrtjeneste nu afsluttet ( efter to r ) , og gennemfrelsen af programmet kan genoptages snarest .
<P>
Kommissionen vil i aften og i morgen have lejlighed til at henlede det strigske formandskab p det uopsttelige behov , der er for at vedtage disse retsgrundlag .
Men det er op til den lovgivende myndighed at gre en srlig indsats i denne henseende .
<P>
For det andet forpligtede Kommissionen sig i forbindelse med trepartsmdet til at afslutte sin undersgelse , s konklusionerne kan vre klar til det mde , som skal finde sted den 17. juli 1998 mellem Rdet ( budgetministrene ) og Europa-Parlamentet .
Det vil blive gjort .
For det tredje vil institutionerne gre , hvad de kan , for at der allerede den 17. juli kan blive vedtaget en  adfrdskodeks  til lsning af problemerne omkring retsgrundlagene .
Kommissionen har i revis forsgt at sikre vedtagelsen af en sdan adfrdskodeks .
Den har fremsat en rkke forslag , som Rdet og Parlamentet desvrre ikke er net til enighed om .
Det seneste forslag er blevet fremsat inden for rammerne af Kommissionens forslag af 18. marts 1998 om den nste interinstitutionelle aftale .
Der foregr p.t. drftelser af teknisk art mellem institutionerne .
Vi vil gre , hvad vi kan , for at afslutte drftelserne ved det nste trepartsmde , der finder sted om to ugers tid .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. kommissr , De har lige udtalt , at Kommissionen ikke havde anden udvej end at nedlgge mere end 40 budgetposter .
Men De er ikke uvidende om den relative virkning for det valgte omrde og isr den kendsgerning , at det drejer sig om en meget speciel situation . Der er nemlig overhovedet ikke tale om manglen p et juridisk grundlag , men i stedet om at fjerne et juridisk grundlag : Fattigdom 3 .
<P>
Vil De dog ikke indrmme , at De , som Lucky Luke , trkker hurtigere end Deres skygge og ved sledes i katastrofal grad at besegle skbnen for en hel befolkningsgruppe , der er direkte berrt af programmer , der nr de allermest udsatte af vores medborgere , har De forvrret tillidskrisen mellem os og de allerdrligst stillede EU-borgere ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Vi m ikke glemme , at Domstolens afgrelse vedrrer sprgsml , der berrer den svageste del af vores samfund , nemlig budgetposterne til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse .
Vi finder alle disse foranstaltninger yderst vigtige , men da Domstolen kundgjorde sin afgrelse om Kommissionens kompetence til at gennemfre disse budgetposter , havde vi ikke noget andet valg end at sge retssikkerhed for gennemfrelsen af budgettet fremover .
Standsning af udbetalinger var det eneste valg , vi havde .
Siden da har vi naturligvis arbejdet nat og dag for at finde lsninger s hurtigt , som vi kunne .
Men Kommissionen er ikke hvet over loven .
Vi m respektere Domstolens afgrelse , ogs selvom det skaber mange vanskeligheder for os .
Jeg er sikker p , at situationen om et par uger vil vre blevet klarere .
Jeg kan ikke garantere , at alle problemer vil vre lst , men de fleste af dem vil vre det .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , uanset hvad der ellers er sagt om reguleringen af det pgldende sprgsml , det vil sige fjernelsen af disse budgetposter som flge af Domstolens kendelse , vil jeg gerne henlede Kommissionens og medlemmernes opmrksomhed p sprgsmlet vedrrende den institutionelle lsning p problemet .
<P>
Dette er et sprgsml , som har plaget Parlamentet lige siden 1982 , og hvert r opstr der en masse problemer , som forhindrer Parlamentet i at udve sine befjelser .
<P>
Derfor m der samtidig med lsningen af det kortsigtede problem , det vil sige dette konkrete problem i forbindelse med det aktuelle budget , ogs findes en lsning p det langsigtede problem , nr emnet behandles den 17. i denne mned , s der indfres en institutionel ramme , der p et vedtaget grundlag og p en juridisk acceptabel mde lser det institutionelle problem , og vi undgr , at problemet med retsgrundlaget opstr hver gang og skaber alle disse problemer .
<P>
Jeg er af den opfattelse - og Budgetudvalget vil stille forslag om - at vi skal have en institutionel lsning , samtidig med at den kortsigtede lsning findes .
Hvis ikke vi fr det , er jeg meget bange for , at konsekvenserne for det gldende budget og de kommende budgetter vil blive meget omfattende , og vi vil alle bre ansvaret for dette .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Jeg er enig i denne udtalelse .
Det er meget vigtigt at forsge at lse dette problem , der har verseret siden 80 ' erne .
I bedste fald vil vi den 17. juli kunne have en klar situation omkring 1998-budgettet og en lsning p langt sigt , som s vil kunne indg i den interinstitutionelle aftale , der skal indgs inden udgangen af dette Parlaments embedsperiode .
Hvis vi kan blive enige om alle de grundlggende elementer , vil dette vre grundlaget for indsatsen fremover .
Der er to sprgsml her , som er meget vigtige .
Det frste er : Hvad er en ikke-vsentlig aktion ?
Det er den almindelige opfattelse , at den i alt vsentligt hjlper Kommissionens arbejde med gennemfrelsen .
Det andet sprgsml , der br drftes , er , hvad der skal gres i tilflde , hvor der er foreslet et retsgrundlag , men det ikke er blevet godkendt .
Der er helt klart en forskel mellem disse to tidspunkter , og teknisk set kan dette fre til en situation , hvor vi vil vre ndt til at standse aktionen .
Vi m finde en lsning , der kan bygge bro mellem den normale forberedende foranstaltning og det tidspunkt , hvor retsgrundlaget er blevet godkendt , sledes at lovgivningsproceduren ikke standser en aktion .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , nu er der virkelig sket en stor skade , hvis udbedring vil tage flere r .
Medborgernes og de nationale organers tillid er mistet , og selvom vi finder en hurtig lsning , vil udbedringen af de skadelige virkninger tage tid .
Jeg vil pst , at Den Europiske Union , Parlamentet og alle EU-institutioners ry har fet en slem plet . Hr .
Liikanen , De konstaterede , at der nu forsges fundet en hurtig lsning .
Det er virkelig vigtigt og ndvendigt , at der opns en hurtig lsning og en code of conduct .
Men hvad s , hvis vi den 17. juli ikke har nogen lsning ?
Er det sdan , at Parlamentet skal anvende det eneste middel , det til sidst har , og som er , at vi ngter at behandle budgettet , hvis lsningen ikke findes ?
Kan De garantere os , at Rdet i dette tilflde vil godkende denne flles aftale og give den retsgrundlaget ?
Kan De garantere os det ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Liikanen">
Hr. formand , vi har brug for tre parter i aftalen : Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Aftalen er ikke i hus , fr alle har fundet et flles kompromis .
<P>
Dette krver selvflgelig en stor arbejdsindsats , god vilje og ogs en forstelse af , hvor svr krisen er , nr den lovgivende magt er i konflikt med budgetmagten .
I den henseende vil jeg nske , at denne meget ubehagelige situation i det mindste har get bevidstheden om ndvendigheden af en lsning .
<P>
Kommissionen kan ikke garantere , at Rdet flger Kommissionens holdning , men i hvert fald forpligtede den tidligere formand sig til at gre alt for at finde en lsning .
I dag og i morgen holder Kommissionen og formandskabslandets , strig , reprsentanter et mde i Wien , hvor denne sag vil vre et centralt emne .
Vi hber ogs , at der i Rdet opstr en sdan koordinering , at de 11 forslag til retsgrundlaget , som foreligger , hvoraf mange har allerede foreligget i lang tid , hurtigt vil blive behandlet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. kommissr , jeg tror , denne sag illustrerer talemden , der siger , at frem og tilbage er lige langt .
Hvor str vi nu ?
Vi har takket vre den interinstitutionelle aftale mulighed for at have det sidste ord , nr det drejer sig om ikke obligatoriske udgifter .
Men nu fr denne beslutning fra Domstolen Dem til simpelthen at indefryse en del af bevillingerne under pskud af , at vi skal vente p en ny forordning . Jeg mener , De i denne sag gr en smule for vidt , for vi ved udmrket godt , at vi i en rrkke har manglet retsgrundlaget , og at det er absolut ndvendigt for beslutninger taget af dette Parlament , at disse beslutninger bliver frt ud i livet .
Men hvem rammes af Deres beslutning ?
Ja , i sidste ende en rkke ngo ' er , det vil sige organisationer , der har behov for disse midler for at overleve , og som ikke kan vente p , at man afslutter uendelige forhandlinger mellem Rdet og Kommissionen .
Det er grunden til , at jeg hber , De ikke venter til den 17. juli , og at De derfor vil vre i stand til her i dag at give os garanti for , at disse midler frigives .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Vi m huske p , at Kommissionen ikke kan opfre sig , som om domstolsafgrelsen ikke var truffet .
Domstolen er en uafhngig EU-institution , og vi er forpligtet til at flge dens afgrelser .
Hvad vi end mtte mene om indholdet i en given budgetpost , s er vi ikke hvet over loven .
Den politiske afgrelse kan ikke g i en anden retning end det klare indhold i Domstolens afgrelser .
Det klare budskab er , at vsentlige fllesskabsaktioner iflge Domstolen krver bde bevillinger for budgetposten og et forudgende retsgrundlag .
Vi m flge denne afgrelse nu .
Der er omrder , hvor vi har strre rderum , ssom pilotprojekter , forberedende aktioner og uafhngige aktioner .
Men vi m se p det hele .
<P>
Vi m huske p , at fattigdomsprogrammet var blokeret i Rdet .
Vi nskede at fortstte en rkke aktioner , der ligger mange europiske borgere strkt p sinde , og som vi stttet af Europa-Parlamentet har gennemfrt , men s kundgjorde Domstolen denne afgrelse .
S vi kan ikke fortstte , som om afgrelsen ikke er truffet .
Vi arbejder naturligvis s hrdt , som vi overhovedet kan , p at afklare situationen inden den 17. juli .
Jeg har allerede fortalt Dem , at vi har vret i stand til at frilgge bugetposter til et belb af ca . ECU 240 millioner .
For restens vedkommende hber jeg , at vi vil have tilendebragt vores arbejde inden for de nste par uger .
<P>
Vi m behandle dette meget alvorligt , for Kommissionen har ansvaret for gennemfrelsen fremover .
Vi nsker ikke atter at skabe de samme problemer , der frte til sagen ved Domstolen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Jeg er ikke helt overbevist om , at kommissr Flynn og kommissr Bonino er enige i Deres meget indskrnkende fortolkning af denne domstolsafgrelse .
Som De s rigtigt har sagt , ligger de pgldende omrder og budgetposter borgerne meget p sinde , og de er rent tilfldigt blevet indfrt af medlemmerne selv .
Hvis De nsker at forsge at bevare forbindelsen mellem Parlamentet , Kommissionen , Rdet og borgerne , m De gre et ihrdigt forsg p at finde en hurtig lsning p dette problem .
Der er ngo ' er , der er ved at g fallit lige nu , fordi de ikke kan indg nye forpligtelser .
Ingen nye kontrakter kan underskrives osv .
<P>
Nr Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret af alle medlemsstaterne og trder i kraft , hvordan ser De s p reglen om enstemmighed med hensyn til bestemmelserne om ikke-forskelsbehandling og social udstdelse ?
Vi ville kunne finansiere en rkke budgetposter for fattigdom og social udstdelse i henhold til traktaten , men beslutningerne m stadig trffes med enstemmighed .
Mske kunne de oplyse os herom med den juridiske ekspertise , De har til Deres rdighed .
Vi kan meget vel stadig befinde os i en juridisk sump , medmindre vi nr frem til en ordentlig interinstitutionel aftale .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Jeg er bange for , at De har valgt en forkert skydeskive .
Rdet godkendte ikke retsgrundlaget , men nr Kommissionen beslutter at gennemfre dette retsgrundlag , angriber parlamentsmedlemmerne Kommissionen .
Vores beslutninger er blevet underkendt , og vi m flge loven .
Der er mange omrder inden for budgettet , der er meget tt p det , som jeg nsker at gre , men i henhold til traktaten og finansforordningerne er vi ndt til at have et forudgende retsgrundlag og bevillinger p budgettet .
Domstolen har nu klarlagt denne holdning .
Vi kan ikke fortstte , som om Domstolens afgrelse ikke har nogen indflydelse p , hvordan Kommissionen handler .
<P>
Vi m vre uhyre klare omkring dette .
Vi har en vis bevgelsesfrihed , nr der er tale om pilotprojekter , forberedende aktioner og uafhngige aktioner .
Vi forsger at afklare hvert enkelt tilflde .
Jeg nsker ikke i fremtiden at komme i en situation , hvor en ny beslutning truffet af Kommissionen bliver underkendt af Domstolen , og organisationen s mske vil vre ndt til at betale pengene tilbage .
Det skete ikke denne gang .
Domstolen har sagt , at vi ikke behver at betale pengene tilbage .
Men hvis det samme sker med overlg i fremtiden , vil skaden i forhold til den offentlige mening i Europa vre katastrofal .
Jeg er enig i , at det er vigtigt at vre tt p de europiske borgere , men det er ogs vigtigt at overholde de grundlggende traktater , som hele Unionen er baseret p .
<P>
Hvad Amsterdam-traktaten angr , er det muligt at tnke i sdanne baner som , hvorvidt vi kunne gre noget forberedende for den nye traktat .
Den indeholder nye artikler om beskftigelse og det sociale omrde .
Vi frer intense forhandlinger om dette , og mske vil de kunne danne grundlaget for forberedende aktioner .
For det tredje er denne retlige fortolkning blevet forberedt i Kommissionen af vores juridiske tjeneste og af vores budgetafdeling og vedtaget af en enig Kommission .
Der har ikke vret nogen divergerende politiske meninger i Kommissionen om denne beslutning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Vi accepterer naturligvis , at Kommissionen skal overholde lovgivningen .
Men kommissren har ogs sagt , at der er plads til fortolkning .
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at vise politisk mod .
Kommissionen kan ikke sidde tavs mellem Rdet og Parlamentet og sige , at den strkeste vinder .
Helt konkret vil jeg gerne sprge kommissren , om Kommissionen , hvis den stod over for et valg mellem artikel 235 , der krver enstemmighed , og andre retsgrundlag , altid vil forsge at anvende det retsgrundlag , der giver strst bemyndigelse til flles beslutningstagning med Parlamentet ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Dette er et meget vigtigt sprgsml , men det hjlper ikke i denne sag .
Det foreliggende problem er , om der er et retsgrundlag eller ej .
Som De ved , har det altid vret vores holdning at sttte den flles beslutningstagning inden for hele beslutningstagningssystemet s meget som muligt .
Jeg er ikke generelt set uenig med hr . Brinkhorst om dette .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr . Liikanen , Kommissionen har fungeret fra den 1. januar 1995 , og siden da har De vret ansvarlig for budgettet .
Parlamentet har ikke givet Dem decharge for regnskabsret 1996 og har forbeholdt sig at gre det i september .
Funktionrerne gik i strejke , fordi Deres forslag s at sige kom pludseligt og som noget af en stramning .
Nu har vi denne episode , som Kommissionen tilsyneladende frst opdager den 12. juni ?
Hvilket ansvar finder De , at Kommissionen , der har initiativretten , har i denne episode ?
Det er en episode , som bringer svel Europa-Parlamentet som Den Europiske Unions image i store vanskeligheder bde p grund af sprgsmlet om retsgrundlaget og den omstndighed , at Kommissionen i revis har vidst , at institutionerne skulle have besked .
Det er rigtigt , at Rdet har vret strkt forsinket , men mske ligger noget af skylden ogs hos Kommissionen .
Jeg vil gerne hre Deres mening herom , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Det har De ret i .
Denne Kommission har siddet siden januar 1995 , og vi m huske p , at disse budgetposter blev gennemfrt i 1995 .
Det var denne Kommissions beslutninger , der er blevet underkendt .
Derfor m vi tage sagen alvorligt .
Hvis dette ikke havde vret tilfldet , kunne vi have sagt , at det ikke var vores ansvar .
Men det er vores ansvar - mit og hele kommissrkollegiets ansvar .
At sige , at vi fortolker dette til at betyde , at alt kan fortstte som fr , ville vre i modstrid med traktaten og hele nden bag Den Europiske Union .
Vi har givet Domstolen rollen at skulle lse konflikter , og nu m vi flge dens afgrelser .
Der er et rderum inden for en rkke omrder , og vi vil forsge at gre brug af dette s meget , som det er muligt .
<P>
Hvad vores initiativer angr , s ved Deres kolleger i Budgetudvalget , at vi uafladeligt har fremsat forslag for at lse problemet med retsgrundlaget .
Jeg har rejst dette sprgsml hvert r ved hvert trepartsmde , slnge denne Kommission har siddet .
Europa-Parlamentets ordfrer , hr . Christodoulou , har vret meget aktiv i denne sag .
Rdet har vret usdvanligt tvende .
Nu er jeg lidt bekymret for , at vi skyder ved siden af i debatten .
Vi har taget initiativ til at sge at n til enighed blandt institutionerne .
Vi har fremsat forslag om retsgrundlagene .
Rdet har ikke godkendt dem .
Vi har ikke fundet nogen lsning med hensyn til en interinstitutionel aftale , men manglende initiativer er ikke problemet .
Der er masser af initiativer .
Men vi har brug for en lsning .
Jeg er sikker p , at Deres kolleger i Budgetudvalget og dem , der deltager i trepartsmdet , vil gre alt , hvad de kan for sammen med os at finde en linje , der er acceptabel for alle tre institutioner .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , kre hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem for , at De har afklaret en del af de uklarheder , jeg gerne ville komme ind p , takket vre det , De sagde .
De har frem for alt ret , nr De understreger , at der skal handles p grundlag af dommen , men det er netop dt , mit sprgsml gr ud p , nemlig dommens randnummer 39 til 42 .
Her adskiller Kommissionens praksis sig grundlggende fra det , dommen siger .
I dommen udtages en hel rkke eksisterende aftaler og betalinger fra annulleringen .
Kommissionens fremgangsmde er en helt anden .
Den undersger alt , den nvner nu alt det , den har undersgt , men det fjerner ikke foruroligelsen i offentligheden .
Jeg vil gerne sprge Dem , om De nu kan fjerne den ved at give et svar i overensstemmelse med ordlyden i dommen , som anvender bestemte kategorier .
<P>
For det andet , De har altid sagt til os , at De arbejder hen imod en interinstitutionel aftale .
For os handler det imidlertid om - og jeg tror , som De ogs netop har argumenteret med , at det ogs handler om det samme for Dem - at finde frem til et retsgrundlag , og en interinstitutionel aftale er ikke noget retsgrundlag i forhold til det , dommen forlanger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Det har siden 1994 vret Kommissionens politik at fortolke en aktion , der omfatter belb under ECU 5 millioner , og som er af en varighed p under to r , som vrende ikke-vsentlig .
Vi har anvendt denne fortolkning siden 1994 .
Problemet er , at Domstolen ikke accepterede den .
Den udtalte , at sm belb eller kort varighed ikke var tilstrkkeligt gode argumenter .
S der er blevet sat sprgsmlstegn ved vores tilgang .
For det andet har vi , hvad sprgsmlet om retsgrundlag angr , som jeg sagde i min udtalelse , 19 retsgrundlag verserende hos lovgivningsmyndigheden .
Udbetalingen af ECU 500 millioner afhnger af disse retsgrundlag .
Vi er ndt til at f dem igennem .
P mange omrder er der slet ikke nogen uenighed om det politiske indhold .
Der er meget ofte uenighed omkring de forskellige proceduremssige sprgsml eller komitologier eller om , hvilken artikel retsgrundlaget skal baseres p .
Vi har brug for en strk politisk vilje og strk koordinering i Rdet for at f dem alle igennem .
<P>
Den interinstitutionelle aftale er vigtig for disse skaldte gr omrder .
Vi m forsge at n frem til en flles holdning til , hvad der er ikke-vsentligt .
Kommissionens ensidige holdning er ikke blevet accepteret af Domstolen .
Men hvis alle tre kan n til enighed om en anden fortolkning , vil vi st i en ny situation .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Kommissren er under et stort pres i dag , og Parlamentet har udtrykt stor uro .
Kunne kommissren mon fortlle os , hvordan hele kommissrkollegiet vil reagere p hans meget klare gode vilje i denne situation ?
Ligeledes m vi notere os , at domstole desvrre ikke er valgte , og deres medlemmer behver derfor ikke at fle borgernes hede nde i nakken .
Mange ngo ' er , isr inden for omrdet sikkerhed og beskyttelse af brn , har hidtil ikke kvalificeret sig til nogen sttte under de tidligere regler .
Jeg hber , at disse organisationer , der ikke har mulighed for at drage nytte af strukturfondsmidlerne , vil blive prioriteret , nr beslutningerne trffes i Kommissionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge kommissren om , hvad han mener om Budgetudvalgets udtalelse .
Den er ikke blevet nvnt her til eftermiddag , men jeg mener ikke , at den er s positivt indstillet over for vores holdninger , som vi kunne nske os det .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Ordfreren for Budgetudvalget , hr . Christodoulou , spurgte mig om retsgrundlaget , og han har udtalt EuropaParlamentets holdning .
P grundlag af trepartsmdet er det min overbevisning , at vi ikke befinder os langt fra en lsning , men vi har brug for en strk indsats fra Parlamentets side p basis af den afgrelse , der er truffet , og ogs fra Rdet .
Hvis vi har grundlaget for en aftale , vil Kommissionen gre alle de tekniske forberedelser , der mtte vre ndvendige .
<P>
Hvad ngo ' erne angr , er det vsentligt for dem i fremtiden , at vi har et grundlggende retsgrundlag for deres aktiviteter .
Det er , hvad vi har foreslet siden 1995 .
Hvis Rdet accepterer dette retsgrundlag , kan det bruges til aktioner udadtil .
Aktionerne inden for EU vil have brug for det samme .
Hvad Parlamentets politiske prioriteter angr , nsker jeg ikke at blande mig i drftelserne mellem Budgetudvalget og de andre udvalg .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg personligt har modtaget hver enkelt ngo , der har anmodet om at komme i kontakt med mig .
Jeg har talt med dem direkte og forklaret situationen .
Vi m forsge at finde lsninger , som sttter Parlamentets og Kommissionens politiske prioriteringer , men som er juridisk holdbare .
Vi kan ikke gre det p nogen anden mde .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Kommissren vil nu have hrt den uro , der hersker over hele det politiske spektrum her i Parlamentet , om det , der er sket med disse retsgrundlag og budgetposterne .
Parlamentet er af mange grunde dybt engageret i disse budgetposter .
For det frste bringer de denne institution og Unionen tttere p borgerne .
Men vi har ogs - ligesom kommissren - stet over for lobbyisme fra ngo ' er , organisationer og folk , der har modtaget sttte fra disse budgetposter , og som nu finder ud af , at de ikke lngere er til disposition .
Kommissren har gjort det klart , at det egentlige problem ligger i Rdet , ikke hos dette Parlament og ikke hos Kommissionen .
S kunne han mske slutte op bag os , nr vi siger , at det , vi nu har brug for , er en flles parlaments- og kommissionslinje , der siger til ngo ' erne og Unionens folk , at de trygt kan fortstte med at skrive til os , men at de br rette deres uro og lobbyvirksomhed mod Rdet og de nationale regeringer .
Vi her i Parlamentet kan mske hjlpe med adresser og telefon- og faxnumre p relevante ministre , s de kan fle den samme hede nde , som vi gr .
Vi kunne godt tnke os Deres sttte , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Jeg er helt enig med Dem .
Det er vigtigt , at vores aktioner i Kommissionen og Rdet er rettede mod de omrder , hvor problemerne er .
Mange problemer vil blive lst den dag , hvor Rdet godkender retsgrundlaget .
Vi m forsge at overtale dem .
Vi forsgte det med det tidligere formandskab , og i aften begynder vi med det strigske formandskab .
Jeg er sikker p , at denne meget ubehagelige krise har fet Rdet til at forst , at borgerne er urolige .
Vi m forsge at finde en lsning , der kan tiltrkke folkelig sttte .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Det glder mig , at Kommissionen er opmrksom p den eksisterende bekymring over denne situation .
Europa-Parlamentet tager tydeligvis del i bekymringen , og den civile befolkning er meget flsom over for samme .
Jeg tror , man skal tage bekymringen alvorligt , og - nr kendelsen er blevet afsagt - trffe midlertidige foranstaltninger indtil der forefindes et retsgrundlag for at vedtage de forskellige forordninger , som omfatter de planlagte tiltag .
<P>
Fru Green har ret i , at det er ndvendigt at lgge pres p Rdet .
Men Europa-Kommissionen skal ogs yde sit bidrag og fremkomme med konkrete svar p de sprgsml , som er oppe til drftelse .
Hvordan tolker Kommissionen f.eks.  ikke vsentlige foranstaltninger  i kendelsen ?
<P>
Andet sprgsml , som er henvendt til Europa-Kommissionen : Hvordan vil forlbet vre for de programmer , som er vedtaget i budgettet for 1998 ?
<P>
For det tredje ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Vi forsger nu at analysere alle budgetposterne i domstolsafgrelsens nd , sledes at vi har ret til at gennemfre pilotprojekter og forberedende aktioner .
Alle de aktioner , der opfylder disse kriterier , kan gennemfres uden et retsgrundlag .
Vi arbejder p dette grundlag .
Nr Domstolen ikke godkender vores fortolkning af en vis pengesum , kan vi ikke indfre en ny sum , for den siger klart , at et lille belb ikke er nogen tilstrkkelig betingelse for at gennemfre en budgetpost som vrende ikke-vsentlig .
S det grundlag eksisterer ikke .
Men pilotprojekter kan vre sm , og de kan vre strre .
Forberedende aktioner kan vre sm , men de kan ogs vre strre .
Nglen til det hele er , at vi m forsge at foretage en kvalitativ analyse af de gamle aktioner og ikke som tidligere en kvantitativ analyse .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Tak , hr . Liikanen .
<P>
Dette punkt afsluttes hermed .
<P>
Hr . Telkmper beder om ordet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg mener , at De som formand br svare p dette sprgsml .
Vi kan jo ikke sprge Kommissionen eller mske oven i kbet sklde den ud , for der har fundet en magtforskydning sted , sledes at Kommissionen og Parlamentet nu sidder i samme bd over for Rdet .
Det er nu Parlamentets opgave at afgive en udtalelse .
Jeg tror , De har erfaret , at Parlamentet er svkket , og vi har som Parlament nu ikke lngere mulighed for at tage et politisk initiativ , sledes at denne magtforskydning , der har fundet sted - og jeg mener , at der har fundet en magtforskydning sted i forhold til Rdet - kan ophves af Parlamentet .
Jeg anmoder om , at dette punkt kommer p dagsordenen for nste plenarmde i Strasbourg , og at vi som Parlament tager et initiativ , s vi igen fr magt .
Det er et traktatsprgsml , det er et sprgsml om mske principielt at have en procedure med flles beslutningstagning ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Hr . Telkmper , dette hrer ikke ind under formandens befjelser .
Det hrer under Formandskonferencens befjelser , som De kan fremlgge emnet for via Deres politiske gruppe ligesom ethvert andet parlamentsmedlem .
Men det er ikke formanden , der udarbejder dagsordenen .
Det er Formandskonferencen , og i sidste instans plenarforsamlingen i det jeblik dagsordenen vedtages .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg respekterer Deres befjelser til som formand at styre debatten , men i en debat som denne burde det - hvis ordfreren beder om ordet - vre en af de 20 eller 30 parlamentsmedlemmer , der havde mulighed for at stille et sprgsml .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Hr . Colom , denne debat afholdes med det forml , at alle parlamentsmedlemmer kan f lov at udtale sig p lige fod , ligegyldigt om de er ordfrere , gruppeformnd eller noget helt tredje .
Og formanden forsger - inden for sine begrnsninger , som er adskillige - at skabe en debat med ligevgt mellem nationaliteter , politiske grupper osv .
I dette tilflde bad De om ordet , men desvrre bad ogs andre medlemmer fra Deres gruppe om ordet , og i sidste ende var jeg ndt til at vlge n .
<CHAPTER ID=5>
Euro-Middelhavsaftale med Jordan
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A4-0165 / 98 ) af Aelvoet for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om undertegnelse og indgelse af en EuroMiddelhavsaftale med Jordan ( KOM ( 97 ) 0554 - C4-0171 / 98-97 / 0291 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=56 NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vi vil sledes i dag tale om Jordans Euro-Middelhavsaftale med Den Europiske Union .
Denne Euro-Middelhavsaftale ligger selvflgelig i forlngelse af den globale proces , som vi alle sammen har kaldt Barcelona-processen , en proces , som strbte efter - og forhbentlig stadig gr det - en global tilnrmelse mellem Den Europiske Union og de sydlige lande i Middelhavsomrdet og selvflgelig ogs Det Palstinensiske Selvstyreomrde .
<P>
De store mlstninger i forbindelse hermed var dels at yde et bidrag til fred og stabilitet i dette omrde , dels at intensivere det konomiske samarbejde , idet det blev stillet i udsigt , at der efter tolv r skulle udarbejdes en frihandelsaftale mellem Jordan og Den Europiske Union , at styrke det regionale samarbejde , og ogs at give det sociale og kulturelle samarbejde flere chancer i en organiseret sammenhng og endelig selvflgelig ligeledes at muliggre Jordans adgang til MEDAfinansieringen .
<P>
Siden igangsttelsen af Barcelona-processen er der indtil nu allerede indget fire lignende associeringsaftaler med Israel , Tunesien , Marokko og Det Palstinensiske Selvstyreomrde .
Desvrre m vi p nuvrende tidspunkt konstatere , at fredsprocessen i Mellemsten er krt fast , fuldstndigt krt fast .
Vi fr hver dag beviser p det , og dette lgger naturligvis en meget tung byrde p den oprindelige hensigt med Barcelona-processen , som netop ville give freden strre chancer .
Der er s sent som i juni mned i Palermo , ved at indkalde til et mde mellem Unionens udenrigsministre og partnerlandene , gjort bestrbelser for p ny at give denne proces en impuls , men selvflgelig er det ikke blot mder , men ogs kendsgerningerne , som bestemmer , i hvilken retning man gr .
Et mde kan skabe en kendsgerning , men det kan ikke vre nogen modvgt , hvis alle andre kendsgerninger fortsat peger i en anden retning , og sledes kan situationen i Israel , hvad det angr , i jeblikket kaldes mere end foruroligende .
<P>
Hvad Jordan angr , er selve tilvejebringelsen af aftalen i hj grad trukket i langdrag .
Det har frst og fremmest at gre med den kendsgerning , at der i dette tilflde er t land , Spanien , som er begyndt at vre temmelig meget p tvrs , efter at den oprindelige aftale allerede var paraferet , fordi Spanien var af den opfattelse , at en bestemt klausul var for ugunstig for de spanske tomaters markedssituation i forbindelse med mulig import af jordanske tomater , hvilket s i sidste instans har frt til ndring af klausulen med en forhjelse af kvoterne for tomatkoncentrat , og til gengld skulle Jordan s opgive en global revidering af kvoterne .
En pinlig illustration af , hvordan et projekt , hvis hensigt det er at give Den Europiske Unions udenrigspolitik form , i sidste instans kan strande p et par kasser tomater .
Egentlig er det slet ikke noget at glde sig over .
<P>
Men helt konkret , hvis vi ser p selve situationen i Jordan i jeblikket , er det bestemt sledes , at den globale situation p det konomiske omrde stadig er svag .
Ogs her m det igen siges , at den jordanske konomi ved siden af den palstinensiske konomi lider meget voldsomt under , at fredsaftalen er krt fast .
Alle de , som i Europa-Parlamentet s ofte opfordrer til forstelse for situationen i Israel , skulle engang kigge p den anden side for at se , hvordan alle konomiske initiativer krer fast fordi man ikke kan komme hurtigt over grnserne , fordi der kun er to broer , som m bruges i den ene eller anden retning og fordi der er kontrol fra Israels side fra tidlig morgen til sen aften , sledes at det land , som har udvist det politiske mod til i 1994 at indg en politisk fredsaftale med Israel , nu betaler en meget hj konomisk pris for det og sledes ikke fr den belnning , som det havde hbet , for det politiske mod , som det faktisk har udvist .
<P>
Med hensyn til demokrati , er det tydeligt , at Jordan ikke opfylder topkriterierne for et velfungerende demokrati . Absolut ikke .
Situationen er i jeblikket endda ved at forvrres noget .
Men hvis man sammenligner dette med gennemsnitssituationen for temmelig mange andre lande i omrdet , s klarer Jordan det forholdsvis godt .
Jeg tror sledes , at det er godt , at EuropaParlamentet , som jeg ogs har foreslet i min betnkning , meget prcist formulerer problemstillingen , og p grundlag heraf kraftigt opfordrer til , at samarbejdsaftalen godkendes , men samtidig ogs siger : Vi m overvge situationen med hensyn til demokrati og menneskerettigheder og egentlig bruge denne aftale til at gennemtvinge strre fremskridt p dette omrde , for der m skabes forbedringer .
<SPEAKER ID=57 NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren for hendes forslag og ogs for det , hun har prsteret her .
Jeg kan kun vre enig med hende i , at der i forbindelse med Jordan godt nok ikke er tale om et traditionelt udviklingsland , men dog om et land , som i lang tid ikke ubetinget har vret i Den Europiske Unions sgelys .
Det er helt sikkert - og her er jeg ogs enig med ordfreren - at landet ikke ubetinget hrer til mnstereleverne , hvad demokrati og menneskerettigheder angr , men det ville dog glde os , hvis vi i andre dele af verden og i de klassiske udviklingslande kunne opn den status , som Jordan har opnet , og som landet selv er interesseret i at forbedre .
<P>
Demokrati og menneskerettigheder er altid emner , som vi vgter hjt i samarbejdet med andre lande .
Netop vores kollega Aelvoet har p dette omrde ogs i forbindelse med Amsterdam-traktaten og Lom-aftalen ydet et stykke arbejde , der gr det muligt for os ogs generelt at gre demokrati og menneskerettigheder til et kriterium for samarbejde .
Derfor glder Udvalget om Udvikling og Samarbejde sig ogs over , at det fastholdes i denne aftales artikel 2 .
<P>
Et andet punkt i aftalen , som vi hilser meget velkomment er , at man her tnker p at have opmrksomheden vendt p et samarbejde mellem parlamenterne , hvilket helt sikkert ogs har betydning for det parlamentariske forum i EuroMiddelhavsprocessen .
Vi er netop ved at forberede os p det frste mde i dette forum , og set ud fra det befinder Jordan sig i en gunstig udgangsposition for at realisere denne aftale i praksis .
<SPEAKER ID=58 NAME="Sonneveld">
Hr. formand , selvom antallet af Euro-Middelhavsaftaler vokser stt , kan jeg ikke lgge skjul p , at vores ambitioner dengang , Barcelona-aftalen blev indget , var betydeligt strre , end dem vi nu iagttager i praksis , frem for alt i den stlige del af Middelhavsregionen .
Dette skyldes i hj grad , at fredsprocessen er get i st .
Gode fremskridt med hensyn til denne fredsproces skulle have vret grundlaget for et strre konomisk samarbejde mellem landene i dette omrde , idet Den Europiske Union lovede at ville spille en vigtig stttende rolle .
<P>
En ny samarbejdsaftale med Jordan ville selvflgelig ogs have fet en prominent plads deri .
Nu hvor det alt sammen desvrre er forlbet anderledes , m vi alligevel med glde hilse den nye aftale med Jordan velkommen .
Den har foruden den reelle konomiske betydning en vigtig symbolsk funktion .
Jordan er et land med en langtidsvision .
Det ved , at dets skbne vil vre knyttet til Israels og Palstinas ve og vel .
I fredsprocessen vil det vre en positiv faktor . Dermed er Jordan en vigtig faktor i de videre forhandlinger .
<P>
Gennem denne aftale er EU indirekte ogs en sdan positiv faktor .
Vi har det til flles med Jordan , at vi vil have snvre bnd og faktisk ogs har det med Israel og Det Palstinensiske Selvstyreomrde .
Navnlig den kendsgerning , at Den Europiske Union er den vigtigste yder af sttte til de palstinensiske omrder , understreger vores engagement i hele regionens fremtid .
<P>
Aftalen er alsidig og ambitis .
P tolv r skal Den Europiske Union og Jordan have dannet et frihandelsomrde .
Deri skal ogs landbrugssektoren spille en vigtig rolle .
Det hjlper ikke at bengte , at sdanne aftaler skaber problemer for Den Europiske Union med hensyn til gartneriprodukter .
<P>
Vi er rede til i de kommende r at udvide vores forbindelser med Middelhavslandene p landbrugsomrdet . Men ligesom vores egne EU-producenter skal ogs vores partnere strbe efter , at markedsudviklingen i grnsags- , frugt- og blomstersektoren holdes sund .
For ambitionerne omkring Middelhavsomrdet er meget store i disse sektorer , egentlig for store .
Vi hber at kunne fortstte et rimeligt og fornuftigt samarbejde .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil bifalde denne aftale om associering med Jordan , der har vret s lnge undervejs , som ordfreren , fru Aelvoet , sagde .
Jeg vil sige , at vores gruppe , den socialdemokratiske gruppe , vil give udtryk for sin tilfredshed med denne aftales indgelse ved at stemme for det forslag , som ordfreren stiller om at afgive positiv udtalelse om associeringsaftalen .
Og jeg vil benytte lejligheden til at sige , at det bekymrer os , hvis den ndvendige ratificering i medlemsstaterne i Den Europiske Union fra nu af er fem r om at blive gennemfrt , sledes at denne EuroMiddelhavsaftales ikrafttrden igen forsinkes .
<P>
Jordan er et land , der i sin tid valgte freden , og det er et land , der befinder sig i et vanskeligt omrde og i en vanskelig situation .
Jordan br vise offentligheden fordelene ved den fred , som det satsede p .
Jordan er et land , der har haft en konstruktiv holdning i den dialogproces , der blev underskrevet i Barcelona , og som har fortsat siden .
Og det finansielle og konomiske samarbejde , der kan blive et resultat af denne aftale , er vigtigt for dette lands politiske udvikling .
<P>
Med hensyn til landbruget , som har vret rsagen til forsinkelsen af aftalen med Jordan , skal vi acceptere landets optagelse i dette frihandelsomrde og finde hurtigere fremgangsmder for samarbejde p det omrde .
<P>
Denne aftale omfatter ogs en politisk og en parlamentarisk dialog , som vi har opfordret til s mange gange .
Og i oktober finder der netop her en multilateral dialog sted mellem regionens parlamenter og Europa-Parlamentet .
Og jeg mener , at det vil vre vigtigt , at denne aftale , som de vrige , allerede er underskrevet p det omrde .
<P>
Aftalen omfatter ogs kontrol med overholdelse af menneskerettigheder og sttte til demokratisering .
Situationen p det omrde er ikke perfekt .
Vi er bekymrede ikke s meget for menneskerettighedssituationen - der , som talerne fr mig allerede har sagt , kan sammenlignes med andre omrder i verden - men for en vis tendens til forvrring af situationen med hensyn til politiske rettigheder - forsamlingsretten , organisationsretten , retten for de valgte til at udve deres hverv osv. og vi nsker , at den forbedres .
Men vi nsker at underskrive denne aftale netop for at kunne gre dette : for at kunne spille en god rolle i den kontrol , jeg talte om , med hensyn til menneskerettighederne og til sttte for demokratiseringen .
<P>
Jeg gentager derfor vores vilje til at stemme for ordfrerens forslag , og jeg nsker blot , at jordanerne ikke skal vente en generation til p , at medlemsstaterne i Den Europiske Union fr ratificeret denne associeringsaftale , et nske , som jeg ogs har for de andre aftaler , der er en flge af konferencen i Barcelona .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , aftalen med Jordan skal betragtes som noget positivt , fordi den er et eksempel p , at Den Europiske Union kan n frem til aftaler med andre lande og her isr ogs med Middelhavsregionen , som ligger under tiltrdelsestrskelen .
Jeg tror , at det ogs kan og skal vre konceptet for fremtiden .
Vi kan ikke kun intensivere samarbejdet ved , at denne proces afsluttes af en tiltrdelse af Den Europiske Union , men m finde frem til andre veje .
Denne aftale er et eksempel p , hvordan der kan skabes ttte forbindelser gennem aftaler .
<P>
Der eksisterer ogs allerede sdanne aftaler med Tunesien , Israel og Marokko , og for s vidt passer denne nye aftale ind i Den Europiske Unions middelhavspolitik .
Der har eksisteret en samarbejdsaftale med Jordan siden 1977 .
Som led i denne samarbejdsaftale er der allerede blevet underskrevet fire supplerende finansprotokoller .
Dette skal efter en overgangsperiode munde ud i en frihandelszone , der skal oprettes gradvis .
Jeg mener , at det er et vigtigt skridt i retning mod en frihandelszone mellem Europa og Middelhavsregionen , sdan som vi nsker og tilstrber det .
De kristelige demokrater i Europa-Parlamentet , Det Europiske Folkepartis Gruppe , har altid stttet og get ind for det . Det vil jeg gerne understrege meget tydeligt endnu en gang .
<P>
Der er dog ogs nogle kritisable punkter i forbindelse med Jordan . De skal heller ikke forties sdan en dag som i dag .
Ordfreren kom kort ind p det i starten , men det fremgr ikke s tydeligt af betnkningen , som jeg kunne have nsket .
Jeg mener , der skal nvnes to punkter her . For det frste de restriktive presselove i Jordan - jeg nvner dem allerede ved navn - og frem for alt forbuddet mod enhver form for politisk forsamling .
Jeg mener , at diskussionsprocessen med jordanerne ligeledes kan vre en mde at komme til at tale om disse sprgsml p .
P den mde kan emnerne i sidste ende afvikles gennem den politiske dialog , sledes at der skabes demokratiske forhold , sdan som vi nsker os det , sdan som EU ogs gr det til en betingelse , nr den indgr aftaler , i det mindste i slutfasen .
<P>
Det glder mig , at vi opnr denne aftale , at der ogs blev fundet lsninger som led i de handelstekniske aftaler , for jeg mener , at isr Jordan skal stttes , for netop i Mellemsten har Jordan altid vret en plidelig partner , der ogs bidrager til stabiliseringen i denne region .
Jeg glder mig til dialogen mellem Europa-Parlamentet og jordanerne !
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , snvrere bnd med Jordan betragter jeg som en naturlig sttte for de aftaler , som allerede er indget med Israel og Det Palstinensiske Selvstyreomrde , men i Mellemsten som helhed savner vi klart Syrien og Libanon .
Det skrider ikke s hurtigt frem .
Men jeg savner frem for alt Egypten .
Jeg har i tre r vret ordfrer med hensyn til Egypten , men forhandlingerne bliver ved med at trkke ud p et par punkter : landbrugsprodukter og menneskerettigheder .
Med hensyn til disse landbrugsprodukter , fru Aelvoet har allerede sagt det : En aftale m da ikke blive hngende p en kasse tomater .
Jeg vil ogs sige med hensyn til Egypten : Giv Egypten rimelige eksportkvoter .
Med hensyn til menneskerettighederne er sagen noget mere kompliceret , men det behver jeg ikke komme ind p her .
<P>
Kommissionen har forhandlet meget kraftigt med Egypten , og dens mandat er nu virkelig ved at vre opbrugt .
Jeg appellerer sledes ogs til kommissren her om hurtigst muligt at rapportere , hvordan situationen er .
Men frem for alt appellerer jeg p det strigske formandskabs frste dag Wien til at anmode alle medlemsstater om at fremskynde aftalen med Egypten , for vi kan alligevel ikke komme uden om , at det frste land i Mellemsten , som havde mod til at indlede fredsprocessen med Israel , nu i sidste instans ville vre et af de sidste , som kan indg aftalerne .
<P>
Jeg hber , at Rdet i den kommende tid ikke udelukkende retter opmrksomheden mod udvidelsen , men at det , i de mange forskellige sager , som det skal behandle , ogs frem for alt kraftigt vil opfordre medlemsstaterne til at bringe aftalen med Egypten til en god afslutning .
<P>
Vi har allerede opnet overordentlig positive resultater med andre lande , som vi har aftaler med .
Jeg henviser til Marokko .
Regelmssigt mder jeg her i Parlamentet uden for de institutionelle forbindelser marokkanske parlamentsmedlemmer , som jeg diskuterer sager med .
Sdan vil jeg ogs gerne have det med Egypten og selvflgelig med Jordan .
Jeg giver fru Aelvoet en kompliment , for hun har arbejdet hrdt for at holde disse kasser tomater uden for dren .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe glder sig over indgelsen af denne aftale med Jordan .
Det er godt , at Unionen fortstter denne Middelhavspolitik inden for rammerne af Barcelona-processen .
<P>
Komplikationer som flge af den stagnerende fredsproces m ikke f os vk fra denne vej .
Jordan er et vigtigt land i denne sammenhng .
Til trods for Israels besttelse af en del af det jordanske omrde i 1967 var Jordan rede til at indg en fredsaftale .
Det vidner om stor beredvillighed .
Kong Hussein har med rette opbygget stor anseelse .
Efter den israelske besttelse og ogs efter den tid er Jordan i mange r forblevet protektor for Transjordanien .
Desuden har Jordan meget store grupper palstinensiske flygtninge inden for dets grnser .
<P>
Til trods for alle disse komplikationer er Jordan et af de f demokratier i omrdet .
Yderligere demokratisering skal fremmes , for forbedringer er mulige og ndvendige . Hr .
Konrad har allerede sagt det , med hensyn til begrnsninger i pressefriheden og med hensyn til partidannelse .
Hvis det forholdt sig sledes , at Jordan l i Afrika , s tror jeg , at der ville have foreligget en anden tekst og helt klart ikke vret nogen aftale .
Derfor synes jeg , at det er meget berettiget , at aftalen mellem Unionen og Jordan ogs indeholder en demokrati- og menneskerettighedsklausul .
Jeg hber , at vi holder os strengt til dette .
<P>
I den nuvrende eksplosive situation i Mellemsten m fremtidsudsigterne for varig fred ogs fremmes gennem denne aftale .
Denne aftale vil forhbentlig medvirke til , at Jordans befolkning fr strre udsigt til konomiske fremskridt , og den vil forhbentlig medvirke til , at landet vil fortstte med at fremme forsoning og fred .
Derfor godkender Den Liberale Gruppe denne aftale , og den tilslutter sig ogs mine komplimenter til min kollega og veninde Magda Aelvoet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , vi godkender princippet i denne betnkning og forbedringen af bndene mellem Den Europiske Union og Jordan .
Men jeg vil godt frst udtrykke min anerkendelse af kong Hussein . Det fortjener han p grund af de mange r , hvor han med de strste vanskeligheder har skullet udvise klogskab og arbejde for freden , der som hans eget land har vret kastebold mellem strke magter .
For sammen med Libanon har Jordan lidt meget p grund af oprettelsen af staten Israel , p grund af tilstedevrelsen af mange palstinensiske flygtninge , som under tiden har haft en tendens til at opfre sig , som havde de besat landet , til at glemme deres egen ulykke og i stedet lade det g ud over det folk , der modtog dem .
<P>
Betnkningen er for kritisk , fordi vi trods alt godt ved , at situationen for menneskerettighederne i Jordan ikke er optimal ; men hvor befinder regionen sig egentlig ?
Man rber meget mindre , hvad der foregr i nabolandet .
I dag fortller dagspressen om gigantiske massemder i selve Jerusalem .
Netanyahou mder op , og man rber : " dd over araberne  .
<P>
Underligt nok er det de , der sttter sdanne ekstremistiske holdninger i Israel , der ogs under tiden nsker at belre os ; selvom vi stiller os tilfredse med , at man kunne respektere de fundamentale principper for suvernitet for vores folk .
Araberne hrer til i dette land ; palstinenserne hrer ogs til her , og en erobrings- og forvisningspolitik over for arabere og palstinensere , der strber efter Jerusalem er reelt en katastrofe .
<P>
Man har talt til os her om pressefriheden , men hr nu en gang , den eksisterer jo ikke en gang her hos os .
Der findes love , som en af de store journalister p vores dagblad " Le Figaro  - en tidligere stalinist , som erkendte det og forlod sin ungdoms fejltagelser , og som var lederskribent p " Tribune juive  , kaldte det intolerante jdiske tankepoliti . Vi har love , der forbyder os at tnke frit og skrive frit .
Hvordan kan vi da tillade os i Jordan , der befinder sig i en krigslignende situation , at begynde at jagte det , vi ikke en gang selv er i stand til at srge for , at man respekterer her , hvor det reelt er et intolerant tankepoliti , der regerer .
Men det er som alti : sandheden ved Jordanflodens bredder og en fejltagelse ved Seinens bredder .
<P>
Vi vil gerne afdmpe konceptet for den frie vareudvekslingspolitik en smule ved at sige , at vi ikke altid fejer for vores egen dr .
Men samlet set vil vi ved at stemme for betnkningen gerne sttte den forbedring , vi har mulighed for at give vores relationer med Jordan .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , ogs jeg finder , at Aelvoet-betnkningen er en glimrende betnkning , og aftalen med Jordan er en positiv aftale , ogs fordi der er blevet lst nogle problemer med landbrugsproduktionen , som blokerede den .
Men lg mrke til , at i alle disse aftaler er der et problem : enten forsinker man forhandlingerne eller ogs hindrer man ratifikationen af den indgede aftale .
Nu har den ene og s den anden medlemsstat problemer : et eksempel p det frste er Egypten , hvor aftalen endnu ikke er frdiggjort , og p det andet Marokko , hvor aftalen blev indget for to r siden , men ikke er blevet ratificeret .
<P>
Det gr ikke !
Vi har som Europa-Parlamentet gjort ret i for en mned siden at opfordre Kommissionen og Rdet til at gre medlemsstaterne opmrksomme p deres ansvar .
Ellers bliver det for selvmodsigende : Man kan ikke nske en nylancering af middelhavsstrategien og s blokere aftalerne med de enkelte middelhavslande .
Det er for selvmodsigende .
<P>
Vi m endnu en gang pege p dette aspekt .
Jordan er er vigtigt land i det mellemstlige spil ; det har bestemt nogle konomiske og sociale problemer , ogs med fuldt demokrati , men - som fru Terrn erindrede om - i forhold til andre lande sikres de grundlggende friheder og rettigheder og en vis sameksistens mellem religionerne .
Vi m passe p , at denne situation ikke forvrres , men gradvis forbedres .
Dette aspekt er efter min opfattelse meget vigtigt .
<P>
Vi m - og dette er en lejlighed til at sige det - genoptage den parlamentariske politiske dialog : Det vil vre meget vigtigt , hvis vi i slutningen af oktober er i stand til at afholde det frste interparlamentariske Forum mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og udnytter denne lejlighed godt .
Vi m alts igen f gang i den interparlamentariske dialog i almindelighed og i dialogen om Europa og middelhavsomrdet i srdeleshed .
Udenrigsministerrdet den 3. og 4. juni tjente dette forml , og jeg tror , at den tredje konference om Europa og middelhavsomrdet kan bidrage .
<P>
Der er frst og fremmest sprgsmlet om fredsprocessen .
Som bekendt har palstinenserne sagt , at de accepterer den amerikanske plan , mens den israelske regering siger nej , ikke endnu .
Nogle af dagens aviser bringer et interview med prsident Arafat , som i en meget bekymrende tone siger nogle meget bekymrende ting : han tager afstand fra en belejring , en strangulering af de palstinensiske territorier fra Israels side , en situation , som ikke kan accepteres p langt sigt , og som kun kan skabe desperation og isr hindre udvikling og ophr af fattigdommen , sledes en situation , der minder om en blokade .
Interviewet slutter med en meget alvorlig og indtrngende appel til Den Europiske Union , som alene vil vre i stand til at bryde belejringen .
Dette er en meget strk appel til vores ansvarlighed .
Vi m sige til alle , at man ikke kan g imod freden , men isr kan man ikke fastholde denne region i et situation af udstdelse , fattigdom og manglende udvikling .
Jeg forstr , at dette er i nogens interesse , nogen , som i dag er strkere og mere magtfulde , men det er ikke i alle folkenes interesse og i Den Europiske Unions interesse , og derfor br vi appellere til alles ansvarlighed , nr det glder afslutningen af denne fredsproces .
<SPEAKER ID=65 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , rede medlemmer , denne aftale flger efter undertegnelsen af to lignende associeringsaftaler med Tunesien , Marokko , Israel og Det Palstinensiske Selvstyreomrde inden for det nye EuroMiddelhavspartnerskab .
Med denne aftale skabes de ndvendige betingelser for , s snart situationen tillader det , at danne kernen til et kommende integreret konomisk rum i Mellemsten og Nordafrika .
Ved at danne dette net af aftaler baseret p ensartede betingelser nsker Fllesskabet at skabe et Euro-middelhavsrum med konomisk velstand og at befordre udviklingen af de konomiske relationer syd-syd , der er fundamentale for fred og stabilitet i regionen .
Vi hber , at den nye aftale vil fre til en afgrende fornyelse af vores bilaterale forhold til dette land .
Kommissionen er klar over , at det udgr en enorm udfordring for den jordanske konomi og det jordanske samfund at indg i et frihandelssamarbejde med Fllesskabet .
<P>
I denne sammenhng vil Fllesskabet , sknt det kun kan virke som katalysator for krfter i det jordanske samfund , derfor yde teknisk og finansiel hjlp for at sttte de tilpasninger , som Jordan vil blive ndt til at foretage .
<P>
Kommissionen glder sig i srdeleshed over , at Jordan til fulde har accepteret bestemmelserne om respekt for menneskerettighederne og de grundlggende demokratiske principper samt om kampen mod illegal indvandring .
<P>
Sluttelig nsker Kommissionen at lyknske Europa-Parlamentet , og srlig fru Aelvoet , med det fremragende arbejde , der er udfrt i de udvalg , der har analyseret aftalen .
Vi forventer , at parlementerne hurtigt gennemfrer ratifikationsproceduren bde Jordans og i vores medlemsstater , sledes at aftalen kan vise sine positive virkninger hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Miljpolitik for byomrder - Fysisk planlgning
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0177 / 98 af Pollack for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om miljpolitik for byomrder ; -A4-0172 / 98 af Napoletano for Udvalget om Regionalpolitik om meddelelse fra Kommissionen om en dagsorden for byerne i Den Europiske Union ( KOM ( 97 ) 0197 - C4-0235 / 97 ) .Ordfrere for udtalelser : ( ) Bennasar Tous for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ; Pollack for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ; Terrn i Cus for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender (  Hughes-proceduren  ) ;
<P>
A4-0206 / 98 af Novo Belenguer for Udvalget om Regionalpolitik om fysisk planlgning og udviklingsplanen for Fllesskabets omrde ( ESDP ) .
<SPEAKER ID=68 NAME="Pollack">
Hr. formand , der blev foretaget en analyse af bymiljet i Europa i Kommissionens fremragende grnbog fra 1990 sammen med parametrene for en generel strategi p europisk plan , og vi fremsatte vores kommentarer hertil i min betnkning i 1991 .
Den yderligere udvikling fra Kommissionens side kommer i form af den meddelelse om en dagsorden for byerne i EU , som vi vil se p senere under denne forhandling .
<P>
Formlet med min nye betnkning er at gre status over , hvad der er sket siden dengang , og foresl mder , hvorp vi kan komme videre ved at styrke udviklingen af EU ' s miljpolitik for byomrder .
Der er blevet trsket en masse langhalm p emnet om borgernes Europa , og alligevel opfatter flertallet af borgere ikke , at vores foranstaltninger berrer deres liv .
Jeg vil pst , at mange af de faktorer , der udgr bymiljet , netop er faktorer , hvor vi burde vre i stand til at komme i tttere kontakt med folk .
En udvikling af politikken m imidlertid komme nedefra og involvere ngo ' er , kvinder , mnd , ldre og unge og arbejdsmarkedets parter .
Hvis vi virkelig skal udvikle byernes rolle som dynamoer til skabelse af velstand og konomisk vkst og bekmpe underforbruget af menneskelige ressourcer , s m en mrkbar forbedring af bymiljerne vre en integreret del af vores arbejde .
Jeg kan ikke understrege strkt nok , at social og konomisk udvikling gr hnd i hnd , nr det glder om at skabe et bedre milj og livskvalitet i vores byer .
<P>
Hvilke ml har vi for vores byer p europisk plan ?
Jeg kan ikke se noget klart svar fra Kommissionen .
Hovedingredienserne i livskvalitet er vel sundhed , et sikkert og rart sted at bo , arbejde og en lange rkke kulturelle oplevelser .
Vi i Europa er stolte af vores byer , store som sm , hvor vores kultur , civilisation og demokrati har trivedes og udviklet sig i mange rhundreder .
Og alligevel er disse samme byer skuepladserne for en bred klft mellem rige og fattige .
Fattigdom , racisme , arbejdslshed , ringe helbred , kriminalitet , trafikpropper , stj og luftforurening skmmer livet for alt for mange .
S hvor er vores vision ?
<P>
S lnge vi fejrer det gode med vores kulturbyer m.v. , er det vores pligt ogs at spille vores rolle med at tage os af det onde .
Jeg siger " spille vores rolle  , hr. formand , for dette er ikke noget , som EU kan eller br tage sig af alene .
En stor del af opgaven m helt bestemt tilfalde de lokale , regionale og nationale myndigheder .
<P>
Jeg vil for det frste gerne hylde det arbejde , der er gjort af ekspertgruppen om bymilj og kampagnen for en bredygtig udvikling i byerne .
Begge har ydet enorme bidrag til udviklingen af en bymiljpolitik , til fremme af bevidstgrelsen og de reelle foranstaltninger , der har fundet sted i de seneste r .
Det er af vsentlig betydning , at de bliver garanteret en fortsat eksistens og ikke behver at bekymre sig for fremtiden med hvert rlige budget .
Og ogs at sikre , at der afsttes egenressourcer til udvikling af en partnerskabsstrategi for bymiljet og til fortsat sttte for samarbejdsprojekter om bedste praksis .
Nedbrydning af miljet i vores strre og mindre byer er lige s udbredt som problemet med social udstdelse .
Vi ved , at de fattigste og socialt mindst gunstigt stillede mennesker har en tendens til at leve i de mest forurenede omrder .
Dette berrer igen deres helbred , isr de svagere medlemmer af samfundet ssom de ldre og brnene .
Og atter er der en kdereaktion af bivirkninger for hele bybefolkningen som flge af , at ringe livskvalitet , hj kriminalitet og forurening fordriver arbejdsgiverne og gr livet - selv i de mere attraktive dele af byen - til en ren elendighed .
Som flge af det nye offentlige punkt i Amsterdam-traktaten br der inkluderes kriterier i de nye strukturfondsbestemmelser om bekmpelse af helbredsskadelige forureningsniveauer .
<P>
Vi har en alvorlig opgave foran os , og der foregr stadig en utilstrkkelig koordinering af bymiljrelaterede sprgsml i Kommissionen .
Ja , der er en arbejdsgruppe p tvrs af tjenestegrenene , men jeg tror , at der er behov for at opgradere den til en rigtig tvrtjenstlig enhed med en klart defineret rapporteringsmekanisme .
Vi har p.t. ikke nogen klart formuleret vision om en bredygtig fremtid for byerne p tvrs af de forskellige politiske omrder .
Vi mangler ogs midler , hvis hovedforml er at forbedre bymiljet .
Nogle af opgaverne i den nre fremtid br helt bestemt vre etablering af en ordentlig revisionsordning for bredygtighed og udvikling af sammenlignelige indikatorer for bredygtighed .
Dette m ledsages af en omfattende spredning af bedre information om status for Europas bymilj og et fortlbende program for pilotprojekter .
<P>
En af de vigtigste udviklinger i de senere r har vret den hastige formering af lokale Agenda 21-ordninger .
Nglen til succes i fremtiden inden for dette omrde er at stte bredygtighed verst p dagsordenen for vores indsats i byomrder , og vi har brug for fortsat sttte til Agenda 21-organisationerne .
Bredygtighed handler ikke blot om behovet for at standse nedbrydningen af miljet og manglende kologisk balance og forhindre forarmelsen af fremtidige generationer .
Det handler ogs om behovet for livskvalitet og retfrdighed blandt nuvrende generationer . En bymodel , der ikke omfatter en vsentlig miljkomponent , er ude af stand til at n dette .
Jeg bifalder nyhederne om , at der vil blive ssat et bymiljaktionsprogram i Wien i november .
Bare vi kan sikre , at der indbygges fleksibilitet i disse handlingsplaner , sledes at de kan anvendes inden for alle omrder i byer og ikke er begrnsede til snvrere nrmere bestemte omrder .
Hvis vi kan bevge os fremad ad disse linjer , tror jeg , at vi kan begynde at udvikle vores byer , sledes at de kan blive steder , hvor kreativiteten og tilfredsheden blomstrer for fremtidige generationer .
<SPEAKER ID=69 NAME="Napoletano">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at dette forslag til beslutning vil vre et startpunkt for Parlamentet , for Europa-Kommissionens meddelelse har den fortjeneste at have igangsat en debat , der for frste gang har sat byproblematikken ind i et overordnet , samlet perspektiv .
Jeg tror , at dette er vigtigt , for hidtil har vi beskftiget os med byerne , men vi har kun gjort det , nr vi drftede sektorpolitikker .
P den anden side gr Kommissionen i sit dokument ud fra konstateringen af , at 80 % af de europiske borgere lever i byerne ; byerne er det sted , hvor der er sket de strste konomisksociale forandringer i de sidste r , byerne underkaster sig de konomiske globaliseringsprocesser , som ofte vender op og ned p deres konomier .
Byerne er sledes skueplads for meget store modstninger : generelt er de det sted , hvor der findes strst rigdom - faktisk konstaterer man den hjeste bruttonationalindkomst - men det er ogs det sted , hvor der samtidig findes den strste fattigdom , og dermed ogs et andet , mske endnu alvorligere fnomen , nemlig udstdelsen .
Alt dette fr sledes Unionen til opmrksomt og bekymret at flge udviklingen af denne situation og disse politikker .
<P>
Alligevel har den europiske politik endnu ikke draget alle konsekvenser af denne analyse .
Hvis jeg m tillade mig en naturligvis positiv vurdering af Kommissionens meddelelse , s er det , at den er prget af en uddybning i analysen og i identifikationen af problemerne , men ogs af en manglende sammenhng med hensyn til at identificere de midler , der skal til for at gribe mest effektivt ind .
<P>
Jeg vil med det samme sige , at dette ikke er let , for naturligvis er midlerne spredt ud over de forskellige politikker , og derfor er den politik , som er mest synlig med hensyn til virkningerne , ogs med hensyn til borgerskab , samhrighedspolitikken .
Vi m imidlertid passe p ikke at bebyrde samhrighedspolitikken med ansvaret for det , som de andre politikker burde have som ml : Jeg taler om miljpolitikken , forskningspolitikken , men ogs om landbrugspolitikken , for byerne er der , hvor forbindelsen mellem producenter og forbrugere konkretiseres , et forhold , som ofte er temmelig kritisk og afspejler et urimeligt forhold i kontrolmulighederne og deltagelsen .
<P>
Alligevel tror jeg , at vi befinder os p et interessant trin i vores arbejde , det trin , hvor vi skal stte de forskellige midler og de forskellige veje i forhold til hinanden ; jeg mener personligt , at vi gjorde ret i at tage denne debat sammen med den om fysisk planlgning , som hr . Novo vil tage ordet om , for byerne befinder sig fysisk et sted , og derfor kan man ikke forestille sig en bypolitik , som er lsrevet fra den fysiske planlgning .
<P>
Endelig skal vi snart beskftige os med reformen af strukturfondene og med Agenda 2000 , som er det frste dossier , det vigtigste , hvor vi med denne betnkning anmoder Kommissionen om at vre mere sammenhngende med hensyn til politikkerne vedrrende byerne .
Det er udmrket i mlstning 2 at have indfrt et afsnit om byerne , men det er drligt at foresl afskaffelse af programmet Urban , som slet ikke str i modstning til denne mlstning ; ligesom det er vigtigt , at der ogs i mlstning 1 og i programmet INTERREG samt i mlstning 3 , som netop vedrrer uddannelse og beskftigelse , rettes strre opmrksomhed mod disse politikkers indvirkning p byerne , og at der fremfor alt er bevidsthed om at lade de lokalt valgte og borgmestrene deltage i dette , som er en stor politik , en vigtig politik , der handler om mange af de lfter , som vi som union nu vil afgive , begyndende med beskftigelsen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , denne betnkning om fysisk planlgning og udviklingsplanen for Fllesskabets omrde indskriver sig i rkken af dokumenter , der er udarbejdet af regeringerne i de stater , der er medlem af Komiten for Fysisk Planlgning .
Disse udarbejdede dokumenter gav anledning til , at frste udkast til udviklingsplanen for Fllesskabets omrde , blev udarbejdet den 9. og 10. juni 1997 i Noordwijk under nederlandsk formandskab .
I dette frste udkast blev de tre hovedaspekter , som klarlgger den fysiske planlgning , taget i betragtning , hvilket man ikke tidligere havde gjort , hverken p nationalt eller p europisk plan : det fysiske aspekt , primrt koncentreret om placeringen af personer , aktiviteter og udstyr ; det konomiske , sociale og kulturelle aspekt , koncentreret om beskftigelse og arbejdssgning ; og det aspekt der koncentrerer sig om beskyttelse af miljet .
<P>
Den betnkning , der er under behandling i dag , fokuserer p de fire dele i frste udkast til udviklingsplanen , hvis nd tydeligt kommer til udtryk i del I , hvor formlet med den fysiske planlgning klarlgges .
Et forml der er baseret p det princip , vi altid har stttet her i Parlamentet , om , at en afbalanceret konkurrenceevne i det europiske omrde som helhed kun kan opns gennem konomisk og social samhrighed og en bredygtig udvikling .
<P>
Del II udgr dokumentets analytiske del , hvor man forudser problemer med at indsamle plidelige og fuldstndige , harmoniserede og sammenlignelige data i de forskellige medlemsstater .
Som jeg ogs ppeger i betnkningen , er det et tegn p , at det er ndvendigt at oprette et europisk observationsorgan for fysisk planlgning , sdan som Rdet anbefalede under sit mde i Leipzig i 1994 , samt at oprette en budgetpost til finansieringen heraf .
<P>
Del III indeholder dokumentets politiske budskab og opstiller en europisk politik til realiseringen af den fysiske planlgning .
En politik , hr. formand , som jeg finder ufuldstndig , idet der ikke er lagt tilstrkkelig vgt p sprgsmlet om de grnseoverskridende og transnationale omrder .
<P>
Del IV omhandler den praktiske gennemfrelse af udviklingsplanen , og tager hjde for svagheden i den europiske institutionelle struktur , som bevirker , at den ikke kan gennemfres .
Dette aspekt har jeg nsket at vre srlig opmrksom p i min betnkning .
Derfor fremhver jeg , at samarbejdet p regeringsplan har opbrugt mulighederne for aktiv handling , hvorfor det i den nuvrende fase er absolut ndvendigt at inddrage fysisk planlgning officielt i fllesskabsregi .
Her vil jeg minde om det faste krav om , at Europa-Parlamentet giver Rdet ( fysisk planlgning ) officiel status og konstituerer Komiten for Fysisk Planlgning som permanent organ , samt finder frem til nogle retningslinjer for aktiv medvirken fra de regionale og lokale myndigheders side .
<P>
Til trods for det er der i jeblikket en rkke forskellige fllesskabspolitikker , som kan bidrage til en gennemfrelse af udviklingsplanen , f.eks. de fllesskabspolitikker som pvirker den territoriale balance og strukturpolitikkerne , som er fastlagt i EF-traktatens artikel 130 A ; i reformen af disse br man vre opmrksom p de politiske principper og valgmuligheder , der er fastlagt i udviklingsplanen .
<P>
Endelig skal man vre opmrksom p de fromtalte grnseoverskridende og transnationale omrder og fremfor alt den nrt forestende udvidelse af Den Europiske Union .
I den henseende afholdt Rdet ( regionalpolitik ) et interessant mde i Glasgow den 8. juni , hvor der blev gjort opmrksom p , hvilke virkninger udvidelsen vil f for de nuvrende 15 lande , hvilket uden tvivl har vret afgrende for det efterflgende indhold og fastlggelsen af den fysiske planlgning for Den Europiske Union .
<P>
I overensstemmelse hermed , hr. formand , mener jeg , at der skal indarbejdes et nyt afsnit i udviklingsplanen , som tager hjde for udvidelsen ; det er ogs motivet og nden i de tre ndringsforslag , jeg har fremsat , ud over at de sger at integrere konklusionen p Rdets mde i Glasgow i min betnkning .
<P>
Vedr. de vrige 14 ndringsforslag , der er blevet fremsat , vil jeg sige , hr. formand , at jeg er imod , at de bliver indarbejdet i dokumentet .
Filosofien bag dem str simpelthen i direkte modstrid med filosofien bag denne betnkning , som i sin tid blev vedtaget af Udvalget om Regionalpolitik , for heri insisteres der p ndvendigheden af en fllesskabspolitik , som gr Den Europiske Union ansvarlig for udviklingen af den fysiske planlgning . Som jeg tidligere har nvnt , vil det resultere i en udvikling af den konomiske og sociale samhrighed og konkurrenceevnen inden for Unionen , alt sammen under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet , med det forml bedre at kunne tilgodese regionernes konkrete og specielle behov og sledes inddrage interesserede sektorer .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige , at det er p hje tid , at staterne afstr fra den frygt , de nrer for , at den fysiske planlgning kan pvirke reformen af strukturpolitikkerne direkte , sknt vi i det mindste burde have planer - og allerede fra dette jeblik - om at den fysiske planlgning skal have som ml at samordne gennemfrelsen af visse fllesskabspolitikker - landbrug , milj , forskning og udvikling osv. og som vi ogs har sagt , altid under iagttagelse af det overordnede ml om faktisk konomisk og social samhrighed .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne takke alle medlemmer i Udvalget om Regionalpolitik , alle tekniske medarbejdere , isr det tekniske sekretariat i udvalget for samarbejdet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er enige i behovet for en samordning af EU  s bypolitikker og en samlet global tilgang til disse , hvilket vil medfre , at vi kan udvikle en funktionel bypolitik .
Vi er alle enige i successen med initiativerne Urban , INTEGRA og INTERREG , hvis mlstninger br viderefres .
Ved hjlp af dem er de europiske byer blevet bedre , men man skal fortsat gre en indsats .
Vores byer har stadig problemer med arbejdslshed , social integration , indvandring , sikkerhed og har brug for en flles indsats fra borgere og myndigheder for at kunne lse problemerne .
<P>
I den fysiske planlgning for byerne skal man vre opmrksom p : den europiske befolknings ldning ; de unges vanskeligheder med at f den frste bolig ; brnene , hvis sikkerhed i mange byer ikke er indlysende ; de handicappede ; husmdrene og de arbejdsledige .
Selvom de alle er forskellige , har de et flles behov : de nsker et vrdigt liv , og de skal finde sig til rette i byen .
<P>
Daginstitutioner , dagcentre for ldre og handicappede , hjemmehjlp og nabohjlp skal prioriteres , og det er strengt ndvendigt med flere stillinger i servicesektoren , s kvinderne kan forene familie og arbejde .
Byerne kan vre nyskabelseslaboratorier for social- og beskftigelsespolitik og ndre problemer til muligheder .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om at sttte de lokale beskftigelsesinitiativer og omrdebestemte aftaler .
<P>
Bredygtigheden i byerne fr en anden betydning ved brug af offentlige transportmidler , vand- og energibesparelse , hndtering af affald og stj , som alt sammen rammer industri- og turistbyerne .
Kommunerne er forpligtet til at dmpe spekulations-sygen og jordspekulationerne , som ikke medvirker til fremskridt , men derimod frer til ubalance og anarki . De skal til det forml og uden at sidde det sociale regelst overhrigt udforme udviklingsmodeller , som ikke medfrer delggelse og udpining af jorden .
Det er bydende ndvendigt , at vi forsvarer og bevarer vores europiske naturskat og kulturarv og anlgger parker og grnne omrder i byerne , lrer at humanisere byerne og selv bliver mere humane i dem .
<P>
Endelig vil jeg minde om , at en streng anvendelse af subsidiaritetsprincippet ikke m forhindre Den Europiske Union i at bekymre sig om de svage og vedtage aktioner , som selvom de er sm og billige , vil bidrage til at skabe en europisk social bevidsthed .
<SPEAKER ID=72 NAME="Pollack">
Hr. formand , m jeg frst lyknske min kollega , fru Napoletano , for hendes fremragende betnkning og de meget konstruktive kommentarer , som jeg fuldt ud sttter .
<P>
Vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse hilser Kommissionens meddelelse om bymilj velkommen , men vi vil ogs gerne udtrykke en rkke bekymringer , som vi har formuleret mere detaljeret i vores udtalelse .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelses betnkning , som vi ogs drfter , behandler tydeligvis ogs direkte dette omrde .
Milj- og folkesundhedssiden af bysprgsmlene synes at vre tabt af syne i debatten om konomisk byfornyelse og udvikling af omrdet .
<P>
Vi accepterer naturligvis , at problemerne i forbindelse med arbejdslshed og social udstdelse er srligt alvorlige i byerne .
Ikke desto mindre har adskillige OECD-undersgelser anfrt , at en forbedring af livskvaliteten i byerne ikke blot forbedrer livet for deres borgere , men det hjlper ogs med til at tiltrkke og skabe arbejdspladser og investeringer .
Derfor kan vi ved at forbedre bymiljet samtidig ge den konomiske genrejsning .
<P>
Meddelelsen om byerne mangler en overordnet vision i denne henseende , og det er uhyre vigtigt , at miljmssig bredygtighed indgr som en vsentlig del af udviklingen af byerne .
De elleve forslag under overskriften miljaspekter i betnkningen er vsentlige , nr det glder om at udvikle en indsats p bymiljomrdet .
Jeg har ikke tid til at drfte dem her , selvom jeg gerne ville komme ind p hver enkelt af dem , men jeg understreger deres vigtighed .
Jeg hber , at Kommissionen vil vre meget opmrksom p dem , eftersom de ogs har tilslutning fra Udvalget om Regionalpolitik .
Vi har brug for en egentlig tvrtjenstlig bymiljenhed i Kommissionen for at sikre , at disse sprgsml bliver forfulgt p en mere sammenhngende mde , end det er tilfldet nu , og at der er en langt mere integreret politisk udvikling end i dag .
<P>
Som sidste punkt vil jeg nvne , at der i forbindelse med revisionen af strukturfondene er en meget strk tilbjelighed til at ville henvise byaktioner til omrder , der blot er omfattet af ml 1 eller 2 .
Det er ganske enkelt ikke godt nok .
80 % af Den Europiske Unions befolkning bor i strre og mindre byer , hvoraf de fleste ligger uden for disse omrder , og det er s godt som umuligt at f behovet for at tackle social udstdelse og bymiljproblemer til at passe pnt ind inden for disse administrative og budgetmssige grnser .
Det , at bysamfundsinitiativet er blevet opslugt under ml 2 betyder , at den ndvendige fleksibilitet til at kunne udvikle miljmssig bredygtighed i vores byer , hvor der et s stort behov for det , mangler .
Da vi ikke har nogen fond , der som sit hovedml har at forbedre bymiljet , henstiller jeg indtrngende til Kommissionen om , at den udarbejder sine handlingsplaner p en sdan mde , at fleksibiliteten kan bevares .
<SPEAKER ID=73 NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil frst tilslutte mig lyknskningerne til ordfreren for denne betnkning .
Jeg synes , det er en betnkning , der bidrager til en forstelse af , hvor problemet ligger , og den kommer med nogle vigtige forslag .
Vi kan ogs glde os over Kommissionens meddelelse og dens overbevisning om ndvendigheden af at udtnke en fllesskabspolitik , som tager byerne i betragtning og stter dem i centrum .
Jeg kommer fra Barcelona , hvilket jeg er meget stolt af . Jeg er ogs stolt af byens forvaltning , og jeg ved , hvordan de lokale forvaltningsmyndigheder ser p Europa , og ved , at Europa bliver ndt til at vre til stede p tvrs af byerne , for at borgerne ser og forstr dets betydning og nrhed .
<P>
Den frste prve p denne politik vil iflg. betnkningen vre strukturfondsreformen , og jeg synes i den forbindelse , at der er fremkommet nogle interessante forslag til reformen , isr for ml nr .
2. Jeg er dog ogs bekymret , fordi man samtidig taler om at afskaffe et s spndende initiativ som Urban .
Jeg mener ikke , det er uforeneligt med strukturfondsreformen at bevare initiativet og en korrekt finansiering deraf , men at det derimod er i overensstemmelse med de retningslinjer , man gerne vil fastlgge for reformen .
<P>
Hr. formand , Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender er meget opmrksom p det , der sker i byerne .
Vi tillgger sikkerhed i byerne stor vgt , og synes , det er vigtigt , at vi ogs fra Unionens side gr en indsats for byerne , hvor borgerne ikke kun kan g ud om aftenen , men ogs tro , at de kan g ud .
Kun p den mde kan borgerne fle sig frie , og kun p den mde kan vi vre nogle steder , hvor volden , hvadenten den udves af kriminelle eller private beskyttelsesordninger , som skyder op alle steder , ikke vil stige uhmmet .
<P>
Vi skal modarbejde racisme og fremmedhad - det er blevet forudset , men for at efterleve dette skal der ivrksttes en rkke strukturforanstaltninger af social dimension , som involverer borgerne og styrker den sociale struktur og det civile samfund .
Samtidig skal byerne stttes i det , de kan gre for egen regning , det , de er kompetente til , og deres evner og kapaciteter skal p nogle omrder styrkes .
Jeg synes f.eks. , at det er vigtigt at indfre hurtig proces og erstatning til samfundet for mindre lovovertrdelser ; at sttte en anden type aktion , som indimellem forties , ssom forebyggende planer og kontrol , som anvendes med succes i mange byer i behandlingen af narkomaner og heroinmisbrugere .
<P>
Jeg tror , at denne rkke foranstaltninger vil vre af stor betydning , og jeg hber , at denne betnkning og Kommissionens initiativ vil bidrage til , at ivrksttelsen heraf vil st verst p vores dagsorden .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at den debat , vi har i dag , bde om EU ' s dagsorden for byerne og betnkningen om fysisk planlgning og udviklingsplanen for Fllesskabets omrde peger p to meget vigtige og dog beslgtede dimensioner i den europiske regionalpolitik .
Det er srligt relevant for Parlamentet at tilkendegive dets mening om den fremtidige udvikling inden for disse politiske omrder i betragtning af , at det uformelle ministermde i Glasgow under det britiske formandskab afsatte en hel dag til at drfte bde bypolitik og udviklingsplanen for Fllesskabets omrde .
Jeg vil lyknske Parlamentets ordfrere med deres arbejde , og isr med kvaliteten af begge disse betnkninger og alle de folk , der er kommet med gode kommentarer til betnkningerne .
<P>
Der er nu gjort fremskridt med udkastet til dokumentet om udviklingsplanen for Fllesskabets omrde takket vre det skub , der blev givet bde af de britiske ministre og af ekspertgruppen .
Men dette er ikke kun en akademisk planlgningsvelse . Den br stttes af egentlige beslutninger .
Vi m n til enighed om , hvordan vi planlgger fremtiden og sikre , at resultaterne af en sdan velse er tilgngelige .
Det reelle publikum er vores borgere , og landene i Den Europiske Union m bringe statsmagten tttere p borgerne .
<P>
Nglen hertil er efter vores mening udveksling af flles praksis .
Vi nsker reelle lsninger p reelle problemer .
F.eks. det indviklede forhold omkring transportstrmme , der giver nogle omrder nye muligheder , mens andre fr trafikpropper og forurening .
Vi ser ogs presset p vores byomrder og landdistrikter , og alligevel nsker vi at se fordelene ved den ny teknologi sprede sig p tvrs af mange af vores regionalomrder .
Vi br fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og finde flles tilgange til deling af problemer og muligheder og n frem til en mere afbalanceret udvikling med en integreret tilgang p tvrs af sektorerne .
Vi i Parlamentet vil gerne vre med til at omstte eurojargonen til virkelig handling , og vi ser frem til det endelige udkast til udviklingsplanen for Fllesskabets omrde , som vi hber vil blive vedtaget ved et fremtidigt rdsmde .
<P>
Et yderligere aspekt , hvor man i det britiske formandskabs konklusioner indrmmede , at der var brug for , at der blev gjort et yderligere arbejde , var behovet for en strre hensyntagen til byomrdernes ndrede rolle og funktioner .
Jeg bifalder de initiativer , der blev taget ved det uformelle mde .
Formandskabets papir om byudvikling gav anledning til en meget udbytterig erfaringsudveksling om , hvordan man ser p en omfattende tilgang til fornyelse , til tackling af de problemer , som de mindst gunstigt stillede str over for , og som er koncenteret i visse omrder , til at se p bycenteradministration og kvalitetssprgsml i byer .
Noget , der l os meget strkt p sinde her i Parlamentet , var den vgt , der var lagt p behovet for at inddrage lokalsamfundene og god ledelse til forbedring af det lokale demokratis mde at fungere p .
<P>
Jeg er enig med fru Pollack i , at det ikke er tilstrkkeligt blot at inkorporere bydimensionen i ml 1- og 2-programmerne .
Vi mener , at bysamfundsinitiativer rent faktisk har frt til en meget god offentlig anerkendelse af iderne omkring byerne .
Det nsker vi at se fremmet .
Derfor vil det ikke komme som nogen overraskelse for medlemmerne af Parlamentet og Kommissionen , at vi ved vores mder vil bede om fortsttelse af bysamfundsinitiativet .
<P>
Ved det uformelle mde i Glasgow blev brn fra alle dele af Den Europiske Unions 15 medlemsstater bedt om at tegne og fremlgge deres fremtidige idealby for ministrene .
Ved at tilvejebringe en high-tech-vision af en sikker , bredygtig by fastslog brnene de udfordringer , der ligger i at leve op til vores ansvar .
Jeg tror , at det begynder nu .
Vi er ndt til at skabe dynamiske byer , der respekterer folk og miljet og inddrager lokalsamfundsgrupper i planlgning og proces og i fornyelsesprocesser som sdan .
<P>
Jeg var glad for at fremstte ndringsforslag til fru Napoletanos betnkning om en meget mere bredygtig tilgang med mere omfattende finansiering til vores byomrder , og jeg hber , at Kommissionen vil tage disse synspunkter til sig , nr de udarbejder Agenda 2000-forslagene efter forhandlinger med ministrene i Rdet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Europa har behov for en politik for fysisk planlgning .
P samme mde som medlemsstaterne har deres omrdebestemte politikker , som omfatter de regionale og lokale politikker , krves der nu en europisk politik for fysisk planlgning , som omfatter de forskellige nationale politikker .
Det er en udfordring for fllesskabsopfattelsen : konomi og fysiske omrder skal forenes .
<P>
Den fysiske planlgning er uden tvivl en forudstning for den fremtidige regionale politik , da der ikke kan vre konomisk og social samhrighed uden en territorial samhrighed .
Vi kan ikke fortstte med at udforme og anvende enkeltstende fllesskabspolitikker , da vi er midt i noget meget strre end som s ; vi er ved at opbygge et kontinent , og det skal gres samhrigt og solidarisk mellem de nuvrende 15 medemsstater og dem , som banker p dren til det store Europa .
Det krver samordning , samhrighed og territorialisation .
<P>
Fysisk planlgning er synonymt med balance eller genskabelse af balance , om man vil .
Ortega y Gasset , den store spanske filosof , skrev " Europa er ikke en sag , det er en balance  .
Mange bier , men alle p samme flyvetur .
Og ud af denne svrm af interesser br den fysiske planlgning opst som en balance-genskabende politik mellem omrderne og de europiske politikker .
<P>
Derfor sttter jeg ESDP og den glimrende betnkning af min kollega , Novo Belenguer , og jeg vil blot tillade mig at st fast ved det bidrag til betnkningen , som jeg fremfrte i udvalget : at udviklingsplanen for Fllesskabets omrde vil trodse den tydelige jordlige dimension og indarbejde den maritime dimension , som mangler .
<P>
Vi anmoder om udbygning af havnene , srligt de sm og mellemstore europiske havne ; hjlp til lokal og regional udvikling af de tilbagestende og perifere regioner , og udvikling af stransporten i alle dens afskygninger som et alternativ til trafikttheden p jorden og det forvrrede milj . Til dette forml skal struktur- og samhrighedsfondene anvendes .
<P>
Tillad mig en sidste betragtning .
Her fra Parlamentet forlanger jeg Kommissionens og Rdets sttte af en europisk-atlantisk dimension . I det omrde bor der mere end 50 millioner europere , tre af de nuvrende fire samhrighedsstater ligger i omrdet , to af disse i sin helhed i ml nr .
1 , og 32 sfartsomrder , som er beliggende i periferien og i den yderste periferi , fra de skotske high lands til det spanske Andalucien , gr krav p at blive inddraget i udviklingsplanen for Fllesskabets omrde og p sttte til et transeuropisk sfartsnet , som kan fremme europisk-atlantiske og transatlantiske meddelelser som privilegeret midtpunkt for den fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , jeg vil frst takke for , at Den Liberale Gruppe er blevet indtegnet p talerlisten i den orden , der tilkommer os p grund af antallet af medlemmer .
Vi behandler et regionalpolitisk tema i to betnkninger , som jeg mener er to sider af samme sag : den betnkning som omhandler den fysiske planlgning og udviklingsplanen for Fllesskabets omrde og betnkningen af fru Napoletano om dagsordenen for byerne i Den Europiske Union .
<P>
Hvorfor har vi behov for fysisk planlgning ?
Ordfreren har sagt det : for at opn en strre konomisk og social samhrighed , en bredygtig udvikling og en afbalanceret konkurrenceevne i det europiske omrde .
<P>
Der er tydeligvis en lakune i den fysiske planlgning : traktaten forudser ikke fllesskabskompetencer vedr. fysisk planlgning .
Men det er vanskeligt at fre regionalpolitik , hvis man ikke rder over nogle instrumenter til territorialt samarbejde i Europa , som kan overskride de kunstige linjer , som grnserne udgr . Fllesskabsinitiativet INTERREG har spillet en vigtig rolle i det grnseoverskridende samarbejde , men der er stadig meget at gre p dette omrde .
Derfor stter jeg stor pris p , at der oprettes et europisk observationsorgan for fysisk planlgning .
<P>
Der er ogs et problem med byerne .
Som ordfreren sagde , skal den europiske politik indvirke direkte p byerne som helhed , ikke kun p forskellige omrder , for at kunne lse byernes alvorlige problemer , srligt arbejdslsheden , den sociale integration , indvandringen , som almindeligvis er koncentreret til disse omrder , og for kunne at skabe deltagelse blandt borgerne og samtidig en hjere livskvalitet .
<P>
Agenda 2000 forudser en afskaffelse af initiativet Urban .
Det kan forrsage vanskeligheder for byernes gennemfrelse af programmerne i dette store kompendium , som skal vre det nye ml nr . 2 .
Jeg tror ikke , at man i den forbindelse skal ringeagte de erfaringer , man har gjort med Urban inden for byudviklingen .
<P>
Sluttelig vil jeg sige , at bypolitik ikke er uforenelig med , men derimod supplementr til regionalpolitik .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Baggioni">
Hr. formand , kre kolleger , udviklingsplanen for EU ' s omrde er et dokument der , selvom det hrer ind under det simple mellemstatslige samarbejde , har mulighed for at komme til at udgre en egentlig politisk ramme for aktiviteter p EU- , nationalt og regionalt plan inden for den fysiske planlgning .
Denne ramme kan p EU-plan medvirke til at give sammenhng til forskellige EU-politikker , isr struktur- og transportpolitikken .
<P>
Hvis jeg nu begrnser mig til at beskftige mig med det sprgsml , der ligger mig mest p sinde , og som jeg hber , man tilgiver mig , det drejer sig om regionerne , m jeg konstatere , at udviklingsplanens ramme ikke er i overensstemmelse med de midler , strukturfondene i dag reprsenterer .
Skal man heraf udlede , at visse regioner , som Unionen for jeblikket anser for at vre i store konomiske og sociale vanskeligheder , ikke fortjener at vre integrerede i den fysiske planlgning , fordi de praktisk talt ikke nvnes i dokumentet ?
Hvordan skal man forst , at et dokument , der er s vigtigt , ikke har fet nogen som helst ny bestemmelse i Amsterdam-traktaten , der i vrigt tydeligt anerkender regionernes specifikke handicap og det tvingende behov for at hjlpe dem ?
<P>
Udviklingsplanen for EU ' s omrde og forslagene til en reform af strukturfondene ser ud til at blive gennemfrt uden hensyn til disse bestemmelser og uden nogen meddelelse af betydning til de 14 millioner boere , der stadig venter p at blive integreret i et stort projekt for fysisk planlgning i EU .
<P>
For ikke at forekomme for negativ og efter at have rost ordfreren for det fremragende stykke arbejde , han har udfrt , kan jeg dog glde mig over , at EU ' s ministre med ansvar for den fysiske planlgning p mdet den 8. juni i Glasgow gentog lftet om , at man ville interessere sig mere serist for den fysiske planlgning for Middelhavet .
Det er efter min mening en af de vigtige udfordringer , Den Europiske Union str over for ved indgangen til det 21. rhundrede .
Jeg hber , at dette engagement ikke endnu en gang forbliver p stadiet for hensigtserklringer , men at man p dette punkt virkeligt stter sig ind i den situation , der glder for de mange regioner i Middelhavet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil isr referere til betnkningen af fru Pollack , fordi vi begge sidder i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
80 % af befolkningen i Den Europiske Union bor i byerne ; ikke desto mindre modtager de mindre end 50 % af EU  s budget .
Vi ved , at en meget stor del af budgettet anvendes til landbruget .
<P>
Det Europiske Miljagentur anslr , at mellem 70 og 80 % af byer med over 500.000 indbyggere har problemer med luftforurening , stjforurening og generelle mangler p livskvalitet .
Det er sandt , at Den Europiske Union har truffet en rkke foranstaltninger p forskellige omrder for at forbedre luftkvaliteten - Auto-Oil-programmet , som er blevet behandlet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse - for at forbedre vandkvaliteten samt hndteringen af affald .
Der er et projekt for bredygtige byer , som stttes af mere end 320 lokale myndigheder .
Imidlertid har Den Europiske Union den dag i dag stadig ingen samlet holdning til livskvaliteten i byerne , selvom det er syv r siden , at grnbogen om bymilj blev udarbejdet og offentliggjort .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige , at der er behov for et samlet rammeprogram med tilstrkkelige og samordnede midler for luftkvaliteten og bymiljet .
Man m vre opmrksom p , at arbejdslsheden , fattigdommen og sundhedsproblemerne skal forbindes indbyrdes for at opn denne kvalitet , og endelig skal bevidstgrelsen og orienteringen af borgerne fremmes , sledes at de kan bidrage til en forbedring af livskvaliteten .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Hr. formand , nogle bemrkninger i margenen af Pollack- , Napoletano- og Novo Belenguerbetnkningerne .
Fru Pollacks betnkning for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse br understreges og fortjener anerkendelse for den forstelse , den viser for de virkelige problemer i vores omverden , ogs i byerne .
Napoletano-betnkningen om Kommissionens meddelelse vedrrende byproblematikken , retningslinjer for en europisk debat , fortjener anerkendelse , fordi den er et ret righoldigt arbejde om de miljmssige og sociale aspekter , om aspekter vedrrende borgerlige rettigheder og om aspekter vedrrende regionaludvikling og strukturintervention .
Denne anerkendelse glder ogs udvalget , som bestemt har forbedret fru Napoletanos anvisninger med egne ndringsforslag .
Men i mangel af en klar anvisning i traktaten og et klart mandat fra medlemsstaterne om bypolitik , er det klart , at den igangvrende debat begrnses af en rkke problemer og lsninger , ogs selvom det er en udmrket liste med anvisninger .
<P>
De mest relevante aspekter , de mest betydningsfulde krav , jeg synes , jeg kan understrege i forslaget til beslutning , er : formuleringen af en europisk strategi for bypolitik og koordinering af alle fllesskabspolitikkerne vedrrende byomrderne ; for det andet behovet for europisk sttte til de europiske strategier til bredygtig byudvikling .
<P>
Novo Belenguer-betnkningen fortjener srlig anerkendelse , fordi den sger at opmuntre til og gennemfre en politisk behandling af de tekniske forslag fra det uformelle arbejde om fysisk planlgning : den vender sledes det strke forhold mellem by og den samlede politik for fysisk planlgning , omend med nogle forbehold , som jeg finder , jeg br understrege .
Frst og fremmest risikerer de store transeuropiske net kun at have forbindelse til de store storbyomrder , de risikerer sledes at fremme koncentrationen i storbyerne .
Jeg tror derfor , at det vil vre ndvendigt at vre bevidst om denne risiko og undg , at der sker en kvlning af de eksisterende sm og mellemstore byer .
Det er ndvendigt at vre bevidst om dette , for ellers risikerer vi at gre de strke strkere og at gre det , der allerede er overfyldt , endnu mere overfyldt .
Der er sledes risiko for , at man ikke opstiller vrdsttelsen af de endnu eksisterende naturomrder og den miljmssige arv som en prioritet .
Det er derimod ndvendigt at opstille en begrnsning af urbaniseringsprocessen p det europiske territorium som en prioritet .
Referencepunktet eksisterer og er " Net og Natur 2000  , som br betragtes som referencepunkt med det forbehold , at det ikke modsiger dette dokument med hensyn til alle interventioner af denne art .
<P>
Endnu to bemrkninger vil jeg gerne komme med i overensstemmelse med det , der allerede er sagt .
For det frste er der en positiv vurdering af Urban-projektet , som jeg vil tilslutte mig , ja os .
For vrigt har jeg erfaringer fra en by som Palermo , som er et af de 49 byomrder , som oplevet dette eksperiment positivt .
Opretholdelsen af dette initiativ , som er af strste vrdi , br imidlertid ikke g ud over de sm og mellemstore byer - endnu en gang vender jeg tilbage til det samme emne - og derfor er det sledes ndvendigt at planlgge former for samarbejde mellem byerne .
<P>
For det andet , hvad angr det nye ml nr . 2 , som forudser lige s mange byomrder som landomrder , er det ndvendigt , at der indfres garantier for at undg , at de enkelte medlemsstater , nr de trffer deres valg , helt kan undlade at vise landomrderne opmrksomhed og sledes kan vlge de strke omrder , som uundgeligt i alle landene vil vre byomrderne .
<P>
Vi afventer derfor en aktionsplan for byerne fra Kommissionen , som inden udgangen af denne valgperiode endelig kan konkretisere de strategiske retningslinjer , som er fremkommet ved debatten i dag om byproblemerne i Europa .
<P>


Endelig vil jeg gerne gre nogle f betragtninger .
Byerne er menneskehedens mest komplekse frembringelse .
I byerne er hele livets kompleksitet reprsenteret : kultur , transport , konomi , kunst , sundhed og sport ; der findes ikke blandt det , menneskeheden har skabt , noget mere komplekst end en by .
<P>
Langt den strste del af de europiske borgere - 80 % - bor i byerne , og man producerer og handler med den strste rigdom .
Men trods dette synes byerne at opfatte sig som ubehagelige og gldeslse steder .
At gre vores byer glade og til at leve i tror jeg er kravet fra borgerne og forpligtelsen for byernes nuvrende lokale styre ; det er imidlertid endnu ikke en organisk og strategisk forpligtelse for de europiske institutioner .
Vi nsker alle , at debatten her munder ud i dette krav om at skabe glade byer , som er til at leve i , i hele Europa .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , med rette bliver betnkningerne af fru Pollack , fru Napoletano og hr . Novo Belenguer behandlet under t p dagsordenen for i eftermiddag .
De har n ting til flles : Hverken bypolitikken eller politikken for fysisk planlgning er der grundlag for i traktaten .
Ogs i Amsterdam har man holdt det uden for traktaten .
Imidlertid er der dog krfter i gang , som er ude p at bringe disse omrder ind i den formelle europiske indflydelsessfre .
Vi er kun delvis tilhngere heraf .
Gr lokalt , hvad der kan gres lokalt .
<P>
Pollack-betnkningen er heldigvis kort , men slagkraftig og ikke s krvende . Dette i modstning til Napoletanobetnkningen .
Da jeg lste den , spurgte jeg mig selv , hvad forkrligheden til fllesskabspolitik i disse betnkninger om byer nu egentlig er baseret p .
Argumentationen er bl.a. den omstndighed , at der overalt i Europa er store bymssige problemer , og at mere end 80 % af befolkningen bor i byer .
Kan det vre en grund til at begynde at fre europisk bypolitik ?
Ikke efter min opfattelse .
Den m virkelig have en mervrdi . Og det har jeg mine tvivl om .
Den , som har vret aktiv inden for lokal eller regional politik i nogen tid , ved , at de store bymssige problemer ofte er meget specifikke og krver specifikke lsninger .
<P>
Kun med hensyn til fysisk planlgning ser jeg muligheder for Europa .
Men ogs der m man vre helt klar over , hvad der er muligt p europisk plan , og hvad der ikke er det .
ESDP er en ganske pn begyndelse til diskussionen , men heller ikke mere end det .
Det er en illusion at tro , at den administrative udformning af medlemsstaternes politik vedrrende fysisk planlgning kan harmoniseres .
Det er alle heldigvis enige om .
<P>
ESDPs mde at gribe sagen an p er derfor ogs temmelig forsigtig .
Man tager kun et initiativ til en rkke meget generelle udgangspunkter og perspektiver .
Det er en kendsgerning , at Europa selv har stor indflydelse p den fysiske udvikling .
Tnk blot p det indre marked , de store transportstrmme og landbrugspolitikken .
En vis styring af den fysiske planlgning p europisk plan er alene af den grund nrliggende .
Deri m der efter min opfattelse frem for alt vre je for naturudviklingen og opretholdelsen af kologiske korridorer .
Det synes jeg er vigtige elementer i ESDP-dokumentet .
For at styrke den slags sager forekommer et formelt Ministerrd for fysisk planlgning nyttigt . Men det er samtidig det maksimalt opnelige , formoder jeg .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg vil gerne tage afstand fra den stning , der i de seneste r har karakteriseret debatten om bymiljet .
Det er blevet mode at sige : " byen skal bestemme i byen , amtet i amtet , regionen i regionen  , en falsk autonomi , som reelt stter alle i en situation , hvor de ikke kan gre fremskridt , men d .
Faktisk er det sdan , at hvis der ikke sker en samlet planlgning p et overordnet plan , ender man med at foretage ufuldstndige valg , som aldrig vil kunne lse problemerne for borgerne og for produktionsvirksomhederne , som tilbyder arbejdspladser .
Tnker De p , at der er get syv r siden offentliggrelsen af grnbogen om bymiljet , og trods de mange initiativer er der nsten ikke sket noget ?
Tnker De p , at Det Europiske Fllesskab , som startede godt , for ikke at blive beskyldt for at blande sig i de europiske byers daglige forvaltning aldrig har spillet dets fundamentale rolle , som er at definere rammerne , inden for hvilke bypolitikken br operere ?
<P>
Vi er overbeviste om , at den europiske politik vedrrende bymilj , som blev lanceret med Europa-Parlamentets initiativbetnkning i 1988 og taget op i grnbogen fra 1990 , i dag er det eneste middel , som er i stand til at danne baggrund for en integreret strategi i forhold til de europiske byomrders problem og som kan definere en fllesskabsstrategi , der i hvert fald koncentrerer sig om tre konkrete og vigtige problemer : for det frste foranstaltninger , der kan forbedre livskvaliteten og miljet i de europiske byomrder ; for det andet udarbejdelsen af et fllesskabsprojekt om bredygtige byer ; for det tredje stabile bevillinger fra strukturfondene til omrder i bymssigt forfald .
<P>
Det er noget andet end ikke at blande sig for at koordinere og harmonisere !
Ved den anden europiske konference om bredygtige byer , der fandt sted i Lissabon i 1996 , blev det vist , at forureningen af vores byer forvrres eksponentielt , og at vi i Europa er temmelig langt fra at realisere drmmen om et rent og sundt milj , ogs fordi forureningen i byerne ikke synes at tage hverken den nationale eller den eksisterende fllesskabslovgivning i betragtning .
Endvidere forvirrer forskelligheden i fllesskabsinterventionerne os , nr vi ser , at mere end halvdelen af fllesskabsbudgettet gr til landomrderne , mens 80 % af befolkningen faktisk lever i byomrderne .
Alts ja til Pollack-betnkningen uden forbehold , ja til styrkelsen af Unionens politik vedrrende bymilj .
Det er vores opgave at forbedre forbrugernes levevilkr , bestemt ikke at lbe efter en eller anden drmmers autonomistiske nsker , eller endnu vrre , en eller anden forretningsmands .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Napoletano med hendes fremragende betnkning og med den velvilje , hun har udvist under den svre opgave at samle alle de holdninger og overvejelser vedr. bysprgsmlet , som man under udarbejdelsen af betnkningen har hrt her i Parlamentet .
<P>
S vidt jeg kan se , ppeges to vsentlige sprgsml i betnkningen .
Det frste , at nsten 80 % af de europiske indbyggere bor i byomrder .
Det andet , at der er en strre forstelse for ndvendigheden af , at Den Europiske Union forener og samordner sine egne politikker p dette omrde .
Begge sprgsml br danne udgangspunkt for en fllesskabsstrategi til harmonisering af det europiske omrde .
<P>
Der er et tredje element i betnkningen , som jeg gerne vil stoppe op ved .
Hvis vi nsker , at alle grupper af indbyggere skal fle sig godt tilpas i byerne - ldre , handlende , kunstnere , unge , selvstndige erhvervsdrivende , indvandrere , kvinder - skal Den Europiske Union , lige s vel som medlemsstaternes regeringer bekmpe den marginalisering og opsplitningsproces , der ligger til grund for de konflikter , der hersker lige for tiden i de europiske byer .
<P>
Kvinderne , mine damer og herrer , udgr en social gruppe , hvis behov og vanskeligheder bliver mindre og mindre .
Det europiske charter om kvinder i byen , et diskussionsoplg , som i 1995 blev fremlagt af Europa-Kommissionens enhed for lige muligheder , indeholder nogle lsninger , som kan hjlpe os i disse flles overvejelser : muligheden for adgang til beskftigelse ; antallet og kvaliteten af de nre tjenesteydelser , isr p brnepasningsomrdet ; adgang til de organer i byerne , hvor beslutninger tages og usikkerheden i byomrderne .
<P>

Mine damer og herrer , det er ndvendigt , at fllesskabets bypolitik erkender disse interesser , som er typisk kvindelige , og som er blevet skitseret i betnkningen af fru Napoletano , for det haster med at inddrage kvinderne og styrke deres deltagelse der , hvor beslutningerne tages ; at fremme udvekslingen af oplysninger og innovative projekter ; at vre opmrksomme p deres synspunkter i fastlggelsen af byernes sociokonomiske og kulturelle indikatorer og at bevidstgre vores mandlige kolleger , s de husker knnenes perspektiver .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , flere og flere europere lever i byer .
Det er allerede blevet sagt flere gange , fire ud af fem EU-borgere er byboere .
I byerne er der derfor ogs stadig strre velstand og bedre og bedre infrastruktur .
Jeg glder mig i den forbindelse over , at min by , Graz , for nylig blev valgt til kulturby for r 2003 .
I byerne findes der imidlertid ikke kun fine og gode ting , men ogs mere og mere udbredt fattigdom , arbejdslshed og marginalisering .
I byerne sker der flere forbrydelser og der er mindre sikkerhed og miljforureningen er meget udbredt .
Med disse varsler er der ingen tvivl om , at emnet by ogs har fet og fremover skal have en central betydning i strukturpolitikken , men - og det kan ikke understreges ofte nok - det er ikke alt , der skal reguleres p europisk plan .
Lad kirken i landsbyen vre , og tag ikke kun hensyn til subsidiaritetsprincippet i sndagstalerne , men ogs i vores helt konkrete politiske arbejde !
<P>
Men , og her kommer et andet vigtigt aspekt ind i billedet , europisk strukturpolitik og ogs europisk bypolitik kan ikke fres top-down , men bottom-up , vi skal tage partnerskabet med byerne alvorligt .
<P>
For det tredje : Frhen gik man ikke alt for sjldent frem efter princippet del og hersk , og dermed blev beslutningerne truffet ovenfra og ned .
Lad os indtage den modsatte holdning , lad os sttte networking for de berrte , lad os sttte det , som vi allerede har vret inde p i dag , nemlig sammenligningen og udfordringen med best practices .
Mangfoldigheden findes udenfor i de europiske byer .
<P>
I de meget fine betnkninger , som vi skal diskutere i dag - isr betnkningerne af Napoletano og Novo Belenguer fra vores udvalg - er der stort set i vid udstrkning taget hensyn til alle disse aspekter .
P nogle omrder strkker begejstringen sig dog for vidt , og jeg har derfor ogs forsgt at trkke det ene eller det andet forsigtigt tilbage med nogle ndringsforslag .
Det er ikke i modstrid med anliggenderne , men handler derimod om , at vi frem for alt ogs har respekt for de rapporter , som Kommissionen har fremlagt i mellemtiden , og mlstningerne heri og s ogs tager denne respekt alvorligt .
<P>
Jeg har ikke noget imod Urban , men vi m tage os selv alvorligt og derfor indlemme Urban og mlstningen i den generelle fllesskabspolitik og den generelle strukturpolitik , selvom vi nok s gerne ville have haft et selvstndigt program .
Jeg har ikke noget imod initiativerne for byerne , men man m netop heller ikke glemme forstderne .
Et sidste aspekt : Jeg har ikke noget imod en yderligere vurdering af den kommunale valgret for alle indbyggere i vores Europiske Union , men lad os nu koncentrere os om EU-borgerne efter mottoet first things first .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , fru Napoletano , som jeg gerne vil rose for sit arbejde , fremhver i sin betnkning , at det er absolut ndvendigt , at EU beskftiger sig med politikken for byerne , idet et stort flertal af EU ' s borgere bor i byerne .
Jeg har beskftiget mig med dette emne siden 1995 , og jeg har fremsat et forslag til beslutning om de store enheder i byerne .
I disse er der mange problemer , der hrer til vores moderne samfund , ssom arbejdslsheden og dens afledte katastrofale virkninger , fattigdommen og de hjemlse , de store og de mindre forbrydelser og manglen p sociale faciliteter ; de velstillede borgere flytter ud i den mere tiltrkkende periferi , og dermed forringes boligerne i centrum ; der er mangel p konomiske midler til at udvikle den offentlige transport , og de lokale forsyninger forringes , hvilket frer til , at der gres meget lidt for at bevare den historiske og arkitektoniske kulturarv .
<P>
Urban-projektet har , selv med sine begrnsede midler , givet gode resultater i de drligt stillede kvarterer i vores byer .
Man skal ikke frygte , at initiativerne fra programmet , der hrer med under det enorme omrde under ml nr . 2 , mister deres effektivitet .
Det er ndvendigt at gennemfre en politik for fysisk planlgning , der respekterer en balance mellem boliger og grnne omrder samt plads til at mdes og til at slappe af , for at byerne kan genvinde deres tiltrkningskraft .
Forslaget om at foretage en hring om byen er derfor fremragende , og det vil vre nyttigt i forbindelse med overvejelser i hver eneste af vores byer .
<P>
Endelig bakker jeg fuldt og helt op om den vgt , betnkningen lgger p borgernes deltagelse i det lokale demokrati og dermed p kravet om uden begrnsninger at gennemfre traktaten , hvad angr EU-borgeres ret til at stemme ved kommunale valg .
Jeg hber sledes , at den belgiske regering som den sidste i klassen endelig vil respektere denne bestemmelse s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , betnkningen fra vores kollega , hr . Novo Belenguer , erklrer sig enig i de vigtigste ml i forslaget til en udviklingsplan for EU ' s omrde og fremhver manglerne knyttet til en vision , der fokuserer for meget p byerne og EU ' s kontinentale omrder .
Den viser endelig til slut den manglende sammenhng mellem EU ' s politik og mlene i udviklingsplanen .
Men kan man ikke rette en mere grundlggende kritik mod dette planforslag ?
<P>
Er det rigtigt , sdan som udviklingsplanen gr det , at g ud fra virksomhedernes i stedet for menneskernes behov og foresl , at territoriet indrettes til fordel for virksomhederne , idet man s forventer et hjt produktivitetsniveau .
Med dette udgangspunkt tnker man i planen kun lidt eller slet ikke p den menneskelige dimension , beskftigelsen , kulturen og uddannelsen .
Forslaget ser bort fra den betydning , de offentlige serviceorganer og den lokale politiks udnyttelse af territoriet har .
Det taler ikke om de lokale ressourcer bortset fra vandet , der frer til menneskeskabte beplantninger , til landbrugsaktiviteter og aktiviteter p energi- og industriomrdet .
Forslaget ser endvidere bort fra de store virksomheders og finansielle selskabers strategi , der i betydelig grad lgger planer for det fysiske rum .
<P>
Den aktuelle udviklingsplan for EU ' s omrde forholder sig efter min mening til en kendsgerning og et projekt .
Kendsgerningen er den territoriale krise , der skyldes konkurrence mellem omrderne .
Prisen for krisen er en overfrsel af befolkningens betydelige rigdomme til konomiske og finansielle aktiviteter .
Det er en get skvhed i udnyttelsen af territoriet med en overkoncentration i byerne , landdistrikter , der affolkes , en overmtning af de vigtigste kommunikationskanaler samt de sociale og miljmssige skader , alt dette fremkalder .
Projektet er resultatet , der understreges i udviklingsplanen , af flgevirkningerne ved euroens indfrelse og den fortsatte konomiske liberaliseringsproces .
Hvilke ekstra forstyrrelser vil euroens ankomst og udvidelsen af Unionen medfre , og hvordan kan vi imdeg dem ?
<P>
Ordfreren foreslr at etablere et rkvrk for EU-politikken for at fremme udviklingen af den sociale og konomiske samhrighed og en bredygtig udvikling .
Jeg er enig i hans synspunkt om at udarbejde en demokratisk udviklingsplan , og han gr opmrksom p planens prioriteter om en harmonisk udvikling af beskftigelsen og andre aktiviteter i Den Europiske Unions forskellige regioner .
Men er det mon nok ?
Skal man ikke for at udarbejde udviklingsplanen forestille sig et helt andet udgangspunkt , hvor planen deles op i befolkningens og omrdernes behov , et udgangspunkt , der stter de konomiske og finansielle aktiviteter i forhold og som et krav til at tilfredsstille disse behov .
<P>
Jeg hber , at den debat , der tilrettelgges i medlemsstaterne og p EU-niveau , vil gre det muligt at lytte til kravene fra befolkningerne og fra omrderne og at den endelige udviklingsplan bliver centreret om beskftigelse og sociale og miljmssige forhold .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , betnkningen fra vores kollega , hr . Novo , udtrykker et strkt nske om en EUpolitik for den fysiske planlgning .
Et virkeligt godt initiativ .
Landdistrikterne udgr reelt ca . 80 % af EU ' s territorium , og deres vitalitet er derfor afhngig af en afbalanceret fysisk planlgning .
Udviklingsplanen minder om , at landbruget i EU fortsat vil spille en afgrende rolle for at udvikle vitaliteten i mange landdistrikter .
Det er derfor ogs ndvendigt , at Kommissionen er bevidst om dette , og at den lader det indg i sine forslag til en reform af den flles landbrugspolitik .
Vores landdistrikter gennemgr for jeblikket dybtgende ndringer , der frer til en spredning af deres konomiske aktiviteter og alt for ofte til , at folk flytter fra disse omrder .
I visse regioner er landboturismen ikke tilstrkkelig .
<P>
Det er derfor ndvendigt s hurtigt som overhovedet muligt at tage udfordringen fra disse ndringer op for at modvirke farerne og tvrtimod trkke s meget nyttigt ud af situationen som muligt .
P den mde kan en intensivering opmuntre til investeringer p betingelse af , at man ikke ofrer kvaliteten og miljet til fordel for kvantiteten .
Derimod kan spredningen give nye perspektiver med hensyn til at lgge mere vgt p svel den kulturelle og den naturlige arv som udviklingen af landboturismen for de sm og mellemstore virksomheder og for kunsthndvrket .
Ekstensivering og marginalisering kan skabe bedre betingelser for miljbeskyttelse og genplantning af skovene , dog p betingelse af , at man ved en ny udnyttelse af jorden srger for at undg tab af arbejdskraft og nedlggelse af landbrug .
<P>
Man m konstatere , at EU ' s aktiviteter undertiden har haft meget skadelige konsekvenser for den konomiske og sociale samhrighed , som man med glde tyller i sig , men som det ville vre bedre at genskabe .
P samme mde er udvandringen fra nogle af vores landomrder blevet forget , siden man i 1992 ivrksatte den flles landbrugspolitik og reduktionen af landbrugspriserne .
Den nye reform af den flles landbrugspolitik med bl.a. en kraftig nedsttelse af priserne kan kun forge skvhederne i den fysiske planlgning yderligere gennem en betydelig reduktion af antallet af landbrugere .
<P>
Vi nsker , at EU fra nu af snarere end at krve nye kompetencer , koncentrerer sig om at undersge virkningerne af sin politik , herunder isr den flles landbrugspolitiks indvirkning p balancen p EU ' s territorium for at undg negative konsekvenser , og at Unionen i fremtidige forhandlinger med WTO krver , at der tages hensyn til den sanitre sikkerhed , dyrenes velfrd ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , jeg vil forudstte , at man i vidt omfang kan vre enig i Napoletano-betnkningen , og at Kommissionens dokument er et egnet grundlag for en seris og konstruktiv refleksion , som kan definere retningslinjerne for en bypolitik p europisk plan .
Det er klart , at det er ndvendigt med en ny strategi for til at styrke eller genskabe den vigtigere rolle , som de europiske byer br spille med hensyn til social og kulturel integration , forsyning med ressourcer , bredygtig udvikling og som demokratiets grundpille .
Mlet er ikke at udvikle bypolitikker p europisk plan p omrder , som bedre kan behandles p lokalt eller regionalt plan , men derimod at lette lsningerne og deres gennemfrelse p europisk plan ved at anvende en mere mlrettet strategi , der bygger p de eksisterende midler i medlemsstaterne og p fllesskabsplan svel som udvidet samarbejde eller koordinering p alle niveauer .
<P>
De fleste af de eksisterende byer er en mosaik af forskelligartede forhold : forretningskvarterer og beboelseskvarterer , historiske centre og soveby-periferier , kontoromrder , der er de om natten , handelscentre , universitetskvarterer osv .
Mange udkantomrder er skueplads for vandalisme og kriminalitet som flge af manglen p beskftigelse samt socialt og kulturelt liv , som tvinger dem til isolation .
For at genvinde kontrollen med byomrderne kan man ikke p nogen mde undvre en bedre fysisk planlgning , der viser sin virkelige betydning i begrebet kvarter og genindsttelsen af store udkantomrder i bymnsteret og i den rigtige funktion af den offentlige og private transport .
<P>
Efter vores opfattelse er det ndvendigt at styrke de kulturelle aktiviteter som faktor i borgerudvikling svel som regionalt og europisk i betragtning af rigdommen i den samlede kulturarv .
En sdan styrkelse vil have to virkninger : den ene direkte med et incitament til skabelse af ofte permanente arbejdspladser , og en indirekte , der har forbindelse til incitamentet , som kunne kompensere for det tab af arbejdspladser , der har fundet sted i den primre og den sekundre sektor .
Blandt de nye retningslinjer findes sledes vrdsttelsen af udviklingen af kulturelle aktiviteter som faktor i den sociale og konomiske samhrighed .
For alt dette er det fundamentalt at ge bevillingerne fra strukturfondene , at lgge srlig vgt p undersgelserne om nye tjenester , at rette opmrksomheden mod alle de mulige finansielle lettelser , begyndende med en nedsttelse af momsen for restaurering og bevarelse af kulturelle vrdier .
En anden sektor , hvor byerne kan og br spille en fundamental rolle er i miljbeskyttelsen , for de alvorligste miljproblemer er koncentreret i byerne .
<P>
Ved udarbejdelse og planlgning af de fremtidige strategier br der alts rettes strre opmrksomhed mod byudvikling og opretning af udkantomrder i forfald , idet man sledes fremmer en synergi med de mlrettede aktioner bde p lokalt og regionalt plan .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at udtrykke min anerkendelse for fru Napoletanos og hr . Novo Belenguers vellykkede arbejde .
Begge betnkninger understreger de vigtigste aspekter af de to tt forbundne diskussioner om en miljpolitik for byomrder og den fysiske planlgning og leverer vrdifulde incitamenter til en videreudvikling af disse politiske omrder , som stadig er nye p europisk plan .
Lad mig komme med tre bemrkninger : For det frste : De forskellige unionspolitikker , det vre sig landbrugspolitikken , strukturpolitikken , trafikpolitikken eller konkurrencepolitikken , har en direkte indvirkning p den fysiske planlgningsstruktur i Den Europiske Union , hidtil dog , set ud fra den fysiske planlgning , p en ukoordineret og usammenhngende mde .
Hertil kommer , at Europa i sin bystruktur , i sine trafik- , energi- og kommunikationsstrukturer , i sin fysiske fordeling af de industrielle aktiviteter og sine kologiske sammenhnge danner et sammenhngende netvrk .
Derfor er det ndvendigt , at vi opgiver de mange steder meget begrnsede perspektiver og udvikler et europisk syn p virkningssammenhngene i forbindelse med den fysiske planlgning , bde for den nuvrende Europiske Unions territorium og for en Union , der udvides mod st .
Et europisk observationsorgan yder i den forbindelse en vrdifuld indsats .
Endnu vigtigere er det dog med tydelige fremskridt ved indsamlingen af det grundliggende statistiske materiale .
<P>
For det andet : At udvikle en europisk synsvinkel og at koordinere p europisk plan betyder ikke , at vi bliver ndt til at flytte kompetenceomrder over p europiske hnder i stort omfang .
Overholdelsen af subsidiaritetsprincippet , respekten for faste selvforvaltningstraditioner og inddragelsen af de bosiddende aktrer har en virkelig stor betydning .
<P>
For det tredje : Hvad byerne angr , ville det vre en alvorlig fejl at betragte dem isoleret .
Der skal tages hensyn til den yderst komplekse vekselvirkning mellem by og land .
Det er rigtigt , at 80 % af Europas befolkning lever i tt bebyggede byomrder .
Mere end to tredjedele af den europiske velfrd skabes i byerne .
Begge dele er dog kun mulige takket vre landdistrikternes konomiske , sociale og kologiske udligningsfunktion .
Det ville vre en fejl kun at rette blikket mod de store tt bebyggede byomrder .
Man skal netop ogs se p de mellemstore og de mindre byer i landdistrikterne med deres betydningsfulde broslagningfunktioner , der prger Europas konomiske og sociale fremtoning .
Hvad politikken for fysisk planlgning angr , befinder vi os stadig i startfasen .
Hvis vi tager konklusionerne i de to fremlagte betnkninger til os , kommer vi et stort skridt videre !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , indtil videre har de anvendte regionalpolitikker lagt vgt p udviklingen af de mindre gunstigt stillede regioner i Unionen som midlet til konomisk og social samhrighed .
I de senere r er der dog stadigt flere , som mener vi br lgge mere vgt p borgeren som modtager af fordelene ved miljpolitikkerne og den fysiske planlgning .
<P>
Kommissionen ppegede allerede denne tendens i sin meddelelse " Europa r 2000  og senest i " Europa efter r 2000  om den fysiske planlgning af det europiske omrde , som dette Parlament udtalte sig om med slende flertal vedrrende den betnkning , som jeg selv var ordfrer for .
<P>
Det er yderst vigtigt , at vi husker de perifire omrder og den yderste periferi , de subarktiske omrder og bjergomrder med ringe befolkningstthed , s de interterritoriale ubalancer ikke bliver strre .
Men , hr. formand , Europa er fremfor alt et bebygget kontinent .
De alvorligste tilflde af fattigdom , marginalisering , arbejdslshed , social udstdelse og kriminalitet findes i byomrderne i Unionen .
<P>
Jo strre byerne er , jo alvorligere er problemerne .
I London bor de mest oprivende eksempler p menneskets elendighed i masseboligkomplekserne i dockerne , p samme side som City .
Det samme ses i Napoli , Amsterdam og Madrid .
Ingen af de store europiske byer kan se sig fri for det problem i dag .
Derfor deler jeg Kommissionens kriterium i Agenda 2000 om , at sttten til udvikling af byerne ikke skal nedskres , sdan som det kan udledes af nogle af Urban-programmets kritikker , men derimod at sttten skal omstruktureres med henblik p effektivisering og forgelse af investeringerne til sttte af udviklingen af byomrderne i Unionen .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , det er tre fortrffelige betnkninger , og jeg vil fremstte tre korte bemrkninger .
Jeg synes , at det er godt , at navnlig hr . Novo Belenguer har indset betydningen og ogs givet udtryk for det i et af punkterne i beslutningsforslaget af en god koordinering af politikken for fysisk planlgning med henblik p en bredygtig udvikling , navnlig p naturpolitikkens omrde .
Jeg har ogs stillet et ndringsforslag dertil , og jeg har knyttet forbindelse mellem habitatdirektivet og fugledirektivet samt koordineringsinstrumentet med henblik p den fysiske planlgning .
For i Natura 2000 er det fastlagt , at hver medlemsstat skal lade 20 % af sit omrde best af natur . Hermed vil man beskytte biodiversiteten i Europa .
Men der er nppe koordinering mellem medlemsstaterne .
Det ene land har mangel p urfugle , og de andre har alt for mange af dem .
Netop denne koordinering er et udmrket instrument til at give naturpolitikken i Den Europiske Union form .
<P>
Det andet punkt vedrrer navnlig den del af fru Napoletanos betnkning , hvor hun siger : Agenda 21 skal stttes , eventuelt skal der indfres en ny budgetpost .
Jeg kan sige dette , fordi jeg er formand for en lokal 21-gruppe i Haag . Jeg betragter p grundlag af denne aktivitet betydningen af fremme af udveksling af erfaringer som et vigtigt punkt .
<P>
Endelig har fru Napoletano og ogs fru Pollack gjort opmrksom p , at 80 % af borgerne bor i byer , og at Kommissionen vil afskaffe Urban . Vi beklager ogs , at Urban vil forsvinde i Agenda 2000 .
For Urban involveres i ml nr .
2 , men byer i omrder , som ikke henhrer under ml nr . 2 , falder uden for Urban-systemet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , rede medlemmer , udkastet til udviklingsplan for Fllesskabets omrde giver efter min opfattelse en for begrnset behandling af den fysiske planlgnings forskellige sprgsml , eftersom den ikke lgger synderlig vgt p problemerne vedrrende den menneskelige dimension , hvad enten det er de kulturelle eller de uddannelsemssige aspekter eller den sociale udstdelse .
Ligeledes lgger den heller ikke vgt p den rolle , som de offentlige tjenesteydelser , regional- og lokalpolitikken og et omrdes srlige konomiske aktiviteter br spille i en rationel fysisk planlgning , herunder srlig ved at der ofres nskvrdig og ndvendig opmrksomhed p de fjerntliggende og meget fjerntliggende regioner samt p samfundene .
<P>
Den betnkning , der er udarbejdet af hr . Novo Belenguer , som jeg benytter lejligheden til at takke , fremhver p rette vis , at der fortsat skal vre en social og konomisk samhrighedspolitik , en bredygtig udviklingsstrategi , og at der skal fremmes en afbalanceret konkurrenceevne , men betnkningen kunne godt vre get lngere i omtalen af mangler og udeladelser i Fllesskabets udviklingsplan .
<P>
Inden for den politisk-institutionelle ramme forekommer betnkningen af fru Napoletano - som jeg ogs takker - os mere afbalanceret , rimelig og realistisk .
Den gr ogs ind for oprettelsen af et europisk observationsorgan for fysisk planlgning , men den accepterer Ministerrdets nuvrende uformelle mde at fungere p med hensyn til den fysiske planlgning , og den anerkender de muligheder , der er for udvikling af by- og landsplanlgningspolitikken p grundlag af et uddybet samarbejde , dialog , partnerskab og subsidiaritet .
<P>
Fordi vi finder denne opfattelse mere rimelig , fremstter vi nogle ndringsforslag , der sger at forlene Belenguerbetnkningen med den samme politiske og institutionelle logik , og som sigter p at skabe sammenhng mellem de to tekster , eftersom vi ikke mener , at det , at den fysiske planlgning bliver til et anliggende for Fllesskabet , kan lse problemer , der mange gange er og bliver specifikke og forskelligartede , og som af den grund fortsat br vre de nationale , regionale og lokale myndigheders ansvar .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , vedtagelsen af en integreret europisk politik og en strategi for bredygtig udvikling af byerne er et sprgsml , der ikke lngere kan udsttes , eftersom forringelsen af miljet , problemerne med politisk , kulturel og social udstdelse , kriminalitet og trafikkaos har betydet en alvorlig forringelse af millioner af menneskers liv i mange byer .
<P>
Samtidig bringer byernes krise Unionens konkurrenceevne , integrationsmekanismerne og den konomiske og sociale samhrighedspolitik i alvorlig fare . Kommissionens meddelelse og fr .
Napoletanos fremragende betnkning er en positiv modvgt til de nye udfordringer og en global behandling af problemerne p grundlag af en bredere politik for fysisk planlgning .
Vi m handle nu , hvis vi vil sikre os et minimum af livskvalitet i fremtidens byer .
<P>
Efter min opfattelse br flgende prioriteres :
<P>
For der frste br der skabes en ny balance mellem de store bycentre og landzonerne .
<P>
For det andet br netvrket mellem mellemstore og sm byer styrkes .
<P>
For det tredje br der oprettes teknologi- og industriparker og kultur- og fritidscentre med de lokale myndigheders og sociale organisationers aktive deltagelse .
<P>
For det fjerde br der i forbindelse med planlgningen af byerne , bygningerne , vejene og transportmidlerne tages hensyn til brnenes , de ldres og de handicappedes behov .
<P>
For det femte br der p baggrund af den forgelse p 37 millioner af antallet af personer over 60 r , der forventes at ske i lbet af de nste 25 r , gennemfres de ndvendige reformer for at bevare en social beskyttelse p et hjt niveau .
<P>
For det sjette br der i forbindelse med reformen af strukturfondene afsttes midler til social infrastruktur , brneinstitutioner og tidssvarende plejehjem .
<P>
For det syvende br offentlige transportmidler vre tilgngelige for alle , som samtidig er miljvenlige og begrnser privatbilismen .
<P>
For det ottende br der ivrksttes foranstaltninger til bekmpelse af racisme og fremmedhad og forebyggelse af kriminalitet . De europiske borgere skal med andre ord sikres retten til et liv uden frygt og utryghed .
<P>
Og sidst , men ikke mindst , br kvinderne deltage aktivt i alle de fora , hvor beslutningerne trffes , og i planlgningen af fremtidens samfund og byer .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komplimentere fru Napoletano for den fremragende betnkning , hun har udarbejdet , og derefter vil ogs jeg fremhve nogle punkter , som jeg finder vigtige i forbindelse med sprgsmlet  bymiljet og Den Europiske Union  .
<P>
I betragtning af den vigtige rolle , som byerne og de store bycentre spiller for Den Europiske Unions konomiske og sociale liv , idet en meget stor del af befolkningen bor her , ligesom over to tredjedele af Unionens rigdomme er samlet i byerne , mener jeg , at Kommissionen br fremme en europisk bystrategi , som anerkender den vitale rolle , byerne spiller , og de specielle problemer , de har , samtidig med at den ogs skal koordinere de forskellige fllesskabspolitikker med direkte eller indirekte indvirkninger p byomrdernes situation .
<P>
En europisk strategi for byomrderne kan ganske vist ikke st alene , men skal ses som en uadskillelig del af en bredere byplanlgningspolitik , som behandles i den anden betnkning , vi drfter her i plenum i dag , nemlig betnkningen af hr .
Novo Belenguer . Ogs denne betnkning kan jeg g helhjertet ind for , da den indeholder fremragende kommentarer og bemrkninger til Kommissionens i forvejen ambitise meddelelse om forslag til en europisk fremtidig byplanlgning .
<P>
Det , jeg gerne vil komme nrmere ind p i dag , er imidlertid nogle mere specielle sprgsml .
I betragtning af , at det i vrigt meget vellykkede fllesskabsinitiativ  Urban  lakker mod enden uden mulighed for fornyelse , som det ogs er tilfldet med de fleste andre fllesskabsinitiativer , br der lgges strre vgt p de innoverende aktioner i Den Europiske Fond for Regionaludviklings artikel 10 om bymiljet .
Her kunne Kommissionen ogs undersge iden om en styrkelse af byerne p erne , de sm og mellemstore byer , som foruden alle de vrige problemer ogs har srlige problemer som flge af deres beliggenhed p er . I dette tilflde er kriteriet ikke 100.000 indbyggere , som der str i EFRU ' s artikel 10 , men den rolle , de spiller som nglebyer , det vil sige som poler for den konomiske , sociale og kulturelle udvikling i det bredere , geografiske omrde , der er knyttet til dem .
<P>
Endvidere finder jeg det hensigtsmssigt at ppege flgende :
<P>
For det frste , at der , inden for rammerne af de relevante fllesskabspolitikker , br anspores til restaurering af historiske bygninger i byerne , s de kan udnyttes til kulturelle , sociale eller konomiske forml .
<P>
For det andet , at der lgges strre vgt p byturismen , som kan blive en kilde til vkst for mange byer i randomrderne .
<P>
Og for det sidste , at der anspores til inddragelse af randomrdernes byer i de transeuropiske net og til en generel styrkelse af koordineringen og samarbejdet p alle planer mellem byerne og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil indlede med at komplimentere fru Napoletano og fru Pollack for deres fremragende betnkninger og samtidig understrege , at vi efter min mening har brug for mere , for langt mere end simple meddelelser fra Europa-Kommissionen , som ellers er udmrkede , men ikke har nogen strre vrdi i praksis .
<P>
Bymiljet er , hvad man kunne kalde en biotop for det store flertal af europiske borgere .
De voldsomme problemer vedrrende livskvalitet , som de str med , og som ogs berrer befolkningssundheden , bidrager Den Europiske Union til bekmpelsen af med diverse programmer for luftkvaliteten , for genoprettelse af omrder og for kulturelle interventioner .
Det er i mange tilflde gavnlige og mske ogs givtige programmer .
Alligevel konstaterer selveste Revisionsretten , at de ikke giver s mange resultater og heller ikke har nogen overordnet mening og anvendelighed , netop fordi de mangler en konkret ramme i form af et samlet overblik og perspektiv .
<P>
Dette ved f.eks. borgerne i Athen udmrket .
Naturligvis er det de nationale og isr de lokale myndigheder , der skal sikre sammenhngen og perspektiverne i disse interventioner ; men f.eks. for Athens vedkommende har de ikke gjort deres pligt bortset fra lidt spil for galleriet af politiske rsager .
<P>
Imidlertid bde kan og br de gre det .
Og jeg tror , de vil f stor hjlp af en generel fllesskabslovgivning , et program , et rammedirektiv , som kan stte en overordnet ramme i form af principper og retningslinjer og kriterier , s de enkelte programmer , der behandles og vedtages , fr betydning og perspektiv .
<P>
Det drejer sig om en kvalitativ ndring , som jeg ogs tror vil begrnse misbrug og spild og ge borgernes samlede udbytte af en fllesskabsintervention .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , eftersom jeg har haft den glde at sidde med ved bordenden i forbindelse med hringen af Europa-Parlamentet om meddelelsen om byplanlgning sammen med fru Napoletano , og jeg inden mit valg til EuropaParlamentet var formand for en forening af ti byer i min egen region i Det Forenede Kongerige , bifalder jeg det fremskridt , der er ved at blive gjort henimod en dagsorden for byerne i Den Europiske Union .
For ikke blot lever det store flertal af europiske borgere i sm og store byer , men sdanne byomrder omfatter ligeledes lommer af dyb forarmelse og forekomster af racisme og social udstdelse og miljnedbrydning , der fordrer handling p europisk plan .
Og dog giver det handlingsprogram , der vil blive foreslet af Kommissionen , endnu ikke nogen fuldt udviklet kompetence p byomrdet for Den Euorpiske Union .
Initiativer til gavn for sm og store byer vil stadig skulle tages ved at omdirigere kompetence fra andre overskrifter .
Den nste revision af traktaten om Den Europiske Union m afhjlpe denne mangel .
<P>
Forslagene omkring en reform af strukturfondene , der for frste gang vil muliggre europisk sttte til boligprojekter og genrejsning af forsmte omrder , er velkomne fremskridt henimod en opfyldelse af byernes behov .
Men som andre talere har gjort det klart , vil nedlggelsen af bysamfundsinitiativet afbryde europisk sttte til 110 byer , der gavner en halv million mennesker p tvrs af Europa .
Bevarelsen af et adskilt bysamfundsinitiativ skulle gre det muligt at bevare nyskabende og tvrnationale byprojekter svel som sttten til det store flertal af mennesker , der navnlig bor i sm og mellemstore byer .
Ingen europisk stttet by i de nordiske lande eller i strig overskrider p.t. den befolkningsgrnse p 100.000. Deres behov m ikke overses .
<P>
Hvor velkommen den nyere byaktion under det almindelige strukturfondsml nr.2 imidlertid end mtte vre , s er de foreslede 2 % af befolkningen , der skal hjlpes , et meget beskedent tal .
5 % ' s forslaget br gres til genstand for en meget mere seris overvejelse .
<P>
I min egen valgkreds , i Basildon , anvendes europisk ADAPT-sttte p.t. til at anstte en bycenterleder , der skal bekmpe , at al handel flytter til centre uden for byerne .
I dag har vi i Parlamentet en gst , der arbejder p at ge genanvendelsen af affald i London fra under 10 % til 50 % om ret i r 2005 .
Dette er de spndende byfornyelsesinitiativer , som vi br sttte .
Tr vi tage udfordringen op ?
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martin">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfrerne for betnkningerne og udtalelserne for denne betnkning , som har indledt dialogen om fremtiden for byudviklingen .
Det er bydende ndvendigt at erkende , at opmrksomheden skal rettes mod byproblemerne i Fllesskabet .
De er dog alle klar over , at vi ikke har kompetence til at udforme en fllesskabspolitik p byomrdet .
Men jo , det er ndvendigt at forsge at formulere et forenet og samordnet svar , som gr det muligt at tage hul p byernes problemer .
<P>
De europiske byer skal klare tiltagende problemer lige fra arbejdslshed , mijlmssig forringelse og trafiktthed , til fattigdom og social marginalisering , boligproblemer , kriminalitet og stofmisbrug .
En mere sammenhngende planlgning vil gre det muligt for byerne at tage hul p problemerne med en strre effektivitet og bedre udnyttelse af ressourcerne .
<P>
Som medlem af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , vil jeg gerne fremhve ndvendigheden af , at vi retter vores indsats mod bekmpelsen af marginalisering , racisme og fremmedhad samt stofmisbrug .
Byerne er tilflugtsted for et stort antal immigranter , hvorfor et af vores ml er at udforme nogle hensigtsmssige integrationspolitikker , som ger bybefolkningens forstelse for minoritetsgruppernes problemer og interesser ved at f immigranterne til at deltage i fllesskabslivet og informere dem om deres muligheder for sttte og tjenesteydelser .
<P>
I denne forbindelse er det vigtigt at uddanne socialrdgivere og socialarbejdere og ivrkstte kampagner til bekmpelse af fremmedhad og racisme .
<P>
Vi ved alle , at byomrderne er vrst ramt af kriminalitet .
Forvrringen af kriminaliteten er en alvorlig trussel mod borgernes rettigheder ; derfor skal vi anstrenge os for fortsat at skabe et europisk omrde prget af sikkerhed og retfrdighed ved at opmuntre de rette myndigheder til at blive ved med at udveksle oplysninger , hvilket vil vre til gavn for hele Unionens befolkning .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , mine damer og herrer , i betnkningen af fru Napoletano , hvis indhold jeg er fuldstndig enig i , stilles det rimelige krav , at der skal fastlgges en bystrategi , som svel kompetencemssigt og institutionelt afviger fra regionalstrategien . Det skyldes , at de to understatslige instanser - autonomierne og kommunerne - har stor betydning for opbygningen af Den Europiske Union og for udformningen og gennemfrelsen af Unionens politikker .
I denne forbindelse og i lyset af de fastsatte ml for begyndelsen af r 2000 skal man sikre , at de lokale autonomier bevares , og at de fuldt ansvarlige kommuner fr indflydelse p samarbejdet .
I modsat fald vil den begrnsede betydning , som kommunerne tillgges i Agenda 2000 , sdan som jeg ser det , medfre en frygt for , at forordningsndringer vil blive lidet effektive , ogs selvom kommunerne formelt set fr en vis indflydelse .
<P>
Reduktionen af byproblematikken til ml nr . 2 er tydeligvis utilstrkkelig , og det krver , at strukturpolitikkerne under ml nr .
1 tydeligt kan dkke de bymssige bebyggelsers samlede behov , bde i de store og mellemstore byer samt i landsbyerne .
Samtidig vil vi opfordre Kommissionen til - og hr. kommissr , glem ikke at overbringe det til fru Wulf-Mathies - at udtale sig til fordel for Urban-programmets fortsatte eksistens , da programmet har haft positive resultater i de mere end 100 byer , hvor det har vret gennemfrt , og tildele programmet flere midler samt drage fordel af de erfaringer , som de mere end 100 europiske byer har gjort sig i lbet af programmets levetid , som hr . Howitt sagde tidligere .
<P>
Hvis vi vil give det europiske statsborgerskab indhold , krver det , at det er tilgngeligt for borgerne ved den institution , der reprsenterer dem : kommunen .
At glemme det , hr. kommissr , vil vre en stor fejl , som vi hber , Kommissionen ikke begr .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil frst gratulere ordfrerne fru Pollack , fru Napoletano og hr . Alfonso Novo med de betnkninger , som de i dag har fremlagt .
Efter min opfattelse er de enige om ndvendigheden af , at Den Europiske Union finder frem til en koordineret bystrategi , fordi Unionen den dag i dag allerede har afgrende indflydelse i byerne .
<P>
Det ppeges ogs , at byproblematikken krver en global indfaldsvinkel , bde hvad angr byernes interne problemer og hvad angr byernes og omrdernes forhold .
Samtidig definerer man byernes strste problemer : arbejdslsheden , som er et alvorligt problem for den sociale integration ; indbyggernes sikkerhed og deltagelse ; miljet og endelig livskvaliteten i byerne .
<P>
Der tales ogs om finansiering .
Jeg deler bekymringerne over Urban-programmets afskaffelse , da det har tilfrt Fllesskabets bypolitik nogle gode resultater .
I det nye ml nr . 2 nvnes forskellige realiteter .
Man samler problemer i omrderne med industriel tilbagegang , udviklingen p landet , byomrderne , finansieringen af fiskeriet i t flles instrument , hvis samlede mngde - ikke at forglemme - reduceres med 13 % stabile ecu i perioden 1999-2006 i sammenligning med belbet til de vrige ml i de nuvrende forordninger .
Derfor vil jeg gre opmrksom p min bekymring vedr. finansieringen , isr fordi de mellemstore byer kan lide skade under denne fordeling .
Derfor skal Den Europiske Union anstrenge sig for at koncentrere sig vsentligt om de aspekter , som antager en EF-dimension .
<P>
Jeg vil slutte med denne betragtning , hr. formand : Man m ogs indvirke p de bymssige realiteter p tvrs af grnserne , hvor der er et reelt problem , som Europa kan medvirke til at lse .
Jeg er bosiddende i - jeg vil kalde det - en baskisk euroby , midt p en grnse , i hjrnet ved San Sebastin-Bayonne .
Den dag i dag er der desvrre endnu ikke noget EF-retsgrundlag for at dette grnseoverskridende samarbejde , ogs p byplanlgningsomrdet , kan udvikles nvnevrdigt med henblik p at forbedre vores indbyggeres livskvalitet .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , betnkningerne og denne langvarige debat har vist et udsnit af de mange problemer , som Fllesskabets byomrder plages af .
Det er tydeligvis ikke de eneste problemer , og det ser ud , som om de bde bliver vrre og mange flere .
Hvori bestr s det bemrkelsesvrdige og overraskende ?
Det bestr i , at ingen p noget tidspunkt nvner de vsentligste rsager til og de skyldige i denne situation , nemlig de multinationale interessers junglelov , den hmningslse konkurrence i den vilde profitjagt inden for rammerne af det notoriske frie marked .
<P>
Vi risikerer at blive kaldt hyklere og medskyldige , nr vi dkker over lovlse interesser , og hvis vi ikke bliver kaldt disse ting , risikerer vi at blive kaldt politiske , parlamentariske masochister , nr vi hele tiden beklager os over problemerne uden at gre opmrksom p rsagerne , og vi alts ikke tager problemerne op for at f en lsning p dem .
<P>
Derfor m Parlamentet nu frigre sig fra disse syndromer og vise sig som en virkelig reprsentant for de plagede befolkninger i Det Europiske Fllesskabs bycentre .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , byerne ses ofte som for sort-hvide , enten som privilegerede og rige omrder eller som basis for problemer .
Byerne har deres problemer , men byerne er frst og fremmest innovationscentre og lokomotiver for udviklingen .
En stor del af de nye arbejdspladser skabes ogs netop i byomrderne .
<P>
I lbet af det sidste r er det helt oppe p topmdeniveau blevet fremhvet , hvorledes beskftigelsesproblemer , som omfatter hele Europa , skal bringes under kontrol .
At satse p byomrderne og se dem som en mulighed i stedet for som problemer br ogs vre princippet i Den Europiske Union .
I forbindelse med reformen af strukturfonden br der srges for , at den regionalpolitiske finansiering i Den Europiske Union bliver rettet mod regioner , som med strre sikkerhed kan producere det nskede resultat , det vil sige forbedring af medborgernes velfrd , og ikke dsle ressourcer p udviklingen af regioner , som allerede er lagt de eller er forarmede .
Velfrden vil s takket vre den skaldte spill over spredes fra byerne til andre regioner .
Ved at forstrke byernes muligheder vil vi ogs forbedre de fremtidige muligheder i landdistrikterne .
<P>
For jeblikket er den regionalpolitiske tankegang endnu p et forkert spor med hensyn til finansieringen .
Selvom 80 % af unionsborgere lever i byomrderne , anvendes over det halve af Unionens budget til landdistrikterne .
Det er nemt at f det indtryk , at hele Den Europiske Union er et provinsprojekt , hvor byomrderne og byboerne er glemt bort .
Indflytning til byerne er ikke mere nogen trend , men det findes en hel masse mennesker , som gerne bliver boende og har det godt i byerne .
<P>
Selvom detaljerne i bypolitikkens indhold i sidste ende hrer til landenes og regionernes egen beslutningstagning , som de skal , har Den Europiske Union en vigtige opgave isr med at lse de problemer , som er flles .
Gennem urbaniseringen har samfundet modtaget nye problemer , som diskrimination , narkotika- og miljproblemer .
Vi vil sikkert alle gerne nyde rent drikkevand , frisk luft og et trygt bymilj ogs i fremtiden .
Et beklagelig godt eksempel p byernes miljproblemer er affaldshndtering og genindvinding .
F.eks. ser det stadig ud til at der i Bruxelles er meget at lre i den henseende .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske fru Napoletano for hendes srdeles vellykkede betnkning .
Jeg er srlig glad for , at der i betnkningen er lagt stor vgt p vigtigheden af beboernes egne muligheder for at have indflydelse p bypolitikken .
Det er kun muligt fuldvgtigt at udvikle byerne , nr byboerne selv fr muligheden for at pvirke de beslutninger , som drejer sig om dem .
Derfor br vi undersge og udvikle forskellige beboer- og lokaldemokratiske modeller samt ge beboernes chancer for at modtage informationer og at deltage bl.a. ved at benytte ny teknologi .
<P>
Vi bakker srlig varmt op om kravet i betnkningen om at tage hensyn til kvinder ved udviklingen af byerne .
Undersgelser har vist , at kvindernes deltagelse i planlgningen af byregionerne giver helt anderledes resultater end mndenes planlgning .
For kvinder er hverdagens gode forlb vigtigere end bygningernes monumentale udseende .
Kvinderne husker at srge for , at ogs brn og barnevognsfrere , de gamle og de handicappede kan bevge sig og bo rart .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , mine damer og herrer , min anerkendelse er frst og fremmest rettet mod ordfreren , hr . Novo Belenguer .
Jeg er enig i de vsentligste resultater i initiativbetnkningen .
I Tyskland har vi dog gjort os den erfaring , at en vellykket udviklingspolitik for fysisk planlgning skal pbegyndes nedefra .
Man kan kun opn en regionalt harmonisk social og konomisk udvikling , med andre ord fysisk samhrighed , hvis kommuner og regioner integreres p lige fod i den fysiske planlgning og beslutningerne fra starten .
En fysisk udvikling , der forordnes ovenfra , er spild af energi og risikerer at blive planlagt forkert og mder ikke stor accept blandt borgerne .
<P>
Ordfreren krver derfor med rette , at subsidiaritetsprincippet skal overholdes nje ved gennemfrelsen af ESPD .
Set fra min synsvinkel skal man i forbindelse med ESPD forkaste alle tiltag , der tager sigte p at binde EU-strukturfondene til fysisk relevante programmer .
Man kan ogs frygte , at de skal anvendes som finansierings- og styringsinstrumenter i planlgningspolitisk jemed .
Der er godt nok ikke nogen betnkeligheder , hvad angr en generel gruppering af regionerne i mlomrder inklusive den ndvendige kontrol og koordinering fra Kommissionens side .
Til det forml er der dog ikke behov for noget europisk perspektiv for fysisk udvikling .
Udfyldningen og gennemfrelsen af EU ' s struktursttte skal snarere forblive et kompetenceomrde for medlemslandene og m ikke gres vanskeligere at praktisere for dem som flge af yderligere planlgningskriterier .
<P>
Det glder om at forkaste alle bestrbelser p at indgruppere den strukturelle og sektorale udviklingspolitik i landene under ngleomrderne og de centrale steder for et europisk perspektiv for fysisk udvikling .
Det br vi ikke tabe af syne i denne diskussion .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i flere sager i Den Europiske Union er teori forskellig fra praksis .
Specielt er det sledes for byernes miljpolitik .
Lad os tage f.eks. Bruxelles .
Her ledes alle vores efterladenskaber ud i Samme-elven , som urenset transporterer dem videre til Schelde-elven , som urenset transporterer dem til Nordsen .
Derfra fr vi vores efterladenskaber tilbage som blmuslinger i de mneder , hvis navn indeholder bogstavet r i det franske sprog .
Det frste behandlingsanlg for spildevand , som alts ikke er et rensningsanlg , men et behandlingsanlg , bliver frdigt nste r .
Iflge svaret p mit skriftlige sprgsml overtrdes direktiv 91 / 271 / EF og specielt dets artikel 17 i Bruxelles .
Dette sker for jnene af Kommissionen i Den Europiske Union .
Jeg foreslr , at vi starter bypolitikken med at rydde op efter vores egne efterladenskaber og ved at stte Bruxelles til at rydde op efter vores efterladenskaber .
Bruxelles er en miljkatastrofe i bypolitisk henseende .
<SPEAKER ID=104 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne begynde med at takke fru Napoletano , fru Pollack og hr . Novo Belenguer for deres vigtige betnkninger samt de vrige medlemmer af EuropaParlamentet , der har medvirket til deres forberedelse .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at takke for den indsats , som Parlamentet har ydet for at give byomrderne en mere central placering p Fllesskabets politiske dagsorden , i samklang med den meddelelse , som Kommissionen fremlagde sidste r p initiativ af mine kolleger Wulf-Mathies , Bjerregaard , Flynn og Kinnock .
<P>
Kommissionen lgger megen vgt p den systematiske analyse af fllesskabspolitikkerne vedrrende byomrderne .
Og p grundlag af denne analyse er vi ved at formulere en aktionsplan for en bredygtig byudvikling med henblik p udarbejdelsen af en strategisk og integreret lsningsmodel for byomrdernes problemer .
Jeg hber , at Kommissionen om kort tid vedtager en aktionsplan , som kan blive diskuteret p det  byforum  , der skal afholdes i Wien den 26. og 27. november i r .
Vi er sikre p , at Europa-Parlamentet ogs vil spille en aktiv rolle p dette forum .
<P>
Mange af de problemer , som behandles i betnkningerne og i parlamentsmedlemmernes indlg , skal selvflgelig inddrages i Kommissionens aktionsplan .
Vi er fuldstndig enige i at opbygning af lokal ekspertise og udvikling p lokalt niveau udgr vsentlige sider af byfornyelsen , og at de strukturfonde , der medvirker til aktioner af denne type , br befordre dette .
<P>
Kommissionen deler Parlamentets synspunkt om , at vi br styrke miljdimensionen i vores bypolitik , og at der skal lgges strre vgt p de mere overordnede forhold , hvad angr bybefolkningernes livskvalitet .
Hvilke aktioner br s i dette perspektiv udgre Kommissionens aktionsplan for byerne ?
De udfordringer , der er udpeget i Kommissionens meddelelse , har srlig med fire forhold at gre : behovet for at styrke produktiviteten , den konomiske udvikling og beskftigelsen i byomrderne , navnlig i mindre udviklede regioner , behovet for at sttte lige adgang og nedbringe den sociale udstdelse i byomrderne , behovet for at gre byerne mere miljmssigt bredygtige og behovet for at fremme innovative og fleksible beslutningsprocesser , der kan integrere de forskellige parters indsats i den private og den offentlige sektor og i Fllesskabet , fra europisk til lokalt niveau , og forge synergierne mellem de institutionelle processer og de eksisterende ressourcer .
<P>
Forberedelsen af Kommissionens aktionsplan er endnu ikke afsluttet , hvorfor det endnu er for tidligt at fremlgge konkrete og specifikke forslag p dette omrde .
Men der kan dog , hr. formand , rede medlemmer , nvnes visse forhold , som vi anser for klart vsentlige , og som vil blive omfattet af aktionsplanen .
<P>
For det frste : Det er en afgrende udfordring for Fllesskabet at forge produktiviteten i byer beliggende i mindre udviklede regioner med henblik p at mindske de regionale forskelle .
Den strategiske byplanlgningstrategi br finde en mere eksplicit plads i strukturfondene , og de byer , der er beliggende i sttteberettigede regioner , br spille en vigtigere rolle i den fremtidige planlgning .
Vi m ogs tnke p aktioner ud over prferenceregionerne .
Alle byer br fremme livslang uddannelse og tilpasning , de m blive uddannelsesbyer og inddrage teknologien til gavn for konomien og lokalbefolkningen .
I denne sammenhng m Kommissionen tnke p , hvordan den bymssige dimension kan udmntes i de nye Sokrates- og Leonardo da Vinci-programmer samt i  Morgendagens by  -programmet inden for det femte rammeprogram .
Byerne m ogs befordre metoder til lokal udvikling og beskftigelse , og p dette omrde er Fllesskabet i gang med at udvikle et projekt .
Derudover vil Kommissionen ogs undersge , hvorledes det bedst lader sig gre at integrere behovet for et afbalanceret bysystem i de europiske transport- og telenet .
<P>
Et andet aspekt er sprgsmlet om lighed og social samhrighed i byomrderne .
Blandt mange andre aktioner p dette omrde sger Kommissionen at koncentrere en del af den nste strukturfondpakke om bykvarterer med srlige behov beliggende i ml nr . 2-regioner , sledes som foreslet i Agenda 2000 .
Men ogs under ml nr . 1 br der ske en lignende koncentration af ressourcer om specifikke kvarterer .
Boligsektoren er en afgrende faktor i kampen mod ulighed , udstdelse og kriminalitet i byomrder , ligesom det er en sektor med potentiale for beskftigelse og udvikling af sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Af disse rsager vil Kommissionen overveje mulighederne for at ogs at lade strukturfondsmidlerne omfatte specifikke programmer for boligsektoren , sfremt de er afgrende for udviklingen af lokalsamfundene og udgr en del af en samlet plan for byfornyelse .
Jeg er klar over , Kommissionen er klar over , at Parlamentet gr ind for at opretholde fllesskabsinitiativet Urban .
P grund af Urban-initiativets succes , som et initiativ p lokalt grundlag , har Kommissionen besluttet at integrere det i de aktioner , der omfattes af fllesskabssttterammerne fra r 2000 .
Et af elementerne i denne integration bestr i en udvidelse af partnerskabsdefinitionen i udkastet til forordning for strukturfondene , sledes at lokale myndigheder og sociale og konomiske organisationer inddrages , et aspekt , som visse medlemsstater finder noget kontroversielt .
Fra Kommissionens synspunkt er det afgrende , at de lokale myndigheder inddrages i partnerskabsmekanismerne med henblik p at finde en lsning p byomrdernes problemer og en vellykket politisk integrering af Urban-initiativet .
<P>
Et andet problem , som indgr i Kommissionens aktionsplan nu og fremover , er bymilj- og livskvalitet , der jo ogs har vret meget omtalt i betnkningerne og i parlamentsmedlemmernes indlg .
Der m findes mere bredygtige forvaltningsformer med henblik p at forbedre livskvaliteten i byerne , sikre konkurrencedygtigheden for deres erhverv og beskytte det samlede milj .
Miljlovgivningen er helt sikkert det vigtigste instrument , som Fllesskabet rder over til at forbedre kvaliteten af byernes milj , srlig de forholdsregler , der er blevet taget med hensyn til luft- , vand- og affaldskvalitet og kontrol med industriforureningen , alle med tydelig virkning for byerne .
<P>
Den gldende lovgivning om vurdering af miljvirkninger udgr ogs et vrdifuldt redskab til at sikre , at nye udbygninger af byomrderne bliver miljmssigt bredygtige .
Rdets direktiv om strategisk miljvurdering lgger op til , at der ses p udviklingens miljvirkninger lige fra planlgningsprocessens begyndelse , og forstrker hermed den samling miljredskaber , som vi har til rdighed .
P dette omrde medvirker et betragteligt antal lokale projekter i en proces , som Kommissionen opmuntrer til .
Men der er stadig behov for , at vi fornyer vores anstrengelser til fordel for miljmssigt bredygtige byer gennem mere strukturelle forholdsregler , i forhold til hvilke Kommissionen vil ivrkstte en rkke aktioner og undersgelser .
Det drejer sig om , hvordan mobilitetsomkostningerne skal bres , og hvordan der kan tilskyndes til vejafgifter , prioriteres udvikling via genanvendelse , ske beskatning af energi for at fremme en mere bredygtig adfrd og skaffes ressourcer til at nedbringe lnomkostningerne og ge beskftigelsen .
<P>
Jeg kommer nu som det sidste til det vigtige sprgsml om administration og lokalstyre .
Kommissionen kan garantere de lokale og regionale myndigheder , at den vil sttte de anstrengelser , som de gr sig for at finde de bedste lsninger p byomrdernes komplekse problemer .
Fllesskabet skal stte aktioner i gang for at udvikle de europiske byers ressourcer og p internationalt plan fremme viden om byomrdernes forhold .
Det kan gres med aktioner i lille skala med hensyn til byernes indikatorer og referencestandarder ved at der , som det understreges i Parlamentets betnkning , systematisk udveksles erfaringer , ivrksttes undersgelser og sker koordinering af den viden , som de forskellige projekter munder ud i .
Det har vi gjort , og det vil vi fortsat gre , og dt med en , hber vi , stadig strre effektivitet .
<P>
Det kan sledes konkluderes , hr. formand , at Kommissionen og Europa-Parlamentet er enige om , at dagsordenen for byerne ikke er en lokal dagsorden , men tvrtom fordrer handling p alle administrative niveauer .
Af flere rsager , blandt hvilke opfyldelsen af traktatens mlstninger , br Fllesskabet inddrages i dette sprgsml med den indlysende gavnlige effekt , som dette kan indebre .
Visse af byomrdernes problemer kan kun lses effektivt , hvis Fllesskabet udfrer sin rolle , der ganske rigtigt er beskeden inden for nogle sektorer , men dog er betydningsfuld inden for andre , ssom milj og konomisk og social samhrighed .
I alle tilflde vil vi til fulde respektere subsidiaritetsprincippet , nr aktionerne skal fastlgges .
<P>
Tillad mig nok en gang at takke fru Pollack og fru Napoletano for deres vrdifulde bidrag .
Jeg hber , at Kommissionens kommende aktionsplan kan tilbyde lsninger p nogle af de problemer , der her er stillet op , og at vi kan uddybe dialogen p  byforum  i november .
<P>
Tillad mig nu , hr. formand , at jeg omtaler den fremragende og udtmmende betnkning om fysisk planlgning og udviklingsplanen for Fllesskabets omrde .
Svel Kommissionen som de myndigheder , der er ansvarlige for den fysiske planlgning i medlemsstaterne , giver og har givet udtryk for deres anerkendelse , og de fler sig opmuntret af den entusiasme og klare sttte , som betnkningen udviser .
Betnkningen giver derudover Kommissionen god anledning til at fremlgge sit synspunkt vedrrende den seneste udvikling efter ministermdet om fysisk planlgning i Glasgow den 8. juni .
<P>
Hr .
Novo Belenguers betnkning fremhver klogt , at udviklingsplanen for Fllesskabets omrde p grund af sagens komplekse karakter og kravet om konsensus mellem de femten medlemsstater m vre en langsom proces . Jeg betragter det imidlertid som meget opmuntrende , at flere medlemsstater , mange medlemsstater , trods det beskedne fremskridt i udarbejdelsen af udviklingsplanen for Fllesskabets omrde udtrykker deres vilje til at fremme den , alts fremme den inden for deres eget ansvarsomrde .
Takket vre disse signaler kan vi hbe p et samlet fremstd under det strigske og det tyske formandskab , der nste forr vil gre det muligt at vedtage den frste udviklingsplan for Fllesskabets omrde .
<P>

Kommissionen vil fortsat opretholde et godt samarbejdsforhold til medlemsstaterne og yde dem teknisk sttte , nr det er ndvendigt , og tilbyde et bredere , tvrnationalt grundlag for den offentlige debat , der blev igangsat p ministermdet i Norwick sidste r . Dens bidrag til processen vil omfatte flgende opgaver :
<P>
bist medlemsstaterne i frdiggrelsen af udviklingsplanen for Fllesskabets omrde og virke som sekretariat for Komiten for Fysisk Planlgning ; -organisere de resterende fire tvrnationale seminarer om henholdsvis vidensadgang , partnerskabet mellem by og land , forvaltningen af miljflsomme omrder og flgerne af udvidelsen for det europiske omrde svel som et stort forum i Bruxelles til februar for at samordne resultaterne af den offentlige debat bde i medlemsstaterne og p europisk plan ; -sttte et torigt forsgsprogram til styrkelse af udviklingsplanen for Fllesskabets omrde med henblik p oprettelsen af et netvrk af europiske observationsorganer ; -forberede en forelbig beretning om Flleskabets politik og den fysiske planlgning ; -samt bist det tvrnationale samarbejde for at vise fordelene ved at ivrkstte udviklingsplanen for Fllesskabets omrde , i jeblikket gennem INTERREG II-C , og fra r 2000 gennem et nyt fllesskabsinitiativ centreret omkring det tvrnationale samarbejde og til fremme af en afbalanceret og harmonisk udvikling.Jeg tror , at denne sags vigtighed er blevet tilstrkkelig fremhvet , og vi nsker ogs at understrege den konstante og gte respekt for subsidiaritetsprincippet , som vi nrer , nr vi ptager os det ansvar , der er vores .
I den nrmeste fremtid ser Kommissionen det som sit srlige ansvar at fremme sine egne tjenesteydelser og bevidstgrelsen af flgerne for det europiske omrde af Fllesskabets forskellige politikker , navnlig disses bidrag til at opn en geografisk mere afbalanceret fordeling af de konomiske aktiviteter og en bredygtig arealanvendelse samt opfylde bestemte omrders srlige behov .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Ad hoc-procedurer for 1999-budgettet
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0256 / 98 ) af Dhrkop Dhrkop for Budgetudvalget om  ad hoc  -procedurerne for 1999-budgettet , jf. de interinstitutionelle aftaler af 29. oktober 1993 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren , og af 16. juli 1997 vedrrende bestemmelser om finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og jf. den flles erklring af 12. december 1996 om en forbedring af budgetmyndighedens informationer om fiskeriaftaler .
<SPEAKER ID=107 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , mine damer og herrer , hermed indledes debatten om ad hocprocedurerne for 1999-budgettet , jvnfr den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993 , som siger , at ad hoc-procedurerne p Europa-Parlamentets eller Rdets opfordring kan indledes i det tilflde , at en af de to parter i forbindelse med landbrugsudgifterne nsker at fravige det forelbige budgetforslag , som blev fremlagt for Kommissionen .
<P>
Parlamentet og Rdet indledte med trepartsmdet den 23. juni formelt ad hoc-proceduren for 1999-budgettet , som vil fortstte , indtil der er indget en aftale .
Proceduren afsluttes normalt om efterret og giver dermed en mere realistisk og korrekt budgetberegning .
<P>
Efter de seneste forbedringer i budgetproceduren omfatter ad hoc-proceduren nu tre omrder : landbrug , fiskeriaftaler samt den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Selvom det mske ligner en rutinemssig teknisk gennemgang , vil jeg gerne fremhve det politiske indhold i denne ad hoc-procedure , idet den medfrer get indflydelse p budgetproceduren fra EuropaParlamentets side .
I de seneste regnskabsr har man til overflod bekrftet fordelene herved i forbindelse med njagtigheden af budgettet .
<P>
Inden jeg gr i dybden med indholdet af beslutningsforslaget , tillader jeg mig at fremhve forskellen mellem Rdet og Parlamentet i forbindelse med klassificeringen af visse landbrugsudgifter , som er et omrde , hvor der kun er sket f fremskridt .
Europa-Parlamentets syn p dialogen om budgettet for 1999 fremgr af bilag 1 i beslutningen .
<P>
Angende de forventede landbrugsudgifter i det forelbige budgetforslag for 1999 , foreslr Kommissionen EUR 40.440 millioner . Men nr man for det frste tager i betragtning , at der siden 1994 har vret en konstant overbudgettering p over 10 % i mange landbrugsbudgetposter , for det andet , at det forelbige budgetforslag for 1997 belb sig til ECU 42.305 millioner , men at der efter den sidste revision dette r viste sig at vre et overskud p ECU 2.709 millioner , og for det tredje , at de seneste udsigter pr .
1. juni 1998 forudsagde et overskud p ca . ECU 1.200 millioner , hvortil der skal lgges ECU 1 milliard , som blev fratrukket Kommissionens frste vurderinger , s belber de reelle omkostninger sig til ECU 2.200 millioner mindre end Kommissionens frste overslag .
<P>
Ordfreren og Budgetudvalget mener derfor , at Europa-Parlamentet br insistere p at oprette en reserve inden for kategori 1 , netop p grund af erfaringerne fra de to foregende r , samt at det tydeligvis er vanskeligt at foretage en mere njagtig budgettering .

<P>
Oprettelsen af en reserve medfrer ikke , at de obligatoriske landbrugsudgifter nedbringes , eftersom vi antager , at USA sledes kun yder det , som svarer til reelle udgifter uden at stille midler til rdighed for Fllesskabet , som ikke vil blive anvendt og senere skal tilbagebetales .
<P>
I sit frste udkast til betnkning havde ordfreren foreslet tre forskellige reserver , herunder en til ledsagende foranstaltninger af mangel p en beretning fra Kommissionen , der vurderer den reelle effektivitet , og en anden til budgetposter uden retsgrundlag , eftersom man , nr Rdet insisterer p , at der skal vre et retsgrundlag for de ikke- obligatoriske udgifter , forudstter , at Rdet insisterer p det samme for de obligatoriske udgifter , hvilket benbart ikke er tilfldet . Der er helt konkret tretten linjer , som der intet retsgrundlag er for , og som belber sig til ECU 150 millioner .
<P>
Jeg vil gerne takke for samarbejdet med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , idet man enedes om at afstte en , forelbig liner , generel reserve p ECU 700 millioner til usikre markedsforhold og ledsagende foranstaltninger , indtil Kommissionens ndringsskrivelse til efterret fastslr det konkrete belb ud fra sektorens behov og udvikling .

<P>
Jeg tilskynder Rdet til at opn en aftale med Europa-Parlamentet , s det er muligt at n frem til et njagtigt budget . Lad os hbe , at eksemplet fra fr er tilskyndelse nok i sig selv .
Det er dog vrd at nvne , at indsatsen via ad hoc-proceduren i de sidste r har givet et bemrkelsesvrdigt resultat .
<P>
Hvad angr de internationale fiskeriaftaler br man vrdstte , at princippet om , at Europa- Parlamentet konsulteres fr enhver betaling , bekrftes .
Man sknner dog , at det forelbige budgetforslag er overbudgetteret , eftersom der er for stor usikkerhed om indgelsen af visse aftaler .
Takket vre samarbejdet mellem Fiskeriudvalget og Kommissionen kan vi anmode om , at nedskringen i reserven bliver vedtaget , sdan som det er angivet i bilag 2 .
<P>
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , indeholder denne beslutning ogs Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender ' s holdninger , navnlig til nedskringen i reserven med henblik p ndtiltag til fordel for sttte til andre politikker , ssom demokratiseringsprocesser , valgprocesser og konfliktforebyggelse , samt til nomenklaturet , der er anfrt i beslutningens bilag 2 .

<P>
Bugetudvalget og ordfreren beder herefter Parlamentet godkende denne beretning som mandat for forhandlingerne mellem delegationen fra Europa-Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=108 NAME="Sonneveld">
Hr. formand , i denne mdeperiode vedtager Parlamentet mandatet for forhandlingen med Rdet , navnlig om de obligatoriske landbrugsudgifter for 1999 inden for rammerne af den skaldte ad hoc-procedure .
I de forlbne r har vi gjort mange positive erfaringer med denne procedure , frem for alt i det forlbne r med hensyn til budgettet for 1998 .
Alle involverede parter mener , at denne arbejdsmetode , der ogs kaldes Tillich / Mulder-proceduren , skal fortsttes .
Det betyder , at tyngdepunktet for forhandlingerne mellem Parlamentet og Rdet ikke lngere ligger ved vedtagelsen af budgetforslaget , men i efterret , nr Kommissionen vil sende en eventuel ndringsskrivelse til de to grene af budgetmyndigheden , hvori de seneste overslag over de obligatoriske udgifter vil vre optaget .
<P>
I jeblikket m det sprgsml besvares , hvilke ndringer der er tnkelige i det forelbige budgetforslag , bde p indtgtssiden og p udgiftssiden .
P grundlag af de virkelige udgifter i regnskabsret 1998 mener Parlamentet , at besparelser mske kan foretages inden 1999 .
Det giver udtryk for denne forventning ved at overfre et belb p ECU 700 millioner til en almindelig reserve . Det sker med henblik p usikkerhed p markedet og ledsageforanstaltninger .
<P>
P den anden side gives dette forslag form ved forelbigt at foresl en liner nedskring af landbrugsudgifterne .
P denne mde bliver den eventuelle nedskring midlertidigt anbragt i forventning om , at Kommissionen til sin tid kunne komme med forslag om en mere selektiv nedskring af nogle substantielle budgetposter . Denne lsning er midlertidig .
For Parlamentets udtrykkelige , fastlagte modstand mod en virkelig liner nedskring af de obligatoriske landbrugsudgifter forbliver fuldstndig intakt .
Selvflgelig skal proceduren ogs fungere ordentligt , hvis der alt i alt ikke opns nogen besparelser , men stigninger i udgifterne .
<P>
Lige et par ord om ledsageforanstaltningerne som flge af landbrugsreformen af 1992 .
Disse foranstaltninger er der stadig strre interesse for , og udgifterne stiger strkt .
Alligevel mangler der en god analyse og evaluering af disse foranstaltninger .
Parlamentet mener , at en sdan evaluering skal komme meget snart , frem for alt fordi disse foranstaltninger kan udgre en substantiel del af den af Kommissionen foreslede nye politik for landdistrikterne .
Herom m Parlamentet og Rdet kunne trffe en ansvarlig beslutning .
S er det p hje tid , at Parlamentet fordyber sig grundigt i effektiviteten af disse ledsageforanstaltninger .
<P>
Parlamentet vil foresl , at budgetkontoen for bekmpelse af svindel i landbrugssektoren forhjes .
Dette stemmer overens med Kommissionens hensigt med hensyn til at ivrkstte nye programmer p dette omrde .
Bestrbelserne p dette omrde m der ikke slkkes p .
Ved at sikre finansiering nu kan nye aktioner fra Kommissionens side ufortvet ivrksttes .
<P>
Endelig stilles der i Dhrkop Dhrkop-betnkningen et forslag om at n frem til en ny inddeling af rubrikken landbrug .
Frst og fremmest er det meget nyttigt at skelne mellem underrubrikkerne traditionelle markedsordningsudgifter og de strkt stigende direkte betalinger til producenter .
Det glder for vrigt ogs for underrubrikken strukturudgifter i garantisektionen .
Ogs denne underrubrik krver meget specifik opmrksomhed netop med henblik p den politik , der er bebudet i Agenda 2000 .
Det drejer sig i alle disse tilflde om obligatoriske landbrugsudgifter , men dette betyder ikke , at de kunne unddrages Parlamentets politiske indflydelse .
Den mde , hvorp Parlamentet kunne udve denne befjelse p en fornuftig mde , m udgre en del af en interinstitutionel aftale , en ny aftale .
Men en ny inddeling , sledes som ordfreren nu foreslr , er ikke nogen god begyndelse .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , fru Dhrkops betnkning viser , at der kan gres fremskridt i Parlamentet uden at ndre traktaten .
Rdet har i mange r afvist at gre budgettet til genstand for ordentlig demokratisk kontrol .
Vi har i revis kmpet for en ordentlig overordnet budgetkontrol bde for de obligatoriske og de ikke-obligatoriske udgifter .
Vi har ogs i revis kmpet for demokratisk kontrol over fiskeribudgettet , og for at budgettet for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skulle komme under demokratisk kontrol .
Dette beviser , at vi , hvis Parlamentet optrder konsekvent , er effektivt og ikke bruger for mange penge , kan gre fremskridt uden traktatndringer .
Det er , hvad vi nu har : den skaldte ad hoc-procedure .
<P>
Det har taget Kommissionen nogen tid at forst , at overbudgettering af landbrugsudgifterne giver bagslag .
Endelig gjorde vi de frste spde skridt for to r siden , og jeg lyknsker min kollega , hr . Tillich , som sidste r havde held til at opn et fast tilsagn bde fra Kommissionen og Rdet om at acceptere princippet om , at der oprettedes en reserve .
Der er blevet sagt meget om reserven .
Den er altid blevet udlagt som et eksempel p magtmisbrug fra Parlamentets side .
Men reserven er ikke et udslag af misbrug fra Parlamentets side . Det er en ordentlig anvendelse af offentlige penge af en offentligt kontrolleret lovgivende forsamling .
Det er p denne baggrund , at jeg mener , at vi har det bedste udgangspunkt for den forhandling , der vil begynde inden for de nste par uger .
<P>
En kommentar om retsgrundlaget .
Her til eftermiddag kom det atter frem under drftelsen med kommissr Liikanen , at retsgrundlaget i sidste instans ikke drejer sig om loven . Der er snarere tale om en politisk vilje til at forst befolkningens behov .
Det , at 90 budgetposter for nrvrende ikke gennemfres , er skammeligt for udviklingen af et civilt samfund .
Vi har lige vedtaget Herman-betnkningen , der gr det meget klart , at vi kan gre fremskridt , sfremt Rdet er villigt til at samarbejde med os .
Lad der ikke vre nogen misforstelser : hvis vi ikke under trepartsforhandlingerne nr frem til et politisk gennembrud om retsgrundlaget , s vil forholdet mellem Parlamentet og Rdet , men jeg vil ogs tilfje forholdet mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen lide under det . Jeg hber , at dette budskab vil blive modtaget af alle dem , der ikke var til stede her i dag .
Jeg ser , at kommissren for Afrika er her , og jeg hber , at han kan give budskabet videre til landbrugskommissren .
Jeg mener , at vi med det , der er net indtil nu , har et godt udgangspunkt , og jeg har fuld tillid til , at vi nr frem til et godt resultat .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , ad hoc-proceduren , der stammer fra bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993 om landbrugsudgifterne er blevet udstrakt til ogs at glde aftalerne for fiskeriet og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Proceduren har muliggjort helt klare fremskridt , svel hvad angr en forbedring af budgetproceduren som i udarbejdelsen af selve Unionens budget .
Det samarbejde , der gik forud for andenbehandlingen af budgettet for 1998 er det bedste eksempel p dette .
<P>
P den ene side bliver Europa-Parlamentet tildelt retten til at holde je med landbrugsudgifterne , og p den anden side kan Rdet ved at acceptere visse af Parlamentets holdninger til de obligatoriske udgifter opn visse indrmmelser inden for de ikke obligatoriske udgifter , hvilket tidligere ofte i et omfang , der er sknnet ufornuftigt i forhold til Europa-Parlamentets budgetbeslutninger , har udgjort et stridens ble , hvis ikke en rsag til konflikter mellem budgetmyndighedens to grene .
Et andet vigtigt og positivt fremskridt er den aftale , der er indget mellem Rdet og Kommissionen , iflge hvilken Kommissionen nu for landbrugsudgifterne skal fremlgge en ndringsskrivelse til sit forelbige forslag fr frstebehandlingen af budgettet , s man bedre kan bedmme de budgetmssige skn , hvilket ofte er svrt inden for landbruget .
<P>
Disse fremskridt er fuldt ud acceptable , idet de bde gr det muligt at gre en ende p en slags skyttegravskrig om budgettet mellem Parlamentet og Rdet , der tidligere varede alt for lnge , og samtidig giver det Parlamentet mere sammenhng og enhed i udvelsen af sine kompetencer .
Den halvsidige lammelse , der tidligere plagede vores Parlament , og som kun gav os befjelser over for halvdelen af budgettet og overlod myndigheden for den anden halvdel til Rdet , er fra nu af fortid og urealistisk .
Ja , med ad hoc-proceduren som et regelst for god opfrsel mellem budgetmyndighedens to grene vil den budgetmssige hflighed tillade bedre resultater ved udarbejdelsen af budgettet .
Men vi skal passe p , at dette ikke frer til en snigende kompetenceforvirring . For Parlamentet drejer det sig udelukkende om at foresl ndringer i strukturen for og klassificeringen af udgifter til landbruget , eller med andre ord at fjerne obligatoriske og ikke obligatoriske udgifter .
<P>
Selvom vi ikke vil stte sprgsmlstegn ved det velbegrundede i ad hoc-proceduren , kan vi dog alligevel ikke flge ordfreren p dette punkt af den simple grund , at landbrugsudgifterne i kraft af deres egenart simpelthen ikke kan banaliseres ned til at vre ikke obligatoriske udgifter .
En sdan udgift er per definition underkastet lovgiverens frie vilje i henhold til de muligheder , der vlges .
Det er f.eks. tilladt at reducere en budgetbevilling til et program for vindenergi i forhold til den interesse og trovrdighed , man vil tildele denne energikilde .
Det forholder sig ganske anderledes med strstedelen af landbrugsudgifterne , bde de der sttter markedet , den direkte sttte eller de strukturelle foranstaltninger .
Det er udgifter , der iflge deres natur br garanteres , og jeg mener , at deres egenart br fritage dem for den overdrevne tilbjelighed til at klassificere .
Ad hoc-proceduren br begrnse sig til praksis for den interinstitutionelle aftales praksis og holde sig inden for disse rammer .
Uden at ville g imod strmmen , s er det en retning , jeg og min gruppe ikke kan flge .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , en bemrkning af almen karakter for at bekrfte , at vi anser ad hoc-procedurerne for en positiv mde til , at Parlamentet kan bidrage til en bedre fordeling af de obligatoriske udgifter , navnlig landbrugsudgifterne .
Og sikre en strre fasthed og en strre gennemskuelighed i disse .
<P>
Men vi mener ogs - og det vil vi gerne understrege - at der hverken m eller skal ske en forringelse af en sdan fremgangsmde ved , at den bliver ndret til blot at vre en mde at forsl nedskring i udgifterne p .
Det samme siger vi vedrrende den srlige reserve , i kategori 1 , som bliver os foreslet .
Vi kan tilslutte os , at den oprettes , isr p baggrund af de usikre markedsforhold .
Vi mener imidlertid , at den ikke mekanisk br tages i anvendelse , men br konsolideres og begrnses til meget klart definerede situationer .
<P>
Men i denne sammenhng finder vi en id , der allerede blev fremfrt i en tidligere betnkning , srlig kontroversiel : iden om en betinget reserve .
Vi forstr hensigten med at lette medlemsstaternes budgetbyrde , men vi kan ikke undlade at gre opmrksom p de farer , som en sdan fremgangsmde indebrer , bde som prcedens , der kan tendere til at brede sig , og ikke mindst som den lige vej til en fuldstndig ophvelse af begrebet om egne indtgter .
<P>
Hvis man ikke tager sig i agt , risikerer man at se disse egne indtgter forvandlet til rene a la carte-overfrsler fra medlemsstaternes side .
Og ingen af os ville givetvis synes om en sdan situation .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , fr jeg ytrer mig om den fremragende betnkning af fru Dhrkop-Dhrkop , bliver jeg ndt til at bidrage med et lille tillg til eftermiddagens diskussion om retsgrundlaget , der jo forekommer mig at vre vigtigt , men som ikke blev nvnt .
Det afgrende sprgsml er nemlig ikke , om man skal flge dommen .
Det er ikke det , der er sprgsmlet .
Det afgrende sprgsml er : Hvordan fr vi Rdet til at g ind for politikker , som Parlamentet nsker at ivrkstte ?
Det har der desvrre netop hidtil ikke vre noget institutionelt svar p .
S lnge Rdet ngter at give indrmmelser p dette punkt , lige s lnge bliver vi som budgetmyndighed ndt til at reagere med vores midler og udve pres .
<P>
P sidste mde i Budgetkontroludvalget var alle grupper da ogs enige om at udnytte de marginer , som vi har til rdighed i budgettet for 1999 i kategori 3 og 4 , fuldt ud , hvis Rdet indtager en urokkelig holdning .
Rdet skal vide , at vi meget vel kan gennemfre en blokade , for det handler trods alt om ikke mindre end ECU 1 , 3 milliarder .
Rdet kan trygt stole p , at vi er i stand til at investere pengene godt .
Rdet m bekende kulr under trepartsmdet .
<P>
Nu til Dhrkop-betnkningen , der - hvis man ser bort fra de konkrete prognoser - henviser til tre afgrende institutionelle poster , som man strides om , og som man skal finde en lsning p i forbindelse med den nste interinstitutionelle aftale .
Ud over det allerede nvnte problem med retsgrundlaget , problemet med klassifikationen af udgifterne og en forudanelse om den gede fleksibilitet gennem dannelsen af en reserve er Dhrkop-betnkningen en vigtig etape p den stenede vej til et interinstitutionelt samarbejde .
Min gruppe sttter de bestrbelser , ordfreren og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har gjort sig for at give evalueringen af programmerne strre opmrksomhed .
Dette glder selvflgelig ogs for programmer for et holdbart regionalt landbrug .
<P>
Vi vil dog gerne understrege , at vi netop ved disse programmer , der forudstter et stort engagement i medlemslandene , skal gre alt for at sikre , at de nr ud til den almindelige befolkning med succes .
Hvad angr dannelsen af en forsikringsfond til kompensation for skader som flge af dyreepidemier , vil jeg gerne understrege , at det afgrende motiv for mig er decharge af budgettet .
P de prmisser ville undersgelserne kunne foretages , hvorved selvforsikringsprincippet skulle garanteres .
Derfor kan jeg p nuvrende tidspunkt ikke g ind for , at der dannes en budgetpost .
<P>
Afslutningsvis et par ord vedrrende udgifterne i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi indlod os p ad hoc-proceduren som led i Amsterdam-traktaten , fordi det forekom os at vre vigtigt at bevare den ikke-obligatoriske karakter af disse udgifter .
Proceduren forudstter dog et minimum af gensidig ansvarsflelse , som Rdet efter min mening ikke er opmrksom p .
Det er srlig beklageligt , at hverken Rdet eller Kommissionen hidtil har efterkommet Parlamentets nsker om at etablere en europisk civil fredsbevarende styrke .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , kre kolleger , endnu behandler vi her i Bruxelles en vigtig betnkning om budgetproceduren , i modstrid med de tekster , der fastlgger vores hovedsde , hvilket er bekrftet af Domstolen .
<P>
Den betnkning , vi har fet forelagt , er langt fra neutral .
Hvis ad hoc-proceduren i teorien bestr af formaliserede diskussioner mellem de to parter med budgetmyndighed om belbet for og fordeling af obligatoriske og ikke obligatoriske udgifter , s kan den i praksis gre det muligt for Europa-Parlamentet at bne en dialog og foretage en veritabel politisk pengeafpresning over for Rdet , hvad angr svel belbet for de obligatoriske udgifter som karakteren af visse af disse udgifter .
Jeg vil undersge de to kategorier , med hvilke vi kan bne en ad hoc-procedure i betnkningen , landbrugsudgifterne og udgifterne til FUSP .
<P>
Med hensyn til landbrugsudgifterne retfrdiggr Europa-Parlamentet sin jvnlige tilflugt til anvendelse af ad hoc-proceduren med henvisning til den sygelige overvurdering , man har benyttet gennem de sidste ti r .
Budgetudvalget betragter stadig visse budgetposter under landbrugsafsnittet som vrende for store .
Det anmoder Kommissionen om at fremsende en ndringsskrivelse , s man kun indskriver bevillinger i budgettet , der ligger s tt som muligt de p reelle behov .
Vi skal i vrigt ikke lade os narre af Budgetudvalgets virkelige begrundelser . Det drejer sig kort og godt om at ve indflydelse p karakteren , indholdet og belbet for de obligatoriske udgifter , der normalt kontrolleres ensidigt af Rdet .
Jeg havde fremsat et ndringsforslag , hvori det hedder , at Parlamentet betragter ad hoc-proceduren som et instrument , der sigter p at skabe en bedre fordeling af bevillingerne og ikke et politisk middel med det forml at stte sprgsmlstegn ved den aktuelle magtbalance mellem de to parter , der har budgetmyndighed .
Men ndringsforslaget blev afvist .
<P>
Hvad angr udgifterne til FUSP , er problemet en smule anderledes .
For det frste skelner Maastricht-traktaten i behandlingen af disse udgifter .
Den interinstitutionelle aftale af 16. juli 1997 har ndret disse forhold uden hverken at respektere proceduren eller at vente p en ratificering af Amsterdam-traktaten .
Der ligger ogs der en vilje til at ndre teksterne og udve indflydelse p det , Rdet foreslr .
Ad hoc-proceduren er ikke , som man har fortalt os , en mde at rationalisere udgifterne p , men i stedet en vilje til at omdefinere klassificeringen af disse udgifter .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , det faktum , at budgettet for 1999 er det seneste aktuelle konomiske skn , gr , at det - selvom det fortstter i samme spor som de tidligere r - allerede retter blikket frem mod de kommende konomiske skn , hvilket ogs glder for budgettets landbrugsside .
Vi ved udmrket , at ad hoc-procedurerne ikke har til forml at stte budgetmyndighedens befjelser under tvivl , men derimod at skabe en debat mellem Rdet og Parlamentet om klassificeringen af udgifterne .
<P>
I sin tid vedtog Budgetudvalget fru Dhrkops betnkning om ad hoc-proceduren samtidig med , at udvalget bekrftede fortrffeligheden af Tillich / Mulder-proceduren , som vi introducerede sidste r .
Den vil blive anvendt endnu en gang i forbindelse med ndringsskrivelsen , som Kommissionen forelgger i slutningen af oktober med henblik p at opn strre overensstemmelse mellem de forventede udgifter og de faktiske udgifter .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at vi i lyset af Kommissionens ndringsskrivelse stemte for oprettelsen af en speciel reserve til usikre markedsforhold og ledsagende foranstaltninger , hvori der str opfrt ECU 700 millioner , som stammer fra en liner nedsttelse i alle B1-posterne i EUGFL-garantisektionen uden at det totale belb stiger , idet man sledes undgr overbudgettering af landbrugsudgifterne .
Noget andet er , om Rdet vil vre indstillet p at godkende reserven .
<P>
En anden nyskabelse , som vi ogs sttter , er det nye udgiftsnomenklatur , som fru Dhrkop foreslr ud fra udgiftsomrderne for at opn en bedre vurdering af den flles landbrugspolitik .
<P>
P den anden side p grund af manglende enighed med Rdet i trepartsdialogen om retsgrundlaget , og for at vre kohrent med domstolens afgrelse , foreslr ordfreren at opfre de belb , som vedrrer poster , hvis retsgrundlag endnu ikke er godkendt , i en speciel reserve .
Sledes foretager man frst en overfrsel fra reserven til budgetposten , nr retsgrundlaget er vedtaget .
<P>
Den allerede nvnte Tillich / Mulder-procedure omfatter de internationale fiskeriaftaler , sledes at den ndringsskrivelse , som Kommissionen har forelagt , gr det muligt at foretage en bedre vurdering af de nuvrende forhandlingers tilstand , og at man kan vedtage nye nedsttelser af de belb som str opfrt i reserven i tilflde af , at forhandlingerne ikke bliver gennemfrt i tide .
<P>
Inden jeg slutter , hr. formand , skal det nvnes , at nogle anskuer de berrte reserver med en vis fortielse , hvorfor det er farligt at samle udgifterne i slutningen af ret og afholde dem alle p n gang .
<P>
Angende finansieringen af FUSP kan vi acceptere en nedsttelse af bevillingen til ndtiltag , hvis dette differencebelb til gengld anvendes til forgelse af de bevillinger , der er afsat til konfliktafvrgelse .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , fru Dhrkop Dhrkop har udarbejdet en grundig betnkning , tusind tak for det .
Jeg vil gerne kigge nrmere p punkterne 13 og 14 .
Der gribes fat i landbrugets miljsttte , frtidspensionerne og genskovningen .
<P>
Frst vil jeg gerne pointere , at Den Europiske Unions flleskabspolitik og finansiering ikke br udvides til den egentlige skovindustri .
Udelukkende skovplantning , som omfatter fjernelse af dyrkningsarealet fra anvendelse til landbrugsforml , kan mske betragtes som hrende til Den Europiske Unions arbejdsomrde , og ligeledes de foranstaltninger , hvorved der forsges at hindre erosion og rkendannelse .
Punkt 14 i srdeleshed hrer til den praktiserede landbrugspolitik .
Af punktet fremgr , at kravene til landbruget er for unjagtige og for uforpligtende .
Samtidig bedes Kommissionen om at komme med srlige forslag til fremme for et bredygtigt landbrug f.eks. ved at udvikle regler og funktionelle milj- og produktionsstandarder vedrrende god landbrugspraksis .
<P>
Efter min mening viser punkt 14 for meget tillid til forvaltning og bureaukrati , endda til bestemmelser p det regionale niveau .
Vi skal huske , at Den Europiske Union er et fllesskab af 370 millioner indbyggere .
Det er umuligt at tnke sig , at Kommissionen har evner til at skabe god landbrugspraksis i hvert et hjrne af Europa .
Det samme glder ogs for de pertentlige standarder .
Kommissionen har f.eks. i dette forr flere gange flyttet den sidste sdag for mit lands vedkommende .
Hvorfor skal Kommissionen forsge at tage beslutning om sdanne detaljer ?
Der er dyrket landbrug i medlemslandene i flere rhundreder .
Folk er nok velvidende om , hvornr jorden kan tilss og hvornr ikke .
<P>
Den grundlggende betingelse for en flles landbrugspolitik er respekten for subsidiritetsprincippet .
Ansvaret for landbruget tilhrer foruden Den Europiske Union ogs medlemslandene .
Landbrugets miljbeskyttelse og andre lignende foranstaltninger er hidtil forvaltet gennem indbyrdes aftaler mellem medlemslandet og Den Europiske Union , hvormed omkostningerne er delt mellem begge parter .
Ivrksttelsen og kontrollen i praksis er hovedsageligt medlemslandets ansvarsomrde .
Dette har fungeret godt , fordi medlemslandet har haft bde funktionelt og konomisk ansvar .
Jeg hber , at disse subsidiritetssprgsml bliver lst positivt i forbindelse med den nste CAP-reform , nr der tages beslutning om programmet for Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om et aspekt af fru Dhrkop Dhrkops meget interessante betnkning , og det drejer sig om bekmpelse af sygdomme hos dyr .
Vi har i de forlbne r set , at det koster temmelig mange penge p det europiske budget , det har vi set med hensyn til BSE og frem for alt med hensyn til svinepesten .
Hvordan er situationen i jeblikket , hvis der udbryder en smitsom sygdom ? Situationen er i jeblikket , at 50 % af disse udgifter dkkes af medlemsstaten og de vrige 50 % af det europiske budget .
Nu er udviklingen i jeblikket sledes , at det i visse medlemsstater , og jeg behver blot at nvne t land , som str mig temmelig nrt , Nederlandene , forholder sig sledes , at disse 50 % skal betales nationalt af landmndene i Nederlandene .
Det store sprgsml er , at dette tydeligvis endnu ikke forholder sig sdan i andre lande .
Mener Kommissionen ikke , at det muligvis kunne vre et tilflde af konkurrenceforvridning ?
Ville det vre muligt , at Kommissionen inden alt for lnge - jeg bad ogs om det i maj - kunne begynde at evaluere alle planer for bekmpelse af sygdomme hos dyr , som der i jeblikket findes i Den Euroiske Unions medlemsstater .
<P>
For s vidt angr fru Dhrkop Dhrkops forslag om at undersge , om det er muligt at oprette en forsikringsfond med henblik herp , tror jeg , at det bestemt er umagen vrd at overveje det , men inden vi kan begynde p det , skal der drftes mange detaljer .
<SPEAKER ID=117 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen er glad for , at Europa-Parlamentet synes at godkende det samlede belb , der er foreslet for EUGFL ' s garantisektion , og at der er en hj grad af enighed om , hvordan det br fordeles mellem sektorer .
Dette budgets stramme karakter er indlysende og ikke kun i dets " nulvkst  men ogs i de bestrbelser , der er blevet gjort for at reducere den overbudgettering , man tidligere har set inden for visse budgetposter .
<P>
Hvad angr den foreslede etablering af en reserve inden for EUGFL ' s garantisektion , m jeg sige , at Kommissionen ikke kan se , hvordan etableringen af en reserve uden ndringer i det samlede belb p budgettet kan bidrage til vores flles ml , nemlig et stramt budget .
Kommissionen er imod en liner nedskring af alle poster med henblik p at skabe en reserve .
<P>
Men hvis det er , hvad budgetmyndigheden nsker at gre , s kan Kommissionen acceptere at behandle omkring EUR 250 millioner som  forelbige bevillinger  og placere dem under reservebudgetpost B0-40 .
Disse bevillinger kan trkkes fra fem budgetposter , der enten har haft tendens til at vre konsekvent underudnyttede i perioden 1994 til 1997 , eller hvor udgiften ikke er sikker ssom bekmpelsen af udbrud af dyresygdomme .
Det forekommer ikke logisk at reducere bevillingerne til kontrol- og forebyggelsesforanstaltninger med 3 millioner for derefter at overfre dem til budgetpost B0-40 .
Kommissionen ville ikke vre i stand til at gennemfre den evaluering af ledsageforanstaltningerne , som Parlamentet har anmodet om , og som den er forpligtet til , hvis Parlamentet trkker bevillingerne tilbage .
<P>
Hvad angr overfrslen af yderligere EUR 17 millioner til budgetpost B0-40 opnet ved en liner nedskring af budgetposterne , s kan Kommissionen ikke se nytten af denne handling .
I sit forelbige budgetforslag er Kommissionen forpligtet til at fremstte nye foranstaltninger til kontrol og forebyggelse af svindel , om muligt inden for rammerne af en ndringsskrivelse .
<P>
I fremtiden vil ndringsskrivelsen p landbrugsomrdet i efterret vre et meget vigtigt skridt i budgetproceduren omkring EUGFL ' s garantisektion . Som tidligere vil den gre det muligt at tage hensyn til de seneste ndringer i produktionen og p markederne .
I denne henseende fr udviklingen indtil nu os ikke p nuvrende tidspunkt til at forvente besparelser i det belb , der er foreslet i det forelbige budgetforslag for 1999 .
ndringsskrivelsen vil ogs vre den rigtige anledning til en opdatering af det forelbige budgetforslag i lyset af lovgivningsmssige beslutninger , herunder om prispakken , markedsreformer og eventuelt vedtagelsen af det agromonetre system , der flger af indfrelsen af euroen .
<P>
Hvad fiskeriaftalerne angr , kan Kommissionen efter de nye overslag nu sttte to ndringer i det forelbige budgetforslag , hvis budgetmyndigheden kan g ind for dem .
Den frste er en overfrsel af EUR 0 , 5 millioner fra budgetpost B7-8000 til reserven vedrrende Gambia-aftalen , som s godt som sikkert ikke vil blive undertegnet i 1998 og sledes ikke vil trde i kraft i begyndelsen af 1999 .
Den anden er en nedskring med op mod EUR 7 millioner af reserven vedrrende nye aftaler , eftersom det hjst sandsynligt ikke vil vre muligt at indg en ny aftale med Rusland i den nre fremtid , og det var med dette for je , at et sdant belb blev afsat under reserven .
Kommissionen vil imidlertid p et senere tidspunkt fremstte opdaterede overslag og foresl tilsvarende ndringer til forslagene til nye aftaler .
Som vedtaget ved trepartsmdet i marts 1998 , br den endelige fordeling mellem reserven og budgetposten besluttes i den ndringsskrivelse , som Kommissionen fremsender til budgetmyndigheden i slutningen af oktober .
<P>
Og endelig hvad finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik angr , s er de bevillinger , der er foreslet i det forelbige budgetforslag for 1999 med hensyn til budgetposten for hasteaktioner ( B8-015 ) , blevet get i lyset af den relativt hurtige gennemfrelse af budgettet i de frste mneder af 1998 .
Men Kommissionen kan g med til en vis beskring af det tildelte belb , med f.eks. de EUR 2 millioner , som Europa-Parlamentet har foreslet , og f.eks. styrke budgetposten til forebyggelse af konflikter og sttte til fredsprocessen ( B8-013 ) .
<P>
Mindre ndringer i klassifikationen udgr ikke noget problem for Kommissionen .
Men hvis der ikke kan ns til enighed om visse budgetposter , s foreslr Kommissionen , at man vender tilbage til den klassifikation , man blev enige om under 1998budgetforhandlingerne eller til den klassifikation , man enedes om i den interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=118 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. kommissr , jeg vil gerne have , at det str fuldstndig klart , at denne beslutning ikke gr ind for nogen reserve til ledsageforanstaltningerne .
Jeg har sagt klart og tydeligt , at ordfreren hellere ville have haft nogle mere specifikke reserver i stedet for en generel reserve .
Men den generelle reserve , som man har valgt , er oprettet efter aftale med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Og hvis De lser beretningen grundigt , vil De se , at der str " forelbig liner  .
Dette Parlament har i rene med ad hoc-proceduren givet tydeligt udtryk for , at det er imod de linere nedskringer .
For jeblikket foretrkker vi at sige " forelbelig liner  , indtil det fremgr af ndringsskrivelsen , hvor de virkelige behov ligger .
<P>
Angende fiskeriaftalerne ved De lige s godt som jeg , hr. kommissr , at det ikke kun er aftalen med Rusland , der har ringe mulighed for at blive taget i betragtning i budgettet for 1999 , men ogs andre aftaler .
Det vil vi f at se hen imod efterret , nr budgetjusteringen lses igennem - det samme vil vre tilfldet for landbrugsudgifterne .
<SPEAKER ID=119 NAME="Pinheiro">
Mange tak , fru Dhrkop , for de forklaringer og prciseringer , som De har givet , og som jeg naturligvis tager til efterretning .
Hvad angr fiskeriaftalerne er det imidlertid , og i det omfang , hvor jeg kun af og til er involveret p sidelinjen i forhandlingerne om nogle af disse aftaler , srdeles vanskeligt at komme med en njagtig forudsigelse .
Jeg skal give et eksempel : aftalen med Sydafrika .
Det er en aftale , som syntes umulig sidste r , hvor forhandlingerne begyndte i r , og hvor der trods alt er hb om , at den kan blive undertegnet inden udgangen af i r .
<P>
Der er et hb , men ikke mere end det !
For det afhnger meget mere af de sydafrikanske myndigheder end af Fllesskabets .
Vi m derfor anskue disse sager med en vis forsigtighed og acceptere , at der gr sig en del uvished gldende .
Det var denne forklarende bemrkning , som jeg gerne ville give , ligesom jeg gerne vil sige , at jeg udmrket forstr bde min kollegas og det rede medlems og hendes kollegers problem , nr de vil have et njagtigt budget og samtidig stder p disse uvisheder , som de er ndt til at forholde sig til .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Forhandlerkontrolsystemer
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0230 / 98 ) af Garosci for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens rapport om medlemsstaternes forhandlerkontrolsystemer ( KOM ( 96 ) 0245 - C4-0589 / 96 ) .
<SPEAKER ID=122 NAME="Garosci">
Hr. formand , det er frste gang jeg tager ordet fra min nye fysiske placering i Parlamentet , endelig i centrum .
<P>
Den 30. juni 1999 - lad os begynde med en god nyhed - vil mske kunne vre den sidste dag , hvor en rejsende fra en medlemsstat til en anden i de skaldt toldfri butikker vil kunne kbe specialiteter , kunsthndvrk , luksusvarer , alkohol eller tobak ubeskattet .
Denne frist vil ndre et vigtigt fnomen , som de europiske rejsende har levet med i halvtreds r .
Afskaffelsen er imidlertid en direkte konsekvens af indfrelsen af det indre marked fra den 1. januar 1993 .
I betragtning af sektorens samfundskonomiske betydning accepterede Rdet en srlig forlngelse fra 1. januar 1993 til 30. juni 1999 , s sektorerne gradvist kunne afvikle de toldfri ordninger .
Rdet godkendte ogs i forlngelsesperioden toldfrit salg i de to terminaler i tunnelen under Kanalen og fastsatte belbet for toldfri indfrsel for tredjelande til ECU 175 og for fllesskabslande til ECU 90 .
I betragtning af fravret af grnsekontrol fastsatte Rdet minimumsstandarder for forhandlerkontrol , hvilket er emnet for denne betnkning .
<P>
Kommissionen skulle inden 1994 have forelagt Rdet en betnkning om overgangsordningens funktion og om de dertil hrende forhandlerkontrolsystemer .
Betnkningen blev frst udarbejdet i 1996 , og med kun lidt over et r til udlbet af forlngelsen skal Parlamentet i dag udtale sig om denne betnkning fra Kommissionen og dermed indirekte om de toldfri forretningers fremtid .
<P>
Den frste lufthavn med toldfri handel opstod i Irland i 1947 , i Shannon .
For at give en id om udviklingen af denne toldfri lufthavn skal man se p udviklingen fra den frste rejse med tretten passagerer i 1945 til 1977 med en omstning p 10 millioner dollars .
Shannon-konceptet bredte sig hurtigt til hele Europa , og fra da af indfrte alle de store lufthavne det toldfri system .
Frgerne fulgte flyenes eksempel og udviklede toldfrit salg ombord , isr de sm linjeselskaber , og i dag dkker dette salg stadig en vigtig del af deres driftsomkostninger .
Sektoren har i Den Europiske Union i dag tre hovedkanaler - lufthavne , frger og fly - med en omstning p 7 milliarder dollars i 1996 .
<P>
I 1991 udtalte Kommissionen sig til fordel for , at der blev udarbejdet en undersgelse af de samfundskonomiske konsekvenser ved en afskaffelse af det toldfri salg .
Desvrre blev den rapport aldrig til noget , og de data , der i dag er til rdighed for at forst sektorens reelle relevans , er stadig disse tal om omstningen i sektoren og en undersgelse fra EuropaParlamentet .
Indfrelsen af det indre marked den 1. januar 1993 og det dermed forbundne fravr af fllesskabsgrnser har krvet etablering af et forhandlerkontrolsystem , som sikrer respekten for den fastsatte toldfrihed .
Den , der driver en toldfri forretning - og her kommer vi til det centrale emne for betnkningen - skal forflge det dobbelte ml at ge salget i sin egen forretning og samtidig kontrollere , at salget ikke overstiger de fastsatte grnser .
<P>
Kommissionen giver udtryk for alt andet end tilfredshed , nr det glder forretningsindehavernes respekt for de retningslinjer , Rdet fastsatte i 1992 .
I de fleste tilflde har forretningsindehaverne ikke indfrt systemer , som gr det muligt at registrere kbene , ligesom der heller ikke er indfrt systemer , som beregner , hvilke toldfri restbelb passagererne kan disponere over .
Endelig er der ikke sket nogen koordinering af kb p fly .
Indehaveren af den toldfri forretning er ikke i besiddelse af alle rejseinformationerne vedrrende passageren , nr det enkelte salg finder sted .
Dette skyldes huller i kontrolsystemet , men samtidig kan det retfrdiggres ved , at etableringen af effektive , koordinerede kontroller for de forskellige transportmidler og p de forskellige tidspunkter under rejsen ville have medfrt en betydelig konomisk udgift for den forretningsdrivende .
<P>
For deres vedkommende gr de forretningsdrivendes kontrol ikke ud over den form for kontrol , som udves af den , der er ansvarlig for lageret , og garanterer alene , at varerne ikke har forladt butikken eller det toldfri omrde uden at vre registreret .
De huller , der har vist sig , skyldes formentlig , at medlemsstaterne indbyrdes endnu ikke har haft tid til at organisere , koordinere og investere i sdanne systemer .
<P>
Forlngelsen til den 30. juni 1999 kunne have vret en mde at imdekomme sektoren p og tillade de ndvendige , gradvise tilpasninger , men systemet med de toldfri forretninger har fra 1991 til i dag ikke sgt at skabe den ndvendige handelsmssige omstilling , der havde vret nyttig som forberedelse til stoppet den 30. juni 1999 .
Der er endvidere problemet med lighed i forhold til de traditionelle handlende .
Ogs selvom salget skulle falde , ville udviklingen i lufttrafikken kompensere for den eventuelle nedgang i begyndelsen .
Endvidere medfrer lukningen af de toldfri forretninger ikke fysisk lukning af salgsstederne , men kun stop for toldfrihed ved rejser inden for Fllesskabet .
Et ikke ubetydeligt aspekt vedrrer fysiske placeringer , der vanskeligt kan sammenlignes , mellem toldfri forretninger og virkeligheden i byernes handel .
<P>
Etableringen af et effektivt indre marked m , hvad enten man er enig eller ej , indebre en standsning af det toldfri salg inden for Fllesskabet .
Tilfldet med de toldfri forretninger rejser imidlertid samfundskonomiske problemer , som Parlamentet er ndt til at beskftige sig med .
Sektoren beskftiger direkte omkring 140.000 mennesker , og ophvelsen af toldfriheden bringer mange af disse arbejdspladser i fare ; bortset fra beskftigelsesrisikoen vil afskaffelsen have negative virkninger p turistsektoren , isr i nogle udkantomrder .
<P>
Endvidere vil afskaffelsen af det toldfri salg bringe liberaliseringen af transportsektoren i fare , isr for de sm og mellemstore operatrer .
Den deraf flgende tendens til besparelser hos selskaberne vil ogs kunne kompromittere transportsikkerheden .
<P>
Lad os derfor stte den strste lid til det ndringsforslag , som forpligter Kommissionen til at udnytte regionalfondene .
Det fremgr , at beslutningen om at afskaffe det toldfri salg er definitiv , hvis der ikke skulle fremkomme nye , enstemmige politiske vurderinger , og vi er enige i de ikke srligt tilfredsstillende vurderinger , som fremlgges af Kommissionen .
Tanken om at udnytte det toldfri system ogs til euroens ankomst er vigtig .
Udlbet den 30. juni 1999 str sledes fast , og vi har pligt til at forsyne de forretningsdrivende med midler og metoder til at forbedre deres kontrol og give nettet af toldfri butikker mulighed for en gradvis omstilling til almindelige salgssteder .
<P>
Vi finder derfor det andet af mine ndringsforslag - der er kun to - fundamentalt , det som gr det muligt for en rejsende med endeligt bestemmelsessted uden for Fllesskabet , men med mellemlanding , at foretage toldfri indkb allerede p afgangsstedet .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , den , som regelmssigt flyver , ved , at kontrollen med overholdelsen af regler for afgiftsfrit salg ikke findes eller i hvert fald er s utt som en si .
Den , som i en lufthavn selv har kbt sin maksimalt tilladte afgiftsfrie mngde spiritus eller cigaretter , fr i flyvemaskinen uden problemer igen en ny forsyning .
Den , som kber varer over den tilladte afgiftsfrie vrdi , konstaterer , at han alligevel ikke har betalt moms , fordi butiksindehaveren har betalt den .
<P>
Disse problemer er s gamle som selve det afgiftsfrie salg .
Det er meget sigende , at de endnu ikke er lst .
Det afgiftsfrie salg inden for Det Europiske Fllesskab forsvinder ganske vist prcist i dag om et r , men for rejser uden for Unionen fortstter det med at eksistere .
Problemet med ukontrolleret dobbelt afgiftsfrit salg fortstter sledes dermed ogs med at eksistere , og det er det , denne betnkning drejer sig om .
<P>
Min gruppe synes ligesom ordfreren , at det er p tide , at der kontrolleres effektivt , og den er enig i hans anbefalinger , som kan gennemfres forblffende nemt .
Min gruppe synes , at det er berettiget , at Garosci-betnkningen kun beskftiger sig med kontrol af afgiftsfrit salg , hvorom Kommissionen for vrigt igen har udarbejdet en temmelig forldet rapport .
Vi syntes ikke , at det var berettiget , sledes som det blev forsgt i den oprindelige rapport , igen at tage KOFIN-Rdets beslutning fra december 1991 om at bringe det afgiftsfrie salg inden for Fllesskabet til ophr , op til diskussion .
Naturligvis ligger beskftigelsen i de afgiftsfrie butikker ogs os p hjerte , men for det frste vil forbrugernes indkb flytte sig til andre butikker , hvor de vil skabe beskftigelse , og for det andet kan regeringer med de supplerende afgiftsindtgter nedstte andre afgifter eller foretage ekstraudgifter , som vil skabe ny beskftigelse .
For selvom afgiftsfrit salg naturligvis er rart for forbrugerne , er det ikke gratis .
Det er subsidier p flyvning , som frem for alt den bedrestillede rejsende har fordel af , men som betales af alle borgere .
Det er sledes socialt regressive subsidier .
Det er subsidier af den mest forurenende form for transport , som diskriminerer mere miljvenlige transportformer , som ikke kan gre brug af denne fordel .
Det er subsidier , som favoriserer butikker i lufthavnene i forhold til de almindelige butikker i store og sm byer , som jo skal betale moms og punktafgifter .
Det er frem for alt subsidier p spiritus og tobak , for der er afgiftsfriheden virkelig mrkbar , og det er jo ikke ligefrem de frste produkter , vi ville subsidiere , hvis vi havde frit valg .
<P>
Hvis vi nu undersger , sledes som jeg selv har gjort , hvem der nu egentlig drager fordel af den ikke betalte afgift , s viser det sig , at kun en tredjedel havner hos forbrugerne , og to tredjedele bliver hngende hos butiksindehaveren .
At de enorme fortjenester , som afgiftsfrie butikker opnr ved deres salg , forklarer de enorme kampagner og det gigantiske pres , som vi parlamentsmedlemmer udsttes for .
I betragtning af de argumenter , som jeg har givet herfor , vil vi imidlertid ikke give efter for dette pres .
Garosci-betnkningen vil vi derfor sttte i dens nuvrende form .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg er selvflgelig ikke enig med den foregende taler , der som typisk socialdemokrat kun har set hullerne i osten i forbindelse med sprgsmlet om toldfrit salg .
Jeg hrer mere til dem , der gr kompromislst ind for at bevare det toldfrie salg i lufthavne og p skibe , ogs for rejsende inden for Den Europiske Union , som skal bevare muligheden for at kbe typiske produkter , hndvrksprodukter og ogs andre varer afgiftsfrit .
Men det skal nu vre slut fra den 30. juni 1999 .
Jeg ved , at der findes principrytteri . At toldfrit salg er uforeneligt med det indre marked , er noget , man kan pst .
Kommissionen og isr kommissr Monti rider p dette princip .
Han har afvist at udskyde fristen den 30. juni 1999 endnu en gang , f.eks. til den 1. januar 2002 , sdan som vores ordfrer , hr . Garosci , kompromisvenligt foreslog .
Det er nemlig det tidspunkt , hvor vi gr rundt med euromnter og -sedler i lommerne .
<P>
Jeg gr ikke ind for toldfrit salg , fordi jeg nsker at gre det lettere for kbestrke forretningsfolk at kbe luksusvarer p deres forretningsrejser .
Men jeg kan ikke st her i dag og ignorere , at der er 18 millioner arbejdslse i Den Europiske Union , og at titusindvis af arbejdspladser er i fare for at blive nedlagt som flge af en afskaffelse af det toldfrie salg i lufthavnene og p skibene , og her taler jeg ikke engang om indvirkningen p flypriserne .
Er det ikke skizofrent at afholde stort anlagte beskftigelsestopmder , at ivrkstte handlingsplaner til bevarelse og skabelse af arbejdspladser og samtidig p grund af principrytteri at bringe flere arbejdspladser i fare , end sdanne programmer er i stand til at bevare og skabe ?
Jeg ved ogs , at politik er det opneliges kunst .
Jeg kan derfor kun beklage , at de gode hensigter hos vores ordfrer Garosci , som jeg gerne vil rette en hjertelig tak til , og som ville redde vores toldfrie salg , blev ofre for en procedure , der fejede alle hans meget fine forslag af bordet og dermed begrnsede hans betnkning til forhandlerkontrolbestemmelser .
<P>
Jeg er medforfatter til to ndringsforslag , som tager sigte p , at vi i det mindste ikke kun njes med at stte dkslet p , nr barnet er faldet ned i brnden , det vil sige , nr arbejdspladserne er get tabt , fordi vi har afskaffet det toldfrie salg , men at vi derimod allerede nu indleder foranstaltninger med sektoral og regional sttte til de regioner og omrder , der rammes vrst af afskaffelsen af det toldfrie salg .
Vi vil garantere , at der ogs bevilges fllesskabsmidler til dette forml .
Jeg hber ogs , at Parlamentet vil g ind for vores forslag om , at rejsende fra havne og lufthavne i Den Europiske Union alligevel kan kbe toldfrit , hvis der er omstigning inden for Fllesskabet og deres destination ligger uden for Unionen .
Det er ogs srlig vigtigt for Luxembourg , da vi som regel kun kan rejse til tredjelande via Frankfurt , Bruxelles , Paris og Amsterdam , og jeg hber ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , dette er naturligvis en overordentlig interessant betnkning , hr . Garoscis betnkning .
Den er frst og fremmest s interessant p grund af den kendsgerning , at vi ikke siger , hvad vi egentlig ville have sagt , fordi Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har besluttet at holde sig til Kommissionens rapport .
Men hvis vi gennemfrer , hvad der str i Garosci-betnkningen , s er det et sprgsml , hvor megen effekt det endnu har , for til den tid , hvor bureaukratiet har forarbejdet disse anbefalinger , vil de afgiftsfrie butikker nok vre afskaffet .
Det er i hvert fald mit skn i jeblikket .
<P>
Alligevel tror jeg , at Parlamentet har truffet en klog beslutning .
Parlamentet har ikke ladet sig lokke i flden og har udtalt sig om et problem , med hensyn til hvilket Kommissionen er ansvarlig for regiet .
S er det et sprgsml , hvornr disse afgiftsfrie zoner faktisk skal afskaffes .
<P>
Selvflgelig er vi teoretisk set enige med hinanden i , at disse afgiftsfrie zoner skal afskaffes , men p den anden side forholder det sig sdan , at der er en rkke afgiftsproblemer , som Den Europiske Union , Rdet i frste rkke og Kommissionen i baggrunden , ikke har lst .
Samfundet kunne godt have forventet , at disse afgiftsproblemer var lst p nuvrende tidspunkt .
<P>
Et andet sprgsml er f.eks. , hvordan dette system med afskaffet afgiftsfrihed vil fungere i f.eks. Det Europiske konomiske Omrde .
Hvis borgere i Europa rejser fra Amsterdam til Schweiz eller fra Paris til Norge , s vil det mske falde anderledes ud , end hvis de rejser direkte til Sverige .
Jeg har sledes en fornemmelse af , at vi her har et problem , som vi ikke lser sammen p den rigtige mde , fordi vi p den ene side foregriber ting , som vi p den anden side ikke har lst .
Derfor vil jeg opfordre Kommissionen til endnu en gang grundigt at undersge alle sider af dette problem og navnlig se p de virkninger , som det uden tvivl har og ikke blot p anbefalingerne i denne betnkning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg erkender , at det primre udfald af Garosci-betnkningen handler om det almindelige behov for at stramme reglerne for indkb af toldfrie produkter i lufthavne inden for Den Europiske Union .
Men det er p nuvrende tidspunkt vanskeligt at drfte et sdant sprgsml uden at henvise til det bredere behov for at bevare det toldfri salg i Europa efter 1999 .
<P>
Jeg forstr , at den afgende formand for KOFIN-Rdet beskrev denne debat som den mest flelsesladede p den politiske dagsorden , og det tror jeg , at det store flertal vil give ham ret i .
Ophvelsen af det toldfrie salg vil vre et meget regressivt skridt i lyset af , at det nyder en s omfattende sttte blandt borgerne i Europa .
Det er en forbrugervenlig foranstaltning og en foranstaltning , der nyder udbredt offentlig sttte .
Ja , p et tidspunkt , hvor mange mennesker hvder , at de fler sig fremmedgjort over for Den Europiske Unions virke , finder de det s godt som uforsteligt , at EU ophver noget , som er en meget populr social indkbsform for mange mennesker , der arbejder og rejser til forskellige lande inden for Unionen .
<P>
Europa-Kommissionen giver sig ikke en tomme over for behovet for atter at se nrmere p virkningerne af ophvelsen af det toldfri salg og den virkning , dette vil have i mange af Unionens medlemsstater , og isr i de fjernereliggende omrder .
Vi br ikke glemme , at Kommissionen gav et tilsagn om , at en sdan undersgelse ville blive gennemfrt , og at de har undladt at opfylde dette lfte .
Kommissionen gr sig ikke vellidt hos de almindelige borgere ved at antage en s fuldstndigt afvisende og benlys holdning .
<P>
Den 3. april vedtog Parlamentet med et overvldende flertal et forslag til beslutning , der henstillede til EuropaKommissionen , at den skulle gennemfre en social og konomisk undersgelse .
Den kendsgerning , at Europa-Kommissionen ngter at gre dette , bestyrker atter en gang , at den er uvillig til at lytte til det eneste demokratisk valgte EU-organs nsker .
KOFIN-ministerrdet mdtes den 19. maj , og i modstning til pressens spekulationer var der ingen beslutning eller fornyede hjtidelige erklringer om , at det toldfri salg skulle afskaffes .
Sprgsmlet vil vre tilbage p KOFIN-Rdets dagsorden , nr der er udarbejdet arbejdsdokumenter om sprgsmlet .
Jeg bifalder , at hr . Garosci i sin betnkning mener og erkender , at der m findes en alternativ lsning til ophvelsen af den toldfri handel .
Han kommer med den klare og korrekte iagttagelse , at beslutningen ville bringe en sektor , der beskftiger 140.000 mennesker i Europa , i jeblikkelig fare .
<P>
Hvis den toldfrie handel ophrer , vil virkningerne for mit land , Irland , vre meget alvorlige .
Der vil vre tab af arbejdspladser p tvrs af alle sektorer , prisstigninger p bde fly- og srejser , trusler mod bredygtigheden af helrsfrgeforbindelser til og fra Irland .
Det er en meget alvorlig situation , og jeg ville nske , at Kommissionen endelig ville begynde at tage hensyn til parlamentsmedlemmernes synspunkter og de nsker , som flertallet af folk i denne Union udtrykker .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , allerfrst udtaler jeg min psknnelse af den kendsgerning , at hr . Garoscis betnkning begrnser sig til det emne , som det skal dreje sig om : forhandlerkontrolsystemer .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik indkaldte til en hring herom , som desvrre viste sig at vre fyldt med lobbyister , som kraftigt opfordrede til opretholdelse af det afgiftsfrie salg .
<P>
Rapporten fra Kommissionen er srdeles tydelig .
Det er helt galt med kontrollen .
Hovedrsagen hertil er , at et af grundprincipperne i den administrative kontrol overtrdes groft .
Slgeren , som har interesse i at opn s stor omstning som muligt , skal samtidig overvge , at hans kunder ikke overskrider indkbsgrnserne .
Med den uundgelige flge , at de forbedringer , som ordfreren foreslr , fortsat er lappemidler , hvilket ikke betyder , at vi ikke i allerhjeste grad skal glde os over dem .
<P>
De afgiftsfrie salg ved rejser inden for Fllesskabet er i strid med det flles europiske marked .
Gennem den mangelfulde kontrol forrsager de en endnu strre konkurrenceforvridning .
Prisniveauet kan til trods for det afgiftsfrie system stadig kaldes hjt . Hr .
Metten gjorde ogs opmrksom herp . Forbrugerne har sledes nppe gavn deraf , og slet ikke , fordi der p kunstig vis suges beskftigelse vk fra de normale distributionskder og sm butiksindehavere .
Gennem krydssubsidieringen frustrerer de den nskede internalisering af de eksterne virkninger af transporten .
Vi m ogs tnke p miljet .
Kort sagt : grunde nok til at henvise alle stillede ndringsforslag til papirkurven .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren og sige , at selvom denne forhandling formelt burde have begrnset sig til Kommissionens rapport om medlemsstaternes forhandlerkontrolsystemer , er det klart , at den har fundet sted i alle de parlamentariske udvalg , hvor man har diskuteret de konomiske og sociale flger af afskaffelsen af de afgiftsfrie butikker inden for Den Europiske Unions grnser .
Har det , som nogle talere har sagt , vret , fordi den berrte del af erhvervslivet har benyttet sig af lejligheden til at bombardere os med sine argumenter imod afskaffelsen ?
Eller er det , fordi Kommissionens rapport og diskussionen i Rdet har fet nogle af os parlamentsmedlemmer til at tnke nrmere over og - hvorfor ikke - bekymre os for de mulige negative flger af en sdan afskaffelse ?

<P>
Jeg mener , at de konklusioner , som Udvalget om Transport og Turisme fremkommer med , fremhver det hensigtsmssige i , at Kommissionen udfrer en mere dybtgende undersgelse af problemet , og srligt hvad angr de flger , som afskaffelsen af den type butikker kan have for finansieringen og forvaltningen af transportinfrastrukturerne , og hvad angr den mulige risiko for forbrugerne for prisstigninger p de forskellige transportformers serviceydelser p grund af forhjede lufthavnsafgifter .
<P>
Hr. formand , jeg er ikke i stand til at signalere en holdning , der er s kategorisk som den , nogle af medlemmerne har givet udtryk for .
Jeg ville gerne se en mere dybtgende undersgelse af problemet , som det ikke er erhvervslivet , men nogle reprsentanter for medlemsstaterne , der beder om .
Jeg kan ogs godt undvre disse beskyldninger om umoralsk holdning fra nogle af parlamentsmedlemmernes eller nogle af medlemsstaternes side .
Jeg synes , vi skulle undg den slags diskussioner .
Jeg har i hvert fald ikke haft hverken lejlighed til eller nske om at tale med nogen reprsentant for den berrte lobby .
<P>
Under alle omstndigheder siger Kommissionens rapport i hvert fald , at der er alvorlige kontrolproblemer med hensyn til omfanget af salget isr i lufthavne og om bord p fly .
Og jeg er helt enig i , at vi skal sttte alle de foranstaltninger , der styrker opfyldelsen af Den Europiske Unions og medlemsstaternes bestemmelser , s der ikke forekommer misbrug i sektoren .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , vi har fet til opgave at behandle sprgsmlet om , hvordan kontrollen med det toldfri system skal fungere .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har efter afstemningen besluttet , at det og dermed ikke selve Parlamentet vil tage stilling til selve hovedsagen .
Det er sprgsmlet om den eventuelle fortsttelse af det toldfri salg , som interesserer den menige borger .
<P>
Jeg vil gerne fremlgge to bibemrkninger .
For det frste er beslutningen om ophret fra r 1991 .
Da var f.eks. Finland og Sverige ikke medlemmer i Den Europiske Union .
Ikke desto mindre har det toldfri salg haft en vsentlig betydning for deres frgetrafik , delvis ogs for flytrafikken .
Finland , som er isoleret af havet , har ved hjlp af det med rimelige priser bygget en bro til det europiske kontinent .
Ophr af det toldfri salg bryder denne forbindelse .
<P>
For det andet , ophret skaber arbejdslshed .
For hele Unionens vedkommende vil 140.000 og for Finlands vedkommende 13.000 personer miste deres job .
Dette er i direkte konflikt med bekendtgrelserne om , at Den Europiske Union br tage alvorlig hensyn til netop bekmpelsen af arbejdslsheden .
Den ene hnd ved ikke , hvad den anden gr .
Desuden , selvom toldfriheden ophr , og situationen dermed skulle harmoniseres , vil den hje og uharmoniske beskatning af alkohol og tobaksvarer fortstte i de nordiske lande .
<P>
Hvem drager nytte af det ?
Kommissionen og KOFIN opnr mske en tvivlsom prestigesejr .
Estland uden for Den Europiske Union vil ogs drage nytte af det .
Frgerne mellem Helsinki og Stockholm kan i fremtiden bevare den toldfri handel ved at gre en afstikker til Tallin .
Men hvor hje bliver havnepriserne , som Tallin s vil opkrve ?
Sagen er ikke blevet drftet fra alle sider , takke vre den stivnakkede Kommission og det tandlse KOFIN .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , p et tidspunkt , hvor arbejdslsheden stadig er det vigtigste emne i vores lande , er jeg slet ikke sikker p , at det er klogt at forge den yderligere i den nrmeste fremtid , som nogle nsker at forbeholde en handel fritaget for skatter , som den ellers fornuftige undersgelse fra Generaldirektoratet for forskning minder vores forsamling om .
<P>
Med hensyn til undersgelsen vil jeg ogs godt minde om , at Kommissionen ikke har opfyldt sine forpligtelser og holdt det lfte , der i sin tid blev givet af Scrivener .
Siden forpligtelsen , der blev indget p det tidspunkt , og nu er der get lang tid , og intet er sket .
Vi skal ogs huske p , at Kommissionen hverken har nsket at svare p opfordringen fra Transport-Rdet af 17. marts 1998 eller p Europa-Parlamentets beslutning af 3. april .
Dens forslag fremsat p KOFIN-Rdet den 19. maj giver heller ikke noget tilfredsstillende svar p dens lfte fra 1991 og p Parlamentets anmodning , der blev gentaget i dets beslutning af 3. april , vedtaget med et meget stort flertal .
<P>
Det er sledes ndvendigt , at vi endnu en gang minder om , at det planlagte stop for skattefri handel i Unionen kun kan finde sted , hvis bestemte betingelser p forhnd er opfyldt , idet der ellers , hvis man ikke er opmrksom , vil vre risiko for , at det fr meget alvorlige konsekvenser for beskftigelsen i de berrte regioner .
Kommissionen erkender sledes i sin betnkning , i kapitel 19 om forhandlerkontrolsystemer , at det skattefrie salg i et vist omfang bidrager til at finansiere lufthavnenes infrastrukturer .
Hermed bliver det muligt at mindske virkningen af lufthavnsskatterne , hvilket igen fremmer turistindustrien . Det vil derfor vre helt naturligt , og det glder isr for de perifere regioner , der vil komme til at lide uforholdsmssigt meget under konsekvenserne af fjernelsen af det skattefrie salg , at der ivrksttes sttte og konsekvente kompenserende tiltag .
<P>
Man m i den forbindelse ogs vre srligt opmrksom p transportsystemet i de isolerede og perifere regioner , og Kommissionen br meget serist tage hjde for en eventuel fllesskabssttte .
Derfor kan ingen vre overraskede over , at vores gruppe er imod Garosci-betnkningen i sin nuvrende form , der vil fre til en ekstra hurtig aflivning af det skattefrie salg uden hverken seris handling eller undersgelse , og som ikke vil kunne undg at f katastrofale flger for beskftigelsen i de berrte regioner .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , da jeg var dreng i Skotland , plejede jeg om aftenen at lytte til en brneudsendelse med titlen  Jackanory  , hvor der blev fortalt eventyr .
Nuvel , i aften fler jeg , at jeg har hrt endnu en episode af den , for jeg har aldrig hrt s mange falske oplysninger blive fortalt om sprgsmlet om toldfri handel .
<P>
Jeg hrte fru Boogerd-Quaak sige :  Den toldfrie handel forsvinder  .
Den toldfrie handel forsvinder ikke .
Den vil stadig eksistere for alle rejsende , der rejser uden for EU .
Kan jeg sige , hvorfor det er vigtigt , at vi taler om forhandlerkontrol i aften ?
Jeg vil give Dem et prima eksempel .
Hvis De rejser via Bruxelles lufthavn , som de fleste medlemmer her gr , gr De ind i hovedhallen i terminal B , og dr kan De kbe en flaske spiritus og 200 cigaretter .
De gr s ned ad terminal B for at komme ud til Deres gate , og der er endnu to toldfri forretninger , hvor De kan kbe endnu en flaske spiritus og 200 cigaretter i hver af disse forretninger .
Derfor har De tre liter spiritus og 600 cigaretter .
Under flyveturen tilbage til Glasgow , kommer de rundt og sprger Dem , om De vil kbe toldfrie varer .
De kan kbe endnu en flaske spiritus og endnu 200 cigaretter .
S har De 4 liter spiritus og 800 cigaretter .
Det eneste problem , De har med at f dem med tilbage , er ikke , om De skulle blive stoppet i tolden , det er rent faktisk , om de kan bre alt skidtet .
Hvis vi skal fortstte med at fungere ordentligt som en Union , s m vi stramme op p forhandlerkontrolsystemet .
<P>
Lad os droppe hele sprgsmlet om , hvorvidt den toldfrie handel kommer eller gr .
Den argumentation vil blive vundet eller tabt i KOFIN-Rdet . Den vil ikke blive vundet eller tabt her i Parlamentet .
Det er p hje tid , at folk erkender det .
Derfor har Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fremsat ndringsforslag til Garosci-betnkningen , der viser veje , hvorved man kan omg misbruget af systemet i lufthavne , havne og hos luftfartsselskaber .
Det er vigtigt , at vi tager disse op og gennemfrer dem .
Hvis vi ikke gr det , tillader vi svindelen at fortstte inden for vores system , og der vil ogs vre et indtgtstab for vores statskasser i de forskellige medlemsstater .
S lad os derfor koncentrere os om det sprgsml , der ligger foran os .
Det er ikke toldfri handel . Det er forhandlerkontrol .
Vr venlig at holde Dem til sagen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , det har vret en stimulerende debat indtil nu , og jeg har isr sat pris p hr . Millers bidrag , der meget klart pviste det argument , som ordfreren kom med i sin fremragende betnkning om , at forhandlerkontrollen ganske enkelt ikke virker .
<P>
Hr . Miller gav en geografisk beskrivelse af , hvad der foregr i Bruxelles lufthavn .
Lad mig fortlle Dem , hvad der foregr om bord p frgerne , der sejler over Den Engelske Kanal .
Nogle slyngler samler boarding-kort sammen fra uskyldige og naive passagerer og tager dem over til den toldfri forretning og indlser dem for meget strre belb , end de egentlig har lov til iflge lovgivningen .
Det er et system , der er genstand for omfattende misbrug .
Jeg er enig med de folk , der har beklaget , at hele debatten er blevet kapret og brugt til en fuldstndig irrelevant overvejelse om toldfri handel .
<P>
Jeg er en stor tilhnger af lobbyer . Jeg har stor tillid til deres evne til at komme her og forsge at ve indflydelse p os .
Jeg er imidlertid ikke enig i , at de skal lyve for os , nr de gr det .
En af de vrste af de usandheder , de har fortalt os , er den om tab af arbejdspladser .
Der er foreget et skrupellst spil p de ansattes frygt for deres fremtidige beskftigelse .
Folk vil da helt klart fortsat rejse med fly .
Ja , i Det Forenede Kongerige udvider lufthavnene konstant deres indkbsfaciliteter .
<P>
Der er naturligvis et problem med visse frger , isr dem , der krydser Den Engelske Kanal .
Disse problemer skyldes , at der er alt for mange skibe , der jagter alt for f passagerer , isr nu , hvor Kanaltunnellen er ben - Kanaltunnellen , hvor man for vrigt ikke kan nyde gavn af toldfri handel , hvis man rejser med Eurostar .
<P>
S jeg sttter det , hr .
Garosci har gjort .
Jeg er helt enig i de argumenter , hr . Miller har fremsat , ja , og som noget ekstraordinrt ogs med de argumenter , som hr .
Metten har fremsat . S jeg hber , at vi vil sttte ordfreren og forkaste de fleste af ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , beslutningen om at fjerne det toldfrie salg fra og med den 30. juni 1999 er blevet bekrftet af KOFIN-Rdets afslag den 18. maj 1998 p at holde det lfte , der blev afgivet af kommissr Scrivener over for Parlamentets medlemmer , om at gennemfre en undersgelse af indvirkningen p hele omrdet .
<P>
Da jeg kun har to minutter , vil jeg begrnse mig til kun at behandle et enkelt aspekt af problemet .
Direktivet , der blev vedtaget i 1991 , indgr i perspektivet for en skatteharmonisering af EU .
Det er der desvrre ikke noget af i dag .
EU skal ikke handle til skade for beskftigelsen .
Men alligevel erkendte kommissr Monti under hringen den 29. oktober 1997 , at fjernelsen af det skattefrie salg vil pvirke beskftigelsen og den konomiske aktivitet i visse regioner i EU .
41 % af de produkter , der slges ved det skattefrie salg , er franske , og det er den bedste markedsfring for disse produkter , der er beregnet p eksport .
<P>
Jeg kommer fra Cognac-regionen , og mere end 30 % af dens produktion bliver solgt skattefrit p verdensmarkedet .
Det er det vigtigste marked for Cognac , hvor den overvejende del af salget er varer af hj kvalitet .
En srlig undersgelse har vist , at tusinde arbejdspladser bliver berrt af denne EU-beslutning , der ogs betyder nedlgning af 2000 hektar vinplanter .
Dette kommer i vrigt oven i den asiatiske krise .
I visse regioner , som f.eks. i Nord-Pas-de-Calais , der allerede har en arbejdslshedsprocent p 20 % , har man meddelt , at det vil betyde et tab p 3500 arbejdspladser .
<P>
EU kan ikke over for vlgerne begrunde sdanne utilpassede og brutale beslutninger .
Har vi overvejet andre metoder , der har strre sammenhng med de konomiske og sociale begrnsninger her mod slutningen af rhundredet ?
Det kunne f.eks. vre en progressiv beskatning , der var mere smidig og mere pragmatisk .
Mske er der stadig tid til et tilbagetog .
Hvem skal betale regningen ?
Lufthavnene ?
Luft- og sfartsselskaberne ?
Forbrugeren ?
Uden tvivl lidt fra alle .
Men hvad der koster langt mere at genoprette , er trovrdigheden for EU ' s institutioner og for deres aktrer , der bevidst fjerner arbejdspladser .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
Hr. formand , der er grund til at slutte sig til holdningen fra Udvalget om Transport og Turisme og andre om , at i forbindelse med denne sag burde problemerne ved afviklingen af det toldfri salg vre behandlet .
Jeg tillader mig den frihed at undre mig over , hvor svrt det er at skabe og fre saglige drftelser om denne sag .
Man holder sig kun til snvre juridiske fortolkninger uden at tage tilstrkkeligt hjde for bl.a. Den Europiske Unions store ml at reducere arbejdslsheden vsentligt .
Den Europiske Union br ikke tage beslutninger , som er i konflikt med dette ml .
Det er alligevel ved at ske i denne sag .
<P>
Det er klart synligt , at afviklingen af det toldfri salg vil svkke f.eks. Finlands muligheder for at opretholde trafikforbindelser til resten af Den Europiske Union .
Nr sagen betragtes fra disse forbindelsers side er Finland , set fra Central- og Vesteuropa , en  , som har brug for tilstrkkelig effektive og konkurrencedygtige sfartsforbindelser .
Den toldfri handel har p en vsentlig mde sikret Finlands hjkvalitets sforbindelser til Skandinavien og Baltikum .
Takket vre den toldfri handel har det vret muligt at holde rejsepriserne s fordelagtigt lave , at hvem som helst , selv de arbejdslse , har haft mulighed for at tage p disse sejladser .
Dette er en nglesag , som er med til at bevare de store passagertal og en hj trafikhyppighed og p den mde ogs til at muliggre en hj kapacitet for varetransport .
Der er i visse kredse forekommet nogle misforstelser om , at der her er tale om beskyttelse af de rige medborgeres fordele .
Det er der virkelig ikke tale om , tvrtimod . Det er frst og fremmest tale om fordele for de drligtstillede borgere , alts om medborgernes lighed .
<P>
Effektive og hyppige bilfrgeforbindelser er en del af de finske vejtrafikforbindelser til Skandinavien og Baltikum og derigennem til resten af Europa , og forringelsen af disse forbindelser vil medfre en stigning i transportomkostningerne og flaskehalse i kapaciteten og p den mde vanskeliggre den konomiske vkst i hele landet .
Afviklingen af den toldfri handel vil betyde en stigning i rejsepriserne og en trussel om totalophr for nogle forbindelsers vedkommende .
Dette vil have en umiddelbar og svkkende indvirkning p beskftigelsen i sfarten .
Beskftigelsen i vejtrafikken er truet p samme mde .
Stigning i omkostningerne og vanskeliggrelse af trafikken betyder en stigning af eksportens omkostninger med indvirkning p dens konkurrenceevne og indirekte ogs p beskftigelsen .
Reduceringen af kapaciteten vil ogs reducere ordrebeholdningen i skibsbyggeriet , og sledes vil den betyde en forringelse af beskftigelsen for bde skibsvrfterne og deres underleverandrer i hele Den Europiske Unions omrde .
<P>
Det er et alvorligt nske , at Kommissionen vil tage det af Europa-Parlamentet fremlagte kravet om en grundig redegrelse af helhedsvirkningen fra afviklingen af det toldfri salg alvorligt .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , i 1991 besluttede Ministerrdet enstemmigt at afskaffe det toldfri salg for rejser med fly og bd inden for Den Europiske Union fra den 30. januar 1999 .
De bedste skn , vi har , angiver , at op mod 140.000 arbejdspladser kan g tabt som flge af rdsbeslutningen.Til trods for betydeligt pres har Ministerrdet ved adskillige lejligheder ngtet at tage sin beslutning om at afskaffe den toldfri handel op til fornyet overvejelse .
Det er klart , at mange luftfartsselskaber og frger , og navnlig sdanne , der opererer i fjerntliggende omrder ssom Irland , vil f vanskeligheder med at overleve det indtgtstab , som afskaffelsen af den toldfri handel vil fre med sig .
Derudover vil billetprisen for de rejsende uden tvivl stige .
<P>
Jeg vil fortsat kmpe for at omstde denne rdsbeslutning .
Det er imidlertid ndvendigt at tage hensyn til , hvad der vil ske med dem , hvis arbejdspladser er i fare som flge af rdsbeslutningen .
Kommissionen m jeblikkelig se nrmere p situationen for de mennesker , hvis arbejdspladser er i fare som flge af afskaffelsen af det toldfrie salg og fremstte et forslag i god tid for at afhjlpe de ugunstige flger for de involverede .
En rkke frgeselskaber str over for store tab og endda konkurs som flge af Ministerrdets beslutning .
Kommissionen m isr se p strukturen for de luftfarts- og frgeselskaber , der betjener fjerntliggende omrder og fremstte foranstaltninger med henblik p at forebygge tab af ruter til disse berrte regioner og forhindre tab af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , da Rdet i 1991 vedtog at forlnge salget af afgiftsfrie varer frem til 1999 , var det helt sikkert ikke klar over , at der ville vre 18 millioner arbejdslse i EU i 1998 , og at tallet ville vre stigende .
Rdet anede heller ikke , at der i 1999 trods gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union stadig ikke ville vre tale om nogen skatte- og afgiftsharmonisering .
Det indre marked er sledes heller ikke gennemfrt fuldstndigt .
Rdets og Kommissionens infleksibilitet i denne sag grnser til ansvarslshed !
Ved at afskaffe salget af afgiftsfrie varer slr man flere fluer med t smk , i negativ forstand selvflgelig .
Et stort antal nye arbejdslse kommer p arbejdsmarkedet .
EU ofrer frivilligt et vigtigt udstillingsvindue for sine mrkevarer til eksport , og turismen lider tydelige skader .
<P>
Man kunne kynisk sige , at Fllesskabets frste konkrete beskftigelsespolitiske skridt bliver at nedlgge over 100.000 arbejdspladser ved at afskaffe salget af afgiftsfrie varer .
Jeg kan absolut ikke indse , hvorfor Rdet i betragtning af den dramatiske situation p arbejdsmarkedet ikke skulle revidere sin mening .
Der er enighed om , at det politiske hovedtema og mlet med alle aktioner skal vre at bekmpe arbejdslsheden .
Hvorfor skulle det ikke vre muligt , at man enstemmigt ndrer en beslutning , som bevisligt vil medfre mange nye arbejdslse ?
<P>
Den nye formand for Rdet , den strigske forbundskansler , appellerede i gr til EU-partnerne om at stte kampen mod arbejdslsheden i hjsdet nu .
Hvis han mener det alvorligt , skal han ogs overbevise partnerne om , at man vil kunne redde mange arbejdspladser fra at blive nedlagt ved at bevare salget af afgiftsfrie varer .
<SPEAKER ID=137 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , rede medlemmer , ordningen for afgiftsfrit salg , der udlber den 30. juni 1999 , indebrer en kontrol fra forhandlerens side med det salg , som han gennemfrer .
<P>
For to r siden , i juli 1996 , udarbejdede Kommissionen en rapport om medlemsstaternes udvelse af denne kontrol .
Konklusionerne var ret negative , og det stod klart , at der var forskelle p de forholdsregler , som var blevet taget p nationalt niveau , og at der var mangler i den kontrol , der blev udvet .
Jeg vil gerne her takke Parlamentet og srlig ordfreren , hr . Garosci , for det arbejde , der er blevet udfrt i denne sag , hvis flsomme karakter anerkendes af alle .
<P>
Jeg har med glde konstateret , at Parlamentet er enig i Kommissionens rapport med hensyn til den slutning , der skal drages , hvad angr kontrol .
Kommissionen gr helhjertet ind for de anbefalinger , der lgges frem for at forbedre kontrollen , svel stempling af flybilletter som get brug af edb .
Imidlertid vil den gerne henlede Deres opmrksomhed p det nok mindre fordelagtige tidspunkt for sdanne forholdsregler , t r fr udlbsdatoen den 30. juni 1999 .
Indfrelse af nye supplerende kontrolmetoder betyder nye investeringer , hvad der kunne give de implicerede et forkert signal , hvad angr udlbsdatoen den 30. juni 1999 .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at Kommissionen efter udarbejdelsen af sin rapport er blevet informeret om , at de implicerede har forstrket deres kontrolindsats .
De har allerede pbegyndt de tilpasninger , der bliver ndvendige indtil afskaffelsen af dette salg , og de skal nu koncentrere sig om indsats p jorden .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu gerne udtale mig om de fremlagte ndringsforslag , der for strsteparten beskftiger sig mindre med kontrolsprgsmlet end med den generelle problematik om det afgiftsfrie salg .
Om dette sprgsml har min kollega Mario Monti flere gange haft lejlighed til af gre Dem bekendt med Kommissionens opfattelse .
Jeg kan bekrfte , at denne opfattelse ikke er ndret , men i vrigt for nylig er blevet gentaget p KOFIN-Rdet den 19. maj 1998 .
Jeg vil derfor gerne indskrnke mig til de flgende bemrkninger .
<P>
For det frste : Muligheden for at udskyde datoen for ophvelse af dette salg har overhovedet ikke vret under overvejelse .
Jeg vil gerne gentage , at KOFIN-Rdet den 19. maj ikke gav noget som helst signal i den retning , ja , det nede ikke en gang til enighed om at tage diskussionen op igen .
Jeg tror , at en forbindelse mellem det afgiftsfri salg og euroen ville vre forkert eller ligefrem farlig for Fllesskabets image .
Kommissionen mener endvidere , at medlemsstaterne er i en bedre position til p nationalt plan at analysere konsekvenserne af en ophvelse af dette salg og til om ndvendigt at tage passende beslutninger .
<P>
Nogle ndringsforslag omtaler ogs sttteforanstaltninger til visse sektorer og regioner , og de taler for anvendelse af fllesskabsfonde til at lse lokale problemer .
De forholdsregler , som medlemsstaterne nsker skal involvere anvendelse af Fllesskabets redskaber , som f.eks. strukturfondene , vil blive analyseret af Kommissionen sag for sag .
Kommissionen har i vrigt over for Rdet forpligtet sig til at udarbejde et arbejdsdokument , der skal afklare , hvilke af Fllesskabets redskaber der kan tages i anvendelse af medlemsstaterne p dette omrde .
Europa-Parlamentet vil selvflgelig blive holdt ajour herom .
<P>
Endelig , hr. formand , tillader Fllesskabets lovgivning ikke at give passagerer , der rejser til et tredjeland , mulighed for at foretage afgiftsfri kb fra den lufthavn i EU , hvor den frste ombordstigning foregr .
Det drejer sig i frste omgang om et EU-internt fly .
Men intet kan jo forhindre kontakt mellem rene EU-passagerer og passagerer til et tredjeland .
Dette forhold kunne fre til uacceptabelt misbrug for Kommissionen og for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=138 NAME="Garosci">
Hr. formand , ganske kort vil jeg gerne have lov at takke tolkene for at have overskredet deres maksimale arbejdstid og for at have lst den store opgave , jeg plagde dem for lidt siden , da jeg fremlagde mit indlg .
Jeg vil endvidere gerne takke ordfrerne og erindre dem om , at jeg kun fremlagde to ndringsforslag til i morgen .
Hvis disse to ndringsforslag vedtages - og det siger jeg ogs til hr . Pinheiro - vil vi lse en stor del af sektorens problemer .
Det frste ndringsforslag vedrrer muligheden for at foretage kb allerede p salgsstederne ved afgangen , hvilket - som vi har verificeret - jeg ikke tror er imod fllesskabsreglerne ; det andet er at udnytte regionalfondene .
Hvis disse to ndringsforslag vedtages , gentager jeg , nrmer vi os en lsning p den strste del af sektorens problemer .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Tak for disse afsluttende bemrkninger .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Anerkendelse af erhvervskvalifikationer
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0232 / 98 ) af Fontaine for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 89 / 48 / EF og 92 / 51 / EF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 77 / 452 / EF , 77 / 453 / EF , 78 / 686 / EF , 78 / 687 / EF , 78 / 1026 / EF , 78 / 1027 / EF , 80 / 154 / EF , 80 / 155 / EF , 85 / 384 / EF , 85 / 432 / EF , 85 / 433 / EF og 93 / 16 / EF om flgende erhverv : sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje , tandlger , dyrlger , jordemdre , arkitekter , farmaceuter og lger ( KOM ( 97 ) 0638 - C4-0657 / 97-97 / 0345 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=141 NAME="Fontaine">
Fru formand , kre kolleger , vi godkender i dag det , der understtter Kommissionens tiltag i og med , at den fremlgger dette forslag til direktiv om anerkendelse af eksamensbeviser , hvilket vil sige , at vi tager hjde for tre elementer : for det frste de frste erfaringer - og jeg vil i den forbindelse gerne minde om , at vores Parlament beskftigede sig meget dybtgende med den frste rapport fra Kommissionen - at tage hensyn til SLIM-initiativet , der sigter p at rationalisere og forenkle og endelig til sidst naturligvis at tage hensyn til udviklingen og Domstolens retspraksis .
<P>
Med dette udgangspunkt foreslr Kommissionen os forskellige tiltag , der uden tvivl vil lette udstedelsen af en anerkendelse af eksamensbeviser , idet man isr indarbejder det princip , Domstolen har fremhvet i Vlassopoulou-kendelsen , der vrdstter den faglige erfaring .
Jeg vil godt minde om , kre kolleger , at vores Parlament ofte har insisteret p dette punkt , og vi glder os over , at Kommissionen har forstet denne opfordring , og at den har respekteret de forpligtelser , den er kommet med i den forbindelse .
<P>
Man har ligeledes lyttet til vores nske om en styrkelse og udvidelse af koordinatorgruppens kompetencer .
Vores Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har haft lejlighed til at lytte til koordinatorgruppen og udsprge dem , og vi konstaterede , at de udgjorde kernepunkterne i bestemmelserne for den konkrete anvendelse af ordningen til anerkendelse .
<P>
Da det drejer sig om tvrgende ndringer af sektorielle direktiver , glder vi os over , at Kommissionen tager fat p problemet med EU-borgere , der har taget en uddannelse uden for Den Europiske Union .
Det er et meget flsomt problem , og ogs her er det et problem , som borgerne bde har rejst tidligere og som de ogs nu ofte rejser .
Men Kommissionen indtager naturligvis kun en meget forsigtig holdning , idet det kun drejer sig om at tage hensyn til de pgldende titler , ikke at anerkende dem , men vi mener dog trods alt , der er tale om et fremskridt , som vi i den forbindelse hilser velkomment .
<P>
De specifikke ndringer af de sektorielle direktiver giver ikke anledning til nogen srlige kommentarer fra vores Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Jeg vil blot minde om , at det er ndvendigt at finde en passende lsning for de irske arkitekter , hvis uddannelse ikke kunne blive anerkendt p et tidspunkt , hvor dette faktisk kunne have vret muligt .
Jeg mener ogs , det er vigtigt her at prcisere , at denne anerkendelse ikke vil kunne bne dren mere for det specifikke , rejste problem , og vi kunne godt tnke os at hre Kommissionen p netop dette specielle punkt .
<P>
Endelig , hvad angr reformen af de rdgivende udvalg , for at lette dem og gre dem mere smidige , har vi ikke noget at indvende for s vidt - og det vil jeg gerne understrege - udvalgene opfordres til at fungere med et maksimum af effektivitet og gennemsigtighed , og vi vil fremlgge en rkke forslag , s vi kan bevge os i den retning .
<P>
Lad mig til sidst slutte af med en bemrkning , der er meget mere generel .
I dag fler vores tre institutioner meget strkt et brndende behov for at nrme borgerne til EU , og jeg fristes til at sige , at vi udtrykker denne vilje ved enhver lejlighed .
Vi skal i vrigt ikke glemme , at der venter vores befolkninger to vigtige begivenheder i de kommende mneder ; ratificeringen af Amsterdam-traktaten i de lande , hvor det endnu ikke er sket , og derefter selvflgelig valget til Europa-Parlamentet i juni nste r .
Men findes der da noget bedre initiativ for at realisere dette ml om nrhed end endeligt rent konkret at give borgerne mulighed for at udve deres erhverv uden hindringer ud over deres landegrnser ?
Men vi m konstatere , at sdan er det endnu ikke .
Det kan vores Udvalg for Andragender i vrigt bevidne , idet de konstant modtager klager p dette felt , og vi ved , at strstedelen af klagerne drejer sig om afslag p en anerkendelse .
<P>
Hr. kommissr , vi ved , at Kommissionen er meget bevidst om dette , men ud over denne bevidsthed er det ndvendigt at handle og sprnge de sidste lse , der stadig findes .
Men indtil nu har vi endnu ikke fra Kommissionen modtaget en formel forsikring om , at revideringen af ordningen vil ske som planlagt , i 1999 , efter en grundig status over dens igangsttelse .
Det er rsagen til , at vi , i form af ndringsforslag fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har gentaget , sender Dem et meget kraftigt signal .
Kan De , hr. kommissr , forsikre os , at der godt nok kommer et nyt direktiv i 1999 , og at det vil g s langt som overhovedet muligt i den rigtige retning ?
Vores Europa-Parlament og EU ' s borgere venter et opmuntrende svar fra Dem , og jeg takker Dem p forhnd .
<SPEAKER ID=142 NAME="Morris">
Fru formand , der er uden tvivl et stort behov for gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser i alle EU-medlemsstater .
Vi har hrt om tilflde , hvor en velkvalificeret person fra n medlemsstat afvises en stilling eller er tvunget til at acceptere en lavere ln i en anden medlemsstat , fordi hans eller hendes kvalifikationer ikke anerkendes som vrende kvivalente .
<P>
Fru Fontaines betnkning vil udstrkke den frie bevgelighed i praksis ved at give arbejdstagerne strre mobilitet og sikre strre gennemsigtighed i lovgivningen .
Erhvervserfaring og kvalifikationer , der er erhvervet i n medlemsstat , og som opfylder en minimumsstandard , br bidrage til at opfylde de krav til erfaringer , der stilles i en anden medlemsstat .
For at sikre lige behandling i hele Unionen , skal medlemsstater , der krver af sdanne personer , at de skal aflgge yderligere prver , frst informere Kommissionen herom .
Dette forslag er ikke kun et velkomment skridt henimod gennemsigtighed i beslutningstagningen , vi br ogs se det som et skridt imod urimelig forskelsbehandling og endog fremmedhad .
<P>
Fremmedhad og racisme er allerede fremherskende over hele Unionen .
Navnlig her p trsklen til udvidelsen er det min frygt , at den vil ges dramatisk , medmindre vi kan tilvejebringe foranstaltninger , der skaber rimelighed i anerkendelsen af kvalifikationer .
Dette forslag fra fru Fontaine vil give velkvalificerede vandrende arbejdstagere fra lande uden for Unionen , som har arbejdet i en medlemsstat , ret til at anvende deres frdigheder og ekspertise i hele Unionen .
Jeg foreslr derfor , at der udstedes et kvivalensbevis af vrtsstaten for at sikre , at disse arbejdstagere fra tredjelande fr tildelt de samme - hverken mere eller mindre - rettigheder som deres modstykker i andre EU-stater .
Jeg henstiller indtrngende til Parlamentet , at det sttter Fontaine-betnkningen .
<SPEAKER ID=143 NAME="Banotti">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske fru Fontaine med hendes fremragende betnkning .
Hun har en meget anerkendt baggrund for at behandle disse sprgsml .
Jeg m med en vis national lettelse tilst , at fru Fontaine har godkendt de ndringsforslag , der relaterer til de irske arkitekters srlige situation .
Det er jeg meget taknemmelig for .
Dette har vret et problem i mit eget land lige s lnge , som jeg har vret i Parlamentet .
Som begge de foregende talere har sagt , modtager Udvalget for Andragender flere andragender fra folk , der oplever forskelsbehandling i relation til anerkendelse af deres erhvervskvalifikationer end for noget andet enkelsprgsml , der berrer vores borgere .
<P>
For at give Dem en lille smule historie , husker De mske , at det frste direktiv om arkitekter kom i stand efter 18 rs forsg p at afgre , hvad en arkitekt var for noget .
Arkitektdirektivet blev det frste under Fontainebleau-aftalen , der endelig sagde : lad os komme ud af det dybe vand og anerkende visse grundlggende kvalifikationer .
I begyndelsen blev dette ikke bemrket og i mange tilflde med det frste forsg p at foresl en form for genkendelig harmonisering af kvalifikationer var det store flertal af personer med erhvervskvalifikationer inden for alle omrder i vores lande ganske enkelt ikke klar over behovet for at deltage i denne proces og tage vare p , hvad der var bedst for deres interesser .
<P>
Det er grunden til , at der er denne anomali i Irland , som fru Fontaine s generst er get med til at acceptere som et ndringsforslag til sin betnkning .
Jeg ser frem til at hre , om hr . Pinheiro vil acceptere ndringsforslaget .
Denne vsentlige gruppe bestende af nogle af vores mest fremragende arkitekter , vil modtage denne anerkendelse .
Det praktiske aspekt heri er , at de uden denne form for anerkendelse er ude af stand til at afgive tilbud p kontrakter uden for deres eget land .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Fru formand , kre kolleger , vi er s vant til det grundige og engagerede arbejde hos ordfreren , fru Fontaine , at jeg kan understrege , at der nsten ikke er noget at tilfje .
I dag har vi en hel rkke betnkninger p dagsordenen , som er vigtige for borgerne .
Dertil hrer isr unionsborgerskabet og det foreliggende direktiv til ndring af 14 forskellige anerkendelsesdirektiver .
Netop for de unge , som vi i stigende grad forventer er mobile , er den opdatering af den gensidige anerkendelse af eksamener , som vi forhandler om i dag , srlig vigtig .
Derfor hilser jeg det p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe udtrykkeligt velkommen , at Europa-Kommissionen er kommet ind p et krav , som Parlamentet allerede har rejst flere gange , nemlig kravet om , at der ogs skal tages hensyn til borgere i medlemsstater , der har taget en uddannelse uden for Den Europiske Unions grnser .
<P>
Formuleringen er tilbageholdende .
Vi ville hellere have haft en anerkendelse .
Vi psknner dog , at Europa-Kommissionen nsker at hste nogle erfaringer p omrdet , fr den tager yderligere skridt .
Vi hilser ogs udtrykkeligt forenklingen og tildelingen af flere kompetenceomrder til fagudvalgene velkommen .
Min gruppe sttter dog ogs fuldt ud de ndringsforslag , der frer til en get gennemskuelighed , og som krver , at forhandlingerne i koordineringsgruppen skal gres tilgngelige for den brede offentlighed .
Kun p den mde kan vi rent faktisk efterkomme befolkningens forlangende om get gennemskuelighed . P den mde bliver resultaterne mere synlige og forstelige for borgerne .
<P>
Vi har p dette tidspunkt bevidst undget yderligere ndringsforslag med det argument , at Kommissionen skal i gang med en yderligere forenkling af lovgivningen inden for den gensidige anerkendelse af eksamener og skal gre det inden r 1999 . Derfor venter vi med nogen utlmodighed p Europa-Kommissionens rapport om de erfaringer , man hidtil har hstet ved hndteringen af direktiverne .
Man havde lovet , at vi ville f den allerede i forret , men den er ikke kommet endnu . Vi har brug for denne rapport hurtigt , for vi nsker at udforme fremtiden s positivt som muligt for de unge mennesker .
Det er vores opgave som lovgiver , og den opgave vil vi ogs leve op til fuldt ud .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Fru formand , som det er hendes vane , har vores nstformand , fru Fontaine , udarbejdet en ekstraordinr betnkning .
Retsudvalget har , som fru Banotti har sagt , vedtaget en meget klar holdning til sprgsmlet , og ved mdet den 23. april i r blev forslaget gennemget og enstemmigt vedtaget .
<P>
Direktivet er en modernisering af hele Fllesskabets ordning for anerkendelse af eksamensbeviser , og det opfylder lftet om at forenkle ajourfringen af fortegnelser over eksamensbeviser .
<P>
De elementer , der har gjort denne foranstaltning mulig , er : Kommissionens forelggelse af en beretning om anvendelsen af den generelle ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelse , udviklingen af retspraksis ved Domstolen - som har udtalt sig om prjudicielle sprgsml - Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om SLIM-initiativer .
<P>
Kommissionens tiltag under t munder ud i et forslag om at ndre ikke mindre end 14 direktiver , eftersom der er problemer , som er flles for flere af dem , og p den mde kan man overskue dem og foretage en meget mere systematisk gennemgang af dem .
Erfaringen viser , at denne fremgangsmde tager tilstrkkeligt hensyn til retssikkerheden og fuldt ud respekterer subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet .
<P>
Indholdet i dette forslag vil inkorporere princippet om prcedens , hvorefter vrtsmedlemsstaten ved enhver anmodning om anerkendelse af eksamensbeviser br tage hensyn til den erhvervserfaring , der er opnet efter afsluttet eksamen .
Direktiv 89 / 48 br ogs indfre begrebet lovreguleret uddannelse , der har til forml at forpligte vrtsstaten til at tage hensyn til den uddannelse , som indvandreren har modtaget , nr den er opnet i hjemlandet eller det seneste opholdsland , hvor uddannelsen findes , uden at erhvervet er lovreguleret .
Denne nye bestemmelse betyder , at det kan undgs , at vrtsstaten krver erhvervserfaring .
<P>
I tre tilflde skal det prciseres , hvordan Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder forstr disse ndringer .
Det frste er ndringen af direktiverne om den generelle ordning fra 1989 til 1992 .
Fra nu af skal vrtsmedlemsstaterne anerkende borgerens uddannelse , selvom den ikke findes i medlemsstaten .
Det andet er den horisontale ndring af direktiverne .
Det tredje er ndringen af enkelte sektordirektiver , som omfatter ndringer og tilpasninger til ajourfring af fortegnelserne over eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser .
<P>
Efter min mening har direktivet fordele : I den generelle ordning inkorporeres den forpligtelse , der er prcedens for - jeg gentager - til ved gennemgang af en anmodning om anerkendelse at tage hensyn til den erfaring , der er opnet efter afsluttet eksamen , og desuden indfres begrebet lovreguleret uddannelse .
<P>
Som konklusion kan man sige , at dette direktiv er motiveret af ndvendigheden af at lette den frie etableringsret for Fllesskabets borgere via gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervsuddannelser .
Kort sagt drejer det sig om at opn , at enhver af Fllesskabets borgere ikke igen lber ind i det evige problem , og at dette direktiv sikrer en gte fri bevgelighed .
<P>
Disse er , fru formand , formlene .
Vil alt det fungere i praksis ?
Det er klart , at vi med dette direktiv tager et meget stort skridt i den rigtige retning , og det er logisk , at medlemmerne af Europa-Parlamentet lgger stor vgt p det .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Fru formand , jeg er enig med de foregende talere i , at fru Fontaine har produceret en fremragende betnkning .
Det er et vigtigt punkt for den frie bevgelighed for arbejdstagere , som er en grundlggende ret iflge Romtraktaten .
Hvis kvalifikationer ikke anerkendes af andre medlemsstater , s er det yderst vanskeligt for arbejdstagerne at bevge sig rundt .
Desvrre opstr der stadig problemer inden for dette omrde , og de fleste medlemmer af EuropaParlamentet modtager sager om dette emne .
Derfor er direktivet velkomment , da det behandler et vigtigt problem .
<P>
Der er to vigtige fremstd i betnkningen .
For det frste omhandler den to direktiver om generelle ordninger for anerkendelse af hjere uddannelser og erhvervsuddannelser .
Det andet omrde relaterer til srlige erhverv ssom sygeplejersker , dyrlger , jordemdre , arkitekter , farmaceuter og lger .
Betnkningen sger isr klart at anfre de bestemmelser , der gr det muligt for medlemsstaterne at gre brug af egnethedsprver .
Selvom vi kan se fornuften i egnethedsprver , s har medlemsstaterne undertiden anvendt dem til at fordreje den sande hensigt med direktiverne .
Jeg gentager de argumenter , der er fremsat af Mary Banotti .
Ogs jeg har haft brevvekslinger om de srlige problemer , som arkitekterne har .
Jeg har tillid til , at de nu er blevet lst p den rigtige mde .
<P>
Jeg kan kun understrege , at den frie bevgelighed for arbejdstagere efter min opfattelse er vsentlig , hvis Romtraktaten skal virke efter hensigten .
Jeg anbefaler denne betnkning .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke fru Fontaine for en meget fremragende betnkning og ogs min kollega , fru Berger , der tog adskillige ndringsforslag vedrrende arkitekterne til sig .
<P>
Som De ved , fik visse medlemsstater ikke nogen undtagelsesbestemmelser for det , der i det oprindelige direktiv fra 1985 om anerkendelse af arkitekters kvalifikationer er kendt som en etableret ret til at praktisere .
Disse arkitekter blev af de kompetente myndigheder i deres medlemsstater anset for at have tilstrkkelige erfaringer og evner til at f tilladelse til at praktisere som de facto -arkitekter .
Og dette til trods for , at de ikke havde de eksakte kvalifikationer , der var bestemt andetsteds i direktivet .
Medens lande som Tyskland , Nederlandene og Det Forenede Kongerige fik sdanne undtagelsesbestemmelser , fik Irland det desvrre ikke .
Resultatet var en kmpe forskelsbehandling , og at en stor gruppe praktiserende irske arkitekter af hj kvalitet og med stor erfaring ikke fik deres status anerkendt andre steder i Fllesskabet .
Og dette er stadig tilfldet i dag .
<P>
De ndringsforslag , som vi har fremsat , og som er blevet accepteret af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , vil forhbentlig hjlpe med til at skabe den frie bevgelighed for arbejdstagere , som fru Oddy nvnte , og disse mennesker vil blive i stand til at praktisere hvor som helst i Fllesskabet .
Jeg hber , at jeg vil kunne g tilbage til disse arkitekter og fortlle dem , at resultatet af , hvad vi gr her i dag sammen med Rdet , vil bidrage til den fortsatte gennemfrelse af det indre marked .
<P>
Det er op til medlemsstaterne at anerkende disse arbejdstageres ret til retfrdig behandling , og jeg hber , at medlemsstaterne og Kommissionen - isr kommissr Monti , der har vret ret s ubjelig i hele denne sag , og jeg hber , at budskabet kan blive bragt tilbage til ham - kan g med til , at de lande , der ikke ansgte om undtagelsesbestemmelser i forhold til 1985-direktivet , br have ret til at gre det nu .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne isr takke fru nstformand Fontaine mange gange for , at hun i sin betnkning var parat til at komme ind p de anliggender , der foreligger med henblik p direktivet om arkitekteksamener .
Parlamentet har jo frst for nylig , foranlediget af en betnkningen specielt mntet p arkitektdirektivet , som jeg havde ren af at forfatte , formuleret nogle af disse anliggender , der nu kan blive gennemfrt ved hjlp af betnkningen af fru Fontaine .
Det glder isr ndringsforslag 14 , som allerede er blevet omtalt flere gange i dag .
Det handler her om - og jeg vil , som fru Fontaine , understrege faktisk kun om - at give den lille gruppe irske arkitekter en ny chance for anerkendelse af deres eksamensbeviser og erhvervskvalifikationer , som ved en fejltagelse blev frataget dem ved direktivets gennemfrelse i Irland .
<P>
Arkitektdirektivet indeholder nogle srlige punkter , som adskiller det fra de andre direktiver , hvorfor vi ogs nsker at bibeholde dette direktiv som sdant .
Disse srlige punkter retfrdiggr dog p ingen mde , at det rdgivende udvalg , der er blevet nedsat under arkitektdirektivet , skal forblive udelukket fra den foreslede reform af alle rdgivende udvalg .
En reduktion i antallet af medlemmerne ogs i dette udvalg og mere effektive procedurer kunne i tilfldet med arkitektdirektivet ligeledes bidrage til en bedre funktion , sdan som det ogs ville vre tilfldet med alle andre direktiver .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt understrege , at en lsning med henblik p anerkendelse af uddannelser , der tages i tredjelande , ogs er af srlig stor betydning netop inden for arkitektomrdet .
<SPEAKER ID=149 NAME="Pinheiro">
Fru formand , mine damer og herrer , lad mig frst takke Parlamentet for den interesse , det har vist dette forslag , og for det vigtige arbejde Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og ordfreren har udfrt .
Jeg vil isr takke fru Fontaine , der har opnet en god syntese af alle de forslag , betnkninger og ndringsforslag , der har vret fremlagt .
<P>
Kommissionen er glad for at kunne konstatere , at det forslag , hun har fremsat , grundlggende er blevet positivt modtaget .
Kommissionens hovedforml med forslaget er , i forbindelse med forberedelserne til SLIM og i overensstemmelse med anbefalingerne fra gruppen bag " anerkendelse af eksamensbeviser  at forenkle opdateringen af lister over eksamensbeviser , der er medtaget i de sektorielle direktiver : sygeplejere , tandlger , dyrlger , jordemdre , apotekere og lger .
Med det aktuelle forslag har man benyttet lejligheden til at ivrkstte andre anbefalinger , der stammer , dels fra Kommissionens betnkning om en generel ordning for anerkendelse af erhvervskvalifikationer , dels fra Kommissionens rapport om en srlig uddannelse i generel medicin .
<P>
Det er sledes ogs i denne sammenhng , man skal vurdere , de ndringsforslag Parlamentet har foreslet .
I den forbindelse m jeg desvrre konstatere , at de fleste ndringsforslag , hvis de accepteres , vil have en virkning modsat den nskede lovgivningsmssige og administrative forenkling , idet de har en tendens til at lgge nye og under tiden meget tunge formaliteter p medlemsstaterne og / eller Kommissionen .
<P>
Dette glder ndringsforslag 1 , 4 , 6-9 og 11 , der sigter p at tvinge medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om deres planer om at pbyde kompenserende foranstaltninger for hver enkelt af de pgldende faglige sektorer .
Dette glder ogs for ndringsforslag 5 og 10 , i det omfang de har til hensigt at skabe stor offentlighed om forhandlingerne i koordinatorgruppen .
Det er endvidere ogs tilfldet i ndringsforslag 12 , der udstrkker ordningen foreslet af Kommissionen for opdatering af listerne over eksamensbeviser og forlnger dens gennemfrelse .
ndringsforslagene 3 og 13 sigter p at oprette en automatisk anerkendelse af uddannelser opnet i et tredjeland , nr disse allerede er godkendt af den frste modtager- og medlemsstat .
I den forbindelse skal Kommissionen minde om sin holdning udtrykt under gennemgangen af forslaget til direktiv med henblik p at indstte reglerne om udvalgsprocedurer i direktiv 1100 .
Det drejer sig om et sprgsml , som vil blive undersgt senere efter udgivelsen af den betnkning , Kommissionen vil fremlgge i 1999 om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervskvalifikationer .
<P>
Kommissionen anser sledes det forslag , der er indeholdt i ndringsforslag 3 og 13 for for tidligt ude .
Hvad angr ndringsforslag 2 og 14 , der omhandler arkitektdirektivet , har Kommissionen noteret sig opfordringen nvnt i ndringsforslag 2 om at overveje muligheden for i arkitektdirektivet at medtage metoden for en forenkling af opdateringen af listerne over eksamensbeviser , og den vil undersge dette sprgsml .
Med hensyn til meddelelsen i ndringsforslag 14 , der har til hensigt at regulere situationen for visse arkitekter , skal Kommissionen minde om , at Parlamentet den 26. marts forkastede et lignende forslag under behandlingen af en betnkning om arkitektdirektivet .
Ved den lejlighed meddelte Parlamentet , at direktivets artikel 7 allerede tilbyder en tilfredsstillende mulighed .
ndringsforslagene 15-21 , inden for generel medicin , vil ogs blive behandlet i Kommissionens rapport om en ordning for anerkendelse af erhvervskvalifikationer , der , som jeg nvnte , vil blive fremlagt til nste r .
<P>
Som konklusion kan Kommissionen derfor ikke g ind for ndringsforslag , der gr imod den nskede lovgivningsmssige og administrative forenkling for gennemfrelsen af SLIM , eller som gr imod de nuvrende direktivers nd og bogstav .
Den har noteret sig de meddelelser , der er fremsat via andre ndringsforslag , og den vil fremlgge resultatet af sine overvejelser p det rette tidspunkt .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Unionsborgerskab
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0205 / 98 ) af De Clercq for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om anden rapport fra Kommissionen om unionsborgerskab ( KOM ( 97 ) 0230 - C4-0291 / 97 ) .
<SPEAKER ID=152 NAME="De Clercq">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvor langt er vi kommet med unionsborgerskabet ?
Det er det sprgsml , som vi beskftiger os med i denne betnkning .
I Maastricht-traktaten er der i artikel 8 nvnt en rkke rettigheder , som man som europisk borger kan gre krav p .
Unionens borgere er alle dem , som er statsborgere i en af medlemsstaterne .
I Amsterdam-traktaten er det heldigvis specificeret , at unionsborgerskabet supplerer det nationale statsborgerskab .
<P>
Ved gennemfrelsen af de rettigheder , der er knyttet til det europiske borgerskab er der bestemt allerede realiseret temmelig meget , selvom det kan blive endnu bedre .
M jeg forelgge Dem nogle hovedpunkter .
<P>
Hvad angr retten til fri bevgelighed for personer og ophold i hele Den Europiske Union har vi absolut at gre med den rettighed , som mske er mest mrkbar for borgerne .
Det er derfor rgerligt , at samme borgere stadig stder p s mange vanskeligheder .
Den strste rsag er , at denne rettighed fastlgges gennem forskellige bestemmelser afhngigt af kategorien af borgere .
Kommissionen anmoder derfor om , at alle eksisterende lovgivningsinstrumenter omarbejdes til et hurtigt og almindeligt anvendeligt instrument .
<P>
Den frie bevgelighed og opholdsretten i Unionen vil frst eksistere , hvis ogs de sidste barrierer ophves , bl.a. afskaffelse af alle grnsekontroller og fuldstndig optagelse af det , der er opnet i Schengen-aftalen ; den indbyrdes tilpasning af undervisningssystemer med henblik p mobilitet af arbejdstagere med skolesgende brn ; en forenklet anerkendelse af alle eksamensbeviser og erhvervsmssige kvalifikationer , isr for unge ; opsporing af " ukorrekt  administrativ praksis , som de nationale myndigheder anvender for at vanskeliggre opholdsretten ; beskyttelsen af rettighederne med hensyn til supplerende pension .
Der er sledes stadig meget arbejde , der skal gres .
Et andet vigtigt punkt er den direkte virkning af artikel 8 A .
Denne ville indebre , at hver borger kan pberbe sig opholdsretten og retten til fri bevgelighed ved enhver national domstol i Unionen .
<P>
Hvad angr valgret og valgbarhed ved kommunalvalg kan jeg vre kort og tydelig .
Den betyder , at den kommunale stemmeret for alle EU-borgere skal indfres af hver medlemsstat , alts ogs af Belgien .
Frankrig har i mellemtiden gjort det .
Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet : Alle medlemsstaters anvendelse af direktivet skal vre mere enkel og ensartet .
EU-borgere er ogs ofte ikke orienteret om , hvordan de konkret skal udve denne ret i den medlemsstat , hvor de opholder sig .
Bedre information er sledes pkrvet .
<P>
For s vidt angr konsulr og diplomatisk beskyttelse , str vi endnu helt ved begyndelsen .
Der m derfor hurtigst muligt sges efter en flles beskrivelse , sledes at de europiske borgere er klar over , at dette giver dem en mervrdi ogs uden for Unionen .
<P>
Hvad angr retten til at indgive andragender og retten til at henvende sig til ombudsmanden , fremgr det af vores europiske ombudsmands frste rsberetning , hvordan denne ret er nyttig og ndvendig , selvom dens prcise rkkevidde stadig er for lidt kendt .
Ogs her er bedre information ndvendig .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Amsterdam-traktaten har tilfjet noget mere , nemlig retten til at henvende sig p et af Unionens officielle sprog til enhver europisk institution og retten til at f et svar p dette sprog .
Dette glder imidlertid ikke endnu og kan sledes heller ikke evalueres i dag .
<P>
Fru formand , kre kolleger , indfrelsen af det europiske borgerskab understreger , at den europiske integration ligeledes er et politisk projekt .
De rettigheder , der er knyttet dertil , m bestemt yde et uundvrligt bidrag til en strre europisk bevidstgrelse , ligesom ogs planerne om beskftigelse og for nylig euroen uden tvivl har bragt Europa tttere p borgerne .
<P>
Det er vores opgave at lade dette fortstte og at vise borgerne , at Europa giver en mervrdi , og at det er til for dem .
Dette sker ikke blot ved fastlggelse af en rkke borgerrettigheder i traktaten .
Det er lige s vigtigt , at disse rettigheder er kendt , at de har tilstrkkeligt indhold , og i endnu hjere grad , at den praktiske udformning er af fundamental betydning .
<P>
Fri bevgelighed , opholdsret , stemmeret , ret til at indgive andragender samt ret til at henvende sig til en ombudsmand er naturligvis ikke kun noget , der glder i Den Europiske Union .
Det glder i enhver demokratisk retsstat , som har respekt for sig selv .
Hvor vigtigt det end er , vil det sledes ikke vre nok at inddrage borgerne nrmere i Europa .
Strre vgt p europiske symboler eller p vores flles historie kan bestemt hjlpe os , men vi har et presserende behov for at genoprette borgernes tro p Europa .
Derfor er en mentalitetsndring ndvendig hos selve borgerne , men frst og fremmest hos de europiske beslutningstagere , i administrationen og i medierne .
<P>
Borgernes Europa begynder hos alle dem , som dag ud og dag ind beskftiger sig med den europiske sag .
De m bevise , at de er solidariske med Europa .
Her kan Europa-Parlamentet spille en stor rolle .
Parlamentet er en af de store aktrer , og vi er med til at bestemme strategien .
Som medlemmer af Europa-Parlamentet m vi srge for , at borgerne i s hj grad som muligt inddrages i dette spil , at spillet er attraktivt , og frem for alt at vi selv ogs strengt overholder spillereglerne .
Kort sagt : Vi m give et godt eksempel i Europa .
Gode eksempler m altid komme ovenfra .
<SPEAKER ID=153 NAME="Ullmann">
Fru formand , hr. kommissr , alle , der p et tidspunkt har arbejdet i Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender , ved , hvor stor tillid til Unionens organer unionsborgerne udtrykker med deres andragender .
Derfor er det unionsborgerskabet , der skal styrkes , udvikles og gres mere selvflgeligt , nr vi nsker at nedbringe Unionens demokratiske underskud .
Kommissionens rapport udgjorde et godt grundlag for Parlamentets udtalelse , fordi den bent har ptalt benlyse mangler og svagheder i den eksisterende retsstilling og praksis .
Detaljerne behver jeg ikke gentage . Derfor vil jeg nvne de steder , hvor vi skal g videre end Kommissionens konstateringer .
<P>
Vi m overvinde den begrnsede og sektoralt indskrnkede anvendelighed af artikel 8 A om den frie bevgelighed .
I det mindste br det ogs vre muligt at fre sager om den frie bevgelighed ved nationale domstole , sdan som ordfreren har krvet det .
Det kunne selvflgelig foreg allermest effektivt ved , at der optages et charter om grundlggende rettigheder i EU-traktaten , der definerer unionsborgeren som indehaver af de rettigheder , der er indeholdt deri .
Adgangen til unionsborgerskab skal heller ikke kun vre baseret p det nationale statsborgerskab , borgere fra tredjelande skal ogs have muligheden efter fem rs residens i Unionen .
Med tanke p valgret 1999 er det imidlertid yderst presserende at fjerne de oftest kun administrative hindringer for en udvelse af unionsvalgretten , der findes i nogle enkelte medlemslande .
<P>
Det glder os , at den franske Nationalforsamling netop har ryddet en vigtig hindring af vejen .
Netop her br unionsborgerne fle , at der ikke kun bliver talt om deres rettigheder , men at der ogs bliver gjort noget for dem .
Tak til alle , der har deltaget , Kommissionen , og isr tak til ordfreren , der har handlet som en gte pioner .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Fru formand , kre kolleger , vi m gratulere ordfreren med resultatet af hans engagerede og grundige arbejde .
Jeg gratulerer uden forbehold , men m tilst , at jeg samtidig misunder vores kollega De Clercq en del .
Jeg misunder ham det gunstige tidspunkt , han har kunnet fremlgge sin vigtige betnkning om unionsborgerskabet p .
Det kan ikke blive mere gunstigt !
Med euroen har vi lagt den sidste grundsten til Den konomiske og Monetre Union .
Nu kan vi frit rette blikket mod borgerne , nu kan vi frit rette blikket mod deres nsker og drmme .
Der er ikke lngere noget , der hindrer os i langt om lnge at fremskynde Europas politiske union af alle krfter .
Betnkningen af De Clercq peger i den rigtige retning . Derfor vil min gruppe g ind for den .
<P>
Vi har fremsat et par ndringsforslag . Disse forslag er ikke i strid med betnkningen .
De skal kun supplere den det ene eller det andet sted og formulere tingene endnu mere prcist .
Jeg hber , at ordfreren ser p det p samme mde , betragter det som en hjlp og anbefaler , at der stemmes for vores forslag .
I betragtningerne str der meget om en europisk bevidsthed hos borgerne , som skal fremmes .
Hvad er da mere oplagt end bl.a. at fastholde denne bevidsthed i s fint et symbol som en flles europisk festdag ?
<P>
Vi m dog ikke foreggle os selv noget .
Borgerne lader sig ikke spise af med symboler og fine erklringer alene .
Unionsborgerskabet giver dem anledning til ikke blot at forvente rettigheder , der str et eller andet sted p et stykke papir , men ogs konkrete resultater .
Borgerne forventer af Europas politiske union , at deres hverdag bliver gjort lettere .
Lad mig henvise til eksemplet med den borgerlige rettighed fri bevgelighed , som vi s gerne taler om , men som vi indtil nu kun har gennemfrt forsgsvist p superminiultralavt plan .
Mere er det ikke set fra borgernes synsvinkel .
Fri bevgelighed skabes ikke ved at fjerne vejbomme , men derimod frst og fremmest ved at afskaffe bureaukratiske hindringer .
Derfor skal Kommissionen omgende fremstte et forslag til en retsakt , som fjerner ulighederne i medlemsstaternes opholdsret , og p den mde fremme unionsborgernes faktiske frie bevgelighed .
Isr for de unges vedkommende skal vejen vre fri for mobilitetshindringer , og det skal vre lettere for dem at sl sig ned , hvor de nsker det .
Derfor har vi brug for enkle , gennemskuelige og ubureaukratiske procedurer til anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervsuddannelser . Vi talte netop om det .
<P>
Det betyder ogs , at afsluttet skoleuddannelse , erhvervsuddannelse og eksamensbeviser i medlemsstaterne skal vre lige meget vrd .
Med sdanne tiltag p alle omrder gr vi de borgerlige rettigheder p papiret til gte europisk virkelighed .
Vi har en lang vej at g , hvor der er n ting , vi aldrig m glemme : Det er mennesket , og ikke kapitalen , der str i centrum !
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , det er virkelig opmuntrende at hre forhandlingen om denne betnkning her i dag .
Det er opmuntrende , fordi konklusionerne fra Det Europiske Rd i Cardiff stadig runger i vores rer , fordi erklringerne for nylig , der opfordrer til mindre Europa , mindre integration , der endda opfordrer til renationalisering af visse politikker , stadig runger i vores rer .
Derfor mener jeg , det er vigtigt , at Europa-Parlamentet i dag vifter med dette borgerskabsflag i den fremragende prsentation , som formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og ordfreren for betnkningen har givet .
<P>
Det er en afbalanceret betnkning .
Afbalanceret mellem det konkrete og de symbolske vrdier . Afbalanceret mellem de praktiske foranstaltninger og poesien , som fru Gebhardt citerede .
Vi har ogs brug for fantasi og poesi .
<P>
Blandt disse praktiske foranstaltninger har hr .
De Clercq fremhvet behovet for , at fri bevgelighed for personer og frit valg af opholdssted for de europiske borgere bliver en realitet , at artikel 8 A ogs bliver en realitet , man kan pberbe sig direkte ved vores domstole , at de tildelte rettigheder i forbindelse med det spirende unionsborgerskab , der er ved at blive skabt , fr offentlig omtale - stemmeret ved kommunale valg , stemmeret ved valg til Europa-Parlamentet - og det er dr vi skifter fra virkelighed til poesi , fra virkelighed til myter - en integrerende symbolik .
Vi har brug for , at den kulturelle id om , at Europa eksisterer , skabes .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter ikke blot betnkningen af hr . De Clercq , men ogs ndringsforslagene fra den socialdemokratiske gruppe og nogle fremlagt af Det Europiske Folkepartis Gruppe , som har trukket ndringsforslag 5 tilbage .
<P>
Og det er , fru formand , fordi det er drlige tider for Europa .
Over for denne skepsis kan man sige - og jeg er enig med fru Gebhardt - at vores allierede paradoksalt nok er markedet .
Livets paradokser : De handlendes Europa vil hjlpe med virkeliggrelsen af borgernes Europa , fordi for at opn euroen , for at det indre marked kan blive en realitet , skal vi tilpasse den frie bevgelighed for personer i videste forstand , og vi skal fremme integrationen .
<P>
Og derfor , fru formand , mener jeg , at vi her i dag ved starten p det strigske formandskab alle br lyknske hinanden med denne betnkning fra Europa-Parlamentet , som igen bekrfter sin rolle som samvittighed , som drhammer over for visse omstndigheder , der i dag bakker op om et romersk Europa , et kortsigtet Europa .
Over for dette romerske Europa , over for dette Europa med de kortsigtede ider , hver Europa-Parlamentet stemmen , og det hver borgernes stemme , og siger , at Europa kun kan skabes ved hjlp af integration , og at vi over for begrebet om de handlendes Europa skal opn , at Amsterdam-traktatens virkelighed udmnter sig i et gte borgernes Europa .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren og glder mig over , at Parlamentet endnu en gang gr ind for at gennemfre de rettigheder i forbindelse med unionsborgerskabet , som omtales i traktaten .
Jeg kunne godt tnke mig at kaste et blik p den grundlggende betydning af dette unionsborgerskab .
Hvad betyder det ?
Iflge min overbevisning anerkender Unionen ikke mindre , end at initiativtagerne og de suverne individer i den europiske enhedsproces er borgerne .
Dette unionsborgerskab udgr derfor en vsentlig bestanddel af legitimationen af Unionen .
En legitimation , der netop ikke kun skabes gennem nationale regeringer og aftaler , men derimod ogs umiddelbart og personligt og direkte gennem en retsstatus for alle borgere .
<P>
I EU-traktaten blev unionsborgerskabet derfor logisk nok indfrt med henblik p at ge beskyttelsen af de rettigheder og interesser , borgerne i medlemsstaterne har .
Vi har alts at gre med en statut , som skal udtrykke de grundlggende og borgerlige rettigheder for alle dem , der er omfattet af den .
S langt , s godt , i hvert fald i teorien .
I praksis er vi dog stadig meget langt fra en omfattende garanti af de grundlggende og borgerlige rettigheder , fra en anerkendelse af borgernes rolle som suverne individer i forbindelse med integrationen .
Af alle de fire frihedsrettigheder er den frie bevgelighed for personer helt sikkert den mest personlige , den mest eksistentielle , den mest menneskelige , der er blevet gennemfrt mest tvende , der er blevet trukket mest i langdrag og hindret mest .
Personkontrollen i Unionen er ikke afskaffet .
Den bliver heller ikke afskaffet med Schengen-aftalen , men derimod erstattet af barrierer , der ofte er endnu hjere end de gamle , som man har lovet at fjerne .
<P>
Valgretten og valgbarheden i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet modarbejdes , men det glder isr ogs deltagelsen i kommunalvalg .
Den saboteres til dels bent . Den reduceres i nogle hovedstder til deltagelse i bydelsvalg , sdan som det f.eks. sker i Wien .
Den konsulre beskyttelse eksisterer nsten heller ikke i praksis .
Men jeg mener , at vi ud over traktatteksten , ud over de rettigheder , der er indeholdt deri , skal henlede vores opmrksomhed p en omfattende beskyttelse af de grundlggende og borgerlige rettigheder .
Jeg hber , at topmdet i strig vil gre det muligt at g fra den rent teknokratiske reform af institutionerne til en gte reform af demokratiet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans lrde og tankevkkende betnkning og rose hans europiske vision .
<P>
Hvis vi skal sikre , at Den Europiske Union trives , s m Europas borgere fle , at de har del af dette projekt , og at vi ogs nyder gavn af det , og at det ikke kun er de kommercielle organisationer og regeringerne , der nyder gavn af det .
Kommissionens anden rapport om unionsborgerskab er derfor et vigtigt punkt i forbindelse med etableringen af en korpsnd og en flelse af europisk tilhrsforhold .
<P>
Jeg bifalder isr stemmeretten og retten til at stille op ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet , selvom jeg ville stte mere pris p de generse stemmerettigheder , der tildeles Commonwealth-borgere i Det Forenede Kongerige , og henstille til , at der ikke bliver foretaget nogen ndringer i denne og ikke bliver gjort nogen forsg p at udvande de rettigheder , der allerede eksisterer .
<P>
Som koncipist p Kommissionens handlingsplan for fri bevgelighed for arbejdstagere bifalder jeg hr . De Clercqs bemrkninger om hindringer for den frie bevgelighed for personer ssom i pensionshenseende og i henseende til familieansvar og brns uddannelsesbehov .
Jeg er bange for , at dette endnu er en smule eventyrlystent for min britiske gruppe , men jeg mener , at Kommissionen kunne srge for at fremme den internationale studentereksamen .
<P>
Etableringen af ombudsmandsinstansen kan kun roses , men jeg tror , at der er behov for en strre PR for denne .
Jeg er enig i , at nglen til en flelse af nrhed til Den Europiske Union er tt forbundet med information .
Jeg vil derfor bede Kommissionen om at gre en endnu strre indsats for at informere Europas borgere .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , kre kolleger , aftenens debat beskftiger sig med unionsborgerskabet .
Vi ved alle , hvad det betyder , og hvilken nglefunktion dette unionsborgerskab har ikke alene for Europas borgere , men ogs isr for den europiske integration .
Men jeg sprger mig selv , om borgerne i Europa egentlig ogs ved det ?
Ved borgerne , hvilke rettigheder der er forbundet med unionsborgerskabet ?
Ved de , hvem de kan henvende sig til , og hvem de kan sprge , hvor de kan indhente informationer ?
I mange af de samtaler , jeg har haft med borgerne , har jeg hele tiden haft flelsen af , at de kun er informeret i ringe omfang og kun har begrnset kendskab til det .
<P>
Men det er ikke kun borgerne , der har begrnset kendskab til det .
Lad os som eksempel tage de informationer , der kommer fra Europa-Kommissionen , og som til dels overhovedet ikke beskftiger sig med visse omrder .
Nr jeg ser , at der i den brochure , som vi fik for nylig , Single Market Review , og som med 38 betnkninger beskftiger sig med , hvordan det indre marked egentlig gennemfres , at der alts i denne brochure nsten ingenting str om den frie bevgelighed , s sprger jeg mig selv , hvordan borgerne rent faktisk skal blive informeret !
Et andet eksempel : Nr jeg taler med tjenestemnd i Kommissionen og i Parlamentet eller ogs uden for om , at jeg som unionsborger med nederlandsk pas sidder i EuropaParlamentet for Tyskland , bliver jeg igen og igen spurgt : Hvordan kan det lade sig gre , hvor str det , hvordan er det muligt ?

Ud fra det kan man se , at heller ikke valgretten er forankret i vores hoveder i traktatens forstand , hverken i hovederne p dem , der har fastlagt det , eller i hovederne p borgerne eller mine kolleger .
Mange af mine kolleger har egentlig heller ikke forstet det endnu .
<P>
Jeg mener , det er vigtigt , at vi ogs selv tager unionsborgerskabet med alt , hvad det indebrer , til os og forholder os til det .
S har vi ogs mulighed for at informere borgerne bedre om det , s de ogs kan forst det .
<SPEAKER ID=159 NAME="Pinheiro">
Fru formand , p Kommissionens vegne vil jeg glde mig over den grundige diskussion , som vores anden rapport om unionsborgerskab har vret genstand for , og srligt fremhve det glimrende arbejde , som er blevet udfrt af en fremstende europer ved navn Willy De Clercq .
<P>
Jeg betragter denne debat om unionsborgerskabet som en slags invitation rettet til alle politiske krfter om at samle sig om det centrale i den europiske opbygning , som en advarsel om de fremskridt og tilbageskridt i virkeliggrelsen af den europiske konstruktion , der kan skuffe borgeren , hvad angr hans flelse af et - og jeg citerer -  tilhrsforhold til et politisk fllesskab og et retsfllesskab  , som det hedder i Parlamentets beslutning .
Som det er Dem bekendt , kom denne bekymring ogs til udtryk p det sidste Europiske Rd i Cardiff , hvor der blev udtrykt det ml - og jeg citerer - at  alle Europas borgere kan f det fulde udbytte af MU ' en og det indre marked , og at Unionen kan komme endnu tttere p borgerne  .
<P>
Denne anden rapport om unionsborgerskab omfatter rene 1994 , 1995 og 1996 .
Den gr sledes forud for afslutningen af den regeringskonference , der frte til vedtagelsen af Amsterdam-traktaten .
Kommissionen har i denne rapport bestrbt sig for at beskrive og analysere de nye rettigheder , som Maastricht-traktaten giver , konstatere de fremskridt , der var sket efter udgivelsen af dens frste rapport i 1993 , og angive en rkke ml , der skulle ns .
<P>
Parlamentets beslutningsforslag retter sig korrekt mod alle de interesserede institutioner og ogs til medlemsstaterne .
Kun gennem en samordnet handling p alle niveauer vil det nemlig vre muligt at opn fremskridt i fremtiden , srlig inden for forbedret lovgivning , dennes tilgngelighed og bedst mulige implementering . Jeg kan forsikre hr .
Willy De Clercq og denne forsamling om , at svel med hensyn til Schengen og anvendelsen af artikel 8 A som med hensyn til overtrdelser af regler og administrativ praksis , stemmeret , konsulr og diplomatisk beskyttelse , mekanismer til permanent dialog , uddannelse og anerkendelse af eksamensbeviser , beskyttelse mod trusler mod sikkerhed og individuel frihed , ombudmandens virke , ja , s befinder alle disse emner sig p Kommissionens bord .
<P>
S sent som i dag drejede hovedparten af kommissrernes mde sig netop om unionsborgerskabet .
Og lad os hbe , at vi alle med Parlamentets bestrbelser og med  inputs  som dem , vi fr gennem denne beslutning , hurtigere kan n frem til et gte statsborgerskab .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sikker anvendelse af Internet
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0234 / 98 ) af Schmid for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af en flerrig EF-handlingsplan til fremme af sikker anvendelse af Internet ( KOM ( 97 ) 0582 - C4-0042 / 98-97 / 0337 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=162 NAME="Schmid">
Fru formand , kre kolleger , indtil for f r siden var Internet noget , der var forbeholdt specialisterne .
I dag er det i dn grad en selvflgelighed i vores hverdag , at endda vi som parlamentsmedlemmer har adgang til Internet p vores kontor .
Det er det klare bevis p , at miraklernes tid ikke er forbi !
Internet byder p mange muligheder - egentlig som aldrig fr i menneskets historie - for at f hurtig adgang til et stort antal informationer .
Dog finder man p Internet ogs i et vist omfang indhold , der er farligt for unge eller strafbart .
Eller nettet kan - p samme mde som de klassiske telekommunikationsmidler telefonen eller brevposten - anvendes til kriminelle aktiviteter .
<P>
I forbindelse med Internet vejer fordelene tungest .
Alligevel er der et behov for handling , og hvad den omtalte problematik angr , har vi brug for nogle svar .
Nr svaret skal findes , m vi dog ikke vre strengere i bedmmelsen , end nr vi bedmmer medier ssom film eller fjernsyn .
Bare fordi der har vret en ophidset debat , isr blandt folk , der aldrig selv har brugt et sekund p nettet , m vi ikke forholde os anderledes , end vi gr over for andre medier .
Det specifikke i svaret skal alts ligge i nettets srlige forhold , ikke i en strengere bedmmelse .
<P>
Hvad gr Internet til noget srligt ?
For det frste : Det tilhrer ikke nogen .
Der findes ikke n ejer af Internet .
Jeg plejer altid at sige , at det egentlig er et gte kommunistisk arrangement .
For det andet : Nettet er globalt og dermed tilgngeligt p verdensplan .
For det tredje : Retlige tiltag mod kriminelt indhold foregr i overensstemmelse med strafferetten i det land , hvor computeren , i hvis hukommelse de tilsvarende ting er lagret , str .
For det fjerde : Indhold kan overfres let og hurtigt - p f sekunder - fra en computer til en anden .
For det femte : Adgangen til Internet er anonym .
Computeren ved ikke , hvem der sidder ved pc ' en p den anden side , og den er ikke begrnset til bestemte tidspunkter .
<P>
Det har konsekvenser for beskyttelsen af mindrerige , fordi der ikke er nogen ekspedient som i biografen eller i videoforretningen p Internet , som s kan sige til den seksrige :  Du m ikke komme ind  eller  Denne video kan jeg ikke leje ud til dig  .
Det er her , den egentlige problematik ligger .
Den handlingsplan , som Kommissionen har foreslet , krver , at der garanteres en sikker anvendelse af Internet .
Jeg siger , at den mske kan bidrage til det , men 100 % sikkerhed kan den ikke give uden videre .
Desuden fremmer dette begreb den misforstelse , at forldre ikke lngere behver bekymre sig om deres brns opdragelse , men kan overlade beskyttelsen af mindrerige til tekniske systemer og filtreringssoftware .
Den misforstelse m vi ikke fremme .
Derfor gr jeg ind for , at vi ndrer det hele til begrebet  sikrere anvendelse af Internet  .
Det er i overensstemmelse med virkeligheden .
<P>
Man m dog vre klar over begrnsningerne i de foreslede foranstaltninger .
Eftersom antallet af erhvervsmssige udbydere af porno stiger dagligt p verdensplan , m man antage , at forventningerne om en selvbegrnsning egentlig er naive .
At medlemmerne af dette Parlament i gr fik en reklame for pornografi gennem deres e-mail - i vrigt ikke nogen god reklame , og prisen var alt for hj - viser , hvor vi er p vej hen .
Eksemplet med sprringen af en hollandsk computer , af XS 4 all-serveren , fordi tidsskriftet  Radikal  blev distribueret via denne computer , viser , hvor langt man kommer med denne metode .
Tidligere kunne  Radikal  kun hentes p denne server .
Efter sprringen kunne tidsskriftet hentes p 53 computere p Internet , fordi det rygtedes omgende i hele verden .
Alts , sprremetoden har sine begrnsninger .
<P>
I betragtning af sprogmangfoldigheden i Den Europiske Union kan man ogs have sine tvivl om , hvorvidt brugen af programmer til identifikation af ord til filtreringsforml virkelig er en hjlp .
Hvis man anvender programmer til filtrering af billeder , s sprrer man ogs for alt det , der findes af videnskabeligt billedmateriale , af grafik .
Men jeg gr alts ind for dette forslag , bare for at der ikke skal vre nogen misforstelser .
Jeg gr blot opmrksom p , at der er visse begrnsninger , og at man skal vre bevidst om disse begrnsninger .
<P>
Til disse begrnsninger hrer ogs , at virkeligheden faktisk ser sdan ud , at brnene oftest har strre computerforstelse end forldrene .
I forbindelse med forslaget om , at man skal loade filtreringssoftware p pc ' en , beskrev jeg det sledes for journalisterne : Filtreringssoftwaren , det er det program , som den 12-rige sprrer pornosiderne p Internet for sin far med , fordi han har forbudt ham at se fjernsyn .
Sdan er virkeligheden .
Alligevel gr jeg ind for , at vi gr det med filtreringssoftware , men man m vre klar over , hvilke begrnsninger der er .
<P>
Den foreslede handlingsplan er overvejende et instrument til bekmpelse af unsket indhold , alts pornografisk materiale , politisk radikale sider og lignende .
P grund af manglende kompetence i Den Europiske Union inden for strafferet og strafforflgelse behandler handlingsplanen kun ulovligt , det vil sige strafbart , indhold i form af et krav om en forberedende studie af ndvendige nationale foranstaltninger .
<P>
De egentlige problemer ligger efter min vurdering mere i det strafbare indhold end i det unskede .
Hvad man dog ikke finder , nr man surfer p nettet bare et par timer og sger mlrettet - det gjorde jeg i gr , da jeg forberedte mig p en pressekonference ! Det er forblffende .
Her finder man anvisninger p , hvordan man laver sine egne bomber , bner aflste dre , selvom man ikke har nogen ngle , fremstiller narkotika p ulovlig vis , foretager andre terrorhandlinger , anvisninger p , hvordan man kan forfalske kreditkort , hvordan man p ulovlig vis hacker sig ind i computere og s videre , en bred palet .
<P>
Bekmpelsen af strafbart indhold er , sdan som tingene forholder sig nu , medlemslandenes sag .
Det vil jeg slet helelr ikke stte sprgsmlstegn ved .
I praksis vanskeliggres bekmpelsen imidlertid i hj grad af , at der ikke engang inden for Den Europiske Union findes de samme eller i det mindste sammenlignelige retsnormer , nr det drejer sig om vigtige sprgsml .
Forflgelsen af brnepornografi er vanskelig , nr den alder , hvor  barn  overgr til  voksen  defineres forskelligt i de forskellige retssystemer .
I nogle medlemslande gr grnsen ved 14 r , i andre lande ved 16 r .
Det bliver vanskeligt , nr der ikke findes nogen definition af , hvad strafbar pornografi er .
Det bliver vanskeligt , nr det strafbare indhold godt nok kan forflges , men nr en henvisning til , hvor man via en Internet-side med et museklik kommer til denne side , ikke kan straffes .
S er det nemlig let .
Det bliver ogs vanskeligt , nr det - som det er muligt i dag - forholder sig sdan , at man kan lgge en computer p nettet uden at opgive , hvem der er operatren i sidste ende , nr der - som det er muligt i dag - kan sendes en elektronisk mail , uden at det kan fres tilbage til en person , det vil sige , at man bde kan operere anonymt med en server og ogs sende en e-mail anonymt .
<P>
Derfor har vi som minimum brug for forberedende studier , s det kan fastlgges , hvilken lovgivning vi har brug for .
Jeg ved , at det mder modstand i Rdet ved forhandlingerne .
Indenrigspolitikken hrer jo til nationalstaternes privatsfre , der er ikke lngere noget at gre i forbindelse med militrpolitikken , her gr NATO det .
Det eneste sted , hvor staten stadig har et magtmonopol med vbnede styrker , er politiet .
Derfor passes der p det som en jesten .
Jeg ved , der er modstand mod iden om at foretage sdanne studier . Alligevel er det ndvendigt .
I sidste ende vil vi nemlig kun kunne lse problemet med det strafbare indhold gennem verdensomspndende aftaler .
I forbindelse med verdensomspndende aftaler om sdanne ting er det lige som i GATT : Hvis Fllesskabet optrder dr med 15 forskellige meninger , s gr det ikke !
Hvis USA , Den Europiske Union og Japan har nogenlunde samme forestillinger , s gr det relativt hurtigt .
Derfor er det ndvendigt , ikke kun af hensyn til strafforflgelsen inden for Den Europiske Union , men ogs af hensyn til de ndvendige verdensomspndende aftaler , s vi fr flles normer dr .
Uden dem kommer vi ikke videre p dette punkt .
Jeg vil gerne bede kommissren , nr han taler til sidst , om at fortlle mig , hvilke ndringsforslag Kommissionen er parat til at overtage , fordi det ville hjlpe mig videre .
<SPEAKER ID=163 NAME="Argyros">
Fru formand , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vil med sin udtalelse om dette sprgsml og de ndringsforslag , der er stillet , fremme udviklingen og indfrelsen af produktive , tekniske systemer , hvor hovedformlet naturligvis er beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed , men isr ogs en forbedret beskyttelse af konomiske og industrielle aktiviteter .
<P>
Endvidere vil vi med vores udtalelse sge at forbedre det globale samarbejde om dette sprgsml for at sikre en dynamisk udvikling af Internet-industrien .
Mere konkret , hvad angr aktionslinjernes ivrksttelsesomrde , og p baggrund af de muligheder , som Internet frembyder for alle konomiske og industrielle aktiviteter og indirekte for beskftigelsen , foreslr vi vedtagelsen af et bredere tiltag , sledes at man ud over de sprgsml , der berrer mindrerige og den menneskelige vrdighed , ogs undersger de muligheder , som dette handlingsprogram frembyder for beskyttelsen af konomiske og industrielle aktiviteter .
<P>
Hvis brugerne - private svel som virksomheder - har tillid til Internet , vil det skabe et gunstigt milj for udvikling af virksomhedsaktiviteter inden for informationssamfundet .
P denne mde vil Internet , ud over at vre en sikker kilde til viden , ogs blive et vrdifuldt redskab til virksomhedsaktiviteter .
<P>
Det andet vigtige sprgsml i vores udtalelse er de principper , der br glde for fjernelsen af det skadelige og ulovlige indhold p Internet .
Principperne kan sammenfattes sledes :
<P>
For det frste br industrien stttes i forsget p at udvikle og gennemfre effektive , frivillige systemer til kontrol med indholdet p Internet .
Desuden er samarbejdet mellem de involverede instanser , frst og fremmest industrien , en afgrende faktor , hvis disse selvreguleringssystemer og mekanismer til filtrering og klassificering af indholdet skal gennemfres med et heldigt resultat .
<P>
En anden vigtig forudstning for en effektiv kontrol af indholdet p Internet er en klar adskillelse af de roller og det ansvar , som de enkelte organer inden for oprettelsen og spredningen af indeholdet har .
<P>
Den sidste ting , jeg vil fremhve , er kravet - p grund af Internets grnseoverskridende karakter - om et virkeligt samarbejde og en koordinering p verdensplan af programmets aktioner .
Samarbejdet er den eneste metode til at sikre strst mulig effektivitet af de aktiviteter , der ivrksttes p europisk plan .
Derfor mener jeg , at Den Europiske Union br sge at spille en aktiv og ledende rolle i forbindelse med fastlggelsen af internationale principper og standarder .
<P>
Til sidst vil jeg komplimentere hr . Schmid og hans medordfrere for deres bidrag til sprgsmlet om sikker brug af Internet og takke dem , der har stttet udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , det er ikke frste gang , vi drfter Internet , og det bliver heller ikke den sidste .
Udviklingen gr i den rigtige retning .
Ikke bare her , men overalt stiger bevidstheden om vrdien af denne revolutionerende form for fri information .
Det er friheden , vi skal vrne om , ikke reguleringen .
<P>
For et r siden behandlede vi Pradier-betnkningen om ulovligt og skadeligt indhold p Internet .
Kravene til reguleringer fra forskellige sider var dengang vidtgende , f.eks. registrering af Internet-brugere og forbud mod digital kryptering .
Mange var dengang uvidende om det nye og mente , at den gamle verdens tnkemde ogs skulle glde for den nye verden .
<P>
Engang ville de , som ikke kunne se den nye tid , sl Gutenbergs trykkepresse i stykker .
Reformationen kom i gang , fordi det ikke lykkedes for dem .
Ved hjlp af trykkepressen fik borgerne helt nye muligheder for at f ny og meget lettere tilgngelig information .
Det frte dengang til en decentralisering af magten .
<P>
Nu str vi over for en anden reformation , ved at borgerne kan f adgang til viden og information samt bliver mere og mere uafhngige af myndigheder og stat .
Sandsynligvis frer det p langt sigt til mindre regulering af den enkeltes hverdag og helt nye kontakt- og forsyningsmuligheder .
<P>
Det ulovlige materiale p Internet skal dog hndteres , men uden at den frihedsmssige grundforudstning delgges .
Kommissionen vil oprette direkte linjer for rapportering af ulovligt materiale p Internet , sttte filtrerings- og klassificeringssystemer samt uddannelse og information .
Betnkningen kompletterer derefter Kommissionens linje med at ville afklare de retslige aspekter for ulovligt og skadeligt materiale p Internet .
Det er rimelige forslag , da de tager hensyn til mediets karakter .
<P>
Der fandtes tidligere et nske om at udvikle srlige europiske systemer .
Vi br dog respektere , at det her drejer sig om globale og internationale kontakter .
Det er et globalt og internationalt medie .
Lsningerne m derfor vre internationale og globale .
Der er allerede udviklet internationalt gangbare systemer og de har vundet accept og udbredelse .
I denne sammenhng vil jeg takke ordfreren for , at han har vret s imdegende , nr det glder mine ndringsforslag p dette omrde .
<P>
Til sidst vil jeg hilse den viste forstelse velkommen , med hensyn til at undg tvangssystemer .
Markedet har nemlig en direkte interesse i selvregulering .
Desuden kan kvalitetsmrkning fre til en forbedret markedsposition for de Internet-leverandrer , der nsker at bruge den .
Det er gldeligt , at Kommissionen mener , at det ikke er det offentliges opgave at regulere indholdet og anvendelsen af Internet .
Derimod er det det offentliges opgave at bekmpe og stoppe kriminalitet , hvor den end forekommer , det vre sig ved hjlp af Internet eller bent p gader og torve .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , den eksplosionsagtige udvikling af Internet opleves af de fleste af os som positiv .
Den har dog , som vi alle ved , ogs en meget mrk og ubehagelig bagside .
Via Internet kan alle , ogs brn og unge , let f adgang til udfrlige opskrifter p og beskrivelser af narkotika , liges opskrifter p sprngstoffer , pdofile kan se brnepornografi og kvinder kan kbes og slges m.m. Det er helt klart , at vi alle nsker at stte en stopper for dette .
<P>
Problemet med Internets mrke bagside er , at det er globalt og ikke kender nogen grnser .
En fuldstndig lsning m alts ogs vre global og kan kun opns i samarbejde med industrien .
Det er noget , vi alle m arbejde for .
Men i mellemtiden er Kommissionens forslag til handlingsplan en begyndelse , som ogs p en virksom mde kan bidrage til en reel international debat og forhbentlig til en lsning .
<P>
Blandt de vigtigste punkter i handlingsplanen er forslaget om , at arbejde sammen med industrien for selvregulering og etiske regler , at skabe systemer til filtrering og klassificering samt et bredt informationsprogram .
Personligt tager jeg dog afstand fra alle forsg p via direktiver p EU-niveau at regulere denne problematik med Internet .
Det er noget , vi m lse p anden mde og mere internationalt .
Derfor vil jeg stemme nej til ndringsforslag 23 .
Derimod vil V-gruppen sttte Schmidbetnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , nr vi drfter anvendelsessikkerheden af Internet , kommer begreberne udtryksfrihed og formidling af ulovligt materiale ofte p kollisionskurs .
Karakteristisk for Internet er frihed og ubegrnsethed , og det br kunne forblive sdan .
Frihedens vrangside er altid en bevidsthed om , at nogen vil misbruge denne frihed .
<P>
Det mest grove misbrug angr uden tvivl udspredelse af brnepornografi- og pdofilmaterialer .
Det pgldende materiales hyppighed p Internet er forblffende .
Efter Interpols undersgelse blev der som et resultatet af kun to ugers opflgning fundet over 70.000 filer indeholdende brnepornografiske billeder .
Tallet er s stort , at de aktiviteter , som er rettet mod den etiske selvregulering hos Internet-aktivister , ikke er nok til alene at begrnse det .
<P>
Det vil vre forkert at gre Internet-udbyderne skyldig i formidlingen af materialet .
Selvom deres rolle som portvagter for selvreguleringen er central , kan de nskede resultater frst opns gennem et tt samarbejde mellem telekommunikationsindustrien og myndighederne , som er ansvarlige for Internettets indhold .
Rene europiske foranstaltninger er ikke tilstrkkelige i kampen mod brnepornomaterialet , fordi Internet er globalt .
Der er brug for globale informationssystemer og standarder , hvorigennem de bevidst aktive pornoformidlere kan gribes .
Et godt eksempel p et myndighedsinitiativ i kampen mod brneporno er den tipstelefon og den netside , som det finske politi har oprettet og hvor der kan anmeldes pdofil aktivitet , der er fundet p nettet .
Det er hensigten ved fund af internationalt materiale , at politiet formidler tippet videre til myndighederne i de relevante lande .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Schmid for et godt arbejde , som han har udfrt for denne svre emnehelhed .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , tillad mig at indlede med at lyknske ordfreren ikke blot med hans fremragende betnkning men ogs med hans strlende indlg .
Dette er en meget vigtig sag , der er grundlggende for vores fremtid som et samfund , der beskytter de individuelle rettigheder , samtidig med at det beskytter den industrielle udvikling .
Men alt det m ikke f os til at glemme det grundlggende sprgsml , der legitimerer os : vores beslutningers forankring i traktaten , der er retsgrundlaget for vores politiske handlinger .
<P>
Mit indlg vil derfor koncentrere sig om Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggenders forslag om at ndre beslutningsforslagets retsgrundlag og anvende artikel 129 A - forbrugerbeskyttelse - i stedet for artikel 130 -industriens konkurrenceevne .
<P>
Fru formand , artikel 130 siger uden tvivl , at der skal trffes foranstaltninger for at fremme et klima , der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder , og det er rigtigt , at et bedre og mere sikkert klima vil fremme industrien .
Men det er ikke mindre rigtigt , fru formand , at det er meget vanskeligt at anvende disse ml i artikel 130 , som f.eks. kan vre at skabe de ndvendige betingelser for fllesskabsindustriens konkurrenceevne , p aktioner , der har til forml at alarmere forbrugerne om sex og vold p Internettet , nr der indfres selvregulering og filtreringssystemer .
<P>
Derfor forstod Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder og Indre Anliggender efter at have analyseret dette beslutningsforslag , at det relevante retsgrundlag er artikel 129 A , der giver mulighed for denne type aktioner , som fremmer og beskytter sikkert milj for forbrugeren i almindelighed .
<P>
Fru formand , jeg vil ogs nvne , at denne ndring af retsgrundlaget giver Parlamentet en vigtigere rolle i hele aktionen , da artikel 129 A anvender proceduren med flles beslutningstagning , mens artikel 130.3 anvender simpel hringsprocedure .
Jeg mener , det er grundlggende , at Parlamentet i en sag , der er s socialt relevant , s socialt aktuel , taler med hj og kraftig stemme og ikke blot hres .
<P>
Derfor , fru formand , mener jeg , at dette er en sag , der vedrrer alle , og traktaten giver os et tydeligt grundlag for at deltage p lige fod med Rdet , og vi skal srge for , at denne ndring af retsgrundlaget afspejles i forslaget .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Fru formand , tillad mig at udtale mig ogs som ordfrer for papiret " Initiativ til international koordinering af Internet  i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Jeg er enig i meddelelsen fra Kommissionen om aktionsplanen for sikker brug af Internet , men jeg er ikke overbevist om det formlstjenlige i alle de ndringsforslag , der er stillet af ordfreren til Kommissionens tekst .
I mandags deltog jeg efter invitation fra Kommissionen i en konference med lederne af verdensindustrien inden for sektoren , og jeg s en konsensus opst om disse tre punkter : Vi m undg at skabe komplicerede regler , der afviger fra den ene stat til den anden og vanskeligt kan gennemfres , men vi m samtidig tage et politisk initiativ for at undg , at det bliver den dmmende magt , der afsiger domme og skaber prcedens ; vi m fremme et lovgivningsmilj til udvikling af Internet , som stttes af selvdisciplin hos sektorens industri , men ogs af engagement hos de politiske myndigheder og de kompetente internationale organisationer i en struktureret dialog svarende til den , der allerede har givet gode resultater i Transatlantic Business Dialogue ; for det tredje br man sge international konsensus p multilateralt grundlag , alts udstrakt ikke kun til USA og Europa , men ogs til mange andre lande , i en sammenhng , der er s global som muligt .

<P>
Det er benbart , at der er omrder , hvor der skal laves ny lovgivning isr med henblik p Internet , f.eks. den digitale signatur , men det er ikke benbart , at man med Internet kan beg nye forbrydelser , som endnu ikke er opfundet og taget i betragtning i lovene .
Alligevel er Internet et enestende kommunikationsmiddel , som gr det muligt for ethvert individ at blive udgiver , det giver virksomhederne et middel til globalisering gennem den elektroniske handel og - understreger jeg - om ndvendigt tillader det sgar at spore oprindelsen og mlet for transaktioner .
Jeg tror , at vi str med en nyfdt , som tager de frste skridt , og som vi m hjlpe med at vokse op i et gunstigt lovgivningsmssigt klima .
<P>
Jeg har problemer med nogle ndringsforslag , nr .
6 og nr .
12 , om myndighedernes ansvar for indholdet p Internet og med nr . 7 om distributrernes ansvar , men jeg er sikker p , at vi vil vende tilbage til denne debat med andre overvejelser og andre erfaringer .
<SPEAKER ID=169 NAME="Pinheiro">
Kommissionen vil gerne takke ordfreren , hr . Schmid , og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender for en meget positiv betnkning .
Internettet vokser i strk fart og bruges ikke lngere kun af videnskabsfolk og forskere .
Nu er det en del af dagligdagen i kontorer , hjem og p skoler .
Det har vist sig at vre uhyre nyttigt og vigtigt for erhvervsliv , uddannelse og kultur .
Og hovedparten af dets indhold giver absolut ikke anledning til problemer .
<P>
Men Internettet kan ogs bruges til ulovlige aktiviteter og til spredning af ulovligt indhold .
Forldre og lrere er bekymrede over tilstedevrelsen af indhold , der kunne vre skadeligt for brn .
Hvis Europas forbrugere og erhvervsliv skal drage fuld nytte af de muligheder , der tilbydes af informationssamfundet , s m disse problemer tages op .
Kommissionen har i det seneste rs tid sammen med Rdet , Europa-Parlamentet , medlemsstaterne , erhvervslivet og brugerne arbejdet hrdt p at foresl lsninger .
Handlingsplanen er resultatet af den reaktion , Kommissionen modtog , da den frste gang kastede sig over problemet , og den er udarbejdet i samrd med Rdets henstilling om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed .
<P>
Nrvrende handlingsplan har en ikke-regulerende tilgang , den inddrager erhvervslivet og foreslr konkrete foranstaltninger til tackling af problemerne .
Den implementerer en politisk samstemmighed og sikrer opflgning af foranstaltninger , der allerede er truffet p EU-plan og i medlemsstaterne .
Denne tilgang har modtaget strk sttte fra Bonn-konferencen , Internetarbejdsgruppen og Rdet og Europa-Parlamentet .
Handlingsplanen har fire aktionslinjer : for det frste at skabe en sikker ramme for dets anvendelse , herunder etablering af et europisk netvrk af srlige meldetjenester ( hotlines ) og sttte til selvregulering ; for det andet at udvikle filtrerings- og klassificeringsordninger , der tager hensyn til Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed ; for det tredje at tilskynde til oplysningsaktiviteter ; og for det fjerde sttteforanstaltninger .
<P>
Hver enkelt aktionslinje sigter p at n visse hovedmlstninger , nemlig at stte brugeren i stand til at beskytte sig selv og sin familie mod unsket skadeligt materiale ; at styrke meldemekanismerne for ulovligt materiale , der behandles i henhold til eksisterende lovgivning ; at sikre , at der tages ordentlig hjde for Europas srlige multikulturelle og flersprogede behov ; og at opbygge tillid til de nye rammer , sledes at forbrugeren kan nyde gavn af de nye tjenesteydelser , og erhvervslivet kan gre brug af de muligheder , som de elektroniske medier tilbyder .
<P>
Handlingsplanen er ikke det eneste middel til at n disse ml .
Den er et finansielt instrument , der stimulerer initiativer , der m tages op af medlemsstater , erhvervsliv og brugere .
Den er ikke noget retligt instrument til lsning af forskellige retlige sprgsml i forbindelse med anvendelsen af Internettet .
Men mange af problemerne inden for de nye rammer fordrer ikke ny lovgivning .
De fordrer tilgange , hvor eksisterende lovgivning kan finde anvendelse p Internettet og for , hvordan man kan finde tilfredsstillende lsninger uden lovgivning .
Derfor har man gjort sig umage for at fokusere p de ikke-regulerende foranstaltninger i denne handlingsplan .
<P>
Hvad ndringsforslagene angr , kan Kommissionen sttte de fleste ndringsforslag , der er fremsat af Parlamentet .
Ja , rent faktisk er 20 ud af de fremsatte 24 ndringsforslag fuldstndig acceptable for Kommissionen .
Hvad ndringsforslag 14 om komitologi angr , m jeg pege p , at Kommissionen har til hensigt at gre brug af den eksakte ordlyd , der blev anvendt i Rdets beslutning fra 1987 om type 1-udvalg .
Der er imidlertid tre ndringsforslag , nemlig nr . 7 , 12 og 17 , som ikke kan accepteres .
To af dem behandler retlige sprgsml og i srdeleshed ansvar .
Der er helt bestemt behov for at se p dem , men handlingsplanen , der er et finansielt instrument , er ikke det rette sted for dette .
Kommissionen er imidlertid i gang med at udarbejde et retligt instrument , et direktivforslag , om dette sprgsml .
<P>
Det tredje ndringsforslag foreslr inkorporering af mrkningsordninger i erhvervsadfrdskodekser .
Behovet for at indfre mrkningsordninger er allerede angivet i henstillingerne om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed .
Vi kan forvente , at der vil blive udviklet adfrdskodekser i overensstemmelse med de retningslinjer , der er foreslet i denne betnkning .
Jeg kan forsikre Dem om , at hvis der er behov for en srskilt europisk mrkningsordning , s vil handlingsplanen helt bestemt fremme sdan en ordning .
Men hvis det er muligt at tilpasse fleksible internationale ordninger , og dette viser sig at vre formlstjenligt , s vil der ikke vre behov for en srskilt europisk ordning . Det ville vre spild af penge .
Der er imidlertid ingen grund til at tro , at de bekymringer , der reflekteres i det foreslede ndringsforslag , ikke allerede er omfattet af forslaget .
<P>
Jeg takker atter Parlamentet for dets arbejde og dets hidtidige reaktion .
P linje hermed er tiden nu inde til at flge op p EUinstitutionernes initiativer .
Parlamentet har allerede anerkendt betydningen af at beskftige sig med disse sprgsml , og jeg hber , at dets beslutning vil bekrfte behovet for handling ved at give handlingsplanen den fulde sttte , der skal til for at give den en vsentlig indvirkning .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Kombineret transport
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0239 / 98 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( C4-0173 / 98-96 / 0207 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om EF-tilskud til innovative projekter til fremme af kombineret transport ( Ordfrer : Stockmann ) .
<SPEAKER ID=172 NAME="Stockmann">
Fru formand , kre kolleger , De har jo netop hrt den fulde titel p forordningen .
Intermodalitet hedder nglebegrebet i den nuvrende og kommende europiske transportpolitik .
Her tages der sigte p at skabe et samlet transportsystem .
Ved at kombinere de forskellige transportmetoder til transportkder fra hus til hus kommer de forskellige fordele til fuld udfoldelse .
Den kombinerede transport , som det handler om i dag , er det gennemprvede forstadium til intermodalitet inden for transport .
I vores taler , i transportpolitikernes taler , har den kombinerede transport i lang tid spillet en betydelig rolle , som iler langt forud for betydningen i virkeligheden .
Statistikken fra det forgangne r kunne mske indlede et trendskifte her .
<P>
Ud over ordningspolitiske muligheder har vi p europisk plan siden 1992 haft PACT-programmet til fremme af den kombinerede transport til rdighed .
Eftersom det frste program blev en succes , men udlb i 1996 , har vi siden sidste r behandlet PACT II .
Som forordning og med et forhjet , om end et gennem lang tid ikke passende budget , bliver det nu et ordentligt program , jeg mener t med et juridisk grundlag .
At vi frst behandler forordningen ved andenbehandlingen i dag , skyldes de strke fdselsveer , hvor Rdet har misligholdt sine jordemoderforpligtelser .
<P>
I betragtning af forordningens indhold har vi i Udvalget om Transport og Turisme hilst den delvise imdekommenhed fra Kommissionens og Rdets side velkommen . Det glder f.eks. isr inddragelsen af skibsfarten p indre vandveje og forbindelsen med de transeuropiske net som et kriterium ved projektudvlgelsen .
P den anden side anser vi afvisningen i Rdets flles holdning af nogle af de ndringsforslag , som vi fremsatte allerede ved frstebehandlingen , for kortsynet , og det skyldes , at vi har brug for en strategisk og - efter min mening - forudseende transportpolitik .
Udvalget om Transport og Turisme gr derfor ind for de foreliggende ndringsforslag 1 til 6 .
Hvad vi anser for vigtigt i den forbindelse ?
For det frste nsker vi en udvidelse af anvendelsesomrdet for PACT - sdan som det i mellemtiden ogs er blevet muligt for nogle andre programmer - til ogs at omfatte tiltrdelseslande , som der allerede er indledt forhandlinger med , og desuden en ekstra bevilling p rligt ECU 4 millioner for rene 2000 og 2001 .
<P>
Agenda 2000 indeholder bevillinger til infrastrukturelle foranstaltninger for de central- og steuropiske lande for denne periode i langt strre omfang .
Vi nsker , at et brudstykke heraf specificeres allerede nu og bindes til den kombinerede transport .
Vi oplever allerede nu en overproportioneret vkst inden for transporten fra de kommende tiltrdelseslande .
Dertil kommer en udprget tendens til at flytte transporten fra skinne til vej .
En sdan udvikling er i reglen irreversibel - det kan vi synge en hel sang om i de nye delstater - hvis man ikke imdegr den rettidigt .
<P>
Vi kan derfor ikke vre ligeglade med en sdan udvikling .
Derfor krver vi her en strategisk udformning af politikken og ikke en reaktiv politik , der s mske om ti r vil give os mangedoblede udgifter .
Vores andet primre anliggende er at skabe synergier .
Et godt program kan altid blive bedre , hvis det for det frste tager sigte p at skabe synergier med andre programmer , og hvis det for det andet samtidig sttter andre politiske anliggender .
<P>
Vi mener stadig , at en kombination af midler fra PHARE og samhrighedsfonden respektive projekter , der stttes med sdanne midler , br vre mulig .
Vi har den opfattelse , at PACT-projekter br have forrang i oplandet og udmundingsomrdet for de politiske nsker , selv i forbindelse med hurtigruter for godstog , der stadig er svre at gennemfre .
Der ville ogs kunne opns synergieffekter med de aktiviteter , der er planlagt i det femte forskningsrammeprogram .
Det tager vi sigte p i endnu et forslag , som vi har fremsat igen .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord her til ndringsforslaget fra min rede kollega Jarzembowski , der godt nok ikke er til stede i dag .
Vi har helt sikkert ikke gjort det let for os selv med den frst og fremmest plausible , ja , den selvflgeligt lydende formulering af en forhindring af konkurrencen .
Vi er dog i sidste ende kommet frem til en forkastelse af forslaget , fordi vi mener , at alle sttteprogrammer per se tager sigte p en positiv diskriminering , i vores tilflde vk fra den udelukkende transport p vej over til den kombinerede transport , over til regioner og konkurrenter , der giver den kombinerede transport forrang .
Jeg vil gerne takke alle vores kolleger , ogs dem , der ikke er til stede , for deres andel i arbejdet med betnkningen og anbefale , at den vedtages i morgen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren mange gange for den glimrende betnkning og lyknske ham med den .
Kommissionens forslag om at sttte den kombinerede transport tager hjde for det faktum , at Den Europiske Union har brug for et plideligt transportsystem , der dkker hele Europa , og som effektivt sikrer bde handelen og mobiliteten .
Derfor beklager jeg dybt , at Rdet kun i ringe omfang har overtaget Parlamentets forslag .
Netop her ville der vre mulighed for for en gangs skyld at handle og ikke kun at tale .
Som sagt , jeg synes , det er beklageligt , at Rdet i sin holdning ikke har taget hensyn til ogs at give de projekter forrang , der etablerer en forbindelse til de central- og steuropiske lande og dermed frigr synergier .
<P>
Ligeledes br Kommissionen ved udvlgelsen af projekter ogs vre opmrksom p , at der tages lige hensyn til regionerne og medlemslandene , sledes at der ikke sker nogen konkurrenceforvridning .
Dette punkt opnede Parlamentets godkendelse allerede ved frstebehandlingen og stttes nu p ny af det ndringsforslag , som hr . Jarzembowski fremstter for Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Jeg anmoder Europa-Parlamentet om ogs at sttte dette ndringsforslag denne gang .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at det er absolut ndvendigt at integrere de transeuropiske hurtigruter for godstog i den miljvenlige udvikling og anvendelsen af de transeuropiske transportnet .
Jeg anser netop disse hurtigruter for en vigtig innovatorisk del af transportpolitikken .
Jeg mere end beklager de finansielle rammer p kun ECU 35 millioner , som Rdet har fastlagt .
For perioden 1997-2001 br der minimum bevilges ECU 43 millioner , hvis man , som man siger , ikke kun vil tale , men ogs handle .
Der br sledes bevilges et belb af denne strrelse , selvom det efter min mening kun er som en drbe p den varme sten .
<P>
Jeg anser udviklingen af transportsystemet i Den Europiske Union for yderst vigtig netop med henblik p udvidelsen og de stadig vigtigere miljaspekter .
Jeg sttter derfor ndringsforslagene , som alle i min gruppe gr ind for , og hber ligeledes p Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Wijsenbeek">
Hjertelig tak , fru formand , isr for , at jeg her fr lejlighed til ikke alene at lyknske ordfreren , men ogs at sige , i hvor hj grad han foregr med et godt eksempel for dem , der lader sig omskole fra teologer eller musikere til virkelige teknikere og politikere !
<P>
Lad mig nu g over til mit eget sprog og alligevel sige noget om selve betnkningen .
Jeg tror da , at vi her har et typisk eksempel p , hvordan Rdet nu for en gangs skyld ikke blot med ord , men ogs med handlinger kunne have vist , hvordan der , hvilket vi her i Parlamentet alle med et overvldende flertal sttter , skal finde en ndring af transportformen sted fra vejen til jernbanen og til de indre vandveje .
Vi tvinges her p ny til endnu en gang at lgge kendsgerningerne p bordet , for hvis vi ikke gr noget nu , ender vi inden lnge med n stor trafikprop .
Det er s Rdet og Kommissionen ansvarlige for og ikke Parlamentet .
<SPEAKER ID=175 NAME="Pinheiro">
Fru formand , lad mig begynde med at takke ordfreren , hr . Stockmann , og Parlamentet for arbejdet med forslagene om at fortstte vores succesrige erfaring med innovative projekter til fremme af kombineret transport , PACT .
<P>
Det er et klart bevis p Parlamentets fortsatte engagement i at fremme kombineret transport .
Samtidig med , at vi stter pris p Parlamentets konstruktive stillingtagen i denne sag , er jeg ked af at mtte sige , at Kommissionen kun er i stand til at acceptere to af ndringsforslagene , selvom dette ikke br skade den brede enighed , der hersker mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
ndringsforslag 1 og 4 sger , som Parlamentet foreslog ved dets frstebehandling og Kommissionen accepterede , at indfre begrebet ' de trans-europiske hurtigruter for godstog ' i forordningerne .
Eftersom hurtigruterne for godstog udgr et vigtigt kommissionsinitiativ , kan jeg fortsat sttte deres indfrelse som et evalueringskriterium i PACT-forordningen .
<P>
Hurtigruterne udgr et betydeligt fremskridt henimod den sande liberalisering af jernbanemarkedet .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at bde Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med udvlgelsesproceduren vil prioritere ethvert projekt , der nsker at gre brug af hurtigruterne .
<P>
ndringsforslag 2 , 3 , 5 og 6 sger at genindfre muligheden for finansieringsaktioner uden for Den Europiske Union og for at tillade ikke-EF-virksomheder at modtage PACT-finansiering .
Kommissionen er ganske klar over , at kombineret transport ikke kan stoppe ved EF ' s grnser .
Trafikstrmme og mulighederne for transport med forskellige transportmidler er for vigtige for vores stlige naboer .
Derfor foruds kommissionsforslaget oprindeligt denne mulighed .
Men drftelser om dette i Rdet har klart vist , at forordningen som sdan ikke ville have en jordisk chance for at blive godkendt af Rdet , hvis Kommissionen havde fastholdt dette .
<P>
Medlemsstaterne er enige om , at Fllesskabet m hjlpe ansgerlandene i deres bestrbelser p at f et bredygtigt transportsystem .
Mange medlemsstater mente , at andre instrumenter , f.eks. inden for PHARE-programmet , burde anvendes eller yderligere udvikles for at bist med at kombinere transportforbindelserne .
<P>
Kommissionen vil derfor se nrmere p , om de nuvrende programmer kan bruges til PACT-lignende projekter for transport med forskellige transportmidler i ansgerlandene .
I samme retning kan Kommissionen ikke acceptere opreguleringen til ECU 43 millioner , fordi dette belb er i modstrid med Fllesskabets finansielle overslag for PACT .
<P>
Desuden kan visse aspekter i ndringsforslag 3 og 5 ikke accepteres , og vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 7 .
P den ene side vil der vre sikret synergi med andre finansieringsprogrammer gennem den ndvendige hring blandt Kommissionens tjenestegrene .
P den anden side tror Kommissionen fortsat , at udvlgelseskriterierne , eller den forbedrede konkurrenceevne , for kombineret transport gennem nyskabelse er klare og begrnsede og derved gennemsigtige .
Andre prioriteter eller hensyn kunne efter vores mening kun gre alting mere uklart .
<P>
Selvom jeg ikke er i stand til at overbevise Parlamentet om Kommissionens holdning i alle henseender , hber jeg , at jeg i det mindste har gjort klart rede for denne holdning .
Lad mig slutte af med atter at takke Parlamentet og navnlig ordfreren for den interesse , de har udvist i kombineret transport og for det vrdifulde bidrag , det har ydet vedrrende disse forordninger .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.50 )
